VU N 2 HÅ E QT. & (GE NÅ UIIIE AA å Ka Jo p i ME. å Vå i =: 8 Heat : ; Å å >) vad 3 g NEGEEEN Fag 05 ei] | ; Å iv p å He DE € PR, IT PG ; 1 4 I > 4: / er £ 2 å Per es Eg : EE på > S » D GE og er : ; å Y ANG | & pr H / p Ve % I ; - g vr på : E Y | r på DN å PG , od SNØ Å < Ne | k No | Er Å p KEN aS - Fj Eg PB TEN AS ; ad und M LT i Ø VM i VN | Å - w V f q - & R p NST RE å i gro yy 8 I å V rv LÅ li Å - SVaNE % od Å æ e Å - I på 13 ”; A FY Men ms Å -— æ Å Øra ie H dn ur = - - + hd det SNAP Va NA AA ÅVNAMAAAAAPÅR AREA AAARARARAAAAA: ø NAA! AAA Vs NANNAA A Å NR aa NAA ARR aa Å KA NE MAMANANAN RAMA MAMA AAR NA NN VG PAL LA) N NN k L N på pp på py > > 2> > > på Rå > > > > » | X aa AA A Va å AVR : AAR G ANNA å a NVA ha AA A A NG å r JENDD ANNA Aa ATEN AVS NN å ! NA AA NN , NA AN EP TØR ØRN $a PN Y I | | ae då å | N I ZN Va : ke g=å N Vea AG P N | JA R x NK NA A AÅAAARA A ; pk AAAA | jm AN Y i Pu 1 VEMUND MEY 3 AA å & 5 VARANAANAR MARAR aa NN VNAAMMAMNANAR ÅRARARARAAAA 7 2 VA å Å ARAA ; UV RT AN 7 2 PN Å " 4 VAR AA AAAr Nå AN I EN Vi $ EN VÅR ES AA SÅ Pa 75 VÆR I PA 1 * ONE ør $ å mg Jed " k «= E j BÅL Å 3 PN y E V 3 på X p - > Å E å p 2 1 å H VEN n , Y Ty, hl NT Van SG EE VÆR. MN FY k Vava Ai SEES LID, ; I == Se N N å Å Sn - PR Å PÅ Q 3 k * o å y V, t : p 7 » å IA NN Na EN | Å EDA DAR) AAR «00 ASMARA Ma SG OMNAAR KAAS ÅRA GARE AS Ag AG MA SARA ta AA å AP 3 EAA AVA AAAAA ÅRAA AAAARRAAAAA AAAAARANAN DAR BR SANN ARE BAAL VE 2 NG AAp Do AR AASSARRAN Å Naa pl fag Pr LE DEL ÅR ASA AAR AGA BR OA AEE SØASAE FA PNG GR på VEG ap > 5 Få Pr RINA AR FA ra PN mg pe F pe RAASL KA VEN på A, 7 ØRN - P HAR (ERA Fe VG AK Dr Ag då PE PT. EE PA FY je AR AAR NAG , a AA AN A PA Æ ' BRAA MAA AND | N se ARAA NA 0 NORA VAAR ARR AAR A VARA A AANAAR: SARA AAN Rana SEN EN An å ee ANNA AARDRAR, ANN! NA EN GA PR NAan AAN 2 AR LAR VG A RÅARAAAE AMMR A DN) BS DD DID 33 DB DD AA LEN A AAANAN AE An ÅÅ na ae fr p Ag k he NANA NA AV NANA AMELIA AAAAN » SÅ sad pe PIN. on AE Pal y ANASA BARRA, pr AA: NA A Aa 2å kn ALP " ed AA IN p 7 A på NR PR 8) DN Å N Ju) 5 2 de IDD. DD 232 3» D RAA: ar AN æ Vy AG AA Å mn AAPA AASRAA ÅRAR HEEN IN AA NA Ak Å A: AASAASAR IA AA DE å AAR ASA ar apen 0 BAM KØ AA BARA AARnA NMA VINMMAR ES AM Mn: SN a V AL AR Ma Å Å VE ÆN aa 47% em AM AA AA AÅAN ANARANA ANA ARR AA AAR DAN, VAA | ay Å AR an ARDANAR AAN sl BAR AD ET REN ES AA ANG ALNENA AA ANARAAAA SK DAR ANA Å Po AAAAAAAAG A AA! AR ANDDNSDON: EA An, AAN NVA NANA PE NN ANA ae NAA RANAR PE NSO NAA a NO AN Aalalalaralerare AA AA NANO AAN AA A AT pl Vy DÅ g Kap v å ” sl ry PKT Er KE 4 å ; å i ; Å - 2> ; 1 å I , i og h i Å 4 hl å ; ; ni I - 4 i Å » å = hj RV = Å | " | | - I | | p | ( i i | | j v å å ; a / p a h En 3 | i | p bi | | Å * NE V , 1 Er SERGENS MUSEUMS Fremlagt paa Generalforsamlingen den 2ide April 1888. Bergen. John Griegs Bogtrykkeri. 1888. Fodhold. No. 1. D.C.Danielssen , Actinida of The Norwegian North- Atlantic Expedition. — No. 2. James A. Grieg, To nye Cornularier fra den nor- ske kyst. MINO: 3. — — Undersøgelser over dyrelivet i de vestland- ske fjorde. No. 4. A. Lorange, Storhaugen paa Karmøen. Nyt Skibs- fund fra Vikingetiden. No. 5. J. Brunchorst, Oversigt over de i Norge optræ- dende, økonomisk vigtige plantesygdomme. No. 6. — — Ueber eine neue, verheerende Krankheit | der Schwarzföhre. No. 7. Fridtjof Nansen, A Protandric Hermaphrodite (Myxine glutinosa, L) amongst the Vertebrates. Indberetning fra den historisk-antikvariske Afdeling. Indberetning fra den botaniske afdeling. Indberetning fra den naturhistoriske Afdeling. Indberetning fra Bibliothekaren. Indberetning til Generalforsamlingen. Extrakt af Aarsregnskabet. I -—— Actinida Of he Norwegian North-Atlantic Expedition. BL Preliminary Report. D. C. Danielssen. Sam I JG — The complete Memoir on the Actinida collected during thei | in course of preparation, and will be accompanied by about V= 2 publication may be expected about March or April of next year. Tribus Ægireæ.” Actinida, with a perfect body-cavity (Coelome) and a developed digestive apparatus, consisting of oesophagus, intestine and anus. Family Ægiridæ. Ægireæ, whose body is cylindrical, vermiform; 12 single septa, with the Coelome divided into 12 longitudinal chambers. Genus Fenja.» The body cylindrical, elongate; furnished with 12 longitudinal grooves, between which 12 longitudinal areas covered with suckers. A series of a few retractile tentacles. Anus. 12 perfect septa. 12 longitudinal muscles; between which strongly prominent trans- versal muscles. 12 genital pores around the anus, outside the rectum. Mesodermal circular-muscles. Hermaphrodite. Fenja mirabilis. PL. 1. fig. 1—14. The body is cylindrical; 70 m. m. in length, and 15 m. m. in breadth at the anterior extremity, whilst the posterior part is rather narrow, partly rounded, and partly conically acuminated, according 1) Ægir — The God of the sea in Scandinavian mythology. 2) Fenja — Å sorceress of the Jötun race, dwelling in the depths of the sea, occupied in grinding salt. (Scandinavian mythology.) 1 * 4 D. C. Danielssen. [No. 1. to the nature of the contractions (Pl. I fig. 1). The exterior sur- face of the body is smooth and shining, and it has 12 longitudinal furrows, between which the same number of broad longitudinal areas are seen, extending, like the furrows, from the posterior oral disc to the outermost extremity of the animal (PI. I fig. 1); and furnished with a multitude of extremely small suckers, only to be observed with the aid of a powerful magnifying glass, and which do not appear to be placed in any systematic arrangement (PI. I fig. 14). On the anterior part of the body, on the contrary, the suckers are somewhat larger and appear to arrange themselves in series. When the tentacles are extended, the anterior third part of the body is somewhat tumified, and the integument becomes, then, so far transparent that septa, which show themselves to correspond to the longitudinal furrows that indicate their insertions, may be distinguished. The medial part of the body is not quite so much expanded, and not quite so transparent; but the posterior part, which composes about a fourth part of the whole length of the body, is narrower, perfectly opaque, and incapable of being re- tracted, although it still becomes expanded occasionally, and its integument then becomes partially transparent; whilst the medial part contracts, at same time becomes narrower and almost per- fectly opaque. Altogether, the body alters its form very consider- ably, according as the animal expands or contracts itself. At the extremity of the posterior part å minute round aper- ture is seen (Pl. I fig. 4a) surrounded by 12 extremely small folds or papillæ (PI. I fig. 4b). When the aperture dilates itself it is always stelliform, and there is, in that state, frequently ejected sand or excrementa, after which it is very firmly closed, so that there, then, is only a stelliform depression visible. The oral disc is conically protuberant (PI. I fig. 1), and fur- nished with 12 rather broad folds that collect round the oral aperture (PI. I fig. 12) which is rather round, with smooth but thick lips, and no gonidia. The margin of the disc is round, and upon it there is seated a cycle of 12 tentacles occupying a space equal to about one third of the length of the body (PI. I fig. I and 12). The tentacles are retractile, cylindrical, and tolerably slender, and terminate almost filamentously. Not only the tentacles, but also the oral dise may be retracted and quite concealed by the superior margin of the body. The Norw. North-Atlantic Exped. 5 When the animal, by its contraction, shortens itself, the inte- gument becomes strongly folded, both longitudinally and trans- versally, and acquires a chequered appearance, and the suckers then come prominently out in the checks. The movements of the animal consist, otherwise, of prolongations and shortenings, expan- sions and contractions of the body, but the posterior extremity is never retracted into the body. The animal lives in the sand of the stony bottom, and from what I observed, whilst I had it alive some time in the glass vessel, it rolled about on the surface of the sand and did not burrow into it. Only now and then did it raise the anterior part of the body and extend the tentacles vigourously, whilst the oral disc projected itself prominently forward; but in general it lay extended on the surface of the sand and rolled itself to the sides. The colour. The anterior part of the body is almost pel- lucid, with a reddish play of colour; the medial part is flesh- coloured, with lighter coloured longitudinal stripes; and the post- erior part has, when expanded, about the same colour as the anterior part; but when, on the other hand, it is contracted, it also is flesh coloured. The oral disc is almost pellucid, with pale rosy red rays (folds) having a violet play of colour. The tentacles are light red, almost pellucid, and at their base have a brown- violet patch which, like a stripe, extends itself along the adoral side, right up to the point. The external surface of the body is everywhere clad with a broad ectoderm, consisting of long ciliating cylinder-cells, with nucleus and mnucleolus surrounded by a finely granulated proto- plasmic mass (Pl. I fig. 6a, Pl. II fig. 2a). Between the cells there are, here and there, seen bottle- shaped unicellular mucous glands, many of which are filled with a finely granulated viscid mass that quite conceals the nucleus, whilst others are quite empty. The slightly elongated throat opens on to the external surface (Pl. II fig. 2 b). But besides the mucous glands, there lie entrenched between the cylinder cells of the ec- toderm a great abundance of nematocysts (Pl. II fig. 2c), which are, however, present in the richest abundance on the oral disc and the tentacles. Inside 'of the ectoderm there is a broad layer of fibrillar connective tissue (PI. I fig. 6b), in whose middle is seen a belt, consisting of circular muscle-fibres which appear to collect . into fine bundles (Pl. I fig. 6c. From the inner surface of this connective-tissue 12 septa issué, standing at a uniform distance 6 D. C. Danielssen. [No. 1. apart from each other, and which do not form pairs; neither is there anything that serves to indicate that any of them take the place of directive septa as is usually the case in the Actinidæ; but they extend themselves from the posterior part to the oral dise, and secure themselves to the intestine and the gullet-tube (Oesophagus) in the whole of their length (PL.I fig.7, I1 a) causing the body-cavity to be divided into 12 chambers (PI. I fig. 7 b), which at the top, round the gullet-tube, are rather broad but ex- tremely narrow round the rectum. These septa are usually furnished with transversal and longi- tudinal muscles but, still, the arrangement is somewhat different from the usual one. The transversal muscles appear to be little developed, and are almost entirely covered by the longitudinal muscles that occupy both surfaces of the septa. At the origin of the septum in the wall of the body, the longitudinal muscles divide themselves in such a manner, that one portion extends along the inner surface of the wall of the body, and form the 12 strong lon- gitudinal muscles which are attached by loose connective-tissue to it (Pl. I fig. 2a, 52, 70), and that may even be resøssssdn the 12 longitudinal areas on the exterior surface of the body; ano- ther portion distribute themselves over both surfaces of the septum (PL. I fig. 7 d), and follow these to the gullet-tube (Osophagus) and intestine. From the connective-tissue of the septum (the sup- porting membrane) prolongations issue, which become ramified, and the muscle-fibres are secured to these, causing the longitudinal muscles to acquire a fruticous appearance, which indeed is rather common among the Actinidæ. They are most fully developed at the origin, and in proxi- mity to the oesophagus and intestinal canal: in the middle they are much thinner, and there the connective-tissue membrane appears altogether to be thinner (PI. I fig. 7). But besides the 12 longi- tudinal muscles that follow the inner wall of the body, there is, besides, upon it, a layer of strongly developed transversal muscles that collect together into regular ribbons, placed at uniform di- stances apart (PL. I fig. 5 b) and which pass under the longitudinal mus- cles to the septum (PI. I fig. 560). They lie, therefore, mean chamber, and impart to the inner surface of the integument, both by their regularity and their transsection by the longitudinal mus- cles, a trellised appearance (PI. I fig. 5). The musculous layer is everywhere, both on the septa and the wall of the body, clad with an endothelium, consisting of long, ciliating, cylinder cells, but how 1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. på far these rest directly upon the muscles, or whether there is an intermediate layer — or ventral layer — (Peritoneum) to which they are attached, in the manner that will subsequently be shown to be the case with the oesophagus and the intestinal canal, can not be here determined. All the septa carry mesenterial filaments and reproductive or- gans /Pl. I fig. 2). These have their origin exactly at the upper- most part of the gullet-tube, just below the oral dise; and are secured to the one surface of the septum, between the muscle- fibres, by a membranous prolongation of the connective-tissue of the septum. The septa have not, here, as usually is the case with the Actinida, a free margin to which the organs named are attached, as it will be remembered that there is in Fenja no gastrovascular cavity in which the septa could freely hang; on the contrary, they are everywhere secured, exteriorly, to the body-wall, and interiorly to the gullet-tube and the intestinal canal. The mesenterial fila- ments are placed next to the gullet-tube, and extend themselves spirally, backwards, (downwards) to nearly the middle of the rectum without, however, being secured to it (PI. I fig. 2b). Their struc- ture presents no divergence from the common. The reproductive organs are situated outside the mesenterial filaments, and are also secured to the septum by a connective- tissue prolongation which is clad with endothelium (PI. I fig. 8, 9, 10a). The ovaries form ribbon-shaped, somewhat adpressed, tubes that twine themselves down along the septum, quite from the oral disc, and much farther than the mesenterial filaments (PI. I fig. 8b). I have seen, indeed, in one specimen, the ovary on a couple of septa terminate in the proximity of the bottom of the body-cavity. These tubes are clad, internally, with an epithelium, consisting of large, round cells, with nucleus and nucleolus, and, here, the ova are seen in various stages of development, usually lying two to- pether (Pl. I fig. 2 c, 100). The testicles lie outermost (PI. I fig. 2 d, 8c), so that the ova- ries are situated between them and the mesenterial filaments. They have their origin exactly at same point as the ovaries, but extend themselves farther backwards than the latter do. They are, like the ovaries, secured to the septum by a prolongation of its connective-tissue (Pl. I fig. 9a), and consist of two spiriform, al- most round, tubes that are clad, externally, with cylindrical en- dothelial cells, which also cloth the mesentery, and between which a multitude of nematocysts are visible. Internally, they are coated 3 D. C. Danielssen. Nor with epithelium, formed of large, round cells with a round eccentric nucleus in which there is a round corpuscle (Pl. I fig. 9b). Many of those cells are occupied by round shining bodies (undeveloped spermatozoa) (Pl. I fig. 9c). Others are almost perfectly empty, but outside these there are seen great crowds of shining bodies similar to those found in the cells (PI. I fig. 9d). Among these crowds, many of the round shining bodies are seen to be furnished with a short tail (more perfectly developed spermatozoa) (PI. I fig. 9e). It appears, here, as if the spermatogenesis proceeds from the spermatoblast's protoplasmic contents; perfectly different there- fore from what I stated to be the case with Edwardsioides vitrea, where the spermatozoa is supposed to originate principally in the cellular nucleus. On dissecting the animal, longitudinally, it appears that, unlike the Coelenterata, there is no so-called gastrovascular cavity to be found (PL I fig. 2). The gullet-tube is cylindrical, and about romnnn in breadth at its origin (Pl. I fig. 2e), but diminishes a little in thick- . ness for a distance of 8-10 m. m., and then passes over into å thick intestine (PI. I fig. 2f), which becomes gradually narrower as it, in almost a straight line, extends itself down towards the post- erior extremity, where it passes over into the rectum (PI. 1 fig. 28) which opens into the previously described round anus (PI. I ne2m)! Upon the outer surface of the gullet-tube and intestinal canal, 12 septa are adherent, which, as previously mentioned, have their origin in the inner wall of the body, and extend themselves quite from the posterior extremity to the under surface of the oral disc, to which, also, they are attached. These septa divide the body- cavity (the Coelome) into 12 longitudinal chambers which, at the top, just under the oral disc, communicate with each other, inas- much as there is, in each septum, an oval aperture just at the point where the septum is secured to the oral disc (oral-stomata). There is no such communication posteriorly; here the chambers close round the rectum, but at their bottom — formed by the body integument which is, here, somewhat less thick; between the previously mentioned papillæ, or really the terminal posterior in- sertions of the septa — there is found a fine fissure which is opened and closed by a fold that appears to form a kind of valve (PL. I fig. 13a). This fissure places each chamber in communica- tion with the external medium (the sea-water), and must be consid- ered as really a genital pore. Whether the seawater flows into the 1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 9 chambers through these fissures is indeed very doubtful; I have been unable to detect any indications of that. In one specimen, the extreme end of the rectum, with its anus, is a little projected by the contraction, and an excrementory plug of slimy sand occu- pies the anus. On removing this plug the folds of the inner wall of the rectum became visible (PL. I fig. 40). On the inner wall of the gullet-tube there are an immense number of longitudinal folds, which are broken off by the contrac- tions of the transversal muscles causing the folds to acquire the appearance of running transversally (Pl. I fig. 3a). This relation chan- ges as soon as the oesophagus passes over into the intestine, as the longitudinal folds, here, appear much more prominently, although they, also, have, here, åa bulging appearance, owing to the action of the transversal muscles (PI. I fig. 3 b); but in the rectum they are still more distinct, and thicker, and extend in nearly straight lines down to the anus (PI. I fig. 30), round which they collect (PI. I fig. 3d). There is no gullet-groove (siphonoglyphe). On making a transversal section of the outer wall of the gullet- tube and intestinal canal, fillet-formed protuberances of fibrillous con- nective-tissue are seen (PI. I fig. 7e, I1b), whose epithelial covering consists of long, narrow, cylinder cells with a very thin membrane, and an oblong nucleus with corpuscle surrounded by a transparent protoplasmic mass. The connective-tissue fillets are arranged in such manner, that a few of them are more prominent than others, and it appears as if they are broken off by the septa, as in the space formed between two septa the fillets reach far forward into the middle of the chamber, whilst they also diminish in breadth the closer they approach to the septa. The whole object appears, under the microscope, as if the gullet-tube and intestinal canal are surrounded by a collar of connective-tissue covered by cylinder cells furnished with ciliæ; but whether there is only one or se- veral ciliæ on each cell it has not been possible for me to ob- serve. These connective-tissue fillets may be regarded as, really, rudi-- mentary septa, but there is this peculiarity about them, that they issue from the gullet-tube and intestinal canal, and not from the wall of the body; and that they increase in breadth the nearer they approach to the posterior part of the body of the animal, so that they become broadest round the rectum. Between the epithe- lium and the connective-tissue, there is an extremely fine membrane (Peritoneum?) to which cylinder cells are attached, and which covers IO D. C. Danielssen. ; [No. 1. a thin layer of circular muscle fibres that appear to be a pro- longation of the musculosity of the septa, and unite to a very broad layer of connective-tissue. This layer is strongly fibrillous, and is furnished with a multitude of connective-tissue corpuscles having one or several prolongations, and also with nutritory ducts with their epithelium. From this connective-tissue layer, pretty long, conical prolongations issue, that in a material degree contri- bute to form the folds on the inner wall of the gullet-tube and intestinal canal (PI. I fig, 7f). On the inner surface of the con- nective-tissue and its prolongations there is a strongly developed muscular layer formed of transversal and longitudinal fibres, and clad with a thick epithelium consisting of relatively broad cy- linder cells furnished with rather long ciliæ (Pl. I fig. 79). Be- tween the cells, oblong unicellular mucous glands are seen, whose excrementary ducts open out upon the surface of the epithelium. Ås regards the nervous system, I have not very much to say; however, the little I have to report enables me to state, that in Fenja mirabilis the nervous system does not differ materially from that of the Actiniæ, first shown by the Brothers Hertwig. Just below the oral disc — immediately inside (below) the ectoderm, be- tween it and the connective-tissue — å narrow layer is observed, which is finely granular, and which upon maceration followed with the ectoderm. Besides the minute, round, shining grains (transsected nerve-fibrils) there are seen, here and there, ganglial cells con- taining a large, almost round, nucleus enclosing the nucleal cor- puscle and surrounded by a dark protoplasmic mass (PI. II fig. 4). Alongside these ganglia, with their 3 or 4 prolongations (PI. II fig. 4a), long nerve filaments appear, crossing each other, and which appear to issue from oblong ganglial nodules rich in protoplasm (Pl II fig. 4b). It has not been possible to detect any nucleus in these nodules, and it is possible that they are only artificial vari- cose dilations. But not only on the oral disc are these ganglia and nervous fibrils observed; they are also found upon several parts of the body, even far back upon it, and they show themselves pretty distinctly in very thin transverse sections, but most distinctly in macerated preparations treated with weak osmic acid. It appears to me, with considerable certainty, that there is a rich nervous reticu- lation with corresponding ganglia distributed over the whole body, and that we ought to find that something like it certainly occurs on the gullet-tube and intestinal canal. On the uppermost part of > ØP å fol Ege. 70 $A 1887. The Norw. North-Atlantic Exped. I I the inner surface of the gullet-tube, between the epithelium and the musculous layer, a fine nervous reticulation is observed (Pl. II fig. 3 a) whose filaments extend themselves partly to the epithelium (PI. II fig. 3 b), and partly to the musculous layer (PI. II fig. 3 c), and over this reticulation lie scattered, large ganglia with large, round nuclei, enclosing round nucleus-corpuscles surrounded by a finely granular protoplasmic mass (Pl. II fig. 3d). The ganglial cells have various forms, are more or less angular, and project se- veral prolongations which are very rich in protoplasmic contents. I have not been able to detect any connection between the gang- lial cells and the nervous reticulation, although it is sufficiently probable that such a connection exists. Farther down the intestine similar nervous distributions are seen, so that I am disposed to believe that the entire intestinal tube is well supplied with them. In a transverse section of the uppermost part of the gullet it ap- peared, to me, that upon its exterior side, inside of the epithelium and well covered by it, there lay a group of small, almost piri- form ganglia, which had a pretty large nncleus with mnucleus- corpuscle; but as they were rather indistinct, and I did not succeed in obtaining from this part satisfactory macerated preparations, I must confine myself to indicating, that probably in that way åa nervous distribution takes place to the septa and to the organs attached to them. Habitat. Stations No. 173 and 174. Several specimens; but only a few of them (2 adult and I young) were brought up undamaged. In most of them the integument was torn on the anterior part of the body, towards the oral disc, and through the rifts, thus produced, the mesenterial filaments, and partly also the repro- ductive organs, were forced out and lay quite exposed. Specific Characteristics. The body cylindrical, 70 m. m. in length, 15 m. m. in breadth at the anterior extremity, conically acuminated at the posterior extremity, which, latter, is furnished with 12 papillæ giving to the anus a stelliform appearance. The external surface of the body smooth, with 12 longitudinal furrows, and scattered suckers, which in the anterior part of the Te D. C. Danielssen. [No. 1. body are arranged in series. The integument, when the animal is in full vigour and has its tentacles extended, transparent; so much so that the septa with the mesenterial filaments may be distin- guished. The oral dise conically protuberant, has an almost round oral aperture from which 12 folds issue towards the periphery. No gonidia. 12 tentacles, having about a third part of the length of the body, retractile, attenuated, terminating almost filamentously. The uppermost margin of the body may be drawn over the oral disc. During the contractions the integument acquires a chequered form. The Colour. The anterior part of the body is almost pellucid, with a reddish play of colour; the medial part is flesh- coloured, with lighter coloured longitudinal stripes; the posterior part has, when it is extended, about the same colour as the an- terior part, but when contracted is also flesh-coloured. The oral disc is almost pellucid, with faint rosy-red rays having a violet play of colour. The tentacles light-red, almost pellucid; at their base a brown violet patch prolonging itself as a stripe along the adoral side right up to the point. Genus-Ægir. The body elongate, cylindrical, with åa mucous vaginal covering and 12 longitudinal ribs between which small suckers are scattered. One cycle consisting of a few tentacles. In the posterior part of the intestinal canal (Rectum), immediately above the anus, 12 slender fissures communicating directly with the intestinal passage. 