Chr Er, Lutken

Additamentaad historiam Ophiuridarum

mmm
FENGER,
c———
————
[ —————]
brmsmmmsac]
==
Bose]
—
esser
3
——
———
ære
en seen
Beeannensn
——

— mm

CO =--E
Ed

== FRR

==
hansen
VESEEDEEEEEE
=å PRESSER,

10 smsen
———————

=—=
c-—
—
bossen
ESSENS
—————
c—
ene
boerne
DSE
————
beses
ene
ESS
Er
ho———…[…
—

0 0301 0064314 3

P ;

Lg Ådditamenta ad historiam Ophiuridarum.

" Chr. Fr. Litken,

Dr. philos«,

per £ .— "Assistent ved Universitetets zoologiske Museum.

Tredie Afdeling.

y

Z pl ar 2 vr re er SR,

Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd., 8 Bd. 11.

Kjøbenhavn.

Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muble.
1869.

Additamenta ad historiam Ophiuridarum,

Beskrivende og kritiske Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne.

Af

Chr. Fr. Litken,
Dr. phil.,
Assistent ved Universitetets zoologiske Museum.

Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd, 8 B. Il.

Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.

1869.

Indhold.

. Beskrivelse af to nye vestindiske Slangestjerner -af Åmphiura-Gruppen (Ophionephthys og

Ogikzonemaettes) med mereteller mindre" nøgen" Skive as ene ne ere Eee RENEE
Om den nyere Kløvning af Slægten Amphiura (Forb.) med Beskrivelse af en ny Art af Amphi-
30/20 PESSE ETAS ANEDE NE SERENE FREE SE An ED Nas Red ge REE afreh arsenal NET eN RRS SNEEN EERE
Om Ophiarachna M. Tr., Ophiopeza Pet., Pectinura Forb. samt om tre nærstaaende nye Slægter,
Ophsoconrst On onsammess oe Op 0 CRT LENS KEN SE SEES re Nee REE er
Til Kundskab om Slægterne Ophiocnemis og Ophiomastix, med Beskrivelse af tre nye Arter af
den sidstnævnte Slægt fra Sydhavet (Ophiomastix miæta, asperula og caryophyllata Ltk.) ...

5. To nye Slangestjerner fra Bass-Strædet (Ophiomyxa australis og Ophiocoma canaliculata Ltk.)
6. En ny vestindisk Art af Slægten Ophiacantha (0, Pentacrimus Lik.) med Bemærkninger om

10.

11.

vÅsienins: irico lor LAD dk OS Omhigetisi clavigeras Lom EEN Ene
Om nogle Ophiothrix-Arter, med Beskrivelse af fire nye Arter, O. elegans, trilineata og capensis Ltk.
Sa OS Sin Glad ERNE EN Eee TEE REE RESEN EL En SNERRE drer era ke ne melse tere

…. Åsteromorpha Steenstrupii Ltk., en ny Slægt og Art af de greenløse Euryaliders Gruppe (med en

Synopsis generne Hur ya darts) Er Eee ENE SR:
Om et for den grønlandske og nordeuropæiske Fauna nyt Medusahoved med pigget Ryg (Asiero-
phyton Agassizii Stmps.); samt om den yngre, med Knuder paa Armenes Rygside besatte Form
dRFAsterophetontmurieatums (Em) Er HEE lee Es le ede SA Sera ere SEER ENE MER rude
Om Slægten Ophiurella 4g. og dens Identitet med Ophiocoma, tilligemed kritiske Bemærkninger
om de'andre for fossile-Slangestjerner; opstillederSlægter 0. mrgreen sn Seere

Tillæg: Er Harlania (Arthrophycus) en Tangform eller et Medusahoved? .........-
Om Ophiuridernes sysematiske Inddeling (med en «Synopsis generum Ophiuridarum verarum»)

Diagnoser safide nyesSlæster og AT LER Eee Eee re eee ele hes Se
RES Sans SEERE SE BEDES RENSEDE MT KREERET EEN FED see ES at rer SEE mr SA SÅ fo ATA REISE

Side
6. (94).
10. (28).
LSI)
20:58):
27T… (45)
28. (46)
3351)
42. (60).
48. (66)
52.” (70).
65. (83).
6734(835):
80. (98).
83. (101).

Sa SUESSE SM LEE SNG NE ER ASA. FASE RED EST fagter one > So
: SES An ERE ler PANG EEN TRE OGRE føtgs : z
SR RE ER ESEEREE SER HEE
GE: si i Mr 2 ge i : SÅ
(53 bær ta "US kig KLSN lg "TUT AT ER sr |ÆNHEL Fa Ko RDF É Hul Jr NH WAT iu si 28)
AE NEN er GLS, | y Fr. + ty i: ” 32: N

tidende BILL å BOV) AS AAR] vig i.

i en 4 so

i sd i SR SGV KERNE move sg i NER
P.J | = .
SNE SETG LNS | SÆR L ARE HM AES Als hal HæsT Øs KM ALL
al Vu

-
e
"
”z
==

pr É AT RR in e. så w (rr, tå we: i N VEL
' kk i mA Ø rt T »d W ie KENN: WS OR)
BEN NÅ Ta br KAAS SODE STAGE Fl aa RR NE Eee NE NØRD
Re NES TR LERENDE AR So SHEA
Rev ly Øv, 244 4 i y « nn”, AT LS AV YN ræk el J i
væ: ALL KLYE År å sf" i å så JFANEE ø KE Un Ma SART UR Syg
. Rk ' $ ; mk ” É g id DERS VE (9 Hs 6:
TOMME TAP fu BEER SEG ' i Føl VÆRFTET NET LÅ UNGE

g É in: ' å i 2 M LN
: BULE Sr i ARN STEN EET nl PPP pdf fr: K
ud É LÆN z Å ar"
TR i. i R ” L , 4 USL tare FRE
i TRE SE: "TIV KURE res AL IDAS SM ØE SES ERNE BADER
a s DSN TIT SGT flue YA i
sy ” " IN KODA LAS ' tj es tsk iP; KÅåN ål sin > (Al kal: eye
DA SA E 18] GAI us j Cåte son W sg NAS Sk kv! SDS Ci Je
w i . i i OH SESR FANTA er
"ASE EESE BTN LAN MER MØNTET 3" YE BED fer SNE AIR: KG ': MRS
+ åd i .… BES UT fa
"5 ale An VR (Eg (AAL 5 rss TÅLE LÆ
? y k ud Å F hul
<a i 7 ket TÅRE
Hi , hs ss Ny! ne oe
== 2 g Pa
i . ” k å N2 JL AOR | ; KÆR
st … tA U
om . il "
ba x r i
Fa xx U K | ÆT rs
— ””
. jø, Å EN
» my , bl i,
[| be - ' FS
er sa
N 2 2 = PET
f 4 i t $
. å + v mn
. E D va U
ære Ud U4
Er | .
set Te
OX i K : ; v ;
"i '
å id |) f
.
u
ø
' ,
re
Ha é t É É , K i Å
g . N
vær te 4 y = FÅ y Er
9 E nj K
, i o ' &
| . å . FA BUS A Ka

Siden jeg sluttede det større Arbeide over Ophiuriderne”), som det Kongelige danske
Videnskabernes Selskab gjorde mig den Ære at optage i sine Skrifter, har deels den endelige
Sammenarbeidelse af det i det forenede zoologiske Museum fra vore forskjellige Samlinger
hidrørende Materiale af denne Dyreorden?”), deels de nye Forøgelser, som paa forskjellig
Maade ere tilflydte Museet i Mellemtiden, givet mig Anledning til at samle endnu nogle
Bidrag til Slangestjernernes Slægts- og Artsadskillelse. Det er disse Bidrag, som jeg her
agter at meddele som et Tillæg til mit tidligere Arbeide?). Jeg har dertil knyttet en kritisk
Oversigt over, hvad man veed om Fortidens Slangestjerner, og slutter "med et Forsøg til
en naturligere og tillige skarpere Gruppering af Slægterne, end jeg troer, at man tidligere

har besiddet, ledsaget af enkelte kritiske Smaabemærkninger.

1) Additamenta ad historiam Ophiuridarum. Beskrivelser af nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte
Arter af Slangestjerner. iste og 2Zden Afdeling (1858—59). Det Kongelige danske Videnskabernes
Selskabs Skrifter, dte Række, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, åte Bind.

?) Denne Samling tæller nu over 150 Arter af Ophiurider; jeg antager, at man i alt nu kjender c. 250
Arter i den levende eller Nutidsfaunaen.

3) Efter at denne Afhandling var indsendt til Selskabet og af dette antaget til Optagelse, er mit Materiale
blevet forøget med adskillige nye Slægter og Arter, hvis Beskrivelse jeg har tilladt mig at indskyde
påa deres Sted tilligemed de Udviklinger, nye Slægtsbegrændsninger m. m., hvortil de have givet An-
ledning. Jeg bemærker dette af Hensyn til den Selskabet forelagte Betænkning over mit Arbeide,
som findes trykt i Oversigten over Selskabets Forhandlinger for 1868, hvori disse senere opstillede
Slægter og Arter selvfølgelig ikke ere .omtalte.

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og malhem. Afd., 8 Bd. Il 4

l. Beskrivelse af to nye vestindiske Slangestjerner af Amphiura-
Gruppen (Ophionephthys og Ophionema) med mere
eller mindre nøgen Skive.

I mit tidligere Arbeide over Vestindiens Slangestjerner beskrev jeg 35 Arter; Lyman har
senere”) beskrevet tre (Ophiophragmus Wurdemannt, Ophionereis porrecta og Ophiothriæ lineata)
fra Florida, hvis Fauna vistnok maa henregnes til den karaibiske; Dujardin og Hupé?) have
dertil føjet to Arfér af ugrenede Euryalider /Asteroschema affinis og Asteroporpa dasycladia)
fra Guadeloupe og Martinique; og endelig har Lyman antydet Tilværelsen af en med den
middelhavske Asterophyton arborescens nær beslægtet Art (Å. costosum Imk., non Seba) fra
Guadeloupe. Til disse 6 Arter komme endnu 4, som jeg ikke kjendte, då jeg afsluttede
min tidligere Monographi af Vestindiens Slangestjerner, nemlig Amphepholis gracillima (Stimps.),
tilforn kun kjendt fra Sydcarolina, men nu indsendt fra St. Thomas af Hr. Riise tilligemed
en ny Amphiuride med nøgen Skive ligesom Ophropeltis (Ophionema intricata Litk.) og en
beslægtet Form, som danner Overgangen fra de- nøgne til de skællede Slangestjerner af
Amphiura-Gruppen (Ophionephthys limicola Ltk.), samt en ny Art af Slægten Ophraeantha
(O. pentacrinus Ltk.), som jeg fandt naa Pentacrinus Miillert. "Fra Florida og Vest-
indien tilsammen kjendes der altsaa nu ikke mindre end 45 Arter af denne ene Echino-
dermgruppe — et Antal, der vistnok er større end nogen anden snevrere begrændset
zoologisk Provinds vil kunne fremvise.

Det er allerede oftere udtalt, at den Modsætning, som der ved.første Betragtning
kunde synes at være mellem de nøgne (blødhudede) og de skællede Slangestjerner, ikke er
saa skarp, som man har antaget, eller saadan at den kunde lægges til Grund for en Inddeling
af Ophiuriderne. Sars?) har saaledes gjort opmærksom påa, hvor nær Ophriopeltis secu-

1) Illustrated Catalogue of the Museum of comparative Zoology at Harvard-Gollege. I. Ophiuridæ and
Astrophytidæ. (1865).

?”) Histoire naturelle des Zoophytes Echinodermes.

?) Oversigt af Norges Echinodermer. S. 16. (1861).

7 25

rigera staaer ved Amphrura filiformis, og jeg har selv i mit tidligere Arbeide henledet Op-
mærksomheden paa, åt de saakaldte «nøgne» Ophiurider som oftest ere mindre nøgne end
de synes. Der er neppe nogen ægte Ophiuride — Talen er her ikke om Euryaliderne —,
som mangler Mundskjolde, Sidemundskjolde, Radialskjolde eller Genitalplader, og i mange
Tilfælde ere Armpladerne virkelig tilstede — som f. Ex. hos Ophropsila, Ophroscolex og
Ophioblenna, hos Ophtomyxa ialfald Bugpladerne — skjøndt de først komme tilsyne, naar den
bløde Hud, som har dækket og tilsløret dem, fjernes eller tørres ind. Jeg antager ogsaa,
at den Række større og fastere Skælplader, som hos adskillige «nøgne» Former, f. Ex. hos
Ophrarthrum, Ophiomyxa og Ophionephthys, løber langs med Skivens Rand fra Arm til Arm
— den lader sig ogsaa med Lethed udpege hos adskillige skællede Former, f. Ex. hos
Ophionereis og visse Amphzura-Arter, og svarer til «Randbræmmen» hos Asterophyterne og
til «Randpladerne» hos Asteriderne, hvor den vistnok er aldeles constant, skjøndt den ofte
forbigaaes i Beskrivelserne — vil lade sig paavise i de fleste Tilfælde; den mangler dog,
som man vil faae at see, hos Ophionema. Ofte, f. Ex. hos Ophzrarthrum, Ophiopsila,
Ophrwopeltis og Ophrwoscolex, men hverken hos Ophiomyxa, Ophioblenna eller Ophionema,
findes der endogsaa i den tilsyneladende bløde og nøgne Skivehud fine Smaaskæl, som først
komme tilsyne ved Indtørringen, saa at man ikke ret veed, om man skal regne en saadan
Form til de nøgne eller til de skællede Slangestjerner.

Ophionephthys limicola m. dånner imidlertid, som den vedføjiede Skizze antyder,
påa en ny og uventet Maade en Overgang mellem de nøgne og skælklædte Amphiurider.
En Deel af Skiven er nemlig aldeles nøgen, en anden Deel — foruden Radialskjoldene
og de andre i Klasse med dem staaende Dannelser — derimod beklædt med vel udviklede,
haarde og faste Kalkskæl! Havde disse udbredt sig over hele Skiven, vilde Dyret være at
henføre til Slægten Amphrura; havde de derimod manglet ganske, vilde det sluttet
sig nærmest til Ophropeltis og til den nedenfor beskrevne Ophionema blandt de aldeles
nøgne, blødhudede Slangestjerner. Som yderligere Vidnesbyrd om Umuligheden af at ud-
sondre disse som en egen Gruppe eller Familie har derfor denne nye Slægt en egen Inter-
esse, den er et nytLed i den lange Kjæde af Former, som for-
binder de Slægter, der frembyde den største Modsætning i ydre
Charakterer, ved næsten umærkelige Overgange og gjør en syste-
matisk Opstilling af Ophiuriderne til en meget indviklet og van-
skelig Sag.

Skiven, som overmaade let løsner sig fra AÅrmene, er
meget blød, flad paa Rygsiden, stærkt bugtet i Randen, saaledes

at fem større Indbugtninger svare til Armenes Udspring, fem
mindre til Mellemrummene mellem disse. Radialskjoldene

Skiven af
Ophionephthys limicola. ere lange og smalle, bredest udadtil og der lige afskaarne, spidse
4"

26 8

indadtil; deres Længde er omtrent lig med Skivens halve Radius; udadtil. berøre de hinanden,
men bøie sig derpaa fra hinanden for atter at vende Spidserne mod hinanden uden dog der
at støde sammen — efterladende saaledes mellem sig et aflangt Rum, som dog kun tildeels
er nøgent. Den indre Ende af hvert Par Radialskjolde er nemlig ligesom optaget i et rund-
agtigt, skarpt begrændset Skælparti, som fortsætter sig et Stykke langs med Radialskjoldenes
frie Sider, ja endog mere eller mindre fuldstændigt udfylder det omtalle Mellemrum mellem
to sammenhørende KRadialskjolde. Den nøgne Deel af Skiven indskrænkes ved disse fem
Skælgrupper til et femkantet Parti midt paa Skiven og fem derfra udstraalende, rudeformige
Partier, svarende til Mellemrummene mellem Armene. Endelig findes der et Bælte af
smaa, men skarpt udprægede, taglagte Randskæl”), som indfatte hele Skivens Rand,
ganske svarende til, hvad jeg før har beskrevet hos Ophriomyxa. De danne her en smuk
regelmæsig Figur, sammensat af fem paa en bestemt Maade bugtede Linier; hver af disse
dannes nemlig af to Skælrækker, en høire og en venstre, som med den ene Ende hvile
hver paa sit Radialskjold og derpaa krumme sig, først indad, saa udad og tilsidst atter
indad, midt for Mellemrummene mellem Armene. Hele Undersiden af Skiven, saavelsom
Alt hvad der af dennes Rygside ligger udenfor Randskællenes bugtede Linie er blødt og
nøgent med Undtagelse af Mundpartiet og Genitalpladerne. Hver Genitalspalte omsluttes
nemlig fuldstændigt af to — en påa hver Side af den — Genitalplader, der udvendigt,
ved Enden af Spalten, støde sammen indbyrdes og med Radialskjoldene. Mundskjoldene
ere kantet ovale, undertiden næsten dobbelt saa lange som brede, smallere og lige afskaarne
udadtil, bredere og afrundede indadtil; et af dem (Madreporskjoldet) er gjerne større end de
andre. Sidemundskjoldene ligge deels påa Siden af, deels indenfor Mundskjoldene og mødes
der fuldstændigt. Skjøndt der er 2 eller 3 Mundpapiller paa hver Side, ere Mundvigene
dog aldeles aabne; den eller de to ydre ere nemlig temmelig smaa og sidde temmelig
langt fra den indre, som har sin Plads under Tænderne. (Analogien med Amphrura kunde
lede til at antage, at der normalt kun er een ydre Mundpapil, men to er ligesaa hyppigt,
maaskee det hyppigste; en øvre Mundfodpapil højere oppe i Mundvigen sees ikke). — Armene
ere overordentlig lange og tynde og byggede aldeles som hos de meest langarmede Am-
phiurer. Bugplåderne ere langstrakt-firkantede med en svag Indbugtning udadtil og en
tilsvarende Spids indadtil, hvormed de berøre hinanden; deres Brede er lidt større indadtil

1) Hos Amphipholis scabriuscula ere disse Randskæl ligeledes i Reglen meget tydelige; ligeledes ligge
de større Skiveskæ] omtrent påa samme Sted som hos Ophionephthys, hvorimod Skællene paa den
øvrige (hos Ophionephthys nøgne) Deel af Skiven ere overordentlig smaa og fine. Især er dette
tydeligt påa en løs Skive af Amphipholis scabriuscula (?), der maaskee antyder en egen Afart (eller
en ny ÅArt?), udmærket ved, at Radialskjoldene ere mere korte og butte og Skivens Pigge færre
end sædvanligt hos hin Art. Maaskee hører til denne Art eller Afart et skiveløst Armsæt, udmærket
ved at Armpiggenes Antal er 3 eller 4 (ellers blot 3) og ved at de to ydre Mundpapiller gjerne
ere sammensmeltede til een.

9 27

end udadtil. Rygpladerne ere lidt hvælvede, lige lange og brede (maalte mellem Side-
vinkelspidserne), næsten sexkantede, dog saaledes, at de tre ydre (og tildeels længere) Sider
flyde sammen til en Bue; længere ude paa Armen nærmer deres Form sig mere til et
Skjolds, begrændset udadtil af en stærk, indadtil af en svag Bue. Sidepladernes Køle ere
meget udviklede; de bære hver 4 eller 5 korte, spidse og noget rue, strittende Armpigge,
der ere omtrent lige lange og saa lange som Armen er bred paa Ryggen. Der findes
endelig en lilleFodpapil ved hver Fodpore. — De 10 eller 11 inderste Armled have gabende
(kløvede) Kygplader og have altsaa været optagne i Skiven.

Den største foreliggende Skive har et Tvermaal af 13, Armenes Længde kan
ikke angives, men har været betydelig, vistnok over det tidobbelte. De ere tegnede med
mørkeblaae Tverstreger, som dog mangle hist og her, hvorved der fremkommer lysere Tver-
bælter. «I levende Tilstand er Farven gulgrøn med sorte Striber og lysere gule under
Armene», skriver Hr. Riise, som har taget deune Art i St. Thomas's Havn, 12 Fod under
Havfladen, i Selskab med Ophkionema tntricata og Amphipholis gracilltma, i Mudder. Ligesom
den følgende Art safkaster Dyret sine Arme stykkevis, førend det døer», og det var derfor
ikke Hr. R. muligt at skaffe et heelt Exemplar tilveie").

Ophionema intricata m. 1 det Virvar af løse Skiver og skiveløse, men tildeels endnu
sammenhængende Arme samt Armbrudstykker af den nys beskrevne Form, som tilligemed
talrige Exemplarer af Amphepholis gracillima udgjorde Indholdet af et af Hr. Riise indsendt
Glas med Udbyttet af den ovenfor omtalte Fangst paa 12 Fods Dybde i St. Thomas's Havn,
fandtes endnu to løse Skiver af en anden ubeskreven Amphiuride, der aabenbart maatte
være nær beslægtet, deels med den nys beskrevne Opåzonephthys, deels med Ophiopeltis.
: Skivehuden er aldeles blød og indeholder af fastere Dele kun
Genitalpladerne, der ere smalle og liniedannede, paa Bug-
siden, og Radialskjoldene, som ere lange, smalle, næsten
parallele, men dog lidt bøjede, først fra og saa mod hinanden;
derimod seer man hverken Noget til Randskæl eller til
egenlige Skiveskæl (see vedføiede Skizze.) Ved nærmere Efter-
syn fandtes der da ogsaa, indviklet mellem hine utallige Arme af

Skiven af Ophionephthys, en Deel — skjøndt ligesom af Skiverne forholdsvis
Ophionema intricata. — faa — Armbrudstykker og Armsæt af en Amphiuride med meget
1) Da alle Skiverne af begge Arter vare løse og Armene af begge dannede et næsten uopløseligt Virvar,

er den Mulighed ikke aldeles udelukket, at jeg kan have forbyttet deres Arme. Imidlertid, da den
Art, hvoraf der var de fleste SØver, ogsaa maa antages at have ydet den største Masse af løse
Arme, da ved denne Fordeling de større Arme og de større Skiver komme sammen, ligesom
påa den anden Side de mindre Skiver og de finere Arme, troer jeg ikke, at der er Grund til at
frygte for, at en slig Forvexling virkelig er indtraadt. Ønskeligt var det dog at see sig sikkret ved
hele Exemplarer mod denne mulige Feiltagelse.

28 10

lange og tynde traaddannede Arme. De afvege fra de ovenfor beskrevne 1) ved at være
tyndere og finere; 2) ved at 16 eller 17 Armled have været optagne i Skiven; 3) ved at Mund-
skjoldene have en ganske anden Form: mere brede end lange, indadtil bagrændsede af
en Bue, udadtil af 3 rette Linier, som danne to skarpe Vinkler med hinanden; 4) ved at
Sidemundskjoldene ikke berøre hinanden, men adskilles ved et forholdsvis stort, blødhudet
Mellemrum, en Fortsættelse af det, der adskiller Mundrammerne; 5) ved at der her som
oftest kun er een (sjeldnere to eller ingen) Mundpapil foruden de infradentale; 6) ved
Manglen af Fodpapil; 7) ved at Bugpladerne nærme sig mere til den ovale Form, derved
at Siderne ere lidt udbuede; 8) ved at Rygpladerne have en mere langstrakt, kantet-ægdannet
Form; og endelig 9) ved en aldeles forskjellig Farvetegning, bestaaende af to, hist og
her afbrudte, mørk-violette Linier langs ud ad Armenes Rygside. Armpiggene ere ogsaa
her 4 eller 5, korte, spidse og strittende. .
Ved Manglen af den øxedannede Armpig og af de fine Skæl, som skulle komme
tilsyne hos Ophzopeltis ved Indtørring, vil Ophionema være at skjelne fra denne Slægt”).

2. Om den nyere Kløvning af Slægten Amphiura (Forb.) med Beskrivelse
af en ny Årt af Amplupholis fra Amur. '

Da jeg i tidligere Afsnit af «Additamenta ad historiam Ophiuridarum» gjenoprettede
Forbes's Slægt Amphzura i et noget snevrere Omfang end hin Naturforsker havde opfattet
den, meddelte jeg tillige en Oversigt over de mig dengang bekjendte, ikke meget talrige Arter,
støttet først og fremmest paa Mundpapillernes forskjellige Antal -og Stilling, og gav derved
en indirekte Anvisning påa en yderligere Kløvning af Slægten, hvis denne senere skulde
vise sig nødvendig. Siden den Tid er Arternes Antal voxet meget stærkt især ved Lymans
og Ljungmans”) Arbeider, og begge disse Forskere have derfor ogsaa opstillet nye Slægter;

Lyman saaledes 1) Opkrophragmus, — svarende til C. bb. i min «Conspectus» — og 2)
Ophiocnida — omfattende Afdelingerne B.'og C. aa. hos mig — samt 3) Hemipholis -—

svarende til Å. i min Oversigt. Lymann tog imidlertid mere Hensyn til Pigudviklingen
påa Skiven eller dennes Rand, hvilket uden Tvivl er noget mindre væsenligt, end til Mund-
forholdene, som derimod Ljungman med fuld Føie stiller i første Linie, hvorfor ogsaa
hans Inddeling i og for sig er at foretrække; men jeg troer paa den anden Side, at den
har den Feil at drive Søndersplittelsen noget for vidt.& Bugsidens Blødhed og Nøgenhed,
Tilstedeværelsen af en overfladisk Beklædning af lave Pigge paa begge Sider af Skiven eller

7) Diagnoserne af de nye Slægter og Arter ere samlede allersidst i denne Afhandling.
7) Ophiuroidea viventia hucusque cognita (Øfvers. Vetensk. Akad. Forhandl. 1866).

11 29

blot paåa Bugen, Fodpapillernes Antal o. s. v. kunne tjene til at underafdele Slægterne i
Sektioner, Subgenera 0. s. v., men høiere Værdi tør man ikke tillægge dem. Nedenstaaende
Oversigt vil vise, hvorledes mine tidligere Hoved-Afdelinger af Slægten svare til de nyere
Benævnelser og til de 3 (4) Slægter, hvortil jeg foreslaaer at indskrænke Kløvningen af den
ældre Amphrura-Slægt. At denne Kløvning grundes paa Mundforholdene, vil senere
vise sig at være i fuldkommen Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som maae
lægges til Grund for Ophiuridernes Inddeling overhovedet, og det vil da tillige vise sig,
at hver af hine Slægter har nærmere Slægtninge end dem, med hvilke de tidligere sammen-
stilledes i den collective Amphrura-Slægt.
A. Med en eneste Mundpapil paa hver Side, som har sin Plads
uders ki Mundvg enker trane gs abbed I. Hemipholis Zym.
B. Med: to ægte Mundpapiller; en i Enden af Mundvigen og en
under tændernensieen enken het sd sul tis de IN. Amphiura m.
aa. Skivens Rand og Bugside besatte med korte, fine Pigge |
(Ophioenida Lgm., Lym. p. p.).
bb. Alle Skivens Skæl nøgne (Amphtura Lym.).
GA Med fresMundpapillerst uafbrudt Række IDET ESDH II. Amphipholis m.
aa. Skivens Skæl paa begge Sider eller blot paa Bugsiden
besatte med korte Pigge. (Consequent burde der for
denne Gruppe være dannet en egen Slægt; den hen-
føres af Lyman til Ophrocnida, af Ljungman til
Ophiophragmus).
bb. Skiven er omgiven med en Krands af opretstaaende
Papiller (Ophiophragmus Lym. p.p.).
cc. Skiven er aldeles uden Papiller eller Pigge (Amphrt-
pholis Lgm.).
D. Med en eneste ægte Mundpapil paa hver Side, som? har sin Plads
allermderstiteæt ved (ellerkunder) ænderne SSR SES IV. Amphilepis Lym.
(Denne fjerde Modifikation af Mundforholdene er først

eftervist senere af Ljungman).

Man vil heraf see, at Slægterne Hemipholis og Amphilepis blive staaende med ufor-
andret Omfang, saaledes som de ere opstillede af Lyman og Ljungman; at Amphzura
udvides til ogsaa at omfatte den Sidstnævntes Ophiocnida-Former, Amphipholis til at optage
sammes Ophriophragmus-Former. Naar man blandt disse allerede har optaget Former, hvis
Skive er pigklædt paa begge Sider, hvor Bugsiden alene er det, og hvor der kun findes
en Krands af Papiller rundt om Skivens Rand, synes det at være det ene naturlige at ud-
vide Slægten til at omfatte ogsaa de Arter, som have en fuldkommen pigfri, kun med Skæl

30 12

beklædt Skive; og Consequentsen synes da at byde atter, at forene Ophzæocnida brachiata
med Amphtura, uanseet dens talrigere Armpigge og Skivens deelvise Besætning med Smaa-
pigge. Jeg skal endnu bemærke, at naar jeg her kun angiver een Mundpapil hos Hemri-
pholis og Amphilepis og.kun to hos Amphrwura, da er det fordi jeg ikke har medregnet
den, som f. Ex. hos Amphrura Chiajewt og filiformis sidder mellem den ydre og indre
Mundpapil, men høiere oppe i Mundvigen, og hvortil den lange skælformede Mund-
papil hos Amphiepis maa antages at svare; jeg har rigtignok tidligere antaget, at det
var den samme mellemste Mundpapil, som hos Amphepholis-Arterne var rykket ned
paa Linie med de andre, saa at altsaa begge Slægter fik det samme Antal af Mundpapiller,
blot med en forskjellig Stilling; men jeg troer, at jeg deri har taget feil. Det synes nemlig
afgjort, at denne øvre Mundpapil altid sidder over Mundfoden og altsaa ikke bør regnes
med blandt de ægte Mundpapiller, som indfatte Mundvigene og fra neden dække for Mund-
fødderne, selv om den, som hos Amphzlepis, rykker ganske paa Linie med den eller de ægte
Mundpapiller. Hos flere Ophractis-Arter seer man den sidde over de egenlige Mund-
paåpiller, og jeg skjønner ikke rettere, end at det er den samme: Pig eller Papil, som hos
mange andre Slangestjerner (f. Ex. Ophiopsila) sees højere oppe i Mundvigen, over Mund-
foden; men jeg indrømmer, at disse morphologiske Forhold fortjente en grundigere Under-
søgelse, end jeg hidtil har havt Leilighed til at anstille. Her er det mindre vigtigt, om man
udtrykker sig påa den ene eller den anden Maade, naar der blot ingen Tvetydighed finder Sted.

Jeg knytter hertil Beskrivelsen af en ny Amplepholis- Art fra Amur, tilhørende
«Museum Godeffroy».

Amphipholis fissa Zx. Denne anseelige Amphiuride har habituelt megen Lighed med
Amphiura Chiajei Forb. Over Udspringet af hver Arm findes et skarpt og forholdsvis dybt
Indsnit, midt imellem hver Arm Spor til en Indbugtning. Radialskjoldene have omtrent
Form af retvinklede Trekanter, der vende Hypotenuserne mod hinanden, men tillige divergere
lidt indadtil, og adskilles fuldstændigt af en lille Kile af Skæl, dannende en enkelt Række.
Deres Længde er omtrent dobbelt saa stor som deres største Brede og paa det nærmeste
lig med "2 af Skivens Radius. Forresten er Skiven belagt med temmelig smaa Skæl; de
største danne en Roset midt paa Skiven eller ligge midt i de brede Radialbælter, i. hvilke man
tæller c. 12 Skæl i en Tverrække. Nogle større Skæl, der støtte sig til Radialskjoldenes rette
Vinkelspids, antyde Randskællene. Udenfor dem er Skiveranden noget ru, hvilket dog
kun synes at hidrøre fra, at en Deel af Skællene ere ligesom stillede paa Kant; en regel-
mæsig Krands af opstaaende Papiller danne de derimod ikke. Bugsidens Skæl ere meget
fine og beklæde den fuldstændigt lige til Genitalspalterne. Mundskjoldene ere smaa,
rudeformige, spidse indadtil, afrundede udadtil; Madreporskjoldet er større og mere hvælvet.
De smalle Sidemundskjolde ligge indenfor Mundskjoldene og støde næsten umiddelbart sam-
men der. Der er 3 butte Mundpapiller i uafbrudt Række; den inderste sidder under Tæn-

13 AV ONE 31

derne. Armene ere kun ufuldstændigt bevarede, men have aabenbart havt samme lange
og smækkre Form som hos Amphiura Chriajer. Armrygpladerne ere brede, svagt hvælvede,
tre Gange saa brede som lange, begrændsede udadtil og indadtil af lige Tverlinier, afrun-
dede paa Siderne; en fin Længdelinie deler hver enkelt Rygplade i to lige store Halvdele.
Bugpladerne ere tilnærmelsesvis quadratiske, med en Antydning til en Indbugtning paa hver
Side og udadtil, samt en tilsvarende Spids indadtil. Der er tre korte og spidse Armpigge
og to Fodpapiller, stillede paa samme Maade som hos 4. Chzajer. — Til Farvetegning sees
intet Spor. Skivetvermaal 10",

Det vil sees af Beskrivelsen, at det vilde være tvivlsomt, om denne Årt skulde føres
til Amphipholis eller til Ophrophragmus, hvis denne sidste Slægt skulde beholdes; og til
at undgaae Vanskeligheden ved at oprette en ny Slægt for den paa Grund af de kløvede
Armrygplader, er der neppe Grund. Den tåler saaledes end yderligere for at forene de to
nævnte Slægter til een.

3. Om Ophiarachna M. Tr., Ophiopeza Pet. og Pectinura Forb. samt om
tre nærstaaende nye Slægter: Ophioconis, Ophiopsammus
og Ophiochæta m.

Blandt de Slangestjerner, som Forbes opfiskede i Ægæerhavet og beskrev 1843 i
sit smukke Arbeide «on the Kadiata of the Eastern Mediterranean», var ogsaa en paa en
Dybde af 100 Favne opfisket lille Form, paa hvilken han opstillede sin nye Slægt Pectinura
(P. vestita F.). Det er ikke bekjendt, at nogen Anden senere hår havt Leilighed til at
studere denne Årt, men man kan ogsaa- af Forbes”s Beskrivelse og Afbildning danne sig
en temmelig tydelig Forestilling om den. Skiven var skælklædt paa begge Sider, men
denne Skælklædning dækkedes atter af en Kornbeklædving, saa fuldstændigt, at endog
Mellemrummene mellem Mundskjoldene og Mundpapillerne vare kornede. Ogsaa Radial-
skjoldene synes at have været skjulte af denne overfladiske Beklædning. Mundskjoldene
vare derimod nøgne og ved en Tverlinie deelté i to Stykker, et indre og et ydre, hvilket
sidste (formodentlig) laae udenfor den Linie, som tænkes at forbinde Genitalspalternes indre
Endepunkter med hinanden. Armene udsprang fra Indsnit i Skiveranden og dækkedes paa
sædvanlig Maade af Plader, af hvilke Sidepladerne vare glatte og langs med deres ydre
Rand bar indtil 8 fine, korte, glatte og tiltrykte Armpigge. Fodpapiller omtales ikke, men
ere rimeligvis blot oversete. Mundrandene vare besatte med Mundpapiller og Tænderne
spidse; Tandpapiller omtales ikke og have sandsynligvis heller ikke været tilstede.

Kort iforveien (1842) havde imidlertid J. Muller og Troschel opstillet Slægten

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, Il. 5

32 14

Ophzarachna og charakteriseret den paa en saadan Maade, at Pectznura vestita kunde gaae
ind under den; ja af de i «System der Asteriden» beskrevne 4 indiske Arter synes virkelig
de 3 i alle væsentlige Forhold at stemme med den middelhavske Årt, saavidt vi kjende
denne. Det var derfor ganske i sin Orden, at de nævnte Forfattere i et af deres senere
Tillæg") til «Systemet» henførte Pectinura vestita til Ophrarachna-Slægten. Alligevel har
Heller?) troet at burde gjenoptage den Forbes'ske Slægt som en fra Ophrarachna for-
skjellig Slægtstyp; han fandt nemlig i Adriaterhavet en lille Ophiur, som han benævner
Pectinura Forbest, og som vel har adskillig Lighed med P. vestita og med Ophiarachnerne, men
dog, nærmere beseet, fjernér sig fra dem ved flere ikke uvigtige Forhold, f. Ex. derved, at
ogsaa Mundskjoldene og Sidemundskjoldene ere skjulte af Kornbeklædningen, at Skiveranden
ikke er indskaaren ved Armenes Udspring, Mundskjoldene ikke tvedelte o. s. v. Rigtignok
troer Heller tildeels at kunne udjevne disse Forskjelligheder ved at .antage, at Korn-
beklædningen hos P. vestrta tilfældigt kunde være gaaet tabt (ved Slid eller deslige) paa
Mundskjoldene, og at disses ydre manglende Hælvte kunde ligesom tænkes erstattet derved,
at det eller de to nærmeste Skæl i Armmellemrummene ere lidt større end de andre — men
begge disse Antagelser synes mig dog noget vilkaarlige og tvungne, og det er derfor uden Tvivl
ganske rigtigt, at Ljungman i sin nyeste «Synopsis Ophiuridarum viventium» har stillet
P. vestita Forb. og P. Forbest Heller i to forskjellige Slægter — den første nemlig til Ophia-
rachna M. Tr., den anden til Pectinura Hell. (non Forb.).… Derved vil jeg dog ikke udtale
nogen Billigelse, hverken af den Plads (ved Siden af Ophzacantha) eller af det Navn, Ljung-
man har indrømmet den sidstnævnte Slægt. Dét kunde maaskee forsvares at beholde
Navnet Pectønura for den Hellerske Form, hvis det var aldeles sikkert, at den af Forbes
opstillede Slægt, for hvilken det oprindelig var brugt, faldt sammen med Ophrarachna M. Tr.
Men hvis det bliver nødvendigt at kløve denne, maa Pectønura gjenoptages som Slægts-
benævnelse for den ene Afdeling — den nemlig, hvori P. vestwta Forb. faaer sin Plads —,
medens Oplhrarachna beholdes for den anden. Den Hellerske P. Forbest vilde i saa Fald
blive foreløbig uden Slægtnavn; jeg foreslaaer at kalde den Øphioconis.

