EM Eig: puer EZ - OPENS EET 1 M umana Engeli, Magnus Cornelius Beretning om underggelserne af Jakobshavns-isfjord og dens omgiver- lser fra foraaret 1903 til efteraaret 190h tu ser: == E Hm VITRE ins adel HOME UT £nfi I GE Fed reelt å p! GB. 2596 ESDUPIERTIGE anges DELIS beretning om Undersogelserne af Jakobshavns-Isfjord og dens Omgivelser fra Foraaret 1903 til Efteraaret 1904. Af M. C. Engell. Særtryk af ,MEDDELELSER OM GRØNLAND*. XXXIV. København. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1909. [E ord te / | l-y eg Kg uw " ^ f. Li i. ^ » , » i pit, Ts LE T pe". 4 så LI Uy ad x an A ope og 3 å a x Hensigten med Ekspeditionen var i Hovedsagen at fort- sette de Undersøgelser, jeg havde paabegyndt i Sommeren 1902, og om hvilke der er berettet her i Meddelelserne samt for et enkelt Punkts Vedkommende tillige i Geographische Mitteilungen 1903. Det var oprindelig bestemt, at jeg skulde rejse med Bark- skibet «Ceres». Men da dette allerede skulde afgaa fra Køben- havn den 9de Maj, opnaaede jeg ved Hr. Direktør Rybergs Velvilje at faa Tilladelse til at rejse med Direktoratets Damp- skib «Godthaab». Afrejsen fandt først Sted den 5te Juni fra Grønlandske Handels Plads. Uagtet jeg altsaa kom til at rejse en Maaned senere fra Danmark, viste det sig, at jeg dog naaede Egedesminde Dagen, før «Ceres» passerede dette Sted. Efter en i alle Henseender behagelig Rejse kom vi paa Højde med Kap Farvel den 18de Juni. Her laa Storisen et langt Stykke til Sos, c. 18 Sømil (33—34 km). Julianehaab- Bugt helt op til Nunarssuit var ligeledes fyldt med Is, saa langt man kunde se fra Udkigstønden. Kaptajn Bang for- søgte desuagtet at komme gennem Isen for at kunne følge Løbene langs Land. Forsøget maatte dog opgives, efter et Etmaals Forløb, hovedsagelig paa Grund af Taage. For mig, der aldrig tidligere havde set Storisen paa nærmere Hold, var denne Tur gennem Isen meget interessant. For det meste var de enkelte Stykker flade, med en ringe Højde over Havfladen (!l/» Meter eller mindre); Arealet varierede meget, men gennem- gaaende var der ingen Stykker over 100 m. Nu og da saa man en sort Plet paa Isflagerne; Pletten viste sig at være Sæl- 11* 158 hunde, der styrtede sig i Vandet, naar Skibet nærmede sig. Forevrigt er den store Hastighed, hvormed en lsflage kan skyde sig ud i de aabne Partier mellem Isen og saaledes spærre Vejen for Skibet, forbløffende. Den viser, at der maa vere sterke Stremninger i Vandet, hvorved der skabes Pres. Med Undtagelse af Sæler bemærkedes ellers intet Dyreliv i Storisen. | Det første Sted, vi betraadte i Grønland, var Kolonien Godt- haab, hvortil vi kom den 21de Juni, altsaa efter en Rejse paa kun 16 Dage. Da Direktøren skulde inspicere Kolonien blev Skibet liggende et Par Dage. For at udnytte Tiden foretog jeg Dagen efter en Ekskursion til Lille Malene, en Gnejsknold, der ligger tæt ved Godthaab, for at se lidt paa Vegetationen. Vinteren havde i hele Grønland været meget stræng. Sent paa Foraaret var der tillige faldet meget Sne. Overalt omkring Godthaab og endog paa de smaa lave Øer udenfor laa der endnu store Snedriver i Kløfter og paa Afsatser, og Nordskraa- ningerne var næsten helt sneklædte. Paa Sydskraaningerne var Sneen derimod ved at smelte bort, og Smeltevandet sivede overalt nedover og gennem Vegetationsdækket. Som Følge af disse Forhold var Plantevæksten endnu meget langt tilbage. Kun faa Arter og Eksemplarer havde naaet at udvikle og udfolde Knopper og Blomster og det endda kun paa de gunstigste Lo- kaliteter — nemlig enkelte Sydskraaninger. Den Plante, der var længst fremme, var selvfølgelig Empetrum nigrum; den var nu næsten helt afblomstret; kun ganske enkelte Eksem- plarer stod endnu med støvfyldte Knapper. Vacciniwm uligi- nosum og Salix groenlandica stod med modne Støvknapper, ligeledes Salir herbacea. Paderokken, Equisetum vulgare, havde modne Sporer. Loisleuria procumbens og Diapensia lapponica stod med Blomsterknopper færdige til at springe ud. Betula nana stod i Knop; kun faa havde udfoldet Knopperne og stod med modne Rakler. Salix glauca stod derimod næsten allevegne kun i Knop. Ledum palustre og Phyllodoce coerulea 159 var ikke engang udstyrede med synlige Blomsterstande. Sammen- ligner jeg dette med mine lagttagelser fra Jakobshavn den 22de Juni 1902, var der en meget betydelig Forskel i Plante- vækstens Udvikling — i Godthaabs Disfavør — uagtet Jakobs- havn ligger paa c. 69? n. Br., medens Godthaab ligger paa 63* n. Br. Ved Jakobshavn var paa samme Tid i 1902 alle de ovenfor nævnte Planter meget længere fremme. Den 23de om Eftermiddagen lettede «Godthaab» og satte Kursen mod den næste Koloni nord for Godthaab, Sukker- toppen, hvortil vi ankom Dagen efter, den 24de, tidlig om Morgenen. I Sukkertoppens umiddelbare Omegn var der næsten ingen Sne, og Vegetationen var længere fremme end det 1^ sydligere liggende Godthaab. Dette beror hovedsagelig paa, at Sukkertoppen ligger særdeles lunt, beskyttet mod kolde Vinde af høje Fjelde; men Havstrømningerne udenfor spiller sikkert ogsaa en Rolle. Om Aftenen samme Dag, som vi var kommet, afgik Skibet til de næste Kolonier: Holstensborg og Egedesminde; et vedholdende Regnvejr forhindrede i Holstensborg en nær- mere Besigtigelse af Végetationen. Sne var her meget mindre af end i Godthaab. Efter at vi den 27de om Eftermiddagen var kommet til Egedesminde gik jeg fra Borde. «Godthaab» skulde nemlig videre nord paa til Upernivik for at hente Be- sætningen fra et af Isen ituskruet Hvalfangerskib — forøvrigt det fra Nordenskiölds Færd saa berømte «Vega». — Først paa Tilbagevejen vilde «Godthaab» anløbe Jakobshavn. Da jeg altsaa blev sat af her i Egedesminde — ganske vist uformodet — besluttede jeg mig nu, da der maaske var Lejlighed til at komme ind i Aulatsivik-Fjord. De indre Dele af denne Fjord er kun delvis kortlagt; Jensen og Kornerup har passeret dens sydlige Gren. I den nord- lige har Nordenskiöld været med «Sophie». Det var særlig til denne Del af Fjorden, jeg gerne vilde frem. Dels havde det sin Interesse at se, om Gletscheren havde forandret sin Beliggenhed 160 siden Nordenskiólds Tid, dels vilde jeg forsege at kort- legge Grænsen mellem Indlandsisen og Landet, hvorved jeg fik Forbindelse mellem det i 1902 undersøgte Orpigssök. Ende- lig vilde jeg forsøge at faa afgjort om det flade Land mellem Aulatsivik-Fjord og Disko- Bugt havde en lignende Oprin- delse som det flade Land syd for Klavshavn. I Anledning af Direktørens Ankomst kom der adskillige Konebaade til Kolonien fra Bopladserne i Omegnen; for saa vidt var det ikke vanskeligt at faa fat i en Konebaad. En af de Grønlændere, der var kommet til Kolonien med Konebaad og som hørte hjemme i Kangarssuatsiak, Boplads mellem Egedesminde og Aulatsivik- Fjord, sagde han kendte Fjor- den rigtig godt og tilbød at være Styrer. Som vi senere skal se var enten hans Kendskab ikke stor eller ogsaa havde han — diplomatisk — ikke udtalt sig nærmere om Fjorden; den var nemlig, som jeg senere erfarede, paa denne Tid altid stu- vende fuld af Is. d Den 29de rejste vi syd paa gennem Egedesminde Skær- gaard og overnattede paa en mindre Ø, Inugsutusut. Vejret var ægte Strædevejr, raakoldt og taaget, meget forskelligt fra det Vejr, jeg var vant til ved Jakobshavns-Isfjord. Sne var der her i Egedesminde-Distriktet kun lidt tilbage af, hovedsagelig kun paa Nordskraaninger og i Kløfter, hvor der var føget sær- ligt meget sammen. Vegetationen var ogsaa her betydeligt længere fremme end ved Godthaab; det maa dog samtidig erindres, at Tiden var rykket en Uge frem. Salix glauca stod med helt udfoldede Knopper og med modne Rakler, Betula nana ligeledes. Silene acaulis blomstrede. Fra Inugsutusut sejlede vi videre syd paa til Aulat- sivik-Fjord, men allerede et Stykke indenfor Mundingen, var den endnu saa fuldpakket af Kalvis og Vinteris, at Kone- baadsstyreren havde Ret i, at det vilde være umuligt nu at komme frem. For yderligere at overbevise os om det triste i Situationen spildte vi — Konebaadsstyreren og jeg — næsten 161 en hel Dag med at komme op paa nogle hoje bjergtoppe, fra hvilke vi havde en god Udsigt over den ydre Del af Fjorden: desværre Is overalt i Fjorden i saadan Mængde, at en Kone- baad ikke vilde kunde klare sig. Forøvrigt plejede Fjorden ikke at være nogenlunde isfri før i den sidste Del af Juli, bedst er den at befare i August og til Dels i September — saaledes fortalte man mig i Niakornak, en Boplads i Fjordens Mun- ding. I den Henseende forholder altsaa Aulatsivik-Fjord sig som andre Fjorde, i hvilke der gaar Isstrømme ned f. Eks. Torsukatak-Fjord. Under disse Forhold maatte jeg atter vende tilbage til Egedesminde, hvorfra jeg sejlede videre med Konebaad til Klavshavn, hvortil jeg kom den 6te Juli. Jeg søgte at bevæge Konebaadsføreren til at lægge Vejen over Kitsigsunguit, af Danskerne kaldet «de grønne Øer» efter den i Grønland usædvanlig tætte Græsvækst, fremkaldt af den utallige Mængde Terner, der ruger der; men Konebaadsføreren frygtede det brede Farvand, vi skulde over og foreslog, at vi hellere maatte tage over den lille Ø Upernivik 2: Foraars- stedet, fordi Grønlænderne i Forsommeren pleje at staa i Telt her paa Fangst. Uagtet der ingen Grønlændere stod i Telt, da jeg var paa Øen, var det let at se, at Øen var en yndet Teltplads: Alopecurus alpinus, der er Bopladsernes ufra- vigelige Ledsager, dannede et tæt og meget smukt Grønsvær; de mange Grønlændergrave beviste ogsaa, at Øen var et søgt Fangststed. | Klavshavn var ved vor Ankomst Atak-Fangsten i fuld Gang. Det kneb derfor meget med at skaffe Besætning og Baad til den paatænkte Tur ind i Tasiussak. I Fangsttiden, hvor der er rigeligt med Mad, holde de unge Knøse, der alligevel intet fanger, mere af at gaa og drive end at bestille noget, et Forhold de ældre Grønlændere ikke er blinde for. Omsider fik jeg dog samlet en Besætning sammen, og med denne tog jeg saa ind til Tasiussak; men den for Forbin- delsen vigtige Autdlarisap-Tasia var endnu islagt. Des- 162 værre var [sen for mør til, at man kunde gaa paa den. Naar man satte Foden haardt i, opløstes Isen i henved decimeter- lange Stengler. Denne stenglede Struktur af Is kan man som bekendt ogsaa iagttage herhjemme. Konebaaden maatte altsaa bæres helt syd om Seen og uden om Kiagusuk-Fjeld. Denne Ombæring er lang og besværlig og tager megen Tid. Medens Mandskabet bar Baaden over, saa jeg lidt paa Vegetationen. Det var iøjnefaldende, at Foraaret ogsaa her var kommet meget sent. Sneen var ganske vist helt forsvunden, naar undtages visse Steder, hvor der var føget Driver sammen. En Plante Pyrola grandiflora, der 1902 stod i Blomst den 22de Juni, var endnu ikke udsprunget den 7de Juli; selv Dryas integri- folia var først sprungen ud for nylig; kun faa Eksemplarer stod i Blomstring. Ellers var de andre Hedeplanter nu i fuld Blomstring: Rhododendron lapponicum, Silene acaulis o. a.; Vaccimum uliginosum var endog næsten afblomstret. Først Dagen efter var Konebaad og Bagage naaet helt ned til Tasiussak. Denne var paa dette Tidspunkt ganske fri for Vinteris; Isfod var der intet at se af. Nu gik Roturen ind gennem Tasiussak til Kekertarsunguit-Tupersua — naturligvis med de nødvendige Ophold —. Her slog jeg Telt og begav mig om Eftermiddagen paa en Fodtur til Teltplads- knuden, idet jeg og mine Ledsagere gik over et Pas i Kekar- tarsunguit-Kulå. Uagtet det var temmelig sent om Efter- middagen vi begav os af Sted, var Myggene meget ubehagelige; for hvert Skridt man tog, for der en Sværm op af Lyngen. Overhovedet var Myggene denne Sommer næsten uudholdelige; Aarsagen til den store Myggerigdom, som jeg slet ikke be- mærkede i 1902, maa vist søges i det sene Foraar og rigelige Nedslag om Vinteren; alle Huller var i Aar fulde af Vand. Om Natten — for saa vidt man kan tale om Nat i den lyse Tid, er Myggene temmelig fredelige, hvorfor man staar sig ved at arbejde om Natten og sove om Dagen; ganske vist har Myg- 163 gene en fænomenal Evne i Retning af at finde et Hul, hvori- gennem de kan komme ind i Teltet. Fra Teltpladsknuden har man en udmærket Udsigt over Jakobshavns-Isfjord og Enden af Jakobshavns-Gletscher. Selve Isfjorden frembød det sædvanlige Skue: aldeles tætpakket af større og mindre Kalvisstykker, mange af sædvanlige Isfjeldes Dimensioner; alt er hvidt. Et eneste Isfjeld af samme Type som de i min Beretning af 1902 omtalte fandtes. Det stod med lodrette Sider og en takket ujævn Overflade af en mere graalig Tone — hidrørende fra Støv, der fra Land er blæst ud paa Gletscheren, medens Isfjeldet var en Bestanddel af denne. Da det har stor Interesse at faa Højden af saadanne Isfjelde i oprindelig Stilling sammenlignet med Højderne af Gletscheren, foretog jeg — foruden Nivellement med Haandniveau — et trigonometrisk Nivellement, idet jeg udmaalte en Basis og fra Endepunkterne foretog de nødvendige Vinkelmaalinger. Re- sultatet gav, at Isfjeldet var 9 m lavere end det Parti af Isstremmen paa det Sted, hvor Isfjeldet paa det nærmeste maatte antages at have løsnet sig. Denne Forskel betyder dog ikke noget absolut, idet Fikspunktet paa saavel Isfjeldet som Isstrømmen maa tages nogenlunde tilfældigt som en markeret Spids og udsiger altsaa intet nøjagtigt om den gen- nemsnitlige Højde af saavel Isfjeld som Gletscher; men som vi senere skal komme tilbage til, kan der ikke være Tvivl om, at disse Isfjelde i oprindelig Stilling løsner sig fra Gletscheren ved en Revne, og da ligge de nøjagtigt i samme Niveau som Gletscheren. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at den yder- ste Ende af Gletscheren flyder paa Vand efter de hydrostatiske Love. Kalvningen af disse Isfjelde i oprindelig Stilling kan altsaa ikke foregaa hverken ved Nedstyrtning eller Opdrift; men maa foregaa derved, at der, under Isens uensartede Bevægelse fra Randen af Fjorden og ud mod Midten, opstaar Spændings- forskelle, der resulterer i Brud, og da de foran Isstrømmen liggende Ismasser ikke formaar at udøve et tilstrækkeligt Tryk 164 mod det frasprængte Isstykke, vil dette ikke ved Regelation atter fryse sammen med Gletscheren. Overhovedet spiller maaske en Isfjords Pakning af Kalvis en betydelig Rolle med Hensyn til den Maade paa hvilken Isstrømmen kalver. I den Henseende er netop Jakobshavns-Isfjord ualmindeligt stærkt pakket, idet der ved Mundingen af den ligger den be- kendte Isfjeldsbanke, der næsten ganske stopper for Kalvisens Udførelse af Fjorden. Hvis der nemlig ikke er noget Modtryk af Kalvismassen mod Isstrømmens forreste Rand, kan man vanskelig tænke sig, at Isstrømmen skulde kunne skyde sig saa langt ud, at den kan flyde paa Fjorden; paa Grund af de oven- for omtalte Spændinger maatte Enden af Isstrømmen snart springe itu, og da der intet er, der presser imod, vilde Regela- tionen udeblive: Enden af Isstrømmen altsaa henfalde til mindre Stykker, netop den Slags man ser i mindre tætpakkede Isfjorde f. Ex. Torsukatak. Saa vidt jeg ved, har ingen tidligere be- mærket disse Isfjelde i oprindelig Stilling i Nord-Grønland, og efter al Rimelighed forekommer de her kun i Jakobs- havns-Isfjord, som den mest ispakkede Fjord. Noget nævneværdigt Udbytte af at studere Kalvningsfænomenerne i Jakobshavns-Isfjord som Forbillede for Kalvningerne i andre Fjorde har man altsaa ikke, fordi Forholdene der er saa afvigende fra andre Isfjorde. Til en skarp Bestemmelse af Gletscherrandens Beliggenhed egner Teltpladsknuden sig ikke mere, da Gletscherranden nu har trukket sig længere mod Øst, hvorved man i altfor høj en Grad kommer til at se Randen en face. Jeg tog dog et Foto- grafi af Situationen, og fra Endepunkterne af en Basis tog jeg med Teodolit Sigter til et Punkt i Gletscherranden omtrent midtvejs mellem Midten af Gletscherranden og Fjordens Side. En Udregning gav, at dette Punkt skulde ligge c. 350 m læn- gere fremme end Gletscherranden gjorde det foregaaende Aar. Det maa dog bemærkes, at den benyttede Trekant havde en meget lille Basis i Forhold til Sidernes Længde, tilmed var den å 3 p 165 meget skævvinklet. Forøvrigt maa man erindre, at 350 m ikke betyder saa meget her, hvor alle Dimensioner er saa store, og hvor Isens Hastighed er saa stor; blot der løsner sig et Par større Isbjerge er tilstrækkeligt til, at: Gletscherranden paa det nærmeste kommer til at ligge, hvor den laa det foregaaende Aar. Randpartiet af Gletscheren havde nedenfor Teltpladsknuden løsnet sig; 1902 havde den her dannet ligesom en Bræmme. Dette kan sikkert tydes som en Tilbagegang af Gletscheren, idet vi nemlig maa erindre, at Randpartierne af Gletscheren bevæge sig paa selve Bunden af Fjorden og saaledes ikke er underkastet de samme Svinger som Midterpartierne af Gletscheren, der flyder paa Vandet. For at faa en nøjagtigere Bestemmelse af Beliggenheden af Gletscherenden forsøgte jeg at komme over til Nunataken. Den Elv, der løber mellem de to Søer var stærkt opsvulmet, saaledes at det var umuligt at vade over. Af det Ler og Slam, som var afsat paa Stenene, kunde man se, at den for nylig havde staaet endnu højere; i Løbet af en fjorten Dages Tid vilde den være sunket saa meget, at man kunde komme over. Selve Søerne var endnu delvis islagte, men Isen var fuldstændig mør. Da jeg altsaa alligevel ikke kunde naa over til Nunataken, vendte jeg tilbage til Teltpladsen, Kekertarssunguit-Tuper- sua. Herfra sejlede jeg med Konebaaden til Alangordlek- Gletscher, for nærmere at undersøge om denne Gletscher muligen ogsaa trak sig tilbage og for muligen at blive klar over dens Maade at kalve paa. Nogen Forandring i Beliggenheden af Gletscherens Ende kunde jeg ganske vist ikke paapege. Men at Gletscheren er enten stationær eller snarere i Tilbagegang, synes mig at fremgaa deraf, at der langs Gletscheren findes en frisk, aldeles ube- vokset Morænevold, en Endemoræne. Højden af Gletscherenden over Havet overstiger næppe noget Sted 25 m. Hastigheden er ringe, da der næsten ingen Kalvis dannes. Overalt luder Gletscherenden frem over. Nogen Kalvning fandt ikke Sted; 166 heller ikke hørte jeg under mit Ophold den kanonadeagtige Støj, der altid følger med Kalvningerne. De ganske smaa og spredte Stykker Kalvis dannes vistnok simpelthen af Nedstyrt- ninger. Besætningen vilde nu tilbage til Klavshavn, hvilket jeg maatte give Lov til; paa Tilbagevejen slog jeg atter Telt ved Kekartarssunguit-Tupersua, hvorpaa jeg foretog en ny Ekskursion til Teltpladsknuden; men nye Resultater frem- kom ikke. Gletscherenden havde ikke forandret sig kendeligt i den Uges Tid, jeg havde været ved Alangordlek; kun var der flere Steder styrtet betydelige Partier af Gletscherenden ned. Det ovenfor omtalte Isfjeld var rykket lidt længere ud i Fjor- den. Nunatap-Tasia var endnu delvis islagt. Da Grønlænderne stadig klagede over, at deres Kamiker var saa daarlige — et almindeligt brugt Paaskud, naar Grøn- lænderne ikke vil være ude mere — maatte jeg opfylde deres Ønske om at komme tilbage til Klavshavn. Som allerede berørt i min Beretning om Rejsen 1902 er Klavshavns Befolkning ikke behagelig at have med paa en længere Tur. Det er en noget lad Befolkning. Man ser altid i Klavshavn kraftige unge Mennesker, som slet intet bestiller ud over at ryge Tobak og glane ud over Havet. Der er ved Klavshavn en god Fangst og efter grønlandsk Skik og Brug falder der altid lidt af til dem, der intet har fanget; det er derfor ikke nødvendigt at slide for Føden. Naboskabet til de to Kolonier Jakobshavn og Kristianshaab har vel heller ikke gavnet. Meget behageligere at have med at gøre er Grønlænderne i Torsukatak og i Sydost-Bugt. Da meget afhænger af den Besætning, man har med sig, foretrak jeg at gaa videre mod Nord for der at skaffe en flink Besætning. Desuden skulde jeg alligevel helst ind i Torsu- katak-Fjord, for at undersege om Gletscherne der var i Tilbage- eller i Fremgang. 