12 equally situated perfect septa. Endodermal circular muscles. Her- maphrodite. Agir frigidus. Pts NG The body cylindrical, about 30 m. mi in length; $—0' mm in breadth in the anterior extremity, and 4—5 m.m. in breadth in the posterior, somewhat rounded, extremity (PL. II fig. 1). The external surface of the body has an extremely thin, mucous, slightly encrusted covering, and is furnished with 12 rather protuberant ribs (Pl. II fig. 5 a) between which slightly depressed longitudinal areas Er 1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 12 are found (PI. II fig. 5 b); in which, with the aid of a powerful magnifying glass, small, scattered, suckers are seen, that appear to stand two and two together. The covering mentioned is pretty firmly attached to the ribs and does not clothe the whole of the body, as the uppermost part is exposed for a length of 4—5 m.m. from the oral disc (PI. II, fig. 5c) but, on the other hand, it is found clothing the whole of the posterior part, with exception of the extremity, which is furnished with a round aperture (anus) that dilates and contracts itself, and through which the excrementa are ejected in the shape of plugs of course sand and mucous (PI. II fig. 5 Å). In the superior (anterior) naked part, which dilates itself, some- what, towards the oral disc, the 12 ribs appear still more distinctly, and between them the suckers are more distinctly observed and are a little larger than on the rest of the body. The oral disc is a good deal broader than the anterior margin of the body; it is rather plane, but folded, and is a little depressed towards the slightly oblong oral aperture situated in the middle (PL. II fig. 1, 5, 7). The folds, which issue from the oral aperture radially, towards the periphery, are narrowest at their origin, but gradually become broader towards the margin of the oral disc, which is furnished with 12 tentacles standing in a series (PI. II fig. 1, 7). These are rather short, thick at the base, and retractile. The tentacles, as well as the oral disc and the entire anterior ex- posed part of the body, are capable of being withdrawn into the vaginal mucous covering, which then appears to form a tube that closes itself at the top. This tube is, otherwise, very thin and trans- parent, and is easily detached from the body, but, yet, is so well se- cured to the longitudinal ribs that the animal cannot quite throw it off. Detached portions are quickly replaced by exudation of a viscid substance from the naked exterior surface of the body. The colour. The tube, or the mucous covering, is a beauti- ful chestnut brown, having a violet play of colour. The integument of the body is pale rosy-red. The oral disc and the tentacles are an intense crimson-red, but the disc is a little paler in colour than the tentacles. Upon dissecting the animal longitudinally it becomes immedi- ately evident, that we have, here, an internal arrangement like that described in connection with Fenja mirabilis. Here, there is an absence of gastrovascular cavity, as the gullet-tube passes im- 14 D. C. Danieissen. - Nør mediately over into a well developed intestine that terminates in an anus (PI, II fig. 7). The gullet-tube (oesophagus) is cylindrical, 8 m. m. in length, and 4 m. m. in breadth just at the oral aperture (PI. II fig. 7 å), diminishing somewhat in thickness as it passes over into the in- testine (PIL. II fig. 7b). The intestine becomes a little dilated im- mediately below the oesophagus, and passes in almost a straight — line towards the posterior extremity, where it again dilates itself a little, in order to, as a rectum (PI. II fig. 7 c), terminate in the round anus. On the exterior side of the gullet-tube and intestine, the insertions of 12 septa are observed (PI. II fig. 7 d); at a distance of a couple of millimetres from the anus, there is seen — on the in- testine (rectum), exactly in each longitudinal belt, consequently be- tween each two septal insertions — an extremely fine fissure about 2 m.m. in length (Pl. II fig. 7e), and, as we shall subsequently see, it leads right into the rectum. The inner surface of the gullet- tube is longitudinally folded, and the folds are relatively very broad (PI. II fig. 6a); as the gullet-tube passes over into the in- testine the folds become narrower, but a little way back in the intestine they project more forward, and assume almost the foliace- ous form (PI. II fig. 6b) whilst in the posterior part (rectum) they, become extremely narrow, become placed closer together, and are present in far greater abundance (PI. II fig. 60). The covering of the body is formed of åa mucous mass on whose exterior surface scattered grannules of sand are seen to be entrenched, whilst the interior surface is smooth' and has no organic connection with the integument of the body. The latter has å pretty thick ectoderm, consisting of a layer of long, narrow, ciliat- ing cylinder-cells with nucleus and nucleus-corpuscle (PI. II fig. 8 a). Between the cells, and partly covered by them, claviform unicellular mucous glands are observed (PI. II fig. 8 b), also a multitude of nematocysts (Pl. II fig. 8c). These last are especially richly pre- sent on the tentacles and oral disc. Inside of the ectoderm, there is a fibrillous connective-tissue layer (PL. II fig. 8 d) rich in connec- tive-tissue bodies with prolongations, and also nutritory ducts. Towards the inner surface of this connective-tissue there is found a rather narrow belt of circular muscles that appear to be situated in bundles but are not much developed (PI. II fig. 8e). On the inner surface of the connective-tissue, longitudinal and transversal muscles are secured (PI. II fig. 8f) and are covered with cylinder epithelium (PI. II fig. 8g). 1887.] The Norw. North- Atlantic Exped. 15 There are 12 septa, which have their origin in the inner wall of the body and extend quite from the anal aperture and up to the under surface of the oral disc, to which they attach themselves, whilst also, they all insert themselves on the exterior surface of the øullet-tube and intestine (PI. II fig. 11, PI. III fig. 2). The cavity of the body is thus divided into 12 chambers (Pl. III fig. 2) that communicate with each other through å small semi-lunar opening (oral-stomata) which is found on the septa, ex- actly at the point where they attach themselves to the oral disc; the chambers, otherwise, appear to be closed. Anteriorily, or at the top round the gullet-tube, they are very broad, but the more they approach to the posterior extremity the narrower do they be- come, so that around the rectum they are very narrow. The in- dividual septa are placed at uniform distances apart, and are not in pairs, whilst, also, there are none of them that can be considered as directive septa (PI. III fig. 2). In one specimen a few septa ap- peared to be somewhat different from the rest, as they were a little shorter, so that the distance between the wall of the body and the intestine became less, and, as a consequence of that, the correspond- ing chambers became narrower; but it may perhaps be, that this difference may have arisen from an irregular and violent contrac- tion, and we are therefore not in a position to form a definite con- clusion from it. The septa are formed of fibrillous connective-tissue, which is, here, pretty thick, and really is åa continuation of the connective- tissue of the wall of the body, with a muscular arrangement quite like that of Fenja mirabilis; as both sides are clad with long- itudinal muscles, whilst the transversal muscles, which only occupy one side, appear to be little developed, and are covered by the longitudinal muscles (PI. III fig. 1). From both sides of the septa a multitude of Hui connective- tissue ramifications issue (Pl. III fig. ra), and on these sit the muscle-fibrils (PI. III fig. 1 b), causing the whole to acquire a beauti- ful fruticous appearance. But as the longitudinal muscles issue from the wall of the body, in order to distribute themselves on both sides of the septa, they send along their insertions a collection of strong muscular bundles, which form the longitudinal muscles of the wall of the body and extend from the posterior extremity to the under surface of the oral disc, where they distribute themselves. These 12 longitudinal muscles are so broad, that when the animal is dilated they may be observed through the integument. 16 D. C. Danielssen. Node, The longitudinal muscles, which pass along both sides of the septa, are about uniform in breadth over the whole (Pl. III fig. 2), but towards the gullet-tube and intestinal canal they, as it were, collect more together, and give off strong muscular bundles which accompany the insertions of the septa on the digestive apparatus (Pl. II fig. 7 d, Pl.1III fig. 1 c). Here they operate as I2 special longi- tudinal muscles that assist in shortening the gullet-tube and in- testinal canal. But besides the 12 septa which divide the entire cavity of the body into 12 closed longitudinal chambers, there is seen, on the exterior wall of the gullet-tube and intestinal canal, between each two septa, a collection of fillet-formed prominences which issue from the connective-tissue of the digestive-apparatus (PI. III fig. 1 d, 2b), are formed by the connective-tissue, and clad with rather short ciliating cylinder-cells (Pl. III fig. 1e). These prominences extend pretty far into the chamber; indeed, in the posterior part of the chamber they extend almost to the wall of the body; they are pretty firm, and sometimes divide themselves bifurcately, without however losing anything of their special character (PI. III fig. 1). I have called attention to a similar relation in Fenja mirabilis, but in that animal they are not nearly so prominent. I do not know with what to compare these peculiar prominences, unless it be with undeveloped, imperfect septa, such as are sometimes met with in Actinidæ, but it must be remembered, always issuing from the wall of the body. Here, as has been shown, they issue from the gullet-tube and intestinal canal, and have no other histological structure than the one spoken of. It has not been possible, for me, to discover muscles on these organs, which, so far as I can make out, can have no other function than to divide the chambers in such åa manner that a far larger belt arises with which the nu- tritory fluids may come in contact. No correspondent connection between them and the channel of the intestine exists, as there is a very broad connective-tissue layer sharply defining those parts from each other. The connective-tissue of the gullet-tube and the intestine is very broad, strongly fibrillous, and rich in connective-tissue corp- uscles and nutritory ducts; and upon its exterior surface, longitu- dinal and transversal muscles are found. From the inner surface of this connective-tissue, thick, long, prolongations issue, which extend into the channels of the gullet and intestine and form the large folds which are here observed (PI. III fig. 1g). These 1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 17 connective-tissue beams are clad with pretty long cylinder-cells carrying ciliæ (Pl. III fig. 1 h), and between which unicellular mu- cous glands are, here and there, observed; especially does the posterior part of the intestine appear to be rich in such glands. Å transversal section of the posterior part of the rectum; just at the point where the fine fissures previously mentioned are found, upon the exterior surface; shows that those fissures lead direct into the intestine. In this situation the intestine is much dilated, and from its inner surface 12 canals bulge out; these are oblong, penetrate through the connective-tissue — which is, here, not very broad — and open out exactly in the interval between 2 septa, where the fissures named are found (PI. II fig. 11 c). These canals are clad with epithelium, consisting of ciliating cylinder-cells (PI. II fig. 11 d), like that which clothes the inner wall of the intestine, and in it there are seen, here and there, åa few oblong, quite clear and empty cells, which are, presumably, mucous glands (PIL. II fig. I1e). Here there appears to be almost a kind of cloacum into which the fissures open. In the transversal section illustrated, 4 such canals are seen, but there are really 12, which may be seen on comparison of several closely continuous sections, by which the true number is brought out. Here, therefore, a direct communi- cation between the chambers and the intestine is found; which is not the case in Fenja mirabilis, where the, presumably, genital fis- sures found in the bottom of the chambers, open around and out- side the rectum between the integumental papillæ or folds de- seribed, and thus communicate direct with the external medium (the sea-water). But both these descriptions of fissures certainly perform the same function viz, to lead the offspring out of the body. All the 12 septa carry mesenterial filaments and reproductive ørsdns (PL. II fig. 7). They first issue from the anterior part of the sullet-tube, exactly under the oral aperture, and are secured to the connective tissue membrane that forms the septum, and retreat, sinuously, backwards to about the middle of the in- testine. The ovaries are situated outside the mesenterial filaments, farther from the gullet tube and the intestine, but in front issue at the gullet-tube under the oral disc, and extend backwards almost right up to the genital fissures. In a few septa, however, they were not so long, but extended only a little way behind the anterior half-part of the intestine; but it may be, that these short ovaries are not fully developed. 18 D. C. Danielssen. [No. 1. They are attached to the septal walls by an extremely loose, very delicate connective-tissue, that like a tape-like membrane accom- panies them (PI. II fig. 9a). From this membrane, pedunculated, navel-shaped capsules issue, one on each side (PI. II fig. 7f, 9b); in each of these capsules an ovum is developed (PI. II fig. 90). We see that the ovaries, here, are different from those found in Fenja mirabilis, where they do not differ materially from the ovarian character of Actinidæ in general; whilst in Ægir frigidus they greatly approach the form which is general in Alcyonidæ. The testicles lie still farther from the gullet-tube and intestine, and have their origin a little way behind the oral disc, behind both the ovaries and mesenterial filaments. They are formed in the same manner as in Actinidæ usually, and twine backwards for the same length as the ovaries (PI. II fig. 10). The follicles of the testicles are pretty large, and contain round cells with particularly large nuclei; the spermatozoa develope themselves in those cells. In the specimen examined the spermatozoa are but slightly devel- oped, and show as extremely small round shining molecules. Habitat. Station No. 124. Å couple of specimens, of which one is much injured by the dredge. » No. 200. Several specimens, but all of them more or less injured, inasmuch that a large part of the body-integument is torn away, so that only the oral disc, tentacles, also the øullet-tube and intestine with attached septa, are serviceable for investigations. It is possible that the animal bores itself with its posterior extremity into the sand, and that the dredge, therefore, as it dragged it along, tore the integu- mental covering in pieces. Specific Characteristics. The body cylindrical; 30 m. m. in length, 8—10 m. m. in breadth in the anterior extremity, and 4—5 m.m. in breadth in the posterior extremity, which is furnished with a round anus. The exterior surface of the body has a thin, mucous, vaginal covering; also 12 ribs, between which depressed longitudinal belts in which scattered, extremely small, suckers appear. The anterior part bare. The oral disc broader than the anterior margin of the body, folded, -1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 19 and a little depressed towards the oblong oral aperture. 12 rather short, thick, retractile tentacles, situated in a series. The colour: — The sheath has a deep beautiful chestnut- brown colour, having a violet play. The integument of the body salmon-red. The tentacles intense crimson-red; the oral disc some- what paler in colour. In respect of the systematic position of these remarkable ani- mals, I must confess that I have been in great dubiety. One thing may be considered as certain, and that is, that they belong to the great animal-group of »Radiata«. There is nothing that points to a bilateral symmetry, not even a tendency to approach it is appar- ent in the developed animals, although the embryons, however, pre- sent such an indication. There were collected during the expedition, not so very few specimens of both genera, but the greater number were more or less injured by the dredge, so that I only obtained a couple of live specimens for my investigations. It was nearly 24 hours after the animals were placed in the glass vessels, before they began to show animation, by extending the tentacles. The ship, it is true, rolled a good deal, so that it was not altogether quiescent in the glass jars, but after a couple of days and nights Fenja mirabilis appeared to be in full vigour, and was then drawn and observed. Upon this observation, I arrived at the preliminary conclusion that I had to do with an Actinida, and that is was probably a Halcampa, for which reason I entered it as such, temporarily, in my Note- Book. The case was however a little different with Ægir frigidus; it was more sluggish in its movements, and first extended its tentacles after a longer interval, but altogether it did not appear to be at all comfortable, as it generally kept itself pretty much contracted; my observations, however, led in the distinct direction that, here, also, I had to do with an Actinida, that ought most properly to be as- signed to the Cerianthidæ, and as such, therefore, it was entered in my Note-Book. The specimens examined during life were care- fully preserved in alcohol, and it is therefore them that have prin- cipally served for my subsequent, more detailed, investigations. From these it results that we have, here, very remarkable transition forms to do with, that cannot, without difficulty, be assigned to the present existent established animal divisions. 20 D. C. Danielssen. [No. 1. The integument with its epithelium, nematocysts, mucous glands, and connective-tissue; the tentacular form, septal, formation, repro- ductive organs and nervous system, are all in perfect harmony with the Coelenterata type; but the feature which is established as the chief characteristic of that type viz. the gastrovascular cavity, is awanting, or is, here, transformed into a real body-cavity (Coelome); whilst at same time there is a fully developed intestinal canal with — its origin at the mouth, and terminating in an anus, which in Fenja mirabilis, does not directly communicate with the body-cavity, which is divided by 12 perfect septa into 12 longitudinal chambers. In the genus Ægir there are, at the extremity of the rectum a few millimetres in front of the anus, 12 minute, scarcely a milli- metre long, fissures by which the chambers of the body-cavity are placed in direct communication with the intestinal canal. Here therefore, we have a relation which, also, in respect of the digestive apparatus approaches somewhat to that of the Coelenterata, especially to that of the Ctenophora that, as is well known, has a long gullet- tube extending through almost the whole length of the body, and opening into the lateral gastrovascular space by two narrow lateral fissures. But what, however, marks an important difference, is the circumstance that, in Ægir, there is a perfectly developed intestine which opens into a real anus independent of the body-cavity; whilst in Ctenophora the gullet-tube opens into the gastrovascular space. The intestinal apparatus of the genus Fenja is, on the other hand, quite shut off from the bBody-cavity and therefore distinguishes itself. more from the Coelenterata than Ægir does. If we make the Coelome the decisive feature, it becomes then evident that my two species must be removed from the ranks of the Coel- enterata; but where they should then be placed, I can really not determine. It may, however, be the case, that too much stress has been laid on the so-called gastrovascular apparatus, as a systematic feature, in naming the whole af the animal group that Cuvier called Zoophytes, Coelenterata. What is called gullet-tube in Actinidæ is possibly a rudimentary intestinal formation, and those at the sides of the adjoining chambers may perhaps be considered as a rudiment- ary formation of the coelome. This is still more distinct in the Ctenophora, where the gullet-tube not only has the form of an intestine, but also the function of a real digestive canal, even though anus is awanting, and is placed in direct communication with the gastrovascular cavity. In any case there is, here, in reality, no great distance from a complete separation between the intestine * 1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. | 21 and the body-cavity. Probably, even in the group of the Actinidæ, it may be possible to show a different development of gullet-tube, and in connection with it a more or less distinct separation of the so-called gastrovascular cavity; leading the relation in the genera Ægir and Fenja to be regarded as the final stage of a process of development already begun in other Actinidae. Butcertain knowledge in respect of those relations will scarcely be obtained, except by åa logical septem of investigation of embryons; as then it will be seen whether they develope themselves as genuine Coelenterata, or whether they possibly show themselves to belong to either Pseudocoelia or Enterocoelia. In the meantime I am satisfied with an assignment of them to the great division of Actinida, but have, however, found it necessary to form a new family (tribus) for them. Pie — D. C. Danielssen. [No. 1. Explanation of the Plates. Plate I. Fenja mirabilis, natural size. Fenja mirabilis, dissected longitudinally, and a little mag- nifled. a. Longitudinal muscles. b. Mesenterial filaments. c. Qvaries. d. Tentacles. e. OQOesophagus. f. Intestine. g. Rectum. h. Anus. | The same. Both the integument and the intestinal canal dissected longitudinally. a. Inner surface of the gullet-tube with its longitudinal folds. b. Inner surface of the intestine with its folds. c. Inner surface of the rectum with its folds. Posterior extremity of the animal: magnified. a. Anus. b. Papillæ around the anus. c. Folds on the rectum. Å portion of the integument of the same viewed from the inner surface; magnified. a. Longitudinal muscle with in- sertion of the septum. b. Transversal muscles. c. Trans- versal muscles which pass under the longitudinal muscle, towards the septum. Transverse section of the integument of the same: magni- fied. a. Ectoderm. b. Connectiye-tisseer Fe Grener muscles. Transverse section of the integument and intestinal canal of the same; magnified. a. The mesial portion of the septum; the longitudinal muscles are torn away. b. The chambers between the septa. c. Longitudinal muscles on the body-wall. d. Longitudinal muscles on both sides of the septa. e. Fillet-formed prominence on the outer wall of the intestinal canal. f. Connective-tissue prolongations from the inner wall of the intestinal canal, which form the folds on same. g. Epithelium of the same. i P | 1887.] | The Norw. North-Atlantic Exped. 23 Fig. 8. A portion of the connective-tissue membrane which con- nects the reproductive organs to the septum; magnified. a. Connective-tissue membrane. b. Ovaries. c. Testicles. » 9. Connective-tissue membrane with the testicles: magnified. a. Connective-tissue. b. Cells on the inner wall of'the testicular tubes (spermatoblasts). c. Similar cells filled with undeveloped spermatozoa. d. Loosened undeveloped spermatozoa. e. More perfectly developed spermatozoa. » 10. Connective-tissue membrane with ovaries: magnified. a. Connective-tissue. b. Ova. » II. Transverse section of integument and intestine of the posterior part: magnified. a. The mesial part of a septum. b. Fillet-formed connective-tissue prolongations on the outer wall of the rectum. Attached ova are seen on the septa. » 12. Oral disc with tentacles; superior aspect, magnified. » 13. Transverse section of the bottom of åa chamber, with a portion of the rectum. a. The fissure at the bottom of the chamber. b. Rectum. EA portion of the outer surface of the integument, on which suckers are seen, magnified. Plate IL » I. Ægir frigidus, natural size. » 2. Transverse section of the body integument of Fenja mi- rabilis, magnified. a. Cylinder-epithelium (Ectoderm). b. Unicellular mucous glands. c. Nematocysts. » 3. Transverse section of the superior portion of the gsullet- tube, close to the oral disc of Fenja mirabilis; macerated preparation, magnified. a. Nerve-reticulation. b. Epithe- lium. c. Muscles. d. Ganglial cells. The epithelium is torn a considerable distance away from the muscular layer. » 4. Nervous ganglia, and swollen nervous threads from the inferior portion of the oral disc and the adjoining portion of the body integument of Fenja mirabilis, magnified. a. Nervous ganglia. b. Swollen nervous threads. » 5. XAyir frigidus: magnified. a. Protuberant ribs. b. Longi- tudinal areas between the suckers. c. The exposed part of the body. d. An excrementory plug passing through the anus. » » » » IO, å The do ap] fed 18 The oesophageal folds. Gullet-tube, intestine, oral disc, and t te itacles 3 cysts. d. Connective-tissue. e. Circular ANE 3 ratus, dissected. c. The folds of the rectum. pertør e fen of the rectum. tr Ovari Transverse section of the integument of the. todermal cylinder-cells. b. Mucous glands. gitudinal and transversal muscles. Portion of an ovary detached from the s fied. a. Connective-tissue. b. Pedunculated o' sule.: c. Ovrum: ae Portion of a testicle, magnified. Plate III frigidus, magnified. a. PE tissue srolbr suing from the septum. b. Longitudinal muscles a to those prolongations. c. Longitudinal muscles sides of the septum, forming tufts. d. Connecti prolongation issuing from the outer wall of the e. Epithelium of the same. f. An epithelial co tissue prolongation, divided bifurcately. tissue prolongation issuing from the inner val of testine, forming an intestinal fold. h. Epithelial cc of the same. | : Transverse section of the posterior part of. the Ægir frigidus; showing the integument, septa, testine, in whose cavity excrementa are seen: ma; a, A chamber. b. The fillet-formed connective-tissue longations from the outer wall of the intestine. |: 5 E Bergens Museum. å mairaåkt Fenr w åad.nat lith. p gr pe H. Bucher ve at AQ KSS me N ES N v VP ADP, Då Å De - 2 SS på fy v MG en Å! 2 Frie mm nm ØP utan. Nå Åctmida. SEI. DE Darre y Å å > 8 s900%2 3090 3 0 H. Bucher jr ad. nat lith å 5 = S Fe en" håret dn >, — 2.3.4. 10. O Ea [15 oa mira Br FG Å i 2 Å ; Å 2 ME pe ER NDS NAG Se LE é i£h Fe: É v ———=— re det - - E == : PN | | ; å | or % | en ALM L HET gd FAT 1 MEN t | Vi | Å ÅL LL HÅ | PL nr 44. 104 e pe ed ons Museum 'er w fv ti p PG Ber E 7 Bei 2 == ' "i et fa FIG ZZ O JRR” AT Bo 15.6 et. oa. 2. Ö dus. nm. Lad tag, » vel p FE Danrelse £ gr 29.4. Ho. o Jå mirabilis. Fenr AR Jr v r H.Bueher mr annet "idh = EEE dus kgl dd SK SE NSD ee AV KD få TI 2 1 Fj RPG PG up "å Å pir vr ad. nat. l Å ÉN. HBueher i % EN oe vakte vi va ornularier fra den norske k (Med 2 tavler.) Ved | James A. Grieg. Rhizoxenia alba n. sp. (Tab. I fig. 1—34.) Stammen eller stolonen, der paa de undersøgte exemplarer var fæstet til røret af Onuphis conchylega M. Sars, er næsten snehvidt, baandformet, membranøst, krybende 1 større eller mindre slyng- ninger, kun sjeldent danner den en ret linie. Hist og her udvider den tynde krusteagtige hovedstamme sig til en tynd plade, hvor- paa der hyppigt sidder en liden cylinderformet polypcelle, denne mangler dog lige ofte, muligens er den dog paa saadanne steder kun degenereret, idetmindste kunde der paa et exemplar sees nogle uregelmæssigheder, der lignede rudimenter af en polyp. Polyperne sidder ikke udelukkende paa disse pladeformige udvidelser, man finder dem ofte selv paa de smaleste partier af stolonen. Med visse mellemrum udgaar der fra stolonen sidegrene, der sætter den i forbindelse med nærliggende stammer; sidegrenene danner som regel en ret vinkel med hovedstammen, de udgaar enkeltvis og som oftest fra partier af stammen, hvor der ikke findes polyper. Denne Rhizoxenia adskiller sig saaledes meget skarpt fra den ene- ste tidligere kjendte nordiske art, Rhizoxenia filiformis M. Sars,1) hvis sidegrene altid udgaar i en mere eller mindre spids vinkel fra en polypcelle, kun i et eneste tilfælde fandt Sars, at sidegrenen ud- gik fra stolonen.* Stolonens bredde varierer mellem 1—3 mm., 1) Fauna litoralis IT pag. 65. Tab. X fig. 13—17. 2) Den af M. Sars i Krist. Vidensk. Selsk. Forhandl. f. 1860 (p. 141) kortelig beskrevne Rhizoxenia arctica bør henføres til slægten Clavularia paa grund af de spindelformede spikler og de store, furede polyper (cfr. Studer Monatsber. d. Akad. d. Wiss. Berlin 1878 p. 632). Sandsynligvis er Sars's Rhizoxenia identisk med Cla- vularia arctica Dan. & Kor., med hvem den har spikler fælles. Clavularia arctica har nemlig foruden en membranøs basaldel, som paa det af Danielssen og Koren be- skrevne exemplar (»Nye Alcyonider« etc. p. 12, tab. III fig. 25—35), ogsaa sto- loner, dette svarer ganske til Sars's beskrivelse: »Basis communis repens, recta aut tortuosa, linearis, tenuissima, plana, ...« At dømme efter et ret rigt materiale, prof. G. O. Sars indsamlede ved Vardø, synes stoloner at være det almindeligste hos Clavularia arctica. er PA I åa 4 James A. Grieg. [No. 2- den almindeligste bredde er 1.7 mm.; afstanden mellem polyperne er 2—8 mm. Coenosarket, der er dækket af et polyedrisk epithel (ektodermet) er tæt pakket med spikler, de almindeligste former er stærkt knudrede spindler (0.144 mm. l., 0.049 mm. br.) (Tab. I fig. 3), disse spindler har ofte en baandformig indsnøring paa midten (0.076 mm. 1., 0.040 mm. br., 0.014 mm. br. paa midten ufS Er 0.072 mm. l., 0025 mm. br., 0.014 mm. br. påaa miderfrE desuden findes meget ofte en mellemform mellem dobbeltkuglen og spindlen (0.047 mm. 1., 0,025 mm. br., 0.011 mm. br. paa midten) (fig. 6). Sjeldnere er køllen (0.104 mm. 1., 0.047 mm. br.) (fig. 10), firlinger (0.058—0.061 mm. 1., 0.040 —0.058 mm. br., 0,014—0.021I mm. br. paa midten; (fig. 7, 8), kors (0.0907 mm. 1., 0.076 mm. br.) (fig. 9), samt nogle eiendommelige buketlignende stærkt vortede og knudrede spikler (0.061 mm. 1., 0.047 mm. br.) (fig. 11). Coenosarket bestaar af et hyalint bindevæv, hvori der findes. bindevævsceller. Ofte ligger der langs spiklerne nogle smale celler med kjerne, der meget ligner de celler, Koch fandt hos Clavularia prolifera Koch, det ligger derfor nær at antage, at ogsaa disse celler er »die Erzeuger der Spicula«'"); lignende celler kunde ogsaa iagttages i polypen og cellen. Stolonen er saa rigt forsynet med ernæringskanaler, at den paa tværsnit ligner et tæt fint netværk. Ernæringskanalerne sætter polyperne i forbindelse med hinanden, men de staar desuden ogsaa indbyrdes i forbindelse; som oftest finder man en eller to større kanaler, hvorom de mindre har leiret sig. Kanalerne er bedækket af et 0.004—0.007 mm. høit cylinderformet endothel. | Cellen er stiv, glat, cylinderformet, rigt forsynet med spikler, den er bedækket med et encellet lag epithelceller. Hr. overlæge dr. D. C. Danielssen, der som medlem af Atlanterhavsexpeditionen havde anledning til at studere polypen levende, meddelte mig vel- villigst, at »cellens rand havde 8 lancetformede papiller, som kun kunde sees under lupen og naar polypen var udstrakt.« Paa spiri- tusexemplarer viser celleranden sig derimod helrandet, det var mig ikke muligt selv ved stærkere forstørrelser at paavise de lancetfor- mede papiller; da imidlertid alle de polyper, jeg havde til dispo- sition, var stærkt sammentrukne, maa grunden til, at papillerne ikke kunde sees, muligens søges her; at faa polypen udtrukken ved hjælp af svag maceration, mislykkedes ganske. Cellen er 2 mm. 1) Koch: Anatomie der Clavularia prolifera n. sp. Morph. Jahrbuch vol. VII s. 467 tab. XXII u. XXIII, 1887.