At Ljungman ikke har foretaget denne Kløvning af Ophzarachna M. Tr., hvortil
den Omstændighed, at der ligger et Slægtsnavn disponibelt for den eventuelt fraskilte Af-
deling, ligesom synes at indbyde, maa vel hidrøre -fra, at han ikke har havt Leilighed til at
sammenligne Ophrarachna wincrassata (Imli.) med Slægtens andre Arter. Enhver, der er
fortrolig med Slægtsphysiognomiet hos Ophiuriderne, vil, troer jeg, indrømme mig, at O. zneras-
sata og O. stellata f. Ex. ikke kunne staae i samme Slægt. Dertil ere de habituelt altfor

1) Archiv f. Naturgeschichte X. (1844), S. 184.
2) Untersuchungen uber die Littoralfauna des adriatischen Meeres. (Sitzungsber. d. Kaiserl. Akad. d.
Wissensch. Bd. XLVI. Wien 1862. S. 421—24, t. II f. 5—8; Die Zoophyten und Echinodermen des

adriatischen Meeres (1868) S. 57).

15 33

forskjellige. De Arter, for hvilke jeg foreslaaer at beholde Navnet Pectinura, nemlig O.
gorgonia M. Tr. og O. stellata Igm. samt efter Beskrivelserne tillige O. vestæta (F.), O. infer-
nalis M. Tr. og O. septemspønosa (K. H.), slutte sig meget nøie til Slægten" Ophtolepis (m.)
(s. str.). Det er den samme Skælbeklædning af Skiven, de samme Indsnit i denne ved Armenes Ud-
spring, ganske lignende Årme, Armpigge 0. s.v. Forskjellighederne indskrænke sig hoved-
sagelig til følgende Punkter: Skivens Skæl ere beklædte med Korn, naar undtages de store
Radialskjolde, stundom ogsaa nogle andre bestemte Skæl paa Skivens Rygside") samt Mund-
skjoldene og Sidemundskjoldene, hvilke alle ere nøgne. Mundskjoldene, der ligesom hos
Ophiolepis m. og Ophriura m. (Ophioglypha Lym.) strække sig noget ud i Armmellemrummene
og have en lignende Skjoldform som hos disse Slægter (i det mindste hos O. stellata og
O. gorgonia) ere deelte ved en Tversøm i et ydre og et indre Stykke. I en naturlig Sammen-
stilling af Ophiurslægterne maae disse Pectønura-Former faae deres Plads i samme større
Gruppe som Ophioderma, Ophiopeza, Ophiura og Ophiolepis; de ere ret egentlig en Over-
gangsform mellem Ophroderma- og Ophiolepis-Gruppen.

Ophiarachua incrassata (Zmk.), som fremdeles bliver Typen for Slægten OØphiarachna
(M. Tr.) m., stemmer vistnok i nogle saakaldte «Charakterer» overeens med de foregaaende
(Pectinurerne), men har en aldeles forskjellig, næsten Ophrocoma-agtig Habitus og hører rime-
ligvis ogsaa hjemme i en anden Afdeling af Ophiuriderne. Det er for det første en ganske anden
Skælbeklædning, ikke af forholdsvis store og tykke Plader, men af talrige smaa, tynde
Skæl, hvis Tilværelse under Kornbeklædningen man knap aner. Hverken Radialskjoldene
eller noget af de andre Skæl, som beklæde Skiven, ere nøgne eller komne tilsyne i denne
Kornbeklædning, nåar undtages Mundskjoldene og de ubetydelige Sidemundskjolde. Armene
udspringe ikke egentlig i Indsnit i Skiveranden, men Skivens Skæl og Korn fortsætte sig lidt
ud paåa Armenes Basis, stærkest paa Siderne, som to fremspringende kornede Forlængelser
eller Flige. Armenes Sideplader ere ikke glatte og bære ikke et større Antal
korte og fine, papilagtige Smaapigge langs med deres ydre Rand, men have
tvertimod- veludviklede Sidekøle, paa hver af.-hvilke der er indleddet 3
eller 4 stærkt udviklede (om end glatte), strittende Armpigge, der nærmest
minde om Ophiocomernes; den underste, som mød Sædvane er den meest udviklede,
er saa lang som 4—6 Armled. Medens Ligheden med Ophrioderma og Ophrwolepis idelig
paatrænger sig Em ved Undersøgelsen af en Pectinura, er det her stadig Ophiocomer?) og

') f. Ex. hos P. infernalis M. Tr. (Syst. d. Aster). Om Radialskjoldene vare nøgne eller ikke hos P. vestita,
er, som anført, ikke tydeligt af Beskrivelsen.

?) Først ved at lære Ophiarachna inerassata at kjende forstaaer man det Udtryk i Slægtsdiagnosen hos
M.Tr.: «wodurch (ved Manglen af Tandpapiller) sie sich leicht von den Ophiocomen unterscheiden »
— en Bemærkning, der er ganske paa sin Plads, naar Talen er om Ophiarachna m. (s. str.), men
lige saa overflødig som uforstaaelig, naar Talen er om Pectinurerne, hvem Ingen vilde falde paa at

ER

34 16
lignende Former, som frembyde sig for Tanken. Hvorvidt man. vil kunne paapege endnu
flere Forskjelligheder mellem Ophriarachna og Pectinura end de anførte, maa jeg lade hen-
staae uafgjort, saalænge ikke flere Arter af den sidste Slægt staae til min Raadighed end de to
oftere nævnte (P. stellata og gorgonta); maaskee kunde Mundskjoldene, hvis Form hos
Oph. æncrassata er temmelig forskjellig fra de nysnævnte Pectinurers, afgive saadanne.
Jeg skal endnu — uden at lægge særdeles Vægt derpaa — anføre, at hos Oph. BMS
sidder der over den uparrede Mundpapil endnu en eller to Papiller, som gjennem den umiddelbart
derpaa følgende, underste spidse Tand danne Overgangen til de andre bredere Tænder —
altsaa et Slags «Tandpapiller», skjøndt ikke af samme Slags som hos Ophwocoma, Ophiothrix
0. S. V.; og at der i Dybden af hver Mundvig sees ikke mindre end 3 Papiller paa hver
Side (hos P. stellata 0. s. v. kun 1). Mere Vægt lægger jeg imidlertid paa den forskjellige
Udvikling af Årmpiggene og — hvad dermed følger — af Armsidepladerne, som antyder, at
Ophiarachna og Pectinura tilhøre de to forskjellige Sider eller Grupper af Ophiuridernes
Række, som jeg tidligere hår havt Leilighed til at fremhæve, de to gamle Agassizske Slægter
Ophiura og Ophiocoma. Ophiarachna incrassata vilde for L. Agassiz været en Ophiocoma,
Pectinurerne derimod Ophrura-Arter. Snarere end for beslægtede kunde man betragte dem
som analoge i Henseende til Skivebeklædning, Mundskjoldenes Deling o. s. v. indenfor
hver af de to Rækker, hvori Slangestjernerne habituelt temmelig skarpt kløve sig: dem
med de svage og dem med de stærke Armpigge. Nærmere at bestemme Ophrarachna-
Slægtens systematiske Plads — Pectinurernes er antydet ovenfor — er maaskee endnu for
tidligt; thi der er aabenbart endnu mange Combinationer af Slægtsmærker at opdage indenfor
Ophiurernes Orden. I et senere Afsnit vil jeg imidlertid forsøge en Sammenstilling af de
hidtil kjendte Slægter efter den naturlige Methodes Grundsætninger, og da ogsaa prøve at
anvise Ophzarachna en foreløbig Plads.

Anm. Af Slægten Ophzarachna (s. str.) har Museet i den senere Tid erhvervet sig en ny Art
fra Fidji-Øerne i Sydhavet (gjennem «Museum Godeffroy»), hvilken jeg benytter denne Leilighed
til at beskrive i al Korthed under Navn af Ophiarachna affinis. Den staaer vistnok meget
nær ved O. ?ncrassata, men adskiller sig strax fra denne Art ved et større Antal Arm-
pigge; medens man selv hos meget store Exemplarer af O. zncrassata kun træffer 4 og
ofte kun 2 eller 3, er der hos det meget mindre Exemplar af Opkzarachna affinis gjennem-
gaaende 5 eller 6. De andre Forskjelligheder, som man iagttager imellem dem, kunde vel
tildeels nok beroe påa en Forskjel i Alder, hvis den sidstnævnte Art opnaaer en lignende
Størrelse som den førstnævnte, der er den største Ophiuride, som er mig bekjendt.

sammenligne med Ophiocomerne. — Det er ogsaa let forklarligt, at v. Martens kunde miskjeude
Berliner-Museets' Ophiarachna incrassata fra Cap York (den samme Localitet, hvorfra vor Samlings
ene Exemplar er, det andet er fra Fidji-Øerne) og beskrive den som en ny Ophiocoma-Art (0. ocellata
v. M.) (Monatsberichte d. K. Akad. d. W. Berlin 1867, S. 345).

17 35

Skivens Tvermaal er får, de ret kraftigt byggede Arme 65—70mm, altsaa mellem
4 og 5 Gange saa lange. Skælbeklædningen er meget fin, Radialskjolde sees ikke, selv-om
den fine Kornbeklædning er afslidt paa de Steder, hvor de skulde søges. Derimod kan der,
som saa ofle hos Slangestjernerne, forfølges en Række Randskæl langs med Skivens Rand
fra den ene Arm til den anden, hvilke Skæl dog maaskee mindre blive synlige som noget
særeget ved deres Størrelse end derved, at Skælleiet oven- og nedenfor dem vender i to
forskjellige Retninger. Skivens Skæl- og Kornbeklædning fortsætter sig lidt ud paa Grunden
af hver Arm, saaledes at den inderste eller de to inderste Armrygplader paa Siderne
omfattes deraf. Mundskjoldene ere næsten ovale, lidt kantede, lidt mere lange end
brede; en Tverlinie deler dem i et mindre ydre og et større indre, næsten femsidet Stykke:
det egentlige Mundskjold. Der er 8 Mundpapiller paa hver Side, af hvilke den inderste
egentlig sidder under Tænderne; men desuden sees der ofte en tredie uparret eller egentlig
Infradentalpapil; dog synes den ikke at være aldeles constant. I Dybden af Mundvigene ”
sees en dobbelt Mundfodspapil. Tænderne ere brede. Armenes Rygplader ere hvælvede,
bredt sexkantede, dobbelt saa brede som lange, i Armspidserne næsten hjertedannede; Bug-
pladerne kun lidet mere brede end lange, udadtil begrændsede af en Bue, hvilken buede
Rand griber lidt ind i, men tillige hæver sig lidt op over den næste Armbugplade; mod
Spidsen af Armene blive de først langstrakte, næsten ovale, tilsidst pæreformige. Under
Lupen vise alle Armpladerne en kornet Skulptur. Armpiggene ere fladt kegledannede,
smallere mod Spidsen end ved Grunden, 5 eller 6 i Tallet, tætstillede, omtrent lige lange og såa
lange som 1//2—2 Armled; de ere tæt tiltrykte (ikke strittende), og Sidepladernes Rande ikke
kølagtigt udviklede”). To Fodpapiller. — Paa Skiven er der Spor til lignende lyse Draabe-
pletter og Marmoreringer som hos Ophiarachna incrassata; påa Armenes Ryg vexle sorte
Bælter, omfattende 21/9—4 Plader, med lysere paa omtrent to, og det samme gjentager sig
svagere paa Undersiden. Årmpiggene ere ligeledes tegnede med afvexlende lysere og
mørkere Ringe, men disse ere selvfølgelig meget smalle.

I en lille Ophiuride fra Fidji-Øerne, hvoraf Museet har erhvervet sig to Exemplarer
fra «Museum Godeffroy» i Hamburg, mener jeg at gjenkjende saavel Ophiopeza fallax Peters”),

1) Det synes dog høist rimeligt, at dette kun er en Følge af individets Ungdom, og at et udvoxet
Exemplar i denne Henseende som i andre vilde frembyde stor Lighed med O. incrassata. Saaledes
troer jeg i det mindste, at den Inconsequents vil kunne udjevnes, som der maa synes at være deri,
at Arten mangler et af de Mærker, som jeg ovenfor har udhævet som tilnærmelsesvis bestemmende
Slægtens Plads i Systemet.

Archiv f. Naturgeschichte 1852 (XVIII) S. 84. Mod denne Bestemmelse vil det ikke kunne gjøres
gjældende, at den geographiske - Afstand mellem Mozambik og Fidji-Øerne er for stor til at
samme Årt ret vel kunde antages at findes begge Steder; thi af de 10 andre Ophiurider, som Peters
nævner fra Mozambik, er der kun to, som endnu ikke ere kjendte fra det stille Hav, nemlig Ophio-

2

nar

36 18

der oprindelig er opstillet paa en ved Afrikas Østkyst (Querimba-Øerne) levende Form,
som Ophrarachna spinosa Lgm."), opstillet paa en af Kinberg fra Øen Foua i det stille
Hav hjembragt Art. Jeg vil først meddele en kort Beskrivelse af den og derefter oplyse,
hvad der kan have været Anledningen til, at den samme Art kunde med tilsyneladende god
Grund henføres til begge de ovennævnte Slægter.

Skiven er meget fint kornet; langs med Skiveranden iagttages en temmelig ud-
præget Krands eller Række af store Randskæl, omtrent 10 i Tallet mellem hvert Par Arme,
kornklædte ligesom de andre, men med grovere Korn; over Armenes Udspring blive disse
store Skæl utydelige. Til Radialskjolde sees intet Spor. Mundskjoldene ere omtrent lige
lange og brede, afrundet-trekantede og nøgne ligesom Sidemundskjoldene; der kan være
et lille ydre Bi-Mundskjold, svarende til Mundskjoldets ydre Hælvte hos Pectwnura og
Ophiarachna, men det er ikke constant, hvad enten nu dets tilsyneladende Mangel i det
ene eller det andet Armmellemrum hidrører fra, at det virkelig ikke er udviklet, eller derfra,
at det er dækket af Kornene. Kornbeklædningen mellem Mundskjoldene og Mundvigene er
grovere end Skivens. Der findes indtil 10 Mundpapiller langs med hver Side af hver
Mundvig; de ydre ere brede og butte, de indre spidsere, den inderste infradental. Tæn-
derne ere smalle. — Armene ere temmelig lange og tynde, udspringe ikke egentlig fra
Indsnit i Skiven, men snarere under dennes Rand, som dog har en svag Afbrydelse eller
Indbugtning over Udspringet af hver Arm, i hvilken Indbugtning de to smaa øverste AÅrm-
rygplader ere ligesom indfalsede. KRygpladerne ere nærmest ved Skiven smaa, afrundet-
ottekantede, omtrent lige lange og brede, længere ude mere langstrakte og hjertedannede,
hvilken sidste Form især er stærkt uddannet i Armenes alleryderste Deel; Bugpladerne
have den sædvanlige afrundet-ottekantede, noget langstrakte Form med hule Sider; længere
ude ere de langstrakt-femkantede. Der er to Fodpapiller, af hvilke den indvendige er den største,
og indtil 12 eller 13 korte (høist halv saa lange som Sidepladerne), lige lange, tiltrykte Arm-
pigge, næsten skjulte i Fordybningerne mellem de temmelig stærkt hvælvede Sideplader.
— Det største Exemplar har et Skivetvermaal af 10mm og Arme af den femdobbelte
Længde. Farven er graalig, faldende lidt i det rødlige, med svage Spor til lysere og
mørkere Armbaand.

Jeg lægger ikke megen Vægt paa de smaa Afvigelser, som man vil kunne udpege
mellem Prof. Peters's og min Beskrivelse, f. Ex., åt Armene beskrives som korte, ikke 4

mastix venosa og Ophiocoma Valenciæ; samme store Udbredning have fremdeles Ophiactis sexradia
(Gr.) (Beimhardti Lix.) og Ophiocoma lineolata (Desj.) samt Ophiothrix longipeda, medens Ophiothrix
nereidina i det mindste naaer fra Mauritius til Singapore og Ophiocnemis marmorata til Nyholland.
Disse Exempler kunne altsaa ikke andet end styrke Formodningen om, at hin formentlige Ophiopeza
Fallax fra Fidji-Øerne er samme Art som Mozambikformen.

7) Ophiuroidea viventia (1. c.) pag. 305.

49 . 37

Gange saa lange som Skivens Tvermaal, og som flade og mere brede end høie (jeg opfatter
dem som næsten cylindriske), Mundskjoldene som mere brede end lange, hvad kun undtagelsesvis
er Tilfældet; een Fodpapil finder jeg kun i selve Armspidsen 0. s. v. Mere Vægt lægger
jeg paa, at Peters ikke omtaler det ydre Bi-Mundskjold, men jeg finder det dog overmaade
. Timeligt, at det enten kunde have manglet eller været heelt usynligt hos Berliner-Museets
Exemplar(er), eller åt, om der ogsaa har været Spor dertil et eller andet Sted, denne meget
lille og aabenbart ikke constante Deel var bleven betragtet som uvæsentlig, hvortil der ogsaa
kan være meget god Grund. Hos vort større Exemplar findes den tre Gange og mangler
to, hos et andet er den.tydelig overalt, hos et tredie udviklet nogle Steder, utydelig paa
andre. Men selv om man vilde ansee dette Rudiment for eensbetydende med den skarpt
udprægede ydre Mundskjoldshælvte hos Pectønura (gorgonza, stellata), vilde man dog ikke
kunne stille Arten sammen med disse; den har ikke disses massive Skiveskæl, store nøgne
Radialskjolde eller skarpt udprægede Indsnit i Skiven, og Slægten Ophropeza bliver
derfor fremdeles at beholde. — Derimod viser det sig nu, at den af mig tidligere beskrevne
Ophiopeza Yoldii ikke kan blive staaende i Slægten; jeg kunde dengang ikke hen-
føre den. til nogen anden Slægt end Ophriopeza og kunde ikke forudsee, at der ved
umiddelbar Sammenligning vilde vise sig Forskjelligheder, som kunde gjøre deres
Henførelse til samme Slægt temmelig mislig. Imidlertid vår jeg ikke blind for, at
der allerede efter Beskrivelsen af Ophropeza fallax maatte være temmelig stor Forskjel
mellem den og Ophriopeza Yoldit, og man vil finde dette tilbørligt fremhævet i min
Beskrivelse af denne Art. For såa vidt man nu skulde mene, at da det har vist sig,
at Mundskjoldenes Tvedeling dog er et mindre paalideligt Slægtsmærke, gjorde man
maaskee bedst i at stryge den af Charakteristiken af Pectønura og henføre Ophropeza
Yoldi til denne Slægt, med hvilken den f. Ex. stemmer i Henseende til Skiveind-
snittenes Tydelighed og Skarphed, saa maa jeg bemærke, at jeg ikke kan finde dette
tilraadeligt. Hos de mig bekjendte Arter af Pectrnura (gorgonza, stellata) ere Skiveskællene
massive, Radialskjoldene synlige og Bi-Mundskjoldet stort og vel udpræget; hos Ophiopeza
Yoldir ere Skiveskællene fine, Radialskjoldene usynlige, og til Bi-Mundskjoldet sees der intet
Spor. Jeg foreslaaer derfor at oprette en ny Slægt for den sidstnævnte Art og at benævne
den Ophiopsammus paa Grund af Skivens ligesom «sandede» Overflade.

I en mig for ikke længe siden til Undersøgelse meddelt Række af Ophiurider fra
den samme Samling var der endnu en lille Ophiodermatide, som i saa høi Grad ligner en
ung Ophiopeza fallax, at jeg et Øieblik troede, at den hørle derhen, men som aabenbart
repræsenterer en heel ny Combination af Charakterer, som man ikke tidligere har kjendt.
Dens Skive er nemlig ikke beklædt med egentlige Korn, men paa begge Sider tæt beklædt
med korte og fine Børster. Skjøndt Materialet kun er ringe, og skjøndt jeg ellers nødig

38 : 20

fraviger det Princip, kun at beskrive Arter og Slægter, som findes i Museets egen Samling,
mener jeg dog, at. denne Slægtsform har såa megen Interesse, at det vil være rigligst at
meddele. en Beskrivelse af den paa dette Sted. Jeg foreslaaer at benævne den Ophiochæta
hirsuta. Skiven er saa tæt beklædt med denne fine Børstebeklædning, at man ikke seer
noget til dens Skælbeklædning, som dog efter Analogien -måa antages at være tilstede, men
at være skjult; Radialskjoldene ere ligeledes aldeles usynlige. Der er ingen Indsnit i
Skiven ved Armenes Grund. Mundskjoldene, som ere mere brede end lange og tresidede
med afrundede Sidehjørner, ere nøgne; derimod ere Mellemrummene mellem disse Dan-
nelser og Mundpapillerne kornede. Mundpapillerne ere talrige, 9—10, synes det, ved hver
Mundvigrand, de indre mere spidse, de ydre mere butte; Tænderne spidse. Armrygpladerne
langstrakt pæredannede, med den spidse Ende indad og den but afrundede udad; paa de
2 eller 3 inderste er den frie Kand besat med Børster — hvilket her vel er at betragte som
en Forlængelse af Skivens Børstebeklædning ud paa Armenes Grund — ligesom hos visse
Ophioglypha- og Ophiocten-Arter. Bugpladerne have den hos Ophiodermerne sædvanlige
Form, men ere hos det foreliggende unge Exemplar noget langstrakte. Der er to Fod-
papiller og en tæt Række af fine børstedannede Armpigge, der ikke ere meget kortere end
AÅrmsidepladerne; deres Antal synes at være c. 10. Farven er rødgråa med mørkere Årm-
baand. Skivetvermaal 47", Armlængde 14rm,

Det er en Selvfølge, at denne Beskrivelse vil være at udvide og ændre adskilligt,
naar flere og mere udviklede Exemplarer foreligge, men jeg troer, at den er tilstrækkelig
til at sætte Andre i Stand til at gjenkjende denne interessante nye Slægtstyp.

4. Til Kundskab om Slægterne Ophiocnemis og Ophiomastix, med
Beskrivelse af tre nye Arter af den sidstnævnte Slægt fra Sydhavet
(Opliomastix mixta, asperula og caryophyllata m.).

Som bekjendt inddelte Miller og Troschel de ægte Slangestjerner i to «Familier»:
dem med fire og dem med to Genitalspalter i hvert Armmellemrum. Den første Familie, de
med fire, eller tyve i alt, bestod dog kun af to Slægter, som af Beskrivelsen kunne skjønnes at
have meget lidt Lighed med hinanden forresten; heller ikke var Genitalspalternes Stilling
den samme hos disse to Slægter, uagtet deres formeentlige Overeensstemmelse i Antal.
Hos Ophroderma ligge de nemlig to og to i samme Radiallinie, den ene udenfor den
anden, såa at den hele Afvigelse fra det sædvanlige bestaaer i, at Genitalspalten ved en Bro

21 39

paa Midten er bleven deelt i to; hos Ophzæocnemis skulde de derimod ligge to og to ved
Siden af hinanden, saa at hver Spalte altsaa skulde være bleven fordobblet paa langs — et
Forhold, som det var vanskeligt at bringe i Overeensstemmelse med Ophiurernes typiske
Bygning. Den paa Tilstedeværelsen af fordobblede Genitalspalter grundede «Familie» syntes
ogsaa i andre Henseender mindre holdbar; Ophroderma slutter sig nemlig i alie sine andre
Forhold nøie til andre Ophiurider med to Genitalspalter i hvert Armmellemrum, navnligen
til Ophiopeza, Ophiopsammus og Pectinura, Ophiocnemis derimod især ved Mundens
Bygning til Ophrothriæx — det modsatte Endepunkt i den hele Række af Slægter af Slange-
stjerner ! ;
Museet besidder et Exemplar af Ophiocnemis marmorata (Zmk.), bjembragt fra Nikobar
af Galathea-Expeditionen, men som var blevet overseet, da de øvrige Ophiurer fra dette
Togt i sin Tid bleve mig udleverede til Undersøgelse; det vilde imidlertid neppe have været
mig muligt at bestemme det rigtigt, hvis jeg ikke af skriftlig Meddelelse fra Hr. Lyman og
senere af hans omhyggelige Arbeide over Slangestjernerne i Museerne i Washington og
Cambridge havde vidst, at han havde undersøgt Originalexemplaret i Paris og overbevist
sig om, at Angivelsen af 20 Genitalspalter beroede paa en Feiltagelse"); der er i Virkelig-
heden kun 10; dermed bortfalder altsaa den hele «Familie» af Slangestjerner med 20
Genitalspalter, eller rettere denne Charakteer er blot en Eiendommelighed for Slægten
Ophioderma, som der ikke af den Grund kan anvises en særegen Plads. Hvorvidt man
kan sætte en anden Familieinddeling i Stedet for den saaledes opløste Muller-Troschelske,
skal siden blive undersøgt. Her ville vi blot dvæle ved Slægten Ophiocnemis som et inter-
essant Bindeled mellem Slægter, der ellers synes at staae langt fra hinanden: Skiven med
sine store nøgne Radialskjolde, adskilte ved smalle, skællede og kornede (ikke tornede !).
Radialbælter, med sine aldeles Ophrothriæ-agtige Mundskjolde, Sidemundskjolde og Mund-
bevæbning (Tandpapiller uden Mundpapiller) vilde sikkert, hvis den blev funden isoleret,
blive tildømt en Ophiothriæ; Armene ligne derimod.i Henseende til Piggenes Udvikling og
Form og Rygpladernes Beskaffenhed saa ganske de til Amphrura-Gruppen hørende Slange-
stjerner, at man sikkert ikke fra dem vilde sluttet til en Ophzothriæ-Skive. — For at bidrage
til at gjøre denne ret mærkelige Overgangsform bedre bekjendt, og for tillige at udfylde
et Hul i min ældre Meddelelse om de med Galathea-Expéditionen hjembragte Slange-
stjerner, vil jeg beskrive den paany i al Korthed.

Den største Deel af Skivens Ryg optages af de store, nøgne Radialskjolde, der
have den samme Beskaffenhed, Omfang og Form — retvinklede Trekanler med afrundede
Hjørner — som hos Ophrwothrixæ-Slægten; den øvrige Deel (bestaaende af Skivens midterste

1) Det er næsten overflødigt at bemærke, at Feilen ikke er bleven rettet i Dujardins og Hupés Skrift
”… om Echinodermerne; snarere er den bleven vanskeligere at udrydde ved igjen at blive optagen i et
Skrift, hvor man med Ret kunde ventet at finde dette Punkt oplyst og fremstillet rigtigt.

Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd., 8 Bd. 11. 6

40 2 22

Deel samt af de 10 Radialbælter, 5 bredere og 5 smallere) er tæt beklædt med grove Korn,
hvilken Beklædning hører op med en skarp Grændselinie i Skivens Rand; Armmellem-
rummene påa Bugsiden ere fra den af aldeles (eller næsten aldeles) blødhudede og nøgne.
Mundpartiet forholder sig ganske som hos en Ophiothrix: et bredt-ovalt Mund-
skjold, indadtil løbende ud i en Spids; indenfor det to rundagtige Sidemundskjolde og
indenfor dem igjen Mundrammerne, nøgne paa Siderne, d. v. s. uden Mundpapiller,
og Kjæberne, hver udstyret med en Gruppe af talrige Tandpapiller. Armene ere
temmelig brede og nedtrykte, flade underneden, tagformigt hvælvede ovenpaa; Armbug-
pladerne ere dobbelt saa brede som lange (smallere paa selve Skiven), afrundede paa
Siderne, hule for og bag (saaledes næsten af Form som et Ottetal); Rygpladerne ere
i Armenes inderste Deel 4 Gange saa brede som lange og begrændsede af parallele Tver-
linier. Der er tre glatte, smækkre, kegledannede Armpigge, hvis Længde omtrent er %4
af Armens Brede paa det Sted, hvor de sidde, eller lig med Længden af 3 Armrygplader;
foruden dem er der endnu i Armenes indre Deel een eller to meget smaa, nærmest ved
Sugefødderne, men ingen Fodpapiller. Farven er nu — i Spiritus — gråagrøn med
mørkere Tverbaand paa Armenes Rygside og Pletter paa Skivens. Skivetvermaal 19rm,
Armlængde c. 100.

I den seneste Tid er Slægten bleven forøget med een Art: 0. obscura LZym., lige-
ledes en indisk Art, hvoraf Museet formeentlig ogsaa besidder et Exemplar, som blev fundet
påa en A/ecto, opgivet at være fra China-Søen. Den afviger strax meget paafaldende fra
O. marmorata derved, at Skivens Radialbælter ikke ere kornede eller tornede, men nøgne,
hvilket synes at bekræfte, at Tilstedeværelsen eller Manglen af denne overfladiske Hud-
beklædning ikke altid tør benyttes som Slægtscharakteer. — Jeg skal endnu tilføje, at
Museet for ikke længe siden af Capt. Henschel fik en A/Zecto, tagen ved Java, hvorpaa der
ligeledes sad en Ophrocnemis, der vistnok kommer meget nær ved den Form, som jeg
anseer for O. obscura Lgm., men dog afviger fra den ved følgende Træk: 1) Farven er lys
caffebrun med mørkere Stænk og Striber, hos O. obscura mørk karmosinrød; 2) de brede
Kadialbælter ere her noget smallere, ikke meget bredere end de smalle; 3) Armpiggene ere
noget længere, og — hvad der turde være det vigtigste — Skivens Underside er
tydelig skællet, medens den jo ellers er aldeles nøgen (nudus cute corrugata Lym.),
hvad den ogsaa bestemt forekommier mig at være hos den formeentlige typiske O. obscura.
Skjøndt jeg derfor er tilbøielig til at troe, at det Henschelske Stykke tilhører en ny Årt,
har jeg dog troet det rigtigst foreløbigt at optage det i Museets Catalog som en Varietet. af
O. obscura.

En anden ligeledes fra Nikobar ved Galathea-Expeditionen hjembragt, men ogsaa tid-
ligere overseet, sjeldnere Slangestjerne — et særdeles smukt, men ungt Exemplar af Ophiomastix

23 A1

anmnulata M. Tr. — giver mig Anledning til at fremsætte nogle Bemærkninger om Slægten
Ophiomastix. Den ligner meget en langarmet Ophiocoma: Formen af Mundskjoldene, af
Mund-, Tand- og Fodpapillerne, af Armpladerne, af de 3—4 glatte, lange og smækkre,
… noget sammentrykte Armpigge, alt dette stemmer med Opkzocoma; men Skiven er tæt besat
overalt baade paa Ryg og Bug med Pigge af en ganske lignende Form som AÅrmenes, om end
flere Gange mindre. (Hos O. venosa ere de meget færre og ganske lave, stundom mangle
de ganske). Medens der hos den udvoxne O. annulata ovenover de 3 Armpigge, skjøndt
kun paa enkelte Led hist og her, sidder en meget større og ved sin Form udmærket kølle-
formig Pig,, der er tykkere i den frie Ende og der i Reglen opløser sig i flere korte, stumpe
Forlængelser, mangler her denne øverste kølleformige Pig, som ellers ansees for charak-
teristisk for Slægten, eller rettere: den øverste Armpig har her endnu ikke antaget
Kølleformen; kun paa enkelte Steder er den lidt bredere i Spidsen og viser ligesom en
svag Antydning til at ville dele sig. (Skjøndt Armpigge med et saadant kløvet Køllehoved
ikke ere bekjendte hos nogen Ophrocoma-Årt, er det jo netop et gjennemgaaende Træk hos
en Gruppe af Arter indenfor denne Slægt (O. scolopendrina, crassispina, Biisei, æthrtops
0. S. V.), at den øvre Armpig, ikke paa hvert Led, men med visse Mellemrum, i Armens indre
Deel opnaaer en usædvanlig Udvikling i Henseende til Størrelse og Form, dog kun hos det
heelt udvoxne Dyr). Skivetvermaal 14mm, Armlængden henved 100mm, Armpiggene 5rm,
Farven brungul med mørkebrune Tegninger, som danne Prikker og Linier paa Skivens Bug-
side, Ringe paa Piggene, punkterede Linier paa Bugpladerne, og paa Årmenes Ryg en Række
smukke lyse Rudefigurer paa mørk Grund.

Da jeg har kunnet sammenligne Nikobar-Exemplaret med et fuldt udvoxet fra
Keeling-Øen (Skivetvermaal 22mm), som endogsaa i Farvetegningen stemmer med det
beskrevne (med den Undtagelse, al Tonen falder mere i det violette), men har de af M. Tr.
beskrevne, ejendommelige, øvre, kølledannede Armpigge, er det altsaa godtgjort, at disse kun
kunne regnes til Slægtens charakteristiske Mærker med den Indskrænkning, at de savnes
(eller kunne savnes) hos Exemplarer, som ikke ere aldeles udvoxne, skjøndt de i alle
andre Henseender ville gjøre Indtrykket af at være det. Men end ikke med denne Ind-
skrænkning er denne den øverste Armpigs Kølleform constant hos Opkromastix-Slægten. Hos
tre lige store Exemplarer af O. venosa finder jeg den vel udviklet hos det ene, mindre hos det
andet og slet ikke hos det tredie, hvor den ikke er mere forskjellig fra de andre Armpigge,
end det pleier at være Tilfældet hos Ophiocomerne. Forskjellen fra disse skulde maaskee

derfor mindre søges i de to nævnte positive Charakterer — den øverste Armpigs Kølleform
og Skivens Pigbesætning — thi de kunne begge mangle, som vi have seet, om end maaskee

mere undtagelsesvis, end i den negative, den manglende Kornbeklædning paa
Skivens Ryg. I alle andre Henseender slutte disse to Slægter sig meget nøie sammen, og
forsvinder endogsaa denne sidste Charakteer, gives der med andre Ord Op/zomastix-Årter

42 24

med Kornbeklædning paa Skivens Ryg, turde det blive vanskeligt nok at hævde dem højere Rang
end en Underslægts, og hindre dem i at flyde sammen med Ophiocomerne. Man vil da kun
kunne give den negative Definition af Ophzomastix, at den omfatter de Ophiocoma-agtige Dyr,
hos hvilke Skiven ikke er beklædt med Korn alene, men enten nøgen eller beklædt med
flere eller færre korte eller lange Pigge, eller med Korn og Pigge i Forening, og hos
hvilke den øverste Armpig paa visse Led hist og her i Armens indre Deel kan være ud-
styret med et kløvet Køllehoved — en Definition, som tilvisse ikke tilfredsstiller de For-
dringer, man i Almindelighed og med Ret gjør til en Slægtscharakteristik.

En saadan Ophiomastræ uden Køllepigge og med Skiven besat med Korn og Pigge
mellem hinanden, eller, om man hellere vil, en Opkrocoma med Pigge paa Skiveryggen
blandede mellem Kornene, er af mig benævnet Ophiomastix mixta Zix.… Den er fra Sam oa-
og Fidji- Øerne og erhvervet fra «Museum Godeffroy» i Hamburg, fra hvilket jeg senere
har havt tre mindre Exemplarer fra Fidji-Øerne til Undersøgelse. — Skivens Tver-
maal er 13mm, derimod kan Armenes Længde kun tilnærmelsesvis angives til det sex-
dobbelte. Skiven forlænger sig lidt ud påa Armenes Grund som ofte hos Ophiocomerne.
DensRygside er tæt beklædt medKorn, men blandede med dem forekommer
der en stor Mængde korte og glatte Pigge af c. 17» Længde; denne Beklædning fort-
sætter sig ogsaa noget om paa Bugsiden, hvor Armmellemrummene forresten, nærmest ved
Genitalspalterne, kun ere beklædte med fine Skæl. (Hos de mindste af de foreliggende
Exemplarer ere disse Pigge tilstede i mindre Antal; disse Exemplarer have et Skivetvermaal af
3—omm, og det tør vel antages, at hos endnu yngre Exemplarer ville Piggene mangle aldeles ;
dem vilde man da ikke kunne undgaae at bestemme som Ophiocomer, saafremt man ikke
tilfældigvis kjendte Arten i sin mere udviklede Skikkelse). Mundskjoldene, Sidemund-
skjoldene, de 4 Mundpapiller og Tandpapillerne frembyde ganske de hos Ophiocomerne
typiske Forhold. Armpladerne ligeledes: Bugpladerne tilnærmelsesvis kvadratiske med ligesom
afhuggede Hjørner og hule Sider; BRygpladerne udadtil begrændsede af en Bue, paa Siderne
af to Skraalinier, som vilde mødes under den foregaaende Plade. Det er en Selvfølge, at
begge disse Pladerækker ere bredere hos større, smallere hos yngre Exemplarer. 2 Fod-
papiller og 3—4 (kun undtagelsesvis 5) smækkre, glatte Armpigge: den øverste og længste,
som dog ikke er udviklet paa alle Led (hos de meest udviklede Exemplarer i Reglen paa
hvert andet Led i Armens indre Deel, længere ude med større Mellemrum), er saa lang
som 4 eller 5 Armled; den er noget sammentrykt og viser en sjelden Gang (ligesom den
ovenfor beskrevne unge O. annulosa) Antydning til en Udvidelse i Spidsen, men har endnu
ikke Spor til Kølleformen"). (Efter Analogien anseer jeg det dog for muligt eller rimeligt, at

7) Af Museets to omtrent lige store Exemplarer har det ene noget længere og talrigere Skivepigge end
det andet og tillige noget længere Armpigge, men Forskjellen er dog ikke større, end at den godt
kan ligge indenfor Variationens naturlige Grændser hos samme Årt.

25 43

disse Køllepigge kunde findes hos heelt udvoxne Exemplarer, hvilke i saa Fald endnu vilde
være ubekjendte). De andre Armpigge aftage i Størrelse og Styrke nedadtil, saaledes at den
underste er den mindste og svageste, men de ere dog ikke meget forskjellige og i det hele
middelmaadigt udviklede. Farvetegningen — som er saa charakteristisk for hver af de
to ældre Arter — har her slet ikke efterladt sig nøget Spor paa de iøvrigt velholdte Exem-
plarer, som ligge til Grund for denne Beskrivelse. Jeg antager derfor ikke, at den hos de
levende er særdeles udpræget eller betegnende for Arten.

Jeg har i den sidste Tid endnu lært to nye Arter af denne Slægt at kjende, begge
fra Fidji-Øerne og ligesom O. mriæta hidrørende fra «Museum Godeffroy».

