\\J:j^^^)'-
SktLiiQinaviske Nv^tur- f or skere s M^de. 18 th.
Se-j
BERETNING
OM
DET 18. SKANDINAVISKE
V* V
NATURFORSKERMØDE
• I KØBENHAVN 26.-31. AUGUST 1929
>^
KØBENHAVN
FREDERIKSBERG BOGTRYKKERI 1929
;<.-„vi \1 ;<
(Vcui Li A <p/s Xt^c ^ Mfl^*
BERETNING
OM
DET 18. SKANDINAVISKE
NATURFORSKERMØDE
I KØBENHAVN 26.-31. AUGUST 1929
KØBENHAVN
FREDERIKSBERG BOGTRYKKERI 1929
I den foreliggende Beretning om det 18. skandi? na viske Naturforskermøde i København 1929 er Sektionsforedragene ikke gengivet i deres fulde Ud^ strækning, men har Form af Referater, der af Fore* dragsholdeme indsendtes til det danske General:* sekretariat, i det væsentlige forud for Mødets Af* holdelse. Nogle Foredragsholdere har intet Referat indsendt, i hvilket Tilfælde kun Foredragets Titel er anført.
Da Beretningerne om Begivenhederne under Mø? det er indkommet fra meget forskellig Side og er affattede paa forskellige nordiske Sprog, er en ens* artet Ortografi ikke gennemført.
København, December 1929.
ØJVIND WINGE.
INDHOLD.
Side
1. De skandinaviske Naturforskermøder
og deres Bestyrelse 9
2. Det 18. Mødes Tilblivelse 11
3. Mødedeltagerne 23
4. Mødets Program og Forhandlinger 45
Aabningsmøde (Side 59)
Fællesmøder (Side 84)
Sektionsmøder (Side 134)
Afslutningsmøde (Side 141)
5. Festligheder afholdt under Naturforskermødet .... 149
6. Ekskursioner i Mødedagene 151
Botaniske Ekskursioner. . . (Side 151)
Geologiske Ekskursioner . . (Side 151)
Zoologiske Ekskursioner . . (Side 152)
Industrielle Besøg (Side 153)
7. Ekskursionen til Nordjylland d. 1. — 5. Oktober . . 154
8. Damekomiteens Arrangementer 161
9. Hilsner til Mødet 162
10. Referater af Sektionsforedragene (inklusive Diskus* sion), alfabetisk ordnede efter Foredragsholdernes Navne 165
11. Fortegnelse over Foredragsholdere ved Naturfor* skermødet, alfabetisk ordnede 553
1. De skandinaviske Naturforskermøder og deres Bestyrelse.
Paa det 17. skandinaviske Naturforskermøde i Gote* borg 1923 vedtoges det at afholde det 18. Møde i København i Aaret 1929. Medens det 16. Møde i Kristiania i Aaret 1916 officielt kun omfattede Naturforskere fra Danmark, Norge og Sverige, deltog ogsaa Finland i det 17. Møde. I det 18. Møde deltog endelig ogsaa Island for første Gang som selvstændig Stat.
De for Tiden fungerende Bestyrelser for de nævnte Lande er følgende:
Danmark.
Professor, Dr. Niels Bjerrum.
Professor, Dr. Niels Bohr.
Professor, Dr. Martin Knudsen, Viceformand.
Professor, Dr. C. H. Ostenfeld.
Professor, Dr. Johs. Schmidt.
Professor, Dr. S. P. L. Sørensen, Formand.
Professor, Dr. Oluf Thomsen.
Professor, Dr. Øjvind Winge, Generalsekretær.
Finland.
Professor, Dr. Anders Donner. Professor, Dr. Gunnar Ekman. Professor, Dr. Fredrik Elfving. Professor, Dr. P. Eskola. Professor, Dr. Harry Federley. Professor, Dr. Gustav Komppa, Formand Professor, Dr. Osvald W. Streng. Professor, Dr. Hjalmar Tallqvist. Professor, Dr. Rolf Witting, Generalsekretær.
10 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Island.
En Bestyrelse er hidtil ikke valgt i Island, hvorfor For« handlingerne med islandske Naturforskere om Afholdelsen af det 18. Møde er foregaaet igennem den islandske Mini* ster i København og Islands Førsteminister.
Norge.
Professor, Dr. Kristine Bonnevie.
Professor, Dr. W. C. Brøgger, Formand.
Professor, Dr, H. Goldschmidt.
Professor, Dr. Jens Holmboe.
Professor, Dr. C. F, Kolderup, Viceformand.
Professor, Dr. Otto Lous Mohr, Generalsekretær.
Professor, Dr. S. Schmidt#Nielsen.
Sverige.
Professor, Dr. Chr. Barthel, Generalsekretær.
Professor, Dr. Helge Båckstrom.
Professor, Dr. C. V. L. Charlier.
Fil. Dr. Gustaf Ekman.
Professor, Dr. Robert Fries, Viceformand.
Professor, Dr. Friherre de Geer, Formand.
Professor, Dr. J. R. Sernander.
2. Det 18 skandinaviske Naturforskermødes Tilblivelse.
Ved det 17. skandinaviske Naturforskermødes afslut* tende Sammenkomst d. 14. Juli 1923 i Goteborg fremkom Formanden for Naturforskermødernes danske Bestyrelse, Professor, Dr. S. P. L. Sørensen, med en Indbydelse fra Danmarks Naturforskere til at afholde det følgende Møde i København i Aaret 1929. Valget af Aaret 1929 stod i Forbindelse med, at den polytekniske Læreanstalt i Køben* havn i dette Aar kunde fejre sit 100* Aars Jubilæum, der i sig selv maatte formodes at tilkalde adskillige nordiske Naturforskere, ligesom Jubilæumsfestlighederne maatte for* ventes at ville kaste en særlig Glans over Mødedagene i København.
Under Forberedelserne til Mødet viste det sig at være forbundet med VanskeHgheder at finde et helt velegnet Tidspunkt for Mødets Afholdelse, idet saavel Hensynet til andre Kongresser som til Polyteknisk Læreanstalts Jubi* læum og til Feriernes BeHggenhed i de forskellige Lande maatte tages i Betragtning. Man enedes sluttelig om at fast« sætte Mødedagene til d. 26.— 31. August, hvorefter den dan* ske Bestyrelse nærmere udarbejdede Planer for Mødet.
I December Maaned 1929 nedsattes en Organisations* komité, bestaaende af en Række Ledere af videnskabelige og industrielle Organisationer samt Videnskabsmænd, re* præsenterende alle Naturvidenskabens Grene. Ud af denne Komités Midte dannedes et snævrere Forretningsudvalg. Efter at der henimod Tidspunktet for Mødets Afholdelse yderligere var valgt et Ærespræsidium og en Damekomité, havde Naturforskermødets Styrelse følgende Sammensæt* ning:
12 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Organisationskomitéen:
Ærespræsidenter. Undervisningsminister, Folketingsmand F. J. Borgbjerg. Overpræsident J. Biilow.
Udenrigsminister, Folketingsmand, Dr. P. Munch. Statsminister, Folketingsmand Th. Stauning.
Formand. Professor, Dr. S. P. L. Sørensen.
Direktør A. R. Angelo,
Formand for Elektroteknisk Forening.
Ingeniør P. Bergsøe,
Kem. Fabr. Metalværk.
Professor, Dr. E. Biilmann,
Formand for Kemisk Forening.
Mag. SG. Birket*Smith,
Formand for Geografforeningen.
Ingeniør Dr. R. Christiani, Christiani & Nielsen.
Kammerherre J. Glan,
Præsident for Turistforeningen for Danmark.
Redaktør C. A. Clemmensen,
Formand for Journalistforeningen.
Redaktør Kristian Dahl,
Formand for Journalistforbundet.
Direktør Fr. Dalgas,
Den Kgl. Porcelainsfabrik.
Direktør Benny Dessau,
De forenede Bryggerier.
Direktør Dorph*Broager,
De danske Sukkerfabrikker.
Grosserer A. Fonnesbech,
Formand for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse.
Ingeniør Gunnar Gregersen,
Direktør for Teknologisk Institut.
Generalkonsul Johan Hansen,
Vicepræsident i Geografisk Selskab.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 13
Ingeniør, cand. polyt. G. E. Hartz,
Direktør for Industriraadet.
Professor, Dr. J. Hjelmslev, Universitetets Rektor.
Direktør Vagn Jacobsen,
Carlsberg Bryggerierne.
Ingeniør C. F. Jarl,
øresunds kemiske Fabrikker.
Professor, Dr. Ad. S. Jensen,
Formand for Dansk Naturhistorisk Forening.
Telefondirektør Fr. Johannsen,
Præsident for Danmarks Naturvidenskabelige Samfund.
Professor, Dr. E. Koefoed,
Direktør for Farmaceutisk Læreanstalt og Formand for Dans marks Farmaceutiske Selskab.
Generaldirektør Michael Koefoed,
Formand for Norden, dansk Forening for nordisk Samarbejde.
Fabrikant L. Larsen,
Københavns Brødfabrikker.
Ingeniør Poul Larsen,
F. L. Smidth & Co.
Forpagter Lunding,
Generalsekretær for Nordiske Jordbrugsforskeres Forenings danske Afdeling.
Dr. phil. Victor Madsen,
Direktør for Danmarks geologiske Undersøgelser.
Direktør C. Mourier,
De danske Sukkerfabrikker.
Professor A. W. Mørkeberg,
Direktør for den Kgl. Veterinær* og Landbohøjskole.
Ingeniør Holger Neergaard,
Formand for Dansk Ingeniørforening.
Professor, Dr. N. E. Nørlund,
Præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Direktør Chr. H. Olesen,
De danske Spritfabrikker.
Direktør Chr. Overgaard,
Form. for Industriraadet, Direkt. for A/S Burmeister & Wain.
Professor, Dr. Ove Paulsen,
Redaktør for Naturens Verden.
14 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Dr. P. O. Pedersen,
Direktør for den polytekniske Læreanstalt.
Afdelingsmeteorolog Helge Petersen,
Fysisk Forening.
Bagermester Johannes Pitzner,
Formand for Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk.
Direktør Poul C. Poulsen,
Carlsberg Bryggerierne.
Professor, Dr. L. Kolderup Rosenvinge,
Formand for Botanisk Forening.
Professor, Dr. Knud Sand,
Formand for Biologisk Selskab.
Direktør Poul Simonsen,
Bing & Grøndahl.
Forpagter Chr. Sonne,
Præsident i det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.
Docent, mag. se. R. H. Stamm, Ornithologisk Forening.
Professor, Dr. Elis Strømgren,
Formand for Astronomisk Selskab.
Direktør Marius Vibæk,
Direktør for Handelshøjskolen.
Overingeniør Kai Warming,
Dansk Svovlsyre* og Superphosphatfabrik.
Fuldmægtig A. West,
Formand for Entomologisk Forening.
Laboratorieforstander, cand. polyt. A. C. Andersen,
Professor H. Bache.
Professor, Dr. Bernhard Bang.
Professor O. Bang.
Professor, Dr. N. Bjerrum.
Professor, Dr. J. E. V. Boas.
Professor, Dr. Johannes C. Bock.
Professor, Dr. Niels Bohr.
Professor K. A. Bondorff.
Professor, Dr. Johannes N. Brønsted.
Professor, Dr. O. B. Bøggild.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 15
Professor M. Christiansen.
Direktør B. Dan la Cour.
Professor, Dr. Richard Ege.
Professor H. O. G. ElUnger.
Professor, Dr. Carl Faurholt.
Professor, Dr. Carl Ferdinandsen.
Professor, Dr. L. S. Fridericia.
Professor A. F. Følger.
Professor H. I. Hannover.
Professor C. H. Hansen.
Professor, Dr. H. M. Hansen.
Laboratorieforstander N. L. Hansen.
Professor Carl Jacobsen.
Professor, Dr. C. O. Jensen.
Lektor Hjalmar Jensen.
Professor, Dr. P. Boysen Jensen.
Direktør, Dr. A. C. Johansen.
Professor E. S. Johansen.
Professor, Dr. Martin Knudsen.
Professor Søncke Knudsen.
Professor Absalon Larsen.
Professor, Dr. Johannes Lindhard.
Inspector Will. Lundbeck.
Direktør, Dr. Thorvald Madsen.
Professor A. W. Marke.
Professor, Dr. A. Mentz.
Professor Karl Meyer.
Inspector, Dr. Th. Mortensen.
Professor Holger MøUgaard.
Professor, Dr. Jacob Nielsen.
Professor,. Dr. S. Orla^Jensen.
Professor, Dr. C. Hansen Ostenfeld.
Professor, Dr. S. PauUi.
Professor, Dr. Julius Petersen.
Ingeniør, Dr. Valdemar Poulsen.
Professor K. Prytz.
Professor P. E. Raaschou.
Professor, Dr. H. Baggesgaard Rasmussen.
Professor, Dr. Christen Raunkiær.
Professor, Dr. K. Rørdam.
16 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Dr. Johannes Schmidt. Professor, Dr. S. P. L. Sørensen. Professor, Dr. Mathias Thomsen. Professor, Dr. Oluf Thomsen. Professor, Dr. Martin Vahl. Professor, Dr. Fr. Weis. Professor, Dr. Carl WesenbergsLund. Brandinspektør Povl Vinding. Professor, Dr. Øjvind Winge. Professor, Dr. Chr. Winther.
Forretningsudvalget :
Professor, Dr. Einar Biilmann.
Professor, Dr. Niels Bjerrum.
Professor, Dr. Niels Bohr.
Professor, Dr. O. B. Bøggild.
Direktør Benny Dessau.
Professor, Dr. Richard Ege.
Direktør, Brygger Vagn Jacobsen.
Ingeniør C. F. Jarl.
Professor, Dr. Adolf S. Jensen.
Professor, Dr. P. Boysen Jensen.
Professor, Dr. Martin Knudsen, yiceformand.
Ingeniør Poul Larsen.
Direktør, Dr. Victor Madsen.
Professor, Dr. A. Mentz.
Ingeniør Holger Neergaard.
Direktør Chr. H. Olesen, Kasserer.
Professor, Dr. C. H. Ostenfeld.
Professor, Dr. P. O. Pedersen.
Professor, Dr. Johannes Schmidt.
Professor, Dr. E. Strømgren.
Professor, Dr. S. P. L. Sørensen, Formand.
Professor, Dr. Oluf Thomsen.
Professor, Dr. M. Vahl.
Overingeniør K. Warming.
Professor, Dr. C. Wesenberg*Lund.
Brandinspektør Povl Vinding.
Professor, Dr. 0. Winge, Generalsekretær.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 17
Damekomitéen :
Fru Professorinde Ellen Bjerrum.
Fru Professorinde Margrethe Bohr.
Fru Professorinde Ellen Knudsen, Viceformand.
Fru Professorinde Ellen Ostenfeld.
Fru Professorinde Ingeborg Schmidt.
Fru Professorinde Margrethe Sørensen, Formand.
Fru Professorinde Else Thomsen.
Fru Professorinde Julie Winge.
Til Varetagelse af Arrangementer vedrørende Udsen« delse af Indbydelser, Ekskursioner i Mødedagene og en større Ekskursion i Dagene umiddelbart efter Mødets AU slutning nedsattes særlige Arbejdsudvalg, Hgesom det af Hensyn til Samarbejdet med det d. 28. — 31. August 1929 afholdte nordiske Ingeniørmøde og med den jubilerende Po* lytekniske Læreanstalt fandtes nødvendigt at skabe et Fæl* lesudvalg, der havde til Opgave at tage Bestemmelse om alle Anliggender, der vedrørte Samarbejdet imellem det nordiske Ingeniørmøde, Polyteknisk Læreanstalt og Natur* forskermødet.
Til Bestridelse af Udgifterne ved Mødets Afholdelse bevilgede Undervisningsministeriet Kr. 12 000, og en Række private industrielle Virksomheder ydede ligeledes betyde* lige Beløb, uden hvilke Mødets Plan ikke kunde være gen* nemført. De paagældende Bidragydere var følgende:
A/S Burmeister & Wain.
Carlsberg Bryggerierne.
A/S Tuborgs Fabrikker og De Forenede Bryggerier.
A/S De Danske Spritfabrikker.
A/S Dansk Gærings*Industri.
A/S F. L. Smidth & Co. og Foreningen af Danske
Cementfabrikker. Øresunds Chemiske Fabrikker. A/S De Danske Sukkerfabrikker. A/S Københavns Brødfabrikker. A/S Bing og Grøndahls Porcellænsfabrik.
li DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
A/S Den Kongelige Porcellænsfabrik.
A/S Dansk Svovlsyre* og Superphosphat Fabrik.
Christiani og Nielsen.
Direktør Dorph Broager.
Direktør Mourier.
I Januar 1929 udsendtes en Cirkular^sSkrivelse Nr. 1 til flere Tusinde Naturforskere i de deltagende Lande. Ud* sendelsen skete i Samarbejde med de danske naturviden* skabelige Foreninger og med Generalsekretærerne i de an* dre nordiske Lande. Skrivelsen, der ledsagedes af et fore* løbigt Program, havde følgende Ordlyd:
CirkularsSkrivelse Nr. 1.
Den danske Bestyrelse for Det 18. skandinaviske Naturs forskermøde i København tillader sig herved at indbyde Dem til at deltage i Mødet, der vil finde Sted i Tiden 26.— 31. August 1929 (begge Dage ind).
Mødet afholdes i Tilknytning til Højtideligholdelsen af Den polytekniske Læreanstalts 100 Aars Jubilæum og sam* tidig med et i denne Anledning planlagt »Nordisk Ingeniør* møde«. Saavel Naturforskermødets som Ingeniørmødets Deltagere har Adgang til begge Møders Foredrag og For* handlinger og til JubilæumsfestUghederne for Den polytek* niske Læreanstalt.
Naturforskermødets Inddeling i Sektioner vil finde Sted paa væsentlig samme Maade som under de to sidste Møder i Oslo og Gøteborg, hvorved der bliver Lejlighed til at holde Foredrag og deltage i Diskussioner inden for Sektionerne, ligesom der vil blive afholdt Fælles*Foredrag om almen* interessante Emner.
Under Mødet, hvis foreløbige Program vedlægges, vil der blive afholdt kortere Ekskursioner, og i Dagene efter Mødet arrangeres en længere Tur til Nordjylland, for hvilken Pro* gram senere udsendes.
For saa vidt De maatte ønske at deltage i Mødet, bedes det snarest muligt og senest den 1. Maj 1929 meddelt til Ge* neralsekretæren i et af de deltagende Lande, nemlig: for Finland Professor, Dr. R. Witting, Tologatan 12, Helsing* fors; for Norge Professor, Dr. O. L. Mohr, Universitetets
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 19
Anatomiske Institut, Oslo; for Sverige Professor, Dr. Chr. Barthel, Experimentalfåltet; for Danmark og Island Profes« sor, Dr. 0. Winge, Rolighedsvej 23, København.
Samtidig med Anmeldelse om Deltagelse bedes De an« føre, om De agter at give videnskabelige Meddelelser ved Mødet. Foredragsholdere maa indsende Titel paa og ma^ skinskrevet Referat af deres Foredrag senest den 15. Juli 1929, saa at Fortryk saa vidt muligt kan foreligge til Brug for Deltagerne ved Mødet. Referatet, der højst kan an* drage 4 almindelige Tryksider, indgaar i den senere offent? liggjorte Mødeberetning. Medens Forhandlingssprogene ved Mødet er de nordiske Sprog, kan Referater indsendes og* saa paa Engelsk, Fransk eller Tysk.
IndtegningssAfgiften bliver for hver Deltager, saavel Damer som Herrer, 20 danske Kroner. Med Hensyn til Ud* giften til Ekskursion o. a., der søges arrangeret biHigst mu* ligt, vil der senere fremkomme nærmere Oplysninger.
København i Januar 1919. Niels Bjerrum. Niels Bohr. Martin Knudsen.
C. H. Ostenfeld. Johs. Schmidt. S. P. L. Sørensen,
Formand.
Oluf Thomsen. Øjvind Winge,
Generalsekretzr.
Skrivelsen var forsynet med en vedheftet Kupon, som udfyldtes og returneredes til det danske Generalsekretariat af de Naturforskere, der ønskede at deltage i Mødet.
Det ledsagende Program havde følgende Tekst:
Mandag 26. Aug.: Kl. 10. Aabningsmøde paa Københavns Raadhus. Kl. 14. Sektionsmøder.
Aften. De forskellige Fags Foreninger arrangerer tvangfri Sammenkomster. Tirsdag 27. Aug.: Kl. 9. Sektionsmøder.
Kl. 14. Fællesmøder (et eller to med almen interes*
sant Emne). Aften. Fri. Onsdag 28. Aug.: Kl. 9. Sektionsmøder.
Kl. 9 eller Kl. 10. Det nordiske Ingeniørmøde aabnes.
2*
20 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Eftermiddag. Fællesmøder eller Sektionsmøder eller
SektionssEkskursioner. Aften. Tivoli. Torsdag 29. Aug.: Kl. 9. Sektionsmøder.
Eftermiddag. Sektionsmøder og Eventuelt. Aften. Det Kgl Teater. Fredag 30. Aug.: Kl. 10. Festligt Møde i Forum i Anledning
af Den polytekniske Læreanstalts 100 Aars Jubi*
læum. Eftermiddag. Sektionsmøder og Eventuelt. Aften. Festmiddag i Forum. Lørdag 31. Aug.: Kl. 9. Eventuelt Sektionsmøder.
Formiddag og Eftermiddag. Sektions* eller Fælles*
ekskursioner til Instituter, industrielle Virksomhe*
der og lignende. Kl. 19. Afslutningsmøde paa Københavns Raadhus. Kl. 20.30. Efter Afslutningsmødet er Københavns
Kommunalbestyrelse Vært for Naturforskermø*
dets og Ingeniørmødets Deltagere ved en Aften*
underholdning med paafølgende Dans; efter Aften*
underholdningen vil der blive serveret Forfrisk*
ninger. Kl. 23. Ekskursionen til Nordjylland begynder. (Skib
Kl. 23, Tog Kl. 23.35.)
I Begyndelsen af Juni udsendtes fra det danske Gene* ralsekretariat Cirkular*SkriveIse Nr. 2 til de Naturforskere, der havde indtegnet sig til Mødet.
I denne Skrivelse, der ledsagedes af et ret udførligt Program for hele Mødet, dog ikke for Sektionsforedragene, gaves Meddelelse om forskelligt af Interesse for Deltagerne, bl. a. om Indkvarteringsordningen. Paa et perforeret Indteg* ningsskema, beregnet til Returnering, kunde man ved Af* krydsning tilkendegive, hvad man ønskede at tage Del i. Skri* velse og Program udgjorde tilsammen et Hefte paa 26 Sider.
I Begyndelsen af August udsendtes CirkularsSkrivelse Nr. 3 med udførligt Sektionsprogram; denne Tryksag havde Form af et Hefte paa 20 Sider. Endehg udgik en Uge før Mødet en lille CirkularsSkrivelse Nr. 4, indeholdende Med* delelser af aktuel Interesse for Deltagerne.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 21
Ved Naturforskermødets Aabning Mandag d. 26. Au* gust forelaa til Afhentning paa Universitetet, hvor Mødets Bureau var installeret, en Kuvert indeholdende Program, Adgangskort, Teaterbilletter og andre bestilte Billetter, Em* blem. Medlemsliste, Kortplaner over København, Kort over Sporvej slinier etc.
løvrigt var truffet følgende Arrangementer:
Rigsdagen havde stillet sin Fællessal til Raadighed for Afholdelse af Naturforskermødets Fællesforedrag.
Københavns Universitet havde stillet Festsalen til Raa* dighed i samme Øjemed samt givet Plads for alle Sektions* møderne i de til Universitetet knyttede Institutter, ligesom en Række Lokaler i Universitetsbygningen overlodes til Brug for Mødets Bureau.
Københavns Magistrat havde indvilget i, at Aabnings* mødet og Afslutningsmødet fandt Sted i Raadhuset samt indbudt Naturforskermødets og Ingeniørmødets Deltagere til Souper efter Afslutningsmødet.
De danske Statsbaner havde bevilget 50 Procents Mo* deration for Returrejse fra København for Mødets Delta* gere. Ifølge Sagens Natur kunde denne Begunstigelse væ* sentlig kun komme nogle danske Deltagere tilgode.
Det forenede Dampskibsselskab ydede 25 Procents Mo* deration for Deltagere i Ekskursionen til Nordjylland paa Ruten København — Aalborg og retur.
Det danske Toldvæsen havde imødekommet Ønsket om lempeligt Toldeftersyn ved Indrejse til Danmark, naar Mø* dedeltagernes Bagage var forsynet med en særlig Mærke* seddel (et Dannebrogsflag). Saadanne Sedler var forud til* sendt alle udenlandske Deltagere.
Det kgl. Teater var velvilligst stillet til Disposition for det nordiske Ingeniørmøde og Naturforskermødet i For* ening, saaledes at der kunde gives en Festforestilling Tors* dag d. 29. August Kl. 20. Der opførtes Komedien »Den kon* gelige Gæst« og Balletten »Toreadoren«. Udenlandske Del* tagere havde gratis Adgang hertil, medens danske betalte ordinær Pris med Fradrag af Statsafgift og Garderobeafgift. Statsafgiften havde man opnaaet Fritagelse for.
En Del yngre Deltagere i Nordjyllandsekskursionen d. 1. — 4. September opnaaede 50 Kroners Moderation, hvorved
22 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
deres Udgifter til Ekskursionen indskrænkede sig til Be? kostning af Dampskibsbillet til reduceret Pris fra København til Aalborg og retur. For Deltagerne i Nordjyllandseks? kursionen var iøvrigt opnaaet en lang Række Begunstigelser, som fremgaar af Ekskursionsberetningen.
Zoologisk Have uddelte gratis Adgangskort til unge Zoologer.
Det kongelige Danske Haveselskabs Have gav Deltager? ne fri Adgang mod Forevisning af Emblemet.
Forlystelsesetablissementet Tivoli tillod ligeledes gratis Adgang om Aftenen d. 28. August, naar Emblemet forevistes.
Med Naturforskermødets Cirkular^Skrivelse Nr. 1 fulgte en Indbydelse til Mødets naturhistoriske Deltagere fra For* eningen »Norden« til Deltagelse i et naturhistorisk Studie? kursus paa »Hindsgavl« i Ugen forud for Mødedagene i Kø? benhavn.
I Officerslazarettet i Rigensgade var indrettet Sovesale, i hvilke nogle af Mødets Deltagere indkvarteredes til billig Pris (Kr. 7 ialt for alle Mødedagene).
Ved Mødets Aabning forelaa i Sektions! okalerne For? tryk til 115 af Sektionsf oredragene til Fordeling blandt de respektive Sektioners Medlemmer samt et Oplag af 100 Sær? tryk til Forfatterne.
3. Mødedeltagerne.
Danmark.
(Hvor intet andet er angivet, er Hjemstedet København.)
Aabye, Jørgen S., Ingeniør, cand. polyt. Teknologisk Institut, Hage-
mannsgade 2, V. Aabye, E., Frue, Hagemannsgade 2, V. Aagaard, Otto C, Dr. med., V. Boulevard 13, V. Aagaard, Gudrun, Frue, V. Boulevard 13, V. Agertoft, Sv,, Ing., cand. polyt., Snaregade 12, K. Amdrup, C, Viceadmiral, Overgaden oven Vandet 60, K. Amdrup, Mogens, Assistent, Smallegade 52 A, F. Andersen, A. C, Laboratorieforstander, Holmegaardsvej 4, Ghl. Andersen, E. Buch, Dr. phil., Set. Hans Torv 3, N. Andersen, E. Buch, Frue, Set. Hans Torv 3, N. Andersen K. K., Frk., cand pharm., Asminderød pr. Fredensborg. Andersen, M. K., Frk., Finsensvej 37, F.
Andersen, S. A., Magister, Elers Kollegium, St. Kannikestræde 9, K. Andreasen, A. H. M., Professor, Malmøgade 7, 0. Anker, Jean, Underbibliotekar, Amagerbrogade 168, S. Anker, Elly, Frue, Amagerbrogade 168, S. Bach, Erna, Assistent, Rolighedsvej 23, V.
Baggesgaard-Rasmussen, H., Professor, Dr. phil.. Bispebjergvej 63, L. Baggesgaard-Rasmussen, O., Frue, Bispebjergvej 63, L. Bang, B., Professor, Dr. med., Geresvej 12, V. Bang, Oluf, Professor, Martensens Allé 11, V. Bang, Magna, Frue, Martensens Allé 11, V. Bang, T., Overlærer, Nykøbing, Falster. Bech, Eline, Faglærerinde, Norasvej 11, Ghl. Bendixen, H. G., Dyrlæge, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Biilowsvej 13, V. Berg, Kaj, Assistent, cand. mag.. Ferskvands-biologisk Lab., Hillerød. Berg, Niels, Ingeniør, cand. polyt., Esperance Allé 1, Ghl. Bergsøe, Paul, Ingeniør, Biilowsvej 34, V.
24 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Bergsøe, Frue, Biilowsvej 34, V. Bergsøe, Svend, Direktør, Rahbeks Allé 2B, V. Bergsøe, Svend, Frue, Rahbeks Allé 2 B, V. Bie, A., cand. pharm.. Læderstræde 28, K. Biilmann, Einar, Prof., Dr. phil., Østervoldgade 5, K. Biilmann, Valborg, Frue, Østervoldgade 5, K. BiUmann, Estrid, Frk., Østervoldgade 5, K. Bing, Jens, stud. med., Østbanegade 19, 0. Birket-Smith, Kaj, Dr. phil., Gothersgade 156, K. Birket-Smith, Minna, Frue, Gothersgade 156, K. Bjerge, T., Assistent, Østerbrogade 60, 0. Bjerrum, Niels, Professor, Dr. phil.. Rolighedsvej 21, V. Bjerrum, Ellen, Frue, Rolighedsvej 21, V. Blegvad, H., Dr. phil.. Biologisk Station, Nyborg. Blom, J., Dr. phil., Tuborgs Fabrikker, Hellerup. Boas, Arne, Ing., cand. polyt.. Snaregade 12, K. Boas, J. E. V., Professor, Dr. phil., GI. Kongevej 84, V. Boas, Helene, Frue, GI. Kongevej 84, V. Bohr, Harald, Professor, Dr. phil., St. Hans Torv 32, N. Bohr, Jenny, Frk., St. Hans Torv 32, N. Bohr, Niels, Professor, Dr. phil., Blegdamsvej 15, 0. Bohr, Margrethe, Frue, Blegdamsvej 15, 0. Bonnén, Guri, Frk., Sjæleboderne 2 E, K, Bornebusch, G. H., Laborant, Springforbi. Bornebusch, Bertha, Frue, Skovvang 11, Ghl.
Bovien Prosper, Mag. scient., Afdelingsbest., Statens plantepatol. For- søg, Lyngby. Brask, A. Høeg, Laboratorieforstander, Vesterbrogade 192, V. Brix-Hedegaard, Ghr., Lærer, Bakkehuset, Vejle. Brændegaard, Jens, Adjunkt, Egernvej 73, F. Brændegaard, Augusta, Frue, Egernvej 73, F. Brædstrup, F. W., stud. mag., Bagsværd, Brøndsted, H. V., Mag. se, Adjunkt, Birkerød. Brønsted, J. N., Professor, Dr. phil., Willemoesgade 46, 0. Brønsted, Louise, Frue, Willemoesgade 46, 0. Buchwald, N. Fabritius, cand. mag.. Ved Klosteret 13, Str. Buchwald, Karen, Frue, Ved Klosteret 13, Str. Burrau, Carl, Dr. phil., Forsikringsraadet, Kongens Nytorv 3. Bye-Jørgensøn, J., Ing., cand. polyt.. Snaregade 12, K. Biilow, Fritz, Højesteretssagfører, Niels Hemmingsensgade 9, K.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 25
Bøggild, J., Assistent, Mag. se, Juliane Maries Vej 30, 0.
Bøggild, O. B., Professor, 0. Voldgade 7, K.
Børgesen, Fr. G. E., Dr. phil.. Rosenvængets Hovedvej 19, 0.
Gallisen, Karen, Frk., Mag. scient., Amanuensis, Mineralogisk Museum, 0. Voldgade 7, K.
Gastonier, E., Generalmajor, Malmøgade 10, 0.
Ghantelou, J. F., Statsgeodæt, Kaptajn, Tordenskjoldsgade 21, K.
Ghiewitz, E., Overlæge, Gustav Adolfsgade 5, 0.
Ghristensen, Carl, Museumsinspektør, Skaanesgade 6, S.
Ghristensen, Aff, Frue, Skaanesgade 6, S.
Ghristensen, P. Holst., Mag. scient., Vodroffsvej 53, V.
Ghristiansen, J. A., Lektor, Dr. phil., Sundvænget 9, Gbl.
Ghristiansen, I., Frue, Sundvænget 9, Ghl.
Ghristiansen, Johanne, Dr. med., Amagertorv 27, K.
Ghristiansen, M., Professor, Dr. Abildgaards Allé 14, V.
Glaudius, M., Dr. med., Overlæge ved Frederiksberg Hospital, Dalgas Boulevard 68, F.
Glansen, Hans, Mag. scient., Smallegade 46 A, F.
Glansen, J., Dr. phil., Ole Suhrs Gade 20, K.
Glansen, Anna, Frue, Ole Suhrs Gade 20, K.
Glaussen, N. Hjelte, Overinspektør, Garlsberg Bryggerierne, Pasteura- vej, V.
Glaussen, L. K., Frue, Garlsberg Bryggerierne, Pasteursvej, V.
Clement, Ad., Ingeniør, Geresvej 2, V.
la Gour Dan B., Direktør, Docent, Meteorologisk Institut, Toldbod- gade, K.
la Gour Anna, Frue, Meteorologisk Institut, Toldbodgade, K.
Dahm, Ghr. R., Assist. v. Landbohøjskolen, Egernvej 12, F.
Dalgas, F., Direktør, Smallegade 47, F.
Dam, H., cand. polyt., Juliane Mariesvej 32, 0.
Degerbøl, Magnus, cand. mag., Museumsamanuensis, Zoologisk Museum, Krystalgade 23, K,
Delbanco, Agnes, Frue, Assistent, Ny Adelgade 5, K.
Deurs, I. A. van. Ingeniør, cand. polyt., Thorvaldsensvej 21, V.
Ditlevsen, Esben, cand. mag., Annasvej 14, Hellerup.
Ditlevsen, Hj., Mag. scient., Annasvej 14, Hellerup.
Dorph-Petersen, K., Direktør, Statsfrøkontrollen, Fjords Allé 15, V.
Dorph-Petersen,Th., Frue, Statsfrøkontrollen, Fjords Allé 15, V.
Drexler, Ove, Kontorchef, Dronninggaard pr. Holte.
Drexler, Juliette, Frue, Dronninggaard pr. Holte.
26 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Duurloo, H. P., Partikulier, GI. Jernbanevej 1 A, Valby.
Ege, Rich., Professor, Dr. phil., Jul. Mariesvej 30, 0.
Ege, Ethel, Frue, Jul. Mariesvej 30, 0.
Ege, Vilh., Mag. scient., Carlsberg Lab., Garlsbergv. 10, Valby.
Egedal, J., cand. mag., Høbjergvej 23, Birkerød.
Egedal, Karen, Frue, Høbjergvej 23, Birkerød.
Ellinger, H. O. G., Professor, Mynstersvej 8, V.
Engel, Niels, cand. polyt., Kaiser Wilhelms Institut fiir Eisenforschung, Diisseldorf.
Eriksen, J. K., Lektor, Lundsgade 5, 0.
Erup, Otto, cand. pharm., Snaregade 12, K.
Faurholt, Carl., Professor, Dr. phil.. Sundvænget 11, Ghl.
Faurholt, Estrid, Frue, Sundvænget 11, Ghl.
Frederiksen, Ellen, stud. mag., Lykkesholms Allé 17, V.
Frederiksen, L. P., Kontorchef, Heibergsgade 25, Aarhus.
Freuchen, P. B., Lektor, Skt. Markusplads 10, V.
Fridericia, L. S., Professor, Dr. med., Vesterbrogade 68, V.
Fritz, Thyra, Geografilærerinde, Vinkelvej 5, V.
Følger, A. F., Professor, Slotsvej 25, Ghl.
Galle, Anna, Bogholder, Danmarks geologiske Undersøgelser, GI. Mønt 14, K.
Garboe, Axel, Dr. phil.. Sognepræst, Agersø pr. Skelskør.
Game, Cecilie, Kommunelærerinde, Mariendalsvej 34 A, F.
Geill, Torben, Dr. med., Rigshospitalet, Blegdamsvej, 0.
Geill, Luise, Frue, Rigshospitalet, Blegdamsvej, 0.
Gjaldbæk, J. K., Apoteksbestyrer, Forhaabningsholms Allé 17, V.
Gjaldbæk, Ellen, Frue, Forhaabningsholms Allé 17, V.
Godske-Nielsen, H., Driftsbestyrer, Silkeborg Papirfabrik.
Gormsen, Else Marie, cand. mag.. Kapelvej 42, N.
Gottlieb, E., Dr. med., Vesterbrogade 33, V.
Gram, Kaj, Mag. scient., Solsortvej 76, F.
Gregersen, Anna C, Frk., cand. phil., N. Farimagsgade 7, K,
Gregersen, Gunnar, Direktør, cand. polyt., V. Farimagsgade 20, V.
Grubb, M., cand. pharm., Direktør, H. Struers chemiske Lab., Skinder- gade 38, K.
Griiner, Johanne, Frk., Sortedams Dossering 25, N.
Griiner, Julie, Frue, cand. phil., Rædersgade 1, Horsens.
Grunth, Karen, Frk,, Hortensiavej 18, V.
Grunth, P., Professor, Hortensiavej 18, V,
Grøntved. Jobs., Mag. scient., Amanuensis, Falkonerallé 31, F.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 27
Giimoes, J. P., Apoteker, Amagerbrogade 65, S.
Giimoes, Frue, Amagerbrogade 65, S.
Giintelberg, E., Assistent, Engtoftevej 6, V.
Hagerup, O., Mag. scient., Gothersgade 140, K.
Hansen, Carl, Professor, Nyvej 3, V.
Hansen, Carl, Dr. phil., Lektor, Vestervoldgade 104, V.
Hansen, Carl, Frue, Vestervoldgade 104, V.
Hansen, Ellen, Frk., Kirkebakken 12, Gentofte.
Hansen, H. M., Professor, Dr. phil., Juliane Mariesvej 30, 0.
Hansen, Helga, Frue, Juliane Mariesvej 30, 0.
Hansen, H. Mølholm, Mag. scient., Gammeltoftsgade 6, K.
Hansen, Jens, Ingeniørassistent, Holger Danskes Vej 85, F.
Hansen, Johan, Generalkonsul, Kastelsvej 16, 0.
Hansen, Julie Vinter, Observator, Mag. scient., Østervoldgade 3, K.
Hansen, Kaj, stud. mag.. Gammeltoftsgade 16, K.
Hansen, Kaj Georg, Assistent, Odensegade 16, 0.
Hansen, Kr. Holt, Magister, Elers Kollegium, St. Kannikestræde 9, K.
Hansen, N. L., Laboratorieforstander, Hærens Laboratorium, Refshale-
vej, K. Hansen, Søren, Politilæge, Sølvgade 20, K. Hansen, Henriette, Frue, Sølvgade 20, R. Hansen, Th., Fhv. Sognepræst, Privat-Observatoriet, Præstø. Harder, Poul, Docent, Dr. phil., GI. Kongevej 157, V. Hartmann, Jul., Docent, Kastelsvej 10, 0. Hatt, Gudmund, Professor, Dr. phil., Voldmestergade 21, 0. Hatt, Emilie Demant, Frue, Malerinde, Voldmestergade 21, 0. Haugaard, G., Assistent, cand. polyt., Carlsberg Laboratoriet, Valby. Haugaard, Karen, Frue, cand. phil., Carlsberg Laboratoriet, Valby. Heden, Lily, Frk., Gothersgade 109, K. Hein, Piet, stud. mag.. Gammel Torv 10, K.
Hempel, P., Ingeniør, Teknologisk Institut, Hagemannsgade 2, V. Henriksen, Kai L., Mag. scient., Jeppes Allé 7, L. Henriques, V., Professor, Dr. med., Juliane Mariesvej 26, 0. Hertz, V., Læge, Frederiksborggade 33, K. Heyerdahl, C, Dr. med., Godthaabsvej 58, F. Hintze, V., Museimisinspektør, Østervoldgade 7, K. Holm, Louise, Faglærerinde, Kochsvej 9, V. Holst, Helge, cand. mag., Bibliotekar, Sundvænget 43, Ghl. Holst, Elisabeth, Frue, Sundvænget 43, Chl. Hornung, S., Pianofabrikant, Frederiksborggade 44, K.
28 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Hornung, T., Frue, Frederiksborggade 44, K.
Hvass, Hans, stud. mag., N. Farimagsgade 11, K.
Hvorslev, Ghr., Dr. phil., Franklinsgade 4, 0.
Høeg, Eiler, Læge, Jægerspris.
Højendahl, Kr., Assistent, Dr. phil.. Dosseringen 32, N.
Hørliick, A. D., Assistent, Prags Boulevard 2, S.
Hørliick, Astrid, Frue, Prags Boulevard 2, S.
Ipsen, Johs., Overlæge, Sønderborg.
Iversen, Jobs., stud. mag., Borchs Kollegium, St. Kannikestræde 12, K.
Jackerott, Knud A., Assistent, Hallandsgade 16, 0.
Jacobsen, Carl, Underdirektør, Professor, Forhaabningsholms Allé 24, V.
Jacobsen, Mary, Professorinde, Forhaabningsholms Allé 24, V.
Jacobsen, J. C, Dr. phil., Univ. Inst. f. teoretisk Fysik, Blegdams- vej 15, 0.
Jacobsen, J. P., Docent, Dr. phil., Hovmarksvej 10, Ghl.
Jacobsen, Ragnhild, Frue, Hovmarksvej 10, Ghl.
Jacobsen, Johanne E., Assistent, Bioteknisk-kemisk Lab., Polyt. Lære- anstalt, Sølvgade, K.
Janssen, G. Luplau, Mag. scient., Dr. Olgasvej 25, F.
Jarby, Frue, Dommerfuldmægtig, Vejle.
Jarl, Axel, Godsejer, Strødam pr. Hillerød.
Jarl, G. F., Ingeniør, Strandboulevard 84, 0.
Jensen, Ad. S., Professor, Dr. phil., Nørregade 10, K.
Jensen, Johanne, Professorinde, Nørregade 10, K.
Jensen, G., Apoteker, Nordkrog 1, Hellerup.
Jensen, Ghr., Lektor, Øresundsgade 1. 0.
Jensen, G. O., Professor, Dr. med., Landbohøjskolens Serumlab., Bii- lowsvej 27, V.
Jensen, Hjalmar, Lektor, Gersonsvej 55, Hellerup.
Jensen, Helga, Frue, Gersonsvej 55, Hellerup.
Jensen, K. A., Assistent, Hagemanns Kollegium, 0.
Jensen, K. Erik., Ing., cand. polyt.. Snaregade 12, K.
Jensen, N. G., Assistent, Mag. scient.. Sølvgade 83, K.
Jensen, P. Boysen, Professor, Dr. phil., Gothersgade 140, K.
Jensen, Olga Boysen, Frue, Gothersgade 140, K.
Jensen, S. Tovborg, cand. polyt., J. H. Mundtsvej 6, Lyngby.
Jensen, Margaret Tovborg, Frue, J. H. Mundtsvej 6, Lyngby,
Jensen, Vilh., Lektor v. Univ., Jul. Mariesvej 22, 0.
Jensen, Vilh., Frue, Jul. Mariesvej 22, 0.
Jessen, Axel, Statsgeolog, Halls Allé 10, V.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 29
Jessen, Knud, Afdelingsgeolog, Primulavej 13, Brh.
Jessen-Hansen, Haas, Assistent, cand. polyt., Carlsberg Laboratorium. Valby.
Jessen-Hansen, Marie, Frue, Carlsberg Laboratorium, Valby.
Johannsen, Fr., Telefondirektør, Dr., Rosenhøj, Vedbæk.
Johansen, A. C, Direktør, Dr. phil., Duntzfeldts Allé 10, Hellerup.
Johansen, F. K., Frue, Duntzfeldts Allé 10, Hellerup.
Johansen, E. S., Professor, Hejlsmindevej 1, Chl.
Johansen, Ellen, Frue, Hejlsmindevej 1, Chl.
Juel, C, Professor, Dr. phil., Willemoesgade 54, 0.
Jøker, A., Faglærerinde, Nørrevold 26, K.
Jørgensen, Aase, stud. mag., Viktoriagade 19 A, V.
Jørgensen, C. A., Dr. pllil., Frederiksdalsvej 2, Lyngby.
Jørgensen, Anna, Frue, Mag. scient., Frederiksdalsvej 2, Lyngby.
Jørgensen, Chr., cand. polyt. & pharm., Snaregade 12, K.
Jørgensen, Chr. F., Driftskontrolør, Snaregade 12, K.
Jørgensen, Ebba, Frue, Snaregade 12, K.
Jørgensen, Gunner, Laboratorieforstander, Steins Lab., Nørrevold- gade 12, K.
Jørgensen, Holger, Ing., cand. polyt.. Snaregade 12, K.
Jørgensen, Gudrun, Frue, Snaregade 12, K.
Jørgensen, J. M. Th., Ing., cand. polyt., Borchs Kollegium, St. Kannike- stræde 12, K.
Jørgensen, Poul, Lektor, Fuglebakkevej 33, F.
Jørgensen, Valborg, Afdelingsforstanderinde, Classensgade 39, 0.
Kemp, Tage, Læge, Dr. med., Paa Bjerget 17, L.
Kiilerich, A., Mag. scient., Philippavej 8, V.
Kirschner, Aage, Inspektør, Tagesmindevej, Gentofte.
Kirschner, Anna Margr., Frue, Tagesmindevej, Gentofte.
Kiær, Sven, Dr. med., Skt. Jakobs Plads 6, 0.
Kjærgaard, Hans, Læge, Grundtvigsvej 19, V.
Klein, Oskar, Dr. phil., Mimosasti 7, Brh.
Klein, Gerda, Frue, Mimosasti 7, Brh.
Klit, Andreas, Assistent, cand. polyt., Univ. kem. Lab., Østervoldg. 5, K.
Knudsen, K. C, Forstander, Rebekkavej 47, Hellerup.
Knudsen, Martin, Professor, Dr. phil., Polyt. Læreanstalt, Sølvgade, K.
Knudsen, Ellen, Professorinde, Polyt. Læreanstalt, Sølvgade, K.
Knudsen, Søncke, Professor, Nyelandsvej 109, F.
Koefoed, Emil, Professor, Rømersgade 7, K.
Kousgaard, Poul, Sekretær, Havnegade 29, K.
30 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Kramp, P. L., Mag. scient., Sommervej 5, Ghl.
Kramp, M., Frue, Sommervej 5, Ghl.
Krarup, Ida, Frk., Frederiksberg Allé 55, V.
Krarup, Marie Louise, Sekretær, Carlsberg Lab., Valby.
Kriiger, E., cand. mag.. Assistent, Strandvej 19, Str.
Lange, Axel, Botanisk Gartner, Botanisk Have, K.
Langseth, A., Assistent, Univ. kem. Lab., Østervoldgade 5, K.
Langseth, Harriet, Frue, Univ. kem. Lab., Østervoldgade 5, K.
Lannung, Axel, Assistent, Kem. Lab., Landbohøjskolen, Biilow^svej 13, V.
Larsen, Elinor Bro, stud. mag., Kronprinsensvej 20, F.
Larsen, R. Bech, Assistent, cand. pharm.. Gammeltoftsgade 4, K.
Larsen, Ebba Bech, Frue, Gammeltoftsgade 4, K.
Lauritzen, Marius, Dr. med., Sølvtorvet 84, K.
Lehmann, I., Frk., Søbakkevej 11, Holte.
Lehmann, Inger, Frk., cand. polyt.. Østersøgade 108, 0.
Lemche, Henning, cand. mag.. Assistent, Vangehusvej 13, Str.
Lindérstrøm-Lang, K., Assistent, Carlsberg Laboratorium, Valby.
Linderstrøm-Lang, Gerda, Frue, Kommunelærerinde, Carlsberg Labore-
torium, Valby. Lindhard, J., Professor, Dr. med., Boyesgade 8, V. Lomholt, Svend, Laboratorieforstander, Dr. med., Vodroffsvej 50 A, V. Lomholt, Gudrun, Frue, Vodroffsvej 50 A, V. Lund, Hakon, Dr. phil.. Assistent, Østerbrogade 5, 0. Lunding, Elias, Generalsekretær, Direktør, GI. Kongevej 1 E, V. Løfting, Chr., Fiskeriinspektør, Mag. scient., Maglekildevej 13, V. Loppenthin, B., cand. med., Bakkedal pr. Allerslev. Madsen, E. Høst, Apoteker, Dr. phil., Vesterbrogade 72, V. Madsen, E. Høst, Frue, Vesterbrogade 72, V. Madsen, L. Th. S., Laboratorieforstander, Teknologisk Institut, Hage-
mannsgade 2, V. Madsen, Victor, Direktør, Dr. phil.. Kastanievej 10, V. Manniche, A. L. V., Direktør, Jernbanegade 7, V. Manniche, Frue, Jernbanegade 7, V. Marke, A. W., Professor, Egernvej 8, F. Marke, Sigfride, Frue, Egernvej 8, F. Mathiesen, Fr. J., Professor, Lundsgade 6, 0. Melchior, Lauritz, Dr. med., Prosektor, N. Farimagsgade 7, K. Melchior, Mis, Frue, N. Farimagsgade 7, K. Mentz, A., Professor, Dr. phil., Lundsgade 8, 0. Mertz, Ellen Louise, Assistent, GI. Mønt 14, K.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 31
Meyer, Betzy, cand. polyt., Hovgaardsgade 9, 0.
Meyer, Kirstine, Lektor, Dr. phil.. Nøjsomhedsvej 5, 0.
Meyn, J. G., Driftsinspektør, Carlsbergvej 14, Valby,
Milthers, V., Statsgeolog, Edisonsvej 12, V.
Mouritz-Andersen, K., Lærer, Store Lyngby, Ølsted.
Muus, Jytte, stud. mag., Glassensgade 68, 0.
Miiller, D., Dr. phil.. Assistent, Dosseringen 48, N.
Mynster, E. H., cand. polyt., Assistent, Vanløse Byvej 36, Vanløse.
Mynster, Tenny, Frue, Vanløse Byvej 36, Vanløse.
Møller, Carl Mar., Professor, Rolighedsvej 23, V.
Møller, Jens P., cand. mag., Observatoriet, Østervoldgade 3, K.
Møller, Knud, Dr. med.. Farmakologisk Institut, Juliane Mariesv. 20, 0.
Møller, Knud, Frue, Farmakologisk Institut, Juliane Mariesvej 20, 0.
Møller, Poul, Professor, Dr. med., Frederik d. V's Vej 11, 0.
Møller, Poul, Professorinde, Fredrik d. V's Vej 11, 0.
Møller, Svend, Apoteker, Mag. scient., Upsalagade 4, 0.
Møller, Jo. M., Frue, cand. pharm., Upsalagade 4, 0.
Mørkeberg, A. W., Professor, Direktør, Biilowsvej 13, V.
Mørkeberg, Edith, Frk., Biilowsvej 13, V.
Nathansohn, Nina, Stenograf, Taasingegade 4, Str.
Nebelong, S. A., cand. pharm.. Havnegade 29, K.
Nielsen, Aage, Assistent, Toftebakkevej 3, Valby.
Nielsen, H. Stevenius, cand polyt., Amagerbrogade 157, S.
Nielsen, Jacob, Professor, Dr. phil., Lundegaardsvej 16, Hellerup.
Nielsen, Johanne, Lispektrice, Sølvgade 6 A, K. .
Nielsen, Niels, Mag. scient., St. Hans Torv 32, N.
Nielsen, Niels, Lektor, Dr. phil., St. Kjeldsgade 12, Str.
Nielsen, Johanne, cand. pharm., St. Kjeldsgade 12, Str.
Nordmann, V., Statsgeolog, Dr. phil., Melchiorsplads 5, 0.
Nyeboe, M. Jb, Ingeniør, cand. polyt., V. Farimagsgade 20, V.
Nygaard, Gunnar, cand. mag., Frederiksgade 21, Hillerød.
Nyrop, Johan E., Ingeniør, Bel Golle, Hørsholm.
Nørregaard, E. M., cand. mag., Mineralog. Museum, 0. Voldgade 7, K.
Olesen, Chr. H., Direktør, Havnegade 29, K.
Olesen, Annie, Frue, Havnegade 29, K.
Olsen, A. P., Kontorchef, Slotsholmsgade 12, K.
Olsen, Carsten, Dr. phil. Assistent, Carlsberg Leiboratorium, Valby.
Olsen, Elsa, Frue, Carlsberg Laboratorium, Valby.
Olsen, Emil, fhv. Kommunalrevisor, Nr. Søgade 23, K.
Olsen, Ulla, Frue, Nr. Søgade 23, K.
32 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Olsen, Gudrun Munk, Frk., Nr. Søgade 23, K.
Olsen, Jens, Astromekaniker, Hallinsgade 8, 0.
Oppermann, A., Professor, Dr., Møllevangen, Springforbi.
Orla-Jensen, S., Professor, Dr. phil., Sortedamsdosseringen 95 A, 0.
Orla-Jensen, Anna D., cand. polyt., Assistent, Sortedamsdosseringen 95 A, 0.
Otterstrøm, G. V., Fiskeribiolog, Mag. scient.. Frederiksdal, Lyngby.
Oxholt-Hove, H., Assistent, cand. polyt.. Statens Forsøgsmejeri, Hille- rød.
Pål, J. F., Lektor, Dr. phil., Grysgaardsvej 11, Brh.
Palitzsch, Svend, Dr. phil, Ghr. IX'gade 4, K.
Palitzsch, Ellen, Adjunkt, Ghr. IX'gade 4, K.
Paulli S., Professor, Dr. med., Madvigs Allé 13, V.
Paulsen, Ove, Professor, Dr. phil., Foraarsvej 28, Ghl.
Pedersen, Kai Julius, Assistent, Landbohøjskolens kem. Lab., Biilows- vej 13, V.
Pedersen, Kai O., Mag. scient., Amalievej 1, V.
Pedersen, P. O., Direktør, Professor, Dr., Polyteknisk Læreanstalt, K,
Petersen, Axel, Stadsdyrlæge, Ringsted.
Petersen, Erik J., Mag scient., Peter Bangsvej 59, F.
Petersen, Helge, Afdelingsmeteorolog, Soph. Bauditzvej 15, Ghl.
Petersen, Henning E., Lektor, Dr. phil., Blytsvej 6, F.
Petersen, Jobs. Boye, cand. mag., Haveamanuensis, Højdevangs Allé 32, S.
Petersen, Dorte Boye, Frue, Højdevangs Allé 32, S.
Petersen, Julius, Professor, Dr. phil.. Polyteknisk Læreanstalt, K.
Petersen, Ida, Frue, Polyteknisk Læreanstalt, K.
Petri, Axel, Ingeniør, cand. polyt., Glahns Allé 29, F.
Petri, Jone, Frue, Glahns Allé 29, F.
Petri, Ghr. F., Fabrikant, Herlufsholmsvej 13, Vanløse.
Petri, Elisabeth, Frue, Herlufsholmsvej 13, Vanløse.
Petri, Asta, Frk., Herlufsholmsvej 13, Vanløse.
Petri, Maria, Frk., stud. mag., Herlufsholmsvej 13, Vanløse,
Philipsen-Prahm, Ellen, Frk., stud. mag., Livjægergade 21, 0.
Poulsen, J. Heegaard, Fabrikejer, Schlegels Allé 6, V.
Poulsen, Rose Heegaard, Frue, Schlegels Allé 6, V.
Poulsen, Valdemar, Dr. phil., Maltegaardsvej 6, Gentofte.
Rasch, G., Professor, Dr. med., Amaliegade 13, K.
Rasmussen, Ebbe, cand. mag., Nygaardsvej 58, Str.
Rasmussen, Ingeborg, Frue, Nygaardsvej 58, Str.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 33
Rasmussen, K., Frk., cand. pharm., Snaregade 12, K.
Rasmussen, R. E. H., cand. mag., Falstersvej 6, F.
Raonkiær, C, Professor, Dr. phil., Joakim Larsensvej 8, F.
Ravn, J. P. J., Museumsinspektør, Dr. phil.. Østervoldgade 7, K.
Repsdorph, Erik, stud. jur.. Nordkrog 6, Hellerup.
Repsdorph, H., Overretssagfører, Nordkrog 6, Hellerup.
Reumert, Johannes, Adjunkt, Hulgaardsvej 12, Brh.
Reumert, Inger, Frue, Hulgaardsvej 12, Brh.
Ring, L. J., Rektor, Hillerød.
Rosenvinge, L. Kolderup, Professor, Dr. phil., Odensegade 11, 0.
Rørvig, P., Apoteksbestyrer, cand. pharm., Stockholmsgade 49, 0.
Sadolin, Erik, Assistent, Juliane Mariesvej 20, 0.
Salomonsen, Finn, stud. mag., Slotholmsgade 16, K.
Sand, M. J., Oberst, Gisselfelds Allé 9, Gentofte.
Sand, Knud, Professor, Dr. med.. Sølvgade 22, K.
Sandø-Pedersen, Ing., cand. polyt.. Snaregade 12, K.
Schiødt, E., Læge, Livjægergade 22, 0.
Schiøttz-Ghristensen, L. A., cand. pharm.. Redaktør, Aalborg Stifts- tidende, Aalborg.
Schmidt, Einar L., stud mag.. Dosseringen 30, N.
Schmidt, Ingeborg, Professorinde, Carlsberg Laboratorimn, Carlsberg- vej 10, Valby.
Schou, Axel, cand. mag., Adjunkt, Strandboulevarden 112, 0.
Schou, Inge, stud. mag., Øster Søgade 98, 0.
Schou, Svend Aage, Lektor, Dr. scient., Willemoesgade 85, 0.
Schou, Ellen, Frue, Willemoesgade 85, 0.
Simonsen, Poul, Direktør, Vesterbrogade 149, V.
Skovsted, Aa., cand. mag.. Rolighedsvej 23, V.
Sonne, Chr., Forpagter, Dr. Louisesvej 4, ChL
Spårck, R., Dr. phil., Birkerød.
Spårck, Mette, Frue, Birkerød.
Steenberg, Carl M., Professor, Dr. phil., Silene Allé 9, Søborg.
Steenberg, Johanne A., Frue, Lærerinde, Silene Allé 9, Søborg.
Steenberg, E. M., Læge, Mynstersvej 1, V.
Stephensen, K., cand. mag., Museumsamanuensis, Brodersens Allé 13, Hellerup.
Stephensen, I., Frue, Brodersens Allé 13, Hellerup.
Strubberg, A., C, Fm. i Landbr. Ministeriet, Havnegade 9, K.
Stromgren, Bengt, Mag. scient.. Observatoriet, Østervoldgade 3, K.
Stromgren, Elis, Professor, Dr. phil.. Observatoriet, Østervoldg. 3, K.
3
34 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Stromgren, Hedvig, Frue, Observatoriet, Østervoldgade 3, K.
Sørensen, S. P. L., Professor, Dr. phil., Carlsberg Laboratorium, Valby.
Sørensen, Margrethe, Frue, cand. polyt.. Assistent, Carlsberg Laborato- rium, Valby. ;' -; .-_ .-'
Thaulow, Karin, cand. polyt., Classensgade 27, 0.
Thomsen, Mathias, Professor, Dr. phil., Landbohøjskolen, Biilowsvej, V.
Thomsen, Else Wegener, stud. mag., Brogaardsvej 50, Gentofte.
Thomsen, Oluf, Professor, Dr. med., Juliane Mariesvej 22, 0.
Thomsen, Else, Professorinde, - Juliane Mariesvej 22, 0.
'Ihorsen, V., cand. mag., Assistent, C. F. Richsvej 7, F.
Thorsen, G., Frue, G. F. Richsvej 7, F.
Trolle, Birgit, Mag. scient., Rømersgade 7, K.
Tuxen, S. L., stud. mag., Sortedamsdosseringen 63 B, 0.
Unmack, Augusta, Frk., cand. polyt., Landbohøjskolens kern. Laborato- rium, Biilowsvej 13, V.
Vahl, M., Professor, Dr, phil., Brandes Allé 8, V.
Wandall, E. A., Læge, Nørregade 33, K.
Wandall, Aase, Frue, Nørregade 33, K.
Warburg, Erik, Læge, Nørreallé 41, N,
Warburg, Vigga, Frue, Nørreallé 41, N,
Warming, Kai, Ingeniør, Vestre Boulevard 48, V.
Veibel, Stig, Dr. phil.. Assistent, Solsortvej 74, F.
Veibel, Anna, Frue, Solsortvej 74, F. ' 'J
Weis, Fr., Professor, Dr. phil.. Rolighedsvej 23, V.
Weis, Karen, Professorinde, Rolighedsvej 23, V.
Wentzel, Margrethe, Fuldmægtig i Finansministeriet, Kastelsvej 10, 0.
Werner, Sven, Docent, Dr. phil.. Søvej 37, Holte.
Wesenberg-Lund, C, Professor, Dr. phil., Villa »Alba«, Hillerød.
Wesenberg-Lund, J., Professorinde, Villa »Alba«, Hillerød.
Wesenberg-Lund, Elise, Mag. scient., I. E. Ohlsensgade 19, 0.
West, August, Fuldmægtig i Marineministeriet, Bispebjergvej 68, L.
Vibe-Kierulff, H., Revisor, »Vibebo«, Johan Mantziusvej 10, Birkerød.
Wiinstedt, Knud, Konservator, Paludan Miillersvej 5, V.
Vimpel, Jacob, Driftsinspektør, Pasteursvej 6, V.
Vimpel^ Agnes, Frue, Pasteursvej 6, V. .- -
Winge, 0., Professor, Dr. phil., 411égade 25, F.
Winge, Julie, Frue, Allégade 25, F.
Winsløw, C, Direktør, Dr. Olgasvej 12, F. '
Winther, Chr., Professor, Dr. phil., Efteraarsvej 13, Chl.
Winther, Ellen, Frue, Efteraarsvej 13, Chl.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 35
Winther, Ingrid, Faglærerinde, Hornbækgade 10, L. Wolff, Niels L., Ingeniør, cand. polyt.. Sundvej 13, Hellerup. Wolff, . M., Ingeniør, cand. polyt.. Hambros Allé 28 A, Hellerup. Volqvartz, Kirsten, cand. polyt., Frederiksborggade 40, K. Wulff, Inger, Assistent, H. C. Ørstedsvej 25, V. Wøhlk, Alfred, Apoteker, Mag. scient., Østerbrogade 39, 0. Zuschlag, Emil, Justitsraad, Ingeniør, Doktor Priemesvej 7, V. Ødum, Hilmar, Dr. phil., GL Mønt 14, K.
Finland.
Andersson, Anna, Lektor, Uleåborg, Torggatan 30.
Aschan, Ossian, Professor. Helsingfors, Sjøtullstorget 6.
Aschan, Elin, Frue, Helsingfors, Sjøtullstorget 6.
Brotherus, Hj. V., Professor, Helsingfors, Bergmansgatan 15.
Buch, Hans V., Docent i Botanik vid Helsingfors Universitet, Helsing- fors, Østre Brunnsparken 15.
Buch, Kurt, Fil. Dr., Docent, Helsingfors, Observatoriegatan 2.
Back, Ragnar, Fil. mag., Helsingfors.
Gedercreutz, Garl, Fil. Dr., Helsingfors, Bergmansgatan 7 B.
Ehi-man, Erik W., Lektor, Fil. mag., Korpo.
Ekman Gunnar, Professor, Helsingfors, Maringatan 14 B.
Grano, J. G., Professor, Turku, Turun Yliopisto.
Gripenberg, Stina, FU. kand., Helsingfors, Borgmåstarebrinken 3.
Gustafsson, Sven, Fil. mag., Bitr. hydrograf, Helsingfors, Hydrografiska Byraan.
Hausen, Synnøve von. Magister, Helsingfors, Fabiansgatan 13.
Johansson, Ose. V., Professor, Helsingfors, Elisabetsg. 17 B.
Jurwa, Risto, Assistent, FU. mag., Helsingfors, Kronbergsgatan 61.
Karstrom, H., Fil. mag., Helsingfors, Kalevagatan 61.
Kerånen, J., Avdelningsschef vid Meteorologiska Cent ralanstalten. Fil. Dr., Helsingfors, Met. Centralanstalten.
Komppa, Gustav, Professor, Helsingfors, Fredriksgatan 39.
Lindberg, Håkan, Fil. Magister, Helsingfors, Berggatan 20.
Lunelund, Harald V., Docent, Helsingfors, Topeliusgatan 11.
Palmgren, Pontus, Fil. Kand., Helsingfors, Lønnrotsgatan 19.
Petrelius, Alfred, Professor, Helsingfors, Fredriksgatan 41 c.
Qvist, Walter, Professor, Åbo, Åbo Akademi.
Qvist, Ingrid, Frue, Åbo, Åbo Akademi.
Renqvist, Henrik, Fil. Dr., Helsingfors, Museigatan 21.
Reuter, Enzio R., Professor, Helsingfors, Lonnrotsgatan 35 D.
3*
36 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Reuter, Nenne, Professorska, Helsingfors, Lonnrotsgatan 35 D.
Routala, O., Professor, Helsingfors, Oikokatu 1 E.
Salminen, Våino I., Fil. kand., Laboratoriumsforeståndare, Helsingfors,
Håmeentie 58 B. Salminen, Frue, Helsingfors, Håmeentie 58 B. Sauramo, M., Professor, Helsingfors, Tunturinkatu 4. Sauramo, Frue, Helsingfors, Tunturinkatu 4. Sihvonen, V., Fil. Dr., Docent, Helsingfors, MerituUinkatu 28. Sihvonen, Kerthe, Fil. mag,, Frue, Helsingfors, MerituUinkatu 28. Suvas, M., Ingeniør, Helsingfors, Håmeentie 17, O. T. K. Suvas, M., Frue, Helsingfors, Håmeentie 17, O. T. K. Tallqvist, Hjalmar, Professor, Helsingfors, Brobergsterassen 20. Tomula, E. S., Fil. Dr., Docent, Helsingfors, Runebergsg. 30 B. Wasastjerna, Jarl A., Professor, Helsingfors, N. Kajen 12. Wasastjerna, Maja, Frue, Helsingfors, N. Kajen 12. Virtanen, A., Dr., Helsingfors, Valion Laboratorio, Kalevankatu 61.
Island. Bardarson, Gudm. G., Adjunkt, Reykjavik. Hanneson, Palmi, Akureyri, P. O. Box 74.
Norge. Behrentz, Alyson, Assistent, Zoologisk Lab., Universitetet, Oslo. Benum, Peter, Overlærer, Tromsø.
Bergeron, Tor, Dr, phil,, Meteorolog, Meteorologisk Institut, Oslo. Bergeron, Elfe, Frue, Meteorologisk Institut, Oslo. Bjerknes, J., Dr. pbil., Geofysisk Institut, Bergen. Bonnevie, Kristine, Professor, Universitetet, Oslo. Brinkman, August, Professor, Dr., Møhlenprisbakken 2, Bergen. Brinkman, Therese, Frue, Møhlenprisbakken 2, Bergen. Devik, Olaf, Docent i Fysik, Norges tekniske Hoiskole, Trondhjem. Devik, Frue, Norges tekniske Hoiskole, Trondhjem. Fransrud, Signe, cand. mag., Univ. bot. Lab., Oslo. Gaarder, Torbjørn, Dr, phil.. Bestyrer, Bergens Museum. Goldschmidt, V. M., Professor, Dr., Ullevoldsveien 58, Oslo, Grieg, James A., Konservator, Bergens Museum, Bergen, Hagem, Oscar, Professor, Bergens Museum, Bergen. Halvorsen, B. F., fhv. Professor, Dr. phil., Direktor, Norsk Hydro, Riis-
alléen 6 B, Vinderen v. Oslo. Halvorsen, Ingrid, Frue, Riisalléen 6 B, Vinderen v. Oslo,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 37
Helland-Hansen, B., Professor, Bestyrer af det geofysiske Institut, Allé-
gaten 33, Bergen. Helland-Hansen, A. M., Frue, Allégaten 33, Bergen. Hesselberg, Th., Dr., Direktor for Det Norske Meteorologiske Institut,
Meteorologisk Institut, Oslo. Hesselberg, Frida, Frue, Meteorologisk Institut, Oslo. Hiorth, Gunnar, Universitets-Stipendiat, Landbrukshoiskolen, Aas st. Hiorth, Margit, cand. mag.. Frue, Landbrukshoiskolen, Aas st. Holmboe, Jens, Professor, Botanisk Have, Oslo. Holmboe, Laura, Frue, Botanisk Have, Oslo. Holmsen, Gunnar, Dr. phil.. Statsgeolog, Vettakollen, Oslo. Huus, Johan, Amanuensis i Zool., Bergens Museum, Bergen. Hylleraas, E. A., Univ.-stipendiat, Sognsveien 61, Ullevaal Haveby, Oslo. Killingstad, A., Lærer, Royken.
Kolderup, G. Fred., Professor, Dr., Direktor for Bergens Museum, Bergen. Krogness, O., Professor, Fjosanger pr. Bergen. Krogness, Frue, Fjosanger pr. Bergen. Lid, Johannes, Konservator, Univ. Botaniske Museum, Oslo. Mathisen, Olaug, Stud. real., Gjetemyrsveien 11, Oslo. Moe, Elias, Botanisk Overgartner, Botanisk Have, Oslo. Moe, Wilhelmine, Frue, Trondhjemsv. 23, Oslo. Moen, Olav, Professor, Landbrukshoiskolen, Aas. Moen, M., Frue, Landbrukshoiskolen, Aas. Mohr, Otto Lous, Professor, Dr., Vallegt. 19, Oslo. Mohr, Tove, Læge, Vallegt. 19, Oslo.
Mosby, Håkon, Amanuensis, Det geofysiske Institut, Bergen. Nordhagen, Rolf, Professor. Dr., Bergens Museum, Bergen. Onsager, Lars, Instructor, Slemdal pr. Oslo. Ottesen, P. O., Lensmand, Manger pr. Bergen. Printz, H., Professor, Dr., Norges Landbrukshoiskole, Aas. Printz, Svanhild, Frue, Norges Landbrukshoiskole, Aas. Prytz, Milda, Dr. phil.. Amanuensis ved Univ. kemiske Lab., Jonas
Reinsgt. 4, Oslo. Quelprud, Thordar, cand. mag.. Zoologisk Lab., Univ., Oslo. Qviller, Bergliot, cand. mag., Jacob Aallsgt. 13, Oslo. Resvoll, Thekla R., Dr., Amanuensis ved Univ. hot. Lab., Bestun. ResvoU-Holmsen, H., cand. real.. Docent, Vettakollen, Oslo. Robak, Håkon, cand. mag., Blindern Studenterhjem, V. Åker. Rostad, Anton, Lektor, Nordahl Bruunsgt. 22. Oslo. Schmidt-Nielsen, S., Professor, Dr., Trondhjem.
38 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Sivertsen, E., Assistent v. Tromso Museum, Tromso.
Skard, Olav, Sekretær, Havedyrkningens venner, Brogt. 1, Oslo.
Skard, Ingrid, Frk., Brogt. 1, Oslo.
Solberg, H., Dr. phil., Fysisk Institut G, Univ., Oslo.
Sollied, P. R., Overlærer, Ingeniør, Thomas Heftyesgt. 33, Oslo.
Soot-Ryen, T., Konservator, Tromso Museum, Tromso.
Stormer, Carl, Professor, Bygdo, Oslo.
Stormer, Ada, Frue, Bygdo, Oslo.
Stormer, Leif, cand. mag., Bygdo, Oslo.
Stormer, Per, stud. real., Bygdo, Oslo.
Stormer, Eva, Frk., Bygdo, Oslo.
Sverdrup, Aslaug, Amanuensis, Underhaugsv. 5, Oslo.
Sverdrup, H. IT., Professor, Geofysisk Institut, Bergen.
Sverdrup, Frue, Professorinde, Geofysisk Institut, Bergen.
Somme, Jacob D., Student, Biologisk Lab., Univ., Oslo.
Thrane, Peter, Meteorolog, Værvarslingen for Nord-Norge, Tromso.
Traaen, Alf. Egeberg, Docent, Landbrukshoiskolen, Aas.
Traaen, Hanna, Frue, Landbrukshoiskolen, Aas.
Trumpy, B., Dr., Fysisk Inst., Blegdamsvej 15, København.
Vegard, Lars, Professor, Apalveien 11, V. Åker.
Wereide, Th., Dr., Docent, Parkveien 49, Oslo.
Wereide, Sophie, Frue, Parkveien 49, Oslo.
Wriedt, Ghr., Statskonsulent, Stabekk.
Økland, Fridthjof, Docent, Biolog. Lab., Univ., Oslo.
Økland, Mia, cand. real.. Biolog. Lab., Univ. Oslo.
Sverige. Adell, B., Fil. Mag., N. Vallgatan 39, Helsingborg. Alexanderson, Sophie-Louise, Lararinna v. Anna Sandstroms Skola,
Stockholm. Alfven, Hannes, Amanuens, Fysiska Institutionen, Upsala. Andersson-Kotto, Irma, Frk., John Innes Horticultural Institution,
Mostyn Road, Merton Park, London SW. 19. Arnborg, John, Fil. Kand., Anatomiska Institutionen, Lund. Barthel, Ghr., Professor, Experimentalf altet. Barthel, Margit, Frk., Experimentalfåltet. Beckman, Anna, Frue, Fil. Lic, Svartbåcksgatan 8, Upsala. Beckman, Bengt, Laborator, Fil. Dr., Upsala. Behm, Alarik, Intendent, Fil. Dr., Nordiska Museet, Skansens Zool.
Trådgård, Stockholm. 14.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 39
■ — * - - - ■ —
Benedicks, Arne, Fil. Kand., Tegnerlunden 3. Stockholm.
Benedicks, C, Professor, Tegnerlunden 3, Stockholm.
Benedicks, Cecilia, Frue, Tegnerlunden 3, Stockholm.
Benedicks, Cecilia, Fil. Stud., Tegnerlunden 3, Stockholm.
Benner, Sven, Fil. Lic, Stavgårdsgatan 47, Åppelviken.
Benner, Karin, Frue, Stavgårdsgatan 47, Åppelviken.
Berg, Bengt, Forfatter, Sverige.
Bergengren, J., Lektor, Fil. Dr., Lund.
Bernstedt, Ragnar, Fil. Stud., Kanniksgatan 6, Lund.
Birger, Selim, Låkare, Botanist, Grefturegatan 3, Stockholm.
Birger, Signe, Frue, Grefturegatan 3, Stockholm.
Bjorck, Vilhelm, Fil. Dr., Undervisningsråd, Djursholm.
Bjorck Lizzie, Frue, Fil. Lic, Djursholm.
Bjorkman, Gosta, Vet. Med. Stud., Experimentalfåltet.
Bock, Sixten, Lektor, Fil. Dr., Norrkoping.
Bolin, Ivan, Fil. Lic, Åppelviken.
Bolin, Maja, Frue, Åppelviken.
Borelius, G., Professor, Fil. Dr., Stocksund.
Borelius, G., Frue, Stocksund.
Borge, A., Fil. Dr., Nybrogatan 26, Stockholm.
Borge-Frisendahl, Lisa, Frue, Nybrogatan 26, Stockholm.
Broman, Ivar, Professor, Fil. Dr., Lund.
Båcklin, Erik, Docent, Fil. Dr., Upsala.
Carlgren, Oskar, Professor, Fil. Dr., Lund.
Carlgren, Gunhild, Professorska, Lund.
Carlquist, Brita, Fil. Mag., Varberg.
Christie, Vilhelm, Jur. Kand., Ostgotagatan 40, Stockholm.
Dahlblom, Th., Bergmåstare, Falun.
Dahlblom, Frue, Falun.
Dahlgren, K. V. Ossian, Fil. Dr., Docent, Eriksgatan 27, Upsala.
Dalstrom, Yngve, Fil. Dr., Sagostigen 7, Åppelviken.
Dalstrom, Sesa, Frue, Sagostigen 7, Åppelviken.
Drake, Ebba, Fil. Mag., Sibyllegatan 61, Stockholm.
Edlén, Bengt, Fil. Mag., Fysiska Institutionen, Upsala.
Ekman, Sven, Professor, Fil. Dr., Kåbovågen 4, Upsala.
Ekman, Walfrid Vagn, Professor, Fil. Dr., Bytaregatan 24, Lund.
Englund, Bertil, Fil. Mag., Kem. Inst., Upsala.
Eriksson, Jakob, Professor, Fil. Dr., Grefmagnigatan 18.
Eriksson, Hilma, Professorska, Grefmagnigatan 18.
Euler, Hans von, Professor, Dr., Stockholm 6. ■ -
40 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Ewerlof, Curt, Fil. Stud., Spolegatan 9 A, Lund.
Fagerberg, Sven, Fil. Kand., Amanuens, Fysiska Institutionen, Upsala.
Fager holm, Anna, Leg. Apotekare, Apoteket Gladan, Hornsgatan 140,
Stockholm. Fredholm, Hugo, Fil. Mag., Vårfrugatan 7, Lund. Fredlund, Ernst, Amanuens, Norrtullsgatan 8 A, Stockholm. Fries, Rob., Professor, Fil. Dr., Bergianska Trådgården, Stockholm 50. Fries, Nanna, Frue, Bergianska Trådgården, Stockholm 50. Fries, G. E. Thore, Fil. Dr., Professor, Lund. Fries, Frue, Lund.
Frisendahl, Arvid, Fil. Dr., Lektor, Rosengatan 5, Goteborg. Gislén, Torsten, Docent, Fil. Dr., Dalgatan 20, Upsala. Gronwall, Karl, Professor, Fil. Dr., Lund. Gustafson, Gunnar, Fil. Lic, Foreståndare for Kristinebergs Zoologiska
Station, Fiskebåckskil. Hadding, Assar, Docent, FU. Dr,, Lund. Hamberg, Axel, Professor emer.. Djursholm. Hamberg, Sigrid, Professorska, Djursholm. Hammarsten, Greta, Frue, Stavgårdsg. 40, Åppelviken. Håkansson, Artur, Docent, Fil. Dr., Lund.
Hedvall, Arvid J., Fil. Dr. t. f . Prof., Ghalmers Tekn. Inst., Goteborg. Hedvall, Karin, Frue, Ghalmers Tekn. Inst., Goteborg. Hjelmqvist, S., Amanuens, Fil. Kand., Algatan 8, Lund. Holgersson, Sven, Docent, Fil. Dr., Geologiska Institutionen, Lund. Holm, Erik A., Professor, Fil. Dr., Sveagatan 27 A, Goteborg. Holm, Erik A., Frue, Sveagatan 27 A, Goteborg. Holm, Sture, Fil. Lic, Amanuens, Observatoriet, Lund. Hylander, Nils, Fil. Stud., Linnégatan 39 A, Stockholm. Ising, Gustaf, Docent, Fil. Dr., Stocksund. Johansson, G. H., Assistent i Fysik vid K. Tegniska Hogskolan, Våst-
mannagatan 69, Stockholm. Johansson, Gunnar, Fil. Mag., Folkårna. Juel, H. O., Professor emer.. Djursholm.
Jågerskiold, L. A., Professor, Fil. Dr., Naturhistoriska Museet, Goteborg. Jågersten, Gosta, Fil. Mag., Zoologiska Institutionen, Upsala. Kellstrom, Gunnar, Amanuens, Fil. Mag., Fys. Inst., Upsala. Klason, Peter, Professor, Fil. Dr., Odengatan 104, Stockholm. Kylin, Harald, Professor, Fil. Dr., Lund. Kylin, Elsa, Frue, Professorska, Lund. Larsson, Axel, Docent, Fysiska Institutionen, Upsala.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 41
Laudon, Johan, Amanuens Fil. mag. Kemiska Institutionen, Lund.
Laurentz, Gurli, Fil. Kand., Bragevågen 15, Stockholm.
Lindblad, Bertil, Professor, Fil. Dr., Observatoriet, Stockholm.
Lindblad, Dagmar, Frue, Observatoriet, Stockholm.
Ljungdahl, Gustaf S., Fil. Dr., Forste Aktuarie, Kungl. Sjokarteverket,
Stockhohn. Ljungdahl, Frue, Kungl. Sjokarteverket, Stockholm. Loven, Per Magnus, Amanuens, Zoologiska Institutionen, Lund. Lundblad, O., Fil. Dr., Experimentalfåltet. Lundblad, Rut, Frue, Experimentalfåltet. Lundegren, Alf, Fil. Kand., Bergviksvågen 44, Åppelviken. Lundegårdh, H., Professor, Fil. Dr., Experimentalfåltet. Lundegårdh, Sigrid, Frue, Experimentalfåltet. Lundquist, Osvald, Fil. Lic, Fysiska Institutionen, Lund. Lonnberg, Einar, Professor, Fil. Dr., Riksmuseet, Stockholm 50. Lonnerblad, Georg, Fil. Stud., Vinstrupgatan 9A, Lund. Magnus, Erik L., Ingenior, Goteborg 5. Magnus, Irene, Frue, Goteborg 5.
Magnusson, Torsten, Assistent, Fysiska Institutionen, TJpsala. Mauritzon, J., Fil. Kand., Assistent, Botaniska Laboratoriet, Lund. Meurling, Elsa, Lårarinna, Saltsjobaden, Miihlow, John, Fil. Stud., Hjulhamnsgatan 7 b, Malmo. Myrbåck, Karl, Docent, Fil. Dr., Hagagatan 22, Stockholm. Myrbåck, Signe, Frue, FU. Kand., Hagagatan 22, Stockholm. Mollerstrom, Jacob, Med. Lic, St. Eriks Sjukhus, Stockholm. Nilsson, Gunhild, Frk., Strandgatan 8, Hoganås. Nordenmark, N. V. E., Direktor, Dr., Box 745, Stockholm. Nordeimiark, Sigrid, Frue, Box 745, Stockholm. Nordenson, Harald, Fil. Dr., Danviksgatan 10, Stockholm 11. Nordqvist, Gunnar, Fil. Stud., Slottsgatan 6, Malmo. Ohlsson, Erik, Professor, Fil. Dr., Alnarp, Åkarp. Ohlsson, Iris, Frue, Alnarp, Åkarp. Paulsson, Hanna, Leg. Apotekare, Apoteket Gladan, Hornsgatan 140,
Stockholm. Rehman, Einar, Fil. Mag., Amanuens, Zoolog. Institutionen, Upsala. Rietz, Hilda, Fil. Kand., St. Paulsgatan 29, Stockholm. Rosenius, Paul, Doktor, Malmo. Rosenius, Nanna, Frue, Malmo.
Ryberg, Lars, Fil. Kand., Amanuens, Kemiska Institutionen, Lund. Ryberg, Olof, e. o. Amanuens, Petri Kyrkogata 10, Lund.
42 DET 16. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Ryde, Nils, Fil. Mag., Amanuens, Lund.
Schalén, Carl, Fil. Dr., Docent, Astronomiska Institutionen, Upsala.
Schjånberg, Edmund, Fil. Mag., Amanuens vid Kemiska Institutionen, Lund, Henrik Smithsg. 3, Malmo.
Sernander, Rutger, Fil. Dr., Professor, Upsala.
Sernander, Stina, Frk., Upsala.
Siegbahn, Manne, Professor, Upsala.
Sjoquist, D. G., Bergsingenior, Kungl. Patentverket, Stockholm.
Sjoquist Hauffman-, Frue, Kungl. Patentverket, Stockholm.
Sjostrom, Elsa, Lårarinna, Samrealskolan, Sala.
Skottsberg, C, Professor, Fil. Dr., Goteborg.
Skottsberg, Inga, Frue, Goteborg.
Smith, Lennart, Professor, Lund.
Steffenburg, Sven, Fil. Stud., Stocksund.
Stelling, Otto, Docent, Fil. Dr., Lund.
Stjernman, Robert, Fil. Mag., Arkivgatan 14, Lund.
Sturzen-Becker, Tyra, Fil. Kand., Lårarinna vid Kgl. Hogre Lårar- inneseminarium, Baldersgatan 5, Stockholm.
Swensson, Torsten, Docent, Fil. Dr., Drottninggatan 95 D, Stockholm.
Tiselius, Arne, Fil. Lic, Laboratoriet for Fysikalisk Kemi, Upsala.
Tjebbes, K., Fil. Dr., Vitbetsforådlingen, Landskrona.
Trågårdh, Uno, Fil. Lic, Ghefkemist vid Sv. Ackumulator-A/B Jung- ner, Stora Båltgatan 28, Stockholm.
Trågårdh, Ingeborg, Frue, Store Båltgatan 28, Stockholm.
TuUgren, Alb., Professor, Experimentalf altet.
Turesson, Gote, Docent, Landskrona.
Turesson, Benedicte, Frue, Landskrona.
Wacihenfeldt, G. von, Amanuens, Kemiska Institutionen, Lund.
Wallengren, Hans, Professor, Fil. Dr., Lund.
Wallengren, Anna, Frue, Lund.
Wennerlof, Gulli, Frk., Agnegatan 16, Stockholm.
"Wennerlof, Ina, Fil. Mag., Karlbergsvågen 42, Stockholm.
Wiedling, Sten, Fil. Stud., Villa »Ekeby«, Jonkoping.
Zeipel, H. von. Professor, Fil. Dr., Upsala.
Zeipel, Gerda von, Professorska, Upsala.
Åkerberg, Erik, Fil. Kand., Assistent, Weibullsholm, Landskrona.
Akerblom, Filip, Professor, Fil. Dr., Upsala.
Akerblom, Frue, Upsala.
Årnbåck-Ghristie-Linde, A., Frue, Fil. Dr., Zoolog, Riksmuseet, Stock- holm 50.
Ohman, Yngve, Fil. Lic, Amanuens, Astronomiska Observatoriet, Upsala,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1»29. 43
Andre Lande.
Bell, R. P., Kemiker, Polyt. Læreanstalts Fysisk-Kemiske Labr., K.
Guggenheim, E. A., Kemiker, Landbohøjskolens kem. Lab., Biilows- vej 13, København V.
Huffmann, John Randolph, Kemiker, Yale Univer., U. S. A.
Rassow, B., Professor, Dr., Gustav-Adolf-Str. 12, Leipzig Cl.
Rose, A. R., Ph. D., Edgewater, N. J., U. S. A.
Sato, Masakazu, Professor ved Taihoku Imperial Univ., Japan. Carls- berg Lab., Valby, København.
lait deltog saaledes:
fra Danmark 449
» Finland 42
> Island 2
» Norge 79
» Sverige 162
» andre Lande .... 6
Summa: 740 Deltagere.
4. Mødets Program og Forhandlinger.
Efterfølgende Tidsplan giver en Oversigt over Mødets Pro- gram. Som Følge af, at nogle Sektionsforedrag blev afmeldt i sidste Øjeblik og enkelte nye tilmeldt, ligesom der inden for de enkelte Sektioner hist og her foretoges Omflytning af Fore- drag, er hosstaaende Sektionsprogram ikke i fuld Overens- stemmelse med det ved Mødets Aabning udleverede, men gen- giver Titlerne paa de faktisk holdte Foredrag. De Foredrag, som blev afmeldt saa sent, at Fortryk allerede forelaa ved Mødets Aabning, findes anført umiddelbart efter Tidsplanen,
46
NB. Kl. 14,30:
Mandag der Damekomiteens
Kl. 10,45:
Aabningsmøde pas
Aabningstale af Prof.
Foredrag af Prof., Dr. N. Bohr: Atomteorier
Sektion la
(Fysik, Astronomi) j
Sektion Ib
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion III
(Geografi, Etno grafi)
Kl. 14,30
Kl. 17
Prof., Dr.
Lars Vegard:
;1) Nyere undersos kelser over gaser kondensert til fast form ved extremt lave temperaturer.
E. A. Hylleraas:
Heliumatomets
energi i grunntil«
stannen.
Dr. B. Trumpy:
Spektrallinjers in* tensitet.
Prof., Dr.
C. Stormer:
1) Kortbølgeekkoer fra elektronstrøm* me utenfor maane*
banen og deres sammenhæng med polarlysets theori.
Docent O. Devik: Maaling av gjen«
nemtrengende straaling i Norge.
Prof., Dr.
C. Stormer:
2) Solbelyste nord« lysstraaler.
Dr. phil.
H. Solberg:
Bølgebevægelse i
en isoterm atmos«
fære.
Prof., Dr.
J. N. Brønsted:
Om Mediets Bg-.
tydning for Ionpo=
tentialet.
Mag. scient.
A. Kiilerich: Foreløbig Medde« lelse om det hy« drografiske Arbej«
de paa »Godts
haabwÆkspeditio«
nen 1928.
Prof. A. H. M.
Andreasen: Dr. phil. Nogle Bidrag til Niels Nielsen: de grovere Syste#| Islands Tektonik mers Dispersoid* i og Wegener* analyse. | Theorien.
Dr. phil. Kr. Højendahl:
Molekylstruktur og Dipolmoment.
Mag. scient.
H. V. Brøndsted:
Spongiernes Be«
tydning for We*
geners Forskyd*
ningsteori.
Kl. 20,00: Modtagelsesaften i d«
6. August.
luseumsbesøg.
47
Københavns Raadhus.
)r. 5. P. L. Sørensen.
'g Grundprincipperne for Naturbeskrivelsen.
Sektion IV
(Geologi, Minera« logi, Palæontologi)
Sektion V
(Botanik)
Sektion VI
(Zoologi)
Sektion VII
(Arveligh.forskn., Racehygiejne)
Sektion VIII
(Fysiologi, Anato« mi, Bakteriologi)
\djunkt Gudm. G. Prof., Dr.
Prof. Dr.
Bardarson
1) Nogle geologis
ske Profiler fra
>næf elisnæs. Vest«
Island.
Statsgeolog, Dr. phil. Gunnar
Holmsen: Grundvandet i vore lertrakter.
Statsgeolog
V. Milthers:
1) En Jydsk Hede:
slette.
Mag. scient. S. A. Andersen:
1) De danske Aarsvarv.
H. Kylin: E. Lonnberg:
Om forekomsten Den afrikanska af jodider och jo* faunans utveckling
didoxiderande j och utbredning i åmnen hos brun« samband med och
algerna.
beroende paa kli* matiska vexlinger.
Prof., Dr.
P. Boysen Jensen: Lysstyrkens Ind. p^^f ^^ flydelse paa Kul* j e. V. Boas:
Dmosaurierne og
nmger.
Prof.
C. M. Møller:
Stoftab, Tynding Dr og Tilvækst i
Fuglene.
Løvskov.
Dr. phiL Carsten Olsen
Om Humusstoffer*
nes Indflydelse
paa Væksten af
phil.
A. C. Johansen:
Om Raceprægets
Fasthed hos Østen
sørødspætten.
Stud. J. D. Sømme; Længdevariationer
grønne Planter i hos Caianus hyper» Vandkultur. boreus.
naturvidenskabelige Foreninger.
Dr. med.
M. Claudias: En Metode til jo* dometrisk Bestem* melse af Urinsyren.
Dr. med ! Torben Geiil: I Om Forbindelser 'mellem salte af de jtunge metaller og rene serumpro« teiner.
Dr. med.
S. Lomholt:
Lysbiologisk Med*
delelse.
Mag. scient.
jKr. Holt Hansen:
Studier over Lyd* lokalisation.
48
Tirsdag dei NB. Kl. 9,30: Damekomiteerij
Sektion la
(Fysik, Astronomi)
Sektion Ib
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion III
(Geografi, Etno« grafi)
Kl. 9,15
Kl. 12
Prof., Dr.
E. A. Holm:
Om en av tyngden ! orsakad verken i I fortunnade gaser.
Mag. scient. Bengt Stromgren: I Fotoelektrisk Re« gistrering af Stjer: I nepassager.
Mag. scient.
C. Luplau Janssen;
Nogle Bemærknin:
ger om de kugle;
formede Stjerne*
hobes Afstande
Docent, Dr. I C. Schalén: Om en allman ab« sorption af Ijuset j i vårldrymden.
iProf., Dr. I Elis Stromgren: 1) Om den nordi* ske Organisation til Observation af foranderlige Stjer* ner.
Fil. Lic.
Axel Larsson:
Røntgenstraalarnas Dispersion.
Docent, Dr. L P. Jacobsen:
Apparat til Maa«
ling af Havvands
Vægtfylde.
Prof.
B. HellandsHansen;
Temperaturvekss
linger i havet i 16=
pet av et år.
Prof., Dr. V. W. Ekman:
En metod for be«
rakning och kart*
låggning av havs*
strommar.
Dr. phil.
T. Bergeron:
1) Ett cirkulations* schema med rikt* ningslinjer for en
Assistent
Kaj Julius
Pedersen:
Enoliseringshastig*
heden af Aceteddi*
keæter i vandig
Opløsning.
Fil. Mag.
Bertil Englund:
Om glykolernas
reaktion med arse*
nikforeningar.
Prof. G. Komppa:
Om para*Acetyl*
benzolsyra och
dess reduktions*
produkt.
Prof. O. Aschan: Reaktionsstudier over den synteti*
»dynamisk klima* ska kamferns bild« tologi«. I ning.
Fællen ^
|
Kl. |
14,15: |
Universitetets Festsal: Prof., |
Prof., Dr. J. Grand: Geograf iskj Dr. /. Broman: Kan Darwinismei |
|
Kl. |
14,15: |
Rigsdagens Fællessal: |
Prof., Dr. E. H. von Zeipel: On Prof., Dr. Jarl A. Wasastjerna\ |
|
Kl. |
20,00: |
Odd?Fellow Palæets store Sal: |
Dr. P. Rosenius. On Prof., Dr. A. Menfz: Danmark;' |
|
M |
|
49 |
||||
|
. August. |
||||
|
utomobiludflugt. |
||||
|
Sektion IV jeologi, Minera* )gi. Palæontologi) |
1 Sektion V (Botanik) |
Sektion VI S«''«"^^!! ' Sektion Vni ,rj , .X (Arvehgh.forskn., (Fysiologi, Anato* ^z<ooiogij Racehygiejne) : mi, Bakteriologi) |
||
|
Cand. mag. Aa. Skovsted: |
Fil. Kand. , Pontus Palmgren: |
Assistent K. Linderstrøms |
||
|
Kromosomtal hos nogle Saxifragaceer og deres Forhold til Systematikken. |
Kvantitative un* dersokningar over fågelfaunan i Fin«, lands skogar. i |
Lang: Tarmens og Mal* tens Peptidaser. |
||
|
Docent Fr. Økland: Kvantitative un« dersøkelser av landfaunaen, sær« lig av moUuskene. |
Prof.. Dr. Rich. Ege: Undersøgelser over Ptyalinets Hold* barhed. |
|||
|
Prof. Jens Holmboe: |
||||
|
Gamle norske mat* planter. |
Prof., Dr. Ad. S. Jensen: Moskusoksen paa Grønland og dens Fremtid. |
Overlæge Johs. Ipsen: Overensstemmels ser og Forskelle i de smaa og store Arteriers Reaktio* ner. |
||
|
Prof., Dr. R. Sernander: Såbysjosfenomes net. |
Dr. phil. R. Sparck: Den zoologiske un* dersøgelse af Fær* øerne og dens fore* løbige resultat. |
Læge E. Schiødt: Om Blodlegemes membranens Per* meabilitet. |
løder.
idivider och typer.
irklara naturens andamålsenlighet?
olens och stjarnornas utveckling. Juskvantumhypotesen.
Igelfredning i norden. 'latur og dens Bevarelse.
50
NB. Kl. 10,00:
Onsdag dei
Damekomiteens Museumsbesøg
|
Sektion la |
Sektion Ib |
Sektion II |
Sektion III |
|
|
(Fysik, Astronomi) |
(Geofysik) |
(Kemi) |
(Geografi, Etno* grafi) |
|
|
Kl. 9,15 |
Stud. mag. E. L. Schmidt: |
|||
|
Foreløbig Meddes lelse om Kornsor ternes Udbredels« i Danmark i Rela tion til de geologi ske Forhold. Prof., Dr. G. Hatt Spor af Oldtiden Agerbrug i jysk( Heder. Adjunkt Johs. Reumert: |
||||
|
Kl. 12 |
Nogle Bemærknin ger om »handels« geografisk Betyd: ning«, med særlig Henblik paa dan: ske Havnestæder. |
|||
|
Eftermiddag: Ekskursioner og Besø |
||||
|
After |
5t
August.
10,30: Det nordiske Ingeniørmødes Aabningsmøde.
Sektion IV '
Licologi, Minera« ogi, Palæontologi)
Sektion V
(Botanik)
Sektion VI
(Zoologi)
Sektion VH Sektion Vm
(Arveligh.forskn., (Fysiologi, Anato* Racehygiejne) mi. Bakteriologi)
Dr. phil. Gunnar Hiorth: Cand. polyt.
H. Blegvad: Anvendelsen av G. Haugaard:
Om Dødeligheden elektrisk belysning Nogle Forhold ved« hos Littoralregio* for arvelighetsfor« rørende Gliadin. nens Dyr under Is« søk med planter, perioder.
Dr. phlL J. Blom:
Et Forsøg paa at
forklare Mikroor*
ganismers Kvæl*
stofbinding.
Prof. Sven Ekman: Den Darwin'ska selektionslårans nuvarande låge.
Dr. A. Virtanen:
Om baljvåxternas
formåga att tillgo«
degora sig olika
kvåveforeningar.
Prof., Dr. S. SchmidisNielsen: Meddelelse fra Vis taminforskningen.
industrielle Virksomheder, rivoli.
52
Torsdag de NB. Kl. 13,15: Damekomiteen
Kl. 10,15: Universitetets Festsal:
Kl. 10,15: Rigsdagens Fællessal:
Fælles
Prof., Dr. med. V. A
Prof., Dr. J. Brønsted: Nyer
Prof., Dr. O. L. Mohr: Dødbringend
Prof., Dr. O. Thomsen: Nye Probleme
med de senere Aar
Sektion la
(Fysik, Astronomi)
Sektion Ib
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion III
(Geografi, Etno» grafi)
Kl. 14,15
Kl. 17
Prof. C. Benedicks: Prof. A. Petrelius: Prof., Dr. Om temperaturforsiOm landhojningen H- Lundegårdh: delningen kring en: vid Finlands kuster.
inskårning i en mc; tallisk ledare vid alstrandet av ter* mostrommar i ho« mogent material.
Prof., Dr.
G. Borelius: ^ .. ^
VT. . Berømastare
Några expenmen. ^ ^^ Dahlblom: tella data tul prov*. ^ ^.. , ning av metaller. !2) Sankt tempera* nas elektrongas. tur i magman teori. sannolika orsaken
till vulkanutbrott.
Assistent, Ing.
C. H. Johansson:
Termoelektriska
måtningar ner till
flytande våtes tern*
peraturområde.
Cand. mag.
J. Egedal: Om et Apparat til
Den kvantitative
spektralanalysen
av elementen som
generell mikroke*
misk metod.
Fil. Kand.
S. Gripenberg:
En spektrofotome« trisk undersokning af Denigés fosfat* beståmningsmetod.
Docent, Dr. O. Stelling:
Cand. mag. E. Rasmussen:
Om Jævnstrøms* forstærkning.
Registrering af jl) Rontgenspektro»
Variationer i Jord* skopisk undersok*
skorpens Stilling ning av stereoiso*
med Hensyn til mera klorforenin*
Lodlinien. gar.
Kl. 20,00: Det kongelig
53
:9. August.
Jdflugt til Roskilde.
nøder:
joldschmidt : Krystalkemi. synspunkter for Syre*Base*Funktionen. \rvefaktorer hos Husdyr og Mennesker, indenfor Immunitetsforskningen i Forbindelse Ajitigenstudier.
Sektion IV
(Geologi, Minera« logi, Palæontologi)
Sektion V
(Botanik)
Sektion VI
(Zoologi)
Sektion Vn Sektion VIII
(Arveligh.forskn., (Fysiologi, Anato^ Racehygiejne) mi. Bakteriologi)
Adjunkt Gudm. G. I Prof. J. Eriksson: Prof. Prof. K. Bonnevie: Prof., Dr.
Bardarson: N) Intrangandet avl Gunnar Ekman: Det materielle P- Klason:
2) Geologisk Kort I Stockrosrost* ' Grodhjartats ut* grunnlag for papiU Om ligninets upp«
^^^'"^^y'^J^"^^* svampen (Puccinia veckling i experi« larmønstrenes ar« komst hos våx«
Halvøen.
Malvacearum) mentell belysning, inuti stockrosbla* det.
velighet.
terna.
Prof. J. Eriksson:
2) Huru fortlever
Ribessarternas
svartrost (Puccinia
Ribis)?
Prof., Dr. L. KoI= derup Rosenvinge:
Phyllophora Bro»
diæi og Actinococ*
cus subcutaneus.
Prof., Dr.
L. A. Jagerskiold:
Om några vid Go* teborg museum am vånda bedovningss medel for havdjur.
Amanuensis, cand. mag. M. Degerbøl: Tandskiftets For« løb hos 11000 kø* benhavnske Kom* muneskolebørn i Alderen 7 — 15 Aar
Adjunkt Gudm. G. Prof., Dr.
Bardarson: A. Oppermann:
Fil. Dr.
K. Tjebbes:
Artsbastarder
inom slåktet
Linaria.
Dr. scient. S. Aa. Schou:
Om Glukosens
Enolisering og
Processens biologi*
ske Betydning.
Amanuensis, cand. Prof., Dr. iCand. polyt.
mag. K. Stephens Knud Sand: | H. Dam:
sen: Om Kønskarakte* iKolesterinstofskif*
3) Om Guldfund Trametes i de dan* 1) Zoologisk Mu* rer hos Fuglene, 'tet i Æg og Kyl* paa Island. ske Skove. I seums Historie. Demonstration. linger.
Teaters Festforestilling.
54
Fredag den
Kl. 9,50:
Festligt Møde
i Anledning af Den 100 Aars
Sektion la
I (Fysik, Astronomi)
Sektion Ib
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion III
(Geografi, Etno* grafi)
KL 14,15
Kl. 17
Prof., Dr. Martin Knudsen:
Radiometret.
Fil. Dr.
Har. Nordenson:
Sanningskravet
inom modern fy«
sik.
Prof., Dr. Elis Stromgren:
2) Undersøgelser
om Trelegeme*
problemet.
Prof., Dr.
B. Lindblad: Om solens flash« spektrum vid sol« formorkelsen den
29. Juni 1927.
Cand. mag. , V. Thorsen: Energimaalinger i
iKulbuens ultravio« lette Spektrum.
Prof., Dr. Lars Vegard
2) Det nye Nord«
lysobservatorium i ledningen genom Tromsø. upphettade saltån«
gor.
Prof.
Hj. V. Brotherus:
Om den elektriska
Prof.
O. Johansson:
Temperaturens år* liga period.
Prof., Dr.
C. Stormer:
3) Fotografiske maalinger af perle« morskyernes høide
d^^ ^?oJ^""^' Prof., Dr,
1929. j A. Hedvall.
Gitteruppluckring och reaktionsfor« tnåga i fast form.
Fil. Dr. J. Keranen:
Om jordmagneti« ska måtningar paa isen.
Dr. phil.
T. Bergeron:
Prof. O. Routala,
J. Sevon och Sven
Weckman:
Undersokning
2) Om dynamisk« over sulfitavlutens thermodynamisk anvåndbarhet till
cyklogenese og dej framstållning av tropiske orkaner. I alkalisk koklut.
Docent
Har. Lunelund:
Om varme« och
Ijusstrålningen i
Finland.
Assistent, mag. fil Riste Jurva:
Om isforhållandc;
na i haven kring
Finland.
Dr. phil. K. Birket«Smith:
Folke« og kultur«
vandringer i det
nordlige Amerika
Kl. 19,30: Fest
56
0. August.
Forum.
»olytekniske Læreanstalts 'Jubilæum.
Sektion IV
(Geologi, Minera* logi, Palæontologi)
Sektion V (Botanik)
Sektion VI
(Zoologi)
Sektion Vn Sektion VHI
(Arveligh.forskn., (Fysiologi, Anato« Racehygiejne) : mi. Bakteriologi)
'rof.
Matti Sauramo: Om den baltiska issjons tappning.
FU. Dr.
H. Renqvist:
Finlands sekulara arealtillvåxt.
Bergmastare
Th. Dahlblom:
1) Forhållandena i
berggrunden be*
domda av iaktta*
gelser i djupa gru«
vor.
Statsgeolog
V. MUthers:
2) Betydningsfulde
Forekomster af Ba»
saltblokke i Jyl*
land.
Mag. scient. S. A. Andersen:
2) Aascentrevinter* lag m.m.i de danske A.ase og deres Vid« nesbyrd om Eksi» stensen af Vinter« morænelinien.
Mag. scient. Amanuensis
P. L. Kramp: Asiaug Sverdrup: »GodthaabasEks« Kobling hos den peditionens zoolos tetraploide Primus giske Undersøgel« la sinensis. ser Vest for Grøn* land i 1928.
Prof. E. Reuter:
Om kromosomdet
ning.
Cand. mag.
K. Stephensen: 2) Om Krebsdyres ne fra »Godthaab««
Ekspeditionen 1928.
Cand. mag. K. Berg:
Økologiske zoo« planktonstudier Frederiksborg Slotssø.
Fil. Mag.
H. Lindberg:
Vingdimorf ismen
hos Hemiptera
Heteroptera.
Fil. Dr.
I E .S. Tomula: I Bidrag til kanne« dom om det finska hostvetets kvalitat jåmford med vår' vetets.
Prof., Dr.
M. Thomsen: Kromosomforhol« dene hos en par* thenogenetisk Bille, ^*^*«^ Otiorrhyncus sul« H. Karstrom: _ catus. Om entsymernas
bildning i bakterie« celler.
Dr. phil.
J. Clausen:
Iagttagelse af
Overkrydsning
mellem homologe
Kromosomers Kro»
matider.
Dr. med. T. Kemp: Om Mitosernes
1 Forhold under for« skellige abnorme
Forhold hos Men«
nesker og højere« staaende Dyr.
Dr. phil.
D. Moller:
Enzymet Glykose« oxydase og dets Forhold overfor
HCN, CO og Me* tylenblaat.
niddag i Forum.
56
NB.
Lørdag dei Besøg i industrielle
Sektion la
(Fysik, Astronomi)
Sektion Ib
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion III
(Geografi, Etno* grafi)
Kl. 9,15
Kl. 12
Fil. Mag. B. Edlén: Direktør, Dr. Ny spektrograf for Th. Hesselberg: yttarsta ultravios Fordelingsloven
lett.
Instructor
Lars Onsager:
Simultane irrever« sible processer.
Docent, Dr. E. Backlin:
Absolut måtning
av rontgenstrålars
nas våglångder
med plant re?
flexionsgitter.
Amanuens, Fil. Mag. G. Kellstrom:
Undersokning av Lsserien hos ele« menten 29 Cu — 20 Ca. medelst plan* gitterspektrograf.
for vinduroen.
Prof. H. U Sverdrup:
Strømforholdene
paa det Nord^sibis
riske grunnhav.
Prof., Dr.
F. Akerblom:
Om den på vin«
den verkande
friktionen.
Docent, Dr. Kurt Buch:
Om temperaturens
inverkan vid pH
beståmning med
fårgindikatorer.
Prof., Dr.
Chr. Winther:
Et galvanisk Af*
standselement.
Assistent
A. Langseth: En sammenhæng mellem Raman« spektre og ultra*
violet absorption.
Dr. phil.
H. Lund:
Fenolftaleinets Blegning i Base« opløsning. '
Docent, Dr. I
O. Stelling:
2) Rontgenspektro«
grafiska studier av
ions eller atombin*
ding. j
Cand. polyt. j
L A. V. Deurs,
N. C. Jensen og S. Tovborg Jensen:
Et nyt transpor* tabelt Kompensas tionsapparat, spe«
cielt til Maaling af Brintionkoncen« j trationer.
i
Kl. 19,00:
Kl. 20,30:
Afslutningsmøde pa
Afslutningstale af Prof
Københavns Kommunal
|
57 |
||||
|
il. August. |
||||
|
v^irksomheder m. m. |
||||
|
Sektion IV |
Sektion V |
Sektion VI Sektion VH Sektion VHI |
||
|
(Geologi, Mineras |
(Botanik) |
..7 , .N (Arveligh.forskn., (Fvsiologi, Anatos (.z,ooiogu Racehygiejne) mi. Bakteriologi) |
||
|
logi, Palæontologi) |
||||
|
c |
||||
|
bc |
||||
|
a> |
||||
|
x |
(0 |
c/D |
||
|
a |
< |
|||
|
3 |
g |
|||
|
t-i |
V |
0 |
||
|
(/i |
ba |
S |
, |
|
|
Q |
(A |
|||
|
"bi) 0) |
t^ |
w |
||
|
bc |
00 o |
bo 0 |
• |
|
|
o |
4> |
Q |
||
|
-a |
00 c |
S-l |
||
|
Q |
3 |
|||
|
'S |
tU |
|||
|
W' ^ |
•-1 |
^ |
- |
|
|
B. X |
—3 |
'*3 |
||
|
W — |
*.s |
C |
||
|
ff --c |
c o |
0 |
||
|
c |
• «4 |
(-1 |
||
|
o *S5 3 |
3 |
3 CO |
||
|
c« |
u |
|||
|
^ |
•^ |
bo |
||
|
2 |
||||
|
X |
M |
CA |
||
|
^ |
j3 |
^ |
||
|
(/i |
«« |
"o |
||
|
'5c |
O CQ |
0 N |
||
|
"o |
||||
|
O |
O o |
0 0 |
||
|
<^ |
||||
|
ON |
s |
5 |
||
|
5 |
Københavns Raadhus. Dr. S. P. L. Sørensen.
bestyrelses Aftenunderholdning.
58
Foredrag, som blev afmeldt saa sent, at Fortryk allerede forelaa ved Mødets Aabning.
Sektion I a
(Fysik, Astronomi)
Sektion I b
(Geofysik)
Sektion II
(Kemi)
Sektion V
(Botanik)
Sektion VII
(Arveligh.forskn., Racehygiejne)
Prof., Dr.
G. Borelius:
Samband mellan
Termoelektricitet
och metallisk led*
ning.
Docent, Dr. G. Ising:
Det experimentella
uppnåendet av gal«
vanometrarnas
kanslighetsgråns.
Dr. phil. O. Klein:
Bemærkninger om
relativistisk Kvan*
teteori.
Dr. phil.
J. Bjerknes:
Et bidrag til de
atmosfæriske dis*
kontin uitetsflaters
mekanikk.
E. A. Guggenheim: Docent
Interioniske Energi.
H. R. V. Buch:
En ny mossyste« matisk metodik jåmte några dår* med vunna resultat samt ett nytt no* menklatursystem.
Statskonsulent
Chr. Wriedt:
Kvantitative egen*
skabers nedarvning
hos vertebrater.
Aabningsmødet paa Københavns Raadhus
Mandag den 26. August Kl. 10,45.
Formanden, Professor, Dr. S. P. L. Sørensen aabnede Mødet, der overværedes af Deres Kongelige Højheder, Prins Valdemar og Prins Axel, med følgende Velkomsttale:
Deres Kongelige Højheder! Højtærede Forsamling!
Paa Bestyrelsens og Organisationskomitéens Vegne har jeg herved den Ære at byde Dem alle Velkommen til det 18. skandinaviske Naturforskermøde. Vor Velkomsthilsen gælder lige hjærteligt Fagfæller og Venner fra alle fem nordiske Lande, men det maa være mig tilladt — idet jeg minder om, at det er 37 Aar siden, vi sidste Gang saa Nordens Natur- forskere samlede i København — nu i Dag at rette en særlig Hilsen til Repræsentanterne for Island, for Finland og for Landet sønden Aa.
Vi byder Island med sine rige Udviklingsmuligheder og sine store endnu kun sparsomt udnyttede Naturrigdomme Vel- kommen som et nyt Led i den nordiske Broderkæde, og vi hilser — efter den Storm, der er gaaet over Verden, — det genrejste Finland og det genvundne Sønderjylland hjærtelig Velkommen i vor Kreds.
Vi glæder os over den store Tilslutning, vor Indbydelse har faaet, vi ser deri et Varsel om et godt og rigt Udbytte af Mødet. Vi takker alle, som ved deres Nærværelse her i Dag har villet give Udtryk for Interesse og Velvilje for Natur- forskermødets Formaal.
Vi bringer Deres Kongelige Højheder vor ærbødigste Tak for den Ære og den Bevaagenhed, der vises vort Møde ved Deres Kongelige Højheders Nærværelse her i Dag.
Vi takker Hr. Statsministeren og de høje Repræsentanter for vore Brødrefolk, fordi De har villet vise os den Ære at komme tilstede, og vi udtrykker vor Glæde over, at saa mange af
60 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Administrationens og Erhvervslivets fremragende Mænd har villet tage Del i Aabningshøjtideligheden i Dag.
En særlig Tak skylder vi Hr. Overpræsidenten og Køben- havns Kommunalbestyrelse, der har vist Mødet den store Vel- vilje at stille disse smukke Rum til Raadighed for vort Aabningsmøde.
Et langt Spand af Tid er forløbet, siden Nordens Natur- forskere i 1892 sidst samledes i København, og paa alle Om- raader har dette Tidsrum bragt Forandringer for ikke at sige Omvæltninger, mere indgribende og betydningsfulde, end selv den dristigste Fantasi den Gang formaaede at udmale. Jeg tænker her ved denne Lejlighed ikke paa de politiske og sociale Omvæltninger, vi siden da har oplevet, og som paa den alvorligste Maade dybt har præget den Tid, hvori vi nu lever. Jeg tænker paa Naturvidenskabens Stilling den Gang og nu, jeg tænker paa det nye Verdensbillede, Naturvidenskabens Fremskridt i dette Tidsrum lidt efter lidt har formet, og jeg tænker paa den mægtige Udvikling, Teknikken kan opvise, byggende paa og samarbejdende med Grundvidenskaberne.
Det vilde være ugørligt for en enkelt Mand og tilmed i Løbet af den korte Tid, jeg raader over, at give blot et kort Omrids af Naturvidenskabens Udvikling siden vort sidste Møde i København, og noget saadant har jeg heller ikke tænkt paa. Maa det blot være mig tilladt — for at give et Eksem- pel — at minde om, at i Begyndelsen af Halvfemserne kendte man endnu ikke de inaktive Luftarter saa lidt som de radio- aktive Stoffer. Ramsay^s og Rayleigh's Paavisning af, at den Atmosfære, hvori vi aander og lever, og som man troede kendt og undersøgt i alle Enkeltheder, indeholder omtrent 1 % af en indtil da ukendt Luftart af fuldstændig indifferent Karakter, og i endnu højere Grad Becquerels og Madame Curie's Under- søgelser af Uranforbindelsernes Radioaktivitet dannede Indled- ningen til en Række Arbejder, der berigede vor Viden med en Fylde af nye Iagttagelser og med en Række eksperimentelle Resultater af hidtil ukendt Karakter.
Af endnu større fundamental Betydning end Fremskaffelsen af Forsøgsresultaterne har Tolkningen af den nye Viden og den teoretiske Behandling af Materialet været. Omend det endnu næppe er muligt at overse den fulde Udstrækning af den nye Landvinding, Naturvidenskaben her har gjort, kan der
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 61
ingen Tvivl mere være om, at vort gamle, let definerbare Atom- begreb, hvorpaa det forrige Aarhundredes Naturvidenskab hvilede, maa afløses af Forestillinger, der harmonerer med de nyvundne Erfaringer. Udformningen af disse Forestillinger, hvis Konsekvenser fører til en ny Opfattelse af Tingenes egent- lige Væsen, har fordret et \idenskabeligt Skarpsyn og en intuitiv Fantasi, der Gang paa Gang har vundet Sejren, fordi Virkeligheden viste sig at stemme med, hvad Teorien havde forudset.
Det nu foreliggende eksperimentelle og teoretiske Grund- lag, hvorpaa Fremtidens Naturvidenskab vil bygge videre, er fremgaaet af et storslaaet Samarbejde mellem en meget stor Række naturvidenskabelige Forskere Verden over, og det er med berettiget Stolthed, vi i Dag kan nævne, at skandinavisk Forskning har ydet sin meget væsentlige Del af Arbejdet. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind paa Enkeltheder eller at nævne alle de mange Navne, som her fortjente at blive nævnt, lad mig nøjes med at nævne fire, der hver for sig paa egenartet og banebrydende Maade har præget vore nye Syns- punkter, det er Navnene Max Planck, Albert Einstein, Ernest Rutherford og Niels Bohr.
Grundvidenskabernes stærke Udvikling har paa mange Maader og i mange Retninger haft Betydning for andre Viden- skaber og for Teknikken. Tænk paa Biologiens forskellige Grene, ikke mindst Fysiologien, tænk paa Lægevidenskaben, hvor Spørgsmaal som >intern Sekretion«, »Røntgenundersøgel- ser« eller »Radiumterapi« uvilkaarligt melder sig. Eller tænk paa Omformningen af det daglige Livs Fornødenheder i den sidste Menneskealder. For det altsammen er Grundlaget at søge i Naturvidenskabens Anvendelse i det praktiske Livs Tjeneste, en Anvendelse, der igen virker ansporende paa Videnskaben, stiller nye Spørgsmaal og kræver nye Svar. Hvilket maalbevidst Samarbejde mellem Videnskab og Praksis har vi ikke, for at nævne et Eksempel, været Vidne til ved Udarbejdelsen af Grundlaget for Radiofonien og den traadløse Overføringsteknik i det hele taget.
Ikke mindst paa Grund af dette saa frugtbringende Sam- arbejde mellem Videnskab og Teknik har det været nærværende Mødes Bestyrelse magtpaaliggende at knytte Naturforsker- mødet sammen med den polytekniske Læreanstalts Hundred-
62 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
aarsfest og med det nordiske Ingeniørmøde, som afholdes i den Anledning. Vi tvivler ikke om, at det gode Samarbejde, der har kendetegnet Planlæggelsen og Forberedelsen af de to Møders fælles Hyldest til den polytekniske Læreanstalt, ogsaa paa anden Maade vil bidrage til et rigt og godt Udbytte af begge Mødernes Arbe3de. Maa det derfor være mig tilladt i denne Sammenhæng at give Udtryk for vor Glæde over i Dag ved vort Aabningsmøde at se saa mange Repræsentanter for den polytekniske Læreanstalt og for Ingeniørmødet.
Det er en gammel og smuk Tradition, at vi ved Natur- forskermødernes Aabningsmøder ikke blot omtaler de opnaaede Resultater, men ogsaa mindes de Forskere, vi siden sidst har mistet. Kun faa af dem, der i sin Tid deltog i Mødet her i København 1892, er til Stede her i Dag, og vi, der den Gang var ganske unge, hører nu til de gamles Rækker. Men selv om vi kun tænker paa det forholdsvis korte Spand af Tid, der er forløbet siden det 17. skandinaviske Natur forskermøde i Gøteborg 1923, har vi at beklage Tabet af en Række frem- ragende Kolleger. Vi vil ikke optælle Navnene paa dem, der er gaaet bort, men vi vil hver for sig mindes de Venner og Fagfæller, Døden har berøvet os. Det er paa deres Skuldre, vi staar, og det er deres Erfaringer, vi bygger videre paa, og vi mindes i Ærbødighed, hvad vi skylder dem. Kun to Navne bør i Dag nævnes, to af Sveriges bedste, hvis videnskabelige Indsats kastede Glans over nordisk Naturvidenskab og som omfattede vore Møder med den varmeste Interesse; jeg tænker paa vort forrige Mødes Formand og Generalsekretær, Svante Arrhenius og Otto Nordenskjold.
De skandinaviske Naturforskermøder er nogle af de ældste og mest betydningsfulde Møder til fredelig og kulturel Udvik- ling mellem Nordens Folk. Det første Møde afholdtes allerede 1839 i Gøteborg, og Initiativet hertil udgik fra en i Oslo boende norsk Læge Chr. Aug. Egeberg, som i Efteraaret 1838 opholdt sig i Lund. Her udkastede han for de der virkende svenske Naturforskere Planen om regelmæssigt tilbagevendende Møder af Nordens Naturforskere, og herfra udgik Indbydelsen til Gøteborgmødet.
Det næste Møde afholdtes allerede 1840 i København og talte over 300 Deltagere. Hans Chr. Ørsted holdt Velkomst-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 63
talen og Oehlenschlåger, Hauch og Hans Christian Andersen havde skrevet Sange til Festen. Derefter har Naturforsker- møderne været afholdt med 2 — 7 Aars Mellemrum op til vore Dage.
Det bekendteste af de i København holdte Møder var det femte i Rækken, der allerede naaedes 1847 og som talte ikke mindre end 472 Deltagere og derimellem saa godt som alle Nordens datidige Berømtheder, hvoraf ogsaa en Del udenfor Naturforskernes Kreds; lad mig blot nævne Berzelius, Forch- hammer, Grrundtvig, Sibbern, Steenstrup og Ørsted. Mødet er foreviget gennem et af de store Malerier, der pryder Universi- tetets Festsal. Erik Henningsen har udført Maleriet, der gen- giver en >Festlig Sammenkomst i Roskilde under Naturforsker- mødet 1847« og som rummer flere udmærkede Portrætter af Deltagerne. Det er betegnende, at man har tillagt disse Møder en saa stor Betydning, at man har ønsket, at et af de syv Felter, der i Universitetets Festsal rummer Billeder, der gengiver betydningsfulde Episoder af vort Lands Historie, skulde for- beholdes et Emne, hentet fra Naturforskermødernes Historie. Dette er imidlertid fuldt berettiget, naar man betænker den overordentlig store Indsats, Naturforskermøderne har ydet til Fremme af det aandelige og kulturelle Samkvem mellem Nor- dens Folk. Ikke mindst i Skandinavismens Tid med dens noget taagede Drømme om Skandinaviens Enhed var Naturforsker- møderne et stærkt og samlende Baand mellem Brødrefolkene, men ogsaa i vore Dage, hvor de vage Drømme om politisk Enhed er afløst af en maalbevidst Stræben efter praktisk Sam- arbejde paa alle Aandens og Haandens Omraader, har Natur- forskermøderne deres store Mssion.
Naar disse Møders Betydning har været saa stor og saa umiddelbart paaviselig, er Grunden ikke mindst den, at Natur- forskermøderne grundlagdes og gennemførtes paa bred Basis, omfattende ikke blot de egentlige Naturvidenskaber og Natur- historiens forskellige Grene, men ogsaa disse Videnskabers praktiske Anvendelse, f. Eks. Medicin, Farmaci, Veterinær- og Ingeniørvidenskab. Interessen for Naturvidenskabens Frem- skridt og Forstaaelsen af, hvilken Betydning for Samfundet i sin Helhed disse Fremskridt havde, vaktes og udvikledes her- ved i vide Kredse med Naturforskermøderne som naturligt Samlingspunkt.
64 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Det har imidlertid ikke været muligt op gennem Tiderne at bevare denne brede Basis. Videnskabens stærke Udvikling og Specialisering har paa den ene Side nødvendiggjort en Ind- skrænkning af Naturforskermødernes Rammer for at holde Mødedeltagernes Antal indenfor rimelige Grænser og har paa den anden Side ført til Afholdelsen af mere specielle Fagmøder, kun omfattende en enkelt af Naturforskermødernes Sektioner.
Denne Udvikling har endogsaa bevirket, at der gentagne Gange har været ført Forhandlinger om helt at lade de store Møder, altsaa ogsaa Naturforskermøderne, udgaa og kun afholde Fagmøder, hvor hvert Fag samles for sig, og hvor Fremlæggelsen af det videnskabelige Materiale derfor ikke besværes af Hensyn til tilstedeværende Ikke-Fagfæller. Der er ingen Tvivl om, at dette Synspunkt rummer noget rigtigt, og at Fagmøderne har deres store Betydning, men der er heller ingen Tvivl om, at en for stærkt dreven Specialisering dels rummer en Fare for Ensidighed, dels mangler den Kontakt med videre Kredse, hvis Betydning ikke maa underkendes.
Efter min Mening bør der her ikke være Tale om et enten-eller, men om et baade-og. Fagmøderne og Naturforsker- møderne bør bestaa ved Siden af hinanden med hver sine Op- gaver. I hvilken Udstrækning, Naturforskermødernes Sektions- arbejde bør afløses af og henlægges til særlige Fagmøder maa afgøres under Hensyntagen til vedkommende Fags særlige Karakter, men de store, vidtspændende Spørgsmaal, der kræver Belysning fra mange forskellige Sider og som har Interesse langt udover det enkelte Fag, bør drøftes paa Naturforsker- møderne. Sædvanlig har Forhandlingerne om saadanne almen- interessante Spørgsmaal i langt højere Grad end de rent faglige Forhandlinger Bud til og Interesse for de Kredse, der benytter Naturvidenskabens Resultater. Aldrig før har vel Samarbejdet mellem Naturvidenskaben og det praktiske Erhverv i snart sagt alle dets Former givet saa rige Resultater som i vore Dage, og med Forstaaelsen heraf følger ganske naturligt Ønsket om gensidig Udveksling af Erfaringer. Paa dette Omraade har de skandinaviske Naturforskermøder ligesom f. Eks. de aarligt tilbagevendende store engelske »British Association«s-Møder en betydningsfuld Opgave at varetage. I fuld Forstaaelse heraf er der til det Møde, vi i Dag aabner, ligesom til tidligere Møder knyttet et stort Antal Ekskursioner ikke blot til viden-
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 65
skabelige Institutioner og til Lokaliteter, der frembyder noget af Interesse for Zoologer, Botanikere eller Geologer, men ogsaa til en Række industrielle Virksomheder, hvor Natur- videnskabens Anvendelse i det praktiske Erhverv demonstreres. Disse Ekskursioner finder Sted dels under Mødet til Virksom- heder i og i Omegnen af København, dels efter Mødet ved en større 4 Dages Ekskursion til Aalborg og de omliggende Lim- fjordsegne. Xaturforskermødet staar i stor Taknemligheds- gæld til alle de mange, som paa den ene eller den anden Maade har muliggjort disse interessante og udbytterige Ekskursioner, hvor Videnskabens og det praktiske Livs Mænd mødes.
Ligesom ved tidligere Møder har vi ogsaa denne Gang til- rettelagt en Række Fællesmøder, hvor almeninteressante Emner vil blive behandlede af fremragende skandinaviske Forskere indenfor de paagældende Omraader. Vi har ment, at disse Emner kunde have Interesse udover Naturforskernes egen Kreds, og Adgangen til disse store Fællesmøder staar derfor aaben for alle. Vi haaber derigennem at vække Interessen for og at bringe Kendskaben til Videnskabens Resultater og For- staaelsen af disses Betydning ud i videre Kredse.
Det er da vort Haab, at det Møde, som i Dag begynder, maa forløbe paa en Maade, der er dets store Forgængere værdig. Det er vort Haab, at Mødets Forhandlinger og ikke mindst Samværet og Tankeudvekslingen mellem Mødets Deltagere maa forme sig som et betydningsfuldt Bidrag til Naturvidenskabens Fremme og til Styrkelsen af det fredelige og kulturelle Sam- arbejde mellem Nordens Folk.
Med disse varme Ønsker for Mødets heldige Forløb har jeg paa den samlede Bestyrelses Vegne den Ære at erklære det 18. skandinaviske Naturforskermøde for aabnet.
Professor, Dr. G. Komppa, Helsingfors, udtalte:
Edra Kungliga Hogheter! Hr. President! Mina Damer oeh Herrar!
For de danska kollegernas vånliga inbjudan till deltagande i det 18'de skandinaviska naturforskarmotet be vi, naturfor- skare från Finland, att få framfora vår stora tacksamhet. Tillika tacka vi for den hjårtliga vålkomsthålsning motets pre- sident, professor Sørensen, nyss riktat åven till oss. Ehuru
66 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
de kongressdeltagare, som kommit från Finland, haft ett par svårigheter i form av en ogynnsam ångbåtsforbindelse, i det vi ej kunnat begagna oss av de regelbundna turerna, samt i form av en svag valuta i jåmforelse med den, varover de andra skandinaviska låndernas representanter forfoga, ha vi infunnit oss relativt talrikt. Detta faktum vittnar i sin mån om, att vi åven i Finland varmt uppskatta den form av nordiskt sam- arbete, som utvecklas vid en vetenskaplig kongress i naturforsk- ningens teeken. Vi tro oeh hoppas, att det nu forestående skandinaviska naturforskaremotet, i likhet med sina beromda forgångare, genom de foredrag, som framforas vid de allmånna motena oeh kanske i synnerhet genom foredragen oeh diskus- sionerna vid sektionsmotena måtte medfora rika resultat till fromma for den naturvetenskapliga forskningen i Norden oeh i vidare mening till gagn for hela månskligheten.
Fråmfor allt hoppas vi dock, att naturforskarna i Nordens lander åven genom detta mote oeh genom den personliga sam- vår o, vartill det ger anledning, måtte ytterligare nårmas till varandra.
Adjunkt Gudm. G. Bardarson, Reykjavik, udtalte:
Mine ærede Damer og Herrer.
Paa Islands Vegne tillader jeg mig herved at takke den danske Bestyrelse for det 18. skandinaviske Naturforskermøde for at den har indbudt os islandske Naturforskere til at deltage i dette Møde og derved givet os Lejlighed til at træffe sammen med vore Kollegaer fra andre skandinaviske Lande og at høre paa de Foredrag og Forhandlinger, som vil blive afholdte paa Mødet.
Det er nu for første Gang, at Deltagere fra Island er tilstede paa disse Fællesmøder for nordiske Naturforskere. Og jeg vil haabe, at dette Møde vil give os Lejlighed til at stifte Bekendt- skab med mange skandinaviske Forskere, som muligens vil føre til et Samarbejde mellem os og dem, og som kan have sin gavnlige Betydning for vor Forskning i Fremtiden.
Island er i mange Henseende meget interessant Forsknings- felt. Landet ligger isoleret omtrent midtvejs mellem to Ver- densdele. De Naturforhold som herske paa Island og de For-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 67
mationer hvoraf Landet er dannet er vidt forskellige fra det, som Tilfældet er i de andre skandinaviske Lande.
I Særdeleshed er der store Kontraster tilstede i de hydro- grafiske Forhold i Havet ved Landets Kyster, da Landet ligger paa Grænsen mellem det iskolde Polarhav og det forholdsvis varmere Atlanterhav. Hermed folger ogsaa at Klimaet over Landet er meget skiftende.
Sommetider kan det hænde, at Vinteren er saa mild i Island, at man der kan træffe blomstrende Planter i Midten af Januar, som Tilfældet var sidste Vinter. Til andre Tider, naar Polar- isen ligger tæt ved Kysten langt ud paa Sommeren, kan Som- meren næsten udeblive.
Disse store Variationer i de hydrografiske og klimatiske Forhold der oppe har givet Floraen og Faunaen et særegent Præg.
Island er i geologisk Henseende meget ungt Land-, men alli- gevel findes der dog mange geologiske Aflejringer fra den nye Tid, som er af stor geologisk Interesse. Man kan næsten sige, at de geologiske Formationer, som er hyppigste i Island, enten helt mangler i de andre skandinaviske Lande, eller er meget lidt fremtrædende der. Som Eksempel kan nævnes den mægtige Basalt-Formation fra Tertiærtiden, Pliocenaflejringerne i Nord-Island og de mægtige vulkanske Dannelser fra Istiden. Dertil kommer ogsaa de mange virksomme Vulkaner og vul- kanske Dannelser fra den postglaciale og historiske Tid, som helt savnes i andre nordiske Lande.
Vi Islændere har et stort Arbejde tilbage at udføre til Udforskningen af vort Land. Men vi maa haabe at der snart vil blive sat større Kraft paa naturhistoriske Undersøgelser i Island og vi selv kan tage det Arbejde op og bringe det efter- haanden frem paa lignende Maade, som vore Frænder har gjort det i de andre nordiske Lande.
Da jeg var en ung Dreng samlede jeg sammen sjældne Bjærgarter og Mineraler, som saa mange Drenge gør det. Hos os er mørk Basalt den langt hyppigste Bjærgart. Traf jeg en Sten af anden Farve, enten hvid, rød, grøn etc, eller som dannede smukke Krystaller, tog jeg den med hjem og spurgte mig for om dens Navn hos de Voksne. Men der var ingen der i Egnen, som kunde give mig Besked i den Retning. Saa hændte det, at den islandske Geolog Prof. Th. Thoroddsen kom
5'
68 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Og gæstede min Fader, da han var paa Undersøgelsesrejse i Nordvest-Island. Da tænkte jeg, at der var Lejlighed til at faa Oplysninger om mine Stenarter. Om Morgenen, da Prof. Thoroddsen skulde rejse af Sted, hentede jeg hans Heste og havde da allerede taget de smukkeste af Mineralerne i Lom- men for at vise ham dem. Men da jeg endelig traf sammen med Professoren fattede jeg ikke Mod til at tage Stenene op af Lommen og fremvise dem. Saaledes gik denne gode Lej- lighed fra Haanden. I 15 Aar derefter traf jeg ikke sammen med nogen Geolog og Prof. Thoroddsen traf jeg først ca. 20 Aar senere her i København.
Det er noget lignende med os som for Tiden beskæftiger os med naturhistoriske Undersøgelser i Island. Vi er faa og meget isolerede i vort Arbejde. Derfor føler vi ofte Trang til at træffe sammen med Naturforskere i andre Lande, som ar- bejder i samme Fag som vi, for at drøfte med dem flere tvivl- somme og vanskelige Spørgsmaal vedrørende vor Forskning.
Den danske Bestyrelse for dette Møde har nu givet os en god Lejlighed dertil, og jeg er paa Forhaand sikker paa at vi, som er her tilstede fra Island, vil have stor Glæde af at træffe her saa mange nordiske Naturforskere og høre paa deres Fore- drag, og at vi fra dette Møde vil vende hjem med opfrisket Mod og have indhentet Opmuntring til at fortsætte med vort Forsk- ningsarbejde hjemme i Island.
Derfor ender jeg som jeg begyndte med at takke Bestyrel- sen for dette Møde for Indbydelsen, og da særskildt Formanden, Prof. Dr. S. P. L. Sørensen, som har gjort saa meget for at lette vor Deltagelse i Mødet.
Professor, Dr. Otto Lous Mohr, Oslo, udtalte: Deres Kongelige Høiheter! Hr. Formann!
Ved Det annet Skandinaviske Naturforskermøte her i Kjø- benhavn i 1840 uttalte den daværende formann, professor H. C. Ørsted blandt annet følgende: »Den hele Sammenkomst er selv en Fest, fuld af høiere aandelige Nydelser, til hvilke de andre af lettere Art naturligt knytte sig«.
Det programm for møternes karakter han her utstakk, det vil, — derom føler vi oss forvisset — , på enestående mate bli realiseret innenfor den storstilete ramme, vore danske kolleger og venner nu igjen har trukket op snart hundrede år senere. Vi bringer dem hver især en varm takk for innbydelsen til
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 69
dette stevne og for det store forhåndsarbeide, som her er ned- lagt. Vi vil også gjerne få lov til å se en symbolsk betydning i den ting, at såvel vort åpnings- som avslutningsmøte denne gang finner sted i borgernes eget skjønne hus.
Med dyp beundring og giede er vi andre nordiske nabofolk vidne til den guUalder, dansk naturforskning for tiden oplever på snart sagt alle naturvidenskapens felter. Det gir mot og fortrøstning for de andre små kulturnas joner på nært hold å ha for øie denne slående dokumentasjon av åndens makt. Gud- skjelov, — åndsinnsats er ikke proporsjonal med folketali eller med politisk tyngdekraft!
Jeg har den opfatning, at få, om nogen land byr så gode betingelser for en rik og menneskeverdig tilværelse som de små nordiske land. Men av og til, — og ikke minst for den som beskjeftiger sig med videnskap — , av og til kan det ikke nektes, at det føles litt trangt og snevert heroppe. Vi tørster efter et rikere, rummeligere miljø. Det er det vi finner i samværet med vore nordiske fagfeller, hvis tale »møter i beslektet klang«. Det er d e t som gjør disse stevner til den »F e s t, fuld af høiére aandelige Nydelser«, H. C. Ørsted talte om. — Jeg til- later mig å uttale håpet og den sikre forvissning om, at også dette, så glimrende tilrettelagte møte i fuUt mål vil komme til å forme sig som en slik åndens fest.
Professor, Dr. Rob. E. Fries, Stockholm, udtalte:
På uppdrag av den svenska styrelsen for de skandinaviska naturforskaremotena frambår jag dess och de ovriga svenska naturforskarnas hålsning till våra danska kolleger. Vi tacka varmt Eder ordforande for de vånliga vålkomstord, varmed han nyss hålsade oss, och vi vilja hår ge uttryck åt vår stora erkånsla for det Ni kallat oss samman till detta mote i Dan- marks huvudstad.
Det år for oss en synnerlig glådje att hava fått tråffas hår i Kopenhamn, ty vi hysa val grundade forhoppningar på ett fruktbringande mote hår, lika val som vi med visshet råkna på ett gott och angenåmt samarbete med Eder under de dagar, som nu fol ja. Vi kunna detta forvisso, ty dansk naturvetenskap har god klang i vart land och dansk ålskvårdhet år numera vordet hart når ett ordspråk hos oss.
^•n^ ^i.ucsst^rTCS:«.'« ;K:r-a'^gJCt«wHjjr?jiga«m<jfjgB
70 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dansk och svensk naturvetenskaplig forskning har sedan gamla tider alitid arbetat i basta samforstånd med varandra. Och detta har ej endast berott på det goda personliga forhal- lande, som piagat råda melian de båda landens naturforskare och vartill just dessa skandinaviska moten mycket bidragit. Det har åven, helt naturligt, betingats av likheten i många av de problem, som en i stort sett enahanda natur uppstållt, och kanske icke minst i de två nårbeslåktade folkens hela syn på naturen sjålv.
Det har blivit sagt och det torde nog vara så, att de danska och svenska folken och den nordiska folkstammen overhuvud taget hyser en varmare och intimare kånsla for naturen och dess foremål an de folk, på vilka denna natur sjålv slosat sina gåvor i mycket rikare matt. Kanske år det just denna natu- rens njugghet i vart nordiska klimat, som kommit oss att hogre vårdesåtta de anspråkslosare gåvor, som forunnats oss. For oss står icke bordet ståndigt dukat och icke med så många råtter som for soderns barn, men det som bjudes oss, det veta vi att dess mer uppskatta. Och når naturen varje vår på nytt framdukar sina håvor, når vårsolen åter blottar våra glacier- slipade granithållar och varviga lerskikt, når bokskogens kro- nor åter borja gronska och flyttfåglarna stråcka genom Ian- den, då skankes vart natursinne for varje år på nytt ny nåring och en ny stimulans, som år sydbon formenad.
Denna naturkånsla, som år ett av de skandinaviska folkens lynnesdrag, har nog också skånkt dem en av de fråmsta for- utsåttningarna for naturvetenskaplig forskarhåg och forskar- garning, och i sårskild grad tanker jag dårvid helt naturligt på de biologiska vetenskapsgrenarna. Intet land torde val också så som Skandinavien kunna i forhållande till folkmång- den uppvisa en så talrik armé av fasta och ej minst frivilliga arbetare på naturvetenskapernas skiida omraden.
Dessas historia visar också, att ur denna armé i våra lander oftare an annorstådes stigit fram styresmån, som forstått att framgångsrikare pejla djupen eller styra kursen in på nya le- der. I Sverige minnas vi, ej utan stolthet, flera mårkesmån på de arbetsfålt, som detta mote representerar; men vi glomma ej, att månget lysande blad i naturvetenskapernas håvder skri- vits av danska forskare.
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 71
Redan från båten dår ute i sundet, då vi nalkades Ederf land, kunde vi skonja den o, dår Tycho Brahe från sitt Uranien- borg och Stjårneborg lyfte en flik av slojan från himlavalvet. Hår i Kopenhamn minna oss Oerstedparken och Finseninsti- tutet om tvånne andra danska mån av vårldsrykte, och når skandinaviska naturforskarna sista gangen hålsades vålkorana till mote i Eder stad, då satt Julius Thomsen i ordforandesto- len och Eugen Warming oppnade den botaniska avdelningens mote, dår vid hans sida då stod Wilhelm Johannsen. Månget annat namn skulle hår kunna nåmnas, bevarat med vordnad och tacksamhet bland oss svenska naturforskare.
Vi veta också vål, att Edert land åven i dessa dagar vårdigt uppbår traditionerna från gångna tider och vi hava skål att vara Eder tacksamma for mangen ny våckande impuls, som hårifrån gått norrut.
Då vi nu åter samlats i Danmark till ett skandinaviskt na- turforskaremote, så sker det dårfor med de varmaste vålonsk- ningar till en lycklig framtid for naturvetenskaperna i detta land, en framtid vårdig det danska folkets hittillsvarande hoga rangplats i kulturvårlden. Men det sker ock i forvåntningen att få knyta nya band med Edert lands naturforskare och fastare binda de gamla samman, och att hårifrån håmta vetande och uppslag for stundande arbeten. Vi åro forvissade om, att vi ej snart skola komma att glomma dessa dagar, som vi vånta rika och givande. Vi tånka hår icke dricka av det vattnet, som Lethe bjod på, men av vattnet ur Mimers brunn.
Professor, Dr. Niels Bohr holdt derefter følgende Foredrag*) :
Atomteorien og Grundprincipperne for Naturbeskrivelsen.
De Naturfænomener, der fremstiller sig for vore Sanser, udviser ofte en stor Foranderlighed og Ubestandighed. For at forklare dette Forhold har man fra gammel Tid antaget, at Fænomenerne fremkommer som Følge af en Samvirken mel- lem et stort Antal Smaadele, Atomerne, der i sig selv er ufor- anderlige og bestandige, men paa Grund af deres Lidenhed unddrager sig den umiddelbare Sanseiagttagelse. Rent bortset
*) Nogle af de nedenfor medtagne Enkeltheder maatte paa Grund af den begrænsede Tid ved Aabningsmødet udelades af Referatet.
72 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fra det principielle Spørgsmaal, om vi er berettiget til at kræve anskuelige Billeder paa Omraader, der ligger udenfor vore Sansers Rækkevidde, maatte Atomteorien oprindelig have og antages altid at ville bevare en hypotetisk Karakter, idet man mente, at det efter Sagens Natur aldrig vilde være muligt at op- naa et direkte Indblik i Atomernes Verden. Det er imidlertid gaaet her som paa saa mange Omraader, at Grænsen for lagtta- gelsesmulighederne stadig har forskudt sig som Følge af Hjæl- pemidlernes Udvikling. Vi behøver blot at tænke paa det Ind- blik i Verdensbygningen, som vi har vundet ved Kikkertens og Spektroskopets Hjælp, eller det Indblik i Organismernes finere Strukturer, som Mikroskopet har skænket os. Den fysi- ske Eksperimenterkunsts overordentlige Udvikling har da og- saa gjort os bekendt med et stort Antal Fænomener, der paa direkte Maade belærer os om Atomernes Bevægelser og deres Antal. Vi kender endog Fænomener, der med Sikkerhed tør antages at hidrøre fra Virkningen af et enkelt Atom, ja af en Del af et saadant. Samtidig med at enhver Tvivl om Atomer- nes Realitet er bortjaget, og vi tilmed har vundet et nøje Kend- skab til Atomernes indre Bygning, er vi imidlertid paa lærerig Maade blevet paamindet om vore Anskuelsesformers naturlige Begrænsning. Det er denne ejendommelige Situation, som jeg her skal forsøge at skildre.
Tiden tillader mig ikke i Enkeltheder at beskrive den over- ordentlige Udvidelse af vort Erfaringsomraade, som det her drejer sig om, og som kendetegnes ved Opdagelserne af Katode- straaler, Røntgenstraaler og radioaktive Stoffer. Jeg skal blot minde om Grundtrækkene i det Billede af Atomet, vi derigennem har erhvervet. Som en fælles Byggesten i alle Stoffers Atomer indgaar de saakaldte Elektroner, negativt elek- triske, lette Smaadele, der fastholdes i Atomet ved Tiltræk- ningen fra den langt tungere, positivt elektriske Atomkerne. Kernens Masse er bestemmende for Stoffets Atomvægt, men har iøvrigt kun ringe Indflydelse paa Stoffernes Egenskaber, der i første Linie bestemmes af Kernens elektriske Ladning, som paa Fortegnet nær altid er et helt Antal Gange Elektronens Ladning. Dette hele Tal, der altsaa bestemmer Antallet af Elektroner i det neutrale Atom, har nu vist sig netop at være lig Atomnummeret, der angiver vedkommende Grundstofs Plads i det saakaldte naturlige System, hvori Stoffernes ejen-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 73
dommelige Slægtskabsforhold, hvad deres fysiske og kemiske Egenskaber angaar, har fundet saa træffende Udtryk. Denne Tydning af Atoninummeret tør siges at betegne et vigtigt Skridt til Løsningen af en Opgave, der længe har hørt til Naturviden- skabens dristigste Drømme, at opbygge en Forstaaelse af Na- turens Lovmæssigheder paa Betragtninger af rene Tal.
Ved den omhandlede Udvikling er Atomteoriens Grundfore- stillinger jo unægtelig undergaaet en vis Forandring. I Ste- det for Antagelsen om Atomernes Uforanderlighed træder nu Antagelsen om Atomdelenes Bestandighed. I Særdeleshed be- ror Grundstoffernes store Bestandighed paa den Omstændighed, at Atomkernen ikke berøres ved sædvanlige fysiske og kemiske I'^dgreb, der kun medfører Ændringer i den Maade, hvorpaa Elektronerne er bundne i Atomet. Medens alle Erfa- ringer bestyrker Antagelsen om Elektronernes Uforanderlig- hed, ved vi imidlertid, at Atomkernernes Bestandighed har en mere' begrænset Karakter. I de radioaktive Stoffers ejendom- me'.ge Straaling har vi jo netop Vidnesbyrd om en Sønder- df xing af Atomkerner, hvorved Elektroner eller positivt ladede Kernedele udslynges med stor Energi. Efter alt at dømme finder disse Sønderdelinger Sted uden ydre Foranledning. Har vi et vistAntal Radiumatomer, kan vi kun sige, at der vil være en bestemt Sandsynlighed for, at en vis Brøkdel af disse sønder- deles i det næste Sekund. Til den ejendommelige Svigten af Aarsagsbeskrivelsen, som vi her møder, og som har nøje For- bindelse med Grundtræk i vor Beskrivelse af Atomfæno- menerne, skal vi i det følgende komme tilbage. Her skal jeg blot endnu minde om Rutherfords vigtige Opdagelse, at en Sønderdeling af Atomkernen under særlige Omstændigheder kan frembringes ved ydre Paavirkning. Som alle ved, lykkedes det ham at vise, at Atomkernerne af visse ellers bestandige Grundstoffer kan sønderdeles, naar de rammes af de Smaadele, der udslynges fra de radioaktive Atomkerner. Dette første Tilfælde af en af Mennesker reguleret Grundstofforvandling tør siges at danne Skel i Naturvidenskabens Historie og aabne et helt njrt Felt for Fysikken, nemlig Udforskningen af Atom- kernernes Indre. Jeg skal dog ikke udmale disse Perspektiver nærmere, men nøjes med at omtale den almindelige Belæring, som Bestræbelserne paa at gøre Rede for Grundstoffernes sædvanlige fysiske og kemiske Egenskaber ud fra de nævnte Forestillinger om Atombygningen har bragt.
74 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
I første Øjeblik kunde det se ud, som om den omhandlede Opgaves Løsning vilde være ganske ligetil. Det Billede af Atomet, som det drejer sig om, visér os et lille mekanisk System, der endda i visse Hovedtræk minder om vort Sol- system, ved hvis Beskrivelse Mekanikken har fejret saa store Triumfer og givet os et Hovedeksempel paa Opfyldelsen af Aarsagskravet i den sædvanlige Fysik. Fra Kendskabet til Planeternes øjeblikkelige Steder og Bevægelser kan vi jo med tilsyneladende ubegrænset Nøjagtighed beregne deres Steder og Bevægelser til senere Tider. Muligheden for ved en saa- dan mekanisk Beskrivelse at vælge en vilkaarlig Begyndelses- tilstand bereder imidlertid Spørgsmaalet om Ato -nbygningen store Vanskeligheder. Hvis vi skal regne med ei^ uendelig Mangfoldighed af kontinuerligt varierede Bevægelsestilstande af Atomerne, kommer vi nemlig i aabenbar Modsti id med Erfaringerne om Stoffernes bestemte Egenskaber. Man kunde maaske tro, at Stoffernes Egenskaber ikke bringer os umi idel- bart Bud om de enkelte Atomers Opførsel, men at vi altid run havde at gøre med statistiske Lovmæssigheder gældende for mange Atomers Gennemsnitsforhold. I den mekaniske Varme- teori, der ikke alene tillader os at gøre Rede for Varmelærens Hovedsætninger, men ogsaa at forstaa mange af Stoffernes almindelige Egenskaber, har vi netop et velkendt Eksempel paa statistiske mekaniske Betragtningers Frugtbarhed indenfor Atomteorien. Grundstofferne besidder imidlertid andre Egen- skaber, der tillader mere direkte Slutninger om Atomdelenes Bevægelsestilstande. Fremfor alt maa Beskaffenheden af det Lys, som Stofferne under Omstændigheder udsender, og som er særegent for hvert Grundstof, antages at være væsentlig betinget af Forholdene i det enkelte Atom. Ligesom Radio- bølgerne fortæller os om Arten af de elektriske Svingninger i Afsenderstationens Apparater, maatte efter den elektromagne- tiske Lysteori Svingningstallene for de enkelte Linier i Grund- stoffernes karakteristiske Spektre forventes at give os Oplysning om Elektronbevægelserne i Atomet. For Tydningen af disse Oplysninger giver Mekanikken os imidlertid intet tilstrække- ligt Grundlag; ja, vi kan paa Grund af den nævnte Variations- mulighed af de mekaniske Bevægelsestilstande ikke engang for- staa Fremkomsten af skarpe Spektrallinier.
Det manglende Træk i Naturbeskrivelsen, som Redegørelsen
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 75
for Atomernes Forhold aabenbart kræver, har vi imidlertid faaet gennem Plancks Opdagelse af det saakaldte Virknings- kvantum. Udgangspunktet for denne Opdagelse var Varme- straalingsfænomenerne. hvis almene, af Stoffernes specielle Egenskaber uafhængige Karakter tilbød en afgørende Prøve paa Rækkevidden af den mekaniske Varmeteori og den elektro- magnetiske Straalingsteori. Det var netop disse Teoriers Svigten ved Redegørelsen for Varmestraalingsloven, der ledte Planck til Erkendelsen af et hidtil upaaagtet, almindeligt Træk hos Naturlovene, der vel ikke gør sig umiddelbart gældende ved Beskrivelsen af de sædvanlige fysiske Fænomener, men har medført en hel Omvæltning i vor Redegørelse for saadanne Forhold, der afhænger af enkelte Atomer. I Modsætning til det Krav om Kontinuitet, der er den sædvanlige Naturbeskri- velses Kendemærke, kræver saaledes Virkningskvantets Udele- lighed Indførelsen af et væsentligt Element af Diskontinuitet i Beskrivelsen af Atomfænomenerne. Vanskeligheden ved at forbinde den nye Erkendelse med vor tilvante fysiske Forestil- lingskreds fremgik især gennem den af Einstein i Forbindelse med Forklaringen af den photoelektriske Effekt rejste, fornyede Diskussion af Spørgsmaalet om Lysets Natur, der efter alle tidligere Erfaringer at dømme havde fundet en fuldt tilfreds- stillende Besvarelse indenfor den elektromagnetiske Teoris Rammer. Den Situation, vi her møder, kendetegnes ved, at vi tilsyneladende tvinges til at skulle vælge mellem to modstri- dende Billeder af Lys forplantningen, paa den ene Side Fore- stillingen om Lysbølger, paa den anden Side Lyskvanteteoriens korpuskulare Opfattelse, der hver for sig giver Udtryk for væsentlige Sider af Erfaringerne. Som vi i det følgende skal se, er dette tilsyneladende Dilemma Udtryk for en ejendomme- lig, med Virkningskvantet sammenhængende Begrænsning af vore Anskuelsesformer, som den nærmere Analyse af de fysiske Grundbegrebers Anvendelighed ved Beskrivelsen af Atom- fænomenerne bringer for Dagen.