| To nye Cornularier. 5 høi, 1.7 mm. bred ved basis, omtrent lige bred for oven og neden, farven er hvidgul. Cellen er som sagt meget rig paa spikler, som ligner meget stolonens, ogsaa her er spindlen den almindeligste form (0.108— 0.158 mm. 1., 0.036—0.054 mm.. br.) (fig. 19, 20, 21), hyppig er ogsaa spikler med en baandformig indsnevring paa midten (0.054 mm. 1., 0025 mm. br., 0.011! mm. br. paa midten) (fig. 22), (0.040 fam 1., 0.018 mm. br., 0.011 mm. br. paa midten; (fig. 23). Sjeld- nere er kors (0.054 mm. 1., 0047 mm. br.) (fig, 24) og enkle stjer- fler (0.032 mm. I., 0032 mm. br) (fig. 25). Polypen er langstrakt, cylinderformet, glat, omtrent af cellens høide og næsten vandklar. Polypen er med undtagelse af septa, som ganske mangler kalk, vel besat med spikler, der adskiller sig gan- ske fra stolonens og polypcellens spikler. I polypens bagkrop, nærmest cellen, danner spiklerne et bredt baand med tværsliggende spikler. I forkroppen følger spiklerne derimod polypens længde- retning, i nærheden af tentaklernes basaldel bøier de lidt efter lidt af fra længderetningen for efterhaanden at blive tversliggende igjen, — og gaar som saadanne helt ud i tentaklernes og pinnulernes spidse. De almindeligste spikler i polypen og tentaklerne er lange spidse, ofte noget bøiede spindler (0.122—0.252 mm. 1., 0.018—0.028 mm. br.) (fig. 26, 27, 28), samt nogle tykke 1 begge ender afskaarne spikler (0.088—0.119 mm. 1, 0.036—0.047 mm. br.) (fig, 29, 30), der ofte kan have en næsten kvadratisk form (0.043 mm. 1., 0.036 me br.) (15. 31); sjelden er kors (0.083 mm. 1., 0.072 mm. br.) (fig. 34), køller og klubber (0.0907—0.126 mm. 1., 0032—0.043 mm. br.) (fig. 32, 33) samt stjerneformede spikler (0.043 mm. 1., 0.036 mm. br.) (fig. 12). Tentaklerne har omtrent polypens længde, de er slanke, spidse og forsynede med pinnuler, farven er vandklar. Naar polypen er indtrukket i bægeret, cellen, sees en 8-straalet stjerne, der dannes af polypen og de 8 indtrukne tentakler. Munden er en tværspalte, som omgives af to forholdsvis tykke læber. Svælget er paa den ydre side forsynet med 8 rader tvers- liggende spikler (Tab. I fig. 13), 4 rader paa hver side. Spiklerne er alle spindler (0.083—0.151 mm. 1., 0.022—0.036 mm br.) (fig. 14, 15, 16). Svælgets indre flade er forsynet med 8 længdefolder (fig. 17), der er bedækket med et 0.009—0.014 mm. høit cylinderformet epi- thel (fig. 18 ep.), hist og her sees imellem disse cylinderceller nogle tykkere celler, slimceller (fig. 18 c.), der adskiller sig fra cylinder- cellerne ved et klarere celleindhold, upaatvivlelig er de identiske 6 James A. Grieg. [No 2- med de af Danielssen i hans sidste arbeide over alcyonarierne be- skrevne kolbeformige celler, slimceller eller kjertler. Paa svælgfladens ventrale side vil man ved svagere forstør- relser se en svag indsænkning (fig. 17 f.), ved stærkere forstørrelser ser man, at denne indsænkning, svælgfuren, eller »svælggruben« er dækket af nogle lange eiendommelige celler, »piskceller«, der er forsynede med lange cilier (fig. 18 p.). Piskecellerne er forsynede med en liden aflang kjerne, celleindholdet er klart, længden er omtrent den dobbelte af svælgets almindelige celler. Den isolerede celie viser sig som en lang, meget smal cylinder, der er forsynet: med et langt ciliehaar (cfr. Danielssen!) Tab. I, fig. 27—29). Svælg- gruren er ganske grund, den øvre del er noget smalere end den ne- dre, furen findes kun i svælgets nederste halvdel. Svælgets øverste parti nærmest mundaabningen er derimod bedækket med almin- delige ektodermeeller. Svælggruben er oftere iagttaget hos cølenteraterne, den omtales: for første gang i Grosses arbeide over aktinierne under navnet »go- nidial grooves<,”) af senere forskere skal kun nævnes S. Hickson,3) der først paaviste svælggruben, som han kaldte »siphonoplyphe<, hos. alcyonarierne. Bortseet fra svælggrubens store fysiologiske betyd- ning for dyret, har den liden interesse, da den varierer meget lidet i form og bygning hos de forskjellige slægter og arter. Svælgets. muskelfibre synes udelukkende at være længdefibre, der ligger mellem entodermcellerne og bindevævet (fig. 18 m). Polypkroppen er bedækket med et epithel, hvis celler ligner meget cellens og stolonens, dog synes de at være noget høiere og smalere — epithelet var imidlertid saa slet konserveret, at det ikke var muligt at undersøge dets celler nøiere. Indenfor epithelet lig- ger det hyaline bindevæv (mesodermet) med spikler og talrige fine ernæringskanaler. Polypkroppens indre flade er bedækket med et 0.007—0.010 mm. høit encellet lag cylinderceller, entodermet (fig. 18 en.), der ogsaa bedækker de 8 septa; entodermcellerne er i for- hold til sin høide forholdsvis brede. Imellem entodermcellerne og det hyaline bindevæv ligger muskellaget, der bestaar af længdefibre og tværfibre, som er anordnede paa sædvanlig maade (cfr. Kölliker).. 1) Danielssen: Aleyonida. Norske Nordhavs Exp. Zool. XVII. 2) H. Gosse: Actinologia Britannica. A History of the British Sea Anemones. and Corals. 3) Hickson: On the ciliated groove in the stomodæum of the Alcyonarians, im Phil. Trans. R. Soc. London, vol. 174, s. 693. 1887.] To nye Cornularier. 7 — Skjønt Ehrenbergs Rhizoxenia !) skal have stive polyper, der ikke er retraktile, bør dog denne art henføres til slægten Rhizoxenia og det saa meget mere, da baade Rhizoxenia rosea Phil. og Rh. fili- formis M. Sars af alle forskere henregnes til denne slægt, uagtet de har retraktile polyper (cfr. Sars”. Rigtignok synes mange at have været uopmærksom herpaa, saaledes M. Edwards *), naar han i sin dia- gnose over slægten Rhizoxenia siger, at polyperne er »non retractiles<, men desuagtet henfører Sars's art til denne slægt; dette er saa meget mærkeligere, da M. Edwards synes at have kjendt Sars's arbeide og saaledes maa have seet, at Sars paa det bestemteste siger, at polyperne er retraktile. | Findested. Norske nordhavsexpedition station 251, 689 6' N. Br. 99 44" Ø. L. fra Greenwich, 634 favne (1159 m.), temperatur — 1.30 C., gulbrunt ler iblandt et større antal rullesten. Artskarakter. Stolonen er fæstet til submarine gjenstande, næsten snehvid, baandformig, membranøs, krybende. Den udsender sidegrene, der danner en ret vinkel med hovedstammen og sætter denne i for- bindelse med nærliggende stammer. Hist og her dannes pladeagtige udvidelser. Cellen er stiv, glat og cylinderformet, ca. 2 mm. høi, omtrent lige bred foroven og forneden, farven hvidgul. Cellens rand har 8 lancetformede papiller, der dog kun er synlig paa levende exem- plarer. | Polypen er langstrakt, cylinderformet, glat, omtrent af cellens høide, næsten vandklar. Septa og gastralfillamenter uden kalk. I svælget 8 rader tværsliggende spindler, 4 rader paa hver side. Svælget er furet efter længden. Tentaklerne slanke, spidse, forsy- nede med pinnuler, vandklare. Stolon, celle og polyp tæt pakket med spikler. I polypens bagkrop ligger spiklerne paatvers, i forkroppen paalangs, i tentak- lerne paatvers. Spiklerne gaar helt ud i pinnulernes spidse. 1) Ehrenberg: Die Korallthiere des rothen Meeres s. 55. 2) M. Sars: Middelhavets littoral fauna, Nyt Magazin f. Naturv. vol. IX p. 114. Fauna littoralis vol. II p. 65. 3) M. Edwards: Histoire naturelle des coralliaires I p. 107. 8 James A. Grieg. [No. 2. Sympodium margaritaceum n. sp. Tab. I, fig. 35—43- Tab. II. Basaldelen er baandformet, fint kornet, 0014—0.025 mm. tyk, ved polypcellernes basis er tykkelsen endog 0.035 mm. Farven er havannabrun hos friske levende polyper, hos spiritusexemplarer er den lys gulbrun. Basaldelen er fæstet til skjæl og andre faste submarine gjenstande, den er stærkt bugtet og snoet med sidegrene og pladeformige udvidninger, hvorpaa der sidder indtil 5 polyper. Som regel sidder polyperne enkeltvis, dog træffes de ofte parvis selv paa de smaleste partier. Polyperne eller rettere polypcellerne viser sig som smaa lidt fremspringende vorter, hvis indbyrdes af- stand varierer mellem 1—2 mm. Basaldelen er 1.5—3 mm. bred. Basaldelen er tæt pakket med spikler, som alle er vel forsy- nede med knudrede og tapformige udvæxter og vedhæng. Almin- deligst er kors (0.101—0.104 mm. 1., 0.061 mm. br.) (fig. 35, 36), og spindler (0.144—0.194 mm. 1., 0.040—0.065 mm. br.) (fig. 37, 38), spindlerne antager ofte former, der nærmer sig meget til dob- beltstjernen, idet de har en baandformig indsnevring paa midten, (0.094—0.169 mm. 1., 0040—0.059 mm. br., 0.018—0.032 mm. br. paa midten) (fig. 39, 40); endvidere findes klubber (0.158 mm. 1. 0.068 mm. br.) (fig. 41), dobbeltstjerner (0.050 mm. 1., 0.032 mm. br., 0.011 mm. br. paa midten) (fig. 42) og dobbeltkugler (0.090 mm. 1., 0.058 mm. br., 0.032 mm. br. paa midten) (fø PA Er 0.01 1—0.014 mm. høit polyedrisk epithel bedækker basaldelen. Indenfor dette epithel ligger det hyaline bindevæv med spikler og ernæringskanaler, som regel er der 4—5 hovedkanaler (fig. 54) samt talrige mindre; disse kanalers vægge er bedækket af et 0.007 —0.011 mm. høit encellet endothel, hvis celler er ganske smale og forsynede med en rund kjerne. Polypcellen er fast, yderst fint kornet, af samme havannabrune farve som basaldelen, omtrent 2 mm. høi og 1.2 mm. bred ved basis. Polypcellen er ikke retraktil, derimod er polypen sandsyn- ligvis »capable of involving the summits of the verrucæ«; overlæge Danielssen iagttog nemlig, at de 8 ribber, hvormed polypcellen er forsynet, traadte skarpest frem, naar polypen var ganske indtrukken, dette, der ganske svarer til, hvad Verrill!) fandt hos slægten Calli- 1) Verrill: Notes on Radiata in the Museum of Vale College. Trans. Con- necticut Acad., vol. I p. 455. '1887.] To nye Cornularier. 9 podium, kan alene forklares derved, at celleranden ruller sig sam- men ved polypens contraktion og derved frembringer en større spænding. Cellen er lav, bred, svagt konisk. Ligesom basaldelen er cellen vel forsynet med spikler. De :spikelformer, som her optræder, er firlinger (0.054 mm. l., 0.054 knmbr.) (fig. 55), køller (0.173 mm. 1., 0.061 mm. br.) (fig. 56), dobbelt stjerner (0.047 mm. 1., 0.029 mm. br., 0.011 mm. br. paa midten) (fig. 57), korte butte stavformige spindler (0.086 mm. 1, 0.029 mm. br.) (fig. 58), spindler (0.061—0.128 mm. 1., 0.010—0.068 mm. br.) (fig. 59, 60), samt nogle brede pladeformige spindler (0:079 mm. 1., 0.047 mm. br., 0.029 mm. br. paa midten) (fig. 61). Polypkroppen er fin bleg rosenrød paa levende individer, hvid paa spiritusexemplarer, den er cylindrisk, af omtrent samme længde som cellen og forsynet med 8 korte tykke tentakler. Polypens bagkrop er glat, dens forkrop derimod forsynet med 8 grunde kensdeturer (fig. 46). De korte tykke tentakler har en blegere farve end polypkroppen, de er forsynet med 4—8 korte pinnuler paa hver side; naar der kun er 4 par pinnuler, findes de kun paa *tentaklens øverste halvdel; er der 8 par pinnuler, bedækker de ganske tentaklens siderænder helt til basis (fig. 47). Tentaklernes -aborale flade og polypkroppen har perlemorglands. Baade polypkrop og tentakler har spikler, pinnulerne mangler dog ganske kalk. Spiklerne ligger paalangs i polypkroppen (fig. 46), i tentaklerne, hvor de gaar helt ud til spidsen, ligger de paa- tværs (fig. 46 og 47), overgangen mellem de paalangsliggende spikler '1 polypkroppen og tentaklernes paatværsliggende sker lidt efter lidt. I polypkroppen er lange ofte noget bøiede stavformige spindler, «de almindeligste spikler (0.102—0.194 mm. 1., 0.025—0.036 mm. br.) (fig. 62, 63, 64). Som oftest er disse spindler afskaarne i begge ender. Desuden forekommer køller (0.094—0.097 mm. 1., 0.029— 0.032 mm. br.) (fig. 65, 66). TI tentaklerne ligger spiklerne saavel paa den orale som den aborale flade. De almindeligste spikler i tentaklerne er stavformige spindler, der ligesom polypkroppens .spindler som oftest er stumpt afskaarne 1 begge ender (0.079 —0.112 mm. 1., 0.022—0.029 mm. br.) (fig. 67, 68, 69), undertiden kan spindlens ene ende være gaffelformet forgrenet (0.086 mm. I, -0.032 mm. br.) (fig. 70); af andre spikelformer kan nævnes spidse spindler med pladeformig udvidning paa midten (0.072 mm. 1., 0.022 mm. br.) (fig. 72), paa enkelte spikler gaar der større eller mindre :sidegrene fra de pladeformige udvidninger (0.101 mm.1., 0.036 mm. br.) (fig. 73). Disse tre sidste former sees kun i tentaklerne, men selv IO James Å. Grieg. [No. 2. her er de meget sjeldne. I tentaklerne er køllen (0.061 mm. 1, 0.014 mm. br.) (fig. 71), ogsaa meget sjelden. Polypkroppens og tentaklernes spikler adskiller sig fra basaldelens og cellens spikler ved sin udprægede spindelform, de er heller ikke saa rig paa vorter og torner som spiklerne i cellen og basaldelen; glattest er spiklerne i tentaklerne. Samtlige spikler er farveløse. Mundskiven er glat, lidt hvælvet og har samme lyse farve som. tentaklerne. Munden er aflang og en smule fremstaaende. Om- kring munden er der en hvid ring, hvorfra der udstraaler 8 hvide ribber, som gaar til tentaklernes mellemrum (Danielssen), denne hvide ring kan kun sees paa levende polyper, paa spiritusexem- plarer er hele mundskiven hvid. Svælget er svagt foldet og uden kalkspikler. Det er bedækket af et 0.0216—0.0288 mm. høit: cylinderepithel. Det første Spor til svælggruben viser sig næsten umiddelbart under mundskiven, her kan nemlig sees en svag ind-- sænkning i svælgets ventrale væg, denne indsænkning er imidlertid blot dækket af cylinderceller, som ganske ligner svælgets almin- delige celler i form og størrelse. Først i de to nederste trediedele af svælget optræder de for svælggruben karakteristiske piskeceller. Svælggruben er bredest midt 1 svælget, 0.115 mm. bred, herfra aftager den lidt efter lidt i bredde baade opad mod munden og nedad mod gastralhulen. Piskecellerne er 0.036—0.043 mm. lang og forsynede med cilier af omtrent samme længde; svælggruben udfyldes ganske af cilierne. Polypkroppen er bedækket af et 0.009—0.014 mm. høit epi-- thel, som paa polypkroppens basale del er polyedrisk, paa for- kroppen bliver det derimod mere og mere cylinderformet, Jo høiere det kommer op. Paa tentaklerne er epithelet høiere og smalere end paa polypkroppen, det dannes her af cylinderceller, som kan være indtil 0.020 mm. høi (fig. 52 ep... Tentaklernes indre flade er bedækket af et 0.007—0.0I1 mm. høit cylinderformet entoderm,. som ganske ligner basaldelens; et lignende cellelag beklæder ogsaa polypkroppens indre side samt septa. I tentaklerne synes muskel-- fibrene kun at være længdefibre, som ligger mellem ektodermet og det hyaline bindevæv, fibrene sees ikke alene i tentaklerne, men ogsaa i pinnulerne; længdefibre kan ogsaa paavises i septa, men fibrene er her af en entodermal oprindelse. Tverfibre sees derimod- blot mellem polypkroppens entoderm og bindevævet, samt paa den. ydre side af svælget. Kropshulen er kort. Fillamenterne er ordnede som sædvanligt. hos alcyonarierne, de to dorsale er lange og følger de dorsale- 1887.] To nye Cornularier. II septa helt ned til gastralhulens bund, de sex ventrale er derimod kortere og frithængende. Alle de undersøgte polyper indeholdt talrige æg i forskjellige delingsstadier. Æggene var fæstede til de ventrale fillamenter, de var lidt ovale, c. 0.26 mm. lang, 0.18 mm.- br. og omgaves af en 0.028 mm. høi kapsel. Den her beskrevne art adskiller sig fra slægten Callipodium. Verrill, med hvem den har meget tilfælles, ved sine mere regel- mæssigt dannede spikler. Sandsynligvis staar den Sarcodictyon Forbes nærmest, om hvem Johnston) siger, at dens spikler er »si- milar to those of Alcyonium<«, dette passer jo ganske godt til de: her fundne spikler; men da jeg imidlertid kun kjender slægten Sar-- codictyon efter Johnstons desværre altfor korte beskrivelse, vover* jeg ikke at henføre den til denne art, men sætter den ialfald fore- løbig til den nærstaaende slægt, Sympodium Ehr.?) Findested. Norske nordhavsexpedition station 26, 6309 10' NTB 16 Ø. L. fra Greenwich (den ydre side af Storeggen),- Zeuavne (433 m.), temperatur 7.10 C.. sandler. Artskarakter. Basaldelen er baandformet, krybende, fint kornet, noget op- svulmet ved cellens basis; den er fæstet til skjæl og andre faste submarine gjenstande, er stærkt bugtet og snoet med sidegrene og. pladeformige udvidninger, hvorpaa der sidder indtil 5 polyper. Farven er havannabrun. Polyperne sidder som oftest enkeltvis, de er smaa, lidet fremspringende vorter, hvis indbyrdes afstand vari- erer mellem 1—2 mm. Basaldelen er 1.5—3 mm. bred. Polypcellen er fast, yderst fint kornet af samme havannabrune farve som basaldelen, lav, bred, svagt konisk, omtr. 2 mm. høi,. 1.2 mm. bred ved basis. Cellen er forsynet med 8 ribber, som træder tydeligst frem, naar polypen er indtrukken. Polypkroppen er fin bleg rosenrød, cylindrisk, omtrent af. samme længde som cellen og forsynet med 8 korte tykke tentakler. Polypens bagkrop er glat, forkroppen derimod forsynet med 8. 1) Johnston British Zoophytes vol. I, p. 179. 2) Som støtte for min antagelse kan nævnes, at Studer i »Versuch eines Sy- stemes der Alcyonaria« (Arch. f. Naturgesch. 53. Jahrg. B. I H. 1.) siger om. Callipodium, at den minder meget om Sarcodityon, hvem han nærmere omtaler: 3 — — — — die Polypen der Colonie reihenweise verbunden...... und nur an ein- zelnen Stellen in grösseren Complexen auf einer gemeinsamen Basalflåche vereinigt sind.« Desværre kjender jeg ikke Herdmanns arbeide: »On the Structure of Sarco- - dictyon«, hvortil Studer henviser. 12 | James A. Grieg. [No. 2. -grunde længdefurer. De korte tykke tentakler har en blegere farve end polypkroppen, de har 4—8 korte pinnuler paa hver side. Tentaklernes aborale flade og polypkroppen har perlemorglands. Mundskiven er glat, lidt hvælvet og har samme lyse farve som tentaklerne. Munden er aflang og en smule fremstaaende. Om- kring munden er der en hvid ring, hvorfra der udstraaler 8 hvide ribber, som gaar til tentaklernes mellemrum. Basaldel, celle, polyp og tentakler tæt pakket med spikler; pinnuler og svælget uden kalk. I polypen ligger spiklerne paalangs, i tentaklerne, hvor de gaar helt ud i spidsen, ligger de paatværs. Polypen og tentak- lernes spikler adskiller sig fra basaldelens og cellens ved sin ud- prægede spindelform. Spiklerne er farveløse. To nye Cornularier. 32 1887.] Fig. I » 2. » rn Ar » VZ: » 13. JA. 15, 16. » 17: » 18. » 10—25. » 26—34. 20 35—43 Fig. Tavleforklaring. Tab. I. Rhizoxenia alba, fæstet til røret af Onuphis con-- chylega M. Sars, svagt forstørret. Indtrukken polyp med stolon af samme. Zeiss. Or Oppr 2 Spikler fra stolonen. Stjerneformet spikei fra polyp og tentakler. Svælget med dets 8 spikelrækker. Zeiss. Oc. I Obj. AA. Isolerede spikler fra svælget. Tversnit af en polyp gjennem svælget; ec ecto- derm, en. entoderm, ep. svælgets epithel, f. svælg- gruben, s septa, D dorsal, V ventral side. Zeiss. - Oo MIObJAN Tværsnit af svælggruren ep. epithel, en. entoderm, . c. slimcellen eller kjertler, m. muskelfibre, p. svælg- øruberis piskeceller, s. septa, b. hyalint bindevæv med - hulrum efter afkalkede spikler. Zeiss. apochr. Obj. . AO EN Spikler fra cellen. Spikler fra polypkrop og tentakler hos Rhizoxenia alba. Spikler fra basaldelen hos Sympodium margari- - taceum. Tab. II. 44. Sympodium margaritaceum, forstørret. 45. En anden gren af samme, stærkere forstørret. 46. Udstrakt polyp med tentakler og celle. Bø: 54. James A. Grieg. [No. 2. Tentakel med spikler. Tværsnit af en polyp ved tentaklernes basis. Tværsnit af en polyp gjennem svælget. Polypen er no- get sammentrukket. Tværsnit af en del af gastralhulen med septa og æg. Tværsnit gjennem svælggruben, ep. svælgets epithel, en. entodermet, p. svælggrubens piskeceller, s. septa. Zeiss. OQc. 1. Ob-F. Længdesnit afen tentakel, ep. ektodermet, en. entodermet, m. muskelfibre, b. hyalint bindevæv med spikler. Zeiss. Oc. IT Seibert homos 1. Længdesnit af en polyp. Tværsnit af basaldelen ved cellens basis, &. gastralhulens bund med et septum og to æg, h. basaldelens hovedka- naler, e. fine ernæringskanaler, s. spikler. Zeiss. Oc. I. ObjAA. 55—61. Spikler fra cellen. 62—66. Spikler fra polypkroppen. 67—73. Spikler fra tentaklerne. Spiklerneer tesnedemed ZessJON ODD mkeT] To nye Cornularier. 15 Summary. Rhizoxenia alba n. sp. PL IG as NT The stolon is adherent to submarine objects; almost snowy white, ribbon-shaped, nembranous, and creeping: I—3 m. m. in breadth. From the stolon lateral branches issue, forming a right angle with the parent stem, and connecting it with adjacent stems. Here and there, upon the stolon, flat dilations occur. The cell is stiff, smooth, cylindrical, and about 2 m.m. in height, 1.7 m. m. broad at the base, and about uniform in breadth from top to bottom. The «colour whity-yellow. The margin of the cell has 8 lanceolate pa- pillæ, which are, however, only visible in living polyps, and then only on powerful magnification. The polyp is elongate, cylindrical, smooth; about same height as the cell, and almost pellucid. Septa non-calcareous. On the exter- nal side of the gullet, 8 series of transversal spindles, 4 series on each side. The gullet grooved longitudinally. The attenuated points of the tentacles pellucid, furnished with pinnules. The stolon, cell, and polyp, closely covered with spicules. In the posterior body of the polyp the spicules are situated trans- versally; in the anterior body longitudinally; in the tentacles trans- versally. The spicules extend quite to the point of the pinnules. Sympodium margaritaceum n. sp. Peers 35240 PLATE The basal part ribbon-shaped, creeping, finely granulated, somewhat tumified at the base of the cell; adherent to shells and other submarine objects; strongly bent, and entwined with lat- æral branches and flattened dilations, on which are seated as many as 5 polyps. Colour Havannah-brown. The polyps are most fre- «Quently seated singly. They are small, little prominent, mamillæ, 16 James A. Grieg. [No. 2- placed 1—2 m. m. apart from each other. The basal part is. 1.5—3 m. m. in breadth. The polyp-cell is firm, extremely finely granulated, and has. the same Havannah-brown colour as the basal part; it is low, broad, faintly conical, about 2 m. m. in height, and 1.2 m. m. in breadth at the base. The cell is furnished with 8 ribs, which show most prominently when the polyp is retracted. The polyp-body has a fine pale rose-red colour; is cylindrical,. about the same length as the cell, and furnished with 8 thick ten- tacles. The posterior body of the polyp is smooth; the anterior: Q body, on the contrary, is furnished with 8 shallow longitudinal furrows. The short thick tentacles have a paler colour than the: polyp-body, and have 4—8 short pinnules on each side. The aboral surface of the tentacles and the polyp-body has a- mother-of-pearl lustre. The oral disc is smooth, slightly arcuate,. and has the same colour as the tentacles. The mouth is oblong and a little protuberant. Round the mouth there is a white an- nulus, from which 8 white ribs radiate, extending to the intervals. between the tentacles. The basal part, cell, polyp, and tentacles, closely covered with spicules. —Pinnules, and gullet, non-calcare-- ous. In the polyp, the spicules placed longitudinally: in the ten- tacles, where they extend quite out to the point, they are.placed transversally. The spicules of the polyp and the tentacles distin- cuish themselves, from those of the basal part and cell, by their prominent spicular form. The spicules are colourless. 2. 3—1 1. 12. 19: I 4—16. BT. 18. 19—25. 26—34. SE To nye Cornularier. p7 Explanation of the plates. Plate I. Rhizoxenia alba, adherent to the tube of Onuphis conchylega, M. Sars; slightly magnified. Retracted polyp with stolon of same. (Zeiss. Oc. II. Obj. a 2.) Spicules of the stolon. Stelliform spicule of the polyp and tentacles. Gullet, with its 8 spicular series. (Zeiss. Oc. I. Obj. AA.) Isolated spicules of the gullet. Section of a polyp through the gullet. — ec. Ectoderm, en. Entoderm. ep. Epithelium of the gullet. f. The ciliated-groove (siphonoglyphe). s. Septa. D. Dorsal sleeve Ventral side 1 (Zeiss-JOc 11. Oby AA) Section of the ciliated-groove. — ep. Epithelium. en. En- toderm. c. Mucous cells, or glands. m.muscle-fibres. p. Flagelliform cells of the ciliated groove. s. Septa. b. Hyaline connective-tissue, with cavities left by loosened spicules. (Zeiss. apochr. Obj. 4, 0. Oc. 4.) Spicules of the cell. Spicules of the polyp-body and tentacles in Rhizox- enia alba. Spicules of the basal part of Sympodium margari- taceum. Plate II. . 44. Sympodium margaritaceum; faintly magnified. 45. Another branch of same; more magnified. 46. Polyp and cell of same. 47. Å tentacle with spicules. Fig. 48. Section of a polyp pe the kite of ie" ig » » » Y Vy w Y All the spicules are drawn with, Zeiss. Oc. I. Obj. DD. 49. Section of a polyp through the gullet: the polyp somewhat contracted. AP 50. Å portion of the gastral cavity, with septa and å (section). En 51. Section of the ciliated groove (siphonoglyphe). ep. epi- thelium of the gullet. en. entoderm. s.septa. p. Flagelli- form cells of the ciliated groove. (Zeiss. Oc. II. Obj. Boy 52. Longitudinal section of a tentacle. b. connective-tissue Å with spicules. en. entoderm. ep. ectoderm. m. muscle- fibre. (Zeiss. Oc. I. Seibert homog. immer. 1.) Å 53. Longitudinal section of a polyp. (Zeiss. Oc. I. Obj. A 54. Section of the basal part, at the base of the polyp. og Main ducts. e. Fine nutritory ducts. s. Spicules. (Zeiss. Oc*L) Ob AA) | re 55—61. Spicules of the cell. 62—66. Spicules of the polyp-body. 67—73. Spicules of the tentacles. th [ d nat Å å ” 2 seu. Bacher | Bergens ov Då da. NE Le Fe? ME 4 " S DN SE E på ae PG Gå Ved - per e Bergens Museum. T3b:IL På % LÆRE BG 37 Re Oo 2? ensaoruns «=> e. Ve 4 3 ; k , å III. « Undersøgelser over dyrelivet i de vestlandske fjorde. Ved James Å. Grieg. I | Moster. Bergens stift har i sine dybe fjorde og trange sund en sjelden rig fauna, som med rette fra gammel tid af har tiltrukket sig norske og fremmede zoologers opmærksomhed. Disses arbeider omhandler imidlertid som regel kun enkelte dyreformer, desuden er de spredte rundt om i forskjellige tidsskrifter; en samlet oversigt over faunaen i vore fjorde har derimod ganske manglet, naar undtages Frieles arbeider over molluskerne. Af mere lokalfaunistiske arbeider er der derimod flere, saaledes har Sars bearbeidet krustaceerne i Hardan- gerfjorden (Utne og Mosterhavn), Kikenthal og Weisenborn har givet en meget fuldstændig fortegnelse over faunaen i Alværstrøm- men, som i flere aar har været station for tyske zoologer, o. S. V. Da det derfor længe har været ønsket at faa vore fjorde mere sy- stematisk undersøgt end hidtil, har jeg med musedirektionens sam- tykke anvendt det stipendium, direktionen velvilligst tilstod mig af konsul Frieles legat, til at paabegynde en saadan oversigt, et ar- beide, jeg senere haaber at kunne faa fortsat. Som udgangspunkt valgtes Mosterhavn, som et af de sydligste steder 1 stiftet. Fra Moster havde jeg tænkt at reise videre mod vest til Hisken. Det viste sig imidlertid snart, at faunaen omkring Moster var saa rig og arealet saa stort, at sommeren vilde gaa med, dersom der skulde være tale om en nogenlunde nøiagtig un- dersøgelse af denne del af Bømmelfjorden og jeg besluttede derfor at tage fast station paa Moster. Naar desuagtet store strækninger ikke blev undersøgte, var grunden hertil for en del de uheldige veirforholde, som herskede paa Vestlandet 1 forløbne sommer; det hændte saaledes, at der 1 en hel uge ikke kunde skrabes paa grund af søndenvindsstorme. Den her leverede fortegnelse er derfor ikke saa nøiagtig, som ønskeligt kunde være, jeg haaber imidlertid, at den giver saa nogenlunde et indtryk af dyrelivet ved Moster. Over krustaceerne har allerede som nævnt G. O. Sars leveret 4 James A. Grieg. [No. 3. en fortegnelse, hvortil henvises." Angaaende havbundens forma- tion, dybde o. s. v. henvises til samme arbeide. Det indsamlede materiale er for det meste præpareret efter de nyere methoder, især anvendtes sublimat (kold eller kogende), Langs vædske og svag alkohol (30 9%); hydroiderne behandledes for en del med osmiumsyre (0.1—1 9%), svampene med absolut alkohol og pikrinsvovlsyre. 1) Sars: Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna, Forh.i Vidensk. Selsk. i Kristiania 1871, p. 246. 1887.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 5 Mollusca. Brachiopoda. Crania anomala Miill., almindelig. Waldheimia cranium Mill., meget almindelig, dog ikke saa hyppig som Terebratulina caput serpentis L., der især findes i bakken mellem svampe (50—80 favne). Conchifera. Anomia ephippium L. Saavel hovedformen som varieteten squ- amula L. er overalt meget hyppig. A. striata Brocchi, ligesaa. A. aculeata L. noget sjeldnere. Ostrea edulis L. er nu en sjeldenhed, da en hensynsløs fangst har ganske ødelagt de før saa rige østersbanker ved Moster. Pecten maximus L, almindelig, hvor der findes sandbund. I sand- bakker langs stranden er den ligeledes meget almindelig. Pecten varius L., ret almindelig. P. pusio L. Enkelte exemplarer af denne art toges ved Fyrhol- men, Mosterhug og Valestrand. P. opercularis L., meget almindelig ligesom længere ude i fjorden ved Bømmelhug, hvor den fandtes 1 stor mængde af Sars. P. septemradiatus Mill., sjeldnere, den toges hyppigst i bakken ved Mosterhug og Fyrholmen. P. sulcatus Miill., aratus Gmel., almindelig selv i de dybeste partier af fjorden. ON James A. Grieg. [Nor . tigrinus Mill., almindelig. . striatus Mull., ligesaa. . similis Laskey, meget almindelig. . vitreus Chmn. . abyssorum Sars, forekom talrigt i lerslammet fra fjordens største dybder (100—200 favne). Pecten islandicus L. Døde skaller af denne art er meget almin- delig i sandbakkerne langs stranden. Lima hians Gmel., yderst almindelig, ved Hestholmerne fandtes den i saa store mængder, at skraben ganske fyldtes af den. L. loscombi Sowb., og L. subauriculata Mont. er ligeledes meget almindelig. L. excavata Fabr. forekommer ret talrig 1 Langedybet og Diger- mol as ae) avl ao) næssundet, hvor den er fæstet til paragorgia arborea. Dr. Aurivillius fandt efter sigende ifjor et exemplar ved Hestholms- fluen, hvor det ikke lykkedes mig at gjenfinde den. Mytilus edulis L., almindelig, dog ikke saa hyppig som M. modiolus L. M. phaseolinus Phil. Nogle exemplarer, der var fæstet til et dødt skal af pectus maximus L., toges ved Fyrholmen (80 f.) Modiolaria marmorata L. fandtes hyppigt indleirede i phallusia mentula's skalkappe. Nucula nucleus L. Portlandia tenuis Phil. P. lenticulata Mill. Arca nodulosa Miill., talrig i bakken. Cardium edule L. og C. minimum er meget almindelig. C. fasciatum Mont. noget sjeldnere. Lævicardium mnorvegicum Spengl. fandtes kun ved Bredvigen (20 favne). Cyprina islandica L., Astarte sulcata da Costa., RØRcompressa IE Venus casina L. og Timoclea ovata Penn., meget almindelig. Tapes pullastra L., ret hyppig. T. dicussata L., i stranden ved Hestvigen. Dosinia exoleta L., hyppig. D. lincta Pulten, ligesaa. Axinus sarsii Phil., ligesaa. 