Ophiomastix asperula Zz4. Skivetvermaal 157%”, Armlængde 80mm, Skiven kunde ved
løselig Betragtning synes kornet, som hos en Ophrocoma, men ved nærmere Betragtning
viser det sig, at disse «Korn» ere korte, tykke Cylindre, altsaa lave Pigge; paa Bugsiden
indtager denne fuldkommen tætte Beklædning det midterste Stykke af hvert Armmellemrum ;
nærmest ved Genitalspalterne mangler den. De Munden nærmest omgivende Dele frem-
byde intet mærkeligt eller afvigende. Armrygpladerne ere bredt sexkantede, næsten rude-
formige, svagt hvælvede, mod Armspidserne selvfølgelig smallere, ligesom Bugpladerne,
hvilke iøvrigt ere bredt ottekantede med hule Sider. Der er kun een bred Fodpapil. Arm-
piggene som sædvanligt 3 eller 4, tynde, glatte, den underste saa lang som 27/2 Bugplade,
den øverste som 5 eller 6. Midt paa hver Arm er der en Strækning, hvor denne øverste
Armpig hist og her har antaget den for Slægten charakteristiske Kølleform, saa at man kan
tælle 6—8 Pigge af denne Form i ait paa samme Arm; Køllehovedet er dog her udeelt,
ikke kløvet som hos andre Arter. Grundfarven er sort med fine hvide Bølgeringe paa
alle Sider af Armene; i en friere Form gjentager denne Tegning sig paa Mundskjoldene og
de andre Munden omgivende Dele; Armpiggene og Fodpapillerne ere ligeledes sorte med
fine hvide Ringe.

Originalexemplaret af denne Art tilhører den ovennævnte Privatsamling i Hamborg.

Medens den beskrevne Årt slutter sig nærmest til O. venosa, vil den følgende slutte
sig endnu nærmere til O. anwlosa M. Tr.

Ophiomastix caryophyllata Zix. Skivetvermaal 19”; Armlængden kan ikke angives
nøjagtigt, men synes at have forholdt sig som hos O. annulosa. Skiven er paa begge
Sider tæt beklædt med talrige, indtil 2" lange, fine, spidse, glatte Pigge af samme Be-
skaffenhed som Armenes, og denne Pigbeklædning fortsætter sig paa Skivens Bugside
næsten lige hen til Genitalspalterne; dog ere Bugsidens Pigge i det hele kortere end
Ryggens. Mundskjoldene udmærke sig ved en temmelig langstrakt Form. Armrygpladerne
beskrives bedst som bredt rudeformige, mere eller mindre afstumpede indvendig og udvendig;
Bugpladerne ere meget brede, inderst ligeledes næsten rudedannede, ellers bredt ottekantede ;

44 26

der er to Fodpapiller. Armpiggenes Antal og Form er som hos de ovenfor beskrevne
Arter, d. v. s. de ere gjennemgaaende tynde, spidse og glatte, den underste næsten saa
lang som 3, den øverste som 5 Armled; långs ud ad hver Arm er der, med større eller
mindre Mellemrum, 10—13 ialt af disse øvre Armpigge, som ere betydeligt tykkere end de
andre og ende med et i tre eller flere butte Spidser udløbende Køllehoved, der nærmest
kan sammenlignes med en Krydernellike. — Grundfarven er sortebrun, men Årmene
tegnede med smukke lysebrune Ringe, som ere saaledes anbragte, at der er en for hvert
Led, og at denne følger Armleddets ydre Rand saavel foroven som forneden. De derved
fremkommende lyse og mørke Ringe paa Årmene have paa det nærmeste samme Brede.
Årmpiggene ere lysebrune med fine mørke Ringe mod Spidsen, og samme Tegning sees,
om end svagere, påa Skivens Pigge. Mundskjoldene og disses nærmeste Omgivelser ere
lysebrune med sortebrune, runde Pletter.

Der kjendes altsaa nu fem Arter af Ophiomastiger, som kunne adskilles ved føl-
gende Diagnose.

A. Discus lævis vel spinis brevisstmis perpaucis' obsitus.

1. 0. venosa Pei. Papillæ ambulacrales singulæ, rarissime binæ. Spinæ laterales
breviores, apice dilatatæ, summa hinc inde claviformis, clava fissa. Color
obscurus, discus utrinque lineis venas simulantibus eleganter pictus.
Hab. åd oras Africæ orientalis (Mozambik, Zanzibar).

B. Drøscus granulis spinisque medrocribus intermiætis dense tectus.
2. 0. mixta Lix. Papillæe ambulacrales binæ. Discus infra ex parte nudus.
Spinæ laterales graciles, claviformes nullæ (? in adultis). Unicolor.
Hab. ad oras insularum Fidji & Samoæ.

C. Diseus spinulis brevissimis dense obtectus.
3. 0. asperula Zzz. Papille ambulacrales singulæ. Discus infra ex parte nudus.
Spinæ lateråles graciles, summa hinc inde claviformis, sed non flssa.
Color niger, brachia lineis angustis transversis albis picta, spinæ annu-

latæ. Hab. ad insulas Fidji.

D. Discus utrinque spinis elongatis gracilibus obtectus. Spina brachialis summa hinc
inde crassior, clavæformis, apice fissa.
4. 0. annulosa M. Tr. Papille ambulacrales binæ. Discus infra fere nudus,
, spinis påucis. Scutella ventralia fere quadrangularia. Color fulvus,
discus maculis et punctis fuscis, brachia supra figuris rhombicis
eleganter picta, spinæ annulatæ. Hab. ad oras insularum Java, Nicobar
et Keeling.

27 45

5. 0. caryophyllata Zix. Papille ambulacrales binæ. Discus infra spinis omnino
obsitus. Scutella ventralia latissima, ad rhombi formam latissimam acce-
dentia. Color disci fusco-niger, spinæ disci brachiorumque, brachiaque
ipsa annulis fusco-nigris et fulvis picta. Hab. ad oras insularum Fidji.

i;

2

5. . To nye Slangestjerner fra Bass-Strædet (Ophiomyza australis
og Ophiocoma canaliculata m.).

Af Slægten Ophiomyxa kjendtes hidtil kun to Arter: den middelhavske (0. pentagona
(Imk.), lubrica Forb.) og den vestindiske (0. florida Say.). Det var derfor et ikke uinter-
essant Bidrag til Kundskaben om denne mærkelige Slægts geographiske Udbredning, da
Museet .af Hr. Professor Wyville Thomson modtog som Gave tre tørrede Exemplarer af
en ny Ophiomyxa (O. australis m.) fra Bass-Strædet. Den slutter sig nøie til den vest-
indiske Art i alle væsentlige Bygningsforhold, men adskiller sig deg fra denne ved følgende:

1. Mundpapillernes Takker ere finere, ja de findes egentlig kun paa de to
yderste Mundpapiller i hver Række; påa de to inderste saavelsom paa den uparrede Mund-
papil (eller underste Tand) synes de ganske at mangle; den klare, glasagtige Bræmme
har her kun uregelmæssige Indkærvninger, som formodentlig ere Følgen af Slid. Hos de
to ældre Arter ere derimod alle Tænder og Mundpapiller stærkt takkede.

2. Armpiggenes Antal er her 5 eller 6 i hver Række; begge Tal synes at
være lige hyppige. O. florida har i Gjennemsnit een mindre, normalt 4, men dog
ogsaa ofte 51).

3. Rudimenter af Armrygplader ere hos O. avstralis baade tydelige og talrige
som Grupper af 2 eller 3 Smaaplader, hvilke udfylde Mellemrummene mellem Armenes Led-
stykker paa Ryggen. Hvis tilsvarende Dannelser forekomme hos O. florida, ere de deri
…al Fald baade sjeldnere og mindre udviklede.

Et af de foreliggende Exemplarer viser endnu Spor til Purpurfarven; de to andre
kun mørkere og lysere olivenbrune Bælter paa Armene. Det største har et Skivetvermaal
af 26mm 02 Arme af henved 100"”'s Længde.

1) Jeg har senere havt Leilighed til at undersøge et Exemplar af en Ophiomyxa fra Fidji-Øerne, til-
hørende den Godeffroyske Samling. Jeg vilde ogsaa ført det herhen, hvis ikke 1) alle Mundpapillerne
her vare takkede, og 2) Armpiggenes Antal ikke over 5, stundom 4 eller endog kun 3. Jeg maa
derfor endnu lade det staae hen, om der findes en eller flere Arter af Ophiomyæa i det stille Hav,
hvorfra Slægten ikke tidligere kjendtes uden af et-enkelt Exemplar, hjembragt af Prof. Ørsted og
efter Opgivende fra Central-Amerikas Vestkyst.

Sy
ad

2
"2 Å

FNV

XX

46 28

Ophiocoma canaliculata Zix. Skivens Kornbeklædning er temmelig fin, Armmellem-
rummene nøgne, skællede. Mundskjoldene lige lange og brede, afrundet-kantede, eller
bredere end lange, ovale, lidt tilspidsede indadtil; Sidemundskjoldene af sædvanlig Y-Form.
Fire Mundpapiller foruden det paa den inderste Armbugplade siddende Par. Tandpapillerne
i 3 eller 4 Rækker, c. 4 i hver. Armhbugpladerne hvælvede, dobbelt saa brede som lange,
ottekantede, berøre hinanden kun meget lidt. 2 Fodpapiller. Armrygpladerne eens, flade,
smalle, i det højeste dobbelt saa brede som lange, sexkantet-rudeformige. Årmpiggene 5
eller 6; de meest udviklede ere den 3die og åde eller 4de og dte fra neden, hvilke ere
saa lange som 6 eller 7 Armled, flade, men ikke brede (kun undertiden lidt udvidede i
Breden i selve Spidsen, der er brat afskaaren), og med en tydelig Fure langs hen
ad deres øvre Flade; naar den 6te (øverste) Armpig er tilstede,.forholder den sig som
åde og dte, men er altid meget kortere; de 2 eller 3 nederste aftage i Udvikling fra oven
nedad, den underste er saa lang som 2 Armled eller kortere.

De foreliggende Exemplarer fra Bass-Strædet (Wyville Thomson) vise ikke Spor
til Aftegning, men ere rødbrune eller sortebrune over det hele. Skivetvermaal 207”, Arm-
længde c. 65rm eller derunder. Arten hører saaledes ikke til de langarmede, synes det.

6. En ny vestindisk Årt af Slægten Ophiacantha (0. Pentacrinus m.)
med Bemærkninger om ,,Asterias tricolor” Abgd.
og ,,Ophaactis clavigera” Lgym.

Paa det af Prof. Ørsted hjembragte Exemplar af Pentacrinus Miilleri"”), som jeg
andetsteds har gjort til Gjenstand for Omtale, var jeg saa heldig at finde et eneste Exemplar
af en ny Ophiacantha (0. pentacrinus). Da Slægten tidligere var kjendt fra de nordiske Have
(O. spinulosa) og Middelhavet (0. séabra, setosa) samt fra det indiske Hav (0. ændica Lym.),
vil dette Bidrag til dens Udbredning, som hentes fra den tropisk-amerikanske Deel af At-
lanterhavet, ikke savne Interesse.- Exemplaret er ikke godt bevaret, men en Beskrivelse vil
dog kunne udkastes derefter.

Skiven, som har dybe Indtryk i Mellemrummene mellem Armene, er tæt beklædt
med smaa, spidse Korn eller Torne saavel overalt paa Rygsiden som paa Bugsiden
i Armmellemrummene; i denne Henseende slutter den sig altsåa til O. spønulosa og

1) Paa lignende Maade findes Ophiacantha spinulosa ofte siddende paa Alecto Eschrichtu og Astero-
phyton eucnemis.

29 47

O. scabra. Radialribberne kunne forfølges under Huden, men komme forresten ikke
til Syne. Den største Deel af Skivens Bugside optages af Mundskjoldene og de andre
Munden umiddelbart omgivende Dele. Mundskjoldene ere bredt tresidede, deres ydre
Side noget udbuet, de to indre, som støde sammen under en meget spids Vinkel, noget
indbuede; et af dem er nere rudedannet, men de ere alle mindre end Sidemundskjoldene,
som have en langstrakt, af rette Linier begrændset Form, ligge parallelt med Mund-
skjoldenes indre Sider og støde sammen i deres fulde Brede indenfor disses Spidser, men
ikke udenfor Mundvigene. Ved hver Side af disse findes 3 spidse Mundpapiller og paa
hver Kjæbe en Række stærke Tænder. Armenes Leddeling er skarpt "udpræget; i en
temmelig kort Afstand fra Skiven blive de tynde og perlesnordannede. Armpiggene ere
tynde og af den hos unge Ophiacanther sædvanlige glasagtige Beskaffenhed; begge Pig-
rækker støde i Armens indre Deel umiddelbart sammen paa Rygsiden, saa at de kun
danne een sammenhængende Tverrække; deres Antal er her syv påa hver Side, længere
ude aftager det til fem, og der adskilles Pigrækkerne af en lille rudeformig Armrygplade,
som hindrer dem i at komme i fuldstændig Berøring med hinanden. I Armens inderste
Deel synes derimod Rygpladerne at være fuldstændigt fortrængte af Sidepladerne; dog har
jeg paa det allerinderste Armled, nærmest ved Skiven, igjen iaglitaget en lille Armrygplade.
Det er den stærke Udvikling af den ophøiede Deel af Sidepladerne, som bærer Armpiggene,
i Forbindelse med den stærke Indknibning af de langstrakte Armled mellem Pigkammene,
som giver Armenes ydre Deel det omtalte perlesnorlignende Udseende. Piggenes Længde
synes åt have været i Gjennemsnit det dobbelte af Armleddenes eller noget mere; dog er
den underste endeel kortere. Ved Siden af den findes een Fodpapil, saavel i Armenes indre
som i deres ydre Deel. Armbugpladerne ere nærmest ved Skiven kantet-ovale, omtrent
dobbelt saa brede som lange, og deres indbyrdes Afstand — som sædvanligt adskilles de
nemlig af Sidepladerne — er omtrent lige stor med deres Længde; længere ude ere de
omtrent lige lange og brede og deres indbyrdes Afstand meget større end deres Længde.
-— Skivens Tvermaal er kun 37»; Armenes Længde har ikke været betydelig.

Det foreliggende eneste Exemplar af Ophriacantha pentacrinus er uden Tvivl temmelig
ungt; det er rimeligt, at naar et voxent bliver Gjenstand for Undersøgelse, vil adskilligt i
ovenstaaende Charakteristik blive at ændre eller udfylde, og jeg betragter derfor selv kun
som foreløbig den her givne Beskrivelse af en Form, af hvilken det neppe vil være let at
skaffe nye Exemplarer tilveje, men som ved sin Forekomst gjør Krav paa nogen Interesse.

I Anledning af det foranstaaende Bidrag til Slægten Ophracantha kan en Bemærk-
ning om Åsterias tricolor Abgd. og dens formeentlige Henførelse til den samme Slægt
maaskee her finde en passende Plads.

Som bekjendt findes "der i det af Abildgaard udgivne tredie Hefte af «Zoologia

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og malhem, Afd, 8 Bd, Il. 7

48 30

Danica» paa den 97de Tavle afbildet en Ophiuride under Navn af Åsterias tricolor. Af
Afbildningen og Beskrivelsen fremgaaer det, at den har en med korte Torne besat («spiculis
hispidus») Skive, påa hvilken dog lidt af Radialskjoldene kommer til Syne indenfor Armenes
Udspring, at disse som sædvanligt ere dækkede med Plader, og endelig at Sidepladerne hver
bære 3 eller 4 noget, men ikke meget, rue Pigge. (Denne Combination af Charakterer peger
med Bestemthed hen paa Slægten Ophracantha). Den fremstilles dernæst med en temmelig
livlig Tegning af brunt, grønt, rødt og gult. — Af Fortalen til Heftet erfarer man, at denne
Tavle var en af dem, som O. Fr. Miller efterlod sig stukne ved sin Død; Abildgaards
Virksomhed med Hensyn til den har altsaa enten indskrænket sig til at lade den aftrykke
og kolorere efter C. F. Mullers Tegninger, eller maaskee endogsaa blot til at udarbeide
den latinske Beskrivelse, som ikke indeholder andet end hvad man kunde see påa den
kolorerede Tavle eller Tegning. Navnet har han formodentlig selv dannet efter Afbildningen.
Som sit eget tilføjer han egentlig kun, at han af denne sjeldne Art kun har seet eet noget
beskadiget Exemplar fra Færø. Heraf maa man dog ikke lade sig forlede til at troe, at
det er ved Færøs og ikke ved Norges Kyst at « Åsterzas tricolor» har hjemme; thi Mullers
Tegning var uden al Tvivl gjort efter et norsk Exemplar, og det er sandsynligvis kun i
Fornemmelsen af, at der savnedes noget Væsentligt i Kundskaben om den nye Art, som her
indførtes i Videnskaben, naar der ikke berettedes noget om, hvorfra den var, at Abild-
gaard tilføjer hin Bemærkning, der neppe kan eller skal sige andet, end at han har troet
at gjenkjende Arten i et slet bevaret Exemplar af en færøisk Slangestjerne, som hån engang
har havt Leilighed til at see. Hermed vil jeg ikke benægte Muligheden af, at Ophracantha
tricolor ogsaa lever ved Færø paa dybere Vand; at den ikke senere er fundet der, beviser
Intet, men Abildgaards Ord give, efter mit Skjøn, heller ikke nogensomhelst Vished for,
at den virkelig lever der”). Dertil have Opkhzracantha-Arterne selv i de seneste Tider været
udsatte for altfor megen Miskjendelse.

Åstertas tricolor blev i Begyndelsen optaget i Systemerne, f. Ex. i Gmelins og
Lamarcks, men forsvandt efterhaanden af dem igjen af den naturlige Grund, at ingen
Systematiker eller Faunist havde Leilighed til at undersøge denne Dyreform paany; raad-
spørger man den paagjældende faunistiske eller systematiske Litteratur, vil man faae det
directe eller indirecte Svar, at det er en ubekjendt Form; ja end ikke den Slægt, hvortil
den utvivlsomt maa høre, har Nogen udpeget, førend jeg”). Og dog kunde det synes

1) Om Åsterias fragilis (Ophiothriz) siger Abildgaard paa lignende Maade, at han har «specimina
mutilata» fra Norge og Grønland; men ved Grønland forekommer den sikkert ikke, Rimeligvis
forvexlede A. som mange senere Ophiacantha spinulosa og Ophiothrix fragilis.

2) Oversigt over Grønlands Echinodermata samt over denne Dyreklasses geographiske og bathymetriske
Udbredning i de nordiske Have. (1857.) S. 64. Anm. 12. — At en middelhavsk Ophiothrix-Årt er
bleven tillagt det samme Navn, .ÅAsterias tricolor, og denne derved tydet som en Ophiothriæ, er selv-
følgelig urigtigt.

31 . 19

besynderligt — skjøndt ganske vist ikke umuligt — at 0. F. Miller skulde ved Norges
Kyster have opdaget og ladet aftegne en Art af Slangestjerner, som, uagtet de senere
Tiders ivrige Søgen efter slige Dyr, Ingen senere skulde have gjenfundet enten der eller
andetsteds. Vilde man da søge den blandt de (indtil 1863) bekjendte Arter, var der kun
een, hvorom Talen kunde være, nemlig Ophzacantha spinulosa M. Tr. Sammenligner man
altsaa denne Art med en, helst ukoloreret, Afbildning af Asterzas trieolor, vil man virkelig
ogsaa finde: en Deel Overeensstemmelser, om end maaskee ikke tilstrækkelige til at begrunde
deres Henførelse til den samme Art. Man maatte da antage, at det var et yngre Exemplar,
som var bleven afbildet i forstørret Maalestok, at Tegningen ikke var falden ganske heldig
ud, 0.s.v. Større Vanskeligheder volde to andre Omstændigheder; den ene er den livlige
Farvetegning, som tillægges O. tricolor, og som ikke er iagttaget hos O. spinulosa, hvor
Sars beskriver den!) «som temmelig variabel og broget, i Almindelighed mørkebrun eller
lysebrun, eensfarvet eller plettet paa Skiven og med lyse- og mørkebrune Farvebælter paa
Årmene»; dog over denne Vanskelighed kunde man maaskee komme ud ad Analogiens Vei:
Ophiocoma nigra er ifølge Sars altid «eensfarvet sort eller meget sjeldent mørkebrun»,
men de Exemplarer, som Prof. Rasch tog paa «Havbroen» og som opbevares i Museet i
Christiania, havde en meget livligere, som levende vistnok ligefrem «brillant» Farvetegning ;
ogsaa var det jo tænkeligt, at de livlige Farver hos O. tricolor vare faldne noget stærkere
ud end det strengt taget stemte med Naturen; Abildgaards Ord yde os jo ingen Sikkerhed
for Afbildningens Rigtighed, thi de ere rimeligvis kun affattede efter denne. Den anden
Vanskelighed er værre at komme ud over; O. Fr. Miller har — saavidt vides — ikke
undersøgt andre Egne af den norske Kyst end «Christianiafjorden og enkelte Dele af Kysten
ned mod Christianssand»; og fra disse Dele af den norske Kyst er Ophracantha spinulosa
endnu ikke bekjendt. Rigtignok er den efterhaanden rykket stærkt mod Syd; først kjendtes
den kun fra Spitsbergen og Grønland; saa var Lofoten dens sydligste Punkt paa denne
Side af Atlanterhavet, senere fandt man den ved Christianssund, og tilsidst ikke langt fra
Bergen (Herløvær), om end kun paa dybt Vand og i et enkelt meget lille Exemplar. Efter
at man har lært såa mange andre arktiske Dyreformer at kjende der”), vilde det ikke
undre mig at træffe ogsaa den arktiske Ophracantha i Christianiafjorden. — Efter alt
hvad her er udviklet syntes der altsaa ikke at være uoverstigelige Vanskeligheder iveien for
at identificere AÅstertas tricolor med Ophracantha spwnulosa, ja dette var endog det ene
mulige, saåaalænge man gik ud fra, at Asterzas tricolor var at søge mellem de hidtil
kjendte skandinaviske Slangestjerner.

1) Sml. Sars Beretning om en zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken S. 40 (Nyt Magasin for
Naturvidenskab 6te Bd. S. 160).

?) F. Ex. Ophiura Sarsii, Ophioscolex glacialis. Sml. Sars «Om arktiske Dyreformer i Christiania-
fjorden» (Christiania Videnskab. Selsk. Forhandl. 1865, S. 200).

—]
-

50 ; 32

Saa vidt var jeg kommet i Bestemmelsen af «Åsterzas tricolor», da der fra en
anden Side kom et uventet Lys i Sagen. I «Tillåg till kånnedomen af Skandinaviens Ophi-
urider» (Øfvers. Vetensk. Akad. Førhandl. 1863) meddeler Hr. Axel Ljungman foruden
mange andre vigtige Bidrag til Kundskab om nordiske Slangestjerner og deres Udbredning,
Beskrivelse og Afbildning af en ny Art, soQm er tagen paa Gorgonier ved Norges syd-
vestlige Kyst paa en Dybde af 2-—300 Favne, og som han benævner Ophiactis clavigera.
I hans senere mere omfaltende Arbeide, «Ophiuroidea viventia hucusque cognita» (ssteds. 1866),
er Arten opført under det samme Navn, men danner dog nu en egen Sektion af Slægten
Ophiactis, som især udmærker sig ved at have 3 Mundpapiller, ved at Armsidepladerne
berøre hinanden baade foroven og forneden, ved at Årmene ere trinde (ikke flade) og vise
Tilbøielighed til at rulle sig op mod Munden. Heldigvis har Prof, S. Lovén havt den Godhed
at overlade Museet nogle Exemplarer af denne Slangestjerne, hvorved jeg er kommet til
den Erkjendelse, at det ingenlunde er en Ophractis — det fremgik allerede af Beskrivelsen
-— men en Ophiacantha. Her have vi altsaa en hidtil overseet Dybvands Ophzacantha fra
Egne af den norske Kyst, der ligge meget nær ved dem, hvor O. Fr. Muller anstillede
sine Undersøgelser, og hvad er da rimeligere, end at vi her have den rette Opkhracantha
tricolor for os? Vel er der endnu intet oplyst om Farvetegningen hos « Ophzactis clavigera»,
men i alle andre Henseender vil der være færre Vanskeligheder ved at identificere denne
Art med Åsterras tricolor. Forudsat at denne er opstillet paa et voxent og derfor mere
langarmet Exemplar, at derimod de Ljungman og mig foreliggende Exemplarer ere Unger,
forekommer det mig, at Mullers Tegning gjengiver os Ophractris clavigera (Lgym.) med al
den Troskab og Nøiagtighed, som var at vente; i al Fald gjengiver den langt bedre den
udvoxne Form af O. clavigera, saaledes som denne maa antages at see ud, end den vilde
gjengive O. sp?nulosa, være sig nu som yngre eller ældre, og gjør i det hele sin Ophavsmand
langt større Ære under den første Forudsætning end under den sidste. Jeg troer derfor
ikke, at der kan være megen Tvivl om, at den af Ljungman gjenfundne Form jo er den
saa længe savnede, men nu til O.Fr. Millers Ære gjenopstandne « Asterzas tricolor» Abgd.,
og benævner derfor Arten Ophracantha tricolor (Abgd.). Det vil neppe vare længe inden det
lykkes de norske Naturforskere at finde Arten levende i større Mængde og i udvoxne Exem-
plarer og derved forhaabentlig fjerne den sidste Tvivl, som der maaskee endnu kunde være
tilbage om Rigtigheden af denne min Formodning. Jeg skal endnu kun tilføje, at O. tricolor,
(O. clavigera Lym.) forekommer mig at være en paalidelig Art, forskjellig baade fra den
middelhavske O. scabra (jfr. Sars's Afbildning af denne Art?)) og fra den nordiske O. spinu-=-
losa. Lige slore Exemplarer af denne have længere Armpigge, flere og mindre Skivekorn,

!) Bidrag til Middelhavets Littoralfauna (Nyt Magasin for Naturvidenskaberne 10de Bd. t. I. fig HL)

33 51

den Skiven og AÅrmene beklædende Hud er tyndere, Armenes Pigkamme rykke tættere
sammen paa Årmenes Ryg 0. s. v.").

7. Om nogle Ophiothriz-Arter, med Beskrivelse af fire nye Arter:
O. elegans, trilineata og capensis m. samt O. striolata Grube.

. Jeg kjender ingen vanskeligere Ophiuride-Slægt end Ophzothrix M. Tr., naar det
gjælder om at afpæle Grændserne mellem nærstaaende Arter. .Paa den ene Side møder man
her et temmelig stort Spillerum for den individuelle Variation i Forhold, som man skulde
formode vilde afgive særdeles faste Mærker (Charakterer), f. Ex. om Radialbælterne ere
kornede eller piggede, Radialskjoldene nøgne eller tornede 0. s. v., paa den anden Side
finder man, at desuagtet er der Arter, om hvis Selvstændighed som saadanne man ikke
kan tvivle, hvor man maa tage sin Tilflugt til meget smaa Forskjelligheder for at trække
Grændselinien mellem dem, og hvor det følgelig ikke er let at udtrykke det egentlig adskil-
lende påa en saadan Maade i Ord eller Billede, at Læseren eller Beskueren føler sig over-
bevist om Artsforskjelligheden og sat istand til at gjenfinde den i Naturen. Nogen Hjælp
har man i dette vanskelige Arbeide af Farvetegningen, hvilket dog ikke er saaledes at for-
staae, at alle Individer af samme Art frembyde den samme Farve eller have ganske den
samme Tegning, men i Reglen vil man finde, at hver Art har sit charakteristiske Mønster
eller System i denne Henseende, fra hvilket den sjelden gjør Undtagelse. Denne Artens
charakteristiske Tegning bør derfor her have Plads i Artsdiagnosen. — Jeg afhandler først
nogle ældre, ikke rigtigt udredte Arter, og gaaer derfra over til at beskrive nogle nye fra
det store indisk-pacifiske Havrige?).

1) Som bekjendt fandt Wallich paa 1260 Favnes Dybde og paa 59? 29. N.B. og 26? 41 V.L. en Deel
Exemplarer af en «Ophiocoma», som han deels identificerer med «O. granulata» (3: O. nigra), deels med
en Form, som han traf ved Godthaab, hvilken sidste — hvad Sars saa rigtigt bemærker (Bemærk-
ninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder, Christiania Videnskabs Selskabs Forhand=
linger for 1864, S. 65) — neppe kan være andet end Ophiacantha spinulosa, hvilket Sars derfor
formoder ogsaa vil gjælde om den fra Atlanterhavets Dyb opfiskede Form. Da Wallich imidlertid
beskriver den som «brillant farvet», opstaaer der det Spørgsmaal, om det ikke snarere var Ophia-
cantha tricolor? Det vilde være meget ønskeligt, om den omtalte Dybvandsform kunde blive under-
kastet en fornyet Undersøgelse af en competent Zoolog. — Jeg skal endnu bemærke, at Lyman
(l. c. S. 99) har tydet Wallichs Ophiocoma granulata som Ophiopholis aculeata, hvilket ogsaa
maaskee nok kunde have en vis Sandsynlighed for sig.

Medens denne Afdeling var indsendt til Selskabet, er en af disse Arter bleven kortelig beskreven
af Prof. Grube (Verhandl, der schlesischen Gesellschaft, 1867, S. 23; Zeitschrift fir die gesammten
Naturwissenschaften, 1867, XXX Bd. S. 245). Skjøndt Prof. Grubes korte Angivelser, der egentlig kun

2

mø

52 34

a. Ophiothrix fragilis (4bgd.) og dens Repræsentanter i Middelhavet. Jeg
har allerede et andet Sted leilighedsvis udtalt Tvivl, om virkelig Ophzothriæ fragilis (Abgd :)
kan med Ret nævnes blandt de Arter, som forekomme baade i Nordhavet og i Middelhavet.
Skjøndt jeg selv ikke har seet nogen middelhavsk Opåzothrøæx, som jeg kunde føre hen til
samme Årt som den mig fra vore egne og audre nordiske Have (England, Norge, Færø,
Island) velbekjendte Form, vilde jeg dog indrømmet Sandsynligheden af, at denne min
personlige Erfaring var altfor indskrænket og for stærkt paavirket af Tilfældigheder
til at kunne modbevise den almindelige Antagelse, at Ophiothrix fragilis er udbredt ikke
alene fra Island og Chbristianssund i Norge til Kanalen, men fremdeles derfra til dybt ind i
Middelhavet, naar jeg ikke fandt saa megen Strid mellem de forskjellige Forfatteres Yttringer
om, hvilke Ophzothrix-Arter de have fundet i Middelhavet, at deres tilsyneladende Enighed
om, at Ophrothrix fragilis lever der, taber betydeligt i Værdi. Muller og Troschel")
anføre egentlig tre Arter fra Middelhavet: O. fragtles (forsaavidt nemlig O. pentagona og
O. Cuviert (d. Ch.) føres hen til den som Synonymer) samt to Arter, af hvilke de selv have
undersøgt Exemplarer fra Middelhavet, nemlig O. echinata (d. Ch.) og O. alopecurus M. Tr. ;
af disse to Arter er den ene beskrevet efter Exemplarer i Berliner Museet, det andet i
Leydener Museet; en umiddelbar Sammenligning har neppe fundet Sted, og det var derfor
ikke utænkeligt, at de kunde være synonyme. Som tvivlsomme optoges dernæst fire Arter
efter Risso og delle Chiaje (0. spønulosa R., O. quinquemaculata, Ferrusacit og tricolor
d. Ch.), men allerede Forbes?) erklærede alle delle Chiajes Arter for kun at være Varie-
teter af O. fragilis, og siden den Tid har det vel været den almindeligere Anskuelse, at
der i Middelhavet kun fandtes een Ophrothrixæ-Årt, nemlig den nordiske O. fragitlis.
Lyman?) nævner saaledes kun O. fragilis (rosula) fra Middelhavet og opfører blandt dens
Synomyner O. echinata, tricolor og Ferrusacii, og Ljungman?) opfører alle delle Chiajes
sex Arter samt Miller og Troschels O. echinata og. alopecurus som Synomyner til den.

meddele Oplysninger om Farvetegningen, maaskee ikke i og for sig ere tilstrækkelige til at be-
grunde en Benævnelses-Forret, har jeg dog troet at burde optage hans Benævnelse istedenfor min
egen; da Breslauer Museets Exemplar nemlig er fra samme Kilde som et af den herværende Samlings
(«China-See», Salmin), nærer jeg ingen Tvivl om Identiteten. Skjøndt denne Art altsaa strengt
taget ikke er «ny», har jeg dog troet, at det ikke var rigtigt at lade Beskrivelsen udgaae af dette
mit Arbeide, eftersom den uden dette vilde være mindre fuldstændigt kjendt. — Sammesteds
beskrives en ny Ophiothrix fra St. Helena (0. roseo-caeruleus) og en anden Art fra China-Søen
(0. melanostictus), hvilke ere mig ubekjendte.

1) System der Asteriden S.110—11.

7) On the Radiata of the eastern Mediterranean pt. I. Ophiuridæ (Transactions of the Linnean Society,
Vol 19;1843) S152:

3) Illustrated Catalogue S. 154.

%) Ophiuroidea viventia S. 331.

35 53

Grube nævner i begge sine senere Skrifter om Adriaterhavets lavere Dyr") kun O. fragilis,
ligeledes Sars?) og Joh. Muller?), hvorimod Lorenz?) i et af sine ligeledes kun nævner
O. fragilis, men i et andet samtidigt5) opfører O. a/opecurus som egen Art ved Siden af
O. fragilis, medens Heller?) endelig ved Siden af O. fragilis opfører en O. echinata,
uden at antyde nogen O. alopecurus — en Uovereensstemmelse mellem Monographerne,
der kun kan forklares derved, at man i Virkeligheden ikke er paa det Rene med Middel-
havets og særlig Adriaterhavets Ophiothrichider, og hverken veed, om man har een eller
flere Arter for sig, eller hvordan disse skulle benævnes.

Den Middelhavs Art, som jeg har havt bedst Leilighed til at studere, i adskillige fra
Triest af Prof. Steenstrup hjembragte Exemplarer, er den, som Sars har betegnet som
var. tenuispina af O. fragilis, og den, som i «System der Asteriden» er opført som egen
Art under Navn af O. echwinata, uagtet Joh. Miller senere — efter foreliggende Exem-
plarer fra denne Videnskabsmand selv og efter hans ovenfor citerede Yttringer — henførte
den til selve O. fragtlis.. At denne 0. echinata M. 7r. fra Triest er artsforskjellig fra den
nordiske O. fragtlis Abgd., derom tvivler jeg aldeles ikke. Den nordiske er en plum-
pere, kraftigere bygget Form med tykkere Arme, med kortere, bredere og i det hele
plumpere, men langt mere finttakkede Armpigge, med færre, lavere og grovere Pigge paa
Skiven; kun hos meget unge Exemplarer finder man her Radialskjoldene besatte med fine
Asperiteter, derimod ere de i Reglen ligesom lodne eller filtede påa Overfladen; selv paa
temmelig store Exemplarer ere der ofte kun faa egentlige Pigge (eller Børster) paa Skiven
(Radialbælterne), men overvejende lave «Torne» (mellem hvilke og de egentlige «Pigge» .der
dog er alle mulige Overgange), og paa Underfladen nåaer denne Beklædning med korte
Børster lige hen til de ydre Genitalplader. Armrygpladerne ere tilnærmelsesvis rudeformige
(nøjagtigere: begrændsede af to concave og to convexe Buer, bagtil indskaarne for at mod-

1) Ein Ausflug nach Triest u. d. Quarnero (1861) S. 342; Die Insel Lusin und ihre Meeresfauna (1864
S. 104.

?), Bemærkninger om det adriatiske Havs Bauna sammenlignet med Nordhavets (Nyt Magas. f. Naturvdsk
Tde Bd. S. 376); Bidrag til Kundskab om Middelhavets Littoralfauna (ssteds. 10de Bd. S. 18—22.

3) Ueber die Ophiurenlarven des adriatischen Meeres. 1852. S. 24. j

1) Physikalische Verhåltnisse und Vertheilung d. Organismen im quarnerischen Golfe. S, 342.

5) Neue Radiaten aus dem Quarnero, S. 684. (Sitzungsberichte d. Akad. d. Wissenschaften in Wien 1860).

5) Untersuchungen uber die Littoralfauna des adriatischen Meeres. S. 444 (1862). — Jeg har henvendt
mig til Forfatteren om Hjælp til Afgjørelsen af dette Spørgsmaal og erholdt tilsendt en + O. fragilis» ;
men det var den Form, jeg anseer for O. echinata M. Tr. Af Hellers mig under Trykningen af dette
Arbeide tilhændekomne Skrift «Die Zoophyten und Echinodermen des adriatischen Meeres» (1868),
S. 62—63, seer jeg nu, at han betragter O. echinata og alopecurus som Varieteter af O. fragilis. Denne
siges at variere overordentligt saavel i Henseende til Piggenes Størrelse, Form og Anordning som i
Henseende til Farven: «Skiven er brun-grøn- eller sortagtig, ofte med lyse Pletter eller Tegninger;
Armene i Almindelighed prydede med røde, violette, sorte, hvide eller mørkeblaae Tverbaand»,

54 36

tage den butte, knudeformigt ophøjede Spids af den foregaaende, dækkende Rygplade) med
en tydelig Kjøl langs ud ad Midten. Armbugpladerne ere temmelig brede, firkantede, men
bredere: udadtil, med afrundede Yderhjørner og indbuet Yderside. Armpiggene ere indtil 9
i Tallet, stumpe, brede, butte og rue med mange Rækker fine Spidser, aldeles ikke glas-
agtige; de længste som 3 Armled i Længden. Der er en tydelig (ofte dobbelt) Fodpapil.
Mundskjoldene ere bredt ovale med indadvendt (mere eller mindre tydeligt udpræget) Spids.