Det var ogsaa kun ved bevidst at resignere paa de sædvan- lige Fordringer til Anskuelighed og Aarsagssammenhæng. at det lykkedes at frugtbargøre Plancks Opdagelse ved Rede- gørelsen for Stoffernes Egenskaber paa Grundlag af Kend- skabet til Atomernes Byggestene. Med Antagelsen om Virk- ningsksantets Udelelighed som Udgangspunkt foreslog saa-
76 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ledes Foredragsholderen, at enhver Ændring i et Atoms Til- stand betragtes som en individuel, ikke nærmere beskrivelig Proces, hvorved Atomet gaar over fra en saakaldt stationær Tilstand til en anden. Efter denne Opfattelse belærer Stoffer- nes Spektre os ikke umiddelbart om Atomdelenes Bevægelser, men hver enkelt Spektrallinie knyttes til en Overgangsproces mellem to stationære Tilstande, saaledes at Produktet af Sving- ningstal og Virkningskvantum angiver Atomets Energiændring ved Processen. Det viste sig paa denne Maade muligt at opnaa en simpel Tydning af de almindelige spektroskopiske Lovmæs- sigheder, som det var lykkedes Balmer, Rydberg og Ritz at udlede fra det eksperimentelle Materiale. Den paagældende Opfattelse af Spektrenes Oprindelse fandt ogsaa en direkte Støtte i de bekendte Forsøg af Franck og Bertz over Sammen- stød mellem Atomer og frie Elektroner. De Energimængder, der kan omsættes ved saadanne Sammenstød, viste sig netop at svare til de fra Spektrene beregnede Energiforskelle mellem den stationære Tilstand, som Atomet befinder sig i før Stødet, og en af de stationære Tilstande, hvori det kan befinde sig efter Sammenstødet. I det hele tilbyder den omhandlede Op- fattelse en modsigelsesfri Indordning af Erfaringsmaterialet, men Modsigelsesfriheden er kun naaet paa Bekostning af den nærmere Beskrivelse af de enkelte Overgangsprocesser. Vi er her saa langt fra en Aarsagsbeskrivelse, at et Atom i en stationær Tilstand endda i Almindelighed kan siges at være stillet overfor et frit Valg mellem forskellige Overgangs- muligheder til andre stationære Tilstande. For Forekomsten af de enkelte Processer kan der efter Sagens Natur kun anstil- les Sandsynlighedsbetragtninger, der, som Einstein har frem- hævet, udviser en nøje Lighed med de Forhold, der gælder for de spontane radioaktive Sønderdelinger.
Et for det omhandlede Angreb paa Atombygningsproblemet ejendommeligt Træk er den vidtgaaende Brug af hele Tal, der netop i de empiriske Lovmæssigheder for Spektrene spiller en fremtrædende Rolle. Foruden paa Atomnummeret beror de stationære Tilstandes Klassifikation saaledes paa de saa- kaldte Kvantetal, til hvis Systematik Sommerfeld har givet et saa vigtigt Bidrag. I det hele har de omhandlede Syns- punkter i betydeligt Omfang tilladt at gøre Rede for Grund- stoffernes Egenskaber og Slægtskabsforhold paa Grundlag
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 77
af vore almindelige Forestillinger om Atombygningen. Det kunde maaiske undre, at en saadan Redegørelse til Trods for den store Afvigelse fra de sædvanlige fysiske Fore- stillinger, som det her drejer sig om, har været mulig, da vort hele Kendskab til Atomernes Byggestene dog hviler paa disse Forestillinger. Det er jo klart, at enhver Benyttelse af Begreber som Masse og Elektricitetsladning er ensbetydende med Paaberaabelsen ai mekaniske og elektr o dynamiske Lov- mæssigheder. Et Holdepunkt for Nyttiggørelsen af saadanne Begreber ogsaa udenfor de klassiske Teoriers Gyldigheds- omraade har vi imidlertid fundet i Fordringen om den kvante- teoretiske Beskrivelses umiddelbare Tilknytning til den sæd- vanlige Beskrivelsesmaade i det Grænseomraade, hvor vi kan se bort fra Virkningskvantet. Bestræbelsen for indenfor Kvanteteorien at gore Brug af ethvert klassisk Begreb i en Omtydning, der uden at være i Strid med Postulatet om Virk- ningskvantets Udelelighed imødekommer denne Fordring, fandt sit Udtryk i det saakaldte Korrespondensprincip. Gennem- førelsen af en streng korrespondensmæssig Beskrivelse har dog krævet Overvindelsen af mange Vanskeligheder, og det er først i de seneste Aar lykkedes at udforme en i sig sammenhængende Kvantemekanik, der kan opfattes som en naturlig Almindelig- gørelse af den klassiske Mekanik, hvis sammenhængende Aar- sagsbeskrivelse den erstatter med en principielt statistisk Be- skrivelsesmaade.
Et afgørende Skridt henimod dette Maal blev taget af den unge tyske Fysiker, Werner Heisenberg, der viste, hvorledes de sædvanlige Bevægelsesforestillinger paa konsekvent Maade kan erstattes med en formel Benyttelse af den klassiske Meka- niks Bevægelseslove, ved hvilken Virkningskvantet kun op- træder i visse Regler for Regningen med de Symboler, der er- statter de mekaniske Størrelser. Dette sindrige Angreb paa Kvanteteoriens Problem stiller imidlertid store Fordringer til vor Abstraktionsevne, og Fundet af nye Hjælpemidler, der til Trods for deres formelle Karakter i højere Grad imødekommer vort Krav til Anskuelighed, har derfor været af uvurderlig Betydning for Kvantemekanikkens Udformning og Afklaring. Jeg sigter her til de af Louis de Broglie indførte Forestillinger om Materiebølger, som Schrodinger har forstaaet at frugtbar- gøre med saa stort et Held navnlig i Forbindelse med Fore-
78 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
stillingen om stationære Tilstande, hvis Kvantetal tydes som Antallet af Knuder i de staaende Bølger, hvormed disse Tilstande symboliseres. De Broglies Udgangspunkt var den allerede for Udformningen af den klassiske Mekanik saa betyd- ningsfulde Lighed mellem Lovene for Lysets Forplantning og for materielle Legemers Bevægelser. I Virkeligheden danner Bølgemekanikken et naturligt Modstykke til Einsteins før- nævnte Lyskvanteteori. Ligesom ved denne drejer det sig her ikke om en i sig afsluttet Forestillingskreds, men, som især betonet af Bom om et Hjælpemiddel til Formuleringen af de statistiske Love, der behersker Atomfænomenerne. V^el er den Bekræftelse, som Materiebølgeforestillingen har fundet ved Forsøg over Tilbagekastningen af Elektroner fra Metalkrystaller, paa sin Vis lige saa afgørende som de eksperimentelle Vidnesbyrd for Bølgeopfattelsen af Lys- forplantningen. Dog maa vi betænke, at Materiebølgernes Anvendelsesomraade indskrænker sig til de Fænomener, for hvis Beskrivelse en Hensyntagen til Virkningskvantet er væsentlig, og som derfor ligger udenfor det Omraade, hvor der kan være Tale om at gennemføre en Aarsagsbeskrivelse svarende til vore sædvanlige Anskuelsesformer, og hvor vi kan tillægge Ord som Materiens og Lysets Natur en Mening i sædvanlig Forstand.
Ved Kvantemekanikkens Hjælp behersker vi et udstrakt Er- faringsomraade og kan navnlig gøre Rede for et stort Antal Enkeltheder vedrørende Stoffernes fysiske og kemiske Egen- skaber. 1 den seneste Tid har det tilmed været muligt at opnaa en Tydning af de radioaktive Sønderdelinger, hvorved de empiriske Sandsynlighedslove, der gælder for disse Processer, fremtræder som en umiddelbar Følge af den for Kvante- teorien ejendommelige statistiske Beskrivelsesmaade. Denne Forklaring giver et udmærket Eksempel saavel paa Bølge- forestillingernes Ydeevne som paa deres formelle Karak- ter. Paa den ene Side har vi her at gøre med en umiddelbar Tilknytning til de sædvanlige Bevægelsesforestillinger, idet Banerne af de fra Atomkernerne udslyngede Dele paa Grund af disses store Energi kan direkte iagttages. Paa den anden Side lader de sædvanlige mekaniske Forestillinger os helt i Stikken ved Beskrivelsen af Sønderdelingens Forløb, da det Kraftfelt, der omgiver Atomkernen, efter disse Forestillinger
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 79
vilde forhindre Partiklerne i at slippe bort fra Kernen. Efter Kvantemekanikken stiller Sagen sig imidlertid anderledes, idet Kraftfeltet vel danner en Hindring, der i Hovedsagen holder Materiebølgerne tilbage, men dog tillader en ringe Del at sive igennem. Den Del af Bølgerne, der paa denne Maade indenfor en vis Tid undslipper, giver os et Maal for Sandsynligheden for Atomkernens Sønderdeling i den givne Tid. Vanskelig- heden ved at tale om Materiens Natur uden at tage det før nævnte Forbehold kunde vel næppe stilles i grellere Belysning.
Ved Lyskvanteforestillingen drejer det sig om et lignende Forhold mellem vore anskuelige Hjælpemidler og Beregningen af Sandsynligheden for Forekomsten af de iagttagelige Lys- virkninger. Svarende til de klassiske elektromagnetiske Fore- stillinger kan vi imidlertid ikke tilskrive Lyset en egentlig materiel Natur, idet Lysvirkningernes Iagttagelse altid beror paa en Overførelse af Energi og Bevægelsesmængde til Mate- riens Smaadele. Lyskvanteforestillingens haandgribelige Ind- hold er indskrænket til det Regnskab, den hjælper os til at føre med Energiens og Bevægelsesmængdens Bevarelse. Det er overhovedet et af Kvantemekanikkens ejendommeligste Træk, at det uagtet de klassiske mekaniske og elektromagnetiske Fore- stillingers Begrænsning er muligt at opretholde Bevarelsessæt- ningerne for Energi og Bevægelsesmængde. Disse Sætnin- ger danner i visse Henseender et fuldstændigt Modstykke til den for Atomteorien til Grund liggende Antagelse om de materielle Smaadeles Bestandighed, der til Trods for Op- givelsen af Bevægelsesforestillingerne strengt opretholdes i Kvanteteorien.
I Lighed med den klassiske Mekanik gør Kvantemekanikken Krav paa at give en udtømmende Redegørelse for de Fænome- ner, der falder indenfor dens Gyldighedsomraade. Uundgaae- ligheden af en principielt statistisk Beskrivelsesmaade for Atomfænomenernes Vedkommende fremgaar nemlig af en nær- mere Undersøgelse af de Oplysninger, vi ved direkte Maalin- ger kan skaffe os om disse Fænomener, og den Mening vi i denne Forbindelse kan tillægge Anvendelsen af de fysiske Grundbegreber. Paa den ene Side maa vi betænke, at disse Begrebers Betydning helt og holdent er knyttet til de sædvan- lige fysiske Forestillinger. Saaledes har enhver Hentydning til Rum-Tidsforhold Elementarpartiklernes Bestandighed til
80 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Forudsætning, ligesom Sætningerne om Energiens og Bevæ- gelsesmændgens Bevarelse ligger til Grund for enhver Brug af Energi- og Bevægelsesmængdebegrebet. Paa den anden Side betyder Postulatet om Virkningskvantets Udelelighed et for de klassiske Forestillinger fuldstændig fremmedartet Element, der ved Maalinger ikke alene forlanger en endelig Vekselvirk- ning mellem Genstand og Maalemiddel, men endda kræver et aabent Spillerum i vort Regnskab med denne Vekselvirkning. Som Følge af denne Sagernes Stilling fordrer enhver Maaling, som tager Sigte paa en Indordning af Elementarpartiklerne i Tid og Rum, en Opgivelse af et nøje Regnskab med Energi- og Bevægelsesmængdeomsætningen mellem Partiklerne og de som Henførelsessystem benyttede Maalestokke og Uhre. Ligeledes fordrer enhver Bestemmelse af Smaadelenes Energi og Bevæ- gelsesmængde en Opgivelse af deres nøje Forfølgelse i Tid og Rum. I begge Tilfælde er den Paaberaabelse af klassiske Fore- stillinger, som Maalingens Væsen forlanger, altsaa paa For- haand ensbetydende med et Afkald paa en streng Aarsagsbe- skrivelse. Saadanne Betragtninger fører umiddelbart til de af Heisenberg opstillede reciproke Ubestemthedsrelationer, som han har lagt til Grund for en indgaaende Undersøgelse af Kvantemekanikkens Modsigelsesfrihed. Den principielle Ube- stemthed, vi her møder, tør, som Foredragsholderen har paa- vist, anses for et direkte Udtryk for den absolute Begræns- ning af anskuelige Forestillingers Anvendelse ved Beskrivel- se af Atomfænomenerne, som fremtræder i det tilsyneladende Dilemma, vi stilles overfor ved Spørgsmaalet om Lysets og Materiens Natur.
Den Resignation med Hensyn til Anskuelighed og Aarsags- beskrivelse, som vi saaledes tvinges til ved Redegørelsen for Atomfænomenerne, kunde maaske opfattes som en Skuffel- se af de Forhaabninger, som var Atomforestillingernes Ud- gangspunkt. Ikke desto mindre maa vi fra Atomteoriens nuvæ- rende Standpunkt betragte selve denne Resignation som et væ- sentligt Led i Fremskridtet af vor Erkendelse. Der er 30 ikke Tale om, at de almindelige Grundprincipper for Naturvidenska- ben har svigtet os indenfor det Omraade, hvor vi med Rette kunde regne med deres Støtte. Opdagelsen af Virkningskvantet belærer os imidlertid ikke alene om en naturlig Grænse for den klassiske Fvsik, men vi stilles overfor en i Naturvidenskaben
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 81
hidtil ukendt Situation, idet vi i ny Belysning møder det gamle, filosofiske Spørgsmaal om Fænomenernes objektive Eksi- stens uafhængig af vore Iagttagelser. Som vi har set, kræver jo enhver Iagttagelse et Indgreb i Fænomenernes Forløb, der efter sin Art berøver os Grundlaget for Aarsagsbeskrivelsen. Den Grænse, der saaledes af Naturen selv er sat for Muligheden af at tale om selvstændige Fænomener, finder efter alt at dømme netop Udtryk i Kvantemekanikkens Formulering. Dette maa dog ikke opfattes som en Hindring for videre Fremskridt, vi meia blot være forberedt paa Nødvendigheden af stadig videre- gaaende Abstraktion fra vore tilvante Krav til Naturbeskrivel- sens umiddelbare Anskuelighed. Nye Overraskelser kan vi vel især vente fra det Omraade, hvor Kvanteteorien mødes med Re- lativitetsteorien og hvor uløste Vanskeligheder endnu staar hindrende i Vejen for den fuldstændige Sammensmeltning af den Udvidelse af vor Erkendelse og vore Hjælpemidler til Rede- gørelse for Naturfænomenerne, som disse Teorier har bragt.
Selv om det kun er i Foredragets Slutning, er jeg glad for at faa Lejlighed til at fremhæve den store Betydning, som den af Einstein skabte Relativitetsteori har haft for Fysikkens nyere Udvikling netop med Henblik paa vor Frigørelse fra An- skuelighedskravet. Af Relativitetsteorien har vi lært, at Hen- sigtsmæssigheden af den skarpe, af vore Sanser krævede Ad- skillelse mellem Rum og Tid kun beror derpaa, at de sædvan- ligt forekommende Hastigheder er smaa i Forhold til Lysets Hastighed. I Lighed hermed kan vi sige, at Plancks Opdagelse har ført til den Erkendelse, at det kun er Virkningskvantets Lidenhed i Sammenligning med de Virkninger, vi har at gøre med ved de sædvanlige Fænomener, der betinger Hensigtsmæs- sigheden af vor hele af Aarsagskravet prægede Indstilling. Medens vi i Relativitetsteorien paamindes om alle fysiske Fæ- nomeners subjektive, af Iagttagerens Standpunkt væsentligt af- hængige Karakter, tvinger den af Kvanteteorien klarlagte Sam- menkædning mellem Atomfænomerne og deres Iagttagelse os ved Redegørelsen for disse Fænomener til en lignende Forsig- tighed i Brugen af vore Udtryksmidler som ved psykologiske Problemer, hvor vi stadig stilles overfor Vanskeligheden ved at afgrænse det objektive Indhold. Uden at udsætte mig for den Misforstaaelse, at det var Hensigten at indføre en Mystik, der er uforenelig med Naturvidenskabens Aand, tør jeg maaske
6
82 DET 18. SKANDINAVISKE NATURPORSKERMØDE 1929.
i denne Forbindelse minde om den ejendommelige Parallel, som den fornyede Diskussion om Aarsagssætningens Gyldighed danner til den fra de ældste Tider fortsatte Diskussion om Viljens Frihed. Ligesom Viljesfriheden er Oplevelses- form for Sjælelivet, tør Aarsagssammenhængen betragtes som Anskuelsesform for Indordningen af Sanseiagttagelserne. Samtidig drejer det sig paa begge Omraader om Ideali- sationer, hvis naturlige Begrænsning kan gøres til Gen- stand for Undersøgelse, og som betinger hinanden i den For- stand, at Viljesfølelse og Aarsagskrav er lige uundværlige Ele- menter i Forholdet mellem Subjekt og Objekt, som er Erken- delsesproblemets Kerne.
Før jeg slutter, ligger det nær ved et saadant Fællesmøde af Naturforskere at berøre Spørgsmaalet om, hvad den beskrev- ne seneste Udvikling af vort Kendskab til Atomfænomenerne kan lære os om de Problemer, som de levende Organismer frem- byder. Selv om det vel endnu ikke er muligt at give noget fyldigt Svar paa dette Spørgsmaal, turde vi allerede skimte en vis Sammenhæng mellem disse Problemer og Kvanteteoriens Forestillingskreds. Et første Fingerpeg i den Retning finder vi i den Omstændighed, at den til Grund for Sanseindtrykkene liggende Vekselvirkning mellem Organismerne og Omverdenen i det mindste under Omstændigheder kan blive saa ringe, at vi nærmer os Virkningskvantet. Som det ofte er bemærket, er saaledes ganske faa Lyskvanter tilstrækkelige til at frem- bringe Synsindtryk. Vi ser altsaa, at Organismens Behov, hvad Selvstændighed og Følsomhed angaar, her er tilfredsstillet til den yderste med Naturlovene forenelige Grænse, og vi maa være forberedt paa at møde samme Forhold ogsaa paa andre Punkter af afgørende Betydning for den biologiske Problem- stilling. Men dersom de paagældende fysiologiske Fænome- ner frembyder en til den omhandlede Grænse udviklet For- fining, betyder det jo, at vi samtidig nærmer os Grænsen for deres entydige Beskrivelse ved Hjælp af vore sædvanlige anskuelige Forestillinger. Dette staar ingenlunde i Modstrid til den Kendsgerning, at de levende Organismer i udstrakt Grad stiller os Problemer, der falder indenfor vore Anskuelses- formers Rækkevidde, og som har afgivet saa frugtbart et Anvendelsesomraade for fysiske og kemiske Synspunkter. Heller ikke ser vi nogen umiddelbar Grænse for disse Syns-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 83
punkters Anvendelse. Lige saa lidt som vi i Princippet kan skelne mellem Strømningen i et Vandrør og Blodstrømmen i Aarerne, lige saa lidt tør vi paa Forhaand vente nogen dybere principiel Forskel mellem Sanseindtrykkenes Forplant- ning i Nerverne og Elektricitetsledningen i en Metaltraad. Vel gælder det for alle saadanne Fænomener, at en i Enkelt- heder gaaende Redegørelse fører os ind paa Atomteoriens Omraade, ja for Elektricitetsledningens Vedkommende har man netop i de sidste Aar erkendt, at først den for Kvante- teorien ejendommelige Begrænsning af de anskuelige Bevæ- gelsesforestillinger tillader os at begribe, at Elektronerne kan slippe frem mellem Metalatomerne i Traaden. For disse Fæno- mener gælder det imidlertid, at en saadan Uddybelse af Beskrivelsen ikke er nødvendig for Redegørelsen af de nærmest i Betragtning kommende Virkninger. Hvad de dybere biolo- giske Problemer angaar, hvor det drejer sig om Organismens Frihed og Tilpasningsevne i dens Reaktion overfor ydre Paa- virkning, maa vi imidlertid regne med, at Erkendelsen af en større Sammenhæng kan kræve en Hensyntagen til de samme Forhold, der betinger Aarsagsbeskrivelsens Begrænsning ved Atomfænomenerne. løvrigt bør vel allerede den Kendsgerning, at Bevidsthed, som vi kender den, er uadskillelig knyttet til Liv. forberede os paa, at selve Grundproblemet om Grænsen mellem levende og dødt kan unddrage sig en Forstaaelse i dette Ords sædvanlige Forstand. Som Undskyldning for, at en Fysiker berører saadanne Emner, tør maaske gælde, at den i Fysikken foreliggende, nye Situation paa saa eftertrykkelig Maade min- der os om den gamle Sandhed, at vi saavel er Tilskuere som Deltagere i Tilværelsens store Skuespil.
Efter Foredraget, der modtoges med stærkt Bifald af For- samlingen, bragte Formanden Professor Bohr en varm Tak og sluttede derefter Mødet med en Anmodning til Sektionerne om at konstituere sig.
Fællesmøder.
Naturforskermødets Bestyrelse havde opfordret en Række fremragende skandinaviske Forskere til at holde Foredrag om aimeninteressante Emner, som maatte formodes at være af Interesse ikke blot for Fagfolk, men ogsaa for et større Publi- kum. Til disse Foredrag, der afholdtes i Universitetets Fest- sal, i Rigsdagens Fællessal og i Odd Fellow Palæets store Sal, var udstedt Adgangskort til Naturforskermødets Deltagere, men ogsaa den interesserede Offentlighed kunde ved Henven- delse paa Naturforskermødets Bureau paa Universitetet faa udleveret Adgangskort.
Tirsdag den 27. August Kl. 14,15 i Universitetets Festsal. Mødet lededes af Professor, Dr. Oluf Thomsen.
Professor J. G. Grand, Åbo:
Geografiska individer och typer.
De biologiska vetenskaperna sysselsåtta sig foretrådesvis med typer och med det typiska. Det individuella hos forsk- ningsobjektet tråder helt och hållet i bakgrunden. Individen anses ha vetenskapligt varde endast i den grad densamma re- presenterar det typiska, det som kånnetecknar arten, slåktet, familjen. I geografin dåremot spelar åven individen en bety- dande roll. Den speciella eller regionala geografin behandlar ju så gott som uteslutande individer, typerna beaktas fornåm- ligast av den allmånna geografin.
Sedan gammalt har geografin sett sin huvuduppgift i ut- forskandet av jordens lander och omraden som komplexer av foreteelser, foremål och stoffer. Dessa regionala enheter vilja vi åven dårfor betrakta som vår vetenskaps forskningsforemål. Detta forutsatter dock att vi i våra geografiska arbeten beakta mer ån vad fallet varit vår o m g i v n i n g eller m i 1 3 6 som
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 85
komplex foreteelse, sådan vi fornimma den med våra sinnen. Ty ett område år en geografisk individ eller representerar en geografisk typ på grund av vissa egenskaper, som karakteri- sera de miljoer, området i fråga erbjuder månniskan.
De geografiska individerna och typerna åro i flera avseen- den annorlunda beskaffade an de botaniska och zoologiska. De åro oftast mindre skarpt begrånsade, de overgå i varandra och de åro mestadels så vidstråekta, att de endast bit for bit kunna uppfattas. De åro dock, sammansatta som de åro av na- turforeteelser och -foremål, helt och hållet natur. Natur år for oss icke allenast den obebodda vildmarken, utan åven od- lingarna, byarna, staderna. Geografin år sålunda enligt vart formenande naturvetenskap. Hårmed vilja vi naturligtvis icke hava sagt, att geografin vid utforskandet av den fornimbara eller geografiska miljons vasen och genesis bor stanna blott vid det, månniskan med sina sinnen iakttager. Som fysiolo- giska och genetiska faktorer komma nåmligen åven sådana i betraktande, som ingalunda som forskningsobjekt underlyda geografin.
Den geografiska miljon som antropocentrisk omgivning in- delas kvalitativt i foljande delar^) :
a) synf altet eller den synliga komplexen,
b) mediet eller den komplex, vårs kånnedom formedias genom luften, av horseln, luktsinnet och kånselsinnet, samt
c) s u b t r a t e t eller underlaget, vårs egenskaper an- ges av kånselsinnet.
Kvantitativt, med avseende å synf altets egenskaper i rummet, indelas den geografiska miljon i
a) nå ro mgi vni ng, som månniskan med alla sina sinnen fornimmer, dår foremålen uppfattas pla- stiskt eller stereoskopiskt, dår synfåltet breder ut sig som en tydlig yta och dar vi tycka oss se foremålen i deras »riktiga« eller »verkliga« storlek; samt
b) fjårromgivning eller landskap, som stracker sig från naromgivningens på ett avstånd av 20—100 m från åskådaren belågna yttre grånsbålte till horisonten
*) J. G. Grand, Geografiens forskningsobjekt, Meddel, från Lunds Uni- versitets Geografiska Institution, Ser. C, No. 22. 1927, och Reine Geographie. Acta Geographica 2, No. 2, Helsingfors 1929.
86 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
och vilket månniskan endast med synsinnet for- ni m m e r. I denna del av miljon se foremålen mindre ut an vad de enligt vart formenande i verkligheten åro, de ha en »skenbar« storlek. Dessutom få foremålen till foljd av luftperspektivets inverkan en fårgskiftning i blått over sig. Den geografiska miljon beharskas på ett så suverånt sått av synfornimmelserna, att vi knappast begå ett metodiskt miss- tag, om vi vid karakteriserandet av geografiska individer och typer i fråmsta rummet fåsta oss vid det vi se, speciellt det vi anse morfografiskt våsentligt i synfåltets långre borta belågna delar, alltså landskapet. Det år formernas relativt »bestående« vårld, i vilken vi foretrådes vis orientera oss och vårs drag vi såkrast formå i rummet beståmma och återfinna. Utom miljons ovan uppråknade topologiska egenska- per, bora åven de kronologiska dragen beaktas. Vi ha i vår omgivning icke endast oforånderlighet och ororlighet, utan åven foranderlighet och rorelse. Taga vi som kronolo- giskt matt året och undersoka miljoernas egenskaper under denna tidsenhet, så skola vi overallt på jorden återfinna ryt- men melian dag och natt, mellan vinter och sommar, och kunna skilja åt fyra kronologiska huvuddelar i vår omgiv- ning: det perenna eller oforånderliga, det transit o- r i s k a eller f orånderliga, det s t a b i 1 a eller ororliga samt det 1 a b i 1 a eller rorliga.
De kronologiska dragen i miljon leda over till de f y s i o- 1 o g i s k a egenskaperna hos densamma, till de krafter och agentier, som åro dår verksamma, samt de objekt denna verksamhet år inriktad på. Resultatet av de talrika faktorer- nas samarbete — bildningarna i rummet, proces- s e r n a i tiden — åro beroende av agentiernas verksamhets- art och objektens beskaffenhet.
På det antropocentriskt vunna materialet grunda sig de geografiska typerna och det geografiska sy- stemet. Vi kunna uppstålla nåromgivnings- och landskaps- typer, typer av medier och substrat samt vidare typer av fore- teelser och foremal, av vilka den geografiska komplexen år sammansatt.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 87
En låmplig topologisk utgångspunkt for ett geografiskt typ- system bildar det stabila i miljon. Av de kronologiska fore- teelserna åro i fråmsta rummet varaktigheten och rytmen att beakta. Vi hade att forst fixera forenklade typer av de i mil- jon forekommande foreteelseerna, grupperade exempelvls en- ligt de stoffer, som bilda omgivningen ( jordsko rpan, vattnet, vegetationen samt det av månniskan omformade stoffet). Se- dan hade man at undersoka, vilka kombinationer av dessa foreteelsetyper åro foretrådda i verkligheten, och skulle så slutligen kunna uppstålla en serie komplextyper, miljotyper eller geografiska typer i egentlig mening.
Detta mil joernas typsystem vore deskriptivt åven- som såtilhida naturligt, att det skulle f åsta avseende vid alla objektet karakteriserande egenskaper. Om typernas ur- sprung, utveckling och inbordas slåktskap skulle dåremot detta system icke ge upplysning. Dess typer kunde dårfor icke gårna kallas arter, icke heller typgrupperna och -klas- serna slakten och familjer. Om ett genetiskt system i geografin har skrivits mycket. Utan att vilja forneka ett så- dant systems stora varde i den explikativa delen av geografin, hålla vi dock fore, att endast det direkt fornimbara bor ligga til grund for ett geografiskt typsystem. Ty betrakta vi den sinnligt fornimbara omgivningen som vart forskningsobjekt, så bor åven det fornimbara och icke det tånkta ha avgorande betydelse i vår typologi.
De geografiska individerna få vi genom att be- ståmma och begrånsa de individuellt framtrådande och som geografiska komplexer enhetliga delarna av jordytan. Denna områdesindelning utfores lampligast kartografiskt- syntetiskt^) . På skiida analytiska kartor framstållas de vik- tigaste perenna morfografiska lanskapsdragen. nåmligen jord- skorpans, vattnets, vegetationens och det omformade stoffets (byggnadernas, vågnåtets o. s. v.) formområden. Med tillhjålp av dessa kartor få vi på syntetisk våg, genom att tanka os dem
*) Jåmfor bl. a.: S. Passarge, Die natiirlichen Landschaften Afrikas. Pet. Mitt, 1908, A. Schultz, Die natiirlichen Landschaften von Russisch- Turkestan, Hamburgische Univ., Abh. aus d. Geb. d. Auslandsk., 2, 1920, /. G. Grand, Die landschaftlichen Einheiten Estlands, Loodus, I, Dorpat 1922, Finlands geografiska omraden, Atlas over Finland, Helsingfors 1929, samt Retne Geographie, Acta Geographica 2, No. 2, Helsingfors 1929.
88 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
lagda på varandra, fram de omraden, i vilka de i landskapet framtrådande formernas hela vårld upptråder enhetligt. Om så behovs, taga vi åven fårgerna med i syntesen, efter att ha på skiida kartor framstallt åven deras utbredningsforhål- landen.
De till sina landskapsdrag enhetliga omraden, vi på detta sått få, åro geografiska individer, Ofta anvåndes benåmningen naturliga landskap i samma betydelse. For undvikande av missf orstånd tala vi hellre om geografiska trakter, distrikt, provinser, lander och zoner, beroende på huru vidstråckta de syntetiskt beståmda områdena åro.
En geografisk individ bor alltså vara landskapligt enhetlig och den bor genom sina landskapliga egenskaper skilja sig från omgivande omraden. For att kunna påråkna vetenska- pens intresse bor den emellertid uppfylla ånnu en tredje betin- gelse: den bor som individ ha ett visst varde. Denna sista egenskap kan vara beroende av många omståndigheter, i varje fall år dock områdets storlek en viktig faktor. Ju mera vid- stråckt området år och ju mera generaliserad framstållningen skall vara, desto storre bora de regionala helheterna vara, for at kunna anses vara av våsentlig betydelse. Understiger om- fanget en viss minimistorlek, uppmårksamma vi området blott ungefår som botanikern den enskilda våxtindividen, d, v. s. endast i den mån området i fråga foreter ur typologisk syn- punkt något av varde.
Ju flera karaktårsdrag vi taga med vid beståmmandet av de regionala helheterna och ju mindre vi generalisera, desto mindre till omfanget bli de individer, som genom syntesen ut- kristalliseras. Sålunda bli de omraden, som åro enhetliga till hela sin naromgivning, alltså icke endast till sitt synfålts når- mare belågna delar, utan åven till sitt medium och sitt sub- strat, — vi kalla dem geografiska platser — , oftast all- deles obetydliga till omfanget. De ha sjålvfallet endast i un- dantagsfall som individer vetenskapligt varde, men vål bor man undersoka, vilka platstyper åro foretrådda i de landskapligt enhetliga individerna.
Professor, Dr. I. Broman, Lund:
Kan Darwinismen forklara naturens andamålsenlighet?
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 89
Tirsdag den 27. August Kl. 14,15 i Rigsdagens Fællessal. Mødet lededes af Professor, Dr. Niels Bohr.
Professor, Dr. E. H. von Zeipcl, Upsala:
Om solens och stjarnornas utveckling.
Professor Jarl Wasastjcrna, Helsingfors:
Ljuskvantumhypotesen.
1 mitten av 19:de århimdradet framtrådde James Maxwell med en genial hypotes, enligt vilken ^uset utgores av en periodisk, elektromagnetisk storing. Till denna tanke leddes Maxwell dels av Faradays observation, att ett kraftigt magne- tisk fait formår vrida det polariserade Ijusets polarisationsplan, dels av en mårklig numerisk overensståmmelse. Vid sina matematiska undersokningar over Faradays teori for elektrici- teten, genom vilka Maxwell skapat grunden for hela den moderna elektricitetslaran, fann han nåmligen teoretiskt, att varje elektromagnetisk storing utbreder sig i rymden med en hastighet av 300 000 km/sek., alltså med precis samma hastig- het som Ijuset. Ljuset kunde sålunda med all sannolikhet antagas bestå av elektromagnetiska vågor. Detta antagande ledde till en oerhord forenkling av teorien for Ijuset och med- forde en utomordentlig vinning ur vetenskapligt-systematisk synpunkt. Hela optiken, vilken, den mekaniska Ijusteorien till trots, tidigare stått som ett isolerat område for sig, uppgick i elektricitetslaran. Maxwells teori erholl en glånsande be- kråftelse genom Heinrich Hertz' kånda experimentalundersok- ningar åren 1887—88.
Genom Maxwells och Hertz' arbeten utvidgades spektralom- rådet att omfatta vårmevågorna och de långa elektriska vå- gorna. År 1895 upptåckte Rontgen X-strålarna, vilka senare, till upptåckarens ara, jåmvål erhållit namnet Rontgenstrålar. Att X-strålarna åro av samma natur som de synliga Ijusstrå- larna, medan skillnaden i egenskaper betingas av olikhet i avseende å frekvens, framgick av Laues och hans medarbetares, Sir William Braggs, Lawrence Braggs och Barklas arbeten. Studiet av de radioaktiva åmnena ledde slutligen till upptåck- ten av den ytterst hogfrekventa gammastrålningen.
90 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Alla i inskrånkt mening optiska fenomen, såsom Ijusets reflexion, brytning och dispersion, bojning och interferens kunna for alla dessa, ytligt sett så olika slag av strålar med utomordentlig skårpa forklaras och ordnas på grundvalen av den elektromagnetiska vågteorien.
Under loppet av de sistforflutna tre deeennierna hava dåremot en mångd nya fakta framkommit, vilka icke långre kunna forklaras enligt den klassiska teorien. Som ett slags motsåttning mot vågteorien står nu kvantumteorien och Ijus- kvantumhypotesen.
Inom strålningsfysiken stod vid sekelskiftet frågan om den svarta strålningen i forgrunden. Den klassiska, elektromag- netiska Ijusteorien kan icke forklara intensitetsfordelningen inom spektrum for den svarta strålningen, och det var Max Planck forunnat att tack vare en glånsande intuition finna vågen till problemets losning. Han visade, att energiutbytet melian materien och strålningsfåltet icke sker kontinuerligt, utan diskontinuerligt i form av diskreta energikvanta av stor- leken h. v, dår h år en universeli konstant och v strålningens frekvens.
Med stod av statistiskt-termodynamiska betraktelser beråk- nade vidare Einstein de tillfålliga variationerna hos strålnings- energien inom ett givet litet volymelement och frekvensområdet V, V -r J V i en rymd, uppfylld av statistiskt konstant, svart strålning. Den beråknade medelvariationskvadraten visade sig additivt sammansatt av två termer, av vilka den forstå termen svarar mot de variationer, vilka enligt den klassiska teorien åro att vånta. Dessa variationer hårflyta av de svåv- ningar, som uppkomma genom superposition av de olika vågorna i frekvensområdet ./ r. Den andra termen kan dåremot icke forklaras enligt den klassiska vågteorien och motsvarar precis de tåthetsvariationer, som vore att vånta i en ideal l^uskvantumgas. I stod av antydda teoretiska betrak- telser uppstållde Einstein den djårva hypotesen, att de av materien utstrålade energikvanta h.^. existera som diskreta enheter i s^ålva strålningen. Dårmed var Ijuskvantumhypo- tesen inford i fysiken. Ett mycket starkt stod for denna hypo- ^es fann Einstein i den fotoelektriska effekten.
De vid den fotoelektriska effekten utslungade elektronernas hastigheter bero, som kant, alls icke av den infallande strål-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 91
ningens intensitet, utan endast av dess jErekvens. Vidare år elektronernas kinetiska energi for varje given frekvens lika med eller mindre an en våldefinierad maximalenergi, vilken antar vårdet h. r. och alltså motsvarar energien hos ett infallande Ijuskvantum, Maurice de Broglie har noggrant undersokt jam val de med lågre hastigheter utsånda elektro- nerna. Dessa kunna uppdelas i monokinetiska grupper, varvid den kinetiska energien hos en elektron i en beståmd grupp visar sig utgora skillnaden mellan det av strålningens frekvens definierade energikvantum och något av de energibelopp, som enligt den Bohr'ska teorien erfordras for att berova den bestrå- lade atomen någon av dess elektroner. Den koordination av olika fenomen, som sålunda ernås, framtråder som en direkt ^■jljd av antagandet, att beståmda energikvanta fortplanta sig i strålningsfåltet.
En med Ijuskvantumhypotesen forenlig tolkning av Doppler- effekten forutsåtter, att ett Ijuskvantum utskjutes ensidigt, det vi 11 saga i någon beståmd riktning, varvid den strålande atomen erfar en motsatt riktad impuls. Då ett Ijuskvantum traf far en elektron, kan fenomenet i analogi hårtill nårmast uppfattas som en elastisk stot. Strålningsenheten avstår en del av sin impuls åt elektronen och foråndrar i samband dårmed sin rorelseriktning. Mot en beståmd energiforlust svarar enligt Ijuskvantumhypotesen en beståmd forandring av strålningens frekvens. Den av Compton upptåckta frekvensforskjutningen vid X-strålarnas diffusa spridning finnar dårigenom sin for- klaring. Nara beslåktad med Compton-eitékien år en av indiern Raman nyligen upptåckt frekvensforskjutning, som tyd- ligen hårfljrter av energiutbyte mellan ett Ijuskvantum och en molekyl.
Ljuset och materien utgora tvånna energiens uppenbarelse- f ormer. Både sakligt och utvecklingshistoriskt åro också teorierna for ljuset och materien oupplosligt forknippade med varandra. Den moderna fysikens enormt snabba utveckling kan sagas hava utlosts av Bohrs banbrytande arbeten. I huvudsak bestod den Bohr'ska metodiken dåri, att han forst i stod av den klassiska mekanikens principer definierade de i atomen mekaniskt tånkbara elektronbanorna och dårefter ur denna komplex, såsom realiter mojliga, uttog de banor, vilka
92 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
uppfylla vissa beståmda kvantumvillkor. Då atomen overgår från ett mojligt tillstånd till ett annat, frigores ett beståmt ener- gibelopp, vilket utsåndes i form av ett kvantum h.v.
Den Bohr'ska teorien karakteriseras av tvånne kvantum- villkor, ett mekaniskt och ett optiskt. I båda dessa villkor ingår den Planck'ska konstanten h. Denna, den PlancWska konstantens dubbelfunktion antyder ett djupt liggande inre samband mellan de mekaniska och de optiska fenomenen. Vi skola hår något nårmare uppehålla oss vid frågan om detta samband, en fråga, som under de senaste åren tilldragit sig utomordentligt intresse.
Maupertuis och Euler hava visat, att mekanikens grundlik- heter kunna hårledas ur en allmån princip, enligt vilken for en materiell punkt den mekaniska hastighetens vågintegral, råknad från begynnelsepunkten till åndpunkten, stadse utgor ett extremum. På analogt sått behårskas den geometriska op- tiken av Fermats princip, enligt vilken den reciproka våghastig- hetens motsvarande vågintegral antar ett extremt varde.
Det djupare sambandet mellan dessa sedan lange kånda principer klarlades av Louis de Broglie år 1924. Utgående från Lorenf2;-transformationen kan man lått bevisa, att varje svångningsforeteelse hos en kropp kan betraktas som en våg, vårs fortplantningshastighet i forhållande till Ijushastigheten år reciprok till kroppens mekaniska hastighet. Tillordnas den materiella punkten en sådan så kailad materievåg, finnar man vidare, att en genom materievågornas interferens uppkom- mande våggrupp, alltså ett vågpaket, inom vilket energien år koncentrerad, fortplantar sig med samma hastighet som den materiella punkten. Identifierar man den materiella punkten med detta vågpaket, finner man, att icke endast den geometri- ska optiken, utan jåmvål mekaniken behårskas av Fermats princip, i det Maupertuis princip overgår i ett korollarium av den Fermafska principen, så snart den sistnåmnda tillåmpas jåmvål på den av Louis de Broglie postulerade materiella strål- ningen.
Enligt relativitetsteorien anges den materiella punktens egenenergi av produkten m.c^. Forutsatt att det optiska kvantumvillkoret åger giltighet åven i avseende å materie- vågen, år å andra sidan energien av ett materieilt kvantum
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 93
lika med h.r, dår r år materievågens frekvens, som alltså kan beråknas enligt den fundamentala energiekvationen
m. c* = h, y.
Undersoker man svångningsfåltet nårmare, finner man, att ett vågpaket kan fortplanta sig langs en sluten bana endast under vissa forutsåttningar, vilka visa sig identiska med de av den Bohr'ska atommekaniken postulerade mekaniska kvan- tumvillkoren. Dessa kvantumvillkor utgora sålunda en foljd av det optiska kvantumvillkoret, så snart det sistnåmnda forut- såttes galla åven i fråga om materievågorna.
Antager man om vant a priori materie vågens existens, fram- tråda Lorentz-transformationen och den speciella relativitets- teorien som konsekvenser av den nya våmekaniken.
Enligt Louis de Broglies teori tillskrives en elektron ett svångningsfålt, vårs våglångd / år beroende av elektronens hastighet. Davisson och Genner påvisade år 1927 experimen- tellt uppkomsten av en mot denna våglångd / svarande diffrak- tion, då ett knippe monokinetiska katodstrålar tråffar ett kri- stallgitter. I beståmda, mot våglångden /. svarande riktningar upptråda tydliga maxima och minima. Fenomenet utgor ett fullståndigt motstyeke till X-strålarnas reflexion från en kristallyta. Materivågornas interferens synes dårmed vara experimentellt ådagalagd.
Sammanfattande kan man alltså saga, att såvål Ijuset som materien samtidigt åger både korpuskulåra och ondulatoriska egenskaper. Detta mårkliga sakf o rhå Ilande skall i det foljande ytterligare belysas.
Redan år 1910 gjorde Dehye ett forsok att tillåmpa kvan- tumteoretiska forestållningar på frågan om sjålva det elektro- magnetiska strålningsf altet. Det svångande fåltet i ett hålrum kan uppfattas som en superposition av harmoniska egen- svångningar. Dehye utgick från antagandet, att dessa egen- svångningar åro kvantiserade och sålunda kunna represen- tera endast vissa beståmda energibelopp O, hr, 2.hv, 3.hr, . . . Den Planck'ska strålningslagen foljer direkt av detta an- tagande.
Overgår man nu till ett korpuskulårt betraktelsesått och indentifierar antalet Ijuskvanta, belågna inom ett av tre låge- koordinater och tre impulskoordinater samt dessas differenser definierat fasområde, med kvantumtalen O, 1, 2, 3, .... hos
94 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
motsvarande kvantiserade egensvångning, finner man, att den sålunda beråknade statistiska fordelningen av Ijuskvanta i fasrymden på ett synnerligen anmårkningsvårt sått skiljer sig från den klassiskt beråknade fordelningen i en rent korpusku- lår ijuskvantumgas. Den nya Ijuskvantumstatistiken upp- tåcktes redan år 1924 empiriskt av Bose och år kånd under namnet 5ose-statistiken. Tillåmpar man åter de nyss rela- ter ade av Debye utvecklade forestållningarna på materie- vågorna och dårefter som ovan overgår till det korpuskulåra betraktelsesåttet, ledes man till den med Bose-statistiken ana- loga Einstein-statistiken for en ideal, enatomig gas. Den Einsteinska gasteoriens stora betydelse ligger dåri, att den blottar sambandet melian korpuskulår och ondulatorisk karak- tår hos materien och samtidigt åven den djupgående likheten mellan den materiella strålningen och Ijuset.
Det kan emellertid vara skål att hår framhålla, att våg- mekaniken, alla framgångar till trots, icke kan betecknas såsom innebårande någon slutlig losning av kvantumproble- met. Detta framgår redan dårav, att Ijuskvantumhypotesen uppkommit just emedan den klassiska vågteorien icke till- fredsstållande formår forklara Ijusstrålningens egenskaper. Om vi också konstaterat exempelvis att materievågorna inter- ferera, och att dessa sålunda verkligen hava något slags for- nuftig betydelse, kunna vi dock vara overtygade om, att den klassiska teorien lika litet formår slutgiltigt forklara materie- strålningen, som den formår det i fråga om Ijusstrålningen. Om ock de Broglie-teorien återfor de mekaniska kvantumvill- koren till det optiska kvantumvillkoret, antyder å andra sidan Bose-Einstein-sisiiistiken, att sjålva de Broglie-vkgoTna. åro kvantiserade, lika vål som Ijussvångningarna.
De Broglie har emellertid påvisat ett formeilt samband mellan den geometriska optiken och den så att saga makro- skopiska punktmekaniken samt vidare klarlagt, huru materie- vågorna maste vara beskaffade, då en materiell punkt ror sig i en kraftfri rymd. Schrodinger har gått ett steg långre. Det har lyckats honom att klarlågga karaktåren av det vågfålt, som beståmmer rorelserna av en masspunkt i ett kraftfålt. Schrodingers geniala tanke bestod dåri, att han utgående från de Broglie s forestållningar sokte den overgang från en geo- metrisk punktmekanik till en allmån fysikalisk mekanik, som
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 95
motsvarar overgangen från Fermats princip till Huygens' prin- cip, alltså overgangen från den geometriska optiken till den fysikaliska optiken.
Den Schrodinger'ska vågmekaniken grundar sig på en differentialekvation, som besitter i hela rymden åndliga, kon- tinuerliga och entydiga losningar endast for beståmda egen- vården hos den konstanta parameter, som betecknar systemets totala energi. Likasom i de Broglies teori åro dessa egen- vården lika med produkten h.y. De mekaniska kvantum- villkoren utgora sålunda matematiska konsekvenser av den Schrodingerska teorien lika val som av de Broglies teori.
Den Schrodinger'ska materievågens intensitet anger, multi- plicerad med vederborliga faktorer, elektricitetståtheten eller masståtheten. Vi uppehålla oss vid frågan om den elektriska tåtheten, Schrodinger har utgått från uppfattningen, att hår vore fråga om den reala elektriska tåtheten. Undersoker man emellertid exempelvis våteproblemet i stod av den ^Schrodin- ger'ska differentialekvationen, finner man, att man kommer till riktiga resultat betråffande de for våteatomen karakteristiska energinivåerna endast då den potentiella energien beråknas såsom hårflytande av våxelverkan melian en diskret kårna och en diskret elektron. Forutsåttes dåremot existensen av ett elektriskt moln med från punkt till punkt varierande tåthet, nedbrytes den Schrddingefska teorien till grunden. Den naturligaste utvågen år dårfor att betrakta den av materie- vågens intensitet angivna elektriska tåtheten såsom blott och bart statistisk. Man ledes sålunda till den uppfattningen, att den med volymelementet multiplicerade intensiteten av den Schrodinger' ska materiestrålningen i verkligheten endast anger sannolikheten for att en elektron skall befinna sig inom ifrågavarande volymelement. Denna uppfattning har ur- sprungligen framforts av Bom och Pauli.
Återgå vi till frågan om Ijusets natur, kunna vi samman- fattanda saga, att strålningen såkert karakteriseras av en periodicitet, som for ovrigt på sått eller annat mojliggor polarisationen. Vidare kan energifordelningen vid diffusionen, diffraktionen och interferensen riktigt beråknas enligt den klassiska vågteorien. Å andra sidan år det, såsom Maurice de Broglie uttrycker sig, nås t an såkert, att strålningsener- gien transporteras genom rymden i form av beståmda kvanta av storleken h. r.
96 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
I den efterstråvade syntesen maste tydligen hela den klas- siska optikens formella apparat bibehållas oforåndrad. Sjålva strålningsfeltet kan dåremot rent heuristiskt givas en foråndrad tolkning. .
Enligt den klassiska optiken kan strålningsenergiens for- delning vid varje optiskt forsok beråknas. Resultatet år enligt erfarenheten såkert riktigt. Emitterar Ijuskållan ett enda Ijuskvantum, kunna vi forutse, att det gives någon beståmd sannnolikhet for att detta Ijuskvantum i ett givet ogonblick skall befinna sig i ett givet volymelement. Emitterar Ijuskållan ett stort antal Ijuskvanta, kommer strålningsenergien inom ifrågavarande volymelement tydligen att beståmmas av nyss- nåmnda sannolikhet. Denna strålningsenergi har emellertid riktigt angivits av den klassiska teorien. Hårav foljer, att den med volymelementet multiplicerade intensiteten av den klassi- ska strålningen i verkligheten endast anger sannolikheten for att ett Ijuskvantum skall befinna sig inom ifrågavarande volym- element. Dårmed år analogien mellan teorierna for Ijuset oeh materien fuUståndig. De optiska vågorna erhålla, i likhet med materievågorna, karaktåren av sannolikhetsfunktioner.
I avsikt att experimentellt påvisa riktigheten av denna sta- tistiska uppfattning har jag konstruerat en apparatur, varige- nom det blivit mig mojligt att unders oka så små strålnings- intensiteter, att strålningens chansartade karaktår tydligt fram- tråder.
Den från antikatoden i ett Rontgen-ror utgående strålnin- gen undersokes inom tvånne små rymdvinklar. Den strål- ningsenergi, som under tidenJr emitteras inom dessa rymd- vinklar registreras med tillhjålp av en for åndamålet konstrue- rad, ytterst kånslig apparat, vilken uppmåter den totala av strålningen fororsakade jonisationen i ett gasskikt, som prak- tiskt sett fullståndigt absorberar hela den infallande strål- ningsenergien. Den totala jonisationen år då ett direkt matt for strålningsenergien. Strålningsenergien varierar på karak- teristiskt sått. De samtidigt upptrådande variationerna inom de båda rymdvinklarna åro fullståndigt oberoende av varandra och kunna icke forklaras enligt den klassiska teorien, men folja dåremot kvantitativt av antagandet, att Rontgenstrålarna emitteras i form av kvanta av storleken h. v varvid strålnings- intensiteten uppfattas som matt for det sannolika antalet kvan-
DET 18. SKANDINAVISKE NATUKFORSKERMØDE 19^9. 9?
ta, som per tidsenhet passera den registrerande apparatens blåndaroppning. De observerade variationerna mojliggora en absolut beråkning av antalet i apparaten inkommande kvanta och dårmed åven en experimentell beståmning av den PlancW- ska konstanten h. Med beaktande av de mojliga felkållorna finner man
h = (6,4 + 1,1) • 10^27 erg. sek.
Vårdet for h overensståmmer med det på olika sått teoretiskt beråknade vårdet for Planck' s verkningskvantum (6,55. 10 ^ ^ erg. sek). Denna tolkning av experimenten forutsåtter, att den strålningsenergi, som inom loppet av en beståmd tidsintervall passerar ett beståmt ytelement i strålningsf altet, skall kunna tillskrivas ett beståmt varde och att strålningsfåltet sålunda åger reell betydelse.
Den bild, vi gjort oss av naturforeteelserna har framsprun- git ur forestållningen, att elementarpartiklar, elektroner och Ijuskvanta, i varje givet ogonblick åro lokaliserade i beståmda punkter. For att kunna uppråtthålla denna forestållning maste vi acceptera sannolikhetsvågorna, vilka tydligen kunna beteck- nas såsom rent symboliska hjålpfunktioner,
I en eller annan form maste emellertid stadse vid naturbe- skrivningen ett kvantumpostulat inforas. I detta kvantumpo- stulat inneligger en irrationalitet, vilken synes omojliggora en rationeil beskrivning av den mekanism, som sammankopplar de enskilda elementarprocesserna. Till denna mekanism hor strålningsfåltet.
Heisenberg har dragit de yttersta konsekvenserna av denna uppfattning och skapat ett slags symbolisk kvantummekanik, som av Bom, Jordan och Dirac yttermera utvecklats till en allmån transformationsteori, vilken fullståndigt abstrakt och formeilt sammankopplar resultaten av olika utforbara experi- ment. Frågan om naturforeteelsernas mekanism betecknas som irrationell och innehållslos. Dårmed bortfaller Ijuskvantum- problemet av sig sjålvt. Det forefaller som om svårigheterna genom antydda betraktelser snarare skulle kringgås an losas, men det år åven tånkbart, att vi med Heisenberg och Bohr på basen av denna nya uppfattning maste omlågga hela vår natur- filosofi.
Utmårkande for de nya teoretiska forestållningar, till vilka fysikens senaste utveckling lett, år att kausalitetsprincipens
98 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
betydelse icke explicite framtråder. AUt vad kvantummekani- ken synes formå ange, år sannolikheten for att en elementar- process under givna betingelser skall forlopa i beståmd rikt- ning. Endast denna sannolikhet kan behandlas som kontinuer- ligt foranderlig och determinerad storhet, oeh endast en sanno- likhetsfunktion kan dårfor åven i den symboliska vågteorien satisfiera en differentialekvation av klassisk typ.
Tirsdag den 27. August Kl. 20,00 i Odd-Fellow Palæets
store Sal.
Mødet lededes af Professor, Dr. S. P. L. Sørensen. Dr. Paul Rosenius, Malmo:
Fågelfredning i Norden.
Det år ett ord som heter »fågelfri« — ett nog så underligt ord. Om en månniska utlåmnades åt godtycklig behandling från alla och en var, så blev hon lika litet vård som fåglarna under himlen. Fågelfri — det år just utgångspunkten for den utveckling som nått fram till den ansvarskånsla och den om- vårdnad om fågelvårlden som besjålar vår tids månniskor. Visserligen har det i alla tider, på en eller annan punkt, utovats ett fågelskydd. Sydliga lånders folk ha dyrkat sina heliga djur åven bland fåglarna, och nordborna ha haft sina skyddslingar bland de vingade varelserna. Korpen, Odins fågel, som hade sitt bo i klippvåggarna, hoUs i fred och årad av våra forfader. I det sydliga Skandinavien har storken omhuldats som en gårdens lyckofågel. Allra långst uppe i norr, hos det glest-boende fjållfolket vid svensk-f inska grånsen, har jag er- hållit ett intryck av kårlek till fåglarna som kanske eljes ingen- stådes. Langs efter takrostena på de grå odemarksstugorna var der, i ett par tre etager, uppsatta gamla skidor och dylikt till stod for hussvalornas bon, som på dessa voro murade, trångda tått tillsammans. Från hundratal av bon på en enda liten stuga kvittrade ungarna vid matningen, trygga som bar- nen i huset.
Det har sålunda rotter i folksjålen, det har spirat ur korn, som lange legat stilla i jorden, det fågelskydd vi nu utova. Det år i våra dagar det gått i blomning och i frukt. Ty jag råknar icke så stort med de fridlysningsfrister som i jaktvår-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 99
dens intresse skånkts åt den matnyttiga vildnaden, ehuru ju åven ett sådant fågelskydd under sin vidare utveckling fått hemortsrått inom fågelf redningen s område. Det stora, allom- fattande verk, som fågelskyddet nu blivit, år i stort sett en gåva av detta århundrade. Det var forebådat av roster oeh forut- sågelser, horbara uttryck for mångas tysta tankar. Man har betecknat svensken Nordenskiolds uttalanden som den forstå impulsen till ett naturskydd i de nordiska lånderna, Dårvid glomde man doek att den gottlåndska fornforskaren Arvid Save i en lang och utforlig, offentlig skrivelse redan på 1870-talet yrkat på ett fredande av udsprunglig natur . Han menade att »en lag måtte såttas melian månniskorna och djuren«. »Då Norden har så gott om obygd« skrev han, »borde vi kunna uppehålla en och annan fridsort for sållsynt vordna djur.t: Ock vi borde sammankalla »en stor, samfolklig jakt- och djur- skyddskongress for djurlivet over hela vårlden.« Men dår år andra namn som icke skola glommas. Den varmhjårtade pro- fessor Palmen i Finland, vilken langt fore professor Conwentz forordade en inventering av all den natur i Finland, som var i behov av fredning. Professor Collett i Norge, som år 1899 fick svanen fridlyst, och, forvisso icke mindre, professor Wille, vilken for norrmånnen står som deras naturfrednings fråmste mårkesmån. Och dår år for Danmark att minnas ett namn som i synnerlig grad bor vågrodjarens prågel. Det år mig kart att få saga det hår, att vad som en gang helt oppnade mina egna ogon for det oriktiga i den gamla behandlingen av våra rovfåglar, det vår Oluf Winge, i hans klassiska bok: »Jagernes skadelige Dyr«.
Så kom då omsider Conwentz. Med germansk gedigenhet och med germansk kårlek till naturen hade han dragit upp grundlinjerna till Tysklands Naturdenkmalpflege, och nu kom han i vart århundrades gryning, som missionårerna kommo fordom till nordanlanden. Han bjod upp viljorna till handling, och han enade de spridda krafterna till samarbete. Det var många Ijus och facklor som den gangen kastades i bålet. For en tid våcktes ansvarskånslan åven hos våra statsmakter. Atminstone var det så hos oss i Sverige. Vi hade ju också obygd att osa ur i overflod, och med en flott gest ritades upp på kartan en hel rad av nationalparker, i vilka allt skapat skulle få fortieva i sin fulla ursprunglighet. Och vi fingo
100 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
hastigt nog naturskyddslagar. Det var prydliga kåril, vilka dock skulle få vånta sin tid på att bli fyllda. Når den forstå hånforelsens eldar brunnit ned, blev det for våra inhemska missionårer, i Sverige som i grannlånderna, att sjålva taga upp vardagarnas kamp. Det har av dem krafts mycken hån- givenhet och mycket tålamod. Ånnu i dag har naturskyddet icke nått fram till att bliva en hel, nationell angelågenhet — vad den dock med all rått kunnat gora anspråk på, lika mycket som vården om de historiska och kulturella minnena. Vi lida i forstå hånd av våra regeringars brist på forståelse. Man kan gora den reflexionen att det icke år månniskor med naturvånnernas låggning som taga sig upp till maktens hog- såten. Men det må också råttvisligen sagas att det år, om icke helt forlåtligt, så dock begripligt, att dessa, som nått upp till overhetsstållning, i huvudsak befatta sig med andra frågor an naturskyddet, så lange, som menigheten under dem ånnu icke kommit helt overens om årendets nodvåndighet. Ånnu klagar man sålunda i Norge over roreisens svaghet på grund av otillråckligt intresse åven från allmånhetens sida. Ånnu arbeta vi i Sverige forgåves på erhållande av den statsinstitu- tion som hos oss mera an i grannlånderna synes vara ovill- korligen av noden, om vården av våra naturminnesmårken skall få enhetlighet och kraft. Endast i Finland har ju, tack vare den finska ihårdigheten och tillslutningen från ett så stort an- tal framstående vetenskapsidkare, denna riksangelågenhet er- hållit statslig stållning. Hår i Danmark synas mig framgån- garna ha vunnits genom det behjårtade samarbetet melian kul- turens basta foretrådare på skiida fålt: konstnårer, forfattare och vetenskapsmån samt de mest vidsynte bland jågare och naturvånner.
Jag har något uppehållit mig vid dessa natursky dds strå- vandets allmånna grundvillkor, dårfor att naturfredningens stållning i stort sett ju också år fågelskyddets. Detta galler 3u nårmast reservaterne, »naturparkerna«. I samtlige våra nor- diska lander finnas ju, mer eller mindre frikostigt, storre eller mindre omraden avsatta, i vilka all natur, den doda och den levande, skulle bli låmnad av månniskorna orord. Freden inom dessa omraden kommer ju då, åven dår sådant icke varit sårskilt avsett, deras fågelfauna tillgodo. Våra svenska »na- tionalparker« långst i norr, vilka omfatta stora omraden av vår
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 101
fjellvårld, borde sålunda vara egnade att giva skydd åven åt kungsornen och jaktfalken, vilka, isynnerhet den forre, varit till sin existens hotade. Det år blott skada att lappfolkets ut- låggande av gift for fyrfota rovdjur mindre ofta traf far dessa an ornarna. Få vi, så som vi hoppas, som naturreservat frid- lyst Sjaunja-myrlandet vester om Riksbanan i ovre lappmarken, så skulle vi få bevarat icke endast Sveriges vidstrå cktaste myr- landskap med tillhorande barrskogsområden och med allt det sjofågel- och vadareliv som ingår i det, utan åven ett tryggat hemvist i vart land for sangsvanen, vilken eljes, så omtålig som den år for all storning i sina vildmarker, snart skulle komma att helt drivas bort ur vår land.
Av allmånna naturreservater åger Finland, i sitt yttersta nordvesthorn, Malla fjell, som åger fordelen att, mer ån våra naturparker i allmånhet, vara strångt hållet i hålgd och bevakat. Norge åger en o i Oslofjorden och en i Tysfjorden i Nordland. Naturskyddets vånner i detta land arbeta på bildandet av stor- re, sammanhångande reservater av olikartad natur. Av stort varde år, åven for fågelfaunans fredande, att betydande om- raden å Spetsbergen och Bjornon av norska regeringen blivit fredade for all jakt. Om Norge tillsynes åger overflod av orord natur, så år i stallet Danmark i overvåldigande grad taget i bruk av odlingen. Vad man hår bevarat, av hedområ- den på Jylland, i »Lyngens brune land«, av skogspartier och mossar, bli ju i sin mån fridsorter åven for fåglarna. något som ju åven galler for Suserup-skogen i mellersta Sjålland och for de af rått många godsegare uppråttade naturskyddsom- råden, fråmst då måhånda att nåmna Strodam på Nordsjålland.
Men vi åga ju åven naturreservater, uppråttade sårskilt for fåglarna. De avse fredandet av något i naturhånseende vål avgrånsade område, vilket sedan urminnes tider fått liv och anda av någon i landskapet samhorig grupp av fågar, såsom sjofågel av olika arter i ett stycke skårgård eller på en 6, eller det samlade fågellivet på en myr eller i en sjo. Men fågel- reservaten ha ju åven sin fundamentala betydelse for beva- randet av enskilda, for kulturen omtåliga eller sållsynt vordna fågelarter. Vill man soka inom landet hålla kvar sådanna fåglar, så år det tydligen icke nog att belågga deras dodande med boter. Man maste forst och sist låta dem leva sitt liv i
102 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ett stycke natur, varest deras nodvåndiga livsvillkorr finnas tillgodosedda.
Låtom oss då se till, vad våra nordiska lander aga av så- danna, mera mårkliga »fridsorter« for fåglar: I Finland har, sedan decennier, sjofågellivet fredats i vissa omraden av Ålands arkipelag. I ett par andra finska skårgårdar åtnjuter sjofågeln skydd. Sårskilt glådjande år emellertid att Finlands fornåmsta fågelsjo, Åyråpåånjårvi på Karelska nåset, numera på bekostnad av staten och en skiide ur s jons jaktvårdsfor- ening erhållit pålitlig bevakning, vål behovlig efter de for- odelser av fågellivet som kriget åven hår forde med sig. Sjon hyser ett utomordentligt rikt och omvåxlande fågelliv. På holmar i den sjunga nåktergalar och sommargyllingar, på klarvattnen ser man doppingar — skåggdopping, gråhake- och orondopping — och en mångd andarter, på dybankar håckar, utom skrattmåsen, åven dvårgmåsen, och i vassarna kårrhok och rordrom. Men det mest imponerande av alltsamman år att sjon ånnu alltjåmt år en av de stora rastplatserna for sångsvanar. Man har, en vårdag år 1900, sett på en gang omkring 6000 sångsvanar i den 14 km. långa och hålften så breda sjon.
I Norge, dår man ågnat sig huvudsakligen åt skyddandet av våxtvårlden, befinner sig fågelfredningen ånnu i sin begyn- nelse. Den torde indskrånka sig till de sedan gammalt, i eko- nomiskt syfte skyddade ejderholmarna och till vården om de forutnåmnda, allmånt naturskyddade oarna.
I Danmarks fjordar och hav ha uppråttats flera fågelskydds- områden. Fråmst av alla må framhållas de for alla fågelvånner bekanta och beromda, i Ringkjobing Fjord på Jyllands vest- kust, Klaegbanken och Tipperne, varest flera av Danmarks fågelklenoder sedan lange åga fredade håckplatser: ett par sållsynta tårnarter — splitternen och sandternen — Koppar- snåppan, skårflåckan (»klyden«) och dvårgmåsen. Man fredar också i Danmark en sista håckplats for grågåsen i nårheten av Saltholm och en sådan for tordmulen (»alken«) vid Bornholm. På Island, slutligen, fredas nu med stor strång- het alla fåglar, vilka forut starkt hotats av undergang.
Det år ju tydligt att vi i Sverige, det vidstråktaste av Nor- dens lander, som famnar over de flesta breddgraderna, med de mest olikartade landskap och bosåttningsmojligheter for det
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 103
storsta antalet fågelarter, också haft oss forelagda de rikligaste uppgifterna ifråga om uppråttandet av fågelreservater. Annu återstår oss många ouppfyllda onskemål, men medan vi arbeta på dem, kunna vi peka på en rad av vunna mål. Ålst bland våra helt naturskyddade fågelhemorter år Måklåppen, den lilla sandon på Falsterbo rev, vilken ligger Danmark så nåra att dess namn ha-r sin hårstamning från danskt tungomål. Ett fågelliv, så rikt på individer och arter, på så liten areal, får man soka efter på Jordens hela rund. Sårskilt åro vi stolta over att dår kunna freda fyra tårnarter, men vi glomma icke att en af dem. den kentska »split-ternen« utan tvivel år en skank från Danmark. Ja, mårkligt nog år det ofta fågelskånker från fråmmande nejder, som vi i våra reservater åro sårskilt rådda om. På Karlsoarna vid Gotland åga vi vart enda sjofågelberg. Hår, liksom vid Soborgmose på Sjålland, år det en jågareforening som styrt om fredningen. Vi ha många fåglar dår som skånka oss glådje: bland andra tordmularna (»alkerne«) i stengryten, och pilgrimsfalken i branterna. men framforallt år det de stora kolonierna av sill- grisslan (»lomvien«), vilken man eljes icke traf far på nårmare ån vid Norges kuster. Och på ett par skår i Bohuslån ha vi slagit vakt om en samling lunnefåglar (»lunder«), också de annars endast hognordiska fåglar. Den stora skråntårnan (»rovternen«) fredas på Kållskåren, i havet utanfor Soder- manland, och åven hår år det ett jågar såliskap som utfor den goda gerningen. Vi freda vattenfågelfaunan i Ekolsund vid Målaren och på ett område av sjon Tåkern, båda platserna be- romda for sin imponerande stam av vilda knolsvanar.
En sak av mycket stort varde år fridlysningen av fågellivet på Olands sodra udde. eftersom hår går fram ett utomordentligt måktigt flyttfågelstråk som samlat upp skarorna såvål från Sverige som från lånderna nordost om Ostersjon. Åven annor- stådes i de nordiska lånderna ha gjorts ansatser till liknande fredning av stycken av sådana vågar, på vilka flyttfåglarna i storre skaror draga fram. Ett vackert foredome åga vi från Norge, varest på den låglåndska kuststråckan Jåderen, soder om Stavanger, på stora stråekor av jordågarna utovas en fred- ning som år i hog grad gagnelig for de hår i stor mångd under flyttningen rastande sjo- och vadarfåglarna. Samma sak — att skånka fåglarna fred på vissa kustområden, såvål under
104 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØD? 1929.
fortplantningstiden som under flyttningen — år just i dessa dagar foremål for åven de danska naturskyddsvannernas ivriga stråvanden.
Vi freda ju, var i sitt land, vår fågelvårld åven på andra sått. Vi soka bevara kapitaltillgången av vart matnyttiga vilda genom lagstadgade fridlysningstider. Vi forbjuda helt och bal- let jakt på vissa fåglar, for deras sållsynthets eller for deras skonhets skull. Vi giva de flesta av våra fåglar fred under fortplantningstiden — vi ha icke hunnit så langt som den tyska Reichvogelschutzgesetz, vilken ger a 1 1 a fåglar fred under den tiden. Hår år inte platsen for en allmånnare kritik av våra Jaktlagstiftningar, men jag kan icke undgå att fåsta uppmårk- samheten på den undantag slag, enligt vilken morkuUan (»skov- sneppen«) ånnu på visst hall får lida. Det galler, skam till sågandes, i fråmsta rummet mitt eget land. MorkuUan år den enda fågel som, icke for någon sin skadlighets skull utan endast for jågarnojets, får skjutas ^ust under brinnande håckningstid — och detta i trots av protester åven från jågare. Jakttiden, borjar alltså i Sverige den 16 Maj och får fortgå hela sommaren, medan den i Denmark avslutas den 15 april och i Finland den 28 Februari. Norge har såtillvida foljt exemplet från Sverige som morkuUan (»rugden«) dår får jagas under drag- tiden, men endast under 14 dagar i Maj.
Våra jaktlagstiftninger låmna ånnu ingalunda i fullt matt det onskvårda fågelskyddet. Det galler åven om den svenska, vilken dock reviderats så sent som år 1927, men ånnu mer om den hittills gållande i Danmark och i Norge. Men — och jag år nu inne på en utomordentligt viktig sida av vår fågelfred- ning — åven om vi, så som vi likligt hoppas, lyckas genom reservater och skyddslagstiftning få all tånkbar frd åt fågel- fannan inom det egna landets grånser, så skulle dock denna fauna alltjåmt allvarligt hotas, om vi icke egde hjålpen av mellanfolkliga overenskommelser. Storsta delen av våra fåglar åro ju nåmligen flyttfåglar, som for en stor del av året leva utanfor hemlandets grånser och då kunna bli utsatta for for- odande forfoljelser. Lange har det ju varit bekant, huru bar- bariskt våra flyttande småfåglar blivit mottagna vid passagen genom Sydeuropa. Forsok ha ju också, langt fore detta och tilldels genom internationella kongresser, blivit, ehuru forgåves, srjorda, for att få ett slut på denna råhet. Det år forst under
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 105
de sista åren som det gjorts gållande att en liknande fara hotat åven innanfor de nordiska lånderna sjålva, och att ett samforstånd dessa lander emellan borde vara utgångspunk- ten for en gemensam aktion med storre radie. Inom kretsen av de nordiska landerna var Danmark det mest fruktade. Det skall dock framhållas hår, att det initiativ betråffande skydd for flyttande fåglar, hvilket ursprungligen togs från svensk sida, på jagarkongressen i Helsingfors, erhoU en synnerligen vårdefullt stod från naturskyddsvanner i Dan- mark, under starkt betonande af den hånsyn detta land borde taga till Sverige och lånderna vid dettas sida. Resultaten af de internationella fågelskyddskongresser, som hållits åren 1927 och 1928, voro utan tvifvel påverkade av denna, från Dan- mark utgångna anda. Den forstå, den i London, mellan de nordiska lånderna jåmte Holland, Belgien och Tyskland, syssel- satte sig helt med åtgårder for en skonsammare behandling av flyttfåglarna, och sårskilt vattenfåglarna, från våra nordiska lander. Den foljande, den i Geneve, var en vårldskonferens mellan 20 stater. Den hade vidare syften, men den understrok med all kraft Londonkonferensens krav. Och den senaste, den i Stockholm, blev, efter en inbjudan från Sverige till Danmark, en overlåggning mellan målsmån från dessa båda folk.
Den oss nårmast liggande programpunkten i dessa kon- ferenser, har varit en humanare behandling av de nordiska låndernas flyttande rovfåglar och simfåglar.
Det finns knappast någon av våra nordiska rovfågel- arter som icke på hosten låmnar landet och vandrar soderut. De gamla ornarna bli ju till mesta delen kvar i hemtrakten. De ha sett vårlden en gang, och nu hållas de hellre hemma i fjellmarkerna och i de stilla skogarna. Men de unga ornarna vilja ut och prova det okånda. Dår år också en och annan av de Stora ugglorna som endast mycket måktiga snofall kunna driva soderut — det år då som någon av de stora, vita fjell- uglorna kommer svåvande, till och med over Danmarks jord. Men eljes skola de ut allesamman, ut efter skarorna av allt annat, vandrande fågelfolk.
Och inga resenårer gora så odesdigra f arder som rovfåg- larna. De ha haft det åventyrligt nog under livet i hemlandet. En rovfågel, ett obåndigt våsende med skarpa klor. den våckte allt urmånniskans hat och all hennes brinnande lust att doda.
106 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Man rovade dessa fåglars agg, man slog ihjål deras ungar. Man skot de gamla på bona, och lat ungarna hungra til dods. Man låmlåstade och pinade dem i saxar. Och nu, når de skulle ut genom landet, vilket gatlopp blev det inte att rånna for dem, når de skulle ned genom det långa landet, som blev allt trångre, som en ryssja, och som samlade dem, i den till- spetsade sydåndan, på herregodsen, dår det myllrade av fasan- yngel som skulle fredas med alla medel. Ju långre de kommit ned, desto tåtare hade bosskotten knallat, desto talrikare stodo pålsaxarna gillrade, och desto oftare stod dår en berguv på en stang, narrande dem att gora ett kast efter arvfienden. Det var trumeld, var de vånde sig. Det var inte fråga om att skllia melian rovfågel och rovfågel, melian helt nyttiga eller alltfor skadliga. Inte ens den harmlosa och ålskliga tornfalken skulle få leva. Med vilken hånforel se slog den sig inte los i de dagar- na, stenåldersmånnens lust att slå ihjål, nu når det mer eller mindre medvetna jaktvårdsintresset skulle ge sin helgd åt ger- ningen. Ornarna dodades i massor, ugglorna desslikes. De stackars oforståndiga vråkarna (»vaagerne«) av alla slagen hade det vårst. Dår stod skyttar vid ulfbulvanerna och bytte gevår, når de voro språngvarma, och dår kunde fållas flera hundratal på en enda dag. De som kommit forbi forsåten dår- hemma, de hade samma eldar att gå igenom i Danmark, i Tysk- land och i alla kulturlander dår soder om.
Nu se vi — de flesta av oss — annorlunda i denna sak, an vi gjorde for tjugo år sén. Zoologerna lårde oss att det fans for jord- och skogsbruk nyttiga rovfåglar och åven sådana som voro tilldels till nytta. Naturvånnerna faste vår uppmårk- samhet på att just rovfåglarna i hog grad bidrogo till land- skapets liv och skonhet, och jågarna sjålva kommo slutligen underfund med att, når de gjorde av med sina bevingade kon- kurrenter, så gingo de också miste om den faktor i naturens hushållning som holl deras villebråd friskt och levnadsdugligt.
I samtliga våra nordiska lander har alltså ett nytt åskåd- ningssått trangt igenom, och det har på de flesta hall också fått uttryck i lagstiftningen. Minst har detta senare ågt rum i Norge. Dår pågår ånnu idag en intensiv och allmån rov- fågelforfoljelse från jågarforeningarnas sida. Ett for långe- sedan till regeringen framlagt forslag till en ny jaktlag ligger alltjåmt obehandlat, och for rovfåglarnas vidkommande hoppas
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 107
man på sin hojd erhålla en fredning — och då en sådan året om
— for de flesta av ugglorna. I Finland har man kommit avse- vårt långre. Ornen dodas val ånnu sakfritt dår, men i ovrigt åro, sedan 1923, alla sållsyntare rovfåglar samt ugglor och småfalkar totalfredade dår. I Danmark år det, isynnerhet efter de senaste 3-årsfredningarna, oåndligt mycket båttre ståilt ån i Norge. I vissa punkter har man dår kommit långre ån i Sve- rige. Dit råknar jag att alla ugglor — besynnerligt nog med undantag for fjellugglan — samt tornfalk och bivråk åtnjuta fullståndig fredning, medan samma fåglar i Sverige åro fridlysta allenast under håckningstiden. Onarna åro, glådjande nog, i båda lånderna tillsvidare helt fridlysta. Men vad vi i Sverige livligt beklaga, det år att de i stort sett nyttiga ormvråkarna, (»muse- vaagerne«) både de inhemska och de norr ifrån kommande, vilka i Sverige åtminstone numera skyddas genom forbudet mot skytte for UV, alltjåmt i Danmark på hosten få overlåmnas åt jågarnas massakrer. Det smårtar oss vidare i hog grad att våra kårr- hokar, vilka vi sjålva genom totalfredning vårna om, skonings- lost få nedskjutas i Danmark, liksom långre soderut. Vi ha haft sårskild anledning att folja våra blå kårrhokars oden under deras flyttningar. De voro hos oss lange kånda endast från de norrlåndska myrmarkerna. Hade man tur, når man vandrade i den stora Sjaunjamyren, kunde man få se den vitblå hanfågeln komma svåvande och fladdrande efter ett båckdrag
— en skonhetsuppenbarelse som lyste och forsvann. Till vår håpnad funno vi honom sedan håckande vid ett par sjoar mitt i Sydsverige. Ni skulle se den fågeln dår, når han i sin festligt i solen lysande fjåderskrud gor sin parningsflygt hogt over vassarna och maderna — når han lyfter sig i skruvlinier mot himlen for att slutligen dåruppifrån huvudstupa virvla nedåt. for att så på nytt hoja sig och gora leken om. Vi ha nu under årens lopp ringmårkt hans ungar, for att få veta något om hans liv och oden, når han icke långre fans i vart land. Vi fingo ringarna åter, en ohygglig procent, från Danmark, från Tysk- land och från Frankrike. Vi funno att knappast någon fågel så som denna, en av de skonnaste, i så odesdiger måtto tråffades av doden på sina fårder ute i vårlden. Hur skulle det icke glådja oss, om den dag snart randades, då han kunde fårdas orord, i forstå hånd i vart broderland Danmark!
108 DET 18. SKANDINAVISKE NATITBFORSKERMØDE 1929.
Vattenfåglarna — sim- och vadarfåglarna — det år den andra stora hårordningen av flyttfåglar som vandra soderut från lånderna norr och nordost om Danmark. Skall jag tala om fågelskyddets historia på denna punkt, så galler det forst att se till att ha sopat rent for egen dorr. Oklanderligt ha vi icke tidigare uppfort oss i Sverige heller, och val icke alltid i sidolånderna. I våra lappmarker, dår lagarna mestadels tiga, ha nog både lappar och nybyggare alltfor ofta gjort sig skyl- diga till overgrepp. Jag har dåruppe blivit vittne till andjakt for vettar (alltså tråbelåten av ånder som lockbeten) på sjålva midsommarafton. Vildgåssen dår uppe ha, visserligen betyd- ligt mera forr an nu, blivit i massor ihjålslagna under rugg- ningstiden. I våra ostra skårgårder har befolkningen icke allestådes gått fram med den humanitet och med den skon- samhet som bast skulle tjånat deras egna intressen. Ågg- plundring och jakt i olåmplig tid har på sina stållen agt rum i forodande grad, och nojesjågarnas framfart, med jakt på de om våren hemvåndande simfåglarna, har icke varit något upp- byggligt skådespel. Och svanen, ja åven den stolta fågeln har lange nog varit foremål for jågares traktan, når han vinter- tiden dragits ned mot våra oppna vatten. Både sang- och knolsvan dodade man i massor i sjon Tåkern under krisåren, då ju all slags barbari var losgivet. Gå vi ånnu långre till- baka och det beråttas om gamla tiders kungajakter på svan vid Saltholm och Amager, så skola vi på svenska sidan icke sticka under stol med landshovdingejakterna i Foteviken, dår man stångde inne och avlivade ruggande knolsvanarihundratal. Det år ju långesedan nu, sedan svenskar och danskar jagade svan på det såttet. Men det år också forst nu, under det senaste årtiondet, som vi, glådjande nog, i a 1 1 a de nor- diska lånderna hunnit fram till en fullt kultiverad behandling av dessa våra vattens stoltaste smycke. Det blev omsider ett folkligt intresse att forhindra jakten på knolsvanarna, som vi ju haft håckande på rått många stållen i Sydsverige. Jågarna sjålva stålide om fullståndig fridlysning i åtskilliga sjoar i Ostergotland och Sodermanland. Sen fick sangsvanen, jåmte annan sjofågel på flyttning, tidigast genom åtgårder av natur- vånner i skånska stader, sina fridlysta omraden. Så kommo de senaste hårda vintrarna, då vattnet fros till åven vid Skåne- kusternas långgrunda kuster, och svanarna, som icke långre
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 109
nådde bottnen med sina halsar, blevo utsatta for svalt och undergang. Man lade ut sad till dem, och jag tror att under det nodhjålpsarbetet vunnos många hjårtan for fågelskyddet overhuvud. Lundåkrabukten vid Landskrona hade blivit en samlingsplats for en stor mångd overvintrande svanar. På iskanterna utanfor staden lade man ut sad till dem, de blevo allt mer fortroendefulla och ha de sista vintrarna under långa tider dagligen matats inne i sjålva hamnen med stora kvan- titeter sad och fron, skånkta av månniskor åven langt ifrån. Dår lågo sistlidne vinter, i och utanfor hamnen, omkring 2000 svanor, mest sångsvan. De voro visst icke, alla dessa, från vart land — de flesta hade kommit från lander nordost om oss. Man kunde stå några meter ifrån dem — det var en underbar syn. Ni skulle ha lårt kånna sangsvanens våsende vid de undangomda små vattnen hogt uppe i de lapp- låndska myrmarkerna. Jag har aldrig lårt kånna en fågel så helt symboliserande odemarkens jungfrulighet-, ingen så omtåligt skygg for månniskor, ånnu når de på langt avstånd nårmat sig hans bo. Och hår lågo de nu fortroendefuUt stilla och låto sig mata infor de många månniskors blickar som samlats hit for att beskåda miraklet. Men dår låg inte endast svanor. Emellan dem låga flera tusental av mindre simfåglar: viggar (»troldånder«), gråsånder (»graaånder«), rodhalsade dykånder (»taffelånder«), sothons (>blish6ns«), storskra- kar (»skallesluger«) och andra flera. Det var uppbygg- ligt, och det var lårorikt. Ty det var inte endast detta, att så många fåglar befriades från undergangen, det var lika mycket detta att så många menniskor lårde forstå glodjen av att kunna gora gott och hålla fred med naturen och dess levande liv.
Svanen år nu, som sagt, fridlyst overallt i Nordens lander. Det år med stor tillfredsstållelse som vi nu kunna saga oss att han har fred åven i Danmark. Når vi tånka på de for- hållanden som ånnu for kort tid sedan hårskade dår, så år det dock knappast så mycket bitterheten over den ogåstvånlig- het, våra sjofåglar ront i detta land, som kånslan av beundran och djup tacksamhet som gor sig gållande infor de målsmån for det' danska folket som trått upp for att gora slut på den gamla ordningen. Vi mata behjårtenheten i dessas gerning med styrkan hos de makter, mot vilka de reste sig. Vi tacka Danmarks naturvetenskapsmån och varmhjårtade jågare, vi
110 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFQRSKERMØDE 1929.
tacka dess naturålskande konstnårer och forfattare for att de skaffade fred åt våra ornar, når de gå over deras fait och skogar, och åt våra sångsvanar, som nu i ro få håmta sitt vinterlivs nodtorft åven i danska vatten.
Vi veta att ånnu en del återstår att bedja om. Vi ha sett hela omraden av våra skårgårdar affolkas på sina ejdrar och svårtor (»flojlsånder«), och vi ha åven lagt mårke till att det blivit så fattigt om all den sjofågel som fordom givit liv åt våra nordsvenska invatten. Vi veta var de gått till spillo: i hundra tusental i fågelnåt och fågelkojor, for jagt från pråmar och motorbåtar, for långtskjutande, mångmordande skjutvapen, når de hungriga fåglarna sokt sig till vakarna i isen. Det har skett och sker vid Danmarks kuster, vid tyska nordsjokusten och i Holland. Men vi veta också, att åven denna sak tagits om hånd av behjårtade mån i dessa lander, och att vi ingen- stådes dår finna sådana med pålitligare vilja ån hår i Dan- mark. Under arbetet for fågelfredning i detta land — jag tanker då på både rovfåglar och sjofåglar — har ett av de motiv, som andragits, varit alldeles sårskilt egnat att tilldraga sig svenskarnas (och vål åven norrmåns och finlåndares) uppmårksamhet och att rora deras hjårtan: det år hån- synen till de andra lån der nas intressen. Be- tonandet av denna bevekelsegrund år epokgorande i vår fågel- frednings historia, och den man, i vilken detta krav lika entusiastiskt som oforskråckt tagit gestalt, professor Carl Wesenberg-Lund, må, en gang for alltid, vara forvissad om vår vordnad och vart tack.
Det har, under arbetet på fågelfredning, varit ofrånkomligt att framlågga grunder och skål åven av mindre oegennyttig och ideeli art. Det har varit nodvåndingt for en del småfåg- lars vidkommande att framhålla att de åro nyttiga for jord- bruk och skogsvåsen, — for roffåglarna att många bland dem gora samma nytta, och att åven de, som hållits for fordervligast, ha betydelse for vidmakthållande av sundheten hos det jagt- bara villebrådet. Man har, for att få slut på massmordandet av vildånder, mast peka på att detta redan så våldsamt minskat tillgången på ifrågavarande vilda, att, om det får fortfara, kommande generationer av kustbefolkningen snart icke skola
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929 111
hava något kvar av deiina forvårvskålla. Man borde vara forståndig nog, menade man, att noja sig med råntan och vara rådd om kapitalet. Sen gjordes också en vådjan till den menskliga barmhertigheten: man hanvisade till de 90 procenten av de anskjutna sjofåglarna, som, sårade och lemlåstade, und- gingo sina forfoljare och med sina lidanden overlåmnades åt svåltdoden. Så kom då, som ånnu en aktion av helt moralisk art, betonandet av den mellaniolkliga råttvisan: det land, i vil- ket en fågelart haft sitt hem och sin nåring under fortplant- ningstiden, har en storre åganderått till detta vilda an de lan- der, vilkas gåstfrihet samma fågelart for en kortare tid tar i anspråk under genomflyttningen. Med basta vilja blir ju hårvid en exakt vårdering av parternas rått en besvårlig uppgift. Vi maste råkna med en vålvillig tillåmpning av principen.
Det togs ånnu ett steg fram, då det vådjades till vart skon- hetssinne och till en mera upphojd smak: om det icke for vår hela menniska vore vårdefuUare att njuta de levande .varelserna i deras liv, an att se dem doda eller som anråttningarfrånkoken.
Kanske skola vi en gang komma ånnu långre. Jag tror att vi allt omotståndligare skola se oss stålida infor frågan: ha icke djuren rått att leva? År det rått och gott att doda dem, då vi icke med nodvåndighet behova det? Jag tror att vi skola kånna oss befriade från ett tyngande ansvar når vi en gang overlåmnat fåglarna åt de lagar och oden som mota dem inom deras egen vårld. Når vi en gang stå som hufvudsakligen åskådare av fåglarnas liv — vilka tlodande rena kållor. till glådje och skonhet skall icke fågelvårlden bliva for oss! Huru skola icke i flyttningstiden dessa kållor stromma ned från lånderna nordpå over lånderna, dår fågel vandr ingarna draga fram! Just Sodra Sverige och Danmark oversvallas av de givmilda ilodena. Vilka gåvor skånkas icke dårmed åt dem som fått ogonen oppnade for alla de skiida våsensuppenbarel- serna i naturens vårld. Från norra Ishavet, från Spetsbergen och kringliggande omraden gå sim- och vadarfåglarnas ska- ror ner efter Norges kuster och sånda grenar ned, for att stanna dår eller gå vidare, til Danmark och till Sveriges vest- kust. Från nordskandinaviska och finska kuster stromma de till mot samma mål. Den vågen har spetsbergsgåsen kommit, och den vitkindade gåsen, Islandssnåppan och många flera. Från andra sidan moter den stora kungsådran med ursprung
112 DEt 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
från Novaja-Semlja och ishavskusterna dår, ned efter den forna havsvågen over Onega och Ladoga, genom Finska viken ner mot Sveriges ostkust, langs Skåne och over till Danmark. Den vågen kommer prutgåsen (= knortegåsen), den lilla sang- svanen, kustpiparen (= strandhjejlen) , alfågeln och många andra. På Olands fredade, sodra udde kunna vi stå och se dem vålla fram, bolja på bolja. På Falsterbonåsets strander mota vi dem, år efter år. I den svalnande hostdagen når oss doften från tångbåddarna, dår vadarflockarna rastlost ila kring, men dår kånnes också, med dem, aromen från de stora salta haven och de fjårran, ode myrarna, dårifrån de komma. I samma tid går rovfågelstråcket over »Ljungens« talldungar. I den kristallklara dagern, under den blå himmelsrymden, komma bivråkarna och ormvråkarna (vepsevaagen och »muse- vaagen«). De fårdas som i fest och rus, i sakta, drojande ringdans svåva de fram. Också bland dem komma många langt ifrån, over Ålands oar, från obevandrade skogar langt dårbortanfor. Vi se dem glida ut over det glånsande Sundet, mot Dragor och Kongelunden. Lyfta de icke himlen over oss? Saga de oss icke att jorden år stor och fager, blir det ej en lust att leva, når de visa vågen ut mot åventyrens nya land? Fjellvråkarna folja dem. Se hur det lyser aV det créme- gula på deras brost och från det blåndvita, de båra under vin- garna — som glimtar från snon och isarna på nordlandens fjell. Vila vi inte på hanarna, åven om vi hade lagens tillstånd att doda dem? En afton i Oktober, når vinden gått på nordlig eller ostlig, når markerna ligga brinnande med den sista glo- den, i de friska tallbarren, i jordvidets gulnade blad, och i hedarnas gyllenbruna pors, då kommer, under de hångande skyarna, den hemligt våntade storfågeln, då kommer det »orn«. Då blir det jakt på hararna, kunglig jakt. Det dånger av hans vingar bland tallbuskagen, det susar av stotarna i den stilla luften. Han vilar kanske natten over, innan han går ut over havet. Furan bar honom på en av de fria, knutna grenarna, upprått, med huvudet uppe, synlig kanske mot natthimlen, kanske i månljuset. For icke lange sedan skotos många ornar, når de sutto så. Den ensamme, som nu kommer dår, han bar vidare i gryningsljuset, kraften och skonheten av Guds nåde till alla dem som vilja annamma den.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 113
Och når en Fimbul-vinter rullar ned over Sveriges land, vilka hårskarer av såndebud sander ban icke fore sig. Sno- skatornas skvattranden ge oss en friskbetens ocb munterbetens musik, som ackompagnemang till den knarrande snon. Vi ha slutat att snårja dem i donorna vid ronnbårsklasarna. Siden- svansarna åro inte långre kramsfågel. Vi taga bellre ogonens och oronens frojd, når flockarna låta silverdrillarna klinga uppifrån trådkronorna.
Ocb om den stora f jellugglan skulle komma en gang, skulle vi inte skrånka benne en bare eller två, for att få se de vita vingarna vaja over de vita slåtterna?
Ocb skånka oss icke havets fåglar i vandringstiden skon- betsintryck av så storslagna matt att de borde bli fredade mot några enskildas råa vinstbegår? Hur livas ocb prydas icke haven hår nere av sjofåglarnas skaror. Våra fader ha sett dem ligga på Sund och Bålter, ocb stenåldersfolket såg dem. Ejdrarnas bårtåg, når de lyftas och sånkas av boljegångens berg og dalar, når de låta hora sina låten, djupt ur struparna, som ur djupa havet, eller når de lyfta som tusenvingade moln for att soka nya musselbankar. De lustigt dykande kniporna (»hvinånderne«) med de pigga, gula ogonen i buvudernas grona sammet, de med det visslande vingspelet. De melodiskt sjungande alfåglarna (= »bavlitterna«). Ocb så svanorna. Når de lyfta och draga bort med stora, tunga vingar, år det som om vågornas rytm och vågornas vita skumvalv gått till våders med dem. Och når vi, langt in i vinterkvållarna, hora de galla låtarna ute från iskanterna, så tråffas vi av en under- lig fornimmelse av att havet dårute alitid, i dagar och natter, bar en levande sjal.
Vi åro 3U inte alla ornithologer. Men varfor skulle vi inte kunna bliva det? I varje fall s å mycket att vi lårde kånna den fågelfanna som, till vardags eller till årstider, lever sitt liv omkring oss. Var ocb en av oss ålskar ju blommor ocb kånner många av dem. Varfor inte också låra kånna och finna glådjeåmnen hos fåglarna? Dår finns lika mycken skon- het bland dem som bland blomstren, ocb dår finns ånnu mera liv och upplevelse. Att ha lårt kånna dem, i deras landskap, i deras våsenart och sått att leva, det år i varje fall e n av vågarna till vidgandet av livets innehåll och vården. Mer an
114 DET 18. SKANDINAVISKE NATUHFORSKERMØDE 1929.
någonsin betyder det for våra dagars månniskor att i kulturens ringmur ha portar oppna till en vårld av sundhet, av styrka och av ro. Dår sinnet for den vårlden icke finnes, bor man våcka det hos de unga slåktena. Kunskapen om den skall oka kårleken till den. På upplysningens våg skola vi nå fram till vad lagstiftningen, och åven den mest fullåndade, aldrig helt betryggar. Upplysningens spridande, med alla dess medel, skola många vara med om: biologerna, skriftstållarna, konst- nårerna, naturvånnerna, varhelst de finnas. Kamp vill dår ånnu till. Vi ha vunnit mycket sedan århundrats begynnelse. Men vi maste vinna ånnu mer. Lagbuden maste hjålpa oss, for att omsider falla bort, som skålet kring frukten. Upplys- ning, det år kungs vågen. Så skall det besannas, vad som nyligen sagts hår i Danmark av en man som kraftigare an någon annan stritt f6r de nya lagarna: »Ikke paa Tinge, men i Folkenes Hjærter«.
Professor, Dr. A. Mentz, København:
Danmarks Natur og dens Bevarelse.
Torsdag den 29. August Kl. 10,15 i Universitetets Festsal. Mødet lededes af Professor, Dr. N. Bjerrum.
Professor, Dr. V. M. Goldschmidt, Oslo-Gottingen:
KrystalsKemi.
Foredrag med lysbilleder og demonstrationer.
Kemien er læren om vekselvirkninger mellem stoffer, disse vekselvirkninger kaldes kemiske reaktioner. Den almindelige kemi behandler saadanne vekselvirkninger mellem stoffer, som fører til dannelse eller spaltning av molekyler. Et molekyl, saaledes som det defineres i den almindelige kemi, bestaar av et endelig begrænset antal atomer. De reaktioner, som be- handles av den almindelige kemi, gir uttryk for vekselvirk- ninger mellem begrænsede antal av atomer og mole- kyler og denne karakteristiske egenskap har medført, at vi kan uttrykke forløpet av kemiske reaktioner ved reaktionslig- ninger. Disse ligninger er som regel meget enkle, fordi an- antallet af atomer eller molekyler, som deltar i den elemen-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 115
tåre proces, som oftest kan uttrykkes ved meget enkle lave tal.
JJer findes imidlertid andre arter av vekselvirkninger mel- lem atomer og molekyler, karakteriseret ved, at der kan delta et ubegrænset antal atomer eller molekyler i vekselvirknings- processen, hertil hører tørst og fremst dannelsen av krystal- liserte stoffer.
En krystal bestaar av et ubegrænset antal atomer el- atomgrupper, som ved en gjensidig vekselvirkningsproces er sammenknyttet og anordnet paa en geometrisk regelmæssig maate.
Det er karakteristisk for en krystal, at vekselvirkningen omfatter et ubegrænset antal atomer eller atomgrupper, me- dens molekylet kun omfatter et begrænset og som oftest litet antal atomer. En krystals evne til v e k s t er netop betinget av, at den for krystaldaimelsen nødvendige vekselvirkning ikke er begrænset til at omfatte kun et bestemt, begrænset antal atomer eller atomgrupper, men er ubegrænset i antal.
De største hittil kjendte krystaller omfatter mere end 10*" atomer (kjempekrystaller av feltspat eller av meteorjern) ; der synes ikke at være noget til hinder for, at der kan dannes jernkrystaller av planetariske dimensioner, omfattende mere end 10*** atomer.
Medens vi kan betegne den almindelige kemi som en m o 1 e- kularkemi, kan vi avgrænse et eget omraade inden kemien, som behandler de vekselvirkninger mellem atomer og mole- kyler, der fører til talmæssig ubegrænsede aggregater, denne gren av kemien kan vi, efter dens vigtigste emne kalde for krystalkemi.
Krystalkemiens vigtigste særmerker likeoverfor molekular- kemien er netop betinget av den omstændighet, at den behand- ler vekselvirkninger mellem talmæssig ubegrænsede antal av atomer eller molekyler. De anordningsmaater av atomer eller molekyler, som betinges av deres vekselvirkninger vil derfor nemlig maatte følge de geometriske lovmæssigheter, som gjælder for anordningen av ubegrænsede punkt- mængder. Ved denne direkte geometriske aarsakssammen- hæng vil arten av anordningsmuligheler for atomer eller mole- kyler i krystaller være begrænset til de 230 Schoenflies-Fedo- roi^-ske rumgrupper, og antallet av krystallografisk mulige symmetri arter vil vise de kjendte indskrænkninger sam-
116 DET 18. SKANDINAVISKE NATUl^PORSKERMØDE 1929.
menlignet med tænkelige molekulær-symmetrier som en følge av, at vekselvirkningen her omfatter et ubegrænset antal atomer eller molekyler.
Molekularkemiens første opgave er at finde, hvilke arter av molekyler der kan dannes av givne stoffer, det næste trin i vor viden vil bestaa i utredningen av aarsakssammenhængen mellem molekylers egenskaper og egenskaperne av de i mole- kylet indgaaende atomarter.
Helt analog er krysitalkemiens første opgave at finde, hvilke arter av krystaller der kan dannes av givne stoffer, det næste trin i kiystalkemiens utvikling bestaar atter i utredningen av sammenhængen mellem krystallers egenskaper og egenskaper- ne av de i krystallen indgaaende atomarter.
Den første opgave, afc finde, hvilke arter av krystaller der kan dannes av givne stoffer kan, som enhver naturvidenskape- lig opgave, sees fra to forskellige synspunkter. Den enkleste og mest nærliggende fremgangsmaate er at fastslaa rent empi- risk, hvordan de forskjellige stoffer krystalliserer, enten ad den gamle makrokrystallografiske vei eller under fuld opkla- ring av atomernes anordning ved røntgenkrystallografiske me- toder. Det andet synspunkt forlanger ikke bare en rent de- skriptiv fremstilling av sammenknytningen mellem bestemte stof-sammensætninger og en bestemt krystal-arkitektur, men ogsaa en utredning av aarsaksforhold, av almene lovmæssig- heter, som sammenknytter kemisk sammensætning og krystal- bygning. Som altid i naturvidenskapurne har begge synspunk- ter side om side bidraget til utarbejdelsen av det nu forelig- gende billede.
Det empiriske materiale vedrørende stoffernes krystalbyg- ning er idag allerede ret betydelig og vokser stadig ved mange forskeres arbeide, og vi kan idag allerede angi en række almene lovmæssigheter, som sammenknytter bestemte krystaltyper med givne arter av kemisk sammensætning.
Undersøkeiser over krystalbygningen av de kemisk enkleste stof-arter, nemlig elementer, forbindelser AX, AXa, AXa, AsXs, ABXs, ABX« viser os, at mængdeforholdet, størrelses- forholdet og polarisationsegenskaperne hos de i krystallen ind- gaaende atomer eller atomgrupper bestemmer arten av krystal- bygningen. Ogsaa den makroskopiske kemiske krystallografis empirisk vundne resultater, saaledes erfaringerne om isomorfi,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 117
morfotropi og polymorfi blir forstawielige ut fra en saadan be- tragtningsmaate. Som en særlig frugtbar synsmaate har det vist sig ikke at lægge krystallernes makroskopiske symmetriegenskaper tilgrund for vore drøftelser, men at inddele krystallerne paa grundlag av de saakaldte k o- ordinationsforhold, begreper hentet fra den Wer- ner-ske molekular-kemi, som gir uttryk for antal og anord- ningsmaate av naboerne omkring de enkelte atomer.
Krystalkemien har saaledes idetmindste i principet og for en række enklere stoftypers vedkommende ogsaa praktisk løst det spørsmaal, hvilke geometriske arter av krystalbygning der er mulige for givne stoffer.
Det andet problem i krystalkemien, at finde sammenhængen mellem krystallers egenskaper og deres sammensætning synes ogsaa i principet at være paa god vel til løsning, ja kan siges at være principielt løst for saadanne egenskaper. sonj staar i direkte sammenhæng med de bindingskræfter, som sammen- knytter atomer eller atomgrupper i en krystal. Dette er saa- danne egenskaper, som Rydberg allerede tidlig har sammen- fattet under navn av kohæsionsegenskaper, saasom haardhet, smeltepunkr, kemisk motstandsdygtighet av krystalliserte stof- fer. Disse bindekræfter staar, som først Reis og Friederich kunde paavise hos en række substans-typer, i en enkel empi- risk sammenhæng med de kemiske valenskræfter, som bevir- ker sammenknytningen av atomer i molekularkemien. en kjends- gjeming som atter synes at vise det berettigede i at parallelisere molekularkemi og krystalkemi som to sideordnede grene av de kemiske videnskaper.
Det tiltagende kjendtskap til aarsaks-sammenhængen mellem stoffers egenskaper og deres kemiske sammensætning mulig- gjør i stigende utstrækning behandlingen og løsningen av kon- struktiv-kemiske problemer, opgaven at fremstille stoffer med forutbestemte egenskaper, Saadanne opgaver kan stilles og løses baade inden molekulær-kemien og inden krystal-kemien. Inden begge grene kan man anvende modell-principet til løs- ning av konstruktive opgaver.
Skillet mellem molekulærkemiens og krystalkemiens anven- delsesomraader er i det enkelte tilfælde givet ved størrelsen av vekselvirkningsenergien mellem de atomer eller atomgrupper, som indgaar i vedkommende stofsystem.
118 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Den molekulærkemiske og den krystalkemiske gren av ke- mien viser en række vigtige indbyrdes likhetspunkter, men krystalkemien formaar at trænge betydelig videre frem paa en række arbeidsomraader, som den molekulærkemiske betragt- ningsmaate tiltrods for mange anstrengelser ikke har kunnet underlægge sig. Den hittil brukte molekulærkemiske betragt- ningsmaate svikter fuldstændig, naar man søker at klarg^øre saadanne stofgruppers væsen, som silikaterne eller de intermetalliske faser; her fører krystalkemiske syns- maater til maalet, som det fremgaar især av W. L. Braggs ar- beider over silikater, Westgrens og Phragméns undersøkeiser over metal-systemer. Ogsaa inden fibroid-stoffenes kemi synes betragtningsmaater fra krysftalkemiens tankekreds, som det viser sig i H. Mark og K. H. Meyers resultater, at føre væsentlig længere fremover end den klassiske molekulærkemi ja kanske vil de krystalkemiske synsmaater kunne bidrage til en dypere indtrængen i den levende substans kemi.
Professor, Dr. J. Brønsted, København:
Nyere Synspunkter for SyresBasesFunktionen.
Torsdag den 29. August Kl. 10,15 i Rigsdagens Fællessal. Mødet lededes af Professor, Dr. 0. Winge.
Professor, Dr. Otto Lous Mohr, Oslo:
Dødbringende arvefaktorer hos husdyr og mennesker.
Foredraget var bygget paa stoff, som tildels er offentliggjort i følgende tidligere publikationer: 1) O. L. Mohr, 1926: tJher Letalfaktoren, mit Beriicksichtigung ihres Verhaltens bei Haus- tieren und bei Menschen«. Eeferat bei der V. Jahresvers. Deutsch. Ges. Vererbungswiss., Hamburg; Zeitschr. Ind. Abst. Vererbl., Bd. XLI, s. 59—109. 2) O. L. Mohr, 1929: Letalfaktoren bei Haustieren. Ziichtungskunde Bd. 4, s. 105 — 125. 3) O. L. Mohr and Chr. Wriedt, 1928. Hairless, a new recessive lethal in cattle. Jour. of Genetics, Vol. XIX, s. 315—336. 4) Chr. Wriedt and O. L. Mohr, 1928. Amputated, a recessive lethal in cattle; with a discussion on the bearing of lethal factors on
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 119
the principles of live stock breeding. Ibid. Vol. XX, s. 187 —215.
En del av det i foredraget behandlede stoff vil senere bli offentliggjort i Nordisk Medicinsk Tidsskrift.
Professor, Dr. med. Oluf Thomsen, København.
Nye Problemer indenfor Immunitetsforskningen i Forbins delse med de senere Aars Antigenstudier.
Som Antigener betegner man som bekendt Stoffer, der indført i en fremmed Organisme (enten artsfremmed eller in- denfor Arten gruppe- eller typefremmed) formaar at udløse Dannelse af specifikke Anstistoffer, d. v. s. saadanne Stoffer, der i Reagensglas (in vitro) og i Organismen (in vivo) forener sig med de tilsvarende Antigener under Fremkomst af en saakaldet Immunreaktion.
Strengt taget er det vel haandfast ait tale om Antigener og Antistoffer, da vi kun i meget begrænset Omfang kender den kemiske Struktur af disse saakaldte Stoffer. Efter nogles (sær- lig Trauhe) Mening er de saakaldte Antistoffer slet ikke ma- terielt isolerbare Substanser, men blot Udtryk for en særlig Tilstandsform af de Kolloider eller koUoidale Opløsninger, hvori Reaktionerne finder Sted.
Under alle Omstændigheder ved vi, at Antistof virkningen er knyttet til Globulinerne, men de forskellige »Antistoffer«, vi i daglig Tale beskæftiger os med, er aldrig bleven i egentlig Forstand isoleret, vi kender dem kun paa deres Virkninger. Af Virkninger, der skyldes Forening (i Reagensglas) mellem An- tigen og Antistof, skal nævnes Udfældning (Præcipita- tion, Agglutination) , Binding af den som Komplement be- nævnede labile Serumfunktion til Komplekset Antigen-Anti- stof (Komplementbinding), Opspaltning resp. Opløsning af de som Antigen virkende cellulære Elemen- ter under Paavirkning af det specifike Antistof og Komple- ment (Cy to lyse, resp. Bakteriolyse, Hæmolyse, Hepatolyse, Spermatolyse etc.) , Fremskyndelse af Phagocytosen af korpuskulære Elementer (Celler eller Cellebestanddele), f. Eks. Bakterier, der specifikt har bundet Antistof, hvorved en negativ kemotaktisk Virkning ophæves
120 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
eller forandres til positiv Kemotaksis, Neutralisering af giftigt virkende Antigener (Toksiner) ved Dannelse af ugiftige Antigen-Antistofkomplekser og endelig — i den levende Or- ganisme — de som Overfølsomhed (Anafylaksi, Idiosynkrasi) benævnede Tilstande, der er en Følge af Reaktion mellem visse Antigener og tilhørende Antistof i Le- gemets Vædsker (Blod og Lymfe) eller i selve de cellulære Elementer, specielt de fine Kars Muskel- og Endothelceller. Her ind under falder ogsaa den mere successivt forløbende For- ening mellem Antigen og Antistof, der kan give Anledning til kronisk Kakeksi eller forløbe mer eller mindre symptomløst.
Det vilde vist nok være naivt at mene, at der til hver en- kelt Reaktion eller Reaktionsgruppe svarede et særligt Anti- stof (altsaa et agglutinerende, præcipiterende, komplementbin- dende, cytolytisk, phagocytosefremmende, neutraliserende etc). Utvivlsomt er i al Fald flere af de nævnte Reaktioner forskel- lige Udtryk af den samme Antigen-Antistofforbindelse under varierende Forsøgsbetingelser. Dog skal vi ikke her nærmere drøfte Spørgsmaalet om Forskel resp. Identitet af de forskellige saakaldte Antistoffer.
Den rent praktiske Betydning af Antigen-Antistofreaktio- nerne er dels den profylaktisk resp. kurativt vir- kende Neutralisering af giftige Antigener, dels den diag- nostiske Betydning af de nævnte Reaktioners Indtræden. Naar Reaktionerne — i al Fald i alt væsentligt — er specifikke, kan de benyttes som Kriterier paa samtidig Tilstedeværelse af Antigen og Antistof. Man kan saaledes ved Hjælp af kendte Antigener fastslaa Tilstedeværelse resp. Mangel f. Eks. i Blod- vædsken af de korresponderende Antistoffer og deraf drage Slutning om foreliggende eller nylig stedfunden Infektion, der har givet Anledning til Antistoffets Produktion. Paa den an- den Side kan man ved Hjælp af sikre, i Laboratoriet fremstil- lede antistofholdige Antisera identificere Antigener, hvad enten det nu drejer sig om mikrobielle (de forskellige In- fektionssygdomme) eller om Stoffer, der har Betydning i den medikoforensiske Praksis, (Blodpletters Proveniens, Forfalsk- ning af Næringsmidler, Simulering af Sygdomme (f. Eks. Æggehvide i Urinen) etc).
Indtil for faa Aar siden var det den almindelige Opfattelse, at ethvert Antigen maatte være af koUoidal Natur og yderli-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 121
gere være et Proteinstof. Ganske vist har allerede i en Aar- række enkelte Undersøgere (særlig H. Muck, K. Meyer) med Bestemthed hævdet, at ogsaa L i p o i d e r var Antigener, men noget afgørende Bevis herfor har ikke foreligget. End mindre har man tænkt sig, at Kulhydrater og velkendte kemiske For- bindelser under særlige Omstændigheder kunde optræde med Antigenkarakter — antistofbindende og antistofudløsende — og dog er dette Tilfældet.
Vi kan i Øjeblikket skelne mellem Helantigener og Halvantigener, der med et af K. Landsteiner indført Ord ogsaa betegnes som Haptene r. Ved Helantigener for- staar vi Stoffer, der er i Stand til s a a v e 1 at virke antistof- udløsende, naar de indføres parenteralt i en fremmed (o: geno- typisk væsentlig afvigende) Organime, s o m at binde Antistof under Udløsning af de forskellige, ovenfor omtalte Reaktioner in vitro og in vivo (Anafylaksi) .
Helantigener er først og fremmest alle genuine Pro- teinstoffer som de forekommer i dyriske Vædsker (Blod, Lymfe, Vævsvædske etc.) og Celler, i Planters og Bakteriers Protoplasma, etc.
Halv antigener eller Haptener er f. Eks. for- skellige Lipoider. Kenskabet hertil skriver sig fra det nær- mere Studium af det saakaldte »heterogenetiske Anti- gen« (Forssman-Åniigen) .
I 1911 fandt J. Forssman, at man kunde bringe en Kanin til at producere hæmolytisk Antistof (Amboceptor) mod Faareblodlegemer, naar man behandlede Kaninen parenteralt med Injektion af vandig Organsuspension (særlig Nyrer og Lunge) af en Gruppe Dyr, for hvilket Marsvinet kan tjene som Repræsentant, den saakaldte Marsvinegruppe (om- fattende foruden Marsvin ogsaa Hest, Kat, Hund, Mus, Due, Høne, Skildpadde, forskellige Fiskearter samt visse Bakterie- arter) . Saadant Antistof, der alsaa i hvert Fald tilsyneladende var fremkaldt af et inadæqvat Antigen, benævnedes heterogene- tisk og — om end mindre korrekt — ogsaa Antigenet fik Be- tegnelsen heterogenetisk Antigen. Fortsatte Undersøgelser viste, at dette heterogenetiske Antigen (eller F. (Forssman) - Antigen) forekom spredt rundt i Dyre- og til Dels ogsaa Planteriget uden at følge de Linier, der antages phylogenetisk at forbinde Arterne. Det viste sig, at F-Antignet er opløse-
122 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ligt i Alkohol (Sordelli, Sachs & Georgi, Friedberger & Suto, Schiff, Fischer, Wernicke & Pico m. flere) og kokto- stabilt, for saa vidt som F- Antistof giver en specifik Reak- tion (Udfugning) i alkoholisk Udtræk af F-antigenholdige Or- ganer etc. Derimod er det saaledes, fra Proteinstoffet isole- rede, i Alkohol ekstraherede F-Antigen ikke i Stand til at virke antistofudløsende. Det er et Halvantigen eller Hapten. Nu fandt Landsteiner (1921) og Landsteiner & Simms (1923), at Haptenet kunde kompletteres til Helantigen og saaledes ogsaa virke antistofudløsende, naar det kombineredes med et Protein- stof. Dette Proteinstof kunde være Remanensen fra de med Alkohol ekstraherede F-holdige Organer, men det kunde ogsaa være et ganske fremmed Protein, f. Eks. et artsfremmed Se- rum (særlig anvendelig fandtes Svineserum). Blandedes alt- saa det i Alkohol ekstraherbare F-»Lipoid« med Svineserum, og injiceredes Blandingen paa en Kanin, fremkom typisk F- Antistof (heterogenetisk Faareblodamboceptor) ,
Lignende Forhold havde tidligere K. Meyer vel fundet for »Lipoider« ekstraheret af Bændelorm og af syrefaste Baciller (særlig Tuberkelbaciller), men ingen havde rigtig vurderet disse Forsøg, og Problemet var først bleven klart formuleret ved Landsteiner'' s Analyse af de to Komponenter i F-Anti- genet.
Landsteiner'' s Opfattelse var nærmest den, at det er det som »Aktivator« benyttede Proteinstof, der virker antistoffremkal- dende samtidig med at det særlige Specificitetspræg, som Anti- stoffet faar, betinges af det alkoholopløselige F-Hapten.
Til denne Opfattelse maatte Landsteiner naturligt komme ud fra de Erfaringer, som han og hans Medarbejdere allerede længe havde indhøstet i Tilslutning til Obermayer & E. P. Pick's Undersøgelser over saakaldte »kemospecifikke Proteinforbindelser«. Det havde jo ved disse Un- dersøgelser vist sig, at man ved at nitrere, jodere eller diazo- tere Proteinstoffer ganske kunde ændre Specificiteten, saaledes at det med det forandrede Proteinstof frembragte Antistof nu kun reagerede med paa tilsvarende M a a d e ændrede Proteiner, medens den oprindelige Artsspecificitet af Proteinstoffet mer eller mindre gik tabt. Specielt havde Landsteiner & Lampl i 1918 fundet, at naar man koblede forskellige Diazoforbindelser med Hesteserumprotein eller Hønseprotein og hermed immunise-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929 123
rede Kaniner, reagerede det frembragte Antistof med alle Slags Azoprateiner uden Hensyn til Æggehvidekomponenten, me- dens der ikke eller kun antydningsvis fremkom Reaktion med selve det uforandrede, native Protein (Serum), der var brugt til Fremstilling af den immuniserende Forbindelse. Da man nu ikke nærmere kendte den kemiske Sammensætning af det virksomme F-Hapten og heller ikke besad Metoder til at >koble« det ind i et Æggehvidemolekyle, forsøgte Landsteiner som en Slags Nødhjælp simpelt hen at blande de to Kompo- nenter, vel nærmest med den Tanke, at der derved kunde frem- bringes en eller anden Adsorptionsforbindelse, der kunde have en lignende Virkning som de omtalte »Azoproteiner«.
I Modsætning hertil har H. Sachs (Heidelberg) og hans Sko- le (A. Klopstock, Selter, Weil, Witebsky, Henning m. flere) , der iovrigt ganske har bekræftet Landsteiner's Fund, ment. at F- Haptenet som saadant har Antigenkarakter ogsaa i Retning af Antistofudløsning, men at denne Egenskab hindres af det til Immunisering anvendte Dyrs Plasma, resp. Proteinstofferne heri, der menes at omhylle og saaledes larvere og uvirksom- gøre Haptenets Evne til at irritere Vævene til Antistofproduk- tion. Præpareres derimod F-Haptenet forinden med et arts- fremmed Protein (Serum), hindres derved »Maskeringen«, og den indbragte komplekse Forbindelse virker immuniserende i dobbelt Henseende, idet det artsfremmede Protein virker som en »Schlepper«, der bringer Haptenet uskadt i Berøring med de antistofproducerende Væv. Ganske vist fremkommer ved den nævnte »Kombinationsimmunisering« Antistof baade for det artsfremmede Protein og for F-Haptenet, men disse to Slags Antistof bestaar Side om Side, og Serum kan ved speci- fik Absorption befries og renses for det ene, saaledes at Im- munserum derefter er »monovalentc, kun indeholder Antistof for den ene af Immuniseringskomponenterne.
Hvorom alting er, betyder den af Landsteiner inaugurerede Kombinationsimmunisering et stort Fremskridt i metodologisk Henseende.
Det har vist sig, at en stor Mængde Stoffer i Virkeligheden er i Besiddelse af Haptenkarakter, altsaa formaar at reagere i Reagensglas (og til Dels ogsaa in vivo (Anafylaksi) ) med til- svarende Antistof; og ved Kombinationsimmunisering med Protein at producere specifikt Antistof.
124 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
At forudgaaende Blanding er af Betydning for Immunise- ringseffekten ses af, at Injektion af Hapten og Protein hver for sig (f. Eks. i højre og venstre Øres Vene) er uden Virkning, d. V. s. fører kun til Produktion af Antistof mod Proteinet, men ikke mod Haptenet.
Sachs og Medarbejdere har vist, at F-Haptenet kun repræ- senterer et Enkelttilfælde. Andre »Lipoider« forholder sig paa tilsvarende Maade. Saaledes er det lykkedes, ved Kombina- tionsimmunisering, at frembringe specifikt Antistof for Le- cithin og Cholesterin og endvidere for de i forskellige Organer forekommende, saakaldte »ubikvitære Lipoider«. Det sidste synes at aabne Mulighed for en nærmere Forstaaelse af den ved Syfilis og enkelte andre Infektionssygdomme fremkom- mende Blodforandring, der giver sig Udslag i saakaldet posi- tiv Wassermann-Reaktion. Denne bestaar som bekendt i, at Serum af den Inficerede i Forbindelse med et eller andet »Li- poidestrakt«, f. Eks. alkoholisk Udtræk af Oksehjerte, giver kraftig Komplementbinding. Sachs og Medarbejdere har ment eksperimentelt ganske at kunne efterligne den stedfundne Proces.
Ved Kombinationsimmunisering af Kaniner med artsegne alkoholopløselige Lipoider i Forening med artsfremmed Pro- tein (Svineserum) fremkom i de saaledes behandlede Dyrs Blodvædske Antistoffer, der i Reagensglas sammen med Li- poidekstrakt (f. Eks. af Oksehjerte) gav Komplementbinding, eller med andre Ord, de immuniserede Kaniner gav efter Be- handlingen positiv Wassermannreaktion. Sachs mener da, at det der foregaar med den syfilitiske Infektion er følgende: ved Vævets Henfald i de syfilitiske Betændelsesfoci frigøres Lipoi- der, der derpaa kobles til Æggehvidebestanddele fra Spirochæ- terne, saaledes at der nu sker en Slags Autoimmunisering ved Hjælp af Lipoid-Spirochæteprotein-Forbindelsen. Muligvis kan ogsaa Lipoiderne tænkes at stamme fra Spirochæterne.
Visse Betænkeligheder kan vel rejses mod den af Sachs op- stillede Tydning, der under alle Omstændigheder ved første Betragtning synes let og utvungent at forklare den hidtil saa gaadefulde Wassermannreaktions Genese. Blandt andet maa det synes noget betænkeligt, at det er Kaniner, der er anvendt, eftersom Kaniner netop ikke sjældent giver positiv Wasser- mann-Reaktion ogsaa uden Behandling (mulig paa Grund af
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 125
Coccidieinfektion) . Der synes dog ikke at kunne være Tvivl om, at Styrken af »Reaginer« stiger betydeligt under Immuni- seringen, saaledes at man maaske ikke behøver at tillægge den nævnte Betænkelighed al for megen Betydning.
Betænkeligere er det for saa vidt, at det hidtil ikke er lykke- des eksperimentelt hos (ikke syfilitiske) Mennesker eller Mar- svin at frembringe tilsvarende Serumforandringer ved Kombi- nationsimmunisering (Forsøg af Martin, Frei & Griinmandel, Hecht & Schubert, Henning m. fl.) . Sachs mener dog, at Grun- den hertil nærmest er at søge i, at der er Tale om forholdsvis langt mindre intens Immunisering, og at denne er foretaget intramuskulært eller subkutant og ikke intravenøst som hos Kaniner. Ogsaa i Anafylaksiforsøg mener den Sachs'ske Skole at have paavist Lipoidantistoffer. Det lykkes — som venteligt — ikke at sensibilisere med ikke kompletterede Lipoider, men til en vis Grad at frembringe anafylaktiske Fænomener (resp. Desensibilisering) ved Reinjektion som Udtryk for Håptenets Evne til at forene sig med allerede dannet Antistof. Hele For- søgsanordningen er dog her meget kompliceret, og Resulta- terne lader sig utvivlsomt tyde paa forskellig Maade.
Medens »Lipoiderne« i dyriske Væv, i al Fald fra Pattedyr, synes nødvendigvis at kræve en aktiverende Proteinkomponent for at virke antistoffremkaldende, synes det som om Lipoider af visse Bakterier (f. Eks. Tuberkelbaciller) ogsaa alene kan . frembringe Antistofudløsning. Det bør dog fremhæves, at og- saa bakterielle Proteinstoffer virker kompletterende, saa at til- fældig Forurening ved ikke sterilt Arbejde, kan føre til alvor- lige Fejlslutninger {Doerr & Hallauer).
En ganske særlig Betydning har Studiet af Haptenfunktio- ner haft for Analysen af bakterielle Antigener. Allerede gennem de senere Aars Erfaringer om Eksistens af forskellige Bakterietyper indenfor en given Art (f. Eks. Pneu- mokok, Meningokok, Gonokok, Streptokok etc.) er det bleven klart, at de fleste pathogene Bakterier er mosaikagtig opbyg- get med Hensyn til deres antigene Komponenter. Typepræget fremkommer jo ved, at nogle Bakterier indenfor Arten er i Be- siddelse af visse Antigener, som de øvrige Bakterier, der fal- der udenfor Typen, mangler. Paa den anden Side findes ofte visse Antigener fælles for alle Bakterier indenfor Arten, og saaledes forstaar man utvungent, at visse Immunreaktioner er
126 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fælles for samtlige til Arten hørende Bakterier, medens andre er specifikke for Typen. Særlig ved krydsvis Absorption af Im- munsera bliver det da muligt at afgøre, om to Bakteriestam- mer er ensartet sammensat med Hensyn til Antigenmosaik el- ler med andre Ord, om de tilhører samme Bakterietype eller ikke.
Indtil for kort Tid siden var man tilbøjelig til at mene, at kun Proteinstofferne i Bakterielegemerne havde antigene Egenskaber, men i denne Opfattelse er der gennem de sidste Aars Studier sket betydelige Ændringer. Enkelte Forskere har vel allerede for længst hævdet, at ogsaa Lipoider kan ud- løse Antistofproduktion (særlig Muck og K. Meyer), men det er først det nærmere Kendskab til Haptenbegrebet, der paa frugtbar Maade har bragt nye Kendsgerninger til Veje.
Som det bedst gennemforskede Objekt maa nævnes P n e u- mokokarten. Siden Neufeld & Håndel's Undersøgelser (fra 1910) og navnlig efter Fremkomsten af en statelig Række Arbejder fra Rockefeller-Institutet i New York {Dochez & Gillespie, Dochez, Avery, Cole m. fl.) ved vi nu, at Arten streptococeus lanceolatus eller Pneumokokken overalt paa Jorden optræder i 3 vel karakteriserede Typer, kaldet I, II og III samt med en stor Gruppe, kaldet IV eller X, der udmærker sig ved ikke at være skarpt typepræget og i hvert Fald ikke typepræget som de tre førstnævnte. Hvor Pneumokokinfektion optræder epidemisk, er det saa godt som altid en af Typerne I, II eller III, der er Aarsagen, medens IV-Gruppens Pneumokokker jævnlig træffes som Saprofyter, f. Eks, i Sekretet i Mund, Svælg og Næsesvælgrum hos sunde Personer, af hvilke kun de varigt eller midlertidig særlig re- sistensløse angribes i egentlig Forstand.
Det har vist sig, at Typepræget ikke skyldes Proteinkompo- nenter. En Række amerikanske Forskere, blandt hvilke særlig skal nævnes Dochez, Avery, Heidelberger, Goebel samt Zinsser og Medarbejdere, har overensstemmende fundet, at saavel Ty- pepræget som Virulensen er betinget af en saakaldet »s o 1- u b 1 e s u b s t a n c e«, ogsaa betegnet som R e s i d u a 1- el- ler Restantigen, der i kemisk Henseende nærmest maa karakteriseres som værende af kulhydratagtig Natur, noget for- skellig i Sammensætning for hver af de tre velkarakteriserede Typer, medens Proteinfraktionen er fælles for samtlige til Arten
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 127
Pneumokok hørende Bakterier og til Dels ogsaa for en Del Streptokokstanuner. Den »Overgriben«, man kan finde i for- skellige Pneumokok- og Streptokoktypers Forhold til Immun- sera (særlig ved Komplementbindingsreaktion) skyldes altsaa de fælles Delantigener af proteinagtig Karakter.
Antigenmosaiken i Pneumokokker bestaar af et (eventuelt i flere Komponenter deleligt) Helantigen af" Proteinna- tur uden Relation til Typekarakteriseringen og et for hver Type specifikt H a p t e n af Kulhydratkarakter. Haptenet kan i Reagensglas forbinde sig med sit Antistof, men er, udløst af sin natui'lige Forbindelse med Proteinfraktionen, saaledes som den findes i den intakte Pneumokokcelle, ikke i Stand til at frembringe Antistof ved Immunisering. I Modsætning til Aktiveringen af Lipoidhaptener kan det engang isolerede Hap- ten ikke mere (i al Fald med den hidtil anvendte Teknik) ak- tiveres til Helantigen, end ikke naar det kombineres med nøj- agtig samme Stoffer, som det oprindelig har været i ~ Forbin- delse med i Bakteriecellen. Selv en saa skaansom > Splittelse« som gentagen Frysning og Optøning eller Opløsning i Galde gør for bestandig Haptenet uvirksomt som Antistoffi-emkalder, medens det meget haardnakket bevarer sin Evne til specifik Antistof binding in vitro. Man kan derfor kun frembringe type- specifikt Antistof ved at immunisere Forsøgsdyret med levende (hvad der dog i Reglen er ugørligt af Hensyn til den indtræ- dende dødelige Infektion) eller ved moderat Opvarmning dræb- te, men iøvrigt intakte Bakterieceller.
Haptenet findes fortrinsvis i Pneumokokkernes Kapsel og Ektoplasma, og Milieubetingelser, der bringer Kapslen til at svinde, berøver da ogsaa samtidig Bakterierne baade Type- præg og Virulens. Saadanne »degraderede« Pneumokokker har bevaret Protein-Helantigenet, og med et ved Hjælp af en avi- rulent Pneumokok frembragt Immunserum reagerer samtlige Pneumokokker — uanset Typen — ens (Komplementbinding). Den specifike Agglutination af Typerne I, II og III skyldes Haptenet.
De tre Typers specifike Haptener karakteriseres iøvrigt paa følgende Maade: Type I. Haptenet er efter al Sandsyn- lighed af polysaccharidagtig Natur, giver ved Hydrolyse Suk- kerarter, der nærmeest er Galaktose. Det indeholder noget (c. 5 pCt.) N., der næppe hidrører fra Forurening. Den optiske
128 DÉt 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Rotation er omtrent + 300, omtrent den samme paa begge Si- der af det isoelektriske Punkt, der ligger ved P^ nær 4. Det har Karakter af en stærk Syre og en svag Base. Det reagerer med specifikt Serum til en Fortynding 1 : 6 Millioner.
Type IL Svagt surt, N-frit Polysaccharid. Giver ved Hy- drolyse Galaktose. Den specifikke optiske Rotation er c. -f 74. Reagerer endnu i Fortynding 1 : 5 Millioner med sit specifikke Serum.
Type III. Stærkt surt. N-frit Polysaccharid. Giver ved Hy- drolyse Galaktose samt Glukuronsyre. Drejer det polariserede Lys c. 35 til venstre. Giver Reaktion med specifikt Serum ind- til Fortynding 1 : 6 Millioner.
De tre Polysaccharider indeholder ikke S. eller P. og adskil- ler sig fra Stivelse ved ikke at farves med Jod, de viser paa- faldende Resistens overfor kulhydratspaltende Enzymer.
Hos en anden større Bakteriegruppe, den saakaldte En- capsulatus-Gruppe, for hvilke Friedlånder's Bacil kan gælde som Repræsentant, har Heidelberger, Goebel & Avery ligeledes paavist Forekomst af forskellige Typer og disses Prægning ved tilsvarende »Restantigener«: af kulhydrat- agtig Karakter. Her fandtes iøvrigt den Ejendommelighed, at de specifikke Immunreaktioner var paa det nærmeste ens for en bestemt Type af Encapsulatusbakterierne (kaldet E) og Pneumokok Type II. Denne Overensstemmelse skyldes nu, at begge disse Bakteriarter indeholder paa det nærmeste samme Restantigen. Et tilsyneladende Brud paa Specificiteten finder altsaa sin tilfredsstillende Forklaring derved, at visse af Anti- genmosaikkens Komponenter er identiske hos de to Arter. Im- munserum fremstillet med Pneumokok II viste sig at reagere (Præcipitation) med det af Friedlånder E-Stammen isolerede »Restantigen« endnu i Fortynding 1 : 2 Millioner, og tilsva- rende reagerede Friedlånder E-Immunserum med Opløsning af Pneumokok II-Restantigen, derimod naturligvis ikke med Rest- antigen fra de øvrige Pneumokoktyper. Ogsaa i Beskyttelses- forsøg paa Mus kom det samme Forhold smukt frem: saaledes beskyttede 0,2 cc. Antipneumokok Il-Immunserum en Mus mod mindst 1000 dødelige Doser af en virulent Friedlånder-E- Stamme, og omvendt beskyttede E-Immunserum mod Infektion med Pneumokok II. At Pneumokok II og Friedlånder-E dog ikke er ensartet opbygget med Hensyn til hele Antigenmo-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 129
saikken fremgik af krydsvis udførte Bindingsforsøg, og det vilde jo ogsaa være højst besynderligt, om Bakterier, tilhørende to forskellige Arter, skulde være ganske ens opbygget med Hensyn til de antigene Komponenter.
For adskillige andre Bakteriearter findes ligeledes fra de sidste Aar meget interessante Analyser af Antigensammensæt- ningen. Her skal kun nævnes Furth & Landsteiner's Undersø- gelser over Tyfus-Paratyfusgruppen. Af Tyfusba- ciller lykkedes det at ekstrahere to forskellige Antigener, der nærmest var af proteinagtig Karakter (indeholder 16 — 17 pCt. N., destrueres ved peptisk og tryptisk Fordøjelse, men er opløselige i 75 pCt. Alkohol). De benævnes Pi og Pi. Endvidere fremstilledes et »Restantigen«, et Kulhydrat med Haptenkarakter, kaldet G. Pi-Antigenet viste sig fælles for hele Tyfus-Paratyfus-Coligruppen, medens Pz kun var fælles for Tyfus- og Paratyfus B-Baeiller, men ikke for Gårtnerba- ciller. C-Substansen (Hapten) var strengt specifik for hver Art, men viste dog kraftig Overgriben mellem Tyfus- og Gårt- nerbaciller. Det fremgaar altsaa heraf, at den gammelkendte Medreaktion (f. Eks. Agglutination) mellem Tyfus- og Para- tyfusbaciller skyldes en helt anden Substans end den, der for- aarsager Medreaktion mellem Tyfus- og Gårtnerbaciller. Og- saa disse Undersøgelser illustrerer jo meget slaaende, at alle saakaldte Brud paa Immunreaktionernes Specificitet kun er til- syneladende, idet det er samme Substans, der som Komponent i forskellige Bakteriearter er Skyld i Reaktionerne.
Adskillige andre Resultater af den nærmere Analyse af Bakteriernes Antigenmosaik er bleven kendt gennem de sidste Aars Undersøgelser, men Tiden tillader ikke en mere detailleret Udredning heraf.
Endnu skal blot omtales et Felt, hvor Kendskabet til Hap- tenfunktioneme har været af Betydning, nemlig for Studiet og den nærmere Forstaaelse af den Gruppe Fænomener, der ka- rakteriseres af Betegnelsen Idiosynkrasi. Herved for- staar man en under naturlige Livsbetingelser optrædende ab- norm Tilstand af forøget eller kvalitativt forandret Reaktivitet, der efter Indtryk af eller Berøring med bestemte Stoffer giver sig til Kende ved særlige, fra Normen afvigende (sygelige) Symptomer. Den kliniske Type af de udløste Forstyrrelser er fuldstændig uafhængige af den kemiske Bygning og af den
130 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fysiologiske Virkemaade af de virksomme Substanser, er deri- mod betinget af Individets — antagelig for en Del af arvelige, konstitutionelle Momenter bestemte — særegne Reaktivitet. Som kliniske Symptomkomplekser skal fremhæves : den bronchiale Form (idiosynkrasisk Astma), den K o n- junktival- og Næseslimhinden irriterende Form, den gastro-intestinale Form, H u d r e a k- t i o n e n (særlig Urticaria og angioneurotisk Ødem) og en- delig det universelle Chok. løvrigt kan de enkelte Former optræde mer eller mindre kombineret.
Historisk er Idiosynkrasien nær forbundet med A n a f y- 1 a k s i e n, der ved Ch. Richefs Undersøgelser fra Begyndel- sen af indeværende Aarhundrede og de dertil knyttede eksperi- mentelle og analytiske Arbejder nu af alle opfattes som Udtryk for Antigen- Antistof reaktioner in vivo. Vanskeligheden ved at gøre den samme Betragtningsmaade gældende for de forskel- lige Former af Idiosynkrasi laa først og fremmest i det frem- medartede ved at betragte mange af de ved Idiosynkrasien virk- somme Substanser som Antigener. Heri har imidlertid det nærmere Kendskab til Haptenfunktionerne fremkaldt en væ- sentlig Ændring.
Blandt Nordamerika's hvide Befolkning kan Antallet af Idiosynkrasikere regnes til c. 7 pCt. (Cooke & van der Veer), hvoraf Halvdelen falder paa Astma og »Høfeber«. I Holland skal efter Storm van Leeuwen c. 8 pCt. af Indbyggerne lide af Astma, i Schweiz forekommer efter R. Rehsteiner's Angivelse derimod knap 1 pCt. af »Høfeber« lidende Personer.
Man har diskuteret meget om, hvorvidt de forskellige For- mer af Idiosynkrasi er »erhvervede« eller »arvede«. Efter alt at dømme foreligger der her, som saa ofte, en Samvirken af et ydre, udefra kommende Moment og et endogent, paa genotypisk Grundlag baseret, der giver sig Udtryk i den større eller min- dre Disposition.
Som eksogene Faktorer spiller en stor Række, til Dels me- get forskellige. Stoffer en Rolle. Saaledes træffes Idiosyn- krasi for Mel hos Møllere, Bagere, Foderhandlere etc., for Ipe- cacuanapulver hos Apotekere, for Ursol hos Skindfarvere, for Nikkel hos Arbejdere i Forniklingsanstalter, for Kinin hos Ar- bejdere i Kininfabrikker, for Asparges hos Konservesarbej- dere, for Haar hos Barberer, Pelshandlere, Dyrepassere etc.,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929 131
for Hesteserum hos Personer beskæftiget med Serumfremstil- ling etc. Endvidere har man talrige Eksempler paa, at Men- nesker efter længere Tids Brug af forskellige Medikamenter (Arsenik, Kviksølv, Veronal, Aspirin, Antipyrin, Luminal, Py- ramidon etc.) før eller senere viser sig idiosynkrasiske. Sær- lig har man (W. Lesigang) fremhævet I. overfor »NirvanoR (Phenylæthylhydantoin), hvor I. (Eksantem, Feber) træffes hos indtil 65 pCt. af Personer (Børn), der i længere Tid har faaet Midlet.
Ogsaa ved 1. overfor forskellige i Luften svævende Sub- stanser (Pollen, »Husstøv«, »Sengestøv« etc.) synes Sensibi- lisering utvivlsomt at spille en Rolle, da den abnorme Tilstand som Regel ikke optræder hos smaa Børn og tiltager baade i Hyppighed og i Styrke med Alderen.
At »Konstitutionen«, d. v. s. i første Linie Arveanlæggene, ogsaa spiller en Rolle fremgaar tydeligt af, at Hovedpar- ten af de udsatte Individer dog aldrig faar I., idet det dog maa erkendes, at der i saa Henseende er ret stor For- skel for de forskellige Stoffers Vedkommende,
I samme Retning viser de foreliggende Eksperimen- ter. Man kan saaledes med Præparater fremstillet af en be- stemt Primulaart (pr. obconica) sensibilisere ethvert Men- neske, men som almindelig bekendt er nogle saa disponerede, at de allerede ved den blotte Berøring af Planten faar en akut Hudbetændelse (saakaldet Primulaeksem) enten ved første Gangs Kontakt eller efter nogen Tids Forløb.
Saavel ved Anafylaksi som ved Idiosynkrasi maa det anta- ges, at den glatte Muskulatur i de forskellige Organer (Bronchier, Kar, Mave, Tarm, Livmoder, Blære etc.) samt Ka- pillærernes Endothel fortrinsvis er Stedet, hvor Reaktionen linder Sted.
Gennem de senere Aars Undersøgelser maa det nu betrag- tes som godtgjort, at man passivt med Plasma (Serum) af idiosynkrasiske Individer kan overføre et »Reagin«, der dan- ner Basis for den med det senere indførte Stof indtrædende Reaktion (fra Skandinavien skal her særlig nævnes Undersø- gelser af de Besche (Oslo) og Baagøe (København)),
Efter alt at dømme maa det nu være tilladt at erstatte den mere neutrale Betegnelse »Reaginer« med Ordet Antistoffer, hvorved vi faar Idiosynkrasien anbragt ikke som sidestillet
9*
132 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Anafylaksien men som en Form af Anafylaksi. Af stor Betyd- ning er i saa Henseende, at det er lykkedes at paavise passiv Overførbarhed*) ikke blot ved en stor Del Idiosynkrasier over- for Stoffer af mer eller mindre sikker Proteinkarakter (Pollen, Mælk, Æg, fremmede Sera, Kød, Fisk, forskellige Dyrehaar og Fjer, Plantefrø, Skimmelsvampe, Substanser af Indvoldsorm o. s. V.) , men ogsaa ved I. overfor Arsenik, Veramon, Pyrami- don. Kviksølv, Wismut m. m.
Vi maa da have Ret til at anse det for sandsynligt, at I. be- ror paa en ægte Sensibilisering, d. v. s. en Antistofproduktion resp. Evne til hurtigt at mobilisere Antistofdannelsen. At her- ved de som Proteiner karakteriserede Stoffer optræder som Hel- antigener kan næppe undre — denne Gruppe af Stoffer spiller vel utvivlsomt under alle Omstændigheder den største Rolle — men hertil kommer nu kemiske vel kendte Stoffer som Jod og Jodforbindelser, Arsenik, Formaldehyd, Ursol, Pyramidon, Antipyrin, Phenacetin, Kinin etc. Efter alt hvad vi nu ved, er under visse Omstændigheder saadanne Stoffer — som Haptener — i Stand til at indgaa Forbindelse, reagere med færdigdannet Antistof, og Udtryk for denne Reaktion in vivo er de idiosyn- krasiske Symptomer. Vanskeligere er det tilfredsstillende at forklare Antistofdannelsen, da Haptener jo netop ikke selv- stændig kan udløse Antistofproduktion. Her er der da Mulig- hed for, at Antistoffer hos enkelte, særlig »disponerede«, In- divider kan dannes »spontant« i Lighed f. Eks. med Isoanti- stoffer, der fremkommer udelukkende foraarsaget af en bestemt Genotype, og at de iøvrigt fremkommer, naar Organismen ud- sættes for Paavirkning af Haptener, der enten i Udgangsmateri- alet er koblet til Proteiner eller som har Mulighed for at aktive- res af Organismens egne Proteinstoffer, idet der herved frem- kommer en Forbindelse med en »ny Kemospecificitet« i Analogi med kendte Eksperimenter, hvorved Organismens eget Protein (i Serum f.Eks.) mister sin oprindelige Specificitet og erhverver en ny, præget af den kemiske Forbindelse, der kobles til Pro- teinet.
Her maa ogsaa nævnes eksperimentelle Forsøg af Klop-
*) Det maa her fremhæves, at Serum af en Patient f. Eks. med idiosyn- krasisk Astma ikke overfører Tilbøjelighed for Astma, men — ved intrakutan Indbringelse — sensibiliserer Huden lokalt, saaledes at det præparerede Sted reagerer paa Antigentilførsel med Urticariaudbrud.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 133
stock & Selter, hvem det synes at være lykkedes at sensibili- sere Marsvin med diazoteret Atoxyl. Selv om der da vedva- rende bestaar en vis Forskel mellem Idiosynkrasi og den klas- siske Anafylaksi, er det utvivlsomt baade teoretisk og praktisk af Værdi at kunne betragte Fænomenerne under ensartet Syns- vinkel.
Det har været Hensigten i denne, ifølge Sages Natur no- get summariske Fremstilling at give en Oversigt over det i de senere Aar vundne Kendskab til Antigenfunktioner. Af særlig Værdi er det da, at der synes at være aabnet Muligheder for at faa >oversat« en Del af de immunologiske og serologiske Form- ler og Udtryk, vi hidtil har arbejdet med, i Kemiens og Fysik- kens Sprog og saaledes bringe dem ind under en bredere natur- videnskabelig Bearbejdelse.
Sektionsmøder.
Under Mødet afholdtes ialt 136 Foredrag i Sektionerne, saa- ledes som det fremgaar af Mødets Program Side 46 — 57. Ad- skilligt flere var oprindelig anmeldt, men blev efterhaanden trukket tilbage.
Sektionsforedragene var henført til følgende Sektioner, hvis Mødesteder nedenfor findes angivet.
la. Fysik, Astronomi:
Mødested: Universitetets Institut for teoretisk Fysik, Bleg- damsvej 15.
Ib. Geofysik:
Mødested: Universitetets fysiologiske Institut, Juliane Maries Vej 30.
2. Kemi:
Mødested: Universitetets kemiske Laboratorium, Øster Voldgade 5.
3. Geografi og Etnografi:
Mødested: Universitetets geografiske Laboratorium, Stu- diegaarden. Studiestræde 6.
4. Geologi, Mineralogi og Palæontologi:
Mødested: Universitetets mineralogiske Museum, Øster Voldgade 7.
5. Botanik:
Mødested: Universitetets botaniske Laboratorium, Gothers- gade 140.
6. Zoologi:
Mødested: Universitetets zoologiske Auditorium, Krystal- gade 27.
7. Arvelighedsforskning og Racehygiejne:
Mødested: Universitetets Anneks, Studiestræde 6, Audi- torium B.
8. Fysiologi, Anatomi og Bakteriologi:
Mødested: Universitetets Institut for almindelig Patologi, Juliane Maries Vej 22.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
135
|
Dansk |
Formand |
|
Finsk |
— |
|
Norsk |
— |
|
Svensk |
— |
|
Dansk |
Sekretær |
|
Finsk |
— |
|
Norsk |
— |
|
Svensk |
— |
|
For |
|
|
Mandag d. |
26. Augi |
|
Tirsdag d. |
27. — |
|
Torsdag d. |
29. — |
|
Fredag d. |
30. — |
|
Lørdag d. |
31. — |
Sektion 1 o. Fysik og Astronomi. Sektionsbestyrelse :
Professor, Dr. Niels Bohr. Professor, Dr. Hj. Tallqvist. Professor, Dr. L. Vegard. Professor C. Benedicks.
Docent, Dr. Sv. Werner. Dr. J. Kerånen. Docent O. Devik. Professor, Dr. B. Lindblad.
Forhandlingsledere :
Professor, Dr. Niels Bohr. Professor C. Benedicks. Professor, Dr. L. Vegard. ' Professor, Dr. Hj. Tallqvist. Professor, Dr. B. Lindblad.
Sektion 1 h. Geofysik. Sektionsbestyrelse
Dansk Formand Finsk —
Norsk —
Svensk —
Professor, Dr. Martin Knudsen. Professor Ose. V. Johansson. Professor Carl Stormer. Profesor, Dr. W. V. Ekman.
Dansk Sekretær: Docent, Dr. J. P. Jacobsen.
Finsk — : Assistent, Fil. mag. Risto .Jurva.
Norsk — : Dr. phil. H. Solberg.
Svensk — : Fil. Dr. Gustaf S. Ljungdahl.
Forhandlingsledere
|
Mandag |
d. 26. August |
|
Tirsdag |
d. 27. — |
|
Torsdag |
d. 29. — |
|
Fredag |
d. 30. — |
|
Lørdag |
d. 31. — |
Professor, Dr. Martin Knudsen. Professor Ose. V. Johansson. Professor, Dr. W. V. Ekman. Professor Carl Stormer. Professor, Dr. Martin Knudsen.
136
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dansk Formand Finsk —
Norsk —
Svensk —
Sektion 2. Kemi.
Sektionsbestyrelse :
Professor, Dr. E. Biilmann. Professor Ossian Aschan. Professor, Dr. S. Schmidt-Nielsen. Professor, Dr. P. Klason.
Dansk Sekretær: Lektor, Dr. J. A. Christiansen.
Finsk — : Docent, Dr. E. S. Tomula.
Norsk — : Amanuensis, Dr. Milda Prytz.
Svensk — : Professor, Dr. E. Ohlsson.
Forhandlingsledere
|
Mandag |
d. 26. August |
|
Tirsdag |
d. 27. — |
|
Torsdag |
d. 29. — |
|
Fredag |
d. 30. — |
|
Lørdag |
d. 31. — |
Professor, Dr. E. Biilmann. Professor, Dr. S. Schmidt-Nielsen. Professor Ossian Aschan. Professor, Dr. P. Klason. Professor G. Komppa.
Sektion 3. Geografi og Etnografi.
Sektionsbestyrelse : Dansk Formand: Professor, Dr. Martin Vahl. Finsk — : Professor J. G. Grano.
Norsk — : Professor H. U. Sverdrup.
Svensk — : Professor emer. Axel Hamberg.
Dansk Sekretær: Professor, Dr. Gudmund Hatt.
Finsk — : Fil. Dr. Henrik Renqvist.
Norsk — : Dr. phil. Gunnar Holmsen.
Svensk — : Ingen.
Forhandlingsledere : Mandag d. 26. August: Professor Axel Hamberg. Onsdag d. 28. — : Professor H. U. Sverdrup. Fredag d. 30. — : Professor J. G. Grano under de tre første Foredrag, derefter Professor, Dr. Martin Vahl.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
137
Sektion 4. Geologi, Mineralogi og Palæontologi. Sektionsbestyrelse: Dansk Formand: Professor O. B. Bøggild. Finsk — ; Ingen.
Islandsk — : Adjunkt Gudm. G. Bar5arson. Norsk — : Professor, Dr. C. Fred. Kolderup.
Svensk — : Professor, Dr. Karl Gronwall.
Dansk Sekretær: Dr. phil. H. Ødum.
Finsk — : Professor M. Sauramo.
Islandsk — : Ingen.
Norsk — : Dr. phil. Gunnar Holmsen.
Svensk — : Docent, Dr. Sven Holgersson.
Forhandlingsledere: Mandag d. 26. August: Professor, Dr. C. Fr. Kolderup. Torsdag d. 29. — : Professor O. B. Bøggild. Fredag d. 30. — : Professor, Dr. Karl Gronwall.
Dansk Formand Finsk —
Norsk —
Svensk —
Sektion 5. Botanik.
Sektionsbestyrelse :
Professor, Dr. L. Kolderup Rosenvinge.
Ingen.
Professor Jens Holmboe.
Professor, Dr. Jakob Eriksson.
Dansk Sekretær: Dr. phil. C. A. Jørgensen.
Finsk — : Docent, Dr. Carl Cedercreutz.
Norsk — : Konservator Johannes Lid.
Svensk — : Docent, Dr. K. V. Ossian Dahlgren.
Forhandlingsledere: Mandag d. 26. August: Professor, Dr.L. Kolderup Rosenvinge. Tirsdag d. 27. — : Professor, Dr. Jakob Eriksson. Torsdag d. 29. — : Professor Jens Holmboe.
138
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Sektion 6. Zoologi.
Sektionsbestyrelse :
Dansk Formand: Professor, Dr. J. E. V. Boas,
Finsk — : Professor Gunnar Ekman.
Islandsk — •. Mag. scient. Palmi Hanneson.
Norsk — : Professor, Dr. A. Brinkman.
Svensk — : Professor, Dr. Einar Lonnberg.
Dansk Sekretær Finsk —
Islandsk — Norsk —
Svensk —
Mag. scient. P. Bovien. Fil. Mag. Håkan Lindberg. Mag, scient. Palmi Hanneson. Docent Fridthjof Okland. Fil. Lic, Gunnar Gustafson.
Forhandlingsledere :
Mandag d. 26. August: Professor, Dr. J. E. V. Boas.
Tirsdag d. 27. — : Professor, Dr. Einar Lonnberg.
Onsdag d. 28. — : Professor, Dr. A. Brinkman.
Torsdag d. 29. — : Professor Gunnar Ekman.
Fredag d. 30. — : Mag. scient. Palmi Hanneson.
Inden Mødet sluttedes foreslog Professor, Dr. H. Wallen- gren, at de nordiske Biologer burde mødes med passende Mel- lemrum udenfor de egentlige Naturforskermøder. Hertil slut- tede sig Professor, Dr. A. Brinkman, der fandt, at Naturfor- skermøderne krævede et for stort Apparat. Professor, Dr. E. Lonnberg foreslog, at der valgtes nogle Personer blandt hvert Lands Zoologer for at indlede Forhandlinger med de andre Faggrupper indenfor Biologien. Professor, Dr. Ad. S. Jen- sen mente, at saadanne Møder maatte kunne ordnes mere prak- tisk, saaledes at beslægtede Emner behandledes samlet, saa at man ikke blev forhindret i at høre Foredrag i andre Sektioner, saaledes som Tilfældet nødvendigvis maatte være paa Natur- forskermøderne.
Forsamlingen valgte følgende Repræsentanter for de for- skellige Lande:
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 139
Danmark:
Professor, Dr. Ad. S. Jensen. Professor, Dr. M. Thomsen. Dr. phil. R. G. Spårck.
Finland:
Professor Gunnar Ekman. Professor E. R. Reuter. Fil. mag. Håkan Lindberg.
Island:
Mag. scient. Palmi Hanneson.
Norge:
Professor, Dr. A. Brinkman. Professor, Dr. K. Bonnevie. Professor, Dr. O. L. Mohr.
Sverige:
Professor, Dr. Wallengren. Professor, Dr. E. Lonnberg. Professor, Dr. L. A. Jågerskiold.
Sektion 7. Arvelighedsforskning og Racehygiejne.
Sekti o nsbe styrelse: Dansk Formand: Professor, Dr. Oluf Thomsen. Finsk — : Ingen.
Norsk — : Professor, Dr. Kristine Bonnevie.
Svensk — : Ingen.
Dansk Sekretær: Dr. phil. Jens Clausen.
Finsk — : Ingen.
Norsk — : Universitetsstipendiat Gunnar Hiorth.
Svensk — : Ingen.
Forhandlingsledere : Onsdag d. 28. August: Professor, Dr. Oluf Thomsen.
Under det sidste Onsdags-Foredrag, der var fælles for Arvelighedssektionen og den zoologiske Sektion, funge- rede Professor, Dr. A. Brinkman som Forhandlingsleder. Torsdag d. 29. August: Professor, Dr. Oluf Thomsen. Fredag d. 30. — : Professor, Dr. Kristine Bonnevie.
140 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Sektion 8. Fysiologi, Anatomi og Bakteriologi.
Sektionsbestyrelse : Dansk Formand: Professor, Dr. Richard Ege. Finsk — : Dr. A. Virtanen.
Norsk — : Professor, Dr. O. L. Mohr.
Svensk — : Professor, Dr. Ivar Broman.
Dansk Sekretær: Dr. med. Tage Kemp.
Finsk — : Fil. mag. H. Karstrom.
Norsk — : Docent Alf. Traaen.
Svensk — : Med. Lic. Jacob Mollerstrom.
Mandag d. 26., Tirsdag d. 27., Onsdag d. 28., Torsdag d. 29. og Fredag d. 30. August, Forhandlingsleder: Professor, Dr. Richard Ege.
Titlerne paa de i Sektionerne holdte Foredrag fremgaar af Sektionsprogrammet Side 46 til 58.
Referater af de ved Sektionsmøderne holdte Foredrag samt af de dertil knyttede Diskussioner findes, for saa vidt saadanne foreligger, anført i Mødeberetningens sidste Afsnit, i hvilket Foredragene er ordnede alfabetisk efter Foredragsholdernes Navne.
Afslutningsmødet paa Københavns Raadhus Lørdag d. 31. August Kl. 19,00.
Formanden, Professor, Dr. S. P. L. Sørensen aabnede Mø- det og udtalte derefter i følgende Ord en varm Tak til alle, der havde bidraget til Mødets smukke og værdige Forløb:
Mine Damer og Herrer!
Paa Bestyrelsens og Organisationernes Vegne tillader jeg mig at byde Dem alle Velkommen til dette vort Afslutnings- møde her i København.
Det er en Række indholdsrige Dage, vi nu har tilbragt sam- men, rige paa Arbejde og rige paa Fest, det er vort inder- ligste Ønske, at de ogsaa maa have været rige paa Udbytte. Derom er det vel for tidligt at tale allerede nu, og i hvert Fald tilkommer det ikke mig at fælde nogen Dom om Mødets Forløb. Derimod tilfalder det mig som en kær Pligt at give Udtryk for vore taknenmielige Følelser overfor alle de mange Personer og Institutioner, der paa den ene eller den anden Maade har bidraget til Modets lykkelige Gennemførelse.
Hos Regering og Rigsdag har vi mødt en varm Anerken- delse af Naturforskermødernes Betydning og en forstaaende Be- redvillighed til at yde denne Sag en værdifuld Støtte, der har været os til megen Hjælp og for hvilken vi beder de bevilgende Myndigheder modtage vor bedste Tak.