167 Fra Klavshavn gik altsaa Rejsen over Jakobshavn, hvor jeg hentede Proviant, til Rodebay, en mindre Boplads, hvis Navn stammer fra den hollandske Hvalfangsttid. Hvorfor den har faaet Navnet Rodebayo: røde Bugt er usikkert. Fjel- dene deromkring er ikke rødere end andre Steder. Paa grøn- landsk hedder den Okaitut (Skarvene); Navnet stammer fra, at der i sin Tid i de stejle Fjelde bag den nuværende Boplads rugede Skarve. Efter hvad en Grønlænder meddelte, var disse nu udryddet her. Bopladsen lig- ger ved en temmelig fladvandet | Varde: eg SE Bugt med god Ankergrund — formodentlig Aarsagen til, at de hollandske Hvalfangere holdt til her —. Befolkningen er behage- ligere at have med at gøre end Klavshavnerne og Jakobshavnerne. Fra Rodebay gik Rejsen videre til Klokkerhuk. Kone- baadene plejer, naar Vejret er godt, at gaa over det tre Mil brede Farvand mellem Kangårssuk og Sarkåta, den sydligste lavere Del af Arveprinsens-Ø (paa grønlandsk Agdlutok). Vejret TIR var lidt ustadigt denne Gang, og derfor gik Konebaadsstyreren helt op til Niakornak, fer han satte over. Da vi kom om- kring Øens Sydspids begyndte det at friske op, saaledes at vi maatte slaa os ned ved Klokkerhuk, hvor vi paa Grund af daarligt Vejr maatte blive to Dage. Selve Klokkerhuk er en lille knoldformet Halvø forbundet med Hovedlandet ved en flad Strækning (Fig. 1). Denne Landtange er dannet ved, at de skiftende nordlige og sydlige Vinde har kastet Grus og Sten op i en Vold. For Øjeblikket bryder Havet ned, hvad det tidligere har opbygget, formodentlig fordi Landet sænker sig. Tidligere var 168 Klokkerhuk en vigtig Boplads, fra hvilken der blev drevet en ret betydelig Hvalfangst; et Minde om dens fordums Betyd- ning har man i de mange Eskimograve i en ældre Strandvold. Nu er Klokkerhuk ganske ubeboet, kun nu og da ligger der en Baad fra Ritenbenk paa Fangst her. For at rejsende om Vinteren kan søge Ly her, findes der opført et Hus, forøvrigt ganske forfaldent og molesteret af Grønlænderne. Til nogen større Nytte er det næppe; de fleste Slæderejser gaar i Reglen øst om Øen, da Disko-Bugt i de senere Aar sjælden lægger til. Omsider bedagede Vejret sig, og vi kunde atter fortsætte Rejsen til Ritenbenk. Allerede naar man kommer uden for Klokkerhuk kan man se det høje Forbjerg Kangek, lige syd for Ritenbenk. Man tror man er nær ved, og dog er der 3—4 Timers Rotur fra Klokkerhuk til Kangek. Vest- kysten af Arveprinsens-Ø, eller som den i ældre Tid kaldtes Arveprinsens-Ejland er meget ensformet uden Pynter, Skær og Bugter. Lagene helder ind ad og har Strygning pa- rallel med Kysten, saaledes at der ikke bliver noget videre at bearbejde. Tilmed findes der kun faa Revner og Spring. Kangek er netop opstaaet ved et saadant mægtigt Spring. Ritenbenk, skal efter hvad Dr. Steenstrup har oplyst, være dannet ved Omsetning af Bogstaverne i Berkentin og har altsaa ikke noget med Ride, den tretaaede Maage, og bank, Fuglefjeld at gøre. Paa grønlandsk hedder Bopladsen Agpat efter et Fuglefjeld tæt ved, hvor der ruger et Utal af Tejste af Danskerne kaldet Alke; den egentlige Alk, Klubalken ruger ogsaa paa Fuglefjeldet, men er langt sjældnere. Alke- fjeldet her ved Ritenbenk er dog efter Beskrivelsen at dømme meget mindre end Alkefjeldet ved Upernivik. Fra Kangek og nordpaa er Arveprinsens-Ø meget indskaaret, som Følge af den meget uregelmæssige Lejring af Gnejsen; Sejladsen fra Ritenbenk nord. paa er derfor meget afvekslende. Efter en lille Dags Rotur naaede vi Kekertak 169 («Øen») en lille Ø, der ligger inde i en Sidebugt til Torsu- katak, og hvor der findes en lille Boplads og et «Udligger- sted». Paa de Fremspring, der danner Bugten, ligger to Bo- pladser Nugak og Ekogfat. I den ydre Del af Torsukatak saa vel som her i Kekertak-Bugt, laa der kun lidt Drivis. Sejladsen ind gennem Fjorden gik derfor godt til at begynde med, men i den mellemste Del nord for Kekertakasik (eller som den her med Provinsudtale kaldes Kekertakasak) var der dog saa megen Drivis, at vi maatte gaa syd om denne Ø for at naa ind til Anå («dens — formodentlig Isens — Exkre- ment»), et Navn der ogsaa forekommer i Upernivik- Distrikt paa en lignende Halvø, der skyder sig ud fra Indlandsisen. Formodentlig sigtes der ved Navnet til, at Halvøen rager frem fra den hvidlige Indlandsis som en mørk Masse. Paa den nordvestlige Spids af Halvøen ligger der en Boplads af samme Navn som Halvøen. For Øjeblikket fandtes der kun to Huse; for et Par Aar tilbage var der 3 Huse, men den ene Familie flyttede til Arsivik, hvorfra der er lettere Forbindelse med Handelspladsen Atå. Ved vor Ankomst var begge Familier draget paa Fangst; kun et Spand Hunde var tilbage. Det var forøvrigt min Hensigt at naa tværs over Fjorden til et For- bjærg, Nuk, tæt ved den nordlige Gletscher, hvor Dr. Steen- strup har foretaget Hastighedsmaalinger af Gletscheren samt fotograferet den. Det var imidlertid ganske umuligt at komme igennem. Det er forøvrigt værd at bemærke, at der om Natten selv i den varmeste Maaned danner sig Tyndis inde i Isfjor- dene. For at faa Overblik over Gletscherforholdene besteg jeg et Fjeld tæt bag Bopladsen. Fjeldet hed Sagdliarusek, og man har derfra en udmærket Udsigt over Isen og Fjorden. Paa Toppen fandtes en Varde, helt mosgroet og altsaa af gammel Dato; maaske er den stablet af Hammer 1883. Nogen Forandring i Beliggenheden af de to Gletschere kunde jeg ikke paavise ved at sammenligne Gletschernes nuvæ- rende Stilling med Fotografier tagne af Dr. Steenstrup. Dog 170 maa den langs Siderne liggende Endemoræne, hvis lysegraa Farve stikker saa sterkt af mod de mørke, likenbevoksede Klippe- vægge, tydes som et Tegn paa, at Gletscheren i Ojeblikket er i Aftagende. Hele det indre af Torsukatak var fuldstændig opfyldt af Kalvis, op af hvilken der her og der ragede enkelte Isfjelde. Isfjelde i oprindelig Stilling, saaledes som jeg har omtalt det for Jakobshavns-Isfjords Vedkommende, var der intet at se af. Gletscherne skrider ned mod Havet med et meget stærkere Fald end i Jakobshavns-Isfjord. Kalv- ningen er derfor sandsynligvis helt forskellig de to Steder. Medens vi opholdt os paa Fjeldet, maa der have fundet Kalv- ninger Sted, da vi hørte den med Kalvningerne forbundne Støj; men hvorledes Kalvningen foregik, fik vi ikke Lejlighed til at iagttage. Da jeg altsaa paa Grund af Ishindringen i Torsukatak ikke kunde naa over til Nuk, sejlede jeg videre syd paa og vilde have været i Land ved de to sydlige Gletschere Sermia avanarlermata og Sermia kujadlermata; men Kone- baadsstyreren, der var fra Ritenbenk, havde aldrig været i Nærheden af Indlandsisen og turde ikke komme den nær. An- tagelig vidste han, at der ved Kalvningerne opstaar stærk Bølgegang; denne har han saa anset for at være farlig for Kone- baaden, hvilket han ikke behøvede, da det slet ikke var min Agt at komme Gletscherne saa nær med Konebaad. Maaske har han ogsaa næret nogen overtroisk Frygt for Indlandsisen, hvilket ikke er ualmindeligt hos de Grønlændere, der bor fjernt fra den. Vi maatte derfor nojes med at gaa i Land paa lgdloluarssuit («de store Huse»), en Ø, der ikke er mere end 400 m høj; men hvorfra man har en udmærket Ud- sigt over de to nævnte Gletschere. Syd for den sydligste lig- ger der langs med Landet, Nuna-Kigdlinga, i en Afstand af c. 2 km en (5—6 km) lang Morænevold paa Indlandsisen. Denne Bundmoræne maa opstaa ved, at Isen paa Grund af Terrainets Form skyder sig op efter. Hammer omtaler ikke H1 denne ellers meget iøjnefaldende Morænevold og heller ikke Steenstrup. Maaske er det et Fænomen, der først i den senere Tid er fremkommet, i Lighed med Nunatakerne ved Jakobshavns-Gletscher; hvis det er Tilfældet, synes Moræ- nens Fremkomst at tyde paa, at Isen nu staar lavere end tidligere. Fra vor Teltplads ved en lille Bugt, Omare, paa Øens Vestside vendte vi tilbage til Kekertak. Farvandet mellem Igdloluarssuit og Kekertakasik er fuldt af lave Øer, og Farvandet er vistnok ikke ret dybt; i hvert Fald er der en meget stærk Strøm her. Det samme syntes mig ogsaa at være Tilfældet mellem Anå og Kekertakasik samt i Farvandet mellem denne Ø og Arsivik-Land. Da Indlandsisen havde en større Mægtighed end nu, har de to Gletschere inden for Igdloluarssuit sikkert skudt sig ud gennem Atå-Sund, fordi Torsukatak-Fjord har været helt udfyldt af Torsu- katak-Gletscher. Farvandet syd for Kekertakasik har derfor ligget i Læ og er ikke blevet eroderet. Men forøvrigt er det vanskeligt helt at komme paa det rene med disse For- hold, saa længe Isfjordene ikke er oploddede. Efter at være naaet tilbage til Kekertak foretog jeg en Ekskursion til Sarkak-Gletscher. Sarkak-Gletscher skyder ned fra det høje sneklædte Land, der iigger syd for de store Søer. Dens Fald er meget betydeligt. Foran Gietscherne var der aflejret en betydelig, ganske ubevokset, Morænevold. I Forhold til denne syntes det, som Gletscheren har trukket sig noget tilbage. Snegrænsen synes her at ligge ganske paa samme Højde som paa Plateauet indenfor Kekertak-Bugt. Selve Bopladsen Sarkak, der ligger lidt længere mod Vest, gør et meget tiltalende Indtryk. Den ligger ved en lille Bugt, hvis Indløb beskyttes af en lille Ø. I visse Henseender minder den lidt om et dansk Fiskerleje; det er vel ogsaa den mest velstillede Boplads ved Disko-Bugt. De mægtige Is- XXXIV. 12 172 fjelde, der driver ned gennem Vaigat, hidlokker Sælerne og skaffer derved god Fangst. Fra Sarkak vendte jeg tilbage til Ritenbenk, hvor jeg skaffede mig en Besætning, der lovede at følge mig inde i Tasiussak hele Sommeren. Begyndelsen var ganske lovende. Turen fra Ritenbenk til Jakobshavn, 11 Mil, blev tilbage- lagt paa en Dag, hvorpaa jeg drog ind i Sarkardlek-Fjord. De Lodninger, jeg foretog her, gav til Resultat, at denne. Arm af Tasiussak ikke er videre dyb, c.90m. Ved at bestemme Højden af Gletscheren kom jeg til det Resultat, at de midterste Dele af Gletscherenden havde en Højde af 30 m over Hav- spejlet, enkelte Toppe hævede sig til 35 m. Man kan vel an- tage, at den kompakte Ismasse ikke hæver sig over 30 m over Havet. Hvis nu Drygalskis Teori om, at Gletscherne kalver der, hvor de begynder at miste Fodfæstet, er rigtig, saa skulde Dybden af Fjorden ved Gletscherenden belobe sig til c. 225 m, idet vi antager, at den Del, der er under Vand, er 712 Gange saa stor som den Del, der rager op over Vandet. Lodskuddene viser imidlertid, at saa dybt er der langtfra i Fjorden. - Dry- galskis Teori om Kalvningen skulde altsaa herefter ikke være gældende. Dog bør det ikke lades ude af Betragtning, at der kan tænkes den Mulighed, at Gletscheren ligger saaledes som det er anskueliggjort paa hosstaaende Tegning (Fig. 2). Meget taler dog mod dette. Navnlig maatte da den Del af Gletscher- enden, der beskyttet af Havets opløsende Virksomhed af den foran aflejrede Moræne, springer stærkt frem under Vandet, paa Grund af Opdriften sprænges fra og skyde op med en betydelig Hastighed. Saadanne opskydende Ismasser har jeg aldrig iagt- taget, og efter Beskrivelserne har heller ikke andre iagttaget saadanne. Naar man har angivet, at Isfjelde har raget op over Gletscheren og atter sunket tilbage, saa behøver dette blot at have været Flager, der efter Løsningen fra Gletscherenden under deres Bestræbelse for at finde Ligevægtsstillingen med en Spids har raget op over Gletscherens Overflade. At Isfjelde med en 173 Top kan rage op over Gletscherens Overflade er forøvrigt alle- rede omtalt i Meddelelser om Grønland 26 Bd. Efter at jeg har foretaget nævnte Lodninger, mener jeg altsaa, at man maa forlade Drygalskis Hypotese. Som jeg senere hen kommer tilbage til, tyder Forholdene ved Kiakusuk paa, at en Gletscher kan staa meget lavere med sin Underflade end den foranliggende Havbund. Men der- med være ingenlunde sagt, at Forholdene er saadan som an- skueliggjort paa Figuren. Fig. 2. Under Opholdet ved Sarkardlek var min Opmærksomhed naturligvis i høj Grad henvendt paa Spørgsmaalet om, hvor- ledes Gletscheren kalvede. Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at Gletscherenden stadig stiller sig med fremadheldende Flade, og at den Del, der ligger i Vandet, er meget afgnavet; dette ses tydeligst, naar det er Lavvande (se forøvrigt hosstaaende Skema Fig. 3). Naar Heldningen har naaet en vis Størrelse, omkring 10”, og der er gnavet tilstrækkeligt meget bort af Vandet, kommer der et Øje- blik, hvor Sammenhængskraften ikke længer formaar at gøre sig gældende; men der sker en Bristning, og den flade Knold 12* 174 falder ned i Vandet. Dette har jeg flere Gange haft Lejlighed til at iagttage. Naar den Skive, der løsnes, ikke gaar i Stykker, hvilket hyppigst sker, falder den om paa Siden. Efter Kalv- ningen staar Gletscherenden for det meste med lodrette Ende- flader, ofte endda heldende en Smule bag over. — — Vedbliver man at iagttage et saadant Parti, hvor der er sket en Nedstyrtning, lægger man Mærke til, at Gletscherenden fra at være tilbageheldende bliver lodret og derefter fremadheldende ; samtidig ser man Vandet opløse mere og mere af Isen i Vand- NNN Fig. 3. skorpen. Naar saa Heldningen er blevet tilstrækkelig stor, og Vandet har gnavet af Isen, sker der en ny Nedstyrtning, en Kalvning; Tidspunktet afhænger af flere Ting, saaledes Rev- nernes Dybde og Kalvninger i Nærheden. Hvis nemlig Rev- nerne er særlig dybe, og der finder Kalvninger Sted i Nærheden, kan der indtræde en Nedstyrtning, før der egentlig skulde. Nogen Opskydning af Isfjelde har jeg ikke iagttaget; heller ikke har jeg kunnet paavise noget Sammenhæng mellem Kalv- ning og Tidevande. Kalvning indtraadte saavel, naar det var Højvande, Lavvande, Slaptid og Springtid. Hvis Kalvningerne hidrører fra Opdriftens Virkning, skulde man vente de fleste 175 Kalvninger, naar det var Hojvande og da navnlig Springtid; men noget saadant har jeg ikke kunnet paavise. Derimod var det meget almindeligt, at en ringe Nedstyrtning var Signalet til be- tydelige Nedstyrtninger i Nabolaget, hvilket ogsaa er forklarligt nok, da Spaltedannelsen fremmes ved den opstaaede Rystelse. At Kalvningerne til Tider kan være meget heftig i Isfjordene, har ogsaa andre bemærket. For Sarkardlek-Gletscher er der næppe noget, der taler for anden Maade at kalve paa end ved Nedstyrtning. Den Kalvis, der dannes, er meget ubetydelig og forsvinder — naar undtages nogle enkelte Knolde — i Løbet af faa Dage. Paa Gletscherens Overflade nogle faa Meter fra Land iagt- tager man de af Nordenskiöld først omtalte Kryokonit- dre an Fig. 4. huller. Foruden disse lodrette Kryokonithuller havde jeg Lejlighed til at iagttage, hvad de tyske Glacialgeologer kalder Sonnenlöcher (Solhuller), om hvis Forekomst i Grøn- land der vist ikke foreligger nogen Beskrivelse. For det meste var disse Huller temmelig store (henved 1 dm) og aldrig . kredsrunde, men altid mere eller mindre nyredannede. Jo mindre i Tværmaal des mere nærmede de sig til at være kreds- runde — omtrent som Figuren viser. Samtidig med, at de nærme sig til at være kredsrunde, gaa de over til at blive lod- rette. (Fig. 4). De nyredannede Huller var altid orienterede paa en be- stemt Maade, nemlig saaledes, at et lodret Plan gennem Aksen faldt sammen med Meridianplanet; denne bestemte Orientering holdt altid Stik. Selve Aksen, der peger mod Syd, danner en Vinkel paa c. 50” med Lodlinjen. (Fig. 5). 176 I Bunden af disse skraatstillede Huller fandtes, saa vidt jeg kunde skønne, nøjagtig det samme Slam som i de smalle, lodrette Huller. Der kan derfor næppe være Tvivl om, at de maa have samme. Oprindelse som de Nordenskiöld- ske Kryokonithuller. Med Hen- syn til den skraa Stilling af Hullerne er at bemærke, at denne ikke hid- rører fra Bevægelsen af Gletscheren, i saa Fald maatte man kunne paavise en Overensstemmelse i Orienteringen og Hovedretningen af Bevægelsen i Fig. 5. Gletscheren. Den skraa Retning kan heller ikke fremkomme ved Forskellen i Bevægelseshastighed i de forskellige Lag af Gletscheren. Da Hullerne ikke er mere end 1 à 2 dm dybe, vil der ikke der kunne være nogen væsentlig Forskel i Bevægelseshastighed. Da Hullerne altid er orienterede mod Syd, maa den skraa Stilling sikkert hidrere fra Solstraa- lerne. Hvorledes disse store Kryokonithuller opstaar, er usikkert; maaske opstaar de ved, at flere smaa og tetliggende Kryokonithuller smelter sammen. Som bekendt opstaar Kryokonithullerne ved, at Støv, der er blæst ud fra Land, opsuger Varmestraaler og derved smelter sig Fordybninger i Isen. For at forklare, hvorledes det gaar til, at Hullerne bliver skraa, maa man aniage, at det Støv, der ligger ved den sydlige Kant, ligger i Skygge og derfor ikke smelter sig ned; derimod vil det Støv, der ligger i den nordlige Del af Hullet træffes af forholdsvis mange Solstraaler og derfor smelte sig ned i Isen. Hullernes Nyreform staar sikkert i Forbindelse med Solens daglige Bevægelse. Om Eftermiddagen, f. Eks., vil det Støv, der ligger ved den sydvestlige Kant af Hullet, være i Skygge. De store Kryokonithuller har jeg kun fundet i Nær- heden af Land, formodentlig fordi der i Nærheden af Land af- lejres saa meget Støv. 177 Sarkardlek-Gletscher er temmelig bred, men Mægtig- heden er næppe stor. Midt i Gletscheren (se Kortet) ligger der en ret stor Nunatak, fra denne gaar der en Morænestribe ud til Gletscherenden. Den Mængde Materiale, denne Moræne- stribe indeholder, er dog ikke meget betydeligt. Foruden denne fra Nunataken kommende Morænestribe, findes der en Moræne til; den kommer fra en lille af Gletscheren overdækket Fjeld- knold. Denne Morænestribe er noget rigere paa Materiale end den før omtalte. Gletscherenden danner en lige Linje fra Sydsiden til Nuna- taken, herfra og til Kavdlunap-Nuna danner den en Bue og er tillige ganske lav. Øst for den omtalte Morænestribe hæver Gletscheren sig op i en lav Kuppel og er paa dette Sted meget senderreven. Forøvrigt er Overfladen i det hele meget ujevn. Hovedretningen af Spalterne i Gletscherne gaar vinkel- ret paa Bevægelsesretningen af Gletscheren; men foruden disse Hovedspalter er der ogsaa andre mindre fremtrædende Spalter, der hidrøre fra Ujævnheder i Undergrunden. Saavel langs Gletscherens nordlige som dens sydlige Rand flyder der en Smeltevandselv. Den paa den sydlige Side er langt den største. Under mit Ophold her inde i Fjorden foretog jeg nogle meteorologiske lagttagelser; selv om de ikke er systematisk gennemførte, meddeler jeg dem dog: 7T. Aug. 8. Aug. 9. Aug. 10. Aug. Kl. 2|K1.9 |K1.8 |K1l.2 | K1.9|K1.8 |K1.2 Kl.9 Kl. 8 Tørt Term..... | 10.6| 5.4 | 9.5 | 10.6| 5.4 | 7,4 102. 42 (^i Vaadt Term.... ToU 65 L"T6| SÆTN JO 127 6.2 ERE Term..... | ... |122 TODO TB IP X CP THRET e BEEN oc. api TTE Y Dp iP. — 0.8 Vi ser altsaa, at selv helt inde ved Indlandsisen kan Tempera- turen om Dagen den ferste Del af Aug. stige til 12.6; men om Natten kan Temperaturen naa 0 og derunder (— 0.8). 