1887. Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 7 Mactra miptica Brown. ] Serobicularia piperata Bell "Tellina pusilla Phill. Solenensis L. TLyonsia norvegica Chemn. | "Thracia paparacea Poli. almindelig. Rupicola distorta Mont. Mya arenaria L. M. truncata L. Saxicava pholadis L. Smatctica L. Solenoconchia. Antalis entalis L., meget almindelig. A. striolata Stimps., abyssorum Sars ligesaa i de dybere partier af fjorden. Gastropoda. «Chiton abyssorum M. Sars. Ved Fyrholmen i bakken mellem svampe (80—100 favne) toges et exemplar af denne art. G. O. Sars har taget den i nærheden af Stavanger ved Hvitingsø (150—200 favne), den er ligeledes fundet af M. Sars ved Man- ger og af Storm i Throndhjemsfjorden ved Galgenesset, saaat den synes at være udbredt om end sparsomt langs hele vest- kysten. | KeMeinereus LL. asellus Spengl. C. ruber Lowe. | Patella vulgata L. l almindelig. Acmæa testudinalis Mull. | A. virginea Mill. | puipellueida Å. ér sjeldnere end de foregaaende. Pilidium fulvum Mill. | Puncturella noachina L. Emarginula fissura L. | Margarita grönlandica Chemn. | M. helicina Fabr. U Gibbula cineraria L. G. tumida Mont. ”Trochus zizyphinus L. 'T. millegranus Phil. | "I. occidentalis Migh., alabastrum Beck, fandtes kun i et exemplar ved Notlandsvaagen. almindelig. 8 James A. Grieg. [No. 3- Capulus hungaricus L., sjelden, Mosterhug. Velutina lavigata Penn., er hyppig i Mosterhavn (5—17 favne). Trivia (Cypræa) europæa Mont. er meget udbredt, men optræder: altid enkeltvis. Amauropsis islandica Gmel. Et levende exemplar af denne arktiske mollusk toges ved Totland (20—30 favne). Friele har tidligere fundet den, som dødt skal, i Lerosen (Korsfjord), professor Sars har ligeledes taget den 1 nærheden af Bergen. Lunatia montagui Forb. l L. intermedia Phil. L. grønlandica Beck. Natica clausa Brod. & Sowb. t almindelig. Trichotropis borealis Brod. & Sowb. | Littorina littorea L. L. rudis Maton (i flere varieteter). J Lacuna divaricata Fabr., ret almindelig. Varieteten quadrifasciata- Mont. forekommer ikke saa talrig som den ensfarvede form,. den er dog ikke sjelden. Onoba striata Mont. meget talrig Alvania abyssicola Forb. tog professor Sars i stor mængde ved: Bømmelfjordens munding (Espevær). A. punctura Mont. Rissoa violacca Desm. R. parva da Costa. R. incospicua Ald. Turitella terebra L., ret talrig ved Mosterhavn, Notlandsvaagen og: Vaslivigen. C'erithium reticulatum da Costa, meget almindelig. Aporrhais pespelicani L., almindelig, men altid meget lokal. Eulimella scilla Scacchi. E. ventricosa Forb. ret hyppig. Eulima intermedia Cantr. E. bilineata Alder, sjeldnere, Mosterhug 50—100 favne. E. distorta Desh., ligesaa. Clatturella linearis Mont. | Mangelia attenuata Mont. almindelig. Bela bicarinata Couth. Meyria (Latirus) pusilla, Sars, toges i 2 exemplarer fra fjordens- dybeste partier (130—200 favne). Arten er tidligere funden af Danielssen og Friele i Korsfjorden (200—300 favne). almindelig. 1887.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. Q: Trophon clathratus L. T. barvisensis Johnst. Nassa incrassata Møll. Buccinum undatum L. Sipho gracilis da Costa toges ved Fyrholmen og Hauglandsnæsset. Koren og Friele har tidligere taget arten i Korsfjorden, paa. Atlanterhavsexpeditionen toges den udenfor Sognefjordens munding (station 9). Troschelia (Boreofusus) berniciensis King toges i et enkelt noget defekt dødt skal af den tyndskallede form i bakken mellem svampe ved Mosterhug. Friele har engang fundet den i Kors- fjorden, med undtagelse af en enkelt lokalitet, hvor denne mollusk fandtes i større mængder af Atlanterhavsexpeditionen (stat. 9), er den meget sjelden langs vor vestkyst, først i Lo-- foten og Finmarken optræder den i større mængder, selv t. Trondhjemsfjorden er den ifølge Storm meget sjelden. Cylichna alba Brown meget talrig. almindelig. 1O James A. Grieg. [No. 3: Tunicata. Ascidia simplices. Cynthia echinata L., yderst almindelig paa laminarierne. Syelafrustcaple. St. pomaria Savig, toges i mange exemplarer ved Revsnæs (0—15 favne) mellem modiola vulgaris, forøvrigt syntes den intet- steds ganske at mangle. Eugyra glutinans H. P. C. Møller. Corella parallelograma, O. F. Miller, meget almindelig. Ciona(eanna OLEA NM. sjelden. Phallusia mentula, O. F. M., yderst almindelig. Ascidia (Phallusia) obliqua Alder, hist og her mellem Ph. mentula, Nansen har taget denne art ved Alværstrømmen (Bognestrøm), M. Sars har fundet den i Lofoten (ifl. Herdman). Tidligere er arten funden ved den svenske kyst og ved Shetland (Alder). Ifølge Heller skal den ogsaa forekomme i Adriaterhavet, dette er imidlertid tvivlsomt, da Hellers As. obliqua ikke ligner den nordiske; hos As. obliqua har gjællesækkens netværk kun pa- piller i hjørnerne, de smaa papiller mellem hjørnepapillerne, som Ph. mentula har, mangler her ganske, desuden har papil- lerne hos As. obliqua en membranøs hinde (cfr. Herdman,!) hvad jeg aldrig har seet hos Ph. mentula, men disse karakterer staar i strid med Hellers undersøgelser, hos hans art er nemlig »Form der Gitternetzes und Anordnung der Papillen an der Kiemenoberflåche wie bei As. mentula«.?) Ph. prunum O. F. M., sjelden, Hestholmen (ca. 20 favne). Ph. aspersa OQ. F. M., pustulosa Alder, er ligeledes sjelden. 1) Herdman: On British Tunicata. Journ. of the Linnean Society vol. XV p. 286. 2) Heller: Untersuchungen iiber die Tunicaten der adriatischen Mures I. p. 13. 1887.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. IE 16 Ph. venosa O. F. M., ikke almindelig, toges hyppigst langs Fyr-- holmen. kavirsinia O. F. M., Ph. conchilega O. F. M. og Ph. patula O. F. M. er meget almindelig, den sidste art forekom-- mer især i store mængder paa tang og zostera marina ved Mosterhavn (12 favne). Ascidia scabra O. F. M. (Ph. scabra Grube), toges i nogle exem-- plarer ved Fyrholmen. Ascidiæ compositæ. Botryllus schlosseri Pallas. Botrylloides albicans M. Edw. Begge arter er ret talrig. 12 James A. Grieg. [No. 3. Cölenterata. Anthozoa. Alcyonium digitatum Linn. Paragorgia arborea (L.) Edw., forekommer ved Valestrandslandet samt 1 Digernæssund (100—150 favne). Lophohelia prolifera Pall. og Amphihelia ramea, fandtes sammesteds, men noget nærmere land. Actinia equina L., meget almindelig i fjæren. Hydroida. Clava squamata Mill., meget almindelig. Podocoryne carnea M. Sars, fandtes oftere sammen med Coryne pusilla Gaertner, paa skjæl og krabber. Eudendrium ramosum L. Tubularia laryne Ellis, yderst almindelig paa laminariestammer. Obelia geniculata L. og Obelia gelatinosa Pall., er ligeledes meget almindelig. Campanularia flexuosa Hincks., er ogsaa meget hyppig. Salacia abietina M. Sars, toges i et par smaa exemplarer ved Va- lestrand (ca. 80 favne). Lafoéa gracillima Alder, er ifølge Sars ikke sjelden ved Moster. Lafoéa pinnata G. O. Sars. Nogle faa exemplarer af denne eien- dommelige hydroide toges udfor Fyrholmen (80—100 favne). Foruden ved Mosterhavn, hvor Sars først fandt denne art, er den kun kjendt fra Throndhjemsfjorden (Rødbjerg og Skarn- sund), hvor konservator Storm har fundet den. Halecium halecinum L., forekommer mere eller mindre hyppig overalt i fjorden. Halecium muricatum Ellis. Et exemplar toges ved Mosterhug (50 favne). Arten er tidligere kun funden ved Bergen og i Thrond- hjemsfjorden. Mt KV Å 1887] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 13 :Sertularella polyzonias L., meget almindelig paa grundere vand (indtil 50 favne). Sertularella gayi Lamrx., er funden af Sars i Hardangerfjorden. Diphasia fallax Johnst., ret almindelig i bakken. Diphasia elegans G. O. Sars. To exemplarer erholdtes midtfjords (ca. 130 favne). Sars har taget den ved Hvitingsø og Utsire. Diphasia pinaster Ellis & Sol. Af denne for Norges fauna nye art fandtes en del exemplarer i bakken ved Fyrholmen (80—100 favne). Den var fæstet tilsvampe, de største exemplarer var 70—80 mm. høi. I sin habitus stemmer den ganske overens med Hincks beskrivelse og afbildning De fleste exemplarer mang- lede gonotheker, hvor disse fandtes, var de yderst faa. Sertularia abietina L. Hist og her, Notlandsvaag, Valestrand, Hest- holmen. Thuiaria thuia L., hører heller ikke til de almindeligst forekomne hydroider, den fandtes paa samme lokaliteter som fore- gaaende art. ”Thuiaria articulata Pall, sjelden Notlandsvaag (3 expl.) Hetropyxis norvegica G. O. Sars, fandtes af prof. Sars ved Moster- havn (90—100 favne). Plumularia setacea Ellis, sjelden, Vasliholmen. Plumularia elegantula G. O. Sars. En del exemplarer fandtes ved Fyrholmen og Mosterhug (80 —100 favne). Foruden ved Moster- havn, hvor prof. Sars først fandt den, forekommer den ved Manger og i Throndhjemsfjorden. Plumularia gracillima G. O. Sars, meget sjelden (1 expl.), Hest- holmfluen (ca 70 favne). Aurelia aurita L. og Cyanea capillata L., saaes ofte i store skarer i fjorden. Porifera. Foruden den overalt i vore fjorde meget almindelige Phakellia ventilabrum (Johnst.) Bow., fandtes en del svampe tilhørende slæg- terne Sycon, Risco, Ascandra H., Tethya Lam., Geodia Lam., Re- niera (digitata) Schm. og muligens endnu et par slægter. Særlig rig paa svampe var bakken udenfor Fyrholmen. v Log tel dt poke eee an å e Dyr AMEN Ti v IN. Storhaugen paa Karmøen. Nyt Skibsfund fra Vikmgetiden. Af A. Lorange. Ses TE SO Paa begge Sider af Karmsund er i Oldtiden opført mange ørønklædte Gravhauge synbare for alle dem, der seiler forbi. Stoltest kneisede 'Kongshaugen paa Brinken ved Avaldsnæs Kirke med Avaldsnæsbugten tæt under og med vid Udsigt over Leden baade mod Nord og Syd. Dens Muld er imidlertid nu spredt som Fyld paa Kirkegaarden, og kun en Del af Grundfladen lader sig fremdeles paavise udenfor den østre Side af Kirkegaardsmuren. Et Stykke længer mod Nord paa et lidet Fjeldplateau omtrent 160 Meter fra Stranden, hvor Sundet er smalest, laa Storhaugen, der havde Ord for at være Karmøens mægtigste Oldtidsminde. Idet Opfyldingen eller Haugens Runding var ført nedenfor Fjeldets bratte Afsats mod Øst, saa den fra Søen af endog meget større og høiere ud, end den i Virkeligheden var. Dog var Tværmaalet ovenfor Stupet vel 40 Meter og Høiden omkring Midtpartiet mellem 5 og 6 Meter. I de sidste 50 Aar har der imidlertid jævnligen været smaagravet og hentet Blandingsmuld fra Haugen. Derved er naturligvis ledet Luft og skadelig Fugtighed ind i Haugens Indre. Efterhaanden var paa denne Maade omtrent Halvdelen af Hau- gens Runding mod Nord bleven bortført. VUnder dette Arbeide var paatruffet Egebord og andre forarbeidede Træstykker, der uden videre var tagne til Indtægt for Eierens knappe Vedforraad. Vist- nok var det for alle let at se, at disse Trærester var af et Fartøi, men dels fordi Gravningen foregik uden nogen antikvarisk Tanke, dels fordi der kunde gaa Aar imellem hver Gang Arbeidet bragte nye Stykker for Lyset, vakte disse Skibslevninger ingen Opmærk- somhed før Høsten 1886, da Lærer Døsseland kom paa Aastedet og godhedsfuldt sendte mig Indberetning. Under hans Ledelse blev strax foretaget nogle orienterende Undersøgelser for at skaffe nærmere Vished om Resternes Tilstand, Fartøiets Stilling o. s. v., og fandtes da ret ovenfor Kjølplanken først et Sæt Spillebrikker af Rav, dernæst et Sæt Spillebrikker af 4 A. Lorange. [No. 4 farvet Glas, et ufuldstændigt skiveformet Stykke Vox, hvorpaa Rester af et punkteret Korsmærke og endelig en pæreformet vel tildannet Sænkesten til et Dybvandssnøre. I den ved samme Anledning ud- kjørte Muld fandt Eierens Hustru nogen Tid efter en oval Haand- ledsbøile af Guld, Vægt 4319 Gram. Ved min Ankomst blev først gravet 1 det gjenliggende Under- lag af Haugens bortførte nordre Side. Den oprindelige Græsbakke var endnu kjendelig og helt dækket med Lyngtorv, ordnet saaledes at Oversiden vendte ned. Naar disse Torvstykker fjernedes, viste baade Græsset og Lyngen endnu friske Farver. Den gjenstaaende Del af Haugen frembød et nogenlunde ret og rent Tværsnit fra Øst mod Vest. Til Bygningsmaterial var anvendt væsentlig rødgul lerholdig Muld med mellemliggende uregelmæssige Lag af Torvmyr og Træ- kul. Myrtorven dannede udbredte flade Lag, medens Trækullene som oftest var lagte i Hob af indtil en Meters Høide med hurtig aftagende Striber ned til Siderne. Øverst var et Dække af ensartet Muld bevoxet med kraftig Græstorv. Tværs over Haugens Top gik fra N. mod S. en lang Forsænk- ning som efter en tidligere Gravning. Lagenes Stilling i Tvær- snittet beviste imidlertid, at denne Forsænkning maatte have en anden Aarsag. Alle underliggende Lag viste nemlig samme Bue ned mod Bunden. Ved Gravning vilde de forskjellige Jordarter kommet om hverandre, medens den her stedfundne Forrykkelse tydeligvis alene kunde skyldes og forklares ved en Indstyrtning af et oprindeligt Tomrum paa Haugens Bund. I Linie med og ret under denne Forsænkning laa Resten af en 0.07 tyk Egetræs Kjøl, der viste, at det haugsatte Fartøi havde været stillet i Retning N.—S. i en liden Dalsænkning, der fra Plateauet skraaner mod N. O. i en Bue mod Stranden og angiver den Vei, langs hvilken Dødsskibet maa være trukket op til sin hellige Plads. I Haugens Tværsnit saaes to Stenmure hver omtrent en Meter høie og brede, begge paralelle med Kjølplanken og i lige Afstand fra denne, opførte af Kampesten og med Næverstykker paa det øverste Stenlag. Den indvendige Afstand mellem begge Mure var 6 Meter. I den udgravede Del af Haugen var paa Bakken mellem disse Mure i indbyrdes regelmæssig Afstand paatruffet tre Par omtrent lige høie tildannede Hellestene, hvis Bestemmelse allerede af Grund- 1887.] | Nyt Skibsfund. 5 eieren var opfattet saaledes, at de tydeligvis maatte have tjent til at afstøtte Fartøiet, efter at det var bragt op paa Haugens Tomt. Andre Trærester end Kjølen var imidlertid ikke at se i Hau- gens Tværsnit, derimod mange baandlignende Stumper af fladklemt tjæret Haartang, af samme Slags som baade i Thunebaaden og i Gokstadskibet er anvendt til Tætning mellem de klinkede Skibsbord. Imidlertid kunde der efter de fremkomne Oplysninger og de bevarede Rester ingen Tvivl længer være om, at Storhaugen var opført over en »Begravelse i Skib«. Haugens usædvanlige Størrelse var desuden Bevis paa, at den her begravne maatte have været en mægtig, af sin Samtid hædret Mand, der ogsaa efter Døden var bestemt til at indtage en Høvdings Plads blandt Enherjernes Skarer. Ved den fortsatte Gravning fandtes yderligere efterhaanden tre Par Støttestene, men forresten viste det sig, at Fugtigheden havde trængt saaledes ind i Haugen, at den lerholdige Muld var bleven til en seig klæbrig Masse, der forlængst havde tilintetgjort alle Be- gravelsens forkrænkelige Minder. Kun i de mellemliggende Torvlag var der Anledning til at paatræffe Smaarester af Skib og Inven- tarium. Efter at der var gravet omtrent fem Meter ind, det vil sige omtrent en Meter forbi Haugens Midtpunkt maalt fra N.—S. stødte man paa en mellem begge de to ligeløbende Stenmure opført Tværmur, der var noget bredere men af samme Høide som Sidemu- bene | Paa den anden Side af denne Tværmur fandtes en Del af Styrbords Side saavidt bevaret, at et større Stykke kunde optages bestaaende af Rælingsbord, to Planker og tre korte Bordstumper. Fig. 1. Indvendig sees to Topstykker af Knæer, der ovenfor Span- terne har støttet Skibssiderne og ovenfor disse Topstykker to korte Tværtrær, som har støttet Robordet og øverste Planke. Af Knæ- ernes Topstykker ender nemlig det ene ved øverste og det andet ved næst øverste Planke. De ere fæstede ved Jernspiger men des- uden ved en solid Bolt med ankerformet Klinkplade, der som et stærkt Tværbaand omslutter hele den afrundede Fremside. Lig- nende ankerformede store Klinknagler fandtes efter det brændte Skib i Haugen paa Møklebust, Eid, Nordfjord. Robordet hviler i en i øverste Plankes Overkant udarbeidet Fals. For øverste Planke er udarbeidet en lignende Fals i 2den Planke, der desuden har en fremstaaende List paa Indsidens Overkant og en fordybet List paa Ydersidens Underkant, der ved Klinknagler er fæstet til første Sidebord; først her til Sidebordenes Forbindelse begynder nemlig Anvendelsen af Klinknagler. I de to tykke Planker og i Robordet 6 A. Lorange. [No. 4- sees kun udenfra inddrevne spigerformede Nagler se Tav. III Fig. 2. Af Spanterne er ingen Rester bevaret, ei heller af Bundbordene. saameget, at Bundkonstruktionen kan sees. Men da der af Skibs- baaden er bevaret et Bordstykke med gjennemboret Klamp, se Tav. III, Fig. 3, er der vel al Grund til at antage, at samme Byg- ningsmaade ogsaa har været anvendt paa det større Fartøi, saaledes altsaa at ligesom paa Gokstadskibet, Bundbordene kun ved Baand af Fururødder har været fæstede til Spanterne. Hele Indsiden var dækket med et jævnt Lag af Mose, tydeligvis for at hindre, at Mulden skulde komme i direkte Berørelse med Træværket. Dette Brudstykke stod omtrent 1 sin naturlige Stilling, hvoraf synes at følge, at Fartøiet idetmindste i denne søndre Ende maa være bleven først udvendig støttet med Muld og siden fyldt. I det bevarede Brudstykke af det øverste Bord er i cr. en Meters indbyrdes Afstand anbragt 3 ovale Aarehuller, se Fig. 1. Den øverste Del af en afbrudt Granaare stod tæt udenfor Skibssiden lodret i Torvjorden med Haandtaget ned. Et andet større Brud- stykke fandtes paa Græsbakken under den bevarede Skibsside. Dette Stykke er velformet og fint afhøvlet, desuden mærkeligt der- ved, at der paa Slidningspunktet er indfældt to Lapper eller Ud- bedringer, den ene med rette, den anden med skraa Tværender, fæstede med Trænagler, men saa omhyggeligt indpassede, at man skal se nøie for at opdage Udbedringen. Et Stykke af en Aarelæg fandtes paa Bakken forsætlig afhugget i begge Ender. Hele Stævnen var opfyldt med Rustdeig. Her maa meget Jern have været tilstede, blandt andet formodentlig et Anker, men alt var opløst til Ukjendelighed. Rustmassen strakte sig helt ned mod Bakken og henimod en stor rund Helle, der var oplagt paa nogle Kampestene strax østenfor Bagbords Side. Arbeiderne ventede sig sikkert noget under denne Helle, men der fandtes kun graa aske- lignende Jord under og omkring. Ikke umuligt at Hellen har været benyttet under Haugens Opførelse til at stege Fladbrød paa. Mellem denne og Skibets søndre Ende, tildels tæt henimod Kjølen, laa for- revne Rester af en letbygget Skibsbaad, der ligesom det større Fartøi har været af Ek. Bordstykkerne er kun lidt over 1/3 Tom. tykke, fint afhøvlede, forbundne med smaa Klinknagler og har ved udhuggede Klamper, se Fig. 3, og Baand været fæstede til Span- terne. Langs Kanterne er indvendig og udvendig høvlede Forsi- ringsbaand. Langs Overkanten af det øverste Bord løber indvendig en stærk List, der danner Esingen og hvori Keiperne har været indfeldte. Ovenpaa disse vel bevarede men høist ufuldstændige 1887.] Nyt Skibsfund. 7 Baadrester var lagt en Landgangsplanke af Furu, se Tav. III, Fig. 8., cfr. Aarb. 86. 72. Paa Oversiden er udhugget aflang firkantede trugformede Fordybninger. De gjenstaaende Tværstykker maa være beregnede til Støtte for Foden. Paa Undersiden er ved den ene Ende en Hage eller Tværklods, tydeligvis til at hindre Landgangen fra at glide fra Rælingen. Paa den gamle Græsbakke, dækket af Lyngtorv, fandtes under Gravningen forskjellige til Fartøiet hørende mindre Inventarie- stykker: | 11 Å Et skovlformet Redskab af Furu, Tav. III, Fig. 4, Længden oo2bladetferi bredest 0,2 nær den afrundede Ende. 10.15 Afstand fra Enden er i Bladet anbragt to store noget skraa Huller. Et mindre Hul nærmere Kanten er fyldt med en Træ- prop. Skaftet er rundt, men nu ufuldstændigt. Bestemmelsen usikker. Redskab af Furu, Tav. III, Fig. 6. En paa Undersiden flad, paa Oversiden hvælvet Træplade, 0.28 bred, er i den ene Ende tildannet i Form af en togrenet Gaffel. Ovenfor Gaffelens Rod er i begge Sider anbragt en buet Indskjæring. Ovenfor disse aftager Bredden og synes at have dannet et kort tapformet Skaft. Nuværende Længde 0.85. Bestemmelsen usikker, cfr. Fig. 1a og b, Tav. IV i >Gokstadskibet«. Redskab af Eketræ, se Fig. 7, omhyggelig tildannet med fire- sidet Tværsnit. —Smalsiderne danner to noget ulige Buer, saaledes at Bredden tiltager mod den ene Ende, hvor den in- dre Bue ved en skarp Bøining nærmer sig den ydre Bue og med denne danner et Næb eller en buet Spids. Ved Næb- roden, hvor Redskabet altsaa har sin største Bredde, er an- bragt et Hul, der paa den ene Side er omgivet med et op- høiet siksakforsiret Baand, hvis Yderkant ved en spidsvinklet Bøining er forbundet med en forsiret Linie langs Redskabets indre Langside. Foran dette Hul er udskaaret et firetunget Knudeornament. Ogsaa langs ydre Bue er indskaaret Forsi- ringslinier. Længden 0.8, største Bredde 0.065. Et 1.8 langt Ekebord, o.11 bredt, noget buet med to ind- skaarne Hak ved hver Ende og to paa Midten. Dette Stykke er kun tiløxet, ikke høvlet. Redskab af Furu 0.95 lang, Ryggen eller den ene, tykkeste Langside danner en ret Linie, den anden er derimod saaledes tildannet, at den ene Ende danner et firesidet Skaft, medens 8 A. Lorange. [No. 4. den anden danner et Blad med skraa Bredsider. Paa den ene Bredside nær Spidsen er indridset en sexoddet Stjerne. 6. Et Banketræ af Ek, se Fig. 5, ganske af samme Form som endnu benyttes ved Bankning af Vasketøi, fladt paa Oversiden, buet paa Undersiden og med et kort Haandtag. 7. Redskab i Form af en liden Aare, 1.05 langt med kort bredt Blad. Kølleformet Redskab afhugget i begge Ender. 9. To Rundtrær, det ene nu 5 m. langt, det andet 3 m. med omtr. 0.13 Tværsnit. 10. Tre stærkt profilerede Brudstykker af Ek med Forsiringslister, Bestemmelsen usikker. 11. Mange Stumper af Bastetoug af forskjellig Tykkelse. Strax søndenfor den omskrevne Tværmur laa en større Rulle, der saa aldeles frisk ud, men alligevel var ganske mør. Paa Bakken under Fartøiets vestre Langside, strax nordenfor Tværmuren havde Tømmermænd tydeligvis havt sin Arbeidsplads. Her var hele den gamle Græsvold oversaaet med Træstykker, af- huggede Fliser og Næver. Alle Fliser var af Furu. Til det her udførte Tømmermandsarbeide har altsaa kun været benyttet Ma- terialer af denne Træsort. Derimod laa blandt disse Fururester omtrent 2 Dusin Ekenagler med store Hoveder, Gjennemsnitslængde 0.3, en i et Stykke udhugget liden Træklubbe foruden mange Stumper af Bastetoug. Paa denne Plads var alle Træstumper og Smaastykker saa uforandrede, at hver Hugflade endnu var skarp, og Farven. saa frisk og hvid, som om Arbeidet netop var udført. Rundt om i Haugen fandtes Rester af lodretstaaende Pæle af forskjellig Længde, tilspidsede i den nedre Ende, altsaa vistnok Mærkepæle, benyttede under Haugens Opførelse. Nogen Regel- mæssighed i deres indbyrdes Afstand kunde imidlertid ikke be- mærkes. | Sammenfattes de Ilagttagelser, hvortil Udgravningen gav An- ledning, viser det sig, at der i Haugen har været indsat et Fartøi med omtrent 20 m. Kjøllængde. Da der ingensomhelst Spor var af de for Masten sædvanlige, cfr. Gokstadskibet og Thunebaaden, anbragte kraftige Forstøtninger, og da Aarehullerne var anbragte øverst paa Siderne, i et Bord ovenfor de øverste to stærke Rælings- planker (medens de i Gokstadskibet ere anbragte i 3die Bord), er det vistnok rimeligt at antage, at Fartøiet har været en stor og lav Robaad, ikke beregnet paa Mast og Seilads. Aarb. 1886. 80. Efterat Fartøiet er bleven ført op fra Stranden til den dalfor- 00 IN 1887.] | Nyt Skibsfund. | 9 mede Forsænkning i det for Gravhaugen bestemte Fjeldplateau og der afstivet med sex Par Støttestene, har man 1 eller over Fartøiet paa den for Skibsteltet sædvanlige Plads opført en teltlignende Bygning af Furu. For at Spærrene ikke skulde sprænge Skibets Sider, har Stokkenes Ender været førte forbi Rælingen og støttede mod to i den Hensigt opførte Grundmure. Da den indbyrdes Af- stand mellem disse Mure var 6 Meter, kan Fartøiets Bredde paa Midten antages at have været omtr. 5 Meter. Den tværsover Far- tøiet gaaende Stenmur har tydeligvis været Grundlag for Gavil- væggen mod Syd. Saaledes som disse Grundmure nu viste sig, havde de ganske Form som de langs Vestlandet ofte forekommende Fundamenter for Oldtidens Skibsnøst, men efter al Rimelighed har der ogsaa i den forlængst bortgravede Del af Haugen været en til- svarende Tværmur med Gavlvæg mod Nord. Inde i Skibet under denne Træbygning har saa Begravelsen været indrettet. Sandsynligvis har den døde havt Plads enten i liggende eller siddende Stilling nær søndre Tværmur, hvis Overkant har tjent som et Slags Hylde i Gravkammeret. Paa denne fandtes nemlig henlagt: 2 Sværd og Spyd, forskjellige Smederedskaber: 2 ”Tænger og 2 File, 5 firesidede Hvæssestene, hvoraf den største er 0.6 lang, en liden fin Brynesten af chokoladefarvet Skifer, 2 Haand- 'kværnstene af grovkornet Granit, en liden Æske hvori en Bronce- ring og skarpt Aftryk af en stor Fuglefjær, Fyrstaal og Flint m. m. Ved Foden af Muren var stillet en Jerngryde med rundt overbrettet Rand — men alt sørgelig forrustet og tildels knust. Her var det 'Ogsaa, kun noget længer mod Nord, at de foran nævnte 2 Sæt smukke Spillebrikker, Fiskestenen, Voxskiven og Guldbøilen m. m. blev fundne. Ved den tidligere Gravning var her ogsaa paatruftet forskjellige Jernsager, af hvilke imidlertid kun er bevaret Skafthol- deren af et Spyd og et forrustet men tydeligt Brudstykke af et med Pile fyldt rundt Kogger. Koggerets Tværsnit er 0.08 og Pile- spidsernes Antal har vistnok været 2 Tylvter. Saaledes som de paa Arbeidspladsen gjenliggende Fliser og Spaan udviser, har denne teltformede Overbygning været af Furu med Næver i Overflod til Tætning og Træværkets Beskyttelse. Først efter at denne Træbygning var færdig, kan Opførelsen af selve Haugen være begyndt. Paa de søndenfor Tværmuren fundne bevarede Rester af Skibsbord bemærkedes, som foran nævnt, et tyndt men nøiagtigt dækkende Lag af Mose. Dette beviser, at i begge Ender maa Skibet være bleven fyldt med Jord, medens der under det dækkende Tag skulde være en aaben Gravhvælving, i IO A. Lorange. [No. 4 Hovedsagen svarende til det i Gokstadskibet opførte Gravkammer. I Gisle Surssøns Saga berettes, at da Thorgrim Thorstensøn var dræbt og skulde hauglægges, lagde man ham 1 et Skib og opførte Haug efter gammel Skik. Men da man skulde »lukke Haugen« gik Gisle frem, tog en stor Sten, kastede den ind i Skibet »saa at hver Planke var nær ved at briste« og sagde o. S. V. Denne Beretning forudsætter tydeligvis en Overbygning, hvor- ved Skibet stod delvis frit i Haugen, thi hvorledes skulde den af Gisle indkastede Sten ellers kunne have frembragt den beskrevne Virkning? | Det kan heller ikke være Tvivl om, at den til Haugen anvendte Jordart paa Grund af sin lerholdige Beskaffenhed har været med Flid valgt i den Hensigt at bevare Skib og Grav. De store Mas- ser af Trækul kan vistnok antages at have havt samme praktiske Bestemmelse, ligesom der i hver Myr kan hentes Beviser paa Torv- Jordens Evne til at bevare Træ. Men uheldigvis, de tagne Forholdsregler har ikke svaret til Forventningerne. Ligesom Mulden i Gokstadhaugen ovenfor Blaa- leren havde bragt Dødsskibets Stavnspidser til sporløst at forsvinde og 1 Thunehaugen fortæret hele Fartøiets Overdel, saaledes har den rødgule Muld i Storhaugen trods sin Lerholdighed tydeligvis. efterhaanden virket ødelæggende paa Skib og Træværk. Saaledes. som Jordlagenes Stilling og bueformede Forsænkning langs Haugens Midtlinie over det indsatte Skib tydelig viste, maa Gravkammerets. Tag forholdsvis snart være styrtet ind. Derved er naturligvis ikke alene Fartøiet blevet delvis sprængt og Begravelsen forstyrret, men Opløsningen af alle forkrænkelige Rester i og udenfor Graven I væsentlig Grad befordret. Paa den Maade kan det forklares, at der hverken paa Gravkammerets Plads bemærkedes Skeletrester eller udenfor i Haugen Rester af offrede Dyr. Kun en tilfældigen be- varet Hestekjæve, der laa tæt op under det største Skibsstykke, er Bevis paa, at offrede Dyr ikke har manglet. Sin største archeologiske Betydning har Fundet derved, at det er den første Haugsætning i Skib, som hidtil er iagttaget i hele det vestenfjeldske Norge. Haugen var vel saa stor som paa Gok- stad. OQgsaa Udstyret og Gravskikken synes at have været meget overensstemmende, beregnet paa at sikkre Høvdingen en hædrende Reise over Havet til de dødes Land, til Enherjernes ventende Skarer. Ligbrand har i Regelen fortæret alt Vikingetidens Gravgods af Træ. De i Storhaugen fundne Rester er forsaavidt sjeldne Old- 1887.] Nyt Skibsfund. fn sager, tilsammen danner de ogsaa en ganske righoldig og oplysende Samling af Træarbeide fra Vikingetiden, der har saa meget større Betydning, som det Slags Gjenstande hidtil ganske har manglet i Museet. Sammenlignet med Gokstadskibet er det hele imidlertid kun Stumper og Stykker, hvoraf mange først kan forstaaes og for-- klares ved Belysning af hint andet mærkværdige Oldtidsminde. Saaledes f. Ex. angaaende de ved Gravfesten offrede Dyr. I Gok-- stadhaugen havde baade Heste, Hunde og Fjærkræ faaet Plads. I Storhaugen var derimod alle Skeletrester opsmuldrede og kun den foran nævnte tilfældig bevarede Hestekjæve med isiddende Tænder,. der fandtes tæt op under det bedst bevarede Stykke af Fartøiet, er tilbage, som Bevis for at samme karakteristiske Gravskik ogsaa her har været i Anvendelse. Af det i Haugen fundne Gravgods giver Jernsagerne desværre kun liden Anledning til nærmere Beskrivelse; de er alle stærkt medtagne og ødelagte af Rust. Paa flere Steder og især i Far- tøiets søndre Stævn var Rustmassen saa betydelig, at den forud- sætter større opløste Gjenstande, som f. Ex. Anker og lignende. At netop de større Gjenstande viste sig mest medtagne, forklares naturligt derved, at de har været af urent Jern og forholdsvis løst sammenhamrede. Af de to Sværd har det ene været tveægget med kort ret Indrehjalt, det andet enegget uden at Haandtagets. Form kan sees. Derimod er et ovalt langt Træhaandtag til en Follekniv helt tilstede dækket af en Rustskorpe. Forkoldsvis bedst vedligeholdt er det bevarede Tværstykke af Pilekoggeret. Pile- spidserne har været af ulige Størrelse, bladformede med Undtagelse af en, der har været treegget. At Antallet i Koggeret svarer til de to Tylvter Pile, som ifølge de gamle Ledingslove skulde svares til hver Tofte paa Ledingsskibet, er vel en Tilfældighed, men synes i Forbindelse med nævnte Regel at godtgjøre, at 24 Pile var det for hver Bue sædvanlige og passende Forraad. Af de sammen med Vaabnene fundne firsidede Hvæssestene er den længste 0.6 lang og en kun ubetydelig kortere. Saafremt de har været benyttede til at skjærpe Eggen paa Sværd og Spyd-- spidse, hvilket jo synes rimeligt, maa de have været førte paa samme Maade som de lange Hvæssegreier, hvormed man nutildags skjærper Ljaaer, altsaa til at stryge langs Eggen vexelvis en Gang paa hver Side. Det lille Skiferbryne er fint og glat, firesidet, lidt aftagende mod begge Ender og med Remhul i Toppen. Gryden, af sammenklinkede Jernplader med forstærket ombøiet Rand, har ikke været stor, omtrent kun 0.35 i Tværmaal. Overraskende var: 2 A. Lorange. [No. 4. «det at finde en Kværn blandt Skibsinventariet. Den bestaar af to ligestore Stene med Axelhul og ligner ganske flere andre haug- fundne; det synes altsaa som om »de tapre Krigere« selv paa Reise har maattet male Kornet til sin Grød eller Velling. Af Smedredskaberne kan gjenkjendes mindst to Tænger, en grov og en finere Fil. Å Uforandrede og saa godt som ubeskadigede er de to Sæt med Spillebrikker. Det ene af Rav indeholder tyve Brikker og kan vistnok ansees som fuldstændigt. 