En ikke mindre varm og oprigtig Tak skylder vi en Række industrielle Virksomheder og Privatpersoner, som i levende Forstaaelse af Naturvidenskabens Fortjenester og af dens Betydning for Erhvervslivet har støttet os med betydelige Midler.
Ligeledes bringer vi en varm Tak til de mange Institutioner, der har givet os Husly under Mødet: Rigsdagen, Universitetet og mange af Universitetsinstituterne og først og sidst Kø-
142 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
benhavns Kommunalbestyrelse. Vi skylder Hr. Overpræsi- denten og Byen Københavns Styrelse en hjærtelig Tak ikke blot for den Modtagelse, De har beredt os i Aften, men ogsaa for al Velvilje under Mødet og først og fremmest for den store Gæstfrihed, som finder sit Udtryk deri, at saavel Mødets Vel- komsthilsen som dets Afskedsord lyder indenfor denne smukke Bygnings Mure.
Til Ledelsen af og Deltagerne i det nordiske Ingeniørmøde vil vi gærne udtale vor bedste Tak for godt Samarbejde under vore fælles Bestræbelser for paa den smukkeste og værdigste Maade at festligholde den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Jubilæum og overfor Læreanstalten vil vi gærne give Udtryk for vor Glæde og Taknemlighed over, at alle Naturforsker- mødets Deltagere har faaet Lejlighed til at overvære den stem- ningsfulde Højtidelighed i Forum, der vil blive et uforglemme- ligt Minde for os alle.
Vi takker alle, og iørst og fremmest vore Kolleger fra Brø- drelandene, som ved Foredrag eller ved Indlæg i Diskussio- nerne paa vore Fællesmøder eller Sektionsmøder har bidraget til at give vore Sammenkomster et rigt og fyldigt Indhold.
Vi takker de mange Institutioner og Virksomheder, som gæstfrit har aabnet Portene for vore Ekskursioner og ikke mindre takker vi alle dem, som sammen med Damekomiteen har beredt vore Damer en Række interessante og fornøjelige Mu- sæumsbesøg og Udflugter,
En varm Tak bringer vi Pressen, som paa en udmærket for- staaende Maade har henledt Offentlighedens Opmærksomhed paa den Del af Naturforskermødets Arbejde, der særlig har Bud til naturvidenskabeligt interesserede Kredse udenfor Mø- dets egentlige Rammer.
Og sidst men ikke mindst takker vi alle de mange, der med den største Omhu og Taalmodighed har forestaaet og udført det daglige Arbejde ved Mødets Planlæggelse og Gennemfø- relse. Blandt disse mange maa jeg have Lov til særlig at næv- ne to, Direktør Chr. H. Olesen, der har været os en trofast og kyndig Støtte som Mødets Kasserer, og Professor Øjvind Winge, Mødets Generalsekretær, der med fremragende Dyg- tighed og med en aldrig svigtende Interesse har formaaet at tilrettelægge et udmærket Grundlag for Mødets heldige Forløb.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 143
Formanden gav derefter følgende Meddelelser:
1) Fra Deres Majestæter, Kongen af Danmark og Island, Kongen af Norge og Kongen af Sverige og fra Republiken Fin- lands Præsident har Mødets Bestyrelse som Svar paa de ved Festligheden i Forum i Gaar afsendte telegrafiske Hilsner modtaget Telegrammer, der giver Udtryk for Deres Majestæ- ters og Hr. Præsidentens gode Ønsker for Mødets heldige Forløb.
2) Endvidere er der indløbet Telegranmier, der dels brin- ger Jubilæumshilsner til Den polytekniske Læreanstalt, dels udtaler gode Ønsker for Naturforskermødet, fra
a) Professor Ellen Gleditsch, Oslo,
b) Professor John Sebelien, Oslo, og
c) forhenværende Undervisningsminister Jacob Appel og Frue, Askov.
3) Fra den zoologiske Sektion har Bestyrelsen modtaget følgende i et Sektionsmøde enstemmig vedtagne Beslutning:
>Den zoologiske Sektion ved det 18. skandinaviske Natur- forskermøde, samlet i København d. 26. — 31. August 1929, til- lader sig i Betragtning af den Fare, som truer Moskusoksens Eksistens paa Østgrønland, ærbødigst at henstille til henholds- vis den danske og den norske Regering at tage under Over- vejelse, hvorvidt ikke Øjeblikket nu skulde være inde til gen- nem Regulering af Retten til Jagt og Fangst at sikre Moskus- oksen mod Udryddelse, Den repræsenterer i Virkeligheden en af Nutidens interessanteste Pattedyrarter, og den forekom- mer i vor Tid overhovedet ikke uden for det nordøstlige Grøn- land samt i en noget afvigende Form i visse Dele af det nord- østlige Canada.
Som Støtte for denne vor Henstilling tillader vi os at hen- vise til det som trykt Bilag vedlagte Foredrag af Professor Ad. S. Jensen, holdt i den zoologiske Sektion d. 27, August; han redegør her for Moskusoksens Forhold paa Grønland og for den Fare for dens Eksistens, som følger af den øgede Bebyg- gelse og de nye Fangstmetoder. Professor Jensen henleder ogsaa udtrykkelig Opmærksomheden paa Art. 3 i Traktaten
144 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
mellem Danmark og Norge af 9. Juli 1924, som i foreliggende Tilfælde antages at kunne komme i Betragtning.
Ovenstaaende Henstilling sker efter enstemmig Beslutning i et talrigt besøgt Møde af Nordens Zoologer. København, d. 29. August 1929.«
Beslutningen er underskrevet med følgende Navne:
Professor, Dr. phil. J. E. V. Boas, København, Professor, Dr. Kristine Bonnevie, Oslo, Mag. scient. Prosper Bovien, København, Professor, Dr. August Brinkman, Bergen, Professor Gunnar Ekman, Helsingfors, Fil. Lic. Gunnar Gustafson, Sverige, Mag. scient. Palmi Hanneson, Island, Professor, Dr. phil. Ad. S. Jensen, København, Fil. mag. Håkan Lindberg, Helsingfors, Professor, Fil. Dr. Einar Lonnberg, Stockholm, Professor, Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, Hillerød, Docent Fridthjof Okland, Oslo.
Formanden udtalte hertil:
Idet jeg paa Bestyrelsens Vegne takker for Oversendelsen af denne Beslutning, der giver Udtryk for Sektionens varme Interesse for et meget vigtigt Fredningsspørgsmaal, skal jeg kun tilføje, at Sagen skal blive behandlet paa Bestyrelsens første Møde.
Professor, Dr. G. Komppa, Helsingfors, udtalte:
Hr. President, mina damer och herrar: A de finska natur- forskarenas vagnar ber jag att få framfora vår djupt kånda tacksamhet for den storartade gåstfriheten och vånligheten som visats oss, såvål officielt som enskildt, under vår visteise hår i Eder vackra huvudstad. Med djupa intryck och med hårliga minnen återvånda vi oss till våra hem, endast rådda for att vi aldrig kunna vådergålla det, som kommit oss hår till del. Haven tack for allt och alla!
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 145
Mag. scient. Palmi Hanneson, Akureyri, udtalte:
Herr Præsident, højtærede Forsamling!
Paa de islandske Deltageres Vegne vil jeg tillade mig at takke vore ærede Værter, de danske Naturforskere.
Vi er kommet langvejs fra, for at deltage i dette Møde. — Vi er kommet med store Forventninger. — Vi vender tilbage med lykkelige Erindringer og alle vore Forventninger over- trufne.
Takken herfor skylder vi først og fremmest vore Indbydere, som med aldrig svigtende Takt og Elskværdighed har forstaaet
at gøre disse smukke Dage i København til en Fest, en
Begivenhed indenfor nordisk Naturforskning.
Herr Præsident, behag at modtage mine Landsmænd og min hjærteligste Tak.
Island omtales tit som Sagaøen. Og det er Sagaens
den nordiske Sagas Land, hvor Folkets skabende Kraft har pustet Livets Aand i Stammens kampefulde Historie. Men — Island er ogsaa, og ikke mindre. Vulkanlandet og Jøkeløen, hvor Naturens skabende Kræfter udkæmper deres stor- ladne, evindelige Kamp. Dér venter mægtige Opgaver paa deres Løsning. Opgaver, som vil have stor Betydning for hele Verdens Naturforskning.
Og de vil engang blive løst.
Det er mig en Glæde at mindes her det Samarbejde, som i lange Tider har fundet Sted mellem danske og islandske Naturforskere. Det er mig en Glæde, fordi jeg ved, at det er foregaaet under den smukkeste Form for mellemfolkeligt Sam- arbejde, gensidigt Venskab og Forstaaelse. Danske Forskere har paa Island udført et Arbejde, som Island vil skatte og huske Og Island husker godt.
Skandinaviske Naturforskere, nordiske Brødre!
Jeg takker Dem alle for de Dage, vi har tilbragt her sam- men. Jeg haaber, at den Venskabets Aand, som har behersket dette Møde, vil føre til et nærmere Samarbejde mellem Nordens Naturforskere. Og jeg vil slutte med min Hyldest til nordisk Naturforskning : vivat, creseat, floreat!
10
146 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor C. Stormer, Oslo, udtalte:
Ærede forsamling!
Vi norske deltagere i Naturforskermødet har faat et over- vældende indtryk av den store gjæstfrihet som har strømmet os imøte her i Kjøbenhavn, en gjæstfrihet som naar vi tænker paa gaarsdagens fest i Forum jo maa betegnes som likefrem kolossal.
Dog det som griper os mest er den umiddelbarhet og hjerte- Ughet som vi overalt har møtt!
Vi norske bringer vore danske verter vor hjerteligste tak for disse uforglemmelige dage. Men vi takker ikke bare for gjæstfriheten, men ogsaa for mere. Vi takker for det hygge- lige samvær, for de interessante foredrag og for alt det vi har lært ved at snakke med fagfæller om det som interesserer os; især for de unge videnskapsmænd ligger her tyngdepunktet av naturforskermøtenes betydning. De faar nye ideer, faar se de gamle under nye synspunkter og stifter bekjendtskaper av største betydning for deres fremtidige videnskapelige utvikling.
Under vort ophold her har vi faat et levende indtryk av de udmerkede kaar videnskapen har i dette land: Dere har in- stitutionene, miljøet og mændene; jeg behøver bare at nævne et navn som Niels Bohr!
Jeg tror ikke vi kan tolke vor tak bedre end at ønske en rik fremtid for dansk videnskap; maatte den fremdeles faa gode arbeidsvilkaar og fremragende utøvere til gavn for landet og til hæder for dets stilling blandt nationene!
Professor Chr. Barthel, Experimentalf altet, udtalte:
Når jag nu har den åran att framfora de svenska deltagar- nas i det 18: de Skandinaviska Naturforskaremotet tacksamhet till våra danska vårdar och kolleger, så vill jag forst fram- hålla att vi alla, når vi samlades hår i Kopenhamn, i forvåg voro forvissade om att detta mote skulle komma att giva oss en rik behållning såvål ur vetenskaplig som ur sållskaplig syn- punkt. Vi visste ju nåmligen langt forut vad såvål dansk vetenskap som dansk organisationstalang och danskt vårdskap formå åstadkomma. Våra forvåntningar ha ochså på ett ly- sande sått blivit uppfyllda.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 147
Det år ju naturligt att det land, i vilket ett naturforskare- mote hålles, ochså blir det som gor den storsta vetenskapliga insatsen i motet. Så har åvan varit fallet hår. Alitifrån pro- fessor Niels Bohrs storslagna foredrag vid motets oppnande och till de enskilda foredragen i de olika sektionerna har motet hos oss alla i hog grad ytterligare bekråftat den hoga upp- skattning vi redan forut haft av vad dansk forskning formår att prestera på olika naturvetenskapliga omraden.
Vi återvånda hem till vart eget land uppfyllda av tacksam- het for vad våra danska vårdar gjort for oss, ieke blott genom en utomordentligt funktionerande organisation samt genom oforgåtliga, glansfulla festligheter, icke att forglonmia dam- kommitténs utsokta vånlighet mot våra damer, men framfor- allt åro vi tacksamma for den fordjupade uppfattning som bi- bringats oss om betydelsen av dansk naturvetenskaplig forsk- ningsverksamhet for hela det vetenskapliga kulturarbetets f ramåtskr idande .
Endelig fremførte Formanden, Professor, Dr. S. P. L. Sø- rensen følgende Af slutningsord:
I et af de første Afsnit af sin Bog »Dyrenes Forvandling< skildrer Johannes V. Jensen med Mesterens Kunst de Indtryk, Plante- og Dyrelivets Vekslen med Huset paa Tibirkebakken Sommeren igennem giver den opmærksomme og forstaaende Iagttager. Men »Sommeren sløver«, siger han, »Blændet og en Smule mat tog man mod den gode Aarstid. Men med den første Augustkølighed og de mørke Nætter vender Kræfterne tilbage, Initiativet, for det hænger sammen med Kulden, Mod- standen. Aarstiderne gør deres Gerning i os. Og med hvad Sommeren har aflejret bryder man op og tager ind til Byen, til sin Modstand der og sit Arbejde«.
Kaster vi Blikket tilbage paa den nu forløbne Uge, og søger vi at samle de mangeartede og, det tør jeg sikkert sige, i mange Retninger eggende og vækkende Indtryk, disse Dages Samvær og Forhandlinger har bragt, vil det muligvis paa os som Dig- teren og Naturelskeren paa Tibirke Bakker. Sommerens Rig- dom af Indtryk har maaske blændet os, har mattet og mættet os, men alligevel har disse Indtryk aflejret sig i vort Sind og
148 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
vor Tanke, og naar vi nu bryder op og tager h^em til Byen til vort Arbejde, skulde de gærne være Kilden til nye Kræfter, nyt Initiativ.
Med Ønsket om, at vi alle fra dette Møde maa hjembringe varige og uforglemmelige Indtryk og gode Minder om fornøje- ligt og udbytterigt Samvær, tillader jeg mig paa den samlede Bestyrelses Vegne at erklære det 18. skandinaviske Natur- forskermøde i København for sluttet.
5. Festligheder afholdt under Naturforskermødet.
De i Mødedagene afholdte Festligheder var følgende:
Mandag den 26. August Kl. 20 modtoges Mødedeltagerne til festlige Sammenkomster af de naturvidenskabe- lige Foreninger i København.
Astronomisk Selskab og Fysisk Forening havde indbudt til Souper i Nimbs Selskabslokaler. 139 af Naturforskermødets Medlemmer deltog.
Kemisk Forening havde indbudt til Souper i Hotel d'Angle- terres Palmehave. 168 af Naturforskermødets Medlemmer deltog.
Det kgl. Danske Geografiske Selskab og Geografforeningen havde indbudt til Souper i den kgl. Skydebane. 25 af Natur- forskermødets Medlemmer deltog.
Dansk Geologisk Forening havde indbudt til Souper i Restaurant Nimbs Selskabslokaler. 38 af Naturforskermødets Medlemmer deltog.
Dansk Botanisk Forening havde indbudt til Souper i Wivels Restaurant. 122 af Naturforskermødets Medlemmer deltog.
Dansk Naturhistorisk Forening og Biologisk Selskab havde indbudt til Souper i Handels- og Kontoristforeningen. 143 af Naturforskermødets Medlemmer deltog.
Onsdag den 28. August kunde Mødedeltagerne ved Fore- visning af Emblemet faa Adgang til Tivoli, og adskillige havde benyttet sig af dette og tilbragte nogle fornøjelige Timer i det i Dagens Anledning særlig festligt illuminerede gamle For- lystelsesetablissement.
150 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Torsdag den 29. August Kl. 20 gaves paa det Kgl. Teater den Side 21 omtalte Festforestilling, til hvilken alle udenland- ske Deltagere havde fri Adgang. Ca. halvfemte Hundrede Naturforskere overværede Forestillingen, medens Teatrets øv- rige Pladser var optaget af det nordiske Ingeniørmødes Del- tagere samt af den Polytekniske Læreanstalts Gæster.
Fredag den 30. August Kl. 19,30 fandt Naturforskermødets Festmiddag Sted i den store Udstillingshal »Forum«. Festen, som afholdtes i Forening med det nordiske Ingeniørmøde, og som omfattede ca. 2300 Deltagere, vil blive nærmere omtalt i en senere udsendt Beretning vedrørende de Festligheder, som foranstaltedes af Naturforskermødet og det nordiske Ingeniør- møde i Forening.
Lørdag den 31. August Kl. 21 gav Københavns Kommunal- bestyrelse paa Københavns Raadhus en Afslutningsfest for Naturforskermødets og det nordiske Ingeniørmødes Deltagere. Festen, der formede sig som en Souper med paafølgende Dans, vil blive refereret i den ovennævnte Beretning om de Fester, der var fælles for de to Møder.
6. Ekskursioner i Mødedagene. Botaniske Ekskursioner.
Onsdag den 28. August Kl. 13,00 Ekskursion til Lyngby.
Turen, hvori deltog ca. 125 Personer, omfattede botanisk Ekskursion i Terrænet Lyngby — Frederiksdal og Besøg paa følgende Instituter: Landbohøjskolens Arvelighedsforsøg, Sta- tens Planteavlslaboratorium, Statens Plantepatologiske For- søg, Statens Forsøgsstation »Virumgaard« og Landbrugs- og Frilands-Musæet. — De respektive Forstandere var tilstede og viste Gæsterne omkring. Efter en Forfriskning i Fuglevad Mølle kørte Ekskursionsdeltagerne atter ind til København.
Heldags-Ekskursion til Lellinge og Køge Aas Lørdag den 31. August Kl. 9,00. Ekskursionen, der talte ca. 60 Deltagere, startede Kl. 9 fra Raadhuspladsen; i Turistbiler kørte man over Taastrup, Solrød, L. Skensved og Ejby til Yderholm Kro, hvor medbragt Smørre- brødsfrokost spistes i Haven (smukt Sommervejr). Derefter spadserede man gennem Lellinge og GI. Køgegaards Skove langs Lellinge Aa til GI. Køgegaard, hvor Bilerne ventede; efter et Ophold i Køge kørtes tilbage til København. Ankomst Kl. ca. 17,30.
Geologiske Ekskursioner.
Onsdag den 28. August Kl. 14 Ekskursion til Køge-Egnen. Ekskursionen startede fra Raadhuspladsen under Ledelse af Statsgeolog V. Milthers. Man kørte først til Kalkbruddene ved Kagstrup og Lille Skjensved (Profil i henholdsvis Yngre og Ældre Danium, Bryozokalk), hvor Musæumsinspektør J. P. J. Ravn gav en kort Forklaring. Efter en Kop Kaffe i Yderholm Kro kørte man over Lellinge til et Udsigtspunkt
152 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
paa Lellinge-Køge Aasen, hvor Statsgeolog Milthers gav For- klaring. Der udviklede sig herefter en længere Diskussion mellem d'Herrer S. A. Andersen, Professor A. Hamherg, Dr. V. Nordmann og Professor M. Sauramo. Fra dette Sted fort- sattes til Fods gennem Skovhusvænget, hvor man bl. a. saa paleocæn Grønsandskalk gaaende i Dagen i Aalejet. Tilbage til København pr. Automobil.
Lørdag den 31. August Kl. 9,00 Ekskursion til Nordsjælland. Ekskursionen afgik med Automobiler fra Jarmers Plads til Store Dyrehave ved Hillerød (Grusgrav i Kandmorænebakke) . Her og ved de følgende Lokaliteter holdt Lederen, Statsgeolog Milthers forklarende Foredrag. Videre til Maarum Teglværk (Issø-Ler i Plateaubakke) og Dronningmølle Teglværk (var- vigt Ler). Paa de to sidstnævnte Steder deltog Magister S. A. Andersen i Forklaringen. Efter Frokost i Hornbæk kørtes videre til Hornby Aas (Randmoræne), hvor der udviklede sig en kort Diskussion mellem Statsgeolog Milthei's og Dr. P. Harder. Ved Julebæk besaa man Littorina-Strandterrasse og kørte derfra gennem Helsingør til »Hestens Bakke« (Grænsen for lavbaltiske Isstrøm). Tilbage til København ad Strand- vejen.
Zoologiske Ekskursioner.
Onsdag den 28. August Kl. 14,00 Ekskursion til Universitetets
zoofysiologiske Laboratorium og Landbohøjskolens
zoologiske Samling.
Lørdag den 31. August KL 9,00 Ekskursion til Furesøen og
Esrom Sø.
Turen startede fra Raadhuspladsen og gik til Fiskebæk, hvor Professor Wesenberg-Lund og cand. mag. Berg mødte Kl. 10. Deltagernes Antal var ca. 65. Man gik først fra Fiske- bæk til en Bakke i Nørreskov med Udsigt over Furesø. Efter en Del orienterende Bemærkninger vedrørende den Rolle, Ter- rainet om Furesø har spillet i dansk Zoologi, og om Furesøens Bathymetri, besaas Søens Bredfauna. Ved Fiskebæk var ud- lagt en Baad, hvori Prøver af de forskellige Bundaflejringer og af Vegetationen fandtes. Skalaflejringerne og Brunjærn-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 153
stenen samt de vigtigste Planter omtaltes; Professor Steenher g demonstrerede Furesøens Mollusker. — Kl. 12 spistes Frokost paa Hotel Fiskebæk; derpaa kørtes over Allerød til Hammers- holtbakkerne, hvor Professor W esenberg-Lund kort omtalte Randmoræneterrainet og Omegnens større Søer. Derfra kør- tes videre til Funkedam, hvor Spongiller, Bryozoer samt en Del andre Dyreformer fremvistes. En Del varmeelskende Typer omtaltes. Ved den gamle Bøg Funkemor vistes de svenske og norske Gæster Maaden, hvorpaa vore gamle Bøge destrueredes af Bøg- og Valsehjortlarver. Kl. 13^ kørtes til Frederiksborg Slotsø, der kort omtaltes som Typen paa en europh Sø med stort Cyanophyce max. Derfra Kl. 14 til Nødde- boholt. Man gik ned gennem Skoven til Esromsø, hvor Pro- fessor W esenberg-Lund fremsatte et Par Bemærkninger om Faunaen. Med Forstvæsenets Tilladelse var Søvejen langs Esromsø lukket op. I det pragtfulde Vejr kørtes langs Søen, og ved den nordlige Ende gjordes et kort Hvil. Kl. 16 K kørtes fra Esrom, hvorpaa Deltagerne over Hillerød tog tilbage til København. Ekskursionen lededes af Mag. Henriksen, Pro- fessor Steenberg og Professor W esenberg-Lund.
Industrielle Besøg.
Under Naturforskermødet var der arrangeret Besøg paa følgende industrielle Virksomheder:
Onsdag den 28. August: Kl. 14,00 Carlsberg Bryggerierne, Kl. 14,00 A/S Tuborgs Fabrikker. Kl. 14,00 Ford Motor Company A/S. Kl. 14,00 Københavns Telefon Aktieselskab.
Lørdag den 31. August: Kl. 10,00 Den kgl. Porcelainsfabrik. Kl. 10,00 Insulinfabrikken i Gjentofte. Kl. 13,30 Burmeister og Wains Maskin- og Skibsbyggeri. Kl. 14,00 Statens Serum Institut.
7. Ekskursionen til Nordjylland 1.— 5. September.
Oversigt over Programmet.
Lørdag den 31. August: Afrejse til Aalborg.
Søndag den 1. September:
Indkvartering. — Frokost paa Skovbakken. — Automobil- udflugt til Rebild og Rold. — Aalborg Bys Velkomst- middag i »Kilden«.
Mandag den 2. September:
Udflugt til Thisted og Skarrehage Molerværk. — Værket er Vært ved Frokosten. — Tvangfri Middag i Haand- værkerforeningen i Aalborg.
Tirsdag den 3. September:
Udflugt til Cementfabrikken ved Rørdal. — Cementfabrik- ken er Vært ved Frokosten. — Aalborg Bys Seværdig- heder og industrielle Anlæg og lignende besøges. — Bota- nisk Ekskursion til Gudumlund og Muldbjergene. — Tvangfri Middag i »Kilden«.
Onsdag den 4. September:
Udflugt til Store Vildmose, Vesterhavet og Børglum Klo- ster (Frokost medbringes). — Naturforskermødets Af- skedsmiddag i »Kilden«.
Torsdag den 5. September:
Botanisk Ekskursion til Skagen. Zoologisk Ekskursion gennem Limfjorden.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 155
I Ekskursionen til Nordjylland eller dog i dens første og væsentligste Afsnit deltog ca. 130 Naturforskere og Ingeniører. Hovedparten af Deltagerne afrejste umiddelbart efter Afskeds- festen paa Københavns Raadhus med Damper til Aalborg, idet Det Forenede Dampskibsselskab viste Mødet den store Velvilje at udsætte Baadens Afgangstid og endvidere at befor- dre Deltagerne til nedsat Pris.
I Aalborg var der dannet en Modtagelseskomité, hvis For- mand og Sekretær var henholdsvis Borgmester M. Jørgensen, Aalborg, og Afdelingsdirektør P. Kjærø, A/S De Danske Sprit- fabrikker, Aalborg, og som iøvrigt talte Repræsentanter for Nordjyllands Administration og Erhvervsliv saavel som for Aalborg-Pressen. Denne Komité havde paa en glimrende Maade tilrettelagt alle Ekskursionens Udflugter, Fabriksbesøg og Festligheder og, da Turen tilmed var begunstiget af det smukkeste Vejr, fik den et helt igennem udmærket Forløb.
Søndag den 1. September:
Efter Ankomsten til Aalborg Søndag Formiddag fordeltes Deltagerne paa Byens Hoteller og samledes derefter Kl. 13 til en fornøjelig Frokost paa »Skovbakken«, hvor Borgmester M. Jørgensen bragte Deltagerne en første Velkomsthilsen. Efter at have nydt den herlige Udsigt fra Skovbakken førtes Selska- bet i Automobiler, som velvilligst stilledes til Disposition, til Rold og Rebild, hvor »Troldeskoven«, Ingeniør Chr. Bund- gaards Bryozokalkbrud, Ravnkilde og Rebildparken besøgtes med Statsskovrider Poul Lorenzen, der havde udarbejdet en udmærket trykt Beskrivelse over »Rold Skov og Rebild Bak- ker«, som kyndig Fører. Efter den interessante og lærerige Turs Afslutning paa Toppen af Rebild Bakker ved Karens Hus var Rebild-Komitéen, hvis Formand er Statsskovrider Loren- zen, Vært ved en Kop af Karens berømte Kaffe og andre For- friskninger.
Kl. 19 var Aalborg By Vært ved en fornøjelig Velkomst- middag i Byens Restaurant »Kilden«, hvor Borgmester M. Jørgensen, Haandværkerforeningens Formand, Fabrikant L. Mørch og Handelsstandsforeningens Næstformand, Direktør K. Christensen, >Norden«, bød Gæsterne Velkommen til Aal- borg og Limfjordsegnene. Professor S. P. L. Sørensen og
156 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor O. Carlgren, Lund, bragte Deltagernes Tak for den hjertelige og gæstfrie Modtagelse. Der blev sunget en morsom Sang af Redaktør Chr. Arnfast og iøvrigt holdt en Række Taler, blandt hvilke Dommer J. Vogelius' smukke og lødige Tale for Smilet i Mandens Liv, Kvinden ved hans Side, fremkaldte stærkt Bifald.
Mandag den 2. September.
Med Ekstratog, der velvilligst stilledes til Raadighed af Aalborg Privatbaner gennem Driftsbestyrer Chr. Rammeskov, afrejstes ved 8-Tiden til Thisted, hvorfra Aalborg Havns Dam- per »Frem« bragte Deltagerne til Skarrehage Molerværk. Ved en Frokost, hvor Molerværket var Vært, bød Ingeniør A. Gram Gæsterne Velkommen, medens Professor Carl Jacobsen, Kø- benhavn, og Adjunkt G. Bardarson, Reykjavik, takkede paa disses Vegne; til Cement- og Molerindustriens ledende Mand, Ingeniør Poul Larsen afsendtes et Telegram. Efter Frokosten tog Selskabet Bruddet og Værket i Øjesyn under Ledelse af Ingeniør A. Gram og Professor O. B. Bøggild, der i Fælles- skab havde udarbejdet en udmærket trykt Beskrivelse af den i geologisk Henseende saa interessante Molerformation og af dens industrielle Udnyttelse.
Ved 7-Tiden var Deltagerne tilbage i Aalborg og samledes til en tvangfri Middag i Haandværkerforeningens Lokaler.
Tirsdag den 3. September.
Ved lO-Tiden førte Damperen »Frem« Selskabet til Cement- fabrikken ved Rørdal, hvis mægtige Kridtbrud og storslaaede Anlæg, der fandtes beskrevet i en rigt illustreret lille Piece, blev beset med den allerstørste Interesse under Førerskab af Cementfabrikkernes sagkyndige Ingeniørstab. Efter Rundtu- ren i denne Nordens største Cementfabrik med dens imponeren- de roterende Ovne og dens helt igennem beundringsværdige Installationer samlede Direktør A. Boeck-Hansen og Frue alle Deltagerne til en animeret Frokost. Værten bød Velkommen, og Professor E. Suenson, København, og Docent K. V. Os- sian Dahlgren, Upsala, takkede paa Gæsternes Vegne.
Eftermiddagen var forbeholdt enten Limfjordsbyernes an-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 157
dre industrielle Anlæg og Byernes Seværdigheder, over hvilke Redaktør L. Schiøttz-Christensen havde udarbejdet en kort- fattet og let overskuelig Oversigt, eller en botanisk Ekskursion til Gudumlund og Muldbjergene. Saavel denne sidstnævnte Udflugt til nogle af Nordjyllands ejendommeligste Egne som Besøgene paa en Række industrielle Virksomheder (A/S De Danske Spritfabrikker, Aalborg, Svovlsyre- og Superfosfatfa- brikken, Limfjorden, Nørre-Sundby, C. W, Obels Tobaksfabrik- ker, Aalborg, Bryggeriet Urban, Aalborg, Dansk Eternit-Fa- brik, Nørre Tranders) frembød saa meget interessant, at den kun knapt tilmaalte Tid næppe slog til.
Ved 7-Tiden samledes hele Selskabet i Restaurant »Kilden« til en tvangfri Middag, i hvilken mange af Dansk Ingeniør- forenings Aalborg-Afdelings Medlemmer deltog.
Onsdag den 4. September.
I Automobiler, der velvilligst stilledes til Raadighed, kørte Selskabet ved 9-Tiden til Biersted Kirkebakke, hvor Profes- sor A. Mentz, der havde udarbejdet en fortræffelig trykt Vej- ledning i Anledning af Besøget i Vildmosen, gav en kort og klar Fremstilling af Vildmosens Tilblivelse og dens Karakter før og nu, medens Forpagter Chr. Sonne som Formand for Statens Vildmosekommission gjorde Rede for de udførte Kul- turarbejder og gav en interessant Oversigt over Kultiveringens Økonomi. Fra Biersted kørtes ud i Mosen til Forsøgsstatio- nen, hvor Mosens Udgrøftning og Bearbejdning med Motor- fræser demonstreredes, og hvorfra der foretoges en interes- sant Spadseretur ind i Mosen dels i det behandlede dels i det naturligt henliggende Parti. Ved et Frokosthvil paa Forsøgs- stationen, hvor de medbragte Smørrebrodskurve tømtes, sup- plerede Forsøgsleder L. P. Jacobsen, Tylstrup, de allerede givne Oplysninger og viste ved grafiske Fremstillinger Kul- tiveringsarbejdets System og Økonomi.
Derefter gik Turen over Brønderslev og Thise til Blok- hus og langs Stranden til Løkken, hvor Kaffen indtoges, og Vesterhavet med dets herlige Badestrand beundredes. Udflug- ten afsluttedes med et Besøg paa det herlige gamle Børglum Kloster, hvor Fru Forpagter Rottbøll, Christiansdal, tog mod
168 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Gæsterne, og Sognepræst Chr. Traulsen, Børglum, gjorde Rede for det gamle Klosters Historie.
Kl. 19 samledes Naturforskerne med alle de mange, der paa forskellig Maade havde bidraget til at gøre Ekskursionen til Nordjylland udbytterig og uforglemmelig for Deltagerne, til en Afskedsmiddag i Restaurant »Kilden«, hvor Naturfor- skermødet var Vært. Festen var præget af den fornøjelige og hjertelige Stemning, der havde kendetegnet de forløbne Dages Samvær. Professor S. P. L. Sørensen, København, Professor O. Routala, Helsingfors, Professor Martin Knudsen, Køben- havn, Professor Øjvind Winge, København, og Professor Niels Bjerrum, København, gav alle Udtryk for den Glæde og Tak- nemlighed, Ekskursionsdeltagerne følte over den Elskværdig- hed og Gæstfrihed, der var vist dem under Opholdet i Aalborg, medens Borgmester M. Jørgensen, Direktør A. Boeck-Hansen og Redaktør L. Schiøttz-Christensen fremhævede, at det havde været Søsterbyerne en Glæde at modtage Naturforskerne, hvis Arbejde var af saa fundamental Betydning for Erhvervslivet, ikke mindst for Industrien, der paa saa mange Maader præ- gede Limfjordsegnene. Den samme Tanke blev smukt udtrykt i en Sang, »Fjorden«, af Redaktør Chr. Arnfast. En Række Ta- lere var endnu indtegnet, da Bordet maatte hæves af Hensyn til de mange Ekskursionsdeltagere, der endnu samme Aften Kl. 22 afrejste med Damper til København, men mellem de tilbageblivende fortsattes Samværet paa den fornøjeligste Maade endnu længe efter det nævnte Tidspunkt.
Torsdag den 5. September.
Efter den store Ekskursions Afslutning Onsdag Aften var der om Torsdagen arrangeret to særlige Ekskursioner for Bio- loger, der begge forløb paa bedste Maade. Om disse foreligger følgende Referater.
Den botaniske Ekskursion til Raabjerg Mile.
Efter Naturforskermødets Afslutning i Aalborg d. 4. Sep- tember blev der arrangeret en botanisk Udflugt til Raabjerg Mile og Skagen Torsdag den 5. September, hvortil meldte sig 18 Deltagere (9 fra Sverige, 2 fra Norge, 1 fra Finland og 6 fra Danmark) . Da en enkelt Dag var utilstrækkelig til Besøg
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 159
baade i Skagen og paa Milen, blev det overladt Deltagerne selv at bestemme, hvilke af de to Steder, de vilde besøge, og Resulta- tet blev, at fem af de svenske Deltager tog direkte til Skagen, medens de øvrige 13 forlod Toget ved Hulsig Station. Her- fra kørtes til Kahdestederne, hvorfra man efter Frokost og en kort Tur ned til Stranden for at bese Martørvlagene, van- drede over Fladerne Vest for Milen, derfra over denne, langs Søerne ved dens Fod og videre over Hedesletterne og gennem Bunken Plantage til Bunken Holdeplads, hvor alle Deltagerne igen samledes. Ekskursionen var i alle Maader vellykket, og det storslaaede Sandhav vakte almindelig Beundring. Hoved- interessen knj^tede sig dog til den ejendommelige Flora, der findes saavel Vest som Øst for Milen. Da den er særdeles velkendt, maa det være nok her at meddele, at de fleste af de herfra kendte Plantearter blev genfundet, saaledes: P i lu la- ri a, Botrychium Matrieariæ, Bulliarda, Ela- tine hexandra, Juncus pygmæus, capitatus og flere andre Juncus-Arter, Malaxis, Pirola rotun- d i f o 1 i a i pragtfulde Bestande, Lycopodium inunda- tum og clavatum i store Masser, Batrachium he- de r a c e u m o. s. V.
De fleste af Deltagerne havde ikke før set flere af disse og andre Arter i Xaturen, og Ekskursionen til Raabjerg Mile blev af de deltagende Botaniker enstemmigt erklæret for den smuk- kest mulige Afslutning paa Naturforskermødet.
Zoologisk Ekskursion gennem Limfjorden.
Deltagerne, hvis Antal var 34, afrejste Torsdag Morgen d. 5. September med Ekstratog fra Aalborg til Hvalpsund. Herfra afsejlede man ved 9-Tiden med Fiskerikontrollens Dampskib ^Havørnen« gennem Risgaards Bredning og Fursund til Far- vandet v. f. Fur. Her var udstationeret en Østersskrabebaad, som Deltagerne gik ombord i, og fra denne blev der dels skra- bet, dels taget Bundprøver, saaledes at der blev Lejlighed til at demonstrere den for Limfjorden karakteristiske Epifauna med Østers o. s. v. samt den for de indre Limfjordsbredninger typi- ske Blødbundsfauna (Tapes pullastra, Corbula gibba, Abra alba, Ophiura texturata med snyl- tende Grønalge etc). Ved 12-Tiden gik man i: Land paa Ørodde
160 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ved Nykøbing M., hvor Østerskompagniets Anlæg og Biologisk Stations Forsøgsbassiner demonstreredes. Under den fortsatte Sejlads vestpaa ombord i »Havørnen« var Østerskompaniet Vært ved en Frokost ombord. Efter at have passeret Kaas Bredning, hvor man gik ind under Sallingkysten for at se Spøt- trup og Oddesund, gik Deltagerne i Nissum Bredning atter ombord i en Østersskrabebaad. Fra denne skrabedes først paa naturlige Østersbanker omkring Røjensø Odde og Mullergrun- den, hvorved Deltagerne fik Lejlighed til at se den for den vestlige Limfjord ejendommelige Epifauna (Echinus escu- 1 e n t u s, af hvilken Art der blev taget over 100 i et Skrab, Hyas araneus, Ascidiella aspersa m. fl.). Sene- re blev der skrabet paa de kunstigt anlagte Banker, hvorved den nu i Limfjorden drevne rationelle Østersavl blev demonstreret. Efter at Lederen havde bragt Forpagteren af Østersfiskeriet Direktør VUlars K. Lunn Deltagernes Tak, gik man atter om- bord i »Havørnen«, hvor Østerskompagniet imidlertid havde foranstaltet opdækket et festligt Middagsbord. Middagen ind- toges under Sejladsen til Lemvig, og grundet paa det overmaade smukke Vejr, som begunstigede Ekskursionen, kunde den ny- des paa Dækket. Kl. 19^ ankom man til Lemvig. Nogle af Deltagerne afrejste straks med Bil til Struer for at kunne naa Aftentoget tilbage til Aalborg, medens Resten samledes til en lille afsluttende Sammenkomst i Pavillonen, inden man afrejste med Nattoget til København.
8. Damekomiteens Arrangementer.
Damekomiteens Arrangementer forløb programmæssigt og paa den smukkeste Maade i gunstigt Vejr. Programmet var følgende:
Mandag 26. August.
Kl. 14,30 a) Besøg paa Thorvaldsens Museum. Deltagerne vil blive modtaget af Museumsdirektør Th. Oppermann.
Kl. 14,30 b) Besøg paa Ny Carlsberg Glyptotek. Deltagerne vil blive modtaget af Glyptotekets Direktør, Dr. Fr. Poulsen.
Tirsdag 27. August.
Kl. 9,30 c) Automobiludflugt til Hillerød — Fredensborg — Strødam. Museumsinspektørerne Andrup og Westergaard vil tage imod Deltagerne og forevise det national-historiske Muse- um paa Frederiksborg Slot, hvorefter der serveres Frokost i Slotspavillonen. Efter et Besøg i Fredensborg Slot og Slots- park vil Godsejer Jarl og Frue modtage Udflugtens Deltagere paa Strødam.
Mødested : Dantes Plads, hvorfra Automobiler afgaar.
Hjemkomst ca. Kl. 17,30.
Onsdag 28. August.
Kl. 10,00 d) Besøg paa De danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg. Deltagerne vil blive modtaget af Di- rektør, Greve Brockenhuus-Schack.
Kl. 10,00 e) Besøg paa Nationalmuseet. Deltagerne vil blive modtaget af Direktør, Dr. M. Mackeprang.
Torsdag 29. August.
Kl. 13,15 f) Udflugt til Roskilde, hvor Stiftsskriver, Dr. We- strup vil modtage Deltagerne i Domkirken; efter Besøget i Domkirken serveres Te i »Trægaarden«.
Mødested : Dantes Plads, hvorfra Automobiler afgaar.
Hjemkomst ca. Kl. 18.
11
9. Hilsner efter Mødet.
Nogen Tid efter Naturforskermødets Afslutning modtog den danske Bestyrelse følgende Skrivelser og Telegram:
Til Den Danske Komité for det 18de skandinaviske Naturforsker- møte i Kjøbenhavn.
Hr. Professor S. P. L. Sørensen! På egne og alle norske deltageres vegne tillater vi oss å uttale vår varmeste takk for samværet i K3øbenliavn og for all den gjestfrihet, vi der var gjenstann for. Det storstilete og glim- rende organiserte møte vil for oss alle stå som en uforglem- melig oplevelse, like rik på personlig som på faglig utbytte.
Carl Fred. Kolderup Otto Lous Mohr
fung. formann. sekretær.
Kristine Bonnevie Jens Holmboe
S. Schmidt-Nielsen
Professor Sørensen,
Carlsberglaboratorium, København. Under Intrycket av Minnena från det glånsande oeh rikt givande Naturforskaremotet i Kopenhamn frambår den svenska Styrelsen till Eder och den danska Styrelsen till danska Besty- relsens ovriga Medlemmar sitt varma Tack for de Hogtidsdagar som svenska Naturforskare fingo uppleva i Edert Land. Vi uttrycka for Eder Herr Professor och for Motets Generalsekre- terare vår Tacksamhet och Beundran for det utmårkta sått var- på Motet organiserats och genomforts och for de stora veten- skapliga Insatser som dansk Naturforskning dårunder gjorde.
Fries Barth el Semander
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 163
Til
Det 18. Skandinaviske Naturforskermøde.
Den polytekniske Læreanstalt tillader sig herved at bede Det 18. Skandinaviske Naturforskermøde modtage dens hjerteligste og mest dybtfølte Tak for den overvældende store Venlighed, Hjælpsomhed og Offervillighed, hvormed det har bidraget til at fejre dens 100- Aars Jubilæum.
Det vilde ikke have været muligt for Læreanstalten med de Midler, den selv vilde have kunnet skaffe til Veje, at give denne Begivenhed en tilnærmelsesvis saa storslaaet og stem- ningsfuld Karakter, som den fik ved Naturforskermødets og In- geniørmødets Bistand, og det har været den særdeles kært at modtage dette Bevis paa de venlige Tanker, der saaledes er bleven udtalt dels for dens Virken gennem de forløbne Aar og dels for dens Fremtid.
Den polytekniske Læreanstalt P. O. Pedersen
Direktør.
R. Jespersen
Inspektør.
!!•
10. Referat af Sektionsforedragene
(inklusive Diskussion) alfabetisk ordnede efter Foredragss
holdernes Navne.
Mag. scient. S. A. Andersen, København: Cber die danischen autochthonen und allochthonen Warwen.
In den temperierten Gegenden der Erde kommen zwei her- vortretenden Perioden der Insolation vor, eine långere — das Jahr — und eine ktirzere — der Tag und die Nacht — . Gegen die Pole nimmt die Jahresperiode an Starke zu, wåhrend die Tag- und Naeht-Schwankungen weniger ausgesprochen sind. Gegen den Ækvator nehmen die jåhrlichen Temperatur- schwankungen an Starke ab, um zuletzt so gut wie aufzu- horen. Sowohl auf grossen Inlandseisdecken wie auf kleinen .Gletschern und toten Eismassen werden sich beide Perioden zu erkennen geben, weshalb die oberflåchliche Abschmelzung sowohl jahresperiodisch als tagesperiodisch wird.
Das Schmelzwasser, das aus Schneeansammlungen, totem Eis und kleineren Gletschern hervorstromt, wie man sie z. B. in den Alpen trifft, ist deshalb auch ausgesprochen tages- periodisch mit starker Wasserfuhrung nachmittags und keine oder geringe Wasserfuhrung frtih morgens, bevor die Ab- schmelzung wieder einsetzt. Die Sedimente, von solchen pe- riodischen Schmelzwåssern abgelagert, konnen dementspre- chend von Tageswarwen aufgebaut werden. Diese denten auf eine schnelle Sedimentation hin. Die lange dauernde Unter- brechung der Abschmelzung, die die niedrigen Temperaturen der Winterzeit mit sich fiihren, gibt sich in der Schichtenfolge als regelmåssig periodisch auftretende fette Tonschichten zu erkennen, die keine zufållige sein konnen, aber weist auf einen voUståndigen periodisch zuriickkehrenden Abbruch der Sedi- mentation hin. Die Farbe der einzelnen Winterschichten er- hoht sich nach oben, einer zunehmenden Feinheit entspre-
166 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
chend, und wird zu oberst von fettem schwarzem Ton abge- grenzt, der sich als ein diinner Streifen scharf vom tiberliegen- den Sand abhebt.
Dieser Warwtypus, der vom lokalen Schmelzwasser abge- lagert ist und dementsprechend von lokalem Material aufgebaut ist, kann der autochthone Warwtypus genannt werden und ist der hervortretendste auf Seeland.
Auf grosseren Eismassen wird dagegen das Schmelzwas- ser, das im Laufe eines Tages von der Oberflåche des Eises abfliesst, erst naeh långerer Zeit, proportional mit dem Ab- stand von dem Gletschertor, bis zu diesem gelangen, und zu diesem wird das Schmelzwasser von allen Stunden des Tages gleichzeitig herausstromen. Nur långere Perioden mit wechsel- weise klarem und bewolktem Himmel wird eine Periodizitiit in der Wasserfiihrung geben konnen, die in den Sedimenten als undeutliche Warwen auftreten kann. Ebenso wie bei den autochthonen Warwen wird sich die Winterunterbrechung der Abschmelzung in der Ablagerung dunklen fetten Tons mit scharfer Warwgrenze zu erkennen geben. Diesen Warwtypus bei dem nur die Jahresperiode deutlich ausgesprochen ist, trifft man gewohnlich in Schweden, und der ist Gegenstand der auf- sehenserregenden und bewundernswerten Untersuchungen De Geers gewesen. Im Gegensatz zum vorhergehenden kann dieser der allochthoneWarwtypus genannt werden, vom Schmelzwasser abgelagert, das weither gekommen ist.
Wåhrend sich die Abschmelzung einer grosseren Eismasse in der Sommerzeit iiber das ganze Areal erstreckt, wird sie im Frtihling und Herbst zur Randzone begrenzt sein. Deshalb werden die allochthonen Warwen, die nahe am Gletscherrand abgelagert sind, ein deutlicheres autochthones Gepråge um die Warwgrenze herum bekommen. Von diesem Typus ist z. B. die unteren Warwen bei Bara in Schonen. Sie sind aus einem nicht geschichteten grossen Sommerhauptwarw - aufgebaut, wåhrend die Winterschicht und die am nåchsten angrenzenden Teile der Warwen deutlich geschichtet sind. Die Winterschicht ist dann mehrfach, mit scharfen Herbst- und Friihlingschich- ten. Auf Seeland finden sich an den meisten Lokalitåten allochthone Warwen zu unterst in der Schichtenserie und be- stehen aus unscharf geschichteten, schlecht sortierten Sommer- schichten von Sand und grobem Ton, mit deutlicher geschich-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 192U. H)7
teten Winterzonen von mehreren diehtliegenden fetten Ton- schichten wechselnd.
Durch die geologische Untersuchung Seelands ist es långst festgestellt worden, dass die verhåltnismassig kleinen Eisseen, worin der warwige Ton abgelagert ist, ganz oder teilweise von totem Eise umgeben gewesen ist. Auf diesen Lokalitåten gibt es zu unterst allochthone Warwen, tiber denen mit ziemlich scharferGrenze die aiitochthonen Warwen folgen. Die untersten AVarwen sind so von den Schmelzwasserstromen der grossen skandinavischen Eiskappe abgelagert, die obersten, autochtho- nen Warwen von lokalem Schmelzwasser, aus dem umgebenden toten Eis hervorstromend. Dieses Wechseln der Warwtypen trifft ziemlich gleichzeitig iiber ganz Seeland ein und gibt dadurch an, dass die Schmelzwasserstrome durch Oresund und den Grossen Belt, oder auch iiber Schonen abgezapft worden sind.
Es versteht sich deshalb, dass De Geer und E. Anievs nicht erwarten konnten, einen anderen Warwtypus in Danemark zu treffen als denjenigen, mit dem sie durch Tausende von Vermessungen in Schweden vertraut waren. Hierzu kommt, das der dånische warwige Ton sich nur ausnahmsweise in den Profilen vermessen lasst, indem die Winterschichten in der Regel nur an nach Hause gebrachten und griindlich ge- trockneten Proben, die wieder gefeuchtet werden, deutlich zum Vorschein kommen. Es wird dann offenbar, dass De Geer zu viele Jahreswarwen vermessen hat, indem zufållige tonige Sommertageswarwen mit markierten Warwgrenzen als Win- terschichten betrachtet worden sind. Das Wesentliche ist aber, die ausgepragten und lange dauernden Unterbrechungen der Materialzufuhr zum See durch Festlegen der obengenann- ten Winterschichten nachzuweisen. Eine scharfe Grenze braucht nicht eine Jahreswarwengrenze anzugeben, falls sie nicht eben eine Wintertonschicht nach oben abgrenzt.
Die wichtigste Konsequenz hieraus ist, dass die Jahres- reihen, die De Geer angibt, zu umfassend sind. Von Maarum in Nordseeland werden so iiber 800 Warwen angegeben, — es gibt aber nur ungefåhr 110 Jahreswarwen. Im Stenstrup Eissee auf Fiinen hat De Geer wenigsten 400 Warwen ver- messen, die Zahl der Jahreswarwen ist aber nur ca, 60, und nur 30 sind deutlich entwickelt. Nur bei Dronningemolle, west-
168 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
lich von Helsingor, haben die Vermessungen De Geers beståtigt werden konnen, indem die 31 Warwen hier von 5 bis 22 cm an Grosse variieren, so wie De Geer sio vermessen hat. Ein Vermessen der Warwen hier hat so leidlich denselben Diagram gegeben.
Hiermit brauchten jedoch die Konnektionen De Geers nicht fallen gelassen zu werden, da die Tageswarwdiagramme auch konnektierbar sein diirfen; nur die Konsequenz der Vermes- sungen ist von Bedeutung. Dagegen werden die Datierung der Sehichten falsch, aber auch die Konnektionen, die De Geeer von Zeit zur Zeit erreicht zu haben glaubt, haben erheblich ge- wechselt und im seharfen Gegensatz zu den Resultaten gestan- den, zu denen man von ahderer Seite gelangt ist.
Um eine richtig Konnektierung der vermessenen Jahres- warwdiagramme zu erreichen, wird es von der grossten Be- deutung sein, die Kurvenkonnektion, welche De Geer verwendet, mit einer eigentlichen Warwenkonnektion zu ergånzen. Diese unternimmt man, indem man den Aufbau der einzelnen Warwen wåhrend der Aufmessung aufschreibt, und dann sucht, Ubereinstimmungen unter den einzelnen Warwen nachzuweisen, die infolge einer Kurvenkonnektion gleichzeitig sein sollen. Hierdurch wird es moglich sein, eine vermutete Konnektion zu beståtigen oder zu entkråften und im ersten Fall eine Garantie zu bekommen, dass die Konnektion richtig ist.
Der autochthone Warwtypus wird seine grosse Bedeutung flir das Studium der klimatischen Verhåltnisse wåhrend der Ab- schmelzung bekommen, indem man hierdurch aufzåhlen kann, wie viele sonnige Tage es im Laufe eines Sommer gegeben hat, und durch den Vergleich mit gegenwårtigen Verhåltnissen einen Beitrag zum Verståndnis der Ursachen der Eiszeit er- halten. Auch flir das Verståndnis und die Datierung der Al- lerod-Schwankung werden die Vermessungen ihre grosse Be- deutung bekommen. Bis jetzt kennt man warwigen Ton unter Allerod-Ablagerungen auf drei Stellen, nåmlich bei Stenstrup auf Fiinen und bei Ruds Vedby und Selso (Hornsherred) auf Seeland. Auf allen drei Stellen ruht Allerod-Ablagerungen auf gleichartigem, nicht geschichtetem Ton, der auf den beiden er- sten Stellen Anodonta m. m. enthålt, und deshalb Anodonta Ton genannt wird. Dar unter folgt tages warwiger Ton, zu
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 169
oberst mit undeutlichen Winterschichten, zu unterst mit un- zweifelhaften dicken Winterschichten und darunter allochtone Warwen auf den beiden letzten Lokali+åten. Die erreichten Konnektionen zeigen, dass die Grenze zwischen dem warwigen Ton und dem Anodontaton auf allen drei Lokalitåten so einiger- massen gleichzeitig ist, ebenso wie die Bodenwarwen auf den beiden letzten Lokalitåten gleichzeitig sind. Dagegen ist der Bodenwarw des Stenstrup Sees 37 Jahre junger als die Boden- warwen bei Ruds Vedby und Selso, und diese beiden gleich- zeitig ein paar Jahre junger als der Bodenwarw der AUe- rod-Gegend. Aelter ist Maarum, dessen Bodenwarw za. 30 .Jahre alter als der Bodenwarw der Allerod-Gegend ist. Die Reihenfolge dieser Hauptlokalitåten wird dann: Maarum (za. 115 Jahren) — za. 30 Jahren — Allerod-Gegend (za. 80 Jahren) — 2 Jahren — Ruds Vedby und Selso (za. 100 Jahren bis zum Anodonta-Ton) — 37 Jahren — Stenstrup (za. 60 Jahren bis zum Anodonta-Ton). Die gesammelte Jahresreihe besteht also aus 30 + 2 + 37 + 60 = 129 Jahren, wåhrend De Geer eine Reihefolge Stenstrup — Maarum — Allerod angibt, im Ganzen za. 2500 Jahre umfassend oder beinahe 20mal die wirkliche Zahl.
Ob es moglich ist, die jetzige 130 Jahre lange dånische Zeitskala mit der 10 000-jåhrige schwedische zu verbinden, låsst sich noch nicht sagen. Diese Moglichkeit låsst sich je- denfalls nicht in Danemark verwirklichen, vielleicht aber in Schonen.
Diskussion.
Professor K. A. Gronwall ville fåsta uppmårksamheten på den betydelse, som den av foredragshållaren framstållda tyd- uingen av lervarven kunde ha for en rationeli tolkning av de skånska platålerorna, vilka tydligen åro bildade under mycket labila isforhållanden.
Adjunkt G. Baråarson: Skal »Døgnvarv« forstaas bog- staveligt?
Foredragsholderen: Betegnelsen Døgnvarv maa ofte tages bogstaveligt. Antallet af 60—80 skarpe Døgnvarv pr. Aars- varv paa mange Lokaliteter tyder paa, at et Døgnvarv er af- lejret i Løbet af et Døgn, idet f. Eks. i Grønland (Scoresby- sund) skal findes en 2 — 3 Maaneder lang Afsmeltning hver
170 DET 18. SKANDINAVISKE NATUP FORSKERMØDE 1929.
Sommer. Den eneste tilstrækkeligt markerede Insolations- periode, der er mindre end Aaret, er netop Døgnet. I andre Tilfælde opretholdes Betegnelsen blot for at pointere, at Aflej- ringsperioden er mindre end et Aar, og at et Varv ikke altid er identisk med et Aarsvarv.
Mag. scient. »S. A. Andersen, København:
Uber Osszentren, Winterschichten und die Gliederung in
Jahresabschnitte in den siidostseelandischen Osern und
ihren Beweis von der Existenz von Wintermoranen.
In der stidostlichen Hålfte Seelands kommen einige der best entwickelten Oser Danemarks vor. Am besten bekannt ist der 35 km lange Koge Os, der einer Talsenkung — das Koge Os Tal — von Koge bis zur Gegend ostlich von Stenlille folgt. Parallel hiermit lauft slidlicher der Mulstrup Os, die durch der Orslev Os ostlich fortgesetzt wird, und eine dritte Reihe geht an Haslev vortiber, im Freerslev Os gipfelnd. Ein vierter Os, der Nåstved Os, folgt dem unteren Lauf des Susaa vom Tystrup See bis Nastved und zieht sich weiter auf Pråstø zu. Das am stårksten entwickelte Glied dieses Oses ist der unter dem Namen Mogenstrup Os bekannte måchtige Sandriicken, slidostlich von Nastved.
Die Talsenkungen, denen die Oser folgen, sind deutlich ent- wickelte Tunneltåler, d. h. Talrinnen, die vom Schmelzwasser auf dessen Wege zum Eisrande unter dem Eise ausgegraben sind. Diese Tunneltaler, die an der mittelseelandischen Eis- randlinie in der Gegend Soro-Stenlille anfangen, zerfallen in drei Abschnitte. Der alteste Abschnitt umfasst im Koge Os Tal die Talfurche des Gyrstinge Sees und im Nastved Os Tal der nordwestliche Teil vom Tystrup See Tal, beide am ehesten birnenformig im Umriss mit einem schmåleren stidostlicheren Teil, der im Tystrup See Tal gegen Siiden abbiegt. In den beiden zwischenliegenden Os-reihen entspricht diesen Tålern die Talfurche des Susaa oberhalb des Tystrup Sees bis geråde stid- lich von Ringsted und diese ist denn auch vom Schmelzwasser subglazial ausgegraben worden, das nach dem Tystrup See Tal suchte. Der zweite Abschnitt setzt in allen vier Os-reihen gegen Osten oder Nordosten fort, einen rechten Winkel mit dem
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 171
vorigen Absehnitt bildend, nimmt aber dann allmahlich eine siidostlichere oder ostlichere Richtung ein. Die Talfurche ist in diesem Absehnitt bedeutend schmåler als im ersten und besitzt eine geschlångelte Form, die sich in allen vier Talsen- kungen wiederfindet. Im dritten Absehnitt ist nur eine Niede- rung vorhanden, welche den Osern gegen Osten folgt.
Die bedeutende Hohe der Oser beruht auf eine Aufstauung des Schmelzwassers in dessen Tunneln in der abschmelzenden, toten Eisrandzone. Das Gletschertor (das hier als diejenige Stelle im Schmelzwasserstrom aufgefasst werden muss, wo die Ablagerung beginnt iiberhand zu nehmen, und das Material beginnt abgelagert zu werden) liegt an der Grenze zwischen der toten Eisrandzone und dem noch vorwårtsgleitenden Eis innerhalb dieser. Die »Eisrandstellungen«, die in dieser Ge- gend nachgewiesen werden konnen, geben die Grenze dieses lebenden Eises gegen das voranliegende tote Eis an. Vor dem lebenden Eise ist das Schmelzwasser zwischen Wånden von totem Eis gelaufen, moglich auch unter einer Eiswolbung, und hier ist die Oser zu einer Hohe abgelagert, die nur im Mogen- strup Os die Oberflåche des Wassers erreicht hat. Die Schmelz- wasser flossen gegen Nordwesten durch die von Milthers in der Gegend zwischen Soro und Stenlille nachgewiesenen Fluss- tåler bis zum Halleby Aa ab.
Betrachtet man den zweiten der drei Abschnitte der Tun- neltåler, so wird man gewahr, dass die geschlångelte Form in allen vier Tunneltålern wiederkehrt. Die drei nordostlichen Tunneltåler, die zur Eiszunge durch Koge Bucht gehoren, sind fast kongruent entwickelt, wåhrend die Abschnitte des Nåstved Os Tals mit enzelnen Abweichungen doppelt so lang sind. Dass diese Åhnlichkeit keine zufållige ist, geht daraus hervor, dass Morånenlehmschichten, Os-zentren (die grob- kiesigen Kernen des Oses) und die feintonige Winterschichten auf entsprechenden Stellen in den Osern der vier Tunneltåler auftreten.
Fasst man jede der gewundenen Tåler als zusammengesetzt aus fiinf gegen Norden (bzw. Nordosten) konvexen, fortlaufen- de Bogen auf, sieht man, dass sich in jedem "Bogen ein Os- zentrum befindet, wåhrend die Ubergangschichten zwischen den Bogen von feinere Ablagerungen eingenommen werden, eine Winterschicht oder eine dtinne Morånenlehmschicht ent-
172 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKSRMØDE 1929.
haltend — zuweilen gibt es eine Unterbrechung oder ein deut- liches Abnehmen der Hohe, von einem Osgrab begleitet. Mit anderen Worten: jeder der ftinf Bogen vertritt eine einjåhrige Zuriickschmelzung des Gletschertores.
Im ostlicheren, dritten Abschnitt der Osreihe geht dies noch deutlicher hervor. Die Bogen enthalten auch hier jeder ein Oszentrum, und eine einzelne Winterschicht ist in den Verbin- dungen zwischen ihnen nachgewiesen. Die Einzelheiten der Bogen im Verlauf und Aufbau finden sich sogar sehr leicht wieder in allen vier Osreihen und teilweise auch in einem fiinften Tunneltal mit Osern am Skjensved Aa entlang. Im Koge Os lassen sich noch funf solche Bogen unterscheiden.
Diese deutliche Parallelitåt, die von einer fiir alle Osreihen hauptsåchlich åhnlichen Reihenfolge der Bildungsbedingungen herriihrt, låsst sich nur dadurch erklåren, dass die entsprechen- den Glieder der vier (ftinf) Osreihen in ihrer Ablagerung gleichzeitig sind. Hierdurch ist es moglich geworden, gleich- zeitige Ablagerungen innerhalb verschiedener Osreihen nach- zuweisen, welches bis jetzt in Danemark undenkbar war.
Zieht man darauf bogenformige konforme Linien durch die gleichzeitigen Winterunterbrechungen der 4 (5) Osreihen, er- sieht man, wo etwaigen Wintermorånen der zehn auf einander folgende Winter nachzuzuchen sind.
Es ergibt sich dann, dass eine dieser Linien die vom Mil- thers nachgewiesene Giesegaard-linie ist, die eben den Koge Os und die anderen Oser zwischen den Bogen VII und VIII (vom Westen gerechnet) passiert und deshalb eine Wintermoranen- linie ist. Die Kyndbylinie zieht Milthers ebenso iiber den Koge Os zwischen den Bogen V und VI und sie ist auch eine Wintermorånenlinie, zwei Jahre alter als die Giesegaardlinie. Eine zweite Linie, die Lejre Linie, passiert den Koge Os zwi- schen den Bogen IX und X und låuft weiter gegen Silden bis zum Lidemark-Mor ånenwall, der sich als ein Wintermor ånen- wall, zwei Jahre jiinger als die Giesegaard-linie bestimmen låsst.
Diese Teilung der Oser in Jahresabschnitte, die zur ersten Identifizierung der Wintermoranenlinien gefiihrt hat, wird durch spåtere detaillierte Untersuchungen des Aufbaus der ein- zelnen Jahresablagerungen noch weiter belegen werden. Es fiihrt dann vermuthlich zu einer Einordnung der erwåhnten
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 173
zehn Jahre in die bisher za. 130 Jahre lange seelåndische Geochronologi, die durch Warwmessungen geschaffen ist. Es wird dies eine der wiehtigsten Aufgaben der Quartårgeologie in dieser Gegend sein.
Diskussion.
Professor M. Sauramo: Man kan næppe sammenligne Dan- nelsesforholdene ved de fennoskandiske og de danske Aase, saa Foredragsholderens Paavisning af >Aacentrer<^ m. v. fore- kommer mig yderst problematisk.
Professor, Dr. techn. A. H. M. Andreasen, København:
Nogle Bidrag til de grovere Systemers Dispersoidanalyse.
(Piibliceret i KoU.-Zeitschr. Juni, Septenaber og Oktober, 1929.)
Ved Hjælp af en af Forfatteren tidligere udarbejdet Me- thode (sml. Koll. Beih. XXVII, 390, (1928)) er det blevet mu- ligt at bestemme den paa Grundlag af Tælling og Vejning fremkommende Middelkornstørrelse i en Kornfraktion i Stør- relsesomraadet 0,5— 0,005 mm med en Nøjagtighed af 0,5 — 2 pCt. Ved denne Methode har det været muligt dels at verifi- cere Stokes' Lov (for Partiklers Fald i et Medium) for ikke kugleformede Partikler (Mineralkorn) i Vand, dels at angive Afhængigheden mellem Kornstørrelse og Slemmehastighed i den almindeligt benyttede Schones Slemmetragt. Der er i alle Tilfælde ikke fundet Afvigelser fra de theoretiske Værdier (for Kugler) større end ca. 1 pGt.
Dernæst omtales et Par særlig bekvemme Apparater til Be- stemmelse af et findelt Produkts Karakteristik (subs. Forde- lingskurve) efter den nøjagtige Pipettemethode, efter hvilken man undersøger, hvorledes Koncentrationen i en vis Dybde af en Opslemning af det paagældende Stof forandrer sig med Ti- den. Ved de nye Apparater er det muligt fortsat at udtage Prøver af Opslemningen, uden at der derved opstaar generende Forstyrrelser i Sedimentationsforløbet, hvorved Analysen simplificeres væsentligt. (Sml.: Andreasen: Koll. Beih. XXVII, 404, (1928)).
174 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor Ossinn Aschan, Helsingfors:
Reaktionssiudier over den syntetiska kamferns bildning.
Fabrikationen av syntetisk kamfer skedde tidigare enligt skemat:
A, ^ 4HC1 , -HCl Out
1) CioHie — V 2^ GioHuCl > 3) GioHie — > 4) doHieO.
Pinen Pioenk.xJroklorid Kamfen H2Gr04 Kamfer
En annan linje, som till en borjan sammanfaller med 1), 2) och 3), leder från kamfen 3) over isobornylester (t. ex. aceta- tet) 5) till isoborneol 6) och kamfer 7) :
D .CH* .GHs
o. 8) GioHie >- 5) GsHu <^ I > 6) GsHu <^ |
^GH • O • GaHsO ^GH ■ OH
-m ^GHs
>■ 7) G8Hi4 <^ I
^GO
Denna senare, numera allmånna reaktionsfoljd blev mojlig forst sedan det billiga metallkatalytiska forfaringssåttet (Aschan) infordes, varigenom av renad isoborneol ett nåstan kvantitativt utbyte (ånda till 90 — 96 %) av kamfer, i form av en omedelbart torr handelsprodukt resulterar.
Man har på olika hall sokt finna på genvågar for den mycket komplicerade forvandlingen av pinen i kamfer, genom att någon eller några av dess stadier skulle kunna uteslutas, dock tillsvidare utan storre framgång i tekniskt hånseende.
Foljande tvånne, delsvis under detta år av forf. utforda f6r- soksserier behandla: I) syntesen av isoborneol di- rekte från kamfen (uteslutning av mom. B. 5) ; II) e n direkt forvandling av pinen i is o b o r ne o len s stereoisomera form, borneol, varigenom momenten A. 2), A. 3) åvensom B. 3) skulle uteslutas. Borneol overgår nåmligen enligt det metallkatalytiska forfaringssåttet nåstan lika lått i kamfer som isoborneol. Åven om de erhållna resulta- ten ånnu icke ingiva forhoppning om teknisk anvåndbarhet, så eger deras realiserbarhet i positiv riktning likvål i flere av- seende teoretiskt intresse, hålst de också berora allmånna ve- tenskapliga frågor.
I. Den direkta syntesen av isoborneol ur k a m f e n realiserades genom vattenanlagring till terpenet me-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 175
dels utspådd svavelsyra, en metod, som tidligare varit anvånd åven for andra omåttade kolvåten, men inte blivit systematisk! undersokt. Våra forsok, vilka voro rått tidsodande, utfordes under variation av temperatur, tid oeh koncentrationen hos sva- velsyran oeh voro omkring 30 till antalet. De ledde till att man i basta fall, nåmligen med en syra av c. 60 %, en temperatur av 1 — 3 ° C oeh under en tid av )^ timme, erhåller ett utbyte av c. 36 % isoborneol*). Måhånda hade en ånnu lågre tem- peratur oeh en okning av syrans koncentration lette till något hogre resultat. Men forsoken fortsattes inte sedan det genom en sårskild serie framgått. att man hade att gora med ett jåmviktstillstånd. enligt formeln
-i-H»0
Ct«Hi6 7~^ GioHitOH, -mo
Om isoborneol tvårtom energiskt omrores med sva- velsyra av olika styrka, så intrader lått kamfenbrldning*) . Redan en syra av 30 % framkallar under 3 timmar vid c. 50 ° C en till ca. 50 % uppgående sonderdelning av isoborneolen i kamfen oeh vatten,
Likvål år resultatet av intresse, emedan det utgor ett nytt exempel på en enkel hydratation oeh dehydratation inom ter- penserien.
II. Pinenets direkta forvandling till bor- ne o 1. Sedan en mångd forsok visat, att åven minimala till- satser ae kone. svavelsyra till losningar av pinen i isattika icke framkalla acetatbildning av borneolerna, blev en i denna riktning gående annan reaktion iakttagen. Vid ett systematiskt studium har påvisats, att pinen vid kokning icke allenast ur olika terpenhydroklorider eller -bromider utan också ur ani- linklorhydrat oeh t. o. m. ur salmiak uttager oeh forenar sig med klor- oeh bromvåte; också nopinen oeh pinonen, vilka åven aro analoga bicykliska terpener, forhålla sig lika. Oeh då nu anilinsulfat anvåndes i stallet for klorhydratet, oeh isattika till- sattes såsom losningsmedel, så overgick pinen redan vid 100 — 118 ° ovåntat i borneol, isolerad (småltpunkt 202 °) som acetat. Oaktet det ringa utbytet eger detta teoretiskt intresse oeh utgor sannolikt en komplicerad samverkan mellan en dis- sociation av anilinsulfatet oeh små hårvid nårvarande vatten-
*) Resultaten variera t. o. m. betydligt med emulgeringens effektivitet
176 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
mångder, hårrorande dels ur den 98-proc. åttiksyran, dels av en acetanilidbildning, som blev påvisad. Sannolikt anlagras sva- velsyran till dubbelbildningen hos pinen, och då kan det tankas, att pinenskelettet omlagras till kamferns dubbelring, såsom då pinenhydroklorid bildas med klorvåte; samtidigt avspjålkes den forstnåmda genom vatteninverkan och åttiksyran esterifierar den dårvid bildade borneolen.
De ovan berorda reaktionerna mellan pinen och analoger med de monocykliska terpenernas hydrohalogenklorider, samt å an- dra sidan med ammoniak- och aminsalter (med halogenvåte) , blottar en brist på klarhet i de av våra elementår a foreståll- ningar, som åro forknippade med begreppet »base och »salt«:. Av analogin mellan båda dessa slag av foreningar och att pinen utdriver halogenvåte åven t. ex. ur salmiak och anilinhydro- klorid framgår med f ull evidens, att det år den o m å 1 1 a d e karaktåren hos ammoniak och anilin o. s. v., som betin- gar deras »saltbildning«, och ingalunda deras »basiska egen- skaper«.
Diskussion.
Professor J. N. Brønsted: Af Klorbrintens Overgang fra Klorammoniumets eller Aniliniumkloridets Molekyle til Pinen- molekylet tror jeg ikke man kan slutte til nogen Analogi imel- lem de paagældende Klorider. Naar Syrebindingen til Ammo- niak eller Anilin kan tages som Vidnesbyrd om disse Stoffers basiske Karakter, saa beror dette derpaa, at de opstaaede Klo- rider er Salte, d. v. s. kan skrives NHa"^ C1~ etc, medens en saadan Betegnelse ikke er anvendelig paa Pinenhydrokloridet. I sidste Instans er det Evnen til Forening med Protonen under Dannelse af Ammonium- eller Anilinium-ion, der betinger Am- moniakens og Anilinets Basekarakter, og som adskiller dem ganske fra Pinen og andre Terpener, der ikke besidder en saa- dan Evne til Protonoptagelse.
Foredragsholderen: Med anledning av professor Brønsteds uttalade tvivel om det beråttigade i min vid slutet av mitt fore- drag anstållda jåmf oreise mellan pinen å ena sidan och am- moniak resp. anilin å den andra, onskar jag framhålla f oljande. Jag har å ena sidan sokt att tydligt angiva, att analogin endast hånfor sig till det omåttade tillståndet hos sagda
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 177
terpenkolvåte och dessa f oreningar med 3-vårt kvåve å den andra sidan, Detta tillstånd visar sig i de båda fallen vid addition av klorvate, och dårvid år det formellt likgiltigt om detta klorvate i forrå fallet anlagras vid (fordelar sig på) de tvånne kolatomerna vid dubbelbindningen, eller vid en enda 3-vård kvåveatom (således t. ex. vid salmiakbildningen) . Slut- ligen kan det icke nekas att det, såsom jag framhållit, år oegent- ligt att betrakta fri ammoniak och fria aminer i vattenfritt tillstånd såsom baser; detta på de skål jag i foredraget fiamhållit.
Adjunkt Gudnnnidur G. Bårdaraon, Reykjavik:
Nogle geologiske Profiler fra Snæfellsnes, Vestslsland.
I Sommeren 1902 fandt Dr. Helgi P jeturs skalførénde Lag i Fjeldpynten Bulandshofdi paa Nordsiden af Snæfellsnes. Ifølge hans Iagttagelser var Skallene, som fandtes i 140 — 170 m Højde over Havet, indeslutted i Skur stensier og Rullestens- aflejringer, som var dækket af isskuret Dolerit. Ifølge Prof.' A. S. Jensens Undersøgelser af Skallevningerne fandtes der 22 Molluskarter, som viste sig at tilhøre to Faunaer. Nemlig en højarktisk, for hvilken Portlandia arctica (Gray) var den ypperste Representant, og en b o r e a 1 Fauna, som representeredes af Purpura lapillus (L). Dr. Helgi P jeturs troede at boreale Fauna var den æld- ste og at denne Aflejring maatte stamme fra en begyndende Nedisning, maaske fra Istidens Begyndelse. Det var heller ikke afgjort om Skallene fandtes paa primert Leje. Senere fik Dr. H. Pjeturs ogsaa Oplysninger om et skalførende Lag i lignende Højde i det nærliggende Fjeld Stod.
Forfatteren har faaet Lejlighed til at undersøge disse Aflej- ringer i Bulandshofdi og nærliggende Fjelde, hvor følgende Se- dimentaflejring fandtes indlejret mellem Basaltlagene i Fjeld- siderne.
1. Ved Biilandsgil i Bulandshofdi Moræneaflejringer og baade Konglomerat, lagdelt Lersten og Sandsten af marin Oprindelse, temmelig rigt paa Skallevninger, i 135—190 m. Højde o. H.
12
178 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
2. I Fjeldet Stod, Konglomerat, Lersten og Sandsten, lige- ledes fossile Skaller (Astarte borealis Chemn. A. Banksii Leach, Saxicava rugosa L, B u c c i n u m s p.) 130 — 165 m. o. H.
3. I Kirkjufell, Konglomerat og lagdelt Sandsten i 140 — 160 m. Højde o. H.
4. I Myrarhyrna Sedimenter af Konglomerat og lagdelt Sand- sten i ca. 160 m. H. o. H.
5. I Hyrnudalur, Konglomerat og lagdelt Lersten i 160—170 m. H. o. H.
6. I Skerdingsstadafjall, skalførende Lersten (Saxicava rugosa L., Scalaria grønlan- dica Chemm, Balanus sp. etc.) . Sandsten og Konglomerat 130—150 m. o. H.
7. I en Kløft ved Hofdakotsgil, lagdelt Lersten, Sandsten og Konglomerat med marine Skaller (Saxicava rugosa L.) 150—165 m. o. H.
8. I en Kløft lidt vestligere, Konglomerat og Lersten tem- melig rigt paa Skaller (Cardium cilia- tum, Fabr., Astarte borealis Chemm., A. el- liptica, Brown, A. Banksii, Leach, Saxicava rugosa, L., Acmæa sp., Scalaria grønlan- dica, Chemm.) 150 — 160 m. o. H. — Lokalteterne 4 — 8 er ikke iagttagene før.
9. I Bulandshofda's sydvestlige Stejlrand nær ved Gaardene Måf ahli5 og Trod, findes ogsaa Konglomerat, lagdelt Sand- sten og Lersten af lignende Udseende som i Fjeldsiderne omkring Låtravik og i lignende Højde over Havet.
Det er næppe Tvivl om, at de nævnte Sedimenter paa alle disse Lokaliteter tilhører den samme geologiske Horisont og maa være afsatte omtrent samtidig.
I de stejle Fjeld skraaninger omkring Olafsvlk 8 — 10 Km. vestligere paa Snæfellsnæssets Nordside har jeg ogsaa fundet skalførende marine Aflejringer. Ved Innraklif^), paa Østsiden af Vigen findes der fossilførende Leraflejringer i 10 — 15 m. H. o. H., som er overlejret af doleritisk Lava med isskuret Over- flade. I stejle Kløfter ved jTvifossar. Hvalså og Fosså fandtes Konglomerat og Leraflejringer i 70 — 80 m. H, o. H.
*) Dette Findested nævner E. Pjeiurs. De andre Skalaflejringer ved Olafsvik er ikke omtalte før.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFQRSKERMØDE 1929. 179
Under disse fandtes Basalt med isskuret Overflade, derover Morene, der dannede Underlaget for den skalførende Dannelse. Oven paa den skalførende marine Leratlejring og Konglomerat fandtes der igen Basalt eller doleritisk Lava med isskuret Over- flade. Konglomeraten og de marine Leraflejringer syntes at fortsættes ud i Olafsvikurenni vest for Olafsvik. Op til 100 — 200 m. Højde erOlafsvikurenne opbygget af Konglome- rat og Breccia, hvor Stenene synes at være meget uregelmæs- sigt sammenhopede uden tydelig Lagdeling. Højere oppe er Fjeldpynten dannet af flere næsten horizontale Lavabænke, der i Fjeldpyntens Top naar ca. 400 m. Højde o. H.
I disse marine Aflejringer ved Olafsvik fandt jeg kun ark- tiske MoUuskarter (Nucula tenuis, Mont, Leda per- nul a, Ntillj Cardium ciliatum Fabr; Cardium grønlandicum, Chemm,. Macomacalcaria, Saxi- cava rugosa L. Lunatia grønlandica, Beck ete.) , men Portlandia arctica traf jeg der ikke. Sikkert er dog disse Lag afsatte under selve Istiden, da der findes Mo- ræne og isskuret Lava, baade over og under disse.
Men det kan dog ikke afgøres om de er afsatte i samme Tid som de skalførende Lag i Biilandshofdi og Låtravik eller mu- ligvis senere i Istiden.
Sedimentlagene i BuIandshof5i er af størst Mægtighed og giver et stort Udbytte i strategrafisk og klimatologisk Hen- seende. Derfor gives her kort Oversigt over Lagfølgen.
1. Nederst Basalt opbygget af ca. 20 Klippebænke fra Stranden op til ca. 135 m. Højde o. H.; i ca. 80 m. Højde findes Klippebænk eller Strand- linie i den stejle Klippeskrænt som maa være dannet af Havet under en højere Havstand i senglacial Tid. Dette Basalt maa tilhøre den terti- ere Basalt Formation, da det indeholder »Surtarbrand« (Lignit), hvor det træder frem i Grundarfjørdur ca. 10 Km. længere mod Øst. Basaltens Overflade er tydelig isskuret i SkerflingsstaOafjall.
2. Konglomerat, med større Stene, hvoraf enkelte er typiske Skursten; af 8 — 10 m. Mægtighed.
3. 4 — 5 m. lagdelt, sandblandet Lersten med smaa rullede Sten.
4. 8—9 m. Skurstensler uden tydelig Lagdeling op til ca. 150 m. o. H.; skal- førende. De karakteriserende Arter: Portlandia arctica. Gray; Cardium ciliatum, Fabr., C. grønlandicum, Chemm.; Astarte elliptica Brown; A. Banksii, Leach; Turritella erosa Couthony.
5. 2—3 m. lagdelt lidt sandblandet Ler. Ikke fossilførende
12*
180 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
6. 5 — 6 m. skalførende RuUestensler, som ligner Nr, 4. De karakteriserende Arter: Portlandia Arctica Gray, Saxicava rugosa L. etc.
7. 4 — 5 m. skalførende Konglomerat med Bindemiddel af Sand og Grus. Højere oppe er dette Lag mere sandblandet og tydelig lagdelt. De ka- rakteriserende Arter: Purpura lapillus L., Gyprina islan- dica L. og Mytilus edulis L.
8. ^2 m. Konglomerat. Ikke skalførende.
9. Lersten med enkelte Skalfragmenter, der dog ikke kunde identificeres. 10. — 11. Sandsten, ikke skalførende op til ca. 180 m. o. H.
12. Skifret sandblandet Lersten med tynde Mellemlag af fint Sand. I dette Lag fandtes Aftryk og Nuclei af Saxicava rugosa L. og i en Profil lidt vestligere Macoma calcaria Ghemm. Begge Arterne med forenede Skaller. I Lerstenen fandtes ogsaa mange cylin- driske sandfyldte Gange, 10 — 15 mm i Diameter, utvivlsomt dannede af Sandorme (Arenicola).
13. Stejlt hældende lagdelt Aflejring af Rullesten og Sandsten op til ca. 185 m. Højde o. Havet. Dette er en typisk Deltadannelse. Lagene hælder ind mod Fjeldsiden.
14. Konglomerat med Bindemiddel af hærdnet sandblandet Ler, med An- tydning til horizontal Lagdeling. Naar op til ca. 190 m. Højde o. H.
15. Doleritisk Lava op til ca. 212 m. Højde o. Havet. Paa dets Overflade fandtes tydelige Skurestriber, der gik i vestlig Retning.
16. Over Doleriten kommer Palagonit tuff og Breccia af ca. 300 m. Mægtighed, som her naar størst Højde i Tuffkeglerne HofQakiilur (507 m. o. H.).
Af disse Iagttagelser kan man slutte:
1. At de skalførende Sedimenter findes her paa primert Leje og synes ikke at have været udsat for nogen videre Forstyrrelse siden de blev dannede.
2. At disse Sedimenter maa være afsatte efter Isti- dens Begyndelse, da det underliggende Basalts Overflade er tydelig is skuret og er umiddelbart overlejret af Moræne.
3. At højarktiske Klimaforhold har været her- skende her i Havet, da de underste og ældste, skalførende Lag (4 — 6) dannedes, da de huser en højarktisk Fauna (Portlandia arctica etc.) , og selve Lagene inde- holder en Del Skuresten. De er af lignende Udseende som de senglaciale Portlandiaaflejringer i Saurbær ved Brei5af jordur.
4. At de yngre skalførende Lag maa være afsatte under boreale Klimaforhold, da de indeholder typiske boreale MoUuskarter, (Purpura lapillus, Gy- prina islandica), som næppe kunde have levet i
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDÉ 1929. 181
koldere Hav end Nutidens ved Vestkysten af Island. I Nu- tiden ligger Nordgrænsen for P u r p u r a 1 a p i 1 1 u s's Udbredelse omtrent ved Straumnes i det nordvestlige Is- land og ved Beruf j6r5ur paa Sydøstkysten. Under saa- danne Temperaturforhold kan man næppe tænke sig, at en virkelig Istid har været herskende paa Island. 5. At Klimaet senere har forværret sig og er blevet højarktisk og at Istidens Gletschere igen har bredt sig over disse Steder, hvor den boreale Fauna før havde levet. Istiden har for anden Gang hærget Landet. Herom vidner Skuring smærkerne paa Doleriten over de marine Sedimenter i BiilandshSfQi. Af ovenstaaende synes at fremgaa, at de skalførende Marine Lag iBiilandshofdi med den boreale Fauna maa være afsatte i en virkelig In- terglacialtid, hvorunder Klimaet har været lignende som i Nutiden ved Vest Island. Palagonittuffen eller Breccien, øverst i Bulandshof5i fort- sættes mod Øst og naar her størst Højde over Havet i Fjeld- toppen Kaldnasi (725 m.). Fjeldryggen søndenfor Myrahyrna (986 m.) og Fjeldkammen Helgrindur (988 m.) . Her har denne 7 — 800 m. Mægtighed, regnet fra de marine Lag nede i Fjeld- siderne. Denne saakaldte Palagonitformation indeholder mange Lag af Basalt og doleritisk Lava. som nogle Steder er mere fremtrædende end selve Tuffen. Hist og her træffes og- saa Konglomerater, som antagelig er gamle Moræner, Skure- striber og flere andre tydlige Mærker efter Iserosionen findes her mange Steder paa Fjeldets Overflade. Denne mægtige Af- lejring maa følgelig være dannet ved gentagne vulkanske Udbrud i selve Istiden efter at de Ma- rine Lag nede i Fjeldsiderne afsattes.
Efter Dannelsen af Palagonitaf lejringen har Vulkanernes Virksomhed aftaget her eller ophørt og Erasionen har faaet Overhaanden. Antagelig har der været sammen- hængende Fjeld mellem Stod, Kirkjufell og Fjeldene paa den anden Side af Låtravik, men det 5 — 600 m. dybe Dalstrækning, som nu adskiller disse, er blevet nedgravet i denne Erasionstid. Kirkjufell og Sto5 har derefter i længere Tid staaet som Nuna- tak inden for Isranden.
I den senglaciale Tid har saa Isen efterhaanden trukket sig tilbage fra de lavtliggende Kyster og Dale. Samtidig har en
182 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Sænkning af Landet fundet Sted, hvorved Havfladen har steget til den endelig har naaet 80 — 100 m. højt over Nutidens Strand. Mærker efter denne senglaciale Sænkning (Strand- linier, marine Terrasser, fossile Skaller) og Overfladedannelser efterladte i Isen i denne Tid (Moreneaflejring, Skurestriber etc.) er meget fremtrædende baade her paa Snæfellsnes og andre Stedeer af Islands Kyster.
De Istidsdannelser, som er mest fremtrædende i de skan- dinaviske Lande, er for største Delen løse Overfladedannelser af temmelig ringe Mægtighed, saaledes i Danmark sjælden mere end ca. 100 m. De kan nærmest sidestilles med de løse Istidsdannelser, som saa mange Steder dækker den faste Klip- pegrund i Island. De glaciale vulkanske Aflejringer (Pala- gonitaflejringen) i Fjeldene omkring Låtravik og de dervæ- rende Plistocene Skallag, der tilsammen har ca. 800 m. Mæg- tighed, maa være dannede meget tidlig i Istiden, og det er tvivlsomt om der findes samtidige glaciale Aflejringer i andre Lande.
Adjunkt Gtidm. G. Bardarson, Reykjavik:
Geologisk Kort over ReykjanessHalvøen.
Reykjanes-Halvøen er sandsynligvis den yngste Halvø i Is- land, da den næsten helt er opbygget af temmelig unge vulkan- ske Dannelser, som er skabte ved gentagne vulkanske Udbrud under Istiden, i den postglaciale Tid eller i den nyeste Tid, ef- ter at Island blev koloniseret.
I vulkanologisk Henseende er Reykjanes-Halvøen en meget interessant Egn. Overmaade mange ældre og yngre Erup- tionssteder findes spredte over hele Halvøen, og her findes næsten alle de Vulkanformer, Kratertyper og ny-vulkanske Dannelser repræsenterede, som overhovedet træffes paa Island.
I de sidste Aar har Foredragsholderen foretaget geologiske Undersøgelser paa Reykjanes-Halvøen, mod Øst helt til Ølfus og mod Nord til t)ingvellir og Fjældet Esja, i den Hensigt at faa udarbejdet et geologisk Kort over Halvøen og faa samlet Iagttagelser til en nogenlunde nøjagtig geologisk Beskrivelse af denne Egn.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 183
Det foreliggende geologiske Oversigts-Kort over Reykjanes- Halvøen. som her forevises, er Resultatet af Forfatterens Iagt- tagelser.
Palagonitformationen.
Fjældene, som rager op over de vidtstrakte Lavamarker paa Halvøen, er opbyggede af de ældste vulkanske Dan- nelser. Fjældpartierne paa Halvøens vestlige Del har en Højde af 2—300 m o. H. (Sandfell, Stapafell, |i6rdarfell, |)or bjarnarfell, Svartsengi, Trolladyngjur, Fagradalsfjall etc.)- Længere mod Øst har Fjældene hyppigst en Højde af 3 — 600 m (Longuhlidar, Brennisteinsf joll, Vifilsfell, Hengill etc.) . Alle disse Fjælde er dannede af den saakaldte Palagonitfor- mation eller Tufdannelser, som oftest indeholder Palagonit- korn i betydelig Mængde. Disse Tufdannelser i Fjældene er meget varierende. Nogle Steder er de udelukkende dannede af temmelig fintkornet Materiale og da undertiden tydelig lagdelte (Palagonittuf). Andre Steder indeholder Tuffen Basaltblokke af forskellig Størrelse og i betydelig Mængde (Palagonit- breccie) . Paa saadanne Steder er Fjældets Overflade ofte helt dækket af løse Basaltblokke, som er bleven liggende tilbage, medens det tufagtige Bindemiddel er bleven opløst og bortført ved Erosionens Indvirkning. — I flere af Tuffjældene findes Lavadækker indlejrede i Tuffen, og nogle Steder er Lavaen endnu mere fremtrædende end selve Tuffen.
Disse gamle Tuffjælde er flere Steder meget medtagne af Erosionen. Mange Steder træffes dybe Kløfter og mindre Dale, som rindende Vand og muligvis ogsaa Gletscherne har nedgra- vet i Tuffen. Frostsprængning og Vinderosion har sat dybe Spor i Tuffjældene. Ved Vinderosionen er der mange Steder bleven dannet meget varierende og ejendommelige Overflade- former oppe i Fjældene (f. Eks. i Trolladyngjur, Sveifluhåls og Hengill) . som minder en Del om Havbølgemes Erosion ved Kysterne. Grunden hertil er Palagonittuffens varierende Sam- mensætning og deraf følgende meget varierende Modstands- dygtighed.
Den Antagelse synes at ligge nærmest at disse Tufdannelser i Fjældene er fremkomne i Istiden ved gentagne Udbrud i de isdækkede Egne, hvor hovedsagelig løse Udbrudsprodukter (Aske, Cinders, vulkansk Grus etc.) er bleven dannede. En
184 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Støtte for denne Antagelse er, at ved de vulkanske Udbrud, som i historisk Tid har fundet Sted i selve Jøklerne paa Island (Katla, Øræfajokull, VatnajokuU), er der saa vidt vides ude- lukkende bleven dannet Udbrudsprodukter af denne Art.
Jeg har ogsaa fundet isskurede Sten nogle Steder i disse Dannelser i Tuffjældene paa Reykjanes-Halvøen (Stapa- fell, Storhof di nær ved Hafnarfjordur, Hengill).
Den Forvirring i Lagenes Hældning, som man flere Steder lægger Mærke til i disse Tuffjælde, hvor Tuffen er tydelig lag- delt, og den store Variation i Hældningen fra Sted til Sted, end- og paa korte Strækninger i det samme Fjæld (f. Eks. i Hen- gill), synes at tyde paa at Tuffen er bleven afsat paa Snebræ eller Jøkel nær ved Udbrudsstedeme, og at Jøklen saa langt senere er smeltet bort, hvorved Tuflagene er sunkne sam- men eller styrtede ned i mere eller mindre sammenhængende Flager, Mærker af lignende ser man omkring det højtliggende Østkjuvatn i Dyngjufjoll (N-Island), hvor gammel Is ligger under yngre vulkanske Askemasser. ^)
Flere Steder paa Reykjanes-Halvøen har man Mærker efter Forkastninger, som har fundet Sted efter Palagonittuffens Dan- nelse, og flere mindre Dislokationer har ogsaa fundet Sted her temmelig sent i den postglaciale Tid. Sandsynligvis har disse Dislokationer taget Del i Tuffjældenes Udformning. Men efter min Mening er dog Fjældene paa Halvøen for en stor Del o p- byggede ved gentagne vulkanske Udbrud, under hvilke de løse Udbrudsprodukter har ophobet sig omkring Udbrudsstedeme. Man- ge af disse Tuffjælde er nemlig typiske gamle Stratovulkaner eller Komplexer af Stratovulkaner, hvor Kraterne endnu findes bevarede øverst i Fjældtoppene.
Isskuret doleritisk Lava. Næst efter de plistocæne Tufdannelser, som rimeligvis er dannede temmelig tidlig i Istiden, kommer isskurede doleritiske Lavaer, som dækker større Arealer af Halvøen og maa være dannede sent i Istiden. Disse Lavaer er som oftest rige paa Olivin, temmelig porøse, af graa Farve og kaldes derfor
^) I Djinmifjallgarflur i Øst-Island har man fundet Lava hvilende paa gammel Is i 7 — 800 m Højde o. H., hvor der ikke har fundet Udhrud Sted i de sidste 1000 Aar, saa vidt man ved.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 185
>Grågryti« (= Graaberg) paa Islandsk. De forekommer som vidtstrakte sammenhængende Overfladedannelser omkring Rey- kjavik, Hafnarfj6r6ur og paa Mosfellsheidi langs Vejen til |)in g vel lir; endvidere ude paa Næssets Nordside i Vogastapiog Gardskagi (Romshvalsnes) .
Da disse doleritiske Lavaer er isskurede, maa de være dan- nede før Istidens Slutning. Nogle Steder hviler Doleriten- paa gamle Moræner (Ellidårsvogar) , som viser, at de ikke kan være præglaciale. Det er endnu ikke helt opklaret, fra hvilke Udbrudssteder alle disse Lavadækker stammer. Rimeligvis har Isbræerne udslettet nogle af dem. Men det er lykkedes mig at bevise, at den vidtstrakte doleritiske Lava paa, Mosfellsheiii har sit Udspring i Hei5ens øverste Parti i de saakaldte Borg- arholar. Herfra har Lavaen bredt sig med svag Hældning mod Nord, Øst, Syd og Sydvest, muligvis helt ned til Reykjavik. I Virkeligheden er Mosfellshei5i en gammel Skjoldvulkan, hvor Masseeruption har fundet Sted. Men selve Udbrudsstedet er meget afvigende i Form og Udseende fra de Kratre, som hyp- pigst træffes i islandske Skjoldvulkaner,
Postglaciale Skjoldvulkaner. Th. Thoroddsen nævner 4 postglaciale Skjoldvulkaner paa Reykjanes-Halvøen: Selvogsheidi og Hei5inhå i den sydøst- lige Del af denne og ude paa Reykjanes Haleyjarbunga og Skålarfell. Hertil kan jeg føje: 1) Sandfellshæd NØ for Reykjanes; Krateret er en dyb Indsænkning øverst i Vulkanen, ca, 400 m i Diameter. Her har Masseeruption fundet Sted, og vældige Lavamasser har bredt sig herfra helt ud til Havet mod Nordvest og Vest og er størknede til doleritisk Lava af lignende Konsistens som de isskurede Lavaer nær ved Rey- kjavik. Dette er den første postglaciale doleriti- ske Lava af lignende Konsistens, som man har lagt Mærke til her paa Island. 2) Lågafell lidt østligere mellem Sand- f ell og pordarfell. 3) Vatnshei5i tæt Øst for Grindavik er en Kæde eller et Komplex af mindre Skjoldvulkaner med flere grydeformede Indsænkninger eller Kratere af sædvanlig Type. 4) Strandahei6i og Vogaheidi paa Nordsiden af Halvøen Øst for Vogastapi er dannet af meget voluminøs og vidtstrakt Pladelava (Helluhraun) , et af de største paa Halv- øen. Udbrudsstedet hvorfra denne Lava er kommen, har jeg
186 DET 18; SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fundet paa Nordøstsiden af Fagradalsf3all, hvor der findes 3 skaalformede Indsænkningskratere, som man hidtil ikke har lagt Mærke til, da de ikke har den sædvanlige Kraterform. 5) Sandfellsklofi mellem Trolladyngjur og Sveifluhåls er en Skjoldvulkan af meget ejendommelig Form, hvor Masse- eruption har fundet Sted. Herfra har Lavamasser bredt sig ned til Stranden mod Nord og er størknet til temmelig ujevn Pladelava, som kaldes Almenningur.
Alle disse Lavadækker er dannede i Postglacialtiden efter den senglaciale Sænkning af Landet, da Landet igen har hæ- vet sig eller Kystlinien sænket sig ned til den nuværende Hav- stand. Muligvis er Lavaen iStrandahei5i dannet lidt tidligere, mens Havet endnu stod 5 — 10 m højere end nu, da den nogle Steder er dækket af Strandgrus og Strandvolde op til denne Højde.
De yngste Lavadækker.
Næst i Tidsrækken kommer saa de yngste Lavaer, som dækker meget store Arealer af Halvøen, og tilhører de mørke, tætte Lavatyper, som dog ofte har Porfyrstruktur. De er sandsynligvis dannede temmelig sent i Postglacialtiden og nogle af dem i historisk Tid.
Vulkanerne eller Kraterne, hvorfra disse yngste Lavadæk- ker stammer, er for største Delen knyttede til mange dybt- gaaende vulkanske Spalter, som gennemskærer Halvøen nogen- lunde regelmæssigt fra SV til NØ, og nogle er virkelige Erup- tionsspalter, som paa lange Strækninger har udgydt store Lava- masser; til Slut er saa Rækker af Slaggekratere blevne dan- nede paa Udbrudsspalten, Disse Udbrudsspalter og Kratere er knyttede til eller samlede i 4 Bælter, som gaar tværs over Halvøen i nordøstlig Retning. 1) Det vestlige Bælte strækker sig fra Reykjanes til Grindavik mod Nordøst. Her findes flere enkelte Kratere og ligeledes tre Udbrudsspalter nem- lig: Stamp ar paa Reykjanes (5 — 6 km), Grindvik- vereldvorp mellem Reykjanes og Grindavik (6 — 7 km) og Dalahraunsgigar Nordøst for Grindarvik (3 — 4 km) . Den første gaar helt mod Vest til den stejle Klint ved Stran- den, og her haves to lodrette Basaltgang e, der skærer sig op igennem Tufdannelser op til selve Kraterrækken og gaar der over i Lava-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 187
en. Gangene er tydelig den størknede Lava i selve Udbrudsspalten. — 2) Det andet Vul- kanbælte er knyttet til flere vulkanske Spalter, der gaar mod Nordøst langs TroUadyngjur og Vestsiden af Sveifluhåls og herfra langs UndirhliSar forbi Kaldårsel og RauSholar øst for Reykjavik. Her haves mange Kratere nær ved TroUa- dyngjur og langs Undirhli5ar. Ligeledes Krateret Burfell nær- ved Kaldårsel og Kraterkomplekset RauSholar Øst for Rey- kjavik. I Trolladyngjur har man haft ca. 4 Udbrud i historisk Tid (1151-1510), og sydligere, paa Østsiden af Nupshlidarhål s, fandt et Udbrud Sted i Aaret 1340 paa en ca. 3 km lang Vul- kanspalte (Øgmundarhraun) . I Fortsættelse af dette Vulkan- bælte mod NØ haves flere kogende Kilder ved Su6ur- og Nord- Reykir i Mosfellssveit. — 3) Det tredje Vulkanbælte ligger langs Østranden af Longuhil5arfj611 over Brernisteins- fjoU, og derfra i Nordøst fra Grindarshord. Her haves over- maade mange større og mindre Kratere, og her har Udbrud fundet Sted i historisk Tid (1340 og 1389) . — 4) Detfjerde Vulkanbælte strækker sig fra Selvogur mod Nordøst over Selvogsheib, Meitill og Hengill. Her har Udbrud fundet Sted i historisk Tid tæt ved Meitill (Aar 1000). I dette Vulkan- bælte ligger Skjoldvulkanen SelvogshliSe og Eruptionsspalter, der gaar mod Sydvest og Nordøst fra Reykjafell paaHellisheidi. Endvidere varme Kilder fra Hellisheidi og i Hengill og baade Kratere og kogende Kilder ved Nesjaveller ved Nordenden af Hengill. De mange Lavaspalter paa {)ingvellir og vulkanske Udbrudssteder paa Nordøstsiden af f)ingvallavatn(Skjaldbreid. Kratere nær ved Hrafnabjorg etc.) er en Fortsættelse af dette Vulkanbælte.
At komme nærmere ind paa Reykjanes-Halvøens Geologi er ikke muligt paa dette Sted. Det maa opsættes til senere Lejlighed.
Diskussion.
Dr. phil. Niels Nielsen udtalte en varm Anerkendelse af B's store og betydningsfulde Arbejde, som er blevet udført under vanskelige Arbejdsforhold.
Mente iøvrigt, at Tektonikken i noget større Omfang end af B. antaget har været medvirkende ved Dannelsen af Niveau-
188 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
forskellighederne paa Reykjanes, saa vel som i andre vulkanske Omraader paa Island. Den morfologiske Hovedejendommelig- hed ved den islandske Vulkanisme er, at den frembringer Fla- der og opbygger Plateauer, og den lokale Ophobning af stra- tisk Materiale er i Sammenligning hermed af underordnet Be- tydning. Fjældrækkerne paa Reykjanes maa — i hvert Fald delvis — anses for Horst-Dannelser i Lighed med de fleste af Fjældene tilhørende den glaciale Vulkanformation ved t)ing- vallavatn og Hengill.
Foredragsholderen: Som Svar paa Dr. N. Nielsens Kritik af den i mit Foredrag fremsatte Antagelse, at Tuffjældene paa Reykjanes-Halvøen for en stor Del maatte være fremkomne som Stratovulkaner ved gentagne vulkanske Udbrud, tillader jeg mig at fremhæve følgende:
1) Vi har flere Eksempler paa, at der paa temmelig kort Tid er bleven dannet mindre Fjælde ved et enkelt vulkansk Ud- brud. Monte Nuovo ved Neapel (ca. 170 m højt) blev saaledes opbygget paa ca. 24 Timer. — Eldborg Øst for Kn'suvik som har en Højde af ca. 180 m o. H. og hæver sig ca. 100 m over det omkringliggende Lava, er sikkert dannet ved et enkelt Ud- brud. Mange flere Eksempler kunde nævnes. Der er ikke mindste Tvivl om og kan direkte bevises, at de mange Udbrud, som har fundet Sted paa Island gennem hele Istiden, og hoved- sagelig har frembragt løse Udbrudsprodukter, har været i Stand til at opbygge Tufdannelser af flere Hundrede Meters Mægtig- hed (f. Eks. de 6 — 700 m mægtige Palago nittuffer ovenpaa den tertiære Basalt i Bulandshofdi paa Snæfellsnes) . Det er no- genlunde sikkert, at Udbrudsstederne ikke har været lige tæt fordelt over alle Tufegnene i Istiden, men har hovedsagelig været samlede paa eller knyttede til flere afgrænsede Partier af denne, og da helst til de dybtgaaende Spalter i Jordskorpen, som i Sydvest-Island har en Retning fra SV— NØ. Hvis man da antager, at de løse Udbrudsprodukter samler sig i størst Mængde nærmest Udbrudsstederne, som rimeligt er, maa man antage, at de mange plistocæne Udbrud paa Island har magtet at opbygge temmelig høje Fjælde paa saadanne Steder, hvor Udbrudene gentagne Gange fandt Sted.
2) Det er tydeligt at flere af Fjældene paa Reykjanes-Halv- øen er dannede som Stratovulkaner. Valahniikar er smaa Tuf- kegler som rager op af Lavamassen tæt ved Stranden yderst
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 189
paa Reykjanes, Havet har borteroderet Halvdelen af disse Tuf- kegler og i den stejle Klint haves en tydelig Profil, der viser, at disse Tufkegler er dannede af Aske, vulkansk Grus og Lava, som har ophobet sig paa et Udbrudssted. Syrfell, Sandfell, j)6r5arfell,8ulur og Stapafell er isolerede mindre Tuffjælde et Par km østligere paa Halvøen. De er knyttede til vulkanske Spalter og er temmelig sikkert dannede paa samme Maade som Valahnukar. Et Krater findes ogsaa i den sydligere Del af Syrfell. De isolerede Smaafjælde Litla- og Stora-Skogfell i Lavamarken længere mod Øst, maa ogsaa være dannede paa samme Maade. porbjarnarfell er til Dels dannet af Tuf, men største Delen af Fjældet er dannet af Lava, som ikke har naaet at udbrede sig. Det er blevet ophobet over Udbrudsstedet til anselig Højde (245 m o. H.) . I en dyb Spalte i Fjældtoppen har den helstøbte Basaltvæg mindst 50 m Mægtighed. Svarts- engi (206 m o. H.) er en Strato vulkan hvor Krateret er endnu bevaret. Det 386 m høje Tuff jæld Geitakli5, Øst for Krisuvik, er øverst oppe dækket af doleritisk Lava. Det er en typisk Stratovulkan og Krateret er endnu bevaret paa Fjældets Top (Æsubu^ii). Det samme er Tilfældet med det temmelig meget eroderede Fjæld Meitill i det østligste Yulkanbælte, søndenfor Kolvi5arh6ll. Flere Steder paa Halvøen haves ogsaa mindre Tufkegler, som ligger til Dels isolerede, men dog i Rækker paa gamle Vulkanspalter, som antagelig er dannede ved vulkanske Udbrud paa selve Vulkanspalterne (f. Eks. Oddafell tæt ved TroUadyngjur og i Fortsættelse af dette Snokafell og flere andre mindre Tuffjælde). Mange andre Eksempler kunde jeg nævne, som synes at støtte min Antagelse, men dertil er der ikke Plads her. — Hr. Nielsen mener, at de stejle Fjældsider paa begge Sider af Ingolfsf jall i Ølfus er Mærker af Forkast- ninger, hvorved Fjældet har staaet tilbage som en Horst. Men her maa der tages Hensyn til, at dette Fjæld i den senglaciale og til Dels ogsaa i den postglaciale Tid har raget som et For- bjærg ud i Havet, der har ædt sig ind i Fjældsiderne.
3) Dr. Nielsen siger, at jeg ikke ^il tage Hensyn til den Be- tydning, som Forkastningerne har haft ved Udformningen af Landskabsformerne paa Island. Dette er en Misforstaaelse. I mit Foredrag har jeg fremhævet at Forkastninger har sandsyn- ligvis været medvirkende ved disse Tuffjældes Dannelse paa Reykjanes. Hvis han ser paa Fig. 65, i den Geologi, som jeg har
190 DET 18. SKANDINAVISKE NATIJRFORSKERMØDE 1929.
skrevet paa Islandsk*) og hvori jeg har givet en skematisk Fremstilling af de tektoniske og stratigrafiske Forhold paa Is- land, og gennemgaar, hvad jeg har skrevet derom, kan han overbevise sig om, at jeg erkender Dislokationernes Betydning for de geomorfologiske Forhold paa Island. Mensamtidig ønsker jeg at fremhæve, at Vulkanernes op- byggende Virksomhed har haft stor Betyd- ning for de islandske Landskabsformers Ud- vikling ned gennem Istiderne og til Dels og- saa i Postglacialtiden.
Adjunkt Gudm. G. Bardarson, Reykjavik:
Om Guldfund paa Island.
For ca. 25 Aar siden borede man efter Vand tæt ved Reykja- vik. I det Materiale, som kom op af Borehullet, mente man at have fundet Spor af Guld. Senere lod et Aktieselskab, der blev startet, søge efter Guld paa samme Sted ved Boring. Men efter dette Forsøg tror jeg, man ikke var kommen til Klarhed over, om der fandtes Guld paa det Sted eller ikke. Ved en Forsøgsboring paa det samme Sted langt senere, viste det sig, at der var ikke Guld til Stede. Man borede her gennem doleritisk Lava og marine Sedimenter som i Fossvogur nær ved Reykjavik.
Senere mente man at have fundet Guld ved Middalur Øst for Reykjavik. Her findes omdannede gamle Basaltlag med Kvartsgange. Guld skulde være knyttet til Kvartsen. Flere Gange har man foretaget Prøvegravninger paa dette Sted, men som det synes uden praktisk Resultat. Professor Keilhack fra Berlin var en Sommer der oppe for at undersøge Stedet. Men jeg har ikke faaet fat i Analyser fra ham, og kender heller ikke hans Udtalelser om, hvorvidt der fandtes Guld paa dette Sted eller ikke.
I flere Aar har forhenværende Bankdirektør Bjørn Kristjansson i Reykjavik søgt efter Metaller paa Island. Han har i Tyskland sat sig ind i Metoderne til at søge efter Guld
') G. G. Bardarson: Agrip af jarflfræfli, Rvik 1927.
— — Fornar sjavarmenjar vifl Bcrgarfjorfl og Hvalfjorfl
Akureyri 1923.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 191
Og andre Metaller i forskellige Bjærgarter og Mineraler. Nylig har han i Tidsskriftet »Vaka< (Reykjavik 1929) skrevet om Resultaterne af disse sine Undersøgelser. Han nævner her flere Lokaliteter paa Island, hvor han siger, at han har fun- det Spor af Guld. De fleste Findesteder, han nævner, ligger i Lon og Alftafjordur i Sydøst-Island. Ligeledes mente han at have fundet Guld i Sydsiden af Fjældet Esja nord for Rey- kjavik, ved en lille Aa, som hedder Mogilså.
Før jeg rejste herned for at deltage i Naturforskermødet, syntes jeg, det vilde være af nogen geologisk Interesse at faa afgjort, om der fandtes Guld paa det sidstnævnte Sted i Es ja. Jeg og den islandske Kemiker Trausti Olafsson rejste derfor sammen med Hr. B. Kristjansson til Mogilså i Esja. Han viste os de Mineralgange, hvor han havde taget sine guldhol- dige Prøver. De ligger alle i meget omdannet Basalt ca. 190 m over Havet. Her findes kvartsholdige Kalkspatgange, som for flere Aar siden var benyttede til Kalkbrænding; i Gangene fin- des Svovlkis i betydelig Mængde. Her findes mange Gange af lignende Art af meget vekslende Mægtighed, fra et Par mm op til 1 å 2 m. Trausti Olafsson tog selv nogle Prøver til Undersøgelse fra forskellige Lokaliteter. Resultatet af de ke- miske Analyser har han givet mig i følgende:
Efnarannsoknastofa Rikisins Simi 297
Reykjavik 10.— 8.— 1929. Hverfisgotu 44
Statslaboratoriet har i Junimaaned 1929 undersøgt for Guld 5 Prøver af kvarzholdig Kalksten fra »Esjan«. Under- tegnede har selv udtaget Prøverne paa Stedet. Prøve Ai: Fra en Gang. Taget ca. 3 Meter under Overfladen. Prøve Aa: Fra samme Sted (mere kvarzholdig). Prøve B : Vilkaarlig udtaget af en Stendynge hidrørende fra
et gammelt Kalkbrud. Prøve C : Fra en Gang. Taget lige i Overfladen. Prøve D : Fra en Gang. Taget lige i Overfladen.
Hver Prøve var paa 1 — 1,5 Kg. Prøverne blev finmalet og behandlet med fortyndet Saltsyre indtil al kulsur Kalk var opløst. Resten, der vejede fra 34 — 64 gr., blev smeltet paa sæd-
192 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
vanlig Maade i en Digelovn. Efter Afdrivning af Blyet blev Guld-Sølvkornene kogt med Salpetersyre. Vægttab indtil 60 % af Kornenes Vægt. Derefter legeret med 2,5 Gange Kornenes Vægt af Sølv og behandlet i 10 Min. med HNOs af Vægtf. 1,2. Derpaa igen med HNOs af Vægtf. 1,3.
Guld fundet i Prøverne: Ai: 10 gr. pr. Ton. Aa: 19 gr. pr. Ton. B : 8 gr. pr. Ton. C : ca. 3 gr. pr. Ton. D : Spor.
I Mai 1928 undersøgtes en Prøve udtaget paa samme Sted som Al og A2. Deri fandtes ea. 13 gr pr. Ton.
Rannsoknastofan — Reykjavik
sig. Trausti Olafsson.
Jeg kan her fremvise et lille Guldkorn, som Hr. T. Olafsson har udsmeltet af Prøve Ai, og ligeledes Prøver af selve Gang- mineralet. Sikkert er Guldet her knyttet til Svovlkisen.
Hermed maa det anses som bevist, at Guld findes dog i den islandske Basaltformation, skønt det formentlig ikke findes i saa stor Mængde, at det lønner sig at udnytte det.
Professor C. Benedicks, Stockholm:
Om temperaturfordelningen kring en inskarning i en
metallisk ledare vid alstrandet av termostrommar i
homogent material.
Av foredraganden tidigare utforda termoelektriska under- sokningar, for vilka i några huvuddrag nu redogores, ha visat att åven i fullt homogen metall termostrommar uppstå, vilka strommar åro proportionella mot 3. digniteten av temperatur- fallet. Kraftigt temperaturfall realiseras låttast genom att forse en ledare med en inskarning (strypstålle) , å omse sidor om vil- ket metallen varmes, resp. kyles. I och for kvantitativa måt- ningar fordras kånnedom om temperaturfordelningen kring dy- lik inskarning. Tilisammans med Fil. mag. J. Lindberg har foredr. nyligen framkommit till grunden for exakt beråkning hårav.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 193
Cand. mag. Kaj Berg, Hillerød:
Ecological Studies on the Zooplankton in the Lake of Frederiksborg Castle.
(From the Freshwater Biologicai Laboratory, University of Copenhagen).
Problems connected with the seasonal variation in the freshwater plankton organisms and the significance this va- riation may be supposed to have from the point of view of the organisms, have for many years — ever since the apparance of the fundamental works on this subject by W esenberg-Lund (1900) and Ostwald (1902) — engaged the attention of biolo- gists, and new treatises dealing with various aspects of this problem are constantly being published. It is more especially the variation of the Cladocera that continues to furnish material for many inve stigations. The paper reported here also owes its existence to the discussion surging around these problems, and for this reason it may be convenient to recall some of the points of view previously put forward in this connection.
According to the above-named works by W esenberg-Lund and Ostwald, it is a rather commonly accepted belief that the variable organs of the plankton organisms, not least the pro- tuberances of the Cladocera (crista, rostrum. spina, mucro &c.) are buoyancy organs; and it is more- over taken for granted that the enlargement that characterises these organs during the summer, serves to increase the form- rcsistance of the animals, thus counteraoting the diminished bearing power of the warm water.
Against this theory a different hypothesis has been ad- vanced by R. Woltereck, according to which the function of the buoyancy organs of the Cladocera consists neither in increas- ing the floating capacity, nor in serving as balancing organs helping to maintain their equilibrium, though the latter consi- deration may, in rare cases, be found to hold good. But their most important function and the one that is shared by all the organs is >dass sie die Schwimmrichtung regulieren, indem sie einerseits geradlinige Fortbewegung ermogli- chen, anderseits vorwiegend horizontale Schwimmbah- nen bewirken«. The organs are, therefore, described as »Richt- ungsorgane« (1913, p. 488—489).
What ecological advantage do the pelagic Cladocera derive
13
194 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
from straightlined, horizontal movements? Woltereck answers this question by ref erring to several circumstances, more especially the nourishment of the animals (1913, p. 520 and 1921, p. 53) . It is true that very little is known about the food question, but Woltereck is of opinion (1908, p. 871) that the pelagic Cladocera feed on the nannoplankton of the lakes, which is supposed to occur, in summer, in quite definite water- layers. Every lake is said to possess, from spring till autumn, certaia »Nahrungsschichten« or »Wohnschichten« suitable for the various species of Daphnia and B o s m i n a, and the >Richtungsorgane€ are supposed to enable them to remain in these particular layers.
The above-named principal points of Woltereck^s hypothe- sis, as well as a number of other circumstances connected with these problems have been subjected to a thorough examina- tion by Wesenberg-Lund (1926). In his paper the various ar- guments that have been advanced against the older buoyancy theory are carefuUy sifted point by point; in order to throw light on the questions, the author's former observations from »Plankton Investigations of the Danish Lakes« (1904 — 8) are put forward, as well as new studies of the genus Daphnia and the whole of the literature written after 1908 and dealing with the subject under discussion. The result of these cogita- tions is in the main a rejection of Woltereck's hypothesis, We- senberg-Lund formulating his conception as follows: »In my eyes the buoycany theory as it was set forth in its fundamen- tal lines in 1900 — 1910 is just as necessary now as then«. (1926, p. 200). Woltereck has recently (1928) answered We- senberg-Lund and has once more emphasised his point of view.
The zooplankton investigation in the lake of Frederiksborg castle is intended to contribute to the said discussion by throw- ing light on the question as to whether the vertical distribution of the plankton Cladocera (their possible »Wohnschicht«) de- pends on the vertical distribution of the phytoplankton (the possible »Nahrungsschicht«) ; particular attention has been given to the Daphnia cucullata, which in the castle lake shows a marked seasonal variation. In natural conjunc- tion with the said principal theme, the diurnal movements of the zooplankton species, their periodicity etc. have been sub-
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 195
jected to examination. In addition, the periodicity of the avail- able food supply (the quantity of phytoplankton) has been esta- blished.
As far as the methodics are concerned we may mention that samples were collected in different waterlayers by means of a waterhauler, after which the number of zooplankton species contained in the samples was ascertained. Another series of samples were filtered through nitrocellulose filters having a maximum pore width of 2 /* ; all crustacea were then caref uUy removed and the remaining quantity of phytoplankton (plus autochthonous and allochthonous detritus) was dried and the quantity ascertained by weighing.
The area of the lake of Frederiksborg castle is only 0.22 km'; the depth about 3 metres. In summer the lake has no regular temperature stratification, but is in a state of continuous change, during which uniform temperatures in all waterlayers alternate with temperatures that decrease from surface to bottom without regularity. Nor does the quantity of phytoplankton contained in the lake form any regular >Nahrungsschicht« during the sum- mer months. In regard to the periodicity of the quantity of phytoplankton we may point out that 2 maxima have been found to occur, a smaU one in May and a very large one in September. — Taken as a whole, the most important results of the zooplank- ton investigation in the lake of Frederiksborg castle may briefly be summed up as follows:
1. No definite waterlayer — »Wohnschicht< — in the castle lake is preferred by Daphnia cucullata, though the layer immediately below the surface often, in the daytime, contains fewer individuals than the other waterlayers.
Woltereck's hypothesis as to the ecological significance of the so-called buoyancy organs in the Cladocera — that, name- ly, of enabling the animal to remain in quite definite water- layers — has, therefore, not been confirmed as far as this lake is concerned.
2. The vertical distribution ofChydorus sphaericus is, in the daytime, most frequently one of numerical increase from the surface towards the bottom. Something of the same kind happens in the case of the Bosmina longirostris, but exceptions often occur in either case.
3. On those occasions when the vertical distribution of the
13*
196 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Cladocera has shown maxima at certain depths, the appear- ance of such maxima has not, as a rule, been attributable to a great mass of phytoplankton at these levels.
4. A rise into the upper layers of the lake has been ob- served to take place at sunset, the rise including Daphniacu- cullata, Chydorus sphaericus, Bosmina lon- girostris, Cyclops strenuus and Diaptomus graciloides.
5. No corresponding regular readjustment of the quantity of phytoplankton seems to occur.
6. The principal features of the periodicity of the Entomo- straca in the lake ot Frederiksborg castle have been estab- lished.
A more detailed presentation of this zooplankton investi- gation, supported by tables and curves, is to be found in »Studies on the Plankton in the Lake of Frederiksborg Castle«, Mémoires de FAcadémie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, 9me serie. I, 1929; this paper also contains, in con- nection with the zooplankton investigation, a study of the phytoplankton species from the lake of Frederiksborg castle by Mr. Gunnar Nygaard.
The work has been carried out in the Freshwater Biolo- gicai Laboratory of the University of Copenhagen, to whose Chief, Professor Dr. phil. C. W esenberg-Lund, I beg leave to express my sincere lUanks for the great interest with which he has foUowed my work. I also wish to express my sincere gratitude to Professor, Dr. phil. August Krogh for his helpful advice and kind aid.
References. (Further references to literature may be found in the above-mentioned work
in Mémoires de l'Académie Royale des Sciences.) 1902 Osttvald, W: Zur Theorie des Planktons. Biol. Centralbl. 22. p. 596. 1900 Wesenherg-Lund, C: Von dem Abhångigkeitsverhåltnis zwischen dem
Bau der Planktonorganismen und dem spezifischen Gewicht des
Siisswassers. Biol. Centralbl. 20, p. 606 & 644. 1904 — 08 W esenberg-Lund, C: Plankton Invenstigations of the Danish Lakes.
Copenhagen. 1926 Wesenherg-Lund, C: The Biology and Morphology of the Genus
Daphnia. Mémoires de l'Académie Royale des Se, Copenhague,
8me serie, 11.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 197
1908 Woltereck, R.: Die natiirliche Nahrung pelagischer Cladoceren. Int.
Revue der Hydrobiologie 1, p. 871. 1913 Woltereck, R.: tJber Funktion, Herkunft und Erstehungsursachen der
sogen. »Schwebe-Fortsåtze€ pelagischer Cladoceren. Zoologica 67
p. 473. 1921 Woltereck, R.: Variation und Artbildung. Int. Revue der Hydrobiologie
9 p. 1. 1928 Woltereck, R.: tJber der Specifitåt des Lebensraumes, der Nahrung und
der Korperf ormen bei pelagischen Cladoceren und iiber >Oecolo-
gische Gestalt Systeme«, Biol. Centralblatt, 48, p. 521.
Diskussion.
Student J. D. Somme gjorde opmærksom paa Arbejder over Lysstraalesammensætningens og Temperaturens Indflydelse paa Antallet af Hjerteslag pr. Minut hos Daphnierne. Dette Forhold er af største Betydning for Forstaaelsen af Orga- nismernes Vertikalvandringer og Vandenes Produktion af Or- ganismerne.
Dr. phil. Tor Bergeron, Oslo:
Eii cirkulationsschema med riktningslinjer for en »dynamisk klimatologi«.
Dr. phil. Tor Bergeron, Oslo:
Om dynamisksthermodynamisk cyklogenese og de
tropiske orkaner.
Dr. phil. Kaj Birket-Smith, København: Folkes og kulturvandringer i det nordlige Amerika.
En redegørelse for historiske og formodede forhistoriske vandringer, foretagne af forskellige folkegrupper (Eskimoer, Athapaskere, Algonkin-folk, Irokesere o. a.) samt hovedstrøm- ninger i deres kultur. Foredraget vil senere blive trykt i >Geo- grafisk Tidsskrift<.
198 DET 18. SKANDINAVISKE NATTJRFORSKERMØDE 1929.
Diskussion.
Professor Hatt: Man bør fastholde Forskellen mellem be- viste Kendsgærninger og Hypotheser. At Spæklampen skulde være opstaaet i det centrale eskimoiske Omraade er lidet sand- synligt. Selv om Thulekulturen langtfra er nogen primitiv Kultur, kan den i og for sig godt være den ældste Eskimo- kultur; en Kultur opstaar ved ny Syntese af gamle Elementer.
Dr. phil. J. Bjerknes, Bergen:
Ein Beitrag zur Mechanik der atmospharischen Diskontinuitatsflachen.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
Es ist in der Meteorologie tiblich den Wind oberhalb der Einflusshohe der Erdreibung (etwa 500 Meter) in erster An- nåherung dem Gradientwinde gleichzusetzen:
Jl ^ J^ dp
q dy q dx
U ^ - \^\ V
2Qz ' 2Qz
(Hier sind U und V die zueinander rechtwinkligen x- und y- Komponenten des Gradientwindes, q die in der betreffenden
Hohenlage herrschende Dichte, ^r^ und v^ die horizontalen x- ° dx dy
und y-Ableitungen des Druckes, 2Qz die Vertikalkomponente der doppelten Winkelgeschwindigkeit der Erde) .
Es liegt deshalb nahe die Horizontalgeschwindigkeit der Fronten in erster Annaherung gleich der zur Frontrichtung senkrechte Gradientwindkomponente zu setzen. Erfahrungsge- måss stimmt das im Mittel, aber die einzelnen Falle konnen grosse Abweichungen von der Annåherungsregel aufweisen.
Es låsst sich ausrechnen wie die Bewegung der Luft in der Nåhe der Front sich gestalten muss wenn die horizontale Front- geschwindigkeit u^ senkrecht zur Frontrichtung und die in gleicher Richtung fallende Gradientwindkomponente U zahlen- massig nicht libereinstimmen. Es wird dies eine nicht-horizon- tale Bewegung, die adiabatische Temperaturånderung und dar-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFOfiSKERMØDE 1929. 199
aus folgende Ånderung des Druckfeldes mit sich ftihren muss. Die Transformation des Druckfeldes låsst aber wie man leicht zeigen kann die x-Komponente des Gradientwindes unberiihrt. und die Rechnung kann mit konstantem U = Uo durchgefiihrt werden. Das hier mitgeteilte Rechnungsresultat gilt flir eine ebenfalls zeitlich konstante Frontgeschwindigkeit Uf und kon- stante Neigung O der zugehorigen Diskontinuitåtsflåche. Schliesslich sind die innere Reibung der Luft sowie alle Ein- wirkungen der Erdoberflåche ausser Betracht gesetzt.
Durch geeignete Wahl des Druck- und Temperaturfeldes kann erreieht werden, dass alle an die Diskontinuitåtsflåche an- grenzende Teilchen der kaiten Luftmasse — kalte Grenzteil- chen — dieselbe Beschleunigung bekommen. Alle warmen Grenzteilchen haben dann auch dieselbe Beschleunigung, die jedoch von der der kaiten Grenzteilchen abweicht. Die folgenden Gleichungen gelten also identisch flir alle Grenzteilchen der einen Luftmasse, durch Einsetzen der flir die andere Luftmasse geltende Parameterwerte erhålt man eine analoge Gleichung die identisch fiir alle Grenzteilchen der anderen Luftmasse gilt.
Unter den gegebenen Voraussetzungen findet man flir die Grenzteilchen durch Integration der Bewegungsgleichungen die folgende Bewegung:
u - u + [/ (uo — u)« -f -^ (vo — Vo)* sin (at -^ s)
4Qz'
V = vo — -^ (vo — Vo) -f- 20^ (Uo — u) t a"
2Qz i/ 40?
-h -— K (uo - u)* + -V (vo - Vo)« cos (at + e) a a
wo die Symbole bedeuten:
u x-Komponente der Grenzpartikelbewegung
(senkrecht zur Front), V y-Komponente der Grenzpartikelbewegung (pa-
rallel zur Front), uo, vo Anfangswerte von u, v zur Zeit: t — 0.
Uo, Vo Anfangswerte der Gradientwindkomponenten
_ (U bleibt konstant, V Ist zeitlich variabel) ,
u, a, 6 sind Abkurzungen flir die folgende Ausdrlicke:
200 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
dT\ tg 0
^ V^ d^) cos© ]/ I 1 1 <5T\ tgø
UO ~
f = arctg 2Qz ^
\ (vo — Vo)
a
wo y der adiabatische Temperaturgradient entlang den Linien
dT grosster Neigung auf der Grenzflåche, und ^~ der vorhandene
o?
Temperaturgradient entlang derselben Linien sind. To ist die
mittlere Temperatur zur Zeit t = O der in Frage kommenden
Grenzteilchen.
Bei Wahl des Anfangswindes uo = u, vo = Vo verschwinden
die periodischen Glieder, und man bekommt die folgende ein-
fache Grundbewegung wenn man sich das benutzte Bezugsy-
stem mit der Front fest verbunden denkt:
X == xo 4- ( u — Uf ) t y - yo 4- Vot + Qz (Uo — u) t^
Diese Bahn ist eine Parabel deren Achse parallel zur Front-
richtung ist. In allen unteradiabatischen Fallen (y^ .^) < O
ist die Bahn zyklonisch gekriimmt, in adiabatischen Fallen
dT (y^ ^ = O ist die Bahn geradlinig, in tiberadiabatischen
Fallen (y^ r^) > O ist die Bahn antizyklonisch gekriimmt.
Da die Bewegung in der Parabelbahn mit waehsender Ge- schwindigkeit ins unendliche fiirht besagt die Losung dass un- ter den gewåhlten Voraussetzungen eine endgiiltige Umgestal- tung der Front eintreten wird entweder in frontolytischer oder in frontogenetischer Richtung. Nur im adiabatischen Fall bleibt die Bewegung permanent. Man findet — trotz der recht be- schrånkenden Voraussetzungen der mathomatischen Behand-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 201
lung — gu te trbereinstimmungen mit den Frontolyse- und Frontogenese-Erscheinungen in der Atmosphåre.
Das obige auf die quasistationåre Frontflåche angewendet (Uj = O) besagt dass ein Grenzteilchen auch auf die Erde be- zogen im unteradiabatischen Fall eine zyklonisch gekrmmnte iJahn beschreibt wie man sie in der Kaltluft junger Zyklonen beobachtet. Die Warmluft derselben Zyklonen wird beim Ab- gleiten an der Kaltfrontflåche ebenfalls zyklonisch gekriimmte Bahnstticke durchlaufen, beim feucht-adiabatischen Aufgleiten an der Warmfrontflåche dagegen wird die Bahn annåhernd ge- radlinig oder gar antizyklonisch verlaufen. Auch dies stimmt gut mir den empirischen Ergebnissen.
Die obigen Ausdriicke liefern auch eine Orbitalbewegung die im adiabatischen Fall mit der immer antizyklonischen Be- wegung im Trågheitskreise iibereinstimmt. Im unter adiabati- schen Falle schwingen die Teilchen mit kiirzeren Perioden als die Trågheitsperiode in elliptischen Bahnen deren grosste Achse quer zur Frontrichtung liegt. Im tiberadiabatischen Falle schwingen die Teilchen mit långeren Perioden als die Trågheitsperiode. Die Ellipsen haben dann ihre lange Achse parallel zur Frontrichtung und degenerieren in Fallen grosser iiberadiabatischer Gradienten in Parabeln oder Hyperbeln. In diesen letztgenannten Fallen nimmt die Orbitalbewegung die trberhand, sonst ist sie nur ein kleiner Zusatz zu der para- bolischen Grundbewegung.
Dr. phil. H. Blegvad, København:
Om Dødeligheden hos Littoralregionens Dyr under Isperioder.*)
I Vintre med vedvarende, haard Frost dræbes en Mængde Dyr i Littoralregionen; tydeligst ser man det ved Ebbetid paa M y t i 1 u s-Klumperne paa Bolværker og Pæle; efter Frost- periodens Ophør sidder Dyrene med raadnende Bløddele i de gabende Skaller i Tusindvis, alle dræbt af Kulden. At der og- saa paa det lave Vand langs Kysterne dræbes en Mængde Dyr af Kulden, maatte paa Forhaand anses for rimeligt, men der
•) Vil blive publiceret i Ber. Dansk Biol. St. Nr. XXXV.
202 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
foreligger i Litteraturen ingen udførlige Angivelser derom; i det følgende skal. derfor meddeles nogle Iagttagelser, jeg har gjort angaaende dette Forhold i Vinteren 1928—29.
Ifølge »Isforholdene i de danske Farvande i Vinteren 1928 — 29« ved Statsmeteorolog, Kapt. Spe er Schneider, var Middel- tallet af Kuldesummen (Produktet af Frostperiodens Middel- temperatur og Dageantallet) for 6 Stationer, fordelt over hele Landet (Fanø, Skagen, Hesselø, Bogø, København og Ham- mershus), i Vintrene:
1906—07: 121,1; 1907—08: 65,8; 1908—09: 151,6; 1909— 10: 37,9; 1910—11: 23,9; 1911—12: 128,6; 1912—13: 31,9; 1913 —14: 49,2; 1914—15: 66,3; 1915—16: 68,2; 1916—17: 169,5 1917—18: 79,4; 1918—19: 65,2, 1919-^20: 64,3; 1920—21: 11,3 1921—22: 165,4; 1922—23: 57,5; 1923—24: 238,8; 1924—25 27,9; 1925—26: 94,4; 1926—27: 21,8; 1927—28: 110,3; 1928— 29: 266,7.
Vinteren 1928 — 29 har altsaa været den koldeste i Danmark siden 1906 — 07; ligeledes var Antallet af Dage med Is — 62,3 i Gennemsnit for alle Stationer — usædvanlig stort, idet Gen- nemsnittet for hele Aarrækken kun var 19,8. Men hvad der særlig udmærker Vinteren 1928 — 29 er, at der kun var een sammenhængende Isperiode, nemlig fra Midten af Januar til Slutningen af Marts; den var altsaa for danske Forhold ual- mindelig haard og langvarig.
De fleste Observationer er udført i Nyborg Fjord, hvor der paa et udvalgt Sted, en Sandbanke, der ved Lavvande laa tørt, foretoges Undersøgelser baade mens Isen dækkede Fjorden og efter at den var blevet isfri. Midt under Isperioden, den 21. Fe- bruar 1929, fandtes Dødeligheden her i et opgravet Areal paa 1 Kvadratmeter at være følgende:
For Mytilus edulis c. 100%
> Li t torina li ttorea c. 100 %
» Cardiumedule c. 80%
» Nereis diversicolor c. 70%
» Arenicola marina c. 63%
» Mya arenaria c. 50%
» Macoma baltica c. 23%
Efter at Fjorden den 26. Marts var blevet isfri, saas Bun- den langs Kysten dækket i et ret bredt Bælte af døde Nereis
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 203
diversicolor; der taltes op til 80 døde Ekspl. pr. Kva- dratmeter Bundflade. Ved en Række Bundhenterprøver fra forskellige Dybder viste det sig, at Frostens dræbende Virk- ning i Hovedsagen var indskrænket til et Bælte langs Kysten fra O til ca. 1 Meters Dybde; næsten alle Arenicola i dette Bælte var døde, og store, døde Mya arenaria saas lig- gende ovenpaa eller halvt oppe af Bunden, med raadnende Bløddele. Ligeledes var Hovedmængden af Mytilus og Cardium edule, paa Dybder under 1 Meter, døde, bl. a. alle paa den Strækning af Kysten, der tørlægges ved Lavvande. Derimod saas kun f aa nylig døde Littorina littorea og Macoma baltic a. Længe efter Isperiodens Ophør fandtes store Mya arenaria liggende oven paa Sandet paa lavt Vand; de var ikke døde, men Lukkemusklen syntes at være lammet, analogt med hvad man ser hos Østers under Frost, og de var aabenbart ude af Stand til at grave sig ned i Bunden igen. De faa levende Nereis diversicolor, der fandtes indenfor 1 Meter Kurven, manglede ofte et større eller mindre Stykke af Bagenden, der rimeligvis var gaaet tabt paa Grund af Kulden.
Efter Isperiodens Ophør er Forholdene undersøgt paa lavt Vand ved Bagenkop, Middelfart, Samsø, Anholt og Als Odde (Mariager Fjord). Overalt konstateredes Massedød af Myti- lus e d u 1 i s i Strandkanten; de fleste Steder laa mange C a r- dium og Mya døde ovenpaa Sandet. Derimod forsvinder døde Orme vistnok ret hurtigt fra Sandets Overflade, hvad enten de raadner bort eller fortæres af andre Dyr; ialfald saas kun sjældent Spor af saadanne. Ved Anholts Nordvestrev var langs Strandkanten opskyllet en kilometerlang Bræmme af nylig døde Dyr, alle Ofre for Kulden; hyppigst var M a c t r a subtruncata og Pectinaria Koreni, men ogsaa Arter som Macoma baltic a, Tellina tenuis, Mya arenaria, Cardium edule og Tellina pusilla fandtes i Tusindvis. Ved Koldby paa Samsø fandtes paafaldende faa Dyr døde i Littoralregionen; det viste sig, at Dyrene her under hele Isperioden havde ligget dækket af opskyllede Tang- masser. Ved Middelfart skraaner Kysten saa stækt ned mod dybt Vand, at Ismasserne ikke har faaet Lov at ligge ret længe, og Dødeligheden var derfor ogsaa her ret ringe.
Som Hovedresultat af Undersøgelserne kan det fremhæves,
204 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFQRSKERMØDE 1929.
at den lange Isperiode i Vinteren 1928—29 har dræbt en stor Mængde Dyr i Littoralregionen paa de fleste Steder i de indre danske Farvande. Værst er det gaaet ud over Dyrene paa Dybder mellem O og 1 Meter, især paa Steder der har ligget tørt ved Lavvande. Som det kunde forudses, har de Arter, der lever ovenpaa Bunden, lidt mest ved Kulden; de mest mobile Former, som Littorin a-Arterne, H y d r o b i a o. a., søger i den kolde Aarstid ud paa dybere Vand, hvor Temperaturen i Bunden, som C. G. Joh. Petersen (Ber. Dansk Biologisk Sta- tion, III, 1892) har vist. Vinteren igennem ligger adskilligt over Vandets Temperatur; fasthæftede Former som M y t i 1 u s e d u 1 i s er de, der opviser den største Dødelighedsprocent. Som Nr. 2 i Rækken kommer de Former, der lever lige under Overfladen, f. Eks. Polychæter som Nereis diversico- 1 o r og Mollusker som Cardium edule. Ogsaa af disse Former er der død Millioner af Individer i afvigte Vinter. Bedst har de Arter klaret sig, der kan grave sig dybt ned i Bunden, f . Eks. store Orme som Arenicola marina, og Muslinger med lange Aanderør som Mya arenaria og Macoma baltica; for disse Dyrs Vedkommende synes Dødeligheden ialfald ikke at række ud over Dybder fra O til 1 Meter, og kun i Tilfælde, hvor Arealet under Isperioden har ligget tørt, har Dødeligheden været stor; Dyrene er her rime- ligvis døde ved Kvælning.
Ogsaa paa dybere Vand (6 m og mere) kræver Isvintrene mange Ofre; som jeg tidligere har fremhævet, maa Massedøde- ligheden hos Arter som Corbula gibba i Limfjorden og Mactra subtruncata i Kattegat skyldes Kuldens Virk- ninger; begge Arter har korte Siphoner, og er altsaa ude af Stand til at grave sig dybt ned i Bunden. Ogsaa Peetinaria K o r e n i, der som bekendt sidder med Spidsen af sit Rør ra- gende op over Bunden, er aabenbart udsat for stor Dødelighed i Isvintre, hvad det ovennævnte Fund ved Anholt viser.
Diskussion.
Professor, Dr, E. Lonnberg: 1 Bohuslen ved Kristineberg zoologiske Station er Forholdene jo meget anderledes end ved Danmarks Kyster, men der findes dog en Del sandede Vige. Paa Mya og Arenicola er der dog næppe sket nogen paaviselig Skade i Vinter. Dette beror dog sikkert derpaa, at
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 206
det var Højvande, da den stærke Frost indtraf. En Mængde M y t i 1 u s døde, men blandt Littorina littorea var Decimeringen ringe eller umærkelig. Det samme gjaldt P u r- p u r a. De smaa Snegle af Slægterne HydrobiaogRissoa m. fl. syntes derimod at være saa godt som helt udryddet, end- skønt de i normale Aar forekommer i umaadelige Mængder paa Zosterablade o. 1. Det var svært i Sommerens Løb at finde blot nogle faa Eksemplarer af dem. Mærkeligere var det dog, at nogle af de almindeligste Strandfisk viste sig i saa uhørt« formindsket Antal. Gobius nigereri normale Aar meget almindelig, men i Juli 1929 saa jeg kun meget faa. Endnu værre var det med Nerophis ophidion. Skønt jeg søgte efter den, lykkedes det mig ikke at faa fat i et enkelt Eksemplar. Det samme gjaldt Syngnatus acus.
Mag. scient. P. Kramp meddelte i Tilslutning til Foredrags- holderen nogle Bemærkninger om Isens Virkning paa Faunaen ved Frederikshavn i indeværende Aar. Paa Sandvaderne var der paafaldende faa Arenicola, og Aricia armiger maatte søges længere ude end ellers, derimod var M y a a r e- n a r i a lige saa taJrig som i andre Aar. Den sædvanlige rige Epifauna paa Havnemolerne var stærkt reduceret, men ogsaa paa de undersøiske Stenrev i 4 — 6 Meters Dybde var Dyrelivet paafaldende fattigt, og Nudibranchierne fandtes overhovedet ikke denne Sommer.
Dr. phil. J. Blom, København:
Et Forsøg paa at forklare Mikroorganismernes Kvælstof binding.
Professor, Dr. phil. J. E. V. Boas, København:
Forholdet mellem Dinosaurierne og Fuglene.
Professor, Dr. Kristine Bonnevie, Oslo: Det materielle grunnlag for papillarmønstrenes arvellghet.
At der i den menneskelige haand- og fotflates, og ennu mer i fingrenes og tæmes, papillarmønstre fins analyserbare, og av hiannen uavhengige arvelige karakterer (f. eks.
206 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
mønstrenes kvantitative verdi, og deres cirkulær-elliptiske form) er nu paavist og bekreftet av saa mange forskjellige forskere, at det kan betragtes som en kjensgerning; med hen- syn til utredningen av lovmessigheten i disse karakterers ned- arvning staar man imidlertid ennu kun paa arbeidshypotese- nes stadium.
Papillarmønstrenes benyttelse som identifikasjonsmiddel er peia samme tid basert paa den kjensgjerning, at man ikke fin- ner to mennesker, selv ikke identiske tvillinger, hvis papillar- mønstre er absolut like, — eller med andre ord, den er basert paa en ikke arvelig variasjon av papillarlinjenes forløp.
En analyse av disse forhold kan kun skje paa dot embryo- nalstadium, 3die — 4de embryonalmaaned, da haandens og fing- renes karakteristiske form, og samtidig ogsaa papillarmønstre- nes utformning, bestemmes for hele livet.
De første resultater av en saadan analyse er offentliggjort allerede i 1927, og arbeidet er senere stadigt fortsatt. Nye resultater er offentliggjort i 1929, i tre avhandlinger, uten at dog ennu analysens avslutning kan sies aa være naatt.
Det har for det første vist sig at papillarfoldningen, som tar sin begynnelse midt i 3die maaned, hos 6 cm. lange embry- oner, staar i intim aarsaksforbindelse med innervasjonen av fingerballens epidermis gjennem papillarnervene, et par innbyrdes konvergerende grener fra de longitudinalt og lateralt i hver finger forløpende Nn, digitale s. Papillar- nervenes innervasjon faller, uten at aarsaksforholdet her ennu har kunnet klarlegges, altid sammen med en, mer eller min- dre skarpt begrenset, øket celleproliferasjou av fingerballens epidermis. Den viser sig allerede hos 4 cm. lange embryoner og kommer senere til aa inngaa i papillarmønstrets centrum. Centrets lokalisasjon paa fingerballen er altsaa fixert allerede paa et stadium, da ingen foldning ennu kan spores, og ennu mens fingerballen paa grunn av det sterke blodtrykk er halv- kuleformig opsvulmet.
Selve papillarfoldningen synes aa være av rent mekanisk art, et ledd i epidermis' sammentrekning efter denne embryonale opsvulmning av fingerballene.
Kimlagets foldning tar altid sin begynnelse omkring dét Sted hvor papillarnervene trær hen til epidermis og hvor man allerede paa forhaand har kunnet spore en forsterket utvikling
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFQRSKERMØDE 1929. 207
av kimlaget, og papillarfoldningen brer sig derefter, omkring dette centrum, videre utover fingerballen, idet den i sin kon- figurasjon altid innordner sig under overflatens krumning; kimlagets foldning synes nemlig paa ethvert punkt av finger- ballen aa foregaa tilnermelsesvis loddrett paa dennes overflate.
Papillar foldningen kan imidertid eftersom epidermiskimla- get er mer eller mindre 3>pols4,ret4:, d. v. s. tykt og storcellet, representere to forskjellige typer, den kontinuerlige og den diskontinuerlige f oldningstype. Den kontinu- erlige papillarfoldning karakteriseres ved at epi- dermis-kimlaget, bortsett fra foldningscentrets ledende stilling, foldes samtidig og kontinuerlig over liele fingerballen. Den er knyttet til en sterkt ^polstret« epidermis, og danner grund- laget for kontinuerlige papillarmønstre, d. v. s. møn- stre uten den ytre avgrensning som betegnes ved et eller to delta, eller med andre ord for »buemønstre«.
Den diskontinuerlige papillarfoldning derimot, som er knyttet til en tynd og smaacellet (»upolstret«) epider- mis, viser sig aa være sammensatt av 3 forskjellige foldnings- systemer, nemlig først og fremst mønster foldningen som brer sig omkring det ved innervasjonen lokaliserte centrum, men desuten ogsaa en lateral kappe foldning som fra negle- volden breder sig innover mot fingerballens centrum, og en basal foldning som, med utgangspunkt ved leddfuren, brer sig i distal retning. — Disse tre foldningssystemer, som paa sine første utviklingsstadier er innbjnrdes adskilt ved større el- ler mindre strekninger av ufoldet epidermis, maa under sin videre utbredelse nødvendigvis komme til aa møtes; netop paa det punkt, eller paa de punkter, hvor alle tre systemer støter sammen er det at de diskontinuerlige papillarmønstres (»hvirv- lers« og »slyngers«) delta-dannelser finner sted. Ogsaa de laterale og basale foldningsomraader innerveres av sekundært avgrenede papillarnerver.
Hvorvitt et diskontinuerlig papillarmønster skal utvikles til en mer eller mindre symmetrisk utformet hvirvel eller til en i alle tilfeller assymmetrisk slynge, dette maa i henhold til en statistik over symmetriforholdene hos 130 embryonale fingre — bero dels paa den embryonale fingerballes mer eller mindre symmetriske hvelvning men dels ogsaa paa papillarcen- trets lokalisasjon paa fingerballens overflate. — Et symmetrisk
208 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
beliggende papillarcentrum paa en symmetrisk utformet finger- balle vil betinge utviklingen av et symmetrisk hvirvelmønster, mens enhver forrykning av dette forhold vil medføre en større eller mindre grad av assymmetri i papillarmønstrets utform- ning, — fra typiske radiale eller ulnare slynger til mer eller mindre assymetriske hvirvler.
Papillarmønstertypen er altsaa f orsaavitt hvirvel og slynge angaar, ikke i og for sig genotypisk bestemt. Den er en funksjon av de embryonale fingres sym- metriforhold, og det samme genotypiske anlegg som f. eks. paa Dig. IV utvikler sig til en symmetrisk hvirvel vil paa Dig. V kunne gi sig uttryk i en ulnar slynge og paa Dig. II kanskje i et mønster, hvirvel eller slynge, med radial retning.
Genotypisk bestemt er imidlertid utvilsomt baade mønstre- nes kvantitative verdi (antal linjer mellem centrum og delta paa mønstrenes største side) og deres cirkulær-el-
lip tiske form, udtrykt ved en f ormindex, — , beregnet
H
ved hjelp av Zeiss' maaleokular) . Og spørsmaalet blir nu, hvor det materielle grunnlag for denne arvs inngripen skal kunne søkes. —
Meget tyder paa at mønstrets form s^taar i et direkte aarsaksforhold til formen av selve fingerens ytterste ledd, — og at det i sidste instans er dettes lengde-bredde forhold som er genotypisk bestemt. Dette spørsmaal er imidlertid ennu under utforskning og skal her ikke videre berøres.
Mønstrets kvantitative verdi gir uttryk for for- holdet mellem den embryonale fingerballes centrale mønster- foldning og dens laterale kappe-foldning; den kunde paa for- haand tenkes aa bero paa forskjellige dypere liggende forhold. — Det kunde være de primære og sekundære papillarnervers relative innervasjons omraader som her var bestemmende, — men det kunde ogsaa være fingerballens større eller mindre hvelvning som var avgjørende for det sted, og det tidspunkt i utviklingen, da de to foldningssystemer, som begge brer sig mot hverandre, skal komme til aa møtes.
Mine resultater tyder på at dette siste er tilfellet. Men før vi gaar inn paa begrunnelsen av dette standpunkt er det nødvendig aa se lidt nermere ogsaa paa buemønstrene, som 30 representerer den laveste kvantitative verdi. Ingen papillarlin-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 209
jer fins her mellem mønstrets centrum og et i enkelte tilfel- ler forekommende delta; og som regel fins et delta overhodet ikke. Papillarfoldningen brer sig altsaa, som allerede nevnt, i buemønstrene kontinuerlig fra mønstrets centrum ut over hele fingerballen.
Buemonster-typen staar forsaavitt i en serstilling likeoverfor hvirvler og slynger som jdet ikke er fingerballens symmetri- forhold, men epidermis-bygningen som er avgjørende for dens optræden. Det viser sig ogsaa at buemønstrene rent statistisk optrær i et uforholdsmæssig stort antal; mens alle kvantitative verdier, fra ca. 2 opover til de høieste fingerverdier (35—40), for hvert enkelt fingerpar danner meget regelmessige, symme- triske og innbyrdes like variasjonskurver, optrær buemønstre- nes, altsaa de allerlaveste, verdier ikke bare i et paafallende stort antal, men ogsaa med et for hver av de undersøkte men- neskeraser karakteristisk overskudd for enkelte finger^ar, ser- lig for Dig. II og delvis ogsaa for Dig. III. — At bue-mønstre- nes optreden er arvelig, likesom ogsaa den kvantitative verdi av de diskontinuerlige mønstre (hvirvler og slynger) , kan anses som sikkert konstatert; men netop den nevnte eien- dommelighed i deres talmessige optreden tyder paa, at det geno- typiske grunnlag for buemønstrenes optreden, ialfall delvis, maa være forskjellig fra de diskontinuerlige mønstertypers.
Et fingerpek har man, som allerede nevnt, i det faktum at extreme bueindivider (med buer paa alle fingre) em- bryonalt er paavist aa ha en paafallende tykk, »polstret«, epider- mis paa sine fingerballer. Men dette vilde i og for sig ikke være nok til aa bevise nogen aarsakssammenheng mellem epi- dermistykkelse og papillarmønstertype, og ennu mindre kunde det forklare den ikke ualmindelige forekomst av individer som har buer paa nogen av sine fingre (fortrinsvis da Dig. II og mindre hyppig paa Dig. III) sammen med slynger eller smaa hvirvler paa andre fingre.
Studiet av et par anomalier, funnet paa embryonale menneskehænder, har her gitt et innblik i aarsaksforholdet mel- lem epidermisbygning og fingerballens form og hvelvning, som er vel egnet ogsaa som grunnlag for forstaaelsen av buemøn- strenes optræden.
Den ene anomali (Embr Nr. 58, S-S ca. 8 cm) viser en haand med sterk assymmetri i de ytterste fingerledds form, ikke
14
210 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
bare i fingerballens hvelvning men ogsaa i forholdet mellem denne og fingerens skjelettanlegg, arterier og nerver. Alt dette kan her naturlig føres tilbake paa en epidermisano- m a 1 i bestaaende i en sterk, og paa hver enkelt finger karak- teristisk begrenset »polstring« av kimlaget. Disse polstrede strekninger av epidermis viser sig ogsaa sterkt foldet innover mot det underliggende bindevæv, som paa sin side viser tydelige tegn paa at det har vært utsatt for et mekanisk press; samtidig synes polsteret ogsaa i sin helhet aa øve en motstand mot fin- gerballenes overflatehvelvning, som gjør at disse paa de pol- strede stykker virker flate, mens deres hvelvning paa de tynn- hudede partier er desto sterkere fremtredende.
Ser man paa denne anomale haand som en helhet, viser det sig at de enkelte fingres polsterplater slutter sig til hver- andre som en sammenhengende stripe over fingerballenes vo- larside, fra pekefingerens radiale rand over langfingerens for- side til fjerde og femte fingers ulnarflater. Forskjellige trekk tyder ogsaa paa at denne polsters tripe maa føres tilbake til et stadium forut for den embryonale haandplates opdeling i fingre, selv om de enkelte fingres paafallende assymmetri i dette specielle tilfelle antagelig er optraadt først paa et senere sta- dium samtidig med papillarfoldningen.
En revisjon av mine samtlige snittserier av ca. 200 em- bryonale fingre har nu senere vist at en polsterstripedannelse, om enn langt mindre paafallende enn i det netop omtalte ano- male tilfelle, i virkeligheten er en almindelig foreteelse.
En del embryoner mangler den vistnok fuldstendig, idet deres fingre helt og holdent er beklædt med tynn, upolstret epidermis; andre har, som extreme bueindivider, en helt igjen- nem polstret hud paa fingerballene. Men det fins ogsaa et stort antal embryoner paa hvis fingre polsterstriper trær mer eller mindre tydelig frem, enten paa volarsiden, eller tversover spis- sen eller dorsalsiden av det ytterste fingerledd. Som regel tar disse striper sin begynnelse paa radialsiden av Dig. II, og stadig optrær polstrene paa en saadan maate paa de enkelte fingre at de kan tenkes ført tilbake paa en sammenhengende stri- pe tvers over, eller langs kanten av den embryonale haandplate. Polsterstripen kan være saa lang at den strekker sig over alle fem fingre, men den kan ogsaa være kortere og vise sig bare paa to — tre sidestillede fingre. — Begge hænder forholder sig
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 211
normalt nogenlunde likt m. h. t. polsterstripenes optræden og styrkegrad.
Denne lokaliserte optreden av polstret epidermis vil, saasandt den viser sig paa fingrenes volarside, danne grunnlag for b u e- dannelse paa flere eller færre fingre, og gir saaledes i og for sig en direkte forklaring paa de »blandede« bueindivider, hos hvem buemønstre optrær sammen med diskontinuerlige møn- stre (slynger eller hvirvler).
Epidermistykkelsens betydning for papillarmønstrets ut- formning strekker sig imidlertid sikkerlig ut over det her nevnte. Ogsaa paa de diskontinuerlige mønstres kvan- titative verdi øver epidermistykkelsen sin innflytelse, idet den er ialfall en av de faktorer som bestemmer finger- ballenes hvelvning. En sammenstilling av hele mit materiale av snittserier viser at fingerballens tversnitt. maalt ved negle- roten, er desto mere hvelvet (høiere i forhold til bredden) jo tynnere fingerens epidermis er.
Ogsaa under normale forhold vil 30 nemlig de embryonale fingerballers avrunding være resultatet av de to motstridende krefter som representeres paa den ene side av det indre tryk og paa den annen side av den motstand som øves fra den mer eller mindre elastiske epidermis, og fingerballens hvelv- ning kan saaledes bli en funksjon av epidermistykkelsen, eller med andre ord at denne kan bli bestemmende ikke bare for papillarf oldningens kontinuerlige eller diskontinu- erlige tilsynekomst, men ogsaa for den større eller mindre avstand mellem den diskontinuerlige papillarfoldnings centrale og laterale foldningssystemer, d. v. s. for hvirvlers og slyngers kvantitative verdi.
