LEN T ak VA BERGENS MUSEUMS AARBOG FOR Nå pan gt 1694 395 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM 20 BERGEN | i JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1896 Nort 1. No. 2 No. % No 4 No. 5 No. 6. Nor 7. No. 8 No. 9 No. 10. Indhold. AFHANDLINGER. Dr. A. Appellöf: Uber einige Resultate der Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. (Mit eboppeltatelast av sudtk se6r sd SG Q. Nordgaard: Systematisk fortegnelse over de i Norge hidtil observerede arter af marine polyzoa. I. Cheilostomata. (Med Splaneher) sal ane HON tres vann Peter Annæus Øyen: Dæmmevand. Et bidrag til Hardangerjøkelens geologi. (Med Kart) Peter Annæus Øyen: Nogle træk af Hardan- gerviddens geologiske og archæologiske omdr FR MERE SE AN eee James A. Grieg: Ichthyologiske notiser. (Med bnskteksten AI ARE ed. Gabriel Gustafson: Fortegnelse over de i 1894 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. (Med 2 plancher osfen afbildning v teksten). .....--.. W. D. Krohn og B. E. Bendixen: Dat Gar- tenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bell- garden, med oversættelse ........-uuass B. E. Bendixen: Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. VI. US dende JJ Dr. F. Schaudinn (Berlin): Verzeichniss der wåhrend des Sommers 1894 aus dem Pudde-, By- und Hjeltefjord bei Bergen gesammelten Foraminiferen.........s»ass Dr. Eyvind Bødtker: Beitrag zur Kenntniss des Eiweissabbaues im menschlichen Organismus Side 1—17 1—34 I—14 1—23 1—20 1—23 1—67 1—22 1—8 1—60 No. Indberetning for 1894 16. TE 8: Dr. Å. Appellöf: Faunistiske undersøgelser 1 Herløfjorden .- HR James Å. Grieg: Om echinodermfaunaen i de E A. vestlandske fjorde. (Med 2? fig. i teksten) Jørgensen: Sandefjordegnens mosflora. (Med 5 dg. i tesem happ RR N Palmstrøm: Sur une certaine équation diffé- rentielle ..14..- 2 De EE . E. Bendixen: Beskrivelser og dokumenter vedkommende kampen paa Bergens vaag . Boye: Bidrag til kundskaben om Algevege- tationen ved Norges vestkyst. (Med 1 plane HETE NE Jørgensen: Campylopus brevipilus Br. eur., c. fr. Mener . Jørgensen: Ueber die Bliitthen der Junger- mania orcadensis Hook. (Mit einer Tafel) AARSBERETNINGER. 29020909 00000900 00000 90000 000809 15 vs ==" |==15 => l=00 == 1—46 == ==" 1 —94 1208 Bergens Museums Aarbog 1894. No. I. Öber einige Resultate der Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. Von Dr. A. Appellöf. Mit I Dobbeltafel. fra Ser Ø-A 200 å NTG på på ; ' G 4 Å hr dd ek der fk) i så KE vE (j å ja " vi / ; ? od i EV å fi y i i s > - v "N , y J å p N E i NU snrend einiger Versuche, die ich diesen Fribling in der hiesigen biologischen Station mit kiinstlicher Befruchtung von Fischeiern vornahm, kam ich auch dazu einige Experimente iiber Kreuz- befruchtung zu machen und zwar mit den folgenden Arten: Pleuronectes platessa fem. + Gadus morrhud mas.; Pleuronectes platessa mas. + Gadus morrhua fem.; Pleuronectes platessa fem. + Hippoglossoides platessoides mas.; Gasterosteus aculeatus fem. + Spi- nachia vulgaris mas.; Gasterosteus aculeatus mas. + Spinachia vul- garis fem.; Labrus rupestris fem. + Gadus morrhua mas. Uber diese Versuche will ich hier vorlåufig berichten, indem ich mir vorbehalte, spåter eine eingehendere Schilderung spz. der inneren Vorgånge in betreff der Kernteilung etc. zu geben. Figentlich nur um zu sehen, ob Sperma von Gadus irgend einen Einfluss auf die Eier von Plewronectes austibte, habe ich anfangs eine Mischung der Geschlechtsprodukte dieser beiden Fische ge- macht. Höchstens dachte ich, dass dadurch eine Art ,,Barock- furchung* hervorgerufen werden könnte, wie es PrruGEr (9) bei den Eiern von Rana fusca durch Same von Triton befruchtet, beobachtete. Gross war aber mein Erstaunen, als ich folgenden Tages die Eier nachsah und eine Anzahl derselben in regelmåssiger Furchung begriffen vorfand. | Diesen ersten Versuch betrachtete ich indessen nicht als ganz einwurfsfrei, weil man z. B. sich denken konnte, dass Sperma von einem PI. platessa-Månnchen, das friher in demselben Behålter wie das Weibchen aufbewahrt war, sich dem letztgenannten håtte anhången können und so mit in das Gefåss, wo die Befruchtung vor sich ging, gebracht worden sei. 4 Dr. A. Appellöf. [No. 1 Sobald es mir nun wieder möglich war neue laichfertige Tiere zu bekommen, habe ich das Experiment auf folgende Weise wieder- holt. Drei Glasbehålter wurden mit Seewasser gefillt. In den einen von diesen wurde das Weibchen von platessa gebracht und die Eier durch leichten Druck ausgepresst. Danach wurde mit einer Schale ein Teil der herumschwimmenden Eier mit dem Wasser, worin sile sich befanden, aufgehoben und in einen anderen Behålter gebracht. Dies sollte als Kontrolversuch dienen, denn wåren nun Spermatozoen der eigenen Art noch dem Wasser im erstgenannten Behålter beigemengt gewesen, so wiirde wenigstens ein Teil derselben mit in den zweiten Behålter eingefihrt und auch da eine normale Befruchtung ermöglicht worden sein. Nachher wurde das ylatessa-Weibchen aus dem ersten Behålter wegge- nommen und Sperma von Gadus morrhua mzugesetzt. Im dritten Behålter wurde mit demselben Weibchen und einem platessa-Månn- chen normale Befruchtung vorgenommen. Die Eier von Pleuronectes platessa sind ganz durchsichtig, so dass sie eine genaue Beobachtung der Furchung gestatten. Soweit ich nun erinnere (ich habe iiber diese ersten Versuche keine Notizen gemacht) fing die Furchung 5—6 Stunden nach der Befruchtung an und zwar bei den Bastarden wie bei den Normalen gleichzeitig. Unter den erstgenannten hatte sich ein Teil, unter den normalen (wahrscheinlich) alle gefurcht. Unter denen, welchen kein Sperma zugesetzt war, hatte sich kein einziges gefurcht und wie ich hoffe, wird wohl dies als gentigender Beweis fir das Nichtvorhandensein von platessa-Spermatozoen in dem Behålter mit Gadus-Sperma an- gesehen werden. Das eigentiimlichste bei dieser Kreuzung zwischen Repråsen- tanten zweier so verschiedener Fischfamilien ist indessen, dass die Furchung so normal verlåuft, dass es, soweit meine Beobachtungen bisher reichen, åusserlich wenigstens nicht möglich ist, die Bastarde von den normalen zu unsterscheiden. Um dies zu zeigen, habe ich zum Vergleich einige Abbildungen von den ersten Furchungsstadien beider gegeben (Fig. 1—7), und bemerke nur, dass die kleinen Verschiedenheiten, welche in den Figuren zu finden sind bald bei den Bastarden bald bei den Normalen vorkommen. Wenn die Furchung des Fischeies zu Ende ist, besteht die Keimscheibe aus zwei Abschnitten: einem centralen, diinneren und einem periferischen, dickeren Teil (Fig. 8—9). Der letztgenannte ragt an einer Stelle etwas hervor, den sogenarnten Embryonal- 1894—95] Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 5 schild (es) bildend. Die darauf folgenden Verånderungen fihren zur Differenzirung der Keimblåtter und Anlage des Embryo's.') Bis zum Stadium mit verdicktem Keimscheibe-Rand ist die Entwicklung der Bastarde und Normalen ganz åbnlich verlaufen; dann macht sich aber die Bastardnatur geltend. Der Embryonalschild der bastardirten Eier kommt håufig nur in sehr geringem Grade zur Anlegung; die ganze Keimscheibe hat ein lockeres Aussehen, indem die Zellen sehr grosse Neigung haben ihre Verbindung mit einander aufzugeben; sie macht den Findruck dem UVUntergange geweiht zu sein. Dies ist auch ausnahmslos der Fall; kein einziges Fi bringt es zu der geringsten Spur einer differenzirten Embryonalanlage, wåhrend die normal befruchteten sich weiter ent- wickeln. Den oben beschriebenen Versuch habe ich nach einigen Tagen mit genau demselben Erfolg wiederholt. Das umgekehrte Experiment (Gadus morrhud fem. + Pleuronec- tes platesst mas.) ergab ein ganz negatives Resultat, indem sich kein einziges Fi furchte. Ein friiherer Versuch, den ich mit Kreuzbefruchtung anstellte war mit Plewronectes platessa fem. und Hippoglossoides platessoides mas. Diese beiden stehen ja unter den Flachfischen verhåltniss- måssig weit von einander im System und es war mir deshalb iber- raschend zu finden, dass die Eier sich völlig normal und in (schåt- zungsweise) eben so grosser Anzahl wie bei normaler Befruchtung furchten. Die weitere Entwicklung verlief ebenso normal und ergab ganz lebenskråftige Larven. Das Ausschliipfen der Larven traf etwa gleichzeitig mit demjenigen der Normalen ein. — Bei dieser Kreuz- befruchtung habe ich keine Kontrolversuche gemacht, dagegen sie mehrmals mit demselben Erfolg wiederholt. Bei dem von mir be- nutzten Verfahren ist jedoch ein Irrtum sehr unwahrscheinlich. Anfangs war ich noch nicht auf die kritische Zeit, wo die Entwicklung bei Bastarden in den meisten Fållen abbricht, aufmerk- sam geworden, die Zeit nåmlich, wo die Furchung durchgefuhrt ist und die Anlage des Embryo's sich zu zeigen anfångt. Ich kann deshalb auch nicht angeben ob, wie wir weiter unten bei einem 1) Ich habe die Darstellung von BALFOUR gefolgt (LS. 63), der das erwåhnte Stadium als Endestadium der Furchung betrachtet. Wenn nun auch die Ver- dickung des Keimscheiberandes als einer Gastrulationsprocess aufzufassen ist, so ist sie doch nur der Anfanz eines solchen und die eigentliche Differenzirung der Keimblåtter erfolet erst spåter. 6 Dr. A. Appellöf. [Nor anderen Versuche finden werden, ein Teil der Eier um diese Zeit absterben, wåhrend andere die vollståndige Entwicklung durch- machen. Es dirfte ibrigens dies keine so einfache Sache sein, weil auch bei den normal befruchteten das Absterher der Fier auf verschiedenen Stufen der Entwicklung eine håufige Erscheinung ist. Das Ausbriten der Pleuronectes-Eier auf kinstlichem Wege scheint nåmlich mit vielen Schwierigkeiten verbunden zu sein. In der Literatur finde ich keine Angaben iiber im Freien gefundene Bastarde dieser Arten. Meine Versuche zeigen doch, dass dies keine Unmöglichkeit ist, um so mehr als die beiden Arten auf denselben Lokalitåten gefangen werden. — Das weitere Aufziehen der Bastard-Larven ist mir ebenso wenig gelungen wie das der Normalen. | Mitte Mai konnte ich laichfertige Stichlinge, sowohl den gemei- nen Stichling (Gasterosteus aculeatus) wie den Seestichling (Spina- chia vulgaris) bekommen, mit denen nun weitere Experimente gemacht wurden. Von den letztgenannten gelang es mir jedoch um diese Zeit nur reife Månnchen zu bekommen, von Gast. ac. konnte ich beide Geschlechter in jeder beliebigen Anzahl haben. Die reifen Eier von Gasterosteus kleben einander ziemlich fest an und können, in einem einzigen grossen Klumpen zusammenhångend, durch Druck aus der Geschlechtsöffnung ausgepresst werden. Da- gegen ist es nicht möglich den Samen hervorzupressen; um diesen zu bekommen muss man die ganze Testes ausnehmen und diese iber die Eier durch Zupfen entleeren. Die Experimente, welche ich mehrmals wiederholte, wurden folgendermassen ausgefihrt. Jeder aus einem Weibchen von Gasterosteus aculeatus genommene KFierklumpen wurde in drei Partien verteilt, die in drei verschiedene Glåser gesetzt wurden. Bei einer Partie wurde kein Sperma zugesetzt (Kontrolversuch), zur anderen Sperma von Spinachia, zur dritten Sperma von Gasterosteus aculeatus, also im letzten Fall normal befruchtet. Nach etwa 21/ Stunde zeigt sich bei den ersten keine Furchung (tritt auch nicht spåter ein), bei den zwei anderen sind alle Eier normal gefurcht. Die Eier von Gasterosteus sind ziemlich durchsichtig, wenn auch nicht in so hohem Grade wie bei Pleuronectes, Gadus etc., so dass die Entwicklung ziemlich gut verfolgt werden kann. Die Furchung verlåuft normal bei beiden Partieen und etwa gleichzeitig ist sie bei beiden abgeschlossen; möglicherweise etwas spåter. bei den 1894—95| Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 7 Bastarden. Der Rand der Keimscheibe verdickt sich, von nun an aber wird die weitere Entwicklung verschieden. Wåhrend die nor- mal befruchteten sich alle weiter entwickeln, stirbt der grösste Teil der Bastarde als Keimscheiben ab; ein Teil entwickelt sich weiter und bei diesen werden in der Regel auch alle Organe angelegt. Also: die Eier, welche die Differenzirung der Keimblåtter und die erste Anlage des Embryos durchmachen können, haben auch in der Regel die Bedingungen zur Weiterentwicklung. In der Weiterentwicklung machen sich indessen Verschieden- heiten zwischen Normalen und Bastarden geltend, indem sile bei den letztgenannten viel weniger energisch fortschreitet; dies macht sich in der Anlage aller Organe bemerkbar. Die Ausbreitung der Keimscheibe tiber das Ei, die Anlage der Augen und ihrer Bestand- teile, die Entstehung der Ursegmente und Kreislauforgane sind die Processe, deren Verzögerung am meistens auffållt.. Besonders gilt dies von dem Kreislauf und dessen Organen. Bei den Normalen ist das Gefåssnetz auf dem Dottersack sehr reich entwickelt und die Blut- körperchen sehr zahlreich. Bei dem grössten Teil der Bastarde aber war es, solange ich sie beobachten konnte, auffallend schwåcher und die Anzahl der Blutkörperchen bedeutend kleiner. —Leider konnte ich, durch eine Reise verhindert, die Entwicklung der Ba- starde nicht lange genug verfolgen, um mit Bestimmtheit feststellen zu können, ob und in wie weit diese Verschiedenheit sich mit der Ent- wicklung ausgliche. Ubrigens ist von den Bastarden zu bemerken, dass sie von plumperer Form und weniger durchsichtig als die Normalen sind. Ich brachte keine der Bastarde zum Ausschliipfen, doch kann dies nicht als ein Beweis fir die Unmöglichkeit desselben ange- sehen werden. Es war nåmlich auch mit dem grössten Teil der Normalen der Fall, dass sie vor dem Ausschliipfen abstarben; die Eier werden sehr leicht von Schmutzpartikeln bedeckt und gehen deshalb zuletzt zu Grunde. — Im Zusammenhang mit dem, was ich iiber die langsamere Ent- wicklung der Gasterosteus-Spimachia-Bastarde gesagt habe, will ich nicht unterlassen einiges iiber die Entwicklung normal befruchteter Spinachia-Eier hinzuzufiigen. Den 29 Mai wurden mehrere Serien von Befruchtungen vorge- nommen, unter diesen auch normale Befruchtung von Spinachia- Eier. Es zeigte sich nun, dass die Entwicklung bei diesen lang- samer als sowohl bei den normalen Gasterosteus-Eier wie bei den 8 | Dr. Å. Appellöf. [No. 1 F Bastarden war. Schon in der Furchung ist dies bemerkbar, indem diese spåter abgeschlossen wird als bei den beiden anderen. Als ein Beispiel der langsamen Entwicklung der Organe kann angefiihrt werden, dass zur selben Zeit, wo bei den normalen Gasterosteus- Embryonen die Augenblasen schon deutlich waren, bei den normalen Spinachia-Eier nur ein Drittel des Dottersackes von der Keimscheibe umwachsen war und vom Embryo nur eine vordere Anschwellung gesehen werden konnte. Die Bastarde nahmen eine Zwischen- stellung ein (welche sie auch wåhrend spåterer Stadien behielten), indem bei ihnen die Keimscheibe schon tiber den grössten Teil des Dottersackes ausgebreitet und die Embryonalanlage in ihrer ganzen Ausdehnung deutlich war. Ich habe die Normalbefruchtung bei Spimachia nur einmal vornehmen können. Indessen kann es als sicher bewiesen gelten, dass Spinachia vulgaris sich viel langsamer entwickelt als Gasterosteus. Dies geht schon aus den Untersuchungen von PrINcE (11) hervor, der bei der betreffenden Årt eine sogar noch lang- samere Entwicklung als ich beobachtet hat. Born (2) giebt an, dass die Bastarde von Bufo cinereus mas. + Bufo variabilis fem. und Rana esculenta fem. + Bufo variabilis mas. sich langsamer als die mit Sperma der eigenen Art befruchteten ent- wickeln. Es scheint in diesem Falle keine gleichzeitigen Experimente mit Normalbefruchtung der Eier der våterlichen Årt gemacht worden zu sein. Wenn auch nun eine geringere Energie in der Entwick- lung der Bastarde sehr wahrscheinlich ist, so mahnt uns doch das Verhalten der Gasterosteus-und Spinachia-Eier darauf zu achten, ob möglicherweise bei bastardirten Eier våterliche Figenschaften auf die Schnelligkeit der Entwicklung einen Einfluss ausiiben können. Fir einige Echinodermen wenigstens hat STASSANO (12) nachgewiesen, dass dies der Fall ist. : Gleichzeitig mit der Normalbefruchtung habe ich auch Bastard- befruchtung zwischen Gasterosteus aculeatus mas. + Spinachia vulgaris fem. vorgenommen. Nur 2—3 % der Eier furchten sich und diese starben frihh ab. Ich habe leider versåumt darauf zu achten, in welchem Stadium sie zu Grunde gingen, kann aber sicher angeben, dass sie nicht iiber das Stadium der Furchung hinauskamen. Die Furchung war bei diesen Eiern sehr langsam, so dass sie z. B. noch in dem Stadium von vier Blastomeren waren als die iibrigen acht und mehrere hatten. Auch diesen Versuch konnte ich nur einmal anstellen, es gentigt aber um zu zeigen, dass eine Recipro- 1894—95] Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 9 citåt, sei es auch eine sehr geringe, in der Bastardbefruchtung dieser beiden Arten besteht. Im Freien sind keine Bastarde zwischen Gasterosteus und Spinachia bekannt und das Vorkommen solcher muss auch zu den grössten Unwahrscheinlichkeiten gerechnet werden, wenn man die besonderen Umstånde bedenkt, unter welchen die Eier gelegt und befruchtet werden. In seinem Resultat ebenso tiberraschend wie das oben erwåhnte Experiment mit Gadus und Pleuronectes war dasjenige, welches ich mit einer weiblichen Labrus rupestris und einem månnlichen Gadus morrhud vornahm. Ganz zufållig konnte ich noch so spåt wie am 29 Mai ein Exemplar der letztgenannten Art mit reifem Sperma be- kommen. Bei den Weibchen, die zu den Versuchen benutzt wurden, waren um diese Zeit nur ein Teil der Eier, die durch Druck aus der Geschlechtsöffnung gepresst wurden, reif. Diese sind ganz durchsichtig, kleiner als die Dorsch-Eier, und schwimmen, wenn sie reif sind, wie diese an der Oberflåche des Wassers umher. Die Eier wurden auf dieselbe Weise, wie får die Versuche mit Gadus + Pleuromnectes geschildert, in zwei Portionen verteilt. Zu der einen von diesen wurde kein Sperma zugesetzt, zur anderen Sperma von Gadus. Unter den ersteren war kein gefurchtes Ki zu sehen, unter den letzten fing nach 21. Stunden die Furchung an. Zwar war nur ein Teil der Eier befruchtet, von diesen aber hatten die meisten eine schöne, regelmåssige Furchung; bei einigen war dieselbe mehr unregelmåssig. Die ersten Furchungsstadien sind in den Fig. 10—12 abgebildet; es wird aus diesen ersichtlich, dass keine Abweichung von der Norm åusserlich wahrnehmbar ist. Nach ungefåhr 24—30 Stunden ist die Furchung beendigt und der Rand der Keimscheibe verdickt; bei vielen bemerkt man eine Andeutung des Embryonalschildes. Weiter bringen es die Eier nicht; die Zellen zeigen ganz wie bei den Gadus-Pleuronectes- Bastarden eine Neigung aus ihren gegenseitigen Verbindungen zu treten; die Keimscheiben sterben alle ohne Ausnahme auf diesem Stadium ab. Dieses Experiment habe ich zweimal mit zwei verschiedenen Weibchen gemacht; das Resultat war in beiden Fållen genau dasselbe.*) 1) Bei diesen Versuchen hatte ich nicht einmal ein Månnehen von Labrus rupestris bei der Hand, so dass jeder Gedanke eines Versuchsfehlers ausge- schlossen ist. 10 Dr. A. Appellöf. | [No. 1 Die Resultate der oben erwåhnten Kreuzungsversuche beweisen, dass Geschlectsprodukte zweier Wirbeltierformen, wenn dieselben auch so weit von einander stehen, dass ein Ba- stard nicht denkbar ist, doch so auf einander einwirken können, dass eine bis zu einem gewissen Stadium regel- måssige*) Entwicklung zu Stande kommt. Jedermann muss wohl zugeben, dass ein Zwischending zwischen einem Dorsch und einer Scholle ein so mislungenes Wesen wåre, dass es nicht in der Natur geduldet werden könnte. Fbenso darf man wohl sagen, dass in morphologischer Hinsicht der Abstand zwischen einem Labrus und einem Gadus so gross ist, dass ein völlig entwickelter Bastard zwischen beiden sich ebenso wenig denken låsst, wie zwischen Pleuronestes + Gadus. | E Zwischen verschiedenen Arten der Batrachier sind in neuerer Zeit umfassende Kreuzungsversuche von PrrLöcGzr (9, 10), Born (2, 9) und GEBHARDT (4) angestellt worden. PrröcEr (9) hat den Versuch gemacht, die Geschlechtsprodukte von Rana fusea und zwei Tyriton- Arten (T. alpestris und tæmatus) mit einander zu mischen. Es stellte sich heraus, dass die Eier von R. fusca von Sperma der Tritonen befruchtet wurden, die Furchung war aber so unregelmåssig, dass sich ein Furchungsgesetz nicht mehr erkennen liess. Die Eier starben alle auf dem Stadium einer unregelmåssigen ,,Brombeer- formation" ab. Um so bemerkenswerther ist es, dass bei zwel so weit verschiedenen Fischarten wie die oben erwåhnten eine regulåre Furchung bei der Bastardbefruchtung hervorgerufen wird. Der von Morean (8) vorgenommene Kreuzungsversuch zwischen Asterias und Arbacia, also einem Asteride und einem Echinide, muss in noch höherem Grade unser Interesse erwecken. Bei einigen Asterias-Eier, mit Sperma von Arbacia befruchtet, wurde regelmås- sige Furchung erreicht und von diesen Eiern entwickelten sich Blastulæ und Gastrulæ. Diese wichen von denjenigen der Asterias in einigen Beziehungen ab. Bei meinen Bastardirungsversuchen hat sich der Ubergang zwischen Furchung und Keimblåtterbildung als der kritische Moment för die Entwicklung der bastardirten Eier gezeigt. Es dirfte nicht ohne Interesse sein in dieser Hinsicht einen Vergleich mit den von 1) Wenn ich von normalen oder regelmåssigen Furchungsvorgången bei den Bastardbefruchtungen spreche, gilt dies selbstverståndlich einstweilen nur den åusseren Erscheinungen. Ob die inneren auch normal sind, kann nur durch Schnitte entschieden werden. 1894—95] Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 14 anderen Forschern erzielten Kreuzungsresultaten anzustellen, zu wel- chem Zwecke ich deshalb eine tabellarische Ubersicht iiber diese, soweit sie die Entwicklungsdauer betreffen, mutteile. Nur die regelmåssig oder beinahe so gefurchten Eier sind beriicksichtigt, weil, soweit ich finden kann, die unregelmåssig gefurchten alle auf einem friheren Stadium absterben. Die Befruchtungen mit nega- tivem Erfolg und mit ausschliesslich unregelmåssiger Furchung sind nicht erwåhnt, ebenso ist in der Tabelle keine Riicksicht auf die Procentzahl der gefurchten und ungefurchten Eier genommen. dem Aus- Bemerkungen starde . schlupfen nahe Ausgeschlipfte Ba- Waren Zu völlig Embryo -- eine Minoritåt Die Eier entwickeln sich Text) Bis zum Abschluss der| entwickeltem der grösste Teil t (8. Furchung aent al + Gadus morrhua mas., Pleuronectes platessa fem Fische femmer Gadus morrhua mas., Labrus rupestris fem......... Hippoglossoides platessoides mas., Pleuronectes platessa Spinachia vulgaris mas., Gasterosteus aculeatus fem Gasterosteus aculeatus mas., Spinachia vulgaris fem. . [No. 1 Dr. A. Appellöf PEIS FYounp Ugg Z "q09q uapinA '(£) NYOG uaFurS UgIO[IOA "unog STIIQeITRA OJNG "SBUI SNOSUJ S9YLQOIAF ors s[e oyeu TYDSSny -t- å [Ne ute pÅ "Weg sneTOUID OJngr "SBUIL SNOSNJ S9YLQOAT uep ueneM '(£) NYOY SYDINJUSYDNE OUSHO 5 : Anu 000 one Eri ; "og 19107 ute JAN '(g) NYOY SIIqQBIIBA OJNg ”SBUI SNOUST JOPLUTQUIOF (£) nNuog — "UISJ BYUSJNOS9 BUP "SB SNOSNJ S9YLQOPAT "ULIONUAP [9 SJ[B JOUTES -oUB[ "ISVJ uep eg -+ å "UIQ STIIQBLIBA OJng "SsBUI SNaJIOUID OfNg mun Og VG 3) NYog | (3) NYog -- "WeJ SNEJEUID OJNg "SLUIL SYIQELILA OJNG å Hed ONE (MaonTId 'NYOG) SJ[E JOUrBSSUue[ YDIS U[S = : ; : jonas epuejsve SIG preq ueq EN NE [19 Ute [Ne ute UIoJ BJUEOJNOSP BUBY "SBUI SIIQUIIBA ON EF : 3 -1998 "1yosessne g (01) uaDnTad (5) NYOg (uaonmd) Pr (nuog) (nuog) mr (0) uaontad (7) nNYog 19408 Tyos08snet 199829 A "ZTI9,T, UIS reg utd UIoJ BJUIJNOSO BURY 'SBUI SNA.LIUID OJUG (p) (LAYUVHYTX)) (NYOG) i ke , sauvmaag Ye 'g) Nuog aSepuy anz os ture å UldJ BJUOJNOS9 BUBY "SLUL SYJBAIV BULY en ————— å (0D uYonTAd (LAUVHYUX) (Be VEE (OE) : 1 (7) 1auvaang ($) nog ete [PSJOA'Z[I0f UTO| UDYSTaW orp We S|EAIB BURY "SRUL BJUA[NOS9 LULY (CHEYX) TUV INZ -+ (0p uapnTtad '(g 'g) NYOG +- *** "UD SYJBAIB BURY "SBUT BOSNJ BURY (3 undntad Ye ol + * "uer BJUEJNOSQ BURY ”SBUI BOSNJ BUTY er EG " B (3 (£) Nuog (6) YTDNTI et RO per ****uQJ SNEJPUID OJng "SstUL BOSUJ BURY uszdnyossny |?4?anjueYonuaop| sopunug sep DUunyoanT ua8ungaowag uInz sIg ("T1Y9s19A pUun) ee A pun)| Jep ssnpposqy sorqoemeg , ooRJUV aNZ SIg | 95BJUV ANZ SIg | wnZ SI : YOIS U[aYDIMJUE JEL OLT 13 Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 95] 1894 'FurS Sunppormjun orp 910M OLM St UaYeste NZ JYDM UeUYr snev [OM *0nYorsyonaaq JYDIU Jo PUIS DIMLYEH "10% UOA eYyonsleasgunznery UagKqn Lg (1 (8) NYDYON Lt nereeeneeeee* "ulop HSOQaAOJ SEMeIsy "StUI BJE[NDOUNd BILQIV == + DR NN Ane SON So GONNE| Miside emappehast BetHøenoa Srpueys[[0a *[N1JSEY =— +- de Hamdsid snøuvjedg "seu snpIat[ "90[£5Uuolg == EDGE JE Je — «ett tuneg *[>Nogequjoayru snulgog "seu sneandand snöueyedg Jan Som v[DNDSEXY — En ag -+ terre Uulgr SNPIAT] '9UOIS "svur Snamdind snöueyedg ES +- setet utop SKR[NUBIS "YOQISYdE "FRUL '|NOIOQNJOLYIUI SNUIJDN sje 1ouesduer ur ae «***** "ulagp SNoandind snöuv)edg "seur '|noseqnjoryUr SNUIYON == -+- stenene uer SNPIAT 149U0nS "seur *Jnogeqnjonyu SNUIYON Jen sIUIM v[DIISLX == F + *** *Ulag SNYBINDTOQNJOTYIUI "YON ”SBUT SIIBINULIS SNUIYDATSUYdS a (9) uTTHAON +- "*** "uror SNPIAT] '9UIDOJAPUONS "SBUL SIIRINUBIG SNUNDATISYdG (2) NOV (9) UUTHYOM ve ie "UWIDJ SLIR[NULIG SNUIYDEISYdE *'seUL SNPIAT $N)OLUSVOJAJU0LSE (9) uannsoy (1 (9) DIMIHEH 1995) 1 - "UD SNJEJNOIOGN JOLIE snumporg "seu snprar snyorUuaLa0[£0U0NS SD9MId | enmnsen ng "Meld uasUnYIIUIJ ng nZ uowsopoutyong DIS U[SYDIMIUD OLT OL td: | Dr. A. Appellöf. [No. 1 Aus voranstehenden Tabellen ergiebt sich, dass bei fast allen Bastardirungsversuchen der Ubergang von durchfurchtem Ei zur Gastrula (Keimblåtterdifferenzirung) bei denjenigen bastardirten Eier, welche nicht die Fåhigkeit besitzen völlig entwickelte Bastarde zu liefern, eine kritische Periode darstellt. Born (8) hat schon diesem Umstande völlige Aufmerksamkeit geschenkt, indem er bei der Ba- stardirung der Batrachier drei Möglichkeiten unterscheidet. Ent- weder können die Spermatozoen nicht in das Ei eindringen oder können, dort eingedrungen, sich nicht in Spermakerne umwandeln; oder es dringt nur eine Spermatozoe in das Ei ein, die dann eine regelmåssige KFurchung hervorruft, welche entweder zur Ausbildung eines Embryos fiihrt, oder mit der Durchfurchung des Eies ab- geschlossen wird. Oder das Ei wird polysperm befruchtet, unregel- måssig gefurcht und stirbt bald ab. Es kommt aber vor, wie die Versuche von GEBHARDT (4) zeigen, dass bastardirte Eier das Gastrulastadium und sogar noch spåtere Stadien erreichen können, ohne dass die Möglichkeit zur Ausbildung einer völlig entwickelten Larve vorhanden zu sein scheint. Hierbei ist doch zu bemerken, dass die meisten dieser Eier in dem Anfang der Gastrulation stehen bleiben, nur wenige können dieselbe vollfiihren um ein spåteres Stadium zu erreichen. Dabei hat GeBHaArDT auch den wichtigen Nachweis gebracht, dass die Entwicklungsvorgånge bei den abster- benden Eiern abnorm verlaufen. Bei den Fchinodermen-Bastarden scheint sich die EFntwick- lungsfåhigkeit, åhnlich wie bei den Fischen, poch fester an zwei bestimmte Stadien zu knipfen, imdem die Fier entweder als Bla- stulæ absterben, oder sich zum Pluteus entwickeln. Bei zwei der vier Fålle, wo die Eier zu Gastrulæ geworden sind ohne iiber dies Stadium hinauszukommen, ist die Gastrula als ,wenig tief* bezeich- net, also nur in ihrem Anfang vorhanden. Auf Grund der von den Bastardbefruchtungen gsewonnenen Resultate ist es demnach, wie ich meine, zulåssig, folgenden Satz als allgemein giiltig aufzustellen: Auch wenn die Bedingungen fir die Ausbildung eines Embryos nicht vorhanden sind, kann doch eine regelmåssige Furchung zu Ende gebracht werden; oder mit anderen Worten: esist fir das Zustandekom- men einer Keimscheibe (Keimblase etc.) mit abgeschlos- sener Furchung an und fir sich gleichgiltig, ob die Be- dingungen fir Weiterentwicklung vorhanden sind oder va ean 1894—95] Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. 15 GEBHARDT erklårt den Umstand, dass die Eier auf bestimmten Stadien (Bildung der Gastrula und der Riickenwilste) ihre Entwick- lung einbiissen, durch Ånnahme einer dem normalen Ei innewohnenden, specifisehen Energie, welche die Zellproliferation bei den betreffen- den Processen veranlåsst, die dem bastardirten Fi aber mangelt. Auch wenn dies eine wirkliche Erklårung wåre und nicht etwa eine blosse Umschreibung der Thatsachen, so könnte sie doch nur fir die Fålle gelten, wo såmtliche bastardirte Fier in einem gewissen Stadium zu Grunde gehen. Da, wo es wie bei Spinachia-Gasterosteus und einigen Batrachier-Bastarden vorkommt, dass ein Teil der Eier als Keimscheiben absterben, wåhrend andere sich zu Embryonen entwickeln, bliebe noch die Frage offen, warum unter mehreren demselben Tiere entnommenen Eier einige eine specifische Energie besitzen, die den anderen mangelt. Es muss deshalb weiteren und mehr eingehenden Untersuchungen vorbehalten werden aufzufinden, an welche innere Vorgånge die Möglichkeit oder Unmöglichkeit des Ausbildens eines Fmbryos gekniipft ist. Bergen, Museum, Septbr. 1895. 16 ) 2) 3) 4) 10) Dr. A. Appellöf. [No. 1 Verzeichnis der citirten Litteratur. BarLFovur, Handbuch der Embryologie. II. Jena 1880. Born, G. Beitråge zur Bastardirung zwischen den einheimischen Anurenarten. Arch. f. d. gesammte Physiologie. Bd. 32. Bonn 1883. — Biologische Untersuchungen. II. Weitere Beitråge zur Bastardirung zwischen den einheimischen Anuren. Arch. f. mikr. Anatomie Bd. 27. Bonn 1886. GEBHARDT, W. Uber die Bastardirung von Rana esculenta mit Rana arvalis. Inaug.-Disser. Breslau 1894. HæerTwIiG, O. und R. Fxperimentelle Untersuchungen iiber die Bedingungen der Bastardbefruchtung. Jen. Zeitschr. Bd. 19. 1886. KOEBHLER, Sur quelques essais d'hybridation entre diverses éspeces d'Echinoidées. C. R. 1882 T. 94. S. 1203. Maron, Reproduction hybrides d'Echinodermes. UC. R. 1873. GE er OG Morcan, T. H. Experimental Studies on Echinoderm eggs. Anat. Anz. Bd. 9. 1894. PFLUGER, Die Bastardzeugung bei den Batrachiern. Arch. f. Physf Bd (291882. — u. SMITH, Untersuchungen iber Bastardirung der anuren Batrachier u. die Principien der Zeugung. Arch £. Phys. Bd 32008523. Prince, On the nest and development of Gasterosteus spi- nachia at the St. Audrew's Marine Laboratory. Ann. Mag. Nat. Hist. (6) Vol(16 11885! STASSANO, Contribuzione alla fisiologia degli spermatozoidi. Zool. Anz 18821051 395. 1894—95] Bet, 3, 7. Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. Tr Tafelerklårung. Furchungsstadien eines normal befruchteten Eies von Pleuronectes platessa. 2, 4, 5,6. Furchungsstadien eines Eies derselben Art, mit pO=12. - Sperma von Gadus morrhua befruchtet. Keimscheibe von PI. platessa nach beendigter Furchung. es Fmbryonalschild. Keimscheibe von bastardirtem Ei (Sperma von Gadus) derselben Art nach beendigter Furchung. Furchungsstadien eines Eies von Labrus rupestris mit Sperma von Gadus morrhua befruchtet. Keimscheibe desselben nach beendigter Furchung. ' t ' J KØ I e Fa p p = på p f X å Tuseums Aarboy 2 L KA å EN ARTE frsang aØVN pt RS bul0:2 FO | N Ed vett SN us Å Y » RES SE H. Buchler gez. D A [>] an b- E | 2 E OL HUPØTII ER NE se PISREAN I æ ot NS EG Å E =] 2] 5 I I, S EGO ONE yt bypy 95 G 5 DR Y Ve SEN TNS pet Gå Vensseeet SVAR * E against SG Nå ke 5 bt rms Er No. £. 5. 9 ge Aarboy 189 Bergens Musewns ur, Sunn Gar EA p SEN EE John Griegy Bergen» å | nere) EV Te Vine aN H. Hucher gez, «TN por å Ka i 2 på ' n SO : ; - å - = p 1 h så p å ; 4 * FE Tee o * x 7 + ” * * Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. IL Systematisk fortegnelse over de i Norge hidtil observerede arter af marine polyzoa. Ved O. Nordgaard, cand. real. I. Cheilostomata. Med 2 plancher. (With English description of new species and explanation of plates). Srsalor 4) K $ . v * 1 Vi, i Vai i i , G » ag 3 | 3 « å g 7 Denne fortegnelse af norske polyzoer gjør ikke fordring paa at være udtømmende for klassens vedkommende, dertil er emnet endnu for lidet bearbeidet. Vistnok har flere zoologer og fornemmelig M. Sars leveret oversigter af det polyzomateriale, som er indsamlet under skrab- ninger, men undersøgelser, hvis væsentligste formaal har været at - tilveiebringe en systematisk oversigt af landets polyzofauna, er neppe bleven foretagne.: Skal man imidlertid bringe paa det rene, hvad Norge eier af denne dyreklasse, maa opmerksomheden for den væsentligste del vendes mod den, thi hvis man ikke under skrabninger netop søger efter polyzoer, kan de let oversees. Foruden M. Sars har ogsaa andre zoologer, baade indenlandske og udenlandske, delvis beskjæftiget sig med nævnte tema. Deres bidrag fremgaar nogenlunde af litteraturfortegnelsen. Jeg har i flere somre søgt fornemmelig efter hydroider og polyzoer, nemlig i Trondhjemsfjorden, paa forskjellige Steder i Lo- foten og Finmarken samt ved Bergen. Derimod har jeg ikke besøgt sydkysten eller Kristianiafjorden. Desuden har jeg faaet materiale til bearbeidelse af d'herrer konservatorer APPELLÖF, GRIEG o0g Storm samt fra dr. 0. Maas og cand. real. P. Boyz. — Samtlige herrer beder jeg paa denne maade modtage min forbindtligste tak. Jeg har saaledes hidtil havt mellem hænder ca. 100 arter, men dette tal vil sandsynligvis ved fortsatte undersøgelser over- skrides. Prof. Smitt har i ,,Bryozoa marina in regionibus arcticis et borealibus viventia recensuit* opført lidt over 100 arter, hvor- iblandt ogsaa er indbefattet de former, som er tilveiebragte ved svenskernes mange arktiske ekspeditioner, men det er ikke at vente, at alle disse vil gjenfindes ved vore kyster. 4 O. Nordgaard. [No. 2 Det maa dog tilføies, at prof. SmirT under artstyperne har grupperet varieteter, som senere forskere har skilt ud som selv- stændige arter, og som følge deraf blir tallet noget større end angivet. At tage parti i artsspørgsmaalet er meget vanskeligt, og inden slegter med betydelig variationsevne blir det vel nærmest en skjøns- sag, hvor artsgrænsen skal sættes. Der kan saaledes være adskillig grund til at opføre f. eks. muccronella ventricosa og aquatilea som varieteter af m. peachu, derimod forekommer det mig, at de øvrige i denne fortegnelse nævnte muceronella-arter med fuld ret bærer sit artsnavn. Imidlertid viser selv en saavidt konstant form som muc. pavonella smaa differentser fra sin engelske ekvivalent. Efter min erfaring er de skorpedannende polyzoer særdeles fyldigt representerede i den arktiske del af vort land, i Nordland og specielt i Finmarken er antallet af oprette eller forgrenede former mindre end f. eks. i Trondhjemsfjorden, hvor f. eks. bucellaria alderi, etc. efter al sandsynlighed har sin nordgrænse.” Dette hindrer imidlertid ikke, at de grendannende arter, som forekommer i Finmarken, i regelen optræder i luksuriøs udvikling. Man vil saaledes vanskelig kunne finde sidestykke til den rige vækst, som gemellaria loricata naar ved Nordkyn. Kun hos en enkelt art, nemlig caberea ellisii, har jeg sporet nogen forkrøbling hos de fin- markske former. Kolonier af denne art er heller ikke paa langt nær saa almindelige i Finmarken som 1 Trondhjemsfjorden. Skrabninger ved Hammerfest overbeviste mig om, at slegterne schizoporella, muceronella, smittia etc. trivedes udmerket paa de der forekommende mørkfarvede stene. I det hele taget synes det være en kjendsgjerning, at polyzoerne foretrækker mørke stene for lyse, kvartsholdige; paa de sidste er det yderlig sjelden, jeg har fundet polyzokolonier. Valget af fæste er visselig ikke altid tilfæl- digt. Enkelte vælger fortrinsvis kappen af ascidier til opholdssted, atter andre hydroider, alger, ormrør eller lignende; i denne forbin- delse kan dog nævnes, at de bedste eksemplarer, jeg nogensinde har fundet af mueccronella abyssicola, forekom paa dampskibskul i indløbet til Svolvær i Lofoten (30—60 favnes dyb). De store laminarier saavelsom andre algearter var ogsaa 1 Finmarken rigt besatte med polyzokolonier, men neppe i den grad som tilfældet er i det boreale havbelte. Almindeligst paa laminari- ernes thallium var celleporella hyalina, ligeledes kan nævnes hehe- nopora hispida og verrucaria, mens membramipora membranacea, 1894—95] Marine polyzoa. 5 som hyppig breder sit netværk over boreale alger, kun yderst sparsomt optraadte i Finmarken. Paa laminarier fra Lervik var den vakre form cribrillina anmnulata ret almindelig. I mine samlinger fra Trondhjemsfjorden er porella lævis en af de oftest forekommende arter, fra Finmarken derimod har jeg kun nogle faa brudstykker, og endskjønt baade M. Sars og DANIELSSEN omtaler den fra forskjellige lokaliteter i Finmarken, har jeg grund til at antage, at den der er forholdsvis sjelden. I dens sted optræder i stor mængde myriozoum coarctatum. Sammenlignes polyzofaunaen i Lofoten og Finmarken, blir forskjellen ganske betydelig, og en grundigere undersøgelse end den, jeg hidtil har kunnet foretage, vil visselig ikke gjøre den mindre. Polyzofaunaen i Lofoten fremviser en mere blandet karakter end i Vestfinmarken, hvor de arktiske former er i majoritet, hvilket end mere er tilfældet i Østfinmarken. Ved bestemmelsen af det materiale, jeg har havt under arbeide, er benyttet Hrncks og SmitTs fundamentale verker, ligesom jeg ogsaa har søgt mange oplysninger i arbeider af KIroHENPAUER, LORENZ, LEVINSEN, NOrMAN og andre. Endvidere har jeg havt adskillig nytte af E. JezLzy's ,Synonymic Catalogue of Recent Marine Bryozoa*. Det vilde være af stor interesse, om en af vore geologer gjen- optog den af M. Sars paabegyndte undersøgelse af de post-glaciale skjælbanker, hvor han blandt andet ogsaa paaviste flere arter poly- zoer. Jeg vilde med fornøielse paatage mig bestemmelsen af det polyzomateriale, som eventuelt maatte indvindes. En saadan under- søgelse burde der skrides til saa snart som muligt; thi disse skjæl- banker benyttes paa sine steder til veigrus, og paa den maade udslettes efterhaanden et af de vigtigste spor, man har, til at følge faunaens udvikling efter istiden. Det er hensigten ogsaa at indbefatte cyclostomata og ctenosto- mata i min fortegnelse og til slutning levere en tabel over samtlige ved Norges kyster forekommende arter med angivelse af deres udbredelse. Fortsatte undersøgelser vil vistnok bringe for dagen nye cheilostomata eller saadanne, som jeg i litteraturen muligens har overseet, og disse faar da tilføres som supplement. Forat spare paa plads har jeg kun enkeltvis medtaget syno- nymer, jeg har fundet det unødvendigt at levere en fuldstændig synonymfortegnelse, da der foreligger et udførligt arbeide over denne gjenstand. (E. Jetzev's Synonymic Catalogue). O. Nordgaard. [No. 2 Litteratur vedkommende Norges polyzofauna. 1752. 1762. 1768. 1788. 1835. PonTtorpIpan, E. Norges naturlige Historie. I første dels kap. 6, $ 4, leverer P. under titlen ,Coraller store og smaa* beskrivelse af en del almindeligt forekommende polyzoer, f. eks. retepora beamiama, porella compressa, hornera liehe- moides etc. Til beskrivelsen knytter sig tab. 14. Om disse siger forfatteren: ,Bemeldte Samling af Norske Corall-Træer er opdragne ved Fisker-Garn og Liner deels her 1 Nær- værelsen (ved Bergen) deels paa Søndmøer.* Srrøm, Hans. Physisk og oekonomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør. Her forekommer 1 lste del p. 141— 148 et lidet afsnit: Tillæg om Coraller og Søe-Træer, hvor forfatteren identificerer endel milleporaarter med de af Pox- TOPPIDAN beskrevne. Desuden omtales under lit. d. et eksemplar, som af senere forfattere antages at være myrivzoum coarctatum, M. Sars. Nævnte art er imidlertid udpræget arktisk, og det er ganske besynderligt, at den skulde forekomme ved Søndmør; saavidt jeg ved, er den i dette aarhundrede ikke engang taget i Lofoten. GUNNERUS. Om nogle Norske Coraller. Om adskillige Søe-Svampe. (Det Kgl. Norske Vid. Selsk. Skr., vol. IV). Blandt andre polyzoer omtales her porella compressa, no. ITIL, p. 59, og retepora beaniana som fastvokset til phakellia (spongia) ventilabrum (vol. IV, p. 77, tab. III, fig. I, litt. d, e, f, 3, fig. III). Som norske betegnelser for denne vakre form angiver Gunnzrvs følgende: ,Hull-Fad, eller og efter dens foranderlige Skikkelses Beskaffenhed Hull-Blad, samt Sjø-Trækt, Hull-Trækt og Corall-Trækt.* H. Strøm. Fortegnelse over Norske Søvexter. (Ny Saml. af det Kgl N. Vid. Selsk. Skr., B. II. p. 345). Her beskrives blandt andet ogsaa endel polyzoer, hvis iden- titet ikke altid er let at afgjøre, jeg skal blot nævne tubi- pora aculeata, som efter afbildningen (fig. 6) at dømme er idmonea serpens. — Nærvnte forfatter har ogsaa behandlet endel polyzoer fra Norge i Kjøbenhavns Selskabs skrifter X del samt i Act. Hafn. XII. M. Sars. Beskrivelser og lagttagelser over nogle merkelige eller nye i Havet ved den Bergenske Kyst levende Dyr. 1894—95] Marine polyzoa. 7 1844. 1851. 1853. 1856. 1857. 1861. 1862. 1863. I dette arbeide leverer M. Sars beskrivelser og tegninger af barentsia (pedicellima) gracilis og pedicellina echinata, Sars (p. cernua, Pallas). Å. ØrstED. Fortegnelse over Dyr, samlede i Christianiafjord ved Drøbak fra 91—24 Juli 1844 (Krøyer, Naturh. Tidsskr. kB) M. Sars. Beretning om en Zoologisk Reise i Sommeren 1849 i Lofoten og Finmarken. (Nyt Mag. f. Naturv. B. VI). I den udførlige fortegnelse over arktiske dyr, som her er leveret, indeholdes ogsaa ca. 40 arter polyzoer. M. Sars. Bemæærkninger over det Adriatiske Havs Fauna sammenlignet med Nordhavets. (Nyt Mag. f. Naturv., B. VID) De mest karakteristiske arter for de forskjellige dybderegi- oner er omtalte 1 nævnte arbeide. GzorG Busk. Polyzoa collected by Mr. Mac-AÅNDREW on the coast of Norway and Finmark. (Ann. Mag. Nat. Hist. 2 s. vol. XVIII). Blandt andet leveres i dette arbeide beskrivelser og tegninger af escharella rosacea og porella skenei var. bicormis (eschara skenerv var. tridens, Busk). I. Koren. Indberetning til Koll. academ. Om en zool. Reise Sommeren 1850. (Nyt Mag. for Naturv. B. IX). I indberetningen findes nævnt de mest fremtrædende former i de forskjellige dybderegioner fra Korsfjord og Herløfjord. D. Danrzussen. Beretning om en zool. Reise Sommeren 1857. (Nyt Mag. f. Naturv., B. XI). Indeholder de almindeligste polyzoer fra Nordland, Tromsø og Finmarken. Å. Bozcx«. Foreløbig Omhandling af de ved de sydlige og vestlige Kyster af Norge forekommende Polyzoer. (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1861). Her omtales for første gang porella coneimna (lepralia aperta, Boeck), eribrillima punctata (lepralia eribrosa. Boeck), ete. M. Sars. Beskrivelse over nogle norske Polyzoer. (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1862). Udførlig beskrivelse af porella-arter, tessarodoma gracile, (quadricellaria gracilis), myriszoum eoarctatum (leieschara coarctata), ete. 1863. 1865. 1869. 1870. 1872. 1848. 1874. 1875. O. Nordgaard. [No. 2 M. Sars. Geologiske og Zoologiske Iagttagelser anstillede paa en Reise i en Del af Trondhjems Stift. (Nyt Mag. f. Naturv., B. XII). Indeholder blandt andet originalbeskrivelsen af hornera violacea, M. Sars. M. Sars. Bemerkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder. | (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1864). M. Sars. — Fortsatte Bemerkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder. (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1868). De to sidste arbeider indbefatter en fortegnelse over. poly- zoer, som ved den norske Kyst naar et dyb af 200—300 f. M. Sars. Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna. (Nyt Mag. f. Naturv., B. XVII). Af mere interessante former, som her er omtalt kan nærv- nes defraneia lucernaria og bicellaria ciliata, af hvilke den første ikke før var funden søndenfor . Trondhjemsfjorden, og den anden var ny for Norges fauna. G. 0. Sars. On some remarkable forms of animal life from the great deeps off the norwegian coast. (University program for the lst half-year 1869). Indeholder udførlig beskrivelse med tegninger af rhabdo- pleura og flustra abyssicola. Anmk. Et andet arbeide over rhabdopleura er leveret af Ray Lankester 1 ,The Quartely Journal of mier. Science*, vol. XXIV, new ser. Lankester hentede sit materiale fra Lervik paa Stordøen. G. 0. Sars. Bidrag til Kundskaben om Dyrelivet paa vore Havbanker. (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1879). I fortegnelsen over dyr fra Storeggen findes ogsaa omtalt diverse polyzoer. G. O. Sars. Om en hidtil lidet kjendt mærkelig Slægtstype af Polyzoer. (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1873). Beskrivelse med tegninger af triticella boeck og korenti. KIroHENPAUER. Bryozoa: , Die Expedition zur physikalisch- chemischen und biologischen Untersuchung der Nordsee im Sommer 1872*. 1894—95] Marine polyzoa. 9 ESTT. 1886. 1889. 1893. Indeholder fortegnelse over polyzoer fra forskjellige lo- kaliteter i det sydvestlige Norge (Solsvik, Glesvær, Hauge- sund, Hvitingsø, etc.) DANIELSSEN og Koren i Fauna litt. Norvegiæ h. III. Beskri- velse over kinetoskias smittii og arborescens. Anmk. En foreløbig beskrivelse af de to kinetoskias- arter leverer DanrzLssEn 1 Chr. Vid. Selsk. Forh. 1867, p. 23—24. Cart AUrviLLIUS. Hafsevertebrater från nordligaste Tromsø Amt och Vestfinmarken. (Bihang till K. Sv. Vet-Akad. Handl., B. II, N. 4.) I en udførlig (dyrefortegnelse findes ogsaa omtalt endel polyzoer, deriblandt defraneia lucernaria fra Kvænangen. JAMES GRIEG. Undersøgelser af Dyrelivet i de vestlandske fjorde II. (Berg. Mus. Aarb. 1888). Af polyzoer fra Moster nævnes blandt andre gemellaria loricata, bicellaria alderi, kinetoskias smittii og chorisopora brongmiuartii, hvilken sidste var ny for Norges fauna. Q. Norpeaarp. Enkelte træk af Beitstad-fjordens everte- bratfauna (Berg. Mus. Aarb. 1892). Indeholder en fortegnelse af 20 arter polyzoer fra nævnte fjordarm. 1893—94. Norman. Å month on the Trondhjem Fjord. (Ann. Mag. Merit. ser 6,5 vol. | XIE. XII). I dette arbeide af Norman omtales 30 arter polyzoer væ- sentlig samlede ved Rødberg. Som ny beskrives og afbildes scrupocellaria intermedia. Spredte notiser om polyzoer fra Trondhjemsfjorden findes ogsaå af V. Srorm i ,Det Kgl. N. Vid. Selsk. Skr.*, hvor blandt andet omtales forekomsten af rhahdopleura og kine- toskias. Det fuldstændigste arbeide over foreliggende tema er selv- følgelig SmritTT's , Kritisk Förteckning öfver Skandinaviens Hafs-Bryozoer*. (Öfvers. af Kal. Vet. Akad. Förhandl. 18653—67). 10 0. Nordgaard. [No. 2 Cheilostomata. Fam. Aeteidae. Gen. Aetea. Å. truncata, Landsborough. Paa en alge. polyides rotundus, fandtes ved Lervik paa Stord- øen flere kolonier af denne art, som sandsynligvis er synonym med Å. Borcrs æteopsis elongata (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1861 p. 49). B. tog sine eksemplarer paa tang ved Farsund. Å. amguima, Linné. Ifølge Smitt skal arten findes i det sydlige Norge. A. recta, Hincks. Sydlige Norge. (Smitt). Fam. Fucratiidae. Gen. Aucratea. Å. chelata, Linné. Fundet ved Haugesund paa delesseria fra 5—20 f. (Krrcaen- PAUER). Gen. Gemellaria. G. lorieata, Linné. Arten toges for første gang her i landet af M. Sars paa hans reise i Finmarken sommeren 1849. Den forekom ved Hammerfest paa endendrium ramosum, og i stor mængde i Havøsund paa stene og 1 stranden. Jeg fandt der sommeren 1894 ved Hammerfest paa hydrolapathum sanguimeum, ved Nordkap paa alger og krabber, samt ved Nordkyn i 15 favnes dyb paa laminaria hyperborea. Et eksemplar af nævnte alge var fra grunden af og til toppen (70 cm.) tæt besat med gemellaria-kolonier i luksuriøs udvikling. Er des- uden funden af Jamzs GrizcG ved Moster. Fam. Cellulariidae. Gen. Menipea. M. ternata, Ellis & Sol. Almindelig ved Bergen og i Lofoten, sjeldnere i Havøsund, Øksfjord, Hammerfest og ved Tromsø (M. Sars). Andre findesteder er Hvitingsø og Glesvær (KIrcHENPAUEB). Jeg har fundet den ved Hammerfest, Nordkap, Sværholt og Nord- kyn, fæstet til alger, krabber og lignende, stundom ogsaa fastvokset 1894—95] Marine polyzoa. få til flustra securifrons. Varieteten gracilis, Smitt har jeg taget i Trondhjemsfjorden, ved Svolvær og i Finmarken. Den opføres af enkelte forfattere som en egen art, menipea arctica, men dette er neppe fuldt berettiget, da der eksisterer en mængde overgangs- former. M. jeffreysti, Norman. PLITT fip. 05. Omtales af Norman fra Hardangerfjorden, Korsfjorden, Florø, Rødberg og Østfinmarken (35—180 f.). (Konf. Ann. & Mag. Nat. Hist. ser. 6, vol. XII, p. 446.) Jeg har ikke fundet denne interessante polyzo, men at dr. AppELLÖF har jeg faaet overladt en menipea, som viste sig at være ovennævnte. Den var taget i nærheden af Bergen. Ligesom paa Normans eksemplarer er det temmelig fragile polyzoarvum afstivet ved kitinøse tuber, som bøiler sig om 2oøcierne og som oftest i grenvinklerne danner en bue, der støtter grenene. Disse tuber tror jeg ikke kan opfattes som tilhørende poly- zoariet, men at de kan tydes som polypariet af en hydroidkoloni, som fører etslags epizoisk tilværelse paa nævnte polyzo. Vistnok er de fleste tuber aldeles gjennemsigtige, men dette kan delvis tilskrives konserveringen (i alkohol). Eksempelvis kan nævnes at tubulariarør konserveret paa denne maade. ogsaa ofte viser sig at være tomme og gjennemsigtige. Imidlertid har jeg konstateret, at enkelte af disse støttetuber indeholder en organisk streng med en fortykkelse i enden. -I denne endeopsvulmning har jeg kunnet adskille kontraherede tentakler, ligeledes har jeg bemærket en gulagtig kugleformet ki- tinsæk, som udentvivl er et gonotheeium. De nævnte støtterør følger ikke polyzogrenene i hele sin længde, men de hærver sig ytterst ude op fra disse og danner hydrothecier, der har stor lighed med tilsvarende hos salacia abietina, M. Sars. Den krybende hydroid er maaske en ny art af nævnte slegt. Det forhold, hvori de to kolonier staar til hverandre, kan nep- pe betegnes som parasitisk, da den ene visselig ikke optager næ- ring paa den andens bekostning, men paa den anden side, er for- holdet noget mere end blot epizoisk da ialfald polyzokolonien har nytte af den støtte, som den faar af den anden. Norman har gjort opmerksom paa, at laaget (operculum) slutter sig saaledes til mundingsranden, at det let kan opfattes som endel af dyrehuset. Seet ovenfra, faar man indtrykket af; at zoøciets I 12 O. Nordgaard. [No. 2 munding er halvcirkelformet, men den aabning, man da ser, er kun den rest af mundingen, som det overvoksende laag har ladet tilbage. Det virkelige forhold giver sig tilkjende ved en betragtning fra siden. I pl. II. fig. 5 er paa høire zoøcium tegnet spalten mellem laaget og mundingsranden. Paa unge zoøcier sees laag- dannelsen at begynde med en ganske smal list tvers over mundin- gen 1 dens øverste parti. Gen. Scrupocellaria. S. seruposa, Linné. Taget ved Hvitingsø, Haugesund, Glesvær og Solsvik i dybder fra 0—50 f. (KIrcHENPAUER). I de nordlige dele af landet vides arten ikke med sikkerhed at være observeret. S. mntermedia, Norman. Norman, Å month on the Trondhjem Fjord. (Ann. and Mag. Nat. Hist. ser. 6, vol. XII, p. 451, pl. XIX. figs. 9,10.) Hidtil kun fundet ved Rødberg af Norman. S. scabra, van Beneden. Fundet i Trondhjemsfjorden, ved Hammerfest heftet til mulli- porer, flustra securifroms, 0. 8. V., endvidere ved Nordkap, Nordkyn og i Mehavn. Ligeledes har jeg bestemt eksemplarer fra Hvitingsø, tagne af dr. ÅppeLLör. Andre findesteder er havdybet udenfor Storeggen, 400 f. (G. Q. Sars), Glesvær (KIrCHENPAUER). Varieteten elongata, Smitt optræder i Finmarken hyppig sam- men med den typiske form. S. reptans, Linné. Ifølge prof. SmiTT temmelig almindelig ved det sydlige Nhsør: kyster. KIRCHENPAUER angiver som findesteder Mandal, Hvitingsø og Solsvik (0—20 f.) Jeg har havt anledning til at undersøge eksempl. fra Hvitingsø og Husø. Desuden er arten funden baade af Srorm — og mig i Trondhj.fj. Ligeoverfor Ørlandet paa den anden side af fjorden fandtes sommeren 93 talrige kolonier fæstet til kappen af ascidier. Saavidt jeg ved er s. reptans ikke observeret nordenfor Trondhjemsfjorden. M. Sars angiver den som almindelig 1 Christianiafjorden. Gen. Caberea. C. ellisu, Fleming. Taget ved Haugesund og Glesvær af Pomeraniaeksp. paa dyb- der optil 50 favne. (KIrcHENP.) | 1894—95] Marine polyzoa. 13 I Trondhjemsfjorden forekommer den særdeles talrig paa Sten- bund, mere sparsomt optræder den i Lofoten og Finmarken, hvor jeg dog fandt forkrøblede eksemplarer baade ved Hammerfest og Sværholt. Andre findesteder er Bergen, Tromsø, Havøsund (M. SARS). — Fam. Bicellariidae. Gen Bicellaria. B. ciliata, Linné. Er kun nden af M. Sars ved Vallø i Christianiafjorden, 50—100 f. B. alderi, Busk. Bømmelfjorden, 106 f. (KIROHENPAUER), havdybet udenfor Stor- eggen (G. 0. Sars), Rødberg og ved Trondhjem, 150 f. (Norman). Ved Bergen har jeg fundet eksemplarer og udenfor Vasbygden (Trondhjemsfjorden, lige overfor Ørlandet) var arten meget 2lmin- delig paa et dyb af ca. 100 f. Gen. Bugula. B. avieularia, Linné. Arten er ifølge prof. SmiTT funden af Lovgn 1 Finmarken, hvor den var fæstet til en retepora. Anmk. Læevinsen angiver i Zoologia Damica, 9 h., 1894, at udbredelsesgrænsen mod nord for bugula flabellata, Thompson er Nordland og Shetland, men saavidt jeg ved, er nævnte art hidtil ikke observeret i Norge. | B. purpurotmeta, Norman. Er funden af M. Sars ved Reine 1 Lofoten, 40—50 f., samt ved Beian og Kristiansund. Jeg har smukke eksemplarer fra Svolvær (Lofoten) og Mehavn (Finmarken), hvor arten forekom fæstet til forskjellige muslinger i ca. 40 favnes dyb. De af mig undersøgte eksemplarer er noget anderledes end de britiske efter Hrncks tegninger i B. M. P., II, pl. XII, fig. 8—12. Særlig er piggen i det ydre hjørne mindre og ikke leddet ved basis. (Konf. Sars's beskrivelse af bugula fastigata, Alder i Geologiske og Zoologiske lagttagelser etc. (Nyt Mag. f. Naturv. B. XII.) B. murrayana, Johnston. F. ved Haugesund, Glesvær paa 5—50 f., stenig bund, (Krr- CHENP.), Rødberg (Norman). I Trondhjemsfjorden er den meget almindelig, ligeledes har 14 O. Nordgaard. [No. 2 jeg fundet den ved Svolvær i Lofoten, ved Hammerfest paa nullipo- rer, ved Sværholt paa modiola o. s. v. Baade M. Sars og dr. DANTELSSEN har tager arten paa flere steder i de tre nordiige amter. Ved Bergen er den ogsaa almindelig. (M. Sars, Koren). Varieteten fruticosa, Packard har jeg kun seet i Finmarken, hvor den er omtrent ligesaa hyppig som den typiske form. Gen. Kinetoskias. K. smittu, Dam. Denne eiendommelige polyzo er taget ved Moster, 30—40 f. (J. GrrzG), i Korsfjorden ved Bergen og ved Slotholmen i Nordland. paa 80 fs dyb (Kor. og Dan.) Jeg har fundet den i mængde i Skarnsundet paa 50—60f., sten- bund samt udenfor Hæg i et dyb af 70—80 f. haard sandbund. Norman har taget den ved Rødberg og Srorw ved Slakken (i Trond- hjemsfj.) paa 70—200 f. sandblandet lerbund. | K. arborescens, Dan. To eksemplarer af denne art er tagne ved Vadsø 1 90 f. dyb, lerholdig sandbund (Faun. lit. Norvegiæ, h. 3. p. 107). Forøvrigt er den hidtil kun funden i St. Lawrencebugten samt i Karahavet, paa sidstnævnte. sted i en dybde af 20—58 f. (LEVINsEN). Fam. Cellariidae. Gen. Cellaria. UC, fistulosa, Linné. Har kun observeret denne polyzo paa to steder, nemlig i Trond- hjemsfjorden, hvor den var fæstet til skjæl paa et dyb af 50—60 f., samt Østnesfjorden 1 Lofoten, hvor den var fæstet til hydroider, I en samling fra Trondh.fj. af polyzoer, som konserv. STorM har overladt mig til bestemmelse, fandtes ogsaa et lidet eksemplar. M. Sars omtaler arten i Nyt Mag. f. Naturv. B. VII i sine be- mærkninger om Adriaterhavets fauna sammenlignet med Nordhavets. Lokaliteter angives ikke. Sandsynligvis er den temmelig sjelden i vort land. Fam. Flustridae. Gen. Flustra. F. foliacea, Lmné. I min lille fortegnelse af polyzoer fra Trondhjemsfjorden i Bergens Mus. Aarbog 1893 har jeg feilagtig opført fi. folhiacea som forekommende dersteds. Jeg har uheldigvis forvekslet den med f. . barleei, Busk, som er meget almindelig i Trondhjemsfjorden. 1894—95] Marine polyzoa. 115 F. foliacea derimod har jeg hidtil ikke fundet, men jeg tager den med her, da Smitt nævner den som forekommende i Norge. F. carbasea, Ellis & Sol. M. Sars har fundet denne art paa stengrund i 40 favnes dyb ved Hammerfest, ligesaa i Ramfjord ved Tromsø. Jeg tog eksem- plarer paa et par steder i Finmarken, i Mehavn paa cyprind islamdiea, 30 f. samt ved Sværholtklubben paa cyprina og modiolda, endelig fandt jeg en liden koloni ved Svolvær i Lofoten. SARS skriver (Nyt Mag. for Naturv. B. VI. p. 150), at stilken ved basis paa hans eksemplarer manglede de fortykkede rande, hvorved de altsaa afveg fra de engelske former. Nogen saadan af- vigelse kunde ikke jeg bemærke. Randdannelsen var tydelig og stak tillige ved sin lyse farve tydeligt af fra det brunlige glindsende polyzoarium. EF, securifrons, Pallas. Findesteder er Reine i Lofoten, Ramfjord ved Tromsø og Havøsund 40—50 f., sjelden (M. Sars). Tromsø, et eksemplar paa stenet bund 30—40 f. (DANIELSSEN). Bergensfjordene 150—350 f. (Korzn). Jeg har fundet den i stor mængde ved Hammerfest paa 30 f. og derover, stenbund, ligesaa ved Nordkap. F. membranaceo-truncata, Smitt. F. ved indløbet til Bukkenfjorden, ved Hvitingsø og Solsvik, 0—5/ f., hvid kornig sand (KIrcHENP). Den fandtes ofte sammen- vokset med den foregaaende ved Hammerfest. Kolonierne var let at kjende paa sin brede, lappede form, enkelte eksplr. havde baa- de oøcier og avicularier. Ved Nordkap saaes enkeltvis arten fast- vokset til f. securifrons. F. barleei, Busk. Indløbet til Bømmelfjorden 106 f. (KIrRcHENP.) Ifølge Norman almindelig i det vestlige Norges fjorde. I Trondhjemsfjorden kan man ofte se denne flustra i skra- benettet. | F. solida, Stimpson. Eschara palmata, Sars. Chr. Vid. S. Forh. 1862, p. 146. Qvenstaaende art er taget af M. Sars ved Vadsø paa 50—70 favnes dyb, dyndbund, fæstet til ormrør. Ifølge Bozck er den ogsaa funden af dr. DANrzLssEN 1 Fin- marken, ligeledes besad Borck eksemplarer fra Karmøen. 16 O. Nordgaard. [No. 2 F. abyssicola, M. Sars. G. 0. Sars, On some remarkable forms of va rep. 198, pl. 2, fig. 25—30. Ben eiendommelige dybvandsflustra er kun funden i Lofo- ten, nemlig ved Guldbrandsøerne, 120 f., og ved Skraaven, 300 f. Fam. Membraniporidae. Gen. Membranipora. M. catenularia, Jameson. Paa myriozoum coarctatum fra Hammerfest fandtes en liden, forgrenet polyzokoloni, som jeg i begyndelsen troede maatte være eucratea chelata var. repens, Himcks. Em nøiere undersøgelse viste, at grenene anastomoserede, desuden var de tværrynkede paa over- siden og mundingsaabningerne var dertil forholdsvis store. Jeg ta- ger neppe feil i, at den lille krybende koloni er m. catenularia, som angives at være fundet i Nordsøen, ,extra Norvegiam* paa gorgonia i 200—300 favnes dyb (baron UGGLA). M. pilosa, Linné. Efter min erfaring er denne polyzo ingensteds her i landet saa almindelig som m. membranacea, og i Finmarken er den forholds- vis sjelden. | Baade Gozs og MaLMGREN samt dr. DanNrzrLssEn har dog ob- serveret den 1 Finmarken og jeg fandt flere kolonier paa alger ved Nordkyn og Nordkap. Den forekommer i en mængde forskjellige former. (Konf. Norman, Å month o. s. V. p. 113). I hippothoavækst har jeg fundet den paa alger ved Lervik, og M. Sars omtaler den grenede varietet baade fra Ure 1 Lofoten og Bergen. M. membranacea, Linné. Denne art, som er et meget almindeligt overtræk paa alger i de sydligere dele af landet, er overmaade sjelden 1 den arktiske region. Jeg fandt nogle faa kolonier paa laminaria ved Nordkyn, saa- vidt mig bekjendt, det nordligste sted, den hidtil er observeret. Derimod har jeg mange eksemplarer fra Svolvær og Tro fjorden, Bergen, Godøsund og Hvitingsø. M. lmeata, Linné. Paa alger ved Hammerfest, og 1 Finmarken forøvrigt vistnok ikke sjelden. SMITT angiver, at den er almindelig ved Skandinaviens kyster. Udenfor Finmarken har jeg imidlertid kun fundet den ved Bergen. 1894—95] Marine polyzoa. 17 M. arctica, D' Orbigny. Denne er oprindelig beskreven af D'OrBiGNY under navnet reptoflustrima arctica, som prof. SmirtT har identificeret med sin membranipora limeata form. Sophiae, og LorENz, som har fundet den blandt polyzoer samlede ved Jan Mayn, har udførlig beskrevet den og opført den som egen art. (L. von LorEnz, Bryozoen von Jan Mayn). Jeg har fundet eksemplarer paa alger ved Ham- merfest, paa modiola ved Sværholt og paa cyprma i Mehavn. Zoøciernes bredde er større i forhold til længden end hos fore- gaaende art. Desuden er mundingsranden tydelig granuleret. Paa de specimima, jeg har undersøgt, forløber den listeformige frem- ragning paa oøcierme i mere jevn krumning end hos m. limeata, hvor den oventil danner en spids. M. craticula, Alder. F. paa kappen af en ascidie ved Hammerfest, 40 f. Den er let kjendelig ved sin sammenhobede fladtrykte pigge, de to forreste, som er runde, udmærker sig ved sin større længde og fremadrettede stilling. M. cymbaeformis, Hineks. Syn. Membranipora spimifera, Smitt (Öfvrs. af Kgl. Vet. För- handl., 1867, p. 366, pl. XX, fig. 32). Omtales af Smirt fra Spitsbergen, af Hincks fra Island og Lorenz fra Jan Mayn, ellers vides ikke arten observeret. Jeg fandt kolonier ved Hammerfest og Nordkap paa ytilota plumosa. Eksemplarerne havde en brunagtig farve, oøcier manglede, men de langstilkede, leddede avicularier var tilstede i stort antal. Avieularierne udskiller sig let fra piggerne i mundingsranden ved sit robuste kølleformede udseende. M. umicorms, Fleming. Danner cirkelrunde kruster paa laminarier ved Bergen. Mær- kelig nok har jeg ikke seet den andetsteds. M. flemmgu, Busk. Flere kolonier paa stene ved Hammerfest. Zoøcierne hos denne har til adskillelse fra den følgende art et eller undertiden to par torne i den distale mundingsrand, desuden er soøcierne kortere end hos m. trifolium. Et andet findested var Skarsvaag i nærheden af Nordkap. | Sandsynligvis er det denne, som Borck fandt paa retepora ved - Farsund, og som han benævner membranipora buskiana. Ved "Bergen har jeg taget den paa serpularør. 18 O. Nordgaard. [No. 2 M. trifolium, S. Wood. Qgsaa denne polyzo toges paa stene ved Hammerfest. Paa enkelte kolonier fandtes oøcier, hvilke havde den karakteristiske triangulære tegning, som findes angivet paa Hincks og Smrrts figurer, dog var de paa mine eksemplarer noget smalere. NormMaN har fundet den ved Bergen, hvor ogsaa jeg har taget den paa stene. M. cormgera, Busk. Paa 200—38300 f. fæstet til oculina ved den norske kyst. (Baron UcGGua). Gen. Ramphonotus, Norman. (Ann. & Mag. Nat. Hist., s. 6, vol. XIII, p. 129). R. mmnazx, Busk. Mr. Norman har skilt denne art ud fra sl. membramwpora og fastsat den som type for en ny slegt, idet han fremhæver som væsentlige skjelnemærker zoøciermes stærke forkalkning og de used- vanlig store avwularier. Den første karakter er kanske mindre god, da f. eks. m. flemingu ogsaa kan være temmelig stærkt for- kalket, men aviculariernes størrelse og beliggenhed leverer uden- tvivl en god distinktion. Jeg fandt sommeren 1893 flere kolonier af denne art paa le- vende modiola ved Hæg i Trondhjemsfjorden. Senere har jeg taget den ved Sværholt paa placostegus tridentatus og i Byfjorden ved Bergen paa samme serpulid. Normans findesteder er Hardangerfjorden, fjordene omkring Bergen og Rødberget. Gen. Megapora. M. ringens, Busk. F. ved Bergen af Norman. Fam. Microporidae. Gen. Setosella. S. vulnerata, Busk. Kun fundet ved Bergen (Norman). Fam. Cribrilinidae. Gen. Oribrilina. C. punctata, Gray (Hassall). Taget paa skjæl ved Nordkyn og paa bugula purpurotimcia 1 Mehavn. Baade oøcier og avicularier var tilstede. Arten er om- 1894—95] Marine polyzoa. 19 talt fra det sydlige Norge af Borck under navnet lepralia cribrosa (Chr Vid. Selsk. Forh. 1861). Jeg har desuden fundet den paa flustra securifrons ved Svær- holt og paa zostera marma ved Lervik. Nogle særdeles smaa kolo- nier fandtes fæstet til hornera lichenoides i Kjøllefjord (Finmarken). C. anmulata, Fabricius. Er mere almindelig end foregaaende, saaledes særdeles talrig paa laminarier 1 de sydvestlige dele af landet. Loven har fundet den paa stene ved Hammerfest (40—60 f.), M. Sars har taget den i Havøsund. Jeg har eksemplarer fra Mehavn paa cyprind, paa rødalger og flustra securifrons fra Hammerfest og paa laminarier fra Trondhjemsfjorden. UC. mtido-punctata, Smitt, n. sp. PL. IL fig. 3. Escharella figularis form. mitido-punctata, Smitt. —(Øfversigt ge Vet. Akkad. Handl. 1867, p- 4, tab. XXIV fig. 2 et 3). Er først beskrevet af prof. SmirT som varietet af cribrilina (lepralia) figularis, Johmst. efter materiale, som var hjemført fra Finmarken af Lovkn. FExemplarerne var forsynede med avicularier, men oøcier manglede. Sommeren 1894 gjenfandt jeg den af Smitt beskrevne varietet paa stene ved Nordkyn i et dyb af ca. 50 f. Desuden havde jeg før fundet den i Trondhjemsfjorden og i min fortegnelse opført den som cribrillima figularis. I sommer har jeg ogsaa fundet nærværende form 1 Byfjorden ved Bergen. Paa de sidste ligesom paa eksemplarerne fra Nordkyn, saaes ganske hyppig oøcier. Ved at sammenligne de af mig fundne former med de i litte- raturen foreliggende tegninger og beskrivelser af eribrillima figularis er Jeg kommen til det resultat, at den hidtil kun ved Norges kys- ter fundne crwrillima er saa meget forskjellig fra c. Ages at den blir at udskille som egen art. Dens kjendetegn kan udtrykkes saaledes: Zooecia irregularly distributed, the sides of the front wall occupied by short ridges terminating in åa central area, which has some few pores. Below the orifice are in old zooecia three large perforations, of which the central one is semicireular; an avicularium on each side of the orifice. Oveeia globose and smooth, sometimes with two lateral pyriform fossæ (as on c. figularis). The zoarium forms greyish crusts on stones at Nordkyn, Bergen, and in the Trondhjemfjord. | 20 O. Nordgaard. [No. 2 C. scutulata, Busk. Lepralia scutulata, Busk, Quart. Journ. Micr. &c., III, p. 255, tab Mie dene: Discopora seutulata, Smitt, Öfversigt etc. 1867, p. 25, fig. 160 et 164. Denne rent arktiske polyzo har ikke ofte været funden. Busk har beskrevet arten efter eksemplarer fra det vestlige Grønland (1855) og for Spitsbergen er den kjendt fra tre lokaliteter, men synes ifølge prof. SmiTT at være sjelden. Ved Beeren-Eiland toges den af dr. MALMGREEN 1864. | Jeg fandt sommeren 1894 flere eksemplarer paa stene i alge- regionen ved Nordkyn. | Kolonierne dannede cirkelrunde kruster paa stenene. Zoøcierne i midtpartiet var glindsende og gjennemsigtige, medens de perife- riske zoøcier var graa og ugjennemsigtige. Jeg har opført den under ovenstaaende navn, enskjønt den vistnok med ligestor ret kunde kaldes en mucronella. Gen. Membraniporella. M. mitida, Johnston. Er før ikke funden hverken i Finmarken eller ved Spitsbergen, neppe heller ved Grønland, (ifølge prof. Surrt). Jeg har fundet denne vakre og let kjendelige polyzo paa kalkalger samt paa sten ved Nordkyn og paa alger fra Hvitingsø. Fam. Microporellidae. Gen. Microporella. M. eiliata, Pallas. Paa retopora i Øksfjord (M. Sars). Jeg har eksemplarer baade fra Finmarken, Lofoten og vestkysten (Sværholt, Svolvær, Hvitingsø). | | Hyppigst var de fæstede til alger. Avicularierne som altid var sidestillede, viste mange slags variationer, idet der foruden de typiske triangulære forekom mere eller mindre tubeformige, tildels med en børste i spidsen. M. malust, Audowim. I Finmarken sjelden (Lovkn). F. ved Bergen af Norman. Paa serpularør, tagne ved Sulenøerne (Sognefjorden) af cand. real. P. Boyz, fandt jeg flere kolonier af denne art. FEmndvidere har jeg taget den i Alværstrømmen paa serpularør. 1894—95] Marine polyzoa. 21 M. impressa, Audoum. Å PL I. fig. 1. . Nævnte polyzo, som udmerker sig ved en cirkulær pore under den proximale mundingsrand, fandtes flere gange paa stene ved Hammerfest. Saavidt mig bekjendt er den ikke før observeret 1 arktiske egne, og jeg har derfor for identitetens skyld ladet den afbilde. Paa stene fra Byfjorden ved Bergen fandtes flere unge kolo- nier, hvis zoøcier var særdeles tyndvæggede og hyaline. Oviceller og avicularier manglede. Mundingsranden havde konstant en horn- gul farve baade paa de arktiske og boreale eksemplarer. Gen. Chorizopora. C. bromgmartu, Audouimn. Er hidtil kun funden af JamEs GrizG ved Moster, hvor den angives at være ikke sjelden. Fam. Porinidae. Gen. Tessarodoma, Norman. T. gracile, M. Sars. Er først beskreven af M. Sars i Beretn. om en Zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken, og da han ikke havde seet polypidet antoges arten at være en tubulipora. Senere blev den af M. Sars udførligere beskrevet under nav- net quadricellaria gracilis samt henført til cheilostomata (Chr. Vid. Forh. 1862). Busk, SmiTT, Norman og Hinckss har senere givet den hver sit navn. Imidlertid har Norman 1 ,,Å month on the Trondhjem- fjord" fraveget sin artsbetegnelse og opført den med ovenstaaende navn, hvilket synes rimeligt, da Sars var den første, som gav en beskrivelse. Findesteder: ved Manger, klippegrund 30—40 f., Kristiansund, Beian (Udløbet af Trondhjemsfj.), Ure i Lofoten og Øksfjord i Fin- marken (M. Sars). Rødberget (Norman). Jeg fandt 2 eksemplarer ved Hæg, det ene 17 mm. langt var fæstet til en sertularella, det andet til stil- ken af kimetoskias. Desuden fandt jeg den forleden sommer ved Østnesfjorden i Lofoten, hvor den var tilheftet et tubulariarør. 99 0. Nordgaard. [No. 2 Gen. Porina. P. tubulosa, Norman. Let ie GÅ Anarthropora monodon. f. minuscula, Smitt, Öfversigt etc. 1867, Bihang, Krit. Förteckn. p. 7,65, fig. 20—22. Paa ptilota plumosa ved Hammerfest fandt jeg en eneste ko- loni af denne arktiske polyzo, som prof. SmiTT angiver at forekomme ved Spitsbergen paa alger, ascidier og skjæl fra littoralregionen til 50 favne. Heller ikke der er den almindelig. Hrncxs har i Ann. & Mag. Nat. Hist., January 1877, p. 101 behandlet eksem- plarer fra Island (Se pl. XI fig. 8.) og disse stemmer i det væsent- ligste overens med mit eksemplar. Antallet af pigge paa mun- dingsranden var 1 regelen 4, baade zoøcier og oøcier var glisent punkterede og avicularier manglede. Frontvæggens pore er Lan noget større end paa de islandske eksemplarer. Arten er ny for vor fauna. Fam. Myriozoidae. Gen. Schizoporella. Sch. umicornis, Johnston. Forma amsata, Hincks. Baade hovedformen og varieteten er taget af Norman ved Ber- gen, f. amsata af Lovin ved Hammerfest paa stene i et dyb af 40—60 f. og af dr. Borck ved Karmøen. Ved Hammerfest har jeg ogsaa seet den ganske hyppig paa stene. S. ceandida, Stimpson. Paa stene ved Hammerfest. S. alderi, Busk. Zoøcierne er ordnede efter hverandre som led i en kjede og arten er saaledes let kjendelig. Saadanne smaa kjeder saaes ofte paa stene ved Nordkap, Sværholt, Hammerfest, hvor den før er fun- den af prof. LovEn. 40—60 f. ; Den er desuden tagen af Norman ved Bergen og i Trond- hjemsfjorden samt af Bozck i de sydligere dele af landet (paa astarte). S. lmearis, Hassall. Er saavidt mig bekjendt ikke før fundet i Finmarken. Prof. LiusEBorG har taget den ved Grip ellers vides den ikke observeret i Norge. Jeg fandt flere typiske eksemplarer ved Hammerfest, lige- ledes forekom den ved Florvaag (Bergen) paa placostegus triden- tatus, og fra Trondhjemsfjorden har jeg eksemplarer paa modiola. 1894—95] Marine polyzoa. 23 S. auriculata, Hassall. Dannede en rød kruste paa rodtrevlerne af laminaria hyper- bore ved Nordkyn. 10 f. Oøcier var tilstede, ligesaa avicularier. Den er allerede før tagen i Finmarken af Loven paa pecten islamdicus. Den svenske Spitsbergs-eksped. fandt den paa en sertu- laria ved Tromsø, 18 f. Hrnckss angiver, at Norman har taget den ved Bergen. Arten er væsentlig arktisk, og efter al sandsynlighed en af de mere sjel- dent optrædende polyzoer 1 Norge. S. sinuosa, Busk. Paa mytilus modiolus ved Sværholt, paa stene ved Hammer- fest (40 f.) og paa skjæl i Trondhjemsfjorden. Gen. Hippothoa. H. dwariata, Lamourouz. Paa astarte i Finmarken (Lov-n). Ved Bergen (Norman). Gen. Myriozoum. M. erustaceum, Smntt. Paa mytilus modiolus samt paa alger ved Sværholt i Fin- marken fandt jeg etpar kolonier af denne Op, som før er taget i Finmarken af LovEn. Zoøcierne paa mine eksemplarer lignede fuldstændig den afbild- ning, som er leveret af Lorznz i Bryozoen von Jan Mayn, taf. Me. 2. M. coarctatum, M. Sars. Funden af M. Sars i 1849 ved Hammerfest og i Komagfjord paa 30—50 favnes dyb, stenig grund. Lovøn har taget flere eksemslarer ved Loppen. Jeg har talrige eksempl. fra Hammerfest, Nordkap og Kjøllefjord. Fam. Celleporellidae. Gen. Celleporella, Gray. C. hyalima, Linn. En af de almindeligste polyzoer langs den norske kyst paa alger og skjæl i laminaria-regionen. Var. catenularia, Norman. 1893—94. Norman, Å Month on the Trondhjem Fjord. (Ann. & Mag. af Nat. Hist., Ser. 6, vol. XII, XIID). Kun fundet af ovennævnte forfatter ved Florø. 24 O. Nordgaard. [No. 2 UC, lepralivides, Norman. Denne polyzo er hidtil kun fundet ved Shetland og Bergen af Norman samt ved Grønland af den 2den tyske nordpolexpedition. ; C. pygmæa, Norman. Shetland, paa stene 80 —170 f. samt Bergen (Norman). Fam. Escharidae. Gen. Lepralia. L. pallasiana, Moll. Almindelig i det sydlige Norge paa alger (SMITT). L. spathulifera, Smitt. Denne eiendommelige polyzo er først hjemført af Lovån paa en sten fra Finmarken. Jeg har taget den paa alger, kappen af ascidier og stene ved Hammerfest 1 et dyb af 30 f. L. hipposus, Smitt. Paa rhynchonella i Finmarken (LovEn). Gen. Umbonula, Hincks. U. verrucosa, Esper. NIE ee: Rosenrøde kolonier af denne polyzo er fundne paa laminaria- rødder i Hjeltefjorden og ved Solsvik (paa Store Sartor). De første er mig velvillig overladte af kand. ViLkz, de sidste har jeg selv fundet. Arten er ny for Norges fauna. Gen. Porella. P. comemmna, Busk. Er almindelig i Finmarken paa stene, muslingskjæl. alger etc. Ved Bergen har jeg taget flere eksemplarer paa serpula vermiu- laris. A. Bozck omtaler den fra de sydlige og vestlige kyster af Norge under navnet lepralia aperta, Trondhjemsfj. (Norman). P. bella, Busk. (Se Norman, Å Month etc.... p. 195). Ved Bergen og i Hardangerfjorden (Norman). P. struma, Norman. Denne polyzo, som udmerker sig ved en eiendommelig opsvulm- ning under zoøcie-mundingen fandt jeg paa flere steder i Finmar- ken (Mehavn, Sværholt, Hammerfest). I Trondhjemsfjorden har jeg taget den ved Hæg; et andet kjendt findested er ved Bergen (Norman). 1894—95] Marine polyzoa. 25 P. compressa, Sowerty. Forekommer langs den hele kyst, dog sparsommere 1 Finmar- ken. Omtales allerede af PonToPPIDAN, STRØM og GUNNERUS. P. lævis, Fleming. Ikke almindelig i Finmarken, endskjøndt den der er tagen af Mao-ÅNDREW, SARS og DANIELSSEN. — Mine eksemplarer fra Hammerfest og Mehavn er smaa 1 sam- menligning med dem, jeg har taget i Trondhjemsfjorden og ved Bergen. Arten nævnes af G. 0. Sars 1 fortegnelsen over dyr paa Stor- eggen, 80—100 f., stenet bund. P. elegantiea, D' Orbigny. Taget i Finmarken af Lovén og M. Sars, som fandt denne art ved Hammerfest og i Komagtjord, 30—40 f. Jeg har talrige eksemplarer fra Nordkap. Porella proboseidea, Himeks. Pte Eschara verrucosa, Smitt, form. 2. Kritisk Förtekn. 1867, p. JP XVI. tg) 135. Eschara cervicornes, f. verrucosa, Smitt, Bryozoa & Novaja Semlja et Jenisei. (Øfversigt etc. 1878). Porella proboscidea, Hvmcks, Polyzoa of the St. Lawrence. (Ann. Mag. Nat. Hist. 1888). Den første, som har været opmerksom paa og har beskrevet nærværende form er prof. SmiTT, som imidlertid opførte den som en varietet af umbonula (eschara) verrucosa, med hvilken den har nogen lighed. Den adskiller sig dog fra umbomula ved sine mindre z2oøcier samt særlig derved, at mundingen har en anden form (Saml. pl. I, fig. 3 og 4). Den engelske forsker Hincks har senere beskrevet en polyzo fra St. Lawrence, som han under tvil har identificeret med SmITTS varietet. Under en reise i Finmarken sommeren 1894 fandt jeg paa hy- droider i Mehavn samt ved Nordkyn og Nordkap i et dyb af 30—350 f. en polyzo, hvis udseende ganske stemmer med Hincxs's tegninger i oveneiterede arbeide og som efter al sandsynlighed og- saa er identisk med Smrtts varietet fra Spitsbergen og Novaja- Semlja. Det bemerkes, at aviculariet i lighed med umbonula verrucosa sad paa umboens inderside. 26 0. Nordgaard. [No. 2 Porella skener, Sol. Fra Kristianiafjorden til Finmarken paa stenet bund i 20—50 favnes dyb, dog sjelden overalt (M. Sars). | Var. bicormis har jeg fundet 1 Trondhjemsfjorden samt ved Hammerfest og Sværholt i Finmarken. Gen. Escharoides. E. sarsti, nom. mov, Smitt. (Eschara rosacea, Sars. Beskrivelse N. Polyzoer, Chr. Vid. Forh. 1862.) | Er tagen i Balsfjord og Ramsfjord af Gozs og MALMGREEN, 80—100 f. (Smitt) Ifølge M. Sars er nærværende Art temmelig hyppig ad Trom- i 30—40 favnes dyb. Jeg har i min samling kun et eksemplar, taget ved Tromsø sommeren 1895 af dr. Maas. Paa dette er polyzoariet pladefor- mig udbredt og af farve graarødligt, hvilket M. Sars angiver er til- fældet 80 gamle eksemplarer. E. rosacea, Busk. Funden i Finmarken af Loven paa balaner, rhynchonella, en etc. I Busks beskrivelse af Mac-ÅNDREWS me af finmarkske polyzoer benævnes den eschara rosaseda. Jeg har taget den paa stene og skjæl ved Hammerfest og Sværholt i 30—40 favnes dyb samt paa mytilus modiolus i Trond- hjemsfjorden, som er det sydligste sted, hvor arten er observeret i Norge. Gen. Smittia. S. lamdsborovii, Johnston. PI. II. fig. 4. Paa kapper af ascidier i Trondhjemsfjorden og ved Bergen har jeg fundet en smittia, som jeg antager maa være ovennævnte. Muligens er det smittia (lepralia) erystallima, Norman, hvilken forøvrigt af Hrncks opføres som varietet af s. landsborovu. S. porfera, Smitt. Jo G så I Syn. Escharella porifera, form. typia, Smitt. Öfversigt etc. 1867. Funden paa alger ved Hammerfest, paa hornera nere 1 Kjøllefjord og paa skjæl i Mehavn. S. landsborovii, var. B (porifera), Hincks (B. M. P. pl. XXXVI, fig. 1) er ikke identisk med denne art. 1894—95] Marine polyzoa. 27 S. arctica, Norman. PL EL he Escharella porifera, var. majuseula et mmuscula, Smitt. Nævnte varieteter er først beskrevne af Smitt i Krit. För- teckn. af Skandinaviens Hafs-Bryoz. 1867 og af ham opførte som varieteter af hans escharella porifera. Tmidlertid adskiller de sig fra denne derved, at oøcierne er hele (ikke perforerede) samt har eiendommelige suturer. Norman har derfor ophøiet disse varieteter til artsrang (Å month etc. p. 128). Jeg har flere eksemplarer fra Hammerfest paa stene, samt fra Kjøllefjord paa skjæl. Den forekommer i Finmar- ken hyppigere end foregaaende art. | S. limeata, nm. sp. PL I. fig. 2. Zooeca short and of uniform breadth, disposed in linear series, separated by distinct lines, the front wall flat with small glistening lines on its surface. Grimeer suborbieular with åa broad sinus on the inferior margin, no central tootb, the avicularium is placed a little below the sinus. 0Ooecia globose and punc- tured, sometimes with raised lines. Only two colonies at Nordkyn (30 f.), the one had overgrown å small stone, the other åa worm-tube. De to nærvnte kolonier kan neppe slaaes sammen med nogen af de hidtil bekjendte arktiske smittia-arter og jeg har derfor ud- kastet ovenstaaende korte diagnose. Polyzoariet havde helt omvokset henholdsvis stenen og ormrøret, og paa den første var 2oøcierne noget smalere end paa den anden koloni, men ogsaa her temmelig jevnbrede og tydelig adskilte ved ophøiede linjer. S. retieulato-punctata, Hincks. Syn. Escharella porifera, form. edentata, Smitt. Paa flustra securiyfrons ved Sværholt og Nordkap. Talrige ogeier var tilstede kun enkeltvis saaes avicularier. Paa alger ved Hammerfest. Arten er før funden ved Spitsbergen (Smitt) i Kara- havet (LzVInsEN) og ved Reikjavik (Hncxs). S. propinqua, Smutt. Eschara verrucosa f. propinqua, Smitt, Ö. K. V. F. 1867. Af denne art fandt jeg en mængde eksemplarer paa alger og hydroider i Finmarken. SR O. Nordgaard. [No. 2 Ved Nordkap forekom den blandt andet ogsaa paa gemellaria loricata og ved Hammerfest paa bugula murrayanda. Zoøcierne var forsynede med ribber, men var ikke perforerede. Mundingen er i begyndelsen næsten cirkelrund, og aviculariets dan- nelse finder sted nedenfor den proximale rand. Senere vokser si- derænderne ud og danner ligesom en gavl paa hver side. S. reticulata, Macqillivray. Forekommer fra Kristianiafjorden, hvor M. Sars har fundet den paa skjæl, til Trondhjemsfjorden. Ved Bergen har jeg især fundet den paa kappen af aseidier i et dyb af 40—60 f. Derimod fandtes den ikke i Nordland eller Finmarken. S. trispmosa, Johnston. Taget paa serpula og alger ved Sulenøerne (Sognefjorden), hvorfra eksemplarer er bleven mig tilstillet af cand. real. P. Bore. Prof. LitJEBorG har fundet arten ved Grip. I Byfjorden ved Bergen har jeg fundet typiske se paa mytilus modiolus, paa hvilken de dannede gule kruster. Gen. Muccronella. M. peachu, Johnston. PL bed: Er taget paa stene ved Hammerfest samt paa placostegus tri- dentatus og stene ved Sværholt og cyprma ved Nordkyn. Norman har fundet arten ved Bergen, hvor ogsaa jeg har taget den. M. ventricosa, Hassall. Paa stene ved Hammerfest og paa dampskibskul ved Svolvær. Normans dindesteder er ved Bergen og i Trondhjemsfjorden. M. laqueata, Norman. Fundet ved Hammerfest og i Byfjorden ved Bergen paa stene. Norman har taget arten ved Rødberg. Sandsynligvis er det denne, som Å. Borck benævner lepralia cheilostomata (Chr. Vid. Forh. 1861). M. abyssicola, Norman. I Mehavn og Kjøllefjord paa skjæl, ved Sværholt og Hammer- fest paa stene, i indløbet til Svolvær paa dampskibskul og paa my- tilus modiolus fra Trondhjemsfjorden. Den adskilles let fra andre muceronellaarter (undtagen den følgende) ved sine temmelig frie 2oøcier, som især med sit mundingsparti hæver sig iveiret. Paa den distale mundingsrand sidder i regelen tre solide pigge (spines). 1894—95] Marine polyzoa. 29 Qøcierne ligger paa den norske form længer tilbage end tilfæl- det er med den engelske ifølge Hincks tegninger. (B. M. P. pl. XXXVIIL fig. 1,2). M. labiata, Boeck. Af nærværende polyzo har jeg flere eksemplarer paa hornera lichenoides, og et paa myrivzoum coarctalum, som jeg tog ved Svær- holt og Hammerfest. For det blotte øie kan den let forveksles med ovenstaaende, men under mikroskopet skiller den sig fra den- ne ved sine ganske jevnbrede zoøcier. Mundingsrandens pigger er ogsaa længere og deres antal er i regelen 4. Oøciernes form og beliggenhed er derimod temme- lig ens. M. coccinea, Abildgaard. Af denne art har jeg kun eksemplarer paa alger fra Hvitingsø. Baade zoøcierne og oøcierne var betydelig vortede. Næsten hvert zoøcum havde to store sidestillede avicularier. Det er vistnok fuldstændig overensstemmelse mellem britiske og norske eksemplarer. Nævnt baade af Bozck og Sars uden at findesteder er op- givne. Muceronella (lepralia) simcera, Smitt. PI. I. fig. 6. Nærværende art er først beskrevet af prof. SmirT under nav- net discopora sincera (Ö. V. F. 1867, p. 28,177, pl. XXVIL, fig. ee EO Senere har Hincks (On Polyzoa from Iceland and Labrador, Ann. Nat. Hist. Ser. 4, XIX, p. 102., pl. XI., fig. 2) opført arten som en lepralid rimeligvis af den grund, at hans islandske eksem- plarer ikke havde spor af antydning til muero. De fleste andre af SMITTS discopora arter har derimod Hrnokrs indlemmet 1 sin genus muccronella, medens SmiTT ogsaa for smcera-arten hævder slegtska- bet med discopora cocemea-gruppen. | Jeg har undersøgt en mængde eksemplarer fra Finmarken og det har vist sig, at proximalrandens mucro er meget inkonstant baade i sin forekomst og sin form. I enkelte zoøcier var den ne- derste mundingsrand ganske jevn (som paa Hincks figur), hos an- dre var der et svagt tilløb til mucro (conf. Smrrts afbildninger), men som oftest hævede den nederste rand sig til en tydelig opad- bøiet spids saaledes som pl. I, fig. 6 udviser. Oøcwer optraadte jevnlig, sjeldnere avicularier og som oftest 30 0. Nordgaard. [No. 2 et eneste. Kun undtagelsesvis har jeg seet to avicularier, og disse havde da samme beliggenhed som hos m. cocemed. Angaaende aviculariernes bygning henvises til SmrrtTs beskri- velse. Antallet af tentakler i polypidet har jeg fundet at være 19. Arten forekommer i Finmarken paa alger, skjæl, kapper af as- cidier o. s. v. 1 et dyb af 20—50 f. Den optraadte ret smed lig ved Hammerfest, Nordkap og Sværholt. Den er imidlertid ikke ny for landets fauna, thi Loven har før taget den i Finmarken. Dens slægtskab med m. coceimea synes mig viv og jeg har derfor opført den med ovenstaaende navn. M. pavonella, Alder. Paa hydroider og ptilota plumosa i Trondhjemsfjorden, samt paa hydroider ved Hammerfest, desuden paa laminarier og andre alger ved Nordkap. Paa de sidste var zoøcierne stærkt forkalkede, avicularierne temmelig store og mucroen noget smalere og ikke saa but som den er angivet paa afbildningen i Hincxs B. M. P. Muecronella (lepralia) eruenta, Norman. Discopora eruenta, Smitt. Öfversigt etc. 1871, p. 1197, pl. XXI, fig. 20—22. Denne art er af Hincks i B. M. P. opført som en schizoporella, men saavidt jeg kan skjønne bør den rettere henregnes til slægten muccronella. Den engelske forfatter har ogsaa beskrevet en form fra St. Lawrence (Ann. & Mag, Nat. H., Ser. 6, vol. IT, p. 431, pl. XXI. fig. 8), som han benævner m. spmulifera og som synes mig at være identisk med den af Smitt afbildede discopora eruenta. Denne polyzo var ofte at se paa stene ved Hammerfest, hvor kolonierne dannede gule eller rødlige skorper. Paa de overmaade stærkt forkalkede zoøcier fandtes i regelen en liden tynd mwuero paa mundingens proximale rand. Zoøciernes overflade var stærkt kornet. | Gen. Himicyclopora, Norman. Discopora emueronata, Smitt. Öfversigt etc. 1871, p. 1129, pl. XXL tig: 97,28. | Norman, Å month etc. p. 1924. Er funden af Norman paa en sten fra dybt vand ved Rødberg. 1894—95] Marine polyzoa. 31 Gen. Retepora. KR. beamana, King. Ifølge M. Sars forekommer arten sparsomt 1 Kristianiafjorden (ved Drøbak) i en dybde af 50—60 f. Paa nævnte sted er den ogsaa funden af Å. ØrsteED paa lophohelia prolifera. I fjordene ved Bergen er den meget almindelig, ligesaa i Trondhjemsfjorden. Fra Søndmør omtales den allerede af Srrøm (1762). I Nordland og Finmarken er den ogsaa ganske almindelig. Den forekom blandt andet i Mac-AÅNDREWS samling af polyzoer fra Finmarken, og DANIELSSEN og M. SARs angiver flere lokaliteter. Ved Vadsø skal den forresten ifølge DAnrzLssEN være sjelden. Jeg har eksemplarer fra Hammerfest, Nordkap og Sværholt, men paa ingen af disse steder optraadte den dog i saadan mængde som paa enkelte steder i Trondhjemsfjorden. R. cellulosa, Smitt. R. form. cellulosa, Linn.; Smart (Ö. V. F. 1867). Hidtil kun fundet i Finmarken, hvor Loven har taget arten paa 40—100 favnes dyb og M. Sars ved Hammerfest, hvor ogsaa jeg har fundet den. Jeg har desuden eksemplarer fra Mehavn, Nordkyn og Nordkap, hvor den forekom fæstet til kappen af asci- dier i et dyb af 60 f. RB. wallichiana, Busk. Af denne polyzo fandtes en eneste koloni fæstet til en mus- lingskal i Østnesfjorden i Lofoten. Zoøciernes udseende paa mit eksemplar stemmer fuldstendig med Smrtrts tegninger og beskrivel- se af r. cellulosa, form. motopachys, var. elongata (Öfversigt etc. 1867). | | Oøcierne var kun halvt udviklede, men avicularierne fuldstæn- dige. | Mundingen var i regelen omgivet af to sidestillede pigge. Mundingens sinus var adskillig større end det fremgaar af Hrncks tegninger i Polyzoa from Iceland and Labrador, pl. XI. figs. 9—13. Er hidtil kun funden i arktiske egne. | Fam. Celleporidae. Gen. Rhamphostomella, Lorenz. LorENz, Bryozoen von Jan Mayn, p. 93. R. costata, Loren. Paa retepora cellulosa i Mehavn fandt jeg en enkelt koloni af denne polyzo, som neppe før er paavist i Finmarken. 39 O. Nordgaard. [No. 2 Jeg har sammenlignet den med Lorznz's figur og beskrivelse og fundet overensstemmelse i de væsentligste karakterer. | Den kegleformede forhøining under den nederste mundings- rand bar et forholdsvis stort sidestillet avicularum med mandi- belens spids rettet mod keglens top. Ribberne var især tydelige paa z2oøciets pederste parti, og endskjønt de ikke var meget frem- trædende, kunde jeg dog følge ribbernes fortsættelse paa mundings- keglen. Oøcier manglede. R. pleata, Smitt. Cellepora plicata, Smitt (Ö. V. F. 1867, p. 30, pl. XXVII, fig. 189—191, 195). Ikke sjelden i Finmarken paa hydrolapatkum sanguineum, hvor den dannede smaa cirkulære kruster. Ved Nordkyn tog jeg arten paa gemellaria lorieata samt paa ormrør. Endvidere har jeg eksemplarer fra Mehavn og Kjøllefjord. Det er muligens denne art M. Sars beskriver (Reise 1 Lof. og Finmk.) under navnet lepralia patula, men beskrivelsen er saa kort, at identiteten vanskelig kan afgjøres, og det rigtigste bliver vel derfor at beholde SmrttTs navn. | Gen. Cellepora. C. pumicosa, Linn. Optræder i form af runde klumper fæstet til hydroider. Baade SARS og DANTELSSEN har fundet arten paa flere steder i Finmar- kan og jeg har typiske eksemplarer fra Sværholt. De lignede Hinocks tegninger i B. M. P., pl. LIV, figs. 1—3. Findesteder i de sydlige dele af landet er ved Bergen (SARs), Moster (GRIEG) og Haugesund (KIRCHENPAUER). UC. ramulosa, Linn. Ved Bergen og i Finmarken (M. Sars). Varieteten contigua, Smitt, har jeg fundet paa stene ved Hammerfest, paa balaner i Mehavn og paa skjæl i Trondhjemsfjorden. GC. nodulosa, Lorenz. Lorznz, Bryozoen von Jan Mayn, p. 96, taf. VII, fig. 14,15, Ifølse Smitt funden af Loven 1 Finmarken, under forudsæt- ning af, at c. mnodulosa, Lorenz svarer til Smitts figurer i OM F. 1867, pl. XXVIIL, fig. 207—210, af hvilke 209 og 210 repre- senterer eksemplarer fra Fimmarken. C. tuberosa, D'Orbigny. Er tagen af prof. Loven paa hornera lichenoides i Finmarken (SMITT). 1894—95] Marine polyzoa. 2 UC, avicularis, Himcks. Angives af Smitt at forekomme fra Bohus til Spitsbergen. Jeg har eksemplarer fra Byfjorden ved Bergen samt fra Nordkap, hvor jeg fandt en koloni omvoksende en gammel gren af myriozoum coarctatum. UC. costazzu, Savigny. Af denne art har jeg flere eksemplarer fra Hvitingsø. Er desuden funden ved Bergen (Norman) og ved Haugesund (KIrcHEn- PAUEB). UC. imerassata, Lamarck. Omtales allerede af PontoprPIDaN og STrøm. Lovkn har ta- get den i Finmarken, ligesaa GoEs og MALMGREN. Jeg har fun- det en flerhed af kolonier ved Hammerfest og Nordkap. 34 O. Nordgaard. [No. 2 Explanation of the plates. PL I. Microporella impressa; AUDOUIN: On aå stone from Ham- merfest. Smittia arctica, NORMAN. An old specimen from Hammer- fest. | Umbonula verrucosa, EspEr. Taken on å laminaria root from Hjeltefjord (Bergen). å Porella proboscidea, Hincks. On å hydroid from Mehavn in East Finmark. Muccronella peachu, JOHNSTON. Old specimen on cyprma (Mehavn). Muceronella (lepralia) simcera, SuirtT (Nordkap). PIE Smittia porifera, SmiTT. On å shell from Mehavn. Smittia limeata, mn. sp. On å worm tube from Nordkyn. The avicularium, o the ooecium. | Cribrillina mitido-punctata, Switt. n. sp. Ona stone from Hammerfest. Smittia lamdsborovii, JoHNsTon. OQn an ascidian from Byfjorden (Bergen). Memipea jeffreyst, Norman. (Bergen). p. The contracted polypide of the attending hydroid. Porma tubulosa, NORMAN. On ptilota plumosa at Ham- merfest. Is showing the porus-building in the same specimen. Nora. 95. rgens Museums Aarbog 1894— Be John Grieg, Bergen. Bergens Museums Aarbog 1894—95. John Grieg, Bergen. d k Å AG D å 3 I EN ; , å Vig, En Å å q i > it , ev V Eg T D Å ar v v VA hs R » T Å 2 6 av Å LAR n sør DØ r N 8 , p TY då ly - v ev Ä 4 Å G y ka 4 pt , N KRUTT 9: Pi An , er En pe e vi PG Kr Hassll å Å is ND er SOE AN Fa I å V UT 2 i me Å i Fo i Ft te AEE LG 2 - en i V Fo å PJNE E : Å » Er Å AL A rå , , i ; va MT å t 3 i G å Å ø p . å V Å AN å 3 Y 7 . tr Å Å ØRE i p i v j Eg A EG p v 1 n å I E Å i P or) ' v I - j i p ' , Å ET LO Å 8 E ; G pr N 3 Å po El] o Å å o ist 1 V I OÅ I E N = ; p å i å Å & « a p nl å An ” As g 3 " Wal på Nå po å N i i pa i ; Så Å ' ( Å rå % Å (ba ra -: pe: Bergens Museums Aarbog 1894—95, No. III. Dæmmevand. Et bidrag til Hardangerjøkelens geologi. Af Peter Annæus Øyen. h å , 4 NG | De å Å ee 7 nVk auernå als s p i ' 6 GA ON si met å | p 2 | x i N x i »* » A) GE meen 1893 foretog jeg endel undersøgelser af Hardanger- jøkelen og aflagde da ogsaa et besøg ved Dæmmevandet 19. august. Den korte tid, som stod til min raadighed, hindrede mig fra at anstille de indgaaende detailundersøgelser, som de herværende inter- essante forhold fuldtud berettiger til. Da det imidlertid for en senere mere indgaaende detailundersøgelse kan have sin interesse at have det iforveien samlede materiale sammenstillet i oversigtlig form, saa har jeg alligevel besluttet mig til at samle de noget spredte iagttagelser. Jeg benytter anledningeu til at udtale min tak for de værdifulde oplysninger, som hr. kanaldirektør SæTREN og hr. assistent STEEN med megen velvillie har tilstillet mig. Dæmmevandet (ca. 1350 m. o. h.) er en bræsø, der paa vest- siden af Hardangerjøkelen opdæmmes af den fra denne udskydende Rembesdalsskaak. Med sine vilde omgivelser: graat, nøgent og meget forvitret fjeld, hvor her og der en bræ titter frem, afgiver det graagrønne, af svømmende isblokke opfyldte Dæmmevand et imponerende skue. Men nu og da tømmes søen ved, at vandet baner sig vei gjennem den opdæmmende isbræ — vandet forsvinder, og søens tidligere leie frembyder et vildt kaos af større og mindre isblokke. Den vedføiede kartskisse, der er istandbragt ved benyttelse dels af amtskartet, dels af et ved assistent STørN optaget kroki og dels af mine egne optegnelser, vil give en oversigt over de topo- grafiske forhold. En tømning af søen kan foregaa paa to maader: enten lang- somt 1 løbet af fjorten dage til tre uger og da uden at foraarsage nogen nævneværdig ødelæggelse, eller pludselig, idet vandet bryder sig vei med en saadan voldsomhed, at hele søen tømmes i løbet af et å to døgn. I sidste tilfælde foraarsages da i den flade dal- bund i den nedenfor Rembesdalen liggeude Simodal større eller A Peter Annæus Øyen. [No. 3 mindre ødelæggelser, alt efter udbruddets mere eller mindre vold- somme karakter og efter mængden af det ved udbruddet opdæm- mede vand. Disse ødelæggelser vilde vistnok til sine tider have antaget endnu større dimensioner end skeet, hvis ikke Rembesdals- vandet ved sin særegne reg havde optraadt som et udjev- nende reservoir. Jeg har ved en tidligere leilighed *), uden at jeg dengang havde havt anledning til selv at undersøge forholdene paa stedet, og uden at Jeg havde nøiere kjendskab til fænomenets hele karakter, efter en anden kilde?) angivet, at opdæmningen af den ødelæggende vandmasse havde sin grund 1 ophobningen af isblokke ved elvens udløb af Rembesdalsvandet. At en saadan opdæmning her til sine tider kan finde sted, kan vel ikke ligetil benegtes; men eftersom forholdene viser sig at være, vil en saadan opdæmning, som for- resten her vil være af ganske underordnet karakter, efter al sand- synlighed kun bidrage til at forøge Rembesdalsvandets udjevnende karakter. Den sande aarsag har forresten været bekjendt helt siden professor MuncH's tid, ja sandsynligvis endnu længere, men er ikke desto mindre forblevet forholdsvis upaaagtet. Det er forresten meget sandsynlig, at disse oversvømmelser 1 tidligere tider, om de end mauaske var sjeldnere, som de spredte efterretninger synes at antyde, dog antog større dimensioner, og derfor ikke ganske uden grund har indvævet sig i simodølernes sagnkreds. I sagnet om ,Ragna bin rike" fortælles ogsaa om en stor oversvømmelse i Simodalen*?), og det er slet ikke usandsynlig, at dette var en oversvømmelse, som skyldes et i en fjern fortid stedfundet udbrud af Dæmmevandet. Der er især to kjendsgjerninger, som berettiger til den an- tagelse, at oversvømmelserne i ældre tider var voldsommere end nu. Der findes nemlig i Rembesdalsskaakens nærhed sikre meærker, mærker som jeg ved denne anledning ikke skal gaa nærmere ind paa, der antyder, at denne bræ i tidligere tid har havt en betydelig større udstrækning end nu saavel i mægtighed som 1 længde. Det første af disse forhold vil bidrage til at forøge den opdæmmede vandmasse, det andet derimod til at formindske det nivellerende reservoir — begge vil, som det tydelig sees, være i en eventuel oversvømmelses favør og saaledes bidrage til at øge'de ellers saa meget frygtede ødelæggelser. Den første optegnelse som det har ledes mig at faa fat 1, skyldes professor Muncan, der siger, at ,Dæmmevandet ligger saa- 1894—95] Dæmmevand. 5 godtsom aldeles oppe i selve Jøkulen, og det synes at have faaet sit Navn af den Opdæmning, det undertiden, efter hvad der af paalidelige Folk berettes, underkastes derved at Jøkulens Iismasser tiltage og udfylde den hele Kløft lige over til Luranuten. Naar Jisdæmningen da omsider brister, styrter hele den opstuvede Vand- masse ud med voldsom Fart, og bringer Simedalselven til at træde høit over sine Bredder, hvorved stor Skade anrettes paa Markerne nede i Dalen, og flere Strækninger formelig bortrives. Heldigvis skal dette Phænomen idetmindste ikke indtræffe oftere, end hvert 20de Aar, og 1 den senere Tid har det ikke engang fundet Sted siden 1813, thi Jøkulen skal 1 de sidste Aar have taget meget af. Til Rembisdalsvandet udskyder Jøkulen en betydelig Gletscher**). Den næste optegnelse, som jeg har stødt paa, er af meget nyere datum; men da den ogsaa kun foreligger i manuskript, skal jeg meddele den her. Den skyldes kaptein Lowzow, der, idet han omtaler Rembesdalsskaaken, siger, at ,dens øverste Deel udskyder mod Nord en Arm til Dæmme-Vand imellem Jøkulen og Luranuten, der har sit Tilløb fra Jøkulen og Udløb under Isbræen i Rembes- dalsvand. Det hænder undertiden, at dette Udløb tilstoppes af Isstykker fra Bræen, og at Dæmmevand derfor voxer op til en svær Høide, indtil det endelig bryder sig Udløb, og da skeer dette gjerne med saadan Voldsomhed, at betydelig Skade anrettes i Simadal, idet Elven fra det saa pludselig opvoxende Rembesdals- vand oversvømmer og ved sin rivende Fart ødelægger Gaardenes Agre og Enge, borttager Broer m. V. Der har været anstillet forskjellige, men hidtil frugtesløse, Undersøgelser om, hvorvidt og paa hvilken Maade saadan Skade med en rimelig Bekostning skulde kunne forebygges*3). De ødelæggelser, som de med vekslende mellemrum og veks- lende styrke tilbagevendende oversvømmelser i Simodalen foraar- sager, har ogsaa henledet de offentlige autoriteters opmærksomhed paa dette mærkelige fænomen. Og efterat der var indkommet andragende fra Fidfjords herredsstyrelse om at erholde de ved- rørende forhold undersøgt ved offentlig foranstaltning, lod kanal- direktøren i september 1893 en saadan undersøgelse anstille ved hr. assistent STEEN. Af en ,Skrivelse fra Kanaldirektøren til Arbeidsdepartementet, dateret 2. December 1893" hidsættes følgende: ,— — — har det ærede Departement ved Skrivelser af 30. August, 2. og 16. September d. A. oversendt Gjenpart af et fra Amtmanden i Søndre 6 Peter Annæus Øyen. [No. 3 Bergenhus Amt modtaget Telegram af 29. August 1893, Gjenpart af en Skrivelse fra Torsten E. Sæp og Hans Orsen Mzpnvus af 27. August 1893 tilligemed Paategningsskrivelse fra Amtmanden af 29. s. M. samt Gjenpart af en fra Amtmanden modtagen Skri- velse af 9. September d. A. tilligemed den deri paaberaabte Be- tænkning fra Amtsingeniøren af 6. s. M. Det sees af disse Doku- menter, navnlig af Amtsingeniørens Betænkning af 6. September d. A., at de periodisk tilbagevendende Oversvømmelser i Simodalen, hvoraf navnlig den sidste, der fandt Sted den 26. August d. A., har foraarsaget betydelig Skade, skyldes den OQmstændighed, at en fremstikkende Arm af Hardangerjøkulen, Rembesdalsskaaken, stæn- ger for Dæmmevandets Afløb og derved bringer Vandet til at stige. I Regelen baner det opdæmmede Vand, naar det har steget ca. 15 m. sig Afløb under Bræen lidt efter lidt, hvorved ingen skadelig Flom foranlediges; men undertiden — saaledes som i Aar — finder Gjennembruddet først Sted, efterat Dæmmevandet er steget ca. 40 m. I saafald sker Gjennembruddet i Bunden under Bræen med stor Voldsomhed; Vandet tømmes i Løbet af ca. I Døgn og betyde- lige Ødelæggelser nedenfor er Følgen." For at give en forestilling om størrelsen af de paa denne maade foraarsagede ødelæggelser, skal Jeg vedføie følgende uddrag af en ,Skrivelse fra Assistent HrereGe STrørn til Kanaldirektøren, dateret 6. November 1893.* Det heder her: ,Simodalen har til alle Tider ofte været udsat for voldsomme Oversvømmelser; men den nu i Høst indtrufne var større end nogen tidligere kjendt Flom. Dette i Forbindelse med, at der i de sidste tre Aar gjentagne er indtraadt Skadeflomme har selvfølgelig bragt stor Æingstelse blandt Dalens Befolkning. Den Simodalen nu overgaaede Skade er meget betydelig, idet store Arealer af dyrket Mark er bortrevet ligesom en ny anlagt Vei gjennem Dalen i stor Udstrækning er ødelagt deriblandt en nylig opført Bro. For nogle Aar siden blev en paa samme Sted opført Bro ogsaa bortrevet af Flommen. Da Dalens væsentligste Indtægtskilde er Fædrift har saavel dyrket Eng som Beitemark forholdsvis stor Værdi og da der 1 den trange Dal er liden Anledning til Nydyrkning, vil Indbyggerne efterhvert som Elven ødelægger den dyrkede Jord i Dalen blive nødsaget til at indskrænke sin Besætning. Frygten for Gjentagelse af de sidste Aars Ødelæggelser giver saaledes Simodalens Befolkning begrundet Ret til at se Fremtiden med Utryghed imøde. Nogen tilnærmel- sesvis nølagtig Opgave over Værditabet ved den i Sommer Dalen 1894—95] Dæmmevand. 7 overgaaede Skadeflom kunde jeg ikke skaffe mig, dog antager jeg, man med Sikkerhed kan ansætte det bortrevne og tilørede Areal af dyrket og udyrket Mark til ca. 3000 Ar (300 Maal) og naar hertil kommer Veiens og Broernes Ramponering m. m. kan for- mentlig den direkte Skade anslaaes til mindst Kr. 20000.* Der sees altsaa, at ødelæggelserne til sine tider kan antage forholdsvis store dimensioner, og der har derfor til forskjellige tider været fremsat forskjellige forslag til deres afværgelse. Qm to af disse, nemlig enten opførelse af en dæmning ved Rembesdalsvandets udløb eller anskaffelse af et kontinuerligt afløb for Dæmmevandet mellem Lure- og Ravnebergnuterne, udtaler amts- ingeniøren i søndre Bergenhus amt 1 den i kanaldirettørens ovenfor anførte skrivelse omtalte til amtmanden afgivne betænkning følgende: ,heranførte tvende projekter har jeg ikke ladet uundersøgte, men er jeg med hensyn til førstnævnte kommen til det resultat, at en stabil og sikkert virkende dæmning for Rembedalsvandets udløb, medfører større omkostninger end en anden og forhaabentlig bedre anordning til ondets eventuelle afhjælp. En" saadan dæmning maatte nemlig gjøres overordentlig solid (dens længde blir 45 m.), da man ikke med bestemthed kan angive størrelsen af den ved flommen, og de med denne fra jøkulen medfølgende store isblokkes paaskyvning paa samme. Skulde en slig dæmning briste vilde Simodalen være totalt ødelagt. Sidstnævnte projekts løsning er mig uforstaaelig, da der maaske paa kartet, ikke i realiteten — saavidt jeg kan se — findes adgang til saadanne experimenters gjennemførelse.* I den ovenfor anførte skrivelse til kanaldirektøren er assistent. STEEN blevet staaende ved, det projekt ,at skaffe Vandet Afløb i en Tunnel lagt gjennem en fremstikkende Fjeldodde i tilstrækkelig Dybde antagelig passende ca. 15 m. under høieste Vandstand i Dæmmevand. Denne Tunnel gjøres formentlig passende 2 m. høi og 2 m. bred og bør der i dens øvre Ende gjøres to Aabninger i forskjellig Høide for at hindre de i Dæmmevand omflydende store Isblokke i at tilstoppe Tunnelen.* Om dette projekt siger kanaldirektøren i sin skrivelse til arbeids- departementet, at ,det er den samme Tanke som Amtsingeniøren har udtalt i sin ovennævnte Betænkning af 6. September d. Å,, og jeg maa ligeledes slutte mig hertil." Efter Srrzn's overslag skulde den 365 m. lange tunnel idethele koste kr. 48,000, hvortil kanaldirektøren siger, at han intet væsent- ligt har at bemærke, men slutter sin skrivelse til departementet. '8 Peter Annæus Øyen. [No. 3 med følgende: , Hvorvidt Anvendelsen af en forholdsvis saa stor Kapital er berettiget, er et Spørgsmaal, hvorover de lokale Autori- teter formentlig har den bedste Oversigt. Jeg vil dog ikke undlade 'at bemærke, at Forholdene er saa exceptionelle, at jeg antager i Tilfælde at kunne anbefale et passende Statsbidrag.* Naar de teknisk sagkyndige autoriteter imidlertid er blevet 'staaende ved at anbefale anbringelsen af en tunnel, der paa den vedføiede kartskisse er betegnet med en prikket linje, saa er ved dette forslag ikke taget med i betragtning de geofysiske faktorer, som jeg tror, man i dette tilfælde ogsaa maa regne med. Man 'maa ikke gjøre sig altfor sikre forhaabninger om, at oversvømmelses- ondet engang for alle er bekjæmpet, naar vedkommende tunnel foreligger færdig. Ikke saa at forstaa, at Jeg dermed vil fraraade .anbringelsen af en tunnel, som sandsynligvis for en del vil raade bod paa heromhandlede onde, men kun henlede opmærksomheden paa forhold, som ikke synes tilstrækkelig paaagtede. Det er især to faktorer, som fortjener opmærksomhed, nemlig 'vandets temperatur paa vedkommende sted og isbræens vekstforhold. Jeg har havt anledning til at anstille undersøgelser med hen- syn til vandtemperaturen i en hel del af de smaa indsøer, som staar 1 intim forbindelse med isbræer. Paa de forskjellige steder: i Jotun- heimen, ved Folgefonnen, ved Hardangerjøkelen gjenfinder man det samme træk, nemlig at vandoverfladens temperatur er lavere end den temperatur, ved hvilken vandet har sit maximum af tæthed, selv i sommermaanederne. Dæmmevandet danner heller ikke nogen 'undtagelse fra denne regel, som det vil vise sig af en ved mit besøg der udført observation: 12920" a: m. L. 9.3. vs. 0.1. sk. 10.IT. Vandtemperatur 1.69C. Jeg har ved en tidligere anledning *) gjort opmærksom paa, at det ved saadanne bræsøer eiendommelige tem- -peraturforhold ogsaa nødvendigvis maa medføre eiendommelige is- forhold, noget som erfaring fuldtud bekræfter. Der vil nemlig paa grund af den usædvanlig lave maximumtemperatur i disse søer, helt fra en tidlig høst til en sen vaar, indtræde en meget sterk isdan- nelse. Denne eiendommelighed, der i geofysisk henseende er af meget stor interesse, antager jeg, vil være af skjæbnesvanger betyd- ning for det ved Dæmmevandet projekterede tunnelanlæg, saafremt man ikke paa en eller anden maade kan sikre sig mod de eventuelle følger af en saadan sterk isdannelse. | Rembesdalsskaakens vekstforhold vil muligens være af ligesaa skjæbnesvanger betydning. Det forholder sig rigtignok saa, at for- 1894—95] Dæmmevand. 9 tiden bræerne paa den skandinaviske halvø i det store og hele aftager; men der viser sig dog ved enkelte bræer en betydelig af- vigelse fra regelen og da især ved de bræer, der ligesom Rembesdals- skaaken tilhører den saakaldte norske type. Der foreligger for Rembesdalsskaakens vedkommende ingen direkte i1agttagelser af dette forhold; men forskjellige ting synes dog med bestemthed at antyde, at den fortiden i det store og hele er i aftagende, men deraf kan intet med sikkerhed sluttes angaaende dens vekstforhold paa det sted, hvor heromhandlede tunnel træder ji en nærmere forbindelse med den. Som det fremgaar af det længdeprofil, assistent STezN har leveret af tunnellen, ligger dennes udløbsaabning paa vedkommende sted betydelig under bræens over- flade, og der foreligger altsaa en mulighed, som slet ikke kan kaldes usandsynlig, for at bræen ved en forholdsvis meget ubetydelig for- andring kan tilstoppe tunnellen og derfor gjøre denne ubrugelig. Jeg skal som eksempel paa en isbræ, der med hensyn til sin opdæmmende evne slet ikke synes at staa i forbindelse med den nu stedfindende almindelige aftagen, nævne Mjølkedalsbræen 1 Jotun- heimen. Orr Rørsnemm har meddelt mig, at ingen kan mindes mere end to udbrud af øvre Mjølkedalsvand, der opdæmmes af denne bræ; det første skulde have fundet sted i 1855 eller 1856, det andet ca. 1878. Det er sandsynligvis det førstnævnte udbrud og mærkerne efter dette, professor SARs skildrer paa følgende maade: ,Fn Nat for et Par Aar siden vaagnede Fækarerne i Fidsbuden af en for-- skrækkelig Larm, saa de troede Verdens Ende var kommet; da var det Melkedøla, som havde brudt sin naturlige Dæmning, og som fyldte hele den trange Dal med sine grumsede Vande. Flere hundrede Alen paa begge Sider af Elveleiet blev al Jord revet bort, saa at Fjeldskraaningerne ned mod Elven seer ud som de vare flaaede, og Klippeblokke saa store som Huse førtes afsted af den rivende Strøm." ”) Øvre Mjølkedalsvand blev beskrevet af I. N.. HERTZBERG, der sandsynligvis 1 nogle af aarene nærmest før 1878 fandt ,de tydeligste Mærker paa en indtil for ganske nylig indehavt højere Vandstand, der af mig bedømtes til 120 å 150 Fod over den nuværende. Vandets nordre Ende, der vender mod øvre Melke- dalen, adskilles fra denne ved en Fjeldbarriére paa 2 å 300 Fods Høyde, tilsyneladende fast Fjeld.**) Det er til denne beskrivelse, at de topografiske træk paa rektangelkart ,.Bygdin* svarer. Senere*) har jeg ganske kort omtalt denne mærkelige bræsø. Ved et par besøg har jeg nemlig fundet forholdene vidt forskjellige fra, hvad | 10 å Peter Annæus Øyen. [No. 3 de var ved HrrTtzBErG”s ovennævnte. Den 10. august 1891 stod nemlig søens overflade i høide med den af HrrtzBErG omtalte fjeldbarriere og havde afløb over denne mod nord. Da jeg 6. september 1893 passerede gjennem Mjølkedalen kom der ogsaa, saavidt jeg kunde se, over nævnte fjeldbarriere fossende en stor elv fra øvre Mjølkedalsvand, men det stygge veir med sneslud hindrede mig dengang fra at anstille en nærmere undersøgelse. Man ser saaledes, at der er et tilsyneladende uregelmæssigt forhold, der gjør sig gjældende med hensyn til denne bræsøs tømning, et forhold som det med det kjendskab, man fortiden besidder til vekstforholdet hos Jotunheimens bræer, ikke er mulig at fastsætte med nogen rimelig grad af sikkerhed. Jeg har anført dette eksempel fra Mjølkedalsbræen, der til- hører den norske type ligesom Rembesdalsskaaken, for at henlede opmærksomheden paa et forhold, der spiller en stor rolle i bræernes hele eksistense, et forhold, som visselig heller ikke bør forbisees for Rembesdalsskaakens vedkommende, endskjønt det her ligesom ogsaa forresten ved Mjølkedalsbræen endnu er meget lidet kjendt. En mere detaljeret undersøgelse af dette forhold ligesom ogsaa af en hel del nærstaaende fænomener vilde være af stor interesse ikke alene i rent theoretisk henseende, men ogsaa 1 praktisk, da økono- miske interesser her ligger ganske nær. Dr. R. Munro har 1 , Proceedings of Royal Society of Edin- burgh vol. XX* offentliggjort en kortere afhandling: ,On å Remark- able Glacier-Lake, formed by a Branch of the Hardanger-Jøkul, near Fidfiord, Norway (with a sketch plan of the Rembidals-Glacier and Lakes).* FEndskjønt denne afhandling ikke indeholder saa særdeles meget, saa har dog dr. Munro stor fortjeneste af at have henledet opmærksomheden paa de herværende interessante forhold. Munro har ikke selv været ved Dæmmevandet, men de meddelelser, han har derfra, har han erholdt dels af hr. NæsHem dels af en artikel i ”Bergen News". Ved mit besøg ved Dæmmevandet manglede ikke mange meter i, at søen stod i høide med den nedenfor liggende isbræ. Det er derfor ikke usandsynlig, at de langsomme afløb istedetfor at foregaa paa den tidligere anførte maade ved gjennembrud ogsaa kan fore- gaa paa den af Munro skildrede: ,as soon as the water reaches the top of the glacier it begins to clear a way for itself by excavating å channel through the ice.* 19%) 1894—95] Dæmmevand. 11 Rembesdalsskaaken er for en stor del meget opfyldt af longi- tudinalt udkilende sprækker, der giver anledning til udkilende is- rygge 1 bræens retning, og den traverse, jeg her havde med mine to førere, vil sent glemmes; ellers er bræen mnoksaa fri for over- flademoræne og giver idethele et storartet skue, der imidlertid under en tømningskatastrofe efter Munro's beskrivelse at dømme maa være endnu mere virkningsfuldt. *OQn such an occasion”, siger han, *the portion of the glacier below the pond-lakes presents å most wonderful spectacle. The water is forced up through the numerous holes and fissures in the ice, and reappears on the surface of the glacier like so many geyser-fountains playing over it, because, the pond-lakes being:on å much higher level, the pressure is very great, and the openings in the ice are small in comparison with the volume of water. It is thus å very uncommon sight to see the glacier, as it were, washing itself; and this is the reason that the ice of this glacier is so much cleaner and finer than that of any other. The Rembidalsglacier is, therefore, in the proper sense of the words, aå - glacier which has actually washed itself.” ") Efter en saadan tømning fremkommer efter hr. SrzzNn's med- delelse tre smaasøer istedetfor den tidligere større. Niveauforskjellen mellem den nærmest bræen liggende sø og de to andre er ca. 15 m., hvorimod disse to ligger omtrent i samme niveau. Vandmaalet for høivand viser sig at kunne være ca. 50 m. over førstnævnte søs flade. Ved STEEN's besøg laa der et vildt kaos af isblokke paa bassinets bund langs brækanten, og ved at stige ned en 25 meter lavere end denne fandt han mellem det faste, blankskurede fjeld og bræisen en større brudaabning; herfra reiste den meget opsprukne brævæg sig vertikalt eller paa sine steder endog udoverhængende iveiret. Rembesdalsskaaken er i forhold til Dæmmevandet en kalvnings- bræ; det er imidlertid klart, at man her ikke har for sig en typisk kalvning, svarende til den af HetnanD "?) beskrevne fra Grønland. Forholdet turde meget mere kunne sammenstilles med det af mig ved en tidligere anledning '%) beskrevne, saaledes at man i dette tilfælde væsentlig har med brudstykkers nedstyrtning at gjøre. Imidlertid tør det nok være, at paa grund af de eiendommelige opdæmningsforhold en særegen kombination af disse to slags kalv- ning vil optræde. Ifølge sin hele karakter er Dæmmevandets bassin et erosions- bassin, de smaa søer i bunden klippebassiner i fast fjeld. De af- 12 Peter Annæus Øyen. [No. 8: rundede gneiskupper viser den eroderende krafts karakter tildels; men ellers er forholdet her for en stor del det samme som ellers. i den evige snes region — frostsprængning og atmosfæriliernes. virksomhed har udvisket de finere mærker efter isens arbeide. Man ser tydelig for sig, ,dass an einer und derselben Stelle die Arbeit. des einen oftmals auf die Zerstörung der Werke des anderen gerichtet ist*1*), — det maa ofte blive de store træk, som maa lede ud af detaljernes labyrint. Jeg kunde ikke ved mit besøg ved Dæmmevandets søndre ende opdage noget mærke efter tidligere høiere vandstand, hverken i form af terrasser eller i form af strandlinier 1 løst materiale eller fast fjeld. Stern kunde heller ikke opdage noget lignende. Imid- lertid meddeler Munro, at der ved søens nordlige ende ,are marks showing that the water from the pond-lakes has gone over the mountains on that side," og han siger videre, ,that the markings here referred to can be nothing else than the remains of an old lake beach.*15) Helt siden LinnE og PENNANT i forrige aarhundrede beskrev saadanne høitliggende mærker, der kunde tyde paa gammel vandstand, har dette fænomen været gjenstand for en særdeles livlig diskussion. Især har de berømte ,Parallel Roads of Glen Roy* været ivrig diskuterede helt siden begyndelsen af dette aarhundrede, da de af Mac Cvurznoca blev trukket ind i den videnskabelige diskussion. I Skandinavien har spørgsmaalet om høitliggende vandstands- mærker 1 den senere tid fremkaldt en livlig diskussion, foruden ved flere andre forskeres arbeide især foranlediget ved Höc»ow's og HANsEN's interessante undersøgelser. Det tør nok være, at der i diskussionens hede til sine tider har været generaliseret vel meget paa den ene side, medens man paa den anden side har forsømt. at regne med de geofysiske faktorer, som 1 nutiden er mindre fremtrædende, 1 svundne tider udentvivl var langt mere effektive. Jeg vil ikke ved denne anledning gaa nærmere ind paa de interes- sante fænomener, som knytter sig til dette spørgsmaal, da jeg grundet paa endel studier over det sydlige Norges postglaciale for- hold agter senere at behandle dem mere i sammenhæng. De forhold, som Norges nuværende glaciation blandt andet ved sine isdæmmede søer antyder, gjør dog, at man visselig, som ogsaa REeUscH 5) gjør opmærksom paa, ikke maa sætte de lokale forhold formeget ud af betragtning. Man faar visselig regne saavel med isdækkets større udstrækning for øie som med muligheden af opdæmmede bræsøer. 1894—95] Dæmmevand. 13 P.S. Efter at ovenstaaende var nedskrevet, finder jeg, at Captain A. F. MockLer-Ferryman 1 The Geographical Journal 1894 (vol. 4), Pag. 524 flg. har leveret en kortere afhandling: , The Dæmme Vand, or Rembesdal Glacier-Lake, Norway". Der findes vedføiet et ,Panorama of The Dæmme Vand Region" (Pag. 525); men ellers indeholder den nævnte afhandling ikke meget, og den bringer intet nyt af nogen betydning. Tillæg. Efter at foranstaaende allerede var trykt, ser jeg, at der i , Turistforeningen for Bergens By og Stift. Aarbog 1894— 95* er indtaget en ganske kort notits ,Dæmmevand* '(Pag. 102— 105), hvor det ved kanalkontoret udarbeidede kroki er indtaget; men ellers indeholder denne opsats intet nyt af nogen betydning. Man faar dog vide, at ,forat forebygge fremtidige oversvømmelser i Simodalen har storthinget i mai 1895 bevilget penge til anlæg af en — — — tunnel, der vil skaffe Dæmmevandet et regelmæssig afløb* (Pag. 105). Med hensyn til dette tunnelanlæg skal jeg kun henvise til min ovenstaaende udtalelse. ov 14 Peter Annæus Øyen. [No. 3 Literaturfortegnelse. Den norske turistforenings aarbog 1893, pag. 74. Den norske turistforenings aarbog 1885, pag. 19. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning for 1860, pag. 11. » Professor MuncH's Indberetning om hans i Somrene 1842 og 1843 ved Stipendium foretagne Reiser gjennem Hardanger, Numedal, Thelemarken m.m. Hermed et Kart.* (Manuskript opbevaret paa Universitetets mineralogiske institut). » Beskrivelser til Portetøljerne* no. 36. 1864. (OQpbevaret i Norges geografiske opmaaling). Øyzn: Isbræstudier i Jotunheimen, pag. 42. Den norske turistforenings aarbog 1869, pag. 90. Naturen 1878, pag. 86. Den norske turistforenings aarbog 1893, pag. 73, 74. Proceedings of Royal Society of Edinburgh vol. XX, pag. 60. Mrerpasone Mitth. des Ver. för Erdk. zu Leipzig 1876, pag. 31. Øyen: Isbræstudier i Jotunheimen, pag. 41. Bønm: Bodengestaltende Wirkungen der Eiszeit, pag. 35. Proceedings of Royal Society of Edinburgh vol. XX, pag. 61. Norges geol. undersøgelse. Aarbog 1892—93, pag. 9T. N v Up ph Q HAN up UD I V G == < E RS * OJ FADE AG GN ; UM SI G Vil, Kartskisse over Dæmmevand. di Vo pa kp > AT fa Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. IV. Nogle træk af Hardangerviddens geologiske og archæologiske forhold. Af Peter Annæus Øyen. på rov Q gudmå 19199 i Te 3 DEE Nr PÅ I * tr Å it Ved mine undersøgelser af de to store vestlandske bræer Folgefonnen og Hardangerjøkelen har ogsaa den ved flere fysikalsk- geologiske eiendommeligheder udprægede Hardangervidde tiltrukket sig min opmærksomhed. De undersøgelser, som jeg selv har havt anledning til at anstille inden dette omraade, er ikke mange; men de kjendsgjerninger, som den geologiske og archæologiske forskning her har bragt for dagen, er imidlertid af saa stor indirekte betyd- ning for studiet af Vestlandets nuværende glaciale forhold, at jeg alligevel har besluttet mig til at sammenstille de vigtigste af de i literaturen forekommende oplysninger angaaende disse forhold. Hardangervidden udgjør et af Hallingskarven og Hardanger- jøkelen i nord, Sørfjorden i vest, Røldal og Haukelifjeld i syd no- genlunde vel åfgrænset strøg, der, som MuUnca siger, ,er saameget mere interessant, som det Charakteristiske 1 Plateau-Naturen neppe nogensteds tydeligere træder frem*, og hvor ,man kan paa en vis Maade sige at Skogshorn i Nord, og Gausta 1 Syd ligesom danne de kolossale Dørposter til denne uhyre Vidde**'). Hovedmassen af dette strøg ligger 950—19250 m. o. h., og plateaunaturen springer vel aldrig mere i øinene, end naar man har anledning til at kaste blikket udover Vidden fra et af de høidepunkter, som danner græn- sen. Har man derimod anledning til at betragte den fra de inden den selv opragende høidepunkter, saa vil man meget snart med WiLcze se, at det ,at kalde Hardangervidden et Fjeldplateau vil dog ikke hjælpe til Forstaaelsen af dens Karakter, som er helt forskjellig paa de forskjellige Steder*”. Det mest iøinefaldende af det faste fjeld, som danner Viddens underlag, er forskjellige glinsende og krystal- linske skifere, og med hensyn til dens orografi turde BRØGGER”S ka- rakteristik, at den ,danner et bølget landskab uden eller dog med tarvelig trævegetation, med flade brede dalstrøg, hvis fede græs- gange om sommeren for en del nyttes til kreaturbeite, og med lave ofte karakteristisk kisteformede toppe**) betegnes som idethele noksaa træffende. 4 | Peter Annæus Øyen. [No. 4 Fra gammel tid synes den anskuelse at have gjort sig gjæl- dende, at den nu ubeboede Hardangervidde i forlængst svundne tider var tilholdsstedet for omvankende finner, som landets første beboere. HavukEnæs ved saaledes , videre med nogle gamle halv- glemte Sagn at fortælle, at Fidfjordfjeldene og Hardangervidden i de ældste Tider var beboet af Finner, som drev sine Renhjorder omkring deroppe paa samme Vis, som de gjør det endnu den Dag idag i Finmarken og Finland. Disse Folk har altid havt Rygte for at øve Trolddom og Hekseri, og da det ikke kunde undgaaes, at Fol- ket i Eidfjord kom i adskillig Berøring med dem, har dette Nabo- skab efterladt Spor, der er mærkbare den Dug idag ved utallige Sagn om Trolddom, Besværgelser, Aandemaning og lignende, der af- giver Vidnesbyrd om en mørk og fordummet Overtro.**) Men det er ikke blot i sagn, man finder en saadan anskuelse udtalt; thi FALSEN siger, at ,saameget synes man, ved at' undersøge de her- skende Hovedsprog, der altid maae blive den sikreste Veiledning til at opdage et Folks Oprindelse, at kunne antage, at hele det euro- pæiske Norden, altsaa og Norge, har været beboet af Finner. — — — Som disse, førte nemlig Norges ældste Indbyggere et om- vankende Liv paa Fjeldene, og boede først i Huler, siden i Hytter af Grene og Løv, endelig og i Huse*.5) I 1842 offentliggjorde stiftamtmand W. F. K. CzgrrstrE en ganske kort afhandling, hvoraf hidsættes følgende: ,Efterat jeg i Aaret 1838 havde hørt Rygte om, at der paa de store Fjeldstræk- ninger ovenfor Syssendalen 1 Eyfjords Sogn, Gravens Præstegjeld i Hardanger, af nogle Bønder skulde være fundet endeel store Dynger eller Houge af Reensdyrs-Been og Horn, søgte jeg strax nærmere Op- lysning desangaaende. Ved at tale med nogle af Finderne, Bønder fra Mehuus og Moursæt 1 Eyfjord, fik jeg fuldkommen Vished om, at Rygtet var sandt, og at der tæt ved de nævnte Beendynger saaes Huus-Tomter med Rudera af gamle Huse. Jeg foresatte mig derfor, til næste Aar at reise derhen, og at anstille de fornødne locale Undersøgelser; men da Sygdoms-Tilfælde gjorde dette umueligt, for- maaede jeg Candidatus theologiæ Wirum. Korzn til, i Aaret 1840 at gjøre disse Undersøgelser paa mine Vegne. Af de Beretninger, som han har meddeelt mig, har jeg erholdt Vished om, at der paa flere Steder ved Fjeldvande imellem Fyfjord og Hallingdal, og navn- ligen ved Findsevandet og Lougen, eller Normandslougen, sees store, runde eller langagtige, med Jord belagte, og med Græs samt Moos bevoxede Høie, fra 17/3 til 31/. Alens Høide, og fra 25 til 84 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 5 Alens Omfang, indeni bestaaende af Rensdyrs-Been og Horn, der lig- ge tæt sammenpakkede,. i mere eller mindre bedærvet Tilstand, og at der tæt ved disse Houge findes Rudera af Fundamenter til Huse fra 7 til 10 Alens Længde, og fra 6 til 8 Alens Brede. Hr. Koren fandt ogsaa i nogle Dale, længere ned paa Fjeldene, Spoer af runde eller ovale Tomter, rimeligvis for Telte, med Arnesteder i Midten. I næste Hefte af dette Tidskrivt agter jeg at meddele en nøiagtig Beretning om de saaledes paa Hardanger-Kjeldet fundne Beenhouge, med Henvisning til Lignende i Finmarken, og om Huus- og Telt-Tom- terne saavelsom om nogle i eller ved disse fundne, tildeels meget mærkelige, Oldsager, hvortil jeg skal føje nogle Folke-Sagn samt ling- vistiske Bemærkninger, og en Liste over norske Stedsnavne, der sandsynligen ere af lappisk Oprindelse, m. m., alt for at bevise, at finske eller lappiske Folk i Oldtiden have levet og havt Tilhold paa Høifjeldene i Bergens Stift.**) Ni1coraysen meddeler 1 en afhandling ,,Om levninger af Norges urfolk", at ,CHrisTrz fik inden sin død i 1849 ikke anledning til at besøge stedet, hvilket heller ikke saavidt vides hidtil er skeet af nogen anden i den hensigt at undersøge de nævnte bendynger. Heller ikke har jeg blandt Canristrrk's efterladte optegnelser, som hans broder hr. tollkasserer W. CuristiE havde den godhed ifjor høst at overlade mig til gjennemsyn, truffet paa noget, der kunde ansees som begynnelse til den omtalte afhandling, eller paa notiser, som kunde give oplysning om den her omhandlede sag.*”) Tidsskriftet ,Urda* ophørte rigtignok at udkomme næsten straks efter, at CHRISTIE i den ovenfor anførte afhandling havde bebudet en mere udførlig beretning i et senere hefte, saa at denne udfør- ligere afhandling altsaa ikke er udkommet; men det kunde synes mærkelig, at NICOLAYSEN i CHRISTIE'S efterladte optegnelser ikke engang havde stødt paa notiser endsige begyndelsen til nogen af- handling angaaende dette emne, da ikke alene CHRISTIE selv ud- trykkelig taler om ,den Opsats, jeg har under Udarbeidelse over denne Gjenstand*%); men ogsaa GRISEBACH siger, at ,der Stiftamt- mann CHRISTIE wollte in der Zeitschrift Urda ausfihrliche Nachrich- ten ber diese Denkmale der åltesten Geschichte des Nordens mit- theilen*"*), saaledes at man ifølge de citerede udtalelser maa gaa ud fra, at nævnte afhandling virkelig har været under udarbeidelse. Ved at henvende mig til dr. BruncHorst har han med megen imødekommenhed ladet mig tilstille fra Bergens musæum en mappe manuskripter indeholdende ,,UHRISTIE'S Optegnelser angaaende Finske 6 Peter Annæus Øyen. [No. 4 og Lappiske Folks Ophold i vestenfjeldske Norge.* Indholdet af den- ne mappe viser tydelig, at CHrrsTIE har samlet endel materialier til ovennævnte afhandling, ja endog udarbeidet en plan for denne, men desværre ikke fuldendt den. Det er ikke min hensigt ved denne leilighed åt meddele Crrr- STIE's materialsamling 1 sin helhed, da størstedelen deraf kun vil have interesse for specielt faginteresserede, der da vil have adgang til at benytte originalerne; men da det arbeide, som det her gjælder, af forfatteren selv har været paatænkt til udgivelse for nærmere at belyse de i en kortere trykt afhandling berørte forhold, vil jeg dog benytte anledningen til at give en oversigt over, hvad nævnte sam- ling indeholder. Det foran afsnittene i parenthes vedføiede romertal angiver vedkommende arks nummer i den musæet tilhørende samling. Det første, man støder paa, er en plan for afhandlingen. Ka- rakteren af en plan træder meget tydelig frem dels ved den an- vendte nummerinddeling, dels ved de brudstykkeformede meddelelser og dels ved det store antal henvisninger til allerede foreliggende beretninger. Derpaa følger vedlagt nogle folkesagn, saa mnogle breve fra Korn tilligemed hans reiseberetning og saa endelig til- slut nogle mindre notater. (I). Under overskriften ,Gives der endnu Spoer af at der i Oldtiden har boet Lapper 9: Finnlapper 0: i Norges vestlige Fjeld- egne?* meddeler han videre: ,til en Afhandling for Urda herom har jeg samlet adskillige Materialier, hvilke jeg agter at benytte efter følgende Plan". Her følger da: 1. En almindelig oversigt over, hvad historiske forfattere har antaget om lappernes bolig i Norge. 2. Den store lighed af en mængde ord i det lappiske og lap- landske sprog og ord i de bergenhusiske dialekter sammenlignede med de oldnorske ord, hvoraf de er taget. 3. Den mærkelige overensstemmelse i reglerne for visse kon- sonanters udtale. 4. Adskillige distrikts- og gaardsnavnes overensstemmelse. 5. Adskillige distrikts- og gaardsnavne med Beg Fie eller ,Quen* eller ,Quind*. 6. De store dynger af rensdyrben, som findes nogle steder paa Hardangerfjeldene mellem Eidfjord og Hallingdal. 7. Visse folkesagnes overensstemmelse. 8. De paa forskjellige steder paa fjeldet mellem Eidfjord og Hallingdal fundne pile. | 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 76 9. Telttomterne i Vægerdalen. 10. Hus- og telttomterne i Eidfjord. 11. Adskillige oldtidsgraves overensstemmelse. (II—V). Her meddeles et par folkesagn og fortegnelse over nogle saadanne. (VID. Et brev af forresten rent privat karakter fra W. F. Koren til stiftamtmand Crristir dateret Ullensvang 8. marts 1842. (VID. Et brev dateret Ullensvang 2. februar 1842 fra W. F. Koren til stittamtmand CrHristIE; dette brev er ogsaa for det meste af privat karakter. KorEn melder her om sin afvigte sommer fore- tagne uheldige tur fra Røldal gjennem Valdalen til Vilurehullet. Følgende meddelelse bør mærkes: ,,i Valdalen saae jeg vel en Deel Høie; men disse vare, efter hvad jeg antog, ikke opkastede af Men- nesker, hvorimod en Deel Tomter viste sig.* (VID. Et brev fra W. F. Koren til stiftamtmand CHRISTIE dateret Helleland 11. november 1840. Koren melder her om sin denne sommer foretagne fjeldreise og vedlægger indberetning om samme. Brevet er tildels af privat karakter og indeholder ellers intet af betydning, uden forsaavidt bør mærkes, at det har været ham meddelt, at der skal findes en tomt ca. !/s mil fra sæterhusene under Finnebu, og at der i Dimmedalen skal findes virkelige gravhøie. (IX). Et brev fra W. F. Korzn til stiftamtmand CHRISTIE dateret Helleland 20. november 1840. Han meddeler her et sagn om benhaugene i Finsedalen og nogle supplementer til reiseberet- ningen. | (X). Koren's reiseindberetning. Koren reiste forbi Finnebu gjennem Vægerdalen til Holdsbu ved Normanslaagens nordside; her undersøgtes en høi, hvori fandtes en hel del ben. Derpaa vendte han tilbage gjennem Vægerdalen om Frisæt og fandt noget i nord for Brakefedt tre Tomter, drog saa forbi Rioto, Flodal, Sandvae og Vivelien over fjeldet til Eidfjord og fra Garen forbi Maursæt til Haukeheldre. Paa en tur til Finsedalen foretog han saa en under- søgelse af de ved Finsevandet værende benhøie og tomter. Herfra drog han saa tilbage over Eidfjord. Denne beretning har jo hovedsagelig archæologisk interesse; at meddele det samlede archæologiske stof vilde være omtrent ens- betydende med at gjengive den i sin helhed. Dette bør imidlertid helst være en archæologs sag, og jeg skal derfor indskrænke mig til at gjengive følgende interessante meddelelse af geologisk art: Korgn meddeler nemlig fra Normanslaagens vestlige ende: 8 Peter Annæus Øyen. [No. 4 ,Høien udgjorde i Omkreds eller Omfang 150 Alne, var 10 Alne høi, 50 Alne lang og omtrent 30 bred. Høiens Retning var fra nordost til sydvest. Lignende Jord- og Sand-Høie tildeels fyldte med smaae Stene og vexelviis græs og mosebegroede og om- trentlig af samme Størrelse som denne, fandtes paa flere, ja paa mange Steder i Fjeldene, vi gik om paa. De samtlige af dette Slags forekom mig ikke at være fremkomne ved Mennesker, men alene at være naturlige, fremkomne ved en eller anden Naturrevo- lution, hvorom jeg blev end mere bestyrket ved Gravningen i et — Par af dem eftersom der strax under den kom tilsyne regelmæs- sige Lag af Jord, Sand og Aur etc. Imidlertid troer jeg ei at bur- de forbigaae dem her, isærdeleshed da de fleste vare af en og sam- me Størrelse og dertil, saavidt jeg kunde erfare, alle havde en og samme Retning, nemlig fra nordost til sydvest. Mærkeligst af dette Slags var dog den saakaldte Fagerrind. Den bestod i en ligesom opkastet Vold af Sand, var overalt lige høi nemlig 19 Alne og 1 Gjennemsnit nedentil omtrent ligeledes 12 Alne, hvorimod den oventil var flad og der 8 åa 10 Alne bred og Længden paa den hele Rind var at regne henimod '/, Miil. Dens Hovedretning var ogsaa fra nordost til sydvest dog noget kroget. Den laae paa Høi- den af Fjeldet, omgivet paa begge Sider af store Flader*. (XI-XII). Nogle notitser. (XIII—XV). Nogle beretninger om benhaugene 1 Eidfjord. Disse merkværdige levninger efter tidligere menneskeophold, enten nu dette har været af mere varig eller af mere forbigaaende art, har ogsaa tiltrukket sig historiske forfatteres opmærksomhed. Munoca anfører saaledes, at de ,store Hobe af ældgamle Reensdyr- been, der endnu forefindes hist og her paa Højfjeldet, vidne om længere Ophold, som større Samlinger af Finnefamilier have haft paa disse Steder.*1%) ÅsBJØRNSEN omtaler ogsaa de store dynger af rensdyrben paa Hardangervidden og finder, at de antyder ,,be- stemte Møder eller. Samlingspladse i de sydlige Fjeldes rigeste Græsgange*.1) Og karakteristisk for den opfatning, som tidligere gjorde sig gjældende med hensyn til de ovennævnte levninger, turde vel den tanke være, PETERSEN har fundet udtryk for i en tilfølet anmærkning: ,Før Norges Bebyggelse af Nordmændene have dog Lapper vanket om paa Høifjeldene med sine Rensdyrshjorder; man finder nemlig paa Fjeldene Vaaben og Redskaber af Sten samt store Samlinger af Rensdyrsben*.!?) N1CoOLaYsEN foretog saa i 1859 og 1860 en undersøgelse af de 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 9 archæologiske forhold paa Hardangervidden og nærmest tilstødende trakter.) Ved disse undersøgelser kom NI1conayskn til det resul- tat, ,at hytterne ere opsatte af Hardangere, og naar mængden af benlevningerne tages i betragtning, at her har været et fast tilholds- sted i en lang række af aar for folk, som laa paa renetangst. — — — Hvad tid hytterne ere forladte, lader sig heller ikke af- gjøre, dog er det sandsynligt, at det maa være skeet for mindst et par hundrede aar siden, at dømme efter det jordlag, som dæk- ker over bendyngerne.*') Og Nizzrsen finder ogsaa at kunne , med god grund antage, at Finsedalens hytter netop ere blevne forladte — — — i slutningen af det 16de eller i begyndelsen af det 17de aarhundrede*.**) Den ældre anskuelse havde altsaa sin vigtigste repræsentant I Muncn, der henførte de paa Hardangervidden fundne levninger til urfinnerne, som da streifede om paa fjeldvidderne med sine rens- dyr.?6) I modsætning til denne har altsaa de nyere undersøgelser le- det til, at de nævnte mærker efter tidligere menneskeophold er hen- lagt til en langt senere tid: den yngre jernalder og udover.!”) Imidlertid har de nyeste undersøgelser bragt for dagen et be- synderlig blandet fund af jern- og stensager; men BENDIXxEN udta- ler dog, at ,det vil neppe falde nogen ind herpaa at støtte nogen hypothese om urbefolkning af lapper; og henhører sagerne til om- streifende medlemmer af dette folk, maa disse have opholdt sig her i den historiske tid, og rimeligvis sammen med jægere fra Fidfjord eller Hallingdal.**%) Imidlertid synes ikke dette merkværdig blan- dede fund endnu fuldtud forklaret.**) Foruden i Hardanger har man ogsaa fund af oldsager fra høi- fjeldstrakterne i Thelemarken, Hallingdal, Sogn, Valders og Gud- brandsdalen. De respektive kilder vil man finde angivet (Pag. 116) i Ryan's afhandling: ,Om den yngre Jernalder i Norge.*?0) Af saadanne høifjeldsfund, der falder udenfor Hardangervid- den, skal jeg henlede opmærksomheden paa et par — begge fra Jotunbeimen. ,Ved Heimdalsvandet blev nys før 1775 funden en- del jernpile og brynestene, samt et enegget jernsverd;*?') om dette fund siger Ryen, at det ,ser nærmest ud til at være et Grav- fund.*?*”) Foruden dette har man ogsaa ,enegget Sværd af Jern fra yngre Jernalder — — —meærkeligt nok fundet langt ind paa Høi- fjeldet i Gudbrandsdalen, i en naturlig Sandhaug ved Bredden af Elven Hosken mellem Hosketjern og Øvre Sjodalsvand.**3) 10 Peter Annæus Øyen. [No. 4 Med hensyn til saadanne høifjeldsfund bør man imidlertid mærke sig RycH's udtalelse: ,paa selve Høifjeldet findes ei sjelden Oldsager som Vidnesbyrd om Befolkningens midlertidige Ophoid der. Saadanne Høifjeldsfund forekomme allerede fra Stenalderen, men talrigst ere de fra yngre Jernalder. Den Art af Oldsager, som uden Sammenligning hyppigst findes tilfjelds, er Pilespidser; det er Jag- ten, mest vel efter Rensdyr, som oftest har ført Folk herop saa langt tilbage i Tiden. Af og til findes ogsaa andre Gjenstande, som vel fordetmeste tilfældig ere tabte af Folk, der have været oppe i Fjeldet. Nylig fandtes saaledes et smukt enegget Sværd høit oppe i Gudbrandsdalsfjeldene, mere end 3000 Fod over Havet. Muligt kan dog vel ogsaa en og anden Gang et Menneske, som har fundet Døden under Ophold paa Fjeldet, i hedensk Tid være blevet begra- vet paa Stedet.*) Naar man saa i betragtningen af disse forhold skal indskrænke sig til den egentlige Hardangervidde, saa er der et par momenter, som man ikke maa forglemme: nemlig de middelalderen tilhørende reiseboder og den tidligere langt større rigdom paa rensdyr. Gjennem tidernes løb har der gjort sig ganske særegne for- hold gjældende med hensyn til de administrative grænser mellem de her paa forskjellig side af vandskillet liggende bygder. Eidfjord hørte saaledes under Hallingdals provsti indtil 1608, da det blev henlagt under Hardangers, og det var ikke før i 1631, at Valders og Hallingdal blev henlagt under Oslo bispedømme.”) Hvad nu end grunden kan være til denne eiendommelige grænsebeliggenhed, saa anser jeg det imidlertid saa hypothetisk at sætte den 1 forbin- delse med en ligesaa hypothetisk beliggenhed af indlandsisens sidste rest, saaledes som HansEN?% har gjort, at jeg antager, man helst bør undlade spekulationer af den art, saalænge kjendskabet til det sydlige Norges glaciale og postglaciale forhold ikke er større end det nuværende. De ovennævnte eiendommelige grænseforhold har imidlertid øvet sin indflydelse med hensyn til forekomsten af hytter paa fjeld- overgangen. I 1632 finder man hos PEDER CLAUSSEN følgende: ,oc ere der Boder paa Fieldet, som Folck kand blifue i om Nat- ten, aff huileke den ene kaldis Biscopsboe, thi der er ingen Gaard paa Fieldet.*”) Om saa disse boder senere er forfaldt, eller om følgende udtalelse: ,paa dette Fjeld hverken findes eller mindes saadanne Boder, som Mac. Ramus taler om,*?% kun har sin grund i et mindre tilstrækkelig kjendskab til forholdene, har det ikke 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 118] været mig mulig at faa fuldstændig rede paa. Nok er det — fra begyndelsen af dette aarhundrede omtales igjen hytter paa fjeld- overgangen fra Hardanger til Hallingdal, idet Krart 1829 taler om de ,for Reisende opførte murede Jordhytter.*?”) I ældre dage maa rensdyrbestanden paa Hardangerfjeldene have været meget større end nu; thi ASBJØRNSEN meddeler, at man paa det sydlige Norges fjeldvidder til sine tider kan se flokke paa tre hundrede, ja paa henimod et tusen rensdyr.*) Ja endnu i 1877 kunde man se rensdyrflokke paa flere hundrede dyr.*") Denne større rensdyrbestand vilde ganske naturlig give anledning til en livligere jagt, og det er derfor i og for sig ikke urimelig, at ial- fald endel af stenhytterne ved Finsevand kan skrive sig fra har- dangere, som har ligget oppe paa fjeldet paa renefangst.**) Det har ogsaa til forskjellige tider været forsøgt at holde tamme rensdyr i de til Hardanger og Hallingdal stødende fjeldtrakter. Saaledes meddeler biskop Nrvumann i en artikel: ,Om de tidligere og de fortiden bestaaende Rensdyr-Kolonisationer i Hardangerfjel- dene*,3) at der allerede 1783 var forsøgt indførsel af rensdyr. Disse forsvandt imidlertid efterhaanden, og 1 1837 anstilledes et nyt forsøg. Senere finder man en ,FEfterretning om de tamme Rensdyr i EFidfjords Sogn, Gravens Præstegjeld i Hardanger*.3*) Selv nu for tiden er bestanden af rensdyr i disse fjeldtrakter ikke ganske ubetydelig, idet et par kompagnier har omtrent et par tusen rensdyr.3) Her turde det kanske være stedet til at gjøre opmærksom paa nogle faa sagn om en gammel bebyggelse; man maa naturligvis ikke lægge mere ind i dem end, hvad de som sagn betragtet mde- holder. Finsedalen*%) og Sysendalen?”) skal saaledes i ældre tider ifølge sagn af tildels meget nøgtern karakter have været bebygget. Det samme skal ogsaa have været tilfælde med Helinstrandene**) (Valders), hvor der nu kun findes sætre. Denne sagnkreds om en ældgammel bebyggelse af enkelte høit- liggende fjeldstrækninger maa ikke sammenblandes med den sagn- kreds, der har indvævet sig som tradition med hensyn til en- kelte bræpartiers oprindelse. Disse sidstnævnte traditioner er af en ganske anden karakter, og fra et seofysisk standpunkt betrag- tet maa de behandles paa en ganske anden maade. At der ogsaa paa et forholdsvis meget tidligt tidspunkt har været øvet en nok- saa streng kritik med hensyn til saadanne brædannelsessagn, vil fremgaa af HrrTzBERG's udtalelse: , Det Sagn. at 7 Kirkesogne skulde 12 Peter Annæus Øyen. | [No. 4 være nedsneede, og, den Dag i Dag er, hvile under Fonden, er nok ligesaa sandt som det, at man endnu hører Hanen gale under Sneebræen. Man snakker ogsaa meget om, at de Elve, som have deres Udspring under Fonden, skulle have hist og her medført Kobberkjedler, Bøtter, Stamper, Melkekoller og Alskens Huusge- raad. Jeg har nøie efterspurgt.om Sandheden af dette, men intet andet Svar faaet, end dette: ,me ha hourt de taa Førfædrane* *%9) Jeg har vedføiet denne udtalelse angaaende Folgefonnen, fordi frem- stillingen paa en ypperlig mande viser saadanne bræsagns karak- ter, og udtalelsen gjengiver den nøgterne dom. | Jeg. vil derpaa gaa over til en behandling af de fænomener, som knytter sig til den almindelige trægrænse. De træsorter, som der i dette tilfælde bliver spørgsmaal om, er hovedsagelig den almin- delige fjeldbirk (Betula odorata) og furuen (Pimus silvestris). De fænomener, hvorom der nu bliver tale, er imidlertid af en saa gene- rel karakter, at jeg forsaavidt kommer til at gaa udenfor denne afhandlings optrukne ramme, som jeg istedetfor at behandle træ- grænsen inden den engere Hardangervidde vil søge at give et al- mindeligt overblik over disse fænomener, saadan som de arter sig paa den skandinaviske halvø. De træk, som her kommer tilsyne, er nemlig af saa stor betydning for studiet af de sidste aarhundre- ders klimatologiske forhold, at de fuldtud fortjener, at de vigtigste herhen hørende, tildels meget spredte iagttagelser bliver sammen- stillet. | Jeg vil ikke ved denne anledning gaa ind paa en behandling af de fænomener, som knytter sig til torvmyrenes og kalktufdannel- sernes veksellagring — dette er et helt arbeide for sig — og man har paa dette omraade BLytT's epokegjørende arbeider. Veksel- lagring i de geologiske formationer, ikke mindst i de nyere, er nu et almindelig anerkjendt faktum, og den rolle, som klimavariationer spiller i den moderne geofysik, viser tilfulde fænomenets overor- dentlige betydning. Om causalforholdet mellem de her paapegede geologiske og geofysiske fænomener føres rigtignok fortiden en nok- saa skarp strid; men naar man støder paa en udtalelse som føl- gende: ,Theorien om væsentlige Klimaforandringer med vexlende, lange, tørre og vaade Perioder — — — kunde synes bekvem nok, men vil vanskelig passe for de enkelte Tilfælde,**") saa viser udta- lelsen vedkommendes 'fuldstændige mangel paa en forstaaelse af grundprinceipet i den moderne naturvidenskab. Den ellers brede diskussionsbasis er dog ikke bred nok for opfatninger af den art. 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 13 De fænomener, som jeg altsaa ved denne leilighed kommer til at behandle, tilhører altsaa geologisk talt nutiden. Nogle forud- skikkede bemærkninger vil være tilstrækkelig til at orientere med hensyn til den høide, hvortil subfossile rester af de to nævnte træ- sorter fra den nærmest foranliggende tidsperiode er fremfundet. GRISEBACH siger: ,Ich habe oben auf dem Plateau des Folge- fonden [tilber Aga selbst Holzståmme, die wohl erhalten sind, aus dem Torf herausschaffen lassen. Ich habe sie mikroskopisch unter- sucht und gefunden, dass sie von Pinus sylvestris, also nicht ein- mal von der Birke waren.**) BRrøGGERr fandt ,masser af fururød- der*** i myrene paa vestsiden af Veigselven. WirrLz fandt ved Hallaskarsætrene paa flere steder i myrene fururester, — end- videre rester af birk i myrene ved Krokevatssæter og i Val- dalen.*) Videre er levninger af furu fundet ved Normanslaa- gen,**) Sysenvand,*%) Ustavand,**) Nystuen,*) Buvandet (Jotunhei- men),*%) Fokstuen og Kongsvold (Dovre).**) Specielt bør man mærke sig Bryrt's meddelelse om Jotunheimens vestlige del, at der findes store furustammer i myrene endog over den nuværende birke- grænse.3”) Men det er ikke alene de nøgne, høitliggende høifjelds- egne i halvøens mere centrale dele, som fremviser levninger efter en tidligere frodig skovbestand — man finder det samme fænomen gjentaget ud til de nøgne skjær i vest og de golde strøg 1 nord. ,Der*, siger BARTH, ,hvor paa Norges Vestkyst Jæderen tildeler de store Myre næsten det Halve af sin triste Flade — — — der har engang staaet tæt og frodig Skov. Derom vidne tilstrækkelig den Mængde Rester af samme, de mange Rødder og Træstammer, man fast overalt paa disse Steder finder under Tørven,*59%) Dart omta- ler ,furu paa et par steder — — — de eneste levende rester, man har af furu paa hele ydre Søndmøre. I torvmyrene finder man derimod paa alle øer fururødder afvekslende med rester af løvtrær, især hassel, et vidnesbyrd om, at øerne under andre klimatiske forhold har været skogbevoksede.*3*) Og i torvmyrene ved Vadsø finder man endnu subfossile rester af Pinus silvestris.33) Som indledning til en behandling af trægrænsens ,nutid* kan passende anvendes NAUMANN's ord: , Wenn es mehr als Sage ist, was mich mehrere Bauern versicherten, aut Hallingskarvens Riicken fånden sich da, wo der Wind den Felsgrund von Schnee entblöszt halte, Stirze von Kiefern noch fest eingewurzelt, so wåre dies ein neuer und sehr merkwiirdiger Beweis fir die Wahrheit, dasz ehedem ein milderes Klima das jetzt vom ewigem Frost starrende Gebirge 6 14 Peter Annæus Øyen. [No. 4 beherrschte.*3% Naar ifølge den fremstilling, Haukenæs*) giver, sagnhistorien synes at indeslutte i sig den tid, da skoven fra øst og skoven fra vest vokste sammen paa Hardangervidden, saa maa man erindre, at denne sagnhistories ælde er ubekjendt. Ved nu at gaa over fra den ældre tid til ,nutiden* vil jeg med hensyn til de trærester, man finder i myrene, kun minde om BrytT's udtalelse: ,Stubbelaget beviser alene, at myren engang var skovbevoxet, men fortæller intet om, når trægrændsen drog sig ned.*36) I de to sidste aarhundreder synes skovgrænsens synken, at maatte betragtes som et ganske almindeligt fænomen paa den skan- dinaviske halvø. I Loms prestegjeld (Gudbrandsdalen) tales saaledes allerede i 1726 om de ,fælles Skove, som tildels ere ringe nok, og fast af- tagne.*%) Omkring midten af forrige aarhundrede fandt man 1 Tor- neå furustubber 1 høitliggende indsøer, 1 hvis nærhed ingen furu- skov fandtes,”%) og i Norge klagede man over, at skovene aftog aar for aar.5%) I 1780 behandlede Burr i et eget kapitel .Om Aarsagen til Skovenes Aftagelse og Mangel, samt Midlerne, hvorle- des de best kan komme istand igien, opelskes og bespares**) det fænomen, som gjennem tidernes løb har tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed. Naar man skrider ind i dette aarhundrede bliver klagerne over trægrænsens synken og skovenes udtyndelse alt mere og mere høilydte. Jeg skal ikke her binde mig til den kronologiske række- følge — man tager næsten ikke et hidhørende arbeide i haanden uden at støde paa samme omkvæd. Krmmnavu omtaler ,den paa flere af vore Fjelde iagttagede Nedstigning af Trægrændsen**!) og gjør opmærksom paa landets stigning eller klimatets forværrelse som aarsag til dette fænomen. I et forord omtaler ogsaa MEJDELL ,vore Skoves stadigt tiltagende Forringelse.*%) =,I Søndre Bergenhus Amt er det trængt igjennem til Alles Bevidsthed, at Skovene Dag for Dag aftage.*%) Socmö- BELER anser det ,saaledes hævet over al Tvivl, at Furegrænsen, længere tilbage i Tiden, i det hele taget har gaaet høiere end nu.*6 —Bryrtt omtaler ,the lamentable fact that the limits of the bireh and the pine on our mountains have, in the cours of years, become much narrower*%) og mnævner specielt Sogn og Jotunhei- mens vestlige del som steder, hvor iagttagelser er gjort med hen- syn til trægrænsens synken, en synken der har vedvaret helt op 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 15 til nutiden.%) BartH meddeler, at ,endog i den seneste Tid ere store Vidder forandrede fra rigt skovbedækkede Skraaninger til nø- gent Fjeld.*%) Og denne synken af trægrænsen synes at være gan- ske almindelig — kysten og indlandet, de nordlige og de sydlige dele af halvøen synes behersket af det samme fænomen. Thi ,,selv i vore nøgneste Kystegne saasom Jæderen og Karmøen paavise Beboerne med Bestemthed Steder, hvor der endnu for 1 a 200 Aar siden skal have voxet endog Furuskov,*%) og i Finmarken har skovene været udsat for store ødelæggelser, som i høi grad har forringet den tidligere, ingenlunde ubetydelige skovbestand i de nordlige landsdele.