'Brikkerne er dreiede, flere med en fordybet Ring paa Underfladen. De afviger noget indbyrdes i Størrelse og Høide, men Tværmaalet er omtr. 0.025. Ogsaa Far- ven er noget forskjellig, dog ikke saaledes, at den kan have tjent som Skillemærker mellem dem. Nogle er ensartet rødlige, andre gulagtige, atter andre af gul og rød flammet Masse. Af det andet Sæter tilstede: 12 kegleformede af blaat mat Glas, alle med et dybt Hul paa Un- dersiden, der er omtr. 002 i Tværmaal. 4 af samme Form men lidt høiere af voxgult Glas med Topstykke af rødbrun uigjennemsigtig Glasmasse. I af mørk blaat, hvidflammet Glas, større end de andre og ud- mærket fremfor dem ved at have rødbrun Top med gul Spids. Disse Glasbrikker passer tydeligvis til det saakaldte Hnefa- tafl, hvor en, den saakaldte hnefi, blev angrebet og forsvaret af de andre Brikker: »de mørke værge, de lyse angribe Drotten.< Forresten kjender man ikke Reglerne for dette Spil, ligesaa- lidt som for det andet Slags, der hyppig nævnes, det saakaldte hnottafl, hvortil sandsynligvis Ravbrikkerne har været bestemte. Ved dette Spil synes den fornemste Brikke at have havt Terningform: »hvad er det for et Dyr, som dræber Fæ, er gjordet med Jern og har otte Horn men intet Hoved? huni (Bjørnebinnen) i Hnottafl.« En Terning har otte Hjørner. I en Kleberstensskaal funden ved et Skelet i en Haug paa Thjøtø i Nordland laa 10 Brikker og en langagtig Terning af Ben. Urda I, 184. Tafl spilledes paa Bret (Taflbord). Hos Haugboen i Gokstad- skibet var indsat baade Bret og Brikker, men de som først brød Haugen levnede kun én Brikke, der er af Horn og af Form som Ravbrikkerne (se Fig. 6,a, b, Tav. IX i »Gokstadskibet.«) Glasbrikker kjendes neppe fra mere end et tidligere Fund heri Lan- det, nemlig fra Hegge ved Stenkjær. (Se Aarsb.69S.10.) Naar de ikke var I Brug, opbevaredes Brikkerne sædvanligvis i en Pung: »fredelige i Meigl bi i ' gå " 3 1887.] Nyt Skibsfund. 13: Posen men trættekjære paa Brettet.« Tavlspil var i Vikingetiden meget yndet, og som Fundene viser, meget udbredt. De Hulier,. som ofte sees anbragte paa Brikkernes Underflade ere tydeligvis be- regnede paa smaa Tapper i Brettet, hvorved Brikkerne fik den nødvendige Stødighed, saaledes at det blev muligt at spille ogsaa ombord, naar Tiden faldt lang. Allerede i Völuspaa omtales Tavl- spil som en af Gudernes Forlystelser og naar efter Ragnarök en ny Jord og nye Guder stiger frem, gjenfindes Valhals gamle gyldne: Bretspil som Tegn paa, at den gamle lykkebringende Fred er kom- men tilbage. I Sagaerne kan man høre Høvdinger rose sig af at være flinke Spillere, og i Harald Haarfagres Tun sidder hans Hird og »leger med Hunerd. At kaste med Terninger om Gevinst blev tilsidst paa Island straffet med Fredløshed og Kongespeilet, der hævder strænge mo- ralske Grundsætninger kalder Terningspil om Penge uværdigt for en dannet Mand. I Forbindelse med Brikkerne eller i alle Fald tæt ved dem optoges I) en tyk skiveformet Perle af mørkt, uigjennemsigtigt Glas; paa Oversiden er indlagt en firdobbelt Spiral af grønblaa Farve, rundt Midten gaar to gule Siksakbaand, afbrudte paa to Steder ved en rød og en blaa oval Draabe. Under dette Midtbaand er to paralelle gule Linier. Tværmaal 0.027. 2) Mosaikperle med skarp Midtrand. De indlagte Ornamenter er lige paa Over- og Undersiden, fremstiller en hvid Draabe- omgivet med uregelmæssige Ringe af rød og gul Farve. Tvær- maal 0.025. 3) En flad Perle af klart gulbrunt Glas, med et bølgeformet gult Baand rundt Midten. Tværmaal 0.021. 4) Skiveformet Perle af rød blank uigjennemsigtig Glasmasse. Tvær- maal 0.02. Et andet Minde om Vikingernes Tidsfordriv i ledige Timer er den omhyggeligt forarbeidede Sænkesten for et Dybvandssnøre, der ogsaa fandtes indenfor det formodede Gravkammers Grændser. Den er af Vægsten, ægformet men noget flad og med en dyb Fure for Snoren rundt hele Kanten. Desuden gaar et Hul igjennem Pr nen paa Midten fra Fure til Fure. Længden er 0.11. Den kan antages benyttet paa Havfiske efter Stortorsk og Kveite. Men intet Spor af de ellers i norske Vikingegrave saa almindelige Mes- singspænder, Rembeslag eller lignende Smaating! Jordens klæbrige I4 A. Lorange. [No. 4. Beskaffenhed vanskeliggjorde naturligvis i høi Grad Opdagelsen af alle mindre Gjenstande. Hvert Spadtag dannede en firesidet Klump, -og i hver saadan kunde forvist ligge skjult mange rare Ting. Selv den Omstændighed, at Mulden i Regelen blev lempet tre Gange, forbedrede ikke synderlig Forholdet. Utvivlsomt er derfor mange Smaating gaaet tabt, men Jordmassens Beskaffenhed forklarer allige- vel ikke fuldt ud det paafaldende i, at der ikke blev paatruffet mindste Rest af dette Slags Gravgods, der pleier at udmærke de norske Fund, og hvorpaa Gokstadskibet var saa rigt trods den allerede engang foretagne Plyndring. Haandledsbøilen fandtes i den fra Gravkaiteler Plads ud- kjørte Muld. Rigtigheden heraf bestyrkes ved, at der paa samme lile Agerflæk ogsaa er fundet en Ravbrikke og den ene Mosaik- perle. Bøilen er stærkt oval 0.07 og 0.045 1 indvendigt Tværmaal. Undersiden er en glat Ten, der jævnt tiltager i Tykkelse mod En- derne, der mødes midt paa Oversiden. Indsiden er glat men med tydelige Mærker efter Hammerens Slag. Udsiden er derimod pry- det med dybt indstemplede Halvmaanefigurer, paa hvis Bundflader er tre ophøiede Guldperler og som indbyrdes ere saaledes ordnede, at de danner et Slags Kjædemønster, ligner altsaa adskilligt N. O. 719, men Ornamenterne er ulige kraftigere næsten som paa N. O.. 721. Ved hver Ende er et perlet Træbaand. Dengang Egil Skallagrimssøn havde mistet sin Broder Thorolf i et Slag i Nordengland, lod Egil Liget lægge i Graven paaklædt og med Vaaben. Derpaa stak han en Guldring paa Broderens Haand, tog Afsked, lod lægge Stene omkring og Jord over. Sigurd Ring sparede heller ikke efter Sagnet paa Offerguld ved Harald Hildetands Gravfest, ligesom Odin hædrede Balder ved at offre sin Armring paa Baalet. Men ellers er i Vikingetidens Grave Gjen- stande af ægte Metal de største Sjeldenheder. Fingerringe fore- kommer næsten ikke, og den her fundne Armbøile er den første i sit Slags, som hidtil er paatruffet i nogen norsk Vikingegrav. Denne Værdigjenstand synes derfor at kunne tolkes som et Bevis paa Rigdom hos den, der forestod Gravfesten og god Villie ligeoverfor den hauglagte Høvding, der altsaa ogsaa efter Døden skulde have Anledning til at »bryde Ringe« og »uddele Guld.« Hvilken Bestemmelse den i Graven fundne Voxplade kan have havt, er ikke godt at sige, idet den er afsmuldret paa alle Kanter, saaledes at den nu danner en oval Skive, der har stor Lighed med -en flad Østersskal, 0.08 lang og 0.055 bred. Paa Pladens ene Side sees imidlertid tydelige Mærker efter en »perlet<, af smaa runde - Nyt Skibsfund. 15 == => — Fordybninger dannet Korsfigur. Stammen gaar tværs over hele Pladen og synes at være helt tilstede ligesom den ene Korsarm og en Del af den anden. Derimod mangler hele Korsets Topstykke. Figuren kan efter de bevarede Rester antages at have været 0.07 høi og 0.04 bred over Armene, men om den rettest bør tydes som et Ornament eller som »det kristne Symbol i den hedenske Grav, ligesom det perlede Kors i Thyras Høi (se Kongehøiene i Jellinge Fig. 2. Tav. XIII) maa det være fremtidige Fund og Ilagttagelser forbeholdt at afgjøre. Desværre kjender man nemlig intet til, for hvem Storhaugen er opført. Ifølge Sagnet var det imidlertid netop her og paa denne Side af Karmsundet, at Haakon den Gode havde Anledning til første Gang at værge det samlede norske Riges natio- nale Selvstændighed mod udenlandsk Fiendehær. Vistnok var det Haakons egne Brodersønner, der ledede Angrebet, men Udrustningen var skeet ved Danekongens Hjælp og for at tjene hans Planer. dette Slag »blev Striden meget haard, thi begge Parter havde en stor Hær. Kong Haakon søgte ivrig frem og mødte Guthorm Erikssøn, kjæmpede med ham og nedlagde ham med egen Haand.< Aaret efter kom de andre Brødre igjen, men havde samme Uheld paa Rastarkalv paa Nordmøre, og Snorre fortæller, at da Kampen var endt, lod Kongen trække op paa Land nogle af Eriks- sønnernes Skibe, lod Egil Ullsærk og andre faldne Venner faa Plads i disse, opførte derpaa hædrende Gravhauger over Døds- skibene og lod høie Bautastene pryde Egil Ullsærks Grav. Denne Beretning giver adskillig Sandsynlighed for, at samme Gravskik ogsaa kan have været anvendt efter Seieren ved Karmsund det foregaaende Aar. At Storhaugen omsluttede den eneste hidtil langs hele Vestkysten paatrufne Haugsætning i Skib synes at vise, at en særegen Anledning og en stærk Villie har været bestemmende. Stedet passer saa nøie, som man ved den Tids Sagaberetninger kan forlange. Det kristne Korsmærke paa Voxtavlen i det for Valhallafærden udrustede Dødsskib er mærkelige Illustrationer til den skarpe Brydning mellem den gamle og den nye Lære, til den intense Overgangskamp mellem Hedenskab og Kristendom, der netop er betegnende for Haakon den Godes Regjeringstid. Mellem Haakon og Erikssønnerne var der neppe noget per- sonligt Uvenskab. Det var som Rigets og Kronens Forsvarer, at Haakon kom til at blive sin Brodersøns Banemand. Det synes derfor ikke at være en altfor dristig Formodning eller ganske uden Sandsynlighed, at Haakon efter Seieren ved Karmsund har ladet Farbroder. ag Under disse Omstændigheder og i Henhold til ae bes Udtalelse om, at paa Rastarkalv var det et Par af de fra Fie erobrede Fartøier, som Kongen lod haugsætte, skulde ogsaa Cc Storhaugen anbragte Dødsskib nærmest kunne antages for at ikke et norsk Vikingeskib, men et af de Fartøier, som havde Gunhildsønnernes Hær fra Danmark, og som ved Danehærens var kommet i Kong Haakons Besiddelse. Ko va EN ig V. Oversigt optrædende, økonomisk vigtige plantesygdomme. Af dr. J. Brunchorst. Mens 1 de fleste andre lande plantesygdommene, og særlig «de paa landbrugsveksterne og skovtræerne optrædende, 1 lang tid har været gjenstand for indgaaende studier baade fra jordbrugernes, forstmændenes og botanikernes side, har denne praktisk vigtige del af botaniken her hos os kun i yderst ringe grad været gjen- stand for opmerksomhed. Deraf kommer det vel ogsaa, at der fra mænd, som gjør fordring paa fagkundskab, har kunnet fremkomme udtalelser, der gaar i den retning, at plantesygdommene — maaske med undtagelse af potetessoppen — hos os er uden økonomisk betydning. Man har ikke lagt merke til sygdommene og derfor gjerne indbildt sig, at de ikke eksisterede. Det er derfor umuligt af den foreliggende literatur at danne sig noget billede af, hvilke plantesygdomme det er, som hos os -optræder, og hvilke af disse, som har nogen økonomisk betydning. Landbrugsliteraturen, forstliteraturen og den botaniske literatur — alle er de lige fattige paa oplysninger i denne henseende. Den af insekter foraarsagede skade paa nytteveksterne har i nogen grad været undersøgte baade af zoologer og af forstmænd; de af vege- tabilske parasiter, snyltende soppe, bevirkede sygdomme derimod — forsaavidt kulturplanterne angaar — har man aldrig ofret syn- derlig opmerksomhed, hverken i praktisk eller videnskabelig ret- ning. Og dog er det netop disse sygdomme, man i andre lande har fundet at være de vigtigste. Det var tydeligt, at her var et hul at udfylde, og jeg søgte derfor for 1887 et stipendium af det Rathkeske legat, forat sættes istand til at foretage undersøgelser over de hos os forekommende plantesygdomme, særlig de af soppe foraarsagede. Det endelige maal for undersøgelserne over kulturplanternes syg- domme er selvfølgelig at finde midler til bekjæmpelse af syg- dommene. Henimod dette maal har der ivrig været arbeidet af udenlandske forskere og tildels med held. Mod enkelte sygdomme, 4. eks. branden hos kornsorterne og melduggen, har man fundet 1* 4 J. Brunchorst. [No. 5. sikkert virkende midler; ligeoverfor andre sygdomme har man ial- fald kunnet angive præventive midler til indskrænkning af den skade, de anretter. Før man her hos os kunde begynde at arbeide plan- mæssigt i denne retning, var det imidlertid nødvendigt at faa bragt nogenlunde paa det rene, hvilke sygdomme det er, som for vort lands vedkommende har praktisk betydning. Det stipendium, som det akademiske kollegium bevilgede mig for 1887, bestemte jeg mig derfor til at anvende til en reise gjennem de skovrigeste og bedst opdyrkede egne af vort land, forat faa dette bragt paa det rene. Senere haabede jeg at faa anledning til at gjøre mere indgaaende undersøgelser og forsøg over de sygdomme, som viste sig at være af praktisk betydning. Udgangspunktet for reisen var Trondhjem, hvor jeg havde haabet ved landbrugsudstillingen at faa anledning til at se en sam- ling af plantesygdomme fra forskjellige egne af landet. Dette haab slog fuldstændig feil: afdelingen »plantesygdomme<« eksisterede kun i programmet, til yderligere bevis for, hvor fuldstændig sovende interessen for dette felt har været. Derfra tog jeg til Ørkedalen, i hvis laveste del jeg opholdt mig i nogen tid forat studere de første udviklingsstadier af enkelte mindre kjendte sygdomme. Derfra reiste jeg gjennem Ørkedalen, Meldalen, Rennebo og Op- dal over Dovre ned gjennem Foldalen til Lilleelvdal, idet jeg overalt, hvor jordbruget havde noget større omfang, stansede en eller to dage. Med lignende ophold paa de hensigtsmæssigste ste- der fortsattes reisen fra Lilleelvdalen nedover hele Østerdalen til Hamar, idet jeg der særlig havde opmerksomheden henvendt paa de i skoven optrædende sygdomme, der tildels var af den allerstørste økonomiske betydning. Paa Hamar opholdt jeg mig i længere tid, idet jeg derfra gjorde længere og kortere ture til forskjellige dele af Hedemarken og egnen paa den vestre side af Mjøsen. Overalt her var det væsentlig kornsorternes sygdomme, der kom i betragtning; desværre havde hele forsommeren været rent usædvanlig tør, saa sygdommene — særlig de af sop foraar- sagede — var forholdsvis lidet udbredte og aaret altsaa temmelig ugunstigt for mine undersøgelser, hvad jeg dog, da reiseplanen lag- des, ikke havde kunnet forudse. Det samme var tilfældet omkring Kristiania og i Smaalenene, til hvilket sidste sted jeg kun fik gjort en kortere tur, da høsten allerede var saa langt fremskredet, at kornet paa de fleste steder var skaaret og tildels kommet i hus. Resultatet af de herunder gjorte iagttagelser sammen med endel iagttagelser paa vestlandet 1 1888 er i det følgende kort 1887.] Om plantesygdomme 1 Norge. 5 fremstillet, forsaavidt angaar nytteplanternes økonomisk vigtige sygdomme, særlig de af soppe bevirkede. Rent sporadisk optræ- dende sygdomme, uden praktisk betydning, har jeg kun undtagel- sesvis taget med, ligesom jeg ganske har undladt at omtale de paa vildtvoksende planter optrædende soppe, der muligens i et andet arbeide vil blive gjort til gjenstand for behandling. Sygdommenes udseende og kjendetegn er kun undtagelsesvis taget med, da denne del af sagen er udførligt behandlet i en 1887 udgiven bog, »De vigtigste plantesygdomme<«"), til hvilken jeg har henvist, og til hvilken de efterfølgende sider kan tjene som et supplement. Nogen absolut fuldstændighed kan selvfølgelig denne oversiøt ikke sjøre fordring paa; bl. a. er ingen af de for de kunstige træplantninger vigtige sygdomme medtagne. Disse, der allerede ved foreløbige undersøgelser har vist sig at være af vital betydning for plantningernes trivsel, vil i næste bind af museets aarsberetning blive gjort til gjenstand for behandling, saafremt jeg fremdeles sættes istand til at fortsætte undersøgelserne paa dette felt. 1) Bergen, Ed. B. Giertsens forlag. 6 J. Brunchorst. [No. 5- Landbrugsvekster. Byg, Rug og Havre. Byg var vistnok overalt i den bereiste del af landet den 1 størst udstrækning dyrkede kornsort. Den sygdom, som for byggets vedkommende spiller den aller- største rolle baade paa grund af dens store geografiske udbredelse og paa grund af den skade, den gjør i ageren, er den, som betegnes med de forskjellige navne, støvbrand, kulaks, sotaks, sotbrand, og som foraarsages af snyltesoppen ustilago segetum.*") Der er knapt en eneste ager, som er fri for hjemsøgelse af denne sygdom i større eller mindre grad, og ofte ødelægger syg- dommen op til ca. 10 pCt. af aksene i ageren, saa tabet i høst- mængde undertiden er særdeles betydeligt. Som regel turde dette tab dog kun beløbe sig til mellem 1 og 2 pCt., i hvilket tilfælde den direkte skade vel er noksaa følelig, men dog langt overtræffes af det indirekte tab, sygdommen bevirker ved at forurense kornet. I udenlandske bøger om plantesygdomme meddeles i regelen, at støvbranden er en lidet farlig sygdom, idet den ikke forurenser kornet. Det sorte støv (sporepulveret), der indtager kornets plads, skal sidde saa løst, at det af vind og regn for størstedelen fjernes allerede før indhøstningen og saaledes kun i forholdsvis ringe mængde kommer i det tærskede korn. Dette er desværre ikke til- fældet her hos os, ialfald ikke som almindelig regel. Den af kornets skal gjenstaaende hvide hinde, indenfor hvilken det sorte sporepulver danner sig, er tværtimod i regelen saapas resistent, at den, saalænge kornet staar paa ageren, modstaar regnets og vindens paavirkning. De med sporepulver fyldte aks høstes saa med det andet korn, kommer med dette i tærskemaskinen, hvor hinden ødelægges og 1) »Plantesygdommec p. 87. 1887] Om plantesygdomme i Norge. 4 V sporepulveret ofte i saa høi grad forurenser kornet, at det deraf la- vede mel faar en graaagtig, smudsig farve. Heldigvis har man ligeoverfor denne sygdom et udmerket fore- byggelsesmiddel i de forskjellige beitsningsmethoder, af hvilke særlig den med kobbervitriol kan anbefales som praktisk brugbar.!) Qgsaa hos os synes denne beitsning at vinde større og større ud- bredelse, hvad den ogsaa i høi grad fortjener. Men endnu anven- des dog midlet i altfor liden udstrækning, og der bør arbeides hen til at gjøre methoden mere kjendt, end den for tiden er. En anden overordentlig udbredt sygdom paa bygget foraar- sages af en endnu lidet kjendt sop, som af Eriksson er givet nav- net kelminthosporium graminicum (Rabbe) Eriksson, men kun er lidet forskjellig fra den paa andre græs- og kornsorter optrædende sco- lecotrichum gramimis. Fuckel.?) Sygdommen optræder i to noget forskjellige former, af hvilke, ialfald iaar, kun den ene syntes at optræde synderlig skadeligt; maaske er disse sygdomsformer foraarsagede af hver sin forskjellige sop, men med det ringe kjendskab, vi for tiden har til alle herhen- hørende soppe, er det ugjørligt at drage nogen sikker grænse mellem dem, og ligesaa lidt turde det med bestemthed lade sig afgjøre, om denne sop er forskjellig fra den paa visnede plante- rester yderst almindelige cladosporium. I sin mere skadelige form begynder sygdommen at vise sig temmelig tidligt, før akset endnu har skudt frem, idet bladene faar gule affarvede længdestriber, der ofte indtager hele bladets længde og ofte flyder sammen paa større eller mindre strækninger. Paa disse affarvede partier fremkommer der senere et ganske fint, brun- ligt, sodagtigt overdrag. Vinder de affarvede partier tilstrækkelig udbredelse, saa visner til- slut de angrebne blade ganske, og hjemsøges alle straaets blade af sygdommen, saa varer det ikke længe, før akset, paa grund af stanset ernæring, fuldstændig tørker ind. De syge planter er da, foruden ved sine visnede brune eller gulstribede blade let kjende- lige ved modsætningen mellem deres indtørkede skrumpede aks og HrAnfist. p. 00. 2) Sygdommen er kortelig nævnt i »Plantesygdomme» p. 173; den omtales udførligt i Eriksson: »Bidrag til kånnedomen om de adlade væksters sjukdomere, hvor der ogsaa findes afbildninger af soppen. 8 J. Brunchorst. [No. 5. de sunde planters svulmende, friskt grønne. Dog er det selvføl- gelig ikke alle angrebne planter, hvis aks visner, men kun de, hvor en større del af bladsubstansen forholdsvis tidligt i vegetations- perioden blir ødelagt. Allerede i de tidligst optrædende, rent gule, striber paa bla- dene findes der soptraade, som er temmelig tykke, farveløse og forsynede med tværvægge. Dette sopmycel findes allerede ganske tidligt, mens bladets cellevæv endnu er temmelig friskt, saa der kan ikke være tvil om, at det er dette, som er den virkelige aar- sag til visningen. Senere, og gjerne først naar bladsubstansen er dræbt og gulnet, sender soptraadene grene ud gjennem over- huden og danner udenpaa bladene frugtgrene (konidiebærende grene), der gjerne er løgformigt opsvulmede ved grunden, mere eller min- dre rigeligt afdelte ved tværvægge, ofte uregelmæssigt bugtede og vredne, samt brunfarvede. Frugtgrenene staar ofte sammen i bundter og er temmelig tykke, saa de ogsaa med ubevæbnet øie er synlige paa bladene som det allerede nævnt brunsorte sodagtige overdrag eller som mere adskilte sorte prikker. Paa frugtgrenene dannes der store, langstrakte, sammensatte sporer, bestaaende af op til 5 enkelte celler. Disse spirer let og tjener til sygdommens udbre- delse. Efter al rimelighed formaar de ogsaa at overvintre, saa det er fra dem, den oprindelige smitte om vaaren udgaar. Soppen ved- bliver at leve efterat bladet, den vokser paa, er fuldstændig visnet, og lever foruden paa levende plantesubstants — parasitisk — og- saa paa visnede plantedele — saprofytisk. Visne straa og blade, gjenstaaende stubber etc. er derfor efter al rimelighed overvint- ringsstederne for soppen og arnestederne for smitte med sygdom- men. Dog udkræves der videre undersøgelser før disse forholde kan ansees fuldstændig bragt paa det rene. Den her beskrevne form for sygdommen var særlig i Ørkedalen, Meldalen, Rennebo og Opdal meget udbredt og anrettede betydelig skade, idet ofte flere procent af planterne i ageren var angrebne og totalt visnede, før akset modnedes. I Østerdalen og paa Hedemarken optraadte den samme sop(?) paa en noget forskjellig og meget mindre skadelig maade, idet bladene ikke affarvedes og gulnede i større længdestriber, men flekvis. Der optraadte paa de ellers friske blade mere eller min- dre mørkt brune til næsten sorte flekker, som dels var store langstrakte og stod stribevis langs hele bladet, men med temmelig store friske mellemrum, dels ganske smaa rundagtige og mere ure- gelmæssigt fordelte. 1887.] Om plantesygdomme 1 Norge. 9 Planten skades ikke i nogen merkelig grad af disse flekker, i hvilke der findes et lignende sopmycel som ved den anden sygdomsform, og paa hvilke lignende frugtgrene som de før beskrevne fremkommer. Dog er paa de mørke flekker konidiebærerne mindre talrige end paa de over større strækninger affarvede, visne blade og har en lidt for- skjellig form, der dog ikke er saa afvigende, at jeg finder nogen grund til at anse soppen for en forskjellig art. Skadeligere turde denne sygdomsform kunne blive, hvis den 1 - større udstrækning angriber selve blomstens dele. Paa stakken er de brune flekker ikke sjeldne; paa blomstens øvrige dele optræder de undertiden, men dog — saavidt jeg hidtil har seet — ikke syn- derlig sterkt. Sygdommen er identisk med den, der paa svensk kaldes »Brun- randsjuke« og kunde ogsaa paa norsk ganske passende gives et tilsvarende navn. Paa Hedemarken benævntes den rust, hvad der er høist misvisende, da dette navn udelukkende bør forbeholdes de af puccimia bevirkede, i sit udseende rent forskjellige sygdomme. Den eneste overensstemmelse mellem de virkelige rustsygdomme og brunrandsygen er, at de ofte angriber de samme dele af planten, begge særlig bladene. Den virkelige rust synes hos os at være sjelden paa byg, nogen skadelig optræden af den har jeg ikke be- merket. Af skadelige dyr optraadte bladlus paa enkelte steder i over- ordentlig mængde; paa byg og de andre kornsorter særlig i egne, som havde været hjemsøgte af den sterke tørke (Østerdalen, Kri- stianiaegnen). Her kan ogsaa for ikke senere at komme tilbage til disse insekter nævnes, at langs hele veien fra Ørkedalen opover Meldalen, Rennebo og Opdal var der neppe en eneste Hæg, som ikke havde faaet sine blade totalt ødelagte af bladlus, og det tiltrods for den overordentligt fugtige og kolde forsommer, som paa de steder havde hersket. Sammenholdt med det ovenfor bemerkede om de samme insekters sterke optræden i egne, der havde lidt under tørke og varme, tyder dette ikke paa nogen nøie sammen- hæng mellem bladlusenes mængde og veirforholdene, saaledes som almindelig antages. IO J. Brunchorst. [No. 5. En temmelig stor økonomisk betydning har for byggets ved- kommende kornfluens (Uhlorops sp.) angreb.1 De citrongule, fodløse larver af dette insekt lever gjerne mellem straaet og det øverste blad og æder ofte en fure langs den ene side af straaet, før akset er skudt ud. Ofte visner derved akset ganske; ofte svækkes stilken, saa den ikke formaar at drive akset ud, og dette derfor uden at visne bliver siddende i sit bladhylster, idet straaet lige under det bøies og vrides uregelmæssigt til alle kanter. Tildels skyder dog akset frem som sædvanligt, men aksstilken blir kortere end normalt, og de syge aks er ogsaa da let kjendelige ved flere eller færre golde, forkrøblede og blege blomster blandt de sundt udviklede. Sandsynligvis skriver disse forkrøblede blomster, der giver hele akset et blegt udseende (hvidaks) sig fra larvernes direkte angreb paa blomstens dele, idet saadanne hvide aks undertiden fremkommer,. uden at straaet har nogensomhelst fure, eller uden at furen er saa stor, at den paa nogen maade kan gjøre skade. Jeg har i mindre agre seet optil halvparten af aksene angrebne af denne larve, i hvilket tilfælde dens skadelighed jo er overordent- lig. Ikke sjelden fandt jeg op til 10 pCt. angrebne, og idethele skulde jeg antage, at denne sygdomsaarsag med hensyn til skade- lighed indtager pladsen næst efter støvbranden, ustilago segetum. Hvilken speciel kornflueart, der spiller den væsentligste rolle, og om der kanske er to forskjellige, der har betydning, kan jeg ikke udtale mig om. Mindre væsentlige angreb bemerkede jeg hist og her paa byg ved angreb af thrips og en del andre insekter, blandt hvilke kanske særlig minerlarverne fortjener at fremhæves. Baade paa byg og de andre kornsorter er disse smaa sorte larver, der gnaver sig gange i bla- denes indre, meget hyppige, og den skade, de gjør ved at formindske bladenes ernæringsevne, er ingenlunde saa ubetydelig, som det almindelig antages. Skaden er lidet iøinefaldende, da planterne aldrig dør eller visner af angrebet, men assimilationstabet maa ofte være saa stort, at det betinger en betydelig forringet kornudvikling. Paa rug er den ubetinget skadeligste sygdom stængelbrand, urocystis oceulta*”), en sygdom, som hidtil synes at være næsten over- seet her i landet og som f. eks. ikke er opført i Blytts fortegnelse !) »Plantesygdomme« pag. 208. 2) Anf. st. pag. 92. 