Papillarmønstrenes arvelige karakterer, deres cirkulær- elliptiske form, og deres kvantitative verdi viser sig efter denne embryologiske analyse, ikke i og for sig aa være genotypisk bestemt; de kan, som allerede paa forhaand forutsatt, kun opfattes som en ytre, analyserbar tilkjennegi- velse av dypere liggende, embryologisk virksomme faktorer, av hvilke enkelte er arvelige, mens andre er av rent mekanisk natur.
Paa anlysens nuværende stadium synes alt aa tyde paa, at det — ved siden av selve fingerformen som vistnok er bestemmende for papillarmønstrets cirkulær-ellip-
212 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
tiske utformning — først og fremst er den embryonale haandplates epidermis, hvis natur og »polstring« er genotypisk determinert, og som under fingrenes embryonalut- vikling viser sig aa være direkte bestemmende for de k o n t i- nuerlige (bue-) mønstres optreden, og indirekte — gjen- nem fingerballens hvelvning — ogsaa for de diskontinu- erlige papillarmønstres (hvirvlers og slyngers) kvantative verdier. — Angaaende papillarmønstrenes tredje tilsynelatende arvelige karakter, tendensen til dobbeltslyngedannelse, staar den embryologiske analyse ennu kun paa et innledende stadium.
Diskussion.
Professor Oluf Thomsen: Taleren vil i Tilslutning til Pro- fessor Bonnevies smukke Undersøgelser over Papillærmøn- strenes Genese gerne fremvise nogle »Fingeraftryk« (Papillær- mønstre) fra et Tvillingpar, der efter deres hele Udseende vil blive anset for at være eenæggede (»identiske«). (Demonstra- tion i Diapositiver). Der findes nemlig en nøjagtig Beskri- velse af Placenta og Æghinder foretaget paa Fødselsstiftelsen i København, hvoraf fremgaar uden nogen Tvivl, at Tvillin- gerne er fremgaaet af hver sit Æg.
En lille Serie af ganske tilsvarende Tvillingpar hører til Ta- lerens Materiale, hvilket maa rejse det Spørgsmaal, om den Art — tilsyneladende eenæggede — Tvillinger er synderligt sjældne.
Hvorledes kan da denne Tvillingform tænkes udviklet? Ta- leren mener, at der vel kunde være Tale om, at Reduktionsde- lingen, der forudgaar Ægcellens Modning, kunde ske før Ækvationsdelingen og saaledes give Oprindelse til to — i arve- mæssig Henseende ens — Ægceller. Disse maa naturligvis — i Modsætning til virkelig eenæggede — faa Forskellighed fra Faderen, eftersom hver Celle jo skal befrugtes af sin Sper- matozo.
For at komme Spørgsmaalet nærmere har Taleren under- søgt Blodtypen hos 141 Tvillingpar, som efter al Sandsynlighed (Undersøgelse af Placenta og Æghinder, større eller mindre Ulighed, forskelligt Køn, etc.) ikke var eenæggede.
I de benyttede Kombinationer af Blodtyper hos Forældrene
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 213
(Fader 00 X Moder AO, BO eUer AB; Fader AA eller AO X Moder BO eller AB) skulde 50 pCt. af Tvillingerne have ens- artet Type, 50 pCt. forskellig Type, dersom Ægcellernes Ud- styrelse med Blodtype-Gen er >tilfældigt< (d. v. s. uafhængig £tf hinanden) *). Forholdet mellem Antal af Tvillingpar, hvor begge Partnere havde faaet ensartet Blodtypeanlæg fra Mo- deren, og hvor de havde faaet forskelligt, viste sig at være 93 : 48, en Forskel, der er saa stor, at den næppe er tilfældig.
Professor, Fil. Dr. G. Borelius, Stockholm: Samband mellan Termoelektricitet och metallisk ledning.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
Foredraget avser att ge en oversikt av experimentella resul- tat rorande metallernas elektriska och termiska ledningsfor- måga och dårvid på\isa att ett samband synes råda mellan den metalliska ledningen och de termoelektriska fenomenen. En diskussion av den teoretiska inneborden av dette samband gor sannolikt, att man hår får en mojlighet att prova vissa grund- antaganden i de aktuella elektron-teorierna.
Professor, Fil. Dr. G. Borelius, Stocksiind:
Några experimentella data till provning av metallernas elektrongasteori.
Professor Hj. V. Brotherus, Helsingfors:
Uber die Elektrizitatsleitung durch geheizte Salzdampfe.
Unter den s. g, unselbståndigen Entladungen d. h. den Entladungen, die die zum Durchgang des Stromes notigen Ionen von einer åusseren, vom Strome unabhångigen Quelle erhalten, machen diejenigen, die die hohe Temperatur des Gases ihrer Entstehung verdanken, eine wichtige Gruppe aus.
*) Taleren er gaaet ud fra Rigtigheden af Bcmstein'a Arveskema (tre allelomorfe Grener).
214 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Hier ist ja besonders die Flammenleitung Gegenstand zahl- reicher sowohl theoretischer als experimenteller Unter- suchungen gewesen, wåhrend die Leitung ohne Flammen- bildung weniger untersucht worden ist. Ich erlaube mir iiber einige Versuche zu berichten, die ich ausgefiihrt håbe, um die Leitung durch geheizte Salzdåmpfe ohne Flammenbildung zu bestimmen.
Das Salz (Cd Ja) wurde in ein Glasrohr eingeschlossen, von dem ein Kapillarrohr in die lonisierungskammer mit den Elek- troden fiihrte. Diese bestanden aus ebenem Platinbleeh, Die Anode war mit einem Elektrometer, die Kathode mit einem Accumulator verbunden. Die lonisierungskammer stand in Verbindung mit einer Pumpe, so dass der Druck beliebig- veråndert werden konnte. Das Heizen geschah mit einem elektrischen Ofen. Von wesentlicher Bedeutung war das obenerwåhnte kleine Kapillarrohr das dem Dampfstrom Wider- stand leistete und diesen dadurch so gering machte, dass der Dampfdruck in dem Rohr mit Salz konstant war, d. h. gleich dem Såttigungsdruck des Salzes bei der benutzten Temperatur, ganz unabhångig davon, ob mehr oder weniger Salz und verdampfende Flachen vorhanden waren.
Wie bei Versuchen anderer Forscher nahm die Stromstårke mit der Zeit stark ab, nåherte sich aber einem endgtiltigen Wert. Die Zeit, die verging, bevor die Stromstårke konstant wurde, hing deutlich von der Temperatur und dem Drucke ab. Je hoher die Temperatur und je geringer der Druck war, um so schneller stellte sich die endgiiltige Stromstårke ein. Diese Beobachtungsresultate konnen nicht durch eine mit der Zeit etwa abnehmende Verdampfung verursacht werden, was schon daraus hervorgeht, dass man denselben Verlauf der Stromstårke von neuem erhielt, als der Strom unterbrochen und die Spannung nach einiger Zeit wieder eingeschaltet wurde. Es muss der Strom selbst gewesen sein, der seine eigene Schwåchung verursachte. Åhnliche Erscheinungen sind ja auch bei den selbstandigen Entladungen bekannt und werden zuweilen Hysteresis benannt, um hervorzuheben, dass die erhaltene Stromstårke nicht nur von den momentan vorhan- denen Versuchsbedingungen, sondern auch von der Vor- geschichte derselben abhångt. Die Hysteresis — oder vielleicht besser — Trågheitserscheinung ist in unserem Falle als eine
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 215
Folge des durch den Strom gestorten Gleichgewichtszustandes im Dampf zu deuten. Wenn der Strom einsetzt, sind Ionen relativ reichlich vorhanden, und die Stromstårke ist infolge- dessen gross. Es werden aber vom Strom anfangs mehr Ionen verbraucht als neue hinzukommen, und der Strom nimmt daher so lange ab, bis ein neuer Gleichgewichtszustand erreicht ist.
Mit der obenerwåhnten Apparatur wurde auch die Strom- spannungscharakteristik bestimmt. Es zeigte sich dabei, dass die Temperatur kaum merklieh auf den Verlauf der Charak- teristik einwirkte. Um so deutlicher war aber der Einfluss des Druckes. Bei kleinerem Drucke hatte die Charakteristik den bekannten Verlauf mit zuerst sehr steller Zunahme der Stromstårke, um dann in den geraden, fast horizontalen Teil iiberzugehen. Eine voUståndige Såttigung wurde nicht erreicht. Wenn der Druck erhoht wurde, dann s. z. s. schmolzen der steile Anfang und der geråde Teil allmåhlich zusammen, indem der Anfang weniger steil wurde und die Neigung des geraden Teiles zunahm. Bei Atmosphårendruck ging die ganze Charakteristik in eine Geråde iiber und das Ohmsche Gesetz galt somit im ganzen Versuchsbereich (0—413 Volt). Es ist bekannt, dass die Stromspannungskurve wesentlich von dem Verlauf des Potentials zwischen den Elektroden abhångt. Eine Deutung der vorliegenden Beobaehtungsresultate wiirde des- halb die Kenntnis des Potentials voraussetzen. Dariiber liegen aber noch keine Beobachtungen vor. Es sei dennoch die Vermutung ausgesprochen, dass mit zunehmendem Drucke, der trberschuss an positiver und negativer Elektrizitåt an der Kathode und der Anode abnimmt. Der geråde Teil des Poten- tialverlaufs gewinnt dann an Bedeutung, um schliesslich bei 760 mm der Charakteristik den geraden Verlauf zu erteilen.
Es seien noch einige Versuche erwåhnt, die Abhångigkeit der Stossionisation von Temperatur und Druck zu bestimmen. Dazu wurden die Beobachtungen tiber die Stromspannungs- kurve auf hohere Spannungen ausgedehnt. Es ergab sich sehr deutlich, dass je hoher die Temperatur war, bei um so niedri- geren Spannungen setzte die Stossionisation ein. Auch der Einfluss des Druckes wurde aus den Beobachtungen erhalten. Die niedrigsten Drucke gaben noch bei 520 Volt keine Zeichen einer Stossionisation, bei 0,38 mm war eine sehr deutliche
216 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Ionisation von etwa 420 Volt an zu beobachten und mit wachsendem Druck fing sie immer friiher an. Eine Um- kehrung fand bei etwa 10 — 13 mm statt, indem von hier an eine Vegrosserung des Druckes eine hohere Spannung zur Stossionisation verlangte. Bei Atmosphårendruck konnten keine Zeichen einer Stossionisation beobachtet werden. Einen åhnlichen Einfluss des Druckes hat H. A. Wilson*) flir den Fall der selbståndigen Entladung mit Gliihelektroden erhalten. Die Erscheinung ist zwei mitwirkenden Faktoren zugeschrie- ben worden. Die Stosswahrscheinlichkeit nimmt mit steigen- dem Drucke zu, gleichzeitig nimmt aber die mittlere freie Weglange der Ionen, die entsprechende, durchlaufene Span- nung und damit die Stossenergie der Ionen ab. Es kann daher die Stossionisation bei den niedrigsten und hochsten Drucken zu gering sein, um bemerkbar zu werden, wåhrend die Ver- håltnisse bei mittleren Drucken flir die lonenbildung gtinstiger sind. Diese Deutung hat ebensogut Giiltigkeit in unserem Falle. Es sei aber hervorgehoben, dass die Stossionisation hauptsåchlich in der Nåhe der Kathode wegen des grossen Kathodenfalls stattfinden muss. Daraus folgt aber, dass auch der Einfluss des Druckes auf den Kathodenfall hier ein wesentlich mitwirkender Faktor ist.
Diskussion imellem Professor Bjerrum og Foredragsholderen.
Mag. scient. H. V. Brøndsted, Birkerød:
Die Bedeutung der Poriferen (Schwamme) fiir die Wegener'sche Theorie.
(Eine vorlåufige Skizze.)
Wenn ich schon in dem gegenwartigen, frtihzeitigen Stande meiner Untersuchungen dieser Frage meine Gedanken der hoch- geehrten Versammlung vorzulegen wage, geschieht dies aus zweierlei Grunden. Erstens um zu zeigen, dass die einiger- massen in Misskredit gelangte systematische Zoologie letzten Endes hohere Ziele hat als Etikettieren und Einverleibung der Tiere in »natiirlichen« Serien; dass also Systematik auch
*) H. A. Wilson, Phil. Trans. (A) Bd. 202, S. 243. 1903.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 217
heute ein ganz notwendiges Glied der gesammten Naturer- kenntnis ist. Zweitens um moglicherweise grosseres Interesse fiir die innige Beziehung zwischen Biologie und der Wege- ner schen Verschiebungstheorie zu erwecken.
Es muss aber betont werden, dass meine nun folgenden Auseinandersetzungen nur als eine Art Richtlinien flir meine diesbeziiglichen Forschungen gelten; es konnen noch nicht endgiiltige Resultate vorliegen.
— Mit Bau. Systematik und Verbreitung der Poriferen schon einigermassen vertraut, bin ich auf den Gedanken gekommen, dass eben diese Tiere sich dazu sehr eignen wiirden, die Theo- rie von der Verschiebung der Kontinente zu beleuchten, und zwar aus folgenden Griinden.
Die Poriferen sind sesshaft. Die freischwimmende pela- gische Larvenstadien sind relativ kurzdauernd, wohl 1 — 5 Tage; die unmittelbare Verbreitungsfåhigkeit daher nur ge- ringftigig. Die Poriferen sind meistens an dem Koiitinental- plateau gebunden, nur wenige Arten werden am Tiefseeboden angetroffen. Ein Nachteil ist allerdings, dass die Poriferen eine sehr alte Gruppe bilden; die meisten Gattungen werden als kosmopolitisch angesehen. Dies wird doch beinahe davon auf- gehoben, dass die meisten Gattungen in lebhafter Artspaltung begriff en sind; man findet wenigstens innerhalb zahlreicher Gattungen ein so energisches Variieren, dass er wohl dem der Compositeen zur Seite gesteilt werden darf.
Es wird uns dadurch ein Mittel in die Hånde gegeben, den Grad der Verwandtschaft zweier oder mehrerer Poriferenfau- nen einigermassen zu bestimmen. Es ist dann moglich zu priifen, ob die Befunde mit den Forderungen der Wege- ner'schen Theorie iibereinstimmen.
Ich werde nun diesen Gedankengang mit einigen Beispielen beleuchten,
Nach der Verschiebungstheorie ist Neu-Zealand eine abge- spaltete Inselguirlande von Ostaustralien. Die geologischen Verhåltnisse sind einigermassen identisch. Es ist auch alt be- kannt, das die Faunen und Floren der beiden Gebiete sehr nahe verwandt sind. Dies gilt auch flir die Poriferen-Fauna, wie ich 1926 (Brøndsted, H. F.-Sponges from New Zealand, in Pa- pers from Dr. Th. Mortensen's Pacific Expedition 1914—16, Vid. Medd. D. naturh. Foren., 81, p. 295) Gelegenheit zu zeigen
218 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
gehabt håbe. Wåhrend aber viele der littoralen Tiergruppen moglicherweise von Meeresstromungen aus Australien bis Neu- Zealand gefiihrt sein konnen, so ist dies, wie ich in der ge- nannten Abhandlung gezeigt håbe, fiir die Poriferen nicht mog- lich. Die Verwandtschaft der zwei Faunen låsst sich also nur dadurch erklaren, dass die zwei Bezirke einst miteinander in Verbindung gewesen sind. Natiirlich mogen biologische Un- tersuehungen kaum ausreichen abzumachen, inwieweit die Trennung durch Verschiebung oder durch Versenkunk ver- bindender Landesteile stattgefunden hat.
Ich håbe auch die Poriferenfauna von den Campbell- und Auckland-Inseln untersucht, und bin zu dem Resultat gekom- men, dass sie sehr nahe Ankntipf ungen an Neu-Zealand hat; eine Auswechselung von Arten ist zurzeit gar nicht moglich. Fasst man aber im Sinne der Verschiebungstheorie die Inseln als abgespaltete Partien der ehemaligen Verbindungsbriicke zwischen Neu-Zealand, Australien und Antarktis auf, dann ist die Verwandschaft der einschlågigen Faunen leicht zu ver- stehen.
Es wåre nun besonders interessant zu untersuchen, wass die Poriferenfaunen von den beiden Kiisten des atlantischen Ozeans in Riicksicht an die Entstehung der atlantischen Spalte zu sagen haben, Eine solche Untersuchung ist im Gange. Als vorlåufige Resultat kann ich mitteilen, dass die Poriferen Gren- lands mit denen von Island-Fåroen-Britische Inseln-Norwegen nahe vervrandt sind, und dass sie andererseits nahe an die Po- riferen von Ostcanada stehen. Es ist auch nur wenig Zweifel dariiber, dass die Poriferen-Fauna von Westindien relativ nahe an die von Westafrika und dem Mittelmeer kommt. Sehr be- achtenswert ist eine Åusserung von Hentschel (Poriferen in Handbuch der Zoologie 1923 p. 327) : »— grossen Åhnlichkeit zwischen den Faunen der Cap- Verden und Floridas«. Nament- lich ist es sehr interessant, dass die zwei Fauna-Bezirke was die vårmeliebende Gruppe der eigentlichen Hornschwamme an- geht nåher mit einander verwandt erscheinen als die westafri- kanische mit der ostindischen. Eine Wanderung von West- afrika-Mittelmeer nach Ostindien ist (abgesehen von dem neu- zeitlichen Suez-kanal, dessen Bedeutung fiir die Wanderungen der Schwåmme sehr schon von Burton, Trans. Zool. Soc, Part 1, 1926 nachgewiesen ist) wohl moglich und findet vielleicbt
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 219
auch in sehr langsamen Tempo statt; die Auswechselung von Arten kann indessen nur ganz geringfiigig sein. Eine Wan- derung von Westafrika nach Westindien iiber das Atlantischen Meer ist dagegen ganz ausgeschlossen. Um die grossere Ver- wandtschaft der beiden Faunen zu erklåren, bleibt dann wohl nur iibrig anzunehmen, dass die zwei Bezirke einst in nicht allzu entfernten Erdperioden mit einander in Verbindung ge- wesen sind. Ein schone Øbereinstimmung mit Wegeners Theorie.
Ganz ausserordentlich interessant wåre es, wenn ein Satz von V. Lendenfeld (A Monograph of the Horny Sponges, Lon- don 1889 p. 829) richtig ist, er lautet: >I believe, that all the cornacuspongiæ had their home in the Antarctic region. As deep Water is an insurmountable barrier to these shallow-wa- ter sponges, I think their distribution may be adduced as a further proof of the existence of an ancient connection between Australia, South America and Africa, in the vicinity of the South pole«. Lendenfeld findet namlich, dass die Fauna von Australien nahere Ankniipfung an die von Afrika und West- indien als mit der von dem Indo-Pazifischen Bezirk. All dieses ist aber natiirlich nachzupriifen. Wenn richtig, wiirden die Poriferen dadurch eine ausserordentlich wesentliche Stiitze flir die Wegener'sche Verschiebungstheori abgeben.
Diskussion.
Professor Vahl: Kan Kendskabet til de fossile Havsvampe, sammenlignet med de recente Former, give nogen Oplysning om, paa hvilke Tider Landforbindelsen kan være afbrudt?
Foredragsholderen: Desværre kender ^i af de uddøde For- mer bedst dem, der levede paa dybt Vand. Slægterne er gamle; men vi kan ikke ud af Slægternes Udbredelse slutte noget. Vi maa holde os til de recente Former.
Professor Vahl: I saa Henseende staar altsaa Svampene til- bage for Sneglene i Værdi.
Professor Hamberg fremholdt Muligheden af, at Spongier- nes Spredning som Larver kunde spille en Rolle — eller Svam- pe, siddende paa flydende Legemer.
Foredragsholderen: Man har set Spongier siddende paa Al- ger o. 1.; men det er sjældent.
220 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dr. phil. Niels Nielsen spurgte de tilstedeværende Geofy- sikere, om man fra geofysisk Side kan give nogen Forklaring paa, at en Landbro som den, der engang maa have eksisteret i det nordlige Atlanterhav, kan bryde sammen, med mindre der sker en horisontal Bevægelse.
Professor Sverdrup: Vanskeligheden ved Wegners Teori ligger deri, at det er svært at gøre Rede for Mekanismen i Kon- tinentalforskydningen.
Professor Hamherg: Det bedste Bevis for, at Kontinental- forskydning har fundet Sted, ligger i Alpernes Dannelse.
Professor, Dr. J. N. Brønsted, København, og Agnes Delbanco, København:
Om Mediets Betydning for lonpotentialet.
Ved Siden af den Opgave at bestemme Lovene for lonpoten- tialets Koncentrationsafhængighed ved konstant Medium — en Opgave, i hvilken der for vandige Opløsningers Vedkom- mende i de seneste Aar er gjort meget betydelige Fremskridt — er det et Hovedspørgsmaal indenfor den almindelige Theori for Opløsninger af elektrolytisk Natur at bestemme Lovene for lonpotentialets Afhængighed af det anvendte Opløsnings- middel. Det er forstaaeligt, at vor Viden paa dette Omraade er mere begrænset end paa førstnævnte, thi Ændringen fra et Medium til et andet er jo en langt mere gennemgribende For- andring for et opløst Molekyle end selv store Koncentrations- forandringer indenfor det fortyndede Omraade i et Opløsnings- middel, hvis Sammensætning under saadanne Forandringer er tilnærmelsesvis konstant.
Theoretiske Synspunkter for Bestemmelsen af Mediets Ind- virkning paa lonpotentialet er givet ved Born's Beregning af den elektriske Energi af opløste Ioner (Z. Physik 1 45 (1920)). Denne Beregning, der hviler paa stærkt simplificerende Forud- sætninger, idet Ionens elektriske Energi identificeres med den elektriske Energi af en ledende Kugle i et kontinuerligt Me- dium, ligesom Elektriciteten selv betragtes som værende af kontinuerlig Stuktur, fører til Formlen:
E = -21-, <"
2^D
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 221
hvor E er Kuglens elektriske Energi, e dens Ladning, q dens Radius og D Mediets Dielektricitetskonstant. Paa Grundlag af de gjorte Forudsætninger skulde denne Formel gøre Regnskab for Dielektricitetskonstantens Indflydelse paa lonpotentialet. Men da der hertil kommer andi-e Virkninger af Mediet, og de benyttede simple Forudsætninger er meget afvi- gende fra de virkelige Forhold, maa Formlens Anvendelighed til almindelig Beregning af lonpotentialer betragtes med alt muligt Forbehold.
Det er dog i Overensstemmelse med den Borm'ske Formel, at Opløseligheden af Salte i Almindelighed aftager med afta- gende Dielektricitetskonstant af Mediet og desto mere jo større Ionernes Ladning er, idet man paa Grundlag af de jBom'ske Forestillinger beregner:
fi _ zh* / 1 1 \ (2)
In
fn 2^kT \Di Dii
for Forholdet mellem Aktivitetskoefficienten af en Ion i Me- dium I og Medium II. (« = Elementår ladningen, z Ionens Va- lens og k den Planck'ske Konstant) , og idet man for Opløselig- heds- eller Fordelingskoefficienten r f. Ex. for mono-mono- og di-mono-valente Salte og deres Ioner under Anvendelse af For- mel (6) og (7) beregner Udtrykket:
ri\'/'_ ^1 (3)
Her er Radiens Indflydelse naturligvis ikke medregnet. Ved Siden af denne Virkning af dielektrisk Art er imidlertid indi- \åduelle Faktorer af største Betydning. Salte af samme Type udviser 30 ingenlunde selv ved samme lonstørrelse samme Op- løselighedsforhold i to givne Medier, hvilket i særlig Grad er iøjnefaldende og velkendt for Ioner med Ladningen Nul, d. v. s. ikke-elektrolytiske Molekyler.
Ionernes individuelle Karakter i de forskellige Opløsnings- midler maa betragtes som beroende paa den individuelle Inter- aktion med Opløsningsmidlets Molekyler. En Analyse af disse individuelle Faktorer fører til Resultater, der har almindelig Anvendelse paa Molekyler, uafhængig af deres Ladningsgrad. Man maa antage, at Molekylets Individualitet med en vis Til-
222 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
nærmelse bestemmes additivt af de kemiske Grupper, hvoraf det betragtede Molekyle bestaar, idet dog denne Antagelse væ- sentlig finder Anvendelse paa større, sammensatte Molekyler som dem, hvormed der opereres i den organiske, eller i de uor- ganiske »Komplexforbindelser4:s Kemi. Man kan udtrykke denne Antagelse ved Ligningen:
f = f""' f
X2 (4)
hvor fi, fg er Tal der karakteriserer de forskellige Grup- per i det paagældende Medium, og xi, X2 er Antallet af de
paagældende Grupper i Molekylet. Anvendt paa et Stofs For- deling mellem to Opløsningsmidler kan denne Formel skrives:
fl fi(D (5)
m T'- = .2 xi In
fii fi(ii)
f(i)
Saafremt In - for de forskellige i Molekylet værende f(ii) Grupper har samme Fortegn — hvilket f. Ex. vil være Til- fældet for Stoffer, der er opbyggede kun af Kulbrinteradikaler eller lignende »organiske« Radikaler, — vil aabenbart efter denne Formel Fordelingsforholdet fjerne sig desto mere fra 1, jo større og mere sammensat det paagældende Molekyle er. Uafhængig af Molekylstørrelsen vil dog en bestemt Substitution under de forudsatte simple Forhold medføre samme Ændring i f^
fii'
Bestemmelse af lonaktivitetskoefficienterne og Prøvelse af
Formel (5) kan paa simplest Maade opnaas ved Opløseligheds-
maaling, idet Opløselighedsforholdet for et Stof i to Medier er
omvendt proportionalt med Aktivitetskoefficientforholdet:
Sj_ _ fil (6)
sii ~ fi
Til Henføring af disse Størrelser til rent Medium kræves en Korrektion, som er særlig betydelig for Saltopløsningers Ved- kommende. For fortyndede vandige Opløsninger kan denne Korrektion, der her væsentligst hidrører fra interioniske Kræf- ter, dog indføres med betydelig Nøjagtighed, medens Usikker-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 223
heden i vort almindelige Kendskab til disse Kræfter medfører visse Vanskeligheder for andre Mediers Vedkommende.
I nærværende Arbejde er der udfra de oven udviklede Syns- punkter foretaget en orienterende Undersøgelse over Opløse- lighedsforholdet for Salte i Vand og Methylalkohol. Som Mate- riale er væsentligst benyttet Koboltammoniaksalte af Valens- typen 1 — 1 og 2 — 1. Extrapolationen til uendelig Fortynding er for de vandige Opløsninger af mono-monovalente Salte fore- taget ved Hjælp af Formlen:
_ log fi = 0.5 yf^ — 0.5 //, hvor ." er lonstyrken, medens for Methylalkohol Formlen: - log fii = 1.8 J/T,
der efter vore Undersøgelser paa tilfredsstillende Maade gen- giver Forløbet af f^j i stærkt fortyndede Opløsninger af saa- danne Salte, er bleven anvendt. For de divalente Ioner er in- gen Korrektion anvendt.
I nedenstaaende Tabel er Fordelingstendensen for de un- dersøgte Ioner fremstillet ved Fordelingskoefficienten r, som er bestemt ved:
* Methylalkohol
r —
^ Vand
idet Tqi vilkaarlig er sat = 100. Sammenhængen mellem Salte- nes og de deri indeholdte Ioners Fordelingskoefficienter er gi- vet ved:
XY
= (i-X ry)'^'. rxY. = (rj r^)'/» (7)
henholdsvis for mono-mono- og di-mono valente Salte.
Det er klart, at der paa denne Maade kun opnaas en Sam- menligning af r- Værdierne for Ioner af s a m m e T y p e, idet de Talværdier, som beregnes i de forskellige Grupper kun giver det rigtige Forhold, hvis ogsaa den valgte Standardværdi, rQj =^ 100 er den rigtige. Herom vides naturligvis intet bestemt, saalænge saadanne Principer, der kan føre til Bestemmelse af
224
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
individuelle lonpotentialer, ikke er bragt i Anvendelse. Der er dog nogen Grund til at antage, at den valgte Værdi for Klorionen i ethvert Fald har den rigtige Størrelseorden.
Tv -
|
Cl |
100 |
|
Br |
41 |
|
J |
6.1 |
|
N0» |
29 |
|
CIO. |
46 |
|
BrOs |
350 |
|
JO. |
2760 |
|
CIO. |
6.7 |
|
CHsCOO |
224 |
|
C2H5COO |
95 |
|
C3H7COO |
83 |
|
CH2CICOO |
48 |
|
CHzBrCOO |
48 |
|
CH2JCOO |
27 |
|
Co(N02)4(NH3)2 |
2.7 |
|
0-C6H4OHCOO |
1.3 |
■x +
|
K |
144 |
|
Rb |
165 |
|
Cs |
156 |
|
Co(NO.)2(NH3)4 |
45 |
|
CoN02NCS(NH3)4 |
10.5 |
SO«
■X + +
2300
Kloropentammin 3930
Bromopentammin 1500
Nitratopentammin 11900
Nitropentammin 8650
[Co(N02)2(NH3)4] [Co(N02)4(NH3)2] [Co(N02)3(NH3).] r 11.0 8.4
Disse Tal giver et anskueligt Billede af lonfordelingens stærkt udprægede Individualitet. Saaledes udviser Halogenid-
ionerne stærkt tiltagende relativ Alkoholopløselighed — fra
r
Cl til J, medens Ændringen for Halogenaterne er stærk og ud- præget i modsat Retning. Den relative Alkoholopløselighed er paafaldende lille for Acetationen, hvilket sikkert beror paa Karboxylgruppens specifike Karakter. Tallet stiger ved Ind- førelse saavel af Methylgrupper som Halogenatomer i Stedet for Brint. Alkalimetalionerne udviser, i Modsætning til Halo-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 225
genionerne en paafaldende Konstans. De smaa Ændringer i r er parallele med de tilsvarende for Vand/Æthylalkohol {Bjer- rum og Larsson, Z. physik. Ch. 127 358 (1927)).
For de divalente positive Ioner er r ogsaa ret varierende trods Ligheden i disse Ioners Struktur. Saaiedes er Bromo- purpureo-ionens relative Alkoholopløselighed ca. 8 Gange saa stor som Nitratopurpureo-ionens, medens paa den anden Side NO>-ionen er relativt lettere opløselig i Alkohol end Br-ionen. Særlig Interesse knytter der sig til Sammenligning af Forde- lingsforholdet for Croceotetranitrokoboltiat med Trinitrotriam- minkobolt
[Co (NOO 2 (NH,) «HCo (NOO * (NH,) .]~ [Go (NGO a (NHa) .] ,
idet de to Stoffer er isomere og nær beslægtede i Bygning, men forskellige derigennem, at førstnævnte er et mono-monovalent Salt, medens det andet er en Ikke-elektrolyt. Der er en vis Pa- rallelitet mellem disse to Soffers Forhold og Forholdet mellem f. Ex. Kaliumklorid og Argon. At r kun er lidt større for Saltet (11.0) end for Ikke-elektrolyten (8.4) kan ikke forliges med aen J5om'ske Betragtning, men synes at tyde paa, at den ke- miske Interaktion allerede ved forholdsvis smaa Molekyler kan blive dominerende i Sammenligning med den rent dielektriske Virkning.
Diskussion imellem Professor Bjerrum, Ingeniør K. J. Pe- dersen og Foredragsholderen.
Docent Hans Buch, Helsingfors:
Eine neue moossysiematische Methodik nebst einigen ihrer Resultate und ein neues Nomenklatursystem.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
In meiner neulich erschienenen lebermoossystematischen Arbeit Die Scapanien Nordeuropas und Sibiriens und in eini- gen noch unpublizierten Arbeiten, håbe ich eine experimentelle
15
226 DET 16. SKANDINAVISKE NATURFOKSKERMØDE 1929.
Methodik^) angewandt, die fiir alle Moosgruppen, und womog- lich auch fiir andere Pflanzengruppen, anwendbar ist und des- halb vielleicht verdient, nebst einigen der mit ihr gewonnenen Resultate, hier mitgeteilt zu werden.
Um dem heute immernoch vorkommenden und bei den alt- herkommlichen, systematischen Methoden wohl unvermeidli- chen Fehler zu entgehen, Modifikationen als Arten zu beschrei- ben, war eine Gruppe von Experimenten nur daraufhin ge- richtet eine tiefere Kenntnis der Modifizierung der Organe un- ter verschiedenen Aussenbedingungen zu erlangen. Hierbei wurden die Pflanzen unter speziellen, je nach der Art der Fra- gestellung hergestellten Aussenbedingungen kultiviert.
Als Resultate ergaben diese Versuche z. B., dass starke Transpiration oder Wassermangel starke sekundare Membran- verdickungen hervorruft, wåhrend fehlende Transpiration die Membranverdickung verhindert; dass direktes Sonnenlicht mehr oder weniger starke Fårbung der Zellmembranen verursacht, wåhrend diese in schwacher Beleuchtung farbios bleiben; dass schwaches Licht und schwache Transpiration langgliederige Sprosse entstehen låsst, wåhrend starkes Licht und Was- sermangel umgekehrt wirken; dass die Unterblåtter in der Gat- tung Calypogeia bei aufrechtem Wuchs (kann durch stark feuchte Atmosphåre hervorgerufen werden) in starkem Licht grosser werden im Verhåltnis zu den Seitenblåttern, u. s. w.
Da es also viele Eigenschaften gibt, die bei mehreren Arten in åhnlicher Weise quantitativ modifiziert werden und es folg- lich unnotig ist die entsprechenden Modifikationen der ver- schiedenen Arten jedes mal mit verschiedenen, noch dazu mit Autoranhångsel versehenen Namen zu belegen — wie bis jetzt iiblich gewesen ist — , håbe ich fiir die Mo- difikationen ein neues Namensystem aufgestellt, wo alle in åhnlicher Weise modifizierten Formen einen gemeinsamen Namen haben. So håbe ich die Modifikationen mit starken bzw. fehlenden sekundåren Membranverdickungen modificatio p a- chyderma bzw. leptoderma genannt, die mit gefårbten
*) Eine von der meinigen aJjweichende experimentelle Methode ist in der Laubmoossystematik in geringem Umfange,aber mit gutem Erfolg z. B. von Monketneyer und Loeske angewandt worden. In der Lebermoossystema- tik sind Experimente friiher iiberhaupt nicht angewandt worden.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 227
bzw. farbiosen Zellmembranen mod. colorata bzw. v i r i- dis (die Farbe der Pflanze riirt hier nur vom Chlorophyll her) , die mit langen bzw. kurzen Stammgliedern mod. 1 a x i- f o 1 i a bzw. densifolia und die mit ungewohnlich grossen Unterblåttern mod. latistipula. Da mehrere dieser Namen Eigenschaften entsprechen, die einander am selben Blatte oder Stammteile nicht ausschliessen, håbe ich auch kombinierte Na- men, wie mod. leptoderma-viridis-laxifolia, mod. pachyderma-colorata u. s. w. mit Vorteil angewandt.
Selbstverståndlich ist das oben besehriebene Nomenklatur- system der Modifikationen — ja sogar auch einzelne der obi- gen Namen, wie mod. densifolia und mod. laxifolia — nicht nur fiir die Moose sondern auch fiir die Gefåsspflanzen anwendbar, und meiner Ansicht nach, wåre seine Einfiihrung bei diesen sogar wtinschenswert. Jedenfalls miisste die fiir die Modifikationen eigentlich selbstverståndliche, gemeinsame Bezeichnung modificatio (mod.) bei allen Pflanzengruppen allgemein zur Anwendung kommen. Es wiirden dann die Be- zeichnungen species, varietas (var.) und formå (f.) auf die genotypisch verschiedenen (bzw. noch unerforschten) Formen beschrånkt bleiben. Derart wtirde der grosse, prinzipielle Un- terschied zwischen diesen und den Modifikationen durch ver- schiedene Bezeichnung zum Ausdruck kommen.
Eine zweite Gruppe von Experimenten bezweckte die Priifung nahe stehender Arten in zweifelhaften Fallen oder die Suche nach neuen Arten. Hierbei wurden die betreffenden Pflanzen im selben Kulturkasten so kultiviert, dass sie alle moglichst in derselben Weise den, nach einiger Zeit umgeån- derten Aussenbedingungen ausgesetzt waren. Genotypisch verschiedene Formen mussten sich so durch verschiedene Re- aktionen kundgeben.
Von schon publizierten Resultaten dieser Experiment- gruppe sei erwåhnt, dass die bis jetzt allgemein anerkannten > Arten« Scapania undulat a und Se. d e n t a t a in Wirklichkeit Modifikationen ein und derselben Art sind, diese eine mod. pachyderma-denticulata-colorata, jene eine mod. leptoderma-viridis.
trberraschende, noch unpublizierte Resultate erzielte ich, durch Experimente und gleichzeitige eingehende Studien der Olkorper, in der Lebermoosgattung Calypogeia und in der
15*
228 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
iiberaus »kritischen« Ventricosagruppe der Gattung L o p h o- z i a (= ein Teil der alten Gattung J u n g e r m a n i a) : C a- lypogeia Neesiana (Mass. et Carest) , die bisweilen noch als var. der C. trichomanis (L.) betrachtet wird, be- sitzt ånders gestaltete und im Blatte ånders verteilte Olkorper als die letztere, und die var. 1 a x a Meylan der C. Neesiana, die in Skandinavien iiberhaupt nicht beachtet worden ist, hat sich, durch ihre andersartige Reaktionsweise gegen die Aus- senbedingungen und die ånders gestalteten und verteilten Ol- korper, als gute Art erwiesen, die ich C. Meylanii nenne. Zur Ventricosagruppe der Gattung Lophozia gehoren fol- gende, von den meisten Hepaticologen anerkannte Arten: 1. L. ventricosa (Dicks.) , 2. L. porphyroleuca (Nees) , 3. L. g u 1 1 u 1 a t a (Lindb. et Arnell) , 4. L. Wenzelii (Nees) , 5. L. murmanica Kaal., 6. L. confertifolia Schifin., 7. L. 1 o n g i d e n s (Lindb.) , 8. L. alpestris (Schleich.) und 9. L. longiflora Schifin. Von diesen wird 2. von Arnell nicht anerkannt sondern mit 1. vereint. Meine Untersuchungen ergaben folgendes: 2. steht allerdings 1. sehr nahe und kann in der mod. leptoderma-parvifolia nicht von 1. in der entsprechenden Moditikation unterschieden werden, ist aber trotzdem unter den gleichen »normalen« Aus- senbedingungen durch ihre schmåchtigen Sprosse von 1. deut- lich verschieden; 3. ist eine mod. pachyderma-densi- jt o 1 i a von 2., die Keimkornerbiidung, die bei 3. angeblich feh- len soli, kann auch bei dieser leicht hervorgerui'en werden; 4. ist eine schart umgrenzte Art; 5. ist hoclist wahrscheinlich (konnte wegen Materialmangel nicht kultiviert werden) eine mod. leptoderma und 6. sicher eine mod. densifolia von 4.; 7. und 8. sind scharf umgrenzte Arten; von 9. håbe ich mir noch keine Ansicht bilden konnen; ausserdem håbe ich zwei neue Arten entdeckt. JL)ie eine neue Art, L. silvicola, war irtiher mit 1. und 2. verwechselt worden, unter scheidet sich aber von diesen und den anderen Arten namentlich durch die eigentiimlichen, nur einen globoidenartigen Korper enthalten- den Olliorper, aber auch durch die Blattlorm, die allerdings derjenigen von 1. und 2. sehr ahnlich ist, so dass die Unter- scheidung der neuen Art in totem Zustande, wenn die Olkorper zerstort sind, bisweilen fast unmoglich ist. Die zweite neue Art, die ich L. graciUima nenne, weil sie die schlankesten
DET 18. SKANDINAVISKr: NATURFORSKERMØDE 1929. 229
Sprosse der Gruppe besitzt, åhnelt 7., hat aber auch in starker Beleuchtung farblose Keimkornermembranen. wåhrend diese bei 7. schon in ziemlich schwachem Lichte rotbraun werden, und hat auch etwas andere Blattstellung und etwas kleinere Zellen als 7.
Docent, Fil. Dr. Kurt Buch, Helsingfors:
Om temperaturens inverkan vid pHsbeståmning med fargsindikatorer.
Vid beståmningar av pH hos våtskor befintliga uti den fria naturen såsom naturliga vatten o. d., dår det galler att utfora beståmningarna under de in s i t u rådande forhållandena, har hittiis ej tillborlig uppmårksamhet ågnats temperaturens in- verkan. Man kan vid dessa måtningar ej eliminera temperatur- inverkan såsom vid arbetet i laboratorier genom att hålla temperaturkonstans utan maste ofta råkna med stora varia- tioner i detta avseende. Det har t. ex. under hydrografiska expeditioner vid bestamning av pH uti havsvatten hånt, att från samma punkt från olika djup erhållits vattenprov, vilkas tem- peraturer dif fererat med mera an 25 °. Kolorimetreras dessa med t. ex. en och samma pufferserie av konstant temperatur år det tydligt. att de erhållna vardena ej kunna vare fullit jåmforbara med varandra.
Temperaturens inverkan år av jåmforelsevis komplicerad natur. Vid kolorimetrering med pufferserier maste vi ta hån- syn till 1) pufferns och 2) undersokningsvåtskans pH-for- ånderlighet med temperaturen samt i fråmsta rummet 3) den anvanda indikatorns forånderlighet. Hava pufferserien och undersokningsvåtskan samma temperatur, tilldelas naturligen sistnåmnda samma pH som den pufferlosning, varmed den år fårgidentisk. Awiker nåmnda temperatur från den, vid vilken pufferns pH ursprungligen beståmts (vanligen 18°), maste en korrekktion inforas. Denna erhålles for S. P. L. Søren- sens pufferserier ur Walhums vårdefulla elektrometriska pH-beståmningar vid olika temperaturer. Hava pufferserien och undersokningsvåtskan olika temperaturer, maste en ny korrektion inforas, for vårs beråkning vi utgå från den allmånt godtagna Ostwaldska uppfattningen, att fårgindikatorerna åro svaga syror (resp. baser) med ion och odissocierad syra
230 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
(resp. bas) av olika fårg samt från erfarenheten att indikator- omvandlingen forsiggår i enlighet med massverkningslagen. Temperaturens inverkan på indikatorn består uti åndring av dess dissociationskonstant, vilket grafiskt kommer till synes uti en paralellforskiutning av indikatorns omvandlingskurva. Genom tillåmpning av massverkningslagen kunna vi hårleda foljande uttryck for beråkning av undersokningsvåtskans pH
pHty = pHtp + « ( tv — tp )
dår tv och tp betyda undersokningsvåtskans resp. pufferns temperaturer samt pHt^ och pHtp undersokningsvåtskans resp, pufferns, varmed undersokningsvåtskan år fargidentisk, pH vid de resp. temperaturer, som dessa våtskor besitta. pHtp bor i fall den avviker från 18 °, vara korrigerat med ett varde, «, som erhålles ur Walbums ovannåmnda måtningar. « år en for varje indikator individuell konstant. Den anger med huru många enheter indikatorns dissociationsexponent pK åndrar sig vid en grads temperaturåndring.
Den experimentella delen av foreliggande undersokning består uti faststållande av temperaturkoefficienten a for ett antal fårgindikatorer, fråmst dem, som brukas vid havsvatten- undersokningar, nåmligen «-naftolftalein, fenolftalein, fenolrott och kreosolrott. Undersokningarna hava utforts så att indi- katorforsedda pufferserier (fosfat och borax-borsyra) hava spektrofotometrerats vid olika temperaturer. Hårpå hava till forst uppgjorts kurvor over Ijusabsorptionens (vid en viss optimal våglångd) åndring med temperaturen hos en och sam- ma pufferlosning, samt på grund av dessa uppgjorts indikator- omvandlingskurvor (absorptions-pH-kurvor) for ekvidistanta temperaturdifferenser, ur vilka sistnåmnda omedelbart erhållits andringen av pK med temperaturen eller det nåmnda « -vårdet. For sistnåmnda system år nodigt åven kånnedom av puffer- losningarnas pH-åndring med temperaturen, vilken erhållits ur Walbums arbete.
Foljande vården ha erhållits
«-naftolftalein ....«= — 0,0084
fenolftalein u = — 0,010
fenolrott a= — 0,010
kresolrott a = — 0,0053
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 231
Fortecknet negativt, enår pK avtar med tilltagande temperatur. Kurvornas forlopp visar, att massverkningslagen i sin enklaste form kan tillåmpas exakt endast for ett begrånsat pH-område, dår kurvorna forlopa i det narmaste råtlinigt.
Utom pufferundersokningerna utfordes åven med samtliga nåmnda indikatorer spektrofotometriska beståmningar av pH hos havsvattenprover vid olika temperaturer, var- igenom åven f aststalldes huru vattnets pH beror av temperaturen. Dessa beståmningar mojliggjorde en exakt kontroU av de beståmda «-vårdenas tillforlitlighet, ty åro dessa riktigt beståmda, skall man oberoende av vilken indi- kator eller vilken jåmforelsepuffer, som anvånts, komma till identiska vården for temperaturkoeffieienten hos havsvattnets pH. De erhållna resultaten voro åven tillfresstållande. Havs- vattnet åndrar sitt pH med 0,012 enheter per grad. De enskilda beståmmelserna differerade inom grånserna + 0,002 pH- enheter.
Undersokningarna ledde till att man for den praktiska pH- beståmningen bor iaktta sårskilda omstandigheter, vilka kunna sammanfattas som foljer:
1) Undersokningsvåtska oeh puffer bora så vitt mojligt hava samma temperatur nåmligen undersokningsvåtskans in situ.
2) Pufferns temperatur tp må ej, understiga 10 °, ty Walbums pH-måtningar stråeka sig ej lågre.
3) Då under 1) nåmnda fordran ej all tid år mojlig att reali- sera, bor vid varje pH beståmning faststållas såvål pufferns temperatur tp som undersokningsvåtskans uti upptagnings- ogonblicket tv. Hånder det att undersokningsvåtskan hin- ner å n d r a sin temperatur med flere grader innan den kolorimetreras år det skål att åven anteckna temperaturen t'v i det ogonblick kolorimetreringen sker. Beråkning av pH sker enligt den angivna ekvationen. Pufferns pH bor vara korrigerad for den temperatur densamma vid kolo- rimetreringen innehar. Har undersokningsvåtskans tem- peratur åndrat sig flere grader innan kolorimetreringen sker, adderas till nåmnda ekvation ånnu termen
a ( t'v — tv )
232 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
For a insåttas foljande vården
«-naftolftalein «' = 0,006
fenolrott «' = 0,004
kresolrott «' = 0,004
Fenolftalein tarvar ingen korrektion. I de fleste fall skall det val vara mojligt att undvika den åven for de andra indikatorerna.
Diskussion.
Assistent Guntelberg: Skønt det næppe har nogen Betyd- ning for Dr. Buchs Arbejde, vil jeg gerne have Lov at frem- sætte en Bemærkning vedrørende Definitionen af pjj. Hertil anvendes jo Ligningerne:
pH = -^-log a^ H- konst. = -f-log Cjj -^log fjj -1- konst.
Nu hørte vi jo imidlertid af Professor Bjerrum, at en Defini- tion af f jj^ Brintionens Aktivitetskoefficient, næppe er mulig. Og selv om man med Professor Brønsted vil fastholde den prin- cipielle Betydning af de enkelte Ioners Aktivitetsko efficienter, synes det i al Fald utvivlsomt, at den elektrometriske Stan- dardmetode ikke maaler f^^men en udefinerbar Middelaktivitets- koefficient for Brintionen og samtlige tilstedeværende Anioner. Paa de mange forskellige Omraader, hvor p^^ har Betydning, er det da rimeligvis andre, for de enkelte Tilfælde forskellige Middelaktivitetskoefficienter, som er de afgørende.
Denne Udef inerthed i ppj-begrebet, som ved lonstyrken fi = 0,1 maaske er af Størrelsesordenen 0,03, og som i første Tilnærmelse vokser proportionalt med fi, maner til Varsom- hed overfor Forsøg paa at bestemme pjj med stor Nøjagtighed; man risikerer at skabe et Talmateriale, som der paa Grund af denne Uklarhed ikke kan tillægges videnskabelig Betydning.
Foredragsholderen besvarede Dr. Guntelhergs uttalande med at uttala att de anforda måtningarna fullståndigt ansloto sig till det åskådningssått, som det konventionella pjj-talet innebar, formodade dock att de anforda vårdena ej komme att påvårkas av eventuella foråndringar uti det teoretiska åskåd- ningssåttet.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 233
Docent, Fil. Dr. Erik Båchlin, Upsala:
Absolut matning av rontgenstrålarnas våglangder med plant reflexionsgitter.
Vid de tidigare, av Compton och Doan^) i Chicago och Thibaud') i Paris utforda absoluta våglångdsbestamningarna med anvåndande av ett plant reflexionsgitter och strykande incidens, nåddes en noggrannhet av + 0,5 — 1 %. Noggrann- hetsgraden begrånsades huvudsakligen av svårigheter att måta de små bojningsvinklarna for de anvånda korta våglangderna [MoK«, ;. = 0,7 AE resp. CuK«.A = 1,5 AE]. Sårskilt var avståndet (radien) melian den fotografiska plåten och den effektiva gitterytans centrum svart att beståmma med hogre grad av noggrannhet. For!.') har dårfor,
dels anvant betydligt långre våglangder, speciellt Al K«, A = 8,3 AE, vilken sårskilt valts på grund av att den år den långsta våglångd som precisionsbeståmts med kristall [A. Larsson], dels ersatt den ena av de båda nodvåndiga spalterna med en stålegg framfor gittret, varigenom den effektiva gitterytan begrånsas och uppmåtningen av radien med tillråcklig grad av noggrannhet underlåttas. Både glansvinkeln och bojningsvinkeln beståmmas direkt experimentellt.
Som medelvårde på Al K »-liniens våglångd erholls AlKa X= 8,333 AE ± 0,1 % [genomsnittsfel] . Den ojåmforligt storsta delen av felet hårrorde från en viss osåkerhet vid beråkningen av en korrektion for osymmetriskt avblåndad gitteryta, vilken korrektion till hela sitt varde dock understeg 0,2 %.
Med anvåndning av det funna vårdet och det kristallspektro- metriskt beståmda, korrigerat for brytning i kristallytan, samt de vid beråkningen av kalkspatens gitterkonstant nodvåndiga storheterna, beståmda av bl. a. Compton, Beets och De Foe*), erholls som varde på
kalkspatens gitterkonstant d = 3,033 AE ± 0,1 % (3,02904)
Loschmidts tal N r= 6,035 X 10" ± 0,3 % (6,0594)
elektronladdningen e = 4,793 X lO"'" ese.±0,3% (4,774)
234 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
De angivna felgrånserna ha beråknats m. anv. av genomsnitts- fel. Sannolika felet hos medelvårdet av 29 beståmningar av våglångden beråknat på vanligt sått år 0,006 %.
Skillnaden mellan detta e-vårde och det vanligen anvånda av Millikan beståmda (4,774 + 0,1 %) år 0,4 % och således ganska stor. En undersokning av feldispersionen omkring bagge metodernas medelvården visar dock att felen i Millikans undersokning kunna vara avsevårt storre an de angivna.
Senare har A. P. R. Wadlund^) i Chicago fortsatt Comptons undersokningar och funnit vårdet
, Cu K«, I = 1,5373 AE ± 0,05 % som ger e = 4,774 X 10-^° ese. + 0,15 %.
De angivna felgrånserna hava beråknats ur sannolika fel på vanligt sått.
Vidare har J. A. Bearden^) , åven han i Chicago, med något foråndrad metodik funnit
Cu K«, I = 1,54452 AE ± 0,013 % och e = 4,835 X 10-'" ese. + 0,04 %.
Åven hår åro grånserna beståmda av de sannolika felen, varfor den absoluta noggrannhetsgraden knappast torde återges av de angivna felgrånserna.
De hår berorda vårdena på elektronladdningen e :
, . , , Medelvsirdets Angivna fel g^nnolika fel
Millikan e = 4,774 ± 0,1 % ± 0,04 %
Båcklin 4,793 0,3 0,018
Wadlund .... 4,774 0,15 0,2
Bearden 4,835 0,04 0,04
visa att den av Eddington'^) uppstållda hypotesen
^^ ' \^ = 136 2 • TT • e
knappast torde kunna forkastas utan vidare*).
^) A. H. Compton och R. L. Doan, Proc. Nat. Ae. Arner., 11, p. 598, 1925.
2) J. Thibaud, G. r., 182, p. 55, 1925.
3) E. Båcklin, Upsala Univ. Årsskrift 1928, Diss. Upsala 1928.
*) A. E. Compton, H. N. Beets och O. K. De Foe, Phys. Rev., 25, p. 618, 621 o. 625. 1925.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 235
*) A. P. R. Wadlund, Phys. Rev., 32, p. 841, 1928.
•) J. A. Bearden, Bull. Arner. Phys. Soc, Vol. 4, N. 2, p. 26, April 1929.
7) A. S. Eddington, Proc. Roy. Soc, p. 358, Jan. 1929.
») Nature, Febr. 2, p. 174, 1929, och E. Båcklin, Nature, March 16,p. 409. 1929
I Diskussionen deltog Professor N. Bohr.
Overlæge, Dr. med. M. Claudius:
En Metode til Jodometrisk Bestemmelse af Urinsyren.
Urinsyren, Trioxypurinet, er en Forbindelse, der let iltes; medens stærkere Iltningsmidler, f. Eks. Permanganat i sur Op- løsning efterhaanden ganske destruerer Urinsyren, og en nøj- agtig Titrering med Permanganat af den Grund- støder paa visse Vanskeligheder, iltes Urinsyren af Jodsyre under Opta- gelse af 1 Atom Ilt pro Molekule til en Forbindelse, der ikke yderligere iltes af Jodsyre; man er ikke enig om, hvilken For- bindelse, der herved dannes, snart nævnes AUantoin, snart AUoxan eller AUoxantin. Iltningen af den tungt opløselige Urinsyre med Jodsyre foregaar ved alm. Tp. meget langsomt, men naar man gaar frem, som nedenfor beskrives, kan denne Iltning, hvorved Jodsyren for hver 5 Atomer Ilt udskiller 2 Atomer .Jod, anvendes til en kvantitativ, jodometrisk Bestem- melse af Urinsyren.
De indledende Forsøg udførtes med ^/loo molær Opl. af Urin- syre i conc. Svovlsyre; denne Opløsning indeholder 1,68 milligr. Urinsyre i 1 cbc. Urinsyren var renset ved Opløsning i conc. Svovlsyre, Udfældning med Vand og Udvaskning til Svovlsyre- frihed. Iltningen foretoges i et med Glasprop forsynet, inddelt, 50 cbc.s Maaleglas paa følgende Maade. I Maaleglasset hældes 19 cbc. Vand og derpaa 1 cbc. V20 molær vandig Opl. af rent Kalium jodat — Omrystning — ; denne Jodatmængde er til- strækkelig til Iltning af de Mængder Urinsyre, der kan blive Tale om i denne Forbindelse. Ved Hjælp af en Pipette, hvis Spids føres helt ned til Bunden af Maaleglasset, anbringes den nøje afmaalte Mængde af Urinsyreopløsningen nu i Maale- glasset, uden at de to Vædsker blandes, og Pipetten løftes der- paa op i Jodatopløsningen og skylles dermed, idet den suges
236 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fuld Og tømmes; der skal være 5 cbc. conc. Svovlsyre i Maale- glasset, og hvis man derfor har anbragt 3 cbc. af Urinsyre- opløsningen deri, anbringer man paa den angivne Vis ved Hjælp af en Pipette 2 cbc. ren conc. Svovlsyre paa Bunden af Glasset, Nu sættes Proppen fast i, og Vædskerne blandes; herved stiger Blandingens Tp. til 50—60 °, og der finder øje- blikkelig en Udskillelse af Jod Sted, idet Urinsyren iltes, men der sker ingen Udfældning. Luftrumfanget farves svagt violet af Joddampe. Man lader Glasset staa hen i 5 Minutter, køler det saa under rindende Vand, hvorved Joddampene fortættes, tager Proppen af, hælder forsigtigt 5 cbc. rent Svovlkulstof ned i Glasset, sætter Proppen i igen, og ryster Vædskerne sammen. Derpaa hælder man 25 cbc. Vand ned i Glasset, sætter atter Proppen fast i og ryster energisk. Det af Jodet stærkt farvede Svovlkulstof vil hurtigt synke til Bunds i Vædsken, og det samles nu paa et vaadt Filter, der er anbragt i en med Riller forsynet Glastragt og udvaskes med Vand fra en Mikrosprøjte- flaske, indtil Skyllevandet ikke længere farves blaat af Stivelse, efter at der er tilsat Jodid og lidt Svovlsyre. Det vil som Regel være opnaaet, efter at Filtret 3 Gange er bleve fyldt med Vand. Medens Vandet løber igennem Filtret, er Tragten dæk- ket af en Glasplade. Den Fordampning af Jod, der under denne Proces kunde tænkes at finde Sted, er ialtfald saa mini- mal, at et med Stivelseopløsning vædet Filter, der anbringes paa Undersiden af Glaspladen, ikke antager Spor af blaalig Farve. Ved Udrystning med 5 cbc. Svovlkulstof viste det sig ved flere Forsøg, at 97 pCt. af Jodet extraheres; man kan altsaa nøjes med denne ene Udrystning, idet man adderer 3 pGt. til den fundne Værdi, der bestemmes ved Titrering med Vioo N. Natriumthio sulfat, hvis Titer var bestemt ved Hjælp af Vioo N. Jodatopl. Jodatopløsningen var igen blevet sammenlignet med Vioo N. frisk tilberedt Opløsning af rent, dobbelt sublimeret Jod, og det viste sig, at disse 2 Opløsningers Titer var absolut identiske. Titreringen af det i Svovlkulstof opløste Jod fore- gik, efter at denne Vædske var skyllet ned med Vand i en lille konisk Kolbe, hvori der saa hældtes 5 cbc. 1 pCt. Jodkaliumopl.; idet man under Titreringen ryster Kolben, afgiver Svovlkul- stoffet efterhaanden alt Jod til Jodkaliumopløsningen, hvorved Titreringen bliver ganske nøjagtig. Tilstedeværelsen af Svovl- kulstoffet er uden nogensomhelst Indvirkning paa Titreringen.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 237
Ved den beskrevne Fremgangsmaade udskilte: 5 c b c. af Vioo molær Opløsning af Urinsyre i conc. Svovlsyre ved 8 Forsøg en Jodmængde, der svarer til: 1) 1,96 cbc. Vioo Normal Jodopl., 2) 1,96 cbc, 3) 1,97 cbc, 4) 1,97 cbc, 5) 1,96 cbc, 6) 1,97 cbc, 7) 1,95 cbc, 8) 1,97 cbc; Middeltallet er 1,96; theoretisk skulde der have været fundet 2,00 cbc 4 c b c 1.54 1,54.
3 cbc 1,17 1,17
2 cbc 0,75 0,74 0,75 0,76.
1 cbc 0,37 0,38
Ved yderligere Forsøg med Mængder af Opløsningen, der indeholdt 1 — 2 — 3 — 4 — 5 — 6 — 7 og 8 Milligr. Urinsyre fandtes med samme Nøjagtighedsgrad de tilsvarende Mængder Jod.
Til Bestemmelse af den i Urin indeholdte Mængde Urin- syre anvendes følgende Fremgangsmaade. I 2 af de almindelige (ikke altfor spidse) koniske Centrifugeglas, der rummer ca. 15 CC, anbringes 10 cbc. Urin, der nu opvarmes tU ca. 30 — 40 °, og i hvert Glas hælder man saa 3 gr. Chloranunonium, der hur- tigt opløses, naar man rører rundt med en Platintraad; Urin- syren udfældes nu fuldstændigt som surt Ammoniumurat, og efter Vt Times Forløb centrifugeres med fuld Hastighed, indtil den over Bundfaldet staaende Vædske er bleven fuldstændig klar. Vædsken hældes bort, idet Glasset vendes paa Hovedet (der gaar ikke det ringeste af Bundfaldet tabt derved), og medens Glasset holdes i denne Stilling, tørres dets Indside med et Stykke sammenrullet Filtrerpapir, idet Bundfaldet selvfølge- lig ikke maa berøres. Bundfaldet vaskes nu klorfrit (og even- tuelt brom- og jodfrit) , idet det 3 Gange opslæmmes i 5 — 8 cbc absolut (99 pCt.) Alkohol, der indeholder 1 pCt. Iseddike, og atter bundfældes fuldst. ved Centrifugering. Efter Borthæld- ningen af den sidste Portion Alkohol opløses Bundfaldet i 3 cbc. conc. Svovlsyre, og denne Opløsning anbringes nu paa Bunden af det Maaleglas, der indeholder Jodatoplosningen, ved Hjælp af en særlig Tragt med Kapillarspids (Tragtror) ; Tragtens stør- ste Diameter er ca. 3^^ cm., Stilken er 21—22 cm lang, og dens Lumen er IH mm.
Centrifugeglasset skylles 2 Gange med 1 cbc. conc. Svovl- syre, som man draabevis (Svovlsyre giver ca. 50 Draaber pr. cbc) lader løbe ned langs Glassets Sider, idet det samtidig
238 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
roteres om Længdeaxen, og med disse Portioner Svovlsyre skylles atter Tragten paa lignende Vis. Nu gaar man frem som ovenfor angivet. I den eddikesure Alkohol er Uratet ganske uopløseligt, og Alkohol iltes ikke af Jodsyre under de Vil- kaar, hvorunder Iltningen af Urinsyren foregaar. Uratet river en ringe Mængde Urochrom med sig, Urochrom reducerer Jod- syre, men ved Forsøg med rent Urochrom viste det sig, at det ved Paavirkning af conc. Svovlsyre destrueres eller omdannes til Forbindelser, der ikke reducerer Jodsyre.
Urinsyrebestemmelse i 10 cbc. af 4 forskellige Uriner gav føl- gende Resultater, angivet i cbc. Vioo N. Jodopløsning, hvoraf 0,23 cbc. svarer til 1 mgr. Urinsyre.
I 1,00 0,96
II 1,72 1,78 1,73 1,70
III ....... 2,03 "..... 2,05 2,07 2,00
IV 0,79 0,81 0,81
I en 5. Urinprøve fandtes 1,18, og efter at den var fortyndet med lige Dele Vand 0,57.
Forsøg med Uriner, hvori der blev opløst % pro mille Urinsyre. I I 10 cbc. af Urinen svarede Egenindholdet af Urinsyre til 1,46 cbc. Vioo N. Jod. Efter Tilsætningen af Urinsyren fandtes 2,52, 2,60, 2,53 og 2,57. Middeltal 2,56; der skulde have været fundet 2,61 (1,46 + 1,15) . II Egenindholdet af Urinsyre 1,08; efter Tilsætning af Urin- syren 2,20; der skulde have været fundet 1,08 -f 1,15 = 2,23. III Egenindholdet af Urinsyre 0,79, 0,81, 0,81, 0,81. Middel- tal 0,80. Efter Tilsætning af Urinsyre 1,91, 1,90, 1,93 og 1,94. Middeltal 1,92. Der skulde have været fundet 1,95 0,80 + 1,15).
NB. Ved Bestemmelserne i Urin maa man ikke udryste for kraftigt med Svovlkulstoffet, da der saa indtræder en uheldig Skumdannelse; man nøjes da med hurtigt at vende op og ned paa Glasset i 2 Minutter.
Diskussion.
Dr. med. Gottlieb tillod sig at spørge, om Foredragsholde- ren havde forsøgt at anvende Metoden paa Prøver af Blod.
DET 18. SKANDINAVISKE NATimFORSKERMØDE 1929. 239
Foredragsholderen: Jeg har endnu ikke forsøgt at anvende Princippet i Metoden til Bestemmelse af Urinsyren i Blodet, men agter at gøre det, da Folins kolorimetriske Metode efter min Erfaring er behæftet med visse Mangler.
Dr. phil. J. Clausen, Københavu:
Exchange between chromatids of homologous chromosomes.
T. H. Morgan's well-known hypothesis about exchange of genes (crossing over) between homologous chromosomes hi- therto has lacked the support, which a eytological observation of such an exchange would give. A wealth of data have been coUected about groups of genes, linear arranged, which ex- change blocks of their genes with each others. - So far the theory of the so cailed mechanical crossing over must be reg- arded as the most plain and simple explanation of all these phenomena and therefore sufficiently substantiated. Never- theless, if we might be able to observe the chromosomal pro- cesses, which are the basis for these exchanges, it would add a new link to the chain, which connects Cytology with Ge- netics.
Furthermore, perhaps the mechanism for the exchange of genes would not aet just in the same way in all organisms. Nobody can say that the Drosophila scheme should be quite universal, even if its principle might prove to be rather universal. In Pisum (J. Rasmusson, Wellensiek and others) and partly also in La thyrus (Punnett) the cros- sing over apparently takes place so frequent that it is very difficult to arrange the genetic chromosomes (gene groups), and in Lebistes (Winge), on the contrary, the crossing over seems comparatively rare. At the present, only compara- tively few organisms have been investigated sufficiently as regards gene groups and crossing over, we cannot, therefore, with any certainty put up general rules for the manifestation of crossing over phenomena in different organisms.
Most investigators agree that the time during which the exchange takes place must be the early prophase, when the chromosomes are very long and conjugated parallely. Owing
240 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
to this supposition the attempts at substantiating the theory of Crossing over by direct observation have largely been aban- doned because the details in these early phases of the develop- ment of the chromosomes are very diffieult to entangle. On the other hånd, it has been regarded as very little probable that the comparatively short and thick chromosomes of the late prophase can af f ord basis for a sufficiently safe mecha- nism for the crossing over. Finally, some technical difficul- ties have been involved also. Only very well adapted material can be applied for the investigations, it must be fixed in the best possible fixatives, stained w^ith the best possible stains and observed under the best conditions as regards light and microscope. And, unfortunately, that organism, which from the geneticist's point of view is the most fitted one, D r o s o- p h i 1 a, has proved very poor for cytologicai investigations. Owing to all these reasons not much is known about what happens during the early phases of the maturation divisions,
Meantime, the author has found that some C r e p i s spe- cies appear to be very well adapted for investigations about the cytological basis of crossing over and about structure and organisation of the chromosomes and their development through all phases as well. Their advantages are: 1) The number of choromosomes in several species is small; 2) the chromosomes themselves are relatively large and often of a characteristic shape; 3) they stain very excellently with trans- parent stains as gentian violet.
I shall briefly summarize, what several recent investiga- tors of several organisms have learned us about the chromo- somes in the early phases, augmented with what C re p i s and other studies by the author have shown:
The essential part of the chromosome apparently is the chromonema, the chromatic filament, which in the early prophase shows very long outspun and composed by a long se- ries and a great number of stainable granules, the chromomeres. Inleptophase the threads are single, but in zygophase the homologous chromomeres of the chromonemata of homo- logous chromosomes conjugate parallely with each others, causing the chromomeres to appear big (broad) in this phase. In diplophase the conjugated chromosomes open up, dis- playing that they really are twisted about each other a num-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 241
ber of times. After this, a shortening of the chromosomes takes place accompanied by an untwisting of the conjugated pairs. The later part of the shortening is provided for by a coiling up of the chromonema filament inside the membrane, which constitutes the chromosome wall. Ihe chromonema often is rather regularly coiled up into a spiral. In this re- spect obviously some difference exists between different or- ganisms. In G a s t e r i a, a plant belonging to the L il i a- c 8 a e in widest sense, the filament appears to be rather irre- gularly coiled up inside the chromosome membrane during metaphase, but the filament is also extremely long and out- spun during prophase and the metaphase chromosomes very big and large, up to 10 n long and 3 — 4 [i thick in acetocar- mine smears. On the other hånd, in Crepis, Matthiola, Polemonium and in the classical object. Tradescan- tia (Baranetzky, Kauffmann, Sakamura, Martens), in A 1- lium (Bonnevie) and in Lathyrus (Maeda), the chrom- onema coils up into more or less regular spirals. Belling, also, although formerly a strong opponent against the idea of spiral chromonema inside the chromosomes, in a recent paper speaks about the contraction of the chromosomes of several species as in part effected by a zig-zagging or a corrugating of the chromatids. These details cannot be seen, except when very transparent stains are used; the hest is to combine smears (iron acetcarmine) with well fixed sec- tioned material.
The chromosome membrane gives the impression of beeing a real structure, it often has a considerable strength. In smears of Gasteria, chromosomes have been pressed from one pollen mother cell to another without any breakage of the chromosomes, and it can be observed how the spindle fibres puU up into the chromosome membrane in a manner similar to a rope pulling in a sack. Polemonium, on the contrary, has a very delicate chromosome membrane, it breaks easily and the chromosome is crushed.
In the late diplophase, the diaphase (diakinesis), the chromonema thread inside the Crepis chi'omosomes shows divided into two parallel spiral chromatids. Sakamura and Martens observed the same in the chromosomes of Tra- descantia. Each pair of homologous chromosomes in this
16
U2 DET 18. SKANDINAVISKE NATUHFORSKERMØDE 1929.
way consists of four chromatids, altogether, which two and two are enclosed inside the membrane of one of the compo- nents of the pair. The length split probably took place much earlier, but does not become obvious before the chromatids by the coiling up into spirals separate from each others.
In some gemini in this phase of C r e p i s (the early and later diaphase) it can be observed how a chromatid from one chromosome exchanges with another chromatid from its ho- mologue. The two chromatids are seen crossing each other, often at a litle different level, when running from one chromo- some to its homologous partner, forming an optical cross in the microscope, a so-called c h i a s m a. In rare cases more than one chiasma in a chromosome pair has been observed in C r ep i s.
This seems to be the most obvious cytologicai evidence hitherto found about crossing over between chromosomes. In the principle it corresponds to what Janssens observed in grasshoppers and Newton in T u 1 i p a, but in these two cases, more than one explanation has been possible, owing to the faet that the outline of the chromosome does not show up di- stinctly as in C r e p i s, where no doubt exists regarding which chromosome a given part of the chromatids belongs to.
It seems very unlikely that chromatids should be able to be inserted from one chromosome to another, also because in the case of C r e p i s the two chromatids inside a chromosome appear to be spirally and parallely coiled around each others. The only natural explanation, which remains of this faet, is to assume that the chromatids really belong to the chromo- somes in which they are seen. This demands again that at an early juncture, likely in zygophase, coincident breaks arose in the chromatids, as suggested by Belling, perhaps by the twisting, and that, by attraction later on, wrong fractures of the chromatids became attaehed. It will be a necessity, also, to assume that the length split of the chromonema filament existed already at this early juncture, because each chiasma involves only two of the four chromatids in a chromosome pair.
The new established connection between the wrong chro- matids persists through all stages, during the untwisting of the conjugated chromosomes and during the coiling up of the
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 243
chromatids into spirals inside the chromosome, and it persists also up to heterotypic metaphase. During anaphase, on the other hånd, the chromatids must be pulled out of their respec- tive chromosomes, a procedure which apparently sometimes demands some pulling force. At the separation, so far, we ought not to count so much with the chromosomes as with their chromatids. In case of a chiasma, namely, one end of a reorganized chromatid belongs to one chromosome, the other end to another, but the chromatid as an entity goes to that side, where the attachment for the spindle fiber is found.
Consequently, those chiasmas, which are observed during diaphase, may be regarded only as evidences about an ex- change or a connection between chromatids which took place long before in an early stage, where the conditions respond to what the genetic behaviour claims of them; but the final accomplishment of the exchange, the separating and the pul- ling out of the chromatids, does not take place before con- temporary with the exchange of the chromosomes, which really ought to be looked upon as an exchange of chromatids. This explanation does away with the objections, which several ge- neticists have raised against Janssens hypothesis of chiasma- type. It is also in harmony with Muller' s findings in his X-ray experiments, where some mosaic cases demand that the muta- tion took place in a four strand stage.
The chiasmas appear to be very frequent in C r e p i s. Some lucky circumstances, of course, shall be met with in order to be able with certainty to detect and to observe them and to foUow the chromatids inside the chromosomes, but an observation of a number of pollen mother cells gives the im- pression that more than 50 % of the chromosomes exhibit a chiasma. One pollen mother cell of Crepis asper a, a species with four chromosome pairs, gave the impression that likely five chiasmas were present, namely one in each of the three chromosomes and two in the fourth one.
The chiasmas can be found in different piaces through the whole length of the chromosome, sometimes near one of the ends, sometimes near the midle and sometimes in between. A study of the shape of the diaphase gemini in Crepis shows that the shape of the bivalents has a certain relation to where eventual chiasmas took place. In most csises, gemini with only
16*
244 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
one chiasma form a cross, and the length of its arms depends upon where the chiasma is present. Gemini with two chias- mas are liable to form rings, sometimes with free ends, if the chiasmas are situated a little distance from the end of the chro- mosomes. Correspondingly, the bivalents in heterotypic meta- phase form different numbers of crosses, rings, rods (if no chiasmas were present) etc. in different pollen mother cells. A study of shapes pf gemini alone, therefore, probably would give some indication of the frequency with which chiasmas occur. Haase-Bessell uses similar methods for Rosa, but her figures do not show any certain chiasma at all.
No quite certain case of genetic crossing over has beeen reported from C r e p i s. J. L. Collins, however, observed one case inCrepis capillaris which, if the classif ication of the types can be depended upon, shows a crossing over of some 25 %, a considerable amount.
In Polemonium reptans, where only a preliminary investigation has taken place, similar chiasmas as in the dia- phase of C r e p i s have been seen, but the chiasmas in Pole- monium preferently appear near one of the ends of the cliromosomes, in such a way that apparently only the inner part 01 the chromosomecantakepartin the exchange. Corresponding- ly, cross-shaped bivalents in heterotypic metaphase always have very short cross arms. Also in this species and in all other investigated Polemonium species different numbers of »rods« and »rings« and »crosses« appear in different meta- phases, but always to a total number of nine in a pollen mother cell.
In P i s u m and La thyrus odoratus, where f re- quent genetic crossing over is known, the investigations have not proceeded so far. But the metaphase chromosomes also here appear in different characteristic shapes, showing that the conjugation is different from time to time. Winge's and Maeda's figures show this for L a t h y r u s, and acetocarmine slides made by the author shows the same for P i s u m and Lathyrus as well.
I have wanted to show that here is a field not yet properly utilized, a field which possibly might give us a good deal of information regarding the mechanism for the distribution of the patrimony between the chromosomes. A closer investiga-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 245
tion of some few of the species, whose chromosomes appear adapted for such a study, or for which genetic crossing over has been demonstrated, has been planned, in the foremost line species as Crepis, Matthiola, Polemonium, La- t h y r u s and P i s u m.
(Literature and illustrations are to be seen in E. B. Babcock and J. Clausen: »Meiosis in two species and three hybrids of Crepis and its bearing on taxonomic relationship.« — Univ. of Calif. Publ., Agric. Sci., vol. 2, pp. 401—432. 1929.)
Diskussion.
Professor O. L. Mohr spurgte, om det ikke kunde findes tid til en demonstration av de mikroskopiske præparater, der dan- net grundlaget for Dr, Clausen's interessante meddelelse.
Professor K. Bonnevie gjorde opmærksom på at chromoso- menes spiraltråd i de av henne undersøkte objekter ikke gav uttryk for nogen forkortningsproces; tvertimod svinder den fra først av sterke spiralsnoing av chromosomene eftersom disse under den senere profase forkortes ved væskeoptagelse.
Den dobbelte spiraltråd i diafase chromosomene måtte an- tagelig tydes som et uttryk for en forberedelse til lengdespalt- ningen i 2'nen modningsdeling.
Med h. t. de korsformede strukturer i diakinesen bemerket professor Bonnevie at lignende strukturer forekommer f. eks. hos Nereis, ikke bare i modningsdelingen, men også i fu- ringsmetafasen, og hun vilde være tilbøilig til å opfatte dem som uttryk for mitose-fenomener heller enn som billeder av en overkryssning av gener.
Foredragsholderen bemærkede til Professor Bonnevie, at i den senere Profase og i Metafasen bliver Kromosomerne i paraffinindsmeltet og mikrotomeret Materiale af forskellige Objekter uigennemsigtige, aabenbart fordi Kromosommembra- nen er semipermeabel, idet den lader Farvestof diffundere ind, men den lader det vanskeligere diffundere ud igen. Derfor bli- ver Kromosomerne uigennemsigtige og Strukturen forsvinder tilsyneladende.
Angaaende de korsformede, bivalente Kromosomer bemær- kede Foredragsholderen, at han tidligere havde været tilbøjelig til at opfatte dem paa samme Maade som Professor Bonnevie,
246 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
nemlig som tæt konjugerede V-formede Kromosomer, der i Vir- keligheden var en Slags maskerede »Ringe«, der i den tidlige Metafase tilsyneladende var korsf ormede; men han havde un- der Undersøgelsens Gang fundet det nødvendigt at ændre sin Opfattelse i saa Henseende. Et nøje Studium af den forud- gaaende Konjugation og af Adskillelsen viste, at de »vand- rette« Korsarme var fri, ikke to konjugerede Kromosom-Ender og at Forbindelsen mellem de to konjugerede Kromosomer er i Vinklen, hvor de fire Korsarme støder sammen. Man maa ogsaa huske paa, at der m. H, t. Meiosis (Modningsdelingerne) aabenbart er en Del Forskel mellem dyriske Objekter med de- res »Tetrader« og plantiske Objekter, og desuden havde Ta- leren netop pointeret, at man sandsynligvis vilde finde nogen Variation med Hensyn til Delingsprocessernes Mekanik. Vil- de demonstrere Præparaterne næste Dags Formiddag Kl. 10 paa Landbohøjskolens Arvelighedslaboratorium.
Dergmåstare Th. Dahlblom, Falun:
Sankt temperatur i magman sannolika orsaken til vulkanutbrott.
Studier av zeolitmineralens forhållande vid uppvårmning samt av koncentrerade losningars egenskaper ledde mig till den uppfattningen, att om magman inom ett område får sånkt tem- peratur, så kommer den att arbeta sig upp'åt i berggrunden och slutligen genombryta densamma.
Enligt denna uppfattning skulle vulkaner sårskilt forekom- ma, dar magmans vårmeforlust kan anses vara abnormt stor. Detta torde vara fallet under havsbotten, dår vattnet vid botten ståndigt år kallt, och dår berggrunden enligt isostaci-teorien har minsta tjockleken. Åven bor magma lida abnormt stor vårmeforlust, om den befinner sig i ett veck i berggrunden, i en antiklinal, enår den då forlorar varme icke blott uppåt utan åven åt sidorna samt får mindre vårmetillforsel från djupet.
Vulkanernas forekomstsatt stammer synnerligen vål med nåmnda forutsåttningar. Av de under tertiår och kvartårperio- den verksamma vulkanerna torde de allra flesta hava uppstått i haven att doma av de otaliga vulkanoarne och (korall)-grun-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 247
den, och vulkanerna på kontinenter eller på stora oar, såsom de japanska, kunna nog anses belagna på antiklinala veck i berggrunden.
Om temperatursånkande vårmeforlust fororsakar vulkan- utbrott, så bor vulkanan utslockna, om den abnorma vårme- forlusten upphor, och denna upphor, då det område, som lidit forlusten, blir betåckt med beta eruptionsprodukter. Dock maste det taga en lang foljd av år for att temperaturstegringen skall från berggrundens overdel hinna ned till magman.
Hårmed overensstammer, att vulkaner, uppbyggda från havsbotten av eruptionsprodukter och sannolikt stående på plan berggrund helt utslockna, men vulkaner, som kunna anses matade av magma, stående i antiklinalt veck och med mindre vårmetillforsel från djupet, forbliva verksamma under många tusen år med stundom vilotider av några sekler.
Med angivande av magmans sannolika beskaffenhet skall jag nu forsoka visa v a r f o r temperatursankning bor foror- saka vulkanutbrott.
Att magma år en losning håvdades redan av Bunsen. Med bortseende från amnen forekommande i mindre mångder såsom svavel och klor, kan magman anses vara en mycket koncen- trerad vattenlosning av kiselsyra och oxider,
Arrhenius och andra forskare hava uttalat den åsikten, att kiselsyrans fråndskap till vatten år mycket stark vid hog tem- peratur, fastan ringa vid vanlig temperatur. Detta fi'amgår åven av zeolitmineralens enorma ångtrycksnedsåttning, då storre delen av deras vattenhalt bortgått. Några av dem kunna vid upphettning i oppet karl vid 374 ° {= vattnets kritJska temp.) kvarhålla en betydlig del av vattenhalten, sålunda ång- trycksnedsåttning av omkr. 224 atm. Den håremot svarande attraktionen kan icke skattas lågre an till 18 000 atm. (d. v. s. med motsatt riktning for kraften skulle den giva detta tryck) Attraktionen hårvid får delvis tillskrivas kristallbyggnadens motstånd mot vattenforlust, enar denna orsakar åndring av kristallvinklarne.
Vid så hog temperatur som i magma år nog attraktionen mycket starkare, och den maste anses fororsaka stor kontrak- tion av losningen. Attraktionen jamte trycket av berggrundens vikt sammantrycker magman till storre sp, vikt ån medelvårdet for berggrunden, så att denna flyter på normal mag-
248 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
m a. Men temperatursankning S,ndrar forhållandet. Magmans sp. vikt minskas dels genom utfållning av en del av dess tunga beståndsdelar till bildning av magnetit, kiser och femiska sili- kat*), som sjunka djupare ned i magman, och dels genom minskad kontraktion = okad volym, då de utfållda amnenas andel i attraktionen forsvunnit.
Om magman inom ett storre område fått minskad koncen- tration och mindre sp. vikt an nårmast ovanfor belS,sren bergart, så komma stora delar dårav att lossna och nedsjunka i mag- man, vilken sålunda kommer att stiga upp i berggrunden. Om detta fortsatter, och magman kommer hogt upp i berggrunden, så får den okad vårmeforlust, med påfoljd fortsatt utfållning, minskad koncentration (losningen utspades) och okat ång- tryck. Då magman kommit till en nivå, dftr bergtrycket icke overstisrer magmans ångtryck, genombrytes berggrunden och eruption borjar.
Forst utstrommar den i berggrunden — i den flera mil djupa eruntionskanalen — stående utsnådda magman, darvid vattnet bortgår såsom ånga, och de losta åmnena bilda fallninsrar, slam. Utstromningen fortsåtter med mera koncentrerad los- ning med så stor mangd losta åmnen. att ångan bortgår utan att dessa spridas, men samla sig till flytande lava. Denna deduktion stammer synnerligen val overens med vunnen erfa- renhet om forloppet vid vulkanutbrott. Forst utstrommar ånga och slam, bildande slamregn eller askregn, sedan samman- klibbad fallning. som av ångbildning utblåses till pimpsten, och då dylika produkter utkastats under några dygn, borjar ut- flode av lava. Denna år annu så vattenforande, att sekundår-
*) Påståendet att dylika mineral forst utfalla grundar sig dels på deras ganska hoga småltpunkter och dels på den omståndigheten att vid botten av mycket stora eruptiv brukar finnas ett skikt av malmmineral, såsom magnetit, kromit eller kiser, antagligen avsatta ur en magmasjo, och således forst utfållda.
Då losta åmnen, som kvarhållit vattnet, nedsåttande dess ångtryck, ut- fallit, okas ångtrycket. Till foljd hårav maste en magmasjo, sedan en be- tydande del av de losta åmnena utfallit, komma i kokning. En mer eller mindre tydligt skiktad bergart kan forst avsåttas, men då den kommit i kokning bildas massformig bergart, vilken bor bliva mera grovkornig genom att utfalda mineral under den livliga omrorningen av uppåtstigande ång- blåsor vid kokningen ger mineralen okade mojligheter att ur losningen upp- taga substanser for deras tillvåxande.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 249
kratrar uppstå på lavastrommen, och att dess stelningstempera- tur ar betydligt lågre an den stelnade lavans smålttemperatur. Enligt påståendet ovan, att vid temperatursankning i mag- man magnetit, kiser och femiska mineral forst utfalla, blir magman surare, mindre basisk genom utfållningen. Den magma, som fore utbrottet fyllde eruptionskanalen, liksom den narmast under denna stående bor dSrfor giva trachytisk lava. Då mera basisk och således tyngre magma stigit upp i kana- len, kan jåmtvikt intrada och eruptionen upphora, men åven den tyngre magman kan stiga over vulkanbrådden och utfloda, enår ångblåsor i kanalens ovre del kan nedbringa vikten av den i kanalen stående magman till lagre an vikten av en lika stor volym av berggrunden. Den basiska magman ger upphov till basaltisk lava.
Ju mindre djup eruptionskanalen år desto storre blir moj- ligheten for utflode av basaltisk lava. Minsta djup bor erup- tionskanalen anses hava dar berggrunden har minsta tjock- leken, alltså under haven, vadan basaltisk lava foretrådesvis bor forekomma på oar. Då magma står i antiklinala veck, maste åven veckets ovre del råknas såsom eruptionskanal, vil- ken då blir så djup, att endast trachytisk lava kan utfloda.
Att fastlandsvulkanerna låmna trachyt eller andesit, men vulkanerna på oar låmna basalt år nogsamt kant. Som vul- kanoarne åro talrikast i Stilla och Indiska haven, har man av basaltforekomsterna velat draga den slutsatsen, att magman un- der dessa hav år mera basisk an under andra delar av berg- grunden. Basaltoar finnas dock åven i Atlanten såsom St. Helena och ett flertal andra oar i sodra Atlanten samt i norra Atlanten ett flertal oar norr och vester om Skottland.
Om de sura produkterna forst utkastats, så befinna sig dessa djupt under havsj^an. Geologen Washington, som mest sysslat med hithorande frågor, har dock på en 6 funnit trachy- tisk lava under basaltisk.
Man har påstått, att genom berggrunden nedsipprande vat- ten skulle fororsaka vulkanutbrott. Då man numera genom gruvbrytning till mera an 2 km. d^up konstaterat, att berggrun- den på djupet år ytterligt torr, så kan dylik åsikt icke vid- hållas.
Sistnåmnda forklaring torde man dock icke hava forsokt anvånda betraffande månens vulkaner, enår månen anses vara
250 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fattig på vatten, men om månen haft magma under en berg- grund, så år det sannolikt, att magman i denna mindre himla- kropp varit mera utsatt for vårmeforlust och temperatursank- ning an under jordens berggrund. Tyngdkraftens acceleration år på månen så mycket lågre an på jorden, att den magmatiska losningens ångtryck kan hava fororsakat mera omfattande ut- flode an på jorden, eller kanske att all magma utflodat, och således alla vulkaniska foreteelser upphort.
Ovan har jag visat, att deduktion med temperatursånkning i magman såsom forklaringsgrund ger god overensstammmelse med kånda forhållanden, icke blott betråffande vulkaners fore- komstsatt utan åven med forloppet vid vulkanutbrott och med beskaffenheten av dårvid upptrångande produkter.
Diskussion.
Professor A. Hamberg anmårkte, att bergmåstare Dahl- hloms framstållning av lavorna såsom losningar samt av ål- dersfoljden av mineralutskiljningarna knappt erbjod något nytt. Betråffande hårkomsten av den kraft, som drev upp lavan till ytan overensståmde foredragandens uppfattning huvudsakligen med den av Arrhenius for 25 år sedan framstållda. En vå- sentlig skillnad låg dock dåri; att foredraganden uppfattade lavornas vattenhalt såsom primår och icke såsom nedkommen från jordytan. Foredragandens bevisforing syntes dock foga overtygande.
Senare tilldgg. I sitt svar hånvisade foredraganden till ett foredrag, som foljande dag skulle hållas i Sektion IV, men som innehållet av detta foredrag var mig obekant, stod jag svarslos infor foredragandens ovåntade påstående, att berggrunden på djupet år ytterligt torr och att klorkalcium dår forekommer så- som mineral. Jag hade åven ej tillfålle att åhora detta fore- drag, men då detsamma genom den på forhånd tryckta resumén blivit mig bekant, ber jag att i betraktande av sakens vikt få tillfoga några anmårkningar angående herr Dahlbloms vul- kanteori.
Hans påstående, att berggrunden på storre djup år torr, kan icke vara riktigt av det skålet att grundvatten finnes i alla trakter av jorden och maste antagas bilda ett sammanhångande
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929 251
skal, omslutande jordens djupare delar. I losa jordlager bildar vattnet en rått stor volymprocent av det hela, i kristalliniska bergarter år det narvarande såsom bergsfuktighet, utfyllande mellanrummen mellan mineralkornen. Någon mojlighet for att under grundvattnet liggande lager skola torka genom vatten- avdunstning torde icke finnas. Att djupa gruvor kunna fore- falla torra, bevisar intet i detta avseende. Då gruvorna for att mojliggora arbetet maste ventileras och luften tages från jord- ytan, sker givetvis en adiabatisk uppvårmning av pumpluften. Till en gruvbotten på 2 000 m djup anlånder luften med en tem- peraturhojning av 20 °. Om den fria luften hade en temperatur av O ° och var fuktighetsmåttad, antager den vid + 20 ° en re- lativ fuktighetsmångd av endast 25 pet. Var den ej fuktighets- måttad blir den relativa fuktigheten vid gruvbottnen propor- tionsvis mindre. Att sålunda vid ventilation luften i de djupare delarne av en gruva kan vara ganska torr år klart.- Om berg- arten år fri från klyftor och sprickor kan under sådana for- hållanden bergvåggarna hållas torra, ty i mellanrummen mel- lan mineralkornen år friktionen så stor, att endast obetydligt vatten kan framtrånga. Detta hindrar dock ej att någon bergs- fuktighet maste finnas.
Så langt ned som bergarterna åro fuUt fasta och icke pla- stiska kan någon fuUståndig sammanpressning av sprickor och mellanrum icke ske, och vattnet står dår, så lange oppen for- bindelse med jordytan forekommer, icke under bergmassornas tryck utan under sitt eget tryck. Aven detta blir dock på djupet ganska betydande, nåmligen 200 atmosfårer redan vid 2 000 m djup. Temperaturen dår år hogst 60 °. Hårav synes att vattnets eget tryck i normala bergarter år så stort, att någon kokning icke kan komma till stand. Ett annat forhållande rå- der naturligen i eller i nårheten av yngre eruptiv.
Icke alla djupa gruvor åro så torra som de av foredrag- anden omtalade. Arbetena i ett 900 m djupt schakt i Comstock- gruvan maste 1877 overgivas sedan man stott på en kalla med 69,4 ° C. temperatur. Den hoga temperaturen tyder på hår- komst från stort djup. Vid tunnelbyggningar under de hoga alptopparna har man mycket besvårats av frambrytande kåll- ådror. Så forekomma i mitten av Simplontunneln under berg- massor av omkring 2 000 m måktighet rigligt flodande kållor. Någon utpråglad torrhet hos tunnelluften torde ej vara kånd,
252 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ett vanligt forhållande år att jårnvågstågen, som intrånga i tunnlarna bekladas på utsidan av vattenånga i den varmfuk- tiga tunnelluften. Men också år luftcirkulationen i tunnlarna av helt annan art ån den i gruvschakten. Genom att tunnlarna åro i det nårmaste horisontala, sker ingen adiabatisk upp- vårmning.
Foredraganden tyckes uppfatta magmahårdarna såsom sammanhångande med varandra. Med foredragandens stora geotermiska matt, 1 ° per 100 m, skulle den fasta jordskorpan ha en tjocklek av 100 km. om man får antaga 1 000 ° såsom ungefårlig minimumtemperatur for de glodflytande magma- massorna. En skillnad av 5 eller 10 km mellan tjockleken un- der hav och land torde knappt spela någon roll for avkylnings- hastigheten. Nu år visserligen det geotermiska måttet nåra jordytan mycket mindre ån foredraganden antagit men i alla fall torde den fasta jordskorpans måktighet vara for stor, for ntt en magma skulle med tillhjålp enbart av vattenångans ten- sion kunna sondersprånga densamma. Det torde vara tåm- ligen såkert, att de magmahårder, som mata de jordiska vul- kanerna, befinna sig vida nårmare jordytan och åro åtskilda massor samt att deras våg till en hogre nivå underlåttats genom sprickor.
Mot foredragandens framstållning skulle i ovrigt kunna go- ras en mångd anmårkningar, men jag har hår velat begrånsa mig till det viktigaste.
Bergmåstare Th. Dahlhlom, Falun:
Forhållandena i berggrunden, dedomda av iakttagelser i djupa gruvor.
Det finnes numera i alla vårldsdelar gruvor med mera ån 1000 m. vertikalt djup, och i Nordamerika och i Sydafrika har man kommit ned till mera ån 2000 m. djup. Då de iakt- tagelser, som man gjort i gruvorna — att doma av påståenden i tåmligen nyutkommen vetenskaplig litteratur — synes vara okånda for petrologerna, skall jag lamna ett kortfattat med- delande om dem.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 253
Berggrunden torr på djupet.
1 alla gruvor, som aro mera an 1100 meter djupa, har man djupare ned icke någonstådes påtråffat annat vatten, an det som nedkommit genom menniskans åtgorande, genom schakt, borrhåi eller genom brytning, så att ras eller sprickor nålt till berggrundens overstå del. 1 den delen år berget i regel vått. Skolar oeh slåppor aro dår ofta starkt vattenforande. Djupare ned tråffar man samma skolar, dår foga vattenforande, oeh på åndå storre djup finner man dem fullt torra.
Att berggrunden maste vara torr på djupet finner man åven på deduktiv våg. Mineralen åro tyngre ån vattnet. De sjunka trångande detta uppåt. Vatten i våtskeform kan icke komma ned, men vattenångan, de ytterst små helt fria ILO-mole- kylerna kunna finna våg genom bergartens porer. Vattnet har alltid ett ångtryck, storre ju hogre temperaturen år, oeh ångan går alltid mot det lågre tryeket d. v. s. uppåt, eftersoin tempera- turen avtager i denna riktning. Tillråckligt lang tid har det funnits for att avdunstningen skall hava fortgått, så att porerna blivit fullt torra.
Då kolgruvbrytning borjas med schaktsånkning oeh ort- drivningar har man — om djupet varit storre ån 250 m. — kunnat driva kilometerlånga orter från schaktet i olika rikt- ningar oeh i kolflotsen, i sandsten eller i skifter utan att något vatten framkommit i orterna.^)
Innan man hade elektrisk kraftoverforing var driften av pumpar på stort djup så besvårlig oeh kostsam, att man sokte uppsamla oeh indåmma vattnet på den nivå det framkom. Detta lyckades så vål i silvergruvan vid Pribram, att under 700 m. icke någon pump behovdes, enår djupare ned icke något vatten antråffades. (Ar 1891 var gruvan 1183 m djup.) Por borrningen behovligt vatten transporterades ned i tunnor, men detta vatten jåmte det, som i form av regn eller sno ned- foll genom schakten, avdunstade i den torra luften.
I koppargruvorna i Michigan observerades flera ganger droppande våtska djupt nere i den torra berggrunden. Sedan
*) For att få pålitliga uppgifter om vattenforhållandena i klastiska berg- arter uppsokte jag år 1920 overgnivinspektoren i Newcastle, vilken under mera ån 30 år hade inspektorat under anlåggning varande gruvor i det på kolgruvor rika distriktet. Denne påstod, att sandstenen borjar bliva torr redan på 500 fots = 150 m. djup.
254 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
beloning utfasts åt den arbetare, som lyckades uppsamla prov av våtskan, erhoUs på olika nivåer prov, tillråckliga for ana- lysering. Våtskan befanns utgoras av losning, huvudsakligen av klorkalcium och klornatrium, mera koncentrerad ju djupare ned den antråffats. Ånnu djupare ned eller under 1800 m. fann man, att om det torra berget lakades med vatten, så erholls losning av samma sammansåtning. Torrheten hade således dår varit så stor, att åven klorkalcium hade utkristalliserat.
Den, som besoker guldgruvorna i Transvaal skall finna dem våta åven vid 7000 foot (= 2133 m.) djup. Detta beror på, att gruvågarne år 1905 blevo ålagda att hålla ventilations- luften nårmesvis måttad med fuktighet och att bespruta med vatten arbetsplatsernas tak, våggar och sulor. Dessforinnan voro nåmligen gruvorna så torra, att en sjukdom Phthisis hade blivit vanlig bland gruvarbetarne genom den torra med kisel- syredam bemångda luften.
Åven vid djupborrning har man konstaterat berggrundens torrhet på djupet. ^)
Vid gruvdrift inom vulkaniska omraden har man naturligt- vis funnit forhållandena abnorma. Temperaturen har stigit med 1 ° på blott 14 m. och vattenådror hava antråffats djupare ned an på andra hall. I Tonapah gruvorna i Nevada, dår bergets temp. i gruvornas overstå del år 13 ° var redan på 366 m. djup i en gruva bergets temp. 39 °, men på samma djup i en annan gruva 30 °. Det storsta djup, på vilket vatten antråffats torde vara i Butte, Montana, dår er vattenåder antråffades i en gang på 1038 m djup. Bergets temp. var 40,8 ° men vattnets 45 °. Denna varma kållåder torde komma från någon djupare ned belågen eruptiv bergart, som långsamt avger sin vattenhalt. Då vattnet stiger uppåt, blir dess tryck storre ån bergtrycket, varigenom dylika ådror kunna hålla sig oppna.
^) I Petroleum an Natural Gas Resources of Canada 1914 p. 79 fore- kommer foljande yttrande av den kanadensiske statsgeologen M. R. Campbell: When the anticlinal theory was first propounded it seems to have been taken for granted that all rocks composing the outer crust of the earth are saturafed with water, but recently deep drilling has shown that whereas such is ge- nerally the condition of rocks for a few hundred feet below the surface, at great depths the rocks are generally dry, or at least in certain localities they are so dry that water must be pumped into the hole in order that the drilling may proceed.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 255
Att den i djupa gruvor konstaterade torrheten åven år rådande på mycket stort djup har man icke anledning betvivla. På så stort djup som 40 a 50 km. torde berggrunden vara ångtat, så att under denna befintlig magma kan behålla sin antagligen ganska stora vattenhalt.
Temperaturokningen mot dfupet i ber g grunden.
I en uppsats i American Journal of Science av aug. 1928, distribuerad av Geophysical Laboratory forekommer en be- råkning av berggrundens tjocklek med antagna vården på den radioaktiva vårmeutvecklingen och på temperatur-gradienten. Denna har antagits vara = 0,00035 °/cm. d. v. s. temperatur- okningen 35 ° per km, eller det geotermiska måttet = 28,6 m.
Om den vore så stor, så skulle det icke hava varit mojligt att fortsåtta gruvbrytning inom tropikerna till mera an 1800 m. djup.
I april 1922 hade man i en gruva i The Kolar Gold Field i Mysore, Indien utan anordning for luftens avkylande kommit ned till 1822 m. och i gruvan Morro Velho i Brasilien hade man nått over 1800 m. djup, innan dylik anordning behovde vid- tagas,
Kristalliniska bergarter hava storre vårmeledningsformåga an klastiska, och det år på observationer i klastiska bergarter, som den vanliga vårdet 30 m. grundar sig. Observationerna åro i de flesta fall gjorda i borrhål for uppsokande av kol-, olja- eller saltforekomster. Sårskilt i djupa borrhål i saltlager kan temperatur stegringen hava varit betydligt storre an den normala, om lagren haft betydande halt av KCl, ty man vet nu, att grundåmnet kalium år radioaktivt. Det uppgives, att 1 gram K utvecklar per timma 1,415 X 10"* gramkalorier.
Mineralkornen hava storre vårmeledningsformåga an av dem bildade bergarter, enår ledningen avbrytes av bergartens porer, vilka varmet passerar genom strålning. De klastiska berg- arterna hava flera porer eller storre porer an de kristalliniska. På djup, dår porernas vatten avdunstat och icke hindrar berg- artens sammantryckande, minskas porositeten. Bergarten får okad ledningsformåga d. v. s. det geotermiska måttet okas. Av detta skål torde åtminstone klastiska bergarter in situ hava storre vårmeledningsformåga, an den med bergartsprov utronta.
Sakrare kunskap om temperaturstegringen mot djupet an
256 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
genom observationer i borrhål får man nog genom observa- tioner i gruvor, ty man gor icke observationer på sådant stalle, dår ventilationen kan hava sånkt bergets temperatur, utan i någon foga ventilerad tvårort, avsides från gruvrum. Man lågger vanligen termometern i ett i våggen uppslaget borrhål, och låter den kvarligga ett par dagar. For ovrigt bliva icke djupa gruvor s våggar mycket avkylda genom ventilationen, ty den luft, som nedsjunker till det på djupet rådande hogre barometertrycket får genom adiabatisk kompression tempera- turen hojd med 1 ° per 90 till 97 m. Luften kan av denna orsak få storre temperaturstegring mot djupet an den i berg- grunden. Detta anser man vara fallet i Sydafrika. Den luft, som med ortens medeltemperatur nedsjunker till en 7000 fot djup gruvas botten, såges bliva nåra 4 ° varmare an berget.
I Sverige har icke någon gruva uppnått storre vertikalt djup an 600 m. och observationer hava givit det geotermiska måttet i urbergets tåta leptit eller gneis till omkring 70 m.
Vanligast år nog, att observationer i berget i gruvornas ovre del, o van 300 m. giva nåmnda matt till omkr. 47, men djupare ned okas det, sårskilt om berggrunden blivit torr. Så t. ex. har det i koppargruvan Quincy i Michigan befunnits vara 45,7 m. ned till 330 m. men tilltagande så starkt mot djupet, att mellan 330 och 1675 meters djup har medelvårdet varit 71,5 m.
Den mot djupet långsammare temperaturokningen i berg- grunden synes åven av nedanstående noggranna observationer, utforda i guldgruvan Village Deep Mine i Transvaal.
|
Vertikalt djup |
Geolermiska måttet |
|||
|
feet |
meter |
op |
"C |
meter |
|
0 |
0 |
60 |
15,6 |
100 |
|
5772 |
1759 |
91,1 |
32,83 |
|
|
5920 |
1804 |
91,8 |
33,22 |
108 |
|
6068 |
1849 |
92,6 |
33,66 |
|
|
6214 |
1894 |
93,3 |
34,05 |
112 |
|
6374 |
1942 |
94,1 |
34,49 |
|
|
6543 |
1994 |
94,9 |
34,94 |
12^ |
|
6704 |
2042 |
95,6 |
35,33 |
X£itJ |
|
6869 |
2093 |
96,1 |
35,61 J |
7000 2135 (96,7) (35,9)
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 257
Om antagandet 35 ° okning per km. varit riktigt, så skulle bergets temperatur på 2093 m. djup icke varit 35,6 ° utan
90,3°.
Den vid gruvbrytning vunna erfarenheten år således, att — åtminstone under kontinenter — år temperaturokningen mot djupet mycket långsammare an man enligt observationer i borr- hål i klastiska bergarter t r o 1 1 den vara. For djup over 5 km. kan man nog icke råkna med starkare temperaturokning an 12 ° per km. Huru stor den kan vara under haven, dårom vet man ingenting, men antagligen år okningen dår storre an under kontinenter, enår berggrunden torde hava mindre tjock- lek under haven.
Gand. polyt H. Dam, København:
Kolesterinstofskiftet i Æg og Kyllinger.
Spørgsmaalet om Kolesterin kan dannes i den dyriske Orga- nisme eller maa tilføres med Føden i det mindste i Form af Fytosteriner, som resorberes og derefter omdannes til Koleste- rin, har i lang Tid været aktuelt.
Ældre Balanceforsøg (Gardner og Medarbejdere før 1921) gav til Resultat, at der udskiltes mindre Sterin med Fæces, end der tilførtes med Føden. Det Faktum, at Dyr, der under Op- væxten fik æterextraheret Føde, blev syge og standsede i Væxt, er i sin Tid blevet anført til Støtte for Antagelsen af, at Koleste- rin eller Fytosteriner er en nødvendig Fødebestanddel. {Lan- der 1915).
Senere Balanceforsøg udført med en bedre Metodik til Be- stemmelse af Kolesterinet, gaar imidlertid i modsat Retning.
(Gardner og Medarbejdere 1921, Mennesker,
Channon 1925, Rotter,
Randles og Knudson 1925, Rotter,
Beumer 1923, Hundehvalpe,
Liang og Wacker 1925, Rotter).
17
258 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Et af flere Forskere anvendt Undersøgelsesobjekt har væ- ret Æg af Høns.
(Mendel & Leavenworth 1908, Ellis og Gardner 1909, J. H. Mueller 1915, Thannhauser og Schaber 1923, Kenzo Kusui 1929).
Disse Forskeres Resultater stemmer overens i, at der ikke er nogen stor Forskel i Æggenes Kolesterinindhold før og efter Udrugningen. Kenzo Kusui paastaar dog, at der foregaar en Syntese af Kolesterin under Udrugningen, idet der skal være en Nedgang i Kolesterinmængden indtil den 13. Dag, hvorefter den paany stiger.
Foredragsholderen har efter en Gennemprøvning af Meto- diken til Bestemmelse af Kolesterin gentaget Udrugningsfor- søgene under den Forsigtighedsforanstaltning som mærkelig nok ikke er fulgt af alle tidligere Forfattere, bl. a. ikke af Kenzo Kusui, kun at anvende Æg af samme Høne og desuden at ud- ruge hvertandet Æg efterhaanden som Æggene lægges. I 3 af 4 Forsøgsrækker, hver omfattende 10 — 12 Æg, fandtes en Stig- ning paa 8 — 10 pCt. fra Udrugningens Begyndelse til dens Slut- ning; i den 4. Forsøgsrække derimod en Aftagen paa 1,5 pCt. Materialet er imidlertid ikke stort nok til at berettige nogen Kon- klusion. En Aftagen af Kolesterin indtil den 13. Dag kunde ikke paavises. Kenzo KusuVs Paastand herom skyldes formo- dentlig, at han ikke har anvendt Æg af samme Høne.
Flere af de nævnte Forfattere har undersøgt Forholdet mel- lem Ester-Kolesterin ogTotal-Kolesterin (frit + Ester) og fundet en Tilvæxt fra Ester: Total = 10 pCt. i de nylagte Æg til ca. 40 — 50 pCt. i de nyudrugede Kyllinger. Foredragsholderens Re- sultater stemmer overens heri.
En af Hanes (1912) og J. H. Mueller fremsat Paastand om Betydningen af Esterificeringen under Udrugningen diskuteres i Foredraget.
Foredragsholderen har endvidere søgt at opklare, om Kole- sterinet i Æggene og Esterrelationen lod sig paavirke ved Ind- gift af Kolesterin eller Kolesterinester. I 3 af 4 Forsøg, hvor der gaves 1 — 2 g Kolesterin daglig (i det ene Forsøg i fri Til- stand, i de 3 andre som Palmitat) fandtes Stigningen paa ca. 20 pCt. af Total-Kolesterin; i det 4. Forsøg var Stigningen højst
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 259
3 pCt. En Paavirkning af Esterrelationen konstateredes ikke med Sikkerhed.
Medens Kolesterinet i Serum og andre Steder for en væsent- lig Del er bundet til Proteinstoffer, saaledes, at det ikke kan ud- rystes kvantitativt med Æter, fandt Foredragsholderen at alt Ko- lesterin kunde fjærnes fra Blommens vandopløselige Bestand- dele, naar Blommen (af praktiske Hensyn fortyndet med Vand) udrystedes med Æter i Skilletragt.
Gardner og Lander (1914) forsøgte at opfodre Kyllinger med æterextraheret Foder. Kyllingerne trivedes ikke og viste 14 Dage gamle en Nedgang i Kolesterin. Udfaldet af Gård- ner's Forsøg er ikke overraskende, da Foderet har været frit for fedtopløselige Vitaminer, men dette udelukker ikke, at og- saa Sterinmanglen kan have spillet en Rolle. At Rotter synes at kunne undvære Steriner er heller ikke noget absolut Bevis for at ogsaa Fugle kan det. (Jævnfør forskellige Dyrearters Behov for C-Stoffet) .
Foredragsholderen har derfor opfodret Kyllinger paa en sterinfattig Diæt af nærmere angivet Sammensætning. De fleste af Dyrene trivedes daarligt og havde forskellige indre Blødninger (ogsaa selv om de fik Citronsaft). Disse Sympto- mer staar dog antagelig ikke i Forbindelse med Sterinmanglen, da nogle Dyr, som fik ca. 8 mg rent Kolesterin om Dagen for- holdt sig paa samme Maade. Som A-Stof-Kilde benyttedes et kolesterinfrit Levertranspræparat undtagen i nogle Tilfælde, hvor der gaves genuin Levertran med kendt Kolesterinindhold. De Dyr, der fik genuin Levertran, trivedes bedst. 2 af dem dræbtes omtrent 2 Maaneder gamle.
Sterinindholdet i Kyllingerne, Fæces og Fode bestemtes. Der fandtes en betydelig Tilvæxt af Sterin udover, hvad der var i Æggene. I det ene Tilfælde 119 pCt., i det andet 133 pCt., Fødens Sterin fradraget.
En kvalitativ Prøve for Fæcessterinets Identitet foretoges. Ved Mikropolarisation af Digitoninbundfaldet opløst i Pyri- din fandtes næsten samme Rotation som for det rene Koleste- rins Digitoninforbindelse. Smeltepunktet af Acetatet laa et Par Grader under det rene Kolesterylacetats Smeltepunkt, Blandingssmeltepunktet var ikke lavere, men det karakteri-
17*
260 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
stiske Farvespil, som optræder ved Størkningen af rent Kole- sterylacetat kunde ikke iagttages for Fæcessterinets Vedkom- mende.
Tilvæxten i Sterin maa skyldes en Omdannelse af ikke di- gitoninfældelige Stoffer til Kolesterin. Om Kolesterinet op- staar af Kulhydrater, Fedtstoffer eller af kendte Bestanddele af Proteinstoffer kan ikke endnu afgøres. Det kan ikke paa For- haand udelukkes, at Fødens Protein kan have indeholdt med Steriner beslægtede Bestanddele i Analogi med, hvad Troense- gaard og Koudahl (1926) har paastaaet om Serumglobulin. Om ukendte uforsæbelige ikke digitoninfældelige Fødebestand- dele kan være et Forstadium til Kolesterinet, vil muligvis kunne afgøres ved Forsøg med en Føde, der indeholder endnu mindre Æterextrakt end den anvendte. Der er endnu den Mu- lighed, at Sterintilvæxten kan skyldes Bakterie virksomhed i Tarmen. Da Fæcessterinet imidlertid synes at være Koleste- rin, og Bakterier saavidt vides danner andre Steriner, er dette dog mindre sandsynligt.
Amanuensis, cand. mag. M. Degerhøl, København:
Tandskiftets Forløb hos 11000 københavnske Kommunes skolebørn i Alderen 7 — 15 Aar.
Hertil knyttede Politilæge Søren Hansen nogle anerkenden- de Bemærkninger.
cand. polyt. /. A. v. Deurs, N. C. Jensen og S. Tovborg Jensen, København:
Et nyt transportabelt Kompensationsapparat, specielt til Maaling af Brintionkoncentrationer.
Docent Olaf Devik, Trondhjem:
Maaling av gjennemtrengende straaling i Norge.
Ved maalingene blev anvendt et Kolhorsters apparat som var ombygget til registrerende, med anvendelse av film, som kunde skiftes i dagslys. En kort beskrivelse av apparatet blev gitt. Der var i løpet av 1928 — 29 foretatt tre maaleserier: 1. Paa Jostedalsbreen i ca. 2000 m. o. h., i tiden 12. — 19. aug. 1928. 2. I Trondhjem, med avblending av den ene himmel-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 261
halvdel, idet apparatet blev opstillet ved foten av en 12 m. høi dammur (Baklidammens vandreservoir), i tiden 2. — 10 okt. 1928. 3. ITrondhjemi nærheten av den tekniske høiskole, i tiden 4. febr. — 15. april, dog vesentlig kun registrering om natten, sammen med observasjoner av nordlys.
For detaljer henvises til den avhandling som kommer i fag- pressen.
Fil. mag. Bengt Edlén, Uppsala: Ny spektrograf for yttersta ultraviolett.
I det foljande låmnas en kort beskrivning av en vakuum- gitterspektrograf av Prof. M. Siegbahns konstruktion, med vil- ken fil. mag. Algot Erics on och forf. under sistlidna vårtermin utfort undersokningar inom våglångdsområdet O till 1250 Å. E.
Spektrografen avviker från den vanliga typen dåruti att strålarna traf fa gittret med stor infallsvinkel (80°). Hår- igenom ernås storre Ijusstyrka och dispersion, sårskilt for de kortaste våglångderna, men samtidigt okas kraven på det foto- grafiska materialet, som maste vara bojligt och åga en mycket jåmn yta. Metoden år forut anvånd av J. B. Hoag^) samt T. H/Osgood").
Gittret, från National Physieal Laboratory i London, år lått ritsat på spegelmetall med 571 ritsor pr mm. Kroknings- radien år 101 cm.
Spektrografen består av en rund, vertikal grundplatta av måssing, vid vilken ovriga delar åro fåstade. Från denna ut- går en balk av måssing, som uppbår gitterhållare och alu- miniumkasett. Over det hela kan skjutas en jårncylinder, 16 X 48 cm., som med en flåns ligger an emot grundplattan. Tåtningen åstadkommes med en gummislang, inlagd i ett spår och bestruken med Ramsayfett. På grundplattans mot- satta sida, i 30 ° vinkel mot dess axel, år fastskruvad en mås- singskona, som uppbår spalten, av hårdat stål, samt ett ront- genror av Siegbahntyp. Genom utbyte av elektroder och hog- spånningskålla kan man efter behag erhålla vakuumgnista eller rontgenstrålning. Evakueringen sker medelst kapselpump och molekylarpump genom ett T-format tombakror, vårs ena
*) J. B. Eoag, Astrophysical J. 66, 225, 1927. ») r. H. Osgood, Phys. Rev. 30, 567, 1927.
262
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Fig. 1. Spektrografen i horisontal- och vertikalprojektion.
arm går till rontgenroret och den andra genom en kanal i grundplattans axel evakuerar sjålva spektrografen.
For vakuumgnistan anvåndes ett litet resonansinduktorium. som med en primarstromstyrka på 15 ampere av 130 volt 50-periodig våxelstrom ger en spanning på omkr. 40 kilovolt. I serie med vakuumgnistan år ett gnistgap på en cm. och pa- rallellt med gnistorna en kapacitet av 0,01 mF inkopplade. Gnistan kan hålles i gang 10 min. utan avbrott for evakuering eller kylning. Exponeringstiden overskrider dock sålian 5 min.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 263
250
200
650
600
- 550
1150
1100
1050
150
500
1000
:- 950
100
450
900
400
850
50
.350
800
I
300
750
700
Fig. 2. Spektrum av gnista mellan kromelektroder. 2 ggr. forstorat.
264 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Då film i flera avseenden år olåmpligt for precisionsmHtnin- gar, ha vi anvånt glasplåtar, tillråckligt tunna (0,6 mm) for att kunna bojas efter en cirkel med 50 cm. radie. På sådant glas ha vi lyckats framstålla Schumannplåtar*) , fuUt jåmforliga med sådana från A. Hilger, London. Goda resultat ha åven erhållits med »Agfa Extrarapid«, sensibiliserade med paraffin- olja^). Plåtarnas format år 4 X 26 cm., varpå erhålles spektrum från O till 1250 Å. E.
For beråkning av våglångden galler
mA = e (sin y — sin ip),
dår lp år reflexions- och ep infallsvinkeln samt e gitterkonstan- ten. Genom vissa transformationer erhålles
m / = e (aix + a2X* + asx^ + ....)>
dar X år spektrallinjens avstånd från centralbilden och kon- stanterna ai, a2 etc. bilda en hastigt avtagande serie.
Foljande tabell visar våglångdsskalan och dispersionens forandring med våglångden.
|
cm. |
k Å. E. |
dA/dx A E./cm |
|
0 |
0 . |
29,4 |
|
5 |
172 |
37,8 |
|
10 |
386 |
46,2 |
|
15 |
641 |
55,1 |
|
20 |
938 |
64,0 |
|
25 |
1276 |
73,2 |
Felet i våglångdsbeståmningarna beror huvudsakligen på osåkerheten i de standardlinjer^) , som anvåndas for våglångds- skalans korrigering. Under 400 A. E., dår standardlinjer sak- nas, blir noggrannheten mindre.
På grund av linjernas skårpa och den stora dispersionen år upplosningsformågan synnerligen god. Av den starka syre- linjen på 834 A. E. erhållas i forstå ordningen alla de sju kom- ponenter, som Millikan & Bowen iakttagit i femte ordningen.
1) Schumann, Ann. d. Physik, 5, 349, 1901.
2) Lyman, Spectroscopy of the Extreme Ultraviolet, 1928.
3) Bowen & Ingram, Phys. Rev. 28, 445, 1926.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 265
r;?r i ?7
o o iO 15 Å.E.
Fig. 3. Området A i lig. 2, 20 ggr. forstorat från originalplåten.
15 A.E.
Fig. 4. Området B i fig. 2, 20 ggr. forstorat.
832,754 ^ 832,924 833,327 833,739 834,459 835,099 835,288
Fig. 5. Linjegrupp, tillhorande O II- och O Hi-spektrum. På >Agfa Extrarapid«. 20 ggr. forstorad.
266 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Minsta uppmåtta dublettavståndet år 0,15 Å. E. Vid en under- sokning av de låttaste grundåmnena ha erhållits ett stort antal nya linjer, bl. a. en stark lithiumlinje på 199,0 Å. E., motsva- rande overgangen IS — 2P i Li Il-spektrum. Jårngruppens me- taller visa mycket linjerika spektra, som i allmånhet gå under 150 Å. E. Antalet linjer av t. ex. kobolt mellan 150—1200 Å. E. kan uppskattas till ett tusental. Av koppar erhålles med 2 min. exponering ett mycket intensivt spektrum under 200 A, E., som med talrika skarpa linjer stråcker sig till 126 Å. E. Den forut uppmåtta kortaste våglångden år for koppar 155,7 och for optiska spektra over huvud taget, 136,6 A. E.^).
Jag begagnar tillfållet att betyga vår stora tacksamhet till Professor Siegbahn, som givit uppslaget till denna undersok- ning och med varmt intresse foljt vart arbete.
I Diskussionen deltog Professor N. Bohr.
Professor, Dr. phil. Rich. Ege, København:
Undersøgelser over Ptyalinets Holdbarhed.
Ved en Række Forsøg har jeg i Overensstemmelse med en Række tidligere Forfattere fundet, at Ptyalinets Holdbarhed er meget betydelig ved neutral Reaktion og i Nærværelse af Klorider. Ved Pjj = 6,8 og 0,2 n NaCl samt en Temperatur af 60,2 ° vil Ptyalinets Destruktion kun beløbe sig til 40—50 % i Løbet af 2 Timer. Man maatte i Overensstemmelse hermed vente, at Ptyalinets Virkning under disse Forhold maatte have sit Optimum ved denne eller endnu højere Temperaturer, naar Forsøgstiden ikke blev udstrakt over 1 — 2 Timer, med andre Ord, at Optimumstemperaturen for Ptyalin ved Valg af pas- sende Forsøgsbetingelser kunde findes ved lige saa høje Tem- peraturer som Maltdiastasens. Dette stemmer imidlertid ikke
^) MiUihan & Bowen, Phys. Rev. 23, 1, 1924.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 267
med den foreliggende Temperatur, ligesaalidt som det stem- mer med en Række Forsøg herover, som paany er foretaget..
Forklaringen paa denne Divergens skyldes utvivlsomt det Forhold, at Ptyalinets Holdbarhed foruden at være afhængig af en Række Forhold, der er velkendte (spec. Reaktion, Klo- ridkonc), desuden er ganske overordentlig afhængig af den Fortynding, i hvilket Ptyalinpræparatet anvendes, hvad der sik- kert maa skyldes Tilstedeværelsen af en ukendt Stabilisator. Dette Forhold, der saa vidt mig bekendt, kun er iagttaget af Emstrøm, har jeg søgt nærmere belyst gennem en Række Forsøg.
Da Ptyalinets Destruktion meget nær forløber som en monomolekylær Proces, er der som Maal for Destruktions- hastigheden beregnet Hastighedskonstanten (k) under denne Forudsætning, k er beregnet pr. Time. Ved de anvendte For- tyndinger er saavel Reaktionen som Klorjonkoncentrationen holdt uforandret.
Ved en Ptyalinkoncentration svarende til Havldelen af det normale Spyts var k = 0,4, fortyndes yderligere 200 Gange er k = 40 d. v. s. ca. 100 Gange saa stor. Ved Fortyndinger af Spyttet udover 2-300 Gange sker der ingen yderligere Stigning i Destruktionshastigheden.
Spørgsmaalet er, hvorledes skal dette Forhold forklares, mest nærliggende vilde det være at antage, at der foruden Klo- rider fandtes andre Elektrolyter i Spyttet, der havde Betydning for Ptyalinets Holdbarhed, i saa Tilfælde vilde en Fortynding af Spyttet, hvor man kun opretholder 01-^, men ikke de andre Joners Koncentration, selvsagt føre til en øget Destruktion. Men da det her beskrevne Fænomen genfindes, naar der an- vendes dialyseret Spyt, holder denne Forklaring ikke Stik. Man kunde ogsaa tænke at sætte Fænomenet i Forbindelse med Koncentrationen af Enzymet; men det er ikke Tilfældet, thi mindskes Enzymkoncentrationen ved spontan Destruktion, hol- der Destruktionskonstanten sig nogenlunde uforandret. Ja naar der kun er ganke ringe Enzymkoncentration tilbage, mindskes k tilmed.
Af Forsøgene mener jeg, man maa slutte, at der i Spjrttet findes et kolloidalt Stof. der har en meget stor Betydning for Ptyalinets Holdbarhed, en ukendt Ptyalinstabilisator.
268 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Det er ikke lykkedes at adskille det virksomme Enzym fra den ukendte kolloidale Stabilisator ved Rensning af Ptyalinet ved Absorption til Aluminiumoxyd.
Denne ukendte Ptyalinstabilisator har en væsentlig større Betydning for Ptyalinets Holdbarhed end NaCl. Ved optimal NaCl Koncentration er Ptyalinets Holdbarhed øget 10 — 20 Gange i Sammenligning med Natriumklorid-frie Opløsninger, medens Ptyalinholdbarheden er flere hundrede Gange saa stor ved den maksimale Koncentration som ved minimal Koncen- tration af Spyttet.
Undersøgelser over Ptyalinets Holdbarhed lader sig derfor slet ikke sammenligne, med mindre Koncentrationen af den ukendte Stabilisator kendes. Den førnævnte store Holdbarhed gælder saaledes kun for næsten ufortyndet Spyt, sættes nu en mindre Mængde af dette til en Stivelseopløsning, vil Ptyalinets Holdbarhed blive meget mindre, selv om Reaktionen og Na- triumkloridkoncentrationen holdes uforandret. I dette Forhold ligger Forklaringen paa den i Resuméets Begyndelse nævnte Divergens.
Foruden Undersøgelser over denne ukendte Ptyalinstabili- sator, er Temperaturens og Reaktionens Indflydelse over et meget stort Gebet efterundersøgt. Ved Undersøgelsen over Reaktionens Indflydelse støder man paa den Vanskelighed, at en Række Stoffer, der findes i de sædvanlig brugte Stødpudde- opløsninger, har en specifik Virkning paa Ptyalinets Holdbar- hed (f. Eks. Glykokol, Borat, og Fosfat). Dette Forhold er derfor taget op til en særlig Undersøgelse. Forsøgene tyder paa, at der maa dannes Forbindelser mellem Ptyalin og disse Stoffer ganske, som der dannes en Forbindelse mellem Ptyalin og Klorider.
De dannede Forbindelser har vidt forskellig Holdbarhed, og Ptyalinets Aktivitet til de paagældende Stoffer — der er søgt bestemt — er mege forskellig. Der synes ikke at være nogen særlig nøje Sammenhæng mellem de Ptyalinforbindelser, der er bestemmende for Ptyalinets Holdbarhed, og de Forbindelser, der er bestemmende for Ptyalinets Aktivitet, kendt fra Michaelis og Myrbåks Undersøgelser.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 269
Cand. mag. J. Egedal, Københayn:
On an Apparatus for Registration of Variations in the
Position of the Earth's Crust with Respect to
the PlumbsLine.
The measurements of the position of the earth's crust with respect to the pliunb-line are usually made by means of hori- zontal pendulums. However, A. A. Michelson has employed a special method, using a tube, 150 m long and 15 cm wide, placed horizontally at a depth of 1.8 m, and half filled with water. The measurements of the variations of the height of the water at the ends of the tube were carried out with a very great accuracy by means of microscopes measuring the distance between a fixed point and its catoptric image. The value of one division of the micrometer-scale was equivalent to 3.1 /n (1 // = 0.001 mm). When the horizontal pendulum is used, the varia- tions of temperature may occasion certain difficulties which are connected with the faet that the instrument's base is rather small, but by the application of the very long base A. A. Michel- son has avoided this kind of difficulties.
Desiring to obtain continuous registrations of the variations of the water's level on the basis of A. A. Miclielson's method, an instrument called Niveauvariometer was constructed.
The Niveauvariometer consists in a float, a movable mirror, and a vessel; the inner diameter of the latter is about 10 cm larger than the diameter of the float. The float is a flat glass- box (30 cm') fitted with a vertical glass-beam. The mirror is fixed on a thin metal plate on the under side of which three (about 2 mm long) steel-pivots are fastened; the points of the pivots form an isosceles triangle, the height of which is 6.8 mm. The metal plate is formed in such a manner that its centre of gravity lies in the plan determined by the three points, and mid- way between the vertex and the base of the above mentioned triangle. The two points at the base of the triangle are placed on a plate of glass (later on agate is to be used) which is moun- ted on a stand, while the third point is resting on a glass-plate on the top of the vertical beam mentioned. If the water in which the float is placed rises or falls, the variations will occasion the mirror to turn round the horizontal axis determined by the two points on the fixed plate. Above the mirror a prism is placed,
270 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
and it will therefore be possible to determine variations of the water's level either by direct scale-readings, or by fotographic registration*) . Further, placing two Niveauvariometers on pil- lars and connecting the water in the two vessels by means of a pipe, it is possible to determine the variations in the difference of height between the two pillars themselves.
In order to omit evaporation, the water is covered with a layer of oil (2 cm thick), so that the float is floating only in oil. In conformity to a proposal by Dr. H. Lund, Chemical Labora- tory of the University, Copenhagen, Nujol is used, an oil that seems to possess all the qualities claimed for the purpose. — In piaces where the apparatus is exposed to shakings, for example near streets, it may be necessary to make small deepenings for the pivots, but by this contrivance the friction may be aug- mented.
When direct scale-readings are used, the height of the nujol's surface may be expressed by
H r^^ Hq -^ au.
where //„ is the height corresponding to the zero-point of the scale, a the scale-value, and n the reading of the scale. When a millimeter-scale is placed in an effective distance equal to 170 cm from the mirror, and the height of the above mentioned triangle is 6.8 mm, the scale-value becomes 1 mm = 2 /<. How- ever, in many cases it may be preferable to use an arrangement giving the scale-value 1 mm = 1 ^t.
If the three small pivots are fixed carefully, the scale-value « is supposed to remain constant. As regards the quantity n, the errors arising from the reading of the scale ought to be so small that they are of minor importance. The accuracy of the observations will therefore in the first instance depend on the constancy of the quantity H^. The degree of constancy of Hq has been examined by determination of the difference be- tween the values found for Hq by rising and by falling water, and from 8 determinations the difference was found to be + 0.06 fi ± O 06 (i.
*) The same method may be used to magnify a barograph's sensitivity. A contrivance of this kind might show itself fertile for the investigation of the tidal phenomena of the atmosphere, especially in the higher geographical latitudes.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 271
Further an examination has been made concerning the que- stion how a variation of Hq may influence the result of an in- vestigation of the tidal effect. The different values found for Hq during a long time were written down, and they were found to form a smooth curve. In an investigation made by means of two Niveauvariometers, the variation mentioned would, er- roneously, have given the foUoving additions to the amplitude of the 12-hour harmonic:
1927 ^V9-*V»: ± 0.18 fi; 1927 »Vio-"/n: ± 0.18 |u; 1928 ^Vx-'Vi: ± 0.10 /*.
Thus from a 10 days registration an error equal to 0.2 fi may enter into the value of the amplitude considered. It is likely that a value equal to about 6 /* will be found for the amplitude of the 12-hour harmonic of the lunar-diurnal varia- tion in latitude 55 if an arrangement like that of A. A. Michel- son's is used and it is therefore permitted to conclude that the amplitude mentioned can be determined with an error equal to about one per cent by means of registrations from a few months.
As regards the determination oi the scale-value and the exa- mination of the variations of Ho, advantage can be drawn from a combination of the Niveauvariometer with the ingenious Con- tactindicator invented by D. la Cour; this instrument determines the height of a surface of water with an accuracy of from 1 u to 2 // on the single observation. When two Niveauvariometers and two Contactindicators (all under the same pressure of air) together with a long tube half-filled with water are employed, it should be possible to determine with a fair degree of accuracy: 1) the tides of the solid earth, 2) variations in the position of the earth's crust, produced by the tides of the sea, 3) corresponding variations produced by the pressure of the air. This determinations might yield an impor- tant supplement to the results achieved by horizontal-pendulum investigations.
272 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Dr. Gunnar Ekman, Helsingfors:
Grodhjartats utveckling i experimentell belysning.
Sedan 1920 har vår kunskap om grodhjartats utvecklings- mekanik ansenligt okats genom en rad av systematiska expe- riment utforda av Copenhaver, Goerttler, Stohr och foredra- garen. Någon allmån sammanstållning av dessa i olika tids- skrifter publicerade undersokningar, av vilka några forst nyligen utkommit, har tilis dato icke låmnats. Liksom alla u-tvecklingsmekaniska forskningar av detta slag*, avse åven dessa att belysa det biologiska determinationsproblemet.
Såsom den deskriptiva embryologin fastslagit, år det till- forst framitrådande hjårtanlaget parigt och bildas i mesoder- met. Forst genom en sammansmåltning uppstår det mediana, lorformiga organet, som s-formigt krokes och insnores i fyra avsnitt samt begynner pulsera.
For experimentatorn ståller sig frågan, når och på vilket såtfc bildas i hjårtanlaget alla de faktorer, som determinera dess speciella utveckling.
Då pulsationsformågan år hjårtats såkrast iakttagbara kånnetecken, år det genom explantation lått att faststålla, huru tidigt det icke pulserande anlaget bor isoleras, for att ånnu i sinom tid borja slå. Det har hårvid fastslagits, att det pariga anlaget redan något fore gasitrulationens avslutande har sin pulsationsformåga determinerad, i det att åven mindre delar av detsamma borja slå i ringerlosning inom loppet av ett par dygn. Anlaget har alltså redan vid den tidpunkt, då det med såkerhet kan isoleras, sjålvdifferentieringsformåga betråffande pulseringen. Når och huru denna på ånnu tidigare stadier uppkommit, har till foljd av tekniska svårigheter ånnu icke kunnat hos groddjuren fastslås.
Emellertid år en pulseringsdetermination mojlig åven på rått sena stadier, i det att genom transplantation hos embryo- ner med medullarskiva, mesoderm, som ligger nårmast utanfor hjårtanlaget, kan formås att ingå som levande beståndsdel av ett hjårta. Transplantatet, som placeras emellan de båda an- lagshalvorna, induceras av dessa till att bilda mittelpartiet av det kombinerade organet. En induktion eger likaså rum, då efter en dorsoventral vridning av den ena anlagshalvan om
bEt 18. SkANDJNAViSKE NAtURFOHSKERMØDÉ 19^9. 2^:^
180 ° dess iirsprungliga perikardskikt utvecklas till myokard och tvårtom.
Determinationen av hjårtats formutveckling har undersokts såvål genom explantations- som transplantationsforsok. Det ut- skurna, odifferentierade pariga anlaget, som inneslutes i én epi- telblåsa, eger formåga att bilda ett rorformigt, pulserande organ, som dock till sin form i ovrigt år något varierande. Till och med kan den ena anlagshalvan hos ett tidigt neurulastadium, liggande isolerat i ringerlosning, utvecklas till ett peristaltiskt pulserande ror med antydan till krokning och insnoringar.
Genom att vrida anlaget 180 ° i oralo-kaudal riktning, kan on genom omgivningen inducerad omdetermination ånnu ega rum och leda till bildandet av ett normalt hjårta. Hårvid har fastslagits, att denna process år mojlig endast på stadier med ånnu oppen medullarrånna. Efter en dorso-ventral vridning eger en djiik omdetermination till och med på ånnu något senare stadier rum.
En inplantering av ett stycke hjårtmesoderm i mitten av ett ånnu parigt anlag skapar ett sammansatt anlag, som inne- håller mera material ån normalt. Icke forty eger detta for- måga att genom omdetermination bilda ett hjårta av normal storlek och form.
Hjårtanlagets stora regleringsformåga framtråder ytterli- gare dåruti, att de båda halvorna vid konstgjord isolering genom ett mediansnitt var for sig bilda ett hjårta med cirku- lation. Det hogra år dårvid en spegelbild av det vånstra, som år normalt krokt. Hjårtanlagshalvan år sålunda ett exempel på ett harmoniskt åkvipotentiellt partialsystem. Genom flera långdsnitt har man ur hjårtanlaget lyckats framstålla enda till fem sjålvslandigt pulserande hjårtliknande organ.
Det tidigt determinerade h^årtanlaget egnar sig vål for transplantation, och man kan sålunda i vilken som helst del av kroppen insåtta ett lånat hjårta. I gynsamma fall uppnår det anslutning till blodkårlen och konkurrerar med det egna hjårtat.
18
274 DET 18. SS:AND1NAV1SKE NATURFORSKERMØDÉ 1929.
Professor Sven Ektnan, Upsala: Den Darwinska selekiionslarans nu var an de lage.
Den årftliga variation, modernt uttryckt mutation, som ut- gor en av forutsåttningarna for selektionsteorien, år en mutation av ett sårskilt slag. Visserligen variera enligt denna teori vissa tider många individer av ifrågavarande art, men i olika riktningar; blott få eller enstaka individer variera i samma rikt- ning. Åven ett annat slags mutation år emellertid tånkbar: i få riktningar, men med dessa individrikt representerade. Dessa två slag av variation kunna beteeknas med termerna s i n g u- 1 arre presenterade och pluralre presenterade mutationsriktningar. Både Darwin och senare dar- winister ha utan diskussion utgått dårifrån, att singularrepre- sentationen år den utan jåmforelse allmånnaste.
Det år givet, att vid pluralrepresentation mutationen leder till rasbildning åven utan någon medverkan av selektion, ty en stor del av arten (event, hela individantalet) deltager i muta- tionen, och den muterade avkommens numeriska stållning blir alltså god. Vid singularrepresentation år dåremot ett gyn- nande genom selektion i allmånhet nodvåndigt for ett gott re- sultat. Men hur vet man, att i ett givet fall singularrepresen- tation foreligger? Hur vet man, att mutationsriktningen i fråga, som visserligen under en och samma generation kanske blott visar singularrepresentation, icke under nåsta generation upp- tråder med ny singularrepresentation, och så vidare under fortsatta generationer, så att det i sjålva verket foreligger en maskerad pluralrepresentation, maskerad genom fordelning på många generationer? Det låter sig genom ma- tematiskt bindande sannolikhetsberåkningar på mendelistisk grund bevisa, att en sådan maskerad pluralrepresentation hos en mutationsriktning åven utan allt ingripande av någon selek- tion leder till ett allt starkare numeriskt overhandtagande av den nya mutationen.
Hur vanlig år en sådan maskerad pluralrepresentation hos mutationsriktningarna? På denna frågas besvarande beror graden av selektionslårans beråttigande. Denna sistnåmnda år alltså beroende av mutationsprocessens natur.
Att Darwin antog singularrepresentationen vara den i na- turen vanligste, berodde visserligen på empiriska studier
DEt 16. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 276
over variationen, men når han trodde sig konstatera forloppet och yttringarna hos den variation, som vi numera kalla muta- tion, var det nykombination och bastardklyvning han iakttog. Detta hade han icke skål att misstånka, ty forst mendelforsk- ningen har påvisat nykombinationens synnerligen allmånna forekomst och formerna for dess yttringar. For Darwin for- blev den primåra årftliga variationen (mutationen) i stort sett obekant, och han grundade utan att sjålv veta det sin selek- tionsteori på vad han sett av den for utvecklingen av den or- gamska vårlden mindre viktiga sekundåra årftliga variationen eller nykombinationen. Detta utgor selektionsteoriens storsta svaghet, och det år håri vi ha att soka orsaken till att denna forbiser mojligheten av en allmånt forekonmiande pluralrepre- sentation hos mutationsprocessen.
Selektionseffekten år vidare som bekant beroende av det s. k. selektionsvårdet hos de upptrådande mutationerna. Ett så- dant maste forefinnas hos varje enstaka litet mutationssteg; det år icke tillråckligt med selektionsvårde hos mutationsrikt- ningen i mera framskridet stadium. Under for ovrigt lika for- hållanden år det storleken hos de enstaka stegen, som avgor deras selektionsvårde. Det år dårfor viktigt att veta, om mu- tationen sker kontinuerligt eller diskontinuerligt. Den i all- månhet rådande uppfattningen, att mutationen till sin natur år principiellt diskontinuerlig, kan icke anses såkerstålld. Åven betråffande denna fråga maste vi kånna mutationspro- cessens natur, innan vi kunna bedoma selektionsteoriens bety- delse.
Detsamma galler ochså i andra fall. Alternativen singular- eller pluralrepresenterade muta- tionsriktningar, selektionsvårde eller icke hos varje enstaka mutationssteg, kontinuitet eller diskontinuitet i mutationsforloppet, ortogenes eller icke ortogenes och samband eller icke samband melian den individuella anpassningen och de minsta mutationssta- diernas uppkomst — dessa dubbelfrågor ut- gora en grupp av problem eller kanske rå t- tare olika sidor av ett och samma problem, vårs losning också innebår svaret på frågan om se lekti o ns lår an s hogre eller lågre grad
18*
2^6 l)Et 18. SKANDINAVISKE NAtURf^ORsKÉRMøDÉ I92å.
av beråttigande. Alla de namnda dubbelfrågorna galla mutationens innersta vasen; det år dår vi ha primårproblemet. Forst når det ar lost, kan turen på allvar komma till selek- tionsproblemet. Selektionsteorien kan alltså for nårvarande knappast annat an i undantagsfall anses vara en aktuell teori. Men å andra sidan maste man obetingat medgiva, att selek- tionen år någonting oomtvistligt. Att det livsdugliga maste åga bestand framfor det icke livsdugliga, det mer livsdugliga framfor det mindre livsdugliga, detta år doek icke någon hypotes; det år en princip, ett axiom. Det foreligger allt- så en skenbar kontrovers mellan selektionsprincipens sjålvklar- het och selektionsteoriens problematiska natur. Den loses emellertid mycket enkelt, om vi hålla klart i sår från varandra två frågor: selektionens betydelse for arternas uppkomst och dess betydelse for den allmånna naturbildens uppkomst. Arter ha såkert i mycket stor utstråckning dott ut på grund av olåmplig mutationstendens, alltså under selektionens medver- kan. Selektionen år någonting faktiskt. Men selektionsteorien år icke helt enkelt en teori om selektionens betydelse i allmånhet i naturen; den år en teori om dess betydelse for artbildningen, och det år såsom sådan vi funnit dess bårkraft till stor del problematisk.
Diskussion.
Professor O. L. Mohr vilde ikke nekte at han med adskillig forbauselse hadde påhørt foredraget. Hvor fengslende enn lo- gisk opbyggede resonnementer og spekulasjoner som disse i sig selv var, kunde han ikke tilbakeholde den bemerkning, at i det øieblikk mutasjonsprosessens natur her var det centrum hvorom alt dreiet sig, gikk det ikke an å innskrenke sig till å drøfte hvilke typer av mutasjoner der resonnementsmæssig var tenkbare. Situationen er 30 nu den, at vi takket være den moderne eksperimentelle genetik sitter inne med en overordent- lig betydelig og allsidig faktisk viden om mutasjonene og mutasionsprosessens natur, hvilket taleren i en kort over- sikt i enkeltheter dokumenterte. Det gikk da efter talerens mening i våre dage ikke an å la hele dette store og betydnings- fulle stoff av faktisk viden helt uomtalt i drøftelser som disse. Efter talerens opfatning måtte tvertom dette erkjennelsesma-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 277
teriale danne utgangspunktet, selve det grunnlag på hvilket alle teoretiske resonnementer måtte hvile.
I Diskussionen deltog iøvrigt Professor, Dr. H. Wallengren, Stud. Heding, Professor, Dr. K. Bonnevie, Professor, Dr. Bro- man samt Foredragsholderen.
Professor, Dr. V. Walfrid Ekman, Lund:
En metod for berakning och kartlaggning av havsstrommar.
For den dynamiska bearbetningen av salthalts- och tempera- turiakttagelser i havet begagnar man sig som bekant av me- toden med topografiska isobarkartor.
D. V. s. man våljer en isobaryta, beståmd av ett givet, kon- stant vattentryck, och inlågger på en karta »isobather<, langs vilka denna yta befinner sig på olika, konstanta »dynamiska djup« under havsytan, vSxande med lika stora belopp från den ena isobathen till den nåsta. (Dynamiskt djup = den langs lodlinien tagna integralen av ty ngdkr aften g.) I den mån friktionen kan forsummas, åskådliggor en sådan karta ytvatt- nets rorelse relativt det vattenskikt i vilket isobarytan ar be- lågen. Denna relativa rorelse har isobatherna till str omlinier, och dess hastighet Sr — på en given breddgrad — till sitt belopp omvandt proportioneli mot det inbordes avståndet mel- Ian två isobather. Eller: man kartlågger på motsvarande sått tjockleken (i dynamiskt matt) av det vattenskikt som ligger mellan två olika isobarytor; och man får då en liknande fram- stallning av roreisen i den ena isobarytans nivå relativt den i den andras.
Metoden har stora fordelar. Den år enkel i tillåmpningen, och genom att teckna ett tillråckligt antal kartor for olika tryck — d. v. s. nivåintervaller — kan man få en fullstandig bild av de ovre vattenlagrens rorelse relativt det homogena bot- tenvattnets.
Resultaten bli emel lertid mer eller mindre felaktiga — i många tillfållen visserligen mycket obetydligt — på grund av att friktionen år forsummad. Dessutom har metoden den nackdelen att en någorlunda adekvat bild av hastighetsfåltet kan erfordra et avsevårdt antal kartor.
278 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Foredraget avser att påvisa en metod som icke lider av dessa två brister. Den forutsåtter att de heterogena och lutande vattenlagren — solenoidfåltet enligt V. Bjerknes^ termi- nologi — kunna anses begrånsade till ett ovre skikt, under vilket man har praktiskt taget homogent djupvatten. Och den går ut på att medelst en topografisk karta representera kon- vektionsstrommens »strommångd«, d. v. s. den langs en lod- linie från havsytan och nedåt tagna integralen av vattnets tathet ganger dess hastighet (betraktad såsom vektor). Kon- vektionsstrommen år icke begrånsad till solenoidfåltet, utan stråcker sig på grund av friktionen ett stycke ned i det homo- gena djupvattnet, och det visar sig att dess strommångd kan beråknas enbart ur tåthetsfordelningen i havet, oberoende av friktionen.
Man våljer ett beståmdt, dynamiskt djup dj, vilket som hellst, som år stort nog for att inom hela det studerade havs- området ligga nedanfor solenoidfåltet, och man bildar inte- gralen
r*
P = (P-pO dz.
•-' O
dår p betecknar trycket i ett variabelt, dynamiskt djup z under havsytan och Pj trycket i djupet dj. P år då en funktion av det geograf iska låget (geogr. långd och bredd) enbart, och man kan på kartan teckna in nivåkurvor for P, så att denna kvantitet våxer med lika stora belopp från var3e nivåkurva till den nåsta. Det kan visas att strommångden till sitt belopp år 2/røg siny ganger gradienten for P, om (o betecknar jordens vinkelhastighet och (p breddgraden, och att strom- mångdens riktning foljer nivåkurvorna i en beståmd riktning råknad från tillvåxtriktningen for samma kvantitet. (Satsen år endast approximativ men med fullkomligt tillråcklig grad av till- nårmelse. Dess exakta formulering behover icke hår angivas.) Nivåkurvorna for P få hårigenom den enkla inneborden, att konvektionsstrommen genom varje tvårsnitt mellan två så- dana kurvor framforslar lika stora vattenmassor (bortsedt från den av latituden beroende faktorn l/g sincp). Om man vid beråkning av P an vånder de av V. Bjerknes inforda enheterna: decibar for trycket och dynamisk meter for djupet, och om
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 279
nivåkurvor dragas for alla heltals vården av P, så år strom- foringen per sekund mellan två nivålinier tillnårmelsevis lika med 70 000 tons divideradt med siny.' Uppenbarligen år då icke medråknad en eventuell strom i det homogena djupvattnet och icke heller det hastighetstillskott, som de ovre vatten- lagren få genom att folja med djupvattnet i dess rorelse. Lika litet år den rena vindstrommen medråknad.
En ensam strommångdskarta kan naturligtvis icke helt ersåtta de ovan nåmnda stromkartorna for individuella nivå- intervaller. En kombinerad metod torde kunna visa sig åndemålsenlig, i det man jåmte strommångdskartan tecknar topografiska isobarkartor for ett eller annat sårskildt karak- teristiskt djupintervall.
Fil. mag. Bertil Englund, Upsala:
Om glykolernas reaktion med arsenikforeningar.
Litt.: Englund. Journ. pr. Ch. (2) 122. 121. 1929 (med litteraturhånv.)
Arseniksyra och arsonsyror R As O (OH)« reagera lått med pyrokatekin och många «-glykoler, varvid bildas kristallise- rande foreningar av stundom ovantat stor beståndighet. Estrar- na av «-gIykoler antagas innehålla en eller två 5-lediga hetero- cykliska ringsystem av kol-, syre- och arsenikatomer. Av ar- seniksyrlighet år en pyrokatekinforening forut kånd. Arsenik- syrlighetsestrar av pinakon och pentaerytrit erhållas vid for- siktig sammansmåltning av komponenterna och kunna renas genom vakuumdestillation. Pentaerytritforeningen ar av sår- skilt intresse, då den år den enda isolerade estern av en /S- glykol och en arseniksyra. Den antages innehålla 6-lediga heteroringar.
Frågan om bildning av cykliska foreningar har på senare tid upptagits till behandling från nya synpunkter. Mot den då allmånt vedertagna uppfattningen, att 5- och 6-lediga ringsy- stem foretrådesvis bildas opponerade sig 1905 Petrenko-Krit- schenko. Han undersokte klorhydriners och dibromiders reak- tionsforhållanden och fann, att grupper vid narbelågna kol- atomer reagera betydligt låttare an andra, detta i viss utstråck-
280 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ning oberoende av det uppkommande ringsystemets typ. I en studie over den alifatiska kolkedjans kinematik erhåller Woj- nicz-Sianozencki (1921) genom sannolikhetsberåkning resul- tat, som ge dessa åsikter stod. — Boeseken anser, att uppkom- sten av de heterocykliska foreningarna vid borsyras och ace- tons reaktion med polyoxiforeningar i fråmsta rummet beståm- mes av de reagerande OH-gruppernas låge i rymden. Hibhert och medarbetare finna vid studiet av acetalbildning, att av kol- syre-ringar de 6-lediga låttast uppstå, Dworzak och Lasch dftremot, att «- och /?-glykoler ge acetaler i lika stort utbyte. Ruzicka har framstållt cykliska ketoner med 10 till 30 kol i ringen och funnit vissa lagbundenheter vid deras bildning. Den nyaste forskningen på sockerkemien visar, att cyklostruk- turer åro mycket vanligare an man forr antagit. — Hetero- cykliska foreningar, innehållande arsenik i 5- och 6-ledig ring, ha framstållts bl. a. av Aeschlimann, Burton och Gibson.
Foreliggande undersokning soker ge bidrag dels till kanne- domen om arseniksyrornas estrar, dels till frågan om ring- bildningen och i samband dårmed om glykolernas konfigura- tion. Metoden har varit beståmning av losligheten av arson- åttiksyra HOCO • CIL As O (OH) 2 i isåttika, innehållande diol i våxlande mångder.
Loslighetsokning
L =
Diolkoncentration
år ett matt på diolens reaktionsformåga. Jåmviktskonstanter for bruttoreaktionen kunna beråknas enligt massverkningsla- gen, och det kan visas att L vid små koncentrationer antager ett for ifrågavarande diol karakteristiskt, konstant varde. Tab. upptaga medeltal av L for en koncentration av c:a 0,2 mol. diol per liter.
etylenglykol 0,200
glycerin 475
trimetylenglykol 060
d-vinsyra 440
mesovinsyra 200
cyklohexandiol cis 430
cyklohexandiol trans 095
cyklopentandiol cis 390
cyklopentandiol trans 040
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 281
pyrokatekin 170
pyrogallol 235
resorcin 015
hydrokinon 002
Måtningsresultaten sammanfattas sålunda:
Alifatiska alkoholer: «-glykoler ha storre effekt au /J- och ;'-glykoler. Substitution foråndrar effektens stor- lek. Aktiva former och mesoformer ha olika effekt.
Alicykliska 5- och 6-lediga ortodioler: cis- former ha betydligt storre effekt an transformer.
Aromatiska foreningar: ortodioxiderivat ha stor effekt, meta- och paraderivat obetydlig.
Dessa resultat overensstamma kvalitativt med dem, som Boeseken erhållit med »borsyremetoden«.
De alifatiska glykolerna skola hår behandlas utforligare.
etylenglykol = etan-l-2-diol 0,200
rt-propylenglykol = propan-l-2-diol 320
«-butylenglykol = butan-l-2-diol 425
isobutylenglykol = l-metyl-propan-l-2-diol .... 410
pseudobutylenglykol — butan-2-3-diol meso 440
> = » racem 340
pinakon = tetrametyl-etan-l-2-diol 490
/5-propylenglykol = propan-l-3-diol 060
/!?-butylenglykol = butan-l-3-diol 055
;'-pentylenglykol = pentan-l-4-diol : 060
symm. ; -hexylenglykol = hexan-2-5-diol 100
/-dekametylenglykol = dekan-1-lO-diol 030
Petrenko-Kritschenko år den forste, som påpekat, att man principiellt bor skilja sjålva ringslutningen från det, som maste foregå denna, nåmligen molekylens overgang till en for reak- tionen »gynnsam konfiguration«. Tanken återfinnes sedermera hos Boeseken och en statistisk behandling av problemet år genomford av Hermans. Reaktionen mellan en alifatisk glykol (CHz)// Cs R« (OH) 2 och en arsenikforening XAs (0H)3 kan representeras av formelbilderna:
282 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
|
(R, R, OH) |
||
|
\l/ , |
R R |
|
|
C |
\/ |
|
|
1 |
/C— OH |
|
|
I |
(CHO'/ S |
(CHO// \C— OH |
|
C |
/\ |
|
|
/W |
R R |
|
|
(R, R, OH) |
||
|
Godtycklig |
Reaktiv |
|
|
konfiguration. |
konfiguration. |
|
|
R R |
R R |
|
|
\/ |
\/ |
|
|
/C— OH H0\ |
/c-o\ |
|
|
II (CH2] |
)rj 4- AsX %t |
(CHO/y AsX + 2H0H |
|
\C— OH HO/ |
\C-0/ |
|
|
/\ |
/\ |
|
|
R R |
R R |
I jåmvikten I tages hånsyn till de steriska forhållandena hos glykolmolekylen (kolkedjans bojlighet och de inom mole- kylen verkande krafterna). I jåmvikten II innefattas ringty- pens stabilitet, inflytandet av OH-gruppernas kemiska karaktar och arsenikforeningens individuella egenskaper. Om således i en serie av glykoler ringtypen år densamma (på grund av gly- kolernas struktur) och endast kemiskt likartade substituenter R ingå, kunna de steriska forhållandena studeras. Ett sådant fall år realiserat i den omnåmnda serien av 1 — 2-dioler. Det kan visas, att man med antagande av kolsystemens fria vrid- bårhet (rotation kring den gemensamma axeln mellan två kol- atomer) kan erhålla en uppfattning om de inom en molekyl verkande krafterna. Det kan vidare visas, att vid hår studerade reaktioner uppkomsten av 5-ledig ring år mest sannolik samt att bildning av 7-ledig och storre ring i vissa fall bor vara mera gynnad an bildning av 6-ledig ring.
Sammanfattning.
Alifatiska glykoler bilda estrar med arseniksyra, arsenik-
syrlighet och arsonsyror. Reaktionen kan studeras med en
metod, grundad på loslighetsbeståmning. « -Glykoler reagera
bast, jS- och ^'-glykolernas inverkan år betydligt mindre och
DET 18. SKANDINAVISKE NATUBFORSKERMØDE 1929. 283
inbordes ungefår lika stor. Reaktionsformågan beror på gly- kolens konstitution och konfiguration.
Existensen av 5- och 6-lediga ringsystem av C, O och As år preparativt bestyrkt. Mojligheten att storre ringar existera an- tydes av dekametylenglykolens relativt stora effekt.
Diskussion.