178 Foruden de oven for omtalte Undersøgelser benyttede jeg Lejligheden til i saa stor Udstrækning, som jeg kunde. ved Hjælp af Haandniveau og Barometer at indlægge Højdekurver i det af Hammer ved hans Opmaalinger skaffede Grundlag. Derimod foretog jeg ingen Hastighedsbestemmelse af Glet- scheren, da jeg ikke kunde skaffe en Basis, der laa højt nok til, at jeg kunde faa gode Sigter ud over Gletscheren. .. For at faa udført nogle Lodskud i Nunatap-Tasia lod jeg Konebaaden bære over fra Kekertarssunguit-Ilua til den lille Ferskvandssø Amitukujok og derfra atter over til Nunatap-Tasia. Amitukujok er forholdsvis flad — det dybeste Lodskud var kun 14 m. Den Dal, Søen ligger i, er en Bruddal, ud- foret af Morænemateriale, idet nemlig Dalens Retning gaar vinkelret paa den Retning, Isen maa have haft, da den skød sig ud over Yderlandet. Paa lignende Maade forholder det sig | temmelig sikkert ogsaa med Kunguak-Dal, der jo er parallel med Amitukujok. Nunatap-Tasia var derimod meget dybere. I den øst- lige Del, hvor den aabenbart er dybest, beløb Maximumsdybden sig til 127 m. Søens Dannelse skyldes vistnok i første Instans Forvitring, paa lignende Maade som jeg senere kommer til at omtale det for Itivdlek's Vedkommende. Men Forkastninger har sikkert ogsaa haft deres Andel i Dannelsen; paa Hammers Teltplads- knude lige vest for Søen er der et Par Steder Dale, der maa opfattes som Bruddale, og som ligger temmelig nøje i Ret- ning af Nunatap-Tasias Hovedretning, ligesom man kan forfølge en Forkastning her fra Nunatap-Tasia helt hen til Tasiussak (Kajuta sugdlua). Det er netop denne Forkast- ning, der danner den Randkæde der — afbrudt af Forkastnin- ger i Nord-Syd — løber langs den sydlige Side af Jakobs- havns-Isfjord, og hvoraf Nunataken er en Del. Naar den østlige Del er dybest, skyldes det maaske den Omstændig- 179 hed, at to Forkastningslinjer her skærer hinanden, nemlig For- kastningslinjer i Ost- Vest og den Forkastningslinje, der har dan- net Amitukujok-Dal. Under den højere Stand af Indlandsisen, gik denne ind gennem Nunatap-Tasia og har yderligere eroderet den. Fra Vestenden af Nunataken ved Varden var det let at konstatere, at Gletscheren nu laa længere øst paa end i Juli. Medens Gletscherenden af Sarkardlek for det meste stiller sig med fremadheldende Endeflade, saa staar Enden af Jakobs- Wl as VIE en EUR n Fig. 6. havns-Gletscher altid med lodret Væg eller maaske snarere med Væggen lidt tilbageheldende. Undertiden blev det ned- styrtede staaende paa Halvvejen, hvilket jeg ogsaa lagde Mærke til 1902. Dette beror sagtens paa, at saadanne større Stykker kommer til at hvile paa mægtige Masser af sammenstuvet Kalvis, der bærer dem oppe. Muligvis hidrører Fænomenet ogsaa fra, at den Del af Stykket, der råger ned i Vandet, af dette bliver delvis opløst, saaledes at Opdriften bliver mindre. Hosstaaende (Fig. 6) søger at anskueliggøre dette Forhold. ndre Kalvninger end saadanne Nedstyrtninger fik jeg ikke 180 Lejlighed til at iagttage. Derimod bemærkede jeg paa selve Gletscheren inden for Enden ruinagtige Partier 9: Omraader hvor Spidserne tilsyneladende var faldet ned. Saadanne Partier var ved deres hvide Farve afstikkende i Forhold til den graa Farve, der ellers er herskende paa Gletschernes Overflade. Paa Ostenden af Nunataken var der god Lejlighed til at paavise, at Isen havde trukket sig tilbage. Isranden laa nu 35 m lavere, end den har gjort tidligere, idet dens tidligere Stand jo markeres af en Moræne, endnu kun sparsomt bevok- Fig. 7. set med Planter. Isens øverste Rand laa i en Hojde af 195 m, dens Fod i en Højde af 175. Gletschervæggen var altsaa 20 m høj. Mellem den øverste Moræne og den nuværende Isrand, der iøvrigt ikke er ledsaget af nogen Morænevold, iagttog jeg flere mere eller mindre udprægede Morænevolde: Beviser for, at Isen ikke kan have trukket sig jævnt tilbage, men i længere eller kortere Tid har været stationær, hvor nu Moræne- voldene ligger. Mellem den østlige Ende af Kekertarssunguit og Nunatanguak skyder der sig en Gletscher ned. Den er 181 ganske jevn oven paa, og nogen videre Bevægelse kan der nappe være i den. Formodentlig ligger den i Le af Nuna- takens Fortsættelse under Isen mod Ost. ^ Ogsaa denne Glet- scher er i Tilbagegang, hvilket de temmelig friske Moræner, der ligger langs dens Rand, tyder paa. Ved Enden af Gletscheren er der et Delta, som forener sig med en Gletscherelv, der løber mellem Nunatanguak og Fastlandet, og som kommer fra en bred Gletscher, der skyder sig ned mellem Nunatanguit og Ekaluit-Nunatå; ogsaa her har Isen trukket sig meget stærkt tilbage. Tempera- turen i Elven Kl. 2 de sidste Dage i August var nøjagtig 1^; om Natten danner der sig Tyndis paa den Del af Nunatap- Tasia, hvor den munder ud. Mængden af Slam den fører, er ikke stor. En Bestemmelse gav kun 6 gr pr. Liter. Her, hvor Deltaet løber tæt under Gletscherenden, vasker den :de nederste Dele bort, og det ovenoverliggende styrter da ned. Gletscherenden kommer derfor til at staa med lodrette Vægge ganske som de Gletschere, der gaa ud til Vandet i Fjordene. Det synes mig, som dette Forhold giver et Finger- peg til Forstaaelsen af Kalvningen i hvert Fald for Gletschere, hvis Hastighed ikke er stor. Paa Hammers Kort kaldes den Landstrækning, der ligger inden for den store Gletscher og hen imod Ekaluit-Nunatå, for Tivsarigsok (tipe = Lugt, sak og gigpok). Oprindelig betegnede Helland hermed Strækningen ved Kangerdlu- kasik. Hammer flyttede det længere mod Øst. Grønlændere, som jeg spurgte ud om Stedbetegnelsen paa Landstrækningen her, kendte ikke dette Navn. OQverhovedet har de ikke nogen — Betegnelse netop for dette Omraade. Der maa formodentlig have indsneget sig en Misforstaaelse, hvilket forøvrigt meget let kan ske med grønlandske Stednavne, idet disse jo i Modsæt- ning til Stednavnene i ældre Kulturstater har en Betydning, der forstaas umiddelbart, og forskellige Grønlændere ofte betegner 182 et og samme Sted forskelligt, efter hvad hver af dem synes, er det mest karakteristiske for det. Paa den vestlige Del af Nunataken opholdt jeg mig meget for at faa Lejlighed til at iagttage Kalvninger af Glet- scheren. Smaa Kalvninger, Løsning af Flager og Nedstyrtnin- ger var hyppige nok, men større Kalvninger, der kunde give nogen nærmere Oplysning om, hvorledes de store Isfjelde dannes, fandt ikke Sted, medens jeg var til Stede. Der stod endnu tilbage, inden Vinteren kom, at foretage en kort Ekskusion til Alangordlek-Gletscher — Ser- mia alangordlia, — som Grenlenderne kalder den. Efter de Lodninger, som jeg foretog, — se Kortet — er Dybden i Midten kun c. 50 m, langsomt aftagende ind mod Bredden. Højden af Gletscheren fandt jeg at være 25 m eller i kompakt Masse 20 m. Hvis Gletscheren skulde svømme i Vandet med sin Ende, — eller i hvert Fald være lige ved det — maatte Fjorddybden beløbe sig til c. 150 m. Man kan naturligvis an- tage, som jeg ogsaa gjorde det for Sarkardlek, at en ret betydelig Endemoræne befinder sig ved Enden af Gletscheren. En Endemoræne paa 100 m er jo ret betydelig; men Forhol- dene ved Keakusuk synes mig at tale noget til Gunst for en saadan Opfattelse. Bunden baade her og i Sarkardlek-Fjord bestaar af et meget fint Ler; kun i Nærheden af Gletscheren viste Bund- preverne sig mere sandede. Dette forklares ved, at den be- tydelige Strøm af Smeltevand fører Leret bort, og lader Sandet ligge. Forøvrigt gaar Hovedmassen af Smeltevandsstrømmen op langs Gletscherenden og driver derefter langs Overfladen af Fjorden ud efter. Ved at skovle i Overfladen kan man jævnlig faa det blaa, næsten klare Fjordvand at se. Kalvningerne i Alangordlek frembyder ingen Forskel fra Kalvningerne i Sarkardlek; men Gletscheren er endnu mindre produktiv end Sarkardlek-Gletscher. Paa begge Sider af Gletscherne laa der ret betydelige Ende- 183 moræner; men forøvrigt var der intet, der tydede paa, at denne Gletscher var i nogen sterk Aftagen. Paa Endemorænerne var Papaver nudicaule, Stellaria alpina og enkelte andre indvandrede. Fra det heje Land nord for Alangordlek-Gletscher, har man en fortrinlig Udsigt over Gletscherne. Navnlig kan man meget tydeligt forfolge Spalterne i Gletscherne. I det hele gaar de paa tværs af Bevægelsesretningen. Afvigelserne beror paa Ujævnheder i Undergrunden. Er der en Bakke under Isen, hemmes [sens Bevægelse paa det Sted, og Spalterne kommer derfor til at løbe skraat tilbage. Fra Alangordlek-Fjord hæver Landet nord for sig meget brat. Naar man først naar op, er det meget jævnt, idet, saa vidt man kan skønne, de oprindelige Dale er blevet ud- fyldt af Morænemateriale. Op over Plateauet hæver der sig mod Nordost et kegledannet Fjeld, Omerslusat. - Fra Alangordlek roede vi til Ekaluit (Laksene). en i Laksetiden besøgt Teltplads ved den Elv, der løber ud fra Ekaluit-Tasia (Laksesøen). De mange primitive Røgestil- ladser er et Vidne om Virksomheden. Forøvrigt er Laksene smaa og heller ikke velsmagende. Umiaken blev baaret langs den nordre Bred til Søen og sat i Vandet her. Om Efteraaret staar Vandet næsten en Meter lavere end om Foraaret. Da Seen modtager Tilløb fra Smeltevandsfloder, der kommer fra Indlandsisen, er Vandet uklart ligesom i Nunatap-Tasia, og ligesom der er Bredden fuld af skarpkantede Sten, som gør det besværligt at sætte en Konebaad i Vandet. Paa en gammel Morænevold paa den nordøstlige Side af Seen slog vi Telt. Desværre fik jeg ikke udført nogen Lodning, da jeg ved et Uheld havde mistet Lodlinen i Alangordlek. Formodentlig er Søen temmelig flad i Modsætning til Nunatap-Tasia. Medens Nunatap-Tasia i en forholdsvis sen Tid har været udfyldt af en Ismasse, der banede sig Vej syd om Nunataken, saa har Ekaluit-Tasia ikke været udfyldt af Is, siden denne havde en langt betydeligere Udbredelse end nu. 184 Ved den østlige Ende af Seen løber der en Gletscherelv ind. Bækken har skaaret sig ned i et tidligere Delta. Dette maa altsaa være dannet under en højere Stand af Seen. Sar- kardlek- og Alangordlek-Gletscherne har formodentlig i sin Tid skudt sig frem, saaledes at de helt har stemmet Ekaluit-Tasia op. Rudimenter af det tidligere Gletscher- delta staar tilbage som Kamme og Rygge. Elvedalen er flad og fuld af Rullesten. Øst for Søen oppe paa et Plateau hæver det før omtalte Omerslusat-Fjeld sig; det ligger tæt ude ved Indlandsisen, og man har derfra en udmærket Udsigt i alle Retninger. Des- værre sneede det, saaledes at Landskabet blev indhyllet i Sne; det blev derfor vanskeligt at erkende Grænsen mellem Land og Indlandsis, altsaa at paavise, om Isen overhovedet havde trukket sig tilbage. Paa nogle enkelte Steder kunde jeg dog paavise, at der laa store nye Morænevolde; det maa vel derfor være berettiget at antage, at ogsaa Isen her er i Aftagen. Langs Isranden laa der opstemt mange Smaasøer; i adskellige af disse ender Isen med lodrette Vægge. Paa Isen laa der ret betydelige Moræner. Egnen indenfor Ekaluit- Tasia er øde og besøges yderst sjældent af Grønlænderne og kun om Vinteren ved Hjælp af Hundeslæde, naar de vil paa Rensdyrjagt. Man kører ind ad Tasiussak til Kangerdlukasik og over Tangen ind paa Ekaluit-Tasia. Derpaa følger man den før omtalte Glet- scherelv mod Nord og kommer saa ind paa Ekaluit-Nuna- tap-Tasia (ikke at forveksle med Kekertarssunguit Nuna- tap-Tasia). Rensdyrene er dog meget sjældne. Ganske vist har jeg flere Gange i Egnene syd for Isfjorden set Rensdyrspor, men kun en eneste Gang i Sommeren 1902, set et ungt Dyr. Forøvrigt er ogsaa andre Dyr sjældne herude, saaledes baade Hare og Rype. | Nordøst for Søen strækker der sig en temmelig høj Bjerg- kæde, fra hvis højeste Top man har en udmærket Udsigt. Man pA 4 ba Ce Te år 185 ser over Jakobshavns-Gletscher til Nunatarssuak og dennes Østspids; man kan ligeledes se Dele af Ekaluit- Nunatap-Tasia og Ekaluit-Nunatå. Disse topografiske Enkeltheder er blevet indført paa Kortet. Øst for Søen findes et lille Omraade af Fjeldskraaninger, der ikke er bevokset med Lav, og som derfor er lysegraat. Rimeligvis har Isen for nylig med en Tunge hængt ned herover. Stedet synes ogsaa at være antydet paa Hammers Kort. Da Søen ligger saa aaben, er Vegetationen meget sparsom, selv paa Nordsiden, der dog beskyttes af de ovenfor omtalte Fjelde. Nogle enkelte Steder er dog Birkebuskene ret godt ud- viklede, og i en Fure, som en lille Elv havde skaaret i en Endemoræne, der strakte sig langs den nordlige Del af Søen, voksede Salix glauca oprejst og naaede en Højde af 1.3 m. En Skare Rødirisker holdt til i dens Grene. Vegetationen paa Morænen var, saaledes som det altid er Tilfældet, meget spar- som. Mest fremtrædende var den sorte traadede Liken, dernæst enkelte Græsser og Halvgræsser, hist og her en Dryas, Sazxi- fraga tricuspidata, Silene acaulis og endnu sjældnere nogle Eksemplarer af Salix glauca og Betula nana. Efter et have faaet et foreløbigt Overblik over Egnen om- kring Ekaluit vendte vi tilbage til Ekaluit-Tupersua. Næste Morgen var Alangordlek saa langt, som vi kunde se, tillagt med Tyndis. Grønlænderne blev naturligvis noget be- kymrede ved Situationen og ønskede at komme af Sted, saa snart ske kunde. Med Aarerne slog vi [sen itu og kom om- sider ud i aabent Vand i Tasiussak. Her viste Vandet en Temperatur af 1.2”. Det kolde Smeltevand i det indre af Is- fjorden fremmer selvfølgelig i høj Grad Islæget. Om Aftenen naaede vi Kekertarssunguit-Tuperssua, hvor vi slog Telt. Den følgende Dag gik jeg over Kekertarssungnit- Kulå til Teltpladsknuden for at iagttage Forandringer i Isfjor- den. Der var forøvrigt ikke noget interessant at opdage; det tidligere omtalte Isfjeld i oprindelig Stilling var forsvundet. 186 Derefter fortsatte vi Rejsen ud af Tasiussak, idet vi dog anløb Upernivik ved Tasiussaks Udmunding i Isfjorden. Her gik jeg op paa Fjeldene for at se, om det eftersøgte [s- fjeld skulde være at se. Det var der ikke og maa altsaa være gaaet i Stykker; ud af Fjorden kan det i hvert Fald ikke være kommet. Da nogle meteorologiske Observationer fra Egne, der ligger nær Indlandsisen maaske kan have sin Interesse, meddeles her nogle Fragmenter. Nunatap-Tasia 25. Aug. | 26. Aug. 27. Aug. 29. Aug. 30. Aug. 9 Aft. 8 Mg. 8 Aft. | 8 Mg. |2 Mà. 8 Aft. | 8 Mg. |2 Må. SAft. | 8Mg. TEE TT i. 35 |39|06| 13|3.7,08 | 0.9, 5.2|+02| 0.0 Vaadt Term. 2.6 0.7, 38.6 10.2 |+0.1| 4.1 1.8 Max sl DA rr. dq x5 6.2 aum ev +3.0| . +-0.8 +5.9 Kekertarssunguit Alangordlek 30. Aug. | 31. Aug. | 31. Aug. 1. Sept. 2. Sept. 8Aft. | 8Mg. 2 Md. | 8 Aft. | 8 Mg. | 8 Aft. 8 Mg. | 2 Mà. | 8 Aft. Terms: | +15 +24 3.8 +0.6| 17 0.5 30 41 +12 Vaadt Term. re d ER i12. Nip | Sd 1 40]... | 621 0 4.5 Nn co | 280 +3.0 TT | Alangordlek 3. Sept. 4. Sept. 5. Sept. 6.Sept. . | 8 Mg. | 8 Aft. | 8 Mg. | 2 Md. |8Aft. 8 Mg. | 2 Md. |8Aft 8 Mg. | 8 Aft. | TU. uo; NAP 129| 2.3:| JOE DL ELM 2.5| 1.8 Vaadt Term. |-+-0.7 | +1.3|+1.2| 1.2 |+1.2|+-1.1 2.0 | LO 1.0| 0.3 JO au. dee: d Torr 9.2 | 3-4.9 4.0 6.2. LT BORA 4.9 +3.9 +2.0 187 Ekaluit-Tasia T. Sept. 8. Sept. 9. Sept. 10. Sept. 8 Mg. 2Md. 3 Aft. | 8 Mg. 2 Mà: 8 Att. 8 Mg. 2 Mà. 3 Aft.| 8Mg. |2 Md. 8 Aft. Form! 95.0. SL ETA | 27 10 5.11 2.81 3.1| 5.1: 2.11 23| 5.1| 0.4 Naadt Term. |-0.6|.41| 06| 210331 ..0.21300 0. 0.3. 3.3 | LH EBENE us | us4:9.9]. b, id FG. NED EN o li. +19 (ERE sd, Ekaluit-Tasia 11. Sept. 12. Sept. 13. Sept. 14. Sept. |15. Sept. 8 Mg. 2 Mà.| 8 Aft. |8Mg. 2 Md. B Aft| pir. |. Aft. | Mg. Må. Aft.| SM. Term. ..... 07| 5.8|+-05| 2.467 3.5 3.61 7.23.0|3.44.2|2.8| 2 Vaadt Term. |-+-0.3| 33| ... | 15154 291.111. Min db... bos 463| La TON. TOR 48 ME. CR TE I ncs A eiere LU E " op - 0.0 Vejret, der i den sidste Tid havde været koldt og vinter- ligt, blev netop nu, da vi var ved at forlade Tasiussak, næsten sommerligt — i hvert Fald om Dagen. — Jeg beslut- tede derfor at gøre en Ekskursion til Pakitok-Fjord for om mulig at faa Lejlighed til at undersøge, om Indlandsisen ogsaa her er i Tilbagegang. Som omtalt af Hammer er Indsejlingen meget snæver og kan kun foretages i Nærheden af Middelvand- stand og endda kun med. Forsigtighed. Selve Udløbet har skaaret sig igennem en Moræneaflejring, der, da den er flad ovenpaa, synes at være afsat under Vand. Konebaadsstyreren var forøvrigt ukendt her, og da vi søgte at naa frem ad den sydlige Arm, løb Baaden paa Grund, hvorover Styreren blev meget betænkelig. Vi vendte og slog Telt paa Akuliarusek, hvorfra man har en ganske god Udsigt over de Gletschere, der skyder sig ned. Flere Forhold tyder paa, at Isen var i Aftagende. Paa Grund af det snævre Indløb beløber Forskellen mellem Flod og Ebbe sig kun til en halv Meter i Pakitok-Ilua. XXXIV. 13 188 Da Vejret vedblev at være godt, og Konebaadsstyreren ikke var bange for at slaa Telt i rimelig Nærhed af Isen, sejlede vi ind gennem Atå-Sund og slog os ned i Bassinet syd for Torsukatak ved Kugssuak, en Gletscherelv, der kommer fra en Gletscher mellem Nunap-Kigdliga og Manitok. Gletscheren styrter fra en Højde af 350 m meget stejlt ned mod Kugssuak-Dal. Paa denne Tid førte Elven ikke ret meget Vand og var desuden delt i flere Arme, saaledes at man uden større Besvær kunde komme over den. Nunap-Kig- dliga bestaar af Glimmerskifer, der er stærkt forvitret. En gammel Moræne fortæller, at Isen har staaet mere fremrykket end nu. Men ellers kan man ikke sige, at Isen nu for Tiden har trukket sig synderligt tilbage; hvis man overhovedet med Sikkerhed kan tale om Tilbagegang her. Paa Plateauet vest for Kugssuak ligger der adskillige Søer, hvorfra Elvene styrter ned som brusende Vandfald. Ved Teltpladsen laa en subfossilførende Lermasse. Mellem Gneisøen og Fastlandet har den bevaret sig mod Denuda- tionen; Bølgeslaget har dog gnavet den stærkt. Paa Klippe- siderne ser man smukke Gletscherskrammer. Disse er hyppigt krydsende. Selv om man nødvendigvis maa antage, at Ismas- sen i umiddelbar Nærhed af Gletscherskrammen maa have samme Retning som Skrammen, og at altsaa Ismasserne ved Bunden ved krydsende Skrammer maa have haft en forskellig Retning, saa er det dog ikke vist, at hele Ismassen helt op til Overfladen har haft forskellige Bevægelsesretninger. En større Mægtighed af Isen er vistnok tilstrækkelig til at kunne frem- kalde en forskelligartet Bevægelse af Ismasserne ved Bunden. Paa Gletscheren stod Vandet frosset i Fordybningerne og faldt ved sin asurblaa Farve stærkt i Øjnene. Langs Glet- scheren, men dog fjernet nogle Meter derfra, laa en ældre Mo- ræne, sparsomt dækket af den Vegetation, man sædvanlig træf- fer paa gamle Moræner. Umiddelbart langs Gletscheren laa der en anden ganske frisk Moræne. ] Å | E 189 Den Del af Nunap-Kigdliga, der steder op til Gletsche- ren, frembyder en smuk Lagrække. Nederst iagttager man en typisk Gnejs tæt gennemsat af Pegmatitgange. Derefter kommer der et Lag Hornblende og endelig øverst et Glimmer- skiferlag; dette sidste er stærkt forvitret. Lagene falder mod Øst. Fra vor Teltplads her ved Niakornanguak formaaede jeg Styreren til at sejle os til Nunataken. Denne har gan- ske samme Lagfølge som Nunap-Kigdliga; dog er der ved et Brud, der gaar tværs over Nunataken i øst-vestlig Retning, betydelig Forskel paa den nordlige og sydlige Del af Nuna- taken. Den nordlige Del er meget højere end den sydlige Del, og da Lagene falder mod Øst, er den ved Forvitring delt i Trappetrin, der løber i Nord-Syd, og som gør Marchen meget besværlig. Uagtet Nunataken i og for sig ikke er videre stor, tog det en uforholdsmæssig lang Tid at naa op paa det højeste Punkt. Herfra har man en udmærket Udsigt til alle Sider. Her tæt ved Toppen fandt jeg et stort Rensdyrgevir. Det var meget forvitret og stammede sandsynligvis fra den Tid, da Rensdyrene fandtes i disse Egne. Nu er Rensdyrene udryd- dede paa Strækningen mellem Torsukatak og Jakobshavns- Isfjord. Landstrekningerne her er jo ogsaa kun smaa, og Kysten er tæt befolket — efter grønlandske Forhold naturligvis. Men allerede umiddelbart syd for Jakobshavns-Isfjord og nord for Torsukatak findes der Rensdyr, paa det sidste Sted er