1887.] Om plantesygdomme i Norge. Vi over norske snyltesoppe. Sygdommen var særdeles udbredt i hele det strøg, jeg gjennemreiste. Efter et omtrentligt overslag skulde jeg antage, at gjennemsnitlig halvdelen af samtlige rugagre var mere eller mindre sterkt angrebne, ofte meget sterkt, saa agrene var be- tydelig udtyndede paa grund af sygdommens angreb. Grunden til, at sygdommen hidtil er overseet og til, at den oftest slet ikke blir bemerket af landmændene selv, ligger i, at de angrebne planter meget tidlig blir stanset i sin udvikling og næsten aldrig kommer saa langt, at de skyder aks. De syge planter blir derfor som korte, uudviklede skud staaende indunder de høiere friske, aksbærende og bemerkes ikke, uden at man ser meget nøie efter. Undersøger man ageren omhyggeligt, saa er sygdommen let kjendelig ved de sorte længdesprækker, det uudviklede og ofte uregelmæssigt opsvul- mede straa viser. Disse længdesprækker er opfyldte med soppens sporepulver. Ogsaa denne sygdom skal kunne undgaaes ved beits- ning af saakornet. Dog turde det kanske særlig overfor stængel- branden ogsaa være nødvendigt at kombinere denne forholdsregel med et rationelt vekselbrug, saa man ikke to aar 1 rad saar rug paa en angrebet ager. Sygdommen kan med hensyn til økonomisk betyd- ning fuldstændig konkurrere med brandsygdommen paa byg, men har altsaa den fordel ligeoverfor denne, at selve kornet ikke foru- renses af soppens sporepulver. Den næst vigtigste af de af mig iagttagne sygdomme paa rug er meldrøien (claviceps purpurea), der i de fleste egne var temmelig hyppig paa rugen, medens den paa byg kun forholdsvis sjelden optræder i saadan mængde, at derved opstaar nogen merkbar formindskelse af udbyttet eller nogen fare for forgiftning. Kjend- skaben til rugmeldrøiens giftighed er forøvrigt paa mange steder liden, og troen paa dens farlighed temmelig svag. Triører vil vel, naar de blir mere anvendte, for en væsentlig del formindske denne sygdoms udbredthed for rugens vedkommende. Derimod er de i bygaksene dannede meldrøier saa lig kornet i størrelse, at de van- skelig uden ved haandsortering lader sig bortfjerne. Noget synderligt sterkt angreb af rust havde jeg ikke isommer anledning til at iagttage paa nogen af kornsorterne og saaledes heller ikke paa rug. I den sydligere del af Østerdalen, hvor ogsaa berberis undertiden findes plantet, optraadte dog puccinia graminis 12 - J. Brunchorst. [No. 5. af og til i ringe udstrækning. Som bekjendt er det denne rustart, som har sin anden generation paa berberissen.!) Paa en enkelt eng i Rennebo bevokset med lolum var der optraadt et meget sterkt angreb at puccinia stramimis, oksetungerust. Engen var saa sterkt angrebet, at den saa rent gul ud allerede i slutten af juli. Særlig bemerkningsverdigt er, at der, trods søgen, ikke var nogen af de planter at opdage, paa hvilken denne rustarts «anden generation lever. Puccimia straminis er jo ogsaa kjendt for at kunne overvintre uden hjælp af vintersporer og accidier. Havren var paa Hedemarken, omkring Kristiania og i Smaalenene «den kornsort, der var sterkest angrebet af rust, uden at dog nogen egentlig større skade var anrettet iaar. Hertil har vel imid- lertid i væsentlig grad den meget tørre forsommer bidraget, og i fugtigere aar turde vel forholdene kunne stille sig anderledes. Den jiagttagne rustart var ligesom paa rug puccinia graminis, og hvis syg- dommen optræder sterkt har man altsaa 1 tilintetgjørelsen af ber- berisbusken et letvint og virksomt middel mod dens omsiggriben. Ogsaa for havrens vedkommende spiller brand foraarsaget 'ved ustilago segetum en stor rolle som sygdomsaarsag af økonomisk betydning og det over hele det bereiste distrikt. Mindre betydning har brunnrandsygen (se ovenfor under byg), der dog ingenlunde var sjelden. Den optraadte enten i form af lignende sorte pletter, som de paa syge forekommende, eller den bevirkede, at større dele af bladet visnede og affarvedes, idet de antog en rødlig farve. Den paa havre ligesom paa timotei op- trædende sopform er noget forskjellig fra den, der findes paa byg og er derfor af Eriksson antaget for at være en forskjellig art «(scoleeotrichum graminis). Imidlertid er forskjellen meget liden og overgangsformer ikke sjeldne, saa det ikke er usandsynligt, at det er den samme sop, som optræder paa begge kornsorter, og at altsaa smitte fra den ene til den anden kan finde sted. Andre sopsygdomme var paa havren af uvæsentlig betydning, der- imod iagttoges betydelig skade af minerlarver, der i enkelte agre -gjennemgaaende havde ødelagt de nederste 2—3 blade og derved udentvil maattet bevirke et betragteligt ernæringstab. DAnfastip.0s- 1887.] Om plantesygdomme i Norge. IT En anden overordentlig udbredt skade bevirkes af et insekt, muligens ithrips, der foraarsager golde, hvide smaaaks blandt de grønne og friske. En sjelden gang bliver samtlige smaaaks i top- pen golde og man faar da et fuldstændigt »hvidaks«. Dyrene som gjør denne skade, der ofte kan være ganske betydelig, formaaede jeg ikke at faa fat i, men formoder at det har været de smaa blære- fødder, som om sommeren er saa hyppig overalt. Bladlusskade paa havre var ligeledes meget udbredt, som før nævnt særlig i de af tørke hjemsøgte egne, hvor undertiden de tynde agre rent sortnede af lus. Poteter. Den vigtigste af alle plantesygdomme her hos os er udentvil den almindelige, af phytophtora infestans bevirkede potetessyge,. der dels optræder som tørraaddenhed i knollerne, dels som blad- raaddenhed.!) Denne sygdoms udbredelse skal jeg aldeles ikke op- holde mig ved; den er jo tilstede næsten overalt, hvor poteter dyr- kes. Kun et enkelt strøg af Østerdalen skal, efter hvad man op- gav mig, være næsten ganske forskaanet for sygdommen, sandsyn- ligvis paa grund af de der særdeles gunstige jordbund og veirforholde.- Er dette tilfældet, burde det blive af betydning for bekjæmpelsen af sygdommen. Den bedste og bekvemmeste forholdsregel, man kan tage mod potetessygen, er Jo nemlig rene sættepoteter, sæt- tepoteter, der ikke viser antydning til tørraaddenhed, og saadanne: vilde bekvemmest kunne skaffes netop fra steder, hvor forhol- dene er saa gunstige, at sygdomme sjelden eller aldrig viser sig. For amtsagronomerne i Østerdalen maatte det være en let og løn- nende opgave at faa sikkert konstateret, hvorledes det forholder sig med enkelte strøgs immunitet mod potetessygen; paa en enkelt: reise et enkelt aar lader sig selvfølgelig ingen sikre resultater er- hverve. laar var veirforholdene overalt i Østerdalen saa gunstige,. at potetessygen paa den tid, jeg reiste der, endnu slet ikke havde vist sig nogetsteds, hvad der dog ikke giver nogen garanti for, at man hele høsten til ende skulde blive fri den farlige fiende. Et middel mod potetessygen, som i den senere tid har været anbefalet, bestaar i ophedning af sættepoteterne til 409 i løbet af. 4 timer. Dette forsøgtes i høst med 180 poteter, angrebne af tør- 1) Anf. st. p. 70 og følgende. I4 | J. Brunchorst. [No. 5. -raaddenhed og stammende fra en ager, hvor løvet var ganske øde- lagt af potetessyge. Foruden myceliet af den egentlige potetessop var der i de raadne flekker rigeligt mycel af flere almindelige mug- soppe tilstede, saaledes som det efter min erfaring i regelen er tilfældet. Poteterne deltes i 3 portioner å 60 stykker. I. Ophedet i 4 timer til.140-å) 442 €. (Opvarmningen foretoges i en thermostat og begyndtes kl. 10 f. m. Kl. 4 e€. m. var temp. steget til 40% og holdtes mel- lem 40 og 44 til kl. 8.) I Opheden Zltimer ON (Opvarmningen skede paa samme maade som i foregaaende forsøg og det tog omtrent samme tid at faa temperaturen bragt op til maximum.) III. Kontrol, ikke ophedet. Efter ophedningen styrtedes hver portion for sig i en flad træ- kasse, hvor poteterne laa udbredte paa bunden i et enkelt lag. Kassen lukkedes og blev staaende til 5te november. Der var da ikke sop af nogen slags paa de ikke ophedede poteter, der var ganske friske og sunde med undtagelse af to—tre stykker, hvor der sad smaa kolonier af mugsop. Poteterne af forsøg I og II derimod var alle dræbte, idetmindste paa overfladen (øinene øde- lagte) og var jævnt bedækkede med en yderst rigelig vegetation af de forskjelligste mugsoppe. Phytophtora var dog ikke at opdage, saa muligens var dens mycel dræbt. Da dog samtidig ogsaa po- teterne havde tabt sin spireevne, var resultatet af forsøget, de opvarmningsmethode ialfald ikke er paalidelig. Muligens kan den være heldig, hvor der i tørraadne flekker kun findes phytophtora-mycel. Dette var ikke tilfældet i nogen af de tørraadne poteter, jeg i høst havde adgang til: de syge flekker indeholdt mycel af de forskjelligste soppe foruden den egentlige potetessop, og disse fremmede myceler dræbtes ikke af ophed- ningen, som derimod gjorde poteterne til et let bytte for ødelæg- gelse ved de andre tilstedeværende mugsoppers mycel. Omkring Kristiania (f. eks. i Vestre Aker og ved Bryn) iagt- tog jeg en eiendommelig form for potetessyge, som vel i regelen ikke blir tilskrevet potetessoppen, og som derfor fortjener at nævnes. prp 1887.| Om plantesygdomme i Norge. 15 Sygdommens skadelighed laa i, at der frembragtes faa og smaa underjordiske knoller. Derimod viste de angrebne planter tilbøie- lighed til at frembringe knoller i de nederste bladhjørner (altsaa overjordisk), og grunden hertil viste sig ved nærmere un- dersøgelse at være en mere eller mindre fuldstændig bortraadning Fidetænslernes underjordiske dele med deres udløbere og rødder. Stænglernes underjordiske afsmalnende del viste sig fra marven af mere eller mindre sterkt bortraadnet og opløst. De overjordiske dele af planten var, naar undtages den hyppige knolle- dannelse 1 bladhjørnerne, fra først af ganske normal — om end noget mindre end hos sunde planter — eller den døde, naar raadden- heden greb formeget om sig, meget tidlig, idet bladene og sten- gelen antog en bleg gul farve, uden dog, ved de velkjendte raad- nende bladflekker, at vise tegn til det sædvanlige angreb af pote- tessoppen. I denne altfor tidlige gulning laa selvfølgelig aarsagen til den ringere knolleudvikling under de angrebne planter. I de forraadnende stængeldele fandtes mellem cellerne rigeligt mycel af phytophtora. Der kan ikke være tvil om, at det var det, som var den virkelige aarsag til raadningen og sandsynligvis har sygdommens gang været den, at mycel fra den satte knolle er trængt ind i de af denne fremskudte stængler. Paa grund af de ydre for- holde har imidlertid myceliet ikke formaaet at trænge op i de overjor- diske dele og i bladene og der frembringe almindelig potetessyge og fruktifikationsorganer; i de underjordiske dele derimod har det til gjen- gjæld udbredt sig saa sterkt, at stængelen fra marven af er bleven mere eller mindre destrueret. Ved destruktionen af de nederste stængel- stykker er saa ledningen af næringsstoffer fra de overjordiske dele til knollerne bleven forhindret; næringsstofferne har samlet sig i stænge- lens nederste i begyndelsen sunde partier og har der bevirket abnorm knolledannelse. Fra andre undersøgelser ved vi, at beskjæring af po- tetesplantens underjordiske dele bevirker dannelse af overjordiske knoller; en lignende beskjæring har her fundet sted paa grund af myceliets virksomhed, og det kan ikke forundre, at da resultatet er det samme. | Sygdommens mest karakteristiske ydre kjendetegn er den jevne og samtidige gulning af samtlige blade paa de angrebne stæng- ler. Oftest var en plantes samtlige stængler angrebne; tildels kunde nogle stængler være ganske friske og grønne, mens andre var totalt ødelagte og gule. Denne form for potetessygdom var paa enkelte steder høist skadelig, men er jo mindre farlig end den sædvanlige bladraad- 16 J. Brunchorst. [No. 5. denhed, forsaavidt som soppen vel neppe kommer til at fruktifiere og følgelig knollerne ikke bliver smittet fra de syge blade. Der- imod vil ved denne, som ved den sædvanlige sygdomsform, smitte kunne finde sted ved direkte overgang af mycel fra den syge knolle til de fra denne frembragte gjennem de underjordiske stængler. Skurv paa poteter har jeg væsentlig kun paa Vestlandet havt anledning til at iagttage; der er imidlertid sygdommen yderst ud- bredt og griber tildels saa sterkt om sig, at poteterne faar et ud- seende, der gjør dem til vanskelig salgbar vare. | Sygdommen ytrer sig fra først af ved opsvulmede buler, fra en erts til en liden nøds størrelse, paa overfladen af knollen. Disse buler er ligesaa faste og tilsyneladende ligesaa sunde som den øvrige del af knollerne, men paa gjennemsnit forskjellige fra denne ved at bestaa af et betydelig hvidere substans. Skallet, som dækker bulerne, er ens med skallet paa knollernes sunde partier. Saaledes er de syge knoller beskafne en tid, før de endnu er gan- ske modne, og tildels endnu naar de høstes. Paa denne tid har imidlertid for de fleste knollers vedkommende sygdommens ud- seende forandret sig: bulerne er indskrumpede, mere eller mindre opsmuldrede, og bestaar af en brunlig, moren masse, dækket af et ujevnt »skurvet« skal, som ogsaa ofte er affaldt. Naar dette stadium er indtraadt, er det, knollernes udseende er skjæmmet. Sygdommens aarsag er, efter hvad mine undersøgelser har lært, en sop (spongspora solami, Brunchorst), hvis udviklingsgang og byg- ning er beskrevet og afbildet i forrige bind af museets aarsberet- ning (og ganske korteligt i min plantesygdomsbog). Sygdommen vil visselig findes at være overordentlig udbredt i det hele land og gjør vistnok tildels skade, ved at forringe pote- ternes salgsværdi. Nogen direkte skadelig indflydelse paa knollernes godhed eller paa høstmængden har den neppe. Meget farligere, og der, hvor den optræder, lige skadelig som den af phytophtora bevirkede potetessyge, er den sygdom, jeg har øivet navn af stængelraaddenhed eller stængelsyge.!) 1) »Plantesygdommec« p. 148. -1887.] Om pilantesygdomme 1 Norge. 17 Sygdommen optræder enkelte aar meget sterkt omkring Stavanger -og paa Jæderen, men fandtes, trods eftersøgning, ikke paa noget sted i «den i sommer bereiste del af landet. At denne sygdoms aarsag var en :sop blev først omtalt i en notis i »Naturen« for 1882; endel af de til mig indsendte sclerotier blev saa gjennem prof. Blytt sendte til De Bary, der bestemte soppen til at være peziza sclerotiorum. I Storbrittanien og Irland, hvor en ganske lignende og sandsynligvis identisk sygdom er optraadt, er soppen derimod bleven benævnt peziza postuma, hvad der neppe har nogen berettigelse. Sygdommen optræder i de forskjellige aar med høist forskjellig heftighed; iaar (1887) var det saaledes vanskeligt at erholde et blot nogenlunde rigeligt materiale af den; andre aar kan den angribe paa enkelte agre op til halvparten af planterne. Noget middel mod sygdommen er, saavidt jeg ved, endnu ikke i praksis forsøgt. Om mulige forholdsregler har jeg udtalt mig udførligt i den tidli- gere citerede bog om plantesygdomme. Det vilde være ønskeligt, om landmændene selv i de forskjellige dele af landet vilde have sin opmerksomhed henvendt paa denne sygdom, som muligens kan blive farlig paa andre steder end der, hvor den hidtil har vist sig; skal sygdommens udbredelse kunne hindres, kan dette kun ske, om man griber kraftigt ind, med det samme -ondet viser sig. Kløver. Paa kløver optraadte hist og her meldug (erysiphe martii)1), og ofte en af sop foraarsaget bladfleksygdom, der ytrer sig som smaa sorte pletter paa bladene. Ingen af dem gjorde nævneværdig skade, der hvor jeg iagttog dem. Farligere er kløveraalen (tylenchus devastatrix)?), hvor den op- 1) Anf. st. p. 163 og 164 Om denne sygdom end ikke hidtil har vist sig at være af praktisk betydning, saa forekom den dog saapas udbredt, at man ikke kan være sikker paa, at den ikke under passende klimatiske forholde kan gribe sterkt om sig og blive generende. ?) »Plantesygdomme« p. 204. Efter hvad man vidste, dengang denne bog blev skrevet, var kløveraalen og den hos os ikke hidtil iagttagne rugaal to for- :skjellige arter (t. havenstemii og t. devastatrix). Senere undersøgelser har vist, at det er den samme orm, der bevirker kløversygdommen og andre ormesygdomme bl. a. ogsaa paa rug. (Smlg. Ritzema Bos i Biolog. Centralblatt 1887 og 1888 og Schøyens referat af disse undersøgelser i N. Landmandsblad for 1888 p. 53 0g 59.) 2 18 J. Brunchorst. [No. 5- træder i større mængder saaledes som ved Houg landbrugsskole pr. Gjøvik, hvor den allerede for flere aar siden er fundet af hr. B. Larsen, og hvor den fremdeles enkelte aar herjer temmelig sterkt. Dens skadelighed varierer forøvrigt meget, efter hvad der blev mig opgivet. Enkelte aar er den meget slem, andre aar kan den tilsy- neladende uden nogen foranledning optræde forholdsvis mildt. De angrebne planter er kjendelige paa sine tætte duske af forkrøblede smaa blade, der dog er normalt grønne, men især paa den brunlige, raadne gang, som strækker sig fra roden opigjennem den nederste del af de ældre planters stængler. Sandsynligvis turde der ofte medgaa to aar mellem det første angreb paa en plante og dennes endelige bortraadnen. Om vaaren begynder angrebet, og første sommer vantrives planten paa denne maade uden dog at dø. Om vinteren overvintrer dyrene og deres eg I den med sort eller mørkebrunt morkent væv opfyldte gang, som pleier at danne sig midt i hovedroden og i de derfra opigjennem: de korte skud udgaaende raadnende kanaler. Først aaret derpaa griber raaddenheden saa meget om sig, at planten ganske dør. Ofte gaar dog planten allerede første aar tilgrunde, naar forholdene er særlig gunstige for dyrenes omsiggriben. Disse forskjelligheder i angrebenes hurtighed turde det tildels være, som ligger tilgrund for forskjellighederne i angrebenes heftighed de forskjellige aar. Sandsynligvis spiller klimatiske forholde en væsentlig rolle for dyrenes overvintring og udvikling; ialfald er det hidtil trods gjen- tagne forsøg ikke lykkedes mig at faa »kløverraaddenheden« overført her til Bergenskanten. Turnips, næper og kaal. Den farligste sopsygdom og idethele det slemmeste onde, som her i landet har optraadt paa de i overskriften nævnte korsblomst- rede, er den saakaldte knop, foraarsaget af soppen plasmodiophora brassicae, der er beslegtet med poteternes skurvsop. Med hensyn til soppens udvikling og beskaffenhed, sygdommens ytringsmaade og mulige midler mod den, kan jeg henvise til tidligere medde- lelser!), her skal kun ianledning udbredelsen omtales, at jeg hidtil kun har iagttaget sygdommen paa Vestlandet, i omegnen af Bergen. 1) »Plantesygdomme« p. 182. »Zur Bekåmpung der Kohlhernie« i Bergens museums aarsberetning for 1887. Å 1887.] Om plantesygdomme 1 Norge. 19 og i omegnen af Stavanger, særlig paa Hvidingsøerne, hvor kaal- dyrkning for nogle aar tilbage havde taget et overordentlig sterkt opsving, men nu er — praktisk talt — ophørt paa grund af sop- pens herjinger. Sygdommen optræder paa hovedkaal, grønkaal, rødkaal, kaal- rabi, turnips og næper. Ved Bergen har sygdommen været kjendt i mange aar, paa Hvidingsøerne er den, saavidt vides, først optraadt for 6—7 aar tilbage; paa Østlandet bemerkede jeg den ikke, og der synes heller ikke andre at have fundet den. Imidlertid er den sidste aar (if. Eriksson) optraadt i Sverige, og den turde vel da neppe længe lade vente paa sig paa Østlandet. Omkring Bergen er sygdommen. meget udbredt, som det synes i temmelig vid omkreds og paa alle de ovenfor nævnte planter. Særlig gjør den skade paa fugtig jord; ved Stend landbrugs- skole var i et par myrlændte turnipsagre betydelig mere end halv- parten af rødderne ødelagte, enten ved at blive smaa og uudviklede eller ved, som følge af den beskadigelse, soppen bevirker, at raadne. Kaalrabi angribes overordentlig sterkt af »knop<; grønkaal som det synes mindre; de øvrige kaalsorter turde — saavidt jeg uden særlige forsøg tør sige — 1 disposition for sygdommen staa mellem disse yderligheder. Dog turde vel jordbundsforholdene og kanske veirforholdene have en indflydelse paa sygdommens heftig- hed; der overveier den betydning varieteten har. Baade i kaalrabi- og kaalbed med forskjellig slags kaal ødelæg- ger sygdommen ikke sjelden halvparten af planterne, undertiden saagodtsom hver eneste. Sygdommen er derfor m. h. t. intensitet, slemmere end nogen anden her hos os optrædende plantesygdom og vil vel desværre i tidens løb komme til at spille en endnu større rolle, end den hidtil har gjort. Der er nemlig ingen udsigter til, at den indskrænkede geografiske udbredelse i længden vil vare ved; 1 Sverige er sygdommen, som nævnt, allerede optraadt og vore m. h. t. jord- og havebrug rigeste distrikter har den følgelig paa begge sider af sig. At de da i længden skulde gaa fri, er lidet sandsynligt. Skulde sygdommen vise sig sporadisk i egne, hvor man hidtil har været fri for den, vilde der være al grund til at tage energiske forholdsregler mod den, hvis man ikke vil resikere, at det skal gaa, som det har gaaet paa Hvidingsøerne ved Stavanger. Disse energiske forholdsregler maatte nærmest være fuldstæn- digt ophør med dyrkning af for smitte modtagelige planter paa og då nærheden af det angrebne sted samt omhyggelig ødelæggelse — gå 20 J. Brunchorst. [Nod ved opbrænding — af alle de syge rødder. Disse forholdsregler vil utvilsomt indskrænke udbredelsen, muligens, hvis veirforholdene- ikke modarbeider bestræbelserne altfor meget, kunne hemme den. ganske og bringe den til igjen at forsvinde. Den naturlige naaleskov. Naaletræernes sygdomme fortjener visselig her i landet større: opmerksomhed, end der hidtil er blevet dem til del — særlig for de sygdommes vedkommende, som bevirkes af soppe. Disse gjør, ialfald paa Østlandet, overalt meget større skade, end vistnok de fleste forstmænd tror og indrømmer, og spiller en stor rolle i sko-- venes økonomi. Dette turde først og fremst gjælde den sygdom, som bevirkes af »rodkjuken« (»Rodens træsop<, polyporus ammosus)!), en sop, der vanskelig bemerkes, idet dens frugtlegemer ofte er temmelig smaa og sidder paa undersiden af de grovere rødder, altsaa (naar træet staar paa roden) under jorden”) og hvis eksistens af denne grund er lidet kjendt af forstmændene. Denne sop iagttog jeg, tiltrods for dens skjulte levevis, noksaa ofte nedover Østerdalen. Endnu oftere iagttoges raaddenhed, foraarsaget af den, og jeg tror derfor at kunne paastaa, at den er meget udbredt i nogle af vore vigtigste: skovdistrikter, dog — saavidt kunde opdages — kun paa gran. Paa fure, hvor soppen i andre lande optræder, har jeg endnu ikke: seetden. Veden hos de af rodkjuke angrebne træer raadner fra roden af opover, idet den antager en lys gulbrun farve. I begyndelsen sees heri talrige smaa sorte mycelflekker, senere forsvinder disse og der opstaar i deres sted mycelfyldte, hvide hulrum i den morkne: masse. Tilslut bliver hele stammens indre ødelagt, kun det yder- ste skal er friskt, hvorefter træet dør. Et øvet øie kan allerede før dette sker af barkens udseende (mindre jævnt end normalt) se, at stammen er raadden, ligesom man ogsaa af den hule lyd stam- men giver, naar man slaar paa den med økshammeren, kan nogen- lunde bedømme raaddenhedens udstrækning opover stammen, baade naar det er denne sop og den følgende, man har med at gjøre. 1) »Plantesygdommec« pag. 133. 2) Jeg har ikke her hos os bemerket denne sops frugtlegemer saa nær jord-- overfladen, at de uden videre er synlige. 1887.] Om plantesygdomme 1 Norge. DE Samtidig med at soppens mycelium udbreder sig opover stam- men og gjør veden gulraadden, som man vel nærmest maa kalde det, undertiden ogsaa tidligere end dette sker, ødelægges ogsaa træets rødder. Er ødelæggelsen af de større støtterødder skreden tilstrækkelig langt frem, bliver disse meget skjøre og svage, og under den første voldsommere storm vil da træet blæse over- ende og blive »rodvælte«. Saavidt jeg kan skjønne, er det sær- deles ofte denne sop, som er den egentlige aarsag til, at graner bliver rodvælter, som bekjendt paa mange strøg et yderst almin- deligt fænomen. Først naar træet er blæst overende og røddernes underside blottede, kan ogsaa soppen faa anledning til paa effektiv maade at udstrø de sporer, den danner i sine hvide frugtlegemer; bliver træet undtagelsesvis staaende paa roden, kan vel endel spo- rer komme til nytte, men de fleste turde gaa tilgrunde uden at hjælpe til snylterens udbredelse. Det er derfor i soppens egen interesse, at den ødelægger rødderne og derved faar træet til at blæse omkuld, og antagelig gjør der sig vel heri en »Anpassung< gjældende. Mens den af rodkjukens mycelium ødelagte ved er mere gulbrun, saa den nærmest kunde benævnes gulraadden, har den ved, som ødelægges af kjuken (trametes pini)!), den anden i naale- skovene almindeligere optrædende træsop, gjennemgaaende en mere brunlig farve, der dog ikke er jævn, men spettet ved de talrige hvide, tilslut forsvindende mycelpletter. Denne sop begynder sit angreb ovenfra; ofte er derfor foden af stammen ligesom rødderne aldeles ubeskadigede, mens den øvre del af stammen og ofte ogsaa de større grene er helt og hol- dent brunraadne. De af kjuken angrebne træer blir derfor sjelden rodvælter; blæser de overende, saa er det helst et stykke oppe paa stammen, de brydes af. Ogsaa denne sop synes hos os fortrinsvis, om ikke udelukkende at hjemsøge graner, hvad der er akkurat det modsatte af, hvad man paa andre steder har iagttaget. Grunden til furernes (idet- mindste relative) immunitet mod begge disse træsoppes angreb, ligger sandsynligvis i vedens store harpiksgehalt; ialfald i fjeld- trakterne hos os er jo furerne betydelig »malmrigere« end i syd- ligere egne. Det vilde være af interesse at faa undersøgt, om furerne 1) »Plantesygdommec pag. 138. 22 J. Brunchorst. [No. 5. ogsaa i de lavereliggende skovstrækninger her i landet er i besid- delse af den samme immunitet som i de høiereliggende, et spørgs- maal, som jeg isommer desværre ikke havde anledning til at un- dersøge. Å Frugtlegemerne af kjuken (trametes pini) fremkommer i regelen paa grenbrudsteder paa stammen. Som en undtagelse fortjener det at nævnes, at jeg paa en gran fandt undersiden af en af de ne- derste grene tæt dækket med smaa frugtlegemer i hele sin længde (ca. 1.5 m.). Frugtlegemerne var fastvoksede til grenen med sin overside og skjød frem fra den ganske ubeskadigede bark. Træet var endnu 1 live, da det var fældet. Nogen virksomme forholdsregler mod disse skadelige træsoppes udbredelse vil det i de fleste af vore skove ikke være muligt at iverksætte. Det eneste kunde være, at man, hvor rodkjuken, der udentvil er den fordærveligste af dem, griber formeget om sig, bør fælde de angrebne træer og randtræerne omkring disse. Ogsaa hos os er det oftest let at iagttage, at denne sopsygdom udbreder sig ringformigt omkring et sygt træ, hvad der har sin grund i, at den væsentligste smitte finder sted ved mycel, der ud- breder sig i jordbunden fra et sygt træs rødder til de sunde na- botræers. Kjukens udbredelse hemmes som bekjendt bedst ved, at man saavidt gjørligt undgaar saar og grenbrud paa de friske træer, en forholdsregel, som erfaringen allerede har gjort til regel ogsaa hos os. Honningsoppen (agaricus melleus), som f. eks. i Danmark er en yderst farlig skovfiende, bemerkedes hist og her, men ikke synderlig udbredt, som aarsag til graners og furers visning. Træer, dræbte af honningsoppen eller syge paa grund af dens angreb, kjendes fra de af kjukerne ødelagte ved, at man i og under deres løsnende bark finder hvidlige (eller brune) mycelbundter, de saakaldte rhizomorpher. Paa tversnit af stammen viser der sig i veden en uregelmæssig bugtet fin sort linje, som adskiller det af soppen ødelagte ydre parti af veden fra den endnu uangrebne indre del. Den sygdom, honningsoppen bevirker, udbreder sig altsaa fra barken indover. I virkeligheden dør træet ofte, før veden i synderlig udstrækning er ødelagt, idet døden indtræder ved barkens og sevjens tilintetgjørelse. vn Å å) . 1887.] Om plantesygdomme 1 Norge. 23 Med navnet Ramtop betegner man paa Østlandet den fjerde af de sygdomme, som i vore naturlige skove har nogen økonomisk betydning, og som — dog kun paa fure — foraarsages af soppen pe- ridermium pini corticola, eller, som den 1 nyere tid kaldes coleo- -sporium seneciomis. Foruden den egentlige ramtop bevirker denne sop, hvad der kunde kaldes kræft paa stammen af yngre og grenene — helst de nedre — af ældre træer. Sygdommen er i juni og juli meget let kjendelig paa den smukt rødfarvede blærerust, som bryder ud af de opsprukne og gjerne lidt opsvulmede krættsteder i barken. Nogen synderlig udstrakt skade gjør denne sygdom ikke i den ældre skov. Af interesse er imidlertid dens udbredelse. Efter hvad den, af kjendskaben til de pathogene soppe høit fortjente, danske forsker Rostrup mener, smitter denne sop ikke kimektelfra en fure til en anden. Soppen har sin 2den generation paa arter af senecio, og fra disse udgaar altid smitten paa furegre- nene. Nu var imidlertid soppen overordentlig udbredt gjennem hele Foldalen og Østerdalen nedover, og intetsteds paa hele denne strækning fandtes nogen art senecio i skovene. Den antagelse, at semecio er en nødvendig mellemvert, er derfor ikke rigtig; hvis en mellemvert er nødvendig, maa dette hos os være en anden plante end den, som andetsteds udfører samme funktion. Muligens hjælper soppen sig imidlertid hos os uden nogen anden vertplante end furen. —Infektionsforsøg, som anstilledes forat bringe dette paa det rene, er endnu ikke afsluttede. Merkeligt er det ogsaa, at peridermium pini acicola, paa naalene af fure"), hvilken sop antages at være identisk med den paa barken optrædende, er meget sjelden her i landet og ikke nogetsteds fandtes sammen med kræftsygdommen. Furens skyttesop (lophodermiun pini) er overalt i skovene almindelig paa affaldne naale, og optræder undertiden parasitisk. I den naturlige skov hos os skulde jeg dog være tilbøielig til at an- tage, at sopskytten er af liden økonomisk betydning. Lærken findes ikke her os os som skovtræ, men har 1 lange tider og 1 adskillig udstrækning været plantet i haver og parkanlæg, særlig maaske paa Vestlandet. Imidlertid har træet netop der — 1) Se »plantesygdomme« pag. 115. 