Professor J. N. Brønsted: De Forsøg, der er anstillede til Maaling af Arsoneddikesyrens Opløselighed i Iseddike ved Nær- værelse af forskellige Alkoholer synes mig kun at kunne give Oplysninger om de dannede Forbindelsers Stabilitet, altsaa Al- koholens Reaktionsevne, saafremt der er Tale om en vidtgaaen- de Dissociation af de paagældende Forbindelser, idet Opløse- lighedsforøgelsen, hvis de dannede Forbindelser — som antydet i Foredraget — er meget stabile, maa være støkiometrisk ækvi- valent med Alkoholtilsætningen, hvis Reaktion overhovedet fin- der Sted under Forsøgsbetingelserne. Alkoholvirkningen kun- de meget vel tydes som en simpel Mediumseffekt, der i sin Form maa være identisk med den af Massevirkningsloven for den simpleste Reaktionsmulighed krævede Virkning.
Professor O. Aschan: Med anledning av den analogi mag. Englunds arsenikforeningar visa med Boesekens borsyreestrar av orto-glykoler,- vore det av intresse att få ytront huruvida de forstnamdas allmanna forhållande, likasom det i Boesekens for- eningar, kunde giva några hållpunkter betråffande den åter for nårvarande diskuterade frågan om den enkla cyklohexan- ringens plana konfiguration. Boeseken anser sina resultat tala for sistnåmda uppfattning.
Foredragsholderen: I isåttiklosningen utbildas en 3åmvikt, enår estrarna hydrolyseras. (J. ph. Ch. [2] 120. 179. 1928). På grund hårav uppgår loslighetsokningen aldrig till det sto- kiometriskt beråknade vårdet. (Vattenhaltens inverkan på sy- rans egenloslighet år sårskilt undersokt. J. ph. Ch. [2] 122. 121. 1929. Den år mindre an glykolernas inverkan) — Ur isåt- tiklosning ha pyrokatekin- och piankonforeningarna erhållits kristalliserade.
Cyklopentan- och cyklohexandiolernas forhållande år nar- mast i overensståmmelse med de åsikter, som utbildats av SachsBj Mohr och Derx om de hydrerade kolringarnas konfigu-
284 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ration. Undersokningen av ev. optisk aktivitet hos vissa digly- kolestrar har ej givit positiva resultat.
De av As,0, framstållda foreningarna kunna titreras med jod och innehålla sålunda valenskemiskt 3-vårdig arsenik, som troligen hår år koordinativt 4-vårdig.
Professor Jakob Eriksson, Stockholm:
Intrangandet av Stockrosrostsvampen (Puccinia Malvas cearum) inuti stockrosbladet.
Uti ett f orut utgifvet arbete, med titel »Der M a 1 v e n- rost (Puccinia Malvacearum Mont.), seine Verbreitung, Natur und Entwickelungsge- schichte« (1911), har jag beskrifvit och afbildat forloppet vid denna svamparts intrångande formedels groddslangar från sporidier inuti epidermiscellerna under de 3 forstå dagarna efter verkstålld inokulation. Jag vill nu fullfolja detta in- trångande under de dårpå nårmast foljande dagarne, t. o. m. den 6:te.
De teckningar jag hår kommer att forevisa af svampens fortvåxt inuti det infekterade stockrosbladet, åro utforda efter samma inokulationsserier som de forut (1911) framlagda. Jag har emellertid ej tidigare velat frambåra dem infor offent- ligheten, då jag lange varit tveksam om den råtta tolkningen af desamma,
Forst efter utforskandet af vissa andra svamparters sått att utveckla sig inuti sina respektive vårdplantor — sårskildt hos de båda bladmogelarterna Phytophthora in- f e s t a n s (1916) och Peronospora Spinaciae (1918) — hafva mina tvifvelsmål i nåmnda hånseende blifvit så håfda, att jag finner tiden vara inne for ett offentliggorande.
Då spenatmogelsvampen — for att taga den såsom exem- pel — skall ofvergå från plasma- till myceliestadium, så sker det på foljande sått. Den på vissa stållen i den plasmafyllda cellen, sårskildt ofta mot ena långåndan, tåtare hopade plasma- massan banar sig genom oupptåckbara kanaler, sannolikt plasmodesmerna, ut i det intill belågna mellancellsrummet i form af en mot spetsen vidgad plasmaslang. Om nu från en å motsatta sidan af mellancellsrummet befintlig cell en liknande
t)fet lé. SkANDlNAVtSKÉ NAtuftFOtlSKERMØDE 19å9. 285
plasmaslang utvaxer, så motas de båda slangarne och smålta samman till en gemensam plasmakropp, som våxer vidare och grenar sig, stundom utfyllande hela mellaneellsrummet, och till sist utformar sig till ett intercellulart mycelium.
På snarlikt sått fortgår hos stockrosrostsvampen den från sporidier uppkomna plasmaslangens vidare utveckning under 4:de till 6: te dagarne efter verkstalld inokulation. Den från epidermiscellen i pallisadcellen intrångda plasmaslangen, for- starkt med nåring ur pallisadcellens eget plasmainnehåll och cellkårna, soker sig ur cellen ut i det intill liggande mellan- eellsrummet och sammansmålter dår med eventuellt från andra pallisadceller uttrångda slangbildningar till en gemensam plas- makropp, som våxer vidare, grenar sig och utformas till inter- cellulåra mycelietråder. På 9:de till 10:de dagen finner man ett verkligt intercellulart mycelium och på 12:te till 14:de dagen frambryta Puccini a-vårtor å bladets yta.
Redan uti den i epidermicellen intrångda sporslangen, men ånnu mer uti denna slangs fortsåttning under vandringen genom innanfor belågna våfnader, iakttager man omvåxlande åmnesfyllda och åmnestomma partier, bildande liksom led uti tråden, jåmte cellkårnliknande bildningar i de fyllda leden. Dessa senare bildningar har jag betecknat såsom »n u c 1 e o- 1 e r«, och detta efter att hafva lårt kånna deras natur och upp- komst hos sådesrostsvamparna, sådana de hos dem sig gestalta, Nucleolerna iakttagas hos de nåmnda svamparna forst uti mykoplasmats mognadsstadium, då i och med upphorandet af den forut mellan vårdcellens och svampens plasmakroppar rådande symbiosen vårdcellens kårna (nucleus) sonderfaller, med undantag af den centrala kårnkroppen (nucleolus), hvil- ken nu tråder fritt fram uti det omgifvande cellplasmat och, sannolikt forstårkt genom nåringsupptagande från detta plas- ma, vidgar sig och utsånder till nårmast intill liggande mellan- cellsrum en plasmaslang, begynnelsen till ett intercellulart mycelium.
En från denna uppfattning afv^ikande mening har visser- Ugen gjorts gållande af vissa franska forskare (Beauverie, GuUlermond m. fl.), som velat råkna dem till de mycket om- stridda s. k. metachromatiska kropparna (»corpuscules meta- chromatiquesc) , hvilka man tid efter annan iakttagit hos en mångd lagre, på grånsen mellan djur- och våxtriket stående
286 DET 18. SKANDINAViSKÉ NATURFORSKERMØDE 19^9.
organismer, och hvilka man velat fatta såsom for framtida behof atlagrade reservåmnen (»substances de reserve«). Jag har uti mitt år 1921 utgifna omfattande verk »Das Leben des M al venr o s tpilzes in und auf der Nåhr- p 1 a n z e « punkt for punkt tillbakavisat denna tolkning så- som ohållbar.
Hurusomhålst fuUt identiska med de fanerogama cellemas kårnor åro icke dessa nueleoler. Någon karyokines-bildning har mig veterligen ej hos dem iakttagits, utan sker foroknin- gen genom tuklyfning. Oftast år den starkt fårgade kårn- kroppen omgifven af en Ijus ring, uti hvilken jag vid mycket stark forstoring (2250 ggr) kunnat urskilja fina radiala linier.
Hårmed alltså klarståldt svampens intrångande såsom plas- maslang t. o. m. den 6:te dagen! Hvad dårefter foljer, intill de nya Puccini a-vårtorna Irambryta, återstår att utf orska. Jag åger visserligen talrika inbåddningar och preparat ålven tran senare dagar, men har ej hunnit vederborligen genom- iorska dem.
Professor Jakob Eriksson, Stockholm:
Huru fortlefver Ribessarternas svartrost (Puccinia Ribis)?
Understundom upptråder å flera arter af slægtet Ribes, foretrådesvis åRibesrubrum, mera skllan å R. n i g r u m, R. Grossularia, R. alpinum och R. p e t r a e u m, en mycket forstorande rostsvampart, som till åtskillnad från an- dra å Ribes-arter forekommande rostsvampformer skulle kunna betecknas såsom Ribes-arternas svartrost. Bladen åro å ofvre sidan betåckta af talrika, strodda, svarta, flackvis grup- perade sporsamlingar, hvarje grupp omgifven af en Ijus, nåstan hvit ring. Åfven båren forete liknande sporgrupper.
Forstå gangen denna rostart i lefvande tillstånd kom infor mina blickar, var sommaren 1896, då material af densamma blev mig tillsåndt for undersokning och beståmning från Bub- betorps gård i Blekinge, ej langt från Karlskrona. De sjuka buskarne, ett fyrtiotal till antalet, våxte for sig i en sårskild afdelning av trådgården. De hade vuxit på platsen i 19 år och voro uppdragna från forut å platsen våxande buskar. For 10 år sedan hade emellertid andra buskar, erhållna från Gote- borg, i trådgården inplanterats.
CEt 18. SKANDINAVISKE NATURFOftSKERMØDE 1929. 287
F6r att vinna nårmare kunskap om den ifrågavarande svampens natur och ofvervintring, inlades den 13 oktober samma år (1896) rostbårande blad uti en trålåda, tåckt med ståltrådsnåt, till ofvervintring ute i det fria å Landtbruksaka- demiens Experimentalfålt. Vid intagningen af de ofvervintrade bladen den 17 april året dårpå (1897) befunnos de å dem be- fintliga sporerna allmånt grobara. Efter 1 — 2 dagar hade från hvardera sporcellen utvuxit en lang groddslang, som efter yt- terligare 1 dag nått en långd 8 — 10 ganger sporens egen långd, med från spetsen afsnorda konidier. Endast en gang, och detta sent på sommaren, den 11 juli, iakttogs promyceliebildning med sporidieafsnoring. Den 20 och den 30 maj verkstålldes inokulationer med grobara sporsamlingar, båda gangerne å Ribes rubrum i tvånne serier samt å R. nigrum i en serie. Samtliga inokulationer gåfvo åR. rubrum positiva ut- slag, medan inga utslag alls framkommo å R. n i g ru m. Man kan dåraf sluta, att åfven hos denna svampart forekommer specialisering.
Nya liknande sjukdomsf all, åfvenledes åRibes rubrum, kommo till min kånnedom några år senare, år 1903 och år 1907, båda gångerna från egendomen Grimsby i Småland.
For att, om mojligt, komma denna mårkliga sjukdomsalstra- res natur och fortbestånd nårmare på spåren, fortsattes arbe- tena med densamma båda de sistnåmnda åren.
År 1903 fixerades, inbaddades och fårgades, enligt metoder som plåga anvåndas i och for cytologisk undersokning, for jåmforande granskningar motsvarande våxtdelar från sjuk och från frisk planta. Dårvid valde jag dels bladskaftbitar till starkt rostiga blad och till friska blad, dels vinterknoppar ur bladvecken till bådadera slagen af blad.
Svampfyndet af år 1907 utnyttjades for fortsatt undersok- ning på det sått, att en ganska stor sjuk vinbårsbuske, hel och hallen med jordklimp, uppgråfdes i trådgården vid Grimsby, dår den våxte, samt val emballerad forsåndes till Experimental- fåltet och dår planterades uti Botaniska Afdelningens forsoks- trådgård. Omplanteringen lyckades. Busken tog faste och ofverlefde bra vintern 1907—1908. På våren 1908 skoto ut blad och skott, om dessa också, såsom alitid plager ske med Stora buskar och tråd som omplanteras, ej nådde fuUt normal utveckling. Men det var icke blott buskens egna organ, som
288 DET 18. SKANDINAVISKE NAtURFORSKERMØDE 1929.
visade sig så tillbakasatta, Enahanda var forhållandet med parasiten å densamma, hvilken ingen gang under detta år var att upptåcka, trots ingalunda någon brist på spormaterial å de nedfallna bladen i buskens omedelbara omgifning kunde for- klara uteblivandet.
Busken ofverlefde emellertid åfven vintern 1908 — 1909. Den hade under foregående sommar så vunnit i styrka, att blad- och skottbildningen påfoljande vår visade sig mera normal. Fram på sommaren gjordes nu den ofverraskande upptåckten, att från stammen nedtill vid sjålfva jordytan utvecklats ett kort skott med fullt normala blad och rikligt, svart rostutslag å ofversidan af samtliga blad, och detta oaktat tydligen inga från år 1907 fort- lefvande grobara och infektionsdugliga sporer kunde sokas så- som kalla till sjukdomsutbrottet och sjukdomen ej forekom på något annat stalle uti Experimentalfåltets vinbårssortiment.
For att mojligen vinna någon klarhet uti denna punkt, beslot jag att underkasta de från inbåddningarna år 1903 fram- stållda preparaten af våxtdelar dels från sjuk dels från frisk buske noggrann mikroskopisk undersokning. Denna undersok- ning vardt ej utan resultat. Vid granskning af hundratals snitt från talrika inbåddade bladskaftspartier, har jag tyckt mig finna en olikhet melian bladskaften till sjuka (sjuk buske) och till friska (frisk buske) blad dårutinnan, att hos de sjuka fore- kommer uti vissa af barkvåfnadens celler ett starkt, grumligt innehåll, hvilket alldeles saknas i motsvarande våfnad af de friska.
Dessa starkt grumliga celler synas på ett långdsnitt genom det sjuka bladskaftet vanligen flera, 2 — 3 eller ånnu flera till- sammans, antingen i langd efter hvarandra eller ock bredvid hvarandra. Ofta ser man det grumliga innehållet starkast hopadt mot ena åndan af cellen. Grumiet år dår så starkt, att dess finare struktur åfven vid anvåndande af mycket stark forsto- ring svårligen låter sig till fyllest genomskåda. Vid storsta an- våndbara forstoring har jag dock kunnat skonja i densamma antydningar till korn- och stafbildningar, erinrande om dem jag tidigare urskiljt uti de mykoplasmaforande cellerna hos en sjuk spenatplanta, då svampen år i begrepp att ofvergå i nuc- leolarstadiet. Mycket ofta finner man de grummelfyllda cel- lerna, på grund av inverkan från inbåddningsvåtskorna, plas- molyserade.
DEt 18. SÉLåNDlNAVlSKE NAl:URFORSKERMØDE 1929. 289
Liknande grummelanhopningar finner man for ofrigt också uti åtskilliga af de långdragna celler, som hora kårlknippet till, dock ej i sjålfva karlen.
Uti motsvarande våfnadspartier från friska bladskaft fore- komma inga liknande grummelanhopningar, utan på sin hojd en svag antydan till något rikligare plasmainnehåll i yissa cel- ler eller cellgrupper an i andra, och har detta plasmainnehåll en helt annan struktur an det f orut beskrifna grumiet i de sjuka bladskaften. Utan storre svårighet kan man dår urskilja ett likformigt i cellen utbredt, glest nåtverk af plasmaband.
Jag kan ej frigora mig från den tanken, att uti de sålunda iakttagna grummelfyllda cellerna i bladskaften af starkt svart- rostiga Kibesblad gommer sig ett plasmastadium af svampen, hvilket bidrager att vidmakthålla svampens fortbestånd från ett år till ett annat.
Huruvida någon byggnadsolikhet mellan bladvecksknop- parna från sjuk och från frisk planta finnes, dårom kan jag for nårvarande intet saga, då jag ånnu ej medhunnit att under- kasta de år 1903 inlagda preparaten af dylika någon uttom- mande granskning.
Dr. med. Torhen Geill, København:
Om forbindelser mellem salte af de tunge metaller og rene
serumproteiner.
(Fra universitetsinstitutet for medicinsk koUoidkemi, Wien.) [Chef: Prof. dr. med. W. Pauli.]
Forbindelser mellem salte af de tunge metaller og protein- stoffer, især serumproteinerne, er af stor interesse ikke blot fra et rent kemisk, men ogsaa fra et biologisk-medicinsk stand- punkt.
Der foreligger forholdsvis faa undersøgelser over dette emne. Tilmed er størsteparten af disse udført med proteinstof- fer, forurenede med elektrolyter, saaledes at den virkelige ka- rakter af de ovennævnte forbindelser har været tilsløret. Imid- lertid har indførelsen af elektrodialysen givet os et middel i hænde til at vinde proteinstofferne i fuldstændig ren form. Heri- gennem frembyder der sig den mulighed at underkaste forbin- delserne mellem de tunge metallers salte og proteinstofferne et
10
290 DÉt 18. $KANt)lNAVlSKE NAttJRFORSKERMøDE 1929.
mere indgaaende studium. Specielt stiller der sig spørgsmaalet, om serumalbumin og serumglobulin i deres forhold overfor saltene af de tunge metaller udviser saadanne forskelligheder, at disse kan benyttes til nærmere karakterisering af de to nævnte proteinstoffer.
Som udgangsmateriale ved de i det følgende refererede un- dersøgelser tjente hesteserum, hvis proteinstoffer fraktioneredes i albumin og globulin ved hjælp af ammoniumsulfat (halvmæt- ning) . De saaledes isolerede fraktioner befriedes for salt, først ved dialyse i foldede pergamentfiltre, derefter ved elektrodia- lyse. Den rensede albuminopløsning havde et tørstofindhold af 3,42 pCt. og en specifik ledningsevne lig 8,0 X 10~^ rec. Ohm; for globulinopløsningen^) var de tilsvarende tal henholdsvis 5,01 pCt. og 1,02 X 10-5 rec. Ohm.
^) I det væsentlige pseudoglobulin, da eugloblinet for størstedelen ud- fældes og denatureres under dialysebehandlingen.
Saltkoncentration
|
T-t |
r« |
C4 |
||||||
|
■'o |
S 1 2 |
■'o |
O |
O |
•'o |
|||
|
X |
X 1 X |
X |
X |
X |
X |
|||
|
lO |
■* CO |
(N |
la |
•* |
||||
|
^ o |
Alb.*) |
_ |
-f- |
+ |
+ + +. |
+ + + -h |
+ + + + |
+ + + |
|
CO |
||||||||
|
s |
||||||||
|
o |
Glob. |
-f- |
-r |
-f- |
-r- |
-f- |
-i- |
-r- |
|
«* |
Alb. |
^ |
^ |
_ |
_:_ |
_L. |
_1_ |
|
|
a |
||||||||
|
s |
||||||||
|
u |
||||||||
|
Glob. |
^ |
~ |
"^ |
|||||
|
M |
Alb. |
-L. |
||||||
|
O |
||||||||
|
br |
||||||||
|
m |
||||||||
|
Glob. |
||||||||
|
n O |
Alb. |
-H++++n |
+ + + + + + + + |
+ + + + + + + + |
+ + + |
-^ |
||
|
bc |
Glob. |
+ + 4- + + + + |
+ + + + |
+ + + |
+ + |
+ |
||
|
*) Protei |
nkonc. : |
0.5 %. |
((+)) = |
= Spor af 1 |
[Jklarhed. |
• |
DÉT 18. SKANDtNAVlSKÉ NAtUtlPORSKERMØDE 1929.
291
Ved hjælp af de nævnte proteinstofopløsninger og følgende salte CuSO«, CuCIj, HgCh og AgNO» foretoges der nu fæld- ningsforsøg i smaa reagensglas af jenaglas. Tabellen viser fældningsresultaterne (skønsmæssig vurderet) under varia- tion af saltkoncentrationen. Proteinkoncentrationen beløb sig i dette tilfælde til 0,5 pCt.
Saaledes som det er blevet godtgjort gennem tidligere under- søgelser, viser proteinstofferne en tendens til fældning i to zo- ner, nemlig dels ved lav saltkoncentration (omkring 10~* n.), dels ved høj saltkoncentration (omkring 10~^ n.). Fældningens forløb ses dog at være afhængig af proteinets natur (albumin eller globulin) og saltets art. Saaledes indtræder den samtidige fældning ved lav og ved høj saltkoncentration kun i kombina- tionerne albumin + CuSO« og globulin + AgNOs. Albumin + AgNOs giver kun fældning ved høj saltkoncentration, medens der i de øvrige 5 rækker kun finder en fældning sted ved den lave saltkoncentration.
|
i N |
ormal |
ite |
t. |
|||||||||||
|
+ H o o X V n 1 5>i |
X |
00 + o »-4 X lO |
? o X |
as X |
o X |
» •i- o •.-1 X ^-1 |
+ o X |
•* ••o X |
•'o X ro |
-1- o •»-1 X |
•'o X |
■'o X »o |
so a> + 1 O — O y ^ V |
|
|
-^ |
C+) |
-1- |
-1- |
T |
_^ |
_^ |
((+)) |
+ |
1 |
+ ((+)) |
(+) ((+)) |
(4-) (+) |
-i- |
• |
|
-;- |
_j- |
_^ |
_^ |
-f- |
-7- |
((+)) |
(+) |
(+) ((+)) |
(+) ((+)) |
(+) ((+)) |
((+)) ((+)) |
: |
||
|
-T- |
—r |
-T- |
_:_ |
((+)) |
((+)) ((+)) |
((+)) + |
C-h) (+) |
((-!-)) ((+)) |
v(+)» |
: |
: |
|||
|
:+) |
"Z" |
~7- |
-T" |
-T |
-1. |
_!. |
((+)) |
(+) |
+ |
++ |
+ + + |
++ |
((+)) |
• |
|
.+) |
let ul |
dar. |
i»* |
2d2 DET 18. SKANmNAVlSKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
Særlige undersøgelser foretoges der med blandingerne al- bumin + CuS04 og albumin resp. globulin + AgNO»
Albumin + CuS0 4.
Til belysning af de dannede albumin-saltkomplexers elek- triske forhold foretoges der overføringsforsøg paa forskellige steder i fældningsrækken, nemlig 1) i det fældningsfrie inter- val (ved saltkonc. 1 X 10"^ n.), 2) i fældningszonen ved høj saltkonc. (5 X 10^^ n.). Fældningen var kun partiel, hvorfor det albuminholdige filtrat lod sig benytte til et saadant overfø- ringsforsøg og 3) ved kone. 4 X 10~^ n., hvor fældning atter udebliver. I alle tre tilfælde fandtes albuminet at vandre ka- todisk.
For yderligere at belyse fældningens karakter ved høj salt- konc. holdtes i en række fældningsblandinger CuS04-konc. kon- stant ved 1 X 10 ~^ n. (øverste grænse af det fældningsfrie in- tervel) ; herefter tilsattes MgS04, resp, Na2S04 i saadanne mæng- der, at den totale sulfatkone. opnaaede de samme værdier som i den oprindelige fældningsrække. Det viste sig da, at fældnin- gen i begge tilfælde var betydelig stærkere, end hvor CuS04 alene anvendtes. Der er saaledes næppe tvivl om, at det er sul- fationen, som giver fældning ved høj saltkoncentration.
Albumin + AgNOs. AgNOs fældede kun albuminet ved høj saltkonc, nemlig fra 1 X 10""^ n. opad til > 5 X 10~^ n. Fældningen naaede maxi- mum ved 2 — 3 X 10~^ n., var da total og aftog derfra til begge sider. I det fældningsfrie omraade udførtes der overføringsfor- søg ved forskellige saltkonc. for herigennem at bestemme albu- minets elektriske karakter. Ved 2 X 10~* n. var albuminet elek- tronegativt, ved 1 X 10~^ n. var størstedelen elektronegativ og kun en ringe del elektropositiv; endelig var ved kone. 4 X 10 ~^ n. alt albuminet elektropositivt.
Globulin + AgNOs. Foruden fældningen ved høj saltkonc, som i hovedsagen var overensstemmende med fældningen albumin + AgNOs, gav globulineit tydelig fældning i intervallet 5 X 10~^ n. — 1 X 10 ~ n. Udfnugningsmaximum laa ved ca. 2 X 10 ~* n., hvor globulinet dog kun udfældedes partielt. I filtratet ved 1 X
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 293
10~^ n. udførtes et overføringsforsøg, der viste, at globulinet var elektropositivt ladet.
For at besvare spørgsmaalet, om de af serumproteinerne med salte af de tunge metaller dannede præcipitater er rever- sible eller ej, udførtes der forsøg i rækkerne albumin + AgNO« og globulin + AgNOs. I dette øjemed fremstilledes først de re- spektive fældningsblandinger, hvorefter der (straks eller 24 timer senere) tilsattes en med saltopløsningen ækvivalent mængde KCl eller HCl. Forsøgene viste, at fældningerne ved lav AgNOs-konc. var reversible, ved høj saltkoncentration deri- mod irreversible.
Fil. kand. Stina Gripenherg, Helsingfors:
The Method of Denigés for the analysis of phosphates. A spectrophotometric investigation.
At a special meeting of the Conseil permanent pour l'exploration de la mer, held in Copenhagen in 1928, a method was agreed upon which was herafter to be used for the estimation of the phosphate content of sea- water. This was the method of Denigés^) , modified by Floren- tin') for the analysis of fresh-water and first used by AtJdns*) for sea-water,
The principle of the method is as follows: Tf a small quantity of stannous chloride is added to an acid ammonium raolybdate solution, containing traces of P2O5, a blue colour will develop, more or less intense according to the amount of phosphate present. The presence of the acid prevents the stannous chloride from producing a blue with molybdate alone. Denigés used 10 c. c. of the liquid to be tested to which were added 4 drops of a 5 per cent ammonium molybdate solution — made up with equal parts of water and concentrated sulphuric acid — and 2 — 4 drops of a 1 per cent stannous chloride solution. The colour will develop within 5 to 10 minutes and keep constant for about 20 minutes. According to Denigés this method will give accurate results for solutions containing from 0.05 — 10 mgrm. of PaOs per litre. Florentin found a 2.5 per cent molybdate solution containing 37.5 per cent (by volume) HiSO« more useful for fresh-water analysis.
294 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Atkins adopted the reagent of Florentin, using 2 c. c. for 100 c. c. of sea-water to be tested. He thus obtained results which in most cases were accurate to + 0.001 mgrm. per litre.
As for the composition of the blue compound very little is as yet known. It is generally assumed that on addition of molybdate the complex phosphomolybdic acid H3PO4.12 MoOs will be formed. The stannous chloride will then to some extent reduce this acid. However, the blue compound is not, according to Denigés, identical with the compound generally cailed »molybdenum blue«, MoaOs, which is the first character- istic produot of the reduction of any molybdate, and which is considered to contain one six-valent and two pentavalent molybdenum atoms.
Methods similar to the above outlined are in current use amongst biologists. They differ from that of Denigés chiefly by using other, mostly organic, reducing agents and by varying, between wide limits, the concentration of the acid — using even alkaline solutions — and the molybdate in the final solution to be tested. The method has also been used for estimating the phosphate content of soil extracts, so by Y amamoto*) , Arrhenius^) and quite recently by two Russian investigators, Maljugin and Chrenowa^)*). Considerable work has been laid down by these and biologicai workers for determining the amount of molybdate, acid and reducing agent to be used in each case, but there seems to have been lacking until now an investigation giving a general survey of the question.
The investigation described below was undertaken with a view of ascertaining if the reagents, as used by Atkins, were suitable for the analysis of the total phosphate content of sea- bottom samples. For this purpose, solutions containing varying amounts of phosphates were treated with varying amounts of stannous chloride, sulfuric acid and ammonium molybdate and the blue tints produced, were examined with a Koenig-Martens speotrophotometer, which omitted the use of
*) Maljugin and Chrenova arrive at partly the same results as the author. However when this investigation was carried through their work was not yet published,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 295
a standard phosphate solution for comparison. The absorption spectra of the blue solutions had previously been determined by Buch') who found that the absorption slowly rises from the blue end of the speetrum to the red, the maximum not even being reached within visible wave-lengths. For all experi- ments the wave-length / = 662 was chosen, lying just inside the visible part of the red. As reducing agent only stannous ehloride. dissolved in hydrochloric acid, was used. Solutions of stannous ehloride are not very stable, the stannous ions being oxidised to stannic ions by the oxygen contained in the hydrochloric acid and also by oxygen taken up from the air. However, it was found by carefully analyzing stannous ehlo- ride solutions after a certain lapse of time, that a solution, freshly prepared every day and containing for 100 c. c. of solution about 20 mgrm more of the salt than the desired amount, was perfectly satisfying. Generally 220 ~ mgrm. of crystallized salt were made up to 100 c. c, so much hydro- chloric acid being added that the acidity equalled that of the phosphate-molybdate solution to be tested.
At first the effect of different amounts of stannous ehloride was studied in 100 c. c. of phosphate solutions to which had been added 2 c. c. of the molybdate reagent, as used by At- kins. Such solutions will contain 50 mgrm. of ammonium molybdate and their acidity will be 0.29-normal. It was found that, if to solutions containing, say, 0.1 mgrm. of PaOsperlOOc.c. (1 mrgm. per litre) increasing amounts of stannous ehloride were added, the absorption first rose proportionally, then it suddenly became constant and remained so till about 3 or 4 mgrm. had been added, rising again slowly for still higher amounts. The quantity of stannous ehloride — somewhat less than 1 mgrm — just sufficient to produce the constant absorption value was found to equal very nearly 6 aequiva- lents of stannous ehloride to one of PzOs, in this case 0.96 mgrm. The same was found to hold good for smaller quantities of phosphates, the constant values reached also being proportional to the value for 0.1 mgrm. of PsOs. But for higher amounts of phosphate this was no more the case. It is true that even for 0.15 and 0.20 mgrm. constant values, equal to the expected, were reached, but only for much higher SnCli-amounts (2.0
296 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
and 3.5 mgrm. instead of approximately 1.5 and 2.0 mgrm.). This seems to imply that the forming of the blue compound in these latter cases will happen through a different reaction and that the reagent of Atkins cannot be used safely for phos- phate contents higher than 1 mgrm. per litre.
Greater amounts of acid in the final solution were also tried. As was to be expeoted the absorption values in these cases were yet more dependent on the amounts of stannous chloride used. Proportionality was observed only for quite low phosphate contents.
The effect of the stannous chloride being known, the influence of varying anmounts of molybdate in connection with a number of different acidities, was studied on phosphate- solutions containing 0.025 and 0.2 mgrm. of P2O6 per 100 c. c. The possibility of varying the molybdate content is limitid by the faet that molybdate alone will give a blue with stannous chloride if added in quantities exceeding a certain amount, characteristic of the acidity at hånd. The lowest molybdate amounts giving a visible reaction with stannous chloride were determined colorimetrically for a number of different acidities. The results were the folio wing:
Aridifv mgrm molybdate AHditv mgrm molybdate
ACiQiiy per 100 c c. Aciaiiy per 100 c. c.
0.10 normal 40 0.40 normal 200
0.20 75 0.60 350
0.30 125 0.90 600
Thus only values lower than these can be used in phos- phate-analysis. To make the tests striotly comparable 2 mgrm. of SnCla were always used in the case of 0.025 mgrm of P2O5 and 5 mgrm. for 0.2 mgrm. of P2O6. The results of the experiments were the following: If the absorption values as ordinates are checked against the molybdate amounts as abscissae and curves are drawn through points corresponding to the same acidity, a number of curves similar in character will be obtained. As a whole the absorption rises with the molybdate content, but the outstanding feature of the curves is still the faet, that every curve has a turning point which,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 297
in the case of 0.025 mgrm. of PjOs, for acidities higher than about 0.25-nonnal, develops into practically horizontal parts, more and more wide as the acidity increases. The faet that these turning points or horizontal parts lie at approximately the same absorption valnes, somewhat higher for low acidities, — the absorption coefficient e varying from about 0.090 for 0.29-normal-solutions to 0.080, for 0.87-normal — seems to imply that the molybdate amounts of the turning points are of a special importance in connection "with the correspond- ing acidities. This assumption is supported by the faet that, for the same acidity, there is a good proportionality between the turning point values for 0.025 and 0.20 mgrm. of PjOs. In the case of the 0.29-normal solution as used by Atkins, the turning point was found to lie at about 90 mgrm. of molybdate. Atkins only uses 50 mgrm. and this is the reason why pro- portionality between absorption value, stannous chioride and phosphate content could not, in this case, be foUowed to higher amounts, than 1 mgrm. of P2O5 per litre. If, however, the molybdate content in the solution to be tested is raised to 90 mgrm. the expected absorption value for 2 mgrm. per litre of PjOs will be reached already when about 1.9 mgrm. of SnCh are added. that is, — as was the case for 1 mgrm. per litre — , when 6 aequivalents of SnCh are used. This faet gives support to the presumed importance of the turning point.
The result of the investigation can thus be summarized as foUows: A certain acidity in the final solution — which may vary within wide limits — will require a certain corresponding molybdate amount. When this amount is used, exactly 6 aequivalents of stannous chioride to one of P2O5 will be needed for producing the proper blue tint of the solution. This means that six of the twelve molybdenum atoms in the phosphomolyb- dic acid, HsPO* .12 MoOs will be reduced by the stannous chioride.
Bibliography.
^) Denigés, C. R. de la Soc. de Biol. 1, 875. (1921); C. R. de l'Åcad. des
Sces 171. 802 (1920). ») Florentin, Ann. Chim. anal. et Chim. appl. 3. 295 (1921). ') Atkins, Journ. of the Marine Biol. Assoc. 13, 144. (1923). •) Yamamoto, Chemical Abstracts 16, 3155. (1922).
298 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERjylØDE 1929.
*) Arrhenius, Korte Mededeelingen van het Proefstation voor de Java-
Suikerindustrie no 93. (1927). «) McUjugin and Chrenowa, Bot. Centralbl. N. F. 14, 253 (1929). ') Buch, Cons. perm. intern, pour l'Exploration de la mer. Rapports et
Procés-verbaux vol. LUI, 36, 1929.
E. A. Guggenheim, København:
A modification of the theory of the specific interaction of ions.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
It is new nearly eight years since the theory of the specific interaction of ions was first put forward by Brønsted^) together with an abundance of experimental results confirming the de- ductions from the theory. Two years later the closely related theory of the linear variation of the activity peculiarities was also advanced by Brønsteå?). So far as mixtures of eleotro- lytes with a common ion are concerned this theory has been confirmed . with a high degree of accuracy by Giintelberg^) who also gave an extremely clear discussion of the exact relationship between the two theories. He showed that for mixtures of salts with a common ion they are in complete agreement, but that for more general solutions the original form of the theory of the linear variation must be modified. For all details the reader is referred to the three above mentioned papers. It is my objeot to show that all deductions from these theories capable of experimental verification can be deduced from assumptions with a clearer physical meaning than those made by the originator of the theory. I shall also avoid any reference to the activity coefficient of an individual ion, a conception which I believe to have no physical signi- f icance*) .
I shall for the present confine myself to uni-univalent salts. To describe the specific thermodynamic properties of any salt
^) Brønsted: Kgl. Danske Vid. Selsk., Mat.-fys. Med. IV 4 1921. Brønsted: J. A. G. S. 44 877 1922.
2) Brønsted: J. A. C. S. 45 2898 1923. ») Guntelberg: Z. Ph. Gh. 123 199 1926. *) Guggenheim: J. Ph. Gh. 53 1929,
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 299
solution it is convenient to compare it with a solution of the same concentration of a standard salt. As standard we might choose an imaginary salt whose ions obey some definite law of force, or one whose ions are undeformable perfectly elastic spheres of a certain size, or one with ions such that the activity coefficient of the salt is given accurately by the formula of Debye and Huckel^) with a standard value for the so-called »atomic diameter«, or else one might choose some particular real salt. The actual standard chosen is immaterial provided the interionic forces of actual salts only differ from those of the standard salt for small interionic distances. The interionic energy W^^j of a pair of ions u and /? can then be split into the sum of two parts
W«^ = W> +W'«^ (1)
where W" is the corresponding energy for the standard ions and W'f^^ measures the specific deviations of the given ion- pair from the corresponding standard ion-pair. Of course ^ct/3, W" and W'^c/j are all functions of the relative con- figurations of the two ions. W" for all except small distances is practically the Coulomb energy, inversely proportional to the distance; it is positive or negative according as the two ions considered are of the same or opposite sign. W'^^^ on the other hånd is for all except small distances practically zero and this is the more true the better the choice of the standard salt, I shall now assume as an approximation that the con- tributions of W" and of W'^^^ to the free energy are additive; this approximation will be the more correct the smaller the contribution of W'^^^. The contribution F^^ of the interionic energy to the free-energy F can then be split into the sum of two parts
F = F** + F'- (2)
^ in ^ in 1^ ^ in
where F"j^ is the corresponding contribution in the standard solution and F'j^ is the contribution due to the specific interionic energy WV<^. But W^^^ is typical of the energy due to »short range« forces, in faet >very short< if the
*) Debye and EUckel: Ph. Z. 21 185 1923.
300 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
standard is well chosen. Hence the contribution of W'„^ to the free energy per unit volume of the solution is proportional to the product of the concentrations of « and /?.') In faet F'jjj is given by the formula
F i„ = — .^ n« n^ f«^
where V is the volume of the solution, n^^^ n^ are the numbers of ions of types ct,fi and €f^^ is at a given temperature in a given medium a constant for a given type of ion pair «/J. This formula is, correet to small terms of the first order, equivalent to the Van der WaaVs formula for imperfect gases. It is at this point that I will make the assumption that t^^ T- O when u,fi are ions of the same sign. This represents the fundamental principle underlying Brønsted's theory of the specific interaction of ions, namely that owing to the repulsive forces between two ions of the same sign they will rarely approach each other sufficiently closely for their individual characteristic structures to make themselves felt. In Brøn- sted's words »ions are uniformly influenced by ions of their own sign«. We thus have
F i„ = — ^ Uk n^ .fea
k,a
where k denotes any cation and a any anion. I have neglected interaction between ion triplets and this is certainly justifiable. At the dilutions in question the only reason that specific inter- action between a cation and an anion is not negligible is that the Coulomb attraction greatly increases the occurrence of such a pair close to each other, but the attraction of such a pair for a third ion is incomparably smaller. The mean chemi- cal potential ^/^g of a salt A B with cation A and anion B is related to the free energy F of the whole system by the formula
'*AB y 5n^ j T, all n except n^ "^ ^ bn^ ) T, all n except n^ ") See for example: Fowler, Statistical Mechanics, Chapter 8 Paragraph 8 • 3.
1)ET 18. SKANDINAVISKE NAtURFORSKERMØDE 1929. 301
Hence the mean activity coefficient') f^g is given by
where P is the mean activity eoefficient of the standard salt at the same total ion concentration. Subs tituting for F'^ from (4) in (6) we get
f^-r^^^+X-
loge fAB = loge f" + ^ ::^ 1^ J^ ^ ^ J^
a V 2RT k V 2RT
n« writing x«C for — where C is the total salt concentration,
Xa3 for this becomes
'^ 2RT
loge fAB = loge f" + f ^-Aa ^a^ + f /-kB ^bC ^'^
This equation is virtually an expression of the linear variation of the activity peculiarities and I shall show that it also gives all the results verifiable by experiment, previously deduced from the »theory of specific interaction«. At the same time the formula for the activity eoefficient of a salt in a mixture is simpler than that in Brønsted's formulation of the theory of specific interaction.
1. For the activity eoefficient fAB (AB) of a salt A B in a solution containing no other salts equation (8) becomes
loge fAB (AB) = log« f'^ + 2 A^bC (9)
Thus P.^B is directly determinable by measuring the activity eoefficient of A B at one concentration in a solution containing no other salts and comparing it with that of the standard salt at the same concentration. One such determination made for every possible salt (or ion-pair) A B is sufficient to determine all the parameters A^g and so enables one to calculate the activity eoefficient of any salt in any mixture, always assuming one knows the value
^) For definition see Lewis and RandaU, Thermodynamics 1923.
å02 bET 18. SKANiDiNAViSKÉ NATURFOJlSKERMØDÉ 1929.
for the standard salt at the same concentration. For example the activity coefficient f ab(XY) of A B present in small amount in a solution of XY is given by
loge fAB(XY) = loge f" + (^AY + ^Xb) C (10)
Brønsted instead of this uses the formula
loge fAB(XY) = loge f(X) + loge f(Y) ^^^^
+ V2 logg f A(Y) + V2 logg fB(x)
Here there are not only twice as many »interaction coefficients« fA(Y) ^^^ ^y(A) ^^ there are ion pairs AY, but there are in addition as many »salting out coefficients« f(X) and f(Y) as there are individual ions. The great re- duction in the number of parameters in the new formula- tion is made possible by the introduction of the standard salt, with which every other salt is compared.
2. From (10) it foUows that
*ab(xy) = fxY(AB) ^^^^
a result obtained by Brønsted.
3. By applying (10) to two solute salts A B and A' B with a common anion B one obtains
fAT3/'w^ /, , N /-I (13)
loge ;^5«X) = (Xay-^a-y) c •^a'bcxy)
Thus the ratio of the activity coefficients of A B and A' B present in small quantity in a solution of XY is independent of X. That it is also independent of B is a thermodynamic necessity. This result was previously obtained from the theory of specific interaction.
By applying (10) to two different solvent salts XY and X'Y with a common anion Y one gets
log JabOY) _ (i^^_,^,y) c "*'
^AB(X'Y)
Thus the ratio of the activity coefficient of A B in the
DEt 16. Skandinaviske naturforskermøde 1929. 303
two solvent solutions is independent both of the common anion Y of the solvent salt and of the cation A of the solute salt. This is perhaps the most important con- sequence of the theory of specific interaction.
It need hardly be mentioned that in all arguments of this kind the role of cation and anion are interchangeable.
5. For a salt A B present in small amount in a mixture of 1 — X parts of XY and x parts of X'Y' of constant total salt concentration C, (8) takes the form
loge ^AB = loge ^' "^ (>-AY + >-Xb) ^ + d«
(^AY' ^AY ~^~ ^X'B ~ -^Xb) ^^
SO that, at constant total salt concentration C, the logarithm of the activity coefficient of a salt varies linearly with the composition. This is part of Brønsted's pfinciple of linear variation. In the special case where the anions B, Y and Y' are the same (15) becomes
(16) loge f AB = loge ^' + ('''AB + ^Xfi) C 4 {^x'B " ^'Xb) Cx
and the slope of the straight line obtained by plotting logg f^g against x is independent of the cation A.
6. The activity coefficient f jj,q of the solvent water or the so called >osmotic coefficient< ø defined by
O - 1 = log, fH,o (17)
is related thermodynamically to the activity coefficients of the various solutes as a result of the Gibbs-Duhem equation^). Hence from the relations already given for the activity coefficients of dissolved salts, other relations can by purely thermodynamic reasoning be obtained between the osmotic coefficients. This has been carried out in detail by Guntelberg') . The result obtained, which still holds on the present formulation, is that for solutions of a mixture in the ratio 1 — x : x of two salts XY and
•) Bjerrum: Z. Ph. Ch. 104 406.1923. ') loc. cit.
å04 IDET 18. SKANDINAVISKE NATURFOHSKERMØDÉ 1929.
X'Y' of constant total salt concentration C the osmotic coefficient is in general not a linear, but a quadratic function of x. In the special case, however, that the two anions Y and Y' are the same the second degree term disappears and if W is plotted against x a straight line is obtained with the same slope (A^'y — -^-xy) ^ ^s for the logarithm of the activity coefficient of any salt AY with the same anion.
I hope shortly to publish a paper giving more details of rhe present theory and extending it to include salts of different valence type.
Mag. Kr. Holt Hansen, København:
Studier over Lydlokalisation.
Professor, Dr. phil. Gudmund Hatt, København:
Spor af Oltidens Agerbrug i jyske Heder.
Som bekendt har der i Danmark været drevet Kornavl alle- rede i den yngre Stenalder. Der er fra denne Periode fremdra- get Fund af Hvede og Byg. I Bronzealderen dyrkedes foruden Hvede og Byg tillige Hirse og Havre. Rugen optræder første Gang i førromersk Jernalder.
Det danske Agerbrug har saaledes en Alder af i det mindste fire Aartusinder. Denne Viden beror paa Fund af forkullede Kornrester og af Kornaftryk i Lerkar. Men foruden disse Vid- nesbyrd om Oldtidsagerbruget gives der ogsaa andre — nem- lig Spor af selve Oldtidsagrene.
I Betragtning af vort Landbrugs store Intensitet kan det synes mærkeligt, at saadanne Spor har holdt sig indtil vore Dage. De findes da ogsaa nu kun i Jylland, saavidt mig be- kendt. Saxo synes at have kendt dem fra sjællandske Skove. Og C. Olufsen omtaler saadanne Spor i Gribskov og paa Refsnæs (1823).
Stendynger og Stenvolde, fremkomne ved Afsamling af Sten fra de Marker, der skulde dyrkes, kendes fra mange Hedestræk-
DÉt 18. SKANBiNAViSKÉ NATURFORSKERMØDE 1929. 305
ninger og fra Addit Skov, syd for Silkeborg Langsø, hvis saa- kaldte »Kirkegaard« allerede 1877—78 blev studeret af N. F. B. Sehested. Særlig talrige er disse Rydningsbunker i øst- og midt- jyske Morænebakke-Landskaber, hvor Markerne af Naturen er stærkt stenbestrøede. Tidsbestemmelsen volder Vanskeligheder. Ganske vist er der i adskillige Rydningsbunker fundet Lerkar- skaar, men i Almindelighed lidet karakteristiske. Det bedste Fund er gjort ved Fogstrup i Tem Sogn, sydsydvest for Silke- borg, hvor K. Friis Johansen i 1920 — 21 har foretaget en be- tydningsfuld Undersøgelse. Ved Fogstrup fandtes ikke alene Rydningsbunker, men tillige lange, parallele Stenrækker, der aabenbart har adskilt Agrene. Det fundne Skaarmateriale er her ret betydeligt og af førromersk Karakter. Jeg har i samme Egn (1927) kunnet paavise flere Forekomster af ganske lig- nende Stenrækker. Agrenes Bredde er 10 m eller lidt mere. Ogsaa udenfor Silkeborgegnen kendes lignende Stenrækker, Men i nogle Tilfælde maa de antages at være fra ganske sen Tid. Ikke alle Stenrækker og Rydningsbunker kan uden videre henregnes til Oldtiden.
I det hele taget vanskeliggøres Undersøgelsen af de gamle Agerbrugsspor derved, at der i Hedeegnene helt op mod Nu- tiden har været drevet ekstensivt Agerbrug, idet et Stykke Hede afbrændtes og pløjedes for at afgive et Far Rugafgrøder, hvor- efter Marken opgaves og Lyngen atter vandrede ind. Under- tiden har denne ekstensive Dyrkning været drevet ganske regel- mæssigt, idet en Hedelod opdyrkedes med bestemte Tidsmellem- rum, f. Eks. 20 Aar eller endog 50 — 60 Aar. Mange af de Dyrk- ningsspor, som kan paavises i Hederne, er af sen Alder; særlig gælder dette vistnok i Almindelighed, hvor der endnu kan ses tydelige Plovfurer.
Dog findes der mange Steder Agerbrugsspor af utvivlsom Oldtidskarakter, og nogle af dem tør antages at være ældre end Fogstrup- Agrene. Dette gælder om nogle af de Tilfælde, hvor Rydningsbunkerne findes uregelmæssig spredte, og hvor hver- ken Stenrækker eller andre Spor tyder paa en Inddeling i Agre. Jeg har i Aar set en saadan Forekomst paa Gunderup Hede, Svendstrup Sogn, syd for Mariager. Her findes Rydningsbun- ker af Sten ganske uregelmæssig spredt over 20 — 30 ha nylig afbrændt Hede; og i Kanten af en af disse Bunker fandtes Skaar af et stort, groft Lerkar af Stenalders Karakter. Ganske vist
20
S06 DÉl: 18. SKANDINAVISKE NATUHFORSKERMØDE 1629.
indeholdt en anden af Rydningsbunkerne et Par Skaar af et Jernalders-Lerkar, saa det tør vel antages, at Stedet har været beboet i forskellige Perioder af Oldtiden.
En ganske anden Type af Dyrkningsspor er »Digevoldin- gerne«^), lave Jordvolde, der krydses under rette Vinkler og saaledes indhegner rektangulære Jordstykker, Saadanne Dige- voldinger forekommer i mange Egne af Jylland og er gentagne Gange omtalt i den topografiske Litteratur. Nationalmuseets Herredsbeskrivelser indeholder adskillige Meddelelser om Dige- voldinger; og jeg har kunnet paavise endnu flere Forekomstv^r af disse Oldtidslevninger, særlig i Himmerland.
Der er fremsat forskellige Tydninger af Digevoldingerne. Evald Tang Kristensen har i »Vindt Mølle og dens Ejere« (1887) omtalt et System af Digevoldinger paa Vindt Mølles Mark ved Viborg og identificeret dette Sted med »Danerlyn- gen«, hvor Jyderne hyldede Kong Dan. Hver af de firkantede Indhegninger skulde da have været Pladsen for et af Landets Sysler, medens Tinget holdtes. Denne Tydning er aldeles uholdbar, bl. a. af den Grund, at der findes mange Forekom- ster af Digevoldinger, som ikke lader sig bringe i Forbindelse med noget Tingsted.
Gaardboe og O. Nielsen har fremdraget en vestjysk Tradi- tion om, at de af Digevoldinger hegnede Firkanter skulde have været Porsehaver, anvendt til Dyrkning af Pors, der brugtes i Stedet for Humle ved Ølbrygning. (Saml. jydsk Hist. og Top. 1882—83, S. 24—26) , Denne folkelige Tydning er allerede om- talt af C. Olufsen og allerede gendreven af ham. (Vid, Sel, Afh, 1823, S. 333), Olufsen opfatter de saakaldte »Porsehaver« som gamle Agre, der ikke har hørt til den fælles Byjord, men været »Ornum«, d, v, s. privat Mands særskildte Ejendom, som ifølge Loven skulde være særlig indhegnet.
Det vigtigste Bidrag til Tydningen af Digevoldingerne er givet af Sophus Muller, der har behandlet den anselige Fore- komst paa Rødlandhede i Lerup Sogn, Øster Han Herred (Aar- bøger nord. Oldk. og Hist, 1912, S, 255—59) . Sophus Muller ty- der de af Digevoldingerne omsluttede Firkanter som Agre. Højningerne selv opfatter han som »Agerrener«, altsaa som de
*) Ordet Digevolding, der i Jylland bruges om gamle, sammensunkne Diger (jvf. H. F. Feilbeigs Ordbog), anvendes her om disse Fortidslevninger p. G. a. sin neutrale Karakter.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 307
Striber, der efterlodes mellem Dyrkningsstykkerne. Naar Ager- renerne har faaet Karakter af Højninger eller Jordkamme, da skyldes det — ifølge Sophus Muller — at Agrene ved langvarig Bearbejdelse med Plov og Jordrive er blevet udhulede, og Jord slæbt ud fra Agrene til Agerrenerne.
Mod denne sidste Del af Sophus Mullers Tydning kan der rettes nogle Indvendinger. Digevoldingerne er ret anselige; paa Rødlandhede angiver Sophus Muller dem til 3 — 4m Bredde og henimod 1,5 m Højde i Hjørnerne. Ganske vist er Digevoldin- gerne særlig fremtrædende her. Flere Steder i Himmerland har jeg fundet Digevoldinger paa c. 5 m Bredde og 0,5 m Højde. Det er ret vanskeligt at forestille sig, hvorledes saadanne be- tydelige og regelmæssige Højninger kunde opstaa som et ikke tilsigtet Resultat af Jordens Bearbejdelse. Var de imidlertid opstaaede paa denne Maade, altsaa ved at Agerbrugsredskaberne slæbte Jord ud fra Ageren til Agerrenerne, da skulde man vente at finde Digevoldingerne størst, hvor de omslutter store Mar- ker, mindst, hvor de indrammede Arealer er smaa. Men dette er ingenlunde Tilfældet. Det i Aarb. nord. Oldk. og Hist. 1912, S. 256, offentliggjorte Udsnit af Oldtidsagrene paa Rødlandhede har ganske usædvanlig smaa Agre; her findes endog Agre paa mindre end 10 m Længde og mindre end 2 m Bredde. Og dog er de indesluttende Digevoldinger usædvanlig høje. Der findes, mig bekendt, ikke noget andet Sted med saa smaa Felter, hver- ken paa Rødlandhede eller i nogen af de andre Digevolding- Forekomster, jeg har besøgt. I Almindelighed er Felterne langt større, ofte paa 0,25 — 0,50 ha.
Endnu en Vanskelighed ligger i det Forhold, at Oldtidsag- rene ved Fogstrup — og andre lynggroede Agre af samme Type — kun har ganske lave Agerrener, aabenbart opstaaede derved, at Mellemrummene mellem de afsamlede Sten er blevet jord- fyldte. Er Digevoldingerne et simpelt Resultat af Pløjning og Harvning, saa maa Jordbehandlingen i hvert Fald have haft en ganske anden Karakter i Digevolding-Omraaderne end ved Fogstrup. Og — som jeg nedenfor skal omtale nærmere — det er lykkedes mig at datere et Digevolding-Omraade i det nord- lige Himmerland til førromersk Tid, altsaa til samme Periode som Fogstrup-Agrene.
Sophus Muller lægger Vægt paa det Forhold, at nogle af de yderst liggende Agre paaRødlandhede løber jævnt ud i en natur-
20«
å08 DET 18. SK:ANDiNAVlSKÉ NATURFORSKERMØDE 1929.
lig Skraaning uden at være afsluttede med nogen Vold. Dette behøver dog ingenlunde at tages som et Bevis mod Digevoldin- gernes Funktion som Hegn eller Grænser. Maaske var det mindre magtpaaliggende at afgrænse det dyrkede Land mod det endnu udyrkede, end at afmærke Agrene tydeligt og varigt mod hverandre.
Digevoldingerne maa vis.tnok opfattes som de stærkt sam- mensunkne Kester af virkelige Diger, hvis Funktion det var at skille dyrkede Agre fra hverandre. Hvorfor Oldtidens Land- brugere i visse Tilfælde har opført saa tydelige og varige Mark- skel, derom er det neppe muligt endnu at sige noget afgørende. Maaske var Olufsen inde paa det rigtige, da han opfattede disse digehegnede Jordstykker som private Mænds særskildte Ejen- dom. Dog har en saadan sammenhængende Gruppe af digeheg- nede Marker neppe tilhørt een Mand; Digerne har vel netop skul- let skille mellem forskellige Ejeres Lodder.
Naar Sophus Muller opfatter disse mærkelige Dannelser som Oldtidslevninger, støtter han sig paa den Kendsgerning, at der altid findes Gravhøje i deres umiddelbare Nærhed. Et sikrere Bevis for deres Alder lykkedes det mig at fremdrage 1928 ved Undersøgelsen af et Digevolding-Omraade i Heden syd for Vindblæs Station i Himmerland. Her er et Areal paa en halv Snes ha, liggende mellem to naturlige Lavninger, dækket af disse digehegnede Firkanter. Anlæget har strakt sig videre mod Vest og Øst, men er her ødelagt ved senere Opdyrkning af He- den, som dog atter er sprungen i Lyng. i umiddelbar illknyt- ning til Digevoldingerne ligger to Gravhøje. Men, som det frem- gaar af en Plan over Anlæget : Gravhøjene maa antages at have ligget der, iør Digerne opførtes; thi Digerne slutter sig til Højene, medens Højene ikke er passede ind i Digeanlæget. Deri- mod fandt jeg i et Hjørne mellem to sammenstødende Digevol- dinger en lav rund Højning, der ved Udgravning viste sig at indeholde en Brandpletgrav fra førromersk Tid. Denne Grav, klemt ind i et Hjørne af en Ager, er aabenbart anlagt paa en Tid, da Digerne var i Funktion; den er saa at sige indpasset i Digesystemet. En Bekræftelse fik dette Kesultat ved Fundet af ældre Jernalders Lerkarskaar i nogle Digevoldinger, der hører til et meget udstrakt System paa Heden nord for Brus- gaard i Gundersted Sogn, øst for Vindblæs.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 309
Endnu bør nævnes, at en Del af de smalle, højryggede Agre, der findes i nogle jyske Heder, er blevet henført til Old- tiden. I Tyskland har man opfattet lignende »Højagre« som Oldtidslevninger — en Opfattelse, der dog af nyere Forskere er blevet stærkt bestridt. Muligvis skal en Passus hos Saxo forstaas saaledes, at der allerede i 12. Aarh. laa gamle, op- givne, højryggede Agre i danske Skove. Det bør dog tilføjes, at i mange Tilfælde drejer det sig om senere Tiders Dyrkning, naar der nu findes lynggroede højryggede Agre i jyske Heder.
Om Aarsagen til, at dyrkede Marker i Fortiden er blevet opgivne, er der fremsat mange Hypoteser. Den almindeligste folkelige Forklaring i Jylland gaar ud paa, at under »den sorte Død« er visse Omraader blevet mennesketomme. Saxo satte Fænomenet i Forbindelse med Longobardernes Udvan- dring. C. Olufsen vilde hellere søge Aarsagen i Anglernes, Sachsernes og Jydernes Udvandring til Storbritannien. Maa- ske kan dog ogsaa mindre dramatiske Aarsager have været vir- kende. Endnu omkring Aar 1800 har der eksisteret et eksten- sivt Hedeagerbrug, et Slags Svedjebrug, ved hvilket Agrene fik Lov at hvile 50 — 60 Aar mellem hver kortvarig Opdyrk- ning (pa^ Randbøl Hede). Det ligger nær at formode, at det ældste Agerbrug her i Landet netop havde Karakter af Svedje- brug, og at de hurtigt udpinte Marker atter overlodes til den vilde Vegetation. Paa den anden Side maa det indrømmes, at Digevoldingerne bærer Vidne om en forholdsvis intensiv Agerbrugsform; man vilde ikke indhegne Agre, som var be- stemt til hurtig Opgivelse. Muligvis har Saxo og Olufsen dog Ret i, at Udvandringer kan have lagt visse Egne øde i Old- tiden.
Hos Landmændj der indtager Hede til Opdyrkning, har jeg truffet den Overbevisning, at de Hedestrækninger, hvor Sten- afsamlinger \idner om gammel Dyrkning, egner sig særlig godt for Agerbrug. Det vilde være af stor Interesse at faa de endnu eksisterende Oldtidsagre undersøgt med Hensyn til Jordbund og Flora. I mange Tilfælde viser Oldtidsagre kun en ganske ringe Grad af Podsolering. De fleste Digevoldinger er anlagt paa Kulturjord, og Aldannelse er først indtraadt, efter at Markerne var opgivne og Lyngen vandret ind.
(Et fyldigere Referat vil fremkomme i »Naturens Verden«).
310 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Diskussion.
Professor Rutger Semander redogjorde for undersoknin- gare i sodra Sverige over det aldre åkerbrukets historia. For egen del hade han gjort en del studier i detta åmne med ut- gångspunkt: I vilka våxtsamhållen ha våra for- fader upptagit sina åkrar? Bland dessa våxtsam- hållen mårkas lovångarne Jmfr, ^) R. Semander: Åkern och skogen. Jorden. Festskrift till jordbrukets dag 1924. ^) R. Semander: Lovången i Bjårka-Såby bebyggelsehistoria, Stklm. 1925.
Professor A. Oppermann': Muligvis kan der allerede i Old- tiden have været anvendt Gødskning af Markerne, nemlig i Nærheden af Oldtidshjem, f. Eks. ved Hjøllund St. Der findes Kulgrave af forskellig Oprindelse, som ikke bør forveksles med Brandpletgrave. Ved Dyrkning opstaar Ændringer i Jord- bundens kemiske Forhold, som sikkert kan holde sig gennem uhyre lange Tidsrum. Paaførsel af Mølledams-Dynd i For- søgsplanteskolen ved Egelund bevirkede en dybtgaaende Æn- dring af Jordbundens Karakter, som holdt sig ogsaa efter, at der var tilført Jorden Kunstgødning. — Højryggede Agre fin- des ogsaa i sjællandske Skove, bl. a. i Møllevangen ved Spring- forbi.
Professor R. Nordhagen nævnte i tilslutning til foredraget en av dr. Olof Arrhenius anvendt kartografisk fremstilling av jordbundens fosforsyregehalt (som synes at være en meget »konservativ« karakter) ved hvis hjælp gamle kulturcentra kan opdages. Methoden hadde git interessante resultater for den lokale bebyggelseshistorie indenfor et bestemt omraade i Stock- holms nærhet.
Dr. phil. Knud Jessen gjorde opmærksom paa, at naar nogle af de yderst liggende Agre paa Rødlandhede løber ud mod en naturlig Skraaning uden at være afsluttede af nogen Vold, kan dette bero paa, at en eventuel Vold langs en saadan Skraa- ning vilde forsvinde ved Sammensynkningen.
Foredragsholderen replicerede og takkede for de under Dis- kussionen fremkomne Meddelelser. Brandpletgrave kan ikke forveksles med Kulgrave.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 311
Cand. polyt. G. Haugaard, København, sund Dr. Arnold H. Johnson (Montana, U. S. A.):
On Fractionation of Wheat Gliadin.
Some works recently carried out, partly in Carlsberg La- boratory, partly elsewhere, have yielded results which strongly support the conception that a series of proteins formerly re- garded as units, as chemical individuals, must be considered as compounds of two or more components. According to the conception originally developed by S. P. L. Sørensen, these compounds do not, however, occur as simple compounds but as component systems or, in a term used by K. Linderstrøm- Lang, as a co-precipitation-system in which the components somehow are reversibly linked together, the system thus, from an osmotic point of view, behaving like a simple substance. On the other hånd, the reversibility of these linkages allow of a transposal of the components of the systems, which will be brought about by a change in the state and composition of the solutions (temperature, salt content, hydrogen-ion activity, etc). If such a transposal of components creates possibility of the formation of a co-precipitation system, sparingly soluble or insoluble under the new conditions, such a system will of course be formed and precipitated.
As one of the works planned in Carlsberg Laboratory with an investigation of these co-precipitation systems in view, Prof. Dr. S. P. L. Sørensen has proposed an investigation into the possibility of a reversible fractionation of the gliadin of wheat, the protein occurring in wheat flour which is soluble in alcohol of medium strength.
In the following we shall give an account of some of the most significant results arrived at through the fractionation to which we subjected gliadin. As this protein is readily sol- uble in moderately strong alcohol at ordinary temperature, but capable of being completely or partially precipitated by intense cooling down of the solution, or by addition of water or strong alcohol, we had the choice of four modes of procedure in in- tended fractionation experiments: a) fractionated cooling down, b) fractionated precipitation with water, c) fractionated precipi- tation with alcohol, or d) a combination of a, b and c. Of these methods we have employed only the first mentioned.
312 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929
At O " C, for one day and night, we set aside a gliadin solu- tion, prepared in one case by extraction from a gluten lump with 60 per cent alcohol by volume, our first fractionation ex- periment, in another case by dissolving in a 60 per cent alco- hol by volume of a purified gliadin preparation, our second fractionation experiment, in both cases obtaining a precipitate and a decantate.
At room temperature the precipitate, consisting of a gliadin- alcohol-water phase, became completely liquid, and the gliadin could be precipitated with strong alcohol. The decantate was set aside at — 11 ° C, and again a precipitate and a decantate were obtained, from which precipitate and decantate the gliadin was precipitated with strong alcohol at room temperature. We made several extracts from a gluten lump, and in this manner obtained a whole series of fractions, the physical and chemical properties of which we tested, turning our attention particul- arly to such properties in regard to which the fractions might be expected to exhibit differences; first and foremost to the solubility. Examining the solubility of the fractions in 60 per cent alcohol by volume at O ° C, we found it varying with the amount of precipitate, until the precipitate had increased to a certain point, then the solubility was constant. This is a faet which falls well in line with the above mentioned conceptions as to the nature of proteins.
The values of this solubility, which we have cailed the maximal solubility, vary widely in the different fractions. In the first fractionation experiment, the maximal solubility of the fractions was at O" C, lying between 0.7 mg and 11.5 mg gliadin-N per cc. For two of the fractions in the second fractiona- tion we did not obtain the maximal solubility at O " C, although in one case the solution contained 25.8 mg gliadin-N per cc. We thus succeeded in obtaining gliadin fractions with widely varying solubility. The viscosity of equally strong solutions of these fractions was different; the mostsparinglysoluble fractions had the greatest viscosity. If a clear gliadin solution be cooled down, the solution will turn turbid at a certain temperature, a new phase being formed. On measuring this temperature, the precipitation temperature, of equally strong solutions of gliadin fractions, we found the lowest precipitation tem-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 313
perature when the solubility was the highest, and highest pre- cipitation temperature when the solubility was the lowest. We investigated also the action of various factors on the precipi- tation temperature, such as the hydrogen-ion activity, and found the maximum of the precipitation temperature at pa^ = 7.2. We measured the optical rotation of the fractions and found it highest at the lowest solubility. a result, however, of which we are not quite sure, as small amounts of lithium chloride, a salt we used for purification of the fractions, greatly affect the optical rotation. We found besides that the optical rotations had a minimum at the hydrogen-ion activity pa^ = 7.2.
Of three of the fractions of the second fractionation experi- ment we determined the acid — and base — binding power in 60 per cent alcohol by volume, and found parallel acid and base- binding curves lying close together. For two of the fractions we made ash determination and chlorine determination, and taking for granted that the ash exclusively contained lithium chloride, we could correct for an excess of acid or base; in this the two acid and base binding curves fell together. From these mea- surements we found besides that the isoelectric reaction of gliadin in 60 per cent alcohol by volume lies about pajj = 7.2.
The fractions from the second fractionation experiment were subjected to an acid hydrolysis and we found the same value for the number of titrateable acid and basic groups of the hydrolysate, which is in good accord with the acid — and base — binding curves. The most essential and clearest diffe- rences in hj^drolysates are due to the content of trjT)tophane and tyrosine, which vary parallelly with the solubility. The most soluble fraction had the greatest content of tryptophane and the smallest content of tyrosine, and the least soluble frac- tion had the greatest content of tyrosine and the smallest con- tent of tryptophane.
Finally we carried out an investigation on the composition of the gliadin precipitate which at O ° C are in equilibrium with gliadin solutions of varying alcohol concentration, and we have found that the gliadin precipitate contains alcohol and water in the same proportion as the supernatant liquid, when the latter contains alcohol of weight per cent 37.5. If the alco-
314 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
hol concentration of the above solution be greater, the pro- portion between alcohol and water will be smaller in the pre- cipitate than in the solution, and it will be greater than in the solution when this contains alcohol weaker than 37,5 weight per cent.
Professor, Dr. J. Arvid Hedvall, Goteborg:
Gitteruppluckring och reaktionsformåga i fast form.
Om ett amne A reagerar med ett annat amne B, så mojlig- gores reaktionen givetvis genom en viss rorelsefrihet for de reagerande partiklarna i de bagge substanserna. Vid vanlig temperatur år det egentligen endast de gasformiga och flytande aggregationstillstånden, som besitta tillråcklig partikelrorlighet for att en reaktion skall komma till stand i nåmnvårda mangder. Åtskilliga redan tidigt gjorda ron visade dock hån på, att åven kristalliserade åmnen kunna forete en inre rorlighet, som under vissa forutsåttningar kan vara en faktor att råkna med åven vid tåmligen låga temperaturer. Foljande fall må nåmnas: termisk dissociation kan vid en hel del åmnen, t. ex. karbonat av tunga metaller, åga rum; den elektrolyt i- ska ledningsformågan i fast tillstånd kan antaga avsevårda belopp; och en kristallografisk omvand- li n g kan snabbt f orlopa, allt vid temperaturer, som åtminstone pyrokemiskt sett ofta åro låga. — Den inre stelheten hos ett kristallgitter minskas vid vårmetillforsel. Vi kunna också saga, att gittret uppluckras, dels direkt genom de okade svångningarna hos byggnadsdelarna, dels indirekt genom att dessa okade amplituder kunna giva betingelserna for uppkom- sten av overgående lokala bildningar av från det normala gittrets art awikande typ^). Diskontinuiteter i gittret kunna åven vara av rent strukturell art, vilket år fallet med de Sme- kalska p o r e r n a, d. v. s. de rent statistiskt sett sannolika och åven påvisade direkta felkonstruktionerna i gittret vid kri- stallens tillblivelse^) . Givetvis kan kristaliens kontinuitet Sto- ras åven direkt genom inmångning av fråmmande åmnen, eller genom pulvrisering.
DET 18. SKANDINAVISKE NATimFORSKERMØDE 1929. 315
Det år på olika sått påvisat, att dessa diskontinuiteter i hog- sta grad influera på vad Smekal benåmner de struktur- kan s 1 i g a kristallegenskaperna') . Dårav intresserar oss hår mest vad som har med materietransport inom eller genom kri- stallen att skaffa. Denna transport underlåttas i stor utstråckning genom strukturella oregelbundenheter. Dettaårpå- visat på det nårmast till hånds liggande sattet, nåmligen genom måtning av den elektrolytiska ledningsformågan i fast form. De klassiska data harvidlag åro v. Hevesy^s uppvisande av att jonledningsformågan for NaNOs år betydligt storre i pulverform an som enkristall samt Tubandt oeh Reinholdts omnåmnande, att ledningsformågan hos PbCla stiger till nåra den 50-dubbla vid fororening av PbCla-kristallen med KCl*). Vi kunna for- klara dessa forhåilandan så att 1 u c k r i n g s j o n e r, d. v. s. joner som grånsa intill en diskontinuitet eller en fri yta, kunna på grund av den bristande symmetrien i deras forhållande till grannpartiklarna erhålla okade frigoringsmojligheter, d. v. s. utmårkas av ett i forhållande till de normalt belågna, av symme- triska kraftf alt regierade partiklarna, mindre utlosningsarbete*) . I samband med vad som nyss anforts forklarar detta åskåd- ningssått, att jonledningsformågan hos fasta åmnen stiger med okad temperatur, pulvriseringsgrad oeh in- blandning av fororeningar.
Det ligger rått nåra till hånds att antaga, att de faktorer, som verka struktureilt uppluckrande oeh således mojliggora eller oka transporten genom den fasta substansen vid anlåg- gandet av ett elektriskt fait, åven bora underlåtta den kemiska omsåttningen mellan varandra berorande kristaller. Vad då forst temperaturen som uppluckrande faktor betråffar, så borde man kunna vånta att få beslåktade kurvor, om jonlednings- formågan oeh omsåttningsmångden (under konstant reaktions- tid) avsattas som funktioner av temperaturen. — Till en borjan reste sig dock svårigheter emot erhållandet av såkra data for konstruktion av dessa senare kurvor, oeh jag nojde mig med att studera de betingelser under vilka for studiet av dessa pro- blem låmpliga reaktioner intriida. Detta skedde huvudsakligen genom att medelst upphettningskurvor faststålla de tempera- turer, dår reaktionerna borja forlopa med registrerbar inten- sitet i pulverblandningen. Detta visade sig också vara en prak- tisk metod att komma underfund med grunddragen av dessa
316
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
forut icke ovserverade reaktionsslag. De forst undersokta om- såttningarna i dessa pulverblandningar voro alla av typen:
MeO + MAc =: MO + MeAc + Q, dår MeO år en jordalkalioxid, MAc och MeAc salter av någon syresyra samt Q en vårmeutveckling. Det konstaterades i de anvånda blandningarna, att dylika omsåttningar ågde rum inom temperaturområdet 300 — 550 ° alltefter olika kombi- nationer, och att de forlopte med en forvånande intensitet och fullståndighet. En viktig regel for denna typ av pulverreaktioner kunde Hven faststållas, nåmligen att det i huvudsak var den tillsatta oxiden (MeO), som be- ståmde reaktionstemperaturen (forpuffningstemperaturen), vil- ket framgår av foljande tabelP) '),
Tah. 1.
Reaktion
,Forpuffninpstemp." °C
|
BaO -f GaGOs = BaCOs + GaO BaO+CaS04 = BaS04 + GaO 3BaO + Gas(P04> ^ Bsn'.VOi^ -fSGaO BaO + CaSiO« = BaSiO« -f GaO |
344 370 340 354 |
|
SrO 4- GaGOs = SrGOs + GaO SrO + GaS04 = SrS04 4- GaO 3SrO + Ga3(P04)2 = Sr8(P04> +3GaO SrO + GaSiOa = SrSiOs -j- GaO |
464 451 450 454 |
|
GaO 4- MgGOs = GaGOs + MgO GaO + MgS04 = GaS04 + MgO GaO -f G0SO4 = GaSO* + GoO GaO-|-AhSi05 = GaSiO« + AhOs |
523 540 533 532 |
Att av 4e tre oxiderna BaO, SrO och CaO det år BaO, som reagerar lågst och CaO hogst, år ju endast vad man kan vånta och stammer med oxidernas gitterenergetiska data®) ,
Huru reaktionerna for ovrigt komma till stand år ånnu icke mojligt att saga, alltså ej heller vilken roll joner dårvid spela. Så mycket synes i varje fall klart, att luckrade gitter- stållen åro av betydelse, antingen detta nu beror på, att vid luckringen uppkomma diskontinuiteter, vilka sjålva utgora specieilt reaktiva partiklar, eller på det vid tilltagande luck- ring okade antalet omkring de luckrade stållena belågna, av osymmetriska kraftfålt således omgivna och dårmed rorligare gjorda byggnadsdelar. Uppkomsten av diskontinuiteter i gittret kan utom på forut angivet sått underlåttas åven
DET 18. SKANDINAVISKE NAfURFOkSKEftMØDÉ 1929. 31t
genom de framfor allt av Fajans studerade deformations- fenomenen jonerna emellan*) . I ett jongitter verkar detta så, att oladdade partiklar lokalt kunna uppkomma och detta låttare 3U starkare deformerande katjonen år och ju mera anjonen deformeras samt vidare låttare vid en hogre temperatur an vid en lågre. Den termiska uppluckringen och uppluckringen ge- nom deformation samverka således i viss utstråckning.
Enligt refraktometermåtningar av Fajans och medarbetare vet man nu att joner av syresyror (SO* COi PO4 . . .) åro mycket litet deformerbara") . Skall hår en deformation intråda, så maste uppenbarligen en starkt deformerande katjon till, d. v. s. en metalljon av icke-ådelgastyp och helst en liten sådan. Tillampat på de nyss beskrivna pulverreaktionerna (platsvåxlingsreaktioner) och med an- våndande av det med sulfater samlade materialet, vilket i avseende på jåmforbara data ånnu år det storsta, kunna vi saga, att den termiska uppluckringen får mycket liten hjalp av deformationen på grund av sulfatjonernas stabilitet, och detta galler alideles specieilt Mg-, Ca- och Sr-sulfaten, emedan dessas kat joner åro av ådelgastyp. Man kan således forutse, att olika sulfat icke bora skilja sig alltfor mycket åt i avseende på sina reaktionstemperaturer med en viss oxid, men också, att det bor vara de ovannånmda sulfaten, innehållande katjoner av ådelgastyp, som visa de hogsta temperaturerna. Vidstående tabeli nr. 2 stammer hårmed val. Av intresse vore hår att undersoka LisSO*, och BeSO*, vilka kunna våntas ge relativt låga temperaturer, emedan deras katjoner visserligen åro av ådelgastyp men mycket små. Stabiliteten mot deformation hos an joner av syresyror stammer också vål med det av tab. 1 fram- gående forhållandet, att icke heller ett ombyte av anjon (sul- fat, karbonat, fosfat ) åndrar så mycket på reaktions- temperaturen med en viss oxid.
Tab. 2.
|
„Forpuffningsteroperatur" °G med : |
||||
|
SrSO* |
CaS04 MgS04 ZnS04j GoSO* CuSO* |
AgiSO« |
||
|
BaO reagerar vid SrO GaO |
372 1 |
370 369 451 i 441 { 540 |
341 ! 328 346 424 431 418 520 533 516 |
34. |
ål8 DE^I 16. St^ANDlNAVlSKE NATURf OHSKÉRMØDt: 1929.
År detta resonnemang riktigt, så år det antagligt, att inflytandet av deformationsprocesser på reaktionstemperatu- ren mycket tydligare bor kunna spåras vid anvåndandet av salter innehållande låttare deformerbara anjoner an syre- syrornas. Dårvid ligger det nårmast till hånds att vålja ha- logenider. Om halogenjonerna vet man av Fajans' undersok- ningar att de åro deformerbara och detta låttare ju hogre atom- vikk halogenen har. I enlighet med foregående bora vi då kunna vånta, att vid reaktioner av typen
BaO + 2MX = BaXs + M2O,
dår M år en metall och X = Cl, Br eller J, ett ombyte av katjon och åven av anjon bor spela en storre roll an vad som var fallet med syresyrornas salter. Det ringa material, som ånnu finnes till forfogande och som naturligtvis år alideles otill- råckligt, stammer dock harmed helt. Av tabell 3 framgår, att ett katjon- eller anjonombyte hår spelar en langt storre roll ån vid syresyrornas salter.
Tah. 3.
|
Reaktion |
„Forpuffningstemp." °C |
|
|
BaO + 2CuCl = BaCh + GusO BaO + 2CuBr= BaBrs + GmO BaO + 2GuJ = BaJs + CmO |
270 312 340 |
|
|
BaO + PbCh = BaCh + PbO BaO + PbBrj = BaBrs + PbO BaO + PbJ2 =BaJ2 + PbO |
273 248 ca. 200 |
|
|
BaO + NiCh = BaClj + NiO BaO -1- NiBri = BaBr2 + NiO |
312 272 |
Jag nåmnde nyss, att det till en borjan erbjod stora svårig- heter att erhålla tillforlitliga omsåttnings-temperaturkurvor. Dessa svårigheter voro egentligen av analytisk art, beroende på att det i allmanhet ej var mojligt att begagna sig av vatten- losningar. Reaktionen går nåmligen då vidare eller foråndras på ett sått, som omojliggor bedomandet av huru stor omsått- ningen varit i fast form. For halogenidreaktionerna stållde sig detta problem våsentligt enklare, i det att ur reaktionspro- dukten i allmanhet en av substanserna, exempelvis den kvar- varande mångden oreagerad halogenid, låter sig med ett or-
DET 18. SKANDtNAVlSKÉ NATuHf ORSKERM^DÉ 192«. 319
ganiskt losningsmedel extrahersLs"). Vid reaktionerna melian bariumoxid och kuprohalogenider t. ex.kan den efter reaktio- nen kvarlåmnade, oreagerade kuprohalogeniden lått extrahe- ras med pyridin. Genom fargomslaget vid CuaO-bildningen kunde man också i detta liksom i andra fall, dår reaktionspro- dukten år av annan fårg an den ursprungliga blandningen, konstatera att de genom upphettningskurvor beståmda »for- puf fningstempera turerna« så vål, som man over huvudtaget kan vånta sig, overensståmma med de temperaturer, som på omsåttnings-temperaturkurvorna svara mot den starkt stigande omsåttningen. Detta framgår vid jåmforelse av tab. 3 med fig. 1, svarande mot forhållandena vid omsåttningar melian bariumoxid och kuprohalogenider. Det synes vara av ett
fOOr
ao
i
*'\t
20
« — . Cmj
I.
/JLO' IW IM' lao' 200* 2iO' 24,0' 2*0' £00' JOO- 520' 3^0' 3t,0' Jeo*
Tcrtp
Fig. 1.
stort intresse, att dessa kurvors begynnande branta stig- ning sammanfaller med motsvarande område på de av Tubandt beståmda ledningsformågekurvorna for kuprohaloge- nider") . For Cu J framgår detta av fig. 2. Betråff ånde CuBr och CuCl har prof. Tubandt vålvilligt meddelat mig tempera- turerna ca. 290 ° och 260 ° resp. vilka ju åvenledes synnerligen val passa med forhållandena i fig. 1. Antagandet av en gemensamhet i forutsåttningarna for jonledning och reaktions- formåga i fast form har således visat sig beråttigat, och i fore- liggande fall åtminstone år overensståmmelsen mera ån blott kvalitativ.
Icke heller betråffande dessa reaktioner kan man ånnu yttra sig om huru de komma till stand, alltså om det år joner eller andra partiklar som tråda i reaktion med varandra.
320 DEt 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Anmårkningsvårt år emellertid, att den låttast rorliga Cu"^- jonen knappast d i r e k t synes kunna betraktas som reaktio- nernas primus motor. Några normala jongitter ha vi såkert icke hos kuprohalogeniderna"), vilka uppbyggas enligt den i detta hånseende mycket omdebatterade tetraederprincipen. Skulle det vara »oladdade partiklar«, som reagerade med var- andra, så kan det tyckas som om CuJ borde reagera låttast, vilket åter enligt omsåttningskurvorna icke år fallet utan tvårtom. Reaktionen år f. 6. åven for CuJ fuUståndigast inom jonledningsområdet. Som synes erfordras hår ett mycket full-
T.6
f.2 <0 0.6 0.6
OA \o.2
|
cSf |
1 |
||||||||||||
|
/ |
Qi- |
||||||||||||
|
Tia |
.z |
/ |
/ |
||||||||||
|
d |
é |
/ |
|||||||||||
|
4 |
f. |
T |
|||||||||||
|
f^ |
^ |
||||||||||||
|
f^S |
|||||||||||||
|
ar^ |
H |
||||||||||||
|
^ |
^ |
/ |
|||||||||||
|
Reine |
jleMr |
Vitø'i}}^ |
■/ |
^^\ |
^00* 200* iOO' ^fOO*
Fig. 2.
soo*
^OQ*
ståndigare material for att rorande den utomordentligt intres- santa t'rågan om jonernas roll vid reaktioner melian fasta åm- nen kunna draga beståmda slutsatser. Man maste f. 6. komma ihåg, att det vid dessa reaktioner såkerligen icke endast kom- mer an på m å n g d e n av reagerbara partiklar utan i formod- ligen minst lika hog grad på deras rorelsemojligheter. En bidragande orsak till svårigheten att få reda på den egent- liga kemiska drivfjådern till dessa reaktioner år såkerligen att de nåmnda båda faktorerna overlagra varandra. En framkom- lig våg synes har kunna vara att utvålja dels typiska jongitter dels typiska molekylgitter av ungefår samma småltpunkt") ,
DEt 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 321
vidare studiet av omsåttningar mellan två låmpligt valda sal- ter eller t. o. m, mellan t, ex. en oxid och typiska molekyl- gitter- resp. jongitteråmnen i smalt form. då rorlighetsfak- torn kan betraktas något så når lika i bagge fallen.
Den okade rorlighet i ett kristallgitter, som maste intråda i och med en kristallografisk omvandling, år i det foregående redan berord. Sedan mojligheten for reaktioner mellan fasta åmnen av den typ och den intensitet som beskrivits konstate- rats, var det sannolikt, att en dylik omvandling borde kunna iakttagas genom dess sannolikt kraftiga inilycande på reak- tionsintensiteten vid eller i omedelbar nårhet av omvandlings- punkten. Detta antagande har också visat sig fullt beråttigat, i det att redan de bagge forst undersokta fallen — reaktioner mellan BaO, SrO och CaO med resp. AgNO.-« och AgsSOt — visade, att det år omvandlingstemperaturen, som år den reak- tionsbeståmmande faktorn i de fall, dår densamma ligger under den normala reaktionstemperaturen for oxiden och saltet ifråga. Så reagera med AgNOa (omv. temp. 160 "") alla tre oxiderna vid praktiskt taget samma temperalur strax ovan omvandlingspunkten och ej långre som normalt (jfr. ovan) i tre for de olika oxiderna karakteristiska intervall. Med AgaSO« (omv. pkt. 411 ^) reagerar BaO normalt vid c:a 340°, eftersom denna temperatur ligger under silversulfatets om- vandlingstemperatur, men SrO och CaO onormalt \dd ungefår samma temperatur ovanf or omvandlingspunkten") . Detta framgår av tab. 4. Denna regel har sedermera med jrtterligare exempel bekråftats av Tammann ochKordes^') och i en ånnu opublicerad undersokning av forf. och Lindecrantz, rorande reaktionsforhållandena i blandningar av bariumoxid och silverhalogenider. for omvandlingspunkten av AgJ (144,6°). Efter 1 min:s upphettning vid 140 "" hade av AgJ reagerat endast 0,17 % , men efter sanmia tid vid 146 ° hade 9,6 % reagerat.
Jag har i det foregående nåmnt det genomgripande inflytan- de, som i en kristall inmångda fororeningar utova på jonled- ningsformågan. Det synes då också och sarskilt på basen av hår i korthet antydda erfarenheter, vara rimligt att vånta sig, att åven reaktionsformågan hos ett fast åmne på samma sått må kunna okas. De arbeten, som under det gångna året utforts tilisammans med W. Andersson, ha till
21
322
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
fuUo bekråftat riktigheten åven av denna slutledning. Vi ha
anvånt oss av den forut beskrivna reaktionen BaO + 2
CuCl = BaCL + CU2O och jåmfort omsåttningskurvorna
for ren CuCl med sådana, som svara mot luckrade CuCl- preparat. Luckringen har skett genom sammansmåltning med
Tab. å.
|
+ AgNOt |
+ AgsSOi |
||
|
Oxid |
„Forpuffnings- j Omvandlings- temperatur" ° ■ temperatur |
„Forpuffnings- temperatur" ° |
Omvandlings- temperatur |
|
BaO + SrO + GaO + |
170° + 1 1 172° + 3 160° 164° + 5 |
342° + 4 422° + 1 422° + 5 |
411° |
lmoI% av vardera av alkalikloridernaNaCl,KCl,RbClochCsCl. Resultatet av dessa undersokningar framgår af fig. 3. Det år forvånande hur skarpt temperaturen for kurvornas begynnan- de branta stigning i dessa fall låter sig bestamma och hur tyd- ligt den med våxande molekylarvolym hos alkalikloriden okade kilverkan på gittret gor sig gållande. En okad molekylarvolym hos alkalikloriden synes oka tånjningen på gittret och dårmed dess kånslighet for påverkan utifrån, alltså åven dess reak- tivitet, I fig. 4 har avsatts molekylarvolymen hos den inmång- da alkalikloriden som abscissa och nedsåttningen i den mot intrådandet av intensiv omsåttning svarande temperaturen som ordinata. For ekvimolekylåra mangder av alkaliklorider (1 mol %) erhålles då en råt linje, intressant nog dock endast så lange som de tillsatta kloriderna kristallisera enligt samma git- tertyp. For CsCl, som har koordinationstalet 8 och ej som de ovriga alkalikloriderna 6, faller punkten helt utanfor den nåmnda linjen. Ett sådant forhållande torde forutsåtta, att de tillsatta fråmmande åmnena verkligen upptagas i sjålva gittret. Det må till slut tillåtas mig att också draga den slutsatsen; att åven andra faktorer, som visat sig kunna inverka på led- ningsformågan hos ett fast åmne, exempelvis anlåggandet av starka elektriska fålt,^^ mekaniska tånjningar och bestrål- ning med ultraviolett Ijus eller rontgenstrålar^*) skola visa ett på nu beskrivet sått iakttagbart inflytande på reaktionsformå- gan hos åmnen i fast form. Dylika undersokningar åro under pågående.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929
323
Fig. 3.
L ueltTir«« m<A J rM«l ?•
AUi v*l|m
Fig. 4.
*) Jfr. V. Hevesy, ex Z. f. Elektroch. 34 (1928), 463.
Smekal, ex. Z. f. Elektroch. 5i (1928), 472.
Stnekal, ex. Z. f. angew. Ch. 42 (1929), 489.
V. Hevesy, Z. f. Phys. 10 (1922), 80, 84; t;. Seelen, d:o 29 (1924). 125; Tatntnann, o. Ve««. Z. anorg. u. allgem. Ch. 150 (1926), 355; Tilbandt o. Reinhold, Z. f. Elektroch. 29 (1923), 313; Ketzer, d:o 26 (1920), 7: Jo//e, Ann. Phys. 72 (1923), 461.
Smekal, Z. techn. Phys. 8 (1927), 561.
Uedvall, Z. anorg. u. allg. Ch. 128 (1923), 1 o. ett flertal senare bi samt Sv. kem. tidskr. 40 (1928), 66.
21*
324 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
') Jfr. Hedvcdl, Z. anorg. u. allg. Gh. låO (1924), 243; 162 (1927), 110; Tammann d:o 160 (1927), 101.
» Hedwall, Sv. kern. tidskr. 40 (1928), 83 o. 84, overblick, litt. forteckn
» Fajans, Z. Krist. 61 (1925), 18.
> Fajans, Z. Krist. 61 (1925), 39; 66 (1298), 321.
» Hedvall, Sv. kern. tidskr. 39 (1927), 280.
» Tubandt, Z. anorg. u. allg. Gh. (1927), 212.
» Goldschmidt, ex. Z. f. Elektroch. 34 (1928), 453 ff.
» Hedvall, Sv. kem. tidskr. ^ (1928), 96—97.
» Hedvall, Heuherger, Z. anorg. u. allg. Gh. 135 (1924), 65 ff.
» Tammann, Kordes Z. anorg. u. allg. Gh. 149 (1925), 67.
» Smekal, Z. f. techn. Phys. 8 (1927), 579.
» Hedvall, Sv. kem. tidskr. iO (1928), 97—98.
Professor B. Helland-Hansen, Bergen:
Temperaturvekslinger i havet i lopet av et år.
Diskussion.
Direktør Th. Hesselherg var forundret over at Helland- Hansen ved sine undersøkeiser over temperaturvariasjonerne hadde fundet saa smaa værdier av overføringskoeffisienten. Han antok at det inaatte bero paa middeldannelsen, og kunde ikke forstå at der skulde være en anden overføringskoeffi- sient for temperaturen end for bevægelserne. Muligens har man forklaringen paa de smaa middelværdier av koeffisienten i at spærreshikterne til sine tider saa godt som helt stænger for utvekslingen.
Docent J. P. Jacobsen: Kan Analysen af Vandmasserne SV for Irland ved Hjælp af Korrelationen mellem Temperatur og Saltholdighed vise noget om Vandmassernes forskellig- artede Oprindelse?
Professor V. W. Ekman: Att den virtuella friktionskoeffi- cienten alltid maste vara storre an den virtuella vårmelednings- koefficienten, har som bekannt for lange sedan teoretiskt be- grundats av Doc. Jacobsen. Hans resonnemang har från olika hall blivit motsagdt, men det kan enligt min mening icke fin- nas tvivel om dess riktighet. Den skillnad mellan de begge koefficienterna, som Professor Helland-Hansen nu funnit, år visserligen overraskande stor. Alla sådana bidrag till frå- gans kvantitativa besvarande åro givetvis av allra storsta intresse.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 325
Foredragsholderen: Til J. P. Jacobsens Spørgsmaal er at sige, at Punkternes Spredning i Forhold til Middelkurven vi- ser, at der sandsynligvis er en forskelligartet Oprindelse, men i Øjeblikket kan der ikke siges noget bestemt derom. Fore- dragsholderen fastholdt, at der sandsynligvis er en Forskel paa den numeriske Værdi af Temperaturledningskoefficient og Friktionskoefficient og blev støttet heri af J. P. Jacobsen og V. W. Ekman.
Dr. Th. Hesselberg, Oslo:
Fordelingsloven for vinduroen.
Alle meteorologiske elementer viser kortperiodiske varia- sjoner med en periode paa ea. 5 sekunder. I lufttrykk og i temperatur er disse variasjoner saa smaa at de kun kan maales med særlig ømpfindtlige instrumenter, mens uroen i vinden er stor nok til at man uten videre merker den. I det følgende tenker vi os vinden som den jevne strøm hvorpaa der er super- ponert kortperiodiske variasjoner.
Vinduroen bevirker at luftmasserne røres om hverandre paa en ganske anderledes effektiv maate end ved molekylarbevæ- gelserne. Naar man behandler den utjevnede vind finder man derfor meget større friksjon, dissipasjon. varmeledning osv. i atmosfæren end molekylarbevægelserne alene betinger. Man finder f . eks. en friksjonskoeffisient som er hele 500 000 ganger større end den vanlige friksjonskoeffisient for luft. Vind- uroen spiller altsaa en meget stor rolle i atmosfærens dynamik og termodynamik, og det er da selvsagt av interesse at den blir gjenstand for undersøkeiser. Derved kan man ogsaa haabe paa aa komme til nye resultater angaaende turbulensen. Vi meteorologer har jo den fordel fremfor fysikerne at turbu- lenselementerne i luften er saa store at deres hastighed, tem- peratur, tryk etc. kan maales.
Man kan teoretisk utlede at man ved konstant utjevnet vind og konstant turbulensenergi har en fordeling av vind- uroen efter Maxwells fordelingslov, saa at hyppigheten av en komponent mellen u og (u + du) langs en vilkaarlig akse blir:
326 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
^ e- ^'- du,
n
hvor k er en for turbulensen langs denne akse karakteristisk konstant.
I første instans finder man at denne lov gjelder for for- delingen av vinduroen paa de enkelte masseelementer i en større luftmasse ved et givet tidspunkt. Man kan imidlertid vise at den, naar den utjevnede vind og turbulensenergien holder sig konstant, ogsaa gjelder med stor tilnermelse for fordelingen av vinduroen med tiden i et givet rumpunkt.
Hvis man altsaa stiller op et fintfølende anemometer, som registrerer vindens komponent i en bestemt retning, saa skal man for saanne deler av registrerkurven, hvor hverken vinden selv eller turbulensen varierer, finde, at vinduroen er fordelt efter Maxwells lov, saan at hyppigheten av de forskjellige kom- ponter u av uroen er git ved en funksjon
(1)
n
Saanne registreringer av vindens komponent langs en be- stemt retning foreligger ikke. Derimot har Dr. Robitzsch ved et overordentlig ømpfindtlig trykanemometer empirisk fundet fordelingen av skalærværdien av vindens horisontalkomponent (vindhastigheten uten hensyn til retningen).
Naar man forutsetter at vinduroen og dermed ogsaa k er den samme i alle horisontale retninger, saa kan man av den ovenfor gitte fordelingslov (1) for komponenterne regne sig til at hyp- pigheten av de forskjellige skalære vindhastigheter v maa være gitt ved funksjonen:
(2) F = 2 ke- kvv j„ (ikVv) e-^^'- v)=^
hvor V er middelvindens hastighet og Jo er Bessels funksjon. Bestemmer man nu k og V for de av Robitzsch behandlede kurver saa finner man en saa god overensstemmelse mellem de empirisk fundne fordelinger og fordelingskurverne (2) at det ikke er noen tvil om at vinduroen stort set følger Maxwells fordelingslov i denne form. Der viste sig dog visse awikelser som i alle tilfelder hadde samme karakter. Vi har søkt forkla- ringen for disse awikelser i at de behandlede registrerkurver
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 327
ikke helt tilfredsstiller de ovenfor gitte betingelser om at saavel vinden selv som turbulensen skal være konstant i de behandlede partier av kurverne. Det viser sig hyppig i vindregistreringer at perioder med noe lavere hastighet og turbulens og perioder med noe større hastighet og turbulens avløser hverandre. Tar man hensyn hertil ved aa danne fordelingskurven:
(3) F^ =- kie- »^v.v Jo (ikiViv)e- •'• (^ - v.)' +
kse- »^^»^ Jo (ikaVsv) e- »^ <^ - ^»^
saa blir overensstemmelsen mellem den empiriske og den teore- tiske fordeling saa aa si komplett.
Der er ogsaa en mulighet for at turbulensen ikke er like stor i alle retninger saan som ovenfor antatt. Vi vet jo at vinden varierer meget raskere med høiden end i horisontal retning, og
det er da ikke saa usandsynlig at vinduroen vil være størst
* y i retningen . Tar man dette med i beregningen kompliseres
dz
det matematiske apparat i høi grad, man faar f. eks. en uende- lig rekke av Besselske funksjoner istedenfor en enkel osv.
Den bedste maate, aa faa videre undersøkeiser over vind- uroens fordeling, er derfor utvivlsomt aa skaffe et nytt observa- sjonsmateriale, hvor ikke alene vindhastigheten, men ogsaa ret- ningen finregistreres, eller hvor komponenterne registreres langs flere retninger.
Universitetsstipendiat Gunnar Hiorth, Aas, Norge:
Die Anwendung elektrischer Beleuchtung fiir Vererbungsversuche mit Pflanzen.
Harvey^) ist es im Jahre 1922 zum ersten Mal gelungen, Pflanzen in aussehliesslich kiinstlieher Beleuchtung zur reife Samen zu bringen. Harrington') hat dann als erster das elektrische Licht bei der Ziichtungsarbeit verwendet. Indem er die Versuchspflanzen im Winter mehrere Stunden tåglich im Treibhaus kiinstlich beleuchtete, gelang es ihm, drei Gene- rationen von Getreidekreuzungen innerhalb eines Jahres zu ziichten.
») Bot. Gaz. 1922.
') Scientific Agriciillure 1926.
328 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Im Friihjahr 1928 und im Winter 1928/1929 håbe ich einige Versuche angestellt, um zu sehen, welche Anwendungsmog- lichkeiten das elektrische Licht flir Vererbungsuntersuchun- gen h£.L. Es interessierten dabei besonders die folgenden Fragen:
1) Eine praktische Beleuchtungsanordnung zu finden.
2) Pflanzen zu finden, die flir derartige Versuche geeignet sind.
3) Ob die spaltenden Charaktere der in kiinstlichem Licht aufgewachsenen Pflanzen gentigend sicher identifiziert werden konnen.
4) Ob die in elektrischem Licht erzeugten Samen gesunde Pflanzen ergeben.
Die genannten Fragen konnen ^etzt als entschieden betrach- tet werden. Im Laufe der Versuche wurden ca. 45 Arten in elektrischem Licht geziichtet. Es ergab sich, dass die Mehr- zahl der Arten bei hinreichender Lichtstarke sich rasch ent- wickelt und geniigend Samen setzt. Unter den im Friihjahr 1928 benutzten Arten zeigte eine, nåmlich Collinsia bi- c o 1 o r, so hervorragende Eigenschaften fiir Vererbungsver- suche, dass die Versuche im Winter 1928/1929 vorzugsweise mit dieser Art fortgesetzt wurden.
Die Versuche wurden in einem Zimmer des botanischen La- boratoriums der landwirtschaftlichen Hochschule Norwegens in Aas ausgefiihrt. tTber einem Tisch (4 Meter X 2 Meter) wurden acht 750 Watts Osram-Nitra Lampen in Siemens-Schu- ckert Reflektoren (L 74) aufgehångt. Der Tisch war rings herum von gekalkten Holzschirmen umgeben, die das seitlich ausstrahlende Licht auf die Pflanzen reflektieren. Auf dem 8 m^ grossem beleuchteten Areal wurden 100 Zinkgefåsse fiir die Pflanzen angebracht. Die kiinstliche Beleuchtung war kon- tinuierlich. Ausserdem hatten die Planzen einen Zuschuss von natiirlichem Licht, der aber wegen der Jahreszeit und der un- gtinstigen Beleuchtungsverhåltnisse des Versuchsraumes sehr gering war.
Im Winter 1928/1929 gelang es, zwei Generationen von Collinsia zu ziichten. Die erste wurde am 5. Oktober 28 aus- gesåt und reifte im Dezember, die zweite wurde am 16. Januar 29 ausgesåt und reifte Marz-April. Bei diesen Versuchen wur- den zahlreiche Sorten von Collinsia benutzt. Es zeigte sich,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 329
dass Bliitencharaktere sich fast stets normal ent- wickeln. Spaltungen in Bliitencharakteren lassen sich in elek- trischem Licht meist ebenso genau auszahlen wie im Treib- haus. Blattcharaktere entwickeln sich oft in kiinstli- cher Beleuchtung nicht so scharf wie in nattirlicher; meistens lassen sich aber die Spaltungen dennoch exakt auszahlen.
Ende April dieses Jahres wurden zahlreiche Sorten aus- gesåt, deren Ascendenz zwei Generationen hindurch in elek- trischem Licht geztichtet war. Die daraus hervorgegangenen Pflanzen entwickelten sich in jeder Hinsicht normal. Nach den bisherigen Ergebnissen ist das in elektrischem Licht gewon- nene Samenmaterial dem im Treibhaus erzeugten gleichwertig.
Bei Anwendung von ktinstlicher Beleuchtung ist es somit moglich, die Dauer von Vererbungsversuchen auf ein Drittel herabzusetzen. Z. B. waren 16 Monate nach Beginn der Ar- beit mit Collinsia 8 Erbfaktoren bekannt und eine Koppelung aufgefunden.
Die Kreuzungsarbeit in elektrischem Licht ist sehr bequem. Insekten sind zur Winterszeit nicht vorhanden, so dass Isolie- rung der Pflanzen unnotig ist. Es hat im tibrigen manche Yor- teile, die Beleuchtungsanlage in einem Zimmer einzurichten. Z, B. lassen sich in einem Zimmer, wo alle anderen Pflanzen fehlen und nach Abschluss jeder Generation alle Versuchs- pfanzen restlos entfernt werden, Schådlinge aller Art leicht fern halten.
Es liegen somit jetzt gentigend Erfahrungen vor, um sa- gen zu konnen, dass das elektrische Licht ein vorziigliches Hilfsmittel bei Vererbungsversuchen mit Pflanzen ist.
Diskussion.
Professor 0. Winge bemærkede til Foredragsholderens Ud- talelse om, at man let og sikkert kan indføre een enkelt Faktor fra en Race til en anden igennem Tilbagekrydsning gennem flere Generationer, at det ikke er givet, at det kan lykkes at overføre et enkelt Gen paa denne Maade, thi de med Genet koblede andre Anlæg vil slæbes med.
330 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Fil. Dr. E. A. Holm, Goteborg:
Uber eine durch die Schwere verursachte Wirkung in verdiinnten Gasen.
Der dem zweiten Hauptsatz der mechanischen Vårmetheo- rie widerstreitende, sogenannte Sama-Zustand eines Korpers (welcher Name von v. Dallwitz- Wegner herriihrt), dadureh charakterisiert, dass zufolge des vorausgesetzten Einflusses der Schwere auf die Molekularbewegung des Korpers seine Tem- peratur hoher unten als oben ist, konnte nach einigen For- schern vielleieht in einem stark verdiinnten Gas (das sich in einem gleichtemperierten Gefåss befinden moge) vorhanden sein und bewirkt dann darin einen abwårts gerichteten Druck, welcher vom Vortragenden der gravimolekulare D r u c k genannt wird. Bei Untersuchungen hieriiber, ge- macht an der Hochschule Stockholms wåhrend 1923 und an- fangs 1924, benutzte er einen Apparat, hauptsåchlich bestehend aus einer Messingrohre mit etwa 6 cm lichter Weite und 80 cm innerer Lange, drehbar um eine wagrechte Achse, gelegen bei der Mitte der Rohre und senkrecht zu ihrer Långsrichtung, und einer in der Nåhe der Mitte schwebenden, approximativ hori- zontalen, kreisformigen Aluminiumscheibe mit 4 cm Durch- messer und 0,001 cm Stårke, befestigt am Ende des långeren Armes einer aus Quarzglas hergestellten, ungleicharmigen Pettersson-Stromber g' schen Mikrowage, deren Ausschlag mit- tels Spiegel und Skala auf objektivem Weg bestimmt wurde. Vermindert man den Ausschlag der Wage flir die vertikale Lage der Rohre um den der horizontalen Lage entsprechenden, so entsteht eine Differenz D, welche unabhångig von der Ad- sorption des gasformigen Stoffs durch die Wage und von dem (iibrigens hier vernachlåssigbaren) Auftrieb des nåmlichen auf sie ist, und die Differenz />o"^L' ^^ ^D ^^^ ^L ^^^ ^^^ Untersuchungsobjekt, z. B. einen schweren Dampf niedrigen Druckes, resp. ein relativ leichtes (mithin unbedeutenden gra- vimolekularen Druck verursachendes) NuUpunkts- oder Ver- gleichsgas, z. B. Luft, desselben Druckes gilt, beruht praktisch nicht — wenn nur dieser geniigend kleinen Wert hat — auf der in der Rohre herrschenden thermomolekularen Druck- wirkung, daher stammend, dass die Temperatur der Rohre tatsåchlich mehr oder weniger inhomogen ist, sondern allein
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 331
auf dem gravimolekularen Druck auf die Scheibe im Objekt und im Gas. Es ISsst sich iibrigens, wenn nach einer Ablesung des Ausschlages fiir die vorkommende Lage der Rohre so bald als moglich eine neue Ablesung mit der nåmliehen 180 ° gedreht ausgeftihrt und dann Mittel ans beiden Ablesungen genommen wird, scbon der Beitrag der erwåhnten Druckwirkung zu den D-Werten wesentlich herabsetzen. D^ und 7)^ (in der Diffe- renz DjyD£) gingen aus zwei an demselben Tag, meistens mit einer Pause von nur 1 Stunde hintereinander und deswegen unter etwas verschiedenen thermischen Verhåltnissen ge- machten Versuchen hervor, und zur Elimination des in der Regel nach weisbaren Einf lusses dieser Verschiedenheit auf das Resultat wurde bei Wiederholung der Messungen wåhrend der folgenden Tage die Reihenfolge genannter Yersuche von Tag zu Tag geåndert. Betreffs der sich so ergebenden, 4 — 9 Tage umfassenden Versuchsreihen wurden zunåchst zwei Durchschnitte von D^-Dj^, einer fiir jede Reihenfolge, und nachher aus ihnen ein auf die ganze betrachtete Reihe bezoge- ner abgeleitet.
Die Untersuchungsobjekte waren verdtinnte Luft und Koh- lensåure von 4 resp. 3 Drucken, Dampf der Diacetonxylose CiiHisOs (Molekulargewicht 230), der Dimethylacetonxylose CioHisOo (218), eines Gemisches aus 80 Proz. Dimethylaceton- xylose und 20 Proz. Monomethylacetonxylose CsHieOs (204) und von Berylliumacetat Be4Ci2Hi80i3 (407), wobei fiir die Gase und die zwei letzten Dåmpfe Wasserstoff und fiir die iibrigen Dåmpfe Luft als Vergleichsgas diente, und der Druck des Objekts variierte zwischen 0,13.10"^^ mm beim letzten Dampf und 15.10 "* mm bei den am wenigsten verdiinnten Gasen. Såmtliche 11 Objekte, ausgenommen die Luft des hochsten Druckes und die Kohlensåure des niedrigsten (2.10~* mm), lieferten einen Wert von Djy-Dj^ (oder der ent- sprechenden Differenz), welcher ausserhalb des Bereiches des mittleren zufålligen Fehlers lag und eine Verschiebung der Scheibe nach unten repråsentierte, was fiir die Realitåt des gravimolekularen Druckes (der grosser flir die vertikale Rohrenlage als flir die wagrechte sein muss) und mithin auch des Sama-Zustandes spricht. In keinem Fall liberstieg der be- sagte Wert denjenigen — sicherlich maximalen — Wert von Dj^-Dj^^ welcher unter Annahme teils so starker Verdlinnung
332 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
des gasformigen Stoffs, dass praktisch keine Stosse zwisclien Seinen Molekiilen langer vorkommen, teils dass diese tiberall mit derselben (regellos gerichteten) Geschwindigkeit und in gleicher Anzahl per Zeit- und Flåeheneinheit die Rohrenwånde und die Scheibe verlassen. Aus den Versuchen am Dampf der Diacetonxylose, die nåher beschrieben wurden, erhellte, dass der Wert von Dj^-Df des nåmlichen mehr als 47 Proz. des genannten Maximums bildete. (Fiir den Dimethylacetonxylose- dampf, dessen Druck viel hoher ist, betrug dieser relative Wert 24 — 36 Proz., fiir den Berylliumacetatdampf mit seinem gerin- gen Druck grenzte er an 100 Proz., und flir die Gase, welehe wahrscheinlich in kleinerem Grad als die sehweren Dåmpfe vom zweiten Hauptsatz abweichen, liberstieg er nicht 25 Proz.).
Eine auf Basis erwåhnter Versuche und mit Hilfe der Ex- perimente an den Gasen ausgeftihrte Schåtzung des restieren- den (den D-Werten anhaftenden) thermomolekularen Druckes ergab das Resultat, dass derselbe im Vergleich mit dem eben nachgewiesenen gravimolekularen Druck des Diacetonxylose- dampfes klein war, weshalb es kaum moglich ist, den letzteren Druck flir eine blosse Folgeerscheinung des ersteren zu halten.
Professor Jens Holmboe, Oslo: Gamle norske matplanter.
Mens vi fra bostedsfunn o. lign. har ikke saa liten kunnskap om den animalske kost menneskene i Norge i forhistorisk tid har gjort bruk av, er nesten intet kjent om plantekostens hi- storie i vaart land i eldre forhistorisk tid.
Fortidsfunn med bestembare rester av forhistoriske matplan- ter mangler vi for tiden forut for vikingetiden saa godt som ganske. Bare enkelte særlig holdbare saker som f. eks. hassel- nøtter foreligger hittil fra eldre norske funn og kan selvsagt ikke gi noget virkelig billede av de forhistoriske tiders plante- kost.
Forat vi bedre skal kunne forstaa livsvilkaarene i vaart land i eldre forhistorisk tid er det av viktighet om vi kunde skaffe oss et innblikk i, hvilket tilskudd til kostholdet landets vilt- voksende plantevekst kunde by de mennesker som her hadde
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 333
sitt hjem. Riktignok kan dyrkningen av en kornart, bygget,
ogsaa hos oss følges tilbake til yngre stenalder. Men det er lite rimelig at korndyrkningen her i landet dengang hadde et om- fang som gjorde menneskene uavhengige av landets egne plante- produkter. Og i ethvert fall har Norge været bebodd aartusener forut for den tid, fra hvilken vi har de eldste spor efter en be- gynnende korndyrkning.
Fra skrevne kilder kan vi ikke vente nevneverdig oplysnin- ger i denne sak. Saa meget fremgaar dog av den skildring Pytheas fra Massilia har gitt av sin ferd til Thule i 4de aar- hundre f. Kr., at plantekost ved Norges vestkyst i førromersk jernalder spillet en ikke uviktig rolle i kostholdet.
Ganske brukbare holdepunkter for aa danne oss en mening om hvilke plantearter vaar forhistoriske befolkning har gjort bruk av til mat, faar vi ad forsk jellige indirekte veier:
1) Ved aa undersøke hvilke matnyttige planter folk her i landet har tatt sin tilflukt til i hungerstider, som er inntruffet saa sent, at vi har paalitelige oplysninger derom. All rimelig- het taler for at folk i slike situasjoner har latt sig lede av erfa- ringer og tradisjoner fra langt eldre tider. En hel del saadanne oplysninger finnes spredt omkring paa forskjellige steder i vaar eldre, især topografiske literatur.
2) Ved aa undersøke hvilke norske plantearter i andre land har tjent menneskene til føde under primitive forhold. Ogsaa fra vaare nærmeste naboland finnes fra eldre tid flere almindelige norske planter omtalt som matplanter, uten at vi fra Norge har direkte vidnesbyrd om en saadan bruk av dem.
3) Ved undersøkelse av gamle norske plantenavn og steds- navn.
Efter sin art lar de plantedeler, som i eldre tid i Norge har hørt med til folkets kost, sig naturlig inndele i en del grupper, hvorav følgende er de viktigste:
1) Bærogsaftigefrukter. Norge er rikt paa spise- lige bærsorter og andre spiselige saftfulle frukter, hvorav mange er blitt nyttiggjort ogsaa i eldre tid. Av villepler blev der funnet en hel del i Osebergskibet (fra 9de aarhundre) . Bær og saftige frukter er i utpreget grad en sesong-kost, som gir tilværelsen en viss glans en kort tid hvert aar, men vel aa merke paa en aarstid da der ogsaa ellers er lett adgang til vegetabilsk føde. Utenfor denne aarstid maatte man undvære de alier fleste av
334 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
dem, saa lenge inan ikke hadde hjelpemidler til aa konservere dem paa hensiktsmessig maate.
2) Blader, stengier og andre grønne plante- deler. Av en hel del f orskjellige ville plantearter har man i eldre tid i Norge, tildels i ganske stor utstrekning, spist de friske saftige skudd og andre grønne plantedeler. For bare aa nevne nogen av de viktigste arter : karve (Carum Carvi), gople (Campanula latifolia), turt (Mulgedium alpi- n u m) , gressløk (Allium Schoenoprasum, især subsp. sibiricum), kvann (Archangelica officinalis), skogsiv (Scirpus silvaticus), forskjellige syrearter (RumexAcetosa, R. dornes ticu s, etc.) . Oftest ser det ut til at man har spist disse planter kokt, som kaalretter eller i supper, men visse arter som f. eks. kvannen har man ofte ogsaa spist raa. Det er fremfor alt om vaaren og utover forsommeren de fleste grønne plantedeler er saftfuUe og velsmakende, og ny- telsen av dem hører i første rekke denne aarstid til. Ogsaa for disse planter frembyr paa et primitivt kulturtrin konserveringen store vanskeligheter, som man paa forskjellig vis har prøvd aa løse.
3) Rotter og rotstokker, rike paa oplagsnæring, av et stort antall ville plantearter er i Norge i eldre tid blitt innsam- let og spist, og fremfor alt i nødstider tok folk ennu i det 18de aarhundre ofte i ganske stor utstrekning sin tilflukt til en saa- dan kost. Først fra den tid da poteten begynte aa erobre sin nu- værende maktstilling, har de ville rotter efterhaanden tapt i an- seelse og er i mange tilfeller helt glemt av den nuværende slekt. Som nogen av de viktigste skal her nevnes: akersnelle (E q u i- setum arvens e), mura (Potentilla anserina), gje- terams (Epilobium angustifolium), kvann Arch- angelica officinalis), engsmelle (Silene ve- nos a) , karve (CarumCarvi), jordnøtt (Conopodium denudatum), harerug (Polygonum viviparum), akersvinerot (Stachys palustris), kveke (Triticum repens). De spiselige rotter av disse og andre planter maa antas i gammel tid aa ha vært av særlig stor betydning, dels fordi de har sin største matverdi senhøstes og tidlig paa vaaren, paa tider da der ellers er lite aa finne av planteføde, dels ogsaa fordi de saa meget lettere enn de fleste andre fødemidler av planteriket lar sig konservere til vinterbruk. Kan de bare op-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 335
bevares nogenlunde frostfritt er dette mulig, og i vaare kyst- trakter skulde en saadan konservering ikke være utelukket selv under livsvilkaar som de man her hadde paa Vistekulturens tid.
4) Nøtterogfrø. Hasselnøtter kjennes fra en rekke boplassfunn helt tilbake fra stenalderen, og ogsaa flere andre næringsrike frøsorter har rimeligvis tidlig vært tatt i bruk.
5) Alger og lav. I litteraturen finnes allerede en rekke oplysninger om hvordan man i vaart land i gammel tid har spist alger som Rhodym^nia palmata (oldn.: sol) og lavarter som islandsk lav (Cetraria islandica) m. fl. Som annet enn surrogatføde, god aa ha for haanden i mangel av noget bedre, kan dog vanskelig en saadan kost opfattes.
6) Bark. Utpreget surrogatkost er i ethvert fall barke- mel (av furu, alm etc.) som tilsetning til kornmel. Den bruk man hos oss i nodstider har gjort av et saadant mel er oftere omtalt i literaturen.
Alle disse kategorier av plantekost har i vaart land staatt til raadighet like fra stenalderen av. Og da vi maa gaa ut fra at menneskene ikke har kunnet undvære vegetabilsk føde som til- skudd til sin kost, har man høist sannsynlig gjort bruk av dem saa lenge landet har vært bebodd. Ganske visst har vi ikke di- rekte oplysninger om bruken av de ileste gamle matplanter lenger tilbake enn fra det 18de aarhundre. Men alt tyder paa at den skikk aa samle og spise dem er eldgammel, og tilfeldige lykkelige treff setter oss istand til aa følge bruken av enkelte av dem langt tilbake i tiden.
At kvannestilker paa Olav Trygvasons tid blev torvført i Nidaros er saaledes nevnt i denne konges saga.
» Jordnøtt« som navn for Conopodium denudatum tar aapenbart sikte paa denne plantes spiselige underjordiske knoU. At dette navn (i oldnorsk form jar5hnot) var i bruk i Xorge allerede i det 9de aarhundre, fremgaar av at navnet ennu i former som jarnott', génotte og lign. lever i dag- ligsproget i Normandiet.
Mura (Potentillaanserina) er nevnt et par steder i den gamle norske og islandske literatur, første gang i »lausa- visa« av den berømte nordlandske skald Eyvindr Finnsson »Skaldaspillerc (f. ea. 920, d. ca. 990) . Den sammenheng hvori planten her nevnes gjør det sannsynlig at dens røtter paa Ey- vinds tid var almindelig fattigmannskost paa Helgelandskj'sten.
336 DET 18. SKANDINAVISKE NATUHFORSKERMØDE 1929.
Paafallende mange gamle matplanters norske navn inngaar ogsaa i tildels meget gamle stedsnavn i forskjellige strøk av landet.
Den omstendighet, at vinteren i vaare ytre kyststrøk er saa meget kortere og mildere enn lenger inne i landet, gjør tilgan- gen paa plantekost der tilsvarende lettere den største del av aaret. Det er sannsynlig, at vi her har en medvirkende aarsak til det velkjente forhold, at den eldste bosetning i vaart land først og fremst er knyttet til den ytre kyst.
En utførligere fremstilling av samme emne trykkes i »Av- handlinger utgitt av Det Norske Videnskaps- Akademi i Oslo« for 1929.
Diskussion.
Fru Dr. Thekla Resvoll knyttede en Bemærkning til Fore- draget.
Statsgeolog, dr. philos. Gunnar Holmsen, Osio:
Grundvandet i vore lertrakter.
I de bygder, som ligger på de store marine lerområder i fylkerne Akershus, Buskerud, Vestfold og Østfold omkring Oslofjorden, samt i Trøndelagsfylkerne volder vandforsynin- gen vanskeligheter. Ingen jordart kan indeholde mere vand end det finslemmede, bløte ler vi kalder blålums. Men graver vi en brønd i blålumsen samler der sig bare en ubetydelig skvet vand på bunden av den hvor dyp vi end gjør den. I finslem- met ler er porene mellem mineralkornene fulde av vand, men de er så fine, og hårrørkraften i dem så sterk, at vandet ikke rinder ut av dem.
Ved hjælp av et stipendium Norsk Varekrigsforsikrings fond for et par år siden bevilget mig har jeg imidlertid fundet, at vore leravsætninger i sine dypere lag kan avgi grundvand, men dette ligger under det dyp som kan nåes med almindelig brøndgravning.
Jeg etablerte enkle rørbrønde av IJ^ toms vandledningsrør, som jeg drev ned gjennem leravsætningen ved vandspy ling. Det grundvand, der dækkes av den tætte blålums står under artesisk tryk. Det stiger op i rørbrøndene, og i markens for-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929-
337
sænkninger som regel til flere meters høide over marken. Det kan komme fra et eller flere lag. Nogen steder er der fundet et vandførende lag midt i leravsætningen, andre steds ligger der flere lag ved bunden av den. Det brægrus, som sjelden mangler mellem lerunderlaget og leravsætningen pleier også at kunne avgi grundvand. Hvor det ene vandførende lag efter det andet påtræffes i et og samme borhul, viser aUe lag det samme tryk. Vi må derfor tro, at de vandførende lag nede i leravsætningen står i forbindelse med hinanden.
Hvis der ingen strømning er i det artesiske bækken vil van- det overalt stige til samme nivå i rørbrøndene. Dette har jeg ikke iagttat noget sted, og det vil neppe kunne forekomme i vore leravsætninger. De har sine avløp, hvorfra stigehøiden tiltar henimot samleområdet, hvor den ligger høiest. Vi kjen- der i vore lertrakter en stor mængde koksaltkilder, som kom- mer fra leravsætningene. Enkelte av disse springer endog frem i elveleierne (en av Farriskilderne ved Larvik), og endel grundvand synes at ha avløp under sjøen.
Avløpene behøver dog ikke altid at utgjøres av kilder. Der kan også foregå et diffust avløp fra de artesiske bækkener gjennem svakt gjennemtrængelige lerlag.
Brønd ved
Vandfering l'min.
|
c |
|||
|
bo |
^ |
||
|
T3 |
|||
|
'-' |
o |
8 |
S |
|
u |
|||
|
o |
|||
|
» |
A |
M |
|
|
a |
S
o. •o
Vandets
•r« 21:
>
Hansen, Serum, 1
Do. do. 2
Loren, do
Skea, do
Rådhusgaten 9, Drammen Rådhuset, do.
Rømers vei, do.
Drm's bad
Torsbækdalen, Sarpsborg.l Do. do. 2
Brå, Bynesset
Bryggeriet, Kristianssand
»S 27
%
'•6
»'8
"/.
»V. V.
"/5 >
•/» 28 "/. 25
28
20
20 1.2
42 1.6
19.0 1.6 4.0 1.0 l.l 0.3
40
16 2.2 1.0
24 1.4
16.0 1.3 28 2.5 l.l 3.0
80«)
12 2.0 0.9
19 1.1
13.6 1.0 2.1 1.9 1.1 8.5
64
2.0 0.7
17 1.3
19.4 1.3 2.2 1.8 l.l 6.1
60
2.0 0.6
16 1.4
13.6 1.6 2.4 1.1 1.1
53
22 24 25 45 20 24 21 44 19 17 15 29
6.2 6.2 6.4 7.2 7.9 7.5 7.5 9.2 7.2 7.0 5.8 9.0
3.10 4.55 2.70 6.10 4.85 4.15
if.i
3.20 6.00
*) Brønden ødelagt av jordskred *"/«.
*) Fire dage efter brøndens åpning var vandføringen 96 1 pr. min.
22
338 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
De artesiske brøndes vandføring avhænger av det artesiske tryk og av det vandførende lags gjennemtrængelighet.
Mens enkelte brønde kun leverer 1 liter vand pr. minut kan andre levere 10 a 20 1 pr. minut og en enkelt har endog en kort tid leveret 90 1 pr. minut.
Brøndenes vandføring er som regel størst like efterat de er åpnet, hvorefter de avtar. Efter en tid som varierer mellem et par uker og et par måneder blir vandføringen stabil.
Av opløste bestanddele indeholder grundvandet i leravsæt- ningerne sure karbonater av jern og kalk, svovelvandstof og metan. Dertil kommer endel salte, som skriver sig fra det sjøvand leret er avsat i under sedimentationen, først og fremst koksalt. Ved sit indhold herav skiller grundvandet i leravsætningerne sig fra andet grundvand. Det kan gå op til 20 gram pr. liter.
På grundlag av sine undersøkeiser i året 1854 over salt- indholdet i Sandefjords svovelvand mener kemikerne A. og H. Strecker at ha påvist, at havvandets saltsammensætning un- dergår en forandring i jorden. I leret indeholdes organisk substans som reducerer sjøvandets sulfater, hvorved der op- står opløselige svovelmetaller. Den herved eller ved det or- ganiske stofs forrådnelse dannede kulsyre gir med kalk og magnesia dobbelt kulsure salte, frigjør svovelvandstof og op- løser kulsur kalk. Kjerulf mener, at den organiske substans, som spiller en sådan rolle ved saltenes omsætning er tang.
Det som bedst karakteriserer oprindelsen av leravsætnin- gernes grundvand er summen av Cl+SO« — ioner. For sjø- vand utgjør denne 63 % av de samlede ioner.
Blandt de analyser, der foreligger over det salte grundvand finder vi flere som i denne henseende ligger sjøvandet nær. Således Streckers analyse av Sandefjords svovelvand med 65,5 % CI+SO4, dernæst vandet fra den artesiske brønd ved Brå i Bynesset med 62,4 %, så lignende vand fra Skea med 59,5 % o. s. V.
Et så høit procentindhold av klor og svovelsyre-ioner vilde grundvandet ikke kunne ha medmindre dets tilførsel og op- blanding med vand utenfra leret har været yderst ringe. På de steder, hvor grundvandet indeholder meget salt og forholds- vis så meget klor- og svovelsyre-ioner som i de anførte eks- empler må derfor dets cirkulation sandsynligvis ha været liten.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 339
I de artesiske brønde såvelsom i de utbyggede saltkilder, for- andres nemlig med tiden saltsammensætningen samtidig som saltholdigheten avtar.
Således indeholdt av Cl+SO«:
Artesisk brønd ved Hønsen i 1927 31,2 % i 1928 30,2 %
Artesisk brønd ved Skea i 1927 59,5 % i 1928 57,9 %
SaltkUde ved Ekeberg i 1871 59,5 % i 1917 52,1 %
Saltkilde ved Sandefprd i 1853 62,5 % i 1893 57,8 %
I egnen omkring Sarpsborg indeholder grundvandet i ler- avsætningen en betraktelig mængde metan. På østsiden av Glommen bobler der frem metan av en saltkilde, og på vest- siden strømmer der næsten ren metangas ut av en av mine ar- tesiske brønde. Her kommer den fra et sandlag på 18,5 m's dyp, hvori vandet, hvis temperatur er 7 ° C, formodentlig er mættet med metan. Gasen avgis av vandet efterhvert som dette stiger op i brøndrøret og kommer under mindre tryk. — Den forekonuner over et meget stort areal.
Universitetsstipendiat Egil Å. HyUeraas, Oslo:
Heliumatomets energi i grunntilstannen.
I den nye kvanteteori er der et spørsmaal som det er av stor prinsipiell interesse aa faa besvart, nemlig om beregningen av energinivaaene i atomene fører til eksakte resultater ogsaa for flerelektroneproblemer. Dette var jo som bekjent ikke tilfelle i den klassiske kvanteteori. Jeg behøver bare aa nevne Bohrs og Kramers' behandling av heliumproblemet. Bohrs første vel- kjente plane modell ga nemlig en joniseringsspenning paa 28,15 Volt, og en senere rumlig modell ga efter beregninger av Kramers 20,63 Volt, mens maalinger ved elektronestøt viste at den maatte ligge omkring 24,5 Volt. Disse modeller var forøvrig mekanisk labile, og da det for heliumatomet ikke var mulig aa konstruere andre stabile periodiske eller betinget periodiske bevegelser, saa hadde man heller ingen sikker gene- rell fremgangsmaate til opstilling av kvantebetingelser. Helium-
22*
340 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
problemet maatte derfor efter den klassiske kanteteori betraktes som uløselig.
De nevnte principielle vanskeligheter som berodde paa anvendelsen av den klassiske mekanikk eksisterer imidlertid ikke lenger i de nye kvanteteori. Istedetfor et system av simul- tane bevegelsesligninger, har man efter Schrodingers form for den nye kvanteteori aa løse en partieli differentialligning med randbetingelser, og dette lar sig gjøre efter bekjente generelle metoder.
Heliumproblemet blev da ogsaa tatt op til behandling straks efter fremkomsten av den nye kvanteteori, bl. a. av Unsdld, Kellner, Slater og foredragsholderen. Til orientering skal vi straks angi heliumatomets joniseringsspenning, som er maalt meget nøiaktig spektroskopisk av Lymann. I volt utgjør den
24,46 Volt svarende til en grunnterm paa
— 4 Rh — 0,45175 • 4Rh = -f- 1, 45175 • 4Rh
Unsolds beregning var en enkel »størungsregning« og ga som første tilnærmelse 20,3 volt, et resultat som allerede var funnet axHeisenberg. Kellner tok sitt utgangspunkt i det med differentialligningen ekvivalente variasjonsproblem og anvend- te til løsning av dette Ritz's metode som bestaar i aa utvikle løsningen efter et fuUstendig funksjonssystem i de betraktede variable. Ved aa ta med 4 ledd i utviklingen opnaadde han en verdi av 23,7 volt. Mine beregninger forløp nogenlunde efter samme skjema og ga som resultat 24,35 volt. Men da var allerede 11 ledd tatt med i utviklingen og regnemessige van- skeligheter hindret enhver videre fremtrengen. Nogen nye ikke offentliggjorte beregninger ga en uvesentlig forbedring til 24,37 — 24,38 volt. Slater behandlet problemet paa en vesentlig annen maate, som er nær beslektet med Burreaus behandling av vannstoffmolekyljonet og fant en joniseringsspenning paa 24,35 volt.
Felles for disse beregninger er at de opnaadde tilnærmelses- verdier alle ligger paa samme side av den eksakte grenseverdi og med stigende nøiaktighet nærmer sig monotont til denne, hvilket paa det nøieste henger sammen med egenverdienes
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 341
ekstremumsegenskaper. Nu er jo efter disse beregninger 24,46 Volt en ganske plausibel grenseverdi, men nogen egentlig sik- kerhet for det har man jo ikke og den ennu forhaandenværende forskjell paa ca. Vio volt er jo, maalt med spektroskopisk maal, ganske betraktelig. Det tør derfor være av adskillig interesse at jeg ved en fornyet beregning efter en vesentlig annen frem- gangsmaate har opnaadd aa bringe den siste rest av uover- ensstemmelse ned paa en helt annen størrelsesorden, og jeg skal derfor i korte trekk angi denne fremgangsmaate, som ogsaa utmerker sig ved at den i utrolig grad forenkler de vanskelige regninger.
Hvis vi innfører de rasjonelle lengde- og energienheter
— =: — , Z'Rh = 4Rh, saa kann Schrodingers diffentialligning for heliumatomet skrives
/All 1 \ (1)
hvor / er den nye energiparameter. Ligningen er seksdimen- sjonal, men for S-termenes vedkommende kann man nøie sig med aa løse en tredimensjonal ligning som faaes av (1) ved f. eks. aa sette ib ^ ib (n, r*, .^12). Med disse variable maa imidlertid ~, den reciproke avstann mellem elektronene, utvik- les efter kulefunks joner av ,>u, vinkelen mellem de to radius- vektorer. Men dette er i virkeligheten en høist unødvendig om- vei, og den nye metode bestaar nu deri at den metriske størrelse u = ri2, som jo ogsaa har en langt mere direkte fysiskalsk betyd- ning enn^i2, velges som uavhengig variable. Istedetfor ri og r2 innforer man videre med fordel de med hensyn paa elektronene »elliptiske« koordinater, s = n + r2, t = —ri + r2. Setter vi nu U'=- ^) (s, t, u), saa finner vi at den tilfredsstiller ligning (1) saafremt den tilfredsstiller en viss annen tredimensjonal differentialligning i s, t og u. Denne differentialligning er som man lett kann vise den Eulerske differentialligning til varia- sjonsproblemet
M [t/;] — L [ifj] = Min = ;. (2)
med bibetingelsen N [i^] = 1,
hvor
342 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
« 8 +U^ _,..„ ,.,.„ — ■ 2
[ip] = Jds Jdujdt I u (s* — t*)
o +(;)■+ o,
^^p dtp dtp dtp]
* ^ "■" - s^ - t^
L [lp] = Jds Jdujdt 2su
o o -u
00 s +u
l//^
(2a)
N [yj] = Vs Jds f dujdt (s^ — t^ u • ^//^
o *^0 -u
Leddet — ^ — i L [i/^] representerer vekselvirkningen mellem de to elektroner. Sløifer man dette ledd, saa er den eksakte
s
løsning X = 2,ifj^e~^. Den virkelige løsning av ovenstaaende problem maa derfor kunne skrives paa formen
s
lp = (p (ks, kt, ku) , (f = e~2^ P (s, t, u),
00
P (s, t, U) = ^ Cn, 21, m S° t^l U™, n, 1, m = o
(3)
hvor k og c-ene er konstanter som bestemmes ved minimums- fordringen, k er innført for aa kunne variere eksponenten i eksponentialfunksjonen og derved fremtvinge en raskere kon- vergens, men av hensiktsmessighetsgrunne er samtlige argu- mente i funksjonen y multiplisert med denne faktor. Varia- sjonsproblemet (2) gaar nu over i det alminnelige minimums- problem
k^'M — kL = Min. r= A, bibet. N = 1, (4)
hvor M. L. og N nu er kvadratiske former i koefficientene c. Dette er igjen ekvivalent med minimumsproblemet
k^M - kL ,,. , (4a)
= Mm = A
N
uten bibetingelse. Herav kann k straks elimineres ved mini-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 343
mumsbetingelsen — = o, og man faar da dk
L« (4b)
= Min = A.
4MN
Beregningen av koeffieientene i de kvadratiske former L, M og N er meget lett, idet man kun har aa utføre integraler av den ene type
S^'H'
".. . PH . 2(p + q + r + 2). (^)
dt e^ sP t^ u"^ =
(q 4- 1) (r 4- q + 2)
V V — u
Ordner vi de første ledd i polynomet P(s, t, u) som antydet
s
ved aa skrive, y = e ~" 2^ (co + ci u + cs t' + c» s + C4 s' + cs n' + saa faar vi følgende tilnærmelsesverdier for A
X = — 1,4238, — 1,4456, — 1,4512, , , — 1,45162.
I sjette tilnærmelse faar vi altsaa grunntermen
E = —1,45162 • 4Rh mot den eksperimentelle E = — 1,45175 • 4Rh.
Overensstemmelsen er riktignok ennu ikke innenfor de eksperimentelle feilgrenser, men ialfall praktisk innenfor det omraade hvor korreksjonene for kjernebevegelse, relativitets- forskyvning, elektronespin o, s. v. begynner aa gjøre sig gjel- dende.
En lignende fremgangsmaate har jeg ogsaa anvendt for ortohelium. Her blir regningene noget vanskeligere, og jeg har heller ikke lagt an paa aa drive nøiaktigheten saa vidt. For grunntermen fantes følgende verdi E = — 1,0871. 4Rh ^
— 4Rh — 0,3484 Rh, mens den eksperimentelle verdi er E = — 4Rh — 0,3504 Rh, svarende til de effektive kvanteiall n* = 1,694 og n* = 1,689 eller i?2/d 6 erp-korreks jonene d =
— 0,306 og d = — 0,311.
Diskussion.
1 Diskussionen deltog Professor N. Bohr og Dr, O. Klein.
344 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dr. phil. Kristian Højendahl, København.
Molekylstruktur og Dipolmoment.
Et Molekules Dipolmoment defineres, som følger: Man samler alle Elektronernes Ladninger i et Tyngdepunkt »Den negative Pol« og Kærnernes Ladninger i et andet Tyngde- punkt »Den positive Pol«. Afstanden mellem disse Poler mul- tipliceret med Elektronernes samlede Ladning er Molekylets Dipolmoment. Det er en Vektor, hvis Retning er den rette Linie gennem de to Poler. Dipolmomentet kan bestemmes for Molekyler i Dampform eller Opløsning ved H3ælp af en Række Metoder, som er angivne af P. Debye i Handbuch der Radiologi e. 6, 597 (1925) og i en nylig udkommet Bog: »Polare Molekeln«. løvrigt kan jeg ikke gaa nærmere ind paa Dipolmomentets teoretiske og eksperimentelle Bestemmelse; men vil nø^es med at omtale Dipolmaalingernes Anvendelse i den organiske Kemi.
Det viser sig, at alle Kulbrinter har meget smaa Dipolmo- menter. Ved Indførelse af en polar Gruppe faar Molekylet et stort Dipolmoment, hvis Størrelse væsentlig afhænger af den polare Gruppes Natur og kun i ringe Grad af Kulbrinterestens Størrelse og Form. Dette er paavist eksperimentelt af en lang Række Forskere. Her vil jeg nøjes med at anføre de Dipol- momenter, jeg har beregnet ud fra Russeren G. Pohrts Maalin- ger: A n n. d. P h y s i k. 42, 569 (1913). Enheden for Dipol- momenterne er 10—^^ absolute elektrostatiske Enheder.
Tabel 1.
Metylklorid 1,89 Klorpropylen 1,66
Ætylklorid 2,05 Allylklorid 1,97
n-Propylklorid 2,10 Metylbromid 1,82
iso- » 2,17 Ætylbromid 2,08
n-Butylklorid 2,16 n-Propylbromid .... 2,15
Vinylbromid 1,48 n-Pentan 0,21
Allylbromid 1,93 Isopropylætan 0,29
Metyljodid 1,66 Amylen 0,51
Ætyljodid 2,00 Trimetylætylen 0,47
Acetonitril 3,94 n-Heptan 0,21
Propionnitril 4,05 Benzol 0,34
Nitrometan 3,78 Metylamin 1,31
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 345
Tabel 1 (fortsat).
Nitroætan ...• 4,03 Ætylamin 1,33
Metylalkohol 1,73 n-Propylamin 1,39
Ætylalkohol 1,72 Allylamin 1,20
Acetaldehyd 2,72 Dimetylamin 1,05
Acetone 2,97 Diætylamin 0,94
Aeetylklorid 2,70 Triætylamin 0,76
Dimetylæter 1,23
Man ser, at Dipolmomentet for Leddene i en homolog Række er tilnærmelsesvis konstant. Dette tydes paa den Maade, at de elektriske Kontraster, som betinger Dipolmomentet, væsent- lig findes i den polære Gruppe. Man føres herved til Antagel- sen af et karakteristisk Gruppemoment med konstant Størrelse. Helt konstant er Dipolmomentet imidlertid ikke især for de før- ste Leds Vedkommende. O. Werner har undersøgt denne Varia- tion paa et særligt godt Eksempel nemlig Nitrilerne. Han giver følgende Formel for Dipolmomentet:
fiOn^ ^ 1 GN = a + bH- b/2 + b/2» + b/2°-i
En Afhængighed af lignende Art vil man vel ogsaa vente, hvis den ved Substitutionen frembragte Deformation forplanter sig med aftagende Styrke gennem Kulbrintekæden. Man lægger Mærke til, at der ikke er Antydning af Alternering.
For Molekyler med flere polære Grupper skal man vente, at for saa vidt, som Gruppemomentets Størrelse og Retning kan anses for konstant, skal Dipolmomentet være Vektorsummen af Gruppemomenterne. (Momenter adderes som Kræfter.) Den- ne Teori er først fremsat af J. J. Thomson i 1923 og er siden prøvet eksperimentelt af flere Forskere. Jeg vil her holde mig til de af mig undersøgte Stoffer nemlig aromatiske Nitroforbin- delser.
Resultaterne er vist i følgende Tabel (2). // er de af mig fundne Dipolmomenter, v de efter Thomsons Formler bereg- nede Vektorsummer, idet Gruppemomentet sættes lig med Mo- nosubstituentens Dipolmoment, og det antages, at den klassiske, plane, regulære, hexagonale Benzolformel er rigtig. Følgende Momenter er bestemt af andre Forskere, nemlig for Nitrogrup- pen // = 3,75 X 10-'« E. S. E. beregnet for Nitrobenzol af P. Dehye. For Metylgruppen// = 0,43 X 10" '* E. S. E. beregnet
346 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
efter Angivelse af L, Ebert. De fleste af Stofferne er nu ogsaa
undersøgt af andre Forskere. De af disse fundne Dipolmomen- ter er angivne i sidste Kolonne.
Tabel 2.
Andre Forskere
jU-xlO-^E.S.E. J^XlO-ioE.S.E. jU-XlO-^E.S.E.
Nitrometan 3,05 3,78 (1)
o-Dinitrobenzol 6,00 6,50 6,05 (2)
m- » 3,70 3,75 3,81 (2)
p- » 0,8 O 0,3 (2)
syrn Trinitrobenzol . . 0,7 O 0,8 (3)
«-Nitronaftalin 3,62 3,75 3,8 (4)
1—8 Dinitronaftalin . 7,1 7,50 7,1 (4)
1—5 Dinitronaftalin . 0,6 O 0,6 (4)
o-Nitrotoluol 3,64 3,56 3,75 (2)
p- » 4,31 4,18 4,50 (2)
Klorbenzol 1,64 1,52—1,74
o-Klornitrobenzol ... 4,25 4,78 3,78 (5)
m- » ... 3,38 3,26 3,18 (5)
p- » ... 2,55 2,11 2,36 (5)
Brombenzol 1,56 1,51 — 1,71
p-Bromnitrobenzol . . 2,53 2,19
syrn Tribrombenzol .0,2 O
Anilin 1,51 1,5 1,6 (6)
o-Nitranilin 4,45 3,27
m- » 4,72 4,69
p- » 7,1 5,26
Anisol . 1,16 0,8 1,28 (6)
{4 91
4,45 4,91 2,59
De andre Forskere er:
(1) Beregnet ud fra G. Pohrts Maalinger se foran.
(2) J. W. Williams og C. Schwingel: J. Arner. Chem.
S o c. 50, 362 (1928).
(3) J. W. Williams: J. Arner. Chem. S o c. 50, 2350
(1928).
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 347
(4) L. Ehert og Waldschmidt endnu ikke offentliggjort.
(5) P. Walden og O. Werner: Z. physik. Chem. B. 2,
10 (1929).
(6) J.Estermann: Z. physik. Chem. B. i, 134 (1928).
Efter den klassiske Benzolformel skal Vektorsummerne for p-Di- og sym Trisubstituenter være Nul. De fundne Dipol- momenter er smaa, men dog ikke Nul. Dette kan skyldes en systematisk Fejl. I Teorien er nemlig gjort en Tilnærmelse, som ikke er tilladelig for smaa Dipolmomenter. Med Sikker- hed kan man derfor ikke bevise, at Benzolringen er plan eller ikke plan; men man kan dog skønne, at den ikke er langt fra at være plan.
Ved Dinitrobenzoleme, Dinitronaftalinerne, Nitrotoluoler- ne og Klornitrobenzolerne er der god Overensstemmelse mel- lem maalte og beregnede Dipolmomenter. Ved Nitrotoluolerne og Klornitrobenzolerne er der Mulighed for et Valg. ^ Man kan nemlig dels antage, at de yderste Poler i de to Grupper har samme, dels at de har modsat Fortegn. Man faar kun Over- ensstemmelse, naar man antager, at de yderste Poler i Klor- og Nitrogruppen har samme i Metyl- og Nitrogruppen modsat Fortegn. (Se Figuren.) Paa denne Maade har man- været i Stand til at dele Grupperne op i to Typer. Til den ene hører Cl, Br, J og NO2, til den anden CIL og NEL. Denne Inddeling skal naturligvis gælde for enhver Kombination. Dette bekræf- tes af andre Forskere: J. W. Williams finder, at Klor og Brom i p-Klorbrombenzol hører til samme Type. P. Walden og O. Werner, at Klor og Metyl i p-Klortoluol hører til modsatte Ty- per. C. R. Daily skriver til mig, at han har fundet, at p-Bromto- luolets Dipolmoment meget nær er Summen af Brombenzolets og Toluolets Dipolmomenter. De to Grupper er derfor af mod- satte Typer. Inddelingen er altsaa eentydig i det mindste for Cl, Br, NO2 og CHs.
Det maa bemærkes, at ovenstaaende Metode kun giver en Sammenligning mellem Dipolretninger. En Bestemmelse af Di- polens absolutte Retning er for Acetone givet af Ulich. Han finder, at Acetone fortrinsvis solvatiseres paa positive Ioner. Dette forklares ved, at den negative Pol i Acetone ligger ved Ilten, og derfor ligger nærmere Molekylets Overflade end den positive Pol, som ligger midt i Molekylet vel afskærmet af de to Metylgrupper. Det mærkelige Forhold, at Æter og Kloro-
348
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Gruppemomentemes Vektoraddition.
ortho
meta
para
I'.A-
Y
Cl
I
«■
c Klor
Metyl
form ikke er associerede hver for sig; men associerer voldsomt, naar de bringes sammen, tydes antagelig ved, at Æter (som Acetone) har en koncentreret negativ Ladning nær Overfladen og Kloroform en koncentreret positiv Ladning paa Brinten. Disse Ladninger tiltrækker hinanden og giver Associationen. Gruppemomenternes Vektoradditivitet gælder i intet Til- fælde strengt, især for Nitranilinerne er Afvigelserne store. N. Bohr har vist, at Afvigelsens Retning kan forudsiges paa føl- gende Maade. Man betragter det Moment, som den ene Grup- pes Dipol gennem Rummet inducerer i den anden Gruppe og vice versa. Disse inducerede Momenter frembringer Afvigelser fra Vektoradditivitetsreglen. I p-Nitranilin og p-Nitrotoluol virker de inducerede Momenter i samme Retning, som de faste
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 349
Gruppemomenter. Vi finder derfor for store Dipolmomenter. I o-Dinitrobenzol har de indueerede Momenter derimod modsat Retning af de faste. Her er det fundne Dipolmoment for lille.
Vektoradditivitetsloven svigter fuldstændig for Nitranisoler- ne. De øverste Vektorsummer er for Grupper af modsat Type, de nederste for Grupper af samme Type. Det fremgaar af Littera- turen, at man altid finder Afvigelser for Benzolderivater med Hydroksyl- Metoksy- Ætoksy- Aldehyd- eller Karboksylgrup- per. For Aldehyd- og Karboksylgruppen er Sagen klar. Man har ingen Grund til at vente, at Gruppemomentet i disse Grup- per har samme Retning, som den Binding, der binder Gruppen til Benzolringen. For Hydroksyl- Metoksy- og Ætoksygruppen er en lignende Løsning ikke indlysende, men rimelig. Den kræver, at Iltens to Bindinger danner en Vinkel. Dette er in- gen ny Antagelse, den støttes derved, at Æter overhovedet har et Dipolmoment, hvad den ikke skulde have, hvis Iltens to Bin- dinger var nøjagtig modsat rettede. Antagelsen, at Dipolen i visse Grupper staar paa skraa, bekræftes ved K. L. Wolfs og H. Stuarts Undersøgelser over Kerr Effekten, som jeg dog ikke her kan komme nærmere ind paa. Det viser sig, at ogsaa i Aminogruppen staar Dipolen paa skraa.
Forholdene kompliceres yderligere ved den saakaldte frie Drejelighed om en Enkeltbinding. Det vil sige, at de to Grup- per, som forbindes ved en Enkeltbinding, kan drejes i Forhold til hinanden. Ved en saadan Drejning vil det ofte være muligt, at ændre Vinklen mellem to Gruppemomenter. Saadanne leddede Molekyler har derfor intet fast Dipolmoment. Det Dipolmo- ment, man maaler, er en Middelværdi taget over de forskellige mulige Konfigurationer. Ligevægten mellem de forskellige Konfigurationer vil som Regel afhænge af Temperaturen. Man skal altsaa vente, at Dipolmomentet for saadanne leddede Mole- kyler afhænger af Temperaturen. For Hydrokinondiætylæter er Dipolmomentets Variation med Temperaturen paavist af O. Werner. Han finder // = 1,72 X 10-" E. S. E. ved 20 ° og fi - 2,00 X 10-" E. S. E. ved 60 °. Variationen er saa stor, at den næppe kan forklares paa anden Maade.
Den frie Drejelighed hæmmes naturligvis af intramolekylære Kræfter, og bliver somme Tider hindret af steriske Forhold. De stereoisomere orthosubstituerede ortho-Difensyrer er et kendt Eksempel. Paa lignende Maade maa man vel forklare,
350 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
at C(CH2C1)* Og C(CH2Br)4, som er maalte af Ebert og Med- arbejdere, intet Dipolmoment har, skønt de er leddede Molekyler. At de to Benzolringe i Difenyl staar i hinandens Forlængelse, er iøvrigt vist af J. W. Williams, A. Weissberger og E. Bretscher. Dipolmomentet for pp-Dinitro- pp-Diklor og pp- Dibromdifenyl er nemlig Nul. At Grupper med skraa Dipoler giver Dipolmomenter ogsaa i pp Stilling skal ikke undre.
Diskussion.
Diskussion imellem Dr. O. Stelling og Foredragsholderen.
Overkirurg, Dr. med. Johs. Ipsen, Sønderborg:
Overensstemmelser og Forskelle i de smaa og store Arteriers Reaktioner.
Gennem Leriche^s periarterielle Sympathectomi er Fore- dragsholderen kommet ind paa Undersøgelser over Arteriernes Reaktioner. Baade vort anatomiske og fysiologiske Kendskab er ret begrænset, saaledes at det blev nødvendigt at foretage særlige Undersøgelser. En af Afdelingens tidligere Assisten- ter Dr. Busch har paavist et fint og regelmæssigt Nervenet i Ekstremitetsarteriernes media. Det er almindeligt anerkendt, at Innervationen af Ekstremitetsarterierne foregaar fra Nerve- cellerne i de sympatiske Ganglier. Der er ikke paavist Nerve- celler perifert i Arterierne.
Under normale Forhold paavirkes Arterierne væsentligt gennem Reflekser, som imidlertid, som saa mange andre sym- patiske Reflekser, kun er utilstrækkeligt kendt. Paa en ki- rurgisk Provinsafdeling er det vanskeligt at gennemføre fy- siologiske Forsøg. Man maa indskrænke sig til at undersøge Patienter. Derfor bliver Omraadet meget begrænset og om- fatter her kun Ekstremitetsarterierne.
Man har maattet indskrænke sig til to Hovedmetoder: Dels Undersøgelse af de store Stammer ved Hjælp af Oscillometri, dels Undersøgelse af Hudarterierne ved'Temperaturmaalinger. Foredragsholderen giver nogle korte Meddelelser om Under- søgelser, der viser, at Oscillometriens Virkning giver et Ud- tryk for selve Stammernes Kontraktionsevne, og omtaler, at
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 351
dens Værdi væsentlig beror paa Sammenligning mellem to symmetriske Arterier, ligesom man kan følge Variationen af Udslagene paa den samme Arterie paa forskellige Tidspunkter under forskellige Forhold. Angaaende Omtalen af Tempera- turmaalingerne henviser Foredragsholderen til tidligere Ar- bejder (Hospitalstidende 1928). Princippet beror paa, at Hu- dens Temperatur væsentligt afhænger af den Mængde Blod, der strømmer igennem den, og denne er igen afhængig af de smaa Arteriers Kontraktion.
Ved Hjælp af disse Metoder gjorde Foredragsholderen en Række Undersøgelser over, hvorledes de store og smaa Ar- terier reagerer over for forskellige Paavirkninger. Hurtig Vekslen i det indre Blodtryk indenfor fysiologiske Grænser paavirker hverken de smaa eller store Arterier. Traumer, der ikke medfører Sprængning af Karrene, giver for Hud- arteriernes Vedkommende velkendte Reflekser (Dermografi). For de store Arteriers Vedkommende er Forholdet ikke helt ensartet. Selv nogen Tids Sammenpresning af en Arterie æn- drer ikke dens Lumen. Lægger man derimod en Arterie blot, navnlig hvis man foretager Leriche's Operation, kommer der en kraftig Sammentrækning af Arterien. Kuldepaavirk- n i n g er varierende, idet meget synes at være afhængigt af, hvor stærk en Kuldegrad man anvender, og af, hvor udstrakt Paavirkningen er. Selv lettere Luftafkøling kan fremkalde stærk Kontraktion af de smaa Arterier, naar den er langva- rig. Lokal Afkøling med Vand paa 15 ° giver en ret lang- varig Kontraktion af Hudens Arterier; men denne Kontrak- tion er ikke ens overalt paa Kroppen, idet den under normale Forhold ikke kan fremkaldes paa Hænderne. Føddernes Hud- arterier har en stærk Tendens til Kontraktion, hvilket giver sig Udslag i, at Hudtemperaturen, selv ved Sygeleje, varierer langt stærkere paa Fødderne end andetsteds. Ved mindre Kuldepaavirkning sker der ikke nogen Kontraktion af de sto- re Arterier; men ved udstrakt Vandafkøling, f. Eks. paa Hæn- derne, faar man tj'delig Sammentrækning af Armens Arterier. Man kan fremkalde lokal første Grads Forbrænding paa Huden, uden at Temperaturen stiger, altsaa uden at Hud- arterierne udvides; men Opvarmning af et større Hudparti synes at bevirke en Udvidelse af de store Arterier. Det er en kendt Ting, at Muskelarbejde bevirker en stærk Gen-
352 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
nemstrømning af Blod, hvad der kun kan finde Sted, naar de smaa Arterier lukkes op; men Forsøg har vist, at ogsaa Ho- vedstammerne paavirkes. Det maa særligt fremhæves, at det er lykkedes at paavise segmentære Udvidelser af Hovedstam- merne. Ved Arbejde med Underarmens Muskler alene, ud- videdes Hovedarterierne paa Underamen, mens Overarmens Arterier var upaavirkede, og omvendt vil et Arbejde med Overarmens Muskler alene kun paavirke de oseillometriske Udslag paa Overarmen, ikke paa Underarmen. Alle disse Forhold giver sig ogsaa tydelige Udslag under pathologiske Omstændigheder. Endelig omtales Forholdene ved kraftigere Paavirkning af Arterierne (Tillukning) og ved Paavirk- ning af Nervesystemet. Ved Narkose ophæves Hudarterier- nes fysiologiske og pathologiske Kontraktion, hvorimod de store Arterier ikke paavirkes synderligt.
Forsøgene kan paa det nuværende Stadium kun siges at være paabegyndt, og det vil fremgaa af det her meddelte, hvor indviklet baade de smaa og store Arteriers Reaktioner er. Fortsatte Undersøgelser, der maa gennemføres paa en bredere Basis, vil være nødvendige til fuldstændigt at klarlægge de forskellige Reaktioner.
Docent, Fil. Dr. Gustaf Ising, Stocksund:
Det experimentella uppnåendet af galvanometrarnas kanslighetsgrans.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
De teoretiska uttrycken på kvadratiska medelvårdet af de Brownska strømstyrke- och spånningsfluktuationer, som en galvanometer visar, år o resp.
TT
kT
i' =
r2 =
R T n — m nkTR 1
n — /JO
dår k betyder Boltzmanns konstant, T absoluta temperaturen, R kretsens motstånd, r perioden for de odåmpade svångnin- garna, n forhållande mellan det forefintliga totala (luft- och elektromagnetiska) dampningsmotståndet och det s. k. kritiska
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 353
samt no samma forhållande for enbart luftmotståndet. I an- slutning till dessa formler diskuteras de experimentella utvå- garna for uppnående af galvanometrarnas kånslighetsgråns, d. V. s. for åstadkommande af så stark forstoring af utslagen, att de nåmnda fluktuationerna motsvara en skattningsbar bråk- del af en skaldel. Dåraf framgår sårskildt onskvårdheten af att vid galvanometrar med rorlig spole kunna direkt, utan komplicerande relåanordningar, nå fram till denna grans. Detta problem låter sig relativt enkelt losas genom mikrosko- pisk aflåsning på en vid spolen fast visare, om spolsystemet beråknas med hånsyn tagen åfven till luftfriktionen mot det- samma. Kedogorelse låmnas for dylika galvanometrars kon- struktion oeh for några med dem utforda observationer.