de endog ret hyppige. Da Dagene nu, allerede var korte, kom vi først hjem sent om Aftenen. Heldigvis var det Maaneskin, ellers havde vi været nødt til at tilbringe en ret kølig Efteraarsnat paa Klipperne; nu kunde vi med lidt For- sigtighed langsomt bevæge os ned ad. Den sydlige Del af Nunataken bestaar i sin øverste Del af en stærkt forvitret Glimmerskifer ganske som paa Nunap- Kigdliga, og ligesom paa denne var Overfladen temmelig jævn og fuld af Forvitringsprodukter. Sermia-Kujadlek-Dal, 13* 190 saa vel som Brudlinjen mellem den nordlige og sydlige Del af Nunataken samt Sermia-Avanardlek-Dal hører for- modentlig alle til samme System af Forkleftninger. De to Glet- cherdale er stærkt eroderede, derimod staar Bruddalen paa Nunataken med skarpe Former og er fuld af Forvitrings- produkter — nedfaldne og skarpkantede Sten og lignende. Lagfølgen er meget regelmæssig: nederst Gnejs, saa Horn- blende, saa Glimmerskifer; kun paa den nordlige Del af Nunataken har et øverste modstandsdygtigt Lag holdt sig; derfor er ogsaa dette Parti det højeste. I Dalen mellem den nordlige og sydlige Del af Nuna- taken løber der baade en lille Elv, der kommer fra Plateauet, og en Gletscherelv, der kommer fra en lille Gletschersø, af Grønlænderne betegnet Tasek-Ilulialik (tasek — So, iluliak = Jsfjeld, lik — forsynet med), fordi der dannes smaa Isfjelde i den — formodentlig paa sædvanlig Maade ved Nedstyrtning. Isen er her i Vinklen mellem de to Dele af Nunataken meget jævn ganske som ovenfor Nunap-Kigdliga. Under Opholdet her inde i Bassinet syd for Torsukatak, havde vi i Forhold til Aarstiden et ualmindeligt mildt Vejr. Dette beroede paa, at Vinden stadig var østlig-sydøstlig, saa- ledes at Vinden var en Føhnvind, til Tider endog udpræget med høj Varme og stærke Vindstød. Men nu gik Vinden om til syd og samtidig faldt Temperaturen. Vi forlod Nunataken for at sætte over til Anå-Land, for at jeg kunde faa Lejlighed til at studere Sermia-Avanardlek; vi passerede flere lave Øer, Satut, (de tynde o: de flade); den nordligste af dem, Kekertak-Avanardlek, bestaar af to Gnejsheje, forbundne ved en Moræne. Vi slog Telt ved Niakornak (niakok — Ho- vede). Med Omslaget i Vejret kom Taage, og om Natten faldt der megen Sne; nu var det pludselig blevet Vinter. Vi blev derfor enige om, at nu var det bedst at bryde op og naa ud til Kysten, inden Tyndisen kom og spærrede for os. Paa Vejen tilbage passerede vi syd for Kekertakasak en lille Ø, Poki- 191 tokujök (pokitok, lav); den var langstrakt og bestod ligesom den nylig omtalte Kekertak-Avanardlek af to Gnejshøje, forbundne ved Morænemateriale. Denne Ø ligger saa lavt, at Vandet ved Springflod gaar over Forbindelsespartiet. Hvis Landet sænker sig saa hurtigt som formodet, maa denne Ø, ved at Tangen bliver overskyllet, snart blive delt i to. Da vi kom til Torsukatak, laa der vidt og bredt Tyndis. Vandet er jo i Forvejen afkølet til Frysepunktet; falder der saa Frostsne, fryser Kalvisstykkerne let sammen. Vi var imidlertid forberedt paa disse Vanskeligheder og havde taget tynde Bræd- der med. Disse blev fastbundne paa Umiaken i Vandlinjen, saaledes at Isen skar paa Brædderne, medens Skindet blev be- skyttet. Vi naaede derfor uden større Besvær Kekertak. Medens vi sejlede gennem Torsukatak, sprang en tid- ligere Strandlinje meget tydeligt frem navnlig paa den sydlige Side. Paa min tidligere Rejse gennem Torsukatak havde jeg ikke faaet Øje paa den; men Sneen bevirkede nu, at den traadte tydeligt frem. Paa Slæderejserne den kommende Vinter kunde jeg næsten allevegne i Torsukatak paavise Strandlinjen. Paa den nordlige Side af Fjorden var den dog kun tydelig med bestemt Belysning. Saa vidt jeg ved, er Dr. Steenstrup den eneste, der tidligere har paavist, at man ogsaa andre Steder i Grønland kan paavise saadanne Strandlinjer, der i Norge er ret almindelige. I Kekertak købte jeg Hunde, og med disse sejlede vi den følgende Dag (d. 6. Okt.) til Ritenbenk, hvor jeg blev boende til den 31. Januar. Da vi var kommet til Ritenbenk, brød der en heftig Sydvest-Storm løs, ledsaget af et stærkt Snefald. Men efter en Uges Forløb var Vejret atter smukt, og Sneen forsvandt næsten ganske igen. løvrigt var Efteraaret ikke koldt. Gennemgaaende havde vi en Temperatur af + 8” fra midt i Oktober næsten til Udgangen af December. En Om- stændighed, der forøvrigt havde den kedelige Virkning, at jeg ikke kunde komme af Stedet, eftersom Islæget udeblev. 192 Da Ritenbenk ligger paa omtrent samme Bredde som Anå, havde jeg efterladt nogle Termometre hos en Fanger dér, for at han i Efteraarsmaanederne skulde foretage Temperatur- aflæsninger. Det vilde jo være af Interesse at sammenligne Temperaturerne ved Indlandsisen og ude ved Havet. For at der ikke skulde ske nogen Misforstaaelse, havde jeg anmodet en grønlandskkyndig Mand om at forklare Fangeren Fremgangs- maaden. Da jeg senere kom til Anå, viste det sig, at Manden nok havde opskrevet nogle Tal, men disse var uden Værdi. Da Forstaaelsen af Grønlændernes Betegnelse for Vind- retningerne kan være af Betydning for Rejsende, meddeles her nogle Oplysninger, som sikkert yderligere kan suppleres og maaske modificeres. Vindretningerne i Grønland bliver stedse af Grønlænderne angivet ved den Retning, hvorfra de komme. Da Grønlænderne jo ikke har noget andet Middel end et Jugement af Solen til at bestemme Verdenshjørnerne, bliver Retningerne naturligvis altid helt retvisende. Efter at Kompasset har fundet Indgang blandt Grønlænderne, angives nu ogsaa Vindretningerne mis- visende. Mange Steder benyttes naturligvis lokale Navne for de fremherskende Vinde. Som Følge af Insolationen om Dagen og den stærke Ud- straaling om Natten er Land- og Søvinde meget almindelige i Grønland. Landvinden — altsaa'i Reglen den østlige Vind — bliver kaldt Asarnek (af en mig ubekendt Rod) og de sæd- vanlige Søvinde (Vestvinde) Imarsarnek (af Imak — Hav). Af de Vinde, der opstaar ved større barometriske Minima, er Norden- og Sendenvinden de vigtigste. Nordenvinden hedder Avagnak, men Retningen er egentlig nærmest nordvest (ret- visende). Den rigtig kolde Nordenvind betegnes Avanakasik (Avanak — Norden og kasik = ussel, forbandet). Misvisende bliver Avanakasik altsaa nordost, Avanak derimod nord. Sydlig Vind betegnes Kigangak (misvisende altsaa sydvest); i Syd-Grønland betegnes denne Vind Nigek. Kujasik er en 193 sydlig Vind, der stryger langs Kystens Hovedretning, altsaa en sydøstlig Vind (misvisende Syd). De varme Føhnvinde, blev saa vidt jeg forstod, kaldt Kiangnak (af Kiak — Varme) eller Isangiak, naar man særlig vilde betegne Føhnvinden. Dan- skerne i Grønland kalder Føhnvinden Sydost (misvisende). En lokal Vind, der blæser gennem Vaigat kalder Grøn- lænderne Isersarnek, de Danske Vaigatsnorden. Det er en svag Vind, der bringer smukt Vejr; den samme Vindretning kaldes Avanak-utokak, naar det blæser stærkere, og Vejret er enten taaget eller nedbørbringende. Begge Vindretninger er altsaa nordvestlige, men medens den første vistnok oprindelig er en Nordvind, er Avanak-utokak vistnok en vest sydvestlig Vind, der stryger rundt om Disko ned gennem Vaigat og derved faar Udseende af at være en nordvestlig Vind. Det er blevet mig meddelt, at denne vestlige Vind andre Steder kaldes Avangnak-kananek. Kananek betyder egentlig en syd- vestlig Vind. Nordenvinden, der stryger ned gennem Ata- Sund (paa Grønlandsk Ikarasak), kaldes af Beboerne der om- kring I karsarnek. En nordlig Vind, der stryger ned over God- havn, gaar der under Navnet Pitorak. Forøvrigt har Vindene de forskellige Steder vistnok oftere Navne efter Fjelde eller Dale, som de stryger hen over; ved Kristianshaab kaldes Føhnvinden Sarkarsnek efter de høje Fjelde mod Syd (Sarkak = Sydside). I den mig af Commissionen for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelser givne Instruks blev min Opmærksom- hed henledet paa Dannelsen af Isfoden og dennes Indflydelse paa Tangranden. Under mit Ophold i Ritenbenk havde jeg netop god Lejlighed til at iagttage, hvorledes Isfoden anlægges. Isfod betegner den Del af Isdækket paa Havet, der er fast- frosset til Kysten. Om Vinteren danner den en Bræmme paa en, to eller flere Méters Bredde, alt efter Kystens Form; jo fladere Kysten er, des bredere er Bræmmen. Den fremkommer ved, at Isdækket under Flod og Ebbe hæver sig op og ned; kun en Isrand langs Land ligger fast. Det bevægelige Isdække 194 er skilt fra denne Rand ved Spalter. Ved Lavvande særlig under Springtid kan Isdækket ligge saa lavt, at det er meget besværligt at komme i Land; man maa ligefrem med Tok'en hugge Trappetrin i Isfodens Kant; med Hundeslede er det endnu besvarligere. I Begyndelsen af Vinteren ved stejle Strand- bredder kan der mellem Isfoden og Isdækket ved Lavvande og navnlig under Springtid ligefrem være en aaben hende af Vand (se Fig. 8c). Saaledes maatte vi i Februar en Aften vente i flere Timer paa en Klippeside, inden vi kunde slippe ned paa Isen, ellers vilde vi let i Mørket være faldet ned i Renden. Isfodens Anlæg finder Sted endnu før der har dannet sig islæg — fra Isfjordene ses der her bort. — Den begynder som . et tyndt Glassurovertræk paa Bredden, naar det er Ebbe og naar fra Højvandets øverste Stand til omtrent laveste Ebbe. Naar Vandet igen stiger, bliver den nederste Del af Over- trækket igen opløst, hvilket jeg overbeviste mig om ved at føle efter, dog finder denne Oplesning ikke Sted straks, men noget efter, at Vandet er steget. Paa de øverste Dele maa der aabenbart ogsaa opløses noget — men ikke saa meget som i den nederste Del, fordi Vandets Indvirkning er meget kortere. Naar Vandet atter falder, fryser der en ny Skorpe fast, og — hvilket der vistnok er det væsentligste — Skorpen bliver stærkt afkølet saaledes, at naar Vandet stiger, vil en Mængde Vanddele fryse fast. I den nederste Del vil dog Vandet kunne faa Tid til at tilføre saa megen Varme, at en Del atter opløses. Den øverste Del af Isfoden vokser derfor stærkere end den nederste. Derfor danner Isfoden ikke en Figur som (b) men snarere som (c). (Fig. 8). Naar Isen om Foraaret forsvinder, driver bort, ligger Is- foden tilbage som en Bremme med næsten stejle Rande. Men dette varer kun kort, thi Vandet, der nu, da Isdækket er borte, kan komme i Bølgebevægelse, vil snart gnave sig ind, saaledes at Isfoden kommer til at se ud som (e) og senere som (f). Jeg har aldrig iagttaget, at Isfoden er brækket løs fra Klippen; derimod har jeg iagttaget, at dens yderste Spids kan brække —————————————— 7 195 af (den punkterede Linje paa Fig.f), naar det er Ebbe, og naar den underste Del af Isfoden er gnavet bort. Ved Kristianshaab havde jeg Lejlighed til at iagttage, hvorledes en Fucus, der sad indfrossen i Isfoden, blev fuldstændig fri, uden at den mistede saa meget som en Flig. Dens mørke Legeme absorberer Varme- straaler saaledes, at der omkring den dannes Vand. Selv om der skulde ske et Brud, vil den derfor knapt nok en Gang blive beskadiget. Naar en stor veludviklet Alge ikke ødelægges af Isfoden, saa finder dette endnu mindre Sted med smaa Alger, Ei JUD^v.0 C Midddvanle Lavvande Fig. 8. hvilket mine lagttagelser ved Øerne ved Kristianshaab synes at bekræfte. Isfoden har altsaa næppe nogen ødelæggende Virkning paa Algevegetationen, og forsaavidt er der altsaa ikke noget til Hinder for at bruge Tangranden til Bestemmelse af, om Landet hæver eller sænker sig, saaledes som af Dr. Steen- strup foreslaaet. Foruden lagttagelser over Isfodens Dannelse studerede jeg de grønlandske Stednavnes Etymologi samt foretog meteoro- logiske Observationer samt Lysmaalinger ved Hjælp af Steen- strups Lysmaaler. Resultaterne findes meddelt her. 196 Dato | 8 2 8 Dato 8 2 Oktbr. over, ...... 15 |.29 | LO | MKibr o. 50 Mas. 15 490 3.0 Å Minas ios. - Jf e +-3.5 S. Vindstyrke .. E c e 16. 0 3 Vindretning . S. S S SØ S0 Skydække ... | 10 10 8 | 0 0 Belysning ... A t9 X. m 38 Tonn. «5. 2.0 3.0 2.0 0 0.1 Np. pes) "^ " 4.7 23 "m mm. SPE 0.1 pe på +20| .. 10. Vindstyrke .. x åå Jt 17. "i 6 Vindretning . e S SV Skydække ... 10 | 10 Belysning ... ee 94 Tarn €». 0.9 1.6 | 41.2 +-4.0| +-0.5 Max. ESSA ur qu As d Miri: Ger 0.0 2 n +-6.6 Ti. Vindstyrke .. 3 3 3 18. 5 5 Vindretning . | OSØ | ØSØ | 0SO NØ | NØ Skydække ... 3 2 1 2 1 Belysning ... 3 38 Å å Tenis. t +3.1 +-3.0 29 5.6 Mak. 3453... p SP ur Min 3 +—4.8 pa ar e 19. 2 Vindstyrke .. | 2 n 4 19. 5 7 Vindretning . 0 is NO : SØ | SØ Skydække ... 2 2 2 2 I Belysning ... gå 38 de 3 32 Fenn ^ Sos +48! +4.0| ——5.8 3.5 4.4 | UL MNT n * +-3.3 v så EA +-5.8 " 2.2 2 i Vindstyrke .. 2 3 3 20. 0 Å Vindretning . 0 0 NO 0 NO, Skydække ... 9 0 1 Å - | Belysning ... *" 42 | ; 27 Perm. 51, 36.2 | +3.8| +4.7 +-1.0 | 40.5 Max.. 2 - +-3.8 2 ur Min cw ENTUM T0| .. n" +-1.5 14, Vindstyrke .. 2 Å l AR 1 1 Vindretning . [2] SØ 0 NO | NO Skydække ... 1 8 01) 1 0 Belysning ... | .. 36 dy 42 Term. qoae 2.0 0.4 +21 +1 Ma ER MAE 9 2.2 4 LMin este talt: 342 15. 4| Vindstyrke .. 3 1 2 22. 1 6 Vindretning . S SØS | SØS NO NO | Skydække ...| 1 il 1 2 1 Belysning ...| .. 43 £3 40 1) Nordlys. ?) Diset. 9) Snevejr. 9) Det fugtige Term. viste Kl. 2 +1.8. 5) Föhnklatter. 7) Sydostklatter om Morgenen. Dato Oktbr. 29. 25. 26. 28. 29. 1) Føhnklatter. Hu dh... Vindstyrke . Vindretning . Skydække ... Belysning ... Mi sw ope eie » Eli. Vindstyrke .. Vindretning . Skydække ... Belysning .. e| ot | n9 Min. Vindstyrke .. --.eje eje Vindretning . Skydække ... Belysning ... ER Vindstyrke .. Vindretning . Skydække ... Belysning ... NiuboDis... Vindstyrke .. Vindretning . Skydakke ... Belysning ... Min. Vindstyrke .. Vindretning . Skydække ... Belysning ... « * w ee s Min tie. Vindstyrke .. Vindretning . Skydakke ... Belysning ... ?) Fohnklatter. 197 SØ 0 38 3) Føhnklatter Kl. 8 Morgen, Sne 8 Aften. Dato 8 2 8 Oktbr. +39 +20| 10 Le å 1.0 BLV à 30. 3 3 3 N N N 2 5 10 Lii 34 Nt 23012 20.4 ER M. 40.4 -——d Å s 9l. 3 3 13 N N N 5 6 5 al 27 4 Novbr.(|-1.841 911 | .. s TÅ 1.0 | 23.6 Ln TM. dn 1. 1 1 1 N NØ NØ 2 0 0 Ana! 36 24.5| +3.5| 54.0 ES y. +1.0 less M. 2. 0 0 0 NO NO NØ 199 8 10 " 29 å 25.0 | «5.1! <+4.0 2-56 1618. EA 3. 0 1 00 gå NO Jie 2 2 2 EL 32 : |--4.1.)...2:5 ut Tops de +4 Vgs uk. ux 4. 3 8 93) SØ S0 SV 2 4 10 (uui 30 M |-2-1.0 15.4 å |. d 0.8 I I--1.9 Lari. "t 5b. 446 2 4 SV NV NV 9 4 2 si 28 Dato | 8 2 Novhr. (term; 0.0. 283 | 263 27,0] Mer Max VIE. i sta 6.1 Mino Lor +88| .. s 6. 4| Vindstyrke .. 0 3 2 13. Vindretning . Ø [2] 0 Skydække ... 2 T 1 Belysning .. - 33 T LermU dcs 46.5 | 4-5.5| 6.0 Nux sn Gr ; 35.5 Min. LIE. +90| .. x 1. 4| Vindstyrke .. 3 0 2 14. Vindretning . | SØ [^] NØ Skydække ... | 10 10 101) Belysning ... rs 20 E Terme i6 +5.8| +6.8| +9.1 Marr å RS +-5.6 Min: GZLEES +69| .. te 8. Vindstyrke .. 1 2 0 15. Vindretning . | SØ S E. Skydække .. 10 10 2 Belysning ... 2 28 P. Técmco dV AX +7.4| -9.0| 48.6 1, Å oec es pe * 7.0 Min. Låst? +102 .. E 9: Vindstyrke .. 3 1 0 16. Vindretning . | NO | NØ " Skydække ... 2 2 0 Belysning ... 23 30 NG Term rep <77| +40! 3.0 Max: JE NC T +3.0 Min... oser 10.0 .. BE 10. Vindstyrke .. 0 0 2 17. Vindretning . » is NO Skydække ... 10 10 5 Belysning ... y 27 år, Terme. >) +4.5| 4-9.4| +2.7 Max. occ RN s d +2.7 Min. («99 1— +70| .. P 1r Vindstyrke .. 0 0 a 18. Vindretning . " 28 SV Skydække ... 2 10 10*) Belysning ... : 24 *. Term^i:t- e +5.0| +-6.2 | +-6.1 Max M. å +-5.0 Min. 5d pP —5.6| .. a 12. 4| Vindstyrke»... 3 1 0 19. Vindretning . N N E. Skydække ... 8 10 105) Belysning ... : 29 ING 1) Svagt Snefald. 5) Snevejr. %) Diset om Morgenen. 6) +-10.0 ?) Diset om Morgenen, Snefald om Eftm. nevejr. : à 10.5| 11.1 0| 8.7 NØ NØ 3 0 28 " 4-8.0| 8.7 .. | 62 Å : NO NO 6 2 24 E 25.0 | 6.0 .. | 50 AS GB SØ 2. 10 104) ^22 M --[.l| 6.8 .. | 5.5 A5 N N60 2 05) 30 e 6.1 ! 6.0 É. 5.3 NØ N 5 ri 20 vi +7.5 | 8.5 1. | 53 S pad S S0 10 39) 20 SM —-10.5| 10.0 2.1] 2-905 * ^ S, [2] 2 47) 23 P 3) Diset om Morgenen. 7) Diset om Aftenen. 199 Dato 8 2 8 Dato Novbr.( vorm, ..... 241.5 210.5 +8.5| Novbr el. ev » +7.0 +12.5| .. M 20. Vindstyrke .. 2 2 2 2T. Vindretning . Ø NØ NØ Skydække ... 4 3 8 Belysning ... kg: 22 > +7.0| 46.6 | +7.8 DE zm så -:-6.6 EN IL... -—-12.4| . E 21. 4| Vindstyrke . p jJ 3 28. Vindretning . N N NO Skydække ... | 10 10 51) Belysning ... 2: 19 » Term. «v... +10.7| —12.6 .. BB... at .. 410.5 IRE uu... +11L5| .. PG 22. Vindstyrke .. 3 2 å 29. Vindretning . Ø NØ Skydække ... 8 3 Belysning ... e 2] ZEE unu. +-14.5| +-15.0|+14.0 ER su... 35 ... [414.0 En b... +15.9| .. RA 23. Vindstyrke .. 2 2 3 30. Vindretning . 0 0 NO Skydække ... 4 4 5 Belysning ... 20 . EOS... +-14.4| +-14.5! +15 | Deebr ER is +-13.5 EG 159 .. an 24. +| Vindstyrke .. 1 2 2 E Vindretning . | NØ | NO NO Skydække ... 9 2 9 Belysning ... M 20 m TOUR. eu. +-13.6| +7.8 +-13.2 mør dili. "t E +7.0 E s *- * 25. Vindstyrke .. 2 1 3 2. Vindretning . | NØ [2] 0 Skydække .. 2 2 0 Belysning .. 19 e. Cl +-14.5| +13.0| +-6.9 OT B b. 36.1 TE +150! .. 9 26. Vindstyrke . 9 T 5 9. Vindretning . | NØ | N60 NO Skydække ... 5 1 4?) Belysning ... ds 18 M 1) Snevejr. ?) Diset. 3) Snevejr. [E] 200 Dato | | 8 2 8 Dato 8 2 8 : | Deebr-( term. ...... +65 +85| +10 | Decbr- | +95 |+10.4| 10,5 JE RR Å t. xr Ju ME i T Mina... 4l : —10.5| .. st; 4. Vindstyrke .. t. m E. 18, 2 3, 188 Vindretning . | NV N N NNØ | NØ Ø Skydække ... | 10 10 93 0 1 i Belysning ... a 8 M | åg 12 M Terni. -5-10.5, +-10.9|+-13.0 +70 |+2.5| +2.0 ET oo T .. 0. +58! .. Y Min. i$... —112| .. PE +112| .. P B. Vindstyrke .. 5 2 1 12; Y 3 9 Vindretning . | NV 0 0 0 | 0S0 | ØSØ Skydække ... T 8 2 4 10 6 Belysning ... å 11 Å n 10 2 Term: did... +-14.0| +13.5|+-14.0 +22 +29| +1.4 (CO ERROREM 7 : SR 1116 +10! .. EG Mint LL, . +149| .. å 2-121... » 6. Vindstyrke . 2 5 1 13. 5 4 5 Vindretning . 0 NNØ 0 [2] SSØ | ØSØ Skydække ... 4 4 2 1 i 2 Belysning ... ør 12 På je 11 T Tertii... +-12.5| +11.5|+11.8 +1.3|+0.6 | 30.4 JE c ocags id : Ar +L0| .. iu Mint. S CR .. +147| .. Å 240| .. ka 1. J| Vindstyrke . 1 2 1 14. 9 T i Vindretning . | ØNØ | N N 0 -0 | 0NO Skydække ... i 2 0 10 6 2 Belysuing ... å 11 ^ í 9 pe Term. 1t +-10.5! 9.0 | 6.8 +-0.3 | 40.5 | +0.5 Make te x 16.8 +LO| .. ie | Min mE. TS uw M +L9| .. m 8. J| Vindstyrke .. 2 2 3 15. 3 1 T Vindretning . | NO | NO | 0S0 [7] S SO | Skydække ... 2 6 1 2 + 2 | Belysning ... zi 12 ia 9 ; | ITem. I: tt: +7.5| 48.0 | 48.1 +-2.0 | 43.0 | +-3.5 EE OG Å -. 4-6.9 +10| .. 4 | Minus. +1L7| .. js |—-2.5| .. E 9, ' Vindstyrke .. B 1 5 UB 5 2 3: Vindretning . | NO | ØNØ | NNO |, 080 | Ø 0 Skydække ... 6 6 2 | 2 2 Belysning ... DN 3: g^ iu 10 s D Tercia. |4-9.4| +8.2| <7.6 |+3.3 | 33.8 | +4.4 | Made ce ops M i. -4-5.8 |-—2.6| .. T Mn Seas +-12.1| .. E 6 .. i 10. Vindstyrke . 1j | 44 1 1T. 2 4 4 | Vindretning . 0 | SØ NØ 0 0 ONO |Skyd&kke...| 4 | 10 | 2 9 | 4 | 0 Belysning 2... |" .- 10 ig 3! | 1) Snevejr. 201 Dato | 8 2 8 Dato 8 3 8 Deebr. (| qerm. ...... —58| +02| +1.8| Decbr. 0. 105 +05| +22 NN rymd.. +30| .. 0.9] .. 2 +70! .. +49| .. 18. Vindstyrke . 2 T 8 25. 9 2 2 | Vindretning . | 0 | OSØ | ØSØ SØ | 0S0| 6 Skydække ... 2 8 2 1 1 1*9) Belysning . /3 8 E D 9 anm... +2.2| 34.0 | +5.8 +-5.6 | 45.5 | 7.5 il. +03| .. T: 2s M Min... i.i... 12-060, ... d ol 19. Vindstyrke .. 4 3 2 26. 2 på (1 Vindretning . Å Å: 22 NØ | NØ | NØ Skydække ... E 2 0 1 2 0 Belysning .. "p 8 å 1 8 0 .. +-8.0 | +10.0|+11.0 +T7.8 | +6.6 | +5.4 Mand... 21! .. - —44| .. å 1 +90| .. M 9.9 20. Vindstyrke .. 2 2 1 21. 2 i å Vindretning . 0 ØNØ 0 NO 0 [2] Skydække ... 0 0 0 0 2 9 Belysning ... 