24 J. Brunchorst. [No. 5. jeg kjender særlig forholdene omkring Bergen — vist den eien- dommelighed, at det, som en forstmand udtrykte sig, »ikke bliver mere end 30 aar gammel«. I virkeligheden er det yderst sjeldent at finde et ældre træ, og oftest er ogsaa de ældre træer, hvor saa- danne findes, paa vei til at ødelægges af den samme sop, som be- virker de yngre træers ødelæggelse, nemlig lærkens kræftsop pezisa wilkommii. Det er her paa Vestlandet sjeldent at finde en lærke, som ikke paa grene eller stamme bærer talrige smaa, flade, indvendig rødfarvede frugtlegemer af denne sop. Oftest begynder angrebet for de ældre træers vedkommende paa de ganske unge skud, der hurtigt ødelægges og er let kjendelige ved, at de staar nøgne eller med gulnede, halvtudviklede naale, mens de friske grene er frodigt grønne. Lidt efter lidt forfleres angrebsstederne, ogsaa de tykkere grene angribes, og tilslut finder soppen anledning til at faa fodfæste i selve stammens bark, hvor den snart frembrin-. ger et stadig omsiggribende »kræftsaar<, kjendeligt fra almindelige saar særlig ved at være rigt bestrøet med de skiveformede frugt- legemer (i juli, august og september). Imidlertid har denne sygdom?!) endnu langt større betydning for træplantningerne end for de mere enkeltstaaende ældre træer, og i den ovenfor nævnte senere opsats om træplantningernes syg- domme skal den blive gjort til gjenstand for udførligere omtale sammen med de økonomisk ligeledes mindre betydningsfulde syg- domme paa older og birk. Haveveksier. Frugttræer. For disses vedkommende er vel — bortseet fra insektskade — brand og kræft de farligste sygdomme. I særdeles mange tilfælde turde, i overensstemmelse med nyere uwundersøgelser fra Tysk- land, en sop (mectria) være at anse som den primære aarsag. Sygdommene er saa bekjendte, at jeg ikke skal opholde mig ved deres ytringsmaade eller midlerne mod dem. Ogsaa hos os har 1) Ikke omtalt i »Plantesygdomme-. oe 188 vel Om plantesygdomme 1 Norge. DE grundig bortskjæring af saarene og oversmøring med tjære (helst: trætjære) vist sig virksom. I de særlig frugtproducerende egne af Vestlandet — fornem- melig Sogn — skades æblerne meget af skurv, foraarsaget af fusi- cladium dendritieum. Sygdommen ytrer sig ved større eller mindre brune eller sorte flekker — oftest næsten runde — paa de modne æbler og skader væsentlig salgsværdien, ikke saa meget frugten selv. Ligger æblerne længe, saa raadner de ogsaa gjerne med de angrebne flekker som udgangspunkter. Tildels optræder sygdommen, mens frugterne sidder paa træet:; tildels ogsaa først efter indhøstningen og særlig herved gjør den ofte størst skade, idet den hindrer frugtens opbevaring. Man kan ved indhøstningen lægge æblerne ned ganske sunde og flekfri; . udover vinteren optræder da »skurven p I | Bruncherst å Bucher jnr od: nat. Lith. 9 ar () Q. AG y | er N NW iD, XS beg I fu å SAN ar, hr ad:nat. Lit. EN A Protandric Hermaphrodite (Myxine glutinosa, L) amongst the Vertebrates. By Fridtjof Nansen, Ph. Dr, Curator of the Bergen Museum. Introduction. During my investigations regarding the nervous system of Myxine, TI examined åa great many specimens of this interesting fish. It seemed as if females only came under review, as I could not dis- «cover a single male, in spite of diligent search. It was not, however, until after a visit to Edinburgh (in the autumn of 1886) when I had an opportunity of speaking to Mr. CUNNINGHAM of the matter, «and until after the appearance of his interesting paper on the :øenerative organs of Myxine, that I devoted more particular study to this subject. My investigations have, however, been made only "incidentally, as my interest was principally absorbed by other scientific problems; they are therefore very far from being com- plete, and there are, yet, many highly interesting points (e. g. the situation of the germinal epithelium; the origin of the first germinal «cells and the folicular epithelium etc. which I would otherwise have earnestly wished to kelucidate. I must therefore crave the readers forbearance when I let my investigations appear in an incomplete state, caused by the fact that I am just about to set out on a scientific Arctic expedition, and it is impossible to say when I may be able to return to my zoological studies. As I am convinced, however, that my researches in regard to the sexual relations of Myxine contain, in several respects, inter- «sting features; and as I hope that they may lead other zoologists to take up the subject, and may thus, perhaps, contribute, in some degree, to the solution of the still involved questions as to herma- phroditism and the origin of sexes, I publish the result of my investigations, now, rather than wait upon an uncertain future to com- plete them, in the hope that they may serve as a guide to others in the same field of study. In order to trace the development of Myxine, I have made numerous attempts to make them breed, or to obtain deposited 6 Fridtjof Nansen. [No. 7- ova. I have tried to keep full-grown specimens in wooden cases (hospitals) at the same depths, and on the same description of bot- tom, as they generally exist. I have even been able to keep them. in those cases for about half a year, and I had specimens there which I could see were filled with large ova; but my efforts were in vain; they obstinately retained their ova. I have tried with the dredge, in the same localities as immense numbers of Myxine may be obtained at every season of the year, but all in vain, not å single deposited ovum springing from the animal mentioned was found. Once, my fisherman »Iver« brought me three ova which he had found one morning, deposited in one of the wooden cases in which some dozens of specimens of Myxine lived; my heart beat violently at: the sight of the three ova, but, alas! upon a little closer examination they proved to be unripe; they had probably been loosened from the ovary by force, and had then been evacuated from the body; the polar threads were still undeveloped, and the ova were still surrounded by the follicle, torn probably from the ovary along with the ovum.. I have therefore been no more successful than my predecessors in obtaining deposited ova of Myxine. I think, however, that the only way to obtain them is by dredging, it may be that we have not: yet sought for them in the localities where they are to be found; it may be that we, some day, will find them quite by accident, but that we, when they are once discovered, may be able to get them just as easily as the ova of any other fish. In the localities where they occur, here — in the neighbourhood of Bergen — I think they are more common than any other fish; in å single night we may, in one, or a few, eel-pots baited with a little, quite fresh, haddock or cod,. capture such multitudes of them, that it would indeed be æ profitable business if the captured fish could be used for domestic: consumption. It is, therefore, perfectly indubitable that quantities. of ova are deposited all the year round, and that what we have now to discover is — where does the animal deposit its ova. Whilst I was trying to find deposited ova of Myxine by dredging etc., I found, strangly enough, quite by accident, a deposited ovum (which will subsequently be described) in the collection of Bergens Museum. It was enclosed in åa small glass bottle together with some Annelides; the bottle had two lables on which was written »Moldex<, in a neat and distinct hand-writing, but no other information as to when, or how, the ovum was taken was to be ob- tained from that old and dusty bottle, which had been hidden for many years in the cellars of the Museum. But fortune favored me, 1887.| A Protandric Hermaphrodite. v for upon showing Dr. DANIELSSEN, the Director of the Museum, the bottle, and asking him if he, by any chance, knew the history of that bottle and the ovum contained in it, or how it had arrived in the Museum, he was fortunately able to tell it; he knew the hand- writing on the labels; it was that of his late son, who had ac- companied him on a zoological excursion in the summer of 1857; then they had also dredged near Molde; he could not, however, exactly remember the ovum, or how it was obtained. Dr. DANIELSSEN thought that the ovum must have been obtained there, during their dredging operations, and put away in this bottle in jønorance of what an interesting object it reælly was, and that they had thought nothing more of it. Itistherefore highly probable that this ovum was really dredged near Molde in the summer of 1857, and Dr. DANIELSSEN is, thus, so far as we know, the only naturalist who has, hitherto, been fortunate enough to find a deposited ovum of Myxine by dredging. As regards the development of Myxine, this paper contains, consequently, no information; but still there are so many interesting questions connected with its sexual organs, that they alone supply material enough for a special memoir if thoroughly investigated. In this paper, I hope to be able to add a little to our knowledge in respect of these. I would here express my sincere thanks to my friend Mr. WILsON of Bergen, who has promised to revise my English and correct the printers proofs of this paper, which will be printed after my de- parture for Greenland on the expedition I have referred to. 3 Fridtjof Nansen. [No. 7- Historical. To give a circumstantial account of the previous investigations regarding the structure of the generative organs in the Myxinoida is unnecessary, as it is already done, sufficiently, by previous writers. I will, however, especially refer my readers to CUNNINGHAM recent paper!) and to WILHELM MULLERS paper (1875 pp. 107—109)). I will devote special attention to those two papers only, (the latter of which is not mentioned by CUNNINGHAM in his paper referred to above) mentioning at same time, quite shortly, the other previous authors on the subject. JOHANNES MULLER is the first zoologist who has given a de- scription of the minute structure of the generative organs of Myxine. He says that »the sexual organs hang in a long peritoneal fold on the right side of the mesentery«. He gives a tolerably correct de- scription, illustrated with figures of the ovary and of the young eggs of Myxine, as well as of Bdellostoma. He also describes »testes«, and gives illustrations of them, but, judging from his de- scription and figures, I think it is very dubious whether he has really seen testes; his description suits just as well, or perhaps better, for young undeveloped ovaries, when he says: »The testes consist of a number of round and roundish long grains, which resemble the eggs«. As will subsequently be shown, the testes have a different, and more granular, appearance, and in their appear- ance differ, considerably, from the young ovaries. In 1859 åa mature egg of Myxine was described and illustrated, for the first time, by Dr. ALLEN THOMPSON in »Todds Cyclopædia of Anatomy and Physiology<, but unfortunately this author does not state where, or how, he obtained the egg he has examined. 1) Vide, list of literature 1886. 2) Vide, list of literature 1875. -11887.] Å Protandric Hermaphrodite. 9 Not knowing THOMPSON's description, Prof. JAPETUS STEENSTRUP -of Copenhagen published, in »Oversigt over det k. danske Vidensk. Selskabs Forhandlingerc, 1863, an account of a specimen of Myxine which contained mature eggs. This specimen was found amongst a number sent to the Museum of Copenhagen, in September 1862. "The mature eggs were enclosed in a corneous shell with horny threads :at the ends, as also described by THOMPSON. Those eggs, in the Museum of Copenhagen, are the only ova regarding which we know 'with certainty where, and how, they were obtained. STEENSTRUP's paper was published as a guide to any who might attempt to -compete for the prize, offered by the Academy of Science of Copenhagen, for the elucidation of the problem of the reproduction :and development of Myxine. The Academy has never yet had the -oportunity afforded it to award the prize. OWEN (1866) also gives, in his Comparative Anatomy of the 'Vertebrates (vol. I, p. 598) an illustration of a mature egg of Myxine. Dr. GUNTHER mentions, referring to STEENSTRUP'S paper, the -eggs of Myxine in his »Study of Fishes< in the British Museum «Catalogue, and in his article Ichthyology in the »Encyclopædia Britannica« oth edition. Prof. ROBERT COLLETT in his memoir »Norges Fiske« (Kristi- 'ania 1875) mentions eggs of Myxine; those eggs are, however, as :also stated by CUNNINGHAM, immature eggs originally taken from the ovaries of the animals. In 1875, the first important account of the minute histological :structure of the generative organs of Myxine was given in WILHELM .MULLER'S paper: »Ueber das Urogenitalsystem des Amphioxus und der Cyclostomen« (Jenaische Zeitschrift Bd. 9). The author states that Myxine is dioecious, and he describes and illustrates the ovaries as well as the immature testes, which it is evident from "his illustrations, as well as from his very distinct description, that "he has closely examined. As it has special interest for the present paper, I will quote, in extenso, his account of the males and the male organs. ' »Was die Angaben JoH. MULLERS iuber die Beschaffenheit des Hoden betrifft, so entsprechen dieselben so wenig dem wirklichen Befund, dass ich zweifelhaft bin, ob JOHANNES MULLER wirklich das Månnchen von Myxine glutinosa vor sich gehabt hat. Die Månn- «chen sind viel seltener als die Weibchen und wie ich Grund habe :zu vermuthen, etwas kleiner; alle månnlichen Exemplare, welche :ich erhielt, wurden ganz kurz nach dem Aussetzen des Köders ge- IO Fridtjof Nansen. Noreg fangen. Der Hode hat die gleiche Lage wie das Ovarium und gibt sich auf den ersten Blick als solcher zu erkennen, indem er eine flache gleichmåssig grauweiss gefårbte, seicht gelappte Masse- långs des freien Randes des Mesorchium bildet. Er besteht aus. einer grossen Zahl rings geschlossener Follikel von 0.08—0.2 Durch- messer, welche durch stårkere Bindegewebzige in låppchenartige- Gruppen gesondert werden. Jeder Follikel bezitzt eine binde- gewebige Gefaåsse fihrende Hille von 0.004—0.01 Dicke, deren innerste Schicht zu einer diinnen Membrana propria verdichtet ist: und einem epithelialen Inhalt. Letzterer besteht aus einer peri- pherischen Schicht protoplasmareicher flacher der Hiille des Follikels. anliegender Zellen und einer grossen Zahl frei im Inneren des Fol-- likels liegender rundlicher Zellen. Der Druchmesser der letzteren schwankt zwischen 0.01 und 0.02, sie besassen einen deutlichen: Kern und ein blasses Protoplasma, welches in den grösseren Zellen eine Anzahl ellipsoidischer Körnchen åhnlich in der Ausbildung be-- griftenen Spermatozoiden köpfchen enthielt Freie spermatszoiden die Follikel zur Zeit der Untersuchung (im August) nicht. Vergl.. Tafel V Fig. 12 und 13<2). This desciption agrees in many re- spects, completely, with my investigations. It is obvious that W.. MULLER has examined real testes, and that he has not found them in protandric hermaphrodites which, as will be subsequently seen, are most common in Myxine, but in specimens which are perma-- nent males for life, and extremely rarely met with. W. MULLER also gives a description of the ovaries and the development of the ova. The ovary as well as the testes »verlaufen entlang des Darms und sind an dissen rechte Seite genau an der: Anheftung des Mesenterium durch ein Mesorchium resp. Meso- varium befestigt. LINKS fehlt eine Geschlechtsdriise.« »Das Ova-: rium ist durch die Eianlagen auch an jiingeren Thieren leicht kenntlich; sie sind von kugliger Form und bestehen aus einem grossen runden Kern .... nit glinzenden Kernkörperchen und: einer diinnen Protoplasmahiille«. »Die grösseren Eizellen liegen in der Regel mehr gegen das Mesovarium zu, sle behalten die kugelige Form bis zu einem Durchmesser von 0.6 mm. bei. Das Protoplasma sondert mehr und mehr gelblichen åusserst fein vertheilten. Dotter ab. =Vergl. Taf. V.- Fig. 14. 15. Umgebrr wird jedes Ei von dieser Grösse zunåchst von einer einfachen Lage: polygonaler ganz flacher Zellen . . .; auf diese Zellenlage folgt eine: LB kocfetk p. 117: 1887.] | — Å Protandric Hermaphrodite. Tr ... Schicht zellenreichen fibrillåren Bindegewebesc. »Bei weiterem: Wachsthum geht die kugelige Form des Eies in eine ellipsoidische: ber. Zugleich wåchst das Mesovarium in der Umgebung des Eies. zu einem förmlichen Divertikel aus, so dass die in der Entwickelung: vorgeschrittenen Eier allmåhlich in gestelte taschenförmige Anhånge des Mesovarium zu liegen kommen.< Ova of 18 mm. in length are enclosed in two connective-tissue envelopes. The outer one is å continuation of the mesovarium; it is. thin and only losely connected with the inner membrane. The latter »haftet fest an der unterliegenden Testa« is formed by »einer sehr zellenreichen Bindesiistanz«, containing blood vessels. The inner surface of this membrane forms a Membrana propria. »An letztere stösst eine in der Mitte des Eies einfache, an den Polen mehrfache Schicht von Zellenc. Near the middle of the ovum these cells are square or cubical, near the Poles more cylindrical. »Genau in der Mitte des weissen Fipols zeigt diese Zellenschicht eine kon- ische Einbuchtung von 0.06 Basis bei 0.1 Tiefe, welche eine trichter-- formige gerade vegen den unterliegenden Kern und das ihn um- gebende Protoplasma gerichtete Oeffnung enthalt, die Mikropyle«.. As will be subsequently seen, this description does not quite agree with that of CUNNINGHAM. MULLER gives, further, a description of. the nucleus and yolk-elements of the ovum. MULLER 's description of the mature ovum is of great impor- tance. He has been so fortunate as to have obtained, for his in- vestigations, two specimens of deposited eggs of Myxine from the late director of the Göteborg Museum, A. W. MALM. These eggs were taken from a chain of eggs linked together by their polar vireads. Of the polar threads, and the connection of the eggs, MULLER says: »Diese Eier zeigten den merkwiirdigen Ankerapparat, welchen STEENSTRUP beschrieben und abgebildet hat, in voller Ausbildung. Die Eier waren durch denselben zu einer Kette verbunden, indem die dreiarmigen Anker, in welche die Hornfåden jedes Eipols am Ende ausliefen, zwischen einan- der griffen und dadurch die einander zugekehrten Pole je zweier Eier verbanden«. He states, further, that the testes of these eggs showed no trace of the inner, or outer, connective tissue envelope; he thinks, therefore, that they must have disappeared like the enamel-organ of teeth after the enamel is completely formed, a supposition which is erroneous, as will subsequently be seen. As to the contents of these eggs MULLER says: »Nach Abzug der Eihaut zeigte sich an dem einen Eipol iiber dem. 42 Fridtjof Nansen. [No. 7- Dotter eine annåhernd kreisförmige etwa 1/, des Dotters umgebende Keimscheibe, welche bestimmte Embryonalanlagen noch nicht er- ”kennen liess«. ; From W. MULLER's important observations on these deposited -eggs of Myxine, the following conclusions may be drawn, as he himself states: »dass Myxine ihre Eier in Schniiren legt und dass die Aneinanderreihung durch den Ankerapparat vermittelt wird, welcher von den beiden Polen jedes Eies ausgeht; es ergibt sich aber ferner die im Hinblick auf die totale Furchung des Petromyzon- Eies interessante Thatsache, dass die Furchung bei Myxine eine partielle ist«. He promises, also, that he will soon supply åa more -circumstantial account of the ova of Myxine; but it has, however, so far as I know, unfortunately, not yet appeared. As regards the time of oviposition, and how, or where, those deposited eggs were taken, MÖLLER's paper contains no information. From CUNNINGHAM's paper in »Zoolog. Anzeiger« X Jahrg. p. 391 (1887) we learn, however, »that the late Professor A. W. MALM says in his »Vertebrate Fauna of Bohuslån«, that »the ova were presented to the Museum of Göteborg in Aug. 5, 1854, and that they had been found the year before; that they were taken from the stomach of a cod, but as to the time of the year when they were found nothing is known, and the person who found them has been dead several years«. The information was given to CUNNING- HAM by Dr. ANTON STRUXBERG, the present director of the Mu- .seum of Göteborg. As stated by Prof. Max WEBER (vide Zoolog. Anzeig. 1887 p. 319) the ova were found at Lysekil (Bohuslån), according to the label on the specimens. The most important account of the sexual organs of Myxine which has appeared, is given by Mr. J T. CUNNINGHAM in Quart. Journ. of Micr. Science Vol. XXVII, 1887. This author has investi- gated the minute structure of the immature testes, as well as that of the ovary; he has also made the most important observation that »a large proportion of immature Myxine are hermaphrodite, the posterior portion of the reproductive organ containing testicular .capsules which have the same structure as those found in the male.< As regards the males CUNNINGHAM says (1. c. p. 70): »Among the hundreds of specimens which have passed through my hands, I have only succeeded in identifying eight males, and these are all -very immaturec. Of the male organs, he gives the following de- .scription: »The (male) organ is similar in general arrangement to 1887.| Å Protandric Hermaphrodie. 1885 the ovary: it lies along the right side of the body, the organ of the left side not being developed, and it consists of an extremely thin flat mesorchium, with a slightly thickened free border. In this. border the male elements of reproduction are produced. When . . examined under a low power of the microscope in the fresh: state, the thickened border is seen to consist of connective tissue* containing a number of more or less spherical capsules, varying much in size.« The interior of these capsules is completely filled up by spherical cells, the average diameter of which is .017 mm.. This structure of the capsules was observed not only in the fresh state and in stained preparations, but it was also brought clearly into view on cutting sections transverse to the thickened border of the male organ. Illustrations are given of a section, as well as of a stained preparation from the testis of an immature male (cf. loc. cit. Pl. VI, fig. 7—9). From what he had seen, CUNNINGHAM concludes »that the cells in the capsules, after subdivision, were converted directly into spermatozoa, which by rupture of the cap- sules escaped into the body cavity of the animal. There is every reason to believe that the fertilization in Myxine takes place: outside the body. Ås CUNNINGHAM himself has recently said (vide Zool. Aug.,- 1887, p 243) this description of the male organs is practically identical with that af W. MULLER, quoted above (vide p. 9), but which he did not know: in one respect MULLER'S description is even more complete, as MULLER has observed and described the: folicular epithelium (in the capsules) which seems to have escaped the attention of CUNNINGHAM. But as to the occurrence of testes. CUNNINGHAM makes the following highly interesting and surprising statement: »After identifying the male organ and investigating its- structure, I was surprised to find that in nearly all specimens with very immature eggs, the posterior portion of the sexual organ had the same structure as the testis. This testicular portion occupies about 2 inches of the posterior end of the sexual organ, and I have only found it in specimens in which the eggs were very small, that is, less than 4 mm. in length.« An illustration (loc. cit. fig. 10) is given of a section through »the male portion of the organ in such a hermaphrodite specimen, it »agrees in all respects with the figure of a section of the testis.<« In one hermaphrodite specimen CUNNINGHAM discovered, »on teasing up a portion of the testicular portion of the generative or- gan a number of spermatozoa, and stages of spermatogenesis<.. 14 Fridtjof Nansen. (No. "These spermatozoa were motionless, and only a very limited number were observed. The description and illustrations (loc. cit. fig. 14) which CUNNINGHAM gives of these spermatozoa, do not agree with- my observations of the real spermatozoa of Myxine, which I have «found in the greatest abundance. I am afraid that what he has found has been the abnormal product of an, in this respect, abnormal specimen; at all events, I cannot understand the matter in any other way. During a short visit to Edinburgh, in November 1886, I was by the ex- treme kindness of Mr. CUNNINGHAM allowed to see his preparations. TI thought, then, that what he showed me resembled spermatozoa, though there were only a few corpuscles which had this aspect. Since then, I have myself found spermatozoa in the greatest abundance in Myxine, and do not know what to say about those found by CUNNINGHAM. He gives the following description of fhem: »The spermatozoa possess a pear-shaped head, which is very highly refringent, and has a distinct outline; round the posterior thicker end of the head is a translucent protoplasmic body, which is produced into a long taile. »In some cases two spermatozoa were connected by their tails, and on the connecting thread thus produced were slight dilatations composed of clear protoplasm. In other cases a cell somewhat spherical in shape gave off two pro- «cesses, one of which was the tall of a spermatozoon, while the other terminated in a point, the head of the spermatazoon belonging to the process having probably become detached in the operation of teasing. There were also seen cells in which were present one Or more structures resembling the heads of the spermatozoa; these "heads had however no tailsc«. As to the process of the sperma- ftogenesis. CUNNINGHAM says: »It is evident that the cells and spermatozoa described were derived from the spherical cells of the itesticular capsules. These cells apparently develope the heads of the spermatozoa which then grow out from the cells, trailing å thread of protoplasm which forms the tail. The curious thing :about the spermatogenesis observed in Myxine is that the sperma- 4tozoa are attached to the spermatoblast by the tails, and not by «their heads, as usually occursc«. Those strange statements are .completely erroneous as regards the structure of the normal sper- matozoa, as also the process of spermatogenesis; my investigations «have led me to no such surprising conclusion, as will subsequently be seen, though the testis and spermatogenesis of Myxine is, in several respects, very remarkable. 1887.) A Protandric Hermaphrodie. PG In the specimens of Myxine which had well-developed ovarian eggs, there was, according to CUNNINGHAM, no testicular portion present in the sexual organ. He says: »the only conclusion I can draw is; that in the young state the female are nearly, but not «quite always hermaphrodite, and that the testicular portion normally disappears as the eggs become more mature«. The minute structure of the ovary and the ovarian æeggs has been the subject of special attention in CUNNINGHAM S -researches. We will give a short summary of his results. The ovary is extremely thin from side to side; there is no distinct boundary between ovary and mesovarium. The mesovarium is attached, not to the back of the body cavity but along the line of attachment of the mesentery with the straight intestine. The eggs are pro- duced at the free edge of the ovary, which is covered by a thin -epithelium, and the eggs are produced from this germinal epi- thelium in the same way as in other Vertebrates, and are sur- 'rounded, after their separation, by a follicle consisting of a connec- tive-tissue capsule and follicular epithelium. As the eggs grow larger by the accumulation of yolk, they pass inwards towards the :attached border of the ovarium, the largest and oldest being always the innermost. The connective-tissue membrane surrounding the -ovum is thick, composed of very thin interlaced fibrils with numerous small nuclei, and contains blood-vessels. The folicular epithe- lium within this capsule is composed of »several layers< of elongated «cells, disposed with their axes perpendicular to the surface of the -epithelium. Within this epithelium is the »vitelline membrane.« "This membrane is not yet present in quite young stages of the eggs, :and it is, in CUNNINGHAM's opinion, formed by the folicular epithelium, which is also present in the young stages of the eggs but only slightly developed. The vitelline membrane consists of a single layer only, :and is in immediate contact with the substance of the ovum proper, the vitellus. The polar portion of the vitellus, at å certain pole of the ovum, is protoplasmic in its nature, contains the germinal vesicle and forms, thus, the germinal disc, whilst the rest of the vitellus "is filled with yolk-discs. The vitelline membrane at one pole of the ovum, that at which the germinal disc is situated, is perforated by a micropyle, which is produced by the growth of a cellular process from the follicular «epithelium towards the vitellus, while the vitelline membrane is being formed. CUNNINGHAM compares the vitelline membrane in the ovum -of Myxine (which possesses minute pores perpendicular to its surface, 16 Fridtjof Nansen. [No. 7. and is, therefore, a Zona radiata, in the usual sense of the term) with the protective coverings of the ova of other Vertebrata, and he: comes to the conclusion that it is homologous with the single or double zona radiata in the ova of Teleosteans and Petromyzone. In Myxine, this vitelline membrane forms the sole protective covering: of the deposited ovum; there is no homology or comparison possible,. between this membrane and the horny capsule in which the eggs of oviparous Elasmobranchs are enclosed, as supposed by Dr. ALLEN: THOMPSON; the Elasmobranch capsule being produced by a special gland in the oviduct. When the ova approach maturity, the thickness of the vitelline membrane increases rapidly, and at each pole of the ova processes begin to be formed from its surface; these processes are the first stages of the well-known polar treads, which consequently consist of the same substance as the vitelline membrane, and are formed in the same way, probably by the follicular epithelium. On the examination of a polar thread of a deposited ovum in Prof. TURNERS Museum at Edinburgh, CUNNINGHAM found that these polar threads are not tubular as stated by Dr. THOMPSON. The deposited ovum which CUNNINGHAM examined, is one of the few deposited ova of Myxine existing in any Museum. It is. to be regretted that nothing is known of where, nor when, this ovum was taken. Ås already mentioned, I have quite recently detected å deposited ovum of Myxine in Bergens Museum, but neither in this case can it be said with certainty how, or where, the ovum was. taken. There is thus a void connected with the origin of all known deposited eggs of Myxine. CUNNINGHAM recognised several females that had recently discharged their ova. »In place of the 29—25 large ova which are usually present, there was a corresponding number of collap- sed follicles; each of these had a slit-like aperture at one end through which the ovum had been expelled.