Dr. phil. J. P. Jacobsen, Copenhagen:
A new Apparatus for determining the Difference between the Densities of two Samples of Seawater.
For characterizing seawater in different piaces and at different depths the temperature and the amount of chlorine are generally used. Then the salinity and the density at the different temperatures may also easily be calculated by means of the tables of Martin Knudsen^) .
For the North Atlantic water the density can be found in this way with an accuracy of about 0,01 "/oo, when the determination of the chlorine is without any error of obser- vation^) .
With the method for the chlorine determination ordinarily used — the Mohrs method — it must be assumed that the mean error is 0,015—0,018 in the figure giving the amount of chlorine in per mille'). This mean error in the chlorine determination gives a mean error in the density of abt. 0,02 Voo, or two units in the fifth decimal.
1) Hydrographical Tables edited by Martin Knudsen, Copenhagen 1901.
2) Martin Knudsen, Carl Forch und S. P. L. Sørensen: Bericht iiber die chemische und physikalische Untersuchung des Seewassers und die Aufstellung der neuen hydrographischen Tabellen, Kiel 1902 S. 158.
3) Niels Bjerrum: On the determination of chlorine in seawater eta Medd. fra Kom. for Havunders. Ser. Hydrografi Ed. 1, Nr 3, Køben- havn 1904. page 8.
23
354
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
As is generally known, hydrographers ordinarily use a figure for the amount of salt in the water to express the chlorine or the density of the water. This figure is taken from the tables of Martin Knudsen, which give the relation between the real amount of salt and the amount of chlorine and the density with the greatest possible accuracy, when the difficulties in defining the total amount of salt are taken into consideration.
For seawater with salinities in the neighbourhood of 35 %o we then have that the incertitude originating from the differ- ent sorts of Atlantic water may be about 0,01 in the figure expressing the salinity in per mille, and that the mean error f^ originating from the determination of the salinity
by titration may be 0,02 or 0,03 in that figure. Now it has been my aim to construct an apparatus for a direct determination of the density of the seawater, which could give the density with about the same accuracy as the chlorine titration and which should be of the greatest possible convenience when used in the laboratory or onboard.
In fig. 1 is given a diagrammatic drawing of the apparatus. It consists of a specially con- structed pipette A B C D, fastened by means of a rubber stopper in a glass tube E E. Further a thermometer F is fastened to the stopper. For isolation the apparatus was placed in another tube not shown in the figure.
As seen from the figure, the central part of the pipette is made like a sort of stopcock. In the position shown in the figure there is a connection from the lower part of the pipette to the surrounding space in the tube at B and D. If the handle G is turned 180°, there is a connection between the upper and the lower part of the pipette.
Now suppose we have two samples of seawater of which that of the greatest density has been
coloured with some dyestuff. Methylene blue
Fig. 1. may be used for this purpose. abt. vs nat. size ^OT dctermining the difference of density of
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929 355
the two water samples the pipette with stopper and thenno- meter is taken out of the tube and the handle G turned so that the lower and the upper part of the pipette are in connection with one another. By sucking at A the pipette is then filled with the coloured sample e. g. to the height of the handle G. By turning the handle the water is then closed up in the pipette.
Now the other sample is poured into the tube E E to a height a little above B. The pipette with the coloured water is then fastened in the glass tube EE, and the water in the tube is stirred by means of a stirrer not shown in the figure.
Now the handle G is turned till the position is as shown in the figure, and at the same moment a stop-watch is started.
The coloured water will now be seen to go down from B towards C. Owing to the slow movement of the water in the bulb B G the limit between the two samples is very distinct, or at any rate distinct enough for an exact determination of the time necessary for it to reach the mark C shown in the figure. The temperature during the outflow may be read on the thermometer.
It will be understood that the time necessary for the outflow must in the first place depend upon the difference in specific gravity of the two water samples. The influence of the temperature is only small because its effects on the densities of the two samples in great part neutralize each other, if only the temperature outside and inside the pipette is the same.
Of course the temperature has an effect on the viscosity of the water, but this effect amounts to 2 or 3 per cent only, for each degree. The result is that the demand for exactness in the determination of the tem- perature can be much less with the appara- tus in question than e. g. with a hydrometer or a pycnometer.
It may be mentioned that after the stirring a small amount of coloured water may have run out at D, and that it will then be convenient to let a little of the coloured water run out of the pipette by turning the handle G before the measurement is carried out. In this and some other respects it may be possible to alter the construction of the apparatus
23*
356
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Tab. 1. Survey of 45 experiments carried out with the apparatus
described. In all the experiments the density of the coloured
water inside the pipette was equal to that of Atlantic water
with the salinity 36,12 "/oo.
|
•M |
U 1 |
u |
<Xl |
■-1 "O a> |
ation by a ent of the ue of the r the out- d by 100 |
|
O CO « " c |
^2 o ^ .^ t>, M |
-s |
s 5 |
" a f- — |
|
|
la •s« |
si 3 |
S o. |
9 U > rv -Og c s |
||
|
9 9 |
o -^ |
=> o 5 |
-2x3^3 |
||
|
S s |
'S'S S CQ o |
C 2 <s> |
cd 3 M "S OJ ■!: 5 i_H ra c o |
^ .s g s 1 |
|
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
1 |
35,53 |
21,5 |
16,85 |
0,679 |
0,013 |
|
2 |
35,53 |
21,5 |
21,33 |
0,794 |
0,009 |
|
3 |
35,53 |
22,0 |
25,02 |
0,947 |
0,028 |
|
4 |
35,06 |
17,7 |
20,40 |
1,416 |
0,004 |
|
5 |
35,06 |
21,6 |
20,65 |
1,412 |
0,017 |
|
6 |
35,06 |
27,7 |
21,49 |
1,439 |
0,015 |
|
7 |
34,61 |
21,0 |
16,44 |
1,752 |
0,014 |
|
8 |
34,61 |
21,0 |
21,14 |
2,022 |
0,012 |
|
9 |
34,61 |
21,6 |
25,68 |
2,361 |
0,069 |
a little so as to render it more serviceable for practical purposes. It would perhaps also be an improvement to have some parts of it made of metal to make it easier to get the same temperature outside and inside the pipette.
The above table shows the results of 45 experiments carried out with the apparatus. This number of experiments consists of 9 different series with 4, 5 or 6 experiments in each. In each of the series the conditions viz. the salinity of the water, the temperature of the air in the laboratory and the temperature of the water samples used were the same or about the same.
By the different experiments samples of the same coloured water were always used inside the pipette. The density of this water was determined by the experiments to be equal to that of Atlantic water with a salinity of 36,12 Voo.
In the tube outside the pipette three different sorts of water were used. The salinity of these were resp. 35,53, 35,06 and 34,61 %o. These salinities were determined as averages of series of titrations according to Mohrs' method.
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 357
As shown in the table, either the temperature in the apparatus or the temperature of the air in the laboratory was varied from one series to another.
The fifth column in the table gives the means of the reciprocal values of the time taken for the outflow indicated in seconds multiplied by 100.
At a certain temperature these figures are proportional to the difference in the specific gravities of the two samples of water in the apparatus, the coloured normal water inside the pipette and the water to be investigated outside the pipette.
For the same samples of water in the apparatus the figures mentioned increase about 3 % with an increase in the temperature of 1 degree. This increase is mainly due to the decrease of the viscosity with the temperature, and in minor degree to the difference in the effect of the temperature on the specific gravity of the two sorts of water in the apparatus.
It may be possible that the apparatus in the form here described may give some systematic errors in the determination of the influence of the temperature in the reciprocal value of the time of outflow, when the difference between the temperature of the air and that of the water in the apparatus is large.
A reduction of the reciprocal time of outflow to a temperature in the neighbourhood of the temperature of observation gives no difficulties, however; and so the reciprocal time of outflow has been reduced to the temperature 17 °, 21 ° and 25 ° respectively for all the individual experiments. Then the reduced values for each of the series have been used for the calculation of the standard deviations stated in the sixth column in the table above.
If the reciprocal values of the time of outflow multiplied by 100 in the series 2, 5 and 8 in table 1 are reduced to the temperature 21 °, we get 0,788, 1,424 and 2,013 respectively, and if these figures are indicated by n and the salinities of the samples in the tube outside the pipette by s, we find by smoothing:
s = 36,12 — 0,750 n
From this formula we may calculate the salinities 35,53, 35,05 and 34,61 by means of the above stated values of n.
358 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
A glance at the figures in the sixth column in table 1 shows that the standard deviation of n for a single experiment must be about 0,02. Thie, according to the formula given above, involves a standard deviation in the salinity deter- mination of 0,015 in the figure that expresses the salinity in per mille.
Now all the experiments with seawater that have been made with the apparatus have also been used for making up table 1, and certainly some of them show somewhat greater errors than would have been the case if different precautions had been taken and when once some practice in working the apparatus had been obtained. It may be mentioned that if one of the six experiments included in series 9 is dropped, the standard deviation for this series should only have been 0,033.
It is to be expected that some improvements may be made in the construction of the apparatus, but at all events an accuracy not less than that of a chlorine titration should be obtainable.
As to the practical use, it may be mentioned that a single determination took about 5 minutes, of which 2 minutes were used for the stirring. If the apparatus is specially con- structed for use onboard, it may be expected that the determinations can also be carried out even when the weather is rather rough.
It may be supposed that the principle mentioned for the determination of small differences in densities for samples of seawater or other liquids may be used for determinations in which a greater accuracy is required than that obtained by the experiments here mentioned. In that case the apparatus should be built somewhat larger than that shown in fig. 1 (about Vs natural size.) and care should be taken that the temperature is constant.
Possibly the principle could also be used for the deter- mination of differences in the densities of gases.
Diskussion.
Dr. Kurt Buch lyckonskade foredragaren till den lyckade konstruktionen. Fragåde av foredragaren huruvida han ut- fort salthaltsbeståmningar med sin apparat med vatten av låg
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 359
salthalt samt huruvida de under dessa forhållanden andra stromningshastigheterna ledde till lika noggranna resultat som med 35 Voo vatten. Talaren konstaterade, att forfarandet ej år snabbare an titreringsforfarandet, vilket vore onskvårt i fråga om massanalyser. Trodde dock, att i fall ett storre antal prover på forhånd insånkes uti ett temperaturbad samt vid anvånding av flere apparater på en gang, man kunde komma till samma, mojligen åven storre hastighet vid saltbeståmning an titreringen.
Foredragsholderen: Bemærkede til Kurt Buch, at Forsøg med destilleret Vand, hvortil der var sat lidt Salt, i Forhold til destilleret Vand havde givet lige saa gode Resultater som de omtalte med Havvand af høj Saltholdighed.
Mag. scient C. Luplau Janssen, KøbenhaTn.
Nogle Bemærkninger om de kugleformede Stjernehobes
Afstande.
De kugleformede Stjernehobes Afstande har i de sidste 15 Aar været Genstand for en Række af Undersøgelser, blandt hvilke særlig maa anføres Amerikaneren Harlow Shapleys. I den Undersøgelse, der her refereres, er der gjort et Forsøg paa ad uafhængige Veje, paa Grundlag af Hobstjernernes Klarheder og Antal samt Hobenes Diametre, at bestemme de betragtede Himmelfænomeners Afstande. Det vises, hvorledes de af Shap- ley bestemte Parallaxer lader sig udlede paa samme Grundlag og som Konklusion anføres, at Shapleys Afstande maa divideres med c. 4.
Professor, Dr. Ad. S. Jensen, København:
Moskusoksen paa Grønland og dens Fremtid.
At Moskusoksen er indvandret til Grønland efter Istiden, kan man vist ikke tvivle om. Thi vel var der under Istiden Land i Nordgrønland, som ikke var dækket af Indlandsis, men Forholdene har sikkert været for ugunstige til, at saa stort et Dyr som Moskusoksen kunde trives der.
Naar man saa spørger om, hvorfra Moskusoksen er ind-
360 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
vandret til Grønland, maa Svaret lyde : fra arktisk Nordamerika. Derpaa tyder bl. a. følgende:
I forhistorisk Tid, under Istiden, havde Moskusoksen en meget vid Udbredelse, som det fremgaar af talrige Fund af dens Skeletdele. I Europa levede den t. Eks. i England, Frankrig, Tyskland, Bøhmen, Østrig, Schweiz og Rusland, fra Sibirien har man ret mange Fund, og i Nordamerika fandtes den saa langt mod Syd som i Missouri og Kentucky. I Europa og Asien er den uddød før historisk Tid. I Nordamerika derimod holdt den ud og vandrede nordpaa, efterhaanden som Klimaet blev mildere, og bredte sig ud over hele Nordkysten, fra Alaska til Hudson Bugt, og Øerne Nord for Fastlandet.
Følgelig kan Moskusoksen ikke være kommet til Grønland andre Steder fra end Nordamerika: fra den store 0 længst mod Nordøst, hvis ud mod Grønland vendende Strækninger benæv- nes Ellesmere-, Grinneil- og Grant-Land, maa Moskusoksen være gaaet over Havisen til det nordvestlige Grønland. Mulig- hederne for en Indvandring her er særlig gunstige: de smalle Sunde heroppe, Kennedy Kanal og Robeson Kanal, er dækket af Is store Dele af Aaret og danner ligesom Bro mellem Ame- rika og Grønland.
Et andet Bevis paa, at Indvandringen er foregaaet heroppe, har man i Moskusoksens ejendommelige Udbredelsesforhold paa Grønland: den findes kun paa det nordvestlige, nordlige og nordøstlige Grønland, mangler paa hele den øvrige Stræk- ning.
Vi kan nu med nogenlunde Sikkerhed fastslaa Moskus- oksens Indvandringshistorie til Grønland: Under Istiden levede Moskusoksen i det mellemste Nordamerika, efter Istidens Op- hør trak den nordpaa, bredende sig over de arktiske Dele, og en nordøstlig Stamme gik over de islagte Sunde til Grønland; her bredte den sig over den isfri, af Bræer i ølignende Dele splittede Kyst, mod Syd indtil Kap York og østerud langs Nordkysten og derfra om til Østkysten, hvor Egnen ved Scoresby Sund danner dens Sydgrænse.
Naar Moskusoksen ikke har bredt sig længere mod Syd i Grønland, beror det efter al Sandsynlighed paa, at den har mødt Hindringer, som den ikke formaaede at overskride: paa Vestsiden er den bleven standset af Kysten langs Melville Bugt, der danner en næsten sammenhængende Række af Isbræer, og
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 361
paa Østsiden af den ligeledes stærkt brædækkede og i stejle Forbjerge udløbende Blosseville Kyst.
Den nævnte Udbredelse i Grønland — fra Kap York norden om Landet ned til Scoresby Sund — har Moskusoksen imidler- tid ikke mere. Syd for Etah blev den udryddet forholdsvis tidligt; vi har ingen sikre Efterretninger om levende Moskus- okser paa denne Strækning, men dens Knogler er almindelige i de eskimoiske Køkkenmøddinger ved Thule. Paa Inglefield Land levede den endnu ved Midten af forrige Aarhundrede, men er sidenhen udryddet af Eskimoerne. Paa Hall Land, hvor Polaris-Ekspeditionen i 1871 — 72 og Peary i Begyndel- sen af dette Aarhundrede drev Jagt paa Moskusokser, efter- søgtes den forgæves af 2den Thule-Ekspedition i 1917; først paa Wulff Land, ved ca. 50 ° V. L., blev den truffet, og Ekspedi- tionen nedlagde 39 Stykker. Ogsaa andre Steder paa Nordgrøn- land synes Moskusoksen at være forsvundet. Ved Bunden af Independence Fjord ligger et anseligt Land, som er kaldt Vildtland ene og alene paa Grund af dets Rigdom paa Moskus- okser; to Gange besøgtes det af Peary, som havde en udbytte- rig Jagt der, og i 1912 af 1ste Thule-Ekspedition, som nedlagde 30 Dyr; d. 30. Juni — 12. Juli 1921 gennemkrydsedes det samme Land af Lauge Kochs Ekspedition, men det lykkedes kun at finde og nedlægge een eneste Moskusokse. Paa det nærlig- gende Adam Bierings Land, hvor man paa 1ste Thule-Ekspe- dition 1912 alle Vegne saa mange Spor efter Moskusokser og nedlagde 17 Dyr, blev der af Lauge Kochs Ekspedition d. 13. — 18. Juli 1921 kun truffet og nedlagt een Moskusokse. Vi ser altsaa, at dette Dyr ogsaa uden for Polareskimoernes Jagt- omraade er forsvundet fra Steder, hvor det tidligere har levet.
Paa Østkysten er der faret haardt frem mod Moskusoksen dels af Selskaber, der har drevet Jagten som Sport, dels af europæiske Fangstmænd, især efter at man er begyndt at hjem- bringe de levende Kalve til Zoologiske Haver eller Rigmænds Parker; for at værne Kalvene slutter de gamle Dyr sig som bekendt sammen i Kreds eller Række — en Taktik, som er udmærket overfor deres eneste naturlige Fjende, Ulvene, men ikke duer overfor bøssevæbnede Jægere — og man maa derfor nedskyde hele Flokken, hvis man vil have fat i Kalvene. Iflg. Gunnar Isachsen, som har givet en Del Oplysninger om denne Fangst, hjemførtes i 1924 af norske Fangstkuttere ca. 40 Kalve,
362 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
d. V. S. at man har nedlagt mindst 140 voksne Dyr for at faa fat i disse Kalve. Ogsaa videnskabelige Ekspeditioner har drevet Jagt paa Østkysten, Saaledes blev der paa den danske Ekspedition i 1900 paa Jameson Land nedlagt 42 og af svenske Ekspeditioner 1899 og 1900 tilsammen 55 Moskusokser. Dan- mark Ekspeditionen i 1907 nedlagde et betydeligt Antal af disse Dyr ved Danmarksfjorden og Independencefjorden; ved den sidste Fjord var den forøvrigt fundet i 90-erne af Peary og reddede da denne fra at sulte ihjel. Paa det endnu fjernere Peary Lands Østkyst nedskød Lauge Kochs grønlandske Følge- svend Etukussuk i Maj 1921 en Flok paa 9 Moskusokser en for en med sit Magasingevær og reddede Ekspeditionen fra Under- gang.
Endnu en Fare for Moskusoksen er dukket op, efter at der i 1925 er anlagt en grønlandsk Koloni ved Scoresby Sund; for et Jægerfolk som det grønlandske er selvfølgelig den store Kød- masse — Dyret er 1,2 m over Skuldrene — og den overordent- lig tætte og langhaarede Pels af betydelig Værdi. Denne Fare har Grønlands Styrelse søgt at afværge ved at udstede Forbud mod at dræbe dette Dyr uden i den yderste Nød, og det kan næppe betvivles, at Grønlænderne, lovlydige som de er, til Trods for deres dybt indgroede Jægernatur villigt vil under- kaste sig dette Forbud. En Bekræftelse herpaa er nylig givet af Lauge Koch, som har overvintret deroppe (1926 — 27) og berettet, at Fredningen respekteres af Grønlænderne, og at Dyrene er saa lidt sky, at de undertiden er gaaet frem helt til Bopladserne og har skræmt Kvinder og Børn bort fra Husene, hvorfor det et Par Gange har været nødvendigt at skyde nogle faa. Ellers er der af Grønlænderne kun nedlagt 5 Moskus- okser, i April 1927, da man paa Grund af Kødmangel var nær ved at maatte slaa Slædehundene ned.
Om Moskusoksens Forekomst i Østgrønland oplyser Lauge Koch, at den er langt almindeligere end oprindelig antaget: »Paa Liverpool Land og Jameson Land er Moskusoksen meget almindelig og optræder i Flokke paa 20 — 30 Dyr, nyfødte Kalve ses ikke sjeldent. Ogsaa paa Nordkysten af Scoresby Land forekommer Moskusoksen, dog ikke særlig talrigt. Paa Traill Øen, Geographical Society Øen og Landene indenfor saa vi ingen Moskusokser, men den er igen almindelig langs Kysterne af Franz Joseph Fjord og i Dusén Fjord. Hér saa vi i Efter-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 363
aaret 1926 den største Flok, der blev observeret, den talte ca. 100 Dyr. I Moskusoksefjord, paa Holmes Foreland, Clavering Øen, Kuhn Øen og særlig paa Hochståtter Foreland er Moskus- oksen særdeles almindelig; flere Gange kunde vi fra samme Sted se flere Flokke, der tilsammen talte op mod 100 Dyr, og paa Hochståtter Foreland mener vi paa en enkelt Dagsrejse at have set op mod 300 Moskusokser.«
I det hele taget ser Lauge Koch meget lyst paa Moskus- oksens Fremtid i Østgrønland. Foruden den Fredning, som Grønlands Styrelse har iværksat, er der fra Amerikas Side forbudt Indførsel af levende Kalve, og da tillige Kødpriserne i Europa efter Krigen er gaaet betydelig ned, er Moskusoksen for Tiden ikke udsat for Fare i Østgrønland.
Beroligende virker ogsaa en Udtalelse af Gunnar Isachsen om, at Kalve nu næsten ikke er til at sælge, fordi Zoologiske Haver for Tiden er forsynet, og at det nok vil vare længe, før Moskusoksebestanden paa Østgrønland beskattes saa stærkt af Fangstmænd som i 1924.
Som man vil se, begrundes Gunnar Isachsens og Lauge Kochs fortrøstningsfulde Syn paa Moskusoksens Fremtid i Østgrønland hovedsagelig ved følgende Forhold:
Kalve af Moskusokser er nu næsten ikke til at sælge.
Moskusoksen er fredet i Scoresby Sund Omraadet.
Moskusoksen er langt almindeligere end antaget i Omraadet Nord for Scoresby Sund.
Hvad den første Forsikring angaar, synes den lidet tillid- vækkende; saa snart Dyreparker og Zoologiske Haver paany bliver købelystne, vil Fangstskibe atter søge til Østgrønland og forsyne sig med Kalve paa Flokkenes Bekostning. Man behøver ikke at gaa længere end til Aaret iaar, hvor Dags- pressen meddeler, at der i Sommer paa Island udrustes en Ekspedition, som agter sig til Østgrønland og har til Formaal at indfange levende Moskusokser ved Franz Joseph Fjord og overføre dem til Island.
Til det andet Punkt er at bemærke, at Fredningen gælder og sikkerlig ogsaa vil blive overholdt under almindelige For- hold. Men hvem indestaar for, at der i det koloniserede Om- raade, hvor Fangstforholdene svinger meget fra Aar til Aar og gør de ny Kolonisters Tilværelse usikker, ikke for en Pe- riode kan indtræde Misfangst i den Grad, at man tvinges til
364 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
i den yderste Nød at forsyne sig med Kød til Menneskene og de uundværlige Hunde fra det Dyr, der er lige for Haanden: Moskusoksen? Efter min Mening kan man ikke anse Moskus- oksens Eksistens for sikret med Fredningen i Scoresby Sund- Kolonien.
Med Hensyn til den tredie Udtalelse er det glædeligt at høre, at Moskusoksen forekommer almindeligere Nord for Scoresby Sund end antaget, men det kommer dog til syvende og sidst an paa, i hvilken Grad Dyret er udsat for Efterstræbelser i disse Egne. Og der er 30 at tage i Betragtning, at det nord- lige Østgrønland ikke længer hører til de menneskefjerne Egne, som kun med lange Mellemrum gæstes af videnskabelige Ekspeditioner. Vi har allerede hørt, at europæiske Fangst- mænd har søgt dertil for at forskaffe sig Kalve, men den største Fare truer Moskusoksen, naar Fangstmændene slaar sig ned i Landet og driver Jagt Aaret rundt fra faste Stationer, saa- ledes som det er sket i den nyeste Tid.
Begyndelsen blev gjort i 1919, da det her i Landet startede »Østgrønlandske Kompagni« opsendte Skytter og indrettede Fangsthuse for dem ved Danmarks Havn og sydefter. For- søget gav Underskud og blev opgivet i 1924. Senere har norske Fangstmænd slaaet sig ned i Østgrønland; de driver Jagt fra en Række Stationer Nord for Scoresby Sund og synes at have bedre Held med sig. Ganske vist er det i første Linie andre Dyr, som efterstræbes, nemlig Polarræve, Isbjørne og Sæler, men det gaar ogsaa ud over Moskusokserne. Og da Jægerne nu for Alvor har optaget den polareskimoiske Fangstteknik med Anvendelse af Slæder trukket af Hunde, kan de overfare store Strækninger. Og slippes Hundene løs, naar en Flok Moskusokser opdages, vil ingen af Dyrene kunne undfly, men blive et let Bytte for Jægerne. At det virkelig gaar til paa denne Maade, fremgaar af Lederens Beretning til »Tidens Tegn« for 28. Februar 1929, hvoraf her skal anføres følgende:
Endelig den 10. August 1928 stod vi her borte 6 mann med et utmerket utstyr for 2 år. Foldvikekspedisjonen, som reiste tilbake med samme skib, som bragte oss hit, hadde utført et me- get respektabelt arbeid, idet de hadde bygget en hel rekke hus med passe mellemrum og således gjort et stort fangstområde tilgjengelig. Vi har nu fortsatt disses arbeid, så vi for tiden råder over 22 hus spredt over en strekning på ca. 600 kilo-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 365
meter. Over hele dette området har vi våre fangstredskaper stående og vi passer dem ved stadig a kjøre med våre hunder fra hus til hus. Vi har desuten modernisert driften ved til vår hovedstasjon i Myggbukten å knytte en revefarm, som vi venter oss godt utbytte av. Avlsdyrene kan vi fange i terrenget mange flere enn vi har plass for, og matspørsmålet byr ingen van- skelighet, da her vrimler af vilt. Ryper og harer er her en sann overflod av. Vart mest værdifulle matvilt er moskus- oksen. Av disse finnes her også mængder. Vi støter paa dem overalt i flokker til over 50 dyr.
Jakten på disse dyr er rett og slett slaktning. Når vi trenger moskuskjøtt, kjører vi til et sted, hvor vi har sett en liten flokk for ikke altfor lang tid siden, stopper hundene en 400 meter fra flokken og slipper dem løs. Flokken slutter sig, øieblikkelig de merker hundene, sammen i en ring, og vi kan så selv i ro og mak begi oss på passe skudhold og stå og vente på, at en av dyrene snur siden til for å gi det et nakkeskud. En helmantel kragkugle trenger ikke gjennem panseret i pannen og gjør tilsynelatende ingen virkning på et voksent dyr, mens den momentant synker sammen for et skudd i nakken.«
Foruden denne Ekspedition arbejder ogsaa en anden norsk Ekspedition heroppe og efter de samme Methoder. Endvidere er i Sommer afsejlet en dansk Ekspedition, som skal drive Jagt over den ca. 500 Kilometer lange Strækning fra Franz Joseph Fjord til Hvalrosodden; ogsaa den medbringer Hunde og Slæder.
Under saadanne Forhold maa det befrygtes, at Moskus- oksens Skæbne i disse Egne er beseglet, hvis der ikke snarest gribes forebyggende ind.
Man kan ikke beskylde Zoologerne for, at de stiltiende har været Vidne til den skaanselsløse Jagt, som har fundet og frem- deles finder Sted paa Moskusoksen i Grønland. Allerede for adskillige Aar siden henledte Professor Einar Lonnberg Op- mærksomheden paa, at Moskusoksen trængte til Beskyttelse, og han har gentagne Gange rettet indtrængende Henvendelser til de danske Myndigheder desangaaende. For mit Vedkom- mende henvendte jeg mig, da Forhandlingerne med Norge an- gaaende Østgrønland stod paa, til Grønlands Styrelse med et motiveret Forslag sigtende til Moskusoksens (og Ederfuglens) fuldstændige Fredning. Dette kunde ikke gennemføres; i Ste-
366 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
det blev der i Overenskomsten af 9. Juli 1924 mellem Danmark og Norge optaget en Bestemmelse (Art. 3), der lyder:
»Jagt, Fangst og Fiskeri maa ikke drives paa hensynsløs Maade, saaledes at der kan opstaa Fare for Udryddelse af sjeldne eller nyttige Dyrearter, saasom Moskusoksen og Eder- fuglen.
Saafremt indvundne Erfaringer gør det ønskeligt, at der i hvert af Landene indføres Bestemmelser, saasom Forbud mod Indførsel af Jagt- og Fangstudbytte, for derved at hindre Ud- ryddelsen af sjeldne eller nyttige Dyrearter eller for at be- vare eller genoprette Bestanden af saadanne, er Parterne enige om til den Tid at optage Forhandling for at opnaa ensartede Bestemmelser i saa Henseende.«
Det forekommer mig, at nu maa Tidspunktet være kommet, da man kan befrygte, at Moskusoksen bliver udryddet i Øst- grønland Nord for Scoresby Sund, og at følgelig den danske og norske Kegering ufortøvet maa træffe Foranstaltninger til at beskytte Moskusoksen. Og hvorfor skulde Danmark og Norge ikke kunne enes om i denne Sag at følge det smukke Eksempel, som er givet af Canada, hvor Moskusoksens Eksi- stens ogsaa var truet, idet baade dens Udbredelsesomraade og Individantal var stærkt reduceret? Allerede i flere Aar har Moskusoksen været strængt fredet i Canada, og kun i Tilfælde af virkelig Nød er det tilladt den indfødte Befolkning (India- nere og Eskimoer) og videnskabelige Ekspeditioner at jage dette Dyr.
Uagtet Moskusoksen er lidet frugtbar — den faar højst en Kalv hvert andet Aar — og desuden er udsat for Ulveangreb og for alle Tilfældigheder paa sit lille grønlandske Omraade, hvor den nøjsomt ernærer sig især af Polarpilens Blade og Kviste, har den dog formaaet at hævde sig lige indtil vore Dage. Men nu trues den med Undergang; saa længe den kan holde til den skaanselsløse Nedslagtning, skal den indgaa som Led i Forretningen, hvilket er saa meget mere skammeligt, som denne aldeles ingen Rolle spiller i nationaløkonomisk Henseende, hverken for Norge eller Danmark.
Det vilde være en Skændsel, om det skulde kunne bebrej- des de to Riger, at de, skønt gjort opmærksom paa Faren, ikke i Tide tog Forhandlinger op sigtende til at beskytte denne statelige Dyreform, som er højst mærkelig baade i Henseende
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 367
til Historie og Bygning, og som Videnskaben staar i dyb Gæld til, idet Udforskningen af det nordligste Grønland kun har kun- net gennemføres paa dens Bekostning.
Tilføjelse: Efter at dette Foredrag var holdt, har jeg erfaret, at der fra Østgrønland i August Maaned til Island er bragt 7 Kalve, paa Bekostning af 34 voksne Moskusokser, og til Norge 26 unge Moskusokser (Antallet af de ældre Dyr, man har maattet dræbe for at faa fat i disse sidste, er her ikke opgivet).
Diskussion.
Efter foredragets slut framforde ordforanden for dagen Professor Lonnherg sektionens tack for det intressanta fore- draget oeh med anledning av foreliggande frågas stora vikt och betydelse ville han foreslå, att den zoologiska sektionen ville besluta att gora en framstållning till Danmarks och Nor- ges regeringar om vidtagandet av erforderliga åtgårder for att betrygga myskoxens framtida existens på Gronland. Professor Kr. Bonnevie, Oslo, inståmde håri samt erinrade dårom, att det syntes nu foreligga ett årende, som kråvde tillåmpning av den av foredragaren citerade art, 3 i traktaten av d. 9 juli 1924 mellan Danmark och Norge. Den zoologiska sektionen beslot nu enhålligt, att en sådan skrivelse, som foreslagits, borde riktas till de nåmnda regeringarne, och det uppdrogs åt Professorerna Bonnevie, Jensen och Lonnherg att avfatta denna skrivelse. De fullgjorde sitt uppdrag och den ifråga- varande skrivelsen uppsattes i lika avfattning på danska och norska samt framlades påfoljande dag for den zoologiska sek- tionen, som då enhålligt godkånde åven ordalydelsen.
Den paagældende Skrivelse oplæstes af Professor, Dr. S. P. L. Sørensen ved Naturforskermødets Afslutningsmøde paa Raadhuset Lørdag d. 26. August, saaledes som omtalt Side 143 — 144, hvor Skrivelsens danske Ordlyd er gengivet.
368 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Dr. phil. P. Boysen Jensen, København:
Lysstyrkens Indflydelse paa Kuldioxydassimilationen i Bevoksninger.
Diskussion.
Direktør K. Dorph Petersen knyttede hertil nogle Bemærk- ninger om Undersøgelsens Betydning for Forstaaelsen af visse Problemer ved Landbrugets Plantedyrkning.
Foredragsholderen replicerede.
Direktør, Dr. phil. A. C. Johansen, København:
Om Raceprægets Fasthed hos Østersørødspætten.
Diskussion.
Professor K. Bonnevie kunde ikke i Foredragsholderens Fremstilling finde Beviset for, at de omtalte Racekarakterer er arvelige. Den paaviste Korrelation mellem Saltholdigheden og Finnernes Straaleantal kunde i alt Fald tyde paa, at Milieu- faktorer var bestemmende.
Professor Sv. Ekman mente, at Dr. Johansens Undersøgel- ser beviste, at Antallet af Finnestraaler og Hvirvler ikke paa- virkedes i nogen paaviselig Grad af de i Foredraget nævnte Ændringer i Næringsforholdene. Men dermed er ikke sagt, at de ikke kunde paavirkes af andre Faktorer, eventuelt Salt- holdigheden. Deres genotypiske Fasthed kan derfor endnu ikke anses for sikker. Inden man har underkastet Nord- og Østersøformen en eksperimentel Undersøgelse under ensartede Milieuforhold maa det af Dr. Johansen opstillede Spørgsmaal: Om østersøformen er en arveligt fæstnet Race, betragtes som aabent.
Foredragsholderen bemærkede til Professor Bonnevie, at den Korrelation mellem Finnestraaleantallet og Vandets Salt- holdighed, som han havde fundet, kunde forklares paa to Maa- der. For det første derved, at Vandets Saltholdighed øvede en Indflydelse paa Straaleantallet, for det andet derved, at Til- førslen af Æg og Larver af Nordsøracen var stærkest, naar Vandets Saltholdighed var relativt høj. Efter hans Opfattelse var den sidste Forklaring den rigtige.
Det 18. SKANDiNAViSKÉ NAtURFOt^SKERMØDE 1929. 369
Til Professor Sv. Ekman svarede Foredragsholderen, at han mente at have givet Grund for den Opfattelse, at Vandets Saltholdighed ikke indenfor det Omraade, hvor den baltiske Rødspætte har sine Ynglepladser, øver en mærkbar Indflydelse paa Finnestraaleantallet. Hvis man vilde antage en saadan Ind- flydelse af Saltholdigheden, hvorledes kunde man da f. Eks. forklare, at Rødspætter, der udvikles i vidt forskellige Dele af Østersøen, hvor Saltholdigheden er overmaade forskellig, har samme Antal Finnestraaler i Middelværdi?
Assistent C. H. Johansson, Stockholm:
Termoelektriska matningar ned till flytande vatets temperaturområde.
I foredraget redog3ordes for termoelektriska matningar ut- forda vid koldlaboratoriet i Leiden under somrarna 1928 oeh 1929 i samarbete med W. H. Keesom, G. Borelius och J. O. Linde. Dessa matningar ha omfattat dels beståmning av Thomsoneffekten a for en silvertråd och en koppartråd och dels matningar av termokraften per grad (e) å en rad rena metaller och utspådda legeringar med de forut undersokta koppar- och silvertrådarna som normalmetaller. Med hjalp av den av Thomsons termodynamiska teori foljande relationen for ett termopar
dei2
har hårur Thomsoneffekterna kunnat beråknas for alla de un- dersokta metallerna ned till det flytande vatets temperaturom- råde. Den nåmnda relationen ger åven en kontroll på måt- ningarnas noggrannhet. Resultaten, som framlades i form av kurvor komma att utforligt publiceras i Leidenlaboratoriets >communications <.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor A'. Bohr, Professor C. Be- nedicks og Professor G. Borelius,
24
370 iDEf 16. SKANDINAVISKE NATURPORSKERMØDE 19É9.
Professor Ose. V. Johansson, Helsingfors:
»Temperaturens årliga period«.
1 §. Klimatologin enligt flere samståmmiga uttalanden i behov av reformering och utbyggande. Oversikter oeh syste- matik enligt enhetliga prineiper onskvårda. Brister i dylika avseenden bl, a. i fråga om lufttemperaturens årliga period, bestammande for kardinala frågor såsom årtidsindelning och kontinentalitet.
2 §. Årskurvan nårmelsevis sinuskurva med 3 huvud- moment, som hår behandlas: a) amplitud A, b) fasforskjut- ning, bl. a, av tidpunkterna for extremer oeh medier, c) asymmetri i forhållande till någon temperaturaxel, t. ex, årsmedeltalet.
3 §, Teoretiskt påverkas årskurvan liksom termiken over huvud av foljande allmånna eller huvudf aktorer:
a) strålning och solhojd, hår nårmast breddgraden,
b) underlagets fysikalieka, fråmst termiska egenskaper,
c) den av resp. termiska faktorer influerade luftmassans storlek, beståmd av luftens omblandning och lagringsfor- hållanden.
d) relativt kali lufts tendens att trånga undan varmare luft i lågre lager, varm lufts tendens att stiga,
Hårtill komma sekundåra faktorer e) såsom molnighet, nederbord, vindperioder, isår, snotåcke, o, s. v,
4 §. Beteckningar och formler:
- TI = kallaste, rs varmaste månadens temperatur. ti = tiden for årskurvans minimum, ts dito for maximum. ^ = årsmedeltal; A =t3 —ti = årsamplitud, ti — tid for forstå mediet, tn dito for det andra. V z= vårens, H = hostens medeltemperatur,
1 • 6 A
a) k — : 14 = kontinentalitet sgr ad.
sin y
V — Ti
b) V -\- 50 = 100 = relativ var temperatur.
t)Et 18. SkANDINAViSKÉ NATURFORSKERMØDE 1929. 371
c) ^ + 50 = 100 = relativ hosttemperatur.
A
å) d = = 50 = fasforskjutning i %; 1.2 d
nårmelsevis i dagar.
e)m= — — = 100 — 50 = asymmetri i for-
2 2A ^
V -\- H
hållande till
2
f ) a = 100 — 50 = asymmetri i forhållande till medel-
talet
g) V = m — d; h = m -\- d.
i) 100 sin* 15 n = Koppens normalkurva, som ger A — 100, V = h = d = m = O, om n = antalet månader från januari.
j) K = 0.7 k -{- V -{- 26 = ny sammanfattande kontinental- index.
5 §. Zenker, Schrepfer m. fl. hava i kontinentalitetsgraden
k eliminerat y genom uttrycket — , riktigare att med Gorczynski
A
m. fl. anvånda -^ . Antages k = O for Thorshavn, k = 100 for
sm fp
Werchojansk, fås formel 4 a) . Gorczynski funnit samma kon- stanter for S-hal vklotet, men anvånder 1.6 resp. 20, funna ur medeltal for alla oceaner. Detta prineipiellt oegentligt, ty avsevårda negativa vården borde undvikas och ett ocean- medeltal ej låmplig motsats till en kontinental ytterlighet ( Werchojansk) .
6 §. Begreppet relativ temperatur enligt Koppen definierat så att n = O, T3 = 100. I Koppens normalkurva 4 i) blir relativa temperaturen for jan. = O, for juli = 100, for april, oktober, vår och host — 50. Vi ange alla rel. temp.-vården i awikelser från de normala, for vår och host alltså awikel- serna från 50, eller v och h (4 b) och c)J.
7 §. I nåra overensstammelse med v. Kerners termodromi- ska koefficient (y ' *> 2 d) år d medelforseningen for vår och host (4d)) uttryckt i % av amplituden.
*) ^^=== nårmelsevis =
24*
å72 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
8 §. Asymmetrin tidigare definierad genom a (4f)) med fv såsom symmetriaxel i analogi med aldre formel av Koppen. Hår analogt i stallet m eller asymmetri med ( F + f/) : 2 såsom axel. Teoretiskt antagligt och i praktiken bekråftat att m — ; 2a.
9 §. I § 3 angivna principer allmånna i termiken, bl. a. i
årskurvans huvudkarakteristika : k, d och m. Kontinentalitets-
graden k, år till sina egenskaper kånd genom Gorczynskis
k' likartade storhet k' (k — k' = 6 ). Oberoende av æ år
k å oar och kuster på de flesta delar av jorden nara = 0.
10 §. Nåmnda k ej enbart uttryck for orsak 3 b), åven påverkat av ovriga faktorer i 3 §, bl. a. framfor allt av 3 c) och den av molnigheten beroende strålningen. Sålunda i sub- tropiska klara oceantrakter: Azorerna, Madeira, Kanariska oarna k — 7, Bermudas, Kap Verde, St. Helena fc = 15 o. s. v.
11 §. Over land ånnu tydligare samverkan av faktorer, specieilt synliga i fe : s centra och axlar. Europas huvudaxel for termisk kontinentalitet går over S-Europa till Sibirien, har 3 centra i Spanien, Podalen och Balkan {k resp. 37, 41, 45) och går nara haven (bl. a. over Avignon och Nikolajeff) på grund av Afrikas samverkan, subtropisk strålning, stagnation, inversion och molnupplosning i lå av berg.
12 §. Kontinentalcentrum i W-Lappland, darifrån huvud- axel till S-Norge, andra svagare axlar vid Finlands ostra grans och till Kola halvon. Lange bekant också det av ventilationen alstrade avbrottet i axeln i trakten Trondhjem — Ostersund.
13 §. Liksom vid daglig amplitud galler for A och k Woeikoffs regel om konvex och konkav jordyta, fråmst i foljd av den allmånna orsaken 3 c) . Dels hårigenom, dels på grund av jordytans avtagande verkan avtager k med hojden i den mån den ovre platsen år båttre ventilerad. Många frågor om temperaturens dagliga period (t. ex. amplitudens vårmaximum i Lappland) , de termiska hojdgradienterna i bergstrakter o. s. v. åro nåra beslåktade.
14 §. Ett positivt m anger att vår och host i medeltal åro relativt varma, sommaren alltså forlångd eller avtrubbad, nega- tivt m anger motsatsen. Mellan våndkretserna tvanne maxima eller tendens hårfor enligt strålningens art; altså positivt m å låga breddgrader. Nårmare polerna endast under den Ijusa årstiden en med solhojden stegrad sinuskurva, under vintern
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 373
en flackare utstrålningskurva; m alltså negativt. I fråga om a har avtagandet med våxande y forut påvisats av Groissmayr och mig.
15 §. Liksom strålningens årliga period (3 § a)) sålunda verkar m:s beroende av (p, influerar åven årlig våxling i kontinentalitetens huvudfaktorer i 3 § b) och c). Havsytans temperatur har på grund av livligare omblandning på vintern negativ asymmetri, fast mark avviker i positiv riktning. Mot- svarande tendenser hos ovanliggande luft. Faktorn 3 c) dock mera utslaggivande : i inlandet på vintern stark inversion och stagnation, på sommaren vårmekonvektion, vindforstårkning, luftblandning; alltså m > 0. På havet motsatta tendenser: vintern blåsigare, sommaren med inversionsbetingelser. Berg- spetser och andra ventilerade platser på samma sått med w < o dalar och stagnerade med m > 0.
16 §. Fasforskjutningen d såsom analog med v. Kerners termodromiska koefficient forut kånd. Faktorn 3 b) eller havets troghet mest beståmmande, d språngvist avtagande från hav mot land, detta tydligen delvis beroende av orsak 3 d) .
17 §. Då d helt olika an k (och an mere m) beror av av-
524
standet till hav år v. Kerners relation: / (^^^ 2 d) ^^^ 5
A
ringa motiverad, endast for vissa nordliga breddgraders medel-
420
tal gållande. Den hårav deducerade likheten d ^^ — 3
A-4-14
anger specieilt ej den språngvisa forandringen vid kusten. Åven Hanns metod att gora ;' jåmforbart genom att multiplicera med sin tp har ej allmånt skal for sig.
18 §. Uttryckt i dagar ar forsk jutningen 1.2 d nåra = medeltalet av extremernas och mediernas epoker, h — U, råknade från de typiska månadernas (I, IV, VII, X) mitt. Emedan h ^ 1,2 (a — v) och Ik ^ 1,2 (h — a) bero dessa epoker av v, h och asjTnmetrin. Olikheten melian U och U samt mellan ts och ti beroende av 3 a) och b) samt 3 d) eller havsvårmens ringa formåga att intrånga over land. I polåra trakter tendens till sent minimum (U) vid slutet av utstrålnings- perioden. Annars vid stark stagnation ringa solverkan nodig, varfor U litet, t. ex. i det inre S-Norge ti = — 15 å — 20 eller minimum i slutet av december. Tidigt minimum allmånt i Europas maritimare delar. Forsok till forklaring (delvis i ventilationen) hos Hann,
374 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
19 §. Enligt definitionerna v och h i nåra samband med d och m. Enligt 4 g) maste v och h åndra sig med (p såsom m, i den mån d år konstant. Då både m och d okas med k, gor summan v det i an hogre grad. Dåremot anger h i vilken mån m eller d overvåger. Då de åndras lika, år h oforåndrat, ett empiriskt huvudresultat hos Koppen. Men h har på grund av 3 d) lågsta vården (ofta < 0) på land nåra kuster (dårav m lika)* och tilltager på havet genom d, långre i inlandet genom m.
20 §. Emedan k, m och d tilltaga med kontinentaliteten blir k -\- V ett summationsuttryck hårfor. Såttes K = xk -{- v -^ y och antages detta = O for Thorshavn, = 100 for Werchojansk fås formel 43). E" år allmånnare ån k, ofta åven jåmnare och naturligare fordelat: exempel: Azorerna k = 1, K = — 2; La Coruna 7, 15, Bermudas 16, 6; Kopenhamn 18, 23; Bremen och Utrecht 18, 30; Tonset, Hede, Sårna k = 30—32, E = 43; Lappland 34, 40; Madrid 35, 37; Bozen-Gries 36, 55; Klagen- furt 42, 60; Hermannstadt 39, 59; Moskva 42, 54 o. s. v.
21 §. Antaga vi for v schematiskt 3 vården, betecknade — , O resp. +, få vi 3 typgrupper och inom dem fås likartat 3 undertyper for h med vårdetecknen +, O och — . Sålunda fås ett typschema med 9 typer:
N:o V k d m zon N:o v h d m zon N:o v h d m zon
1 f- El O MH 4 O El (+)(+) TH 7 + + O El TL
2 El O (+) (-) PH 5 |0 O O 0| ML 8 E| O (-) (+) TS
3 — - O El PL 6 0 El (-) (-) PS 9 + - lEI O MS
Genom inramning har angetts den for typen mest karak- teristiska egenskapen, genom parentes ett svagare utvecklat varde på d och m. Zonbeteckningen antyder d:s avtagande från hav (H) mot land (L). varvid S betecknar storingar i motsatt led mot havsverkan (jfr. 3 § e)), samt vidare m:s aviagande från låga (T) over måttliga (M) mot polåra (P) breddgrader. — Emedan storingar i polåra trakter i proportion till A ej kunna verka; saknas i allmånhet typ 6. Likaså N:o 3 i utbildad form (svagare typ 3 t. ex. Haldde, Modrudal, Mc. Murdosund). Inalles sålunda 8 typer, om man tillågger en rent ekvatoreal med litet A. Europa mest tillhorande 2 och 5.
22 § Typindelningar av beslåktad art ingå i Hanns och Koppens lårobocker, dock mindre systematiska. Efterstråvas
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
375
storsta overensstammelse med Koppens fås ett S-faldigt typ- system av foljande art: a) normaltyp (N:o 5) med symmetri och normala faser
(m =0, d = 0). /i) havstyp (N:rfe 1 och 4) med storre forsening o. varm host
(d> 0,h > 0). y) polar typ med kali vår, dåmpad vinter (v < O, m < 0). d) tropisk typ med varm vår, dåmpad sommar (v > O,
w>0). f ) ekvatoreal typ med A < 4: (eller 3) . Sålunda mera systematisk typsystem, awikande från Kop- pens fråmst dåri, att den abnorma Sudanesiska typen med sommaren kallare an vintern, ersatts med den allmånnare och viktigare polara havstypen ;', jåmte a huvudtyp i Europa.
23 §. Aven ett mera detaljerat typsystem har uppstallts och kartlagts for Europa enligt gruppvården for k och v. Sår- skiljas 5 gruppvården A — E for k upptråda 4 av dem i Europa. Inom dem kunna imalles 8 typer med 4 skiida heltalsvården
. V + 25 pa = V
10
antråffas. Detta varde antages såsom forstå
siffra i typformeln och genom en andra angives en av h beståmd
hu\aidtyp med O om — < O, med 1 om — ^ 10— 10
1. Schemat for
typsystemet med mera kånda typorter blir foljande (Siffrorna inom parentes efter ortnamnet ange till vilken typ i 21 § tendens foreligger)
Europeiskt typschema.
|
k |
0-20 21-40 |
41-60 |
61-80 |
|
|
A B |
• G |
D |
||
|
v' h |
||||
|
o{^l |
A 01 Azorer (1) |
|
__ |
_ |
|
„ 00 Tromsø (3) |
— |
— |
— |
|
|
^m |
„11 Jersey (T |
Bil Palermo (1) |
— |
— |
|
„10Grenwich(2) |
„ 10 Madrid (2) |
— |
— |
|
|
^{^l |
— |
„ 21 Valona (1) |
— |
— |
|
„ 20 BrQssel (2) |
„20Lappland(2) |
— |
||
|
^{$1 |
— |
„ 30 Lyon (5) |
C 30 Moskva 5^ |
D30 0renburg(5) |
|
— |
» 31 Hermann- |
— |
„ 31 Kars (4) |
|
|
stadt (7) |
376 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
24 §. Hår berorda resultat ånnu i många avseenden ofull- ståndiga och bristfålliga, mest hånforande sig till forhållandena i Europa. Fråmsta stråvan systematik enligt av Koppen givna riktlinjer. Velat framfor allt betona luftlagringens och den naturliga ventilationens roll. Nårmare i Mittelungen des Meteor. Instituts der Universitåt Helsingfors N:o 11 eller Acta Geographica 2 N:o 1 Helsingfors 1929.
Mag. fil. Risto Jurva, Helsingfors;
Om isforhållandena i haven kring Finland.
Den bild over isårets forlopp i haven kring Finland, som jag hårlett ur Havsforskningsinstitutets i Finland s. k. fredags- kartor for åren 1915 — 1925, d. å. kartor over isforhållandena varje fredag under vintern, skiljer sig fuUståndigt från mot- svarande tidigare framstållningar å samma och nårbelågna gebit. Likaså den metod, som jag slutligen utarbetat for denna isundersokning.
Redan vid en redogorelse over isforhållandena i Skårgårds- havet^) syntes det mig att de verkliga forhållandena båttre bleve återgivna genom en kartografisk bearbetning av ismate- rialet an genom den vid dylika bearbetningar brukliga, s. a. s. numeriska metoden. Vidare utvecklad och mera konsekvent genomford blev denna kartografiska metod vid ett forsok att hårleda isårets forlopp i våra hav ur fredagskartorna for åren 1919 — 1924. For det principiella i metoden och de resultat jag med den då erholl, har redogjorts i ett foredrag 1924^). Vid den slutliga bearbetningen av ismaterialet for åren 1915 — 25 undergick metoden en del forbåttringar, vilka bl. a. hånforde sig till den s. k. frekvensen och dessutom genomfordes ånnu mindre forenklingar vid tillåmpningen av metoden.
Det våsentliga i den kartografiska metod for klargorande av isforhållandena i haven kring Finland, som jag sålunda ut- arbetat i trenne*) egentligen i fyra undersokningar, ligger dåri.
^) Risto Jurva: Skårgårdshavets isforhållanden. Forstå periodiska for- skaremotet (Helsingfors) 1922. Foredrag.
^) Risto Jurva: Om synkrona isgrånser och om havsråkar samt dessas betydelse for klarlåggandet av isforhållandena i våra hav. Geografiska Såll- skapets i Finland Tidskrift 1925, No 1, s 47.
') Risto Jurva: Merenjååt Saaristomereen rajoittuvissa ympåroivien merien osjssft. Geografiska Sållskapets i Finland Tidskrift 1924, No 2—3.
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 377
att de verkliga islagena, issituationerna utgora det >element«, med vilket det uppstållda problemet: hårledningen av det nor- mala eller det ideala isåret skall losas.
Varje vinter uppvisar nåmligen hos oss i stora drag re- gionalt likartade, geografiskt betingade isgrånser såvål då iståeket bildas som då det återgår. Genom dessa isgrånser och med den ytterom fastisen liggande rorliga havsisens s. k. fre- kvens, har jag ur isåren hårlett vissa s. k. isstadier, vilka infogade i tidsfoljd, ge oss den bild over isforhållandenas ut- veckling i våra hav vi soka. — Sedan jag faststållt de skiida isstadierna, har jag beråknat medelepokerna och de extrema epokerna for desamma samt sannolikheten for uppkomsten av varje isstadium under ett år. I dessa isstadier, deras epoker samt isstadiernas sannolika forekomst ha vi slutligen de element, med vilka det mycket korta, det medellånga eller det mycket långa isåret kan uppbyggas. Varje islage kan direkte jåmforas med dessa isstadier och blir hårigenom »matbart«; avvikelserna for de olika åren kunna på ett entydligt sått fast- stållas såvål i avseende på tid som ut&tråckning och isåren bliva jåmforbara — en ingående analys av dem år mojlig. —
Då vid undersokningen av isårets forlopp ur fredags- kartorna for den kortare perioden 1919 — 24 redan framgick, att den direkta hårledningen av isstadierna for hela kust- området stotte på mycket stora svårigheter, i det inalles endast 16 dylika kunde faststållas, beslot jag ur fredagskartorna for åren 1915 — 25 forst hårleda de lokala isstadierna, d. å. de stadier som motsvara de olika haven eller havsområdena och forst ur dessa de allmånna. d. å. alla våra hav samtidigt om- fattande s. k. generalstadierna.
Inalles beståmdes for Bottenviken 26, Norra Kvarken 24, Bottenhavet 26, Skårgårdshavet med Ålands hav och norra Ostersjon 25 samt for Finska viken 28 olika isstadier. Ur dessa hårleddes sedan 30 generalstadier. Ur de sistnåmnda beråk- nades vidare tiden med is »med issannolikheten« 10/10, 8/10, 5/10 och 1/10 for ett mycket kort, medellångt och ett mycket langt isår. Vidare beråknades isens medeltjocklek under alla såvål lokala som allmånna stadier vid ett mycket kort, medel- långt och mycket langt isår, vidare beståmdes den relativa forekomsten av havsisen sammanfrusen eller rorlig, o. s. v. —
378 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Ur de resultat jag sålunda erhållit må hår foljande data, som hånfora sig till det medellånga isåret, meddelas:
Islåggningen begynner tidigast, i medeltal i slutet av okto- ber långst uppe i norr, i nordligaste delen av Bottenviken; dårpå ca. 2 veckor senare, i oster i A^iborgska viken. Ett helt, sammanhangande fastisbråm, med Hangoudd dock ånnu isfritt och Skårgårdshavets stora fjårdar isfria, men Åland och Skår- gårdshavets skårgårdar omgivna, dels av ett sammanhangande, dels av isolerade fastisbråm, ha vi att vanta i borjan av januari. Under tiden har i Bottenviken redan bildats rikligt med havsis, likaså i Norra Kvarken och i Finska vikens ostra delar, dår havsisen dock ånnu ej stråcker sig ånda ut till Hogland. Isbryggan over till Åland blir fårdig omkring den 20 januari och langs den fasta isen, som sålunda numera omfattar hela skårgården utanfor våra kuster, finnas overallt rorlig is, åven långst i SW. Sin storsta utbredning når kustisbramet med fastis ut till Uto i borjan av februari. I Bottenviken ha vi då isfritt endast långst ute i de centrala delarna och langs Bottenhavets fastisbråm ligger redan ett relativt brett band med rorlig havsis, likaså langs Skårgårdshavets fastisbråm såvål i norr vid Bottenhavet som i våster vid Ålands hav och i soder vid norra Ostersjon. I Finska viken når havsisen i våster ånda till trakterna av Jussaro meridian. Sin storsta utstråck- ning har isen omkring mediet av mårs. Bl. a, år Ålandshav då isfyllt och under stilla, klara och kalla natter kan nybildad havsis, som tunn blåis bildas ånda ut till hojden av Dagerort. Men redan mot slutet av mårs begynner havsisen avtaga. En tydlig, f6rs.ta forandring i fastisbråmet ha vi långst i sydvåst under de sista dagarna av mårs. Havsisen forsvinner från Norra Ostersjon under de forstå dagarna av april, varpå fastis- bråmet i SW snabbt avtager. I allmånhet redan fore mediet av april sonderbrytes isbryggan till Åland och hela Skårgårds- havet år isfritt omkring den 25 april. Från Finska viken for- svinner havsisen, likasom från Bottenhavet i borjan av maj, men i de nordligaste delarna av Bottenviken, dår isåret år långst, forst under de sista dagarna av maj, långst ute i havet forst i borjan av juni.
Medan islåggningen eller isens tillvåxt i norra Bottenviken råcker från slutet av oktober till slutet av mårs, då isvo- lymen dår år storst, eller c. 20 veckor, och islossningen
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 379
återigen från månadskiftet mårs — april c. 8 veckor, åro mot- svarande tider for islaggning och islossning i Finska vikens ostra delar c. 16 veckor och c. 4 å 6 veckor, i sydvåst inom Skårgårdshavet c. 7 å 8 veckor och c. 2 å 4 veckor, utanfor Skårgårdshavet vid Uto på Norra Ostersjon resp. 6 veckor och 2 veckor.
Isårets långd varierar alltså rått mycket i de olika haven. Medan vi sålunda i genomsnitt långst i norr vid kusten få råkna med en isvinter på c. 28 veckor, ute på havet utanfor Ulkokalla med c. 18 veckor, ha vi i Finska viken långst i oster vid kusten under vintern is under c. 24 veckor, ute på havet vid Hogland under c. 14 veckor, men långst i sydvåst vid Uto i medeltal under c. 8 veckor och på hojden av Bogskar endast under IK vecka.
Åven istjockleken uppvisar mycket stora variationer: långst i norr år medelmaximet c. 85 cm, i oster c. 60 cm, men i sydvåst endast c. 30 cm. Havsisens maximitjocklek har i Bottenvikens norra del beråknats uppgå till c. 55 cm, i ostra delarna av Finska viken till c. 45 cm, men i sydvåst på norra Ostersjon till endast omkring 20 — 22 cm.
Diskussion.
Professor Vahl: Takkede Foredragsholderen for de meget oplysende Kort, der ledsagede Fremstillingen.
Professor, Fil. Dr. L. A. Jågerskiold, Goteborg:
Om några vid Goteborg museum anvanda bedovningsmedel
for havsdjur.
Kort efter 1912 borjade jag anvanda etyluretan. Det har ju lange varit kant som bedovningsmedel for ryggradsdjur, men har visat sig utmårkt åven for ryggradslosa. Vi anvanda det vanligtvis så, att ungefår en knivsudd av bedovningsmedlet tillsåttes till en glasbunke med havsvatten (rjTnd c:a 300 cm'). Eller åndå hellre en långsmal — rektangulår — emaljform (s. k. puddingform) , som med minsta volym mojliggor rak ut- stråckning av långa djur. *)
For vissa Annelider — framforallt Nereider och Disoma —
*) Dessa puddingformar kunna tvårs'ållas i långa rader bredvid varandra, åro mindre skrymmande an runda karl och vida båttre i sjogång, då de ej så lått skvalpa ur sitt Lnnehåll.
380 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
"har emellertid etyluretan ej visat sig sårskilt låmpligt. Men de flesta djur åro bedovade inom någon el. några timmar. For de flesta Coelenterater var enbart etyluretan tillråckligt. For mollusker år detta dock ej fallet, utan efter några timmar till ett dygn tillsåttes forst kokain och dårpå vanligtvis suedocain. Så vitt jag vet år denna »tredubbla« bedovning forst inford av låroverksadjunkt Wastenson. Olika arter forhålla sig emeller- tid ytterligt olika. Somliga djur åro fårdiga efter några tim- mar, andra kunna fordra två till flera dygn under ståndigt till- såttande av nytt kokain och suedocain. Åven preparatorns fallenhet tycks spela en mycket stor roll. Adjunkten Anders Wastenson i Goteborg, som under många år konserverat for vart museum, har emellertid med de hår ovan nåmnda trenne bedovningsmedlen nått utmårkta resultat.
Sårskilt for Echinodermer borja vi emellertid ofta med Tycho Tullhergs bedovningsmedel magnesiumsulfat som år ett gott lugnande medel, men fortsåtta sedan med etyluretan. For Echinodermer ha vi åven forsokt med det av engelsmånnen an- vånda mentol, som stros i vattnet. Djuren bli då utmårkt ut- stråckta, men vi ha ej lyckats doda dem i detta tillstånd. Emel- lertid meddelar mig min vån professor Aug. Brinkmann, att han med smårre Holothurier — sedan de utstråckts med hjalp av mentol — fattade dem hastigt med en pincett bakom tentak- lerna och doppade dem i en rått stark losning av formol och isåttika, som ogenblickligen dodade.
Isåttika år ju ett gammalt bedovnings- och dodningsmedel, som sårskilt Lo Bianco i Neapel anvånde. I Sverige har det av Hj. Ostergren anvånts i minimala doser for att hastigt doda ut- stråckta Ciona intestinalis m. fl. Ascidier. Wastenson forsokte detta medel åven vid dodandet av sjoborrar — reguliera som irreguliera. Isåttika ger utmårkta resultat, framforallt ordna sig alla taggarna i vacker ordning. Med andra bedov- ningsmedel, t. ex. etervatten, år detta icke fallet. På alla sven- ska former har isåttika visat sig ge de basta resultat. Efter en eller hogst ett par minuter synas djuren ha dott. De over- foras så i sakta rinnande vatten, om så låter sig gora, eller skoljas några ganger for att uttvåtta isåttikan. Hårpå kon- serveras djuren i vanlig ordning. Metoden synes låmpa sig for expeditioner dår en snabb behandling år onskvård. Forsok utfOrda med annat material vore onskvårda for att prova meto- dens råekvidd.
DET 18. SKANDINAVISKE NAtURFORSKERMØDE 1929. 381
For den svårkonserverade Antedon petasus ha vi en specialmetod, som 1918 utarbetades av min framlidna assistent, fil. kand. Elisabeth Petersson. Etervatten och etyluretan i los- ning tillsåttes våxelvis under observation av djuret. Detta blir lugnt och plant på 15 å 20 minuter, men dor icke. Det avlivas med varmt vatten omkring det karl vari det ligger. I etervatten kommer djuret att krumma armarna utåt-nedåt. For etyluretan reagerar det med att ruUa armarna uppåt-inåt. Vid riktigt av- måtta blandningar av gifterna stråcka djuren armarna plant utåt. Starka krångningar — sårskilt av etervatten — maste undvikas for att armarna icke skola kastas av. Våld med pincett får 93 alls anvåndas, då brytas armarna tvart. Når djuret år alldeles lugnt, omges kårlet med varmt vatten (28 ° C), men forsiktigt, så att djuret ej då krångar med armarna just når det dor, vilket dock ofta hånder. - Vid 32 ° år djuret dott. 4 % formalin (= 1 på 9 delar havsvatten) fixerar.
Amanuensen Einar Reman, Uppsala, meddelade adjunkten Wastenson, att han någonstådes sett uppgivas, att landsnåckor kunde bedovas med kolsyra. På denna grund borjade Wasten- son forsok hårmed. Då kolsyretub ej fanns tillgånglig på Kristineberg, anvåndes vanligt vichyvatten — den i Sverige all- månna låskedrycken *) . Forsoken hunno ej utforas i storre omfattning, men gåvo sådana resultat, att det synes onskvåri att de fortsåttas i stor skala. Formodligen år metoden an- våndbar åven for andra djurgrupper. Sårskilt Aporrhais och Buccinum, men åven nemertiner — Cerebratulus mar- ginatus och flera andra — bli utmårkta.
Diskussion.
Hertil knyttede Dr. T. Gislén en Bemærkning.
*) Vichyvatten, sats om 100 liter, består av: 179,5 cm* vanl. koksalt, 336,4 > kalciumklorid, 323,3 » natriumsulfat, 267 > kaJiumkarbonat, 4.046,1 » natriumkarbonat, 1.300 » natriumfosfat, 93.547,7 > dest. vatten, 100.000,0 cm» r= 100 liter. Huruvida dessa salter — eller något av dem — spelar någon roll få fram- tida forsok visa.
å82 DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 19É9.
Mag. phil. E. Karstrom, Helsingfors:
Uber die Bildung der Enzyme in Bakterien.
Bekanntlich unterscheiden sich die Bakterien wesentlich von einandern in ihrem Vermogen Kohlenhydrate zu vergåren, und zwar kann eine Bakterienart nur ganz bestimmte Kohlenhy- drate abbauen oder m. a. W. vermag sie nur ganz bestimmte Enzyme zu bilden. Diese Tatsachen sind von erheblicher theoretischer Bedeutung und wichtig fiir die Systematik der Mikroorganismen.
In einer Zellenart kommen jedoch nicht immer alle Enzy- me, die die betreffende Zelle iiberhaupt zu bilden vermag, zur Entwicklung, denn die Enzymbildung der Zelle ist in hohem Grade von der Art und Menge der dargebotenen Substrate abhångig. Die Zelle bildet hauptsåchlich die Enzyme, die sie gelegentlich braucht.
Es wurde z. B. festgestellt, dass eine in Molke geziichtete (an Lactose gevrohnte) B. aer o g enes- Art, die sonst u. a. Xylose kraftig vergor, nach Abzentrifugieren der Bakterien und nach Suspension der Bakterienmasse in einer 1 % :igen Wasser- losung von Xylose, diesen Zucker nicht in Gårung zu bringen vermochte. Die an Lactose gewohnte Bakterienmasse vergor somit nicht Xylose. Erst nach Z uf tigen der Gårlosung einer geeigneten N — Quelle [(NH4)2S04 oder Hefewasser], was ein Zellenwachstum und darausfolgende Enzymbildung ermog- lichte, wurde die Gårung ausgelost.
Mit einem aus Rlibenschnitzeln isolierten Milchsåurebak- terium wurden unsere Versuche erweitert. Das Bakterium vergor beim Ziichten in einer geeigneten Nåhrlosung u. a. folgende Kohlenhydrate;
Glucose Saccharose
Galaktose Maltose
Arabinose Laktose
Wurde das Bakterium jedoch in Glucose-haltiger Nåhr- losung geztichtet, so vermochte nun die abzentrifugierte und gewaschene Bakterienmasse von den genannten Kohlenhydra- ten nur Glucose zu vergåren. Aus untenstehender Tabelle ist zu ersehen, vrie sich die Bakterienmasse bei Gewohnung an die anderen von den genannten Kohlenhydraten verhielt:
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 383
T a b e 1 1 e.
r»„ 13 1 . • . • Die gewohnte Bakterienmasse vergor:
Das Baktenum war beim _, % , . auou «.t.
7-- ., „„„xK„» „„. Glu- Oalak- Arabi- Saccha- Mal- Lak-
Zuchten gewohnt an. cose tose nose rose tose tose
Glucose + O O O O O
Galaktose + + O + O O
Arabinose + — + — — —
Saccharose + O O + O O
Maltose + O O + + O
Laktose + + O + O +
-f- =z Gårung findet statt; O ^ keine Garung; — =z nicht untersucht
Beziiglich der Mehodik sei es erwåhnt, dass die an einem von den er- wåhnten Kohlenhydraten gewohnte in Wasser suspendierte Beikterienniasse auf sechs Garrohrchen gleich verteilt wurde. Jedes Rohrchen enthielt eines von den genannten Kohlenhydraten. Die Zusammensetzong der Gårlosungen war:
200 mg. des gewiinschten Kohlenhydrats 5 ccm Vi6 mol. P04-L6sung (ph 7) 5 > Bakteriensuspension 5 Tropfchen Phenolrot-Losung. Die Gårungen wurden bei optimaler Temperatur (45 ° C) und H-konzen- tration (pH 7) ausgefiihrt. In den Rohrchen wo Gårung fand statt (Såure- bildung), wurde die Reaktion der Gårlosungen bei pH 7 durch Zutropfeln einer n/2 NaOH-Losung gehalten.
Aus der Tabelle geht mit Evidenz hervor, dass die Ge- wohnung ein entscheidender Faktor flir die Enzymbildung ist. Nur Glucose und Saccharose werden immer unabhangig von der vorangehenden Gewohnung vergoren (Sacharose jedoch nicht, falls das Bakterium in Glucose-Xåhrlosung geziichtet war). Da es des weiteren festgestellt wurde, dass eine Bak- terienmasse, die in kohlenhydratfreier Nåhrlosung geziichtet war, auch Glucose und Saccharose vergor, kann man die entsprechenden Enzyme von den studierten als die »charak- teristischsten« fiir das betreffende Bakterium bezeichnen.
Fiir eine aus Silage isolierte Lactobacillus pento- aceticus-Art waren dagegen die Pentosenabbaudenden Enzyme die charakteristischsten, denn die in Glucose-haltiger Nåhrlosung geztichtete Bakterienmasse vergor auch Pentosen, die in Arabinose geztichtete dagegen nicht Glucose.
Jtingst haben Virtanen und Karstrom bei einer Unter-
384 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
suchung tiber die Vergårung von Dioxyaceton durch B. coli dargetan, dass die an Laktose oder Glucose gewohnte Bak- terienmasse Dioxyaceton erst naeh einer 10 — 20 Stunden andauernden Induktionszeit nach und naeh in Gårung zu bringen vermag. Eine an Dioxyaceton oder Glyzerin gewohnte Bakterienmasse beginnt dagegen sofort Dioxyaceton kraftig zu vergåren.
Bei der Propionsåuregårung stellten die genannten Auto- ron des weiteren fest, dass eine an Glucose gewohnte Propionsåurebakterienmasse Laktat sehr schnell vergor und sogar schneller als Glucose, was wahrscheinlich macht dass Milchsåure als Zwischenprodukt bei der Propionsåuregårung auftråten sollte.
Die oben dargelegten Tatsachen sind wahrscheinlich auch flir andere Enzyme, als flir die hier studierten gtiltig.
Diskussion.
Dr. Myrbåck: Det intressanta forhållandet, att rorsocker i de flesta fall forjåses, forklaras vål enklast genom antagandet att bakterien bildar saccharas. En direkt forjåsning (utan foregående spjålkning av disacchariden) år också tånkbar, i analogi till Willståtters antagande av direkt (alkoholisk) for- jåsning av t. ex. maltos. Har forekomsten av saccharas direkt faststållts, d. v. s. genom inversionsforsok, dår jåsning for- hindrats (genom tillsats av chloroform eller dylikt) ? En fore- komst av saccharas i bakterier, odlade i rorsockerfri nårlosning år ett nytt exempel på det kånda forhållandet, att celler inne- hålla stora mångder av enzymer som skenbart åre onodiga.
Ingeniør Holger Jørgensen forespurgte om Foredragshol- deren kunde give en Forklaring paa det mærkelige Forhold, at de paagældende Mælkesyrebakterier, naar de dyrkedes i Glukoseopløsning, ikke bagefter var i Stand til at forgære Sakkarose. Dette er jo mærkeligt, naar man ser, at den sakka- roseforgærende Evne kommer til Udvikling, hvis Bakterierne dyrkes i Maltose, Laktose o. s. v., ja selv i kulhydratfri Næ- ringsopløsning.
DET 18. SKANDiNAViSKE NATUllPORSKERkØDE 19^9. 386
Fil. Mag. Gunnar Kellstrom, Upsala:
Undersokning av Lsserien hos elementen 29 Cu — 20 Ca
medelst plangitterspektrograf.
Metoden att med plangitter och tangentiell incidens beståm- ma rontgenvåglångder angavs av Carrara^), anvåndes forst av Compton och Doan^), senare av Thibaud^) m. fl., forbåttrades avsevårt av Båcklin*) och torde nu erbjuda det basta forfarings- såttet for uforskande av våglångdsområdet 20 — 100 Å.
Foreliggande arbete, som foreslogs av professor Sieghahn, år utfort med en spektrograf for relativa måtningar, av samma typ som den av Soderman^) beskrivna, på vilken dock några forbåttringar inforts. Den byggdes på Fysiska Institutionens verkstad oktober — november 1928. Principen for densamma framgår av fig. 1. Utgående från antikatoden A passerar strålningen forst spalten Si och infaller dårefter under mycket liten glansvinkel (c:a 1 °) mot gittret G, Den andra spalten Ss bildas av ståleggen E och dess spegelbild i gitterytan. Efter reflexion och bojning mot gittret tråffar strålningen plåten P, som kan instållas vinkelrått mot den direkt reflekterade strålen EC. Formen av ståleggen E (se fig.) mojliggor en direkt upp- måtning av avståndet EC (= R) medelst andmått. Spaltvidden Si år 0,04 mm, Sz 0,04 mm (avståndet egg — gitter = 0,02 mm), avståndet Si — S2 c:a 200 mm och R varierade mellan 316,60 och 317,30 mm, då glansvinkeln (p varierade mellan 50' och 1 ° 20'.
Som strålningskålla anvåndes ett metallrontgenror av Sieg- bahntyp, drivet med hogspånningsgenerator. Med en spånning av c:a 3500 volt och en stromstyrka av 40 — 60 mA erf ordrades en exponeringstid av 1 — 2 timmar. — Hogvacuum erholls i spek- trograf och rontgenror medelst forpump och molekularpump, ansluten till rontgenroret.
Det foretrådesvis anvånda gittret var ett fragment, som er- hållits från Professor Wood, Johns Hopkins Univ., Baltimore. Det år svagt etsat och dess konstant beståmdes till 16929 A.
1) N. Carrara, Gim. 1, 107, 1924.
») A. H. Compton och R. L. Doan, Proc. Nat. Acad. Arner. 11,598, 1925.
>) J. Thibaud, C. R. 182, 1141, 1926, 185, 62, 1927, 185, 642, 1927, Journ.
de Phys., 8, 13, 1927, 8, 447, 1927, Phys ZS. 29, 241, 1928 (samman-
fattande arbete). *) E. Båcklin, Diss. Uppsala 1928. 5) M. Soderman, ZS f. Phys. 52, 795, 1929.
25
å86 t)Éf 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
D5,
D ^ ?
Fi^.l
Åven ett gitter med konstanten 35192 A anvåndes vid några upptagningar.
Plåtmaterialet utgjordes huvudsakligen av Eclipse Imperial Piates 4,5 X 6 cm. Också Schumannplåtar anvåndes, men skillnaden i kånslighet for ifrågavarande våglangdsområde (10 — 50 Å) var ej stor.
På plåtarna erhållas dels den direkt reflekterede strålen (centralbilden) , dels ett antal spektrallinier med avsevart min- dre bredd, beroende på anordningens fokusserande egenskaper. Sambandet mellan glansvinkel (p, bojningsvinkel O, våglångd A oeh gitterkonstant d angives av gitterekvationen
n I
2 d sin — sm —
(1)
dår n år spektrums ordningsnummer. (Endast positiva ord- ningar anvåndes). Vidare har man (se fig. 1)
ty 0 = —
(2)
dår a år avståndet å plåten mellan centralbild oeh spektrallinie, vilket avstånd uppmåtes i komparator. På grund av de geome- triska forhållandena maste en s. k. avblåndningskorrektion
l)Et 18. SKANDINAVISKE NATUBFOtlSKERMØDÉ 1929. 38"?
adderas till de uppmåtta avstånden. Denna korrektion har be- råknats på sått som finnes angivet hos Båcklin'^).
Då spektrografen endast år avsedd for relativa måtningar, kan vinkeln y ej direkt uppmåtas utan beråknas ur ekv. (1) med hjalp av någon på plåten befintlig spektrallinje med kånd våglångd, for vilken Q kan uppmåtas. Såsom dylik »referens- linje« anvåndes Al K«, som av Larsson^) med glimmerkristall uppmatts till 8,323 Å. På de plåtar, dår Al K « ej erhoUs (jfr Tab. 1, kol. 2), anvåndes i stallet OK« for beståmning av (p. OK« upptrådde på samtliga plåtar, och for dess våglångd er- hoUs som medel varde av 15 olika beståmningar X = 23,62 Å. Alla hår uppmåtta våglångder hånforas alltså till den s, k. kalkspatskalan, vilket for nårvarande torde vara mest praktiskt. De bliva dårigenom direkt jåmforbara med forut medelst kri- stall uppmåtta våglångder.
Måtresultat. Av Tab, 1 framgår, vilka linjer, som hit- tilis uppmatts. Dubletterna «i2/^i> och 1 tj åro ej separerade, men en jåmforelse med Thoræus^) vården ger vid handen, att de svagare komponenterna ej ha mårkbar inverkan på resultatet och att man hår erhåller de mot «j^ och 1 svarande våglång- derna. Felen" i de i tabellen angivna vårdena torde uppgå tillhogst 0,5 %.
Tabell 1.
|
Element. |
Antikatodmaterial |
L«.2 (Å) |
L1(Å) |
|
|
29 Cu |
Metall |
13,32 |
15,26 |
|
|
28 Ni |
» |
14,51 |
||
|
27 Co |
» |
15,94 |
18,28 |
|
|
26 Fe |
> |
17,54 |
20,15 |
|
|
24 Cr |
> |
21,74 |
24,73 |
|
|
22 Ti |
Pulv. titanjårn |
på Al |
27,37 |
31,33 |
|
21 Se |
Se C» 0« på |
Al |
31,37 |
35,71 |
|
20 Ca |
Ca C Oa på I« |
Al |
36,27 |
40,90 |
Intensitetsforhållandet ~r~ avtager med elementets ordnings- nummer. For 29 Cu år a avsevårt starkare ån 1, for 24 Cr ha
•) E. Båcklin, 1. c. sid. 36.
^) A. Larsson, Diss. Uppsala 1929.
*) R. Thorceus, PhU. Mag., 2, 1007, 1926
25*
388 DEf 18. SKANDlNAVtSKE NA'TURFORSKÉRMØDÉ 1929.
de ungefår samma intensitet och hos 22 Ti — 20 Ca blir a svagare an 1.
Måtningarna pågå fortfarande, och forsok gores att ut- stråcka dem till de nårmast lagre elementen.
Dr. Tage Kemp, København:
Om Mitosernes Forhold under forskellige abnorme Forhold hos Mennesker og højerestaaende Dyr.
Først i de sidste Aar har man faaet nøjagtigt Kendskab til Detaillerne i Kærnedelingsprocessens Forløb i normale Cel- ler hos varmblodede Dyr. Det har hos disse Dyr navnlig væ- ret forbundet med store tekniske Vanskeligheder i Legemscel- 1erne uden for Kønskirtlerne at faa tydelige Billeder af Mito- serne, hvor det var muligt at bestemme Kromosomernes Antal, Form og indbyrdes Beliggenhed. I Præparater af Kulturer in vitro, fixeret og farvet in toto, af Væv fra baade Fugle, Patte- dyr og Mennesker finder man ofte Kærnedelingsfigurer, der er saa tydelige, at man kan foretage en nøjagtig og detailleret Un- dersøgelse af dem. I saadanne Præparater er det muligt dels at bestemme Kromosomernes Antal og Forhold i det hele taget baade i Celler fra normalt og fra patologisk forandret Væv og dels at undersøge Følgerne af forskellige eksperimentelle Paa- virkninger paa Mitosens Forløb.
Ved Undersøgelse af Mitoserne i Snitpræparater af en ond- artet Svulst hos Høns (Rous' Sarkom) og Sammenligning med Mitoserne i Vævskulturer af normalt Hønsevæv, paavistes der i Svulstvævet dels Celler med diploid Kromosombesætning, dels Celler med betydeligt større, sandsynligvis tetraploidt, Kromo- somtal.
I Vævskulturer af et hurtigt voksende Musecarcinom {Ehr- lichs Adenocarcinom, dyrket af Dr. med. Otto Kapel) forekom dels Mitoser med tilsyneladende normal, diploid Kromosombe- sætning, dels Mitoser med haploidt Kromosomtal. Ved Under- søgelser (foretaget sammen med Dr. med. K. A. Heiberg) af Snitpræparater af et Hudcarcinom fra Menneske, hvor Mito- serne frembød særlig tydelige Forhold, fandtes, ved Sammen- ligning med Mitoserne i Vævskulturer af normalt Menneske- væv, dels Celler med tilsyneladende normal diploid Kromosom- besætning, dels Celler med haploide og tetraploide Kromosom-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 389
tal samt Celler med meget høje Kromosomtal, som ikke lod sig nøjagtigt bestemme, men som var større end de tetraploide.
Ved Forsøg (foretaget sammen med Dr. Jens Juul) med at udsætte Vævskulturer af normalt Hønsef oster væv. som inde- holdt mange Mitoser, for Bestraaling enten med Røntgenstraa- ler eller med Radiumstraaler (/?- og ^'-Straaler) i forskellige Doser kunde man fremkalde karakteristiske Forandringer i Mitosernes Forløb. Dels kunde disse bringes til Ophør for kor- tere eller længere Tid, og dels fandtes der efter Bestraaling med Doser af passende Størrelse karakteristiske morfologiske For- andringer i den enkelte Mitoses Forløb. Kærnedelingsfigu- reme blev pyknotiske. Kromosomerne klumpede sig sanunen og Ækvatorialpladen naaede aldrig til fuld Udvikling; men der kunde i disse Mitoser aldrig paavises forøgede eller formind- skede Kromosomtal. Disse Mitoseforandringer skyldes imidler- tid næppe nogen specifik Straalevirkning, hvad man tidligere har ment, thi ved at udsætte Vævskulturer for Paavirkning med Æterdamp, kunde man fremkalde ganske lignende For- andringer, saa det er rimeligt kun at opfatte dem som et Ud- tryk for, at Vævet er beskadiget. Sammenligner man de Mi- toseforandringer, man ser i Celler fra ondartede Svulster, med dem, man ser i Celler, der har været udsat for Paavirk- ning af Røntgen- eller Radiumstraaler el. Æterdamp, finder man kun ringe Lighed mellem dem. I Svulstvævet kan der vel forekomme pyknotiske Mitoser med sammenklumpede Kro- mosomer, men det er ikke ved Bestraaling el. Æterirritation lykkedes at fremkalde saadanne Forandringer i Kromosomer- nes Antal (Haploidi, Tetraploidi etc), som er saa karakteri- stiske for Svulstvævet. I Tilslutning til de foran omtalte For- søg med Straalepaavirkning af Kærnedelingsprocessen, er der udført Forsøg (sammen med Dr. Jens Juul og cand. mag. Thorsen) angaaende de saakaldte mitogenetiske Straalers Indflydelse paa Mitoserne i Væv fra varmblodede Dyr. Gur- wiisch samt Reiter & Gåbor har vist, at Straaler fra et vist snævert Straaleomraade inden for den ultraviolette Del af Spektret (med Bølgelængde omkring 330 ftft) har en særlig, meget udpræget E\Tie til at forøge Mitosernes Antal i Rodspid- sen af Løgplanter, Vævskulturer af Hønsef o stervæv blev paa hensigtsmæssig Maade bestraalet med disse mitogenetiske Straaler i forskellige Tidsrum, men Straalerne synes ikke at have nogen specifik Virkning paa Mitoserne i dette Væv.
390 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Fil. Dr. J. Ker anen, Helsingfors:
On the Earth magnetic Observations on the Ice.
Magnetic observations on the ice have been before made for exploration of local disturbed regions and during polar expe- ditions. Tigerstedt^) has in this manner investigated the well known disturbances of Jussaro on the Gulf of Finland for geologicai purposes. In this connection the magnetic work of the Norwegian F r a m and M a u d^) expeditions in the Arctic specially attracts our attention.
Magnetic observations on the ice are easy to carry out when the ice is immovable and the temperature keeps in the vicinity af O " C. In such circumstances the magnetic work can be done with ordinary field instruments.
As magnetician of the Meteorologicai office of Finland I have made earth magnetic observations on the ice in the har- bour of Helsinki in the spring of 1926, in 1928 on the archi- pelago of the Gulf of Finland outside the towns Kotka and Hamina and in 1929 on the northern part of the Lake Laatokka in the vicinity of Sortavala. The measurements were made with the instruments, used in the magnetic survey of Finland viz, with the French magnetometer Chasseion No. 82 and with the English dip circle Dover No. 229. The magnetometer is too small for observations on the ice, because the screws and mag- nets in the relatively cold air cannot be håndled with sufficient correctness. In spite of this disadvantage the accuracy of the measurements was nearly as good as when working on firm land. The expeditions were working in the month of April during a time, when the temperature in our country on sunny days was somewhat over O ° C. In such temperature the work could be done without serious difficulties. The wind often di- sturbs observations and therefore it is advantageous to use a tent, or some shelter against the wind. In some cases the sta- tion was erected in the middle of high ice blocks. While it is
*) A. F. Tigerstedt, Magnetiska undersokningar i trakten av Jussaro. Fennia 14, No. 8, Helsingfors 1899 (Abstract in German).
2) See Aksel S. Steen, Terrestrial magnetism. Scientific Results, Noiwegian North Polar Expedition, 1893—1896 No. VII and H. U. Sverdrup, Magnetic, Atmospheric-electric and Auroral Results, Maud Expedition, 1918 — 1925. Research of the Department of Terrestrial Magnetism. Volume VI. Washington 1927.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 391
desirable that the observations in such circumstances should be made quickly, the methods of measurements were shortened in such a manner that a station was completed in an hour and a half. Each element, declination, inclination and horizontal intensity and the azimuth of the Sun was determined twice. The declination was determined only with the instrument in one position, the inclination without reversing the polarity of the needles and the horizontal intensity only by means of the deflections on a distance. Such relative measurements require observations for determination of instrumental constants at a magnetic observatory or on a point, where the value of the Earth magnetic field is known. I have determined the constants and corrections of the instruments at the Magnetic observatory Sodankylå of the Finnish Academy of Sciences. In addition to this, observations were made on the nearest stations bf the mag- netic survey of Finland. In this way the ice observations were connected with the ordinary survey.
The geographical positions of the stations could be deter- mined by observations of horizontal angles from points of triangulation on shore and Islands.
The expeditions were made with horse sledges. In the most cases the ice had no snow cover and therefore the conditions for travelling were very good. When the weather was fine, I could take five stations in a day.
The observations showed that on the investigat^d stretches new disturbances exist. Therefore such measurements have a practical importance to navigation.
The Baltic Sea and its gulfs with the many disturbances offer a very favourable region for this work and I hope that in future observations will be in most cases made on the ice. In Finland we intend to investigate in this manner the principal fairways and especially such piaces in the fairway where the deviations of the compass are adjusted. In these cases the shore observations give not the sufficient accuracy in such disturbed regions as those prevailing in Fenno-Scandia.
During winters, when the gulfs of the Baltic are covered with firm ice, also parts of the open sea can be subjected to observations on the ice.
392 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 192,1.
Mag. scient. Alf Kiilerich, København:
Foreløbig Meddelelse om det hydrografiske Arbejde paa »Godthaab«s£kspeditioiien, 1928.
Med Ishavssskibet »Godthaab« foretoges i Sommeren 1928 en videnskabelig Ekspedition til Farvandene mellem Grønland og arktisk Canada. Ekspeditionens Leder var Kapta3n i Ma- rinen E. Riis-Carstensen, og desuden bestod den videnskabe- lige Stab af 3 Biologer, en Hydrograf og en Kemiker. Ekspedi- tionen varede fra Begyndelsen af Maj til Begyndelsen af No- vember; godt 4 Maaneder opholdt man sig paa Arbejdsfeltet Vest for Grønland.
Det første Snit blev lagt fra K. Farvel mod SW til Hamilton Inlet paa Labradors Kyst; derefter fulgte adskillige Snit helt eller delvis over Davis Strædet, Baffin Bugten og Smith Sund samt over de største grønlandske Fjorde og Jones og Lanca- ster Sound. lait toges i Løbet af Ekspeditionen 188 Stationer med tilsammen c. 2000 Vandprøver. Alle Vandprøverne blev i La- boratoriet om Bord titreret for Saltholdighed, c. Vi af dem des- uden for Indhold af Ilt, og adskillige blev undersøgt for Ind- hold af de vigtigste uorganiske Næringsstoffer.
Det er saaledes et stort hydrografisk Materiale, Ekspeditio- nen kunde bringe med hjem; men da Bearbejdelsen af dette endnu er langt fra at være afsluttet, er det meget begrænset, hvad man paa nærværende Tidspunk tør opgive som viden- skabelige Resultater af Ekspeditionen.
Hvad der dog direkte kan overses, er Dybdeforholdene i den Udstrækning, som de fremgaar af de mange Lodskud, der blev taget baade ved Stationerne og mellem disse. Medens man for Davis Strædets Vedkommende kun mener at kunne konstatere, at Kurverne for 1000 og 2000 m bør flyttes lidt nærmere Ky- sten, fandtes i det nordlige Omraade mange nye og interessante Forhold. I selve Baffin Bugtens Hovedbasin var de største Dyb- der, der loddedes, 2030 m og 2200 m henholdsvis 160 Sm Vest for Disko og 120 Sm Vest for Upernivik; midt i den nordlige Del af Bugten loddedes indtil 1500 m Vand. I Melville Bugten findes en Række Banker strækkende sig fra K. York til ned i Nærheden af Upernivik; den mindste Dybde, der blev maalt paa disse Banker, var 163 m. Indenfor disse findes igen Dybder paa mere end 800 m. Mod Nord synes Baffin Bugten at afgrænses
DET 18. SKANDINAVISKE NATTJRFORSKERMØDE 1929. 393
af en Ryg fra K. Atholl til det sydlige af EUesmere Land; paa denne Strækning fandt vi kun indtil 640 m Vand. Nord herfor er der ingen Steder med dybere Vand, f. Eks. danner Inglefield Gulf og Whale Sound et isoleret Dyb med over 900 m Vand. I den smalle Del af Smith Sound udfor Pandora Harbour lod- dedes indtil 734 m. I Jones Sound og Laneaster Sound fandtes Dybder paa 7 — 800 m. Selve Ryggen, der mod Syd afgrænser Baffin Bugten fra Davis Strædet, synes i sin midterste Del at ligge noget dybere end ventet. Over en vis Strækning lykkedes det os ikke at finde lavere Vand end 800 m.
Baffin Bugtens Vandmasser bestaar øverst af et c. 300 m tykt Vandlag med negativ Temperatur; herunder er Tempera- turen positiv indtil c. 1100 m Dybde, og derfra til Bunden findes negativt tempereret Vand. Hen paa Sommeren antager Over- fladevandet, hvor Isen er smeltet, positiv Temperatur; vi fandt i Slutningen af August et saadant c. 20 m tykt Vandlag; helt i Overfladen steg Temperaturen til godt 5°. I det negativt tempererede Vand, der altsaa herunder strækker sig til c. 300 m Dybde, sank Temperaturen ogsaa i disse Maaneder til -^ 1,70 °. Indtil denne Dybde (300 m) var Saltholdigheden lavere end 34,00 pro mille, men overskred her denne Størrelse. Det posi- tivt tempererede Vandlag (300 m — 1100 m) havde Temperatur- maksimum paa c. 1,00 " i 500 m Dybde. I samme Dybde naaede Saltholdigheden 34,45 pro mille for derfra kun at stige svagt mod Bunden samtidig med, at Temperaturen aftog. Bundvan- det havde paa de dybeste Stationer i Baffin Bugten en Tempe- ratur paa c. -^ 0,45 ° og en Saltholdighed paa c. 34,49 pro mille.
Om Oprindelsen til Bundvandet kan der paa dette Tidspunkt af Materialets Bearbejdelse ikke siges noget sikkert. Nærlig- gende vilde det maaske være at tænke, at det stammer fra Pol- basinets kolde Vandmasser og er kommet ind gennem Smith Sund eller Sundene mellem de canadiske, arktiske Øer. Kend- skabet til Polbasinets Hydrografi er imidlertid saa ringe, at man vanskeligt umiddelbart kan tage Standpunkt hertil. Salt- holdigheden er ifolge Nansen en Del højere end her (Bund- vand, 34,91 pro mille), om end ikke saa høj som fundet paa Fram's Drift. Temperaturen fandtes paa Fram's Drift at være -^ 0,80 ° — i- 0,90 ° ved Bunden; men i de midlere Dybder, som har særlig Interesse ved disse Overvejelser, var Temperaturen positiv. Men disse Tal stammer alle fra Undersøgelser langt
394 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Øst for den grønlandske Del af Polarbasinet, hvor Forhol- dene muligvis kan være noget anderledes. De Undersøgelser, der paa Ekspeditionen blev foretaget i Smith Sund og de cana- diske Sunde, peger heller ikke direkte hen paa nogen Tilførsel af Vand fra Polhavet. Den dybeste Passage, der fandtes gen- nem Smith Sund, er c. 600 m; men Vandet her er væsentligt koldere og noget mindre salt end Baffin Bugtens Bundvand. Dog er der endnu den Mulighed, at der tæt under den cana- diske Kyst kunde findes en Rende med dybere Vand, som det ikke lykkedes os at konstatere paa Grund af svær Pakis. Men paa den anden Side skal Dybderne Nord for Smith Sund jo efter tidligere Ekspeditioners Beretninger være meget ringe. Heller ikke Jones Sound eller Lancaster Sound syntes at inde- holde Vand, der direkte kan gaa over i Baffin Bugtens Bund- vand.
Der er saaledes meget, der taler for, at Bundvandet maa dannes indenfor selve Omraadet, og dette kunde meget vel tæn- kes at ske i den nordligste Del af Baffin Bugten.
Der er altsaa mange Spørgsmaal, vi haaber at kunne bringe nogen Klarhed over, efterhaanden som Bearbejdelsen af Mate- rialet skrider frem.
Diskussion.
Mag. scient. P. L. Kramp: Foruden den varme Strøm langs Randen af Bankerne foregaar der ogsaa en direkte Vandbe- vægelse fra det varme Atlanterhav nordpaa over Ryggen til Baffin Bugtens Hovedbassin. Der blev paa Ekspeditionen fundet Dyr, som viser en saadan direkte Indstrømning.
Foredragsholderen: Vi arbejder stadig med Materialet og har endnu ikke fuldført den dynamiske Beregning. Jeg har derfor endnu ikke turdet udtale mig om den direkte Indstrøm- ning af Vand.
Professor Hamher g: Forholdene kan vel skifte fra Aar til Aar. Oprindelsen til Bundvandet i Baffin Bugtens Hovedbas- sin kunde muligvis være en intermitterende Tilstrømning af tungere Vand sydfra. Herpaa tyder det ret ringe Iltindhold paa Bunden af Baffin Bugtens Hovedbassin.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 395
Professor, Fil. Dr. Peter KUuson, Stockholm:
Om ligninets uppkomst hos vaxterna.
Diskussion.
Professor O. Routala: Dr. Karl Kiirschner, Britnn, har kunnat framstalla vanillin från sulfitcellulosaavlut med godt utbyte. Jag har fått ur lignin och vanillin med salpetersyra lika Stora mångder blåsyra och andra produkter. Dessa båda fakta tala for den uppfattning om ligninets natur, som professor Klason har uttalat sig for.
Professor, Dr. B. Rassow: Die von Altmeister Klason ent- wickelte Ligninformel håbe ich mit bestem Erfolg bei den Un- tersuehungen zu Grunde gelegt, die unter meiner Leitung in der teehnologischen Abtteilung des Chemischen Universitåts Laboratoriums zu Leipzig ausgefiihrt worden sind. Einen Beweis fiir die aromatische Natur des Lignines hildet u. a. die Beobaehtung, dass bei der Kalischmelze unter Zusatz von Zinkstaub etwa 15 % Protokatechusåure gewonnen werden (vgl. Journ. f. prakt. Chemie [2] Bd. 123, Heft 6 (1929)).
Dr. phil. O. Klein, Kobenhavn:
Bemærkninger om relativistisk Kvanteteori.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
Meddelelsen omfatter en kort Fremstilling af Forudsætnin- gerne for og Vanskelighederne ved den af Dirac givne Behand- ling af Kvanterelativitetsproblemet samt en Omtale af Teoriens Anvendelse paa Spørgsmaalet om Lysspredning ved fri Elektroner.
Professor, Dr. phil. Martin Knudsen, København:
Radiometret.
Et Platinblad, der er sværtet paa den ene Side og blankt paa den anden, bliver opvarmet til en højere Temperatur end den omgivende Luft. Bladet vil da være paavirket af en Radio- meterkraft, hvis Størrelse maales under meget forskellige For- hold, saaledes at man samtidig maaler alle de Størrelser, hvoraf
396 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Kraften afhænger. Derved bliver det muligt at prøve Rigtig- heden af de i Tidens Løb opstillede Teorier.
Som et Resultat af de udførte Maalinger kan anføres, at naar et Luftmolekyle, der besidder Rotationsenergi, rammer et fast Legeme, vil Akkommodationskoefficienten for den rotato- riske Energi i de undersøgte Tilfælde have samme Størrelse som Akkommodationskoefficienten for den translatoriske Energi.
En Beretning om Arbejdet vil fremkomme i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Meddelelser,
Professor Gustav Komppa, Helsingfors:
Om parasAcetylbenzoesyra och dess reduktionsprodukt.
Referat: Foredragaren har tillsammans med sin elev Y. Halonen framstållt propenylbenzoesyra, enl. R. Meyers metod ur eymol, och ozoniserat densamma. Dårvid uppstod med gott utbyte p-A cetylbenzoesyra med smtp. 200".
CHs CHa CHs CHa
/ 1- . I
CHOH I
(Oa)
m ■>-
COOH COOH COOH
Dess fenylhydrazon smalter vid 234 " och s e m i- carbazon vid 269 °. Ketosyran reducerades med natrium- amalgam, varvid uppstod en ny hittilis icke framstålld Oxysyra (1-oxy-p-etylbenzoesyra) av smtp. 108—109. Dess b o n z o y 1 derivat smalter vid 124 ° och a c e t y 1 d e r i v a t vid 93 ". Denna Oxysyra ar icke identisk med en i aloe f orekommande syra av samma procentisk sammansåttning.
t)ET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 397
Mag. scient. P. L. Kramp, Københava:
»Godthaab« Expeditionens zoologiske Undersøgelser Vest for Grønland i 1928.
Under Ledelse af Kaptajn i den danske Marine E. Riis- Carstensen blev der i Sommeren 1928, med det stærkt byggede, skonnertriggede Træskib »Godthaab«, foretaget en alsidigt an- lagt hydrografisk-biologisk Expedition til Farvandene mellem Grønlands Vestkyst og det arktiske Canada. Expeditionen va- rede fra 5. Maj til 8. November, og det undersøgte Omraade strækker sig fra Linien Kap Farvel — Hamilton Inlet (Labra- dor) til den smalleste Del af Smith Sound, en Strækning fra Syd til Nord paa næsten 24 Breddegrader (54 ° 53 '—78 ° 16 ' n. Br.). Takket være ualmindelig gunstige Isforhold kunde Skibet komme tæt ind til Land adskillige Steder ved de cana- diske Kyster, saaledes at de planlagte »Snit« tværs over Far- vandet kunde gennemføres over Forventning. Hydrografiske Undersøgelser blev foretaget paa 188 Lokaliteter, zoologiske paa 95, fordelt over hele Omraadet. Da en virkelig fyldest- gørende Undersøgelse af et saa vidtstrakt Havomraade natur- ligvis ikke kan gennemføres i en enkelt Sommer, maatte Op- mærksomheden særlig koncentreres om de vigtigste af de fore- liggende Opgaver.
Til Indsamling af pelagiske Dyr anvendtes hoved- sagelig 2 m Ringtrawl med Straminpose; ofte slæbtes 2 eller 3 Poser samtidig gennem Vandet i forskellige Dybder, med indtil 3000 m Wire. Formaalet med disse Undersøgelser var især at sammenholde Faunaens Sammensætning og Arternes Udbredelse med de hydrografiske Forhold, og de foretoges i stadigt nøje Samarbejde med Hydrograferne, idet saavel Loka- liteterne som de Dybder, hvori Trækkene foretoges, i hvert enkelt Tilfælde bestemtes efter Temperaturobservationerne. Saalænge det store Materiale endnu ikke er bearbejdet, er det selvfølgelig ikke muligt at give en endelig Redegørelse for Undersøgelsernes Resultater, men et nogenlunde paalideligt Indtryk af Forholdene i store Træk kunde vi dog danne os allerede ombord. — Nogle Arter, f . Ex. Copepoderne C a 1 a - nus hyperboreus og Euchæta norvegica og Medusen Aglantha digitale, viste sig at forekomme næ- sten overalt og i alle Dybder, andre forekom derimod kun i
398 DET 18. SKANDiNAViSKE NATURFORSKERMØDE 1929.
visse bestemte Omraader. To Arter af Chætognather spiller en stor Rolle i Planktonet, og begge forekommer næsten alle Steder; men i alle kolde Omraader er Sagitta elegans var arctica langt den almindeligste, mens den anden, Sagitta maxima, dominerer i de varmere Omraader. Paa dybt Vand Syd for den undersøiske Ryg udfor Hol- stensborg fandtes en stor Mængde Dyreformer, som kendes fra Dybet paa langt sydligere Breddegrader i Atlanterhavet; ingen af disse Arter lever Nord for Ryggen; her fandtes der- imod adskillige arktiske Dybvandsdyr, som ganske mangler Syd for Ryggen. Ejendommeligt er det, at vi Nord for Ryggen, bortset fra de særlige Dybvandsarter, finder omtrent de samme Dyr i alle Dybder uanset Vandets Temperatur inden for de Variationsgrænser, der konstateredes i disse Vandmasser. Endnu maa nævnes, at der langs hele Grønlands Vestkyst er en særlig Kystfauna af Dyr (Meduser, Krabbelarver m. m.), der kun lever pelagisk i en Del af deres Levetid (op til ca. 6 Maaneder); Godthaab Expeditionens Indsamlinger sammen- holdt med tidligere Erfaringer viser, at denne Fauna ved Syd- grønland holder sig tæt ved Kysten og først norden for Hol- stensborg forekommer længere ude til Søs; det tyder paa, at Kystvandet ved den sydlige Del af Grønland kun i meget ringe Grad breder sig vesterud, hvorimod en vestgaaende Bevægelse tydelig kan spores udfor Strækningen Holstensborg — Disko.
For Bunddyrenes Vedkommende blev Hovedvægten lagt paa Undersøgelserne i Baffin Bugt og tilgrænsende Far- vande, hvis Fauna var næsten ukendt, samt paa en Sammen- ligning mellem Dybvands-Faunaerne Nord og Syd for den undersøiske Ryg mellem Holstensborg og Baffin Land. Der blev arbejdet med Trawl paa Dybder indtil 1880 m i Baffin Bugt, og indtil 2750 m Syd for Ryggen. For at faa en alsidig Repræsentation for Dyrelivet i Baffin Bugt anvendtes flere forskellige Redskaber (Ottertrawl, Sigsbee Trawl, Bundskra- bere og Petersens Bundhenter) i alle Dele af Omraadet og paa flere forskellige Dybder. Mere end et Overblik kunde selv- følgelig ikke opnaas i den Tid, der var til Raadighed, men Resultaterne er af stor Betydning; adskillige Dyr er fundne, som ikke før var kendt fra Grønland, mange Arter viste sig at være langt videre udbredt end tidligere antaget, og mange zoogeografiske Spørgsmaal vil vise sig at være kommet nær-
DEt 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 399
mere til en Løsning. Den Anskuelse, at der er stor Forskel paa Dyrelivet i de store Havdyb Nord og Syd for >Ryggen«, er blevet prøvet og i høj Grad bekræftet. De Arter, der er fælles for begge Omraader, er saadanne, hvis Forekomst ikke udelukkende er indskrænket til den abyssale Region, men ogsaa omfatter ringere Dybder, mens de egentlige Dybhavsformer kun synes at forekomme enten Nord eller Syd for Ryggen, I det forholdsvis varme Vand Syd for Ryggen er Dybvandsfaunaen atlantisk, i Baffin Bugts iskolde Dyb lever en Fauna, som i høj Grad ligner den, der kendes fra det kolde Nordhavsdyb mellem Norge og Island. Det er næppe tænkeligt, at denne Fauna paa noget Tidspunkt kan være indvandret sydfra; trods den forholdsvis ringe Dybde i Smith Sound maa den antages at hidrøre fra Polbassinet og betragtes som en Udløber af en fælles-arktisk Dybvandsfauna.
Diskussion.
Hertil knyttede Professor Ad. S. Jensen en Bemærkning.
Professor, Fil Dr. Harald Kylin, Lund:
Om forekomsten af jodider och jodidoxiderande åmnen hos brunalgerne.
Enligt en av en fransk forskare nyligen gjord iaktagelse skulle Laminaria-arterna avsondra fri jod. lakttagelsen kan dock knappast sagas vara riktig. Enligt foredragandens under nyssforflutna sommar gjorda iakttagelser avsondra emellertid Laminaria-arterna ett oxiderande åmne, som ur forhanden- varande jodider frigora jod. Detta forhållande kan lått demon- streras, om man lågger friska bitar av någon Laminaria mel- Ian filtrerpapper indrånkta med en losning av stårkelse och jodkalium. Stårkelsen fårgas av den hårvid frigjorda joden snart starkt blå. Inlågges Laminaria-bitarne dåremot melian filtrerpapper endast indrånkta med stårkelselosning sker ingen blåfårgning, eller denna upptråder endast utefter kantema, dår jodider utdiffundera från de sårade cellerna.
Laminaria-arterna innehålla rik& mångder jod, huvudsak- ligen bundet i form av jodider. L. digitata innehåller ej mindre an omkring 0,1 % jodider beråknade som jodkalium i
400 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
procent av friskvikten. Hos L. Cloustoni år jodidhalten ungefår densamma; hos L. saccharina dåremot något mindre. Hos Ascophyllum nodosum och Fucus- arterna år jodidmångden dåremot betydligt mindre ån hos La- minaria-arterna.
Hos Sphacelaria bipinnata finns ungefår lika mycket jod som hos Laminaria digitata. Joden finns emellertid hos Sphacelaria i organisk bindning; jodider saknas hår fuUståndigt.
Unders okningen kommer att publiceras i Zeitsch, fiir phy- siol. Chemie.
Assistent A. Langseth, København:
En sammenhæng mellem Ramanspektre og ultraviolet
absorption.
I 1928 opdagede Raman (Ind. J. Phys. 2, 387 (1928)) og omtrent samtidig og uafhængig af ham Mandelstam og Lands- berg (Die Naturwiss. 16, 557 (1928)), at den lysspredning, der finder sted i en ren, fuldstændig støvfri vædske eller i et fuldstændig klart, fast stof (f. ex. kvarts), er forbundet med en ændring i frekvens af det indfaldende lys. Raman paaviste experimentelt, at det indfaldende straalekvantum enten kan re- flekteres uforandret fra et af vædskens molekyler (den klas- siske lysspredning) eller det kan delvis »absorberes« af mole- kylet, som derved hæves til et højere energiniveau, og det re- sterende lyskvantum reflekteres. Da lyskvantet i sidste til- fælde har mistet noget af sin energi, vil det sige, at dets fre- kvens nu er mindre, og det vil i en spektrograf vise sig som en linie forskudt mod større bølgelængder i forhold til det oprin- delige, indfaldende lys. Denne bølgelængdeændring svarer i energi altsaa til den energi, som er nødvendig for at hæve et molekyle fra en energitilstand til en anden. Omvendt er det muligt, at et molekyle ved at rammes af et lyskvantum kan af-, give saa meget af sin energi til dette, som svarer til overgan- gen fra et højere til et lavere energiniveau. Det spredte lys- kvantum vil i dette tilfælde vise sig i spektrografen som lys af større frekvens (mindre bølgelængde).
Ved denne opdagelse har man faaet en værdifuld metode
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 401
til undersøgelse af molekylernes energitilstande. Da den expe- rimentelle udførelse ikke frembyder større vanskeligheder, fore- ligger der allerede nu et ret stort antal undersøgelser af forskel- lige stoffer. Det har herved vist sig, at de energiændringer i molekylet, som kommer i betragtning ved Ramaneffekten, lig- ger under ca. 3000cm~^ svarende til ca. 8500 kal. Energiændi'in- ger af denne størrelsesorden svarer til ændringer i molekyler- nes svingningsenergi (rotation og translation kommer først i anden række i betragtning). Under antagelse af, at de fundne Ramanfrekvenser virkelig svarer til ændringer i molekylernes svingningsfrekvenser, maa man — som Raman allerede i sin første meddelelse gjorde opmærksom paa — vente en overens- stemmelse mellem Ramanlinier og infrarøde absorptionsbaand. Denne sammenligning støder imidlertid paa vanskeligheder, idet de infrarøde absorptionsspektre ikke er kendt med tilstræk- kelig stor nøjagtighed. For de komplicerede, organiske mole- kyler (som har et temmelig stort antal frihedsgrader) maa man paa forhaand vente et ret kompliceret absorptionsspek- trum bestaaende af et stort antal baand. Disse vil i mange til- fælde ligge saa tæt sammen, at de infrarøde spektroskopers forholdsvis ringe dispersion ikke er tilstrækkelig til at op- løse baandene. Det, man derfor finder som baand, der hæver sig over en almindelig, tilsyneladende kontinuerlig baggrund, vil ofte være en sum af flere enkeltbaand. Det er derfor for- staaeligt, at den overensstemmelse, man har fundet mellem Ra- manfrekvenserne og de infrarøde absorptionsbaand, ikke altid er helt tilfredsstillende.
De experimentelle betingelser er derimod bedre i ultraviolet. Mange brganiske forbindelser giver i dampform et ultraviolet absorptionsspektrum bestaaende af et stort antal skarpe linier og baand, som paa grund af den store dispersion, der kan op- naas i dette omraade, kan maales med stor nøjagtighed. Paa den anden side er spektrene langt mere komplicerede end i in- frarødt, som følge af, at man i det ultraviolette absorptions- spektrum finder kombinationer mellem svingningsfrekvenser baade fra det normale og det elektronanslaaede molekyle. Ana- lysen af de ultraviolette absorptionsspektre af organiske for- bindelser i dampform, som især er undersøgt af V. Henri og medarbejdere, frembyder derfor store vanskeligheder. Det har hidtil kun været muligt at angive indordningen i dens grund-
26
402 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
træk uden at gøre rede for de finere enkeltheder i spektrene, saaledes som man har kunnet det for de to-atomige molekylers vedkommende. (En enkelt undtagelse er absorptionsspektret af formaldehyd: V. Henri og Sv. Aa. Schou, Zeitschr. f. Phys. 49, 774 (1928)).
Ved maalingen af Ramanfrekvenserne har man imidlertid nu en mulighed for at bestemme de frekvenser, som forekom- mer i det normale molekyle, og derved faa en værdifuld h3ælp til analysen af absorptionsspektret.
For at prøve denne mulighed har jeg foretaget en sammen- ligning mellem Ramanspektrene og de ultraviolette absorp- tionsspektre af forskellige, organiske forbindelser. Da klor- benzol viser sammenhængen særlig tydeligt, har jeg først un- dersøgt dette nærmere.
Det ultraviolette absorptionsspektrum af klorbenzol i damp- form bestaar af et stort antal baand og linier (ca. 350 udmaalt) beliggende mellem 2780 A og 2250 Å. Under antagelse af, at den stærkeste linie i spektret hidrører fra overgangen fra normaltilstandens grundniveau til grundniveauet i den elek- tronanslaaede tilstand, lader hele spektret sig indordne ved hjælp af Ramanfrekvenserne. Ud fra denne kraftige linie, vo =• 37052.9 cm- 1 (2698.04 Å), mod rødt finder man en række svagere baand med frekvensdifferenser svarende til Ramanli- nierne. Det samme gentager sig ud fra en række andre kraf- tige linier længere i ultraviolet, der svarer til spring fra nor- maltilstandens grundniveau til forskellige svingningsniveauer i den anslaaede tilstand. I følgende tabel 1 findes i første ko- lonne de i absorptionsspektret maalte frekvensdifferenser, i an- den de af mig selv bestemte Ramanfrekvenser og i tredie de af Pringsheim og Rosen (Zeitsschr. f. Phys. 50, 741 (1928)) maalte Ramanlinier.
Tabel 1.
Raraan-frekv.
P. og R.
cm~^ 191 cm~'
240 - 418 -
617 -
707 -
|
Ultraviol. absorpt. |
|
|
L. |
L. |
|
201.9 cm-1 |
196 |
|
242.1 - |
242 |
|
418.9 - |
420 |
|
618.61 622.9} ■ |
618 |
|
707.9 - |
706 |
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
403
|
822.7 cm-i |
823 cm-i |
— cm-^ |
|
1004.8 - |
1005 - |
1000 - |
|
1024.6 - |
1025 - |
1019 - |
|
1087.1 - |
1088 - |
1089 - |
|
— |
1162 - |
1157 - |
|
(3063.3) - |
3064 - |
3064 - |
De kraftigst forekommende svingningsfrekvenser i den an- slaaede tilstand er 519.0, 523.9 929.8 og 962.6 em-i (svarende til henholdsvis 618.6, 622.9, 1U04.8 og 1024.6 i normaltilstan- den). Det er interessant, at energiniveauet svarende til Ra- manlinien 618cm~H det ultraviolette spektrum findes at være dublet saavel i den normale som i den elektronanslaaede til- stand. Da denne opspaltning voxer proportionalt med kvante- tallet, ligger det nær at identificere denne frekvens som hid- rørende fi'a C-Cl-bindingen og forklare dubletten som en iso- topeffekt. Om dette virkelig er tilfældet lader sig dog ikke med bestemthed afgøre.
Af energiniveauskemaet, man faar ved indordningen af det ultraviolette absorptionsspektrum, lader ogsaa de infrarøde absorptionsbaand sig beregne. I følgende tabel 2 findes en sammenstilling af de af Coblentz maalte og de beregnede ab- sorptionsbaand.
Tabel 2.
Coblentz
13.23
12.2 11.1 10.6
9.86
9.28
9.0
8.7
Ber. 13.37
13.05
12.15
10.99
10.53
9.95
9.76
9.39
9.20
8.99
8.68
|
Coblentz |
Ber. |
|
8.0 /* |
8.02 |
|
7.5 - |
17.61 |7.39 |
|
6.94 - |
6.90 |
|
6.77 - |
J6.81 J6.72 |
|
6.27 - |
6.27 |
|
5.4 - |
5.40 |
|
4.3 - |
J4.28 4.33 |
|
3.26 - |
3.26 |
Diskussion.
Diskussion imellem Dr. Christiansen og Foredragsholderen.
26*
404 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Docent Axel Larsson, Upsala:
Rontgenstrålarnas dispersion.
(Experimentalundersokning. )
Tidigare experimentella undersokningar av rontgenstrå- larnas dispersion utforda av olika forskare ha betråffande den normala dispersionen visat, att storleksordningen av bryt- ningsindex kan beråknas medels den Drude-Lorentz'ska. dis- persionsformeln. Med aktgivande på absorptionsforhållandena vid rontgenstrålarna har denna formel under de senaste åren åven betråffande den anomala dispersionen tillåmpats på ront- genstrålarna {Kramers, Kallmann och Mark, Kronig). Håri- genom har dispersionskurvan i nårheten av en absorptions- kant fått en våsentligt annan form an den, soin erhålles med den oforåndrade Lorentz'ska, dispersionsformeln. Hittills ut- forda experimentalundersokningar på detta område ha ej lyckats klarlågga den anomala dispersionens karaktår.
Vid den nu utforda undersokningen av rontgenstrålarnas dispersion ha foljande tre metoder an vants: M e t o d 1. Undersokning av Braggska lagen. M e t o d 2. Undersokning av kristallreflexionen vid strykande
strålning. M e t o d 3. Prismametoden.
Med metod 1 har visats, att avvikelsen från Braggska la- gen kan forklaras genom antagandet av en brytning av strå- larna i kristallytan. Brytningsindex har før olika våglangder uppmåtts med anvåndande av kristallerna kalkspat, gips och glimmer. Med metod 2 har dispersionen i kalkspat studerats inom våglångdsområdet 1,537 — 3,734 Å. E., vilket område om- sluter kalciums K-absorptionskant vid 3,06 Å. E. Vid metod 3 har som prismamaterial anvånts kvarts. De undersokta våg- låndsområdene åro 1,389—5,362 A. E. och 7,111—9,868 Å. E., vilka omraden ligga på var sin sida om kisels K-absorptions- kant vid 6,72 Å. E. Medels metoderna 2 och 3 har den anomala dispersionen vid en K-absorptionskant i huvudsak klarlagts. Med stod av resultaten har den korrektion erhållits, som eli- minerar den anomala dispersionens inverkan vid rontgenspek- troskopiska våglångdsmåtningar.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor N. Bohr.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 405
Fil. Mag. Håkan Lindberg, Helsingfors:
Vingdimorfismen hos Hemiptera Heteroptera.
Med morfism avse zoologerna det forhållande, att olika in- divider av samma systematiska enhet upptråda under olika former, morfer. Den s. k. vingdimorfismen påtråffas fråmst hos insekter med jåmnt f o rtskridande forvandling, ss Hemiptera, Or- thoptera oeh Psocidae. Ingen som ågnat sig åt studiet av dessa insektgrupper har undgått att fåsta sig vid, hurusom av endel arter individer av samma generation upptråda jåmsides i tvenne vad vingarnas utbildning vidkommer olika morfer. Dessa åro : den brachyptera med forkrympta, vid flykt oan- våndbara framvingar oeh oftast fullståndigt i avsaknad av bak- vingar, samt den macroptera med fullt utbildade, , for flykt låmpade vingpar. Det mårkliga år, att mellanformer aldrig eller ytterst sålian upptråda mellan dessa extremer, varfor det synes vara riktigast att i detta fall tala om dimorfism oeh icke polymorfism, såsom någon gjort. Dåremot åro vingarna hos olika arter i olika grad forkrympta; man kunde dårfor lått uppstålla olika typer. De individer, vilka helt oeh hållet sakna vingar ha kallats aptera. Teoretiskt kan man antaga, att vardera konet hos alla dimorfa arter uppvisar såvål brachyp- tera som macroptera individer (homodimorfa arter). Frekven- sen hos de olika formerna år emellertid i många fall synner- ligen olika. Sålunda har man tillsvidare hos endel arter funnit brachyptera oeh macroptera individer blott hos det ena konet (heterodimorfa arter) , detta måhånda beroende på någon forms Stora sållsynthet. Ej ovanliga åro de fall, dår det ena konet till synes alitid år långvingat, det andra alitid kortvingat.
De åldsta forfattarna, som beaktat de brachyptera exem- plaren hos Hemiptera Heteroptera, den grupp, som åven utgjort foremål for min studie, antogo, att de vor o icke får- digt utvecklade ungdomsstadier, s. k. larver, som ånnu maste genomgå ett hudombyte, innan de forvandlades till fuUbildade, bevingade insekter. De åro emellertid såsom kant fullt kons- mogna oeh, om vi frånse vingarnas byggnad, fullt lika de lång- vingade exemplaren med undantag blott dårav, att thorax- lederna, som uppbåra vingmusklema hos desamma åro kle- nare byggda. Olikheten i framvingarnas byggnad hos ifråga- varande former besticker sig i en storre eller mindre reduktion
406 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
av dem hos den brachyptera, stundom blott en reduktion av andnerverna och andcellerna, ja mangen gang endast av den s. k. membranen. Bakvingarna ha som sagt i de flesta fall fuUståndigt forsvunnit. Åven hos de aldre av de fem ungdoms- stadierna, hos vilka vinganlagen i form av hudfickor småning- om tillvåxa, kan en intrådande reduktion av vingarna skonjas, men tydligt blott i sådana fall, dår olikheten i vingbyggnad mel- Ian den macroptera och den brachyptera formen år storre. Medan således ungdomsstadierna av samma alder hos Heteropterarter, vilkas vingreduktion inskrånker sig blott till ånddelen, år var- andra lika, kan man hos sådana arter, vilkas formå brachyp- tera har starkt reducerade vingar t. ex. hos dem, dår denna form år apter, åtminstone från det tredje ungdomsstadiet, d. v. s. efter det hudombyte, då vingarna tydligt anlagts, se, om ung- domsstadiet år avsett att bli en macropter eller brachypter in- divid. Till den forrå tjrpen hora de flesta dimorfa arter såsom Myodochider, Nabider och talrika Mirider, till den senare M e- s o V e 1 i a, V e 1 i a m. fl.
Betråffande de dimorfa arternas geografiska utbredning kan man gora foljande iakttagelser. 1) Arter med sydlig ut- bredning (forekomst inom palearktiska regionens sydligare delar) åro mycket sålian dimorfa, medan arter med en jåm- forelsesvis stor utbredning åt norr i ganska stor utstråckning uppvisa ifrågavarande dimorfism. Ja, man kan tydligt finna, att ju långre norrut man kommer desto storre procent av hela antalet arter utgora de dimorfa. Redan inom ett såpass litet område som Finland kan man genom statistiska uppgifter på- visa de dimorfa arternas relativt storre talrikhet i landets nord- ligare delar. 2) Ifråga om de flesta dimorfa arter forefinnes en tydlig olikhet i frekvensen av de brachyptera och de macrop- tera exemplaren i olika delar av artens utbredningsområde; långre norrut avtaga nåmligen allt mera de macroptera indi- viderna i antal och arter, av vilka de båda formerna upptråda jåmsides på en sydligare breddgrad, uppvisa blott brachyp- tera exemplar på en nordligare. Dessa forhållanden kunna bevisas med otaliga exempel, åven gållande vanliga arter, som vid insamlingar icke kunnat forbigås.
Ett flertal av de forfattare som ågnat uppmårksamhet åt vingdimorfismen har sokt finna orsakerna till denna foreteelse. Sahlberg tanker sig att den omgivande temperaturen inverkar
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 407
på individen under ungdomsstadierna så, att under rådande kallare temperatur \4ngarna icke komma till full utveckling. Han hade ju erfarenhet av de brachyptera exemplarens relativt storre talrikhet i norr. Vid nordgrånsen for en arts utbred- ningsområde fororsakar den låga temperaturen uppkomsten av brachyptera individer, blott vid gynnsamma tillfållen kunna vingarna utvecklas normalt. Såsom kant har man genom expe- riment med olika insekter påvisat att temperaturen och likaså tillgången på nåringsmedel har ett stort inflytande på vin- garnas utveckling. Hår skulle vi således ha ett motsvarande fall, denna vingreduktion beror blott individen, vingarnas ut- bildning hos foljande generation bleve beroende av temperatur- forhållanden under dess utveckling. Enligt Sahlbergs åsikt utgjorde med andra ord de brachyptera exemplaren en modi- fikation.
En annan åsikt har i senaste tid framlagts av Poisson och Ekblom. Den forre har studerat olika vattenheteropterer, den senare vattenmåtaren Gerris asper. De macroptera och brachyptera individerna bildade två genotypiskt olika former. Det har visat sig, att vid vissa tider av året de långvingade åro talrikare an de kortvingade, vid andra tider år motsatsen fallet. Av Gerris asper upptråda i Sverige overvintrade exemplar av den brachyptera (d. v. s. den aptera) formen tidigare på vårsidan, den macroptera forst senare. Sålunda kommer åven den nya generationen av formå brachyptera att bli tidigare fårdig, den macroptera forst mot slutet av sommaren. Hårav kan man draga den slutsatsen, att den sistnåmnda for sin ut- veckling erfordrar mera varme och under kallare somrar kan det dårfor hånda, att den blott i enstaka fall hinner bilda en ny generation och att den något år dårefter upptråder mycket sparsammare. Då konsmogna individer av vardera formen dock tidvis komma att upptråda samtidigt, sker parning dem emellan och då hos ifrågavarande art macropterin synes do- minera over brachypterin bildas ett tillskott av lång^ingade exemplar och jåmvikten återstålles. Det faktum, att i kallare trakter den brachyptera formen hos dimorfa arter overhuvud- taget avgjort overvåger kan forklaras så, att på grund av tem- peraturforhållandena den macroptera individgruppen sålian eller aldrig på dessa breddgrader har mojligheter att komma
y
408 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
till utveckling. Den brachyptera kan emellertid mycket val ut- vecklas i sydligare trakter; att den långvingade formen dårvid overvågar beror på att macropterin dominerar. Hos G e r r i s n a 3 a s antages brachypterin vara en dominant egenskap. Hos denna art overvåger aven i sydligare trakter den brachyptera formen, den macroptera år mycket sållsynt.
Om också senast relaterade uppfattning av problemet om vingdimorfismen synes kunna forklara endel foreteelser på ett rått tillfredsstållande sått, ha inga direkta bevis framlagts for att ifrågavarande morfism verkligen vore betingad av genetiska orsaker.
Under studier och regelbundna insamlingar av Hemip- tera Heteroptera under de senare åren, fråmst i Syd- Finland har 3ag lagt mårke till endel forhållanden, som kunna bidraga till att belysa denna foreteelse. Sålunda har jag fun- nit, att av arter, som i regel, eller så godt som alltid upptråda som kortvingade, ett jåmforelsesvis stort antal långvingade exemplar upptrått vissa år. Det år sårskilt under åren 1917 och 1925, som de macroptera individerna forekommit rikligt. Våderleksoversikterna visa åven, att somrarna under dessa år voro sårskilt varma. Under andra somrar, såsom 1928 antråf- fade jag ytterst få macroptera exemplar av dimorfa arter. Tvårtom synas då brachyptera individer åven av sådana arter, som oftast åro macroptera, hava varit relativt talrika. Så- lunda fann jag vattenmåtaren Gerris lacustris under några exkursioner på hostsidan i så gott som uteslutande kort- vingade exemplar. Ifrågavarande sommar var ju såsom kant mycket kali. — De brachyptera exemplarens relativa talrikhet år storre icke blott i norr; i kusttrakterna, sårskilt i yttre skår- gården år deras frekvens åven rått stor. Nyssnåmnda form av Gerris lacustris år den vanliga såvål i Lappland som i den yttre skårgården i soder, dår sommartemperaturen år något kyligare ån inne i landet. — Någon iakttagelse att macroptera individer upptrådde senare ån de brachyptera har ja icke gjort. Tvårtom finner man dem, åtminstone hos på land levande arter till sammans.
Såsom jag tidigare nåmnde utvecklas vinganlagen hos ung- domsstadierna forst i tredje stadiet och tillvåxa sedan efter- hånd i de två foljande. Det år dårfor icke otånkbart, att den
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 409
tillvåxande insekten under de två forstå stadierna befinner sig i ett kånsligt stadium i så motto, att dårvid rådande yttre for- hållanden, skola vi saga temperaturforhållanden, om de åre gj^nnsamma, utlosa utvecklingen av långa vingar, om de åro mindre gynnsamma hindra utvecklingen av sådana, varvid brachypteri uppstår. Hos arter, dår någon olikhet ånnu icke finnes i det fjårde och kanske i det femte ungdomsstadiet, kan man tanka sig att ånnu dessa stadier beteckna ett sådant kåns- ligt tillstånd, att de yttre forhållanden kunna inverka på ving- utbildningen. Vi skulle med andra ord dock hava en modifi- kation, såsom Sahlberg antagit; och i detta fall en s. k, alter- nerande modifikation. Om temperaturen under den kånsliga perioden når en viss li63d, då utvecklas plotsligt de långa vin- garna, men om denna temperatur icke nås, då stanna vingarna i utveckling och ungdomsstadierna utvecklas till brachyptera individer. Åven under antagandet att hår foreligger en alter- nerande modifikation, synes det mig som funne man forklaring till tidigare omtalade, i samband med de dimorfa formernas upptrådande stående foreteelser.
På nordliga luftstråck hindrar sålunda den jåmforelsesvis låga temperaturen vingarnas fulla utveckling, hår upptråder dårfor den brachyptera modifikationen i relativt stort antal. I soder, dår temperaturen under ungdomsstadiernas utveckling år hogre upptråder huvudsakligen den macroptera modifika- tionen. Likaså år denna Jåmforelsevis talrik under varmare somrar. Orsaken till att man stundom finner ett storre antal macroptera individer tillsammans, kan vara den, att de ut- vecklas samtidigt under liknande forhållanden. — Som kant och nåmnt år sommartemperaturen i kusttrakter, sårskilt i den yttre skårgården något kyligare ån inne i landet, vilket kan forklara den brachyptera formens relativa talrikhet hos endel arter i dessa sistnåmnda trakter. — Olika arter åro i olika grad kånsliga for inflytanden av de yttre forhållandena, varfor endel arters brachyptera form åven kan upptråda på ett sydligare luftstråck, medan hos andra den macroptera kan nå ånda till nordgrånsen for artens utbredningsområde.
Ett slutligt svar på frågan, vilka orsakerna till vingdimor- fismen hos Hemiptera Heteroptera åro, kan ånnu icke givas. Att hår temperaturforhållandena på något sått spela
410 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
in, synes vara ogensågligt. Av stor betydelse år det emeller- tid att denna intressanta fråga ågnas uppmårksamhet. Genom kvantitativa insamlingar i olika delar av arternas utbrednings- område och om mojligt genom uppfodnings och korsningsfor- sok skall den kunna bringas nårmare sin losning.
Professor, Fil. Dr. Bertil Lindblad, Stockholm:
Om solens flashspektrum vid solformorkelsen den 29. Juni 1927.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor H. von Zeipel.
Dr. phil. K. Linder strøm-Lang, København:
Tarmens og Maltens Peptidaser.
Paa Grundlag af de forøvrigt ret faa kvantitative Under- søgelser, der foreligger over Tarmerepsinets Spaltning af for- skellige Peptider vilde man, selv naar Hensyn tages til Enzym- bestemmelsens Vanskelighed, paa Forhaand betragte det som sandsynligt, at dette Enzym var en Blanding af flere Pepti- daser. Det er da ogsaa for det første lykkedes Waldschmidt- Leitz og Medarbejdere at udskille en Polypeptidase i Lighed med den af Grassmann i Gærautolysater fundne (p^-Optimum 7.0). Dog er denne Polypeptidase kun lidet undersøgt. For det andet har Foredragsholderen paavist, at Tarmerepsin in- deholder to Dipeptidaser, (hvoraf den ene maaske tillige er i Stand til at spalte Tripeptider, men næppe er identisk med Waldschmidt-Leitz's Polypeptidase) som karakteriseres ved deres forskellige Holdbarhed, Pjj-Optimum og Angrebsevne overfor Dipeptiderne Glycyl-, Alanyl-, Leucylglycin. Da En- zymerne er vanskelige at adskille, maa de nedenfor anførte Kendetegn i kvantitativ Henseende betragtes som foreløbige.
Peptidase I, ubestandig i vandig Opløsning, nogen- lunde holdbar i Glycerinvand ved -i- 10 ". Pjj-Optimum 7.3 — 7.5 spalter Glycyl-, Alanyl- og Leucylglycin med Hastigheder, der forholder sig som 1:8:1.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 411
Peptidase II, bestandig i vandig Opløsning ved + 1 *. PjjOptimum 8.1— 8.2. Spalter Glycyl-, Alanyl- og Leucylglycin med Hastigheder, der forholder sig som 0.05 : 0.2 : 1.
Mens Peptidase II forholdsvis let faas i ren Tilstand ved Henstand af den vandige Enzymblanding (Senderdeling af Peptidase I), er det ikke lykkedes at fremstille ren Peptidase I-
Til disse Forhold fandtes en Parallel ved Maltprote- aserne, over hvilke Weis, Adler, Lundin har udført Undersø- gelser. Mill og Foredragsholderen har nærmere beskrevet en Peptidase i Malt og Sato og Foredragsholderen har adskilt den fra Maltens Proteinase ved Adsorption med Ferrihydroksyd i svagt alkalisk Vædske, hvorved al Proteinasen bindes af Ad- sorptionsmidlet, mens ca. 40 — 50 pCt. af Peptidasen forbliver i Restopløsningen. Den proteinasefrie Peptidase havde Opti- met 8.5 — 8.6 og spaltede Leucylglycin særdeles kraftigt, deri- mod næppe paaviseligt Glycylglycin. Alanylglycinspaltningen var ikke ubetydelig, men dens Optimum laa ved 7.8. hvilket tydede paa, at der forelaa en Blanding af 2 Peptidaser, saale- des at der dog overvejende var et Enzym af Typen Peptidase II til Stede. Da de raa Maltudtræk, hvoraf den undersøgte Op- losning fremstilledes, vandtes af Grønmalt ved Ekstraktion med Vand og paafølgende Dialyse, vil Sandsynligheden for at et Enzym af Typen Peptidase I praktisk talt er gaaet til Grunde, være stor. Sato og Foredragsholderen har da ogsaa i Overensstemmelse hermed fundet, at Glycerinudtræk af frisk malet Grønmalt i rigelig Mængde indeholder et Enzym af denne Art. Det har Pjj -Optimum 7.8 og spalter Alanyl glycin og Glycylglycin med Hastigheder, der forholder sig som 6:1,
Maltens Peptidase II formaar ogsaa at spalte Tripeptidet Leucylglycylglycin og med Pjj -Optimet 8.5 — 8.6. Om der findes andre Polypeptidaser i Malt er endnu ikke nærmere undersøgt.
Laboratorieforstander, Dr. med. Svend Lomholt, København:
Lysbiologisk Meddelelse.
412 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dr. phil. Hakon Lund, København:
Fenolftaleinets Blegning i Baseopløsninger.
Naar Fenolftalein sættes til en Baseopløsning, vil den røde Farve efterhaanden bleges til en Ligevægt, som afhænger af Hydroksylionkoncentrationen. Processen, der foregaar, er
C2oHi207~ 4- OH" ^ CsoHisOr
Her skal kun de reaktionskinetiske Resultater meddeles, medens de teoretiske vil blive offentliggjort i anden Sammen- hæng.
Reaktionshastigheden bestemmes ved Hjælp af et Spektro- fotometer. Idet den divalente Ion er farvet og den trivalente farveløs, vil Farvestyrken aftage proportionalt med Koncentra- tionen af den divalente Ion.
Hastigheden er saltfølsom, hvorfor Hydroksylionkoncentra- tionens Indflydelse maa undersøges i en stærk Saltopløsning. Hastigheden viser sig da at være proportional med Cqjj- Dette er derimod ikke Tilfældet i »saltfrie« Opløsninger, idet Baseoverskuddet samtidig virker som Salt.
Selve Saltvirkningen er ogsaa undersøgt. Det er muligt, at Brønsteds kinetiske Teori holder Stik i stærkt fortyndede Op- løsninger; men allerede ved Cqjj- = 0,01 er Saltvirkningen kun ca. Halvdelen af den teoretiske.
Ligeledes er Saltvirkningen undersøgt for Blegningen af Stoffet
^^<z:>oH
/^^<~>N(CH3).,
CeH* O
\ / CO altsaa Fenolftalein, hvori den ene Hydroksylgruppe er ombyt- tet med en Dimetylaminogruppe. Saltvirkningen er her nøj- agtig halv saa stor som ved Fenolftalein ved samme lonstyr- ker, i Overensstemmelse med Brønsteds Teori, idet den farvede Ion her har Ladningen -^ 1.
Diskussion.
Professor J. N. Brønsted: De Afvigelser, der er funden for den studerede Reaktion med Hensyn til Saltvirkningens nu-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 413
meriske Størrelse, maa vistnok forklares ved Opløsningernes forholdsvis store lonstyrke, idet Gyldigheden af de theoretiske Ligninger, naar Talen som her er om Ioner og Komplexer af hø] Valens, maa indskrænkes til det stærkt fortyndede Om- raade. Det er ikke urimeligt at antage, at Fenolftaleinets kom- plicerede Molekylestruktur vil bidrage til at formindske de theoretiske Loves Gyldighedsomraade. Foredragsholderen replicerede.
Professor, Dr. Henrik Lundegårdh, Stockholm:
Den kvantitativa spektralanalysen av elementen som generell mikrokemisk metod.
Behovet av goda mikrometoder stegras år från år inom snart sagt alla omraden for kemisk analys. Sårskilt inom bio- logien, dår inverkningarna av små mångder oorganiska ioner på protoplasmats funktioner, på organismernas tillvåxt, organ- bildning och hålsotillstånd blivit alltmera uppmårksammade, spela mikrokemiska metoder en mycket viktig roll for forsk- ningen. Fordringarna på låtthanterlighet och snabbhet, for- enade med hogsta mojliga noggrannhet, åro hår så mycket storre, som man på grund av alla organiska foreteelsers varia- bilitet alltid maste anstålla långa forsoksserier med många pa- rallellanalyser for uppnående av statistiskt tillfredsstallande medelvården. Men åven inom rent tekniska fack, t. ex. inom metallindustrien, har man ofta behov av mikrometoder, som utan alltfor omstandiga kemiska manipulationer ge klarhet over små mångder av oorganiska fororeningar, vilka ofta i hog grad inverka på metallernas fysikaliska egenskaper.
Den mikrokemiska metod, som jag hår skall skildra, har utarbetats med utgångspunkt Gouys anordning for erhållan- det av lågspektra samt Hartleys, De Gramonts m. fl. under- sokningar over intensitetsf orhållandena i gnistspektra.
Genom dessa tidigare undersokningar har det visats, dels att elementen under konstanta emissionsbetingelser alltid visa samma linjer, dels att med avtagande koncentration linjernas intensitet minskas, så att vid hogsta utspådning blott enstaka »raies ultimes« (sista linjer) bli kvar. Hartley och sedermera Pollok och Leonard samt De Gramont ha på grundval harav
414 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
utarbetat en metod for kvantitativ analys: Om man nåmligen jåmfor spektrum av ett prov av obekant koncentration med en under samma emissionsbetingelser upptagen spektrogramserie med stegvis avtagande kånda koncentrationer, så kan man upp- skatta provets halt av åmnet ifråga.
Någon hogre grad av exakthet uppnås icke med denna skattningsmetod, i'ramforallt på grund av den elektriska gni- stans starka variationer. Forst genom inforande av en prak- tisk korrektion for dessa variationer samt genom exakt måt- ning av spektrallinjernas intensitet (= svårtningsgraden på den fotografiska plåten) kan storre noggranhet uppnås. Ett våsentligt framsteg uppnås vidare genom ersåttandet av den variabla gnistan med den betydligt stadigare acetylen-luftlågan for alla element, som ge anvåndbart lågspektrum. Hårigenom har uppnåtts en individuell noggrannhet av ca. + 5 % for en provmangd av 0.001 — I mg. Metoden har hittilis provats for ett fyrtiotal grundåmnen.
For lågspektra anvåndes acetylen (dissousgas) under kon- stant tryck, i vilken medels en injektanordning, som likaledes arbetar under konstant tryck, infores den finfordelade losnin- gen. Medels denna metod kunna inalles 25 grundåmnen, Ag, Au, Ba, Ca, Cd, Co, Cr, Cs, Cu, Fe, Hg, K, Li, Mg, Mn, Na, Nd, Ni, Pb, Pd, Pr, Kb, Ru, Sr och TI, beståmmas. Lågspek- trum med acetylen lamnar vid 1 — 10 min. exponering i en kvartsspektrograf relativt linjefattiga spektra, liggande mellan I 2484.2 (Fe) och / 6707.9 (Li) , vilket mojliggor beståmning av ett flertal element på samma spektrogram. Hogsta »kånslig- het« visa elementen Li, Na, Mn, Ca, Sr, Ag, Cu, TI i avtagande serie; de låmna med 1 — IH min. exponering måtbara linjer redan i mol/100.000 till mol/10.000. God kånslighet (ca. mol/ 1000) visa K, Mg, Fe, Cr, Ni, Co, Rb. Ovriga åmnen visa rela- tivt låg kånslighet (mol/100 — mol/10) .
Analysen tillgår så, att på samma plat som de olika proven ett antal standardlosningar spektrograferas, inom vilkår kon- centrationsintervall provens halter av grundåmnena ifråga våntas falla. Efter plåtens framkallning fotometreras de låmp- liga linjerna (ex. for Ag A 3280.7, for Mn I 4030.8 osv.) me- dels en termoelektrisk fotometer av sårskild konstruktion, vari- genom svårtningsgraden blir uttryckt i galvanometerutslagets storlek. Samtliga losningars utspådningsgrad bor givetvis val-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 415
jas så, att spektrallinjernas svårtning faller inom den fotogra- fiska svårtningskurvans approximativt råtliniga begynnelsedel. Det lyekas då utan svårighet att med anvåndande av standard losningar med geometriskt stigande koncentration (1/1000, 1/500, 1/250 osv.) praktiskt tillfredsstållande precisera svårt- ningskurvans forlopp. Provens halt ae resp. element beråknas genom enkel interpolering. På samma plat kunna med låtthet koncentrationsdifferenser från 1 till 15 beståmmas.
Man bor vid dessa analyser begagna en spektrograf med slidforskjutning av kasetten, så att på samma plat 30 — 40 spek- trogram kunna upptagas. Ett instrument med den dispersion, som ges av t. ex. Zeiss' Spektrograph flir Chemiker, år till- fyllest.
Vid anvåndande av den specieilt konstruerade spridarean- ordningen tillforas lågan en i tidsenheten likformig mångd los- ning. Variationer i spektrogrammens intensitet kunna likvål uppstå bl. a. genom ojåmnheter i det fotografiska skiktet. Kor- rektion hårfor kan anbringas genom avlåsning i lågspektrum bredvid linjen. Varje spektrogram bor åven dupliceras.
Upptagningen av en serie med 4 standardkoncentrationer och 16 prov, samtliga duplicerade på en plat, tar ca. 120 min. For plåtens framkallning och fotometrering beråknas 60 min. Analysen av ett serieprov tar sålunda hogst 12 min. Ifall flera element kunna analyseras på samma spektrogram, t. ex. Na, K, Ca, Mg i en nåringslosning, så minskas analystiden per ele- ment ytter ligare.
Utmårkande for den kvantitativa spektralanalysen, dår ut- spådda losningar inforas i en Ijuskålla av hog temperatur, år det ringa inflytande, som samtidigt nårvarande kationer utova på varandra. Systematiska provningar med Na, Ca, Ba, Sr, Li, Mg, Zn, Cu, Mn eller Pb nårvarande samtidigt med kalium vi- sade ingen nåmnvård inverkan på det senare elementets emis- sionskraft. Åven kalcium, jårn, kobolt, krom och mangan m. fl. visade en vittgående oavhångighet av fråmmande katio- ner. Detta forhållande har stor praktisk betydelse, emedan det mojliggor utforandet av kvantitativa analyser på rålosningar, varvid det tidsodande och vid mikronalyser alltid vanskliga sårskiljandet i analytiska grupper undgås.
For ett antal element, dåribland K, Na, Li, Mg, Cu, visade sig åven anionerna ha ett mycket ringa inflytande på emissio-
416 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
nen. For dessa element ge t. ex. klorider, sulfater, nitrater och losliga fosfater samma spektrala intensitet. For kalcium for- svagas likvål spektrum vid nårvaro av fosfationer, varfor detta element bor analyseras som klorid.
De med lågspektrum analyserbara grundåmnena hora till grupper, vilka spela en dominerande roll i sårskilt den orga- niska naturen. Metoden tillfredsståller, sårskilt betråffande de svårbeståmbara alkalimetallerna, rått hogt stållda anspråk på noggrannhet.
For de grundåmnen, vilka icke alls eller blott i hoga kon- centrationer låta sig påvisas och bestammas i lågspektrum, maste Ijusbågen eller hogspånningsgnistan anvåndas. Den kondenserade elektriska gnistan har framfor Ijusbågen den for- delen, att losningar med låtthet kunna inforas i densamma. En våsentlig nackdel år likvål den starkt fluktuerande emissionen, vilket gor alla kvantitativa beståmningar osåkra, som grundas på direkt jåmforelse av linjernas svårtningsgrad. Genom in- forande av ett neutralt element, vilket anvåndes som »ledåmne«, kunna emellertid åven med gnistspektrum andvåndbara kvanti- tativa resultat erhållas.
Ledamnets spektrum varierar parallellt med analysobjek- tets, eftersom bagge foljas åt i konstant proportion åven vid mycket fin fordelning av losningen. Såvål standardlosningar som analysprov tillsåttas med en konstant halt av ledåmnet. Genom korrektion av analysobjektets linjer till ett medelvårde av »ledlinjens« svårtningsgrad reduceras de forrå till konstant emissionsgrad. Detta forfarande har givit tillfredsstållande re- sultat vid kvantitativ beståmning av ett flertal element, ehuru den genomsnittliga noggrannheten icke fullt uppgår till den som erhålles med lågspektrum. Såsom låmpliga ledåmnen ha anvånts bl. a. Al, Ba, Be, Cd.
Av biologiskt viktiga åmnen, som i lost tillstånd endast kunna bestammas i gnistspektrum, må nåmnas Al, As, B, P, Zn. Den sårskilt viktiga fosforsyrebeståmningen kan lått ut- foras på losliga fosfat. Cl och SO4 kunna icke kvantitativt be- stammas genom direkt spektrografering. Det erbjuder emeller- tid inga svårigheter att beståmma dem indirekt over t. ex. AgCL och BaS04; man beståmmer spektrograf iskt koncentrations- minskningen i AgNOs- resp. BaCla-losningar efter utfållning med provlosningarna.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 417
Den kvantitativa spektralanalysens praktiska betydelse lig- ger på två linjer.
Dels och framforallt utgor den en generell mikrokemisk metod, som med några få kbcm (vid laga) eller droppar (vid gnista) ger tillfredsstallande kvantitative vården. Spektralana- lysen åger en våsentlig fordel fi'amfor rent kemiska mikrometo- der dåri, att i de flesta fall ingen forpreparering av proven er- fordras. De nodiga handgreppen åro desamma for en hel rad av element, varemot vid vanlig mikrokemisk analys de mest olikartade och ofta komplicerade forbehandlingar av proven erfordras for att undvika de merendels forefintliga stornin- garna vid nårvaro av fråmmande ioner. Den kvantitativa spek- tralanalysens avigsida torde val från kemistens synpunkt hu- vudsakligen bestå dåruti, att den år alltfor fysikalisk och kra- ver en relativt dyrbar apparatur. Den modårna analytiska ke- mien arbetar emellertid redan med åtskilliga optiska och elek- trometriska metoder, och de for kvantitativ spektralanlys er- fordeliga handgreppen kunna enligt min erfarenhet lått inlåras.
Dels kan den kvantitativa spektralanalysen komma till an- våndning åven i sådana fall, dår storre provmångder foreligga, når det nåmligen galler att snabbt avverka långre analysserier inom et relativt snåvt koncentrationsområde. Man kan i sådana fall ofta noja sig med mikroanalysens måttliga procentuella noggrannhet. Dylika serieanalyser åro mycket vanliga inom biologien och agrikulturkemien samt inom den praktiska metal- lurgien. Uppståller man dåremot kravet på hogsta noggrann- het i analysen av ett prov, som forefinns i storre mångd, så bora o\-illkorligen gravimetriska metoder tillgripas. Spektral- analysen ger nåmligen icke storre noggrannhet vid storre kvan- titeter av provet ån vid minimala sådana, emedan alltid blott en ytterst minimal mångd år verksam vid den spektrala emis- sionen. Med kånnedom om detta forhållande bor man sålunda icke forsoka pressa spektralanlysen utover dess ovan angivna naturliga anvåndningsområden.
Diskussion.
Professor V. M. Goldschmidt: For kvantitativ spektranalyse av saadanne grundstoffer, som ikke gir spektra i almindelige flammer, kunde acetylen-surstofbrænderen antagelig være an- vendbar, da den tillater at opnaa flammetemperaturer optil ca.
27
418 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
3600 ° C, altsaa temperaturer som er sammenlignbare med lys- buens temperatur.
Assistent E. Guntelberg: Foredragsholderen bedes udtale sin Mening om, hvorvidt den af ham udarbejdede Metode kan hjælpe maalende Kemikere i deres ofte meget møjsommelige Arbejde med Eenfremstilling af Stoffer eller rettere med Af- gørelsen af, om et foreliggende Præparat er rent nok til den tilsigtede Anvendelse. Det drejer sig jo ikke her om at opnaa særlig stor Nøjagtighed, ea. 20 % er som Regel rigeligt, men om, hvorvidt den samtidige Tilstedeværelse af, lad os sige 1000 Gange saa meget af et beslægtet Stof med et intenst Spektrum helt vil umuliggøre Bestemmelsen af de smaa ^Urenheder«. Hvis dette ikke er Tilfældet, tror jeg, at Professor Lundegårdhs Metode vil kunne yde en værdifuld Hjælp ved vanskelige Op- gaver, saasom Befrielsen af Rubidiumsalte for smaa Mængder Kalium, eller af Strontiumsalte for Baryum.
Foredragsholderen replicerede.
Docent, Dr. Harald Lunelund, Helsingfors:
Om varmes och Ijusstrålningen i Finland.
Ehuru kånnedomen av ett lands strålningsklimat i flere avseenden år av stor betydelse, har studiet av solens och him- lavalvets strålning mångenstådes forst på senaste tid tagit fart. U. S. A. har på detta område varit ett foregangsland, jag behover blott erinra om Langley, Ahbot och deras lår- jungar. Men åven Europa, icke minst Norden, har att upp- visa fortjånta strålningsforskare. Inom låkekonsten år ju Finsens namn vårldsberomt. Och i Sverige har slåkten Ang- strom med heder gått i spetsen for strålningsundersok- ningarna.
Bland ovriga strålningsforskare skall jag av utrymmesskål blott nåmna Dorno, till vilken jag står i tacksamhetsskuld bl. a. for konstantbeståmningar.
Vad undersokningarna i Finland betråffar, så måtte Th. Homén fore 1900 vid sina undersokningar rorande vårme- omsåttningen i marken under några klara dagar vårmestrål- ningen, varvid han betjånade sig av en pyrheliometer av aldre konstruktion. Dårefter ha i vart land inga aktinometriska
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 419
undersokningar utforts tilis mina måtningar vidtogo år 1922. Dessa omfattade forst endast direkt solstrålning, men utstråck- tes småningom till allt flere slag av infallande strålning.
Det material, varpå f oreliggande redogorelse grundar sig, har insamlats genom måtningar på c:a 15 skiida obser- vationsorter i Finland, bland vilka Jungfruskar (60 ° 9 ' N.) och Helsingfors (60 ° 10 ' N.) utgora de sydligaste ocb Kemi- jårvi (66 ° 43 ' N.) den nordligaste stationen. Den vestlig£iste observationsorten var Geta på Åland, den ostligaste Antrea oster om Viborg. Nåmnda orters hojd over havet våxlar mel- Ian O och 200 m.
Med stod av hittills utforda måtningar kan man redan bilda sig en ganska noggrann forestållning om Finlands strålnings- klimat; visserligen har vart land en betydande utstråckning i N. och S. samt i E. och W., men de klimatiska faktorerna foråndras i stort sett regelbundet i motsats t. ex. till Alpema, dår strålningsklimatet for två nåra varandra belågna orter stundom kan vara mycket olika.
Jag går nu att redogora for mina undersokningar och skall forst behandla den direkta solstrålningen.
Den direkta solstrålningen _!_® måttes med till- hjålp av en bimetallaktinometer. Såsom kontrollinstrument an vandes en kompensationspyrheliometer. Sedan november 1926 har med ett mindre avbrott solstrålningen i Helsingfors registrerats med Gorczynskis pyrheliograf.
Strålningsintensiteten beror (vid klar himmel) av solhoj- den, atmosfårens genomskinlighet, avståndet mellan solen och jorden m. m. Jag har funnit, att den till medelavstand från solen reducerade medelmaximiintensiteten Qo for en yta _i_® med stor noggrannhet kan anges genom formeln
Oo = 1.71 X 10-"-^ "• + ^"^'^ "''- — (0,0123 -t- 0,0019 m (e - 6) (1) g. kal./min. cm'
Den galler for 1,3 < m < 6 O atmosfårer och 1,5 < e < 12,5 mm tryck hos vattenångan i luften. Skalan år Smithsonian scale revised 1913.
Genom multiplikation med sin. for solhojden erhållas dårur intensitetsvårdena for en horisontell yta. Jag har dårjåmte
27*
420
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
beråknat intensiteterna for en mångd ytor med olika lutning och orientering mot skiida våderstreck.
De enligt formel (1) beråeknade medelmaximiintensiteterna (vid medelfuktighet) finnas for tre olika breddgrader samman- stallda i tab. 1.
Tahell 1. Medelmaximiintensitet i g.kal./min.cm* den 15 i varje månad.
|
Bredd- grad |
Yta |
J |
F |
M |
A |
M |
J |
J |
A |
S |
0 |
N |
D |
|
60° |
J-® |
0.87 |
1.16 |
1.31 |
1.38 |
1.38 |
1.34 |
1.31 1.29 |
1.27 |
1.19 |
0.96 |
0.76 |
|
|
Horis. |
0.13 |
0.34 |
0.60 |
0.88 |
1.03 |
1.08 |
1.02 0.91 |
0.70 |
0.44 |
0.20 ' 0.09 |
|||
|
65«' |
-L® |
0.57 |
1.02 |
1.25 |
1.34 |
1.36 |
134 |
1.30 1.29 |
124 |
1.09 |
0.75 0.38 |
||
|
^ |
Hori8. |
0.04 |
0.21 |
0.48 |
0.76 |
0.94 |
1.00 |
0.94 0.81 |
0.59 |
0.31 |
0.09 : 0.02 |
||
|
70" |
-L® |
— |
0.81 |
1.16 |
1.31 |
1.35 |
1.34 |
1.30 1.28 |
1.20 |
0.97 |
0.38 - |
||
|
» |
Horis. |
— |
0.10 |
0.35 |
0.65 |
0.84 |
0.92 |
0.87 0.72 |
0.48 0.20 |
0.01 - |
Intensiteten ar således for en vinkelrått mot strålarna ståild yta under sommarmånaderna nåstan lika i hela Finland.