4 8 R ul 9 Terme hi... —-8.8| +8.8| +99 +2.0 | +07 | +42 | T... «; V OD ONIS ET 8 |-| o qejtpe 2 8 Dato 8 2 8 197.0|-+27.6|-+28.4] Febr.0.:95|.10| 205 ED +0.3 ud 9. ar 25.2 n 0 1 0 4. 6 6 3 e [^] - SØ SØ SØ 0 0 0 8 8 10 A 25 24 ic . 128.9! +28.6|4-26.5 +0.5|+-0.5 | —14 .|-26.2 | .. da: 21-0.21:0 dn MØ e m 201 *.. er 1 2 0 b. 2 6 2 £ NO 2 Sø SØ SØ 4 4 01) | 8 4 04) 25 25 28 » 4-28.0| -z-28.0 --21.0 +-4.1 |-—3.5 | 45.2 "sese v 2-0.21. V... M EL c 26.01 .. 2 9 ll 1 6. 1 3 2 NO NØ Ø 0 0 [^] 3 3 03) 0 0 0 $a 23 A 28 i . |-428.6| +27.0|--23.0 9.0 | +9.0 | +10.0 EE DIL CT. - 2344. bi . 12881 .. g. 42-9.9]145. . ES 1 2 i T. d 1 2 Ø 0 0 0 0 [^] 0 8 03) 1 0 0 å 25 2 Tr 28 t . |-12.5| +11.9| +7.0 2-14.5.-:-14.5| -—15.0 . |-412.8| .. DE +88! .. oe . |-23.2)| .. 3: —15.8| .. BE 4 4 6 8. 10 10 3 NØ 0 SØ NØ NØ NØ 4 6 8 0 0 0 s 24 iu Dg b . [9| 3.9 | +3.5 1-5341. .. " MO 5 8 8 SØ SØ SØ 8 8 8 , 26 E 3) Nordlys. 5) Nordlys. :L———— 'POÓPO0—————' —————— DA OUDOIONDAUAXME LELILLOLL.LALLLLLBLLOL LUAGALDáÁ(HDIJIZdGLtoicou;ÜÉeib Rl —M———————————————— ÁXÉÁÉÁÉRÉOÓÉOÓHCOMHEÓEOOÓHHEÁESUM———OOOAÓ ÉOO é V OA «€CT---0707€€-—0€UOOCOC—Á—— BÉ Dato Oktbr. 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22. 23 24 25 26 27 28 29 30 Belys- nings- grad Vejret Let skyet. Let skyet. Klart. Overtrukket. Klart. Klart. Overtrukket, Snevejr. Klart. Overtrukket. Overtrukket. Klart. Klart (Sydost Klatter). Klart (Sydost Klatter). Klart. Svagt skyet. Svagt skyet. Overtrukket. Klart (svagt skyet). Klart (svagt skyet). Svagt skyet. Klart. Overtrukket. Svagt skyet. Let skyet. Lidt overtrukket. Klart. Overtrukket (lidt Sne- fald). Skyet. Klart. Skyet. Overtrukket. Overtrukket. Klart. Overtrukket. Overtrukket (Snevejr). Klart. Skyet. Overtrukket (Snevejr). Klart, 27 28 29 30 Decbr. IEEE t2r 0 05000-10»01|H C» bp2 m ND LB LBERBESE Sm; OO co o00-10»0t|HP 09 b2 b2 b2 P2 RODE 25 P2 b2 IDR 2 29 11 pt Qt m Vejret Klart. Overtrukket (Snevejr). Klart. Klart. Klart. Klart. Lidt diset. Skyet. Skyet. Ingen Skyer (diset). Overtrukket (Snevejr). Skyet. Skyet. Skyet. Skyet (Snevejr). Skyet. Svagt overtrukket. Svagt skyet. Skyet. Noget skyet. Skyet. Skyet. Stærkt skyet. Lidt skyet. Lidt skyet. Skyet. Lidt Skyet. Skyet. Skyet. Skyet. Svagt skyet. Skyet. Lidt overtrukket. Lidt overtrukket. Klart (Sydost Klatter;. Klart (Sydost Klatter). Klart (Skybanke i Syd). Lidt skyet. Skyet. Lidt skyet. 14" 206 Dato age Vejret Dato Belys- . Vejret | grad | grad | Deebr. | Januar 30 7 | Overtrukket (Snevejr). 20 16. | Lidt overtrukket. 3l 8 | Overtrukket (svagt Sne-| 21 18 | Klart. — fald). 18 pe | 22 viol. 3 Klart. 1 10 | Svagt skyet. 23 id" Overtrukket. Pa Rune 24 | 19 | Klart. 3 9 |Lidt skyet. 95 99 | Klart. 1 7 | Meget tæt. . 96 99 . | Klart. 5 10 | Klart, lidt Skyer. 91 99 | Klart. 6 9 | Overtrukket, Snevegr. 9g 94 | Klart. 7 9 | Overtrukket, Snevejr. 99 95 | Klart. 8 9 | Overtrukket. 30 95 | Klart 9 ll | Noget overtrukket. 31 23 | Diset. 10 12 | Noget overtrukket. 11 15 | Klart. 12 14 | Klart. Febr. I3 19 | Overtrukket, svagt Sne- 1 25 | Klart. fald. 2 23 | Diset. 14 19 | Overtrukket, Snefald. 3 26 | Klart. 15 15 | Klart, svagt skyet. 4 24 | Noget skyet. 16 15 | Overtrukket. 5 28 | Klart. 17 12 | Overtrukket, Snefog. 6 28 | Klart. 18 je Overtrukket, Snefald. 7 28 | Klart. 19 16 | Lidt overtrukket. 8 29 | Klart. Ved Siden af disse Lysmaalinger foretog jeg ogsaa nogle Lysmaalinger, hvor der over Skalaen var lagt et Gelatinestykke, uigennemtrængeligt for de violette Lysstraaler. Resultaterne var følgende: Belysningsgrad Belysningsgrad Dato Dato Wis ey WES uden absorberende | med absorberende uden absorberende med absorberende Gelatine | Gelatine Gelatine | Gelatine Jan. Febr. 23 18 3 1 25 14 24 16 0 2 29 11 25 22 T 3 26 9 26 22 8 1 24 8 9T 99 10 B | 28 18 28 24 9 6 28 18 29 25 10 Å 28 18 30 25 M BE] 29 18 3 23 | il | 1 t " » v v » | 207 Som omtalt var Efteraaret, hvilket ogsaa ses af vedføjede Skema forholdsvis mildt. Først i Begyndelsen af Januar sank Temperaturen saa meget, at Disko-Bugt i Vige og Bugter blev islagt; men dette Islæg var dog meget usikkert. Endelig den sidste Uge af Januar blev Islæget saa sammenhængende, at man kunde befare det med Hundeslæde. Den 31. Januar brød jeg op med Torsukatak som Maal. Vejen lagdes over Kekertak. Herfra kørte jeg ind i det indre af Torsukatak, hvor jeg slog mig ned hos en Grønlænder, Vitus Petersen, i Anå. Jeg havde her god Lejlighed til paa nærmere Hold at studere Grønlændernes daglige Liv om Vinteren. Her ved Anå boede kun to Familier. Min Vært var en udmærket Fanger, som ikke blot ernærede sin egen Familie, men tillige underholdt den anden; til Gengæld maatte denne gaa ham til Haande. Hans Kue (Spækhus) var altid stoppet med Kød og Spæk. Da jeg ankom, fodrede han mine Hunde med Sælkød. Med en ikke uberettiget Stolthed kunde han sige: «Se, det kan jeg tillade mig; havde det været i Kolonien, . saa var Grønlænderne kommet paa alle fire for at spise med». Overhovedet kan man vel vanskelig undgaa at legge Mærke til, at jo længere man kommer bort fra Civilisationen, repræsen- teret af Butik og Præster, desto dygtigere er Grønlænderne. I det indre af Fjorden er der forøvrigt en usædvanlig god Fangst paa Fjordsælen; men der er langt til nærmeste Handelsplads. Foruden Fjordsælen er den spættede Sæl ret hyppig i Torsu- katak; den kommer derind i Juli Maaned for at kaste Unger. Som Vitus Petersen fortalte, holder den til ved Nuna- taken og ikke ved Kekertakasik, der findes altsaa nu «Kasigisat ernivisat» og ikke længer ved Kekertakasik, hvor den i Steenstrups Tid plejede at yngle. | Det Hus, jeg boede i, var af Middelstørrelse med følgende Dimensioner. Højden var 2 m Dybden var 4.3 m, Læng- den 2.9 m. Gangen var over 4 m lang — alt indvendigt 208 Maal. — Huset var som andre ægte Grønlænderhuse opført af Græs- og Lyngterv indvendigt bekledt med Brædder. Brik- sen fandtes langs Nordvæggen, Vinduet mod Syd (Fig. 9). Langs Øst- og Vestvæg fandtes Bænke, og i en Krog stod en Koge- kakkelovn. Som her fremstillet er de fleste Grønlænderhuse byggede; der kan selvfølgelig være betydelig Forskel saavel i Udstyrelse som i Indretning. Er Husejeren fattig, mangler Gulvbrædderne, den bare Jord tjener da til Gulv; hyppig er Væggene heller ikke beklædte med Brædder, saaledes at man ser den nøgne Tørvevæg. Kni- ber det haardt, findes der i Loftet ikke flere end de aller nødvendigste Brædder, for at Tørvene, der danner Taget, kan bæres. Er Husejeren meget fat- tig, mangler der naturligvis ogsaa Glas i Vinduet. I Stedet for Glas anvendes en tynd Hud, og om Vinteren tilstopper man helt Vinduet. Ogsaa i Indretningen af Vinduer og Husgang kan der, som berørt, være en Del For- Fig, o. skelligheder i det enkelte. Men det er en fast Regel, at Vinduet vender mod Syd — naturligt nok. — Husgangen er ikke afhengig af nogen bestemt Verdens Retning, men det synes, som dens Beliggenhed er afhængig af Landingsstedet. I de fleste Tilfælde gaar Husgangen mod Kysten eller parallel med den. Døren sidder snart paa Siden af Husgangen, snart for Enden; men ved mindre Bopladser vender den altid ud til Landingsstedet. Om Husgangen løber mod Landingsstedet eller parallel med Kysten afhænger vistnok af Terrainforholdene. I Kolonierne og paa større Bopladser holder L 209 denne Regel ikke Stik. Husene ligger her ofte langt borte fra Kysten, og andre Betingelser gør sig gældende. For en Europæer synes Husene at være smaa og ube- kvemme; i Virkeligheden er de udmærket tilpassede til den grønlandske Natur. Husets Opgave er her som alle Vegne at beskytte Beboerne mod Vejrligets ubehagelige Sider. Kulden er i Grønland den ubehageligste og mest paagaaende Faktor. Midlet derimod, Brændsel, er ikke til Stede i Rigdom, tvært imod. Kun paa enkelte Steder findes Kul. Ellers maa Grøn- lænderen se sig om efter andet Brændsel. Spæk er ganske vist et godt Brændsel, men det er dyrt og i sløje Fangsttider — f. Eks. den første Del af Vinteren — næsten ukendt. I Uper- nivik-Distrikt, hvor det flere Steder er vanskeligt at faa Brænde, maa man ty til Spæklampen. I den mellemste Del af Grønland bruger man Hedekvas og Tørv, i den sydligste Del, hvor der paa gunstigere Lokaliteter findes lidt vantreven Birke- skov, træder rigtigt Brænde til. I det hele og store er Brænd- selen sparsom og Kulden stærk; det gælder derfor om at gøre det Rum, der skal opvarmes saa lille som muligt og tillige saa lunt som muligt. Om Natten kan der forevrigt i en saadan Grenlenderhytte, naar dens Beboere optager næsten hver Tomme, blive saa lummervarmt, at det næsten er uudholdeligt ; for Ventilationen sørges der ved et Hul i Loftet, der ellers er tilstoppet af en Græstot. Mod Regn er Grønlænderhuset daar- ligere tilpasset. Imidlertid er Regnen jo forholdsvis sparsom og falder kun om Sommeren, paa en Tid hvor Husene ofte er forladte, og Grønlænderne bor i Telt paa Sommertangstpladserne. Naar det om Sommeren falder ind med en længere Regn- periode eller med voldsommere Regnskyl, gaar Vandet gennem de flade Tage. Ved at lave Tagene skraa vilde Grønlænderne undgaa denne Ubehagelighed, men til Gengæld blev der højere til Loftet, hvorved der udkrævedes mere Brændsel. Af to Onder foretrækker Grønlænderne det mindste. Storm og Sne - 210 kan ikke gere de lave, tette Huse nogen Fortred; Sneen bi- drager forevrigt yderligere til at isolere Huset. Efter de Erfaringer, jeg havde gjort i Tasiussak, mente jeg, at en Lodline paa 500 m vilde være tilstrækkelig til at maale Dybderne i Torsukatak. Det viste sig imidlertid, at det ikke var tilstrækkeligt, naar jeg kom ud til de midterste Partier af Fjorden. Fra Kekertak fik jeg en ny Line. Resultatet af Lodskuddene findes aflagt paa Kortet. Som man vil se, har jeg ikke kunnet meddele Lodskud for den inderste Del af Fjorden nærmest Indlandsisen. Isen var her saa fuld af Kalvis Og saa sammenskruet, at det næsten var umuligt at komme frem. Tillige var det en ret farlig Sag at komme her, fordi Isflager som Følge af Isstremmens Bevægelse ofte skrues lod- ret i Vejret. | Uagtet vi endnu kun var i den første Uge af Februar, kunde man dog godt staa op allerede Kl. 6; inden man fik alting klaret, var der allerede saa megen Lysning, at man kunde se at færdes paa Fjorden. Ofte maatte man tilbage- legge et godt Stykke Vej, inden man naaede Arbejdspladsen. Vejret var forøvrigt meget smukt; en Føhn havde afsmeltet det meste Sne, saaledes at det ganske saa ud som Foraar — sordlo upernak — som en af Grønlænderne sagde. Den nordlige Gletscherarm ligger ugunstigt, naar det gælder om at komme paa det rene med Kalvningen, fordi man ikke fra Panekarajok kan komme til at iagttage Gletscher- enden en profil; men for enkelte Partiers Vedkommende kan der ikke være Tvivl om, at de stiller sig med fremadheldende Rande. Nogen Kalvning havde jeg ikke Lejlighed til at iagttage. Saavel Helland som Steenstrup har foretaget Hastig- hedsmaalinger fra Panekarajok. De af dem benyttede Basis- punkter kunde jeg ikke finde, vare sig enten fordi de Varder, de har opstillet i Endepunkterne af Basis, er faldet ned, eller fordi de overhovedet ikke har ofret nogen Tid paa Opførelse af Varder. Paa Tilbagevejen over Panekarajok traf vi en LACE S sl re 211 Flok Rensdyr paa 6 Stykker; efter Grenlendernes Udsagn be- gynder forevrigt Rensdyrene ogsaa at blive sjældne i disse Egne. Det lykkedes Grønlænderne at nedlægge et Dyr, men det tog ganske vist saa megen Tid, at det var fuldstændig mørkt, inden vi naaede Strandbredden; yderligere maatte vi vente to Timer, førend vi kunde komme ned paa Isen, da det netop var Ebbe, da vi naaede Strandbredden. Den sydlige Arm af Gletscheren frembyder forsaavidt bedre Vilkaar for lagttagelse af Kalvning, som man her fra en Klippe- ryg har udmærket Udsigt over Gletscherenden, i hvert Fald et større Parti af den. Her staar Gletscheren med fuldstændig lod- rette Vægge, maaske snarere en lille Smule tilbageheldende paa enkelte Steder. Desværre fandt der ingen større Kalvning Sted under mit Ophold ved Gletscheren; kun rutchede der paa et Sted et Parti ned; efter denne Kalvning stod Randen meget stærkt tilbagelænet. De Steder, hvor, som omtalt, Randen staar lidt tilbagelænet, er formodentlig Steder, hvor der fornylig har fundet Kalvninger Sted. Nogle Dage senere opholdt jeg mig atter ved Gletscheren; der fandt en Kalvning Sted noget hef- tigere end den foregaaende Gang. Kalvningen bestod ogsaa denne Gang i en Nedstyrtning. Umiddelbart efter begyndte der en voldsom og vedholdende Kalvning af den nordligere Gletscher. Hvor stærk Isskruningen kan være her inde i den indre Del af Fjorden, fik jeg Lejlighed til at iagttage paa Tilbagevejen. Vi fulgte naturligvis vort første Spur, men paa en Strekning af over 30 m forsvandt Sporet aldeles; paa en lodretstillet Is- flage saa jeg nogle af dem. Hele Bredden var paa et Sted, hvor den skraanede jævnt ned mod Havet, fuldstændig barika- deret med Isblokke og Flager, der var skruet ind over Bredden. Efter Grønlændernes Udsagn kan der hen paa Foraaret paa den Maade dannes en Vold paa c. 10 m's Hojde eller mere. Baade paa den nordlige og sydlige Side af Fjorden findes der Husruiner i det indre af Fjorden. Disse Omstændigheder foranledigede min grønlandske Ledsager til at fortælle, at i tid- 212 ligere Tid havde Forholdene været helt anderledes; man havde endog sejlet om Anå. Intet tyder paa, at dette er rigtigt. Husresterne herinde stammer fra den mere oprindelige Tid, da Grønlænderne boede mere spredt og ikke blev tiltrukket af de danske Handelspladser; thi Forbindelsen med Omverdenen er naturligvis meget vanskelig en stor Del af Aaret; bedst er den om Vinteren. Som Kortet viser, er det ret betydelige Dybder, der træffes i det indre af Fjorden, 720 m. Der kan næppe være Tvivl om, at den store Dybde er tilvejebragt af Gletscheren, der i sin Tid skød sig ud gennem Fjorden. Alle Sidegrene til Fjorden: Kangerdluk og Ikarasak er ikke videre dybe — efter de faa Lodskud at dømme. Der har ingen eroderende Virksom- hed været, snarere er der blevet aflejret Morænemateriale. For- øvrigt er det kun et beskedent Antal Lodskud, der staar til Raadighed, vedrørende de grønlandske Fjordes Dybder. Dr. Steenstrup har foretaget nogle Lodninger ved Umanak, hvor Dybderne viser sig at være ringere end i Torsukatak. Hammer har foretaget nogle Lodninger i Jakobshavns-Is- fjord syd for Kingigtok, men for nær Land og i for ringe Antal til at de kan give nogen Oplysning om Dybdeforholdene i Jakobshavns-Isfjord. Jensen har foretaget Profil- lodninger i sydgrønlandske Fjorde. Det havde været min Hen- sigt at foretage nogle Lodninger i Ikarasak og derefter i det store Basin syd for Anå og Kekertakasik. Rimeligvis er den nordlige Del temmelig lavvandet, fordi den er opfyldt af Materiale fra Torsukatak-Gletscher. Derimod vil det for- modentlig nok vise sig, at der i den sydlige Del kan paa- vises en Rende, der er dannet af Gletscherne, der har skudt sig videre frem gennem Atå-Sund. Ikarasak kunde imid- lertid ikke befares. Isen er her paa Grund af den stærke Strøm — der jo netop tyder paa, at Strædet er lavvandet — usikker og stedvis fuld af Vaager. De faa Lodskud i Begyn- delsen af I karasak tyder ogsaa paa, at Farvandet ikke er dybt. 213 Efter at have fremskaffet en Del Oplysninger om Dybde- forholdene i det Indre af Torsukatak flyttede jeg sidst i Fe- bruar lengere ud og slog mig ned i Nugak; ogsaa her boede jeg hos en Grønlænder, der var Stedets Skolelærer, hvorved jeg fik et godt Indblik i den Undervisning, som den opvoksende Slægt i Grønland faar. Med Hensyn til Lodningerne er der at bemærke, at jeg udførte dem med en temmelig tynd Line, 3-løbet Bindegarn. Dette havde den Fordel, at jeg kunde anvende et temmeligt lille Lod, mellem 3—5 kg. Trods den ringe Tyngde kunde man dog med Lethed mærke, naar Loddet stødte mod Bund. Uagtet Snoren var tynd og Loddet let, var det dog ret be- sværligt at trække Loddet op. Jeg forsøgte først at benytte en Valse, men Linen frøs sammen, og at afvikle den var der- ved umuligt. Valsen var forøvrigt den samme, som den Dr. Steenstrup benyttede 1879. At trække Loddet op med Hænderne fra en Dybde af 700m var baade langsomt og træt- tende. Derimod gik det meget nemt, naar man benyttede Hundeslæde. Naar Loddet skulde hives op, blev Linen bundet til Hundeslæden, hvorpaa man tog Retning mod det næste Lodsted. Paa den Maade gik Ophivningen baade hurtigt og let. For at Snoren ikke skulde skære sig ind i Isen, blev Skaftet af Töken lagt over Hullet. Trods det lille Lod brast Linen dog ret jævnlig under Ophivningen paa Grund af Frik- tionen med Vandet. Naar Loddet kom op, tog Grønlænderen dette og vandrede hen til næste Lodsted. Medens Grønlæn- deren huggede Hul i Isen, bestemte jeg Stedet ved Hjælp af ét Pejlkompas. Paa den Maade var man i Stand til at ud- fore et i Forhold til Dybderne ret anseligt Antal Maalinger. Da Linen var temmelig tynd, var det nødvendigt ved Efter- maaling at korrigere for Strækning. Denne Eftermaaling blev udfert med et Staalmaalebaand. Der er altsaa næppe større Fej! paa Lodskuddene; men forøvrigt spiller det ikke nogen nævneværdig Rolle, om der paa en Dybde af 700 m virkelig 214 skulde være en Fejl paa 2—3 Meter. Linen var inddelt i Læng- der paa 25 m. Det første Marke var 1 Knude, det næste 2 o.s.v. Hundrederne var ligeledes market med tilheftede Knu- der. Det var derfor let at foretage Aflæsningen. Til Bestemmelse af Lodstedets Beliggenhed benyttede jeg Tilbageskering. Først benyttede jeg et Universalinstrument, men da det var sent at manøvrere med, og da man i 30” Kulde ikke kan holde ud ret længe at staa med bare Hænder og stille Fig. 10. paa Stilleskruer, foretrak jeg et Pejlkompas, der var hurtigere at arbejde med. Til Sigtepunkter ved Tilbageskæring anvendte jeg Toppe og Pynter. Toppe giver en nøjagtigere Bestemmelse end Pynter (se Fig. 10). Resultatet af Maalingerne i de ydre Dele af Torsukatak var, at Dybderne var omtrent som i de indre Dele. Kun længst ude syd for Ekogfat blev Dybderne mindre; man kommer uvilkaarlig til at tænke paa en Isfjeldsbanke som ved Jakobs- havns-Isfjord, hvor der er mindre dybt end inde i Fjorden. 