Farven kan vistnok variere en Deel — man sammenligne f. Ex. Afbildningen i «Zoologia
Danica» og i «Regne Animal» (édition illustrée) — men det fremherskende er rødligt med
gule eller blaagrønne Tverbaand paa Årmene. — O. echinata M. Tr. er finere bygget, med

lange, smækkre Arme, med finere og smækkrere, men med færre og stærkere Takker ud-
styrede, Armpigge, og dens Skive er langt tættere besat med længere, tyndere og i det
Hele finere Børster. — Det er her ikke alene Radialbælterne, som ere tæt besatte med
disse fine, næsten glatte Børster, men ogsaa Radialskjoldene ere ofte besatte med dem
eller med lave Torne; påa Bugsiden synes denne Beklædning med fine, lave Børster at standse
i lidt større Afstand fra Genitalspalterne end hos O. fragtlis. Mundskjoldenes Form er maaskee
idet Hele mere halvmaaneagtig (9: mere smækker, bred oval med vel udviklet indre Spids)
end hos O. fragilis, men et bestemt Mærke lader sig neppe tage deraf, da dette Organ har en
meget variabel Form hos O. fragilis. Armrygpladerne have omtrent samme Form som hos
denne og den samme Kjøldannelse, men «Kjølen» sondrer sig der fra «Knoppen», hvormed
enhver Rygplade ender, som en særegen lille Knude bagved hin, hvorved der fremkommer
en — iøvrigt mere eller mindre udpræget — Række af hvidlige Perler langs ud ad Arm-
ryggens indre Deel, to påa hver Plade; undertiden endnu en paa hver Side. Armbug-
pladerne ere smallere end hos O. fragilis, men af en lignende Form, og Armpizgene fine,
smækkre, halv glasagtige, med talrige Takker, hvilke dog ere meget færre, men stærkere end
hos hin Art; deres Antal er væsentlig det samme (6 eller 9), men de længste, nærmest ved
Skiven, ere længere, saa lange som 4 Armled omtrent. Ogsaa denne Art har en tydelig
Fodpapil. Farven er gjennemgaaende mørkegrøn (i levende Live sort, ifølge Grubes
Beskrivelse"), eller mørkeblaa, efter Sars's) med hvidt; Armene oventil mørkegrønne med
enkelte hvide Stænk eller Pletter og med hvide Armpigge; Skiven enten aldeles mørkegrøn
eller broget af grønt og hvidt (f. Ex. med vexlende brede Ringe af begge Farver); Piggene
altid hvide ligesom paa Armene. — Men. foruden denne O. echinata forekommer der endnu
en anden Art i Middelhavet, som ganske vist er forskjellig fra den, og, saavidt jeg skjønner,
ligeledes fra O. fragilis. Museet har Exemplarer af den fra Neapel. Jeg finder den
afvigende fra O. fragilts ved smækkrere Former, længere, smækkrere, spidsere og stærkere
takkede Armpigge, smallere, næsten kvadratiske (udad- og indadtil lige brede) Armbug-

7) Aktinien, Echinodermen u. Wurmer des adriatischen und Mittelmeeres (1840) S. 21.

37 55

plader, flade rudeformige Armrygplader uden Kjøl og uden Knuder. Farven synes at
være temmelig variabel (f. Ex. gulagtig med nogle mørke Stænk paa Skiven eller fint tegnet
med mørkegrønt, rødt og hvidt). " Foreløbig har jeg etiketteret disse Exemplarer som
0. quinquemaculata (d. C4.), under hvilket de tildeels vare tilsendte Museet af Prof. Panceri,
men uden et meget større Materiale vil det ikke kunne nytte at forsøge at udrede delle
Chiajes Arter, og allerhelst burde dette skee paa Stedet selv (Neapel). - Det er ikke sand-
synligt, at de alle ville kunne optages igjen paa den videnskabelige Artsfortegnelse, men at
der dog findes mere end een Ophiothrix-Art i Middelhavet er afgjort, at O. fragilts findes
der, er i det mindste usandsynligt.

b. 0. violacea /. Tr. og 0. caribæa Østd., Ztk. I min foreløbige Meddelelse om Vest-
indiens Ophiurider") opstillede jeg to Arter: O. caribæa fra Vestindien og O. Krøyert fra
Brasilien (Rio Janeiro). Et fuldstændigere Materiale overbeviste mig imidlertid om, at de
Forhold, hvorved jeg især havde troet at kunne adskille dem, ikke holdt Stik, og da jeg
fandt, at Beskrivelsen af O. violacea M. Tr., kort og ufuldstændig som den er, godt kunde
passe paa den vestindiske Form, samt at M. & Tr. senere havde erkjendt en ved Syd-
Carolina levende Form for at være samme Årt som deres O. vzæolacea fra Rio Janeiro,
forekom det mig tilraadeligst at drage dem sammen under den ældre Benævnelse O. violacea
M. Tr. Den Omstændighed, at den ved Syd-Carolina levende Form (0. angulata Say) senere
blev erkjendt for at være en anden Årt end den vestindiske, vakte atter Tvivl hos mig, om
dette var saa aldeles rigtigt, og efter at en ny Indsamling af den sydbrasilianske Form
ved Hr. Cand. Warming havde givet mig Anledning til at optage denne Undersøgelse
påany, er jeg kommen til det Resultat, at min oprindelige Anskuelse dog i Hovedsagen var
den rette, skjøndt de paa et mindre fuldstændigt Materiale opstillede Forskjelligheder ikke
ere constante. Den vestindiske Art vil altsaa være at benævne O. caribæa, den syd-
brasilianske O. vzæolacea, skjøndt dette sidste Navn vilde passe bedre paa den første. Vistnok
staae de hinanden meget nær, men sammenlignes ligestore Exemplarer, vil man finde, al
Armbugpladerne ere bredere hos O. caribæa, og at Armpiggene — skjøndt af forskjellig
Længde hos forskjellige Individer — i det hele ere kortere hos denne Art, 3 eller
åmm lange, med høist 10—15 Takker ned ad hver Side, hvorimod de hos O. violacea
ere længere, c. 5mm, tynde og spidse, og man tæller her c. 20 Takker langs ned ad hver
Side. Ogsaa Skivens Pigge ere forholdsvis længere og forsynede med flere Takker hos
O. violacea, og man vil neppe hos den som hos O. caribæa træffe udvoxne Individer uden
lange Pigge paa Skiven. Farverne ere næsten altid stærkere hos O. caribæa og den
hvide, mørkt indfattede Stribe langs ud ad Armene derfor tydeligere; men ogsaa hos O. vrolacea

er denne blege, rødt indfattede Linie i Reglen kjendelig. — Vistnok ere disse Forskjellig-
VW

1) Videnskabelige Meddelelser fra den naturh. Foren., 1856, S. 14—15.

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. É 8

56 38

heder ikke store, og det kan her, som i mange lignende Tilfælde, være vanskeligt at
bestemme et enkelt Exemplar; men efter den Erfaring, som andre Ophiothriæ-Arter have
givet mig, troer jeg dog, at det her dreier sig om mere end om en lokal Varietet, saa
meget mere som Caraiber-Havet og Rio-Bugten ikke synes at have en eneste anden
Ophiuride tilfælles — det skulde da være Hemzpholis cordifera (Bosc), som v. Martens
(Berl. Monatsb. 1867) har fundet ved Rio, og som rigtignok ikke er funden i Vestindien,
men nordligere, ved Charleston, og som derfor vel endnu vil blive fundet i Vestindien").
De Slangestjerner, som ere kjendte fra et nordligere Punkt af Brasiliens Østkyst, nemlig
Abrolhos-Revene i Provindsen Bahia”), (Ophiomyæa flaccida, Ophractis Krebsi, Ophio-
nereis reticulata, Ophiolepis paucispina og Ophioderma cinerea) ere derimod alle vest-
indiske Arter; den sammesteds forekommende « Ophrothriæ violacea» maa derfor formodes
ogsaa at være O. cartbæa m.

c. M. H. t. 0. longipeda indskrænker jeg -mig til den Bemærkning, at Ungerne
synes at have en nøgen, d.v.s. kun med Skæl og Kadialskjolde bedækket Skive uden
Torne eller Pigge. Endnu ved et Skivetvermaal af 9 og en Armlængde af c. 7O0rm er
dette Tilfældet (Exemplarer fra Samoa), forsaavidt der her endnu kun findes enkelte fine
Gryn spredte hist og her over Radialbælternes fuldkommen tydelige. Skælbeklædning, som
hos mere udviklede Exemplarer jo er ganske dækket af Tornene, ligesom de her aldeles nøgne
Radialskjolde. Jeg er tilbøjelig til at troe, at Ophrothriæx planulata Stmps. (Sydhavet,
Groper Shoal, 20? S. B., 160%? Ø. L.) er opstillet paa saadanne unge Exemplarer af
O. longipeda”). — Jeg har tidligere paavist en lignende Nøgenhed hos en Årt af en anden
nærstaaende Slægt, Ophiocoma Biiser, og skal dertil knytte den Bemærkning, at jeg har
Grund til at antage, at Ophrocoma Valenciæ — det indiske Havs Repræsentant for
O. pumila i Vestindien — som ung ganske ligner den af mig tidligere beskrevne sex-
armede Ungdomsform af O. pumila, hvilken vel saaledes tør ansees for en fælles Eiendomme-
lighed for hele den temmelig skarpt udprægede Side af Slægten Opkzocoma, hvortil de to
nævnte Arter og O. Ålexandri høre — en Gruppe, som frembyder en vis Analogi i ydre Form-
forhold med Ophrothriæx longipeda, nereidina, Cheneyti”) 0. s. v., hvilke Arter paa lignende Maade

7) Da Dr. M. har havt den Godhed at sende Museet to Exemplarer, -har jeg overbevist mig om Identi-
teten af Rio- og Charleston-Formen.

?) Verril, Notice of Corals and Echinoderms collected by Prof. C. F. Hartt at the Abrolhos Reefs,
Province of Bahia, Brazil 1867 (Transactions of the Connecticut Academy of Arts and Science, Vol.
1, S. 366—67).

3) Proceed. Philad. Acad. 1855. S. 386.

4) Museet besidder en Ophiothrix, som er opgivet at være fra Guyaquil, men som jeg ikke efter
Beskrivelsen har kunnet med Bestemthed skjelne fra O. Cheneyi Lym. fra Zanzibar. Er Lokalitets-
angivelsen rigtig, turde der dog neppe være Tvivl om, at Guyaquilformen vil vise sig forskjellig fra
Zanzibarformen, og den er derfor ogsaa i Museets Catalog foreløbig opført med eget Artsnavn, men

39 57

synes at danne en naturlig Gruppe indenfor Ophzothrixæ-Slægten. Den-unge Ophiocoma,
paa hvis store Lighed med Ungerne af O. pumila jeg støtter den ovenfor berørte Antagelse,
er fra Samoa; men da O. Va/enciæ endnu kun er kjendt fra den vestlige Deel af det
store indopacifiske Hav, maa jeg lade det staae hen, om det er Ungen af O, Valenciæ
eller af en nærstaaende Stillehavs-Årt.

d. 0. striolata Grube"). Museet har længe besiddet to Exemplarer af denne anselige
Art, efter Opgivende af Naturaliehandler Brandt i Hamborg, fra Ny-Guinea. Skivetvermaal
J4mm, Radialskjoldene aldeles nøgne og af den sædvanlige Form som retvinklede Trekanter;
de skællede Radialbælter besatte med lange, fine Pigge af samme Slags som Armpiggene,
men betydelig mindre; ogsaa Skiveranden er pigget, og det samme gjælder tildeels om den
forresten blødhudede Bugside, hvor man midt i hvert Armmellemrum seer en Gruppe af
lignende, men kortere Pigge. Mundskjoldene ere mere brede end lange og spaderdannede
med 3 runde Lapper og et kort Skaft udvendig. — Armene ere overmaade lange (9: 7 Gange
Skivens Tvermaal), deres Bugplader rektangulære, mere brede end lange, Rygpladerne tynde,
lidt hvælvede, men ikke kjøldannede, glatte, lidt mere brede end lange, skarpt sexkantede
(ikke ovale), Armpiggene 6 eller 7, tynde, glasagtige, nedentil glatte, men i deres ydre
Halvdeel ru, i Reglen butte, de længste saa lange som 5 Armled. — Farvetegningen
synes at være betegnende for Arten, da den ikke alene er den samme hos begge disse Exem-
plarer, men ogsaa hos et tredie, yngre og mere kortarmet, som Museet har erholdt «fra
China-Søen» gjennem Hr. Salmin, saavelsom hos et fjerde sammestedsfra, tilhørende
«Museum Godeffroy»: Grundtonen lys rosenrød eller rødgraalig; to Rækker af skiftevis større og
mindre himmelblaae Prikker, forbundne mere eller mindre regelmæssigt paa langs, to og to
eller tre og tre, ved korte Streger af samme Farve, danne to afbrudte Linier langs henad
Armenes Ryg og fortsætte sig ind paa Skiven langs med Radialskjoldenes mod hinanden
vendende Rande. Hist og her forbindes disse afbrudte Linier ved en mere eller mindre
tydelig Tverstreg, såa at der dannes ligesom en Række af blaae H'er langs ud ad hver
Arm. Undersiden afspeiler den samme Tegning, men forholdsvis svagt og utydeligt.

e. 0. elegans m. Skjøndt der kun foreligger et enkelt Exemplar af denne Art «fra
China-Søen» (Salmin), vil det dog være muligt derefter at charakterisere den paa en
saadan Maade, at den ikke senere vil kunne miskjendes.

da der dog er en Mulighed for, at Lokalitetsangivelsen kunde være urigtig, har jeg anseet det for
rigtigst forresten at forbigaae den her og oppebie, om dens Forekomst ved Amerikas Vestkyst fra
anden Side muligvis skulde blive bekræftet.

1) «0. striolata«, deren Armlånge sich zum Scheibenradius wie 6: 1 werhålt, zeigt einen bråunlich
hellgrauen Grundton, mit smalteblauen Zeichungen, indem anf den Armen kurze, paarige, dicke
und dunnere Streifen oder Punkte abwechseln und jedes 5 Glied eine blaue Fårbung annimmt; die
schmalen Strahlen zwischen den Radialschildern sind intensiv weiss mit blauen Punkten, die zu
je 5 oder 6 stehenden Armstacheln graulich, nach dem Ende verbreitert» (Grube 1. c.).

er

58 40

Skiven er flad, lav, femkantet, ikke opsvulmet mellem Armene, 6rm j; Tyvermaal.
Radialskjoldene, som have den sædvanlige, retvinklet-trekantede Form, have en ru Overflade ;
den øvrige Deel af Skiven, dennes Underside derunder indbefattet, er besat med fine to- eller
tretakkede Torne; paadebrede Radialbælter findes der tillige nogle faa tynde, fine, rue,
spidse Pigge eller Børster, omtrent 15 ialt eller tre paa hvert. Mundskjoldene ere meget bredt-
ovale med indadvendt fremspringende Spids. — Armene af Middellængde, temmelig tynde.
Rygpladerne smalle (lige lange og brede), rudeformige; Bugpladerne langstrakt- firkantede (to
Gange saa lange som brede), lidt bredere udadtil, med afrundede Hjørner. 6 Armpigge,
de mere udviklede lange (37), tynde, fine og spidse, glasagtige, stærkt takkede lige fra
Grunden af, med 12—17 Takker nedad hver Side; de 3 nedre som sædvanligt meget
kortere og aftagende i Længde nedefter, den underste endog mindre end Fodpapillen; ogsaa
den allerøverste er (som hos mange andre Arter) undertiden temmelig kort i Sammen-
ligning med de andre. — Farvetegningen charakteristisk; en skarpt udpræget mørke-
grøn Streg løber langs hen ad Armryggen i dennes hele Længde, og fortsættes ind paa
Skiven melem Radialskjoldene (men ikke længere end til disses indre Spidse) af en
brun Streg af samme Brede. Skiven er forresten lys rosenrød; en lysere Stribe,
begrændset af en fin, mørk Linie, langs med Radialskjoldenes Hypotenuse og ydre Caåthete
frembringer i Forbindelse med de 5 mørkebrune Radiallinier en ret elegant Tegning. To
Rækker røde Prikker danne en Antydning til en Dobbellinie udad Armenes Rygside og
lignende mørkerøde Prikker ere strøede over Armenes Sider. Piggene som sædvanligt
farveløse.

Anm. Dr.v. Martens har beskrevet to nye Ophrothrix-Arter fra' de indiske Have"),
O. purpurea (fra Amboina) og O. viridialba (fra det chinesiske Hav, i 40 Favnes Dybde).
Begge have nogen Lighed med den her heskrevne, som dog ikke kan henføres til nogen
af dem.

f.. 0. trilineata m. Der foreligger to Exemplarer af denne lille Art fra Samoa
(Museum Godeffroy); den synes at være nærmest beslægtet med O. carzbæa. Skivetvermaal
omm; Radialskjoldene ere nøgne, de skællede Radialbælter, især de brede, besatte med
tynde Pigge eller Børster, hvilken Besætning ogsaa fortsætter sig om påa Bugsiden. Mund-
skjoldene ere rudeformige; Armene middellange, Rygpladerne smalle, noget hvælvede,
rudeformige; Bugpladerne bredt firkantede, smallere indadtil, med afrundede Hjørner. Arm-
piggene c. 7, tynde, glasagtige, takkede, med enkelte (f. Ex. 7) langt fra hinanden siddende
Torne, de længste som 3—4 Armled, altsaa temmelig .lange, de nedre som sædvanligt meget
korte. — Skiven blaagrøn, Armene grønlige; langs ud ad Armenes Ryg løbe 4 smalle,
mørke Linier, to grovere i Midten og en finere paa hver Side, hvilke Linier saaledes

1) Monatsberichte der K. Akad. d. Wissensch. Berlin. 1867. S. 346—47.

41 59

begrændse 3 skarpt udprægede lyse Linier hen ad Armryggen. Piggene og Armenes
Underside som sædvanligt farveløse.

g. 0. capensis m. opstilles paa to Exemplarer fra Cap (Salmin), siddende paa
en Gorgonie, med Armene oprullede om dennes Grene.

Skiven er blød, opsvulmet eller ligesom udbolnende mellem Årmene; de skællede
Radialbælter og tildeels den forresten nøgne Underside tæt besatte med lange, tynde, spidse,
men glatte (ikke takkede) Børster eller Pigge, som danne indtil 5 eller 6 Rækker påa de brede
Radialbælter; Radialskjoldene ere derimod nøgne. Mundskjoldene ere bredt-ovale med
indadvendt Spids, men forresten saa fuldstændigt sammenvoxne med Sidemundskjoldene, som
ligge indenfor dem, og med Genitalskællene, at det er næsten umuligt at drage Grændse
mellem dem. Armene ere lange og tynde og overtrukne med en blød Hud, saa at
man hverken seer Ryg- eller Bugpladerne og ikke kan angive deres Form nøiagligt; dog
troer jeg at have overbevist mig om, at smaa Rygplader ere tilstede. Nærmest ved
Skiven. er der 8 lange, tynde, haarfine, men næsten glatte, kun i Spidsen lidt rue Arm-
pigge, de.4 øverste de længste og omtrent lige lange (c. 4mm) (forsaavidt den øverste ikke
igjen er kortere), de andre af aftagende Længde og mere butte, den underste som sæd-
vanligt meget kort. Allerede i kort Afstand fra Skiven er der kun 6 eller 7 Årmpigge, og
disse ere allerede noget kortere, såa lange som to Armled omtrent, og den underste har
antaget Krogform; Fodpapil mangler. Farvetegningen er uden Tvivl charakteristisk:
en sort Streg begynder paa de smalle Radialbælter og fortsætter sig ud påa de indre
Årmled, men standser der pludseligt; i Armenes øvrige Deel findes der for hvert 4de eller
dte Led en fin sort Tverlinie, der fortsætter sig ud paa vedkommende Leds Armpigge;
forresten er Armenes Ryghud fint sortprikket.

h. 0. triglochis M. 7r. En udførligere Beskrivelse af denne, den eneste tidligere
kjendte capske Art, turde ikke være overflødig til Sammenligning med den foregaaende.
Exemplaret er taget i Simons Bay og skænket Museet af Lieutenant Thalbitzer i Sø-
Etaten tilligemed en Deel andre af ham og hans altfor tidlig bortrevne Reisefælle, Lieute-
nant Hansen, ved Cap og i Indien indsamlede Naturalier.

Skiven er temmelig blød, fremspringende mellem Armene og tæt besat med korte,
rue, 3—5-spidsede Torne, hvilke paa Radialskjoldene vel ere betydeligt mindre end paa den
øvrige Deel af Skiven, men nøgne ere disse ingenlunde”); ogsaa Undersiden er tildeels ud-

!) Jeg har senere undersøgt to Exemplarer fra Ny- Holland (Moreton-Bay) tilhørende «Museum Godeffroy» ;
hos det ene, som er noget mindre end det capske, ere Radialskjoldenes Torne forholdsvis store, ikke
meget mindre end Radialbælternes; hos det andet, som er endnu mindre og meget ungt, er denne
Forskjel ganske forsvunden og Skiven tæt og eensformigt beklædt med Smaatorne. (Skiven lys,
Skiverand og Arme rosenrøde.) Cap og Ny-Holland synes i det hele at have flere Arter tilfælles (f. Ex.
Asterina Kraussii, Echinocardium australe).

60 42

rustet paa samme Maade. Mundskjoldene have den sædvanlige Form, bredt-ovale med frem-
springende Spids indvendig. Armene ere forholdsvis korte, Rygpladerne af den sædvanlige
Øxeform: stærkt rudeformige med afstumpet Inderhjørne, noget mere brede end lange, Bug-
pladerne brede, tilnærmelsesvis firkantede, Armpiggene inderst 7, i nogen Afstand fra Skiven
5 eller 6, korte, plumpe, butte, noget fladtrykte, med talrige fine Spidser paa alle Sider; den
underste aldeles rudimentær, den længste (i Almindelighed den næstøverste) saa lang som
3 Armled; en lille, men dog tydelig Fodpapil. Farven rødlig, Skivens Omkreds sortladen,
hvert åde eller dte Armled mørkere, de mellemliggende Led i Armenes ydre Deel blaalige
— begge Dele med fine hvide Tegninger.

i. Ophiogymna elegans Zgm. Museet har længe besiddet et af Hugh Cumming
skænket Exemplar af en Ophrogymna — d. v. s. en Ophrothriæ, hvis Skive hverken er
besat med Torne eller Børster, men dækket af en blød Hud, som endog overtrækker de
store Radialskjolde paa en lille, skarpt begrændset Deel af disse nær, nemlig deres ydre
Vinkel, nærmest ved Armene. Jeg er ikke aldeles vis paa, at Arten er den samme som
Ljungmans; i al Fald er der et Par Forhold ved den, som jeg ikke finder omtalte,
skjøndt de fortjene at fremhæves, eller som ikke ganske stemme med Beskrivelsen. Den tilsyne-
ladende nøgne og bløde Skivehud viser sig ved Indtørring at indeholde haardere (kalkagtige?)
Concretioner; Sidemundskjoldene ere smaa, støde ikke sammen, men ligge mere paa Siden
af Mundskjoldene end indenfor dem («adoralia magna intus sese tangentia» Zgm.); Armpiggene
ere korte, butte, rue, 6 i Tallet, de underste meget korte, de 3 øverste lige lange (eller den
øverste atter noget kortere), i Armens indre Deel omtrent saa lange som Armen er bred,
i den ydre forholdsvis noget længere. Bugpladerne ere ottekantede; egentlige Armrygplader
synes at mangle, i dets Sted er Armryghuden afdeelt i en Mangfoldighed af
kantede Smaaplader, omtrent som hos en Ophiomyæa eller Asterophyton. Selv om
den her beskrevne Årt er forskjellig fra Ljungmans (hvad adskilligt tyder paa), maa
den sidstnævnte Eiendommelighed dog rimeligvis være charakteristisk for Slægten i dens
Heelhed og antages at være overseet hidtil, hvorfor jeg herved har villet henlede Opmærk-
somheden paa den.

8. Asteromorpha Steenstrupu Ltk., en ny Slægt og Art af de greenløse
Euryaliders Gruppe.

Ved Professor Ørsteds Reise til Vestindien og Central-Amerika forøgedes de green-
løse Euryaliders Gruppe, som tidligere kun bestod af den nordiske Asteronyx Loveni, med

43 61

to nye Slægter, som han gav Navn af Asteroporpa og AsteroschemaY. Den sidste af disse
var dog grundet paa en allerede tidligere beskreven, men sjelden og hidtil kun ufuld-
stændigt kjendt Art, som opførtes i Systemerne under Navnene .Åsterzas oligactes Pallas: og
Ophiura cirrosa Say; den er siden bleven forøget med en anden vestindisk Art (4. affinis
Duj., Hupé)?) og med en tredie fra Øen Réunion /4. Bousseaur Mich.)?), Slægten Astero-
porpa opstilledes derimod paa en tidligere aldeles ukjendt Form (4. annulata), hvoraf
der endnu kun foreligger det samme, af Prof. Ørsted bjembragte Exemplar; dertil kom
dog snart, inden jeg endnu havde afsluttet min Monographi af de vestindiske Ophiurer, en
anden vestindisk Art (4. affinis), hvormed vort Museum er noget bedre forsynet; en tredie
Art (4. dasycladta), ligeledes fra Vestindien, omtales af Dujardin og Hupé; ialt altsaa —
hvis de af de nysnævnte Forfattere opstillede tre Arter vinde Hævd — 3 Slægter og 7 Arter
af greenløse Euryalider. Begge de nævnte nye Slægter afvige ved Genitalspalternes Stilling
fra den ældre /Asteronyx); hos denne ere de nemlig anbragte parvis, hvert Par i en fælles
Grube, der ligger høit oppe paa Skivens Bugflade, lige udenfor Mundskjoldene; hos Astero-
porpa og Asteroschema ligge de derimod hver for sig, paa samme Sted som hos de egentlige
Medusahoveder (Asterophyton) og hos alle normale Ophiurider.

Paa en af sine Reiser i Frankrig kjøbte Professor Steenstrup i Cetle nogle
tørrede Exemplarer af en ugrenet Euryalide, som sad med Armene oprullede om to for-
skjellige Gorgoniaceer; hvor disse havde hjemme var desværre ikke opgivet. Den tilhører en
ubeskreven fjerde Slægt, som paa en vis Maade danner et Bindeled mellem Asteronyx og
Asteroschema, i andre Henseender mellem denne og Trrichaster.

Skiven er temmelig stærkt indtrykt mellem ÅArmene; dens Rygflade udfyldes
næsten ganske af Ribberne. Den er — som overhovedet hele Huden — beklædt med
Korn, hvilke her, påa Ribberne, tildeels årdne sig i uregelmæssige Bølgelinier. Armene
ere forholdsvis mindre lange end hos Asteroschema og af en ret kraftig Bygning, stærkt
knudrede påa Ryggen i deres inderste Stykke, men forresten glatte og kun meget utydeligt
leddede, hvælvede paa Ryg og Sider, flade underneden. De 5 eller 6 inderste Led ere
påa Rygsiden noget opsvulmede, adskilte ved temmelig dybe og brede Tverfurer, som
atter skæres af den sædvanlige Længdefure midt ud ad Armenes Rygside; det er dette, som
giver Armenes inderste Deel det ovenfor omtalte knudrede Udseende. Kornene ordne sig paa
Armene i Tverringe, hvoraf man paa de indre Armled tæller 5, længere ude 4 for hvert
Armled. De smaa, korte og tykke Fodpigge sidde to ved hver Fodpore paa AÅrmenes
Underside tæt ved Kanten mellem denne og Sidefladen; kun ved det inderste Fod-

1) See Additamenta II. S. 1532—55. (Sep.).
2) Histoire naturelle des Zoophytes Echinodermes. S. 298.
3) Maillard: Notes sur 1'ile de la Réunion. Annexe. A, S. 6.

62 AA

pår paa Skiven mangle de. Mundvigene
synes at være indfattede af fire smaa
Mundpapiller paa hver Side, men disse
ere dog egentlig kun ved Størrelsen. for-
skjellige fra de almindelige Korn, hvormed
de omgivende Dele ere beklædte. Tand-
rækken paa Kjæben ligner ganske de fleste
Ophiuriders ; forsaavidt slutter AÅstero-
morpha sig til Trichaster og Asterophyton
asperum"). I hvert Armmellemrum sees
mere eller mindre tydeligt et forholdsvis
temmelig stort, rundagtigt Mundskjold,
og umiddelbart over dette, påa selve
Skivens Sideflader, en Grube med de
to Genitalspalter?”). Dette Forhold
minder paa den ene Side om Åszeronyæ,

forsaavidt som Genitalspalterne ogsaa her
Asteromorpha Steenstrupii. ere forenede parvis i en fælles Grube,
mere dog om Trichaster, saasom ogsaa
her Genitalspalterne ligge meget nær ved hinanden i selve Armvinklerne, paa Skivens lod-
rette Sider; derimod er det væsentlig forskjelligt fra det hos Asterophyton og hos de andre
greenløse Euryalider stedfindende Forhold. — Af de foreliggende Exemplarer have de fire 5
Arme, de to derimod 6 og selvfølgelig det tilsvarende Antal af Mundvige, Genitalspalter
o.s.v. Det største har et Skivetvermaal af. 8"m, — Arten har jeg tilladt mig at give dens
Opdagers Navn. i
Da jeg har havt Leilighed til at sammenligne denne Form med en ung Trichaster
(palmiferum?) af samme Størrelse omtrent — .Skivetvermaal 57, — hvis Arme allerede ere
kløvede en Gang i Spidsen, og saaledes kan imødegaae den ellers ikke urimelige Formod-
ning, at min Asteromorpha maaskee kun var en ung Trichaster, vil jeg ikke undlade at
anføre, at denne sidste iøvrigt ganske ligner sig selv som ældre, naar undtages, at den

7) Der tilskrives i Almindelighed ÅAsterophyton-Arterne Mundpigge istedenfor Mundpapiller og Tænder,
i Modsætning til Yrichaster. Herved er dog at bemærke, at hos visse Arter nærme disse Mundpigge
sig dog stærkt til, hvad man ellers kalder «Tænder» og «Mundpapiller», og hos Å. asperum have de
ligesaa tydeligt differentieret sig i disse to Former som hos Prichaster.

7?) Genitalspalterne sees ikke overalt tydeligt paa disse tørre Exemplarer; ofte seer det ud som der
kun var een i hver Armvinkel; jeg troer dog, at den ovenstaaende Beskrivelse er nøiagtig ogsaa i
dette Punkt.

45 63

kun har 4—7 Knuder (Pigge) paa Rygsiden af hver Arm, og at en lignende Knude eller
Pig — hvortil man ikke seer noget Spor hos den mere udviklede 7Yrz7chaster — har sin
Plads yderst paa hver af (nøiagtigere paa 9 af) de 10 Radialribber. — Forresten er Tri-
chaster den af. de ældre Slægter, med hvilken Åsteromorpha vel i Grunden er nærmest be-
slægtet, og vilde man beholde de 3 Grupper, hvori Ljungman inddeler Euryaliderne,
nemlig Astronycinæ (Asteronyx , Asteroporpa og Asteroschema), Trichastrinæ og Gorgono-
cephalinæ, maatte Charakteristiken af « Trichastrinæ» ændres saaledes, at den ogsaa kunde
omfatte Former med aldeles ugrenede Arme. Det er dog maaskee endnu for tidligt at stræbe
efter den naturligste Gruppering af Euryalide-Slægterne; for Øieblikket vilde jeg foretrække
en mere kunstig (analytisk) som f. Ex. følgende:

Oversigt af Euryalideslægterne. Conspectus Euryalidarum.
A. Med ugrenede Årme. A. Brachiis simplicibus.

a. Genitalspalterne samlede to og a. Rimæ genitales binæ in fossis,
to i Gruber, der ligge tæt udenfor scutis oralibus immediatim jux-
Mundskjoldene samt: tapositis, approximatæ, nec non:
1. høit oppe paa Skivens Bugside; Skiven 1. in intima parte ventrali disci; discus et

og Årmene ere aldeles nøgne; 4 korte brachia omnino nuda; spinæ ambu-

og en lang Fodpig; Mundpigge iste- lacrales breves 4, longa una, orales

denfor Mundpapiller og Tænder: papillarum oralium et dentium locum
tenentes:

Asteronyæ NM. Tr.

2. paa Skivens Sider, i Armvinklerne; 2. in lateribus disci, in angulis brachi-
Skiven og Armene ere kornede, de orum; discus et brachia granulata,
sidste ere knudrede ved Grunden. hæc autem ad basin nodosa; spinæ
To korte Pigge ved hver Fodpore. ambulacrales breves binæ; papillæ
Mundpapiller og Tænder: orales et dentes adsunt:

Asteromorpha Lil.

b. Genitalspalterne ligge hver for b. Rimæ genitales sejunctæ, ad ba-
sig ved Armenes Grund, ikke to sinbrachiorum, uon in fossacom-
og to i en fælles Grube. muni binæ.

3. Skiven og Armene kornede, men for- 3. Discus et brachia granulata, ceterum
resten glatte; to Fodpigge ved hver lævia; spinæ ambulacrales binæ; pa-
Fodpore. Mundpapiller og Tænder? pillæ orales, dentes?

Asteroschema Østd. Lt.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem Afd., 8 Bd. Il. 9

64

Å.

Skiveribberne og Armene dybt led-
dede, meget rue. 5 eller 6 Fodpigge.
Mundpigge istedenfor Mundpapiller og
Tænder:

46

4. Costæ disci et brachia profunde annu-

lata, asperrima; spinæ ambulacrales
5 aut 6; spinæ orales:

Asteroporpa Østd. Lt.

(Her vilde ogsaa Hemieuryale ,. /. faae sin Plads, hvis den skal henføres
til Euryaliderne; see nedenfor!)

B. Årmene grenede, enten

5. i deres ydre Deel; Genitalspalterne

ligge tæt ved Siden af hinanden
i Armvinklerne, paa Skivens Sider,
om end ikke egentlig i nogen fælles
Grube. Mundpapiller og virkelige
Tænder ere tilstede :

B. Brachiis divisis, aut
5. in extrema parte modo; rimæ genitales

approximatæ, in angulis brachiorum,
id est in lateribus disci, sed non in
fossa communi junctæ. Papillæ orales
et dentes veræ adsunt:

Trichaster 49.

eller:
fra Grunden af; Genitalspalterne ligge
langt fra hinanden ved Armenes
Grund; Tænderne og Mundpapillerne
erstattes som oftest af Mundpigge :

aut:

6. a basi inde; rimæ genitales late

sejunctæ, ad basin brachiorum; pro
dentibus et papillis oralibus . spinæ
orales plerumque adsunt:

Asterophyton VW. Tr.)).

Anm. Til Beskrivelsen af en ny, formeenliig vestindisk?) Slægt, Hemreuryale
(pustulata), har v. Martens (Monatsberichte der Berliner Akademie 1867, S. 481—86) knyttet
en Drøftelse af Grændsen mellem Euryaliderne og de egentlige Ophiurider, et Spørgsmaal,

hvortil hverken Lyman, Ljungman eller nogen anden nyere Systematiker har ydet

noget Bidrag. Grændsen er i Virkeligheden ikke meget let at trække; af den af Muller

og Troschel givne Charakteristik bliver der nærmere beseet ikke andet tilbage, end at

Årmpiggene hos Euryalerne sidde paa Armenes Underflade, hos Ophiurerne paa deres Side-

flader, og selv denne Forskjel vil undertiden vise sig at være ude af Stand 'til at afstikke en

skarp Grændse.

Man kommer ikke videre ved at slaae fast, at Ophiurerne kun kunne

1) Til de af Ljungman opregnede Arter kommer endnu Å. costosum Lmk. (Lyman l. c. S. 195) fra

Vestindien og Å. panamense Verr. (Trans. Conn. Acad. I. 2, (1867) S. 251.)

”) Skulde altsaa egentlig være nævnt S. 24 blandt Forøgelserne af den vestindiske Ophiurfauna.

A7 65

bevæge deres Arme vandret, til Siderne, Euryalerne derimod rulle dem sammen ved at
krumme dem i lodret Retning; thi dertil ere mange Ophiurer tildeels i Stand, og andre,
der ligesom Euryalerne leve paa Gorgonier") (Ophrothrix capensis f. Ex.) eller andre
Koraller, Alectoer, Asterophyter 0. s. v., seer man vikle deres Arme spiralformigt om disse
påa selvsamme Maade som de ugrenede Euryalider (Asteronyx, Asteroporpa). Jeg kan
derfor ikke tiltræde v. Martens's Udsagn: «ein Umwickeln irgend eines Gegenstandes
mittels der Arme habe ich nie gesehen». Om Hemzeuryale nærmest er en Euryalide eller
en Ophiuride, derom kan jeg ikke have nogen Mening, da jeg ikke kjender den af Selvsyn;
jeg er meest stemt for det sidste, men da jeg dog ikke kan anvise den nogen sikker
Plads blandt de egentlige Ophiurider, vil jeg indskrænke mig til her at optage en kort
Charakteristik af den efter v. Martens's Beskrivelse og Afbildning.

Hemieuryale v. Mart.

Skiven lille, dybt indbugtet mellem de
ugrenede, oprullelige Arme, uden be-
stemt Grændse mod disse, bedækket med
finere. og grovere Korn, hvilke sidste
danne Overgangen til 6 større Knuder,
som ere ordnede regelmæssigt paa Skivens
Ryg, 1 i Midten og 1 indenfor Udspringet
af hver Arm; 10 større Plader (Radial-
skjoldene)") omfatte to og to Armene ved
deres Udspring. Genitalspalterne i sæd-
vanligt Antal og Stilling. Mundskjoldene
og Sidemundskjoldene tydeligt udviklede.
5 butte Mundpapiller ved hver Mundvigs-
rand. Tænderne?) brede (?). Armene ere
kornede paa Ryggen og paa hver Side ud-
styrede med en Række runde Knuder;
paa Undersiden findes vel udviklede skjold-
formige Bugskjolde, enkelte Fodpapiller
og paa hver Side to papilagtige Armpigge.

Discus parvus, inter brachia simplicia,
convolubilia, nullis certis finibus a disco
distincta, profunde incisus, granis mino-
ribus majoribusque obtectus, tuberculisque
6 rotundis majoribus, quorum quinque re-
gulariter circa medium disposita sunt;
scutis binis majoribus ad insertionem
brachiorum. = BRimæ genitales loco et
numero solito. Scuta oralia et adoralia
distincta, papillæ orales utrinque 5, dentes
latæ (?). Brachia supra granulata, utrinque
ad latera tuberculata, infra scutellata,
papillis ambulacralibus singulis, spinis
brachialibus bivois, papillas simulantibus.

1) «Rucken ohne Schilder» (v. M.). Men Afbildningen har jo disse Skjolde?

?) aKeine eigentlichen Zåhne» (v. Martens).
sees paa Tændernes Plads?