Naturligtvis kunna vid låg fuktighet och synnerligen klar luft ånnu hogre intensiteter an ovanstående medelmaximivår- den nås, t. ex. 1,39 i ^uli i Antrea och Jungfruskår.
Sambandet melian intensitet och solhojd framgår av tab. 2,
|
Tahell 2 Medelmaximiintensitet |
i g.kal./min.cm'. |
||||||||
|
Yta |
5" |
10" |
15" |
20" 25" |
30" |
35" |
40" |
45" |
50" |
|
-J-® Horis. |
0.57 0.05 |
0.84 0.15 |
1.02 1.14 0.26 0.39 |
1.23 0.25 |
1.29 0.64 |
1.33 1.37 0.76 0.88 |
1.39 0.98 |
1.41 1.08 |
Horisontella ytor emottaga sålunda vid låg solhojd en syn- nerligen svag strålning.
Av stor betydelse åro vårmesummorna for dagar, månader och år. De effektiva (verkliga) vårmemångderna aro på grund av molnigheten langt mindre an de teoretiska, for fullt klar himmel gållande summorna. I tab. 3 anges for Helsingfors breddgrad de teoretiska dagsummorna for mediet av varje månad samt de registrerade maximivårdena. De sist- namnda, vilka sålian infalla i mediet av månaden, kunna dår- for i vissa fall overstiga de hår angivna teoretiska vårdena.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
421
|
TabeU 3. |
|||||||||||
|
Teoretiska och effektiva dagsummor vid 60 ° N |
i g.kal./cm'. Molnfria dagar. |
||||||||||
|
Sum- ma |
Yta |
J F |
M |
A |
M |
J ^ |
J A |
s| |
0 |
N |
D |
|
Teor. |
-L® |
253 |
457! 728 958 |
i i 1112; 1166; |
1090 |
948 |
774 |
560 328 |
196 |
||
|
Reg. |
,. ., |
249 |
371 793 ' 846 |
1005 1133! |
1056 |
920 |
768 |
686 i 327 |
161 |
||
|
Teor. |
Horis. |
30 |
105 243 429 |
575 i 637 |
591 i 470 |
310 |
154 |
50 |
18 |
Motsvarande teoretiska månads- och årssummor åvensom de registrerade vårmemangderna samt de darur beråknade effektiva »normalvårdena« finnas sammenstållda i tab. 4 under forutsåttning att varje måned har 30.5 dagar.
TaheU 4. Månads- och årssummor vid 60 ° N. i kg.kal./cm*.
|
Sum- ma |
Yta |
J |
F |
M |
A |
1 M 1 J |
J |
A 1 s |
0 |
N |
D |
År |
|
Teor. |
-L® |
8.2 |
14.2 |
21.5 28.5 |
33.3 |
35.2 |
33.7 |
29.5 |
24.3 16.9 9.9 6.1 |
261.5 |
||
|
Reg. |
0.9 |
2.3 |
8.3 |
7.3 |
11.2 |
14.0 |
16.5 |
10.4 |
7.5 4.9 0.6 |
1.0 |
84.9 |
|
|
Ber. |
1.1 |
2.5 |
7.9 |
8.6 |
13.9 |
13.9 |
16.2 |
10.4 |
7.3 4.6 i 1.4 |
0.4 |
88.2 |
|
|
Teor. |
Horis. |
1.0 |
3.2 |
7.5 |
12.8 |
17.4 |
19.2 |
17.9 |
14.3 |
9.5 4.7 1 1.6 |
0.6 |
109.7 |
|
Reg. |
0.1 |
0.5 |
3.0 |
3.3 |
6.0 |
7.9 |
9.1 |
5.2 |
3.1 1.4 ' 0.1 1 0.1 |
39.7 |
||
|
Ber. |
" |
0.1 |
0.6 |
2.8 |
3.9 |
7.4 |
7.9 |
8.9 5.2 \ 3.0 i 1.3 0.2 0.0 ; 41.4 |
En mot strålarna vinkelråt yta emottager sålunda i Hel- singfors årligen c:a 34 %, en horisonteli yta c:a 38 % av de teoretiskt mojliga vårmemangderna.
Av stor betydelse, sårskilt i Norden år den diffusa strålningen. Storleken av densamma kan beståmmas an- tingen direkt genom att beskugga pyranometern eller genom samtidig registrering med pyrheliograf och pyranometer. Var- dera metoden har anvånts i Helsingfors. Dårjåmte ha enskilda pyranometriska måtningar i stort antal utforts i olika delar av Finland.
Molnighetsgraden anges i det f6l3ande medelst de gångse beteckningama S^, S^, Sg, S3, S^ och Sg. S(, betecknar ai;t solen år h. o. h. skymd av moln, Ss anger molnfri himmel.
De mot Sjj, S^ och Sg svarande medelintensitetema av total- strålningen (sol och himmel) anges i tab. 5.
422
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
|
Tabell 5. |
||||||||||
|
Totalstrålning (sol och himmel) i |
?.kal./min.cm*. |
|||||||||
|
Himmel |
5« |
10" |
IS"* |
20° |
25° |
30° |
35° |
40° |
45° |
50° |
|
So |
0.03 |
0.06 |
0.08 |
0.12 |
0.15 |
0.19 |
0.22 |
0.26 |
0.29 |
0.83 |
|
S4 |
0.08 |
0.18 |
0.29 |
0.42 |
0.54 |
0.67 |
0.80 |
0.94 |
1.07 |
1.21 |
|
S5 |
0.07 |
0.16 |
0.27 |
0.39 |
0.51 |
0.63 |
0.75 |
0.87 |
0.99 |
1.12 |
Storsta 'totalintensiteten nås sålunda ej vid Sg utan vid S^^ då den obetåckta solskivan år omgiven av vita moln.
Betecknas den mot S^ svarande intensiteten godtyckligt med 1,0, så fås forhållandena
So : S, : S2 : S3 : S4 : Sg = 1,0 : 1,6 : 2,0 : 2,8 : 3,5 : 3,1.
Det år anmårkningsvårt att jag på fotometrisk våg funnit nåstan precis samma vården betråffande den totala Ijusstrål- ningen.
De hittilis utforda registreringarna mojliggora en ap- proximativ beråkning av medelvårdena for totalstrålnin- gen och den diffusa strålningen (tab. 6).
Tabell 6.
Effektiva vårmesummor for den totala och den diffusa vårmestrålningen i
Helsingfors i kg.kal./cm*. 30,5 dagar per månad.
Strålning
Total . Diffus. °/o diff.
|
J |
F |
M |
A |
M |
J |
J |
A |
S |
0 |
N |
D |
|
0.8 |
2.3 |
5.0 |
8.5 |
12.2 |
13.1 |
13.3 |
9.4 |
6.4 |
2.8 |
1.2 |
0.6 |
|
0.6 |
1.7 |
2.3 |
4.4 |
4.8 |
5.0 |
4.2 |
4.3 |
3.3 |
1.5 |
0.9 |
0.5 |
|
82 |
73 |
47 |
52 |
39 |
38 |
32 |
46 |
52 |
54 |
75 |
93 |
75.6
33.5
44
Som synes, år procenten diffust Ijus under tiden november — februari mycket stor. For sommarmånaderna år den enligt tab. 6 något hogre an tidigare beråkningar givit vid handen, moj- ligen beroende dårpå, att sommarn 1928, då registrering skedde, i strålningsavseende var ganska egenartad.
De betråffande Ijusstrålningen erhållna resultaten stoda sig på mer ån 6000 i olika delar av Finland med en tubfotometer resp. en mjolkglasfotometer utforda måtningar. De flesta måtningar ha utforts i Helsingfors, dårnåst i Rova- niemi, li och Kemi norrom 65 breddgraden.
I tab. 7 anges belysningen i Helsingfors kl. 12 på dagen.
|
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. |
423 |
||||
|
Tahell 7. Dagsbelysning av en horisontell yta i Helsingfors 12** i 1000 lux. |
|||||
|
J |
F 1 M A |
M ; J ! J A |
S |
OND |
År |
|
6.6 |
21.2 48.6 ' 65.4 68.5 80.9 855 63.9 II! 1 |
46.1 |
28.3 i 11.8 4.8 |
44.3 |
Belysningen år något starkare vid snotåckt mark an vid bar mark. Ett liknande forhållande har jag iakttagit i fråga om den totala vårmestrålningen.
Tabell 8 visar, huru de mot Sg resp. S^, svarande medel- vårdena okas med solhojden.
|
Medelbelysning |
Tahell S. i 1000 Ivix under fullt klara resp. |
mulna dagar. |
|||||||
|
Himmel |
5" 1 10" |
15«» |
20» |
25« |
30« |
35» |
40" |
45» |
50" |
|
S5 So |
7.6 16.3 26.8 2.9 5.8 9.2 |
38.2 49.5 61.6 ' 73.2 ' 85.4 95.5 ' 105.5 13.0 16.7 20.3 i 23.8 i 27.0 i 30.2 | 33.4 |
Vid soluppgången resp. solnedgangen har i Finland en medelbelysning av c:a 450 lux uppmåtts.
En g. kal./min. cm' motsvaras — i viss mån beroende av mol- nigheten — i medeltal av 91 — 105 tusen lux. Med kånnedom om vårmestrålningen kan man sålunda med rått stor noggrannhet beråckna Ijusstrålningen oeh tvårtom.
Studiet av ett lands strålningsklimat erbjuder mycket av intresse, sårskilt emedan resultaten åro av betydelse åven for flere andra discipliner an fysik och meteorologi. Strålnings- forskningens område år så vidstråckt, att t. ex. i Finland trots mångårigt intensivt arbete en mångd hithorande problem ånnu vånta på sin losning.
Diskussion.
Professor Vahl: Spurgte om Forholdet mellem den røde, den violette og den totale Straaling.
Foredragsholderen: For Helsingfors er den røde Straaling maalt ret nøjagtigt.
424 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor, Dr. Einar Lonnherg, Stockholm:
The Development and Distribution of the African Fauna in connection with and depending upon Climatic Changes.
I. The African continent was originally during the early Tertiary, including Miocene, covered by a vast evergreen forest in consequenee of a prevailing moist climate. This forest was inhabited by a, to a great extent at least, endemic forest fauna with many types in common with that of Southern Asia, which faet makes a certain connection with tha't continent during Miocene probable.
II. During Pliocene the climate changed and became dry at the same time as a broad landbridge connected Africa with Western Asia and Southeastern Europe. The drought caused the destruction of the forests in the greater part of East and South Africa, so that the remains of the forests were restricted only to certain districts, which were isolated from each other by dry open land. These forest districts became refuges to some elements of the forest fauna, only a small number of the forest animals could adapt themselves to a life on the steppe, many succumbed. The forest animals in the small remains of the great forest were in many cases so completely isolated from their relatives in other districts, that the originating of local subspecies was facilitated by this.
From Asia came during Pliocene a great invasion of a typical steppe fauna, which gradually had developed in Eastern Asia but also contained North American elements. This fauna expanded all over East and South Africa.
III. In the beginning of Pleistocene, probably contempo- raneous with the glacial epoch in Europe, a pluvial period broke in over Africa. This caused a great revival of the forests, which now again expanded over great parts of the continent, especially on mountains and along rivers. The steppe country was thus broken up into minor districts separated from each other by more or less broad forest belts. This caused a restric- tion of the areas inhabited by steppe animals, the distribution of which thus became discontinuous. The isolation of some members of this fauna to certain districts favoured the develop- ment of local races, in an analogous way as before had been the case with the forest animals, when the drought had broken
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 425
up their native forests. During this pluvial period, however, some of the steppe animals learned to live in forests and be- came secondarily typical forest animals, as they are in the pre- sent time.
Repeated wet and dry periods which altemated with each other during Pleistocene have had a similar influence as those before, but also probably caused a loss of several less adaptive types, so that the fauna has become poorer than it would have been, if the Asiatic steppe fauna had been added to the original African forest fauna.
The present forest fauna of Africa consists partly of des- cendants of the endemic forest fauna before the invasion in Pliocene, and partly of descendants of the latter, which second- arily have adapted themselves to forest life.
In a similar way the present steppe fauna has a double origin viz. ehiefly descendants of the Pliocene invasion of fuUy developed steppe animals and also a sprinkling of elements which were orginally forest dwellers, but during the Pliocene (or some later) period of desiccation adapted themselves to life on the steppe.
Statsgeolog V. Milthers, København:
En Jydsk Hedeslette.
Foredraget bliver trykt i >Meddelelser fra Dansk geologisk Forening«. Bd. 7. 1929.
Diskussion.
Professor K. A. Gronwall fragåde, om icke podsolerings- graden skulle kunna tagas till hjalp for att beståmma åldern av de olika bildningorne vid isranden.
Foredragsholderen: Dette er endnu ikke tilstrækkelig un- dersøgt, men iøvrigt er Podsoleringen afhængig af saa mange Faktorer foruden Tiden, at det vil være yderst usikkert at bygge noget derpaa.
Adjunkt G. Baråarson: Kan de udenfor Nedisningsgræn- serne liggende Tørvemoser give Bidrag til Belysning af Sagen?
Dr. phil. Knud Jessen: Sedimentationen af Humusjord-
426 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
arter har været afbrudt under Glacialtiderne; alle interglaciale Moser udenfor den sidste Nedisningsgrænse er dækket af Flydejord. Paa Undersøgelsernes nuværende Standpunkt kan man ikke komme Spørgsmaalet nærmere ad denne Vej.
Statsgeolog V. Milthers, København:
Betydningsfulde Forekomster af Basaltblokke i Jylland.
Foredraget bliver trykt i »Meddelelser fra Dansk geologisk Forening«. Bd. 7. 1929.
Diskussion.
Docent, Fil. Dr. A. Hadding: ytrede sig om varierende Ty- per af Basalter.
Dr. phil. D. Muller, København:
Enzymet Glykoseoxydase og dets Forhold overfor HCN, CO og Metylenblaat.
Unge Mycelier af Svampen Aspergillus niger inde- holder et Enzym, der har faaet Navn Glykoseoxydase. Glykoseoxydasen udvindes af Mycelierne paa den Maade, som Buchner udarbejdede for Zymasefremstilling: Myce- liets Celler rives itu ved Udrøring med Kvartssand og Dia- tomejord og den Dejg, der saaledes er opstaaet, presses i en hydraulisk Presse, en saakaldt Buchner-Presse. I Pressesaften findes Glykoseoxydase, og Enzymet fældes sam- men med Æggehvidestoffer og andet ved at <iryppe Presse- saften fra en Pipette ned i det 12-dobbelte Rumfang af Alkohol: Æter (Forhold 2:1), saaledes som Zymase fældes af Presse- saften eller Macerationssaften af Saccharomyceter.
For at faa Tørpræparaterne af Glykoseoxydase saa vidt mulig fri for Kulhydrater, bliver Aspergillus niger sultet i de sidste 4 — 5 Timer før Presningen. — Sultekuren formindsker Præparaternes Indhold af Kulhydrat stærkt. Det
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 427
er naturligvis af Betydning ved Undersøgelserne, at Blind- værdien (Iltoptagelsen uden Tilsætning af Glykose) er saa ringe som mulig. Om fornødent kan man fjerne praktisk talt de sidste Spor af Kulhydrat (og altsaa faa Blindværdien ned til 0) ved at opløse et Glykoseoxydasepræparat i Vand og lade det staa saaledes ved ca. 20° i 24 Timer — saa vil nemlig Karbohydraserne i Samarbejde med Glykoseoxydasen gøre det af med Resten af Kulhydraterne.
I Modsætning til, hvad jeg oprindelig mente, er Glykose- oxydasen et meget holdbart Enzym. Ved Stuetempe- ratur kan det i hvert Fald holde sig uforandret i 24 Timer. Ved Dialyseforsøg ved 6 ° formindskedes Mængden af Gly- koseoxydase ikke kendeligt i 4 Døgn; Enzymet dialyserer ikke. Forøvrigt opnaar man ved først at dialysere og derpaa dryppe Indervædsken i Dialysemembranen ned i Alkohol-Æter at koncentrere Enzymet stærkt. Ved et enkelt Forsøg har jeg paa den Maade fremstillet et Præparat af Glykoseoxydase, der pr. 1 g Enzym pr. 10 Minutter optager ea. 19 c c m Ilt, og hvis man kunde neutralisere den derved dannede Syre, vilde der pr. 1 g Enzym pr. Time optages 114 cem Ilt — til- strækkeligt til Oxydationen af 1,8 g Glykose.
Glykoseoxydase er et Enzym, der katalyserer en Oxydation af Glykose til Glykonsyre med atmosfærisk Ilt — deraf Navnet. — Det er altsaa det, man i gamle Dage kaldte Gly- kosens Aldehydgruppe, der ved Oxydationen bliver til en Kar- boxylgruppe. Glykoseoxydasen er ret specifik. Den vir- ker ikke paa Fruktose eller nogen Ikke-Hexoser, men i ringe Grad paa Mannose og Galaktose. Blandt Disaccharider vir- ker den vistnok stærkt paa Maltose.
Glykonsyre kan, saa vidt vides, dannes af alle Eddikesyre- bakterier samt en Del Svampe af Aspergilleernes Familie. Det er paavist, at i hvert Fald Aspergillus niger og Pe- nicillium glaucum indeholder Glykoseoxydase, og det er vel ikke for meget at antage, at Glykonsyredannelsen over- alt skyldes dette Enzym.
Det skal fremhæves, at denne Glykonsyredannel- se hos Aspergilléer og E d dike sy r eb ak t er ie r er det første Led i en fuldstændig, oxydativ Sukkersønderdeling. Hos Aspergilléerne er de næ- ste Stadier Sukkersyre, Ketoadipinsyre (Ketipinsyre) og Ci-
428 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
tronsyre. Hos Eddikesyrebakterierne er Oxydationsstadiet efter Glykonsyre den saakaldte Oxyglykonsyre, bedre benævnt 5-Ketoglykonsyre. Man kender altsaa hos Organismerne to væsensforskellige Sukkernedbrydninger :
I. Den primært oxydative Nedbrydning, hvor Glykonsyre er
det første Nedbrydningsprodukt.
II. Den primært anoxydative Nedbrydning, der først fører til Cs-Forbindelser (Metylglyoxal eller lign.) .
Det er tvivlsomt, om den sidste Form for Sukkersønder- deling, altsaa Spaltning af Hexoserne ved Hjælp af z y m a s e- lignende Enzymer, overhovedet findes hos A s p e r- gillus niger. I hvert Fald overføres Glykosen hos Aspergillus først praktisk talt kvantitativt i Glykonsyre.
Det maa vel derfor være tilladt at kalde Glykoseoxy- d a s e for et Aandingsenzym (Atmungsferment) uden at risikere en Konflikt med Warburg, der synes at ville mono- polisere Betegnelsen Aandingsenzym for et Enzym, der skulde være det samme, eller praktisk talt det samme i alle Orga- nismer, og hvis ikke ringe Opgave det skulde være at katalysere næsten alle Oxydationer med atmosfærisk Ilt i Organismerne. Warhurgs »U niversalaandingsen- z y m « har blot den kedelige Egenskab, at det er ganske ukendt. Da Warburg kun har arbejdet med Modeller eller med levende Celler og overhovedet er tilbøjelig til at benægte Existensen af specifikke Aandingsenzymer, saa kunde det jo have sin Inter- esse at se lidt nærmere paa. hvorledes et virkelig trods alt existerende, specifikt Aandingsenzym forholder sig overfor de forskellige Reagenser, hvormed Warburg prøver sit »Univer- salaandingsenzym«.
Jeg har derfor prøvet, hvorledes Blaasyre (HCN) og Kuloxyd (CO) virker paa Glykoseoxydase.
Hvad for det første Blaasyren angaar, saa fastslaar War- burg dens Betydning for Studiet af Aandingsenzymerne med følgende Ord: »Eisen an Stickstoff gebunden, und in eine feste Oberflåche eingelagert, besitzt Eigenschaften, die fur das Atmungsferment charakteristisch sind«. Warburg tillægger Jærn i Kvælstofforbindelse (som det findes i Blodkul) saa stor Be- tydning, fordi de Oxydationer af Aminosyrer, der katalyseres af Blodkul, hæmmes af Blaasyre ligesom Oxydationerne i Orga-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 429
nismen. Warburg mener altsaa, at »Universalaandingsenzy- met« er en Jærnforbindelse.
Nu ser De paa disse Kurver Indflydelsen af Blaasyre paa Glykoseoxydationen ved Hjælp af Glykoseoxydase. Ved hvert Forsøg anvendtes 0,1 g Enzympræparat udrørt i 1 ccm 15 % Glykose, og dertil sattes 1 ccm Vand eller 1 ccm Blaasyre. Blaasyren fremstilledes altid umiddelbart før Forsøgene ved at sætte n HCl til KCN, indtil Opløsningen var lakmusneutral. Bestemmelsen af Oxygenoptagelsen foretoges i Krogh's Mikro- respirationsapparat i den Form, som De ser her. Enzym- opløsningen anbragtes paa Filtrerpapir i den ene Recipient.
Som De ser, er det jo ikke nogen imponerende stærk Virk- ning, Blaasyren bar, naar man busker, at n/10000 Blaa- syre ellers skal hæmme Respirationen (efter Warburg). Tillige ses af disse Tal i Tabellen her, at vi skal op" paa Blaa- syrekoncentrationer over n/100 før Glykoseoxydationen hæm- mes væsentlig. — Det maa derfor benægtes, at Glykoseoxy- dase er en Jærnforbindelse eller i hvert Fald, at Jærn er den aktive Bestanddel af Glykoseoxydase.
Grundet paa en Del Forsøg over Kuloxydets Hæmning af Respirationen hos Saccharomyces- og Torula-Arter, slutter Warburg: >Durch die Kohlenoxydversuche ist die Schwermetalltheorie der Atmung bewie- sen. Das Atmungsferment ist eine Eisen- pyrrolverbindung«. Det er vidtrækkende Slutninger — men de er heller ikke tilstrækkeligt underbyggede. Saa- ledes har allerede Haldane i 1895 vist, at Blatta kan leve længe i en Atmosfære af 80 % Kuloxyd og 20 % Oxygen. Ved Forsøg med Glykoseoxydase viste det sig ogsaa, at Kul- oxyd (en Blanding af 80 % Kuloxyd og 20 % Oxygen) var ganske uden Indflydelse paa Glykose-Oxydationen.
B laasyref or s øgene og K ulo xy df o rs ø gene viser vel tilstrækkelig tydeligt, at Glykose- oxydase ikke er nogen Eisenpyrrol ver- bi n d u n g.
Tilbage staar at demonstrere, hvorledes Glykoseoxydase forholder sig overfor Metylenblaat. Som tidligere vist, virker Glykoseoxydasen ikke i en Hydrogenatmosfære; men der var jo en Mulighed for, at Glykoseoxydasen virkede som Glykose- dehydrase, d. v. s., at Enzymet blot af spaltede Hydrogen fra
430 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
en Forbindelse af Glykose og Vand. Den fraspaltede Hydrogen maa i saa Fald overføres til een eller anden Hy- drogenacceptor. — Forsøgene blev udført efter Thunberg's be- kendte Metylenblaatmetode. — I Thunberg-Uør, som De ser dem her, anbragtes 1 ccm 1 % Opløsning af et Glykose- oxydasepræparat og 0,2 ccm Metylenblaatopløsning (1:5000). Derefter udpumpedes Rørene med Vandluftpumpen i 1 Minut. Man maa, som T hunberg ogsaa fremhæver, sørge for en om- hyggelig Udpumpning. Derefter anbringes Rørene i Vandbad ved 20 °. Metylenblaatopløsningen bliver da reduceret i 10 — 20 Minutter. Men Reduktionen forløber ikke hur- tigere, naar der tilsættes Glykose, — tvært- imod langsommere. (Jeg kan parentetisk tilføje, at blandt de mange organiske Stoffer, jeg har undersøgt, virker ingen som Hydrogendonatorer i Aspergillus-enzympræpa- rater) .
Vi maa af disse Metylenblaatforsøg slut- te, at Glykoseoxydasens oxyderende Virk- ning paa Glykose ikke bestaar i en Dehydre- ring, i hvert Fald kan Metylenblaat da ikke virke som Hy- drogenacceptor. — Nu kunde man indvende: Ja, men Gly- koseoxydase kan alligevel godt tænkes at dehydrere Glykose- Vandforbindelsen, men den afspaltede Brint kan kun optages af Ilt — ikke af en termodynamisk svagere Hydrogenacceptor som Metylenblaat.
Det er som bekendt Wieland, der for at begrunde Fore- komsten af Katalase i alle aerobe Celler har opstillet den Teori, at Hydrogenperoxyd er Mellemprodukt ved Oxydationer i Cel- lerne. Nu er som bekendt Katalase overordentlig følsom for Blaasyre, og vi skulde derfor i Blaasyre-For- søgene have ventet, at Ilt-Optagelsen under Indvirkningen af Blaasyre var steget til ca. det dobbelte, naar Katalasen ikke var i Stand til at spalte den dannede Hydrogenperoxyd.
Hvis man virkelig trods alt vil hævde, at Glykoseoxydase egentlig er en Glykosehydrase, maa man altsaa antage føl- gende: For det første, at den ved Glykoseoxy dationen fra- spaltede Hydrogen kun kan accepteres af atmosfærisk Ilt og for det andet, at den derved dannede Hydrogenperoxyd kan fungere som Hydrogenecceptor for yderligere fraspaltet
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 431
Hydrogen. Der e r naturligvis en Mulighed for, at det kan forholde sig saaledes, men jeg vil dog antage det for usand- synligt.
Vi kan formodentlig derfor fastslaa føl- gende: Glykoseoxydase er et Aandingsen- zym, der katalyserer en Oxydation af Gly- kose til Glykonsyre. Oxydationen fore- gaar med atmosfærisk Ilt. Glykoseoxydase er ikke nogen Jærnpy rr o If o rb ind e 1 s e , da Oxydationen ikke hæmmes af Blaasyre el- ler Kuloxyd; Glykoseoxydase er ikke nogen Dehydrase, da den ikke hæmmes af Blaasyre, og fordi Metylenblaat ikke reduceres hur- tigere, naar der er Glykose til Stede end uden G 1 y k o s e. ~
Som De forstaar, passer Glykoseoxydasen hverken til Wie- land's eller Warburg's Aandingshjrpoteser. Og det tør vel nok siges, at Fejlen saavel ved Warburg's som Wieland's Udvik- linger er den, at de to Forskere ikke har haft Aandingsenzymer at arbejde med. Det er min bestemte Overbevisning, at vi ikke kommer meget videre i Forstaaelsen af Aandingens Kemi, før vi lærer de enkelte Aandingsenzymer nærmere at kende. Det er gennem Arbejder som Buchner's, Euler's, Neuberg's, Boy- sen Jensen's og Virtanen's over Zymasen, som Thunherg's over de forskellige Dehydraser og gennem Forsøg paa at finde Oxydaserne, der maa være og er til Stede i Cellerne, at Vejen fremad gaar.
Diskussion.
Dr. Myrbåck: Den av foredragshållaren foretrådda uppfatt- ningen, att den fysiologiska kolhydratnedbrytningen i olika or- ganismer forloper i sina forstå stadier på två principielt olika sått, stodes åven av undersokningar over fosfaternas roll och den vid fosforsyreforestringen verksamma s. k. Co-Zymasen. I kolhydratnedbrytning av typen alkoholisk jåsning sker en bildning av hexosfosforsyreestrar och en åtfoljande delning av hexosen i foreningar med 3 kolatomer. I organismer, som sakna Co-Zymos (ex. Penicillium) sker ingen vare sig for- estring eller bildning av 3-kolkedjor. Mycket talar for att hår, som foredragshållaren anser, forstå angreppet av hexoserna år en oxidation till motsvarande syror.
432 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor Carl Mor: Møller, København:
Stoftab, Tynding og Tilvækst i Løvskov.
(Bidrag til Belysning af Kulturskovs Stofskiftebiologi. Foreløbig Meddelelse. Det fuldstændige Arbejde ventes publiceret i Dansk Skovforenings Tidsskrift.)
P. Boysen Jensen har i et grundlæggende Arbejde (Dansk Skovf. Tidsskr. 1921, Sv. Skogsvårdsf. Tidsskr. 1923) opstillet følgende Ligning for Skovens Vedproduktion: Tilvækst + Frø = Assimileret Tørstof + Bladtab + Grenetab + Rodtab + Aan- dedrætstab (alt udtrykt i Tørstof og saaledes, at der ved Til- vækst forstaas den totale Tilvækst baade over og under Jor- den). Samme Forf, har senere sammen med Detlev Muller (Det forsti. Forsøgs v. i Danm. IX) ved Maalinger i unge Bøge- og Askebevoksninger skaffet tilnærmede Tal for en Del af de i Ligningen indgaaende Størrelser for de paagældende Aldre og Træarter ved to forskellige Udhugningsstyrker.
Hvad der interesserer Skovbruget mest i denne Forbindelse, er dels den udnyttelige Part af Produktionen, dels Spørgsmaa- let om, hvorvidt man ved Indgreb i Bevoksningens Liv kan skaffe et saadant Forhold til Veje mellem Størrelserne paa højre Side af Lighedstegnet, at den udnyttelige Produktions- masse derved sættes i Vejret. Det her refererede Arbejde er et Forsøg paa at skaffe forøget Orientering i saa Henseende.
Bladfladen: Opmærksomheden har fra gammel Tid især været rettet mod Bladfladen. Det har ligefrem været en Læresætning, at Tilvæksten var en simpel Funktion af Blad- fladen, og at det altsaa kun gjaldt om at sætte denne i Vejret. En vigtig Korrektion af denne Tanke skete ved Paavisningen af (Boysen Jensen 1. c. og Dsk. Skovf. Tskr. 1929), at Blade- nes Assimilation naar sin omtrentlige Kulmination allerede ved ca. 50 pCt. af fuldt Sommer-Dagslys. Derved aabnedes Mulighed for, at yderligere Assimilationssystemets rumlige Ordning kan være mere eller mindre fordelagtig, eftersom en mindre eller større Part af Bladfladen i længere Tid er udsat for fuldt Sollys. Herefter skulde størst mulig vertikal Spred- ning af Bladene synes fordelagtigst, saaledes som den opnaas ved stærk dansk Gennemhugning eller i den ordnede Pluk- hugstskov. For at frembringe denne Tilstand fordres imidler- tid kraftige Tyndinger, hver Gang medførende midlertidigt
DET 18. SKANDINAVISKE NATTJRFORSKERMØDE 1929. 433
Lysspild. Spørgsmaalet om, hvorvidt man til Trods herfor op- naar større Bladflade og Tilvækst, besvares vel sikrest og fyl- digst experimentelt saaledes, at man for forskellige Hugstgra- der men samme Træart og Bonitet undersøger Bladflade og Tilvækst gennem en Aarrække (som paabegyndt af Boysen Jensen og D. Muller, Det forsti. Forsøgsv. IX); men denne Fremgangsmaade er baade meget omstændelig og kræver lange Tidsrum.
For at kunne gribe Sagen an over en bredere Front og hurtigt naa til en almindelig Orientering har jeg i Stedet an- vendt en anden Fremgangsmaade. Jeg har udvalgt en Række (16) beskyttet liggende Bøgebevoksninger af omtrent samme Bonitet, men varierende Alder og Behandling, alle paa Stand- punktet før Udhugning. I hver af disse har jeg paa (m. en enk. Undt.) 5 forskellige m^ opsamlet det i 1925 -ved Ve- getationsperiodens Slutning til Jorden faldende Løv, først i opstillede Staaltraadskasser, senere direkte fra Jorden, hvad der er simplere, ikke medfører uvedkommendes Forstyrrelser og er lige saa sikkert, da det nyfaldne Løv med stor Lethed skelnes fra det gamle. Samtlige (c. 80) Prøver er i Laborato- riet tørret til konstant Vægt og ved Hjælp af udtagne Under- prøver er for hver Prøve pr. m^ af Bev. Areal bestemt Blade- nes samlede Tørvægt, Bladflade (ved Vædning og Aftrykning med Farve paa Papir, samt paaflg. Planimetring) , Antal, Mid- dellængde af de 5 største og 5 mindste Blade, samt alle af de nævnte Faktorer udledbare Forhold, f. Eks. Middel-Bladstør- relsen og Forholdet Tørvægt (g) : Bladflade (m'), der maa an- tages lig en Konstant gange Bladtykkelsen.
For de i hver Bevoksning fremkommende 5 Sæt Resultater er udregnet Middelfejlen paa Middeltallet af de 5 Iagttagelser af hver Faktor (Bladflade o. s. v.). Middeltallene med samtidig Angivelse af deres Middelfejl er derefter brugt som Udtryk for Bevoksningens Forhold. Til en paalidelig Middelfejlsbestem- melse fordres ganske vist sædvanlig over 20 Iagttagelser, men det maa erindres, at Materialet og Fremgangsmaaden er ganske ens fra Gang til Gang, hvorved den ene Fejlbestemmelse kom- mer til at støtte den anden.
I alle gennemhuggede Bevoksninger blev samtidig med Løv- faldsundersøgelsen Alder og diverse Vedmassefaktorer kon-
28
434 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
stateret ved Maalinger. Sluttelig er hele Materialet grafisk ana- lyseret. Det viser sig, at af de 3 vigtigste influerende Faktorer har indenfor Materialets Grænser hverken Bevoksnings- højde (Alder) eller Bonitet nogen tydelig Indflydelse paa Bladfladen, hvorimod en jævnt stigende Hugst- grad (udtrykt ved Træernes relative Vokseplads, d. v. s. Areal : Stamtal : Højden i 2. Potens) synes at betinge en ret jævn Stigen af Bladfladen fra 5 til 7,5 m'* pr. m^ af Bevoksnin- gens Areal. Stigende Hugstgrad synes endvidere at betinge nogen Nedgang i gennemsnitlig Bladtykkelse, medens stigende Bonitet synes at følges af forøget Bladtykkelse. Svingningerne er dog langtfra saa store som for Bladfladen. Forholdet Blad- vægt (g) : Bladflade (m*) varierer i Hovedsagen imellem 43 og 37, — Største gennemsnitlige Bladtykkelse er fundet i mel- lemaldrende Bevoksninger. Bladenes Gennemsnitsstør- relse paavirkes ikke stærkt hverken af Bonitet eller Hugst- grad, hvorimod stigende Bevoksningshøjde i de yngste Aldre medfører en hurtig Stigen, i de ældre Aldre derimod en lang- som Dalen. Hovedresultat: den stærke Hugst synes at kunne forøge Bladfladen med op til c. 50 pCt. samtidig med, at Bladmassen forøges med op til c. 35 pCt.
For at naa til Tal, der gælder et gennemsnitligt Standpunkt med Hensyn til Udhugning, maa man ganske vist i Tallene for Bladflade og Bladmasse fradrage en ulige stor Procent for ulige stærke Hugster, da den stærkere Hugst ogsaa fjerner større Løvmængder. Reduktionstallene er beregnet til for stærk Hugst c. 5.6 pCt. og for svag Hugst c. 2.8 pCt. Forskel- len kan aabenbart ikke paavirke Resultaterne væsentligt. Der er efter dette nogen Grund til at formode, at den stærke Hugst maa kunne forøge Udbyttet mere end hidtil ved Udhugnings- forsøg paavist.
Respirationstabe t. Selv om Undersøgelsen ikke havde vist Forøgelse af Bladfladen med stigende Hugstgrad, vilde der efter Boysen Jensen dog have været Mulighed for, at den stærke Hugst kunde have betinget størst Produktion, nem- lig derved, at der i den stærkt huggede Bevoksning bruges en mindre Vedmasse til Bæring af Assimilationssystemet, hvor- ved den betydelige Del af Respirationstabet, der hidrører fra
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 435
Vedmassen, vil blive tilsvarende mindre. For at Tankegangen kan være rigtig, maa den imidlertid være almengyldig og f. Eks. ogsaa gælde for Træarter med udpræget Kærne. For saadan- nes Vedkommende tør det imidlertid efter Antallet af levende Celler anses for sikkert, at Kærnen har et langt mindre Respi- rationsforbrug end Splinten. En Beregning fører til, at hvis Kærnen kan anses for helt inaktiv og al Splint ens aktiv, vil, da Splint-Tværsnittet maa antages at staa i direkte Afhængig- hedsforhold til Bladmængden, Vedmassens Respirationstab være lige stort i to 3æ^^lhø3e, forskellig stærkt udhuggede Be- voksninger med samme Bladmængde men ulige store Vedmas- ser. Adskillige Forhold vedrørende Kærnedannelsens Gang faar ved Hjælp af denne Tankegang deres Forklaring. — Efter det udledede spiller Vedmassens Respiration s- tab næppe en saa stor Rolle som oprindelig antaget, naar Talen er om forskellig stærk Udhugnings for- skellige Fordelagtighed. Da Kærnen ikke er helt fysiologisk inaktiv, vil dog formentlig en vis Virkning i den af Boysen Jensen angivne Retning være til Stede.
Grenetabet. Ved Hjælp af matematisk Behandling af Spørgsmaalet paa Basis af Tilvækstoversigter er jeg kommet til følgende tilnærmede Udtryk for Greneafkastningen: Afk. = 0.50 M (1 — k), hvor M for det enkelte Træ er lig Træets Vedmasse, for Bevoksningen lig den samlede Hovedskovnings- og Gennemhugningsmasse (Hn -j- ^Gx) og k = det gennem- snitlige Kronforhold.
Herfra lader sig udlede en Række interessante Oplysninger, bl. a. at. samme totale Vedproduktion forudsat, bliver baade den totale hostbare, den totale salgbare Vedmasse og den efter- ladte Rismængde størst ved stærk Hugst. Derimod bliver baade Greneafkastningen og den totale til Jorden tilbageven- dende Grenemasse mindre. Forskellighederne er dog ikke store. Merproduktionen af salgbar Vedmasse (væsentligst Grene- masse), respektive Deficit i Greneafkastningen ved stærk Hugst contra svag bliver under den nævnte Forudsætning for god Bøg i 120-aarig Omdrift c. 0.17—0.50 m» pr. ha og Aar. Greneafkastningen udgør i samme Tilfælde c. 3 m', den ved Skovningen efterladte Rismængde under 3 cm kun c. 0.50 m» pr. ha aarlig, hvoraf følger, at endnu vigtigere end ved Skov
28*
436 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ningen at lade Riset ligge paa Jorden er det at forhindre Sank- ning af Kvas.
Rod tab, Tab ved Frøsætning, Knopskæl m. v. er ligeledes undersøgt, men Pladsen tillader ikke Referat.
Diskussion.
En kort Diskussion imellem Professor Boysen Jensen og Foredragsholderen.
Dr. phil. Niels Nielsen, København:
Islands Tektonik og WegenersTheorien.
Typisk for den recente islandske Vulkanisme er den Erup- tionsform, der betegnes med Navnet den basaltiske Masse- eruption. Saavidt det vides, har denne været herskende paa Island fra Miocæntiden til Nutiden, maaske med en enkelt Af- brydelse, og det er rimeligvis Eruptioner af samme Type, der har dannet de andre Dækker i den store nordatlantiske Basalt- region.
Dens Karaktertræk er høj Temperatur, voldsom Produk- tion af Lava og ringe Produktion af Løsmateriale. Dens mor- fologiske Resultat er Dannelsen af udstrakte Lavaplateauer med ringe Hældning og talrige, men smaa Ujævnheder. Lag- stillingen bliver saaledes paa det nærmeste horizontal, og Lag- delingen er let at konstatere og let at følge.
I den islandske Del af den nordatlantiske Basaltregion fin- des der Spor af et meget stort Antal tektoniske Forstyrrelser af forskellig Alder. Den vigtigste Ejendommelighed ved disse Forskydninger er, at ethvert Spor af Foldning mangler, og at Dislokationerne er foregaaet udelukkende i vertikal Retning.
En Undersøgelse af L ag st il 1 ing e n i de is- landske Horste viser nemlig, at Horizon- taliteteni de allerfleste Tilfælde er bevaret. Dette gælder først og fremmest den glaciale og postglaciale Vulkanformation, hvor Forholdene er bedst kendt. Undtagel- ser fra denne Regel gives dog. Saaledes ved de postglaciale Brud, der har dannet Fjældrækken Tungnaårfjoll Vest for VatnajokuU. Horstens centrale Parti er her som sædvanlig
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 437
horizontalt orienteret, men paa Siderne ligger mindre Partier, der er vippede i Retning bort fra Horsten. Noget lignende er iagttaget i den store Horstdannelse Esja ved Reykjavik, hvor den tektoniske Hovedenhed, selve Fjældet, er horizontalt orien- teret, men i de Smaafjælde, der ligger Syd for, og som utvivl- somt er bragt paa Plads af de samme tektoniske Processer, som dannede Esja, træffer man en Vipning bort fra Esja. Det sy- nes at være sket ved en Proces, som ganske svarer til den Skraa- stilling af Overfladelaget, der ikke sjældent træffes paa selve Brudlinjen ved de recente Dislokationer. Ogsaa i den ældre glaciale og den tertiære Yulkanformation er Horizontaliteten i Regelen bevaret. Desværre kendes de tektoniske Forhold i denne Del af Island meget ufuldstændigt, men ovennævnte Hovedregel synes at gælde ogsaa for disse Omraader. Tillige er der en Tendens til Sænkning ind mod det nyvulkanske Omraade.
Sammenligner man nu den Type af Brudland med den som f. Eks. karakteriserer store Dele af Mellemeuropa, ser man en iøjnefaldende Forskel. Landskabet er der delt i et Antal »Schollen«, der kan opdeles i »Grosz-« og >Teilschollen«. Disse har relativt lang Tid været i Bevægelse og bevæger sig den Dag i Dag, men Forskydningen foregaar paa den Maade, at de enkelte Scholler drejer sig om hver sin Akse, samtidig med at der synes at foregaa en Akseforskydning. Resultatet heraf er, at den prætektoniske Horizontali- tet brydes,
I Anordningen af Brudlinjerne er der ligeledes en typisk Forskel paa det islandske og det mellemtyske Brudland. Græn- selinjerne mellem de enkelte Scholler er i Regelen omtrent ret- linjede; men nogen gennemgaaende Parallellitet findes ikke. Som en udtalt Modsætning hertil staar Ordningen af de islandske Brudlinjer. Man kender meget lidt til de ældre Forskydninger i det islandske Brudomraade, men om de glaciale og postglaciale Forskydninger vides en Del. De vigtigste af disse er 1) de bueformigt forløbende Gravbrud ved Islands Vestkyst, de to store Bugter og Isaf jarbardjup, 2) det System af Brud, som danner en sammenhængende Zone fra Reykjanes tU det nord- lige Ishav, Brudlinjernes Hovedretning er paa Sydvestlandet Sydvest-Nordøst og paa Nordlandet Nord-Syd. I sidstnævnte System har Brudlinjerne et paafaldende regelmæssigt Forløb
438 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Og ligger hyppigt saa tæt, at Landskabet er opløst i en Mængde smalle Rygge, der forløber paa det nærmeste parallelt.
Dannelsen af det mellemtyske Brudfelt maa som Helhed sættes i Forbindelse med det voldsomme nordgaaende Pres, som fra Karbontiden til Nutiden har virket i det alpine Geo- synklinalomraade, og som har Karakter af en Sammenskyd- ning, De islandske tektoniske Fænomener er af en saa enheds- præget Karakter, at de ligeledes maa antages at have en fælles Grundaarsag, som dog ikke kan være en Sammenskydning. Det er utvivlsomt uberettiget at betragte den islandske Vulka- nisme som det primære og Tektonikken som et deraf afledet Fænomen; langt snarere er de to Processer at anse som Følger af den samme Aarsag. En helt anden Ting er, en Masseerup- tion af betydeligt Omfang maa medføre tektoniske Forstyrrelser, og at disse derefter maa indvirke paa Placeringen og Karak- teren af den følgende Eruptionsserie. Der maa saaledes komme en stadig virkende Interferens mellem Vulkanismen og Tekto- niken, men derved forklares ingenlunde den islandske Tek- toniks ovenomtalte særlige Karakter.
Jeg er efterhaanden kommen til den Antagelse, at man maa sætte de vulkanske og tektoniske Kræfters Virksomhed i det islandske Vulkanomraade i Forbindelse med den horizontale Fastlandsforskydning, som i Følge de seneste Maalinger af det danske geodætiske Institut maa anses for en Kendsgerning. At den paafaldende Enhed i det nordatlantiske Basaltomraade fin- der sin naturlige Forklaring ved den med Vest- Vandringen følgende Sønderrivning er allerede paapeget af Wegener og ligeledes, at Basalterne maa antages at være opstigende Sima, Men ogsaa Hovedtrækkene af den recente islandske Tektonik og Vulkanisme kan opfattes som et direkte Resultat af Vestvan- dringen, Hvis der, som man med Føje maa antage, er en svag Zone i den faste Skorpe paa og ved Island, vil denne som Følge af Trækket briste og vil have Tilbøjelighed til at revne i en Retning vinkelret paa Trækket; derved fremkommer hele det omtalte Parallelsystem af Spalter, der for en Del danner Frem- brudsvejene for de simatiske Masser i Form af de typiske lineære Masseeruptioner; den lineære Aflastning af Magma- beholderne vil saa atter fremkalde nye Indbrud med samme Orientering, følgende dels Aflastningszonerne og dels de ved Trækket indicerede Svaghedslinjer,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 439
Den islandske Tektonik er altsaa primært at anse for hvad, man kunde kalde en Stræk- ningstektonik, medens den mellemtyske maa karakteriseres som en S amm e n sky d n i n g s - tektonik, og begge Former finder en simpel Forklaring gennem Theorien om Fastlandsforskydningerne. Om Indde- lingen virkelig er holdbar, vil forhaabentlig afgøres gennem \ideregaaende Undersøgelser.
Diskussion.
Professor Grand: Takkede for den klare Oversigt over Landskabets Udvikling paa Island.
Professor Hamberg: De islandske >G3å< er 30 ganske smalle. Man skulde vente at finde brede og dybe Kanaler, der- som de skyldtes Sønderrivning. Sammenhængen med Wegners Teori synes temmelig løs.
Foredragsholderen gjorde Rede for Begrebet Gjå. En Gjå er ikke selve Sænkningsfeltet, men Sprækker langs begge Ran- dene af Sænkningsfeltet.
Professor Hamberg: Det er utvivlsomt interessante For- hold, her er fremdraget. Og maaske Foredragsholderen til- sidst kan faa Ret.
Fil. Dr. Harald Nordenson, Stockholm:
Sanningskravet inom modern fysik.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Dr. O. Klein.
Dr. phil. Carsten Olsen, København:
Om Humusstoffernes Indflydelse paa Væksten af grønne Planter i Vandkultur.
Foredraget vil senere blive trykt i ^Meddelelser fra Carls- berg Laboratoriet«, Bd. 18, Nr. 1.
440 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Instructor Lars Onsager, Brown University, Providence R. I.; p. t. Oslo:
Simultane irreversible processer.
For tilfælde, hvor to eller flere irreversible transport proces- ser (varmeledning, elektrisk ledning og diffusion) foregaar sam- tidig, kjender man visse læresætninger, som oprindelig blev ut- ledet ved en tilsynelatende termodynamisk betragtningsmaate. W. Thomson utledet i 1854 en relation mellem Peltiereffekten, Thomsoneffekten og den elektromotoriske kraft av et termoele- ment. H. V. Helmholtz utledet i 1876 en relation mellem den elek- tromotoriske kraft av en koncentrationskjede og overføringstal- let for den ene ion i en elektrolyt. ( W. Nernst har utledet den samme relation ved hjælp av et specielt kinetisk billede) . East- man offentliggjorde 1926 en teori for soreteffekten.
De nævnte teorier har alle tilfælles, at man ved utledningen betragter en kredsprocess, som ikke kan utføres reversibelt. Det er derfor umulig, at føre Thomsons, Helmholtz's og Eastmans relationer tilbake til varmelærens to hovedsætninger. Paa dette grundlag blev Thomsons teori før&t kriticert av L. Boltzmann, som paaviste, at man ved r«nt termodynamiske betragtninger ikke kan utlede mere end visse ulikheter. Mac lunes og Beattie har siden git en analog kritik av Helmholtz's teori. Eastman er fuldt paa det rene med svakheten i hans egen utledning.
Det synes, som om man vanligvis har anset de nævnte lære- sætninger for rigtige, men ikke tilfredsstillende begrundet.
Jeg mener at ha fundet en tilfredsstillende utledning for de nævnte teoremer paa en ny basis. Jeg gjør bruk av en statistisk betragtning, og tar mit utgangspunkt i den av A. Einstein utar- beidede teori for fluktuationer. Man maa selvfølgelig indføre en ny antagelse, som ikke kan føres tilbake til varmelærens to ho- vedsætninger. Det viser sig, at saafremt den statistiske tolkning av varmelærens anden hovedsætning anerkjendes, følger de nævnte teoremer alle med nødvendighet av en enkelt antagelse, som efter alt hvad vi vet, er rigtig. Vi kan forestille os et i ter- modynamisk henseende isolert system som en samling partikler: molekyler, ioner etc, som adlyder visse dymamiske lover. Disse dynamiske lover maa som bekjendt opfylde visse betingelser for at varmelærens to hovedsætninger idetheletat skal følge som praktiske konsekvenser. Vi gjør nu én yderligere antagelse, nemlig den, at fortid og fremtid er likeberettiget, slik at enhver
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 441
dynamisk mulig bane ogsaa kan gjennemlopes i motsat retning.
Der findes som bekjendt tilfælde, hvor denne antagelse ikke holder stik, nemlig alle tilfælde, hvor et ytre magnetisk felt er tilstede samtidig som systemet indeholder bevægelige elektriske ladninger, videre alle tilfælde, hvor man anvender et roterende koordinatsystem.
Foredraget omfatter en kortfattet omtale av hovedpunktene i utledningen.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor A'. Bohr, Professor N. Bjerrum, Dr. C. Højendahl og Professor G. Borelius.
Professor, Dr. A. Oppermann, København:
Trametes i de danske Skove.
Den Sygdom og Ødelæggelse, som skyldes Rodfordærveren, Polyporus annosus, kaldes blandt Forstmænd Tra- metes, oprindelig et Slægtsna\Ti for Snyltesvampen.
Sygdommen optræder paa alle vore vigtige Skovtræer, men gør størst Skade paa de forskellige Arter af Slægten P i c e a, hvor den efter Omstændighederne kan dræbe Værtplanten, for- mindske dens Tilvækst, svække dens Evne til at modstaa Vin- den og endelig forringe Veddet, som forst bliver plettet, siden rødmuldet, naar det angribes af Svampen, der endog kan for- tære de bløde Dele af Stammens Indre, saa at kun Knasterne bliver tilbage. Ogsaa Bjærgfyrren (Pinus montana) an- gribes stærkt af Trametes.
Allerede for c. 100 Aar siden har man her i Landet iagtta- get, at Rødgranen (Picea excelsa), som blev indført i vore Skove 1764, kunde blive rødmuldet. 1852 siger C, V. Op- permann (p. 19), at >paa stenet, mager Jord forekommer der allerede ved Gjennemhugning til Lægter flere Stammer, som indvendig raadne fraMarven af (ere rødmuldede — »rothfaul<), medens de tilsyneladende staa i en sund og frodig Vækst, hvil- ket dog paa mere sandet Jord først indtræffer noget senere«. Nogen stor Skade har Svampen dog vist ikke gjort; ved Auk- tionerne lovede man at ombytte de Stammer, der viste sig at
442 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
være rødmuldede. I Nordsjællands Statsskove, hvor Granen gennemgaaende var opvokset i Blanding med Løvtræer og paa bedre Jord, har jeg ikke fundet nogen Anvisning til at udsor- tere det rødmuldede Ved.
Endnu 1881 (p. 111) siger P. E. Muller, paa Grundlag af Indberetninger for 1875 — 78, at af vore Naaleskoves Udbytte »80 — 85 pCt, finder Anvendelse som Gavntræ . . . Kun Top- pen [o: Topspidsen og Grenene], det fordærvede Ved og de slettest formede Stykker sælges som Brændsel«. Naar man betænker, at en Del af Naaletræet har været Fyr, som giver betydelige Mængder Brænde, og at denne Varegruppe har om- fattet knækkede og tørre Træer, kan den Skade, der skyldes Trametes, kun have været nogle faa Procent. I sine Forelæs- ninger over Skovdyrkningslære nævner P. E. Muller (1883, III, p. 76) Insekter, Storm og Brand som Farer for Grandrif- ten, men ikke Snyltesvampe eller Rødmuldethed, uagtet Tra- metes radiciperda var ham velbekendt fra Arbejder af Robert Hartig (1878) og Rostrup (1879, 1879—80).
I Løbet af det næste Tiaar bredte Sygdommen sig med ri- vende Fart. I Finansaarene 1883/84—87/88 var efter Lund- dahls omhyggelige Opgørelse for de sjællandske Statsskove (p. 329) 40 000 m'' eller 43 pCt. af al Naaleskovens Tømmertræ (over 4 Tmr. = 10/^ cm) »Ros«, hvoraf den overvejende Del har været angrebet af Rodfordærver. Af de 360 000 Rødgra- ner, der faldt i Februarstormen 1894, var flere Steder 90 pCt. angrebne'. 1897 var Naaleskovens Gavntræprocent gaaet ned til 56 paa Øerne, 71 i Jylland (A. Oppermann, 1919, p. 296). Af den samlede Naaletræ-Hugst paa 1ste Københavns Di- strikt var Ros-Procenten i 1883/84 5.9, i 1885/86 11.2 og 1887/88 19,1; i Løbet af 4 Aar var den altsaa tredoblet, uagtet Hugsten her var forholdsvis stærk; paa 3die Kronborg Distrikt, med svag Hugst, var der 1885/86 36,2 pCt. Ros {Lunddahl 1. c.) .
Intet Under, at der opstod Panik, saaledes at selv kyndige Forstmænd opgav at dyrke Rødgran. »Mange saa ikke Snylte- svampens Angreb paa Naaletræerne som et, maaske endog kun forbigaaende, Onde, der skulde bekæmpes, men som en uafvendelig Skæbne. Det føltes næsten som en Befrielse, at man lærte, endog paa Latin, hvorfor Træerne .... ikke vilde gro. Hvert Blad i Plantepatologien blev et Afladsbrev; ved at fremsige Svampens latinske Navn fik man Absolution for
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 443
mange Synder, som ellers kunde tynge haardt paa Forstman- dens Samvittighed« (A. Oppermann, 1923, p. 301). Mest ud- bredt og mest frygtet var Svampen i Øernes gamle Naaletræ- Egne: Nordsjælland, Vestfyn. Jydske Forstmænd saa mere lyst paa Fremtiden: L. A. Hauch, der kom fra Frijsenborg til Bregentved, satte her i 1889 endog 317 ha, en Ottendedel af det samlede Skovareal, til Kultur med Naaletræ, overvejende Rød- gran, i de første 20 Aar.
Til den store Opgang i Sygeligheden var der mange Grunde. 1877—83 var Nedbøren for Juni-Oktober 20 pCt. over Nor- malen, hvilket vistnok har fremmet Svampeangrebet. Omtrent 1874 indtraadte som Følge af et almindeligt Prisfald en Ver- denskrise, hvis Virkninger noget senere, c. 1877, naaede os. Samtidig tiltog vor Produktion af Naaletræ stærkt, efterhaan- den som de mange Anlæg fra Midten af det 19de Aarhundrede voksede til. 1897 havde Øernes Naaleskove følgende Alders- forhold: O — 10 — 20 — 30 — 40 — 50 — 60 — 70 — 80 Aar 20 18 24 16 8 7 3 2 1 pCt.
Landboforholdenes Udvikling, særlig Salget af Fæstegods og den dermed følgende Udstykning, havde 1860 — 1880 medført et storslaaet Byggeri, som nu aftog stærkt i de nedadgaaende Tider (A. Oppermann: 1922, p. 25—26: 1929; p. 25—45).
Følgen var, at Granpriserne fra 1875 til 1887 faldt 47 pCt. (P. E. Muller, 1892, p. 300—301, ikke 306—310). I Haab om bedre Priser indskrænkede man Hugsten, og særlig forsøm- tes Udtyndingen i Ungskoven og den midaldrende Skov, saa- ledes at Vinden kunde fremkalde talrige Rodsprængninger og siden vælte de angrebne Træer, hvorefter den fik Indpas i den hullede Bevoksning. Medens de ældre Skovanlæg aldeles over- vejende var Saaninger eller Plantning med Frøbedsplanter, var man mere og mere gaaet over til Brugen af store, skarpt sorterede Planter. Man fik saaledes (C. V. Oppermann, p. 13) meget regelmæssige Bevoksninger, uden Underlæ, som var stærkt udsatte for Vindens Ødelæggelser, særlig hvor de var anlagt paa Agermark og i Skovens Udkanter.
Ved Skovbrugsundervisningen blev det doceret (P. E. Mul- ler, 1883, p. 71, jfr. 1881, p. 234), at »den stærkt voksende Naaletrædyrkning vil bringe Fordringerne til Form og Kva- litet til at stige, og vi drives derfor mere og mere henimod . . .
444 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
den svagere Gennemhugning« paa middelgod Granbund, me- dens man paa den magreste Bund kunde vedblive med, hvad man dengang kaldte stærk Hugst.
Allerede fra 1880 havde man gjort den Erfaring, at Sund- hedstilstanden i den midaldrende Granskov bedredes, naar man førte hyppige og stærke Tyndingshugster. Aar 1900 (Haandbog i Skovbrug, p. 439 — 443) tilraades tæt og omhyg- gelig Kultur, efterfulgt af stærk Hugst; »det er, saa snart Be- voksningen har naaet en Højde af 30 Fod, ganske forkasteligt at udhugge svagt . . . Fra 40—50 Aars Alder bør Stamtallet af- vikles saa hurtigt, som det er muligt af Hensyn til Bevoksnin- gens Slutning«.
I de forløbne 30 Aar er vi gaaet videre og videre med at hugge tidligt og tidt. Følgen er, at vore Granskove er langt sundere end forhen, og samtidig har vi lært, at det svagt an- grebne Træ kan bruges til meget andet end Brænde. Maaske har de klimatiske Forhold i Tidsrummet 1896 — 1901, hvor der var et gunstigere Forhold mellem Varme og Nedbør end 1877 — 83 (A. Oppermann, 1923, p. 301), bidraget fil en mere ædrue- lig Opfattelse af Plantepatologien. Ved passende Hugst kan vi naa at frembringe de almindelige Tømmerdimensioner, før Sygdommen tager Overhaand (A. Oppermann, 1929, p. 273); 1912 var Naaleskovens Gavntræprocent paa Øerne 73 og i Jyl- lands Skovegne 75 (A. Oppermann, 1919, p. 296).
Forsøg og Erfaringer har vist os, at en Række Træarter lader sig dyrke efter Rødgran, selv om denne er mere syg af Trametes, end den behøver at være. Først og fremmest de tre vigtige Løvtræer: Eg, Bøg og Birk (Quercus peduncu- lata, Fagus silvatica, Betula verrucosa), der- næst Ædelgran (Abies pectinata), A. grandis og A. Nordmanniana; fremdeles Pinus silvestris og P. laricio; Quercus rubra; men ogsaa P s e u d o- tsuga Douglasii og Larix leptolepis kan afløse Rødgranen, selv om de i Ungdommen angribes en Del af Rod- fordærver. Endog Rødgran og Picea sitkaensis kan bruges, naar man blander dem med andre Arter.
Forstmandens Ansvarsfølelse er steget. Troen paa Kur- metoder som Gravning af Ringgrøfter har tabt sig, men i dens Sted har man faaet en voksende Forstaaelse af Skovens Sund- hedspleje.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 445
Ogsaa i Udlandet erkender man, at »Vorbeugungs- und Gregenmittel sind in richtiger waldbaulicher Behandlung ge- geben« (Alfred Moller, 1929, p. 265). Men hertil maa dog føjes Kravet om gennemførte Iagttagelser over Sygdommens Optræ- den under forskellige Forhold, saa at vi kan bringe Tabet endnu længere ned end hidtil, idet vi med stigende Sikkerhed kan dømme om Farligheden af det enkelte Angreb og om Virk- ningerne af vort taalmodige, udholdende Arbejde med Jord- bundspleje, Kultur og Hugst.
Før vi har ordnet vor Grandrift i Overensstemmelse med Træartens Natur, har vi ingen Ret til at klage over de Tab, som vi mener, at Driften volder os. De skyldes maaske for en stor Del vore egne Fejlgreb,
Hartig, Robert: Die Zersetzungserscheinungen des Holzes der Nadelholz- båume und der Eiche, 1878.
Lunddahl, K. J.: Bidrag til Naaletrædriftens Statistik, 1891 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII, p. 327—330).
MUUer, P. E.: Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik, 1881 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. V, p. 1—268).
— Forelæsninger over Skovdyrkningslære I — III, 1882 — 83 (autogr.).
— De vigtigste danske Skovprodukters Prisbevægelser i Perioden 1874 —1888 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII, 1891, p. 291—362).
Moller, Alfred: Der Waldbau I, 1929.
Oppermann, A.: Vort Skovbrug omkring Aar 1900 (Dansk Skovforenings Tidsskrift, 1919, p. 259—316).
— Granskovens Sundhedstilstand, 1922 (Det forstUge Forsøgsvæsen i Danmark Bd. VI, S. 23 — 82; Resumé: La santé de Tépicéa en Danemark, p. 82—86).
— Dyrkning af Lærk i Danmark, 1923 (Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark Bd. VII, p. 1—308; Resumé: Gultivation of Larch in Denmark, p. 309-324).
— Fra Skov og Hede, 1929.
Oppermann, A. (og L. A. Hauch): Haandbog i Skovbrug, 1898—1902. Oppermann, C. V.: Om Rækkeplantning til Opelskning af Naaleskov, 1852. Rostrup, E.: Beretning om en i Oktober 1878 foretagen Rejse, 1879.
— Sygdomme hos Skovtræerne, foraarsagede af ikke-rustagtige Snylte- svampe, 1879—80 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. IV, p. 1—86, 113—206).
Diskussion.
I den følgende Diskussion gav Professor Weis paa Grund- lag af et omfattende statistisk Materiale en Oversigt over det meget betydelige Tab, som Trametes endnu i vore Dage for-
446 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
volder det danske Skovbrug og fremhævede Nødvendigheden af, at der fortsættes med indgaaende Studier over Svampens Biologi og Bekæmpelse.
Professor Mentz rettede en Forespørgsel til Taleren, som derefter replicerede udførligt, idet han fremhævede, at det forst- lige Forsøgsvæsen fortsatte sine Trametes-Undersøgelser.
Cand. phil. Pontus Palmgren, Helsingfors:
Kvantitativa undersokningar over fågelfaunan i Finlands
skogar.
Kravet att på ett tillfredsstållande sått forena speciali- serat detaljstudium med syntetiskt såmor d- nande av arbetsresultaten på olika, men med varandra kausalt forknippade omra- den for vetenskaplig forskning, gor sig allt star- kare gållande i vår tid. — I foljande framstållning maste dår- for forhållandevis mycket intresse egnas frågan huru under- sokningar sådana som mina skola tankas inordnade som lånkar i ett storre helt.
1. Organismsamhållet (Associationen, biocenosen) torde kunna betecknas som ett 3 å m v i k t s- 1 å g e, vilket installer sig under inflytande av tvenne faktor- komplexer: 1) Å ena sidan a) arternas mojlighet att uppnå och kolonisera en vi s s plat s; b) gra- den av deras anpassning att motstå den andra f ak- torkompléxen: 2) a) Ogynnsamma prim ara stand- ortsfaktorer samt b) konkurrensen med an- dra arter — alltså faktorer som tendera att tillintetgora arten å platsen i fråga. De senare 3 faktorerna samverka till lagbundenheten i »bi os faren«: Å likarta- de ståndorter utformar sig samma associa- tion, såsom sammanfattningen av de arter som åro så anpassade till varandra och till de primåra ståndortsbetingel- serna, att de ej kunna undantrånga varandra, och upptrådande med en massutveckling, proportionen till graden av deras an- passning.^ — Dåremot står den forstå faktorn i hog grad un-
*) Det torde ej behova påpekas, att detta sjålvfallet ej galler trakter med våsentligt olika fauna och flora.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 447
der slumpens inflytande, och i fråga om ekologiskt jåmnstarka arter kan den komma att bilda så att saga >tungan på vågskålen«: Å en enhetlig ståndortstyp kan å den ena flåeken den ena, å den andra flåeken en annan art forhårska, beroende på vilkendera som slumpvis forst fattat fotfåste, sålunda ex. i våxttåcket framkallande en upråglad »mosaikstruktur«. Det synes dock låmpligt att betrakta dessa mikro-samhållen som endast »associationsfragment« : Grånserna for den sy neko 1 o gi ska grundenheten må dragas så vida, att den framstår som »die Resultante der Lebensag e« ( Braun-Blanquet 1921^- I denna dy- namiskt betonade anda har våxtsamhålls-begreppet utvecklats av t. ex. Alechin, Braun-Blanquet, Cajander, Gleason, Wan- gerin; denna uppfattning nårmar sig det >biocenosbegrepp« som utvecklats av zoo- loger och hydrobiologer, ex. Friederichs, Resvoy, Thienemann^.
Trots att forhållandet melian produktion och kon- sumtion år en så grundlåggande relation i organismsamhål- let, och trots attproduktionsfrågorna åro de som omedelbarast forknippa biogeografin med ekonomiskt-geografiska problem, med det månskliga samhållets hushållningsproblem, har tillsvidare endast hydrobiologin byggts upp med produk- tionsbiologin som ledmotiv: Hår må blott erinras om Den dan- ske biologiske Stations banbrytande arbeten under Petersens ledning. Den ekonomiskt betydelsefulla fiskerinåringen har framtvungit produktionsproblemen som forskningsobjekt, och arbetet har bef ordrats av att den primåra arbetsuppgiften: fast- stållandet av absolut kvantitativa vården på organismernas massutveckling pr. yt- eller volymenhet, ståller studiet av bott- nens och vattnets biocenoser infor mindre svåra praktiska problem ån undersokningen av fastlandets organismsamhållen. Visserligen ha på senare tider metoder som efterstråva absolut kvantitativ analys av markens biocenoser lancerats, sårskilt i Amerika och i Ryssland, men ånnu har ej produktionsbiologin
*) Prinzipien einer Systematik der Pflanzengesellschaften auf floristischer Grundlage. — Jahrb. der St. Gallischen Naturw. Gesellschaft 57, II.
') Någon bibliografisk fullståndighet år sjålvfallet ej mojlig, de anforda namnen tjåna endast som exempel.
448 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
i hela dess vidd och i dess geograf iska beroende (jinfr. den regionala limnologin) målmedvetet uppstallts som arbetspro- gram, så som H. v. Post redan 1864 framsynt skizzerade det.
II. Då jag med mina ornitologiska undersokningar avsett att låmna ett bidrag till den produktionsbiologiska utf orskningen av f astlandsbio ce n o s e rn a, hava tvenne frågor framstallt sig:l) Enmedarbetsupp- giften harmonierande våxt geografisk bas; 2) en åndamålsenlig kvantitativ undersok- ningsmetodik.
1) En låmplig klassificeringsgrund har erbjudit sig i C a- janders skogstypssystem. — Utgående från antagan- det, att våxtsamhållet — fattat i ovan skizzerad vidd — ugor »die Resultante der Lebenslage«, utgor skogstypsteorins grun- didé att samma våxtsamhålle år indikator på likvårda livsbetingelser, samtatt likvårda livs- betingelser åven bora yttra sig i samma produktionskraft.
Skogstyperna åro våxtsamhålle n, karak- tåriserade genom sin markvegetation; tråd- skiktets artsammansåttning varierar dåremot, beroende på kul- turens inverkan. Utforda undersokningar ha visat, att de olika skogstyperna ha sin specifika skogs- produktion, att man »mit Hilfe der Waldtypen die Wald- standorte in Klassen gleichen biologischen Wertes gruppieren kann« (Cajander 1927 V •
2) For best amning av fågelantalet pr yten- het erbjuda sig två metoder: Linjetaxe- r i n g, alltså råkning av paren inom ett bålte av beståmd bredd vid vandring en kånd våglångd, samt råkning av antalet par å provytor av kånd storlek. — Den kvantitativa undersok- ningen av faunan har tvenne huvudmål, faststållandet av 1) »Individtåtheten« å olika ståndortsty- per, 2) Totala individantalet å storre geo- grafiska omraden. — Den forrå frågan kan teo- retiskt losas enligt vardera metoden; den senare endast i det fall enligt provytemetoden, att totalarealerna av forekommande ståndortstyper åro kånda. År detta e3 fallet, maste området lin-
^) Wesen und Bedeutung der Waldtypen. — Tartu tJlikooli Metsaosakonna toimetustest 10.
DEt 18. SKANDiNAViSKE NATURFORSKERMØDÉ 1929. 449
jetaxeras med ett tillråckligt tått linjesystem, så att de olika bio- toptyperna bliva representerade i undersokningsstatistiken i proportion med sin relativa areal inom området. Då fordelnin- gen av Finlands skogsareal på de skiida skogstyperna år kånd, har vardera metoden stått mig oppen. Jag har valt provyte- metoden, då denna av sårskilda orsaker, på vilka utrymmet ej tillåter mig att nårmare ingå, synts mig garantera exaktare resultat.
Taxeringen av en provyta har jag utfort under vandring tvårs over densamma fram och tillbaka utefter parallella linjer med ca. 50 m. inbordes avstånd.
I praktiken blir naturligtvis en provytas totala fågelbestånd ej faststallt genom endast en undersokning, utan forst genom flere ganger upprepad undersokning: Ju flere taxeringar, desto storre utsikter att av varje art under någon av dem samtliga par iakttagits; det faststållda individantalet nårmar sig i konvergerande progression det faktiskt forefint liga. På basen av flere ganger upprepad taxering av ett antal prov- ytor har jag beråknat, att det genom resp. 1, 2, 3, 4 undersok- ningar av en provyta faststållda antalet par bor korrigeras genom okning med resp. 55, 20, 5, 1 %.
Jag har beståmt fågeltåthetenifoljande skogs- typer, i ordning från de produktivaste till de improduktivaste: Lundar, Oxalis-Myrtil- lustyp (OMT), Myrtillustyp (MT), Vaccinium- typ (VT), Callunatyp (CT). Karaktåristiskt år, att i denna serie den ekologiska karaktåren foråndras från hygro- oeh meso- till xerofil; i fåltskiktet sjunker ortvegetationens art- rikedom och yppighet, medan risvegetationens dominans till- tager, med den artforandring som namnen angiva. Markskik- tet år mycket svagt i lundarna, i OMT-MT dominera mossorna, i CT lavarna. — Foljande tabell visar fågeltåtheten uttryckt i antalet par / km':
Lundar OMT MT VT
CT
Lovskog... I 5lO±30 1 350 + 75 i\.fin4-,«; I i^n -u or Barrskog... ! 230 ± 40 | 200 + 15 1/180 + 15 J 140 + 25
55 + 5
Barrskogsvårdena hånfora sig for de två forstå typerna till gran- och barrblandskog (rena tallskogar sållsynta), for CT
29
450
DEt 18. SKANDINAVISKE NAtUHFORSKÉllMØDE 1926.
till tallskog (granskog våxer ej å denna typ). I MT och VT tyckes lov- och barrskog visa ungefår samma fågeltåthet, var- for endast ett varde anfores.
P ar alle llismen mellan sko g s p r o d u k t i o n och fågeltåthet framstår åskådligt om man utråknar såvål fågeltåtheten som skogens kubikmas- s a, ex. i 75-åriga bestand (enligt Ilvessalo) ,med vårdena for OMT som enhet:
|
Lundar |
OMT |
MT ■ |
VT |
GT |
|
|
Kubikmassa : Tallskog . Granskog Bjorkskog |
1.17 1,23 |
!■ |
0,88 0,86 0,88 |
0,63 0,61 |
0,35 |
|
Fågeltåthet (Barrskog): |
1,15 |
1 |
0,90 |
0,72 |
0,27 |
Fågeltåtheten i lovskog och blandskog år som synes i de två produktivare typerna langt storre ån i barrskog, och stiger åven betyd- ligt rapidare. Orsaken ligger måhånda dels i att lovtrådens blad och bladavfall bilda låttare assimilerbar nåring for det lågre djurlivet, dels i ortvegetationens storre yppighet i de Iju- sare lovskogarna.
Som redan nåmnts, år fordelningen av Finlands skogsareal på de skiida skog&typerna kånd (genom riksskogstaxeringen av åren 1921 — 1924) . På basen dårav kan totala fågel- st ammen i skogarna i Finlands sodra hålft (till grånsen av Uleåborgs lån eller ungefår till 61. breddgra- den) beråknas till ca. 17 milj. par under håck- nings tiden. Då sammanlagda skogsarealen år 13,040 milj. hektar, år medeltåtheten 130 par / km*.
Diskussion.
Professor H. Wallengren: Angaaende kvantitative Under- søgelser til Bestemmelse af Fuglefaunaens numeriske Sam- mensætning indenfor et bestemt Omraade forekommer det mig, at man maa støde paa betydelige Vanskeligheder. At tælle Fuglene blot nogenlunde nøjagtigt i en Skov med tæt Under- vegetation er sikkert ingenlunde nogen let Sag. I hvilken
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 45i
Grad de anførte Tal paa »Individtætheden« indenfor de for- skellige Omraader er paalidelige beror naturligvis først og fremmest paa Primæriagttagelsernes Rigtighed, paa disses Middelfejl og Dispersion, men selvom der intet kan indvendes mod dem, er det vist vanskeligt at lægge dem til Grund for en Beregning f. Eks. af den totale Fuglestamme paa et givet større Omraade. De derved fremkomne Slutciffre turde være i høj Grad usikre.
Forstkandidat C. H. Bomebusch fremhævede Vanskelighe- den ved at iagttage Fuglene med Øjet f. Eks. i høj Bøgeskov eller i tæt Krat. Har forsøgt Tælling af syngende Hanner, hvilket bedst sker tidlige om Morgenen, i forskellige Maaneder (April — Juni) for de forskellige Arter. Under særlig gun- stige Forhold synger vist næsten alle Hanner. De forskellige Tællinger paa samme Areal sammenholdtes. Artsbestemmel- sen efter Sang er sikrere end efter flygtigt Syn. Selvom man ved Tællingen af Fugle kun kan naa tilnærmelsesvis rigtige Tal, vil Undersøgelser som Foredragsholderens have den stør- ste Værdi ved Sammenligning af Fugleverdenen under forskel- lige Forhold.
Professor E. Lonnherg mente, det var farligt at multiplicere op, naar man ikke vidste, hvor ensartede Fuglene var fordelt. I Lapland kan man gaa en hel Dag uden at se en Fugl. En anden Dag kan man træffe et relativt rigt Fugleliv. Man maa ogsaa regne med Overskud af syngende Hanner.
Foredragsholderen mente, at hans Metode, hvis Resultater naturligvis ikke kan sammenlignes med de Resultater, der f. Eks. opnaas ved astronomiske Maalinger, dog er anvendelig.
Assistent Kai Julius Pedersen, København:
Enoliseringshastigheden af Aceteddikeæter i vandig Opløsning.
(En foreløbig Meddelelse.)
1. Aceteddikeæter og en Række Forbindelser, der ligesom den indeholder Atomgruppen -CHj-CO-, bestaar af en tautomer Blanding af en Keton- og en Enol-form:
CHaCOCaCOOCH* Z- CaCOH : CHCOOCH..
29*
452
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
En vandig Opløsning af Aeeteddikeæter indeholder dog kun 0,3—0,4 pCt. Enol.
Keaktionshastigheden for den ensidige Reaktion fra venstre til højre, Enoliseringen, i vandig Opløsning, kan bestemmes ved Undersøgelse af Reaktionen mellem Aeeteddikeæter og Bromvand. Enolformen reagerer nemlig momentant med Brom- vand, medens Ketonformen ikke paavirkes kendeligt, i den Tid et Forsøg tager. I den optagne Brommængde har man derfor et Maal for den dannede Mængde Enol.
Mekanismen ved Processen er givet i nedenstaaende Skema:
(I) CHs
CO
I — "^ CHs
COOC2H5
(II) CHs
C0H+Br2
II — ^ CH
COOC2H6
CHs
■I COH
II CH
COOC2H6
CHa
I CO
CHBr+HBr
COOCfHs
Unimolekulær Proces.
Hastighedskonstant i Vand
k = 0.01802 (18°, min-S dek. log.)
Momentant.
Forholdene kompliceres, ved at den dannede «-Bromacet- eddikeæter omdannes til dens Enolform, der reagerer med mere Brom under Dannelsen af ««-Dibromaceteddikeæter.
(III) cm
CO
I — > CHBr
COOC2H6
(IV) CHs
I
COH
II +Brs CBr
1 COOC.H5
Unimolekulær Proces- Hastighedskonstant i Vand h = 0.206 (18°, min-S dek. log.)
CHs
I COH
II CBr
COOC2H5
CHs
CO -> I +HBr Momentant. CBra
C00C,H6
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 453
De to unimolekulære Processer, Enoliseringen af Aceted- dikeæter og af « -Bromaceteddikeæter, bestemmer Hastigheden for Bromoptagelsen. Koncentrationen af Brom er uden Indfly- delse paa denne.
I dette Foredrag skal det vises,
1) at Reaktionsmekanismen svarer til ovenstaaende Ske- maer (I — IV),
2) at Enoliseringsprocessen katalyseres af Baser, men ikke af Syrer. J. N. Brønsteds Definition af Syre-Basebegrebet er benyttet*) .
2. Forsøgenes Udførelse. Vandig Opløsning af Aceteddikeæter og Bromvand, begge 18 " varme, blandedes un- der kraftig mekanisk Omrøring. I nogle Forsøg bestemtes ved en elektrometrisk Anordning Tidspunktet, da alt Bromet var brugt op. Ved at gøre en Række ens Forsøg, dog med varie- rende Brommængder, bestemtes Reaktionsforløbet. I andre Forsøg tilsattes straks Overskud af Brom, og Bromeringen standsedes ved Fjernelse af det frie Brom med en vandig Opløs- ning af Allylalkohol. Allylalkohol viste sig særdeles vel egnet til Formaaet, idet den reagerer momentant med Bromvand og ikke generer ved den senere Behandling af Opløsningen. Hvad enten den ene eller den anden Fremgangsmaade benyttedes, be- stemtes Mængden af optaget Brom paa følgende Maade. Ved Tilsætning af KJ og lidt fortyndet Saltsyre frigøres en med den optagne Brommængde ækvivalent Mængde Jod. der kan ti- treres med Tiosulfat og Stivelse:
CHjCOCHBrCOOC»H» -f 2 J- -f H+ — >- CH«GOCHsCOOC»Hs + J* -f Br- og CHiCOCBnCOOCiHs -f 4J- + 2H+->CHiC0GHiC00CjHs -f 2J» + 2Br-.
Jodudskillelsen foregaar dog ikke momentant. Titreringen be- tragtedes som afsluttet, naar Opløsningen holdt sig farveløs i 5 Min. efter Tilsætning af een Draabe 0,05 n Tiosulfat.
3. Enolformen reagerer momentant med Bromvand. En vandig Opløsning af Enolformen kan frem- stilles paa følgende Maade. Opløsning af Aceteddikeæter gøres ret stærkt alkalisk med NaOH (>0.2n). I denne alkaliske Op- løsning findes Aceteddikeæteren som Enolform, der har fra-
*) J. N. Brønsted, Rec. Pays Bas, rf, 718 (1923), J. physical Chem. 30, in (1926).
454 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
spaltet en Brintion (Dissociationskonstant ved 25° 2X10 ~^^=)). Efter nogle Minutters Henstand gøres Opløsningen sur med Saltsyre. Umiddelbart efter Neutralisationen har man en Op- løsning af Enolf ormen. Denne vil dog allerede faa Sekunder efter være omdannet til Ligevægtsblandingen. Hastighedskon- stanten for Ketoniseringen er nemlig mindst 250 Gange saa stor som for Enoliseringen, da Forholdet mellem Keton og Enol i Ligevægt er mindst 250 : 1. Hvis man tilsætter Brom samtidig med Saltsyren, vil Bromet reagere momenant med Enolformen, inden den faar Tid til at omlejre sig til Ketonformen. Dette er vist i følgende Forsøg:
Til 50.0 cm' 0.02169 m Aceteddikeæter + 20 cm» 1.76 n NaOH + 80 cm' Vand sattes en Blanding af 25 cm' 4 n HCl og 25 cm' 0.2 n Bromvand. 4 Sekunder (i et andet Forsøg 10.4 Sek.) efter tilsattes Overskud af Allylalkohol for at fjerne det reste- rende Brom. Tilsætning af KJ og Titrering. Brugt 2.14 (2.25) Atomer Br per Mol Aceteddikeæter. Forsøgene viser, at Acet- eddikeæterens Enolform forener sig momentant med to Ækvi- valenter Brom. Der findes noget mere end to paa Grund af Processerne III og IV.
4. Enoliseringshastigheden i Vand uden Katalysator. Reaktionen følger Skemaerne I til IV. Ha- stigheden for Bromoptagelsen bestemmes af de to efter hinan- den følgende unimolekulære Enoliseringshastigheder. En ma- tematisk Behandling fører til følgende Formel
|
^-i |
= A X lO-i^t — |
|
a |
|
|
hvor A = (1 - |
k |
|
- «) (1 4- o/U 1.A |
(i 4- A - l) x^lO-^ (1)
:), « den Brøkdel af Aceteddike-
æteren, der i Ligevægtstilstanden findes som Enol, a Begyn- delseskoncentrationen af Aceteddikeæter, x forbrugt Brom i Ækvivalenter per 1, t Tiden i Minutter.
Da h er mange Gange større end k, vil det sidste Led i (1)
X
Q
kun have Betydning, naar t er lille. Afsættes log li Af-
») E, Goldschmidt og L. Oslan, Ber. d. D. Chem. Ges. 33, 1146 (1900).
DET 18. SKANDINAVISKE NATTJRFORSKERMØDE 1929. 455
a9-i
0.8-/
0.7-1
hængighed af t, faas derfor en Kurve, der med voksende t nær- mer sig til en ret Linie med Hældningen — k. Herved bestemmes
k og A. Afsættes nu log ( A X 10"^*
j4 ) i Afhængighed af t,
faas en ret Linie med Hældningen — h. k kan bestemmes med betydelig Nøjagtighed (0.3 pCt.), Figuren viser Resultatet af en saadan Forsøgsrække. Her er Temp. 17.94 °, a = 0.005062 (for flere Værdier af t blev x bestemt saa vel for denne Værdi af a som for a = 0.01736, hvilket gav samme Værdi for
log
j4_) , Begyndelseskoncentrationen af Brom 0.025 n. Bro-
meringen blev standset med AUylalkohol. Der fandtes k = 0.01802, h = 0.206 (min-', dek. log.), « = 0.0034.
5. Enoliseringen katalyseres af Baser, Sy- rer katalyserer ikke.
450 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Syrer har praktisk talt ingen Indflydelse paa Enoliserings- hastigheden. Selv en saa stærk Syre som HsO^ er uden kata- lytisk Virkning. Saaledes er Hastigheden i 0.1 n Saltsyre kun omtrent 4 pCt. større end i Vand, hvilken Forøgelse alene maa tilskrives almindelig Saltvirkning.
Derimod har, som vi skal se, Baser, f. Ex. Acetationer, en meget betydelig katalyserende Virkning, voksende med Basens Styrke. Ved Acetationkoncentrationen 0.1 n gaar Processen saaledes omtrent 50 Gange saa hurtigt som i Vand. Hastig- heden er givet ved
dCKeton i i _
^. = k X CKeton + kAc X Cac"* X CKeton
Imidlertid forbruges Katalysatoren ved de sekundære Pro- cesser II og IV, idet de dannede Brintioner omdanner den til den konjugerede Syre. En Formel, der tager Hensyn til denne Formindskelse i Katalysatorkoncentrationen under Reaktio- nens Forløb, er udviklet og benyttet ved Beregningen af Hastig- hedskonstanterne. Den skal dog ikke gives her.
Resultaterne af nogle foreløbige Forsøgsrækker med CHsCOO- og CH2CICOO- ved 18° er givet i Tabel 1. Acetat- ionkoncentrationen er varieret fra 0.044 til 0.0001 uden væ- sentlig Forandring i Katalysekonstanten. Interessant er For- søg 3. Her er der tilsat saa lidt Natriumacetat, at det alt sam- men omdannes til Eddikesyre under Forsøget, hvorefter Reak- tionen gaar videre med samme Hastighed som fundet i Vand. Den Kendsgerning, at Reaktionshastigheden i Forsøgene 1 — 5 under Forløbet formindskes netop saa meget, som svarer til Dannelsen af 2H^ per Mol omdannet Aceteddikeæter, viser, at HBr dannes momentant ved Reaktioner II og IV. Tilsætning af mere Eddikesyre viste sig at være uden Indflydelse. Dette stemmer med, at Syrer ikke katalyserer. I Tabel 2 er vist, hvor- ledes Katalysekonstanten vokser med stigende Basestyrke, eller rettere med aftagende Styrke af den konjugerede Syre. Vandreaktionen er opfattet som en Katalyse bevirket af Ba- sen HsO.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 457
Tabel 1.
Basisk Katalyse af CHaCOO- og CILCICOO-. Temp. 18°. (Foreløbige Forsøg.)
Kone. katal. Base v-^«/. b-«r,i Kone. Acet- Omtr.
Katalysator Nr. Ved *-"«-f°°-'- eddikeæter kKat Halver.-
t = o Slutning ^^"^ t = o tid
CH,COO- 1 0.0440 0.038 0.0560 0.005022 7.43 IMin.
2 0.0264 0.020 0.0336 0.004982 7.32 2 >
3*) 0.0044 0.0001 0.0056 0.005022 7.60 12 >
4 0.0264 0.023 0.0336 0.002511 7.54 2 >
Middelværdi kAc- = 7.47.
CILCICOO- 5 0.0660 0.061 0.0680 0.004802 0.550 6 Min.
Tabel 2. Basisk Katalyse. Afhængigheden mellem Katalysekonstant kKat og Dissocia- tionskonstant K af den konjugerede Syre.
Katalysator ^Kat ^
H,0 0.000325 56
CHjCICOO- 0.550 1.55 10-'
CHaCOO- 7.47 1.8 10-'
Diskussion.
Professor J. N. Brønsted spurgte om den ved Nitramidspalt- ningen fundne Relation imellem Katalysekoefficient og Base- styrke ogsaa var tilfredsstillet her.
Foredragsholderen: Den af Professor Brønsted omtalte Ligning tilfredsstiller ikke de tre undersøgte Katalysatorer, CHaCOO-, CHjCICOO- og H2O; men H2O dannede ogsaa ved Nitramidspaltningen en Undtagelse fra Regelen. Der fore- ligger endnu ikke tilstrækkeligt Materiale til en Undersøgelse af denne Lignings Gyldighedsomraade ved Aceteddikeæterens Enolisering.
•) Efter at al Acetatet i Forsøg 3 var omdannet til Eddikesyre, kon- stateredes et unimolekulært Forløb med Konstamten 0.0179 (sml, k =: 0.0180 fundet i Forsøg uden Katalysator).
458 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor A. Petrelius, Helsingfors:
Ober die Landhebung an den Kiisten Finnlands.
Nachdem die Lehre von der Wasserabnahme in der Ostsee unter wissenschaftliche Behandlung gekommen war, wurde im 18. und 19. Jahrhundert an vielen Orten der derzeitige Was- serstand bezeichnet. In die aus dem Wasser hervortretenden Felsen wurden Marken eingehauen, um der Nachwelt zu er- moglichen, tiber die Verånderungen in dem Verhåltnis des Wasserspiegels zum festen Lande urteilen zu konnen. Im Laufe der Zeit wurde die Hohe der ålteren Marken gemessen und viele neue Zeichen eingehauen.
Der Verfasser hat wåhrend seiner geodatischen Tåtigkeit in den letzten 4 Jahrzehnten wiederholt diese Marken beobach- tet und gibt hier einen vorlaufigen Bericht tiber seine diesbe- ziiglichen Untersuchungen.
Um ein klares Bild von dem Verlaufe der Landhebung an einem bestimmten Punkte zu bekommen, werden die beobach- teten Hohen der Marken durch oine Reihe von der Form
h = X + (t— to) y + (t— to)» z
dargestellt, wo h die im Jahre t beobachtete Hohe der Marke tiber dem mittleren Wasserstand bedeutet; x ist die Hohe im Jahre to; y die jåhrliche Hebung zu der Zeit to; + z bedeutet eine Acceleration, — z eine Retardation der Hebung. Die erste derivierte
^ = y + 2 (t-fo) z dt
ist die jåhrliche Hebung im Jahre t. "Wo ein hinreichendes Beobachtungsmaterial vorliegt, werden die Gfossen x, y und z zweckmassig nach der Methode der kleinsten Quadrate be- rechnet.
Als Beispiel der Anwendung derselben ftihre ich hier die Behandlung der Beobachtungen an, die auf einer Insel bei Rdnnskår im Kvarken, im mittleren Teile des Bottnischen Meerbusens (Latitud 60 ° 04 ', Longitud 20 ° 48 ' westl. von Greenwich), gemacht sind.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 459
|
Beobachtungs- jahr 1697 |
Hobe der Marke in centimetem 5 |
Beobachter 8. Mattsson. |
|
1755 1797 |
93 144 |
E. Klingius. C. P. Hallstrdm. |
|
1821 |
178 |
H. Brodd. |
|
1853 1890 |
194 220 |
A. Stjemcreutz. A. Petrelius. |
|
1898 |
223 |
d:o |
|
1906 |
224 |
d:o |
|
1924 |
238 |
d:o |
Um die numerische Rechnung etwas zu erleichtem, setzen wir:
to = 1830; h = 180 + X cm
und bekommen Gleichungen von der Form
h = 180 cm + X + (t — 1830) y + (luilå??). . ^ (i^ cen-
^^ timetern).
Die angefiihrten Beobachtungen geben nun folgende Glei- chungen:
Beobachtet Berechnet Fehler
h cm cm v v*
X - 133y + l,769z = ^ 175 - 175,2 - 0,2 0.04
X - 75y 4- 0,562z = - 87 - 85,6 + 1,4 1,96
X - 33y + 0,109z = - 36 - 34,1 + 1,9 3,61
X ^ 9y + 0,008z = - 2 - 9,6 - 7,6 57,76
X + 23y + 0,053z = + 14 -f 17,3 + 3,3 10,89
X + 60y + 0,360z = + 40 + 40,4 + 0,4 0,16
X + 68y + O 462z = + 43 +44,2 + 1,2 1,44
X + 76y + 0,578z = + 44 + 47,7 + 3,7 13,69
X + 94y + 0,884z = + 58 + 53,9 - 4,1 16,81
Zusammen 10636
Die Behandlung nach der Methode der kleinsten Quadrate gibt folgende Normalgleichungen:
9 X + 71 y + 4,785 z = — 101
71 X + 47849 y — 99,837 z = -\- 45448
4,785 -^ 99,837 y + 4,918543 z = — 250,697
460 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
durch deren Auflosung man folgende Werte und mittlere Fehler der Unbekanntén bekomrat:
X = ^ 1,39 ± 2,18 cm
y = + 0,8859 + 0,0089 > z - - 31,63 ± 3,00 >
Werden diese Grossen in die Gleichungen eingesetzt, so erhalt man die Zahlen in der Kolumne »berechnet«, und durch Vergleich mit den beobachteten Grossen die Fehler (oder rich- tiger die Verbesserungen) der einzelnen Messungen, beurteilt naeh der Gesamtheit aller angezogenen Beobachtungen. Die Fehlerquadratsumme ist 106,36, und die zur Kontrolle aus den Koeffizienten berechnete entsprechende Zahl 106,33. Wei- ter folgt hieraus der mittlere Fehler einer Beobachtung + 4,2 cm, und die schon oben angefiihrten mittleren Fehler der Un- bekannten. Besonders ist hervorzuheben, dass der mittlere Fehler des Retardationskoeffizienten z nur Vio von dessen numerischen Wert ist, so dass eine tatsåchliche Verzogerung nicht bezweifelt werden kann.
Die jåhrliche Hebung, umgerechnet in millimeter ist
— = 8,86 — 0,0633 (t— to) mm. dt
Die hiermit fiir Ronnskår berechneten Werte werden spå- ter angefiihrt.
Auf diese Weise wurden die im Laufe der Jahre an fol- genden Punkten angestellten Beobachtungen bearbeitet. Es sind dort wåhrend einer Zeit von mehr als 100 Jahren eine hinreichende Anzahl Messungen ausgefiihrt worden.
Geographische Lage Name des Ortés Latitud. Beobachtungsjahre
Longitud.
Ronnskar 63° 04' 1697, 1755, 1797, 1821, 1853,
20 ° 48 ' 1890, 1898, 1906, 1924.
Bergo 62 ° 57 ' 1755, 1785, 1797, 1821, 1852,
21 ° 11 ' 1869, 1886, 1890, 1906, 1920.
Åbo (Turku) 60° 26' 1750, 1841, 1884, 1890, 1893,
22*'U' 1896,1906,1911,1928.
i)ET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
461
|
Name des Ortes |
Geographische Lage Latitud. Longitud. |
Beobachtungsj ahre |
||
|
Hango |
59° 48' |
1754, |
1796, 1800, 1821, |
1839, |
|
22° 55' |
1890, |
1894, 1906, 1919. |
||
|
Jussaro |
59 ° 50 ' |
1800, |
1837, 1839, 1851, |
1890, |
|
23° 24' |
1906, |
1911, 1919, 1920. |
||
|
Sveaborg |
60° 08' |
1800, |
1840. 1890, 1904, |
1912, |
|
25° 0' |
1924, |
1929. |
||
|
Pellinge |
60° 14' 25 ° 55 ' |
1790, 1917. |
1848, 1890, 1908, |
1912, |
|
Pitkåpaasi |
60° 28' 27 ° 52 ' |
1790, 1912. |
1843. 1890, 1910, |
1911, |
Die Beobachtungen sind in der besagten Weies~ bearbeitet worden; der mittlere Fehler einer Beobaclitung fallt etwas ver- schieden aus. Am kleinsten ist er auf Jussaro und Sveaborg, + 1,9 bezw, + 2,1 cm; in Åbo + 3,8 cm; in Hango ± 4,5 cm; auf Bergo + 5,5 cm. Auf Pellinge und Pitkåpaasi (im ost- licben Teile des Finnischen Meerbusens ist der mittlere Fehler bedeutend grosser, + 9,7 bezw. + 10.2 cm.
Die jåhrliche Hebung des Landes an den genannten Orten zu verschiedenen Zeiten, auf die angegebene Weise berechnet, ist aus folgender vergleichender Zusammenstellung zu ersehen; die Zahlen sind millimeter pro Jahr,
|
Jahr |
Ronn- skår |
Bergo |
Åbo |
Hango |
Jussaro |
Svea- borg |
Pellinge |
Pitkå- paasi |
|
1650 |
(20.2) |
|||||||
|
1700 |
17.1 |
<17.7) |
(3.6) |
(8.2) |
— |
— |
— |
— |
|
1750 |
1.S.9 |
(14.4) |
4.7 |
(6.6) |
(6.0) |
(7.3) |
'6.6) |
(2.8) |
|
1800 |
10.8 |
11.1 |
5.8 |
50 |
5.2 |
5.8 |
6.6 |
2.8 |
|
1850 |
7.6 |
7.8 |
6.9 |
3.3 |
4.3 |
4.2 |
6.6 |
2.8 |
|
1900 |
4.4 |
4.5 |
8.0 |
1.7 |
3.5 |
2.7 |
6.6 |
2.8 |
|
1950 |
(1.3) |
(1.2^ |
19.1) |
(0.1) |
(2.6) |
(1.2) |
(6.6 |
(2.8) |
Die in ( ) eingeschlossenen Zahlen liegen ausserhalb der B eob achtungszeit .
Auf Pitkåpaasi und Pellinge ist eine Abweichung von der gleichmåssig fortschreitenden Hebung nicht festzustellen. In Åbo ist die Hebung acceleriert, an anderen Stellen retardiert.
462 DET 18. SKANDINAViSKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
Meine diesbeztiglichen Beobacbtungen sind auf 54 Punkte verteilt, wo wenigstens drei Beobacbtungen zu verscbiedenen Zeiten gemacbt worden sind. Das Resultat ist folgendes:
Ein Sinken des Landes (oder Steigen des Wassers) ist an Finnlands Ktisten gegenwartig nicbt zu beobacbten.
Im ostlicben Teil des I inniscben Meerbusens, in Kronstadt, wo Wasserstandsbeobacbtungen seit 1841 gemacbt werden, ist eine Hobenverånderung mit Sicberbeit nicbt konstatiert. Folgt man aber der Siidkiiste Finnlands, so ist scbon bei Koivisto (Lat. 60 ° 26 ', Long. 28 ° 29 ') und Seiskari diesekulare H e b u n g etwa 20 cm, bei Pitkåpaasi 28 cm (scbon oben an- gefiibrt) und erreicbt ein Maximum bei Haapasaari (Aspo, Lat. 60 ° 17 ', Long. 27 ° 12 ') mit 49 cm (Beobacbtungsperiode 1837, 1890, 1911, 1913, 1917). Dann folgt eine Abnabme, deren Minimum 15 cm betragt und etwas ostlicb von der Stadt Lo- visa liegt (Lat. 60 "" 26 ', Long. 26 ° 15 ') ; die Beobacbtungen stammen aus den Jabren 1759, 1835, 1911, 1913. Nacb Westen bin nimmt die Hebung wieder zu; isit bei Pellinge 66 cm und ein wenig westlicber etwa 70 cm. Dann nimmt die Hebung rascb ab; ist gegenwartig bei Sveaborg 27 cm, und auf der Strecke bveaborg — Hango zwiscben 17 und 35 cm. Die Land- bebung ist bier in Retardation; um das Jabr 1800 war sie nocb etwa 50 bis 58 cm pro J abr bundert, wie aus obigem nåber zu erseben ist.
Auf der Alandscben Inselgruppe ist die s e k u 1 a r e H e- b ung auf Uto (Lat. 59" 47', Long. 21° 22') 35 cm (Beob- acbtungen in den Jabren 1800, 1890, 1906 und 1911). Auf den Inseln der Hauptgruppe ist die Hebung zwicben 38 und 46 cm; die westlicbste Insel, Signilskår (Lat. 60 ° 12 ', Long. 19 ° 22 ') zeigt eine sekulare Hebung von 53 cm.
Verfoigt man die Westktiste von Finnland in der Ricbtung von Stiden nacb Norden, so ist, wie scbon erwåbnt, die s e- kulare Hebung bei Uto etwa 35 cm und die jåbrlicbe He- bung in Åbo gegenwartig etwa 8 mm; diese war aber friiber kleiner, und zwar um das Jabr 1750 etwa 4,7 mm. — Im Kvarken, dem engsten Teile des Bottniscben Meerbusens ist gegenwartig die jabrlicbe Hebung 4,4 mm; sie ist aber friiber bedeutend stårker gewesen, um das Jabr 1750 etwa 14 mm pro Jabr. Im nordlicben Teil des Bottniscben Meerbusens
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 463
(Beobachtungen 1841, 1886, 1888, 1898, 1906 und 1913) schwankt die sekulare Hebung zwischen 67 und 75 cm.
Aus dem Angefiihrten geht hervor, dass die Landhebung an Finnlands Kiisten recht erheblich ist; sie zeigt aber sowohl ortlich als zeitlich grosse Verschiedenheiten, deren Erklårung zu den Problemen der Zukunft gehort.
Diskussion.
Fil. Dr. Henrik Renqvist: Foredragarens uppfattning av landhojningen bygger på tillfålliga awågningar av vattenmår- ken, vilkas ursprungliga lågen i forhållande till medelvattnet ej åro med såkerhet kånda. De tillfålliga awågningarna åro dessutom utsatta for felmojligheter: avvikelserna mellan da- gens vattenstånd och epokens medelvatten kunna vara bety- dande, och epokens medelvatten, vilken bast kan återges av en utjåmnad kurva av årsmedeltal av vattenståndet, visar avsevårda oscillationer, i det den nåmnda kurvan slingrar sig kring en lutande medellinje. Resultaten av awågningarna av de tillfålliga vattens tanden åro sålunda våsentligen beroende av i vilka delar av kurvan de punkter råkat ligga, vilka legat som grund for den matematiska behandlingen. En matema- tisk behandling av sådana punkter ger dårfor en fullkomligt illusorisk precision. Foredragarens resultat avvika våsentligt från dem, som kontroUerade och kritiskt behandlade vatten- ståndsobservationer ge, och de stå likaledes i strid med geo- logiens vittnesbord om kontinuerligt forlopp hos strandlinjer och isobaser.
Foredragsholderen: De av Dr. Renqvist åberopade vatten- ståndsobservationerna vidtogo i slutet av 1850-talet i SW Fin- land och tillåta alltså icke några slusatser betråffande storsta delen av Finlands kuststråcka, ock icke heller i fråga om tidi- gare landhojning.
Under den literåra polemiken på 1750-talet angående vatten- minskningslåran, betonas uttryckligen att det år fråga om me- delståndet, och likaledes anfores uttryckligen att mårkena hånfora sig till det dåvarande medelståndet (icke tillfålliga vattenstånd) .
De av ryska expeditioner gjorda vattenståndsmårkena vid Finska Vikens kuster åro gjorda efter 4 å 5 månaders dagliga jåmforelser med Sveaborg, dår medelståndet beståmts genom
464 DET 18. SKANDINAViSKE NATURFORSKERMØDE 1929.
dagliga observationer under 15 år. Hojderna av mårkena an- foras på 0,1 tum i forhållande till medelståndet.
Betråffande de uppskattade medelvattenstånden, bor be- tonas att befolkningen vid kusten har ganska val reda på nor- malt vattenstånd, som de beteckna med ordet »lagvatten« (d. V. s. vattnet står lagomt hogt, hvarken for hogt eller for lagt; den finska benåmningen år »liittovesi«.) Mina egna obser- vationer åro reducerade till medelstånd, såvål enligt sakfor- ståndiga personers (lotsars, fiskares) uppskattning, som åfven (dår sådant varit mojligt) enligt observationer på nårmast be- lågna vattenståndsobservationsstationer (ofverensståmmelsen har alltid varit god.) — Landhojningen år beråknad med tillh jålp av minsta qvadratmetoden endast dår ett tillråckligt stort obser- vationsmaterial stått till buds (minst 7 å 8 observationer under en tidsrymd av mera ån 100 år). — I referatet anfores vår det på landhojningen endast på sådana orter, dår resultatet kun- nat kontroUeras genom overensståmmande vården från flera nårliggande orter.
Gand. mag. Ebhe Rasmussen, København: Om Jævnstrømsforstærkning.
Princippet for Forstærkning af svage Jævnstrømme ved Hjælp af Elektronrør bestaar i at lade den Strøm, der skal for- stærkes, frembringe et Spændingsfald over en stor Gittermod- stand, hvorved Anodestrømmen varierer. Er Modstanden R^, bliver Forstærkningsgraden F = R^- S, hvor S er Rørets Stejl- hed. Dette Udtryk gælder dog kun i det tænkte Tilfælde, at Giteret er uendelig godt isoleret. Gitterets mangelfulde Isola- tion bestaar dels af en virkelig Afledning i Rørets Sokkel og i Indsmeltningsstederne og dels af Gitterstrømme, som atter be- staar dels af Elektronstrømme, dels af longitterstrømme, foraar- saget ved Ionisation af Luftresten i Røret. Saavel disse Strømme som Afledningen varierer med Gitterspændingen og afbildes derfor i en Gitterstrømskarakteristik. Den reciproke
Værdi af dennes Steilhed S„ = -^ er den differentielle Mod-
deg
stand Rg, som parallelforbundet med R^ sætter Grænsen for
den opnaaelige Forstærkningsgrad. Det kan nu vises, at For-
t)ET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 466
stærkningsgraden herved bliver F = R^^ • S^^, hvor S^ er Stejl- heden af en Arbejdskarakteristik med belastet Gitterkreds, d. v. s. en Anodestrømskarakteristik optaget med K^ indskudt i Gitterkredsen. Denne Formel muliggør en bekvem syntetisk Bestemmelse af Forstærkningsgraden, som ellers kun vilde kunne bestemmes ved besværlige Maalinger. Optages yderli- gere en almindelig Anodestrømskarakteristik, kan man, som først vist af Af. v. Ardenne, ved Udmaaling af det vandrette Stykke mellem Karakteristikkerne og Division med R^ faa selve Gitterstrømmen bestemt og derved faa en simpel Opta- gelse af en Gitterstrømskarakteristik.
Ved Hjælp af denne Metode i en forbedret Form, hvor den anvendtes som Nulmetode, hvorved den grafiske Usikkerhed undgaas, er optaget Gitterstrømskarakteristiker for et stor An- tal af de i Handelen værende Elektronrør for at finde et Rør med saa smaa Gitterstrømme som muligt. Derved fandtes, at Gitterisolationen kunde forbedres i tilstrækkelig Grad ved at fjerne Sokkelen og støbe Svovl i det rensede Hulrum, samt at man ved Anvendelse af Philips Dobbeltgitterrør kunde for- mindske Gitterstrømmene ganske væsentligt ved blot at for- mindske Rumladningsgitterets Spænding.
Ved passende Valg af Arbejdspunktet og ved Anvendelse af en Modstand R^ = \'<ib Rg kunde med saadanne Rer opnaas en Forstærkning paa op imod 10" Gange. Ved Kravet R^ = V26 Rg er ogsaa Forstærkningens Konstans sikret, i Modsæt- ning til Forstærkningsopstillinger uden nogen ydre Modstand R^, hvor Forstærkningen blot bestemmes ved R der ikke tør paaregnes at være konstant. Ved saadanne Opstillinger med frit Gitter opnaas tillige en langt ringere Forstærkning, idet et frit Gitter indstiller sig paa Gitterstrømmen Nul, paa hvilket Sted Rg er relativt lille.
Endvidere diskuteres Spørgsmaalet om Forstærkningens Liniearitet, og det vises, at dette er Jævnstrømsforstærknin- gens svageste Punkt, idet Stejlhedens Variation er for stor, navnlig i Dobbeltgitterrørene. Indførelse af en stor Modstand i Anodekredsen forøger ikke, som ellers ofte antaget, det lineære Arbejdsomraade.
Spørgsmaalet om Lineariteten kan helt undgaas ved at an- vende Forstærkeren som Nulinstrument, saadan som det f. Eks. er gjort ved et af Ingeniør Johnsen bygget Rontgendosimeter,
30
466 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Og som Forstærkeren her er anvendt til Maaling af Rørets egne Gitterstrømme.
Til Slut omtales en Anvendelse af Jævnstrømsforstærke- ren til Maaling af Radium og Emanationspræparater med et ^. Straale-Ioniseringskammer, Her anvendes Forstærkeren og- saa som Nulinstrument, og ved en særlig Anordning er op- naaet, at enhver Regning bortfalder, saa at Præparaternes Styrke aflæses i Milligram resp. Millicurie.
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor J. A. Wasastjerna.
Docent Henrik Renqvist, Helsingfors;
Finlands sekulara arealtillvaxt.
Enligt Topelius vinner Finland ett hertigdome i seklet på grund av landhojningen. Forf. s'oker beståmma detita hertig- domes areal.
Den aktuella vertikla landhojningen utgor, enligt Wittings utredning, narmare en meter i seklet i trakterna kring Norra Kvarken. Gå vi harifrån soderut langs Finlands kust, avtar landhojningen, så att den i trakten av Hango utgor endast 40 cm i seklet. Langs Finska Vikens kust avtar landhojningen ytterligare, då vi gå osterut, så att vi i Finska Vikens botten kunna anse medelvattnet hava en stabil nivå.
Landhojningens inverkan på arealtillvåxten år våsentligen betingad av bottentopografin. Bottentopografin år beaktad på foljande sått: Med tillhjålp av genomskinliga punktn&tsblad, dår avståndet melian punkterna motsvarar en kilometer i s jo- kortens skala, ha arealerna av de omraden på dessa sjokort, vilka begrånsas av strandlinjer å ena sidan, och av 10-meters isobater å den andra, bestamts. Linearitet mellan sådan areal och djupsiffran for begrånsande isobat har antagits vara rådande. Med andra ord: Om landhojningen år a meter i seklet, och kustbramets areal intill b meters djup år c km*, så omfattar den på grund av landhojningen under ett sekel torr- lagda arealen c.alb km^. Arealerna c åro beråknade sårskilt for olika vården av a, och sammanforda lånsvis.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 467
Utom den aktivt verkande landhojningen och den passivt betydelsefulla bottentopografin har man att beakta inverkan av flodernas slamtransport och av vegetationen, vilken inver- kan dock år svårare att uppskatta. Forf. antar, att floderna inom Uleåborgs lån transportera i seklet 50 milj. m' slam, inom Vasa lån 10 milj. m', i Abo och Bjorneborgs lån 15 milj. m', i Nylands och i Viborgs lån vardera 10 milj. m', medan slam- transporten i landskapet Åland torde kunna negligeras, och vidare, att allt detta slam kommer till avlagring inom området for 10-meters isobaten.
Vad vegetationen betråffar, antas den kunna årligen fylla en millimeter vertikalt i strandbråmet. Utredningen av botten- topografin anger, vad denna millimeter betyder i areal for de olika lånen.
Abrasionen, och månniskans inverkan, torde kunna negli- geras.
Resultaten av forfattarens resonnemang framgå ur nedan- stående tabeli:
Finlands arealtillvdxt på hundra år utgor, i kvadratkilometer:
a M ■ CO i: o »
c s s-
? «8
<=S-Sg' -all ■«?
•00 c « -a^ £
I Uleåborgs lån 223 Ab 25 293
I Vasa lån 230 9 26 265
I Abo & Bjorn. lån ... . 109 9 19 137
1 landsk. Åland 62 — 12 74
1 Nylands lån 31 3 10 44
I Viborgs lån 9 2 9 20
Summa.... 664 68 101 833
Slutsiffran, 833 km^ torde låmpligen avrundas till 1000 km', och bor då ge storleksordningen for arealen av den smala och sondersplittrade domån skalden kallat ett hertigdome.
30*
468 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Adjunkt, cand. mag. Johs. Reumert, København:
Nogle Bemærkninger om »handelsgeografisk Betydning«, med særlig Henblik paa danske Havnestæder.
Diskussion.
Professor Vahl fremhævede det store, vanskelig tilgænge- lig og uensartede Materiale og Resultaternes fortrindelige Klar- læggelse ved de gode Diagrammer og Kort.
Professor Hatt takkede Foredragsholderen for det store Ar- bejde, der var nedlagt i Behandlingen og Tolkningen af det statistiske Materiale.
Professor E. Reuter, Helsingfors:
Om kromosomdelning.
Foredraget utmynnar i ett forsok att giva en kausal forkla- ring till kromosomernas långsdelning.
Diskussion.
Professor Bonnevie, — som fandt foredragsholderens opfat- ning meget interessant, — ønsket å tilføie at kromosomenes »stroma« efter hennes erfaring på forsk3ellige objekter an- tagelig ikke overlever den enkelte cellegenerasjon, mens geno- plasmaet er kontinuerlig.
Professor, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge, København:
Phyllophora Brodiæi og Actinococcus subcutaneus.
Phyllophora Brodiæi bærer for oven paa Løvet nogle kugleformede Legemer, saakaldte Nemathecier, hvis største ydre Del bestaar af radierende Traade, der om Vinte- ren danner rækkestillede Tetrasporangier. Disse Legemer har været omstridte lige siden 1819, da Lynghye først udtalte den Formodning, at de ikke var Plantens egne Frugter, men skyld- tes en Parasit, som senere kom til at bære Navnet Actino- coccus subcutaneus. Spørgsmaalet blev dog først ta- get op til nærmere Undersøgelse af Schmitz i en Afhandling 1893, hvori Lyngbyes Formodning finder Bekræftelse, idet
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 469
Forf. fandt de vegetative Celletraade af Actinococcus voxende imellem Phyllophoraens Celler. To Aar senere kom Darbishire til et modsat Resultat idet han fandt, at Nemathecieme anlæg- ges i det Indre af Phyllophora'en og at de derfor er dennes egne Organer. Det lykkedes ham ogsaa at faa Nematheciernes Sporer til at spire, hvorved der dannedes skive- eller pudefor- mede Legemer og tillige traadformede Dannelser. De første antoges for under gunstigere Forhold at voxe ud til Basalski- ver for nye Phyllophora-Planter. I 1899 kom Darbishire imid- lertid til en anden Opfattelse, idet han mente at have fundet, at de nematheciedannende Traade opstaar derved, at Sporer spi- rer paa Overfladen af Phyllophoraen og trænger ind gennem Antheridiehulerne.
Jeg havde længe tvivlet om Rigtigheden af Parasit-Hypo- thesen, da jeg aldrig havde fundet Phyllophora Brodiæi med Cystokarpier. Hvis Nemathecieme ikke var dens egne Orga- ner, vilde Arten overhovedet ingen Sporer have, og man vilde da ikke kunne forstaa, hvorledes den kan udbrede sig saa let som den gør. Mine Undersøgelser har dels været rettede mod Udviklingen af Kønsskuddene, paa h\ilke Nemathecieme altid fremkommer, dels mod Kimplanterne, som fremkommer ved Tetrasporernes Spiring,
Prokarpierne bestaar ligesom hos Phyllophora membranifolia af en trecellet Karpogonietraad, der ud- gaar fra en større Bærecelle, der hos den sidstnævnte Art bli- ver til Auxiliarcelle, hvorfra Gonimoblasten udgaar. Hos Phyll. Brodiæi, hvor Karpogonierne ofte er ufuldkom- ment udviklede, dannes der ogsaa Udvæxter fra visse Auxiliar- celler, som bliver større, og disse Udvæxter danner ogsaa Celletraade, som voxer ind mellem de omgivende Celler; de bli- ver dog ikke til Gonimoblast-Traade men til Celletraade, som voxer ud gennem Overfladen af Kønsskuddet og danner et Ne- mathecium eller flere Nemathecie- Anlæg, som smelter sammen til et stort kugleformet Nemathecium. Den store Auxiliar- eller Centralcelle ses længe i Midten af Nematheciet. Hvorvidt der finder en Befrugtning Sted og Overførelse af en sporogen Kærne til Auxiliarcellen, er jeg ikke i Stand til at afgøre. Jeg har ingen Iagttagelser til Støtte for en saadan Antagelse og er tilbøjelig til at tro, at en Befrugtning ikke finder Sted. — For- holdet er altsaa det, at der slet ikke udvikles nogen Gonimo-
470 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
blast (Carposporofyt), men at der i Stedet fra Auxiliarcellen direkte udvoxer en Tetrasporofyt, der ikke som ellers bliver en selvstændig fritlevende Organisme, men voxer ud i Kontinuitet med og som en »Parasit« paa Gametofyten. Dette kan sammen- lignes med det af Dr. Børgesen paaviste Forhold hos L i a- gora tetrasporifera, hvor der i de tilsyneladende Cy- stokarpier udvikles Tetrasporangier i Karposporernes Sted. Te- trasporofyten hos Phyll. Brodiæi har dog ingen Lighed med et Cystocarpium, men er differentieret i en intramatrikal Del og Nematheciet.
Resultaterne af Spiringsforsøgene var i god Overensstem- melse med det ovenfor meddelte. Tetrasporer blev saaet ud paa Objektglas i Glasskaale med Havvand i Begyndelsen af Decem- ber. I Løbet af nogle Maaneder var de voxede ud til Puder eller flade Skiver, og efter et halvt Aars Forløb begyndte de fremme- ligste af disse at danne et opret Skud, som oftest i Midten af Skiven. Under den fortsatte Kultur under ugunstige Forhold voxede de oprette Skud ud og blev flade og grenede, dels ved Dichotomi, dels ved Sidegrening, indtil 3 mm høje. Beviset var dermed ført for, at Tetrasporerne ikke tilhører en Parasit, men at de er frembragt af Phyllophora'en selv. Actinococcus subcutaneus kan altsaa ikke opretholdes som selvstændig Art; dette Navn er kun Betegnelsen for den reducerede Sporo- fytgeneration af Phyllophora Brodiæi.
En udførlig Behandling af Emnet er offentliggjort under Titlen »Phyllophora Brodiæi and Actinococ- cus subcutaneus« i D. Kgl. Danske Vid. Selsk. Biol. Medd. VIII 4. 1929.
Diskussion.
Professor Kylin gjorde opmærksom paa, at der ogsaa hos Gymnogrongus norvegicus optræder en »parasi- tisk« tetrasporedannende Actinococcu s-Art. Hos Gym- nogrongus findes Cystocarpierne imidlertid paa særlige Individer; den tetrasporebærende Actinococcus repræ- senterer her sikkert ikke andet end de tetrasporebærende Or- ganer hos Gymnogrongus. Denne Alge maa derfor være en normal diplobiont Floridé. Med Gymnogrongus som Udgangspunkt kunde man tænke sig, at Reduktionsdelingen
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 471
hos Phyllophora Brodiæi var bortfaldet, og at de di- ploide Tetrasporer da frembragte en ny diploid Generation, saaledes at den haploide Generation helt var forsvundet. Da nu Foredragsholderen har paavist, at de eksisterende Indi- vider af Phyllophora Brodiæi er Kønsplanter, maa en saadan Tankegang imidlertid være urigtig. Befrugtningen hos denne Alge er ukendt, og Foredragsholderen mener, at den ikke finder Sted. De tetrasporedannende Traade maa vel da være haploide, og der kan i dette Tilfælde ikke ske nogen Re- duktionsdeling ved Tetrasporernes Dannelse.
Foredragsholderen gjorde opmærksom paa, at Chemin netop (i 1927) havde eftervist, at Nemathecierne hos Gymno- grongus norvegicus var dens tetrasporef ørende Orga- ner;' ved Tetrasporernes Spiring fremkom Gymnogron- g u s-Planter. Han erindrede om, at Tetrasporedannelsen hos adskillige Florideer maatte antages at foregaa uden Reduk- tionsdeling.
Professor O. Rout<tla, Helsingfors, J. Sevon och Sven Weckmcm:
Undersokning over sulfitavlutens anvandbarhet for framstallning av alkalisk koklut.
Vid utarbétning av en ny sulfitcellulosakokmetod, patenterad av O. Routala, J. Sevén och J. Vuorinen. hava vi forsokt finna anvåndning for de organiska syror, vilka forekomma i små mångder i sulfitavlut. Då enligt denna metod i uppslutnings- syran forekomma åven natriumsalter hava vi gjort forsok att regenerera dessa. Vid utvidgning av vår ursprungliga arbets- plan har utarbetats ett forfarande. som gor det mojligt att an- vånda sulfitavlut av varje slag for framstallning av sulfatcellu- losakoklut. Dårvid hava vi undersokt en del av de erhållna mel- Ian- och sonderdelningsprodukterna.
Frågon om utnyttjandet av de vid koket av sulfitcellulosa i avluten uppkomna åmnena har lange varit en av de mest brån- nande problemen for den moderna cellulosaindustrin. I sulfit- cellulosaforfarandet har problemet varit svårare att losa an vid det alkaliska cellulosakoket fråmst genom den storre utspad- ningen av sulfitavluten. Frågans betydelse framgår av den uppsjo av forslag till olika forfaranden patentlitteraturen å detta
472 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
område uppvisar. E. Eisenheiss (Der Papierfabrikant Festheft 1904, s. 108) uppger att vid årlig vårldsproduktion av i rundt tal ca, 5,000,000 ton sulfitcellulosa, torråterstoden i avluten av denna mangd utgor icke mindre an 3,000,000 ton, som outnyttjad rinner ut i vattendrag och går hSrvid forlorad.
Huvuddelen av de i sulfitavlut upplo&ta åmnena utgores av lignin. Sulfitcellulosaindustrin grundar sig på den omståndig- heten, att sulfiter formå ur veden upplosa de inkrusterande be- ståndsdelarna. Hårvid går ligninet i losning såsom ligninsul- fosyrans kalciumsalt, ifall det vanligaste kalciumbisulfitforfa- randet anvåndts. Vid koket sonderdelas ligninet något, varvid metylalkohol, åttiksyra, aceton och myrsyra uppstå. Ligninet i sulfitavlutet innehåller således något mindre metoxylgrupper an rååmnet, granveden, men åndå mera an det lignin, som ut- vinnes ur svartluten av sulfatkoket.
Stråvan att anvånda sulfitavlut hava efter år 1900 i allmånhet inriktat sig for utvinnandet av socker, alkohol, brånnåmnen och garvåmnen eller med andra ord produkter av samma slag, som de forstå banbrytarna på sulfitcellulosaområdet funnit. Såsom redan namnts år patentlitteraturen å området synnerligen om- fångsrik. De flesta av forslagen hava emellertid endast veten- skapligt-, historiskt- eller tillfållighetsvårde, medan de, vilka med storre framgång i praktiken kunnat tillåmpas, åro rela- tiv få.
Det år en mångd forskare, mest skandinaver, vilka med fram- gång arbetat på detta fait. Må hår anforas endast namn sådana som Klason, Hågglund, Oeman, Melander, Rinman, Strehlenert, Vallin, Ekstrom och Bergstrom och tyskarna Schwalhe och Kiirschner.
I de nordiska lånderna anvånder man ej alkalibisulfit utan foretrådesvis kalciumhaltiga koklutar. I sulfatmetoden erfor- dras vanligen 15 — 20 kg natriumsulfat per 100 kg framstålld cellulosa for tåckande av alkaliforlusterna. Dessa tillsåttas vid regeneration tilisammans med den till torrhet indunstade svartluten i småltugnen, varvid de organiska beståndsdelarna eventuellt utokade med brånsle forbrinna och reducera alkali- salterna till sulfid och karbonat. Det skulle i vart arbete altså galla att tillfora natriumsulfat eller natriumbisulfat till sulfit- fabrikens avlut, avlågsna den utfallande gipsen och anvånda den natriumhaltiga avluteu for framstållning av koklut for
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 473
sulfatcellulosafabrikation. Metoden vore specieilt lamplig for fall då av en eller annan orsak såsom ofta i driften kan in- tråffa, svartluten for sodaugnama borjar tryta, varvid man skulle kunna tillgripa den bredvid eller i narheten befintliga sulfitfabrikens avlut. I dyliga nodfall tillverkas sulfatkokluten genom tillsats av soda till upplosarna, vilket givetvis staller sig dyrt. Sulfidhalten i kokluten lider till foljd darav och de normala forhållandena i fabrikationen rubbas harigenom. Med detta arbete avses sålunda att inom ramen for laboratorie- forsok genomfora nUmnda processer och vinna erfarenheter om riktlinjer for den fortsatta undersokningen.
Utgångsåmnet bestod av sulfitavlut från en fabrik, vilken tillverkar lått blekbar sulfitcellulosa enligt kalciumsulfitmeto- den. Avluten var morkbrun. Till reaktion var den svagt sur. Dess våteionkoncentration var Pjj = 3,5 — 3,6. Dito = 1,056. Analys av avluten gav f6l3. resultat:
Socker 15,81 g per liter
Torråterstod 1 .54,20 » » »
a) org 130,84 » » »
b) oorg. 23,36 » » >
HsSO« 1,837 » » »
SOi, fri 1,664 » » »
Total S 8,745 » » »
CaO 8.08 » > .
Eterlosligt 1,34 » » »
Av avluten, som innehoU 8,08 g CaO per liter eller 5,775 g Ca utfalldes kalken med den teoretiskt erforderliga mångden, 20,47 g, vattenfritt glaubersalt. Gipsfållning, som bildats, tvat- tades med hett vatten och erholls av en liter avlut 19,7899 g gips. Den var fårglos.
Indunstningen utfordes i porslinsskål på sandbad varvid vårmetillforseln kunde regleras efter behov. — Forbrånningen utfordes i en muffelugn, dår draget kunde regleras, i karl av jårnplåt. Forbrånningen gick snabbt och fullståndigt och på- fyllningen under processen var lått att verkstålla. Plåtkårlen voro ej fullt hållbara, varfor småltan komm att innehålla nå- got jårn som fororening,
Småltan inneholl samma åmnen, som den vanliga sulfat- småltan, nåmligen natriumkarbonat, -hydroxid, -sulfid, -sulfit och -sulfat. Småltans sammansåttning var foljande:
474 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
|
NaOH... |
. . p,012 g . |
. . 0,193 % av det liisliga |
|
NajGOs . . |
. . 1,978 » . |
. . 32,0 » » » » |
|
NatS .... |
. . 0,0449 » . |
. . 0,724 » > » » |
|
NaiSOs . . |
. . 0,383 » . |
.. 6,17 » » » » |
|
Na*S04 . . |
. . 3,785 » . |
. . 61,0 » > » » |
Vid ett annat forsok, dår vi anvånde endast 25 % av na- triumsulfatets teoretiska mangd, inneholl småltan 1,146 % av det losliga i form av NaOH, synbarligen uppkommen genom sjålvkausticering medelst den vid forbrånningen bildade CaO.
Kausticeringen utfordes i varme i utspådd losning, emedan den under dessa forhållanden syntes ske fullståndigast. Den kausticerade vitluten inneholl per liter foljande mångder al- kalif oreningar:
NaOH 40,4 g
NaiGOs 10,6 »
Na»S 12,1 »
Med denna lut gjordes några kokforsok, varvid flis av en ca. 60-årig tall komm till anvåndning. Flisen inneholl:
Torrsubstans 94,86 %
Aska 0,26 »
Extrakt 3.02 »
Lignin 27,65 »
Pentosaner 10,56 »
For jamforelsens skull utfordes forst provkok med NaOH av 50 g flis. Darvid erholls en val uppsluten vit massa. De egentliga i arbetsplanen ingående cellulosakoken med den ur sulfitavluten framstållda alkaliska kokluten utfordes nu un- der annors liknande omståndigheter som provkoken.
Provkok Egentliga Kok
I II
Flis g 50 25 25
NaOH g 11,5 4.85 4,85
NaaS » — 1,27 1,27
Lut cm' 200 120 120
Koncentration g (NaOH) liter 57,5 40,4 40,4^
g(NaiS) » — 16,6 16,6
Koktid, timmar 5V4 b^U 5V«
Trycktid, timmar 2V2 2V» 3
Medeltryck atm. 8,25 8 8,5
Maximumstemperatur 170° 169° 175°
Cellulosautbyte g 22 11,3 10
» % 44 45,2 40
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 475
Den erhållna cellulosans beskaffenhet synes av foljande analys:
Provkok I II
7o % 7o
Fukt 4,31 5,94 5,56
Torrhalt 95,69 94,06 94,44
Aska 1,66 1,05 1,19
Extrakt 1,82 0.73 1,08
Lignin 4,83 8,03 5,31
Pentosaner 5,7 7,13 5,84
Tingl-tal 8,37 10,37 7,54
Cellulosan av kok I var något morkare an de andra. Cellu- losan II var vit, val uppsluten och som av talen framgår val jåmforbar med cellulosan av profkok med NaOH.
Vad betråffar de kemiska reaktionerna under forlopp av regenereringen, så bildas antagligen forst av ligninsulfosy radt natrium natriumsulfat och darav Na2S, som småningom overgår till NaaSOs och slutligen återigen Na2S04. Dårunder avsp.iålkas metoxylgrupperna ur ligninsulfosyror. Man kunde vid foretagen torrdestillation av kalciumbisulfitavluten obser- vera en bildning av små mångder metylalkohol. Storre mång- der uppstod det av metylmerkaptan och av det vid 116 — 118 " kokande metyldisulfid. Åven kunde ur den fraktion, som ko- kade over 170 ", ett vid ca. 40 " småltande, ur alkohol kristalli- serande, svavelhaltigt åmne isoleras. Dåremot kunde nårvaron av dimetylsulfid vid torrdestillation av avlut icke konstateras. Om man blandade avluten fore destillation med PbOa, uppstod det små mångder dimetylsulfid.
Vid omdestillation av det forstå destillatet kvarblev en morkbrun, tjåraktig återstod. Ur denna erholls en vid 119 — 120 " småltande, i gulaktiga, sidenglånsande, nålformiga kri- staller forekommande substans. På grund av den ringa mång- den kunde en nårmare undersokning tillsvidare ej verkstållas.
Diskussion.
Diskussion imellem Professor P. Klason og Foredrags- holderen.
476 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
-, :; : Professor, Dr. med. Knud Sand, København:
Om kønskarakterer hos fugle.
(Demonstration.)
Beklagede, at et paabegyndt materiale over nyere proble- mer, særlig fortsatte undersøgelser over visse forhold mellem genetiske og hormonale factorer endnu ikke kunde forelægges. Vilde imidlertid gerne demonstrere en række, delvis kendte re- sultater fra fuglenes sexualbiologi ved at forevise en række dyr, levende og præparerede til belysning af kastration, kønsinver- sion ved transplantationer og naturlig kønstransformation, Gynandromorphisme, Hermaphrodisme og Intersexualisme.
Gennemgik kortelig hovedpunkterne i fuglenes sexual- biologi. Deres kønskarakterer og hele kønsdimorphisme, ka- strationens forhold sammenlignet med insekter og pattedyr. Fremviste kastrater (c? og ?) af forskellige hønseracer, fasa- ner og paafugl.
Fremhævede vigtigheden af nogle hormonlove: Loven om det virksomme minimum {Sand 1918) : »Til at udøve en paaviselig hormonvirkning kræves et vist minimum aktivt hormonvæv«. — Udvidet af Pézard for fuglene til loven om »Tout OU rien«, hvorefter kønskaraktererne udvikles com- plet, naar blot det virksomme minimum lige er overskredet. — Loven om somaets forskellige hormonføl- somhedstærskler (Pézard, Sand), hvorefter de for- skellige kønskarakterer og antagelig i det hele forskellige re- gioner af legemet er i forskellig grad hormonosensible.
Omtalte derpaa fuglekønskirtlernes forhold og specielt ova- riets overordentlige labilitet, dets evne til inversion i testiculær retning, hvilket baade gælder det sædvanlige venstresidige ova- rium, ganske særlig efter indgreb, det højresidige eventuelt mi- kroskopisk tilstedeværende rudiment og transplantater. Dette giver hos fuglene særlig complicerede forsøgsresultater.
Discuterede definitionerne af Gynandromorphisme, Herma- phroditisme og Intersexualisme hos fuglene. Det fælles for disse tilstande er Gynandromorphismen d. v. s. dobbeltheden i de accidentelle (»secundære«) kønskarakterer, hvorfor et system med denne som basis maaske vilde give færrest mis- forstaaelser.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 47"?
Demonstrerede og gennemgik derpaa forholdene hos en række fugle, illustrerende
1) fra naturen abnorme forhold,
2) experimentelt fremstillede abnorme forhold, belysende na- turlige og experimentelle kønsinversioner, Gynandromor- phisme, Hermaphr o ditisme og Intersexualisme, dels ved præpareret, dels ved levende dyremateriale.
Fremhævede som det særlig- frapperende k ø n s k a- rakterernes store labilitet, deres paavirk e- lighed under sexualhormonernes skiftende kaar.
Pointerede dog, at sexualhormonerne ikke var eneraadende i kønsudviklingen, de genotypiske factorer spiller altid med ind.
Gennemgik tilsidst sit siden 1918 stadig hævdede og uddy- bede standpunkt, der kunde sammenfattes saaledes:
Kønsbestemmelsen sker ved befrugtningen. Medens den hos lavere dyr som insekter er definitiv og kun kan ændres ved indgreb i de primitive processer, er kønnet hos hvirveldyr labilt, paavirkeligt.
Den bestemmende, anlægstypiske kønsfaktor er vel tilstede i alle organismens celler, men gradueres nu saaledes, at den ligesom »overantvortes« til kønskirtlerne, der derpaa leder kønsud viklingens normale eller abnorme forløb.
Men ligesom det normale forløb sikkert er betinget af, at de primitive processer foregaar normalt, maa vi som uraarsag til alle abnormiteter antage uregelmæssigheder ved de oprinde- lige anlæg (genotypen), det være sig saa, at dette kun »lejrer sig i« og giver en forkert differentiering af kønskirtlerne, saale- des at det indirekte gennem disse betinger senere legemsabnor- miteter, eller at det fra først af giver ogsaa alle somaceller en mer eller mindre uregelret kønsbetoning.
Under alle omstændigheder er somaet hos fugle og i det hele hos hvirveldyr ikke stærkere køns- fixeret, end at det lader sig paavirke af for- skellige faktorer, særlig af kønskirtlerne, som vi saa det ved kastration, transplanta- tion og andre forsøg. Dette sker gennem disses hor- moner.
Den experimetelle forskning med disse viste sig i stand til henholdsvis med ukombinerede eller kombinerede
478 DET 18. Skandinaviske natureorskermøde i92S.
hormoner at fremkalde næsten alle mulige normale og abnorme kønstilstande, monosexuelle, inverterede indtil rent bisexuelle, hermaphroditiske, saavel legemlige som psyki- ske; vi kunde fremstille en skala af »hormonal« intersexualisme svarende til insekternes »zygotiske«.
Alle formationer grupperede sig omkring kastraten, den næ- sten asexuelle artsform : gaaende ud fra denne kunde vi komme til alle kønsvariationer og fra hver af disse omvendt tilbage til hin.
Saaledes kan vi drage en parallel med arvelighedslærens be- greber anlægspræg og fremtoningspræg og sige: Ogsaa her i kønsudviklingen staar vi overfor et produkt af anlæg, der ska- ber »anlægskønnet«, og en række kaar, de nævnte faktorer, hvorved dannes »fremtoningskønnet«, det individuelle køns- præg.
Det er samspillet mellem de forskellige vævs gennem an- lægskønnet modtagne følsomhedstærskler og de successivt vir- kende indre og ydre faktorer, i første linie sexualhormonerne, der skaber det normale eller det abnorme billede.
Professor Matti Sauramo, Helsingfors:
Om den baltiska issjons tappning.
Under sista årtionden har en livlig diskussion forts om den baltiska issjons tappning. Ifrågavarande forandring av hojden av vattenytan i det baltiska båckenet har agt rum under den tid, då inlandsisens rand stod vid de stora fennoskandiska randmo- rånerna och hor alltså till de åldsta och på samma gang mårk- ligaste tilldragelserna i Ostersjons senkvartåra utvecklings- historia.
Tanken på forekomsten av ifrågavarande sankning har forst uttalats och senare utvecklats av Henr. Munthe, vårs forsknin- gar rorande nivåforåndringarna inom Ostersjobåckenet haft en så grundlåggande betydelse. Av andra forskare må i detta sam- manhang nåmnas S. Johansson och G. Lundqvist samt framfor allt Wilhelm Ramsay, som ågnade sina sista tio år åt undersok- ningen av de kvartåra nivåforåndringarna. Under senaste år kom åven foredragaren att berora samma fråga i sin undersok-
DÉT 18. SKANDINAVISKE NAtUtlFOtlSKÉRMøDE 1929. 47d
ning rorande de gamla hojda strånderna i norra Karelen, Nu- mera har det fallit på min lott att forsoka komplettera och slut- fora Ramsays efterlåmnade ofuUbordade arbete angående nivå- foråndringarna i Ostersjobåckenet. For problemets losning har man mycken nytta åven av de strandlinjemåtningar, som A. Hellakoski under senaste år utfort i Puulavesitr akten i mel- lersta Finland.
Enligt Munthe år håndelsernas forlopp foljande: under tiden for israndens recession soder om de stora fennoskan- diska randmorånerna var det baltiska båckenet en isdåmd sjo, som uttappades till oceanens nivå, sedan isen dragit sig norr om Billingen i Vestergotland. Sankningens storlek fann Munthe vid sina forstå undersokningar vara 50 — 55 m, men senere, år 1928, konstaterade han vid Billingen ytterligare forekom- sten av ett annat fall, på cirka 23 m hojd. Hela nivåskillnaden mellan den hogsta baltiska grånsen och Yoldiahavet stiger sålunda till cirka 70 — 75 m.
Ramsays uppfattning om tilldragelserna utvecklades i samma mån som hans iakttagelsematerial okades. Hans sista framstållning av problemet ingår i en populær uppsats skri- ven på finska. Ramsay antager hår att den baltiska issjons yta undergått flera, åtminstone tre, mojligen fyra, plotsliga sånkningar. Vattenytan har nåmligen efter en foregående ut- tappning på nytt blivit uppdåmd och sjons yta åter stigit. Den forstå tappningen skedde något fore det forstå Salpausselkå- skedet och den sista fore bildningen av den tredje randmorån- kedjan i vestra Finland. Till sitt belopp åro alla sånkningar ungefår lika stora, 25 — 28 m.
Ramsay har grundat sin uppfattning på ett stort material av iakttagelser. Senare har detta ytterligare okats, så att vi nu åga nårmare 500 iakttagelser over senglaciala strandmar- ken i sodra och mellersta Finland. Dessa åro till storsta de- len beståmningar av den hogsta grånsen, vilken upptråder i form av glaciala randdeltan och av strandbildninger av vål- bekant slag, såsom svallgrånser, markerade av rader av genom isen hopskjutna block, abrasionshak, abrasionsbranter och ackumulationsvallar. Den forstnåmnda åro rikligt foretrådda isynnerhet inom Salpausselkåbåltet, i de stora randmoråner- nas deltan. Man har uttalat olika åsikter i frågan, vilken del av dessa randbildningar motsvarar hojden av den vattenyta,
480 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
som begransade deltabildningarna uppåt. Ramsay var av den uppfattningen att om man betraktar de senglaciala randdeltana såsom verkliga alluvialdeltan, vilket de åro åtminstone såsom iullgångna, maste man soka vatenytans nivå vid deras distal- kant eller någon meter ovanf or densamma. Genom att jåm- fora de hogsta strandbildningarnas oeh randplatåernas hojd med varandra har också foredragaren kommit till samma upp- fattning.
Jåmte den hogsta grånsen har man åven under de hogsta grånserna iakttagit mårken av sånkta ytor, som bildades i hogre nivåer fore de skiida tappningarna.
Av nåmnda iakttagelsers resultat har en liten del blivit an- given på en kartskiss i fig. 1. Det år låmpligast att betrakta dem gruppvis. Varje grupp representerar strandmarken av samma alder eller tillhorande ett och samma tidsskede. En sådan grupp bildas av det forstå Salpausselkåskedets deltan, vilkas hojd over havet vid Tiirismaa, W om staden Lahti, år 156 — 155 m och avtager regelbundet hårifrån mot SE, tilis den i Saima trakten år endast 100 m. En annan likadan serie med nåstan samma hojdsiffror finnes vid den parallelt lo- pande andra Salpausselkåryggen. Den tredje Salpausselkå i W. Finland och Jaamankangas i norra Karelen representera &n tredje serie, vårs absoluta hojd ligger mårkbart lågre an de bagge forstnåmnda morånernas. Till samma grupp bora åven råknas de hogsta grånser, som ligga innanfor den tredje Salpausselkå. På medfoljande karta har deras hojd angivits med isobaser. Utanfor Salpausselkåbåltet år återigen den hogsta grånsen betydligt hogre ån Salpausselkåryggarna, så- som framgår av iakttagelserna i Ladogatrakten.
Var och en av de ovannåmnda grupperna representerar en skild nivå, en gammal strandyta, vilken genom den olikformiga landhojningen blivit hojd och tillika fått en lutning mot SE. Relationerna mellan dessa derformerade strandytor får man genom att draga isobassystem for varje grupp for sig och ge- nom ett profildiagram normalt mot isobassystemet. Det fram- går hårvid, att den nivå, vid vilken den andra Salpausselkå- ryggen har bildats, ligger 10 m lågre och cirka 32 m hogre ån den tredje Salpausselkå, som representerar Yoldiahavets nivå. Den hogsta grånsen utanfor Salpausselkåbåltet anger det hogsta låget av den baltiska issjon och ligger cirka 26—28 m .
N^ <W
w
31
482 DET 18. SKANDINAVISKE NATUllFORSKERMØDE 1929.
hogre an forstå Salpausselkå. Hojdskillnaden melian denna baltiska grans och Yoldianivån år cirka 70 m, ett tal som trots den skenbara olikheten i detaljiakttagelserna kommer mycket nåra Munthes resultat.
De anforda, trappstegsvis sig sånkande nivåerna motsvara dock icke, såsom man i borjan kunnat tro, de succesiva tapp- ningarnas belopp. Såsom redan Ramsay framhållit, visa många omståndigheter, att vissa strandytor representera nivåer, till vilka den ånyo isdåmda baltiska sjon har stigit efter en foregående tappning. Nivåforåndringarna hava dårfor varit mycket komplicerade och deras utstråkning fordrar ånnu mycket arbete.
Kronologiskt taget har den forstå tappningen agt rum fore det forstå Salpausselkåskedet eller, efter den finska lerkrono- logien, cirka 700 år fore det andra Salpausselkåskedets slut. Det andra fallet har uppkommit mot slutet av det forstå Sal- pausselkåskedet, antagligen år 440, det tredje vid slutet det andra Salpausselkåskedet och det sista något fore året 100 efter andra Salpausselkåskedet. Hela den komplice- rade tappningen har alltså tagit nårmare 800 år i anspråk.
Docent, Fil. Dr. Carl Schalén, Upsala: Om en aliman absorption av Ijuset i varldsrymden.
Vid passagen genom varldsrymden kan Ijuset tånkas undergå foråndringar på grund av forekomsten av en dispersion, en selektiv absorption eller en allmån absorption. Hår behandlas endast frågan om den allmånna absorptionen och ett forsok att beståmma denna ur ett studium av stjårn- tåthetens variation med avståndet i vissa Vintergatstrakter.
Det år ett kant forhållande, att stjarnorna synas vara så fordelade i rymden, att stjårntåtheten år stor i vår omgivning och avtager utåt. I de trakter belågna i eller mycket nåra Vintergatans plan, dår forf . haft tillfålle att studera fordelningen av de vita stjarnorna, avtar sålunda stjårntåtheten ståndigt utåt. (Jag tanker dårvid naturligtvis endast på de trakter, som ej uppvisa någon absorption på grund av morka nebulosor.) Antages nu, att detta observerade tåthetsavtagande år orsakat
i)ET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 483
av en absorption av Ijuset i vårldsrymden, så erhålles en upp- skattning av storleksordningen av denna absorption genom antagandet, att den sanna rymdtåtheten år konstant.
Genom en undersokning av tathetskurvorna for de absolut Ijusstarka B- och A-stjårnorna erhålles på detta sått i medeltal en absorption på 0.0005 mag/parsec. Denna har hårletts ur de i riktning mot Cepheus och Cassiopeia observerade kurvorna. Kurvorna i de två andra undersokta områdena, Cygnus och Auriga, ge något storre vården. I Cygnus år emellertid sanno- likt en anhopning av stjårnor belågen på ca. 1000 parsecs avstånd, varfor den verkliga tåtheten ej år konstant utan avtar for storre avstånd. Riktningen mot Auriga år motsatt rikt- ningen mot stjårnsystemets centrum, och åven hår avtar dårfor den verkliga tåtheten.
Den hår beråknade absorptionen år av samma storleks- ordning som den Seeliger hårlett men mer ån tio ganger så stor som den v. Rhijn nyligen erhållit ur studiet av diametern for elva klotformiga stjårnhopar. Den år mycket stor i jåm- forelse med de vården Lundmark och Shapley på olika sått hårlett for den internebulåra rymden ur studiet av de anagalak- tiska nebulosorna.
Angående orsakerna till Ijusabsorption i rymden diskuteras mojligheten av absorption på grund av fint kosmiskt stoft (meteorstoft) . Av denna diskussion framgår, att en absorp- tion av Vi mag. per 1000 parsecs leder till plausibla resultat for det interstellåra materialets tåthet.
Cand. med.. Assistent E. Schiødt:
Om Blodlegememembranens Permeabilitet.
Som bekendt er Ammoniumjonen den eneste Katjon, der kan passere Blodlegememembranen, medens denne er frit permeabel for Anjoner. De røde Blodlegemer vil derfor, opslenunet i Op- løsninger af Salte af alle andre Katjoner, holde deres Volumen konstant. I Opløsninger af Ammoniumsalte vil de derimod svulme, idet Saltet diffunderer ind og det osmotiske Tryk i Blodlegemernes Indre og deres Omgivelser altid er ens.
Det efterfølgende er et Forsøg paa at anvende Loven for
31*
484 DEt 18. éKANDiNAViSKE NAtUftFORSKERMØDE 192^.
Diffusion, Fick's Lov, paa dette specielle Forhold. Denne Lov lyder:
(1) ^ = Kq ^y ~ ^^
dt 1
dm er den Mængde Salt, som diffunderer over i Tiden dt. Cy er Saltets Koncentration i Ydervædsken, Ci i Blodlegemernes Indre (Indervædsken) . q er det Areal, over hvilket Diffusio- nen foregaar (Blodlegemets Overflade), 1 Diffusionsvejen (o: Membranens Tykkelse), q og 1 kan sættes konstante (Merkel S. Jacobs: The Harvey Leotures, 1926—27, p. 146.) og indgaar i K : Diffusionskonstanten. Fick's Lov faar da Formen:
*'' ^ = K (Cy - Cl)
dt
Vi vil først undersøge Forholdene i en ren Opløsning af et Ammoniumsalt.
Blodlegemernes Volumen er her ved Forsøgets Begyndelse Vo (efter eventuel momentan Vandforskydning, hvis Opløsnin- gen er anisotonisk.) Blodlegemernes Indre indeholder ikke Anmaoniumsalt. Dette vil derfor diffundere ind. Diffusionen af Salt efterfølges af en Optagelse af Vand, saaledes at Cy ved- bliver at være konstant, og den optagne Vandmængde netop er den, der i Ydervædsken indeholdt m Mol Salt, naar m er den ialt gennemdif funderede Saltmængde. Lad v være Blodlege- mernes Volumen til Tiden t. I Tiden dt diffunderer dm Mol Salt ind med den Vandmængde, der i Ydervædsken svarer til
dm Mol, dv = — - Liter, da Cy Mol Salt i Ydervædsken findes
Cy i 1 Liter Opløsning.
Vi faar da
(3> Cy ^ = K (Cy — Ci)
dt
Ci er bestemt, dels ved Ci = — — — (x er Blodlegemernes dis-
m V — Vo
perse Fase) , dels ved v — vo = altsaa Ci = Cy '
Cy V — X
hvorved Differentialligningen for Diffusionen bliver:
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 485
— = K (1 ), Kdt = dv. Integreres dette,
dt V — X vo — X
faas KT := K ^^ ~ ^^' + C Vo — X
C kan bortelimineres, v er = vo ved t = o. Man faar da: (*) KT = J^ (V - x)' - (vo - X)'
Vo — X
Fer at prøve Lovens Gyldighed experimentelt, behøver man blot at anbringe Blodlegemerne i en Opløsning at et Ammo- niumsalt og maale deres Volumen fra Tid til anden.
Som det ses af Ligningen — og som det fremgaar af Forsøg — vil Blodlegemerne blive ved at svulme, indtil de har opsuget hele Ydervædsken; som Regel vil de hæmolysere forinden.
Hæmolysen kan forhindres ved at tilsætte en passende Mængde af et ikke diffusibelt Salt eller Anelektrolyt. For dette Forhold gælder imidlertid en anden Afledning af Fick's Lov:
Det osmotiske Tryk kan som før kun vedblive at være ens ud- vendig og indvendig,. hvis det forbliver konstant begge Steder. Dette kræver, at det inddiffunderede Salt, dm Mol, medtager en Vandmængde : dv Liter, af en saadan Størrelse, at Opløsnin- gen : dm Mol Salt i dv Liter Opløsning, har det konstante os- motiske Tryk p =3 pi + pi' = py -f py'.
pi og py skyldes det diffusible Salt, pi' og py' den indiffu- sible Substans, py = k'Cy, pi = k'Ci.
dm dm p
k' • ~T- = p eller ^— = Cy • — dv '^ dv py
Indsættes dette i (2) faaes:
(5) p dv
Cy — -- = K (Cy - Ci)] py dt ^ ' ^'
Paa lignende Maade gælder for hele den inddiffunderede Salt- mængde m, som har medtaget Vandmængden i (v — vo) Liter:
m p = — Cy
V — Vo py
486 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
De m Mol Salt er fordelt i Indervædskens (v — x) Liter Opløsning og giver denne Saltkoncentrationen Gi.
|
W m p V — |
Vo |
|
Ol = = Cy • V — X *^ py V — |
x |
|
Indsættes (6) i (5) faaes: |
|
|
(7) p dv p V — Vo ^ = K (1 - "^ ) = py dt py V — x^ |
|
|
(8) dv ^ /py V — vo\ |
|
|
dt V p V — x/ |
py V — Vo
^-^ aftager, naar t vokser, hvorimod vokser, da x
p V — X
er < vo; derfor vil Diffusion og Svulmning fortsættes, indtil pys ^ Vs — vo
P Vs — X
dette betyder, som det ses af Sammenhængen mellem Ci og Cy (6), at Ci = Cy. Partialtrykket af indiffusibel Substans maa her ogsaa være det samme ude og inde.
Hvis vi tænker os Ydervædskens Volumen meget stort i For- hold til Blodlegemernes, kan py betragtes som en Konstant.
PV Vs — Vo
Er dette Tilfældet, er altsaa ^^ = Dette indsat i
p Vs — X
(8) giver:
(9) dv / Vs — vo V — Vo
dt \ Vs — X V — X
/Vs — V\ /Vo — X^
K
IVs — X/ \ V — X
Integreres dette, faaes:
(10) Vs — X
KT = (- (vs - x) In (vs — v) + Vs - v) + C.
Vo — X
Værdien af C kan findes, idet v ved T = O er vo. Vi faar da
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 487
(11) Vs — X /Vs — Vo\
KT = ((vs — x) In + vo — v)
vo — X ^^ \ Vs — V /
I talrige Forsøg med varieret vo og Vg har denne Ligning vist sig at dække Forsøgets Gang.
Stud. mag. Einar L. Schmidt, København:
Foreløbig Meddelelse om Kornsorternes Udbredelse i Danmark i Relation til de geologiske Forhold.
For et Omraade med en saa forholdsvis ringe geografisk Udstrækning og med et saa intensivt Landbrug som Danmark vil man ikke paa Forhaand kunne vente at finde geografiske Grænser stærkt markerede. Det er dog muligt ad kartografisk Vej at vise, at Naturforholdenes Indvirkning paa Fordelingen af det danske Landbrugs Kulturplanter ikke er ophævet til Trods for Landbrugets høje Intensitet, men navnlig sætter ind lige overfor de kvantitative Dyrkningsforhold.
Som alt nævnt søges Problemet for de geologiske Forholds Vedkommende belyst kartografisk; der er udarbejdet Kort over Kornsorternes Mængdefordeling i Landet. Tallene er hentet fra det landbrugsstatistiske Materiale, der indsamles og bear- bejdes af Det statistiske Departement. Det anvendte Tal- materiale, der i absolut Form foreligger i Statistisk Tabelværk Femte Eække Litra C Nr. 3, København 1909 er af Hensyn til den direkte Sammenligning omregnet til % af Landbrugs- arealet — en Størrelse, der er givet med Summen af de i Lb. Nr. 1 — 39 i ovennævnte Publikations Tabeller indgaaende Stør- relser.
Ved Udarbejdelsen af de enkelte Kort er som Grundlag benyttet det af Det statistiske Departement udarbejdede: Sogne- kort over Danmark 1925 Maalestok 1 : 480 000. Kortene er udarbejdet efter relativ Metode, idet Sognegrænserne betragtes som real Grænse for de beregnede %-Tal. Intervalgrænser fastsættes ved en Analyse af Kortene, efter at Tallene er ind- lagte. I Tilfælde, hvor Tallene ikke fremtræder i tydelige Intervalgrupper, er der foretaget en kvantitativ Optælling i Grupper paa hele Interval, hvorefter Inddeling er foretaget. Der er udarbejdet et Kort over Fordelingen af hver af de i ovennævnte Publikation anførte Kornafgrøder — 8 i alt.
488 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Til Undersøgelse af Relationen mellem Kornsorternes Ud- bredelse og de geologiske Forhold er anvendt det af Danmarks geologiske Undersøgelse publicerede Materiale.
Kornsorternes Fordeling i % af Landbrugsarealet. 1907. Amter og Landsdele.