215 Det maa der nemlig være; thi Isfjeldene driver uhindret ud gennem Fjorden, men tager Grund ved Mundingen. Banken er vel opstaaet som en Endemoræne, da Jakobshavns-Glet- scher naaede helt ud til Mundingen; paa samme Maade er det rimeligt, at der uden for Torsukatak-Fjord maa ligge en lignende Endemoræne, over hvilken Vandet er mindre dybt end inde i Fjorden. Forholdene minder altsaa meget om Ban- kerne langs Syd-Grønland, hvor der ligeledes findes dybere Vand indenfor. Bankerne er vel derfor i det store, hvad Jakobshavns Banke og Banken uden for Torsukatak er i det smaa. Ligesom Jakobshavns og Torsukataks Banke er opstaaet, da Isen havde en videre Udstrækning end nu og naaede helt ud til Mundingen af Fjorden, saaledes er for- modentlig de store Banker opstaaet, da Indlandsisen som en sammenhængende Kappe skød sig ud over Grønland. Disko- Bugt har den Gang været helt udfyldt af Is paa samme Maade som de danske Farvande. Over Dybdeforholdene i Disko-Bugt har vi næsten ingen Oplysninger. I den mid- terste Del er der kun to Lodskud, der giver Dybder paa 400 m, altsaa meget beskedne Dybder i Forhold til Dybderne inde i Fjordene. Uden for Disko-Bugt er der et større Antal Lod- skud. Efter disse ser det ud, som om Isen er gaaet ud over «Rotten» i sydvestlig Retning. Nogen Is er vel ogsaa gaaet ud gennem Vaigat; i dettes Munding findes der et Lod- skud paa 365 m, medens Dybderne uden for er mere beskedne, 90 m eller saa. Desværre findes der ikke noget Lodskud i den mellemste og sydlige Del af Vaigat og heller ikke i de tilgrænsende Dele af Disko-Bugt. Ellers vilde man maaske kunne udlede, hvilken Vej Torsukatak-Gletscher har taget. Vi var nu naaet til Midten af Marts, og Islæget var vel nu paa det bedste. Jeg besluttede derfor at bryde op og køre syd paa for at naa over Jakobshavns-Isfjord, der som be- kendt, som Følge af den stærke Strøm fremkaldt af Tidevandet, ofte er fuld af Vaager og Strømsteder i Mundingen. Paa Vejen 216 syd paa gjorde jeg holdt i Atà o: det Land, der ligger under; et Navn, der er meget træffende, fordi Atå netop er et lavt- liggende Forland, ovenover hvilket selve Agdlutok hæver sig til 400 m. Denne Forskel paa Atå og Hovedlandet skyldes sikkert en Forkastning, der løber i nordøstlig Retning, markeret af Søen Taserssuak og Bugten Kangerdluatsiak ved Torsukatak. Selve Bopladsen Atå er lille; der findes ialt kun fire Huse. Beliggenheden er ogsaa daarlig, man vil næsten — med grøn- landske Erhvervsforhold for Øje — sige naturstridig, idet den nemlig ligger i en Bugt. Fangsten er kun ringe; om Foraaret er der dog nogen Utök-Fangst. Aarsagen til, at Bopladsen der er kommet til at ligge der, maa vel søges i, at For- bindelsen med Omgivelserne er forholdsvis let, saaledes over Taserssuak til Arsivik og videre over Torsukatak til Nugak og over Agdlutok til Ritenbenk. Medens jeg var ved Atå, benyttede jeg Lejligheden til at foretage nogle Lod- ninger i Atå-Sund (Ikarasak). Med Torsukatak in mente kunde man vente, at man ogsaa i Atå-Sund vilde træffe store Dybder, dels er det jo temmelig bredt, dels er det omgivet af højt Land, der falder brat ned. Saaledes var det dog ikke; Atå-Sund er i sin nordligere Del ikke dybere end 300 m. Denne Dybde finder man temmelig almindelig. Ogsaa paa Seen bag Atà, Taserssuak, foretog jeg en Lodning. Det var dog meget besværligt, da Isen var godt og vel en Meter tyk; Dybden af Søen var næsten 100 m, en ret betydelig Dybde i en Ferskvandssø. I første Række skyldes Dybden vel Forkastningen; men Isen har sikkert ogsaa været medvirkende, idet Gletscheren, da Isens Mægtighed var større, er stemmet op af Agdlutok høje Land og har bevæget sig ned langs dette og videre ud gennem Atå-Sund. Da det tog en uforholdsmæssig lang Tid at faa hugget Hul i Isen, foretog jeg kun denne ene Maaling i Taserssuak. HNM---—————————— 7 9 un 217 Derefter kørte vi videre syd paa gennem Atå-Sund og over den smalle Tange ved Kitsermiut til Pakitok, hvor vi boede i et lille Hus, opført til Brug for de postrejsende. Fra Niakornak kom der Grønlændere paa Besøg. De oplyste os om, at Trafiken over Jakobshavns Isfjord havde været meget vanskelig i Aar; kun ganske faa Slæder var sluppet over. For Øjeblikket var den ganske ufarbar. Jeg besluttede mig derfor til at blive ved Pakitok en Uges Tid eller saa. For at komme ind i det indre af Fjorden (Pakitup Illua) maa man over en smal Landtunge, fordi der i den snævre Munding er en meget stærk Strøm, der forhindrer Is- læget. Illua er, som alle Søer i det lave Land, dækket af store Mængder Sne, som gør Kørselen meget besværlig, fordi Slæden skærer sig helt ned i Sneen. Denne Fjord bliver kun forholds- vis sjældent besøgt og har derfor ogsaa kun faa Stednavne. Kun nogle Øer og Forbjerge har Navn. Min grønlandske Led- sager var dog godt kendt her; han var født i Pakitok og havde boet der en længere Række Aar, men var for faa Aar tilbage flyttet til Atå. Pakitok ligger ikke godt for at være en god Fangstplads; den ligger nemlig paa en Maade i en Bugt. Ganske vist ligger der et større Farvand, Illua, bag ved. For saa vidt kunde man tro, at Beliggenheden ikke var saa daarlig. En Beliggenhed ved et Overgangssted mellem to Havarme er netop en ikke ualmindelig Beliggenhed af Boplad- ser i Grønland. Men Illua har ikke ret meget at byde paa; ganske vist findes der mange Ænder; men disse er de sidste Aar aftaget stærkt i Mængde. Det store Antal Edderfugle be- ror paa, at Illua, — som vi skal se, — er temmelig flad. I tidligere Aar var ogsaa den spraglede Sæl almindelig i Yngle- tiden. Saalænge Illua altsaa havde noget at byde paa, var det naturligt nok, at der her ved Pakitok blev lagt en Bo- plads. Stedet laa paa en Maade centralt, man kunde let komme mod Øst, der bød paa Edderfugle og spraglede Sæler, og mod Vest til Ikarasak (Atå-Sund) og Disko-Bugt, 218 hvor Fjordselen holdt til. Desuden er der umiddelbart ved bopladsen et udmærket Torskefiskeri; — paa en god Time fangede min Ledsager 56 Torsk. Da nu Edderfuglen blev mere og mere sjelden, og den spraglede Sal ligeledes, har Fangsten | mod Øst ingen Betydning mere, og Stedet kommer derfor erhvervsmæssig set til at ligge inde i en Bugt. Derfor er Be- boerne rykket mod Vest ud til Niakornak, nogle er draget til Atå; der findes nemlig en Butik; men ellers er Atås Beliggenhed jo ikke gunstig. Selve Bopladsen ved Niakornak hedder forøvrigt Kilersiut (Haartoppen), fordi man aabenbart har sammenlignet Halvøen med en Haartop, som er indsnøret paa Midten. Over denne Indsnøring gaar Slædevejen til Ja- kobshavn. Bopladsen er forøvrigt kun beskeden, idet der kun findes fire smaa Huse. Der kommer for faa Isfjælde herop, til at der kan være mange Sælhunde. Der fanges Hajer, lidt Kaleralik og Torsk. Omkring Niakornak er der paa Grund af Tidevandet temmelig stærk Strøm, og det synes, som om Torsken gerne holder til, hvor der er Strøm. Det er vel derfor, at der netop ved Pakitok findes saa mange Torsk. Pakitok afgiver et godt Eksempel paa, hvorledes en Bo- plads' Beliggenhed afhænger af Oplandet 9: dens Næringsgebet. Saa vidt muligt søger en Boplads ikke blot i Grønland, men ogsaa alle andre Steder, at lægge sig saa centralt som muligt i Næringsgebetet, og det gælder aabenbart lige saa godt om store som om smaa Bopladser; kun bliver Forholdene for de større Bopladser mere indviklede. Naar de østjyske Købstæder ligger helt inde i Bugterne, spiller sikkert denne Beliggenhed en bestemt Rolle lige overfor Byernes Opland; netop ved at ligge inde i det Inderste af Fjorden opnaar de at faa det størst mulige Opland i Forbindelse med Adgang til Havet. Ser man paa et Kort over Grønland i en nogenlunde stor Maalestok, f. Eks. de fortrinlige Kort, der udgives af Søkortarkivet, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til, at de grønlandske Bo- pladser, større og mindre, fortrinsvis ligger paa Spidsen af 219 Halveer og Øer, ikke just saaledes at forstaa, at Bopladsen ligger paa den geometriske Spids, det gør den i mange Til- feide ikke — af Grunde, som vi senere skal omtale — men dog i umiddelbar Nærhed deraf. En Beliggenhed paa Spidsen af en Halvø eller Ø frembyder de bedste Betingelser for Fang- sten. Fangerens Domicil skydes jo paa den Maade ligesom ud i Fangstomraadet. Boede han nede paa Siden af en Halve, havde han kun en Halvcirkel at jage i, nu derimod faar han det meste af en Cirkel. Kan han ikke sætte Kajaken i Vandet paa Grund af Bølgeslag fra den ene Side af Halvøen, saa kan . han uden stor Ulejlighed gøre det fra den anden. Overhovedet har Fangeren Mulighed for at kunne vende sig til to Sider, alt efter Forholdene. Ved at bo paa en lige Kyst maa han altid - vende sig til en og samme Side. Som berørt spiller Landings- forholdene — Havneforholdene for de større Bopladser, Byer — en vigtig Rolle, netop fordi Eskimoen i saa høj en Grad er henvist til at søge sit Erhverv paa Søen. Af den Grund kommer Bopladserne ikke netop til at ligge paa selve Spidsen; denne er maaske stejl, et Stykke derfra er der maaske en bedre Landingsplads, følgelig kommer Bopladsen til at ligge der og ikke paa den geometriske Spids. Paa et Kort i middelstor Maalestok f. Eks. Søkortene projiceres dog Bopladsen som liggende paa Spidsen — man kunde næsten kalde det den geografiske Spids — Maalestokken tillader ikke nogen Afvigelse. Selvfølgelig gives der Undtagelser — endda mange Undtagelser fra denne Regel. Disse vil vel meget ofte vise sig at ligge i, at der paa Spidsen og dens nærmeste Omegn er daarlige Lan- dingssteder, maaske mangler ogsaa Drikkevand. Inde i Bugter er det i hvert Fald ikke almindeligt at træffe Bopladser, med mindre der er et nemt Overgangssted til et andet og godt Jagtomraade. | Fjorde, i hvilke der gaar Gletschere ned, og hvor der dannes rigeligt med Isfjelde, kan man dog træffe Bo- pladser, saaledes inde i Torsukatak. Men ogsaa her er der en Tilbøjelighed til at lægge Bopladsen paa en Pynt; Anå og XXXIV. 15 220 Nugak er Eksempler herpaa, ligeledes Husruinerne paa den nordlige og sydlige Side af Torsukatak. For de Bopladsers Vedkommende, der ikke ligger paa Pyn- ter eller i umiddelbar Nærhed deraf, maa man ikke lade sig forlede til at tro, at de har en tilfældig eller endog unaturlig Beliggenhed. Som Eksempel kan jeg nævne Klavshavn; man skulde tro, at Eke, naar man blot ser paa Kortet, har en naturligere 2. bedre Beliggenhed, og dog findes der kun tre Huse, medens Klavshavn jo er en efter grønlandske Forhold stor Boplads. Tilsyneladende er Eke beliggende paa en Spids. Det er dog ikke ganske rigtigt, naar man tager andre Forhold med end de rent kartografiske. For det første er Isfjorden for det meste saa pakket med Is, at den er ganske ufarbar, og dernæst ligger der en mægtig Isfjældsbanke uden for Mundingen. Erhvervsmæssigt set ligger Eke snarere i en Bugt end paa en Pynt. Karakteristisk nok betyder E ke netop Vig, Bugt. I Virkelig- heden ligger Klavshavn gunstigere, herfra kan Fangerne dels nyde godt af Isfjeldenes Nærhed, dels har de Tasiussak i Ryggen. Tasiussak spiller for Klavshavn en vigtig Rolle: om Sommeren er der et rigt Fugleliv og noget Laksefiskeri, om Vinteren er der godt Kaleralikfiskeri og lidt Sælhundefangst. Paa samme Maade vil man formodentlig ogsaa for de andre Bopladser, der ikke ligger paa Pynter, kunne gøre Rede for Aarsagen til, at de ligger netop paa det Sted. Saaledes er det let at klarlægge Forholdet mellem Kingigtok og Jakobs- havn, der i alt væsentligt forholder sig som Eke og Klavs- havn. Hvad den sidste har i Tasiussak, har Jakobshavn i sin Havn, der har gjort Bopladsen til en Koloni med de deraf flydende Fordele. OQverhovedet indtager Kolonier og Handelspladser en særlig Stilling; her er det saa at sige udelukkende Havneforholdene, der er det afgørende, medens Fangstforholdene ikke ved Valget har den afgørende Betydning. Som Følge deraf ligger et stort Antal Kolonier og Handels- E 221 pladser slet ikke paa Pynter, hvor der jo sjælden vil være gode Havne. Men Handelen med Danmark er jo ikke nogen oprin- delig eskimoisk Erhvervsgren, selv om den i vore Dage over stor Indflydelse. Som hos alle primitive Folk, der lever af Jagt og Fiskeri, er Opholdsstedet ikke af stor Varighed. Naar Fangsten af en eller anden Grund ikke mere giver tilstrækkeligt af sig et Sted, vandre Beboerne til andre og, som de haaber, bedre Fangst- pladser. I tidligere Tid har saadanne Vandringer ret ofte fundet Sted (sé Holms Konebaadsekspedition). Man finder i det indre af Fjordene Ruiner næsten alle Vegne, hvor Forholdene har været egnede til Boplads. Opførelsen af Husene danner ingen større Vanskeligheder eller Udgifter; den Smule Tømmer, der fandtes i det forladte Hus, kan jo føres med og benyttes paa ny. Nu er Beboerne vistnok mere stavnsbundne, og helst vil de bo et Sted, hvor der ikke er for langt til Butiken. Da Handelspladserne ligger ved Kysten, har Grønlænderne mere og mere klumpet sig sammen der, hvilket er naturstridigt. Et Jagt- og Fiskerfolk skal ligesom Rovdyr bo saa spredt som muligt, derved bliver der det størst mulige Jagtomraade til hvert Individ. Foruden i det nævnte Hus ved Pakitok boede jeg i Telt inde ved Indlandsisen og ude ved Atå-Sund. Indretningen af et Vintertelt er ganske simpel. Af to almindelige Sommertelte, saaledes som de bruges paa de af Kommissionen udsendte Ekspeditioner, havde jeg gjort det ene en Smule mindre. Paa de Teltstænger, der bar det ydre Telt, havde jeg anbragt to Klodser, paa hvilke den Rygstang hvilede, der bar det indre Telt. Ved Snore var der sørget for, at det indre Telt holdtes i en Afstand af omtrent et Kvarter fra det ydre. Naar Primus- apparatet var tændt, kunde der blive saa varmt, at man kunde sidde uden Overtej; oppe under Teltryggen var der helt varmt, hvilket var godt til Tørring af Kamiker. Om Natten kneb det mere; da gik Primusapparatet ud af Mangel paa Pumpning. 15* 2:22 Havde man haft et lille Dowlastelt, der kunde have hvilet paa en Snor, udspændt mellem Teltstængerne, saaledes at man altsaa havde lavet sig et tredobbelt Telt, havde det sikkert været behageligere. Hvad et saadant Dobbelttelt vejede ved jeg ikke. Men foruden Teltet kunde jeg have to tætpakkede Kasser paa Slæden, i hvert Fald paa Isen, paa Land, navnlig i couperet Terrain, kunde Hundene vanskelig trække saa meget. I Avanardlek-Dal fandt jeg omtrent midt i Dalen to Gletscherskrammer, som krydsedes. Den ene løb i Dalretnin- gen, NØ-SV, den anden i Øst-Vest. Hvilken af de to Skram- mer, der var ældst, kunde ikke ved blot og bar lagttagelse af- gøres, saa ens var de. Men man maa vel antage, at Skrammen, der havde Retningen Øst-Vest, var den ældste, dannet i den Tid, da Indlandsisens Mægtighed var saa stor, at den upaa- virket af det underliggende Terrain bevægede sig ud over Yder- landet i vestlig Retning. Den anden Skramme i Nordest-Syd- vest henpeger paa den Tid, da Indlandsisen vel havde en sterre Mægtighed end nu, men dog i Hovedsagen maatte følge Ujævn- hederne i Terrainet. Tidsrummet, som ligger mellem Frem- bringelsen af disse to Skrammer, maa være ret betydelig, og Ismassen, som har bevæget sig over Stedet i Mellemtiden, maa have været stor. Og dog har disse [smængder ikke formaaet at erodere saa meget i den faste Klippe, at den ældste Skramme er bleven slebet bort. Dette viser, hvor ubetydelig selve Isens eroderende Virkning er, naar den skal bearbejde en fuldstændig kompakt Klippe. | Gletscheren, som skubber sig ned mod Avanardlek, har trukket sig kendeligt tilbage. Paa en Strækning af en km kunde man paavise, at Klipperne i Nærheden af Gletscheren kun var sparsomt eller endog slef ikke bevoksede med Likener. Langs Siderne laa en stor Endemoræne; for Enden af Glet- scheren manglede en saadan. Smeltevandet havde dannet en mægtig, ganske flad Flodseng. | denne Dal fandt jeg de fra arktiske Lande kendte Høje, der opstaar, ved at Grundvandet, j : . 223 der ikke kan synke i Jorden, presser Isskorpen op næsten som et Krater. Nogle af disse Høje var store, 3 m eller mere i Diameter. Fra det høje Land nord for Gletscheren har man en vid Udsigt mod Nord og Vest. I en Lavning ved det høje Fjeldparti, hvor Indlandsisen sender en Tunge ind, rislede Vandet frem under Gletscheren for dog straks efter at fryse. Lufttemperaturen var —- 267. Ogsaa den sydlige Gletscher havde trukket sig tilbage. Dog var det vanskeligt nøjagtigt at bestemme, hvormeget Isen havde trukket sig tilbage, da nyfalden Sne udviskede Græn- serne. Saa vidt jeg kunde skønne, har vistnok Isen trukket sig omtrent 200 m tilbage. At Gletscheren maa være noget i Aftagen fremgaar ogsaa deraf, at en stejl Klippe rager frem midt i Gletscheren, og denne Klippe er lysgraalig og ikke sortegraa, saaledes som lichenbevoksede Klipper ellers er. Naar den ikke er lichenbevokset, kan det vel kun skyldes den Om- stændighed, at den tidligere har været dækket af Isen, men nu er bleven fri. I Gletscherens Sidepartier havde jeg Lejlighed til at iagt- - tage Gletscherkornene uden at behøve i Forvejen at farve med Methylenblaat; slamholdigt Vand var i Sommerens Løb sivet ind mellem Kornene og dannede nu et fint spindelvævsagtigt Næt. Man kunde derfor meget let se Kornenes Form og Størrelse. Kornene var alle smaa, omkring 2 cm. Overhovedet har alle de Gletscherkorn, jeg har haft Lejlighed til at iagttage paa de forskellige Steder, altid været temmelig smaa. Fra Bjergene syd for Kujadlek har man en god Udsigt endogsaa helt ind i Tasiussak, naar det var klart Vejr. Paa Illua foretog jeg nogle Dybdemaalinger. Meærkelig nok viste Lodskuddene over en større Strækning i den cen- trale Del samme Dybde, nemlig 325 m, en Dybde, der ganske vist i Forhold til Dybderne i Torsukatak er beskeden, men naar man tager Hensyn til, at Illua er et lukket Farvand, der ikke en Gang naas af Gletscherne mere, er det dog en anselig 224 Dybde. Lodningerne var sene at udfere, da Isen var 0,8 m tyk. Indad mod de to Sidefjorde tager Dybden af; den sydlige af disse er endog saa flad, at man ikke kan befare den med Konebaad. Illua er fuld af Smaaeer; om det er selve Klippe- grunden, eller det er Gletschermateriale, aflejret, da Gletscheren sked sig ud gennem Illua, fik jeg ikke undersøgt. Efter selv at have været i Jakobshavn for at forhøre mig om Mulighed for at slippe over Jakobshavns-Isfjord, foretog jeg nogle Lodninger i den ydre Fjord, hvor Dybderne er omtrent som i den indre Fjord, dog gennemgaaende noget mindre. Vejret var stadigt meget uroligt, snart Taage, snart Storm. Temperaturen var i nogle Dage relativ høj, spe. Da det viste sig at vere umuligt at slippe over Jakobs- havns-Isfjord, vendte jeg mig atter mod Nord, idet jeg først slog Telt ved Kitsermiut for at foretage nogle Lod- ninger i den ydre Del af Atå-Sund; Dybden mellem Nug- . dluk og Kitsermiut var næsten 500 m (495 m). Ejendomme- ligt er det forevrigt, at Dybderne over forholdsvis store Stræk- ninger er saa ens. Ikke mindre end 5 Lodskud gav samme Resultat nemlig 495 m. Inde i Pakitup-lllua gav 3 Lodskud, der dog laa et godt Stykke fra hinanden, samme Resultat, nemlig 325 m. I Atå-Sund uden for Kaerssorssuak viste 3 Lodskud samme Dybde, 415 m. I Farvandet nord for Okaitunguit er Dybden over en stor Strækning 375 m. Noget lignende viste sig i Torsukatak. Man kan vanskelig antage, at Gletscherne skulde kunne erodere Klippegrunden saa mærkværdig jævn. Man feres snarere til den Antagelse, at den eroderede Klippebund atter, da Isen trak sig tilbage, er blevet udforet med Gletschermateriale; hvis dette er aflejret under Vand, er det let forklarligt, at Smeltevandet vil brede det jævnt ud. Fra Kitsermiut drog jeg til Kaersorssuak, hvor jeg døjede en Del af Kulden, trods vi nu var midt i April, og der- fra til Atå efter først at have taget nogle Lodskud i Atå- 225 Sund og været inde i Kangerdluarsuk og oppe paa Kaer- sorssuak Plateauet. Der ligger her flere store Seer paa Plateauerne. Den sidste Uge af April begyndte Vejret at blive mildere, og de sidste Dage i April saa jeg den første Flok Snespurve; Foraaret var altsaa ved at indfinde sig. Paa en Udflugt til Natdluarssuk saa jeg Sporene af en Isbjørn; den havde aabenbart gjort en heldig Fangst; thi et Stykke derfra saa vi ved en Vaage Baglallen af en Sælhund. Da vi senere steg op ad Nuna-Kigdliga, saa vi Sporene af en voksen Isbjørn og af en Unge. Om Natten havde den aflagt Besøg ved Teltet, men om Morgenen var den borte; Sporene tabte sig i en Vaage. En Uges Tid senere blev der i Tasi- ussak set to Isbjørne, men da Fangerne i Klavshavn ikke er Isbjørnejægere, drog hele Flokken ud, hvorved Bjørnene naturligvis blev yderst forskrækkede og forsvandt. Det er for- øvrigt meget sjældent, at Isbjørnen forvilder sig ind i Disko- Bugt. Da Afsmeltningen jo om Vinteren hører op, og Ablationen udelukkende bestaar i Fordampning, breder Gletscheren sig. Figur 11 forestiller et Tværsnit af Kanten af Ekip-Sermia. Gletscheren hænger som en Flage ud over Morænevoldens Ryg. Paa Undersiden af Flagen sad der fastfrosset Bundmoræne af store