**) Netop om fjorddistrikterne udtales: ,det er ogsaa ubestride- ligt, at det netop er i disse Distrikter, at Skovene og de fra ældre Tider opsparede Forraad i de sidste Decennier har aftaget aller mest og i en meget betydelig og sørgelig Grad have været hjem- søgte af Skovødelæggelsen*,"") og man finder videre, at ,,Afskov- ningen har tydeligvis taget sin Begyndelse paa de yderste Øer, som have det for Skovens Trivsel ugunstigste Klima; herfra er den uophørlig skjønt langsomt skreden frem 1 østlig Retning; den fort- sættes fremdeles den Dag idag." At kystegnene har været i særlig grad udsatte, kan jo skrive sig fra, at trægrænsen her i og for sig ligger forholdsvis lavt — dels kan ogsaa de særegne oro- grafiske forhold have bidraget sit; thi som det tydelig fremgaar af følgende udtalelse: ,De bedste og væsentligste Skovpartier derimod forekomme under 3—400 Fod — nemlig paa de i dette lavere Lænde hyppigere forekommende Jordlag, der over hele Amtet er af stærk sandig Beskaffenhed,*”?) spiller de i forbindelse med en tidligere, forholdsvis høi marin grænse staaende fænomener i disse egne, ialfald paa sine steder, en betydelig rolle. Aarsagen til denne udtynding af skoven maa vel søges i flere forhold af tildels meget forskjelligartet karakter. De praktiske forstmænd synes at lægge en særlig vegt paa følgerne af menne- skets ødelæggende indflydelse. ASBJØRNSEN anfører saaledes, ,,at Forringelsen med Undtagelse af enkelte Naturbegivenheder, der for en stor Deel have ødelagt flere Skove, er foraarsaget ved en Hugst, som ikke staar i Forhold til Skovens Reproduktions-Evne eller Til- vext.*73) Ja WizcLeE gjør ogsaa opmærksom paa sætrenes store vedforbrug og skovbrande som medvirkende aarsager til skovens udryddelse.*) Hertil kommer saa den vigtige faktor, BARTH gjør opmærksom paa: ,Hvad navnlig Fjeldskoven angaar, da ophører 16 Peter Annæus Øyen. [No. 4 med enhver kjendelig Forandring af denne dens Urtilstand endog aldeles dens Evne til at regenerere sig, og det uden Hensyn til Skovbundens Beskaffenhed.*”5) Det turde i forbindelse med denne mere ,praktiske" side af forholdet være paa sin plads at minde om BartH's raad med hensyn til, ,bvilke de Skovstrækninger ere, der af Hensyn til de klimatiske Forholde fortrinsviis maa søges conserverede. — — —*) De vore Aase og Bjergrygge tilligemed de høiere Dele af vore Bjergskraaninger bedækkende Skove — — —3) Alle Skove med en saadan Beliggenhed, at de yde det dyr- kede Land Læ mod den Kant, hvorfra de kolde og skarpe Vinde komme, altsaa i Regelen mod Nord og Øst. — — —3) Saadanne Skovstrækninger, der i Kystegnene tjene til at beskytte det inden- for liggende Land mod Havets Storme.*"% Men der er nok et spraktisk* spørgsmaal, som knytter sig til trægrænsens beliggen- hed — nemlig spørgsmaalet om den faste bebyggelses høidegrænse. Naar NreLsEN kommer til det resultat, at ,i den historiske tid — — — maa den høieste trægrænse have bevaret sit forhold til græn- sen for den høieste bebyggelse,*77) saa vil det være iøinefaldende, at dette kun er en meget betinget slutning, idet nok trægrænsen danner en grænse for den faste bebyggelse 1 det store taget — men det er ingenlunde sikkert, at bebyggelsen har naaet trægræn- sens høide — og man har saa med engang givet en hel del alter- nativer. RpeUscH har søgt at besvare spørgsmaalet, om Norge har store høifjeldsvidder, som kan dyrkes, men glemmer fuldstændig at tage hensyn til trægrænsens synken.”*) Om saaledes paa sine steder, ja endog paa mange, menneskets indgriben og rent lokale forhold kan gjøre sig gjældende, saa maa man ikke glemme, at man 1 trægrænsens synken staar ligeoverfor et fænomen af en saa generel karakter, at man ikke kan lade sig nøie med rent lokale forklaringsgrunde; man maa nødvendigvis søge en almindelig aarsag. Man vil derfor ogsaa blandt de forskere, som har beskjæftiget sig med dette emne, finde klimatveksling truk- ket i forgrunden. Jeg skal her lade mig nøle med at fremhæve nogle faa udtalelser. WarmInG siger saaledes: ,at Trægrænsen i Skandinavien og Lapland for øvrigt flyttes nedad i vor Tid, er iagttaget af mange. I Vest-Finmarken og Nordland saa jeg selv mange Birke-Lig oven for den nuværende Trægrænse. — — — Om Forklaringen af dette Fænomen er man næppe enig. Nærmest liggende er vel en Forandring i Klima.*"”) Wiuzz finder ogsaa, påt Vegetationsgrændserne ere sunkne,* og man vil af hans fore- 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog, forhold. I 7 gaaende fremstilling se, at vekslende tørre og fugtige perioder har været isigte.3) Ovenfor er allerede Krirrav's anskuelse meddelt, og GRISEBACH trækker i sin afhandling ,Uber den Vegetations- character von Hardanger in Bergens Stift* en lignende slutning: , Est ist eine nothwendige Folgerung aus dem allgemeinen Vorkom- men dieser vegetabilischen, unversteinerten Uberreste der Vorzeit, dass die Temperatur auf dem Fjeldplateau einst viel höher gewesen sei.* 81) Jeg skal saa tilslut anføre en udtalelse af Hszrt og Hurr: ,Man antager allmånt, att trådgrånsens nedflyttning och fjållens uttorkning år en följd af skogens förstöring genom eld och afverk- ning. Men i många andra fall kan detta förklaringssått alls icke anvindas — — —. Vi måste hår söka an annan förklaring. Och en sådan erbjuder oss professor Buytt.**) Dermed er man kom- met tilbage til en af de mest epokegjørende theorier paa det kom- parativ fysikalsk-geologiske omraade, en theori der fra de geolo- giske formationer saaledes er fulgt helt op til nutiden. Jeg skal derpaa gaa over til at omtale de mærker, man paa Hardangervidden finder efter den tidligere nedisning — dels i form af bundmoræne, dels som flytblokke og dels som skuringsfænomener. Endelig bør i denne forbindelse ogsaa omtales de grusafleiringer, som en nøiere undersøgelse maa afgjøre, om de som moræner staar i direkte forbindelse med nedisningen, eller om de som bræsøaflei- ringer staar 1 en mere indirekte. Winzz fandt, at torvmyrene overalt hvilte paa ,,blaat Ler, som ofte er temmelig grusblandet,* *) en beskrivelse der passer noksaa godt paa bundmorænen. Allerede VArGas BepreMmar meddeler fra omegnen af Bjoreia: , Viele Sandhaufen finden sich in der Nåhe der wieder erscheinenden kleinen Seen.*% Ovenfor er anført KORrEN's beskrivelse af grusafleiringer ved Normanslaagen, og HANSEN anfører, at ,på Vidda, helt ned mot Sætesdalen, findes stadig til- dels mægtige sandterrasser.* 3) Videre anfører HANsEN, at ,.mellem Totak og Møsvatn ligger et stort ,erratisk felt* myrlændt og fladt — — — men ut mot denne er der foran Bitdalsvandet bygget op en bred flat sandmo, der falder smukt terrasseformigt av til myr- . slåttene nedenfor.*%) Til de foregaaende kan saa føles følgende udtalelse af Reusca: —,Fjeldplateauet viser overalt tilrundede for- mer; men gode skuringsmerker er ikke sædvanlige; morænegrus er udbredt jevnt, men tyndt. ,Mægtige sandterrasser* har jeg ikke seet noget til. Den smule elvegrus, som findes hist og her, lader sig intetsteds tyde som vidnesbyrd efter isdæmmede sjøer, saadanne * 18 Peter Annæus Øyen. [No. 4 som Hansen vil have.*%7) [I Viddens nordvestlige del, egnen syd for Hardangerjøkelen, som jeg selv har havt anledning til at under- søge, finder man morænegrus, paa sine steder slet ikke ubetydelig, og 1 mængde er større og mindre, erratiske blokke strøet rundt. Der anføres endog fra Vidden et par seteforekomster (sidemoræner) nemlig fra Veigaadal og Fljodal.*) Jeg skal imidlertid i denne forbindelse ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at man paa Vid- den maa være meget forsigtig med at angive ,seter* seet paa af- stand, netop paa grund af de flere steder næsten horizontale, svæ- vende formationsgrænser, der paa fjernt hold kan være meget skuf- fende til sine tider; jeg behøver kun som eksempel at henvise til BrøcGEr”s beskrivelse og afbildning af Grydeberget.3*) Ved studiet af de løse aflagringer paa Vidden maa man imidlertid vogte sig for en ensidig opfatning af forholdet — de eiendommelige configura- tionsforhold antyder muligheden af, at en detailundersøgelse kan støde paa mange lokale eiendommeligheder. Man faar sikkerlig, som jeg ved en anden leilighed?") har gjort opmærksom paa, regne saavel med isdækkets større udstrækning for øie som med mulig- heden af opdæmmede bræsøer. Skuringsfænomenet synes paa Vidden at være udviklet som divergerende. RrevuscH fandt isskuringen gaaende mod øst (Hest- hovd, Hallingdal), østsydøst (Hol, Hallingdal), sydøst (Skurdalsfjord), østnordøst og øst (Laaggriberget, Opdal), østsydøst og sydøst (Da- gali), sydsydøst, syd, sydsydvest og sydvestvest (Steinbuheia).**) BrøGGER fandt skuringsretningen mod vest (Grønnenuten) og nord- vest (Bjoreidnuten).**) Selv har jeg paa store Ishaug helt op paa den høieste top fundet skuringsstriber, store erosionsfurer og roches moutonnées udviklet paa en saadan maade, at den tidligere isbevæ- gelses retning mod vest er aldeles sikker. De sidste decennier har 1 det store taget medført en aftagen af bræerne paa den skandinaviske halvø, saaledes ogsaa for Hard- angerviddens vedkommende. Denne aftagen tilhører imidlertid en af de underordnede perioder. I denne forbindelse kan jeg meddele en meget interessant optegnelse, hentet fra et i Norges geografiske opmaaling opbevaret manuskript: ,I Dalen mellem Qnen og Aasfjeld er ligeledes ad- skillige Spor efter en tidligere Istid. Bortseet fra det sidste Par Vintres og Sommeres overordentlige Snemængde i disse Fjelde paastaae de gamle Gubber, at Sneen idetheletaget har aftaget siden deres Barndom, ligesom det samme efter deres Fædres Udsagn 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 19 ogsaa skal have været Tilfældet i disses Levetid; navnlig anføres de store Bræer Oseskavlen og Vosseskavlen, der vel især have væ- ret Gjenstand for Opmærksomhed fordi hyppig befarede Veie just ligge over disse Skavler. Heraf drages da almindelig den Slutning, at Fjeldtrakterne paa disse Kanter gjennem de sidste Tider sta- digen ere blevne mere og mere fri for Snee. Imidlertid er paa den anden Side ogsaa anført en Qmstændighed som modsiger denne Slutning, den nemlig, at da forendeel Aar siden (en varm og sne- bar Sommer) den øverste Rjuv af Oseskavlen, hvorover just Veien til Grøndalstølen og Urland Pgd. ligger, blev snebar, hvilket Ingen erindrede at have seet eller hørt Tale om, saaes paa Fjeldet saavelsom paa den løse Grus (Grjot) mellem de faste Bergknauser tydelige Spor af Vei. Denne Rjuv har altsaa ogsaa i Forfædrenes Tid været bar engang, og Veien ligget netop som i vore Dage.**) Jeg har ved en tidligere anledning*) gjort opmærksom paa den tilsyneladende modsigelse, som synes at ligge deri, at bræerne af- tager samtidig med trægrænsens synken. Jeg har tillige ved samme anledning gjort opmærksom paa, at dette fænomen ikke kan for- klares uden ved at antage, at nutiden er tørrere end fortiden. Hvis man nu ved at gaa tilbage i tiden faar en større fugtig- hedsgrad, saa vil ogsaa betingelsen være givet for en rigeligere vegetation, forudsat naturligvis at temperaturen ikke forandrer sig i nogen mærkbar grad til det værre. Ja selv om temperaturen tiltog i mærkbar grad, kunde under saadanne forhold bræerne vokse samtidig med trægrænsens stigen — et forhold der altsaa vilde være det diametralt modsatte af det, som nu finder sted. Ved at sammenligne de kjendsgjerninger, som den archæolo- giske, geologiske og botaniske forskning har bragt for dagen, vil man tydelig se, at de inden Hardangervidden hidhørende fænome- ner ikke tilfredsstillende kan forklares uden ved at antage en for- andring i klima. Videre fremgaar det tydelig, at en saadan klima- variation kan spores selv 1 historisk tid, Ja endog følges helt op til nutiden. Nærmere at præcisere længden af de forskjellige varia- tionsperioder lader sig ikke gjøre med de materialier, som den historiske og geologiske forskning for tiden stiller til raadighed. Imidlertid gjør der sig gjældende ikke blot en variationsserie, men to — muligens flere. Den ene serie antydes ved isbræernes oscil- lation, den anden ved trægrænsens. Det ligger udenfor nærværende afhandlings ramme at forfølge forholdet mellem disse variationsserier videre. Det ufuldstændige 20 Peter Annæus Øyen. [No. 4 materiale tillader selv for Hardangerviddens vedkommende ingen definitiv afgjørelse. Imidlertid vil en sammenstilling af kjendsgjer- ningerne antyde, at der forud for den nuværende tidsperiode, der med et rundt tal kan siges at omfatte de sidste to—tre aarhun- dreder, gik en periode i klimatisk henseende gunstigere end den nuværende. Det er ikke urimelig, tvertimod sandsynlig, at amplituden i denne variation har været saa stor, at den ikke alene har imflueret de biologiske og anthropogeografiske forhold, men ogsaa øvet en betydelig indflydelse paa de glacialgeologiske. Hvor langt tilbage i tiden man saa har at følge denne 1 kli- matologisk henseende gunstigere periode bliver mere usikkert — saameget sypes dog af det foreliggende materiale at fremgaa, at man i denne periode fra den historiske tid efterhaanden kommer tilbage til den archæologiske. Literaturfortegnelse. 1. ,, Professor Muncn's Indberetning om hans i Somrene 1842 og 1843 ved Stipendium foretagne Reiser gjennem Hardanger, Numedal, Thelemarken m. m. Hermed et Kart.* (Manuskript opbevaret paa Universitetets mineralogiske institut). 2. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. 25. Pag. 28. 3. W. C. BrøGGErR: Lagfølgen på Hardangervidda etc. (Nor- ges geologiske undersøgelse nr. 11). Pag. 26. 4. Haukenæs: Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger. Første Del: Eidfjord. Pag. 67. 5. C. M. Farsen: Geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge, 1821. Pas. 95. 6. Urda B. II. Pag 408, 409. 7. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning for 1857. Pag. 95. 8. Urda B. II. Pag. 409. : 9. Archiv får Naturgeschichte. Jahrg. X. BI. Pag. 29. 10. P. A. Muncn: Det norske Folks Historie. D.I, BI, Pag.3. 11. Illustreret Nyhedsblad 1852, Pag. 238. 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 21 1428 13. 14. 15. 16. Je 18. 11804 20. 2 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 99. 40. 41. SIEGWART PETERSEN: Norges Historie 1858, Pag. I. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning for 1860, Pag. 6. He Pas. 26. Den norske turistforenings aarbog 1879, Pag. 27. Annaler fra Nordisk Oldkyndighed og Historie 1846, Pag. 35, 36. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning 1891, Pag. 31, 39. ge Bae. 40. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning 1892, Pag. 31. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1877, Pag. 101 flg. Ni1coraysEn: Norske Fornlevninger, Pag 95. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1877, Pag. 116. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning 1876, Pag. 77, nr. 92. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1877, Pag. 116. Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Aars- beretning for 1860, Pag. 6, 7. Det norske geogr. selsk. aarbog II, Pag. 43—47. Prpzr Cr.avussen: Norriges Beskrivelse, Pag. 75. Topographisk Journal for Norge. B. 9. Hefte 31. (1802— 1805), Pag. 124, JENs KraFT: Topographisk-Statistisk Beskrivelse over Konge- riget Norge, Anden Deel, Pag. 295. Illustreret Nyhedsblad 1852, Nr. 55. BrøGGER: Lagfølgen på Hardangervidda, Pag. 27. N10co0naysEN: Norske Fornlevninger, Pag. 385. Bergens Stiftstidende 1840, nr. 17—18. Den Constitutionelle 1844, nr. 280. Aftenposten 1895, nr. 159. Den norske turistforenings aarbog 1879, Pag. 27. HaUkEnzæs: Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger. Første Del: Eidfjord, Pag. 107. Nyt Mag. for Naturv. B. 13, Pag. 24. Budstikken, Aarg. I, Pag. 718. STANGELAND: Torvmyrer (Sarpsborg), Pag. 34. Archiv fir Naturgeschichte Jahrg. X, B. I, Pag. 21. 22 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. BIL. Dør 53. b4. 55. 56. Dir 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. OG 70. 71. er Peter Annæus Øyen. [No. 4 BrøGGEr: Lagfølgen på Hardangervidda, Pag. 9. Nyt Mag. for Naturv. B. 25, Pag. 46. ScHÖBELER: Norges Væxtrige, B. I, Pag. 376 & Naturen 1894, Pag. 60. Naturen 1894, Pag. 60, 61. FK ePa0 So ScHÖBELErR: Norges Væxtrige, B. I, Pag. 376. Fe Pa2d 376 Naturen 1893 Past 77. Nyt Mag. for Naturv. (PB. 16 (Paco Nordisk Universitets-Tidskrift 1855, Hefte III, Pag. 28. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1894, nr. 11, Pag 13. Bruyrt: Norges Flora, anden del, Pag. 390. NAUMann: Beytråge zur Kenntnisz Norwegens. B.II, Pag.3. Havukrzenæs: Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger. Første Del: Eidfjord, Pag. 108. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1893, nr. 5, Pag. 48. AUBERT: Bidrag til Kundskab om Almenningerne, Pag. 9, 10. Kol. Svenska Vet. Akad. Handlingar 1748, Pag. 76. Qeconomisk Journal 1757, Pag. 1922. Burn: Undersøgelse om en Forbedring 1 det norske Skov- Væsen, Pag. 10 flg. Mag. for Naturv. B: 19) Påe. 144. Mzspett: Om Foranstaltninger til en mere huusholderisk Be- handling af Norges Skove. GLØERSEN: Indberetning til Det Kgl. Departement for det Indre om de 1 1864 anstillede Skovundersøgelser i Søndre Bergenhus Amt, Pag. 18. SCHUBELER: Norges Væxtrige. B. I, Pag. 376. Report of The International Horticultural Exhibition and Bo- tanical Congress. London 1866. Pag. 182. Nyt Mag. for Natur BRUG Pas 2 BartH: Om Skovforholdene 1 Gulbrandsdalen, Pag. 4. GLøErRsEN: Nogle Ord om Vestlandets Afskovning, Pag. 10. BartH: Skovforholdene i Finmarken 1858, Pag. 151—153. Scarørz: Om Skovforholdene i Romsdals Amt, Pag. 25. GLØERSEN: Indberetning til Det Kgl. Departement for det Indre om de 1 1864 anstillede Skovundersøgelser 1 Søndre Bergenhus Amt, Pag. 7. Scarørz: Om Skovforholdene i Romsdals Amt, Pag. 4. 1894—95] Hardangerviddens geolog. og archæolog. forhold. 23 73. 74. 75. 76. Ta 78. TESE 80. BL. 82. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90: gar 92. 93. 94. ÅSBJØRNSEN: Om Skovene og om et ordnet Skovbrug i Norge. Pag. 149. Nyt Mag. for Naturv. B. 25, Pag. 46, 47. BartH: Om Almindingsskovene, Pag. 89. BartH: OQm Skovene 1 deres Forhold til Nationaloeconomien Pag. 142. Den norske turistforenings aarbog 1879, Pag. 41. Revusca: Har vi store Høifjeldsvidder, som kan opdyrkes? Meddelelser om Grønland, hefte 12, Pag. 11. Nyt Mag. for Naturv. B. 925, Pag. 45, 46. Archiv får Naturgeschichte, Jahrg. X, B. I, Pag. 21. Meddel. af Societas pro Fauna et Flora fennica, Håftet 12, Pag. 82. Nyt Mag. for Naturv. B. 25, Pag. 45. VARGAS BEDEMAR: Reise nach dem Hohen Norden. B. I Pag. 144. Archiv for Mathm. og Naturv. B. 14, Pag. 273. Hansen: Om beliggenheten av bræskillet, Pag. 77. Norges geol. undersøgelse, aarbog 1892—93, Pag. 53. Naturen 1894, Pag. 62—64. BrøGGER: Lagfølgen på Hardangervidda, Pag. 8. Øyzn: Dæmmevand. (Et bidrag til Hardangerjøkelens geologi). Norges geol. undersøgelse, aarbog 1892, 93, Pag. 53—355. BrøGGErR: Lagfølgen på Hardangervidda, Pag. 5, 7. sPeskrivelser til Porteføljerne* 1864 (mo. 36). Øyen: Isbræstudier i Jotunheimen, Pag. 58. KAST Å INNE 2 sg NESTE ENE fu Od PE | (FR vid Å oval PN ET å ge tilde cabhivebk Het Øie ; | eg BLE Sa sk 1 kerk | g Je AE DEP Sa ac) Me | 6 4 GÅ : PN GR: go | N | Å AR TG så | 0 164 ET å Hp edda | HA MS og ve Re Spor, AN ER Fa mi og oe TA gb Å dk BE Hp: VAD NRå ” WA v . VE ae EGP uEP og midtelde 2 % SEE. Fi KJE " På) 14 PORS i do 3 LE Ke PRE Kerd Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. V. Ichthyologiske notiser. Ved James A. Grieg. (Med 1 fig. i teksten). 800080 padaA bonbredsll ahouted Å , dx ol p a Vad ON GAR Ge, ER EE I nedenstaaende notiser har jeg givet en fortegnelse over sjeld- nere og interessantere fiske, som i løbet af de sidste 10 aar er ind- komne til Bergens museum. —Notiserne indeholder desuden endel oplysninger over gydetiden hos nogle af vore almindeligere fiske- arter, sei, rognkjæks o. s. v. Undersøgelserne herover er anstil- lede ved Bergens biologiske station. Fra tid til anden haaber jeg at kunne fan suppleret disse oplysninger om gydetiden, der hidtil har været lidet undersøgt hos os. Labrax lupus Cuv. & Van. Et eksemplar af denne sjeldne art fangedes i mai 1891 ved Bergen. Det havde en totallængde af 630 mm., hovedets længde var 172 mm. Arten er ikke observeret ved vor vestkyst efter 1883, da et 830 mm. langt indkom til Stavanger museum. Beryx decadactylus Cuv. & Van. Et fuldt udviklet individ af denne art, som tidligere kun er fun- den tre gange ved Norges kyster, fangedes den 16de oktober 1891 1 et garn paa 70 favnes dyb ved Nordre Bratholmen, Hjelte- fjorden. Individet havde følgende maal: Morealangdet sies utartet ARLALEN 410 mm. Hovedets længde .......ssx KN dar å. KOS Legemets største høide...........auss PS. Ørbrasidiametem 2 rvsils delene 46 Forholdet mellem hovedets længde og legemets høide blir saa- ledes 1: 1.46 eller noget større end hos det af Koren og DUBEn 4 James A. Grieg. [No. 5 beskrevne eksemplar. (Cfr. CorrkTt: Om Beryx borealis Du». & Kor.)') | Af snudetorne fandtes de to præorbitale, som havde en længde af 9 mm. og den ene supraorbitale; af den anden og de to præ- nasale torne var der intet tilbage uden spor af, hvor de havde siddet. Dette eksemplar staar saaledes midt mellem Børnæseksemplaret, som har alle tre par torne og det 420 mm. lange eksemplar fra 30te september 1871, der mangler baade de prænasale og de supraorbitale.”) | Straaleantallet er: D 419, P. paa begge sider 1 +15, V. paa begge sider 1 gr Jule A4++ 29, 0.5 +290+4. Straaleantallet er saaledes som hos det 422 mm. lange individ, som blev fanget ved Manger 1861 (cfr. LrtLsEBORG).?) Sidelinien indeholdt til roden af kaudalen 67 skjæl; ovenfor den fandtes 11 skjæl, nedenfor 20. Skjælbeklædningen er saa- ledes som paa det af Koren og Döpzn beskrevne individ. Cantharus lineatus, Mont. Fra Farsund har museet erholdt et eksemplar, som var tagen i et troldgarn paa 7 favne vand den l4de januar 1892. Det hav- de en totallængde af 455 mm., hvoraf hovedets længde var 105 mm., legemets største høide var 178 mm. For ca. 6 aar siden fangedes sammesteds endnu et eksemplar, som dog, ifølge medde- lelse fra herr skolebestyrer SALVESEN, ikke blev tilvaretaget. Ved vor vestkyst er der ifølge CorrETT tidligere kun taget.2 eksempla- rer af denne art ved Flekkefjord, samt to eller tre ved Bergens- kysten. Et af de sidste, fanget i 1872, findes i museets sam- linger. Zeus faber, Lin. Et middelstort individ af denne ved vore kyster sjeldne art fangedes den 24de juni 1891 i et laksenot ved gaarden Skage, Gjeitung pr. Nøkling, Bømmelø. Individet havde en totallængde af 305 mm., hvoraf hovedets længde udgjorde 95 mm. Legemets største høide var 131 mm. 'Straaleantallet var: D. 10-93, 4.499, V 1 16. (00 oe 1) Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884 no. 1. ?) Norges Fiske, pag. 14. 3) Sveriges och Norges Fiskar, vol. I, pag. 76. 1894—95] Ichthyologiske notiser. 5 Langs den bløde del af dorsalfinnen fandtes der paa den ene side 9 haarde benknuder og paa den anden 10. Dette individ er det andet, som vides fanget ved Bergen. Det første fangedes i marts 1858 ved Glæsvær og blev indlemmet i afdøde konservator KorzEns samlinger, men er desværre senere gaaet tilgrunde. Xiphias gladius, Lin. I løbet af de sidste 8 aar har Bergens museum erholdt tre eksemplarer af denne art. Det ene, der er bleven udstoppet, fan- gedes ved Dalsøen, Søndfjord, den 14de oktober 1886. Det havde en længde af 199 cm., sværdets længde var 67 cm. I tarmkana- len fandtes en kjæmpestor cestode (250 mm. lang, 20 mm. bred), der syntes at tilhøre familien Amphilimidæ. Paa grund af mangel paa litteratur kunde jeg dog ikke nærmere bestemme den. Det andet individ, 235 cm. langt fangedes den 21de august 1893 ved Sogndal. OQverkjæven maalte fra orbitas forreste rand 77 cm. (spidsen af sværdet var afbrukket). Underkjævens længde fra mundvigen var 24 cm., hovedets længde 105 cm. Det tredie individ har sandsynligvis været 1 følge med dette, da det blev fan- get samme dag i den nærliggende Fjærlandsfjord. Da det først blev observeret, var det i kamp med en sæl, som det efter sigende skal have rendt sit sværd igjennem. Kampen mellem sværdfisken og sælen maa have været meget voldsom, thi fisken bar flere dybe mærker efter sælens bid, desuden var den saa udmattet, at den mand, der fangede den, kunde holde den 1 halen, indtil han havde faaet lagt en rendeløkke omkring den. Den havde følgende maal: Totallængde 221.5 cm., overkjæven 82.5 cm., underkjæven 23 cm., hovedet 108 cm. Ligesom eksemplaret fra Sogndal var den en han. | I ventrikelen og især i bughulen fandtes der hos begge in- divider fra Sogn en hel del eksemplarer af Coenomorphus linguatula (v. BEN.) LønNBERG. Trachypterus arcticus, BrUNn. I de sidste J1 aar er der til museet indkommet tre eksem- plarer. Det ene fangedes den 18de april 1884 ved Drengenæs, Sulen. Det havde en længde af 2100 mm., legemets største høide var 450 mm. Det andet eksemplar fangedes ved Harhaug pr. Aale- 1 6 James A. Grieg. [No. 5 sund 13de februar 1887. Det maalte 1515 mm., høiden var 280 mm. Endelig strandede 1 de første dage af december 1891 et 2160 mm. langt eksemplar ved Risvær 1 Helgeland. Legemets største høide var 440 mm. Callionymus maculatus, Rar. Fire yngre individer fik jeg i skraben paa tre lokaliteter ved Husøen i juli 1891 paa sandbund, delvis bevokset med laminamner. Totallængde 43—73 mm. I august samme aar erholdt jeg endnu et ungt individ (totallængde 37 mm.) i Granesund, Askevold, Sønd- fjord, 30 favne, sandblandet ierbund. De 4 individer, som 1 sin tid blev skjænket museet af stift- amtmand CHrISTIE var hidindtil de eneste af denne art, man kjendte fra Norges vestkyst (cfr. CoLLETT og LrLLJEBORG). Foruden ved vor vestkyst forekommer Calliomymus maculatus i Kristianiafjorden, hvor ifølge velvillig meddelelse fra professor COLLETT nogle individer er blevne fangede i de senere aar. Cyelopterus lumpus, Li. Oyclopterus lumpus leger ifølge samtlige forfattere, som har studeret denne arts biologi, om vaaren. Den nærmere tidsangivelse varierer dog noget, saaledes angiver FABRICIUS, at ved Grønland gyder rognkjæksen i slutten af mai eller i begyndelsen af juni. Ved de tyske kyster falder legetiden i mai (BLocH, Møsivus & HEINOCKE) og juni (BENEckE, BorckErt). Ved Øresunds kysten indfinder rognkjæksen sig for at syde allerede i februar; dog viser den sig først i større mængde 1 marts og april indtil slutningen af mai (Kröver). Ifølge Hansen falder legetiden ved de danske kyster væsentlig 1 april. For Sveriges vedkommende angiver Nizsson, at den kommer ind under kysten for at lege i slutten af februar eller i begyndel- sen af marts. I april eller mai, naar legen er færdig, forlader den igjen kysten. Ekström fandt, at i Østersøen foregik legen i slutten af april eller i begyndelsen af mai. Ved Bohuslån skal den foregaa samtidig eller ogsaa i midten af mai (Mazm). Ved de engelske kyster angives legetiden til marts, april og mai (Day, YARRELL), den kan dog finde sted saa tidligt som i januar og februar (CunnmsGHam). Ved St. Andrews fandt profes- sor MIntosm, at legetiden foregik i maanederne februar—mai, 1894—95] Ichthyologiske notiser. 7 leilighedsvis endog senere, hvis vinteren havde været lang og streng. Ved Skotlands vestkyst skal Cyclopterus lumpus ifølge PARNELL gy- de i juni. Ved de nordamerikanske kyster synes gydetiden at fal- de samtidig med den i Europa (AGASSIZ, GARMAN, PERLEY). For Norges vedkommende har vi, saavidt jeg har kunnet fin- de, hidintil kun en observation over gydetiden, fra juni (LiLzJEBore). Samtidig med nogle endnu ikke afsluttede embryologiske studier over sugeskiven hos Cyclopterus lumpus, har jeg ved den biologiske station ogsaa søgt at faa udrede dette sørgsmaal. Jeg fandt da, som man af nedenforstaaende fortegnelse vil se, at rognkjæksen ved vore kyster, eller idetmindste ved vor vestkyst øyder i maanederne februar—september. De fleste individer synes dog at lege 1 marts og april. I den biologiske stations akvarier har Cyclopterus lumpus gydt til følgende tider: llte februar 1893. De første unger saaes den 3die april. 14de marts å Rognen gik tilgrunde, da hannen døde nogle dage efter befrugtningen. 18de å De første unger saaes den 8de mai. 25de å Rognen gik tilgrunde, da hannen døde kort efter befrugtningen. alte , 1894. Rognen ubefrugtet, vægt £17 gr. med 128 eg pr. gr. 3die april ” 79 29 29 439 29 39 113 29 29 99 14de ” 1893 ” ” 9 478 LO En 18de 9 ” 99 ” 16de juli 1894 Å 13de august ,, E å EO LEON aaf uer 25de septb. 1895 Å å Endvidere kan nævnes, at fra Godøsund modtoges den %2den april to rognklaser, som antagelig var lagte i midten af marts 1893, da de første unger iagttoges omkring den 8de mai, samtidig med dem fra rognklasen af 18de marts. Da der fandtes 110—128 eg pr. gram kommer de ovennævnte rognklaser at indeholde 49,607—53,376 eg. Naar dette antal er betydeligt mindre end hvad tidligere forskere har fundet (101,935— 207,700 eg, BENEokE angiver endog antallet af eg til 200,000— 400,000) skriver dette sig muligens fra at ovennævnte hunner ver yngre dyr. 3 James A. Grieg. [No. 5 Gydningen synes fortrinsvis at foregaa om natten eller tidligt om morgenen. Rognen lægges i en klump; derefter presses den af hunnen med snuden udover siderne i den fjeldspalte, hvor den er lagt. Hunnen udhuler ligeledes hist og her rognmassen, saaat rogn- klasen faar den for denne art saa karakteristiske svampelignende form, hvorved vandet med lethed overalt kan strømme omkring eggene. Først efterat rognklasen saaledes er bleven tildannet, et arbeide, som lettes betydeligt ved at rognhinderne er ganske bløde og ind- byrdes løst forbundne lige efter rognlægningen, og som er færdigt inden en time efter øydningen, blir eggene befrugtede. Trods denne udforming og udhuling af rognklasen er det dog sjeldent, at alle eg blir befrugtede; særlig synes de eg, som ligger nærmest fjeldvæggen at forblive ubefrugtede. | BENECKE angiver, at hannen gjør fordybninger i sanden, mel- lem stenene, i hvilke hunnen lægger sine eg.) Dette kan jeg ikke bekræfte. Skjønt der i de to akvarier i hvilket rognkjæksene holdtes, var sandbund, blev rognen dog stadig lagt i spalter 1 akva- riernes vægge. Hannen syntes end ikke at udvælge den plads, hvor rognen skulde lægges. I aaben sø har jeg ligeledes stadig fundet, at rognen har været lagt paa fjeldgrund. (Cfr. M'IntosrH: ,Qn the Paternal Instincts of Cyclopterus lumpus*.?) CunnmNeGHAM angiver ligeledes, at æggene er fæstede til klipper.)*) Under eg- lægningen vogter dog hannen trolig hunnen, og angriber modigt enhver fisk uanseet størrelsen, som nærmer sig sydepladsen; saa- ledes saa jeg en dag en han angribe en Conger vulgaris, som var kommen for nær. (Cfr. Harrrs*%) og FABRICIUS.)5) Rognen er lige efter den er lagt lys blegrød, men efterhaanden som den blir ældre, gaar farven over fra ,,a beautiful amethystine lustres through the various shades of straw-tint to greenish*.% An- gaaende eggenes form og bygning samstemmer mine undersøgelser 1) Fische, Fischerei und Fischzucht in Ost- und Westpreusen. 2 ,Notes from the St. Andrews Marine Laboratory no. 5,4 Ann. & Mag. of Nat. Hist., ser. 5, vol. XVIII, 1886, pag. 81. 3) , Egegs and larvæ of Teleostians*, Trans. Roy. Soc. Edinburgh, vol. XXXII part I, pag. 104. % Zoologist, 1851, vol. IX pag, 8157. 5) Fauna Groenlandica, pag. 133. 6 M'Intosh & Prince: ,On the Development and Life-Histories of the Teleostian Food- and other Fishes," Trans. Roy. Soc. Edinburgh, vol XXXV part II no. 19. 1894—95] Ichthyologiske notiser. 9 ganske med dem, M'IntosH & Prince har gjort (pag. 674, tab. I fig. 24). Udviklingen, fra rognen lægges til ungerne kommer frem, tager 5B1—54 dage. Fgsækken er opspist 3—4 dage, efterat ungerne er fremkomne. I der første tid af sit liv synes disse udelukkende at leve af smaa krustaceer eller lignende, som holder til paa grønalger og fucoideer. Med denne næring holdt jeg dem nemlig uden van- skelighed 1 live fra mal til august maaned, da de desværre gik til- grunde paagrund af et uheld med vandtilførselen. Plankton synes de derimod ikke at leve af; nogle unger, som kun havde adgang til denne næring, døde idetmindste straks egsækken var opbrugt. JoHNsTon fandt, at ,the young soon after birth fix them- selves to the sides and on the back of their male parent, who sails, thus loaded, to deeper and more safe retreats.*) Lignende udtalelser finder vi hos flere forfattere, saaledes hos BENNECKE. MINtTosH siger derimod i sit arbeide ,On the Pater- nal Instincts of Cyclopterus lumpus Lin.*: ,Ås soon as the eggs were hatched the male was released, and the young spread them- selves over the rock-pooles in the neighbourhood in hundreds. Itis unlikely, however, that they are dispersed by specially adher- ring to the body af the male, through they quickly cling to any- thing and even to each other. Their home appears for some time to be the littoral region and specially the rock-pools. They adhere to the blades of the tangles and other seaweeds, and in the mares of these find that safety (from the ready application of their suckers) which would be denied them in the open sea”. AÅGAssIzZ har lige- ledes fundet, at rognkjæksens unger holder til i den litorale zone.*) Jeg kan ogsaa bekræfte M'IntosH's udtalelser fra observationer, foretagne saavel ved den biologiske station, som ved talrige excur- sioner i Bergens omegn. Ungerne hæftede sig ikke hyppigere til faderen end til hvilkensomhelst anden mørk gjenstand, tang, sten 0. 8. V., som fandtes i den beholder, hvor de holdtes. Fr. GurtzrL giver i ,Sur le development des nageoires paires du Cyelopterus lumpus**) en kort beskrivelse af ventralernes udvik- ling. De opstaar bag brystfinnerne, men efterhvert som disse ud- 1) Berwick N. H. F. Club, 1838, vol. I, pag. 174. ?) ,On the young stages of some osseous Fishes,* part III. i Proceed. Amer. Acad. Arts and Sc., vol. XVII, 1882. Aftrykt i Garman: ,The Discoboli*, Mem. Mus. Comp. Zool. at Harvard College, vol. XIV no. 2. 3) Compt. Rend. T. OXH, feb. 9. 1891 pag. 358. 10 James A. Grieg. [No. 5 vikler sig, fortrængtes de nedover til bugsiden, hvor de tilslut vokser sammen og danner sugeskiven. Denne ventralernes vandring fra den laterale side til den ventrale har det ikke lykkedes mig at for- følge; den foregaar antagelig temmelig tidligt i det embryonale sta- dium, paa de embryoner, som jeg undersøgte, havde de allerede — faaet sin ventrale plads. Heller ikke synes M'IntosH & PRINCE at have seet denne vandring (Op. cit. tab. XVII fig. 3). Derimod kan jeg bekræfte Ventralernes sammenvoksning langs den indre side. Naar ungen kommer ud af ægget er ventralerne endnu ganske fri, men lidt efter lidt vokser de sammen indenfra udad samtidig med at de ogsaa vokser sammen med bugen. Paa den 4de dag er de sammenvoksede og rognskiven dannet. Da jeg ved en senere leilighed haaber at skulle komme tilbage til denne sag, skal jeg ikke her nærmere beskrive denne rognskivens dannelse. Gadus virens, Lin. En del treaarig sei legede i april 1895 1 den biologiske sta- tions akvarier. Tidligere har man antaget, at Gadus virens først blev forplantningsdygtig, naar den var 4 aar gammel, (LItrJEBORG)*) Scombresox saurus, LAcezr. Et ca. 275 mm. langt eksemplar fangedes l5de marts 1887 ved Aalesund. Desværre er det noget beskadiget, idet snudespid- sen er afbrukken. Det er saavidt vides det 5te eksemplar, som er fanget ved vore kyster. Arten er ikke tidligere funden ved vor vestkyst. | Mallotus villosus, 0. F. Mözc. Et 136 mm. langt individ toges den 16de april 18941 bunden af Bergens vaag og blev bragt til den biologiske station, hvor det levede 1 et par uger, indtil det blev spist af en flyndre. Af og til skal denne arktiske fisk optræde 1 store stimer udenfor Bergenskysten, men den vides ikke tidligere truffen saa langt inde i vore fjorde. Argyropelecus olfersii, Cuv. Et eksemplar af denne art fangedes den 27de januar 1890 1 et sildestæng ved Hægholmen. Eksemplaret, der havde en total- Ty 10p. (eit. vol MM pas Ol: 1894—95] Ichthyologiske notiser. Al længde af 64 mm., findes afbildet i Smitts pragtværk over Skan- dinaviens fiske (vol. II pag. 925). Siden mai 1876, da et eksemplar fandtes 1 ventrikelen af en Gadus callarias ved Bergen, er ikke arten iagttaget ved denne del af kysten. Orhagoriseus mola, Lm. I løbet af de sidste fem aar har Bergens museum faaet to eksemplarer af denne art. Det ene fangedes lste septemher 1890 ved Indrehus, Gulen i Bremanger. Det havde en totallængde af 1170 mm.; høiden mellem spidserne af anal- og dorsalfinnen var 1470 mm., legemets største høide bag pektoralerne 740 mm. Det andet individ fangedes 14de september 1895 udenfor Kval- vaag, Stolmen. Dets totallængde var 1000 mm., høiden mellem spidserne af anal- og dorsalfin 1225 mm., legemets høide bag pek- toralerne 580 mm. Chimæra monstrosa, Lin. GUNNERUS anser det for sandsynligt, at Chimæra monstrosa føder levende unger. I marts maaned fandt han i en hun eg i ovarierne.!) Cuvier angiver derimod, dog uden at sige, hvortil han støtter sig, at denne art lægger ,treés grands oeufs coriaces å bords aplatis et.velus*.” Denne anskuelse at Chimæra monstrosa er eg- læggende og ikke som af GUNNERUS antaget levende fødende er ble- ven adopteret af alle senere forfattere, dog har man indtil de se- neste tider ikke med fuld sikkerhed kjendt denne arts eg; tiden for eglægningen har endog været ganske ukjendt. Ffterat have eiteret ovennævnte udtalelse af Cuvrer siger saaledes KRØøYEr her- om: ,Men forresten er det mig ikke bekjendt, at man ved noget om tiden for forplantningen eller de nærmere forhold ved denne. Maaske tør det dog formodes, at forplantningen foregaar i foraaret, efterdi man hos hunnen i marts maaned har truffet stærkt udviklede eg i egstokken*.%) I ,Norges Fiske**) omtaler professor COLLETT et mutileret eg, sandsynligvis tilhørende denne art, der blev fun- den i stranden ved Appelvær udenfor Namdalen i juli 1871; samme- steds beskrives desuden et lignende, men ubeskadiget 163 mm. langt 1») Det trondhjemske Selskabs Skrifter vol. IT, pag. 287. *) Regne Animal, Les Poissons, pag. 354. 3) Danmarks Fiske, vol. III, part. 2, pag. 810. rope pa 20206: 12 James Å. Grieg. [No. 5 eg, som FEsmark havde fundet i Kristianiafjorden. Desværre mang- ler der tidsangivelse for dette egs vedkommende. Manm siger, at han i maanederne mai og juni har fundet hun- ner med eg, som havde en diameter af optil 25 mm.*) LitrJEBORG beskriver 2 næsten fuldt udviklede eg, der fandtes i de uterine udvidelser af oviducterne hos en hun, der blev fanget 1 februar maaned.?”) Først ved dette fund blev det med sikkerhed konstate- ret, at de 2 eg, CorLrETT beskriver, virkelig tilhører denne art. Ved Norges vestkyst synes eglægningen fortrinsvis at foregaa i vinter- og vaarmaanederne, idetmindste paabegyndes den i disse maaneder. I maanederne december—april har jeg nemlig fundet, at ovarierne hos de fleste undersøgte hunner var vel udviklede, ikke sjeldent indeholdt de fuldt udviklede eg, der havde en diameter af 25 mm., et par gange fandt jeg ogsaa eg i oviducterne. Da Cmi- mæra monstrosa kun lægger ? eg ad gangen og der sandsynligvis hengaar en tid mellem hver gang, eglægningen foregaar, vil det antagelig trække ud over sommeren før de sidste eg er lagte, Manrms fund af eg 1 juni maaned taler ogsaa herfor. Bo af Chimæra monstrosa, Lin. Funden 199 98. S. stricturen. (Nat. st.) Qm sommeren og høsten fanges Chimæra monstrosa kun paa de større dyb (100—200 fv.), og om vinteren derimod gaar den op paa grundere vand, 20—40 fv., det hænder endog at den i denne tid tages paa 16 favnes dyb. Det er ikke usandsynligt at denne vandring til grundere vand staar i forbindelse med gydningen, idet- mindste maa man antage, at de første eg lægges paa grundt vand. Lidt efter lidt udover vaaren og sommeren synes Chimæra mon- strosa at trække sig tilbage til dybet. Her lægges antagelig de / 1) Gøteborgs och Bohuslåns Fauna, pag. 605. 2) Op. cit. vol. IIT pag. 527. 1894—95] Ichthyologiske notiser. 13 sidste eg. Herpaa tyder de fire unge individer, som ,Knigh Errant* og ,Triton* expeditionerne hjembragte fra de store Atlan- terhavsdyb (505—555 fv.), (cfr. GÖNTHER)). Hos en hun, der blev fanget den 18de december 1893 ved Strudshavn paa 30 favnes dyb, fandt jeg to næsten fuldt udviklede eg i de uterine udvidninger af oviducterne, et i hver. Ligesom de af LrLLJEBORG beskrevne eg var de delte ved en ,,strictur* (S) i to dele, af hvilke den bagerste, smalere del endnu laa i skal- eller eglederkjertelen. Eggets længde er 112 mm., deraf maaler det egentlige eg (til stricturen) 79 mm. Fortil er det 9 mm. bredt, ved stricturen er bredden 11 mm., dets største bredde er 26 mm. Den tynde høie kjøl langs eggets flade side strækker sig fra den bagerste spids, hvor den dog er bredere, og endnu ikke fuldt udviklet til ca. 6 mm. fra den forreste tvert afskaarne ende. Kjølens største høide er 4 mm.; den ligger 10—15 mm. foran stricturen. Herfra aftager den successivt mod eggets ender. Den lave bredere kjøl paa den konvekse side kan forfølges fra eggets bagerste del til omtrent dets midte. Forøvrigt samstemmer egget ganske med det af LiLLJEBOrG beskrevne. Dets farve er horngult. Den ba- gerste del, der laa i skalkjertelen, er noget lysere end den forre- ste del og blir i spidsen næsten rent hvid. Denne dels konsistens er ogsaa langt blødere end den forreste dels. Føget var bedæk- ket af et slimlag, som særlig var tykt ved dets bagerste del. En lignende masse opfyldte mellemrummet mellem det egentlige æg og phalepartiet". Det ser saaledes ud til at først blir hinden omkring det egentlige eg dannet, derpaa dannes halepartiet, idetmindste dets forreste stilkede parti og først nu vokser egget sammen med halepartiet. Hvorvidt den traadformige forlængelse af halepartiet ogsaa er dannet, før sammenvoksningen sker, kan jeg endnu ikke angive, det sandsynligste er dog, at den dannes samtidig med sam- menvoksningen af den forreste og den bagerste del af egget. Hos en anden hun, fangen den 18de januar 1894, fandtes lige- ledes et eg 1 hver af oviducterne. Af egget var kun hinden om- kring det egentlige æg færdigdannet, alt bagenfor stricturen kunde derimod ikke paavises, selv partiet lige foran stricturen var endnu ikke færdigdannet. Det var noget optrasset og bestod af fine horn- 1) Report on the Deep Sea Fishes, Rep. Sc. Res. Challenger-Exp., Zool., Hvol. XXII part 57 par. 12. 14 James Å. Grieg. [No. 5 strænge, som strakte sig ind i skalkjertelen, egget laa nemlig med sin bagerste ende umiddelbart op til mundingen af skalkjertelen. Denne var fuldstændig opfyldt med slim. Et slimlag bedækkede ligeledes egget. Dets længde var ca. 60 mm., dets største bredde 17 mm. De færdigdannede dele at egget lignede de tilsvarende dele af ovenfornævnte eg. Raja clavata, Lin. Der er neppe nogen nordisk raja-art, der er underkastet saa store farvevariationer som Raja clavata, særlig synes farven at variere meget hos de yngre individer. Man kan her adskille to former, fen lys og en mørk; mellem dem er der dog umærkelige overgange. Forøvrigt kan man ogsaa hos ældre fuldt udviklede individer gjenfinde disse to former, om end farveforskjellen ikke er saa udpræget hos dem. Den lyse form er gulagtig graa, med større lysgule og mindre runde sorte flekker. Undertiden kan man endog finde individer, som har farvetegninger paa skiven, der minder meget om dem hos Raja maculata. Til den lyse form maa henregnes den af Morzav*) og COLLETT?) omtalte varietet med to par store sorte oceller, hvoraf det ene par ligger omtrent midt paa skiven, det andet 1 nærheden af ventralerne. Den mørke form mangler ganske de sorte flekker. Den er sortagtig graa med lysere skiddent gulgraa flekker, der er anord- nede som paa det af Day afbildede exemplar.*) De større torne synes ligeledes at være underkastede store variationer. Hos fem yngre individer, 2? hanner og 3 hunner, som indkom til den biologiske station ifjorvaar, manglede halen ganske de to siderader med torne. Hos en 438 mm. lang hun, der fan- gedes i Hjeltefjorden den 11te november 1893, havde den høire siderad to torne, den venstre kun en. Selv hos fuldt udviklede individer er forøvrigt sideraderne meget hyppigt mere eller mindre defekte. Midtraden synes derimod altid at være fuldt udviklet. Hos samtlige ovennævnte individer fandtes der midt paa ski- ven en enkelt torn paa hver side af midtraden. Antallet af torne foran og bag øinene varierede fra 1—5. Mellem dorsalerne var 1) Hist. nat. des Poissons de la France, tome I pag. 361. ?) Meddel. om Norges Fiske 1879—83, Nyt Mag. for Naturvidensk., vol. XXIX pag. 118. 3) Fishes of Great Britains and Irland, vol. Il tab. OLXXI fig, 1. 1894—95] Ichthyologiske notiser. 15 antallet af torne 0—3. Hos to af individerne fandtes der noget ovenfor ventralerne en enkelt torn paa hver side af midtraden. Hannerne savnede ganske de to grupper raspetorne. Individerne havde følgende maal: IG IT. III. TV Vi, NI mas. fem. fem. mas. fem. fem. Potallængde i... iver 295mm. 83855mm. 865mm. 365mm. 438mm. 472 mm. Skivens længde ....».. 1950 KASTE ISO å 200 G 240, Domibredde ...-4.: 2002 200 22700 4 10087 5 Appendicesk. av. sårnss JE 12 Snudens længde til øiet 34 , 44 », 43 , 42 » De 60 Interorbitalrummet .... 13 ,; for uer Je: Ike 1 2500, Raja fullonica, LINN=. Da Raja fullomea i forløbne vinter lige saa ofte som Raja batis bragtes ind til den biologiske station, maa nu denne art, som tidligere ansaaes for at være sjelden ved Bergen (COLLETT))), siges at være almindelig. De fleste eksemplarer var fangede 1 Hjeltefjorden. Raja vomer, B. FRrrzs. Medens man længe har kjendt til, at hannen af denne art alle- rede er forplantningsdygtig ved en totallængde af 1280—1370 mm. (Marm)*), — Konservator STorM fandt endog en forplantningsdygtig han, som kun havde en totallængde at 1130 mm.) — har forplant- ningsdygtige hunner lige til den seneste tid været ganske ukjendte, hvorfor enkelte forskere saasom FRrizs*) og LILLJEBORG?) antager, at forplantningsevnen hos disse indtræder paa et senere stadium end hos hannerne. Saa er dog ikke tilfældet, den synes tvertom at indtræde samtidig hos begge kjøn. STorM beskriver nemlig en 1335 mm. lang hun, fangen 1 februar 1 Trondhjemsfjorden, i hvis ovarier han fandt to eg, 20—30 mm. brede. Bergens museum fik den 18de mai 1892 en 1290 mm. lang hun, som var fangen 11, mil vest af Bergen. Den var ligeledes forplantningsdygtig, thi da den blev trukken ind i baaden, kastede den et fuldmodent eg. 1) Medd. om Norges Fiske, 1879—1883. pag. 119. ?) Göteborgs och Bohuslåns Fauna, pag. 617. OCfr. Øfvers. Kongl. Vetensk. Akadm. Förhandl., vol. XIV, 1857, pag. 193. 3) Kongl. Norske Vidensk. Selskabs Skr. 1880, pag. 81. %) Kongl. Vetensk. Akadm. Haandl. 1838, pag. 161. 3) Op. cit., vol. IIT pag 598. 16 James Å. Grieg. [No. 5 Ved en senere undersøgelse fandtes desuden i hver egleder et fuld- modent eg, som havde en længde af 104 mm. og en bredde af 78 mm. I ovarierne fandtes desuden talrige mere eller mindre udviklede eg. Eksemplaret havde følgende maal: Totallæmsde HS 1290 mm. Skivensdæredeg have 83000 == største bredder ME SOG Ar S8b0A Afstand fra snudespids til pectoralspids (ret linie)... 670 Å » pectoralspids til halerod (ret linie)...... 5007 å » Snudespids til øiets forreste rand. ...... 000 N 41 fra øret til sideranden. JR 11000 Interorbitarummet «as SEE Af større torne fandtes der kun en rad paa hver side af halen med 25 torne i venstre rad og 923 1 høire. Den 26de januar 1894 havde jeg anledning til at undersøge en 127 cm. lang hun, hvis ovarier var fulde af eg i de forskjel- ligste udviklingsstadier med en diameter af indtil 30 mm. Skalkjer- telen var stærkt opsvulmet. | Den 25de januar samme aar kastede en hun af omtrent samme størrelse (123 cm.) et eg i et af den biologiske stations akvarier. Den 27de januar kastede den endnu et. At dømme efter skivens form maa den have kastet endnu et, om ikke to eg, lige før den kom ind til den biologiske station. Eggene havde en længde af hen- holdsvis 131 mm. og 127 mm., bredden var 72 mm. og 66 mm. Medregnes hornene blir totallængden 170 mm. og 168 mm. %2den februar døde hunnen. Dens ovarier fandtes ved dissektionen fulde af eg, som havde en diameter af indtil 35 mm. Skalkjertlerne var stærkt opsvulmede, men baade de og oviducterne var tomme. En 195 cm. lang hun, som havde været en uges tid i akva- riet, kastede den 29de oktober to eg. — Ovarierne fandtes ved dis- sektionen fulde af mere eller mindre udviklede eg. Skalkjertlerne og oviducterne var tomme. De to eg maalte henholdsvis 122 mm. og 120 mm.; medregnes hornene blir længden 157 mm. og 152 mm. Den største bredde var 58 mm. og 62 mm.* | 1) De tre eksemplarer maalte: Fotallængde, 4 arøeveje: + «t- Gb: 12380mm. 1270mm. 1250 mm. Skivens Jænede:ark ke ed SHØL Sos: 800 » Do" redde LE Ben S25011 8S401% Afstand fra snudespids til pectoralspids ... 665 , 630 , 620 == - pectoralspids til halerod ...... 495 470.» 500: — - snudespids til øiets forreste rand 307 , 2050 20000 — > et til sideranden 10000204: UD LISFEP SLIKE Interorbitakammen ANNE vD0 DON DEN 1894—95] Ichthyologiske notiser. 17 Disse fire hunner viser saaledes ligesom Storms exemplar, at hos Raja vomer blir hunnerne forplantningsdygtige paa det samme stadium som hannerne; idetmindste er forskjellen, om hunnen er større, meget liden (10 cm.) Der lægges 3—4 eg ad gangen med indtil nogle dages mellemrum. Gydetiden synes ikke at være bun- den til nogen bestemt aarstid. Det kan dog være muligt, at de fleste hunner lægger sine eg om sommeren, saaledes som hos vore øvrige rajaarter, hvis eglægning er bekjendt. Galeus vulgaris, FLemInG. En 1306 mm. lang hun fangedes den 20de september 1895 i Hjeltefjorden. MHovedets længde til første gjællespalte var 240 mm. Den gav indtryk af at nylig have gydt. Siden oktober 1882 er denne art ikke tagen ved Bergen. Seyllium canieula, Lin. Et 650 mm. langt exemplar af denne ret sjeldent forekom- mende hai fangedes den 28de april 1892 1 Hjeltefjorden ved Brat- holmen. Hovedets længde til første sjællespalte var 90 mm. Pristiurus catulus, Gun. 14de december 1892 fandt jeg hos en 693 mm. lang hun i hver oviduct et fuldmodent eg. Desuden var der i ovarierne tal- rige mere eller mindre udviklede eg. Hos to hunner, som jeg un- dersøgte den 17de december 1892, fandtes derimod saavel oviduct, skalkjertel som ovarier uudviklede, de største eg var af en ærts størrelse. Fra en fisker modtog jeg den 19de januar 1893 fire fuldt ud- viklede eg, som havde en længde af 57 mm. og en bredde af 20 mm. 926de april 1895 fik jeg ligeledes to vel udviklede eg. LILLJEBORG siger om denne hais gydetid: ,Man erhållar ofta under den blida årstidan honor, som åro hafvande med fuldbildade ågg".*) SmITT siger, at den gyder under vaaren og sommeren.?) Qvenstaaende viser imidlertid, at Pristiurus catulus kaster sine eg saavel vinter som sommer. Det kan dog være muligt, at de fleste hunner gyder om sommeren. 1) Op. cit., vol. IIT pag. 663. ?) Skandinaviens Fiskar, vol. II pag. 1151. 18 James Å. Grieg. [No. 5 Squalus acanthias, Lin. I literaturen findes der om denne hais yngletid de forskjellig- ste beretninger. Saaledes henlægger SunDEvaLL den til vaaren, 1 slutten af april eller begyndelsen af mai; den kan dog blive ud- strakt over hele sommeren. Parringen skal foregaa i august eller september. Hver hun føder samtidig ca. 10 unger, 5—6 er dog det almindeligste. Ungerne har ved fødselen en længde af 9—10”, (230—260 mm.) KRrøyer siger, ,at parringen og ungernes fødsel hos denne art ikke, er indskrænket til nogen bestemt tid af aaret.*?) Professor R. CorrLett finder, at ,yngletiden for denne art synes at variere hos de forskjellige individer og uden at staa i sammen- hæng med de ulige breddegrader, som de bebor . . . . Dette (juni) maa ansees som den normale yngletid, ihvorvel den kan strække sig ud over de næste 2? maaneder. Derimod maa det ansees som usædvanligt, at konservator STorm i Trondhjemsfjorden erholdt et individ, som den 15de december (1877) havde, foruden en mængde eg, tillige 8 tildels fuldbaarne foetus, hvis totallængde var omtrent 180 mm.*3) LILrJEBORG derimod finder, ,att dess partus intråffar under diverse olika årstider, ehuru den hår i norden torde företrå- desvis intråffa under våren och den varmare delen af året; och att ungarne vid födseln åro omkring 250 mm. långe.**) Swit siger, at de fleste unger fødes i slutten af april eller i begyndel- sen af mai, men fødselen kan dog, omend sjeldnere, finde sted un- der hele sommeren, ja kan endog af og til foregaa i januar. Un- gerne har ved fødselen en længde af 22—95 cm.) Fra Englands kyster bar vi lige saa modstridende beretninger, saaledes henlægger YARELL yngletiden til ,various periods from June to November.*%) Dax siger, at den foregaar ,throvugh sum- mer aud autumn or as mr. Dunn believes in every month of the year.*”) Ved den irske kyst har THompson ved juletider faaet en hun med 9 næsten fuldt udviklede unger i eglederne. 5) . 1) Skandinaviens Fiskar, pag. 189. ?) Danmarks Fiske, vol. IIT part 2 pag. 890. 3) Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1879 pag. 104. (Op. heit. vok pas d672, Op. (ei0 vok pas MUIGIE 6) History of British Fishes, vol. II pag. 526. 2) Op. it, volnipar. Sin: 8) Nat. Hist. Irel., vol. IV pag. 254. 1894—95] Ichthyologiske notiser. 19 Fra de tyske kyster foreligger der ikke nogen observation over pighaiens yngletid, Mørius & HrinckE bemærker kun, at de i august maaned fangede en hun med 7 unger.") I ,.Beobachtun- gen iiber Tråchtigkeit und Eiablage-Perioden verschiedener Seethiere* siger R. ScHMIDTLEIN, at ved Neapel er denne hais embryoner modne til at fødes i slutten af november.*) Da Squalus acanthias er en af vore almindeligste haiarter, har jeg oftere havt anledning til at undersøge dels hunner dels unger af denne art. Jeg fandt da følgende: 30te september 1893 erholdt museet en 268 mm. lang, anta- gelig nylig født han, som samme dag var tanget i Puddefjorden. Af blommesækken var der intet spor tilbage. 9de oktober 1893 indkom 5 unger, der samme dag var bleven udtagne af moderdyret. De havde alle en rest af blommesækken tilbage. Totallængde 202—209 mm. : 10de november 1894 indkom 8 unger, fødte samme dags mor- gen. Totallængde 230—235 mm. 14de december 1892. I en 935 mm. lang hun fandtes foruden en mængde eg 5 fuldt udviklede unger, som kun havde en ubety- delig rest af blommesækken tilbage; der er derfor al grund til at antage, at de vilde være blevne fødte en af de nærmeste dage. Totallængde 238—250 mm. 23de december 1893 indkom til den biologiske station tre levende unger, som efter sigende var fødte samme dag. Blomme- sækken var ganske forsvunden, kun en fin spalte i huden antydede dens plads. Totallængde 233—240 mm. | 3lte december 1892 kjøbtes til den biologiske station en hun, som var fangen samme dags morgen ved Strudshavn. Under trans- porten ind til stationen fødte den 7 unger, af hvilke de tre døde straks. Senere samme dag fødte den 1 et af akvarierne endnu 4 unger. Af blommesækken var der kun en ubetydelig rest tilbage. Totallængde 283—290 mm. 17de januar 1893 fødtes 1 et af akvarierne fire unger. Total- længde 245—255 mm. 24de januar 1893 fandtes i en hun fem embryoner, 108—120 mm. lange. I) Fische des Ostsee, pag. 1592. Jeg har ogsaa ved flere leiligheder fundet hunner med unger i august maaned. Disse observationer er dog ikke medtagne i ovennævnte liste, fordi ungernes længde ikke var bleven noteret. *) Mittheil. aus der zool. Stat. zu Neapel, vol. I pag. 135. 20 James Å. Grieg. [No. 5 28de januar 1894 fødtes i et af akvarierne fire unger, total- længde 252—255 mm. | 29de januar 1893. En hun, indkommen den foregaaende dag, fødte i et af akvarierne 7 unger, der desværre ligesom de ovenfor i akvarierne fødte unger døde efter nogle faa dages forløb, da det ikke var muligt at finde passende næring for dem. 29de juli 1894. En hun, indkommen samme dag, fødte i et af akvarierne 6 unger, hvis totallængde var 180—200 mm. En anden hun, der indkom samtidig, fødte fem, 170—180 mm. lange, unger. De var alle lidet udviklede med stor vedhængende blommesæk. Med undtagelse af et par fødtes de alle med hove- det først. Endelig kan nævnes fem unger, 340—422 mm. lange, som fangedes 17de januar 1893 ved Godøsund, samt flere unger, 368—444 mm. fangede ved Strudshavn den 20de januar 1894. De kan at dømme efter størrelsen neppe har været mere end 1—2 maaneder gamle. I de samme maaneder, i hvilke jeg har fundet unger, erholdt jeg ogsaa hunner med kun eg. Undertiden var ovariet endog ganske uudviklet. Sammenligner vi disse observationer med de ovenfor nævnte forfatteres, finder vi altsaa, at Squalus acanthias samtidig føder 3—11 unger, der kan have en totallængde af 230—290 mm., (cfr. SUNDEVALL og SMITT). Er totallængden under 230 mm., synes ikke ungerne at være levedygtige, idetmindste døde alle de under denne længde, som jeg havde anledning til at iagttage, umiddelbart efter fødselen, medens de større kunde leve indtil 14 dage i akvarierne. Blommesækken er som regel ganske forsvunden ved fødselen. Yng- letiden og parringstiden synes ikke at være bunden til nogen be- stemt aarstid. Petromyzon marinus, Lm. I de senere aar er ikke mindre end fire exemplarer blevne fangede ved vor vestkyst. Det ene toges ved Aalesund 8de sep- tember 1884. Det maalte 465 mm. Det andet, 380 mm. langt, fangedes i Hjeltefjorden ved Nordre Bratholmen den 26de juni 1887. No. 3, som maalte 365 mm., toges ved Espevær, Søndhordland, paa 60 favnes dyb den 26de februar 1891. Det sidste exemplar, 440 mm. langt, blev fanget paa 50 favne ved Solsvig den 23de juli 1895. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. VI. Fortegnelse over de 11894 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. Med 2 plancher og en afbildning i teksten. Af Gabriel Gustafson. % * i (Å r Å Er Og Å» UV $ Y * Ældre jernalders gravfund fra Huseby, brugsnr. 4, Farsund s., Vanse pg., Lister. a. Fimgerring af guld af en smal, trind ten, der er lagt i spiral, 22); omgang, med afsmalnende ender. Paa ringen sidder en liden bøile af en smal, simpelt ombøiet ten. Vægt tilsammen 5.95 gr. b. Den nedre del af en bronsefibula, der afsluttes nedentil i en rund ring, samt et par ubestemmelige bronsefragmenter. Det er ikke fuldt sikkert, at fibulafragmentet hører til dette fund. c. Økse af jern, stærkt beskadiget af rust, af simpel form, omtr. som NO. 153, men, saavidt nu kan sees, med rette, ikke afskallede kanter. L. omtr. 16 cm. d. Urtepotteformet lerkar, sammensat af flere brudstykker, største delen tilstede; svagt buede sider, forsiret oventil med perlerænder og et smukt, rudet baand, nedentil med grupper af lodrette linier og derimellem tre sammenstillede con- centriske kredse. Høide 12.5, diam. i mundingen omtr. 14 cm. Indsendt ved skolebestyrer Å. SAL- VESEN. (5036). Ældre jernalders gravfund, fra Høiland, Vamse s. og pg., Lister. a. Fragmentarisk spænde af sølv, med svage spor af forgyldning, lidet eksem- plar omtr. af typen NO. 257; se ved- føiede afbildming. Gabriel Gustafson. [No. 6 Ornamenteringen er tildels usedvanlig; saaledes sees paa den øvre firkantede plade to menneskeansigter i profil og den nedre plades midte forsires af et eiendommeligt orna- ment. Åfslutningen nedentil mangler. ligesaa de fleste kant- forsiringer. L. nu 7.5 cm. Et lidet brudstykke af den nedre plade af en lhgnende sølvspænde; midtfeltet synes dog her at have havt dyreorna- menter. Fibula af sølv af yngre romersk* form, omtr. scm NO. 243, men bøilen er simpel, baandformet, forsiret med smaa halv- cirkler langs kanterne samt oventil afbrudt, og naalen med alt dertil hørende mangler. L. 5.9 cm. Skedepartiet af en lignende sølvfibula og et lidet fragment i form af et beskadiget dyrehoved (jfr. NO. 248), muligens af en tredie (?) sølvfibula. —Desuden nogle ubetydelige sølvfragmenter. En liden kuglerund perle af rødbrun farve. Urtepotteformet lerkar, helt, af almindelig form. med svagt buede sider, der er forsirede med dybe rette linier i for- skjellige sammenstillinger. Høide 11, diam. i mundingen 14—15 cm. —Karret er i oldtiden paa en klodset maade repareret ved paasmurt lermasse. Urtepotteformet lerkar med lodrette sider, ornamenteret rundtom midten paa lignende maade som NO. 371, omtr. en trediedel mangler nu. Høide 10, diam. i mundingen nær 2 cm. Hankeurne som NO. 361, næsten hel, sammenlimet af brud- stykker; paa mindst 4 steder i overkanten sees mærker efter reparationer ved paanittede bronsestrimler, hvoraf et par endnu er bevarede løse. Bergens Museum eier tidligere et glasbæger, hvis ene kant i oldtiden er bleven erstattet ved en bronseplade (B. M. 3731), men at en lignende repara- tionsmaade er bleven benyttet paa et lerkar af saa alminde- ligt slags som dette, forefalder eiendommeligt. Baade den ydre og den indre side har en sortbrun politur. Høide 13, diam. i overkanten 14 cm. Et meget lidet, heldigvis helt bevaret lerkar af sjelden form og med gjenmemboret bund, dafbildet paa pl. OI fra siden, ovenfra og underfra. Bugpartiet er lavt, fra i 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 5 B. dets overkant skraaner den høie hals indad og har øverst en udbrettet rand rundtom den trange aabning. Halsens nedre del er forsiret med parallele, horisontale linier, bugen med nesten lodrette, der mødes paa to steder. Høide kun 7.9 cm. Den flade bund er kun 3.5 cm. 1 diam., omgives af to cirkler og har derindenfor 9 smaa huller, hvoraf 8 placerede i kreds og et i midten. Hele overfladen har en smuk sort politur, og denne sorte farve synes ogsaa at forefindes 1 hullernes kanter, hvilket tyder paa at disse huller er boret, da karret arbeidedes og ikke er tilsatte senere. Noget fuldt tilsvarende stykke er ikke mig bekjendt. De saakaldte vinduesurner kan ikke sammen- stilles med dette, og de tyske ,Råuchergefåsse* er af en, ganske anden form med huller 1 sidevæggene. k. En del brudstykker af et usedvanlig smukt sortpoleret lerkar, der formodentlig har været en hankeurne (af hanken findes imidlertid nu ingen brudstykker) som NO. 361. Il. En del brudstykker af et mindre, smukt formet lerkar med sortbrun politur og ornamentering, der ligner foregaaende og den under h omtalte hankeurne, men dette eksemplar synes ikke at have havt hank. m. Nogle brudstykker af endnu et lerkar, med mørkebrun poli- tur, der ligner hankeurnen h. Til fundet skal endvidere have hørt to jernsverd, beslag til et træskrim (,kiste*) samt et større flimtredskab. Ind- sendt af hr. skolebestyrer Å. SALVESEN. (5037). Stor jernøkse, godt bevaret, med kort eg, meget lang hals, hvis kanter er saa stærkt afskaarne, at gjennemsnittet blir næsten rhombisk, udvidet ved skafthullet og med kort, firkantet bane. L. 31.5, eggen 7.5 cm. Fundomstændigheder ukjendte. Ældre jernalder (?) (jfr. NO. 153, 556). Fra ,Homme*, Valle s. Og pg., Sætersdalen, Ned. I matrikelen findes for dette pg. intet ,Homme*. men vel Hommelunden og Hommehaugen; en af disse er vel da ment. (5038). Spydspids af den slanke, elegante form NO. 532, men ganske simpel, uden forsiringer; falen har ikke nitnagel. L. 34.5 cm. Fra Sordal, Austad s., Bygland pg., Sætersdalen, Ned. (5039). a. DBidsel af jern, med store, smale og tynde ringe samt to mundbids-led, som NO. 567, men leddene lige lange. 10. 11. Gabriel Gustafson. [No. 6 b. Gjenstand af jern, ganske lig et bidsel med led paa midten, men ringene er smedet i ét med leddene og bøiet 1 ret vinkel mod disse. c. Trekantet sverdknap af jern, der har havt lodrette, ind- hamrede striber af andet metal. d. Et par ubestemmelige jernfragmenter. e. Et stykke af en brynesten. Disse ting skal være fundne et stykke ovenfor Valle kirke (Sætersdalen) ,,paa et sted som kaldes kirkegarden.* (5040). Lidet økseblad af jern, der muligens kan tilhøre vikingetiden, formen omtr. som NO. 561. Fra ,Rystad i Rystad s.i Valle*, formodentlig menes Ryssestad, Hyllestad s., Valle pg., Sæters- dalen. (5041). 3 Liden stump af en rimgbrynje, fra uvis tid, Sætersdalen. (5042). Sneldehjul, simpelt, af sedvanlig form, Sætersdalen. (5043). Tverøkse af haard og tung, sort stenart, omhyggelig sleben helt over, næsten jevnbred, ubetydeligt smalere oventil; den ene bredside er svagt konvex, smalsiderne skraaner noget indimod den indre bredside, der er svagt udhulet med indslebne, svagt markerede kantafsatser. Eggen er krum og banen ujevnt flad, usleben. L. 19, br. i eggen 6.2, smalsidernes største bredde 2 cm. Dette pragtstykke skal være opfisket af sjøen i Kvals- vik paa Nerlandsøen, Herø s. og pg. Søndmør. Det opgivne findested ligger lige ude ved aabne havet. (5044). Lysekrone af messing, liden og smuk, af sengotisk form, sex- armet med en Mariafigur øverst og et løvehode nedentil. Maria er kronet (kronen beskadiget), i fodsid dragt med haaret op- løst, nedfaldende bagentil over dragten; figuren er 22 cm. høi. Armene, der er 24—25 cm. lange, har udspringende, gotiske blade og bærer lysepiber. Hele kronens høide 53.5 cm. Fra Kimserviks kirke i Hardanger. (5045). Brudstykker af et smukt dbronsesverd af sjelden form, type Mönrrzr, bronsealder 89, men haandtaget afsluttes mod klingen i en jevn bue uden fliger. Knappen er, 1 forhold til hvad det er sedvanligt hos denne type, temmelig stor; den er kvadratisk med afrundede hjørner og med temmelig fremtrædende midtknap samt ornamenteret oventil med 8 ophøiede ringe, hvoraf de 4 er forenede med midt-knappen (som paa B.M. 1825 fra Stordøen, jfr. NO. 101 €), og paa siderne med dybe rænder, der har været udfyldte med harpiks eller lign. Paa klingens grebspids | 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 7 12. sidder 8 bronseskiver, hvorimellem der har været skiver af træ eller horn, hvoraf nu kun rester er tilbage. Haandtagets nedre del, der forsires ved baandformede strimler over kanterne (som paa Miller 89), er fæstet til klingen ved 5 nagler med lave runde hoder. Klingen, hvoraf nu kun 3 stykker er tilstede, foruden den ved fæstet siddende stump, har hvælvet midtrand med en fin rand paa hver side. De tilstedeværende stykker har en sammenlagt længde af 43.5 cm. Afbildet på. I, fig. 5 å og b. Funden 1 en af haugene paa ,Blodheien" under bø, Torvestad s. og pg., Karmøen, Ryfylke. Om fundomstændig- hederne har jeg ved besøg paa stedet i juli 1895 erfaret føl- gende: Haugen kaldes ,Knaghaugen* og ligger i den nordre del af Blodheien, 1—2 bøsseskud i syd for Mathias Torsens huse og et lidet bøsseskud i vest for landeveien. Her ligger to hauger nær indtil hverandre og ,mellem dem randt blodet efter det store slag". Den sydlige er tidligere rørt; i den nordlige blev der i 1893 tat sten til en veit og man gik derfor jgjennem meste delen af haugen, men tog bare stenene væk og lod jorden ligge igjen. Der var mest sten indeni og mest muld ovenpaa. Arbeiderne fandt lidt i NV. fra centrum tæt under den nuværende overflade en liden flad helle 1—17/> alen i diam. liggende ,temmelig løst*; de stødte med jernstang der- under og fandt da sverdet ,i stumper*. Der opdagedes ,ingen grav". Tidligere skal den forrige eier ha gravet væk en del jord netop paa dette sted. Gravstedet, som nødvendigvis maa have eksisteret, kunde muligens den gang være bleven ruineret. Nu var det frugtesløst at gjøre nogen eftergravning. Fundomstæn- dighederne er anførte efter grundeierens noget ugreie beret- ning paa selve stedet, men han havde ikke selv været nær- værende, da fundet blev gjort. Haugen er formodentlig den samme som af Nriconayszen (N. Fornl, 349) og BeNprxen (Ab. 1876. 113) benævnes ,Knaphaugen". Sverdet erhvervedes af br. skolebestyrer J. CHristirE i Haugesund, som med stor imøde- kommenhed har foræret det interessante stykke til Museet. (5046). Dolk af graa flint med firkantet skaft, der ikke er udvidet nedentil, ganske lig NO. 63, men skaftets fire kanter forsynede med smukt og tydelig udhugne siksakrænder. L. 19, hvoraf skaftet 8 cm. Fundet paa Karmøen og indsendt af skolebestyrer J. CHRISTIE. (5047). 13. 14. 15. 16. 17. 18. Gabriel Gustafson. [No. 6 Fre hængeprydelser af rav, hver bestaaende af en halvrund, tynd skive, gjennemboret midtpaa den buede kant. De er af næsten jevnt aftagende størrelse; paa grund heraf samt ved mærker af slid er det sandsynligt, at de har været baarne hængende ovenover hverandre saaledes som de er afbildede paa pl. 1, fig. 1—4. Det største stykke er 6.5 cm. bredt og 5 cm. høit, det mindste henholdsvis 4.6 og 4 cm. Skjønt disse stykker, der er godt bevarede og af mørkebrun, men ved gjennemfaldende lys rødlig farve, vistnok er enestaaende i norske samlinger og ei heller noget fuldt tilsvarende synes at være kjendt fra Danmark eller Sverige (jfr. dog MöLrzr, Stenalderen 267, trefliget nedentil, og 248, af ben), kan der næppe være nogen tvil at de tilhører stenalderen. De er fundne ,,omtr. 2 alen dybt* i en torvmyr paa Berge, Herø s. og pg., Søndmør. (5048). En samling perler af Al (glasflus, saakaldte ,lerperler*) alle, undtagen én rørformet, af almindelig rund form; 15 er af tegl-gul farve, 16 rødbrune, tilsammen altsaa 31 st. Ingen oplysning om fundomstændigheder eller findested, der dog sand- synligvis er paa vestlandet. (5049). a. Løvkniv af jern, omtrent som NO. 387, 26 cm. 1. Beska- diget af rust. b. Jerncelt med helt lukket fal, slank, noget udvidet i egpar- tiet, 1. 16, br. i eggen 4.5 cm. Beskadiget af rust. Indkommne samtidig og opgivne at være fra Sole paa Jæderen; det er vel da rimeligt at de ogsaa er fundne sammen. Rustens farve og art taler ogsaa derfor. Men celtens form minder kanske mere om den ældre Jeppe jfr. NO. 151. (5050). Spydspids af blaagraa flint, smukt og velbevaret olem af den spidsovale form uden skaftspids (Mözczr 160, 161), 1. 19.9, br. 4 cm. Fra Sole, Jæderen. (5051). Spydspids af brunagtig flint, bladet som foregaaende, men nedentil er der ved (senere?) udhugning dannet en kort, jevn- bred skaftspids. L. 11.7, hvoraf skaftspidsen omtr. 3.5 cm. Jæderen. (5052). Spidsen af et spydblad af lysegraa flint, 7.5 cm. 1.; i den ene kant et tydeligt og midt imod et utydeligt hak, vel neppe til- sigtede. Fra Jæderen. (5053). 1894—95| Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 9 19. Pilespids af lys, blaagraa flint. triangulær, med svagt udhulet 20. 21. 22. 23. 24. 25. pass 213 br 2.50em Jæderen» (5054): Skraber af sortbrun flint, dannet af en bred skive med slagbule oventil i den spidse ende og skrabeeggen tilhugget 1 en bred bue. L. 8.5, br. 6.4 em. Jæderen. (5055). Nogle skiver og flækker af flint, én med spor af bearbeidelse, en anden sandsleben (som Anholtflinterne). Jæderen. (5056). Tre st. sneldehjul af klebersten, af almindelig, simpel form. Jæderen. (5057). | Brynesten, firkantet, smal, den ene ende eg-formet tilsleben, den anden afbrudt. L. 13 cm. Jæderen. (5058). Liden stenøks uden hul, simpelt tilhuggen, afspidset opad, kun eggen sleben. L. 8.5 cm. F. paa ,Sunde* 1 Fjeld s. og pg., Nordhordland. Ingen gaard med dette navn findes dog i Fjeld s. (5059). Ældre jernalders fund fra Gitlevaag, Spangereid s., Søndre Undal pg., Lister og Mand. amt. a. Et lidet beslagstykke af sølv, 1 formen mindende om frem- siden af en beltespænde, forsiret med blandt andet to dyre- hoder i mellemjernalders stil. Stykkets 1. 2.9, br. 1.3 cm. b. To forgyldte knapper til en hægtespænde, som NO. 269, men uden ornamenter, samt en stump af selve hægtespænden af bronse og et lidet tøi-fragment. c. En del mindre brudstykker af mindst to witepotteformede lerkar. d. En del mindre brudstykker af antagelig flere hunkeurner. e. Nogle mindre brudstykker af et lerkar med saadanne ,,negl- - indtryk"-forsiringer som paa NO. 364. f. Flere smaa brudstykker af antagelig andre lerkar, hvis art ikke kan bestemmes. g. Nogle klumper af jernslag. h. Nogle ubrændte benstykker, hvoraf nogle af hest og et af bjørn (ifl. meddelelse af konservator GRIEG), endel splin- tede af menneskehaard. i. Nogle brændte benstumper. kul: l. En flintflække, huggen af en større, sleben gjenstand. Alle sagerne skal være fundne ,paa samme sted tæt ved siden af hverandre”. Fundet tyder nærmest paa en boplads. Indsendt af A. SaLvzsen. (5060). 10 26. DM 28. Gabriel Gustafson, [No. 6 a. 'Tveegget sverd med tyndt nedrehjalt, øvrehjaltet og odden mangler, spor af træskede, klingens 1. nu 47 cm. b. Bladet af en økse, afbrudt i skafthullet, som NO. 561, eggens 1. 12.5 cm.; af bagstykket er stumper tilstede. c. Et lidet brudstykke af en skjoldlule. d. En pilespids med spidsovalt blad og skaftspids, 19.5 cm. 1,, samt brudstykker af et par lignende. e. Klinknagler, én med 2.5 cm. afstand mellem pladerne, ni med 2 cm., fire med 1.5 og tre med I cm. do., samt spigre, to med bøiet spids til et bret af 2.5 cm. tykkelse, elleve rette, alle med runde, flade hoveder. Endelig omtr. 20 fragmentariske klinknagler eller spigre, 1 alt omtr. 50 st. f. Nogle ubestemmelige jernfraymenter. Alle disse gjenstande har ingen spor af brand og er vistnok nedlagt ved ubrændt lig. Samtidig indsendtes føl- gende skjoldbule, der har været i ild og derfor sandsynligvis tilhører et andet fund. g. Skjoldbule af jern af den almindelige halvkugleformede type med indknibning; den ene side er defekt, diam. 13.5 cm. F. paa Mundal, Mundal (Fjærland) s., Balestrand pg., Sogn, i den østlige kant af en haug. Skjoldbulen 9 blev senere funden i nærheden ved gruskjøring, men mentes oprindelig at ha ligget sammen med det øvrige. Gave af gaardbruger M. S. Munpaz. (5061). a. Økse, beskadiget af rust, men hel, omtr. af formen NO. 153, l. 17, eggens 1. 5 cm. b. Spydspids, ødelagt af rust, med høi midtrand, nitnagel gjen- nem falen. bladets konturer ødelagte, rimeligvis af typen NO. 206—208, 1. nu 26 cm., men sønderfaldende. c. Halvdelen af en brynesten af kvartsit med kvadratisk gjen- nemskjæring, sleben over hele overfladen, 1. nu 10 cm. Fundet ,atmed en stor sten" paa Brække 1 Brække s., Lavik pg., Sogn. Gave af gaardbruger Eysterns H. BREKKE. (5062). Oval spænde af bronse med enkelt plade, tung og massiv, men ikke stor, af typen Mestorf, Alterthiimer aus Schleswig-Holstein, 749, men ornamenterne meget beskadigede og utydelige. De seks runde plader har været omgivne af en presset sølvring, hvoraf én endnu er tilstede. Naalfæste dobbelt, ubetydelige rester af tøi. L. 9, br.6cm. F.1 en ager paa Løn (Løen), 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsader i 1894. 11 29. 30. Dil: 32. 33. 34. Qppeim s., Vossestranden pg. Gave af gaardbruger KnunD J. Lørn ved kjøbmand AUG. WALLENDAHL. (5063). En jerncelt og brudstykke af en brymesten, f. paa forskjellige steder i samme ager paa Løn, som foreg. Gave af samme, ved samme. (5064). a. FEnegget sverd, defekt og beskadiget af rust, enderne mang- ea om em: b. Stor, tung spydspids; bladet omtr. som paa NO. 520, tem- melig vel bevaret, med spor af glødningskal. Af falen kun en stærkt ødelagt stump. L. nu 40 cm. Bladet af en svær økse, stærkt ødelagt af rust. d. Nogle forrustede jernfragmenter, hvoriblandt pladen og dele af skaftet til en stegepamde. F. sammen med flere nu forsvundne sager, 1 en haug paa Stangeland i Ølen s., Hjelberg pg., Søndhordland. Gave af gaardbruger GUNDER EFE. STANGELAND ved lensmand Løvvie. (5065). Egdelen af en tverøkse uden skafthul af lysegraa, temmelig løs stenart, med meget smal, sleben eg, men oventil raat tilhuggen; den har én flad side, ellers rundet, tvert afslaaet, kanske paa halve længden. L. nu 13 cm. F. paa Strømøen, Valestrand 5., Sveen pg., Søndhordl. Gave af lensmand LøvviG. (5066). Halvdelen af en stor sømglatter af mørkeblaat glas, der ser ganske sort ud, diam. 10.5 cm. F. i en ager paa Soleim, Vikebygd s3., Sveen pg., Søndhordl. Gave af lensm. LøvvicG. Stykkets tid kan selvfølgelig ikke bestemmes; det kan ogsaa være senere end reformationen. Ingen i bygden forstod dog nu dets betydning. I andre vestlandske bygder kjendes disse redskaber endnu. I Jølster skal de ha været kaldte ,valstein*, selv har jeg (paa Jæderen?) hørt navnet ,kvalauga*. (5067). Et lidet brudstykke af kanten til et kleberstenskar med en liden, lav kvadratisk forhøiming. F. paa FHrvik, Hove s., Selje pg., Nordfjord. Gave af gaardbruger Peber G. PeDErsEn. (5068). E a. Økse, som NO. 555, men overkanten næsten ret og eggen nedentil skraanende indad. L. 19.5, eggens 1. 11.5 cm. b. Spydspids med bredt, fladt blad og udstaaende tyk stift nedentil, nu kun paa den ene side, jfr. NO. 518, men simplere og noget beskadiget. L. nu 33.5 cm. c. Spydspids, liden, af lignende form. men med skraaningen 12 35. 36. 3T. 38. 39. Gabriel Gustafson. [No. 6 mod falen forholdsvis meget lang, falen nedentil defekt. L. nu 24 cm. d. Enegget jerniniv med ret ryg og den runde, ten-formede tange liggende 1 ryg-linien; de yderste spidser mangler. L ma 9590m: KF. paa Skjeldal, Støle s., Etne pg., Søndhdl. i en rund (lidt aflang) lav haug, sammen med en skjoldbule, en liden bidselring af jern, en rund ,rmg* (muligens tætningen til et trækar?) samt omtr. 20 st. spigre eller klinknagler. (5069). Den øvre del af et tveegget sverd fra vikingetiden med spor af sølvindlægning paa haandtaget, øvre hjaltet med knappen nu løs. F.1i en bakke paa Vines, Norum s., Sogndal pg.;, Sogn. Samtidig fandtes et par ikke indsendte klimknagler. (5070). a. GCelt af jern med but eg, cylinderformet, af tykt gods, forrustet. L. 14.5 cm. b. Sneldehjul af klebersten, lidet, konisk, simpelt, diam. Mo. 3.4 cm. Begge ,fundne paa Mosterøen*, Finnaas pg., Søndhdl. (5071). Spydspids af typen NO. 518, beskadiget, 36.5 cm. 1. Fra Rosæter, Indviken s. og pg., Nordfjord. (5072). a.. Nogle brudstykker af et urtepottetormet lerkar, der har væ- ret ornamenteret 1 samme stil som NO. 376, men noget rigere. Karet har vistnok været omtr. 14 cm. høit. b. Nogle brudstykker af en kleberstensskaal, der har været halvkugleformet, jevnt rundet uden spor af HE EE c. Nogle brændte benstumper. F. vaaren 1894 ved opdyrkningsarbeide i en haug be- nævnt ,Skjælmhaug" i Odda s., Ullensvang pg., Hardanger. Benstumperne fandtes ,i aske". Tidligere er der i og i nærheden af samme haug f. ,forskjellige oldsager, f. eks. forrustede sverd, en kobberkjedel, 2 bronsearmringe, en flintøks og en brynesten, som alt nu enten er ødelagt eller kommen paa vildspor.* Ifølge oplysninger af lærer ÅPoLD, der har foræret fundet. (5073). Flimtflække med afbrudt spids, nu 5 cm. 1., f. ,i en haug" paa Giske, Borgund pg., Søndmør. Gave fra gaardbruger Ozz K. Versvig, Volden, ved JakoB Å. Munpar, Hammer. (5074). 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 13 4). 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. Spydspids af flint, udsedvanlig stort og smukt eksemplar af den bladformede type med jevnt afsmalnende skaftdel (Miller St.a 160); 1. 31 cm., største br. 5.4 cm. omtr. 13 cm. neden- for spidsen, tyndt blad med parallele hug der er fint udførte, skjøndt materialet ikke er af det allerbedste. Skaftenden er i en længde af 10 cm. lidt tykkere end bladet og ei saa fint til- hugget; i spidsen er et lidet stykke af den naturlige skorpe bevaret, hele stykket har hvid farve. F. ved Mosterhavn paa Mosterøen, Fimnaas pg., Søndhordland. (5075). Kleberstenskar af almindelig halvkuglerund form. Fra Keveim, Malle s., Haaland pg., Jæderen. (5076). a. En hjertetormet pilespids af flint. b. 20 almindelige flækkepile af flint med tange. c. 19 flækkepile uden tange afrundede nedentil, bredt ovale epidser, flækker etc., (nogle af disse muligens forfalskede) ialt 40 stkr. F. ved Oma, Time s., Lye pg., Jæderen. (5077). Lang pilespids af sort flint, smal, ret afskaaren nedentil, lig Miller 156 (,, ældre form*), omhyggelig forarbeidet og godt beva- ret. L. 9.5, største br., i underkanten, 1.8 cm. F. ved Simad- nes paa Kvamsø, Sande s. og pg., Søndmør. (5078). Fremdelen af en stenøks afbrukken i skafthullet, afrundet rekt- angelformet gjennemsnit, 1. 10 cm. Fra Amundrød, Brunlanes, Jarlsb. (5079). a. Nogle brudstykker af et kleberstenskar, temmelig tyndt, paa udsiden grovhugget (stribet); nogle huller viser, at karet har været repareret. b. Et stykke tynd skifer med indhugne parallele linier paa begge sider. c. En brynesten af skifer, 16 cm. 1., 3.5 cm. bred. d. En af naturen ved forvitring dannet sten med en tynd plade, fra hvis midte et klumpet skaft opstiger. Pladens. underside har spor af slid; muligens kan stenen ha været brugt til gnidning, glatning eller lign. Alt, ifølge opgave, f. paa gaarden Amundrød, Brunlanes, Jarlsb.-L. (5080). Økse af grønsten, uden skafthul, med svagt hvælvede bredsider og plane smalsider, smukt sleben over det hele, banen skraat. afskaaret, 1. 17.5, br. 4.5 cm. F. paa Stangeland, Klep s. og pg., Jæderen. (5081) Liden tverøkse af grønsten, firesidet, helt sleben. noget beska- 14 48. 49. 50. dl. 52. 53. 54. Gabriel Gustafson. [No. 6 diget ved nakken. L. 8 cm., bredde i eggen 3.5 cm. Fra Østvold, Høilands pg., Jæderen. (5082) a. En del brudstykker af jern, hvoriblandt et større stykke, der kan ha været en ambolt, en spydspids, en pilespids, et rembeslag, smaastykker af en skjoldbule etc. b. en smal brynesten 18 cm. 1., og en afbrudt orynesten, gjen- nemboret i den ene ende, 8 cm. I. c. et ubrændt dyreben. F. paa Reveim, Malle s., Haaland, Jæderen. (5083). Stenøkse med skafthul, af den almindelige, simple form med firkantet gjennemsnit, skafthullet temmelig langt bagud, noget afrundet bane. L. 12, eggen 4 cm. F. paa , Hvaalø*, Kvites- eid, Telemarken. Ingen gaard med dette navn findes i Kvites- eid pg., men vel et Kvaalsodd. (5084). : Stenøkse med skafthul, simpel, med omtrent firkantet gjennem- snit, men oversiden noget hvælvet, usedvanlig bred i den øvre ende ved det store skatthul, og forholdsvis lav (tynd). L. 18.5, br. over hullet 8.5, eggen kun 4 cm. Fra ,Spæren*, Nedre Eker, Busk. Ingen gaard med dette navn findes 1 N. Eker pg., men vel et brug Spirstøen under Stenberg. (5085). Stenøkse med skafthul, lig foreg., men tykkere og største bredde nærmere midten. L. 18, største br. 8.5, tykkelse omtr. 6 cm., eggen meget kort. Fra ,Stubbelamd*, Aker pg. Akersh. Ingen gaard med dette navn findes 1 V. og Ø. Akers pg. men vel et Stubberud i V. Aker s. (5086). Stenøkse med skafthul, af lignende form som foreg., men lavere og bredere i eggen, beskadiget derved at fliser er afhugget. L. 13, eggen omtr. 6 cm. Kra ,Kolberg*, Nedre Eker, Busk. Ingen gaard med dette navn findes 1 N. Eker s., men vel et Kaarvold, der alm. udtales Kaarrvall. (5087). Stenøkse med ufuldendt skafthul, af usedvanlig form med halv- runde egflader i begge ender og et smalere parti derimellem, hvor- igjennem hullet skulde bores; nu er der kun paa begge sider en grund udhuling. Lig NO. 34, men mere regelmæssig og med antydninger til et ophøiet parti langs bredsiderne; muli- ligens ikke ganske færdighuggen. L. 12.5, egpartiets br. 6.5 cm. Fra ,Grønli ved Sandefjord*. Ingen gaard med dette navn findes i Sandeherred pg., men vel et Goli. (5088). Liden stenøkse med skafthul af den sedvanlige form med fir- 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 15 56. BT. 58. 59. 60. Øl: kantet gjennemsnit, overfladen vitret. L. 10.5 cm. Fra Kam- fjord, Sandeherred s. og pg.. Jarlsb.-Laurv. (5089). Stenøkse med skafthul, lang, bredest over hullet, med afsmal- nende og noget nedadbøiet nakke, firkantet sjennemskjæring (jfr. Miller, Stenald. 104 m. fl.) L. 23, største br. 7, tykkelse omtr. 5 cm. Fra Fjaagesund, Kviteseid s. og pg., Telemarken. (5090). Stenøkse med skafthul, af den almindelige simple form med fir- kantet gjennemsnit, men oversiden har varet svagt rygget. Øksen er afbrudt i et gammelt skafthul, hvoraf nu spor sees paa banen, og omarbeidet; det ny skafthul er meget stort, vi- dere 1 overkanten. L. 11.5 cm. Fra , Røren", Nedre Eker s. og pg., Busk. I nedre Eker findes ingen gaard med dette navn, men vel et brug Øren, under Mellem Rygg. (5091). Stenøkse uden skafthul, med spidsoval gjennemskjæring, afrun- det eg og afsmalnende opad, overfladen meget vitret. L. 13 em. Kra Varhaug, Haa pg.. Jæderen.- (5092). Spydspids af brungraa flint med lysere pletter, tynd, spidsoval, nedentil lidt tykkere med et bevaret stykke af den naturlige skorpe; yderste spids mangler. Brukket i 2 stykker der er sammenlimede. L. nu 16 cm. største br. 4.2 cm. Fra Reve, Klep pg., Jæderen. (5093). Spydspids af mørkegraa, god flint. spidsoval med skorpe i den nedre ende, grovt huggen. L. 16.3, største br. 5-9 em. Fra Hellestø, Sole s., Haaland pg., Jæderen. (5094). Spydspids, eller kniv, af brun flint; den øvre del opskjærpet til et smalt blad der nu har svagt tandede egge, skaftstykket bredere med spidsoval afslutning. L. 12.4, hvoraf bladet 9 cm. Fra Sæle, Klep pg., Jæderen. I Simonnæs” fort. opgives Sæle ae Hødand*) (509): a. Smal brynesten, sleben ganske rund, 1. 18, diam. kun omr 15 em. b. Brudstykker af 3 almindelige, flade Dbrymestene, 1. resp. Med Oos 8 em. Fra Gjem, Skje s., Stokke pg., Jarlsberg. (5096). Oval beltesten af rødbrun kvartsit (rødlighvid 1 friskt brud) af sedvanlig form med en skraa stribe paa overfladen. L. 7.8, br. 3.9 cm. Fra Grude, Klep s. og pg. Jæderen. (Simonnæs opgiver ,Grude, Høyland*). (5097). Lang og smal, bladformet spids uden egentlig eg, af en eien- 16 64. 65. 66. 67. 68. Gabriel Gustafson. [No. 6 dommelig, brunlig. kornet stenart, afbrudt nedentil, 1. nu 12.8 cm. Ukjendt tid og brug. Fra ,Systvet*, Sandeherred s. og pg., JL. I Sandeherred findes ingen gaard eller brug med dette navn. Det eneste paa —tvet i hele Sandeherred er Hotvet. (5098). a. Sneldehjul af klebersten, simpel, tynd, uforsiret skive, diam. 4.2 cm. Sneldehjul, simpelt, lidet, diam. omtr. 2.5 cm. c. Sneldehjul forsiret paa begge sider med concentriske linier og smaa midtpunkterede cirkler. Diam. 3.5 cm. d. lidet, kuglerundt sneldehjul (? eller perle), diam. 2, høide på cm: Fra Vigre, Nærbø s., Haa pg., Jæderen. (5099). åa. Sneldehjul af sten, skiveformet med plane sider og kanten afrundet, diam. 4 cm. b. Sneldehjul med plan underside og hvælvet overside, diam. SG Fra Sæle, Klep pg., Jæderen (Simonnæs angiver Sæle, ,,Høy- land*). (5100). Cylinderformet gjenstand af mørk, tung sten, noget afsmalnende mod den ene ende. Kunde muligens være overdelen af en trind stenøkse. der da har været meget længere. L. 15 cm. ,Funden* paa gaarden Mæland, Graven s., Hardanger. (5101). a. Korsformet fibula af bronse som NO. 247, men med knop- per som NO. 250, og forsiret kun med nogle concentriske smaa cirkler; tverstangen mangler og dyrehovedets ende noget defekt. L. 11.2 cm. b. Korsformet bronsefibuld, nærmest som NO. 248, noget be- skadiget; paa bagsiden har naalen havt den gamle spiral- lægning og ombøining. L. 8.5 cm. c. Korsformet bronsefibula, jfr. NO. 247, 252, helt, men ellers daarligt bevaret eks. L. 7.7 cm. d. ? naaletragmenter af bronse til fibulaer, den ene med spiral- lægning. Fra ,Maandalen, Romsdals amt*. (5102). Ringnaal (jfr. NO. 682) af messing, naalen simpel, lidt afplat- tet, 14 cm. 1., ringen, hvoraf halvdelen mangler, forsiret med et ophøiet tverstrieret baand og nedentil med en udskydende spids og ophøiede knopper, diam. omtr. 4 cm. Sandsynligvis yngre end vikingetiden. Funden i Finmarken. (5103). Gr Dre ak Kle) na Te Å 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 17 PD: No. 40—68 er depositum fra hr. fiskeriassistent Jom. 0. SIMONNÆS. . Hjerteformet pilespids af flint, smukt arbeidet, med dyb, halv- cirkelformet udhuling nedentil, største 1. 3 cm. Jæderen. (5104). Lignende pilespids af flimt, største l. 2.7 cm. Jæderen. (5105). Lignende pilespids af daarligere flint, største 1. 3.6 cm. Jæ- deren. (5106). Pilespids, triangelformet, af smudsgraa, opak flimt, 1. 3.1 cm. Jæderen. (5107). Lidet skiveformet sneldehjul af brunlig kvartsit (?), diam. 2.9 em. Jæderen. (5108). Korsformet bronscfibula i to stykker, af typen NO. 247, 1. em. Jæderen. (5109). No. 69—74 er udvalgt af en samling, der blev indsendt fra en bekjendt ,graver* paa Jæderen. Yngre jernalders fund fra Rekdal, Fiksdal s., Vestnes pg., Romsdal. a. Sølv-ten, beskadiget og oxyderet, i 2 stykker der ikke sik- kert passer sammen; S-formet bøiet, i den ene ende for- synet med en smalere spids, ellers af tykkelse som en fjer- pen, vegt 27 gr., retlinjet 1. 10 cm., kunde være naalen til en ringspænde, der senere er bleven benyttet som betalings- sølv. b. 2 bronsefragmenter, hvoraf det ene kunde være af den ufor- sirede underplade til en oval spænde. c. Nedrehjalt af bronse til et sverd, adskillig beskadiget, med nu meget utydelige ophøiede ornamenter paa siderne 1 samme stil som dyrefigurerne paa NO. 663 og paa over- siden siksaklinjer (som f. eks. NO. 595 b). L. 10.5 cm. Synes allerede i oldtiden at have været løsnet fra sverdet; et lidet stykke jern hæfter ved hjaltet. d. Brudstykke af et tveegget sverd, hvoraf 4 stykker hører sammen, dog kun udgjørende en mindre del af sverdets øvre del med et stykke af tangen; foregaaende hjalt har altsaa ikke hørt til dette sverd. Klingens bredde oventil 6 cm., spor af glødningsskal; ved et par fragmenter er fastrustet 2 klinknagier, kul etc. og en liden brændt ben- stump. e. 3 ikke sammenhørende brudstykker af en spydspids, der har været af den slanke, elegante form, NO. 532, med en 9 18 76. h. Gabriel Gustafson. [No. 6 række huller efter stifter langs falen, som NO. 521, og spor af linjeforsiringer. Økseblad, omtr. som NO. 555, skaftfligerne afbrudte. L.19.5, eggens 1. 12.5 cm. Skjoldbule af formen NO. 562, men med kanten rundtom tandet (jfr. et eks. i univ. olds., det store fotogr. album, * pl. XXXT, 5, diam. 15 (15.2) cm., høide omr. 5.5 cm. Et stykke af tangen (se nedenfor under 1) er fastrustet paa falen. Et par brudstykker af en anden skjoldbule af samme form; glødningsskal. Et lidet stykke af denne bule er fastrustet til et fragment af spydet e. Nogle brudstykker af en tang, som NO. 391; kun det øvre stykke, hvortil passer et til skjoldbulen g. fastrustet fragment, samt et større stykke af begge skafterne er 1 behold. 10—12 st. spigre; en af disse synes at have havt kors- formet hoved. Nogle jernfragmenter, hvoriblandt to runde skiver (?) omtr. 7 cm. i diam., fastrustede paa hverandre. . En smeltet blaa glasklump. To simple brymestene og to brudstykker af en tredie. Kulstumper. (5110). Fund af flintsager fra Blindem paa Vigra, Roald s., Haram pg. Søndmør. Å. b. C. d. Spydspids af blaagraa flint, som NO. 69, middelmaadigt arbeide, 1. 15.2 cm. Spydspids af samme slags flint og af samme type, yderste. skaftspids mangler, 1. 13 cm. Spydspids som foregaaende, men bedre huggen, hele nedre del mangler, 1. nu 12 cm. Spydspids af mørkere flint, lig foreg., men bladets største bredde er nærmere spidsen; bladet lidt buet. L. 12 cm. Spydspids af blaagraa flint, begge enderne mangler, bladet næsten jevnbredt, I nu 10.2 cm. | F., efter angivelse af sælgeren, der havde talt med finderen, ,liggende sammen, ? meter dybt* i en tørvmose paa Blindem. De fragmentariske stykker er sandsynligvis nedlagt saaledes. (5111). 1894—95] Fortegnelse over indkvmne oldsager i 1894. 19 Ute Me. me: 80. 81. 82. 83. Løvkniw af jern, jfr. NO. 387; bladets ryg ender nedentil i et afrundet udspring. L. 36.5, hvoraf tangen 15 cm. F.i en liden rundhaug paa Haalevik, Gloppen, Nordfjord. TI haugens midte f. sort jord og lidt kul, ellers intet. (51129). Tilsleben, aflang, uregelmæssig rundet brynestem (?) af mørk, skiferartet sten, den ene ende beskadiget, 1. nu 15.5 cm. Skal tilhøre et tidligere indkommet ældre jernalders fund (B. M. 4594, Bergens museums aarsberetning for 1889 nr. 1, side 34) fra Haalevik 1 Gloppen, Nordfjord. (5113). a. Urtepotteformet lerkar i brudstykker, som har kunnet sam- mensættes, saa at en større del af karet er i behold. Det har været omtr. 12—14 cm. 1 diam. i overkanten og omtr. lige saa høit samt ornamenteret rundtom overdelen med linjer og rækker af smaa ringe, der 1 nogle rader er saa- ledes indtrykte, at der dannes et perlebaandlignende orna- ment. Karrets nedre del er forsiret ved grupper af lodrette linjer og cirkelrækker samt korte linjer sammenstillede i spidse triangler. b. En liden brændt benstump. F. i en haug paa Mæle, Gjerstad s., Haus pg., Osterøen, Nordhordland. Gave af JOHANNES KNUDSEN Mæuz. (5114). Spiralfingerring af guld, bestaaende af en simpel, hamret, fir- kantet ten, der aftager 1 bredde og tykkelse imod enderne, oprullet i 13 omgang; tenens bredde og tykkelse paa midten resp. 3 og 2 mm., vegt omtr. 13.5 gr. F. sommeren 1893 af en liden jente 1 en tørvmyr paa Nærheim 1 Nærbø s., Haa pg., Jæderen, ,liggende ganske løs". Intet andet saaes. (5115). Sneldehjul af sten, hvælvet ovenpaa, fladt paa undersiden, med striber 1 hullets kanter og til den ene side en dyb udhulet rende. Gave fra M. J. VøvtLe, Haus pg., Osterøen og rime- ligvis fra giverens hjembygd. (5116). Gryde a bronse med 3 ben og 2 trekantede ører; rundtom gaar 3 svagt ophøiede rænder. Adskillig irret og lidt beskadiget, sodet paa undersiden. Muligens fra middelalde:en. F.i Bergen 1894 1 grunden af Bølcko's hus i hjørnet af Markeveien og Smørsalmenningen. Gave af fru Børcko ved bogbinder Jon. Nizszn. (5117). a. Enegget sverd, udmærket godt bevaret, af typen NO. 491, 94 cm. 1., hvoraf klingen 77 cm., klingens br. 5 cm. b. Økseblad, udmærket godt bevaret og delvis dækket af smuk 20 84. 85. 86. 87. 88. Gabriel Gustafson. [No. 6 glødningspatina, af form omtr. midtimellem NO. 559 og 561. L. 17.5, eggen 13.3 cm. Skal være f. paa Veum, Fet s., Hafslo pg., Sogn. (5118). a. Enegget sverd af typen NO. 491, stærkt angrebet af rust, tangen mangler, men knap og hjalt er tilstede. Klingens l. 68 cm., men den yderste spids mangler. b. Ukjendt gjenstand afjern, 2.5—3 cm. bred og nu 26.5 m. 1., den ene ende lidt afsmalnende. to vinkelbøiede hasper af jern, jfr. Ab. 1881, fig. 18. d. 4 stykker af baandformede jernbeslag med spor af nitnagler; to stykker er vinkelbøiede (hængslede?), bredde 3—4 cm. Intet er helt, det længste nu 13 cm. e. en temmelig grov jernring, 7 cm. 1 diam. f. En mindre jernring, 5.5 cm. 1 diam., hvori hænger et 32 em. 1. jernled med smaa hemper 1 begge enderne. Hertil = hører formodentlig ogsaa et lignende, men afbrudt led, et do. 16 cm. 1., samt % i hverandre hængende, og et afbrudt kortere led. g. Nedre halvdel af en pil (?). Alle sagerne er medtagne af rust og skal være f. paa , Præsthus 1 Hafslo*, Sogn. Nogen gaard med dette navn findes dog ikke i Hafslo pg. (5119). Sænkesten 1 form af et cirkelsegment; den rette side er tykkere end den buede og 13.5 cm. 1. I begge enderne er der boret. et hul. Skal være f. i resterne af en haug paa Mæl, Kvmmn- herred s. og pg, Søndhordland. Gave fra gaardbruger Lars J. Mzr ved skolebestyrer B. E. BenDprxEn. (5120). a. Brudstykke af et urtepotteformet ierkar. b. To brudstykker af en hankeurne omtr. som NO. 361. F. med brændte ben i et lidet gravkammer paa Mæl i Kvinn- herred. Gave af gaardbruger GunDEr Å. Mer ved Ben- DIXEN. (5121). Beltesten af lys kvartsit, bøiet i længderetningen, med en smal rænde rundtom kanten og svage slagmærker paa oversiden. L. 11, br. 4.2 cm., noget beskadiget. F. ved rydning ikke langt fra husene paa Skaale i Kvinnherred. Gave fra gaard- bruger GorTskaLkK SKaaLE ved B. E. Brynprxzn. (5122). Langt bryne af skifrig sten med spids ovalt gjennemsnit, 46 em. 1. F. 1 en stor ryddet haug paa Skaale i Kvinnherred. I haugens midte var et lidet gravkammer, muret af flade stene, | 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 21 89. GU oe ODE 93. hvori krukkebrot, kul og brynestenen. Gave fra B. E. Ben- DEN (01205). Slibesten af kvartsit (7), kort. tyk, firkante;, med fire indbuede slibeflader og afrundede ender, 17.5 cm. 1. og 4—5 cm. tyk. Vistnok fra stenalderen. F.1i udkanten af en usedvanlig stor haug paa Nes i Kvimnherred. Gave af B. E. BEnDIxEn. (5124). Fund fra flere grave i en stor haug paa Nes i Kvinnherred, udgraven af B. E. BenDixen. En rød glasperle og brudstykke af en lignende, en perle af rav, en perle af klebersten, et par smaa fragmenter af et urtepotteformet lerkar, en liden jern- nagle, adskillige stumper af et kleberstenskar samt brændte ben. Gave af hr. BENDIxEN, som udførlig har beskrevet fundet i Aarsberetning for 1894. (5125).*) a. Klingen af et enegget sverd med tange, som NO. 498, brudt i to stykker, nu 66.5 cm., hvoraf den afbrudte tange 8 cm. b. Spyd med fal og fladt blad, hvis øverste del mangler, I. nu 26, hvorat falen 14 cm. | c. Øks, nærmest som NO. 553, med usedvanligt bred bane. L. 18.5, eggen omtr. 8.5 cm. d. Nogle jernfragmenter, hvoriblandt falen af et spyd, og en stump af en pilespids. e. Brudstykke af et simpelt bryne af skifer i flere sammen- hørende stykker. FP Et par brændte benstumper. F. paa Halsnø klosters grund, Eid s., øjelberg pg., Søndhordland, paa ryddet mark, hvor nu ingen forhøining saaes, men i nærheden af røiser. Gave af gaardens eier fhv. stortingsmand Nirs Jurr ved B. E. Benprxen. (5126). Liden stenøks med skafthul af den sjeldne form NO. 37. Oversiden er svagt rygget; skafthullet, der har spor af to mindre feilboringer, er meget smalt i den øvre munding, men udvider sig stærkt nedad og er boret fra én side. Oversiden er nu noget beskadiget ved bankning og rids. L. 19 cm. Fra Hauge, Oppeim s., Vossestranden pg., Voss. (5127). a. Økse af brun flint, som NO. 20 (,, bredegget retøks*, MöLcer 1) For nærmere oplysning om dette og foregaaende fund henvises til BENDIXENS ,, Fornlevninger i Søndhordland*. 22 Gabriel Gustafson. [No. 6. 64), sammenlimet af 3 brudstykke:, nakken fragmentarisk, ellers hel, bredsiderne slebne. L. 11.5, eggen 5.3 cm. Økse af brun flint, som foregaaende, men nakken meget bredere. L. 11.7, eggen 5.1 cm. Hos begge økserne er den yderste eg, der ligger omtr. i øksens midtlinje, tilsleben kun fra den ene side, og de har da muligens været skjæftede som tverøkser. De er funden sammen etsteds i Naustdal s., Førde pg., Sønd- fjord. (5128). 94. Yngre jernalders gravfund fra ytre Hauge, Vereid s., Gloppen pg., Nordfjord. a. m. Tveegget sverd af almindelig vikingeform, stort og tungt; hjaltene og knappen tæt belagte med indhamrede sølv- traade. I oldtiden brukket i 2 stykker og desuden bøiet. L. 95, hvoraf klingen 79 cm., klingens br. 6 cm. Spydspids af type NO. 517, men slankere, spidsen noget. hører Ea lkKem. Nogle brudstykker, der synes at være af 2 pilespidser med tange. Økseblad af skjægøksform (NO. 559), men med bredere hals. L. 17, eggen 12 cm. Skjoldbule af den høie form NO. 564, defekt, diam. 15, høide 8.5 em. Muligens nogle forbøiede stykker af endnu en skjoldbule. Bidselmundbid med smaa ringe og to led. omtr. som NO. 570, ødelagt af rust. Sigdblad i brudstykker, ufuldstændigt, med en nitte. Brudstykker af en jernkjedel med hank; af sammennittede- pladestykker, hvoraf nu endel synes at være forbøiede. Qver kanten har gaaet en ombøiet jernrand. Afstanden mellem hankens ender 43 cm. Nogle jernfragmenter, hvoriblandt muligens et er øre til kjedelen (?) og et kan være skaft til en nøgel (?). Et par ovale spænder af bronse med enkelt plade, af type NO. 647, den ene noget defekt i kanten; spor af forsølving paa stolperne (= de fra knopperne til kanten nedgaaende, ophøiede triangler). Dobbelt naalfæste, spor af tøi. L. 10:5,: ber 6-6 em; Brudstykker af et ringformet bøiet bronsebaand, vel noget. for stort til fingerring, snarere beslag om et skaft. Orna- 1894—95] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1894. 23 menteret paa den ydre side med en punktforsiret, ophøiet meander. Diam. høist 3 cm. n. 29 perler, nemlig ? af bronse, kubiske med afskaarne hjørner; 4 mosaik, hvoraf to særdeles smukke, rørformede:; 16 ensfarvede, de fleste mørkeblaa, hvoraf 8 ,,sammenvoksne*, to- til fem-delte, de andre ringformede, riflede ete. F. i midten af en rundhaug paa Hauge, omtr. 10 m. i diam.; oldsagerne laa uden orden ved og mellem to store, jordfaste stene. Kul eller brændte ben omtales ikke, men liget (eller vel snarere ligene, mand og kvinde) har alligevel sikkert været brændt. (5129). 95. a. Stykke af et kleberstenskar med plan bund og svagt buede, 10 cm. høie sider, sodet udvendig. b. En noget beskadiget sænkesten (?) af klebersten, spidsoval med flere indridsede streger rundtom. L. nu 9 cm. F. ved bortrydning af en haug eller ,ur* paa Vollevik, Arnefjord s., Vik pg., Sogn. Gave af gaardbruger Tor Vorrevik. (5130). PEN ol Be ee de MG No e 95 94 bog 18 Aar Museums S Bergen KP De PYNT Verner | p vik 0 Bergen. === EE dr or ER Så John Grieg. 1 Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. VIL Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden med oversættelse. Ved W. D. Krohn og B. E. Bendixen. - MØT godpsk simo å SE t HV iv ude bod å 9 i Oo 60 i å Nærværende arbeide er særskilt udgivet som no. I af” Bergens historiske forenings skrifter. "os2£ * jayr Sjeeuapuns Fa dapuvvr 1198. * R dtes HBleff — NILVTIGHA >— for si 6 % eå i 6 å KSSE ANAL å Dat met fri Den 200 V Den PYNDdE KABE 1 ol) ME Sr 099 i VENN 60 Sør ver: 2 å jon Syn 200 N Ver fer V hd mwWprw eg oe meg AK oe ytre by MG Fa vr ve 7, gång MD v Je SN rramenn fer E. ET v ea å vet Å Olt re ør (irkert NAMN fyr å AMK NW 298 vyrerr ken bore bane rn ae Ke på ute p vw sorivalet AN het Fjrdlen la Åy Parole 6 ormer ata vi Tirbyes | rå am fr våren bad PYNTE am: så | kj 14 fill frå vw Vid ae 9. AP Pod SD el To på gren 3 på gade MN ZAK 100 re EN å FE rind pe Gp ike; Artvng avd dr rd ask Å TG su i we did forst Son (een MÅ Q P kåre tk MW > byder uer) | >| år flo ar Vurosr dr en far so 3 bi ie N G å : f NEVØ: in SE Å i N » PY . pr U n n TE Å et SF BG Fe å å i - i E * SETE LE MER at 3 Oi od Ar ep EY SØN ølet ét JP KN : i 3 År pr ph å p Å NE | å stå joe dt EN tt tap pt tv sr prp " på gå kje tynt ADEN Aka 1 48 på VEG PM pe pe ig AE p | på 2 al den vp ar sere EN ad EE Fi Å i bg AN 4 sktl! LI) Quad EVEN PAPE kr ytdnde p $ Å HH é JU IV h å Fa fi Å i | , sj Å PEEL dd rÅ Arad 1 eg Er å EE VG: i kr PN å Fo GR SPE prp Å ø * at ' å VE NN ” > å 7 AEA paid | rå bd år rynt Se å P p pk. » Å * v , E PG Å ] — : be å E p hå 4 v dratt p- I 1880 blev W. D. Krohn af kjøbmand D. B. Martens gjort opmærksom paa, at der i Jakobsfjorden i et skrin opbevartes 3 gamle, skrevne bøger, og ved Krohns mellemkomst blev de det samme aar skjænkede til Bergens musæum. Paa skrinet, hvortil altid den fungerende ,Buwmeister* havde nøglerne, var indgravet aarstallet 1575. Konsul Krohn kopierte og oversatte den ældste ,Gartenrecht*, og 1 Kristiania videnskabsselskabs møde den 29de oktober 1880 blev fundet foreløbig omtalt af prof. Y. Nielsen. ,Gartenrecht* for Jakobsfjorden og Belgarden indeholder be- stemmelser fra 1529 og nogenlunde sammenhængende til 1591, med senere, spredte indførseler, hvoraf den sidste tilhører 1638. Det meste af dens indhold er skrevet med en og samme sikre og sirlige haand, fra begyndelsen til fol. 68, og det sidste datum fra denne er 8de mars 1579. Med en anden, ligeledes tydelig haand er ned- tegnet dernæst endel bestemmelser, hvoraf et par er daterte, nemlig 14de oktober 1578 og 22de december 1580. Fra 1585 er der paa aabne steder paa disse blade med en tredie, meget utydelig haand- skrift indført et par senere bestemmelser, som udfylder de tidligere givne. Den sidste del af bogen, som tildels skriver sig fra meget forskjellige tider, med 10 å 19 aars mellemrum, viser naturligvis ogsaa meget forskjellige hænder. Bogen er indbundet i et gammelt pergamentstykke, dele af et missale med latinske texter baade fra det gamle og det nye testa- mente, skrevet i tydelige og vakre minuskler med overskrifter og initialer i rødt og blaat. Gaardsrettens indhold bestaar ikke egentlig af en samling statuter, men snarere bestemmelser, affattede ved enkelte leiligheder, fra første halvdel af aarhundredet af, og domme, der giver et præjudikat for tilfælde af samme art, som det behandlede; ogsaa spiller afgjørelser om udbetalinger paa mnaboernes eller maschupens vegne, og den andel, hver nabo har at overtage, en meget fremtrædende rolle. — Datoerne er kun angivet 1 de færreste tilfælde. 10 10 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No 17 Den anden bog er maschupbog, der indeholder afgjørelsen af naboernes fællesudgifter, af tvistigheder om de enkeltes anpart og ligeledes domme over trætter og slagsmaal. Man finder tildels igjen de samme hænder som i Gartenrecht. Maschupbogen begynder med 1lte marts 1577 og ender med 4de juli 1669. Den tredie bog er Gesellenbuch, der indeholder gesellernes navne, spillene og hvem der deltog deri, om fri øldrikken o. s. V. Den gaar fra l5de juni 1604 til 29de juni 1671; bagsiden har en række meddelelser om valg af høvedsmænd for gesellerne fra 5te juni 1642 til 1672. Ogsaa disse to sidste bøger er indbundne i pergament. Gartenrecht gjælder saavel Jakobsfjorden som Belgarden; men den første optræder overalt som den vigtigste, og i 1578 og flere gange senere nævnes den alene. I 1603 forekommer begge gaarde igjen i forening, men har tilsammen kun en skjøtstue, saa omtales senere, antagelig omkring 1620 og i 1622 atter Jakobsfjorden alene; i 1632 holder folkene i Jakobsfjorden spil sammen med dem fra Svensgaarden og Kappen, i 1638 endvidere ogsaa med Vitterleven; ved ingen af disse leiligheder nævnes Belgarden. Jakobsfjorden og Belgarden er nu enkelte gaarde, det vil sige, de har kun en side omkring et fælles gaards- eller transportrum, medens de oprindelig hver havde 2 sider, en ydre og indre, eller nordlig og sydlig. Begge laa i St. Peters kirkesogn, der forekommer første gang 1181, da kirkegaarden nævnes. Kirken selv maa have ligget mellem St. Mariakirke og Nikolai-almenning og har sandsynligvis været en trækirke. Den brændte i den store brand 1248 men om- tales senere i byloven. I 19271 (?) skjænkede biskop Askatin kirken til kannikerne paa grund af deres præbenders utilstrækkelighed. 1312 nævnes en Thorstein som sognepræst, og i 1320 forekommer kirken som byens andre sognekirker i testamentet af Torfin i Heinriks- garden. Sognet omtales meget hyppig, sidste gang 1539, og kirke- gaarden nævnes endnu 1524. Belgarden, paa gammelnorsk Bellagardr (i Bellugardi) forekommer første gang 1312, da indre veginn eller søndre side blev solgt for 90 gamle mark, og i 1315, 1317, 1347"). Ved disse leiligheder nævnes indre side med tilliggende tomter og ølkar, stuen næst sø- stuen 1 gaardens ydre eller nordre halvdel, de 2 boder, som er 1) Diplomat. Norveg. I, no. 134, no. 146, no. 150. — IV, no. 316. — VE no. 187. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. TI under den, og trappen (rid) til husene, fremdeles stuen, som stod over fordyri (eller forstuen) ved setstuen, og madildhus, ogsaa set- stuen 1 indre siden. Jakobsfjorden nævnes ikke før i 16de aarhundrede, men der- imod forekommer Jaafjord og Aafjord tidlig; at de 2 sidste navne betegner samme gaard, er vel sikkert, og Jakobsfjorden maa være et senere navn, der først forekommer 1 15185). Jaafjorden nævnes første gang 3lte mai 1309, da biskop Arne bansætter de tyske vintersiddere og deriblandt 2 brødre i Jaa- fjorden?”). Mellem aarene 1399 og 1423 indkjøbte eller erhvervede ved mageskifte Munkelivs kloster hele Aafjorden?). I de angjældende breve nævnes indre og ydre siden, en del af indre halvpart, setstuen, kjelder, ildhuse, bryggerummene, skjøtningsstuen, stenkjælderen, 9 rum i sjøhusene, andre huse og forskjellige tomter. Navnene Aafjorden og Jakobsfjorden maa 1 16de aarhundrede være brugt ved siden af hverandre, dog var det sidste det alminde- ligst forekommende og fortrænger tilslut det første i aarhundredets sidste halvdel. I regnskaberne for Bergens kongsgaard i 1518*) nævnes den samme mand, Hans Krøger, paa et sted som boende i Aafjorden, paa 3 steder som boende i Jakobsfjorden. FEndnu i en kongeskrivelse af 26de juli 1569% forekommer begge navne, idet der omtales en Jakob Hennings i søndre side af Aafjorden 2 gange, og en Willer Willers i Jakobsfjorden 1 gang; begge svarer, som flere andre, rente af kaalhaver. Sandsynligvis maa navnet Aafjorden der være taget ud af et ældre dokument. I de her omtalte bøger nævnes aldrig noget andet navn end Jakobsfjorden. — Den nævnte Willer Willers forekommer i ,Gartenrecht*, at Jakob Hennings ikke nævnes, er ganske naturligt, da naboerne ikke opregnes 1 eller omkring 1567. 1) Norsk Tidsskrift for videnskab og literatur. IT, s. 19; Nicolaysen: Bi- drag til Bergens ældre topografi. — Y. Nielsen: Bergen, s. 116. — P. A. Munch: Kongeriget Norge i middelalderen, s. 39. ?) Dipl. Norveg, no. 97. 3) Munkelivs klosters brevbog (Codex diplomat. mon. scti. Michaelis,) ed. P. A. Munch s. 27—23, og Diplom. Norv. XII, no. 188, 184, 148, 149, 167, 170, 180. % H. J. Huitfeidt Kaas: Norske regnskaber og jordebøger fra 16de aar- hundrede, I, s. 97, 140, 234, 236. Antikvar N. Nicolaysen har gjort os opmærk- som paa disse steder. 3) Norske rigsregistranter I, s. 631—32. — N. Nicolaysen: Norske magasin I, s. 497—98. 12 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Jakobsfjordens og Belgardens fælles skjøtstue har ligget uden- for husrækken, og i det aabne rum mellem begge gaarde, og her, som den i ,Gartenrecht* meddelte bestemmelse af 1603 om anpart i skjøtstuen viser, havt boder eller kjældere nedenunder, altsaa været indrettet noget forskjelligt fra, hvad man ellers kjender om skjøtstuerne. — Der henvises forresten til det hosføiede grundrids af gaardene. Mulkter eller bidrag og udredning af penge beregnes paa to maader. Meget almindelig forekommer mynttegnet fl. = tflorenus eller gylden. Henimod slutningen af 15de og langt ind i 16de aarhundrede findes i Bergen beregning af en egen slags gylden, der gjaldt 12 skilling dansk og kaldtes Bergen- eller Bergergylden. Saaledes beregnes Absalon Pedersens afgift til lenet efter denne, og de tyske haandværkere anslaar værdien af sine eiendele ligeledes i denne mynt, og i det hele nævnes den byppigt. Sandsynligvis er det en overførelse af den lybske gylden med dens 12 skilling lybsk paa en ringere myntenhed. Ved siden heraf forekommer den danske daler, som var delt i 4 ort eller 4 mark og hver af disse igjen 1 16 skilling, daleren altsaa med 64 sk. Beregningen af gylden kan tydelig sees af no. 28, hvor der dog i andet afsnit maa være en feil, idet det sidste bidrag ikke kan være 15 sk., men maa være 12, skal regnskabet være rigtigt. I oversættelsen er de faste hanseatiske eller brygge-udtryk be- holdt, baade de oprindelig norske og de tyske, som geseller, jungen, ligesaa maschop, der endnu bruges under formen maschepi, (hollandsk form), d. e. kompagni eller handelsselskab, sameie eller felag, og ogsaa betegner regnskabet for et saadant. — Nabers (naboerne) om samtlige brugere af gaarden er et gjængs udtryk. Forresten er den plat- tyske text nøiagtig gjengiven, og ingen rettelser foretaget, undtagen, hvor der er en aldeles tydelig feiltagelse, som er stavelse urigtig skrevet to gange eller et n er sat for u; de mange inkonsekventser og unøiagtig- heder i originalen er derimod beholdt, saaledes som de forefindes. Vi har troet at burde gjengive gaardsretten i oversættelse, da den ellers vistnok vilde være uforstaaelig eller ialfald vanskelig at forstaa for en flerhed af foreningens medlemmer. For nogle en- kelte udtryks eller ords vedkommende skylder vi hr. geheimerath, professor Konrad v. Maurer i Miinchen og direktør ved oldsamlingen 1 Kiel, dr. frk. J. Mesdorf, tak for deres velvillige oplysninger. Fol. Van fruwens di sick tho hebben up hillige auende edder wen mensen Der dørnekt.- Qu sgeassgg- el Hebei de sadd 2 Ker øspeken myt den neykamelen . Juana. 3 Van spelen vnnde rekenschupp tho donde .....aowuuunvanen 4 Mann den so hir ym sarden willen seste synn -..--:1.44->. 5 Mannndelnabers de dar (sesselen ..+roarksg. su dad adies 6 Vann freien ber up hilge auende tho drincken .......uuuvs. 7 Vmme de syck vor vnwiligen wenner men spelt .........uss 8 Vmme dé de malckander geste tho wedderen holden ........ 9 Mennedem kolbave by (der. srassbenk LNG 10 Kmmenden suluen kolboi. (se JG 11 Manider halue tn beérs de de geste seuen ....».1-rra sd. 12 Kergender makentt.. Ga SS pes aS. 13 Kenneder mulien tho seven LA Jess ales. 14 Ter de kome FE EE 74 Van vngenochten tho maken wen de nabers tho samen syntt. 15 Manspelen ven dar sedeckett 18.1. ble 16 Manlkassen vp de! kronen tho setten,y lasset 17 Menn pottenitme tiho slande. +00 dat bl Sorsaen) 18 Myirnestenn syek tho stekenm maur Aa Sak 19 Kenmsestertho holdensr 4 G Sand SUNE LAG 20 Artickell dat nemandt spellen schall vmme gelt ........... 21 Kromerdat melk JJ EN EN 22 Nrame (den) kolbolt bauen der srassbeneke 1.8 23 KMrumederreate van kolbauesssr JG 24 Van den gesten dat se schollen eynen man holden des winters 925 *) Indskudt med en senere haand. 14 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. | [No. 7 Fol Vmme den vor geschreuen kolhoff .......0. 0 00006 26 Vmme dat' st. nel SR 27 Vmme dat st nel ee 28 Vmme dat st'nel SL NS SE MN 29 Vanda talet SN FN ej 30 Vmme dat gådes ke... Bil Vmme dat kleff bauen der treppen -........- HE 32 Vmme beleuenge der naber.........«<««GGoEE 33 Vmme de 6 artickell de up eyne tydt beleuett sundt........ 34 Vmme klacht ym schutz stauen ....... 0 JE 35 Wat thom st. mell is gegeuen ...... «20 EE 36 Wat thom st. mell 1s gegeuen....... GJE 37 Wat thom st. mel å seseaen >. 202 cv EE 38 Wat thom st. mell is gegeuen 2:.+i+ iss see 39 Wat thom st. mell ås gegenen ... SS SEE 40 Wat thom st: mell ås ggrn QGSGGSJ/(C””( 41 Wat thom st. mel $ segeres 100 JRR 42 Wat thom st. mell is gegeuen : JJ SG 0 SEERE 43 Wat thom st. mell 5 gesåun.. «SG SIS SURRE 44 Vmme eynen gesellen tho holden....00 000 SR 45 Van: spelen SG SSS JJ 46 Van der nåber samptkumst. 005 SO SE 47 Myt meuen jungen tho spellen...:.. SG 48 VanstekensSIA SG 9 GJØA ME 49 Van ber tho tapen yn de mugatz kragen ..:: 00000 50 Dat -vuir tho besehen.+v+++0 ss SE 51 Den schutz stauen tho tho slutten... JENTE 52 Van spellemesse «4 SSS JE SJ VE Fe 53 Vmme: gelt. tho «spellen. 0 JE EE 54 Vmme de de myt blotten weren løpen HS SE 5D Vmme de syck hir entyegen setten .... EE 56 Vmme de by nachte vor ens anderen kleff klopett.......... 5T Vmme alle broeke scholen uth gegeuen werden.........uvns 58 Vmme. spelen tho for loeuen SJ NE PE 59 Eynen yn. syne ere: tho reden. SSC GT By freyen ber syck tho vor fnwillign SSA 61 Van slande sJ.qGSGSSAASTR SN GE 62 Van: den bavnesters SJAL SVA SJ EE 62 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjordon vnndt Bellgarden. 15 Fol van ske FGrret FR SÅ FEE E ER 65 Drones OS 66 Mokdensschutzstauen thoisteøen.: - 444 suee seelmsss sek dte gå 67 Keinne balien uth den gades kleue tho nemen ......uvvn 68 Vann den de tho Ampten gekaren werden ......oveuumeer 69 De leste vnde de bestendigeste vordrach belangde dem sinke nl 70 Pemeverfihorspilen bi freien ber. -..u2i.a.rure ve aa 71 ee ackbelansende IE rent 72 Dat nemandt schall den scuth stauen up sluten ..........- 71 Ejnen jn sine ere tho reden vorandert up nei vth beuell dernaper:. 00. Kle Mg kone Ga Ne 72 eruershoseren SV. VE) Dit is dat recht in den Jacobesfjorden vnndt Bellgarden. Anno jar Weren wy gemeynen nabers yn den Jacobes for- denn vnnd Bellgarden samptlich by eynn ander myt namenn Jurgen gassow Hans hoeker Pasche schulte Jurgenn stucke Johann de qwade Hans Martens Jochim kolek Warneken Reyneken alle gemenen nabers hebben vns gantz vnnd thom gruntlickestenn vor lickett vnnd auer een gekamen vmme eynn naber bock dar menn alle ordentlick puncte ynn voruatet vnnd schrifftlich stellen mochte wess vnse voruaren vnnd wy nabers nhu vnnd henuerner vnder eynn ander tho holden sehuldich syndt nycht allene de hussbunden besunder hussbunden geste gesellen jungens nemandt buttenn bescheden so mytt vns willen offte begeren ym gardenn to synn so hebbe wy vor geschreuene nabers dyt bock tho gelecht vnnd alle puncte vnnd artykell ordent- liek hir inne voruatet vnnd ahnn teken latenn de suluegen artykell vnnd beleuenge auermals samptlich bewilligett vnuorbraken faste vnnd Getrowlick dar auer tho holden vnnd besunderlich vor *) No. 70—73 med senere haand eller maaske rettere hænder. 16 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 geschreuenn bewilligen der nabers schall alle tydt stann ynn der gemenen naber macht vmme tho vor merenn vnnd vor betteren wo ynn dussen vnsen boke geschreuenn vnnd nha Inholt de artykell folgende tho befynden eyn ydder artykel vor syck. Van lose fruwens di sick tho hebben up hillige auende å edder wenn men frei ber drinckt. It. so jemandt were idt sy husbunde gast edder geselle de yenige lose fruwens by syck hedde up hillige auende edder wen men frey ber drinckt de suluege hefft ahnn den naberen vnnd gesellenn vorbraken eyne hele t. bers vnnd dat wiff schal ynn de wage*) geworpen werden sunder yenyge gnade noch entschulding. Vnnd so jennich geselle mochte synn vnnd hir nyceht tho helpenn wolde vnnd soleke dynge nycht tho straffenn de is den ge- meynen nabers schuldich — 4 mk. wasses dat is ynt gelt 2 mk. densk sunder jenyge gnade vnnd is beleuett anno 29 dat dyt vnnd alle andere nha volgende Artykell vth denn oldenn Boekeren geschreuen vth beuel der nhaber. Van spelen. He Ferner is ock beleuett vnnd beslaten twischen den gemeynen nabers vnnd gesellenn dat nha dussenn edder tho neuer tydt offten tydenn nhen nhey kamelyng ydt sy hussbunde gast offte geselle de vp genamen spelle aff kopen schollenn besunder eynn yder schall spelenn nha des lofflicken Kontors Ordenantzij vnnd disses gardens - gerechticheidt he sy klenn eftte grodt vnnd de Oltkameling schollen hoeueschenn myt enne spelenn dar nha idt eyne gelegenheidt hefft he sy arm effte rick vnnd dennoch scholen alle tydt wen dar gespelt werdt twe van den naberen dar tho vor Ordenerett werden de dar moegen sehen dat ydt gelichlick mochte tho ghann myt den eynen alse den anderen. Van spellen vndt Rekenschupp tho donde. 4. Ferner is beleuett dorch vor gadering der gemeynen nabers wenner menn dess sommers spellen will dat sulue schal geschen mytt willen der gemenen nabers samptkumpst alse den mogen rekeluide gekarenn werden vnndt sunst tho allen ampten so dar duchtig mochten tho erkandt werden vnnd dar eyn yder tho gekaren werdt 1) de Vage (Vaagen) Bergens Havn. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 17 dat schall he bliuen de speltyt auer vnndt so vaken idt eynen vnnd jderen bedrept by pine 1 tn. bers sunder jnnege gnade. wen dat spelentt gedhann is so schollenn de so rekeluide synn gewest twe van den naberen tho syck esken vnnd dar Rekenschup vann dhonn so dat idt mach Richtich vnnd recht tho ghann by broke 1 tn. ber sunder jenige gnade souaken sodanes mochte befunden werden geschreuen vth beuell der naber. Van den so hir Im garden geste sin. 5. Ferner is noch beleuett dat alle de so hir jnn dessen garden willen vor gast synn offte sunst ere egen mans de schollen de houettliude vp der wacht synn so vaken idt enne de rege gifft idt sy winter effte sommer vnnd schollen des winters mede ynn maschopp syttenn vnnde holden licht vp der kronenn nha older gewanheidt vnnd wer idt sake dat woll vann dyssen gestenn segelde vnnd behelde syn huss ynn hur so schal he ock houett synn vnnd holden synn licht vp der kronenn beholdt he idt nycht ynn hur schall idt synn werdt vann synent wegen dhonn darvor schollenn de geste mede geneten allen vordell gelick synen werde vnnd so jemandt yn dussen vor geschreuen Artickelenn syck vor segen de broeke is by den nabers wes dar mach vp erkant werden. Van nabers de dar segelen. 6. It. Welcker hussbunde segelt idt sy winter edder sommer de schall by synen vnbatz manne bestuiren dat dusse artykell wo gemelt also vann ehne geholdenn werdenn geliker wiss effte se suluest thor stede weren. Van freien ber vp hillige auende tho drinken. Ta It. dess winters de 4 hillige auende wenn de nabers ber vp gelecht hebben de dar tho vele 'aff druncke dat he vn genochte makede effte syck vann auer vlode breke ber haluen effte ouell tho synen lichte sege de broeke is 1 t. bers sunder gnade wurde hir woll mede bewantt de schall syck dess entleggen myt Rechte. Vmme de sick vor unwilligen wenner men des somers spelt. 8. It. de Gesellenn wen se des somers spelen effte wenn de nabers ber yn leggen vnnd ynn guder vorsameling synn, de dar vngenochte 18 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 makede so dat dar hader vnnd slachting vann qweme de broeke steydt by den nabers vnd gesten. Nemandt de eine dem anderen Geste tho wedderen holden. 9. Ferner is beslaten vann dhen gemeynenn nabers vnnd willentt vek geholden hebben dat nemandt den nabers schall geste tho wedderen holden ock schall den anderen synen knecht offte jungen tho wedderen maken de broke schall stann by den nabers. Bauen dith schoelen de gesellen er recht starke holden yn den Elthuseren vnndt up dber wacht wor idt enne vann mnoeden is nha Older gewanheidt. Van wegen aes kolhaues bi der grassbencke. 10. It. Anno 40 des Mydewekens vor plyppi Jacobi weren de nabers vorgadert vmme dess kolhaues wegen dat hans martens den kolhoff nycht lenger hebben ”schall alse de grassbencke lanck is vor de marke. Vmme des vor benomten kolhaues. ad Ferner is beleuett samptt den gemeynen nabers vann dhen kolhaue dhen hans marttens hefft dat he alle jar schall geuen dhen nabers vor den kolhoff I merck densck nha dyssen dagen. Van der halue t. bers dede geste geuen. 12. Ferner is beleuett vnder vor gadringe der gemeynen nabers vnnd gesellen dat nha dyssen dagen schall geuen jder gast vor syck 1 t. bers dar mytt schollen se alle dynek frey aller vnplicht tagentt holt howentt ynn kolatzien wyse gelick eynen hussbunden. Van Kinder makent. 13. Schall synn eyne hele t. bers. Van derømullien. 14. Ferner is beleuett vp de sulue tydt dat de gesellen schollen nycht mer thor mullien geuen alse 6 kanne bers by broeke 1 t+. bers. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 19 Van vngenoechte tho maken wen de nabers tho 15. samende synt. -— Ferner is beleuett mytt samptkumpst der gemenen nabers welker naber de vnwillen makett wen de nabers tho hope syndt de schall breken 2 t. mell sunder gnade he sy naber edder gast effte seselle. Van spellen wen dar gedecket is. 16. Vp de sulue tydt is beleuett dat nemandt schall spellenn wen taffelenn gedeckett syntt by eyner mk wasses dar auer hebben gewest -lurgen gassow vnnd hans hoecker Pasche schulte vnnd Jurgen stucke Jockim kock hans Martens mateyesss mencke mar- cus meier warneke reyneken vnnd Johann de qwade garlich richters vnnd dat eyn drechtich beleuet. Van karssen vp de kronen tho setten. 17. Ferner is beleuett myt samptkumpst der gemeynen nabers dat se ock recht holden willen so idt vann Oldes gewesenn is dat eyn yder maschupp broder schall syne karse up de kronen setten vnnd schall se barnen latenn de proeuen vnnd eynn nha lach de dyt nycht en dede de schall des anderen dages 3 setten vnnd effte he so lange toeuede des auendes dat dar 7 ber getapet weren de schall 2 vp setten. Van potten en twei tho slande. 18. Ferner is beleuett vp de sulue tydt dat woll eynen maschoppes pott twey worpe mytt willen de schall des anderen dages twe wedder bringen sunder gnade deyt he ydt vnuersendes so schall he eynen 1 yn de stede bringen. Mit mesten syek tho steken. 19. It. Anno 50 Den donderdach ynn den Vastelauend weren de naber ynn dhen Jackopes forden vnnd belgarden tho samende vnnd hebben vor likett eyne twistyge sake alse twischen hans schulten vnnd hans petersenn Orsake wente se steken syck myt mestenn de eyne den anderen goete ynt lifft dar mosten se eynn yder 1 tn. mels vor geuen jnt armen huss vp dat vele twist mach nha bliuen dyt hebben de nabers samptlick so beleuett vnnd willent ock nha dyssen tyden so geholden hebben gesehreuen vth beuel der naber. 20 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Van gesten tho holden. 20. Ferner syntt auer eyn gekamen de gemeynen nabers welker naber de geste holt dar schall he de wacht vor holden vnnd welk gast de eyn kleff ynn der hur hefft de schall kasse vp de krone holdenn vnnd vp de wacht ghan vnnd schall mede ynn machopp sytten. Artickel dat nemandt schall spellen jn wurptaffelen 21. offte karten vmme Gelt. Ferner is beleuett wurden van den gemeynen naberen ynn Jurgen Sencken stauen so dat syck nemandt vor dristen schall ynn den garden edder jm schutz stauen he sy hussbunde gesele edder geste noch junge dede spele yn der wurp taffelen edder myt terling edder karten by den kannen stole edder by jemandes taffelen noch des dages effte des auendes by karssen effte vp der wacht vnnd effte Jemandes dar auer beslagen wurde dede vp synes hussbundes kleffe bynnen be slaten doere de broeke is 5 fl. sunder gnade. Vmme dat stueke mel. — 22. Anno 1532 des mytwekens vor Sunte louws do weren Jochim kolek vnnd merckes meyer myt hans kniggen vor den kopmanne vmme dat st. mels dat de knoenecken hebben schollen so wordt vns vor eyn recht aff gesecht dat he idt schall vth geuen nha der naber beleuenge hyr hebben de nabers dysse vor geschreuen beyden tho gekaren dat se idt vor uorderen. Vmme den kolhoff bauen der grassbencke. 23. Anno 45 den 4 Augustus weren de naber tho samen vor gadert yn Jochim kolckes stauen vnnd wurden auer ens so dat men de grundt besturen scholde bauen vnser grassbencke alse twischen der auer stratten vnnd grassbencke qwemen so endrechtygen tho samende vnnd auer ens so dat se dar vmme wurpen de de mesten ogen mytt den tarling wurpe so wurp ick erst an vnnd wurp 12 ogen so vel vns de grundt tho vnnd schollen den nabers dar uor geuen jder jar - 8 sk. densk. Vmme de rente vam kolhaue. 24. Do wardt hans gruben aff gesecht dat he de nha stande rente van den kolhaue geuen scholde alse 12 marck dar was he entyegen 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 21 vnnd wolde dat nycht donn do qwemen de nabers auer enn vnnd sloetten so dat men syne guder schall laten Rosteren nicht van hir to varen er he den nabers hefft beschet gegeuen dar wurden twe gekaren hans schulte vnnd hans thor beke de scholden vor dhen Oldermann ghan vnnd bydden vmme arosteren vp dat velle twist mochte eyn ende hebben geschreuen vth beuell der naber. Artikel van den gesten dat se sehollen einen man holden 25. des winters jn masehopp. Ferner is beleuett dat de geste den nabers ere vorige beleuenge sehollen vast vnnd gar starck holden also dat yder gast schall hir des winters eynen mann holden vnnd kassen vp de kronen se helden idt hir eyn jar dat se der geste eynn dell ere proeuen druncken vnnd weren hir suluest nicht ock hedden so hir genen mann dat sulue willenn de nabers hir so nycht gehat hebben sunder by der vorigen beleuenge bliuenn wer jemandt de hir entyegen were so schall de jenne dhen nabers reden dhon de se vp synen huissen hefft ditt sulue willen de nabers stede vnnd vaste geholden hebben vp dat velle twist vnnd vnlust vor bliuen mocht geschreuen vth beuell der naber. Vmme den vor gesehreuen kolhoeff. 26. Anno 45 den dynxstag nha Lauerentzij weren de napers wedder vor sammelt ynn jochim kolches stauen vnnd hebben aldar ge- handelt vmme den vor geschreuenn kolhoff vnnd mer artykell so hir nha volgett eyne summe dat ydt mydt hans gruben thom ende myt dem kolhaue vor dragen is also dat he vp dyssen tho kamende mychelij schall den nabers geuen vor de nha stande rente ynn alles 10 mk. densck dar mede schall alle dynck klar synn vnnd hans grube vnnd syne nha komeling de nha em vp den sestauen kamen vnnd de syck myt den nabers vor geliken konde vnnd schall alle tytt also by den nabers stann also dat se des kolhaues machte hebben vnnd des so schall he alle jar den nabers I mk. densck geuen vp S. Mychelij Anno 46 is he wedder schuldich eynen mk. densck were idt sake dat he idt nycht wolde vth geuen so is de beleuenge nycht so steydt de kolhoff thon handen de dat meiste dar vor geuen will. 29 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Vmme dat stucke mel. +94 Ferner is beleuett dorch samptkumpst der gemeynen nabers jnn jochim kolckes stauen alse hans knigge hans thor beke hans peters Clawes vann gisen palm boekemann vnnd ynn mashopp luider symung vnnd hans grube vnnd hans schulte vnnd jochim kolek eggelinck hartmann van hans hoekers stauen was hir nemandt wente he was woeste vor dissen vor geschreuen nabers wardt vor lickett des st. mels haluen dat hans knigge plecht tho geuende grundelage vor den schutzstauen boert de byschopp gobell so was beleuett vann vnsen vor uederen de hedden dar vmme gewurpen do de schutz staue rede was vmme dat stucke mell vth tho geuen souell idt vp hans kniggen stauen vnnd borde nycht mer vor dat stucke mels alse 4 fl. Densck wente yn dyssen dage de wille dat mel vnnd mollt godt bettert nhu alse yn beriss is dat dat st. gerne 19 fl gelt so geuen de beyden sestauen 2 fl. vnnd vnser 8 geuen ock 2 fl. was eyn ider 3 sk. densk. Vmme dat vorige st. mel. 28. Ferner synt auer eyn gekamenn de gemenen naber vnnd dyt vor geschreuen so vor dragen de wille idt fast lange tydt her gestan hedde so konde men idt doch tho kenenn ende bringen entlick is idt vann den nabers vor gudt an gesehen vmme vele moeie vnnde vnlust willen dewille de nabers eynn yder vor syek konde erkenen dat ydt enne tho nha was wo woll dat ydt eme 9 mall vor den kopmane is aff gefunden dat se bauen der naber beleuenge nycht donn kondon sunder wiseden vns yn frundtschopp tho vor liken dhenn suluen is also geschenn vnnd lutt alse hir nha folgett. So hebben de naber vor gudt an gesehen dewille dusse duire tydt vns vnser godt hefft vp gelecht so willenn se geuen hans kniggen des jars 77, fl. vnnd 2 sk. densek des leggen hir tho de beyden sestauen 21, fl. 2 sk. vnnd klawes van gysen 10 sk. vnnd hans petersen 10 sk. vnnde hans thor beke 10 sk. van hans hoekers stauen 6 sk. hans knigge 6 sk. jochim kolek 6 sk. hans schulte 15 sk. is summa 7"/, fl. vnne 2 sk. | Vmme det vorige stucke mel. 29. Anno 45 vp den dynxstag nha Lauerensy hebbe wy hans kniggen fort strax 1 st. mels betalt dat ander st. schal men em betalen ynn den wynter wen men de maschopp rekent vnnd dusse beleuenge 1894—695] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 23 is geschen by so danen beschede effte vnser leue godt vns beteren kop vp mell tho vogede vnnd dat men dat stucke konde kopen vmme 5 effte 6 fl. so willen de nabers wedder gesuncken hebben vnnd also nycht vor eyne ewige sede willen gehalt hebben dewille de nabers dyt also ynn naberschupp vnnd frundtschupp vth geuen vnnd vth gegeuen hebben. Dydt Nauolgende is wat dar tho gegeuen is. Des Wert hir tho dyssen gelde geuen 1 fl. van hans schulten vnnd klawes van gissen hans peters vnnd hans thor beke alse vann den boden de se vnder den holt kleuen hebben was thouorne nycht vann gegeuen dat idt wedder aff gedhan wurde myt der vor- hoginge des mels so wurde dysse fl. ock wedder aff gedhan den de wille se idt ynn frundtschupp willich vth geuen vmme veller vnlust willen geschreuen vth beuell der naber. Van den kolhaue. 30. Ferner Weren de nabers tho samende vnnd eyn drechtygen beleuett vnnd beslaten dat vnse naber klawes vann gissen schall geuen den nabers vor synen kolhoff 6 sk. densk daruor schall he enne hebben wentt ahnn de auer stratenn wente de grundt hordt den nabers tho so vor dat stackitt steydt do de naber dar buweden dar moste eynn yder synn gelt leggen nha anpardt dysse 6 sk. schall men vth geuen vp alle mychelij effte wen de nabers de maschopp reken effte wo idt em best euen kumpt vnnd schall gebrukett werden thor buvte thom schutz stauen geschreuen vth beuell der naber. Vmme dat gades kleff. 31. Ferner is beleuett dat de gades kleue scholen leddich vnnd frey geholden werden nha older lofflicher wanheidt vnnd schall vp beyden syden eynn gesette effte banck wedder gemakett werden so idt thouorne plach tho wesen nha der naber beleuenge yn getekentt. Vmme dat kleff vnder der treppen. 32. So Vort up de sulue tydt do men schreff 45 gaff yck den nabers yn vnsen stauen 21 gilde kanne bers yn frundtschop vor dat klene kleff dat vnder der treppen is wen men ynn den schutz stauen gann will dar mede schall ick idt frey beth her gehat hebben bruke wy ydt lenger so mach menn syck mydt den nabers darumme vor- 24 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 liken dyt ber wart van hans schulten halt vp dat sulue mall segelde euert lubers vnnd jochim Bunger vnnd seden se hedde ere husshuir vp gesecht vnnd dachtenn hir nycht wedder tho kamen des hebben ene de nabers vorgunt menn kamenn se hir wedder tho bergen so schollen se dhen nabers reden donn vnnd geuen den nabers souele bilich alse eyn man yn machop vorteren kann vnnd wat de karssen vp de kronen kosten mochten se kamenn hir wedder yn den garden effte yn eynen anderen gardenn wente se synt plichtich eynen mann tho holden ynn deme se wedder kamen geschreuen vth beuell der naber. Vmme beleuenge der nabers. 58 Des so hebben hir mede vor by gelecht de nabers alle olde hat vnnd twe dracht de vann dyssen vor geschreuen puncten ynn ytt- licher mate mochte erressen vnnd erwesen vnnd des nycht mer gedencken vnnd willen der haluen gude nabers vnnd frunde tho samen synn vnnd de eyne dem anderen naberschop bewisen dar tho help vns godt de sy myt vns Amen. Dusse sos artikel synt also vp einen dach endrechticehlick 834. beleuet vnde geslaten fast tho holden. Do vort is geslaten dat de eyne naber den anderenn gene knecht noch geste effte jungens schall tho wedderenn holden sunder dat he myt willenn vann synen hussbunden schedede vnnd de huss- bunde enne myt frundtschopp vorleth so mach enne de ander wedder ann nemen vp dat vele hates nha bliuen mach geschreuen vth bevell der naber. Vmme klact ym schutzstauen. 85. Ferner is beleuett van gemeynen naberen vnnd gesellenn de- wille eynn vnardt ym sehutzstauenn gebrukett werdt so dat eynn yder nha synen gefalle wolde de eyne auer den anderen vp der golffte klagede vnnd doch vmme ringer sake willen dar vth den vnder wilenn vnlust erstunde so is beslaten dat nemandt schall vp de golffte treden tho klagen he schall den thouoren 4 sk. densck vp den kannen stoll leggen vnnd ock synn wedder part de anklagett wert schall ock 4 sk. densk leggen vnnd den de nabers de sake de se vor dragen vor lasten welkeren den recht gefunden werdt 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 25 schall syne 4 sk. bewaren woll auerst de sake vor lust schall syne 4 sk. vp dat bredt latten schriuen so auerst jenich husbundt offte geselle were de eyne sake wuste de den nabers effte gesellenn belangen de mach se frey vp decken ane schaden dut is suss be- slaten vnnd de nabers vnnd gesellenn willett vor syck geholden heben vnndt ere nha komeling. Geschreuen vth beuel der naber. Wat thom st. mel is gegeuen. 36. Ith. Anno 52 gegeuen hans kniggen synen vnbotz man harmen hachmester 8 fl. myn 4 sk. tho bate dem st. mell welker he plecht tho geuen mester gobel den byschup dith hebben de nabers hans kniggen tho batten gegeuen dewille dat idt so duir is fogett vns godt better kop tho so willen de nabers dit vor gsschreuen wedder vth geuen nha older beleuenge. Wat thom st. mel is gegeuen. 37. It. Anno 53 hebbe wy vnse maschopp gerekentt den 1 dach mertzij vnnd hebben hans kniggen gegeuen van des st. mels - haluen 7"'/2 fl. 2 sk. Wat thom st. mel is gegeuen. 38. It. Anno 54 den mandach nha palm donderdag rekende wy vnse maschop vnnd geuen vorth Hans kniggen de 7", fi. 2 sk. Wat thom st. mel is'gegeuen. 39. It. Anno 55 hans kniggen gegeuen 71, fl. 2 sk. dess st. mels haluen grundelage thom schutzstauen. Wat thom st. mel is gegeuen. 40. It. Anno 56 des dynxstages nha lichtmysen hans kniggen ge- geuen 7, fi. 2 sk. van dem st. mels haluen grundelage dat de byschup bordt. Wat thom st. mel is gegeuen. 41. It. Anno 57 geuen de nabers hans kniggen 71/, fl. vnndt 2 sk. van dat st. mels thom stutzstauen welker de byshopp boert. 11 26 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Wat thom st. mel is gegeuen. 42. It. Anno 58 hebben de naber geuen bartelt hembecke vp kniggen stauen 7, fl. 2 sk. vor de grundt lage vam schutzstauen. Wat thom st. mel is gegeuen. 43. It Anno 59 hebben de nabers gegeuen Bartelt hembech 71» fl. 2 sk. vor da grundtlage vam schutzstauen. Wat thom st. mel is gegeuen. 44. It. Anno 61 gegeuen karsten 'heideman van Bartels wegen 7'/, Ål. 2 sk. thom schutzstauen vor dat st. mels. Vmme einen Gesellen tho holden. 45. Do vort is beleuett gewurden durch samptkumpst der gemeynen nabers vnnd eyne neie beleuenge gemakett also dat eyn yder hus- bunde schall eynen gesellen holden de alle wege tho vuir geydt segelt de husbunde vnnd leth eynenn vnbotzmann so moth de vnbotz- man suluest to vuir ghan vnnd nhen junge schal tho vuir gann effte de gesellen schollenn em den ketell effte grapenn vam fuir setten vp dat dar best thom fuir mach gesehen Werden orsake is dydt vnsenn naberen vp der norder sydt mostenn gelick 25 fl. geuen den kopmanne allse anno 52 godt geue dat idt nha dyssen tyden nycht mer geschen mach. Van spelen. 46. Dorch vor gaderinge der gemeynen nabers vnnde gesellenn is aff gebracht dysse nha beschreuen spele alse Barscheren vnnd perdeken beslant vnnd Amnneken striken kathalsent daruor schall men spelen vinckenuangen geschreuen vth beuell der naber. Van der naber' samptkumpst. 47. It. Anno 56 des mandages vor vastelauentt do hebben de naber myt sampt den gesellen endrechtygen tho samende gewesen ym schutzstauen vnnd dar suluest vpet neie wedder beleuett dat wen de naber willen tho hope wesen de suluen de dar den nicht erschinen de brocke is eyne 1 t. bers sunder gnade geschreuen vth beuell der naber. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 97 Mit nenen jungens tho spelen. 48. Ferner is beleuett durch samptkumpst der gemeynen nabers dat ” nhen gast effte geselle myt nenen jungen yn vnsen garden tho ber schall ghann ock nycht vp der klotban vnnd den ball nycht slann by broeke eyne wage mels so vaken se dar auer beslagen werden geschreuen vth beuel der naber. Van steken. 49. It. Anno 60 den sonnauentt nha Sunte Katrinen were wy nabers ynn den Jacopes foerden vor samelt vnnd vor lickeden eyne twistige sake twischen hinrick pruisemann vnndt Arendt fresenn so dat pruisemann moste breken 17. daller Orsake he stack arendt 2 mall myt denn meste dyt is souell allse 1 t. mels nhu galt arendt de wurdt qwidt geschulden vmme syner smerte haluen dat arstlonn mosten se beyden vnnder ander betalen dyt an getekent vmme des willen dat me schir morgen wetten schall wo men eynen anderen richten schall. Van ber tho tappen jn de mungatz kragen. 50. Ferner is beleuett dorch samptkumpst der gemeyn nabers souele ynn vnsen garden yacops foerden vnnd belgarden Egen huse vnnd hoffte hebben vnnd Willen dysse nauolgende puncte stede vnnd vast geholden hebben thom erstenn dat nha dyssen dagen nhen geselle edder gast effte husbunde schall ber vth der maschopp tappen latten ynn der Mungatz kragen sunder schollen ynn maschopp sytten ghan so lange de geholden werdt ock schollen de gesellenn nhen ber tappenn latten vth der maschopp nhoch ynt Elthuss offte ber kleue tho drinken wen men yn Machopp sytt dede hir woll bauen is de broeke 1 daller sunder gnade so vaken he idt dede. Dat vuir tho besende. 51. Ferner is vpet mneie beleuett dat alle auende wen dar godt gedanckett is twe vth der maschopp dat elthuss beschen scholen vp dat dat vuir mochte vor waret werden makede ock jemandt dar vuir wedder jnn nha der tydt dess auendes sunder jenige Orsake «de broke is eyne t. Bers sunder gnade. 28 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Den schutz stauen tho sluten. 52. Do vordt is beleuett dat de Rekemann den schutz stauen schall tho sluten nha older gewonheidt. Van spelen. | 58. Ferner is beleuett dat nha dyssen tyden nene gesellen spelen schoelen ym schutzstauen offte sunst bynnen gardens ydt sy ynn brett spill offte kartenn spill behaluen vp der wacht mogen se kortewile bruken dede hir woll bauenn is de broeke 1 daler sunder gnade so vaken he dat dede ydermann vor syck. Vmme geldt tho spelen. 54. Ferner is beleuett vnnd beslaten dat nha dysser tydt nene nabers vmme gelt schollen spelen hir jme garden edder schutzstauen sunder se mogen vmme kortewill spelen vnder syck vnnd wen se geste hebben by broeke eynen daler so vaken he dat dede jderman vor syne personn. De so mit bloten weren lopen. 55. Ferner is beleuett vnnd beslatenn dy wille hir well ytlike rokelose Junge geselen plegen swerde edder spete offte hellebarden edder bilen edder sus meste tho bruken dede Jemandt solkes nha dyssen tyden de broeke is eyn st. mels ynn eynn yder Årmen huss vnnde dede jemandt dar schaden myt de broeke 1 last Mels. Vmme de sick hir Entyegen Setten. 56. It. so syck jemandt wedder spennich makede ynn dussen vor geschreuen puncten vnnd de nycht holden wolden so scholen de anderen nabers eme vorklagen vor den E. S. kopmanne. Vmme de sick motwilligen vor eines anderen 57: kleff kloppet. | It. ock schall nemandt dem anderen by nachte vor syne kleue slan myt vnbillicheidt so jemandt dar auer klagede 18 de broeke eyne Wage mels. X 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjurden vnndt Bellgarden. 29 Dat alle broeke scholen vth gegeuen werden. 58. Ferner is beleuett dorch samptkumpst der gemeynen nabers dat alle brocke scholen vth gegeuen Werden nha lude dysses bokes sunder gnade Orsake haluen dat syvk vele vnlust hefft tho gedragen der gnaden haluen de yn dyssen boeken bewisent synt. Vmme spelen tho vor loeuen. 59. Ferner is beleuett dorch vorgadering der gemeynen naber dat nhu henfurder khenn fagett edder by sytter schall macht noch ge- waldt tho vor louende jenigen hebben laten tho spelen van den gesellen alse des vorhen woll is gebrucklich gewest by broeke alse de nabers dar vor henn hebben vp erdacht is anffencklich gewest vnse fagett Johan melle Jost mydendorp by sytter do didt vpett neye is geordenerett. Einen jn sine Ere tho reden. 60. Ferner is beleuett dorch vorgaderinge gemeyner nabers tho vorliken eyne twistyge sake also dat hinrick rust hedde willer willers ynn syne ere geredett ynn druncken mode dat vor Henrick rust is aff gesecht thor broeke 3 wage mels vnnd hefft bekendt vor den nabers vnnd gesellen dat he idt vth drunckenheidt gesecht hefft vnnd anders van em nycht wett alse eynen guden gesellenn tho steydt. Bi freien ber sick tho vor vnwilligen. 61. Ferner is vor likett durch samptkumpst gemeyner nabers Etliche twistige sake haluen so dat hans Wullensteger vnnd førerick herre sych hedden vor vnwilligett by freien ber dar uor se scholen geuen tho samende 1 t. bers daruor is borgen andres bruning vnnd hans wrede. Ano 857) Adij (?) 23 decemb: hebben sich de Naber, geste, vnde gesellen, vmme varganden punt voreiniget (denn ein neye uorstant, darunder gewest) also dat, eyn yder, so by Vreien bers Vngenochte, offte slant anrechten, schall geuen, vor sick, vann denn parten, eine halue t. ber: 1 Med en senere Haand. 30 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Van slande. 62. Ferner is vorlikett twischen andres bruning vnnd deryck fogen also dat andres schal geuen ynn dat armen huss 3 tn. mels dar schall de sake myt by gelecht vnnd vor likett synn ock schall andres dyrick synn vnkost vnnd barscher lon stan van alle vnkostinge so dar vp werdt kamen. Van den Buwmeisters. ' 68. Ferner is beslaten dorch vorgaderinge gemener nabers dat d> bumeisters alse dysse tydt gsewesenn hinrick rode dyrick voege ynn so dann korter tydt den schutzstauen tho Betteren welkes se nycht geholden sunder auer tydt hebben laten vnder wegen synn eynn man thom broeke 1 t. bers bauenn dyt syntt dysse beyden alse wy de machopp rekendenn vp gude vth gewisett so dat dirick fögen is aff gesecht vp der naber gude 1 ordt dallers welkes he hefft vth gelecht ouerst hinrich rode dar nycht myt fredrich is gewest sunder nha der naber vorige beleuenge syck tho richten so dat dysse vor benompte hinrick rode der maschopp is schuldich 1 ++. bers. Betalt. Van Gesellen de sick vp werpen jegen nabers. 64. Ferner is beleuett dorch vor sameling gemener naber so syck jennich geselle wurde vp werpen myt worden effte warken jegen de nabers ym garden desulue schall vth dem garden wiken vnnd so jennich naber jm garden Were vnnd wolde den suluen motwil- ligen gesellenn den nabers to wedderen holden de schall geuen 1 st. mell anne gnade den armen thom besten so vaken alss idt jemandt vorbreke. Van slande. 65. Ferner is beleuett dorch samptkumst gemener nabers so vern effte nha dyssen tyden de gesellen vnder syck vor vnwilligen har- tangen effte sloegen so schollen se vor de nabers breken vnnd rechtich makett Werden gelick alse de nabers vnnd nene broke vnder syck tho nemen effte dar jonich naber were de syck ann jenigen saken yegen eynen gesellenn vor greppe den suluen schall menn straffenn nha gelegenheidt der sake vor den nabers vnnd gesellen ouerst were idt sake dat syck twe gesellenn vnder eynn ander slogen de schollen legen den brocke halff den de nabers hell leggen nha gelegenheidt der sake. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 31 Disse vorgeschreuen beide puncte synnt den gesellen vor gelesen vnnd hebben se nicht willen yn gan sunder suntt dar vp aff gegann vnnd de naber sundt bedacht dyt ernstlick to holden geschreuen vth beuell de naber. Vp de vorige Sake. 66. Ferner sundt naber vnnd gesellen tho samen gekamen dat vp dysse vorige sake nemardt schal wedder spreken he sy husbunde effte geselle wentte se hebben idt samptlick bewillitt vnnd vor lickett nemandt de eyne dem anderen tho vor witten offte tho repenteren ynn druncken effte nochteren mode by broke der naber vnnd geselle. Vp den schutzstauen nicht tho stigen. 67. Anno 79 den 8 Martzij hebben de nabers vnnde gesellenn tho samende gewesen vnnd samptlich bewilligett dat nemandt vp den schutzstauen stygen schall sunder jenige notwendige sake deyt eynn husbunde ith souaken alse idt vann em geschutz schall he 8 sk. vor brakenn hebben eynn geselle des suluenn geliken deidt idt eynn junge so uaken idt geschut dat scharpe swerdt geschreuen vth beuell der naber vnnde gesellen. Van den water tunnen. 68. Ferner is beleuett dorch samptkumst gemener naber dat je- mandt wor were idt were husbund geselle edder junge de eyne watter t. vth den gadess kleue neme vnnd se nycht wedder vp henge de broeke 4 sk so menige nacht alse se stunde Vnnde deste weyneger nycht frey ghan wen se wech kweme sunder se betalen geschreuen vth beuell der naber. Ano 851) denn 19 septer, hebben, de sampt nabers Finlich beslatenn, vormoege dusses Voerigen punctes dat sych in kumstigen tyden, nemant se dristenn schall de Waterbalgenn affthonemende, effte tho brukende, yt si denn in Vuresnodenn, dat Got der Almech tiger gnadichlichenn Affwennde: by broeke 192 schildens, so vaken als yt geschut, vnde nicht strax wedder vp gehanngenn werdenn. *) Med en senere haand. 39 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Van den de tho Amtten gekaren sindt offte werden. 69. It. Noch fordt hebbenn de Nabers beleuett soe jemandt tho Rechtenn tidenn nen holt kofft. Offte bouwenn late, dar jdt Nodich Mochte sin, tho bouwen, de dar tho karenn, Offt jdt tho gefallenn, sin mochte, Vnndt hir Negest nocht tho fallenn mochte, vnnd de dussen vorigenn geschreuven nicht genochsam dede, de broeke by den Naberenn, Watt de dar vp er kennen konnen etc. Ein Ewich vordrach van wegen dat Stucke mel So vor 70. vnsen Schuttestauen vnd Gres bencke belange is grundlag ete. Anno 1578 den l4de October hebben de gemennen Nabers hir in den Jacubsfiordenn tho samende gewesenn, Vp beiden Sydenn, Myt Namen, Johan Melle, hinrick klencke, gerdt bolte, Jost. Mid- dendorp, vp der Suder side nl: Euerdt Machories, dirick Stenckenn, hinrick knigge, Mans stercke, hermen dinckla, godtfreies Schulte, hermen heine, dusse vp der noder Sidt. Hermen Widtesandt, Jost Remensnider, hermen Schulte, Jorgen Louwe, Asmus barchrat. Dyrick brede, Johann Rudemann, hermen Rumphorst, Berendt Eskenberch, peter bueske. It. Dusse Alle van den Ersamen kopman dar tho Erwelet, vnndt by gegeuenn, vmme dat stucke mell, Wo geschenn is, Als hir Na folget, Als Ock in der Ersamen kopmans bock vortekent js. It. dusse vorgeschreuen personen samptlich vnndt ein hellieh- likenn, midt ein Ander Auer ein gekamenn, vndt tho grundtlickes- sten vor likennt, vnndt vordragenn, Van wegen dat stucke mell, So vor Vnsenn Schutstauen vndt gresbencke tho grundtlage geidt, So dat idt van harmen heinen Stauen schall vth gegeuen Werdenn, Wen eme so vele geldes behandet werdt, Als ein Stucke mel gelt, dar scholen den Alle tho leggen, Fin jder na gelich vor hen geschen is, Na ludt der Naber bock, Wat Auerst Johann Mellen kolhoff ene mk densck, Jost sin hoff ene mk densck hinrich kniggen hoff ene halue mk densck, schal dar thom Stucke mell tho batte genamen Werdenn, Wes auerst dat stucke mell mochte mer geldenn Alss dat gelt, wo vor bemelte, dat schall jarlickes vth der Naber laden genamen werden vnd so dat Mel mochte so guden kop Werdenn dat van den vorgesreuen penningk mochte was Auer bliuen, dat schal in der naber laden wedder in gelecht werden vnd dit schal nicht 1—2—3 Jar stan, Besunder thor ewigen Gedechtniss, faste vnndt trouwelick geholden Werdenn, Alse dat 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 33 suluige Ock jn des Ersamen Kopmans bock klarlich vortekent js, tho Einen Ewigen frede etc. Anno 80 den 22de december Sindt ;de Nabers vnndt gesellen vorsammelt gewesen jm Schutzstauen tho der Suluen tidt js der Naber vnndt gesellen bock gelesen wurden van den Anfanck bet tho den ende, .Vnde willen Alle vorgeschreuen Artickell Stede vnde vaste vor sick vnndt erre nå koemelinge thor ewiger gedechtenisse geholden hebben des thor tuchenisse hebben de sampt Nabers dut so beleuet, Vnde bewilliget Ock dusse na beschreuen Nabers dat suluest midt egener Handt vndertekent Alse Gerdt Boldte, Hinrich knigge, Hans Willers, Johan Melie, Fuerdt Machorries, Harmen dinckla, Jost Middendorp, Hinrich klencke, Dirick Stencken, godt- freies Schulte, Johan Harries. - Anno 1580 den 22 december is dusse folgende geschreuen Ick Gerdt Bolte Bekenne idt Meidt Egenner Handt duedt vor Geschreuen stede vnde faste tho holden. Ick. Hinrick Knigge bekenne dut vor geschreuen mit Fgener Handt so stedes vndt fast tho holden. Ick Hans Willers bekenne Dutt mytt Egener handt wo vorgeschreuen steds vnde vast tho holdende. Johan Melle Mytt Egen handt. Euert mychorys myn egen handt. Harmen Dinckla mit Egener handt. Jost Myddendorp myn Egen handt. Ich Hinrich klenck bekenne ith vor schreuen mit egener hanth. Dyt bekenne Ich Dyrick stencken myt Egener hant. gottfrydess Schulte myn egen handt. Johan harriess myt egener handt. hartych bolts myth myner egen hanth. Anno 85. Den 16 Octob. hebben de gemenen Nabers vnd gesellen tho samende gewesen dat Henrick Klencken is aff erkendt als 2 mk densck dat he hefft motwilligen ber gespillet bi freien ber Vnd schall so her negest geholden werden wy bauen etc. Å. 88 den 7 februari hebben de nabers tho samen gewesen vnd eindrechtich beslaten dat nemandt schall den schutstauen vp sluten wen se geslaten is, jdt were den sacke dat se fremde lude bi sick hedden welker dar bauenfdeit so vele alss dar sin ein jder 34 D. W. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 schall brecken jn der naberladen — 1 mk densck geschreuen vth beuell der naber. Ano 86 denn 11 september sin de sampt nabers, by ein ander gewesenn, Vnde eynnhelligenn beleuet So yemannt, de wacht vorsumen werde, schall vorbracken hebben in de naber lade eine mk dens, Edder schal in de wage gesmetenn werdenn so anderst, der nye houetmann, sodaniges nicht werde meldenn, schal vorbracken hebben ahnn de naber twe mk dens Vnde vorandtwordent, verner dar yt geboeren wil. Welkere ein jn sine Ere redet. 72. Anno 29 Den 21 Decemb hebben de gemene naber jn Jacubs- fiorde tho samende 'gewesen, vnd vor ratsam an gesen vnd den vorigen punkt vor andertt, welker einen jn sine Ere geredett, also dat jdt to voren watt hoege gewesen js, vnd nu also einhellich vor gelickett dat de jenne schall geuen welcker einen anderen scheltt vor einen schelm offte suns jn sine ere redett, vnd kantt nicht biwisen — alss — 1 wage mell den armen geschreuen vth beuell der gandzen naber. Anno 91 den 13 Junij js beleuett wordenn van den gansen naberen vnd gesellenn datt neman syck schall vordristen wenn dar frey ber gedruncken wirtt jdt sy vthe edder nych Ahn ungeborliche orde tho gande de broke 1 t. bers. Van den shotstauen. 783. Anno 96 den 19 September hebben wi Nabers tho samen gewesen vnde Alle Eindrechtich Auer Ein gekamen van wegen vnsen shotstauen datt den henferner Nen mandt bruken shal idt were den Nodt sake so Ishall he sick mit den Nabers Ersten vorliken ock nen gudt vor den 'shotstauen offte tho gebrucken. Didt ge- schreuen vth Ibefel der Naber wo bauen, So ferne sick hir modt willichen jn vor fogede de schal in der Naber brocke sin wadt se dar vp the kennen konen. FA Anno 97 den 13 feberuari sin de Naber tho samen gewest vnde de Masschop gereckendt vnde Alle olde sedelen vnde olde Recknuge gantz klar gereckendt vnde de Naber Alle Findrechtigen Auer Ein gekamen so ferne Einer Rechnug midt den Nabers hedde de schal idt wenn de Nabers tho samende offte de Maschop ge- recknedt wardt binnen Jars An den Dach geuen vnde Nicht Auer 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 35 2 offte 3 Jar olde sedelen heruor bringen offte de Naber sin en Nicht stendich Dith geschreuen vth beuel der Naber. Anno 604 den 24 September syndt de Naberen Im iacobs- forden tho samende gewesenn Im Jegwordicheyt, der parsonenn van den Ersamen Kopmanne. alse myt Namenn Harmen: Schulte: Dirick Bole vnnde Clawes wilkens vnnde hebben gerekent dat de schutte- stauen van grunde vp kostet bett huden den dato 480 daler. Hyr vann hebben de Naberen jm iacobsforden betalett vp Harm Veldt- husen synett weg, 20 kopmans daller Also myt namen Casten becker 2 kopmans daller: Luteke Lange luteke 2 kopmans dall Harmen dincklae 2 kopmans daller godtfries schulte 2 kopmans daller clawes pruter 2 kopmans daller iohan Went 2 kopmans 4 kopmans daler hefft 2 gerdt tole kopmans daller) Joha: Went alleine betalet jochim schroder 2 kopmans daller detmer schacht 2 kopmans daller i0han-neieman 2 kopmans dall Des hefft Harman Veldthusen syne sann marten vth gelecht. 5 marck dansch also de buvmann bedinget worden dat se denn schutte stauenn buwen scholdenn. Noch is van den Nabers jn den Jacobsförden up Velthusen part jm schutstauen vorlecht — 14 mk 17 sk dn. Dit hebben de vorgeschreuen Naber samptlick betalt. Ano 606 den 12 Martij hebben de Nabers jm Jacobsforden up Velthussen part wegen des houpt gesetes vnndt den schutstauen tho bordehaken vorlecht — 3! R Daler — 9 sk densch. Anno 604 den 26 Nouembris hebben de Nabers vnd gesellen jn den Jacobsförden semptlich bi eimander gewesen vnd einhellich beslaten dat henferner keiner he si entwedder hussbund, geselle junge edder Bubr de Nacht auer jn|dem schutstauen liggend bliven schal bi bröke — 1 mk densch sofverne jemandes hirbauen dede vnd de buren darinne liggen lethe de schal vor jeden, he si Man edder fruwes persone bauen gemelte Marrck densch ahne jennige gnade geuen, were idt van unsen jungen, is de bröke dat scharpe swert. Kunt Vnd zu wissen sei allen haussbunden alhir in den Jacobs- forden vnd Bellgarten, so in kunfftiger Zeit vnser idtzigen hern oder jhrer erben geselschaffte, bedienen Muchten, das wir jn dem 36 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 N. Gottes Anno christi 1603 einen newen schutstauen zu bauwen angefangen vnd auch volnendet haben. Weil den, wihr hirbeuor, wegen der pfarte jm alten schutstauen, offt vnd vielmal jn jrrung gekommen, vrsache weil hirbeuor die von belderseits sehe stauen, haben mussen den halben teil, zum gebeuw des alten schutzstauens leggen, vnd aber die helffte (wehe ihm wol gebueret) da jegen nicht zu gebrauchen gehabt, Alse haben wihr mnachbeschriebene gedachten newen schutstauen, nach eines jeden annpart bezalet wehe hernacher zu sehen. Weil aber wegen der pfarte wihr noch nicht einig gewesen, haben wihr den H. alterman angespröchen, ehr vns auss jhrem mittel, Etzliche dazu vorordenen muchte, das vns dieselbigen jn freuntschafft vorgeleichen vnd vortragen muchten. Ist demnach auf vnser begher vnd anfurderurg von dem H. alter- manne da zu vorordenet der E. Harmen Schulte, Diderich Böle Clawes Wilkens alle drie achtzehen. Vnd haben dieselbigen auf vnser consent vnd bewilligung zu einer ewigen gedechtnisse vol- gendes beslossen. Erstlich ist der gantze schutstaue jn achte vnterschetliche pfarte oder dele gelecht woruon ein jeder hatt wehe folget. Johan Luss auf d. norder sehe stauen hatt im schutstauen anderhalff pfart. Unter dem schautstauen hat ehr ahn boden ein vierdepfart. Lute lange lute hatt jm schutstuen ein achte pfart danon gehort die helffte zu ihrem kleue. Unterm schutstauen hatt ehr! nebenst Dinklouwen ein sechs- zehende pfart. | Harmen Dinckla hatt ihm schutstauen ein achte pfart. Darunter ahn boden nebenst Lutchen ein sechzehende pfart. Gottfrides Schulte hatt jm schutstauen ein sechszehende pfart. Darunden aber ahn boden hat ehr ein achte pfart. Harmen Velthusen hatt wol ein sechszehende pfart jm schut- stauen, aber die naber so pfart jhm schutstauen haben, die selbigen haben das gelt, so, wegen des neuwen schutstauens, auf gedachte Velthausen pfart gekommen, vorlecht, wehe hirbeuor dises buch ausswelset, wen mnuhr dasselbige ahn vnse nachbaren bezalet, mugen dieselbigen so dazu befueget ihre pfart na, wehe beuor, gebrauchen. po) Unterm schutstauen haben sehel auch ein sechszehende pfart gehabt, dasselbige ist ahn Jost Middendorp vorkaufft, wehe pruters kauftbrieff aussweiset. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 37 Clawes Pruter vnd Johan Went haben jm schutstauen zu- sammen ein sechszehend pfart. | Pruter aber hatt ein gantz achtepfart ahn boden unterm schutstauen. Gerdt Thole hatt jm schutstauen ein achte pfart. Darunter ahn boden hatt ehr auch ein achte pfart. Jochim Schroder hatt jm schutstauen ein achte pfart. Darunter ahn boden hatt ehr geleichsfals auch ein achte pfart. Auf den suder sehestauens alse Detmer Schacht vnd Johan Nyeman haben zusamen jm schutstauen ein achte pfart. Uther dem schutstauen ahn boden haben sehe beide auch ein achte pfart. Auch ist einhellig beslossen vnd vorabscheidet das alle jahr (welches vormals nie geschen) vmme de pfarte sol gelottet werden die alhir Jm schutstauen gelecht sein, Wohr alse denne eines jeden pfart durch das loth valt da sol ehr bleiben, Aussgenommen das der elteste jmmer das heuptgesesse haben sol. Dessen zu mehren vrkunde der warheit vnd das dises her- nacher zu ewiger gedechtnisse ohne jenige jnrede also sol gehalten sein, vnd bleiben, haben wihr Nachbeschribenen wegen vnser hern disen contract oder vordrach mit egenen handen vnterschrieben. Geschehen ist dises jhm jahre nach der gnadenreichen geburt vnsers hern vnd heilandes J. C. Tausent sechs hundert vnd vier, ahm acht vnd zwantzigesten tage des monats septembris. Dises obgeschriebene bekenne ich Jochim Schroder midt meiner egen hant vnt sub seriptis. Dudt Bauen geschreuen bekenne jech Detmer Schacht mit egener handt war tho sinn. Didt bekenne jeh Johan Nieman dydt vor geschreuen mit egen handt war tho sin. Dydt baven geschreven bekenne yck Clawes pruter mydt eygen handt war tho synn. Dutt bekenne yck gerdt tole dyth vor geschreuven war tho synn — Myn egen handt. Diht bauen geschreuen bekenne ick Lutke lange Lutke mit egen handt war tho syn. Dith bauen geschreuen bekenne ick Johan Wenth mytt egener handt war tho synn. Didt bauen geschreuen beken ich Johan Luess mitt egener handt war tho sin. 38 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Kundt vnndt tho weten si iederem husbunde vndt gesellen im Jacobsforen dat sich de naber vndt gesellen hebben voreiniget vndt bewilliget also dergestet so feren einer von den nabers odder ges- sellen sich vordristede bi nachtslapender thidt einem den anderen vor sines heren huse tho stormen odder tho kementen odder sunsten anders upsetzige dinge tho bruken de schal odder wil hebben vor- broken vor ieder kehr so offt idt sich gebordt — 1 wage meles den armen. | Jacob Smyt Johan Kale Cordt giseller Harmen weselow Alberdt graue Hindrich Ellers Hinrich husse Litz. Anno 1622 den 19de mayus hebben de nabers vnd gesellen tho samen gewest vnd vorlykent wen In Jacopsforden frye ber ge- drunken werdt so dar jemandt vth geyt by freyenn ber de schall vorbraken hebben */» t. ber ane jenge gnade so dar jemandt geste gebeden hedde macht he woll myt tho hus gan auerst nicht jn OQll krogen to gehen hebbe wy nabers hyr vnden syn Egen Handt schreuen Jacob Smyt Johan Kale Kale Hinrich Jordan, Johan Cordt giseller Hindrich Ellerss. Anno 1632 denn 21 Septemb sin de Semptlichen Naber vnd ge- sellen jm schudt stauen thosahmen gewesen Vnd dewile vell Naslotel sin gefunden dat de Porte meist dach vnd nacht apen gestahn, so ist beslatenn dat de, in, oder vth der Porte geit, vnd se nicht also balde wedder achter sick tho sluth schall vorbracken hebben an de armen ane gnade — 2 wage mel den jungen, Virgam, vnd de idt suth dat se wert apen gelaten vnd dar nicht auer klaget schall jnn glicker straffe ane gnade sin, ane allene des sondages, oder de dar leth na slotell tho macken ock in glicker straffe schuldich sin, vnd scholen keine slotell meer tho sin, also ein jder Naber einen slotell. dat dises also schall stedes vnd vaste geholden werden hefft ein jder Naber hir sin egen handt vnder gesettet. Jochim Ryke. Hinrich Engelberdt. Henrich Elers. Eg handt Egen Handt Hans Bol sin Ege handt. Jochim Hasse. egen hant Anno 633 denn 12 Julij hebbe wi Nabers jn de Jacobssforden, Kappen vnnd Swenssgarden jm Jacobsforden gespelet, vnnd hebbe 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden. 39 also de Nabers jm Swennsgarden dewile se vor disem mit vns Jacobssfordes vnnd Kappers nicht jn den Bundt sin gewesen, uns Nabers jn den Jacobssforden vnnd Kappen wedderum ein Spill vorschaffenn, gelauet, wen es gelegenheit gifft, dat am OCunthor gespelet weert, dat dieses also jn der warheit sy [hefft Arent Butel- man alse der oldeste Naber jm Swenssgarden dieses vnnder ge- schreuen mit egener handt. Anno 1638 Denn 28 Maij hebben wy Naber jm Jacobssforden Gespelet dat Stupspill vnnd ”hebben den Kappers-Swenssgardes, Vnd wetterleuer Nye kahmer, ein frey Spill geholden, welches se ein na dem anderen wen gespelet weert am Cunthor vnsen Nye kahmers gelauen wedderum tho holden vnnd is ehnen semptlich dat Röckspill nagegeuen welches se unsen Nykahmer hernegst ock tbo holden sollenn vnd willen schuldich sint. Jochim Ryke. Garten (norsk Garör, Gaard) = Kaufmanns Hof. Stave (norsk Stofa) = Stube, Comptoir. Kleve = Zimmer, Kammer. | me tt peer mn øde | dk Ode Eg EN NR | or taorefdlbye føde øk MØ søkt PE be usa øks oe E ME | å | al 0 | sgabpotsath kv att Å 4 volds falk je je ee og 0 GA Rod rebels ltr VÅR E TN AE ie qodbaig: Fidel I sd | vÅ dar ødegd, del kos fossen ae ort DE: dvikkqurse mods 50 bål abfed "ad srtkun ; | HVO FOGD gl ild MARE en Blad faføy Vai å Å Å PEN EG ER Jorg å Fl, UD NG rolidt iv ei (rens) de dg ver keg akt NG ap å å v q 2: gi på å Å p V Ky å Pr g N å eg P Å N y sa p PI på Å i - p b ) av pr 7 Å p Å p ; N N f saardsretten 1 Jakobsfjorden og Bellgaarden. N å » 2 - g P DI ; på F p : ai R fa å ai TE V vi Fol. Om kvinder, som tilbyder sig paa helligaftener eller naar man drikker ut øk 20 os 2 Om spil med de nyankomne ....--.-s oe berre OED 3 Om spil og at aflægge regnskab........- «SJ EE + Om dem, som her i gaarden vil være gjæster.......--.oues 5 Om de naboer, som seile herfra.......«(””"”"”"EG 6 Om at drikke frit øl paa helligaftener .. SN 7 Angaaende dem, som blir uenige, naar man spiller ....-..... 8 Angaaende dem, som tilvender sig hverandres gjæster....... 9 Om kaalhaven ved græsbænken .... SE roen 10 Angaaende den samme kaalhave.......-...uvvs. vr JE 11 Om den halve tønde øl, som gjæsterne giver.......-auwueue je Om at, avle børn. 2020 FP LE Om at give mølje L.s..rarn rv EEE 14 Om gamle regninger!) /.....S0v> GJ FGM 74 Om at vække ufred, naar naboerne er sammen... ....:000% 15 Om spil, naar der er dækket L.-S EE PG Om at sætte lys i kronerne ...--- 22 ger Om at slaa itu potter. ss 18 At stikke hverandre med knive .:.... 2-0 16) Om at holde gjæster JM 20 Artikel at ingen skal spille om pense. 2. 21 Angaaende det stykke mel... JG 29 Angaaende kaalhaven ovenfor græsbænken ........vvvavvasn 23 Angaaende aføiften af kaalhaven EE 24 Om gjæsterne at de skal holde en mand om vinteren ......, 25 Angaaende 'den før omskrevne kaalhave =......-.»ov2 set 26 Angaaende det stykke ml... SE 27 Angaaende det stykke ml... JG 28 1) Senere tilføiet. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 41 Fol Fmesaende «det stikker mel AR JÅ SEL JSJVSNL ARNE SE 29 Mmfsaahaven AT Des SSS SNE GJØR AES, 30 PNneagendersadederenn AU INTENS ANE. 31 Ameaaende kløven under trapperne v.L..Laksave ven been vn så 32 Angaaende nåboernes beslutninger .....+.... KA DN SE EG 33 Angaaende de 6 artikler, som paa en tid er vedtagne ...... 34 Pusaaendedklasen skjøtstuen SJ HAJ SSALJNNG. 35 Eradsderertømet til det stykker med. SL SIS SIG 36 rad desrerpivet til. det stykke meld JJ SSS, DU Rrdkderten sivet til. det stykke med SSS SSN, 38 Byadkåer er (sivet til det stykke mel.....Haaovrvavvenee. 39 Bpdøder er sweet til det stykke mebh...1...arkraa vasene. 40 Engdøder er sivet til det stykke mel ...-.Jorne dn eee 41 Eradfderer sivet til det* stykke mel ......2sroosev vern 42 rd der er sivet til det stykke mel .......ovarrvibaever 43 vad dery er sivet til det stykke mel La. de 4 Gngiuiholdelen ses ur Se ae 45 Our sUl se od 46 Ørin aboernes sammenkomst. L.a. rate le 47 At spille med nye jungen ..... ee ER 48 Gmkslet AARSET SE BE eie ae 49 Ømfatappe øl 1 mungaatskroerne . 2.a1drr eee te 50 Pugsasefalsynrmed'ilden: Sar et ee! Då Gmsadluscerskøtstuen Jaa Joe dk de se bd se 52 In ly ul kN NN 53 Bufsjoilegom penge QA eee eee 54 Angaaende dem, som løbe med blotte vaaben ........avuun. 5D Ameaaende (dem: som sætte sig herimed .........orvrvvae 56 Angaaende dem, som om natten slaaes foran en andens kleve 57 Angaaende at alle bøder skal blive udbetalt .......-+ueuvs. 58 Ameagendenathivagertordspll aa SS nes 59 Nertaler-rekmenkendejomen. SJAL Jed. 60 24.00 rd 61 Jim sagsmalss EE NN 62 Om bysmesterne 1-00 000000 re 63 Om geseller, som sætte sig opimod naboerne.....ss»svuvuvuer 64 Jolma ve NN 65 Grmeden 1oxg0gsa0 Fs gds LA ene ee 66 Rropskøtstuen Ja der 67 49 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Fol Ikke at tage nogen bøtter ud af gadekleven.........+-.-> 68 Om dem som blir valgt til ombud... 2 69 Den sidste og uforanderlige overenskomst vedrørende det stykke mel. reder vasre AGE 9. HANNE 70 Om at spilde øl ved fri øldrik.+->cldele Fe Jå Vedrørende vagtenevs ++ å pe pe SEE 72 At ingen skal oplaase skjøtstuen ...x-- 04000 2 FRE 71 At tale ærekrænkende om en, forandret paa ny efter naboernes befaling. .-+:+- 20 JA JE SR EEE 72 Om skjøtstuen”')....---0 0 GE PE 73 1) 70—73 er tilføiet med en anden haand eller rettere 3 hænder og paa en i bogen senere indfæstet lap papir: no. 74 er antegnet senere, med samme haand som 783, nederst paa første side. Dette er retten i Jakobsfjorden og Bellgarden. Anno x aar vare vi forenede naboer 1 Jakobsfjorden og Bell- garden samtlige med hverandre, ved navn Jurgen Gassow, Hans Hoecker, Pasche Schulte, Jurgen Stucke, Johann de Qwade, Hans Martens, Jochim Kolck, Warneken Reyneken, vi alle naboer 1 for- ening har os ganske og paa det grundigste forligt og er kommet overens angaaende en nabobog, hvori man skal indføre alle regel- mæssig fattede bestemmelser og opsætte skriftlig, hvad vore for- gjængere og vi naboer nu og herefter er skyldige at holde med hverandre, ikke alene husbonderne, men husbonder, gjæster, geseller og jungen, ingen undtagen, som med os ville eller begjære at være 1 gaarden; saa har vi foranskrevne naboer anskaffet denne bog og heri regelmæssig indført og ladet antegne alle punkter og artikler, og indvilget at ville holde derhos de samme artikler og bestemmelser samtlige paa ny ubrødelig, fast og trolig, og særlig foran skrevne bestemmelser af naboerne skal det altid staa i de forenede naboers magt at forøge og forbedre, som det er skrevet i denne bog og efter indhold artiklerne er at finde i rækkefølge, enhver artikel for sig. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 43 Om løse kvinder, som tilbyder sig paa helligaftener, 2. eller naar man drikker frit øl.) It Hvis nogen, det være husbonde. gjæst eller gesel, som havde hos sig nogen løse kvinder paa helligaftener eller naar man drikker frit øl, saa har den samme til naboer og geseller forbrudt en hel tønde øl, og fruentimmeret skal blive kastet i Vaagen uden nogensomhelst naade eller undskyldning.*) Qg hvis der skulde være nogen gesel, som her ikke vilde hjælpe til og ikke være med at straffe saadanne ting, han er skyldig de forenede naboer 4 mk. vox, det er i penge 2 mk. dansk uden nogen somhelst naade, og er vedtaget anno 29%) denne og alle andre efter- følgende artikler; blev skrevet udaf de gamle bøger paa naboernes befaling. Om spil. 3. Endvidere er ogsaa vedtaget og besluttet mellem de forenede naboer og geseller, at efter disse eller i ny tid eller tider ingen nykommer, det. være husbonde, gjæst eller gesel, skal frikjøbe sig for de førnævnte spil, men enhver skal spille efter det hæderlige kontors ordenans og denne gaards retsbestemmelser, han være liden eller stor, og de tidligere komne skal spille høvisk med ham, efter- som der findes passende anledning, han være fattig eller rig, og derhos skal altid, naar der bliver spillet, to af naboerne blive ordineret til at forestaa det, som da skulle se til, at det maa gaa ret og billigt til med den ene saavelsom den anden. Om spil og at afiægge regnskab. 4. Endvidere er vedtaget ved forsamling af de forenede naboer, naar man vil spille om sommeren, at samme skal ske med bifald i de forenede naboers sammenkomst, saaledes at der skal blive valgt tilsynsmænd og ellers til alle ombud de, som dertil maatte blive erkjendt dygtige, og det, hvortil enhver bliver valgt, det skal han 1) Frit øl blev nydt i skjøtstuen eller om sommeren paa græsbænken; det blev givet af naboerne og gesellerne ved deres tiltrædelse eller indkom ved bøder eller ved afgift af gjæsterne. — Se ogsaa ,Norske so* i Nicolaysens Norske magazin. II. s. 39. *) En saadan straf blev ogsaa exekveret, ifølge Maschuppsbogen, i 1608. Vaagen er byens havn. 3) Vel 1529. 44 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 vedblive spilletiden over, og saa ofte det træffer en og hver, under mulkt af 1 tønde øl uden nogensomhelst skaansel. Naar spillene er endt, saa skal de, som har været tilsynsmænd, fordre 2 af naboerne til sig og aflægge regnskab derfor, saa at det maa gaa rigtig og ret for sig, under bøde af I tønde øl uden nogen- somhelst skaansel, saa ofte saadant maatte blive fundet. Skrevet efter naboernes befaling. | Om dem, som her i gaarden vil være gjæster. 5. Endvidere er fremdeles vedtaget, at alle de, som her 1 gaarden vil være gjæst eller forøvrigt sin egen mand, de skal være høvedsmænd — paa vagten, saa ofte raden kommer til dem, det være vinter eller sommer, og skal om vinteren sidde med i maschop og holde lys i kro- nerne efter gammel sædvane, og skulde det være tilfælde, at nogen af disse gjæster seglede og beholdt sit hus i leie, saa skal han dog staa som høvedsmand og holde sit lys i krønerne; beholder han det ikke i leie, skal hans husvært gjøre det paa hans vegne. Derfor skal gjæsterne være med at nyde al fordel lige med sin husvært, og hvis nogen forser sig i disse foran skrevne artikler, da er bøden 1 naboernes haand, hvad derfor kan blive tildømt. Om naboer, som segle bort. 6. Item. Hvilken husbonde der segler, det være vinter eller sommer, han skal ved sin ombudsmand sørge for, at disse artikler, som meldt, ligeledes blir holdt af ham, ligervis som om de selv var tilstede. Om at drikke frit øl paa helligaftener. D. Item. om vinteren de 4 helligaftener!") naar naboerne har lagt øl op, den som da drikker formeget deraf, saa at han gjør ufred eller brækker sig af overflod af øllet eller passer ilde paa sit lys, da er bøden 1 tønde øl uden skaansel; bliver her nogen antaget for medskyldig, skal han fralægge sig det med bevis. 1) De 3 er vistnok St. Martin (1lte november), juleaften og paaskeaften; den fjerde sandsynligvis enten St. Michaelis eller nytaarsaften. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjørden vnndt Bellgarden. 45 Angaaende dem, som kommer i klammeri, naar man spiller 8. om sommeren. Item. Gesellerne, naar de spille om sommeren, eller naar na- boerne lægge øl ind og er i hæderlig forsamling, de som da gjør ufred, saa at deraf kommer trætte og slagsmaal, for dem staar bøden til naboerne og gesellerne. Ingen at tilvende sig, den ene den andens gjæster. 9. Endvidere er besluttet af de forenede naboer og fordret ogsaa overholdt, at ingen skal tilvende sig gjæsterne fra naboerne eller skal sætte op en andens tjener eller junge mod ham; bøden skal staa til naboerne. Foruden dette skal gesellerne fastholde sin ret 1 ildhusene og paa vagten, hvor det er dem fornødent, efter gammel sædvane. Angaaende kaalhaven ved græsbænken. 10. | Item. Anno 40 paa onsdagen før Philippi Jacobi*) var naboerne forsamlede for kaalhavens skyld, fordi Hans Martens ikke skal have kaalhaven længere end græsbænken strækker sig foran gjærdet. Angaaende den før nævtne kaalhave. 11. , Endvidere er vedtaget med de forenede naboer om den kaal- have, som Hans Martens har, at han hvert aar skal give naboerne for kaalhaven I mark dansk efter disse dage. Om den halve tønde øl, som gjæsterne give. ko Endvidere er vedtaget under forsamling af de forenede naboer og geseller, at efter disse dage skal enhver gjæst give for sig 1 tønde øl, dermed skal de i alle dele være fri for ethvert paalæg, vareflytning”*), vedhugning i kalaserne, ligervis som en husbonde. Om at gjøre børn. 183. Skal være en hel tønde øl. 1) Philippi Jacobi dag er lste mai. ?) , Permutatio tabernarum quæ togen dicitur.* Libben u. Walther: Mittelniederdeutsches Handwtb. 46 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Om møljerne.l) 14. Endvidere er vedtaget paa samme tid, at gesellerne skal ikke give mere til møljerne end 6 kander øl under en bøde af 1 tønde øl. Om at gjøre ufred, naar naboerne er samlede. 15. Endvidere er vedtaget med overenskomst af de forenede naboer, at hvilken nabo, som gjør klammeri, naar naboerne er sammen, han skal bøde 2 tønder øl uden skaansel, han være nabo eller gjæst eller gesel. Om spil, naar der er dækket. 16. Paa samme tid er vedtaget, at ingen skal spille, naar bordene er dækkede, under 1 mark vox; derved har været tilstede Jurgen Gassow og Hans Hoeker, Pasche Schulte og Jurgen Stucke, Jochim Kock, Hans Martens, Mateyes Mencke, Marcus Meyer, Warnecke Reynecken og Johan de Qwade, Garlick Richters og endrægtig vedtaget det. Om at sætte lys i kronerne. vi: Endvidere er vedtaget med de forenede naboers overenskomst, hvad de ogsaa ville have holdt rettelig, som det fra gammelt har været, at enhver maschopbroder skal sætte sit lys i kronerne og skal lade dem brænde til de bestemte tider*) og ved et gilde bas- efter. Den, som ikke skulde gjøre det, han skal den anden dag 1) Møljerne maa betegne en fællesspisning med brødsuppe eller ølsuppe, brød opblødt i øl (molie, molge, mulge). I vort folkesprog mylja (mølje, milja, melja), fladbrød, brækket og overgydt med fedt; i svenske dialekter mølja, i danske mulle, i ældre dansk ogsaa mulje og mullig (efter 0. Kalkar) suppe, brød med fedt paa. — Det nævnes ofte i vedtægterne for naboer og geseller, se bl. a. Y. Nielsen: Vedtægter og Dokumenter fra det hanseatiske Kontor, Forhand- linger i Videnskabsselskabet i Kristiania 1882, s. 7, 13, 17, 19; øllet var nok det vigtigste, siden der kan tales om ,das zuvor gebrauchliche mölienfressen, und sauffen*, og skikken blev afskaffet 1653; men forbudet maatte dog senere gjentages. *) Proeven, forvansket af latinsk probenda, nedertysk, proveende, provene, prunde, høitysk Pfrinde, underhold, den bestemte forpleining, særlig ved milde stiftelser, et embede, oftest et geistligt, med dets indtægter; her betyder det vel saameget lys, som det er paalagt hver at afgive af et bestemt maal. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 47 sætte 3, og hvis han skulde nøle saa længe om aftenen, til der bliver tappet syv-øl!), skal han sætte 2 op. Om at slaa potter itu. 18. Endvidere er vedtaget paa samme tid, at om nogen skulde slaa itu en maschoppotte med vilje, skal han den næste dag bringe to igjen uden skaansel; gjør han det af vanvare, saa skal han bringe en istedet. At stikke hverandre med knive. 19. It. Anno 50 paa torsdag 1 fastelavn var naboerne i Jakobs- fjorden og Belgarden forsamlede og har forliget en trætte, nemlig mellem Hans Schulte og Hans Petersen, af aarsag, fordi de stak hverandre, den ene den anden, med knive huller i kroppen; derfor maatte enhver af dem give 1 tønde mel til fattighuset”), forat en stor tvist kan ende. Dette har naboerne samtlige saaledes ved- taget og fordret ogsaa efter disse dage overholdt saaledes. Skrevet efter befaling af naboerne. Om at holde gjæster. 20. Endvidere er de forenede naboer kommet overens om, at hvilken nabo som holder gjæster, han skal holde vagt derfor, og hvilken gjæst som har en kleve 1 leie, han skal holde voxlys i kronen og gaa paa vagt og skal sidde med i maschop. Artikel, at ingen skal spille med brætspil eller kort 21. om penge. Endvidere er blevet vedtaget af de forenede naboer i Jurgen Senckens stue saaledes, at ingen skal fordriste sig til i gaarden eller i skjøtstuen, han være husbonde, gesel eller gjæst eller junge, at spille med brætspil eller med tærning eller kort ved kandestolen*?) eller ved nogens bord, hverken, om dagen eller om aftenen, ved lys eller paa vagten, og naar der blir grebet nogen deri at gjøre det paa sin husbondes kleve inden laaset dør, saa er bøden 5 fl. uden skaansel. 1) Kl. 7 nævnes i Dramshusens vedtægter ogsaa som et bestemt tidsskille. Se Y. Nielsen i den ovfr. citerte afhandling, 8. 6. anm. ?) Vel det egentlige tyske fattighus, St. Katrines. 3) Bord eller opsats i skjøtstuen. hvor kanderne var opstillede. 48 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Angaaende det stykke mel. 22. Anno 1532 om onsdagen før sankt Louws!), da var Jochim Kolcke og Merckes Meyer med Hans Knigge for kjøbmandsraadet an- gaaende det stykke mel*), som kannikerne skal have, saa blev det bestemt som ret, at han skal udbetale det efter naboerues vedtagelse; her har naboerne valgt disse foran skrevne mænd, at de skal ind- kræve det. Angaaende kaalhaven ovenfor græsbænken. 23. Anno 45 den 4 augustus var naboerne forsamlede i Jochim Kolckes stue og kom overens om, at man skulde ordne det med grunden ovenfor vor græsbænk, nemlig mellem Øvregaden og græs- bænken; kom de saa endrægtig tilsammen og overens om, at de kastede lod derom, hvem der da kastede de fleste øine med tærning; saa kastede jeg først og kastede 192 øine, saa tilfaldt grunden os, og skal vi give naboerne derfor hvert aar 8 sk. dansk. Angaaende afgiften af kaalhaven. 24. Saa blev Hans Grube tildømt, at han skulde give den tilbage- staaende afgift af kaalhaven, nemlig 12 mark, det var han imod og vilde ikke gjøre det, da kom naboerne overens og besluttede saa- ledes, at man skal lade beslaglægge hans gods, til ikke at føres herfra, før han har givet naboerne fyldest; dertil blev valgt Hans Schulte og Hans Thorbeke; de skulde gaa til oldermanden og bede om beslaglæggelse, paa det at en stor tvist kunde faa en ende. Skrevet efter befaling af naboerne. Artikel om gjæsterne, åt de skulle holde en mand om 25. vinteren i maschop. Endvidere er vedtaget, at gjæsterne skal fast og fuldt holde naboerne deres tidligere bestemmelser, nemlig at enhver gjæst skal holde en mand om vinteren og voxlys i kronerne; de holdt det her et aar, saa at de drak en del af gjæsternes pråbende; og var de her selv ikke og havde de her ingen mand. Dette samme vil naboerne nu ikke have saaledes, men blive ved den forrige bestemmelse; hvis der skulde være nogen, som 1) Sandsynligvis St. Olaus, 29de juli; maaske St. Claus eller Nicolaus (6te december), eller endog St. Laux = Lukas, 18de oktober, en mulighed, hvorpaa prof. K. v. Maures har pvjort opmærksom. *) 1 stykke er 11/9 tønde, (stucke). 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 49 var herimod, saa skal de staa til ansvar for naboerne, som har dem 1 sine huse. Det samme vil naboerne have holdt sikkert og fast, for at megen tvist og strid maa udeblive. Skrevet efter be- faling af naboerne. Angaaende den før omskrevne kaalhave. 26. Anno 45 tirsdag efter Laurentzi!) vare naboerne igjen for- samlede i Jochim Kolckes stue og har dersteds forhandlet om den før omskrevne kaalhave og flere artikler, som herefter følger under et, at det med Hans Grube er kommet til afgjørelse om kaalhaven, saa at han til denne førstkommende Micheli skal give naboerne for den tilbagestaaende afgift ialt 10 mk. dansk, dermed skal alting være opgjort, baade med Hans Grube og hans eftermænd, som efter ham kommer paa stuen, og som kan komme overens med naboerne, og skal det altid saaledes bero paa naboerne, dette at de kan have kaalhaven, og derfor skal han give hvert aar naboerne 1 mk. dansk til S. Miche. Anno 46 er han igjen skyldig I mk. dansk, hvis det skulde være tilfælde, at han ikke vilde udbetale det, saa er beslutningen ugyldig, saa staar kaalhaven til raadighed for den, som vil give det meste derfor. Angaaende det stykke mel. 27. Endvidere er vedtaget ved sammenkomst af de forenede naboer i Jochim Kolckes stue, nemlig Hans Knigge, Hans Thorbeke, Hans Peters, Klaves van Gisen, Palm Boekemann og i maschop Luider Symung og Hans Grube og Hans Schulte og Jochim Kolck, Eggelinck Hartmann; fra Hans Hoekers stue var der ingen tilstede, fordi den var tom. For disse foran skrevne naboer blev der forligt angaaende det stykke mel, som Hans Knigge pligter at give i grundeleie for skjøt- stuen og som tilkommer biskop Geble, saa var det vedtaget af vore forgjængere, som havde kastet lod derom, da skjøtstuen var færdig, om at betale det stykke mel. Saa faldt det paa Hans Knigges stue, og tilkommer der ikke mere for det stykke mel end 4 fl. dansk; da dog i disse dage, saalænge melet og maltet, Gud bedre, nu altsaa er i stigning, saa at det stykke almindelig gjælder 10 fl., saa giver de to søstuer 2 fl. og vore 8 giver og 2 fl., altsaa enhver 3 sk. dansk. I) Laurentii dag lite august. 50 D. W. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Om det forrige stykke mel. 28. Endvidere er de forenede naboer komne overens om og har af- gjort dette foran skrevne saaledes: Endskjønt det i meget lang tid havde staaet hen, kunde man dog ikke bringe det til nogen afgjørelse; endelig er det af naboerne vedtaget for den store plages og sved. skyld, idet naboerne hver for sig kunde indrømme, at det gik hans interesse for nær, uagtet det 2 gange er afgjort tor kjøbmandsraadet dermed, at det ikke kunde handle mod naboernes vedtagelse, men henviste os til at forlige den samme sag 1 venskab; det er altsaa skeet og lyder altsaa som her følger: Saa har naboerne bestemt, at saalænge vor Gud har paalagt os denne dyre tid, saa ville de give Hans Knigge 71, fl. og 2 sk. dansk aarlig, deraf lægger de 9 sjøstuer til 21, fl. og 2 sk. og Klawes van Gisen 10 sk. og Hans Petersen 10 sk. og Hans Thor- beke 10 sk., af Hans Hoekers stue 6 sk., Hans Knigge 6 sk., Jochim Kolck 6 sk., Hans Schulte 15 sk., er summa 71/ fl. og 2 sk. Angaaende det forrige stykke mel. 29. Anno 45 paa tirsdag efter Laurentu)) har vi strax paa stedet betalt Hans Knigge for et stykke mel, det andet stykke skal man betale ham 1 vinter, naar man udregner maschop (fællesudgifterne), og denne bestemmelse er skeet med saadan betingelse, at hvis vor kjære Gud maatte forunde os bedre kjøb paa mel, og man kunde kjøbe stykket for 5 eller 6 fl., saa vil naboerne have det nedsat og vil altsaa ikke have dette holdt for en evig skik, idet naboerne nemlig udbetaler det og har udbetalt det for naboskabs og ven- skabs skyld. Det etterfølgende er, hvad dertil er ete Saa bliver der til disse penge at give 1 fl. af Hans Schulte og Klawes van Gissen, Hans Peters og Hans Thorbeke, nemlig af de boder, som de har under vedkleven, hvoraf der tilforn ikke var betalt; dersom det igjen slutter med prisstigningen paa melet, saa vil det ogsaa igjen slutte med. betalingen af denne 1 fl., som de imidlertid udbetale i venskab og gjerne for megen ufreds skyld. Skrevet paa naboernes befaling. 1) 10de august. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden. 51 Om kaalhaven. 30. Endvidere var naboerne forsamlede og har endrægtig vedtaget og besluttet, at vor nabo Klawes .van Gissen skal give naboerne for sin kaalhave 6 sk., derfor skal han have den lige til Øvre- strædet!), da grunden tilhører naboerne, foran hvilken stakitet staar. Da naboerne byggede der, da maatte enhver tillægøse sine penge efter andel; disse 6 sk. skal man udbetale ved hver Micheli eller naar naboerne regne maschop, eller naar det passer ham bedst, og skal det blive brugt til bygning af skjøtstuen. Skrevet paa befaling af naboerne. Angaaende gadekleven. 31. Endvidere er vedtaget, at gadekleven skal blive holdt ledig og fri efter gammel lovlig sædvane, og skal der igjen paa begge sider blive gjort et sæde eller en bænk, som det tilforne pleiede at være: efter naboernes vedtagelse indtegnet. Angaaende kleven under trappen. 32. Strax paa samme tid, da man skrev 45, gav jeg naboerne i vor stue 21 gilde kanner øl i venskab for den lille kleve, som er under trappen, naar man vil gaa 1 skjøtstuen, dermed skal jeg have det frit til nu; bruger man det længere, saa maa man forlige sig med naboerne derom. Dette øl blev ydet af Hans Schulte*). Paa samme tid seglede Evert Lubers og Jochim Bunger og sagde, de havde opsagt sin husleie og tænkte ikke at komme hertil igjen; dette har naboerne tilladt dem; men kommer de her igjen til Bergen, da skal de gjøre rede for sig for naboerne og give naboerne saa- meget med billighed, nemlig hvad en mand i maschoppen kan fortære og hvad lysene i kronerne maatte koste, hvad enten de kommer her igjen i gaarden eller i en anden gaard, fordi de er skyldige at holde en mand, ifald de kommer igjen. Skrevet paa befaling af naboerne. Angaaende naboernes vedtagelser. 83. Dernæst saa har hermed naboerne bilagt alt gammelt had og al tvedragt, som af disse førskrevne punkter i nogen maade skulde 1) Nuværende Øvregaden. ?) Hans Schulte taler vel i første person i den første sætning. 52 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 være opstaaet eller være tilstede, og ikke mere mindes det og vil for den sags skyld være gode naboer og venner tilsammen og be- vise den ene den anden naboskab; dertil hjælpe os Gud, han være med os. Amen. å Disse 6 artikler er fremdeles paa en dag endrægtig 34. vedtaget og besluttet at overholde. Saa er fremdeles besluttet at den ene nabo skal ikke tilvende sig nogen tjener eller gjæster eller junge for den anden, men hvis han godvillig skilles fra sin husbonde, og husbonden forlader ham 1 venskab, saa kan en anden igjen antage ham, for at meget had kan undgaaes. Skrevet paa befaling af naboerne. Angaaende trætte i skjøtstuen. 35. Endvidere er vedtaget af naboer og geseller i forening; saa- fremt en usømmelighed bliver øvet i skjøtstuen, saa at enhver vilde efter sit behag, den ene klagede over den anden fremme paa gulvet og dog kun for ringe aarsags skyld, hvoraf da undertiden opstod kiv, saa er besluttet, at ingen skal træde frem paa gulvet for at klage, uden han skal da iforveien lægge 4 sk. dansk paa kande- stolen, og ogsaa hans modpart, som bliver anklaget, skal lægge 4 sk. dansk, og saa skal naboerne afgjøre den sag, som de fore- bringe; hvilken af dem der bliver funden at have ret, skal beholde sine 4 sk., den derimod, som taber sagen, skal lade sine 4 sk. skrive paa brettet, men hvis det derimod er nogen husbonde eller gesel, som ved en sag, der angaar naboerne eller gesellerne, saa kan de frit fremlægge den uden skade; dette er saaledes besluttet, og na- boerne og gesellerne vil have det holdt for sig og sine efterfølgere. Skrevet paa befaling af naboerne. Hvad der er givet til det stykke mel. 36. It. anno 52 givet til Hans Knigges ombudsmand, Harmen Hackmester, 8 fl. 4 sk. i tilskud for det stykke mel, som han skylder at give mester Geble biskoppen. Dette har naboerne givet Hans Knigge i tilskud, eftersom det er saa dyrt; under os Gud bedre kjøb, da ville naboerne udbetale det førskrevne igjen efter gammel vedtægt. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 53 Hvad der er givet til det stykke mel. 37. It. anno 53 har vi udregnet vort maschop den 1 dag i mars og har givet Hans Knigge paa grund af det stykke mel 71/, fl. 2 sk. Hvad der er givet til det stykke mel. 38. It. anno 54 mandag efter palmetorsdag regnede vi vort maschop og giver fremdeles Hans Knigge de 71, fl. 2 sk. Hvad der er givet til det stykke mel. 39. It. anno 55 givet Hans Knigge 71/, fl. 2 sk. for det stykke mel, som grundeleie for skjøtstuen. Hvad der er givet til det stykke mel. 40. It. anno 56 paa tirsdagen efter kyndelsmessel!) givet Hans Knigge 71. fl. 2 sk. for det stykke mel i grundeleie, som tilkom- mer biskoppen. Hvad der er givet til det stykke mel. 41. It. 57 giver naboerne Hans Knigge 71 fl. 2 sk. for det stykke mel til skjøtstuen, som tilkommer biskoppen.?) Hvad der er givet til det stykke mel. 42. It. anno 58 har naboerne givet Bartelt Hembecke paa Knig- ges stue 7/, fl. 2 sk. for grundeleien af skjøtstuen. Hvad der er givet til det stykke mel. 43. It. anno 59 har naboerne givet Bartelt Hembecke 7/ fl. 2 sk. for grundeleien af skjøtstuen. 1) 12, februar. ?*) Biskoppen, Geble Pedersen, nævnes her for sidste gang; han døde nemlig 7. eller 9. mars 1557. I 1587 havde han faaet den store forlening af Munkelivs og Jonsklosters gods, og under det første maa Jakobsfjorden have hørt, da, som i fortalen op yst, klosteret havde erhvervet sig samtlige dele af denne (Aafjorden), Forleningen gjaldt kun Geble personlig og gik ikke over til hans eftermænd. | 54 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Hvad der er givet til det stykke mel. 44. It. anno 61 givet Karsten Heideman paa Bartels vegne 7*/, fl. 2 sk. til skøtstuen for det stykke mel. Angaaende at holde en gesel. 45. Saa er fremdeles blevet vedtaget ved sammenkomst af de for- enede naboer, og en ny bestemmelse gjort, nemlig at enhver hus- bonde skal holde en gesel, som alle tider tilser ilden. Seiler hus- bonden væk og efterlader en ombudsmand, saa maa ombuds- manden selv tilse den, eller gesellerne skal sætte hans kjedel eller gryde fra ilden, paa det at der paa bedste maade kan blive passet paa ilden. Aarsagen er, at vore naboer paa nordre side maatte efter ret og billighed give kjøbmandraadet 25 fl., nemlig anno 52. Gud give, at det efter disse tider ikke mere maatte ske. Om spil. 46. Ved forsamling af de forenede naboer og geseller er afskaffet disse efterskrevne spil, nemlig barscheren og perdekenbeslant og anneken stricken, kathalsent, derfor skal man spille finkefangen*). Skrevet paa befaling af naboerne. 1) Afskaffelsen af disse smaa svil omtales i den , Norske so*, norske magasin II, s. 27. — Af dissé nævnes i Herluf Lauritssons Bergens fundats, Norske magasin I, s. 542 bartskerspil, og de andre undtagen kathalsent i de tyske oversættelser af samme skrift, smsteds s. 5438, Anmærkning 7, hvor forøvrigt endel andre ,smaa spil” ogsaa opregnes; ligeledes hos Edvardsen: Bergens be- skrivelse, Norsk magasin, II, s. 583, o. s. v. — Vinckenvangen (at fange spurve) gaar vel endnu igjen i Bergen under navn af ,,spille vinken*, hvor ordets op- rindelige betydning er gaaet tabt. — Barscheren var en væmmelig og haard- hændt efterligning af barberens og haarklipperens forretning. Amnneken stricken betyder vel at binde ællingen, af det plattyske ant, i flertal ante eller ande eller ende. med deminutivform, kaldes ogsaa endickenstricken. Perdickenbeslan er ved en forvexling hos Edvardsen blevet til predikenslan, som om det kom af en prædiken, en forvexling, som kommer igjen senere, uagtet haandskrifterne af Bergens fundats har den rette form; det maa betyde: at beslaa eller sko folen, af det plattyske pert, perde i deminutivform; og anvendelsen af legen er let at forstaa af ordenes betydning. — Kathalsent er vel den sanime leg, som Katzenspiel (Paulli, Libeckische Zustånde III, s. 56 o. fl.); betydningen maa være at kvæle eller dræbe katten. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden. 55 Om naboernes sammenkomst. 47. It. anno 56 om mandagen før fastelaven da har naboerne sammen med gesellerne endrægtig været tilstede i skjøtstuen og dersteds paa ny igjen vedtaget, at naar naboerne vil komme sammen, den, som da ikke er tilstede, (for ham) er boden 1 tønde øl uden skaansel. Skrevet paa befaling af naboerns. Ikke at spille med nogen junge. 48. Endvidere er vedtaget ved de forenede naboers sammenkomst, at ingen gjæst eller gesel skal gaa til øldrik i vor gaard med nogen junge og ikke paa keglebanen og ikke slaa bold, under en bøde af en vaag mel, saa ofte de bliver grebet deri. Skrevet paa befaling af naboerne. Om stik. 49. It. anno 60 lørdag efter St. Katrina?) var vi naboer i Jakobs- gaarden forsamlede og forligte en trætte mellem Hinrick Pruisemann og Arendt Fresenn, saaledes at Pruisemann maatte bøde 1*/, daler; aarsagen var, at han stak Arendt 2 gange med kniven; det er saa- meget som 1 tønde mel nu gjælder. Arendt han blev erklæret fri for sin smertes skyld. Lægebetalingen maatte de begge betale indbyrdes. Dette antegnet af den grund, at man strax den dag imorgen skal vide, hvorledes man skal dømme en anden. Om at tappe øl i mungaatskroerne.*) 50. Endvidere er vedtaget ved sammenkomst af de forenede naboer, saa mange, som 1 vore gaarde Jakobsfjorden og Belgarden har eget hus og grund og vil have efterfølgende punkter stadig og fast holdt: for det første, at efter disse dage ingen gesel eller gjæst: eller husbonde skal lade tappe øl ud af maschoppen i mungaatskroerne, men skal gaa til sæde 1 maschop, saalænge det bliver holdt, ogsaa skulle gesellerne ikke lade tappe ud af maschoppen, hverken i ildhuset eller birkleven, til at drikke, naar man sidder i maschop; gjør nogen herimod, saa er bøden I daler uden skaansel, saa ofte han maatte gjøre det. 1) D. e. 25 november. ?) Mungaat, hjemmebrygget eller indeniandsk øl; ordet bruges tildels endnu. 13 56 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 At tilse ilden. 5L. Endvidere er paa ny vedtaget, at hver aften, naar Gud er takket, skal to af maschoppen tilse ildhuset, for at ilden kan blive forvaret; skulde nogen gjøre ild paa igjen derinde efter den tid om aftenen uden nogen grund, da er bøden 1 tønde øl uden skaansel. At tillaase skjøtstuen. 52. Saa blev det vedtaget, at tilsynsmanden skal laase skjøtstuen efter gammel sædvane. Om spil. 58. Endvidere er vedtaget, at efter disse tider ingen geseller skal spille i skjøtstuen eller forøvrigt inden gaards, det være 1 brætspil eller kortspil, undtagen paa vagten kan de bruge tidsfordriv; skulde en gjøre herimod, er bøden 1 daler uden skaansel, saa ofte han maatte gjøre det, hver mand for sig. At spille om penge. 54. Endvidere er vedtaget og besluttet, at efter denne tid skal ingen naboer spille om penge her i gaarden eller skjøtstuen, men de maa spille for tidsfordriv sig imellem, og naar de har gjæster, under en bøde af en daler, saa ofte han gjør det, hver mand for sin person. De, som løber med blotte værger. 55. Endvidere er vedtaget og besluttet, eftersom her ofte nogle uvorne unge geseller pleie at bruge sværd eller spyd eller ogsaa hellebarder eller biler eller ogsaa knive, hvis nogen gjør saadant efter disse tider, er bøden et stykke mel til hvert fattighus*), og gjør nogen skade dermed, saa er bøden en last”) mel. Angaaende dem, som sætter sig herimod. 56. It. Hvis nogen gjør sig opsætsig i disse før skrevne punkter og ikke vil holde dem, saa skal de andre naboer anklage ham for det hæderlige kjøbmandsraad. 1) St. Mortens, St. Katarinas og sandsynligvis St. Jørgens hospital. 2) I last = 13 tønner. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjoørden vnndt Bellgarden. B7 Angaaende dem som i kaadhed støier foran en andens kleve. 57. It. ogsaa skal ingen larme ved nattetid foran en andens kleve paa utilbørlig vis, hvis nogen klager derover, er bøden en vaag mel. At alle bøder skal blive udbetalt. 58. Endvidere er vedtaget ved sammenkomst af de forenede naboer, at alle bøder skal blive udbetalt efter denne bogs lydelse uden skaansel, af den aarsag. at der er opkommen megen uvilje paa grund af eftergivelser, som 1 disse bøger er vist. Om at fritage for spil. 59. Endvidere er vedtaget ved forsamling af de forenede naboer, at nu herefter ingen foged eller bisidder skal have magt eller myn- dighed til at fritage nogen af gesellerne for at lade spille, saaledes som vel før har været brugelig, under en bøde nemlig, som naboerne før har paakjendt derfor; er udgaaet fra vor foged Johan Melle og «Jost Mijdendorp bisidder, da dette paa nyt er ordineret. At æreskjænde en. 60. Kndvidere er vedtaget ved forsamling af de forenede naboer for at forlige en trætte, nemlig da Henrik Rust havde æreskjændet Willer Willers i drukkenskab, hvorfor Henrik Rust er dømt til en bod af 3 vaager mel og har bekjendt for naboer og geseller, at han har sagt det i drukkenskab, og ikke ved andet om ham, end hvad der anstaar en god gesel. Ved fri øldrik at skjælde hverandre ud. 61. Endvidere er forligt ved sammenkomst af de forenede naboer angaaende en trætte, saaledes at Hans Wullensleger og Ffrerick Herre havde skjældt hverandre ud ved fri øldrik, hvorfor de skal give tilsammen en tønde øl, herfor er borgen Andres Bruning og Hans Wrede. Anno 85%) Dags dato 23 decemb. har mnaboerne, gjæsterne og gesellerne forenet sig om forangaaende punkt (hvorved en ny forstander har været med), nemlig, at enhver, som ved fri øldrik fremkalder trætte eller slagsmaal, skal give, hver for sig af parterne, en halv tønde øl. 1) Med en senere haand paa samme blad. 58 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Om slagsmaal. 62. Endvidere er forligt mellem Andres Bruning og Deryck Foge saaledes, at Andres skal give til fattighuset!) 3 tønder mel, hvor- med sagen skal være bilagt og forligt, og skal Andres indestaa for Dyricks udlæg og barskjærløn af alle de omkostninger, som kan komme deraf. Om bygmesterne. 68. Endvidere er besluttet ved forsamling af de forenede naboer, at bygmesterne, som pemlig har været denne tid, Henrick Rode og Dyrick Voege, til at udbedre skjøtstuen i saadan kort tid, hvilket de ikke har holdt, men har ladt det staa hen over tiden, mand for mand til en bøde af en tønde øl, desuagtet er begge disse, da vi udregnede maschoppen, af godhed eftergivet dette saaledes, at Dirick Føgen er idømt af naboernes godhed 1 dalerort, hvilket han har ud- betalt, men Hinrick Rode har derimod ikke været tilfreds hermed, men har at rette sig efter naboernes tidligere bestemmelse, saa at denne foran nævnte Hinrick Rode er skyldig maschoppen 1 tønde øl. Betalt. Om geseller, som sætter sig op mod naboer. 64. Endvidere er vedtaget ved forsamling af de forenede naboer, at hvis nogen gesel skulde sætte sig, i ord eller gjerning, op mod naboerne i gaarden, saa skal han ogsaa vige fra gaarden, og hvis der skulde være nogen nabo 1 gaarden, som vilde understøtte den samme trodsige gesel mod naboerne, han skal give 1 stykke mel uden skaansel til bedste for de fattige, saa ofte som nogen forser sig heri. Om slagsmaal. 65. Endvidere er vedtaget ved sammenkomst af de forenede naboer, hvis i fremtiden eller efter disse tider gesellerne sig imellem kommer 1 strid, i haartag eller i slagsmaal, saa skal de bøde for naboerne og det ret og rigtig blive afgjort, ligesom ogsaa naboerne, og ingen tage bøden mellem sig indbyrdes, eller hvis der er nogen nabo, som i nogen ting forgriber sig mod en gesel, saa skal man straffe samme efter 1) Sta Katarinas, som var tyskernes fattighus. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 59 sagens beskaffenhed, for naboer og geseller; er det derimod til- fælde, at to geseller slaas med hverandre, da skal de erlægge hver halvt i den bøde, som naboerne tildømme i sin helhed, efter sagens beskaffenhed. Disse to foran skrevne punkter er oplæst for gesellerne, og har de ikke villet indgaa derpaa, men er gaaet derfra, men naboerne er bestemte paa alvorlig at overholde det. Skrevet paa befaling af naboerne. Om den forrige sag. 66. Endvidere er naboer og geseller kommet overens om, at lige- overfor denne foregaaende sag skal ingen gjøre indvendinger, han være husbonde eller gesel, da de samtlig har indgaaet derpaa og blevet forligte om, at ingen skal gjøre den anden bebreidelser eller kaste ham det i næsen i drukken eller ædru tilstand under bøde fra naboer og geseller. Ikke at gaa op i skjøtstuen. 67. Anno 79 den 8 mars har naboerne og gesellerne været sammen og samtlige indgaaet paa, at ingen skal 3aa op 1 skjøtstuen uden nogen nødvendig aarsag; gjør en husbonde det, skal han. saa ofte det af ham sker, have forbrudt 8 sk., en gesel det samme, gjør en junge det, saa ofte det sker, (skal han have) det skarpe sverd”). Skrevet paa naboernes befaling. Om vandtønderne. 68. Endvidere er vedtaget ved sammenkomst af de forenede naboer, at enhver, hvem det maatte være, det være husbonde, gesel eller junge, som tager en vandtønde ud af gadekleven og ikke hænger den op igjen, han skal bøde 4 sk. saa mange nætter, som den bliver staaende, og alligevel ikke gaa fri, om den kommer bort, men betale den. Skrevet paa befaling af naboerne. 1) Dat scharpe swerdt, et spøgefuldt udtryk for stok eller tamp (oxepeis), senere her kaldt virgam, andetsteds virgam virtutam. , Das schwert* fore- kommer ellers i samme belydning, saaledes i Solgaardens bestemmelser 1660, se Y. Nielsen: ,Vedtægter og dokumenter fra det hanseatiske kontor". Kristi- ania Vidensk. forhandl. 1892, s. 11. 60 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Anno 85") den 19 september har de forenede naboer enstemmig besluttet, angaaende det foregaaende punkt, at i kommende tider skal ingen fordriste sig til at borttage eller bruge vandpøsene, det være da i ildsfare, som Gud den almægtig afvende, under en bøde at 12 skilling dansk, saa ofte altsaa som det sker, og de ikke strax igjen bliver ophængt. Om dem, som er eller bliver valgt til ombud.*) 69. It. Endvidere har naboerne vedtaget, hvis nogen til rette tider ikke kjøber tømmer eller lader bygger, naar det skulde være nød- vendigt at bygge, den, som er valgt dertil, eller hvem det maatte være tilfaldet og her næst endnu maatte tilfalde, og som ikke gjør dette før omskrevne tilstrækkelig, da staar bøden til naboerie hvad de derfor kan tilkjende etc. Et evigt forlig angaaende det stykke mel, som for vor 70. skjøtstues og græsbænks vedkommende er grundleie etc. Anno 1578 den 14 oktober har de forenede naboer her i Jakobs- fjorden været forsamlede, paa begge sider, ved navn Johan Melle, Hinrick Klencke, Gerdt Bolte, Jost Middendorp paa søndre side, et: Fuerdt Machorries, Dirick” Stencken, Hinrik Knigge, Maris Stercke, Hermen Dinkla, Godtfreies Schulte, Hermen Heine, disse paa nordre side. Hermen Widtesandt, Jost Remensnider, Hermen Schulte, Jorgen Louwe, Asmus Barchrat. Dyrick Brede*), Johann Rudemann, Hermen Rumphorst, Berendt Eskenberch*), Peter Bueske. Nemlig alle disse af det hæderlige kjøbmandskab dertil udvalgt og tilforordnet angaaende det stykke mel, hvor da er foregaaet, som herefter følger, saaledes som ogsaa er optegnet i det hæderlige kjøbmandskabs bog. Nemlig disse før skrevne personer er samtlig og enstemmig med hverandre kommet overens og paa det grundigste forligt og afgjort 1) Med en anden haand, den samme, som har skrevet nederst paa fol. 61 fra samme aar. ?*) Skrevet med en tredie haand, der er ligesaa tydelig som den første, med den samme ogsaa de 5 følgende sider. 3) En Dyrick Brede omtales i Kappen, Norske magazin I. s. 383. *) Nævnes i et dokument 19/93 1588, Norske magazin II. s. 119. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 61 for det stykke mels vedkommende, der gaar i grundeleie for vor skjøtstue og græsbænk, saaledes at det skal blive betalt af Harmen Heines stue, naar der er udredet ham saa mange penge, som et stykke mel gjælder, skal de alle lægge dertil, enhver eftersom det før er skeet, efter nabobogens lydelse, hvad angaar Johan Melles kaalbhave, 1 mk. dansk, Josts have I mk. dansk, Johan Knigges have '/» mk. dansk, det skal blive taget til indtægt for det stykke mel; hvad derimod det stykke skulde gjælde mere, end det gjælder, som før er meldt, det skal aarlig blive taget af naboernes lade, og hvis melet skulde blive saa billigt, at der af de foranskrevne penge skulde blive noget tilovers, saa skal det igjen blive indlagt 1 na- boernes lade, og dette skal ikke staa 1—2—3 aar, men til evig mindelse blive holdt fast og trolig, ligesom det samme ogsaa er op- tegnet tydelig i det hæderlige kjøbmandskabs bog, til en evig fred etc. Anno 80 den 292 december har naboerne og gesellerne været forsamlede i skjøtstuen; til samme tid er naboernes og gesellernes bog blevet læst fra begyndelsen ligetil enden, og vil de alle foran- skrevne artikler have holdt stadig og fast for sig og for sine efter- følgere til evig ihukommelse; til vidnesbyrd derfor har samtlige naboer saaledes vedtaget og indvilget dette, og disse efterskrevne naboer det samme med egen haand undertegnet, nemlig Gerdt Boldte, Hinrick Knigge, Hans Willers, Johan Melle, Euerdt Ma- chorries, Hermen Dinckla, Jost Middendorp, Hinrick Klencke, Dirick Stencken, Godtfreies Schulte, Johan Harries. Anno 1580 den 22 december er dette følgende skrevet: Jeg Gerdt Bolte vedkjønder det med egen haand dette foranskrevne stedse og fast at holde. Jeg Hinrick Knigge vedkjender det foranskrevne med egen haand stedse og fast at holde. Jeg Hans Willers vedkjender dette med egen haand som foranskrevet at holde stedse og fast. Johan Melle med egen haand. Euert Mijchorijs min egen haand. Harmen Dinckla”med egen haand. Jost Myddendorp min egen haand. Jeg Hinrick Klenck vedkjender jeg foranskrevne med egen haand. Dette vedkjender jeg Dyrick Stencken med egen haand. Gottfrijdess Schulte min egen haand. Johan Harries med egen haand. Hartych Bolts med min egen haand. 62 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No Anno 85) Den 16 oktober har de forenede naboer og geseller kommet overens om, at der bliver ilagt Hinrick Klencke en bøde af 2 mk. dansk, fordi han har 1 kaadhed spildt øl ved fri øldrik, og skal saaledes hernæst blive holdt som ovenfor ete. Å. 88 den 7 februar har naboerne kommet overens og endrægtig besluttet, at ingen skal oplukke skjøtstuen, naar den er aflaaset, det være da tilfældet, at de har fremmede folk hos sig; hvem der overtræder det, saa mange som der altsaa er, skal bøde enhver til naboernes lade 1 mk. dansk. Skrevet paa befaling af naboerne. Anno 86 den 11 september har samtlige naboer været sammen og enstemmig vedtaget, at hvis nogen skulde forsømme vagten, skal han have forbrudt til naboernes lade en mark dansk eller blive kastet i Vaagen; saafremt ellers den nye høvedsmand ikke skulde melde saadant, skal han have forbrudt til naboerne to mark dansk og være ansvarlig for, hvad deraf kan hænde. Hvem der æreskjænder en. 72. Anno 89 den 21 december har de forenede naboer 1 Jakobsfjorden været samlede og anseet for raadeligt og forandret det forrige punkt, om hvem der har æreskjændet en, fordi det tilforn har været noget høit ansat, og nu altsaa enstemmig afgjort, at den som skjælder en anden ud for en skjælm eller paa anden maade æreskjænder ham og ikke kan bevise det, skal give 1 vaag mel til de fattige”). Skre- vet paa befaling af alle naboer. Anno 91 den 13 juni er blevet vedtaget af alle naboer og ge- seller, at ingen skal fordriste sig, naar der blir drukket frit øl, det være ude eller ikke, til at bruge utilbørlige ord, bøden 1 tønde øl. Om skjøtstuen. 783. Anno 96 den 19 september har vi naboer været sammen og alle endrægtig kommet overens om angaaende vor skjøtstue, at for fremtiden skal ingen bruge den, det være da i nødstilfælde, da skal han først blive enig med naboerne og intet gods foran skjøtstuen 1) Det følgende er skrevet af forskjellige. ?) Tidligere var bøden bestemt til 3 vaager mel, se no. 60. —-— % 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 63 (henlægge?) eller at bruge. Dette skrevet paa befaling af naboerne som ovenfor. Hvis nogen egenmægtig begiver sig der md, han skal være under naboernes bøde, hvad de derfor kunne tildømme. 74. Anno 97 den 17 februar har naboerne været samlede og be- regnet fællesudgifterne og aldeles klart udregnet alle gamle sedler og gamle regninger og naboerne kommet alle endrægtig overens om, at saafremt nogen har regning med naboerne, skal han, naar naboerne ere forsamlede eller fællesudgifter blir regnede, inden aarsfrist indlevere den paa dagen og ikke komme frem med 2 eller 3 aar gamle sedler, eller naboerne vil ikke tage dem for god. Dette skrevet paa befaling af naboerne. Anno 604 den 924 september har naboerne i Jakobsfjorden været samlede i nærværelse af disse personer fra det hæderlige kjøb- mandskab, nemlig ved navn Harmen Schulte, Dirick Bole og Clawes Wilkens, og har udregnet, at skjøtstuen fra grunden af koster til idag dagsdato 480 daler. Heraf har naboerne i Jakobsfjorden betalt paa Harm. Veldthusens vegne 20 kjøbmandsdaler, nemlig ved navn Casten Becker 2? kjøbmandsdaler, Luteke Lamngeluteke % kjøb- mandsdaler, Harmen Dincklae 2 kjøbmandsdaler, Gottfries Schulte 2 kjøbmandsdaler, Clawes Pruter 2 kjøbmandsdaler, Johan Went 2 kjøbmandsdaler*), Gerdt Tole 2? kjøbmandsdaler, Jochim Schroder 2 kjøbmandsdaler, Detmer Schacht 2 kjøbmandsdaler, Johan Neieman 2 kjøbmandsdaler. Deraf har Harmen Veldthusens søn Marten udlagt 5 mark dansk. Altsaa er blevet betinget bygningsmændene, for at de skulle bygge skjøtstuen. Fremdeles er af naboerne i Jakobsfjorden paa Velthusens part i skjøtstuen forstrakt 14 mk. 17/3 sk. dansk. Det har de foranskrevne naboer samtlige betalt. Anno 1606 den 19 mars har naboerne i Jakobsfjorden paa Velthusens part forstrakt vedkommende hovedsædet og til bordhaker for skjøtstuen 33 kjøbmandsdaler 9 sk. dansk. Anno 604 den 26 november har naboerne og gesellerne i Ja- kobsfjorden samtlige været forsamlede og enstemmig besluttet, at for fremtiden ingen, han være enten husbonde, gesel, junge eller . % Disse 4 kjøbmandsdaler har Johan Went alene betalt. 64 D. W. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 bonde skal blive liggende natten over 1 skjøtstuen, under en bøde af I mk. dansk; saafremt nogen gjør herimod og lader bønderne ligge derinde, han skal for enhver, det være mand eller kvinde- person, give ovenbemeldte mark uden nogensomhelst skaansel; skulde det være nogen af vore junger, er bøden det skarpe sverd. Det være kundbart og vitterligt for alle husbonder her i Ja- kobsfjorden og Bellgarden, som i kommende tid maatte betjene vore nuværende herrer eller deres arvinger i kompagniet, at vi i Guds navn det aar i Christo 1603 har begyndt og ogsaa fuldført at bygge en ny skjøtstue. Fordi da, som tidligere angaaende an- delene 1-den gamle skjøtstue der ofte og mange gange er opstaaet forvirring, grundet paa, at før dette søstuerne paa begge sider har maattet erlægge den halve del til bygning af den gamle og dog ikke har brugt halvdelen (som det vel tilkommer den), saa har vi efterskrevne betalt nævnte nye skjøtstue efter enhver anpart, som herefter er at se. Men fordi vi endnu ikke er blevet enige angaaende parterne, ar vi anmodet det høie oldermandskab, at det af deres midte maatte forordne os nogle dertil, at disse samme kunde i venskab forlige og forene os. Er derefter paa vort begjær og vor anmodning af det høie older- mandskab dertil forordnet den hæderlige Herman Schulte, Diderick Böle, Clawes Wilkens, alle tre achteiner*) og haver disse med vort samtykke og indvilgelse besluttet følgende til evig ihukommelse. For det første er den hele skjøtstue lagt 1 8 forskjellige parter eller dele, hvoraf enhver har, som følger. Johan Luss paa den nordre søstue har halvanden part i skjøtstuen. Under skjøtstuen har han en fjerdepart i kjælderen. Lute Langelute har en ottendepart 1 skjøtstuen, deraf hører halvparten til deres kleve. Under skjøtstuen har han tilligemed Dincklouw en sextende part. Harmen Dinckla har i skjøtstuen en ottende part. Derunder i kjælderen tilligemed Lutcken en sextendepart. Gottfrides Schulte har i skjøtstuen, en sextendepart. Men derunder i kjælderen har han en ottende part. Harmen Velthusen har vel en sextende part 1 skjøtstuen, men naboerne, som har part i skjøtstuen, de har forskudt de penge, 1) Achteiner. die Achtzehner, dannede sammen med de 2 oldermænd det egentlige kjøbmandsraad, kontorets øvrighed og domstol. 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 65 som vedkommende den nye skjøtstue er komne paa nævnte Velt- husens part, som her foran denne bog opviser; naar kun dette er betalt til vore naboer, maa de, som dertil er berettigede, bruge sin part herefter som før. | Under skjøtstuen har de ogsaa havt en sextendepart, denne er solgt til Jost Middendorp, som Pruters kjøbebrev udviser. Clawes Pruter og Johan Went har i skjøtstuen tilsammen en sextendepart. Men Pruter har en hel ottendepart i kjælderen under skjøtstuen. Gerdt Thole har 1 skjøtstuen en ottendepart. Derunder i kjælderen har han ogsaa en ottendepart. Jochim Schroder har i skjøtstuen en ottendepart. Derunder i kjælderen har han ligeledes ogsaa en ottendepart. Paa de søndre søstuer har Detmer Schacht og Johan Nijeman tilsammen en ottendepart i skjøtstuen. Under skjøtstuen i kjælderen har de begge ogsaa en ottendepart. Qgsaa er enstemmig besluttet og afgjort, at hvert aar (hvad før aldrig er skeet) skal der blive kastet lod om parterne, som er udlagte her i skjøtstuen. Hvor altsaa da enhvers part ved loddet falder der skal han blive, undtagen at den ældste altid skal have hovedsædet. Til større erkjendelse af sandheden deraf og paa det at dette herefter til evig ihukommelse uden nogen modsigelse saaledes skal være holdt og forblive, har vi efterskrevne paa vore herrers vegne underskrevet denne kontrakt eller forlig med egne hænder. Skeet er dette i aar efter vor herres og frelser J. C. naaderige fødsel tusind sexhundrede og fire, paa den otte og tyvende dag i maa- neden september. Dette ovenskrevne vedkjender jeg Jochim Schroder med min egen haand og underskrift. Dette ovenskrevne vedkjender jeg Detmer Schacht med egen haand at være sandt. Dette vedkjender jeg Johan Nieman, dette foranskrevne, med egen haand at være sandt. Dette ovenskrevne vedkjender jeg Clawes Pruter med egen haand at være sandt. Saa vedkjender jeg Gerdt Tole dette foran skrevne at være sandt, min egen haand. Dette ovenskrevne vedkjender jeg Lutke Langelutke med egen haand at være sandt. 66 W. D. Krohn og B. E. Bendixen. [No. 7 Dette ovenskrevne vedkjender jeg Johan Went med egen haand at være sandt. Dette ovenskrevne vedkjender jeg Johan Luss med egen haand at at være sandt. Det være kundbart og vitterligt for enhver husbonde og gesel i Jakobsfjoren, at naboerne og gesellerne har vedtaget og indvilget saaledes: saafremt en af naboerne eller gesellerne skulde fordriste sig til ved nattetid, den ene eller den anden, at holde larm foran sin herres hus eller at volde opstyr eller paa anden maade at gjøre andre ustyrlige ting, han skal eller vil have forbrudt for hver gang, saa ofte det hænder, I vaag mel til de fattige. Jacob Smyt. Johan Kale. Cordt Giseller. Harmen Weselow. Alberdt Graue. Hindrick Ellers. Hindrich Husselitz. Anno 1622 den 19 mai har naboerne og gesellerne været for- samlede og bestemt: Naar der 1 Jakobsfjorden blir drukket frit øl, hvis da nogen gaar ud af gaarden under laget, han skal have forbrudt '/; tønde øl uden nogen skaansel; hvis da nogen har bedt gjæst, maa han vel gaa med (ham) hjem, men ikke gaa 1 ølkroer. Har vi naboer herunder skrevet med vor egen haand. | Jacob Smyt. Johan Kale. Henrich Jordan. Cordt Giseller. Hindrich Ellers. Anno 1632 den 21 september har samtlige naboer og geseller været forsamlede i skjøtstueu, og eftersom der er fundet mange fal- ske nøgler, saa at porten for det meste har staaet aaben dag og nat, saa er besluttet, at den, som gaar ind eller ud af porten og ikke strax lukker den til efter sig, skal have forbrudt til de fattige uden nogen skaansel 2 vaager mel, jungerne skal have tamp, og den som ser det, at den bliver holdt aaben, og saa ikke gjør klage derover, skal være i lige straf uden skaansel — uden alene om søndagen — eller den, som lader falske nøgler gjøre dertil, ogsaa være skyldig til samme straf, og skal der ingen flere nøgler være, 1894—95] Dat Gartenrecht in den Jakobsfjorden vnndt Bellgarden. 67 end hver nabo en nøgle. For at dette skal være stadig og fast overholdt, har enhver nabo her under sat sin egen haand. Jochim Ryke. Hinrich Engelberdt. — Hinrich Elers.*) Eg. haand. Egen haand. Hans Bol sin egen haand. Jochim Hasse. egen haand. Anno 1633 den 11 juli har vi naboer i Jakobsfjorden, Kappen og Svensgarden spillet i Jakobsfjorden og har altsaa naboerne i Svensgaarden, eftersom de før dette ikke har været i forbund med os fra Jakobsfjorden og Kappen, lovet til gjengjæld at forskaffe os i Jakobsfjorden og Kappen et spil, naar der gives leilighed til, at der bliver spillet paa kontoret; at dette saaledes er i sandhed, har Arent Butelman, nemlig den ældste nabo 1 Svensgaarden, under- skrevet dette med egen haand. Anno 1638 den 28 mai har vi naboer i Jakobsfjorden spillet stupspillet?”) og har holdt et frit spil for Kappens, Svensgaardens og Vetterlevens ny ankomne, som de den ene efter den anden, naar der bliver spillet paa kontoret, love at holde igjen for os, og er dem samtlige røgspillet?) eftergivet, hvilket de skulle og ville være skyldige ogsaa at holde vor nyankomne hernæst.*) Jochim Ryke. 1) Maaske den samme, hvis bedrifter nævnes i Hofnagels optegne:ser. Norske mag. II, s. 208. ?) Stup-, prygle- eller piskespillet beskrives vidtløfsig af E. Edvardsen i hans Bergens beskrivelse, Norske magasin II, s. 577—582, kaldes ogsaa Borgspillet. 3) Ved røgspillet blev den nyånkomne ophængt i røgen i ildhuset, se sm. steds 572. Begge spil omtales kort af Herluf Lauritssøn i Bergens fundats, Norske magasin I, s. 542. — Alt spil blev afskaffet ved en forordning af Kristian V 1671. — Se f. i Ynpvar Nielsens: Bergen fra de ældste tider indtil nutiden, s. 243 og 244—247. — Sagen og Foss: 139, 140—143. Holbergs Be- skrivelse over Bergen s. 244—2683. | 2 At 4 gaarde spiller sammen, er i overensstemmelse med Statuta nova fra Libeck 1684, s. 12, hvor det heder, at 4 eller 5 garten skal slaa sig sammen for at spille. Se Y. Nielsen i Kristiania videnskabsselskabs forhandlinger: Ved- tægter for det hanseatiske kontor i Bergen fra 16de og 17de aarh. s. 19. — Netop dette spil 28de mai 16358 i Jakobsfjorden, omtales af Michael Hofnagel, se Norske magasin II, s. 202. Navneregister, Barcbrat, Asmus Becker, Casten Boekemann, Palm Bole, Dirick (Böle) Bolte, Gerdt (Boldte) Harris Bolts, Hartyck Brede, Dyrick Bruning, Andres Bueske, Peter Bunger Jochim Butelmann, Arent Dincla, Hermen (Dinklouw) Ellers, Hendrik (Elers) Engelberdt, Henrik Eskenberck, Berendt Foege, Derych (Dyrick Voege, Foge) Fresen, Arendt Giseller, Cordt Gassow, Jurgen Grave, Alberdt Grube, Hans Gysen. Klaves van (Gisen) Hackmester, Harmen Harries, Johan Hartman, Eggelinck Hasse, Jochim Heidemann, Karsten Heine, Hermen Hembeck, Bartelt Herre, Ffrerick Hoecker, Hans Husselitz, Hindrick Jordan, Hinrick Kale, Johan Klencke, Hinrick Knigge, Hans Hinrick Kolck. Jochim (Kock) Langelutcke, Luteke Louwe, Jurgen Lubers, Evert Luss, Johan Machorries, Euert (Mychorys) Martens, Hans Melle, Johan Mencke, Mateyes Meyer, Marcus Mydendorp, Jost (Middendorp) Nijemann, Johan (Neiemann) Peters, Hans (Petersen) Pruisemann, Hinrick Pruter, Clawes Quade, Johann de Remensnider, Jost Reynecken, Warnecke Richters, Garlich Rode, Hinrick Rudemann, Johann Rust, Hinrick Rumphorst, Hermann Ryke, Jochim Schacht, Detmer Schroder, Jochim Schulte, Pasche Hans Godtfreies Hermenn Sencken, Jurgen Smytt, Jakob Stencken, Dirick Stercke, Maris, Stucke, Jurgen Symung, Luider Thorbeke. Hans Tole, Gerdt, Veldthusen, Harmen Marten Wenth, Johan Weselow, Harmen Widtesand, Hermann Wilkens, Clawes Willers, Hans Willer Wrede, Hans Wullensleger, Hans 1 å å ak ; Ha Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. VIII Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. VL Von B. E. Bendixen. Mit 3 Tafeln. Kr 20 MEL pode srandrll åg ; JG fa 7 E 80 g v . 3 i - st ie Å Hk * i HEEN RE. FROSTEN FER TN er å 3 a C n Å - * ” - 8 V ' * * v , i 3 Xv « PE På i t sy ) $ + år XIV. Die Altar-Tafel aus der Kirche von Nes im Sogn. | (evt, 10) Die Filialkirche zu Nes liegt auf einem Vorsprunge am Ly- sterfjorde, einem inneren, nördlichen Arme des grossen Sognefjor- des im Sogn, Nordre Bergenhus Amt. Das jetzige Gebåude ist ein einfaches, hölzernes, 1835 erbaut. Die Tafel, aus Kiefernholz, ist klein, nur 0.89 M. hoch und 1.11 M. breit. Der Hintergrund ist versilbert, mit leicht einge- ritzten Figtirchen, (Sternen oder Blumen, parallelen und sich kreuz- enden Strichen) und zeigt hie und da vergoldete Flecken und Strei- fen. Hier ist nåmlich dieselbe Technik angewendet wie an der Tafel aus Kinservik (daselbst nåher besprochen): eine silberne Un- terlage iberzogen mit einem gelblichen Fernisze, wodurch das Sil- ber die Farbe des Goldes erhålt. Der Rahmen wurde spåter schwarz angestrichen, zeigt aber die gewöhnlichen ovalen Vertie- fungen und hat gewiss urspringlich wie die andern Tafeln dieser Art rothe oder grine Vierecke und silberne Ovalen gehabt. Die Tafel selbst ist aus 3 Brettern zusammengefigt, durch hölzerne Någel am Rahmen befestigt, und ward friiher durch breite Quer- leisten, welche jetzt abgeschlagen sind, festgehalten. In den Fugen entdeckt man unter der Kreide eine Unterlage aus Leinwand. Die Linien sind mit schwarzer, besweilen brauner Farbe gezogen. Das grosse Mittelfeld stellt die thronende Gottesmutter mit dem Jesuskinde dar; die kleineren Nebenfelder links vom Zuschauer, die Verkiindigung; darunter, die Anbetung der Könige; rechts oben, die Geburt; unten, die Hirtenverkiindingung. Die Reihen- folge fångt also links oben an und schlieszt links unten. Die Felder sind durch breite, balkenåhnliche Streifen von einanden geschieden, die iiberall, wo sie zusammenkommen, von Halbkreisen umgeben sind, ganz wie an 4 friiher beschriebenen Ta- feln, nåmlich denjenigen aus Aardal (Aarberetning 1889, Taf.I, II, Aarbog 1892, Taf. I) und Røldal (Aarbog 1893, Taf. III). Die beiden 4 B. E. Bendixen. [No. 8 aufrechtgehenden Linien sind dunkelgriin; von den beiden horizon- talen, welche die Nebenfelder von einanden trennen, ist die obere bråunlich oder karmesin, die untere hochroth; die Halbkreise sind nach innen roth nach aussen gelb gemalt. Um die ganze Tafel herum. geht eine hellgrine, gemalte Finfassung. Die Gottesmutter sitzt auf einem kleinen kastenförmigen, bråun- lichen Sessel; sie hålt in der rechten Hand eine rothe Rose, ihr Sinnbild, in der linken eine silberne Kugel. Das Kind legt seine linke Hand auf die Kugel, wåhrend es die rechte aufhebt. Maria. trågt emne mit lilienförmigen Zacken gezierte Krone nebst Nimbus, griines Gewand und einen dunkelrohen mit weissem oder gråu- lichem Pelzwerk gefutterten Mantel. Ihr Haar ist röthlich oder hell- braun, das Gesicht leicht geneigt. Das Kind hat ein weites brau- nes Gewand, mit Agraffe vorn an der Brust; der Kopf ist von dem durch Kreuz getheilten Nimbus umgeben. Wie gewöhnlich: sind die Mittelfiguren unter einem Bogen, wie in einer Niche ange- bracht, hier einem braungemalten, gothischen Kleebattbogen mit. Kelchkapitålen; dahinter das himmlische Jerusalem mit Kirchen, Thiirmen und Mauern; die Dåcher der Hauptschiffe sind weiss mit breiten schwarzen Streifen (vielmehr Schatten), die der beiden gros- sen Thirme blau,- und die der Nebenschiffe und der beiden vorde- ren Thörme roth. Uebrigens ist zu bemerken, dass die Farben meistens schwach und an vielen Stellen fast verwischt sind, wåhrend die Tracht Mariens ibermalt zu sein scheint. Ganz dieselbe Tracht wie im Mittelfelde trågt Maria auch auf den andern Bildern, doch ohne die Krone. In der Verkiindigung hebt sie die Rechte empor, wåhrend sie mm der Linken das ver- schlossene Buch hålt. Der Engel trågt das Spruchband mit der Inschrift : ASM RI 7: 6 R a er hat silberne Fliigel, grii- nes Gewand und rötblichen Mantel. Bei der Geburt Christi ruht Maria in einem Bette wie eine gewöhnliche Wöchnerin, aber vollståndig bekleidet, was ganz mit der ålteren realistichen Darstellungsweise iibereinstimmt. Das Kind in einem grinen Gewande ruht in der Krippe; sein Kopf ist. wie immer von dem durch das Kreuz getheilte Nimbus umgeben. Hinter dem Bette steht Joseph, in griinem Gewande, rothem Man- tel (dieselben Farben wie Maria), und mit rother Miitze; auch er hat einen, allerdings etwas schmåleren, Nimbus. Neben der Krippe stehen der Ochs (rötblich) und der Esel (grau), Vertreter des 1894—95| Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. QU Judenthums und des Heidenthums. Ueber dem Bette liegt ein hell- braunes Kleid, die Krippe ist an der Auszenseite grin mit drei- blåttrigen Figirchen, und mit breitem, weiszem Rande gemalt. In der Hirtenverkindigung steht links ein Båumchen mit schwårzlichem Laube, an dem weisse Ziegen zupfen. Im Vorder- grunde laufen ein Widder und 3 Schafe umher. Der Engel ist in verkiirzter Gestalt, mit weissen Kleidern, silbernen Fliigeln dargestellt, und hålt ein Spruchband ohne Inschrift. Rechts stehen zwei Hirten, welche, die Rechte verwundert erbebend, auf die Worte des Engels horehen. Der vordere, åltere Hirt trågt einen bis zu den Knieen reichenden, gefalteten Rock, dessen oberer Theil (bis zum Girtel) dunkelgrin, der untere und das Futter bråunlich oder röthlich ist, hellrothe Hosen und karmesingefårbte Schuhe; der Kopf ist von einer Kaputze und wie es scheint, von einer gelblichen Mitze, die Hånde von roth und grau gestreiften Fausthandschuhen bedeckt; mit der Linken stiitzt er sich auf einen Stab. Hinter ihm steht ein weisser Hund, der ebenfalls nach dem Engel hinaufsieht. Der andere Hirt trågt eine åhnliche Kleidung, nur ist der Rock gelblich oder hellroth, und die Fausthandschuhe von derselben Farbe mit karmesinrothen Streifen, die Hosen sind ebenso karmesin und die Sehuhe schwarz; auf dem Kopfe hat er einen niedrigen Hut mit breiter, vorn spitziger Krempe; die Kaputze ist ihm vom Kopfe auf den Riicken hinunter geglitten. Das Feld mit den 3 Königen stellt dieselben dar, wie sie dem Kinde im Mittelfelde Gaben darreichen. Der erste, der åltere, nimmt seine Krone ab, und hålt eine grosse, gefiillte Schale empor; er trågt ein griinliches, selbgestreiftes Gewand und einen hoch- rothen mit weissem Pelzwerk gefutterten Mantel. Der zweite legt eben die Rechte auf die Krone um diese abzunehmen, in der Linken hålt er ein breitbauchiges flaschenförmiges Gefåss. Er ist in ein röthliches oder braunes Gewand (wie der Engel in der Annuntiatio) und einen grinen, mit Pelzwerk gefutterten Mantel gekleidet. Der dritte hat noch die Krone auf dem Kopfe, der ausserdem, unter der Krone, mit einer weissen leinenen Haube, coiffe, bedeckt ist. Das Gewand ist hier dunkelgrin, der Mantel hochroth und wie die oben beschriebenen mit weissem schwarzgestreiftem Pelzwerk ge- futtert. Er hålt in der einen Hand einen Becher mit hohem Fusse und niedriger Schale (hanapförmiger aus dem 14. Jahrhundert*), in der andern den spitzigen und hohen Deckel. 1) VIOLLET-LE-Duc. Dictionnaire raisonné du mobilier francais, IT s 117. 6 B. E. Bendixen. [No. 8 Ich glaube diese Tafel zur ersten Hålfte des 14. Jahrhunderts zuriickfiibren zu miissen, ungefåhr zur selben Zeit, wie die dritte Tafel aus Aardal, welcher sie in vielen Beziehungen, sowohl beziig- lich der Darstellung als der Zeichnung und Farben, åbnlich ist. Uebrigens verweise ich auf meine friheren Bemerkungen iiber Madonna-cultus und Darstellungsweise, Trachten u. s. w. Vøgl. Das Jahrbuch des Musåums 1892. | XV. Die Tafel aus der Kirche von Lyster im Sogn. Care) Die Kirche von Lyster oder Dale ist ein gothisches Gebaiide, wahrscheinlich aus der letzten Hålfte des 13 Jahrhunderts, im all- gemeinen ziemlich einfach, aber doch mit einzelnen schönen Theilen, besouders mit einem ganz prachtvollen Westportale.* Die Kirche liegt an dem im vorigen Abschnitte genannten Lysterfjord, und ist Hauptkirche in dem Kirchspiele, wozu Nes gehört. Die Tafel, die aus dieser Kirche herstammt, ist eine der grössten und schönsten, welche das Museum besitzt, befindet sich aber leider in einem schlechten Zustande, indem die Farben ganz verwischt und nur stellenweise erhalten sind, und sogar die schwar- zen Striche, mit welchen die Umrisse der Figuren gezeichnet waren, an vielen Stellen vollståndig verschwunden sind. Nur die Gypslage, welche die Tafel bedeckte, und auf welche die Farben aufgetragen waren, ist wohl erhalten und noch fast ohne Risse. Es war darum sehr schwierig, die Tafel wieder zu zeichnen und nicht weniger schwierig die Darstellungen zu erklåren; bis jetzt ist dieses denn auch nicht geschehen. | Die Höhe der Tafel betrågt 1.02 M. (incl. Rahmen, ohne diesen 0.82 M.), die Breite 1.65 M. (ohne den Rahmen 1.43 M.). Der Rahmen ist mit runden vertieften Medaillons, je eines in jeder Ecke und an den kurzen Seiten, je zwei an den langen, verziert; sie ragen iiber beide Rånder des Rahmens hervor und zeigen jin der Mitte einen schwarzen Kreis, sind aber sonst, wle es scheint, roth gefårbt. Zwischen diesen Medaillons befindet 1) Abbildung und Beschreibung siehe: N. NICOLAYSEN: Norske Bygninger fra Fortiden. II, S. 4 und Taf. VII u. VII. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 7 sich Je eine der gewöbhnlichen, versilberten und vertieften Ovalen, und dazwischen wieder je ein grösseres Viereck, grin mit schwarzer Kante. Ob vielleicht noch mehrere Verzierungen an dem Rahmen gewesen, låsst sich wegen des jetzigen Zustandes desselben nicht erkennen. Der flache Theil desselben zeigt deutliche Spuren von Vergoldung, die Abschrågung nach innen ist orange und dann karmesin gemalt, beide Farben neben einander stehend und durch wellenförmige Linien begrenzt. Die Tafel ist von 4 starken und dicken Brettern aus Kiefern- holz zusammengefigt; das Holz hat sich gut erhalten und nur zwischen den beiden oberen sieht man einen deutlichen Spalt, wor- aus die Unterlage von Leinwand theilweise hervorstickt. Querleisten um die Bretter zusammenhalten giebt es nicht; der Rahmen ist jedoch mit mehreren hölzernen Någeln an die Tafel befestigt. Die Tafel zeigt oben in der Mitte einen karmesinrothen Boden, mit weissen je drei und drei zusammen gestellten Flecken oder Tupfen; sonst zeigen sich sowohl im Mittelfelde als in den Neben- feldern starke Spuren von Vergoldung des Bodens. Die Umrisse sind mit schwarzer Farbe gezogen. Das Gemålde gehört zu den Madonnen-Darstellungen; in dem grossen Hauptfelde wie gewöhnlich die thronende Giottesmutter mit dem Kinde, in den Nebenfeldern dagegen nicht Darstellungen aus der Geschichte Jesu oder Maria, sondern zwei in mehreren Bildern erzåhlte Maria-Legenden. Die Ornamente sind sehr schön gezeichnet und zeugen von einer grossen Geschicklichkeit; nicht allein die Laub-Verschlingungen, sondern auch die architektonischen Theile sind wahrhaft prachtvoll. Die menschlichen Figuren sind viel besser: als gewöbnlich gemalt und zeigen ein bestimmtes Streben nach charakteristichen «Ausdruck. Höchst eigenthiimlich bezeichnen die: Gesichtsziige der in 4 Nebenfeldern dargestellten Ritter mit ihren starken, gebogenen Nasen einen orientalischen oder vielmehr judi- schen Typus. Im Mittelfelde sitzt die Madonna auf dem kastenåhnlichen Sessel. Die Darstellung ist ganz wie gewöhnlich, ebenso die Tracht. Ihr Kopf ist gegen das Kind leicht geneigt, die Augen gross und glånzend, und das ganze Gesicht von einem holdseligen Låcheln erheitert. Sie trågt die mit Lilien verzierte, gezackte Krone, von einem goldenen Nimbus umgeben, einen dunkelgriinen Mantel, der in weiten Falten hinunterfållt, und ein röthliches Gewand mit einem breiten dunkleren Saum um den Hals. Sie hålt wie das Kind einen 8 B. E. Bendixen. [No. 8 Apfel in der Hand. Jesus wird von ihr umfasst und erhebt, indem er zur Mutter hinaufschaut, die Rechte zum Segnen, wåhrend die Linke den Apfel, das Symbol der Erlösung und der Macht, hålt. Der Nimbus, der seinen Kopf umgiebt, zeigt die Kreuzform. Fr trågt ein lose herabhångendes, griines Gewand. Der Sessel ist von einem, abwechselnd schwarzen und hellfarbigen (weissen?) Kissen bedeckt, und zeigt an den Ecken röthlich gefårbte Såulen mit Kelch- kapitålen. Ueber den Figuren hebt sich ein kråftiger Spitzgiebel mit Kleeblattbogen, welche Form in diesen Darstellungen fast immer wiederkehrt. Die Zwischenråume zwischen dem Scheitel und den Nasen des Bogens einerseits und den Giebelschenkeln andererseits sind mit Dreiecken und Dreiblåttern, entweder schwarz auf rothem Grund oder umgekebrt, doch wie es scheint, immer mit einem weissen oder gelben Rande, ausgefillt; ber dem Scheitel sind mnoch 5 Kreise, kreuzförmig angebracht, oder 4 Kreise, einen mittleren kleineren derselben Art umgebend. Die Giebelschenkel enden in thierkopfförmigen Wasserspeier und tragen gelbliche, als zusammen- gefaltene und gebogene Blåtter gestaltete Krabben, wie auch ein åhnliches dreifaches Blatt die Giebelspitze krönt. Das Ganze scheint nach aussen schwach röthlich, nach innen gelblich gemalt gewesen zu sein. Auch die Kelchkapitåle der Bogen sind mit reichem Laubwerk geziert. Der Spitzgiebel mit seinem Bogen bildet eine Niche oder eine Wimperge. Auf dieselbe Weise sind auch die Nebenfelder geziert, und die Råume zwischen den Bogen und dem Giebel mit Kreisen, Drei- blåttern und Dreiecken ausgefillt;- doch sind hier die Kreise in einer Anzahl von drei, finf, sechs und sieben in der Gestalt eines Dreipasses (u. s. w.) mit einanden verbunden und nach innen offen gelassen. Die schönen Fialen an den Seiten des grossen Giebels sind ganz wie derselbe mit Thierköpfen, blattförmigen Krabben und krönendem Dreiblatt, verziert; nur dass statt der finf Kreise ein Vierpass, wie es scheint, roth auf schwarzem Grund, hier auftritt. An jeder Seite der Giebelspitze schwebt ein Engel (Cherub) aus den Wolken hernieder, silberne Rauchfåsser iber Jesus und Maria schwingend. Sie tragen Doppelfligel, am Kopfe und am Untertheil des Körpers nåmlich, welche an den Spitzen dunkelgrin, nach innen schwach röthlich oder gelblich sind. Im ibrigen zeigen sie aber die traditionelle Tracht der Engel, die der Diakonen nåmlich. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 9 Ihr lockiges Haar ist hellbraun oder röthlich, der Nimbus golden. Die fast wellenförmigen Wolken oben am Rande zeigen verschiedene Farben, gelb und hellroth, hell- und dunkelgriin. Die Nebenfelder der oberen Reihe sind von der untern durch eine breite, weisse Borte mit hellrothen, schön gezeichneten Pflanzen- verschlingungen und Blåttern getrennt, dieselbe OQrnamentation also wie auf der Tafel aus der Kirche von Nedstryen (Vgl. Jahr- buch des Museums 1892). dJedes der Nebenfelder ist von einem Dreiblattbogen von derselben Art wie im Mittelfelde umgeben und begrenzt; nur sind die Bogen am åusseren und inneren Rande mit einer dreifachen Reihe kleiner Halbkreise, von denen die inneren schwarz gefårbt sind, verziert; die Knåufe und Fisze der tragenden Såule sind fast von derselben Gestalt, kelchförmig geschwungen, mit breiten Ringen und Willsten besetzt, die sich theilweise an den Basen rund oder knaufartig hinaufbiegen. Die 4 Nebenfelder links vom Beobachter stellen Scenen einer und derselben Legende dar. Im ersten Felde oben sieht man zwei Månner, die sich die Hånde geben, der eine, zu Fuss, mit gesenktem Haupte und schmerzhaftem Gesichtsaysdruck, der andere, ein Reiter, mit fratzenhaftem Gesichte und wallendem Haare. Der erste trågt eine rothe, mit grossem Knopfe versehene, flache, weissgebråmte Miitze, weissen oder gråulichen Mantel oder vielmehr Ueberrock, schwarze Schuhe, und ein rothes, ins griine schillerndes, bis an die Fiisse reichendes Gewand, wor iiber ein anderes, kiirzeres und schwarzfarbiges sezogen ist. Der Reiter trågt einen grinlich oder gelblich-griinen, gefutterten Mantel und eine weisse leinene Haube, coiffe, iiber dem grauen Haare, das Pferd mit reichem Geschirre ist dunkel roth, fast karmesin, und trågt eine hellfarbige, mit rothen Borten versehene, Satteldecke. An den Capitålen und Basis-Ringen sieht man Spuren von Vergoldung; die Wiilsten sind gelblich, die tibrigen Theile der Såulen zeigen theils Vergoldung, theils dunkelrothe Farbe. Der Maler hat offenbar beabsichtigt den Reiter als eine håss- liche, furchtbare Gestalt darzustellen; das breite, grimmige Gesicht und die grosse verzerrte Nase, wie auch das wilde Aussehen des Rosses, scheinen darauf zu deuten. Im zweiten Felde oben sieht man denselben Mann zu Kusse, in derselben Tracht, mit einer Haue die Frde aus einem Higel herauscharrend, wodurch eine Menge silberne und goldene Gefåsse und Platten in einem karmesinrothen Kleide zum Vorschein kommt; 10 B. E. Bendixen. [No. 8 einige hat schon eine daneben stehende Frau mit weissem Kopf- tuche, dunklem Gewande und hellrothem Mantel, in Empfang genommen. Im unteren Felde links, das fast verwischt ist, sieht man deutlich nur den Kopf, die Schultern und die Hånde eines die Messe celebrirenden Priesters; ferner dunkle Umrisse einer Altar- platte und des darauf stehenden Kelches, hinter dem Priester seinen Gehiilfen und noch einmal den in den vorigen Feldern vor- kommenden Mann, diesmal mit eimem hinter ihm stehenden Pferde. Er erhebt die Hand um, wie es scheint, jemand zu mahnen. Ganz vorn auf dem Bilde, neben dem Altare zeigen sich einzelne Linien und Spuren von Farben, die vermuthen lassen, dass eine liegende oder knieende Figur hier abgebildet gewesen. Man erkennt nur wenige Farben in dem ganzen Bilde, fast nur schwarz und griinlich. Im letzten Felde erscheint eine gekrönte und mit Nimbus um- gebene Heilige zu Pferde, und neben ihr, wie es scheint, der grim- mige Reiter aus der ersten Scene. Die Heilige trågt ein hellrothes Gewand und einen dunkelfarbigen Mantel; ihre Rechte ist wie warnend erhoben. Die Legende, welche in diesen vier Bildern wiedergegeben wird, ist wohl diejenige von dem Verschwender, der um Geldes willen seine Frau an den Teufel verkaufte. Diese Legende, die sehr verbreitet ist, findet sich auch in den verschiedenen Bear- beitungen der Marien-Legenden, welche in der altnorwegischen Sprache geschrieben, jetzt im der Mariu-Saga gesammelt sind"). Die Erzåhlung ist doch im 4 oder 5 Variationen vorhanden, wovon 3 oder 4, und besonders die erste, die Legende sehr weitschweifig wiedergeben?), wåhrend die finfte viel kiirzer und wohl die ur- sprungliche ist?) Mit dieser letzten, freilich nur eine Ueber- setzung aus Legenda aurea des JACOBUS DE VORAGINE*), hat unsere Darstellung die gröszte Aehnlichkeit. Sie erzåhlt, wie ein reicher Ritter sein Gut verschwendete, und an einem Feiertage, wo er sonst reiche Gaben zu spenden pflegte, sich an einen einsamen Ort begab um seine Schande zu verbergen. Dort sah er ein ent- setzliches Ross. und darauf einen mnoch entsetzlicheren Reiter, welcher sich ihm nåherte. Dieser verspricht ihm Habe und Gut E . UNGER: Mariu Saga, Kristiania 1871. JE, 2) A. S. 282—291, S. 291—297, S. 377 u. fig. SJEN % S. 1185—86. ) %) Legenda aurea, rec. TH. GRAESSE, editio III, S. 513—14. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. fl wiederzugeben, wenn er ihm seine fromme und weise Frau iber- gebe, und weist ihm eine Stelle an (in den Varianten einen Higel), wo er eine Menge Gold, Silber und Edelsteine finden werde. Darauf wird der Ritter wieder sehr reich; aber an dem von dem Bösen bestimmten Tage befiehlt er seiner Frau mit ihm einen weiten Weg zu reiten. Erschrocken gehorcht diese und empfiehlt sich der heiligen Jungfrau; aber am Wege finden sie eine Capelle, und die Frau bittet und erhålt die Erlaubniss der Messe beizu- wohnen, wo sie aber mittlerweile einschlåft. An ihrer Stelle und in ihrer Gestalt verlåsst die hl. Jungfrau die Capelle und besteigt das Pferd. Am Orte, wo der Vertrag geschlossen war, begegnen sie dem Reiter, der jetzt als der Teufel erscheint, und tobend und zitternd dem Hausherrn vorwirft, dass er ihn betrogen, da statt seier Frau die Gottesmutter ihn begleite. Der Teufel wird wieder in die Hölle verbannt, der Ritter bereut bitterlich seine Siånde, und findet bei der Riickkehr seine noch schlafende Frau in der Kirche; er weckt sie, erzåhlt ihr das Vorgefallene und den ganzen Hergang, und beide schenken die erhaltenen Reichthiimer wieder weg. Im ersten Bilde sieht man, wie der Vertrag zwischem dem Ritter und dem Bösen geschlossen wird, im zweiten findet der Ritter die Schåtze, wovon seine Frau schon einen Theil in ihren Mantel aufgenommen hat, im dritten wird die Messe gehalten, wåhrend der Ritter die Riickkehr seiner Frau abwartet, und diese eingeschlafen ist; im vierten endlich wird die Begegnung der hei- ligen Jungfrau mit dem Teufel dargestellt. Die Geschichte ist gut illustrirt, und die wichtigsten Puncte mit richtigem Verståndnisse ausgewåhlt. Die Felder rechts sind auf dieselbe Weise eingetheilt, mehr der Symmetrie halber als wegen der Reihenfolge der Scenen; es sind nåmlich nicht 4, sondern nur 2 Scenen derselben Legende dargestellt, und die Erzåhlung fångt mit den Feldern in der unteren Reihe an. Hieselbst sieht man ein Reitergefecht. Rechts (vom Beschauer) stiirzt eine Schaar hervor, in welcher ein König, ein Bannerfibrer und verschiedene Reiter sichtbar sind; alle tragen lederstreifige Ringpanzer oder Kettenhemden, Briinnenhosen, Handschuhe aus Ringen und Kettenkapuzen; ferner tragen såmmtliche Krieger iber den Kapuzen konisch spitze Helme, mit und ohne Nasenschirm, wie es scheint; und tber den Kettenhemden Waffenröcke. Vorn schiebt ein Krieger eine Karre, auf deren flachen Platte ein sorder- 12 B. E. Bendixen. [No. 8 bares Ungeheuer, ein grosser, unförmlicher, grinsender Thierkopf auf Schweinsfiiszen dasteht. Der Helm des Kriegers ist mit Nasen- schirm und Wangenstiicke oder Klappe versehen; sonst ist seine Riistung wie die der andern. Hie und da sieht man Theile rother Schilde; einer derselben trågt als Merkmal einen schwarzen Pfeil, der des Königs, dreieckig mit sebogenen Seiten, zeigt einen ver- silberten Kreis. Rechts begegnet ihnen eine åhnliche Schaar; wåhrend die hin- teren Streiter noch kåmpfen, stiirzen die im Vordergrunde, Ross und Reiter, zu Boden, iberwåltigt durch den Anblick des Ungeheuers. Diese Krieger sind als Christen aufzufassen; wenigstens ist einer der Schilde mit einem weissen schrågen Kreuze bemalt. Die Ritter tragen hier dieselbe Bewaffnung wie ihre Gegner; doch fehlt den meisten der Helm tuber der Kapuze; zwei von ihnen tragen Helme von verschiedener Form, der köpflings zu Boden gestirzte einen hohen, konischen Topfhelm mit Glocke und Augenschlitz; der rechts am Rande des Bildes erscheinende eine Beckenhaube mit Ketten- hemdkragen. Die Schilde sind alle dreieckig mit gebogenen Seiten, und mit Querkreuzen bezw. Querbalken oder liegenden Balken verziert; unter den emporgeschwungenen Schwertern kommt auch ein Krummsabel zum Vorschein. In den obern Feldern ist die Lage veråndert. Die Christen sind in einer Burg eingeschlossen und dem furchtbaren Ungeheuer gegeniiber setzen sie auf die Mauer ein geschnitztes Bild der Gottes- mutter mit dem Jesuskinde, wåhrend alle, der Bischof an der Spitze, die Hånde betend erheben. Durch die Kraft des heiligen Bildes wird der Kopf des Ungeheuers umgedreht gegen die Heiden und das Unthier stirzt in die Tiefe, wåhrend das feindliche Gefolge in Verwirrung geråth, flieht oder todt niedersinkt. Das Ungeheuer ist in den drei verschiedenen Lagen, mit umgedrehtem Kopfe, stilrzend und im Vordergrunde daliegend zu sehen. Das feindliche Banner mit seinen vier Zungen weht hier wie im ersten Felde; das Zeichen, welches es trågt, ist doch nicht mehr erkennbar. Man sieht hier zwei Rundschilde, wovon der eine mit achtzackigem, grossem Sterne geschmiickt ist, und ein kleiner ålterer Form, dreieckig, oben gewölbt, unten zugespitzt, auf welchem ein schwarzer Pfeil gemalt ist. Sonst sind die Ristungen ganz wie im ersten Felde; der im Vordergrunde köpflings gestirzte Ritter trågt an einem um der rechten Arm gebundenen Riemen einen vergoldeten Streitkolben. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 13 In dem gegeniiberstehenden Felde erblickt man die innere Seite der Burgmauer mit ihrer Zinnenreihe und ihren Schiesz- scharten. Die Krieger sind alle, wie die im zweiten Felde, be- waffnet, såmmtlich nur mit der Kapuze als Kopfschiitz: Der Bannertråger hebt die gezackte Fahne mit dem Kreuze hoch empor. Das Madonnenbild ist in einem Schranke wie in einem Hausaltårchen oder wie auf einem tragbaren Altar aufgestellt, dessen rundbogige Thire zuriickgeschlagen ist; diese zeigt rauten- förmige Figuren mit Punkten im der Mitte. Die Madonna und das Kind sind wie gewöhnlich oder vielmehr ganz wie im Mittelfelde dargestellt. Das Ganze ist vorn an der Mauer auf einem Gestelle angebracht. Der Bischof trågt die Mitra mit Hörnern (cornua) und Båndern (infulæ). Mehrere Theile dieser Bilder sind vollståndig verwischt, doch sind sie im grossen ganzen besser erhalten als die in den Neben- feldern an der andern Seite; immerhin sind die Farben schwer zu erkennen. Die Waffenröcke scheinen meistens roth, bisweilen schwarz gewesen zu sein. Alles Eisen sieht wie Silber aus; das Banner der Christen ist weiss mit rothem Kreuze, das Fahnenzeichen der Heiden scehwarz, m dem untern Felde dagegen scheint die ganze Fahne schwarz zu sein. Die Schilde der Heiden sind roth, insofern es möglich ist die Farbe zu bestimmen, die der Christen theilweise wenigstens schwarz; das eine ist schwarz mit weiszem Kreuze. Die Tracht des Bischofs schemt dieselbe Farbe zu haben, nur die Mitra ist röthlich und gelblich. Das Madonnenbild zeigt vergoldeten Grund und vergoldete Zierathen, und auch sonst Spuren von Ver- goldung; ibrigens ist die Farbe nicht zu erkennen. Die innere Seite der Thöre des Altarschrankes hat dunkle oder schwarze Striche und Tiftchen auf rothem Grunde. Das Ungeheuer ist gelblich gemalt. Die hier dargestellte Legende kommt wohl ziemlich selten vor. In der oben erwåhnten Mariu-Saga findet sie sich zweimal!) mit der Ueberschrift: Von einem tirkischen Kopfe. Es heisst unge- fåhr da: In Partia, dem jetzigen Törkenland, lebte ein vom Könige hochgeschåtzter Ritter, dessen Herz von Liebe zu der Königstochter entbrannt war. Als ihm aber die Hand derselben verweigert wurde, erkrankte er, dessgleichen die Königstochter, welche bald darauf starb. Da stieg der Ritter zur ihr ins Grab hinunter und hatte seine Freude an ihr. Nach einer Weile hörten Leute, die am Grabe vorbeigingen, eine Stimme, welche sagte: , Die, welche 1) 8. 140—143 u. S. 990—993. 14 B. E. Bendixen. [No. 8 mich sehen, miissen zu Grunde gehen, die welche mir folgen, sollen siegen*. Die Månner, welche nun auf Befehl des Königs das Grab untersuchten, fanden einen lebenden Menschenkopf, bei dessen Anblicke sie aber gleich starben. Erst als die dahingeschickten Ritter ihr Angesicht verbargen und den Kopf rickwårts drehten, konnten sie den Kopf im Grabe mit sich nehmen. Mit diesem an der Spitze seines Heeres, eroberte und zerstörte der König drei Jahre hindurch Stådte und Burgen, Lånder und Reiche, und iberall wo der Kopf auf einer Fahnenstange gefuhrt wurde, da fielen die Feinde, und die Mauern stiirzten ein. Danach zog der König gegen Constantinopel (Miklagard). Der Griechenkönig berief eine Volksversammlung, auf welcher die Geistlichkeit ein 6-tågiges Fasten, und 3-tågige Processionen nach verschiedenen Kirchen gebot. Als die Tiirken angekommen waren mit dem entsetz- lichen Kopfe, rieth der Priester der Mariakirche den Stadt- bewohnern das Bild der heiligen Jungfrau und ihres Sohnes auf die Mauer der Stadt dem Ungeheuer gegeniiber aufzustellen. Dies geschah, und sogleieh fiel der Kopf zwischen den Schiffen im die See hinunter; das Wasser sprudelte wie in einem siedenden Kessel, die Schiffe sanken und eine Unzahl von Heiden kamen ums Leben. Die Griechen stimmten einen Lobgesang an und zum Andenken an diesen Sieg wurde in der Zukunft immer am dritten Wochentage eine Marienmesse gehalten. — Wahrscheinlich stammen beide Le- genden von dem Gedichte des GaUTIEr DE Corncy, Miracles de Notre Dame, her. Wie man sieht geben unsere Bilder nur zwei Scenen wieder: die Niederlage der Christen und den entscheidenden Sieg durch die Hilfe Mariens. Auch die Hinzelheiten auf unserer Tafel und in der Erzåhlung stimmen nicht ganz iiberein, aber sind sich doch so åhnlich, dass man offenbar sagen muss, es handle sich hier um eine und dieselbe Legende. Der Kampf an der Mauer wird nicht zur See gekåmpft, sondern zu Lande, ein Bischof tritt statt des Priesters auf und dgl. m. aber das alles sind nur Nebensachen. Die reich entwickelte gothische Architektur an unserer Tafel deutet zunåchst auf die Zeit um Jahr 1300 hin. | Hinsichtlich der Trachten sind nur gewisse Einzelheiten an der Kleidung des EÉdelmannes im ersten und zweiten Nebenbilde (links vom Beschauer) hervorzuheben, z. B. die Kopfbedeckung, eine Art von Rundkappe von geringer Erhebung, die Oberkappe, in der Mitte eingesenkt und einen Knopf tragend, der Rand oder 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 15 Umschlag hoch und glatt, was sich an Bildern aus dem 13ten Jahrhundert und Anfange des l4ten findet, sonst aber wohl kaum spåter vorkommt*) Derselbe trågt den langen Rock und dariiber den årmellosen Ueberwurf oder das UVeberziehkleid, und ferner, wie es scheint, den Schultermantel, wie es alles im 13ten und wenigstens in der ersten Hålfte des l4ten Jahrhunderts im Ge- brauche war. Die Frau hat das Kopftuch und den Mantel, wie sie in demselben Zeitraume getragen wurden. Die Krieger sind mit lederstreifigen Ringharnischen, Ketten- kapuzen und årmellosen Waffenröcken ausgeriistet; den ersten fehlen, insofern man es beobachten kann, sowohl Knieschutz, als Ellenbogenschutz, wie auch das seltener vorkommende Achsel- schildehen (ailette) und Armschienen; dies alles fångt gegen 1250 an und wird danach weiter entwickelt; die Achselschildchen ver- schwinden aber doch bald wieder. Neben diesen kommen die mehr einfachen Halsbergen (haubert) bis zum Schlusze des Jahrhunderts und wohl noch hie und da spåter vor. Genanntem Zeitraume ge- hören auch die langen, årmellosen Waffenröcke, der glockenförmige Topfhelm und die kurz zugespitzte Beckenhaube mit Wangenschutz (kinnbjargir), aber ohne Klappe oder Visier oder sonstigem Ge- sichtschutz*). Die dreieckigen Schilde, derer Seiten leicht gebogen sind, kamen in der letzten Hålfte des l13ten Jahrhunderts in Ge- brauch; im der Heidenschaar aber sieht man auch eine åltere Form, den långlichen unten zugespitzten oben abgerundeten Schild; na- mentlich tritt der runde Faustschild hervor, (rondache, rondelle å poing, rouele), eine sehr alte Form, die doch in der hier erwåhn- ten Periode nicht håufig erscheint und vielleicht hier nur abgebildet ist um den Gedanken auf etwas fremdartiges hinzuleiten. Die Heiden tragen auch den schon im 9ten und bis ins l4te Jahr- hundert allgemein gebrauchten spitzen Helm mit Nasenschirm (nef- björg), der sich unter verschiedenen Formi in Deutschland wett spåter erhålt. Der Heidenkönig trågt eine gezackte Kröne aut dem Helme. Die Banner bestehen, wie gewöhnlich, aus einem Viereck mit Zungen. Der einzeln vorkommende Streitkolben (masse, massue) gehört der von den Reitern gebrauchten Art an, nåmlich aus Bronze, oft mit eisernen Stacheln versehen*). 1) Wazuss: Kostiimkunde III, S. 566—67. — Heffner-Alteneck: Trachten, Kunstwerke u. Geråtschaften, zw. Auflage II, pl. 107. *) Wuzrss: Kostiimkunde IV, S. 154, 160—161, F. 84, ce. 3) VIOLLET-LE-Duc. Dictionnaire du mol. fr. VI, S. 194 u. flg. 16 B. E. Bendixen. | [Nols Die Mitra hat die åltere, mehr niedrige Form; wie es scheint, hålt der Bischof den Stab, dessen Form ganz einfach ist (pedum, baculus) hoch empor. Uebrigens ist es schwierig wegen des schlecht erhaltenen Zustandes unseren Tafel die Kinzelheiten scharf zu unterscheiden; oft sind grössere Theile vollståndig verwischt. Die Tafel gehört gewiss ungefåhr derselben Zeit an, wie die im Jahrbuche des Museums 1892 beschriebene Tafel aus Nedstryen, also, wie schon oben bemerkt, wohl dem Schlusze des l13ten oder Anfange des l4ten Jahrhunderts. -Hinsichtlich der Waffen und Riistungen verweise ich auf die erwåhnte Stelle, wo dies alles nåher besprochen ist. XVI. Die Tafel aus der Kirche von Odde im Hardanger. (Taf. III). Die Filialkirche zu Odde war ein altes, ganz einfaches Stein- gebåude aus der gothischen Periode und wurde 1870 abgetragen. Odde liegt im Hardanger, am Ende des Sörfjordes, des siidlichsten Armes des Hardangerfjordes, Söndre Bergenhus Amt und ist jetzt als ein Knotenpunkt des Turistenverkebrs im westlichen Norwegen bekannt. Die Tafel ist 0,89 M. hoch und 1,55 M. breit, war aber ur- sprunglich etwas breiter, indem die Querseiten des Rahmens abge- schnitten sind; sie ist aus 3 Brettern zusammengefigt, deren mitt- leres wieder der Långe nach getheilt wurde. Starke angenågelte (Querleisten, deren Endstiicke jetzt abgesågt sind, halten dieselbe fest. Der obere: und untere Theil des Rabmens bilden keine be- sonderen Stiicke, sondern sind nur, auffallend genug, aus den Bret- tern ausgeschnitten. Der flache Rand desselben trågt gørosse, ver- tiefte Rosetten oder Rundungen, die iber den Rand hinibergehen und mit einem hölzernen,- rothen Nagel in der Mitte versehen sind; aus diesem Nagel gehen schwarze Striche radienförmig hervor. Die Vertiefungen sind versilbert, mit röthlichem Schimmer. Zwischen diesen Rundungen sind die gewöhnlichen, silbernen ovalen Ver- tiefungen angebracht. Die Abschrågung des Rahmens zeigt eine dunkelrothe oder karmesinrothe Farbe; sonst sind sowohl die Farbe als die Vertiefungen nicht mehr erkennbar. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 17 Der Tafel entlang geht an allen Seiten eine flammichte Borte, nach aussen dunkelgrin, nach innen hellgrin oder fast weisslich. Wie gewöhnlich zeigt sie ein grosses Mittelfeld und vier kleinere Nebenfelder, die durch balkenåhnliche Finrahmungen mit Halb- kreisen geschieden sind, eine Ordnung, welche ich schon öfter und auch bei der oben beschriebenen Tafel aus Nes besprochen habe. Die Balken an den Seiten des Mittelfeldes haben nach innen eine karmesinrothe, nach aussen eine hellrothe Farbe mit Wellenlinien; die Querbalken zwischen den Nebenfeldern sind oben gelb, unten grin. Fin grosser Riss, der sich quer iber die Tafel hinzieht, hat doch das Meiste von denselben zerstört. Der rechte der stehenden Balken geht tuber die Einfassung oben hinauf, der linke iiber die- selbe hinunter. Die Halbkreise an den Ecken und Zusammen- figungen sind nach aussen vergoldet, nach innen hochroth. Der Boden der Tafel ist ebenso vergoldet und mit eingepresstem, reichem Laubwerk verziert, von dem eine Probe in der Zeichnung am un- teren Nebenfelde links gegeben ist. Im Mittelfelde sitzt Maria mit dem Kinde. Die Zeichnung ist schlechter als die der eben beschriebenen Tafel; die Augen Marias sind sehr schmal, die Wangen stark roth. Sie trågt ein weisses Kopftuch und dariiber die gezackte Krone; natiirlich fehlt nicht der Nimbus, der hier nach innen griin, nach aussen golden ist. Das Gewand Mariens ist hellroth mit gelblichen Lichten und weissem Gebråme am Halse; der Mantel ist grin, wie auch der Rock Jesu, dessen Nimbus roth og golden ist mit grinem, geschwungenem Kreuze. Maria umfasst Jesus mit dem linken Arm, in dem rechten hålt sie einen dicken, reich blåttrigen Zweig, an dessen Spitze eine Taube sitzt. Jesus scheint die rechte Hand zu erheben; doch ist eben hier an der Mitte alles weg. Der Sessel oder die kastenåhnliche Bank zeigt verschiedene Farben, röthlich und gelb, das Kissen ist kar- mesinroth. Die Spitzgabel mit dem runden Dreiblattbogen hat grosse, kar- mesinrothe, blattförmige Krabben, und dazwischen kleine griine Kleeblåtter; der Bogen prangt in verschiedenen Farben, im åusseren Theile roth, im innern goiden mit rothem Rande; das Dreiblatt am Bogenscheitel ist roth, die Dreiblåtter an den Schenkeln wieder grin. Die Såulen an den Seiten des Bogens, von denen jede eine halbe Fiale trågt, sind dunkelgriin, wie aus einem körnigen oder bunten Steine gemacht, die Wulsten og Ringe der Såulen, wie auch die Dachrinnen und Einfassungen auf den Fialen sind golden, die 15 18 B. E. Bendixen. [No. 8 thierkopfförmigen Wasserspeier, die Krabben der Fialen sowie das Laubwerk der Kelchkapitåle der grossen Såulen wieder dunkelgriin. Es sind immer dieselben Farben, welche fast in derselben Neben- einanderstellung immer wiederkehren. Wie auf der vorigen Tafel schweben auch hier ber der Ma- donna zwei, Rauchfåsser schwingende Engel (nicht Cheruben), der rechts in rothem Gewande mit Fligeln, deren gelbliche, hell- und dunkelgriine Farben mit einander wechseln, der links mit grinem Gewande und Fligeln, gelb, hellroth, dunkelroth gefårbt. Sie stecken aus dunkelgriinen, gelbverbråmten Wolken hervor. Die Nebenfelder stellen Marias Geburt und Kindheit dar. Im Nebenfelde links (vom Beschauer) unten sieht man den Priester Ruben oder Issaschar, den Vater Mariens wegweisend und von dessen Ehefrau trennend, weil inn der Herr des Kindersegens nicht gewiirdigt. Im Nebenfelde rechts unten ist die Geburt der heiligen Jungfrau abgebildet, in dem links oben ihr Gang zum Tempel, wie sie die 15 Stufen zu demselben hinaufsteigt, und endlich rechts oben ihre Verlobung, indem die Werber ihre Ståbe hervortragen; als letzter Bewerber erscheint der ålternde Joseph. Im untern Felde links steht, wie bereits gesagt, der Hohe- . priester, zwischen Anna og Joachim, die er mit ausgestreckten AÅrmen von einander scheidet. Beide erheben ångstlich und mit betriibter Miene die Hånde, weichen aber vor dem strengen Gebote. Anna, rechts vom Priester, trågt ein rothes Gewand und dariiber, um den Leib geschlungen, einen braunen, in Falten gelegten und mit weissem schwarzgestreiften Pelzwerk gefutterten Schulter- mantel; am Kopfe ein Gebende, d. h. eine einfache weisse Bende, welche straff das Kind og die Wangen umschliesst; ausserdem eine Netzhaube, die das volle Haar zusammenhålt und vermit- telst eines Stirnbandes befestigt ist'). Die Netzhaube hat roth karrirte Streifen mit weissen Tiipfeln. Joachim trågt eine griine, in der Mitte eingedriickte, mit Knopf versehene Mitze mit glattem, steifem Rande; ferner ein rothes Gewand, wovon nur die FErmel hervorstecken, und einen graubraunen Oberrock mit weiten Halb- ermeln, rothe Hosen und schwarze Schuhe. — Der Priester trågt die Mitra, weiss mit goldenen Borten, wie es scheint, hat aber sonst kein priesterliches Kennzeichen, indem seine Kleidung aus einem 1) Wuziss: Kostiimkunde III, 577—78, 579. — HEFFNER-ÅLTENECK: Trachten Uu. 8. w. II, T. 131. — Viorter-mæ-Duec Dictionn, du'/mob. fr. TI, 197. 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 19 griinlichen langen Rock und hellrothen Mantel mit gelbbråunlichem Futter und einer goldenen Agraffe vorn an der Brust besteht. Im oberen Felde steigt Maria als Kind, das Buch in der Linken, die Stufen des Tempels hinauf; sie dreht sich an einer der obersten um und winkt mit der erhobenen Rechten den Eltern zu. Sie trågt hellrothen Rock und griinen Mantel; der Kopf ist von einem goldenen Nimbus umgeben. Joachim und Anna stehen am Fusse der breiten Treppe, Joachim vorne, und heben erstaunt und ångstlich die Hånde empor. Der erstere ist ganz wie im un- teren Felde gekleidet. desgleichen die letztere. nur dass die Farben des Rocks und des Mantels umgetauscht sind. Die Stufen zeigen eine Art goldener Bronzefarbe, doch mit anderen Farben, nåmlich roth und griin abwechselnd. Im untern Felde rechts ist die Geburt der heiligen Jungfrau dargestellt. Anna rubt als Wöchnerinn in ihrem Bette, ganz wie in dem ersten Felde, nur dass der grine Mantel iiber ihr ausge- breitet ist. Sie dreht den Kopf hinweg und hålt die Rechte vor dem Gesichte. Das Bett selbst ist mit einem gelblichem Teppiche bedeckt und an den Ecken mit ausgeschnittenen oder gedrehten Pfosten versehen. An der Wand hångt ein kieiner karrirter Tep- pich. Hinmter dem Bette stebt die Hebamme mit dem Kinde; Maria, ist wie gewöhnlich von einem Nimbus umgeben, mit grossem, langem, röthlichem Haare und trågt ein grines Gewand; die Hebamme trågt ein violettes Obergewand und ein weisses, um das Kinn und den Hals gebundenes Kopftuch, eine sogenannte Rise. Am Fussende des Bettes steht ein zweites Weib, unbedeckten Kopfes, die Rechte wie ermahnend erhoben, in der Linken ein Buch; sie trågt einen grinen Rock und einen karmesinrothen, um den Leib geschlungenen Rickenmantel. Gewöhnlich kommen bei den Dar- stellungen der Geburt der heiligen Jungfrau Weiber vor, welche das Kind baden oder der Mutter Essen und Waschwasser reichen und dgl. m. Das hier erscheinende Weib tritt wie eine Weis- sagerinn auf. Im obern Felde ist die Werbung abgebildet. Maria selbst knieet, neben dem Altar, in ihrem Gebetbuche lesend und den Riicken der ganzen Scene zuwendend. Sie ist als eine zarte Jung- frau oder vielmehr als ein Kind dargestellt, und wie immer, mit langem, wallendem, röthlichem Haare; sie trågt einen karmesin- rothen Rock und giiinen Oberrock. Am Altar oder vielmehr an «der anderen Seite desselben steht der Hohepriester Abiathar oder 20 B. E. Bendixen. [No. 8 Zacharias; indem er die Linke auf den Altar liegt, greift er mit der Rechten nach dem Stab, den ein vornehmer Mann, der Frste in der Reihe der Werber, ihm reicht. Er trågt eine weisse, mit goldener Borte besetzte Mitra, einen karmesinfarbenen Mantel und violetten Rock. Der Altar scheint von einem bråunlichgelben und darunter von einem rothen, mit schwarzen Fåden besetzter Tuche bedeckt zu sein. Links kommen die Werber heran. Vorn ein Mann, der eine flache, rothe, mit Hermelim verbråmte Miitze, einen. ziegelsteinrothen, mit Futter und Kragen aus Hermelin versehenen Oberrock und einen griinen Unterrock trågt. Seine Linke reieht den diirren Stab, wåhrend die Rechte sich wie in voller Tåuschung: erhebt, ein Gefihl, das tbrigens auch in seimem Gesichte Ausdruck fimdet. Der mittlere in der Reihe hålt ebenfalls einen dirren Stab in der Linken, wåhrend er mit der Rechten Joseph heranzieht; er ist unbedeckten Kopfes und trågt einen griinen Oberrock und kar- mesinrothen Unterrock mit gleichgefårbter Kapuze. Joseph, der dritte Werber, ist als ein ålterer Mann mit runzeligem Gesichte und årmlichen Kleidern dargestellt. Fr hålt in der Rechten das bliihende Reis, trågt einen violetten Oberrock und rothen Unterrock mit Kapuze, die seinen Kopf ganz bedeckt. Die Farben, besonders in den untern Feldern, sind sehr er- blasst oder verwischt; in spåteren Zeiten hat man durch einen grossen, dicken Strich mit Zinnoberfarbe die am meisten beschå- digten Stellen zu decken gesucht, was leider eine sehr schlechte Wirkung macht. Die Felder sind nach dem Hergang der Geschichte im nach- stehender Reihenfolge zu ordnen: zuerst das untere links, dann das rechts, weiter das obere links und zuletzt das obere rechts. Hipsichtlich der 15 Stufen bemerke ich, dass diese traditionell und symbolisceh zu betrachten sind. Auf jeder Stufe, heisst es, sollte ein Psalm gesungen werden, und diese Psalmen wurden dess- halb cantieum graduum (Lobgesang der Stufen) genannt. Jede dieser Stufen bezeichnete eine Tugend oder ein Verhåltniss des Menschen zu Gott, wie Entsagung der Welt, Dankbarkeit, Gottes- furcht, Geduld, Demuth u. s. w.; die 5 ersten bezeichneten ferner 5 verschiedene Zeitalter der Welt, deren Vertreter Enok, Noah, Abraham mit Moses, David und Jesus sind, die sechste die Werke der Barmherzigkeit, welehe der Heiland gebot, die zehnte die zehn Gebote, die finfzehnte die heilige Liebe u. s. w. Die altnorwegischen Mariu-Saga giebt eine ausfirliche Darstellung davon vgl. (S. 7—14). 1894—95] Aus der mittelalt. Samml. des Museums in Bergen. 21 Die apokryphen Evangelien sind die Hauptquellen des Malers; diese waren aber in viele Sprachen iibersetzt, enthielten mannigfal- tige Maria-Legenden mit Variationen, und wurden von den bilden- den Kiinstlern fast zu einer Unzahl von Bildern benutzt*. Diese Evangelien (das griechische Protoevangelium Jacobi, das Pseudo Matthæi Evangelium, das Hvangelmm de nativitate Marie, die Hi- stora Josephi fabri lignaru?)) berichten, wie Joachim an einem Feiertage sein Opfer in den Tempel brachte, vom Priester aber weggewiesen wurde, weil seine Ehe von Gott nicht gesegnet war, und voll Schande nach dem Gebirge entfloh. Anna, bektmmert wegen ihres Ehemannes, wird vom Engel des Herrn getröstet, wel- cher auch Joachim gebietet nach Hause zuriickzukehren. Auf Be- fehl des Engels begegnen sich beide an dem goldenen Thore, und nach neun Monaten gebårt Anna eine Tochter, welche Maria ge- nannt wurde. Als diese drei Jahre alt war, brachten die Eltern sie in den Tempel, wo sie die 15 Stufen, die zu demselben hinauf finrten, mit der grössten Leichtigkeit und ohne fremde Beihiilfe erstieg, als wåre sle eine erwachsene Jungfrau. Maria wurde dann in die Zahl der Tempeljungfrauen aufgenommen, blieb im Tempel und fihrte dort ein Gott wohlgefålliges Leben. Als sie 15 Jahre alt war und nicht heirathen wollte, berief der Hohepriester Abiathar eine Volksversammlung, der er den Entschluss Marias, ehelos zu bleiben, mittheilte, wodurch sie Gottes Gebot verachte; er befohl darauf, dass am folgenden Tage alle unverheiratheten Månner aus Juda Stamm vor ihm erscheinen und ihre Ståbe mitbringen sollten. Am nåchsten Tage versammelte sich nun eine grosse Anzahl von ledigen Månnern. unter denen auch ein ålterer Wittwer, Namens Joseph, war; dieser hatte sich nur auf den ausdriicklichen Befehl des Priesters eingefunden. Auch er reichte dem Priester sein un- scheinbares Reis. Mit diesen Gerten sing nun der Hohepriester zum Altar og betete zu Gott um ein Zeichen. Da erscholl eine Stimme vom Himmel, dass Gott den zum Gemahl der Maria auser- sehen habe, dessen Stab gøriinen und von dessen Spitze sich eine Taube zum Himmel empor schwingen werde. Das Wunder aber blieb aus; desshalb eilte Abiathar wieder zum Altare und betete von Neuen zum Herrn um Frfillung des verhiessenen Zeichens. Auf Befehl eines Engels sollte er die kleine Gerte, die ihm entfallen 1) Ich verweise auf ALWIN ScauLrz: Die Legende vom Leben d. Jungfrau Maria, Ikonographie S. 35 u. fi. ?*) Evangelia apocrypha, ed. C. TIscHENDORF, Lipsiæ 1853, S. 1—133. 99 B. E. Bendixen. [No. 8& war, suchen und dem Joseph tibergeben. Dieser wurde nun herbei- geholt, und sobald Abiathar ihm den Stab iibergab, griinte dieser, eine Taube schwang sich von ihm empor, und verschwand nach einer Weile*). Auf unserer Tafel trågt Joseph nur das grinende Reis, Maria dagegen im Mittelfelde, statt ihrer gewöhnlichen Attributen, den eriinen Stab mit der Taube, welcher einer Sage nach auf eine wunderbare Weise bei Maria spåter gefunden ward*). | Die Zeit, in welcher unsere Tafel gemalt ist, scheint dieselbe zu sein, aus welcher die vorhergehende herstammt, nåmlich um 1300 oder die letzte Hålfte der 13ten Jahrhunderts. Die Tracht des reichen Verschwenders an der letztgenannten Tafel ist der des Joachim an der hier erwåhnten ganz åhnlich, und auch die der Weiber unterscheiden sich nicht so viel, dass die Tafeln deshalb verschiedenen Perioden zugetheilt werden miissten. Figenthiimlich ist die Kopfbedeckung der Anna, das Gebende mit der Netzhaube verbunden, welche sich allgemein im 13ten und im Anfange des 14ten Jahrhunderts findet*). — Hinsichtlich der Zeichnung steht freilich diese Tafel hinter der vorigen zuriick, obschon der Maler es verstanden hat auch hier den Personen den beabsichtigten Aus- druck zu geben und die erzåhlte Legende gut zu illustriren; zu dem Zwecke hat er auch in der ersten Scene die Trennung der Eheleute auf eine andere Weise, als sie in den apokryphen Evan- gelien erzåhlt wird, dargestellt, indem er sie vom Priester trennen låsst. Die Farben zeigen, wo sie gut erhalten sind, eine eigenthim- liche Klarheit und einen gewissen Schimmer. 1) Ausser den apokryphen Evangelien siehe auch JACOBUS DE VORAGINE: Legenda aurea, rec. Graesse, ed. III 8. 585—590, ArLwIN ScauLtz: Die Legende vom Leben d. Jungfrau Maria, S.7—12, Mariu Saga, S*2—18, und viele andere. *) Histoire de Marie et Jesus, ein altfranzösisches Gedicht aus Anfange des 13ten Jahrhunderts; Revue des langues romanes, 3. serie, XIV p. 118 ff., vgl. 4. serie, II p. 308 ff., IV S. 116. 3) Wzrss: Kostiimkunde III, S. 576—79, IV S. 18—14, 64, 198. — VIOLLET- LE-Duc: Dict. du mob. fr. III, S. 197—98. — HEFFNER-ÅLTENECK: Trachten ete. IT RDA ae Å E søl | FG (Gil1otl) moibugflob GA ' * [4 = == ne LI 23 I) ON Y å Y På ho nå 1 l SØ: å i ; o åa 3 EE ad >, ME W åhrend der Sommermonate 1894 hielt ich mich an der Biologischen Station des Bergenser Museums auf, um die Fortpflan- zung der Foraminiferen zu studieren. Das Material hierzu wurde bei zahlreichen Dredgungen in den drei benachbarten Fjords, dem Pudde-, By- und Hjelte-Fjord erhalten und werden die gewonnenen Resultate in meiner monographischen Bearbeitung der Foramini- feren-Fortpflanzung mitgetheilt werden. Das nachfolsende Ver- zeichnis enthålt die Foraminiferen, welche ich beim Durchsuchen der tiberaus reichen Grundproben bestimmen konnte. Die meisten Proben stammen aus dem Byfjord (von 32 Dredgezigen), dessen östlicher Arm in seiner ganzen Långe von der Nordnæs in Bergen bis zur Siidspitze von Holsenø abgesucht wurde. Der als Hafen dienende Puddefjord war von der Station leicht zu erreichen und konnte daher auch z7iemlich sorgfåltig untersucht werden. Im Gegensatz zum Byfjord ist er ausserordentlich arm an Foramini- feren. —Vielleicht ist das Vorhandensein zahlreicher Kohlensticke auf seinem Boden, die von den ankernden Schiffen ausgeworfen werden, Schuld daran. Im Hjeltefjord wurde nur achtmal gedredgt und zwar in der Nåhe seiner Miindung in das offene Meer. Die grösste Tiefe wurde bei den Dredgungen im Byfjord vor der Siid- spitze von Holsenø mit 520 m. erreicht. In der Anordnung der Species bin ich im Wesentlichen dem neuem System RHumBLEers (L. RHumBLEr, Entwurf eines natiir- lichen Systems der Thalamophoren, Nachrichten der k. Ges. d. Wiss. Goettingen, 1895, Heft 1, p. 50—98) gefolgt, weil es mir von den bisherigen Systemen das natiirlichste zu sein scheint. Eine grosse Erleichterung bei der Bestimmung gewåhrte die vorziigliche Bear- beitung der nordischen Foraminiferen von Gozs (A. Goks, Å Sy- nopsis of the Arctic and Scandinavian recent marine Foraminifera, kgl. Svenska Vetensk. Ac. Handl. Bd. 25 No. 9. 1894). Hinter 4 Dr. F. Schaudinn. [NO jeder Species ist der Fundort, (B Byfjord, H Hjeltefjord, P Pudde- fjord) die Tiefe im Metern und die Håufigkeit des Vorkommens angegeben. Beziiglich der Håufigkeitsangaben sei erwåhnt, dass ,sehr håufig* bedeutet, dass im allen Grundproben aus den angegebenen Tiefen auf circa 1 cbem. ungefåhr 30 und mehr Individuen kommen; ,håufig*, wenn weniger aber doch in allen Proben mehrere Indi- viduen vorhanden waren; ,.nicht selten*, wenn in einzelnen Proben zahlreichere, in anderen weniger oder gar keine Individuen vor- kamen; ,vereinzelt*, wenn nur in wenigen Proben einzelne Indi- viduen sich befanden; ,selten*, wenn tiberhaupt nur 1 oder wenige Exemplare in allen Proben zusammen gefunden wurden. 1. Biomyxa vagans, Leidy. In Aquarien der Station, die aus dem Puddefjord gespeist wurden, håufig. 2. Gromia oviformis, Duj. B. H. P. 2—80 m., håufig. 3. — spe. diversae (werden a. 0. beschrieben werden). 4. Craterma mollis, Gruber. B. 2—80 m. vereinzelt. 5. Rhynchogroma variabilis, Rhumbler. B. H. in Saccammina Gehåusen, nicht selten. 6. Dendrotuba modulosa, Rhumbler. B. H. im Saccammina Ge- håusen, nicht selten. 7. Dactylosaceus vermiformis, Rhumbler. B. H. m Saccammina Gehåusen, nicht selten. 8. Khynchosaccus vmmigrans, Rhumbler. B. H. in Saccammina Gehåusen, nicht selten. 9. Ophiotuba gelatinosa, Rhumbler. B. H. in Saccammina aat, nicht selten. 10. Shepheardella taemiformis, Sidall. B.H. 80—520 m. nicht selten. 11. Myxotheca aremlega, Schaudinn. B. H. 80--—300 m. vereinzelt. 12. Stortosphaera| albida, F. E. Sch. B. H. 150—520 m. sehr håufig. 13. Chrithiomma granum, Goés. B. H. 150—520 m. nicht selten. 14. == OED EDR — — JE 5 15. Astrorhiza limicola, Samdahl. — — » Vereinzelt. 16. — arenaria, Norman. — —- , sebr håufig. 17. Rhzammina algaeformis, Brady. B. H. 80—520 m. håufig. 18. Saccammina sphaerica, M. Sars. B. H. 100—3520 m. sehr håufig. 19. Tholosima bulla, (Brady). B. H. 100—520 m. vereinzeilt. 1894—95] Foraminiferen bei Bergen. 5 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29 30. 31. 32. 33. 34. 3. 36. 31. 38. 39. 40. 41, 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. bl. 52. DJ. B4. DD. 56. BT. Rheophax diffluguformis, Brady. B.H. 100—520 m. nicht selten. Webbina elavata, Park. e. Jones. B. H. 100—520 m. sehr håufig. Technitella legumen, Norman. — — » hicht selten. Bathysiphon filiformis, Sars. — — » håufig. Khabdammina limearis, Brady. — — — » håufig. -— abyssorum, Sars. — — » sehr håutig. — disereta, Brady. —- — vereinzelt. 29 Haliphysema tumamoviczi, Bowerb. B.150—300 m. vereinzelt. Botellima labyrmthica, Brady. B. H. 150—520 m. vereinzelt.. Hyperammina friabilis, ,, B. H. 100—520 m. håufig. — elomgata, —,; — — » håufig. — ramosd, > — — » vereinzelt. —— arborescens, Norman. B. 200 m. sehr selten. — vagams, Brady. B. H. 100—520 m. vereinzelt. Tacullela obtusa, Brady. B. H. 100—520 m. vereinzelt. Ammodiscus meertus, L'Orb. B. H. 100—520 m. vereinzelt. —- gordialis, A'Orb. B. 2—50 m. håufig. Cormuspira foliacea, Phil. B. H. 150—520 m. nicht selten. — carinata, Costa. — — å å K — mvolvens, Rss. —— —- » -vereinzelt. Spirillina vivipara, Ehrbg. B. H. 2—150 m. nicht selten. Patellina corrugata, Williams. B. H. 2—100 m. nicht selten.. Nodulina scorpiurus, (Montf.) B.H. 80—520 m. sehr håutig. Nodulina dentalvmformis, (Brady.) B. H. 80—520 m. nicht selten. Biloculina bulloides, LOrb. B. H. P. 2—520 m. håutig. — rmgens, Lam. B. H. P. 2—520 m. håufig. — elongata, C'Or0. B. H. 2—520 m. nicht selten. — depressa, —» B. H. 150—520 m. nicht selten. — sphaera, % B. H. 150—520 m. vereinzelt. Miliolima seminulum, L. B. H. P. 2—520 m. sehr håufig. — — auberiana, LOrb. B. H. 150—520 nicht selten. — — subrotundata, Walk. e. Boys. B.H.2—300 m. håufig. — — oblonga, Montag. B. H. 20—100 m. vereinzelt. — — secans, LOrb. B. H. 20—100 m. vereinzelt. ee MOON me Selen. Se ee Jones Mb PN 205200. nicht selten. Spiroloculina planuluta, Lmek. B.H.P. 2—100 m. nicht selten. -— limbata, L'Orb. B. H. 2—100 m. vereinzelt. Dr. F. Schaudinn. | [No. 9 Bigenerina nodosaria, d'Orb. B. H. 150—520 m. vereinzelt. — digitata, —,, B. H. 80—520 m. håufig. Textularia agglutinans, L'Orb. B H. 20—520 m. nicht selten. Spiroplecta biformis, Park. e. Jones. H. B. 150—520 nicht selten. Spiroplecta americana, Ehrbg. B. H. 150—520 m. selten. Gaudryma pupoides, 0,0. B. H. 80—520 m. håufig. Verneuilina polystropha, Rss. B. H. 80—520 m. håufig. Valvulina comica, Park. e. Jomes. B.H. 80—520 m. sehr håufig. — fusca, Williams. B. H. 80—520 m. håufig. Chilostomella ovoidea, Rss. B. H. 150—520 m. håufig. Bulimna pyrula, 'Orb. B. H. 150—520 m. håufig. — elipsoides, Costa. B. 150—520 m. håufig. — marginata, C'Orb. B. H. 80—520 m. håufig. — subteres, Brady. B. 80—300 m. selten. — comvoluta, Williams. B. 80—200 m. selten. Virgulina squamosa, L'Orb. B. 150—520 m. selten. — obscura. Goés. B. 300—520 m. selten. — schreibersiana, Cærzek. B. 150—520 m. vereinzelt. Bolivima punctata, d'Orb. B. 150—520 m. selten. — difformis, Williams. B. — — plicata, Brady. B. -— Å A Cassidulina laevigata, LOrb. B. H. 80—520 m. sehr håufig. — crassa, d'Orb. B. H. 80—520 m. sehr håufig. — bradyi, Norman. B.H. 150—520 m. nicht selten. Nodosaria commumis, d'Orb. B. H. 100—520 m. vereinzelt. — laevigata, d'Orb. B. H. 50—520 m. vereinzelt. — aequalis, Rss. B. 250 m. selten. — scalaris, Batsch. B. 300 m. selten. obliqua, L. B. 300 m. selten. ere glabra, 010. B. 200 m. selten. — badenensis, 'Orb. B. 520 m. selten. Lagena laevis, Walk. e. Boys. B. H. 40—300 m. vereinzelt. — — gracillima, Segu. B. H. 300—450 m. vereinzelt. — — striata, L'Orb. B. H. 80—450 m. håufig. — — sulcata, Walk. e. Boys. B.H. 40—250 m. nicht selten. — distoma, Brady. B. 40—200 m. selten. — margimata, Walk e. Boys. B.H. 20—200 m. vereinzelt. — — globosa, Walk. e. Jak. P.B.H. 2—50m. auch pelagisch, nicht selten. 99 99 1894—95] Foraminiferen bei Bergen. 7 Le 97. 98. og. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. JE 112. 113. 114. 115. 116. ji. 118. TALGJE 120. 121. 122. 123. 124. 125. 126. 127. 128. 29. 130. 131. Oristellaria rotulata, Lmk. B. H. 100—520 m. håufig. -— compressa, Brady. B.H.100—520 m. vereinzelt. — crepidula, Ficht. e. Moll. B. H. 100—520 m. nicht selten. —- subareuatula, Montag. B.H. 100—520 m. vereinzelt Polymorphina lactea, Walk. e. Jak. B. H. 80—300 m. nicht selten. —— bre ON PA — . —- — rotundata, Bormem. B.H. — G — -— compressa, U'Or0. B. H. — å — Sagrina dunorpha, Park. e. Jones. B. — Å — Uvigerina pygmaea, LOrb. B. H. 2—300 m. håufig. — angulosa, Will. B. H. P. 2—520 m. sehr håufig. Haplophragmium canariense, /"0Orb. B.H. 40—520 m. — — erassimargo, Norman. B.H. — , — latidorsatum, Bornem. B. H. 40—520 m. nicht selten. — glomeratum, Brady. B. 300 m. selten. Trochammina mnflata, Montag. B. H. P. 2—50 m. håufig. — mtida, Brady. B. 200 m. selten. — — robertsomi, Brady. B. 300 m. selten. Truncatulima lobatula, Walk. e. Jac. B. H.P. 2—300 m. sehr håufig. — refulgens, '0rb. B.H.P. 100—300 m. håufig. -— wiillerstorfi, Schwag. B. 300—520 m. selten. — acneriamna, L'Orb. B. 300 m. selten. — ungeriana, LOrb. B. 400—520 m. selten. Planorbulina mediterramensis, å Orb. B.H. 2—150 m. vereinzelt. Anomalima coronata, Park. e. Jones. B.H. 150—400 m. nicht selten. — arimimensis, A'0rb. H. 150 m. selten. Discorbina berthelotiuana, , H. 80 m. selten. — globularis, , B. HP. 2—150 m. håufig. — vilardeboana, P. 20 m. håufig. Pulvimulina punctulata, >» B.H. 100—300 m. nicht selten. — concentrica, » B. H. 100—300 m. vereinzelt. — auriceula, Ficht. e. Moll. B. 100—200m. — Rotalia soldamu, L'Orb. B. H. 150—300 m. vereinzelt. Gypsina inhaerens, Schultze. B. H. 2—100 m. håutig. — — vesuularis, Park. e. Jones. B. H. 2—100 m. håufig. Globigerima bulloides, A'Orb. B. H. 40—350 m. vereinzelt. Dr. F. Schaudinn. — [No. 9 Sphaeroidina bulloides, 20,0. B. H. 40—450 m. vereinzelt. Pullenia sphaeroides, LOrb. B. H. 20—300 m. nicht selten. Noniomna umbilicatula, Montag. B. H. 30—200 m. håufig. — depressula, Walk. e. Jac. B.H. 40—200 m. nicht selten. — scapha, Ficht. e. Moll. B. 150 m. selten. Polystomella striatopunetata, Ficht.e. Moll. B.H. 20—400 m. nicht selten. | — crispa, L. B. H. P. 2—80 m. håufig. Operculina ammonoides, Gronov. B. H.40—520 m. sehr håufig. Berlin d. 26. October 1895. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. X. Beitrae Zur Kenntniss des Fiweissabbaues im menschlichen Organismus. Von Eyvind Bødtker. Tillige udgivet særskilt for Henrik Sundts legat til fremme af naturviden- ' k i Å Å Ti skabrlige undersøgelser og tilkjendt legatets prisbelønming. Vorliegende Arbeit wurde auf Veranlassung der Herren Pro- fessoren Dr. med. Soravus Torup und Dr. med. E. Poursson ausge- fibrt. Genannten Herren sage ich auch an dieser Stelle meinen besten Dank. Der Vert. 16 «001 pisk mh Si sa 04eslse V å Då p å 2 NN HE po Då KR de PARA pa Hett 0 hen 040 (1 Ni Ak ET p R ae PÅ IT de G ogsa pr H Die im Thierkörper eingefhrten Fiweissstoffe werden durch eine Reihe Vorgånge in eine grosse Zahl stickstoffhaltiger Sub- stanzen zerlegt, welche zum grössten Theil durch den Harn zur Ausscheidung gelangen. Es ist schon lange bekannt, dass die wichtigsten genannter Substanzen von dem Harnstoffe, der Harnsåure, dem Kreatinin, der Hippursåure, Xanthinkörper und Ammoniak repråsentirt werden. Indess haben wir bis in die letzte Zeit genaue Angaben iber die quantitative Verhåltnisse, nach welchen sich der Eiweissstickstoft an diesen Substanzen vertheilen, vermissen miissen. Es liegen zwar friihere Untersuchungen in dieser Richtung vor; die meisten derselben sind aber mit Fehlern behaftet und sind so- mit werthlos. Erst nachdem wir im Besitze genauer und bequemer Methoden zur Bestimmung des Gesammtstickstoffes, des Harnstoffes und der Harnsåure gekommen sind, können jetzt diese Untersuchungen in grösserem Massstabe und mit zuverlåssigeren Resultaten vorgenom- men werden. Eine eingehende Kenntniss der Qualitåt und Quantitåt der Eiweissdekomponenten hat fir das Verståndniss des menschlichen Stotfwechsels iberhaupt und insbesondere fir das Studium des - 'Stickstoffstoffwechsels hohes Interesse. Diesbeziigliche Beispiele liegen vor der Hand. Ich brauche nur auf die verschiedene Energieausnutzung zu verweisen. Von den verschiedenen Stickstoffsubstanzen des Harns giebt der Harnstoff die kleinste Verbrennungswårme. Harnsåure, Kreatinin etc. geben alle bei Verbrennung einen höheren Wårmewerth. Die Ausscheidung relativ grosser Mengen Harnstoffes neben geringen Men- gen der anderen Stickstoffsubstanzen heisst folglich fir den Orga- nismus eine Wårmeersparniss. Umgekehrt heisst eine relativ geringe 6 Byvind Bødtker. [No. 10 Harnstoffausscheidung neben vermehrter Ausscheidung der åbrigen Stickstoffsubstanzen fir den Qrganismus einen Verlust an Wårme. Wenn nun die Dinge so liegen, ist es einleuchtend, dass die Bestrebungen in die Richtung gehen miissen zu erforschen, welche Bedingungen fiir die möglichst grosse Harnstoffbildung die giinstig- sten seien. Der Weg zu diesem Ziele geht durch eine sorgfåltige Unter- suchung iber das Verhalten der verschiedenen Fiweissendproducte bei normalen und pathologischen Verhåltnissen. Eine solche Untersuchung wird tiberhaupt för die Beurtheilung verschiedener pathologischer Zustånde, insbesondere solcher, die, wie beispielweise diabetes mellitus, durch Stoffwechselstörungen cha- rakterisirt sind, wichtige Leitfåden darbieten. In der vorliegenden Arbeit habe ich den Versuch gemacht einen kleinen Beitrag zur Kenntniss der eben besprochenen Beziehungen zu liefern. Ich hegte urspriinglich die Absicht ausser normalen Individuen noch eine Reihe pathologischer zu untersuchen, insbesondere solche, die auf Grundlage der jetztigen physiologischen Erfahrungen einen verschobenen Stickstoffstoffwechsel vermuthen liessen, wie Leber- kranke, Leukåmische, Gichtiker, Diabetiker und solche, die schwere Nervenstörungen aufzuweisen hatten. Untersuchungen dieser Art erfordern jedoch recht viel Zeit, so dass ich meinen Plan nicht vollståndig habe durchfihren können. Ausserdem habe ich geglaubt dem Bediirfnisse besser Geniige zu thun, wenn ich bei einzelnen Fållen ausföhrliche Belege liefern könnte, wie wenn ich eine Mehrzahl nur fliichtig untersuchte. Zur jetztigen Lage der Lehre vom Stickstoffstoffwechsel. Die Fraga von der Beziehung der einzelnen stickstoffhaltigen Endproducte zum Stickstoffumsatz im Körper zerfållt in zwei Theile, zunåchst die Frage von dem Bildungsort und dann die Frage von der Bildungsweise der betreffenden Substanzen. Harnstoff. Der Harnstoff repråsentirt nach den alten An- gaben bei physiologischen Verhåltnissen 84—86 %/9 des Gesammtstick- stoffes des Harns. Seine absolute Menge in 24 Stunden bei ge- sunden Menschen wird gewöhnlich auf etwa 30 ør. geschåtzt. Uber die Bildungsweise sowie ber den Ort der Bildung des 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 7 Harnstoffes im Organismus haben neuere Untersuchungen wichtige Thatsachen gebracht, obgleich noch die meisten diesbeziiglichen . Probleme ihrer Erklårung harren. Es ist zunåchst nicht gelungen durch oxydative Processe von Fiweiss zum Harnstoff zu gelangen. Dagegen hat ScHUTZENBERGER nachgewiesen, dass ausser Åmmoniak als Spaltungsproducte der Fiweiss- körper Amidosåuren entstehen können, welche nach v. Knirrem*)), SALKOWSKI ?), ScCHULZEN und NEnox1*) seinerseits fåhig sind Harn- stoff zu bilden, ja es ist sogar DrecnseL*) gelungen Harnstoff als directes Abspaltungsproduct des FEiweisses nachzuweisen. Immerhin ist ein sehr wesentlicher Theil der Eiweisszerlegungs- producte Åmmoniak. Nun haben die Untersuchungen von HALLERVORDEN >), L. FrDEr und E. Vorr*) ergeben, dass Ammoniumkarbonat oder solche Am- monsalze, welche im Thierkörper in Ammoniumkarbonat tibergehen können, im Organismus der Såugethiere sich in Harnstoff umsetzen. SCHMIEDEBERG") erklårt diese Harnstoffbildung aus Ammo- niumkarbonat durch Wasseraustritt in folgender Weisse: In der That hat v. Scaröpzr*) durch Einfihrung von Ammo- niumkarbonat oder Ammoniumformiat in vena porta an Hunden experimentell dafir den Beweis gebracht, dass genannte Salze in der Leber direct in Harnstoff iibergehen. Seine Versuche sind spåter von SALOMON?) mit dem gleichen Resultat wiederholt worden. Durch diese klassische Untersuchung wissen wir somit auch, das die Leber ein Ort der Harnstoffbildung ist, obgleich wir nicht” behaupten diirfen, dass sie der einzige sei. Mit der Harnstoffbildung aus Ammoniak in der Leber stimmt auch die Thatsache iiberein, dass bei Leberkrankheiten die Harn- stoffabscheidung in dem Masse abnimmt, wie die Ammoniakabschei- dung zunimmt. Wenn sich nun die Harnstoffbildung im Sinne dieser zuerst 1) Ztschr. f. Biologi. Bd. 10. S. 968. 2) Ztsechr. f. physiol. Chemi. Bd. 1. S. 1. 3) Ztschr. £. Biolomi. Bd. 8. S. 194. *) Arch. f. Anat. u. Physiol. 1891. S. 248. S) Arch. f. exp. Path: u. Pharm. Bd: 10. S. 125. Zen Å Brolbsg kB d GS IT 9! JPkrenr exp Path uPharm., Bd 8. SI. SjPEbenda TN BÅSTNNS BG BA 192 18.373. 9 Virchows Archiw. Bd. 97. S. 149. 8 Byvind Bødtker. [No. 10: von SCHMIEDEBERG aufgestellten Theori vollstreckte, so musste die Einfihrung von Mineralsåuren wegen ihrer grösseren Affinitåt zum Ammoniak die Bildung von Ammoniumkarbonat und somit von. Harnstoff herabsetzen. Dass dies wirklich der Fall ist haben WarLTtEr?), CoraNDA?) und GÄHTGENS3) gezeigt. Die Harnstoff- ausscheidung nimmt mit der Såurezufuhr ab, wåhrend die Ammo- niakausscheidung in demselben Umfange steigt. Ammoniak. Der Ammoniak findet sich in jedem normalen Harn in wechselnder Menge. Nach dem oben gesagten wåre ein constantes Verhåltniss zwischen die Harnstoffquantitåt und die Ammoniakquantitåt zu erwarten. Wenn ein solches nicht zu exi- stiren scheint, so ist die Ursache dazu darin zu suchen, dass nicht aller Ammoniak von unvollståndiger Harnstoffbildung herrihrt, was sich aus den Versuchen von STADELMANN-BECKMANN*) ergiebt. Harnsåure. Uber die Entstehung der Harnsåure im thieri- schen Qrganismus liegen bis jetzt noch keine entscheidende That- sachen vor, obgleich auch beziglich dieses Problemes erfolgreiche Versuche angestellt worden sind. | Die Annahme, dass die Harnsåure eine Vorstufe des Harn- stoffes sel, eine Annahme, die durch die gegenseitige chemische Beziehung der beiden Körper leicht denkbar war, stimmt nicht mit den gemachten physiologisehen Erfahrungen iberein und musste desshalb aufgegeben werden. Es scheint nach HorBAczEWSsK1*>), als ob fir die Harnsåure eine ganz besondere Quelle, das sich im Zellkern befindliche Nuclein, vorhanden sei. Durch die Zersetzung des Nucleins bildet sich nåm- lich Xanthin, OC; Ha Ni 02, das sich nach HorBaCzEWSKT im Orga- nismus theilweise zur Harnsåure, C; Ha Ni O;, oxydire. Diese Hypothese ist leider keineswegs einwandsfrei; denn erstens ist es STADTHAGEN*) nicht gelungen durch Futterung von Hunden mit Nuclein eine vermehrte Ausscheidung weder von Xan- thin noch von Harnsåure zu entdecken, und ausserdem ist es auf chemischen Wege nicht gelungen Xanthin in Harnsåure zu iberfiihren. Gli SF Joe Toresen 1800 7 8, 143, % Ebenda. Bd. 17. S. 76. 3) Ztschr. f. physiol. Chemi. Bd. 4. S. 35. * Stadelmann: Einfluss der Alkalien auf den Stoffwechsel des Menschen. Stuttgart 1890. S. 52. 5) Sitz. ber. der Wiener Ak. d. W. 1891. Ba. €. IT. S. 183. 6 Virchows Arch. Bd. 109. S. 390. 1894—95] Zur Kenntn. d. Biweissabbaues im menschl. Organ. 9 Nach Minkowskr?) soll die Harnsåure durch eine Synthese von Ammoniak und Milchsåure gebildet |werden. Der genannte Forscher stiltzt seine Annahme darauf, dass er nach Extirpation der Leber bei Gånsen ein erhebliches Sinken der Harnsåureausscheidung wahrnahm, wåhrend die Ammoniakmenge stieg und mit dem Auf- treten reichlicher Mengen von Milchsåure begleitet war. Hieraus meinte Mirnkowskr den Schluss ziehen zu können, »dass das Ammoniak eine normale Vorstufe der Harnsåure sei, und das die synthetische Umwandlung des Ammoniaks in Harnsåure im Organismus der Vögel nur bei erhaltener Leberfunction stattfinden kann.* Ob dieser Satz auf Såugethiere tibertragbar sei, muss aber dahinstehen. Die absolute Menge der Harnsåure in 24 Stunden scheint nach den vorliegenden Angaben von individuellen Verhåltnissen abhångig zu sein, indem einige Menschen viel, andere wenig Harnsåure produciren. Bei tberwiegender Fleischnahrung fand HErMann*) die Harnsåuremenge sehr vermehrt. Ein constantes Verhåltniss zwischen Harnsåure und Gesammt- stickstoff in der Art, wie zwischen Harnstoff und Gesammtstickstoff der Fall war, kann nach dem oben gesagten nicht zu erwarten sein. Von den anderen Stickstoffsubstanzen des Harns seien noch an dieser Stelle erwåhnt: das Kreatinin, die Hippursåure und das Xanthin. Der vermuthete Ursprung des Xanthins ist schon oben ange- deutet worden. Das Kreatinin ist den. Fleischfressern, die Hippursåure den Pflanzenfressern eigenthiimlich. Beide finden sich doch in jedem normalen Harn. Je nach der Art der Nabrung ist dies oder jenes vorwiegend. Die Quelle des Kreatinins ist das im Muskelfleisch constant enthaltene Kreatin, das im Organismus in sein Anhydrid, das Krea- tinin ibergefihrt wird. Da auch der Harn der Pflanzenfresser etwas, obgleich sehr wenig, Kreatinin enthålt, so muss man den Schluss ziehen, dass wenigstens ein Theil desselben aus dem in den Muskeln des betreffenden Individuums gebildeten Kreatins stammt. Hiermit steht auch die Beobachtung von Vorr*), RosenTHaL*) und mehreren Autoren in Einklang. Genannte Forscher fanden 1) Areh. f. exp. Path. u. Pharm. Bd. 21. S. 41. 2) Arch. f. klin. Med. Bd. 48. S. 273. 3) Ztsehr. f. Biologi Bd. 4. 8. 77 4) RosentHaL: Hd.buch der Nervenkrankheiten. 1870. S. 295. 10 Byvind Bødtker. [No. 10 nåmlich, dass muskelkråftige Mepschen viel mehr Kreatinin aus- scheiden wie schwache, — Kranke, Weiber und Kinder. — Was die Hippursåure betrifft, so entsteht sie gewiss immer im Körper durch eine Synthese von Benzoésåure und Glycocoll. Die Benzoésåure oder ihre Derivate werden dem Organismus hauptsåch- lich beim Genusse von Obst und sonstigen Vegetabilien zugefihrt. Das Glycocoll gehört jenen Amidosåuren, welche als Spaltungspro- ducte der Eiweisskörper im Qrganismus entstehen. Methodisches. Wie schon in der Einleitung bemerkt besitzen wir jetzt sehr exacte Methoden för die Bestimmung der wichtigsten Stickstoff- substanzen des Harns. Allein för das Kreatinin, das oft einen recht betråchtlichen Theil des Harnstickstoffes ausmacht, besitzen wir nur die umståndliche conventionelle Methode von NEUBAUER"), welche kaum als exact bezeichnet werden kann. Aus diesem Grunde habe ich geglaubt auf die Bestimmung des Kreatinins verzichten und mich mit der Bestimmung des Gesammt- stickstoffes, des Harnstoffes, der Harnsåure und des Ammoniaks be- gnigen zu milssen. Bestimmung des Gesammtstickstoffes. Seitdem Kszr- DAHL sein klassisches Verfahren för die Stickstoffbestimmung an- gegeben hat, wird wohl dasselbe jetzt bei fast allen derartigen Bestimmungen benutzt. Besonders fir den Harn ist die Methode bequem, und ich habe sie folglich auch bei den vorliegenden Unter- suchungen angewandt. Beziiglich der Ausfihrung bemerke ich nur, dass ich gewöhnlich 2,5 c c des Harns benutze, und dass ich die Aufschliessung mit 10 ec concentrirter Schwefelsåure bei Zugabe von einem Stecknadelkopf Quecksilber unternehme. Um eine eventuelle Bildung stickstoffhal- tiger Sulfonsåuren zu vermeiden fige ich gegen Ende der Operation ein Paar Kaliumpermanganatkrystalle zu. Bestimmung des Harnstoffes. Vor wenigen Jahren haben Mörnzr und SsöQvist?) eine Harnstoffbestimmungsmethode ange- geben, die allen Forderungen Geniige thut, was ich in einer friiheren 1) NEUBAUER u. VOGEL: Ånl. zur qual. u. quant. Analyse des Harns. Bd.1. 8. 552. ?) Skand. Archiv f. Physiol. Bd. Il. S. 438. 1891. 1894—95] Zur Kenntn. 'd. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 16 Å Arbeit, zu welcher ich mir hinzuweisen erlaube, gezeigt habe”). Auch bei den gegenwårtigen Untersuchungen habe ich genannte Methode angewandt. Bestimmung der Harnsåure. Die meisten Harnsåure- bestimmungen, welche uns in der Literatur begegnen, sind nach dem Verfahren von Hrzrntz ausgefiihrt worden. Nach demselben wird der Harn einfach mit Salzsåure versetzt, und die nach einigen Stunden ausgefallene Harnsåure abfiltrirt und gewogen., Von der Unbrauchbarkeit dieser Methode habe ich selbst in Frrszenivus” La- boratorium Gelegenheit gehabt mich zu tberzeugen. Die Harnsåure ist nåmlich nicht bloss etwas löslich in Wasser; sie löst sich auch in verdiinnter Salzsåure, und ausserdem sind im Harn viele Sub- stanzen enthalten, welche die Löslichkeit beeinflussen können. Es kann desshalb nicht wundern wenn ich mittheile, dass ich nach dem Hrintz'schen Verfahren gewöbnlich nur etwa die Hålfte der wahren Harnsåuremenge herauskriegte. Aus diesem Grunde habe ich die Harnsåurebestimmungen nach dem genauen Verfahren von SaLKOWSKI-LupwicG ausgefihrt. Be- ziiglich dieser Methode habe ich nur zu bemerken, dass ich vor- gezogen habe, statt die Harnsåure zu wågen, das Filter mit der Harnsåure mit concentrirter Schwefelsåure nach KJrELDAHL aufzu- schliessen und aus dem Stickstoffgehalt die Harnsåure zu berechnen. Diese Abånderung scheint mir sehr zweckmåssig, erstens weil sie das unangenehme Auswaschen mit Schwefelkohlenstoff ausschliesst, und demnåchst weil sie wahrscheinlich die Verunreinigungen der Harnsåure mit Harnfarbstoffen in der Weisse beiseitigt, dass sie nicht als ein fehlerhaftes + in Rechnung kommen. Bestimmung des Ammoniaks. In den ersten Harnen, die ich analysirte, habe ich keine Ammoniakbestimmungen ausgefiihrt, weil ich keine geniigende Belege fir die Zuverlåssigkeit der einzigen vorliegenden Methode, derjenigen von SCHLÖSSING-NEUBAUER, in der Literatur entdecken konnte, und weil ich damals nicht Zeit hatte, sie selbst zu kontrolliren. Nachdem ich aber die Methode gepriift und mich dadurch iiberzeugt hatte, dass sie in der That sehr gute Resultate lieferte, habe ich bei meinen spåteren Untersuchungen auch Ammoniakbestimmungen vorgenommen. Wie angedeutet hatte ich urspringlich kein Vertrauen zu dem Verfahren; denn, wenn der Harn 48 Stunden mit iberschiissiger 1) Ztschr. f. physiol. Chemi. Bd. 17. S. 140. 12 Byvind Bødtker. | [No. 10 Kalk hingestellt wurde, wåre doch zu erwarten, dass der Harnstoff und vielleicht auch die anderen Stickstoffsubstanzen einer ammo- niakalischen Zersetzung heimfallen wiirden. Wenn auch dies vielleicht theilweise der Fall gewesen ist, so ist die Zersetzung immerhin so gering, dass der Fehler nicht mm Betracht kommt. Selbst beim Stehenlassen von Harn mit iber- schiissiger Kalchmilch in 2 mal 48 Stunden habe ich im Allgemeinen nur eine geringe Zunahme des Ammoniaks entdecken können. Ich habe auch vergleichende Versuche angestellt, indem ich dem Harn mit Phenol und Kalkmilch versetzte und gleichzeitig die- selbe Quantitåt desselben Harns mit Kalkmilch ohne Antiseptica hingestellt habe. Stets erhielt ich fast ganz dieselben Ammoniak- werthe. Einen Versuch, den ich in der Hoffnung zu einem schnellerem Verfahren der Ammoniakbestimmung zu gelangen, angestellt habe, möchte ich auch an dieser Stelle erwåhnen: Eine gewogene kleine Menge Ammonsalz wurde in Wasser ge- löst, und die Lösung in ein Peligotsches Rohr gebracht. Zu der Lösung wurde iiberschiissige Kalkmilch gefigt, und das Rohr mit einem anderen etwas Normalsåure enthaltenden Peligotschen Rohre luftdicht verbunden. Alsdann wurde ammeoniakfreie Luft durchge- saugt. Ich hatte mir gedacht, dass sich das Ammoniak in emner Stunde oder etwas mehr iibertreiben lassen wiirde. Das war aber nicht der Fall. Ich musste Luft mehr wie 10 Stunden durchleiten um den ganzen Ammoniak iiberzutreiben. Unter diesen Umstånden bietet das Verfahren keinerlei Vor- theile. Vielleicht werde ich spåter die Versuche wieder aufnehmen. Untersuchung von normalen Harnen. Es liegt, wie schon angedeutet, nur ein sparsames Material von Analysen normaler Harnen vor. Wenigstens sind Analysen, die såmmtliche der wichtigsten Stickstoffsubstanzen, Harnstoff, Harn- såure und Åmmoniak, sowie Gesammtstickstoff umfassen, sehr selten. Es war desshalb meine Absicht Harne beider Geschlechter ver- schiedenen Alters sowie Kinderharne zu untersuchen. Es erwies sich leider spåter, dass ich mit den Schwierigkeiten geeignetes Aus- gangsmaterial zu bekommen nicht gerechnet hatte. Normale Harne von Weiber habe ich iiberhaupt nicht erhalten. 1894—95] Zur Kenntn. d. FEiweissabbaues im menschl. Organ. 13 1. Harn von Kastellan J., gut genåhrter Mann, 44—45 Jahre alt. Entleert ?%/3—22/3 94. Harnmenge: 2120 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,022. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,963 gr. Elarnstotg 185 or Harnsåure: 0,0402 gr. Ammoniak: 0,0378 gr. 2. Harn von demselben. Entleert 3/;—1/5 95. Harnmenge: 1100 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,023. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,390 gr. Harnstoff: 2,614 gr. Harnsåure: 0,0621 gr. Ammoniak: 0,0665 gr. 3. Harn von Dr. E., kråftiger, gut genåhrter Mann, 27—28 Jahre alt. Entleert *%,—"/3 94. Harnmenge: 2535 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,017. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,832 er. Harnstoff: 1,632 er. Harnsåure: 0,0313 gr. Ammoniak: 0,0405 gr. 4. Harn von demselben. Entleert "/3—%/3 94. Harnmenge: 2290 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,017. In 100 ce. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,820 gr. Harnstoff: 1,586 gr. Harnsåure: 0,0354 gr. Ammoniak: 0,0460 gr. 5. Harn von demselben. Entleert ?%/—3% 94. Harnmenge: 2000 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cec. sind enthalten: (Gesammtstickstoff: 0,851 gr. Harnstoff: 1,659 gr. Harnsåure: 0,0396 gr. Ammoniak: 0,0503 gr. 6. Harn von demselben. Entleert 1%/1—%/4 94. Harnmenge: 2050 cc. Reaction: sauer. [Sp. Gew. 1,019. 14 10. L1: Eyvind Bødtker. [No. 10 In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,789 gr. Harnstoff: 1,478 gr. Harnsåure: 0,0414 gr. Ammoniak: 0,0477 gr. . Harn von demselben. Entleert 3%/—3% 95. Harnmenge: 2420 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 0,713 gr. Harnstoff: 1,418 gr. Harnsåure: 0,0330 gr. Ammoniak: 0,0426 gr. Harn von Kaufmann H., gut genåhrt, aber zart, 26 Jahre alt. Entleert ?/3—3/3 94. Harnmenge: 1380 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,027. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoft: 1,146 gr. Harnstoff: 2,227 gr. Harnsåure: 0,0638 gr. Ammoniak: 0,0682 gr. Harn von demselben. Entleert '3/1—9%/4 94 nach zweistiindigem Bicyclefahren. Harnmenge: 870 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,027. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,418 gr. Harnstoff: 2,769 gr. Harnsåure: 0,0628 gr. Ammoniak: 0,0771 gr. Harn von Pharmaceut W., ziemlich gut genåhrter Mann, 26 Jahre alt. Fntleert '%/95— '% 94. Harnmenge: 1300 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,000 gr. Harnstoff: 1,952 gr. Harnsåure: 0,0498 gr. Ammoniak: 0,0391 gr. Harn von demselben. Entleert ?%/5—2%/3 94. Harnmenge: 1700 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,741 gr. Harnstoff: 1,366 gr. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 15 12. 13. 14. 15) 16. du, is. TAS Harnsåure: 0,0326 gr. Ammoniak: 0,0426 gr. Harn von Stud. med. B., zarter Mann, 21 Jahre alt. FEntleert 12/12 92. Harnmenge: 1320 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,120 gr. Harnstoff: 2,121 gr. Harn von demselben. Entleert %2—%2 92. Harnmenge: 840 cc. In 100 cec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,932 gr. Harnstoff: 3,681 gr. Harn von demselben. KEntleert %2—/12 92- Harnmenge 800 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,766 gr. Harnstoff: 3,383 gr. Harn von demselben. Entleert "/12—7%2 92. Harnmenge: 755 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,390 gr. Harnstoff: 4,792 gr. Harn von demselben. Entleert 19/1.:—%2 92. Harnmenge: 820 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 1,862 gr. Harnstoff: 3,606 gr. Harn von demselben. Entleert 7/35—3%3 983. Harnmenge: 675 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,030. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,680 gr. Harnstoff: 3,291 gr. Harn von demselben. Entleert %—% 93. Harnmenge: 1180 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,023. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,102 gr. Flaxnstokns 1974 or. Harn von demselben. Entleert '%/3—/3 93. Harnmenge: 1000 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,027. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,393 gr. Flarnstoiks 2 (111 or 16 Eyvind Bødtker. [No. 10 20. le 22. 23. 24. 25. 26. 27. Harn von demselben. Entleert '%/3—%3 93. Harnmenge: 1100 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,278 gr. Harnstoff: 2,427 gr. Harn von demselben. Entleert '%/3—1/3 93. Harnmenge: 1200 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,951 gt. Harnstoff: 1,718 gr. Harn von demselben. Entleert '5/3—16%3 93. Harnmenge: 860 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,030. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,359 gr. Harnstoff: 2,624 gr. Harn von demselben. Entleert 1%/5—17/3 93. Harnmenge: 2400 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,009. In 100 cec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,474 ør. Harnstoff: 0,905 gr. Harn von stud. med. V., schlank, 22 Jahre alt. Entleert Vin DE Harnmenge: 800 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,581 gr. Harnstoff: 2,981 gr. Harn von demselben. Entleert */1o—39/12 92. Harnmenge: 850 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,905 gr. Harnstoff: 3,653 gr. Harn von demselben. Entleert "/;19—/12 92. Harnmenge: 680 ce. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,151 gr. Harnstoff: 4,147 gr. Harn von demselben. Entleert '/19—/1> 92. Harnmenge: 820 cc. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,070 gr. Harnstoff: 3,805 gr. 1894—951. Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 17 28. Harn von stud. med. K., gut genåhrter Mann, 23 Jahre alt. Entleert ”12—12 92. Harnmenge: 1000 cc. In 100 cec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,644 gr. Harnstoff: 3,206 gr. Zur Erleichterung der Ubersicht dient die Tabelle I. ”Pabelle I. Absolute Menge in 24 Stunden. Gr. Procente des Gesammtstickstoffes = a a = = q S eg å OA Sor ME um & 5 EE > SVEN Eee > 3 E Emne DENE NENNE å 5 2 SM E o - og: STI| Så 18215 2|+3 2 p ER S OPE am Si e5 ors 5 E ENE EY 1 1| 20,416| 89,748| 18,573| 0,852 | 0,284 | 0,801 | 0,700| 0,839|| 90,99 | 1.39 | 3,43| 4,19 2| 15,290| 28,754| 18,436| 0,683 | 0,228 | 0,732 | 0,604| 1,022| 87,88 | 1,49 | 38,94| 6,69 3| 21,081| 41,871| 19.332| 0,794 | 0,265 | 1,027 | 0,847| 0,639| 91,71 | 1,25 | 4,05| 2,99 4| 18,776| 36,328| 16,976| 0,811 | 0,270 | 1,054 | 0,870| 0,660| 90,43 | 1,40 | 4,62| 3,55 IT( 5|17,016|82,170| 15,033| 0,792 | 0,264 | 1,005 | 0,829| 0,890| 91,10 | 1,55 | 4.86| 2,49 | 6| 16,175| 30,805| 14,161| 0,849 | 0,283 | 0,978 | 0,807| 0,924| 87,56 | 1,75 | 4,98| 5.71 7| 17,259| 34,320| 16,038| 0,799 | 0,266 | 1,031 | 0,850| 0,105|| 92,91 | 1,54 | 4,92| 0,63 TI 8| 15,815| 30,730| 14,360)| 0,880 | 0,293 | 0,941 | 0,776| 0,386| 90,78 | 1,86 | 4,90| 2,46 9| 12,332| 24,000| 11,215| 0,546 | 0,182 | 0,671 | 0,554| 0,381| 90,95 | 1,48 | 4,48| 3,09 IV 10| 12,995| 25,876| 11,866| 0,648 | 0,216 | 0,508 | 0,419| 0,494| 91,32 | 1,66 | 2,56| 4,46 11| 12,602| 23,225| 10,853| 0,553 | 0,185 | 0,536 | 0,440| 1,124| 86,12 | 1,46 | 3,49 8,93 12| 14,789| 28.000| 13,084| — — — — — 1 8847| — | — | — 13| 16,238| 80,921| 14,449 — — — — — 1 89,04! — | — | — 14| 14,130| 27,065| 12,647| — — -— — =D DIN == NN 15| 18,042| 86,179| 16,906| — — — — — | 93.70| — | — | — 16| 15,266| 29,464| 13,815| — — — — — 1 90501 — | — | — v JI7 11,312| 22,220| 10,383| — — — — — 1 92,00| — | — | — 118| 13,015| 23,330| 10,902| — — — — — 1 83,70| — | — | — 191 13,934| 27,116| 12,671| — — — — — 1 90,938| — | = | — 20| 14,057| 26.594| 19.474 — — — — — | 88,74| — | — | — 21 11,410| 20,630| 9,640| — — — — — | 8448| — | — | — 2921 11,687| 22,511| 10,519| — — — — — 11 9021! — | — | — 23| 11,872| 21,738| 10,158| — — — -— — | 8932| — | — | — 241 12,647| 23,844| 11,142| — — — — — 1 88,10| — | — | — VI 25| 16,194| 31,056| 14,5129| — —- — — — 1 89,61! — | — | — eee IE lø == — — —- — 19008! — | — | — Sm 16970031, 191 14.575 — == — -— — emen| = | = | = VIT 28| 16,441| 32,059| 14.981 — — — -— — [| 91,3839| — | — | — EEE EEEETEEEEEEEEEEEEEEEETEGAAGEEEEEEEETATEETED EEE] 18 Eyvind Bødtker. [No. 10: Harnstoff. Was nun zunåchst dem Harnstoffe anbelangt, so wird man bemerken, dass dessen absolute Menge mm 24 Stunden durchschnittlich mit den gewöhnlichen Angaben stimmt. Dagegen ergeben die Analysen beziglich der Menge des als Harn- stoff vorhandenen Stickstoffes im Verhåltniss zum Gesammitstickstoff etwas höhere Werthe wie von anderen Autoren angegeben. Der Grund dazu ist vielleicht darin zu suchen, dass diese nicht mit einwands- freien Methoden gearbeitet haben. Wie schon oben (S. 4) ange- fibrt wird nåmlich der als Harnstoff vorhandene Stickstoff gewöhn- lich auf 84 %—86 % des Gesammtstickstoffes geschåtzt. Ich habe (cf. Harn 18) den Harnstoffstickstoff nur ausnahmsweisse so niedrig wie 83,70 % des Gesammtstickstoffes gefunden. Auf der anderen Seite habe ich denselben Werth nie höher wie 93,70 % gefunden (Harn 15). Es ergeben sich im Mittel folgende Werthe för den Harnstoff- stickstoff: För die Person I: 89,44 %, IL: 90,47 %, III: 90,86 %, IV: 88,72%,- V: 88,72 %, VI: 88,42 % und VI Folio ME (resammtstickstoffes. Der Mittel djeser Zahlen ist 89,72 9%. Demnach betrågt der als Harnstoff ausgeschiedene Stickstoff bei gesunden Månnern im Alter von 21—45 Jahren bei gemischter Kost 89—90 % der Gesammt- stickstoffausscheidung. Beziiglich der Mengenverhåltnissen zwischen Harnstoffstickstoff und den Stickstoff der Harnsåure und des Ammoniaks lassen sich nach meinen Versuchen keine bestimmte Beziehungen nachweisen. Dem oben erwåhnten Versuche V. SCHRÖDER'S gemåss wåre ein einfaches und leicht nachweisbares Verhåltniss zwischen Harn- stoff, Harnsåure und Ammoniak zu erwarten, und zwar ein derar- tiges, dass die Harnstoffmenge mit abnehmender Åmmoniakmenge und Harnsåuremenge zunehme. Eine gewisse umgekehrte Propor- tionalitåt låsst sich ja auch andeuten, was insbesondere fir den Ammoniak zu erwarten war. Harnsåure. Die absolute Menge der Harnsåure in 24 Stun- den betrågt im Mittel bei der Person I: 0,768 gr., bei II: 0,707 ør. bei 111:40008 2 ad bed 060 Per | Die Harnsåureausscheidung betrågt demnach bei den untersuchten Individuen etwa 0,7 gr. in 24 Stunden. Diese Zahl stimmt mit der allgemein angegebenen Normalzahl iberein. | Die vorliegende Versuchsreihe ist zwar nicht gross, erlaubt aber immerhin einige weitere Schliisse. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menscll. Organ. 19 Zunåchst beobachtet man, dass die Harnsåuremenge keineswegs proportional mit dem Gesammtstickstoff zunmmt. Eime Zunahme låsst sich bei demselben Individuum zwar erkennen (cf. Versuchs- reihen I, IIT und IV); aber ein Mann, der etwa 16 gr. Stickstoff ausscheidet, kann mehr Harnsåure ausfibren (Harn 8), wie einer, der 21 gr. Stickstoff ausscheidet (Harn 3). Auch bei dem nåm- lichen Individuum låsst sich nicht immer eine Zunahme der Harn- såureausfuhr mit steigender Stickstoffausfuhr nachweisen (Versuchs- reihe II). Zwischen Harnsåurestickstoff und Gesammtstickstoff besteht bei weitem kein so constantes Verhåltniss, wie zwischen Harnstoffstick- stoff und Gesammtstickstoff, obgleich eine Beziehung nicht ganz ge- låugnet werden kann. So betrågt im Mittel der Harnsåurestickstoff bei der Person I: 1,44, bei II: 1,50 %, bei III: 1,67 % und bei IV: 1,56 % des Gesammtstickstoffes. Diese Zahlen stimmen allerdings besser iiberein wie diejenigen! derselben Versuchsreihe (cf. Harne 3 u. 6). Als Mittel ergiebt sich 1,54 %. Demnach sollte der als Harnsåure vorhandene Stick- stoff bei gesunden Månnern etwa 1,5% des Gesammt- stickstoffes betragen. Wie schon bei der Besprechung des?Harnstoffes angedeutet, scheint zwischen Harnstoffstickstoff und Harnsåurestickstoff annåherd eine solehe Beziehung zu bestehen, dass der letztere in dem Masse zunimmt, wie der erstere abnimmt. Das Verhåltniss Harnsåure zum Harnstoff wird gewöhnlich als 1-50 bis 1-70 angegeben. In den vorliegenden Versuchs- reihen erscheint das Verhåltniss im Mittel bei I wie 1-45, bei II: 1-43, bei IT: 1-39 und bei IV: 1-41, ganz gut iberein- stimmende Zahlen, deren Mittel, 1-42, das durchschnittliche Men- genverhåltniss zwischen Harnsåure und Harnstoff repråsentiren wiirde. Aber auch nicht hier ist die Ubereinstimmung der Zahlen derselben Versuchsreihe so gut, wie die der Mittel der verschiedenen Versuchsreihen, was doch zu erwarten wåre. So gestaltet sich das Verhåltniss bei Harn 3, Versuchsreihe II, wie 1-51, bei Harn 6 derselben Reihe wie 1-35, Schwankungen, die selbstredend das Aufstellen einer constanten Verhåltnisszahl ausschliessen. Ammoniak. Die Grösse der Ammoniakausscheidung scheint mehr wie die der Harnsåure von der Menge des Gesammtstick- stoffes abhångig zu sein, und zwar steigt und sinkt sie in der 17 20 Eyvind Bødtker. [No. 10 Regel mit dem Gesammtstickstoff. Dass aber auch nicht hier ein absolut proportionales Verhåltniss bestehen kann, ergiebt sich aus der Beziehung des Ammoniaks zum Harnstoff und der Harnsåure (cf. S. 5 u. 6). Diese Beziehung ist namentlich bei den Versuchs- reihen I, III und IV bemerkbar. Wo die als Harnstoff vorhandene Stickstoffmenge niedrig ist, ist die als Ammoniak vorhandene erhöht. Immerhin ist der Quotient (Gesammtstickstoff : Ammoniakstick- stoff) bei demselben Individuum einigermassen constant (cf. Ver- suchsreihe ID. Die absolute Menge des Ammoniaks in 24 Stunden betrågt im Mittel bei I: 0,78 gr., bei II: 1,00 gr., bei III: 0,80 gr. und bei IV: 0,50 gr. Die durchschnittliche Ammoniakmenge in 24 Stunden ist somit ',7—0,8 gr., was mit den gewöhnlichen Angaben im FEin- klang steht. Der als Ammoniak vorhandene Stickstoff betrågt im Mittel bei I: 3,68 %, bei II: 4,69 %, bei III: 4,69 % und bei IV: 3,03 % des Gesammtstickstoffes. Im Mittel betrågt also der als Ammoniak ausgeschiedene Stickstoff etwa 49 des Gesammtstickstoffes. Das Verhåltniss Ammoniak zum Harnstoff ist ungefåhr bei I wie 1-45. bei II wie 1 - 35, bei III wie 1-35 und bei IV wie 1 - 45, somit im Mittel wie 1-40. STaADELMANN fand das Verhåltniss im Mittel wie 1-36. Das Verhåltniss schwankt bei demselben Individuum (Reihe II) etwa so: 1-40, 1-35, 1-52 øplle Das Verhåltniss Harnsåure zum Ammoniak ist im Mittel bei I wie 1-1,01, bei II wie 1-1,27, bei III wie 1-1,15 und bei IV wie 1-0,88, im Mittel såmmtlicher Reihen somit wie 1 -1,08. Das Verhåltniss schwankt bei demselben Individuum (Reihe II) wie! folgti 111,30 130 0 20 ESS 50! Im folgenden theile ich die Analysen einiger Kinderharne mit, welche ich durch die Bereitwilligkeit des Herrn Dr. L. N1coLAYSEN aus der Abtheilung för Kinderkrankheiten des Reichshospitals bekom- men habe. i Diese Harne stammen von Kindern, welche entweder als Re- convalescenten zu betrachten waren, oder. deren Krankheit nicht in irgend welcher Berziehung zum Stoffwechsel zu stehen angenommen wurde. Die Kinder lebten ganz normal und weilten tåglich långere Zeit im Freien. Es wåre freilich mehr winschenswerth, dass ich Harne von 1894—95] Zur Kenntn. d. Biweissabbaues im menschl. Organ. 21 solchen Kindern, die tberhaupt an keine schwerere Krankheit ge- litten, untersucht håtte. Leider habe ich aber keine derartige er- halten können und habe mich desshalb mit den erwåhnten begniigen miissen. Allerdings können diese nicht als Muster vollståndig nor- maler Harnen gelten, und ich unterlasse desshalb nicht die Krank- heit anzuföbhren, an welcher das betreffende Kind gelitten hat. 1. Harn von E. H., Knabe, 4 Jahre alt (Poliomyelitis). Entleert Ui /5 —18/5 94, Harnmenge: 460 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,019. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 0,842 gr. Harnstoff: 1,577 gr. 'Harnsåure: 0,0345 Se Ammoniak: 0,0558 gr. 2. Harn von B. L., Knabe, 4 Jahre alt. (Poliomyelitis.) Entleert 17/5—18/5 94, Harnmenge: 400 cc. Reaction: sauer, Sp. Gew. 1,026. Enthålt Sediment aus Uraten. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,427 gr. Harnstoff: 2,644 gr. Harnsåure: 0,0630 gr. Ammoniak: 0,0780 gr. 3. Harn von Å. H., Mådchen, 3%4 Jahr alt. (Scrofulöse Augen- affection.) Entleert ?%/—*/ 94. Harnmenge: 590 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,767 gr. Harnstoff: 1,538 gr. Harnsåure: 0,0385 gr. Ammoniak: 0,0643 gr. 4. Harn von O. N., Knabe, 10 Jahre alt. (Neurasthema.) Ent- leert ”/5—27/5 94. Harnmenge: 1640 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,012. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,443 er. Harnstoff: 0,862 gr. Harnsåure: 0,0316 gr. Ammoniak: 0,0175 gr. 22 Eyvind Bødtker. [No. 10 Harn von Å. S., Knabe, 10 Jahre alt. (Peritomtis chronica.) Entleert ?*/5—2% 94. Harnmenge: 1460 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,010. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,483 gr. Harnstoff: 0,859 gr. Harnsåure: 0,0268 gr. Ammoniak: 0,0422 gr. Harn von Å. V., Knabe, 7,» Jahr alt. (Poliencefalitis.) Ent- leert ?%—72% 94. Harnmenge: 1100 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,011. Enthålt Sediment aus Leucocyten. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,595 gr. Harnstoff: 1,121 gr. Harnsåure!: 0,0286 gr. Ammoniak: 0,0307 gr. . Harn von T., Knabe, 3 Jahre alt. (Spondylitis.) Entleert u=Y OG | Harnmenge: 320 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,031. In 100 ec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,830 gr. Harnstoff. 3,750 gr. Harnsåure: 0.0278 gr. Ammoniak: 0,2062 gr. Harn von I. M., Knabe, 4 Jahre alt. (Poliomyelitis.) Entleert 25/5—26/5 94. Harnmenge: 750 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,012. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,550 gr. Harnstoff: 1.052 gr. Harnsåure: 0,0240 gr. Ammoniak: 0,0226 gr. Harn von J. S., Knabe, 5 Jahre alt. (Poliomyelitis.) Entleert 26 /; —-27 94. Harnmenge: 205 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,014. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,713 gr. Harnstoff: 1,462 gr. Harnsåure: 0,0286 gr. Ammoniak: 0,0476 gr. 1894—95] Zur Kenntn. d. Fiweissabbaues im menschl. Organ. 23 ILD 11. 12. Harn von N. R., Mådchen, 11 Jahre alt. (Purpurea). Ent- leert ?%/5—2% 94. Harnmenge: 955 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,013. Enthålt Sediment aus Leucocyten. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,632 gr. Harnstoff: 1,154 gr. Harnsåure: 0,0316 gr. Ammeoniak: 0,0446 gr. Harn von G. 0., Mådchen, 11, Jahr alt. (UChorea.) Entleert 28/;—29 94. Harnmenge: 1420 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,016. Enthålt Sediment aus Leucocyten. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,831 gr. Harnstoff: 1,677 gr. Harnsåure: 0,0257 gr. Ammoniak: 0,0404 gr. Harn von R. H., Knabe, 5 Jahre alt. (Spondylitis.) Entleert 30/; 31/7 94. Harnmenge: 520 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0.617 gr. Harnstoff: 1,250 gr. Harnsåure: 0,0387 gr. Ammoniak: 0,0523 gr. Eine Erleichterung der Ubersicht bezweckt die Tabelle II. 24 ryvind Bødtker. . [No. 10 ”Pabelle II. Procente des Q Absolute Menge in 24 Stunden. Göammeue 2 : å T9 = = ES uuve = E 2 T. SE 13 ere GE m| 8 Sa ere SEEGER ENGEN Es EEE arinl EH VÆR NEAR AER RE ENE SIE 2 så | 2 1621 21598 NS APP NE "I 2 | FE 1/ER | GEER SEE SEE SE E Å ae] £ 881258 |& ala EZ So KLE DE ETE PE EE EEE & 2 AM mn kp) =z erd 2 mn va ri S D on 7 na |B |3 Tv | | I | 3,875| 7,256 3,391 | 0,159 |0,053| 0,257| 0,212| 0,219 | 87,46! 1,37 | 5,46 | 5,71 2 | 5,706 | 10,576 | 4,942 | 0,252 | 0.084| 0,312| 0,257| 0,423 | 84,64) 1,47 | 4,50 | 9,39 3 | 4,523| 9,076 | 4,241 | 0,227 | 0,076| 0,380| 0,314| % 198,68| 1,67 |6,91| ? 4 | 7,264 | 14,134 | 6,604 | 0,518 | 0,173| 0,287| 0,237| 0,250 | 90,91| 2,38 | 3.25 | 3,46 5 | 7,052 | 12,550 | 5,397 | 0,391 | 0,130| 0,616| 0,508| 1,017 | 83,14| 1,85 | 7,20 | 7,81 6 | 6,548 | 12,334 | 5,764 | 0,315 | 0,102| 0,838| 0,278| 0,401 | 88,68) 1,60 | 4,25 | 5,47 7 | 5,856 | 12,000 | 5,608 | 0,089 | 0,030| 0,660| 0,545| ? 93,71 0,51|9,08 | ? ø 8 | 4,128| 7,887| 3,685 | 0,180 | 0,060| 0.169| 0,139| 0,244 | 89,29| 1,45 | 3,38 | 5,88 9 | 1,462| 2,772| 1,295 | 0,059-|0,020| 0,098| 0,081| 0,076 | 89,37| 1,34 | 5,60 | 3,69 10 | 6,034 | 11,020 | 5,149 | 0,302 |0,101| 0,426| 0,352| 0,432 | 85,34| 1,67 | 5,83 | 7,14 11 |11,808 | 23,800 |11,122 | 0,365 | 0,122| 0,574| 0,474| 0,085 | 94,26| 1,03 | 4,56 | 0,15 12 | 8,208| 6,499 | 3,087 | 0,201 | 0,067| 0,272| 0,224|-? 94,65| 2,09 | 7,00 | ? 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 25 Bei den Harnen 3, 7 und 12 bleibt fir die Extractivstoffe kein Stickstoff ibrig. Hier liegen jedenfalls Analysenfehler vor, welche doch sehr klein sein können, um sich dessungeachtet hier bemerkbar zu thun. Im Mittel betrågt bei diesen Kindern der Harnstoffstickstoff 89,60 %, der Harnsåurestickstoff 1,54 % und der Ammeoniakstick- stoff 5,58 % des Gesammtstickstoffes. Was also dem Harnstoffe und der Harnsåure anbelangt, erscheint der Stoffwechsel bei Kin- dern und Erwachsenen gleich. Die Ammoniakmenge ist aber wesent- lich erhöht. Indessen kann ein Harn wie No. 7 und vwielleicht noch an- dere dieser Harne kaum ihren pathologischen Charakter verlåugnen. Die bei Erwachsenen beobachtete Beziehung zwischen Harnstoff und Ammoniak ist hier nicht bemerkbar. Die Ammoniakmenge nimmt hier eher mit der Harnstoffmenge zu, wie umgekehrt (cf. Harne 3, 7 u. 12). Die Menge des Harnsåurestickstoffes schwankt von 0,51 "/o bis 2,38 %, diejenige des Ammoniakstickstoffes von 3,25 % bis 9,08 9% des Gesammtstickstoffes. So wie so scheinen doch die Analysen zu zeigen, dass der Stickstoffstoffwechsel bei Kindern und Erwachsenen keine principielle Unterschiede aufweisen. Der Stickstoffwechsel bei diabetes mellitus. Es ist schon lange bekannt, dass Diabetiker, wenn auch nicht constant, so doch zum grössten Theil abnorm grosse Quantitåten Stickstoff ausscheiden. Die Ursachen dazu liegen vor der Hand. Erstens ist der Körper des Diabetikers nicht im Stande die genossenen Kohlenhydrate zu verbrennen und erhålt somit nicht aus ihnen die zur Erhaltung der Energi nöthigen Calorienmengen; folg- lich muss er sie aus anderen Quellen, aus Eiweiss oder Fett, durch Verbrennung eines entsprechend grösseren Theiles dieser Stoffe suchen. Dass dies der Fall ist, haben Lusk '), Mrura und v. NoorpEn ?) experimentell nachgewiesen, indem sie die Kohlenhydratnahrung ge- 1) Ztsehr. f. Biolagi. Bd. 27. S. 459. 2) v. NOORDEN: Lehrbuch der Path. des Stoffwechsels. Berlin 1893. S.118 und 388. 26 Byvind Bødtker. No. 10 sunder Menschen um dieselbe Quantitåt verminderte, um die der Kranke Zucker mit dem Harn verlor. Die Stickstoffausscheidung der gesunden gelangte sofort dieselbe Grösse wie bei dem Diabetiker. Zweitens geniessen die Diabetiker bei Kolenhydratabstinenz sehr viel mehr Eiweiss wie gesunde Menschen. Um dem Körper die nöthige Calorienzufuhr zu gewåhren wird dieser Fiweiss gar nicht oder villeicht nur spurenweisse aufgespeichert, sondern einfach verbrannt. So gelangen schon beim Genusse von 500" gr. Fleisch etwa 16—17 gr. Stickstoff zur Ausscheidung durch den Harn. Endlich kann eine vermehrte Stickstoffausscheidung infolge In- toxikationen, die sich håufig bei hervorgeschrittener Diabetes kenn- zeichnen, åhnlich wie bei Phloridzin- und Phosphorvergiftungen*), stattfinden. Der Organismus vermag bekanntlich bei verschiedenen patho- logischen Zustånden Stoffwechselproducte zu erzeugen, die oft giftig auf den Körper wirken. Es ist nun nichts dagegen einzuwenden, dass der besonders bei hervorgeschrittenen Fållen von Diabetes be- obachtete rapide Zerfall des Hiweisses von solchen Vergiftungen durch Stoffe abhången kann, iiber deren Natur wir noch mnichts wissen. Von solechen abnormen Stoffwechselproducte sind besonders die B-Oxybuttersåure und das Aceton dem Diabetes eigen. Die Wirkung dieser Körper auf den Thierorganismus ist noch nicht genigend festgestellt. Dass aber ihr Auftreten im Harn, wenigstens was die B-Oxybuttersåure betrifft, vollståndig mit der Intoxikation Reihe hålt, scheint durch die Untersuchungen v. MErinG's?) bewiesen Zu sein. Ein Sinken der Stickstoffausscheidung findet nach den Ver- suchen von Könrz*?) und Lzo*) bei Verabreichung von Kohlenhydraten statt. Nach genannten Autoren verbrennt nåmlich der Diabetiker, selbst bei schwereren Fållen, immer etwas der genossenen Kohlen- bydrate. Fine theilweisse Verbrennung der Kohlenhydrate heisst 1) SJöQuist: Nord. med. Arkiv. 1892. H. 36. ?) Coner. f. inn. Med. V. 185. 1886. S. 188 u. 170. 3) Körz: Beitr. z. Path. u. Ther. des diabet. mellit. Marburg 1874—75. BATES 150: % Congr. f. inn. Med. XI. S. 195. 1892. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 27 eine Ersparniss an FHiweiss, somit eine verminderte Stickstoffaus- scheidung. Es fragt sich nun, ob ein constantes Verhåltniss zwischen dem ausgeschiedenen Gesammtstickstoff und der ausgeschiedenen Zucker- menge besteht. Es wird leicht sein einzusehen, dass die Beantwortung dieser Frage vollståndig von den Quellen des Fnergiumsatzes im Körper abhångt. Verschiedene physiologische Untersuchungen, auf welche hier nicht eingegangen werden kann, machen es höchst wabrscheinlich, dass die Quellen der Kohlenhydrate im Organismus nicht nur in den eingegebenen Kohlenhydraten, sondern auch in den eingefuhrten Eiweissstoffen und Fetten zu suchen sind. Chemisch sind derartige Vorgånge sehr leicht denkbar. Nach den Untersuchungen von HAMMAaRSTEN!) wissen wir, dass Kiweiss- stoffe Kohlenhydrate abspalten können, und dass das in den Fetten enthaltene Glycerin durch oxydative Processe im OQrganismus in Zucker ibergefuhrt werden kann, steht mit der Synthese des Zuckers aus Åcrolein im Kinklang. In dem Falle, dass die Nahrung reichliche Mengen Kohlen- hydrat und Fett neben dem Kiweiss enthålt, kann ein constantes Verhåltniss zwischen ausgeschiedenem Gesammtstickstoff und aus- geschiedenem Zucker nicht erwartet werden, weil doch die Fette eine unbekannte Kohlenhydratmenge erzeugen wiirden. Eben dasselbe Verhåltniss stellt sich ein, wenn vorher Fett im Organismus aufgespeichert ist und als Energiquelle ausgenutzt wird. Ganz analog gestalten sich die Dinge bei einer aus Kohlen- hydrat und Eiweiss bestehender Nahrung. Nur wenn der Organismus von Körperfett befreit ist, und die Nabrung ausschliesslich aus Eiweiss besteht, låsst sich ein constantes Verhåltniss zwischen Stickstoffausftuhr und Zuckerausfuhr erwarten, aber nur, wenn alle im Organismus gebildeten Kohlenhydrate aus- geschieden sind, oder wenigstens wenn immer ein bestimmter aliquoter Theil dieser Kohlenhydrate verbrannt wird. Wie schon oben angegeben wird nåmlich im Körper des Dia- betikers immer etwas der eingegebenen Kohlenhydrate verbrannt, und es ist sehr wenig wahrscheinlich, dass diese Menge vom Tag zum Tag wechselt. 1) Ztschr. f. physiol. Chemi. Bd. 19. S. 19. 28 Eyvind Bødtker. [No. 10 Der Vertheilung des Stickstoffes an den verschiedenen stick- stoffhaltigen Endproducten betreffend stimmen die meisten vorliegen- den Angaben darin iiberein, dass die Ammoniakmenge, wenn auch nicht immer, so doch am håufigsten auf Kosten des Harnstoffes vermehrt ist *). Dass die hohen Ammoniakwerthe in einer gewissen Zusammen- hang mit der Bildung von B-Oxybuttersåure steht, haben die Unter- suchungen von STADELMANN ), Worpz?) und Minkowskr*) ergeben. Nach genannten Autoren wird der Ammoniak von dieser und viel- leicht noch mehreren Såuren gebunden und dadurch die Umwand- lung des Ammoniaks in Harnstoff verhindert. Indessen diirfte die Ammoniakausscheidung nicht allein von der Bildung der organischen Såuren abhången.. Die Annahme scheint mir gerechtfertigt, dass infolge einer abgeschwåchten Thåtigkeit der bei der Harnstoffbildung betheiligten Qrgane ein grösserer 'Theil des Stickstoffes im Ammoniakstadium stehen bleibt. Es steht dies mit der Vermehrung der Ammoniakmenge auch bei anderen Krank- heiten *) im Finklang. Uber die Menge der Harnsåure und der anderen Stickstoff- substanzen liegen meistens nur abweichende Angaben vor. Der mir zur Untersuchung vorliegende Fall handelte sich um ein 8-jåhriges Mådchen, das am 1%/9 1894 mm die Abtheilung fir Kinderkrankheiten des Reichshospitals zu Kristiania aufgenommen wurde. Dem Director der Abtheilung, Herrn Professor, Dr. Jo- HANNESEN, verdanke ich nachstehende Nachrichten. Die Familie der Patientin ist auf der Seite der Mutter durch- gehend tuberkulös. Die Grossmutter sowie ihre Geschwister sind an Lungentuberkulose gestorben. Fin Bruder der Mutter ist eben- falls an Tuberkulose gestorben, wåhrend 6 Briider leben und ge- sund sind. 1) HALLERVORDEN: Arch. f. exp. Path. u. Pharm. Bd. 12. S. 287. — Sma- DELMANN: Ebenda. Bd. 17. S. 419. — GuwumuicH: Ztschr. f. physiol. Chemi. BES ØE ?) Areh. f. exp. Path. u. Pharm. Bd 91. S. 159. 3 FEbenda. Bd. 928. S. 35. % Z. B. bei Phosphorvergiftung. SJÖquist: Nord. med. Arkiv. 1892. H.36. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 29 Der Vater der Mutter war die letzten Jahre seines Lebens geisteskrank. Die Mutter zeigte friher Neigung zu Melancholia, scheint aber jetzt völlig geheilt zu sem. Der Grossvater nahm sich das Leben, wåhrend der Vater lebt und gesund ist. Die Patientin wurde nach dem Geburt 9 Monate ausschliess- lich durch die Muttermilch genåhrt und that wohl gedeihen. In ihrem zweiten Lebensjahre scheint sie Symptome an Rachitis auf- gewiesen zu haben, doch nur in geringem Grade. Diese Symptome sind jetzt geschwunden, und sie hat sich voller Gesundbheit erfreut, bis sie vor anderthalb Jahre anfing die Schule zu besuchen. Zu dieser Zeit begann sie still und eingeschlossen zu werden, und als sie nach einem leichten Anfalle der Masern im Monat Mårz 1894 wieder die Schule besuchen wollte, stellten sich hochgradiger Durst, håufige und reichliche Harnentleerungen und ein kolossaler Hunger ein. Dann und wann kamen gewaltsame Schmerzen in den Unter- extremitåten vor, bisweilen von krampfhaften Contractionen begleitet. Im Monat Mai wurde Artz gerufen, welcher Albuminstoffdiåt ver- ordnete. Der Durst liess jetzt nach, und die Harnmenge nahm ab. Wåöåhrend einer dreimonatlichen Abwesenheit von der Heimath wurde diese Diåt nicht gehalten, und die fråheren Symptome kehr- ten zurick. Die Patientin 1st bei der Aufnahme in Spital ziemlich mager, nicht blass. Sie beschwert sich tber Jucken der Haut, und an verschiedenen Orten sind Kratzungsmarken und ein einzelner kleiner Furunkel bemerkbar. An beiden Crura findet sich ein leichtes Qedem, die Zunge ist leicht belegt, die sonstige Organuntersuchung zeigt nichts abnormes. Die Temperatur bei der Aufnahme ist 36—37,8 und schwankt wåbhrend des Aufenthalts zwischen 36 und 37,8. Puls 136. Respi- ration 28. Der Harn war klar, hell strohgelb, saurer Reaction, welche wåb- rend der ganzen Untersuchungszeit dieselbe blieb. Albumin war nicht vorhanden, dagegen war die Zuckerreaction sehr kriiftig. Es wird Albuminstoffdiåt verordnet, bei welcher das Zucker nach wenigen Tagen verschwunden ist. Bei Darreichung von 30 gr. Weissbrod erscheint sofort wieder Zucker in dem Harne (cf. Harne 3 u. 4) Als die Diåt wieder am 28. September in absolute Fleischdiåt geåndert wurde, liess die Zuckerausscheidung abermals vollståndig 30 Byvind Bødtker. [No. 10 nach, und der Harn wird in dieser Weise durch den ganzen Monat Oktober und die ersten Tagen von November zuckerfrei gehalten. Am 1. November wird ein weisslicher Beleg an den Tonsillen beobachtet. In demselben lassen sich Löfflersche Bacillen bakterio- logiseh nachweissen. Die Temperatur ist am '/11 38,6 und 39,4, am 9. 38,7 und 39,0; schon am 3. sinkt sie aber wieder bis auf 37,5—37,3 und bleibt von jetzt ab normal, obgleich die Entzindung der Tonsillen erst am 91 vollståndig entfernt ist. Die Patientin hat die letzten Tagen dieser Periode etwas einer zuckerhaltigen Cognacmixtur er- halten. Diese wird am 15. seponirt und strenge Eiweissdiåt ver- ordnet. Der Harn bleibt dessungeachtet immer noch zuckerhaltig. Der Appetit ist gering. Am 924 werden 50 gr. Weissbrod einge- reicht, und diese Diåt wird wåhrend des ibrigen Aufenthalts bei- behalten; ausgenommen sind die Tage 1., 2., 6. u. 7. December, wo keine Kohlenhydrate verabreicht werden. Ausserdem wird als ein besonderes Experiment fast tåglich 250 gr. Pankreasinfus gegeben. Das Gewicht des Kindes betrug am Tage der Aufnahme 18,8 Ke am 182 Koln FEr0RKEGn TG 19,2 Kg., am 20 19,75 Keg., am */o 19,65 Ks am å 19,5 Ke 20,55 Kg., am ”%, als es ausgeschrieben wurde, 20,8 Kg. Diåt: Fleisch, Eier, Fisch, Butter, Selterwasser und Rothwein. Das Selterwasser wurde spåter mit kiinstlichem Karlsbaderwasser, von dem die Patientin fast tåglich 500—700 ce. erhielt, ersetzt. Ausserdem bekam sie tåglich 3 Esslöffel Tran. Im folgenden theile ich die ausgeföhrten Harnanalysen mit, und werde ich gleichzeitig anfuhren, in wie weit Kohlenhydrate am betreffenden Tage verabreicht waren. 1. Harn entleert ”*/9—*%/9 94. Harnmenge 700 cc. Sp. Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,393 gr. Harnstoff: 4,477 gr. Harnsåure: 0,0445 gr. Ammoniak: 0,1628 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 1894—95] Zur Kenntn. d. Biweissabbaues im menschl. Organ. 2. Harn entleert ?%/y—2% 94. Harnmenge: 685 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,555 gr. Harnstoff: 4,722 gr. Harnsåure: 0,0326 gr. Ammoniak: 0,0856 gr. Zucker: kein. Diåt: 32 gr. Weissbrod. 3. Harn entleert ?%/9—2% 94. Harnmenge: 975 cc. Sp Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,903 gr. Harnstoff: 3,137 gr. Harnsåure: 0,0517 gr. Ammoniak: 0,1726 gr. Zucker: 0,52 gr. Diåt: 30 gr. Weissbrod. 4. Harn entleert ?%—3 94. Harnmenge: 1075 cc. Sp. Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,744 gr. Harnstoff: 2,969 gr. Harnsåure: 0,0444 gr. Ammoniak: 0,1347 gr. Zucker: 1,38 gr. Diåt: 30 gr. Weissbrod. 5. Harn entleert ”/10—3/10 94. Harnmenge: 780 cc. Sp. Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesamnmitstickstoff: 1,935 gr. Harnstoff: 3,260 gr. Harnsåure: 0,0397 gr. Ammoniak: 0,1301 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 6. Harn entleert "/11—7/1 94. Harnmenge: 670 cc. Sp. Gew. 1,031. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,160 gr. 31 392 Eyvind Bødtker. Harnstolf: 1 959 er. Harnsåure: 0,0621 gr. Ammoniak: 0,2079 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 7 Harn entleert ”hi—/11 94, Harnmenge: 310 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 1,640 gr. Harnstoff: 2,549 gr. Harnsåure: 0,0980 gr. Ammoniak: 0,4038 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 8. Harn entleert *1—%11 94. Harnmenge: 235 cc. Sp. Gew. 1,028. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 1,806 gr. Harnstoff: 3,143 gr. Harnsåure: 0,0535 gr. Ammoniak: 0,3460 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 9. Harn entleert *11—11 94. Harnmenge: 300 cc. Sp. Gew. 1,027. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,439 gr. Harnstoff: 2,547 gr. Harnsåure: 0,0719 gr. Ammoniak: 0,2780 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 10. Harn entleert 3/11—%/11 94. Harnmenge: 370 cc. Sp. Gew. 1,028. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,427 gr. (Harnstoffbest. verungliickt!) Harnsåure: 0,0710 gr. [No. 10 1 1894—85| Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 33 Ammoniak: 0,2388 gr. Zucker: kein. Diåt: keine Kohlenhydrate. 11. Harn entleert %1—"%1 94. Harnmenge: 485 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,643 gr. Harnstoff: 2,805 gr. Harnsåure: 0,0621 gr. Ammoniak: 0,2312 gr. Zucker: kein. Diåt: 2 bis 3 gr. Zucker (in Cognacmixtur). 12. Harn entleert "/11—/11 94. Harnmenge: 390 cc. Sp. Gew. 1,031. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,834 gr. Harnstoff: 3,224 gr. Harnsåure: 0,0744 gr. Ammoniak: 0,2159 gr. Zucker: Spuren. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 13. Harn entleert %,1—1 94. Harnmenge: 365 cc. Sp. Gew. 1,031. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,573 gr. Harnstoff: 3,062 gr. Harnsåure: 0,0913 gr. Ammoniak: 0,1619 gr. Zucker: Spuren. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 14. Harn entleert %1—%1 94. Harnmenge: 920 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: (Gesammtstickstoffbest. verungliickt!) Harnstoff: 2,666 gr. Harnsåure: 0,0512 gr. Ammoniak: 0,0558 gr. Zucker: 3,00 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 34 Eyvind Bødtker. 15. Harn entleert "/1—"/141 94. Harnmenge: 920 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,544 gr. Harnstoff: 2,846 gr. Harnsåure: 0,0618 gr. Ammoniak: 0,0931 gr. Zucker: 92,56 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 16. Harn entleert "/11—%1 94. Harnmenge: 1010 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,339 gr. Harnstoff: 2,590 gr. Harnsåure: 0,0437 gr. Ammoniak: 0,0731 gr. Zucker: 1,30 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 17. Harn entleert '?/1—%1 94. Harnmenge: 660 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 ec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,584 gr. Harnstoff: 2,972 gr. Harnsåure: 0,0525 gr. Ammoniak: 0,0865 gr. Zucker: 1,60 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 18. Harn entleert '3/,—%1 94. Harnmenge: 550 cc. Sp. Gew. 1,034. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,828 gr. Harnstoff: 3,412 gr. Harnsåure: 0,0572 gr. Ammoniak: 0,1159 gr. Zucker: 0,70 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 19. Harn entleert '%/11—5%11 94. Harnmenge: 435 cc. Sp. Gew. 1,030. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 2,053 gr. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 35 Harnstoff: 3,991 gr. Harnsåure: 0,0653 gr. Ammoniak: 0,1099 gr. Zucker: 0,35 gr. Diåt: 2—3 gr. Zucker. 20. Harn entleert 1%/1—%1 94. Harnmenge: 710 ce. Sp. Gew. 1,030. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,674 gr. Harnstoff: 3,294 er. Harnsåure: 0,0568 gr. Ammeoniak: 0,0693 gr. Zucker: Spuren. Diåt: keine Kohlenbydrate. 21. Harn entleert "6%—./141 94. Harnmenge: 790 cc. Sp. Gew. 1,031. In 100 ec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,702 gr. Flarnstoine923 (96. Harnsåure: 0,0196 gr. Ammeoniak: 0,0778 gr. Zucker: 0,80 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 22. Harn entleert "/1—%4 94. Harnmenge: 775 cc. 8p. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,646 gr. Harnstoff: 3,275 gr. Harnsåure!: 0,0393 gr. Ammoniak: 0,0871 gr. Zucker: 1,00 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 23. Harn entleert 9 —%1 94. Harnmenge: 1450 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,072 gr. Harnstoff: 2,001 gr. Harnsåure: 0,0317 gr. 18 36 Byvind Bødtker. [No. 10 Ammoniak: 90,0476 gr. Zucker|: 2,00 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 24. Harn entleert ”*1—%%1 94. Harnmenge: 655 cc. Sp. Gew. 1,039. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,714 gr. Harnstoff: 3,356 gr. Harnsåure: 0,0161 gr. Ammoniak: 0,0852 gr. Zucker: 1,30 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 25. Harn entleert ”%1—711 94. Harnmenge: 790 ec. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,826 gr. (Harnstoffbest. verungliickt!) Harnsåure: 0,0634 gr. Ammoniak: 0,1049 gr. Zucker: 0,90 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 26, Harn entleert ”%11—%1 94. Harnmenge: 1720 cc. Sp. Gew. 1.037. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,862 gr. Harnstoff: 1,648 gr. Harnsåure: 0.0251 gr. Ammoniak: 0,0433 gr. Zucker: 3,19 ør. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 27. Harn entleert ”%11—2%1 94. Harnmenge: 580 cc. Sp. Gew. 1,037. In 100 ec. sind enthalten: Gesammtistickstoff: 1,792 gr. Harnstoff: 3,593 gr. Harnsåure: 0,0470 gr. Ammoniak: 0,0893 gr. Zucker: 1,78 gr. Diåt: 50 ør. Weissbrod. . 1894—95; Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 28. Harn entleert ”%1—7/11 94. Harnmenge: 575 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,106 gr. Harnstoff: 4,206 gr. Harnsåure: 0,0572 gr. Ammoniak: 0,1454 gr. Zucker: 0,41 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 29. Harn entleert ?”/1—2%1 94. Harnmenge: 680 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,145 gr. Harnstoff: 4,188 gør. Harnsåure: 0,0147 gr. Ammeoniak: 0,1037 gr. Zucker: 0,66 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 30. Harn entleert ”%1—2%11 94. Harnmenge: 510 cc. Sp. Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,335 gr. Harnstoff: 4,644 gr. Harnsåure: 0,0309 gr. Ammoniak: 0,1602 gr. Zucker: 0,60 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 31. Harn entleert ”%1—31 94. Harnmenge: 640 cc. Sp. Gew. 1,032. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,237 gr. Harnstoff: 4,356 gr. Harnsåure: 0,0429 gr. Ammoniak: 0,1338 gr. Zucker: 0,40 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 32. Harn entleert 3/11—/12 94. Harnmenge: 760 cc. Sp. Gew. 1,038. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,994 gr. Als 28 Eyvind Bødtker. Harnstoff: 3,793 gr. Harnsåure: 0,0349 gr. Ammoniak: 0,0969 gr. Zucker: 1,40 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 33. Harn entleert '/12—242 94. Harnmenge: 610 cc. Sp. Gew. 1,035. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 2,279 gr. Harnstoff: 4,231 gr. Harnsåure: 0,0679 gr. Ammoniak: O0,1911 gr. Zucker: 0,60 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 34. Harn entleert 2 ds 94, Harnmenge: 270 cc. Sp. Gew. 1,037. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 2,136 gr. Harnstoff: 3,819 gr. Harnsåure: 0,0351 gr. Ammoniak: 0,2741 gr. Zucker: 1,40 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 35. Harn entleert 31—%12 94 Harnmenge: 320 cc. Sp. Gew. 1,025. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,574 gr. Harnstoff: 2,908 gr. Harnsåure: 0,0777 gr. Ammoniak: 0,2337 gr. Zucker: 0,60 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 36. Harn entleert */19—/12 94. Harnmenge: 240 cc. Sp. Gew. 1,025. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,492 gr. Harnstoff: 2,619 gr. Harnsåure: 0,0821 gr. [No. 10 1894—951 Zur Kenntn. d. Fiweissabbaues im menschl. Organ. Ammoniak: 0,2278 gr. Zucker: 0,20 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 37. Harn entleert 3/19—%/12 94. Harnmenge: 460 cc. Sp. Gew. 1,030. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,913 gr. Harnstoff: 1,610 gr. Harnsåure: 0,0304 gr. Ammoniak: 0,1156 gr. Zucker: 1,60 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. 38. Harn entleert %2—"/12 94. Harnmenge: 140 cc. Sp. Gew. 1,033. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,579 gr. Harnstoff: 2,641 gr. Harnsåure: 0,0442 gr. Ammoniak: 0,2556 gr. Zucker: 0,50 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 39. Harn entleert ”/12—3/12 94. Harnmenge: 525 cc. Sp. Gew. 1,030. In 100) cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,961 gr. Jolgaunnsnone UGLE Harnsåure: 0,0471 gr. Ammoniak: 0,0803 gr. Zucker: 2,00 gr. Diåt: keine Kohlenhydrate. 40. Harn entleert ”12—%2 94. Harnmenge: 990 cc. Sp. Gew. 1,038. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,654 gr. Harnstoff: 1,262 gr. Harnsåure: 0,0306 gr. Ammoniak: 0,0591 gr. Zucker: 3,60 gr. Diåt: 50 gr. Weissbrod. Zur Erleichterung der Ubersicht dient die Tabelle ITI. [No. 10 Eyvind Bødtker. 40 m 19 8—g 194 | er9 |o957 |er't 7628 || 9901 | 6690 | 1250 | 1490 | 9TT'0 | 278"0 | 9916 | GT9'GT - "19 g—g | TFT 00% | TS 1601 | 0706 | €T'ET | 278"0 | 6090 | 8820 | 2710 | TP4"0 | £88'8T | LET'95 4 "19 8—gG |6'OT | 862 1867 |S8T |96'98 | 9863 | 920"T | 2020 | 2980 | O6T'0 | 6990 | 98831 | G81'95 E "19 g—g |681| — — 09 — egP ON STED | 21610 1270 Er TT 19973 E 19 8—g |GGL| å |S978 |86T 9816 | undg| å 28701690 |TTT'O 666 0 800 G 941 TT d "13 8—g | 901 | P9'9 13.6 | GET |68'38 | 'ndg | p87'0 | €69'0 | 878'0 | 2600 0630 GL8'G GLE 61 ToY0NZ "18 2—g |F6 | 067 |G9'TT |98'T | 388 0 16090 | 606'0 | IGT'T | 00T'0 108 0 LS8'9 |F09'ET 0 TO eee 0 | — 16640 7880 | 8800 | 8980 == fr 0) G'g å | 96'GT | LO'T | 1O'S8 0) å | 889'0 | p88'0 8100 |918,0|6998 |0792 0 67 | E8'T |88'GT |86'0 | FE'TS 0 10800|1290|818'0| 8700 | 9810 1978 |988 2 0 OT | 80'G |88'08 |66'T | 0982 0 8980 | 680 T | 696 I | TOTO | 08 0 | 369 1062 0) Gr LG F LEFT LG å 6982 0 |29801|6PT TI | 668 TI | 68109170 STL 9 280 81 G øk 661 | 84 PI |S9G 92019682 0 |9960|2880|G910T | 9110 | 9760 | 688 TT OgT 8 19 OG |L,0G| 8661 [88,9 980 |996L | PE PI | 0876 | 96LT | SPY I | 6910 | 2270 | TI6'F1 G16'I6 $ 9 Og | 891 | G9'PI | 6F:L 10606692 | LO'G |FOL'G 888 | 689'T | 8910 | 7090 | 63 FI L8G 08 PorgssreM '19 gg | FEST S9'0I | 92% 170198 0 |&88Tt 8870 | 9890 | 7200 | 8880 | LTT'GT | 996/88 0 L'ST| 069 18969 1390 7728 0 | T90T | 1760 OP TT | POT 'O | 3180 | FPO"PT | SEE "TE om | 2 oa on 2 = ER Er 2 ep B 26 |9»6o Q å EN vo & Q er Eg øk sg es DA Ne NAG på NNN ENE NE Em JE ENE ka) Ga < ar pr Q am Q = EA ARIEN AE EE 98 | BE TN NER 8 "SeJJOJS ADL SJUIUNESD) , Å 03 Sop 91US0014 1 'uepungg pg UT 9duoyr 990JOSQW aSP'OT || "/er—Yar | LT 989 ET | "/ar—"/rr | OT 603 FT || "/n—"/or | ST opg'g || "/5—Ujg | ST en en ai 896'L | H/—T/9 | IT 6230 | "ya | OT 918P | T/-M, Prev | "Tf e80'g | Heg, OLL LL | lg yr 060'E1 9PL'STI| %oe—/e3 PGC'ST | %/53—6/g3 808 LT || %/95—9/23 TSL'9T || %/e3—/55 (==) rd fr 1 3 re [å] ri QU GM HO Om OD I "DR, "095401 sJUIUIESSL "suIeH SOP 'ON EEE EEE e—————A—A—A———— "LLI STPAPL 41 Zur Kenntn. d. Biweissabbaues im menschl. Organ. 95] 1894 POTQSSIRAN "TO 0 0 POIqssSteM "TI POTQSSTRM "5 [44 44 [44 Q RE 15 "13 18 *7Q LO «78 JO ODDOO0 "18 2—g J9Y0NZ '18 2£—G 99'01 069 00'F S6'p P9'G 86'g L9'G OT STP Sop 00'p L9'g SEP 91'g I7'g IT'7 GG & 8106 6962 61'82 18:08 66"18 1838 PO'E8 6798 06'88 66'06 1646 98'16 80'£6 GL'S6 8368 OG 16 ar 48 00'86 06'06 LP '66 TT 16 TL28 P9'EG OE'0T 02'0 98% OG'0 63 I SL'g 99'g F9'0T 90% 90'8 6PP 98 G8 OT 99'8G LIZ a9'8 006 GL'L o£'9 "mdg 16'I e8'g LE0'O 3990 L9T'O £96'0 SEI 'O L6T'0 LO8'0 PPL'O 986'0 £670 CTT'O 399'0 900'0 6810 I£8'0 6970 9956 I P£60 £78'0 170 838'0 189'0 €8P0 LFS'O 65'0 6870 TEF'O LT9'O 119'0 396'0 209'0 902'0 PL9'O 5880 069'0 LGF 'O c19'0 €89'0 0970 699'0 LOGO LOS'O 90F'0 P6S0 9890 €80'0 £a70 898'0 GSE 0 LFEO SPL'O 0P2'0 99T I 9820 998'0 LTS'O 902'0 9880 STE GPL'O 858'0 SG60'0 069'0 c19'0 FI9'O 3670 8L7'O 8£9'0 TOT 'O 380'0 1800 9F00 990'0 680'0 &80'0 SET 0 880'0 8600 £90'0 8800 TITO 160'0 FFI O L9T'O €£0'0 SGT0 301 0 3900 FET 0 €60'0 G0T'0 3080 LPG 0 390'0 OFL 'O 2610 SPE 0 €60'0 FIP'O €95'0 €L5'0 SET 0 00T'0 688'0 £L5'0 a67 0 TOE'O 901'0 0970 O08'0 eCT'0 £07'0 P83'0 G18'0 LES'C 996'£ 8aL'T 197 LE6'G 6PI F 618'7 690'31 OLF'ET L30'ET S90'TT S0E'£T &08'TT LEL'6 Fra ET 028 OT 09E'EI 098 TT LFO'GT 206'OT GIT'8 £6L'8 a6P GI L8P'8 869'E S0P'Z r83'9 3988 GIS OT 908'9 958'87 8L8'LG P89 £G SLY SG LST PG L£8'05 GFS'8G 826'13 910'6 I88'43 08267 FSL 87 698'LT SIS'ST 8LP'9 LPO'G klør 661 a89'g 960'G S9L'G £06'£T TET GI LTS FT 606'T I GSG FI LOT GI F68'OI PES PI 088 FI re IT SPE'GT EG. GI 6PF ET 888 TT 686'8 G90'OT 66 gn OF Pabelle III. Absolute Menge in 24 Stunden. Gr. Procente des & . Gesammtstickstoffes. g ; & E E ET 815 13 IE en 2 Be ke GEN $ Sue Bal ENE Få fn je på 28 gs |2E| 4 | 2åles AEE EE ENE Verabreichte 3 FE EEE ENE å z PE E ea g| 25 e ea les 09 | 28 45 Kohlenhydrate ö g PRE: EE å DE Ag ) PE NE EN FEN BEN 2 Z å G SE Ei ed g SE SE & Ea 9S| SE | 98 5 in gr. Bm |Es| BlEul 4 EL å EEE å å 80 å Få goes EE å E å Fllsk: FJES AE å (ev) 24 95 p S E Sen 10161 31,888 | 14,644 |0,812 | 0,104 | 1,140 | 0,941 | 1061 | 0 | 87,4410,62 | 5,62| 6,22 |13,7 0 3 5—25/4. 117,503 | 32,356 | 15,117 |0,223 | 0,074 | 0,586 |0,483| 1,832| 0 | 86,15 |0,41| 276 5 å 3 ae 18.554 | 30.587 | 14.294 | 0.504 |0,168 | 1683 | 1888 | 2704 5,07 | 76,99 Jen ea ? 5—80/3 |118,746 | 31,912 | 14.911 | 0,477 | 07159 | 1448 | 1196 | 2,480 | 14,84 | 79.55 |0,85 | 6,38 13, Øen B| *o—9 |15,090 | 25430 | 11,883 | 0,345 | 0115 | 1,015 0837 er ME ae Aer AE Ve Fen PG 6| "Ya | 7,770|18,085 | 6,15 |0,416 |0,139 | 1,393 | 1149 0367 0 78.69 |227| 1477| 407 HE G 7T| YuYa | 5,083| 7901 | 3,69 |0,804 0,101 | 1252 |1,082 0258 | 0 72.60 | 1,99 | 20,33 | 5,08 | 1,0 G B| Yu | 4244| 7,886| 3,451|0,126 |0,042 |0,818 |0,671 |0,080 | 0 81,34|0:98 | 15,83| 185 | 43 å ra I 4316| 7640 3569 0216 |0/072 |0,834 0688 | '* | 0 | 8301 |167| 1896) + | 55 å 10| Yu | 279| — | — 0263 |0,088 |0,88410,729| — | 0 >les 1883 — | 67 G U| hi | 7,968|13,604| 6,357 0,301 |0,100 | 1,121 | 0909 |0,602| 0 | 82,22 |126| 11,62 | 4.90 942 12 | Ya | 7,151|12572| 5875 0,290 | 0,097 | 0,842 | 0,695 | 0,484 | Spur. | 82,39 j26| 11,62| 490 | 9,4| 23 gr. Zucker ON Heste |a| ber 01338 | 01111 |0,591 [0.487 | * Spur. | 91,25 enl el Albas no | — 24851 |11,472 | 04471 |0,157 | 0,513 |0,423| — |27,60| — | Bj45| 2,5| 2—3 gr a 15 | 29/4—1/4 |14,209 | 26,185 | 12236 | 0,569 | 0, I "70 SEE en EEG ; ENE fa—/13 | 10,452 | 19,615 | 9,166 | 0,347 | 0,116 | 0,571 | 0,471 | 0,699 | 10,56 || 87,94 | 1,13| 4,50| 6,48 || 7 pm Er $ 2 S 18 | 28/4— ||10,055 | 18818 | 8,793 | 0,315 | 0105 | 0,638 | 0,526 | 0,631 3,83 || 87,71 |1,04| 5,22| 6,03 |10,2 | 2—3 gr. Zucker = 19 | 19/4—15/1 | 8929 |17,359| 8,112 |0,284|0,095 | 0,478 0,394|0,328| 191 | 91,11 |106| 441| 3,42 | 7,3| 23 gr G LE 90 | 18/4—1 | 11,888 | 23,384 | 10,927 | 0,403 | 0,134 | 0,492 | 0,406 0,421 | Spur. | 92,47 | 1,13| 3,41| 2,99 | — (0 og | 19/5—/1 | 13449 | 25,780 | 19,047 | 0,155 | 0,052 | 0,614 0,507 | 0,843 | 6,32 | 90,95 |0,39| 3,76| 490 | 8,8 0) EG op | 17/14—/ |12,753 | 25,881 | 11,860 | 0,805 | 0,102 | 0,675 | 0,557 0,234| 7,75 I 93,00|0,80| 438| 1,82 |12,9 (1) = 93 | 18/—19%1 | 15.548 | 29,016 | 18,560 | 0,460 | 0,153 | 0,690 0,569 | 1,266 | 29,00 | 87,12 |0,99| 3,67| 822 | — (1) 94 | */—/1 | 11224 | 21,978 | 10,270 | 0,106 | 0,035 | 0,558 0,460|0,459| 8,52 | 91,50 |0,31| 400| 419 | — 0 0,501 | 0,167 | 0,828 | 0,683 7,11 — I1,16| 468| — |10,6 0 95 | 29/41 |14220| — — = 96 | 2/11—/1 | 14834 | 28,342 | 18,244 | 0,432 | 0,144 | 0,745 | 0,615 | 0,831 | 53,66 || 89,28 097| 418| 5, o7 | 25/11—/1 |10,394 |20,837 | 9,737 | 0,273 | 0,091 |0,518 | 0,497 | 0,139 | 10,82 | 93,72 087| 4,10| 23 28 | 0494 | 12,107 | 24,187 | 11,302 | 0,329 | 0,111 | 0836 | 0,690 | 0,006 | 2,36 | 93,08 091 | 5,67| 0,34 |10,1| 50 gr. % 99 | 71 |14,585 | 28,478 | 18308 | 0,100 | 0,033 | 0,706 | 0,582 | 0,662 | 4,49 | 91,26 023| 3,98| 453 |10,4| 50 gr. E 30 | 2/1—7 | 11,909 | 23,684 | 11,068 | 0,158 | 0,053 | 0,817 | 0,674 | 0,115 | 3,06 | 92,91 044| 5,64| 201 |10,7| 50 gr- å SI | 29118071 | 14,317 | 27,878 | 13,027 | 0,275 | 0,092 | 0,856 | 0,706 | 0,493 | 2,56 | 90,99 | 0,64 493| 3,44 |13,3| 50 gr. Å 32 | 80/0—1/12 | 15151 | 28,826 | 13:470 | 0.265 | 0,088 | 0,736 | 0,607 | 0,986 | 10,64 || 88,90 | 0,58 400| 6.52 | 19,9| 50 gr- Å *uuuey MZ 38 | he |13,908 |25,806 | 12,059 | 0,414| 0,138 | 1166 |0,962 | 0,744 | 3,66 86,49 |0,99| 6,90| 5,62 | 16,8 | 50 gr E å | %/9—e | 5,768|10,312| 4,819|0,095 |0,032 | 0,740 | 0,611 |0,307 | 3,78 | 83,54 0,55 | 10,56 | 5,35 | — (0) 35 | ee | 5,036| 8862| 4,149|0,248 |0,082 | 0,748 | 0,617 | 0,197 | 129 89.91 | 1,86 | 12,23| 3.70 | — 0 36 | he | 3,582| 6,284| 9937 |0,197|0,066 | 0,547 | 0,451 | 0,128 | 0,30 81.99 | 1.83 | 12,57| 3,61 | 1:8| 50 gr. Weissbrod 37 | 5/j0—8 1199| 7408| 3.461 |0,140 |0,046 | 0,532 | 0,439 |0,253 | 7,36 | 82,21 | 111 | 10,43 6,25 | 2,4| 50 gr å 38 | 6/ 9911 | 3698 | 1,78 |0,062 | 0,021 |0,358 | 0,295 | 0,167 78,19 |0,93| 13.30| 7,58 | 2,3 7) 39 | 7 5,047| 8487 | 3,966 | 0,247 | 0,082 31 0,347 | 0,652 79,59 |163| 6,99|11,79 | — (0) ; 6,478 | 12,492 0,302 | 0,101 0,483 | 0,037 | : | 90:13 | 1,56| 7,45 | 0,86 || 2,2 | 50 gr. Weissbrod uedaQ MPsusu ULL SARBQYESSIRALT *P TF 49 Byvind Bødtker. [No. 10 Die vorliegende lange Versuchsreihe berechtigte zu der Hoff- nung, dass sie recht gesetzmåssige Schliisse erlauben wirde. Allein, schon ein fliiehtiger Ueberblick kennzeichnet, dass es schwierig sein wird solche in befriedigender Weise zu begriinden. Dessungeachtet geben die Analysen iiber verschiedene Beziehun- gen einigen Aufschluss. Was nun zunåchst die Gesammtstickstoffausscheidung betrifft, so ist sie nicht, wie aus oben erörterten Grunden auch nicht zu erwarten war, direct von der Stickstoffzufuhr abhångig. So kommen auf 34 Untersuchungstagen, wie aus der Tabelle er- sichtlich, 18, wo die Stickstoffausfuhr der Zufuhr bedeutend iiber- schreitet, 11, wo sich das umgekehrte Verhåltniss einstellt, und 5, wo Zufuhr und Ausfuhr etwa gleich bleiben. Die Summe der såmmtlichen Zahlen för die Stickstoffausfubr ist etwas grösser, wie diejenige der entsprechenden Zahlen fiir die Stickstoffzufuhr. Wenn es nun nicht desto weniger gelungen ist, den Eiweissbestand des Körpers in der Weisse zu vertheidigen, dass das Körpergewicht am Tage des Ausschreibens 2 Kø. mehr wie am Tage der Aufnahme im Spitål betrug, so muss die Eiweiss- aufspeicherung an Tagen erfolgt sein, die ausser meiner Versuchs- reihe liegen. Die Eingabe von Kohlenhydraten liess wie frilher angedeutet eine verminderte Stickstoffausscheidung erwarten. Ein derartiges Sinken des Gesammtstickstoffes kann in dem vorliegenden Falle nicht beobachtet werden, — vielleicht weil die dargereichte Kohlenhydratmenge zu klein war. Dagegen scheint der Stickstoffstoffwechsel iiberhaupt bei Fingabe von Kohlenhydraten einen mehr normalen Charakter anzunehmen. So betrågt der als Harnstoff vorhandene Stickstoff an den Tagen, wo etwas Brod oder zuckerhaltige Cognacmixtur genossen wurde, durchschnittlich 87,40 % des Gesammistickstoffes, an den Tagen, wo Kohlenhydratabstinenz verordnet wurde, 85,90 % des Gesammtstickstoffes. Bei der Berechnung der letzten Zahl habe ich die Fiebertage wåhrend der Difteritisperiode |ausgeschlossen, weil die relative Harnstoffmenge im Fieber gewöhnlich herabgesetzt ist. So betrågt der als Harnstoff vorhandene Stickstoff am 11 nur 72,60 % des Gesammtstickstoffes. Håtte ich diese und die anderen Zahlen der Fiebertage bericksichtigt, wiirde die relative Harnstoff- menge bei Kohlenhydratabstinenz noch mehr herabgedrickt er- scheinen. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 43 Einen sicheren Aufschluss iiber den Einfluss der Kohlenhydraten auf den Stickstoffstoffwechsel wird man aber erst bei Verabreichung etwas grösserer Kohlenhydratmengen wie im vorliegendem Falle er- warten können. Bei den Harnen 3 und 4 ist ja auch, obgleich Kohlenhydrat genossen war, das Verhåltniss Gesammtstickstoff zum Harnstoffstick- stoff stark verschoben. Die Harnsåuremenge steigt nicht mit dem Gesammtstick- stoff, so wie es bei normalen Harnen der Fall war. So enthålt ein Harn (Nr. 2) mit einem Gesammtstickstoff von etwa 17 gr. beinahe nicht mehr Harnsåure wie ein Harn (Nr. 9) mit einem Gesammt- stickstoff von etwa 4 gr. Infolge dessen ist das Verhåltniss Gesammtstickstoff zum Harn- såurestickstoff nur bei niedriger (normaler) Stickstoffausscheidung normal. Im Mittel såmmtlicher Bestimmungen betrågt der Harn- såurestickstoff 1,00 % des Gesammtstickstotfes. Als massgebend gilt, dass das Verhåltniss zwischen Ge- sammtstickstoff und Harnsåurestickstoff bei Diabetes annåherd normal ist, wenn Azoturi nicht vorhanden ist. Bei Azoturi ist die Harnsåuremenge relativ sehr klein. Fiir den Ammoniak begegnen wir im vorliegenden Falle theil- weise sehr hohe Werthe. Die Beziehung ist auffallend, dass die Åmmoniakmenge zunimmt, wenn die Harnstoffmenge abnimmt, und zwar in der Weise, dass der Ammoniakstickstoff gewöhnlich den fehlenden Harnstoffstickstoff vollståndig ausgleicht. Es stimmt dies mit den allsemein gemachten Beobachtungen iiberein, und ist, wie schon friher angedeutet, eutschieden eine Stiitze der SCHMIEDE- BERG 'schen Theori fir die Harnstoffbildung aus Ammoniak. Aus dem oben gesagten ergiebt sich, dass das Verhåltniss Gesammtstickstoff zu Ammoniakstickstoff bei Vera- breichung von Kohlenhydraten normaler sein muss wie bei Kohlenhydratabstinenz, dass also die Ammoniak- menge relativ kleiner und die Harnstoffmenge relativ grösser bei ersterer wie bei letzterer Diåt ist. Die Patientin bekam am Tage der grössten Zuckerausschei- dung etwas der friher erwåhnten Pankreasinfus. Die Zuckermenge fiel sofort, um sich aber spåter wieder zu erheben. Diese Versuche werden aber spåter von sachverståndigerer Seite Besprechung finden. 44 Byvind Bødtker. [No. 10 Je heftiger sich der Diabetes åussert, desto mehr werden die gegenseitigen Verhåltnisse der Stickstoffendproducte verschoben. Als ein besonders geeignetes Beispiel fihre ich nachstehende Ana- lyse an, die ich in dem Harne eines 31-jåhrigen Mannes, 3 Monate vor dem Tode, vorgenommen habe: Harnmenge: 5000 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,037. In der Tagesmenge sind enthalten: Zucker: 444,00 ør. Gesammtstickstoff: 10,250 gr. Harnstoff: 14,195 gr. Harnsåure: 0,590 gr. Ammoniak: 2,280 gr. Demnach: —Harnstoffstickstoff 64,38 %, Harnsåurestickstoff 1,43 %, Ammeoniakstickstoff 18,32 % und der Stickstoff der Ex- tractivstoffe 15,87 % des Gesammtstickstoffes. Der Stickstoffstoffwechsel bei artritis urica. Die Gicht ist schon lange mit Vorliebe von physiologisch- chemischer Seite studirt worden, und die diesbeziigliche Literatur ist eine sehr umfassende. Wenn nun die Resultate nicht der Forschung entsprechen, so ist der Grund dazu in erster Reihe darin zu suchen, dass die Au- toren zum grössten Theile nicht mit genauen Methoden gearbeitet haben, und dass sie sich ausserdem fast ausschliesslich mit der Harnsåureausscheidung beschåftigt und von dem sonstigen Stick- stoffstofiwmechsel abgesehen haben. Wenn auch die Harnsåure als der Brennpunkt der Krankheit anzusehen ist, so leuchtet doch ein, dass, um die Forschung fruchtbringend zu machen, auch ihre Be- ziehung zu den anderen Producten des Eiweissumsatzes untersucht werden muss. Eine derartige Untersuchung ist um so mehr wiinschenswerth, weil die Gicht ein so tief eingreifendes Krankheitsbild darbietet, dass weitgehende Stoffwechselsanomalien zu erwarten sind. Die friiheren Harnsåurebestimnmungen sind fast ausschliesslich nach der Methode von Hrmtz ausgefihrt worden. Die Unbrauch- barkeit derselben habe ich schon (S. 9) Erwåhnung gethan. Es giebt eine Unmenge von Theorien ber die Gicht, welche auf 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 45 diesen falschen Harnsåurebestimmungen fussen. Sie hier zu be- sprechen hat kein Zweck. Erst in der letzten Zeit sind Untersuchungen mit exacten Methoden vorgenommen worden. Die hier gehörigen Analysen sind aber noch nicht sehr zahlreich, und die eingewundenen Erfahrungen sind folglich noch nicht sicher. Ich unterlasse indessen nicht iiber sle kurz zu berichten. Zunåchst hat E. Prømrrer?!) die Beobachtung gemacht, dass die Gesammtstickstoffausscheidung bei Gichtiker bedeutend hinter der normalen kommt und erklårt diesen Umstand als eine ,,Ver- langsamung des KEiweissstoffwechsels*, eine Frklårung, die nicht leicht zu verstehen ist. Eine solche Herabsetzung der Gesammtstickstofausscheidung ist auch von Erste?) und von L. VoGEL?) wahrgenommen wor- den, ohne dass genannte Autoren irgend welchen Grund dazu an- deuten. Uber den Harnstoff und seine Beziebung zu den anderen Stickstoffsubstanzen des Harns liegt nur eine Angabe von L. VoGEL3) vor, der normale Werthe fand. Betreffend der Harnsåure stimmen die Angaben alle darin ilberein, dass sie sich im Blute in grösserer Quantitåt wie normal findet. | In Bezug auf ihre Ausscheidung durch den Harn fand zwar GARROD*), dass sie geringer war wie 'normal. Seine Analysen waren aber nach Hrintz ausgefihrt und sind somit werthlos. Neuere Untersuchungen mit guten Methoden haben auch m7ur ent- gegengesetzten Anschauung gefihrt. So scheiden nach Esstzrn>), Preirrer%) und VocznL*) die Gichtiker gewöhnlich normale Mengen Harnsåure aus. Im Anfall fand LaBorcné”) die Harnsåureausscheidung wesentlich vermehrt, eine Beobachtung, die spåter auch von EBstTEIn, PFEIFFER und E. Pouzsson*) gemacht worden ist. 1) Berl. klin. Wochenschr. 1892. S. 413 u. 462. 2) Beitr. z. Lehre von der harns. Diathese. 1891. S. 153. 3 v, NOORDEN: Beitr. z. Lehre vom Stoffwechsel. Heft 2. 1995. 4) Natur u. Behandl. der Gicht. 1861. 5) Loc. citat. 6) Loe. ceitat. 8. 538. 7) Traité sur l> goutte. Paris 1884. 8) Norsk Magazin for Lægevidenskaben. H. 4. 1898. 46 Eyvind Bødtker. [No. 10 In eine neue Spur trat die Lehre von der Harnsåureausschei- dung bei der Gicht, als PrrrrrEr*) seine Theorie von der ,gebun- denen* und der ,freien* Harnsåure veröffentlichte. Przirrar filtrirte Harn von Gichtiker durch mit reiner Harn- såure beschickten Filter und fand, dass die Harnsåuremenge im filtrirten Harn kleiner war, wie im urspriinglichen, dass somit etwas Harnsåure von dem Filter zurickgehalten war. Die zuriickgehaltene Harnsåure bezeichnet PrriFFEr als ,freie*, die im filtrirten Harn enthaltene als ,gebundene* Harnsåure. Przrrrar fand, dass die Kigenschaft Harnsåure durch Harn- såurefilter zuriickhalten zu können auch normalen Harnen zukommen, aber in bei weitem nicht so hohem Masse. Die Eigenschaft, erheb- liche Mengen Harnsåure durch Filtriren durch Harnsåurefilter zu verlieren erklårt desshalb Preirrer den Gichtikerharnen eigen und griindet sogar die Diagnose ,Gicht* auf diese Beziehung. Bei diesen Versuchen hat aber auch Pfeiffer die Methode von Hyrntz benutzt. Es scheint mir desswegen nicht angezeigt auf die auf diesen Versuchen gestiitzten Theorien Pfeiffers nåher einzugehen. Bie Bezeichnung ,freie* und ,gebundene* Harnsåure hat immer doch eine Berechtigung, zu der ich spåter zurickkommen werde. Die Analysen von Gichtikerharnen, die ich im folgenden mit- theilen werde, habe ich im chemischen Laboratorium des Bades Sandefjord ausgefihrt. Leider habe ich aus den friher angegebenen Griinden keine Ammoniakbestimmungen ausgefihrt. 1. Harn von Grosshåndler I. L., 52 Jahre alt. Entleert '4/7— Srr92: Harnmenge: 1475 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,031. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,853 gr. Harnstoff: 3,510 gr. Harnsåure: 0,0789 gr. 2. Harn von demselben. Entleert %/5—5%/s 92. Harnmenge: 1600 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,023. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,260 gr. Harnstoff: 2,482 gr. Harnsåure: 0,0548 gr. 1) Conor, f. inn. Med. Bd 7.8327. Bl SN SN: 1894—45] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 47 SÅ Harn von Schuldirector K., 64 Jahre alt. Entleert ”%;— 27; 99. Harnmenge: 1850 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten. Gesammtstickstoff: 1,131 gr. Harnstoff: 2,210 ør. Harnsåure: 0,0618 gr. Harn von demselben. Entleert ?%/—2/; 929. Harnmenge: 1550 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,021. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,170 gr. Harnstoff: 2,187 gr. Harnsåure: 0,0540 gr. Harn von Schaffner J. R., 29 Jahre alt. Entleert 16/7—7/; 92. Harnmenge: 1320 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,021. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,313 gr. Harnstoff: 2,547 gr. Harnsåure: 0,0518 gr. Harn von demselben. Entleert %/;—2% 92. Harnmenge: 1585 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,151 gr. Harnstoff: 2,211 gr. Harnsåure: 0,0438 gr. Harn von demselben. Entleert 39/4—3%/; 92. Harnmenge: 1800 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,876 gr. Harnstoff: 1,626 gr. Harnsåure: 0,0302 gr. Harn von demselben. Entleert 1%—1/s 92. Harnmenge: 1660 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,020 gr. Harnstoff: 1,862 gr. Harnsåure: 0,0550 gr. Harn von demselben. Entleert *3/5—1% 92. Harnmenge: 1705 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. 48 JE: I 12. 13. 14. 15. Byvind Bødtker. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoft: 1,011 gr: Harnstoff: 1,970 gr. Harnsåure: 0,0423 gr. Harn von demselben. Entleert ?%/s5—2 92. Harnmenge: 1625 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,890 gr. Harnstoff: 1,776 gr. Harnsåure: 0,0553 gr. Harn von demselben. Entleert '/7—2/; 93. Harnmenge: 1472 ec. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,946 gr. Harnstoff: 1,851 gr. Harnsåure: 0,0447 gr. Harn von demselben. Entleert %/;—"/r 93. Harnmenge: 2390 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,702 gr. Harnstoff: 1,263 gr. Harnsåure: 0,0317 gr. Harn von demselben. Entleert *5/;—% 93. Harnmenge: 2230 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtistickstoff: 0,764 gr. Harnstoff: 1,489 gr. Harnsåure: 0,0373 gr. Harn von demselben. Entleert ?%/;—2%; 93. Harnmenge: 1700 ec. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,084 gr. Harnstoff: 2,114 gr. Harnsåure: 0,0682 gr. Harn von demselben. Entleert ?%;—2/; 93. Harnmenge: 1650 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten. Gesammtstickstoff: 1,224 gr. Harnstoff: 2,427 gr. Harnsåure: 0,0586 gr. Sp. Sp. Sp. Sp. Sp. Gew. Gew. Gew. . Gew. Gew. Gew. [No. 10 1,018. 1,019. 1,016. 1,016. 1,016. 1,016. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 49 Harn von demselben. Entleert ?%/—3%; 93. Harnmenge: 2070 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,803 gr. Harnstoff: 1,586 gr. Harnsåure: 0,0314 gr. Harn von Agent H., 50 Jahre alt. Entleert ?%5—7/s 92. Harnmenge: 1965 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,014. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,674 gr. Harnstoff: 1,237 ør. Harnsåure: 0,0511 gr. Harn von demselben. Entleert ?”%—2; 92. Harnmenge: 2415 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,005. In 100 cc. sind enthalten: (resammtstickstoff: 0,303 gr. Harnstoff: 0,578 gr. Harnsåure: 0,0196 gr. Harn von demselben. Entleert 1?/7—23/ 93. Harnmenge: 1440 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,012. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,618 gr. Harnstoff: 1,177 gr. Harnsåure: 0,0475 gr. Harn von Gutsbesitzer S., 51 Jahre alt. Entleert ”%—2/ 92. Harnmenge: 1610 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,180 gr. Harnstoff: 2,119 ør. Harnsåure: 0,1407 gr. Harn von demselben. Entleert %—7/7 92. Harnmenge: 905 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,884 gr. Harnstoff: 3,660 gr. Harnsåure: 0,0878 gr. Harn von Apotheker V., 48 Jahre alt. Entleert %7—; 92. Harnmenge: 1710 cc. Reaction: sauer. 50 Byvind Bødtker. [No. 10 In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,932 ør. Harnstoff: 1,755 gr. Harnsåure: 0,0382 gr. 23. Harn von demselben. Entleert %7—/; 93. Harnmenge: 1470 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,022. In 100 cc. sind enthalten: | Gesammtstickstoff: 0,870 gr. Harnstoff: 1,562 gr. Harnsåure: 0,0627 gr. 24. Harn von demselben. Entleert %s—*/s 93. Harnmenge: 1065 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,023 In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,988 gr. Harnstoff: 1,984 gr. Harnsåure: 0,0592 gr. 25. Harn von Gutsbesitzer L., 63 Jahre alt. Entleert +/5—5/s 92. Harnmenge: 1920 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,019. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,200 gr. Harnstoff: 2,226 gr. Harnsåure: 0,0486 gr. 26. Harn von Schuldirector V., 57 Jahre alt. Entleert 2%%—2/; 92. Harnmenge: 2300 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,015. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 1,011 gr. Harnstoff: 1,984 gr. Harnsåure: 0,0390 gr. 27. Harn von demselben. Entleert "/s—1/s 92. Harnmenge: 1525 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,018. In 100 cc. sind enthalten: | Gesammtstickstoff: 1,050 gr. Harnstoff: 2,076 gr. Harnsåure: 0,0514 gr. 28. Harn von Schiffscapitån G., 45 Jahre alt. Entleert "/—"/7 92. Harnmenge: 1830 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,018. In 100 ec. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,026 gr. Harnstoff: 2,018 gr. Harnsåure: 0,0483 gr. 29. 30. 31. 32. 33. 34, 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menscbl. Organ. 51 Harn von Hauptmann N.N., 44 Jahre alt. (Syphilis). Entleert 1 fa —12/9 99, Harnmenge: 1790 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,020. In 100 cc. sind enthalten. Gesammtstickstoff: 0,840 gr. Harnstoff: 1,477 gr. Harnsåure: 0,0344 gr. Harn von Buchhalter H., 26 Jahre alt. Entleert ”7/5—2%; 92. Harnmenge: 2950 cc. Reaction: sauer. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 0,657 gr. Harnstoff: 1,286 gr. Harnsåure: 0,0463 gr. Harn von Steuereinnehmer O., 59 Jahre alt. Entleert 3/;— Up Ger Harnmenge: 1300 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,027. In 100 cc. sind enthalten: Gesammitstickstoff: 1,390 gr. Harnstoff: 2,536 gr. Harnsåure: 0,0719 gr. Harn von Renntner P., 58 Jahre alt. (Rheumat. chronic. oder Artritis?) Entleert 5/,—%7 93. Harnmenge: 1560 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,014. In 100 cc. sind enthalten: | Gesammtstickstoff: 0,747 gr. Harnstoff: 1,530 gr. Harnsåure: 0,0078 gr. Harn von Grosshåndler J., 53 Jahre alt. Entleert %,—% 93. Harnmenge: 1650 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,013. In 100 ec. sind enthalten: Gesamnmtstickstoff: 0,684 gr. Elannstor: 1 20000000 Harnsåure: 0,0471 gr. Harn von Gutsbesitzer I., 44 Jahre alt. Entleert %—1% 93. Harnmenge: 1650 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,016. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,118 gr. Harnstoff: 2,200 gr. Harnsåure: 0,0502 gr. 19 Bo. Eyvind Bødtker. [No. 10 35. Harn von Baron v. W., 39 Jahre alt. Entleert '4/;—%% 93. Harnmenge: 1220 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,026. In 100 cc. sind enthalten: Gesammtstickstoff: 1,529 ør. Harnstoff: 3,065 gr. - Harnsåure: 0,0834 gr. 36. Harn von Frau T., 37 Jahre alt. Entleert ?%/;—2/7 93. Harnmenge: 1060 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,097. In 100 cc. sind enthalten: Gesamnmitstickstoff: 1,264 gr. Harnstoff: 2,386 gr. Harnsåure: 0,0630 gr. Zur Erleichterung der Ubersicht dient die Tabelle IV. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 53 Tabell IV. Procente des Absolute Menge in 24 Stunden. Gr. | Gesammt- stickstoffes. | No. des Harns. Tao. handener Stickstolff. Harnsåure handener Stickstoff. handener Stickstolff. Als Harnstoff vor- Gesammitstickstoff Harnstoff Als Harnstoff vor- Als Harnsåure vor- handener Stickstotf. Als Harnsåure vor- 1! 1 | 14/4—15/4 92 |927,832 | 51,767 | 24,191 | 1,014 | 0,338 | 88,51 | 1,42 2 | 3/9—6/3 92 |20,160 |39,710 | 18.556 | 0,876 | 0.292 | 92,06 | 1,45 1! 8 | 26/.—%7/; 92 1920,905 | 40,788 | 19,060 | 1,143 | 0,381 | 91,15 | 1,82 4 | 20j,—2/, 92 |18,140 | 33,898 | 15,840 | 0,837 | 0,279 | 87,32 | 1,54 5 | 16j,—17%4 92 | 17,832 | 33,701 | 15,748 | 0,684 | 0.228 | 90,88 | 1,28 6 | 25/,—26/, 99 | 18,243 | 35,053 | 16,380 | 0,693 | 0.231 | 89,80 | 1,27 7 | 30/,—31/, 99 |15,768 | 29,275 | 13,680 | 0,543 | 0,181 | 86,75 | 1,15 8 | 10/—11/, 92 |16,932 | 36,235 | 14,442 | 0,912 | 0,304 | 85,29 | 1.80 9 | 15/,—16/, 92 | 17,891 | 37,215 | 15.857 | 0,720 | 0,240 | 91,21 | 1,38 mr 110 | *5—/5 92 | 14,468 | 28,869 | 18,490 | 0,897 | 0,299 | 93,29 | 2,07 11 | 1,2, 93 |13,923 |27,249 | 12,733 | 0,637 | 0,219 | 91.44 | 1,57 12 | 6j,—74 93 116,778 | 30,176 | 14,101 | 0,756 |0,252 | 90.01 | 1,50 13 | 15/,—16/, 93 117.087 | 33,215 | 15,521 | 0,831 | 0,277 || 91,10 | 1,63 14 | 23/;—2/, 93 |18,428 | 35.943 | 16,796 | 1,158 | 0,386 | 91,14 | 2,09 15 | 26/,—2%/, 93 |920,196 | 40,042 | 18,711 | 0,966 | 0,322 | 92.65 | 1,59 16 | 29/,—230/. 93 | 16,622 | 39,826 | 15.339 | 0,651 | 0,217 | 92,28 | 1,31 17 | 26/;—2; 92 |13,240 | 25,490 | 11,911 | 1,000 | 0,333 | 89,95 | 2,53 16 28/,—%/, 92 | 7,318|13,955 | 6,591|0,471 | 0,137 | 89,06 | 2,16 ;—13/, 93 | 8,899| 16.949 | 7,920 | 0,684 | 0,228 | 89,00 | 2,56 å (20 26/,—27/, 92 |18,998 | 34,110 | 15,939 | 2,265 | 0,755 | 83,94 | 3,98 21 | %j,—7, 92 |17,050 | 33,127 | 15,480 | 0,795 | 0,265 | 90,79 | 1,55 22 | 49% 92 |15,937 | 30,007 | 14,022 | 0,654 | 0,218 | 87,95 | 1,37 23 | 5/4—9%4 93 |12,789 | 22.964 | 10,731 | 0,921 | 0,307 | 83,91 | 2,40 24 | 3/5—%3 93 |10,522 | 21.195 | 9,904|0,630 | 0,210 | 94,13 | 1,99 VII 95 | 14/3—15/3 92 |23,040 | 42,740 | 19,972 | 0,933 | 0,311 | 86,68 | 1,35 FN 26 20/, 21, 92 |923,250 | 45,651 | 21,322 | 0,897 | 0,299 | 91,70 27 | 11/;—12/3 92 1116,010 | 31,649 | 14,789 | 0,783 | 0,261 | 92,38 IX 98 | 10/,—11/., 99 |18,776 | 36,936 | 17,260 | 0,885 | 0,295 | 91,91 x 29 | 1/3—1%/4 92 | 15,036 | 26,429 | 12,350 | 0,615 | 0,205 | 82,11 XI 30 | %/;—/; 92 1119,880 | 37,942 | 17,730 | 1,365 | 0,455 | 91.48 XII 31 | 30/;—1/4 93 |18,070 | 32,967 | 15,405 | 0,933 | 0. | XIIT 22 | 5/,—8/. 93 |11,653 | 23,870 | 11,154 | 0.123 | 0,041 | 95,71 XIV 33 | %,—9% 93 |11,286 | 21.434 | 10,016 | 0:777 | 0,259 | 88,75 XV 34 | %,—10, 93 |18,447 | 36,299 |16,962 | 0,828 | 0,276 | 91,95 XVI 35 | 14/,—25/ 93 | 18,568 | 37,886 117.470 | 1,116 | 0,372 | 94,09 XVII 36 | 29;—%4/, 93 || 13.398 | 25.293 | 11,819 | 0,663 | 0,221 || 88.20 1 09 09 DUM DD NG GS rn På & O ROD O9 me Ses eo QD |— |— Br OD o «ID EN OG PO re 54 Eyvind Bødtker. [No.. 10: Bei der Beurtheilung der vorliegenden Analysen muss vor allen Dingen darauf Riicksicht genommen werden, in welcher Periode: der Krankheit sich der Patient bei der Harnentleerung befunden hat. Erstens fallen nåmlich die Analysenresultate, wie aus dem folgenden hervorgehen wird, sehr verschieden aus, je nach dem die Untersuchung wåhrend eines Anfalles oder wåhrend der freien Zwischenstadien ausgefihrt wurde, und zweitens scheint auch die Entwickelungsphase der Krankheit, in welcher sich der Patient bei der Untersuchung befindet, von grosser Bedeutung zu sein. Bekanntlich befinden sich die Gichtiker in den ersten Jahren. ihrer Krankheit ausser den Anfållen relativ wohl und scheinen sich. oft der besten Gesundheit zu erfreuen. Dann und wann stellen sich zwar die schmerzhaften Attaquen ein; nachher werden aber die Kranken nach kurzerer oder långerer Zeit wieder anscheinend her- gestellt. Alle Verånderungen der Gelenke, welche dem Anfalle begleiten, schwinden. In den spåteren Stadien der Krankheit. åndern sich aber sehr oft diese Frscheinungen: die Anfålle werden stets mehr protrahirt, die Schwellung und Steifigkeit der Gelenke gehen nicht mehr vollståndig zuriiek, es treten an den verschieden- sten Orten des Körpers die sogenannten Gichtknoten, Tophi, auf — kurz: es sind dauernde und sichtbare Verånderungen eingetreten. Diese diirfen wahrscheinlich als ein Zeichen tief-- oreifender Stoffwechselsstörungen aufgefasst werden; denn nach Prrrrrsr?) findet man jetzt die Harnsåureausscheidung: auch ausserhalb der eigentlichen acuten Anfållen ver- mehrt. | Es scheimt daher zweckmåssig die in vorliegender Arbeit unter- suchten Kranken in 3 Gruppen zu vertheilen. Zu der ersten Gruppe sind diejenigen hinzufiihren, die sich noch in den ersten Krankheitsjahren befanden und noch keine blei-- bende Verånderungen aufwiesen und zur Zeit der Untersuchung anfallsfrei waren. (Analysenreihen I, II, VIII, IX, XI, XII, XIII XI, XVI der Tabelle). In der zweiten Gruppe habe ich die Kranken hingestellt, die ich Gelegenheit hatte wåhrend eines Anfalles zu untersuchen. (Ana- lysenreihen IlI u. V der Tabelle). | Der Gruppe 3 endlich gehören die Patienten, welche schon. deutliche und bleibende Verånderungen aufwiesen. (Anslysenreihen- N VL VE SN 1) Berl. Klin. Wochschr. 1892. S. 462. OU OD 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. Betrachtet man mzunåchst die Glieder der ersten Gruppe, so wird man finden, dass der Stoffwechsel im Grossen und Ganzen fast als normal bezeichnet werden muss. Die hiergehörigen wie auch die folgenden Analysen sind wåh- rend einer Badecur ausgefihrt, bei welcher den Patienten die grösste Måssigkeit in Bezug auf alkoholiscehen Getrånken, — fast Absti- nenz —, sonst aber keine besondere Diåt verordnet war. Aus den Gesammtstickstoffzahlen ist auch ersichtlich, dass die Patienten recht betråchtliche Eiweissmengen umgesetzt haben; nur die Harnsåure- ausfuhr ist theilweise ein wenig zu gross. Auffallend hoch sind die diesbeziglichen Zahlen bei den Patienten XI und XVI. Einen abnorm niedrigen Harnsåurewerth zeigt der Patient XIII. Die Diagnose Gicht ist aber in diesem Falle zweifelhaft. Im Gegensatz zur ersten Gruppe begegnen wir bei der dritten einen total verschobenen Stoffwechsel. Ausgenommen No. VII und X ist hier die Vermehrung der absoluten Harnsåuremenge am meisten auffallend, und zwar scheint die Ausscheidung mit der Ausbreitung der chronischen Verånderungen zuzunehmen. Die Fålle VII und X*) sind nur durch leichte Verånderungen charakterisirt, VI und XVII sind schon schwerer, und die Fålle IV und XIV sind solche, bei denen schon beim ersten Anblick die Diagnose Artritis zu stellen ist. Bei diesen Fållen ist die Gesammtstickstoffausscheidung stark herabgesetzt. OQbgleich ich nicht tiber Angaben der Eiweisseinnahme betreffender Individuen verfige, kann ich doch mit Bestimmtheit behaupten, dass die Stickstoffausscheidung hinter der Stickstoffauf- nahme stånde, dass also eine Stickstoffretention stattfand; denn besonders die Patienten IV und VI erfreuten sich guten Appetits und genossen tåglich reichliche Mengen Fleisch. Dieses Verhåltniss harrt noch seiner Erklårung. Schliesslich wollen wir unsere Aufmerksamkeit der zweiten Gruppe widmen. Hier liegen för den Patienten III 9 Versuchsreihen vor, welche die erwåhnte Theori von LacorcHÉ, Epstermn und PreIFFEr von einer vermehrten Harnsåureausscheidung im Anfall in sehönster Weisse beståtigen. Der Patient zeigte in den ersten Tagen der Untersuchungs- periode 1892 einen recht normalen Stickstoffstofiwechsel. 1) leidet ausserdem an Syphilis. 56 : Eyvind Bødtker. [No. 10: Am 31. Juli betrug, wie aus der Tabelle ersichtlich, die ge- sammte Harnsåureausscheidung 0,543 gr. Am 11. August finden wir die Ausscheidung auf 0,912 gr. vermehrt. Am 16. August nimmt sie wieder ab um sich am 21. wieder zu erheben. Nach dem Krankenjournal war der Patient in diesem Zeitraum in einem leich- ten protrahirten Anfalle gerathen. Die Zahlen der absoluten Harn- såuremenge sind zwar nicht grösser wie bei gesunden Menschen; die Vermehrung ist aber doch recht auffallend, zumal wenn die relative Werthe eingefihrt werden. So betrågt der als Harnsåure vorhandene Stickstoff am 31. Juli 1,15 %, am 11. August 1,80 %. und am 20. August sogar 2,07 % des Gesammitstickstoffes. Noch schöner gestalten sich die Zahlen in 1893, wo der Pa- tient am 23. Juli von einem regulåren Gichtanfalle angegriffen wurde. Wåhbhrend der Patient in der vorhergehenden Untersuchungs- periode bei vollem Wohlbefinden einen ganz normalen Stoffwechsel aufwies, findet am Tage des Anfalles eine bedeutend vermehrte Harnsåureausscheidung statt. Am 26. Juli ist die Ausscheidung wieder bis an das normale gesunken, und im Krankenjournal finde ich angezeichnet, dass der Patient schon wieder hergestellt war. Derjenige Patient, der die höchste Harnsåurezabl aufzuweisen hat — No. V — befand sich am Tage der Untersuchung, 27. Juni, vollståndig wohl. Allein, 4 Tage nach der Analyse gerieth er in einen heftigen Anfall. Die starke Harnsåureausfuhr schon vor dem Anfalle ist sehr interessant, weil sie zu dem Schlusse zu berechtigen scheint, dass die Harnsåurevermehrung schon vor dem deutlichen Ausbruche des Anfalles beginnt, ein Umstand, der schon friiher der Gegenstand verschiedener Ansichten gewesen ist. Eine am 7. Juli ausgefihrte Analyse zeigt wieder ganz andere Resultate; der Patient hat seinen Anfall durchgemacht und gehört jetzt der Gruppe I. Im allgemeinen zeigen meine Analysen, dass der Eiweissabbau bei Gichtiker von den normalen Verhåltnissen abweichen, und zwar wachsen die Anomalien mit dem Fortschreiten der Krankheit. In den ersten Jahren der Krankheit ist der Stofi- wechsel anscheinend normal. Nur Kurzvorundwåhrend der Anfålle sind Abnormitåten wie vergrösserte Harn- såureausscheidung zu beobachten. SE 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. B7 Bei hervorgeschrittener Gicht ist die Harnsåure- menge gewöhnlich absolut wie relativ vergrössert und die Gesammtstickstoffausscheidung gegeniiber der Stick- stoffeinnahme und dem Körpergewicht gering. Der Harnstoff ist im Verhåltniss zum Gesammtstick- stoff entweder gar nicht oder nur wenig herabgesetzt. So habe ich bei 36 Analysen nur 4 zu notiren, bei denen der relative Harnstoffgehalt nennenswerth' herabgesetzt ist. Zum Scbluss thue ich eimem Umstande Erwåhnung, welcher mir fir das Aufstellen der Diagnose Bedeutung zu haben scheint. PrFrrrEr und mehrere der anderen Autoren sprechen stets von der ,freien* Harnsåure, die der Gicht eigen ist, und weisen diese freie Harnsåure durch die oben beschriebenen Filtrirversuche nach. Ich habe bei fast allen der von mir untersuchten Gichtiker- harne gefunden, dass sie beim Stehen an die Wånde des Gefåsses die charakteristischen ziegelrothen rhombischen Harnsåurekrystalle absetzen. Diese Auskrystallisation der Harnsåure war nicht von Uraten- ausscheidung begleitet und erschien oft schon nach dreistiindigem Stehenlassen des Harns. Bisweilen fand sich am Boden des betref- fenden Gefåsses ein ziegelrothes krystallinisches Sediment, das durch mikroskopische Untersuchung sich als aus denselben Harnsåure- krystallen bestehend erwies. Dieses Auskrystallisiren der Harnsåure sehien von der Concen- tration des Harns wenig abhingig zu sein und ging selbst bei gros- ser Verdiinnung glatt vom Statten. Eine derartige Ausscheidung freier Harnsåure ist freilich nicht bei anderen Krankheiten ausgeschlossen, kommt aber, so scheint es mir, bei Gicht und harnsaurer Diathese so constant vor, dass sie entschieden ein werthvolles diagnostisches Hiilfsmittel leistet. Da ihre Entdeckuug ohne jede besondere Massregel geschehen kann, — bei grosser Concentration braucht man nur den Harn etwas zu verdinnen, — so dirfte die Pfeiffersche Priifung auf freie und gebundene Harnsåure iiberfliissig sein. Anhang. Im folgenden theile ich die Ergebnisse einiger Harnanalysen mit, welche sich auf verschiedene Krankheiten beziehen. Dieselben 58 Byvind Bødtker. [No. 10 beanspruchen nicht irgend was besonderes zu bringen, diirften aber immer noch die Kenntniss der betreffenden Fålle ergånzen. Cystøse Degeneration der beiden Nieren. 1. Harn von Fråulein P. P., 32 Jahre alt. Entleert 3/3—%/3 94. Harnmenge: 1950 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,013. Enthålt Spuren von Kiweiss und Sediment aus Leucocyten. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesammitstickstoff: 7,793 ør. Harnstoff: 15,023 gr. Harnsåure: 0,470 gr. Ammoniak: 0,437 gr. Demnach: MHarnstoffstickstoff 90,09 %, Harnsåurestickstoft 1,86 %, Ammeoniakstickstoff 4,62 % und der Stickstoff der Extractivstoffe 3,43 "/ des Gesammtstickstoffes. 2. Harn von demselben. KEntleert ”/1— 24 93. Harnmenge: 1520 ec. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,013. Enthålt Spuren von Kiweiss und geringes Sediment aus Leu- cocyten. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesammtstickstoff: 9,646 ør. Harnstoff: 19,551 gr. Harnsåure: 0,368 gr. Ammoniak: 0,259 gr. Demnach: Harnstoffstickstoff 94,71 %, Harnsåurestickstoff 1,27 %, Ammoniakstickstoff 2,68 %/ und der Stickstoff der Extractivstoffe 1,34 "9 des Gesammtstickstoffes. 3. Harn von demselben. Entleert '/5—?/s 94. Harnmenge: 2050 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,011. Enthålt Spuren von Eiweiss und Sediment aus Leucocyten. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesamnmitstickstoff: 12,321 gr. Harnstoff: 24,661 gr. Harnsåure: 0,525 gr. Ammoniak: 0,307 gr. Demnach: Harnstoffstickstoff 93,46 %, Harnsåurestickstoff 1,42 %, Ammoniakstickstoff 1,98 % und der Stickstoff der Extractivstoffe 3,14 % des Gesammtstickstoffes. 1894—95] Zur Kenntn. d. Eiweissabbaues im menschl. Organ. 59 Wie ersichtlich zeichnen sich die Harne durch ihren relativ hohen Harnstoffgehalt aus, wåhrend die Ammoniakmenge entspre- chend herabgesetzt ist. GumnicH*) fand auch den relativen Harnstoffgehalt bei Nieren- kranken sehr hoch. Dieser Umstand bringt einen weiteren Beweis dafir, dass die Nieren bei der Harnstoffbildung nicht betbeiligt sind. Rheumatismus chronicus. 1. Harn von Apotheker S., 42 Jahre alt. Entleert 7/7—3/; 93. Harnmenge: 1860 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,022. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesammitstickstoff: 18,898 gr. Harnstoff: 36,214 gr. Harnsåure: 0,497 gr. Demnach: —=Harnstoffstickstoff 89,57 %/ und Harnsåure- stickstoff 0,87 %/, des Gesammtstickstoffes. 2. Harn von demselben. Entleert 13/7—1/; 93. Harnmenge: 1680 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,016. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesammitstickstoff: 14,347 gr. Harnstoff: 25,234 gr. Harnsåure: 0,552 ør. Demnach: =Harnstoffstickstoff 82,21 %/ und Harnsåure- stickstoff 1,27 % des Gesammtstickstoffes. Die Analysen ergeben, dass der Stickstoffstoffwechsel auch bei Rheumatismus gestört ist. So ist bei der ersten Untersuchung die Harnsåuremenge, bei der zweiten die Harnstoffmenge stark herab- gesetzt. Artritis deformans. Harn von Armenhåusler O., 32 Jahre alt. Entleert %/5—%s 93. Harnmenge: 550 cc. Reaction: sauer. Sp. Gew. 1,019. Ent- hålt Sediment aus Uraten. In der Tagesmenge sind enthalten: Gesammtstickstoff: 5,280 gr. Harnstoff: 10,511 gør. Harnsåure: 0,441 gr. 1) Ztschr. f. physiol. Chemi. Bd. 17. S. 33. 60 Byvind Bødtker. [No. 10 Demnach: Harnstoffstickstoff 87,71 % und Harnsåurestickstoff 2,78 % des Gesammtstickstoffes. Der Stickstoftstoffwechsel erinnert an denjenigen bei hervorge- schrittener Gicht: Die Gesammtstickstoffausfuhr gering, der rela- tive Harnstofføehalt nicht nennenswerth herabgesetzt und die relative Harnsåuremenge sehr erhöht. | Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XI. Faunistiske undersøgelser 1 Herlefjorden. Af Dr. A. Appellöf. f 1 ATA N erd RÅ ETT Kind mg Øk Å pA å ap : N Å mek hird å VE kap ng 4 2 F , PER nå i EM pp FAG U " Aå ad Jr UO UELGN TTT i y ! N EN ee ra De i sommeren 1891 paabegyndte undersøgelser over faunaen i de nærmest Bergen liggende fjorde") har jeg i forløbne sommer fortsat væsentlig efter samme plan, som i min tidligere redegjørelse er angivet. Undersøgelserne omfattede denne gang Herløfjorden. Nævnte fjord, der i nordvestlig retning strækker sig som en fortsættelse af Bergensfjorden (Byfjorden), begrænses i øst af Hol- senø og 1 vest af Askø. I dens nordlige del ligger en del holmer, hvilke sammen med Herlø danner dens grænse mod Hjeltefjorden. For øvrigt mangler den ligesom Bergensfjorden paa faa undtagelser nær holmer og øer. Herløfjordens største dybde er i dens sydlige del paa grænsen til Bergensfjorden og opgaar her til 250—275 favne. Herfra af- tager dybden langsomt mod nord og gaar noget nord for Herlø- sund op til omtrent 50 favne. Bundformationen overensstemmer i det væsentlige med Bergens- fjordens. Overalt har jeg nemlig fundet, at bunden forholdsvis langsomt sænker sig fra det vestlige land ud mod det store midt- fjordsdyb, hvorefter den danner en temmelig jevn flade, som siden strækker sig nær ind under det østlige land. Her synes fjeld- væggen at hæve sig steilt op fra en dybde af henimod 200 favne. Hermed hænger ogsaa sammen, at man kun paa vestsiden af fjor- den paatræffer s. k. ,skaller* eller grunde, af fiskerne vel kjendte: som gode fiskepladser. Disse skaller er nemlig rygge eller aaser, som dog ikke danner ganske isolerede omraader af bunden. De udgjør nemlig de yderste partier af det af sandig og stenet bund bestaaende undervands- plataa, som langsomt skraanende mod øst strækker sig langs efter det vestlige land, for siden mer eller mindre steilt at falde af mod 1) Om Bergensfjordens faunistiske præg. Bergens mus. aarsberetn. 1891. A Dr. A. Appellöf. [No. 11 midtfjordsdybet. Tiden tillod mig ikke at gjøre detaljerede under- søgelser over bundformationen, men en af de mænd, som var mig behjælpelige ved ekskursionerne og som var vel kjendt med linefiske paa disse pladse, Mikat SÆrTERSTØL, oplyste, at dybden indenfor (d. v. s. mellem skallerne og det vestlige land) kun er ubetydeligt større end paa selve skallerne, hvorimod den temmelig hastigt tager til udenfor (d.v.s. mod fjordens midte). Det vil heraf være klart, at disse skaller maa opfattes som af mig ovenfor er antydet. Paa de fleste punkter vil dog plataaet antagelig mer eller mindre hastigt sænke sig mod dybet, uden at saadanne skaller dannes. Man overraskes imidlertid af at finde haard bund paa en del punkter ogsaa midtfjords, ja sogar nærmere det østlige land (de oven omtalte forhold gjælder som nævnt for partier beliggende nærmere det vestlige land). Samtidig med former, som kun lever paa haard bund, erholdtes paa disse lokaliteter typiske lerformer; det vil heraf fremgaa, at den haarde bund dog ikke kan danne nogen større sammenhængende strækning. Med bundens formation hænger betingelserne for dyrelivets udvikling nær sammen. Kun paa vestsiden af fjorden (som regel) træffer vi en rig fanna, medens østsiden viser et fattigt dyreliv. I den nordlige del af fjorden synes skraaningerne paa østsiden at blive mindre bratte, og faunaen gav et noget rigere indtryk. Undersøger man saa midtfjordsdybet, finder man som regel det velbekjendte bløde ler, som udbreder sig næsten lige til foden af den østlige fjeldvæg. Overalt fandt jeg her et forholdsvis fattigt dyreliv; til og med molluskerne og foraminifererne, som ellers pleier at være temmelig rigt repræsenterede hvad individer betræffer, var faatallige, skjønt de fleste af de paa disse dybder almindelige arter aldrig fuldstændig manglede. Dog forekommer her holothuria imtestinalis almindelig, ligesom jeg ogsaa fandt nogle annelider (terebellides strømm, omuphis quadrieuspis 0. a.), enkelte crustaceer etc., dog ikke i nogen større mængde. Åf sjeldne ting fra disse dybder kan nævnes nogle ekspl. af myriotrochus rinku. Betydeligt rigere og mere afvekslende bliver derimod faunaen, naar man kommer op paa vestsidens grundere partier. Her finder man bunden bestaaende af haardere eller blødere sand (sandler), hvori større og mindre stene er indblandede. Særdeles rig viste sig ogsaa den nordligste, grundere del af fjorden. — Jeg skal i korthed gjøre rede for de vigtigste af mig undersøgte punkter. å RÅ Å å N it 4 å Å på å EG Mr 18 Å RÅ 8 G " BAG ET lyt Br Så. VE Og å P ME Å hi BE KG Å K en ie Vi: Mg (9 Då pe å pr 25 te Phi få å Å å NERE Fe ESSENS 1894—95] Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. 5 Noget sydøst for Brejvik ligger ,Salbuskallen* paa en dybde af omtrent 70—80 favne; bunden bestaar af lersand med indblan- dede stene. Af de omtrent 50 arter evertebrater (foraminifererne heri ikke indberegnede), som her erholdtes, var molluskerne, især bivalvlerne (mucula, portlandia, abra, neæra o. å.) og anneliderne (lumbrinereis, trophomia glauea, streblosoma intestimale, leamira, tere- bellides, pectinaria, pista 0. åa.) talrigest repræsenterede. Desuden forekom almindeligt en del echinodermer (schizaster, echimocardium, ophiura earnea), nemertiner etc. samt chætoderma og ochnesoma. En malakologisk sjeldenhed fra dette sted var et ungt, 13 mm. langt og 11 mm. høit, levende ekspl. at isocardia cor. Et ungt ekspl. at fumiculima quadrangularis erholdtes. Foraminifererne var talrigt repræsenterede. Udenfor Slettevik omtrent midtfjords paatræffer man paa en dybde af 150 favne blandet haard bund og ler. At der forekom haard bund kan siuttes deraf, at skraben bragte op en mængde af psolus (cuviera) squamatus, en del spongier og et ekspl. af echinus elegans. Af former ejendommelige for leret kan nævnes sipunculus priapuloides, pectimaria belgiea, myriotrochus rmku, edwardsia sp. De almindelige dybvandsmollusker og foraminiferer var temmelig talrige. ,Hannevigsskallen*, udenfor Hannevigsvaagen. Dybden er her 70—100 favne (skallen skraaner temmelig brat ud mod fjorden). Bunden er tildels haard (cuviera, retepora), dels ler; en mængde løse stene forekommer indblandede i leret. Annelider og mollusker var her de talrigest repræsenterede grupper. Her erholdtes blandt andet 2 ekspl. af chitom (lophyrus) exaratus G. Q. Sars. Et 1 faunistisk henseende interessant omraade er det, som strækker sig ud fra Berlandsholmerne og Berlandsøen, beliggende paa den vestlige side af fjorden. OQgsaa her fandt jeg udenfor Berlandsøen midt i fjorden paa en dybde af 150 favne haard bund afvekslende med ler; her erholdtes saaledes lima excavata, psolus squamatus og spongier. Noget nærmere land paa omtrent 100 favnes dybde var bunden sand og smaasten med en rig fauna, dog fandtes ikke eller ialtfald yderligt faa af de almindelige dybvands- mollusker. Derimod var anneliderne rigt repræsenterede: her fandtes streblosoma imtestinale og cochleatum, melinna, samytha sexewrata, omuphis quadricuspis, amphicteis gunneri, pectmaria, clymene, nico- mache, spio filicormis og cwrata, chætozone setosa, eiwrratulus sp., tro- phonia flabellata, mephtys cæca 0. åa. Almindelige var desuden af 6 Dr. A. Appellöf. Noll echinodermer schizaster og echimocardium flavescens. Qgsaa ved den: nordligste af Berlandsholmerne stikker plataaet ud næsten til midten. af fjorden og viser her blandet haard bund og ler; dybde omtrent 130 favne. Her erholdtes foruden annelider af omtrent samme arter: som de nysnævnte ogsaa psolus squamatus 1 talrige ekspl., desuden retepora og spongler, hvorved tilstedeværelsen af haard bund kunde sikkert konstateres. Holothuria intestinalis og tremula var alminde- lige, desuden forekom mer eller mindre talrigt chætoderma og en del andre mollusker, amphiura norvegica, ophwra sarsi, eramgon nNor- vegieus, hippolyte, edwardsia sp. etc., altsaa en temmelig afvekslende- fauna. Skrabninger paa forskjellige punkter længer mod nord (nordre- Abedissen, bugten syd for Herlø batteri) viste 1 en afstand fra land af omtr. 150 favne omtr. 70 favnes dybde og en af sand (sandler) bestaaende bund. Her var det ligeledes anneliderne, som gav fau-- naen sit præg (foruden de ovennævnte ogsaa aricia norvegica og cuvieri, leamira, lumbrimereis, eumenia); mer eller mindre almindelige var en del dybvandsmollusker, chætoderma, schizaster, echimocar- dium, thyone fusus, ochnesoma, amphipoder, foraminiferer etc. Paa førstnævnte sted erholdtes blandt sjeldnere ting et ekspl. af bucei- nm humphreysunum. Ved Strømnæsset (noget nord for Sætrevik) var dybden omtr. 100 favne fra land kun 30—40 favne; bunden skjælsand med rig: fauna. Her var molluskerne de overveiende. De almindeligste var: venus fasciuata, psammobia telmella og antalis entalis; mer eller mindre talrige var cyprima islamndied, astarte compressa, mactra ellip-- ticea 0.a. En molgula-art erholdtes i flere ekspl. Af echinodermer var echimocardium og echinocyamus talrige; en del annelideslægter: var repræsenterede, dog ikke i nogen synderlig mængde. Af sjeld- nere former kan nævnes archaster parelii og echimus elegans. Fjordens nordligste del, noget syd og nord for Herløsund, havde af alle undersøgte punkter den rigeste og mest afvekslende. fauna. Fjorden er her smal; midtfjords paatræffer man flekker med haardere bund, hvor psolus squamatus og spongier især synes at trives; dog er lerbunden eller rettere det sandblandede ler overveiende. Dybden er noget syd for Herløsund 70—90 favne, men allerede. straks nord for samme opgaar den til kun omtr. 50 favne, hvor- efter den sandsynligvis langsomt aftager mod det lavtliggende, øst-- lige parti af Herlø. Man kan her neppe tale om nogen bestemt. gruppe som karakteriserende for faunaen, da mollusker, echinoder-- 1894—95] Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. 7 mer og annelider var omtrent lige stærkt repræsenterede. Alminde- lige var bl. a. chætoderma, ochmesoma og kophobelemmon; af den sidste erholdtes en hel udviklingsserie fra saadanne med kun en polyp opover til de fuldt udviklede kolonier. To kun nogle mm. lange ekspl. af en neomemia-art paatræffedes her i en dybde af omtr. 50 favne. Faunaen paa grundere vand (i bugter f. eks.) var for det meste af liden interesse. En undtagelse herfra er dog Dalstøbugten, hvor et ualmindeligt rigt dyreliv var udviklet. Det er en af de faa bugter paa østsiden, hvor dybden endnu et længere stykke fra land kun opgaar til nogle faa favne. I mundingen af bugten er dybden 30—35 favne; bunden er her stenet med kun ubetydelig sandind- blanding og faunaen fattig. Noget længere ind, paa 12-—15 favnes dybde, finder man sandig bund med en mængde døde skjæl og mindre stene; til disse var masser af Owema assimilis fæstede. Paa grundere vand (6—12 favne) var bunden blød og dyndet, og ved udskylning af sigten blev der igjen en stor mængde fint for- delede planterester, som uden tvil er førte ud i bugten ved hjælp af den lille elv, som her kommer ned. Fra dette indskrænkte om- raade bragte skraben op omtrent et femtital arter af forskjellige grupper, hvoraf mange forekom 1 talrige og vel udviklede eksem- plarer. Almindelige var saaledes turritella terebra, aporrhuis pes peleeami, venus striatula, corbula gibba, psammobia ferrøensis, chiton asellus, philine aperta, astropecten wregularis, ophiura albida, ophiura eiaris, travisia forbesi, mereis pelagiea, leodree norvegica, trophoma glauea, pectimaria awricoma, phascolosoma strombi, pagurus pubescens og bernhardus; desuden erholdtes flere eksemplarer af eugyra ylu- tinans, chætopterus mnorvegicus, edwardsia clavata og carnea ete. Jeg har forresten allerede ved en tidligere leilighed havt anledning til at konstatere udviklingen af et rigt dyreliv under aldeles lig- nende forhold. Uden tvil spiller den i bugten udmundende lille elv med de organiske levninger, som den fører med sig dels fra land og dels fra fjæren, en stor rolle i denne henseende, idet den bidrager til at gjøre saavel bund- som næringsforholdene særdeles gunstige. Spørsmaalet, hvorfor en strækning af bunden huser et rigt dyreliv, mens en anden er fattig, eller med andre ord spørsmaalet om, hvilke faktorer det er, som betinger dyrelivets fordeling paa havbunden, fremstiller sig forresten helt naturligt ved den slags undersøgelser, hvorom her er tale, og jeg haaber ved en senere 20 8 Dr. A. Appellöf. [No. 11 anledning at komme tilbage til dette. At dybden og bundens sam- mensætning i og for sig ikke kan være det afgjørende, fremgaar, synes mig, deraf, at faunaens rigdom under for øvrigt lignende bund- og dybdeforholde kan være saa vidt forskjellig paa forskjel- lige strækninger. At derimod strømforholdene herved spiller en meget vigtig rolle, turde være meget sandsynligt. I sammenhæng med ovenstaaende redegjørelse vil jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa et forhold, som ikke synes at være tilstrækkeligt fremholdt ved faunistiske undersøgelser. Det er nemlig de forandringer, som faunaen er underkastet fra aar til andet. Her kun nogle eksempler. I sommeren 1891 var kopho- belemnon og en del andre pennatulider almindelige i den nordlige del af Byfjorden. Senere er der gjentagne gange paa de samme lokaliteter benyttet trawl, uden at et eneste eksemplar har kunnet opbringes. Ved samme tid var ochnesoma meget talrig, men ogsaa denne optraadte senere kun meget sparsomt. Sommeren 1892 fandt jeg 1 Hjeltefjorden kun 1 eller 2 ekspl. af ophioscolex purpurea. Om høsten og vinteren samme aar derimod forekom den i store mængder, saa at mange eksemplarer kunde opbringes 1 hvert kast. Følgende vaar og sommer forsvandt den atter lidt efter lidt og er senere funden kun i enkelte eksemplarer. Mange saadanne eksem- pler kunde anføres. Om aarsagerne til en saadan aftagen eller forsvinden skal jeg f.n. ikke udtale mig. Aarsagerne til, at samme omraade ikke altid paany befolkes med individer af den forsvundne art, tror jeg derimod er lette at paavise. Alle havsevertebrater (paa faa wundtagelser nær) har jo et sværmende larvestadium, og deres udbredelse vil saaledes 1 høl grad være afhængig af strøm- forholdene. Det vil altsaa bero paa disse, hvorhen larverne ved den tid, da de skal forlade larvestadiet og gaa over til bunddyr, bliver førte, og at disse pladse ikke altid for samme form kan være kon- stante, turde jo betragtes som sikkert. | Til slut meddeler jeg her en foreløbig fortegnelse over de ved sommerens undersøgelser i Herløfjorden fundne Mollusker, Brachio- poder, Annelider, Gephyreer, Echinodermer, Crustaceer (dekapoder) og Coelenterater. 1894—95] Brachiopoder. Crania anomala. Terebratulina caput-serpentis. Waldheimia cranium. Mollusker. Anomia ephippium. Pecten opercularis. grin: » septemradriatus. Kalnes. » -abyssorum. Lima hians. pg ELCAVMA.- Limatula elliptiea. Mytilus edulis. » modiolus. Nucula tumidula. Portlandia luerda. G tenuis (= Yoldia pyg- mænd auct.) å frigida. Malletia obtusa. Area pectunculoides. Cardium echimatum. 5 taseiatum. k: mmimum. v (Lævicardium) morve- gicum. Isocardia cor. Cyprina islandica. Astarte compressa Mont. (= Ni- cania Banksii Leach). Astarte sulcata. Venus faseiata. » -gallina (= striatula Don). » (Timoclea) ovata. Lucima spimfera. Aæimus flexuosu 8. så CUmYdrius. Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. 9 Aximus ferruginosus. Kehella miliaris. Mactra elliptica. Abra mitida. » - longicallis. Psammobia tellinella. Å ferrøensis. Solen ensis. Lyonsia norvegica. Neæra cuspidata. » obesa. nose , (rosirata: » abbreviata. Oorbula gibba. Saziweava pholadis. N arctica. Xylophaga dorsalis. Antalis entalis. 0 striolata (EE Dentalmum abyssorum M. Sars). Siphonentalis tetragoma (= Dent. quinquangulare Forb.). Cadulus subfusiformis. Chiton alveolus. su asellus: » (Lophyrus) exaratus. å N albus. » MArmoreus. Aemæa testudinalis. Tectura virginea. Emarginula fissura. Seissurella erispata. Oyelostrema sp. Trochus (Comulus) millegranus. Lunatia imtermedia (=> Natica Alderi Forb.) Turritella terebra (= communis Risso). Aporrhais pes-pelecami. 10 Dr. A. Appellöf. [No. 11 Aporrhais serresiama. Odostomia sp. Eulima intermedia. » stemostoma. Typhlomangelha miwalis. Nassa mnerassata. Buceamum undatum. E humphreysianum. Akera bullata. Cyclchna alba. pp Scaphander pumeto-struatus. Philime aperta o. å. arter. Doris zetlandica (?). Chætoderma mtidulum. Neomemia sp. Crustaceer (decapoda). Portumus depurator. Hyas coarctatus. Lathodes maja. Pagurus pubescens. bernhardus. Å lævis. Mumda rondeletu. Calocaris macandreæ. Crangon mnorvegicus. Hippolyte, fl. arter. 7 Annelider. Lepidonotus squamatus. Aphrodite aculeata. Lætmonice filicormis. Leamra tetragona. Nephtys cæca. 7 Sp. Glycera sp. Gomada maculata. Lumbrinereis fragilis. 0 var-Neortieald Onuphis quadrieuspis. så conchylega. Hyalimoecia tubicola. Nereis pelagica. Leodice norvegica. Spwo eirratus. » flicorms. Chætopterus morvegieus. Chætozone setosa. Cirratulus sp. Arieia norvegica. ene Ammotrypane aulogaster. Travisia forbesi. Ophelia limacima. Flabelligera affinis. Trophoma glauea. 2 plumosa. på flabellata. Eumenia crassa. Scalibregma mflatum. Clymene graeilis. Nicomache lumbricalis. Lumbriclymene cylimdriuauda og andre Maldanider. Owema assvmilis. Pectinarua auricoma. å belgiea. å koremi. Melimna cristata. Amphicteis Gunner. Samytha sexeirrata. Amæa trilobata. Terebellides strømi. Thelepus ercimnatus. Prista cristata. Terebella damelsseni. Streblosoma cochleatum. på intestinale. Pomatocerus trigueter. 1894—95] Hydroides norvegia. Serpula vermicularis. Placostegus tridentatus. Ditrupa arietina. Gephyreer. Sunculus priapuloides. Phascolosoma strombi. å harveyi. Ochnesoma Steenstrupi. Bonellia viridns. Echinodermer. Cueumaria hyndmanmi. å pentactes. å lactea. å hispidus. (== echimo- cueumis typiea M. Sars.) Thyone fusus. GPO US. Psolus squamatus. Holothuria intestinalis. 1 tremula. Stichopus natans. Myriotrochus rimku. Antedon tenella. Archaster parelm. Astropecten wregularis. Pentagonaster granular:s. Stichaster roseus. Solaster endeca. Asterias glacialis. G miilleri. G rubens. Ophiura carnea. Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. 1 Ophiura ciharis. JG albida. p SArsi. Å robusta. Amphwura chiggei. po Norvegica. Ophiopholis aculeata. Ophiocoma migra. Ophioscolex glaciahlis. Echinus acutus (= flemingi Forb.). Echinus mnorvegieus. å esculentus. å elegans. Strongylocentrotus droebachiensis. Echinocyamus pusillus. Schizaster fragilis. Spatangus purpureus. Echimocardium flavescens. Å cordatum. Coelenterater. Edwardsia clavata. å carne. D Sp v Gonactimia prolifera. Bolocera tuediæ. Phellia sp. Zoanthus merustatus. Kophobelemnon møbu. Fumeulima quadrangularis. Tubularia sp. Perigommus abyss. Aleyymum digitatum. Rhizoxemia filiformis. ge SNE AR kal Fd ute rd Å NM dal 4 AYR Å | sJE NA dar 4 PER TE Vølinse var SEN KDE ME Mn is ta JG | kid $alovada | Ui re 4 ds 4 pr add voktet å Å Ka KOR Høtrias ang odgsagide Ko mi ATEN op å ANA å Å ; Eg NG 4 K SSG DE | EEA SON HÅ I RA Or : ur rik ORAN TV Fav JE TT East IN, ÅÅ Siver OT | å VEN ad 1 «GA sp i (tl por SE i bi Vett; re i sHØT YA å av Mniastood AE HEKTA ef rå 5 Me AO EN AAR I å GNU KOR fed PKK oil his sg srunhan FÅ Me po å 409 AMES 49 å ag 4 ET å ON Aa va Fa) MY ; 230) OST ØNON vb DE r N * Jøder OVN ISOORKGA | Å q 4 y +a ve LLH TU AT LAV VEG Te «0 v ; a9 Gå rek ne vi å FG å AN VANG ASIO NN , rn: 4 SUM PRE MEST Hud VAR i AE Å 9 HU SUN HAN STE go Hr - SE , å == Å * f Å on å I = å i Par PETN, te "Kua Bergens Museums Aarbog 1894—395, No. XII. Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. (Med 2 fig. i teksten). Ved James Å. Grieg. 36—ÉoRt gödvake sendes p skrot vlhnslese så & moamelmnb NA kl pe x i | å I tilslutning til de i museets aarsberetninger for 1888 og 89 publicerede ,Undersøgelser over dyrelivet i de vestlandske fjorde*, hvortil materialet var indsamlet ved Moster, skal jeg her give en samlet oversigt over de i de senere aar i Selbjørnfjorden (Fitje og Klinkholmen), Bjørnefjorden (Godøsund), Sognefjorden (Skjærgehavn og Husøen) og ved Askevold i Søndfjord indsamlede echinoder- mer. Af de øvrige indsamlede dyregrupper er allerede ascidierne og anneliderne delvis blevne bearbeidede af d'hrr. JoHan KsJÆær?*) og OraF BIDEnNrap”?). Bryozoerne og hydroiderne vil blive bearbei- dede af hr. real. cand Q. NorDGAARD. For de øvrige gruppers vedkommende skal jeg ved leilighed komme tilbage til dem, om der skulde vise sig at være noget af større interesse. I den tabellariske oversigt over echinodermfaunaen 1 de ber- genske fjorde er ikke medtagen Osterfjorden og dens arme samt fjordene mellem Hjeltefjorden og Sognefjorden, da de kun leilig- hedsvis er blevne undersøgte og da vi derfor endnu ikke har tuldt overblik over faunaen i dem. Af samme grund har jeg heller ikke medtaget Nordfjord, 1 hvilket distrikt der, saavidt vides, kun skal være skrabet høist ubetydeligt, hovedsagelig efter svampe og tur- bellarier, ved Moldøen af overlæge dr. G. Å. HANSEN, professor dr. G. O. Sars og afdøde konservator Jensen. Af Søndfjord er kun de ydre partier, omkring Florø — Kinn, Skorpen og Batalden — og Askevold, blevne nærmere undersøgte, medens de indre fjord- partier endnu er ganske ukjendte. Jeg har derfor for dette distrikts vedkommende fundet det mest praktisk kun at give en samlet over- sigt over echinodermfaunaen inden distriktet. 1) ,Oversigt over Norges Ascidiæe simplices.* Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1893 no. 9. ?) , Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta.* Op. cit. 1894. no. 10. 4 James Å. Grieg. [No. 12 Holothurividea. Synapta inhærens, 0. F. Mull. Tre eksemplarer af denne art fandtes ved Godøsund, 30—40 fv., sandblandet evje. Myriothrochus rinkii, Steenstr., er ret talrig paa de større dyb i Sognesøen og Strømfjorden, 100—200 fv., evje. Cucumaria hydmani, Thompson. Almindelig. Cucumaria pentactes Linn. (VU. elongata Diib. & Kor.). Ligesaa. Cucumaria lactea F. & G. fandtes i nogle faa eksemplarer ved Godøsund og Askevold, 10—20 fv. I Bergens museums aarsberet- ning for 1888 har jeg beskrevet en Cucumaria mosterensis!). Da denne art imidlertid ved nærmere undersøgelse har vist sig at være en varietet af Cucumaria lactea, bør den udgaa af systemet. Cueumaria' hispida, Barrett (Echimocueumis typiea, M. Sars) er en af de arter, der er typiske for evjebunden i de dybere par- tier af vore fjorde. Cucumaria frondosa, Gunn. Almindelig paa grundt vand. Paa enkelte lokaliteter, saasom 1 Vatlestrømmen, Kvarven og Alvær- strømmen, kan den optræde 1 talløse masser. Thyone fusus, 0. F. Mull. Ret talrig paa samtlige undersøgte lokaliteter. Thyone raphanus, Diib. & Kor. fandtes paa de samme lokali- teter som foregaaende art, men var ikke saa hyppig. Psolus phantapus, Strussenfl. Et eksemplar fandtes 1 Fidje- bugtens munding, 80 fv. Denne arts gydetid falder 1 april. Psolus squamatus, Koren. Almindelig; særlig langs Granesunds østside fandtes denne art 1 stor mængde. Ved Skjærgehavn og i Loksund var den ligeledes meget talrig. Phyllophorus pellucidus, Dub. & Kor. En liden beskadiget holothurie, som syntes at tilhøre denne art, fandtes i mundingen af Fitjebugten. Holothuria intestmalis Asc. Yderst almindelig. Holothuria tremula, Gunn. er ligeledes hyppig, om den end ikke optræder i saadanne mængder som ofte foregaaende art. Lige- som Psolus phantapus falder denne arts gydetid om vaaren, marts og april. Stichopus natans, M. Sars. Nogle eksemplarer af denne art fandtes for et par aar siden i den nordlige del af Bergensfjorden. Dr. AppgLLøF fandt den i forløbne sommer i Herløfjorden. 2) Op. fet. no Pipas QU 1894—95] Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. Crinoidea. Antedon petasus Dib. & Kor. Meget almindelig paa de fleste lokaliteter. I september 1892 fandt jeg i Loksund pentacrinstadiet af denne art, fæstet til en Waldheimia cramum. Paa de fleste eksemplarer fandtes Myeostoma cirriferum; særlig var eksem- plarerne fra Loksund befængt med denne parasit, ofte fandtes her indtil 10—12 individer paa samme eksemplar, de fleste paa skiven, kun faa sad paa armene. Antedon tenella, Retz. er en mere udpræget dybvandsform end foregaaende art, jeg har ikke fundet den høiere op end paa 50 favnes dyb. Som bevis paa, hvorledes faunaen selv 1 løbet af nogle faa aar forandrer sig, kan nævnes, at medens denne art i 1889 og 91 kun fandtes meget sparsomt i den sydlige del af Strømfjorden, 150—200 fv., optraadte den 1 1895 overalt i farvandene omkring Husøen 1 store mængder, 50—200 fv. Paa flere lokaliteter syntes havbunden at have været tæt bedækket af den, et par gange hændte det endog, at skraben kom op kun fyldt med denne crinoide. — Omvendt med Myriothrochus rinkii, der forekommer paa de samme lokaliteter ved Husøen som Amntedon tenella. Den var i 1889 meget talrig, i 1895 fandtes derimod kun et par eksemplarer. Asteroidea. Pontaster tenmispimus Dub. & Kor. Hansen og FrizLz fandt denne arktiske art i store mængder udenfor Sognefjordens munding. Her har ligeledes Nordhavsekspeditionen fundet den meget talrig (station 9 og 10). Overlæge G. Å. Hansen har faaet den ved Moldøen, Nordfjord, Norman i mundingen af Korsfjorden (Haakel- sund) 200—300 tv.*) Plutonaster parel Dub. & Kor. Af denne ved vore kyster sparsomt optrædende art har jeg fundet nogle faa eksemplarer ved Vesø, Skjærgehavn (60—80 fv.), Husøen (200 fv.) og Granesund (80 fv.). Hansen og Frrzte har den fra havet udenfor Sogne- fjorden og fra Batalden, 250 fv. Astropecten wrregularis, Penn. er en af vore almindeligste aste- rider, som paa enkelte lokaliteter, saasom i Vatlestrømmen og ved Godøsund, kan optræde i store masser. 1) , The Mollusca of the Fjords near Bergen, Norway.* Journ. of Con- chology, 1879, pag. 13. 6 James Å. Grieg. [No. 12 Psilaster andromeda Mill. & Trosch. har stiftamtmand Crrrstiz funden ved Askevold. Hansen og Frrznz fandt den ved Batalden, 250 fv., og i ,renden* udenfor Sognefjorden, hvor den ligeledes er tagen af Nordhavsekspeditionen; denne har den forøvrigt ogsaa fra de indre partier af Sognefjorden (station 9). Luidia sarsn Dib. & Kor. Almindelig. Ved Husøen gik den ned til 200 favnes dyb. | vad Pentagonaster granularis Ketz. Hyppig. Foruden den fem- armede hovedform har jeg af og til fundet firearmede og en gang (ved Florvaag) et seksarmet eksemplar. Pentagonaster hispidus, M. Sars. Af denne art, som ikke tid- ligere er funden søndenfor Trondhjemsfjorden, har overlæge G. Å. Hansen fundet et lidet eksemplar ved Moldøen, Nordfjord. Hippasterias phrygiama, Par. Et eksemplar fandtes ved Skjær- gehavn, et andet i Granesund. Overlæge Hansen har den fra Moldøen, Nordfjord. Porama pulvillus, 0. F. Mill. I Loksund synes denne art, som ellers pleier at optræde meget sparsomt, at være almindelig: 1 et skrabekast kunde faaes indtil 6—8 eksemplarer. Den fandtes her undertiden helt oppe ved lavvandsmærket. Ved Husøen toges et ganske ungt eksemplar, hvis større radius var 6 mm., den min- dre 3 mm. Stichaster roseus Mull. & Trosch. Meget almindelig. Solaster papposus Fabr. Ligesaa. Denne arts hovednæring, om ikke eneste, er Åsterias rubens og Å. glacialis. Ved Godøsund, hvor sidstnævnte art er den talrigste, har jeg til de forskjelligste aarstider fundet den ifærd med at fortære denne. Solaster endeca, Lim. Yderst almindelig. Denne art har jeg ligeledes fundet fortærende asterider. Solaster fureifer, Dub. & Kor. Af denne meget sjeldne art har jeg faaet et eksemplar ved Kraakøskallen, Strømfjorden, 100 fv, I levende tilstand var dette eksemplars farve smuk orangegul. Den større radius maalte 16 mm., den mindre 6 mm. Et andet noget mindre eksemplar fandtes i Bjørnefjorden, ved Store Godø, 80 fv. Et par eksemplarer har jeg endvidere faaet ved Florvaagsnæsset pr. Bergen og ved Nordre Bratholmen, Hjeltefjord, 60—80 fv. Overlæge Hansen har fundet den ved Moldøen. Pedicellaster typicus, M. Sars fandtes i nogle faa eksemplarer ved Fitje, Skjærgehavn og Husøen, hvor den ogsaa blev tagen af 1894—95] Om echinodermraunaen i de vestlandske fjorde. 7 Nordhavsekspeditionen. Ved Florø og 1 Hjeltefjorden er den lige- ledes funden. — Pteraster militaris, 0. F. Miill. synes at forekomme i de fleste af vore vestlandske fjorde, jeg har saaledes foruden ved Bergen fundet denne art ved Fitje, Skjærgehavn, Utvær og Husøen, 30—100 favne, men den optræder altid kun enkeltvis. Størrelsen paa de Hindne| eksemplarer var: Å =/35 25 mm. r = 2—13 mm. — Pteraster militaris har været betragtet som en arktisk art, der blir større, jo nordligere den træffes (cf. DANIELSSEN og KorEN*). Den kan imidlertid ogsaa paa vore breddegrader opnaa den samme størrelse som i de arktiske farvande. I museets samlinger findes saaledes et eksemplar fra Hjeltefjorden, der har følgende maal: == GS mm = 007 mm. årmenes bredde ved basis = 29 mm.; skivens største høide = 20 mm.*). Til sammenligning kan anføres, at det største eksemplar, som Nordhavsekspeditionen hjembragte fra den kolde area (station 270), maalte henholdsvis: 56, 24, 28 og 21 mm. Dette viser, at arten snarere maa betragtes som en boreo-arktisk end som en ren arktisk form. Det maa dog bemær- kes, at en saadan størrelse som Hjeltefjordseksemplarets er meget sjelden ved Bergenskanten; som regel opnaar Pteraster militaris her neppe den halve størrelse. Syvarmet eksemplar af Pteraster militaris fra Sværholt. Blandt en samling echinodermer fra Vest-Finmarken og Lofo- ten, som af herr real. cand. 0. NORDGAARD velvilligst var mig over- ladt til bearbeidelse, fandtes en Pteraster militaris med syv arme, tagen ved Sværholt. Fem af armene var normalt udviklede, den 6te lidt kortere end disse, medens den 7de kun ragede 3 mm. udenfor skiven. Eksemplaret maalte: Å = 13 mm.; 7 = 7—8 mm.; den mindste arms radius = 10 mm. 1) Den norske Nordhavsekspeditinn, vol. XI, Asteroidea pag. 70. ?) APPELLØF: ,0Om Bergensfjordenes faunistiske præg". Bergens museums aarsberetn. 1891 no. 2 page. 11. 8 James A. Grieg. [No. 12 Pteraster pulvillus, M. Sars, fandtes paa de samme lokaliteter som foregaaende art, men synes at være sjeldnere. Henrici sanguinolenta, 0. F. Mull. Meget almindelig. Asteruas glacialis Linn. Yderst talrig. Asteras miilleri, M. Sars. Ligesaa. Asterias rubens, Linn. Ligesaa. Ophiuroidea. Ophiura ciliaris, Linn. Meget almindelig paa grundt vand; særlig ved Godøsund optraadte den i store masser. Ophmura albida, Forbes. Ligesaa. Ophiura sarsu, Liitken. Hyppig. Ved Husøen var den al- mindeligere end de to foregaaende arter. Medens disse sjeldent gaar ned paa større dyb end 50 favne, er ophiura sarsii funden selv i de dybeste fjordpartier (Sognefjorden, 650 favne). Ophiura robusta, Ayres. Nogle faa eksemplarer fandtes ved Fitje, Husøen og Askevold, 50—100 favne. Dr. AppPELLØF tog et eksemplar i Herløfjorden, 70—100 fv. Ophiura affims, Litken. Et eksemplar af daktd art fandtes i mundingen af Fitjebugten, 60—80 favne. Desuden blev et eksem- plar tagen sammen med foregaaende og de to følgende arter ved Engelskjærboen, Husøen, 100—150 favne. Norman har fundet den i Lerøosen, Bukken, 30—100 fv. Ophiura carnea, M. Sars. Almindelig. Ligesom Cucumaria hispida er denne art karakteristisk for evjen og sanden i de dybere fjordpartier. | Ophiocten sericeum, Forbes (OBhnr av gråelis, CG05 San ME: eksemplar fandtes ved Godøsund, 80—100 fv.; fra Skjærgehavn, 90 fv., har jeg ligeledes nogle faa eksemplarer. Arten er derimod meget almindelig i de dybere partier af Strømfjorden og Sognesøen, 100—200 fv., evjebund; jeg fandt den her indtil 3 mil fra land, HaNsEN & Frrznz erholdt den 6 mil fra land. Amphiura chiaji, Forbes er yderst almindelig saavel inde i vore fjorde som ude ved havet, 7—200 fv. Amphiura fil:formis, 0. F. Mill. forekommer paa de samme lokaliteter som foregaaende art, men er ikke saa talrig som denne. En undtagelse herfra gjør dog farvandene omkring Husøen, hvor Amphiura filiformis er den talrigste. 1894—95] Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. 9 Amphiura elegams, Leach. Et eksemplar af denne sjeldne art fandtes ved Fitje, 60—70 fv. Et andet eksemplar, tilhørende for- men temuspma, Ljungman, toges blandt koraller (Primnoa lepa difera, Lophohelia prolifera og Anthothela gramdiflora) ved Baards- haug 1 bunden af Selbjørnfjorden, 120 favne. Amphiura securigera, Dib. & Kor. fandtes af Hansen & FrIELE i nogle faa eksemplarer udenfor Sognefjorden og ved Holmengraa, 200 fv. Amphilepis norvegica, Ljungman, er ret hyppig paa de større dyb i vore fjorde, 60—200 favne. Særlig ved Husøen var denne art meget talrig. FriztLr har fundet den i Osterfjorden paa 400 favnes dyb. I Sognefjorden gaar den endog ned til 670 fv. (Nord- havsekspeditionen station 1 og 29). Ophiactis ball, Thompson, har Hansen & Fritz fundet udenfor Sognefjorden og ved Holmengraa, 200 fv. Jeg har faaet et eksem- plar blandt korallerne ved Baardshaug, Selbjørnfjord, 120 fr. Nor- MAN har den fra Lerøosen, 80—100 fv. Ophiactis abyssicola, G. O. Sars, fandtes i Fitjebugten, 60—80 fv., sandblandet evje. Ophiactis clavigera, Ljungman, har Hansen & FrizLze fundet paa Paramuricea placomus i Hellefjord, 200 fr. I museet findes desuden ? eksemplarer fra Kinn. Ophiopholis aculeata, Linn. Meget almindelig. Ophiacantha abyssicola, G. O. Sars, er meget almindelig i far- vandene omkring Husøen, 80—200 fv., saavel paa haard som paa sand- og evjebund. Hos nogle eksemplarer, tagne i sidste halvdel af juli 1895, fandtes egstokkene stærkt opsvulmede og fyldte med veludviklede eg. — Blandt korallerne ved Baardshaug i Selbjørn- fjorden, 120 fv., fik jeg et eksemplar, som adskiller sig fra Husø- eksemplarerne ved sin størrelse, thi medens disse kun havde en skivediameter af indtil 5 mm., maalte det 9 mm. Norman har fundet den i Lerøosen, 80—100 fv. Ophiocoma migra, Abilg. Yderst almindelig i laminariebæltet. Dr. ApPpeLLøF har i Herløfjorden fundet et eksemplar af denne art paa 60 favnes dyb. I august har jeg faaet nogle eksemplarer med fuldmodne æg. Ophiothriz. fragilis, Abilg. Meget almindelig. Ophioscolex glamralis, Mill. & Troseh. Tre eksemplarer af denne art erholdt jeg udenfor Blidensollandet, Skjærgehavn, 40—60 fv., haard bund. Skivens farve var mørk rødlig violet, armene høirøde. 10 James Å. Grieg. [No. 12 Det største eksemplars skivediameter var 10 mm. Et eksemplar fandtes blandt svampe ved Færeflu, Strømfjorden, 60—80 favne. Hansen & FrizcLe fandt denne art i 1875 i stor mængde udenfor Sognefjordens munding. Her blev den ogsaa taget af Nordhavs- ekspeditionen (station 10). Dr. AppzLrør fandt nogle eksemplarer i Herløfjorden, 30—80 fv. De var ligesom de ovenfor nævnte mindre eksemplarer med en skivediameter af 10 mm., armenes længde 7 mm. Ophioscolex purpurea, Diib. & Kor. Nogle faa eksemplarer fandtes paa et par lokaliteter i Strømfjorden (Kraakøskallen, 150— 200 fv., og Okseskallen, 60—80 fv.) og ved Engelskjærboen, Hus- øen, 100—150 fv. Paa det ene af disse var skiven graaligrødfarvet, armene gulrøde. I Vatsøosen, Skjærgehavn, 60—80 fv., blev et eksemplar taget. — Ophioscolex purpurea, som ved Bergen er en af de sjeldnere ophiurider, optraadte pludselig 1 august 1892 i store mængder saavel i Hjeltefjorden som i Bergensfjorden, selv inde ved Storøen i Fidsvaagsbugten paa 11 favnes dyb kunde man faa den. Denne mængde holdt sig vinteren udover. I april 1893 fandtes generationsorganerne stærkt opsvulmede, dette var end mere tilfælde i mai maaned. Samtidig begyndte arten i mærkelig grad at aftage. T juli var den omtrent forsvunden; som under normale aar bragte skraben da op kun et og andet eksemplar. Denne pludselige for- svinden paa den tid, da gydetiden indtraf, synes at vise, at Ophio- scolex purpured kun gyder en gang, og at den dør lige efter, at den har leget. Hvorvidt man af ovenstaaende ogsaa kan drage den slutning, at arten kun er etaarig, er derimod mere tvivlsomt, saa meget mere, da de eksemplarer, som jeg fandt i juli, havde lidet udviklede generationsorganer, skjønt de efter størrelsen at dømme var fuldt udvoksede individer. | Gorgonocephalus limcku, Mill. & Trosch. er almindelig blandt korallerne ved Husøen. Gorgonocepnalus lamarcku, Mull. & Tyrosch. Et eksemplar fandtes paa en Paramuricea placomus i Strømfjorden, 80 favne. Echinoidea. Oidaris papillata, Leske synes at være almindelig 1 ,renden* udenfor vor vestkyst, mod syd idetmindste til Korsfjorden, hvorfra jeg har seet adskillige eksemplarer, tagne paa line. Saavidt vides er den aldrig funden inde 1 fjordene. SEA DE As 1894—95] Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. PU Echinus acutus, Lamk., (E. flemingvi, Forbes.) Almindelig, paa enkelte lokaliteter, saasom ved Florvaag, kan den optræde i store masser, saa at man 1 et eneste skrabekast kan faa en 20—30 eksemplarer. Echinus norvegieus, Did. & Kor. synes heller ikke at være nogen sjelden art, særlig ude ved havet. Alle de eksemplarer, som jeg fandt, tilhørte den typiske smaa form. Den store form, rari- spinus, G. 0. Sars, fandt Hansen & Frrzne 6 mil vest af Sogne- fjorden. Echinus miliaris, Linn. Almindelig. Echmus esculentus, Linn. Laigesaa. Echinus elegans, Dib. & Kor. To mindre eksemplarer fandtes ved Kraakøskallen, Strømfjorden, 100—150 fv. Ved Batalden har Hansen & Fries fundet den. Denne dybvandsform, som tidligere ikke vides tagen ovenfor 80 favnes dyb, fandt dr. AppzLLør 1 for- løbne sommer paa kun 30—40 fv. i Herløfjorden.*) Strongylocentrotus drøbachiensis, 0. F. Mull. Almindelig saa- vel i litoralbæltet som paa de større dyb. Ved Skjærgehavn fand- tes den i eksemplarer, som i størrelse nærmede sig me dem fra Finmarken og Lofoten. Echinocyamus pusillus, 0. F. Mull. Almindehg. Schizaster fragilis, Dub. & Kor. Ligesaa. Spatangus purpureus, 0. F. Mill. Ligesaa. Spatamngus raschu, Loven. Hansen & FrigecE fandt denne art i talrige eksemplarer udenfor saavel Alden som Sognefjorden. Paa den sidste lokalitet blev den ogsaa tagen af Nordhavsekspedi- tionen (station 9 & 10). Echinocardium flavesceus, O. P. Mill. Meget almindelig. Echinocardium cordatum, Penn. Om ikke sjelden, er den dog ikke saa hyppig som foregaaende art. Brissopsis lyrifera, Forbes. Almindelig. 1) A. AppPELLØF: Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden; denne aarbog no. XI 12 James A. Grieg. Pork Tabellarisk oversigt over echinodermfaunaen i de bergenske fjorde. 5 see | Å : 5 SE SE 5 på SEIE 2 NE | pr > |MS oe se ap S an an aa) = aofjen DR an Holothurioidea. Synapta inhærens O. F. MULL. ..... pe == >X< >< pe == ES 2 buskeMcekos AT == == == == == BE aar Myriotrochus rinkii STEENSTR....... > == >< >X< pe pa ET Cucumaria hydmani THOMP......++> pa > pa PE >< pe >< N pentactesJMonnReer >E >< > > >< >< >» 5 lagtea FL & 1G3 FE >< — PG >< PG == >< på hispida (BARRETT. ...-... pe >< > PE PE PG pr å frondosa GUNNEPNEN FO >X< >< >X< > >< >=< >»X< TMhyone fusus OPP IMUE PE EE > > >< >< pe =< PE 5 raphanus DUB. & KOr...... > > >=< pe pr >< pr Psolus phantapus STRUSSF......+++. == > > > >< == Er Å sSquamatus KoORPPMPS EEE — >< pr >< >» pr > Phyllophorus pellucidus DU». & Kor.| — ? == PE >»< Sr STG p drummondii THoMPS...| »X — >< >X< >< en ET Holothuria intestinalis Å. & R...... pe >< >=< pa > > pa ; tremula GUNNAR ERE >< >< PG >< PE >=< >< Stichopus natans M. SARS... ..-2206 >» — == pe > =< — Crinoidea. Antedon petasus DUB. & KOR....... >< > PG >< X >»< > så tenella RrzteN EE >< >< >< >=< >< >»=< > Asteroidea. Pontaster tenuispinus DU». & KOr. .| — — > == —= > = Plutonaster parelii DUB. & KOr.....| — —= pe >< pe > Astropecten irregularis PENN........ pr *x pa pa pe PE >=< Psilaster andromeda M. & Tr. ..... > — >< > >< POE Luidiafsark Dusj EK OrP ET > > > > > >< EK Pentagonaster granularis RETZ...... >< pa >=< =< >< >=< X< Hippasterias phrygiana PAR. ....... >< == =< >< pr >K >X< Porania pulvillus O. F. Mözz....... > >< PG > >< >< > Poraniomorpha rosea Dan. & Kor... | — == == —= == X< 5 Stichaster roseus O. F. MuunL....... >=< PE >=< >< =< >< > Solasteripapposusker Ar >» > >< pe pr >< =x< EN endeea Jin 2 SJT >< > PE > >< >< X< å renerNDuUBNGEK OR == —= | > 5< >=< >=< == Pedicellaster typicus M. SARS ...... — >< == pe — >< =< Pteraster militaris O. F. MUzu...... >»< PE >< pe PG >=< X< å puvlluseM SAR SANNE == pe pr >< >< >< > 2 multupesME SAR SNE >< — —= == == == == Henricia sanguinolenta O. F. MUzLn.. | »X > >< > >< PG =X< Asterias slacials Lan SEERE >»< PE > >< *=< >< >X< på malen ES > pe >< =< >< >< >=< 6 rubens nn SEE >< »=< pr =< »=x< >=< PE Brisinga endecacnemos ÅSBJØRNS....| === == == >X< == =< a coronataG NOMSAESENNE = — — — — >< == 1894—95] Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. Hardanger- fjord Selbøfjord. Kors- & Bjørnefjord. Hjelte- & gerfjord. Maneerf Bergens- & Herløfjord. Sognefjord. Ophiuroidea. Øphivraeiharis LINN. 1201. s0n es n slpda kor an Aitrhane IG um Jo ae DE å carmmea MISARS NENNE Ophiocten sericeum FORB. .....+.e. Amphiura chiajii FORB.. Å filiformis O. F. Möuu.. Kg . elegans LraCcH:.......... 5 securigera DU». & Kor. .. % borealis G. 0. SARS ..... Amphilepis norvegica, LJUNGM. ..... Ophiactis abyssicola SARS......+.e. ” balm kaomesJ ee 5 clavigera LJUNGM. ....+.-- Ophiopholis aculeata O. F. Mörz. Ophiacantha bidentata REeTz........ så abyssicola G. 0. SARs . Ophiocoma nigra ÅBILG..++»ooooes Ophiothrix fragilis ÅBILG....++-+vev. Ophioscolex glacialis M. & TR...... * purpurea DUB. & Kor. Asteronyx loven! M& Tr. 22000 Gorgonocephalus linckii M. & Tr.. 29200000» 2 lamarckii M. & Tr. Echinoidea. Gidamskpapillata Beskr. 1- 400000. Kennusjacutus HAMK. 0200 2200002 E norvegicus DUB. & KOr.... G ranilberans (Garmin egen se 0500 elegans DUB. & Kor EE Strongylocentrotus drøbachiensis O. F. MUrz. Echinocyamus pusillus O. F. MULL.. Schizaster fragilis DUB. & KOr...... Spatangus purpureus LESKE........ Fase NoveN St Echinocardium cordatum PENN...... EA flavescens 0. F. MULL. Brissopsis lyrifera FORBES.......+. PE OK KKK TN KA AA AA KAT LE ROS SOON KA ON AA KO AK | XXXKXKX KAOS KA TO SA | XXX XX KKXKTVKKKK OS SN KANN AR AAK AK SOON AN KKAKKKKKK KKKKKK Søndfjord. pe KANG KE AN ao == k ad » pi pr 3 E p i e 3 dd OR å ad PÅ 3 E 1 Å ee N Dr | i EN EE TE % JÅ MER aa oe Å 1 HOT KU En mene Ks LE ON SOS TAO AEE t - Gå oe REE VE AE ode GE å AD ME or Ke en VA NU VERET ma GE OG PK SE JE LE 4 el V ar seg eg ve PÅ ANS han Men Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XII Sandefjordegnens mosflora. Af E. Jørgensen. | oe MAE GOSA ae EG | "pp | åt ME OG | GE H - p Å h or å k Å K DÅ K , MR: å , i ; EX død OG ar VE : TRE PA I Va PG Go ÆToLursomn est gn 0 HE AR V K g VG ÆR Hi nada n 14 , R Da jeg i 3 aar — fra januar 1889 til januar 1892 — var bosat i Sandefjord, havde jeg god anledning til at studere egnens flora. For mosernes vedkommende holdt jeg nøilagtigt regnskab over alle de fundne arter og findestederne. Nedenstaaende liste, der er kommen istand saaledes, har jeg grund til at antage for nogenlunde fuldstændig, da jeg har benyttet det meste af min fri- tid de nævnte 3 aar til ekskursioner i egnen eller til undersøgelse af det indsamlede. Dog har jeg kun kunnet foretage faa ekskur- sioner i tiden mellem i5de juni og lste september; 6 uger af denne tid har jeg desuden hvert aar været paa reise andensteds. Sammenlignet med Kristianiaegnens rige flora er den ved Sandefjord temmelig ensformig og fattig. Her mangler for det første alle kalkplanter, idet siluriske lag (med kalk), der ved Kri- stiania er saa hyppige, ved Sandefjord ikke findes. Bergarten er overalt sranit; først i Kodalen (omtr. 15 km. nord for Sandefjord) og Stokke trætfes en anden bergart, feldspatporfyr. Dernæst mang- ler det subalpine element, som ved Kristiania er ganske godt re- præsenteret. Dette har sin naturlige grund deri, at hele den egn, som listen omfatter, ikke har nogen høide over 200 m. Saadanne høider træffes først i Hedrum vest for Laagen og ovenfor Gogsjø. Paa den anden side har Sandefjord nogle (men faa) atlantiske eller subatlantiske arter, som mangler ved Kristiania. I det hele kan Sandefjordegnen neppe med hensyn til rigdom paa mosarter regnes til de bedre stillede egne i landet, om den end heller ikke paa langt nær kan regnes til de fattigste. Ved bedre undersøgelse vil naturligvis artsantallet forøges i nogen grad, skjønt jeg neppe tror, forøgelsen vil bli betydelig, især da der paa de senere ekskursioner kun lykkedes mig af og til at finde en art, som jeg ikke før havde seet. | 4 E. Jørgensen. [No. 13 Listen omfatter alle af mig fundne moser i Sandefjords omegn, regnet mod øst til Aarø i Tønsbergfjord, i nord til Gogsjø og Hjertaas, i vest til Laagen mellem Bommestad bro og Hedrum kirke samt Ula og Viksfjorden (mellem Sandefjord og Larvik), 1 syd til havet. De 2? lange halvøer syd for Sandefjord, Vesterøen ud til Folehavnen og Østerøen ud til Tønsberg Tønde, er medregnede. Jeg vil her anføre en kort oversigt over de mere fremtrædende træk i egnens mosflora, da jeg har troet, det kunde have sin in- teresse at høre, hvordan de mest karakteristiske arter optræder. Tørre berg, saadanne som kun sjelden overrisles af vand, er som regel bevokset med masser af Rucomitrium heterostichum, Grimmia Hartmani, commutata og Miihlenbecku, Andreæa Rothu og petrophila samt Lejeumea cavifolia. Paa fugtigere pladse findes gjerne Racomitrium protensum, Marsupella emargmata, Pildium ciliare og Frullania Tamarisci; rigtig tørre berg optages derimod af Isothecium miyosuroides, Homalothecium sericeum og Hypnum cupressiforme. Paa næsten alle større stene findes Hedwigia albi- cans. Karakteristiske bergmoser for strøget er ogsaa følgende, der dog er sjeldnere, men gjerne optræder — hvor de findes — 1 rige- lig mængde: Metzgeria conzjugata, Frullama fragilifolia, Jungermama subapicalis og ovata samt Grimmia montana. Paa vaad skovbund findes hyppigst Sphagnum Girgensohmit og tildels S. acutifolium, Mnum hornum og punetatum samt Leuco- bryum. Paa tørrere steder erstattes disse arter af Hylocomium- arter (især splendens, triquetrum og parietinum) samt paa rigtig tør og ufrugtbar skovbund af Webera nutans. Paa mørkere steder er Plagiothecum undulatum hyppig. I rigtig frodige, fugtige skove findes ogsaa hyppig Mnwum undulatum samt et sted (Hjertaas) Trichocolea Tomentella i mængde. I skovene findes gjerne ogsaa masser af Hylocomum loreum og Dieranum majus. Større sphagnummyrer forekommer sparsomt i strøget; foruden en ved Gogsjø undersøgte jeg kun Stokkemyren (eller Akersmyren) nær Sem, hvilken ligger udenfor listens omraade. Paa disse 2 steder forekom hovedsagelig Sphagmum cymbifolium, medum og acutifoliium (med nærstaaende arter) samt molluscum. Fremdeles fandtes i mængde Cephaloeia media (steril), Lepidozia setaceg og i Stokkemyren Jungermamia inflata med Cephalozwa fluitans. Grøfter (ved veikanterne) havde en ganske udpræget flora, især de ved skovveiene. Her forekom Pogonatum aloides og Dieramella heteromalla i mængde. Hyppige var ogsaa Ditrichum tortile (især 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 5 var. pusilla), Nardia hæmatostieta og scalaris, Jungermania berenata og Nardia erenulata. Sjeldnere (men gjerne i mængde) fandtes Nardia msecta og Dieranella cerviculata. Ved skovbække forekom især Brachythecum velutinum, plu- mosum, rutabulum og tildels populeum, Catharimea undulata. Fu- rhynehium distans og Bryhmia scabrida samt i vandet Fontimalis antipyretiea og Scapamia undulata. Paa akre efter indhøstningen saaes masser af Pottia truncatula; hyppig, men spredt, voksede ogsaa Mcia glauea, Fossombromia cristata og (sjeldnere) Anthoceros punctalus. Endelig havde træstammerne sin særegne flora. Især var bøge- stammerne (der ved Sandefjord er meget almindelige) særdeles rigt bevoksede med moser, væsentlig Orthotricha (speciosum, leiocarpum, stramimeum og tildels Lyell), Ulota Bruchu og crispa, Leucodon semroides, Radula complanata, Frullamia dilatata samt ved foden af stammerne Brachythecier (især salebrosum og reflexum). Sjeldnere saaes Neckera pennata. Paa raadne stubber fandtes især Plagiothecum silesiacum, Te- traphis pellucida, Jungermamia porphyroleuea, Lophocolea heterophylla og Diermum montanum. I. Levermoser. De allerfleste af de nedenfor opførte arter er optagne i Kaanaas: Levermosernes udbredelse i Norge (Nyt Magazin for Naturvidensk., Kristiania 1893). Kaaraas har godhedsfuldt tidli- gere bestemt de fleste. Da imidlertid i nævnte verk kun er opført de eksemplarer, som Kaanraas har seet, faar man deraf intet ind- tryk af artens udbredelse 1 egnen. Marchantia polymorpha L. Sjelden: Breidablik (2 km. nord for Sandefjord) og Gogsjø, st.; Hedrum, m. fr. Ogsaa i Hedrum vest for Laagen, st. Fegatella comica (L.) Corda. Sjelden, st.: Breidablik; Hjertaas, paa 2 steder; Hedrum. OQgsaa i Hedrum vest for Laagen, st. Reboulea hemisphæriea (L.) Raddi. Vesterøen, st. (teste Kaanaas); det lykkedes mig ikke siden at gjenfinde den. Riecia glauen L. Hist og her, mest paa akre og vaade, lerede steder: Schuve (31%. km. øst for Sandefjord), st.; Sunde (paa Øster- øen), st.; Mefjorden (mellem Øster- og Vesterøen), paa en aker nær bunden, ogsaa m. fr.; nær veien ovenfor jernbanestationen, st.; nær 6 E. Jørgensen. [No. 138 Tangen (paa Vesterøen), m. fr. i mængde, her paa sandig jord sammen med Årchidium phascoides; mellem Tjølling og Ula, st. Anm. R. canaleulata Hoffm. Tjose ved Farrisvand, st.; paa vaad jord. Frullamia tamarisci (L.) Dum. 'Temm. alm., oftest i mængde, altid st.: Lahelle, i mængde; Schuve; Vesterøen, i mængde; Hjert- aas; Stubskoven (2 km. sydvest for S.fjord); Syrist (paa vestsiden af Sandefjordsfjorden, 7 km. syd for S.fjord); Hedrum. Ved Tjose nær Farris m. coles. F. tragilifolia Tayl. Altid st., ved Kamfjord paa træstammer, ellers paa berg: Hjertaas, ? steder; Kamfjord (nær Vesterøens nordende); Vesterøen nær Mefjordbunden; Folehavnen; Virik (2 km. vest for S.fjord); Stubskoven. F. dilatata (L.) Dum. Alm. m. fr., hyppigst paa træstammer, sjelden paa berg. Lejeumea cavifolia (Ehrh.) Limdb. Alm. st.; Hjertaas flere- steds m. coles. Var. plamuscula Lindb. Fjeldvik (ret over for S.fjord, paa Vesterøen), Mefjorden, Hjertaas, st. Radula complanata (L.) Dum. Alm. m. fr.; paa træstammer, sjeldnere paa stene. Madotheea platyphylla (L.) Dum. Sjelden: Hjertaas paa en træstamme, mas. Larvik, m. fr. i Fritzøparken. M. rivularis Nees. Paa fugtigt berg, hyppig: Aarø, st.; La- helle, st.; Hjertaas, st.; Fjeldvik, m. fr.; Vesterøen, nær Mefjord- bunden, st.; Tangen, st.; Stubskoven, alm., et sted m. fr.; Syrist st.; Hedrum, st. Metzgeria comjugata Lindb. I en bergkløft ret op for Fjeld- vik, i mængde, m. ung fr. 31 1891. M. fwrcata (L.) Dum. Alm. st. M. fr. ved Breidablik og i Hedrum paa Laagens vestside. Lepidozia reptans (L.) Nees. Alm. st., især paa raadne stub- ber, sjeldnere paa jord; med coles. og fr. ved Hjertaas, Syrist, Laagen og Eftang (ved Viksfjorden). L. setacea (Web.) Mitt. I en myr ved sydenden af Gogsjø, st. Ogsaa st. i mængde i Akersmyren nær Sem. Anm. Bazzamia trilobata (L.) B. Gr. Vasbotn ved Larvik, i mængde, mas. og st. fem. Cephalozia divarieata (Frane.) Dum. Hyppig, paa jord, paa berg og blandt andre moser: Lahelle, med coles.; Kamfjord, st.; 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 7 nær Tangen, st.; ved veien ovenfor jernbanestationen, st.; Lunden (1 km. nordvest for S.fjord), st.; Andersens løkke (11; km. nord for S.fjord, paa bagsiden af Mokollen); Gogsjø, st.; Hjertaas, med coles.; Syrist, st.; Stubskoven, st. C. Helleriana (Nees) Lmdb. Paa raadden ved m. fr. nær sko- len i Hedrum. C. catenulata (Hib.) Spruce. Breidablik, st.; Gogsjø, paa raadden ved, st. (determ. KAaLaas). C. media Lindb. Alm. st. i sphagnummyr ved Gogsjø; Mo- kollen, med coles. UC. bieuspidata (L.) Dum. Alm., ogsaa m. fr. C. flwitans (Nees) Spruce. I en sphagnummyr ved Gogsjø, st. I Akersmyren ved Sem, m. fr. Anm. Nowellia curvifolia (Dicks.) Mitt. Larvik, paa raadden ved i Fritzøparken, m. coles. | Lophocolea bidentata (L.) Dum. Sjelden: Fjeldvik og Mefjord- bunden, st. L. heterophylla (Schrad.) Dum. Alm.m fr., paa raadne stubber. Cheiloseyphus polyanthos (L.) Corda. Ula, ved tjernet, st.; Me- fjorden, st. Var. pallescens (Schrad.) Hartm. Mokollen, st. Kantia trichomanis (L.) B. Gr. Alm. st.; ved Fjeldvik m. fr. Saccogyna graveolens (Schrad.) Lindb. M.sj.: Tønsberg Tønde, blandt Leucobryum, m. fr. Riecardia latifroms Lindb. Paa raadne stubber, sj.; Syrist, m. fr.; Amundrød (ved Larviksveien, øst for Laagen), m. fr.; Ff- tang ved Viksfjorden, st. Anm. R. palmata (Hedw.) Carruth. Barkaker nær Tønsberg, paa en træstamme (KaaLaas determ.). R. pmguis (L.) B. Gr. Sjelden: Østerøen, paa vaad eng mel- lem sphagna, st. Akersmyren 1 Sem, i mængde, ogsaa m. fr. Trichocolea tomentella (Ehrh.) Nees. Sj.: Hjertaas, paa øst- siden 1 fugtig skov nær elven, st. i mængde sammen med Thuidium tamariseimnum. Ptilidium eiliare (L.) Hampe. Alm., hyppig m. fr. P. pulcherrimum (Web.) Hampe. Ikke sj., paa træstammer; hyppig m. fr. Chandonanthus setiformis (Ehrh.) Lindb. Meget sj.: Breida- blik, paa berg st. sammen med Jungermamia Michauzxu, J. mmnuta, J. subapicalis og J. ovata, sparsomt og ikke typisk (nærmest var. alpima Hook.). Larvik, mellem Farris og Vasbotn i mængde, st. 8 E. Jørgensen. [No. 13 Blepharostoma trichophyllum (L.) Dum. Alm. m. fr. Scapamia rcompacta ( Roth.) Lindenb. 'Temm. sj.: Mokollen, fleresteds m. fr.; Hjertaas, fleresteds m. coles.; Tangen, m. fr.; Mefjorden, st. Overalt paa vaade berg. S. nemorcsa (L.) Dum. Oftest paa berg, ikke sj.: Sunde (paa Østerøen), paa sten i en bæk, m. fr.; Hjertaas, m. fr.; Gogsjø, m. coles.; Mefjorden, paa jord, st.; Ula, paa jord, st. S. undulata (L.) Dum. Østerøen, paa vaad eng udenfor sko- len, st., samt nær Mefjorden, i en grøft m. fr. i mængde; Hjertaas, paa berg, m. fr.; Syrist, st. mellem sphagna. S. irrigua Nees. Hyppig, st.: Andersens løkke, mellem Lasken og Gogsjø, Hedrum, nær Stub, Syrist. S. rosacea (Uorda) Nees. Kottet, mas.; Andersens løkke. st.; Hjertaas, st. S. curta (Mart.) Dum. Temm. alm, st.: Vesterøen og Øster- øen, mangesteds; mellem Lasken og Gogsjø; Hedrum; Syrist; Stub, fleresteds; Hjertaas. S. convexa (Scop.) Kaal. Temm. sj.: Sandherreds prestegaard, i mængde, ogsaa m. fr.; Syrist, m fr.; Hedrum, nær Litjern, st. Diplophyllum albicans (L.) Dum. Hist og her i mængde: Kamfjord og Fjeldvik, alm. st.; Hjertaas, fleresteds, ogsaa med coles.; Stubskoven, st. | D. taxifolvum (Wahlenb.) Dum. Breidablik, st.; Hjertaas, med coles., en stor form, nærmende sig foreg. art; Schuve, m. coles., fleresteds; mellem Kamfjord og Huseby (paa Vesterøen), st. Kun eksemplarerne fra Breidablik ligner den typiske form, som er saa almindelig i fjeldegne; de øvrige eksemplarer er usædvanlig store, men mangler den tydelige lyse midtstribe, som findes i bladene af Diplophyllum albicans. D. obtusifolvum (Hook.) Dum. Ikke sj., oftest med coles. og frugt: Andersens løkke, Fjeldvik, Breidablik, Stubskoven, Hedrum nær Raveien (hovedveien til Larvik nordøstfra), Tjølling (nær Viksfjord). Plagioehila asplemiides (L.) Dum. Alm st. Fjeldvik m. coles. Mylia anomala (Hook.) B. Gr. $Sj., st.: Hjertaas paa en stubbe; Gogsjø, i sphagnummyr. I Akersmyren alm. Anm. M. Taylor: (Hook.) B. Gr. Larvik, si. Jungermama lanceolata Weiss. Meget sj.: Hjertaas, 2 steder paa stubber paa vaade steder, med coles. J. mflata Huds. 'Temm. alm., oftest m. coles.: Østerøen, Sværdstad (13 km. nordøst for S.fjord), Kottet, Schuve (alm.), Mokollen, Hjertaas m. col., Tangen, Stub m. col., Folehavnen. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 9 J. subapicalis Nees. Ikke sj., ofte i mængde, altid st.: Mo- kollen; Hjertaas, fleresteds; Breidablik; Kottet; Stub og Stubskoven; Vesterøen, mellem Fjeldvik og Tangen; Larvik, i Fritzøparken, m. coles. J. cæspiticuu Lindenb. Fleresteds, paa nøgen, oftest leret jord, med coles. og frugt: Breidablik; Andersens løkke; paa vestsiden af Mokollen, fleresteds; ved veien ovenfor jernbanestationen; ved veien nær jernbanelinjen mellem Bugaardsbroen og Hauan. Man ser den som regel førs: senhøstes, saa den forekommer formodentlig hyp- pigere, end man ved. J. exsecta Schmid. Meget sj., sparsomt og st.: Syrist, paa en raadden stubbe nær en myr nord for gaarden. J. qunquedentata Huds. Ved Sandefjord fleresteds, men ikke synderlig almindelig. Hjertaas m. fr. Vest for Laagen og ved Larvik alm., ogsaa med coles. Anm. J. lycopodioides Wallr. Mellem Barkaker og Tønsberg, st. og sparsomt, af Kaan. 1. c. (pag. 311) bestemt til J. barbata forma. Den har store, fligede amphigastrier, lange cilier i bladranden og krusede blade, der er meget mere brede end lange, saa den hører sikkert ikke til J. barbata. J. Floerkev W. M. Meget sj.: Stubskoven, st., 1 rigelig mængde paa et berg (ikke Hjertaas, som opgivet hos Kaan. 1. c., hvilket beror paa en forveksling med Hjertnæsskoven). J. bardata Schmid. Alm. st.; ved skibsverftet m. fr. J. graeilis Schleich. Hyppig, paa berg: Kottet, st.; Hjertaas, m. coles.; Gogsjø, m. coles.; Kamfjord, m. coles.; Fjeldvik og mangesteds paa Vesterøen, st.; Stubskoven, m. coles.: Syrist, st. J. meisa Schrad. Hist og her: Hjertaas, alm. m. fr. paa stub- ber; Stubskoven, m. fr.; Kamfjord, mas.; Syrist, st.; Hedrum, m. coles. J. excisa Dicks. Sj.: Paa lerjord nær jernbaneskraaningen nordvest for Lunden, m. fr. */9 1891; paa græsbunden sandjord mellem Lasken og Gogsjø, med fr. "11 1891. Anm. J. socid Nees., som if. Kaan. 1. ce. pag. 327 er funden ved Hjertaas af mig, er — som Kaan. 1 brev selv senere har gjort opmerksom paa — kun en form af J. ventricosa (ikke den rette J. socia). J. bicrenata Schmid. Hyppig, m. coles. og fr.: Lahelle; Døle- bakken (nær Sandherreds kirke); Breidablik; mellem Kamfjord og Huseby (paa Vesterøen) samt mellem Fjeldvik og Tangen; Stub- 10 E. Jørgensen. [No. 13 skoven, i mængde (ved grøftekanter); Hedrum, mellem Solberg og Litjern. J. Mildeana Gottsche. Meget sj.: I en grøft ved veien ovenfor jernbanestationen, i rigelig mængde st. (”/5 1891), sparsomt m. fr. (unge fr. */9 1891), sammen med Dicranella cerviculata og Cepha- loøria bieuspidata. J. lomgidens Limdb. Hyppig, ofte i mængde, næsten altid st.: Kottet; Hjertaas; Gogsjø, her ogsaa sparsomt med coles.; Mokollen; Hedrum; Vesterøen, mellem Kamfjord og Fjeldvik samt ved Tangen. Altid paa berg og store stene. J. ventricosa Dicks. Alm., ofte med coles. og fr., hyppigst paa berg eller mellem andre moser paa fugtige steder. * porphyroleuca Nees. Hyppig, især paa raadne stubber, ofte med coles. og fr. J. obtusa Lmdb. Kamfjord, paa klipper med J. quinqueden- tata, if. Kaan. 1. c. (eksempl. fra dette sted har jeg ikke seet). Larvik, nær Farrisvand ved veien til Vasbotten, ung fem. med uud- viklet colesula 3/9 1891, 1 rigelig mængde paa jord sammen med Webera proligera. J. ovata Dicks. Hyppig, ofte i mængde, især paa steile, tørre bergvægge: Schuve, m. coles.; Vesterøen fleresteds, ved Kamfjord, Fjeldvik, Huseby m. coles., Mefjorden, m. fr., Tangen, st.; mellem Kottet og Breidablik, m. fr.; Stub og Stubskoven, m. fr.; Hjertaas, m. fr.; Syrist, st.; Tønsberg Tønde, m. coles. J. saxicola Schrad. Meget sj.: Mokollen, paa berg med -. sub- apicalis, st. Larvik, fleresteds ved Vasbotten og mellem Farris og Vasbotten, i mængde. J. Michauxu Web.-f. Ikke sj.: Kottet, mas., sammen med J. subapicalis og J. ovata; Hjertaas, i mængde paa bergvægge, m. coies.; Vesterøen, op for Kamfjord, m. fr.; Stubskoven, i mængde m. fr. paa bergvægge. J.mmnuta Crantz. Alm., st. Nardia erenulata (Sm.) Lindb. Temm. alm., næsten altid med coles. eller frugt: Sværdstad; Breidablik; Andersens løkke; nær Hjertaas; mellem Lasken og Gogsjø, alm.; Fjeldvik; Lunden; Vi- rik; ved veien ovenfor jernbanestationen; Syrist. Altid paa jord. Var. graeillima (Sm.) Limdb. Breidablik, m. fr.; mellem La- sken og Gogsjø, m. fr. En fin form, der altid er steril, er hyppig fleresteds omkring Sandefjord og i Hedrum, især paa jord ved skovveie; den er af Kaaraas bestemt til Nardia crenulata var. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. al gracillima. Den synes ikke at være andet end en fuldstændig steril form af Nardia crenulata. N. hyalma (Lyell) Carr. Sj. og sparsomt ved veigrøfter: An- dersens løkke; Lahelle; ved veien ovenfor jernbanestationen. Alle- steds m. ung tr. Anm. N. obovata (Nees.) Carr. Løvenyten i Hedrum (paa Laa- gens vestside), paa stene i gamle bækkeleier, m. fr. N. scalaris (Schrad.) B. Gr. Mangesteds: Hjertaas, m. fr.; Breidablik, st.; ved veien ovenfor jernbanestationen, st.; mellem Lasken og Gogsjø, m. fr.; Hedrum, st.; Viksfjorden, st.; Stubskoven, st.; Vesterøen, nær Kamfjord, st. Altid paa jord. N. hæmatostieta (Nees) Lindb. Ved veigrøfter, temm. alm, m. fr.: Lahelle; Sværdstad; Breidablik; Andersens løkke; vand- verket; Hedrum; Stubskoven, i mængde. Som oftest 1 større mængde end foreg. | Var. suberecta Lindb. Breidablik, m. fr.; mellem Breidablik og Hjertaas, m. fr. Maaske hyppigere. * msecta Lindb. Breidablik, ved en bæk m. fr., sammen med N. hæmatostieta; Andersens løkke (paa bagsiden af Mokollen), i mængde, m. fr. Anm. Fleresteds, f. eks. ved Lahelle og Breidablik, forekom- mer i mængde en eiendommelig lysegrøn form af N. hæmatostieta, som 1 bladenes indsnit betydelig minder om N. insecta. Den er af Kaar. bestemt til ,mellemform mellem N. imsecta og N. hæmato- stieta, nærmest den sidste". Marsupella emarginata (Ehrh.) Dum. Alm. st.; Hjertaas og Vesterøen mellem Kamfjord og Huseby, m. fr. Fossombroma Dumortieri (Hub. et Genth.) Limdb. Meget s).: Nær Djævleporten (omtr. 2 km. sydvest for S.fjord), paa nøgen, fugtig jord, m. fr. i mængde !%0 1891. F. cristata Lindb. Temm. alm. paa akre, ogsaa paa vaad ler- jord, m. fr.: Virik, fleresteds; Lunden; fra Lasken til Gogsjø, mangesteds; Lahelle, fleresteds; Mefjordbunden; Syrist; nær Eftang ved Viksfjorden. Vokser spredt, men saaes næsten overalt paa passende lokaliteter om høsten, m. fr. Er ved Sandefjord 1 hvert fald betydelig almindeligere end foreg., der dog paa sine vokse- steder pleier at forekomme 1 stor mængde. Blasia pusilla L. Alm. st., meget hyppig ogsaa m. fr., ofte i mængde: Hauan og Solvang, m. fr. i mængde; Mo, m. fr.; Hjert- aas, m. fr.; Mefjorden, m. fr.; Lahelle, m. fr.; Bugaardsbroen, m. fr.; mellem Lasken og Gogsjø alm. m. fr. 12 E. Jørgensen. [No. 18 Pellia Neesu Limpr. 'Temm. alm. st.; Hjertaas m. fr. flere- steds. P. epiphylla (L.) Lmddb. — Jeg kan kun anføre et sikkert voksested: Breidablik, m. fr. Sandsynligvis hyppig, men vanskelig at skille fra foreg. 1 steril tilstand. Anm. P.endiviefolia (Dicks.) Lindb. Larvik, Fritzøparken, mas. (determ. Kaan.). | Anthoceros lævis L. Meget sj.: I rigelig mængde ved en grøft mellem Ula og Eftang ved Viksfjorden, med mod. fr. *7/9 1891. Å. punctatus L. Synes ikke at være sjelden, men oversees let i andre maaneder end september og oktober: Lunden, paa aker; Mefjordbunden, paa aker; Eftang, paa aker; mellem Fftang og Ula i en grøft sammen med foreg. Overalt m. fr. II. Sphagna. Sphaqnum cymbifolium Ehrh. Alm. st.; m. fr. ved Virik, Gog- sjø og Ula. S. medium Limpr. Neppe sj. paa større sphagnummyrer: Gog- sjø, i mængde i en myr, st. Alm. paa Akersmyren, st. S. papillosum Limdb. Sj.: Mellem Breidablik og Hjertaas, st.; myren ved Gogsjø, m. fr. S. imbricatum Hornsch. Temm. sj.: Fleresteds nær Andersens løkke; Hjertaas; myren ved Gogsjø. Overalt st. S. fimbriatum Wils. 8j.: Syrist, st. S. Girgensohmui Russ. Temm. alm. st., især paa vaad skovbund. S. acutifolium Ehrh. Alm. st.; m. fr. paa Vesterøen, ved La- helle og ved Gogsjø. S. rubellum Wils. Hovedformen saaes ikke. I myren ved Gogsjø og i Akersmyren forekom sammen med $S. molluscum i mængde en form, der ved sine korte og brede, lidt ensidige gren- blade og sine tungeformige stængelblade synes at maatte føres hid. Den svarer til beskrivelsen af S. rubellum var. versicolor Warnsi. S. fuscum (Schimp.) v. Klinggr. I myren ved Gogsjø, st. S. submitens Russ. et Warnst. Sj.: I myren ved Gogsjø; paa en eng udenfor skolehuset paa Østerøen. Maaske ogsaa paa Mo- kollen (en tvivisom form). | S. Warnstorfii Russ. Meget sj.: Hjertaas st. Udmerket ved sine 5-kantede grene (som hos følgende) og de pludselig meget smaa porer i grenbladenes øvre halvdel. | 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 13 S. quimquefarvum (Braithw.) Warnst. Hedrum, m. fr. S. compactum Brid. Sj.: Ved en skovvei mellem Breidablik og Hjertaas, i rigelig mængde, m. fr. S. subseeumdum Nees. Hjertaas; Gogsjø; Ula. Overalt st. S. rufescens Br. germ. = S. contortum auct., non Schultz. Hjertaas; Aasly; Kamfjord; Syrist. Overalt st. Anm. $. contortum Schultz. = S. lariemum Spruce (sec. LIMPr. et WARrnsT.). Åkersmyren, st. | S. squarrosum Pers. Hjertaas; Gogsjø; Ula. Overalt st. S. teres (Schimp.) Ångstr. Sj.: Mellem Tjølling og Ula, st. S. molluscum Bruch. I myren ved Gogsjø, st. Akersmyren ogsaa m. fr. i mængde. S. cuspidatum Ehrh. Hovedformen paa Akersmyren. Var. faleata Russ. i Gogsjømyren, paa meget vaade steder, st. S. receurvum P. B. Hyppig: Hjertaas; Gogsjø; Syrist; Ula. Overalt st. I Akersmyren ogsaa m. fr. S. riparium Ångstr. Sj.: Myren ved Gogsjø, st. III. Løvmoser. Andreæa petrophila Ehrh. Alm. m. fr. Å. erassimervia Bruch. Sj.: Sørby (ved Sandefjordsfjordens vestside, 7 km. syd for byen) og Syrist, m. fr. sammen med føl- gende; Eftang ved Viksfjorden, i mængde paa et berg nær veien, m. fr. A. Roth W. M. Alm. m. fr. Varierer meget. Var. hamata Limdb. Schuve, Mokollen, Hjertaas og fleresteds. * Humntu Limpr.: Meget sj.: Mokollen, m. fr. sammen med Å. Rothu. OQvergangsformer til Å. Rothii fleresteds paa Mokollen. — Eksemplarerne fra Mokollen ligner fuldstændig eksemplarer fra Larvik (Vasbotten, leg. Kiær), som Lrmpr. (Rabenh. Kryptogamen- Flora, IV. Bd., I. Abth., pag. 147) angiver som Å. Huntu. De svarer ogsaa fuldstændig til beskrivelsen (Lrmrr. 1. c.), maaske med undtagelse af, at bladenes nerve ikke er fuldt saa langt udløbende som angivet i beskrivelsen. LimPr. anser arten for et mellemled mellem Å. crassinervia og Å. Roth og bemerker (1. c. pag. 148): pallenfalls könnte sie als Varietåt mit Å. crassinervid, niemals aber mit Å. Rothu vereinigt werden.