Men hvad er da det brede Stykke, som paa Afbildningen

9"

66 48

9. Om et for den grønlandske og nordeuropæiske Fauna nyt Medusa-
hoved med pigget Ryg (Asterophyton Agassizti Stmps.) samt om den yngre
med Knuder påa Armenes Rygside besatte Form af Asterophyton
muricatum (Lmk.).

Ved at gjennemgaae det tidligere kongelige naturhistoriske Museums Magasiner af
Straaledyr, stødte jeg i et Glas med Åsterophyton eucnemis, uden Tvivl fra Grønland), ufor-
modet paa et stort Exemplar (4 Tommer i Skivetvermaal), som paa en meget paafaldende
Maade afveeg fra den normale Aszterophyton fra Grønland ved Skiveryggens Beklædning.
Medens denne jo nemlig ellers er saaledes beskaffen, at Radialribberne og den Armene
forbindende Randbræmme ere tæt beklædte med større eller mindre Korn, hvilken Beklæd-
ning ved en temmelig skarp Linie er adskilt fra de trekantede Felter, som begrændses deels af
hine Ribber, deels af Kandbræmmen, selve disse Felter derimod næsten nøgne, kun bestrøede
med enkelte fine Korn hist og her, i det mindste hos udvoxne Exemplarer, — finder jeg
her såa godt som slet ingen Korn hverken paa Ribberne eller paa de mellemliggende
Felter, men i dets Sted lave, tykke Pigge af noget forskjellig Størrelse og Form. I Fel-
terne mellem Ribberne ere de nemlig mindre og af en mere regelmæssig Kegleform, paa
Ribberne større, plumpere og af en mindre regelret Form, i Spidsen ligesom afskaarne,
ofte tillige sammentrykte, noget udvidede i Breden og kløvede i to eller flere Spidser. Paa
Ribberne staae de tillige noget tættere end paa Mellemfelterne, begge Steder dog kun tyndt
i Sammenligning med Kornbeklædningen hos A. eucnemis. BRandbræmmens Pigge staae i
Henseende til Form og Størrelse midt imellem Ribbernes og Felternes, og Mellemrummene
mellem Armene påa Bugsiden af Skiven ere tyndt beklædte med grove Korn, af hvilke dog
mange ved deres Størrelse og toppede Form danne Overgangen til Ryggens Pigbeklædning.

Hvor skarpt udpræget nu end denne Form synes at være i Modsætning til den
typiske A. eucnemts, vilde jeg dog været betænkelig ved at ansee den for andet end en
Varietet af denne Art, hvis den ikke allerede af Andre var bleven opstillet som egen
Årt paa et rigere Materiale. Mine Betænkeligheder grunde sig deels derpaa, at man,
naar man gjennemgaaer en større Række af AÅ. eucnemis, støder paa en ikke ringe
Variation i Rygsidens Beklædning (man træffer grovtkornede og man træffer fintkornede
Individer; man træffer Exemplarer, hvor Ribberne ere næsten nøgne, og andre, hvor
Mellemrummene ere det 0.s.v); deels derpaa, at der blandt de mig foreliggende grovt-
kornede Exemplarer af Å. eucnemis i det mindste er eet (Nr. 31” i Museets Catalog), hvor
endeel af de større Korn påa Ribberne have antaget Pigformen og saaledes i det mindste nærme

" 1) Glasset var uden Mærke; Lokaliteten «Grønland» er saaledes ikke aldeles authentisk, men det er
meget usandsynligt, at den skulde være urigtig.

49 ' 67

sig noget til den ovenfor beskrevne Form, hvor det tætte Korndække fuldstændigt manglede,
men var erstattet ved en Udvikling af store isolerede Pigge paa nøgen Bund. Men da man
kjender dette piggede Medusahoved (Å. Agassizii Stmps.: «talrige korte kegledannede Pigge
ere spredte uregelmæssigt over Radialribberne; Mellemrummene mellem disse ere nøgne
eller bære kun meget faa, korte Pigge») fra et sydligere Bælte af Amerikas Østkyst (fra
Gaspé til Cap Cod), hvorfra Lyman har undersøgt en stor Mængde Exemplarer uden at
anføre nogen auden Variabilitet hos Arten end den sædvanlige Aldersforskjel mellem Ungerne
og de Voxne, og uden at man hidtil har fundet den ægte Å. eucnemis sydligere end ved
Caribou-Island (Sydspidsen af Labrador), kan der neppe være nogen Tvivl enten om Artens
Selvstændighed eller om, at denne Art findes, om end sjeldnere, ved Siden af den mere arktiske
Å. eucnemis ogsaa i Grønland"), ligesom f. Ex. Psolus phantapus findes der, om end sjeld-
nere, ved Siden af Psolus Fabricii. — Men A. Agassizir synes ogsaa at leve paa den mod-
satte Side af Atlanterhavet, ved Skandinaviens arktiske Kyster. I Bergens Museum opbevares
en stor Asterophyton fra Vadsø (Finmarken), om hvilken jeg har optegnet, at den er «glat
paa Ryggen, saavel paa Ribberne som mellem disse, men med enkelte smaa Pigge, og
med et temmelig grovt Korndække paa Armenes Rygside». Det kan neppe være nogen
anden bekjendt Art end Å. Agasstzwt, og saa meget det end vilde overraske mig at finde en
amerikansk Art, der ikke forekommer ved Grønland, i Finmarken)”), saa vel stemmer det,
omvendt, med de almindelige Love for de nordiske Dyrs Udbredning, at grønlandske Havdyr
gjenfindes baade ved Ny-Englands og ved Skandinaviens Kyster. Muligvis høre ogsaa de
af Sars og Nordman?) undersøgte Exemplarer fra Østfinmarken (Varangerfjord) ikke som
antaget, til Å. eucnemis, men til A. Agasstzw. Af de ærede Forfatteres omhyggelige

1) Grændsen mellem Å. eucnemis's og A. Agassizii's Udbredningsbælter antoges hidtil at dannes af
Belle-Isle-Strædet og St. Laurents-Bugten. Endnu ved Caribou-Island og i Belle-Isle-Strædet traf
Packard Å. eucnemis, ved Gaspé (Canadas Nordspidse, S. f. Anticosti) derimod allerede A. Ågas-
sizii (Canadian naturalist and geologist, 1863; Observations on the glacial phenomena of Labrador
and Maine, with a view of the recent invertebrate fauna of Labrador, Memoirs read before the
Boston Society of natural history Vol. 1 pt. 2 (1867) p. 267). Jeg har selv tidligere angivet Å, eucnemis
fra Newfoundland efter et ungt Exemplar fra Stuvitz i Christiania-Museum, men det var maaskee
A. Agassizii. Som unge kunne disse to Arter neppe adskilles, og en Sammenligning mellem hin
grønlandske A. Agassizii og Museets unge eller halvvoxne Exemplarer af samme Art fra Maine og
Grand-Manan giver derfor intet bestemt Resultat; dertil krævedes et fuldt udvoxet Exemplar fra selve
Ny-England, men iøvrigt er Bestemmelsen efter min Mening sikker nok. — Tidligere, da jeg kun
kjendte A. Agassizii af Stimpsons iøvrigt gode Beskrivelse (Synopsis of the marine Invertebrata
of Grand-Manan, 1853, p. 12), var jeg tilbøielig til at drage den ind under Å. eucnemis; men det er
sikkert urigtigt.

[<]
sø

Unægteligt synes der at være Arter med denne abnorme Udbredning, f. Ex. Goniaster phrygianus,
Paragorgia arborea, Primnoa reseda (jvfr. Verril: On the Polyps and Echinoderms of New-
England, Proceed. Boston Soc. nat. hist. 1866).

3) Sars Oversigt af Norges Echinodermer. (1861.) S.4—5. Nordman Notiz aber die Gattung Astero-
phyton, vorkommend in der Littoralfauna Russlands (Øfversigt af finska Vetenskaps-Societetens for-
handlingar. 1V. (1856—57.) S, 33—34).

68 . 50

Beskrivelser finder jeg det endog meget sandsynligt, og Sandsynligheden vil stige ved at
tage Hensyn til, at der ikke foreligger noget andet sikkert Vidnesbyrd om, at den ægte A.
eucnemis er bleven fanget ved Europas Nordkyst. Det vilde iøvrigt være: ønskeligt, om samtlige
europæiske og nordatlantiske Medusahoveder (4. arborescens, Lamarckir, eucnemis, Agassiztt
og Lincki) kunde blive underkastede en detailleret Undersøgelse, grundet paa talrige Exem-
plarer i alle Aldere af alle fem Arter, for nøiere at bestemme Formgrændserne mellem
dem end hidtil er skeet.

Jeg har tidligere meddeelt Afbildninger af meget unge Exemplarer af Asterophyton
eucnemis og derved oplyst, hvor forskjellige disse ere fra de voxne, ikke alene i Henseende
til Armenes Kløvning, men ogsaa i Henseende til Skivens Beklædning paa Rygsiden, der,
som Lyman bemærker om Å. Agassizte, paafaldende minder om den hos Ungerne af
Ophiopholis aculeata. Med Ungerne af Åst. muricatum (Zmk.)”) er jeg først senere bleven
bekjendt gjennem flere Sendinger fra Hr.Riise. Da den første ankom, troede jeg at have
en ny Årt for mig, men da Rækken blev fuldstændigere, saae jeg, at det kun var Ungdoms-
former af den almindelige vestindiske Art. Som et Tillæg til min tidligere Beskrivelse,
og som et lille Bidrag til Kundskab om de Forandringer, Dyreformerne undergaae under deres
senere Væxt og Udvikling, uafhængigt af den egentlige Metamorphose, som jo er tilbagelagt paa
et langt tidligere Trin, vil en nærmere Omtale af disse Former maaskee her være paa rette Sted.

Det mindste foreliggende Exemplar (Skivetvermaal c. 10=m) har kun een eller høist
to Pigge ved den ydre Ende af hver Radialribbe; disse Ribber ligge to og to tæt sammen,

1) Med al Agtelse for den store Flid, hvormed Lymans «Catalogue» er udarbeidet, og med fuld Aner-
kjendelse af dette Arbeides Værd for Videnskaben, kan jeg ikke undlade at dadle den forkeerte
Maade, hvorpaa han gjør Prioritetsretten gjældende for antelinneanske Forfattere. Saaledes
bliver Å. muricatum (Lmk.) benævnet Å. costosum, fordi den benævnes saaledes af Seba (!),
Ophiothrix fragilis (Abgd.) måa vige for O. rosula (Linck), Ophioderma lacertosa iLmk.) for Ophiura
lævis («Stelld lævis»!) (RondeZ.), Ophiura texturata (Lmk.) for Ophioglypha lacertosa (Linck) — en anden
Sag er det, hvis man, med Norman, vil beraabe sig påa Pennant og skrive O. lacertosa
(Pnt.), — Ophiopholis aculeata (Milt.) for O. bellis (Linck) 0.s.v. Man burde dog virkelig nu vide, at
et Artsnavn ikke kan søge Prioritet fra Tiden før Linné, da Binominalprincipet endnu ikke var
opstillet, da man med andre Ord slet ikke endnu havde Artsnavne, men kun Artsdiagnoser og
Artscharakteristiker, selv om disse undtagelsesvis kun bestode af et enkelt Ord. Med Ast.
costosum er det nu dobbelt uheldigt, at Lamarcks EÆwuryale costosa er, efter hvad Lyman selv
oplyser, en vestindisk Art, forskjellig saavel fra Å. muricatum som fra de to andre Arter, der kjendes
fra dette Archipel. — Mod den Uskik, at Opstilleren af en ny Slægt eller Slægtsnavn sætter sit
Autornavn efter de af Andre tidligere givne Artsnavne, er der skrevet saa meget, at det ikke. kan
andet end vække Forundring at see denne Fremgangsmaade ikke alene almindelig adopteret af de
fleste amerikanske Forfattere, men ogsaa i et under en videnskabelig Stormands Auspicier udkom-
mende Værk. Det er en såa aabenbar Krænkelse af Forfatterens Ret og er såa øjensynlig "farligt for
Videnskabens sunde Udvikling, at det er mig ubegribeligt, at denne Uskik endnu kan finde Efter-
følgere, og at ikke Alle have forenet sig om den simple Fremgangsmaade at sætte Arts-Autornavnet
i Parenthes, nåar Slægtsnavnet er blevet forandret, hvorved enhver Tyvetydighed undgaaes. — Om
Forandringen af Ophioderma til Ophiura og Ophiura til Ophioglypha, see det Følgende.

51 69

næsten parallelt (senere fjerne de sig mere fra hinanden udadtil), og Piggene have endnu
ikke antaget den lodrette Stilling, men staae næsten vandret eller skraat ud fra Ribberne.
Ved den indre Ende af hver Ribbe er der dog desuden en lille lav Knude, hvilke 10 Knuder
saaledes danne en lille Kreds om Skivens Midtpunkt. Udad Armenes og Armgrenenes Ryg
sidder hist og her en rund Knude, der er stor nok, i Forhold til Armenes Tykkelse, til at
give disse en iøinefaldende knudret Charakteer. Jeg tæller 8 eller 10 i Række fra Grunden
af en Arm til henimod dens Spidse, men finder dem meget talrigere og tildeels pigdannede
hos et større Exemplar (Skivetvermaal c. 20mm, med 5 eller 6 Pigge paa hver Radialribbe) ;
de følge her i en temmelig tæt Række efter hinanden langs ud ad alle de tykkere Arm-
grene; jeg tæller her henved 20 i Række. Hos et tredie (Skivetvermaal c. 3Omm, med
6—9 Pigge paa hver Ribbe) ere Armknuderne vel endnu tilstede og tildeels endnu pig-
dannede, men indskrænkede til Armenes inderste Deel, mellem første og tredie Kløvning,
og man vil nu vauskeligt kunne tælle mere end 5 i hver Række, ofte ikke engang det.
Men allerede inden Arten opnaaer denne Størrelse, kunne disse Armenes Rygknuder være
næsten aldeles forsvundne, saa at blot hist og her et Korn, betydeligt større end de andre,
antyder, hvor Knuderne have siddet hos de unge. Selv hos fuldvoxne Exemplarer af A.
muricatum vil man ved Lupens Hjælp kunne finde disse sidste Spor af den rige Knude-
Udvikling, som i Forbindelse med den ufuldstændige Pig-Udvikling paa Skiven og en svag
Aftegning, bestaaende i mørkere Pletter paa Armene ved Knudernes Grund og Striber langs
med Radialribberne, giver den meget unge Å. muricatum et saa afvigende Udseende, at
man ikke let falder paa at bestemme den rigtigt.

Jeg har tidligere vist, at der gaves Arter af Asterophyton, som istedenfor 1 større
Madreporplade have 5 smaa, 1 i hvert Armmellemrum. Det samme er ogsaa Tilfældet
med Å. asperum (Imk.) (hvilken Art jeg først senere har lært at kjende), og da dette For-
hold hidtil er bleven overseet, og den nævnte Art endnu i Ljungmans «Synopsis» opføres
blandt dem med een Madreporplade, vil jeg ikke undlade her at berigtige dette Punkt, for-
udsat, at det er den ægte A. asperum, som jeg har for mig").

!) I Anledning af Grubes Yttringer om denne Årt (Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften,
XXX Bd. 1867, S. 244) har jeg at bemærke, at Museets Exemplarer vistnok tilhøre samme Art som
Gs. formeentlige Varietet eller Art: A. lævipelle. Ogsaa hos dem viser Huden sig glat, uden Korn,
Bugpladerne ere usynlige, og paa de to større Exemplarer (Skivetvermaal c. 20mm) med 5—9 Pigge
paa hver Ribbe er det kun undtagelsesvis, at disse eller Armenes Pigge vise Antydning til et Hoved;
derimod er dette gjennemgaaende baade paa Armene og paa Skiven hos et yngre Exemplar (Skive-
tvermaal $mm) med kun 1 eller 2 Pigge paa hver Ribbe ved Armenes Grund. Jeg er derfor frem-
deles tilbøjelig til at troe, at denne Form, hvis Hjemstavn Hr. Salmin har opgivet deels som Ny-
holland, deels som Bengalske Bugt, vil vise sig at være den ægte Å asperum Om Madrepor-
pladerne er talt ovenfor, og om Tænder og Mundpapiller S. 62.

70 52

10. Om Slægten Ophiurella Ag. og dens Identitet med Ophiocoma M. Tr.
tilligemed kritiske Bemærkninger om de andre for fossile
Slangestjerner opstillede Slægter.

Goldfuss afbilder i sit noksom bekjendte store Værk om Tydsklands Forsteninger
(Petrefacta Germaniæ I. t. 62) tilligemed flere andre lærerige Vidnesbyrd om Slange-
stjernernes Optræden i Fortiden en særdeles smuk og velbevaret Ophiuride fra den litho-
graphiske Kalksteen ved Solenhofen under Navnet Ophiura speciosa Minst. Det meest paa-
faldende ved denne Form er — i det mindste ved første Betragtning — dens, i Sammen-
ligning med de kraftige Arme, saa høist ubetydelige Skive, der kun synes at bestaae af de
fastere Stykker, som hos alle Ophiurider umiddelbart omgive Munden. Da Agassiz («pro-
drome d'une monographie des Radiaires»”, 1834) tog sig paa at sammenstille alle den-
gang kjendle, levende og uddøde Echinodermer'i eet System, fik Ophzura speciosa derfor
sin Plads i Slægten Ophiurella"), der netop charakteriseres ved «disque å peine distinct»;
rigtignok henførtes til den samme Slægt, uden at man ret begriber hvorfor, tre andre Arter,
paa hvilke denne Charakteer aldeles ikke passer, nemlig O. carinata Minst., 0. Milleri
Phillips og O.' Egertoni Brod. (om hvilke mere siden). Da disse imidlertid senere af Andre
ere blevne fjernede af Slægten Ophiurella og tildeels gjorte til Typer for egne Slægter,
staaer O. speciosa ene tilbage i Slægten Ophrurella; kan man vise, at O. speciosa tilhører
en anden endnu levende, velbekjendt Slægt, bortfalder selvfølgeligt selve Slægten Ophzurella
af Systemet, i det mindste saa længe man slet ikke veed noget nærmere om den af
d'Orbigny senere opførte Ophiurella bispinosa. Rigtignok har Wright?) til samme nomi-
nelle Slægt henført en tredie Art, som han kalder Ophiurella Griesbachii, men det vilde ogsaa
falde vanskeligt at forklare, hvorfor den er bleven henført til Slægten Ophzurella; med O. speciosa

1) Slægten Ophzurella charakteriseres paa følgende Maade af d'Orbigny (Cours élémentaire de paléon-
tologie et de géologie stratigraphiques, 1852, t. 2, p. 133—34): «Disque å peine distinct. Aux
brås 4 rangées de grosses plaques (deux externes plus grosses), å la jonction des
quelles sont de petites piéces ovales, par lignes (92: Fodpapillerne), et de longues
Épines». 0O. bispinosa d'0rb. (prodrome) (14de Etage, Corallien, Frankrig) «grande espæce remar-
quable par les piéces laterales des bras larges et chargées alternativement d'une ou deux longues

épines». Forresten er aldeles intet bekjendt om den, og der kan derfor for Tiden intet Hensyn
tages til den.
?) Annals and Magazine of natural history, 2d. series Vol. 13 (1854) t. 13 f. 3. — A Monograph of

the british fossil Echinodermata from the oolitic formations, Vol. 2, pt. 2, on the Ophiuroidea, 1866,
p. 154 t. 18 f. 3. Wright charakteriserer Slægten saaledes: «Disk small, membranous and often
very indistinct; rays long and slender; lateral ray-plates provided with elongated filiform spines».
Men i Artsbeskrivelsen kaldes disse med Føie «short stout».

53 71

har den aabenbart Intet at gjøre, og da den har en overmaade tydelig og vel udviklet Skive,
passer ikke engang formelt den oprindelige Slægtscharakteristik paa den”).

Jeg kjender O. speetosa kun af Goldfuss's Afbildning og af en Gibsafstøbning,
som imidlertid langtfra er saa tydelig som Afbildningen, der synes at være fortræffelig.
Hvis denne nu virkelig er til at stole paa i Et og Alt — og jeg seer ingen bestemt Grund til den
Mistanke, at Goldfuss skulde have suppleret, hvad der kunde sees paa Forsteningen, ved
at tage en levende Art til Hjælp, hvilket rigtignok vilde gjøre det misligt at stole paa
Figuren alene — erkjender man Armpladernes, . Fodpapillernes og Armpiggenes Antal
og Form med samme Bestemthed, som om man havde en endnu levende Slangestjerne
liggende for sig. Havde man da nu en Slangestjerne fra Nutiden for sig, som frembød
netop de samme Charakterer, som O. speciosa paa Goldfuss's Afbildninger, og navnlig
de forstørrede Analyser, fig. 4b og 4 c, vilde Ingen, som er nærmere bekjendt med Slange-
stjernerne, betænke sig paa at svare: det er Armene af en Ophrocoma! Ingen anden
Slægt end Ophrocoma (og Ophromastix, hvis denne betragtes som mere end en Underslægt
af hin) besidder netop denne Form af Ryg- og Bugplader i Forbindelse med glatte Armpigge
af denne Længde og Form, samt vel udviklede Fodpapiller (hvoraf O. speciosa ligesom mange
Ophiocomer netop har to ved hver Fod). O. speciosa er altsaa en fossil Slangestjerne med
Ophiocoma-Arme; og dersom der ikke i Skivens Bygning er Noget, som bestemt modsætter
sig "Henførelsen til denne Slægt, vil denne Henførelse aabenbart være den eneste, som lader
sig forsvare; og noget Saadant er der ikke af den simple Grund, at Skiven mangler
fuldstændigt med Undtagelse af de Dele, der kunne betragtes som Fortsættelser af
Armenes Skelet og umiddelbart omgive den stjernedannede Mund. Selvfølgeligt er denne
Mangel af Skive kun en Følge af den Medfart, Dyret har lidt, førend det forstenedes. At
Skiven afrives netop paa denne Maade, naar en Slangestjerne udsættes for en noget haard
Behandling, f. Ex. i Skraben, er noget meget almindeligt; jeg har havt mange Ophiurider
med blødere Skive (især Amphiurer), som det var gaaet paa denne Maade, i mine Hænder, og
jeg har havt mere end eet Exempel paa, at endogsaa ikke aldeles Ukyndige i saadanne lemlæstede
Exemplarer have formodet Repræsentanter for nye Slægter. Naturligvis skeer det lettest med
de Ophiurer, som have en mere blød Skive, f. Ex. Ophiothrix, Ophiocoma, Amphiura, Ophio-
nephthys 0. 8. V., sjeldnere hvor den er dækket med haarde og tykke Skælplaåder, f. Ex.
Ophiolepis (s. str.), Op/noglypha 0.s.v. Vilde man a priori danne sig en Forestilling om,
hvorledes en fossil Ophzocoma vilde komme til at see ud, da er det klart, at den forholdsvis
bløde Skivehud under Forraadnelsen af de indre bløde Dele let vilde "løsne sig fra det
faste Armskelet og opløse sig, saa at den forstenede Slangestjerne kun vilde komme til at

1) Habituelt minder Ophiiurella Griesbachii f. Ex. om Ophioglypha albida (Fors.); bestemme den nær-
mere formaaer jeg ikke.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, Il. 10

72 54

bestaae af de i Midten sammenstødende og med hinanden forbundne Arme; den vilde, med
andre Ord, netop komme til at see ud som vi see den afbildet hos Goldfuss! Der
mangler blot, at man skulde kunne paavise Ophiocomernes Mund- og Tandpapiller hos den
fossile Art. Da de ikke antydes paa Afbildningen, have de formodentlig ogsaa manglet paa
Originalstykket, men de kunne ogsaa godt være affaldne eller afslidte ved den Medfart, som
Slangestjernen leed, førend den blev fuldstændigt begravet og forstenet i Solenhofer-Bækkenets
fine Kalkdynd, hvis det ved nærmere Eftersyn skulde vise sig, at der ikke er Spor af dem
at finde. Jeg kan derfor ikke skjønne, at der er tilstrækkelig Grund til længere at opret-
holde Slægten Ophzurella, eller til at ansee Ophzura speciosa Minst. for at være andet end
en ægte Ophrocoma M. Tr. fra Juratiden.

Ophrurella er imidlertid ikke den eneste af de for Slangestjerner fra Fortiden op-
stillede Slægter, som maa betragtes med Mistillid. Det vil ikke kunne nægtes, åt de For-
fattere, hvem Opstillingen af de fleste af disse skyldes, have taget sig Tingen altfor let.
-Den eneste rigtige Fremgangsmaade vilde aabenbart været og maa fremdeles være, at hvad
der ikke kan henføres med nogenlunde Sikkerhed til nogen af de Ophiur-Slægter, som
endnu leve i Nutidens Have, og dog ikke frembyder saa ejendommelige Træk, at man med
nogenlunde Bestemthed deri erkjender en egen, uddød Slægtstyp — lad såa være, at
denne ikke kan charakteriseres saa fuldstændigt, som man fordrer det for de nulevende
— maa henstaae indtil videre som Arter af Slægten Ophrura Lmk. (sensu latiore). Men
istedenfor at gaae ud fra de levende Former og gjøre sig Rede for, ved Sammenligning med disse,
hvorledes de foreliggende fossile Former vel have været byggede, og navnlig i hvilken Bevarel-
sesgrad de forstenede Exemplarer virkeligt foreligge, har man uden Hensyn dertil sammenlignet
de fossile Former indbyrdes og benyttet de tilfældige Forskjelligheder, som de frembøde, uden
at tage Hensyn til, om de vare Følgen af en mere eller mindre velbevaret Tilstand, til at
opstille Slægtscharakterer, som kun altfor ofte hvile paa en blot og bar Skuffelse. Det
nedenfor meddelte kritiske Gjennemsyn af de af d'Orbigny opstillede Slægter af fossile
Ophiurider, med de dertil knyttede Bemærkninger om andre til de samme «Slægter»
af senere Forfattere henførte Arter, vil vise, at det ikke er for haard en Dom, naar jeg
udtaler, at det meste af, hvad der hidtil er præsteret i denne Retning, maa kasseres som
ubrugeligt. Denne Green af Palæontologien er maaskee en af dem, som hidtil har været
allermeest forsømt. Desværre er det mere negative end positive Bidrag, jeg kan yde til
dens Ophjælpning. Den mangelfulde Tilstand, hvori de faa fossile Ophiurider, som ere
opbevarede til os fra Fortiden, foreligge, vil i de fleste Tilfælde gjøre det umuligt at
bestemme dem, selv om man ikke vilde fordre den Skarphed i Bestemmelsen, hvormed
man nutildags ved en næsten smaalig Analyse skjelner og maa skjelne mellem de talrige
Slægter, f. Ex. af Amphrura-Gruppen. Selv den grundigste Kjender af de nulevende Ophiu-
riders finere Architektonik vil her ofte komme tilkort; men såa meget mindre vil dette van-

55 73

skelige Afsnit af Forsteningslæren kunne faae en forsvarlig Behandling i Hænder, der ikke
ere videre fortrolige med denne Afdeling af Dyreriget. Skal man slutte af d'Orbignys
Behandling af de fossile Ophiurider, maa hans Kundskab til de levende Former have staaet
langt under, hvad man kunde vente af en Forfatter , hvem man skylder de smukke Afbild-
ninger og Analyser af kanariske Asterider og Ophiurider. Det skal dog indrømmes til hans
deelvise Undskyldning, at hvad der før ham var præsteret paa det samme Omraade, end-
ogsaa af udmærkede Zoologer og Palæontologer, heller ikke egnede sig til at tjene som
Mønster for Andre, som f. Ex. ovenfor er vist i Anledning af Slægten Ophrurella.

2. Åcrura 4g. «Ophiure pourvue åux bras de 4 rangées de piéces, entre
lesquelles sont de petites écailles par lignes transverses». Disse «Smaaskæl»
mellem Armpladerne ere de papilagtige Armpigge, som udmærke Å.prisca (Miinst.) (Goldfuss t. 62,
f. 6) fra Muslingkalken. Denne Art hører til de forholdsvis vel kjendte; den har såa meget tilfælles
med visse Arter af Amphzura Forb., at man førend denne Slægts seneste Kløvning ved Lyman og
Ljungman ikke kunde have havt stor Betænkelighed ved at henføre den til denne. Men baade
i denne og i andre nærstaaende Slægter (Ophroderma, Ophriolepis, Ophroglypha o.s.v.) ere
Piggene saa lidet forskjellige fra Fodpapillerne, at Tilstedeværelsen af Papiller istedenfor
Pigge påa Siderne af Armene ikke kan betragtes som noget absolut ejendommeligt for
Å. prisca. Imidlertid kan man vel lade denne Art vedblive at være Typ for en egen Slægt
ved Siden af Amphiura (s. str.), Amphipholis, Hemipholis 0. s. v. — tildeels dog kun fordi
de Smaaforhold i Mundvæbning 0. desl., hvorpaa det ved dens finere Bestemmelse især
vilde komme an, ikke kunne ventes oplyste nogensinde.

Af de 4 andre Årter, som d'Orbigny indbefatter under Slægten Åcrura, ere de
to endnu altfor lidt kjendte, til at man kan bestemme deres Plads, nemlig:

Åcrura Cottaldina d'Ord. (11 Etage, Bathonien), «espéce pourvue de longs bras å
peine épineux», og

Å. subnuda dOrb. (14 Etage, Corallien), «espéce dont les bras gréles ont å peine
de trés petites épines entre les plaques». De anførte Ord -—— som rigtignok antyde en vis
Lighed med Å. prisca — ere alt, hvad man veed om dem.

De to andre Arter synes at kunne henføres til Slægten Ophzoglypha Lym. (Ophtura Forb.):

Å. Cornuelana d'Orb., opstillet paa de Brudstykker af en glatarmet og kortpigget
Ophiuride, som Cornuel har afbildet fra «Neocomien» (Mémoires de la societé géologique
de France t. 3 (1848), t. 4, f. 26—30). De kunne idetmindste have tilhørt en Ophro-
glypha ligesom de Levninger, der beskrives forskjellige Steder under Navn af Ophzura eller

Åcrura serrata (BRoemer). (Smlgn. Roemer: die Versteinerungen des norddeutschen
Kreidegebirges (1841), t. 6, f. 23; Reuss: Die Versteinerungen der båhmischen Kreide-
formation, S. 58, t. 20, f.26; Proceedings of the geological Society, Vol. IV (1843), S. 233;
Dixon: Geology of Sussex, S. 337, t. 93, fS ORB):

10"

TÅ 56

Slægten Acrura er senere endvidere bleven forøget med en sjette ligesaa proble-
matisk Årt, A. Brodiei Wrigrt (Monograph S. 153, t. 17, f. 5), fra Juraformationen (Middle-Lias) ved
Cheltenham. Diagnosen lyder saaledes: «Disc very small, indistinct; rays long, very deli-
cate, slightly tapering, nearly uniform thickness throughout, six times the length of the
diameter of the disc; lateral scutæ with scalelike appendages». Skivetvermaal %/8”, Arm-
længde 8/10”. Forfatteren er selv meget i Tvivl, om denne Art er henført til den rette Slægt,
og erklærer denne Henførelse for kun at være foreløbig; den støttes væsentligt paa Årm-
leddenes langstrakte Form og paa Tilstedeværelsen af smaa skælagtige Vedhæng paa Side-
pladerne. Den Afbildning (f. 5 c.), som skulde godtgjøre det sidstnævnte Forhold,
gjør imidlertid ikke Fyldest i denne Henseende, og man gjør sig vistnok ikke skyldig i nogen
Overdrivelse ved for Tiden at erklære denne Form for generisk ubestemmelig.

3. Åspidura Ag. «Corps couvert en dessus de 10 plaques, formant disque.
Les bras pourvus de 4 rangées inégales de plaques, deux grandes laterales,
deux pétites au milieu; point de piéces intermediaires».

Selv om man vilde indrømme, at de to til denne Slægt henførte Arter fra Musling-
kalken ikke kunne optages i nogen nulevende Slægt, vilde det ingenlunde være givet, at
de begge tilhøre den samme uddøde Slægt.

Å. loricata (Goldf.) (t. 62, f. 7) minder stærkt om de med korte, stærke Årme ud-
styrede Ophroglypha-Arter, f. Ex. O. nodosa, carnea, Stuvitzvi. Var den rigtigt afbildet,
kunde der vel ikke reises Tvivl om dens Ret til at danne en egen Slægt, men da jeg har
"havt Leilighed til at undersøge flere Exemplarer af den, maa jeg bemærke, at jeg paa dem
ikke har kunnet see noget til den mærkelige Skælgruppe, som påa Minsters Figur ind-
tager Mundens og de denne omgivende Deles Plads. Forsaavidt man paa de foreliggende
Stykker kan see noget der, seer man kun en almindelig typisk, stjerneformig Ophiur-Mund,
hvis finere Enkeltheder dog ikke kunne erkjendes.

A. Ludeni Hagenow (Palæontographica t. I, t. 1, f. 1) har unægteligt en vis
habituel Lighed med 4. /oricata, men er dog især ved Skivens Beklædning ikke lidet
forskjelliig fra denne. Søger man at gjøre sig rede for hvad den er, forsaavidt som
man af den smukke Afbildning kan gjøre sig en tilstrækkeligt udtømmende Forestilling
om den, vil man finde, at det er en typisk, skællet Slangestjerne med usædvanlig
kraftig Armbygning, men som, førend den undergik Forsteningsprocessen, var blevet
berøvet alle Korn, Papiller, Pigge 0. s. v., hvormed den var udstyret, ja endog Ar-
menes Rygplader — forsaavidt disse have været tilstede, hvad dog uden Tvivl maa an-
sees for det rimeligste. Førend Slægten Ophrolepis M. Tr. blev spaltet i en Mængde Slægter,
kunde man henført den til denne, men nu er den i Grunden ubestemmelig, uagtet dens til-
syneladende og forholdsvis gode Bevarelsestilstand. SI det allerhøjeste kan man i den
formode Typen. for en egen Slægt, som imidlertid ikke lader sig charakterisere. — Inden

57 75

jeg forlader denne Form, maa jeg dog endnu anføre, at d'Orbigny har havt det Uheld
at copiere Afbildningen af denne Form som Palæocoma Fiirstenbergit, hvori C. Vogt
(Handbuch d. Geologi u. Petrefaktenkunde, Zden Udgave (1854), 1ste Deel S. 524, 2den Deel
S. 431) trolig har fulgt ham").

Picard har nominelt forøget denne Slægt med to Arter fra den thiringske Keuper:
Å. squamosa og coronæformis (Ueber den Keuper bei Schlotheim in Thuringen und seine
Versteinerungen, i Giebels «Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften, 1858, XI Bd.,
S. 430 —32, t. 9, f. 1—3). De ere begge efter Omstændighederne vel vedligeholdte, men
alt hvad man kan faae ud af dem, er dog, at det har været tyndarmede Ophiurider med de
sædvanlige fire Rækker af Armplader, hvis Skive besad lignende, men mere eller mindre
tydelige Indbugtninger mellem og indenfor Armene, som f. Ex. Amphrura Chiajer og fili-
formis. Deres Habitus minder overhovedet nærmest om Amphæura; til at stille dem sammen
med ÅAspidura loricata eller A. Ludent er der ikke nogen tilstrækkelig Grund. At henføre
dem til Slægten Acrura vilde ialfald bedre kunne forsvares.

4. Aplocoma (Haplocoma?) «Genre voisin des Åcrura pour la forme, mais
avec une seule rangée de piéces en sautoir aux brass.

Opstillet for Acrura Agasstztt Minst. (Beitråge zur Petrefaktenkunde I, S. 87, t. 11,
” f. 2) fra Muslingkalken. Denne fossile Ophiuride besidder i Virkeligheden slet ingen Cha-
rakterer, hvorpaa en Slægtsdiagnose kan begrundes. Ålt hvad man kan faae ud af Be-
skrivelsen og Afbildningen er kun en typisk Ophiuride, som førend den blev begravet i
Steenmassen havde mistet alle sine Pigge, Papiller 0. s. v., og som det derfor er umuligt at
bestemme nærmere.

5. Geocoma d'Orb. «Genre voisin des Ophiurelles, mais sans petites
piéces ovales de la base des épines» (d. v. s. uden Fodpapiller!).

G. carinata (ZZånst.) (Goldfuss l. c. t. 62, f. 5) ligner habituelt såa meget slappe, slet
bevarede Exemplarer af visse Ophrothrix-Arter, f. Ex. O. violacea eller spæculata, at jeg vilde
fundet det naturligere, om man foreløbigt havde ladet den slutte sig til denne Slægt, end
opstillet en ny Slægt for den.

Geocoma elegans Heller AE DEDE d. k. Akad. d. Wissensch. Wien. 28 Bd.,
1858, t. 5, S. 167) og 6. libanotica (Heller 1. c. t. 4, og Konig: Icones fossilium Es
t..2, f. 26) synes mig ikke at have noget Kei der kan retfærdiggjøre deres Sammen-
stilling i een Slægt eller yde Geocoma-Slægten nogen ny Støtte. Dog skal det ikke nægtes,
at der er en vis Overeensstemmelse mellem Analyserne af G. carwnata og G. elegans, som

1) Om Feilen maaskee er rettet i den senere Udgave er mig desværre ubekjendt, da jeg ei har kunnet
faae den at see. Bemærkningen er ialfald nedskreven førend denne Udgave udkom og har kun til
Hensigt at standse en almindelig udbredt Feiltagelse inden den gaaer videre.

76 58

kunde tyde paa et vist nærmere Slægtskab; men selve disse Analysers Tydning forekommer
mig vanskelig.