Sten og alle Grader nedefter i Størrelse. Om Sommeren smelter der saa meget af, at Gletscheren staar lavere. Den forholdsvis høje Temperatur de sidste Dage havde bevirket, at Isen var mindre sikker. Ved alle Pynter traf man Strømsteder, hvor der enten var aabent Vand eller tynd Is. Det var derfor nødvendigt at sætte over Torsukatak en af de første Dage. Den 30. April brød jeg op fra Atå og kørte over Atå Taserssuå mod Nord, derpaa over en lille Tange, saa et Stykke over Kangerdlukasik og endelig over Land til Ulugsat. Sundet mellem Kekertakasik og Ulugsat var nu ganske aabent. Maager, Edderfugle (baade mollis og specta- 226 bilis; og Skarven tumlede sig i Vandet. Paa Land var Sneen mange Steder forsvundet; Transporten var derfor meget be- sværlig, navnlig i Kororssuak (den store Dal), hvor Vejen gaar meget stejlt op. Ved Ulugsat overnattede vi. Den næste: Dag satte vi over Torsukatak, hvor Isen mange Steder var. saa mør, at man kunde stikke Token lige igennem, og kom velbeholden til Itivdliarsuk, en ganske lav Tange mellem Torsukatak og Kekertap-Illua. Ved Itivdliarsuk findes. Bl deu. Hov dame Fig. 11. kun eet Hus. Grønlænderen, der er en Storfanger, har tillige et Hus ved Ekogfat. Om Vinteren bor han ved Itivdliars- suk, hvor han driver Utok- og Garnfangst inde i Fjorden. Han var nu i Færd med at bryde op og drage til Ekogfat for at drive Fangst fra Kajak; ved Ekogfat var Vandet mod Vest allerede aabent. Vi slog Telt ved Kugsarnek. Kugsarnek- Dal løber næsten lige mod Nord. Langs denne kørte vi op, indtil vi kom til en lille Sø, Amalortok; derpaa drejede vi mod Øst og naaede ned til Taserssuak-Isortok, der er en meget lang Sø, der strækker sig helt fra «Major- 227 vejen» til Kangerdluk inde ved Gletscheren. Her slog vi Telt (et lille Rejsetelt). Derefter kørte vi et Stykke op ad «Boyes Vej»; men vendte forevrigt snart om, da Vejret, der hidtil havde været mildt og smukt, antog en stormfuld Karakter. Som omtalt tidligere lægger der sig paa Søer, der er beskyt- tede af Fjelde, store Mængder Sne. Om Dagen, naar Solen skinner, tør det øverste Lag op, og Slæden skærer derfor igennem, ligesom man ogsaa selv synker ned til midt paa Livet. Det er derfor bedre at færdes om Natten; da fryser der atter en Skorpe paa Isen, saaledes at man kan køre og gaa uden stadig at synke i. Derfor kørte vi om Natten. Selv Kl. 12 var det nu saa lyst, at man ret tydeligt kunde skimte Fjældtoppene, der laa omkring os, og dog var vi først lige i Begyndelsen af Maj. Det har ogsaa sin Fordel at hvile om Dagen, saa kan man ' bedre udholde Kulden i Teltet. Fra Boyes Vej kørte vi videre mod Øst et Stykke paa en Elv, hvor Elven danner Af- løbet for Isortok og derpaa til Niakornak, hvor vi slog Telt. Herfra kørte vi om ad Amalortokujok og tilbage. Naar Torsukatak om Foraaret ikke længere kan befares paa Grund af Strømsteder, anvender Grønlænderne fra Kekertak og Nugak Vejen over Isortok ind til Kangerdluk for at naa ind til det indre af Torsukatak, hvor der er rig Utok- fangst. Helland, som besøgte Torsukatak 1875, gik ogsaa denne Vej. I Kugsarnek-Dal fandtes der usædvanlig mange Ryper. Nu i Begyndelsen af Maj var det deres Parringstid. Da Vejret slog om til et efter Aarstiden stærkt Tøvejr, maatte jeg bryde op og køre til Kekertak for ikke at blive afskaaret. Imidlertid blev det atter Frostvejr, og jeg tog saa med en Grønlænder til Nugssuak-Halvø for om muligt at faa et Overblik over Forholdene i det indre af Halvøen. Vi kørte den sædvanlige Vej ad «Majorvejen» op til Majorkar- suatsiak, hvilket Fjæld af de Danske kaldes Majoren — efter de to første Stavelser; heraf har man saa atter dannet 228 Navnet paa Vejen, der ferer lige forbi Fjeldet. Fra Major- karsuatsiak drejede vi om til Tasek- Ujordlek, hvor vi for- evrigt trat en lille Skare Rensdyr. Sarkrap-Tasersua synes at være en meget flad Se. — Lodninger fik jeg ikke foretaget, da jeg ikke havde medtaget de nødvendige Dele: — overalt ser man flade Øer og Banker, der, saa vidt jeg paa Grund af den frosne Jord kunde afgøre, bestaar af Grus, Sand og Ler. Maa- ske har det oprindelig været en dyb Sø, der i Tidens Løb er blevet udfyldt af Gletschermateriale. Rundt om skyder der sig Gletschere ned mod Søen. Fra Ujordlek kørte vi over dennes Sydspids tilbage til Majorvejen. De to store Søer, Isortok og Ujordlek er vel at be- tragte som Kløftdale. I det hele' synes Nugssuak's Tektonik at bero paa Kløvningssystemer, der løber i Nordvest-Sydøst. Den tidligere omtalte Sø, Taserssuak, ligger netop ogsaa i samme Retning. Nugssuak er vel en Horst, hvis Randpartier er sunkne. Ved Ujordlek er Forvitringen meget stærk; store Klipper ligger her nedstyrtede under de lodrette Klippevægge. Lagene (Skifringen) synes her at ligge næsten lodret. . Paa Tilbagevejen var Isen paa Kekertap-lllua saa tynd, at man kun med stor Forsigtighed kunde befare den. Jeg tog derefter med Bagagen til Ekogfat, 19. Maj, og den felgende Dag sejlede jeg med Konebaad til Ritenbenk forbi Jakobs- havns og derfra til Klavshavn, paa hvilken Rejse jeg havde rig Lejlighed til at iagttage Isfodens Oplesningsproces. ls- dækket laa endnu paa Tasiussak; desværre var Isen saa mer, at man ikke kunde kere paa den. Det var derfor umu- ligt at komme ind til Jakobshavns Isstrøm. Derimod gjorde jeg nogle Ekskursioner til Isfjorden; navnlig interesserede det mig, om der skulde «kunne findes Isfjælde i oprindelig Stilling; det fandtes der imidlertid ikke. ^ Overhovedet havde Isfjorden sit sædvanlige Udseende: tætpakket med Kalvis. Ved Indløbet 999 til Tasiussak var Farvandet aabent. Den stærke Strøm, der fremkommer her som Følge af Tidevandet, skærer op i Isen. De sidste Dage i Maj kunde man sige, at Sommeren var i Anmarch. Den 29. Maj fandt jeg den første blomstrende Empetrum. Ogsaa Saxifraga oppositifolia stod med helt ud- sprungne Blomster. Salix glauca var i Knopbrud. Elymus havde grønne Blade ved Grunden. Midt i Juni stod Loisleuria, Diapensia, Vaceimium uligi- nosum i Blomst paa gunstige Steder. Paa Nordsiden blom- strede Empetrum endnu ikke; paa enkelte gunstige Lokaliteter blomstrede Dryas, Cassiope, Papaver, Rhododendron. Under mit Ophold i Jakobshavn havde jeg Lejlighed til at iagttage en «Kanel» i Havnen: «Kanel» er et Udtryk, som de danske Funktionærer bruger om en voldsom Bølgebevægelse i Havnen, der opstaar pludseligt, men som ogsaa forsvinder lige saa hurtigt igen. Bølgegangen er ledsaget af en stærk Brusen i det inderste af Havnen. Denne Brusen er ikke andet end Vandets Udstrømning fra en smal Kløft, naar Bølgen trækker sig tilbage. Denne voldsomme Udstrømning har, som Hammer meddeler, foranlediget Grønlænderne til at tro, at Havnen er forbundet med det indre af Jakobshavns-Isfjord ved en underjordisk Gang. Det er dog ikke Tilfældet; den om- talte Kløft, som Danskerne kalder Zimmers Kløft, er en Fortsættelse af Havnen. Havnen ved Jakobshavn er vel at opfatte som et Brud, yderligere eroderet af Indlandsisen, da den bredte sig over Landet; dette Brud fortsættes altsaa af Zimmers Kløft. Ad den kører Slæderne om Vinteren til Natdluarsuk. Til Forklaring af Fænomenet siger Hammer (Meddel. om Grønland IV, p. 22): «Disse Fænomeners Forklaring er maaske nærmest den, at Bølgerne, som ved Kalvningen bliver dannet i Fjorden, bliver brudt mod Isbanken i Mundingen og kastet tilbage mod Land, hvorved Vandbølgen bliver opstemmet i den 230 snævre og lidet dybe. Havn og foraarsager en pludselig Stig- ning i Vandstanden og en frem- og tilbagegaaende Bølgebevæ- gelse. Denne Vandbevægelse kan dog ogsaa undertiden være svag og er da maaske foraarsaget ved en Kalvning af et Is- fjæld i Fjorden eller paa Banken. Man kan da ved hine stærke Bevægelser i Vandet komme til Kendskab om, hvor hyppig Kalvningen af Gletscheren finder Sted». Som vi ser tilskriver altsaa Hammer Aarsagen til «Kanelen» Kalvninger enten af Gletscheren eller af Isfjælde i Fjorden eller paa Banken. At selv en beskeden Kalvning af et Isfjeld paa aaben Kyst kan fremkalde Bølger paa 2—3 m Højde, har jeg haft Lejlighed til at iagttage paa Agdlutoks Vestside. | Torsukatak-Is- fjord har jeg ligeledes set en Kalvning, der frembragte meget store Bølger. Naar et af de store Isfjælde, som staar paa Grund ved Mundingen af Jakobshavns-Isfjord, kalver eller endog fuldstændig brækker i Stykker, maa denne Proces fremkalde et enormt Oprør i Vandet. Mange af de store «Kaneler» i Jakobshavn og tillige de største har sikkert sit Udspring fra Isbjærgenes Forstyrrelser ved Fjordmun- dingen og ikke fra Gletscherens Kalvning. Dels ligger denne c. 30 km fra Jakobshavn, og tilmed er Dannelsen af de store Isfjælde, dem i naturlig Stilling, næppe videre vold- som; her sker jo hverken nogen Nedstyrtning eller Kænt- ring og for Resten heller ikke nogen Opskyden, tværtimod foregaar Dannelsen meget langsomt. Den største Bølgebe- vægelse jeg har set, hidrørte fra et Isfjæld, som kalvede og derpaa kæntrede. Nedstyrtninger og Kæntringer finder selv- følgelig ofte Sted inde ved Gletscheren, men deres Virkning, en hæftig Bølgebevægelse, vil blive meget svækket, inden den naar Jakobshavn, dels paa Grund af Afstanden, dels paa Grund af den tætpakkede Ismasse, hvorved megen Energi for- bruges til at overvinde Gnidningen mellem Isstykkerne. Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at «Kanelen» hidrører fra Kalv- ninger af Isfjælde, der ligger nær Jakobshavn, altsaa paa Is- 231 fjeldsbanken eller i umiddelbar Nærhed af denne. Det hænder selvfølgelig ikke saa sjeldent, at der ligger Isfjælde uden for Mun- dingen af Havnen. Naar et saadant Isfjæld kalver, vil der selv- følgelig opstaa en heftig Bølgebevægelse i Havnen, altsaa en «Kanel». Til Belysning af, hvor hyppig Gletscheren kalver, kan man ikke bruge «Kanelen», eftersom den opstaar uafhængig af Gletscherens Kalvninger. Ved Klavshavn er Lagbygningen meget regelmæssig, idet de der stryge næsten vinkelret paa denne med et Fald mod Nord paa 30”. Parallel med Kysten løber der et System af Diaklaser. Kysten er altsaa en Brudkyst, opstaaet ved en Sænkning af Disko-Bugt Omraadet. Et Blik paa Kortet viser, at Kysten i store Hovedtræk løber omtrent i en lige Linje og danner en Vinkel paa 10” med Meredianen. De mindre Af- vigelser er vel opstaaet ved, at løsere og fastere Lag veksle, og at de løsere er blevet eroderet af Isen. Andre Spaltesy- stemer spiller vel ogsaa en Rolle, f. Eks. netop ved Jakobs- havn, hvor Lagene stryge parallel med Kysten, medens den saakaldte Leverbugt, der ligger paa tvers af Havnen, altsaa i Strygningens Retning, snarere er opstaaet ved Forvitring af løsere Lag. I hvilken Grad Afvekslingen mellem blødere og haardere Lag spiller en Rolle for Udformningen af Detaljerne i Terrainet, ser man tydeligt ved Itivdlek, Overbæringsstedet til Tasi- ussak. Naar Vestkysten paa Agdlutok (Arveprinsens-Ø) har et saa regelmæssigt Forløb, skyldes dette vistnok for en meget væsentlig Del den Omstændighed, at Lagene stryge parallelt med Kysten og med Fald mod denne. De Revner, der findes, har Isen ikke kunnet udnytte, da Kysten her laa i Læsiden, den Gang Iskappen i sin Tid skød sig ud over Yderlandet. For ikke i længere Tid at ligge uvirksom rejste jeg den 27. Maj mod Syd. Det var min Hensigt at naa ind i Sydost- Bugt til de Strækninger, der paa Hammers Kort er betegnet ved Ler, altsaa Strækningerne mellem Tasiussarssuak og Havet. Jeg haabede tillige at kunne komme ind i Orpigsok- 232 Fjord. Jeg kom ikke meget længere end til Akugdlet; thi i den inderste Del af Sydest-Bugt laa der endnu Is. Jeg maatte derfor vende tilbage. Da jeg var kommen tilbage til Klavshavn den 5. Juni, fortalle Fangerne, at nu var [sen brudt op i Tasiussak. Næste Dag bred jeg op for at naa ind i Tasiussak. Den for Transporten saa vigtige Audtlarissa-Tasia var dog endnu tilfrossen, eller rettere belagt med Is; denne var saa mør, at man ikke kunde gaa paa den. Slog man paa den, gik den i Stykker og faldt hen i de bekendte Isprismer. Konebaaden maatte derfor bæres syd om Seen og syd om Keakusuk. Dette er imidlertid meget besværligere end den sædvanlige Transport, hvor man kan sejle over Autdlarissa-Tasia. Qverbæringen tog derfor to Dage. Den Landtange, der ligger mellem Enden af Tasiussak og Havet, er ganske flad og be- vokset med Hedeplanter; forøvrigt fuldt af smaa Vandpytter. Den bestaar paa Overfladen af Sand og Grus, Havbredden af ganske fint Sand, sammenbundet af lidt Ler. Mod Tasiussak var Materialet i det hele noget grovere. : Landtangens Højde ligger mellem 30—40 m; saavel mod Tasiussak som mod Havet ender den med stejle Brinker. Mod Tasiussak, hvor Materialet er mere gruset, mangler Forsteninger ganske eller næsten ganske. Saaledes har jeg i Klinten her kun fundet et Fragment af en Balanskal. Grusmasserne er dog svagt lagdelt og maa altsaa være afsat i Vand. | Skrænterne ud mod Havet er Masserne ogsaa lagdelt og indeholder en Mængde subfossile Muslinger. Denne Forskel i Materialets Beskaffenhed ved Tasi- ussak og ved Havet kunde tyde paa, at det er afsat i strøm- mende Vand, der har bevæget sig i Retningen fra Tasiussak mod Havet. Kaster man et Tilbageblik paa Dybdeforholdene i Tasiussak, kan man vel kun finde den Forklaring, at der en Gang har staaet en Gletscher i Tasiussak, og at Landet den Gang laa 30—40 m lavere end nu. Antager man dette, er de forhaandenværende Kendsgerninger ganske godt forstaalige. Man 233 kan vel altsaa bedst opfatte disse flade Strækninger som et Gletscherdelta, afsat i Havet; Smeltevandet har planeret og sor- teret Materialet; de storre Partikler findes ved Tasiussak, de finere er fert lengere bort. Mod Tasiussak, hvor Vandet var fersk, findes ingen Forsteninger, mod Havet, hvor Vandet var salt, er der rigeligt med Forsteninger. Gletscheren maa have staaet i lang Tid paa samme Sted for at danne en saa stor Aflejring; men naar alpine Gletschere mod Podalen har kunnet danne Moræner paa 600 m, er en Af- lejring som den ved Keasuk ikke saa imponerende. Tæt ved Tasiussak træffer man en Morænevold med usorteret Mate- riale, blandt andet større Sten. Denne Vold maa have været det sidste Stadium i Dannelsen. Sandsynligvis er Landet da hævet saa højt, at det ikke mere laa under Havet. Volden er da at betragte som en usorteret Endemoræne. Vegetationen paa disse flade Strækninger er fortrinsvis Lichener, navnlig sorte Skorpelicher — sort er den fremher- skende Farve — eller, hvor Vegetationen er kraftigere, den sorte Busklichen blandet med andre Lichener. Man kan altsaa nærmest kalde den en Lichenhede. Af Phanerogamer var Sazxi- fraga, Luzula, Poa, Artemisia, Silene, Stellaria, Papaver, Rumex paa sine Steder ret hyppige. Paa saadanne Steder faar vi altsaa en Fjeldmarkvegetation. — Hedeplanter er derimod sjeldne. Her og der finder man en Salix, Empetrum og, hvor der er lidt fugtigere, Vaccimium uliginosum. Lignende flade Strækninger traf jeg mod Syd ved Orpig- sok med en iignende Højde. Sandsynligvis har de en lignende Dannelsesmaade, idet Gletscheren i sin Tid har strakt sig frem gennem Søerne. Uden at have været paa Stedet er det rime- ligt at antage, at de af Hammer omtalte flade Strækninger fra Tasiussatssuak og til Havet (Sydøst-Bugt) forholder sig paa samme Maade. Forevrigt vil sikkert en grundig Undersøgelse af disse skalførende Aflejringer ikke blot her i Orpigsök, men ogsaa de andre nævnte Steder være af Interesse, idet de 234 maaske kan give Oplysning om Forhold, der vil være af Vigtig hed for Forstaaelsen af Dannelsesmaaden af disse Aflejringer. Paa medfelgende Kort er de skalforende Dannelser i Orpigsók aflagt. Efter at vere kommet til Tasiussak naaede vi i et smukt Sommervejr Teltpladsen ved Kunguak. Denne Teltplads har | | | EE Snattirunår das Fig. 12. en usædvanlig smuk Beliggenhed paa Vejen til Alangordlek, men benyttes ikke videre af Grenlenderne. Kunguak-Dal er udfyldt af en leragtig Moræne. Som saa ofte paa lerholdige Moræner er Vegetationen meget aaben, idet den har et maske- agtigt Udseende. Denne nætformede Fordeling af Vegetationen synes at være et Resultat af Lerets Tilbøjelighed til at slaa Revner, naar der om Sommeren indtræder Tørke; i disse ————————— C RE SS ER 3 EE oT... ET mg — —Á 235 Revner har Frø og Spirer lettere ved at komme op end i de midterste Partier i Masken, hvor Leret er haardt som et Gulv. Om Foraaret under Snesmeltningen forholder det øverste Lag af Leret sig ganske som en halvflydende Masse. Træder man paa Leret, synker man i til Foden standser ved det frosne Lag. Paa Skraaninger kan man iagttage, at Leret bevæger sig som en sejgtflydende Masse. I Søen ovenfor Teltpladsen er den smukke, lille Phalaropus (Odinshene) meget almindelig. Fra Kunguak roede vi den næste Dag til Kekertar- ssunguit-Tupersuå. Herfra foretog jeg den følgende Dag en Ekskursion til Teltpladsknuden for at se, hvorledes det for- holdt sig med Gletscheren og Tilstanden i Fjorden i det hele taget. I Fjorden laa der 3 Isfjælde i oprindelig Stilling; det ene af dem laa temmeligt langt ude i Fjorden, de andre to nærmere ved Gletscheren, det ene vel omtrent i Midten af Fjorden, det andet noget nærmere Kekertarssunguit. I alle andre Henseender saa Fjorden ud som sædvanligt. Gletscherens Ende laa i det hele paa samme Sted som det foregaaende Aar, nogle Partier havde en mere østlig, andre en mere vestlig Be- liggenhed end Aaret forud. Hvad der forsaavidt er vigtigere, naar det gælder om at afgøre, om Gletscheren trækker sig til- bage eller ikke, er, at den Del af Randpartiet, der glider paa Bunden langs Teltpladsknuden, havde trukket sig noget tilbage; paa det allernærmeste laa den 40 m estligere end Aaret før. . Det forekommer mig, at man i denne Omstændighed har et Bevis for, at Gletscheren fremdeles er i Aftagen. Det kunde jo nemlig tenkes, at Gletscheren allerede havde naaet sit Mini- mum og nu atter var ved at skyde frem. Derefter vendte jeg tilbage til Fjorden, hvor jeg foretog nogle Lodninger. I det hele er Tasiussak ikke nær saa dyb som Torsukatak, hvilket vel heller ikke var at vente, men den er heller ikke saa dyb som Farvandene syd for Torsu- katak, hvilke i flere Henseender kan sammenlignes med EXXIV. 16 236 Tasiussak. Den sterste Dybde, jeg har fundet i Tasiussak, er 251 m, omtrent ud for Kunguak; men .da Lodskuddet ikke ligger midt i Fjorden, er det muligt, at der kan findes lidt større Dybder. | Farvandet syd for Torsukatak var Dybderne 375 m. Forevrigt er Dybdeforholdene i Tasiussak i det hele temmelig ensformige. Ligesom i Torsukataks Omraade finder man ogsaa her trugformede Fordybninger; en saadan ligger netop uden for Kunguak. Bundens Art er her som overalt i Fjorden en fin Ler; kun enkelte Gange har jeg faaet et Gruskorn eller en lille Sten med op. Nogen videre Vægt paa en systematisk Undersøgelse af Bundprøverne lagde jeg for Resten ikke. Efter at jeg havde foretaget Lodningerne, gjorde jeg atter en Udflugt til Isfjorden. De to Isfjælde, der laa nærmest Glet- scheren, var nu skubbet længere mod Vest og laa næsten uden for Kakapalak. Det tredje Isfjeld kunde jeg ikke finde, rimeligvis var det gaaet itu og omdannet til de sædvanlige Is- fjelde. Ved Gletscheren maa der have fundet omfattende Kalv- ninger Sted; Gletscherenden havde trukket sig noget tilbage. Som omtalt i Beretningen for 1902 kan man meget tyde- ligt i det terlagte Areal ved Nunatap-Tasia adskille to Zoner. I den ene er der allerede en ret betydelig Plantevækst, i den anden og laveste er Plantevæksten endnu sparsom. | den øverste Zone finder man Rester 'af udgaaede Planter netop af det Udseende de faar, naar de er gaaet ud, ved at Stedet er blevet oversvømmet. Jeg fandt saaledes ganske godt bevarede, men udgaaede Mosser; Grene af Salix blev fundet. Alt tyder paa, at den oprindelige Vegetation er bleven kvalt, ved at Vandet er steget; siden er Vandet atter sunket, og en ny Vegetation er da indvandret. Disse Svingninger i Vandstanden staar na- turligvis paa det nøjeste i Forbindelse med Gletscherendens Svingninger. Det er værd at lægge Mærke til, at der altsaa maa have været en Periode, der aabenbart maa ligge forud for 299 Hammers Undersøgelser, hvor der har været en lavere Vand- stand, altsaa en ringere Mægtighed af Isen. Endnu stod tilbage at foretage en Undersøgelse af Sikui- juitok-Fjorden. 