* Forskjellen fra Å. Rothii skulde da væsentlig ligge i den langt udløbende nerve og de indre peri- chætialblade, der er butte eller med meget kort spids og nerve- 22 14 E. Jørgensen. [No. 13 løse samt paa udsiden grovt papilløse (hos Å. Rothu udtrukne til en tydelig spids, med nerve og glatte eller svagt papilløse). Hertil er at bemerke, at Å. crassimervia, saaledes som den optræder ved Sandefjord, holder sig temmelig konstant og altid er let at kjende, medens Å. Rothu varierer særdeles meget. Specielt kan bladene have en adskillig under spidsen forsvindende nerve, men ogsaa nerven tydelig og undertiden langt udløbende (ligesaa langt som hos utvivlsomme eksemplarer af Å. Hunt fra Bergen, hvor den findes temmelig almindelig). Perichætialbladenes form er temmelig foranderlig, rigtignok oftest saaledes, som de er afbildede hos Lura. 1. c., men ikke sjelden optil næsten uden spids; hyppig er de nerveløse eller kun med spor af nerve, ofte mere eller mindre tydelig crenulerede i randen (som angivet for A. Huntu) samt ofte papilløse i deres øvre del, ligesaa meget som hos eksemplarer af A. Huntu fra Bergen (dog ikke saa grovt papilløse som hos eksem- plarerne fra Mokollen). — I det hele gaar min erfaring ud paa, at Å. Hunt kun er en race af Å. Rothu, forskjellig fra denne især ved sin eiendommelige habitus, sin størrelse og sine lange blade. Archidium phascoides Brid. Meget sj.: Lahelle, paa noget san- dig jord ved stranden, m. ung fr. ”41 1891; nær Tangen (Vester- øen), ikke langt fra stranden, paa nøgen jord. m. ung fr. 911 1891. Phascum cuspidatum Schreb. Meget sj.: Sparsomt m. fr. (umo- den "911 1891), paa jord i et skovholt mellem Sunde og skolen paa Østerøen. Pleuridium axillare (Dicks.) Lindb. Temm. alm., m. fr., ved grøftekanter og paa fugtig jord: Hedrum; Virikdammen; alm. ved Mefjorden; alm. mellem Lasken og Gogsjø;- alm. mellem Tjølling og Eftang. Oversees let undtagen om høsten, da den træffes m. fr. P. altermfolum (Dicks., Kaulf.) Rabenh. Sjeldnere end foreg., især ved grøftekanter og paa nøgen, lidt tugtig jord: Eftang, m. fr.; Sørby og Syrist, m. fr.; ved veien ovenfor jernbanen, m. fr.; mel- lem Lasken og Gogsjø, st. Sporledera palustris (Br. eur.) Hampe. Meget sj., paa nøgen jord: Aasli (paa Mokollens sydside), m. unge fr. 4 1890, paa lidt sandig jord; ved en grøft nær Andersens løkke (Mokollens nord- side), sammen med Trematodon ambiguus, sparsomt m. næst. modne frugter 16 1891. Eksemplarerne fra første sted er meget unge, saa der kunde være en mulighed for en forveksling med Pleuridium subulatum (der ogsaa er paroik); men bladene og den ikke ensidige 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 15 hue henfører eksemplarerne til Sporledera palustris. Paa eksem- plarerne fra det sidstnævnte sted mangler huen, men frugterne er vel udviklede, saa de talrige spalteaabninger om sporehusets midte (smlgn. Limrr. 1. c. pag. 204) tydelig viser sig. Weisia viridula (L.) Hedw. Hyppig, dog ikke din, Tidene Fjeldvik, m. fr. paa jord; Tangen, temm. alm. m. fr. i bergreviler: Østerøen, paa jord nær skolen m. fr. i mængde; Hjertaas, paa jord He fr Grogsjør paa jord m. fr. Syrist, påa jord m. fr. Dieramnoweisia eirrata (L.) Limdb. Meget sj.: Vesterøen, nær Mefjordbunden, paa berg m. fr. (modne */1o0 1891). Rhabdoweisia fugax (Hedw.) Br. ewr. Meget sj.: Østerøen, nær Mefjordbunden, paa grovkornet granit m. fr. (moden */10 1891). R. denticulata (Brid.) Br. eur. Hyppigere end foreg., men dog temm. sj., 1 bergrevner: Stubskoven, m. fr.; Hjertaas, m. fr.; Huseby (Vesterøen) m. fr. COynodontium torquescens (Bruch.) Limpr. Ikke sj., m. fr.: Schuwe; Vesterøen, mangesteds (Kamfjord, Huseby, Tangen, Fole- havnen); Breidablikk; Stub og Stubskoven; Ula. UC. polycarpum (Ehrh.) Schimp. Ikke saa hyppig som foreg. (og følg.): Dølebakken, m. fr.; Østerøen, m. fr.; Vesterøen, Kam- fjord, Fjeldvik og Tangen, m. fr. C. strumiferum (Ehrh.) De N. Alm., m. fr. Oreoweisia Bruntom (Sm.) Milde. Ikke sj., m. fr.: Fjeldvik, m. fr.; nedenfor Kamfjordvarden, m. fr.; Vesterøen nær Mefjord- bunden, m. fr.; Hjertaas, m. fr.; Stub, m. fr. Dichodontuum pellueidum (L.) Schimp. SJj.: Hedrum, nær Litjern, m. fr., ved kirken st.: ved bækken øst for Hjertaas, m. fr. Dicranella Schreberi (Sw.) Schimp. Sj. og som regel sparsomt m. fr.: Lunden, paa lerjord, m. fr.; Mo, m. fr.; bækken øst for Hjertaas, paa lerjord, st.; Sørby, paa sandig jord i mængde, m. fr. Anm. D. Schreberi var. lenta (Wils.). St. i grøfter ved jern- banen mellem Sem station og Akersmyren. Meget ulig hovedformen; ligner derimod D. squarrosa (i form og størrelse). D. erispa (Ehrh.) Schimp. Ikke sj., m. fr.: Lahelle, Andersens løkke, Mefjorden, Kamfjord, Fjeldvik, oventor jernbanestationen, Lunden, Hauan, Syrist, Hedrum. D. rufescens (Dicks.) Schimp. Hyppig, især paa fugtig lerjord: Andersens løkke, m. fr.; Gogsjø, m. fr.; Bugaarden, m. fr. i mængde; ved bækken øst for Hjertaas, m. fr. i mængde; mellem Kamfjord og Fjeldvik, st.; Hedrum, m. fr. 16 E. Jørgensen. [No. 13 D. varia (Hedw.) Schimp. Sj.: Gogsjø, m. fr.; Stub, m. fr. i rigelig mængde paa lerjord (sammen med Barbula fallax). D. seceunda (Sw.) Lindb. Sj.: Andersens løkke, m. fr.; Lun- den, paa lerjord, m. fr. | D. cervieulata (Hedw.) Schimp. Ikke hyppig, men flere steder i mængde, m. fr.: Ovenfor jernbanestationen, ved Andersens løkke, Breidablik, mellem Solvang og Hauan. Overalt ved grøftekanter. D. heteromalla (Dill.) Schimp. Alm. m. fr. (ogsaa var. sericea [Schimp.] H. Mill.) Dieramum Blytt Schimp. 8j., paa berg: Breidablik, m. fr.; Hjertaas, m. fr.; Vesterøen, nær Mefjordbunden, m. fr.; Syrist, sparsomt m. fr.; Aasli, st. D. elatum Lmdb. Meget sj.: I fugtig skov under Hjertaas, ne D. spurum Hedw. Ikke hyppig, sj. m. fr.: Mokollen, st.; Hjertnæsskoven i mængde, ogsaa m. fr.; Sørby, st.; Folehavnen., st. D. undulatum Ehrh. Ikke sj.: Lahelle, st.; Breidablik, st.; Hjertaas, st.; Gogsjø, st.; udenfor skolen paa Østerøen, st.; mellem Kamfjord og Fjeldvik, m. fr.; Tangen, st.; Mokollen, fleresteds, st.; Stub, st.; Sørby, m. fr. D. Bomjeani De N. Meget sj.: Lahelle, 1 skoven nær stran- den, st. Var. junwperifolia (Sendtn.) Braithw. I en sphagnummyr ved Gogsjø, st. D. majus Sm. Alm. m. fr. D. scoparuwm (L.) Hedw. Alm. m. fr. D, fuscescens Turn. Hyppig paa bergvægge: Schuve, st.; Hjertaas, st.; Kottet, st.; Stub og Stubskoven, ogsaa m.fr.; Hjert- næsparken, st.; Kamfjord, st.; Fjeldvik, m. fr. D. montanum Hedw. Hyppig st., oftest paa raadne stubber: Lahelle, st.; Sværdstad, st. paa berg; Hjertaas, alm. st., ogsaa m. fr.; Gogsjø, m. fr.; Østerøen, paa berg m.fr.: ved Tangen st., og- saa paa berg; Folehavnen, st.; Stubskoven, st., ogsaa paa berg; Sørby—Syrist, alm. st., ved Syrist m. fr. paa berg; alm. st. ved Laagen. D. flagellare Hedw. Meget sj., st.: Hjertaas, paa berg ved elven paa østsiden. D. longifoium Ehrh. Alm. st. M. fr. sj., ved Kottet og ved Fjeldvik. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 17 Trematodon ambiguus (Hedw.) Hornsch. 'Temm. sj.: Nær bun-. den af Mefjorden; Lahelle; nær Andersens løkke; ved en bæk nær skolehuset i Hedrum. Overalt m. fr. Leucobryum glaucum (L.) Schimp. Hyppig: Schuve st.; Grøn- lien, st.; mellem Kottet og Breidablik, st.; Hjertnæsparken, st.; Tønsberg Tønde, alm., m. fr. (moden %/9 1889) i mængde; Syrist, ti 20 Oles Fissidens bryoides (L.) Hedw. Ikke hyppig: Solvang, ved bæk- ken; Hedrum; mellem Lasken og Gogsjø. Overalt m. fr. Var. impar (Mitt.) (= var. Hedwig Limpr.). Hyppigere end hovedformen: Solvang; Virik; Kamfjord; ovenfor jernbanestationen; Østerøen, nær skolen. Overalt m. fr., ofte i mængde. F. adiamtoides (L.) Hedw. Hyppig: Lahelle, m. fr.; Aasli, m. fr.; ovenfor jernbanestationen, st.; Hjertaas, m. fr.; Mefjorden, m. fr.; Vesterøen, m. fr.; Østerøen, st. Blindia acuta (Huds.) Br. ewr. 8j.: Hjertaas, st. i mængde, ogsaa m. fr.; Stub, st. Hyppigere vest for Laagen og ved Larvik. Ceratodon purpureus (L.) Brid. Alm. m. fr. Ditrichum tortile (Schrad.) Lindb. Temm. alm., mest som var. pusilla (Hedw.) Br. eur., der ofte forekommer sammen med hoved- formen: Mellem Lahelle og Aarø, Hjertaas, Mefjorden, Hedrum, bækken ved Solvang, Hauan, Lunden, Andersens løkke, mellem Lasken og Gogsjø fleresteds, Vesterøen. Overalt m. fr. D. homomallum (Hedw.) Hampe. Mindre hyppig: VFjeldvik, Hedrum, Hjertaas, Virik, Andersens løkke, Kamfjord. Overalt m. fr. Pottia trumcatula (L.) Lindb. Temm. alm., m. fr. Tortella tortuosa (L.) Limpr. Hyppig, dog ikke alm.: Lahelle og Aarø, fleresteds, ogsaa m. fr.; Sørby og Syrist, fleresteds; Fjeld- vik, m. fr.: Tangen, fleresteds, ogsaa m. fr. Var. fragilifoia Jw. Nær Schuve, st. paa jord 1 berg- sprækker. T. fragilis (Drumm.) Limpr. Meget sj.: Folehavnen, st. paa strandklipper. Barbula ungweulata (Huds.) Hedw. Hyppig: Schuve; mellem Lasken og Gogsjø; fleresteds paa Vesterøen og Østerøen; Stub, i mængde; Lunden, alm. Overalt m. fr. B. fallax Hedw. Meget sj.: Stub, paa lerjord med Dicranella varia, m. fr. Tortula subulata (L.) Hedw. Meget sj.: Paa jord 1 et skov- holt mellem Sunde og skolen paa Østerøen, m. fr. (mod. 19/11 1891). 18 E. Jørgensen. [No. 13 T. ruralis (L.) Ehrh. Alm. st., sj. m. fr.: Tangen, Aarø, Sy- rist, Mefjordbunden. Schistidium apocarpum (L.) Br. eur. Alm. m. fr. Grimmia commutata Hiben. Alm. m. fr. G. umicolor Hook. Sj.: Sørby, m. fr.; Hedrum, fleresteds ved Laagen, m. fr. G. Mihlenbecku Schimp. Temm. alm. m. fr. Kapselen ofte tydelig stribet; undertiden næsten uden spor af striber. G. decpiens (Schultz.) Limdb. S8j.: Tangen, et par steder m. fr.: Mokollen, nær toppen paa sydsiden, m. fr. G. elatior Bruch. Meget sj.: Hedrum, m. fr. Anm. G. torquata Hornsch. Hedrum, paa vestsiden af Laa- gen, st. Hyppigere ved Larvik. G. montana Br. eur. Mokollen, i mængde st., m. fr. nær top- pen; Virik, m. fr.; Kottet, st. Dryptodon patens (Dicks.) Brid. Hyppig: Lahelle, st.; Aasli og Mokollen fleresteds, m. fr. i mængde; Virik, m. fr.; Stub, st.; Sørby, alm. st.; Kamfjord, st.; Hedrum, st. D. Hartmami (Schimp.) Limpr. Alm. st. Racomitrium aciculare (L.) Brid. Ikke hyppig: Hedrum, man- gesteds, m. fr.; Hjertaas, i mængde, m. fr.; mellem Kamfjord og Fjeldvik, st.; Tangen, st.; Sunde (Østerøen), m. fr. ; R. protensum Braun. Temm. alm., ofte m. fr. KE. sudetieum (Funck) Br. eur. Meget sj.: Hauan st. R. faseieulare (Schrad.) Brid. Hyppig: Hedrum, m. fr.; Hjert- 2as, m. fr.: Sørby og Syrist, (alm. m. fr. Hauan, mrPe m. fr.; Kamfjord og Fjeldvik, m. fr. R. affine (Schleich) Lindb. Bommestad bro (over Laagen paa veien til Larvik), st.; Fftang (ved Viksfjorden), m. fr.; Vesterøen, nær Mefjordbunden, alm. mellem Kamfjord og Fjeldvik, m. fr.; Sunde paa Østerøen, i mængde, m. fr.; Lahelle, m. fr.; Gogsjø, rab be Var. obtusa (Sm.) Limpr. Tangen, m.fr.; Aasli, m. fr.; Schuve, m. fr.; Breidablik, m. fr. Ofte ogsaa sammen med foreg. k. heterostihum (Hedw.) Brid. Alm. m. fr. R. microcarpum (Schrad.) Brid. Hedrum, m. fr., især vest for Laagen. Viste sig først vest for ,Rae*. R. canescens ( Weis.) Brid. Med var. ericoides (Web.) Br. eur. hist og her, ofte i mængde, st.: Lahelle, alm. paa stranden; Virik; mellem Kamfjord og Fjeldvik i mængde; Tangen, alm. paa stran- 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 19 den; Langby (Vesterøen) paa stranden; Sørby og Syrist, alm.; Stub; Hedrum. R. hypnoides (L.) Limndb. Hyppig, men sjeldnere m. fr.: La- helle og Aarø, alm., ofte m. fr.; Moskoven, st.; Vesterøen, flere- seder Q5saa mdr; (Sørby 'og Syrist, alm. m. fr.; Stub, m. fr.: Laagen, alm. Hedwigia albiueams (Web.) Lindb. Alm m. fr. Amphidium Motgeotu (Br. eur.) Schimp. Temm. alm., st. Anm. 1. 4. lappomcum (Hedw.) Schimp. Hedrum, paa vest- siden af Laagen, m. fr. i mængde. Anm. 2. Zygodon viwidissimus (Dicks.) Br. Fritzøparken ved Larvik, paa bøg, st. Ulota americama (P. B.) Mitt. Ikke sj., m. fr.: Hjertaas, Mo- kollen, Lahelle, Vesterøen nær Mefjordbunden, Virik, Sørby. U. Drummondu (Hook. et Grev.) Brid. Temm. sj., paa bøg, m. fr.: Hjertaas, Breidablik, Mokollen, Kamfjord, Tangen (Vester- øen). Ogsaa paa bøgeved fra Kodalen (?). U. Bruchii Hornsch. Temm. alm., m. fr.; meget varierende. U. erispa (L.) Brid. Alm. m. fr., især paa bøg. U. erispula Bruch. Sj., paa træstammer, m. fr.: Nær Kam- fjord samt mellem Fjeldvik og Tangen, beggesteds paa Vesterøen. Orthotriehum anomalum Hedw. Sj.: Paa berg nær Gogsjøs sydende, m. fr. i mængde. O. urnigerum Myrm. Meget sj.: Vesterøen, paa berg nær Ormestad, m. fr. O. stramineum Hornsch. Alm. paa træstammer, m. fr., især paa bøg. Oftest er mellemcilierne rudimentære. O. patens Bruch. Hjertaas, paa bøg, m. fr. Ogsaa paa bøge- ved fra Kodalen (?), m. fr. | Anm. 0. Schimperi Hammar. "Tønsberg, paa pilestammer ved veien til Slagen, m. fr. 0. fastigiatum Bruch. Hyppig paa træstammer, især bøg, m. fr. Anm. 0.affine Schrad. Larvik, syd for byen, paa bøg m. fr. Syntes ikke at forekomme ved Sandefjord. O. rupestre Schleich. Alm. paa berg, m. fr., næsten altid som var. vulgaris Vent. (im Husn. Muscol. gall. = 0. Sturmui aui. see. Vent. ibid.), med optil 2-laget bladplade og lidet udviklet indre peristom. O. speciosum Nees. Meget alm. m. fr., paa alle bøgestammer. O. leiocarpum Br. eur. Alm. m. fr., især paa bøg. 20 E. Jørgensen. "Rob O. Lyellii Hook. et Tayl. Hyppig paa bøg, st.: MHjertaas, Breidablik og Andersens løkke, Kottet, Virik, mellem Lasken og Gogsjø, Eftang (ved Viksfjorden). Fritzøparken ved Larvik m. fr. fleresteds. O. obtusifohum Schrad. Meget sj.: Paa bøgeved fra Kodalen eller Hjertaas, st. Tønsberg, st. paa pilestammer ved Slagenp-veien. Anm. 0. gymmostomum Bruch. Larvik, paa asp syd for byen, m. fr. | Georgia pellueida L. Rabenh. Alm. m. fr. Disceeium nudum (Dicks.) Brid. Meget sj.: I en lerbakke nær bækken ved Lunden; Aasli, nær veien. Beggesteds m. ung fr. Physcomitriuum pyriførme (L.) Brid. S8j.: Sunde (Østerøen); Mo; nær EFftang. Overalt m. fr. Funaria hygrometrica (L.) Sibth. Hyppig, m. fr.: Hjertaas, Gogsjø, Hedrum, Sørby (alm.), Mokollen, Fjeldvik, Østerøen. Leptobryum pyriforme (L.) Schimp. Meget sj.: Ved veien oven- for jernbanestationen, i en bakke mod nord, m. fr.; nær Eftang ved en grøft, m. fr. | Webera cruda (L.) Bruch. Alm. m. fr. W. nutans (Schreb.) Hedw. Meget alm. m. fr. W. proligera (Lindb.) Kimdb. Sj.: Andersens løkke, st.; Me- fjordens bund, st. Larvik, mellem Farris og Vasbotten, sammen med Jungermania obtusa. W. anmotima (Hedw.) Bruch. 'Temm. alm. st. i grøfter; nær Andersens løkke m. fr. W. pulchella (Hedw.) Schimp. Meget sj.: Ved veien ovenfor jernbanestationen, m. fr.; ved en bæk nær sydenden af Gogsjø, mar Mniobryum cariueum (L.) Limpr. Meget sj.: Paa fugtig sand- jord ved elven paa sydøstsiden af Hjertaas, m. fr. Anm. M. albicans (Wahlenb.) Lvmpr. St. paa vaade steder ved Laagens vestside i Hedrum. Bryuwm inclinatum (Sw.) Br. eur. Sj.: Ula, m. fr.; Gogsjø, ma fr. B. bimum Schreb. Lahelle, nær stranden, paa jord; nær Me- fjordbunden, paa berg; nær Gogsjø, paa berg. Overalt m. fr. B. euratum H- 8. 81: 0 len B. intermedium (Ludw.) Brid. Sj.: Fjeldvik, paa jord, m. fr. Bb. pallescens Schleich. Ikke sj., m. fr. B. capillare L. Alm. st., sjeldnere m. fr. 1894—95 | Sandefjordegnens mosflora. 21 B. elegans Nees. var. subelimbata mov. var. Folia rotumdato-ob- ovata, fære elimbata. Meget sj.: Paa berg ved Hjertaas, st. — Kun den yderste cellerad i bladene af mere langstrakte celler, hvis vægge ligner de øvriges. B. cæspitieiuum L. Alm. m. fr. - B. alpinum L. 'Temm. alm. st., især nær stranden (Vesterøen, Mefjorden og Tønsbergfjord alm.). Sj. med fr.: Lahelle, Fjeldvik, skolen paa Østerøen. B. argenteum L. Hyppig st.: Lahelle; Hjertaas, ogsaa m. fr. ved elven; Aasli; Dølebakken; Virikdammen (ovenfor Hauan); Hauan; Tangen; nær skolen paa Østerøen; Sørby. B. pallens Sw. Temm. sj.: Hjertaas, ved elven; bækken ved Lunden; Fjeldvik i mængde, paa jord og ved bækken. Overalt m. fr. Bb. pseudotriquetrum (Hedw.) Schwågr. Sj.: Nær Tangen (Vester- øen), m. fr. Rhodobryum roseum (Weis.) Limpr. Hist og her, st.: Hjert- aas, Gogsjø, Lunden, Kodalen. Mnium hornum L. Alm. st., sjeldnere m. fr. (shell, Hjertaas, Gogsjø, Hedrum, Syrist, Langby og Folehavnen, Tønsberg Tønde). M. undulatum (L.) Weis. Hyppig st., sj. m. fr.: Nær Aarø, st.; Hjertaas, st. i mængde; Fjeldvik, st.; Folehavnen, ogsaa m. fr.; Hjertnæsparken, st.; Østerøen, nord for Sunde, st.; Syrist, st.; Ula, st. M. rostratum Schrad. Ikke hyppig m. fr.: Hjertaas, m. fr.; Folehavnen, m. fr. St. fleresteds, dog maaske ikke sikker, da den let kan forveksles med former af den variable M. affine. M. cuspidatum (L.) Leyss. Temm. alm., ofte m. fr. M. medium Br. eur. Temm. sj.: Hjertaas, ved en bæk, m. fr.; Sørby, m. fr.; Hedrum, m. fr. M. affine Bland. Hyppig st.; ved Hjertaas m. fr. M. Seligeri Jur. Sj., st.: Strand paa Østerøen, paa vaad eng; Ula, nær tjernet. M. stellare Reich. Ikke hyppig: Folehavnen, Hjertaas, Stub- skoven, st. M. eimelidioides (Blytt) Hiben. Meget sj.: Paa vaad eng uden- for skolehuset paa Østerøen, st. M. pumctatum (L.) Hedw. Alm. m. fr. Aulacommum androgynum (L.) Schwigr. Hist og her, st.: Virik; Vesterøen, nær Mefjordbunden, Fjeldvik, Tangen, Auve (nær Bolhamen): Tønsberg Tønde. 29 E. Jørgensen. [No. 18 A. palustre (L.) Schwågr. Alm. st.; m. fr. sj.: Sørby, Hjert- aas, nær skolen paa Østerøen. Bartramia ityphylla (Hall.) Brid. Alm. m. fr. B. pomiformis (L.) Hedw. Alm. m. fr. Anm. Plagwpus Oederi (Gunn.) Limpr. Paa berg vest for Laagen i Hedrum, m. fr. i mængde, sammen med Amphidium lap- ponicum og Grimmia torquata. Philonotis Arnellev Husn. 8j., paa berg eller paa jord i berg- sprækker, st.: Hjertaas, mas. og fem.; nær Mefjordens bund, fem.; ved skibsverftet, en liden form, ganske st. Stemmer ikke fuldstændig med beskrivelsen af Phil. Arnellei Husn., saa vidt jeg har kunnet afgjøre det efter de meget sparsomt forekommende hanblomster, idet perigonialbladene ikke er fuldt saa udspærrede eller nedbøiede. Hunblomsternes bygning henviser eksemplarerne bestemt til den gruppe, der dannes af de af PritIpErt (Revue bryol. 1894) be- skrevne 3 arter, P. Ryani, P. Arnellei og P. capillaris. Da de har det eiendommelige slappe og fjerntbladede udseende, der findes hos den egte P. Arnellei, men ikke hos P. Ryani, har jeg henført dem til førstnævnte art. Anm. P. Ryam im Phil. Rev. Bryol. 1894. Paa jorddækket berg vest for Farrisvand (ved Larvik) ved veien til Vasbotten, med tømte sporehus 3/9 1891. De interlamellare fortykkelser i det ydre peristoms tænder, som PHILIBERT 1. c. angiver som karakteristiske for denne art (1 modsætning til P. Arnellei og P. capillaris) er paa mine eksemplarer temmelig utydelige, dog maaske som følge af, at sporehusene er gamle. P. fontana (L.) Brid. Hyppig st., sjeldnere m. fr. Catharinæa undulata (L.) W. M. Alm. m. fr. C. tenella Røhl. Mellem Breidablik og Hjertaas, m. fr. 1 mængde. Da den er vanskelig altid at skille fra smaa og kort- kapslede former af foreg. og endnu vanskeligere at bestemme med sikkerhed i steril tilstand, tør jeg ikke med bestemthed angive den for flere steder ved Sandefjord. Paa brakmark og akre var almindelig en liden, ganske steril, Catharinæa, der maaske ogsaa var denne art. Pogonatum aloides (Hedw.) P. B. Alm. m. fr., især 1 grøfter. P. urnigerum (L.) P. B. Ikke synderlig hyppig: Lahelle, m. fr.; ovenfor Bugaarden m. fr. i mængde paa stengjerdet ved veien; Lunden, paa lerjord, m. fr.; udenfor Stub, paa lerjord, m. fr. Polytrichum piliferum Schreb. Alm., hyppig m. fr. P. jumipermum Willd. Alm. m. fr. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 23. P. coommune L. Alm. m. fr. Anm. P. gracile Dicks. Paa en myr ved Gogsjø, sparsomt, st. og usikker. Buxbumia aphylla L. Meg. sj.: Mokollen, nær Andersens løkke, i løvskov, m. fr. Diphyscium sessile (Schmid.) Limdb. Hist og her i mængde, m. fr.: Dølebakken; ved veien mellem Aasli og Andersens løkke, i mængde; nær Virik; Hjertaas. Fontinalis antwyretea L. Alm. st.; i bækken ved Aasli me fr. Dichelyma Vfalceatum (Hedw.) Myrm. Meg. sj.: Hedrum, ved en bæk, st. Leucodon sciuroides (L.) Schwågr. Paa træstammer, især bøg, st.: Breidablik og Hjertaas, alm.; mellem Lasken og Gogsjø; nær skolen paa Østerøen; Eftang. Antitrichia curtipendula (Hedw.) Brid. Tem. alm. st., paa stene og træstammer; sj. m. fr.: Hjertaas, paa sten. Neckera pennata (L.) Hedw. Sj.: Kodalen, m. fr. paa bøg; paa bøgeved fra Hjertaas og Kodalen, m. fr. N. crispa (L.) Hedw. 'Tem. alm., men altid st. N. complamata (L.) Hiuben. Alm., altid st. Homalia trichomanoides (Schreb.) Brid. 'Tem. alm., hyppig m. fr. Leskea nervosa (Brid.) Myr. Ikke sj., hyppigst paa træstammer, sj. paa stene: Hjertaas; Kottet; Sunde (Østerøen); Vesterøen, fleresteds. Overalt st. Anm. L. polycarpa Ehrh. Skoppum, ved en bæk paa ler- dækte træstammer m. fr. i mængde. Anomodon lomgifolvus (Ahnf.) Hartm. Meg. sj., paa stene, st.: Hjertaas; Hedrum. Å. attenuatus (Schreb.) Hiiben. Meg. sj.: Hedrum, st. Å. viticulosus (L.) H. T. 8j., st.: Fjeldvik; Hedrum. A. apiculatus Br. eur. Meg. sj.: Litjern i Hedrum, st. Lar- vik, 1 Fritzøparken, st.; Falkensten ved Horten, med unge frugter 20/94 1890. Thudium tamarisemum (Hedw.) Br. eur. Hyppig paa frodige steder i skove, næst. altid st.: Aarø; Lahelle; Hjertaas i mængde, her ogsaa sparsomt m. fr. (2 1891); Moskoven; Fjeldvik; Syrist; Ula, ved tjernet. T. recogmitum (Hedw.) Lindb. Tem. alm., st.; meget sparsomt m. fr., ved Lahelle og Syrist. 94 E. Jørgensen. [No. 13 T. abeetinum (L.) Br. eur. Hyppig, altid st. Pterigynandrum. filiforme (Timm.) Hedw. Ikke synderlig hyp- pig: Breidablik, alm. paa bøgestammer og trærødder, sparsomt m. fr.; Hjertaas, paa træstammer, m. fr.: Mokollen, paa berg, st.: Hauan, paa berg, st. Pseudoleskea patens (Lindb.) Limpr. Meg. sj.: Paa berg ved Fjeldvik, st. Heterocladium heteropterum (Bruch) Br. eur. Tem. alm., især i mørke og fugtige hul og sprækker i berg. Altid st. Anm. H. squarrosulum (Voit.) Lindb. Larvik, i bøgeskoven, st. Platygyrium repens (Brid.) Br. eur. S8j., paa træstammer, st.: Hauan; paa bøgeved fra Kodalen og Hjertaas. Pylaisia polyantha (Schreb.) Br. eur. Ikke hyppig, paa træ- stammer: Aasli, m. fr.; Breidablik, m. fr.; paa bøgeved fra Ko- dalen, m. fr. Climacium dendroides (L.) W. M. Alm. st., sj. m. fr.: Hjert- aas, fleresteds; Aasli. Thamnium alopecurum (L.) Sch. Hist og her, st.: Fjeldvik, Hjertaas, Hedrum, Stub, Tangen. Isothecvuum myurum (Poll.) Brid. Alm., hyppig m. fr. I. myosuwroides Brid. Alm. i en fin form paa tørre berg og i bergrifter og huler, altid st. Rhynchosteguum confertum (Dicks.) Br. eur. Meg. sj.: Spar- somt paa fugtigt berg nær Fjeldvik, st., sammen med Eurhynchium crassinervium. Paavist af KAURIN. Anm. RR. rusciforme (Weis.) Br. eur. Kodalen, m. fr. Eurhynchium strigosum (Hoffm.) Br. eur. Hist og her: Stub- skoven, m. fr.; Hauan, st.; Hjertaas, st.; Fjeldvik, st. E. striatum (Schreb.) Br. eur. Hyppig, oftest st. M. fr. paa Vesterøen og ved Hjertaas. E. crassinervium (Tayl.) Sch. Sj., paa lidt fugtigt berg: Hjert- aas, Tangen, Østerøen, Fjeldvik. Overalt st. Eurhynchium piliferum (Schreb.) Br. eur. Alm. st.; m. fr. ved Virik, Aasli, Hjertaas og Lahelle. E. distans (Lmdb.) Tem. alm. st.; m. fr. ved bækken nær Solvang og ved Mefjorden. E. Swartzu (Turn.) Sj.: Sunde (Østerøen) st.; Sværdstad, m. fr.; Folehavnen, i mængde, m. fr. E. Stokes (Turn.) Br. eur. Sj.: Folehavnen og Tønsberg Tønde, st., i mængde. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 25 Bryhmia scabrida (Limdb.) Kaur. Ikke sj. ved bække: La- helle, st.; nær Mefjorden, st.; Sunde (Østerøen), st.; Hjertaas, ogsaa m. fr.; Sværdstad, st.; Aasli, i mængde, her først fundet m. fr. i oktober 1889; Lunden, st.; bækken mellem Hauan og Solvang, i mængde, ogsaa m. fr.; Hjertnæsparken, st.; Stub, st.; Litjern i Hedrum, st.; Ula, st.; Eftang, st. M. fr. ogsaa i Fritzøparken ved Larvik. Da, saavidt mig bekjendt, frugten hidtil ikke er beskreven, be- skrives den her. (ME Æ. » SN UA « opa) Bryhnia scabrida — Kapsler og peristomtænder (fig. 1—3, 22 2p.; fig. 4—5, 150 gg. forst.). Seta 1—1,5 cm. høi, ret, sterkt vortet ujevn i sin hele længde, mørkt brunrød, 0,18 mm. tyk. Kapsel med laag 2? mm. lang, 1,2 mm. tyk, skjæv (høirygget), under stump vinkel med seta (omtr. 1209, mod mundingen (se laagets bredde) og nedtil afsmalnende, men nederst rask overgaaende i seta, brun, lidt glindsende. Laag 0,8 mm. langt (34 af urnen), ved grunden 0,59 mm. bredt, med konvex basis og tyk og kort snabel (fig. I og 2; fig. 3 tør kapsel). Tænder nedtil forenede, ragende 0,48—0,6 mm. op over kapsel- 926 E. Jørgensen. [No. 13 mundingen, nedtil 0,08 mm. brede, henimod midten noget ind- knebne og hertil dybt gulbrune og tydelig horizontalt stribede, i øvre */3 hyaline og med grove, ikke tæt siddende papiller (tig. 4). 26—henimod 40 lameller, der nedtil er meget tæt siddende. Basilarmembran næsten */; af tændernes høide, dybgul, fint pa- pilløs. Processus af tændernes længde, men bredere, mere og mindre bredt gabende, i den øvre del meget smale (fig. 5). OCilier vel udviklede, mest 2, med korte, lidet iøinefaldende tværtagger. Sporer brungrønne, 0,015—0,018 mm., med meget klorofyl. Kapselhuden tyk, af hexagonale, kvadratiske eller kort rektangulære celler (0,035 mm. lange) med tykke, rødbrune vægge; de øverste mindre. Peri- chætialbladene 1 sin nedre halvdel bredt omskedende (udvidede optil), ved midten rask sammenknebne til en smal, sagtakket, næsten retvinklet, men noget ensidig, udbøiet spids. Kun de nederste med (utydelig) nerve og kortspidsede. Cellevæv løst. Skeden besat med talrige archegonier og særdeles talrige parafyser og haar, der rager høit opover perichætialbladene og tildels bestaar af 2 cellerader. Hanplanten lig hunplanten, med talrige, korte og tykke han- knopper. Slegten synes at faa sin naturlige plads mellem Scleropodium og Furhynchium og kan maaske betragtes som en underslegt under «en første, med hvilken den synes nær beslegtet. Brachythecvum salebrosum (Hoffm.) Br. eur. Alm., m. fr. Anm. 5B. glareosum br. eur. Larvik, i Fritzøparken, st. B. Ryami Kaur. Meg. sj.: Virik, paa eng ved en grøft, 1 rigelig mængde, sparsomt m. fr. (Bestemmelsen er verificeret af Kaur. og Ryan). OQgsaa ved en bæk nær Lahelle, st. B. albicans (Neck.) Br. ew. 'Tem. alm. st. paa græsmark; Tønsberg Tønde m. fr.; Aarø, sparsomt m. fr. B. velutinum (L.) Br. eur. Alm. m. fr., især paa jord ved bækkebredder. B. reflexum (W. M.) Br. eur. Alm. m. fr., især paa stubber. B. Starkei (Brid.) Br. eur., Limdb. Hjertaas; Tønsberg Tønde, m. fr.; Aasli. B. curtum (Lindb.). Ikke sj., især paa stubber, m. fr.: Øster- øen, til Tønsberg Tønde; Fjeldvik; Folehavnen; Sørby; Syrist; Hauan. B. rutabulum (L.) Br. eur. Alm. m. fr., i mange former. B. riwulare (Br.) Br. eur. Mist og her, st.: Hjertaas, flere- steds; Mokollen; Hedrum; Huseby (Vesterøen) og Fjeldvik. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 97 B. populeum (Hedw.) Br. eur. Alm., m. fr. B. plumosum (Sw.) Br. eur. Alm., m. fr. Anm. B. Geheebu Milde. Falkensten ved Horten, paa berg og trærødder, ogsaa m. fr. Camptothecium lutescens (Huds.) Br. eur. Meg. sj., st.: Tøns- berg Tønde; Aarø, paa en strandeng mod Tønsbergfjorden. OC. mitens (Schreb.) Schimp. 8). st.: Virik, med Sphagn. cym- bifolium; paa eng ved elven nær Hjertaas; paa vaad eng udenfor skolen paa Østerøen. Homalothecium sericeum (L.) Br. eur. Alm. st.; m. fr. ved Fjeldvik, Stub, Tangen og Sørby. Ctenidium mollusceum (Hedw.) Mitt. Meg. sj.: Nær Laagen, ikke langt fra Bommestad bro. OQgsaai Kodalen og i Fritzøparken ved Larvik. Ptilium erista-castrensis (L.) De N. Hist og her, sj. m. fr.: Hjertaas; Kottet, paa en stubbe; Syrist: bag Hjertnæsparken; Laagen, fleresteds; Breidablik; nær Mefjorden; mellem Kamfjord og Fjeldvik; Lahelle, m. fr. Stereodon arcuatus Limdb. Tem. alm., st. S. imponens (Hedw.) Brid. Meg. sj.: Paa en bergvæg nær Schuwe, st. S. cupressiformis (L.) Brid. Meg. alm., ofte m. fr. Varierer særdeles meget. S. protuberans Brid. Sj.: Hjertaas, m. fr.: Aasli, m. fr. S. Haldanmianus (Grev.) Lindb. Sj.: Ved en bæk nær Breida- blik, paa jord og paa stubber, m. fr.; nær Hjertaas, m. fr. OQOgsaa ved en bæk nær Slagen kirke, paa en stubbe, m. fr., samt 1 bøge- skoven ved Larvik, st. S. imeurvatus (Schrad.) Mitt. Sj.: Grønlien, m. fr.; Hjertaas, m. fr. Qgsaa i Kodalen, m. fr. | Plagiotheeium latebricola (Wils.) Br. eur. Meg. sj.. paa raadne stubber: Aasli, ved bækkene paa begge sider af løkken, sparsomt m. fr. /19 1889; ved en bæk i Hjertnæsparken. P. piliferum (Sw.) Br. eur. Ikke sj.: Lahelle, m. fr.; Hjert- aas, m. fr.; Hedrum, st.; Vesterøen, m. fr.; Kamfjord og Fjeldvik, m. fr.; Tangen, st.; Stub og Stubskoven, m. fr.; Sørby, m. fr.; Syrist, m. fr. P. dentieulatum (L.) Br. eur. Alm. m. fr. P. silvatietum (L.) Br. eur. Alm. st., sjeldnere m. fr. 28 E. Jørgensen. [No. 138 P. undulatum (L.): Br. eur. Tem. ålm. st, sj må friløns: berg Tønde; Hedrum, nær kirken. P. Mihlenbecku Schimp. Hyppig, m. fr.: Schuwe, Aarø og Lahelle; Mokollen; Hjertaas; Fjeldvik og Kamfjord; Virik; Syrist; Folehavnen. P. silesvacum (Selig.) Br. eur. Am. m. fr., især paa raadne stubber. | | P. Borreri (Spruce) Lindb. 'Tem. alm., overalt st. Acrocladium cuspidatum (L.) Lindb. Alm. st. Langby (Vester- øen) og Hjertaas m. fr. Amblystegium subtile (Hedw.) Br. eur. Fleresteds i mængde, m. fr.: Hjertaas, Mokollen, Kodalen. Å. serpens (L.) Br. eur. Hist og her, m. fr.: Østerøen; Fole- havnen; Hjertaas; bækken ved Lunden; Kodalen; Hedrum. A. Juratzkanum Sch. Folehavnen, m. fr. Å. filbaemum (L.) Lindb. Mist og her: Østerøen, st.; Me- fjorden, st.; Folehavnen, st.; Langby. m. fr.; Fjeldvik, st.; Hjert- aas, st. | Hypnum stellatum Schreb. Hist og her: Virik, paa eng, st.; Sørby, st.; Hjertaas, m. fr. Meget varierende. H. chrysophyllum Brid. Nær Gogsjø, st., paa jord. Maaske kun en form af foreg., fra hvilken den dog afviger paa samme maade som H. chrysophyllum. Den er i hvert fald forvildende lig eksemplarer af denne art fra Kristiania, hvor den dog har en anden voksemaade. H. Sommerfelui Myr. var. stellulata Sch. 'Tem. sj.: Hedrum, nær skolen, m. fr.; bækken ved Hjertaas, paa sandjord og stubber, m. fr.; mellem Lasken og Gogsjø, m. fr.; Lahelle, m. fr. H. polygamum Sch. Meg. sj.: Ula, st. Paa eng ved Virik forekommer en hypnum, der vistnok ogsaa er en form af denne art. H. intermedium Lindb. 8j.: Ula, nær tjernet, st.; Lahelle, st.; Gogsjø, st. (en grov form, mest lig H. revolvens, maaske hørende til H. lycopodioides). H. flwitams L. med var. exammnulata (Giumb.) Samio. Hist og her: Sunde, st.; Mefjorden, st.; Folehavnen, st.; Vesterøen, m. fr.; Syrist, m. fr.; Sørby, st. H. aduncum Hedw. = H. Kneiffii Schpr. Sj.: Mefjorden, st.; Fjeldvik, st. H. uncmatum L. Hist og her; m. fr. i Stubskoven og ved Virikdammen. 1894—95] Sandefjordegnens mosflora. 29 H. scorpwides L. Meg. sj.: Ula, st., ved tjernet. H. palustre Huds. Sj.: Laagen,.st.; Hedrum, st.; Larvik, m. fr. H. duatatum Wils. Meg. sj.: Laagen, st. Qgsaa i Kodalen, st., og ved Larvik, m. fr. H. cordifolium Hedw. Hyppig: Lahelle, st.; Tønsberg Tønde, st.; Hjertaas, st.; Pukstad, st.; Vesterøen, st.; Folehavnen, m. fr.; Syrist, st.; Amundrød, m. fr.; Gogsjø, m. fr.; H. stramimeum Dicks. Hist og her, sj. m. fr.: Mefjorden, st.; Vesterøen, yderst mod havet, st.; Syrist, alm. st.; Ula, st.; Gogsjø, ma fr: Hylocomwm parieinum (L.) Lindb. Alm. st.; m. fr. ved Hauan, Hjertaas, Østerøen og Lahelle. H. triquetrum (L.) Br. eur. Tem. alm. st.; m. fr. ved Aarø, Hjertaas og i Hedrum. H. calvescens (Wils.) Lindb. Hist og her: Lahelle, st.; ved Laagen og i Hedrum, m.fr.; Syrist, m. fr.; Fjeldvik, st.; Tønsberg Tønde, st. ED squarrosuwm (L.) Br. eur. Alm. m. fr. H. loreum (L.) Br. eur. Alm., hyppig m. fr. H. rugosum (L.) De N. 'Tem. sj., st.: Gogstad, Lahelle, Aarø og paa fastlandet lige over, i mængde. H. proliferum (L.) Lindb. Alm. st., ofte m. fr. H. umbratum (Ehrh.) Br. eur. Hist og her: Hjertaas, 2 steder med frugt; Hedrum, st.; Gogsjø, st.; Fjeldvik, st.; Vesterøen, st. lp k Vy p GL td v å fr offer % ak jetllnk i: der na et HJÅ NN HEN Mk pode OE age tar SARA LA pan N J AR) ua LU Ed ear dy SD EN or d oe De EE PE PER ae PO HL AVM AG Jen er rea ila di I DA DE hyfer Jr ' D V Få r i i 10 D å + GJØRE | | 4 : i KO NIN Le r * % pr V Gå p v j å N | N i pøs Å i re r Sr v EI U i ( vi Vi ' 1 i AE Au Å Dy gl i i Ge ÅÅ VE EN i vr SE NAG OE I Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XIV. Sur l'équation dittérentielle. 44 , , 2a(a — 3) (4a +3) 2 Par A. Palmstrøm. AUK SHardnsskkk HOLSEPAN g0dtaA Krag G60 muvamist. Å 3 * Bd (Eon v V EP ANS ver AG q ; 4 gå | i Haruenes a, Je Crols, le premier remarqué que plusieurs fonc- tions qui se présentent dans la théorie de la transformation des foncetions elliptiques se peuvent écrire sous des formes symboliques tres simples. (HarLpHEn: Traité des fonctions elliptiques, troisieme partie, pag. 4, 52, 100, 216). En substituant les expressions sym- boliques å la place des fonctions eux mémes on est tres souvent conduit aux résultats qu'on ne pourrait obtenir autrement que par des calculs tres pénibles. Dans le Mémoire actuel je me servirai de ce procédé pour traiter l'équation différentielle 2 YR 2 pg NE å Er ar puy=0 (1) Cette équation a été étudié par HarpHEn dans son célebre Meémowe sur la reduction des equations différentielles aux formes imtegrables. Il å indiqué deux méthodes d'intégration, lune de lesquelles lui åa donné les intégrales pour le cas special a = — 2 fandis qu'il s'est servis de Mautre pour a= | et aq = 2. La. der- niere de ces méthodes il å reproduit dans son Traité des fonetions elliptiques. Pour opérer avec les expressions symboliques il faut introduire pu =x pour variable indépendante. On a alors cette transformée: 93 ogsy Py ( 2 2) dy 3 — 382 gz—2 == 2 — == V (2 12 * ; dl dæ? SE 12/ dx? 4a? dy 2a (a — 3) (4a + 3) EN — += —= ( Å 3 ) dæ 27 J o On peut écrire symboliquement: dg Gol veke 2 JEG DG Å 23 (æ + A)? (xx — 2A) De og | er x TE (2 + A) (x — Å), QI NG) Do ov Q 5 2) si Von pose 4? = 4 A. Palmstrøm. [No. 14 Grénéralement on pose El Å ot ER IS 3), 2 ( 1) — —— yr — å quand p = 29. Pr] signifie le plus grand nombre entier contenu ; pe å dans = Les a sont soumis å léquation de condition 9 = Pour p = 29 NG 1 il faut poser: sr g 842 2r — 1 Ernies | g i G av (£ (£) XEN On voit que Å? n'est complétement déterminé par ces expres- sions que pour p égal å un des nombres 2, 3, 5, 7. Posons toujours Pla) = (4 AT GA) Ag Iéquation (2) prend la forme dy 49 (2) å pe DE v= MA md) —=" 27 u een Prenons maintenant på = % pour variable indépendante nou- velle. Nous avons: 8 93(x1) Pe(x) (3) 9 94? (21) Le second membre de cette équation est compleétement déter- miné par les symboles å Iexception du dernier coefficient de % (21), qui dans le cas actuel est égal å ud — NE, Qpérant toujours avec les expressions symboliques nous pou- vons écrire 8 (2 + 34) (2 -— 24) ( — »Å) 9 (x — 34)? et si nous substituons cette valeur de x dans l'équation (2) elle prend la forme om oa +18 ra, 2334 TA ad ed dat? (x, + A) (æ, — 11A) dæ? KR (0 vr Å (2, — 34) (x,3 — 6Ax,?+ 574*x, — 8043) | 3 am RA Ga) — 3A) (3, — 54) A? | dy | 20 (a— 3) (4a + 3) Gr rør 27 d i då 9 = 0. 1894—95] Sur une certaine équation différentielle. 5 Nous pouvons BORE 20 p= (au) 2 = ar 4 4) (os —34) 9, si æ est positif, et v+1 v+1 == (2: (2)) sm e= FTP 34)" 2; si 4 est négatif. Dans tous les deux cas on peut trouver dans IVéquation de & trois intégrales. Deux de celles-ci sont des fonc- å u VER. Så - tions entieres en Jo c'est-å-dire 2, la troisieme une fonction entiére en på multipliée par S = VA Nous traitons les deux cas ensemble en posant (=m + AY" (om — 34 Z 2 +m et nous avons alors 2 = (3, + Ay + (3 — 34) 3 Z, si 4 est positif, 40 7 —= (2 JE AY 14—3+ (x v MN si å est négatif. Voicei la transformée: 4 (24 + A)? (1 — 24) (7 — SA) 7,3 så — (2 + AN (2 == 3.4)” [127 (2 -- A) ( (201 == 2Å) le 19m (an — BA) (å — 4) Å TG = Ai = 34)| å dan” + 4 (xm + Å) (x — 34) |37 (m — 1) (x + A)* (x — 2A) + 6mm (> + Å) (x — 24) (x — 34) + 3m (m — 1) (x — 24) (x — 34)? + 9m (xx + Å) (1 — A) (am — 34) + 9m (2 — Å) (1 — 34)? — 484? (3214 — 5Å) a? SJ dZ 9 (å —-E) Per > s04 )| 4 -- |4r (m — 1) (mn — 2) å + 4)? (% — 24) + 12mm (m — 1) (4 + A)? (2 — 24) (x — 34) + 12m (m — 1) n (m + Å) (7 — 24) (4 — 34) + 4m (m — 1) (mm — 2) (2 — 24) (2 — 34)? -+ 18n (mn — 1) (4 + 4)? (7 — 4) (x — 34) å Å. Palmstrøm. [No. 14 +- 36mmn (21 + A) (% — Å) (% — 34)? + 18m (m — 1) (4 — Å) (2 — 34)? — 1992mn (2 -- A) (321 -— 54) 4? — 192m (31 — 3Å) (38%, — 54) A? 2 t+mn (22 — (7 — Å) (1? — 64? + 574% — 8043) 3 tm (22 — =] (21 — 3A) (3 — 64? + 574% — 8043) OG VERE 114)| AS 27 Le coefficient de Z est divisible par x + Å pour mm =0, mm =6") 0 = —= Co Il est divisible par x; — 34 pour == == p= 408 ur Posons 20 Ui NE nous trouvons: DD 4 (21 —- A)? (21 sos 2A) (21 == 34)? dan 3 Løa go see dæ > 4 [642 (ær — BA Å == JA (em — 214205 -- 12 Ao, Få 4945) Lan GN j = 0. Cette équation å lintégrale évidente Me; d'ou 2 == EE si å est positif, 2 =0 + A)- 39—3 (øy — 34) %—1, si å est négatif. Mais ces expressions ne donnent pas la forme symbolique d'au- cune des fonctions cherchées. Celles-ci sont des fonctions entiéres de - et = - (le coefficient de la plus haute puissance étant l'unité) si Få 0 des fonctions enti&res de æ. Il faut alors que l'expres- sion symbolique ne contient pas la premiere puissance de Å. Les expressions de 2 trouvées ne remplissent pas cette condition, On en 1894—95] Sur une certaine équation différentielle. Vt peut néanmoins, comme nous allons montrer, tirer une propriété de Iéquation proposée et ils nous fournissent un moyen de trouver la forme symbolique d'une des intégrales cherchées, si l'on connait la forme symbolique d'une autre. Considérons le cas ou æ est positif et prenons pour m et mn les plus petites des valeurs trouvées plus haut, C'est-a-dire posons: fet 20 m == — = — == | 3 Nous trouvons alors pour Z léquation différentielle suivante: MZ 4 (1 + A)? (01 — 24) (ær — 34) 7,5 — 2 (24 + A) (21 — 34) [2a (1 — 24) (52, — 7Å) EZ — 9 (3; — 34) (x — Å)] dn + 4 [247 (24 — 3A) (44? — 74 + 49) (4) — å (1023 — 5742? + 724”%% — 543) dZ + 32 (2 — 34)?] FG — 4 [403 (x, — Å) (% — 3A) — 40? (m — Å) (% — 54) aa 3 ZE GO. Substituons pour Z un polynöme de la forme: ET nous trouvons pour p léquation: La 0 OR ME) ++ 4(84? — 10a + 3) p — 4 (44? — 44? — a) = 0. Cette équation a les racines 1 2m— 1, 20, å —53: On a done une intégrale Z; du degré 24 — 1 et une intégrale 4 du degré 24, auxquelles correspondent deux valeurs de 2 respective- ment du degré 34 — 1 et 34; les appelons 4 et 2. On peut for- mer une infinité d'autres fonctions 7, entieres par rapport å x;. 'Toutes ces fonctions sont comprises dans la formule: Z = 641 + C222. Pour que la forme symbolique de 2 soit égale å (x + A)* 1 faut choisir & et ce d'une telle maniere que le coefficient de 23 — devient égal å 34 Å. æ& et 2 manquant la premidre puissance de Å il faut poser ov—= "304 GE 3 A. Palmstrøm. [No. 14 On peut pour Å substituer et on åa done la proposition suivante: Si dans léquation (1); å étant entier et positif, on prend på =% comme variableindépendante et si 'on pose: 21 0 Yy = (2:c2)) BIG on trouve pour 2 une équation différentielle qui å deux intégrales 2; et 22, fonctions entieres de 21, = et = a plus haute puissance de x, étant respectivement 3a — I et 3a. Si de plus on forme la fonction 34 Ta Tea et pour chaque coefficient de cette fonction r=[F] NE NN 220 r- [EF] oe == SD on forme la somme pep on trouve les coefficients de (x ++ 1)%. Cherchons les premiers coefficients de z. Posons A=n"" 1 IHg An 011 EE ae et substituons cette valeur dans I'équation (4). On trouve alors pour les coefficients: (r? 1+ 117 - 30) (4a — 4r — 29) 9,+5 + 4 (r + 5) [24 — 3a (3r + 13) + 6r? + 51r + 108] 9,44 — 4 [8a* — 24? (8r + 39) — 34 4? — 3r — 29) + 6r% + 547? + 1477 + 108] 9,43 14 r 3) 20 FN + 167? + 117r + 212] 9,42 + 6 (2a — r — 2) (24 — r — 3) (8a + 10r + 13) 9,-+1 — 72 (2a — r — 1) (2a — r — 2) (24 — r — 3) = 0. 1894—95] Sur une certaine équation différentielle. 9 Cette formule donne: fi =—4 9 = (44? — 144 1-3) KG 7 (200* — 20203 + 5864" — 4854 +30) pe. in Ga) (176a* — 2136a* + 65684? — 5484 1441) 5 aemer ere ee 17) (22400 — 52320" + 492000" — 147660a* + 22273064? — 1249834 1 5220). Or nous avons 4 = (% + 4)/4. Donc JE t 3 (2a* — 114? + 134 — 2) A? 30 — 3 3 (2a — 5) on U= + gr (02 — 250 + 2).4%%34—+ 3 (a — 1) Å Ap 30 — sd 10 (2a — er — 2314" + 789a* — 7260 + 56) Ata 34—5 3 (a— 1) 6 — 190443 + 123454 Emery er — 7 Ga — 1) 09 — 370204? + 515574? — e SGD Re IE Se) CL == 3da — 1 VE ar 2 (2a — 5) 18 MSI -- Ter (94 — 9254 —— 2) = mor -- HET en DN (18a* — 2314 --+ 789a* — 726a + 56) Pj 4 3 (a — 1) TET ren — 37020403 + 515574? — 26946 + 1160) Ler Eee (108a* — 1904a> + 123450* Pour 2 nous avons conformément å ce que nous avons trouvé c1-dessus 5 == (21 —-- Gå == 3a421 =< ee ESN ST 174 + 2) $ Å 3 7 ua) se — 514? + 894 — 10) Ga 00 == ere — 1234? +- 1224 —8) 5 -- Em 34—5 10 A. Palmstrøm. > [No. 14 1 L'équation (4) å aussi une intégrale Z; du degré å — 3 Pour la traiter posons: Ål VA = (21 == 24)2%. Nous trouvons alors pour différentielle suivante 4 (2 ++ VE (2 == 2A)? (21 == sp 3 — 4 (0 + A) (1 — 24) (24 — 34) [a (21 — 24) (571 — 7A) d? — 3 (21 == 3A) (22% on A)| Ti 1 [847 (2 == 2A) (21 == 3A) (42? —= TA - A?) — 44 (2 — 24) (1523 — 7440? + 714% + 1643) +- 3 (21 === 34)? (922 == 1040 > 743] == — [160 (æ, — A) (1 — 24) (1 — 34) — 44? (823 — 5141? + 904% — 434) + a (194,* — 1294? + 2294%; — 1034*) — 3 (24 — 34)? (m — | et =0. Si nous posons == EA nous trouvons pour les q fr 4-6) (24 + 2r +- 11) (20 + 2r I 13)6-46 +- [443 — 16a*r — 764? — 52ar? — 5b24ar — 13254 — 327? — 492r? — 2524r — 48323] 9-45 — [2843 + 124? — 13247? — 1152ar — 25394 — 7273 — 9007? — 3750r — 5205] 9, +4 -+ [9243 4 16a*r + 364? — 220ar? — 1692ar — 33234 + 16r* + 3247? + 17967 + 3051] 4,43 — (a — r — 3) [2124? 1 24ar — 564 — 188/? — 19947 — 9077] 9r+2 + 24 (a — r — 2) (4 — r — 3) (124 + 2r —1) 9 +3 + 144 (4 — r — 1) (a — r — 2) (a — r — 3) g, = 0. De cette relation on tire hs) eu = ya ==) å eg Bl 5) (24 + 9) 93 = — mm NO (443 + 364” + 234 — 309) 6 (24 + by 2a 1+7) (a—1) (4 — 2) 4 — Men EH EE == nå) (4a* + 604? + 22704 — 561) 1894—95] Sur une certaine équation différentielle. 17 (a — 1) (åa — 2) (åa — 4) (4 — 5) NESEN GB 2990 20800 + 75034 — 11115.) Donc NVA (2 — 2.A)?- = (on + 4) (ær — 2A)* (4 — A)e—t BAGN re (OE = pe j 24 —4 mm ) - MEL 12" 20 (åa — 1) (a — 2) Bo (2a + 5) (2a + 7) Sj mes Ne NN 2 (24 + 5) 2a + 7) 2 180 (å — 1) (at Sn 2) (314 — 29) == 29) gp 93 j24—5 - =%41 20 — 6 - 20— 7 meet e Søn Mg Pour å = 1 nous avons VE 41 == 2” === Go = —= P>(x1) = Fe 3 2) E= 2* | 3 + ål 2. = == = 39 (21 )P2(x1) == 293 (21) — (pty "” t= pp p | TE øg == eo = 223 Com 2 2 n=æ"+6%a 4 Ly je je 12 8 6 pe 92 ve Joos 92 G3 fig = + 15 197 me 9 part mo + 73 fam: ao a aa | aa» — I 3 = V 93 (æi) (ar — 2) V ef) Po(X1) = å 3P Les trois intégrales pour a == 1 et Vintégrale 2; pour 4 = 2 ont été trouvées par HaLPHEN, la derniere sous une forme moins simple. gl Q 192 A. Palmstrøm. [No. 14 On voit qu'on ne peut pas pour 4 = 2 déterminer compléte- ment 2 par le caleul symbolique. Pour åa 5 4 aucune intégrale n'est completement déterminée par les formules indiquées ci-dessus. Quand åa est négatif on peut dans I'équation de Z pag. 5 poser ver peng Å et cette équation prend alors la forme 4 (0 + A)? (24 — 24) (1 — 34)? å + (xm + Å) (1 — 34) [40 (2 — 24) (Ti — 5A) + 6 (52? — 144 + 549] å + 4 [a? (1623 — 5440? + 364%% + 1043) (5) + åa (28203 — 9940? + 544% + 37459) + (1223 — 4540? + 184% + 27 AR å 1 — [4803 (21 == AN + 249” (425 == 94 + 47) + 124 (52? — 1344 + 249 Posant on trouve l'équation 27 ODE ELD) + 4 (164? + 284 + 12) p + (4843 + 964? + 604 + 12) = 0 qui å les racines — (24 + 2), — (2a + 1), — EG + sl On a ainsi pour Z trois intégrales respectivement du degré — (24 + 2), — (2a + 1) et — (32 +- | Å ces fonctions corre- spondent trois fonctions 2: æi, 2 et æ respectivement du degré — (da + 5), — (5a + 4), — (54 + 2 Pour avoir Vintégrale symbolique 2 = (xm + A)-%—%m — 34%" il faut former l'expression suivante: Z = 2 + 3aÅ21. 1894—65] Sur une certaine équation différentielle. 13 Nous obtenons donc le résultat suivant: Si dans l'équation (1), å étant un entier négatif, on u ver | prend py=% pour variable indépendant et si lon pose 40 y=294(æ) > EN on trouve pour 4 une équation différen- tielle qui admet pour intégrales particuliéres deux poly- noÖmes entiers en x,, respectivement du degré — (54 + 5) et — (da + 4). Les appelons æ et 22. Si pour chaque coefficient el ET ng — 3 (0 — 1) 2 (7 — 1) 5 pe EE] d (4) (no He QI Å -+ ] 6 q—3r+2 or — 1 ou JG å Gå ) pm =2% 1) == Å po, desrierentes puissanoes de 71 dans 7) ER æ on forme la somme > 0” on trouve les ae å le développement de (mm + 1)7%7%*(a — 3) %—1, Pour caleuler les premiers coefficients de 2; nous posons nt NTE Nous trouvons alors re BE NE == SN — 12 (r + 5) [24* — (r + 5) a — (2r? + 20r + 5l)] 9, +4 AGE DEE — (2a + r + 4) [108 (r + 4) a + (647? 1 5127 + 1068)] q,-+ 2 fr OE PENE ERE — 72 (2a + r + 2) Qa + r + 3) (24 +71 + 4) 9 =0. Au moyen de cette formule nous trouvons mn =5 (a += 1) 6 (a + D å eo (2a? — 24 — 8) l q = QEDGEN (364* — 1624? — 184 +- 509) aa Ar 2 å en (164+ — 3243 +- 208a + 571) ONO) 10 (da — 5) (Ga — 7) (fa —11 +- 999844? + 541624? — 882354 — 162607) == j (2884' — 199645 — 66964" 14 A. Palmstrøm. [No..14 Nous avons ainsi 2 = (om + AJ 9—3 Z er, en V (29 04 — 20) Ta 00 ll Ke TIE (a + 2) (9a — 29) ae. SI ren (6a* 1 1914* |- 1694” — 12349, — 1632) Jo 30 8 3 (a+ 1) EGET Gre MALT, 6 — 404a> — 52154* RT (24 — 5) (24 — 7) (24 — 11) ( å E |- 64664* +- 457234? — 37442a — 117600) 4; = Ta | 3a—10 23 = (an + AY 30—3 (4 — 3A)-20—1 — 30A2 —= 47 0— 3 EE buer: 2 (a SV 1) 2 g == 50 = Å FN (94 — 104 — 20) GT 3 (a+ 1) V i 4 Or re). De 4 - See 7) Å OE å 2254 9944 ay 50—8 sp 1927 3 (a+ 1) BEN Se D MG er (16924 357a 11484? + 7484 2 9 ==) 1600) 128 Eb rodebele go anee don sne Pour caleuler 23 nous posons dans l'équation (5) d: i — 2A)*t est alors une intégrale A. de IM'équation suivante dt 4 (om + AÅ)* (4 — 24)? (å — 3 - 1 + 4 (7 + A) ( — 24) (31 — 34) [a (24 — 2A) (724 — 5A) + AS — 84% t+ A*)] 45 dæ < 1894—95] Sur une certaine équation différentielle. 15 -t- [447 (1623 === 5442” +- 364%% | 10.43) (21 === 2A) + 4a (8521+ — 188403 + 2794%* — 3443; — 1044% +- 3 (25x* — 13643 + 1824%;* + 404%% — 11149) - (1 + [4803 (am — Å)? (x% — 2Å) + 402 (32x* — 1294x? + 1444% — 314%) + a (10923 — 45542? + 4554% + 1143) + 3 (103 — 4442? + 384% + 1243)] 6 = 0. Si nous posons ici E= my Hag 94 900 sie be eftette] ode 2 il viendra (r + 6) (2a + 2r + 11) (2a + 2r + 13) 4-4 — (124? + 804? + 4404? + 140ar3 + 1100ar + 30414 + 3273 + 528r? + 2920r + 5412) q,+5 + (8443 + 2884” + 14404? + 276ar? + 2760ar + 69434 + 7273 +- 10807? + 5442r + 9210) 9,44 + (39643 + 5924” + 26644? + 212ar? I+ 1908ar + 44694 + 1673 + 2167? + 1040r + 1764) q,,+3 — (3a + r + 4) (5244? + 712ar + 28484 + 188r? + 15047 +- 3153) 9, +2 — (3a + r + 3) (3a + r + 4) (960 — 487 — 168) 9,41 > fat (6 Er 2 AE EE EE On tire de cette équation 4 = 34 + 4 MOT) mE= Teen (64? + 394 + 46) 1 43 (a EE Dr TE ØL 576a* + 27674? 1 51724 + 3104) a+ 1 == 18 å Hd Å 5 4 3 ? 2 di = gar 45) Ga Fv) 080" + 26824 + 193534 + 60265 + 820144 + 38744) år a+ I ; å See TEN NN 1 38131243 + 2555703a* + 9187077a* + 179442064> + 17542320 + 6540960). Nous aurons donc øg = (om + Ay %—3 (ag — 2 A)?t = (1 + 4) (am + 24)% (am + Aeg 16 A. Palmstrøm. [No. 14 = V/ % (1) |2-02-0 4 rc (16 + 26) Ba 8 4 (a + Bk I g Ea Då 9(a+ 1) TG tg en 2 + 14460 + 840) Fm 3 (a+ 1) se THEENEN — 928124+ — 30560a3 — 11414042? — 167140a (5446 + 11743 — 78720) = i sø —11 Pour åa = — I nous trouvons dj = 1 u åa = % = Pz — 18605 23 = V 93 (æi) == 2 p 5 Pour 4 = — 2 nous ne pouvons déterminer que 4; par le cal- cul symbolique. Nous trouvons: 10 92 02? 8 92 93 DEE Å JER 3 DEG ee NG oe TG il FG [1093 (x1) Ps (221) =— 95 (2x1)]| 1 ig | 12822) Pa (21) == 129 (2) Ps(21) +- 99, (21) P2 Aa) Sn Di AR u | 2 [27 nm” - 1995 p 5 FPsP 3 | On Ne d'ailleurs que le probleme de trouver lintégrale géné- rale de léquation (1) pour a = — 2 est completement résolu par la détermination de cette seule intégrale 4. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XV. Beskrivelser og dokumenter vedkommende kampen paa Bergens vaag 1665. Ved B. E. Bendixen. Indledning og oversigt. Den bekjendte forsker, Hilbrandt Meyer, født i Bergen 1723, død sammesteds som borgermester 1785, har efterladt sig flere skritter vedkommende sin fødebys historie.” Hans efterladte manu- seripter, ialt 10, blev indkjøbt ved sammenskud af 42 borgere 1 Bergen og skjænkede til byen for at opbevares i de deputerede borgeres arkiv; de blev senere nedlagt i formandskabets arkiv og er nu deponerte i Bergens musæums bibliothek.?”) Foruden afskrifter af Cl. Fastings og Edv. Edvardsens arbeider (Bergens beskrivelse) og en oversættelse af den gamle kristenret omfatter samlingen Meyers beskrivelse af Bergen i 2 bind, hvoraf det første med elegante tegninger af stadskonduktør J. J. Reichwin indeholder den egentlige beskrivelse, Anordninger m.m. for Bergen i 3 bind, For- søg paa samlinger til den bergenske kirkehistorie I bind og ,De engelskes angreb paa Bergen, 1665*, 1 bind. Af disse er Iste bind af Bergens beskrivelse trykt, dog i forkortet skikkelse, i Norske Magasin, Kirkehistorien derimod fuldstændig i samme skrift, og samlingen af anordninger er benyttet i ,Tillæg* sammesteds.” De 2 bind Bergens beskrivelse og bogen om englændernes angreb er unica. Denne sidste er blevet benyttet af Sagen og Foss i deres bog om Bergen; men intet deraf har hidtil været trykt. Foruden disse 10 bind har Meyer ogsaa efterladt 3 andre i kvart: ,Korte Betragtninger om Handelen. Tilegnet det nyttige 1) Om hans liv se N. Nicolaysen: Norske Magasin III, s. 247—48. I ind- ledningen til sin Bergens kirkehistorie meddeler Meyer enkelte ting om sig og sine arbeider, smst. s. 250 o. flg. 2) Gavebrevet aftrykt hos N. Nicolaysen: Norske Stiftelser, III, s. 612—18, hvor en enkelt feil er indløbet, idet der blandt giverne er opført Christopher Schreuder istedetfor Sohlrieder. 3) Nicolaysen: N. M., III, s. 249—73, I s. II, passim. 4 B. E. Bendixen. | [No. 15 Selskab af Cancelliraad og Borgermester Meyer". De to første bind er dateret 1775, det tredie 1776. Dette arbeide, som ligeledes er bevaret i musæets bibliothek, indeholder adskillige efterretninger om handelen og skibsfarten samt industrien i Bergen, foruden af- handlinger af mere alment indhold. Jeg har benyttet dette skrift, som, saavidt jeg har seet, hidtil er upaaagtet, i en liden række artikler: ,Træk af Bergens søfarts- og handelsliv i forrige aar- hundrede* i ,Bergens Tidende* for 1893. Det omtalte skrift af Meyer om slaget paa Bergens vaag er i kvart, mærket no. VIII og dets fuldstændige titel lyder: ,.Cancelli- raad og Borgermester Meyers Samlinger og Betragtninger med et Tillæg angaaende den Engelske Flodes Anfald paa Bergen A* 1665. Forfattet udi Aaret 1774.* Det er skrevet med Meyers sirlige haand, afsluttet 6. oktober nævnte aar og delt i forskjellige afsnit, nemlig foruden forfatterens ,Anledning*: 1) Et digt af præsten Thomas Gilbertsen Thamson. Beskrivelse over den Engelske Flodes Angreb paa Bergen A* 1665, 2) Magister Edvardsens Ffterretning om de Engelskes Angreb 1665, uddraget af hans Bergens beskrivelse, 3) Relation der englischen Attaque auf der Stadt Bergen und der Hollåndische Coffardie Flotte, im Jahre 1665, 4) Udtog og Over- sættelse af W.Schultzens (d. e. Schoutens) ostindiske Reyse, v: Meyer, saavidt som det engelske Angreb paa Bergen 1665 angaar, 5) Can- celliraad og Borgemester Meyers Betragtninger over den Engelske Flodes Angreb paa Bergen 1665, 6) Tillæg. Meyer har saaledes havt et temmelig stort forraad af skildringer til sin raadighed og har desuden kjendt hollandske og engelske historikeres beretninger om slaget, og hvad dermed staar i for- bindelse, særlig omtaler han Humes og Burnets Beretninger. Den bergenske skoleholder, Mikael Hofnagels optegnelser (paa tysk), har han derimod ikke kjendt.*) Man kjender i det hele hidtil en række af 8 beretninger om slaget af øienvidner eller deltagere, deraf er 6 fra Bergen: Tham- son, Edvardsen, Hofnagel, forfatteren af den hos Meyer afskrevne Relation, der har været en af det tyske kontors betjente eller embedsmænd, af general Ahlefeldt og af lagmanden Jens Toller); 1) Trykt i Norske Magasin, II. s. 165—233; om slaget og Hollændernes op- hold i Bergen m. m. se smst. s. 223—37. ?) Den sidstes beretning i det danske geheimearkiv er trykt i A. W. Beckers Samlinger til Danmarks Historie under Fredrik d. tredies Regjering af uden- landske arkiver, Kjøbenhavn 1857, II,.s. 459 o. flg.* men er her nedenfor trykt 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 5 to er af Hollændere, nemlig kommandør Pieter van Bitters rapporter til det ostindiske kompagnis direktører!) og Walter Schouten van Harlem, der var skibskirurg paa ostindiefareren: de rijsende zone*), og endelig er en af den som medlem af cabalministeriet senere saa berømte Thomas Clifford, der var ombord paa den engelske flaade som regjeringskommissær?*). Fremdeles foreligger der en ganske kort samtidig norsk beretning, ,Sandfærdig Relation fra Bergen udi Norge om den Indpas, som de Engelske havde agtet at gjøre den Hollandske Ostindiske Flaade, som haver lagt sig ind for Bergen* ete. Prentet Aar 1665*). En længere beretning, især om de diploma- tiske underhandlinger, der gik forud for slaget, og om aarsagerne til Englændernes uheld, er givet af den daværende engelske udsending i Kjøbenhavn, Sir Gilbert Talbot»). Fra denne sidste er for- modentlig Dr. biskop Burnets skildring laant*). Et og andet findes hos Sir Samuel Pepys, tildels efter den engelske overadmiral. lord Sandwichs fortælling.”) Begivenheden vakte i det hele stor opmærk- somhed og var i virkeligheden af indgribende betydning. Var den hollandske flaade bleven taget af Fnglænderne, og det var den blevet, hvis de sidste ikke havde optraadt for hidsigt, men havde ventet, opigjen. Jens Toller, dengang assistentsraad og lagmand i Bergen brugtes, da, han var det engelske sprog mægtig, som underhandler med Englænderne af general-lieut. Cl. von Ahlefeldt. Han adledes 1676 under navnet Rosenheim og døde 1690 i Dublin som overkrigskommissær ved de hjælpetropper, som af Kristian V var overladt Vilhelm II i kampen mod Jakob II, se Becker II, s. 494. note; Budstikken III, p. 503—04; Sml. til. d. norske folks sprog og historie VI, p. 221. 1) L. van Aitzema: Historie of Verhael van Saken van Staet en Orloogh in ende omtrent de Vereenighde Nederlanden., XI, 2 st. p. 981 o. flg. og 1012 og flg. ?) Ostindiske reise. Tysk oversættelse. Amsterdam, s. 255—278. 3) A. W. Becker. Samlinger. II, s. 466 o. fle. % Optrykt i Budstikken 18238. (4de aargang). No. 25 og 96. 5) Trykt hos Becker, IT. s. 419—32. ,A true narrative of the Karl of Sand- wichs attempt upon Bergen with the English fleet on the 3d of August 1665 and the cause of his miscarriage thereupon.* British Museum. Ms Harl No. 6859. 6) Burnet. History of his own time. London 1729, II, s. 229. 7) Diary and correspondence of Samuel Pepys, by Lord Braybrooke and Mynors Bright. London 1876. III. p. 221—248 pass. Slaget stod 2. august (gammel stil), dets udfald var bekjendt i England d. 16. I noterne til dette verk, 515—516 er gjengivet et satirisk digt over englændernes uheld og særlig spottes Clifford (.supra-cargo to our fleet*) og Sandwich: Denham, ,,Advice to a painter.* 6 B. E. Bendixen. [No. 15 til den kommanderende general, Cl. von Ahlefeldt og kommandanten paa Bergenhus, oberstlieutenant Johan Caspar von Cicignon havde faaet kongens afgjørende ordre om at optræde i forening med den engelske flaade, vilde der være blevet tilfølet Hollænderne et uhyre stort tab, og dette havde da sandsynligvis ledet til, at den repu- blikanske regjering i Nederlandene allerede nu var blevet styrtet, og det oraniske parti være kommet til magten, hvad der ogsaa skete 5 aar senere, da Jan de Witt blev myrdet i Haag under Franskmændenes indfald. Danmark-Norge vilde i dette tilfælde have sluttet sig til Hollands fiender. Meyer fortæller i sin ,anledning*, at han havde søgt at ind- lemme de forskjellige beretninger, han havde kunnet overkomme, i sine samlinger til Bergens beskrivelse; men en vis høl velynder raadede ham til at behandle denne begivenhed for sig selv og med større udførlighed. Forfatteren til digtet om de engelskes angreb, Thomas Gilbert- son Thamson var ifølge Hattings præstehistorie og J. F. Lampes: Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen (s. 165), født i Bergen 1619, studerte i Kjøbenhavn, Rostock (og Greifswalde), blev kaldet til sognepræst i Graven 1652, men tiltraadte ikke kaldet, blev 1653 vicepastor i Fane, men overtog heller ikke dette embede, da han samme aar blev præst til St. Jørgens hospital. Han for- rettede tillige som slotspræst paa Bergenhus. Hatting, som har kjendt hans digt, siger, at han ansaaes for en ferm mand i embeds- sager og havde gode studier; men forresten har han fundet ad- skilligt i Acta capituli Bergensis, som ikke tjener til mandens gode rygte, og omtaler en kapitelsdom over ham 1 1669, hvorved han blev mulkteret med 20 rdlr. for hos vinhandler von Dirven paa en lørdag at have beruset sig, være kommet i klammeri og slagsmaal og derefter at have sovet rusen ud paa samme sted. Thamson døde 1672, efterat have overleveret sit digt til kapellanen ved hospitalet, Robert Robertson Pheiff, der blev hans efterfølger (1 1725). Hans søn, Herman Henrik Pheiff (T 1754), skjænkede det til Meyer, der var gift med hans søsterdatter. | Ved branden i 1756, der opkom i Meyers nabolag og strakte sig fra Torvet til Nordnes, brændte originalhaandskriftet tilligemed en hel del andet af hans samlinger, medens han reddede en afskrift af det foruden forskjellige andre ting, som laa 1 hans arbeids- 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 7 værelse.') Meyer finder vel, at ,hans vers ikke kan tjene til noget mønster for den danske skjaldrekunst*, men mener dog paa den anden side, at de ,kan kaldes temmelig gode i den tid, de blev forfattede,* og ,man kan endnu uden kjedsommelighed læse dem; i hensigt til den historiske sandhed og oplysning kan man læse dem med nytte og fornøielse.* Digtet, der ifølge en efterskrift er fuld- ført 18de oktober 1665, vil vel ikke heller kunne nydes for sin poetiske stil eller sin gode forms skyld, men er ikke værre end de fleste af samtidens digteriske frembringelser og har et ganske let sprog, skjønt versemaalet falder temmelig ensformig. Det er dog nærmest en lovprisning over Cicignon — slotspræsten skriver et hæders- digt over kommandanten —, og er 1 høieste grad partisk ligeoverfor garnisonens og borgernes holdning, medens han efter leilighed ned- sætter Hollændernes, og i saa henseende synes han endog tilbøielig til at forvanske kjendsgjerninger, men paa den anden side har han flere træk, som ikke findes andensteds, og er nøiagtig nok, hvor ikke hans patriotisme forleder ham til afvigelser. De hollandske skibes antal opregnes nølagtig efter ankomsttiden, og datoerne sættes altid efter den gregorianske kalender, den nye stil. Efter Thamsons beretning var der paa Bergens vaag den 8de august samlet 66 hollandske skibe, deraf 10 rigtladede ostindie- farere og 1 jager eller post-galiot, som havde krydset i Nordsøen for at advare og dirigere de hollandske skibe. Af den store en- gelske flaade under Greven af Sandwich laa hovedeskadren ved Doggersbank, 2 andre eskadrer krydsede mellem Shetlands- og Fær- øerne. Den hollandske ostindieflaade havde ialt bestaaet af 13 skibe, deraf var dog et gaaet under i nærheden af Madagascar og 2 var drevet nordover og komne ind til Trondhjem. Kommandoen over de forenede Hollændere overtog som admiral Pieter van Bitter paa skibet Walcheren, under ham stod som viceadmiral kjøbmanden Jakob Burghorst paa Phönix og som schoutbynacht den tapre Herman de Ruyter, en slægtning af den berømte admiral de Ruyter, paa Slot van Honingen. De andre beretninger angiver tallet noget mindre, Schouten sætter det til omtrent 6", Edvardsen og Hofnagel har 48 skibe fra Frankrig, Spanien, Smyrna, Levanten og Vestindien, Edvardsen 10 ostindiefarere, Hofnagel kun 2?, den trykte rela- tion anfører 56 skibe o.s.v. Flaaden fra Smyrna, 34 skibe, havde været jaget af den engelske eskadre under Allen, der paa høiden 1) Se Norske magasin III, s, 254—255 og noten. 8 B. E. Bendixen [No. 15 af Cadiz havde skudt i sænk et stort skib og taget 3. Grunden til, at disse mange skibe havde søgt nordover, var den, at Kanalen var spærret for dem, efterat den hollandske flaade under Wassenaer, herre til Opdam, var slaaet af en overlegen engelsk under hertugen af York paa høiden af Lowestoft, syd for Yarmouth, den 3die juni 1665, hvor Wassenaer sprang i luften med sit skib. Englænderne ventede med sikkerhed paa, at ogsaa den store admiral, Martin Adriansen de Ruyter, paa tilbagereisen fra Guinea, hvor han havde erobret de engelske kolonier og gjort rigt bytte, enten skulde støde paa den overlegne engelske flaade eller se sig nødt til at ty md til Bergen. Han var ogsaa under den norske kyst; men det lykkedes ham at komme ubemærket forbi Englænderne og naa Holland. I de sidste afsnit har Meyer samlet endel forordninger om størrelsen af Bergenhus garnison og om borgernes militære ind- deling. Hovedsagelig optages de dog af hans forsøg paa at gjen- drive Humes og Burnets beretninger om underhandlingerne mellem Fredrik [IT og Carl II af England; men disse har nu ingen betydning. Ret pudsigt er det at læse hans harmfulde ord om de skammelige beskyldninger mod ,en af de dydigste og redeligste monarker, den retskafne Fredrik III*, naar man ved, at denne retskafne mand var fuldstændig med paa Fnglændernes plan om at tage og plyndre de hollandske skibe, som søgte ind i de norske havne, og var villig til at hjælpe med plyndringen mod at faa sin del af byttet, og at alt dette efter længere underhandlinger var bragt i orden, da Eng- lændernes hidsige og overilede angreb paa Bergen tvang den øverst- befalende, generallieutenant Ulaus von Ahlefeldt, og kommandanten, von Cicignon, til at modsætte sig dette angreb, idet de kun havde faaet en foreløbig meddelelse og ikke den endelige ordre fra kongen om at hjælpe Englænderne. Hemmelig aftale herom var sluttet mellem gesandten Sir Gilbert Talbot paa Karl II's vegne og skatmester Hans Sehested, feltmarskalk Hans Schack og statholderen i Kjøbenhavn, Kristofer Gabel, paa Fredrik IIT's. Bud desangaaende var afsendt til Lord Sandwich, men dette naaede ikke frem 1 rette tid, væsentlig fordi admiralen havde været for ivrig efter byttet og havde forladt sin station. Fra Kjøbenhavn var der afsendt kurer til Bergen 24 juli, men denne kom først frem natten mellem 4 og 5 august (gammel stil), medens slaget allerede var leveret 2 august. Havde Englænderne ventet nogle dage, som Ahlefeldt an- modede dem om at gjøre, vilde hele denne vakre plan være gaaet 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 9 i orden; eller hvis de havde angrebet med hele sin styrke, vilde de have kunnet knuse al modstand. Ved provst P. W. Beckers ,Samlinger til Danmarks historie under kong Fredrik den tredies Regjering af udenlandske Arkiver", II. Kjbh. 1857, er forholdet nu tilstrækkelig belyst, og nævnte konge staar uimodsigelig som den, der paa en lumpen maade vilde paa engang afkaste Hollændernes trykkende handelsmonopoler i sin stat og berige sig ved at røve deres skibe. Paa grundlag at disse dokumenter har derefter prof. OQ. Rygh 1 , Illustreret Nyhedsblad* for 1859 (no. 2, 3 og 5) givet en udtømmende skildring af hele begivenheden, derunder ogsaa selve træfningen; dog har han ikke, hvad han udtrykkelig gjør opmærksom paa, hverken benyttet Schoutens livfulde skildring, der giver et godt billede af tilstanden i selve byen, eller Meyers samlinger. Senere er kampen skildret af O. Vaupell i hans værk: ,Den danske Hærs historie til Nutiden og den norske Hærs Historie til 1814", Kjbh. 1872, s. 80—87, hvor Ahlefeldts rapport er lagt til grund. Denne er trykt her som bilag, men er næppe offentliggjort tidligere. Andre skildringer findes hos Y. Nielsen: Bergen, s. 367 o. flg., og hos OQ. A. Øverland: Illustreret Norges historie, s. 138—145, hvor der ogsaa er givet en oversigt over de stedfundne forhandlinger. I Sagen og Foss's Bergens beskrivelse fortælles begivenheden s. 63—67. Den angribende engelske flaade bestod af 14 fregatter, 4 kitser eller galioter og 3 brandere, ialt 21 skibe under anførsel af kontre- admiral, Sir Thomas Tiddiman!). Fregatterne eller orlogsskibene var hvert paa 50 å 60 kanoner og lagde sig i 3 divisioner, en mod slottet, en mod Nordnæs, og den største mod Hollænderne, i en halv- maane fra fæstningen over til toldboden i 2 linjer, der var saa tætte, at ikke det mindste fartøi kundeffslippe igjennem, 7 1 første og 5 i anden, samt endelig 2 i reserve paa bugten ved Lille Sand- viken, medens fde mindre fartøier var under seil og krydsede paa fjorden. Kampen, der foregik paa pistolskuds afstand og varede omtrent 3"/> time, skal have kostet Englænderne 6 å 700 døde og saarede, deriblandt 5 eller 6 kapteiner, desuden Sir Montague, brodersøn af lørd Sandwich, og mr. Wyndham; Montague faldt ved den sidste salve fra fæstningen. Hollænderne, som laa tæt sammenpakkede paa den indre de! af Vaagen, havde lagt 8 skibe i halvmaaneformet linje tværsover 1) Hofnagel og Edvardsen nævner 926 skibe, hvoraf 2 brandere og 4 kitser. Talbot 17 fregatter og 3 brandere. 10 B. E. Bendixen. [No. 15 havnen fra Bradbænken til Nykirken, hvert antagelig besat med omtr. 150 mand. Der har vrimlet med hollandske matroser og soldater i byen, og mange af disse var drukne og gjorde alskens optøler, og værre blev det, da der ogsaa var kommet iland matroser fra de engelske skibe. Paa fæstningen og paa Nordnæsskandsen var der sat til hjælp ved kanonernes betjening endel hollandsk mand- skab, som dog væsentlig skal have bestaaet af indfødte nordmænd, der tjente ombord paa flaaden.') I det hele skal der have været 2000 mand hollandske matroser og soldater i byen, eller snarere noget mere. Blandt skipperne nævnes særlig for sin tapperhed en Lissabonfarer, Ruth Maximilian, sandsynligvis den samme mand, som den Ruth Maximilian, der det følgende aar under Ruyters kommando førte fregatten Wassenaer .paa 56 kanoner og 250 mands besætning og i slagene ved Downs 1—5 juli 1666 erobrede et engelsk skib paa 54 kanoner, men faldt i kampen ved Wielingen samme aar, 4. august 1666.7) Hollændernes tab i slaget opgives til 25 døde og 70 saarede, blandt de første Pieter van Sandfliet, som et par dage efter blev begravet med stor høitidelighed i Bergen. Vær- dien af de hollandske skibe og deres ladninger maa ansættes til mange millioner gylden. Efter van Bitters rapport havde indkjøbene af varer for returskibene kostet i Indien 3,679,025 gylden.) Den hollandske udsending 1 Kjøbenhavn, van Amerongen, meldte, at de danske ministre lod ham høre, at der ved Englændernes neder- lag i Bergen var reddet for Hollænderne en flaade, værd over 300 tønder guld*) og lord Sandwich udtalte i en samtale med Samuel Pepys sin forundring over, at den danske konge ikke havde grebet leiligheden til at tage en skat, der var større, end hele hans krone var værd og for fremtiden vilde have gjort Hollænderne fattige.*) 1) Aitzema XI, st. 2, s. 1018, — do. XII, s. 118. — Talbots beretning, Becker II, s.385, 391 og 427, cefr. Cliffords beretning, Becker II, s. 468. — 0 Vaupell: Den danske og norske hærs historie etc., I, s. 85. I garnisonsregnskaberne nævnes hollandske konstabler paa fæstningen. 2) Aitzema XII, s. 9, 41, 319. 3) Aitzema XI, 2 st., s. 1006. % Becker II, s. 321. 5) The main thing my Lord wonders at and condemns the Dane for is that the blockhead, who is so much in debt to the -Hollander, having now å treasure more by much than all his crown was worth, and that which would for ever have beggared the Hollander, should not take this time to break with the Hollander and thereby pay his debt which must have been forgiven him and have got the greatest treasure into his hands that ever was together in 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 11 Den ostindiske flaade med dens kostbare ladninger ansloges alene til 60 millioner gylden (efter Schouten), og de 56 andre skibe maa og- saa have havt en betydelig værdi. Bergenhus garnison var bestemt ved flere kongelige reskripter, ligesom der i de nærmest foregaaende aar var anlagt flere skand- ser. Efter reskript af 17de september 1646 skulde besætningen bestaa af et kompagni knekte paa 150 mand, som ialfald i 1652 blev udskrevet. I 1653 sendtes ingeniør Geelkerck til Bergen for at undersøge, hvorvidt Nordnæs var skikket for anlæg af fæstnings- værker. Efterhaanden blev der anskaffet det fornødne materiel, og foruden den tidligere bestemte garnison, skulde 300 unge karle ind- exerceres og ordnes 1 et kompagni, som kunde indkaldes til slottets og byens forsvar. I 1657 klager Ove Bjelke over den fare, hvori byen og slottet befandt sig, og beder om midler til dets forsvar.) Efterat Johan Caspar von Cicignon var blevet kommandant 1664, indsendte han et forslag om byens Lefæstelse og under ”%i0 samme aar blev der givet ham fuldmagt til at gjennemføre sin plan; men denne var kun delvis bragt til udførelse, da Fnglænderne angreb. Ved kgl. rescript af 12 december dernæst blev der anvist ham og vagt- mester ,bekvemmelig vaaning paa slottet”, og samtidig bestemt, at garnisonen skulde bestaa af 100 soldater med tamburer, 10 kon- stabler med 1 fyrværker og 1 arkelimester, m. m., og at der af ,det bergenhusiske regiment å ladvenant, eftersom kompagnierne er store til*, skal udtages 100 soldater, med 1 kaptein, 1 løitnant og 10 underofficierer, som skulle afløses hvert fjerdingaar. V. Ahle- - feldt indkaldte under de truende forhold straks 200 mand af det bergenhusiske regiment; men disse vare ikke ankomne før slaget; han havde saaledes kun garnisonen til sin raadighed og borgerne samt de hollandske sømænd og artillerister, og 1 en skrivelse af 10 august (gammel stil) siger Ahlefeldt, at han nu havde i garnison 6 å 700 mand, men tiltrængte endnu 300. the world. (8. Pepys diary and correspondence, by Braybrook and M. Bright, III, s. 248—249.) Smlg. Talbots ytringer i en samtale med Fredrik III. 1665, hos Becker II, s. 419. 1) Norske rigsregistranter VIII, s. 246 o. flg., 429; IX, s. 430, 433 o. flg., 435; X, s. 503, 557 o. flg., 581; XI, s. 2, 54, 56. 103, 104 o. flg., 596; XII, s. 15, 139, 161 o. flg.; — H. Meyer: Bergens beskrivelse i Norske Magasin III, s. 513 —518; Norske Magasin II, s. 870, 372—73, 375. i 12 B. E. Bendixen. | [No. 15 Ifølge Bergenhus fæstnings regnskaber i rigsarkivet!) var der i sidste halvdel af 1665 følgende batterier paa fæstningen: Ahle- feldts batteri og nedre Ahlefeldts batteri, Cantors batteri, batteriet ved Pynten (det nordligste punkt af fæstningen), batteriet ved den nye port til Communen, øvre og nedre Sandbatteri, batteriet paa muren ved Langehuset (Haakonshallen), det paa det høie taarn (Rosenkrands-taarnet), det ved smidjen, det paa pynten mod den tyske kirke, det paa Bratbænken, ialt paa selve fæstningen 12 bat- terier.”) Af bygninger paa fæstningen omtales desuden det runde taarn. Paa Sverresborg*), 1 regnskab og i beretninger kaldt Svartz- burg, Svarteburg, hos Vaupell Sverdbjerget, omtales 4 batterier; 1 september og december blev der udleveret tømmer for at bygge palisader om dette fort og porte m. m. Det var blevet befæstet 1653 af Ove Bjelke. Christiansholm var befæstet efter Kristian IV.s befaling 1641, men nævnes ikke i regnskaberne og har formodent- lig ikke engang været monteret eller besat, da det laa temmelig langt fra fæstningen, ved Sandviken.*) Paa den anden side af Vaagen laa en skandse paa Nordnæs, opført 1644 og 1645, og ved Sydnæs et blokhus.% Paa Lyderhorn laa som en vagt I konstabel med 5 mand. I 1666, februar, blev bygningen af fortet Fredriksberg paabegyndt, og paa borgerskabets regning blev ,,Katten* paa Nordnæs opført. — Paa Nordnæsskandserne stod 60 mand, som senere blev forstærket med borgere og hol- landske matroser, under anførsel af Christoffer Frederich von Gers- dorff, oberst ved det bergenhusiske regiment 1660, der 1665 havde faaet nordhordlandske kompagni.% Som major tjenstgjorde paa fæstningen Christian Nielssøn Holberg, digterens fader — af Ahle- feldt stadig kaldt Holbeck —, af andre officierer nævnes kaptein Georg Ernst von Gersdorf, kaptein ved sognske kompagni 1665, der efter slaget blev sendt som kurer til Danmark; sandsynligvis var han broder til obersten. En søn af denne var fændriken Frederich 1) For 1657—1667. Bergenhuszische Ammunition, Proviant, Material [Regen- sckab fra d. 26 Juny til d. 80 December A*. 1665, af Wentzell Friedrich Trojan. *) I det uddrag, som er givet i Norske magasin II, s. 385, nævnes kun 8 af disse. 3) Paa tegningen i British museum opføres det som ,a small old castle”. 4 I Norske mag. II, s. 388 og 533 er en rossdkslike mellem Ohristians- holm og Christiansberg, hvilket sidste laa paa Sydnæs. 5) Mich. Hofnagel: Norske mag. II, s. 209. 6) Født i Sachsen, naturaliseret 1656, gift med Dor:he Gedde og efter hendes død med Elisabeth Bjelke. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 13 Gersdorff, i 1662 ved nordhordlandske, 1665 ved søndhordlandske kompagni, død 1724 som general og geheimeraad. Bestykningen af skandserne havde været meget svag og bestod kun af 20 smaa metal (bronse) kanoner fra 4 punds til '/; punds, og 43 jernkanoner, hvoraf 4 halve kartover eller 18 pundige, resten fra 8 punds til 2 punds. Heller ikke af ammunition var der til- strækkeligt. Den 24de juni 1665 kom fra Kjøbenhavn 23, tildels store jernkanoner, (1 paa 22 pd., 11 paa 21 pd. o.s.v.) og 1 jernfyr- mørsel, foruden ammunition af alle slags, desuden musqueter, picquer, pistoler, jerngranater o. 8. v. Dertil føiedes 39 jernkanoner, som tilhørte byen, hvoraf 4 var 18pundigere; altsaa gik bestykningen 1 det hele op til 20 metal- og 105 jernkanoner. Ammunitionen var ved den nævnte forsendelse fra Kjøbenhavn øget til det tredob- belte. Efter Oliffords beretning havde Hollænderne bragt 1 land og plantet paa fæstningens volde over 70 kanoner, og i den svenske resident Liljenkrones er tallet vokset til 100. Schouten nævner kun, at der paa kommandantens anmodning blev efter slaget bragt 30 kanoner op paa slottet, hvoraf 10 fra kjøbskibene, og hvad der har mere betydning, van Bitter omtaler i sin rapport, at der var bragt i land 20 kanoner fra ostindiefarerne og 10 fra de andre fartøier, men ingen før slaget, altsaa begge beretninger ganske over- ensstemmende. Men Ahlefeldt var ikke tilfreds dermed og stillede fordringer om flere kanoner, og af de ovenfor omtalte regnskaber 1 rigsarkivet!) fremgaar, at der var i fæstningen blevet liggende 4 store metalkanoner, hvoraf 2 var 36pundigere og ? 18pundigere, og 37 jernkanoner, hvoraf 18 19pd.. ialt 41 kanoner, som var laant af Hollænderne. De er opførte paa inventarielisten ved aarets udgang, foruden endel til dem hørende ammunition. I det hele var Bergenhus med omliggende skandser ulige bedre forsynet i enhver henseende ved aarets udgang end før, idet den da i alt var udstyret med 24 metal- og 141 jernkanoner (1 attenpundiger var sprunget paa Sverresborg 18. september). Af kugler havde man dengang et oplag af 18000, foruden knippel- kugler og granater, en mængde patroner af forskjellig slags og 500 centner krudt. Den i kampen haardt medtagne beholdning var kompletteret ved indkjøb i Holland og forsendelser fra Kjøbenhavn og Akershus. Man maatte ogsaa under de daværende forhold være rustet mod mulige alvorlige angreb. 1) Bergenhus fæstnings regnskab 1657—1667 og Bergenhus amts regnskab 1665—1666, v. Jens Toller, delvis meddelte i Norske mag. II, s. 225—26 og 385. 14 | B. E. Bendixen. [No. 15 Af Thamson faar man vide, at der paa Nordnæsbatteri fra først af var 10 kanoner med 40 mand, og senere blev ført derhen 6 kanoner, og besætningen forøget med 20 mand. Fordelingen og bestykningen paa de andre batterier nævnes ingensteds. Paa fæstningen og skandserne faldt 7 mand og saaredes 926; baade Ahlefeldt og Cicignon bleve let kvæstede, idet en engelsk granat faldt i en tønde krudt, som var hensat paa det batteri, hvor- fra de ledede forsvaret; en kanon blev derved kastet af sit under- lag, batteriet led adskillig skade, og flere mand blev dræbte og saarede. I de oftere citerte regnskaber omtales udleveret under 13. december klædninger til 6 af garnisonens betjente, ,.som 1 den engelske attake af en tønne krudt, som kom ild udi, bleve beskadigede".*) Flere kanoner var styrtede ned fra de sønder- skudte underlag, i det hele var 18 mer eller mindre beskadigede, og bygningerne og skandserne var tildels stærkt ramponerte.” Til arbeide paa værkerne blev indkaldt de omboende bønder, og selv borgere saa man bære kalk, sten og tømmer til skandserne. Bergens borgere var i 1626 inddelt i kompagnier, sandsynligvis fra først af 5, som det opføres i en kundgjørelse af borgermester og raad 11. febr. 1641. I 1646 var der dog 8 kompagnier, hver paa 3 roder, og dette antal nævnes stadig i de følgende aar;*) dog kommer dertil 9 kompagnier af fattige folk og haandværkersvende og drenge. Et saadant kompagni var dannet allerede i august 1665 og mønstrede under Peter Laude som kaptein * Den hele borger- væbning maa vel sættes til over 1000 mand -— Ahlefeldt siger 2000 vaabenføre mænd, hvad der synes overdrevent —; men til aktiv 1) OQgsaa nævnt i Norske mag. IT, s. 226. *) De nævnte regnskaber, særlig for august og september, men ogsaa længere udover til 13. novbr. For en del citeret i Norske mag. II, s. 226 og s. 385. 3) Norske mag. IT, p. 837 o. flg., og III, s. 466—68 (efter Meyers samlinger); smil. II, s. 555 (Edvardsen). 4) Hofnagels optegnelser i Norske mag. II, s. 226. Efter regnskaberne var der paa kommandantens ordre uddelt vaaben m. m. (entrebiler, snaphaner, gamle fyrlaas, bøsser, partisaner, piker o. s. v.) for 150 mand ,af de her udi byen sig befindende løsgjængere, eftersom det for nødvendigt eragtes, at de blive med gevær og mundering forseede, om til tjeneste at være parate, ifald de engelske skulde ville gjøre nogen landgang.” Sandsynligvis er disse 150 mand de samme, som udgjør det ovenfor omtalte kompagni, der ikke hørte til den egentlige borgervæbning. 1894 —95] Kampen paa Bergens vaag. 15 deltagelse i kampen kom kun en mindre del, nemlig det kompagni, som efter Thamsons beretning stod paa fæstningen under anførsel af raadmændene Hans Jensen Ørbek og Lars Olafsen Sand. Tham- son har mange lovord over borgerne; men Ahlefeldt giver dem liden ros 1 sin rapport, og Schouten fortæller ligeledes, at der var megen forvirring; den første siger endog, at borgerne løb væk med undtagelse af 50 å 60 kjærne karle, der holdt ud paa Nordnæs i den stærkeste ild. Det var især fra denne side, at englænderne led svær skade, skjønt van Bitter klager over den ringe virkning her- fra, idet de hollandske matroser, som betjente kanonerne, ikke fandt krudt. Det skortede 1 det hele taget fæstningen paa krudt og kugler; men Hollænderne leverte villig, hvad der manglede. Schouten omtaler ogsaa den forsagthed, som borgerne viste; men tilføler dog, at de tap- reste greb til vaaben, og at slottet og , Waterskandsen* var besat af dem. De tyske eller Bryggens folk var den tid inddelt i 2 kompagnier, et for hvert af deres kirkesogne, St. Marie og St. Martin, og hvert kompagni paa 50 mand. Af disse stod det første som reserve paa fæstningen, det andet ved kontoret.*) I byen dræbtes af Englændernes kugler, der for til alle sider og gjorde adskillig skade baade 1 selve byen og paa kontoret, i det hele 10 mennesker, 3 borgere, 5 kvinder og 2 bønder, — et par af dem blev rammet ved Lungegaardsvandet —; desuden var der 3 eller 4 saarede. Kuglerne gik tildels over selve byen og faldt ned i begge Lungegaardsvandene. Som oftere nævnt, findes der flere mærker endnu i byen efter kampen, idet der i Rosenkrands- taarnet, Domkirken, en kjælderbygning paa Øvre Korskirkealmen- ning, tidligere kaldt Ravnkilden, og i Stadsporten endnu staar en kugle i hver af de nævnte bygninger. Før branden 1756 fandtes i toldbodbygningen 2 tolvpundige kugler og 1 lænkekugle, som havde slaaet igjennem væggen. Ved restaurationen af Haakons- hallen stødte man i det sydøstre hjørne paa 1 eller 2 kugler, og ved nedrivelsen af voldene paa Nordnæs i 1886 fandt man en hel del projektiler af forskjelligt slags, almindelige kugler og lænke- kugler, jernskrod (skraa), der laa tæt sammen og viste, at skand- serne havde været udsat for en voldsom ild. Paa Hammers preste- gaard var der ligetil 1865 opbevaret 2 udskaarne gallionsfigurer, en løve og en leopard, som bønder fra præstegjældet, der under 1 H. Meyers Betragtninger etc. Han henfører denne inddeling til 1646. Efter 1702, da St. Martinkirke ødelagdes i den store brand, dannede Bryggens folk kun et kompagni, der senere gik helt ind. 16 B. E. Bendixen. [No. 15 kampen havde ligget med baad ude ved Biskopshavn, havde opfisket; disse indsendtes i det nævnte aar til musæet, hvor de endnu er. Ved en gaard paa Nordnæs, Sliberget, stod længe en udskaaret figur, som skal have været opfisket fra et engelsk skib efter slaget; den blev stjaalet, antagelig af en Englænder, som forgjæves havde budt paa den, for omtr. 30 aar siden. Man ser, at Bergen havde trods den hollandske hjælp været lidet istand til at modstaa et alvorligt angreb, dersom det var blevet understøttet ved en landgang, og naar jarlen af Sand- wich, den engelske flaades høistkommanderende, 1 en samtale med Pepys ytrede, at Englænderne ikke kunde gjøre landgang, fordi der var *10,000 Danes* under vaaben, saa er dette aabenbart en for- sætlig overdrivelse for at undskylde de feil, som baade han og hans underordnede havde begaaet.*) Kampen vakte 1 sin tid en meget stor opsigt, og 1 literaturen omtales den oftere, eller der henspilles til den. I noterne til Pepys dagbog,?) nævnes foruden den s. 5, omtalte fremstilling af sir Gil- bert Talbot, Harleian S. No. 6859, Lord Rochesters account of it, in a letter to his mother. — Wordsworth's Eccl. Biogr. 4th. ed. Vol. IV. p. 611. — Denhams satiric lash*. Den er flere gange blevet afbildet. I Schoutens oftere om- talte værk findes et kobberstik med en ganske god fremstilling af slaget. I British Museum er en skitse paa pergament af et øievidne ombord paa den engelske flaade: ,,described from the life, by C. H.*3) Begge flaaders stilling er vistnok ganske korrekt gjengivet, medens byen kun er løst skitseret og omgivelserne for en stor del feilagtige; navnene paa de engelske skibe angives her. Af denne afbildning saavelsom af de 2 følgende har Bergens musæum faaet gode foto- grafier gjennem stiftsarkivar i Trondhjem, Kr. Koren. Den tredie er et kobberstik, udført paa grundlag af den bekjendte ældste fremstilling af Bergen, fra omkring 1580.% Det har øverst en gjengivelse af slaget, derunder det hanseatiske kontors vaaben og en allegorisk dyrekamp, og nedenfor forklaring af billedets enkelt- 1) S. Pepys: Diary and correspondenee III, p. 248 o. fig. (by R. Lord Braybrooke og rev. Mynors Bright: *10000 men effectviely always in arms of the Danes* ?) ITIL. Notes p. 223. 3) S. Pepys ovenfor citerede værk III, Notes, p. 2283, 1. 11 (s. 515). Det er ikke, som der sagt, koloreret (efter stiftsarkivar Korens meddelelse). % I Brauns og Hagenbergs Theatrum urbium præcipuarum totius mundi lib. IV. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 17 heder, en kort fortælling om slaget og et digt om dyrekampen. Det kaldes: Verhael van het Scheep-gevecht, voor Bergen in Nor- wegen. Op den 10. August 1665. Det fjerde, ligeledes et kobber- stik, er et rent fantasibillede uden nogensomhelst historisk betyd- ning. Det kaldes: Atacco fatto dalli vascelli Inglesi å quelli degli Olandesi nel porto di Berge in Norvegia il di 12di Agosto 1665. — Å. Bloem f. — I den Beybomske samling i Rotterdam findes der et maleri af slaget. udført af den bekjendte marinemaler Philipp van de Velde den yngre (de jonge); en kopi i blyant findes i Bergens musæum, tegnet af den norske maler Schneider. Jeg skulde være tilbøielig til at tro, at maleren er den ældre af samme navn, da han efter Någlers Kinstlerlexikon var ombord paa Ruyters flaade 1665 og sandsynligvis ogsaa har været med paa hans togt for at afhente de hollandske skibe i Bergen; men Ruyter kom dog ikke ind til byen. Fæstningen og dens bygninger er ikke korrekt gjengivet. Til afbildningerne kan ogsaa henføres den store medalje, som blev slaaet i Holland 1 anledning af slaget. Bergens musæum har baade et ypperligt originaleksemplar og et par afstøbninger. Paa den ene side sees en fremstilling af slaget, paa den anden staar følgende indskritt: Op de roof zugt van Carl de Tweede vorgefallen den 10 August 1665 | voor Bergen in Norwegen. Dus wort Britanjes Trotz gestuyt Die gelfs by Vriendt vaert op Vrybuyt En tergt de Noortsche Wallen Hy schackt vorst Fridrichs havenrecht, Dog krygt syn Loon door boeg en plecht Van Neerlands Donderballen. (I anledning af Karl den 2dens røvertog, foretaget 10. August 1665 for Bergen i Norge. Saaledes blev Britannias stolthed straf- fet, som farer paa røveri selv hos ven og udfordrer de norske volde; han krænker fyrst Fredriks havneret, men faar sin løn gjennem boug og skandse af Hollands tordenkugler.) Indskriften er ogsaa gjengivet hos Meyer. 18 B. E. Bendixen. | [No. 15 Om fægtningen selv vil de her meddelte beretninger give til- strækkelig kundskab, og forresten henvises særlig til Schoutens oftere nævnte reisebeskrivelse. De følgende dage, efter slaget, vendte de flygtede indbyggere tilbage; men de mange foranstaltninger, udbedringen af skandserne, ankomst af nye tropper og rygtet om, at Englænderne vilde rette et andet angreb paa Bergen, fremkaldte ny forfærdelse og bragte Bergenserne til at se med uvilje paa Hollænderne som de, der var grunden til al denne uro og al denne skade og maaske vilde fremkalde store ulykker over byen. Den 4. august holdtes almindelig takkegudstjeneste 1 Bergen, ved hvilken leilighed den faldne hollandske borger, Pieter van Sandfliet. blev begravet, den 6te holdtes takkefest ombord i skibene. Hollænderne lagde imidlertid sine skibe 1 slagorden i halvmaaneform og fik indløbet til havnen spærret ved store jernkjæder, og det omslag, de mærkede i borgernes stemning, bragte dem til at ruste saameget ivrigere, men ogsaa at ønske sig snarest mulig bort. Medens disse rust- ninger foregik, underhandlede Ahlefeldt gjennem Jens Toller med Tiddiman om en plyndring af den hollandske flaade og deling af byttet; men Englændernes mistro og nye fordringer fra Ahlefeldts side gjorde, at underhandlingerne ikke fledede til noget resultat. Arbeidet paa skandserne var færdigt 15. august, men alle- rede 12te var Englænderne afseilede. Van Bitter havde skrevet til Holland, men fik samtidig underretning om, at den hollandske hjælpeflaade under Ruyter var hindret af modvind, og at Tiddi- mans flaade var forstærket med 6 skibe og nyt mandskab. Da der tillige kom sikkert budskab om, at de 2 savnede ostindiefarere var komne ind til Trondhjem, blev der afsendt en galliot for at hente dem. Et rygte om, at der udenfor indløbene var seet en stor mængde engelske skibe, fremkaldte en fuldstændig panik i Bergen, hvis borgere flyttede væk med familier og alt rørligt gods. Den 24. august kom en advis-jagt med tidende om, at flaaden var afseilet fra Holland den 17de for at opsøge Fnglænderne; saafremt den ikke traf disse, skulde den hente de hollandske skibe i Bergen. Den 927de august fik man underretning om, at den hol- landske flaade havde været under Skotlands kyst, men uden at finde den engelske. Nu kunde man haabe paa befrielse, og glæden baade hos byens folk og hos hollænderne var stor derover; van Bitter holdt et stort gilde ombord paa sit admiralskib for komman- danten, officiererne og magistraten samt høiere personer. Snart 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 19 efter kom en udsendt galiot tilbage med tidende om, at den hol- landske flaade var i nærheden, og d. 30. august kom 3 af Ruyters skibe ind ad byfjorden og hilste fæstningen med salut; men disse skud i den tidlige morgenstund fremkaldte atter en forfærdelig forvirring blandt indbyggerne, der skræmtes op af sin natte- søvn og troede, at Englænderne angreb byen. Men skrækken gik over til glæde, da van Bitters hofmester paa sin herres befaling drog om i gaderne og forklarte sammenhængen. Under stor salut fra fæstningen og fra skibene, under klang af trommer og trompeter og med vaiende flag og vimpler seilede de hollandske skibe ud paa formiddagen fra Bergen; men flere maatte dog blive liggende, fordi de ikke kunde faa de drukne matroser ud af værtshusene, og 1 af returskibene (ostindiefarerne) var desuden stærkt ramponeret. De seilede alle ud Hjeltetjord, men maatte blive liggende for taage og modvind, og først den 6. september (28. august) saa de Ruyters flaade, der hilsedes med salut og nationalsangen ,,Wilhelmus van Nassau". 6 skibe var afsendt for at hente ostindiefarerne i Trond- hjem. Endelig kom disse, og 8. september (30. august) om aftenen kunde Ruyter give signal til afreise. Det var en statelig flaade, der seilede ud Korstjorden, omtrent 190 fartøier og deraf næsten 80 store krigsskibe. Tilbagereisen skulde dog ikke blive heldig. Taagen satte ind, og en stærk nordenvind med tæt støvregn gjorde det vanskeligt for skibene at holde sammen, især da vinden steg til en stærk storm. Den engelske flaade, som under Ruyters opseiling var gaaet ind i havnene, kom ud igjen og stødte paa flere flokke af skibene. De rijjsende zon, hvorpaa Schouten var, blev jaget, men slap ind i Øresund og laa der en stund, til det kunde komme hjem med en konvoi. Den 8. sept. (gammel stil) søgte 2 ostindiefarere, 1 vest- indiefarer og 1 orlogsskib ind til Bergen, og paa hjemreisen stran- dede et af de første. Phoenix, hvorpaa den syge viceadmiral Jakob Burghorst var, og Slot Honingen, som førtes af schoutbynachten, Herman de Ruyter, blev taget af Englænderne. Burghorst blev sat paa fri fod; men Ruyter og de fleste af begge skibes mandskab døde i elendighed under fangenskabet. 7 skibe søgte ind til Mar- strand, 2 ostindiefarere kom til Flekkerø og seilede senere til Kri- stiania, hvor de længe holdtes tilbage af statholder Gyldenløve, indtil der var sluttet forbund med Holland. I det hele tog admiral Sandwichs flaade foruden de 2? ostindiefarere 6 eller 7 andre store skibe og senere flere, saaat antallet af priserne løb op til 35; store 25 20 B. E. Bendixen. [No. 15 rigdomme blev erobret; men der blev ogsaa ved den leilighed be- gaaet store underslæb og tyverier i England.*) Af Meyers samlinger er her aftrykt: Thamsons digt og Rela- tion fra Tyskebryggen. Dertil kommer endel dokumenter fra det danske rigsarkiv, afskrevne for musæet af den ved det norske rigs- arkiv ansatte Fr. Jessen. Ahlefeldts beretninger og skrivelser har hidtil ikke været trykte, men er benyttede af 0. Vaupell, medens Jens Tollers indberetning til kongen, ,Danske kongers historie*, nr. 152, b, tidligere har været gjengivet i de ovenfor omtalte Beckerske samlinger, men er medtaget her, fordi den hos Becker tildels er feilfuld og næppe kan være afskrevet efter originalen. Disse dokumenter er gjengivet bogstavret, smaa bogstaver er brugt overalt i egennavne og efter ens, tegnsætningen i overens- stemmelse med nutidens brug. Efter Fr. Jessens opgivende findes der foruden de hos Becker og her trykte breve endnu endel andre aktstykker i det danske rigsarkiv, vedrørende træfningen paa Bergens vaag, hvoriblandt nogle temmelig omfangsrige, saasom den ved begivenheden frem- kaldte diplomatiske forhandling mellem England og Danmark, der- næst ogsaa skrivelser af mere privat natur paa hollandsk eller latin. Dog hidrører neppe nogen af disse fra deltagere i eller øievidner til kampen. U) Pepys: III, s. 239 og 248, 250, 259, 265—66, 305—806 318, o. s. v JG Hr. Thomas Gilbertsen Thamsons Beskrivelse over den Engelske Flodes Angreb paa Bergen m. v. A?. 1665. Der man skrev Sexten Hundrede og Fem Sextie til. Da blev her udi Bergens Bye et heel mærkværdigt Spill: Thi da en stor og blodig Krig og Feyde var oprunden A*. 1665 Og mellem tvende Magter alt sit Sæde havde funden: Da Britterne de førte Krig mod de Battavier, Og disse mod hinanden var opstillet i Gevær; Da veedste ei Hollænderne sig udi Søen sikker For deres Fiende Engelsken som stærk i Søen stikker; Hvorfor de søgte Sikkerhed og Skjul i Bergens Stad, For ei at gjøre Fienden af saadant Bytte glad. | Den Å Og Den Siette Julii kom Her Tolv, den Niende Syv Skibe ET rra Frankrig og fra Spanien som slap af Fiendens Knibe: Den 13. Den Trettende kom atter Nie af samme Nation, dr Som slap at bede Fienden om Naade og Pardon: Den 16. Den Sextende kom tvende ind, den Attende kom Fire å Med Mandskab og beholden Gods, med Segel, Takel, Spire, Enhver med rige Ladninger fra Spanjen og Frankrig, Og bag de Britters Øer de ved Kursen ræddet sig. 21 Jula. 30. Julii. og 2. Aug. 4. Aug. 7. Aug. 8. Aug. 99 B. E. Bendixen. | [No. 15 Den En og Tyvende dernest i samme Juli Maaned, Kom atter Otte ind, som blev fra Fienden forskaaned: De kom fra Smyrnam og Levant med rige Ladninger; Den Tredivste kom atter Et, som biergede sig her. Den Første i Augusti kom her Syv, den Anden trende: Den Fierde samme Maaned kom her atter andre tvende, Som alle glædede sig ved den Sikkerhed de fandt I Norges Skiød og denne Stad saa langt mod Nordens Kandt. Den 7de August kom her Tidende at fleere, Var kommen ind i Bakkesumd og vilde her quartere. Den Ottende mod Aftenen kom disse og herind I Tallet Elleve med en god føyed Søndenvind. De Tie kom fra Ostindien med dyrebare Sager: Den Elfte var et lidet Skib, som de gav Navn af Jager, Som tiente dem for Post-Galjot og bragte Tidende, At de sig maatte vogte for de Fiendtlig-Engelske. De hilsede for Fæstningen og Staden med Kanoner, Vel Femtie Skud man hørte, med Trompeters Lyd og Toner; De vare glade fordi de med deres Skibers Stavn Var kommen i Beskiærmelse og i en sikker Havn. Vor Commendant Hr. Cicignon med Nie Kanone Munde, Lod takke dem med saadan Skik, at de nok høre kunde At mod de Høflige Han og kan bruge Høflighed, Qg at de kommen var ind til et frit og fredlig Stæd. Derpaa foer deres Commendeur til Slottet for at giøre Sin skyldige Opvartning og at Spørge og Forhøre: Om det var ham og Følgeskab, bevilget og tilladt At hale ind om Fæstningen ved denne samme Nat. Han først til Commendanten gik, hvor Han blev Vel modtaget, Og siden af en Lieutnant til Hr. Ahlefeldt ledsaget: Da Generalen ligesaa begiegnede ham Vel; Paa begge Stæder fik Han Ja, paa sit Begiær til Deel. Derefter Han fra Slottet sig igjen til Skibet føyed Og for hans Ærend lykkedes, var han heel Velfornøyed: Hvorpaa Ostindie-Farene gik strax i Arbeid til, At Varpe ind med Trodser og med deres Løbend-Spill, Da det var Aftens Spiise Tid, lod Commendanten byde Hr. General von Ahlefeldt et Maaltid til at nyde: Den Hollandsk Commendeur han og til Giæst indbyde loed, Med Officierene som her ved Guarnisonen stoed, 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. Med endeel andre Hollandske Captaimer og tillige: De lod ham alle deres Tak, hver paa sin Maade siige; De fandt sig ind, om Bordet kom, i Tallet Elleve: De Norske Otte var, men de Hollandske var kun Tree. Der gik det ret fornøyelig, de spiiste og var Munter; Hollænderne var Lystige og slukte Sorgen unter Mit ein Glas Wein, fordi de kom i saadan god Behold Fra deres Fienders store List, fra deres Magt og Vold. Derefter kom Pokalen frem, da man et Vivat hørte: Da Commendanten Cicignon Kong Fredriks Skaal fremførte; Og under samme Høye Skaal blev Syv og Tyve Skud Til Æres Tegn af Kæstningen affyret, tordnet ud; Kort sagt det gik fornøyed til og herligt nok tillige, Man veedste ei af andet end fornøyelse at siige. Da Maaltidet var ende, gik enhver til sit igien, Og takkede den milde Vært, enhver tilbørligen. Den 9. Men Morgenen derefter fik vor Commendant at viide Med en Eæpresser Sønden fra, at Gaar mod Aftens Tide Var kommen paa Korsfiorden ind en Flode Engelske Krigsskibe, som sig vilde om den Hollandsk” Flode see. Han selv, da han den Tidend fik, gik hen til Generalen: De talede tilsammen en halv Time op i Salen; Derefter kom de begge ned, gik allevegne om Udi den heele Fæstning og ethvert befæstet Rom Soldaterne de samlede |: dog ei lod Trommen røre : | I Stilhed; thi de vilde ei Allarm og Væsen giøre. Fyrværkerne: den Eene blev beordret med Tre Mand At lave fleer Karduser til at have ret istand: Den anden blev befalet de Kanoner ud at føre Som endnu stod i Giemme, og alting at færdiggiøre; Alting gik meget levende og Muntert udaf stæd; Ved lutter Tilberedelser, blev Dagen tilbragt med: Her saa man Nogle slæbe paa Lavetter og Kanoner At føre ud til rette stæd og hine Bastioner: Nu atter Andre, Kuglerne at føre, slæbe ud, Med andre Instrumenter som kan høre til et Skud; Og skiøndt det Søndag var, saa var her dog slet ingen Hvile; Thi Commendanten Cicignon man stedse saa at jile For at faa Alleting istand og i beredskab til; Om nogen turde Vove til at yppe noget Spill; Den 10. 24 B. E. Bendixen. [No. Nigemaade lod han ei paa Nordnæss noget glemme, Af hvad som kunde tiene til Defensionens Fremme; Han baade først og sidst var selv med udi Alleting: Han Allevegne selv var med, gik over Alt omkring. Imidlertid ved Middags Lav, omtrent ved Middags Tide, Da fik den Hollandsk Commendeur og dette til at vide; Men det gav hannem ingen Frygt, han laa 1 sikker Havn Hvor han var udi Bergens Skiød og Bergens Fæstnings Fafn. Den Tiende Augusti som var Mandag, Formiddagen Fik man udaf de Engelske at høre heele Sagen; Da var en Velklæd Engelskmand til Slottet her udsend Paa en smuk Slupe som blev ført af Tretten Engelskmænd. Han foregav han var udsendt fra Vice-Admiralen Sir Tydeman alt for at faa vor Commendant i Talen; Han sagde og han havde med til Cicignon et Brev Som Admiralen Tydemand til hannem selver skrev. Derpaa Han af en Lieutnant blev for Cicignon fremstillet. Skiøndt Han formedelst Cicignons Anstalter lidt blev drillet; Thi han blev ført en saadan Vei, at han ei kunde see En eeneste Soldat og ikkun faae af Stykkerne. Da han for Commendanten kom, sin Reverentz han gjorde, Han hilste fra sin Admiral som han forlod Omborde, Han overrakte og sit Brev som kun i Et og Alt Bestoud i Complimenter og i Venligheds Gestalt. Vor Commendant Hr. Cicignon med samme Mynt betalte, Han hilste høfligen igien og venlig med ham talte. Omsider kom der dog udaf den Engelskmand det Ord: Hans Admiral forundredes paa det som her var giord, At Commendanten vilde her tillade og tilstede, Hollænderne som Fiender at nye Lye og Reede. Hvorpaa Hr. Cicignon igien besvarede det saa, At det aldeeles ikke var til at Forundres paa: Han Ordre fra sin Souveraim og store Konge haver, Til at beskytte alle dem som her sin Tilflugt tager, Og at den samme Sikkerhed enhver at nyde har, Som søger en Beskyttelse og her sin Tilflugt tåer. Hvorpaa den Engelske igien, med dette lod sig høre: At de med deres Skibe vil og det selvsamme giøre. Da Commendanten derpaa sig med dette yttre lod, At naar de kom, det dennem og heel frit og aaben stod, 15 1894—95]| Kampen paa Bergens vaag. Forsikret, de som Venner nok skal blive Vel begiægnet, Og Hver og En med Sikkerhed Omskandset og Indhægnet, Og at de med den samme Skyts sig kunde glæde ved, Som Andre, naar de holder sig i Rolighed og Fred Hvorpaa den Samme Afsked tog, som nogle meene ville Var Vice-Admiralen selv som agtede at Spille Et lidet Puds ved det han sig ei ret tilkiende gaf; Men derom skal jeg intet vist og fast kund” sige af. Men det er vist, det saa jeg grandt, han havde smukke Lader, Han var Midaldrende, og saa ei ud som nogen Sprader: Hans Klæder var anseelige bebræmmede med Guld, Og Klædet selv var visselig af allerbedste Uld, Hans Hat var rigelig besat og ziret med Stridstiære, Saa at Han i sin Klædedragt nok kunde Vel passere For Admiral; Ei heller paa Opførselen man fandt Det mindste at udsætte og ansee for noget Tandt. Den 11. Den Ellefte Augusti fik vor Commendant at høre, At Engelsken paa Veyen var, Besøg her ind at giøre Med deres gandske Flode og med deres Skibes Magt; Hvorfor han og paa Alleting gav gandske nøye At. Han samme Dag foer over selv til anden Side Staden; Han steeg ved Toldboden i Land, gik siden op ad Gaden, Til Nordnæs Batterie hvor han alting i Øye tog, Og for alt hvad fornøden var, tilbørlig Omsorg drog. Der Tie Kanoner plantet var, der syntes han at være Vel lidet, derfor lod han Sex til dennem commendere, Og til de Førtie Mand der var, i Skandsen lod han nok Fra Slottet komme Tyve, saa de var just net en Skok. Da dette var forrettet, da mod Eftermiddags Tide, Han steg til Hest og rundt omkring til Sluttet monne ride, Der steeg han af og talte med Hr. Claus von Ahlefeldt; De gik derefter paa den Sal som jeg har før formeldt: De vare ei saa hastige opkomne udi Salen, Ja knap den Ene havde med den Anden begyndt Talen, Da kom den samme Engelske som var hos Os i Gaar, Og sagde, med Vor Commendant han nok at tale faar. Hans Slupe var langt større og smukkere tillige End den han havde da han kom i Gaar til Slottets Stige, Der vayede et prægtig Flagg, og alle Mand derpaa De ei alleene pyntelig, mer meget Vel udsaae. 26 B. E. Bendixen. [No. En Lieéutnamt udaf Vagten ham for Commendamten førte. Da Commendanten slige Ord og Taler af ham hørte: Han skulle commendere de Hollændere at gaae, * Og udaf Havnen vige, derhos sagde han og saa: De af sin Konge Ordre har, ei nogen Hafn at agte, Men allestæds Hollænderne som Fiender eftertragte. Vor Commendant Hr. Cicignon ham derpaa svarede: At Han og Ordre hafde fra sin Høi-Stormægtigste Og Allernaadigste Monark, men dog paa anden Maade, Hvis Ordre og Befalinger maae over alting raade, Han havde Ordre for enhver, til at beskiærme dem, Som søgte her et Tilflugtsstæd til dette Bjerge-Hiem, Til at forsvare dem mod hver som vilde dem anfalde, Og alle Slags Anfaldere at agte og at kalde For Fiender som forstyrre vil den algemeene Fred Der er og stedse være bør paa hvert neutrale Stæd; Han stilte ham fornuftig for, og førte til Gemytte, At slig Ophævelse den kan joe ei til andet nytte, End til at samle sig selv Spot, Ulykke og Fortræd, At ville gribe Nogen an paa et Neutrale Stæd: Med flere Ord og Taler som jeg selv med Øre hørte Som Commendanten viselig og høi fornuftig førte Saa han tilsidst til føye faldtog bad kun at de maae Paa Bergens Reed mod Vind og Væir, en Ankersætning faae, Og at de af den Aarsag her til Staden ind maae løbe, At de fornøden Proviamt til Floden ind maae kiøbe. Som Vores Commendant tillod, dog alt med de Vilkaar: Saa længe alting fredelig og skikkelig tilgaar. Derefter de vor Commendant saavelsom Generalen Med Magistraten samlet blev og var i Raadstue-Salen, Og overlagde hvordan det udi paakomne Fald Med Stadens Borgerskab og med dens Forsvar holdes skal. Da saadant Vel forrettet var, da komme de tilbage Til Slottet, men dog underveys, det monne dem behage, Paa Tydske Bryggen at staa stil hos Tydskens Oldermand, Og sagde ham, de Tydske og maae holde sig istand, Ifald der noget yppedes, saa at man strax er reede Om ei det Gode finder stæd, man da med Magt og Vrede, Kan vilse at man Karle er, der kan forsvare sig, Kort sagt, at alting reede er, som man selv havde Krig. 15 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. En Time eller toe derpaa, da Klokken var ved Fure, Kom En og Tyve Engelske med Segel, Takel, Spiire, Hvoraf de Fjorten Skibe var af allerstørste Slag; De Fire førte Proviamnt og Trende Brand og Brag; De under Engelsk Konge-Flagg vor Fæstning Saluterte, Med Trommer og Trompeter de og stadselig Bravérte, De Fyred En og Tyve Skud, fik derpaa og igien Et Lige Tall Kanon-Skud til Svar fra Fæstningen. Derpaa den Hollandsk Commendeur man saa til Slottet komme; Han løb og var benauvet som der Ild var i hans Lomme, Han bad saavel Vor General som og Vor Commendant Fremdeles om Beskiærmelse ifald det kom paa Kandt Med Engelskmanden, om han dem 1 Havnen vil Angribe Med den ankomne Flode og de store Orlogsskibe; | Thi sagde han |: paa Hollandsk :| det den største Jammer var Om slig en Uskateerlig Skat som de Omborde har, Den skulde falde som et Rov de Engelske i Hænde! I sær han monne sig derpaa til Commendanten vende Med et bekymret Aasyn, og bad meget inderlig, Om hans Beskiærmelse saavel for sine som for sig. Han fik til Svar: Han skulde sig for Forsvar ikke Klage; Thi Ahlefeldt med Cicignon forsikret, de tilbage Vil holde Engelsken, ifald de vil fordriste sig At gribe dem i Havnen an, som den var Fiendtlig. De vilde ham mod all Slags Magt og Overlast forsvare: Imidlertid han skulde paa de Skibe tage Vaere, Som han at commendere har, og sætte dem istand, Saa de kan være sikker for en uformodend Brand. Man derpaa hørte denne Mand sig atter at beklage, At Folket løbet var i Land, og komme ei tilbage; De var adspred om Staden og var vanskelig at faae Tilsammen samlet, helst de nu sin Fiende for sig saae. Saavidt som mueligt var han dog derpaa forsøge vilde, For strax at sætte det iværk og ingen Tid at spilde; Han derpaa gik tilbage, var meer munter 1 sit Sind, End da han her til Fæstningen nu sidste Gang kom ind. Derefter Generalen med Vor Commendant tillige Gik ud, spatzeerte Volden om, paa Engelsken at Kige; Og da de saae de Engelske, de sluttet Havnen til Fra Slottet af og til Nordræs; De syntes saadant Spil 28 B. E. Bendixen. | [No. 15 Var ikke at fordøye: derfor gav de ud den Order At de Kanoner overalt med Skarpt forsynet vorder. Med Knippels, Kugler og hvad meer man har at skiænke dem Som gaaer saa dristig ud af stæd og farer Fiendtlig frem; Derpaa man med Raquetter gav Signal til anden Side, At de paa Nordnæs Skandsen og det samme kunde vide; De derpaa og gav et Signal, de dette nok forstod Qg Skarpt for sine Stykker de, strax derpaa sætte lod. De Engelske Opmærksom blev og vilde gierne vide, Hvad sligt Signal betydede og var paa Slottets Side, Saavelsom paa den anden Kandt; men skiøndt der mange gik I Master op, at se sig om, de intet vide fik. Imidlertid en Lieutnant blev af Slottet Deputeret, Foer til den Engelske Admiral og hæftig Protesteret For saadan Dristighed hvoraf de sig betiene vil Imod Natur- og Folke-Ret, at slutte Havnen til: At Ahlefeldt og Cicignon de lod ham dette vide, At de aldeles ikke slig Formastelse kan lide; Og hvis de nærmede sig meer at slutte Fæstningen, Maa de modtage alt hvad der paafølge kan igien. Men da han ikke fik det Svar som derpaa burde følge, Vor Ahlefeldt og Cicignon de kunde neppe dølge, Den Harm de havde af at see en slig Dumdristighed Hvormed de Engelske de gik til Værks og foer afstæd. Da de nu til Raison var ei med gode at bevæge Og ved sagtmodigt Middel af sin Rase-Syge læge Men foer afstæd og vilde end i Vaagen varpe ind Paa egen Haand og med et stift og trodsigt eget Sind; |: Til hvilken ende de og var i veyen med at sætte Ret lige under Fæstningen et Anker, at indrette Et Varp hvormed de kunde ind i Vaagen hale slet :| Da kunde Commendanten ei tillade dennem det. Først en Kanon han med løst Krud fra Volden lod afbrænde, Til Varetegn for Britterne, han hafde meer i Hænde. Den giør joe efter Billighed som varer før han slaar; Vil man sig da ei rette, det som følger paa, man faar. Da Commendantens Vare-Skud, blev gandske reent foragtet Udaf de Engelske som kun alleene eftertragtet, At føre Varp og Anker ud og spærre Vaagen ind, Ret som de var af Overmod, fornuftesløse, blind: 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. Befalede Hr. Cicignon med Skarpt at give Minde, Som ogsaa skeede, hvilket en Matros fik føle, fimde Som stod paa Pligten i en Baad, udaf de Engelske; Thi Kuglen tog hans høire Been, ret lige til hans Knæ. At det de Norskes Alvor var, de Britter heraf kunde Tilfulde mærke og forstaae, og at de ingenlunde Sig vilde lade lumpe og Stoltzere noget af, Men viise sig som Nordmænd, det er modig, kjæk og Braf! En slig Advarsel lærte dem at blive noget vaerlig, At støde Hovedet mod Vægg, de mærkede var farlig; Lidt høfligere derefter de da foere udaf stæd; De vilde nødig giøre sig de Norske Gram og Vred. Imidlertid af Fæstningen Vi kunde see og Mærke, Hollænderne var 1 Allarm, for sig og at forstærke; De satte sig i Positur saa bred som Vaagen var, Saa best de kunde, giorde sig til Forsvar Kandt og Klar. De blev end meer Opmuntrede da de paa nyt fik høre 'Slig Cicignons Forsikring god, som han lod dennem giøre, Ved en Afsendet Lieutnant som fra Slottet til dem foer: At de skuld” intet frygte for de Britters Magt er stor; Thi de nest Himlens Forsyn skal af Slottet Maintineres Og mod all Fiendtlig Anfald, ret som Venner Secunderes. De sagde derfor tusend Tak og all Velsignelse For den Bevaagenhed som dem Hr. Cicignon lod tee: De lod Pokalerne gaae om, trakterte Lieutenanten, Erindrede vor General saavel som Commendanten. En Vakker Herre, sagde de, er Claus von Ahlefeldt, Og Commendanten Cicignon: een ret Soldat og Heldt! Hvorpaa de alt har Prøver seed, som kiendelig beviiser, Man Commendantens Ædle Mod, forgiæves ikke priser, Men at han med Kanoners Magt, forstaar at dæmpe ned De Engelskes Ubillighed og Qvermodighed, Nest den Forsikring blev de og af Lieutnanten erindret, At deres Vimpler kunde nu ei Vaye ubehindret; Thi som de inden Fæstningens Beskyts og Styrke laae, De derfor dem af Masterne og Toppen tage maae, Som de og uden al disput paa Øyeblikket giorde; Dog Vayed deres Hollandsk Flagg fra deres Skibers Borde; Derpaa kom Lieutnanten igjen med Velforrettet Sag, Til Ahlefeldts og Cicignons Velynde og Behag. 30 B. E. Bendixen. [No. 15 Imidlertid Hr. Ahlefeldt og Ciuignon aftalte, At det var tienlig at man flux, paa Timen sammenkaldte Det heele Bergens Bogerskab som allerede var Med Stadens Magistrat aftalt; og giorde alting Klar, Det skeede og; thi strax derpaa man hørte Trommen røres. Og Klokkerne at slaa Allarm, og alting færdiggiøres. Den heele Stad man derpaa saae 1 fuld Bevægelse; De brave Borgere man saa, løb med Geværerne; Man Raadmand Jensen og Lars Sand til Slottet saae at komme, Med et bevæbnet Mandskab og med flyvende Fane, Tromme; Et Compagme af Modige og kiække Borgere. Som Vræde Mænd frimodige i Øyen turde see! De førte dem til Slottet og for Cicignon fremstillet, Da de og med Geværerne og noget lidet drillet: Vor Cieignon fandt deri Lyst og glædede sig ved, At see 1 Borgerskabet slig frimodig Tapperhed. Han Hatten tog af Hovedet og sig fornøyed viiste; Han dem for deres Ædle Mod ophøyede og priste; Han sagde at det Prøve var, de hafde Hierter til, At vove sig med Liv og Blod 1 all Slags Martis Spill Naar det om Kongens Ære galdt, og Staden skal forsvares, Naar Fred og sikkert Leyde skal, som billigt er, bevares; Han takkede dem hiertelig og sagde: Han 1 alt, Vil gierne tage Deel med dem saaledes som det faldt; Derpaa blev Posterne besat med Borger og Soldater, Man saae en sand Fortrolighed hos dem som Cammerater: Soldaterne opmuntret blev af Borgers Freidighed, Og vilste derfor imod dem en sand Ærbødighed. Endeel af Borgerskabet som var vant til Søes at fare, Qg veedste med Kanonerne at handle, tage vaere, Paa Batterierne iblandt Constablerne fik stæd, - Hvortil de og med største Lyst og Glæde er bereed. Derefter blev og Posterne om alle Stadens Egne Besat med Borgerskabet saa at Staden allevegne, Nest Himlens Forsyn sikker var mod all Slags Overfald: Enhver var ferdig og bereed til Forsvar hvor det gald. Om Aftenen reed Cicignon fra Slotten omkring Staden, Langs Bryggen indad først og derpaa ud ad Strande-Gaden; Han inquirerte Podsterne paa Nordnæs-Skandsen, og Derefter Borger-Posterne enhver 1 Øye tog; Den 12. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 31 Han veedste med Belevenhed, med Kierlighed og Ære, At han en Ægte Borger-Ven ret var og vilde være: Han Borgerskabets Kierlighed og Hierte gandske vandt, De fandt i ham en Borgerven og tapper Commendant. Da det forrettet var og han langs Bryggen skulde ride Til Slottet ud, de Tydske da lod hannem dette viide, At deres halve Mandskab var tilreede at udgaae Til Fæstningen, om Cicignon behagede det saa; Han takkede og sagde, skiøndt det synes overflødig, Og at der intet Mandskab var paa Slottet meere nødig; Thi Guarmnisonen var forstærkt med Stadens Borgerskab:; Dog, om de vilde komme, var deri dog intet Tab. Derpaa' kom Cicignon igien til Slottet giennem Vagten; Som Præsenterede Gevær for ham som efter Takten; Og siden kom de Tydske mod en Femtie Karle frem, Som alle udi Fæstningen fik Logement og Hiem: Strax efter fik man Tappenstrøg i Fæstningen at høre, Til Tegn at ingen maatte meer Allarm herefter giøre; Men alting stille være nu at Vagten er Opsat, Da og Parolen givet blev af Cicignon den Nat: Kong Frederik og Bergen! saa at alting gik i Orden, Og intet imod Krigs-Manér her er forsømmet vorden, Men Natten den gik stille af og alting fredelig, Man mærkede ei mindste Tegn til Ufred eller Krig. Den Tolvte i Augusti som var neste Dagen efter, Saasnart man havde skudt af Vagt, man saa af alle Kræfter At Engelskmanden lavede sig til igien paa nyt, Hollænderne at gribe an og føre sig til Bytt”, Om Morgenen heel tidlig kom den forrig engelsk Herre, Som man paastod Sir Tydemand udi Person at være; Da han fra Skibet foer de ham til Ære Tretten Skud Fra deres Admirale-Skib affyrte dundred ud; Man hørte og Trompeters Lyd og anden Æresminde, Han lod sig i sin prægtig Baad for Slottets Trappe finde, Og sagde, med Vor Commendant han vilde tale lidt. Og Commendanten gav det Svar, at han kan komme frit. En Lieutnant atter førte ham hen op paa store Salen: Der fandt Han Commendanten og tillige Generalen, Med andre mindre Officiers og Toe af Magistrat, Som vilde høre om han kom at byde en Combat. 32 B. E. Bendixen. [No. 15 Han var 1 førstning høvisk og anstillede sig yndig; Han hverken viiste sig frutal ei heller stolt og Myndig; Han gav de bedste Ord som han var god at finde paa, Han bad at han Tilladelse maae finde, nyde, faae, At tage bort Hollænderne som deres Fiender ere, Han Byttet gierne vilde med de Norske repartere. Men Commendanten Cicignon han gav ham dette Svar, At saadant utilladelig og høist ubillig var, Sligt maatte som Forræderie af alle billig agtes, Saa han slet intet nyde kan, det som nu eftertragtes; Enhver som søger, finde skal tilbørlig Sikkerhed; Det han tilforne haver sagt, som Admiralen veed; Kong Fridrichs høie Ordre er saa hellig at han ikke Den samme OQvertræde tør til mindste Punkt og Prikke, Han byder at Enhver skal faae en tryg Beskiermelse, Som søger den paa noget Stæd i Kongerigerne; Og hvo det være vil som OQndt i Sinde har at øve, Den vil og bør han give af sin Styrke lidt at prøve, De skal som Fredsforstyrrere begiegnes, og da maae De sig det selv tilskrive som da der kan følge paa. Derpaa blev den Ankomne heed om Hovedet og sagde, At han med sin Skibs Flode som her strax ved Slottet lagde, Vil tage bort Hollænderne i trods for dem det vil Forbyde ham; For Fæstningen som sagde Trods dertil. Slig Tale hørte Cicignon med hæftigste Misnøye. Han syntes at slig Overmod var neppe at fordøye; Han svared den Ankomne det han havde ventet at Fan havde meere Billighed og Skiønsomhed besat; Han Forestillede at han fornuftig maae betragte, At Han i denne Fæstning er som Fremmed Mand at agte, Og at en Commendant udi sin Fæstning ikke kand Ei heller bør at taale Tort af nogen Fremmed Mand; Hvis han ei de udtalte Ord vil straxen revocere, Da maae han Satisfaction af hannem her begiære. Her mærkte Engelskmanden at han fandt en Karl for sig, Som ferdig var til Alleting, saavel til Fred som Krig. Han i en sagte Tone da begyndte til at tale, Han sagde med Besindighed, at han nok kan forhale Attaquen med Hollænderne, til han dem finder i Den aabne Søe, hvor ingen Magt og Fæstning kan dem frie. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. Ved saadan Deprecation, var Cicignon fornøyed, Saa at da Tydemamn igien fra Slottet sig forføyed Lod Commendanten Cicignon af neste Batterie Tree Skud til Ære fyre af, og lod ham fare frie. Saaledes veedste Cicignon at fire og at hale, At give saadant Svar som sig kan passe paa en Tale, At være høflig naar man veed at bruge Høflighed, Og at han udi vidrig fald kan ogsaa blive Vreed. Da Tydeman foer bort, han sig paa Vaagen ind forføyed Hollændernes Postering for at tage udi Øyed, Han roede ikkun langsom frem og foer dem gandske nær, Betragtede dem nøye og besaa hvert Skib i sær; Derefter foer han ud igien til sine egne Skibe Gav Ordre ud, Hollænderne med Force at Angribe! Man hørte derpaa strax Allarm paa Trommerne at slaae, Saa at man mærkede det nu for Alvor gieldte paa. Saasnart at vores Commendant Hr. Ciignon fik høre, At Britterne de til Allarm lod deres Tromme røre, Da gik han ud paa Volden til det Nørre Batterie, At Observere hvad de vil slaae paa i denne Rie: Og da han mærkede at de vist hafde udi Sinde, Et Bytte af Hollænderne med Vold og Magt at vinde, Da gav han Ordre overalt at være Velbereed For at begiægne Engelsken i sin Dumdristighed; Men for at viise dennem at han gierne vilde spare Dem fra den overhængende Ulykke, Nød og Fare, Som de forsætlig styrter sig i ved sit Overmod Han ud af Fæstningen en hvid Freds Fane hænge lod; Men Britterne de vilde sligt aldeeles ikke agte. Da blev han vred og sagde: I skal lære at gaa sagte, I finde skal at her er Folk, Canoner, Kugler, Krud. Sligt ban til de som stod om ham, sig vendend” talte ud. Han derpaa og gav Ordre ud til dem paa Anden Side I Nordnæss Skantzen, at de der og skulde dette vide, At de skal intet røre sig før Britterne de har Begyndt at vist sig Fiendtlig, men saasnart et saadant var, Da skulde de dem skiænke ind af deres fulde Kræfter, At intet Skud forgiæves gaar, de skulde stræbe efter, At skyde Langs og Tværs udi den engelsk Flode ind: At skyde med god Virkning derpaa skal de lægge Vind. 34 B. E. Bendixen. [No. 15 Den samme Ordre gav han ud paa alle Batterier: Den første Salve sagde han, Vi venter og opbier, For at beviise Britterne, at Vi er ret Neutral Men siden skal det Overalt kun blive Knald og Fald. Om Morgen ved Sex Klokke Slet begyndte Admiralen Sur Tydeman udaf sit Skib, at skyde til Signalen Tre Skud for sine at de nu af alle Kræfter skal Begynde den Attaque som imod en Fiendtlig Vall. Derpaa begyndte Britterne i grueligste Maade Attaquen i forventning af en stor Profit og Baade; Saasnart som dette var begyndt og Engelænderne Tog Masken af og viiste sig fuldkommen Fiendtlige, Befaled Commendanten vor Freds-Fane ned at tridse Qg Konge Flagget derimod i den stæd at ophidse, Og derpaa gav den Ordre ud, man skulde Overalt Med Lod og Krud, med Ild og Skud begiegne slig Gevalt. Imidlertid de Hollandske laae ligesom 1 Dvale; Vi veedste ikke hvad Vi her om skulde tænke, tale; Men da de saae fra Fæstningen Kanonerne at gaae Qg brænde løs i Snesetall: De gav og Fyr derpaa. Vor Commendant Hr. Cicignon var over Alt tilstæde, Et efter andet Batterie, man hannem saae betræde, Han saa med allerstørste Lyst og megen Velbehag, Midt under Ild og Lue og Kanoners Tordenbrag; Hvor frisk og Munter Borgerne saavelsom og Soldaten Beviiste sig, hvor freydige de vare i Combaten, Han saa en ønskelig wffect paa alle sine Skud, Som gik med Knipler, Kugler, Krud fra Fæstnings Værket ud. Det kunde, sandt at sige, og umuelig være andet. End at joe alle og hver Skud som gik her ud fra Landet, En stor Ravage og Rumör hos Engelænderne Joe maatte giøre, som Vi og skinbarlig kunde see; Thi Kuglerne og Kniplerne ei noget kunde skaane, De foere Krydsviis ind udi den Halve Engelsk” Maane; Hvert Skib i sær og alle i Almindlighed fik sit, Qg ikke et af dem var for de Norskes Skudde frit: De laae Os saa beleilig som Vi immer Ønske kunde, Vi kunde handle med dem, som Vi vilde dennem unde, Men derimod Vi kunde see, at skiøndt Hollænderne Ei sparede paa Lod og Krud, de meget feilede. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 35 De fleeste udaf deres Skud, de traf aldeles ikke, Endeel for høye stillet var og over hen bortgikke, Og andre derimod de mellem Skiberne bortfløy, Ja, nogle komme Bueviis, gik meget Himmelhøy. Vi kunde sligt grandgivelig og nøye Observere, Qg det gav dem i Fæstningen anledning at raillere, De sagde at Hollænderne mod Luften fører Krig, Og de som Søe-Mænd vil mod Vind og Væir bevæbne sig. I Nordnæs Skandsen viste de, de og var viss paa Øye; Thi hvert og et af deres Skud, de træffede heel nøye, - Blandt dem en Lænke-Kugle skiød et Flagg og Flaggstang af, Paa Femte Skib i Linien, saa det gik meget Braf. Af dette giorde Vi Os glad, og sagde det skal være Et Tegn at Engelsken skal Os beviise saadan Ære, At de for Fæstningen sit Flagg og Fane stryge skal, Det snart med dem skal være giordt, skal være Knald og Fald. Da første Salve givet var udaf de Engelænder De siden skiøde udi Flæng, dog meste part bortsender Til Fæstningen med deres Skud, for at beskyde den, Men meste deel gik alt for høit og fløye overhen: Ja, over Svansborg nogle gik, men derimod og andre De vare alt for lave stilt, saa at man saae dem vandre Til Bierget hvorpaa Fæstningen opbygt og anlagt var Men det af saadant Raserie dog ingen Skade tar, Den staar med sin graahærdet Krop hvorpaa ei noget bider, Den agter Kugler som Papir og svigter ingen Tider; Dog nogle Kugler fløy Os og om Øret hvor Vi stod, Men de var dog saa høflig at de Os heelskindet lod. Imidlertid Vi stod i Id, i Røg, i Damp og Flamme, Vi skiænkte ind for Engelsken, Vi veedste dem at ramme, Vi kunde see at Vores Skud de giorde god Hfect, At Norske Knippels, Kugler for de Engelske holdt Vægt. De Engelske de viste sig paa Fæstningen forbittret De skiød saa skarpt at Skibene for dem paa Vandet zittret; Thi all den Skade som de fik, den kom fra Fæstningen, Hvorfore de de fleeste Skud og derpaa rettet hen. Blandt de mangfoldig Skud som saa paa Fæstningen blev stillet, Fem Kugler meget skadelig blandt os herinde drillet, Den ene skiød Raperten ud af et af Stykkerne, Den anden traf og dødede en af Constablerne; 26 36 B. E. Bendixen. [No. Den Tredie traf paa en Canon som og blev ramponeret; Den Fierde giorde, en Soldat at han sit Liv quiteret; Den Femte treffede endeel Karduser som her stod Skambrændte Fire Mænd, bvoraf En mistede sin Fod, Og som Hr. Cicignon ei stod langt derfra i det samme, Da havde paa et Haar saa nær, og den uheldig Flamme Ham Rammet og beskadiget; thi Kiolen sveden blev, Hvormed han siden skiærtz og skiæmt blandt Officierer drev. Alt saadant agted Vore ei, Vi skiænkte ind de Skaale, Som Stykkers Struber kan af Ild og Damp og Kugler maale: Vi store Huller kunde paa de engelsk Skibe see; Thi Kuglerne og Kniplerne de splittet Plankerne, Qg mange, mange Briter fik sit Banesaar at finde, For Fæstningen og Nordnæs som vi kunde see og kiende, Saa der tilsidst var gandske faae der troede sig til, At være oppaa Skibene i dette Morder-Spill: Thi som de udi et og alt var blot og exponeret, For vore Skud som største Deel af dennem Caputeret, Saa vilde ei de øvrige tilbage længer staae, Men monne under Dækket i Beskiærmelse hengaae. Da Fægtningen vedvaret var i trende Timer stive, Med uophørlig Mord og Brand som Krud og Lodd kan give Da maatte Trende engelsk Skib vor Fæstning nærmest laae, Fra sin Postering vige bort og udaf Limjen gaae; Thi de paa Redskab, Skib og Folk var nesten ruineret Fra Fæstningen og skiøndt de andre og var ramponeret Tilstrekkelig, de dog mod en halv Time holdte ud, Men fik og hvad de skulde faae af Knipler, Kugler, Krud. Da Vice Admiralen saae tilsidst sin slette Skiæbne, Han maatte med Taalmodighed sit Sind omsider væbne, Gav derpaa af sin Fokke-Stang et blaat Flagg til Signal At han vil retirere og enhver ham følge skal: Sligt blev og uden Ophold sat iværk, de deres Anker Og Tauer Kappet af, de ud ad Fiorden derpaa vanker. Hvorpaa Vor Commendant forbød at skyde fleere Skud Til Skade paa de Engelske fra Fæstnings Værket ud. Han sagde, det er nok, Vi dem alt haver reent afdrevet Saalænge de i Fiendtlighed mod Staden var forblevet; Thi længer strækker ikke sig mod dem vor Fiendtlighed, Og længer bør Neutrale Mænd ei være Arg og Vred. 15 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. Hollænderne de derimod af alle deres Kræfter, En heel fuldkommen Salve skiød dem udi Flugten efter, Men Commendanten Cicignon med Syv og Tyve Skud Løst Krud til Tegn paa Seyer lod af Fæstningen gaa ud. Saa længe Fægtningen paastod, da Vinden sydlig blæste, Som drev all Røgen lige i de Engelænders Næse, Men denne samme Vind den var dem og behielpelig I deres Flugt, da de herfra med Flugten ræddet sig. Da det var hen mod Middags Bill, de md i Strømsnæs") bøyed, Og sig tilsammen der i Havn indhaled' og forføyed For at forbedre Skibene som var saa slet tilreedd, Og at forbinde dem som laae i Saar og Quæstning ned, De deres Døde og begrov, endeel fik Grav 1 Vandet, Endeel fik ogsaa Hvilested i Jorden og paa Landet. Saa gaaer det naar af Overmod at man er bleven blind, Og naar man uden Overlæg vil følge eget Sind. Det Compagnie af Borgere som her Posteret vare Paa Posterne i Fæstningen iblandt Soldaters Skare, De var nu færdig til at gaae med Ære til sit Hiem, Da Commendanten Cieignon til dennem kom her frem; Han takkede dem kierligen og deres Mod ophøyed Han over deres Tapperhed udviuste sig fornøyed, Han sagde at det dennem til en Ros og Ære var, At de sig villig bruge lod til deres Stads Forsvar, Derpaa han en Sølv Kande tog, drak deres Æreminde Hvorpaa og Kanden gik omkring blandt Borgerne den sinde, De drak og Commendantens Skaal og bad ham leve Vel, Og at han maae all Lykke faae udi sin Lod og Deel. Derefter de fornøyed og med Krigs-Maneer og Ære: Med Flyvend' Fane, og Trommer de monne hiem Marchére. Derefter kom og Bryggens Folk, de Tydske ogsaa frem, Marcherede fra Fæstningen, og bort til deres Hiem. Da Guarnisonen derpaa var i Fæstningen tilbage, Det monne Vores Ahlefelt og Cueiymon behage, Til at Traktere dem, saa at de vare Lystige, De havde og fornøden Omsorg for de Saarede. Om Fftermiddag Cicignon afsendte toe Spioner, Som skulde efterforske hvor sig Fienden Fortoner, 1) Strømsnæs omtr. 8 klm. nord for Bergen, paa indre side af Askøen. 38 B. E. Bendixen. [No. 15 Og som vi Britterne endnu i Øye af Os har, Saa blev og alleting paa Nyt giordt baade Kandt og Klar, Om Aftenen kom Een igien, af de som udsendt vare, Og sagde: af de engelske en mægtig Hob og Skare Vel Trende Hundrede var død, og flere Saarede, Saa at de neppe hafde Folk at styre Skibene; I sær og synderlighed de sig monne stærk beklage, For det som de fra Fæstningen fik føle, finde, smage; Den Skade som de derfra fik var Aarsag til at de, Saa slet tilredde, hastige sig retirerede: Hollænderne de skulde vist for dem til Bytte blevet, Hvis de ei udaf Fæstningen saa var tilbage drevet; Hollænders Kugler træffede kun sielden ind hos dem, Qg deres Skud de hafde kun en saare ringe Klem. Endeel af Takkellasen tog af deres Skud en Skade, Men allerstørste Parten dem uskadde maatte lade. Et par Capteiner var der og udaf:'de Engelske, Som ei var enig med at de saa Åttaquerede. De hafde forud sagt, at hvad dem herved hændte, møtte, Endskiøndt de Andre deres Raad forkasted og forstødte, De hafde sagt, at Fæstningen saa Situeret er, At de kan plat beskyde dem udaf et Haand-Gevær, De sagde, de for Fæstningen var blot paa alle Sider, Og at de udaf samme dem kan hindre alletider At tage bort Hollænderne, men sagde derimod, Det bedste var man Branderne paa dem afsende lod; Det var et høit fornuftigt Raad, skjønt farligt og tillige; Dog lod de Andre sig af dem aldeeles intet siige, De sagde hvis de bange er for Kugler, Lodd og Krud, De kan da kun i Tide bort fra dennem hale ud. Nei, skal de derpaa have sagt: Vi kan og Vove Trøyen, Men naar Vi ere komne ind i Faren og i Møyen, Da tænk paa disse Ord som Vi nu haver talt og sagt, Og da skal I, skiøndt alt for sent, Os give heri Magt, Og disse Toe de fægtede som Biørne, Tigre, Løver, De lod de Andre see paa sig ret tapre Søemænds Prøver, De lod ei Overjile sig, men skiød naar de fik klar Gesichte paa Hollænderne som det nok følet har. Imens de Andre skiød oppaa vor Fæstnings Værk og ville Beskade det for over Os som Mestere at spille, 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 39 Da skiød kun disse Toe ind til og paa Hollænderne, De hafde sagt: De Norske er ei Vores Fiende. Imidlertid lod Cicignon paa Slottet invitere Bormestere og Raad og lod dem stadselig traktere, Med nogle af Hollænderne saavelsom General Hr. Ahlefelt samt Andre, var paa Slottets store Sal. Der taltes da om meere at udvide Fæstnings-Værket, Og at Besætningen den skal end blive meer forstærket, Som de iværk vil stille strax, og haaber at det skal Skee til Vor Konges Naadige Behag og Velgefal. Den Hollandsk” Commendeur saavelsom Syv af hans Capteiner, De viiste sig ret muntre og med meget lystig Miner, De takkede Vor General saavelsom Commendamnt For den Beskiærmelse som de og deres hos dem fandt; De sagde, at de kunde see, at de har lærdt at Fægte, At de fra rette Helte-Slags ei lader af at Slægte; De sagde: Vi for Britterne var ikkun en haandfuld, Og at de i et Øyeblik os hafde lagt omkuld, Hvis Vi af Fæstningen ei var saa ridderlig beskiærmet. Da Britterne som Fiender sig til Os her indnærmet, Da hafde all Vor egen Magt kun været plat Omsonst; Thi Britterne det hafde ei kost” megen Magt og Konst; Men Vores Ahlefelt saavelsom Cicignon de sagde, At de fornemmelig for sig, det allerførst tillagde Den store Gud som giver Seir til hvem han unde vil Hans Forsyn giorde at de vandt Seyer i dette Spill. Foruden dette Glæde-Laug, man fandt i Staden fleere: Man mange af Indbyggerne af Glæde saa Traktere, At byde Venner ind, og holdt sig med dem lystige, Saa at her megen Glædskab var for denne Seyr at see; Om Aftenen blev Posterne i Fæstningen og Staden, Paa nyt igien besatte og Patrouillen gik langs Gaden Den heele Nat af Borgerskab saavelsom paa hvert Stæd, Hvor Britterne de kunde faae til Landgang Leilighed. Parolen blev og denne Nat udgivet til at være Saaledes: Gud og Seyer! de gav Herren eene Ære, De veedste at all Seyer kom i fra Guds Almagts Haand, Saa de til ham fastknytted var ved Troens stærke Baand, Imidlertid var Britterne i Arbeid med at lappe Paa deres Skibe og igien alting at sammenklappe Den *3. 40 B. E. Bendixen. [No. Saa godt de kunde, det som var beskadiget hos dem; Thi før det skeede, kunde de ei vidre komme frem. Den Anden Dag, den Trettende udi Augusti Maaned, Imedens Vores Commendant Gudstieneste bivaaned, Da Vi i Fæstningen Vi holdt vor Morgenbøns Andagt, En Engelsk Slupe kommen var og her til Slottet lagt; Da Koret ude var da blev det strax tilkiendegivet, Sir Tydeman han hafde Vor Hr. Commendant tilskrevet; Hr. Cicignon for Ahlefelt strax giorde det bekiendt, Og udi hans Nærværelse, lod den som var udsendt Fremkomme, for at vide hvad han havde at fremføre, Og hvad man vilde dennem her bekiendt og kundbart giøre; Derpaa en engelsk Lieutenant til dem ledsaget blev, Han sagde at han hafde fra sin Admiral et Brev. Han spurgte hvem udaf de Toe, her Commendant mon være? Da svared Cicignon ,Jeg er den Mand som har den Ære, Min Konge her at tiene som hans Mand og Commendani, Saa Lieutnanten han mærkede, han Manden rigtig fandt; Han derpaa overrækkede sit Brev med Reverence. Vor Commendant bad hannem lidt at have Patience; Han derpaa blev ledsaget i en anden Stue ind, Og blev Trakteret udaf en Pokal med lækker Vin. Vor Cicignon i Ahlefelts Nærværels” aabnet Brevet, Da Admiralen Tydeman ham hafde saa tilskrevet, Han kunde ikke andet end sig storlig undre paa, Vor Commendants Messures, da han tragted kun at faae De Britters Fiender som laae her udi Havnen inde, Da det dog aldrig kommen var, ham udi Hue og Sinde, At føye Bergens Stad og Bye den mindste Skade til, Men for den store Skade som han fik i dette Spill, Han kunde ikke andet end sig høiligen beklage, Da all den Skade han og hans de monne her modtage, Den eene ud af Fæstningen og Stadens Skandser kom, Som træffed alle og enhver af deres Skibers-Rom; Hvorfor han reserverede sig saadant at paaanke, Og levede endnu udi det faste Haab og Tanke, At de skal nyde derfor billig Satisfaction, Og at de ei skal komme meer i Maafaae og paa Voon; Det saa besvaret blev, de sig det maatte selv tilskrive, Thi Commendanten tvungen var, dem at tilbagedrive; 15 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 41 Han derimod med større ret at protestere har, For det de saa ubillige og Overmodig var, At de Neutrale Stæder ei det mindste ville agte, Men tvertimod Advarsel og Forbud mon eftertragte, Til. at Angribe dette Stæd som det var Fiendtlig Ret som Vi hafde haft med dem een aabenbare Krig. Han maatte Admiralen ogsaa føre til Gemytte, Han forud hafde sagt ham at han maatte sig vel hytte! Det samme siger han endnu; thi kommer de igien, Da vil han endnu værrere sig fra dem viise hen: Han sagde, det som før var giordt, var ikkun defense, Herefter vil han derimod dem noget andet give, Da vil han skiænke dem udaf sin Styrke og sin Magt, Saa at de sig for egen Deel maae tage vel iagt. Derpaa foer dette Sendebud til Tydemamn tilbage, Som ogsaa siden strax derpaa med sine lod afdrage, Saa Vi for Deres Trudsler blev i Bergen gandske frie, Vi takkede Vor Gud som stod Os ret saa naadig Bie. Derefter Commendanten lod paa Voldene arbeide, Og sat dem end 1 bedre Stand, som de var før den Feyde, Saa at om Britterne faaer Lyst paa nyt igien dertil, Da kan nok voves end en Dyst med dem i dette Spill. Man efter Haanden ogsaa saae fra Landet ind at komme, Endeel Krigs Knægte med Gevær, med Fane og med Tromme, Og disse blev i Fæstningen og Nordnæs-Skandsen lagt, Saa Guarmisonen derved fik en tvende dobbelt Magt. Skrevet udi Bergen den 18 October A*. 1665 af Thomas Gilbertsen Thams. Anmærkning til s. 3. Mit manuseript er flere aar gammelt, og ved gjennemsynet og den delvise omarbeidelse blev det overseet, at der af Thamsens digt findes 2 afskrifter, en i Bergens museums bibliothek og en, nvlig tagen, i Rigsarkivet; ligesaa, at Reichborns tegninger i Meyers ,, Bergens beskrivelse” er gjengivet i formindsket maalestok i prof. L. Dietrichsons: ,Svundne Tider*. S. 16—17. Tegningen i Brauns og Hogenbergs Theatrum er lagt til grund for Schoutens afbildning og den hollandske medalje. ør Relation Der Englischen Attaque auf der Stadt Bergen und der Hollåndische Coffardie Flotte, im Jahre 1665. A*. 1666 den 19 Julii ward auf Königl. Verordnung ein Bet- Tag in Norwegen gehalten, da am OContow allein im St. Marien Kirche gepredigt worden ab Henrico Oldenburg, temp hujus Pastore. Der Text war genommen aus dem Psalm Davids 86, v. 14, bis am Ende. = Gott schitze den König und mache mit ihm und seine Feinde (Britanos) Friede. Denn wie A*. 1665 die Engelånder und Hollånder einen schweren Orlog mit einander föhrten, kamen unterschiedene Hol- låndische Schiffe von Ostindien, Westindien, Smirna und anderen Orthen sehr reich beladen in Norwegen und liefen ihrer ein Theil zu Bergen ein und blieben etliche Woche liegen. Als nun die Engelånder hievon Bericht erhielten, beorderte am 30 Julm 1665 der Graf von Sandwich ein Esquadre Schiffe, dass sle solten nach den Haven vor Bergen segeln, und die daselbst liegende Hollåndische Schiffe angreifen. Den 31 Juli kamen 15 Schiffe vom besagten Esquadre nach Bock op Raae und blieben alda die Nacht fir Ancker liegen. Den 1 Augusti gahr friihe, sandte Sir Thomas Tyddemam, welcher vorgemeldte Esquadre Schiffe commandirte, einen Edelman von Ansehen mit einen Chaloupe anhero, an den General Lieute- nant Claus von Ahlefelt und den damahligen Commendamnten Obriste Johan Caspar von Cieignon umb ihnen von der Engelånder An- kunfft Bericht zu thun, iiberreichte dem Hern General Lieutenant 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 43 A hlefelt zweien Breife, ein von den Grafen von Sandwich, und der andere von Su Thomas Tyddeman, beyde des inhalts, das das Absehen ihrer Ankunftt nur die Hollånder zu Molestiren wåre, und das man sich von Englischer Seiten, wohl hiitten wurde damit keinen Schiff des Königs von Dånnemarcks Unterthanen einig Unrecht oder Gewalt geschehe. Darauf kam zwischen 6 und 7 Ubr des Abends den 1 Augusti von besagter Esquadre Englischer Schiffe, binnen die Tonne hiesigen Havens. Wie sie sich aber nach den Haven und gegen die Hollåndische Schiffe nåherten, ward vom Castel auf sie geschossen, als ein Lose, sie sollten sich zuriick halten und keine Feindseligkeit in freyer Königlichen Haven veriiben; durch welchen Schusz einem Englischen Botsman der im Bote war und den Ancker ausbringen wolte, der Schenckel gequetschet ward. Dessen aber ungeachtet fuhren die Englischen fort sich aufs beste sie konten in Positur zu setzen, und legten sich mit ihren Schiffen in Form eines halben Monden von der Zollbude an nach dem OCastell zu, wit welcher formvrung und Zubereitung sie die gantze Nacht, bis Morgens umb 4 Ubr zubrachten. Die Hollånder stålleten auch darauf ihre Schiffe in eine Linie, und machten sich so viel möglich zu ihren Vertheidigung fertig; Immittelst aber, und ehe es zum Treffen kam, traktirten die KEngelånder mit dem General Ahlefeld und berichteten ihm, wie das der König von Dån- nemarck und der König von Groszbrittanien einen heimlichen Accord unter sich håtten, darum solte man ihnen zulassen die Hol- låndische Schiffe anzugreifen ob Sie gleich in unsers Königs Haven und unter dessen Festungen lagen, und solche als ihre Prisen wegzunehmen. Der Herr General Ahlefelt aber, der als ein braver Cavallier und getreuer Minister seines Königs, von solchen fingirten Accord nichts hören viel weniger wissen wollte, gab zur Antwort, man sollte sich hiitten, und keine Feindselige Thåtligkeit in seines Königs Haven und unter dessen Festungen zu dessen grossen præjuditæ veriben, oder er wiirde genöthiget werden, Gewalt mit Gewalt zu vertreiben, und wollte von allen Unheil so daraus entstehen wiirde hiemit solenmissime protestiren. Wie nun die Englånder sahen, dass sie durch siisse und listige Worte nichts vermögten auszurichten, und das aller Versuch des vorgewandten æAccords verlohren war, griffen Sie zum Ernst, und fingen den 2 Augusti, Morgens umb 5 Uhren an grausamlich auf 44 B. E. Bendixen. [No. 15 die Hollåndische Schiffe zu schissen, welche dan sehr tapfer und resolut antworteten, und obgleich die Englische Abgeordnete bey Traktirung, dem Herrn General Ahlefelt und dem Commendanten von Cicignon Vorsprach, dass wenns zur Action kommen wiirde, Sie alle ihre Schiisse imtrent unter die Hollåndischen Schiffen thun und so viel möglich verhiitten wollten, allen Schaden welche der Stadt so hinter den Schiffen lag, hievon zuwachsen könten, so haben Sie doch nichts destoweniger, ber die Hollåndische Schiffe weg in die Stadt hinein geschossen und viele Håuser und Menschen be- schådiget, ja ihre unterschiedene gahr getödtet, und auch endlich gegen das Castell und die Festung Feuer gegeben, daher den der Herr General und Commendant genöthiget worden auf ihre Schiffe hinwieder zu Kanoniren, welches denn mit solchen Force und Cou- rage geschehen, dass sie umb 8 Uhr nach 4 Stindigen Gefechte ihre Anker Kappen und sich mit der Flucht retireren miissen. Sie haben aber in diesem Combat viel Volcks verlohren, wie denn auch eine ziemliche Anzahl auf Hollåndischer Seiten geblieben, viele gequetschet und theils Arme, theils Beine verlohren, theils von Pulver greulich verbrennet. Von unseren Contorschen Völckern, davon die St. Marien- Compagnie im Scblosse war, die S. Martens Compagme aber zu Defension des GConthors den vorigen Abend wieder Abmarschiret, ist, Gott Lob kein einziger beschådiget. Von der Königlichen Militie aber, sind einige vom Pulver verbrennet, einige gequetschet und 2? Mann Todt geschossen worden. Dieses Gefechte |: dazu die Englischen Ursache gegeben :| hat veranlasset das der König vom Grosbrittanien A”. 1666 ein weit- låuffige Deduction-Schrifft heraus gegeben, darinnen er sich wegen des. verlaufenen Combats höchst entschuldiget und die Schuld von sich auf unsern Allergnådigsten König zu legen, sich bemiihet, und demselben einen Öffentlichen Krieg zu Wasser und zu Lande Ange- kiindiget; Zu welchen Ende vorbesagten Beth-Tag A”. 1666 den 19 Juli durch gantz Dånnemarck und Norwegen auf Königliche Verordnung ist gehalten worden, das Gott der Allmåchtige seinen Majeståt Waffen gesegnen, das Recht seiner Sache Verteidigen und Ihm und seinen Unterthanen wieder so einen stoltzen und hoch- mutigen Feind schiitzen, und vor dessen Frevel gnådigst erretten wollen. Denne Relation har jeg funden udi en Tysk Protocoll som udi 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 45 det den Tid værende Hansestædske Archiv paa OContoret her i Bergen var beroende, hvilken Protocoll blev mig udlaant af davæ- rende Contorske Secretuire Winckelman. Siden den Tid er ei allene denne Protocoll, men endog alt hvad der var 1 Archiet, efter Beretning bleven transporteret til Lubeck. Bergen den 30 Augusti Å”. 1758. Meyer. England A. 1660 —1669 IV. Dokumenter fra det danske rigsarkiv. Hoch wohlgeborner insonders hochgeehrter herr statthalter. Ewer excell: habe ich hierbey notificiren wollen, dasz seither mein letztes alhier 10 schöne Hollandische schiffe, so von Ostindien kommen vndt sehr reich belahden, eingelauffen. Wann auch jhre königl: maytt: bey dieser post mir eins vnd andere mnotificiret, worauff ich ewer excell: die antworth durch einen expressen hier- bey zuesenden wollen mit gantz dienstfr: ersuchen, ewer excell: groszgunstig belieben, weiln jhrer maytt: sehr hoch daran gelehgen, solehe schreiben durch einen gewiszen verståndigen wohlbetrauten officierer, welcher schleunigst tags undt nachts ohne einige verseum- nusz forthreyse, forth zueschicken, dem officierer aber ahnzuebefehlen, dasz er von solcher seiner reyse keine ombrage mache, sondern sich auff der reyse alsz auch in Copenhagen anders nichts vernehmen lasze, alsz ob er in seinen particulair affairen dahin verreiset, die schreiben aber keinen andern menschen alsz jhrer excell: dem hr: statthalter von Gahbel zue selbst eigenen hånden einliefere vnd von denselben im geheimb antworth erwarte. — Wornegst ich verbleibe Ewer excell: dienstwilligster Bergen diener den 31. julii 1665. C. Allfelltt. (Original med egenhændig under- og udskrift; spor af seglet er tilstede). Å son exellence monsieur le chevallier Guldenlew, conseiller destat, vice roy de Norwegen a Oristiania. Citd (Samtidig paaskrift bagpaa:) Citö Frk. . agustlj angekommen. Citissimeé. Den 8 SUSEN OG G 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 47 Indkomne Hoch und wohlgeborne | kr jnsonders hochgeehrte herren, Aug. 1665 NNo. 91 Wasz an ewer excell: excell: ich wegen der zue reparirung hiesiger vestung annoch benötigten 1500 rthlr: am 17. julij jiingsthin gelangen laszen, werden dieselbe zweiffels ohne in frischen ahnden- cken haben. Wann nun solche 1500 rthl: hoch nötig und unumb- gånglich erfordert werden, so habe ich mein obenbemeltes wieder- hoblen undt ewer excell: excell: nochmalsz gantz dienstfrj: ersuchen wollen, sie groszgunstig belieben bey jhrer maytt: es dahin zue vermitteln, dasz mit dem allerförderlichsten dem hr: commendanten eine assignation zuegeschicket werde. Wann auch vermöge meiner instruction ich nicht vorbey gekont in consideration hiesiger groszen quantitet schiffe, so 2000 mann starck, bey |solcher bewandtnusz die guarnisoun noch mit 200 mann zue verstercken, soselbst habe | ewer exc: exc: ich hierdurch dienstfrj: ersuchen wollen bey ihrer | maytt: allergnådigsten befehlich ausz zue wiirchen, dasz solche 200 mann von hiesigen ambtsgeldern, so lange alsz sie alhier nötig sein, verpfleget werden. Wie solches nun zue jhrer maytt: dienst gereichet, alsz bitte ich nochmalsz umb beförderung. Vorbleibendt Ewer excell: excell: Bergenhuesz am 19% augusti dienstwilliger anno 1665. diener C. Allfelltt. (Original med egenhændig underskrift, bagpaa: seglet i rødt lak og følgende udskrift:) | Au collegie militaire de sa majesté de Dennemarck Nor- wegen åa Coppenhagen. 