6. Palæocoma d'Orb. «Ce sont des Ophiuræ å quatre rangées de piéces
brachiales, sans petites piéces intermédiaires» (d. v. s. uden Armpigge, Fod-
papiller 0. desl.), en Charakteristik, som ligesom den af Aspødura vil kunne passe paa de
fleste afklædte Ophiurider. Hertil henføres:

P, Milleri (P%ilWips) (Ulustrations of the Geology of Yorkshire t. 13, f. 20) fra den
engelske Liasformation, efter min Mening en aldeles typisk Øphioglypha Lym. (Ophiura Forb.).
Jeg er ganske enig med Forbes i, at Ophiura Milleri P4/. og 0. loricata Williamson (Loudons
Magazine of natural history Vol. 9, S. 427) kun udgjøre een Art, men begriber ikke, hvorfor
han (Proceedings of the geological Society Vol. IV, S. 232) henfører den til Opkroderma;
der angives rigtignok som Grund, at den har den for denne Slægt eiendommelige Form af
Mundskjoldene (ovarian shields) og de indre (superior) Genitalspalter; men derpåa søger
man forgjæves Bekræftelse i de ovenfor nævnte Forfatteres Originalbeskrivelser. eller Afbild-
ninger"), og Forbes antyder ikke paa anden Maade, at han selv har undersøgt den. Jeg
har derimod havt Leilighed til at see et Par gode Exemplarer, som Dr. Puggaard og hans
Enke, Fru P., have skænket Museet, og finder dem aldeles stemmende med Slægten Ophzo-
glypha, forsaavidt som dennes Eiendommeligheder kunne ventes at være erkjendelige hos for-
stenede Exemplarer. — Sammesteds vilde jeg ligeledes, efter Beskrivelsen og Afbildningen, have
henført Ophiura Egertoni Broderip (Transactions of the geological Society, II Series, Vol. V, t. 12,
f. 6), som allerede af Broderip træffende sammenlignes med Ophroglypha teæturata.
Ogsaa den henføres imidlertid af Forbes (l. c. S. 233, f. 4) til Ophroderma-Slægten
(jvfr. ogsaa Haugthons Manual of Geology (1866) S. 289), og efter at jeg har havt Leilighed
til at see to Exemplarer fra Lyme Regis, maa jeg indrømme, at deres Habitus kan være
temmelig Ophroderma-agtigt; om forskjellige Arter ere blevne forvexlede under dette Navn,
har jeg ikke Midlerne til at afgjøre. Ophioderma tenuibrachiata Fors. (1. c. f. 5) (ligeledes fra
den engelske Lias) og OØphioderma Escheri Heer (Urwelt der Schweitz S. 72, f. 34) vilde jeg
fremdeles henført til Op/roglypha-Slægten. De store Kadialskjolde hos den schweitserske
Liasform udelukke, ligesom hos de foregaaende Arter, den Mulighed, at det kunde være en
Ophioderma, og den forskjellige Form af Armenes indre Ledstykker (central ossicula), som
antydes hos den sidstnævnte engelske Årt ved fig. 5 a (l. c.), i Modsætning til fig. 4, kan
hidrøre fra, at f. 4 er' et virkeligt Snit omtrent gjennem Årmens Axe, hvorimod man i f.5a

1) Phillips gav ingen Beskrivelse, og hans Afbildning af Undersiden (Munden og dens Omgivelser)
er uforstaaelig. Williamson afbilder Dyret ovenfra; hans Figur stemmer ret godt med de fore-
liggende Exemplarer, dog skulde Armrygpladerne været meget bredere, Hans Afbildning citeres ikke
af Wright; om derved antydes, at han ikke anseer dem for identiske, veed jeg ikke, men maa for-
mode det, uagtet jeg rigtignok ikke kjender Grundene til en slig Adskillelse.

59 77

seer Ledstykkerne fra deres øvre Rand, efter at Armrygpladerne ere affaldne eller borttagne.
— I den seneste Tid er der tilkommet nye Oplysninger om de ovennævnte Arter fra den
engelske Juraformation, saavelsom om andre nærbeslægtede Former, i den særdeles fortjenst-
fulde Monographi af de engelske Jura-Slangestjerner, som Dr. Wright har begyndt at
udgive for det engelske palæontographiske Selskab. Men jeg maa tilstaae, at jeg ved
at gjennemgaae disse Beskrivelser og Afbildninger, være sig af de allerede ovenfor
nævnte Arter, Ophioderma Miller, Egertont og tenuibrachiata, eller af de senere tilkomne
0. Gaveyi og carinata Wrig/t (I. c. S. 140—49, t. 15—18), kun har kunnet finde Grunde
til ikke at henføre, dem til Slægten Øphioderma. Paa den anden Side maa jeg indrømme,
at den Omstændighed, at man paa ingen af disse Afbildninger seer noget til den rudimen-
tære Kileform af Armbugpladerne, som udmærker de fleste Ophioglypher, og som man ogsaa
gjenfinder f. Ex. hos O. Murravi, ikke taler for at henføre dem til Ophzoglypha Lym.
(= Ophiura Forb.), hvortil jeg ellers ubetinget vilde henføre dem, naar jeg blot tog Hensyn
til deres habituelle Udseende, til det …nindelige Indtryk, som de efterlade; men der er ogsaa
andre Slægter, som kunde komme i Betragtning (f. Ex. Peciwnura, Ophiolepis s. str.), og
der er endelig den Mulighed, at de tilhørte en uddød Slægt, d.v.s. en, der, hvis man kjendte
den i alle de Enkeltheder, som nu komme i Betragtning ved Slægternes indbyrdes Afpæling,
vilde vise sig forskjellig fra alle nulevende. Ved at henføre dem til Ophioglypha vilde dog
den mulige eller uundgaaelige Feil sandsynligvis indskrænkes til det mindst mulige. De
store Radialskjolde, søm afbildes hos alle de ovennævnte Former, forbyde ialfald at opfatte
dem som Ophiodermer. Nærmere kan jeg ikke komme Sagen efter Beskrivelser og Afbild-
ninger, uden at jeg derfor turde love at kunne klare Sagen fuldstændigt, hvis jeg havde Ori-
ginalerne for mig.

P. Firstenbergii (20i//.) (Monographie der Petrefakten der Aachener Kreideformation
I, p. 6, t. I, f. 3). Skjøndt denne Ophiuride hører til de bedst bevarede fossile Slange-
stjerner, som kjendes, vover jeg dog ikke efter Afbildningen at henføre den til nogen be-
stemt Slægt; saa meget tør man dog sige, at den ikke hører til samme Slægt som P,
Milleri.

0. Cunliffei For. (Transact. Geol. Soc. t. VII, t..19, f. 8) fra Ostindien; aldeles
ubestemmelige Fragmenter.

7. Ophicoma (alias Ophycoma) d'Orb. «Une seule rangée.de gros articles aux
bras avec une petite piéce supérieure». Opstillet paa 0. granulosa Roemer (l. c. f. 22),
bestaaende, af 4 Armled med kornede Sideplader og med smaa trekantede Ryg- (eller Bug-)
Plader. At der paa en saa tarvelig Grundvold ikke lader sig opføre nogen ny Slægt, er indlysende.
— At d'Orbigny ikke har kjendt den Agassiz'ske Slægt Ophrocoma, er ganske vist for-
underligt, men endnu mærkeligere er det, at Dujardin og Hupé af denne Navne-Lighed
have ladet sig lokke i den Fælde at give O. granulosa Plads i Slægten Ophrocoma M. Tr.

78 60

Arter, som omtales af andre Forfattere, ere foruden de, der allerede ere omtalte
leilighedsvis i det Foregaaende:

Ophiura Murravii Forå. (1. c. S. 233, f.1; Wright: Monograph S. 151, t. 14, f. 1—2,
t. 17, f. 2—4, t. 19, f. 3), en forholdsvis vel kjendt Art, som vistnok rigtigt er henført
til Slægten Ophiura Forb. (Ophioglypha Lym.), ligesom ogsaa den tertiære 0. Wetherelli
Forb. (Echinodermata of British Tertiairies S. 32, t. 4, f. 7). — Af Ophiolepis Ramsayi Wrigze
(I. c. S. 150, t. 14, f. 3) kjendes kun Armene, og det er vel muligt, at de ogsaa høre til
denne Slægt, men for sikkert tør det neppe udgives. — Heller ikke mod Henførelsen af
Amphiura Pratti Ford. (1. c. f. 3) til Slægten Amphrura (s. lat.) vilde jeg havt noget at ind-
vende, saalænge den udelukkende kjendtes af Forbes's Beskrivelse. Men det fore-
kommer mig ikke, at Afbildningen hos Wright (t. 18, f. 1—2) skal styrke denne Hen-
førelse. Jeg skjønner ikke rettere, end at den maatte kunne henføres til mange forskjellige
Slægter. — Vistnok ere 0. (Aspidura) granulosa Hagenow og 0. (Å.) subeylindrica Hag. (Jahrbuch
f. Mineralogie 1840, t. 9, f. 6—7) ret interessante Vidu.sbyrd om Slangestjernernes Optræden
i Kridttiden, men forresten ere de ubestemmelige; det samme gjælder om Ophiura olifex Quwenstedt
(der Jura in Deutschland t. XI, f. 3). Oppels Ophioderma Bonnardi (Wurtemberger natur-
wissenschaftliche Jahreshefte, XX Bd., 1864, S. 212) er, saa vidt jeg veed, endnu ubeskreven. —
Ophiolepis gracilis (4//mann) fra en Leerdannelse i Nærheden af Dunbar og Seafield, er beskreven
af Allman i Proceedings of the Royal Society of Edinburgh Vol. V, S. 101 (Marts 1863)
(med Træsnitsfigurer) og af Robert Walker i Annals of natural history, 1864, Vol. XIII,
S. 111. Da den Dannelse, hvori denne interessante Slangestjerne ligger begraven uden
andre organiske Væseners Medfølge, henføres til den postpliocene Periode, kunde der
været Anledning til at formode, at den kunde vise sig at være en endnu levende Årt;
men jeg maa indrømme, at en saadan Årt heller ikke er mig bekjendt. Det er rime-
ligt, at kunde man komme til en fuldstændig Erkjendelse af alle den fossile Arts Eien-
dommeligheder, vilde man endog erkjende en ny Slægtstypus i den — Skiven ligner en
Amphiura, men de lange Armpigge”) modsætte sig denne Henførelse —; men den vilde
endnu kun kunne charakteriseres meget ufuldstændigt.

Den seneste Forøgelse, som vor Kundskab om Ophiuriderne i Fortiden har faaet,
er Ophiura Gumaélii Lindstrøm (Om Trias- og Juraforsteningar från Spitsbergen, Kongl. Svenska
Vetensk. Akad. Handl. VI Bd., Nr. 6, 1866, S. 16, t. 3, f. 11—12) fra den Spitsbergenske
Juraformation. Den henføres af den nævnte Palæontolog til Slægten Ophiura (s. str.)
(2: Ophroglypha) og sammenlignes nærmest med O. affinis m. Den har ogsaa, ligesom denne,
16 større Skæl eller Skjolde paa Skivens Rygside, nemlig 1 i Midten og 5 i Kreds om dette,

1) Det maa dog bemærkes, at Rob. Walker beskriver dem som «temmelig korte» (rather short).

61 ; 79

foruden de 10 Radialskjolde. ved Armenes Grund; af de mindre Skæl, som formodentlig
have udfyldt Mellemrummene mellem de større, sees kun 5 nærmest om Midtskjoldet.
Armene, hvis rudeformige Rygplader og hvælvede Sideplader sees meget tydeligt, synes at
have fortsat sig meget langt ind i Skivens Ryg i Udsnit mellem Radialskjoldene, da
de inderste smaa Armrygplader først standse ved de 5 større Skæl, som danne Rosetten
midt paa Skiven; men AÅrmenes eiendommelige Kølleform — snævrest ved Grunden, bredest
henimod Spidsen — er en hos Nutidens Ophiurer og hos Slangestjernerne overhovedet
ganske ukjendt Eiendommelighed.

Der staaer tilbage at omtale de palæozoiske (siluriske) Ophiurider og fornemmelig
Slægten Protaster Ford., hvis Historie, skjøndt ikke meget gammel, allerede er noget ind-
viklet. Den er opstillet paa P. Sedgwickii (Memoirs of the geological Survey, Decade I, t. 4);
de vigtigste om denne i flere Henseender mærkelige Dyreform oplyste Kjendsgjerninger ere føl-
gende «Den stjerneformige Mund er omgiven af fastere Stykker, nærmest som hos Ophiuriderne,
Skiven skældækt, Armene sammensatte af to alternerende Rækker af Led (ossicula); til korte
Årmpigge er der Spor». At Armleddene bestode af to alternerende Ledrækker, blev med Føie
af Forbes fremhævet som noget meget mærkeligt; han tilføjer, at dette Forhold gjenfindes
hos Asterophyton og andre Euryalider, og han opfattede derfor Protaster som én ugrenet
Euryalide, nærmest beslægtet med ÅAsteronyx, som dengang var den eneste bekjendte ugre-
nede Euryalide, ja han gik endog saa vidt, at han baade i Slægtsdiagnosen og i den restau-
rerede Skizze af Protaster tildelte denne den for Asteronyx ejendommelige Beliggenhed af
Genitalspalterne, uden at der i selve Forsteningen var nogetsomhelst, som berettigede til
denne dristige Antagelse. Joh. Miller har allerede dertil med Føie bemærket!), at
der ikke er nogen Euryalide, som har to saadanne alternerende Ledrækker, og den hele
Sammenstilling med Euryaliderne og construerede Lighed med ÅAsteronyæ falder dermed bort.

Det næste Bidrag til Kundskab om Protaster saavel i Henseende til en skarpere -
Charakteristik af Slægten, som i Henseende til dennes Arter (af hvilke der opstilles to nye:
P. Miltoni og P. leptosoma) gav Salter i sin vigtige og indholdsrige Afhandling «on
some new palæozoic Starfishes»”). Han betragter den her — efter min Mening med fuldstændig
Ret — som en Ophiuride, og den skulde som saadan især udmærke sig ved Tvedelingen
af Armenes Ryg- og Bugplader. Det siges udtrykkeligt i denne Salters første Meddelelse,
at Fodporerne ikke ligge mellem Bugpladerne som hos ÅAsteriderne, men paa begge
Sider af disse som hos alle Ophiurider, hvilket dog i en senere Meddelelse af samme
Forfatter?) ændres derhen, at man baade vilde kunne forsvare at sige, at de ligge mellem og

7) Zeiler und Wirtgen: Bemerkungen uber die Petrefakten der åltern devonischen Gebirge am Rheine
(Verhandlungen des naturhistorischen Vereins d. preuss. Rheinlande u. Westphalens, XII Bd., S. 4—6).

?) Annals and magazine of natural history Novbr. 1857. (Vol. XX).

3) Annals and mag. nat. hist. Vol. VIII (1861), S. 485.

Vidensk, Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 11

80 ' 62

paa Siderne af Bugpladerne. Slægten charakteriseres iøvrigt paa følgende Maade: «Armene
ere lange og række langt ud over den kredsrunde, tæt reticulerede [o: skældækte] Skive;
de dannes oventil af to Rækker dybt skulpterede Plader, som ere tornede i Kanten [?], og
underneden af 2 Rækker langagtige Armbugplader [? ossicula ambulacralia], paa Siderne af
en Række pigbærende Plader. De inderste Bug- og Sideplader samt Skiven ere forbundne
med hinanden paa en saadan Maade, at de danne en bladformet Mund paa Skivens Underside».
Den detaillerede Beskrivelse og Analysen Tab. IX, f. 46 give fremdeles det Indtryk, at Munden
har været en aldeles typisk Ophiur-Mund. Hverken mellem de to Rækker Armrygplader
eller mellem «Bugpladernes» tilsvarende Hælvter er der hos P. Mz/tonz noget Skifteleie; hvert
Par ligger aldeles jevnsides. Derimod synes det rigtignok at fremgaae af Beskrivelserne og
Afbildningerne af P. Sedgwickir (Forbes 1. c.) og P. leptosoma (Salter Il. c. f. 4), at et
sligt Skifte finder Sted, hos den første baade paa Ryg- og Bugsiden, hos den sidste idet-
mindste paa Rygsiden!). — At Armrygpladerne ere tvedelte, er nu ikke saa særdeles mær-
keligt (jfr. Ophtoceramis Januari eller Amphipholis fissa), men skulde det bekræfte sig, at År m-
bugpladerne ere det, vilde det unægteligt være temmelig paafaldende; og ikke mindre maa det
overraske af en af Salters senere Meddelelser at erfare, at Protaster havde sin Madrepor-
plade liggende påa Ryggen — et for Ophiuriderne aldeles fremmed Leie af dette Organ —,
hvorfor Salter nu ogsåa aabenbart er mere tilbøjelig til at ansee den for en Asteride i
Ophiurforklædning eller maaskee for en Mellemform mellem Asterider og Ophiurider. — Af
Salters Figur (1. c. t. VIII, t. 18, f. 9) vilde jeg dog snarest troet, at Madreporpladen laa
paa Bugen i et af Armmellemrummene (Texten oplyser egentlig Intet nærmere derom), en
Beliggenhed, som det vilde være lettere at bringe i Overeensstemmelse med Slange-
stjernernes almindelige Bygning; thi vel er der her i Reglen ingen særegen Madreporplade
— et af Mundskjoldene fungerer jo som saadant — men dersom der muligvis ingen egent-
lige Mundskjolde var hos hin siluriske Ophiuride, maatte der uddannes et eget Aabnings-
apparat for Vandkanalsystemet omtrent paa det sædvanlige Sted, saaledes som det jo ogsaa
er Tilfældet med Asterophyton. Imidlertid maa jeg antage, efter hvad Professor Wyville
Thomson godhedsfuldt har meddeelt mig, at Madreporpladen hos Protaster virkelig ligger
påa Ryggen af Skiven.

Selv har jeg havt Leilighed til at undersøge et smukt Exemplar af P. M%tont, som
den nysnævnte udmærkede Naturforsker i Belfast har havt den Godhed at forære Museet.
Det har ikke efterladt mogensomhelst Tvivl hos mig om, at det jo er en aldeles typisk
Ophiuride, men vel om at visse Dele af dens Bygning maaskee ikke hidtil have været
ganske rigtigt opfattede eller fuldstændigt oplyste. Hvad man har beskrevet som tvedelte

1) Den sammesteds beskrevne og afbildede Palæodiscus ferox, som Salter ogsaa var tilbøjelig til at
sætte blandt Ophiuriderne eller i Nærheden af disse, er senere erkjendt for at være en tavlet
Echinide (Wyville Thomson i Edinburgh new philosoph. Journal 1861).

63 81

Armbugplader er efter min Mening selve de indre AÅrmled, hvilke jeg paa det fore-
liggende Exemplar med Lethed skjelner fra de pigbærende Sideplader. Heller ikke har
jeg kunnet overtyde mig om, at disse Ledstykker ere kløvede langs Midtlinien; hvis der hos
nærstaaende Årter findes et Skifteleie, måa man jo rigtignok antage, at de ere kløvede, og
det maa da bringes i Erindring, at Ophiur-Årmens indre Ledstykker, som jo svare til Aste-
riders og Echiniders dobbelte Ambulacralplader, morphologisk kunne betragtes som dannede

ved en parvis Sammensmeltning af disse”). — Denne Armenes leddede Bygning, de lange
Armpigge, den skældækte Skive — hvis virkelige Beklædning med Skæl jeg maa hævde mod
Salter — og den stjerneformige Mund, alt dette er typiske og afgjørende Ophiur-

Charakterer, og uanseet Madreporpladens mere eller mindre afvigende Beliggenhed maa jeg
derfor hævde Protaster en Plads i Slangestjernernes Familie, og hverken blandt Euryaliderne
eller blandt Asteriderne?).

Den høitfortjente kanadiske Palæontolog Billings i Montreal har i tredie Decade af
«Figures and Descriptions of Canadian organic Remains» opstillet en ny silurisk Slægt
Tæniaster med to Arter, T, spinosus og cylindricus (Tab. X, f. 3—4). Billings udhæver
selv dens nære Slægtskab med Protaster, men holder dem dog adskilte af tre Grunde. For
det første fordi «denne sidste har en veludviklet Skive», hvilken derimod skulde mangle —
men naturligvis ikke kan have manglet — hos Tænzaster; hvorledes det forholder sig med
den tilsyneladende Mangel af Krop (Skive) hos fossile Slangestjerner, er oplyst i det fore-
gaaende. For det andet «fordi Fodporerne paa begge Sider af Bugpladerne mangle» —
hvortil jeg dog maa bemærke, at hvis jeg forstaaer Billings f. 3 b rigtigt, seer man —
ligesom påa det mig foreliggende Exemplar af P. Miltono — slet ikke «Bugpladerne»,
men selve Armenes indre Ledstykker, de saakaldte «Ambulacraihvivler». For det Tredie
fordi «Mundpladerne hos P. Milton dannes af to Armbugplader (ambulacral ossicles),
hos Tænzaster af to Armsideplader («Adambulacralplader») — en Distinction, som dog
turde hvile paa, at denne Deel af deres Bygning ikke er (og vanskelig vil kunne blive) os
bekjendt i hele sin Fuldstændighed. Jeg anseer det derfor for meget sandsynligt, at i det
mindste Tænzaster spinosus hører til samme Slægt som Protaster Miltoni.

Den ikke mindre udmærkede New Yorker Stats-Geolog, Prof. Hall, har endelig
for nylig forøget denne Gruppe af siluriske Ophiurider med tre nye Former: Protaster Forbesi,
Ptilonaster princeps og Eugaster Logani?). Den førstnævnte Art har en rund Skive, sammensat
af skældannede, pigbærende Plader og fem lange bugtede Arme. Paa Undersiden dannes

1) Cfr, Additamenta ad historiam Ophiuridarum I, S. 7—9 (sep.).

?) I Wrights Monograph of the british fossil Echinodermata from the oolitic formations Vol. 2 pt.1,
S. 31—34 anbringes Protaster og Tæniaster blandt Asteriderne, men i pt. 2, S. 138 opføres dog
Protaster rigtigt blandt Ophiuriderne.

3) Twentieth annual report of the regents of the University of the state of New York on the condition
of the state cabinet of natural history etc. 1867 (68), S. 290—93, t. 9, f. 5—9.

v

K- 64

disse af 4 Pladerækker, en ambulacral og en interambulacral paa hver Side af Midtlinien;
de førstnævnte ere skjævt firkantede og ubetydeligt alternerende, som ved en ganske
svag Forskydning. (I Henhold til, hvad ovenfor er anført, kunde disse to Rækker af Am-
bulacralplader formodes i Virkeligheden kun at udgjøre een 9: de indre Armledstykker
eller Ambulacralhvirvler). Sete fra Undersiden vise «Adambulacralpladerne» sig som smalle,
skraatliggende, taglagte Stykker, fra hvis fremspringende Rand Armpiggene (2—3) udspringe.
[Disse Stykker ere selvfølgeligt Armsidepladerne]. Fodporerne ere forholdsvis store og
give ved deres Forekomst det tilstødende Hjørne af «Ambulacralpladerne» en afstumpet
Form. Midten af Armenes Rygside dannes af to Rækker «subimbricate» Plader, som ere |
nøie forenede langs med Midtlinien [maaskee er dette virkelige Armrygplader, men muligvis
er det atter «Ambulacralhvirvlerne», som sees ovenfra?]; Siderandene dannes selv-
følgeligt af Sidepladernes øvre Rande med deres Pigge. — Slægten Eugaster kommer Pro-
taster overmaade nær og afviger kun fra den i Forhold, hvilke man neppe kan tilskrive
nogen særdeles stor Betydning, saasom, at Skiven ikke er rund, men dybt indskaaren
mellem Armene, langs hen med. hvis indre Deel den forlænger sig et Stykke; at den ikke
er dækket med taglagte, men med kantede, jevnsides liggende, knude- eller tornebærende
Plader. Fremstillingen af Armenes Bygning er, såa vidt jeg skjønner, kun meget lidt for-
skjellig fra den, der gives af Protaster Forbest; de saakaldte «Ambulacralstykker» have dog her et
fuldstændigt Skifteleie og Fodporerne maaskee en lidt forskjellig Stilling, lige ud for Sømmen
mellem hine, saa at hver Pore begrændses af to Plader af den ydre og to af den indre
Række. De lange bugtede Arme, hvad der er bekjendt om Munden 0. s. v. er ganske
Slangestjerne-agtigt; Dyrets Rygside er ubekjendt. I Armspidserne sees kun Sidepladerne,
som dobbelt alternerende Række; hvis «Ambulacralpladerne» der ere tilstede, maae de være
dækkede af Sidepladerne. — Ptilonaster kommer atter meget nær ved Eugaster og havde ligesom
denne en stjerneformig (ikke rund) Skive, bedækket med kornede Smaaplader, men i de
kraftige Arme er der kommet en Pladerække til, saaledes at man paa Undersiden af hver
Arm seer sex Pladerækker, i svagt indbyrdes Skifteleie eller ligesom noget forskudte for hin-
anden; den yderste af disse med de lange Pigge er naturligvis Sidepladerne, men Tyd-
ningen af de fire andre er vanskelig, og hvad enten man vil antage, at «Ambulacralpladerne»
her atter ere blevne kløvede i to, eller åt der mellem dem og «Adambulacralpladerne» er ind-
skudt en egen Pladerække, er man i Grunden lige klog påa den rette Sammenhæng. Fod-
porerne fremstilles at ligge paa det Sted, hvor Ambulacralpladerne støde sammen, 4 og 4.
— Hvor meget dunkelt der saaledes endnu kan være i Opfattelsen af disse Former, saa
kan der ikke være Tvivl om, at Protaster, Tæntaster, Eugaster og Ptilonaster alle ere
Ophiurider, ja, tør jeg næsten tilføje efter det lidet jeg selv har seet af dem: tildeels
endog typiske Ophiurider, hvis almindelige Bygning, naar den bliver fuldkommen for-
staaet, sandsynligvis ikke vil vise sig væsentlig forskjellig fra de nulevende Slangestjerners.

65 83

Derimod forekommer det mig mere end tvivlsomt, om den devoniske Slægt Åspido-
soma Goldf., som Joh. Muller antog for identisk med Protaster, virkelig vil falde sammen
med denne Slægt, ja jeg nærer endog Tvivl, om det overhovedet er en Ophiuride eller
maaskee snarere en Asteride. Den frembyder en vis Analogi med Palæoeoma 5Sa/lt.7) (non d'0rb.),
med Hensyn til hvilken lignende Tvivl kunne gjøres gjældende. Men skjøndt Museet be-
sidder Exemplarer af 4. 7wschbewnianum, seer jeg mig ikke istand til at meddele noget
afgjørende om disse Former og maa indskrænke mig til at henvise til, hvad derom af Andre
er offentliggjort?).

Jeg haaber, at om denne Oversigt over Slangestjernernes palæontologiske Forhold
end langtfra har kastet al det Lys over Sagen, som man maaskee havde Ret til at vente,
vil den dog gjøre den Nytte til en vis Grad at afhjælpe Savnet af en kritisk Oversigt over
denne Deel af Palæozoologien.

Tillæg: Er Harlania (Arthrophycus) en Tangform eller et
Medusahoved ?

I en af de mellemste Etager af den siluriske Formation i Nordamerika, den saa-
kaldte «Medina-Sandsteen», der skal have en stor Udbredning i de østlige Stater, fore-
kommer der — efter Sigende i overmaade stort Antal — en Forstenivug, der under de
ovenfor anførte Navne, Harlanta Goepp. (1852) og Arthrophycus Hall (1853) er bleven optagen
blandt Algerne. Vort Museum besidder fra Christian VIIPs Samling to Stykker af den om-
talte Sandsteen med flere, deels mere frit liggende, deels over hinanden leirede Green-
stykker af denne formeentlige Fucoide. Det er trinde, c. 9" brede, lidt kantede, gaffelformigt
sig delende Grene eller Stengler med en tydelig Tverdeling ved Led eller Tverribber samt
med en fordybet Linie, der løber langs ud ad Grenenes Midte og saaledes overskærer hine
Tverlinier under en ret Vinkel; dog skal denne Midtlinie efter Goeppert?) kun være synlig
påa de mindre Grene, ikke paa Hovedstammerne. Denne Forfatter yttrer ikke nogen Tyivl
om, at det virkelig er en Alge, og som saadan opføres den ogsaa endnu i Bigsbys seneste
Oversigt over den amerikanske palæozoiske Formation”); derimod udtaler Roemer i anden

1) Annals and mag. of nat. history Vol. 20 (1857) S. 328, t. 9, f. 3.

2) Goldfuss: Ein Seestern aus der Grauwacke (Verhandl. d. naturhistorischen Vereins d. preuss.
Rheinlande V (1848), S. 145, t. 5); Joh. Muller ibid. t XII, S. 4—6, t. I, f. 1—3. (Aspidosoma
Arnoldi); F. Roemer i Palæontographica IX Bd., 4 H., S. 144, t. 23, f. 1—2, t. 25, f. 11 (4. Tisch-
beinianum).

3) Fossile Flora des Uebergangsgebirges (Nova Acta t. 22 Suppl.) t. 41, f. 4, S. 98.

4) Journal of the Geological Society Vol. 14 (1858): On the Pålæozoic bassin of the state of New York,
S. 399, Cfr. S. 353: «The peculiar marine plants of this sandstone are a marked feature, A belief
howewer is gradually arising, that many of these supposed plants are in reality Annelida» (!). Ogsaa
i samme Forfatters «Thesaurus Siluricus» (1868) er AÅrthrophycus opført blandt Planterne.

84 | 66

Udgave af Lethæa (I, S. 99) i temmelig stærke Udtryk sin Tvivl om denne Forstenings
Algenatur, og at der ogsaa i Amerika har været forskjellige Meninger om denne Sag, frem-
gaaer af en hine Stykker i Christian VIII's Samling ledsagende Original-Etikette, saalydende:
«Encrinites in the variegated sandstone of Tennesee-River, New-York». At den skulde
høre til Crinoidernes Orden, troer jeg nu ganske vist ikke, men jeg er dog noget tilbøielig
til at troe, at denne Bestemmelse kom Sandheden en heel Deel nærmere. Da Harlaniens
systematiske Stilling udtrykkelig af en meget competent Palæontolog er erklæret for meget
tvivlsom, kan det vel forsvares — ogsaa som Retfærdiggjørelse, for at den i vort Museum
foreløbigt har faaet Plads blandt Echinodermerne og ikke som formeentlig Fucoid er bleven
afgiven til det botaniske eller til det geognosliske Museum — at jeg udtaler som min per-
sonlige Mening, at der ikke er noget i den nærværende Natur, som den paagjældende For-
stening ligner mere end de nedre Årmgrene af en Åsterophyton. Det er den samme
trinde, svagt kantede Form, den samme gaffelformige Kløvning i to ligestore Grene, den
samme Bøining af disse, den samme Tyverrynkning eller Leddeling, den samme Fure langs
ned ad Ryggen, den samme Habitus i enhver Henseende. Jeg har i det mindste fra
det første Øieblik, jeg fik disse Stykker at see, været meest tilbøielig til at troe, at det var
Asterophyton-Arme; og jeg har ikke i de mig. tilgængelige Afbildninger og Beskrivelser af
denne gaadefulde Form kunnet finde noget, der maatte bringe mig til at opgive denne An-
skuelse"). Dermed er nu Sagen vistnok ikke afgjort; det er meget muligt, at den frem-
hævede Lighed kun er tilfældig, kun er en skuffende Maske, og at fuldstændigere Exem-
plarer vilde sønderrive Illusionen. Selv kan jeg ikke gjøre mig Haab om at faae Leilighed
til at bidrage mere til Spørgsmaalets Løsning; men kunde denne Bemærkning give 'An-
ledning til, at denne gaadefulde Forstenings Natur blev nærmere eftersporet og undersøgt paa
dens Findested, vilde dette mere end trøste mig over det mulige Uheld at have fremsat en
urigtig Tydning. Skjøndt denne altsaa fremsættes med alt muligt Forbehold, vil jeg dog
allerede nu imødegaae to mulige Indvendinger, nemlig, at man aldrig har seet noget til
Skiven til disse formeentlige Åsterophyton-Arme, og at det vilde være meget overraskende,
om denne Slægt allerede havde været repræsenteret i Trilobiternes Periode. Hvad det første
angaaer, da er det meget sandsynligt, at naar en Mængde Medusahoveder af Stormen

7) Jeg har hverken havt Leilighed til at benytte Halls Geology of New York pt. 4 eller 2det Bind
af Sammes «Palæontology of New York» eller de andre ældre Beskrivelser og Afbildninger,
som citeres af Roemer og Goeppert. Derimod har jeg for længe siden henvendt mig til viden-

skabelige Venner i Amerika om nærmere Oplysning i Sagen, men uden bestemt Resultat. — Hvad
der gjør mig meest betænkelig, er deels at Hall (if. Goeppert) afbilder den nederste Deel

af en Stamme, hvorfra Grene udgaae vifteformigt; deels at der kjendes andre lignende Forsteninger
fra samme Jordperiode (BRhysophycus embolus "Eichwald, Lethæa Rossica t. 1 a, f. 4), som have
meget tilfælles med Harlania Hallii, men dog ingenlunde kunne tydes paa den ovenfor forsøgte
Maade. — Adskillige Naturforskere, hvem jeg har havt Leilighed til at vise de paagjældende Stykker,
have alle med større eller mindre Bestemthed udtalt til mig, at de fandt min Anskuelse meget sandsynlig.

67 85

kastedes op paa den bløde Strand og begravedes i dennes Sandlag, vilde de bløde Skiver
være opløste førend Forsteningsprocessen begyndte, og kun Grenene blive bevarede; og
hvad det andet Punkt angaaer, da tør jeg vel ikke beraabe mig paa den af Philippi be-
skrevne ÅAsterophyton Antoni”) fra en (devonisk?) «Graavakkeskifer» som en Analogi, thi det
har aldrig af P,'s Afbildning villet gaae op for mig, at denne Forstening virkelig var en
Asterophyton; men jeg vil dog erindre om de mange andre endnu levende Slægter af lavere
Dyr (f. Ex. Estherta, Asierias, Lingula, Orbicula, Nautilus, Unio, Anodonta, Nucula,
Avicula, Capulus, Planorbis 0. s. v.), som allerede existerede i den palæozoiske Periode
eller ialfald opføres i Fortegnelserne over dennes Dyreliv.

ll. Om Ophiuridernes systematiske Inddeling.

For to af Echinodermklassens Ordener er det allerede nogenlunde lykkedes at opstille
en tilfredsstillende Inddeling i Familier, nemlig for HolothuriderneogEchiniderne>); for
."Asteridernes Vedkommende turde det endnu være en Fremtidsopgave, efter at det har
vist sig, at Inddelingen hverken kan grundes paa Fodrækkernes Antal eller paa Manglen eller
Tilstedeværelsen af en Anal-Aabning eller paa Føddernes Form”). Om Euryalidernes Be-
grændsning og Gruppering har jeg allerede havt Leilighed til at yttre mig i det Foregaaende ;
for de ægte Slangestjerners Vedkommende turde det voxende Antal af Slægter være en til-
strækkelig Anledning til allerede nu at forsøge at tilvejebringe en Gruppering af disse, som
enten kunde være et Udtryk for deres indbyrdes Slægtskab eller ialfald lette Overblikket
over Formerne. At de tidligere Forsøg paa at benytte Genitlalspalternes Antal, eller om Skive
eller Arme ere nøgne eller belagte med haarde Plader eller Skæl, ikke have ført til Maalet,
har jeg allerede oftere havt Leilighed til at vise; og den ligeledes oftere berørte habituelle
Kløvning af Slangestjernerne i de glatarmede («lacertose») og dem med stærke, strittende
- Armpigge (de «echinate» Ophiurer), som ligger til Grund for Lamarcks og Agassiz's ældre
Inddelinger, er det neppe muligt at give naturlig Afrunding eller videnskabelig Skarphed.

Da jeg for henved en halv Snes Aar siden beskæftigede mig med Forarbeiderne til

1) Palæontographica I, S. 332, t. 42, f. 7—9.

2) Cfr. Selenkas og Sempers nyere Arbeider over Holothuriderne og mine Bidrag til Kundskab om
Echiniderne (Videnskab. Medd. fra den naturh. Forening 1863) S. 187—203.

3) Man erindre f. Ex. Pteraster multipes Sars og Archaster-Slægten i dens Forhold til Astropecten. — Jeg
troer, at Fodpapillerne herved ville komme til et spille en vigtig Rolle, hvad jeg forbeholder mig
at udvikle nærmere ved en anden Leilighed, hvis det samme ikke forinden fra anden Side skulde
blive nærmere begrundet eller gjennemført.

86 68

Ophiurernes Systematik, laa denne Opgave mig fjernere; det galdt da nærmest om at be-
grændse Slægterne, især i visse Afdelinger, skarpere, og derved bane Veien for en friere
Sammenstilling af de saaledes udkløvede Smaagrupper. Slægter, hvis Selvstændighed først
ved mine Årbeider er bleven paavist eller ialfald bragt til mere almindelig Anerkjendelse
(Ophiactis, Amphtura, Ophrura, Ophrolepis), men hvoraf der dengang kun kjendtes
et mindre Antal Arter, optræde nu med en stor Mængde af Arter fra meget forskjellige Have,
ja ere endog tildeels allerede blevne underkastede en yderligere Kløvning. Endda turde det
endnu være for tidligt at underkaste hele dette Materiale en endelig Bearbeidelse i syste-
matisk Retning; thi det kan forudsiges, at der endnu vil blive opdaget mange nye Slægter af
Ophiurider, naar (og hvis) man overkommer at gjøre de varmere Haves dybere Kyststrækninger
til Gjenstand for en lignende planmæssig Høst, som nu er bleven de høiere i et enkelt af
dem (Vestindiens, Floridas) til Deel. Imidlertid er det altid godt at standse og see tilbage
påa hvad der er vundet, og høre alle systematiske Forsøg end mere eller mindre til den
ephemere Deel af Videnskaben, til det, som skyder op idag for imorgen at kastes i Ovnen, såa
have de dog eller kunne i det mindste have den Fortjeneste at præcisere Videnskabens
øjeblikkelige Standpunkt, lette Overblikket og bane Veien for yderligere Bestræbelser i samme
Retning. Man maa derfor være Er. Ljungman megen Tak skyldig, fordi han i sin seneste
Synopsis ikke alene har givet en Opregning af alle kjendte Slangestjerner (hvoriblandt mange
nye Arter og adskillige nye Slægter), men tillige har forsøgt at opstille en virkelig Inddeling
af dem i Familier, Underfamilier, Sektioner 0. s. v. Naar jeg nu her gjør et lignende
Forsøg, er det selvfølgeligt fordi Hr. L.'s Forsøg ikke i alle Henseender har tilfredsstillet
mig, men jeg skylder tillige at udtale, at det har været mig til betydelig Nytte.