5 ri CD CQ >>»-i>
^ ^ ^ ^ «- ^- S S
Københavns Amt . . 1.9 9.4 10.5 4.6 12.6 0.2 3.2 1.6
Frederiksborg Amt 0.6 11.6 10.3 1.5 13.5 0.3 4.0 1.8
Holbæk Amt 2.1 9.5 14.2 0.8 10.4 0.3 4.8 1.7
Sorø Amt 2.9 9.0 13.2 0.8 11.1 0.5 7.8 1.7
Præstø Amt 3.7 8.2 13^ 0.6 10.7 0.3 7.1 1.9
Sjælland. . "2^4 9.6 12.5 1.5 11.5 0.3 5.5 1.7
Bornholms Amt ... 1.3 11.2 5.9 1.2 10.7 0.4 9.1 3.7
Maribo Amt 7.7 4.7 18.7 0.4 8.6 0.2 4.3 1.6
Svendborg Amt .... "2^8 8.1 12.5 0.8 10.9 0.3 6.9 2.3
Odense Amt 2.0 8.8 11.0 0.8 10.9 0.3 7.7 2.4
Fyn. . 2.3 8.5 11.7 0.8 10.9 0.3 7.4 2.4
Øerne. . ^JO 8.7 12.9 1.1 10.9 0.3 6.0 2.0
Vejle Amt 1.4 8.8 4.3 1.6 13.2 4.3 4.5 2.0
Aarhus Amt 1.1 8.9 7.2 0.5 17.5 2.3 3.3 1.3
Randers Amt ..... 0.9 9.0 6.2 0.6 17.3 0.4 2.1 0.9
Sydøstl. Jylland. . ^^0 8^8 5.9 0.9 16.0 2.3 3.2 1.4
Aalborg Amt 0.1 10.3 2.1 1.5 10.9 3.2 3.4 1.2
Hjørring Amt 0.3 11.5 1.2 2.5 6.5 5.0 5.4 1.9
Thisted Amt 0.1 6.4 2.7 3.7 16.2 2.8 1.9 1.7
Nordlige Jylland. . ""02 9^9 1.9 2.3 10.3 3.8 3.8 1.6
Viborg Amt 0.1 10.1 2.9 1.6 11.8 6.2 2.1 0.8
Ringkøbing Amt ... 0.1 11.4 0.4 1.5 3.7 6.7 3.1 1.0
Ribe Amt 0.2 10.4 0.4 1.9 9.3 4.5 2.7 1.9
Sydvestl. Jylland. . 0.1 10.8 1.2 1.7 7.9 5.9 2.1 12
Jylland. . 0.4 9.9 2.9 1.6 11.2 4.1 3:2~lT4
Hele Landet. . "Ti 93 6.6 1.4 11.1 2.7 4.2 1.6
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 489
Ovenstaaende Tabel viser Fordelingen i store Træk; de detaillerede Fordelingsforhold vises ved de omtalte 8 Kort. Af Pladshensyn maa disse desværre udelades i Referatet.
Hvede finder sin største Udbredelse i Moræneleromraa- derne paa Øerne og i den østlige Del af Jylland. Indenfor Hvedeomraadet ses navnlig Maribo Amt og Præstø Amt at frembyde høje Dyrkningstal. I Maribo Amt finde« Hveden stærkest udbredt mod Vest, i Præstø Amt mod Øst. Sjælland viser ganske ejendommelige Fordelingsforhold for Hvede; der findes her langs Vest-, Sj'd- og Østkysten samt i den centrale Del af Øen Strækninger med relativt høje Dyrkningstal. Svend- borg Amts høje Dyrkningstal finder sin Forklaring i den rela- tivt store Udbredelse, der gør sig gældende for Langeland. For Østjyllands Vedkommende er Hveden begrænset til de allerøst- ligste Omraader.
Rug viser en nogenlunde ligelig Fordeling paa Amter og Landsdele. Dog viser det detaillerede Kort Forhold, der i det store og hele modsvarer de for Hveden gældende. For Øernes Vedkommende findes Rug mest udbredt i Midt- og Nordsjæl- land samt Midtfyn. I .Jylland finder Rugen sin største Udbre- delse paa de fluvioglaeiale Hedesletter samt i enkelte post- glaciale Omraader — Djursland, østlige Del af Limf jordslandet samt i det ostlige Vendsyssel — og ringe Udbredelse i Øst- jyllands Morænelersonu-aade.
2-radet Byg følger i alt væsentlig Hveden i sine Ud- bredelsesforhold. Det østjydske Bælte er for 2-radet Bygs Vedkommende betydeligt bredere end for Hvede og er mest ud- præget i Aarhus Amt. I Vejle Amt finder ringe Dvrkning Sted.
6-radet Byg forekommer i størst LTdstrækning i Vejle Amt, i det vestlige og nordlige Jylland samt i Nordøstsjælland. Den synes altsaa at være foretrukket paa mere sandede og lette Jorder med Undtagelse netop af den nævnte Forekomst i Vejle Amt; en lignende Undtagelse findes for de lerede Strækninger i Salling og Thy.
Hvid Havre. I Overensstemmelse med Tabellen viser det detaillerede Kort en relativ ringe Udnyttelse for øernes Ved- kommende med Undtagelse af enkelte Strækninger i Nordøst- sjælland,
490 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
For Jyllands Vedkommende findes et østligt Bælte med ud- strakt Dyrkning af Hvid Havre, aftagende stærkt mod Vest. Dette østlige Bælte fortsætter sig i den sydlige Del mod Vest til Egnen mellem Esbjerg og Varde, og mod Nord sender det en Gren med relativ stor Tæthed gennem den centrale Del af Himmerland. Et Omraade med stor Udnyttelse paa Hvid Havre findes tillige i Salling og Thy samt i Egnen omkring Lemvig og Struer. I det store og hele samler Billedet af den hvide Havres Udbredelse sig altsaa i Jyllands Leromraader.
Graa Havre, Paa Øerne viser adskillige Strækninger overhovedet ikke Dyrkning af denne Afgrøde det paagældende Aar, og iøvrigt er Udbredelsen paa Øerne karakteriseret ved meget smaa Udnytningstal — gennemgaaende under 1 % af Landbrugsarealet. Den graa Havre har sit Hovedudbredelses- omraade i Jylland — væsentlig begrænset til Midt- og Vest- jylland, hvor Udnyttelsen paa adskillige Steder kommer op paa over 15 % af Landbrugsarealet; der bemærkes for dette Om- raades Vedkommende en tydelig markeret Forskel mellem Bakkeøernes og Hedesletternes Omraade, med størst Udnyttelse indenfor de sidstnævnte. Foruden i det nævnte Omraade finder der en forholdsvis udstrakt Dyrkning Sted i den vestlige Del af Himmerland og i Nordjylland.
Blandsæd I: 2 Kornsorter har sin største Udbre- delse paa Øerne; her fremhæves særlig den centrale og sydlige Del af Sjælland, Fyn samt Bornholm. For Jyllands Vedkom- mende fremtræder Vejle Amt, Egnen omkring Lemvig og Struer samt Vendsyssel — navnlig den centrale Del — med relativ stærk Udnyttelse.
Blandsæd II: Korn og Bælgsæd følger i alt væsentlig foregaaende i Udbredelse, men dyrkes kun i ringe Udstrækning det paagældende Aar.
Af de foreliggende Undersøgelser fremgaar altsaa, at der synes at være en direkte Forbindelse mellem Kornsorternes Mængdefordeling og de geologiske Forhold.
Det maa anses for muligt ved Hjælp af Beregninger over Høstudbyttets Størrelse og Undersøgelse over de enkelte kli- matiske Elementers Fordeling i Danmark at foretage en Ind- deling af Landet i landbrugs-geografiske Omraader.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 491
Diskussion.
Direktør Dorph-Petersen takkede for de interessante Med- delelser; Foredragsholderen havde gjort opmærksom paa, at Statistisk Departements Meddelelser fra 1907 var benyttet som Grundlag for Opgørelserne for derved at undgaa Krigens Virkninger; det vilde dog være ønskeligt at faa Undersøgelsen udvidet til ogsaa at omfatte de senere Aar. Opfordrede til, at man ikke benyttede Udtrykket Kornsorterne, men Kornarterne, da der inden for disse fandtes en Række Sorter. Gjorde op- mærksom paa, at der efterhaanden blev en Række andre For- hold end de geologiske, der havde Indflydelse paa, hvilke Kul- turplanter der dyrkedes i de forskellige Egne. Ved Forædling søgte man at frembringe Sorter og Stammer, der var yderigere og mere modstandsdygtige mod Sygdom saavel som mod Kulde og Tørke, hvilket kunde medføre, at saadanne Sorter af Korn- arterne kunde dyrkes under Jordbunds- og Klimaforhold, hvor Arten ikke tidligere benyttedes. Dette er bl. a. Aarsagen til, at Hveden mange Steder rykker frem paa Rugens Bekostning.
Aarsagen til, at Dyrkningen af 6rd Byg er gaaet stærkt til- bage, var bl. a., at man havde faaet tidligere og mere stivstraae- de Sorter af 2rd Byg, hvilke Sorter egnede sig bedre til Dyrk- ning paa koldere og fugtigere Jorder, hvor 6rd Byg i tidligere Tid havde været bedst egnet til Dyrkning. Naar 6rd Byg næsten ikke mere dyrkes i Omegnen af København, havde Aar- sagen hertil sikkert ikke noget med Jordbunds- eller Klimafor- hold at gøre, men maatte søges i, at Bryggerierne ikke længer foretrak 6rd Byg til Hvidtølsproduktionen.
Plantesygdomme og Dyreangreb kan i høj Grad være Aar- sag til Forskydninger i de Arter, der dyrkes. Kaalroer var mange Steder rykket stærkt frem paa Runkelroernes Bekost- ning, fordi Kaalroeplanterne var lettere at dj^rke og bedre taalte Frost end Runkelroerne; Sygdomme som Kaalbroksvamp, Tør- forraadnelse. Jordloppeangreb medførte imidlertid, at man mange Steder maatte vende tilbage til Dyrkningen af Run- kelroer.
En kraftig Agitation fra Organisationernes og deres Kon- sulenters Side kunde være Skyld i, at f. Eks. Lucerne i et vist Tidsrum dyrkedes i stort Omfang, ligesom den tiltagende An- vendelse af Jorden i de senere Aar til vedvarende Græsmarker
492 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
skyldtes en saadan Agitation. Prisforhold kan spille en meget stor Rolle og er bl. a. Aarsagen til, at Hvededyrkningen i Aar er aftaget betydeligt, og. at Bygproduktionen er stærkt forøget. Den nuværende Benyttelse af de ca. 3 Millioner ha dyrket Jord i Danmark fordeler sig omtrent som følger:
Hvede ca. 100 000 ha
Rug » 200 000 >
Byg » 300 000 >
Havre » 400 000 »
Blandsæd » 235 000 »
Kaalroer » 200 000 »
Runkelroer » 125 000 »
Turnips » 50 000 »
Sukkerroer > 35 000 »
Kartofler » 70 000 »
Græsser og anden Benyt- telse » 1300 000 »
Der fandt imidlertid stadig Forskydninger Sted, og Aar- sagen til disse blev efterhaanden i stedse stigende Grad andre Forhold end de geologiske, hvorfor der ved kommende Opgø- relser af Arealets Benyttelse maatte tages fornødent Hensyn til de forskellige Faktorer.
Professor Vahl: Det grundlæggende Kort er næsten kun muligt at fremstille for 1907, da statistisk Bureau ikke senere har foretaget sognevis Optælling af Materialet. Ud fra et Kort for 1907 kan man saa senere følge Udviklingen paa Basis af Departementets Amtsopgørelser.
Der er meget frugtbar Jord i vestre Limfjordsegne og i Vendsyssel; der anbefales en Undersøgelse over, om Forskellen i Dyrkning mellem disse og det sydøstlige Danmark ikke skyl- des Forskel i Sommertemperaturerne.
Professor K. A. Gronwall erinrade om ett analogt arbete som utfort av Herr G. Agren om Skånes jordbruksforhållanden. Det kunde knappast våntas att genom analyser av jordarterna få ett grundlag for fordelningen av den odlade jorden, utan tills- vidare maste man inskrånka sig till att anvånda rent geolo- giska forhållanden som beståmmande. Foredrag, hade anvånt morånlinjen i Midtjylland som grånslinje, men dåremot icke
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 493
omnåmnt den skillnad, man maste gora på oarne, med slått- landet av morånlera, som bildats i den yngre baltiska landisens centraldepression, jåmfort med det kulliga morånlandskapet. De fruktbara skånska slåtterna åro också delar av samma cen- traldepression.
Dr. phil. Knud Jessen gjorde opmærksom paa Overensstem- melsen i store Træk mellem Hvedens Areal og de urteagtige Morænelersplanters Udbredelsesforhold samt f. Eks. Bøgens. Berørte den Konservativisme i Kraft af hvilken 6-radet Byg endnu fastholdes paa de sandede Egne, hvor den har været dyrket siden Yngre Stenalder, til Trods for at den er den langt yngre 2-radet Byg underlegen.
Foredragsholderen replicerede.
Professor, Dr. S. Schmidt-Nielsen, Trondhjem:
Meddelelse fra Vitaminforskningen.
Foredraget forventes trykt i Biochemical Journal.
Diskussion.
cand. polyt. Dam: Findes der Transorter, som med et højt Indhold af A Vitamin kun indeholder lidt Uforsæbeligt, spe- cielt sammenlignet med Torsketran?
Foredragsholderen kunde ikke besvare dette, da de stærkt vitaminholdige transorter endnu ikke var kemisk undersøkt; men trodde det ikke.
Lektor, Dr. scient. Svend Aage Schou, København:
Om Glukosens Enolisering og Processens biologiske Betydning.
Allerede gennem Nefs Arbejder var det gjort sandsyn- ligt, at Heksoserne i basisk Opløsning omlejres til tilsvarende Enolformer. Stærk Støtte fik denne Antagelse gennem Lobry de Brun og van Ekenstein's berømte Arbejde (1896), i hvilket de viste, at en svagt basisk Glukoseopløsning efter Opvarm- ning indeholder alle de tre Heksoser, der har fælles Enolform:
494 DET 18. SKANDINAVtSKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
GLUKOSE ^_ ENOL ^^ LÆVULOSE
li
MANNOSE Det er aldrig lykkedes at faa de karakteristiske Enolreak- tioner frem paa en Heksoseopløsning endsige at isolere nogen Enol. For en af de to Trioser — Glycerinaldehydet — synes man at være naaet et Skridt længere frem. Reeves har for ny- lig med dette Stof, under visse Betingelser, -faaet enkelte Enol- reaktioner frem, og mener endog, paa Grundlag af en Brom- titrering efter Kurt H. Meyer, at have bestemt Enoliserings- graden under de givne Betingelser. Foredragsholderen har søgt ved Undersøgelse af Absorptionsspektret at vise Tilstede- værelsen af Enol i den anden Triose — Dioksyacetonen — uden dog at naa afgørende Resultater, rimeligvis paa Grund af den hurtige Iltning, der finder Sted selv i ganske svagt ba- siske Opløsninger af dette Stof. Heller ikke ved spetrografisk Undersøgelse af svagt basiske Opløsninger af Glycerinalde- hyd, der maa have Enolform fælles med Dioksyacetonen:
CH2OH CHsOH; CH2OH
i — ^ i — > I
CO COH CHOH
CH2OH CHOH CHO
er Forf. kommet Spørgsmaalet nærmere.
En spektrografisk Undersøgelse af svagt basiske Glukose- opløsninger, som Forfatteren har foretaget sammen med René Wurmser, har vist, at der som Funktion af Temperatur, Tid og Brintionkoncentration dannes et karakteristisk Absorp- tionsbaand i Ultraviolet, der tvangfrit lader sig tyde som Eno- lens (Dobbeltbindingens) Absorptionsbaand. Denne Tydning er Forf. naaet til ved at tage den spektrografiske Undersøgelse af andre Aldehyder, for hvilke Tautomeriforholdene er mere klare, til Hjælp. Nogle Forsøgsresultater for Isobutylaldehyd meddeles i denne Sammenhæng.
Foredragsholderen fremsætter til Slut en Hypotese om Karbonylforbindelsers Forhold i varmblodige Dyrs Orga- nismer.
For at forklare Glukosens Omsætningsforhold i Organis- men er man indenfor Biokemien gaaet over til den Antagelse,
1)ET 18. SKANDiNAViSKE NATURFORSKERMØDE 1929. 495
at Glukosen omdannes til en særlig biologisk aktiv Form. Embden, v. Euler, Haworth, Levene, Lundsgaard, Neuberg, Schlubach o. a. har alle sluttet sig til denne Teori, og Flertal- let af disse Forskere har dannet sig en Forestilling om Natu- ren af Glukosens Omleiring, uden at man dog er kommet til nogen Enighed om Spørgsmaalet. Foredragsholderen frem- sætter den Hypotese, at den biologisk aktive Form for Gluko- sen er Eriolformen. De Betingelser (Temperatur, Brintionkon- centration), under hvilke Sukkeret befinder sig i Blodet, er saadanne, at de netop favoriserer en Enolisering. Enoliserin- gen er sikkert i det hele taget en Proces af største Betydning for Karbonylforbindelsernes Omsætning i Organismen. I denne Forbindelse er det meget interessant, at man i de sidste Aar netop for to Stoffer, der indtager en vigtig Plads som Mel- lemprodukter i Stofnedbrydningen i Organismen, har paavist Enoliseringen, nemlig for Glycerinaldehydets Vedkommende ved Reeves Arbejde og for Pyrodruesyren ved Henri og Fro- mageofs Paavisning af, at der allerede ved neutral Reaktion er en meget betydelig Del af dette Stof til Stede som Enol. Disse to Stoffers store Reaktionsevne sammenholdt med den kemiske Paavisning af deres Enolisering, mener Forf, er et Forhold, der stærkt taler for Enoliseringens Betydning, til Forklaring af visse Stoffers særlige biologiske Aktivitet.
Diskussion.
Dr. Myrbåck: En enzymatisk bildning av den fysiologiskt angripbara glykosf ormen maste av flera skål antagas. {»Meyer- hofs Aktivator«) . Detta forhindrar ej att denna glykosform år enolformen. Då emellertid glykogen utan hjalp av aktivatorer angripes, antar man, att vid glykogenets spjålkning just den aktiva glykosformen intermediårt (»x-glykos«) uppstår. Kan man tånka sig att vid glykogenspjålkningen enolformen bildas?
Professor, FQ. Dr. Rutger Sernandcr, Upsala:
Såbys josfenomenet.
496 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
cand. mag. Aage Skovsied, København:
Kromosomtal hos nogle Saxifragaceer og deres Forhold til
Systematikken.
Diskussion.
Docent K. V. Ossian Dahlgren gjorde i Tilslutning hertil opmærksom paa, at Angivelserne i Litteraturen om Forekom- sten af Tallene 9 og 11 indenfor Primula veri s-Gruppen er urigtige, Arterne har 11 Kromosomer.
Dr. phil. H. Solherg, Oslo:
Wellenbewegungen einer isothermen Atmosphare.
Es sei P der Druck und Q die Dichte eines fltissigen Me- diums. Sieht man von der Schwere ab, so sind rein longi- tudinale Wellen moglich, die sich mit der L apl ae e- s ch en Schallgeschwindigkeit fortpflanzen. Setzt man y = dQ/dP, so ist y dP/dQ = \/i/y diese Geschwindigkeit, wobei ;' das reziproke des adiabatischen Elastizitåtskoef fizien- ten ist.
Auf der Oberflåche einer homogenen inkompressiblen Fliis- sigkeit, die unter der Wirkung der Schwere steht, pflanzen sich Wellen eines anderen bekannten Typus fort. Die Bahnen der Partikelchen werden Ellipsen mit horizontaler grossere und vertikaler kleinere Achse. Bei grosser Tiefe relativ zur Wellen- långe gehen die Ellipsen in Kreise, bei kleiner Tiefe relativ zur Wellenlånge in horizontale, geråde Linienelemente iiber. Die Fortpflanzungsgeschwindigkeit geht nach einer einfachen For- mel von Stokes, die sich bei grosser Tiefe auf \/g//ii reduziert (/*= 271 /L, L Wellenlånge), bei kleiner Tiefe h auf die von der
Wellenlånge unabhångige Fortpflanzungsgeschwindigkeit ^ gh, die bekannte Lagrange'sche.
Es soli jetzt Schwerkraft und Elastizitat des Mediums gleichzeitig in Betracht kommen, und noch dazu die Ro- tation der Erde (Winkelgeschwindigkeit ii als Vektor) beriick- sichtigt werden. Kleine Gleichgewichtsstorungen sind dann durch die folgende Bewegungsgleichung in Vektorform mit an- gehorender Kontinuitåtsgleichung bestimmt, wobei p die durch
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 497
die Bewegung bedingte Zuschlag zu dem Gleichgewichtsdruck P eines bewegten Teilchens (nicht im geometrischen Punkte) ist:
5"r ^r { p \ p
-^ + 2Q X - + V [-+ <7z) - (r- ,), - V c = o,
^^ — 4- div r = o.
r ist Radiusvektor eines bewegten Teilchens, und hat die recht- winkligen Komponenten x, y, z, die zur Zeit t = o die Anfangs- vrerte a. b, c haben, die als Lagrange'sche Anfangskoordinaten dienen^) . F bezieht die råumliche Verteilung der Dichte auf die des Druckes, r = dQ/aP.
In einer isothermen Atmosphare sind ;' und r von der Hohe unabhångig, und ydP/dQ= {/I/rstellt die Newton'sche Schall- geschwindigkeit dar. Die Gleichungen haben dann konstante Koeffizienten, und lassen sich durch Exponentialfunktionen in- tegrieren. Eine in der a-Richtung periodische Losung, von der Frequenz y, die die Randbedingungen: z = o am horizontalen Boden c = co, und p = o an der freien Oberflåche c — Ci be- friedigt, ist:
X = fi Ce'l' ^9 ('^ - <^o) . [(Va r — y) 9 sinh i, (c — c«) + ri cosh /; (c — Co)] • cos (/*a — vt)
2 iic // y = CeV» rg (c - CO) . [(1/2 r — r) 9 sinh jj (c — co)
4- ij cosh // (c — co)J • sin (/ja — vt)
z = Lt*' — y (r* — 4i2cO] Ce'/» ^^ «= - "> • sinh // (c — co) • sin (/*a — vO
p = QCe'l' rg (c - CO) . ^|_^. _L 1/, ^(^2 _ 4^^2)} ^ 5^^^^^ ^^ (^ _ ^^^ _|_ (^* _ 4i2cO '/ cosh ^ (c — Co)] • sin (jia — vt).
Zwischen den Konstanten ^, n, v bestehen die Relationen:
*) s. V. Bjerknes: tJber die hydrodynamischen Gleichungen etc. Geofys. PubL
Vol. V. No. 11. Oslo (1929').
32
498 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
. 7/ COtgh ri (ci — Co) = (^2 J^ 4^ 2 - V*/^) ^.
Hier ist nur die Vertikalkomponente ii^ der Winkelge- schwindigkeit der Erde mitgenommen, so dass die Losung nur am Pol streng gilt. Wenn man alle Komponenten mitnimmt, ver- långern sich die Formeln etwas, ohne wesentlich umgestaltet zu werden. Sieht man ganz von der Erddrehung ab, -Q^ = o, so sieht man, dass y = o wird: die Bewegung geht in eine zweidimensionale, in den Vertikalebenen enthaltene Bewegung Tiber.
Bei unendlicher Tiefe ergeben sich, mit oder ohne Erddre- hung, zwei mogliche Bewegungsformen, eine die sich bei Erd- drehung NuU auf die akustischen Wellen mit deren Laplace- schen Fortpflanzungsgeschwindigkeit, und eine die sich auf die Stokes'schen Oberflåchenwellen mit deren charakteristischen Fortpflanzungsgeschwindigkeit reduzieren. Eine eigentiim- liche, singulåre Form, die bei Erddrehung NuU die Newton'sche Fortpflanzungsgeschwindigkeit annimmt, kommt auch vor.
Bei endlicher Måchtigkeit der Schicht ergeben sich gemischte Formen; die Fortpflanzungsgeschwindigkeit nimmt mit der Måchtigkeit der Schicht ab, und halt sich immer kleiner als die entsprechende Stokes'sche Geschwindigkeit mit ihrem Grenz- fall, der Lagrange^schen. Die Stromlinien behalten åhnliches Aussehen wie bei Oberflåchenwellen im Inkompressibilitåtsfall, und die Bahnen bleiben Ellipsen. Erst bei kleinen Frequenzen erfolgt eine vollige Umgestaltung der Wellenbewegung, indem // imaginår wird. Die Integrale werden dann oszillatorisch, indem die hyperbolischen Funktionen in die entsprechenden trigono- metrischen tibergehen. Gleichzeitig tritt die 2/-Komponente der Bewegung immer stårker hervor. Es ist sehr bemerkenswert, dass diese Umgestaltung der Bewegung in homogener und in- kompressibler Flussigkeit nicht ohne Hilfe der Erddrehung ein- treten kann, und bei Abwesenheit der Erddrehung nur in dem Falle, dass das innere Gleichgewicht des Mediums stabil ist, wie in der isothermen Atmosphåre.
Diese umgestaltete Bewegung gibt Vertikalverschiebung NuU an åquidistanten Horizontalebenen, deren Vertikalab-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 499
stand h man beliebig wåhlen kann, wobei die oben definierte Grosse /^ den Wert ij =- nilh erhålt. Die Stromlinien in einer solchen Schicht zwischen zwei Horizontalebenen sind geschlos- sene Kurven innerhalb rektangulårer Gebiete der Lange L/2. In den nacheinander folgenden rektangulåren Gebieten hat man umgekehrteBewegungsrichtung langs den Stromlinien: man hat ein System sich fortpflanzender Wirbeln, deren Achse bei Erddrehung Null horizontal ist, aber unter Einwir- kung der Erddrehung sich von der horizontalen Lage hebt. Gleichzeitig konnen die Ebenen der elliptisehen Bahnen sich beliebig viel gegen Horizontalebenen nåhern, und die Strom- linien werden auch annåhernd horizontal, doch ohne sich streng eben zu halten. Man kommt in dieser Weise sich fort- pflanzender Horizontalwirbel beliebig nahe. Fiigt man eine durchgehende Horizontalbewegung-hinzu, so wird man auch den Fall der Horizontalwirbel vollståndig realisieren konnen.
Die Periode derWellen hångt vomVerhåltniszahl h/L ab, und hat einen hochst bemerkenswerten Kleinstwert, wenn L gegen h verschwindend wird, nåmlich gleich der Schwingungsdauer eines Pendels der Lange l/g (r - y), d. h. etwa 27 300 Meter, die 5,5 Minuten betragt. Bei abnehmender Verhåltniszahl h/L nimmt die Schwingungsdauer immer zu, um im Grenzfall dieser Verhåltniszahl proportional zu werden. Bei Verhåltniszahl 1/500, also beispielsweise Hohe 4 km. Lange 2000 km — etwa die Dimensionen einer Zyklone — ergibt sich bei Erddrehung Null eine Periode von 23 Stunden.
Dies beansprucht nicht eine Zyklonentheorie zu sein. Es ist aber bemerkenswert, dass man mit so einfachen analytischen Hilfsmitteln Erscheinungen darstellen kann, die in so vielen Ziigen an den nacheinander folgenden Zyklonen und Antizyklo- nen erinnern. Wenn man mehrere Schichten in Betra^ht zieht, die bei Erddrehung Null aufeinander lagern, und bei grosser Erddrehungswirkung fast horizontal nacheinander folgen, so kommt man dem von Bergeron entworfenen System der allge- meinen Zirkulation auffallend nahe.
32*
500 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Dr. phil. R. Spårck, København:
Den zoologiske undersøgelse af Færøerne og dens foreløbige resultat.
Medens der foreligger et betydeligt og udtømmende arbejde over Færøernes flora i det store 3-binds værk, Botany of the Færoes, har vort kendskab til denne øgruppes fauna hidtil været ret mangelfuldt. Dette har været tilfældet saavel for den marine som for land- og ferskvandsfaunaens vedkom- mende. Særlig for den sidstes vedkommende har vor viden væ- ret ringe, en hel række grupper som f. eks. turbellarier, nema- toder, oligochæter o. fl. er i den foreliggende litteratur over- hovedet ikke omtalt fra Færøerne. Der er ganske vist i aarenes løb gjort en række forsøg paa at tage den færøske fauna op til undersøgelse (Annandale, v. Klinckowstrom, Dampf S Rosen), men disse har dog ikke ført til nogen fuld- stændig behandling af det færøske dyreliv, bl. a. fordi disse undersøgere i det væsentlige har indskrænket sig til landar- thropoder.
Dels paa grund af Færøernes isolerede beliggenhed (300 km fra nærmeste land, Shetland) og det for den nordlige halvkugle i enestaaende grad udprægede oceaniske klima, dels paa grund af, at øerne udgør et led i forbindelseskæden mellem Europa og Amerika, knytter der sig en vis interesse til kendskabet til den færøske fauna. Udfra disse synspunkter har derfor en kreds af danske zoologer for nogle aar siden besluttet at foretage en zoologisk undersøgelse af øerne og samle saavel denne under- søgelses som tidligere undersøgeres resultat i et samlet værk over den færøske fauna, et zoologisk sidestykke til Botany of the Færoes. Af dette værk, der paabegyndtes for to aar siden foreligger nu trykt et saa stort antal afsnit, at man kan begynde at se visse almindelige resultater.
Den færøske fauna kan uden betænkning karakteriseres som en ung fauna, der kun i en — jordhistorisk set — ganske kort tid har befolket øerne. Den indeholder næppe endemiske arter, derimod forekommer, f. eks. indenfor patte- dyr (husmus), fugle og sommerfugle, særlige færøske variete- ter og underarter, der dog staar nær de paa Shetland, Hebri- derne etc. forekommende. Idethele er faunaen paa og ved Fær- øerne saare artsfattig. Ganske særlig gælder det for land- og
DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929. 501
ferskvandsfaunaen, hvor hele grupper mangler; det gælder saaledes oprindelig landpattedyr, reptilier og amfibier, bl. in- sekter f. eks. ephemerider og oprindelig ogsaa dagsommerfugle, bl. ferskvandscrustaceer f. eks. phyllopoder. Ser man paa de paa øerne repræsenterede grupper og sammenligner artsantal- let med nærbeliggende omraaders, f. eks. Shetland og det vestl. Norge, viser artsfattigdommen sig meget tydeligt. Som eksemp- ler kan nævnes Lepidoptera med 32 arter paa Færøerne, 132 paa Shetland og 780 paa Vestlandet i Norge og marine dekapode crustaeeer med 29 arter ved Færøerne, 48 ved Shetland og 68 ved det vestl. Norge. Som det ses, er forskel- len langt mere udpræget for en landdyrgruppe som Lepidop- tera end for de marine krebsdyr.
Denne artsfattigdom eller totale mangel af visse dyregrup- per skyldes dels eksistensøkologiske, dels og som , det synes navnlig spredningsøkologiske aarsager. Det er klart, at en hel del specielt til skov- og trævegetation knyttede djrreformer ikke kan forekomme paa de fuldkommen skovløse øer, men iøvrigt er de klimatiske forhold som temperatur etc. ikke saa forskel- lige fra Shetland og Vestnorge, at de fuldt ud kan forklare for- skellen i artskvalitet og artskvantitet. Aarsagen til at én lang række arter mangler ved Færøerne, men findes ved Shetland og det vestl. Norge maa utvivlsomt anses at være den, at de paagældende arter i den tid, der er hengaaet siden øernes for- bindelse med det europæiske kontinent blev afbrudt, ikke har formaaet at naa over til øerne. At dette virkelig maa anses for at være tilfældet fremgaar ogsaa deraf, at en hel del arter, der forekommer ved Vestnorge, men mangler ved Færøerne, i Norge forekommer ret langt mod Nord, til Lofoten eller læn- gere, hvor de klimatiske forhold paa ingen maade er gunsti- gere for sydlige arter end ved Færøerne. At det for adskillige formers vedkommende ikke drejer sig om eksistensøkologiske men om spredningsøkologiske hindringer viser tillige det for- hold, at senere indførte eller indslæbte arter som nordhare, dalrype, en dagsommerfugl som admiralen o. fl. har kunnet klare sig og brede sig paa øerne.
I sin zoogeografiske type er øerne udpræget boreale med et specielt vestligt præg; der forekommer adskillige eksempler paa vesteuropæiske arters forekomst paa øerne. Endelig forekom- mer der et lille indslag af boreoarktiske arter, af hvilke enkelte
502 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
har sydgrænsen ved Færøerne. Af særlig interesse er det, at der blandt sommerfuglene paa Færøerne er to af de saakaldte vestarktiske arter. Øerne har utvivlsomt faaet hovedmassen af sin fauna fra Europa, dog er enkelte elementer utvivlsomt kom- met nord eller vestfra. Hvad indvandringsmaaden iøvrigt an- gaar, da er en del former indkommet ved menneskers hjælp, enten direkte indførte eller indslæbte. Dette gælder saaledes alle landpattedyr. Ogsaa for andre grupper er det sikkert til- fældet, f. eks. tilhører den eneste paa Færøerne forekommende Thysanopter a-art en varietet, der iøvrigt er karakteri- stisk for tørre klimater, yderligere er den kun fundet omkring Thorshavn, hvortil der netop er indført og plantet en del naale- træer. Der er ydermere en del arter tilhørende andre grupper, der udelukkende er fundet i nærheden af de bygder, hvortil skibsfarten særlig er knyttet, og som følgelig maa anses for indførte. En del arter, f. eks. af nematoder, turbellarier o. fl. kan meget vel tænkes indkommet til Færøerne ved forskellige andre transportmidler, her maa navnlig tænkes paa fugle. Andre arter, bl. a. de fleste fugle og ganske enkelte sommer- fugle kan tænkes indvandrede paa den maade, at de aktivt er fløjet over til øerne. Imidlertid vil der blive en del arter til- bage, hvis indvandring til øerne er vanskelig at forklare uden en landforbindelse. Denne kan imidlertid ikke have eksisteret efter sidste nedisning af Nordeuropa, dette viser saavel geolo- giske som zoogeografiske forhold, men derimod meget vel kort før eller evt. under den sidste nedisning af Skandinavien. Det er yderst tvivlsomt, om denne nedisning har berørt Færøerne, der i hvert fald næppe har været totalt nedisede. Det er derfor meget vel tænkeligt, at den nutidige færøske fauna delvis hid- rører fra en fauna, der i interglacial tid ad en landforbindelse er indvandret til øerne og dér har overlevet den sidste nedis- ning. Ad denne landforbindelse maa man da ogsaa tænke sig, at de vestarktiske arter har bredt sig til Skandinavien. At naa til en fuldkommen afgørelse paa dette spørgsmaal vil imidlertid næppe være muligt, før der for Islands vedkommende forelig- ger en grundig undersøgelse af faunaen.
Diskussion.
Docent Torsten Gislen drog Sammenligning mellem M o- d i o 1 a Associationen i Sverige og paa Færøerne og beviste.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 503
at denne Association havde en meget stor Udbredelse. Hæv- dede, at de lavere Produktionstal, man var kommet til paa Fær- øerne sikkert stod i Forbindelse med Bundhenternes Ufuld- kommenhed, naar det gælder Bonitering paa haard Bund. Dyk- kere har optaget Prøver i Gullmarfjorden, og man fandt her 28 Kg. M o d i o 1 a pr. Kvadratmeter,
Docent, Fil. Dr. Otto Stelling, Lund:
Rontgenspektroskopisk undersokning av stereoisomera klorforeningar.
Genom de senare årens undersokningar over sambandet melian kemisk konstitution och rontgenabsorptionspektra*) år det fastslaget, att det existerar ett visst samband mellan våg- långden for K- och L-Kanterna och byggnaden av den kemiska forening, i vilken den absorberande atomen ingår. De mera ingående undersokningarna åro hittills blott gjorda inom K-Serien och dårvid av de låttare elementen framfor allt klor. Genom dessa hava vi fått en viss orientering over huru for- hållandena ligga till vid sådana foreningar, i vilka kloren ingår som envård negativ ion. Betråffande foreningar med icke ionogent bundet klor åro undersokningarna knapphåndigare. Redan på ett tidigt stadium av studiet av sådana foreningar') fann jag vissa stereokemiska inflytanden, vilka gåvo anlednin- gen till de undersokningar. som hår i korthet skola refereras. Undersokningarna omfatta dels ett antal oorganiska komplexa foreningar innehållande kloren icke ionogent bunden och dels ett antal stereoisomera organiska klorforeningar.
1) Oorganiska komplexer. Alla undersokta kom- plexa foreningar, vilka innehålla klor icke ionogent bundet i den komplexa ionen, giva två val separerade kanter. Den långvågigaste av dem benåmnd Ki visar for monoklor- samt olika trans-diklorforeningar ungefår samma våglångdsvårde. Motsvarande cis-diklorforeningar giva dock andra vården. Så ger 1 : 6 [Co (NH,)« Ch]^ SjO. A^, ^ 4392,0 X. E under det att motsvarande cis-forening ger Å^, = 4390,2 X. E. Motsva-
*) Sammanfattande i t. ex. O. Stelling, Z. f. Physik Ed. 50, 506 (1929). ») Ber. Bd. 60, 650 (1927).
504 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
rande foreningar innehållande etylendiamin i stallet for am- moniak ge liknande resultat, transforeningen sålunda l^^ 4392,1 och cis-foreningen A^^ = 4390,7. Det finnes således en skarpt markerad skillnad melian itrans- och cisformerna av samma forening och det synes vara mojligt att helt enkelt genom upptagning av foreningens rontgenabsorptionsspektrum kunna beståmma, vilken av dessa bagge former som foreligger^).
2) Organiska foreningar. Man kunde vånta att någorlunda likartade forhållanden skulle återfinnas vid de or- ganiska foreningarna. Dessa giva också två kanter men av annan typ. Den långvågigaste ligger på c:a 4387 X. E. (Ki) under det att den kortvågiga ligger på c:a 4375 X. E. Det hela år således forskjutet mot kortare vågor och dessutom år inten- sitetsforhållnadet mellan kanterna helt omkastat. Det visar sig vid dessa foreningar vara den kortvågigaste kanten (Kz), som visar inverkan av de steriska forhållandena. Någon direkt inverkan av stereoisomerien på Ki-kanten har ånnu ej kon- staterats. Dåremot synes vissa andra faktorer i viss mån kunna påverka dennas låge.
Av hittills undersokta stereoisomera foreningar åro de olika formerna av diklorbårnstenssyra, monoklorfumar och monoklormalein syra de viktigaste. For racemformen samt for de båda aktiva diklorbårnstenssyrorna erhållas identiska vår- den på våglångderna for de båda kanterna, for mesof ormen dåremot erhålles for Kz-kanten ett våglångdsvårde som år 1 X. E. mindre. Det existerar således en fullt såkerstalld differens mellan å ena sidan racem- och de aktiva formerna och å andra sidan mesof ormen. Unders5kningar av mono- klorbårnstenssyra samt monoklorsuccinamidsyra gav samma vården for Kz-kanten som racemformen av diklorsyran. Mono- klorfumarsyran visar sig giva samma Kz-kant som mesodi- klorbårnstenssyran under det att monoklormaleinsyran ger overensstammande vården med racemformen av diklorbårn- stenssyra. Detta forhållande kunde givitvis giva anledning till en del slutsatser om atomernas inbordes lågen i dessa forenin- gar men skall dårmed få anstå till dess ett storre material fore- ligger. Hår skall blott påpekas att inverkan av de steriska
') Huruvida man hårvid år bunden till dikloro-foreningar år f. n. foremål for undersokningar.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 505
forhållandena ej år bunden till nårvaron av två kloratomer i molekylen. Dock synas ej alla grupper inverka i det att for- beredande undersokningar av de båda isomera «-klorkanl- syrorna synas giva samma resultat for eis- och transform.
De hår relaterade undersokningarna gora endast anspråk på att vara en forstå orientering over faktorer som i forstå hånd påverka kanternas låge. De synas mig dock giva anled- ning till forhoppning om att en hel del såvål oorganiska som organiska stereokemiska problem skola kunna studeras med denna metod. Fortsatta undersokningar åro i gang.
Docent, Fil. Dr. Otto Stelling, Lund:
Rontgenspektroskopiska studier av problemet ion* eller atombindning.
1) Vid undersokningar av klors K-rontgenabsorptions- spektrum i olika foreningar har det visat sig, att foreningar, som innehålla kloren i typisk ionform, (t. ex. NaCl) och så- dana, som innehålla kloren icke ionogent bunden, giva helt olika absorptionsspektra*) .
2) Klorider med tj^pisk ionbindning t. ex. alkalikloriderna giva i huvudsak endast e n kant med ett våglångdsvårde av omkr. 4384 X. E (Dock giva de olika kloriderna något olika varden beroende på de olika kationernas olika inverkan). På den kortvågiga sidan om denna kant synes i vissa fall en mindre markerad finstruktur, vilken dock hår ej skall nårmare be- handlas. (Den år sårskilt utpråglad vid KCl, mojligen be- roende på de båda ionernas likhet.)
3) Lindhs^) undersokningar av gasformigt klor gav till resultat två vål separerade kanter med våglångderna c:a 4394 och 4382 X. E., den senare således approximativt sammanfal- lande med den under mom. 2) nåmnda.
4) En undersokning av en hel del komplexa Co och Cr foreningar innehållande klor i icke ionogen form gåvo åvenledes till resultat, att dessa foreningar giva två kanter av ungefårligen samma våglångder som den fria klorens.
5) Det antages, att den under 3) och 4) beskrivna kanttypen år karakteristisk for icke-ionbindning.
*) Jfr. t. ex. Ber. 60, 650, (1927). •) Dissert Lund 1923.
506 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
6) En del klorider, i vilka man av många skål kan antaga att icke-ionbindning foreligger, giva åvenledes dubbla kanter av hår beskriven art t. ex. sublimerad kromklorid och ferriklorid. Till dessa hora också subl. nickelklorid och kopparklorid. En undersokning av vattenfri k o - boltklorur visade åven två kanter, dock ligger hår den långvågiga kanten forskjuten åt kortare vågor.
7) Betråffande kopparklorid kan nåmnas att en kone. (gron) vatten-losning av denna åvenledes ger två kan- ter, under det att en mera utspådd, (blå, komplexfri) endast ger en kant.
8) For aluminiumklorid peka vissa egenskaper på ionbindning andra på atombindning. Rontgenundersokningen visar endast en kant och denna har samma våglångd som kan- ten for magnesiumklorid. Någon språngvis åndring i bind- ningsarten mellan magnesium- och aluminiumkiorid synes så- lunda ej foreligga.
9) En speciell metodik har utarbetats for undersokning av fuktighetskånsliga och luftkånsliga substanser.
10) De organiska f oreningarna giva åvenledes två kan- ter dock med andra våglångdsvården och andra intensitetsfor- hållanden. Differensen mellan kanterna år ungefår densamma men de ligga forskjutna omkr. 4 — 5 X. E. mot kortare vågor. Tntensitetsforhållandet mellan de båda kanterna år helt om- kastat.
11) Betråffande den process vid vilken de båda kanterna i de olika fallen uppkomma kan olika åsikter gora sig gållande. Anmarkningsvårt år att vid kloriderna denna typ endast funnits for foreningar dår metallatomens elektronskal ej åro fårdig- bildade.
12) Huruvida några slutsatser kunna dragas ur intensitets- forhållandet mellan de båda kanterna kan ånnu ej avgoras då det visat sig att detta i viss grad år beroende av absorptions- skiktets tjocklek. For de organiska foreningarna synes galla att en okning av skiktets tjocklek åstadkommer en minskning i den kortvågiga kantens relativa intensitet.
13) Under sokningarna fortsåttas i olika riktningar.
Diskussion.
Professor Hedvall framholl, att det skulle vara synnerligen vålkommet, om det verkligen låte sig gora att medelst absorb-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 507
tionskant-beståmningar avgora om jonbindning eller icke jon- bindning foreligger. Frågan om jonernas roll for det fasta tillståndets egenskaper och reaktioner år på god våg att få samma aktualitet, som lange tillerkånts materien i upplost till- stånd, och det vore av storsta betydelse om den Grimm'ska grup- peringen kunde ytterligare stodjas eller eventuellt forenklas. Professor H. framstållde en fråga, huruvida foredraganden gjort några forsok med klor bunden i sådana gitter som t. ex. CuCl, dår man har den från jongittersynpunkt mycket om- debatterade tetraederprineipen och efterlyste vidare forsok med sådana åmnen, dår utan tvdvel en jonbindning forekommer men trots detta dock elektronledning och icke jonledning, som ex. BaO, SrO och CaO etc. Professor H. undrade åven, om det icke skulle vara av stort intresse att upptaga rontgenfotogram vid olika temperaturer for åmnen, som dårvid åndra karaktåren av sin ledningsformåga eller ha en omvandlingspunkt, inne- bårande en overgang från jongitter till gruppgitter. Forst efter att ha undersokt en serie fall av nu nåmnda slag torde man kunna se om metoden innebår några storre fordelar av syste- matiserande slag.
Foredragsholderen: Som svar på professor Hedvalls frågor vill jag nåmna att hittills funna resultat ej tyda på att i zink- blændegitter (t. ex. CuCl) skulla forekomma icke-ionbindning (Jfr. O. Stelling Dissert. Lund 1927). Vad betråffa forenin- garna BaO, SrO och CaO, som professor H. onskar under- sokta, vill jag blott konstatera att en undersokning av oxider, d. V. s. vad betråffar syret, knappast år tånkbar då syrets K- absorptionkant ligger på alldeles for långa vågor. Låmpligare år då att under soka sulfider, vilkat redan delvis gjorts (Jfr. 1. c). Givetvis vore det av intresse att studera den av pro- fessor H. ifrågasatta effekten av en temperaturhojning men maste forst de enkla vid vanlig temperatur foreliggande for- hållandena noggrant studeras i all synnerhet som en under- sokning vid hogre temperatur utom en hel del experimentella svårigheter åven medfor vissa komplikationer. Så år med all såkerhet en viss om dock ringa effekt att vånta vid forhojd temperatur åven om bindningens art ej undergår någon ån- dring. Denna maste då forst noggrant undersokas. Profes- sor H.'s uttalande att »forst efter att ha undersokt en serie fall av nu nåmnda slag torde man kunna se om metoden inne- bure några storre fordelar av systematiserande slag« kan jag
508
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
ej inståmma i. Hittiis har ingen metod utarbetats medelst vil- ken man i tvivelaktiga fall kan avgora bindningens art och dårfor år frågan om kontinuerlig eller diskontinuerlig over- gang melian de olika typerna av foreningar ånnu trots mycken diskussion oavgjord. Dårfor maste redan på forsokens nu- varande standpunkt en viss betydelse tillmåtas den behandlade effekten och detta ej blott ur systematiseringssynpunkt.
Cand. mag. K. Stephensen, København:
Zoologisk Museums Historie.
Zoologisk Museum i København kan føre sit Stamtræ til- bage til ca. 1620 (Ole Worms Museum) og er saaledes et af de ældste Museer i Europa, over 100 Aar ældre end British
|
Kunstkammeret |
Universitetets |
||
|
Andre Samlinger |
(senere: Det kgl. |
Andre Samlinger |
|
|
Museum) |
Samlinger |
||
|
Museum Wormia- |
Thomas Bartholins |
||
|
num ca. 1620—1655 |
Samling i Domus |
||
|
(senere: |
Frederik III's |
Anatomica |
|
|
Borchs Kollegium) |
Kunstkammer |
ca. 1660, |
|
|
(Museum Regium) |
brændt 1728 |
||
|
Det Gottorpske |
ca. 1650 |
||
|
Kunstkammer, efter |
|||
|
17131 København |
Dethardings nye Samling i Festsalsbygningen |
||
|
' |
|||
|
1740—72 |
|||
|
Naturhistorie- |
Kgl. Museum paa |
M. Th. Briinnichs |
Natural- og |
|
Selskabets Samling |
Østergade |
Nye Naturaltheater |
Husholdnings- |
|
(i „Efterslægten") |
1804 |
i Kommunitets- |
Cabinettet paa |
|
1789 1804 |
bygningen |
Charlottenborg |
|
|
1772 |
1759—72 |
||
|
Kgl. Museum paa |
Grev J. G. Moltke |
||
|
Rosenborg ca. 1800—1829 |
Flytning til Lerches Palai |
køber Samlingen ca. 1807 |
Eschrichts Anatomisk Fhy- siolog, Museum købes 1841 |
|
Naturhistorisk Forenings Samling |
i Stormgade 1821 |
Nye Lokaler 1838 |
|
|
1833—47 |
|||
|
Museerne samles |
ved Lov af 1862. |
||
|
Nuværende Bygnin |
g indviet Nov. 1870. |
Tabellen læses ovenfra nedefter og fra Siderne ind mod de to Kolonner i Midten. Hvad der er nogenlunde kronologisk, er anbragt ud for hinanden.
DET 18. SKANDINAVISKE NATTJRFOBSKERMØDE 1929. 509
Museum. Vedføjede Skema giver en Oversigt over, hvorledes Museet er opstaaet paa Grundlag af en Mængde ældre Museer, der efterhaanden gik op i Kunstkammeret og i Universitetets Samling.
Cand. mag. K. Stephensen, København:
Om Krebsdyrene fra »Godthaab«sExpeditionen 1928.
Saa vidt en foreløbig Undersøgelse af »Godthaab«-Expedi- tionens enorme Materiale af Krebsdyr kan vise, danner Ryggen i Davis-Strædet en temmelig skarp Grænse m. H. t. Dyreverde- nen i de større Dybder ( > ca. 500 m) . Paa dette Punkt har der tidligere hersket nogen Uenighed, idet Dr. Th. Mortensen 1910 i sin Beretning om Echinodermerne fra »Danmark«-Expeditio- nen mente at kunne paavise, at Dybhavsfaunaen K. f. Ryggen var atlantisk, medens Forf. af nærvær. Linier paa Grundlag af det den Gang foreliggende Krebsdyrmateriale hævdede 1912, at Dr. Mortensens Theori højst kunde gælde Planktonformerne, men ikke Bundfaunaen, og at Dybet i Baffinsbugten maatte be- tragtes som et Afsnit af det store Polardyb.
Nu viser »Godthaabcs Materiale, at Baffinsbugtens dybe Partier virkelig har arktisk Fauna, selv om visse Arter kan findes paa begge Sider af Ryggen.
Som typiske for Dybet S. f. Ryggen kan nævnes: Decapo- derne Acanthephyra multispina, Hymenodora gracilis, Gennadas (Amalopenæus) elegansog Serges tes areticus; Mysiderne E u c o p i a (flere Ar- ter) ,Gnathophausia zoeaogLongithorax fus- ens; Amphipoderne Cyphocaris anonyx, Katius obesus og Metacyphocaris helgæ; Isopoden E u- rycope murray i. Alle disse Arter er vidt udbredte i At- lanterhavet.
Som typiske for Partierne N. f. Ryggen har vi derimod helt andre Arter: Decapoderne Hymenodora glaeialis og Bythocaris leucopis; Mysiden Boreomysis nobi- 1 i s; Amphipoderne Cyclocaris guilelmi, Eusirus holmi og Cleippides quadricuspis; Isopoden Eurycope gigantea. Disse Arter maa regnes for Ka- rakterformer for det arktiske Dyb og er kun rent undtagelses- vis truffet S. f. Ryggen.
510 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Mag. scient Bengt Sir omgren, København:
Fotoelektrisk Registrering af Stjernepassager.
Ved tidligere Undersøgelser paa Københavns Observato- rium over fotoelektrisk Registrering af Stjernepassager anvendtes til Registrering af Lysstyrkekurven ved Stjer- nens Passage over Lamellerne i Fokalplanet en Fotocelle i Forbindelse med en Jævnstrømsforstærker. De tilfældige Variationer i sidste Lampes Pladestrøm betingede en Grænse for, hvor smaa Fotostrømme man kunde arbejde med; desuden betød den sekulære Vandring i Lampernes Pladestrøm en ube- hagelig Ulempe. Ved Fortsættelsen af Undersøgelserne, der støttes af H. C. Ørsteds-Fondet, er anvendt en Lavfrekvensfor- stærker, idet Lyset, inden det falder paa Fotocellen, moduleres til Veksellys ved Hjælp af et vibrerende Oscillografspejl og en Spalte. Herved undgaas de sekulære Variationer og tillige er dette Vejen til at reducere de tilfældige Variationers Indfly- delse til det mindst mulige.
Professor Elis Stromgren, København:
Om den nordiske Organisation til Observation af foranderlige Stjerner.
Indenfor »Astronomisk Selskab« blev der i Aaret 1920 op- rettet en Sektion for Observationer af foranderlige Stjerner. I disse Observationer har et stort Antal Medlemmer af Selskabet indenfor Danmark, Norge og Sverige deltaget. Der foreligger f. T. ca. 14,000 Observationer. Observationerne offentliggøres i »Nordisk astronomisk Tidsskrift« og i »Astronomische Nachrichten«. Reduktionen af disse Observationer, som støttes af Carlsbergfondet, offentliggøres f. T. væsentlig i »Astrono- mische Nachrichten«.
Professor Elis Stromgren, København:
Undersøgelser over Trelegemeproblemet.
Nogle af de vigtigste Sætninger i H. Poincaré's »Metodes nouvelles de la Mécanique Celeste« vedrører Eksistensen af periodiske Løsninger og asymptotiske Løsninger i
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 511
>probléme restreint«. Efter at de paa Københavns Observ^ato- rium udførte numeriske Undersøgelser har leveret en fuldstæn- dig Oversigt over de periodiske Løsninger, hvis Eksistens man a priori havde Ret til at formode, har Behandlingen af Proble- met om asymptotiske Løsninger ført til en hel Række nye Klasser periodiske Baner, Begyndelsen af denne Under- søgelse foreligger i Publ. 47, 60 og 61. fra Københavns Obser- vatorium. Undersøgelserne er blevet fortsat i Publ. 64 og i et Arbejde, der vil blive offentliggjort i den nærmeste Fremtid. Af disse Undersøgelser, som støttes af Carlsbergfondet, frem- gaar, at de asymptotiske Løsningers Betydning i »plobléme re- streint« er væsentlig større end man tidligere har kunnet fore- stille sig.
Professor Carl Størtner, Oslo:
Kortbølgeekkoer fra elektronstrømme utenfor maanebanen og deres sammenhæng med polarlysets theori.
Foredragsholderen havde i 1904 gjort en methematisk un- dersøkelse av banerne for elektrisk' ladede partikler i det mag- netiske felt omkring jorden for anvendelse paa Birkelands eks- perimenter og polarlysets theori. Blandt de opnaaede resul- tater var, at der omkring jorden forekom et toruslignende rum med jordens magnetiske akse som akse og af udstrækning langt utenfor maanebanen og indenfor dette rum kunde ikke de elek- triske partikler fra solen naa. Rummets dimensioner avhang av vedkommende partiklers masse, lodning og hastighed.
Ingeniør Hals, som var blandt dem, som sendte foredrags- holderen meddelelser om nordlysets virkning paa radiomodtag- ningen, meddelte ham tilfældigvis i december 1927, at han hø- sten 1927 havde hørt ekko av stationen Eindhovens signaler med et tidsinerval av omkring 3 sekunder. Da dette kunde op- fattes som ekko fra de elektronstrømme, som foredragsholde- ren havde studeret i 1904, blev der organiseret en lang forsøgs- række med udsendelse og lytning af kortbølgesignaler fra Eind- hoven, bølgelængde 31.4 meter.
Den 11. oktober 1928 lykkedes det Hals og foredragsholde- ren at observere en lang række ekkoer, med intervaller fra 4
512 DET 18. SKANDINAVISKE NATDRFORSKERMØDE 1929.
til 15 sekunder. Ekkoer blev ogsaa hørt 24. oktober av Hals og af lyttestationer i Holland, med interval indtil 30 sekunder.
Saa hørte ekkoerne op, men kom igjen i midten av februar 1929, overensstemmende med forudsigelse av foredragsholde- ren. De blev observeret 14. og 15. februar af Hals ved Oslo, 18. februar av Kleve i Bodø, 19. februar a\ Borrow og Apple- ton i London, 20. februar av van der Pol i Eindhoven, samt 28. februar, 4., 9., 11. og 23. april av Hals, ved Oslo.
Videre er de observeret af den franske expedition under solformørkelsen 9. mai 1929 i Indokina, ekkointerval op til 30 sekunder.
Foredragsholderen redegjorde for ekkoernes kosmiske for- klaring og nævnte det nylig udkomne arbeide af professor P. O. Pedersen »Wireless echoes of long delay«, hvor de forskjel- lige forklaringsmaater diskuteres og hvor professor Pedersen slutter sig til foredragsholderens hypothese.
Ekkofænomenets betydning for den kosmiske fysik blev nærmere udviklet.
Forøvrig henvises til en avhandling, som er eller snart blir trykt i tidskriftet »Die Naturwissenschaften«.
Diskussion.
Professor V. W. Ekman: For radiovågornas effektiva re- flektion mot elektronsvårmen erfordras att elektrontåtheten kan uppvisa en for reflektion tillråcklig okning inom en våglångd, som år liten eller i alla fall icke stor i forhållande till våg- långden. Då nu den reflekterande våggens avstånd från jor- den år bortåt hundra millioner våglångder, så forefaller det som om det for en avsevård reflektion skulle erfordras att de begynnelsehastigheter, med vilka elektronerna utslungas från solen, och vilka beståmma de enskilda elektronernas vånd- punkter, åro med en utomordentligt hog grad av preeision sinsemellan lika. Det vore av intresse att få veta i vad mån håruti ligger en svårighet for fenoments fullståndiga for- klaring.
Professor P. O. Pedersen gjorde i Anledning af Professor Ekmans Bemærkninger opmærksom paa, at det formentlig ikke var nødvendigt, at Elektrontætheden forandrede sig meget plud-
DEt 18. SKANDlNAVtSKÉ NATUHfORSKERMØDE 1929. 5l3
seligt i Skillefladen. Overgangen fra ringe Elektrontæthed til saa stor Tæthed, at der finder stærk Reflektion Sted, kan godt strække sig over adskillige Bølgelængder, uden at Radiobøl- gernes Dæmpning bliver for stor.
Docent Devik meddelte, i anledning en bemærkning av pro- fessor Stormer, enkelte detaljer fra professor Kr. Birkelands forsøg over kathodestraalernes fordeling om en magnetiseret kugle. Ved forsøg hvor kathodestraalernes begrensningsflater naadde vakuumkarrets glasvegge tegnet grenselinien sig over- ordentlig skarpt.
Professor Carl Størmer, Oslo: Solbelyste nordlysstraaler.
Foredragsholderen fremviste en række lysbilleder av nord- lysstraalers beliggenhed i forhold til den solbelyste del af den øvre atmosfære. Et merkelig nordlys den 8. september 1926 av graafiolet farve og usædvanlig stor høide havde ledet fore- dragsholderen paa den tanke, at dette nordlys var beliggende i den solbelyste del av atmosfæren. Den fotogrammetrisk be- stemte høide bekræftet denne tanke og en systematisk under- søgelse af alle høideberegninger av nordlysstraaler i det syd- lige Norge i aarene 1911 — 1922 viste slaaende, hvordan de sol- belyste nordlysstraaler laa indtil dobbelt saa høit oppe i at- mosfæren som de ubelyste. En tilsvarende beregning af mate- rialet fra 1922 — 29 viste lignende forhold. Av særlig interesse var et tilfælde før solopgang 16. mårs 1929, hvor en nordlys- straale bestod av to adskilte partier, et i den solbelyste del av atmosfæren og en fortsætelse lavere nede, i jordskyggen.
Den 15 — 16 mårs og 16 — 17 april 1929 lykkedes det at faa tat spektra av de solbelyste nordlysstraaler. Nordlyslinjen med bølgelængde 5577 Å. viste sig at være langt svagere for disse straaler end for almindelig nordlys lavere nede, i jordskyggen, sammenlignet med de to kvælstoflinjer med bølgelængde 4278 og 3914 Å.
For detaljer henvises til tre noter i det engelske tidsskrift Nature i 1929.
33
514 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Diskussion.
Professor O. Krogness: Da professor Stormer nevnte at jeg hadde uttalt den formodning at fænomenet skulde kunne for- klares som en virkning av »stråletrykket«, må jeg få forklart lidt nærmere hvad jeg hermed har ment. Såvidt jeg forstår, vil den direkte virkning av solens stråling på vor atmosfære ikke være så kraftig at den kan forklare dette forhold, men solen stråletrykk vil i første hånd virke på solatmosfæren selv og, slik som professor Milne har forklart det, vil dette stråle- trykk bevirke at der fra solkoronaen utslynges atomer og joner med hastigheter som i jordens avstand skulde nå op i omkring 1700 km. pr. sek. Hovedmassen av det stoff som på denne mate utsendes fra solen på grunn av stråletrykket, er enkeltjonisert Ca. De positivt ladede Ca-»kvaster« vil dra med sig en »hale« av negative elektroner. Under passasjen fra solen til jorden vil endel av de positive Ca-joner kunne forene sig med de negative elektroner til neutrale Ca-atomer, og disse vil da som en neutral »sky« bevege sig radialt ut fra solen i ret- linjede baner, — og ikke avbøies av jordens magnetiske felt. Når en slik »sky« av neutralt stoff treffer vor atmosfære, vil den støte an mot luftpartiklerne i de høieste lag. Et cen- tralt støt mellem et Ca-atom og et kvelstoffmolekyl vilde gi det sidste en hastighet av størrelsesordenen et til et par hundrede gange den »parabolske« hastighet på 11 km. pr. sek. som tiltrenges for at en materiel partikkel skal kunne skytes ut fra jorden, — hvis man »regner med« at mole- kylet kunde tåle en slik påkjending. — De høie »solbelyste« nordlys gir inntrykk av at atmosfæren på natsiden, et par tusen kilometer utover fra »demringscirkelen«, er hevet, og har en form omtrent som en rudimentær »komethale«. De nevnte tal skulde tyde på at denne form for »stråletrykk« skulde besidde tilstrekkelig kinetisk energi til å frembringe en slik hevning. —
Dette »stråletrykk« vil videre på jordens dagside bevirke, at hele det atmosfærelag, som ligger over en viss trykkgrense, vil bli trykket ned til dettes nivå. Den ved sammenpressnin- gen utviklede varme vil dog for en betydelig del bli overført til den nedenforliggende tettere atmosfære. På natsiden op- hører dette trykk; — det tidligere sammenpressede lag vil atter utvide sig, — adiabatisk — , og den expanderende luft vil av-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 515
kjeles. Da det er uhyre store veistrekninger partiklerne blir forskjøvet op og ned i denne >atmosfæriske kuldemaskin«, — antagelig må man regne med veilengder av størrelsesorde- nen et par hundrede kilometer, — vil avkjølingen på nattsiden bli meget betydelig, — antagelig tilstrekkelig til å skaffe de lave temperaturer som tiltrenges for å få kvelstoffet overført i fast form. Hvis dette er rigtig, skulde man vente å finde den »Vegardske« grønne nordlyslinje 5577 i den ikke solbelyste at- mosfære, men ikke i den solbelyste. Det er netop dette profes- sor Stormer nu har fundet.
Milnes teori antar jeg også er istand til å forklare en rekke andre hidtil nokså gådefulde fænomener vedrørende magnetiske storme og beslegtede fænomener.
(Sterkt forkortet referat.)
Foredragsholderen bemerket til Krogness' indlæg at Milnes theori mødte vanskeligheter naar det gjælder at forklare nord- lysstraalernes diameter. Skulde de dannes av Ca-atomstraaler vilde deres tykkelse være betydelig større end hvad maalingerne viser.
Videre rettedes det sporgsmaal til atomfysikerne hvorfor ikke Ca's spektrallinjer viser sig i spektret af de solbelyste nordlysstraaler.
Professor O. Krogness: Det er utvilsomt her en vanskelig- het, men jeg er tilbøielig til å tro at denne \i\ kunne løses idet Milne forutsetter at de stive positive Co-stråler drar bløte negative elektronstråler med sig gjennem de »magnetiske skranker« som de »Stormerske rum« ellers setter for disse.
Professor M. Knudsen: Vilde den Omstændighed, at den grenne Nordlyslinie er saa svag i de solbelyste Nordlys, ikke passe godt med Teorien om, at den omtalte Linie skyldes Atmo- sfærens Ilt?
Foredragsholderen: Jo.
Fil. Lic. Y. Ohman: Att den grona norrskenslinjen år så svag i de solbelysta norrskenen skulle kunna bero på, att linjen mojligen utgår ifrån en metastabil nivå inom en atom. SoUjuset skulle nåmligen stora det metastabila tillståndet, och en spontan emission vore dårfor ej långre mojlig i samma utstråekning som i de icke solbelysta norrskenen.
33»
516 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFQRSKERMØDE 1929.
Professor Carl Størtner, Oslo:
Fotografiske maalinger av perlemorskyers høide den 13. januar 1929.
Det lyktes foredragsholderen den 13. januar 1929 at faa en serie paa 45 vellykkede par fotografier fra to stationer av de sjeldne og interessante perlemorskyer. Da stationernes ind- byrdes afstand er omkring 26 km og billederne er tat samtidig med stjerner eller landskab til bakgrund gir dette meget nøi- agtige bestemmelser af skyernes høide.
Disse skyer viste sig at ligge i den exceptionelle høide av 21,000 til 25,000 meter, altsaa omkring dobbelt saa høit som de høiste cirrus.
For detaljer henvises til foredraget og til en note i det en- gelske tidskrift Nature: Remarkable clouds at high altitudes, 1. c. 16. februar 1929 samt til den detaljerte beretning, som se- nere vil bli offentliggjort.
Diskussion.
Fil. Dr. Kerånen: Det skulle vara av stort varde for under- sokningen av pårlemorskyarna ifall meddelande om dessa molns upptrådande skulle givas till meteorologiska institut och vetenskapliga inråttningar, så att dessa kunde vidtaga åtgårder for observationer av ifrågavarande moln.
Amanuensis Aslaug Sverdrup, Oslo: Kobling hos den tetraploide form av Primula sinensis.
Fra den almindelige diploide form av Primula sinensis kjender man flere koblingsgrupper, hvorav den ene indeholder mindst fire gener. Tre gener fra denne gruppe forekommer ogsaa hos den tetraploide form. Mig bekjendt er dette det før- ste tilfelde av kobling som hidtil er undersøkt hos en tetraploid form av kjendt oprindelse. De gener som indgaar i gruppen er følgende: S = kort støwei contra s = lang støvvei (hetero- styli), B = violette blomster contra b = røde blomster, og en-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 517
delig G = grøn støwei contra g — rødfarvet støwei. S og G viser fuldstændig dominans, mens B undertiden, hvor den kun er tilstede i enkel dose (Bbbb), gir en intermediær farve, som kan være vanskelig aa klassificere. Alle tre gener viser spalt- ningsforholdene 35 : 1 i Fa og 5 : 1 ved tilbakekrydsninger, tal- forhold, som fremkommer og forklares av den helt tilfeldige fordeling av de 4 homologe kromosmer, som bærer disse gener.
Det spørsmaal reiser sig da straks, om tetraploidi influerer paa koblingen. Er koblingens styrke den samme hos de tetra- ploide, som hos den diploide form, hvorav de er opstaat. Sam- tidig er der imidlertid ogsaa et annet problem, der reiser sig. Fra den Monofaktorielle fordeling av genene vet vi, at kromo- somenes parvise konjugation og fordeling maa finde sted helt tilfeldig om de begge stammer fra den ene av foreldrene eller om de stammer et fra hver av foreldrene. Spørsmaalet blir nu, om ogsaa utbytninger finder sted like let mellem hvilkensom- helst to av de fire kromosomer. Med andre ord, finder over- krydsninger sted og i samme grad mellem to kromosomer, der stammer fra samme foreldreindivid, som mellem to kromoso- mer, der stammer et fra hver av foreldrene.
Kobling hos tetraploide former arter sig mere komplicert end hos de diploide. Selv hvor man kun har aa gjøre med to gene-par beliggende i samme kromosom vil man se, at disse kan være fordelt mellem de fire homologe kromosomer paa en rekke forskjellige maater. Kalder vi de dominerende gener A og B og deres respektive recessive allelomorfe a og b, saa viser følgende skema, hvorledes disse kan være fordelt paa kromo- somene under konjugationene.
|
I. Fire dominerende |
gener |
||||||
|
1. |
AB |
AB |
AB |
ab |
|||
|
ab |
ab |
' AB |
ab |
||||
|
2. |
AB |
Ab |
AB |
Ab |
AB |
aB |
Åsas |
|
aB |
ab |
' ab |
aB |
' Ab |
ab |
Babs |
|
|
3. |
Ab |
Ab |
Ab |
aB |
|||
|
aB |
aB |
' Ab |
aB |
518
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
|
II, Tre dominerende |
gener |
||||
|
1. |
AB |
Ab |
AB |
ab |
|
|
ab |
ab |
' Ab |
ab |
A2a2 |
|
|
2. |
Ab |
Ab |
Ab |
aB |
Bibs |
|
aB |
ab |
' Ab |
ab |
||
|
3. |
AB |
aB |
AB |
ab |
|
|
ab |
ab |
' aB |
ab |
Al as |
|
|
4. |
Ab |
ab |
Ab |
aB |
B2b2 |
|
aB |
aB |
ab |
aB |
||
|
III. To |
dominerende |
gener |
|||
|
1. |
AB |
ab |
|||
|
ab |
ab |
Al as Bibs |
|||
|
2. |
Ab |
ab |
Ab |
aB |
|
|
aB |
ab |
' ab |
ab |
Det vil føre forlangt her aa gaa ind paa gametdannelsen i hvert av de mulige tilfelde. Jeg skal i det følgende kun i kort- het ta med de krydsninger, som har været av betydning.
Det er ikke hos en tetraploid plante altid let aa avgjøre, hvorledes genene ligger fordelt i kromosomene, selv om deres avstamning er nøiaktig kjendt. Jeg har da kun tatt i betrakt- ning de tilfelde, hvor forholdene paa dette punkt er helt klare. Jeg har ogsaa foretrukket aa angi koblingsgraden ved hjelp av det gametiske forhold istedenfor som overskydningsprocent, fordi det er lettere paa denne maate aa beregne forholdet mel- lem de enkelte klasser i hvert tilfelde.
1. 3.
Experimenter.
Gb Gb gB gB
Øverste linje angir de moderlige kromosomer, nederste linje de faderlige. Uttrykkes utbytningen mellem genene ved for- holdet X : 1, saa vil konjugation mellem faderlige og moder-
LET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 519
lige kromosomer gi gametene: (2x' + 4x + 3) GB + (x' + 2x) Gb + (x* + 2x) gB + gb. Konjugation mellem kromosomer
fra samme foreldre-individ, — — , gir kun GB-gameter.
Gb aB
Overkrydsning, om den finder sted, gir i dette tilfelde intet syn- lig resultat; til bedømmelse av dette spørsmaal er derfor denne krydsning værdiløs. Den totale sum av gameter blir: (4x' + 8x 4- 5) GB + (x' + 2x) Gb 4- (x' -+- 2x) gB + gb. Det er ikke her plads til aa inføre tabeller; men experimentet omfat- ter tilbakekrysninger mellem heterozygote hunner til homozy- gote hanner og det totale antal individer var — 148. Koblingens styrke er for disse gener paa den hunlige side hos diploide ut- trykt ved forholdet 2.2 : 1 eller 31.25 %. Beregnes efter denne værdi de ventede klassefrekvenser finder man disse aa være i smuk overensstemmelse med de virkelige resultater^ Koblings- graden synes altsaa aa være uforandret for de kromosomers vedkommende der stammer fra motsatte foreldre. Man maa imidlertid være opmerksom paa, at resultatet ikke er avgjø- rende. Selv forholdsvis store forandringer i overkrydsnings- procenten gir nemlig resultater, som ennu ligger indenfor feil- grænsen. Med en saa liten værdi for n og saa høi over- kry dsningspr o cent kan man derfor ikke naa noen definitiv slutning.
II. 1.
|
GB Gb |
BS Bs |
GS Gs |
|
gb gb |
bs bs |
gs gs |
Av denne gene-kombination har jeg som antydet 3 forskjel- lige krysninger. Disse omfatter saavel Fa som tilbakekryds- ninger og totalantallet er i enkelte tilfelde ganske høit, f. ex. n := 320 og n = 522. De ventede gameter uttrykkes i dette til- felde ved formler: (3x + 2) AB -|- (2x + 3) Ab + aB + xab. For genene B og s er x = 12.2 paa den hunlige side og x = 7 paa den hanlige side. aB-klassen representerer den eneste rene overkrydsnings-klasse. Heller ikke i disse krydsninger vil man kunne paavise om overkrydsninger finder sted mellem kromo- somer fra samme foreldre-individ. Resultatet viser i alle de otte foretatte forskjellige krydsninger en slaaende overensstem- melse med de ventede klassefrekvenser. Man synes derfor her aa være berettiget til aa trekke den slutning at koblingens
520 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
styrke mellem faderlige og moderlige kromosomer er den samme hos tetraploide som hos diploide. Den eiendommelige forskjel mellem koblingen paa den hanlige og den hunlige side synes ogsaa aa være bevaret.
IL 2. M ?I 5i ^
bG bg ' gS gs
Det er unødvendig aa gaa i detal3er angaaende disse kryds- ninger, som i meget ligner de netop omtalte. Gametfrekvenser uttrykkes i dette tilfelde ved formler: (2x + 3) AB + (3x + 2) Ab + xaB + ab. Resultatet er i nøie overensstemmelse med disse frekvenser og støtter derfor sterkt de ovenfor netop trukne slutninger.
III. 1. BS bs
bs bs
Denne gene-kombination skulde gi anledning til ogsaa aa bedømme spørsmaalet om utbytning av gener mellem kromoso- mer fra samme foreldre-individ. Tre alternativer stiller sig.
1. Overkrydsning finder sted parvis mellem alle fire kro- mosomer og i samme grad, uavhengig av kromosomernes op- rindelse. Dette vil resultere i at gametene dannes nøiaktig i samme forhold som hos de diploide: xBS + Bs + bs + xbs.
2. Overkrydsning finder kun sted mellem kromosompar, der stammer fra begge foreldre, mens utbytning ikke finder sted mellem kromosomer fra samme foreldre-individ. Game- tene vil da komme til aa dannes i forholdet (3x + 1) BS + 2Bs + 2bS + (3x + 1) bs. Man faar en tilsyneladende i n- t e n s e r e kobling.
3. Endelig foreligger den mulighet, at en overkrydsning nok finder sted mellem kromosomer fra samme foreldre-indi- vid, men koblingens styrke er forandret.
Experimentet omfatter tilbakekrydsninger saavel paa den hanlige som paa den hunlige side. Tiltrods for de forholdsvis store tal (n = 495 og n = 313) er resultatene ikke klare. Det viser sig nemlig, at begge de to første alternativer ligger in- denfor feilgrensene. De virkelige tal stmmer dog bedst over- ens med 2det alternativ. I virkeligheteu er ingen av de tre al-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 521
ternativer utelukket. Der fordres øiensynlig betydelig høiere tal for aa komme til en avg^ørelse paa dette punkt.
III. 2. Gs gS Gb gB
gs gs ' gb gb
Denne kombination er bedre egnet til aa gi svar paa det netop behandlede spørsmaal om overkrydsning mellem kromo- somer fra samme foreldre-individ. Overkrydsning mellem fa- derlige og moderlige kromosomer blir her bortelimineret, idet den ikke vil komme tilsyne i resultatet; konjugationen gir her alle fire klasser av gameter i like antal. Konjugation mellem kromosomer fra samme foreldre-individ gir derimot, hvis in- gen utbytning finder sted, kun de to mitre klasser og gametene dannes i forholdet AB + 2Ab + 2aB + ab. Finder der deri- mot her en utbytning sted efter forholdet x : 1 blir gametklas- sene: (x + 2) AB + (2x -f 1) Ab + (2x + 1) aB + (x + 2) ab. : vi faar en, sammenlignet med diploide, tilsyneladende s V a k e r e kobling. Jo svakere koblingen er 30 mere vil re- sultatet nærme sig likelig fordeling av de fire klasser.
Experimentene omfatter ogsaa her i begge tilfelde tilbake- krydsninger i baade hanlig og hunlig retning. Alle fire kryds- ninger viser, at en utbytning uten tvil finder sted ogsaa mel- lem kromosompar, der stammer fra samme foreldre-individ og resultatet er i smuk overensstemmelse med den antagelse, at koblingens styrke er den samme som hos diploide.
Samenfatning. Disse krydsnings-experimenter viser altsaa i korthet, at genene for G. B. og S. hos den tetraploide form av Primula sinensis viser kobling antagelig av samme styrkegrad som hos den diploide form. For genene S. og G.'s vedkommende fin- der utbytning sted saavel mellem faderlige og moderlige kromo- somer som mellem kromosomer fra samme foreldre-individ. For S. og B.'s vedkommende er det endnu ikke avgjort, om en ut- veksling finder sted ogsaa mellem kromosomer fra samme for- eldre-individ. Mulige.ns er forholdene anderledes i denne del av kromosomet, idet B. og S. ligger nær hverandre, mens G ligger langt henimot den anden ende av kromosomet.
522 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Professor H. U. Sverdrup, Bergen:
Currents on the North Siberian Shelf.
The North Siberian shelf between Taimir Peninsula and Alaska can be divided in three areas, Nordenskiold Sea between Taimir Peninsula and the New Siberian Islands, the East Siberian Sea between the New Siberian Islands and Wrangell Island and Chukotsk Sea between Wran- gell Island and Alaska. We shall here deal with the two latter areas only and shall primarily base the discussion on the observations from the »Maud«Expedition/)
The bathymetric features of the East Siberian Sea and the Chukotsk Sea show characteristic differences. In the Chu- kotsk Sea the depth of the water increases rapidly to more than 40 metres when departing from the coast on the Siberian side but more slowly on the Alaskan side. In the southern part of the sea a wide area with depths around 60 metres is found but further to the north several irregularities are present. An area with depths smaller than 40 metres is met with between Alaska and Herald Island, but close to the latter a trough with depths up to 90 metres extends towards the north, eonnecting the deep area in the southern part of the Chukotsk Sea with the deep sea north of 73 ° N.
In the East Siberian Sea very few irregularities of depth are found. Departing from the coast the depth increases regularly but so slowly that 40 metres is first reached at a distance of about 300 nautical miles from the coast. Only along the coast to the east of Kolima River is a trough with depths exceeding 40 metres found.
The general hydrographic features of the Chukotsk Sea differ essentially from those of the East Siberian Sea. In the former we find, on the whole, water of salinity 32 "/oo, somewhat below this value in the upper layers and approaching 33 Voo at the bottom. Only along the Alaskan coast we find low salinity in water which probably has entered through Bering Strait and is mixed with fresh water from the Yukon River.
^) H. U. Sverdrup: The Waters on the North Siberian Shelf. The Norw North Polar Exp. with the »Maud« 1918—25. Scientific Results. Vol. IV No. 2. Bergen 1929.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
523
In the East Siberian Sea we find, on the other hånd, low salinity everywhere along the coast and the coastal water extends far northwards in the region to the west of the New Siberian Islands. At great distances from the coast we find a typieal stratification of the water. An upper layer has a salinity between 28 and 29 "/»o and is practically homogeneous
180 W.6
Fig. 1. Schematic representation of the currents in Chukotsk Sea in the middle of August 1922.
while a bottom layer has a salinity between 32 and 34 •/••, inereasing towards the bottom. The transition from the upper layer to the bottom layer takes place on so short a distance that the two layers are, practically speaking, separated by a surface of discontinuity.
The currents in the two regions show characteristic dif- ferences which are closely connected to the differences in the bathjTnetric and hydrographic features. In the Chukotsk Sea we find a current along the Alaskan coast, carrjdng the light coastal water towards the northeast. This current is maintained by the distribution of the density but otherwise the differences
524
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
in density are too small to give rise to appreaciable currents in the shallowwaters. Winds and perhaps changes in the atmospheric pressure must be responsible for the currents which are met with and the bathymetric features of the basin are of great importance to the development of such currents. The >Maud« was enclosed by the ice directly east of the small Herald Island on August 8. 1922. In the following two weeks the vessel drifted northwards, following the deep trough.
150* E.Gr
150 E.Gr.
Fig. 2. Schematic representation of the prevailing currents in the East Siberian Sea.
In this period we measured every second hour the motion of the water in three different depths relative to the motion of the ice and the latter we determined by means of astronomicai observations. From these data the following absolute currents were found in the period August 8 to 19:
Depth, metres O 20 40 67
Velocity cm/sec. . . . 11.3 13.0 15.4 11.3
Direction towards . N3W N8W N7W N15W
The avarage depth of the water was 70 metres. It is seen that the current in all depths ran northwards, the velocity being
DEt 18. SKANDINAVISKE NATURFOl\SKERMØDE 1929. 526
greatest at 40 metres. The velocity was smaller at the surface because the ice-drift was coimteracted by prevailing north- westerly winds and it was smaller at the bottom on account of frictional resistance.
The strong current which we observed must be of local cha- racter and represents probably a compensation current which is caused by the transport of water towards the coast by prevail- ing northwesterly winds. The shallow region around Herald Shoal acts as a barrier against such a compensation current and this, therefore, instead of following the bottom becomes concentrated in the deep trough which connects the southern part of the Chukotsk Sea with the deep sea to the north.
The currents which probably were characteristic of the Chukotsk Sea in the middle of August 1922 have been represented schematically in fig. 1, The currents which are shown here are not stationary but it is likely that such a current system is typical for the season because northerly winds frequently prevail at this time of the year. The ice conditions in the Chukotsk Sea depend obviously upon whether or not such currents are dominating during a long period.These currents will carry the ice to the north in the region east of Wrangell Island but will cause an accumulation of ice around Herald Shoal and this distribution of the ice is, as far as I know, not unusual. There exists, for instance, numerous soundings from the sea east of Wrangell Island but very few from the region northeast of Herald Shoal.
Our interpretion of the observations may be incorrect in detail but the faet remains that strong currents are met with in the Chukotsk Sea and that these are of local character and dependent upon the bathymetric features.
In the East Siberian Sea we find a coastal current to- wards the east, carrying water of low salinity which is mixed with fresh water from the rivers. The coastal water flows towards the northeast on the eastem side of the New Siberian Islands where the salinity increases with increasing distance fi'om land on account of admixture of saltier water. A corresponding flow away from the coast takes probably also place west of Wrangell Island, but no observations are available from this region. The admixture of sal tier water to
526 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 19É9.
the coastal water results in the formation of a water with salinity 28 to 29 "/oo which is found as an upper homogeneous iayer on the northern part of the shelf. This layer is carried towards the west-northwest by the prevailing winds, and in some periods it moves in the same direetion independent of the wind. The surface layers of the deep sea to the north of the shelf flow, according to Nansen, towards the northwest or west-northwest and our observations seem to indicate that the »Nansen current« occassionally also embraces the waters on the shelf.
The flow of the heavy bottom water which is found on the northern part of the shelf, is independent of the action of the prevailing winds because this water is separated from the upper layer by a surface of discontinuity. We recorded the flow of the water of salinity 32 "/oo and found that this water in the Winter moved along the isobaths of the shelf, towards the west-northwest, but in the summer it moved away from the shelf, returning again in the autumn. Whether these variations were accidental or characteristic of the time of the year we do not know. However, the bottom water must on average flow slowly towards the coast because otherwise the increase towards the north of the salinity of the coastal water cannot be accounted for.
The supposed currents in the East Siberian Sea have been represented schematically in fig. 2 in which the thin arrows show the motion of the surface layers while the thick, broken arrows indicate the motion of the bottom water. According to this representation we find a great eddy west of Wrangell Island. This region has always been inaccessible to vessels en account of accumulated ice masses and is still unexplored. Andrejew reported that he saw land here in 1770 and later it has been supposed that the ice in this region was bound by Islands, but in my opinion the prevailing currents are responsible for the accumulation of ice and Andrejew's land does not exist. This opinion is also based on tidal observations.
The bottom water on the northern part of the shelf has a thickness of 5 to 10 metres only and is separated from the upper layer by a surface of discontinuity. The temperature of this thin layer rises in course in time and the heat which
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 52?
causes the rise is probably conducted through the bottom of the sea from the interior of the earth. We find a close relation between the isotherms and the lines of flow at the bottom and we also find that the oxygen content of the water decreases as the temperature increases. Regarding details I have to refer to the complete diseussion of the oceanographic observa- tions of the >Maud«-Expedition.
Student Jacob D. Sømme, Oslo: Lengdevariationer hos Caianus hyperborevs.
Ved utarbeidelse av maalemetoden gjeller det aa finne den størrelse som varierer mindst. Ved maaling av C a 1 a n u s h y- perboreus viser det sig at de størrelser hvor det ikke inn- gaar ledd byrden mindste variation. Mer eller mindre skrump- ning i de tynne hudpartier som utgjør leddene, og bøininger i kroppen innfører feilkilder som ikke er karakteristiske for popu- lationen. Maaling av carapax viser sig mest hensiktsmessig.
Ved maalinger av populationer fra den norske kyst viser det sig at man finner korte individer og lav variationskoeficient. Po- pulationer som er stationære i arktiske farvand viser lange in- divider og lav variationskoeficient.
Som fremhevet av tidligere forfattere er det ogsaa her funnet en nær sammenheng mellem fangsttemperatur og lengdegrupper. Lav temperatur gir lange individer, høi temperatur korte in- divider.
De populationer som befinner sig i omraader med sterk strøm viser for det første individer karakteristiske for det far- vann hvorfra populationen konuner sanunen med individer ka- rakteristiske for det nye miljø. Disse populationer vil være ka- rakteristiske ved sin ofte høie variationskoeficient.
Det kan paavises to tydelig adskildte grupper. Indvandrere fra kolde nordlige farvann til sydlige. Disse populationer gir kurver med kurvens høire punkt fast og venstre forsky\bart. Invandrere fra sydlige farvand mot koldere nordligere vil være karakterisert ved kurver med venstre punkt fast og høire del forskyvbar. Dette er en direkte følge av temperaturens innfly- delse paa lengdegruppene idet eldre individer vil være karak-
528 DET 18. SK:ANDiNAVtSKE NATUtlFORSK:ERMØDE 1929.
teristiske for det miljø hvorfra populationen stammer. Yngre individer vil være karakteristiske for det nye miljø.
Saaledes vil populationer i det østlige Norskehav bestaa av invandrere fra arktiske farvann. Populationer nord for den norske kyst i farvannene helt op til Spitsbergen vil bestaa ho- vedsagelig av innvandrere fra populationer i de norske fjorder. I de kolde vanmasser i de samme farvann vil det finnes popula- tioner av arktisk oprindelse.
Polhavets population er efter de faa prøver som foreligger derfra ikke stationær, men stammer antagelig fra blandingsom- raader mellem varmt og koldt vann.
Ved benyttelsen av en planktonart som indikator for havets strømmer maa man ta i betraktning at det kun er et faatal av in- divider som er karakteristiske for det oprindelige miljø. Den fundne gjennemsnitslengde kan derfor ikke benyttes, man maa for eta maaling av flere prøver av populationen og vurdere de fundne prøver samlet.
Professor, Dr. phil. M. Thomsen, København:
Kromosomforholdene hos en parthenogenetisk Bille, Otiorrhyncus sulcatus.
Assistent, cand. mag. V. Thorsen, København:
Energimaalinger i Kulbuens ultraviolette Spektrum.
Naar man til Vægen i et Kul sætter forskellige Salte, kan Emissionen af ultraviolet Lys undergaa væsentlige Ændrin- ger. Emissionen som Funktion af Bølgebredden i Omraadet 4000—3000 Å er blevet undersøgt for en Række Kuls Ved- kommende, nemlig dels:
Alm. Siemens Doehtkul,
Siemens A-Kul,
Nickellicht Kul, og dels Kul fra »National Carbon Co.« mrk. »Therapeutic A, B .... K.«
Den ultraviolette Energi udenfor de saakaldte Cyanbaand vil i mange Tilfælde blive kendelig forøget, medens Cyanbaan- denes egen Intensitet gerne svækkes, men i forskellig Grad.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFOftSKERMØDE 1929. 529
Med Hensyn til Udstraalingen fra almindelige Doehtkul maa man nøje skelne mellem Kraterstraaling og Buestraaling. Den første, der er en kontinuert Straaling er proportional med Strømstyrken i 1ste Potens, medens den anden (Cyanbaan- dene) er proportional med Strømstyrken i 2den Potens. Den almindelige Formel for Cyanbaandenes Intensitet lyder
I -^ k • i- J/T— eo
hvor i er Strømstyrken i Ampere, e Polspændingen i Volt og eo den til Buedannelse nødvendige Minimalspænding ca. 43 Volt. Denne Formel er fundet rigtig fra O — 30 Amp.
Det har endvidere vist sig, at Buestraalingens Intensitet er stærkt afhængig af Kullenes, især det positives, Stilling. Den ovenstaaende Formel gælder vel i alle Tilfælde, men Værdien af k er forskellig, idet k er næsten 3 Gange saa stor, naar det positive Kul er lodret og underst, som naar det er lodret og øverst.
Kraterstraalingen som Funktion af Strømstyrken er spe- cielt undersøgt ved ca. 3200 Å, og dels den samlede Krater- straaling, dels Straalingen fra et bestemt Areal. Der har her- ved vist sig god Overensstemmelse med Lummers Resultater, idet den samlede Straaling er proportional med Strømstyrken, medens Straalingen pr. Arealenhed hurtigt nærmer sig en konstant af Strømstyrken uafhængig ^^ærdi. Derimod vokser Klarheden af Krateret i en Gehlhoff Lampe med en højere Po- tens af Strømstyrken. Nogen større Fordel i samlet Intensitet ved at bruge denne Lampe fremfor en almindelig Kulbue faar man dog først, naar man kommer op paa høje Strømstyrker.
Dr. scient. K. Tjebhes, Landskrona:
Species Crosses in the Genus Linaria Hill.
A hybrid between Linaria vulgaris Moench. and Linaria s t r i a t a D. C. is found in nature. I found it fertile with both parents and even, though incompletely, self- fertile. Seventy years ago Naudin (1865) made a fertile hybrid L. vulgaris X purpur ea {= Antirrhinumpur-
34
530 DET 18. SKANDINAVISKE NATimFORSK:ERMØDE 1929.
pureum L.). These facts caused me, about ten years ago, to look for other species hybrids in Linaria, especially in the subgenus Linariastrum. I tried about 30 different combinations but found only one more that gave a viable hybrid, t. w. Linaria Hendersonii, (Kew Bull. 1928) , a species very like Naudin's purpurea and perhaps identical with it, X L. genistaefolia f. chloraefolia Reichenh. In the following the four species used by me will be indicated by »VU«, »str«, »H«, g-c«.
The reciprocal cross, g-c X H, does not give any seed, pro- bably because the pollen of the small-flowered H is not able to send its tubes through the long styles of g-c. The hybrid H X g-c was not only completely fertile with both parents but also self-fertile to a remarkable degree.
In addition to the four species already mentioned a fifth has been used in my experiments: Linaria dalmat ica Mill., a species from the eastern Mediterranean. It is very like g-c, but has larger leaves and flowers and a more robust habit. Abbreviation: »da«. All these five species are perennials.
A cytologicai examination (Heitz 1926, Tjebbes 1928) has shown that they all have 6 chromosomes in the hapioid stage, as have all the hitherto investigated members of the subgenus. As da in many respects behaves as a tetraploid 1 have made a number of new slides of it, but invariably found N = 6. The species da and g-c, although strikingly like each other, were intersterile and so were all other combinations between the five species, excepted only str X vu and H X g-c.
In 1923 I crossed several flowers of one individual of H with pollen of one individual of g-c and got a small number of good seeds, which gave seven flowering piants in 1924. These Fi-hybrids were alike in all respects except flower colour and -size. Some characteristics of the parents and the hybrids are given in Tables I and II, Table I containing such characters that were alike in all the Fi piants, Table II showing their differences in flower colour and -size.
Of these Fi piants nrs 1, 2 and 7 were selfed and also backed with g-c. Moreover the identical individuals 4, 5, 6 and 7 were crossed inter se. The seed from these four numbers gave accurately the same segregation in F2, and so did the seed from nr 7 selfed. I will therefore in the following make no di-
DET 18. SKANDINAVISKE NAtURFOHSKÉRMØDE 1929.
531
Table I.
Linaria i L. genistaefolia
Hendersonii chloraefolia
First generation I hybrids
Stems
, , , j abundantly bran-
poorly branched ^^^^
small sterile shoots late in the season
large sterile shoots from the beginning
branching interme- i diate
' medium size shoots ! late in the season
leaves : fertile shoots
sterile shoots .
5 — 8 c. m. long
0,5 — 0,8 c. m. wide
narrowed to both ends
same size and shape
as on the fertile
shoots
3 — 5 c. m. long 1 — 2 c. m. wide
oblong
much wider than on
the fertile shoots,
often cordate
as Hendersonii
a little wider than on the fertile shoots
inflorescence
, , j j short racemes with
long slender pedun- 1 , -j u » *
*, » j ^ large wide bracts oi
culated racemes ., • a
.,, ., ,. the same size and
near braJts^°12— 20 ' ^^^^^ ^^ *^® highest near bracts, IZ—JX) j^^^^^ ^ _ - q^^^^^
flowers open at the * »u
*^,. I open at the same
same time.
as in Hendersonii but the lower bracts
somewhat wider ; 5 — 10 flowers open
at the same time
tmip
corolla
11 — 13 mm long pure dark violet
28 — 35 m. m. long
yellow with a faint red tinge in the buds
see Table II
|
Table IL |
|||
|
Fi No. 1 Fi No. 2 |
, F. No. 3 |
, Fi No. 4, 5, 6 & 7 |
|
|
Length of corolla (spur included) |
20-21 m. m. 16—18 m. m. |
■ 28-20 m. m. 1 |
15—18 m. m |
Golour : spur
upper lip
lower lip
pale violet ^ red-violet very pale
yellow
yellow i with violet
blue-violet pale violet
dark violet reed-violet
brown-violet
stinction between these classes and comprise them as »nr 7 self«. Nr. 1 was also backed with the H-parent. The back cros- ses gave only few seeds, but the selfings gave a very good re- sult. Next year 100 plants were grown of each of the groups nr 1, 2 and 7 self. They showed an enormous variation in near ly every respect: no two plants were identical. Among theFj
34*
532
DÉT 18. SfcANDlNAVtSKE NATURFORSKERMøDE 1929.
piants there were several that showed a close resemblance to H, but no one that was closely like g-c. The variation in vege- tative characters was a parallel one in the three groups, but regarding flower colours there existed many differences. In order to give a short resumé of these differences I have divided the diverse flower colours into 5 classes, namely: yellow, comprising pale yellow, orange and yellow with a violet or red pattern, dark violet, the colour of H or still darker, pale violet, all colours between dark violet and white, also white with a violet pattern, white, i. e. very pale pink or a pattern of this colour on white ground, (absolutely pure white was not represented) , r e d, purpie, dark or pale, pink or white with purpie pattern, dull brownish red, bordeaux red, a. s. o. Table III shows the numerical distribution of the Fa-indivi- duals (and of those from the back-crosses) over these classes in the different groups.
Table III.
|
Colour Class |
Yellow |
Dark violet |
Pale violet |
White |
Red |
Total |
|
Groop : Nr. 1 seif ■ • . |
31 |
22 |
21 |
2 |
23 |
99 |
|
„ 2 „ ... |
13 |
23 |
38 |
2 |
22 |
98 |
|
„ 7 |
5 |
47 |
32 |
3 |
16 |
103 |
|
„IX g-c |
3 |
— |
1 |
— |
— |
4 |
|
„ 2 X „ |
7 |
— |
|
— |
— |
7 |
|
» 7 X „ |
3 |
|
|
2 |
3 |
8 |
|
„ IX H . |
— |
2 |
1 |
1 |
5 |
9 |
From these numbers it is clear that both the yellow and the violet colours of the parent species must depend on factors that in the parent individuals were represented in a heterozy- gous state. The forms with the least amount of colour, >white«, being represented in the progenies of nrs 1, 2 and 7 in nearly the same proportions make it probable that this pattern Is caused by a factor common to both parents. This sur- mise is supported by the following facts; a. The white types when selfed or intercrossed have never given any other colours than white. b. They gave in back-crosses with g-c or H only yellow and violet or purple respectively. Further analysis of the colour and other factors has not yet been completed.
The first cross str X vu was not made by myself: I reciev-
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 533
ed the hybrid through the kindness of Dr. A^. Sylvén. Later on I have made this cross myself and found it only possible in the combination mentioned: the reciprocal cross did never succeed. The hybrid is only very little selffertile, but by inter- crossing of 5 identical Fi-individuals I got 20 seeds and an Fj-generation consisting of 18 piants, all very different from each other. Among these there was one plant very like str and one altogether identical with vu. This indicates that the number of distinguishing genes between these two rather dif- ferent looking species cannot be very great. Of this F» the ma- jority of piants were self-sterile. From the vu-like plant I got some self-pollinated seeds, and their progeny consisted of vu- like individuals only, but not all of them were absolutely iden- tical with that species. The other members of the Fj had to be intercrossed in order to obtain any seed.
I cannot here give any details on this highly interesting series of hybrids. I only mention that in two respects it differs from the other series, the H X g-c cross descendants. a. While the Fi had erect stems as vu. but more slender, the further progeny consisted partly of piants with procumbent sterile shoots and ascending flowering stems or even procumbent flowering stems. h. Striped flowers were met with in a num- ber of piants. The striping pattern appeared in purpie or in violet on a yellow, a pale violet or a white ground.
In both series of hybrids a great number of extravagant forms occur: dwarfs, very late flowering types, piants with linear leaves, peloric flowers. double or incomplete corolla, cleistogamic flowers, aurea forms and other chlorophyll ano- malies, chimaeras and so on. Besides, all kinds of partial and total sterility were met with. Many forms were cytologically examined, all had 6 chromosomes.
As mentioned in the beginning the parents of the one se- ries are incompatible with those of the other. In 1926, however, I found that Fa and Fa piants of the one series gave fertile hy- brids with the parents and the further normal members of the other series, so that hybrids containing three or four L i n a- r i a species could be produced.
I then tried to cross hybrids of all kinds with da, that can- not be crossed with any of the four other >pure< species. It appeared, that in nearly all cases these crosses gave viable
534 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
and even fertile hybrid piants, so that I now have growing in my experimental garden a great number of Linaria types, that are hybrids between f i v e Linnean species of this genus. The large flowers of da can be combined with narrow leaves, creeping habit and all colours, so that many very curious types have arisen,
Further work on these hybrids has the foUowing aims:
1. Further identification and analysis of the genetical factors.
2. Interpretation of the sterility phaenomena met with.
3. Production of new constant forms.
Sub 2 the most interesting question is, to which degree forms of hybrid origin, that are very like one species, can be crossed with other species, with which the species they re- semble is incompatible.
As to the third object it may be mentioned that already many forms have appeared whose phaenotypes tally perfectly with the descriptions of quite other Linaria species given in the floras, but hitherto no such forms have been found that proved constant in following generations.
LITERATURE GITED.
Heitz,, E. 1926. Der Nachweis der Chromosomen. Vergleichende Studien iiber ihre Zahl, Crosse und Form im Pflanzenreich. I. Zeitschrift fiir Botanik XVIII, S. 625.
Naudin, Ch. 1865. Nouvelles Recherches sur l'Hybridité dans les végétaux. Nouvelles Archives du Museum 1865, t. 1. p. 1 — 176.
Tjehhes, K. 1928. The Chromosome Numbers of some Flowering Piants. Hereditas X, p. 328.
Docent, Fil. Dr. E. S. Totnula, Helsingfors:
Bidrag til kannedom om det finska hostvetets kvalitat jamford med vårvetets.
Dr. B. Trumpy, Norge:
Spektrallinjers intensitet.
For kort tid siden har J. Hargreaves offentliggjort et teore- tisk arbeide i hvilket han efter Hartrees metode har beregnet intensiteten av de tre første Li-hovedserielinjer. Han fandt det overraskende resultat at linje nr. 2. skulde være mere intens end linje nr. 3,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 535
For aa prøve dette resultat har jeg, med elskværdig tilladelse fra professor iV. Bohr foretat maalinger over intensiteten av Li-hovedserielinjerne 2 og 3 med gitteropstillingen i institutet for teoretisk fysik i Kjøbenhavn.
Foredraget gjør rede for disse maalinger, hvis resultat er følgende:
^= 1.2
fs
d. V. s. forholdet mellem f værdiene for linje 2 og 3 er 1.2. Dette resultat staar ikke i god overensstemmelse med de Hargreavske beregninger som gir
fa
- = 0.65.
f3
Som jeg imidlertid i tidligere arbeider har gjort opmerksom paa er intensitetsbestemmelsen av de høiere, meget svake, ho- vedserielinjer, ved hjælp av en numerisk integration av Schrødin g erligjimgen forbundet med stor unøiagtighet, idet
det intensitetsbestemmende matrixelement i q R,,^ R^, j^, d^
bestaar av en positiv og en negativ del som er omtrent like store. For aa prøve om uoverensstemmelsen mellem Hargrea- ves' beregninger og mine maalinger skyldes en saadan unøiag- tighet eller om den bunder dypere, har jeg foretat endel nye beregninger efter en ny metode.
Regnearbeidet ved intensitetsbestemmelsene kan betydelig for- mindskes ved anvendelse av en numerisk integrationsmetode som skyldes professor Størmer. Det viser sig at lin- jenes intensiteter i uanet hø i grad avhænger av egenværdiene. Jeg har varieret egenværdien av en bestemt tilstand med et par promille, og det viste sig at den angjældende spektrallinjes intensitet da varierer med ca. 10 %. Nu har Hargreaves ved sine beregninger anvendt de teoretisk fundne egenværdier, som avviker optil 10 % fra de experimentelle, og man kan vel herav slutte at hans intensitetsbestemmelser for de høie linjers vedkommende er noe illusoriske: Hartrees bekjendte metode, som er fulgt av Hargreaves, gjengir saavel atomfelt, som de dertil hørende egenværdier, ganske godt, men metoden er derimot ikke ut-
536 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
viklet til en saadan tilnærmelse at linjeintensitetene kan bereg- nes med tilstrekkelig nøiagtighet.
Intensiteten av de svake høiere linjer er ogsaa meget øm- findtlig overfor smaa variationer i atomfeltet, og saalænge dette kun er approximativt bestemt er det vanskelig aa si noe sikkert om intensiteten av disse linjer.
Tidligere har jeg for linje 1 fundet f = 0.723, og ved hjælp av Størmers metode og Hargreaves' atomfelt finder jeg nu saavel for 2den som 3die linje f, ^ 0,009 med nr. 2 litt sterkere end nr. 3. Det viser sig at en anvendelse av approximative atomfelter efter Kramers, Pauling og andre, langtfra gir en paalidelig intensitetsbestemmelse av de høiere linjer.
Selv om der — paa grund av intensitetsbestemmelsens store ømfindtlighet overfor variationer i atomfeltet — ikke foreløbig kan opnaas en streng kvantitativ overensstemmelse mellem teori og eksperiment, saa kan man allikevel si at teorien kva- litativt stemmer godt med eksperimentene. Den gjengir riktig
den enestaaende eiendommelighet ved Li-hovedserien at j-^—
In + 1
(hvor n er linjenummeret) ikke avtar jevnt og regelmæssig med voksende n, som ved andre serier, men bevæger sig gjen- nem et minimum ved n = 2.
Endvidere vil jeg til slutning gjøre opmerksom paa at den Thomas-Kuhnske f-Summesats paa en smuk maate verifi- ceres for Li-hovedserien. I et tidligere arbeide har jeg be- stemt det teoretiske forløp av grænseabsorptionen for Li-hoved- serien, og ved aa planimetrere den fundne absorptionskurve bestemte jeg summen av f for dette kontinuerlige spektrum til
dE = 0.24. dE
Summeres denne værdi til linjeintensitetene faaes følgende summesats:
OD
V f + f-^ dE = 0,995. ^^ J dE
n= 1
Diskussion.
I Diskussionen deltog Professor N, Bohr,
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 537
Professor, Dr. L. Vegard, Oslo:
Nyere undersøkeiser over gaser kondensert til fast form ved extremt lave temperaturer.
Forbindelsen mellem Nordlysspektret og spektret fra fast kvælstof er redegjort for ved tidligere leiligheter. De under- søkeiser som her skal omtales tar sigte paa aa klargjøre de rent fysikalske forhold, der knytter sig til den krysstallinske form ved ytterst lave temperaturer. Forsøkene var hovedsake- lig rettet paa lysemissionen, men foredragsholderen hadde og- saa ved laboratoriet i Oslo foretat rontgenstraalebestemmelser aa kondenserte gasers krystalstruktur.
Den nyeste apparatur anvendt og bygget i Oslo for nævnte formaal blev beskrevet og illustrert ved lysbilleder.
Undersøkelserne omfattet fast kvælstof og dets" blandinger med Argon og Neon samt andre systemer som fast vandstof og surstof. De var foretat ved flytende vandstofs temperatur (av foredragsholderen) og ved flytende heliums temperatur (sammen med Kamerlingh-Onnes og W. H. Keesom) for stør- stedelen i Leiden. Lysningen frembragtes dels ved Kanal- straaler dels ved Katodestraaler. De sidste frembragtes dels ved likestrømsdynamo (spændinger fra 100 — ca. 10 000 volt) dels ved induktorium for de høiere spændinger op til ca. 30 000 volt.
Det faste vannstof viste ved katodestraaler en ret sterk lys- ning, der dannet et kontinuerlig spektrum uten linjer. Ved kanalstraaler frembragtes balmerserien og et utvalg av baand- spektrets linjer motsvarende de mindste rotationskvanttal.
Den største interesse frembød lysningen fra fast kvælstof og blandinger av dette med edelgaser i fast form.
Baandene Ni Na Na N«, særlig fremtrædende i rent kvælstof, er nærmere undersøkt med hensyn paa finstruktur og inn- byrdes lovmæssighet.
Det er godtgjort, at den 2den positive gruppe og de negative kvælstofbaand befriet for rotationskomponenter fremkommer naar fast kvælstof utsættes for katodestraaler av relativt lav spænding, men forsvinder naar spændingen økes.
Desuten er der unner forskjellige eksperimentelle betingel- ser ob servert et overmaate stort antal linjer og baand. De fleste av disse er henført til nye baandserier, der er typiske for
538 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929
den faste form, og som er oscillationsserier dannet ved elektron- sprang kombinert med forandring i atomets svingetilstand.
Der er ialt observert over 40 serier hvorav en del kan sam- menfattes til multipletserier, med konstant frekvensafstand ut- over i serien.
Dels grupperer de sig til systemer av baand der lar sig utlede av en og samme termformel, og hvorav de vig- tigste er f-systemet og B-Systemet, der kan utledes av term- formler:
V = vn -r T2(m2) — Ti (mi),
hvor Ti (mi) og T2(m2) er oscellationstermerne, v^ er grund- frekvenserne bestemt ved elektronspranget.
Alle forekommende linjer tilfredsstiller betingelsen mi > ma. Det vil si at lysemissionsprocessen ikke sænker oscillations- kvanttallet.
Serierne og deres mulige indbyrdes forbinnelse illustrertes ved en række neveauskemaer.
Ved omfattende undersøkeiser med fosforoskop viste det sig at de fleste serier optraatte i efterlysninger og disse er derfor sikkert typiske for den faste form. Til disse hører bland andre ogsaa Ni, N2, Ns, N4.
Det er ad forskjellige veie godtgjort at de fleste serier skyldes kvælstof, i den modefekation som er stabil under 35,5 ° absolut, og i den form har kvælstoffet en særlig evne til at utsende lys og til at fosforisere.
Derpaa ga foredragsholderen en beskrivelse av « -formens krystalstruktur, som det var lykkedes ham at bestemme ved Institutet i Oslo. Elementærcellen er kubisk, har sidekant 5,65 Å. og innehoUer 8 atomer. Rumgruppen er T*. Paa hver av de fire trigonale akser er anbragt to atomer, der danner et molekylært element og som har en inbyrdes avstand paa 1,0 — 1,2 A. « -formen for fast kvælstof danner altsaa et utpræget molekylgitter, der tilnærmet kan opfattes som tætteste kubiske kuglepakning ifald molekylerne opfattes som kugleformede elementer.
Denne molekylarstruktur stemmer med det forhold at dissociationsenergien for fast kvælstof, saaledes som den be- stemmes av oscellationsbaandserierne, er av nogenlunde samme størrelse som for gasformigt molekylært kvælstof.
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 539
Diskussion,
Professor E. Hulthén: Har professor V. funnit något sam- band mellan kårnsvangningsfrekvenserna uti de av honom påvisade nya bandserierna i fast kvave och de ur kvåvgas- molekylens spektrum beråknade?
En god overensståmmelse synes foreligga mellan det av Vegard beråknade dissociationsvårdet (11,2 Volt) och det nyligen korrigerade diss. vårdet for Ns molekylen (11,4 Volt?).
Mojligtvis har dårfor Vegards nya bandserie i kvåvet anknytning till termskemat for Ns-molekylen isynnerhet som man forst helt nyligen for denna erhållet kånnedom om nor- maltillståndet for denna.
Professor, Dr. L. Yegard, Oslo: Det nye Nordlysobservatorium i Tromsø og dets opgaver.
Foredragsholderen gav en med lysbilleder illustreret over- sigt over planerne for det nye observatorium i Tromsø, som netop er bygget for midler skjænket av Rockefellerstiftelsen. Efter at ha git en utsigt over de hoveproblemer man agtet at opta til undersøkelse omtalte foredragsholderen endel experi- mentelle metoder som tænktes anvendt og beskrev en del appa- rater der var bygget med særlig henblik paa dette arbeide.
Professor, Dr. phil. Chr. Winther, København:
Et galvanisk Afstandselement.
En »Kobberilte-Elektrode«, bestaaende af et tyndt Lag iltet Kobber paa Kobber eller Platin, tænkes neddyppet i en neu- tral Elektrolytopløsning, f. Eks. 1-n KCl, i en Afstand af f. Eks. 2 mm fra en Glasplade. Efter at Elektrodespændingen er blevet konstant, formindskes Afstanden til Glaspladen til f. Eks. 0,03 mm. Herved synker Spændingen, først hurtigt, senere langsomt, og nærmer sig en ny konstant Værdi, der kan ligge 25 — 50 Millivolt under den oprindelige. Anbringer man to ens »Kobberilte-Elektroder« i samme Opløsning, i Af- stande paa henholdsvis 2 og 0,03 mm fra en imellem dem ind-
540 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
skudt Glasplade, faas følgelig et galvanisk Element med den anførte maksimale Spænding.
Denne Effekt er begrundet i, at en saadan Elektrode virker som en Ilt-Elektrode, hvilket kan paavises ved Mætning af Op- løsningen med Ilt, Luft eller Kvælstof. Det viser sig videre, at Elektroden ved Henstand i Opløsningen forbruger Ilt. Dette kan paavises dels ved, at Elektrodespændingen, i et næsten lukket Kar, synker jævnt fra Dag til Dag, dels ved direkte ma- nometrisk Maaling.
Kurverne for Spændingsfaldet ved Overgang fra stor til lille Lagtykkelse tydes simplest som Kombinationer af to Faldkurver. Den ferste, hvis Hældning stiger med aftagende Lagtykkelse, svarer til Forbruget af den Ilt, der findes opløst i det tynde Væskelag. Samtidig begynder Tilførselen af Ilt ved Diffusion ude fra Hovedmængden af Vædsken. Den dertil svarende Kurves Hældning er omtrent uafhængig af Lagtyk- kelsen, hvilket vistnok beror paa, at Diffusionen væsentlig fore- gaar langs med Elektrodens Overflade, saaledes at den maalte Spænding er en Middelværdi af samtlige Spændinger fra Elek- trodens næsten iltfri Midte ud til dens Periferi. Til Slut naas en stationær Tilstand, naar Diffusionen netop opvejer det gen- nemsnitlige Iltforbrug.
Dr. Artfuri I. Yirtanen, Helsingfors:
Ober die Aufnahme von verschiedenen Stickstoffs verbindungen bei Leguminosepflanzen
Vor einigen Jahren håbe ich mich mit der Frage beschåftigt, in weleher Form die Leguminosen ihren Stickstoff aus den Wurzelknollchen aufnehmen. Die Untersuchungen ftihrten mich zu dem Resultat, dass die Eiweissstoffe in den Wurzelknollchen durch die Einwirkung der proteolytischen Enzyme der Knollchenbakterien bis zu Aminosåuren gespaltet werden und dass die Leguminosen diese Aminosåuren als ihrer Stickstoffnahrung ausnutzen.
Nach der allgemeinen Ansicht konnen die hoheren Pflanzen ihren Stickstoff nur als Nitrate oder Ammoniumsalze nehmen. Die Leguminosepflanzen unterscheiden sich allso beziiglich ihren Eiweissstoffwechsel von anderen Pflanzen in dem Falle,
DEt 18. SKANDINAVISKE NATUllFOtlSKERMØDE 1929. 541
dass die obige Auffassung richtig ist. Wåhrend des letzten Winters und dieses Sommers håbe ich zusammen mit Assisten- tin Synnove v. Hansen Versuche ausgefiihrt, welche meines Erachtens die Frage entscheiden. Als Versuchspflanzen ka- men Rot- und Weissklee in Anwendung. Diese Kleearten repråsentieren nach unseren frilheren Untersuchungen zwei verschiedene Typen von Leguminosepflanzen. Der Rotklee gedeiht in stickstofffreiem Quarzsand viel besser mit Hilfe der Knollchenbakterien als mit Hilfe einer reichlichen Menge von Ammoniumnitrat ohne Knollchenbakterien. Mit dem Weissklee verbalt es sich geråde umgekehrt. Diese Verschiedenheit ist nach unserer Auffassung darauf zuriickzufiihren, dass der Rotklee als Stickstoffquelle Aminosåuren besser als Ammo- niumsalze oder Nitrate ausnutzt, der Weissklee dagegen mit unorganischen Stickstoffverbindungen besser gedeiht.
Wir haben nun die genannten Kleearten in sterilen Nåhr- 16 sungen geztichtet und verschiedene stickstoffhaltige Sub- stanze als Stickstoffnahrung angewandt. Die Zusammen- setzung der Nåhrlosung war in allen Flaschen sonst dieselbe, nur der Stickstoff wurde als verschiedene Verbindungen gegeben. Folgende stickstoffhaltige Verbindungen wurden bei unseren Versuchen gepriift: Nitrate, Ammoniumsalze, Harn- stoff, Asparaginsåure und ein Gemisch von Aminosåuren er- halten durch hydrolytische Spaltung aus Kasein.
Die Anordnung der Versuche wird bei dem Vortrag genau geschildert. Hier sei erwåhnt, dass die Infektionsgefahr sehr gross ist,, wodurch die Ausfiihrung der Versuche erschwert wird,
Unsere Versuche gaben folgende Resultate. Der Rotklee wåchst am besten, wenn er seinen Stickstoff in Form von Aminosåuren erhålt. Ein Gemisch von Aminosåuren, welches durch hydrolytische Spaltung aus Kasein erhalten war, rief das heste Wachstum hervor. Das Wachstum mit Asparagin- såure war auch sehr gut und zwar besser als mit Ammonium- salze. Mit Nitrate erhielten wir das schwåchste Wachstum. Die Farbe der Pflanzen war stark griin und die Blåtter waren gross bei den Versuchen mit Aminosåuren und Ammonium- salzen, mit Nitraten dagegen war die Farbe geblicher griin unH die Blåtter waren viel kletner.
642 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMøDE 1929.
Mit Weissklee sind die Versuche noch im Gang. Aus bisherigen Resultaten ist ersichtlich, dass der Weissklee mit Nitraten besser wåchst als mit Aminosåuren. Die obener- wåhnte Verschiedenheit der Rot- und Weissklee in ihrem Verhalten gegen KnoUchenbakterien erhalt dadurch ihre Erklårung.
Durch unsere Versuche ist expermintell bewiesen worden, dass es Kulturpflanzen gibt, welche besser Aminosåuren als unorganische Stickstoffverbindungen ausniitzen konnen.
Statskonsulent Chr. Wriedt, Stabekk:
Kvantitative egenskapers nedarvning hos vertebrater.
(Dette Foredrag blev afmeldt, men nærværende Referat forelaa trykt ved Mødets Aabning.)
Den almindelige fortolkning av de kvantitative egenskapers arveforhold hos vertebrater er at de skyldes flere ensvirkende faktorer, Ensvirkende faktorer, som Nilsson-Ehle fant dem, har vist sig aa forekomme sjelden, og det er et stort spørsmaal om de ikke bare forekommer hos polyploide former. Det er selv i det best analyserte dyremateriale ikke funnet et eneste sikkert tilfelle av ensvirkende faktorer. De ensvirkende faktorer er sandsynligvis en følge av kromosomfordobling hos de poly- ploide planter.
De forskjellige analyser av størrelsesfaktorer hos vertebra- ter viser at der er mange milliøvirkninger, som gjør analysen vanskelig, og det har selvfølgelig vist sig at de forskjellige kvantitative karakterer reagerer forskjellig overfor milliøvirk- ningerne. Resultatet av de forskjellige undersokelser har vært, at der i forholdsvis faa tilfelle har lykkets aa paavise en enkelt faktor som paavirker størelsesforhold, men det er ikke i et ene- ste tilfelle lykkets aa analysere mere komplekse spaltninger. Aarsaken til dette er, for det første milliøvirkningene, dernest at man i de fleste av disse analyser stadig har trukket Fz og ikke benyttet tilbakekryssning.
Avdøde dr. W. Christie og jeg foretok et forsøk med kryss- ning av duer med forskjellig nebblengde. Vi fant her, at Fz
DET 18. SKANDINAVISKE NATimFORSKERMØDE 1929. 543
paa ingen maate gav noe resultat som kunde gi grunnlag til noen fortolkning. Tilbakekryssningene begge veier viste at man hadde med en enkelt hovedfaktor aa gjøre, og tillike en- kelte mindre modifiserende faktorer.
For ytterligere aa analysere størrelsesspørsmaalet gikk vi igang med et kryssningsforsøk mellem de store bagadetteduer og almindelige markduer. De egenskaper vi her valgte aa un- dersøke var, ved siden av nebblengden, benlengden, som blev maalt fra den øvre ende av laarbenet og til negleroten paa midt- taaen. Differansen mellem de to typer er forholdsvis stor, idet den gjennemsnittlige benlengde hos bagadettene var 14,82 cm, mens den gjennemsnittlige benlengde hos markduer var 11,29. De to typer gikk ikke over i hverandre. Første kryssningsgene- rasjon hadde en benlengde av 12,87 cm. Ved tilbakekryssningen begge veier fikk man utspaltet paa den ene side dyr som var saa store som de største bagadetter, og paa den annen side dyr som naadde ned i markduestørrelsen.
For aa prøve tilbakekryssningsdyrene efter bagadette par- ret jeg disse til mark. Der blev prøvet 8 dyr, og av disse var det 3 som naadde op i bagadettens benlengde. En av disse viste sig helt ut aa ha samme anleggspreg som bagadettene, idet den gav 16 avkom med en gjennemsnittlig benlengde av 12,95 cm. De øvrige prøvede dyr viste et annet spaltningsforhold enn til- bakekryssningen av Fi til mark, idet variasjonsvidden var be- tydelig større. To avkom efter tilbakekryssningsdyrene efter bagadette, parret med mark, altsaa efter gammel sprogbruk Vs bagadette, gav, parret til bagadette, en betydelig større varia- sjon enn Fi, idet av 19 individer 3 naadde op i den minste ba- gadetteklasse og 2 naadde op i den nest største klasse, mellem 14,5 og 15 cm. Det minste individ naadde ned i Fi's laveste klasse 11,5 — 12 cm.
Der blev foretatt en rekke forskjellige andre parringer, som alle viser overensstemmelse med de her nevnte resultater.
Interpretasjonén av de foretatte undersøkeiser av benleng- den hos duer ved kryssning mellem bagadette og markduer kan bare være at man har med et faa tall av arvefaktorer a gjøre, sannsynligvis to.
544 DET 18. SKANDINAVISKE NATURPORSKERMØDE 1929
Docent Fridthjof Økland, Oslo:
Quantitative Researches concerning the LandsFauna, especially the MoUuscs.
With respect to the land-fauna quantitative researches have not aroused the interest they deserve, considering that such researches afford good help towards the solution of many ecologic problems. Nevertheless many zoologists, some of whom will be mentioned here, have studied the land-fauna from a quantitative standpoint, in most cases, however, counting only the number of individuals belonging to certain systematic groups, without having regard to the separate species.
Fr. Dahl has show^n the keenest interest in quantitative studies concerning the land-fauna (vide e. g. : Die Lycosiden oder Wolfspinnen Deutschlands und ihre Stellung im Haus- halte der Natur, Nova Acta Abhandl. d. Kaiserl. Leop.-Carol. Deutsch. Akad. d. Naturforscher, vol. 88, nr. 3, 1908, as well as: Das Plagefenn bei Chorin. Ergebnisse der Durchforschung eines Naturschutzgebietes der Preussischen Forstvervraltung, IV, Tierwelt, Beitråge zur Naturdenkmalpflege herausgegeben von H. Conwentz, vol. 3, p. 339—688, Berlin 1912). His results, however, are not exactly comparable with those of other zoologists, as he is always referring the number of animals to the time required for coUecting, e. g. half an hour or an hour. Critical investigations have been made concerning this point in his method ( W. Herold: Kritische Untersuchungen iiber die Methode der Zeitfånge zur Analyse von Landbio- conosen, Zeitschr. f. wissenschaftl. Biologie, Abt. A, vol. 10, 1928, p. 420 — 432; p. 422: »Ich konnte noch eine grosse Zahl åhnlicher Versuche beibringen, glaube aber, mich auf die angefiihrten beschrånken zu konnen, da sie beweisen, was zu beweisen war: die Unanwendbarkeit der Methode soweit es sich um Vergleichszahlen verschiedener mit ihr arbeitender Personen handelt«) .
When using test-areas comparable results are obtained. As to the b i r d s this method has been employed several times, e. g. by K.-E. Sundstrom (Okologisch-geographische Studien iiber die Vogelfauna der Gegend von Ekenas, Acta Zoolog. Fennica, vol. 3, 1927, p. 1—170). Some have preferred the method of Dahl, e. g. D. N. Kashkarov (The quantitative method in the field study of vertebrate fauna and analysis of the data
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 545
obtained, Acta Univers. Asiae Mediae, Ser. Vlll-a. Zoologia, Fase. 1, Taschkent 1927, 24 p.) .
Insects, spiders an other small animals living upon low vegetation may be studied quantitatively when using an insect net in such a manner that it gives an idea of the volume that has been examined (N. J. Sunders and V. E. Shelford: A Quantitative and Seasonal Study of a Pine-dune Animal Community, Ecology, vol. 3, 1922, p. 306—320; A. O. Weese: Animal ecology of an Illinois elm-maple forest, Illinois Biolog. Monographs, vol. 9, nr. 4, 1924, p. 1—93; /. H. Blake: A Comparison of the Animal Communities of Coniferous and Deciduous Forests, 1. c, vol. 10, 1926, p. 371—520) .
The fauna of meadows has been investigated quantitatively by V. Dogiel »by means of a square linen net [400 cm'] on a heavy iron frame. Such square is rapidly covered with the net and then dug ro und with a spade. From the square of turf thus obtained all the vegetation is shorn off to the roots by means of a pair of strong scissors and put in a large well covered jar« (Quantitative studies on terrestrial fauna, Revue Zoologique Russe, vol. 4, 1924, p. 117 — 154} . The same method was used to investigate the terrestrial fauna of a coniferous forest ( V. Dogiel und G. Efremoff: Versuch einer quantitativen Untersuchung der Bodenbevolkerung im Fichtenwalde, Tra- vaux soc. nat. Leningrad, vol. 55, 1925, p. 97 — 110).
Soil fauna has been the object of a great many quantitative studies, especially with respect toProtozoa, Xematoda, Lumbricidae and several groups of Arthropoda. H. Morris (vide S. A. W aksman: Principles of Soil Micro- biology, Baltimore 1927, p. 357), in order to illustrate how some of these groups are represented numerically, has given some figures obtained from manured and unmanured soil at the Rothamsted Experimental Station; the folio wing figures have been converted to m^ and rounded off:
Individuals per m* Individuals per m* in manured soil in unmanured soil
N 6 m a t O d a 900 200
Lumbricidae .... 250 115
Isopoda 20 8
M y r i a p o d a 450 220
Arachnida 135 60
Insecta 1930 620
Mollusca 8 3
35
546 DEt 18. SKANDINAVISKE NATURt'ORSKEftMØDE 1929.
Parasites living upon animals or piants may numeri- cally be referred to the host individual. As an example may be mentioned that a single dying spruce (Pieea excelsa) was found to harhour more than 6000 brood-galleries of bark- beetles. namely 3490 Xyloterus lineatus, 1903 H y 1 u r- gops palliatus, 635 Ips typographus, 158 P i t y o- genes chalcographus and 116 P.micrographus (1. Trågårdh: Entomologiska analyser av torkande tråd, Med- del. Statens Skogsf orsoksanstalt, h. 23, 1926—27, p. 191—216) . Here also may be referred to the investigations of A. P. Wladimirsky (Versuch einer quantitativen Zåhlung der Bee- renfauna, Zeitschr. f. Morphologie u. Okologie d. Tiere, vol. 11, 1928, p. 235 — 246; previous papers mentioned).
In order to study the M o 1 1 u s c a quantitatively, the lecturer has worked out a method which probably may be of use for the investigation of other groups too, e. g. Isopoda and Myriapoda as well as certain groups of Insecta and Arachnida (Methodik einer quantitativen Untersuchung der Landschneckenfauna, Arch. f. Molluskenkunde, vol. 61, 1929, p. 121 — 136). As a rule 50 test-areas have been investigated, each measuring 1/16 m^ and all of them situated within an area as far ås possible homogeneous. For each test-area several environmental factors are noted and the individuals of each species of molluscs are counted.
Here two different conceptions are to be considered: the frequency of each species, i. e. its distribution over the test-areas, as well as its a b u n d a n c e, i. e. the number of in- dividuals. As to the frequency, the Danish botanist Raunkiær has carried out investigations concerning piants; it may be con- venient to foUow his terminology. All figures are converted to apply to 100 test-areas. The frequency-figure [in Scandinavian: frekvenstallet] indicates in how many test-areas (out of 100) each species has been found and is named the percentage of frequency [frekvens- procenten] (F %). When the sum of all frequency- figures in the test-areas (the sum of frequency) [fre- kvenssummen] is divided by 100, one gets the average number of species for each test-area, the density of spe- cies [artstætheten]. Further Raunkiær calls the spe- cies occurring in a specially high number of test-areas d o -
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 547
minants (offrequency) [(frekvens-) dominan- ter], giving them a limit of F % > 80; as to the moUuscs the lecturer has found it convenient to put the limit at F % ^ 50. According to this latter definition the dominants of frequency are found at least upon half the number of the test-areas investigated.
Of still greater interest is the abundance of the species, though it is more difficult to determine; the lecturer has named the new terms in accordance with some of the designations of frequency already mentioned, introduced by Raunkiær (vide e, g. C. Raunkiær: Dominansareal, Artstæthed og Formations- dominanter, Kgl. Danske Vid.-skab. Selsk., Biolog. Meddel., vol. 7, Nr. 1, 1928, p. 1 — 47) . For each species the abundance- figure [abundanstallet] indicåtes the number of individuals (per 100 test-areas) . The sum of abundance [abundanssummen] tells how many individuals are present out of all species; when divided by 100 one gets the density of individuals [individtætheten],i. e. the average number of individuals per test-area. In opposition to the absolute abundance [absolutte abun- d a n s] (A) already defined it may be convenient to speak of a relative abundance [relativ a bundans] (A %), i. e. the number of individuals belonging to each species in percentage of all individuals in the hundred test-areas. The most numerous species are designated as dominants of abundance [a bundans-dominanter]; the limit has been put at A ^ 100, i. e. each dominant of abundance on an average has at least one individual per test-area; in other words, the species has on the average at least 16 individuals per m*. Compared with the small number of molluscs found in the open field at Rothamsted (see above), the lecturer has generally found very high figures, amounting to more than 250 indi- viduals per m*. — As already mentioned, the figures for the absolute abundance refer to 100 test-areas, i. e. 6K m*.
A detailed account of the results will soon be published (in Zeitschr. f. wissenschaftl. Biologie). The lecturer especially mentions how quantitative investigations are of inportance for the study of environmental factors, i. e. for the study of »biotops«, as well as for the analysis of animal communities. Concerning the environmental factors
35»
548 DET 18. SKÅNDtNAViSKE NATURFOl^SKERMØDE 1929.
he exemplifies how the species investigated are distributed in relation to hydrogen ion concentration of the soil; these results represent a great modification of those obtained by W. R. G. Atkins and M. V. Lebour (The Hydrogen Ion Concentration of the Soil and of Natural Waters in relation to the Distribution of Snails, Scient. Proceed. R. Dublin Soc, New Ser., vol. 17, 1922—24 (1923), p. 233—240). As to the animal communities it may be convenient to refer to groups of test-areas. In a first example are mentioned the alterations found in a biotop analysed two times, at an interval of one year; in another is demonstrated the analysis of two biotops, situated rather near each other. In both cases the absolute abundance of the spe- cies is illustrated graphically, by means of curves of abundance [abundanskurver].
Diskussion.
Professor H. Wallengren: Den af Docent Okland forklarede Metode til kvantitativ Undersøgelse af Landfaunaen forekom- mer mig at være særdeles godt og kritisk udarbejdet, og jeg vil understrege, at det sikkert bliver nødvendigt at benytte den møjsommelige Vej, som Foredragsholderen har vist, hvis man skal naa til en dybere Forstaaelse af de Faktorer, som bestem- mer de forskellige D.yresamfunds Udbredelse og Sammensæt- ning. Imidlertid var det uden Tvivl ønskeligt om man gen- tagne Gange inden for et vist Tidsrum kunde gøre saadanne Analyser paa nær ved hinanden liggende Prøveflader for at studere de Forandringer, som de Faktorer, der bestemmer Abodenskurverne, er underkastet.
Professor, Fil. Dr., Filip Akcrblom, Upsala:
Om den på vinden verkande friktionen.
I aldre meteorologiska arbeten, som behandla den på vin- den verkande friktionen antages allmånt att denna år riktad rakt mot vinden. I ett arbete av år 1908^ påvisade jag emellertid att, vad betråffar vindarna over Paris, friktionen i regeln avviker till vånster om den vinden motsatta riktningen
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 549
med en avsevård vinkel. I medeltal år denna vinkel vid Bureau Central = 47 °.
Riktningen av den på vinden verkande friktionskr aften har sedermera beråknats for ett stort antal andra platser belågna dels i Europa, dels i N. Amerika och dels på N. Atlanten') . For alle platser med några få undantag, som mojligen delvis kunna bero på mindra noggranna observationer, har resultatet blivit att friktionen liksom i Paris i regeln år riktad till vånster om den vinden motsatta riktningen. Ett sådant forhållande bor dårfor kunna anses vara det normala åtminstene vid de å dessa platser forhårskande eller vanligen forekommande vindriktningarna.
I foreliggande undersokning har jag sokt belysa friktionens forhållande vid olika vindriktningar åvensom dess forandring med hojden over havet.
For undersokningen har jag anvant mig av samma obser- vationsmaterial som i ovan citerade arbete. Jag har således anvant de synoptiska kartorna och vindobservationerna i Bulle- tin intern, du Bureau Central Météorol. de France åvensom de meteorologiska observationerna i Annales du Bureau Central for månaderna juni, juli och augusti samt dec, jan. och februari från den 1 juni 1890 till den 28 febr. 1902. Av kar- torna har jag for vidare undersokning endast anvant dem som vid Paris uppvisa en tydlig lufttrycksgradient. Motsvarande dagar ha grupperats dels efter årstid, vinter eller sommar, dels efter lufttrycksgradientens riktning alltefter som denna nar- mast sammanfaller med ett av de 8 huvudvåderstrecken.
Nedanstående tabeli upptager for varje så bildad dagsgrupp antalet dagar i gruppen = n, medelvårdet av lufttryeksgradi- enten i mm kvicksilver = G, motsvarande acceleration := g, vindens medelhastighet = v, dess avbojning från lufttrycks- gradienten = «, medelvårdet av den på massenheten verkande friktionskraften = r samt dess avbojning = /3 till vånster om den vinden motsatta riktningen. Index 1 anger vardet av dessa storheter vid Bureau Central 52,6 m. 6. h. och index 2 vid toppen av Eiffeltornet 338,5 m. 6. h. Hårvid år gradienten Gs till storlek och riktning beråknad ur gradienten Gi med hånsyn tagen till barometertryck och temperatur samt temperatur- gradient vid jordytan viå observationstillfållena. Vårdena r och /J åro beråknade medelst ekvationerna
550
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
- /S) = X Y COS «
- /5) = g — A V sin « ^), jordens vinkelhastighet och y =
r sin («
r cos (« dår A ^ 2 w sin ^, co = breddgraden.
Dessa ekvationer galla for en stationer råtlinig luftstrom och de erhållna vårdena på v och «, som åro medelvården for vin- dar vid såvål cyklonisk som anticyklonisk våderlek, kunna i all månhet anses approximativt representera en sådan stationår luftstrom.
|
Grad riktn. |
n Gi gil03 VI «i |
Vi Vinter |
G2 g2l03 |
V2 . «S |
Vs |
/?. |
|
N |
209 1,78 1,70 2,62 55° |
1,47 0,56 48° |
1,69 1,66 11,90 70° |
0,62 0,52 |
24^ |
|
|
NW |
164 1,81 1,73 1,88 59 |
1,55 0,83 55 |
1,65 1,63 12,81 64 |
0,71 0,56 |
5 |
|
|
W |
60 1,33 1,26 1,06 35 |
1,20 1,13 31 |
1,18 1,16 |
10,69 66 |
0,49 0,46 - |
-14 |
|
sw |
59 1,03 0,96 2,27 31 |
0,86 0,38 16 |
0,93 0,89 |
8,17 60 |
0,46 0,57 - |
-16 |
|
s |
67 1,20 1,10 3,39 54 |
0,83 0,24 39 |
1,16 1,10 |
9,71 64 |
0,15 0,15 |
45 |
|
SE |
39 1,26 1,16 3,16 63 |
0,88 0,28 52 |
1,28 1,21 |
10,44 63 |
0,55 0,53 - |
- 7 |
|
E |
28 1,34 1,26 2,18 55 |
1,07 0,49 48 |
1,35 1,30 |
10,28 63 |
0,59 0,57 |
4 |
|
NE |
70 1,58 1,49 2,62 47 |
1,30 0,50 38 |
1,53 1,50 12,35 72 |
0,21 0,17 |
61 |
|
|
SA med |
696 1,56 1,48 2,33 52 |
1,28 0,55 45 |
1,47 1,43 11,36 67 |
0,57 0,50 |
7 |
|
|
Sommar |
||||||
|
N |
180 1,27 1,26 2,49 57° |
1,04 0,42 49° |
1,24 1,26 |
8,12 75° |
0,46 0,57 |
44^ |
|
NW |
103 1,18 1,17 1,90 64 |
0,99 0,52 59 |
1,16 1,19 |
8,50 69 |
0,46 0,54 |
22 |
|
W |
31 0,83 0,84 0,96 39 |
0,77 0,80 32 |
0,82 0,85 |
7,12 75 |
0,23 0,32 |
9 |
|
SW |
26 0,78 0,78 1,59 42 |
0,67 0,43 31 |
0,73 0,77 |
6,51 61 |
0,37 0,57 - |
- 8 |
|
S |
68 0,96 0,95 2,69 48 |
0,75 0,28 29 |
0,90 0,92 |
6,10 62 |
0,45 0,74 |
18 |
|
SE |
85 0,91 0,89 2,00 61 |
0,72 0,36 53 |
0,85 0,86 |
5,51 62 |
0,42 0,79 |
21 |
|
E |
57 0,81 0,80 1,67 71 |
0,63 0,37 65 |
0,80 0,79 |
6,31 84 |
0,25 0,40 |
67 |
|
NE |
123 1,04 1,03 2,04 57° |
0,85 0,42 49 |
1,01 1,02 |
7,22 83 |
0,25 0.34 |
60 |
|
S^ mfid |
673 1,06 1,05 2,09 57 |
0,86 0,41 49 |
1,03 1,04 |
7,15 73 |
0,37 0,52 |
35 |
Av tabellen framgår att vinkeln /3\ har ett avsevårt positivt varde vid alla gradientriktningar. Friktionens avbojning till vånster om den vinden motsatta riktningen ar således ej endast inskrånkt till de forhårskande vindriktningarna.
Vinkeln ^2 uppvisar en stor årlig variation. Under vintern år dess medelvårde litet (+ 7 °) och med hånsyri till de mycket våxlande ån positiva an negativa vårdena for de skiida gra- dientriktningarna kan man icke anse konstaterat såsom allmån regel, att vinkeln /?2 under denna årstid har ett positivt varde. Under sommaren har dåremot vinkeln /J2 såvål i medeltal som
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 551
vid flertalet av de sårskilda gradientriktningarna ett stort positivt varde.
Av tabellen framgår vidare att den på massenheten luft ver- kande friktionskraften r såval vinter som sommar avtager myc- ket starkt med hojden over marken.
Sakforhållandet, att den på vinden vid jordytan verkande friktionen vid de undersokta platserna och det, att doma av forhållandena i Paris, vid alla gradient- och vindriktningar i regeln a\"V'iker betydligt till vanster om den vinden motsatta riktningen maste ha en bestamd fysikalisk orsak. Friktionen beror våsentligen på \indens forandring med hojden over jordytan och det av luftens turbulens fororsakade luftutbytet melian over- och underliggande luftlager. I regeln okas vin- dens hastighet och på Norra halvklotet, dår alla de under- sokta platserna ligga, synes \dnden i allmånhet avvika åt hoger med stigande hojd over jordytan.
En sådan andring av vindens hastighet och riktning med hojden over marken kan forklara den konstaterade friktions- riktningen endast, om dårtill samtidigt ett visst samband mellan hastighets- och riktningså udringen forefinnes. Tillvaron av ett sådant samband bevisas således av den for de undersokta platserna erhållna friktionsriktningen.
*) F. Åherblom. Recherches sur les courants les plus bas de Tatmos- phére au-dessus de Paris. N. Acta R. Soc. Se. TJpsaliensis. Upsala 1908.
*) T. Koraen. Sur les relations du gradient barométrique avec le vent et avec quelques autres elements météorologiques å 0-Gyalla et å Horns Rev. Thése pour le doctorat. Upsala 1910. J. W. Satidstrom. Uber die Beziehung zwischen Luftdruck und Wind. K. Sv. Vet. Ak. Handlingar, Bd. 45. Uppsala und Stockholm 1910. Th. Hesselberg und H. U. Sverdrup. Die Reibung in åer Atmosphåre. Veroff. d. Geophys. Instituts Leipzig. Zweite Serie 1915. F. Akerhlom. Uber die Beziehungen zwischen Luftdrucksgradient, Wind und Reibung bei stationårer, geradliniger Bewegung. Arkiv f. mat. astr. och fysik. K. Sv. Vet. Ak. Stockholm 1916. H. U. Sverdrup und .7. Holtzmark. Dber die Reibung an der Erdoberflåche und die direkte Vorausberechnung des Windes mit Hilfe der hydrodynamischen Bewegungsgleichungen. Veroff. d. Geophys. Instituts Leipzig. Zweite Serie 1917.
') F. Akerhlom. Uber die Beziehungen etc.
11. Fortegnelse over Foredragsholdere ved Naturforskermødet, alfabetisk ordnede.
Side Andersen, S. A.: tJber die dånischen autochthonen und allochthonen
Warwen • • • • 166
— t!ber Os-zentren, Winterschichten und die Gliederung in Jahres- abschnitte in den siidostseelåndischen Osern und ihren Beweis von der Existenz von Wintermorånen 170
Andreasen, A. H. M.: Nogle Bidrag til de grovere Systemers Dispersoid-
analyse 173
Aschan, Ossian: Reaktionsstudier over den syntetiska kamferns bildning 174 Bar d ar son, Gudm. G.: Nogle geologiske Profiler fra Snæfellsnes, Vest- Island 177
— Geologisk Kort over Reykjanes-Halvøen 182
— Om Guldfund paa Island 190
Benedicks, C: Om temperaturfordelningen kring en inskårning i en me- tallisk ledare vid alstrandet av termostrommar i homogent material 192
Berg, Kaj: Ecological Studies on the Zooplankton in the Lake of Frede- riksborg Castle 193
Bergeron, Tor: Ett cirkulationsschema med riktningslinjer for en »dy-
— Om dynamisk-thermodynamisk cyklogenese og de tropiske orkaner 197 Birket-Smith, Kaj: Folke- og kulturvandringer i det nordlige Amerika . . 197 Bjerknes, J.: Ein Beitrag zur Mechanik der atmosphårischen Diskon-
tinuitåtsflåchen 198
Blegvad, H.: Om Dødeligheden hos Littoralregionens Dyr under Isperioder 201 Blom, J.: Et Forsøg paa at forklare Mikroorganismernes Kvælstofbinding 205
Boas, J. E. V.: Forholdet mellem Dinosaurierne og Fuglene 205
Bohr, Niels: Atomteorien og Grundprincipperne for Naturbeskrivelsen . . 71 Bonnevie, Kristine: Det materielle grunnlag for papillarmønstrenes arve-
lighet 205
Borelius, G.: Samband melian Termoelektricitet och metallisk ledning . . 213
— Några experimentella data till provning av metallernas elektron- gasteori 213
Broman, I.: Kan Darwinismen forklara naturens åndamålsenlighet? .... 88 Brotherus, Hj. V.: tTber die Elektrizitåtsleitung durch geheizte Salzdåmpfe 213 Brøndsted, H. Y.: Die Bedeutung der Poriferen (Schwåmme) fiir die
Wegener' sche Theorie 216
Brønsied, J. N.: Nyere Synspunkter for Syre-Base-Funktionen 118
— Om Mediets Betydning for lonpotentialet 220
554 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Side Buch, Hans: Eine neue moossystematische Methodik nebst einigen ihrer
Resultate und ein neues Nomenklatursystem 225
Buch, Kurt: Om temperaturens inverkan vid pH-beståmning med fårg-
indikatorer 229
Båcklin, Erik: Absolut måtning av rontgenstrålarnas våglångder med
plant reflexionsgitter 233
Claudius, M.: En Metode til Jodometrisk Bestemmelse af Urinsyren .... 235 Clausen, J .: Exchange between chromatids of homologous chromosomes 239 Dahlblom, Th.: Sankt temperatur i magman sannolika orsaken til vulkan-
utbrott 246
— Forhållandena i berggrunden, bedomda av iakttagelser i djupa gruvor 252
Dam, H.: Kolesterinstof skiftet i Æg og Kyllinger 257
Degerhøl, M.: Tandskiftets Forløb hos 11000 københavnske Kommune- skolebørn i Alderen 7 — 15 Aar 260
Delbanco, Agnes: (se Brønsted, J. N.) 220
Deurs, I. A. v.: Et nyt transportabelt Kompensationsapparat, specielt til
Maaling af Brintionkoncentrationer 260
Devik, Olaf: Maaling av gjennemtrengende straaling i Norge 260
Edlén, Bengt: Ny spektrograf for yttersta ultraviolett 261
Ege, Rich.: Undersøgelser over Ptyalinets Holdbarhed 266
EgedaJ, J.: On an Apparatus for Registration of Variations in the Po- sition of the Earth's Grust with Respect to the Plumb-Line 269
Ekman, Gunnar: Grodhjårtats utveckling i experimentell belysning .... 272
Ekman, Sven: Den Darwinska selektionslårans nuvarande låge 274
Ekman, V. Walfrid: En metod for beråkning och kartlåggning av havs-
strommar 277
Englund, Bertil: Om glykolernas reaktion med arsenikforeningar 279
Eriksson, Jakob: Intrångandet av Stockrosrostsvampen (Puccinia Malva-
cearum) inuti stockrosbladet 284
— Huru fortlefver Ribes-arternas svartrost (Puccinia Ribis)? 286
Geill, Torben: Om forbindelser mellem salte af de tunge metaller og rene
serumproteiner 289
Goldschmidt, V. M.: Krystal-Kemi 114
Grand, J. G.: Geografiska individer och typer 84
Gripenherg, Stina: The Method of Denigés for the analysis of phosphates.
A spectrophotometric investigation 293
Guggenheim, E. A.: A modification of the theory of the specific inter-
action of ions 298
Hansen, Kr. Holt: Studier over Lydlokalisation 304
Hatt, Gudmund: Spor af Oldtidens Agerbrug i jyske Heder 304
Haugaard, G.: On Fractionation of Wheat Gliadin 311
Hedvall, J. Arvid: Gitteruppluckring och reaktionsformåga i fast form . . 314
Helland-Hansen, B.: Temperaturvekslinger i havet i lopet av et år 324
Hesselberg, Th.: Fordelingsloven for vinduroen 325
Hiorth, Gunnar: Die Anvi^endung elektrischer Beleuchtung fur Vererbungs-
versuche mit Pflanzen ' 327
Holm, E. A.: tjber eine durch die Schwere verursachte Wirkung in ver-
diinnten Gasen 330
DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929. 565
Side
Holmboe, Jens: Gamle norske matplanter 332
Holmsen, Gunnctr: Grundvandet i vore lertrakter 336
Hylleraas, Egil A.: Heliumatomets energi i grunntilstannen 339
Højendahl, Kristian: Molekylstruktur og Dipolmoment 344
Ipsen, Johs.: Overensstemmelser og Forskelle i de smaa og "store Arteriers
Reaktioner 350
Ising, Gustaf: Det experimentella uppnåendet af galvanometrarnas kåns-
lighetsgråns 352
Jacobsen, J. P.: A new Apparatus for determining the Difference between
the Densities of two Samples of Seawater 353
Janssen, C. Luplau: Nogle Bemærkninger om de kugleformede Stjerne- hobes Afstande 359
Jensen, Ad. S.: Moskusoksen paa Grønland og dens Fremtid 359
Jensen, N. C: (se Deurs, I. A. v.) 260
Jensen, P. Boysen: Lysstyrkens Indflydelse paa Kuldioxydassimilationen i
Bevoksninger 368
Jensen, S. Tovborg: (se Deurs, I. A. v.) 260
Johansen, A. C: Om Raceprægets Fasthed hos Østersørødspætten 368
Johansson, C. H.: Termoelektriska måtningar ned till flytande våtets
temperaturområde 369
Johansson, Ose. V.: »Temperaturens årliga period« 370
Johnson, Arnold H.: (se Haugaard, G.) 311
Jurva, Risto: Om isforhållandena i haven kring Finland 376
Jdgerskiold, L. A.: Om några vid Goteborg museum anvånda bedovnings-
medel for havsdjur 379
Karsfrom, H.: tlber die Bildung der Enzyme in Bakterien 382
Kellstrom, Gunnar: Undersokning av L-serien hos elemenlen 29 Gu — 20 Ca
medelst plangitterspektrograf 385
Kemp, Tage: Om Mitosernes Forhold under forskellige abnorme Forhold
hos Mennesker og højerestaaende Dyr 388
Kerdnen, J.: On the Earth magnetic Observations on the Ice 390
Kiilerich, Alf: Foreløbig Meddelelse om det hydrografiske Arbejde paa
»Godthaabt-Ekspeditionen, 1928 392
Klason, Peter: Om ligninets uppkomst hos våxterna 395
Klein, O.: Bemærkninger om relativistisk Kvanteteori 395
Knudsen, Martin: Radiometret 395
Komppa, Gustav: Om para-Acetylbenzoesyra och dess reduktionsprodukt 396 Kramp, P. L.: »Godthaab« Expeditionens zoologiske Undersøgelser Vest
for Grønland i 1928 397
Kylin, Harald: Om forekomsten af jodider och jodidoxiderande åmnen
hos brunalgerna 399
Langseth, A.: En sammenhæng mellem Ramanspektre og ultraviolet
absorption 400
Larsson, Axel: Rontgenstrålarnas dispersion 404
Lindberg, Håkan: Vingdimorfismen hos Hemiptera Heteroptera 405
Lindblad, Bertil: Om solens flashspektrum vid solformorkelsen den 29.
Juni 1927 410
Linder strøm-Lang, K.: Tarmens og Maltens Peptidaser 410
556 DET 18. SKANDINAVISKE NATURFORSKERMØDE 1929.
Side
Lomholt, Svend: Lysbiologisk Meddelelse 411
Lund, Hakon: Fenolftaleinets Blegning i Baseopløsninger 412
Lundegårdh, Henrik: Den kvantitativa spektralanalysen av elementen som
generell mikrokemisk metod 413
Lunelund, Harald: Om varme- och Ijusstrålningen i Finland 418
Lbnnberg, Einar: The Development and Distribution of ,the African Fauna
in connection with and depending upon Climatic Changes 424
Mentz, A.: Danmarks Natur og dens Bevarelse 114
Milthers, V.: En jydsk Hedeslette 425
— Betydningsfulde Forekomster af Basaltblokke i Jylland 426
Mohr, Otto Lous: Dødbringende arvefaktorer hos husdyr og mennesker . . 118 Muller, D.: Enzymet Glykoseoxydase og dets Forhold overfor HCN, CO
og Metylenblaat 426
Møller, Carl Mar:: Stoftab, Tynding og Tilvækst i Løvskov 432
Nielsen, Niels: Islands Tektonik og Wegener-Theorien 436
Nordenson, Harald: Sanningskravet inom modern fysik 439
Olsen, Carsten: Om Humusstoffernes Indflydelse paa Væksten af grønne
Planter i Vandkultur 439
Onsager, Lars: Simultane irreversible processer 440
Oppermann, A.: Trametes i de danske Skove 441
Palmgren, Pontus: Kvantitativa undersokningar over fågelfaunan i Fin- lands skogar 446
Pedersen, Kai Julius: Enoliseringshastigheden af Aceteddikeæter i vandig
Opløsning 451
Petrelius, A.: Uber die Landhebung an den Kiisten Finnlands '458
Rasmussen, Ehhe: Om Jævnstrømsforstærkning 464
Renqvist, Henrik: Finlands sekulåra arealtillvåxt 466
Reumert, Johs.: Nogle Bemærkninger om »handelsgeografisk Betydning«,
med særlig Henblik paa danske Havnestæder 468
Reuter, E.: Om kromosomdelning 468
Rosenius, Paul: Fågelfredning i Norden 98
Rosenvinge, L. Kolderup: Phyllophora Brodiæi og Actinococcus subcutaneus 468 Routala, O.: TJndersokning over sulfitavlutens anvåndbarhet for fram-
stallning av alkalisk koklut 471
Sand, Knud: Om kønskarakterer hos fugle 476
Sauramo, Matti: Om den baltiska issjons .tappning 478
Schalén, Carl: Om en allmån absorption av Ijuset i vårldsrymden 482
Schiødt, E.: Om Blodlegememembranens Permeabilitet 483
Schmidt, Einar L.: Foreløbig Meddelelse om Kornsorternes Udbredelse i
Danmark i Relation til de geologiske Forhold 487
Schmidt-Nielsen, S.: Meddelelse fra Vitaminforskningen 493
Schou, Svend Aage: Om Glukosens Enolisering og Processens biologiske
Betydning 493
Sernander, Rutger: Såbysjo-fenomenet 495
Sevon, J.: (se Routala, O.) 471
Skovsted, Aage: Kromosomtal hos nogle Saxifragaceer og deres Forhold
til Systematikken 496
Solberg, H.: Wellenbewegungen einer isothermen Atmosphåre , . 496
DET 18. SKANDINAVISKE NATURPORSKERMØDE 1929. 557
Side Sparck, R.: Den zoologiske undersøgelse af Færøerne og dens foreløbige
resultat 500
Stelling, Otto: Rontgenspektroskopisk undersokning av stereoisomera klor-
foreniugar ; 503
— Rontgenspektroskopiska studier av problemet ion- eller atom- bindning 505
Stephensen, K.: Zoologisk Museums Historie 508
— Om Krebsdyrene fra »Godthaab«-Expeditionen 1928 50^
Stromgren, Bengt: Fotoelektrisk Registrering af Stjernepassager 510
Stromgren, Elis: Om den nordiske Organisation til Observation af for- anderlige Stjerner 510
— Undersøgelser over Trelegemeproblemet 510
Størtner, Carl: Kortbølgeekkoer fra elektronstrømme utenfor maanebanen
og deres sammenhæng med polarlysets theori 511
— Solbelyste nordlysstraaler 513
— Fotografiske maalinger av perlemorskyers høide den 13. januar 1929 516 Sverdrup, Aslaug: Kobling hos den tetraploide form av Primula sinensis 516
Sverdrup, H. U.: Currents on the North Siberian Shelf ~. 522
Sømme, Jacob D.: Lengdevariationer hos Caianus hyperboreus 527
Thomsen, M.: Kromosomforholdene hos en parthenogenetisk Bille, Otior-
rhyncus sulcatus 528
Thomsen, Oluf: Nye Problemer indenfor Immunitetsforskningen i For- bindelse med de senere Aars Antigenstudier 119
Thorsen, V.; Energimaalinger i Kulbuens ultraviolette Spektrum 528
Tjehhes, K.: Species Grosses in the Genus Linaria Hill 529
Tomula, E. S.: Bidrag til kånnedom om det finska hostvetets kvalitåt
jåmford med vårvetets 534
Triimpy, B.: Spektrallinjers intensitet 534
Wasastjerna, Jarl: Ljuskvantumhypotesen 89
Weckman, Sven: (se Routala, O.) 471
Yegard, L.: Nyere undersøkeiser over gaser kondensert til fast form ved
extremt lave temperaturer 537
— Det nye Nordlysobservatorium i Tromsø og dets opgaver 539
Winther, Chr.: Et galvanisk Afstandselement 539
Virtanen, Arttur i I.: tjber die Aufnahme von verschiedenen Stickstoff-
verbindungen bei Leguminosepflanzen 540
Wriedt, Chr.: Kvantitative egenskapers nedarvning hos vertebrater .... 542
Zeipel, E. H. von: Om solens och stjårnornas utveckling 89
Økhind, Fridthjof: Quantitative Researches concerning the Land-Fauna,
especially the Molluscs 544
Åkerhlom, Filip: Om den på vinden verkande friktionen 548
Universify of Toronto Library
DO NOT
REMOVE
THE
CÅRD
FROM
THIS
Acme Library Card Pocket LOWE-MARTIN CO. UMITED