48 B. E. Bendixen. [No. 15 England Durchlauchtigster groszmechtigster könig, Å | allergnådigster köpig undt herr. Seither meinem letzten vom 31% julij ist darauff den andern tagk alsz den 15 augusti zue morgendts vmb 10 vhr bey vns ahngelangst ein Englischer edelmann, welcher beygelegte schreiben vom hern: graffen von Sandtwigk vndt dem admiral Tiddeman sub lit: A. et B. dem hrn: commendanten Mons: Cicignon eingeliefert, welche nach dem man den bringern höfflich und wohl tractiret mit beylahge C. und D. beantwortet. Zwey vhbr hernach, wie dieser depeschiret alsz nemlich zue abendt umb 4 vhr ist eine Englische flotte von 20 schönen gantz newen fregatten, trefflich bemannet, schön auszgeputzet, mit rothen lahken vmbher bekleidet, der admi- ral die bluth flagge oben weihendt, ohne eintziges streichen oder begriiszungk mit dem canon, plat forne in diesen ewer maytt: hahffen herein gelauffen, wordurch der commendant verursachet eines scharff vber sie hin schieszen zue laszen, wordurch sie dann, vnd auch weil der windt scharff lieff, ihre ancker weith binnen vnsere tonnen geworffen, mit groszem geschrey undt frolocken die Hollånder herausz gefordert, welche aber auff mein befehl, in dehme sie auch jhre trompetten wolten höhren laszen, in respect der königl. Englischen flotte stillsehwiegen, darmit sie ja kein prætext haben solten etwas feindtseeliges in diesem hahffen zue tentiren. Ich habe auch also- baldt ewer königl: maytt: camerir Jensz Toldern auff den admiral gesandt undt ihn freundlich bitten laszen, das er vermiiege aliance sich friedtlich halten, vndt weil in der aliance entschlossen, dasz nicht mehr alsz sechsz orlogschiffe zuegleich in ewer maytt: hahffen einzuelauffen befugt, er aber mit wohlarmirten zwantzig fregatten schon unter dem castel lahge, dasz er sich retiriren möge, zue welchem ende wir ihnen die allerbesten piloten zue gehben wolten, viele andere offerten von dienst- undt höffligkeiten zue geschweigen. Solches aber alles vngeachtet hat er mit wurffancker vollendts sich hienein zue bringen euserstes bemiihet. Jn zwischen hat der hr: commendant höchlich protestiret, dasz seine ordre soiches nicht leiden könne, und mit gewalth solches zue wehren mich steths ersuchet. Jch habe aber, so lange sie keine thåtigkeiten begunnen, in respect eines so groszen vndt Ewer maytt: so nahe aliirten poten- taten es nicht gestatten wollen. Immittelst hat der hr. Englische admiral Tideman den hrn. graffen milord Sandwigk an mich gesandt mit beygehendem schreiben sub lit: E., welcher mir dann ahnge- , 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 49 bracht, dasz der hrn: chevallier Talbat jhrer maytt: von Grosz Britanien geschrieben, welcher gestalt ewer Maytt: in eine viel estroitere aliance mit höchstgedachtem könige getretten; zweiffele nicht, ich werde nachricht darvon haben; behte mich dahero jhnen zue assistiren, dasz sie diese hier befindtliche kauffschiffe hinweg- nehmen möchten. Worauff ich regeriret, dasz ich mich von hertzen iber eine solche newe aliance erfrewe; nehme mich aber sehr wunder, dasz ich, der ich jhrer maytt: viel nåher gelehgen, noch nichts darvon erfahren hette. Er hingegen replicirte mit vielen höffligkeiten und persuasionen, dasz daran nicht zue mzweiffeln. Jeh hingegen zweiffelte zwabhr nicht daran, miste aber, so lange ich keinen mweiteren allergn: befebl hette, meiner jnstruction gemesz thun, verhoffendt, sie der gemachten aliance ehbenmeszig gelehben wiirden; behte immittelst, der br. admiral sich mit der flotte ausz ewer may: hahffen retiriren möchte, benebenst offerten von allerhandt dienste undt freundtschafft, enfin grosze complimenten von beyden seithen. Jn dehme aber gemelter milordt mit schönen diseoursen mich auffhielte, advancirte der Englische admiral undt machte sich zum combat gantz fertig, woruber ewer maytt: commen- dant der hr: obr:l. GCicignon höchlich protestirte in præsence höchstgedachten milordts, dahero jech jhn den graffen von Sandtwigk bahte dem hr: admiral zue disponiren, dasz er nicht weiter advanciren, besondern vielmehr sich reteriren möchte mit reitirten compliment ut supra. Worauff er versprochen, er wolle wieder an bordt fahren; der hr: commendant möchte entzwischen zue ruhe stehen vndt nichtes thettliches fiirnehmen; er wolle den hr: admiral verhoffendtlich zue beydes disponiren. Worein ich so weith ausz respect höchstgedachter jhrer maytt: von Grosz Britanien consentiret, doch mit protest, wann etc. Darauff er mit lohsung von 9 canon abgefahren vnd nach einer halben stunde wieder gekommen, firgeh- bendt, sein admiral wolle sich retiriren; weil es aber spåhte, dirfføte er eine solche ahnsehnliche flotte nicht hassardiren, versehe sich, man wirde seinem könige diesen hahffen auff eine nacht nicht versagen; mit dem tage wolle er sich zue riicke begehben, entzwischen seinen leuthen befehlen, dasz sie mit fernerm einbuxiren autfhören solten, anmeldendt, dasz wer von seinen leuthen vns zue nahe kehme, nicht durch seine ordre geschehe. Welches alles, ob man schon genung das contrarium vermercket, ausz respect auff solche conditiones eingegangen. dJch aber habe genung zue thun gehabt den hrn: commendanten zue stillen, vnd hette er gewisz seiner 50 B. E. Bendixen. [No. 15 instruction nach fewer auff sie gegehben, wann jch jhme solches nicht ausztriicklich gewehret. Der milord Sandtwig alsz ein sehr berehdeter herr zoge mich auff eine seithe undt nach vielen schönen wortten sagte und riihmte er die macht seines königes gar hoch, wie gnådig und mildt sich seine maytt gegen leuthe von meiner condition und insonderheit mein person, die ohne das jhrer maytt: durch renomee genungsam bekandt, bezeigete und bezeigen wiirden; nun stilnde in meiner handt mein glick selbst zue schmieden, die occasiones, well sie selthen kehmen, wehren nicht ausz der acht zue laszen; es wirde denen hr: Hollåndern durch verlierung dieses schatzes der rechte arm schier abgehawen; darumb behte er mich dem admiral hierinnen nicht zue hindern, es könte mir hierdurch nicht entstehen der grössesten einer an dignitet in Engellandt zue werden, vndt wirde fiirsz erste der ritter orden auffs wenigste hierauff erfolgen. Hingegen sagte ich, dasz ich einen guthen theil meinesz bluhtes darumb gehben, dasz mir erlaubet wehre jhrer maytt: von Grosz Britannien einige vnterthånige dienste zue bezeugen; in diesem passu stiilnde es nicht in meiner macht; wasz die recomp: dignitet undt orden ahnlanget, behte ich davon nicht mehr zue gedencken; ich seye ein ehrlicher mann, dehme solche rehden billich zue wieder seyn; vber das haben mich ewer maytt: mit allem dem jenigen so gnådigst versorget, dasz ich solehes anderswo nicht suchen dörffe. Wormit er wieder ;abfuhre vnd nach einer stunde wieder kahm vnd mir die proposition that, dasz jhre intention seye diese flotte denen herren Hollåndern zue entwenden; es seye jhnen aber gleich vwiel, ob ihre könig oder ewer maytt: sie behalten; ich solte sie disponiren, dasz sie, die bhrn: Hollånder, sich nur in ewer maytt: gewalth begehben, so wolten sie friedtlich seyn undt sie nicht feindtlich angreiffen. Jeh, der jch alle extremitet gerne verhiitet sahe, ant” wortete darzue, dasz ob ich zwahr keinen befehl hette, so wehre doch meinem bediincken nach dieses ein guthes mittel zum accom- modement, vnd ob mir schon nicht unbewust, dasz ewer maytt: solches nichtes achten wirden, so wolte ich doch dieses den hrn. Hollåndern proponiren vnd verhoffendtlich sie darzue disponiren, undt dasz vmb keiner andern vhrsache willen, alsz darmit diese guthe stadt, so gantz von holtz gebawet, nicht in brandt gerathen, auch dieser schöne hahffen durch versenckung der schiffe, welches beydes ohnfehlbar durch die extremitet erfolgen wiirde, nicht verder- bet werden möge. Er sagte, dasz solches stracks geschehen miste p 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 51 jn dehme dasz diese esquadre sich wieder mit der haupt flotte con- jungiren miisze. Ich bahte, darmit ich solches intermedium desto beszer vermitteln könte, umb 2 tage dilation. Er sagte, es litte keinen verzugk oder zeith verlieren, der herr admiral wolte sich mit dem tage retiriren vnd nur sechsz fregatten alhier laszen. Wir wurden hieruber d'accord, setzten beyderseits wasz zue pappier, worvon hierbey copia sub. lit: F. Mit diesen und dergleichen trac- taten ist die gantze nacht hingegangen, in welcher die Englische uber versprechen nicht auffgehöret so heimlich alsz miieglich vnsern gantzen haffen mit jhren fregatten alsz einen halben mohndt gåntz- lich zue beschlieszen, vndt ob wir zwahr solches bey der regnichten finstern nacht wohl gemercket, so haben wir doch ausz hohen con- siderationen zue keiner weithleufftigkeit abhnlasz gehben wollen, - besondern nur, dann und wann, wann vnsz jbre bothe die tawe gahr an vnser castell fest machen wollen, mit musquetaden abgehalten. Wir wahren auch mit birgern undt allem im watfen, welche gleich- wohl [ausz bangigkeit, |ehe noch der handel ahngienge, alle darvon gelauffen vndt von 2000 nicht mehr alsz 50 bestehen geblieben. Die vom cantor aber haben sich ins castel alsobaldt eingefunden, die dann der commendante an einen sichern orth zur reserve logirte. Wie es nun tagk wahr, sahen wir, dasz die Fnglische flotte sich in 3 theill ordentlich geleget, worvon der eine theil vnser castell und die Hollandische schiffe in vnserm hahffen canoniren könte, undt einen branner vorausz hatten. Der andere theil wahr gegen Nordt- nesz geleget, woselbst der hr: obriste Gerszdorff die noch ubrigen 50 biörger commendiret, solches so wohl alsz das castell zue be- schieszen. Der dritte theil wahr gegen den Schwardtbergk und den Holm gelehget, hatten alle jhre stucke an einem bordt so viel miieglick und die kleine metallene stucken ohben auffgebracht, welches alles, weiln die negsten nicht 200 ellen von vns lahgen, wir gar genaw sehen konten. Vmb 5 vhr zue morgendt kam der herr graff von Sandtwig wieder zue vnsz, und wie ich verhoffte, er die ratification von vnserm project mitbringen wiirde, sagte er, der hr. admiral könte sich auff keine andere weise resolviren, alsz er muste |sie, die Hollånder wegnehmen undt die beute unter beyde erohnen theilen, doch solte ewer maytt: die wahl unter beyden theilen verbleiben. dJch regerirte, es wehre gegen die abrehde, gegen die aliance vndt gegen vnsere jnstruction; zue dehme wehre mir nicht bewust, dasz sich ewer maytt: gegen die Herren Stahtten General solten feindtlich declariret haben; dahero könte ich nicht 27 592 B. E. Bendixen. [No. 15 hierinnen condescendiren. Er aber nach viehlen vergeblichen per- suasionen sagte mir |: zwahr in gar höfflichen terminis :| es misze so seyn; ick solte ihre posture consideriren vnd wiszen, dasz sie 2000 canons undt 6000 mann zue fuesze auffhetten; die Hollandische kauftschiffe wolten sie mit einer lahge, und mit der andern salve ein solches castel wie dieses rasiren, wiewohl er nicht hoffte, es - darzue kommen solte. dJch antwortete, dasz ich mich uber ihre posture nicht wenig verwunderte, in dehme darausz genung erhellete, dasz solehe so wohl gegen ewer maytt: castel und forten alsz gegen die Hollånder ahngesehen wehre, protestirte vop allen vnheil undt bahte jhn auch die extremiteten zue verhueten; sonsten wann jhre canonen den ahngetrauten effect gegen diesz castell nicht erreicheten, besorgete ich, es wiirde gewisze an jhren fregatten wahr werden; bahte noch, er wolle so viel an ihme alle extremiteten verhiieten, welehes er zwahr versprach, wiewohl er zum succes keine hoffnunge sehe. Jch sagte jhme, ich wurde mich wehren wie ein ehrlicher mann. Darmit schiede er von vns, und wurde jhme allemahl 9 canon schusz zue ehren mit gegehben. Wie er an bordt kahm, war es ehben 6 vhr zue morgen; da fingen die Englischen dasz spiehl ahn undt gahben so wohl auff die Hollånder alsz auff die- ses castel 2 solche saluen mit stiicken, dergleichen ich mein tage ausz musqueten nicht geschwinder und beszer gehöret, welche beyde salven wir ihme auszhielten, vnd wurden vns in derselben alsobaldt 2 canon demontiret und 4 kerlen zue schanden undt todt geschoszen. Wie aber solches nicht lenger zue leiden, haben wir vnser bestes wieder gethan solcher gestalt. dasz nach vierstiindigen gefechte die Englische flotte durchgehendts jhre ancker kappen miiszen vndt in einem sehr miserablen estat, der meiste theil von ihnen fast rettlosz, weil sie gar schwerlich unter siegel kommen können, mehr weg treiben alsz siegeln können; ist also zue leider meine prophezeiunge wahr geworden. Die Hollånder haben auch schrecklich geschoszen, seindt auch zum theil uhbell zue gerichtet, maszen dann vnsere Statt undt Nordtlandische jachten den schaden wohl fåhlen werden. Beyde flotten lahgen nur 4 å 500 ellen von einander, dasz castell aber in der mitte vnd den Englischen so nahe, dasz man mit einem kleinem rohre gar leicht auff sie schieszen konte, dahero dann er- folget, dass vnsere stiicke affiten batterien, dann wir plat uhber die banque gespielet, wie das gantze castell sehr uhbell zue gerichtet, habe doch sorge, dasz es, weil wir den Englischen so nahe gelegen, sile es viel schwerer alsz wir entfunden haben. Wir haben nur 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 53 100 Nordische soldaten in guarnisoun gehabt, vnd ob zwahr 200 lengst gecommendiret herein zue kommen, so wahren sie doch noch nicht arriviret undt kommen erst ietzt ahn; vndt ob ich zwahr mein tage kein grewlicher canoniren gehöret, so haben wir doch Gott lob nicht mehr in allem alsz sieben thoten mit soldaten und vnsern diehnern und 26 verwundet undt gequetzschet. Die Hollånder miszen vngefehr 100, und in der statt können wir noch nicht mehr alsz 11 thoten erfahren. Ein grosz Hollåndisch schiff, von Lisbon kommendt, ist gesuncken, vermuthen es wohl wieder auffzuebringen, weil sie es noch durch grosze arbeith ohber waszer halten. Wasz die Englische vor schaden gelitten, können wir nicht wissen, wie wohl ich besorge, dasz er grosz seye. Die Hollander, weil es nur coffordey schiffe, haben wohl so viel schaden nicht gethan, aber dies castell undt Nordtnes, welches gleichwohl auch ubbell zerschoszen, hatt jhnen gar zue nahe undt schwehr auff dem halse gelehgen. Ein Englisch schiff lieget eine meile von hier auff der klippen; ich habe aber ietzo hingesandt ihme vnsere hiilffe ahn zuebiethen; zwey andere seindt Harlöe fiordt ohne siegel hienausz getrieben, besorge aber, weil sie gantz rettlosz gewesen, dasz sie diese nacht gesuncken seyn. Der vberrest ist gar kiimmerlich durch Gielte fiordt in seehe gegangen, wo nicht unter wehgens welche darvon gesuncken. So baldt sie sich nur retiriret, habe jeh auch mit schieszen auffhören laszen; den Hollandern aber könte ich solches in solcher furie so baldt nicht webren. Es haben sonsten ewer maytt: ober undt vnter officierer alsz der herr obriste Gerszdorff, der herr obriste lieutenant undt commendant m”" Cicignon, der major von diesen regiment, die capitaine, so bey dieser action gewesen, niemandt auszgeschloszen, sich tapffer, getrew undt redtlich in dieser occasion bezeiget. Drey tonnen pulver, welche unter vnserer vohrnehmsten batterie lahgen, denn sie sonsten vohr rehgen nirgendts zue laszen, jst das fewer in eine darvon gekommen, vnd hat die batterie nebenst mich, dem commendanten, capitain Gerszdorffen vnd vnsere bediente ubern hauffen geworffen. Jeh habe im niederfallen mich etwas zerstoszen, der commendante die augen uhbel verbrandt, wird aber, wilsz Gott, das gesicht behalten, von welchen allen der hr: capitain Gerszdorff, welcher von ahnfang bey mir auff der haupt batterie gestanden, ewer mayt: alles singulariter wirdt erzehlen können, zue welchem ende ich jhn denn expresse zue ewer maytt: abgefertiget. Dieses ist also, allergnådigster könig undt herr, der wahrhaffte undt eigent- liche bericht dieser gepassirten occasion, undt können wir ewer 54 B. E. Bendixen. [No. 15 maytt: allervnterthånigst versichern, dasz der Englischen gantze intention gewesen so wohl des schloszes alsz der alhier liegenden schiffe sich zue bemeistern, zuemahln die situation dieses orthes præsertim in hoc tempore par toute raison d'estat jhnen solches gleichsahm gebiethet. Wehr macht undt gewalth hat, kan alles nachmalsz leicht entschuldigen; wir aber, denen dieser orth lauth ertheilter instruction vermiiege eydt undt pflicht ahnbefohlen, wie- wohl er vor eine solche macht gar schlecht ist, haben nicht umbhin gekont diese abgetrungene attacque laut ordre und allen natiirlichen gesetzen, so viel an vns, zue hintertreiben vnd diesen ahnbefohlenen orth, so lange lehben in vns, zue ewer maytt: devotion zue con- serviren. —Versichern vns allervnterthånigst Ewer königl: maytt: vns ferner in dero königl: schutz behalten vnd dero hoch kömigl: gnade allergnådigst: wollen laszen eingeschloszen seyn, die wir ersterben : Ewer königl: maytt: | aller vnterthånigster Sig. Bergenhuesz am diener vndt knecht 3ten augusti a*: 1665. C. Allfelltt. (Egenhændig underskreven original). Englische acta 1664—66 fol. 166. From aboard the Prince the 30. iulij 1665, Så | Lit: A. Being commanded by my master the king at (!) Great Britain to take oc (!) distroy so many ships or vesels belonging unto the states of the united provinces, as i shall bee able in satisfaction for seuerall injuries done unto his said ma"* and depredations made upon his subjects. Hat: B. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 55 Finding seuerall of their ships and vessels in this place, i haue giuen order unto s. Thomas Teddeman knt wyth a squadron of ships to take all aduantages upon them, and send this letter to you to desire your help and further ame-therein (?!), hoping the king off Denmarck hath already authorized you therunto, becaas (!) i know the firm friendship and good will the king my master bears unto his malt doe descrue (sic) deserve ? reciprocall acts of friend- ship and kindnesse.. Iff you be not authorizd (?) thusfar, neuerthelesse j desire you to take notice, that the orders, j haue giuen in this affair, are with strict caution, that the ships offer no violence nor doe no iniurie unto any the subjects of the king of Denmarck, and in that regard exspect that they recen (sic) receive ? no iniurie from you. The ciuilities you shall expresze unto s'. Tho: Teddeman and the ships under his command upon this occasion wil be kindy (!) under- stood by the king my master and particularly oblige s". Your most humble seruant Sandwich. Concordat originali. F. OC. von Cicignon. (Indført i ovenanførte kopibog umiddelbart efter Klavs Alefeldts beretning til kongen af 3. avg. 1665). On bourd the Reuenge juli) 31. 1665. S By this inclos'd from his excellY: the earle off Sandwich you will understand my busines tho this place in my proseguntion (sic) of wich i haue ground for å great deale of hope, that 1 shall have your assistance at least your permiszion without any interruption from you, and i shall be as carefull on my part that noe wrongs Lit: C. BE B. E. Bendixen. O.A or violence be in the least offerd to any off the subjects of the king of Denmarcke by any under my command, and shall endeavour to preuent all actions, that may occasion a misunderstanding bet- weene the king my master and his ma"* of Denmarcke or interrupt the entire freind-ship (!), that is betweene them. Your speedy answere will very much oblige Sr, Your most humble seruant Thom: Teddeman. Concordat originali. F. OC. von Cicignon. Mon seigneur. Je vien de receuoir auec toute sorte de respect la lettre de vostre excell:, date en mer le 30" juliet, par laquelle il å plu å vostre ex: de me donner part des ses commissions obtenues de så may: de la Grande Bretagne, et estant indigne de tant des faueur (!) ic ne sauray que dire si non qu'en reuange de cela presenter åa vostre excell: mes treshumbles submissions. Au reste je n'ay manque& de monstrer la lettre å son excell: nostre general de Nor- wegue monseigneur de Allefeldt, le quel ni'a commande& d'asseurer vostre excell:, comme quay qu'il ne souhaitte chose auec plus grande passion que de pouuoir tesmoigner les respects åa vn si grand monarque, å vostre excellence particulairement ses treshumbles ser- vices, et quil se trouve oblige par les ordres expres de sa mat: de Dannemarck d'assister la flotte de sa may: de la Grand Bre- tagne, en cas qu'elle le pourra auoir besoing, auec toute sorte de refraischissements, ciuilites et courtoisies, et qu'en consideration des tres estroites alliances entre nos ce (?) deux mayestez, il åa donne ordre par tout le royaume de Norwegen que le (!) soubjects de sa majeste de la Grande Bretagne puissent estre receues seruies et assistes auec toute sorte de ciuilite et amitié, de mesme on å defendu expressement aux soubjects de sa majeste de Dannemarcke aå ne Lit: D. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 57 donner aucun empeschement et a trafiquer librement aux soubjects de sa majeste de la Grand Bretaigne pour conseruer en son entier cette reciproque affection et alliance si bien establie entre ces deux couronnes; pour ce qu'est du sieur chevallier Thomas Teddeman on s'asseure de la diseretion du diet sieur, qu'on puisse auoir tant plus de soubject de luy donner toute sorte de contentement selon les articles saintement convenues entre ses (!)deux grandes (!) monarques, et il ne me reste plus que de dire, que se (sic.) suis å jamais Monseigneur de vostre excell: le treshumble et tres Bergenhaus le obeisant serviteur premier d”agust Johan Casper von Cieignon. 1665. Monsieur. De la response que j'ay donn& par l'ordre de son excell: de Allefeldt general de Noruegue å son excellence le conte de Sand- wick vous pourrier ?! voir, comme quoy nous ne cherchions chose auec plus de passion que de tesmoigner tout (!) sorte de bienueil- lance et sincere amitié aux soubjects de sa may: de la Grande Brettaigne, et d'autant que nous nous asseurons de vostre genereu- site, vous pourries entierement vous asseurer de mon seruice, moyenant que nous obseruons et lun et l'autre tres exactement les articles convenues entre nos deux monarques. Ce present porteur vous dira de bouche encore d'auantage, estant Monsieur Bergenhaus le vostre treshumble et premier d'aoust obeisant serviteur 1665 Johan Casper de Cicignon. 58 B. E. Bendixen. [No. 15 Englische osv. Reuenge aug: 2. 1665, My lord. Lit: E. This gentelman eldest sonne (!) of my lord Mountagu is come to your fexcellency to giue y"" excelleney all satisfaction if possible and to discourse all matters concerning my comming here to this port for the preseruing the entire freindship between my master (sic) of Great Britain and his mat* of Denmarcke, to wich honourable person your excelleney may please to giue full eredence. I am My lord your excellencys most humble seruant To: Teddeman. Original project, so zwischen hr: Claus von Aliefeldt Lit:F vndt dem milordt Sandwich entworffen vndt dem chevallier Tiddeman zu ratificiren tihbersandt; vnd weil dieses nuhr die substantialia, hette esz hernach sollen mundiret werden. Il est conuenu antres messieurs les generaux de deux roys que l. monsieur le general du roy de la Grand Britannie promet de se retirer auec sa flotte dimain de matin hormis 6 fre- 2. gattes. Monsieur le general du roy de Dennemarcke promet de ballier les melieures pilotes å l'armé Angloise, et puis que il est tard, le dict general est bien content que la flotte Engloise puisse demeurer !cette nuict dan ce haure, mais non pas d'auantagie. Monsieur le chevallier Tiddeman promet, que si tost que les nauires Hollandoises se rendent entierement dens (!) la disposi- tion et pouuoir absolu de sa may: de Dennem:, de faire retirer in continent les autres 6 fregattes, moyenant que le general de Dennem: face cet accommodement en deux jours. Cela faict le dict sieur cheualier promet de ne vouloir plus prætendre aucune chose du monde sur la citadelle et haure de Bergen et aussis bien sur les nauires, qui se trouent la de-dans. 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 59 k ER F f England A. Wahrhaffte und nothwendige gegen ahn zeigung deszen, Ne 1660. wasz vor und in wehrenden combat zue Bergen am 2. augusti jingsthin wie auch nachgehendts passiret. Ob zwahr ausz dehren vom 4. augusti eingesandten relation |: welche dann allemahl von mir, allen officierern und gantzen guarnisoun kan eydtlich bekrefftiget werden :| die wahrheit alles dessen, so gepassiret, genungsam erhellet, so achte ich doch nötig uber etliche circumstantien, welche ich umb kurtze willen nicht referiret, den wahrhafften bericht einzuesenden, insonderheit weil man vornimbt, dasz der herr chevallier Cliffordt in seiner relation sich einiger dehren zue seinem advantagie expliciret undt bediehnen will. So viel nun 1. die zeith der ersten ahnkunføt der Englischen flotte, die schreiben vom hr: graffen von Sandtwich und hr: che- vallier Teddeman wie auch den an vns geschickten eddelmann angehet, deszwegen beziehet man sich auff die erste relation mit den beylahgen sub lit: Å et B. Diesem negst gestehet man an der EFnglischen seithen, dasz das citadel nicht von ihnen begriiszet worden, weil der hr: admiral an Nordtnesz an den grundt gekommen, vndt dasz er durch die darausz entstandene disordres daran sey verhindert worden, welches alles man ab vnserer seithen leszet dahin gestellet sein, vnd fraget sich nur allein, warumb der admiral jhrer maytt: fort auff Nordtnesz so nahe lieff, dasz er an grundt zue sitzen kam, zuemahln dasz tieff so nahe an den felsen gehet, dasz auff 12 schritt nahe dasz aller- gröszeste schiff wasser genung hat. Jch bin in der festen opinion, dasz er, wann nur sein boht zwischen ihme und Nordtnesz gebracht, er dardurch ohne alles verhindern einen landtgangk thun und sich ewer maytt: festung undt canon impatroniren können, welches ich gleichwohl, weiln ich anderer gedancken nicht errathen kan, an seinen orth lasze gestellet sein. Fs wundert mich aber und befrembdet mich nicht wenig, dasz einen so versucheten admiral ein so geringes accident solte en disordre gebracht oder verhindert haben ein cere- monie zue begehen, die zue mehrmahlen grosze consequentien nach sich gezogen. Man gestehet zwahr, dasz er den edelman, welcher auff die flotte gesandt, høfflich tractiret undt mit 9 canonen be- grilsset, :| maszen dann ab vnserer seithen ehbenmeszig allemahl geschehen :| aber solehe ceremonie ist erstlich geschehen, nach dehme wir jhme durch einen scharffen canon schusz, so uhber jhn hin geschach, zue verstehen gegehben, dasz wir von vnsers königes hoheit nichtes zue vergehben gemeinet wahren; zue dehme wahr 60 B. E. Bendixen. [No. 15 der hr: admiral das achte oder neundte schiff, so im den hahffen lieff, dahero dann meinem erachten nach die begriiszunge von einem andern, weil der hr: admiral en disordre, billig hette eher geschehen können oder sollen. Es wirdt auch gemeldet, ob solten nur 15 kriegesz schiffe gewesen sein; dargegen können wir mit wahrheit sagen, dasz wir 20 gezehlet, haben aber nachgehendts erfahren, dasz 17 fregatten, die andern brander oder schleper gewesen, 4 armirte kitschen zue geschweigen, so hin und wieder kreutzeten und fewer gaben, welches wir so genaw, weil alle sehr wohl be- mannet und auszgeputzet gewesen, nicht haben discerniren können. Den edelmann ahngehendt, der zue vns gesandt ist, solchen hat der herr commendant mit solcher höftligkeit tractiret, dasz sich deszen nachgehendts der milord Montagu höchlich bedancket. Dasz man vns aber beschuldiget, ob solte man fewer ausz dem schlosze auff die hr” FEnglischen gegehben haben, solches geschicht mit vnfueg; dasz aber einige gar wenige musquetaden von den schildt wachten auff die jenigen abgelaszen, welche an vnser castel und vnterste wergke ihre tawe in der nacht wolten feste machen, sol- ches vermeine ich wit guten fueg øgeschehen zue sein, einmahl weiln es aller schildtwachen gebuhr, dasz sie bey nachtzeith nie- mandt sollen laszen zue nahe kommen; dann auch wahres expressé zwischen milord Montagu undt mir anders verabrehdet, weszwegen ich mich dann auff die bereits am 30ten septembr: jiingsthin diesen post alleine ahngehendt eingeschickte undt nochmalsz hierbey ge- fiigte relation sub lit: P. beruffe. Nichts desto weniger hatten die hr” Englischen wieder jhr versprechen jhre tawe an vnserer zoll- bohde feste gemachet, welche wir durch den major Holbeek haben wieder laszen abhauen. Es wird auch ahngezogen, dasz man denen hr: Hollåndern hette zeith gegehben und permittiret, dasz zie sich zur defension gefast machen konten. Hierauff sahge ich mit höch- ster wahrheit, dasz nicht mehr alsz vier Ostindien fahrers und zwar nur halb eines vor das andere herausz gezogen, vnd dann ein kleiner Strahtfabrer, welcher ohngefehr 20 stiicken fibrendt und von capitain Maximilian, dem schiff und guth eigenthimlich zuege- höret, commendiret, so gantz in der mitte gelegen, zum gefecht gekommen; dasz aber jhnen erlaubet, vielweniger ahnbefohlen, ist niemalsz geschehen, aber die nacht hat ihnen solches ehben so wohl alsz denen h"”" Englischen an die handt gegehben. Vielmebr aber habe ich den kauffleuthe schiffen laszen verbiethen, dasz sie jbre trompetten ausz respect gegen die königl: Englische flotte solten 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 61 laszen stillschweigen, welches auch geschehen; die gegenwehr aber kan keine irdische macht einigen verbiethen, der darzue undt zum tohde resolviret ist. Dasz erste undt riide compliment, darmit man mich beschuldiget, da musz ich wohl bekennen, dasz die vnvermuthliche ahnkunfft einer so starcken Englischen flotte ohne vorzeigunge einziger special königlichen concession undt ungegriszet mir vieles nachdencken verursachet, vndt gestehe gerne, dasz vielleicht die in des hr" Cliffords relation ahngezogene substantialia von meinen gedancken undt meinung nicht ferne gewesen. Jedoch habe ich das compli- ment én termes de courtisan, so viel alsz mir meine wenige expe- rience vergönnet, dem vberbringer zue versiiszen ahnbefohlen, der dann auch darvon zeugkniisz gehben kan. Ferner wird auch ahn- gezogen eine undt andere discourse, so zwischen dem seeligen milord Montagu und mir vorgefallen, da bin ich nicht in abrehde, dasz derselbe und ich nicht solten in einem gesprech von so viel stunden in ziemliche vertrauligkeit gekommen sein; er ziehlte aber allezeith dahin mich zue persuadiren, dasz eine newe aliance zwischen beyden potentaten geschloszen seye, vnd wasz sonsten meiner person wegen in der ersten relation gedacht ist; jeh aber ziehlte dahin, wie ich zeith gewinnen die negste post zue erwarten, endtlich gar nur 2 tage, verhoffendt in solcher zeith seinem gethanen vorschlach, dasz sich nemlich die Hollandischen schiffe in meines königes gewalth ergehben solten, zue versuchen; jnsonderheit aber war mein abse- hen dieses, dasz sich der herr admiral retiriren solte nach seinen versprechen laut dem entwurff, der bey der relation sub lit: F. vber- gesandt, vnd dasz alle extremiteten verhiietet blieben, jhme die allerbeste piloten zue dem ende ahnbietendt; dasz aber der milord Montagu mir solte ein project schrifttlich gethan haben, darvon ist mir nichts bewust. Jeh betaure von hertzen den thoth dieses sehr geschickten und höfflichen cavalliers, welcher, wolte Gott er lehbete, alles viel beszer alsz der herr Cliffordt, der nur ex relatione es hat, hette referiren können. Jeh bezeuge mitt Gott, dasz dahmalsz, wie ich meine erste relation eingesandt. ich noch nichts von des seeligen milordts tohde gewust habe, sonsten wirde ich von allem dehme, wasz zwischen vns gerehdet, mit mehrer eingezogenheit referiret haben. Es frewet mich aber nicht wenig, dasz gestanden wirdt, dasz ich jhrer maytt: hahffen, jedoch nach gethaner zuesage, dasz man sich am morgen retiriren wolte, der königl: Englischen flotte die nacht uber vergönnet. Fiirwahr der commendant zue Bergen 62 B. E. Bendixen. [No. 15 hat alsz ein ebrlicher mann genung dargegen protestiret; ich selbsten auch habe miihe genung gehabt mich darzue zue resolviren, weil vnsere dahmalige instructiones vns directeé das contrarium ahnwiesen. Entzwischen aber habe ich mich offte anerbothen auff den halben weg in einem bothe zue dem hr: admiral zue kommen, welches aber demselben nicht gefiel, woran zwahr wenig gelegen, weil der milord Montagu nichts verabseumete, wasz seinem könige zue dienste und nutzen kommen konte. Wie wir nun ab vnserer seithen sahen, dasz die hrn: Englischen sich in solche postiire die nacht uber gesetzet, dasz dieselbe |: wie dann in meiner ersten relation darvon erwehnet :| vnsz ehben so sehr und mehr alsz den hrn: Hollanderen formidable wahr, item dasz alle meine ehrliche vorschlåge und wohl- meinende warnung sinistre auszgedeutet worden, habe ich solches tieft zue hertzen genommen, deszwegen einen meiner pagien, der meine couleur trug und ein edelmann ist, zum milord Montagu |: nicht aber zum hr: admiral Teddeman gesandt :| mit bitte zue mir zue kommen vnd der zuesage nach die ratification uhber mein gethanes project mit zuebringen, nicht beszer wiszendt, alsz dasz es in gantz Europa gebreuchlich, dasz ein edelmann in dergleiehen sachen dem andern seinen pagien zuesende. Es wirdt auch an vnserer seithen gestanden, dasz der milord Montagu zum letzten mahl sey wieder gekommen; dasz aber dahmaln von mir newe propositiones solten gethan sein, solehem contradicire ich bestendig, beruffe mich auff die relation und sahge mit höchster wahrheit, dasz bey der letzten conference, weil ich mich eludiret gefunden, mehr picquante alsz andere worthe auff beyden seithen vorgefallen, welches der herr commendant zum besten wirdt bezeugen können; zue dehme wahren wir auch nicht lange beysammen. Wann der milord Montagu noch lebete, wiirde er alsz ein sehr disereter cavalier hiervon weith andere zeugnusz gehben, wiewohl solches alles nicht viel zur sachen thut. Nun habe ich abermahl zue beklagen, dasz meine so sincere meinung ab der hr: Englischen seithen so uhbell auffgenommen. Der eventus hat es gegehben, dasz. wann man mir geglaubet, vielleicht diesz bluhtige accident hette können nachge- blieben sein. Dasz auch in des hr: QCliffords relation gedacht wirdt, esz habe der milord Montagu vielerley sachen. so ich jhme bey der letzten conference solte gsesagt haben, referiret, item dasz darauff der chevallier Teddeman mit allen seinen capitainen rath gehalten, item dasz er solche ordren gegehben, dasz jhrer maytt: statt undt 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 63 castel keinen schaden nehmen könten, solches alles leszet man in seinen wiirden und vnwiirden beruhen; speciatenus aber saget man ab vnserer seithen bestendig, dasz wie der milord Montagu wieder an bordt gefahren, vnd man vns mit 9 canons vor vnsere 9, so wir jhme mit gegehben, gedancket, die hrrn: Englische stracks dar- auff, und da ich noch kaum wieder auff der haupt batterie wahr, dasz combat ahngetangen, dahero dann wegen kiirtze der zeith dem milord Montagu ohnmueglich gewesen eine lange relation zue thun; vielweniger hat man können kriegsz rath halten vnd die geruhmte ordren auszgehben. Jn wehrenden combat hat milord Montagu auch nichts, weil ich glaube, ein jehder sonsten sey geschefftig gewesen, referiren können, vnd nach dem combat hat er nicht mehr gelebet. Es sey auch mit den auszgegehbenen ordren, wie jhme wolle, so seind sie doch, im fall sie gegehben, gar uhbel exequiret, dann nicht alleine vnser castell undt statt besondern auch ein kleiner Holm, den ich ausz gewiszen vhrsachen abandoniret und keinen menschen darauff gelaszen, solcher gestalt in den beyden ersten salven cano- niret, dasz im castel vnserer schildtwache auff der batterie der kopff glatt hinweg geflogen, ein gefreyter, so in vnsern schloszthor die wacht hatte, tödtlich verwundet, wie auch noch zweene andere soldaten toht geblieben vnd 2 canon demontiret. Ob nun zwar solehes mir schmertzlich wehe that, auch officierer undt soldaten sich sehr dariiber beklagten, so habe ich doch diese circumspection darbey gebruchet, dasz ich expresse verbothen nicht fewer zue gehben, besondern so lange gewartet, bies ich den commendanten, den ich ehben wo anders hin gesandt, wieder zue mir auff die haupt-batterie fordern liesz, jhn den commendanten benebenst capitain Gerszdorffen zue zeugen ruffendt, dasz nicht ich, besondern die herren Englische mich feimdlich undt oberzehlter maszen zue tractiren den ahnfang gemachet. darauff ich dann ordre gegehben, dasz ein jeder wieder sein bestes thun solte. Jch habe ausz allervnterthånigsten devoir, so ich meinem könige, und tieffesten respect, so ich ihrer maytt: von grosz Britannien schuldig, so behuttsam in dieser sache verfabren wollen, dasz wann meiner vielleicht zue kurtz wiirde, auch nach meinem tohde keimer von beyden potentaten mich zue beschuldigen haben könne. Wie nun die gegenwehr gar natiirlich, undt die lang gereitzete geduldt auff eine ergrim-undt verbitterung auszleufft, so habe ich nach zweystiindigen combat gar leicht mercken können, dasz meines königes canon den hrn: Englischen gar zue schwer fiehl, dahero ich dahn abermahln der Englischen flotte zum besten 64 B. E. Bendixen. [No. 15 nicht eine weisze fahne, wie die Engelische relation sahget, besondern zwey weisze fahnen, alsz eine gegen die Englische, die andere gegen die Hollandische flotte ausz stecken laszen, auch darauff uhberall befoblen mit canoniren auffzuehören, welches auch geschehen, vnd die gantze guarpisoun einzeugen kan. Vber das habe ich den major Holbeck beordret zue den chevallier Teddeman zue fahren vndt jhme ahnzuefuegen, dasz er möge auffhören zue schieszen; ich wolte die hrn: Hollander auch darzue disponiren vndt nachgehendts ein accom- modement versuchen; aber der major hat unmueglich den admiral kön- nen an bordt kommen wegen continuirlichen schieszens, maszen dann die Englische flotte nicht auffgehöret continuirlich so wohl vnser castell alsz die hrn: Hollander zue canoniren, ob schon meines königes canon ich lenger alsz eine halbe stunde, nemlich so lange die beyden weiszen fendtlein auszenstunden, habe schweigen laszen, vnd solches blosz alleime denen hrn: Englischen zum besten ausz tieffsten respect zue jhrer maytt: von grosz Britanien undt affection zur Englischen nation, worausz denn abermahl erhellet, dasz mir in diesem passu von denen hrrn: Englischen viehle mit vnfueg im- putieret wirdt, wie auch dasz nicht die herren Hollander wieder meinen willen geschoszen, besondern dasz ich in solcher postiire gestanden einem jedtwedern andern leges zue proscribiren, aber nicht zue empfangen. Zue dehme haben wir auch keinen Hollandisehen succurs begehret oder von nothen gehabt, alleine weil vnsere constabels nach einander thot blieben, maszen wir durchgehendts dreymahl newe lahdtschauffel und wischer haben bringen laszen miiszen, darausz abzuenehmen, wie warm man vnsz gehalten, haben wir etliche wenige constabel, doch meist Nordische, so freywillig von den Holiandern zue vns gekommen, jn der vnserigen stelle gebrauchet. Vielweniger haben wir dahmalsz einig Hollandisch canon, ich geschweige 70, gehabt oder gebrauchet; dann wasz wir von denen hrn: Hollandr. vor canon bekommen, solches ist erst nach der zeith geschehen, maszen dann deszwegen dero zue Dennemarck Norweg: königl: mayt:, alsz deren solches alleine angehet, ich auszfuhrliche ander- weitige relation gethan. Da wir nun endtlich gesehen, dasz alle oberzehlte mittel, so wir zue auffhehbung dieses riden combats gebrauchet, nichtes verfangen wolten, auch nicht anders schlieszen konten, alsz dasz man ab seithen der hr”: Englischen alles solches vielmehr vor eine zachheitt von vns alsz vor einen guten willen auffgenommen, haben wir wieder vnsern willen allen zuegefuegten 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 65 gewalth mit gewalth hintertreiben vnd den handel zue ende bringen miiszen, vndt muszen der Englischen relation in diesem passu bey- fall gehben, dasz jhnen mehrer schade vom castel alsz von den hr: Hollendern geschehen seye, welches sie gleichwohl niemandt anders alsz jhnen selbsten zue imputiren haben. Dasz aber jhnen, nach dehme sie jhre ancker gekappet, solte ausz dem castel groszer schade zuegefueget sein, solehen musz ich billich wiedersprechen; dann ich alsobaldt alles schieszen einzuestellen ernstlich ahnbefohlen, welehes auch geschehen. Aber auff Nordtnesz, welches ein separirter post von mir wahr, und dahin ich wegen starcken schieszen der Hollander niemandt senden konte, jst der im ahnfang erschreckter undt weggelauffener peupel durch der hr. Englischen retroicte en- couragiret vnd haben etliche wenige mahl ihre stiicken gelöset, worzue sie gleichwobl durch die Englische flotte alsz auch durch die kitschen, weleche die gantze zeith ab und zue lieffen und schoszen, genungsam gereitzet worden. Dieses ist also der wahrhaftte bericht deszen, so vohr und in wehrenden scharffen combat vor Bergen passiret, welches zue desto mehrer erleuchtung der sachen ich in die fehder zue bringen nötig zu sein erachtet, von grundt meiner seelen wundtschendt, dasz ich alle meines königes feinde an dem orthe hetten, so wirden die hrn: Englischen ausz dem tractament leichtlich ersehen, dasz ich jhrer viel gseschonet vnd nicht den halben theil meiner force gegen sie gebrauchet, dann es wahrhafftig in meiner macht gestanden nicht alleine diese, besondern eine viel sterckere flotte gåntzlich zue ruiniren, welches dann annoch bies zue einer beszern occasion vnd gegen jhrer maytt: zue Dennemarck Norwegen offenbahre feinde, da sich einige, dasz Gott verhiiete, ereignen wiirde, verspahret bleiben soll. Actum Truntheim am 920. octobris åa" 1665. (Dette aktstykke, der mangler underskrift, er skrevet med samme skriverhånd som Klavs Alefeldts beretning af 3. avg. 1665 på et læg på 4 folioark; med en rød silketråd er lægget sammenhæftet med 2 andre ark, hvorpå følgende med Klavs Alefeldts egen hånd under- skrevne og, som det synes, helt igennem egenhændige 66 B. BE. Bendixen. [No. 15 skrivelse, der tillige er forsynet med hans segl i rødt lak, trykt over silketrådens to ender). La retraicte de la flotte engloise me donna assais a cognoi- stre lestat au quel elle estoit, et les diuerses nouuelles, q'uon m'apporta d'heure en autre m'obligerent de donner ordre au com- mendant de Bergen d'enuoyer mon propre trompette vers le cheualier Tiddeman auec lettres remplies des offres des seruices, secours et assistance, å la quelle fust respondu par le cheual: Tiddeman auec beaucoup de ciuilites ou entre autres il me demande le camerier du roy monsieur Tolner, le quel ie luy enuoya auec la lettre marque R. Le dict mons: Tolner reuient l'endemain auec de lettres de remerciments auec une proposition d'ont ie garde loriginal. Durant ces al&es et venues s'escoulerent quatre i0urs et c'estoit le 6"* d'aust quand mons: Tolner reuient, lors q'une heure auparauant |: j'auois receu les ordres de sa majeste auec celle du chev: Talbot pour ladmiral Anglois :| le quelles |: iay enuoyé la nuict mesme entre le :| 6. et 7"* d'aust par le dict monsieur Tolner, Vayant auparauant obligé å un nouuel serment de fidelite et secretesse, priant |: l'admiral Anglois :| de m'envoyer |: vne personne diserette |: auec la quelle |: ie pourrois conferer |: ce quil fict m'enuoyant |: le cheualier Cliffort |: au quel ie faisois |: des propropositions les plus expedientes :| et plus conformes å celles |: de 1 ad: Anglois :| auec offre que si les monsieurs trou- uoient quelque chose aå redire dans icelles de m'accommoder en tout å leur bon plaisir |: hormis :| de ne |: leur assister pas |: et de |: veiller :| pour ma |: seureté :| le tout selon |: le contenu de mes ordres :| ainsi que |: le chevalir Cliffort :| le confesse luy mesme. Il n'a pas donque |: tenu å moy que laffaire :: ne se soyt |: faite :| par ce que le |: borne :| et toutes obstacles don on parle sont de nulle consideration, |: car on rompt le borne :| auparauant de dire un Pater etc. et le |: brulot :| le quel |: les Hollandois ont commenee :| a faire la nuict |: auant le combat : | n'estoit pas ascheuée, car depuis ils n'y ont plus mis la main de tout, et outre cela l'excuse est fort legere. Å parler sincerement, | H | 18 f Engl. A. i 1894—95] | Kampen paa Bergens vaag. 67 s'il na pas |: tenu a moy, il na pas tenu non plus å "admiral Anglois que la partie ne soit acheuee :|, puis que lestat ou ils se trouuerent |: ne le leur permettoit pas :|. ØRS C. Allfelltt. (Brevet er skrevet til dels med chifre; dechifreringen står oven over linjen og er her alle vegne anbragt imellem |: —— :|. Uden tid og sted). 1660—1669. Deductio. Nach demmahl ich in erfabrung gekommen, ob solten die zu Grosz Britannien königl: maytt: vielleicht durch vnrechtmeszigen bericht in die gedancken gerathen, ob solte bey dehro von dem cheuallier Tiddema (!) zu Bergen gethanen scharffen attacque 3 soldathen oder bohszleuthe von dem commendanten oder durch seinen befehl, ehe vndt bevohr sie eintzige tåtikeiten vorgenommen, erschoszen sein, Worauff ich, weil es?in”leffecta (!) sich nicht also befindet, nöhtig eragtet meine allervnterthånigste doch wahrhaffte wiszenschaftt hier uhber ein zu senden, vndt sage bestendig, das niehmahls weder von mir oder dem commendanten viehl weniger durch vnszere vnterhabende ohder vnser befehl ettwas feindtsehliges gegen die vnterthanen von jhre maytt: von Engelandt vorgenommen ohder veruhbett, besonderen da der cheuallier Tiddeman mit bey sich habenden fregatten den brander vohren an ohne eintzige begruszung tiehff in den hahffen zu Bergen ein lieff; ich aber, weil es der aliance schnur straks entgegen, zum höchsten dagegen protestirte, alsz ist zwischen milord Montagu seligem vndt mihr nach viehlen tractaten, so in meiner relation eingezogen, endtlich noch den ersten abendt 9 vndt mehr stunde vohr der attacque dahin berehdett vndt besehloszen, dasz dem cheuallier Tiddeman solte vergunnet sein diese nacht, insonderheit weil sie regnicht vndt finster wahr, sich gedachten hahffens zu gebrauchen, doch mit der condition, dasz er nicht weiter aduanciren besondern auch den brander solte zu ruck 28 68 B. E. Bendixen. [No. 15 ziehen; esz solte allen fregatten solches kunt gethan werden, solcher gestalt das die contrauenienten ihre eigene gefahr auszstehen vndt mir alle, so mir zu nahe kehmen, mit gewalt abzutreiben frey stehen, weil solches ohne ordre geschehe, wor zu mihr ohne das die natur des werckes selbst ahnlas genuch gab. In dehme ich nuhn ver- hoffte, dasz solchen solte gelehbet werden, habe ich in allem das contrarium vernommen, dan der brander blieb beliegen, die fregatten legten (!) in ordnung zum combat, vndt die schiffleuthe hörten nicht auff ihre wurff ancker tieffer in vnszeren hahffen ein zu bringen undt dadurch ihre fregatten ein zu buxiren, ia gahr ihre kahbel vndt tawe an vnoser castel vndt zolhaus fest zu machen vndt aber sich, wasz man ihnen auch zu rieff, nicht davon wolte abwenden laszen, alsz hatt man endtlich, wie wohl vngerne, durch abhawunge solcher tawe vndt ablaszunge 10 oder 19 musquetaden ihnen ihr vngereimtes vohrnehmen verhindertten (). Ob nun durch gemelte musquetaden in der nacht einer oder ander mehr getroffen, kan ich nicht wiszen, kan aber auch es nicht leugnen, weil Gott vndt die natur selbsten dergleichen zunöhtigung abzuwehren nicht ver- biehte. Posito es sein ettliche dariihber geblieben, so ist doch bestendichb wahr, dasz daruhber niehmahls geklaget oder das geringste zu vnszerer wiszenschafft gekommen, aber alle verantwortungen muszen einen schein haben; esz heiszet aber nach der meinung aller jure consultorum: quod jlle qui causam dat, ille etiam damnum fecisse videtur. Wehre der br: Tiddeman nicht nach Bergen ge- kommen, so hette (sic): keine vhrsach sich zu beklagen. Dieses ist also die ohnvergreiffliche wahrhaffte verantwortung, so ich wegen der eingeklagten drey Englischen todten hiedurch thun wollen. Beruffe mich in ubrigen auff die relation, sig: Trunt- heimb am 30. Sbr. 1665. (Påskrift med samme hånd bagpå:) Deduction wegen eingeklagter drey Englischen todten. Tat-PP. (Opskrift uden navn og datum). (Qvenstående , Deductio* er indført i ,,Englische acta* 1664—66, fol. 196 og er enslydende med den i slutningen påberåbte relation sig. Truntheim am 30. T7br. 1665, 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 69 hvilken relation under overskrift: ,,Generall Clausz von Ahlefeldt, sub dato Trundheim d. 30. 7bris 1665* også er indført i ,Engl. acta", fol. 185 fg., blot med und- tagelse af, at der til denne umiddelbart under under- skriften er føjet følgende lille efterskrift: Der Englische caper, welcher zue Foeszen in Normörs Voigtey von der königl: zollstette das Hollandische schiff mit gewalth weg- genommen, heiszet James Dillon. J'ly a des jours et occasions si malheureuses d'ont les ren- contres prædestinees sont ineuitables, aux choses faictes le meilleur remede est d'applicer Vemplastre de patience et puis que les fantes les plus courtes sont les meilleures, il nous faut reprendre nostre recours å cette encienne aliance si bien establie non seulement entre noos roys mais aussy entre ces deux nations prouenants d'une mesme origine. Je croy fermement, que noos deux monarques attribueront aux malheureuses prædestinees, si bien vostre braue attacque que ma gaillarde defense, puis qu'il semble, que chacque un de nous auoit quelque raison apparente a ce faire. Je vous offre donque mons: moy mesme et tout ce qu'est en mon pouuoir estant i ly a lontemps entierement voue& aux seruices de vostre grand roy et de toute vostre genereuse nation. dJe vous prie que milord Montagu puisse voir ceans mes tres humbles recommenda- tions en luy enuoyant le gentilhomme, qu'il me demande, du quel les instructions ne sont autres qu'en obseruant tres estroictement les articles conuenues dan le dernier traicté, il vous dira de ma part, que i'attends voos commendements en quoy que ie vous sec- courrir, estant d'un si vaillant soldat et grand capitaine comme vous. R. (Opskrift med samme hånd som Klavs Alefeldts udaterede skrivelse, der er sammenhæftet med ,Wahr- haffte und mnothwendige gegen ahnzeigung* etc, dat. Truntbeim am 920. octobris a* 65. Underskrift, datum og tilskrift mangle.) Danske kongers historie, nr. 152 b. 70 B. E. Bendixen. [No. 15 Anno 1665 dend 26. julij anckom till Bergen 2 schibe aff den Hollandsche Ostindische floede, den 929. dito anckom resten aff samme flaade, som bestoed udi 8 schibe. Strax derpaa effterat de Engelsche haffde faaet wisze kundschab, at samme flaade med et anszeelige tall aff Westindie-Stradz- och Spanniefardersz hid var anckommen och her paa Bergen waag beliggende, bleff sir Thomas Teddeman aff den Engellsche admirall greffuen aff Sandwich |: som samme tid ongefer fra landet 6 mile med dend heele Engellsche macht war gaaende :| med en esquadre aff nogle och tiuffue far- ckoster udcommanderet de Hollandsche schibe sig at bemechtige, huilehed och saaledisz bleff effterckommed; thi dend 31.july st: v: anckom offuenbemeldte sir Thomas Teddeman til Buchen med sin hoszhaffuende esquadre, afferdigede och anden dagen om morgenen tilig en ung herremand wed naffn m”. Harbert till commandanten med breffue fra greffuen aff Sandwich och sig sielll commandanten om deresz dessein att advertere, huilehen hid till slotted anckom dend 1. aug: morgenen klocken ti. Saa snart han anckom, bleff jeg opfordred till slotted de medabrachte breffuer att transferere, huilehed och sanledisz aff mig bleff eftterekommed. huorpaa bemeldte m". Harbert och med schriffuelszer fra generalen och commandanten bleff depescheret til chevallier Teddeman, mensz af huad indholld er mig ubewust. Kort effter ad m'. Harbert war forreist, arriverede sir Thomas Teddeman med den heele esquadre, lagde sine hosz- haffuende schibe for ancker wed tønden, mensz hand siellff, for- medelst hand kom paa grund wed pointen åff Nordnesz, maatte bliffue bestaaende, indtill hand wed høy wande affkom. Wed sin anckomst førdte hand seiell och flag aff toppen uden att giøre nogen ære for hansz mayestetz festning, huorudoffuer commandanten lod fyre aff festningen med scharp effter hansz topszeyll. Derpaa loed sir Thomas Teddeman sincke lidet paa seyled och suarede med 3 schud aff løst krud, kom saa omszider med det høye wand till ancker. Saa snart hand war kommen till ancker, bleff mig anbefalled aff generalen her Clausz von Allefeldt att fare omborde och dend Engellsche admirall tillkiendegiffue, att det war hansz excell: meget kiert, att hand war lycheligen anckommen med en saa anuszeelige hansz kongl: may: aff Store Britanniens esquadre, mensz meget ukiert, att admiralen ey havde giffued den determine- rede adwarszell effter tractaternis indholld, begierede derforre wen- ligen och paa hansz kongl: may: aff Danmarck och Norge hansz allernaadigste souverain kongisz och herrisz weigne allworligen be- 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 70 | fallede, att hand her paa høystbemeldte hansz kongl: may: frie strømme och haffne och under castelerne sig fra all hostilitet wille entholde, sig effter offuenmeldte tractaters indholld retirere och 5 å 6 schibe i det allerhøyeste af deris esquadre effterlade. Huor paa aff admiralen wed sir Thomas Clifford bleff suared, at huad sig angick den høfflige contestation, hansz excell: giorde om derisz anckomst, war de hannem derforre forplichted, ellersz att hand med den heele esquadron hid uden forregaaende adwarszell war ind- kommen, da kunde hand det icke hiellpe, efftersom de ware frem- mede och med faa, derhoesz uforfarne piloter forsziunede, saaat de imellem Bucken och Bergen ey wiste nogen sted sicherlig att kunde anckre uden her wed tønden, formodede derforre, att det dennem ey mere end derisz fiender bleff nechted, huilche de saa her for sig udj haffnen udj et anszeelig tall och deriblant mange well equiperede aarlog schibe. Der jeg nu kom tillbage till her gene- rallen og brachte hannem dette suar, bleft jeg aff hannem och comman- danten paa ny igien udschicked att anszige den Engellsche admirall, att det ingenlunde kunde tilstedisz, att hand saaledisz under hansz kongl: may: festninger med sine schibe kunde bliffue beliggende, thi det de oprettede pactis och alliance jmellem hansz kongl: may: worrisz allernaadigste konge och souverain herre och hansz kongl: may: aff Store Britannien gantsche imod stridede, och kunde der- udaff intet andet woxe och paaføllge |: synderlig om de derisz fiender schulle attaquere, som war well at beszørge :| en all ulycke och serligen denne stedz |: huorpaa hansz kongl: may: icke ringe an- gelegen : | ynckelige ruin och undergang. Huorpaa aff sir Thomas Teddeman, sir Thomas Clifford och monsieur Montagu igien bleff replicered, att de waré well hid commanderede, som aff greffuen aff Sandwich hansz schriffuellsze till commandanten widere kunde fornemmesz, sig om mueligt de Hollandsche schibe at bemechtige heller och i det mindste derom forszichre, mensz ey hansz kongl: may: aff Danmarck etc:, hans underszaatter, meget mindre hansz kongl: may: egne casteler ud) nogen maader schade att tillføye, refererede sig igien till derisz førrige replique om den frihed, som derisz fiender war giffuen, huilchen de som worrisz allernaadigste herrisz och kongisz nermere allierede jligemaade prætenderede, och derpaa begaff offuenmeldte 3 cavalliers sig udj en particulier con- ferentz och resolverede derpaa monsieur Montagu tillige med mig till generalen att afferdige och alting widtløfftigere endten excusere heller demonstrere. Der monsieur Montagu nu med mig till slotted 792 B. E. Bendixen. [No. 15 anckom, møtte generalen og commandanten hannem nedre wed trappen och førdte hannem saa igiennem wachten, som paa begge sider præsenterede sig i gewær med brendende lunte, op paa sallen, huor monsieur Montagu dennem en tid lang haranguerede; mensz saasom samme cavallier war ferdig udj det fransøsche sprog, kunde hand aff begge well forstaaesz, war derforre min nerwerelsze ey begiered. Effterad monsieur Montagu effter endte sambtale war dragen igien om borde, och de Engellsche, som muelig war afftalet, sig ey retirerede, mensz tuert imod med all macht six indhalede, bleff jeg paa nye igien udszendt tillige med stabssecretereren. Min anbringende till dennem war effter ordre och fornemmelig comman- dantens paa det heftigste att instere, att de Engellsche sig inden en timesz forløb wille retirere, och huisz det icke scheede, var han tuungen till dennem anderledisz, end (sic) well ynschede, att maatte begegne. Herpaa suarede den Engellsche admirall, att saasom det nu liede fast imod natten, formodede hand, att her generalen saa- wellsom commandanten ware alt for raisonable till att begiere det, att hand paa saa farligt et farwand sig alldellisz ubeckiendt schulle hazardere med saadan anszeelig hansz naadigste herrisz esquadres forsichiede dennem, att med dagen, saa frembt hannem, som be- loffuedesz, nødwendige och erfarne piloter bleffue medgiffne, hand sig uden opholld (sic) retirere och 6 aff sine schibe effterlade de Holland- sche i haffnen beliggende schibe att forszichre; sendte saa monsieur Montagu tillige med mig tillbage till her generalen hansz excellenzie dette widtløfftigere att andrage. Derpaa bleff jeg igien strax an- befalled att anmellde admiralen, att effterszom hand war begierendesz den natt der att forbliffue, da maatte hand sende wederhefftige giszell till forszichring, at hand i ingen maade samme natt, hand der begierede att forbliffue, imod sine fiender heller andre nogen hostilitet wille tentere, huilehet den Engellsche admirall och till- szagde och erböd strax monsieur Montagu och huem derforuden generalen wille begiere. Der jeg kom tillbage till generalen och hannem det anbrachte, war hand dermed tillfredz, befoell strax igien att drage om borde och anszige admirall Teddeman, att hand war well fornøyed med monsieur Montagu hansz perszon allene, och war derforre unødwendigt nogen widere att fremszende. En time heller noget dereffter anckom mr. Montagu, bleff aff her gene- ralen opførdt i gemacket och forbleffue der den heele natt tilszam- men. Imidlertid det nu war mørckt, rangerede de Engellsche derisz flaade ock lagde sig udj en hallff maane och sluttede waagen heller 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 7 Å] haffnen tuert offuer med 7 schibe. Admiralen laa bag den hallffue maane med nogle aff de beste schibe, 2 schibe laa inde paa buchten aff Lille Sandwig, och de smaa gallioter ware alle under seyll och laverede frem och tillbage paa fiorden. Der dagen nu war well paa himmelen, foer mr. Montage om borde, och der hand haffde wæret en liden stund om borde, kom hand tillbage igien, fuldtisz med generalen paa slotted och forbleff der nogen tiid alleene till- szammen med commandanten; huad imellem dennem bleft afftalt och foraftschediget, er [mig alldellisz ubewust. Der mr. Montagu nu kom tillbage igien paa admiralens schib, warede det ey lenge, førend de Engellsche begyndte med en hefftig salve at canonere paa den Hollandsche flaade, och formedelst commandanten ey war paa batterierne, mensz samme tid inde paa slotted en och anden nødwendig anstalt at giøre, bleff der schutt strax endnu en salve aff de Engellsche, førend hand kunde komme ud., Saa snart hand kom ud bleff først giffuen ordre till dennem paa Suartzburg att giffue fyr och siden paa alle batterier och poster; 2 timer ungefehr effterad fechtningen war begyndt, kom der ild udj en tønde krud paa det samme batterie, huor her general med commandanten ware tillstede och commanderede, huorudoffuer baade folck, støcker och batteriet i sig siellff merchelig bleffue beschediged; bleff derforre foraarszaged att sticke tuende huide faner ud, dend ene paa dend side som de Engelsche, den anden paa dend side de Hollandsche ware beliggende; mensz som ingen aff parterne giorde nogen reflexion derpaa, mensz paa det allerhefftigste bleffue wed at canonere, ar- beidede generalen och commandanten aff all magt batteriet och styckerne igien att reparere. Saa snart det war efterkommed, be- gyndte de at canonere paa de Fngellsche paa ny igien och dermed continuerede saalenge, indtill de Engellsche effter hallffierde timesz hefftigste combat ware foraarszagede att kappe derisz anckere aff och icke uden confusion att retirere. Underdanigst continuation. Effterad de Engellsche, som tillforne bleff melldet, ongefehr wed hallffgaaen ti om formiddagen den ?. augusti sig haffde retirered, toge de derisz cours lige ud ad Gieltefiorden. Strax udj derisz retraite bleffue 3 aff derisz schibe her och der paa schierene bestaaende, de øffrige continuerede derisz gang, indtill de imoed afftenen komme till ancker paa fladen wed Herløe. Derisz schade estimerede admiralen siellff paa 74 B. E. Bendixen. | [No. 15 6 å 700 mand døde och quedste, huoriblant monsieur Montagu med en anden cavallier aff condition och 6 capteiner ware bereignede. Den 3. aug: war alting stille paa begge sider, och haffde en huer noch att giøre med att reparere den schade, de den førrig dag haffde beckommet, saawell paa slotted som begge flaader. Den 4. beckom commandanten wisze tidender, att der ware 2 schibe aff den Engellsche flaade beliggende under Aschøen, som ware meged beschedigede, resolverede derforre tillige med her generalen att afferdige hansz eccellenziesz trompetter till samme schibe med en schriffuellsze, huor- udj hand samme capteiner all muelig assistentz tillbøed enten aff vivres heller andet huisz de till derisz schibersz reparation kunde behøffue. Der trompetterentankom till den Fngellsche captein, holt hand hannem nogen stund om borde och foer saa siellff med hannem till admirallen, ongehfer 1 mill derfra med sin heele esquadre be- liggende. Noged effter ad admirallen med sine hosz haffuende haffde deliberered om, huisz de sig paa commandantens schriffuellsze wille ercklere, bleff trompetteren depeschered med et breff till comman- danten igien, huori de hannem for hansz høfflige tillbud betachede, begierede, att jeg till dennem maatte bliffue udszendt, wille de gløre saadanne forszlaug, szom schulle wære behagelige och for- modentlig drage all førrige ulempe udj laffue igien. Med dette suar anckom trompetteren til Bergenhuusz den 5. aug: imod natten, huorpaa generalen och commandanten fandt det got mig effter de Engellsche derisz begiering derud att forschicke, och bleff mig an- befalled till om anden morgen att wære i bereddschab. Den 6. Aug: om efftermiddagen begaff jeg mig paa reiszen till Herløe, generalen gaff mig sin egen trompetter med. Saa snart wi om natten till flaaden anckom, stødte trompetteren an worrisz anckomst som forabschediget at lilekiendegiffue, och jeg fyrede med de 3 smaa stycker paa min spilljegt, huorpaa de Engellsche sendte osz en stor baad imod, som war derisz forwagt, och derpaa brachte osz om horde till admiralen. Admiralen møtte mig offuen paa for- decket och med all courtoisie ledszagede mig ind udj sin cajutte, huor jeg hannem straxensz offuerlewerede her generalens schriffuelsze, som war fornemmeligen aff dend indholld, att hansz excellencie haffde beckommed hansz angehneme schriffuellsze den førrige afften med sin trompetter och effter begiering udszende mig till dennem till dend ende, att ieg schulle fornemme derisz willie och begiering och hannem derom siden giøre wiidere rapport, formodede, att dend paa tractaterne jmellem begge derisz kongl: mayesteter aff Danmarck 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 75 och Store Britannien opretted, war fundered, huilche hand paa sin side som dybest dertill forplichted udj alle clausuler och puncter indtill sin død war resolvered att maintinere. Admiralen begyndte derpaza wed sir Thomas Clifford att giøre adtscehillige ouvertures, huilche ieg protesterede imod saaszom trac- taterne lidet gemæsz; endeligen formedelst ieg ickun war udszendt att høre derisz propositioner och intit enten affslae heller indgae, mensz allene om alting till hansz excell: her generalen att giøre flittig rapport, begierede jeg, de derisz mening schrifftlig wille for- fatte, paa det generalen siellffuer kunde excipere imod, huis hand ey forszuarligen kunde indgaae. Huilched de ochszae giorde och for- fattede deresz mening 1 effterføllgende puncter, effter huis jeg mig derom allerbest wed att beszinde. 1. Saa snart winden och strømmen wille tiene, schulle admiralen sir Thomas Teddeman seyle op till Bergen och med sin hosz haffuende esquadre paa nye igien attacquere de Hollandsche schibe. 2. Udi denne hansz attacque schulle generalen och commandanten ey allene holde sig neutral och udj alting connivere, mensz endoch wirckelig assistere och saaledisz tillige med de Engellsche søge att bringe denne entreprinse till en lychelig succes. 3» Hansz kongl: may: aff Danmarck, worris allernaadigste herre, schulle haffue den hallffue deell aff de erobrede schibe, och kongen aff Engelland den anden moitie; dog schulle hansz kongl: may: aff Danmarck haffue det første wall. 4, Wederhefftige giszeler schulle udwexlesz paa begge sider, att alting urøggeligen schulle worde effterkommed. Herhoesz føllgede en missive till hansz excell: fra admiralen hannem till offuenmelte conditioner att persvadere. Med denne bescheden kom jeg igien till Bergen den 7. augusti om morgenen klocken 9 och offuerleffuerede hansz excell: breffuet med de hosz- føyede de Engellsche derisz propositioner, huilche jeg udj hansz egen nerwerelsze transfererede. Samme dag, kort førend szom jeg fra de Engellsche tillbageckom, war en expresse fra hansz kongl: may: anckommen med den secrete ordre till hansz excell: her generalen, huorpaa her generalen resolverede mig igien paa ny till de Engellsche att udszende och om mueligt bringe det till en entreveue imellem sig och sir Thomas Clifford; mensz paa det altingest kunde gaa saa meget diszmere uformerckt udaff, och de Hollandsche |: som begyndte allerede att suspicere noget om denne forschickelsze :| ey schulle komme till nogen kundschab om huisz 76 B. E. Bendixen. [No. 15 for haanden war, sendte her generalen mig om borde till den Hollandsche admirall de Bitter, att jeg schulle lade hannem wide, att jeg haffde wæret ude hosz den Engellsche admirall effter de Engellschesz begiering, och som generalen nu som tillforne fandt dennem føye raisonable, war hand foraarszaged paa nye igien att udschicke mig med dette breff, som hand befoell mig att lade dennem see, huorudj hand, som de siellff widere kunde fornemme, gantsche affsloeg dennem, huis de till dagsz haffde forreslaged. Den Hollandsche admiral betachede hansz excell: for denne hansz integrité med høyeste protestation det paa sine steder och tider tillbørligen och med berømmelsze att schulle ihuckomme. Der jeg kom tillbage till slottet, loed hansz excell: mig h. k. m. secrete ordre see och læsze imod min schrifftlige revers, effter materiens delicatesse altingest med høyeste tauszhed och conduite att mesnagere. Siden instruerede hand mig, effterszom jeg best weed och kand erindre, paa denne maneer: Først gaff hansz excell: mig det breff med till den Engellsche admirall, som war tillforne anwijst till den Hollandsche admirall, siden gaff hand mig en anden schriffuelsze med till admiralen, huor udj hand hannem gaff tillekiende, att hansz kongl: may: hansz allernaadigste souverain herrisz naadigste ordre angaaende den secrette alliance samme dag hannem war behendiget, wille ynsche, att mr. Montagu wille hafft saa faae dagersz patience, som hand hannem trohierteligen raade, maatte hand sielff denne time wæred 1 liffue, och megen anden ulycke derwed affwerged; mig sendte hand till dennem till den ende att handle om en entreveue imellem hannem och Sir Thomas OClifford, diszligeste att offuerleffuere dennem sir Gilbert Talbots schriffuelsze, huorudaff de well fornam, huorledisz de sig udj alleting haffde att gouvernere. Dernest gaff hand mig en secrette ordre, mesten saaledisz liudende: Jensz Toller schall straxen —for- reisze herfra till den Engellsche admirall och hannem de med- giffne breffue offuerleffuere, schall søge att bringe sir Thomas Clifford till en entreveue och det paa saadan maneer, att hand jo kommer desguisered, huilehed best kand schee, om hand drager fra borde for dag, førend hand enten aff sine egne heller worrisz kunde worde kient; naar hand haffuer hannem 1 sin baad, schall hand fare till sin hustruesz fadersz affuelszgaard Hoep och der for- bliffue indtill afftenen, giffue sig saa weyen till Hollmschantzen och der møde mig præcisé, naar klocken er ti; hansz løszen, huor med hand schall raabe an, sehall wære Fridrich och mit suar schall wære Christian. Saaledis instrueret forreiste jeg fra Bergen man- 1894—95] Kampen paa Bergens vaag. 7 dagen den 7. aug: klocken ongehfer 4 om efftermiddagen, anckom om natten imellem 11 och 12 till den Engellsche admirall, och effterad altingest der, saaledis som anbefalled, war bleffuen for- retted, forreiste jeg fra admiralens schib klocken 3 om morgenen, som war den 8. augusti. Sir Thomas Clifford fuldtisz med mig till laugmandensz gaard, och der forbleff indtill om afftenen, huor- fra wi till den appointerede time kom till Hollmen och der fandt baade generalen och commandanten for osz. Effterad de nu en tid lang paa begge sider haffde tillbracht med complimenter och excuser for huisz passered war, giorde sir Thomas Clifford adt- schillige forszlaug, som mesten gick ud paa assistence, huilchen aff generalen ey kunde anammesz; generalen derimod erbød udj alting gjerne att wille wære dennem till gefall och udj alting connivere, mensz ey widere; dog schulle hand fyre effter dernem, naar de igilen opkom, dog uden deresz schade, och giøre nogen mine aff modwærn, de Hollendere dermed saameget desto bedre att amu- sere. Endeligen bleffue de foraccorderede om effterføllsende puncter: 1. De Engellsche schulle wære tilladt med allerførste gode wind och strøm igien att opkomme for Bergen de Hollandsche paa waagen beliggende schibe att attacquere. 2. De Engellsche schulle søge aff den store flaade att forstercke sig med 3 åa 4 dychtige aarlog schibe denne entreprinse saa- meget distomere att giøre anszeenlig. 3. Generalen och commandanten schulle ey allene wære neutral, medensz end och connivere udj de Engellsche derisz forre- haffuende och dennem udj alting saa wit mueligt uformercket favorisere. 4. De erobrede schibe schulle lige delisz jmellem derisz kongl: may: aff Danmarck och Store Britannien, dog saaledis att h. k. m. aff Danmarck schulle haffue det første wall. 5. Den hallffue deell aff de erobrede schibe, som h: k: m: aff Danmarck schulle beholde, schulle bliffue beliggende paa Bergen- waag, effterad de Engellsche med derisz anpart ware forreiste, tillige med 6 dychtige Engellsche aarlog schibe dermed att amusere de Hollendere, att de ey andet schulle wide, end dend moitié de Engellsche och war tillhørig, och saaledisz ey for- nemme noget dend secrette alliance angaaende; dog schulle samme Engellsche aarlog schibe alldelis dependere aff generalen, och det indtill saa lenge h: k: m: worrisz allernaadigste sou- verain herre och konge derom kunde worde advertered och siden derudj widere ordre och anstalt forfatte. 78 B. E. Bendixen. [No. 15 Med disze projecter kom sir Thomas Clifford tillige med mig om borde om morgenen klocken 4 till admirallen, som war den 9. aug:, och effterad admirallen och hand sig nogen stund deroffuer haffde beraadszlaged, fandt de raadeligere att gaa till siøen sig med greffuen aff Sandwich att conjungere, effterszom winden der- till tienlig, satte och straxen samme resolution udj werck, och i min nerwærelsze, wandt ancker paa admiralens schib, de andre schibe ware mesten under seyell, betachede generalen udj en schriffuellsze for hansz høfflighed i denne sidste negociation och loed hannem derhoesz wiide hansz raisons, huorforre hand war foraarszaged at tage den xcontraire resolution, beloffuede widere fra siøen att wille correspondere och om derisz desseins flittig att giffue adwarszell. Udi en anden schriffuelsze, som de mig medgaff till att anwijse de Hollandsche, loede de gene- ralen wide, att om endschiønt de nu gick till siøen sig med ad- miralen att conjungere, saa schulle det dog ey forbliffue derwed, mensz de schulle med første gode wind komme tillbage igien med den gantsche flaade och sig de Hollandske schibe, i huad modstand dennem och kunde møde, bemechtige. Huormed de med dend heele esquadre giorde seyll och i min aasiun gick till siøen. Dette er saaledisz, allernaadigste herre och konning, alt, huisz mig om de Engellsche sager, wære sig for heller effter attacquen er bewust; mensz saasom min heele relation ickun er scheed aff huckommelszen, kunde det well hende sig, att naar dend med de original missiver, ordres och projecter, huorpaa jeg mig under- danigst har refererit, worder conferered, att den da mange stedsz udj ordene och phraser maatte variere, endog meningen nerwed schall findisz den samme, saa formoder jeg dog allerunderdanigst, mig sligt ud) unaade ey worder optaget, efftersom umueligt udj saa lang en tid alting, huorudaff (sic) ingen gienpart haffuer hafft, saa exacté att kunde behollde. Jeg recommenderer mig allerunderdanigst ud) hansz kongl: may: kongelige hylldist och naade och forbliffuer med liff och blod hansz kongelige mayestetz min allernaadigste arffue herrisz och kongisz Kiøbenhaffn den 20. allerunderdanigste och troschylldigste Oct: anno 1665. underdanne och allerringeste tienere Jens Toller mpria. Den hollandske medalje, slaaet i anledmng af kampen paa Bergens vaag 1665. Indhold: Pag. Indledning og oversigt af B. E. Bendixen ..... 3 Thomas Gilbertsen Thamsons Beskrivelse over den Engelske Flodes Amorebapaar Bergen ma v. (AO 1665... .aanrabeneke ee lreele ae vise 6 Relation der Englischen Attaque auf der Stadt Bergen und der Hol- låndisehe Coffardie Flotte, im Jahre 1665 .......-»avvuvavumer NG 42 Dokumenter rravdet danske rnøsarkav s.u4srorsrer rever ee oe 46 v 4 ge Fiat EE pA Å i Va | in Må Hate To Suk | og po Å 3 AT Aykg di AHO dd GE «Mu Mnd Ayr - dr - = På - - dr gi: g Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XVI. Bidrag til kundskaben om Algevegetationen ved Norges vestkyst. Af P. Boye, cand. real. (Med 1 fig.) sa! P$ Ai Indledninge. KJELLEMANN har 1 sin afhandling: ,Ueber Alsenregionen und Algenformationen im östlichen Skagerak" inddelt havbunden efter den paa denne udbredte algeflora i 3 regioner, den litorale, den sublitorale og den elitorale region. Grænsen mellem den lito- rale og sublitorale region sætter han ved det niveau, hvor lamina- riaceerne naar sin største yppighed; efter dette bliver grænsen ved kysten af Bohuslån at lægge ved 3 å 4 meters dyb. —=Berettigel- sen hertil søger han ved en parallelisering mellem forholdene der og ved den norske vestkyst. Her bliver nemlig grænsen mellem begge de 2 øverste regioner selvfølgelig naturligst at lægge ved ebbegrænsen, paa grund af den store forskjel, der her gjennem- gaaende er mellem flod og fjære, hvilket naturligvis maa have stor indflydelse paa den over og under denne grænse voksende algeflora. Da nu ved den norske nord- og vestkyst laminariaceerne først be- gynder ved ebbegrænsen, saa synes det at være naturligt ogsaa ved Bohuslån, hvor forskjellen mellem flod og fjære er høist ubetydelig, at lade den sublitorale region begynde med laminariaceerne. Græn- sen mellem den sublitorale og elitorale region sætter KsJELLmaNN ved ca. 40 meter. Den elitorale region karakteriseres ved sin yderst sparsomme flora, og er forøvrigt hverken her eller ved Nor- ges vestkyst skarpt begrænset. Gran har i sin afhandling om ,Algevegetationen i Tønsberg- fjorden* ogsaa beholdt den samme inddeling. Grænsen mellem de to øverste regioner lægger imidlertid Gran i omtremt /» meters dyb. MHertil finder han sig berettiget ved at sammenligne forhol- dene der og ved den norske vestkyst. Da laminariaceerne mangler der, har han maattet tage andre karakteralger tilhjælp og da valgt Chondrus erispus og Ahmfeltia plicata. Disse begynder først neden- 4 P. Boye. [No. 16 for ebbegrænsen ved Norges vestkyst og retfærdiggjør saaledes denne fastsættelse af grænsen mellem regionerne. HANSTEEN, der har undersøgt kysten fra Stavanger til Alver- strømmen lidt nordenfor Bergen, bibeholder ogsaa denne inddeling af havbunden. Det følger af sig selv, at grænsen mellem de to øverste regioner her, hvor den dannes af ebbegrænsen, maa blive noget skarpere end østerpaa. i Den sublitorale algeflora. Den sublitorale algeflora viser store forskjelligheder, enten man befinder sig indenskjærs eller udenskjærs, idet havbunden paa ex- ponerede lokaliteter efter min erfaring har et meget mere ensfor- migt præg end paa beskyttede. Denne ensformighed kommer tilsyne for det første ved det faatal af algeformationer, der optræder uden- skjærs, og for det andet ved den regelmæssighed, hvormed disse afløser hinanden ovenfra og nedad, altsaa lodret kystlinjen. | Indenskjærs derimod viser vegetationen en langt større afvex- ling. Formationerne afløser hinanden paa en i det hele taget tem- melig uregelmæssig maade og optræder 1 langt større mangfoldighed end udenskjærs. Dette er jo ogsaa noksaa rimeligt, da livsvilkaarene, f. eks. strømforholde, temperatur, saltgehalt o. s. v., udenskjærs maa være af en idethele mere ensformet karakter end indenskjærs. Paa de af mig undersøgte dele af kysten indtoges store arealer, for ikke at sige den overveiende del, af den sublitorale region af laminaria-arter, der optræder med forskjellige arter og former i de øvre og nedre dele af regionen, og eftersom man befinder sig inden- eller udenskjærs. Udenskjærs. Hvad nu specielt udenskjærsfloraen angaar, Saa spalter Han- STEEN i sin afhandling KJELLMANNSs laminariaformatiøn i to, nemlig en alariaformation øverst og en laminariaform nederst. Han siger nemlig om den første: ,Alariaformationen, der opnaar sin høieste udvikling i august maaned. Den karakteriseres ved: Alaria esculenta (L.) Grev. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. B En karakteristisk epifyt inden denne formation er: Latosiphon Lamimarieae (Lyng.) Harv. Medens formationen er særlig udstrakt i horizontal retning, bliver den kun ca. et par fod bred.* Og længer nede: , Overalt, hvor Alaria-formationen fandtes, var den skarpt og vel skilt fra de nedenfor kommende mere storvoksede Laminariaceer, der dannede en udpræget formation for sig.* Dette stemmer ogsaa godt med mine iagttagelser. Dog maa jeg tilføre en del supplerende bemærkninger: Alaria-formationen, der begynder ved nederste vandstandsmærke eller lidt ovenfor, havde paa de af mig undersøgte lokaliteter en langt større høide; den fandtes nemlig paa de fleste steder yppig udviklet lige ned til 1 a 2 meters dyb. Formationen var endvidere næsten overalt stærkt blandet med Lamimnaria stenophylla Harv., der ogsaa optraadte formationsdannende i samme niveau som Alaria esculenta. Disse 2 formationer afløser og gjennemtrænger altsaa hinanden i den øvre sublitorale region. Laminaria stenophylla- formationen maa igjen af disse to siges at være den mest udbredte. Foruden den paa Alaria esculenta optrædende Litosiphon Lami- narieae er ogsaa Ectocarpus faseiculatus Harv. en almindelig epifyt i disse formationer, den findes saavel paa Alaria, især paa bladene, som paa Laminaria, baade paa blade og stilke. | Paa. steder, der er lidt mere beskyttede, men dog ikke egentlig kan siges at være indenskjærs, forsvinder Alaria-formationen og afløses af Laminaria digitata (L.) Lamour, f. ensifolia Le. Jol. Saaledes f. eks. nord for Nora, der ligger paa østsiden af den yderste blandt de større Sulenøer. Under disse er grunden overalt udenskjærs dækket af en Laminaria-formation, der saagodtsom udelukkende bestaar af Laminaria hyperborea (Gunn.) Fosl. Formationen gaar ned til ca. 30 m. Den udmærker sig ved sin store rigdom paa epifyter. Specielt er stilkene som oftest be- dækket med en tæt pelts af de forskjelligste alger, forresten mest rødalger. Som karakteristiske epifyter, specielt i formationens øvre dele kan nævnes 6 P. Boye. [No. 16 Rhodymemia palmata (L.) Grev., | der er meget iøinefaldende med sine store 1 lyset afblegede dusker af blade. En anden almindelig epifyt paa mange steder i forma- tionens øvre dele er Ectocarpus draparnaldivides Crouan. HAansTEEN nævner Ptilota elegans, Bonnem., blandt de her fore- kommende epifyter. Jeg har aldrig kunnet opdage denne alge paa Laminariastilkene; den er derimod en meget almindelig art paa andre ganske forskjellige lokaliteter, der skal omtales nedenfor. De mest almindelige epifyter er følgende: Delesseria sinuosa (G. & W.) Lamour. Delesseria alata (Hud.) Lamour. Ptilota plumosa (L.) Ag. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Chantransia Davies (Dillw.) Thur. Plocamium coceimeum (Hud.) Lyngb. Evthora cristata (L.) I. Ag. Polysiphonia urceolata. (Lightf.) Grev. Rhodochorton sparsum. (Meget alm., bedækker ofte stilkene som et tæt fløilsagtig dække.) Sphacelaria cwrrhosa. (Roth) Ag. | Chætomorpha Melagomum. (Web. & Mohr.) Kitz. Blandt disse er det igjen Ptilota plumossa, Delesseria smuosa og Polysiphonia urceolata, der paa grund af sin størrelse og masse- optræden giver denne epifytformation sit præg. Disse arter er omtrent uadskillelige fra formationen, overalt hvor den forekommer; men foruden disse optræder der en sand hærskare af andre, der vexler med lokaliteterne: Rhodomela lycopodioides (L.) Ag. Rhodomela subfusca (Woodw.) Ag. Polysiphomia byssoides (G. & W.) Grev. Polysiphomia paærasitica Grev. Callithamnion brachiatum (Bonnem.) Harv. Callithamnion sp. Spermothammion roseolum (Ag.) Pringsh. Antithammion plumula (Ellis) Thur. Callophyllis lacvmiata (Lyngb.) Kitz. Phyllophora rubens (G. & W.) Grev. Chylocladia elavellosa (Turn.) Grev. Melobesia Lamimarieæ Cr. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 7 Ectocarpus silteulosus (Dillw.) Lyngb. Ectocarpus faseiculatus Harw. Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kiitz. Oladophora rupestris (L.) Kitz. Indenskjærs. Den sublitorale indenskjærsflora havde jeg bedst anledning til at undersøge i indre Stensundet, der gaar 1 retningen syd—nord. Ved Stensundholm snevres sundet meget stærkt ind, og her kan strømmen gaa temmeligt strid. —Fjeldgrunden bestaar her overalt af dette haarde, ufrugtbare, vanskelig forvitrende kon- glomerat, hvoraf Sulenøerne saagodtsom udelukkende er opbygget, og som giver landskabet heroppe et trøstesløst, næsten ørkenagtigt udseende. Stensundet, ialfald den sydlige del, er ikke paa noget sted dybere end 30—40 m. og tilhører altsaa 1 sin helhed den subli- torale og litorale region. Med hensyn til bundens beskatfenhed, saa dannes bredderne oftest enten af steile styrtninger eller stenure. I regelen er bunden øverst enten glat bergbund eller stenet. I større dyb mellem 10 og 25 meter er bunden bedækket med løsere masser af smaasten, grus og skjæl. Kommer man endelig ned i dyb paa 30 meter og derover, dannes bunden enten af fin sand eller evje. | Den frodigste vegetation findes, som man kunde vente, i den øvre del, over 10 meters dyb; hvor bunden er stenet optræder de forskjelligste arter og formationer 1 den yppigste fylde. Jo mere finkornet det materiale er, hvoraf bunden dannes, desto fattigere bliver vegetationen, og det løse mudder 1 de større dyb er næsten blottet for hvert spor af vegetation. Her kan man foretage den ene skrabning efter den anden uden andet udbytte end gang paa gang at have det møisommelige arbeide at trække op den med evje fyldte skrabe; men faar man hist og her et muslingskal eller en sten med i skraben, saa er det ofte bevokset med alger, saaledes f. eks. Phyllophora rubens (G. & W.) Grev. I den sublitorale region optræder nu følgende 7 formationer: Laminariaformationen. Corallinaformationen. Spermatochnusformationen. Chordaformationen. fa P. Boye. [No. 16 Halidrysformationen. Dictyosiphonformationen. Ubestemte formation. Disse formationer optræder forresten ikke blot her, men ogsaa ellers meget hyppig indenskjærs paa de af mig undersøgte lokali- teter. Med hensyn til den maade, hvorpaa de deler havbunden mellem sig, er den i det hele noget uregelmæssig. Nogen regelmæssig paa-hinanden-følge ovenfra og nedad kunde paa de færreste steder iagttages. En undtagelse gjør den ubestemte formation, der altid optræder dybest. De 6 første formationer afløser hinanden paa en i det hele temmelig uregelmæssig maade i den øvre del af den sublitorale region fra laveste vandstand til og med ca. 10 meters dyb. Af de 6 første formationer indtager igjen Corallinaformationen ubetinget det største areal, ikke alene i Stensundet, men ogsaa paa de øvrige af mig undersøgte lokaliteter. Jeg gaar nu over til at omtale de forskjellige formationer, idet jeg begynder med 1. Halidrysformationen. HANSTEEN omtaler ogsaa denne formation som karakteristisk for den øvre sublitorale region. Den synes saaledes at være almindelig udbredt langs Norges vestkyst. Formationen optræder paa stenbund og findes hyppigst som et t/y—1 meters bredt bælte øverst oppe, men gaar forøvrig meget længer ned. Den synes at trives bedst, hvor tilgangen af friskt vand er rigeligst, saaledes i den trangeste del af Stensundet, hvor strømmen er stærkest. Her gaar den lige ned til 8m. dyb. Den dannes udelukkende af Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. og epifytisk paa den Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag., hvilket ogsaa HANSTEEN har lagttaget længer syd. 2. Dictyosiphonformationen. Dannes af Dictyosiphon foemieculaceus (Huds.) Grev. som karakteralge; den optræder fra laveste vandstand til ca. 5 m. dyb; synes at foretrække stenet bund. Foruden karakteralgen fandtes følgende bestanddele i den: Lomentaria kaliformis (G. & W.) Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. Chorda filum (C.) Stackh. Asperococeus echinatus (Mert.) Grev. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 9 Stilophora rhizoides (Ehrh.) I. Ag. Hvdesme virescens Ag. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Cladophora mitida Kåtz. Enteromorpha sp. Khizoclomum Kochianum Kiitz. Disse arter optraadte imidlertid ikke epifytisk paa karakter- planten, men paa muslingeskal og smaasten imellem. Selve karakter- planten var næsten bestandig aldeles fri for epifyter. 3. Spermatochnusformationen. Hovedbestanddel i for- mationen er: Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kitz. Den optræder paa stenet bund og bergbund og naar fra ebbegrændsen til samme dyb som foregaaende formation, med hvil- ken den ofte forekommer sammen, saa at der ofte ingen skarp grændse er mellem begge. Følgende arter fandtes som bestanddel i den: Callithamnion corymbosum (Engl. Bot.) Ag. Polysiphoma elongata (Huds.) Harv. Polysiphomia wrceolata (Lightf.) Grev. Corallina offieinalis L. Stilophora rhizoides (Ehrh.) I. Ag. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kitz FEvdesme virescens I. Ag. Chordaria flagelliformis (Fl. Dan.) Ag. Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. Cutleria multifida (Engl. Bot.) Grev. Pylaiella litoralis (L.) Kjellm. y divaricata Kjellm. med epifyt: Brytrotrichia ceramicola Lyngb. Hetocarpus sp. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Disse 2 formationer synes at mangle længer sydpaa. HANSTEEN nævner dem ialfald ikke 1 sin afhandling. Omkring Sulenøerne er navnlig Spermatochnusformationen særdeles hyppig og indtager store arealer af havbunden, der ved den massevise optræden af Spermatochnus paradoxus paa lidt frastand ser ud, som om den skulde være bedækket med et lysebrunt uldent dække. 10 P. Boye. [No. 16. 4. Corallinaformationen. Denne formation synes ifølge HANSTEEN merkelig nok ikke at være almindelig længer syd. Han omtaler nemlig en Corallina-Dictyota-formation, der optræ- der i de nordlige dele af Ryfylkefjordene, Vindefjorden. Foruden her gjenfandt han den ogsaa i Bømmelfjordens indre dele. HAan- STEEN fandt den paa ca. 12 meters dyb, og ifølge ham karakteriseres den ved de 2 arter: Gorallina offieinalis L., hvorpaa epifytisk Chorda filum (L.) Stackh. Længer nord paa omkring Sulenøerne er Corallinaforma- tionen, som jeg kalder den, fordi Dictyota ingenlunde altid findes i den, næst Laminariaformationen den formation, der er den mest udbredte ikke alene indenskjærs, men ogsaa udenskjærs. Corallima officinalis L. synes at kunne trives i masse paa alle slags lokalite- ter, naar den blot stadig er bedækket af vand. Den er saaledes yderst almindelig, Ja den almindeligste plante 1 de litorale klippe- basiner, hvor den til og med synes at have særlige betingelser for at kunne trives; thi den bedækker som oftest bunden i disse som et tykt tæppe. I den sublitorale region forekom formationen efter mine iagttagelser fra ebbegrænsen til 2—3 meters dyb. Den trives bedst paa bergbund. Formationens bestanddele indenskjærs var følgende: Corallina offieinalis L. Lomentaria kaliformis (G. & W.) Cystoclomum purpurascens (Huds.) Kiitz. Chondrus crispus (L.) Stackh. Polysiphoma migrescens (Dillw.) Grev. KRhodomela subfusca ((Woodw.) Ag. Gigartina mamillosa (G. & W.) J. Ag. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Fastigiaria furcellata (L.) Stackh. Laurence, pinnatifida (Gmel.) Lamour. Leathesia difformis (S.) Aresch. (Er saagodtsom uad- skillelig fra Corallina officimalis og er den mest karakteristiske epifyt i formationen.) Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. Chorda filum (L.) Stackh. Fucus serratus (L.) Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 11 Cladophora mitida Kitz. Cladophora rupestris (L.) Kiitz. Spongomorpha lanosa Kiitz. Chætomorpha linum (Fl. Dan.) Kåtz. 5. Chordaformationen. Om denne formation siger HaN- STEEN, at den optræder saavel paa sten- som paa sandgrusbund og gaar ned til ca. 13 meters dyb. Dette stemmer ogsaa med, hvad jeg har seet. Formationen karakteriseres ved: Chorda filum (L.) Stackh. Derimod fandtes aldrig Chorda tomentosa (Lyngb.), hvilket an- gives af HANSTEEN for kysten længer syd. Chordaformationen er ofte stærkt blandet med Zostera marina, der dog helst optræder, hvor bunden er af en løsere beskaffenhed. Disse to planter afgiver en gunstig jordbund for en hel masse epifyter; paa Zostera forekommer: Evdesme æostericola. Ascocyelus orbieularis J. Ag. Desmotrichum undulatum (J. Ag.) Asperococeus echimatus (Mert.) Grev. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Paa Chorda filum forekommer: Ectocarpus silieulosus (Dillw.) Lyngb. Ectocarpus sp. Litosiphon pusillus (Carm.) Harv. Desuden: Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Dictyosiphon foemeulaceus (Huds.) Grev. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kiitz. Asperococeus bullosus Lamour. Choætopteris plumosa (Lyngb.) Kitz. Mesogloia vermieulata (Engl. Bot.) Le Jol. Sphacelaria eirrhosa (Roth.) Ag. Ectocarpus sp. Pylmiella varia Kjellm.? Polysiphomia atrorubescens (Dillw.) Greville. Cystoclomium purpurascens (Huds.) Kitz. Lomentaria kaliformis (G. &. W.) Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Spermothammion roseolum (Ag.) Pringsh. Emteromorpha sp. Cladophora sp. 12 P. Boye. [No. 16 Formationen spillede i indre Stensund en i forhold til de øvrige formationer underordnet rolle, men paa beskyttede lokali- teter ude mellem holmerne i økomplekset Husø, der ligger omtrent 1 mil ud i havet ret vest for Sulenøerne, var den særdeles yppig udviklet. 6. Laminariaformationen. Formationen var bedst ud- viklet paa bergbund, og gaar fra ebbegrunden ned til ca. 10 meter. Især var det meget almindelig at se de lodrette klippevægge tæt besat de undertiden 2—3 m. lange blade, der bølgede i strømnin- gen. Formationens hovedbestanddel var Laminaria saccharima (L.) Lamour. f. bullata Ag. samt f. membranacea I. Ag. Lam. Den sidste form er især hyppig paa steile bergvægge, hvorimod formen bullata foretrækker fladere bund. Foruden karakterplanteu forekommer ogsaa i mindre mængder Laminaria digitata (L.) Lamour. Laminaria hyperborea (Gunn.) Fosl. Blade og stilke af disse laminaria-arter huser en hel masse epifyter, hvoraf kan nævnes følgende: Polysiphomia elongata Huds. (Harv.) Polysiphoma byssoides (G. & W.) Grev. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. og epifytisk paa denne de 3 næste arter. Frythrotrichia ceramicola Lyngb. Chantransia Davies (Dillw.) Thur. Giuraudia sphacelarioides Derb. et Sol. Ceramium diaphamum (Lightf.) Both. Ceramium strictum (Grev. et Harv. Cystoelomium purpurascens (Huds.) Lyngb. Plocamwum coceimeum (Huds.) Lyngb. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Rhodochorton sparsum. (Bedækker ofte Laminariastilkene som et tæt fløilsagtig dække.) Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kötz. Sphacelaria cwrhosa (Roth.) Ag. Ectocarpus confervoides (Roth.) Le Jol. Ectocarpus sp. Asperococcus bullosus Lamour. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 12 Asperococeus echmatus (Mert.) Grev. Chordaria flagelliformis (Mill.) Ag. Dictyosiphon sp. Chorda filum (L.) Stackh. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Latosiphon pusillus (Carm.) Harv. Cladophora sp. Disse arter fandtes allesammen paa Lammaria saccharina. Paa Laminaria hyperborea forekom følgende epifyter: Delesseria alata (Huds). Lamour. Delesseria sinuosa (G. & W.) Lamour. Rhodomela subtusca (Woodw.) Ag. Polysiphomia elongata (Huds.) Harv. Ceramum rubrum (Huds.) Ag. KRhodochorton sparsum. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Chætomorpha Melagomum Web. & Mohr. Cladophora sp. Desuden fandtes følgende arter i formationen: Corallina offieimalis L. Polysiphonia Brodiaei (Dillw.) Grev. med epifyten: Calothriz confervicola (Dillw.) Ag. Phyllophora rubens (G. & W.) Grev. Hydrolapathum sangvineum (L.) Stackh. Polyides rotundus Grev. Desmarestia aculeata (L.) Aresch. Ectocarpus silieulosus (Dillw.) Lyngb. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kitz. Stilophora rhizoides (Ehr.) J. Ag. Disse bestanddele findes dog ikke overalt; ofte eller som oftest mangler Laminaria hyperborea, og da mangler tillige en hel del af de paa denne optrædende epifyter, hvoriblandt man gjenkjender mange af de karakteristiske epifyter fra Laminariaformationen udenskjærs. 7. Ubestemte formation. , Denne formation er formentlig identisk med Hanstkrns ubestemte formation. FEfterat have omtalt Chordaformationen, fortsætter han nemlig: Pen resterende del af den sublitorale formation, fra fore- gaaende formation indtil 20 favnes dyb, bevokses af en vegetation, i hvilken ingen bestemt art kan siges at have fortrinnet fremfor 14 P. Boye. [No. 16 den anden. Paa grund heraf kunde dette vegetationsafsnit benævnes den ubestemte formation, der særlig er rig paa arter, der hvor bunden er sandbund, dækket med grus, skaller etc. Saavel florideer som fucoideer udgjør denne formations bestanddele.* Herpaa følger en opregning af formationens bestanddele, hvoraf de aller fleste ogsaa er almindelige arter 1 formationen ved Sulenøerne. Den optræder desuden her akkurat paa samme slags bund som læn- ger syd. Formationen havde en overmaade stor udbredelse saavel i Stensundet som ved Nora, (f. eks. Fjeldstadsundet), hvor den gjen- fandtes aldeles under den samme dybde og bundtorhold og med de samme bestanddele som i Stensundet. Den indtager grunden fra omtrent 10 til 30 meter. Følgende arter fandtes: Polysiphomia elongata (Huds.) Harv. Polysiphonia byssoides (G. & W.) Grev. Polysiphomia urceolata (Lightf.) Grev. Polysiphoma parasitiea Grev. Ceramium diaphamum (Lightf.) Roth. Antithamnion plumula (Ellis) Thur. Antithammion sp. Callitthammion byssorides. Callithammion sp. Phyllophora rubens (G. & W.) Grev. Callophyllis lacvmata (Lyngb.) Kitz. Delesseria smuosa (G. & W.) Lamour. Evthora cristata (L.) J. Ag. Ptilota plumosa J. Ag. Cystoclonmium purpurascens (Huds.) Kötz. Latothamnion coralloides Cr. f. norvegica (Aresch.) Fosl. Laminaria saccharima (L.) Lamour. Lamimaria digitata (L.) Lamour. Chorda filum (L.) Stackh. Cutleria multiflda (Smith.) Grev. (Saavel kjønsplanten som kjønsløse: individer.) | Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kitz. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kitz. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 15 Stilophora rhizoides (Ehr.) J. Ag. Mesogloia vermieulata (Engl. Bot.) Le Jol. Evdesme virescens (Carm.) J. Ag. Asperococcus bullosus Lamour. Asperococeus echimatus (Mert.) Grev. Ectocarpus sp. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Enteromorpha clathrata (Roth.) J. Ag. Rhizoelomium rigidum. Choreocolax sp. Reinsch. Blandt disse forekom en del epifytisk paa Laminariabladene. Foruden disse formationer, der, som nævnt, optræder meget hyppig 1 den sublitorale indenskjærsflora, fandtes en del andre lo- kale indenskjærsformationer i den sublitorale region, nemlig en phyllophoraformation, en cystocloniumformation, en furcellariaformation, en cnætomorphaformation og en ahnfeltiaformation. Phyllophoraformationen forekom paa flere steder nord for Nora, saaledes særlig godt udviklet i sundet mellem Gjeiterøen og Langøen 1 et dyb af omkring 18 m. Karakteralgen var Phyllophora rubens (G. & W.) Grev., men indeholdt desuden en hel del andre alger, saaledes Laminaria hyperborea (Gunn.) Fosl. Rødderne af denne alge var ofte, naar de bragtes op til over- fladen, behængte og bevoksede med lange tykke dusker af Phyllo- phora rubens. I formationen forekom følgende arter epifytisk paa karakteralgen: Halymemia ligulata (Woodw.) Ag. Callithammion sp. Callithammion Thyoideum Ag. Delesseria simuosa (G. & W.) Lamour. Bonnemmsomia asparagoides (Woodw.) Ag. Plocamium coceimeum (Huds.) Lyngb. Nitophyllum punctatum (Stackh.) Harv. Evthora cristata (L.) J. Ag. Sphacelaria eirrhosa (Roth.) Ag. 16 P. Boye. [No. 16 Paa Lamimaria hyperborea fandtes epifyterne: Delesseria simuosa (G. & W.) Lamour. Evthora cristata (L.) J. Ag. Bonnemaisoma asparagoides (Woodw.) Ag. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Polysiphomia byssoides (G. & W.) Grev. Lomentaria kaliformis (G. & W.) Grev. Callithamnion sp. Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kåtz. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Desuden fandtes: Cystoelomum purpurascens (Huds.) Kiitz. Fastigiaria furcellata (L.) Stackh. Polyides rotundus Grev. Polysiphomia wreeolata Grev. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Chætomorphaformationen. I et indelukket basin nord for gaarden Gillernæs ved Nora, ,Tjuhaalet* kaldet, hvor bunden be- stod af blød evje, og som gjennem en trang kanal stod i forbindelse med søen, voksede chætomorphaformationen, som, hvor den var typisk udviklet, omtrent udelukkende bestod af: Chætomorpha lmnum (Fl. Dan.) Kåtz, der som et tykt løst tæppe dækkede bunden over store flader i en dybde af fra 1 til 3 meter under laveste vandstand. Paa andre steder var den sterkt opblandet med: Cladophora lætevirens Kitz. Andre bestanddele var: Rivularia atra Roth, Calothriz confervicola (Dillw.) Ag. Sphacelaria cwrrhosa (Roth) Ag. Alle epifyter paa Chætomorpha lnum. Desuden Cladophora sp. I Hosvaag i nærheden af Nora optraadte furcellariaformationen og ahnfeltiaformationen, begge paa ganske grundt vand fra 1 til 3 meter og paa stenet bund. Den sidste var især godt udviklet paa store flade stene og voksede paa et underlag af Corallina offieinalis. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 17 Bestanddele i furcellariaformationen var: Fastigiaria furcellata (L.) Stackh., der forekom i størst mængde som karakteralge. Delesseria simuosa (G. & W.) Lamour. Ceramium strictum Grev. et Harv. Ceramium rubrum (Hud.) Ag. Callitthammion sp. Leathesia difformis (L.) Aresch. Spacelaria cwrohsa (Roth.) Ag. Calothriz confervicola (Dillw.) Ag. Hvilke alle forekom epifytisk paa Furcellaria. Desuden Alhmfeltia plicata (Hud.) Fr. Chorda filum (L.) Stackh. Chætomorpha lmum (FI. Dan.) Kiitz. Cladophora sp. Lamimaria saccharima (L.) Lamour, sparsomt. Bestanddele i Ahnfeltiaformationen: Ahnfeltia plicata (Hud.) Fr., — der udgjorde karakteralgen; paa denne forekom epifytisk: Leathesia difformis L. Aresch. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Sphærozyga Carmichaeli Harv. Desuden Corallina officmalis L., stor mængde. - Polysiphomia elongata (Huds.), sparsomt. Lomentaria sp. Chætomorpha uinum (Fl. Dan.) Kitz. Spermatochnus paradoxus (Roth.) Kiitz. de ved Husø straks nord for Visøen og lidt vest for Vise- skjæret fandtes endelig Cystoclomium purpurascens (Huds.) Kitz. i saadan mængde, at den maa siges at udgjøre en formation for sig selv. Merkelig nok fandtes der ikke et eneste eksemplar af nævnte alge med fruktifikation, medens den paa andre steder meget hyppig var at finde med vel udviklede cystokarpier. Formationen lod ikke til at have nogen stor udstrækning. Dybden var omtrent 20 m. Karakteralgen fandtes forresten ogsaa 1 rigelig mængde baade paa et dyb af 14 m. og 24 m., om end ikke i saa stor mængde. Be- standdele i formationen var følgende: Laninaria sacharima (L.) Lamour, med et helt sel- skab af epifyter: 30 r 18 P. Boye. [No. 16 Polysiphoma elongata (Huds.) Harv. Rhodomela lycopodivides (L.) Ag. KRhodymenia palmata (L.) Grev., sparsom. Chylocladia elavellosa (Turn.) Grev. - Plocamum eoceimeum (Huds.) Lyngb. Callophyllis lacvmiata (Lyngb.) Kåtz. Ptilota plumosa (L.) Ag. Evthora cristata (Li) I. Ag. Chantransia Daviesn (Dillw.) Thur. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Sphacelaria cwrhosa (Roth) Ag. Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kiitz. Cladopora gracilis (Griff.) Kitz. Desuden: Delesseria alata (Huds.) Lamour. Kaster man et blik paa fortegnelsen af de alger, der forekom- mer 1 de forskjellige formationer af den sublitorale algeflora, ser man straks, at der er nogle arter, som forekommer i næsten alle formationer. Sphacelaria cirrhosa synes saaledes at være allesteds- nærværende og at kunne trives paa et hvilketsomhelst underlag og i et hvilketsomhelst dyb. Som man ser, er Laminariastilkene opholdssted for et meget talrigt selskab af epifyter. Blandt disse er igjen de almindeligste: Delesseria simuosa, Delesseria alata (Huds.) Lamour, Ceramium rubrum, Ptilota plumosa (L.) Ag., Plocamum tcoceimeum (Huds.) Lyngb., Hvthora cristata (L.) I. Ag., Rhodymenia palmata (L.) Grev., Polyswphoma elongata (Huds.) Harv., Polysyhoma urceolata (Lightf.) Grev., Chætopteris plumosa (Lyngb.) Kiötz. Allerkraftigst udviklet var endvidere disse arter paa de tykke stilker af Lamina- rid hyperborea (Gunn.) Fosl. Udenskjærs viste dette epifytselskab en saa konstant sammensætning, en saadan udbredelse og et saa ensformigt udseende, at man meget godt kan tale om en egen epifytformation. Som man ser, er det rødalgerne, der udgjør hoved- bestanddelene i denne formation. En saadan vældig Laminariastamme, behængt med lange frynd- ser af alle disse storvoksede alger af den mest glimrende røde farve, afgiver et meget smukt skue, og det er for det meste et meget tak- nemmeligt arbeide at underkaste denne floridé-vegetation en nøiere 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 19 undersøgelse, da den ofte giver ly og tilholdssted for smaa sjeldne arter. Den sublitorale algeflora, der vokser nedenfor 40 meters dyb, er som nævnt meget sparsom. De faa skrabninger, som jeg udførte paa saa store dyb, bragte kun op nogle smaa daarligt udviklede eksemplarer af Ptilota plumosa (L.) Ag. og Fvthora cristata (L.) J. Ag. I. Den litorale algeflora. Anstiller man en sammenligning mellem den sublitorale og den litorale algeflora, er der især to ting, som springer 1 øinene; for det første den regelmæssighed, hvormed de karakteristiske, overalt optrædende litorale formationer, afløser hinanden ovenfra og nedad i modsætning til de sublitorale, der som nævnt indenskjærs i det hele er temmelig uregelmæssig fordelte, og for det andet mangfoldig- heden af de lokale algeformationer og 1 det hele taget den afveks- ling, (der finder sted overalt i den litorale flora. En ting, som gjør denne region særlig afvekslende, er de lito- rale klippebasiner, der stadig er fyldte med flodvand. Disse maa efter sin beliggenhed regnes til den litorale region, medens de som oftest er fyldte med rent sublitorale arter. Hvor bredderne er klippefulde, forrevne og gjennemsat af dybe, mørke revner og huller, hvor aldrig en solstraale trænger ind, har algevegetationen et ganske andet præg end paa de tilstødende lokaliteter udenfor, idet ogsaa her arter, der afgjort er sublitorale, vokser høit over laveste vandstand, medens de almindelige litorale karakteralger ikke trives herinde af mangel paa lys. Det er navnlig floridéerne, der trives paa saadanne lokaliteter, og det med de samme arter baade indenskjærs og udenskjærs, medens det jo er fucoideerne, der ellers udgjør hovedbestanddelen af den litorale flora indenskjærs. Paa saadanne mod den afblegende virkning af sollyset be- skyttede steder optræder i almindelighed algerne med saa vakre, dybe farvetoner som intet andet sted. Fksempelvis kan nævnes KRhodymenia palmata (L.) Grev., der jo optraadte som karakteristisk epifyt i den øvre del af Laminaria hyperborea-formationen. Men 20 Pipoye [No. 16 medens den her som oftest er sterkt afbleget og af en ofte aldeles lysegul farve, findes den inde 1 revner og sprækker med mørkerøde, ja undertiden helt sorte farver. Paa steder, der for det meste lig- ger i skyggen, optræder den endog formationsdannende 1 den lito- rale region. Dette er tilfældet under den steile fjeldvæg nord for Nora. | Jeg gaar nu over til at omtale de enkelte formaticner, idet jeg begynder med udenskjærsfloraen. Udenskjærs. Karakteristiske, overalt optrædende formationer er følgende: Porfyraformationen, Callithamnionformationen, Fucusformationen, Ectocarpus-Spongomorphaformationen, Gigartinaformationen, Himanthaliaformationen, Corallinaformationen. De 6 første findes kun paa udsatte lokaliteter, medens den sidste, som tidligere nævnt, ogsaa findes paa beskyttede steder. 1. Porphyraformationen. HANSTEEN omtaler Porphyra lacimiata (Ligthf.) Ag. som en karakteristisk bestanddel af Calli- thamnionformationen, idet han om sidstnævnte siger: , Denne for- mation karakteriseres ved: Callithamnion arbuseula (Dillw.) Lyngb., der danner den overveiende bestanddel, samt Porphyra lacimiuata (Lightf.) Ag. f. umbilicalis (L.) Kleen alm.* Kurpzns udtalelser om disse to arters optræden i Nordland tyder paa, at man der ingen Callithamnionformation har, idet de nævnte arter ei forekommer sam- men. Thi medens han 1. c. p. 21 om GCallithammion arbuscula siger: »»Allmån 1 de ytterste skåren, dels i fjårens hålor, dels och före- trådelsesvis med Ceramium acanthonotum**, ytrer han om Porphyra lacimiata f. umbilicalis p. 23, at den er ,,Mycket allmån paa klip- porna i och strax öfver högsta vattenmårket**. Det ser saaledes meget mere ud, som om ved Nordlandskysten en formation af nævnte art skulde erstatte Callithamnionformationen ved de sydligere dele af vor vestkyst. Efter dette findes den altsaa ikke længer syd. Sommeren 1893 havde jeg anledning til at undersøge udenskjærsfloraen lidt længer syd ved øen Fedje, men fandt den heller ikke der. Det synes alt- saa, som om Sognefjorden danner sydgrænsen for dens optræden. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 21 Muligt er det forresten, at den kan være overseet, da den efter al sandsynlighed er en udpræget vinterformation. Den fandtes nemlig aldrig med fuldt udvoksede frodige eksemplarer, men stadig som helt eller halvt udtørrede rester. Til gjengjæld var disse levninger til- stede i en saadan mængde, at formationen var synlig paa lang af- stand som et 1 sollyset glinsende hvidligt belte. Den er sandsynlig- vis identisk med den af KJELLEMANN paa kysten af Bohuslån iagt- tagne Porphyraformation. Han siger nemlig: , Wåhrend eines Aufenthaltes an der Westkiiste um algologische Studien zu treiben, im harten Winter 1874—75, wurde ich iberrascht zu finden, dass die Algenvegetation an gewissen Strecken aus grossen Massen von Porphyra vulgaris Harv. gebildet wurde. Diese Vegetationsabschnitte scheinen zu verdienen, dass man sile als eine besondere Algen- formation auffasse. Sie diårfte mit dem Namen Porphyraformation benannt werden können. Ob einige andere Algenarten in der dichten Porphyramasse vorkommen, habe ich nicht untersucht. — Die For- mation findet sich etwas oberhalb der Nemalionformation und wie diese an festen, glatten Felsen. Im Frihling und Sommer kommt sie nicht vor und ist also im Gegensatz zu der vorigen eine Winter- formation. Besonders prachtvoll war sie bei Lysekil wåhrend der spåteren Hålfte der Monate December und Januar. Sie nimmt eine etwas grössere Breite als die Nemalionformation, ungefåhr 1—17/: Meter, ein, aber besitzt, so weit ich sie kenne, eine geringere Åus- dehnung in horizontaler Richtung als jene.* Formationens nederste grænse dannes af høieste almindelige vandstandsmærke, der i almindelighed kan sættes ved den skarpt markerede linje, hvor balanerne begynder. Den har overalt en meget - betydelig høide, i almindelighed omtrent 1 meter i lodret udstræk- ning, medens bredden selvfølgelig varierer med strandens hældning. Ude ved de yderste havskjær, hvor søgangen om vinteren stadig holder fjeldet vaadt høit op, havde den endog en lodret høide af 2—3 meter over øverste almindelige vandstandsmærke, saaledes paa Fiskholmen ved Husø. Naar undtages i høitliggende litorale klippe- basiner, saa vokser ingen anden alge i saadanne høider. Forma- tionens eneste bestanddel udgjordes af Porphyra lacmiata (Lightf.) Ag. f. umbiliealis. Umiddelbart under porphyraformationen optræder: 2. Callithamnionformationen, der repræsenteres af: Callithamnion arbuscula (Dillw.) Lyngb. 29 P. Boye. [No. 16 som karakteralge og desuden følgende, der optraadte i mindre mængde: Ceramum rubrum (Huds.) Ag., almindelig. Ceramium acanthonothum Carm., meget almindelig. Polysiphomia urceolata (Lightf.) Grev., almindelig. Dumontia filiformis (Fl. Dan.) Grev. Spongomorpha lamnosa (Roth.) Kiitz., sparsom. I samme høide som OCallithamnionformationen og afløsende denne paa mange steder optraadte en formation, bestaaende af karakteralgerne: Spongomorpha lanosa (Roth.) Kitz. samt Ectocarpus tomentosus (Huds.) Lyngb. 3. Denne Spongomorpha-Ectocarpusformation indtog et omtrent 20 cm. høit belte. Den forekom paa bergland og var bedst udviklet paa større horizontale partier af stranden og altid paa de mest udsatte steder. Den havde et meget vakkert ud- seende. Den friske, grønne farve hos Spongomorpha lamosa passer ypperlig ved siden af Eectocarpus'ens lysebrune. Disse to arter forekom saagodtsom altid sammen i store mængder. Andre bestand- dele var forøvrigt: Corallina officimalis L., almindelig. Callithammion arbuscula (Dillw.) Lyngb. Scytosiphon lomentarius (Lyngb.) J. Ag. og epifytisk paa den de to arter Ectocarpus siliculosus (Dillw.) Lyngh. Myriotrichia elavaeformis Harv. Under de to foregaaende formationer optræder 4. Gigartinaformationen, hvis hovedbestanddel udgjøres af Gigartina mamillosa (G. & W.) J. Ag. i selskab med en del andre. Den optræder i et 70—80 cm. høit belte med vekslende bredde efter heldningens steilhed. Underlaget var bestandig glat bergbund. Bedst er den udviklet paa aldeles lodrette eller steile skraaninger paa de allermest udsatte steder. Den er meget iøinefaldende paa lang afstand som et lyst gulgrønt belte straks over nederste vandstandsmærke; de enkelte algeindivider er nemlig aldeles afblegede i sollyset. Formationen synes at være almindelig langs hele vestkysten, da HansTEEN omtaler den som meget almindelig forekommende paa kysten mellem Stavanger og Alverstrømmen. Han nævner Spongomorpha arcta (Dillw.) Kitz. som 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 23 bestanddel i formationen. Denne fandtes aldrig, men var her af- løst af: Spongomorpha lamosu (Roth.) Kåtz. f. umeialis, der meget alm. forekommer. Andre bestanddele i Gigartina- formationen er: Ceramium rubrum (Huds.) Ag. spredt i stor mængde over hele formationen. Polysiphomia. urceolata (Lightf.) Grev. alm. Corailina offiemalis L. alm. Ectocarpus tomentosus (Huds.) Lyngb. i formationens øvre del. Leathesia difformis (L.) Aresch. alm. over hele forma- tionen, især 1 dens indre dele. I denne forbindelse maa jeg nævne en anden Gigartinaforma- tion eller rettere Gigartina-Chondrusformation, der forekom saa- godtsom overalt indenskjærs. Den dannes af Gigartina mamillosa (G. & W.) J. Ag. og Chondrus erispus (L.) Stackh. Den er meget lidet iøinefaldende, da den nemlig findes i den litorale region paa stenene under Ascophyllum nodosum og skjult af dennes store thallus. Løfter man lidt paa denne alges løv, er man næsten sikker paa at træffe enten den ene eller den anden eller begge to i store mængder. I modsætning til den afblegede farve udenskjærs, er individerne her af en dybt rød, næsten sort farve, beskyttet som de er mod lysets indvirkning. Under Gigartinaformationen træffer vi 5. Himanthaliaformationen, der ogsaa af HANSTEEN er lagttaget paa de sydligere kyststrøg. Han siger om den: ,Denne formation danner en slags overgangsformation mellem de rent litorale og de rent sublitorale formationer, idet den som oftest optræder saavel noget over som (i særdeleshed) under ebbe- grændsen. Den karakteriseres af Himanthalia lorea (L.) Lyngb., der tillige udgjør formationens bestanddel. Den opnaar sin høieste udvikling i august maaned, og Himanthalias lange, skafidiebærende skudsystemer giver da formationen et fra de umiddelbart ovenfor den optrædende Florideformationer afstikkende og iøinefaldende udseende.* Dette er ogsaa overensstemmende med mine observationer; 24 P. Boye. | No ilé jeg skal blot gjøre et par bemærkninger. Formationen var ikke saa konstant optrædende som de andre hidtil nævnte, og navnlig synes den at sky lokaliteter, der direkte var udsatte for brændin- gerne. Ude paa havskjærene observeredes den saaledes ikke en eneste gang paa den vestlige mod det aabne hav vendende side, men altid paa den østlige side, der vendte mod land. TI smaa bugter, der laa nogenlunde beskyttede mod den værste søgang, trivedes den fortræffelig. HANSTEEN omtaler blandt de karakteristiske litorale udenskjærs- formationer den ,,Broget-pelagiske formation*, der ifølge ham karak- teriseres ved følgende arter: Ceramium acanthonotum Carm., Cera- mum rubrum Ag., f. decurrens J. G. Ag., Corallima offieimalis L., Polyswhomia wreeolata (Lagthf.) Grev., Ptilota elegams Bonnem. Ptilota plumosa L. Ag. og Uladostephus spongiosus (Ligthf.) Ag. Alle disse arter med undtagelse af Ptilota plumosa, som jeg aldrig har seet uden som sublitoral epifyt, fandtes ogsaa 1 store. mængder 1 den litorale region, men bestandig spredt ind imellem de andre formationer, hvilket ogsaa fremgaar af oversigterne over de i ovennævnte formationer optrædende arter. Med hensyn til Ptilota elegams Bonnem., saa fandtes den næsten udelukkende i mørke klippekløfter, sjelden paa lokaliteter, der laa frit ude i dagen. Qvennævnte algeselskab forekom endvidere heller aldrig saa kon- stant sammen, at de kunde siges at udgjøre nogen formation, snart var den ene og snart den anden tilstede i overveiende individantal. De voksede dels paa bergbund, dels og fornemmelig paa balanerne, som i stor udstrækning danner undergrunden i den litorale region. Navnlig optræder snart Ceramwm rubrum, snart Polysiphomia wree- olata ofte i saadanne masser, at man godt kunde tale om en Ceramiumformation eller Polysiphoniaformation. Jeg maa fuldstæn- diggjøre listen over disse mere spredt voksende litorale udenskjærs- alger med Polysiphoma pulvinata Spreng., der mangesteds bedækkede temmelig store flader med sit fløils- bløde tæppe. I denne forbindelse maa ogsaa nævnes Polysiphonia Brodiaei (Dillw.) Grev. Den optræder vel ikke i saa store masser, at den kan siges at være formationsdannende, men udgjør dog en konstant bestanddel i den litorale udenskjærsflora. Den voksede paa en smal stribe i aller laveste vandstandsmærke. I de litorale klippebasiner fore- 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 25 kommer den ogsaa hyppig og bestandig lige i vandlinjen. Jeg saa den aldrig vokse saa høit, at den i ebbetiden laa paa det tørre. Om end, som man af det foregaaende vil have seet, Floridéerne er i afgjort majoritet i den litorale udenskjærsflora, saa hører ogsaa til en fuldstændig beskrivelse af denne flora at omtale Fucus- arternes optræden herude. Fucus-arterne har jo egentlig sit tilhold indenskjærs, men de synes i høi grad at være istand til at finde sig tilrette overalt, at være i besiddelse af en udpræget evne til at lempe sig efter omgivelserne. I virkeligheden optræder udenskjærs Fucus-arter 1 saadan mængde, at de i høi grad bidrager til at paatrykke vegetationen sit præg. Det er vistnok ikke saa storvoksne former som dem, man træffer indenskjærs, men individantallet er til gjengjæld meget stort. Endog paa de allermest udsatte lokaliteter findes der som regel en meget frodig vegetation af Fucus. Denne bestaar væsentlig af 4 forskjellige former, nemlig nederst Fucus serratus L. f. elongata Kjellm. samt øverst 2 former: Fuecus vesiculosus L. y subfusiformis Kjellm. f. abbreviata Kjellm. Fueus vesiculosus L. a rotundatus Kjellm. f. subglobosa Kjellm, samt endnu en fjerde Fucus-art, der ikke kunde bestemmes, da skafidierne var i en saa defekt tilstand, at deres natur ikke kunde erkjendes. Det undrer mig, at Hanstern ikke med et ord nævner Fucu- sens optræden udenskjærs; jeg har ikke havt anledning til at under- søge forholdene længer syd paa, men jeg synes, der er al grund til at antage, at de maa være nogenlunde ens. Det er ganske interessant at lægge mærke til, hvorledes slegten Fucus stadig optræder med mindre og mindre former, jo mere udsat lokaliteten bliver. Inde i Stensundet i de lune viger optræder saaledes Fucus serratus (L.) f. grandifrons Kjellm. med sine grove, storvoksede individer. Lidt længer syd, hvor bølgegangen har mere magt, afløses denne af formen typica, og 26 P. Boye. [No. 16 endelig ude paa ,,Øiaskjæret* ved Stensundets udmunding i Sogne- sjøen forekommer kun formen elongata med sine lange smale skud. 6. Corallinaformationen. Corallima officmalis (L.) er ogsaa af de alger, der optræder med et uhyre individantal. Særlig synes de at ynde de litorale klippebasiner, der som oftest er bedækket med et smukt lyserødt tæppe af denne alge; algen forekommer, som man vil have seet, ogsaa spredt i de øvrige litorale udenskjærs- formationer, særlig 1 de lavere dele. — Corallinaformationen har en saadan udbredelse, at en opregning af arterne i formationen er overflødig, fordi en saadan vilde omfatte næsten alle de litorale arter, der overhovedet forekommer udenskjærs. En særskilt omtale fortjener de litorale klippebasiner udenskjærs. Vegetationen i disse havde et forskjelligt præg efter høiden. Laa basinet saa lavt, at det naaedes af flodvandet, ud- gjorde floridéer hovedmassen at vegetationen; denne bestod i rege- len af de almindelige ovenfor nævnte litorale rødalger. Jo høiere op man kommer, desto faatalligere bliver rødalgerne; men ved siden af disse optræder en vegetation af Chlorophycéer, der mere og mere tilegner sig grunden paa Floridéernes bekostning, indtil de endelig bliver enevældige 1 de basiner, der ligger saa høit, at de kun und- tagelsesvis og sandsynligvis kun om vinteren faar sin vandbeholdning fornyet. I et basin i midlere. høide fandtes saaledes: Gigartina mamillosa (G. & W.) J. Ag. Cladophora rupestris L. Kitz. Chætomorpha aerea (Dillw.) Kitz. De allerhøiest liggende basiner var ofte aldeles opfyldte af en tæt masse, bestaaende af: Enteromorpha intestinalis (L.) Linh. f. genmna Ahnf. Denne Chlorphycéformation er sandsynligvis er samme, som HansTEEN omtaler under navnet Ulvaceformationen* længer syd. Her lader det forresten til, at (Svkntiien har en større udbredelse. HANSTEEN siger nemlig, at den er ,stærkt udviklet saavel i hori- zontal som i vertikal retning og findes særlig udviklet i de fordyb- ninger i klipperne, der under ebben er fyldte med flodvand.* HANsTEEN synes altsaa at have fundet den udenskjærs ogsaa uden- for de litorale baner, hvad jeg derimod aldrig gjorde. HANSTEEN opstiller Nemalionformationen som karakteri- stisk for kysten mellem Stavanger og Alverstrømmen. Denne for- mation manglede merkelig nok fuldstændig omkring Sulenøerne. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 97 Saavidt jeg husker, fandt jeg kun en eneste gang eksemplarer af Nemaliom multifidum (Web. et Mobr) paa den lodrette klippevæg straks nord for Nora. Længer syd derimod, ved Kilstrømmen, var denne alge temmelig almindelig, og paa et andet sted dan- nede den en virkelig formation, der optraadte nøilagtig paa samme maade som beskrevet af HaNsTEEN og af KJerrLmann ved Bohuslår- kysten, nemlig i en ganske smal stribe i vandlinjen af en meget betydelig længde paa en steil fjeldvæg; her sad de enkelte individer fæstet til Balanernes skaller og kun paa disse. Derimod passede ikke lokaliteten ganske. HanstTEEn har opført den som en bestand- del i udenskjærsfloraen, medens den her forekom i et sund, Bakke- strømmen kaldet, paa grund af de sterke strømninger, som det ind- og udgaaende tidvand bevirker her. HanstTeEns Thamnidiumformation, som han nævner blandt udenskjærsformationerne, fandt jeg ogsaa, men den skal omtales paa et andet sted, da den ligesaameget forekommer indenskjærs som udenskjærs. indenskjærs. Som HANSTEEN gjør opmærksom paa, udgjøres hovedmassen af den litorale algeflora af Fucoideer, og blandt disse er det igjen Fucaceerne, der fornemmelig giver vegetationen sit præg. Dette hindrer dog ikke, at der mellem og 1 ly af disse storvoksne arter optræder en rig vegetation af mindre algearter, og da merkelig nok fornemmelig Rliodophyceer og Chlorophyceer. Hvor lokaliteterne stadig ligger i skyggen, vil endog Fucoideerne ikke trives, saa at de røde og grønne alger fuldstændig beholder marken. Ovenfra og nedad optræder her efterhaanden følgende. formationer: 1. Peivetiaformationen. 2. Ascophyllum-Fucusformationen. 3. Fucus serratusformationen. Alle disse er omtalt af HANSTEEN, saa lidet eller intet behøver at tilføres fra min side. Pelvetiaformationen danner i øverste vand- merke et omtrent 20 cm. høit belte; formationen er fuldstændig karakteristisk for indenskjærsfloraen. Den repræsenteres af Pelvetia camaliculata (Desne) Thur. Formationen vokser saa høit, et ingen andre arter formaar at udholde den næsten uafbrudte tørlægning, hvorfor der ingen epi- fyter findes. 28 P. Boye. [No. 16 Angaaende de 2 andre formationer kan jeg indskrænke mig til at henvise til HanstEENs udtalelser om disse. Dog maa jeg tilføie, at Stilophora rhizoides (Ehr.) J. G. Ag. efter mine observationer var en meget sjelden gjæst i Fucus-serratusformationen, og at Flachista fucicola (Velley) Aresch. er overordentlig hyppig som epifyt i de to nederste formationer. I Husvaag ved gaarden Gillernæs 1 nærheden af Nora fandtes Fuecus ceramoides (L.) Spec. Bunden var for det meste bedækket med evje, men imderst inde ved udløbet af en liden bæk var bunden stenet, og paa disse voksede algen 1 rigelige mængder. Det kan bemerkes, at skafidierne for det meste var enkjønnede. | Hvor stranden er langgrund og bedækket med mudder, er det hyppig at træffe store masser af Ascophyllum nodosum (L.) Le Jol. f. scorpioides. Individerne var saagodtsom aldrig fastvoksede, men laa som oftest løse ovenpaa mudderet i tykke lag, kjendelige paa lang af- stand ved sin oftest lysegule farve. Dog fandtes af og til enkelte - fæstede eksemplarer. I regelen fandtes alle overgange mellem denne form og til den typiske Ascophyllum nodosum. Formationen fandtes paa følgende steder: Lervaagspølen, et lidet grundt basin, der under flodtiden stod i forbindelse med indre Stensund, i Husvaag ved Gillernæs, ved mundingen af en liden bæk nord for Gillernæs, i en langgrund vig udenfor gaarden Ravnø samt i Sætervaagen. Den synes at trives bedst i nærheden af steder, hvor ferskt vand flyder ud i søen. I den litorale region indenskjærs optræder ogsaa mange lokale formationer, hvoraf jeg først skal omtale Rhodymeniaformationen. Paa den lodrette klippevæg straks nord for Nora vokser Rhodymenia palmata (L.) Grev. i stor mængde paa et belte, der i høide og bredde omtrent svarer til Åscophyllum-Fucusformationen, og som strakte sig et par hundrede meter i horizontal retning. Algen voksede dels paa muslingskaller og dels paa selve klippen. OQvenover kom et belte af Fucus vesiculosus L. og nedenfor et smalt belte af Fucus serratus L. 1894 —95] Aloevegetationen ved Norges vestkyst. 29 Paa Rhodymeniabladene voksede epifytisk: Phycocelis foecunda Strømf. Ectocarpus siliculosus (Dillw.) Lyngb. Pylarella litoralis (L.) Kjellm. f. firma J. Ag. Chantransia Davwesu (Dillw.) Thur. samt desuden paa steu og muslinger: Dumontia filiformis (Fl. Dan.) Grev. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Polysiphoma wureeolata (Lightf.) Grev. Delesseria alata (Huds.) Lamour. Gigartimna mamillosa (G. & W.) J. Ag. Nemalion multifidum (Web. & Mohr) J. Ag. Corallina affieimalis L. Oladostephus spongiosus (Lightf.) Ag. Chordaria flagelliformis (Måll.) Ag. Scytosiphon lomentarius (Lyngb.) J. Ag. Cladophora rupestris (L.) Kåtz. Spongomorpha lamosa (Roth.) Kiitz. Enteromorpha sp. Under løvet af Ascophyllum nodosum paa stenene var der meget hyppig 2 formationer, der imidlertid paa grund af voksestedet var meget lidet synlige, nemlig Catenellaformationen og Gelidiumformationen. Disse 2? arter, hvoraf den første er temmelig sjelden i Norge, hører til de mere almindelige arter heroppe, idet stenene ofte er aldeles bedækket med et tæt væv af sammenfiltrede individer. HansTEEN omtaler forekomsten af Catenellaformationen i Bukn- fjorden paa øen Idsal, men medens det ifølge ham er Catenella opuntia (G. & W.) Grev,, der udgjør formationens eneste bestanddel, saa er det i Sulen meget hyppigt at træffe den tæt sammenfiltret med andre arter. Lige neden- for bryggen paa Husø fandtes paa de mørkeste steder mellem stenene en forvirret masse, hvoraf underlaget bestod af Sphacelaria olwvacea (Dillw.). OQvenpaa voksede Catenella opuntia stærkt ind- filtret med Rhizoelomum Riparium (Roth.) Harv. Den synes at søge ned til de mørkeste steder, hvor den ofte fandtes i selskab med Polysiphomia wrceolata og Callithammion roseum. 30 P. Boye. [No. 16 Gelidiumformationen optræder paa lignende lokaliteter som foregaaende, nemlig paa stenene under løvet af Ascophyllum nodosum. Den dannes af | Gelidium crimale (Thurn) J. Ag., der med sine indfiltrede individer bedækker underlaget som et tæppe. I samme høide, men ikke skjulte af andre alger, fandtes ogsaa ofte Gelidium latifoiium Born. En særskilt omtale fortjener algevegetationen 1 mørke revner og sprækker 1 fjeldet. Denne havde jeg udmerket anledning til at studere paa øen Bægla i nærheden af Husø. Hele øen, kunde man næsten sige, er ikke andet end en eneste stenrøs af uhyre konglo- meratiske blokke, der ligger stablet den ene paa den anden. Som følge heraf faar øen allerede paa frastand et temmelig vildt, forrevet udseende. Revnerne huser det rigeste fugleliv, idet tusinder af sjø- fugle derinde finder et velkomment tilholdssted med sit afkom, be- skyttet som de er ved selve fjeldets utilgjængelighed. Er faunaen rig oventil, saa er floraen det ikke mindre neden- til, hvor søen paa mange steder trænger dybt ind 1 spalterne. Nederst, 1 et 20—30 cm. bredt belte, vokser: Ptilota elegamns Bonnem. Delesseria alata (Huds.) Lamour | i rigelig mængde. Disse 2 arter var saa konstant optrædende paa saadanne lokaliteter, at de danner en karakteristisk formation. Qver denne formation kommer et meget broget belte, hvor snart en og snart en anden art er forherskende. Snart er klippen overtrukket med et tæt fløielsagtigt overdrag af Rhodochorton Rothu (Engl. Bot.) Någ., snart er det Ceramium acanthonotum Carm. tilligemed Callithamnion roseum Callithamnion polyspermum, der som en tæt pelts bedækker de lodrette klippevægge. Foruden disse karakteralger findes der imidlertid en hel skare andre mere tilfældige gjæster, hovedsagelig Rhodophyceer: Ceramium Deslongchampu Chauv. Ptilota elegamns Bonnem. Polysiphomia wrceolata (Lightf.) Catenella opuntia (G. & W.) Grev. (ladostephus spongiosus (Lightf.) Ag. Pylaiella litoralis (L.) Kjellm. f. firma Kjellm. 1894—-95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 31 Nede i bunden af disse kløfter kan man ofte træffe store mas- ser af Chlorophyceer, f. eks.: Enteromorpha imtestinalis (L.) Link og f. genuina Cladophora rupestris (L.) Kiitz. Tilslut staar tilbage at omtale klippebasinerne indenskjærs. Ligesom udenskjærs varierede indholdet med høiden. Basiner, der laa over høieste almindelige vandstand, altsaa over Pelvetiaformationen, og som altsaa ikke stadig fik sin vandbeholdning fornyet, indeholdt fordetmeste en ofte særdeles rig vegetation af Chlorophyceer. Saa- ledes var de store basiner lige ved siden af hovedbygningerne paa Husø aldeles opfyldt med en tæt masse af Emteromorpha intestinalis (L.) Link f. genuima med store velvoksne individer. Algebestanden i disse høitliggende basiner synes at være om- trent den samme baade uden- og indenskjærs, og andet kunde man vel heller ikke vente, da livsbetingelserne paa disse lokaliteter ial- fald om sommeren ikke kan være synderlig forskjellige. Anderledes med de basiner, der ligger lavere. Det er næsten udelukkende sublitorale alger, der udgjør selskabet her: Rhodomela subfusca (Woodw.) Ag. Rhodomela lycopodioides (L.) Ag. Polysiphomia elongata (Huds.) Harv. - Polysiphomia migrescens (Dillw.) Grev. Polysiphomia fastigiata (Roth.) Grev. (paa Ascophyllum nodosum.) Ptilota elegans Bonnem. Dumontia filiformis (Fl. Dan.) Grev. Delesseria alata (Huds.) Lamour. Phyllophora membramifolia (G. & W.) J. Ag. Fastigiaria furcellata (L.) Stackh. Chondrus crispus (L.) Stackh. Gigartina mamillosa (G. & W.) J. Ag. Laurencia pinnatifida (Gml.) Lamour. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fi. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Corallina offieinalis L. Fucus serratus L. Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. 39 P. Boye. [No. 16 Ascophyllum nodosum (L.) Le Jol. Laminaria saceharima (L.) Lamour. Lamimaria digitata (L.) Lamour. Leathesia difformis (L.) Aresch. Himanthalia lorea (L.) Lyngb., meget sjelden. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Mesogloia vermiculata (Engl. Bot.) Le Jol. Ectocarpus siliculosus (Dillw.) Lyngb. Ectocarpus faseiculatus Harv. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. Cladophora rupestris (L.) Kåtz. Cladophora sp. Som man ser af fortegnelsen, er den allerstørste del af disse arter, som ellers findes 1 større dyb. I enkelte litorale basiner var bunden aldeles bedækket med .et tæt teppe af Laurencia pinnatifida (Gmel.) Lamour. Fortegnelse over samtlige fundne alger. Rhodophyceæ. Wildemania. W. mimiata (Ag.) Fos!. Stenet bund. Alm. i Alverstrømmen. Sublitoral. Porphyra Ag. P. lacimiata (Lightf.) Ag. Alm. paa bergbund og stenbund. Især litoral, men ogsaa sublitoral. Bongia (Lyngb.) B. ceramicola (Lyngb.) Chauw. Meget alm. paa traadformede rødalger. | Cruoria Fries. C, pellita (Lyngb.) Fries. Alm. paa sten. Peyssonelia Decne. P. Dubyi Crouan. - Paa sten. Chantransia Fries. | C. Daviesii (Dillw.) Thur. Alm. epifytisk paa forskj. alger. Sublitoral. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 33 | Spermothamnion Aresch. S. roseolum Ag. Pringsh. Alm. paa laminariastilke ved Sulen, derimod ikke sydligere ved Kilstrømmen og Alverstrømmen. —Sub- litoral. | Monospora Sol. M. pedicellata (Engl. Bot.) Sol. Ved Nora ophentedes fra 15—20 meters dyb et par eksemplarer voksende paa et Laminaria- blad. Algen besod af flere hovedgrene, opstigende fra et føælles rodorgan. Forgreningen overveiende dichotom, dog ogsaa klasefor- met. De fineste forgreninger ca. 30 yu tykke, stammerne ved grun- den ca. 200 y tykke. Yngleknopper pæreformede, 3—400 yu lange og 60—70 y tykke, siddende paa et ganske kort encellet skaft, en- lige enten 1 gaffelgrenenes hjørner eller indtagende en grens plads. Forgreningen var gjennemgaaende allesidig. Farven blegrød. Høi- den ca. 6 cm. Nemalion Duby. N. multfidum (W. & M.) J. Ag. Alm. i den øvre sublitorale region ved Kilstrømmen, derimod ikke ved Sulen. Rhodochorton Någ. R. Rothu (Thurt.) Någ. M. alm. lit. og sublit. paa klippen, især paa skyggefulde steder. K. sparsum. Temmelig almindelig paa Laminariastilke. Antithamnion Någ. Å. plumula (Ellis) Thur. Spredt sublitoral. Å. boreale Gobi. Engang fundet i 20 meters dyb paa Lami- nariablade. Callithamnion Lyngb. C. Hookeri. Meget sjelden. C. arbuseula (Dillw.) Lyngb. M. alm. udenskjærs. I den øvre litorale region. C. corymbosum (Engl. Bot.) Ag. 'Temm. alm.; sublitoral. C. brachiatum Bonnem. M. sj. ved Sulen. Litoral. C. Borreri Ag. M. sj. ved Sulen. Litoral. C. Thuyoideum Ag. M. sj. Epifytisk paa Phyllophora rubens ved Sulen. OC. roseum. M. alm. i mørke klippekløfter. C. polyspermum Ag. Tem. alm. i klippekløfter. Gloiosiphonia Carm. G. capillaris (Huds.) Carm. M. sj. Sulen. Paa bergbund ved ebbegrænsen i de litorale klippebasiner. d1 34 P. Boye. [No. 16 Ptilota Ag. P. plumosa (L.) Ag. M. alm. Epifyt paa forskjellige sublit. alger, især paa Laminariastilke. P. elegams Bonnem. M. alm. paa mørke steder i nederste li- torale region. Ceramium Lyngb. | C. acanthonotum Carm. M. alm. udenskjærs. Litoral, paa klippe. GC. diaphanum (Lightf.) Roth. BEpifytisk paa sublitorale alger, samt f. striuetum. C. Deslongchampu Chauw. Engang fundet som epifyt paa Ptilota elegans. C. rubrum (Huds.) Ag. M. alm. Litoral og sublitoral. Fastigiaria Stackh. F. furcellata L. Stackh. M. alm. Sublitoral. Halymenia Ag. H. lhgulata (Woodw.) Ag. M. sj. Sulen. Sublitroal. Dumontia Lamour. D. filiformis (Fl. Dan.) Grev. M. alm. Litoral. Fjeldbund Chondrus Stackh. C. crispus (L.) Stackh. M.alm. Litoral og sublitoral. Fjeld- bund. Gigartina Stackh. G. mamillosa (G. & W.) J. Ag. M. alm. Litoral og sublito- ral. Fjeldbund. Ahnfeltia (Fr.) J. Ag. A. plicata (Huds.) Fr. M. alm. ved Sulen. Sublitoral samt i litorale klippebasiner. Phyllophora Grev. P. Brodiaei (Thurn.) J. Ag. Sj. Sulen. Sublitoral. P. rubens (G. & W.) Grev. M. alm., især ved Sulen; paa stenbund, eller som epifyt paa sublitorale alger. P. membramfolia (G. & W.) J. Ag. Ikke alm. Sulen. Cystoclonium Kita. C. purpurascens (Huds.) Kåtz. Alm. sublitotal. FEpifyt. Chylocladia Grev. C, clavellosa (Turn.) Grev. Ikke sj. Sublitoral. Fpifyt. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 35 Rhodymenia Grev. R. palmata (L.) Grev. M.alm. Især sublitoral epifytisk, men ogsaa litoral paa fjeldbund. Evthora. E. cristata (L.) J. Ag. M. alm. sublitoral, epifyt paa Lami- nariastilke. Callophyllis. C. lacmiata (Lyngb.) Kiitz: Alm. ved Sulen, derimod sj. ved Kilstrømmen. Sublitoral, epifyt paa Laminariastilke. Plocamium Lamour. P. coceineum (Huds.) Lyngb. Alm. epifyt paa Laminariastilke, sublitoral. Hydrolapathum Rupr. H. sangvmeum (L.) Stackh. Temm. alm. Epityt paa Lami- nariastilke, sublitoral. Delesseria Grev. D. alata (Huds.) Lamour. M. alm. Dels sublitoral paa La- minariastilke, dels litoral paa fjeldbund sammen med Ptilota elegans. D. simuosa (G. & W.) Lamour. M. alm. Epifyt paa sublito- rale alger. Nitophyllum Grev. N. punctatum (Stackh.) Harv. M. sj. Sulen. Sublitoral. Epi- fyt paa Phyllophora rubens. 15 m. omtrent. Catenella Grev. C. puntig (G. & W.) Grev. Ikke sj. Sulen. Litoral. Sten- bund og pen Gelidium Lamour. a. crinale (Turn.) J. Ag. Temm. alm. ved Sulen. Litoral paa stene. G. latifoium Bon. Sj. Litoral. Ved Nora. Polyides Ag. P. rotundus (Gmel.) Grev. Temm. sj. Sublitoral; paa stene. Lomentaria Gaill. L. kalformis (G. & W.) Gaill. Temm. alm. Sublitoral. L. roseg Harv. M. sj. Kilstrømmen og Sulen. 20—30 m. Stenbund. L. articulata (Huds.) Lyngb. Sj. Sulen. Litoral. Stenet bund. Laurencia Lamour. | L. pinnatifida (Gmel.) Lamour. Temm. alm. Litoral og sub- litoral. Fjeldbund. 36 P. Boye. [No. 16 Bonnemaissonia Ag. -B. asparagoides (Woodw.) Ag. Eisj. Sulen. Epifyt paa sub- litorale alger 1 15—20 meters dyb. Rhodomela Aeg. R. subfusca (Woodw.) Ag. Alm. epifyt paa sublitorale alger, specielt Laminariastilke. R. lycopodioides (L.) Ag. Alm. ved Kilstrømmen som epifyt paa Laminariastilke, derimod ikke saa alm. ved Sulen. Polysiphonia Grev. P. pulvmata Spreng. Ikke sj. ved Sulen paa udsatte kake ter. Litoral. Fjeldbund. | å P. urceolata (Lightf.) Grev. M. alm. Tok sublitoral epifytisk paa Laminariastilke, dels litoral paa fjeldbund, helst udenskjærs. P. violacea (Roth.) Grev. Temm. alm. ved Kilstrømmen. Ved Sulen fandtes den derimod ikke. Øvre sublitorale region. Fjeldbund. P. elongata (Huds.) Harv. M. alm. Sublitoral. P. Brodiaei (Dillw.) Grev. Alm. i ebbegrænsen. Fjeldbund. P. migrescens (Dillw.) Grev. Alm. Sublitoral. P. fustigiata (Koth.) Grev. M. alm. Epifyt paa Je nodosum. P. byssoides (G. & W.) Grev. Temm. alm. ved Solen) Epifyt paa sublitorale alger. 10—20 m. P. spimulosa Grev. M. sj. Sulen. P. parasitica Grev. Sj. Paa smaasten etc. i 20 meters dyb. P. atrorubescens (Dillw.) Grev. Engang funden ved Husø paa muslingskal, 10 meter. on Corallina LG. C. officinalis L. Sublitoral og litoral. Indenskjærs og uden- skjærs. | Melobesia Lamour. M. farmosa Lamour. Paa zosterablade. M. pustulata Lamour? Epifyt paa Ahnfeltia plicata. Steril. Nora. | M. lammariæ Cr. Paa stilke af Laminaria hyperborea. Tem- melig almindelig. | M. macrospora? Steril. Paa Laminaria. Lithothamnion Phil. L. polymorphum (L.) Aresch. M. alm. overalt. L. Strømfeltu Fosl. Ca. 40 meters dyb ved Stensund paa smaasten. Nr 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. % 37 L. squamulosum. Delvis paa L. polymorphum. L. merustans f. Harveyi? L. coralløides Cr. f. norvegica (Aresch.) Fosl. Ca. 14 meter, skjæl-, grusbund. Fucoideæ. Halidrys (Lyngb.) Grev. H. siliquosa (L.) Lyngb. M. alm. i den øverste sublitorale region indenskjærs. Fjeldbund. Himanthalia Lyngb. H. lorea (L.) Lyngb. M. alm. udenskjærs. Litoral. Fjeldbund. Ascophyllum Stach. Å. modosum (L.) Le Jol. M. alm. Indenskjærs. Litoral. Stenet bund. Å. modosum (L.) Le Jol. f. scorpioides. Paa muddret sand- blandet bund, fortrinsvis i nærheden af bækkemundinger. I indre Stensund i en liden grund bugt, der ved høivande stod i forbindelse med søen, fandtes en eiendommelig form af Ascophyllum nodosum, som ovenfor afbildet, endel formindsket. Den var des- værre steril, saa at det er vanskeligt at have nogen bestemt mening om den. Bunden bestod af sandblandet mudder, hvorpaa der var rigelige mængder af Ascophyllum nodosum f. scorpioides, der laa løst 38 Å P. Boye. [No. 16- paa mudderet. Om denne form var fastvokset eller fri, husker jeg desværre ikke, sandsynligvis det sidste. Grenene var trinde. Fra begyndelsen var forgreningen klase- formig, senere gjentagen di-trichotom, tilsidst halvskiermformet, idet grenene omtrent endte i samme høide; en og anden luftblære fandtes. De yngste grene var meget korte, tvert afskaarne i spidsen og voksede nogenlunde i samme plan, medens de ældre voksede ud 1 alle retninger. De yderste forgreninger var meget korte og mindede meget om en haand med udspilede fingre. Hoved- grenene ca. 2 mm. tykke, de yderste '/> mm. tykke. Grenene var jevntykke eller (især de nedre) tyndest ved Mer Algens stør- relcegceaslnfem: Den synes at staa mellem den typiske Ascophyllum nodosum: og formen Mackaii, men paa grund af de grovere grene nærmer den sig maaske f. Robertsomi. Pelvetia Dcsne. Thur. P. canaliculata (L.) Desne. M. alm. indenskjærs. Litoral. Stenbund og fjeldbund. Fucus (Town.) Desne. et Thirn. F. serratus L., hovedformen. M.alm.indenskjærs. I nederste litorale belte. f. elongata Kjellm. Alm. paa mere udsatte lokaliteter i samme høide som hovedformen. f. grandifrons Kjellm. Alm. indenskjærs. Nederste litorale belte. EF. vesiculosus L. a. rotundatus Kjellm. Alm. indenskjærs. Litoral. ao. rotundatus f. subglubosa Kjellm. Temm. alm. udenskjærs. Fjeldbund. Litoral. y. subjusiformis Kjellm. f. abbreviata Kjellm. Alm. paa mere udsatte lokaliteter. Fjeldbund. F. ceranoides L. M. sj. Forekom blot et par steder, hvoraf det ene sted lige i en bækkemunding, paa stenene. Paa det andet voksested kunde ikke opdages ferskvand i nærheden. Cutleria Grev. C. multifida (Smith) Grev. Temm. alm. Sublitoral, paa smaa- sten og muslingskal i ringere dyb. Baade kjønsplanter og kjøns- løse individer. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 39 Alaria Grev. A. esculenta (L.) Grev. M. alm. udenskjærs i nederste litorale og øverste sublitorale belte. Fjeldbund. Laminaria (Lamour) J. Ag. L. hyperborea (Gunn.) Fosl. M. alm. Sublitoral ned til 30 meters dyb. L. digitata (L.) Lamour. M. alm. Især indenskjærs. Sublito- ral. Stenbund. | f. ensifoha Le Jol. Paa mere udsatte steder. Fjeldbund. (årænsen mellem den litorale og sublitorale region. L. imntermedia f. cucullata (Je Jol.) Fosl. Fundeni Sulen ved Ravnø, hvor den forekom temmelig rigelig i et par meters dyb. L. stenophylla Harv. M. alm. udenskjærs paa grænsen mellem den sublitorale og litorale region. L. saccharima (L.) Lamour. a. bullata Ag. M. alm. inden- skjærs. Sublitoral. Stenet bund. . membranacea J. Ag. Alm. indenskjærs; øvre sublitorale re- gion. Bergbund. Saccorrhiza. S. bulbosa De la Pyl. Kun to eksemplarer af denne alge fandtes ved Husø i 3—4 meters dyb, indenskjærs. Det ene eksem- plar var meget rigt udviklet. Stilkens længde 45 cm., bredde 17m. Bladets længde 11 dm., bredde 2 m. Bladet var dybt indskaaret 1 11 flige, der var 80— 90 cm. lange og 30—40 cm. brede. Bladets tykkelse var ogsaa meget stor. Roden manglede paa dette eksemplar. Senere fandtes et noget mindre, men fuldstændigt eksemplar. Efter hvad hr. Fosurz oplyser, skal denne art være fundet for ca. 40 aar siden ved Hitteren af ÅRESCHOUG og senere saavidt vides ved Hisken. Chorda (Stackh.) Lamour. C. filum (L.) Stackh. M. alm. paa stene ned til ca. 12 m. dyb. Indenskjærs. Ralfsia Berg. KE. verrucosa (Aresch. J. Ag. Temm. alm. paa stene, gammelt træværk. Litoral. Spermatochnus Kjellm. S. paradoxus (Kitz) Reinke. M. alm. formationsdannende. Indenskjærs. Sublitoral. Ofte epifyt. 40 P. Boye. [No. 16 Stilophora (J. Ag.) Reinke. S. rhizoides (Ehr.) J. Ag. Ikke alm. EFpifyt paa litorale og sublitorale alger. Chordaria (Ag.) Reinke. C. flageliformis (Mill.) Ag. Temm. alm. Bergbund. Sub- litoral. C. divaricata Ag. M.sj. Kun en gang fundet ved Kilstrømmen. Mesogloia (Ag.) J. Ag. M. vermiculata (Engl. Bot.) Le Jol. Temm. alm. sublitoral i ringere dyb. Indenskjærs. Fpifyt. Leathesia (Gray) J. Ag. L. difformis (L.) Aresch. M. alm. Udenskjærs og indenskjærs. Epifyt især paa Corallina offieinalis. Evdesme J. Ag. E. virescens (Carm.) J. Ag. M. alm. Fpifyt paa sublitorale alger. E. æostericola. Temm. alm. paa zosterablade. Myrionema Gres. M. strangulans Grev. Epifyt paa ulvacéer. M. intermedium nob. Sommeren 1893 fandtes ved Kilstrøm- men nogle eksemplarer af Enteromorpha compressa med ovennævnte epifyt. De sendtes tilligemed endel andre til hr. konservator Fosurz, der velvillig paatog sig bestemmelsen. Den følgende beskrivelse skyldes ham. M. thallo maculam 1—2 mm. formante. Filis erectis simplici- bus vel subramosis, subclavatis, superne 7—10 u crassis. Pilis plerumque paucis. Sporangiis unilocularibus e strato basali vel basi filorum egredientibus, pyriformibus vel interdum obovatis 45— 85 p. longis, 22—36 up. Crassis. | Fosruiz omtaler den nøiere i ,New or critical Norwegian Algæ* 1894. M. ocellatum Kitz. Temm. alm. paa Laminariablade. Giraudia Derb. G. sphacelarioides Derb. En gang fundet ved Husø i 1 meters dyb paa et halvt forraadnet eksemplar af Ceramium rubrum. Elachista Duby. E. fucicola (Velley) Aresch. M. alm. paa fucacéer. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 41 Myriotrichia Harv. M. clavaeformis Harv. Ikke sj. udenskjærs. Litoral, paa Scy- tosiphon lomentarius. Desmarestia Lamour. D. aculeata (L.) Lamour. M. alm. Sublitoral. Indenskjærs. Dictyosiphon (Grev.) Aresch. D. foemeulaceus (Huds.) Grev. M. alm. Stenet bund, øverste sublitorale region. D. hippuriwides (Lyng) Kötz. Alm. Øverste sublitorale region. D. Chordaria Aresch. M. sj. Asperococceus Lamour. Å. bulbosus Lamour. M. alm. Sublitoral. Bergbund. Ogsaa «epifyt. A. echinatus (Mert.) Grev. Temm. alm. Sublitoral. Fpifyt. A. echinatus (Mert.) Grev. f. filiformus sj. Phyllitis Kitz. P. faseva (Mill.) Kitz. Fundet i Puddefjorden ved Bergen. | Sceytosiphon (Ag.) Thur. S. lomentarius (Lyngb.) J. Ag. Alm. Litoral. Bergbund. Udenskjærs. Punctaria Grev. P. plantaginea (Roth.) Grev. Fundet i Puddetjorden ved Bergen. P. latifolia Grev. Sj. Sulen. Desmotrichum (Kitz) Reinke. D. undulatum (J. Ag.) Reinke. M. alm. Paa Zostera marina. Litosiphon Aarv. L. pusillus (Carm.) Harv. Alm. paa Chorda filum, Laminaria 0. å. sublit, alger. L. Lammarieæ (Lyngb.) Harv. M. alm. udenskjærs. Hpityt paa Alaria esculenta. Cladostephus (Ag.) Kiitz. C. spongiosus (Lightf.) Ag. Alm. ved Kilstrømmen. Ikke Sj. ved Sulen. Bergbund. Litoral. Chaetopteris Kiitz. C. plumosa Lyngb. Kitz. M. alm. især paa Laminariastilke i 10—20 meter dyb. 49 P. Boye. [No. 16 Sphacelaria (Lyngb.) J. Ag. S. cirrhosa (Roth.) Ag. M. alm. Sublitoral. Epifyt. S. olwacea (Dillw.) Ag. Ikke sj. Litoral. Bergbund. Ectocarpus Lyngb. E. tomentosus (Huds.) Lyngb. M. alm. paa Fucacéer. E. draparnaldioides Crouan. Ikke sj. Epifyt paa Laminariug hyperborea. E. fasciculatus Harv. Temm. alm. epifyt paa f. eks. Lamina- ria stenophylla og Alaria esculenta. E. pemicillatus Ag. Ikke alm. Kun ved Kilstrømmen. Epifyt paa Chordaria flagelliformis. E. confervoides (Roth) Le Jol. M. alm. epifyt paa sublitorale alger. E. silieulosus (Dillw.) Lyngb. M. alm. epifyt paa sublitorale alger. E. hiemalis Crouan. En gang fundet ved Alverstrømmen. Istmoplea Kjellm. I. sphaerophora (Harv.) Kjellm. Sj. epifyt paa Dictyosiphon foemieulaceus. Ascocyclus Magnus. Å. orbieularis (J. Ag.) Magnus. Streblonema Derb. Sol. S. faseieulatum? Thur. Steril. Phycocelis Strømf. P. foecunda Strømf. Epifyt paa KRhodymenia palmata. Tem- melig alm. Pylaiella Borg. P. varia. Ikke sj. i løse omkringdrivende masser. P. litoralis. M. alm. f. prætorta. Litoral paa Patella. f. firma. Litoral. Bergbund. f. subsalsa. Litoral. Ved udløbet af en bæk. Dictyotaceæ. Dictyota. Lamour. D. dichotoma (Hud.) Lamour. M. alm. Litorali klippebasiner samt sublitoral. Stenbund. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 43. Chlorophyceæ. Monostroma. 'Thur. M. fuscum (Post et Rupr.) Wittr. Temm. alm. Litoral. M, fuscum (Post. et Rupr.) Wittr. f. tenuis. nob.*) Hr. konservator Foslie har sivet følgende beskrivelse af den: f. fronde elongato-obovato, parte monostromatica superne 12— 15 p. crassa, cellulis sectione transversali horizontaliter rectangularibus. M. latissimuim (Kitz.) Wittr. Temm. alm. ved Kilstrømmen. Enteromorpha. Link. E. mtestinalis (L.) Link f. genuma. M. alm. i litorale klippe- basiner med brakt vand. OQgsaa 1 fjæren. . compressa (L.) Grev. . chlatrata (Roth.) J. Ag. . ramulosa (Engl. Bot.) Hook. .mimima. Någ. Ikke sj. Stenbund. Litoral. . aureola (Ag.) Kiitz. Puddefjorden. Litoral paa bryggestene. De pha ramosa nob. (Se planchen). Frons filiformis, vix inflata, plerumque dense ramosa, ramis elongatis et dense implicatis angustioribus aliisque latioribus immixtis, cellulis brevibus, subqua- draticorotundatis, secus series longitudinales sat regulares 2—4—8 conjunctis constituta. Thallus er dannet af en sammenfiltret masse mere eller mindre forgrenede traade. Ved nøiere eftersyn viser hvert individ sig at bestaa af en tykkere gren, dannet af mange cellerækker, og hvor forøvrigt cellerne ligger temmelig uordnet. Denne udsender en mængde tykkere og tyndere stærkt sammenfiltrede grene, der enten er uforgrenede eller forgrener sig paa samme maade. Celleræk- kernes antal i grenene er høist forskjelligt; det sædvanlige er 6 men antallet kan variere fra en til mange. Ofte er grenen besat med dels korte, dels længere prolificationer; ofte mangler dog disse. Paa et tværsnit viste et exemplar sig at bestaa af cellerækker, der ikke sluttede ganske sammen i midten. Alle celler var fuld- pakkede med chlorophylkorn, hvis størrelse var 1—2 v. Den yderste cellevæg var 6—8 u tyk, de øvrige tyndere. Sps Bssgss Arten staar nær Hnteromarpha percursa (Ag.) J. Ag. var. ramosa J. Ag. Men paa grund af den stærke forgrening maa den vistnok udskilles som en særskilt art. Ved den nævnte varietet af LE. per- *) New or critical Norwegian Algae. Foslie, Trondhjem 1894. A4 P. Boye. —[No. 16 cursa har desuden saavidt jeg kan forstaa grenene mere karakteren af prolifikationer. Paa planchen viser fig. 1 et exemplar 190 ganges, fig. 2 en gren i 200 ganges forstørrelse. Algen voxede paa fugtig jord 1 høieste vandstandsmeærke i selskab med forskjellige andre f. ex. Catenella opuntia. Den dan- nede et tæt dække over den fugtige jord. Ulva. U. lactuca (L.) Le Jol. f. genmna. Alm. Litoral paa stene. f. lapathifolia. Fundet ved Kilstrømmen. Chætomorpha Kiitz. C. Melagomum (Web. et Mohr.) Kiitz. M. alm. Sublitoral. Epifyt paa Laminariastilke. C. aerea (Dillw.) Kitz. Ikke sj. i litorale klippebasiner. C. Linum (FI. Dan.) Kiitz. Sublitoral. I store løse masser paa mudret bund. C. tortuosa (J. Ag.) Kitz. Fundet ved Nora paa et eneste sted, men der i store mængder. Evjebund. Løse masser. Ulothrix Kiitz. U. flacea (Dillw.) Thur. Paa gammelt træværk i Puddefjorden. Rhizoelonium Kiitz. R. riparvm (Roth.) Harv. Ikke sj. Litoral paa stene. R. rigidum. Tem. alm. epifyt paa Laminiariablade i ca. 20 m. dyb. R. Kochianum Kita. Cladophora Kitz. C. glaucescens (Griff.) Harv. C. fracta (Fl. Dan.) Kitz. C. rupestris (L.) Kitz. M. alm. Litoral og sublitoral. C. flexuosa (Griff) Harv. Sj. Litoral. Bergbund. C. refracta. Kitz. Fundet ved Nora. Langgrund, flad muddret strand. C. erystallina (Roth.) Kiitz. Stensundbolm. Paa en lodret fjeldvæg. Sublitoral. C. mitida Kötz. 'Tem. almindelig i øverste sublitorale region. fjeldbund. OC. lætevirens Dillw. Kitz. Fundet ved Nora. Sublitoral. Spongomorpha. S. areta (Dillw) Kitz. Alm. 1894—95] Algevegetationen ved Norges vestkyst. 45 S. lamosa (Roth.) Kitz. f. uneialis. Alm. Litoral. Fjeldbund. Udenskjærs. Bryopsis (Huds.) Ag. B. plumosa (Huds.) Ag. Alm. Fjeldbund. Øverst sublitoral. Codium Stackh. UC. tomentosum (Huds.) Stackh. Funden ved Nora. 5—6 m. dyb.. Cyanophyceæ. Calothrix Ag. UC. confervicola (Dilw.) Ag. Alm. epifyt paa mindre sublitorale alger. Rivularia Roth. KR. atra Roth. Fundet et par gange ved Nora. Engang epi- fytisk paa Chaetomorpha linum, en anden gang paa stene ved udløbet af en bæk. Sphaerozyga Ag. S. Carmichael: Harv. I Husvaag ved Nora paa Ahnfeltia plicata og Spermatochnus paradoxus. Lyngbya Ag. L. majuscula (Dillw.) Harv. Puddefjorden. Bergen. Paa træpæle. Litoral. L. aestuarii (Jörg.) Liebm. Funden paa den langgrunde strand inderst inde i Husvaag. Den laa som et sammenhængende dække over den bløde evjebund, som den dækkede over store arealer. Symploca Kiitz. S. hydnoides Kitz f. faseiculata. En gang funden paa Sten- sundholm 1 nederste litorale region. Dermocarpa (Reinsch.) Born. D. prasina Born. D. Schousboeei Born. Epifytisk paa Rhodochorton Rothii. Sommeren 1894 opholdt jeg mig med stipendium fra museet: ca. 6 uger i Sulen forat studere algevegetation deromkring. Jeg besøgte stederne Stensundholm i indre Stensundet, Nora, ved ind- løbet til ydre Stensund samt Husø, en øgruppe omtrent I mil ret 46 P. Boye. [No. 16 i vest for de større sulenøer, og opholdt mig omtrent 14 dage paa hvert sted. Beskrivelsen af de forskjellige algeformationer refererer sig udelukkende til mine iagttagelser paa og omkring disse tre lokaliteter, medens jeg i fortegnelsen over samtlige fundne arter ogsaa har medtaget arter, som jeg fandt paa en kortere reise aaret iforyeien længer syd i strøget omkring Kilstrømmen og Alver- strømmen. | Hr. konservator Fosurz, der har hjulpet mig med bestemmelsen af endel vanskelige arter, maa jeg herved aflægge min ærbødige tak. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. 16. John Grieg, Bergen. Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. XVIL Campylopus brevipilus Br. eur., c. fr. Von E. Jørgensen. (Mit einer Tafel). Bø MGE ER arrseauk om sl PJ EG É en EEE TT ARENT NE GEER Tel SJØL Yor Srl) 2 i Å / V | N I p E er Å og Å Di Å K K V 4 v te å p ” FA (Campylopus brevipilus, welcher bisher — insofern es mir bekannt ist — nur in sterilen weiblichen Exemplaren gefunden war, fand ich diesen Sommer (1%, 1895) mit Frucht auf Stordø (Insel Stord) im westlichen Norwegen, aber nur ein einziges Individuum mit geleerter Kapsel ohne Deckel und Haube. | Das fruchtificrende Exemplar war niedrig, ungefåhbr 7 mm hoch bis zu den Spitzen der &Perichåtialblåtter. Seta trocken geschlingelt, aufrecht (bis zu 5 mm iiber die Spitzen der Perichåtial- blåtter hinaufreichend), in nassem Zustande niedergebogen (wie bei den ibrigen europåischen Arten), ziemlich dick (0,2 mm). Kapsel trocken gefurcht (wie bei C. flexuosus), nass beinahe stielrund (undeutlich gestreift), rothbraun, långlich; die Urne 1,5 mm lang, 0,7 breit, symmetrisch und gerade. Zellen des Exotheciums ver- långert und sehr schmal rectangulår mit unregelmåssig buchtig verdickten Wånden; ihr Lumen wenig oder kaum breiter als die Wandstårke. Spaltöffnungen fehlen. —Peristomzåhne 0,3 mm lang (ber die Kapselmiindung), unten 0,053 mm breit, ungleich zwei- schenklig bis unter die Mitte, in der unteren Hålfte långsstreifig und tief rothbraun, iiber der Mitte schnell hyalin mit minder deutlichen Streifen, nur im obersten Theile, wo sie sehr schmal werden, gleichmåssig (grob) papillös. Sporen ungefåhr 0,012 mm, röthlich, glatt. Die Fruchtificationszeit scheint Anfang Juli zu fallen. Das Peristom und die Seta, welche sebr diejenigen bei C. turfaceus und UC. flexuosus åhnlich sehen, zeigen, dass die Art ein echter Campylopus ist. Charakteristisch ist die verhåltnissmåssig dicke Seta, die sehr verdickten Zellen der Kapselhaut und die im oberen Theile långsstreifigen Peristomzåhne. tj gå N ny Lid LEKNE 20 Ne VET ; a å Alle ØA ' I PA apen di sek Hr kyi kv | å pr 96 node og Ay P Kr DAVE VEG ad Bergens Museums Aarbog 1894—95. No. 17. Campylopus brevipilus Br. eur. Fig. 1. Fructifiecirendes Exemplar 1n natiirlicher Grösse (nm nassem Zustande). 1 Wie. 2. Dasselbe . eske ustomzihnel 180 q 9 John Grieg, Bergen. KN 4. 8 Pr er Bergens Museums Aarbog 1894—95, No. XVIIL Ueber die Bluthen der Jungermania orcadensis Hook. Von E. Jørgensen. (Mit einer Tafel). 68 asddilet ok å N | I N >cdooH etanshøsto. sinaMnT Nach vielen vergeblichen Bemiihungen ist es mir endlich diesen Herbst gelungen, die Jungermania orcadensis Hook. — die hier im westlichen Norwegen ganz gemein ist, wie anderswo jedoch meistens völlig steril, vorkommt — mit sowohl weiblichen als månnlichen Blithen aufzufinden. So viel ich weiss, sind die månnlichen Bliithen bisher nicht bekannt und die weiblichep nur durch die Beschreibung N. v. Es.'s in Syn. Hepatic. Diese Beschreibung wird von Limpr. (in Cohn, Cryptog.-flora von Schlesien) folgendermassen citirt: pZwischen zwei etwas grösseren, den iibrigen ganz åhnlichen Bl. zeigt sich die Blithendecke, von 2 kleineren 29-spaltigen BI. eingeschlossen. Sie ist bei unserm Ex. viel kiirzer als die Hillbl.