" Jeg skjønner ikke, at det er muligt at finde noget andet Forhold, der kan afgive
nogenlunde skarpe og dog tillige naturlige Inddelingsmærker end Mundbevæbningen.
Jeg er langtfra nogen ubetinget Tilhænger af det muligvis noget doktrinære Princip altid
at anvende Kjæber, Tænder 0. s. v. som «fundamenta divisionis», hvor slige Organer
ere tilstede, og det er derfor ikke af nogen saadan apriorisk Grund, at jeg her foreslaaer dem
anvendte paa en formeentlig mere konsekvent Maade end hidtil er skeet, men fordi jeg ikke
har kunnet finde noget bedre Inddelingsprincip. løvrigt maa jeg udtrykkeligt bede bemærket,
at jeg i den følgende Opstilling egentlig kun lægger Vægt paa de tre Hoved-Grupper, som
ere grundede paa Tilstedeværelsen af Tandpapiller, Tænder o. s. v.; den finere Inddeling
især af den første af disse Grupper er i mine Øine mere af praktisk-heuristisk end af
naturlig-systematisk Betydning. . Heller ikke er det min Hensigt at levere en udførlig Cha-
rakteristik af hver enkelt Slægt -— jeg maa i denne Henseende henvise til Lymans, Ljung-
mans og til mine egne Arbeider — men en kort «Synopsis», der gjør Rede for de vigtigere
Skjelnemærker mellem Slægterne og derved kan tjene deels til at lette Bestemmelsen af en
foreliggende Form, deels give et ordnet Overblik over Slangestjernernes Mangfoldighed.

69

87

Synopsis generum Ophiuridarum verarum.

liste Familie: Slangestjerner, som
baade have Tænder og Mundpapiller
(disse sidste i meget forskjelligt Antal), men
mangle Tandpapiller. (Svarer til Ljung-
mans Ophiodermatidæ, Ophiolepididæ og
Amphiuridæ samt Slægten Ophroblenna).

A. Glatarmede Slangestjerner, hvis korte og fine
(tiltrykte) Årmpigge ere fæstede til (eller
tæt ved) de glatte Årmsidepladers ydre, ikke
sønderlig fremspringende Rand.

a. Skivens Skælbeklædning er skjult af
Korn, baade påa Ryg- og Bugsiden.
(Ophiodermatidæ).

«. Årmene udgaae fra tydelige Indsnit i Skiven,
i hvilke Indsnit de inderste Armrygplader ere
optagne mellem Forlængelser af Skivehuden, som
omfatte Armenes Sider ved Grunden. Talrige
Mundpapiller og Årmpigge. 2 Fodpapiller.
ax. 4 Genitalspalter i hvert Arm-

mellemrum.

1. Ophioderma

Udelte Mundskjolde, som ikke forlænge
sig ud i Armmellemrummene. Indtil 10 Mund-

1) Med Hensyn til Arterne henviser jeg til L

Fam. 1: Ophiuridæ dentibus papil-
lisque oralibiås numero diverso præditæ,
absque papillis dentalibus veris.

A. 0. slacertosæ”, spinis brachialibus brevibus
parvisque (appressis), in margine externo pa-
rum prominenti scutellorum lateralium in-
sertis.

a. Squamæ disci dorsales ventralesque
granulis obtectæ.

«. Brachia incisuris marginis disci, scutella dorsalia
bracbiorum interna amplexis, inserta. Papillæ
orales et spinæ laterales bracbiorum numerosæ.
Papillæ ambulacrales binæ.

ax. Rimis genitalibus quaternis.

SED r (Ophiura Lym.)!").

Scuta oralia in spatia interbrachialia baud
prolongata, indivisa. Usque ad decem pa-

jungman, forsaavidt jeg ikke har noget at lægge til

eller tage fra. Til de af ham opregnede 17 Ophioderma-Arter. kommer endnu O. Daniana Verr. fra
San Salvador (Central-Amerikas Vestkyst) (Transact. Connecticut Academy, 1867, S. 254), hvorhos
der endnu antydes en 19de Art sammestedsfra. — Som bekjendt har Lyman ført Navnet Ophiura
tilbage til Ophioderma-Slægten og omdøbt Forbes's Ophiura til Ophioglypha. Skjøndt jeg maaskee
selv har givet Anledning dertil ved hvad jeg (Addit. I., S. 31) har bemærket om Anvendelsen af Navnet
Ophiura, er jeg dog nu ikke vis paa, at det just var det rette. Da Forbes og Muller og Tro-
schel kløvede Slægten Ophiura 4g., burde de ganske vist ladet Ophiodermerne beholde Navnet;
men efterat de have undladt det og Forbes har begrændset og charakteriseret sin Slægt Ophiura,
ligesom M. Tr. deres Ophioderma, fuldkommen rigtigt og korrekt, seer jeg ikke, at man er egentlig
berettiget til at ændre det igjen, ikke at tale om den Hævd begge Navne havde vundet ved at bruges i
mange «vigtige Skrifter. Vil man enes om at beholde Navnene Ophioglypha og Ophioderma (som
jeg selv havde paatænkt og som jeg nu seer, at Ljungman har gjort) har det den Fordeel, at
Ophiura kan benyttes collektivt for alle (f. Ex. fossile) ikke nærmere. bestemte eller bestemmelige
Former.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 12

88

papiller, den inderste under Tænderne. 7—13
Årmpigge.
68. To Genitalspalfer i hvert
Armmellemrum.

70

pillas orales, quarum intima infradentalis.

Spinæ brachiales 7—13.

88. Rimis genitalibus binis.

2. Ophiopsammus Lil. (S. 37).

Skivens Skæl og Korn fine, Radialskjoldene
usynlige. Udelte Mundskjolde, som ikke for-
længe sig ud i Armmellemrummene. 7 Mund-

papiller, den inderste infradental. 6—7 Arm-

pigge.

Squamæ et granula disci minuta; scuta
radialia haud conspicua. Scuta oralia ut in
Ophiodermis. Papillæ orales 7, intima infra-

dentalis. Spinæ laterales 6—7.

3. Pectinura Forb. (non Heller)”) (S. 33).

Skivens Skæl massive, Radialskjoldene
synlige. Tvedelte . Mundskjolde,
Hælvte forlænger sig lidt ud i Armmellem-

hvis ydre

rummene. 7—9 Mundpapiller, den indre in-

fradental.. 7—11 Armpigge.

8. Årmene udgaae ikke fra tydelige Indsnit i Skiven,
men udspringe mere eller mindre under dennes
Rand. To Fodpapiller.

Squamæ disci crassiusculæ, scuta radialia
conspicua, Oralia sutura transversa divisa,
parte externa in spatium interbrachiale paullum
producta. Papillæ orales 7—9, intima in-

fradentalis.. Spinæ laterales 7—11.

B. Brachia sub margine disci, non incisuris illius
inserta. Papillæ ambulacrales binæ.

4. Ophioconis m. (Pectinura Hell.) (S. 32).

Radialskjoldene usynlige. Mundskjoldene
ere heelt skjulte af Kornbeklædningen. Mund-

papiller (?). 7 Armpigge.

Scuta radialia et oralia granulis omnino
obtecta. Papillæ oråles (?). Spinæ laterales 7.

5. Ophiopeza Pet. (S. 36).

Mundskjoldene og Sidemundskjoldene nøg-
ne; et meget lille ydre Bi-Mundskjold under-
tiden tilstede.
viklede end de andre;

Skivens Randskæl mere ud-
disse og Kornene
forresten meget fine; Radialskjoldene usyn-
lige. 10 Mundpapiller, c. 13 Armpigge.

Scuta oralia et scutella adoralia nuda;
'scuta oralia accessoria (externa) interdum ad-
sunt. Squamæ marginales disci satis con-

spicuæ; granula et squamæ disci ceteræ

minutissimæ; scuta radialia obtecta. Papillæ

orales 10, spinæ laterales c. 13.

?) Som ovenfor antydet de 6 af Ljungman under Ophiarachna opførte Arter med Undtagelse af den
første og den sidste; dog har jeg nogen Tvivl med Hensyn til O. septemspinosa M. Tr., som kun
er mig bekjendt af Beskrivelsen og Afbildningen i «System der Asteriden».

71

b. Skivens Skæl ere skjulte under en tæt
Beklædning af korte, men fine Børster.
(Ophiochætidæ).

89

b. Squamæ disci setis brevibus gracilibus
confertis obtectæ.

6. Ophiochæta Li. (S. 38).

Ingen Indsnit i Skiveranden, fra hvilken
Armene udspringe. Radialskjoldene usynlige,
Mundskjoldene udelte, Genitalspalterne en-

kelte. Forresten som hos Ophroderma.

c. Skivens Skæl nøgne, uden Korn, Pigge
eller desl. (Ophiolepidæ).

«. Årmene udgaae fra Indsnit i Skivens Rand lige-
som hos Ophioderma 0.8. vV.
Mund-
Sslesildse
Armmellemrummene.

ax. De skjolddannede

skjolde forlænge

Brachia incisuris disci haud inserta. Scuta
radialia obtecta, oralia indivisa, rimæ geni-

tales simplices (10); cetera ut in Ophiodermis.

c. Squamæ disci nudæ, nec granulis nec
spinulis obteectæ.

c. Brachia incisuris disci (ut in Op/4éodermis)
inserta.
«a. Scuta oralia scutiformia, in
spatia interbrachialia pro-
ducta.

7. Ophiolepis NM. Tr. (c. Ophiozona Lym.)%).

Skivens Skæl ere påa Ryggen (stundom
indfattede
5 Mundpapiller påa hver Side
2—7 Årm-

tillige paa Bugen) af Kredse af
Smaaskæl.
foruden en umage infradental,

pigge. Dobbelte Fodpapiller%).

Squamæ disci dorsales (interdum etiam
ventrales) zonis squamularum marginatæ. Pa-
pillæ orales utrinque 5, præter singulam in-
fradentalem imparem. Spinæ laterales 2—7.

Papillæ ambulacrales geminatæ.

8. Op hioglypha Lym. (Ophiura Forb., m.)5).

Skivens Skæl ikke hver for sig indfattede

af Kredse af Smaaskæl. Mundskjoldene for-

Squamæ disci zonis squamularum haud

cinctæ. Scuta oralia maxima, scutella ven-

3) Jeg kan aldeles ikke billige, at Lyman herfra har udskilt O. impressa og O. pacifica som en egen
Slægt, Ophiozona, fordi der hos dem ikke er udsondret en eller to Smaaplader fra Armrygpladerne
i disses nedre Hjørner; dette Forhold er vaklende hos O. impressa — Suplementærpladen kan der
være tilstede eller mangle —, og skal Slægten deles, maa det skee paa den af mig (Addit. II, p. 100
—101) antydede Maade, saaledes at de storskællede Arter (0. elegans, variegata, cincta) danne en

fra de smaaskællede adskilt Slægt.

;) Slægten Ophiachasma Grube skal afvige fra Ophiolepis derved, at alle Skivens Skæl ikke ere indfattede
med, men fuldstændigt dækkede af Smaaskæl, samt ved at Mundskjoldene ere delte ved en Tverfure

(ligesom hos Pectinura altsaa); der er 4—5 korte, tiltrykte Armpigge.
savnes endnu, og jeg har derfor ikke kunnet indordne Slægten paa sit rette Sted.

En udførligere Beskrivelse
(Zeitschrift fur

die gesammten Naturwissenschaften Bd. 30. S. 244).
5) Ophiura abyssicola er, if. Ljungman, gjenfunden i Bohuslån (!) og en virkelig Ophiura (Ophio-
glypha), ingen Ophiocten. Ophiocten Krøyeri er for kort Tid siden bleven skrabet paa stor Dybde ved

Islands Nordostkyst.

12

90

holdsvis store, Armbugpladerne derimod rudi-
mentære. Papilkamme langs med Skivens Ind-
snit. 3—5 (6) Mundpapiller mellem den
umage infradentale (den underste Tand) og
Dobbeltrækken af 3—7 Papiller ved de ydre
Mundfødders Grund. 1—3 (8)?) Armpigge;
1—5 Fodpapiller.

88. De Mund -
skjolde forlængelse kun
med" detstynden Skat ud i

Armmellemrummene.

spaderdannede

72

tralia brachiorum minuta. Incisuræ disci

papilliferæ. Papillæ orales 3—6 (vulgo 4—5)
inter papillam imparem infradentalem et seriem
duplicem papillarum, pedum oralium exter-
narum basin cingentium. Spinæ laterales (—3

(8); papille ambulacrales 1—5.

$8. Scuta oralia spatulata, ma-
nubrio tenui solo inspatium
interbrachiale parum pro-

longato.

9. Ophioceramis Lym.

Armrygpladerne tvedelte. 3—4 Armpigge,
dobbelte Fodpapiller. 4 Mundpapiller foruden
de 2 (3) under de brede Tænder siddende
Mundpapiller eller Tandknuder.

2 Årmene udspringe ikke fra Indsnit i Skiven,

Scutella dorsalia brachiorum bifida. Spinæ
brachiales 3—4, papillæ ambulacrales gemi-
natæ, orales 4 præter papillas vel potius

tubercula dentalia 2 vel 3, dentibus latis

10. Ophiocten Lil.

Årmene udgaae fra Skivens Bugside, uagtet
Indsnittene i Skiven ere antydede og udstyrede
med Papiller. Forresten som hos Ophrzoglypha
(5 tildeels sammenvoxne Mundpapiller, 3 Arm-
pigge,,1 Fodpapil 0. s. v.).

subposita.
B. Brachia ventri disci, non incisuris marginis
inserta,
Incisuræ disci pårvæ, papilliferæ. Cetera

ut in Ophioglyphis (papillæ orales 5, ex parte
connatæ, ambulacralis 1, spinæ laterales 3

etc.).

Il. Ophiopus Lym.

Skivens Indsnit utydelige, uden Papiller,
men dog omfattende de 1 eller to inderste

Incisuræ disci parum conspicuæ, nullis pa-
pillis, sed scutella dorsalia intima duo vel unum

Armrygplader. Mundskjoldene forlænge sig tamen amplexæ. Scuta oralia in spatia inter-
ikke ud i Armmellemrummene. 3—4 Mund- brachialia haud producta. Papillæ oraåles 3—4
papiller i «dobbelt (afbrudt) Række». 3—4 ordine duplici interrupto dispositæ; spinæ
Årmpigge. 1—2 Fodpapiller”). laterales 3—4, papillæ ambulacrales 1—2.

5) Kun een Art — O. multispina Lgym. fra Nyholland — besidder dette for en Ophioglypha paafaldende

store Antal af Årmpigge.

7) «Hoc genus inter Ophioglyphas et Amphiuras medium tenet locum» LÅgm.

Selv kjender jeg ikke

denne Slægt saalidt som Ophioconis og er derfor ikke ganske vis paa, at de have faaet deres rette Plads.

73

B. Armpiggede Slangestjerner, hvis strittende
Årmpigge udgaae fra mere eller mindre ud-
viklede Kjøle paa Årmsidepladerne.

a. Med mere end 3 (4—8) Mundpapiller
paa hver Side (af disse er ligesom hos
alle de foregaaende Slægter, Ophrocoma
0.S.V., den yderste anbragt paa eller tæt
ved den inderste Armbugplade.

«. Med fin, men nøgen Skælbeklædning paa Skiven,
3 korte Årmpigge (Ophionereidinæ Lym ).

91

B. Ophiuridæ echinatæ, spinis brachialibus, cari-
nis scutellorum lateralium insertis, horridæ.

a. Papillarum oralium parium numerus
ternarium excedens (4—8); accedit
sæpius infradentalis impar.

«. Squamulæ disci minutæ nudæ. Spinæ laterales

breves 3.

12. Ophionereis Lt.

Skivens Skæl meget fine og tynde, Radial-
skjoldene meget smaa. Armrygpladerne tre-
delte. 4—5 Mundpapiller foruden den umage
infradentale (som dog kan mangle, især hos

yngre). 1 Fodpapil.

Squamæ disci minutissimæ, tenuissimæ ;
scuta radialia minuta; scutella dorsalia tripar-
tita; papillæ orales 4—5 præter infradentalem
imparem. Papilla ambulacralis 1.

13. Ophioplocus LIym.

Skællene smaa, men tykke, Radialskjol-
dene utydelige, Armrygpladerne delte i mange
5—6 Mund-
papiller foruden den uparrede infradentale.

Smaastykker. To Fodpapiller.

B. Skiven nøgen (bledhudet), kornet eller tornet.
4—9 lange Årmpigge.

(Ophiacanthinæ)%).

Squamæ disci minutæ, satis crassæ; scuta
radialia inconspicua; scutella dorsalia multi-
partita. Papillæ ambulacrales 2, orales 5—6
præter imparem infradentalem.

B. Discus mollis (nudus), granulatus vel asper.
Spinæ laterales longæ 4—9.

14. Ophioblenna Ltl.

En blød Hud dækker baade Skivens og
Årmenes tynde Plader. 8—10 Mundpapiller,
ingen infradental. 7 lange, glasagtige, stærkt

takkede Armpigge. To Fodpapiller.

Discus et scutella brachialia tenuia inte-
gumento molli obvoluta. Papillæ orales 8—10,
infradentali impari nulla. Spinæ laterales 7
graciles, vitreæ, serrulatæ; papillæ ambula-

crales 2.

15. Ophiarachna (M. Tr.), m. (S. 33).

Skiven kornet. Mundskjoldene tvedelte,

deres ydre Hælvte liggende lidt udi Armmellem-

Disci squamulæ granulis obtectæ. Scuta

oralia sutura transversa bipartita ut in Pectz-

5) Denne Gruppe, bestaaende af Ophioblenna, Ophiarachna (s. restr.) og Ophiacantha turde være den

mindst naturlige i hele min Opstilling.

Formodentlig repræsenterer hver af disse Slægter sin egen

Tribus eller Subfamilia, men deres øvrige Slægtninge ere endnu ubekjendte.

ØR

rummene ligesom hos Pectinura. 7—8 Mund-
papiller foruden den uparrede infradentale.
3—6 aldeles glatte Armpigge. To Fodpapiller.

74

nura, parte externa in spatium interbrachiale
paårum producta. Papillæ oråles 7—8 præter
infradentalem imparem. Spinæ laterales 3—6,

glaberrimæ; papillæ ambulacrales 2.

16. Ophiacantha VM. Tr.

Skiven besat med smaa rue Torne, enten
6—9
rue, men ikke takkede Armpigge. 4—5 Mund-

overalt eller kun paa Radialribberne.

papiller foruden den upaåarrede. 1 Fodpapil.

b. Med 3 Mundpapiller eller derunder
(1—2). (En uparret infradental Mund-
papil mangler her altid; ligeledes den
ydre af dem, der forekom hos de fore-
gaaende). Armpiggene altid korte. (Am-
phturinæ.)
au. 3 Mundpapiller, hvoraf den inderste er infradental,

i sammenhængende uafbrudt Række.

17. Amphipholis Lym. (c.

Skiven skælklædt, undertiden paa Bug-
siden eller tillige paa Rygsiden besat med
lave Smaapigge, eller dens Rand omgiven
med en Papilkrands. Kadialskjoldene ere altid

nøgne. 3—5 Armpigge, 1—2 Fodpapiller.

Discus aut totus aut in costis radialibus
solis granulis vel baculis brevibus asperis
obsitus. Spinæ laterales 6—9, asperæ, haud
vero serrulatæ. Papillæ oraåles 4—5 præter
infradentalem impårem, ambulacralis 1.

b. Papillæ orales 1—3, infradentali impari

nulla; spinæ brachiales breves.

a. Papillæ orales 3, quarum intima infradentalis,
serie continua, haud interrupta.

Ophiophragmo Lym.)?) (S. 29).

Discus squamatus, cujus interdum aut ven=-
ter aut cum ventre etjam dorsus baculis minutis
tegitur, in aliis margo serie papillarum erecta-
rum cingitur. Scuta radialia semper nuda.

Spinæ laterales 3—5, papillæ ambulacrales 1 — 2.

18. Ophiostigma Lt.

Skiven kornet, Radialskjoldene dækkede,

utydelige. 3 Armpigge. 2 Fodpapiller.

8. Med 3 (undtagelsesvis 4) Mundpapiller, hvoraf

ingen er anbragt under Tænderne,

Squamæ disci utrinque et scuta radialia
granulis vel spinis brevissimis obducta. Spinæ
laterales 3, papillæ ambulacrales 2.

B. Papillæ orales 3 (rarius 4), infradentalibus
nullis,

%) fivis Å. tenuis 4yr. og Å. tenuispina (Lgym.) [der i det seneste Arbeide af Ljungman er inddraget
som Art og kun opført som Varietet af AÅ. elegans Leacn. (== sguamata, neglecta Auit.)| ere artsfor-
skjellige fra Å. elegans, hvad jeg formoder, men endnu ei har havt Leilighed til nøjere at under-
søge, bliver det kjendte Antal af ÅAmphipholis-Arter nu 36!

70

93

19. Ophiopholis VM. Tr.

Skivens Skæl paa begge Sider skjulte af
Korn eller Smaapigge. Armrygskjoldene ind-
fattede af en Kreds af Smaaskæl. 5—7 Arm-
1 Fodpapil.

y. Med 1—2 Mundpapiller, hvoraf ingen infradental.

Squamæ disci dorsales et ventrales granulis
vel spinis brevibus vel longiusculis obtectæ.
Scutella dorsalia brachiorum squamulis cincta;
spinæ lateråles 5—7, papilla ambulacralis 1.

y. Papillæ orales 1—2, quarum infradentales nullæ.

20. Ophiactis Li.”").

Skivens Skæl mere eller mindre besatte
med korte Smaapigge. Armene 5—6, for-
holdsvis korte, 5—7 Armpigge. 1 Fodpapil.

1—2 Mundpapiller.

Squamæ disci spinulis brevibus plus minus
obsitæ. Brachia 5—6, satis brevia. Spinæ
laterales 5—7, papilla ambulacralis 1, orales

1—2.

21. Hemipholis Lym."),.

Skiven skælklædt uden Korn og Pigge,
underneden tildeels blødhudet. 1 (ydre) Mund-
papil.
1 Fodpapil.

Årmene meget lange. 3 Armpigge.

d. Med to vidt adskilte Mundpapiller, hvoraf den
ene (den indre) "?) er infradental, og aabne Mund-

vige, Årmene altid meget lange og tynde.

22. Amphiura Forb. (Cc.

Skiven skællet, sjeldnere paa Undersiden
blød eller besat med korte Pigge.
5—12, Fodpapiller 0—1—2.

Armpigge

Discus squamatus, granulis et spinulis nul-
lis, subtus partim cute nudo molli tectus.
Brachia

Papillæ orales singulæ, externæ.

longissima, spinæ laterales 3, papilla ambul. 1.

d. Rimæ oris apertæ, papillis oralibus binis, late

sejunctis, intima infradentali, Brachia longis-

sima, tenuia.
Ophiocnida Lym.) (S. 29)7%).

Discus squamatus, rarius subtus mollis vel
spinis brevibus obtectus; spinæ laterales 5—12,
papillæ ambul. aut nullæ aut singulæ aut binæ.

23. Ophionephthys Li.

Skivens Rygside deelvis nøgen, deelvis
belagt med haarde Skæl. Forresten som hos
Amphiura. (4—5 Armpigge, 1 Fodpapil).

Discus ex parte cute molli nudo, ex parte
squamis duris obtectus. Cetera utin Amphduris.
(Spinæ laterales 4—5, papilla ambulacralis 1).

10) Ophiactis abyssicola (Sarsy har efter Sars og Ljungman 1 (parret) Infradentalpapil og bør derfor
uden Tvivl overføres til en anden Slægt, maaskee Amphipholis? Selv har jeg ikke undersøgt den.

11) Foruden H. cordifera Bosc (elongata Suy) og H. affinis Lym. (Guyaquii) (formodentlig identisk med
H. gracilis Verr. fra Panama endnu H. planispina v. M. (Berlin. Monatsb. 1867) fra Rio Janeiro.

1?) Den ydre er ofte dobbelt hos Ophionephthys.

13) At Amphiura florifera Forb. er Ungen af 4. Chiajei (Ljungman S. 318) synes rimeligt. Hvorvidt
Ophiocoma punctata Ford. er den ene eller den anden Art, er vel nu, da Original-Exemplaret er
gaaet tabt, umuligt at afgjøre, men den kan ialfald gaae ud af Artslisten.

94

76

24. Ophiopeltis Dib. Kor.

Skiven bedækket med en blød Hud med
Undtagelse af de smalle Radialskjolde, men
dog fint skællet. 3—4 Armpigge, den næst-

underste øxedannet. Ingen Fodpapil.

Discus, scutis radialibus angustis exceptis,
cute molli, squamulis minutissimis, tectus.
3—4,
securiformi, påpillæ ambulacrales nullæ.

Spinæ laterales secunda ab infima

25. Ophionema Lik. (S. 27).

Afviger fra Ophzopeltis ved at mangle et-
hvert Spor til Skæl saavelsom den øxeformige
Årmpig.

Differt a præcedenti squamulis disci om-
nino deficientibus et spina securiformi nulla.

26. Ophiocentrus LIgm.”).

Skiven er — med Undtagelse af et lille
Stykke af Radialskjoldene — bedækket med
en blød Hud, hvilken paa Ryggen er besat
med oprette Pigge.

papil.

7 Armpigge. Ingen Fod-
s. Med een infradental Mundpapil paa hver Side
og aabne Mundvige. Årmene ligeledes meget

lange og tynde.

Discus, excepta parva parte scutorum radi-
alium nuda, cute molli tectus et in dorso
aculeis erectis instructus. Spinæ laterales 7,

papillæ ambulacrales nullæ.

£. Rimæ oris apertæ, papilla singula (pari) infra-
dentali. Brachia longissima, tenuia,

27. Amphilepis Lym. (S. 30).

Skiven skælklædt som hos en Amphrura.

3 Armpigge. Ingen Fodpapil.

2den Familie: Slangestjerner med
stærke AÅrmpigge, hvis Kjæber under
hver Tandrække bære en Gruppe af
»Tandpapiller”.
A. Mundvigene ere desuden indfattede af Mund-

papiller. (Ophrocomidæ).

Discus squamatus ut in Amphruris. Spinæ
laterales 3, paåapillæ ambulacrales nullæ.

Fam. 2: Ophiuridæ echinatæ, på-
pillis infradentalibus numerosis in-
structæ.

A. Rimæ oris papillis oralibus instructæ.

28. Ophiocoma M. Tr.").

Skiven er skællet og kornet; 4 Mundpa-
piller, 3—7 stærke, glatte Armpigge, 1-—2
Fodpapiller.

14) Denne Slægt har jeg ikke selv undersøgt.

Discus squamatus, granulatus; papillæ
orales 4; spinæ laterales magnæ, glaberrimæ

3—7; papillæ ambulacrales 1—2.

15) Lyman anseer adskillige af de beskrevne Ophiocoma-Arter for tvivlsomme, blandt andet betvivler
han, at der kjendes nogen Ophiocoma-Årt (0. tumida M. Tr.) i Middelhavet; rigtignok er det paa-

77

95

29. Ophiomastiæ NM. Tr. (S. 42).

Skiven enten nøgen og blødhudet (men
dog fint skællet) eller besat med flere eller
færre, lave eller høie Pigge, eller tæt besat
med Korn og Pigge mellem hinanden. For-
resten som hos Ophzocoma. (3—4 Armpigge,
2 Fodpapiller).

Discus cute molli, nudo (sed tamen squa-
mulato) tectus aut baculis humilibus vel spinis
elongatis, aut spinis et granulis inter se mix-
tis confertim obsitus. Cetera Ophrocomæ.

(Spinæ laterales 3—4, papillæ ambulacrales 2).

30. Ophiopsila Ford. (Ophianoplus Sars)79%),

; Skiven og Årmene ere overtrukne med en
blød, men paa Skiven dog fint skællet Hud, Radi-
alskjoldene mere eller mindre synlige. 2 Mund-
papiller. 5—12 Armpigge. 2 Fodpapiller,
hvoraf den indre lang, krydsende den til-

svarende fra den modsatte Side.

Discus et scutella brachialia cute molli,
in disco tamen squamulas tenues gerente,
obtecta; scuta radialia plus minus conspicua.
Papillæ orales 2. Spinæ laterales 5—12, papillæ
ambulacrales 2, quarum interior elongata, spini-
formis, alteram in decussis modum tangens.

31. Ophiarthrum Pet.

2—3 Armpigge, 4 Mundpapiller,. 1 ikke
forlænget Fodpapil; forresten som Ophiopsila.

B. Mundvigene forresten nøgne. Store Radial-
skjolde. (Øphiothrichidæ).

Papillæ orales 4, spinæ laterales 2—3,
papillæ ambulacrales singulæ, breves; cetera
Ophiopsilæ.

BD. Rimæ oris nudæ, papillæ orales nullæ, Scuta
radialia maxima.

32. Ophiocnemis VM. Tr.

De skællede Radialbælter mellem Radial-
skjoldene nøgne eller kornede. 3 glatte Arm-
pigge. Ingen Fodpapil.

Zonæ radiales disci squamatæ, nudæ vel
granulatæ. Spinæ laterales 3 glabræ, papillæ

ambulacrales nullæ.

faldende, at ingen nyere Faunist kjender en saadan Form, men da baade Findested (Genua) og Samler

(Cantraine) angives, træder den dog op med en vis Paalidelighed.

Ogsaa synes det besynderligt, at

Slægten Ophiocoma skulde aldeles mangle i Middelhavet, uagtet den findes baade Nord derfor og i alle

"varmere Have.

Derimod kunne haade O. bidentata og O. Nilssonii sikkert stryges af Artsforteg-

nelsen eller henføres som Synonymer til andre Arter, hvad da Ljungman allerede har gjort.

O. Wendtii er en god Art, om end maaskee nok identisk méd O. Schoenleinii.

Kunde ikke O. squa-

mata Lmk. være =— O. brevipes Pet. = O. dentata M. Tr. &$ mini? — Jeg har tidligere urigtigt henført
O. æthiops til Arterne med 1 Fodpapil, efter det eneste dengang foreliggende Exemplar; den har to
i Reglen. -—— Om Ophiocoma ocellata v. M. har jeg udtalt mig ovenfor.

16) Jeg har tidligere angivet 3—4 Mundpapiller.

Der er ligesom hos de middelhavske Arter 2 (und-

tagelsesvis 3) foruden den højere oppe i Munden siddende pigdannede Papil, som jeg ikke længere

regner til de egentlige Mundpapiller.

Den tidligere forudsatte Forskjel mellem de middelhavske

Arter og den vestindiske i Henseende til Mundpapillerne synes saaledes at fald bort (jvfr, især Heller
Unters. ub. die Litoralfauna des adr. Meeres t. 2, f. 18).

Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd,, 8 Bd. IT. 13

96

78

33. Ophiogymna Lym. (S. 60).

En blød Hud bedækker Skiven med Und-
tagelse af et lille Stykke af Radialskjoldene.
Armpiggene ere rue, takkede, glasagtige som
hos den følgende Slægt.

Discus, paårte minuta externa scutorum
radialium excepta, cute molli nudo tectus.
Spinæ laterales brachiorum ceteraque ut in
genere sequente.

34. Ophiothriæ NM. Tr.”).

De skællede Radialbælter besatte med rue
Torne eller Pigge, Radialskjoldene ligeledes
eller glatte. 5—10 mere eller mindre lange
og glasagtige, meget rue eller endog stærkt

takkede Armpigge. 1 eller ingen Fodpapil.

3die Familie: Slangestjerner, hvor
der ingen Forskjel er påa Tænder
og Mundpapiller eller 'Tåndpapiller.
Nøgen Skive, halvnøgne Arme.

A. Mundbesætningen bestaaer saavel paa Kjæ-
berne som langs med Mundvigene af brede,
pladeformige Papiller med haard, glasagtig,
mere eller mindre stærkt takket Eg. (Ophio-

myæidæ).

Zonæ radiales. squamatæ,, spinis asperis
brevibus vel longiusculis, setaceis obtectæ,
scuta radialia aut similiter tecta aut glabra.
Spinæ brachiales 5—10, asperrimæ vel ser-
rulatæ, plus minus elongatæ, fragiles et vitreæ.
Papille ambulacrales aut singulæ aut nullæ.

Fam. 3: Ophiuridæ disco, bråchiis
et spinis cute molli obduetæ, spinis
oralibus vel papillis oralibus denti-
formibus solis instructæ.

A. Papillæ orales et dentes veræ inter se similes,
latæ, complanatæ, acie dura, vitrea, plus
minus denticulata.

33. Ophiomyæa VM. Tr.

3 Mundpapiller. 4—6 korte, rue Årm-
Ingen Fodpapil.

B. Kjæberne og Mundvigene ere besatte med

Mundpigge. (Ophioscoticidæ).

Papillæ orales 3, spinæ brachiales 4—6,
breves, asperæ, papillæ ambulacrales nullæ.

B. Spinæ orales dentium et papillarum oralium
loco maxillas et rimas oris obtegunt.

17) Verril opfører en Underslægt, Ophiothela, med 6 Arme, nærmende sig i denne Henseende som i

andre til Ophiactis (p. 269 1. c.).

«I Mundens Bygning stemmer den vel med Ophiothriæ, men AÅr-

mene ere bedækkede med en blød Hud og Rygpladerne kornede, og Arm- og Skivepiggene savne
det glasagtige Udseende og de fremspringende Torne og nærme sig i Form, Bygning 0. s. v. mere til

dem hos Ophiactis».

Arten O. mirabilis fra Panama. De andre af Grube og v. Martens beskrevne
nye Ophiothriz-Arter ere nævnte S. 52 og 58.

79 97

36. Ophioscoleæ M. Tr.7$),.

3—4 rue Armpigge. Ingen eller 1 Fod- Spinæ brachiales asperæ 3—4, papillæ
papil. ambulacrales aut singulæ aut nullæ.

Den sidstnævnte Slægt er vistnok den, som staaer den anden Hoved-Gruppe,
Euryaliderne nærmest. En Oversigt over disses Slægter er givet S. 63—65.

For at lette Oversigten tilføjer jeg endnu følgende Uddrag af Systemet:

Epitome systematis Ophiuridarum verarum.

Fam. 1: Ophiuridæ deutibus papillisque oralibus numero diverso præditæ
absque papillis dentalibus veris.

AA. Ophiuridæ lacertosæ.
a. Ophiodermatidæ: Ophrioderma, Ophropsammus, Pectinura, Ophioconis,
Ophiopeza.
b. Ophrtochætidæ: Ophrochæta.
c. Ophiolepidæ: Opluolepis., Ophioglypha, Ophioceramis, Ophiocten,
Ophiopus.
B.. Ophiuridæ echinatæ.
d. Ophtonereidtnæ: Ophionererts, Ophioplocus.
e. Ophrtacanthinæ: Ophroblenna, Ophiarachna, Ophracantha.
f.. Amphiurtnæ: Amphipholis, Ophiostigma, Ophiopholis, Ophractis, Hemi-
pholis, Amphiura, Ophionephthys, Ophriopeltis, Ophionema, Ophiocentrus,
Amphilepis.

Fam. 2: Ophiuridæ echinatæ, papillis infradentalibus numerosis instruetæ.
g. Ophtocomidæ: Ophiocoma, Ophiomastix, Ophropsila, Ophrarthrum.
h. Ophrtothrichidæ: Ophiocnemis, Ophrogymna, Ophrothriæ.

Fam. 3: Ophiuridæ disco, brachiis et spinis cute molli obductæ, spinis oralibus
vel papillis oralibus dentiformibus solis instructæ.
i. Ophtomyæxidæ: Ophiomywa.
k. Ophioscolieidæ: Ophioscolex.

15) Hos O. purpurea ere «Tænderne» allerede langt mere udprægede som saadanne end hos O. glacialis.

(Cfr. Sars Norges Echinod. p. 11). Der er egentlig ikke nogen stor Forskjel paa Forholdet hos
O. purpurea og Ophiotlenna, og disse to Slægter burde derfor maaskee følges ad. (Cfr.Ljungman
p. 327).

13"

98 80

Genera et species novas in hoc opusculo descriptas ita
distinguere licet:

Ophionephthys Ltk. (n. gen., inter Amphruridas nudas (e. gr. Ophiopeltin) et squa-
matas intermedium) disco decies inciso, molli, scutis et scutellis radialibus, oralibus, adora-
libus, genitalibus, marginalibusque et aåacervis squamarum quinque in dorso disci, scutorum
radialium partes introversas circumdantibus, exceptis, nudo; bråchiis longissimis tenuibus,
scutellis spinisque brachialibus 4—5 ut in ÅAmphruris instructis; papille ambulacrales sin-
gulæ adsunt, orales utrinque 2 vel 3, infradentali interna ab externa vel externis duabus
intervallo sejuncta.

O. limicola Ltk. Striis transversis creberrimis in dorso brachiorum. Hab. in India
occidentali ad insulam St. Thomæ.

Ophidnema Lik. (n. gen. Amphiurtdarum nudarum) disco omnino molli, nudo, scutis
radialibus angustis genitalibusque solis exceptis; papillis oralibus infradentalibus binis,
externa vulgo utrinque singula, spinis brachialibus 4—5, papilla ambulacrali nulla. Differt
ab Ophzopeltt squamulis disci nullis et spina brachiali securiformi nulla.

O. intricata Ltk. Lineis 2 violaceis, hinc illinc interruptis, dorsum brachiorum per-

currentibus.. Hab. cum præcedente.

Amphipholis fissa Ltk. (n. sp.) disco inciso, margine scabriusculo, scutis radialibus
rectangularibus, divergentibus, cuneolo squamarum sejunctis, oralibus rhombicis, angustis,
intus acutis, brachiis longissimis, gracilibus, scutellis dorsalibus latissimis, fissis, ventra-
libus quadratis, intus acuminatis, spinis lateralibus ternis brevibus, papillis ambulacralibus

geminatis. Hab. ad oras terræ Amur.

Ophioconis Lt. (n. g.) differt ab Ophroderma rimis genitalibus decem, brachiis sub
margine disci, nod incisuris illius insertis, scutellis oralibus (radialibusque) granulis omnino
obtectis (Typus: O. Forbest (Hell.) = Pectinura Heller).

Ophiopsammus Lik. (n. g.) differt ab Ophioderma rimis genitalibus simplicibus (decem),
a Pectinura Forb. squamis disci minutis, tenuissimis, scutis radialibus haud- conspicuis orali-
busque indivisis, ab Ophzarachna incisuris disci distinctis etc. Typus: O. Yoldiw Lik.
(Ophiopeza Yoldi Ltk. olim.