1902 gik jeg dertil fra Jakobshavn; men det er en lang Vej. Denne Gang roede jeg til Rodebay, hvorfra Vejen knapt er saa lang, og hvor man oven i Købet kan ro paa nogle Indsøer. I Kajak roede vi om Eftermiddagen fra Rodebay til Kangersunek-Kingua og bar saa Kajaken langs Perserajoitok-Kugssua til Kangersunek-Taser- sua, hvor vi atter kunde ro et Stykke. Endnu to Gange maatte vi bære over Land og naaede omsider det inderste af Dalstrøget. Paa en Skraaning mod Nordvest traf jeg paa en lille Plet den smukke gulblomstrede Ranunculus. Gennem en Dal steg vi langsomt tilvejrs og naaede omsider om Morgenen Kamhøjden. ét. vica acid Fig. 13. Fra denne til Gletscheren var der endnu et godt Stykke. Ferst ved Middagstid naaede vi frem til selve Gletscheren. Ved at betragte Kalvismasserne ser man snart, at Isstykkerne er meget afgnavede, alle Kanter og Spidser er forsvundne. Et typisk Stykke Is fra Sikuijuitok har omtrent Form som afbildet i Fig. 13. Højden kan være større eller mindre; man kan under- tiden se ganske flade Stykker, ganske lig Vinteris. Kalvisen i Sikuijuitok er heller ikke hvid, saaledes som Kalvis plejer at være. Den gulgraalige Nuance, [sen i denne Fjord har, ad- skiller den meget fra Kalvisen i andre Fjorde. Denne snavset hvide Farve hidrører fra Støv, som navnlig om Efteraaret blæser ud paa Isen. Kun i umiddelbar Nærhed af Gletscheren be- mærker man et smalt, hvidt Bælte af mere uregelmæssig formet Kalvis. At Bæltet er smalt, tyder paa, at Gletscherens Kalv- ning kun er ubetydelig. Ispakningen i Fjorden kan altsaa ikke direkte hidrøre fra Sikuijuitok-Gletscher; men maa 16* 238 hidrere fra andre Aarsager. Som omtalt i Beretningen af 1902 maa sikkert Jakobshavns-Isfjord være den egentlige Aar- sag. Den gulgraa Kalvismasse, som udfylder den iuderste Del af Sikuijuitok, strækker sig ogsaa langs Vestsiden af Nuna- tarssuak. Nærmer man sig til Jakobshavns-Isfjord, lægger man Mærke til, at Kalvisen efterhaanden faar sit sæd- vanlige Udseende, hvid. Navnlig bemærker man, at et Bælte sniger sig tæt omkring Natdluarsuk-Halvø og strækker sig henimod Natdluarsuk-Bugt. Man kan vist forklare dette paa den Maade, at Tidevandet, som strømmer stærkest om Natdluarsuk-Halvø, tager den Kalvis, som findes i Jakobs- havns-Isfjord ud for Sikuijuitok-Fjord med sig ind i denne Fjord. Naar det atter bliver Ebbe, kan Isen ikke komme ud, da Jakobshavns-Isfjord er stærkest pakket med Is. Man kan vist ikke antage, at Kalvismassen direkte bliver presset ind i Sikuijuitok, ellers maatte der ogsaa under Nuna- tarssuak findes hvid Kalvis, med mindre der fra dennes syd- vestlige Hjørne skulde udgaa en Revle, men det er der for- øvrigt intet, der tyder paa. Forholdene er sikkert de samme som i de sydlige Bifjorde, Kangerdlukasik og Tasiussak. Ogsaa her driver Kalvismasserne ind, naar det er Flodtid; i begge Bugter er Mundingen smal; i Kangerdlukasik er Mundingen delvis lukket af en Ø. I begge Fjorde kommer der derfor ikke saa megen Drivis ind som i Sikuijuitok, der har en vid Munding. For Tasiussaks Vedkommende kommer der hertil, at dens Overflade er saa stor, at Afsmeltningen af Is- bjergene langt overgaar Tilførselen. Sikuijuitok- Gletscher er lav; paa den sydlige Side er Hoj- den c. 20 m, paa Nordsiden mindre; et lille Parti nærmer sig dog stærkt til at være 20 m. For at faa en nøjagtig Angivelse af Snegrænsen, der bedst kan bestemmes paa denne Aarstid, sejlede jeg til, efter at være vendt tilbage til Rodebay, til Kekertak og derfra til Aså- sat for at bestige Asåsat-Ka. Asåsat selv er et forvitret LAS E WI 239 jærnholdigt Parti. Opstigningen sker i en Kloft, som er op- staaet ved Forvitring, og som med sin rislende Bæk og frodige Vegetation danner et smukt Parti. Paa den Væg af Kløften, der vender mod Havet, ruger mange Maager. I det lille Delta, som Bækken danner, var Stenhammaria ikke sjælden. Opstig- ningen er ikke vanskelig; i Løbet af en Time naaede vi Pla- teauet. Betula forsvandt i en Hojde af 360 m, og noget højere forsvandt Salix glauca (475 m). Vaccinium uliginosum for- svandt i en Højde af 560 m. De andre Hedeplanter holdt sig endnu: jeg saa Diapensia, Loiseleuria, Dryas, Silene acaulis, Luzula samt mange Mos- og Lavplanter. Efterhaanden bliver Hedeplanterne sjældnere. Cussiope er nu den almindeligste Plante. Paa Partier med mere Bundfugtighed fandtes den lille sirlige Cassiope hypnoides. Salix og Syre fandtes endnu. Den sidste Cassiope saa jeg ved 780 m. Allerede fer denne Højde fandtes spredte Snepletter; nogle af disse var dog meget tynde og forsvinder maaske i gunstige Somre. De tykkere maa dog anses for at være vedvarende. Den lokale Snegrænse kan sættes til 700m. I en Højde af 690m traf jeg temmelig store Snepletter (7 m lange og 3 m brede). De laa bag ved en lav Klipperand med sydlig Eksponering. Paa den gamle Sneskorpe var aflejret et tyndt Lag nyfalden Sne — vi var sidst i Juli. — Denne lave Snegrænse skyldes formodentlig den Omstændighed, at under Snefog fra Nord lægger Sneen sig her i mægtige Driver. Til Gengæld ligger Stedet rigtignok lige mod Syd. Den egentlige Firn, som bedækker Toppen, begynder først ved 850 m. Højden af den tvedelte Top er 895 m for den sydlige og 910 for den nordligste. Fra den nordlige Top mod sydøst er Faldet meget stærkt, saaledes at Firnranden her ligger ved 700 m. Randen af Firnen er her ledsaget af en Morænevold; paa sine Steder var denne Morænevold fjernet 20—30 m fra den nuvæ- rende Isrand, en Antydning af Isens Tilbagetrækning. Firnens Overflade er ganske jævn og om Natten haard, saaledes at den er let at gaa paa. 240 Nogle Dage senere besteg jeg Nakarajok, en isoleret Top paa Nugssuak Vejens Vestside. Paa det flade Land tet ved Strandbredden ligger der en lille Vold, Arfiussak (af arfek Hval og ussak lignende). Den blev ikke nærmere undersøgt og er vel sagtens en Strandvold og ikke nogen Endemoræne, hvilket ikke passer godt med Beliggenheden. Op- stigningen er ogsaa her ret let. Planterue forsvinder næsten i samme Orden og i samme Højde som ved Asåsat-Kulå. Snegrænsen ligger dog her noget højere, idet kun et lille Parti af Toppen var bedækket med Sne. Firngrænsen laa ved 885 m; mod Nordøst laa dog Firnen noget lavere, fordi den her var i Bevægelse. Snegrænsen laa altsaa paa Nakarajok i det hele lidt højere end paa Asåsat-Kå. Maaske beror dette paa, at Sneen paa en lille isoleret Top lettere blæser bort end paa et større Plateau. | Jeg havde haft til Hensigt endnu en Gang at gøre en Ekskursion til Gletscherne i Torsukatak, men uheldigvis var Fjorden paa Grund af sydvestlig Vind saa fyldt med Kalvis, at det var umuligt at komme frem med Konebaad. Efter forgæves at have ventet paa Lejlighed til at komme ind i Torsukatak, brød jeg op for at vende tilbage til Jakobshavns-Isfjord: jeg blev ledsaget af Udliggeren i Kekertak, der fortalte, at endnu 1885 laa der en lille Firn paa Niakornak-Ø:; tidligere havde den været endnu større, hvilket Udsagn blev bekræftet af Grønlænderne; men da Niakornak næppe er mere end 400 m, er der ingen Grund til foreløbig at tillægge dette Udsagn nogen Betydning. Mere rimeligt er det, at Glet- scheren ved Kingussak tidligere har haft en større Udbre- delse end nu. Ved Ankomsten til Jakobshavns-Gletscher iagttog jeg, at denne havde slaaet en stor Revne nord for den vest- lige Basisvarde. En smallere Revne gik i nordøstlig Retning omtrent fra Nunatakens Vestspids til den sydlige Ende af omtalte store Revne. Det var ikke muligt at iagttage nogen -—— À 241 Højdeforskel paa de to Sider af Kloften. Heiler ikke da Kløften var blevet noget bredere, var det muligt at paavise nogen For- skel i Hojde af Isfjeld — thi det er man berettiget til at kalde den Del af Gletscheren, der laa vest for Kløften — og selve Gletscheren. Derefter maa den af mig allerede tidligere paa lagttagelser grundede Teori, om at Jakobshavns-Gletscher | flyder paa Vandet med sin yderste Ende, og at Kalv- ningen her finder Sted, ved at der fraskilles Stykker af samme Mægtighed som Gletscheren selv, bestyrkes. Kalvning ved Opdrift eller Nedstvrtning finder kun Sted for mindre Isfjældes Vedkom- mende. De store Isfjælde gaa dog altid itu, inden de naar Banken. De paa denne faststaaende Isfjelde er derfor Brud- stykker uden den for Isfjældene i oprindelig Stilling karakteri- stiske Overflade. Spørgsmaalet, om hvorledes Jakobshavns- Gletscher kalver, maa derfor anses for at være opklaret. Endnu laa den smalle, sorte Rand tværs over Nunatap- Tasias Munding. Om nogle Aar vil denne Bariere rimeligvis forsvinde, og Nunatap-Tasia vil da for en Tid være en Bugt til Jakobshavns-Isfjord. De tidligere omtalte Isfjælde i oprindelig Stilling var nu presset mod Vest og stod omtrent uden for Tasiussaks Munding. For at faa en Forestilling om, hvor dybt Jorden tør op, lod jeg foretage en Gravning i det løse Materiale ved Keaku- suk. Resultatet var 1,7 m. Paa et andet og mere fugtigt Sted fandt jeg, at Dybden fra Jordens Overflade til den frosne Jord var 1,5 m. Forsøget blev anstillet midt i August, allsaa paa en Tid, hvor Varmen maa have naaet sit Maximum i Ret- ning af at naa ned. Paa en Ekskursion til Eke lagde jeg Mærke til, at der nu mellem Isfjorden og Klavshavn findes 3 Bopladser, nemlig Narsarmiut med 6 Huse, Kaersormiut med 2 og Eke med 3. Paa Hammers Tid var der kun en Boplads, Igdlor- miut; i det mindste angives kun denne paa Hammers Kort. 242 Narsarmiut betyder dem, der bor ved Sletten. Der findes nemlig Nord for Klavshavn mellem Fjeldene og Havet en smal Slette, der i meget minder om Sletten ved Keakusuk, og som maaske staar i Forbindelse med Jakobshavns-Glet- scher, da denne sked sig helt ud gennem Fjorden. Minder om den Tid har man ogsaa i Rudimenter af Endemoræner, der findes paa den nordlige Side af Fjorden. Forøvrigt har jeg ogsaa ved Torsukatak fundet saadanne Rester af en Ende- moræne paa Halvøen ved Nugak. Om disse Endemoræner er samtidige og samtidige med de store Aflejringer ved Enden af Tasiussak, Orpigssok og Overgangen mellem Sydost- Bugt og Tasiussarssuak lader sig endnu ikke afgøre; men hvis de gør det, henpeger de paa en af de mindre lstider, der har fulgt efter den store Istid, da hele Grønland var over- iset. Om Isfjældsbanken er at opfatte som den daværende Jakobshavns Gletschers Endemoræne, er vel tvivlsomt. 20—12—1909. EL Appendix. List of Vaseular Plants collected by Dr. M. €. Engell in the Vicinity of the Great Glacier of Jakobshavn, | about 69" lat. n. Determinated by Morten P. Porsild. During his journey to Greenland 1902 for geographical and geological studies, Dr. Engell brought together a small collection of plants, principally gathered in the neighbourhood of Jakobshavn. At his request, I have determinated them and as this part of Greenland, visited by Dr. Engell, has not been much investigated botanically, it seems to be of some interest to give a list of all the plants collected. The localities, where the plants were found, may be found on the map of M. €. Engell (Meddelelser om Grønland XXXIV, tab. Il) with exception of one, viz. Orpigssuit or Orpigssók («the place with numerous thickets») lying at 68" 35' (Medd. om Grenl. XXVI, tab. HI). For the physical conditions of the soil, habit of the vegetation etc. we may refer to a paper of the collector in Medd. om Grenl. XXVI. After the MS. 1906 of the following list was written, Dr. Engell has looked over it and added some species and localities to it. Those statements, of which I have not seen the plants, are set in «—», 244 . «Equisetum arvense L. Tasiussak, common». «Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Tasiussak, common». Woodsia ilveusis (L.) B. Br. « rufidula (Mich.) Koch. Kunguak, Nunatak. Lycopodium annotinum L. var. pungeus Desv. Kunguak, fruiting specimen. Juniperus communis L. var. nana (Willd.). Orpigssuit, about 68? 35' lat. n. 50? 40' long. w., the northern limit in Greenland. The northernmost locali- ties for this species were hitherto S. Kangerdluarsuk near Holstens- borg, about 679 0' lat. n. 53? 30' long. w. (Warming & Holm) and Sofiehamn, 68? 21' lat. n. 51? 6' long. w. (Berlin). Hence its northern limit on inland stations lies about 112 degrees farther northward, than near the open coast. The same is the case with another plant of southerly distribu- tion, found at Orpigssuit viz. Gentiana tenella (Cfr. Hartz Medd. om Grønl. XV, p. 40). | «Alopeeurus alpinus Sm. Tasiussak, common on dwelling places». Hicrochloa alpina (Liljebl. R. & S. Kunguak (several collection-numbers), Nunatap Tasia. Phippsia algida (Sol.) R. Br. Nunatap Tasia. Calamogrostis arundinacea (L.) Roth. var. purpurascens (R. Br.) Gel. Kunguak. 245 Agrostis borealis Hartm. (A4. rubra Wg.). Nunatap Tasia, two specimens, the one small with somewhat contracted spike-like panicle, the other 15—20 cm high with spreading panicle. Trisetum subspicatum (L.) Beauv. Nunatap Tasia. Pea pratensis, Kunguak. Poa cenisia All. Kunguak, Nunatap Tasia; several numbers collected, the most of which with narrow leaves and with pyramidal spreading panicles and deep purplish spikelets. | Poa glauea M. Vahl. | Kunguak, Nunatap Tasia; various numbers collected, some of which are small with narrow contracted panicles, somewhat resembling P. abbreviata R. Br. Glyceria maritima (Huds.) Wa. var. vilføidea (Anderss.) Gel. Kekertarssunguit llua. Glyceria distans (L.) Weg. Tasiussak. Festuca ovina L. Kunguak, Nunatap Tasia; deep purplish and green specimens. Festuca rubra L. Kunguak. Elymus arenarius L. var. villosus (E. Mey.). Kunguak, Tasiussak. 246 Eriophorum polystachyum L. Nunatap Tasia. Carex lagopina Wg. Kunguak. Carex rigida Good. , Kunguak, Nunatap Tasia (several specimens). Carex rupestris All. Kunguak. Carex capillaris L. Kunguak. Juncus arcticus Willd. Nunatap Tasia. Juncus castaneus Sm. Kunguak, Nunatap Tasia; from the latter locality the collection contains numerous numbers, being with- out very common and characteristic for that place. From Orpigssuit and from Aulatsivik-Fjord Hartz and Berggren have mentioned Juncus castaneus and J. arcticus as plants characterizing the vege- tation of moist clayey soil. Juncus triglumis L. Nunatap Tasia, on heath. Luzula areuata (Wg.) Sw. confusa Lindeb. Kunguak. Tofieldia palustris Huds. Kunguak. Salix groenlandica (And.) Lundstr. Kunguak; f. latifolia And. and angustifolia And. occur in the collection. - * 247 Salix glauca L. Kunguak. Salix herbacea L. Near the Ice-Fjord. Betula nana L. Kunguak. «OQxyria digyna (L.) Campd. Nunatap Tasia, common». «Rumex Acetosella. Itivdlek»; à rare plant in North-Greenland. Polygonum viviparum L. Kunguak, Nunatap Tasia; some of the specimens are infested with Ustilago Bistortarum. Koenigia islandica L. Nunatap Tasia. Sagina nivalis (Lindbl.) Fries. Kunguak. Alsine verna Bartl. var. hirta (Wormskj.) Lge. Kunguak, Nunatap Tasia. Ammodenia peploides (L.) Rupr. var. diffusa Horn. Kunguak, several numbers. Stellaria humifusa Rottb. Kekertarssunguit Ilua. Stellaria longipes Goldie. Kunguak. Cerastium alpinum L. Kunguak, Nunatap Tasia; the collected specimens are low and densely hairy: var. lanatum Lindbl. 248 Silene acaulis L. Kunguak. Viscaria alpina (L.) Fenzl. Kunguak, a form with two longstalked two-flowered cymes beneath the raceme-like inflorescence. Welandrium involucratum (Ch. & Schl.). var. affine (J. Vahl. Rohrbach. Kunguak, Nunatap Tasia. WMelandrium triflorum (B. Br.) J. Vahl. Kunguak; many numbers were collected, generally the specimens are tall and densely glandular-hairy. Ranunculus hyperboreus Rottb. Kunguak, Nunatap Tasia. Ranunculus lapponieus L. Nunatap Tasia. Papaver radicatum Rottb. Kunguak. Cardamine bellidifolia L. Kunguak. Draba hirta L. Kunguak, Nunatap Tasia. Draba arctica J. Vahl. Kunguak. Sedum villosum L. From Kunguak several numbers were collected; on Disco it is a rare plant. Rhodiola rosea L. Akugdlek. Saxifraga nivalis L. Nunatap Tasia. ^o. CL OFTEN 249 VAGN, C — Saxifraga stellaris L. var. comosa Poir. Nunatap Tasia. Saxifraga cernua L. Nunatap Tasia. Saxifraga rivularis L. Nunatap Tasia, several numbers, one of which is a etiolated shadow-form. Saxifraga groenlandica L. Kunguak, Nunatap Tasia; small specimens. Saxifraga tricuspidata Rottb. Nunatak, Itivdlek. Saxifraga aizoides L. Nunatap Tasia. Saxifraga aizoon L. Nunatap Tasia. Saxifraga oppositifolia L. Nunatap Tasia. Dryas integrifolia M. Vahl. Kunguak. Potentilla nivea L. Tasiussak. Potentilla tridentata Sol. Tasiussak; a very rare plant in North Greenland. . «Empetrum nigrum L.» «Hippuris vulgaris» ; without doubt. var. maritima Hartm. «Tasiussak». Chamaenerium latifolium (L.) Spach. Kunguak. 250 Pirola grandiflera Radius. Kunguak, Itivdlek. Cassiope tetragona (L.) Don. Nunatak, Kunguak, on mountains near the great glacier; Taserssuak, «Tasiussak». Phylledoce coerulea (L.) Gr. & God. Taserssuak near Claushavn, Kunguak. Loiseleuria procumbens (L.) Desv. Taserssuak near Claushavn. Rhododendron lapponicum (L.) Weg. Kunguak, Taserssuak near Claushavn. Ledum palustre L. var. decumbens Ait. Kunguak. Vaceinium uliginosum L. * microphyllum Lge. | Kunguak, several numbers; Orpigssuit, infested with Exobasidium Vaccinti. Vaccinium Vitis Idaea L. var. pumilum Horn. Orpigssuit, «Nunatap Tasia, Sarkardlek»; rare in North Greenland. Diapensia lapponica L. Itivdlek near Claushavn, Kunguak. Armeria sibiriea Turcz. Nunatap Tasia, Kunguak. «Mertensia maritima (L.) S. F. Gray. Kekertap Ilua (70? lat. n.j Itivdlek». Euphrasia latifolia Pursh. Dr. Engell has noticed: «Euphrasia officinalis, Ta- siussak». This species is very rare in North-Greenland. 251 Pedicularis lapponica L. Kunguak. Pedicularis flammea L. Kunguak. Plantago maritima L. Kunguak. Plantago borealis L. Kunguak. Campanula rotundifola L. var. aretica Lge. Kunguak, Nunatak. Antennaria alpina Gårtn. Kunguak. Arnica alpina Murr. Kunguak, Itivdlek. Artemisia borealis Pall. Kunguak, a rather great number of different speci- mens was collected; otherwise this species seems to be rare in North-Greenland. Taraxacum eroceum Dahlst. Dr. Engell has noticed: «Taraxacum officinale, Ta- siussak, Torsukatak»; I think this statement is referable to the above named, the commonest of the Greenland species at the given latitude. 20—12—1909. XXXIV. 17 Medd. om Grent AXI Tier XXI. R E Mor æne mrpTggr==TEITEILETT UN 2: [ M Miako! a (Klokker hs m Jiakornor" TORSUKATAK og paa Grnundlag al Hammers Kort completteret 1902-04 ar MCEngell. 1:400,000. kuliaruserssuak paa Grundlag af Hammers Kort complelteret. 1902-04 af MlEngell. 1:400,000 Kang ata-Sermia (Jukobshavn Bra) m m € / EX PJ Ga) E ) A få — (Kerertgge ^ ux | Y / Moo cr" / 7 Å m A / í / AA sis IN å å GA Ü IX Sis NYA [. Bxaluit-Tasia i : — Aa 2D d x 90 Je % | N jp an i og ] / P / OS: MO /r Omerdlinsat I N L Q Ne Wow 60 £66 | Vi Ge