* Diese Beschreibung passt jedenfalls nur auf sehr jungen Bliithen. Die weibliche Pflanze ist in allen meinen Exemplaren sympodial veråstelt mit mehreren (oft 4 oder 5) Blithen, die das Långenwachs- thum abschliessen, indem unmittelbar unter dem Perichåtium ein ventraler Ast entspringt, der als scheinbare Verlångerung der Hauptaxe weiter emporwåchst, bis er wieder mit einer Blithe ab- schliesst u. s. w. In seltenen Fållen entspringen zwei ventrale Aeste nahe bei einander, und der Stengel wird scheinbar gabel- theilig. Eine andere Verzweigung habe ich an norwegischen Exem- plaren nie gesehen. Unter dem erwåhnten ventralen Aste — sehr oft erst am zweiten Blattpaare abwårts — sitzt ein schiefes, am håufigsten 4-theiliges, Amphigastrium, dessen 2 mittlere Lacinien oft lang und spitz sind. Dieses Amphigastrium, das ich immer gefunden habe, ist sehr leicht zu sehen, da es sparrig vom Stengel hervorsteht. Ein åhnliches Amphigastrium sitzt am håufigsten unten auf dem neuen Åste. Das Perianthium ist an demjenigen meiner Exemplaren, wo es am besten ausgebildet ist, etwas iiber die Perichåtialblåtter emporragend, 4 E. Jørgensen. (No. 18 schwach gebogen, schmal långlich (unten etwas schmåler als oben), deutlich von den Seiten her zusammengedrickt (ungefåhr doppelt so dick als breit), am oberen Drittel tief gefaltet mit 5, oder bis- weilen mehr, abgerundete Falten, die nicht alle gleich tief und ausgebildet sind. Die Mindung ist stark zusammengezogen, gewimpert (Wimpern 3 Zell hoch) und mit zwischen den Wimpern liegenden kurzen Zåhnen. Den Perianthium zunåchst sitzt ein grosses, besonders breites, Involucralamphigastrium, das Perianthium am Grunde zur Hålfte umfassend, tief viellappig (oft mit 6 Lacinien) mit ungleich ausgebildeten, theils triangulåren, theils schmalen und spitzen Lap- pen (die schmålsten und långsten gern an dem einen Rande). Nach diesem Blatte kommen auf die beiden Seiten zwei grosse, oben zuriickgebogene Hiillblåtter, das åussere das andere umfassend, oft 3-lappig (2—4) mit ziemlich scharfer Bucht und mehr oder minder spitzen Lappen, am Rande wellig buchtig und mit 1—2 unregelmåssigen, gleichbreiten oder zugespitzten, zahnförmigen Lappen. Das åussere (mehr als halbumfassende) Hillblatt ist an der Dorsal- seite des Stengels weit herablaufend und hat an der Ventralseite ein mehrlappiges Amphigastrium mit ungleich ausgebildeten, oft langen und spitzen Lappen; in mehreren (wahrscheinlich allen) Fållen ist es mit dem einen Hiillblatte unten zusammengewachsen. Die genannten 3 Hillblåtter scheinen in vollståndig ausgebildeten Blitthen nahezu gleich gross zu werden. Wiåhrend das innerste (das Involucralamphig.) sich an jungen Blöthen sebr klein zeigt, ist es in meinem am besten ausgebildeten Exemplare nicht viel kleiner als die 2 seitlichen. | Die Blåtter abwårts von den 3 genannten nehmen unbedeutend an Grösse ab und gehen schnell in die gewöhnlichen Blåtter des Stengels vollståndig ber. Da diese nicht viel kleiner als die Peri- chåtialblåtter sind, ist das Perichåtium wenig hervortretend. Vollståndig ausgebildete Perianthien habe ich nicht gesehen; meine Exemplare beweisen jedoch, dass das Perianthium aus den Hiillblåttern hervorragt, wahrscheinlich zur Hålfte. Die Androecien waren bisher nicht beobachtet, scheinen aber in der Umgegend von Bergen håufiger als die weiblichen Blithen vorzukommen, da ich sie schon an drei Plåtzen gefunden habe. Das Androecium sitzt in der Mitte des Stengels, bisweilen zwei unter einander, von einem dazwischenliegenden sterilen Stuck unterschieden. Es hat 3 bis 5 Blattpaare, dessen Blåtter von denen des Stengels sehr abweichen. Sie sind kaum halb so gross, am 1894—95] Ueber die Bluthen der Jungermania orcadensis Hook. 5 Grunde sackartig ausgehöhlt, stumpf zweizåhnig mit breiten und stumpfen Lappen. Der Dorsaltheil breiter, unten mit ausgesperrten Zåhnen; der Ventraltheil zurickgeschlagen. Antheridien zu zwei, kurzgestielt (der Stiel von 2 Zellreihen), mit ei-bis schmal lancet- førmigen, mehr oder minder reichlich mit lappenartigen Zåhnen versehenen, blattartigen Paraphysen, die wenig långer als die Anthe- ridien sind. Die normalen Blåtter der månnlichen Pflanze tragen nahe am Grunde des dorsalen Randes (immer?) einen langen, schmalen, abwårts gerichteten Zahn. Es scheint keinen zwingenden Grund vorhanden zu sein die Art von der Gattung Jungermania (L. == Lophozia Dum., Schiffn.) zu trennen. Sie gehört wegen ihres oben stark gefalteten und zusammengezogenen Perianthiums gewiss nicht zu Plagiochila, was Lindberg in Muse Asiæ bor. I — und nach ihm andere — vermuthet hat. Sie hat aber so viele Eigenthiimlichkeiten (die konvexen Blåtter mit zurick- geschlagenem Ventraltheile, die oben aufrechten Stengel, das grosse Involucralamphigastrium und das zusammengedriickte Perianthium — das jedoch auch bei anderen Jungermaniaarten, z. B. bei J. (Lophozia) heterocolpa, vorkommt — dass es auch gerechtfertigt scheint die Art in einer besonderen Gattung Anastrepta (Lindb.) Schiffn. beizubehalten. 6 E. Jørgensen. : JINGS Erklårung der Tafel. Fig. 1. Stick emer weiblichen Pflanze mit Jungen Bliithen. Fig. 2. Månnliche Pflanze. Fig. 3. Theil einer weiblichen Pflanze mit der am besten ent- wickelten Blithe (Perianthium etwas hervortretend). Fig. 4 u. 5. Involucralamphigastrium in verschieden entwickelten weiblichen Blithen. Fig. 6. Dasselbe zu Fig. 3 gehörend. Fig. 7. Aeusseres Hillblatt. Fig. 8. Perianthium zu Fig. 3 gehörend. Fig. 9. Amphigastrium am Stengel unter der ventralen schein- baren Verlångerung desselben. (Fig. 1—2 3-fach, Fig. 3 4—35 fach, Fig. 4 4—9 30-fach vergrössert). Bergens Museums Aarbog 1894—395. No. 16. John Grieg, Bergen. Bergens Museum Marsberetning for 1594 Indberetninger afgivne til Generalforsamlingen den 19de Januar 1895 Indhold: Pag. rdbereunne ra bk] NNN 3 kstrakaatk reenskabet 1 SAR GSE. 24 mådberetninoe tra bibliothekarenn. 8 GN 27 EE rragdemnaturnstornskefatdemsgd AN 45 =—= fra den historisk-antikvariske afdeling. ... ++. 59 = op dengbiologiske statue 67 Beretning om Bergens museums sommerkursus ..... 22 as TI s Foredrag for hvermand* (Syvaarsberetning). ...... se. 83 MedlemsoreacdseN AN Ne 91 Bergen John Griegs bogtrykkeri 1894 Se8L tnusnt sber gøb FEET ub krhn udelt tr Aabeodaist sal at 19gnintsredbel | u f vevigtk y :blolbol EN øde miklotersdd PG pir a FE Der rd Så t moroa Ma HGERE aøPr aid HR nad : sp dOLSrt sidaigslodn nå) frå atten sen JR eRSAAT koeere Å ad srimtsasdesayy å) høamerev rot Satt Gen gn Me 199188, kadtringod mord er LE EE INDBERETNING FRA BESTYRELSEN. Indtægter og udgifter. Indtægter og Udgifter i 1894. Medfølgende regnskabsekstrakt er, som det vil sees, opgjort paa en noget anden og fuldstæn- digere maade end tidligere, idet der for det første er medtaget endel indtægts- og udgiftsposter, som tidligere var udeladte og idet der samtidig er skjelnet mellem de indtægter og udgifter, som direkte vedkommer museet og de, som angaar ,, Særformaal under museets administration” og ,,Fond* eller gaver, der ikke kommer det aarlige budget tilgode. Fra næste aar af vil der tillige i regnskabsekstrakten blive redegjort for museets legatmidler. Sammenholder man den foreliggende regnskabsekstrakt med forrige aars, saa vil det sees, at statens bidrag er opført med til- sammen 19500 mod 17000 1 forr. regnskab. I dette beløb kr. 19500 er dog ogsaa medtaget statens tilskud til ,Naturen,* kr. 1000, der ydedes med samme beløb ogsaa i 1893, men uden at op- føres 1 regnskabsekstrakten. Den øvrige forhøielse, kr. 1500, skriver sig fra den i de sidste to aar stedfundne forøgelse af det tilskud, der af staten er bevilget til museet ,Mod at et tilsvarende beløb tilveiebringes paa anden maade.* Dette tilskud bevilgedes for 1892—93 med kr. 12000, for 1893—94 med kr. 14000 og for 1894—95 med kr. 15000. Det kommer saaledes 1 regnskabet for 1894 til indtægt med kr. 14500 mod 13000 1 1893. Til begge disse beløb kommer saa de som særskilte poster bevilgede: Kr. 2000 til gage for en antikvarisk konservator, der tillige har at anstille arkæologiske undersøgelser paa vestlandet og kr. 2000 til driften af den biologiske station. Disse to summer er ifjor slaaede sam- men med statens bevilgning til museets ordinære udgifter, mens de i regnskabet tor 1894 er opførte særskilt. Denne posteringsmaade vil uden nærmere forklaring erkjendes at være den korrekteste. Under 4 Indberetning 1894 hovedpost Å er der nu samlet alt, hvad der mere eller mindre direkte vedkommer samlingerne; under B og UC de beløb, hvis an- vendelse er en anden. Medens det saaledes er lykkes at faa statens bidrag øget, saa- vel for indeværende som for forrige budgettermin, er saavel sam- lagets som sparebankens bidrag for 1894 ydede med de i en lang aarrække sædvanlige beløb. Samlagets bidrag har været ufor- andret det samme siden 1880, sparebankens siden 1876, tiltrods for de udførligt motiverede andragender om forhøielse, som man 1 en aarrække stadig har indsendt. Det eneste, man 1aar opnaaede, var at erholde samlagets tilladelse til at anvende til mdkjøb for bibliotheket indtil kr. 1000 af bibhothekfondets renter. Dette be- løb er ført til indtægt som særskilt post (A, 4). Som regnskabsekstrakten viser udgjør de offentlige bidrag til museets drift kr. 27500. Hertil kommer de af bibliotheksfondets rerter anvendte 1000 kr., samt endel mindre imdtægtsposter, saa de ordinære indtægter andrager til kr. 29552.48. Udgifterne til begge atdelinger, gager og lønninger, fælles- udgitter og bibliotheket andrager derimod til kr. 30006.03. Under- skuddet dækkes af endel af de ekstraordinære indtægter, hvorefter kassebeholdningen pr. 31. XII 93 gaar over til næste regnskab forøget med et beløb svarende til resten af disse. Som hovedpost B ,Særformaal under museets administration” er opført statens tilskud til gage for en konservator, der tillige har at anstille avkæologiske undersøgelser paa vestlandet, til ,.Naturen* og den biologiske station, samt indtægterne ved det i august afholdte sommerkursus for folkeskolens lærere og lærerinder og de tilsvarende udgifter. Paa disse tre poster svarer indtægter og udgifter omtrentlig til hinanden; den eneste overskridelse (den biologiske station) er ganske ubetydelig. Som 39die hovedpost er opført samlagets sædvanlige bidrag til bibliothekets fond, en bevilgning, der ikke kommer museets aarsbudget tilgode, idet fondets renter er beregnede til i sin tid at afløse samlagets bevilgning til bibliotheket. Hertil kommer en testamentarisk gave fra hr. Hilario Lund i Bilbao, om hvis an- vendelse der endnu ikke er truffet endelig bestemmelse. Gaver til museet. Paa dette sted frembærer bestyrelsen sin erkjendtlige tak for de 1 regnskabet optagne gaver: det i en aarrække stadig modtagne beløb af kr. 40.00 fra stamhusbesidder Hoft-Rosenkrone, kr. 500.00 fra konsul Børs i Paris, der saa fra bestyrelsen. 5 mange gange har vist sin varme interesse for museet, og de netop omtalte kr. 4000.00 fra vor afdøde landsmand Hilario Lund i Bilbao. Desuden har man 1 aarets løb gjennem testamentarisk bestemmelse af museets mangeaarige præses, overlæge Danielssen modtaget en betydelig kapital, af hvilken der skal oprettes legater og som saaledes imdgaar som bestanddel af museets kapitalformue. Foruden de her anførte indtægter staar renter af endel af museets legatkapitaler til bestyrelsens disposition, nemlig renterne af Frieles legat no. I og II og halvparten af renterne af Henrik Sundts legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser (se nedenfor). For disse legatmidler er udfærdiget fundats, paa hvilken er erholdt kgl. konfirmation; regnskaberne revideres og decideres af kommunestyret. Af legaternes renter er iaar anvendt følgende beløb: Af Frieles legat no. I. 1. Til udgivelse af Nansen og Guldberg: On the structure and development of the whale* pr SA SS SEL NNN, jor 12880.90 2. Til udførelse af naturhistoriske tegninger til mu- Seerne SAUEN SNL SEE, JGJØLN 200100 3. Til zoologiske undersøgelser i Bergensfjorden ... ,. 9267.80 4. Stipendium til James Grieg til zoologiske under- Søselser «HL JJ, SE SALG SE JUSNNER, 299 0000 5. Stipendium til cand. real. 0. Nordgaard til z00- logiske undersøgelser i Finmarken .......-.sssss 88500.00 Summa kr. 4057.70 Af Frieles legat no. II. 1. Udgivelse af Aarbog og Aarsberetning for 1893. kr. 3567.95 Forarbeider til Aarbogen for 1894 .....aauvess å 63.20 Summa kr. 3631.15 Af Henrik Sundts legat. Stipendium til P. Boye til botan. undersøgelser ..... kr. 200.00 Summa kr. 200.00 Budgettet for 1895. Dette er for 1ste hovedposts vedkommende opgjort i nær tilslutning til regnskabet for 1894, idet man har opført de samme indtægter, nemlig: 1. Af staten mod at et tilsvarende beløb tilveie- brinses pas andenmaade VILL LG kr. 15000.00 6 Indberetning 1894 2. Af samlaget: a) Til anvendelse for bibliotheket.. kr. 4000.00 b) Tilnationaletnografiske gjenstande ,, 1000.00 apen. , 5000.00 Jau mAf bibliøthekfondets, renter Ja. hekker 5 12000.09 4, Af [Sparebanken te dsbkhesisod» dm serskitu gøbu age SAND 5. Diverse imdtægter (derunder indtægt af entré).. ,. 1700.00 Kr. 30700.00 udgifterne er derimod opførte med følgende hovedsummer: Gaser, 08, lønninsgeke. tu ped kr. 14900.00 Bibkotheket, «tr. ur amter TE + +93000.00 Fællesudgifter (derunder opsyn i såmlingerne) .. ,, 3800.00 Pen naturhistoriske afdelme 20 » 4400.00 Den historisk antikvariske afdeling......-...e. » 3400.00 Kr. 31500.00 Underskuddet, kr. 800.00, er dækket af kassebeholdningen, som paaregnes reduceret med dette beløb. Det bemerkes, at naar den naturhistoriske afdelings annuum er forhøiet med kr. 1000, saa er dette i henhold til forudsætningen for stortingets forhøiede be- vilgning for 1894—95. Bibliothekets annuum er opført med det samme beløb som 1 1894, idet man sikkert forventer — da yderligere direkte bidrag af samlaget vel neppe kan ventes i betragtning af den nye lov — fremdeles at faa tilladelse til at anvende indtil 1000 kr. af biblio- theksfondets renter til indkjøb. Det er muligt, at man ikke forat holde bibliotheket å jour behøver hele dette beløb i 1895, en del af det er imidlertid uafviselig nødvendigt, da 4000 kr. 1 en aar- række har vist sig for knapt. Under fællesudgifter er opført lys og brænde og opsyn 1 samlingerne med tilsammen kr. 2000. — De øvrige fællesudgifter er altsaa kun opført med 1800 kr. mod 2245.92 1 regnskabet for 1894. Denne post er altsaa meget knapt ansat og vil alene kunne holdes ved vidtdreven sparsommelighed. Ligeledes er den antikvariske afdelings annuum altfor knapt ansat, da priserne paa oldsager stadig er i stigende. Posterne 3 og 5 burde været opførte med mindst 1000 kr. mere end man har kun- net afse til den og hertil kommer saa de 800 kr. af kassebehold- ningen, der er forbrugt i aaret, saa det vil sees, at budgettet er mindst 1800 kr. for knapt. Erholder man ikke større offentlige fra bestyrelsen. 7 bidrag, saa nødsages man følgelig til næste aar at reducere at- delingernes annuum, hvad der vilde være overordentlig beklageligt for museets fremgang. Bestyrelsen vil derfor gjentage sit an- dragende til sparebanken om forhøielse af dens bidrag fra 8000 kr. til 10000 og haaber paa, at dette vil blive imødekommet. Museets kapitalformue. Overlæge Danielssens testamente, dateret den 25de oktbr. 1889, indeholder for den til museet legerede kapitals vedkommende føl- gende bestemmelser : Undertegnede Daniel Cornelius Danielssen, overlæge ved Lunge- gaardshospitalet, erklærer 1 henhold til det mellem min afdøde hustru og mig oprettede gjensidige testamente herved at være min sidste vilje og testament, at hvad jeg ved min dødelige afgang efterlader mig skal tilfalde Bergens museum paa følgende betingelser. 1. Af kapitalen oprettes tvende legater, der bærer navn af A. Fredrikke Danielssens og Alfhilda Larsens legat. B. Fanny Hansens og Henrik Danielssens legat. Hvert af de tvende legater ansættes til en sum af 24000 kroner. Dersom boet viser sig at være mindre end 48000 kroner tilfalder halvdelen hvert af legaterne og renten ud- betales da efter det angivne forhold med den mindre sum, hvorover der bliver at disponere, dog skal den for min tjeneste- pige Johanne opførte livrente blive uforandret. Viser boet sig at udgjøre mere end 48000 kroner tilfalder det overskydende, forsaavidt jeg ikke maatte efterlade mig nærmere bestemmelser om sammes anvendelse, ligeledes Bergens museum. Renterne af dette mulige overskud bliver at tillægge kapitalen, indtil denne har naaet et beløb af 24000 kroner, hvorefter der af denne sum dannes et tredje legat, der bærer navnet Bertha Marie Danielssens legat. Renterne heraf benyttes paa samme maade som under punkt 4 bestemt. Naar arven er falden har museets direktion at udarbeide regler for legaternes bestyrelse og anvendelse i overensstemmelse med de af mig bestemte grundtræk og derfor erhverve kgl. approbation. Forsaavidt Bergens museum nogensinde skulde uphøre at eksistere, bestemmer kongen til hvilken anden videnskabelig stiftelse legatkapitalerne skulle henlægges, for at gives en an- vendelse, der stemmer overens med testators hensigt. 8 Indberetning 1894 2. Af Fredrikke Danielssens og Alfhilda Larssens legat skulle samtlige renter tilfalde min søster, Uatharine Fredrikke Holberg Danielssen, saa længe hun lever. 3. Af Fanny Hansens og Henrik Danielssens legat skulle renterne. tilfalde følgende personer for deres levetid: Min ovennævnte søster C. F. H. Danielssen kr. 300. Min broder urmager Jacob Danielssen mindst 540 kr. Min tjenestepige Johanne kr. 120. Ved hernævnte personers dødelige afgang lægges renten til kapitalen, indtil samtlige ere afgaaede ved døden, hvor- efter renten af den saaledes opsparede kapital bliver at an- vende paa nedenstaaende under punkt 4 foreskrevne maade. 4. Naar renterne ere blevne fri enten ved F. Danielssens og A. Larssens legat eller ved F. Hansens og H. Danielssens legat, skulle de anvendes til videnskabelige undersøgelser, tjenende til at udvide vort kjendskab til Norges dyre- og planteliv, sær- lig 1 histologisk og fysiologisk retning paa betingelse af, at resultaterne af undersøgelserne, der bliver at mnedlægge i videnskabelige beretninger, offentliggjøres som arbeider ud- gaaede fra Bergens Museum. Forsaavidt renterne strækker til, skulle arbeiderne ledsages af tegninger. De ved den natur- historiske afdeling ansatte konservatorer eller videnskabelige funktionærer skulle fortrinsvis være berettigede til at benytte renterne til deres videnskabelige undersøgelser i ovennævnte retning og paa de foreskrevne betingelser. Alt, hvad der ved disse undersøgelser indsamles af dyr og planter, skal, naar det er afbenyttet som videnskabeligt material, afleveres til Bergens museum. I hvert aars generalberetning om museets virksomhed skal Musedirektionen meddele, hvorledes legaternes renter ere anvendte. Legaternes bestyrelse stilles under musedirektionen.* Ifølge skifterettens udlodning udgjør den museet tilfaldne kap:i- tal — væsentlig bestaaende 1 aktier og kommuneobligationer — kr. 73169.92. Af denne blir der at oprette de nedenfor under 6, 7 og 8 opførte legater, idet legatkapitalerne dog ikke endnu kan endelig fastslaaes, da den for det første og andet legats ved- kommende muligens vil erholde nogen forøgelse ved paaløbende renter, medens det tredie legats størrelse først kan endelig fast- sættes efterat boets værdipapirer er realiserede, hvad der vil ske i fra bestyrelsen. 9 den nærmeste fremtid. undtagen for kommuneobligationernes ved- kommende. Efter det foreløbige opgjør af Danielssens legater og med- regnet de i aarets løb imdtraadte forøgelser af bibliothekets grund- fond og Henrik Sundts legat til fremme af lægevidenskaben udgjør museets formue pr. 31. XII. 94 tilsammen kr. 257332.71 (mod kr. 176238.20 pr. 31. XII. 93) fordelt som følger: erloachm Prieles leget no TILL HS JENA, kr. 28000.00 Peeroachkmn Trieles' legend IPA SSN SG » 40000.00 38. Henrik Sundts legat til fremme af naturviden- Svensen undersøselger å SJANSE JE, » 50000.00 4. Henrik Sundts legat til fremme af lægeviden- skaben (særfond paa 25000 kr., der dannes ved afsætning af '/» af renterne af det under 3 an- førte legat samt særfondets renter). .......... Å 3208.80 JEibkoreketssrundiond ML SE JA JAGER 62953009 6. Fredrikke Danielssen og Alfhilde Larsens legat ,. 24000.00 7. Fanny Hansen og Henrik Danielssens legat... , 24000.00 8. Berthe Marie Danielssens legat.......-...ev. 25160192 Summa kr. 257332.71 Udvidelse af bygningen. Som 1i forr. beretnng meddelt søgte man forrige aar om et bidrag af kr. 150000 til opførelse af to tværfløie til den nuværende bygning for at skaffe udvidet plads til samlinger, bibliothek og arbeidsværelser og forat faa forelæsningsrum i museet. Vi rede- gjorde i vort andragende udførligt for den pladsmangel, som gjorde sig gjældende i de forskjellige dele af samlingen, saavelsom for bibliothekets og arbeidsværelsernes vedkommende, og fremhævede sterkt ønskeligheden af at kunne knytte forelæsninger til museet, hvad man 1 adskillig udstrækning vilde blive istand til uden for- øget udgift, dersom der blot fandtes lokale i bygningen. FEndnu føleligere er dette savn blevet, efterat man ifjor paabegyndte af- holdelsen af sommerkurser for folkeskolens lærere 1 lighed med universitetets (se nedenfor). Museets andragende blev paa det varmeste anbefalet af magi- strat og stiftamtmand, men blev af departementet indstillet til afslag. | Da bestyrelsen blev bekjendt hermed indsendte den under 10de februar andragende til stortinget saalydende: 10 Indberetning 1894 , Bestyrelsen for Bergens museum indsendte under 2den oktbr. andragende til Kongen om bevilgning af statskassen af kr. 150000 — et hundrede og femti tusen — kroner til opførelsen af to tværfløie til Bergens museums nuværende bygning, i alt væsentligt efter en af hr. bygningsinspektør Sparre udarbeidet plan, der fremgaar af de andragendet vedlagte tegninger. Efter derom skeet henvendelse modtog vi i begyndelsen af denne maaned aftryk af kirkedepartementets budgetindstilling for- saavidt denne sag angaar, af hvilken det fremgaar, at vort an- dragende paa det varmeste er anbefalet af Bergens magistrat og stiftamtmand, men at departementet finder at maatte fraraade ,at der — ved siden af de ekstraordinære bidrag til bygninger for museerne 1 Tromsø og Stavanger — paa budgetforslaget for 1894—95 medtages noget beløb til udvidelse af Bergens museums bygning, samt at departementet antager, ,at der overhovedet vanskelig vil kunne blive spørgsmaal om at yde bidrag af statsmidler 1 det her omhandlede øiemed, hvor det dreier sig om forholdsvis betydelige beløb saalænge kravet om udvidet plads for universitetets sam- linger endnu ikke er bleven imødekommet. Museets bestyrelse kan ikke anerkjende de af departementet anførte grunde som afgjørende for denne sag, idet den finder, at det er nogetnær et livsspørgsmaal for museet, at der skaffes ud- videt plads. Det gjælder ikke alene at skaffe udvidet plads til samlingerne, bl. a. for at kunne optage i museet den mnational- etnografiske forenings rige samling af norske bondegjenstande, som naturligen hører hjemme her, og forat kunne faa udstillingsrum til den botaniske og palæontologiske samling, der nu er magasinerede. I lige høi grad gjælder det om, at der i museet kan tilveiebringes plads til en læresamling, læseværelse 1 forbindelse med bibliotheket og til forelæsningsrum. Først naar saadanne haves, er der * mulighed for at gjøre museets rige samlinger frugtbringende paa fuldt tilfredsstillende maade og at nyttiggjøre 1 oplysningsarbeidets tjeneste de ved museet ansatte videnskabsmænd paa den maade, som antydedes under stortingets behandling af museets andragende om statstilskud for budgetterminen 1893—94. OQgsaa den zoologiske samling, oldsamlingen og bibliotheket trænger forøvrigt i høi grad udvidet plads, dersom de ikke fra ordnede samlinger skal gaa over til at blive magasiner. Af disse forskjellige grunde, der er udførligt fremholdte 1 vort andragende til Kongen, hvilket fmdes aftrykt i museets aars- fra bestyrelsen. lI beretning for 1893 (pag. 10—26), af hvilken 114 attryk ved- lægges til omdeling blandt stortingets medlemmer, anser vi ud- videlse af bygningen for overordentlig paakrævet og finder vi det at være vor pligt at gjentage til stortinget vort andragende om den hertil nødvendige bevilgning. Vi fremhæver 1 denne forbindelse, hvad der er anført 1 slutten af vort andragende: At de fra Bergens by i aarenes løb til museet ydede tilskud andrager til over en million, mens statens tilskud, indbefattet bidraget for budgetterminen 1893—94, alene beløber sig til 436400 kr., fordelt paa 60 å 70 aar. Sammenholdes hermed, hvorledes forholdet er ved de i Kristiania værende samlinger, til hvilke der visselig af staten er ydet et beløb, i forhold til hvilket byens bidrag er forsvindende lidet, saa finder vi det høist uberet- tiget af departementet at sammenknytte vort andragende med andragender om langt større summer fra universitetets side. Vi anfører ogsaa, at staten har stillet sig velvillig ligeoverfor krav paa bevilgning til bygninger for museerne i Tromsø og Stav- anger, og at ogsaa af denne grund en fuldstændig afvisning af vort andragende synes os lidet begrundet. Skulde budgetmæssige hensyn gjøre det nødvendigt eller ønske- ligt er der selvfølgelig fra vor side intet til hinder for, at bevilg- ningen deles paa flere budgetterminer, istedetfor helt at falde en enkelt til byrde. I henhold til det her anførte og under henvisning til den ud- førlige begrundelse, der er givet i andragendet til kongen, samt til tegninger, bygningsbeskrivelse, omkostningsoverslag, som er vedlagt dette, andrager vi i ærbødighed stortinget om bevilgning af stats- kassen stor 150000 kr. til udvidelse af Bergens museums bygning ialt væsentligt 1 overensstemmelse med hr. bygningsinspektør Sparres plan og tegninger.* Dette andragende blev oversendt til budgetkomiteen, der 1 sin indstilling benholdt sig til departementet. Sagen blev derefter ikke optaget i stortinget, hvor den dog under behandlingen af museets budget blev gjenstand for diskussion, under hvilken udtalelserne fra flere hold faldt meget gunstige, idet man væsentlig kun af budgetmæssige hensyn fandt ikke at kunne indgaa paa realitets- behandling af andragendet. Dog udtaltes det fra et par hold, at der ikke til Bergens museums bygning burde ydes bevilgning med det hele beløb, hvortil omkostningerne var beregnede, men at man maatte kræve et forholdsmæssig tilskud fra kommunen. v2 Indberetning 1894 Museets bestyrelse kan anerkjende dette princips gyldighed for samlingers vedkommende, der kun har rent lokal interesse og be- tydning, men maa fremholde, at Bergens museum i denne hen- seende staar i en anden stilling. Det er den videnskabelige an- stalt 1 vort land, som 1 rang og betydning kommer nærmest efter universitetet. Dets betydning som videnskabelig institution gaar langt ud over den by, hvori det er beliggende og langt ud over vort lands grænser. Men da kan der ikke trækkes nogen direkte sammenligning med samlinger af væsentlig lokal betydning som f. eks. Stavanger museum. Hvis man ikke i vort land finder at kunne indskrænke sig til at opretholde en enkelt videnskabelig institution — Kristiania universitet — men ønsker at der skal findes videnskabelige bicentrer i andre landsdele, hvad der efter vor mening er det eneste rette, saa maa man ikke søge dette prineip om forholdsmæssig bidrag fra kommunen eller kommunale indretningers side strengt opretholdt ligeoverfor videnskabelige insti- tutioner udenfor hovedstaden. Og allermindst er der grund til at hævde dette princip ligeoverfor Bergens museum, til hvilket Bergens kommune i aarenes løb har ydet et bidrag, der er mere end dob- belt saa stort som det, der er ydet fra statens side. Bestyrelsen maa derfor fastholde sin opfatning, at staten pligter at træde støttende til i den for museets fremtid saa særdeles vig- tige sag, det her gjælder, og har derfor ogsaa under Iste oktober f. aa. gjentaget sit andragende om kr. 150000 til udvidelse af bygningen efter den 1 forr. beretning fremstillede plan. I denne forbindelse skal vi bemerke, at denne plan har været forelagt sta- tens bygningsinspektør til udtalelse uden at han har havt noget at indvende mod samme. Som et siden vort sidste andragende tilkommet moment, der gjør tilbygning særlig paakrævet har vi allerede nævnt de 'som- merkurser tor folkeskolens lærere, som herefter agtes afholdte. Til sommerkurset 1894 leiedes arbeiderforeningens sal, der ellers bruges til variété, men som havde forskjellige mangler foruden den at være beliggende udenfor museet. Til indeværende aars paatænkte sommerkursus er dette lokale ikke at faa og vanskeligheden ved at skaffe plads blir da efter al rimelighed stor. Udgifterne ved vedligehold af de museet tilhørende bygninger og erlæggelsen af brandkontingent har som sædvanlig været ud- redet af kommunen. Denne har desuden ydet en bevilgning af kr. fra bestyrelsen. 13 700 til indredningsarbeider 1 vestihulen, der tænkes iverksatte 1 begyndelsen af indeværende aar. Besøget i samlingerne. Forandret aabningstid. Besøget 1 samlingerne har ifølge den af vagtmesteren foretagne optælling andraget til 36903 personer (mod 31470 1 1893; 30728 me802:029623 1 1891. Dette besøg fordeler sig saaledes: I aabningstiden: Udentor aabningstiden: Søndage Hverdage Enkelte pers. Skoleelever 1891 20194 6006 2001 1422 1892 20661 6386 2050 1631 1893 22103 61285 2086 1153 1894 27806 4037 2477 2583 Det gjennemsnitlige besøg*) 1 aarets forskjellige maaneder for- deler sig som følger: Jan. Feb. Marts April Mai Juni TEGN 00 101 114 228 182 167 1892 . 30 90 125 185 179 167 NSG GI SD 166 214 153 168 1894 80 79 170 195 130) KD Juli Aug. Sept. Oktb. Novbr. Decbr. KO 202 141 147, 144 42 1892 171 183 154 200 215 UD eo ee 200 13 102 1894 227 227 182 187 140 78 Da det flere gange har vist sig, at det besøgende publikum har beskadiget de udstillede gjenstande, som ikke alle kan udstilles i lukkede montrer, og da saaledes et forbedret opsyn i samlingen syn- tes paakrævet, bragte sekretæren det spørgsmaal frem, om man ikke burde skride til at indrette en begrænset aabningstid — hid- til har der været adgang naarsomhelst mod erlæggelse af 25 øre — og samtidig engagere et par opsynsmænd til at patrouillere 1 sam- lingerne, naar disse er aaben for publikum. Sekretærens forslag, der vedtoges af bestyrelsen og er traadt i kraft fra Iste Januar, gik ud paa, at der blev at fastsætte en *) Det samlede besør i maanedens løb divideret med antallet af aabnings- dage. 14 Indberétning 1894 forandret aabningstid, hvorefter museet er tilgjængeligt for publikum til følgende tider: i Om vinteren — oktober—april inel. Søndag, mandag, onsdag, fredag kl. 11—2. Om sommeren — mai—september incl. Alle dage kl. 11—2 og 4—6. Fri adgang: Søndag, mandag, onsdag, fredag. Entré 25 øre: Tirsdag, torsdag, lørdag. Udenfor disse tider er museet stængt for almindelige besøgende. mens der i regelen — naar ikke arbeide 1 samlingen er til hinder — er fri adgang for skoleklasser i tølge med læreren og for studerende, lærere og andre, der ønsker at benytte samlingen. ved henvendelse til sekretæren eller ved forevisning at kort udstedt af denne. Medlemskort giver gratis adgang paa alle aabningsdage saavel til museet som til akvariet. | Den aabningstid, i hvilken der er fri adgang, er ved denne forandring bleven udvidet med en time hver aabningsdag om vinteren og 3 timer om sommeren, hvorimod adgangen udentfor aabnings- tiden er betydelig indskrænket, hvad de almindelige besøgende angaar. Imidlertid har dette store fordele for gjenstandenes be- varing, og de mulige ulemper rammer væsentlig kun fremmede turister, saa man ikke har nogen betænkelighed ved den foretagne indskrænkning. Det er ogsaa en selvfølge, at bestemmelserne wil blive haandhævede med stor lempe saavel ligeoverfor fremmede turister, der er særlig interesserede i en eller anden gren af sam- lingerne, som ligeoverfor muséforeningens medlemmer. Som følge af forandringen har vagtmesterens lønningsforhold maattet omreguleres, idet han tidligere for en væsentlig del havde sin indtægt af den erlagte entré. Dette tilligemed det omordnede opsyn vil vistnok bevirke en merudgift for museet af mindst 800 kr., en udgift som man nok af budgetmæssige hensyn havde be- tænkelighed ved at paatage sig, men som fandtes absolut fornøden for at sikre samlingernes konservering og bevaring mod overlast. Museets samlinger og bibliothek. Idet vi henviser til beretningerne tra bibliothekaren, den natur- historiske og historisk-antikvariske afdeling skal vi her kun anføre følgende: Bibliotheket er iaar forøget med tilsammen 1028 nummere mod 836 1 forrige aar. Forøgelsen skriver sig dels fra et større fra bestyrelsen, 15 antal ved gave og bytte indkomne arbeider (ialt 377 større bind, 478 mindre), dels ved det forøgede kjøb, som samlagets forhøiede bevilgning har muliggjort (ialt kjøbt 173 bind). Gjennem en fra formandskabet modtagen gave er manuskriptsamlingen forøget med 77 nummere. Ialt omfatter bogsamlingen — det Fastingske bibliothek med- regnet — vel 16000 bind. Den naturhistoriske afdelings tilvækst andrager til ca. 500 nummere, hvoraf paa samlingen af hvirveldyr kommer 191, paa samlingen af lavere dyr ca. 250. Tilvæksten er, hvad antallet af gjenstande angaar, adskillig mindre end ifjor. da tlere større samlinger (af indsekter og planter) blev anskaffede, men omfatter særdeles interessante gjenstande. Den historisk-antikvariske afdelings tilvækst er som det fremgaar af beretningen meget betydelig. For denne atdelings vedkommende er i maaske meget høiere grad end for den natur- historiske mangelen paa plads og paa pengemidler følelig. Mangel paa plads nødvendiggjør udstrakt magasinering og gjør det umuligt at faa opstillingeu fuldt tilfredsstillende og oversigtlig. Museets videnskabelige virksomhed. Publikationer. Af museets aarbog er 1 1894 udkommet et bind paa tils. 20%.> ark med plancher. Bindet indeholder aars- beretning for 1893 og nekrolog over overlæge Danielssen med portræt og norsk og engelsk tekst (af dr. J. Brunchorst) samt følgende afhandlinger: G. Pouchet: Contribution å Phistorie du spermaceti. James A. Grieg: Bidrag til kjendskaben om de nordiske aleyo- narier. (Med ? tavler). T. Ch. Thomassen: Jordskjælv i Norge 1891—93. (Med 1 kart). Anhang: Deutsches Resumé und tabellarische Zusammenstellung der in 1891—93 eingetroffenen Erdbeben. A. Appellöf: Ptychodactis patula n. 2. & sp. der Repråsentant einer neuen Hexactinien-Familie. (Mit 3 Tafeln). VG bi Thomassen: Erdbeben in ihrem Verhåltnisse zur Vertheilung des Lutftdruckes. (Mit 8 Karten). Johan Bøgh: Bergens Guldsmedelaugs ældste Dokumenter. Gabriel Gustafson: Fortegnelse over de i 18983 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. (Med I planche). B. FE. Bendixen: Aus der mittelalterlichen Sammlung des Muse- ums in Bergen. V. (Mit 38 Tafeln u. 1 Fig. im Texte). 16 Indberetning 1894 Dette bind (B. M. Aarbog for 1893) er det 10de i Rækken af museets skrifter i 8vo med indhold af videnskabelige afhand- linger. Kun de to sidste bærer titelen aarbog; de tidligere er kaldte ,Aarsberetning*, men har et ganske tilvarende indhold. Af museets skrifter i +0 er 1 1894 det 5te bind udkommet. Det indeholder en væsentlig paa museets samling at hvalfostre baseret studie af prof. G. Å. Guldberg og dr. F. Nansen: On the development and structure of the whale. Part I. On the development and structure of the dolphim.* (70 pag. med VII pl.) Det fortjener at fremhæves, at det her er første gang, at der med sikkerhed er paavist ydre baglemmer hos hvalerne. en op- dagelse, der selvfølgelig har stor videnskabelig betydning. Begge her nævnte verker er udgivne paa bekostning af Joach. Frieles legat no. I. Stipendier. —Medens man tidligere udelukkende har bevilget stipendier til de til museet knyttede videnskabsmænd har der i1aar paa derom indsendt ansøgning været ydet understøttelser ogsaa til andre. Ialt har der været bevilget tre stipendier, nemlig: Til hr. eand. real. Nordgaard kr. 500 af Frieles legat no. I til zoologiske undersøgelser i Finmarken. Til cand. real. P. Boye kr. 200 af , Henrik Sundts legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser* til algologiske under- søgelser paa kysten af Bergens stift. Til konservator James Grieg kr. 200 af Frieles legat no. I til zoologiske undersøgelser 1 det bergenske fjorddistrikt. Hr. Nordgaard foretog fra midten af juli til begyndelsen at september skrabninger — særlig med polyzoerne for øie — om- kring Hammerfest, i Skarsvaag, ved Kjelvik, 1 Mehavn og Kjølle- fjord, ved Sværholdt og paa strækningen Svolvær—Skraaven 1 Lofoten. Hr. Boye undersøgte 1 ca. 6 uger algefloraen ved Sulenøerne. Hr. Grieg endelig opholdt sig fra ca. 20de aug. til 20de sept. 1 Tysnæs, hvor han foretog skrabninger. Der biologiske station. Ogsaa angaaende virksomheden ved denne henviser vi til be- styrelsens beretning, idet vi alene fremhæver, at stationen har været besøgt af et antal udenlandske videnskabsmænd foruden at to indenbys har havt stadig arbeidsplads ved samme. fra bestyrelsen. 17 I museets andragende for 1894—95 blev der ligesom det foregaaende aar (se forr. beretning) andraget om bevilgning til gage og reiseudgifter for en zoolog, der skulde knyttes til den biologiske station og have til opgave at anstille praktisk-viden- skabelige fiskeriundersøgelser. Saafremt bevilgning hertil ikke skulde kunne opnaaes, ansøgte man subsidiært om, at et beløb af de til praktisk-videnskabelige fiskeriundersøgelser disponerede midler maatte blive anvendt hertil, idet man antog, at en saadan sum vilde blive ledig ved prof. Sars” bebudede fratræden fra disse undersøgelser. Prof. Sars, hvem sagen af departementet var over- sendt til erklæring, anbefalede at der blev bevilget, principaliter tre, subsidiært to ,stipendier* til mænd, der vilde beskjæftige sig med disse undersøgelser, af hvilke den ene skulde tilpligtes at tage ophold i Bergen og mod et gagetillæg af kr. 1200 paa stationens budget, overtage bestyrelsen af den biologiske station. Departe- mentet fandt, at der ikke var grund til at søge bevilget mere end det allerede eksisterende stipendium og fik heri tilslutning af ved- kommende stortingskomite mæringskomiteen no. I). I tinget blev forslaget om bevilgning af et stipendium — stort kroner 2000, samt 800 kr. til reiseudgifter — knyttet til Ber- gen, optaget af hr. Prahl og fik tilslutning fra forskjellige hold, mens den modstand, der reistes mod forslaget, væsentlig gik ud paa, at sagen uden skade kunde udstaa. Det forkastedes dog ved afstemningen med 80 mod 29 stemmer. Sagen var dog ved denne diskussion bragt saavidt frem, at indredepartementet gjennem kirkedepartementet lod indhente erklæ- ring fra museets og den biologiske stations bestyrelse angaaende den eventuelle stipendiatpost. Som følge heraf indhentede muse- bestyrelsen en udtalelse fra den biologiske station (se pag. 69), til hvilken den 1 alt væsentligt henholdt sig og som under Iste oktober blev oversendt til departementet samtidig med museets andragende for 1895—1896, 1 hvilket der atter var optaget som særskilt post: Til gage (kr. 2400) og reiseudgifter (kr. 800) for en zoolog, der bliver at knytte til den biologiske station 1 Bergen og som har at anstille praktisk-videnskabelige undersøgelser over spørgs- maal 1 forbindelse med vore fiskerier efter den plan, som fremgaar af instruks, der meddeles ham af departementet, samt bistaa den af museet valgte bestyrelse med ledelsen af den biologiske stations anliggender Kr. 3200.* Den i dette andragende foreslaaede gage er, som det vil sees, O ed 18 Indberetning 1894 kr. 800 lavere end den i vort forrige andragende foreslaaede, idet man dog ikke fandt at kunne gaa ned til kr. 2000, saaledes som 1 stortinget foreslaaet. Grunden herfor er udførlig fremholdt 1 den biologiske stations udtalelse. Det gjælder her at faa en sta- bil ordning istandbragt og slutte med de midlertidige ,,stipendiater*, hvormed man hidtil har hjulpet sig, men forat kunne opnaa dette maa gagen, efter vort skjøn, sættes til kr. 2400, med udsigt for vedkommende til i tidens løb at faa den forhøiet til kr. 3200, der- som han viser sig stillingen voksen. Forelæsningskursus for folkeskolelærere. Angaaende det iaar afholdte sommerkursus — de fag over hvilke der læstes o. s. v. — kan vi henvise til medfølgende beret- ning fra kursets bestyrer,'dr. Brunchorst, idet vi her kun anfører, hvad vi herom har udtalt i det andragende, 1 hvilket man søgte bivilgning af staten til kursets gjentagelse i indeværende aar. Be- styrelsen udtaler 1 dette: , En komite af universitetslærere havde bekjendtgjort afholdelse af et 14 dages sommerkursus i Kristiania, men til dette meldte der sig saa mange deltagere, at de ikke alle kunde faa plads. Foran- lediget herved igangsatte Bergens museum et ganske tilsvarende kursus, med de samme fag som det 1 Kristiania og af samme varig- hed, efterat man af Bergens kommune havde erholdt en bevilgning af kr. 750 til bestridelse af de nødvendigste udgifter og faaet tilsagn om, at der vilde blive bevilget stipendier af kirkedepartementet til udenbyes læreres og lærerinders ophold ved dette kursus, saavelsom ved det i Kristiania. Tiltrods for at museets kursus først bekjendt- gjordes 5te juni var antallet af faste deltagere 231, foruden at en del af foredragene overvares af adskillige ved Bergens folkeskole ansatte, som ikke havde indtegnet sig som deltagere. Af disse del- tagere var der 64 indenbys og 142 udenbys lærere og lærerinder, samt 25 ,andre*, væsentlig i privat virksomhed staaende lærere og lærerinder. Den store deltagelse kurset saaledes erholdt, i forbindelse med de talrige anmodninger og forespøgsler i denne retning, der frem- kom fra deltagerne, har bestemt museet til ogsaa næste aar at søge istandbragt et lignende lærerkursus over en anden fagrække, saa- fremt den nødvendige bevilgning hertil kan erholdes. Denne bevilg- ning søger vi iaar hos staten, idet vi ikke finder det rimeligt at fra bestyrelsen. 19 lægge beslag paa kommunens offervillighed ligeoverfor et formaal, som i en grad som dette væsentlig kommer udenbyes folk tilgode. Det tør ogsaa udtales, at deltagerne var særdeles tilfreds med sit udbytte af kurset, og at dette udbytte ogsaa virkelig var særdeles godt. Ved at tage til indtægt de iaar indvundne erfaringer, mener vi, at udbyttet et andet aar kan blive endnu bedre, og at der ikke kan være tvil om, at de penge, et saadant kursus koster, er sær- deles vel anvendte. Selv om kurset er kort, saa er det dog en ganske betragtelig kundskabsmængde intelligente og til aandeligt arbeide vante mænd og kvinder under 14 dages ihærdigt arbeide kan erhverve sig. Meget, som tidligere har staaet uklart og taaget for dem, blir klargjort gjennem det mundtlige foredrag, og de de- monstrationer, hvormed dette kan forbindes og grunden blive lagt til interesse og forstaaelse paa omraader, som kanske tidligere har staaet tilhørerne fjernt. Og endelig er der det at merke, at den erhvervede kundskab hos disse tilhørere, ikke blir en død viden, men gjennem deres undervisning spredes udover til den ene gene- ration af opvoksende ungdom efter den anden. Vi vover derfor at haabe paa de bevilgende myndigheders fulde sympathi for fortsættelse med disse sommerkurser, hvorved museets rige hjælpemidler for første gang blir direkte nyttiggjorte i folke- undervisningens tjeneste, særlig da det beløb, hvorom der her er tale, er forholdsvis lidet. Udgifterne ved sommerkurset 1894 for- deler sig, som det fremgaar af vedlagte regnskabsekstrakt, som følger: klonorearn SG horedrag TL HNL kr. 634,42 okalersassrenndd AA SNL NNN. ee PS PsanceN SN JRR SN SSI, å 67,00 Bndevsanssmatend HASAN AVS, LUS knvense rå PN MD SØTE MK 0 N 54,42 kr. 1084,00 Herved er at merke, at foredragene kun honoreredes med kr. 15.00, at en foredragsholder paa grund af budgettets knaphed kun erholdt kr. 64,42 for 10 foredrag og at de praktiske øvelser i botanik, zoologi og mineralogi ikke betaltes. Denne betaling for foredragene er imidlertid for liden, idet man ikke vil kunne paa- regne at faa disse afholdt for mindre betaling end der f. eks. gives for arbeiderforedrag (kr. 20.00). Tillige maa der gjøres regning paa, at udgifterne til trykning vil blive adskillig større, dersom 20 Indberetning 1894 man, saaledes som det iaar blev gjort i Kristiania, vil uddele blandt tilhørerne en kort oversigt over hver foredragsrækkes indhold. Udgifterne herved vil andrage til 3—400 kr. Med de af disse bemerkninger fremgaaende forandringer, men forøvrigt 1 nær til- slutning til dette aars regnskab, er følgende budget for et sommer- kursus i 1895 opgjort: Udgift: Hororar 50 veda 2 kr. 1000,00 TFokalepgas renhold FA SE 5 20000 ASSISTANCE sia Aae e Fie å sug re en oe EO EE > JG Under øsmnssmaterer EE EG ps 900.006 Trykning af referater, diverse ... EE MA » 500100 kr. 2000,00 Indtægt: Kontingent af, 200, deltatre av 2 re kr. 400,00 Bidrasatstøaten Ves LE » 4,1600,00 kr. 2000,00 Om bevilgning af det ifølge dette budget nødvendige beløb, tillader vi os at andrage, idet bidraget til sommerkurset foreslaaes opført som særskilt post under bevilgningen til museet.* Foredrag for hvermand (arbeiderforedrag). Den bevægelse for oprettelse af arbeiderakademier, som gjorde sig gjældende omkring midten af S0-aarene, gav sig for Bergens vedkommende udtryk derigjennem, at ,Selskabet til Videnskabelig- hedens Fremme* den 26de november 1886 besluttede at lade at- holde en række ,Forelæsninger for arbeidere”, til hvilke bidrag erholdtes fra stat, kommune og brændevinssamlag. Foredragene begyndte i februar 1887, og har siden været fortsat hvert aar under det nævnte selskabs auspicier, indtil dette paa ekstra- ordinær generalforsamling den l5de sept. 1894 besluttedes opløst. Foredragene har dog ikke været ledede direkte af bestyrelsen for , Videnskabsselskabet*, men af en særskilt komite, der i de første aar bestod af 7, blandt selskabets medlemmer, af bestyrelsen valgte mænd, senere af fire paa denne maade valgte medlemmer og tre medlemmer opnævnte at henhoidsvis Haandværkertoreningen, Haand- fra bestyrelsen. 2] værkssvendenes forening og Arbeiderforeningen. Siden høsten 1891 har foredragene været annoncerede under titelen ,Foredrag for hvermand*, som komiteen fandt hensigtsmæssigere end det tidligere anvendte navn ,Arbeiderforedrag*. Da Selskabet til Videnskabelighedens Fremme” besluttedes opløst, anmodede generalforsamlingen Museets bestyrelse om for fremtiden at overtage ledelsen af disse foredrag, idet samtidig fore- læsningernes inventar og undervisningsmateriel blev overdraget til museet. Denne anmodning besluttede musébestyrelsen under 18de sept. 1894 at efterkomme, samtidig som den for 1894—95 valgte komité anmodedes om fremdeles at vedblive, som om den var op- nævnt af museet. Herpaa indgik komiteen, bestaaende uf dhrr. dr. Brunchorst (formand), konsul S. Falch (viceformand), stads- konduktør v. d. Lippe, skibsreder Chr. Michelsen, rebslagersvend Hans Olsen, politimester Julius Olsen og malersvend Oluf Pedersen, og da departementet samtykkede i at stille det af stortinget til »Delskabet til Videnskabelighedens Fremme* bevilgede beløb til disposition for Museet, paabegyndtes forelæsningerne for indevæ- rende læseaar 1 midten af oktober. Samtidig indgik Museets bestyrelse med andragende om, at det sædvanlige statsbidrag maatte blive stillet til disposition for budgetterminen 1895—96. For fremtiden vil beretning om disse foredrag, der hidtil har været afgivet for læseaar (høst og vaar) blive afgivet for kalender- aar, ligesom regnskabsekstrakt vil blive indtaget 1 museets aars- beretning, idet foredragene opføres blandt ,Særformaal under museets administration”. Angaaende de sidst holdte foredrag hen- vises til den som bilag trykte syvaarsberetning. ,$Naturen** har 1 1894 været udgivet under uforandret redaktion og erholdt det sædvanlige bidrag af staten. Som vederlag for dette leveres tidsskriftet til halv pris til statsunderstøttede folkebibliotheker. Tidsskriftet eier et fond paa 1856 kr., der 1 aarets løb er for- øget med den ,Selskabet til Videnskabelighedens Fremme* til- hørende kassebeholdning, der af generalforsamlingen blev skjænket til fondet. Museets personale har i aarets løb været det samme, som i forrige beretning anført. Konservator Appelløf har været permitteret til en reise paa ca. 99 Indberetning 1894 I maaned i private anliggender. Konservator Grieg har været fraværende med stipendium 1 I maaned. Konservator Gustafson har i I uges tid opholdt sig paa Jæderen i undersøgelsesøiemed og dr. Brunchorst har været permitteret i ca. 10 dage, deraf en uge ianledning en reise til Gøteborg (ved brændingen af Danielsens lig). Museets tegner, Bucher, har været syg fra slutten af sep- tember, men vil antagelig i midten af januar kunne gjenoptage sit arbeide. Endelig har kasserersken, fru Angell, været fraværende ji ca. 4 maaneder, 1 hvilken tid hendes forretninger bestyredes af hr. statsadvokat Angell. Muséforeningens medlemmer. Medlemsantallet var, da forr. beretning afgaves 93, men er i aarets løb forøget til 198, et antal, der fremdeles er altfor lidet i forhold til byens størrelse og den betydning, museet har arbeidet sig op til. Vi anmoder derfor paany medlemmerne om at virke for større til- slutning til den forening, der i sin tid har stiftet museet og som gjennem valg af bestyrelse fremdeles leder dets anliggender. For- uden de fordele, som ifølge det ovenfor anførte bydes medlemmerne, har alene disse adgang til at erhverve museets skrifter, der ellers ikke distribueres uden ved bytte. Museets bestyrelse har i 1894 [lidt et tungt tab ved overlæge Danielssens død. Dani- elssen indtraadte i bestyrelsen 1 1852 og blev samme aar (1 sept.) formand i den naturhistoriske afdeling, 1 hvilken stilling han ved- blev til sin død. Siden 1864 var han tillige direktionens præses, og i begge disse egenskaber udfoldede han altid en utrættelig virk- somhed for museets fremgang paa alle omraader.” Han arbeidede i virkeligheden 1 alle disse aar mere som en ulønnet direktør end som medlem af bestyrelsen, og har for alle tider imdlagt sig utor- glemmelige fortjenester af Bergens Museum, for hvis fremtidige udvikling han ogsaa 1 sit testamente har draget omsorg, ved at skjænke det sin hele efterladte formue, saaledes som i denne beret- ning tidligere er omtalt. I det iaar udkomne bind af museets aar- bog (for 1893) har Danielsens stadige medarbeider i museets anlig- gender i de senere aar, dr. Brunchorst, i en udførlig nekrolog omtalt ogsaa hans arbeide for museet, saa vi paa dette sted kan indskrænke os til disse faa bemerkninger og til at give udtryk for den dybe sorg, hans død har efterladt blandt os, og til at frembære fra bestyrelsen. 25 museets tak for hans ihærdige og velsignelsesrige arbeide 1 dets tjeneste i disse mange aar. Til præses 1 overlæge Danielsens sted valgte bestyrelsen i møde den 8de oktober overlæge dr. G. A. Hansen; som vicepræ- ses fungerer ifølge tidligere valg borgermester Arctander. Ved den forestaaende generalforsamling udtræder i henhold til lovenes $ 4 skolebestyrer Bendixen og læge N. Nicoll, af hvilke den sidste ved forrige generalforsamling havde ønsket at udtræde, men efter anmodning har vedblevet at fungere i indeværende aar. Som udtraadt af muséforeningen fra Iste januar d. aar kan hr. Nicoll ikke modtage gjenvalg. hvorimod hr. Bendixen er villig til at lade sig gjenvælge. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er «'hrr. overlæge G. Å. Hansen, (valgt 1872) borgermester Arctander, kjøbm. Herm. Friele B. S., overlæge Klaus Hanssen og kjøbmand Gerhard Sundt (samtlige valgt i 1899). Som mænd skikkede til at komme paa valg istedenfor de ud- trædende og til supplering af medlemmernes antal, tillader besty- relsen sig i henhold til den nævnte $ 1 lovene at foreslaa følgende seks, af hvilke tre bliver at vælge: 1. Skolebestyrer Bendixen. 2. Konsul S. Falch. 3. Konsul Joach. Grieg. 4. Konrektor A. Høyer. 5. Brugseier W. Konow, Stend. 6. Apotheker Joh. Lothe. Revisorer og decisorer. Til revisorer og decisorer gjenvalgtes ved forrige generalfor- samling d'hrr. bogtrykker John Grieg og kjøbmand Laur. Wiborg, der velvilligen har revideret saavel regnskabet for 1893, som det for 1894. Ved ingen af disse har revisionen havt noget at bemerke. Til decisorer gjenvalgtes de fratrædende, d'hrr. bankehef Fay e og konsul Chr. Gran. Bergens Museum den 10de januar 1895. G. Å. Hansen. B. E. Bendixen. Herm. Friele B. S. Kl. Hanssen. Gerh. Sundt. Brunchorst. 24 Ekstrakt at Bergens Ua 9 6. DD Indtægt: A. Museets drift. Bidrag af Staten mod at et tilsvarende beløb til- veiebrinses paa anden made FN FE kr. Bidrag at Samlaget 14500.00 5000.00 8000.00 1000.00 1052.48 893.00 1464.20 ae Jukbiblomerer AE LE kr. 4000.00 b. Til nationaletnografiske gjenstande , 1000.00 bidraspafjSparehanken. .på- ugentrantrene tu 0 Afi[bibliothelsfondets frenter.uyt stener ser Andre ordinære indtægter a. Medlemskontingent........ kanal 000 b. Bankrenter og renter af aktie i den gamle musébygning etc. ..-. » 272.48 Ekstraordinære mmdtægter ; a. Gave fra stamhusbesidder Hofft- Rosehkrone. fots dersihege Hovder kr. 40.00 b. Gare fra konsul Børs til etnografiske sjenstandegenr 1 10. oønlere Jar å 500.00 60 Salø'til V. Frie Pragardusdtt 4 p 153.00 d. Refusion af Frieles legat vo. 1.. 200.00 | Kassebeholdnmine den * GE ØRN Me G kr. B. Særformaal under museets administration. Statens tilskud til gage for en konservator, der tillige har 31909.68| | at anstille arkæologiske undersøgelser paa Vestlandet kr. 2000.00 Bidrag af Staten til den biologiske station....... A 2000.00 Sommerkursus for folkeskolelærere HR Kommunens fordra? LANSARF EN kr. —750.00 pr AkontinsenePr ME EAR JØRN q 334.00 : 1084.00 bidrag af staten øl. Naturen. FRE DE 1000.00 kr. 37993.68 C. Fond. Samlagets bidrag til bibliothekets fond .......... kr. 4000.00 Testamentarisk gave fra Hilario Lund Pr å 4000.00 Indyundnelrenter herad JE 09 38.56 kr Bergen den 31te december 1894. 460392.24 Museums Reegnskab for 1394. Udgifter: A. Museets drift. 1. Gager og lønninger kudos kr. 4500.00 eee (Gu 200200 pel eee 2800.00 es OI S0000 freak brunehorst .. 22 000.000: 20000 Bae her ra HA EE ARNT E 800.00 Ørdaulindtæet af entré 09g100.. 400.00 Glimme, 1200 kr. hvoraf kr. 1000 mder b 2 her opløres: ...:.: Å 200.00 Mirtile AGE ed å 400.00 Drejer EO 00:00 Memassem ste ie 200.00 Ped ME Ge | 200.00 p 14900.00 -- FrdderFeØT EE SE p 5000.79 3. Fællesudgifter For brænde .2dass ss als. re 912065 bre ndre fællesuderfter ..s:...- >. > 2281.95 | 3194.60 Fen naturlustoriske afdeling ..-....-Siuariemee : 3554.43 Bb. Den historisk antikvariske afdeling...........+.. G 3356.21 6. Kassebeholdning at overføre næste regnskab ..... Å: 1894.51 | | kr. —31900.54 B. Særformaal under museets administration. 1. Statens tilskud til Gustafsons gage, paa betingelse af, at han tillige har at anstille arkæologiske under- Hpselserpaavestlandet. sT.1us jekker el e kr. 2000.00 2. Den biologiske station Andel Glimmes sage LT: ke 1000:00 b. Udgifter ved laboratoriet ..... OE I 2009.14 MR tdsiter ved sommerkurset 11. 102000. V 1084.00 Pskrdfa Nore SSN. Å 1000.00 kr. 50993106 C. Fond kg bibkotheketsifonde 4. 4 er 44 -mode duegnrleos. kr 4000.00 2. Hilario Lunds gave indst. paa Pbk.bog.......... F 4038.56 | kr. 46032.24 Rikke Angell dd di ar RT o | Mbodt EG sd Løn OD pit ak ' 2 Få Å VAA w Liv. en i le ig : i LE K ALGJA i Å 3 K å h eH JAG så ak å 7 a PG pr vi NN TG NTG po Mat: er Ok ae på Kj Å kl N LE ET PÅ kuene Å hi 8 af Å å Åp MN NG i) er TG G N Ki kari: i Å BL på V R h rød frk Adr då 1 od å vr Are nr E pe håpte) va0ØE | KE gr V rant GO reset oi add åå V MLG: å de pi | pe på Akt 3 | o. å - på Å alt PENE Pas. er nd er ee or se e ; , i mg E ; ; ok ond EN ; Å i DE 65 GRP EPER KS er ed : al i om. 100 va EG å Fr rad | Fi MOS Yr 3 INNEN GJØR , LL OAM i k i Vg spd ft 3 SE 3 OP f v.-å ai N AE dl. å - * ET er Ki Gr & FR p vi å i per SENG dv p å i Ex. po * » 7 Na i i i *. i hen i sol åt uiakrnir 6ie test ok N Kurdere på EY ar MV J ÅT ER til Hj i serrt akyar EN Her 8 ver su a Å å) Hk akKaNArr, orket i | ve Troi Ånd V KG ae | KR SAT AN år FR N vi ØRE ka A 1 UTE: , EL VG todnl Års LG od Aa ve k Hå 201 Se NE semblmdl 001 | se, MG fl Å mm II 06 DØ å y i å p i To NE Å i pi 4 bål - 2 | PÅ sing nd GL. br, Hi hå Led å! di ON =p+ Hå På fl x ka! Fa 0 er kø ko Ei AN ale retan JurpadddE. nag, abitk. runs ( Ode 4 å lat | | Mo EG På k Per) Per saltilber de? INDBERETNING FRA BIBLIOTHEKAREN Tilvekst. Katalogisering. Museets bibliothek er i aaret 1894 bleven forøget med 550 bind, 478 dissertatser og separataftryk samt 7 blade karter for- delte paa følgende maade: : PM Naturbist. |Hist. antikv. Am de Pils: T. idsskrif ter og sel- afdeling afdeling BETG Ge skabs-skrifter Ved gave eller bytte 166 54 69 IN 289 Vedikjøb .-...-.... 50 5 2 DE 223 59 Val 353 Bøger Ved gave eller bytte 62 21 DN 88 Med kjøb .-....... 67 39 3 109 129 60 8 197 Dissertatser og se- parataftryk Ved gave eller bytte 470 4 + 478 Desuden fortsættes subskription paa 86 endnu ikke afsluttede verker, hvorat 48 falder paa den naturhistoriske og 38 paa den hist. antikv. afdeling, og af tidsskrifter haves, foruden de oven- nævnte, endnu 122, hvoraf intet fuldstændigt bind er udkommet i aaret, og som derfor først blir medregnet 1 det aar, hvori bindet afsluttes. Det samme er tilfældet med 49 verker, der erholdes som bytte eller gave. Endelig er manuskriptsamlingen forøget med 66 nr., væsentlig laugsprotokoller etc. (se under gavefortegnelsen). 28 Indberetning 1894 Efter den foreløbige optælling af bibliothekets bøger, som fore- toges 1 1892, vil antallet, med tilveksten iaar, beløbe sig til: Naturhist. | Hist. antikv. | | : | | Andre Tilsammen | afdeling. | afdeling. | Tidsskrifter og sel- | | Sep å EN 665 | 2036 | 5949 Bøger | 290040 28600 250 6947 Lissertatser og se- | 1920 A75 | 64 2459 parataftryk | AG | 8132 3946 3223 15555 Hertil kommer GC. Fastings bibliothek med 800 bind, samt samlingen af haandskrifter, karter og fotografier. For tilveksten er udfærdiget katalogsedler im duplo. Desuden er der udskrevet katalogsedler in duplo for 681 ældre verker. Museets litterære bytteforbindelser er bleven forøget med føl- gende 10: 1). The Academy of Scienee. St. Louas Mo MU. SØ 2). Tidsskrift for det norske landbrug. Christiania. 3). University of Toronto. Toronto. 4). Museo Nacional de Montevideo. 5). Redaction d'Annaes de Sciencias Naturaes. Porto. 6). Tufts College. Massachusetts. U. S. A. 7). Société des Sciences Naturelles de I'Quest de la France. Nantes. 8). Königl. Zoolog. und Anthropolog.-Ethnograph. Museum. Dresden. 9). Société Scientifique du Chili. Santiago. 10). Kulturhistoriska föreningen. Lund. Gaver til bibliotheket. Fra Bergens formandskab har bibliotheket modtaget som gave en del gamle laugsprotokoller og papirer angaaende de forskjellige laug, hvorved haandskriftsamlingen er blevet forøget med følgende: Snedker-lauget. få "Døfenge kontrakt protokoll HI. EN JON fra 1720—1792. JE E por OG bor Johlastit g19, sn , 1796—1840. III. Protokol over våtigetk læredrenge, hos hvem og naar de er udskrevne, samt naar læretiden udløber. Fra 1844—58. IV. fra bibliothekaren. 29 Protokol over snedkerlaugets mestere og næringsdrivende enker. Fra 1795—1859. Indføringsbog for bidrag til laugskassen af svende, som ikke ere medlemmer af snedkersvendenes sygelade. Lige- saa en fortegnelse over de svende, der have betalt I Spd. i indskud til laugskassen ifølge laugsbeslutning af 19de april 1860. Regnskabsbog for 1860—1869. Protokol over mestrenes indskud i laden 1802—47. Protokol over restancer og fortegnelse over mestere og arbeider, som har været idømt mulkt. Snedker-laugets forhandlingsprotokol .... fra 1839—1869. regnskabs-protokol ..... v å Å Er N peonskabsbori å * oldermandskabs-journal .. ,, 1849—1869. Hønesnela over snedkerlaugets mesteres arbeidskraft. Snedker-laugets copi-bog 1840—1865. Diverse breve snedker-lauget vedrørende. Kobbersmede-lauget: Kobbersmedernes protokol ..........+e. fra 1724—1828. f ta eupal 101 god-a inf 4841. a hå over laugssam- kmeer resnskabersn.s mn. PSTN FE]. » 1839—1869. Mesterbocsiø: SÅ. JAANAL YU IT NT gj SAGN Smendebo gjere Fed å Ag usa SANE » 1744—1862. Coprespod MAR JETN AID 20 TORSKANBAT INT » 1744—1867. CGopebosrs een Da SG == kanes-arnkler! SJISANNE OPBI SENSE | SE: Murmester-lauget. Murmester-laugets regnskaber ......... » 1841—1846. Mestertegninger Murerlaugets: convention 4. JA ERE, ik ALGER Murmesters ambtes bog .......uvvveunn fra 1703—1740. Svend og drengebog 2::. SOA, Å] » 1707—1738. Murmesterlærlingernes kontraktsbog ..... at JD MS Rebslager-laugei. Rebslager-laugets forhandlingsprotokol ... fra 1754—1869. , regnskabsprotokol ..... » 1840—1869. å lauesartikler 43. 4-0 af 1753. 52 lærekontrakter. 30 Indberetning 1894 Smede- og uhrmager-lauget. I pakke breve, regnskaber, forordninger m. m. Forhandlmes protokoller fra 1706—1837. Lære-drenge-protokol ........sovuaveer » 1783—1832. Mesterbosen. ..vaoggg JA » 17491809 Contrakt-protokol Te JE » 1832—1867. Bade-protokol LTL TE RE » 17051858: Regnskabs-protokol. | Skomager-lauget. Conto-bog over laugsbidrag. Å » Mmulkter. Contingent-protokol. Mandtals-protokol. Porhandimessprook ETE fra 1820—1839. å Å PJ » 182818 Indskrivnings-protokol for laugets drenge ,, 1826—1837. . å Ko k k » 1838—1873. Restance-protokol for mesterne. Regnskabs-bog for laugets sygekasse. Resnskabsprorske FRA EE » 1840—1868. Protokol over læredrenge ....-.-.->omoe » 1768—1795. Aastedsforretning mellem lauget og Chri- sten Maartmann. I pakke breve, regnskaber og diverse andre papirer. Love af 1839—1866 angaaende haand- verksdriften. Skrædder-lauget. Kvartalsboe Je fra 1845—1869. hausets| mandtals' bor FA NNN » 1751—1831. Svendebøs lag at OE DUL EEE » 1751—1839. Prensgenes contraktbos AN NE » 1812—1832. Tansets dadebogyiard Serre , 1793 ES e ambdssprookolk Fr » 1728—1870. Regnskabs-bog for 18925, 27, 29, 32, 33— 37, 39—42, 46, 48. Laugs-artikler. Regnskabs-bog for 1849—1869. fra bibliothekaren. 31 Ligeledes er fra Selskabet for Videnskabelighedens Fremme i Bergen modtaget: Hi Bestyrelses-protokol. ANØVNA LA fra 1885—1894. PE % E for den naturhist. afd. , 1885—1894. III. Protokol over fællesmøderne ......+..... » 1885—1894. Desuden har bibliotheket i aarets løb modtaget gaver af følgende: Astramd, J. J., Observator, Bergen. Academy, The American of Arts and Seiwences. Boston. Aurwillius, C. W. S8., Docent. VUpsala. Bell, F. Jeffrey, Professor. London. Bendixen, B. E., Skolebest. Bergen. Brunchorst, J. Dr. Bergen. Biitschli, O., Proj. Heidelberg. Centralbureau, Det statistiske. Kristiania. Collin, Jonas, Dr. Kjøbenhavn. Commission, Die morweg. der europdischen Gradmessung. Kristiania. bort. J., Docent Pras. Damielssen, D. C., Dr. Bergen. Dawson. Su. William, Prof. Montreal. Departementet, Finants- og Told. Kristiama. Departementet, Kirke- og Undervisn. Kristiania. Foslie, M., Konservator. Trondhjem. Foreningen, Geogr. + Fmland. Helsingfors. Crap 1 von, Prof. Graz Gregorio, Ant., Prof. Palermo. Grosch, H., Dwektør. Kristiania. Haeckel, Hyrnst, Prof. Jena. Hampel, Jozef, Prof. Budapest. Hasse, Carl, Prof. Breslau. Helmert, Prof., Dr. Potsdam. Hubrecht, A. Å. W., Prof. Utrecht. «Joubin, Prof. Rennes. Kildeskriftkommissionen, Den norske hist. Kristiania. Komiteen for den norske Nordhavs-expedition. Kristiania. Kölliker, A. von, Geheimrath. Wirzburg. Landbrugsdirektoriatet. Kristiania. Mestorf, J., Direktør. Kiel. Milne-Edwards, Prof. Paris. 32 Indberetning 1894 Ministére de Umstruction publique des beaux-arts et des eultes. Mohn, H., Prof. Kristiania. Mohn, H. E., lngemwør.. Kristiania. Morse, Edw. S., Prof. Salem. Naue, Julius, Dr. Miinchen. Observatory, Royal. Cape of Good Hope. Opmaalimng, Den geografiske. Kristiania. Packard, Å. S., Prof. Providence. Rey-Pailhade, 1. de, Ingeniør. "Toulouse. Sanders, Alfred, Dr. London. Schneider, J. Sparre, Konservator. Tromsø. Smith, Chr., Samitetsmajor. Bergen. Survey, Jowa-Gelogical. Des Moines. Thorell, T., Prof. Montpellier. Turistforeningen. Bergen. Universidade de Coimbra. Umiversitåt. Giessen. Paris. Vallot, J., Directeur. - Paris. /”t lenskabs-Selskabet. Kristiania. Weber, Max, Prof. Amsterdam. Fortegnelse over bøger indkomne ved bytteforbindelser. Adelaide. The Royal Society of South Austraha: Transactions, Proceedings &' Report. Vol. XVIL pt. 2. Albany. New York State Museum of Nat. Hist.: State Library bulletin. Legislation. No. 4. 1894. Library Report 75. Augsburg. Naturwissensch tl. Verein fir Schwaben und Neu- bure: Blue Baltimore. Johns Hopkins University: Circulars. Vol. XII. 109—114. Batavia. Koninklijke natuurkundige Vereeniging: Natuur- kundige Tydschrift. Serie 9 Deel II. Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society : Report & Proceedimgs. 1892—93. | Bergen. Selskabet for de norske fiskeriers fremme: — Norsk fiskeritidende. 1894. Aarsberetning 1893. Vestlandske Kunstindustrimuseum: Beretning om museets virksomhed i aaret 1893. fra bibliothekaren. 33 Bergen. Berlin. Bern. Bonn. Boston. Bremen. Breslau. Brinn. Bruxelles. Medicimsk Revue. 1894. Königl. preuss. Akademie der Wissenschaften: /Stt- zungsberichte. 1893 39—51. 1894 1—58. Ab- handlungen. 1893. 1. Berliner Gesellsch. f. Anthropologie, Ethnographie und Urgeschichte: Zeitschrift f. Ethnologie. Jahrg. 26 1—5. Nachrichten tiber deutsche Alterthums- funde. Jahrg V. 1—35.* Gesellschaft der naturforseh. Freunde: Sitzunygs- berichte. Jahrg. 1893. Königl. Museum fir Naturkunde: 20 separataftryk af forskjellige tidsskrifter. Verlag des Prometheus: ,Prometheus*. dJahrg. V. Der botan. Verein der ProvinzBrandenburg: Verhand- lungen Jahrg. 35. Der Verwaltungsausschus des Gesammtvereins d. deutsch. Geschichts-und Alterthumsvereine: Korre- spondenzblatt. Jahrg. 42. Die Schweizer naturforsch. Gesellschaft: Verhand- lungen. 76 Jahrg. 1893. Compte Rendu. Ses- som Yo. | L898. Die Bernische naturforsch. Gesellschaft: Mittheil- ungen. 1893. Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande, West- phalens etc.: Verhandlumgen. 5 Folge, Jahrg. 10 No. 2. Boston Society of Natural History: Proceedings XXVI pt. 1. Memows 11. Oceasional Papers IV. Die geogratisehe Gesellschaft: Deutsche geogr. Blåtter. Bd. XVII. 1—3: Naturwissensch. Verein: Abhandlungen. Bd. XIII. 1. Die Schlesische Gesellsch. får vaterlånd. Cultur: Jahresbericht 71. 1893. Naturforschender Verein: Verhandlumngen. Båd.31. 1892. Bericht der meteorolog. Commission des naturf. Vereins. XI. Académie Royale des Sciences des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique: Bulletins T. XXV. 1893. Société Belge de Microscopie: Bulletin. Année 20. Annales. Tom. XVIII. 3 34 Indberetning 1894 Budapest. Cambridge. (U. Cincinnati. Cordoba. Dorpat. Dresden. Dublin. Edinburgh. Erfurt. Erlangen. Frankfurt a/M. Ung. Nat. Museum: Fiizetek. Zeitschr. f. Zoologie. Botan., Mineral., Geol. Vol. XXVII 1—2. Aquila, I. 1—2. 1894. S. A.) Museum of comp. Zoölogy at Harvard College: Bulletin. Vol. XVI No. 11—14. XXV No. 2—11. Annual Report. 1892—93. Memorrs. Vol. XIV, 3. Cincinnati Museum Association: Annual Report. Jun eg Academia National de Ciencias exactas: Boletin. ål AG He SG IL. Die Naturforscher Gesellschaft: Sitzumgsberihte. rd ME Die Naturwissensch. Gesellschaft ,Isis*: Sitzungs- berichte und Abhandlumngen. 1893 Juli—Decbr. 1894 Jan.—dJuni. Königl. Zoologisches und Anthropolog.-Ethnogr. Museum: Abhandlungen und Berichte. 1886—387, eres ey ko U= es =95 Royal Irish Academy: Proceedings Vol. III. 1—2. Todd Lecture Series V. Transactions. Vol XXX. D—14. The Royal Dublin Society: The Seentific Pro- ceedimgs. Vol. VIL. 5. VIIL 1—2. The Seentpe Transactions 2 Ser. Vol. IV. 14. V. 1—4. Nociety of Antiquaries of Scotland: Proceedings. 3 Series. III. 1892—93. Royal Scottish Geogr. Society: The Scottish Geogr. Magazine. Vol. X. The Edinburgh Geological Society: Transactions. vok Viper The Royal Society: Transactions. Vol. XXXVII pt. 1—2. Proceedmas. Vol. XIX. The Royal Physical Society: —Proceedimgs. Vol. XIL. 1892—93. Die königl. Akademie gemeinnitziger Wissensch.: Jakrdbucher NT REN Redaction des Biologisches Centralblatt: Biologisches Centraldlatt. Bd. XIV. Die Senckenberg. naturforsch. Gesellschaft: Bericht 1894. Abhandlumngen. Bd. 18. H. 3. Frankfurt a/0. Direktor des Helios: Freiburg J. B. St. Gallen. (Geneve. Genova. Graz. Greenwich. Greifswald. (öteborg. Göttingen. Halifax. Halle a/S. Hamburg. Hannover. Heidelberg. Helder. fra bibliothekaren. 35 sHeos. Bd. 11 612 12 1—5. Societatum Litterae. Jahrg. 7. 1892 == dale dosen Le==0) Die Naturforschende Gesellschaft: Berichte. Bd. 8. Naturwissensch. Gesellschaft: Bericht. 1891—392. Institut National Genevois: Bulletim XXXII. Museo QCivico di Storia Naturale. Annali. Ser. 2 Volle ZUUL Nocietå Ligustica di Scienze Naturali e Geografiche: Atti. Vol. IV 2—4, Vol. V 2—3. Naturwissenschaft. Verein fir Steiermark: Mittheil- uden amor 0893: Royal Observatory: Introductioms. 1891. Results. LEONE Naturwissch. Verein fir Neu Vorpommern und Rigen: Mittheilumgen. dJahrg. 25. 1893. Göteborg och Bohuslån Fornminnesförening: Bidrag till kåimnmedom af Gtbg. och Bohuslån fornminnen Båd. V. 4. Meddelanden Bd. 1. 2. Kol. Vetenskaps och Vitterhets Samhiållet. Hamnd- kmaare28 029: Königl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nach- rede. dame 1898-80 GL 203 The Nova Scotian Institute of Science: Proceedings ainsacuoss Ser Volle (2003: Redaction der Natur. Die Natwr: Jahrg. 43. 1894. Naturwissch. Verein fir Sachsen und Thiiringen: Zetschrift fir Naturwissenschaften. 5 Folge Bd. Add bl Naturhistorisehes Museum: Mittheilungen. Jahrg. XL Naturwissenschaft. Verein: Verhandlungen 3 Folge, I 198, Die Naturhist. Gesellschaft: Jahresbericht. 42—43. lbyl—92 69493. Der Deutsche Seefischerverein: Mittheilungen. 1894. I XI. Naturhist.-medicinischer Verein. Nod JB Nederlandsche Dierkundige Vereeniging: Trjdschrift. Ser MP der 4. afl. 2. 3. Verhandlungen. 36 Indberetning 1894 Helsingtors. Hermannstadt. Innsbriick. Ithaca. Kjøbenhavn. Kolozvårt. Kristiania. Finska Fornminnesföreningen: — Finskt Museum. ko ER Finska Vetenskaps-Societen: Ofversigt. XXXV. 1892—93. Bidrag til kånnedom af Finl. Natur och Folk. 59.53. Observat. meteorol. 1881—1886. VolrXTISJ NR Société de Geographie de Fmlande: Fenmia. 9.11. Wissensch. Ergebnisse d. finn. Exped. nach d. Halbinsel Kola. A. II. Siebenbiirg. Verein fir Naturwissensch.: Verhand- lungen und Mittheilumngen. Jahrg. 43. Naturwissenschaftl.-medicin. Verein: Bericht XXI. 1802-08. Cornell University: Library Bulletin. Vol. III No. +—7. Annual Report. 1892—93. Den naturlust. Forening: Videnskabelige Meddelelser. 1895: Det kongl. Danske geogr. Selskab: Geografisk Tids- skrift. Bd. XII 3—8. Det kongl. nordiske Oldskrift-Selskab: Aarbøger. 1893. 034 MSN NA: Det kongl. danske Videnskabers Selskab: OQversigt af Forhandlimgerne. 1893 2. 3. 1894. 1. Skrifter. Naturv. mathbm. afd. Række 6. Bd. 7 No. 89. Hist.-philosof Add. R-x6. | Bål 35 Nore: Erdélyi Museum-Egylet: Orvos termeészettudomdnyt értesnor, KVIN 2 STK GP: Universitets-Bibliotheket: Aarbog. 1892. Umiver- sitets- og Skole- Annaler. Sde aarg. 1893. Det kgl. norske Fredriks Univer. Adarsberetming. 1892 — He) Redaktionen af Norsk Havetidende: Norsk Have- tidende. Aarg. 10. Meteorologiske Institut: Jahrbuch 1892. Bulletin meteorologique du Nord etc. Année 1893. Norsk jæger- og tisker-forening: Tidsskrift 1894. ==" Foreningen tilnorske fortidsmindesmærkers bevaring: Aarsberetning 1892. Redaktionen af Norsk Landmandsblad: — Norsk Landmandsblad. Aarg. 13de 1894. fra bibliothekaren. 37 Kristiania Königsberg 1/Pr. Landshut. Leipzig. Lalle. Liasboa. Liverpool. London. Louvain. Lund. Lyon. Madison. Marburg. Massachusetts. Den norske Lægeforening: Tidsskrift. Det norske geografiske Selskab: Det medicinske Selskab: videnskab. 14de Aarg. Aarbog 5. Norsk Magazin for Læge- bodde Aarg. Redaktionen af Teknisk Ugeblad: Teknisk Ugeblad, llte Aarg. 1894. Redaktionen af Sundhedsbladet: l4de Aarg. 1894. Sundhedsbladet. Die physikaliseh-ökonom. Gesellschaft: Schriften, Jakrs SA M893. Botanischer Verein: Bericht 13. 1892—93. Königl. Såchsische Gesellsch. der Wissenschaften: Abhandlungen d. mathem. phys. Olasse. Bd. 21. 1. 2. Berichte. 45. 7—9. 46. 1. Der Verem fir Erdkunde: Mitteilungen 1893. Prof. Barrois: Revue Bislogique du Nord de la France. Année VI. Academia Real das Sciencias. Jornal. IT 11. Commissao dos Trabalhos Geologicos de Portugal: Paul Choffat: Ammonites du Lusitanien de la contrée de Torres-Vedras. Classe des Céphalapodes lere Ser. Conservatorio de Infante D. Luiz: XXVI. Liverpool Biological Annaes 1888 Society: Proceedings and Transactions. VIII. Office of Nature: Nature. Vol. 49. 50. The Royal Society: Proceedings. Vol. 54. 55. Philosophical Transactions. 184 A. B. 1893. Redaction de la Cellule: Universitets-Bibliotheket : densis T. XXIX. Kulturhist. Föreningen för södra Sverige: Kultur- hist. Meddelanden. 1894. 1.29. Musée des Sciences Naturelles. Archives. T. III. Wisconsin Academy of Sciences, Arts & Letters: Transactions IX. 1892—93. Gesellschaft zur Beförderung der gesammten Natur- wissenschaften: Sitzungsberichte. 1893. Tufts College: Studies. No. 1—3. ma Gellule FN X. Acta Universitatis Lun- 38 Indberetning 1894 Milwaukee. Minneapolis. Modena. Montevideo. Moscou. Miinchen. Nancy. Nantes. New York. Nirnberg. Ottava. Padova. Paris. Philadelphia. Pisa. La Plata. Plymouth. Porto. The Public Museum: Annual Report. 1893. The Geological and Natural Hist. Survey of Minne- sota: Bulletin No. S. Societå dei Naturalisti di Modena. Atti. Ser. III. Volle 208 Museo Nacional. Amales I. No. 1. La Société Imperiale des Naturalistes: Bulletin. Année 1893. 4. 1894. 1—2. Königl. Bayer. Akademie der Wissenschaften: A0- handlungen. 18. No. IL. N. Rudinger: Veber die Wege und Ziele der Hirnfornschung. Die meteorolog. Centralstation fir Bayern: Ueber- sicht uiber die Witterungsverhåltnisse. 1894. Jan.— April Juni—Octbr. —Beobachtungen. Jahr. XV 3—4. XVI 1—3. La Société des Sciences: Bulletm. T. XII. 1892. La Société des Sciences Naturelles de I'Quest de lå Brance: Bulle NANO Academy of Sciences: Ammals. Vol. VIII 1—4. Transactions. XII 1892—93. Naturhist. Gesellschaft: Jahresbericht. 1893. Ab- handlumgen. Bd. X 2. (ermanisches Nationalmuseum: Amzeiger. 1894. Geological and Natural Hist. Survey: Annuel V. Societå Veneto-Trentina di Scienze Naturali: Bullet- timno, Volyx Vi No. 4. Att. er. TR Vol Redaction de la Nature: La Nature, Année 22. Redaction de la Revue Scientitique: Revue Seienti- fique. 4 Serie. T. I. II. å The Academy of Natural Science: Proceedings. NSL 230 NE6Ø% | 1 The Editor of the American Naturalist: The Amer- can Naturalist. Vol. 28. Societå Toscana di Scienze Naturali. Atti. Vol. XIII. Museo de la Plata: Revista. T. IV. — Marine Biological Association: Journal. New Series Vol, Il. No. 2.03. Redacteur Dr. Augusto Nobre: Anmaes de Seiencias Natwraes I. Rapport Prag. Reichenberg. Riga. Rochester N. Y. Roma. Rostock. Salem. Santiago. San Krancisco. San José. St. Louis. St. Petersbourg. Stavanger. Stockholm. Stuttgart. Sydney. 39 fra bibliothekaren. Kgl. böhm. Gesellschaft der Wissenschaften: Sit- zungsberichte mathm. naturw. Classe. 1893. Jahres- bericht. 1893. Naturhist. Verein Lotos: ,Lotos”. N. F. XIV. Verein der Naturfreunde: Mitteilungen. Jahrg. 25. Der Naturforscher Verein: Korrespondenzblatt. Bd. XXX VII. Rochester Academy of Science: Proceedings. Vol. 102: Reale Academia dei Lincei: III I sem, 2 sem. 1—9. Mimistero di Agricoltura, Industria & Commercio: Annaniduagrieotura. NU893 NOT. 201.203. Die Universitåt: 55 akadem. Schriften aus dem Jahre. 1893—94. The Essex Institute: DBulletin. Société Scientitfique du Chili: PM ESN TTV 13. California Academy of Sciences: Proceedings. Vol. Aa Ser. > Vol. 23250126. 133 Actes, T. 1 1—4. prp Oeeasional Papers, Mol. TV. Museo Nacional: Annales. T. IV 1891. The Academy of Science: Transactions. Vol. V æ—=1 7 Académie Imperiale des Sciences: Meémotres. T. XXXIX 9. XL. Ubersicht der Leistungen auf dem Gebiete der Botamik in Rusland. 1892. Stavanger Museum: Åarsberetning 1893. Kongl. Landtbruks-Akademien: Handlimgar och Tidskrift. 33 Årg. 1894. 1—5. Kgl. Vetenskaps Akademien: Ofversigt af Akad. Forhandl. 51, 1894. 1-8. Handlimgar. 925. Bihang 19. Meteorolog. lakttagelser. 30. Svenska Fornminnesförenmingen: Tidskrift. Bd. 9.1. Nordiska Museet: Meddelanden. 1891—92. Svenska Slöjdföreningen: Meddelanden. 1894. Monster for Konstimdustri och Slöjd. Årg. XXI. 1894. Verein f. vaterlånd. Naturkunde in Wirtemberg: Jahreshefte. Jahrg. 50. 1894. The Australian Museum: Catalogue of Austral. Birds. IV. 40 Indberetning 1894 Sydney Tokyo. Torino. Toronto. Tromsø. Trondhjem. Upsala. Varekil. Washington. The Royal Society of New South Wales: Journal and Proceedimgs. Vol. 27. The Geological Survey: Records. Vol. IIT No. 4. College of Science, Imperial University: Jowrnal. Vol VF på EVY Reale Academia della Scienze: Atti. Vol. 29. Os- servazivni Meteorologiche. 1893. The Canadian Institute: Transactions. Vol. IV 1 ro report: Meteorological Service: Monthly Weather Review. 1893. dJuly—Decbr. 1894. Jan.—May. The University: Proceedimgs and Transactions of the Pathological Society. Vol. I. II. Papers read before the Engeneering Society. No. 6. Tromsø Museum: ÆAarshefter. 16. Aarsberetming. 1892. Det kgl. norske vidensk. Selskab: Skrifter. 1892. Meteorologisk Observatorium: Bulletin Mensuel. Vor KSSE Kol. Vetenskaps Societeten: Nova Acta Rege Soc. Sea. Upsahensis. Vol. XVI. 18983. Upsala Universitets-Bibliothek: —Årsskrift. 18983. Accessvms Katalog 8. 1893. Dr. A. V. Ljungman: Bohuslånsk Fiskeritidskrift. X. 1894. U. S. Fish Commission: Bulletin. X. XI. Report. SSOT GONE Smithsonian Institution: Annual Report of the Bureau of Ethnology Sth, 9th 1886—88. Contri- bution to N. A. Ethnology VII no. 842. Annual Report of Board of Regents 1891—1892. Smithson. Miscell. Collections vol. 36. The American Monthly Microsec. Journal. XIV. 1893. The Microscope. Vol. I. II. 1—6. U. S. National Museum: Proceedings. Vol. XV. XVI. 1893. Bulletin. Vol. 44. 45. 46. The Biological Society: Proceedings. Vol. 8 pag. ll U. S. Geological Survey: Monographs. 20. 21. 22. Bulletins. No. 97—117. Mineral Resources. 1892. 1893. Annual Report. 13th. fra bibliothekaren. 41 Wellington. New Zealand Institute: Transactions and Proceed- mg XVI. 1803. Wernigerode a/Harz. Der naturwissensch. Verein des Harzes: Schriften. Bd. VIII. Wien. Kaisl. Akademie der Wissenschaften: Sitzungsbe- richte. 1893. 1—7. == K. K. Zoolog.-botan. Gesellschaft: Verhandlungen. 1893 SENSE NI. —— K. K. naturhist. Hofmuseum: Annalen. Bd. VIN 3. 4. Wiirzburg. Physikal.-medicinische Gesellschaft: — Sitzungsbe- richte. 1893. | York. The Yorkshire Philosophical Society: Annual Re- port. 1895. Ziirich. Ziiricher naturforsch. Gesellschaft: Vierteljahrschrift. Jasså Bergens Museum d. 5. Januar 1895. Ellen Brunchorst. re OR i oe V. Nad Å vr ad st å Å ” y w ad 5 då aa iykj ri Fay få , eE Pen OED OT Å PIRA SGENATE GE Få (4 i 14 f i j i i oa I i v i E 4 h I ET tå fv VEKT H ) LISS AZ FÅ od * V I Å en fostlosye) A v å $ i 2 * - * Å vi ”* i i pt | Å | ; , Hoi 1 EN | Å i ilfae - N E Å , 4 - k å i i å TE t Å | på - N å | EG p 3 « E bd Hett | E 3 å HELE , Er Nr , | Å da Ke Å k på 3 uå GE Y | v rs ÆR å at ag 3 ' Å ' i , K , på 1 | hå K NN | | g LI ' r | bul po NG ; 1 A , N | i NE b hå Ko | ' ; «i | på BERGENS MUSEUMS NATURHISTORISKE AFDELING. I afdelingens budget for 1894 opførtes til udgifter ved sam- lingerne, værkstedet, konservatorernes arbeide etc. kr. 3400. Her- til kommer indtægt af solgte naturalier kr. 153, saa den for 1894 disponible sum har været kr. 3553. Anvendt er ifølge regnskabet kr. 3554,43, hvilket beløb fordeler sig som følger: Til vedligehold og nyanskatfelse af inventar ....... kr. 1323,14 Mirimadkjøbiat naturaberidudh.s7 Jarandm tan 859,00 levdsuten ned værkstedetpr 2:00: HHøl pod elalode. 291420 140 gg SpiGNUe utd øve Ja eallett aent disk ag 50 Mg dassagenk atdang sotet! dn sedakeden .i » 145,80 Til udgifter ved konservatorernes arbeide (appara- Fe Je røk onerketakjoee ee , 618,02 le orskjellige udsitter. 4 05 JARA OP anbe eg sblel45,57 kr. 3554,43 Som det fremgaar heraf, er der anvendt en forholdsvis stor sum paa inventar, idet der dels er anskaffet et stort nyt skab (til hele den systematiske sælsamling) dels er foretaget adskillige ombyg- nings- og reparationsarbeider. Til indkjøb af naturalier er ikke synderlig meget anvendt og naar forøgelsen alligevel er meget be- tydelig, saa skriver dette sig fra udstrakt byttevirksomhed. Som det sees af nedenstaaende meddelelser fra de respektive konservatorer, er katalogiseringsarbeidet, især for vertebratsamlin- gens vedkommende 1 aarets løb bleven fremmet med adskillig kraft, saa henimod halvparten af denne samling nu er færdig katalogiseret samtidig som bestemmelserne er reviderede. I denne retning vil der blive fortsat i indeværende aar, i hvilket man forhaabentlig 44 Indberetning 1894 vil naa frem til fuldstændig katalogisering af hele vertebratsam- lingen. Qgsaa for evertebratsamlingens vedkommende er det hensigten at faa katalogiseringsarbeidet fortsat i videst mulig udstrækning. Omordningsar beiderne 1 pattedyr- og fuglesamlingen har været meget betydelige og vil utvilsomt erkjendes at have været til stor vinding, idet ordningen er bleven oversigtligere og gjenstandene kommer mere til sin ret. Det disponible rum i den systematiske (udenlandske) pattedyr- og fuglesamling, samt i skeletsalen er imid- lertid nu udpyttet til det yderste, samtidig som magasinering 1 skabenes øverste paabygninger har maattet anvendes i stor udstræk- ning. Gjenstande, som ubetinget burde udstilles, har maattet maga- sineres og det vil blive umuligt at skaffe plads selv til de i aarets løb anskaffede gjenstande!), naar disse blir stoppede, uden at over- fylde skabene. Udvidet plads for den naturhistoriske afdelings samlinger er derfor en tvingende nødvendighed. Efter den foretagne forandring med aabningstidep, vil vesti- bulen blive anvendelig udstillingsplads for to søiler med dreibare rammer, hvori et norsk herbarium kan udstilles. Kun maa da det kaskelothoved, som nu er placeret 1 vestibulen, da magasineres sammen med resten af skelettet og dette er jo ikke særlig heldigt. En anden forandring, der muliggjøres ved den begrænsede aabningstid, er anskaffelsen af lystætte gardiner i den zoologiske samlings rum. Af hensyn til gjenstandenes konservering er en saadan foranstaltning paakrævet, men den vil rigtignok optage ca. l/s af afdelingens budget for 1895. A. Vertebratsamlingen. Konservator: James A. Grieg. Ved afgivelsen af forrige beretning ansloges antallet af patte- dyr, fugle, krybdyr, padder og fiske til 7963 nummere. Tilvæksten i aarets løb andrager til 191 gjenstande, medens samtidig 52 num- mere er udgaaede. Samlingen skulde altsaa i det hele — med den forrige beretning tagne reservation — ved udgangen af 1894 kunne ansættes til 8102 nummere. Naar tilvæksten i 1894 kun udgjør 191 nummere (mod 247 i forrige beretning) saa er der til gjengjæld iblandt disse et betydeligt antal særdeles værdifulde gjen- stande, blandt hvilke følgende kan fremhæves: 1) Endel af disse indkommer først i 1895 og er ikke medtagen i denne beretning. fra den naturhistoriske afdeling. 45 Skind af gnu, (connochætes taurina) fra Natal. (Ny for samlingen). Skind af vaskebjørn (procson lotor) fra Amerika. (N.'f. s.) *Skind af kiang (equus hemionus) (hun og unge) fra Thibet. Net 8). *Skind af træpigrotte (capromys prehensilis) fra Kuba. (N.'t. s.). * Afstøbning af søko (manatus americanus). (N. f. 8.). Skovmus (arvicola rufocamus og å. rutilus) fra Hardanger). *Han, hun, ? aar gammel unge og 3 å 3, maaned gammel unge af lammegrib (gypactus barbatus). (N. f. s.). *Høgørn (misactus fasciatus) fra Sardinien. (N. f. s.). *9 hvidvingede korsnæb, (loxia bifaseiata) fra Bergen. (N. f. s. i norske eksemplarer). *Kirsebærfugl (coccothraustes coecothraustes) fra Kyrrefjord ved Farsund. *Lungefisk (Jepidostren paradoxa) fra Brasilien. (N. f. s.). Tudsetisk (malthe verpertilio) fra Kuba. (N. f. 8.). Pindsvinetisk (tetrodom reticularis) fra Singapoore. (N. f. s. Makrelstørje (orcynus thynnus) fra Sognefjorden. (skelet). Laksestørje (lampris guttatus) fra Aalesund. Laks (salmo salar) (31 kilo) fra Sogndal, Sogn. (skind). Lodde (mallotus villosus) fra Bergens vaag. *Injektionspræparat af en karpe, visende tarmkanalen og svømme- blæren. Af de 1 forrige beretning nævnte gjenstande er en kænguru og munkesælen blevet udstoppet og udstillet i samlingen. Af de her nævnte gjenstande er de med stjerne mærkede udstillede, de øvrige er indtil videre magasinerede. Det 1 sidste aarsberetning omtalte skelet af kaskelot (physeter macrocephalus) er ankommen, men af mangel paa plads har det ikke været muligt at montere det. Derimod er kraniet blevet udstillet 1 museets vestibule, hvor ogsaa en tegning af dyret er anbragt. Samlingen af menneskekranier er bleven kompletteret med 13 afstøbninger, saaat nu alle de vigtigste racer er repræsenterede, som regel dog kun 1 afstøbninger. Endvidere kan nævnes, at afdelingen har erholdt modeller af blodomløbet hos pattedyr (abe) og fisk, af nervesystemet hos hvir- veldyr (padde), af det menneskelige hjerte og af det menneskelige æg 1 dets første stadier etter befrugtningen. me: to arter er ifølge professor Collet her i landet ikke tidligere fundne udenfor Finmarken og Tromsø amt. 46 Indberetning 1894 Den ifjor paabegyndte katalogisering af vertebratsamlingen er iaar bleven fortsat for pattedyrenes og fuglenes vedkommende. Af pattedyr er alt med undtagelse af fostersamlingen og en del magasinerede skeletter bleven indført i hovedkatalogen. Af fugle er skindsamlingen og den største del af den systematiske (uden- landske) samling bleven katalogiseret: tilbage staar nu ca. 100 ubestemte udenlandske fugle, den norske fuglesamling og skelet- samlingen. Samtidig er aarets tilvækst bleven indført. Den beløber sig, som ovenfor anført, til 191 nummere, deraf 85 pattedyr, 68 fugle, 19 fiske og 19 modeller eller afstøbninger. Den katalogi- serede del af samlingen beløber sig ved udgangen af 1894 til 3079 nummere; 1 1893 var den kun ca. 600 nummere. Samtidig med katalogiseringen er den i 18992 paabegyndte omordning af vertebratsamlingen bleven fortsat med ordningen af den systematiske (udenlandske) pattedyrafdeling. Denne del af samlingen var tidligere aldeles overfyldt, da der kun var indrømmet den plads i rotunden. For at raade bod herpaa, og saameget mere da der 1 nærmeste fremtid vil kræves adskillig plads paa grund af anskaffelsen af en del større dyr. saasom stenbuk, gnu osv., toges rum X, hvori tidligere de udenlandske vadere, svømme- fugle og papegøierne har været udstillede, ligeledes til pattedyr- afdelingen. I dette rum opstilledes gnavere, gumlere, pungdyr og kloakdyr. De udenlandske sæler fandt endvidere plads her i et stort nyt vægskab. I rotunden opstilledes aber, flaggermus, insekt- ædere, rovdyr og hovdyrene. Den norske pattedyrsamling er bleven kompletteret med serier af jordrotte (arvicola amphibius) og lemæn (myodes lemmus), Foruden katalogisering af den systematiske fuglesamling, er denne delvis bleven bestemt og de ældre bestemmelser reviderede. For at kunne skaffe plads, har det, da denne del af samlingen nu kun har to mindre sale (rum VIII og IX) til sin disposition, været nødvendigt at udtage og magasinere en hel del gjenstande; kun en liden typesamling har det været muligt at udstille. Færdig opstillet er vadere, hønsefugle, duer, papegøier picariæ med undtagelse af trochili og delvis rovfuglene. Skeletsamlingen er bleven omordnet og for pattedyrenes 05 kommende ogsaa katalogiseret. Arbeidet 1 fiskesamlingen har indskrænket sig til bestemmelse og katalogisering af en del fiske, hovedsagelig norske, som har til- hørt afdøde konservator Koren. fra den naturhistoriske afdeling. 47 Antallet af gjenstandene, der i aaret 1894 er blevet afsendte fra vertebratsamlingen, andrager til 42 nummere, deraf er 16 fiske, 8 fugle og 18 skind, skeletter og fostre af pattedyr. I 1893 at- sendtes 87 nummere. — Kister med naturalieglas er udleverede til d'hrr. kaptein Ras- mussen, kaptein L. Christie, maskinist Berentsen og M. Ekroll, Skraaven, som velvilligst har paataget sig at indsamle naturalier til musect. Til hr. Ekroll er desuden udlaant 2 skraber og et sæt sigter. B. Hvertebratsamlingen. Konservator: Dr. A. Appelløf. I aarets løb er over 500 nye nummere indførte i hovedkata- logen og indordnede i samlingen. Heraf er omtrent 250 nummere, omfattende ligesaa mange arter, nyerhvervelser for aaret, imens de øvrige omfatter ældre samlinger, som 1 længere tid har været magasinerede. Af de indkomne 9250 arter, er en meget stor del nye for samlingen. Hovedparten af forøgelsen talder paa molluskerne med om- trent 150 arter conchylier. Afdelingen har nemlig gjennem hr. kjøbmand H. Friele modtaget en samling, for største delen vest- indiske arter, hvoriblandt flere sjeldne, i meget gode eksemplarer. Af speciel interesse er en ved bytte erhvervet samling af 46 arter dybvandsmollusker fra Challenger-ekspeditionen; paa faa undtagelser nær udgjøres disse af i nævnte ekspeditions arbeider som nye be- skrevne arter. Fra hr. Tidemand-Ruud, lærer i Kragerø, er ved bytte erhvervet en del for samlingen nye arter land- og ferskvands- mollusker fra Norge. En særdeles vigtig plads blandt mnyerhvervelserne indtager en samling bestaaende af (hovedsagelig sandskallige) foraminiferer, indkommen fra den biologiske station. Samlingen omfatter 54 arter, fordelte paa 33 slægter, fra fjordene ved Bergen, er indsamlet og bestemt af dr. F. Schaudinn. Foraminiferernes gruppe, der som bekjendt spiller en saa stor rolle ved sammensætningen af det organiske liv i vore dybere fjordbassiner, var forud saagodtsom urepræsenteret i museets samlinger. Ved den nu indkomne samling vil man imidlertid kunne faa et godt billede ogsaa af denne del af vor fauna. Samlingen er systematisk ordnet i skuffer i taarnsalen. Blandt øvrige imdkomne større samlinger skal nævnes: Amphipoder fra mnordhavsekspeditionen, bearbeidede af prof. 6.01 Sars. (20, arter). 48 Indberetning 1894 En del evertebrater (echinodermer, coelenterater) fra Middel- havet, ved bytte fra prof. Koehler, Lyon. (19 arter). En righoldig samling lepidoptera fra Bergens omegn, indsam- lede af giveren, lærer OQ. Lie-Petersen. | Konservator Grieg har under en maaneds ophold ved Godøsund indsamlet en del evertebrater. Af sjeldne ting, indkomne fra vore farvande, kan nævnes to eksemplarer af pleurophyttidia lovéni fra Godøsund, 1 eksemplar af meomenia carmata fra Bergen, 2 eksemplarer af lbrisinga endecacnemos fra Hardanger og 1 eksemplar af en aktinie (actino- stola callosa) fra Sognefjord; den sidste art er ny for vor fauna. Som depositum har afdelingen modtaget modeller af koral, søstjerne, krebs, bie og musling; desuden nogle modeller af nerve- system hos en del evertebrat-typer. | Konservators arbeide ved afdelingen har hovedsagelig været ordningen af den systematiske, udelukkende eksotiske, conchyliesam- ling. Arbeidet har omfattet bestemmelse af de ubestemte arter og revision af ældre bestemmelser og er udstrakt saavel til den i pul- terne udstillede typesamling, som til de i skufferne ordnede, ikke udstillede arter; dette arbeide er nu afsluttet for gjællesneglenes vedkommende. Disse er i museets samlinger repræsenterede ved over 1000 arter; antallet eksemplarer er selvfølgelig betydelig større. En del arbeide er ligeledes nedlagt paa den i kjælderetagen opbevarede doubletsamling. Lærer Lie-Petersen har velvilligen paataget sig omordningen af den norske samling af sommerfugle, hvorved denne vil blive op- stillet paa en mere praktisk og mere oversigtlig maade end tidligere. Til hr. stud. med. Bidenkap, Christiania, er museets samling af ubestemte annelider udlaante til bearbeidelse. Desuden er for videnskabelige arbeider en del evertebrater udlaante til dr. 0. Carlgren, Stockholm, prof. F. E. Schulze, Berlin, og prof. Koeh- ler, Lyon. Hr. Huitfeldt-Kaas og dr. Jågerskiöld har fremdeles til bear- beidelse de i forrige indberetning nævnte naturalier. C. Den botaniske samling. Konservator: br. J. Brunchorst. -Samlingens forøgelse i aarets løb har været ganske ubetydelig og indskrænker sig væsentlig til endel sop, præparerede efter en fra den naturhistoriske afdeling. 49 ny methode og anskaffede som prøve (ca. 20 arter), samt en del alger og mikroskopiske præparater af saadanne fra cand. real Boye. Saasnart hr. Boye er færdig med bearbeidelsen af det af ham i sommeren 1894, med stipendium af museet, indsamlede materiale, vil algesamlingen derigjennem faa en værdifuld forøgelse. En ældre ubestemt algesamling (norske arter) er velvillig bestemt af hr. kon- servator Foslie og indordnet 1 herbariet. Fra hr. Henrik Reimers har man modtaget som gave en samling kaliforniske alger. Den 1 forr. beretning omtalte omordning af det norske kar- planteherbarium er fuldført. Denne del af herbariet omfatter nu 1818 arter og varieteter i 7 å 8000 eksemplarer fra forskjellige lokaliteter. D. Den mineralogisk-geologiske samling. Konservator: T.- Ch. Thomassen. Museets ældre, righoldige, men uordnede samlinger af mine- raler, bergarter og fossiler, har fremdeles kunnet afgive bidrag saavel til hovedsamlingen som til samlingen af doubletter. En efter de geologiske tidsaldere ordnet samling af typiske fossiler er opstillet i en pultrække i museets rotunde. Til kom- plettering af denne samling er anskaffet endel afstøbninger af større, typiske fossiler. Af gaver kan merkes en smuk samling fjæresten fra Køllefjord og Kjelvik i Finmarken, indsamlet og skjænket museet af br. cand. Nordgaard. Der er foretaget ikke saa faa bestemmelser af mineraler og bergarter for dem, som i den anledning har henvendt sig til museet. Til veiledning ved benyttelsen, er mineralsamlingens etiketter forsynet med angivelse af mineralernes kemiske sammensætning. E. Gaver til afdelingen. Hr. apotheker Löthe har ligesom 1 flere tidligere aar skjæn- ket afdelingen hvad den har tiltrængt af kemikalier. Desuden har man modtaget følgende gaver: Pattedyr: Brandt, Chr., bundtmager: Kranier af isbjørn (ursus maritimus) hund (camis familiaris), ræv (canis vulpes) og grævling meles taxus. 50 Indberetning 1894 Nicoll, N., læge: Spidsmus (crossopus fodiens og sorex vulgaris.) Wiesener, G., overlærer: Foster af hare (lepus timidus.) Gill, ingeniør: Lemæn (myodes lemmus.) Hjort, Joh., konservator dr.: Kranium af jerv (gulo borealis.) Skarstun, 0., Gloppen, Nordfjord: Skeletdele af bjørn (ursus arctos). Apold, Joh., lærer, Odda: Lemeæn (myodes lemmus), skovmus (arvi- cola rutilus) og spidsmus (sorex PYMUS.) Svanøe, H., kaptein: Pigrotte (capromys prehensilis.) Grieg, J., Milne, kjøbmand: Lemæn (myodes lemmus), hun med 6 unger. Grieg, L., læge: Et 4 maaneder gammelt menneskefoster. Fugle: Voss, Valentin, kjøbmand: MHavelle (harelda glacialis.) Schønberg, Chr., agent: Brunnakke (mareca penelope.) Fasting, 0., overlærer: Grønbenet vandhøne (yallinula chloropus) og vandrikse (rallus aquaticus.) | Guldbrandsgaard, Rognald 0O., Bry, Hallingdalen: Sneugle (myctea scandiaca.) Veseth, folkeskolelærer: Hvidvinget korsnæb (loxa bifaserata.) Lahn, Chr. ” 9 ” ” Nicoll, N., læge: Jernspurv (accentor modularis.) Apold, Joh., lærer, Odda: Bjergfink (fringilla montifringilla,) grøn- spætte (gecimus viridis), islom (colymbus glacials.) Friele, H., kjøbmand: Kortøret ugle (asio accypitrimus.) Salvesen, skolebestyrer, Farsund: Kirsebærfugl (coccothraustes cocco- thraustes) og vandrikse (rallus aquatieus.) Fiske: Hjortaas, L., Hatlestranden: Fløifisk (calliomymus lyra.) Kieding, Jørund, kaptein: Tudsefisk (malthe vespertilio.) Modal, Ole, bødker: Ringhå (pristturus catulus.) Voss, rektor, Aalesund: Fløifisk (calliomymus lyra,) laksestørje (lampris guttatus.) Gjertsen, Einar, kjøbmand: Makrelstørje (orceynus thynnus.) Otteren, Karl, Kinservik: Panserulk (agonus cataphractus.) Langeland, styrmand: Pindsvinefisk (diodon hystrix og tetrodon retieularis). Norhus, Joh., Brønø: Lodde (mallotus villosus). fra den naturhistoriske afdeling. 51 Evertebrater: Friele, H., kjøbmand: En samling conchylier. Biologisk station: En samling foramimferæ fra Bergensfjorden. Lie-Petersen, 0., lærer: En samling sommerfugle fra Bergens omegn. Nilsen, Rob., styrmand: En skorpion og en edderkop fra Venezuela. Storm, konservator, Throndhjem: Amthothela gramdiftora og et stykke af en paragorgia arborea med udstrakte polyper. Hansen, Anton, slagter, Solheimsvigen: En isopod (aega sp.) Fiskerimuseet (ved løitn. Buvig): 2 ekspl. af ptilello grandis. Ravn, M. F., Vanelven: Galathea strigosa. Blytt, Reider: Gordius aquatieus. Thulne, G., lærer, Ervik, Søndfjord: En sommerfugl, cerura vinula. Voss, rektor, Aalesund: Gordmus aquaticus. oe Å E Pavonaria fimmarehica. Hvoslef, John G., Minneapolis: En sommerfugl (saturmia sp.) Waage, E., Opdalseidet: Amnthothela grandiflora og Uma excavata. Lie-Petersen, 0., lærer: Machilus maritima fra Osterfjorden. Kramer, H.: Larve af cossus ligmiperda. Havaas, Sergeant, Graven: 3 sommerfugle: Craterocephalus palæ- mon, cidaris truncata, epione vespertaria. Den botaniskle samling: Boye, cand., real., Bergen: Alger og mikroskopiske præparater af. do. Reimers, Henrik, Bergen: En samling alger fra Californien. Havaas, sergeant, Graven: Endel fanerogamer fra Graven. Vigdal, Hans, lærer, Lyster: Endel sop og moser. Olsen, Kristen, Rud: 1 stor lithotnamnion. Bergens Museum den 9de januar 1895. Dr. J. Brunchorst. Oversendes bestyrelsen forat forelægges sgeneralforsamlingen, idet afdelingen udtaler sin erkjendtlige tak til de ovenfor nævnte personer og institutioner, der har skjænket gaver til samlingen, og ligesaa til hr. apotheker Lothe, for de gratis leverede kemi- kalier. 52 Indberetning 1894. Tillige frembærer man afdelingens tak til hr. Lie-Petersen for den velvillig ydede assistance ved ordningen af sommerfuglesam- lingen. I bestyrelsen for museets naturhistoriske afdeling den 9de Januar 1895. G. Å. Hansen. H. Friele B. $. Klaus Hanssen. Dr. J. Brunchorst. BERGENS MUSEUMS HISTORISK-ANTIKVARISKE AFDELING. OQgsaa i dette aar har afdelingens samlinger faaet en betydelig tilvekst, hvorved alle dens forskjellige grene er bleven forøget og kompletteret. Saa glædeligt end dette er, bliver dog nytten af for- øgelserne reduceret derved, at det meste af det nytilkomne maa magasineres. Kor arbeidet med ordningen og opstillingen af den historisk-antikvariske afdelings samlinger vilde det være 1 høl grad gavnligt, om den i forrige aar fremlagte plan til musébygningens udvidelse kunde blive fastslaaet. Selv om der skulde komme til at gaa adskillige aar hen, forinden hele den fornødne pengesum var bevilget og tilbygningerne færdige, vilde man dog kunne begynde omordning efter en fuldt tilfredsstillende plan, og indrette et ordnet magasinrum for det, som virkelig bør magasineres. Nu derimod lægges der hindringer i veien for adskillige fornødne omflytninger derved, at omkostningerne vilde være bortkastede penge, naar ikke forandringen blev definitiv. Man har saaledes ikke kunnet give den udenlandske etnografiske afdeling en heldigere plads ved den revidering og helt forandrede opstilling, som er begyndt i det for- Jøbne aar, fordi alle denne afdelings skabe ved en flytning maatte nedrives og atter opbygges; men de samme omkostninger maatte man da have paany, naar udvidelsesplanen gaar igjennem, da denne samling vilde blive opstillet paa en helt anden kant. Desuden vilde det have været trøstesløst at flytte samlingen, naar der ikke kunde skaffes mere plads end den nuværende, hvis absolute util- strækkelighed vil være indlysende for enhver besøger. Den nye opstilling foretages altsaa i den samme, yderst uheldig beliggende sal, hvor samlingen tidligere fandtes, og hvor disse udenlandske sager paa en forvirrende maade afbryder rækken af den norske samling. En anden sag, som ogsaa denne gang maa paapeges, er afde- 54 Indberetning 1894 lingens utilstrækkelige midler og utilstrækkelige arbeidshjælp. For kjendskaben til vestlandets forhistoriske tid og for rigtig benyttelse og vurdering af museets rige oldsagssamling, er det nødvendigt, at der aarlig foretages udgravninger 1 større maalestok end hidtil. I aarsberetningerne har man saa mange gange fremhævet udgravnings- reisernes betydning baade for oldtidsforskningen og for museets for- bindelse med folket rundtom i bygderne, at intet videre er at til- lægge. Imidlertid er der i aar ingen udgravninger foretagne af konservatoren paa grund af mangel paa midler, efterat den sum, som for nogle aar siden blev afsat for dette øiemed, nu er opbrugt, og da intet kunde tages af det trykkede aarsbudget. Ligeledes savnes fremdeles midler til en præparant eller assistent, og dette savn føles stadig stærkere, idet mange nødvendige arbeider maa opsættes, saavel hvad angaar de indkomne sagers præparering og konservering, som paatænkte forbedringer 1 opstilling og indredning, samt opsættelse af specialkataloger til lettelse af samlingernes be- nyttelse m. m. Man maa derfor haabe, at det vil lykkes at skaffe øgede midler, saa at disse mangler, som saa betydelig hæmmer afdelingens virksomhed og udvikling, snarest mulig maa blive af- hjulpne. Af den forøgelse, som 1 aaret er kommet samlingerne til del — ialt mellem 1000 og 1100 gjenstande — skal her for hver af- deling det vigtigste paapeges; for den norske forhistoriske og mid- delalderske afdelings tilvekst redegjøres ogsaa for dette aar ved detaljeret fortegnelse, som trykkes i Museets aarbog og 1 Aarsberet- ning fra foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring. A. Den norske kultur-historiske samling. Stenalderen: en smuk flintdolk fra Karmøen, erhvervet ved velvillig assistanse af navigationsskolebestyrer J. Christie i Hau- gesund, en stenøks af usedvanlig form fra Vossestrandens pg., to flintøkser fundne sammen i Nordfjord, samt nogle interessante fund fra Søndmør, især en usedvanlig smuk hulmejsel, et samlet fund af 5 flintespydspidser og 4 hidtil hos os enestaaende EE smykker af rav, fundne sammen i en torvmyr. Bronsealderen: et desværre i flere stykker brudt, og noget ufuldstændigt sverd fra Karmøen med helt bronsefæste, tilhørende en tidlig del af bronsealderen og af sjelden type, gave fra hr. skolebestyrer J. Christie i Haugesund. I fra den historisk-antikvariske afdeling. 5 Den ældre jernalder: to righoldige gravfund fra Lister, erhvervede ved museets ivrige hjælper, skolebestyrer A. Salvesen i Farsund; 1 et af disse fund er et lerkar, hvis bund er gjennem- boret med flere smaa huller, særdeles merkeligt og, saavidt vides, hidtil enestaaende i nordiske fund. Videre en guldring fra Jæderen, flere gravfund med mere almindeligt indhold fra Sogn, Hardanger, Kvindherred ete. Den yngre jernalder: intet særlig bemerkelsesværdigt, men flere gode fund og enkelte oldsager fra Indviken, Gloppen, Mundal, Sogndal, Hafslo, Vossestranden, Eidfjord, Hosanger, Halsnø, Moster, Fjelberg ete. Et sandsynligvis hidhørende fund, udgravet af skolebestyrer Ben- dixen, er især af interesse ved de eiendommelige fundomstæn- digheder. Middelalderen: en liden, stilfuld lysekrone fra sengotisk tid, der har tilhørt Kinserviks kirke i Hardanger; af de tidligere ind- komne sager fra udgravningen af Nonnesæter klosterruiner er en del glaserede og farvede gulvfliser sammenstillet til en gulvplade, der er udstillet i middelalderssalen. Desuden er det lykkedes skolebestyrer Bendixen ved et besøg i Røldal i 1893 at udvirke tilladelse for museet til at erhverve en del mærkelige og tildels kostbare gjenstande fra Røldals kirke. Kjøbet er afsluttet, efterat stiftsdirektionens samtykke er indhentet, men sagerne er endnu ikke indkomne. Til erhvervelsen har besty- relsens medlem hr. Gerh. Sundt velvillig ydet et bidrag. Videre er der, som sedvanlig, indkommet adskillige gjenstande, hvis tid ikke med sikkerhed kan bestemmes, hvoriblandt især saa- danne, som i samme form har været benyttet lige fra forhistorisk tid og ned i de senere aarhundreder, og som derfor, naar ikke fundets art giver nærmere oplysning, maa lægges blandt sager fra vis tid: Til tiden efter reformationen hører adskillige kjøbte og skjænkede brugsgjenstande, prydelser, kar etc. samt et sæt gamle bergenske hvalfangerredskaber, givne af konsul Helm. Janson, malede vinduer fra Møgster kirke, givne af Møgster kommune, en predella til et tidligere indkommet alterskab føa Tysnes samt 2 lysestager etc., givne af Tysnes kommune ved provst Meyer, en altertavle fra Møgster og et krusifiks fra Haus, det sidstnævnte givet af Haus kommune og henhørende til en tidligere indkommen, 56 Indberetning 1894 større alteropsats, der i 1678 blev bekostet af stiftsskriver Gar- mann i Bergen og hans hustru Alida de Crequi. Til sidstnævnte gruppe hører som en særlig afdeling vaaben- samlingen, der er forøget med adskillige sverd, kaarder, økser, hellebarder etc., hvoraf dog intet af særlig betydning. Vaabensam- lingen er for tiden næsten i sin helhed magasineret, men man vil forsøge 1 dette aar at skaffe ny plads til udstilling af i det mindste en del af samlingen, efterat den har undergaaet en fornøden rens- ning og konserverende behandling. Til den national-etnografiske samlings forøgelse har, som tidligere, været anvendt de af Brændevinsbolaget til dette øiemed bevilgede midler (1000 kr.). Derved er den allerede forhaanden- værende, temmelig righoldige samling, hvoraf dog en stor del af mangel paa plads maa forvares i magasinerne, kompletteret med mange klædningsstykker, tekstiler, smykker, brugsgjenstande, red- skaber o. s. v. fra forskjellige dele af Vestlandet og nærliggende dele af Østlandet. Blandt disse kan nævnes en brudekrone og brudebelte af sølv fra Søndfjord, et smukt'sølvbelte fra Sætersdalen samt en samling gjenstande fra Gudbrandsdalen, der giver gode prøver paa ældre træskjærerarbeide, især ved en suite af mangel- bretter. Blandt gaver til denne afdeling maa særlig nævnes en budstikke, given af landskabsmaler F. Smith-Hald og en benske fra 1541, funden i en gammel hustomt i nærheden af Nordkap og skjænket af Hans Bentsen ved cand. real. 0. Nordgaard. Oldsagssamlingen er desuden i det forløbne aar bleven forøget derved, at fiskeriassistent Joh. 0. Simonnæs, der i mange aar har samlet gjenstande af kulturhistorisk betydning ved sine reiser i forskjellige dele af landet, har tilladt museet at udtage af hans samling de forhistoriske oldsager samt overleveret disse som depo- situm for at udstilles sammen med museets øvrige samlinger. De af hr. Simonnæs deponerede sager udgjør 37 gjenstande, hvoraf 20 stenalderssager. B. Den Etnografiske samling. Qgsaa i dette aar har denne del af museet faaet en glædelig forøgelse, der først og fremst skyldes museets aldrig svigtende vel- ynder, konsul Chr. Børs i Paris, som har skjænket de fornødne fra den historisk-antikvariske afdeling. 57 midler til indkjøb af en samling etnografica fra Vest-Grønland. Museet eiede tidligere fra Grønland kun nogle ubetydeligheder og mangelen af en representation af dette land var selvfølgelig et meget føleligt savn 1 en etnografisk samling her i Norge. Det er derfor et meget iøinefaldende huii samlingen, som ved konsul Børs' hjælp er bleven udfyldt. Den erhvervede samling omfatter en kajak med helpels og fuldt udstyr af fangstredskaber, 8 fuldstændige mands-, kvinde- og barne-dragter, adskillige redskaber og brugsgjen- stande m. m. og udgjør en særdeles vakker samling i smukke og vel bevarede eksemplarer. Af mangel paa plads har kajaken maattet udstilles i den første sal, som indeholder de ældste norske forhi- storiske oldsager, medens de øvrige sager er udstillede paa sin rette plads i et skab i den etnografiske samlings mindre værelse. Blandt andre forøgelser til denne afdeling maa nævnes 3 modeller af baade fra Irland og Wales, der minder om de grønlandske umiaker, er- hvervede ved velvillig hjælp af prof. Rob. Scott i London; to koranpulter, hvoraf den ene, fra Indien, 1 sin konstruktion minder om ,tankeringen* fra Evebø (cfr. Museets aarsberetning for 1890, afhandl. no. 7), indkjøbt af undertegnede i Berlin; 4 pilespidser fra Nordamerika, givne af postfuldmægtig Carl Mehl; en gammel stenhammer, en regnkappe og flere flettede væsker, en sølvarmring etc. fra Nordvestindianerne paa Vancouver øen og Bella Coola, gave af hr. Philip Jacobsen og frøken Amanda Engvik fra Victoria i Brit. Columbia; samt desuden sager fra Kina, Sydhavs- øerne, Australien, Åndamanerne, Assuan, Central-Afrika og Fan-folket samt fra de franske Pyrenéer og fra Færøerne. C. Myntkabinettet. Til dette er indkommet i alt 358 mynter, medaljer og penge- sedler, hvoraf det meste er gaver. Blandt disse merkes særlig kaptem P. Fredr. Hartwigs, gave af 52 mynter og me- daljer, hvoraf mange særlig værdifulde, f. eks. en byzantinsk guldmynt, nogle angelsaksiske mynter 1 smukke eksemplarer, flere norske brakteater etc. Videre overlæge D. C. Danielssens efter- ladte medaljer, hvoriblandt kong Oskars svenske kroningsmedalje 1 guld, baaren af dr. Danielssen som en af stortingets deputerede ved kroningen. Endelig en samling af 30 nyere norske sølvmynter, mest speciedalerstykker, der med finantsdepartementets samtykke er overleveret museet fra Kongsbergs myntverk ved hr. myntmester 58 Indberetning 1894 L. Meinich. Desuden har ogsaa 1 dette aar hr. papirhandler Andr. Å. Eide ved gave af dubletter fra sin samling udfyldt mange huller i suiterne, fornemmelig af udenlandske mynter fra nyere tid. D. Antikkabinettet og samlingen af andre udenlandske oldsager er forøget med en del romerske oldsager, fornemmelig lerkar, glasser og smaabronser fra Rhinegnene, indkjøbte i Mainz af undertegnede, ligesom et smukt frankisk vaabenfund med vel bevarede sverd, spyd, skjoldbuler ete., af interesse for sammenligningen med vore egne oldsager fra den ældre jernalders sidste del. To større sammenhørende stykker af et romersk mosaikgulv, der blev fundet i Trier i sommeren 1893 og ligeledes erhvervedes af undertegnede, er nu restaurerede og fær- dig til udstilling, men forvares midlertidig 1 kjælderen af mangel paa passende udstillingsplads. E. Arkivet er forøget med en del fotografier og afbildninger samt to papir- dokumenter, det ene af 1592 med Gulatingslagman Poul Helgesons segl, det andet af 1593 udstedt af 6 lagrettesmænd i Opdal, begge givne af kjøbmand Herman Friele, O. S. F. Arbeider ved Afdelingen. Foruden de sedvanlige og regelmæssige katalogiserings-, mon- terings-, og ordnings-arbeider er flere andre, men lige nødvendige, arbeider bleven udført eller paabegyndt. En af de afdelinger, der mest trængte til omordning var den etnografiske; visse dele af denne samling var ikke rørt paa mange aar, og derved, at alle nye gjen- stande, efterhvert de indkom, ikke foreløbig magasineredes, indtil en samlet omordning kunde foretages, men simpelthen blev indlagt i skabene, hvor der for øieblikket kunde skaffes plads, eller ovenpaa de ældre ting, gik de etnografiske skabe i aarenes løb over til pul- terkamre, hvor hverken orden eller oversigt fandtes. Dette kunde ikke længer taales, og skjøndt andre vigtigere dele af samlingerne, især vikingetiden, endnu venter paa revidering, blev en grundig omordning af den etnografiske sal sidste vaar paabegyndt. Det uheldige ved disse større omordninger er, at flere dele af sam- lingen maa aflukkes, medens omordningen foregaar, da der ikke findes plads paa noget andet sted til at udlægge sagerne, og naar fra den historisk-antikvariske afdeling. 59 arbeidet helt og holdent maa udføres af én person, indser man, at lukningen maa vedvare nogen tid. I dette tilfælde maatte den endog udstrækkes til omtrent sex uger. Det viste sig nemlig, at de tid- ligere fortegnelser dels var ufuldstændige, dels i høi grad trængte til en kritisk revision. Manglerne er let forklarlige, da man ikke med rimelighed kan forlange af en antikvar (og afdelingens kon- servator har fra første tid været en antikvar), der er fuldt optaget med de norske oldsager, at han skal have kjendskab til etnogra- fiens forskjelligartede omraader eller følge med i den rige etnografiske literatur. Savnet blev i nogen grad afhjulpet derved, at underteg- nede 1 forrige aar ved hjælp af et statsstipendium fik anledning til i tre maaneder at studere adskillige større etnografiske museer, men om noget mere omfattende etnografisk arbeide kan der ikke blive tale, uden at tid og arbeidskraft tages fra oldsagerne. — Der blev nu paabegyndt en udførlig beskrivende katalog over hele den etnografiske samling, men da den store tilstrømning af besøgende i turisttiden begyndte, kunde ikke halve samlingen længer holdes lukket, og arbeidet maatte afbrydes, for forhaabentlig at blive fort- sat og afsluttet 1 dette aar. Den asiatiske del af samlingen er derfor fremdeles utilgjængelig, da sagerne ikke kunde opstilles, for- inden de var katalogiserede. Fuldført blev opstilling og katalogi- sering af Australien, Sydhavsøerne og Amerika samt foreløbig Grønland. I alt er til dato 709 gjenstande fuldstændig beskrevne, bestemte, signerte og indførte i den nye katalog. I salen næst efter middelalderssalen, hvis store vægflader har været benyttet til vaabensamlingens udstilling, er to altertavler fra tiden efter reformationen, der tidligere forvaredes 1 magasinet, nu bleven opstillet, og en smuk prækestol fra Sæims kirke, af eg med billeder af lindetræ, et fortrinligt arbeide 1 tidlig Kristian den fjer- des stil, er helt opsat. Vaabnene paa den ene væg er derfor fjer- net, og man agter at gjøre det samme ogsaa med den anden væg for at gi plads til større gjenstande, der kun kan udstilles her, medens man faar søge, saa godt det lader sig gjøre, at skaffe plads paa gulvet til montrer for vaabnene eller i det mindste for en del af dem. Et længe paakrævet arbeide er i sommer udført, idet maga- sinsrummene 1 kjælderen, hvor der ikke i lange tider havde kunnet foretages nogen oprydning, nu er bleven fuldstændig gjennemgaaede og saaledes ordnede, at nogen plads er indvundet. Uheldigvis maa saa mange forskjelligartede ting sammenføres i disse rum, at det 60 Indberetning 1894 vel ikke lader sig gjøre at aabne adgang for publikum, skjøndt kjælderværelserne nok kunde sættes 1 stand, saaledes at de blev presentable, og adskillige ting, som rune- og andre indskrift-stene ikke paa noget andet sted kan gjøres tilgjængelige i den nuværende bygning. I myntkabinettet er de udenlandske middelalderske mynter ud- skilte, medaljesamlingen revideret, de orientalske mynter omordnede og en fortegnelse udarbeidet over alle norske medaljer til ledelse for kompletteringen. Qgsaa 1 dette aar har br. Andr. A. Eide velvillig været behjælpelig med ordnings- og reviderings-arbeide 1 myntsamlingen, saa at den i foregaaende aarsberetning omtalte omlægning i dette aar forhaabentlig vil kunne fuldføres. For hr. Eides opofrende og kyndige hjælp, der ogsaa har strakt sig til katalogiseringsarbeidet, idet han har udskrevet en ny, kompletteret fortegnelse over de danske mynter, omfattende 1688 nummer, frem- bæres herved afdelingens erkjendtlige tak. Ft andet volontørarbeide er udført af cand. mag. Woll. D. Meyer, som i to uger af som- meren flittig har deltaget i arbeidet ved afdelingen og derunder opsat en foreløbig fortegnelse over de i kjælderrummene magasine- rede gjenstande. Undertegnede har i det forløbne aar kun foretaget en mindre reise forat aftegne den store helleristning paa Aamøen. Afdelingens samlinger har i videnskabeligt øiemed været be- nyttet af amanuensis Siegw. Petersen fra Kristiania og cand. mag. W. Meyer; desuden er en runesten og to mindre gjenstande med runeindskrifter udlaante til universitetets oldsamling for at studeres for det nye runeverk af prof. Sophus Bugge. Den største del af museets laugspokaler og bægere har 1 8 dages tid været udlaante til en udstilling her i byen, der foranstaltedes til indtægt for Haand- verkersvendenes aldershjem, og er atter tilbageleveret i ubeska- diget stand. G. Gaver til afdelingen. 1. Fra professor O. Rygh: aftryk af en barbarisk gemme, funden 1 Sogn. | 2. Fra gaardbruger Brynjulf Utne, Gjerstad i Tysnes, ved cand. mag. Woll. D. Meyer: to flintsager fra Tysnes. 3. Fra gaardbruger Lars Henrik Valle ved cand. Meyer: en stenøks. 14. 15. 16. 17. 18. 1165 20. Tida 22. 23. 24. 25. fra den historisk-antikvariske afdeling. 6t Fra gaardbruger Haakon Dalen, Vaage, ved cand. Meyer: en oval beltesten. Fra konservator Gustafson: et par japanske stigbøiler. Fra konsul Joach. Grieg: 6 pengesedler fra Nordamerikas. forenede stater. Fra kjøbmand Joh. Brøgelmann jr.: nogle moderne øster- rigske mynter. Fra skolediscipel Reider Blytt: en amerikansk mynt. Fra kjøbmand C. Fredr. Kolderup: 54 udenlandske sølv- og kobbermynter. . Fra maskinist Berentsen, dpsk. ,Argo": et træbret med kinesisk skrift fra Kanton og en samling annamitiske mynter fra Hungai i Tonkin. . Fra hr. Andr. A. Eide: 25 udenlandske kobbermynter. Fra kaptein P. Fredr. Hartwig, Alværen i Ladvik: 53 myn- ter, brakteater og medaljer af guld, sølv og bronse. . Fra maskinist Berentsen: en trykt sang til gudinden Kon- Yan-Pasa”s ære, erhvervet i et tempel i Honkong, et husbillede af samme gudinde, et kinesisk privatbrev, to spisepinder fra Honkong, 1 messinglaas fra Kina samt 3 tyrkiske mynter og en seddel fra Holstein. Fra skolebestyrer J. Christie, Haugesund: et sjeldent bronse- sverd fra Karmøen. Fra fru G. Miiller: en jeton, Fredr. II. Fra landskabsmaler F. Smith-Hald: en gammel budstikke. Fra konsul Chr. Børs i Paris: 500 kr. til indkjøb af en sam- ling eskimosager fra Grønland. Fra konsul Woll. Krohn: en hvid, kniplet hue, erhvervet af giveren 1 1844 i Assuan. Fra hr. M. J. Vevle, Haus: et haandsneldehjul. Fra gaardbruger Fredr. Didriksen Rolland: forrustet sverd- fæste fra 1651, fundet 2 alen dybt i jorden paa Rolland i Arne. Fra postfuldmægtig Carl Mehl: 4 pilespidser af flint fra Nord- amerika. Fra konsul Woll. Krohn: en del moderne udenlandske mynter. Fra hr. Andr. Å. Eide: enrigsdalerseddel 1803. Fra Thor Vallevik, Arnefjord i Sogn: en gammel. mynt. Fra pastor Isachsens dødsbo ved klokker Christie: et naglebelte. 62 26. DE 28. 20. 30. il. 32. 33. 34. 35. 36. BT. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. Indberetning 1894 Fra cand. phil. Georg Helland: en romersk bronsemynt fra keisertiden. Fra gaardbruger Jakob A. Mundal: et gravfund fra vikinge- tiden. Fra gaardbruger Eystein Brække, Ladvik 1 Sogn: et grav- fund fra ældre jernalder. Fra kjøbmand August Wallendahl: to sjeldne privatsedler fra Voss og Vinje. Fra gaardbruger Knud J. Løen, Vossestranden, ved kjøb- mand Aug. Wallendahl: en oval spænde af bronse, en jern- celt og en brynesten, fundne paa Løen. Fra kjøbmand Aug. Wallendahl: et smukt forarbeidet bidsel fra det 17de aarh. Fra arkivassistent Carl Benemann: 3 kvaliteter raasilke, hjemført fra Kina i 1855. Fra Bergens formandskab: to laugslader. Fra maskinist 0. Nielsen: to sølvmynter. Fra lensmand Chr. Løvvig, Førde i Sveen, Søndhordland: en stenøkse, en sømglatter og en messingring. Fra gaardbruger Gunnar E. Stangeland i Ølen ved lens- mand Chr. Løvvig: gravfund fra vikingetiden. Fra skolediscipel Marius Lunde: en siamesisk kobbermynt og en spillejeton. Fra gaardbruger Peder G. Pedersen. Ervik, Stadtlandet; brudstykke af en kleberstensskaal, funden paa Ervik. Fra hr. Andr. Å. Eide: 10 sølvmynter. Fra en unærvnt: en spillejeton. Fra konsul Helm. Janson: hvalfangerredskaber, 3 store spyd og en baadshage, fra Jansegaarden ved Smørsalmending. Fra handelsmand Lars Bry, Hol i Hallingdalen: en jernøks. Fra rektor Å. Voss 1 Aalesund: et par gamle bogtræer. Fra mr. Philip Jacobsen, Victoria, British Columbia: en gammel stridshammer af sten, en flettet væske og en conchylie overflettet med cederbast, fra indianerne paa Vancouver Island. Fra miss Amanda Engvik, Victoria, Brit. Columb.: et sølv- armbaand, indianerarbeide fra Bella Coola. Fra hr. Andr. Å. Eide: en samling udenlandske kobber- mynter. Fra skolelærer Apold: rester af et ældre jernalders fund fra Odde. 48. 49. 50. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. ira den historisk-antikvariske afdeling. 63 Depositum af fiskeriassistent Joh. O. Simonnæs: en sam- ling af 36 oldsager mest fra stenalderen og fra forskjellige dele af landet. Overlæge D. C. Danielssens dødsbo: en guldmedalje, 2 sølv- medaljer og flere medaljer i bronse og tin samt en kniv fra Færøerne. Fra gaardbruger Ole K. Velsvik, Volden, ved Jakob Å. Mundal: en flintflække fra Borgund. Fra skibskaptein Karl Lampe: fodtre af messing fra 1671, der tidligere har tilhørt snedker Armauer. . Fra Ecole d'anthropologie i Paris: 5 fusaioles fra Pyrenées francaises. . Fra skolelærer Askevold: en sølvmynt. Fra skolelærer B. E. Bauge, Manger: et gammelt blækhus af klebersten. . Fra Møgster kommunebestyrelse: 6 tildels malede vinduer fra den gamle kirke paa Møgster, de fleste fra 1686. Fra kjøbm. Aug. Wallendahl: et vinkelformet træstykke, der opgives at være fundet i en haug ved Gjernes paa Voss. . Fra frøken Kent, Røldal ved kjøbm. Aug. Wallendahl: en spore af jern. Fra Tysnes kommune ved provst Meyer: predella tilhø- rende det tidligere givne alterskab samt to lysestager af bronse og en lysesaks. Fra Hans Bentsen, Hammerfest ved cand. real. 0. Nord- gaard: en ske af ben, merket 1541 og funden af giveren ved gravning i gamle hustomter i nærheden af Nordkap. Fra hr. farmaceut Udbye: 2 udenlandske mynter. Fra rektor Å. Voss i Aalesund: en eiendommeligt formet sten. Fra konservator Å. Appellöf: en ældre norsk sølvmynt. Fra Thomas Eriksen: en mynt. Fra myntverket paa Kongsberg, med finantsdepartementets tilladelse overleveret ved myntmester L. Meinich: 30 norske sølvmynter, mest speciedalere, fra tiden 1826—1883. Fra Johannes Knudsen Mæle: Brudstykker af et urtepotte- formet lerkar. Fra assurancebud Lars Wigdahls dødsbo, ifølge testamen- tarisk bestemmelse: 46 mynter og medaljer samt 6 national- etnografiske gjenstande. 64 67. 68. 69. TAN (dl, 72. 748): 74. 75. or He ve. or 80. ol 82. 83. 84. 85. 86. Indberetning 1894 Fra hr. Ferdinand Mohn: stambog, der har tilhørt orien- talisten Christian Mohn. Fra kjøbmand Herman Friele, 0. S.: 2 papirdokumenter af 1592 og 1593. Fra dr. J. Brunchorst: hvalbue med pile fra Skogsvaag. Fra Haus kommune ved ordfører Veseth: krusifiks fra Haus gamle kirke, tilhørende en tidligere indleveret altertavle. Fra boghandler C. Floor: sølvmedalje med hempe: exposition universelle d'Anvers 1894. | Fra fru Bølecko ved bogbinder Joh. Nilsen: bronsegryde, f. i grunden af giverens hus ved Markeveien. Fra gaardbruger Thor Vollevik, Sogn: stykke af en vægstens- gryde og en sænkesten. Fra gaardbruger Gotskalk N. Flage: et sagblad af ældre form. | Fra miss Amanda Engvik, Brit. Columbia: regnkappe, væske med baand og 2 æsker, alt flettet af cederbast, fra Vancou- ver øen. Fra hr. Andr. Å. Eide: en del mynter. Fra dr. A. Appellöf: turkmenisk sølvmynt, tagen ved Skobe- leffs bestormelse af Geok-tepe i Transkaspien i 1881. Fra bestyrelsens medlem Gerh. Sundt: 100 kr. som bidrag til indkjøb af ældre kirkeinventar fra Røldal. Fra gaardbruger Gotskalk Skaale ved skolebestyrer B. E. Bendixen: en beltesten. Fra gaardbruger Lars J. Mel ved hr. Bendixen: en sænkesten. Fra gaardbruger Å. Mel ved hr. Bendixen: brudstykker af to ældre jernalders lerkar. Fra fhv. stortingsmand Niels Juel, Halsnø kloster, ved hr. Bendixen: et gravfund fra vikingetiden. Fra hr. Andr. Å. Eide: belønningsmedalje i bronse for den tekniske forening i Kristiania. Depositum af landskabsmaler Gudmund Stenersen: fingerring af jern med indlagt indskrift, hvis betydning er uvis. Fra overretssagfører W. M. Schjelderup: 2 norske og 1 dansk jeton. Fra skolebestyrer B. E. Bendixen: fund fra hans udgrav- ninger i Kvindherred. fra den historisk-antikvariske afdeling. 65 87. Fra Nikolaus Å. Mjøs, Hosanger: et gravfund fra den yngre jernalder. 88. Fra arkitekt Schak Bull: en spillejeton fra Niirnberg. Bergens museum den 5te januar 1895. Gabriel Gustafson. OQversendes bestyrelsen til fremlæggelse for generalforsamlingen, idet afdelingen frembærer sin erkjendtlige tak for de ovenfor an- førte gaver. Bergens museums histor.-antikv. afdeling den 7de januar 1895. B. E. Bendixen. Sofus Arctander. | Gerh. Sundt. Gabriel Gustafson. BGN mb ai AD K etg: pg Pkdat Vond å ag vand ao ger of NG VG GS dr. Jo Nr HARAG i | så ir Horn far (ør) MG åå vid de | på Å I pk erd: ÆR diger NY å P) «He såre virdk i Å Ki p Lid vr kollmddje ge OK lt ft En å at JAG ud AG He vg lleøg) " KEM LET - f ET! HEL B Ak gr vu EN hi ee FANA spå NT je VIT! DL Gå meet Pip | å ei sebtorr Fatod nE i 3 Bl Ibn Nr AG di i 4 t FA bdt AMAR Ga Kl F FY TR Pins, I å ERE 54 på ve rørt vii ar et Å at H F RE hjå Re på * p ST i 4 Å p å ud Ve 4 Mt Å on | HAR I i v ' på i He v å Så p k Ta Up vad Få R ! kjid Ke Å ' 7 EG 4 X Å TT Kemi. Botanik. Anatomi. Sundhedsl. MU 3 — Z1o010g1. —— — Oeolbinnj, Botanik. —- or å MG, Kemi. Botanik. —- — Por: — Zoologi. — Pa Me 1 0 Botanik: ar dl bk. Af timerne 12—1 1 kursets sidste uge benyttedes et par til kolloquier 1 botanik og kemi. Disse kolloquier bør ved et senere kursus faa en fast plads paa programmet, da de visselig er af stor nytte til opklaring af vanskeligere punkter og ogsaa er nyttige for læreren derved, at de gjør ham opmerksom paa punkter, som det ikke maatte være lykkes ham at klargjøre tilstrækkeligt under foredragene. Gjennem velvillig imødekommenhed tra bestyrerne af de for- skjellige offentlige samlinger udenfor museets, var man sat istand til i eftermiddagstimerne at give kursets deltagere anledning til at besøge næsten alle samlinger og museer i vor by under kyndig vei- ledning. Ved disse besøg maatte deltagerne som regel deles i to partier forat undgaa trængsel. De foregik efter følgende plan: 80 Beretning 1894. Iste parti. 2det parti. M. 6. aug. kl. 4. Bergens Museum. — Kl. 4. Bergens Museum. Bata I siget Kunstindustrimus. —.. 4. Fiskerimuseet. Nr 48 poblsr Fiskerimuseet. p 4 Kunstindustrimus. Bala et B. M: oldsaml. , 4. Billedgalleriet. Fi. 10: - 4 Billedgalleriet. , + B. M. oldsamling. Th då - 4—6. Folkemuseet. . 4—6. Folkemuseet. M. 18.100 25 B. M. mmmeralsaml. -,, 5. Akvariet. TA ene Akvariet. 0 B. M. hvirveldyr. OS å at B. M. hvirveldyr. LAGA B. M. lavere dyr. TL 16 Hete PRE Ba Melapere dyr) 3t B. M. mineralsaml. F.17. ,. Begge partier: Haakonshallen og Walkendorffstaarnet. BUS danse — : Anatomisk demonstration. Desuden var det paatænkt at give kursets deltagere anledning til paa klare aftener at besøge observatoriet. Paa grund af hr. observator Aastrands sygelighed kunde dog den saaledes velvillig indrømmede adgang kun i meget ringe udstrækning benyttes. Endelig blev der for dem, der ønskede det, atholdt praktiske øvelser 1 bestemmelse af dyr (særlig fugle), mineraler og planter under veiledning af henholdsvis konservator Grieg, overlærer Tho- massen og undertegnede. I de zoologiske øvelser (4 gange; 2 timer hver gang) deltog et temmelig faatalligt parti; 1 de botaniske (4 gange; 2 timer) et parti paa ca. 20 deltagere; i de mineralogiske tre partier paa ca. 15 deltagere (hvert parti 3 gange 2 timer). QOprindelig var det paatænkt at lade trykke referater af fore- dragene til omdeling blandt tilhørerne eller at udarbeide en kort- fattet ,ledetraad* for hvert af fagene. Dette undlod man dog af forskjellige grunde; dels vilde omkostningerne ved trykning at rete- rater blevet temmelig stor, dels havde foredragsholderne sine sterke tvil om gavnligheden af den slags ganske kortfattede resuméer, som der her alene kunde blevet tale om. Istedet anlagdes foredragene saaledes, at foreliggende kortfattede lærebøger hensigtsmæssigt kunde benyttes som støtte for den mundtlige undervisning og der henvistes til disse. For botanikens vedkommende støttede foredragene sig saaledes til foredragsholderens bog , Udvikling, liv og formering 1 planteriget*, for de øvrige fag henvistes til Fosters ,, Physiologi* og Guldbergs .Anatomi*, Roscoe ,Chemiens Elementer*, Boas ,Dyrerigets Naturhistorie* (norske udg.) og forskjellige veiledninger 1 sundhedslære. Bergens museums sommerkursus. SI Af kirkedepartementet uddeltes til det herværende kursus, af de til folkeskolelæreres stipendiereiser disponible midler, et beløb af kr. 2200. Stipendierne uddeltes med beløb fra 30—40 kr. til ialt 62 lærere og ? lærerinder. Af stipendiaterne tilhørte 18 Kri- stiansands, 39 Bergens og 7 Trondhjems stift. En liste over sti- pendiaterne vedlægges tilligemed liste over samtlige deltagere. *) Skjønt et kursus paa ca. 10 foredrag i hvert fag selvfølgelig er temmelig kort, har jeg den sikre tro, at elevernes udbytte af opholdet ved kurset gjennemgaaende var særdeles godt. Dette skriver sig for en ikke ringe del ogsaa fra fagenes art, idet det for naturvidenskabelige fag gjælder, at eleverne har et stort udbytte, ikke blot af, hvad de hører, men ogsaa af at faa se en hel del ting, som de tidligere kun har læst om. Den samme opfatning, at udbyttet var godt, havde ogsaa utvilsomt eleverne selv, hvad der ved flere leiligheder gav sig udtryk, bl. å. ogsaa gjennem det fra alle hold udtalte ønske, at der ogsaa næste aar maatte blive istand- bragt et lignende kursus. Dette mener jeg ogsaa ubetinget bør gjøres, idet man om mu- ligt ligesom 1 aar, bør læse over de samme fag, som behandles ved kurset i Kristiania. Da det forat faa disse godt besatte, muligens kan være ønskeligt at indforskrive en eller flere lærere, bør for- beredelserne til kurset begynde snarest muligt, ligesom der — hvis museet fremdeles vil tage sig af sagen — 1 løbet af næste maaned bør indgaaes til departementet med andragende om de fornødne midler, da kommunen vistnok ikke kan forudsættes at ville træde støttende til et andet aar, saaledes som denne gang. Tillige bør man vel sætte sig i forbindelse med kirkedepartementet forat be- virke den fornødne bevilgning givet til stipendier. Forslag til budget for næste aars kursus vedlægges, ligesom regnskab over dette aars kursus.”) Bergen den lste september 1894. Dr. J. Brunchorst. 1) Ikke trykt. Sekr. Anm. Fr ME MV po T VG mur Aasta! PÅ pi Hald SØ. ver add vine al Aysort en file Nsiget | «de gen del nå Kir st v på dd 2 Joprvdbe Hidasval fel bilde JP mål Tar smil TE (orøvotlal syilkede) HVA Hah frrgilligd i 8] yytorviss vif Pad" NG DI TE tlf Hat] Abøn > solstlddnig ofrrsengmålrsjg ; 46 Jah tk Ja odd på er fa spd. velt srynhe Hofg' da Tøtd ot 19 06 Fat isakanjgr påd | bed då re Å PN OE Art rde 0 MÅ gåindelgo" sifanr. pott I dø søk Kåd rebell pub) fk. Tne SH fold pa prat obval dvs ot PP Aad ag Hadad Rd sir hett AG SNØ ål EN AR: ag ad aenå på Nå Se or Od AD ab «gu af je på sd g ee fr Ømi sd Moy pit sorte SÅ pars og av 19 md] grå at Deelb en Ø GJEN FUN St 240 MT AUPTVEL 9% p UG sa 4 PalardHaen å Jytlnd 4 fi mm døger av Å ett ie MAGEN skarasd sorrrik 4 Gå i j v å LE N i Hi å å å "nb tn 106 MAA At ET Ro da Titta Ps Få bmeru GE fr lerkdntetv 4 riv fi rd ati føl pt rain død EVA Po Ped Ska kr å 190 å » TN ryglde 40 Joar galnølvsd od X Fara prins dn doaBud* Tin MY DER) OJ orig Mill AEG (AT sjel ge t , FOREDRAG FOR HVERMAND* (ARBEIDERFOREDRAG) SYVAARSBERETNING Paa generalforsamling i ,, Selskabet til videnskabelighedens fremme i Bergen" 926de november 1886 besluttedes afholdt regelmæssige »Forelæsninger for arbeidere", hvilken betegnelse fra begyndelsen af læseaaret 1891—92 forandredes til , Foredrag for hvermand*. Til foredragene har været bevilget i aarene 1887—1889 af staten 1000 kr., af Bergens kommune 1500 kr. og af Bergens brændevinssamlag 500 kr., fra budgetaaret 1890—1891 af staten 1200 kr., af kommunen 1500 kr. og af brændevinssamlaget 900 kr. Foredragene har været afholdt med 3 i ugen (søndag, tirsdag og torsdag) indtil høsten 1891 og fra denne tid af med 4 om ugen, idet der har været afholdt to søndagsforedrag. Som lokaler benyt- tedes 1 de første aar Arbeiderforeningen og Totalafholdsforeningen, senere Hambros skoles festsal og Børneasylet i Bakkegaden, i de sidste aar (fra høsten 1891) Handelssamfundets festsal og (for det ene søndagsforedrags vedkommende) Haandverkssvendenes forenings festsal. Følgende foredrag har været afholdte: Foredragsaar Foredrags- Emne Antal holder foredrag 1887 Kand. mag. Gerh. Gran Norges historie ..... 7 Overlæge G. A. Hansen Sundhedslære....... 18 Dr. J. Brunchorst Kommer 17 Kand. real. Thomassen Geografi .....-.-ss> 9 51 1888 og Konservator Johan Bøgh Kultur og hverdagsliv I ste halvaar i Grækenland ... 14 89 Konrektor Høyer Zoolosk NA Beretning 1887—1894. Foredrags- holder Kand. real. Thomassen Konservator Bøgh Kand. real. Thomassen Overlæge G. Å. Hansen Skolebestyrer Hambro Konservator Bøgh Politiadjudant Olsen 84 Foredragsaar 1888—89 1889—90 1890—91 1891—92 Kand. real. Thomassen Skolebestyrer Hambro Qverlæge G. A. Hansen Kand. mag. Gerh. Gran Kand. real. Thomassen Dr. J. Brunchorst Dr. J. Brunchorst Konservator Bøgh Læge C. Looft Adjunkt Vetlesen Kand. real. Thomassen Overlæge G. A. Hansen Kand. real. Thomassen Adjunkt Vetlesen Emne Antal foredrag Geosran. SR 12 Nyere historie ...... 25 Dampens og elektrici- tetens vigtigste an- vendelser 4. STE 24 Sundhedslære ....... 19 108: Nationaløkonomiens elementer ........ 20 BegivenhederneiNorge > efter 1814 ....oe. 20 Vort nugjældende straf- feretssystem og ju- TVIOVED ..+ 2. EG 10 Himmellegemerne.... 7 ET Samfundslære ....... 17 Sundhedslære ....... 20 Træk af vort aarhun- dredes historie.... 20 8I Naturvidenskabens grundtræk 940. 4 21 Om bakterier ....... 3 Planterneés liv og for- mening spellet 10 Den nyere norske li- teratunk JOLIE 20 Barnets udvikling og pleie i de første levert LER 8 Bergen i Tysketiden . 10 Istiden, særlig i Norge 2 Udviklingen 1 dyreriget 10 Naturkræfterne i men- neskets tjeneste... 10 Liv og sæder i det he- denske Norden ... 10 80 Afholdelsen af foredrag for hvermand. Foredragsaar holder 1892—93 Konservator Bøgh Stiftsarkivar Hermansen Do. Kand. real. Boye Kand. real. Hoel Po: Kand. mag. G. Gran Do. 1893—94 Konrektor Høyer Kand. mag. Gran Konservator Bøgh Kand. real Nielsen Overlærer Palmstrøm Stiftsarkivar Hermansen Kand. mag. Gran Kand. real. Nordgaard 2. H. 94. Konrektor Høyer Overlæge G. A. Hansen Dr. Lie Kand. mag. Gran Foredrags- 85 Emne Antal foredrag Den nyere norske li- HE 20 Samfundsøkonomi .... 10 Samfundslærens grund- 0 10 KOmmer 10 Populær astronomi ... 10 Evslere ta od 10 Vort aarhundredes hi- stomerr at: 11 Arbeiderbevægelsen i Tyskland gnister - 85 Norges natur og folk.. 11 Om opdragelsen...... 10 Den nyere norske li- teratunkiaaver 10 Om vind og veir..... 10 Elektricitetenspraktiske anvendelse ....... 13 Samfundslære........ 11 Træk af vort aarhun- dredeshivnge å atee! 10 Forverdenens dyr og panter. .-- 10 35 Norges natur og folk. 10 De smitsomme syg- dommen 0. 10 Menneskets bygning og ee Gale UNDER 10 Den norske literatur- historie fra 1814 af 10 40 tilsammen 1 8 aar 587 Fordeles disse 587 foredrag i fem foredragsgrupper, historie, literaturhistorie, geografi, naturhistorie og naturkundskab, sund- 86 hedslære, samfundslære, hver gruppe: 1887. 1888. 1888—89. 1889—90. 1890—91. 1891—92. 1892—93. 1892—93. 1893—94. 1891—92. 1892—93. 1893—94. 1894. 1887. 1888. 1891—92. 1893—94. 1894. 1887. 1888. 1888—89. Historie. Gran: Norges historie .......... ++ 7 foredrag. Bøgh: Kultur og hverdagsliv i Græ- kenlands Spa NE VEN do. Nyere historie 21008 Pr do. Begivenhederne i Norge efter RE ve EE Al == Gran: Træk af vort aarhundredes Hstore: ta 20 Vetlesen: Bergen 1 Tysketiden SE == do. Liv og sæder i det hedenske Norden. 6 STE 10 10 Gran: Vort aarhundredes historie .. 11 — do. Træk af vort aarhundredes liv. 10 — Tilsam. 127 foredrag. Literaturhistorie. Bøgh: Den nyere norske literatur .. 20 foredrag. do. do. 20 — do. do. fo — Gran: Den norske literaturhistorie fra 18 ar SE 10 — | Tilsam. 60 foredrag.. Geografi og Topografi. Thomassen: Geografi...... HU redda Gores) do. do. "ao. RGT ro 190 188 do. Istiden, særlig i Noreg JET EG G —= Høyer: INdiges natur osfolkg 11 — do. dø. TRE NT ee Om Tilsam. 44 foredrag. Naturhistorie og Naturkundskab. Brunchorst:" Kemi 2.2 JE 17 foredrag. Høyer: Zoolos. Luer NE ENER 14 — Beretning 1887—1894. Thomassen: Dampens og elektricitetens vigtigste anvendelser..... 24 falder der følgende antal foredrag pa SSJ—90: 1890—91. pene 92 1892—93. 1893—94. 1887. 1888—89. Keg0 1 1891—92. 1894. 1889—90. 1890—91. 1892—93. 1893—94. Af holdelsen af foredrag for hvermand. Thomassen: do. Brunchorst: do. Hansen: Thomassen: Boye: Hoel: do. Nielsen: Palmstrøm: Nordgaard: Hansen: do. do. Looft: Hansen: Lie: Hambro: Olsen: Hambro: Hermansen: doge Gran: do. Hermansen: Himmellegemerne Naturvidenskabens grundtræk 21 Om bakterer 3 Planternes liv og formering . 10 Udviklingen i dyreriget..... 10 Naturkræfterne i menneskets tjeneste NE NE 10 Ren: GAANA HTA ER 10 Bopulæertastronomb FE NE. 10 Erslerer EE TA 10 Omen do dfver NESEN 10 Elektricitetens praktiske an- vendelser SSN TN 13 Forverdenens dyr og planter 10 Tilsam. 179 Sundhedslære. Sundhedslærer 00. bo dg) do EVEN 19 GOE NISSE. 20 Barnets udvikling og pleie i de første leveaar........ 8 De smitsomme sygdomme ... 10 Menneskets bygning og liv .. 10 Tilsam. 85 Samfun'dslære. 87 7 foredrag. —— foredrag. foredrag. Nationaløkonomiens elementer 20 foredrag. - Strafferetssystemet og juryloven 10 Samiumdslæreru4. sd TU Sømmndsøkonoma 10 Samfundslærens grundtræk ... 10 Arbeiderbevægelse i Tyskland. 4 Om opdsaselsen 10000 10 Samiupdslæres...... ss... 13 Tilsam. 92 foredrag. Til foredragene var i de første aar, indtil foredragsaaret 1890—91, adgangen helt gratis. Fra dette aar begyndte man imid- lertid at lade trykke korte referater af foredragene i de ordinære 88 Beretning 1887—1894. rækker, hvilke referater uddeltes til tilhørerne ved hvert følgende fore- drag i samme række, og til dækkelse af omkostningerne herved har man siden opkrævet en liden entré til foredragene, 50 øre for sæ- sonbillet til samtlige foredrag (fra høsten 1892: 25 øre pr. semester) eller 5 øre for enkelt foredrag; 1 de første aar efter denne ordnings indførelse blev der udstedt endel, indtil 200, gratis sæsonbilletter, men i de sidste aar har ingen faaet gratis adgang, naar undtages, at der fra høsten 1893 gjennem folkeskolens lærere har været ud- delt 75 sæsonbilletter til elever ved folkeskolens øverste klasser. Det viste sig ved denne ordning, at tilhørerantallet, saa langt fra at gaa ned paa grund af opkrævning af entré, netop fra dette tidspunkt viser en jævn og betydelig stigning. Over tilhørerantallet i de første aar, da ingen entré opkræ- vedes, har man ingen paalidelige opgaver, hvorimod der fra 1890—91 er ført en nøiagtig statistik. Denne viser, at besøget ved foredra- gene har været som følger: Foredragsaar Tilhørere Gjennemsnit pr. foredrag le H0=91 4878 60 oa N=9% 9657 121 1892—93 13144 155 1893—94 11517 136 2. h. 1894 8544 213 Tilsam. 47740 Naar tilhørerantallet et enkelt aar, 1893—94, viser nedgang, har det sin grund i den foranstaltning, at man i dette aar saa sig nødt til kun at udstede sæsonbilletter til børn paa navn, for at hæmme den ukontrollerede adgang af børn og halvvoxne gutter og piger,som delvis foraarsagede uro under foredragene; men som det sees, er tilhørerantallet i sidste halvaar 1894 atter steget, selv naar hen- sees til, at høstsemestret altid har vist sig at være ulige bedre besøgt end vaarsemestret, hvad der kan sees af følgende opgave over tilhørerantallet, fordelt paa semestre: Høstsemester — Vaarsemester ved0T on 3297 1591 189192 6961 2696 1892—93 8484 4660 SSD 8220 3297 1894 8544 Afholdelsen af foredrag for hvermand. 89 Det største gjennemsnitsantal tilhørere i et semester sees at være naaet af Høyers foredrag over Norges natur og folk, nemlig 367 i høstsemesteret 94 og 351 i høstsemesteret 1893. Dernæst kommer Bøgh, literaturhistoriske foredrag med oplæsning, nemlig 347 1 høstsemesteret 92 og 335 1 høstsemesteret 91. Ved disse foredrag har man maattet afvise talrige tilhørere af mangel paa plads, men af økonomiske hensyn har noget større lokale ikke kun- net benyttes. Bestyrelsen for foredragene bestod indtil høsten 1891 af 7 af Videnskabsselskabet opnævnte mænd, men fra dette aar af (ifølge bestyrelsesbeslutning af 25de april 1891) af 4 af selskabet opnævnte mænd samt af en repræsentant for hver af foreningerne, Haand- verkssvendenes forening, Arbeiderforeningen og Haandverkerfor- eningen. Som bestyrelsens formand fungerede indtil høsten 1890 hr. skibsreder Chr. Michelsen, fra den tid og indtil nu konservator dr. J. Brunchorst. Bergens museum d. 8de januar 1895. Dr. J. Brunchorst. HA 104 å MTV NÅ ard SE TT bu. pi al i Un BØN. forl Ga Harden Haa Å ECE På i at i åg n 1 br , i 4 EG å | gårde Fett Han østlig egil, eie RA e 0014 VASIRA DE AO EN TE Må NG AF Kb ll ad ve ANRE Hate Adr biaddedel « Glad) da ør adtoke ae Mørk re ME i NG Å OG m FE fl mg på Å EU. SHI HL IGE d0 va LS FETE ABE ALrepe POE AG i - ET UTSTOM bt GR kn HIS AE ' torsken Nite KE) 8 i n HE) i ; å Tråd fen | vok i Hae ? uvi2 LGEN å bar avrot V * r t AR uka GF i 1 Ky Å | LI hå er GE Eg PEER tÉ v | N : P ; P MEDLEMMER AF MUSÉFORENINGEN I BERGEN. Æresmedlemmer. BØRS, CHR., konsul, Paris. SUNDT, C., grosserer, Bergen. Livsvarige medlemmer. DELGOBE, OC. A., direktør, Kristiania. KINDT, C., overlæge, Trondhjem. KROHN, W. D., konsul, Bergen. MARTENS, J. W. 8., major, Kristiania. SALVESEN, Å., skolebestyrer, Farsund. VOss, V., rektor, Aalesund. BRANDT, C., bundtmager, Bergen. CRAWFURD, Th., dr. adjunkt, Bergen. HENRICHSEN, C., rektor, Bergen. STEINEGER, L., konservator, Washington, DC., U. S. A. HoOFF-ROSENKRONE, G., stamhusbesidder, Rosendal. Ordinære medlemmer. | Andersen, D., glasmager. Indenbys: '| Andersen, M., tandlæge. Abel, C., cand. mag. || Andersen, Sebbe, kjøbmand.. Algaard, A., ingeniør. || Antonisen, P., mægler. Allers, A., kjøbmand. | Arctander, S., borgermester. Ameln, Joh., kjøbmand. | Arentz, F., overlærer. Angell, Bonnevie, sagfører. | Baars, H., kæmner. Angell, K., statsadvokat. | Bang, H. R., borgermester. 09 Fortegnelse over medlemmer. Bendixen, skolebestyrer. Bergh, K., sorenskriver. Berstad, jernhandler. Beyer, F. C., dispachør. Beyer, bogtrykker. Bentzon, J., kjøbmand. Bjørneseth, O., kjøbmand. Blanc, A., bogholder. Blytt, H. S., kjøbmand. Blytt, Peter M., mægler. Blytt, P., Michael. Bredal, A. M., kjøbmand. Brun, OC., rebslager. Brun, M., kjøbmand. Bruun, N. H., ingeniør. Brunchorst, J., konservator. Brynildsen, D. A., bager. Bøgh, Joh., direktør. «Christie, 0., læge. Dekke, fru Rebekka. Ege, C., kjøbmand. Ege, C., bankdirektør. Eide, J. W., bogtrykker. Ellermann, C. apotheker. Ellingsen, E., kjøbmand. Erichsen, C., paraplymager. Falch, S., konsul. Faye, J. B., bankehef. Flood, P., smedemester. Floor, C., boghandler. Friele, Berent, kjøbmand. Friele, Henr., ritmester. — Friele, Herm. B. S., kjøbmand. Gade, F. G., konsul. Geelmuyden, overlærer. Giertsen, Edv., boghandler, (Giertsen, Børre, kjøbm. Gill, C., general. Gjerding, Å., læge. Gran, Albert, konsul. Gran, OC. K., konsul. Gran, Gerh., cand. mag. Gran HK) konsøl Gran, Jens, P. S., konsul. Gran, Jens, C. K. 8., konsul. Greve, Å. W., konsul. Greve, Jan, cand. theol. Grieg, Alexander B., kjøbmand. Grieg, Joachim, konsul. Grieg, John, bogtrykker. Grieg, John, konsul. Grieg, Lorentz, læge. Gundersen, jernhandler. Gustafson, konservator. Hammer, M., juveler. Hansen, frk. Amalia. Hansen, E., murmester. Hansen, G. Å., overlæge. Hansen, 0., hoteleier. Hansen, Otto, skibsmægler. Hanssen, K., overlæge. Harmens, Chr. kjøbmand. Harmens, J. C., kjøbmand. Hartwig, Chr., læge. Hartwig, Wilh. Helland, Georg, cand. mag. Helland, P., disponent. Henrikssen, N. Bøgh, sagfører. Henrikssen, O. E., bankchet. Herweg, L., kjøbmand. Hermansen, stiftsarkivar. Hilmers, D. H., apotheker. Hoffmann, stiftamtmand. Holm, L., fabrikeier. Hvoslef, F. W., biskop. Høegh, Chr., sen., kjøbmand. Høyer, A. konrektor. Irgens, C., fabrikeier. Irgens, H., kjøbmand. Isaachsen, O., kjøbmand. Fortegnelse over medlemmer. 93: - Isdahl, J. C., sen. konsul. Isdahl, J. C. jun., kjøbmand. Isdahl, Chr. B., kjøbmand. Iversen, F., uhrmager. Iversen, havnefoged. Jebsen, fru Sophie. Jensen, Joh., farver. Jensen, Vilh., hoteleier. Johannessen, Conr., kjøbmand. Jørgensen, J. G., friseur. Jørgensen, P., læge. Johannessen, Ole, L. P. S. Kindt, J. E., fabrikeier. Knudsen, Henr., fabrikbestyrer. Knudsen, K., advokat. Knudsen, N., fiskeveier. Knudtzon, I. B., konsul. Krøepelien, UC. J., kjøbm. Krøepelien, J. sen., kjøbm. Krøepelien, J. jun., kjøbm. Kahrs, L. D., kjøbmand. Kolderup, Karl. Lampe, C. F., bankbogholder. Larm, B., fotograf. Larsen, Conr., kjøbmand. Lie, Oluf, kontorehef. Lehmkuhl, J. E., Kjøbmand. Lippe, Fr. v. d., stadskonduktør. Losting, læge. Lothe, J. 0., apotheker. Lothe, O., læge. Lund, C., toldskriver. Madsen, S., læge. Martens, Broch, læge. Martens, Alfred, læge. Martens, D. B., kjøbmand. Martens, J. jun., skibsmægler. Martens, J. B., papirhandler. Martens, W. S., cand. tilos. Mathiesen, G., apotheker. Meyer, Gerdt, kjøbmand. Meyer, H., overlærer. Meyer, Rasmus, kjøbmand. Meyer, Wollert, cand. Michelsen, Chr., overretssagf. Michelsen, J. Å., konsul. Michelsen, Samuel, kjøbmand. Mohn, Joh. Alb., kjøbm. Mohn, Torvald, kjøbm. Mohr, August, rebslager. Mohr, Conr., konsul. Mowinckel, Joh. A., kjøbm. Mowinckel, J. E., kjøbm. Miller, E. Miller, Tobias, kjøbm. Neumann, W., ingeniør. Nilsen, Jens F., kjøbm. Nicolaysen, N., kjøbm. Nygaard, Fr., boghandler. Nordgaard, O., cand. real. Olsen, C. Daae, overretssagf. Olsen, Jul., politimester. Olsen, Ole R., skibsmægler. Palmstrøm, overlærer. Pedersen, Arnt F., garver. Pettersen, Andr., frisør. Pihl, EH. M., kjøbmand. Philippsen, Hugo, bankehet. Reimers, Henr., kjøbmand. Rieber, Chr., kjøbm. Rieber, Fritz, kjøbmand. Riisnæs, H., pianofabrikant. Rogge, OC., læge. Roggen, Danchert, kjøbm. Rolfsen, R., fabrikeier. Ræmisch, boghandler. Schjelderup, W., overretssagf. Schjøtt, H., fiskeveier. Schnelle, G., mægler. Smit, Didr., sagfører. 94 Fortegnelse over medlemmer. Smith, sanitetsmajor. Solensten, P., kjøbm. Stabell, F. W., læge. Stender, Nic., jernhandler. Stokstad, Chr. Storjohan, J. W., kjøbm. Sundt, Gerh., kjøbm. Svendsen, F. H., skomager. Svendsen, Hans, direktør. Sandberg, overlæge. Tangen, Joh. L. v., kjøbm. "Thesen, Joh., kjøbmand. Thomsen, Jac., konsul. "Thomsen, W., kjøbmand. Torkildsen, R., læge. Thorsen, E. A., maler. Vedeler, F., mægler. Vogt, J. H., overlæge. Wesenberg, Jac. L. 8., kjøbm. Wiborg, Laur., kjøbm. Udenbyes. Hartwig, kaptein. Meyer, Joh., arkitekt, Kr.ania. Konow, W., brugseier, Stend pr. Bergen. 2 Løberg, Hj., gaardbruger, Solheim Bergen. Bergens Museum marsberetning for Lerve Indberetninger afgivne til Generalforsamlingen den 25de januar 1896. Indhold: Pag. krdperetnnsyiralbestyrelseni Laud. ker ar Skee ole 3 les teksagresnskabenrg ee: 29 mdberetminskrarbiplkotmhekren AN 34 = fra den naturhistoriske afdeling 1-0 20202000 49 — + fra den historisk-antikvariske afdeling......+++... 61 == ardenmolvgiskefstaaonmer 71 Beretning om Bergens museums sommerkursus.......vavunven TT7 SHoredraartoryhvermand.. san und. ae dosene eJesfife see ald 83 Medénsortencdker NE 85 —— ——— ge fr Bergen John Griegs bogtrykkeri 1896. 9681 veto Shatt feb rap eg - Mefavytaed. fystr Pr Ne INDBERETNING FRA BESTYRELSEN. Kap. |. Museets samlinger og bibliothek. Indtægter og udgifter. De indtægter, der kommer til anvendelse for museets samlinger og bibliothek, de ved disse ansatte funktionærer o.s.v. og som nu er samlede under kapitel 1 i medfølgende regnskabsekstrakt er for en stor del de samme som i forrige beretning anført. Statens bidrag, der bevilges mod at et tilsvarende beløb til- veiebringes paa anden maade, er kommet til indtægt med kr. 15000 mod kr. 14500 i forrige regnskab, en forskjel, der skriver sig fra, at en forhøielse af denne bevilgning med kr. 1000 indtraadte fra lste juli 1894 og saaledes kun kom regnskabet for 1894 tilgode med sit halve beløb. For 1896—97 har man søgt om en forhøielse af statens be- tingede bevilgning med kr. 2000, særlig af hensyn til nødvendig- heden af at faa knyttet en fast præparant til den historisk-antikvariske afdeling, som lider sterkt under mangel paa arbeidshjælp ved kon- servering af oldsager, saavel de ny indkommende som de ældre. Af samlaget erholdt man iaar den sædvanlige bevilgning af kr. 4000 til anvendelse for bibliotheket og kr. 1000 til indkjøb af nationaletnografiske gjenstande, men desuden fik man tilladelse til at anvende indtil kr. 2000 (mod kr. 1000 i 1894) af bibliotheks- fondets renter til indkjøb for bibliotheket. Af denne dispositions- sum er anvendt kr. 1992.931). Af sparebanken har det heller ikke ifjor lykkedes at opnaa for- øget bevilgning. Skulde samlaget nu gaa ind eller se sig nødsaget til at indskrænke sine bevilgninger, saa er det vort haab, at spare- - banken ialfald delvis vil kunne erstatte, hvad man paa den maade taber, ved at indrømme museet den forøgelse af sit tilskud, som 1) Desuden bevilgedes som senere omtalt en betydelig forøgelse af biblio- thekets fond. 4 Indberetning 1895 man nu i en aarrække har søgt. Man vil derfor i 1896 gjentage andragendet om at erholde kr. 10000 istedenfor kr. 8000, som aarligen har været bevilget siden 1876. Posten ,Andre ordinære indtægter* har i 1895 indbragt ca. 300 kr. mere end 1 1894, hvad der skriver sig fra, at der for ad- gang til museet paa visse dage kræves en entré af 25 øre pro persona. Dog er udgifterne ved denne foranstaltning og de der- med sammenhængende forandringer betydelig større end denne for- øgede indtægt, og det var heller ikke økonomiske hensyn, der dik- terede dens indførelse. Af ekstraordinære indtægter er indkommet den sædvanlige aarlige gave fra hr. stamhusbesidder Horr Rosenkrone, for hvilken bestyrelsen aflægger sin erkjendtligste tak, og en mindre sum for solgte naturalier. Efter dette udgjør de virkelige indkomster under dette kapitel i aarets løb kr. 31390.51 (mod 30445.48 i forrige regnskab), hvortil kommer den fra forrige regnskab overtagne kassebeholdning kr. 1894.51. Udgifterne under samme kapitel udgjør derimod kr. 32626.69 og overstiger saaledes indtægterne med kr. 1236.18, der er tagne af forrige regnskabs kassebeholdning. Til næste regnskab gaar saaledes kassebeholdningen over med kr. 658.33. Hvad udgifterne forøvrigt angaar, saa er kontoen ,gager og lønminger* 1 sin slutningssum uforandret, idet 600 kr.s merudgift (forhøiet gage til vagtmester Ørdahl) ekvivaleres ved forringelse af henholdsvis kr. 400 og 200 paa to andre poster. Forandringen med hensyn til Ørdahls gage var begrundet i den forandrede ord- ning med aabningstiden (se nedenfor); samtidig opgav vagtmesteren indtægten af entré, der i de sidste aar havde udgjort vel 600 kr. Bibliothekets konto har derimod kunnet forøges med kr. 1000 paa grund af, at samlaget som ovenfor anført tillod anvendt indtil kr. 2000 af bibliothekfondets renter. Kontoen fællesudgifter er i det nye regnskab noget mere speci- ficeret end 1 det forrige, og som helt ny post er tilkommet ,opsyn i samlingerne* med kr. 757.40. Herved og ved øgning paa endel andre poster under denne konto, særlig lys og brænde (ca. 200), fremkommer en samlet mer- udgift af ca. 1300 kr. Til anvendelse for den naturhistoriske afdelings samlinger er medgaaet kr. 3694.71 mod 3554.43 i forrige regnskab, en stigni1g fra bestyrelsen. 