Ophiochæta Ltk. (n. g.) differt ab Ophroderma rimis genitalibus simplicibus (decem),
incisuris disci ad basin brachiorum nullis, disco utrinque setis gracilibus brevibus (non granulis)
dense obtecto; scuta radialia obtecta; cetera Ophrodermæ. (Typus: O. setosa Ltk. (n. sp.);
habitat ad insulas «Viti» vel «Fidji» dictas).

Ophiarachna affinis Ltk. (n. sp.) differt ab O. æncrassata præcipue numero spinarum.
brachialium 5 vel 6 (non 2—4); habitat ad oras insularum «Viti» dictarum.

81 99

Ophiomastix miæta Ltk. (n. sp-), unicolor, dorso disci et granulis et spinis glabris
gracilibus intermixtis dense vestito; spinis brachialibus gracilibus, superioribus haud clavatis,
in junioribus saltem; papillis ambulacralibus binis; cetera ut in Ophrocomis. Hab. ad
insulas Samoa et Fidji dictas.

Ophiomastix asperula Ltk. (n. sp.) dorso disci spinulis brevissimis dense obtecto,
ventre ex parte nudo; spinis brachialibus gracilibus, summa hinc inde crassiore claviformi,
haud vero fissa, papillis ambulacralibus singulis, colore nigro, brachiis lineis angustis trans-
versis pictis, spinis annulatis. Hab. ad oras insularum Fidji.

Ophiomastix caryophyllata Ltk. (n. sp.) dorso disci utrinque spinis elongatis graci-
libus obtecto, ventre etiam hisce spinis omnino obsito, scutellis ventralibus brachiorum
latissimis, ad rhombi formam accedentibus, papillis ambulacralibus binis, spinis brachialibus
gracilibus, summa hinc inde crassiore, claviformi, apice fissa, colore disci fusco-nigro, spinis
brachiisque annulis fusco-nigris et fulvis pictis. Hab. cum præcedente.

Ophiomyxa australis Ltl:. (n. sp.) differt ab O. floræda papillis oralibus binis externis
solis crenatis, binis externis et impari fere integris, spinis brachialibus 5—6,' scutellis dor-
salibus brachiorum rudimentariis, minutis, sed distinctis. Hab. in freto Bassiano inter
Australiam et Tasmaniam.

Ophrocoma canaliculata Ltk. (n. sp.) disco subtus nudo (squamato, absque granulis),
papillis oralibus numerosis, ambulacralibus binis, scutellis ventralibus late-octogonis, dor-
salibus hexagono-rhombicis, spinis brachialibus 5—6, longioribus (tertia ad quintam) articulos
brachiorum 6—7 longitudine ægquantibus, depressis, apice truncatis, interdum dilatatis, f.acze
superwore canaliculata. Hab. cum præcedente.

Ophiacantha pentacrinus Litk. (n. sp-) disco utrinque granulis aspero, scutellis oralibus
trigonis, lineis concavis et convexis circumscriptis, scutella adoralia magnitudine non æquan-
tibus, brachiis moniliformibus, scutellis dorsalibus rhombicis minutis, in intima brachbiorum
parte nullis, seriebus spinarum brachialium septenarum sat longarum hoc loco utrinque
Inter se communicantibus, ventralibus ovato-angulosis, inter se plane sejunctis. Hab. in
India occidentali ad Insulas Antillenses.

Ophiothriæx striolata Grube scutis radialibus nudis, zonis radialibus aculeis gracilibus
dense obtectis, scutis oralibus spatulatis, brachiis longissimis, scutellis ventralibus latiusculis,
rectangularibus, dorsalibus latiusculis, hexagonis, spinis brachialibus gracilibus, elongatis,
tenuibus, vitreis, ad basin glabris, apicem versus aculeatis, colore roseo, lineis duabus cæruleis
interruptis in dorso brachiis et disci. Hab. ad Novam Guineam et in Mari Chinensi.

Ophiothrix elegans Ltk. (n. sp.) disco depresso, plano, haud tumido, scutis radialibus
asperis, ceterum spinulis asperis brevibus et spinis (setis) gracilibus perpaucis (c. 15) obtecto,

'

100 82

scutis oralibus late ovalibus intus acuminatis, brachiis mediocribus, gracilibus, scutellis dor-
salibus angustis, rhombicis, ventralibus elongatis, rectangularibus fere, spinis brachialibus
elongatis, gracilibus, tenuibus, acuminatis, vitreis, inde a basi fortiter (12—17-es) aculeatis,
colore rubescente, linea obscure viridi, in disco fusco continuata, dorsum brachiorum per-
currente, hisce ceterum rubro punctatis, punctis in lateribus brachiorum sparsis, in dorso
eorundem series duas formantibus. Hab. in Mari Chinensi.

Ophiothriæ trilineata Lt. (1. sp.) scutis radialibus nudis, disco ceterum spinis (setis)
gracilibus obtecto, scutis oralibus rhombicis, brachiis mediocribus, scutellis dorsalibus an-
gustis, rhombicis, ventralibus late-rectangularibus, spinis brachialibus gracilibus, vitreis, elon-
gatis, parce (7es) cuspidatis, colore cæruleo-viridi, lineis ob'scuris quatuor et albis tribus
dorsum brachiorum percurrentibus. /Hab. ad oras Samoæ insulæ, maris Pacifici.

Ophiothrix capensis Lik. (n. sp.) disco molli tumido, scutis radialibus nudis, ceterum
spinis (setis) longis, gracilibus, haud cuspidatis, in 5 aut 6 series ordinatis dense obtecto,
scutis oralibus late ovalibus, intus acuminatis, cum scutellis adoralibus et squamis genitalibus
connatis, brachiis longiusculis, gracilibus, cute molli, scutella dorsalia et ventralia abscon-
dente, obductis, spinis brachialibus intimis octonis, elongåtis, gracilibus, setaceis, apice modo
asperis. Lineæ nigræ quinque dorsum disci ab apice interna scutorum radialium nec non
dorsum articulorum intimorum braåachiorum percurrunt, dein subito evanescunt, brachiis
ceterum lineis transversis tenuibus, spinas etiam 'colorantibus, intervallo trium vel quatuor
articulorum, ornaåtis. Hab. ad oras Capenses, in Gorgoniis.

Asteromorpha (nov. gen. et sp. Euryalidarum: Å. Steenstrupti) disco costato granu-
lato, brachiis sat robustis 5 vel 6, indivisis, interna parte supra nodosa et distincte annulata,
ceterum glabris, indistincte annulatis, spinis ambulacralibus binis utrinque in facie inferiori
brachiorum; ore papillis dentibusque veris instructo; rimis genitalibus per paria approximatis,

in fossis d5 vel 6, latera disci et angulos interbrachiales occupantibus, collocatis.

83 101

Résumé du mémoire intitulé:
,Additamenta ad historiam Ophiuridarum. ITIL”

hes parties antérieures de cet ouvrage, qui ont paru en 1858—1859, comprenaient, outre
un apercu — sous forme d'introduction — de la structure et de la morphologie des Ophiurides,
avec quelques observations sur leur mode de croissance: 1” un mémoire sur la division du
genre Ophzolepis M. Tr., aux dépens duquel j'ai établi plusieurs genres nouveaux; et 29
une monographie et une description des Ophiurides du Grønland et des Antilles, ainsi
que de ceux que M. Ørsted a rapportés de la cåte occidentale de 'Amérique centrale,
ou qui ont été recueillis aux iles Nikobar, ou sur d'autres points de la mer des Indes et de
YOcéan pacifique, pendant le voyage auteur du monde de la corvette danoise «Galathea».
Dans cette troisiéme partie, je donne, sur Vhistoire des Ophiurides, une nouvelle série de
recherches critiques et descriptives qui complétent celles que j'ai déjå publiées sur leur
division en genres et en espéces, et dont quelques unes se rattachent å mes travaux sur
les Ophiurides des Antilles. Aux 35 espéces décrites antérieurement par moi, M. Lyman en a
ajouté trois de la Floride, plus une espéce peu connue d'ÅAsterophyton de la Guadeloupe (4. costo-
sum Imk.), dont il a indiqué I'existence, et M.M. Dujardin et Hupé ont augmenté la liste de
deux espéces d'Euryales å bras simples, des genres Asferoschema et ÅAsteroporpa, tandisque Mr.
v. Martens a décrit un troisiéme type générique (Hemzeuryale) comme tirant probablement
aussi son origine de la mer des Antilles. Des quatre espéces ajoutées ici pour la premiére
fois å la liste des espéces des Indes occidentales, une seulement a été décrite auparavant;
c'est I'"Amphipholis gracillitma (Stimps.) de la Caroline du Sud. La deuxiéme est une
espæce nouvelle d' Ophracantha, trouvée sur le Pentacrin de Miller, et qui vit par conséquent
å de grandes profondeurs; la troisiéme et la quatriéme représentent deux genres nouveaux
de la tribu des Amphiures, å disque plus ou moins nu. En admettant qu'on puisse encore
y ajouter I" Hemipholis cordifera, qui habite la Caroline du Sud et Rio Janeiro, et par
suite probablement aussi les Antilles, on aura 47 ou å peu prés cinquante espéces
d'Ophiurides pour une seule province zoologique étroitement limitée. Il n'en existe
guére d'autres qui en contiennent un plus grand nombre.

La méthode ancienne de grouper les Ophiurides en tribus d'aprés la nature du
disque, suivant qu'il est mou et nu, ou dur et écailleux, est, somme on sait, trés défec-

102 84

tueuse, parce qu'elle conduit å séparer des genres naturellement alliés, p. e. les genres
Ophiopeltis et Amphiura, et parce que, dans bien des cas, il est trés difficile de dire si
telle espéce est réellement nue ou écailleuse. Le nouvel Amphiuride des Antilles, que j'ai .
nommé Ophionephthys limicola, présente sous ce rapport un intérét particulier, comme for-
mant d'une maniére nouvelle et inattendue le passage entre les Amphiurides nus et écailleux.
Les bras sont revétus de plaques å la maniére ordinaire, mais le disque est demi nu,
c.a.d. en dessous, tout-å-fait mou, et sans parties dures dans les interstices des bras, mais
en dessus, nu et mou en certains endroits seulement, et, dans d”autres, revétu d'écailles ou
plaques dures et bien développées. C'est en effet lå qu'on trouve: 1? les écussons radiaux, qui,
de méme que les plaques génitales, ne font jamais défaut chez aucun Ophiuride ou Euryalide;
et 29 une bordure d'écailles trés élégamment et réguliérement festonnée, qui, dans les inter-
stices des bras, sépare la partie dorsale proprement dite du disque de lå partie ventrale;
(ces écailles marginales se trouvent aussi chez d”autres Ophiurides nus, p. e. les genres
Ophiarthrum et Ophiomyxa, et de plus chez beaucoup de genres écailleux (Amphrura et
Ophionerers), ou elles forment une série tout-å-fait particuliére, analogue å la bordure margi-
nale des Euryales et aux plaques marginales des Asterides; néanmoins elles manquent tout-
å-fait chez les genres Ophronema et Ophiopeltis). Enfin — ce qui est le plus remarquable
— il existe ici cinq groupes d'écailles dures, en dedans et autour des cinq paires
d'écussons radiaux. Le cas le plus analogue est celui de I'Amphrura scabrtuscula, ou les
mémes groupes d'écailles se distinguent par leur grandeur au milieu des autres écailles plus
fines qui recouvrent les parties du disque, qui chez les Ophionephithys sont tout-å-fait nues.
— Le genre Ophrionema se rapproche beaucoup du genre Ophiopeltis; et posséde un disque
absolument nu et mou, dont les seules parties dures sont les écussons radiaux et les
plaques génitales. Ces deux genres sont du reste Tun et V'autre des Amphiurides
vrais å bras longs; quant å leur caractéristique détaillée, je renverrai le lecteur aux diag-
noses laåtines p. 80 et aux figures p. 25 et 27. Mr. Riise les a trouvés, en compagnie de
T' Amphiura gracillima, dans la rade de Vile S. Thomas, å la profondeur de 12 pieds, sur un
fond vaseux.

Å cette description de deux genres nouveaux d'Amphiurides se rattache naturelle-
ment (p. 28) la description d'une espéce nouvelle d' Amphipholis de TAmour, qui se distingue
par la division en deux des plaques dorsales des bras, ainsi que la discussion des" sub-
divisions assez minutieuses du genre Amphrura Forb.(m.) qui ont été proposées par quel-
ques auteurs modernes (M.Mr. Lyman et Ljungman). Du reste ces subdivisions, nommées
aujourd'hui Hemipholis, Ophioenida, Ophiophragmus, Amphipholis etc., se trouvent déjå indi-
quées dans le tableau des Amphiures que j'ai donné dans la deusiéme parlie de mes
«Additamenta». Pour limiter les genres nouveaux qw'il sera sans doute nécessaire, å cause
de la multiplicalion extréme des espéces, d'établir sur le domaine de Pancien genre Am-
plaura, je proposerai de prendre seulement les caractéres de la bouche (principe qui
du reste sera aussi appliqué å la classification des Amphiurides et å la division des Ophiurides
en tribus), et de ne tenir compte de ceux dont V'importance est moindre (la mollesse et la
nudité de la partie ventrale du disque, la présence d'un revélement superficiel de petites
épines des deux cotés du disque, ou seulement sur le ventre ou les bords, le nombre
des papilles ambulacrales etc.) que pour la subdivision des genres en sous-genres, seclions

85 103

etc. On aura ainsi les quatre genres: Hemipholis, a une seule papille buccale externe (vraie);

- Amphilepis, å une seule papille buccale interne (vraie); Amphrura å deux papilles buc-
.cales vraies, I'une externe, Vautre interne (embrassant aussi les Ophiocnida de Mr.Ljung-
man), et Amphipholis, å trois papilles buccales, formant une série ininterrompue (comprenant
aussi les Ophiophragmes de Mr.Ljungman). (Voyez aussi le tableau latin des Ophiurides
p:92L etc.)

La description de l'espéce nouvelle d'Opkzacantha (p. 47) des Antilles m”a fourni
Yoccasion de revenir sur la question trés disputée de la détermination de 1'Asterzas tricolor
Abgd. (Zoologia Danica t. 97). J'ai démontré que ce doit étre une espéce d'Ophiacantha
(et non d'Ophzothrix, comme on Va supposé quelquefois), qui habite les cåtes méridionales
de la Norvége; mais cette forme étant complétement inconnue dans ces parages, Cc'était
chose assez difficile de la rapporter å I Ophzacantha spinulosa, bien que, dans ces derniers
temps, ou ait recueilli plusieurs. autres espéces glåciales dans le golfe de Christiania. Mais
cette difficulté me parait levée par la découverte qu'a faite Mr. Ljungman d'un nouvel
Ophiuride qui habite les grandes profondeurs, sur les cotes méridionales de la Norvége,
lequel a été nommé par cet auteur Ophzactis clavigera, mais appartient réellement au
genre Ophiacantha, et doit donc s'appeler Ophzacantha tricolor (Abgd.j. A cette occasion
jexprimerai le désir que «1 Ophiocoma granulata» , trouvé par Mr. Wallich å la profon-
deur de 1260 brasses dans PAtlantique, et' déterminé par Mr. Sars comme Ophzacantha
spinulosa, par Mr. Lyman comme Ophropholis aculeata, mais qui pourrait bien étre ' Ophza-
cantha tricolor, soit examiné de nouveau par un zoologiste compétent.

D'autres monographies, faisant partie de ce volume, se rattachent plutåt å mes travaux
antérieurs sur les Ophiurides de 1'Océan Indien; je cilerai entre autres la descrip-
tion des cinq espéces nouvelles qui suivent: un Ophromyæa (p. 45) du détroit de Bass, un
Ophiocoma å épines brachiales canaliculées de la méme localité (p. 46), et trois Ophiothriæ,
dont le premier de la mer de Chine (0. elegans m.), le second de Samoa (0. trilineata)
et le troisigme du Cap de Bonne Espérance (0. capensis) (p. 57—59). On trouvera dans
le dernier chapitre des diagnoses en latin de ces espéces, ainsi que des autres espéces
nouvelles décrites dans ce travail. Ces études du genre assez difficile Ophzothrææ ont
donné lieu å des descriptions nouvelles de PO. triglochis M. Tr., de VO. striolata Gr. et de
I' Ophrogymna elegans LIym., ainsi qwå quelques observations sur les jeunes Ophrothriæ longt-
peda, que j'ai trouvés presque tout-å-fait nus, c'est-å-dire sans épines ou spinules sur le
disque /0O. -planulata Stmps.?). Serait-ce peut-étre une particularité commune å la sub-
division du genre Ophiothrix, qui comprend les O. longipeda, nereidina, Cheneyzr? — sub-
division analogue sous certains rapports å la section du genre Ophæocoma, qui renferme
les espéces O. pumila, Valenctæ, Alexandri, lesquelles, dans la premiére période de leur
développement, offrent aussi, å ce qw'il parait, un trait commun, savoir six bras courts et
un disque granulé, ce que j'ai décrit pour TO. pumila, tandisque que le jeune Opkrocoma
Riiser p. e. a le disque nu comme VO. Zongipeda. — Je me suis ensuite assuré que
POphiothrix qui habite la baie de Rio Janeiro (O. violacea M. Tr, O. Krøvyert m. olim) est
réellement une espéce distincte de celle du golfe de Mexique et des Antilles (0. cartbæa
m.), comme cette derniére, de 1'espéce de Charleston (0. angulata). — Enfin les études
préliminaires que j'ai pu faire sur les Ophiothrichides de la Méditerranée me font supposer

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 14

FF PTY

104 86

que le vrai O. fragtlis Abgd. des mers du nord ne se trouve point dans la Méditerranée,
comme on le suppose généralement, mais qw'il y est remplacé par deux espéces, inconnues
dans le nord, dont Tune, VO. echinata M. Tr. (= O. alopecurus M. Tr.?), habite ''Adriatique,
et Tautre, que j'ai désignée provisoirement sous le nom d'O. guinguemaculata (d. Ch.), le
golfe de Naples. Elle se distingue du vrai O. fragilis par une forme plus svelte, et
par des épines brachiales plus longues, plus pointues et plus fines, åarmées de dente-
lures plus fortes; les plaques inférieures des bras sont en outre plus étroites, presque
carrées, de la méme largeur en dehors et en dedans, et celles de la face dorsale, plates
et en losange, et dépourvues de carénes et de tubercules. Comparé de méme å l'espéce
du Nord, VO. echinata présente une structure plus délicate, car il a des bras plus longs et
plus græles, å épines plus fines et å dentelures moins nombreuses, mais plus fortes. Le
disque est revétu d'une couche beaucoup plus épaisse de soies, et celles-ci sont plus
longues, plus gréles et généralement plus fines. Non seulement les zones radiales sont
recouvertes de ces soies délicates presque lisses, mais les écussons radiaux sont aussi
souvent cachés par elles ou par des spinules; sur la face ventrale, ce revétement de soies
fines et courtes s'arréte, å ce qu'il parait, å une plus grande distance des fentes génitales.
Les écussons buccaux sont peut-étre aussi plus semi-lunaires, mais la forme de cet
organe varie considérablement chez VO. fragtwlis. Les plaques dorsales des bras ont å peu
prés la méme forme et la méme caréne que dans cette espéce; mais la caréne propre-
ment dite se sépare ici du tubercule qui termine chaque plaque, et forme un second tuber-
cule en arriére du premier, d'ou résulte, le long de la face dorsåle interne des bras, une
série plus ou moins distincte de. perles blanchåtres, dont deux sur chaque plaåaque, et quel-
quefois une en plus de chaque cåté. Les plaques ventrales des brås sont plus étroites que
chez T'O. fragtlis, mais de la méme forme (plus larges en dehors), et les épines brachiales,
gréæéles, délicates, å demi vitreuses, et å dentelures plus fortes måis moins nombreuses ;
le nombre en est å peu prés le méme (8—9), mais les plus rapprochées du disque sont
plus allongées, de la longueur de quatre articles brachiaux environ. La couleur est ver
foncé (selon les auteurs, noir ou bleu foncé durant la vie) et blanche; les bras sont vert
foncé avec des taches et des points blancs, le disque, entiérement vert ou bigarré de blanc
et de vert, et les épines (du disque et des bras) blanches. (Chez VO. fragilis au contraire
la couleur prédominante est rougeåtre avec des bandes jaunes ou d'un bleu-vert aux bras).
Le systéme général de coloration constitue un caractére important qu'iil ne faut pas négliger
dans la distinction spécifique des Ophzothriæ. Jai cru devoir donner ici les caractéres
des espéces de la Méditerranée d'une maniére plus détaillée, afin d'attirer sur elles Patten-
tion des naturalistes du sud de T'Europe (p. 51—60).

Dans la méme série d'études se rangent celles que j'ai faites sur les genres
Ophiocnemis et Ophromastix, Ophiarachna, Pectinura et les types alliés. Comme supplé-
ment å mon travail antérieur sur les Ophiurides rapportés par l'expédition de la Galathée,
Jai en effet donné (p. 39) une nouvelle description de I'Ophiocnemis marmorata de Nicobar
— type assez remarquable, qui joint un disque d'Ophzæothriæx å des bras d'Amphtura, et
auquel M.Mr. Troschel et Muller ont assigné une place inexacte dans leur systéme,
pour lui avoir attribué å tort des fentes génitales doubles — en y ajoutant quelques remar-
ques sur VOphrocnemis obscura Lym. et sur une de ses variétés (?), trouvée sur un

87 105

Antedon de Java, laquelle est d'une couleur café clair, avec des taches et des stries plus
foncées, et se distingue par des zones radiales primaires presque aussi étroites que celles
du second degré, par des épines brachiales un peu plus longues, et par les écailles de la
face ventrale du disque (entiérement nu chez VO. obscura) (p. 40). Jai décrit encore un
jeune exemplaire de POphzomastix annulata (de Nicobar), chez lequel V'épine brachiale
supérieure ne différe jamais des autres, et n'est point claviforme. Il sera surtout difficile
d”établir de bonnes limites entre les genres Ophiomastiæx et Ophiocomo; car la forme en
massue d'une partie des épines brachiales supérieures manque non seulement chez Pexem-
plaire, d”ailleurs bien développé (diamétre du disque 14mm) de I" Ophromastix annulata, cilé
plus haut, mais quelquefois aussi chez des exemplaires adultes de IO. venosa, et le revéte-
ment assez maigre de spinules qui caractérise cette, espéce, peut aussi faire compléte-
ment défaut. Une nouvelle espéce ('O. mzæta m.) (p. 42), des iles Samoa et Fidji,
contribuera encore davantage å effacer les limites entre les deux genres; car ses bras
n'ont pås d'épines en massue, et son disque est revétu d'une couche serrée de grains
entremélés d'épines lisses et gréles, longues d”une millimétre. Deux autres espéces, I'Ophzo-
mastix asperula et VO. caryophyllata (p. 43), provenant ”toutes les deux des iles Fidji et
du Musée Godeffroy å Hambourg, de méme que plusieurs autres espéces rares et nouvelles,
décrites dans cet ouvrage, se rangent mieux en dedans des limites anciennes du genre
Ophiomastix, lesquelles ne pourront étre déterminées que d'une maniére négative, de
maniére que ce genre comprendrait les animaux alliés aux Ophiocomes dont le disque v'est
pås revétu de grains seuls, mais est ou entiérement nu, ou couvert d'un nombre considé-
rable ou trés restreint d'épines longues ou courtes, ou de grains et d'épines entremélés,
et chez lesquels Pépine brachiale supérieure, dans certains articles de la partie interne
des bras, peut prendre la forme d'une massue å téte divisée. Ayant donné des diagnoses
en latin (p. 44) de toutes les espéces connues du genre Ophromastix, je puis m'abstenir
de faire ici une description plus compléte de ces trois nouvelles espéces, qui ont plus que
doublé le nombre des espéces connues. — Jai fait voir ensuite (p. 31 etc.) que le genre Ophza-
rachna a compris jusquw'ici deux types génériques bien distincts, dont P'un, représenté
par VO. ?ncrassata, et augmenté ici d'une espéce nouvelle (VO. affinis), rappelle en
plusieurs points les Ophiocomes — ce qui explique que Mr. v. Martens a pu décrire der-
niérement I Ophzarachna incrassata comme une espéce nouvelle sous le nom d' Ophrocoma
ocellata — tandisque VPautre, qui embrasse les O. gorgonza, stellata etc. s'approche extré-
mement des Ophrioderma, Ophrolepis etc. et doit garder, selon la loi de priorité, le
nom de Pectinura Forb. Pour le Pectinure de Mr. Heller, il faut donc créer un nom
nouveau, et je propose de Vappeler Ophioconis. J'ai de plus démontré que I Ophrarachna
spinosa de Mr. Ljungman est, selon toutle apparence, identique å I Ophropeza fallax de
Mr. Peters — la division des écussons buccaux fournissant ici un caractére variable
— et que "Ophropeza Yoldir m. doit former un genre å part, que j'appelle Ophzopsammus.
Il en sera établi un troisigme pour un petit Ophiodermatide des iles Fidji (Ophrochæta
hirsuta), qui présente cette particularité remarquable que le disque n'est pas couvert
de grains, mais de soies courtes, fines et épaisses. Tous ces genres figurant dans V'apercu
complet et systématique que j'ai donné en latin de la tribu des Ophiurides, et dans
14"

106 88

lequel j'ai rassemblé leurs caractéres les plus importants (p. 87 etc.), il serait superflu
de les décrire ici avec plus de détail. f

J'ai toujours regardé la description des deux genres nouveaux, rapportés et décou-
verts par Mr. Ørsted, d'Euryalides å bras simples non divisés, Åsteroporpa et Asteroschema,
comme une des parties les plus importantes de mes «Additamenta» antérieurs. J'ai été
assez heureux d'y pouvoir rattacher la description d'un troisiéme type génerique nouveau d Eu-
ryales simples, Asteromorpha Bteenstrupiw (d'origine inconnue). On en trouvera la figure
p. 62 et la caractéristique latine p. 63; je remarquerai ici seulement que quelques exem-
plaires ont cinq, d”autres six bras, et qwil se rapproche du genre 7richaster, dont j'ai eu
la bonne fortune d'examiner comparativement un exemplaire trés jeune qui avait å peu
prés la méme grandeur que les Asteromorphes. J'y ai joint une revue des genres d'Euryalides
et de leurs caractéres les plus importants (p. 63—65). — La découverte de I' Åsterophyton
Agassiztt Stmps. (p. 66), sur les cåtes du Grønland et du Finmarken, w'a fourni V'occasion
de compléter ma description antérieure des espéces des Antilles, par celle d'un jeune
A. muricatum å épines du disque peu nombreuses, et å bras tuberculeux en dessus, ces
tubercules disparaissant plus tard complétement å mesure que les épines du disque aug-
mentent en nombre (p. 68)"). J'observe enfin que TA. asperum (lævipelle Gr.) appartient
aux espéces munies de cinq petits corps madréproriformes (et non d'un seul plus grand
comme c'est le cas ordinaire), et que les épines buccales sont remplacées ici par des
papilles buccaåales et des dents vraies comme chez les Træchaster.

Je termine cette série d'études sur la diagnostique générique des Ophiurides par une
revue détaillée des genres d'Ophiurides (p. 87—97) ou j'ai essayé d'établir une classi-
fication å la fois naturelle et précise des nombreux genres connus jusqwå ce jour.
Cette classification est, comme on le verra, essentiellement fondée sur les caractéres
de la bouche. Jai pris ce point de départ non pas å raison de quelque idée préconcue
sur Timportance générale de ces caractéres, mais parce que je n'ai pu d'aucune autre
maniére parvenir å un arrangement tant soit peu convenable. Je ne doute nullement aussi
que des découvertes ultérieures ne conduisent å un systéme encore plus naturel et plus
satisfaisant.

II faut résumer d'une maniére plus détaillée la partie de mon mémoire (p. 70—73) qui
traite des Ophiurides fossiles — partie de la paléontologie trop longtemps négligée.
Å peu d'exceptions prés, les genres qu'on a créés pour les Ophiurides fossiles 0'ont
aucun fondement réel, ou ne peuvent étre établis positivement ni rangés d'un maniére
précise entre les genres actuels. J'appuierai cette assertion pår une critique des genres
proposés par Mr. d'Orbigny. 1) VOphzurella repose sur VO. speciosa Miinst. (du calcaire
lithographique), et est caractérisé par «un disque å peine distinct»; mais ce n'est qu'une
espéce fossile d'Ophrocoma M. Tr., ou le disque fait défaut, comme il arrive assez

7) Dans la note p. 68, je m'éléve contre la mauvaise habitude de quelques auteurs de priver les
noms spécifiques des noms d'auteurs originaux en les rangeant dans d'autres genres, de méme que
contre le procédé de Mr. Lyman de donner des droits de priorité å des dénominations anté-
Linnéennes tirées de Linck, de Seba etc.

89 107

souvent accidentellement pour les Ophiurides å disque plus ou moins mou. Sur ' Ophru-

rella bispinosa d'Orb. (du Corallien), on ne posséde encore que des renseignements insuffisants,

mais VOphrurella Griesbachit de Mr. Wright a au contraire un disque trés distinct, et ne

montre aucune marque d'affinité avec Vespéce type du genre; il a plutåt Taspect général

des Ophrioglypha Lym. (Ophrura Forb.). Le genre Ophriurella doit donc étre rayé du catalogue.

2) L'Aerura A4g. repose sur 1'A. prisca (Minst.) du Trias, espéce qui se rapproche des Am-

phiura; si elle doit former un genre å part, celui-ci ne pourra étre nettement défini. Les
A. cottaldina et subnuda d'Orb. sont trop imparfaitement connus, mais les 4. Cornuelana

(du Neocomien) et 4. serrata Roemer (de la craie) peuvent sans inconvénient se rattacher aux

Ophioglyphes (type d'O. teæturata'etc.), tandis que IA. Brodrer Wr. prendra place parmi les

espéces incertaines, qu'il vaudrait mieux classer provisoirement dans le genre collectif Ophiura

de Lamarck. 3) Comme bien des espéces fossiles, P'espéce type du genre Aspidura Ag-,

A. loricata Goldf., est totalement privée des épines, papilles, grains et autres organes du
systéme tégumentaire superficiel, qui contribuent tant å caractériser les espéces actuelles;
c'est peut étre un type générique particulier, mais qu'est ce qui pourra le caractériser?
L'étoile remarquable d'écailles qui, dans le dessin du comte de Minster, occupe apparem-
ment la place de la bouche, ne s'y trouve réellement pas. L'A. Ludent Hagenow (également
du Trias) ne parait pas appartenir au méme genre; il est également privé des parties

"du systéme superficiel, et méme des plaques dorsales des bras, et ne pourra donc étre carac-
térisé que d'une maniére trés incompléte. Il a été copié å tort par M.M. d'Orbigny
et Vogt sous le nom de Pa/æcoma Fiirstenbergtt. Les Aspidura sguamosa et coronæformis
Picard (également du Trias) ne sont pas mal conservés, mais seraient sans doute mieux
placés parmi les AÅmphrures ou les Åcrures qwavec VAspidura loricata. 4) L'Aplo-
coma Agassiziv de Munster est tout å fait indéterminable. 5) Quant aux Geocomes d'Orb.,
leurs caractéres ont la méme valeur négative que ceux de toutes les autres diagnoses généri-
ques établies pour les Ophiurides fossiles; les G. carinata Minst. et G. ltbanotica Heller
ont å la vérité quelques traits de communs, et ressemblent un peu pour Vaspect général
å des Ophriothrix mal conservés; mais je ne vois pas quelle est Vaffinité du G. elegans
Heller avec ces espéces. 6) Dans le genre Palæocoma on a rangé trois espéces: le P. Cun-
liffer repose uniquement sur des fragments indéterminables; le P. Fiirstenbergii de Miller
est assez bien connu, mais je n'ose cependant en indiquer la vraie place. L'espéce type,
P. Millert Phillips (O. loricata Williamson) serait selon mon opinion trés bien placée dans le
genre Ophroglypha. J'en ai examiné quelques beaux échantillons, et je ne concois pas pour-
quoi elle a été placée par des paléontologistes trés distingués (Forbes, Wright) parmi les
Ophioderma; les grands écussons radiaux s'opposent directement å cette détermination.

II en est de méme des espéces décrites sous les moms d'Ophiodermå Egertoni Brod., d'O.
tenutbrachiata Forb., d'O. Escheri Heer, Q'0. Gaveyr et d'O. cartnata Wright. Ce sont, selon
toute apparence, des espéces du genre Ophroglypha ou d'un type éteint trés voisin; pour
VO. Egertoni seulement je ferai peut-étre une réserve, ayant vu des exemplaires qui pré-
sentent dans leur habitus une certaine ressemblance avec les Ophzoderma. 7) L'Ophicoma (alias
Ophycoma) granulosa Roem. est génériquement indéterminable. On peut s”étonner que Mr.

d'Orbigny wait pas connu le genre Ophzocoma de Mr. Agassiz; mais que faut-il dire de
CA Ls
c—

108 : 90

la compilation de M.M. Dujardin et Hupé, ou TO. granulosa se trouve å raison de cette
ressemblance de noms rangé avec les Ophrocomes M.Tr.! — L'Ophiura Murravir Forb. et
vO. Wetherelli du méme auteur sont sans doute bien placés dans le genre Ophroglypha
(identique aux Ophrura de Mr. Forbes). Peut-étre y rattachera-t-on aussi plus tard ' Ophzi-
olepis Bamsayit Wr. quand il sera mieux connu. — L'espéce postpliocéne des argiles
de VÉcosse, appelée Ophiolepis gracilis par Mr. Allman, ne peut étre ramenée, que je
sache, å aucune espéce actuelle, et formera peut-étre, si elle est un jour mieux connue,
un type de genre å part; elle se rapproche le plus des Amphiura, mais aurait des épines
trop longues; cependant Mr. Walker les appelle «assez courtes». — Selon la description
de Forbes,. je w'aurais point hésité å ratifier la détermination générique de I' Amphiura
Prattt; mais aprés avoir vu la description et la figure de Mr. Wright, je suis bien incertain
de ce qu'iil en faut faire. Les Aspødura granulosa Hagenow et A. subcylindrica du méme
auteur sont indéterminables ainsique I Ophrura oløfex de Quenstedt, et I' Ophzroderma Bon-
nardi n'a, que je såche, pas encore été décrit. — L'Ophwura Gumaéliw de Mr. Lind-
strøm (du Trias de Spitzberg) est rapporté lui aussi aux Ophzoglyphes par son auteur,
qui le compare å VO. affinis. Cependant il offre des traits trés remarquables, entre
autres des fissures extrémement profondes dans le dos du disque, entre les écussons radiaux,
et une forme en maåssue des bras toute particuliére, et complétement inconnue chez tous
les Ophiurides du temps actuel.

D'une période plus reculée on connait les genres (siluriens): Protaster Forb. (Sedg-
wickiw, Meltoni, leptosoma Forb.), Tæntaster Billings (spinosus et cylindricus), Pirilonaster
(princeps) et Eugaster (Logant). A Vexception d'un bel échantillon du Protaster Meltonr,
préæsenté par Mr. Wyville Thomson, je connais ces genres seulement par les descrip-
tions et les figures de Forbes, de Salter, de Billings et de Hall, mais j'ai la con-
viction que ce sont tous des Ophiurides vrais, qui n'ont aucune affinité avec les
Euryalides ni avec les Asterides, comme on Va supposé quelquefois. La distinction établie
entre le Tænzaster (spønosus) et le Protaster (Milton) me parait peu importante et fondée
sur des caractéres peu solides, et 'Æugaster en est au moins trés voisin. Chez tous
ces genres on a généralement décrit les bras comme revétus de plaques dorsales et ven-
trales (ambulacraires) doubles; quant aux dorsales, je o'en veux pas nier la possibilité;
mais, pour ce qui concerne les ventråles, je soupconne que Ion a confondu quelquefois
les: vraies plaques ventrales avec les ossicules ou articles internes ambulacraux, qui sont
décrits également comme divisés en deux, el quelquefois comme alternants. Dans le Pro-
taster Miltoni je vois tout simplement un Ophiuride vrai å disque écailleux, å bras assez
longs et déliés, ou je distingue seulement les plaques latérales, portant les épines, et les
ossicules ambulacraux internes, qui ne sont certainement ni divisés ni alternants. On a
prétendu que le corps madréporique des Protaster était placé sur le dos du disque, ce
qui serait une position assez anormale, mais je n'ai pu vérifier moi méme cette assertion, qui
D'est du reste pas confirmée par les dessins qu'on a publiés de ces animaux. Le Prw/lo-
naster est méme figuré avec six rangées de plaques sur la face inférieure des bras; on
attend encore 1'explication de ce fait extraordinaire. Quant aux Aspidosoma (Arnoldi
et TYschbeinianum) et Palæocoma de Salter (non d”Orb.), je n'oserai méme dire si ce
sont des Ophiures vrais ou plutåt des Asterides.

' BØ 109

Finalement, dans un chapitre additionnel (p. 83), je souléve la question, si 'Harlanza
Halli (Arthrophycus Goepp., du systéme silurien de 'Amérique du Nord) est réellement un
Fucoide, comme on I'a supposé généralement. Je constate seulement que les exemplaires
de notre Musée ressemblent plus å des bras d'Aszterophyton qwå tout autre objet
auquel on pourrait les comparer, mais je w'ose affirmer' d'une maniére positive que ce soit
lå leur détermination véritable. Ce qui m'a rendu plus réæservé å cet égard, c'est surtout
le Bhysophycus embolus de M. Eichwald, qui présente certainement des analogies avec
I" Arthrophycus sans pouvoir étre interprété comme Euryalide. Je me consolerai d'avoir
proposé une - interprétation hasardée, si cette note peut conduire å un examen plus
satisfaisant de ce fossile énigmatique.

ge Sea ,

are Kal

(TET
é i

b
” Å
may VÆRK
FSB BAN

Kh ae
BERRY t ML LLR

5
i
i
<
i
& ” .
le
x
re
.
er "
s
z
é
LJ (4
i -
på m= Å
'
es»
”-
Vu
ze,
2 EON
æfn
-
ig (i
5
'
Æg
hu M
N Ex"?
2, kva ni
+
s
;
i re
” g ad