5 af ca. 150 kr., medens den historisk-antikvariske afdeling har brugt ca 270 kr. mere end forrige aar. Tilvekst. Som sædvanlig er der af bibliothekaren og sekretærerne ved museets naturhistoriske og historisk-antikvariske afdeling, for de sidstes vedkommende gjennem vedkommende afdelings bestyrelse, afgivet beretning om den forøgelse samlingerne og bibliotheket i aarets løb har faaet og de forandringer og arbeider, som er fore- tagne ved samme. Til disse beretninger kan man paa dette sted henvise, idet man alene skal indskrænke sig til følgende bemerk- ninger. Bibliotheket er i 1895 forøget med 1112 nummer mod 1028 i 1894. Tages blot hensyn til hvad der er tilkommet af tidsskrift- bind og særskilt udkomne verker, medens «der bortsees fra separat- aftryk og hefter, saa er der iaar indkommet 812 bind mod 550 i forrige aar. Derimod er antallet af indkomne separater gaaet ned, hvad der skriver sig fra en ifjor indkommen større samling. Den betydelige og særdeles værdifulde forøgelse skriver sig dels fra de forøgede bytteforbindelser, dels fra det øgede kjøb som muliggjordes ved, at samlaget tillod anvendt kr. 1000 mere end ifjor af biblio- theksfondets renter. Ialt andrager bibliothekets tilvekst af tids- skrifter og selvstændige verker, der erhvervedes ved kjøb, til 344 bind, medens der ved gave og bytte er indkommet, foruden ca. 300 mindre hefter, 468 bind. Det Fastingske bibliothek medregnet omfatter bogsamlingen vel 17000 bind. Den naturhistoriske afdelimngs tilvekst er meget stor (ca. 2500 nummere), særlig hvad samlingen af hvirveldyr og den botaniske samling angaar. Mineralsamlingen har kun faaet en ubetydelig for- øgelse. Blandt de i aaret indkomne hvirveldyr er en flerhed sær- deles værdifulde stykker, der er erhvervede ved bytte. Indkjøbet er forholdsvis lidet, da en stor del af afdelingens annuum er med- gaaet til forandring og oppudsning af inventar. Den historisk-antikvariske afdelings tilvekst er i dette aar meget betydelig, som det fremgaar af afdelingens indberetning. Blandt større og vigtigere erhvervelser merkes, foruden mange gode oldsagsfund, en del middelalderske og nyere kirkelige gjenstande fra Røldal, en samling oldsager fra Vestgrønland og en betydelig 6 Indberetning: 1895 komplettering af det tidligere mindre tilfredsstillende forraad af aaklæder fra vestlandets forskjellige bygder. De erhvervede gjen- standes antal udgjør henimod 1500, hvoraf dog adskillige maa betales af næste aars annuum. Saavel bibliotheket som samlingerne lider overordentlig sterkt under mangel paa plads. Det er i de nuværende lokaler umuligt at lade samlingerne komme fuldt til sin ret og stadig flere ting maa magasineres. Særdeles ønskeligt vilde det være, om dette forhold kunde forandres inden udstillingen i 1898, som antagelig vil bringe en sterk tilstrømning af fremmede til vor by. Museets bygninger og eiendom. Den projekterede tilbygning er desværre endnu ikke sikret, men denne for museets fremtidige udvikling saa særdeles vigtige sag er dog muligens kommet sin realisation et betydeligt skridt nærmere derved, at der er skaffet udsigt til, at man ,paa anden maade* vil faa et bidrag af kr. 60000, saafremt der af staten 1 1896 op- naaes en bevilgning af kr. 90000. Disse summer, tils. kr. 150000, ansees tilstrækkelige til fuldførelsen af den i tidligere aarsberetninger omhandlede tilbygning. Hvorledes sagen forresten staar fremgaar bedst af det andragende, man under 22de november 1895 indsendte til kirkedepartementet og som hidsættes i sin helhed. , Under 2den oktober 1893 indgik museets bestyrelse med under- danigst andragende om bevilgning af kr. 150000 til paabygning af 2 fløie paa den nuværende musébygning for derved at skaffe øget plads for samlingerne og bibliotheket og forat kunne faa indredet i museet et læseværelse i forbindelse med bibliotheket samt 2 fore- læsningslokaler. Andragendet er indtaget i Aarsberetningen for 1893 pag. 10—26. Sammesteds (pag. 8—10) findes ogsaa aftrykt bygningsbeskrivelse til den af bygningsinspektør Sparre udarbeidede plan for den pro- jecterede tilbygning, ligesom tegningerne til samme er reproducerede paa de tilhørende plancher I og II. Det til beskrivelsen hørende omkostningsoverslag samt et bilag indeholdende opgave over bidrag til museet fra stat, kommune og andre er ikke aftrykt i beretningen. Da man i begyndelsen af februar 1894 blev bekjendt med, at der ikke vilde blive fremsat kgl. proposition om bevilgning af det ansøgte beløb indgik man under 10de februar til storthinget med direkte andragende om den samme bevilgning. Dette andr., som fra bestyrelsen. 7 findes paa pag. 10—11 i Aarsberetningen for 1894 (St. Forh. 1894, 5 del, no. 54) blev oversendt budgetkomiteen, som 1 sin indstilling (St. Forh. 1894, 6 del, A., p. 179) sluttede sig til dept., idet den udtalte, at den ,kan heller ikke gaa med paa nogen saadan bevilg- ning ilaar ved siden af de ekstraordinære bidrag i samme øiemed til Stavanger og Tromsø museer, ligesom man i hvert fald ikke vilde kunne indstille paa noget statsbidrag til udvidelse af Bergens museums bygning uden paa samme betingelse som man har stillet ligeoverfor de to nævnte museer, nemlig at mindst et tilsvarende beløb tilveie- bringes paa anden maade". Sagen blev derefter ikke optaget i tinget, hvor den dog foranledigede nogen debat. (St. Forh. 1894, 7 del, I. p. 746—750). Under lste oktober 1894 indgik derpaa museets bestyrelse med nyt underdanigst andragende om bevilgning af statskassen af det samme beløb, hvorom der forrige aar var ansøgt, hvilket andragende paany blev indstillet til ikke at bifaldes (cfr. St. Forh. bd. I A, Hovedp. IV, kap. III) idet departementet henholdt sig til hvad det forrige aar havde udtalt. Derefter blev der under 9de februar atter indsendt andr. om samme bevilgning direkte til stortinget (St. Forh. 95, 5te bd. no. 38) som dog, efter budgetkomiteens ind- stilling, udsatte andragendets behandling. Det under lste oktober f. a. indsendte andragende ledsagedes foruden af de den første ansøgning af 1893 vedlagte tegninger og omkostningsoverlag tillige af et blad tegninger fremstillende grund- rids af den udvidede msébygnings forskjellige etager samt statens bygningsinspektørs udtalelse til departementet ang. Sparres plan for udvidelsen. Siden vort sidste andragende indsendtes er denne sag forsaa- vidt kommet i et nyt stadium, som der er udsigt til at en større del af den sum, som tiltrænges til bygningens udvidelse kan tilveie- bringes paa anden maade end gjennem bidrag af statskassen. En privatmand i Bergen, hvem den ,planlagte tilbygning i høi grad interesserer og som navnlig vilde finde det heldigt, om tanken kunde realiseres saa betimeligt at byggeforetagendet kunde repræ- sentere sig færdigt til den forestaaende udstilling*, lovede i februar maaned at ville overtage garanti for tilveiebringelsen af 30000 kr., saafremt der af staten i indeværende aar (d. v. s. 1895) blev ydet en saa stor bevilgning til byggeforetagendet, at dettes udførelse efter den lagte plan derved var sikret. Samtidig erholdt man ogsaa tilsagn fra Bergens formandskab om, at det enstemmigen vilde ind- 8 Indberetning 1895 stille paa bevilgning af 30000 kr. til udvidelse af musébygningen, naar der paa anden maade var sikret kr. 120000. Da det viste sig vanskeligt at faa sagen fremmet til behandling i tinget iaar, henvendte man sig til den mand, som havde overtaget garanti for tilveiebringelsen af kr. 30000 med anmodning om, at han vilde vedstaa sit tilbud selv om bevilgning af storthinget ikke opnaaedes før i 1896, en anmodning, hvorpaa vedkommende gik ind. Da formandskabets sammensætning er uforandret til udgangen af 1896 og da det ikke har taget noget bestemt forbehold med hensyn til tiden for tilveiebringelsen af restbeløbet er det saaledes at anse som sikkert, at man, hvis der i 1896 opnaaes bevilgning af stortinget, hvorved opførelsen af den projekterede tilbygning sikres, paa anden maade kan tilveiebringe et beløb af 60000 kr. Et bidrag af staten paa 90000 kr. vilde altsaa — under denne forudsætning — være tilstrækkeligt til at skaffe museet den paa- tænkte tilbygning. Hvorvidt vedkommende privatmand ogsaa senere vil vedstaa sin garanti kan man ikke vide, da han, som det frem- gaar af det ovenfor anførte citat, er særlig interesseret for at byg- ningen skal være færdig til udstillingen (i 1898) og dette neppe kan ske udenat bevilgning erholdes næste aar (d. v. s. 1896.) I henhold til det her anførte og under henvisning til den ud- førlige begrundelse af nødvendigheden af en tilbygning som inde- holdes i vore tidligere andragender tillader vi os at anholde om, at det ærede departement vil bevirke fremsat kgl. proposition for stor- tinget i 1896 om bevilgning af kr. 90000 til udvidelse af museets bygning i alt væsentligst efter den plan, som fremgaar af bygnings- inspektør Sparres tegninger, beskrivelse og omkostningsoverslag, hvilke er meddelt i vort forrige andragende.* Udgiften ved vedligehold af museets bygninger og erlæggelsen af brandkontingent har som sædvanlig været overtaget af kommunen. De væsentligste af disse arbeider er: indvendig oliemaling af ro- tunden i kjælderetagen, maling af gulvene i taarnsalen og omlægning af gulvet i værkstedet. I kjælderen har man herved faaet lyse magasinrum, der er tagne i brug af begge afdelinger. Fremdeles er endel indredningsarbeider i vestibulen, hvortil man ifjor erholdt bevilgning, i begyndelsen af aaret fuldførte. Samtidig hermed er en buste og en del portrætter af mænd, som i tidens løb i fremtrædende grad har fremmet museets udvik- ling, blevne overflyttede hertil fra det tidligere direktionsværelse, som Du er taget i brug til arbeidsrum. I vestibulen findes saaledes — fra bestyrelsen. 9 paa en undtagelse nær malede — portrætter eller buster af præsi- - dent W. F. K. Cunristiz, museets stifter, af toldkasserer W. H. CHRISTIE, biskop NEumaNnn, konsul Joacaim FRrrznLE, overlæge D.C. DANTIELSSEN, grosserer C. SUNDT, kemiker Henrik SUNDT og kon- sul CHR. Børs. Besøget i samlingerne. Fra lste januar 1895 indtraadte den i forrige aarsberetning omtalte forandrede aabningstid, hvorefter samlingerne har været tilgjængelige for publikum til følgende tider: Januar—april og okt.—dec. incl. Søndag, mandag, onsdag fredag kl. 11—2. Mai til sept. imel.*) Alle dage kl. 11—2 og 4—6. (Tirsdag, torsdag, lørdag: Entré 25 øre. Ellers gratis adgang.) Udenfor disse tider har museet været stængt for almindelige besøgende, mens der har været fri adgang for skoleklasser i følge med læreren og for dem, der har ønsket at benytte samlingerne 1 specielle studieøiemed. 'Til disse — særlig folkeskolens lærerper- sonale — har der været udstedt særskilte adgangskort. For musé- foreningens medlemmer har der været gratis adgang til saavel museet som akvariet»i alle aabningstider. Samtidig med at sommeraabningstiden indtraadte toges et fra England indkjøbt tælleapparat i brug, hvorved det har været mulig at føre en fuldt nøilagtig statistik over besøget i det hele og til forskjellige tider. Der har iaar atter vist sig en betydelig tilvekst i besøget mod foregaaende aar, saaledes som det fremgaar af følgende opgave over antallet af besøgende i det sidste femaar: GIELE bl 29623 ko 30728 OSP AN. 31470 KEGLIS. Lun lgoL0 36903 LODD str spel då 42144 Dette besøg fordeler sig paa aabningstiderne saaledes som nedenstaaende tabel udviser: *) Sommeraabningstiden indtraadte paa grund af forskjellige omstændig= heder først d. 15de mai (istedenfor den lste). 2 10 Indberetning 1895 Skoleelever & Søndage Gratis hverdage Betalingsdage adgangskort eo AE 6006 2001 1422 leste sia AUGO I 6386 2050 1631 Eee 20 6120 | 2086 1153 LEIE 27806 4037 2477 2583 ken eloag BAL HØGE 1512 1798 Den udvidede aabningstid om hverdagene (formiddag og efter- middag mod tidligere kun formiddag) har altsaa ikke bevirket nogen synderlig sterk forøgelse af besøget; forøgelsen for gratishverdagenes vedkommende er ikke større end at det omtrent opveies af ned- gangen af besøg mod entré, en nedgang, der var at forudse, naar gratisaabningstiden blev saa sterkt udvidet. Derimod er besøget om søndagen tiltaget meget sterkt, hvad der kun delvis skriver sig fra den nye aabningstid om eftermiddagen. I aabningstiden paa søndågseftermiddagene falder et besøg af ca. 3600, mens den sam- lede forøgelse af søndagshesøget udgjør over 5000. Besøgets fordeling mellem formiddag og eftermiddag i sommer- maanederne er følgende: Formiddag Eftermiddag Søndase MAP 12131 3604 Gratis hverdage . 2993 1821 Betalingsdage.... 1082 bil 16206 5936 Det gjennemsnitlige besøg*) 1 aarets forskjellige maaneder for- deler sig som følger: Jan. Febr. Marts April Mai Jui Juli Aug. Sept. Okt. Novb. Dee. 1891 60 101 114 228 182 167 177 202 140 PR 189230 90+125 18594179 167 17401183 154£1e000abE 1893 61 97 166 9214 153 168 164 183 180 202 118102 1894 80 79 17011950199 152297 2927 482 SPR 1895. 62 105 146 167223 335 25240350 522 255600 Kap. 2. Særformaal under museets administration. Den biologiske station. Bestyrelsen, bestaaende af d'hr. dr. BRUncHorst, G. Å. HANSEN, dr. Å. ÅppgnLøF har afgivet detaljeret beretning for 1895, til hvilken man henviser. 1) Det samlede besøg i.maanedens løb divideret med antallet af gratis aabningsdage. fra bestyrelsen 1 Her skal kun anføres, at man for 1895/96 har erholdt bevilg- ning til den zoologpost, om hvilken man første gang ansøgte for 1893/94. Gagen blev af storthinget bevilget med kr. '2400, hvortil kommer kr. 800 i reiseudgitter. | I posten ansattes fra 1. juli, med kirkedepartementets appro- bation, hr. cand. real. 0. NORDGAARD, der 1 flere aar ved siden af sin lærergjerning havde beskjæftiget sig med zoologiske under- søgelser. | Ansættelsen af denne mand har gjort, at museet har kunnet paatage sig at tage del i de af dr. HJort paabegyndte hydrografisk- biologiske undersøgelser af havet ved vor kyst. I anledning denne sag modtog man i august maaned et af den naturhistoriske afdeling anbefalet motiveret forslag fra den biologiske station. som følge af hvilket man under 17. august vedtog at stille til disposition et beløb af indtil 4000 kr. til hydrografisk-biologiske undersøgelser ved den norske kyst i indeværende vinter samt at paatage sig udgifterne ved udgivelsen af dr. HsortT's arbeide over den norske kysts hydrografi og biologi, idet begge bevilgninger ydes af FrigLE's legat no. I. | Forøvrigt har stationen paataget sig udførelsen af endel under- søgelser over udklækningen af lakse- og ørretrogn 1 brakt og salt vand, hvortil staten har bevilget et beløb af kr. 500.— F'orelæsningskursus for folkeskolelærere. I lighed med forrige aar afholdtes i tiden mellem 5te og 17de august, begge dage incl. et sommerkursus for folkeskolelærere med et tilhørerantal af 140—150. | Kurset stod under bestyrelse af museets sekretær, dr. BRUNCHORST, som har afgivet udførlig beretning, som medfølger og til hvilken man henviser. Regnskabsekstrakt er indtaget i museets regnskab. Det sees heraf, at staten til dette kursus har ydet et bidrag af kr. 1600, hvortil kommer kr. 2000 til stipendier, som uddeles af kirke- departementet. For 1897 har man ansøgt om den samme be- vilgning. Ved dette kursus var, ligesom ved det foregaaende, mangelen paa foredragslokale 1 museet et stort savn, særlig for foredragene over geologi og over Norges forhistorie, der krævede et betydeligt demonstrationsmateriale. 12 Indberetning 1895 Foredrag for hvermand. Bestyrelsen for disse foredrag har bestaaet af følgende herrer: Dr. J. BRUNCHORST, konsul S. FaLcH, politimester Jurius OLSEN (valgte af museets bestyrelse). stadskonduktør v. D. Liprz, (valgt af Haandværkerforeningen), rebslager Hans OLskn (valgt af Arbeider- foreningen) og maler OLur PEDERSEN (valgt af Haandværkssvendenes forening. | Forøvrigt henvises med hensyn til de afholdte foredrag ete. til bestyrelsens beretning og den i medfølgende regnskab indtagne ekstrakt af foredragenes regnskab. Dette er, som det vil sees, af- givet for 3 halvaar, for derved at bringes i overensstemmelse med museets regnskaber. Budgettet for 1896 'er opgjort med de sædvanlige indtægter og udgifter, de første bestaaende af bidrag af stat (1200), kommune (1500) og samlag (900) samt kontingent. s$Naturen** har i 1895 været udgivet under uforandret redaktion og har erholdt det sædvanlige bidrag af staten (kr. 1000). Til gjengjæld herfor leveres tidsskriftet til halv pris til statsunderstøttede folkebiblio- theker. Kap. 3. Museets legatmidler og andre kapitaler. Paa fundatsen for D. C. DanteLssen's legater (se forr. aars- beretning, pag. 7) er der under 13de september f.a. meddelt kgl. konfirmation. Efter fundatsen staar legaterne under formand- skabets overtilsyn og dets regnskaber foranlediges af dette revideret og decideret paa samme maade som for kommuneus regnskaber bestemt; af det reviderede regnskab bliver aarlig en bekræftet af- skrift at indsende til kirkedepartementet. Hvad legatrenternes an- vendelse angaar, saa indeholdes de vigtigste bestemmelser desan- gaaende 1 $ 4, der hidsættes i sin helhed: sRenterne af alle tre i $ 1 nævnte legater anvendes — for no. I og II's vedkommende dog først, naar de i $ 2 anførte betin- gelser!) er indtraadt — paa saadan maade, som museets bestyrelse til enhver tid bestemmer, til fremme af videnskabelige undersøgelser, tjenende til at udvide vort kjendskab til Norges dyre- og planteliv, 1) Det vil sige naar udbetaling af endel i $ 2 omhandlede livrenter er ophørt. fra bestyrelsen. 13 særlig i histologisk og physiologisk retning, paa betingelse af, at resultaterne af undersøgelserne, der bliver at nedlægge 1 viden- skabelige beretninger, offentliggjøres som arbeider udgaaede fra Bergens Museum. Forsaavidt renterne strække til, skulle arbeiderne ledsages af tegninger. Alt, hvad der ved disse undersøgelser indsamles af dyr og planter skal, naar det er afbenyttet som videnskabeligt materiale, afleveres til Bergens Museum. Af renterne maa ingen del anvendes til udgifter, som direkte vedkommer museets samlinger, inventar til samme, bygningers ved- ligehold og lignende. Derimod kan de anvendes til reisestipendier til foretagelse af videnskabelige undersøgelser af den ovenfor om- handlede art, til stipendier for videnskabsmænd forat sætte dem istand til at udføre et bestemt arbeide eller til gjennem kortere eller længere tid at beskjæftige sig med undersøgelser af den oven- for nævnte art. De her nævnte anvendelsesmaader skal ikke udelukke andre, som museets bestyrelse maatte finde hensigtsmæssige, naar blot de i lste passus nævnte betingelser iagttages. Under ellers lige forhold er de ved museets naturhistoriske afdeling ansatte konservatorer eller videnskabelige funktionærer fortrinsberettigede til at benytte renterne til deres videnskabelige undersøgelser.* Efter realisationen af de DanrzrLssEN's bo tilhørende aktier, der udgjorde en væsentlig del af formuen, og efter afrunding af det tredie legats kapital ved tillæg af kr. 193.192 af de i aarets løb indvundne renter udgjør legaterne følgende beløb: Nr. I. — FRreDRIKKE DANIELSSEN og ÅLFHILDE LARSENS legat unue. TBS ST ER kr. 24000.— Nr. II Fanny HANSEN og HENrIk DAnrenssen's legat ,, 24000.— Nr. IIL. Berte Maris Danrenssen's legat ........ 2 HU = Sa. kr. 88000.— Af museets øvrige kapitaler er ,Henrik Sunpr's Legat til fremme af lægevidenskaben* ved tillæg af legatets egne renter og halvdelen af renterne af Henrik SunDr's legat til fremme af uaturvidenskabelige undersøgelser* steget fra kroner 3208.80 til kr. 4274.16. Det skal iflg. legatfundatsen stige til kr. 25000.— før renterne kan anvendes. 14 Indberetning 1895 Bibliothekets grumdfond, . der helt og holdent skyldes samlaget, er forøget med kr. 4000.—, der bevilgedes af samlagets overskud for 1894 og med kr. 25000.—, som man erhoidt ved den i november foretagne uddeling af samlagets opsparede kapital samt med en del af de i aaret paaløbne renter. Ved uddelingen af samlagets opsparede kapital havde be- styrelsen andraget samlaget om en bevilgning af kr. 82200 forat fondet kunde stige til kr. 150000.— og saaledes paaregnes at give en sikker renteindtægt af kr. 6000.—, det beløb, som man iaar har havt til disposition derved, at samlaget har tilladt anvendt kr. 2000 af fondets renter som tillæg til den direkte bevilgning af 4000 kr. til anvendeise for bibliotheket. TI meotiveringen til dette andragende fremhævede man med styrke den betydning et videnskabeligt bibliothek vil have for en vestlandsk høiskole 1 Bergen, naar en saadan 1 sin tid kaldes tillive, og man beklager netop af dette hensyn i særdeles høi grad, at ingen større bevilgning opnaaedes. Imidlertid vil man ved de kommende aars uddeling af samlagsmidler paany andrage om forøgelse af fondet med det maal for øie at bringe det op til kr. 150000, og man nærer det haab, at den vaagnende interesse for høiskolesagen, og den grundlæggende betydning et bibliothek som museets har for denne tankes fremme, vil skaffe denne bevilgning sympathi hos samlagets direktion. Pr. 31. XII. 95 udgjør bibliothekets grundfond kr. 91866.07 og museets faste formue udgjør tilsammen kr. 302140.23 (mod 257332.71 pr. 31. XII. 94) fordelt som følger: lol Joseam Perærsrsslesat mod. GE Fe kr. 28000.00 2. Joacam Frrreslesatno le > 40000.00 3. Huønrrk Sunpr's legat til fremme af naturviden- skabelige undersøgelser. JR » 50000.00 4. HENrIk SUNDT's legat til fremme af lægeviden- skaben (særfond paa 25000 kr., der dan- nes ved afsætning af !/, af renterne af det under 3 anførte legat samt særfondets penter)e got. 49: AAN ATLE pi 4974.16 Den Bibliothekets «]grndiord LAN NN » 91866.07 6. FREDRIKKE DANIELSSEN Og ÅLFHILDE LARSEN'S | Jegabavuk Ark eder GE » 24000.00 7. Fanny Hansen og Henrik DanNtELSSEN'S legat.. ,- 24000.00 8. Brertae Maris DaNrELSSEN'S legat........oevee » 40000.00 Sa. kr. 302140.23 - fra bestyrelsen. 15 Hertil kommer Hrtarr1o0 Lunp's testamentariske gave kr. 4000.—, der med paaløbende renter er steget til kr. +159.70 og som endnu ikke er endelig disponeret. Hvad legatmidlernes indtægter ang: og de udgifter, som be» strides af disse, saa kan man henvise til regnskabsekstrakten, hvor der for første gang er indtaget redegjørelse for disse midler, sær- skilt for hvert legat, samt til næste afsnit, hvor der er redegjort i sammenhæng for legatindtægternes anvendelse 1 videnskabeligt øiemed. I regnskabsekstrakten er ført ,indenfor linien* de indtægter og udgifter, som enten er medtagne paa andet sted (endel af bibliotheksfondets renter, anvendte til bibliotheket og opførte under Iste kapitel) samt hvad der iflg. legatfundatsen eller anden be- stemmelse skal anvendes til legatkapitalens forøgelse eller til liv- renter (det sidste er tilfældet ved to af DANIELSSEN'S legater). Den sum, som er ført til indtægt i andre end de netop nævnte øiemed udgjør kr. 26997.88. Af dette betydelige beløb er dog kun en mindre del (5 å 6000) virkelig indtægt i aaret, den større del er beholdning fra forrige aars regnskab, ofte opsparet gjennem en længere aarrække med det maal for øie at kunne iværksætte større foretagender, som de projecterede hydrografisk-biologiske under- søgelser. Forøvrigt medgaar en stadig større del af de legatmidler, som dertil er anvendelige, til trykning af museets skrifter. Kap. 4. Museets videnskabelige virksomhed. Prisbelønming. I henhold til legatfundatsens 8 2 udsattes ved bekjendtgjørelse af 1. september 1893 en prisbelønning af ,HENRIK SUnDT's legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser*, stor kr. 500.—, for et arbeide over kemisk fysiologi. Ved udløbet af indleveringsfristen, der var bleven forlænget fra 1. til 15. september dette aar, var der indkommet et arbeide: sg beitrag zur Kenntniss des Fiweissabbaues vm menschlichen Or- ganismus*, med tilhørende lukket navneseddel, begge forsynede med samme motto: ,Je eingehender, vielseitiger, griindlicher wir die Lebenserscheinungen zu erforschen suchen, desto mehr kommen wir zur Kjinsicht, dass Vorgånge, die wir bereits geglaubt hatten physikalisch und chemisch erklåren zu können weit verwickelter Natur sind und vorlåufig jeder mechanischen Frklårung spotten.* I bestyrelsesmøde d. 20. septbr. fattedes beslutning om at anmode d'herrer professorer Tr. HJOrTDAHL, SoPHUS. Torup og 16 Indberetning 1895 E. Poursson om at sammentræde som bedømmelseskomite forat afgive udtalelse angaaende det indsendte arbeide. Under 29. oktober afgav disse herrer følgende udtalelse: , Vi finder, at der i afhandlingen er nedlagt et stort og omhygge- ligt arbeide og tilveiebragt et betydeligt og værdifuldt analyse- materiale til bedømmelse af forholdet mellem de forskjellige egge- hvidestofdekompositionsprodukter i urinen. De analytiske methoder til bedømmelse af disse stoffer er behandlede med indgaaende kritik og de anvendte modifikationer maa ansees for fuldstændigt paalidelige. Det havde vistnok været ønskeligt om forfatteren havde gjennemført sin oprindelige plan i en noget større udstræk- ning, men allerede hvad han har leveret giver særdeles væsentlige bidrag til forstaaelsen af stofskiftet under forskjellige vigtige sygdomsformer. Maaske har forfatteren enkelte steder været til- bøielig til at drage slutninger, hvis begrundelse havde tiltrængt et noget større materiale, men i det store og hele maa vi yde hans arbeide vor fulde anerkjendelse. Vi finder det saaledes værdigt til at erholde den udsatte prisbelønning.* I henhold til denne udtalelse besluttede bestyrelsen i møde den 17. november enstemmigt, at det omhandlede arbeide blev at tildele den wudsatte prisbelønning af ,HENrik SunDrt's legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser* samt at arbeidet bliver at udgive i trykken paa bekostning af legatets renter. Ved den derpaafølgende aabning af navneseddelen viste for- fatteren sig at være dr. philos. EyvinD BøDTKEr, amanuensis ved universitetets kemiske laboratorium. Arbeidet er færdig til udgi- velse og er tillige indtaget i Aarbogen for 1894—95 (se nedenfor). Om næste uddeling af den Sundtske prisbelønning vil bekjendt- gjørelse blive udstedt med indleveringsfrist til Iste sept. 98. Stipendier af museets legatmidler har iaar været uddelte til følgende herrer: Konservator Å. AppELLÖF kr. 300 af Frieles legat no. 1 til zoologiske undersøgelser i Herløfjorden. Hr. AppELLÖF foretog sine undersøgelser i tiden fra 8de juni til 8de juli med station i Sæter- støl paa Askøen. En redegjørelse for undersøgelsernes resultater er indtaget i aarbogen. Konservator JamzEs Å. GrIzG, kr. 300 af samme legat til zoologiske undersøgelser ved Sognefjordens munding. Undersøgel- serne foregik fra midten af juli til midten af august med station i Skjærgehavn og paa Husøen. Delvis er der redegjort for resulta- fra bestyrelsen. pri terne af disse undersøgelser i Aarbogens under no. XII optagne afhandling. Cand. real. P. Boyz, kr. 200 af Henrik Sundts legat til algo- logiske undersøgelser i Bergens stift. Hr. Boyz undersøgte iaar algefloraen ved Askevold og Florø. Adjunkt E. JØRGENSEN, kr. 300 af samme legat til bryologiske undersøgelser i Bergens stift. Hr. JØRGENSEN undersøgte mosfloraen paa Tysnæsøen og omliggende øer samt delvis i Hardanger og Etne 1 tiden fra 10de juli til 26de august. Et mindre beløb (ca. kr. 170 af Frieles legat no. 1) er 1 lig- hed med tidligere aar anvendt til kortere zoologiske ekskursioner i Bergens nærmeste omegn. Fremdeles bevilgedes der hr. dr. ÅppELLÖF kr. 200 (af DANrzrs- SENS legat no. III) som tilskud til det ham af universitetet tilstaaede stipendium (kr. 800), for hvilket han opholdt sig ved det zoologiske institut i Wiirzburg beskjæftiget med studier : over befrugtning og celle- delingsprocesserne. Endelig kan det i denne forbindelse nævnes, at man efter forslag fra den biologiske station har bevilget indtil 4000 kr. af Frieles legat no. 1 til hydrografisk-biologiske undersøgelser ved den norske kyst i de første maaneder af indeværende aar. Publikationer. Da tiden for udgivelsen af museets aarbog lidt efter lidt var trukket ud, saa Aarbogen først udkom 10—11 maaneder efter udgangen af det aar, for hvilket den var udgivet, besluttede man at slaa sammen bindene for 1894 og 95 og lade dobbeltbindet udgaa 1 begyndelsen af 1896. Bindet foreligger fær- digt idet denne beretning gaar 1 trykken og indeholder — foruden beretningen for 1894 og 95 — følgende afhandlinger: No. 1. Dr. Å. APPELLÖF: Öber einige Resultate der Kreuzbefruchtung bei Knochenfischen. (Mit I Doppeltafel.) No. 2. 0. NorDGAARD: Systematisk fortegnelse over de i Norge hidtil obser- verede arter af marine polyzoa. I. Cheilostomata. (Med 2 plancher.) No. 3. PETER ANNÆUS ØYEN: Dæmmevand. Et piduae til Hardangerjøkelens geologi. (Med kart.) No. 4. PkTER ANNÆUS ØYEN: Nogle træk af Hardangerviddens geologiske og archæologiske forhold. No. 5. dJaMEs Å. GRIEG: Ichthyologiske notiser. (Med 1 fig. i teksten.) No. 6. GABRIEL GUSTAFSON: Fortegnelse over de i 1894 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. (Med 2 plancher og en af bildning i teksten.) No. 7. W.D. Kroan og B. E. BENDIXEN: Dat Gartenrecht in den Jacobs- fjorden vnndt Bellgarden, med oversættelse. 18 Indberetning 1895 No. 8. B. E. BENDIxEn: Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. VI. (Mit 3 Tafeln.) No. 9. Dr. F. ScHAUDINN (Berlin): Verzeichniss der wåhrend des Sommers 1894 aus dem Pudde-, By- und Hjeltefjord bei Bergen gesammelten Foranuiniferen. No. 10. EvvinDp BØDTKERr: Beitrag zur Kenntniss des KFiweissabbaues im menschlichen Organismus. No. 11. Dr. A. AppELLÖF: Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. No. 12. JaAMEs Å. GRIEG. Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde (Med 2 fig. i teksten.) No. 138. E. JØRGENSEN: Sandefjordegnens mosflora. (Med 5 fig. i teksten.) No. 14. Å. PALMSTRØM: Sur une certaine équation différentielle. No. 15. B. E. BENDIxEN: Beskrivelser og dokumenter vedkommende kampen paa Bergens vaag 1665. No. 16. P. Boyz: Bidrag til kundskaben om Algevegetationen ved Norges vest- kyst. (Med 1 planche.) No. 17. E. JØRGENSEN: Campylopus brevipilus Br. eur., c. fr. (Mit einer Tafel). No. 18. E. JØRGENSEN: Ueber die Bluthen der Jungermania orcadensis Hook. (Mit einer Tafel.) Saavel aarbogen som begge aarsberetninger er udgivne paa | bekostning af Frieles legat nr. II, men kommer kun for en GE del til udgift i 1895 aars regnskab. Kap. 5. Høiskolesagen. I museets nye love, vedtagne i 1892, er som en af museets opgaver ogsaa nævnt den, at arbeide for oprettelse af en høiskole for vestlandet i Bergen. Bestyrelsen har derfor altid havt sin opmerksomhed henvendt paa denne sag, om den end ikke har fundet, at tiden var inde til foretagelse af positive skridt, og den greb det derfor med stor glæde, at prof. dr. W. C. BrøGGEr under et ophold i Bergen ivaar var villig til at afholde et foredrag om denne sag.*) Til foredraget der afholdtes i Handelssamfundets lokale den 9de april indbød man foruden muséforeningens medlemmer tillige de herværende stortingsrepræsentanter, medlemmer af forelæsnings- foreningen, magistraten, kommunestyret, fiskeriselskabet, kunstindu- strimuseet og lægeforeningen samt lærere ved de høiere skoler. Det overvares af 150 å 200 personer og efterfulgtes af en diskus- 1) Dette foredrag er trykt som manuskript og uddeles sammen med denne beretning til muséforeningens medlemmer ligesom det paa henvendelse udleveres fra museets sekretær. fra bestyrelsen. 19 sion, der lededes af hr. borgermester ÅRCTANDER, og som afsluttedes med den enstemmige vedtagelse af en resolution saalydende: , Kor- samlingen opfordrer Bergens Museums direktion til at overtage igangsættelsen af arbeidet for et universitet 1 Bergen iværksat paa samme maade, som der er fremgaaet i Stockholm og Gøteborg, og bygget paa det havende museum, ved at søge indsamlet private og om muligt tilveiebragt offentlige midler for successive oprettelse af videnskabelige lærestole med det for studierne fornødne fuld- stændige udstyr. Idet man henstiller til direktionen samtidig med opfordringen til bidrag i dette øiemed at ville forberede et udkast til plan for den fremtidige videnskabelige høiskole — til senere fremlæggelse i offentlig møde, vil forsamlingen foreløbig udtale som sin forme- ning, at begyndelsen til et vordende fuldstændigt bergensk univer- sitet bør ske gjennem oprettelse efterhaanden af et mathematisk- naturvidenskabeligt fakultet, hvortil dog saavidt muligt bør knyttes et eller flere fag henhørende under den historisk-filosofiske gruppe.* I henhold til dette opdrag indgik museets bestyrelse under 15de november til samlaget med andragende om, at der ved udde- lingen af samlagets opsparede midler maatte blive ydet et bidrag til et fond for en vestlandsk høiskole i Bergen. Dette andragende hidsættes 1 sin helhed alene med udeladelse af et enkelt, specielt til samlaget henvendt slutningsafsnit, idet det indeholder plan for, hvorledes høiskoletanken efter musebestyrelsens mening bør søges realiseret. , Tanken om et universitet eller en videnskabelig høiskole for vestlandet er nu allerede gammel. Den var vistnok ikke ny, da den blev optaget til diskussion i vore aviser for over 20 aar siden; den kom i 80-aarene frem i form af rygter om en større dotation til dette øiemed; den bragtes paa bane en kort tid efter i den da eksisterende akademiske forening; den gjordes under form af et menighedsuniversitet til gjenstand for indgaaende drøftelse i 1882 og 83, og den tog ny vækst, da den fra hold, der stod vor by fjernt — gjennem prof. BrøGGERs foredrag i april maaned — fik en varm og indtrængende støtte fra en kant, hvor mange vistnok havde ventet modstand. Og i de mellemliggende aar har tanken aldrig været opgivet; den har visselig altid gjæret i de mænds sind, hvem vestlandets udvikling og Bergens fremgang har ligget paa hjerte, og ihærdigt, om end indirekte, har der været virket for dens realisation gjennem arbeidet paa at fremme den til Ber- 20 Indberetning 1895 gens museum knyttede videnskabelige virksomhed og gjøre denne institution til noget mere end et blot og bart museum. I erkjendelsen af, at Bergens museum er den grundvold, af hvilken en høiskole for vestlandet naturligen maa udvikle sig, blev der af et i april d. aar afholdt møde givet dettes bestyrelse i op- drag at overtage igangsættelsen af arbeidet for et universitet 1 Bergen. I henhold hertil skal vi udtale følgende: Oprettelsen af en videnskabelig høiskole for vestlandet i Bergen maa være det fremtidsmaal, man arbeider hen imod ved den videre udvikling af de videnskabelige institutioner i vor by. Vi kan til begrundelse heraf anføre, hvad der fra andet hold tidligere er udtalt om et universitets betydning"): pIkke blot vil et universitet bringe en overordentlig lettelse for alle de mangfoldige forældre, hvis børn gaar den studerende vei; ikke blot vil det bevirke en tilstrømning af studerende, der paa den ene eller anden maade vil tilføre byens borgere fortjeneste; ikke blot vil det knytte ul stedet et ikke lidet antal økonomisk uafhængige familjer, som vil ønske at leve der, hvor børnene op- holder sig; men langt mere end alt dette vil den sum af viden og indsigt paa de forskjellige omraader, som derved vil samles i staden, og det opsving, aandslivet derigjennem vil tage, virke befrugtende i alle dele. Hidindtil har Kristiania alene trukket til sig saagodtsom alt, hvad vort land eier af fremragende betydning i videnskabelig, literær og humanistisk henseende. Dette har ikke været heldigt for udviklingen af aandslivet her paa vestlandet. Her har været trangt for dem, som har villet pleie aandelige interesser, ikke mindst, hvor de gik i videnskabelig retning. Hvor der derfor har været nogen lidt mere end almindelig udrustet blandt den aka- demiske ungdom paa disse kanter, har han gjerne tyet bort fra sin hjembygd, og hans evner eller kundskaber har ikke kommet den umiddelbart tilgode; Kristiania har i den almindelige opfatning været den eneste værdige tumleplads for det spirende talent, og didhen har derfor altfor mange af de dygtige søgt. Som hoved- stad, som eneste universitetsstad, som den rigeste og mægtigste by, hvis aristokrati har sat sin ære i at hævde dens overlegenhed 1 alle retninger, har den øvet en overordentlig tiltrækningskraft; 1) Skolebestyrer HAMBRO i bergenske aviser 1883. fra bestyrelsen. 2] den har været det forjættede land for embedsmænd, for pensjonister, for rigfolk, der har kunnet vælge sit opholdssted, og mangen by har med sorg seet kanske baade en og flere af sine største skatydere drage ind til det sted, som alene i vort land har havt pet europæisk præg*. Men dette forhold er vel skikket til at vække bekymring. Et lidet folk har ikke raad til at sætte saa mange af sine bedste kræfter ind paa ét sted, og allermindst et folk, der lever under naturforhold som vort fædrelands. De store afstande og den vanskelige samfærdsel gjør det her endnu nødvendigere end i andre lande at skabe flere kulturcentrer, hvis ikke store dele af landet skal blive liggende i skyggen. I denne henseende vil oprettelsen af et nyt universitet paa vestlandet faa en ikke liden betydning. Det vil danne udgangspunktet for en kulturbevægelse i den lands- del, som har været mindst berørt af indflydelsen fra den store østlandsby, og det nærmere kjendskab til høiskolens virken, som er en frugt af stedets nærhed, vil forhaabentlig ogsaa gjøre sit til at bringe videnskabelig dannelse 1 større anseelse, end den for tiden hos en stor del af vort folk nyder. Det har været en af vort aarhundredes store lærdomme paa økonomisk omraade, at der er foretagender, som direkte ikke giver noget udbytte, men som dog indirekte lønner sig. Til disse maa regnes ikke blot forbedrede samfærdselsmidler, navnlig jernbane- anlæg, og fagskoler, men ogsaa enhver indretning, der ved at fremme oplysningen øger de forskjellige arbeidskræfter. Hører op- rettelsen af et universitet til denne klasse foretagender, saa vil kanske ret mange synes, at de har raad til at være med og give penge dertil." Til det her anførte kan vi helt og holdent slutte os, og ogsaa de indvendinger, som kan reises mod oprettelsen af et universitet for vestlandet, er allerede ved sagens tidligere diskussjon og i prof. BRØGGERSs foredrag om dette emne, hvortil vi henviser, ganske gjendrevne. Vort lands økonomiske evne er visselig nu stor nok til at det kan underholde to universiteter, og ingen vil tvile paa, at den aandelige vækst i vort folk er stærk nok til, at vi kan forsyne dem med lærekræfter og gjennem disses videnskabelige arbeide yde vort værdifulde bidrag til forøgelsen af den menneskelige viden. Vi skal, hvad den økonomiske side angaar, blot anføre, at Sverige med noget over det dobbelte af vort folketal foruden 29 Indberetning 1895 sine to gamle universiteter, det ene 500, det andet 300 aar gammelt, sine akademier og sit Karolinska Institut, der er et fuldstændigt medieinsk fakultet, siden 80-arene har oprettet to nye høiskoler, i Stockholm og Göteborg. Tillige vil vi i denne forbindelse fremhæve den bevægelse, som i de senere aar overalt har gjort sig gjældende 1 retning af at gjøre universiteternes og høiskolernes lærekræfter direkte mnytte- bringende for den almene oplysning. Vi mener den saakaldte university-extension-bevægelse, der med udgangspunkt i England har ført til oprettelsen af arbeiderakademier og tilsvarende institu- tioner rundt” omkring 1 landene og som mere og mere tenderer henimod at nedbryde de enge skranker universiteterne — og ikke mindst vort lands — tidligere satte sig for sin virksombhed. Denne bevægelse har ogsaa naaet frem til os og har givet sig udslag i de offentlige foredragskurser, som siden 1887 aarligen har været holdte, og 1 de ,sommerkurser* som i de sidste to aar har været istandbragte. Men de, som har havt med disse institutioner at gjøre, vil vide, hvor arbeidet ofte har været vanskeliggjort ved mangelen paa lærekræfter, og naar arbeiderakademiet i Kristiania har naaet en uforholdsmæssig meget høiere udvikling end den til” svarende institution i vor by, saa er det visselig for den væsent- ligste del de lærekræfter, universitetet byder, som har været aarsag hertil. Det endelige maal for høiskolens omfang maa det overlades til fremtiden at bestemme. Foreløbig har man dog tænkt sig, at man som et fremtidsmaal bør holde sig for øie at faa den udstyret med følsende fakulteter eller afdelinger: 1) Et mathematisk-naturvidenskabeligt. 2) Et sprogvidenskabeligt. 3) Et historisk-filosotisk. 4) Et medicinsk. Disse afdelinger kan selvfølgelig ikke alle igangsættes med en gang. Dertil vilde kræves større midler, end man 1 en rimelig fremtid kan vente at komme til at raade over. Man maa derfor gaa den samme vei, som har været fulgt i Stockholm og som og- saa Göteborg senere har slaaet ind paa: at lade fakulteterne træde i virksomhed det ene efter det andet, eftersom de nødvendige midler til deres underhold kan tilveiebringes, enten ved private fra bestyrelsen. 93 bidrag eller ved bevilgninger af stat eller kommune. Og selvfølgelig vil man heller ikke være bunden til først at lade et fakultet træde jgang, naar det kan oprettes i sin helhed, men vil have fuld ad- gang til at oprette enkelte poster under en af afdelingerne før denne 1 sin helhed kan udstyres med lærekræfter, dersom dette af den ene eller anden grund maatte findes hensigtsmæssigt. Hvad angaar maalet for høiskolens undervisning, saa bør det være at meddele videnskabelig uddannelse 1 de fag, den omfatter, men dernæst antager man, at den, efterhvert som den udvides, bør erhverve eksamensret for de faggrupper, der er repræsenterede ved den samt ret til afholdelse af eksamen filosoficum. Af de her nævnte afdelinger bør begyndelsen Sp med den mathematisk-naturvidenskabelige. Denne er paa grund af de store samlinger og det rige lære- materiel, den kræver, maaske næst efter den medicinske, den kost- bareste. Men disse samlinger haves for den største del allerede 1 museet, ligesom dette — og observatoriet — kan yde et betydeligt bidrag til takultetets udstyr med lærekræfter. Til et mathematisk-naturvidenskabeligt fakultet vil tiltrænges: I prof. 1 mathematik, 1 — 1 fysik, I — 1 kemi, I — i zoologi, 1 — i botanik, I — 1 mineralogi og geologi, I docent i astronomi, I — i geografi, 1 — 1 mekanik. Desuden vil der meget snart behøves assistenter, ialfald i fysik og kemi, ligesom der vil medgaa en aarlig sum til de naturviden- skabelige instituter og laboratorier. I det hele kan man for høi- skolens mathematisk-naturvidenskabelige afdeling opstille følgende budget for de aarlige udgifter: ofprotessorsaserta 5000 kroner GSV. SEINE kr. 30,000.00 bdocentnaser åa «2500 koner GLT Nesen 7500:00 mannenser 07 vartmestre. ..yua: he. bee ee et eee 75001000 Aarsanslag til de naturvidenskabelige instituter ..... » 10,000.00 kr. 55,000.00 24 Indberetning 1895 Til sammenligning anføres, at det mathematisk-naturvidenskabe- lige fakultet i Stockholm, ialfald for et par aar siden, ikke havde mere end 60,000 kroners annuum. Af disse udgifter vilde en ikke ringe del gaa ind under museets budget, særlig dersom dette i nogen grad forøges ved bidrag fra de samme hold, som hidtil har støttet det, og naar dets udgifter bliver noget omregulerede med høiskolens tarv for øie. Ligeledes kommer den biologiske station med dens aarsbudget her 1 betragtning, idet den overflødiggjør et zoologisk og ialfald 1 de første aar et botanisk institut, og fremdeles vil museets legat- midler lette høiskolens udgifter i flere retninger, især naar de om endel aar blir helt disponible. TI det hele kan man visselig gaa ud fra, at i en nær fremtid ca.30,000 kroner at høiskolens budget. vil kunne spares ved hjælp af museets annuum!). Og fremdeles antager vi at kunne gaa ud fra, at observatoriets annuum kommer høiskolens formaal tilgode, saa man herved faar et yderligere til- skud af mindst 2,000 kroner. For med Bergens museum som grundlag at kunne istandbringe et fuldstændigt mathematisk-naturvidenskabeligt fakultet skulde der altsaa tiltrænges en aarsindtægt af 23,000 kroner. Det bør da mærkes, at denne afdeling af høiskolen, foruden at have sin fulde selvstændige betydning, atter vil være grundlaget, uden hvilket et medicinsk fakultet er utænkeligt. De fag, som læses i 1. afdeling af medicmsk embedseksamen, er udelukkende de, der er repræsenterede ved det mathematisk-naturvidenskabelige fakultet samt anatomi og fysiologi. Veien vilde derfor ikke være lang, naar det her omhandlede fakultet var kaldt tillive, før man kunde meddele fuld undervisning til 1. afdeling af medicinsk eksamen. Og ved en forholdsvis ringe udvidelse i en anden retning vilde fakultetet kunne suppleres saaledes, at eksamen filosoficum kunde afholdes ved høiskolen og de vestlandske studerende saa- ledes i det første studieaar opholde sig nær hjemmet. Det vil sees, at man ikke i de her gjorte beregninger har taget hensyn til lokale til høiskolen. Det bør i den anledning be- mærkes, at den projekterede udvidelse af museets bygning er saa- pas stor, at museet ved den i adskillige aar vilde kunne tilfreds- stille den væsentligste del af høiskolens behov for lokaler. Og 1) Dette udgjør for 1895 (arbeiderforedrag, sommerkursus etc. sat udenfor, men legatrenterne helt medregnede) 46,000 kroner. Heri er kommunens ved- ligeholdelse af bygningerne ikke medtaget. fra bestyrelsen. 25 det bør ikke glemmes, at det, som især trænger plads, er sam- lingerne, og at de, naar museets bygning er udvidet med to fløie efter den opgjorte plan, for en lang aarrække vil have rummeligt udkomme i denne henseende. Men dertil kommer ogsaa, at vi anser det for fuldt opnaaeligt eventuelt at faa støtte af stat og kommune til de nødvendige ud- gifter ved lokale til høiskolen. Derimod mener vi — og vi befinder os da 1 fuld overensstemmelse med de, der tidligere har behandlet denne sag — at ialfald en væsentlig del af høiskolens aarlige udgifter maa bestrides uden yderligere tilskud af staten, end denne yder gjennem sin bevilgning til museet, og at der maaske heller ikke fra kommunen kan paaregnes noget større aarligt bidrag hertil. Tilveiebringelsen af de nødvendige midler til høiskolens drift maa for en væsentlig del ske gjennem private og institutioner i Bergen. | Qg i denne henseende har Bergen en gjæld fra tidligere dage. Da universitetet 1 Kristiania skulde stiftes i 1811, blev meget be- tydelige beløb tegnet i Kristiania og de østlandske byer, medens Bergens bidrag kun var 31,027 Rådl., d.v.s. mindre end de bidrag, der tegnedes i hver af de smaa byer, Fredrikshald, Porsgrund, Drammen, Arendal og Kragerø og mange gange mindre end det i Kristiania tilveiebragte beløb, skjønt den sidste by dengang ikke havde stort mere end halv saa stor folkemængde som Bergen. Og tilsvarende ringe var den støtte universitetet fik fra andre byer paa vestkysten. Paa samme maade, som der dengang i den by, hvori høiskolen skulde have sit sæde, tilveiebragtes en meget betydelig sum, saa- ledes mener vi, at en høiskole for vestlandet nu ikke kan kaldes tillive, uden at der fra vestlandet og særlig fra Bergen ydes et betydeligt bidrag. , Og efter hvad der foran er anført, mener vi, at dette bidrag maa komme den aarlige drift tilgode. Dette kan bedst ske ved dannelsen af et fond for høiskolen, hvis renter alene anvendes, mens kapitalen forbliver urørt. Paa denne maade er saavel Stockholms som Göteborgs høiskole oprindelig istandbragte, hvad der for den sidstes vedkommende har faaet et blivende ud- tryk deri, at de større bidragsydere i høiskolestatuternes 1. paragraf er nævnte som dens grundlæggere. Hvad størrelsen af det nødvendige grundfond angaar, saa vil vi ikke derom udtale os. Vi vil kun henvise til, at et fond paa ca. 500,000 kr. under de ovenfor anførte forudsætninger vilde være 3 26 Indberetning 1895 — — == tilstrækkeligt til at bestride udgifterne ved et mathematisk-natur- videnskabeligt fakultet, forsaavidt disse ikke indgaar under museets budget, og at der antagelig kan paaregnes endel sikre aarlige bi- drag til høiskolens drift, saa fondets størrelse neppe engang behøver at vokse til det her nævnte beløb før høiskolens første afdeling kan igangsættes. For naar dette er skeet at forberede oprettelsen af de andre afdelinger, mener vi, at der i bestemmelserne for fondet bør optages en forskrift om, at en del af renterne fremdeles skal tillægges kapitalen. Bestyrelsen for fondet har vi tænkt os henlagt under museet, indtil renterne begynder at anvendes, da den overgaar til høiskolens bestyrelse, paa hvis sammensætning vi mener at saavel stat som kommune og muligens andre bidragsydende korporationer, foruden museet, bør have indflydelse. Forøvrigt antager vi, at de faste bestemmelser for fondet bør være saa faa som muligt, for at den hensigtsmæssigste form for anvendelsen af de disponible midler til enhver tid kan findes. Den fornødne garanti for midlernes hen- sigtsmæssige anvendelse efter sit øiemed vil altid være tilstede der- igjennem, at Bergens kommunestyre med kirkedepartementets appro- bation er den øverste myndighed i fondets anliggender. I henhold til det her anførte finder museets bestyrelse, at der bør søges tilveiebragt et fond under navn af ,Det vestlandske høiskolefond*, for hvilket følgende bestemmelser bør være gjældende: I. Fondets hensigt er at bidrage til oprettelse af en videnskabelig høiskole for vestlandet i Bergen. II. Fondet staar under bestyrelse af Bergens museum. Dets kapi- taler maa ikke angribes, men skal under tilsyn af Bergens formandskab gjøres rentebærende ved at udsættes mod betryg- gende sikkerhed efter de om udlaan af umyndiges midler gjældende forskrifter. For fondet aflægges aarligt regnskab, der indgives til Bergens formandskab og af dette foranlediges revideret og decideret paa samme maade som for kommunens regnskaber bestemt. Af det reviderede regnskab blir aarlig en bekræftet afskrift at indsende til departementet for kirke- og under- visningsvæsen. III. Fondets renter tillægges i sin helhed kapitalen, indtil museets bestyrelse, med kommunestyrets samtykke, finder, at der gjennem fondets udbytte i forbindelse med de paa anden maade dispo- fra bestyrelsen. 27 nible midler er tilveiebragt et aarligt bidrag, tilstrækkeligt til, at ialfald én af høiskolens afdelinger kan igangsættes. Der- efter udarbeides statuter for høiskolen, indeholdende regler for dens bestyrelse og grundtrækkene i dens plan, hvilke statuter bliver at forelægge kommunestyret til vedtagelse og at undergive kirkedepartementets approbation. IV. Naar høiskolens bestyrelse er fastsat, henlægges fondet under denne, idet der efter dens forslag, paa samme maade som 1 foregaaende & bestemt, bliver at vedtage de nødvendige regler for dets anvendelse, bl. åa. indeholdende bestemmelse om, at mindst 10 — ti — % af renterne fremdeles tillægges kapitalen, indtil denne herved og ved renterne af det tillagte beløb samt ved eventuelle dotationer og legater har naaet en størrelse af 1 million kroner*. Dette andragende resulterede desværre ikke 1, at brændevin- samlagets direktion indstillede paa nogen bevilgning til ,,Det vest- landske høiskolefond* og et af bestyrelsens medlem Frirrz i sam- lagets repræsentantmøde fremsat forslag om bevilgning af kr. 100000 til dette fond, bifaldtes ikke. Bestyrelsen kan ikke andet end udtale sin beklagelse over, at der ikke ved denne leilighed blev ydet en begyndelsesbevilgning til det her omhandlede fond. Vi mener at dannelsen af dette fond er den maade, hvorpaa høi- skolesagen maa fremmes og vi mener at fremme af denne sag er af den høieste betydning for Bergens og det hele vestlands kultur- udvikling og derigjennem ogsaa for disse landsdeles materielle vækst. Uden at vi finder, at tiden for øieblikket er inde til igang- sættelse af nogen til personlig paavirkning støttet indsamling af bidrag til høiskolefondet vil vi dog ikke undlade at henpege paa det ønskelige i, at de, der har evne og vilje til gjennem dotationer eller legater at fremme formaal, sigtende til at befordre kulturlivet 1 vor landsdel, vil have sin opmerksomhed henvendt paa dette fond og knytte sit navn til dets udvikling. Den bergenske offervillighed har gjort adskilligt til fremme af kulturelle formaal og dette giver haab om, at den ogsaa vil magte denne opgave, den største, men tillige den værdigste, som kan stilles den. 28 Indberetning 1895 Kap. 6. Foreningsanliggender. Muséforeningens medlemmer. Medlemsantallet var da forrige beretning afgaves 198. (Af disse er 10 udtraadte og 6 nye tilkomne, saa medlemsantallet for 1896 andrager til 194. | Til samtlige medlemmer er udsendt medlemskort, der giver gratis adgang til saavel museet som akvariet 1 alle aabningstider. Til livsvarigt medlem har musébestyrelsen opnævnt hr. papir- handler A. Erpz, der gjennem lang tid har ydet særdeles værdifuld assistance ved omordningen af museets myntsamling. Museets bestyrelse. Ved sidste generalforsamling indvalgtes i bestyrelsen d'hr. skole- bestyrer BrnDrxEn (gjenvalg), konrektor A. Høyzr, brugseier W. Konow og apotheker JoHan Lotnz. Af disse har d'bhr. Bendixen og Konow tiltraadt den historisk-antikvariske, de to øvrige herrer den naturhistoriske afdeling. Ved forestaaende generalforsamling aftræder i henhold til lovenes $ 4 ingen medlemmer af bestyrelsen. Revisorer og decisorer. Til revisorer gjenvalgtes ved sidste generalforsamling d"hr. bogtrykker Jonmn GrizG og kjøbmand Lavur. WIBorcG, som ved regnskabet for 1895 intet har havt at bemerke. Til decisorer gjenvalgtes de fratrædende, d'hr. bankchef Fayz og konsul CHR. GRAN. I bestyrelsen for Bergens museum d. 18de jan. 1896. G. Å. Hansen. Herman Friele, B. S. Klaus Hanssen. Gerh. Sundt. B. E. Bendixen. Å. Høyer. Konow. Johan Lothe. Brunchorst. Sr EXTRAKT AF BERGENS MUSEUMS REGNSKAB FOR 1895. Indtægt: Kap. 1. Vedkommende Museets samlinger og bibliothek. 3 Ekstraordinære indtægter: a. Gave fra stamhusbesidder Hoft- kørenerme ant TSSree kr 40.00 b. For solgte naturalier ......+«aarr. Å SP 37 6992.93 8000.00 . Bidrag af staten mod at et tilsvarende beløb tilveie- Herse paa anden maade .. >. .-ssorodevanee vene kr. 15000.00 Bidrag af samlaget: a. Til anvendelse for bibliotheket .... kr. 4000.00 ber. do. - do. af bi- bliotheksfondets renter ........... 4 11999.93 c. Til nationaletnografiske gjenstande .. , 1000.00 1 Endra alisparebanken ..+0 ss saa Øh SDI SD. E Andre ordinære indtægter: earMedlemskontingent . .-.e os oa steile kr. 788.00 Pebntre fm museet.e... sekk hlies) Å 379.75 c. Renter af aktie i den gml. musébyg- mene bankrenier ...-Huss5i di. 5 158.08 1325.83 PUD 1894.51 kr. 33285.02 Kap. 2. Særformaal under Museets administration. Statens tilskud til gage for en konservator, der tillige har at anstille arkæologiske undersøgelser paa Vest- ETEN så Me MR br kr. Den biologiske station: | a. Statens bidrag til driften ......... kr. 2000.00 be do. do. til gage og reiseudgif- ter for en zoolog fra "/+ 95....... 2 1600:00 anerntren akvaret....4Gullivsek. å 539.79 9 Lateris kr. 2000.00 4139.79 6139.79 30 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. linien. Extrakt af regnskabet Foredrag for hvermand (arbeiderforedrag): 2. Statens bidrae for saa kr. b. Kommunens do er PE Å c. Samlagets bidrag af oversk. for 94. , de Entré, bless ete SN å e. Underskud at overføre næste Ke p Sommerkursus for folkeskolelærere: å. Starensindras AE NT kr. hi Konrmen ANNET Statens ulskadjul Narr Kap. 3. Legatmidler!) Joachim Frieles legat nr. I.: a. Beholdning fra forr. regnsk........ kar: b. Tndvundne renter Joachim Frieles legat nr. II: a. Beholdning fra forr. regnsk........ kr. b.Indrundre renfer NN Henrik Sundts legat nr. I: a. Beholdning fra forr. regnsk. ....... kr. bø ndvndrefrenter Henrik Sundts legat nr. II. Dei 95 ind- vundne renter tillægges kapitalen og føres indenfor bhmengkrr kr06S 35 F. Danielssens og A. Lar- sens legat (nr. I.): Indvundne renter etc... , 1080.00 F. Hansen og H. Daniels- sens legat (nr. II.): Indvundne renter ..... Å 980.00 Berthe Marie Danielssens legat (nr. III.): Indvundne renter «SR GSE. Transport kr. 6139.79 1800.00 2250.00 900.00 457.90 3967 Nag 1600.00 360:00 een ER . —1000.00 kr. 14547.36 12541.79 1771.44 pr, 14313.23 1619.54 185849 1 Mass 3006.62 104994 4056.56 te EE Lateris kr. 22838.18 1) De indtægter, der medgaar til kapitalforøgelse og livrenter er førte leg p9. 20. Bibliothekets fond: Fe ndvundne renter .... kr.: 2732.51 b. Bidrag af samlaget... , 4000.00 kr. 673251 Hilario Lunds gave: a. Beholdning fra forr. regnsk........ kr. Meadvundne renter 1 95 L...ovandea pi Udgift: Extrakt af regnskabet Kap. 1. Vedkommende Museets samlinger og bibliothek. Gager og lønninger: PE unehorst st 1.0257. il.seriseee kr. PØRGustaison (ctr. BTV ...v.emse ve: R : LdpereS FE Å > Gp E er bruanchorst....ss..slu.sus.ls: Meer 02 SSN pe serdahl, frit hus, lys ete. og ....... X hemme (kr. 1200, frit hus ete. Hyorar kr. 1000 under B., 2.120 Å lo DEL ses AE EP tå rea anselk. J2lsssass.ssvss.s. Å Fekomassene» 1. S.JA18lMerssstsd: R Bibliotheket: a. Den naturhistoriske afdeling....... kr. peaPDen-hist. antikv.lafdelng ......... ø 2 Joe FEAR å Fællesudgifter : gps 09 brende.LGarskysees dl kr. pmOpsyn 1 samlingerne ..-......-.-. N > Koepp å dr Økrapt, porto, kjørsel etc .:- 112. e. Kontorrekvisita, tegnesager, telefon. f. Inventar i kontorerne, diverse og til- tjeldree ude EN SES. 99 4038.56 121.14 31 Transport kr. 22838.18 4159.70 22699788 4500.00 1200.00 2800.00 1800.00 1200.00 400.00 1000.00 200.00 1200.00 400.00 200.00 355832 1514.06 920.55 1206.08 757.40 538.12 1036.04 502.84 469.30 . 14900.00 5992.93 4509.78 Lateris kr. 25402.71 OT 10. dele. 12. Transport kr. 25402.71 Extrakt af regnskabet Denunaturhistoriske arme G Den historisk-antikvariske afdeling .......vurvuaver Å Kassebeholdning at overføre næste regnskab........ . 3694.71 3529.27 658.33 « 33285.02 Kap. 2. Særformaal under Museets administration. Statens) tilskud til Gustafsons ere kr. Den biologiske station: åa. Cand. Nordgaards gage for '/» aar. kr. 1200.00 b-Glimmes øre (AE å HOGD c. Udgifter ved stationens drift....... ve dy Rerseudaier EN E 108.40 e. Beholdning til næste regnsk. ...... E 59.88 Foredrag for hvermand (Arbeiderforedr.) Å a. Honorar for 125, foredrag ST kr. 2500.00 ba kokalesøsee NE 0 129000 cMKontrokasaseane FEN % 475.30 ad. Mrykninssonlkosnneer ANN å 561.00 e. Undervisningsmateriel og diverse ... , 538.15 f Underskudftra førr resnskabl N ENE Sommerkursus for folkeskolelærere , å Honorar kr. 130000 bi Lokale sasrenholdA 109.40 GNÅ ENE å 69.00 d. Undervisningsmateriel etc.......... 10282000 ev Mrykningosydiverse AN EE r 105.45 f. Beholdning, der overføres n. regnsk. , 93.25 , Tilskudilk2Nåturenti. as ET H kr Kap. 3. Legatmidler. Frieles legat nr. I: år Stipendier sure kr. 06000060 b. Naturhist. tegninger til aarb. etc... 400.00 c. Zool. undersøgelser i Bergensfjorden gl ED d. Beholdning til næste regnsk. ...... 191158 å Lateris he 2000.00 4139.79 5447.57 1960.00 1000.00 . 14547.36 14313.23 14313.23 13. 14. 15. 16. pi 18. Extrakt af regnskabet 33 Frieles legat nr. II: Transport kr. 14313.23 a. Trykningsudgifter vedk. Guldbergs hvalarbeide og aarsberetn. for 94... kr. —778.12 b. Beholdning til næste regnsk. ...... , 2699.91 . 8478.03 Henrik Sundts legat nr. I. n MeGeøerF E kr. 500.00 meekrisbelønning.s.....vvave vjøses aske V 500.00 c. Beholdning til næste regnsk........ 0 30506:506 4056.56 ener Sr by) Henrik Sundts legat nr. II. Renteindt. tillagt kapitalen kr. 1065.35 F. Danielsen og A. Larsens legat. (nr. I.) Udbetalt som mente... ....22ositk. kr. 1080.00 F. Hansen og H. Daniels- sens legat (nr. II.) Udbetalt søommlivrente..i...si.i. ler 980:00 Berthe Marie Danielsens legat (nr. III). 2 DANE kere200:00 b. Tillagt kapitalen og anv. til dækkelse underskud paa nr. L...-....00.. Å 38137 ei Beholdning tiln. regnsk........... 408.99 990.36 97 19. Bibliothekets fond: a. Anvendt til bibliotheket erkap L2Db. 00. kr. 1992.93 pa billast» kapitalen ..... 47390538 kr 6732 DÅ 20. Hilario Lunds gave: Beholdning til næste aars regnsk. , 4159.70 kr. 26997.88 Bergen den 28- Januar 1896. Rikke Angell. Oversigt: Feppksamlnsers ogs bibliothel Ls. assuvee sies kr. 33285.02 Erp erformaal Sk ae ee ene » 14547.36 en SOE 1 (26997:88 kr 74830.26 RR Feie i GI ø Pop vk: ; | Å ALLA SAN ' v yr VTA KN SF Mad ya INDBERETNING FRA BIBLIOTHEKAREN. Tilvekst. Katalogisering. Museets bibliothek er i aaret 1895 bleven forøget med 812 bind, 295 dissertatser og separataftryk, samt 15 blade karter, for- delte paa følgende maade: : Historisk- Naturhist.| antikvar. ; Andre Tilsammen afdeling afdeling Tidsskrifter og selskabs-skrifter. Dissertatser og separaraftryk. Ved gave eller bytte ........ 276 13 Ved gave eller bytte ........ Vor 78 65 340 Ti 79 123 2 204 276 Fo eg 544 Bøger. Medfsave (eller bytte +....0.. 75 32 21 128 ve Ker 73 62 5 | 140 148 94 | 26 | 268 pe Desuden fortsættes subskriptionen paa 85 endnu ikke afsluttede verker, hvoraf 41 falder paa den naturhistoriske og 44 paa den historisk-antikvariske afdeling, og af tidsskrifter haves, foruden de ovennævnte, endnu 145, hvoraf intet fuldstændigt bind er udkommet i aaret, og som derfor først blir medregnet i det aar, hvori bindet afsluttes. Det samme er tilfældet med 51 verker, der erholdes som bytte eller gave. Endelig er manuskriptsamlingen forøget med 14 nr. (se under gavefortegnelsen). Efter den foreløbige optælling af bibliothekets bøger, som fore- toges i 1892, vil antallet med tilveksten iaar beløbe sig til: 36 Indberetning 1895 Naturhist. | Hist -antikv. ; afdeling atdeling Andre Tilsammen Tidsskrifter og sel- skabsskrifter ..... 3524 866 2103 6493 Bøger 3119 2954 1149 7215 Dissertatser og sepa- Tata 2196 488 70 2754 8832 4308 3322 16462 Hertil kommer C. Fastings bibliothek med 800 bind, samt sam- lingen af haandskrifter, karter og fotografier. For tilveksten er udfærdiget katalogsedler in duplo. Desuden er der udskrevet katalogsedler in duplo for 698 ældre verker. Korrespondancen beløb sig — foruden de talrige takkeskrivel- ser — til 113 skrivelser. Museets litterære bytteforbindelser er bleven forøget med føl- gende 15: | 1) Zoological Society of London, London. 2) Linnean Society, London. 3) The Editor of ,Natural Science", London. 4) La Direction de ,Mélusine*, Paris. 5) Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. 6) La Faculté des Sciences, Marseille. 7) Verein von Alterthumsfreunden im Rheinlande, Bonn. 8) Museum Liibeckischer Kunst u. Kulturgesch., Liibeck. 9) Genealogisk Institut, Kjøbenhavn. 10) Den botaniske forening, Kjøbenhavn. 11) Nyt Tidsskrift for Matematik, Kjøbenhavn. 12) Entomologiska Föreningen, Stockholm. 13) The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 14) The Minnesota Academy of Natural Sciences, Minneapolis. 15) Kaiser Franz Josef Akademie der Wissenschaften, Literatur und Kunst, Prag. Gaver til bibliotheket. Fra Bergens formandskab har bibliotheket modtaget neden- staaende haandskrifter no. I—XII og fra kapt. C. M. Farszen no. XIII og XIV. I. En historisk beskrivelse om Bergen udi Norge, forfattet af C, FastinG. — Borgermester Meyzrs korte efterretning om VIL VIII. - XIII. XIV. fra bibliothekaren. 37 nærværende historiske beskrivelse om Bergen og dens for- fatter saavelsom og om andre haandskrifter som henhører til stadens beskrivelse. 44. Forsøg paa samlinger til den bergenske kirke-historie ved borgermester Meyzr. 1764. 44 Den gamle norske christne rett fordum skreven af ercke- bispen i Trundhjem fra A9 1270. 494. Raadmand Mrvzrs samlinger av adskillige gamle og nyere ordninger m. v. henhørende til Bergen. 1754. 44. Borgermester Meyzrs samlinger og betragtninger angaaende den engelske flaades angreb paa Bergen. 1774. 44. Gamle rescripter, instruxer, privilegier 0. s. Vv. fra ca. 1650—1750. Med register udskrevet af STaLBoHM i 1790. (Mrvyzrs samlinger IX.) Fol. | Gamle love og anordninger samt M. ABSALON egenhændige dagbog over merkværdigheder i aarene 1552 til 1571. (Af JORDANS saml.) Fol. Bergens raadhuus-protokol for aarene 1592 og 1593 inde- holdende de navnkundige domme over de for trolddom an- klagede. (Af JorbDans samlinger.) Fol. Protokol over kongel. rescripter fra 1772 til 1807. (Af STaALBOHMS saml.) Fol. Forestillelse til kong Christian VI** Bergens by vedkommende. 1736. (Af StTaLBoHMS saml.) Fol. Anordninger og resolutioner vedkommende Bergens by. 1662—1807. (Af STarBormws saml.) Fol. Beregninger af Jom. STALBoHM for tugt- og manufactur- huset. 1788--92. Fol. | Diverse skrivelser, festsange etc. fra CHr. MaGNUus FALSENs og storthingsdeputationens reise til Stockholm 1823 for paa storthingets vegne at komplimentere 1 anledning kronprins Qscars formæling. Atheniensernes historie udarbeidet af UCrr. MaGNus FaLsEN 1800—1801. (15 hefter.) 46. Desuden har bibliotheket i aarets løb modtaget gaver af føl- gende: ÅstTraND, J. J., Observator, Bergen. ÅHLEFELDT LAURVIG, Lehnsgreve til Langeland, Langeland. Arbeidsudvalget for det trondhjemske forsvarsfond, Trondhjem. 38 Indberetning 1895 Ars»o, C. 0. E., Sanitetsmajor, Kristiania. ÅRCTANDER, S., Borgermester, Bergen. BEnDrxgn, B. E., Skolebestyrer, Bergen. BRUNCHORST, J., Dr., Bergen. BRrØGELMANN, J., jun., Bergen. BrøGGER, W. C., Professor, Kristiania. Centralbureau, Det statistiske, Kristiania. DenrcGossg, CH., Direktør, Kristiania. Departement, U. S., of Agriculture, Washington. Departementet, Finants- og Told-, Kristiania. Departementet, Kirke- og Undervisnings-, Kristiania. Departementet for det Indre, Kristiania. DøscHER, JoHAN, Bergen. EÉrTnar, Cart, Jentofte, Danmark. Favz, JØRGEN, OQverretssagfører, Bergen. FrrmmnG, W., Professor, Kiel. Fr00r, C., Boghandler, Bergen. Fosurz, M., Konservator, Trondhjem. GARSTANG, W., Dr., Oxford. GLØERSEN, Forstmester, Voss. GRAFF, L. v., Professor Dr., Graz. (GREGORIO, Å. DE, Professor, Palermo. GRIEG, JoacH., Konsul, Bergen. Grosca, H., Direktør, Kristiania. Grønvonp, D., Adjunkt, Kristiansand. (GUNDERSEN, JENs C., Snedker, Bergen. HarockrL, Ernst, Professor Dr., Jena. HampPEL, Jozskr, Professor, Budapest. HErpEr, Å. R. von, Professor, Graz. HerDMman, W. Å., Professor, Liverpool. Högskolan, Göteborg. JANET, CHARLES, Ingeniør, Beauvais. Kildeskriftkommissionen, Den norske historiske, Kristiania. KI1NGSBURY, Beng. F., Ithaca. Landbrugsdirektoriatet, Kristiania. LJUNGMANN, Å. V., Dr., Orust. Magistratens lste Afdeling, Bergen. Ministral-Kommissionen, Kiel. Monn, H., Professor, Kristiania. ÅLBERT LER, Prince de Monaco, Paris. fra bibliothekaren. 29 NrznLseEn, YnaGv., Professor, Kristiania. Observatory, Cape of Good Hope. Oxsson, P., Lektor, Östersund. Opmaaling, den geografiske, Kristiania. SCHØYEN, W. M., Statsentomolog, Kristiania. Sommarkursernas Direktion, Upsala. STUDER, TH., Professor Dr., Bern. STUXBERG, Å., Intendant, Gøteborg. Survey, Jowa Geological, Des Moines. Toparo, Franczsco, Professor, Rom. Universitåt, Die, Giessen. VæsDovsky, Fr., Professor Dr., Prag. WITTROCK, Professor, Stockholm. Fortegnelse over bøger indkomne ved bytteforbindelser. Adelaide. The Royal Society of South Australia: Transactions, Proceedings & Report. Vol. XVIII, XIX pt. 1. Albany. New York State Museum of Nat. Hist.: State Library | Bulletin. Legislation. No.5. 1895. Bibliography No SG. Baltimore. Johns Hopkins University: Circulars. Vol. XIV. 116. 118—121. Basel Die Naturforschende Gesellschaft: Verhandlungen. bd. SJAL Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society: keport & Proceedings. 18938—94. 1894—95. Bergen. Selskabet for de norske fiskeriers fremme: Norsk fiskeritidende. 1895. Aarsberetning 1894 — Vestlandske Kunstindustrimuseum: Beretning om museets virksomhed i aaret 1894. — Medieinsk Revue. 1895. Berlin. Königl. preuss. Akademie der Wissenschaften: Sit- zungsberichte. 1894 1—38. 1895 1—38. Abhand- lungen. 1894. —= Berliner Gesellsch. f. Anthropologie, Ethnographie und Urgeschichte: Zeitschrift f. Ethnologie. Jahrg. 26 6. 27 1—5. Nachrichten tiber deutsche Alter- thumsfunde. Jahrg. V. 6. I. 1—35. — Gesellschaft der naturforsch. Freunde: Sitzungs- berichte. Jahrg. 1894. 40 Berlin- Bern. Bologna. Bonn. Boston. Bremen. Breslau. Briinn. Bruxelles. Indberetnin 1895 Königl. Museum för Naturkunde: 36 separataftryk af forskjellige tidsskrifter. Verlag des Prometheus: , Prometheus*. Jahrg. VI. Der botan. Verein der Provinz Brandenburg: Verhand- lungen Jahrg. 36. Der Verwaltungsausschus des Gesammtveremms d. deutsch. Geschichts- und Alterthumsvereine: Korre- spondenzblatt. Jahrg. 43. Die Schweizer naturforsch. Gesellschaft: Verhand- lungen. 717 Jahrg. 1894. Compte Rendu. Ses- sion 77. 1894. Die Bernische naturforsch. Gesellschaft: Mattheil- ungen. 1894. Accademia delle Scienze del istituto di Bologna: Memorie T. III. Verein von åAlterthumsfreunden im Rheimlande: Jahrbiicher. Heft. 87—98. Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande, West- phalens etc.: Verhandlungen. 6 Folge, Jahrg. 1. The American Academy of Arts and Sciences: Proceedings New. Ser. XX. XXL Boston Society of Natural History: Proceedings XXVI pt. 2—3. Memoirs III. Occasional Papers TV Die geografische Gesellschaft: Deutsche geogr. Blåtter. Bd. XVII. 1—3. | Naturwissensch. Verein: Abhandlungen. Bd. XIII. 2. AV de Die Schlesische Gesellsch. fir vaterlånd. Cultur: Jahresbericht 72. 1894. Naturforschender Verein: Verhandlungen. Bd. 32. 1893. Bericht der meteorolog. Commission des naturf. Vereins. XII. Académie Royale des Sciences des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique: Bulletins T. XXVI—XXIX. 1893—95. Annuaire 61. 62. Société Belge de Microscopie: Bulletin. Ånnée 21. 1—9. Amnales. Tom. XIX. La Société Royale malacologique de Belgique. Amn- nales XXVII 1892. Budapest. Buffalo N. Y. Cambridge. Cincinnati. Cordoba. Dorpat. Dresden. Dublin. Edinburgh. Erfurt. Erlangen. Frankfurt a/M. Frankfurt a/0. Freiburg J. B. St. Gallen (U. 41 fra bibliothekaren. Proces verb. 1893. 1894. 1895 jan.—mal. Academie Hongroise des Sciences: XKözlemenyek KM 5 KKV 1092 Rapport sur les trav. de Pacad. 1893. 1894. Ung. Nat. Museum: Fuzetek. Zeitschr. f. Zoologie, Botan., Mineral., Geol., Vol. XXVII 3. 4. XXVIII. Aquila. TI. 3. 4. 1894. The Buffalo Society of Natural History. Vol. 5bmo 4 S. A.) Museum of comp. College: Bulletin. Vol. XVI No. 15. Bulletin. Zoology at Harvard XXVII No. 2—6. Amal Report. 1893—94. Memows. Vol. XVII. Cincinnati Museum Association: Annual Report. 14th 1894. Academia National de Ciencias exactas. Boletim. TNINGS TEEN Die Naturforscher Gesellschaft: Sitzungsberichte. Ba 3. Sehrfien VI. Die Naturwissensch. Gesellschaft ,Isis*: Sitzungs- berichte und Abhandlungen. 1894. 1895 Jan.— Juni. Royal Irish Academy: The Royal Dublin Society: Proceedings Vol. IL. 3. The Seentific Pro- ceedings. Vol. VII. 3. 4. Society of Antiquaries of Scotland: Proceedimgs. 3 Series. 4. 1893—94. Royal Scottish Geogr. Society: The Scottish Geogr. Magazine. Vol. XI. Die königl. Akademie gemeinniitziger Wissensch.: Jahrbucher: N. F. XXI. Redaction des Biologischen Centralblatt: Biologiches Centralblatt. Bd. XV. Physikal.-mediein. Societåt: Sitzungsberichte. H. 26. Die Senckenberg. naturforsch. Gesellschaft: Bericht 89% J0øbhamdungen på 18. 14 19.12. Direktor des Helios: ,Helios”. 12 7—12. Socie- tatum Litterae. Jahrg. 8. 10—12. 9. 1—39. Die Naturforschende Gesellschaft: Berichte. Bd. 9. Naturwissensch. Gesellschaft: Bericht. 1892—93. 4 42 (Geneve. (Genova. Giessen. Glasgow "Graz. Greenwich. Greifswald. Göttingen. Halle a/S. Hamburg. Hannover. Heidelberg. Helder. Helsingfors. Indberetning 1895 Institut National Genevois: Bulletin XXXITI. Société de Physique et d'Hist. Naturelle: Mémoi- res XXXT GJ II 1 Museo Civico di Storia Naturale. Amnali. Ser.2 Vol XIV Societå Ligustica di Scienze Naturali e& Geografiche: Att (Vol. V 40 Vol VE 1 Oberhess. Gesellsch. f. Natur- und Heilkunde: Bericht 30.1 1895: Natural History Society: Proceedimgs & Transact- jons IV 1. Zoolog. Institut: Arbeiten. Bd. V. 3. Naturwissenschaft. Verein fir Steiermark: Mittheil- ungen. H. 31. 1894. Royal Observatory: Introductions. 1892. Results. 1892. Naturwissch. Verein fir Neu Vorpommern und Riigen: dittheilumgen. dJahrg. 26. 1894. Königl. Gesellschaft der Wissenschaften: —Nach- richten. Jahrg. 1895. 1, 2,3. Gesehafil Me: 1895 1—2. Redaction der Natur. Die Natur: Jahrg. 44. 1895. Verein fir Erdkunde: JMittheilumgen 1894. 1895. Naturwissch. Verein fir Sachsen und Thiiringen: Zeitschrift för Naturwissenschaften. 5 Folge Bd. VI SSG Naturhistorisches Museum: Mittheilumgen. Jahrge XII. Naturwissenschaft. Verein: Verhandlungen 3 Folge, II. 1894. Abhandlungen XIII. Der Deutsche Seefischervereim: Mittheilungen. 1895. Naturhist.-medicinischer Verein. —Verhandlungen. N. FeBd 5 Nederlandsche Dierkundige Vereeniging: Tiydschrift. Ser. II. del 4. afl. 4. Finska Fornminnesföreningen. 1894. 4—12. Tidskriyft XIV. Finska Vetenskaps-Societen: Ofversigt. XXXVI. 1892—93. Bidrag til kånnedom af Fiml. Natur Fimskt Museum. Ithaca. Kiel. | Kiew. Kjøbenhavn. Kolozvårt. Kristiania. fra bibliothekaren. 43 och Folk. 54. 55. 56. Observat. metéorol. 1889— go Vol KE 1898 eg XK. Cornell University: Library Bulletin. Vol. IT No. 8—9. Naturwissch. Verein för Schleswig Holstein: Schrif- en ba: La Société des Naturalistes: Memoires. XIII 1.29. Se Den naturhist. Forening: Videnskabelige Meddelelser. 1894. Botaniske Forening: Botanisk Tidsskrift 20. 1. Genealogisk Institut: Meddelelser. H. 1. Det kongl. Danske geogr. Selskab: Geografisk Tids- skrift. Bd. XIII 1—4. Det kongl. nordiske Oldskrift-Selskab: Aarbøger. 1894. 3. 4. 1895. 1—3. Det kongl. danske Videnskabers Selskab: Oversigt af Forhandlingerne. 1894. 3. Skrifter. Naturv. mathm. afd. Række 6. Bd. 7 No. 10. Erdélyi Museum-Egylet: Orvos termeészettudomdnyi eres KIN 3 KKD. Universitets-Bibliotheket: Aarbog. 1893. 2. Um- versitets- og Skole- Annaler. 9de aarg. 1894. Det kal. norske Fredriks Umiwer. Aarsberetmng. 1893 —1894. Redaktionen af Norsk Havetidende: Norsk Have- tidende. Aarg. 11. Norsk jæger- og fisker-torening: Tidsskriyft 1894. 4. 1895 1—3. Foreningen tilnorske fortidsmindesmærkers bevaring: Aarsberetnimg 1893. 1894 og 1895. Redaktionen af Norsk Landmandsblad: Norsk Landmandsblad. Aarg. 14de 1895. Den norske Lægeforening: Tidsskrift. 15de Aarg. Det norske geografiske Selskab: Aarbog 6. Det medicinske Selskab: Norsk Magazin for Læge- videnskab. 56de Aarg. Redaktionen af Teknisk Ugeblad: Teknisk Uyeblad, l3de Aarg. 1895. 44 Kristiania. Königsberg 1/Pr. Leipzig. Liége. Lille. Liverpool. London. Louvain. Libeck. Lund. Marseille. Milwaukee. Minneapolis. Modena. Montevideo. Moscou. Miinchen. Indberetning 1895 Redaktionen af Sundhedsbladet: /Sundhedsbladet. l5de Aarg. 1895. Die physikaliseh-ökonom. Gesellschaft: Schriften, Jahrg. 35. 1894. Königl. Såchsische Gesellsch. der Wissenschaften: Abhamdlumgen d. mathem. phys. Classe. Bd. 21. 3-6. 22.1—3.. Berichie1 46. 20 Spee Der Verein för Erdkunde: =Mitteillungen 1894. Wissensch. Veröoffenlich. II. La Société Roy. des Sciences: Memowes XVIII Prof. Barrois: Revue DBiologique du Nord de la France. Année VII. Liverpool Biological Society: Transactions. IX. Natural Seience. Vol. VII. VIIL. 47. Office of Nature: Nature. Vol. 49. 50. The Royal Society: Proceedings. Vol. 57. 58. Philosophical Transactions. 185 A. B. 1894. Redaction de la Cellule: La Cellule. T. XI. 1. Geographische Gesellschaft: Mittheillungen 7—38. Museum Libeckischer Kunst- und Kulturgeschichte: Bericht 1893. Universitets-Bibliotheket: Acta Universitatis Lun- densis T. XXX. Faculté des Sciences: Annales I—IV. Suppl. 3. The Public Museum: Annual Report. 1893. Thi Minnesota Academy af Natural Sciences: Occasional Papers I no. 1. The Geological and Natural Hist. Survey of Minne- sota: Bulletim No. 10. Anmual Report. %1th Proceedings and 18929. Societå dei Naturalisti di Modena. Atti. Ser. III. Mob 18. 10 Museo Nacional. Amales I. No. 3. La Société Imperiale des Naturalistes: Bulletin. Année 1894. 3—4. 1895. 1. 2. | Königl. Bayer. Akademie der Wissenschaften: A0- handlungen. 18. No. III. Sitzeungsberichte. 1894 — 105 Ne Die meteorolog. Centralstation får Bayern: Ueber- sicht tiber die Witterungsverhåltnisse. 1895. Jan.— Nancy. Nantes. New Haven. New York. Niirnberg. Osnabriick. Ottava. Padova. Paris. Philadelphia. La Plata. Plymouth. Porto. Prag. Reichenberg. fra bibliothekaren. 45 Mai. Juli—Octbr. 3—4. XVII 1—2. Beobachtumgen. Jahr. XVI. La. Société des Sciences: Bulletm. T. XIII. 1893—94. La Société des Scient«s Naturelles de 1'OQuest de la France: Bulleim. T. 4 No. 2—4. 5 No. 1. Connecticut Academy of Sciences and Arts: Trams- actions IX pt. 2. Academy of Sciences: Ammnals. Vol. VIII 5. Transactions. XIII 1893—94. Naturhist. Gesellschaft: Jahresbericht. 1894. Germanisches Nationalmuseum: Amzeiger. 1895. 1—35. Der Naturwissensch. Verein. vJahresbericht. 10. 1893—94. Geological and Natural Hist. Survey: Maps No. 364—72. 379—90. 550—551. Societå Veneto-Trentina di Scienze Naturali: Bullet- unger NOV dNo'l- Prof. Alfr. Giard: Bulletin Seientifique de la France et de la Belgique. 925 pt. 2. 96. Redaction de la Nature: La Nature, Année 23. Redaction de la Revue Scientifique: Revue Seienti- fique. 4 Serie. T. IIU IV. The Academy of Natural Science: Proceedings. SLA 2 ke IE The Editor of the American Naturalist: The Amer- van Naturalist. Vol. 29. Museo de la Plata: Revista. T. V. VI. Marine Biological Association: Journal. New Series Vol IN VA Redacteur Dr. Augusto Nobre: Annaes de Sciencias Natureas II. Die böhm. kaiser Franz Josef Akademie der Wissch. Literatur und Kunst. Bulletin International I. 11. Kgl. böhm. Gesellschaft der Wissenschaften: Sit- eungsberichte mathm. naturw. UOlasse. 1894. Jahres- bericht. 1894. Naturhist. Verein Lotos: ,Lotos*. N. F. XV. Verein der Naturfreunde: Mitteilumngen. Jahrg. 26. Rostock. Santiago. San Francisco. St. Louis. St. Petersbourg. Sévres. Springfield. Stettin. Stockholm. Stuttgart. Sydney. Tokyo. Torino. Toronto. Indberetning 1895 Der Naturforscher Verein: PFestschrift. 1895. Reale Academia dei Lincei: Atti. Ser. 5. Vol. IV. Ministero di Agricoltura, Industria & Commercio: Annali di agricoltura. 1895. 205. 206. Die Universitåt. 50 akadem. Schriften aus dem Jahre 1894—95. Société Scientifique du Chili. Actes. T. IV 4—35. California Academy of Sciences: Proceedings. Vol. IV. The Academy of Science: Transactions. Vol. I—VI. Académie Imperiale des Sciences: Memories. T. XLI 6—9. XLIT 1—3. 5-9.11. Ble Comité International des Poids et Mesure: Tra- vaux et Memories. XI. The Illinois State Museum: Bulletin 6. Gesellsch. fir Pommersche Geschichte und Alter- thumskunde. Baltische Studien. 44. Kongl. Landtbruks-Akademien: Handlimgar och Tidskrift. 33 Årg. 1894. 6. 34. 1895 1—4. Kgl. Vetenskaps Akademien: Ofversigt af Akad. Foörhandl.. 51. 1894. 9—10. 52 1—7. Hand- lingar. 26. Bihang 19. Meteorolog. lakttagelser. SILA Ge Kongl, Vitterhets-Hist. och Antiqv. Akademien: Handlingar 12. Amntiqv. Tiaskryt XV |==2- Svenska Fornminnesföreningen: Tidskrift. Bd. 9.2. Verein f. vaterlånd. Naturkunde im Wirtemberg: Jahreshefte. Jahrg. 51. 1895 The Australian Museum: Records. Vol. II. 5. 6. The Royal Society of New South Wales: Journal and Proceedimgs. Vol. 28. The Geological Survey: Hecords. Vol. IV. 1- 4. College of Science, Imperial University: The Ca- lendar 1893—94: Reale Academia della Scienze: Atti. Vol. 30. Os- servaziomi Meteorologiche. 1894. Meteorological Service: Monthly Weather Review. 1894. Apr.—Dec. 1895. Jan.—dJuni. The University: Papers read before the En- geneering Society. No. 8. Tromsø. Trondhjem. Upsala. Washington. Wellington. fra bibliothekaren. 47 Tromsø Museum : Aarshefter. 17. Aarsberetmimng. 1893. Det kgl. norske vidensk. Selskab: Skrifter. 1893. Meteorologisk Observatorium: Bulletin Mensuel. Vol. XXVI. 1894. Kgl. Vetenskaps Societeten: Nova Acta Regwæ Soe. Se Upsahensis.| | Vol. XV. 2. Upsala Universitets-Bibliothek: —Årsskrift. 1894. Accessvvns Katalog 9. 1894. 8 akad. afhandl. Bulletin of the geol. inst. I. IL. pt. Å. U. S. Fish Commission: Bulletin. XII. XIII. Re- more 892. Smithsonian Institution: Annual HKeport of the Bureau of Ethnology llth, 12th 1889—91. Amnnu- nal Report of Board of Regents 1892. The American Monthly Microsc. Journal. XV. 1894. U. S. National Museum: Bulletin. Vol. 43. Amn- nmunal Report 1892—93. The Biological Society: Proceedings. Vol. 9 pag. 75—164. U. S. Geological Survey: Monographs. 23. 924. Bulletins. No. 118—122. Annunal Report. 14th. New Zealand Institute: Transaction and Proceed- mgs. XXVII. 1894. Wernigerode a/Harz. Der mnaturwissensch. Verein des Harzes: Wien. Wörzburg. York. Ziårich. Schriften. Bd. 9. Kaisl. Akademie der Wissenschaften: Sitzungsbe- richte. 1893. 8—10. 1894. Denkschriften 60. 61. K. K. Central-Anstalt fir meterologie u. Erdmagne- tismus: Jahrbicher 18929. K. K. naturhist. Hofmuseum: Amnalen. Bd. IX. Physikal.-medicinische Gesellschaft: — Suzumngsbe- richte. 1894. The Yorkshire Philosophical Society: Annual Re- port. 1894. Ziiricher naturforsch. Gesellschaft: Vierteljahrschrift. Jabrøp3903 440 12. Bergens Museum d. 9. Januar 1896. Ellen Brunchorst. Ay Kad Å V VEG Va % nm ha HA k ik 3 Ai E V I Å frå å PA | ; å ) i V - SA Å | p Å Å I 1 3 i k V pa FE ' p F ) Å V £ - ge ; f É > Å Å i Li Å 7 VE å FRE oe R på pa Å Å = lg er å r N OE å 7 F 19-48 på vi a Å k £å å i ER t ! i 1 Å : Å %, — på Pl ; 3 å TN ve ad ; ey å Pad ER Å BERGENS MUSEUMS NATURHISTORISKE AFDELING. Til udgifter ved samlingen og verkstedet og ved konservatorer- nes arbeide samt til indkjøb af naturalier er anvendt kr. 3694.71, der fordeler sig som følger: Til vedligehold og nyanskaffelse af inventar......... kr. 1600.00 endkøb af naturaher....:.---.:Aanonrarsssn ee 680100 Do de NE LA EDR do: åt samlingsglasser .....---»evov ma ven 00100 Til udgifter ved verkstedet og ved konservatorernes amperde. -....si.evs Me ne EN OG igterskelise udoiter .....-kr.raderbere pe ejeee te STA kr. 3694.71 Som det heraf sees er en forholdsvis stor sum anvendt paa inventar, d.v.s. væsentlig til reparation af de gamle skabe og anskaf- else af en ny montre. I virkeligheden er udstillingsskabene i den zoologiske samling i de sidste aar bleven undergivet en meget grundig reparation, som endnu maa fortsættes 1 et par aar, før samlingen er gjennemgaaet. Omtrent afsluttet er dette reparationsarbeide i pattedyrsamlingen, saavel den norske som den systematiske, og i den norske fuglesamling. Mangelen paa plads, som er fremhævet i tidligere beretnin- ger, gjør sig gjældende med stigende styrke og kan ikke afhjælpes i den nuværende bygning. Af arbeider, som er paabegyndte eller under forberedelse, kan nævnes ombytning af den norske fiskesamlings fleste eksemplarer med nye, der vil blive monterede i firkantede glasser paa mørk bag- grund. Arbeidet hermed vil forhaabentlig kunne afsluttes i inde- værende aar. Forat opnaa større beskyttelse mod lysets blegende indflydelse vil hele samlingen iaar blive forsynet med lystætte gar- diner, en gammel plan, som økonomiske hensyn hidtil har forhindret gjennemførelsen af. Forøvrigt henvises til efterfølgende beretninger om arbeiderne ved de enkelte samlinger. 50 Indberetinng 1895 Konservatorerne GRIEG og ÅPPELLØF har været fraværende paa zoologiske undersøgelsesture i en maaned hver; dr. ApPPELLØF har desuden havt permission fra 25de september til 17de december ianledning et stipendieophold i Tyskland, og endelig var dr. Brun- CHORST, først ved ophold paa storthinget og dernæst paa grund af sygdom, fraværende fra de sidste dage af januar til henimod midten af juli, i hvilken tid hans forretninger ved afdelingen udførtes af ÅPPELLØF, medens hr. cand. real. Boyz havde tilsyn med den bo- taniske samling. A. Vertebratsamlingen. Konservator: dJAMES Å. GRIEG. Antallet af pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fiske o ved udgangen af 1894 til 8102 nummere. Tilvæksten i 1895 be- løber sig til 214 gjenstande, men samtidig er 92 nummere udgaaede i aarets løb. Med det i forrige aarsberetning tagne forbehold kan saaledes vertebratsamlingen ved udgangen af 1895 sættes til 8224 nummere. Tilveksten har været noget større end den i 1894 (214 nummere mod 191 i 1894), og blandt de anskaffede gjenstande er der dog et meget stort antal sjeldnere og værdifuldere, blandt hvilke kan nævnes: *Vildkat (felis catus) fra Bøhmen (Ny for samlingen) *Præriulv (camis latrans) fra Montana, U. S. A. (N. f. s.) *Bærver (castor fiber) fra Omlid, Nedenæs, samt 2 stykker af en aspestamme, afsnavede af bærer. *Gazelle (gazella soemmeringu) fra Somaliland, Afrika. (N. f. s.) *Palla (aepyceros melampus) tra Kiliamandjaro, Afrika. (N. f. s.) Præriantilope (untilocapra americana) fra Montana, U. 8. Å. (N.f.s.) *Vandbuk (cobus ellipsiprymnus) fra Mashonaland, Afrika. (N.f.s.) Tessabee antilope (alcelaphus lunatus) fra Natal. (N. f. s.) Hartebeest (alcelaphus lichtensteinii), han og hun, fra Natal. |(N.f.s.) Kudu (strepsiceros kudu) fra Natal. (N. f. s.) *Bharal (o0vis nahura) fra Nepal, Indien. (N.f. s.) *Stenbuk (capra 1ex) fra Alperne. (N.f. s.) *Vandhjort (hydropotes inermis) fra Kina. (N. f. s.) Amerikansk hjort (cervus macrotis) fra Montana, U.S. A. (N.f.s.) *Daadyr (cervus duma), han og hun i vinterdragt og en hvid varietet (hun), fra Bøhmen (N. f. s.) *Penselsvin (potamochærus madagascaricnsis) fra Madagaskar. (N.f.s.) * Burchells zebra (equus burchellii) fra Sydafrika. (N. f. s.) fra den naturhistoriske afdeling 51 Ben af en finhval (balaenoptera), funden i jorden ved gaarden Uvik, Karmøen. Afstøbninger af ben af tofossile bardehvaler (balænula balaenopsis og ba- læna primigenia) fra de pliocene lag ved Antwerpen (16 nummere!; i bytte.) Sowerbys hval (mesoplodon bidens) i 2 exemplarer, det ene stran- det ved Landenæs paa vestsiden af Karmøen, det andet skudt ved Fæø, pr. Haugesund. (N. t. s.)) Skelet af springer (delphinus tursio) fra Nordsøen. (N. f. s.) Rakkelhane (tetrao wurogallo-tetrix) fra Nordland og fra Tysnæs. *Hnsfarvet lys varietet af aarhøne (tetrao tetrix) fra Tromsø. *Skeand (spatula clypeata) fra Farsund og fra Fane pr. Bergen.) *Elfenbensmaage (pagophila ebwmnea) fra Aalesund. En samling udstoppede fugle fra Frankrig (14 arter). *Krokodil (crocodilus porosus) fra Daily River, N. Australien. Klumpfisk (orthagorisceus mola) fra Kvalvaag, Stolmen. Stør (acipenser sturio) fra Stolmen. 2 embryoner af haabrand (lamna cornubica) fra Røst. Graahai (galeus vulgaris) fra Hjeltefjorden. Negenøie (Petromyzon marinus) fra Solsvig. De med stjerne mærkede gjenstande er udstillede, de øvrige er derimod indtil videre magasinerede. Af de i forrige beretning omtalte naturalier er den 31 Kilo svære laks og lammegribgruppen blevne udstillede i samlingen. Til den sidste er der anskaffet en egen monter, som har faaet plads i det rum, hvor den systematiske rovfuglesamling er udstillet. Af den ved Landenæs strandede mesoplodom bidens, som ved velvillig assistance af herr lærer DøsseLanD 1 Haugesund indkom hel og ubeskadiget, blev der taget meget vellykkede gibsafstøbninger af den venstre side og af hovedet. De er nu udstillede sammen med de udstoppede hvale. Af graahaien (yaleus vulgaris) og en ung haabrand (lamna cornubica) blev der ligeledes taget gibsafstøbninger. Disse er ud- stillede i den norske fiskesamling. Katalogiseringen af vertebratsamlingen er ogsaa i 1895 bleven fortsat med pattedyr og fugle, og kan nu for disses vedkommende betragtes som afsluttet. Af pattedyr er fostersamlingen og de 1) At denne sjeldne hval fandtes tidligere i de norske museer kun en un- derkjæve i universitetets zoologiske museum. Den skal skrive sig fra vor syd- kyst. ?) Denne sjeldne and vides ikke tidligere skudt ved Bergen. 59 Indberetning 1895 fleste magasinerede skeletter indførte i hovedkatalogen. Af fuglene er skeletsamlingen og den norske samling katalogiseret. Desuden er nogle fra ifjor gjenstaaende ubestemte udenlandske fugle blevne bestemte og indførte i katalogen. Katalogiseringen af fiskene er paabegyndt. Samtidig er aarets tilvekst indført. Den beløber sig til 214 nummere, deraf 93 pattedyr, 81 fugle, 3 krybdyr, 14 fiske og 23 gibsafstøbninger. Den katalogiserede del af samlingen be- løber sig ved udgangen af 1895 til 4880 nummere. Af arbeider i samlingen kan nævnes, at den norske fugle- samling er bleven omordnet i overensstemmelse med den i 1892 lagte plan. I rum III, hvor tidligere sælerne og hvalfostrene havde sin plads, blev rovfugle, hønsefugle, duer og spetter opstillede. I rum IV findes som tidligere spurvefuglene samt af svømmefuglene lammellirostres; i rum V har endelig vaderne og de øvrige svømme- fugle faaet plads. Disse sidste var tidligere udstillede i rum VI. Da en del af de wudstoppede pattedyr og fugle saavel i den norske som 1 den systematiske samling har vist sig an- grebet af mid og det derfor blev mere og mere nødvendigt at underkaste den hele samling en systematisk desinfektion, toges dette rum, som ligger afsondret fra de øvrige og derfor uden vanskelighed kan afspærres, til dette brug. Samtidig benyttes det til magasinrum. Desinficeringen foregaar 1 et stort tæt skab ved hjælp af svovlkulstof. I aarets løb er de norske spurvefugle, spetter og hønsefugle samt en del rovfugle og pattedyr blevne - desinficerede. Paa grund af de nyerhvervede større hovdyr har det desværre vist sig nødvendigt at magasinere i skabenes øverste paabygninger en del af de ældre gjenstande i den systematiske samling. Til vaaren, naar gnuen, hartebeest o. s. v., som nu er under udstop- ning, skal udstilles, vil det i endnu høiere grad blive nødvendigt at magasinere for at skaffe plads til disse store dyr. Dette er saameget mere beklageligt, som samlingen af hovdyr ikke er større end at ubetinget alt burde udstilles for at kunne give publikum et lidet indblik i denne dyregruppe. Skeletsamlingen er bleven efterseet og hvor det viste sig nød- vendigt paany monteret. Fugleskeletterne er, som ovenfor nævnt, blevne katalogiserede. Hvalfostersamlingen, som tidligere var udstillet i den norske pattedyrsamling, er, efterat den var bleven katalogiseret, ordnet og opstillet i et rum i kjælderen. Å fra den naturhistoriske afdeling. 53 Samtidig med omordningen 1 samlingen er skabene blevne efterseede, oppudsede og malede. Af denne grund var det nød- vendigt at holde vertebratsamlingen lukket 1 februar og første halvdel af marts. Antallet af gjenstande, som i 1895 blev afsendte fra verte- bratsamlingen andrager til 24 nummere, deraf er 3 krybdyr, 3 fugle og 18 pattedyr. Til professor COLLETT, Kristiania, har været udlaant bderyx decadactyles, to spidsmus og nogle arvicolaer fra Hardanger. B. HEvertebratsamlingen. Konservator: Dr. Å. ÅPPELLØF. I aarets løb er revisionen af den udenlandske koukyliesamling fortsat og afsluttet. Arbeidet har hovedsagelig omfattet bivalvlerne, hvoraf omtrent 500 arter er blevne reviderede og bestemte; en mindre del har af mangel paa litteratur ikke kunnet bestemmes. Af land- og ferskvandmolluskerne er kun de i pulterne udstillede arter gjennemgaaede; en revidering af den hele afdeling er for- holdsvis mindre nødvendig, da størsteparten af de hertil hørende arter i bestemt stand er indkommen til museet fra fremragende specialister. Den hele udenlandske konkyliesamling er nu saaledes ordnet, at en typesamling er udstillet i pulterne, imens det øvrige er i systematisk rækkefølge indordnet 1 pultskufferne; den hele sam- ling vil altsaa nu med lethed kunne videnskabelig benyttes af de herfor interesserede. Fra den udstillede [norske konkyliesamling er udtaget en del dubletter, der er indordnede i en særskilt dublettsamling. Samtidig er papæskerne, hvori de udstillede arter tidligere opbevaredes, om- byttede med sorte æsker af blik. Konservator har revideret og bestemt en del af museets sam- ling af parasitiske krustaceer (siphonostomata). Den til hr. O. Bipenkar, Kristiania, for hans arbeide over Norges annelidfauna udlaante samling af annelider er tilbageleveret Samlingen, som udgjordes af museets magasinerede material af. nævnte gruppe, er af hr. Bidenkap bleven bestemt og kompletteret ved bytte med Christiania Universitetsmuseum. Den omfatter 104 arter i 204 nummere. Foreløbig er den i systematisk orden op- stillet i kjælderen. Museets samiing af synascidier, som for bearbeidelse har været udlaant til hr. HvuitreLDT-Kaas, Christiania, er af ham bleven be- stemt og tilbageleveret. Da det imidlertid neppe er muligt kun 54 Indberetning 1895 efter spiritusmaterial at bestemme årterne af nævnte gruppe, om- fatter bestemmelserne for de flestes vedkommende kun slægterne. Samlingen er desuden af hr. Huitfeldt-Kaas kompletteret med en del arter. Konservator GrIEG har bestemt omtrent 40 arter echinodermer fra de vestlandske fjorde. Hr. lærer OQ. Lir-PETERSEN har ogsaa i det forløbne aar fort- sat omordningen af de norske lepidoptera; ordningen er 1 det nær- meste afsluttet. Konservator foretog forleden sommer med stipendium fra museet faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. Angaaende de herved til afdelingen indkomne samlinger henvises til den i aarbogen indtagne redegjørelse tor undersøgelserne (B. M. A. no. XI.) Fra konservator GRIEG, som 1 forløbne sommer har anstillet faunitiske undersøgelser ved Skjærgehavn og Husøen er ligeledes indkommet en samling havsevertebrater fra nævnte steder. Blandt sjeldnere ting i samlingen kan mnævnes hero formosa, tritomia plebeia, solaster fureifer ete. Blandt øvrige indkomne gjenstande skal nævnes: En samling Cephalopoder fra Prof. Jou»rn, Rennes, hvoriblandt en interessant serie af loligo media i forskjellige aldersstadier (bytte). En samling tørrede, sydafrikanske bryozoer fra miss E. Jetpy (gave). En samling lepidoptera fra J. Havaas. (Hardanger). Til docenten ved Stockholms Högskola, dr. 0. CARLGREN, der fortiden er beskjæftiget med at udrede de arktiske og boreale actinieformer, er nordhavsekspeditionens actinier udlaante. For videnskabelige undersøgelser er material sendt til dr. J. THIELE, Strassburg. C. Den botaniske samling. Konservator: Dr. J, BRUNCHORST. Herbariet har i 1895 faaet en særdeles ke forøgelse be- staaende af følgende samlinger. I) Phanerogamer og karkryptogamer .........as. ca. 2050 ex. repræsenterende omtrent det samme antal arter, der for den aller største del ikke tidligere fandtes 1 herbariet. Samlingen omfatter planter fra Mellem- og Syd-Europa samt Lilleasien i meget fra den naturhistoriske afdeling. : 55 gode exemplarer, samt endel arktiske planter fra Spitzbergen og Jan Mayen, samlede ved en fransk ekspedition af hr. CHArLES RABor. 2) Phanerogamer og karkryptogamer ......+..ve. Re DOR repræsenterede 79 for samlingen nye arter og varieteter i norske og svenske exemplarer. Meer JJ RE ER 20 deraf 120 ex. levermoser, 100 ex. løvmoser, samt- lige indsamlede og bestemte af br. adjunkt Jør- GENSEN. Bergens stift. å Game SST MR p ONE deraf 50 fra britiske og 20 fra skandinaviske lok. repræsenterende 28 arter, af hver art oftest et større antal former. Gruppen var tidligere ikke repræsenteret. De britiske ex. er samlede og bestemte af specialisten JamEs GROVES. Se leer (udenfor Characea.suuuauvakdeimdee sjå HOL deraf 58 fra Bergensfjorden samlede af hr. cand. VILKE og 72 fra forskjellige lokaliteter 1 skan- dinavien. Ca. 50 arter var nye for samlingen. Os p(ræsentlig parasitiske) L...»ra-nvrvrvrrnnev pa ØB deraf 65 ex. repræsenterende 35 for samlingen nye arter fra Hardanger samlede af hr. J. Havaas og bestemte af prof. Brytt. Resten med lige mange for herbariet nye arter fra diverse skan- dinaviske lokaliteter. ca. 27U15 ex. repræsenterende over 2000 for samlingen nye arter. Desuden er indkommet endel exemplarer af sjeldnere vestlandske planter, hvor- iblandt merkes Cicuta virosa — den saakaldte Selsnæpe — fra Kalland nær Bergen. For nogle aar siden blev den samme be- rygtede giftplante indbragt fra Manger og den synes saaledes ikke at være sjelden 1 det Bergenske distrikt. Ved Kalland fandtes den 1 en myr nær veien i stor mængde af hr. lærer NøsTDAHL. Fra hr. cand. Boys har man modtaget en del af de alger, han i de sidste par aar har indsamlet paa sine stipendiereiser. Disse vil først blive omtalte, naar det hele museet tilkommende materiale er afleveret. | Det er hensigten at indordne den ovenfor under 1) omhandlede samling tilligemed hvad museet allerede har af udenlandske kar- 56 Indberetning 1895 planter (fra Nord-Amerika, samlede af Bozck, fra Syd- og Mellem- europa, samlede af M. N. Brytt og andre, samt fra Ny-Zeeland) i et fælles ,Almindeligt herbarium". Ved siden af dette agtes et særskilt skandinavisk herbarium bibeholdt for phanerogamer og karkryptogamers vedkommende, medens nogen skilsmisse mellem fremmede og udenlandske arter ikke agtes gjennemført hvad de lavere planter angaar, uden hvor dette paa grund af særlige om- stændigheder er nødvendigt. | Alt, hvad der ovenfor er omtalt, er indordnet i herbariet med undtagelse af den under 1 nævnte samling. D. Mineralsamlingen. Konservator: T. CH. THOMASSEN. Der er i det forløbne aar fortsat med bestemmelse og indord- ning 1 samlingerne af det fra ældre tid foreliggende materiale. Af samlingens tilvækst fremhæves en del større prøver fra salpetergruberne i Chili, hvilke dog paa grund af fugtighedsforholdene i kjælderrn ikke har kunnet udstilles, samt en betydelig samling gotlandske fossiler, erhvervede gjennem bytte ved lektor JOHANSON i Visby. | Veiledning ved bestemmelsen af mineraler og bergarter har været ydet de deri interesserede, som har henvendt sig til museet. Under udarbeidelse er en kortfattet beskrivelse af samlingens mineraler og bergarter som veileder for de besøgende, der ønsker at vide noget nærmere besked. E. Gaver til afdelingen. Pattedyr. CornetT, R., professor, Kristiania: Skovlemæn (myodes schisticolor), skovmus (arvicola glareola) og jordrotte (arvicola raticeps). STORJORD, KRISTIAN, beieren: 92 haleløse finnehundshvalpe. Havaas, J. J., Graven: Vlaggermus (vesperugo borealis), spidsmus (sorex vulgaris), skovmus (mus sylvaticus og arvicola glareola) og markmus (av. agrestis). Åronp, Jon., kirkesanger, Odda: Røskat (putorius ermineus), spids- mus (sorex vulgaris), vandspidsmus (crossopus fodiens), ekorn (sciurus vulgaris), lemæn (myodes lemmus), skov- og mark- mus (arvicola glareola & agrestis). fra den naturhistoriske afdeling. B7 ORMEKVALEN, H., Grungedal: ? stykker af en aspestamme, afgnavede af bæver. be ErLrLErtsEN, kaptein: spindelabe (ateles sp.). Fugle. Aporp, Jon., kirkesanger, Odda: forskjellige norske fugle. Knupsen, billedskjærer: liden toplom (podiceps fluviatilis). RønHOovDE, Jon. PrDERSEN, Valestrandsfossen: kaie (corvus mone- dula). IVERSEN, MATHILDE, frk.: gjerdesmutte (troglodytes parvulus). Voss, rektor, Aalesund: jagtfalk (falco gyrfaleo) og elfenbensmaage (pagophila eburnea). PEDERSEN, KRISTIAN. gaardbruger, Nordaas: snespurv (plectrophanes nivalis). WortrF, Joman M., Lavik, Sogn: lomvie (uria troile). Kronn, Henriks, Voss: spurvehøk (aceipenser Nisus). RIEBEr, G. C., grosserer: lys varietet af aarhøne (tetrao tetrix). NILSEN, HeLEen, agent: fagergaas (tadorna tadorna). GILL, J., ingeniør: gjøk (cuculus canorus). WIESENER, GERHABD, stud. art.: heire (ardea cinerea). GrrzG, L., læge: fjeldvaage (archibuteo lagopus). HAUGLAND, BASTIAN, Arne: katugle (syrnium aluco). SALVESEN, Å., skolebestyrer, Farsund: sneugle (myctea scandiaca), spurveugle (glaucidium passermum), rugde (scolopax rusti- cola), hvidkindet gaas (bermicla leucopsis). Ryan, fyrbøder: vibe (vanellus eristatus). Krybdyr. SIMONNÆS, fiskeriassistent: hugorm (vipera berus). Bør, Gunnar: snog (tropidonotus sp.) Fiske. BErnHoFT, ALBERT, handelsmand, Røst: 2 embryoner af haabrand (lamna cornubica). Roenzg, Kars, lærer, Batalden: berglaks (coryphænoides rupestris). WAaaGE, L. OLSEN, Stolmen: stør (acipenser sturio). MaTHIzsEN, M. 0., agronom, Sulen: bredflad, (lophius piscatorius). JOHNSEN, havnefoged, Haugesund: helt (mugil chelo) FriznLE, Herman, B.S., direktør: blankesten (pagellus centrodontus). - 9) 58 Indberetning 1895 GJERTSEN, FINar, grosserer: haabrand (lamna cornubica). Honrm, styrmand: elektrisk rokke (torpedo marce). Evertebrater. Pypg, direktør, Ostende: amaroecium, pinnoteres pisum, PAJUrus, en del Hydroider og Bryozoer fra Store Fiskerbank, Nordsøer. Voss, rektor, Aalesund: pavonaria finmarchica. Havaas, J., Graven: epione vespertaria, fem. Hovcrz, kaptein, Bergen: en monstrøs cassis cornuta fra Samoa- øerne. SVANØE, fru, Bergen; en bille. HAaUkEnæs, landhandler, Nordhuglen: astrophyton lmeku. BrrnHorT, handelsmand, Røst: geodia baretti og astrophyton hneku. KJÆRPESÆT, Å., Bremanger: acera bullata og aplysia. LANGELAND, JØRGEN; FRØIEN, Orr J.; Frørrn, Knut ÅA.; Frøren, Lars J.: pennatula gramdis. NøsTDAHL, lærer, Bergen: cicimdela rcampestris og lernæemeus sprattæ. SIMONNÆs, fiskeriassistent, Bergen: caligus salmomis. Bør. GUNnar, Bergen: sphinx atropos fra det Sorte Hav. JANSEN, styrmand, dampsk. ,. Vøringen*, Bergen: sphinx comvolvuli, fangen 1 Folkedal, Hardanger i midten af oktober. VAAaGE, kaptein, Talkna hvalfangerselskab, Haugesund: penella balænopteræ fra blaahval, Island. Den botaniske samling. Grovks, JamEs Å., London: En samling britiske characeer. Rapor, CHARLES, Paris: En samling arktiske planter (Jan Mayen og Spitzbergen). Havaas, J., Graven (Hardanger): Endel sjeldnere phanerogamer og en høist eiendommelig deform angelica silvestris. Den mineralogiske samling. BENDIXEN, skolebestyrer: Ertsprøver fra Christiansgaves grube (Sønd- hordland). Tar Paccaa & JazpamPa NITRATE Co. (ved Kapt. Angell): Sal- peterprøver fra kompagniets gruber 1 Chili. fra den naturhistoriske afdeling. 59 Desuden har hr. apotheker LorHE gratis leveret, hvad afdelin- gen har tiltrængt af kemikalier. Bergen d. 10de jan. 1896. Dr. J. Brunchorst. Qversendes bestyrelsen forat forelægges generalforsamlingen idet afdelingen frembærer museets erkjendtligste tak for de 1 aarets løb modtagne gaver. Bergens museums naturhistoriske afdeling d. 15de jan. 1896. G. Å. Hansen. Klaus Hanssen. A. Høyer. Johan Lothe. Herman Friele B. S. Brunchorst. ug H vøoferoded id på Å eid aja N BERGENS MUSEUMS HISTORISK-ANTIKVARISKE AFDELING. INDBERETNING FOR 1895. Afdelingens samlinger har i det forløbne aar faaet en betyde- lig forøgelse, og flere arbeider af betydning for deres udvikling og tidsmæssige ordning er gjennemførte eller paabegyndte. De mangler i budgettet, som i lang tid har været saa følelige, er vistnok frem- deles tilstede, men man nærer det haab, at de beslutninger, som af bestyrelsen er bleven fattede i sagens anledning, skal medføre en længe ønsket forbedring. Man skal derfor ikke her atter dvæle ved de oftere paapegede krav, men henvise til, hvad derom i tid- ligere aarsberetninger er anført. For forøgelsen af den norske kulturhistoriske samlings for- historiske og middelalderske dele redegjøres som sædvanlig ved detaljeret beskrivelse, der trykkes paa andet sted (B. M. Aarb. no. 6). Det vigtigste skal dog her paapeges, ligesom det mere betydelige af den øvrige tilvekst i aaret. A. Den norske kulturhistoriske samling. Af stenalders sager er indkommet adskillige enkeltfundne stykker, hvoriblandt merkes et par usædvanlig store stenøkser med skafthul og en eiendommelig og hidtil enestaaende liden miniatyr- øks af den korsformede type (jfr. Norske Oldsager 492) fra Jæderen. En smuk flintøks fra Søndfjord er deponeret af hr. SIMONNÆS. Bronsealderen har ikke erholdt nogen forøgelse. Fra den ældre jernalder er indkommet nogle samlede fund og flere fund af lerkar, men intet særlig merkeligt. Den yngre jernalder har derimod faaet en betydelig for- øgelse med flere større fund fra Voss, Masfjorden, Hardanger. Sogn, Nordfjord, Nordland, Sætersdalen etc. Fra sidstnævnte landsdel er indkomne flere sammenblandede vaabenfund, der blandt andet indeholder to usædvanlig rigt og smukt sølvforsirede spydspidser. 62 Indberetning 1895 Et stort fund fra Nordland er især merkeligt ved det store antal spillebrikker (47 stykker); et af Nordfjordfundene er fra en begra- velse i baad, nedsat ei langt fra den baadgrav, som af undertegnede undersøgtes i 1890 (Aarsberetning for 1890, afhandl. no. 8), og nogle andre Nordfjordfund er indkomne fra det langt inde i landet beliggende dalstrøg, hvor nu den nye landevei fra Grjotli gaar ned til Strynsvandet. Blandt enkeltfundne oldsager fra denne tid merkes en snoet halsring af sølv, funden paa Tjernagel i Sveen. Den middelalderske afdeling har faaet en smuk forøgelse ved en del kirkesager fra Røldal, hvoriblandt en pragtfuld messe- hagel fra meget gammel tid med indvævet dyreornamentik 1 orien- talsk smag, fortjener særlig at paapeges. Desuden er imndkommet et par arkitektoniske brudstykker og nogle smaating, fundne ved arbeide paa Nikolaikirkens gamle tomt i Bergen. Til den moderne afdeling (tiden efter reformationen) hører en del af kirkesagerne fra Røldal samt et betydeligt antal sager af forskjellig slags, i en eller anden retning karakteristiske for de seneste 3—4 aarhundreder. Blandt mere interessante stykker kan eksempelvis nævnes: et smukt døbefad af kobber, en gammel tryk- presse, given af bogtrykker Kraus, nogle ældre portrætter 1 olie, et ornamenteret bret fra tyskekirkens gamle orgelverk, givet af kjøbmand Jon. J. M. Reusca m. m. Det sidstnævnte har føl- gende indskrift: Zu Gottes Ehr und Ruhm, sein Haus damit zu zieren Hat man dies Orgelwerck lassen illuminieren Im Jahr Christi 1678. Det bærer desuden givernes navne: HArMEN DUuernLor, Tarzs Mevzr og Bastian RerMErs. Ved hr. kjøbmand Jon. DøscHers velvilje har museet som depositum modtaget bryggedrengenes ældre fane, hvis dug prydes af et maleri af tyskebryggen med den gamle børs etc. Den interessanteste erhvervelse er dog den her i byen vel bekjendte ,vængebaad*", som i 1814 skal ha været brugt af de bergenske Eidsvoldsmænd paa deres reise til Lærdal. Baadens seneste, nu afdøde eier, rentenist Herman D. Janson, havde flere gånge udtalt, at han efter sin død ønskede baaden overleveret til museet. ,Hvis ikke museet vil modtage den, skal den brændes*, fortælles han at ha ytret; selv opbevarede han baaden med den største omhu, saa at alt tilbehør befandtes i bedste orden, ligesom de gamle malerier i agterspeil og kahyt er fuldstændig ubeskadigede. fra den historisk-antikvariske afdeling. 63 Foreløbig opbevares baaden, med hr. kommandør MAaTHIESENS til- ladelse, paa Marineholmen. Til vaabensamlingen er indkjøbt en del ældre stykker, hvoriblandt kan mnævnes en Toledoklinge med Franzisco Ruiz merke. Til forøgelse af samlingen af almuegjenstande (den natio- naletnografiske afdeling) er benyttet samlagets aarsbidrag, foruden tilskud af det ellers disponible annuum. Den allerede meget be- tydelige samling er i aaret kompletteret ved udvalg af den rigelige tilførsel som hele aaret igjennem strømmer ind til byen ved de stadig omstreifende opkjøbere af ,oldsager*, samt ved endel ind- kjøb direkte fra folk i bygderne. Fiendommelig nok er gaverne til denne afdeling næsten ingen. De fleste landsfolk vil nutildags ha betalt selv for de simpleste ting. OQg dog er interessen for museets kulturhistoriske samlinger netop blandt almuen meget stor. Men forholdet forklares maaske derved, at det som tilbydes blir indleveret af folk i smaa kaar, og som derfor søger at faa solgt selv ubetydelige ting, lokkede af rygter om overdrevne turistpriser, medens de, som kunde og vilde støtte denne samlings udvikling ved gaver, atholdes af forskjellige grunde som uvidenhed om, hvad der tiltrænges 1 samlinger og lignende. Det vilde dog være ønskeligt, om vestlandets befolkning i det hele kom til at føle sig mere solidarisk med museets bestræbelser; derved vilde meget være vundet. Museets sommerkurser vil ganske vist bidrage til en bedre opfatning i denne retning, men endnu mere virksomme vilde vistnok hyppige reiser rundtom i bygderne være, helst da forenede med foredrag. En anden nytte af saadanne reiser vilde være, at de mange forskjel- lige slags etnografiske gjenstandes rette brug og navn i de forskjel- lige bygder vilde kunne sikkert oplyses, medens der nu, naar sa- gerne indkommer ved opkjøbere, ikke kan være tale om noget saa- dant. For en liden samling sager fra ytre Sogn, der indbragtes af en bondefødt lærerinde, kunde de genuine navne paa enhver gjen- stand 1 paalidelig form angives. Blandt andre erhvervede ting kan nævnes: en brudekrone fra Nordhordland, en stor ølbolle med malede figurfremstillinger (et brudefølge), rimeligvis fra Sætersdalen, en budstikke, given af lensmand Lem 1 Sogndal; en stor ølbolle fra Hardanger, en aabry- skaal, to store sølvspænder af en for vestlandet eiendommelig form, fra Sogn, med meget mere. Særlig er der lagt an paa at erhverve prøver paa aaklæder i forskjellige mønstre og farver, fra de forskjellige 64 Indberetning 1895 vestlandske bygder; museet eiede vistnok tidligere en del saadanne, men for de fleste uden angivelse af hjemsted og desuden delvis i mindre gode eksemplarer. | Som depositum har hr. fiskeriassistent Jon. O. SiMonnÆs overleveret, hvad han i aarets løb har erhvervet af jordfundne old- sager. B. Den udenlandske kulturhistoriske samling. Til antikkabinettet og samlingen af udenlandske europæiske oldsager er intet indkommet. Derimod har den etnografiske samling atter i dette aar havt en glædelig fremvekst, hvortil midler dog har maattet tages af afdelingens utilstrækkelige annuum. Den vigtigste forøgelse er indkjøbet af fru MARGARETE KRARUP-SMITHS samling af oldsager fra de nordlige dele af Vestgrønland. Den omfatter 140 redskaber, vaaben, brugsgjenstande etc. af ben, træ, jern, m. m. samt 232 pile- spidse, skrabere, flækker etc. af flint, kvarts og anden stenart, samlede under mange aars ophold i disse bygder af afdøde inspek- tør Smit. En lignende samling vil vistnok herefter være meget vanskelig at erholde. Der er desuden indkommet en liden samling fra Kongo, adskillige gjenstande fra Afrika, Nordamerika, Melane- sien etc., samt en smukt forsiret ,hodepude* af horn fra Japan, gave af direktør Jonan Bøen. En god samling fra Liberia er tilbudt museet, men da midler til dens indkjøb ikke kunde skaffes, har eieren velvillig tilladt, at sagen kan faa henstaa til dette aar. C. Myntkabinettet. I aaret er indkommet i alt noget over 150 mynter, medaljer, jetons og pengesedler, det meste som gaver, men intet af særlig betydning. Hr. Erpz har som sædvanlig ved gaver af sine dublet- ter udfyldt huller i samlingen. I Kristiania by blev der i forrige høst fundet en nedlagt skat at 155 tyske og nederlandske thalere fra aarene 1567—1615, et tidsrum som 1 det hele er daarlig re- præsenteret i vor udenlandske myntsamling. Det var derfor ønske- ligt at erhverve dette fund, som bestod af i det hele særdeles gode eksemplarer, men midler dertil savnedes aldeles. Imidlertid er det lykkedes foreløbig at anskaffe den nødvendige sum og fundet befinder sig nu i museets eie. Ved salg af en del af fundet haaber man for en billig pris at kunne skaffe kabinettet en vigtig komplettering; for resultatet af denne transaktion vil der blive redegjort i næste fra den historisk-antikvariske afdeling. 65 beretning. For den hjælp, som hr. professor L. B. STENERSEN i Kristiania velvillig har ydet i denne sag, frembæres herved museets bedste tak. D. Arkivet har modtaget flere fotografier og andre atbildninger af fund og oldsager. E. Arbeider ved afdelingen. Foruden de sædvanlige arbeider med katalogisering, signering og preparering er ogsaa 1 dette aar arbeidet med revision af sam- lingernes ældre dele fortsat, ligesom omordning og ny opstilling af disse. Der er 1 aaret saaledes paabegyndt en revision af den yngre jernalders fund og oldsager. Den ifjor paabegyndte omord- ning af den etnografiske samling var vistnok ikke mere end halv fuldført, men vikingetidens fund, museets kanske vigtigste og interes- santeste afdeling, kunde ikke længere vedblive at være 1 den urevi- derte stand, som allerede i altfor lang tid havde gjort enkelte dele af denne afdeling mindre tilgjængelige. Og da den etnografiske samling samtidig med den ny opstilling maa fuldstændig paa ny bestemmes, katalogiseres og signeres, saa er arbeidet dermed saa langvarigt, at der ikke vilde blive tid tilovers for vikingetiden; en del af den etnografiske samling (Asien) maa derfor fremdeles være lukket for publikum. Arbeidet med vikingetiden forberedtes ved udskrivning af en bladkatalog over alle fund. En fuldt udarbei- det katalog af denne art kunde dog ikke endnu udføres, man maatte nøle sig med en stamme, med nummer og findested paa særskilt blad for ethvert fund, hvor altsaa bemerkninger ved revisionen kunde noteres. I den første vikingesal blev derefter alle der opbevarede fund fra østlandske amter, Stavanger amt, Søndhordland og Har- danger udtagne, gjennemgaaede og opstillede i ny orden. Efterat magasinrummene i rotundaens kjælder i forrige aar var bleven foreløbig ordnede og derved adskillig plads indvunden, kunde arbeidet med magasinernes fuldstændige omordning fortsæt- tes 1 1895, derved, at magasinet under den store hovedtrappe blev fuldstændig ryddet og rengjort, en del af sagerne nedflyttede i kjælderen, en del andre udstillede og resten atter foreløbig ordnet i trapperummet. Derved var et længe paakrævet skridt taget imod den fremtidige orden, hvorefter dette værelse skal benyttes til et ordnet magasinrum for alle de gjenstande, der ikke bør udstilles, men kun holdes tilgjængelige for studier. Dette kan dog endnu 66 Indberetning 1895 ikke gjennemføres, da en stor del af rummet endnu tiltrænges for gjenstande, der burde udstilles, men for hvilke man mangler plads i udstillingssalene. Vaabensamlingen, som man i 1894 begyndte at udflytte, er nu i sin helhed magasineret. Hele samlingen trængte nemlig 1 høi grad til rengjøring og konservering, og dette arbeide blev paabe- gyndt, men kunde ikke fuldføres, da midler dertil savnedes. Paa grund af, at afdelingen aldrig har haft nogen preparant; er de fleste vaaben 1 tidligere - aar bleven udstillet uden nogensomhelst rengjøring eller preparerende behandling. Alt dette arbeide maa derfor udføres nu og kræver selvfølgelig betydelige udgifter, men uden dette kan heller ikke samlingen udstilles. Af denne grund maa derfor vaabensamlingen fremdeles være magasineret, til den 1 sin helhed blir færdigbehandlet, selv om der ogsaa fandtes plads til udstilling af den. Derved, at vaabensamlingen fjernedes, er en væg bleven fri, hvoraf halvdelen er benyttet til opstilling af et stort epitafium fra Tyskekirken i rigt barokarbeide. Desværre maatte det deles, da salens høide ikke tillod dets opsætning 1 sin helhed. Den anden halvdel af vægfladen er reserveret for middelalderske sager, da middelaldersalen ikke kan optage mere. 'Desuden er af ældre magasinforraad udstillet to altertavler og fem middelalderske kirke- døre med rige jernbeslag, endvidere to kirkebænkepanel, fem større træbilleder fra tiden efter reformationen, samt en udskaaren dørind- fatning fra en røgstue. Den i 1894 gjennemførte foreløbige orden i kjælderrummene maatte 1 sidste sommer atter forstyrres, da midler af kommunen var bevilget til at sætte disse lokaler i en tilfredsstillende stand ved maling af det hele. Alle sager maatte derfor sammenhobes midt paa gulvene for at gjøre vægge og tage tilgjængelige. Anledningen benyttedes til at opsætte saa mange altertavler, epitafier og lig- nende paa væggene i trappenedgangen til kjælderen, som kunde faa plads der. ; I den etnografiske samlings trange lokale er en ny pult an- skaffet, hvori de amerikanske oldsager er udstillede, ordnede efter lokalitet. Men derved er ogsaa enhver mulighed til anbringelse af flere skabe eller montrer i denne sal aldeles udelukket. Arbeidet med myntsamlingen er fortsat etter den tidligere ved- tagne plan og kan ventes fuldt gjennemført i indeværende aar. Den udstillede del af de danske og svenske mynter er helt ombyttet, fra den historisk-antikvariske afdeling. 67 efter mdordningen af det hele paa tabletter, saa at den danske mynthistorie nu er paa en passende maade illustreret i fire montre- afdelinger med omtr. 820 mynter, hvoraf 42 guldmynter. Den svenske derimod har foreløbig ikke kunnet faa mere end 6ét montre-afsnit, men vil forhaabentlig senere kunne faa to. De nordiske landes mynthistorie vil derefter være fremstillet for de besøgende ved et udvalg af henimod 2,500 mynter, nemlig for Norge omtr. 1200, for Danmark over 800 og for Sverige omtr. 400 mynter. Det har længe været paakrævet at faa istand en realkatalog til den forhistoriske samling, som omfatter afdelingens 1 videnskabe- lig henseende vigtigste materiale. Der tiltrænges for denne sam- lings lettere benyttelse, dels en fortegnelse over alle fund ordnet efter findesteder, dels lister over fundene fra de forskjellige perioder, og over visse grupper af fund samt typelister. Et skridt i denne retning er i aaret gjort, i det hele hovedkatalogen over denne af- deling, omfattende 5130 numre, er gjennemgaaet og et register til katalogen udskrevet. Ved hjælp af dette kan da senere, naar tid eller midler dertil kan skaffes, ialfald de to først omtalte forteg- nelser lettere tilveiebringes; men registret vil desuden allerede i sin nuværende form være til megen nytte. Ved optælling efter registret viser det sig, at museet nu eier over 3000 oldsagsfund, hvoraf over 600 ældre jernalders fund og omtr. 800 fra vikingetiden. Det er derved at bemerke, at man 1 museets tidligere aar gav hver gjenstand sit særlige nummer, saaledes som der endnu gjøres ved de fleste andre oldsagssamlin- ger i landet, medens man 1 de sidste 20 aar har opført ethvert fund under et katalognummer. Naar altsaa fundene sammentælles, vil derfor tallet af katalognummere for den ældre tid betydelig reduceres. I de sidste 20 aar er oldsagssamlingen bleven omtrent tredobblet, fra omtr. 1000 fund 1 1875 til over 3000 fund nu. Ved arbeidet i myntkabinettet har afdelingen, ligesom 1 flere foregaaende aar, faaet velvillig og sagkyndig hjælp af muséforenin- gens livsvarige medlem, hr. AnDr. Å. Eipz. Cand. mag. Wort. D. Mzyzr har i seks uger opholdt sig ved museet, dels for egne studier, dels for”at deltage 1 arbeidet. Han har derved flittig assi- steret navnlig ved revisionen af vikingetidens fund. Samlingerne har været benyttet i studieøiemed foruden af cand. Mzvzr samt mere tilfældige besøgende, ogsaa af flere universitets- professorer fra Kristiania. Det har været museet en særlig glæde 1 flere uger at se disse herrer, professor 0. RvyaGH, prof. Sorus 68 Indberetning 1895 BuaGE og prof. Mortkk-Mor i sine udstillingssale og arbeidsvæ- relser. Øiemedet med besøget har især været runologiske under- søgelser for det nye runeverk, men ogsaa arkeologiske og arkiv- studier. Undertegnede har i foredrag for hvermand behandlet Norges forhistoriske tid, samt forelæst over samme emne i det ved museet afholdte lærerkursus, hvis deltagere ogsaa veilededes ved flere be- søg i samlingerne. Naogle mindre udgravninger gjordes ved et be- søg paa Karmøen i juli maaned. F. Gaver til afdelingen. 1. Museets naturhist. afdeling: 11 pilespidse etc. fra Montana. 2. Kapt. N. HaucGE ved Herman Frizcz B.S: to fiskekroge fra Salomonsøerne. 3. Kjøbmand GErH. SunDT: 100 kr. som bidrag til indkjøb af Røldalssagerne. 4. Kjøbm. ÅvucG. WALLENDAHL: 12 sk. seddel 1810. 5. Elev ved Garnes folkehøiskole, G. J. STENDAL: stenmeisel fra Sulen. 6. Hr. J. J. Havaas, Graven: 16 sk. Glickstadt 1667. 7. Papirhandler Anpr. Å. Eimz: 3 kr. Tyrol 1645. 8. Kjøbm. Paur RIrBrr: to marinekanoner. 9. Hr. Arp. Lunp: mosaikperle fra Tjøttø. 10. Hr. TnristeD: et krudthorn. 11. Frøken AnnIzE THrsEN ved overlærer VETLESEN: 3 rom. kob- bermynter. 12. Brandstationen: 3 gamle vandbøtter fra tyskebryggen, tre hornlygter og to fyræsker. 13. Indsamlet ved br. cand. GrEorG HerLrLanD: 40 kr. som bidrag til indkjøb af romerske mynter; fra d'hrr. D. Å. BrynILDsEN, JOHN GRIEG, G. HeLnLanD, F. B. HEnrikssen, havnefoged IVERSEN, dr. S. MaDszn og adj. ViLH. Troyz. 14. Kjøbm. AvucG. WAaLLENDAHL: stangbidsel med forsiringer i rokoko. 15. Hr. Anpr. Å. Emz: 3 tyske sølvmynter. 16. Cand. mag. Worz. D. Mreyzr: skospænde fra Telemarken. 17. Hr. OQnar VaaGe, Korssund: fiskDE AE 18. En unærvnt: to tallerkener af kinesisk porcellæn. > 19: 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 31. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. fra den historisk-antikvariske afdeling. 69 Qverlæge G. ÅRMAUER HANSEN: to fotografier af peruvianske mumiedele. | Hr. Anpr. Å. Eimz: 1 jeton, 1 amerikansk og 1 tysk mynt. Bygmester CHRISTIANSEN: portalstykke med tympanon og basis til en sølle, flere kranier og en jeton, alt fra Nikolaikirkens tomt. Qverlæge G. ÅRMAUER HANSEN: fotografi af peruvianske old- sager: Rebslager BrunanD: pollette fra Ecuador. Overlærer GEELMUYDEN: kranium fra Nikolaikirken. Hr. Erpz: en samling udenlandske sølv- og kobbermynter. En besøgende turist: nogle hollandske og belgiske mynter. Lensmand Lem, Sogndal: en budstikke. Ved samme: vikingefund fra Uglum. Gaardbruger SJUR NILSEN SAGSTAD: en rigsdaler courant 1801, blaa, med forbud. Gaardbruger Mons J. Haucz, Gjerstad: stensager fra en haug. Stavanger Museum: fotografi af bronselurene fra Reveim. Depositum af fiskeriassistent Simonnæs: 3 pakker oldsager. (Faardbruger ÅskEL VAaGE, Karmøen: ældre jernalders lerkar. Gaardbruger Nr1s SkrrsvoLp, Karmøen: to ældre jernalders lerkar. Direktør Jon. BøcaH: fem armborstpile og nogle russiske, fran- ske m. fl. sølvmynter. Kunstindustrimuseet ved direktør JoH. BøcH: to dolke og en japansk hodepude. Lærer Hans VIGDAL, Lyster: rund jernplade. Gaardbruger OLE KRISTOFFERSEN VoLDvIK, Volden: brynesten af kvartsit. Depositum af hr. Simonnæs: to fund fra Statlandet. Rentenist Herman D. Jansons dødsbo: den bekjendte vænge- baad med fuldstændig bevaret udstyr og indretning, aarer etc. Bogtrykker Kraus: en gammel trykpresse, der i sin tid skal have været brugt i Dannzs bogtrykkeri. Ingeniør Kootzr: fyrstaal med tilbehør. Lærer BucGGzE: støbeform af sten for knapper etc. Skolebestyrer Benprxgn: to koler af jern fra Ølve. Fra samme: fund fra Nordøen i Ølve. Lærer Å. SgGLEIM: jernøks rimeligvis fra vikingetiden. Postfuldmægtig Ment: en samling udenlandske kobbermynter. 70 Indberetning 1895 48. Kjøbm. GerH. StToLtTZ: et smukt lomme-solur af sølv med kompas 1 fodral. Hr. AnDr. A. Frpz: en ældre 17. mai medalje og en mynt. Gaardbruger GABRIEL MoONsEN SLIDRE 1 Masfjorden ved hr. F. C. SvenDsen jr.: gravfund fra vikingetiden. . Depositum ved kjøbm. JoH. DøscHer: bryggedrengenes fane med maleri af tyskebryggen. Kjøbm. Jon. J. M. Revuscan: del af et orgelverk fra tyskekir- ken 1678. Paraplymager Cur. FRrrIksEN: jerneylinder med haandtag (pe- tarde?) funden dybt i jorden i Saltødegaarden. . Depositum af hr. Simonnæs: flintøks fra Søndfjord. Lærer ÅrNE LanGsET, Hellandshavn: dobbeltknap af tin. Theatret ved hr. skuespiller G. THomassEn: nogle ældre uni- formstykker. Hr. Anpr. Å. Erpz: en del udenlandske kobbermynter og je- toner. En unævnt: en dansk sølvmynt. En unævnt: 18 sølv- og kobbermynter. Kjøbm. AvucG. WAaLLENDAHL: bidselmundbid fra 17de aarh. . En besøger i museet: 1 sk. D. Hr. Anpr. Å. Emzs: to middelalderske og nogle moderne s. m. samt en medalje over Martin LutnHzr 1830. Hr. AucG. WALLENDAHL: tre nederlandske dalere. Hr. AnDr. Å. Emz: '/2 rigsd. Minster 1714. Bergens Museum den 8. januar 1896. Gabriel Gustafson. Qversendes bestyrelsen til fremlæggelse for generalforsamlingen, idet afdelingen frembærer sin erkjendtlige tak for de ovenfor an- førte gaver samt til d'hr. Anpr. Å. Eimmz og Worz. D. Mæyzr for den af dem ydede hjælp. Bergens Museums histor. antikv. afdeling den 11. januar 1896. B. E. Bendixen. Gerhard Sundt. Konow. Gabriel Gustafson. EET RENTEN SEN EE EE DEN BIOLOGISKE STATION. INDBERETNING FOR 1895. I det forløbne aar har stationens laboratorier været benyttede af følgende herrer: Dr. OrTtro Maas, privatdocent i Miinchen. Stud. med. Henri DrencGo»e, Kristiania. Fil. kand. AvuG. VILKE, Lund. Cand. real. P. Boyz, Bergen. De to førstnævnte er zoologer, de to sidste botanikere. Desuden har museets konservatorer benyttet stationen særlig til udviklingshistoriske arbeider. Vagtmester GuimmE har fortsat monteringen af en norsk fiskesamling, ligesom ogsaa lavere dyr er præparerede. Det saaledes erholdte materiale vil i sin tid blive indlemmet i museets samlinger, og paa den maade kan mulige huller i disse udfyldes, eller mindre gode eksemplarer ombyttes med bedre. | I den sidste tid har endvidere vagtmesteren paabegyndt præpa- ration af en teratologisk fiskesamling. Akvariets aabningstid har været den samme som ifjor, nemlig: Mai—august incl. Alle dage kl. 11—2 og 4—6. September—april incl. Søndag kl. 11—2. Mandag Onsdag f kl. 12—2. Fredag Antallet af besøgende stiller sig saaledes: Voksne. Børn Tils. muse ET 2033 1239 3272 Error 3 te ae åå 741 105 846 Tils. 2774 1344 4118 7 Indberetning 1895 Sælparkfondet. I slutningen af aaret maatte der udføres endel muring og planering, udgifterne hertil beløb sig til kr. 47.25. Ind- staaende i Bergens Privatbank 31. decbr. var saaledes kr. 726.44. Stationens mørkerum havde hidtil været i en ufuldstændig for- fatning. Herpaa er der nu rettet, idet der er indlagt vask samt indsat vindu med rødt glas, ligesom nødvendig indredning er istand- bragt. Denne komplettering af stationens arbeidsapparat har længe været paatænkt, og den blev nu nærmest foretagen paa foranledning af hr. fiskeriassistent SIMONNÆS, som tillige her. har installeret sin betydelige samling af fotografiske apparater og kemikalier. Saa- ledes er der nu ved stationen for indenlandske og fremmede viden- skabsmænd fuld anledning til at udføre fotografiske arbeider. Storthinget havde for indeværende budgettermin stillet et be- løb af kr. 500 til museets disposition til forsøg vedkommende lakse- og ørretrogns udklækning i salt og brakt vand. Allerede i juli blev der derfor truffet foranstaltninger til at erholde den nødvendige stamfisk. | Det lykkedes imidlertid ikke at faa forplantningsdygtig laks til at leve i akvariet, medens det derimod ud paa høsten lod sig gjøre at tilveiebringe en temmelig stor samling af søørret, af hvilken vistnok enkelte døde, men hvoraf dog størsteparten temmelig snart fandt sig tilrette i fangenskabet og lever fremdeles. Den søørretrogn, hvormed der eksperimenteres, kunde saaledes tages af fiske, som i denne forplantningssæson ikke havde været i berøring med det ferske vand. Da det ogsaa senere paa høsten mislykkedes at faa kjøns- moden laks, blev man nødt til at ty til saadanne, som var vandret op 1 elvene. Forat være sikker paa at erholde et tilstrækkeligt kvantum lakserogn, reiste hr. SIMoNNÆSs og jeg til Lærdal, og den 31. Octbr. foretoges dersteds foruden ferskvandsbefrugtning ogsaa befrugtning 1 saltvand og brakvand. Paa grund af ugunstige temperaturforhold døde endel rogn under transporten, men der var dog et tilstrækkeligt antal igjen til prøve af udviklingsdygtigheden. Da forsøgene endnu ikke er afsluttede, er her hverken tid eller sted til nogen detaljeret beskrivelse af resultaterne, men saa meget kan siges, at det fuldstændig har bekræftet sig, hvad forlængst er paavist af engelske undersøgere, at lakserogn dør temmelig hurtig i salt vand, og nogen forskjel paa lakserogn og søørretrogn i den henseende har jeg ikke fundet. Derimod kan der være en mulighed for, at udviklingen kan finde sted i svagt saltholdigt vand. Fiskernes paastand om, at fra den biologiske station. 73 lakserogn udvikles f. eks. i Bolstadstrømmen tør muligens vise sig at være grundet. Før dette kan ansees som sikkert, maa imidlertid for det første brakvandsudviklingen være en fuldbragt kjendsgjerning (den ældste rogn her er lidt over 2 maaneder gammel), dernæst maa det ved hydrografiske undersøgelser af slige brakvandsstrømme være bragt paa det rene, at saltholdigheden i løbet af udviklings- tiden varierer inden grænser, som ikke overstiger den eventuelle grænse for udviklingsmuligheden. Paa foranstaltning af, Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme* har jeg foretaget endel undersøgelser vedkommende skjælfisket i de vestlandske fjorde, og disse vil blive fortsatte i indeværende aar. En foreløbig redegjørelse findes indtaget 1 , Norsk Fiskeritidende*, 4de h. 1895. Forat konstatere vekstforhold og lignende er nedlagt levende skjæl 1 staaltraadkurve. Før nedlægningen blev skjællene maalte og mærkede, og tid om anden vil de blive efterseede. Et andet spørgsmaal kan muligens ogsaa berigjennem faa sin løsning, nemlig spørgsmaalet om aarsagen til, at skjællene stundom viser sig at være ,daarlige*, d. v. s. indholdet saa reduceret, at skrab- ningen er lidet lønnende. Sandsynligvis hænger dette sammen med forplantningstidens indtræden. Dette skjælfiske har nu antaget saadanne dimensioner og givet anledning til saamange stridigheder mellem landeiere og fiskere, af lovbestemmelser 1 høi grad er paa- krævede, men forinden dette kan ske, maa dyrets naturhistorie være tilstrækkelig udredet, og dette er paa langt nær endnu ikke tilfældet. | Foruden diverse skrabninger i sommermaanederne, blev der ogsaa taget endel planktonprøver fra Puddefjorden. Hovedmassen af samme bestod af krebsdyr, desuden fandtes 1 betydeligt antal echinodermlarver, ctenophorer, etc. I juli maaned fiskedes med planktonnettet ogsaa makrelrogn. Da der i slutningen af august var store mængder af torsk- yngel under land, gaves der god anledning til at samle materiale til forskjellige eksperimenter. Saaledes paabegyndtes endel merk- ningsforsøg, men paa grund af diverse uheld med pumpeværket kunde de ikke føres til nogen afslutning. Forøvrigt er der i akvariet ikke indtruffet noget særligt uheld. En stor del af be- standen fra ifjor lever fremdeles og trives udmerket. Den i løbet af høsten indbragte søørret er ogsaa i god stand, men har endnu ikke villet spise noget. Ifølge erfaring fra før af kan der være haab om, at den til vaaren vil bryde fasten. Forresten lagde jeg 6 74 | Indberetning 1895 i november mærke til, at en liden søørret snappede et og andet rognkorn, som en gydende hun slap fra sig, ligesom en anden enkeltvis tog rognkorn op fra bunden. Af sild er der komne nogle flere til, som overlevede den første kritiske uge 1 akvariet og siden har holdt sig. Silden var tagen med not 1 Store Lungegaardsvand den 29. oktober. Omtrent en uge i forveien blev der gjort et forsøg med ca.30 stykker sild fra samme sted, men de døde alle 1 løbet af etpar dage. I mave- sækken hos nogle af dem fandtes brudstykker af agnskjælskaller lige op til 16 mm. i længde. Da disse ogsaa var fiskede med not, syntes forekomsten af agnskjælstykker i deres mave temmelig gaade- fold. Men sagen var, at der samtidig foregik lidt ,glipfiske*, hvortil benyttedes knuste skjæl som lokkemad, og de førnævnte sild havde altsaa faaet noget af denne. Af mere sjeldne fiske, som har været indført 1 akvariet, kan nævnes slimfisken carelophus ascamii (Walbaum) med de besynder- lige hudvedhæng paa hodet. Den laa som oftest rolig paa bunden med kroppen noget bøiet, og levede 1 1*/3 maaned. Det vilde være ønskeligt, om ferskvandsfiskene kunde blive noget fyldigere repræsenterede, og til vaaren vil der blive gjort bestræbelser i den retning. De ferskvandsørreter, som nu findes 1 akvariet, har vist sig at være meget modstandsdygtige, og har taget tiltakke med en næring, som ikke bydes dem i det fri. De fodres nu udelukkende med sild, som de spiser med stor graadighed. Forøvrigt er at mærke, at selv de fastede forsvarligt, inden de be- gyndte at spise (her er naturligvis bortseet fra den næring, som de muligens har taget direkte af vandet). Ørretterne blev indsatte i midten af november 94 og først 1 begyndelsen af april næste aar tog de den mad, man gav dem. å Besynderlig nok havde fiskene ikke aftaget synligt i huld i løbet af den lange faste. Det tør vel ogsaa være en mulighed for, at vinteren er normal fastetid for ferskvandsørretterne. Ved en nærmere undersøgelse samme aars høst viste det sig, at alle var hanner. Udklækningsforsøg kunde saaledes ikke foretages, derimod prøvedes spermatozoernes levedygtighed i ferskvand, og den be- fandtes normal (1*/3—2 minuter). — Hr. apotheker Lorarz har ogsaa i det forløbne aar skjænket stationen alt, hvad der behøvedes af kemikalier. Bergen, d. 8. ianuar 1896. 0. Nordgaard. fra den biologiske station. 175 Qversendes museets bestyrelse forat indtages 1 aarsberetningen, idet man frembærer stationens tak til hr. Lornz for de gratis leverede kemikalier. I bestyrelsen for den biologiske station, den 16. januar 1896. Brunchorst. G. Å. Hansen. A. Appelløf. BERETNING OM BERGENS MUSEUMS SOMMERKURSUS 1895. EE EEE Deltagerne 1 kurset mødte 1 museets vestibule mandag den 5te august kl. !/29 f. m. og forelæsningerne begyndte samme dag kl. 9 for derefter at fortsættes til lørdag den 17de august. Foredragsholderne og fagene var ilaar følgende: Mand. 5. Tirsd. 6. Onsd. 7 Torsd. 8. Fred. 9. Lørd. 10. Sønd. 11. Mand. 12. Mirsdnl3: Onsd. 14. Torsd. 15. Fred. 16. Lørd. 17. Statsøkonomi Arkeologi Matematik Geologi Astronomi Timefordelingen fremgaar af følgende plan: Kl. 9—10 aug. statsøkon. pp do. do. do. do. do. astronomi do. do. do. do. do. Stiftsarkivar HERMANSEN Konservator GUSTAFSON Overlærer PALMSTRØM Professor HELLAND Cand. real. Hozn. 10—11 arkeologi do. do. do. do. do. arkeologi statsøkon. arkeologi statsøkon. do. do. 11—12 12—1 4—5 matematik geologi — astronomi do. — matematik do. — astronomi do. matematik do. do. — do. do. —matematik matematik geologi do. do. do. do. do. do. do. do. arkeol. do. Ved velvillig imødekommenhed fra vedkommende bestyrelsers, konservatorers og andre tilsynshavendes side var man sat istand til i eftermiddagstimerne at give kursets deltagere anledning til under kyndig veiledning at besøge næsten alle byens samlinger og Tillige var Bergens museums samlinger tilgjænge- seværdigheder. 78 Indberetning 1895 lige for kursets deltagere fra 4—8 hver dag. Museumsbesøgene foregik efter omtrent samme plan som forrige aar, idet deltagerne som regel var delt i to partier. En eftermiddag optoges af en geologisk ekskursion under ledelse aa foredragsholderen i dette fag, hr. prof. HernanD. Paa grund af omstændighederne og de uheldige lokale forhold var det heller ikke iaar muligt i nogen større udstrækning at lade kursets deltagere besøge byens observatorium. Derimod viste hr. direktør JoHan BøcH deltagerne den velvilje at holde et aftenfore- drag for dem over ,Husfliden*. Som foredragslokale benyttedes Dragefjeldsskolens gymnastik- lokale, idet samtlige andre lokaler hvorom der kunde være tale — Arbeiderforeningen, Haandværkerforeningen og Handelssamfundet — var under reparation. Lokalet var tilstrækkeligt for det iaar frem- mødte antal deltagere, men vilde være meget trangt om samtlige anmeldte deltagere var fremmødte. Åt siderum omtrent mangler var en ulempe, som var sterkt følelig for foredragsholderne. Til kurset var anmeldt 213 deltagere, deraf 18 indenbys. Paa nogle ganske faa undtagelser nær var samtlige deltagere lærere eller lærerinder ved folkeskolen. Til de udenbys deltagere uddeltes af kirkedepartementet stipendier til et samlet beløb af omtrent 2000 kr. Stipendiernes størrelse, Antåd og fordeling mellem stifterne var følgende: Berens st NN 32 stipendier (30 kr.) Kristiansands se 12 —— (40 kr.) Trondkjemsstudd FN 9 — (35 å 45 kr.) Tromsø sti SEL DE 3 — (60 å 70 kr.) 46 stipendier Stipendiaterne fra Bergens stift mødte samtlige. Fra Kristian- sands stift udeblev 2, fra Trondhjems stift 1 og fra Tromsø stift 2, af hvilke den ene dog deltog i Kristianiakurset, til hvilket han fik sit stipendium overført. En lærer fra Bergens stift var bevilget stipendium til Kristiania, men fik dette overflyttet hertil. De ved manglende fremmøde ledigblevne stipendier stilledes af kirkedeparte- mentet til kursets disposition til uddeling blandt de øvrige deltagere og uddeltes med beløb. svarende til omtrent halvparten af de af kirkedepartementet bevilgede, i følgende antal: fra sommerkurset. 79 Personer stitk ja pva eerde 2 stipendier (15 kr.) Kristiansands stilt... ju. i 6 -— (265) Mondbjems stift... he sjensee 2 — (26:2,;) Mromsør SEE 4. he veit 1 — (40 ,) 11 stipendier. Af de oprindelig anmeldte udenbys deltagere, tilsammen 195, erholdt 46 eller henimod "/4 stipendium af departementet. Frem- mødet blandt disse var særdeles godt, idet kun 5 personer eiler ca. 10 % udeblev, for de flestes vedkommende af gode grunde, sygdom eller, efter hvad der for den enes vedkommende oplystes, permissionsnægtelselse fra skolestyrets side. Af de øvrige anmeldte udenbyes deltagere, tilsammen 149, der ikke havde erholdt stipendium, fremmødte derimod kun 64 og antallet af udeblevne udgjorde altsaa 57 9. Foruden de her medregnede deltog et antal ikke betalende i kurset, idet endel, saavel inden- som udenbyes lærere, paa anmod- ning, fritoges for erlæggelsen af kontingent. Heriblandt var endel som ikke kunde møde før efter kursets begyndelse eller som maatte reise før dets slutning. Det samlede antal deltagere ved foredragene var derfor mellem 140 og 150. Naar saa paafaldende mange af de anmeldte deltagere udeblev, saa har dette visselig for en del sin grund i den nuværende ord- ning med stipendierne. Disse er saapas mange 1 antal, at de, der ønsker at deltage i et kursus, men ikke faar stipendium, selv om de har raad til at reise for egen regning, lar dette være i haab om at faa stipendium et andet aar. Jeg mener, at der heri ligger en fare for disse kurser og hvis denne muligens ikke er fremtraadt saa sterkt ved Kristianiakurset, saa har dette sin naturlige aarsag 1 det langt tættere befolkede opland denne by har og de langt lettere kommunikationer, der antagelig vil bevirke, at deltagelsen 1 Kristianiakurset altid vil blive større end 1 det herværende. Alene antallet af indenbyes lærere er vel mere end 3 gange saa stort i Kristiania som her. Skal der vedblives med den nuværende stipendieordning, saa er det vistnok ikke usandsynligt, at det efter nogle aars forløb, naar den første iver er kjølnet, vil blive væsentlig kun stipendiater og indenbyes lærere, som møder frem; og dette kan man jo heller ikke undres over, naar stipendierne er saa store som nu og saapas talrige og der ved deres uddeling — ialfald tilsyneladende — ikke 80 Indberetning 1895 følges nogetsomhelst princip. Hverken antallet af tjenesteaar eller økonomiske forhold eller duelighed synes der at være taget noget hensyn til ved uddelingen, og selv yngre ugifte lærere med kort tjenestetid kan følgelig gjøre regning paa at komme i betragtning naar de blot venter. Og en saadan opfordring til at vente ligger i stipendiernes størrelser, idet denne er rigelig, ialfald for de nær- meste distrikters vedkommende, saa vedkommende ikke selv har nogen udgift ved sit byophold. Det at faa stipendium blir da en saa stor fordel, at der godt kan ventes efter den og det saa meget mere, som det let kommer at se ud som uretfærdighed, at én skal bestride sit ophold ved kurset helt og holdent selv, mens en anden faar alle udgifterne dækkede, uden at andet end tilfældet synes at være afgjørende for, at netop han blir den heldige. Ved et møde til diskussion af dette spørgsmaal, som under- tegnede holdt med deltagerne, lod det ogsaa til, at de fremholdte synsmaader vandt tilslutning og at man fandt den nuværende ord- ning med stipendierne uheldig. Vanskeligere er det at angive nogen udvei til forbedring af forholdet, men jeg vil dog her fremholde, hvad jeg i den hen- seende antydede paa det nævnte møde. Min mening er, at det hensigtsmæssigste vil være at uddele et betydelig større antal mindre stipendier, idet disses størrelse beregnes saaledes, at de dækker reiseudgifter og diæt for frem- og tilbagereisen samt en mindre del af opholdet, mens dette for en anden del maa bestrides af vedkommende selv eller af hans skolekomune. Uden forhøielse af det samlede stipendiebeløb vilde man paa denne maade kunne skaffe et langt større — antagelig fdet dobbelte — antal lærere stipendium og samtidig vilde der være mindre opfordring for| de, der har raad til at reise paa egen bekostning, til at undlade dette af hensyn til forventet stipendium et senere aar. Rigtignok vilde en saadan ordning være uheldig for lærere med stor familje og liden løn, men det er vel at vente, at det er faa skolekommuner, som har en opfatning som den, der forekommer gjennem nægtelse af tilstrækkelig permission til deltagelse i et kursus, og det er at haabe, at det lidt efter lidt vil gaa op for kommunerne, at deres lærere trænger til at komme ud og fornye sine indtryk og udvide sit syn og sine ikundskaber, hvis de ikke skal gaa ganske træt i sit arbeide, og at kommunerne har en pligt paa sig til at bidrage hertil. fra sommerkurset. 81 Uddelingen af stipendier burde under disse omstændigheder, hvor en betydelig del af udgifterne ved opholdet tilveiebringes ,paa anden maade* være en kurant sag. Selvfølgelig maatte reisegodt- gjørelsen beregnes 1 rund sum og nogenlunde rigeligt, men med udgangspunkt 1 en fra stedet for kursets afholdelse beregnet kreds- inddeling. Som forholdene var iaar fik folk fra Bergens allernær- meste omegn (Askøen) samme stipendium som folk f. eks. fra Lær- dal, skjønt de første saagodtsom ingen reiseudgifter har, de sidste forholdsvis betydelige. Endnu større misforhold er der mellem de nærmestboendes stipendier paa 30 kr. og de stipendier paa 40 kr,, der uddeltes til lærere i Kristiansands og Trondhjems stifter. Det behøver neppe at bemerkes, at det ønskeligste selvfølgelig vilde være en betydelig forflering af stipendierne uden reduktion af deres størrelse og at jeg kun har antydet en anden ordning fordi Jeg har anseet den første for uopnaaelig. Hvorledes det end ordnes med stipendiernes størrelser bør det vel staa stipendiaterne frit for, med stipendium til nærmeste kur- sus, at besøge det andet. Besøg af vestlandske lærere paa Kristi- aniakurset og omvendt vil selvfølgelig være meget ønskelig, uden at man vel kan vente nogen hjelp af staten til opmuntring af saa- - dan veksling. I den tid undertegnede ved sygdom var forhindret fra at vares tage kursets anliggender overtog hr. konservator GUSTAFSON vel- villigen omsorgen for disse. Bergen d. 10de oktober 1895. Dr. J. Brunchorst. Å 3 f vo pr LATT å Vi V > 0 Gr % LA STN OA SO DE ) Vi Å BF 2 N Å) på på FOREDRAG FOR HVERMAND (ARBEIDERFOREDRAG.) Der har i 1895 i tidsrummet 6te januar—3lte mars og 6te oktober—19de december været afholdt 4 ugentlige foredrag til føl- gende tider: Søndag kl. */95—1/.6 og 6—7; tirsdag og torsdag kl. */98—1/29. Søndagsforedraget kl. "/25—17/,6 har været afholdt i Haandværkssvendenes forenings lokale; de øvrige foredrag i Han- delssamfundets sal. Foredragsholderne og de behandlede emner har været følgende Iste halvaar Foredrags- Emne Antal holder foredrag Pr HE. P. bie: Menneskelegemets byg- manejoslive . 120 10 Cand. real. Hoel: Kemiens praktiske an- vendelse 1.2100 12 Konservator G. Å. Gustafson: Norges forhistoriske tid 12 Overlærer Geelmuyden: En oversigt over ud- landets arbeiderlov- SYNNE Nea evt 10 2det halvaar 44 Stiftsarkivar Hermansen: Industrivirksomhedens former og ordning.. 11 Pr Gi Looft: | Barnealderens ernæring, udvikling og syg- domme. +02. 10 Cand. mag. Parr: Et kort omrids af sjæle- læren arr LS, 6 Adj. G. Gran: Aandslivet i Norge fra 1845 til vore dage . 11 Cand. real. E. Greve: Armenien, dets natur | ogpolkre 1 Dra P- le: Om blodforgiftning ... 1 Qverlæge G. Armauer Hansen: Om arvelighed ....... 1 41 84 Foredrag for hvermand. Tilhørerantallet har gjennemsnitlig været godt, idet dog de om søndagen 1 Haandværkssvendenes lokale afholdte foredrag danner en undtagelse herfra. Emnerne for disse foredrag har været valgte efter henstillen fra de samvirkende fag- og arbeiderforeninger, men tilhørerantallet har været meget lavt — knapt halvparten af til- hørerantallet paa hverdagsforedragene — og de egentlige arbeider- spørgsmaal synes følgelig ikke at vække den interesse, som man med rette kunde vente. Det ringe besøg paa disse foredrag, og tildels ogsaa det, at man har nægtet adgang for andre end voksne, har, 1 forbindelse med den omstændighed at foredragene har omhandlet forholdsvis tunge emner, bragt det gjennemsnitlige tilhørerantal pr. foredrag ned fra 145 i 1894 til 80 i 1895, en nedgang, som dog visselig er ganske tilfældig og forbigaaende. Med hensyn til regnskabet henvises til den i museets regnskab indtagne ekstrakt. Bergen d. 6te januar 1896. For foredragsbestyrelsen Brunchorst. MEDLEMMER AF MUSEFORENINGEN I BERGEN Æresmedlemmer. Børs, Cur., konsul, Paris. SunDrt, C., grosserer, Bergen. Livsvarige medlemmer. DrncGopz, C. A., direktør, Kristiania. KunDrt, C., overlæge, Trondhjem. Kronn, W. D., konsul, Bergen. MARrTENs, J. W. S., major, Kristiania. SALVESEN, Å., skolebestyrer, Farsund. Voss, V., rektor, Aalesund. Brannr, OC., bundtmager, Bergen. (RAWFURD, Th., dr. adjunkt, Bergen. HENRICHSEN, C., rektor, Bergen. STEINEGER, L., konservator, Washington, DOC., U. S. A. Horr-RoseNKronE, G., stamhusbesidder, Rosendal. ErDz, ÅNDR. A., papirhandler, Bergen. Ordinære medlemmer. Andersen, D., glasmager. Indenbyes: Andersen, M., tandlæge. Abel, C., cand. mag. Andersen, Sebbe, kjøbmand. Algaard, Å., ingeniør. Antonisen, P., mægler. Allers, A., kjøbmand. Arctander, S., borgermester. Ameln, Joh., kjøbmand. Arentz, F., overlærer. Angell, Bonnevie, sagfører. | Baars, H., kæmner. Angell, K., statsadvokat. Bang, H. R., borgermester. 86 Fortegnelse over medlemmer. Bendixen, skolebestyrer. Bergh, K., sorenskriver. Berstad, jernhandler. Beyer, F. C., dispachør. Bentzon, J., kjøbmand. Bjørneseth, O., kjøbmand. Blanc, Å., bogholder. Blytt, H. S., kjøbmand. Blytt, Peter M.. mægler. Blytt, P. Michael. Brun, C., rebslager. Brun, M., kjøbmand. Bruun, N. H., i geniør. Brunchorst, J., konservator. Brynildsen, D. A., bager. Brøgelmann, Joh., jr., kjøbm. Bøgh, Joh., direktør. Christie, O., læge. Dekke, fru Rebekka. Ege, C., kjøbmand. Ege, C., bankdirektør. Eide, J. W., bogtrykker. Ellermann, C., apotheker. Ellingsen, E., kjøbmand. Erichsen, C.. paraplymager. Falch, S., konsul. Faye, J. B., bankchef. Faye, Kr., sagt. Flood, P., smedemester. Floor, C., boghandler. Friele, Berent, kjøbmand. Friele, Herm. B. S., kjøbmand. Gade, F. G., konsul. Geelmuyden, overlærer. Giertsen, Edw., boghandler. Giertsen, Børre, kjøbm. Gill, C., general. Gjerding, A., læge. Gran, Albert, konsul. Gran, C. K., konsul. Gran, Gerh., adjunkt. Gran, H. K., konsul. Gran, Jens, P. S., konsul. Gran, Jens, C. K. S., konsul. Greve, Å. W., konsul. Greve, Jan, cand. theol. Grieg, Alexander B., kjøbmand. Grieg, Joachim, konsul. Grieg, John, bogtrykker. Grieg, John, konsul. Grieg, Lorentz, læge. Gundersen, jernhandler. Gustafson, konservator. Hammer, M., juveler. Hansen, frk. Amalia. Hansen, E., murmester. Hansen, G. Å., overlæge. Hansen, 0., hoteleier. Hansen, Otto, skibsmægler. Hanssen, K., overlæge. Harmens, Chr., kjøbmand. Harmens; J. C., kjøbmand. Hartwig, Chr., læge. Hartwig, Wilh. Helland, Georg, cand. mag. Helland, P., disponent. Henrikssen, N. Bøgh, sagfører. Henrikssen, 0. E., bankehef. Herweg, L., kjøbmand. Hermansen, stiftsarkivar. Hilmers, D. H., apotheker. Hoffmann, stiftamtmand. Holm, L., fabrikeier. Hvoslef, F. W. biskop. Høegh, Chr., sen., kjøbmand. Høyer, ÅA., konrektor. Irgens, Chr., fabrikeier. Irgens, H., kjøbmand. Isaachsen, O., kjøbmand. Isdahl, J. C., sen., kjøbmand. Fortegnelse over medlemmer. Isdahl, J. C., jun., konsul. Isdahl, Chr. B., kjøbmand. Iversen, F., uhrmager. Iversen, havnefoged. Jebsen, fru Sophie. Jensen, Joh., farver. Jensen, Vilh., hoteleier. Johannessen, Conr., kjøbmand. Jørgensen, J. G., friseur. Jørgensen, P., læge. Johannessen, Ole, L. P. 8. Kindt, J. E., fabrikeier. Knudsen, Henr., fabrikbestyrer. Knudsen, K., advokat. Knudsen, N., fiskeveier. Knudtzon, I. B., konsul. Krøepelien, C. J., kjøbm. Krøepelien, J. sen., kjøbr. Krøepelien, J. jun., kjøbm. Kahrs, L. D., kjøbmand. Kolderup, C. Fred. Lampe, OC. F., bankbogholder. Larm, B., fotograf. Larsen, Conr., kjøbmand. Lie, Oluf, kontorchef. Lehmkuhl, J. E., kjøbmand. Lehmkuhl, Kr., kjøbmand. Lindholm, stadsfysikus. Lippe, Fr. v. d., stadskonduktør. Losting, læge. Lothe, J., apotheker. Lothe, 0., læge. Madsen, S., læge. Martens, Broch, læge. Martens, Alfred, læge. Martens, J. B., papirhandler. Martens, W. S., cand. filos. Mathiesen, G., apotheker. Meyer, Gerdt, kjøbmand. Meyer, H., overlærer. Meyer, Rasmus, kjøbmand. Michelsen, Uhr., overretssagf. Michelsen, J. A., konsul. Michelsen, Samuel, kjøbmand. Mohn, Joh. Alb., kjøbm. Mohr, August, rebslager. Mohr, Conr., konsul. Mowinckel, Joh. A., kjøbm. Mowinckel, J. E., kjøbm. Miller, Edv. Miller, Tobias, kjøbm. Neumann, W., ingeniør. Nilsen, Jens F., kjøbm. Nicolaysen, N., kjøbm. Nygaard, Fr., boghandler. Nordgaard, O., cand. real. Olsen, C. Daae, overretssagf. Olsen, Jul., politimester. Olsen, Ole R., skibsmægler. Palmstrøm, overlærer. Pettersen, Andr., frisør. Pihl, H. M., kjøbmand. Philippsen, Hugo, bankehef. Reimers, Henr., kjøbmand. Rieber, Chr., kjøbm. Rieber, Fritz, kjøbmand. Riisnæs, H., pianofabrikant. Rogge, C., læge. Roggen, Danchert, kjøbm. Rolfsen, R., fabrikeier. Ræmisch, boghandler. Schjelderup, W., overretssagf. Schjøtt, H., fiskeveier. Schnelle, G., mægler. Schnelle, Fanny. Smith, sanitetsmajor. Stabell, F. W., læge. Stender, Nic., jernhandler. Stokstad, Chr. Storjohan, J. W., kjøbm. 57 Mer vr direktør. Sandberg, overlæge. Tangen, Joh, 1 v., kjøbm. Thesen, Joh., kjøbmand. Thomsen, Jac., konsul. Thomsen, W., kjøbmand. Torkildsen, R., læge. bøkene. Hi, gaa Thorsen, E. A., maler. | Bergen Vedeler, F., mægler. | ke Woller Vogt, J. H, .overlæge. | BERGENS MUSEUMS MARBOG 1894—95 AFHANDLINGER OG LARSBERETNING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1896 : / Tr 9 Å MW LASS MMA 3 9088 01309