« He obtained similar recently »spent« specimens over a period of several months, and from what he has seen, he concludes that in Myxine, the deposition of ova occurs in the neighbourhood of the Firth of Forth during the months of December, January, February, and March; he believed that oviposition was limited to that season. Recently he has, however, stated (vide Zool. Anz. 1887, p. 391) that he has taken similar spent females also in April, May, and in the first half of June. CUNNINGHAM now expects to find that oviposition is not limited to a particular season. As will be seen subsequently, this quite agrees with my results. 1887.| | A Protandric Hermaphrodite. 7 Since this memoir by CUNNINGHAM, no paper of importance cencerning the sexual organs of Myxine has appeared. At a meeting of the Nederl. Dierkundige Véreenigung (Febru- ary 26, 1887) Prof. Max WEBER made a communication on the subject of the sexual organs of Myxine, and in it he, essentially, describes the results of the papers of CUNNINGHAM and W. MULLER only; the last-named writer's paper having escaped CUNNINGHAM'S notice. In consequence of this communication, several papers were written by CUNNINGHAM and WEBER in Zool. Anz. (No. 250, 253, 256. 1887). As those papers are principally of personal interest to the writers, we will pay no special attention to them here; what they contain of general interest is already mentioned in the foregoing. Report of my Investigations. Like the zoologist mentioned above, I have found that true males are extremely rare in Myxine. Out of several hundred spec- imens examined, I have recognized only very few males, and even those were unripe. The male organs are, usually, easy to distin- guish from the ovaries; they are generally lobate, have a milky whitish colour — especially in somewhat mature state — whilst the ova- ries are more translucent. Small nodules are visible in both, but the nodules of the testes (i. e. the sperma-follicles) are smaller, and whiter, than the nodules of the ovaries (i. e. the young ova). In quite an early stage there is, however, little difference between testes and ovaries; they have the same translucent appearance, and are developed only on the right side of the straight intestine. As stated by previous authors, the testis, as well as the ovary, is secured by åa membrane (mesorchium, mesoarium) to the mesentery, at the point where it is fastened to the intestine (vide Pl. I & Pl. II, fig. 79. The minute structure of the male organs will, subsequently, be described; but we will first examine their occurrence and extension. A feature which attracted my attention on the first superficial examination of the testes of the few true males I had been able to recognize was, that the testes were usually much more developed and prominent at their posterior than at their anterior end. The 2 18 Fridtjof Nansen. [No. 7- reason of that I could, for some time, not discover; it will subse- quently be seen that I have, perhaps, traced the cause. But why do the males occur so extremely seldom? Before we attempt to solve this question let us discuss the generative organs of the large number of Myxine which were recognized not to be true males. On opening large specimens of Myxine, we generally find well developed ova in their sexual organs. If we, however, take smaller specimens, of about 28—32 ctm. in length, and examine their sexual organs, we generally find that the anterior portion is but slightly prominent, and contains very small and young ova, whilst the posterior portion is often very broad and prom- inent, is lobate, and has a distinct whitish colour along its margin, and has, in all respects, the appearance that we would expect to find in a testis; and this it really is. If we take a piece of the margin of this portion of the generative organ, tease it, and examine it in the fresh state under the microscope, we generally find abundance of spermatozoa in various stages of development (fig. 4). There can, thus, be no doubt that that portion of the genera- tive organ is a real male organ (sections will show this still better cf. infra and fig. II) it is, indeed, strange that CUNNINGHAM has so little succeeded in finding spermatozoa. Those young specimens (of 28—32 ctm. in length) are, consequently, hermaphrodites, with quite immature ovaries but well developed testes; and they must be able to perform male functions. If we now examine, somewhat more minutely, the generative organ of the large specimens, which generally contains åa number of large and well developed ova, we find that those ova occur only in the anterior portion of the generative organ, and that the meso- arium of this portion is very broad and prominent, whilst the membrane corresponding to the mesoarium of the posterior portion of the generative organ is very narrow, and carries no reproductive elements, neither ova nor spermatozoa (vide fig.2 & 3). If we examine specimens of Myxine, of sizes between that of these large females and that of the hermaphrodite previously men- tioned, we will often find specimens in which the anterior portion of the generative organ is rather prominent, and contains oblong young ova, whilst the posterior portion is of testicular nature and not very prominent. These specimens seem, consequently, just to be in a transitory stage between male and female state. Indeed, on examining a sufficient number af specimens, we will easily be able to find every transition-stage from hermaphrodite-males (as 1887.] A Protandric Hermaphrodite. 19 illustrated in fig. 1) to fully developed females (as illustrated in fig. 3); and the rule seems to be that the larger the specimen is, the more are the female organs developed, and the more do the male organs disappear. From what has been stated above, we seem, already, entitled to conclude, that Myxine is generally, or always(?), in its young state, a male; whilst at a more advanced age it becomes transformed into a female. Indeed, I have not yet found åa single female that did not show traces of the early male stage. But is there any constant relation between the extension of the male and the female portions of the generative organs of Myxine? and — is there any certain length, or age, of the animal at which the function of the testes ceases, and the development of the ova begins? To elucidate those questions, it is perhaps most convenient to give the following measurements of various specimens examined: Length of the posterior Length of |Length ofthe| male portion the animal |reproductive | (or sterile in centi- organ or portion in metres membrane |females)ofthe reproductive organ == =a======7======"—===m0 En SEES) 1. Hermaphrodite-male with well developed testes; the ova are seen as distinct small (spherical) nodules (vide fig. 1) | 29.7 ctm. | 14.3 ctm. | 5.0 ctm. 2. Hermaphrodite-male with distinct testes, which are, how- ever, already, somewhat de- generated. The ova of the ovary have already begun to become oblong; they are 3 dm in length. .. . . . | 30ctm. 3. Hermaphrodite-male with well developed testes; the ova are small spherical nodules. The male portion of the re- productive organ is not dis- tinctly defined from thefemale | 14.5 ctm. | 7.2 ctm. Fridtjof Nansen. [No. 7. portion; they are mixed for some distance in the boun- dary between both portions, in such manner that testicular follicles (forming a continuation of the posteriorly situated testes) occur along the exterior free margin of the membrane carrying the reproductive ele- ments, whilst ova are situated more interiorly (vide fig. 6) . Spent female with (about 10?) empty ovarial capsules Hermaphrodite-male with testicular follicles occurring along the free margin of the whole reproductive organ (especially developed in the posterior portion, 6.7 ctm. in length); whilst in it's anterior | portion (7.4 ctm. in length) young ova occur inside the testicular follicles, or are mixed with them er Female with small spherical ova (2 mm. in length), and a few spent ovarial capsules. One ovum was 5.5 mm.in length. The posterior ”male) portion of the reproductive organ is still rather prominent and has a distinct thick margin, but no longer contains sperma- tozoa. Length of the posterior Length of |Length of the| male portion the animal in centi- metres 31.6 ctm. 32.0 ctm. 32.4 ctm. 33 ctm. reproductive | (or sterile === ====r"===<=<====<=Z=—==>=<=2===50==" JER organ or portion in membrane |females) ofthe reproductive organ (about) 15.5 ctm. | 6.5 ctm. 16.2 ctm. PE 30: 15.1 ctm. | 6.7 ctm 15.5 ctm. | 4.8 ctm. Zi 1887.] Å Protandric Hermaphrodite. 2 IO. IT. 12. 19 Female with very small ova (2 mm. in diameter). In the posterior, sterile, portion, of the reproductive organ there is a single ovum situated only 3.7 ctm. from the posterior ex- tremity of the organ. Female with large ova (22 mm. in length) Female with oblong ova (about 9 mm. in length) . . Female with 14 large, deep yellow, ova (20 mm. in length) Female with small ova (2.5 mm. in diameter) but with empty (spent) ovarian cap- . sules and corpora lutea. Female with large ova (23 mm. in length) For the sake of comparison the measurements of a true male may be here added: Male. The reproductive or- gan contains, only male re- productive elements; its poster- lor portion (7.3 ctm. in length) is well developed and promi- nent, whilst its anterior por- tion is much less developed, and but slightly prominent . Length of the animal in centi- metres 8 Act. 34.0 ctm. 34.7 ctm. 34.7 ctm. 35.0 ctm. 32.0 ctm. Length of the reproductive organ or 34.7 ctm. 17.5 ctm. 18.0 ctm. 19.9 ctm. 17.2 ctm. 17.1 ctm. 17.5 ctm. 16.5 ctm. Length of the posterior male portion (or sterile portion in membrane |females) ofthe reproductive organ 4.7 ctm. 5.0 ctm. 5.4 ctm. 5.6 ctm. JO cm: 6.8 ctm. p) 1) The measurements given above are those of specimens preserved in alco- hol, now in the Museum of Bergen. rence would have been material. It may be that the measurements of the living specimens would have been a little different, but I scarcely think the diffe- 22 Fridtjof Nansen. [No.0520 Upon a glance at the foregoing series, it becomes evident that no constant relation, between the extension of the male portion and that of the female portion of the reproductive organ, can be established. In the hermaphrodite-male No.2, for instance, the male portion is about the same length as the female portion, whilst in No.r it is about half the length only; and in the larger specimens — the females — it may be seen that the posterior, sterile, portion is, generally, even less than the half of the rest of the reproductive organ. As arule, it may, however, be said, that the proportion between the male portion and the female portion of the reproductive organ is, generally, in the hermaphrodite-males, much about the same as it is in No.r. or in No.3; (i. e. the male portion isjabobpipee somewhat more than, one third of the reproductive organ) whilst in the females, the posterior, sterile, (male) portion of the organ is much less, in proportion to the anterior ovarian portion; indeed, it seems as if the anterior ovarial portion of the reproductive organ is, to some extent, developed at the expense of the posterior testi- cular portion, the latter being gradually decreased, whilst the former is increased. As to the length of the animals when the function of the testes ceases and the development of the ova begins, it seems to be the rule that they, generally, change sex when they have reached a body-length of about 32 or 33 ctm. (cf. No.4 & No.6); how old they are at this period, it is at present impossible to decide. As regards the nature of the very few true males which I have recognized, I think it very probable that it is quite the same as that of the hermaphrodites, i. e. they are only transformed hermaphrodites. Indeed, I have found transition-stages between true males and common hermaphrodites, cf. No.5 in the series given above. A feature which is rather striking, on examination of the reproductive organ of the true males, is that the posterior portion is very prominent, similar to what it is in hermaphrodite males; whilst the anterior portion is but slightly developed, and does not, generally, contain ripe spermatozoa, (cf. fig. 8). At the first glance, it resembles very much the undeveloped anterior portion of the reproductive organ of a hermaphrodite male. The proportion, between the posterior prominent portion of the male organ (of the true male) and the anterior less developed portion, is also about the same as between the male and female portions of the repro- 1887.| Å Protandric Hermaphrodite. Ø3 ductive organ of the hermaphrodite-males. When we now con- sider, that there are hermaphrodite-males with no distinct demarca- tion between the male and female portion of the reproductive organ, but where ova and testicular capsules are intermixed for some distance in the boundary region (cf. No.3 of the series above and fig. 6) and when we, further, consider that in some herma- phrodite-males testicular capsules occur intermixed with ova along the whole length of the anterior (»female«) portion of the repro- ductive organ (cf. no. 5 of the series above) it seems, in my opinion, that we are entitled to conclude that the reproductive organs of the latter specimens form transition-stages between those of the hermaphrodites and those of the »true« males, and that, conse- quently, the reproductive organs of the males and those of the hermaphrodites are the same organs; the anterior (»female<) portion of the organ produces, in the males, only male reproductive elements, instead of ova as it originally does in the hermaphrodite. The males are thus, in reality, not »true< males, but are probably trans- formed hermaphrodites, and in that fact we have also the reason why they occur so seldom. Upon the whole, it must be admitted that there is a strange irregularity in the occurrence and extension of the male and female organs in Myxine. Myxine seems to me to be an animal which, in sexual respects, is just at present in a transition-stage; from what and to what, it is however not easy to say. It seems still to be seeking, without yet reaching, that mode af reproduction which is most profitable for it in the struggle for existence. The Structure of the Male Organs. The male organ forms, as we have shown, in most individuals of Myxine, a direct continuation of the female organ, it being the posterior portion of the generative organ or membrane, if we may call it so. The male organ has a structure which is, in most respects, quite analogous to that of the female organ; it consists of a thin flat mesorchium, the free border of which is thickened, distinctly lobate, has, in fresh individuals, a whitish colour, and contains a number of testicular or spermatic capsules, generally situated close 24 Fridtjof Nansen. [No. 7- together (vide fig. 7, t'). These capsules are filled with small cells or spermatozoa; exteriorly, they are surrounded by a connective- tissue envelope which is a direct continuation of the connective- tissue of the mesorchium. Among the cells filling the capsules, it is, in well prepared sections of the testes, very easy to distinguish two kinds, viz. epithelial cells forming a folicular epithelium investing the inner side. of the connective-tissue envelope of the capsule, and the real sexual cells which after subdivision are converted into spermatozoa. The folicular epithelium is very prominent, especially in young capsules (vide fig. 12, f, e); it forms, here, å distinct continuous layer on the inner side of the connective-tissue envelope, and consists of square or cubical cells with distinct ovoid or spherical nuclei. These nuclei are, in young testicular capsules (where the sexual cells are very large, cf. infra), much smaller than the nuclei of the sexual cells (spermatogons and spermatocytes); they have a distinct and prominent membrane, a not very granular (generally rather clear) contents, in which one, or sometimes a few nucleoli usually are observed; there is, as a rule, no indication of an extraordinary activity, or of divisions, to be traced in those nuclei. In the testicular capsules approaching the mature state, and containing swimming spermatides or spermatosomes (cf. infra), the folicular epithelium is very often rather difficult to trace. It forms there, as a rule, a flat epithelium. In sections of such capsules, oblong epithelial nuclei with surrounding protoplasm occur, more or less sparingly, along the inner surface of the thin connective- tissue envelope enclosing the capsule (vide fig. 11, fe). That these nuclei belong to the original folicular epithelium of the young testicular capsules, may easily be seen on examination of capsules in the transition-stages of maturity. The epithelium remains as å rather thick continuous layer, through a great many stages of the capsules, but when the formation of the spermatides begins, and during the later stages of the spermatocytes; when the capsules are enlarged so much that the sexual cells begin to be separated from each other, and to swim isolated in the fluid filling the capsule; the folicular epithelium is gradually flattened and the nuclei be- 1) These capsules are, as a rule, situated much closer together than the ovarian capsules, and are not, generally, as Cunningham has represented in one of his figures of a transverse section of a male organ (loc. cit. Pl. VI, fig. 8). His fig. 10 is more like the ordinary state. 1887.| Å Protandric Hermaphrodite. | 25 come oblong. I have not been able to elucidate what the function of the folicular epithelium is, but I am of the opinion that this epithelium produces a secretion which (wholely or partially) forms the fluid of the sperma; possibly this secretion may, to some extent, be formed at the expense of the epithelial cells, and the folicular epithelium is thus, to a certain extent, directly converted into a secretion. The flattening of the epithelium in the mature capsules must, probably, be ascribed to the rapid growth of the connective- tissue walls of the capsules; if the epithelium does not grow at the same time, it is evident that its cells must either be quite separated from each other, and perhaps partially loosened from the walls, or they must be flattened to cover the walls of the large mature capsules. It seems as if the situation of the cells of the follicular epithe- lium is not limited to the walls of the capsules only; quite similar cells are often found amongst the spermatocytes, from which they distinctly differ in shape and appearance, and they seem, really, to be follicular cells which have emigrated from the epithelium to- wards the interior of the capsules. In most cases, a direct proto- plasmic connection between these cells and the follicular epithelium can even be observed (vide fig. 13, eci—ecg); it has the appear- ance of having trailed a string of protoplasm after it, when emi- grating. Cells in a similar situation do mnot, generally, occur in young testicular capsules, but seem to first appear during the growth of the capsules. They are not common as long as the sexual cells (spermatogons and spermatocytes) form a quite compact mass, but seem to occur especially in that period of the development of the capsules (cf. infra) when the spermatocytes cease to form a com- pact mass, and begin to be loosened from each other and from the walls of the capsules; the appearance is, as if the walls with the follicular epithelium withdraw from the conglommerate of sperma- tocytes situated in the interior of the capsules, whilst, however, some epithelial cells have more affinity to the spermatocytes than to the walls of the capsules, and are thus separated from the latter but with a bridge of protoplasm connecting them; sometimes, however, this bridge is also broken, the cells are isolated, and are then, perhaps, after some time destroyed. Howsoever this may be, I have not observed anything which speaks in favour of the possibility that these cells are converted into spermatozoa, I think, on the con- trary, that the testicular capsules of Myxine are most favourable 26 Fridtjof Nansen. [No. 7- objects, in proof that the follicular epithelium does not directly produce, or contribute to, the formation of spermatozoa; these are exclusively derived from the spermatocytes. The development of the spermatozoa from the spermatogons seems to be very easy to trace out in Myxine, and I think, therefore, that this animal offers excellent material for investigations on sper- matogenesis. From what I have seen, I think it to be most probable that in the first stage, in the quite young male organ, each testicular capsule, consists of one large cell, spermatogon, with a very large nucleus, and surrounded by a follicular epithelium. This young testicular capsule is, thus, in its structure quite similar to the young ovum with its epithelium; I have, however, never observed a testi- cular capsule in this stage, the reason probably being that I have not yet examined specimens young enough. At a somewhat later stage, the large central cell, spermatogon, begins to subdivide, and instead of one large nucleus several large nuclei are seen situated in a protoplasmic mass inside the follicular epithelium. I have often observed testicular capsules in this stage (vide fig. 12). The spermatogon-nuclei continue, however, to divide, and in- stead of the original spermatogon, a conglommerate of smaller cells, spermatocytes, is gradually formed within the capsules (vide fig. II, ca —cag. No protoplasm is left in the centre of the capsule, as often is the case. In these spermatocytes plenty of nuclei with karyokinetic forms are generally seen (cf. fig. 11). —When the spermatocytes have become reduced by subdivison to aå certain size, the testicular capsule is rapidly enlarged, and the spermatocytes are gradually separated from each other and isolated (vide fig. II, car). They continue, however, to subdivide; fig. 14, a—h and fig. 15, a—e represent several such spermatocytes with karyokinetic forms. When these spermatocytes have, by subdivisions, become re- duced to a certain size, they cease to subdivide, i. e. they have reached the stage of spermatides; fig. 11, cag represents a capsule containing such spermatides. By an elongation of the nucleus, as well as the whole body of the cell (cf. figs. 16 & 17) these spermatides are now gradually trans- formed into ripe spermatozoa. At the same time the capsule is prominently enlarged, and its envelope becomes very thin. Fig. 11, Cap represents part of such a capsule containing spermatides and spermatozoa, more or less developed. Fig. 7, Ca,, Cap, Caz also represents similar capsules containing spermatozoa. sl 1887.] A Protandric Hermaphrodite. 27 When the spermatozoa become ripe, the envelope of the cap- sule probably bursts and the spermatozoa pass into the body cavity, which they leave through the abdominal pores. As to the details of the development of the spermatides into spermatozoa, I will give no circumstantial description here; my in- vestigations of that branch of the subject are not yet finished. From the little I have seen, I think, however, that it is evident, that the spermatozoon is formed from the nucleus as well as from the protoplasm of the spermatide, i. e. the whole spermatide is trans- formed into a spermatozoon. As to the tail; that is perhaps formed, partly by an elongation of the nucleus, partly by the protoplasm of the spermatide (vide fig. 16). As mentioned before, there is, so far as my experience goes, nothing in the spermatogenesis of Myxine which serves to indicate a development of the spermatozoa like what is supposed by Mr. CUNNINGHAM, that which he has seen in his preparation I can not distinguish; is it possible that it is spermatozoa which have been artificially changed. As regards the structure of the anterior female portions of the reproductive organs (the ovaries); I have offered these no special attention, and would refer the reader to CUNNINGHAMS paper and what I have before quoted from it; to which I have nothing to add. I will, however, before I conclude, mention, shortly, the re- productive organ of the »true« males, and of some specimens with mixed organs. As before stated, the reproductive organs of the males are more developed in their posterior than in their anterior portion. The posterior portion has a structure similar to that of the male organ of the hermaphrodite-male, to which it also corresponds. The anterior portion has, however, a somewhat different structure, it being much less developed. Fig. 8 is a transverse section of such a portion. The number of the testicular capsules is very small. I have not, yet, succeeded in finding spermatozoa in these capsules; they contain, generally, small spherical cells somewhat sim- ilar to the spermatides of the common testes; whether those cells are ever developed into spermatozoa, I have not been able to eluc- idate. The connective tissue envelopes of the testicular capsules 28 Fridtjof Nansen. [No. 7. seemed to be thicker than they generally are in common testes. Upon the whole, these organs gave me the impression of being in a somewhat degenerated or rudimentary state. The mixed reproductive organs of some hermaphrodites were, in several respects, similar to these organs in the males. The an- terior portion of the reproductive organ of these specimens con- tained ova as well as testicular capsules mixed. Fig. 9 & 10 are transverse sections of this portion of the organ in such a specimen, 0, V, are transsected ova; c,a, are the testicular capsules. The testi- cular capsules are generally situated nearest to the free border of the organ, with the ova inside them (cf. fig. 9), but sometimes ova also occur outside the capsules (cf. fig. 10). The testicular capsules have a structure very similar to that of the portion of the repro- ductive organ of the male (cf. supra). As before mentioned, the specimens with mixed reproductive organs, as here described, form, in my opinion, transition-stages between the common hermaphrodites and the so-called »true« males, and both of them are transformed hermaphrodites. As regards the time at which Myxine deposits its ova, this is already discussed by CUNNINGHAM and Max WEBER (Zool. Anz. 1887). It seems from that discussion, as if CUNNINGHAM was dis- posed to change his view that Myxine has a limited breeding- season. Indeed, I think it is now proved that Myxine deposits its ova all the year round. On opening specimens of Myxine, it is easily seen that there always, in summer as well as in winter, are some specimens with very large (up to 24 mm.) and nearly mature ova, whilst, at same time, we may find other specimens with ova of every smaller size. This, already, makes it probable that there is no limit of season when the ova become ripe. But, besides this, CUNNINGHAM, as well as myself, have found recently »spent« females with large empty ovarian capsules at various seasons of the year, in the autumn as well as in the winter and summer. The few deposited ova the locality of which is known, were taken in the summer, the Gothenburg ova were found in August, at Lysekilen, and the Bergen's Museum ovum was taken by Dr. DANIELSSEN at Molde in the summer of 1857. When we also consider the time at which the male repro- ductive elements are ripe, we find the same irregularity. At every season of the year you may easily find hermaphrodite-males with nearly ripe reproductive elements. 1887.] Å Protandric Hermaphrodite. 29 When we sum up these various facts, I think we are entitled to conclude, that Myxine has no limited breeding season, but breeds at every season of the year. Before I conclude this paper, it may not be amiss to draw a comparison between the protandric hermaphroditism of Myxine and the hermaphroditism of the few other hermaphroditic verte- brates known (Serranidæ, Sparridæ); but as my time is very limited, at present, I must put it aside for a later and better occasion, when I have, perhaps, also studied the hermaphroditism of Myxine some- what more thoroughly. Summary. I. Myxine glutinosa is a protandric hermaphrodite. Up to å body-length of about 32 or 33 centimetres, it is a male, after that time it produces ova. 2. The proportion, between the posterior male portion of the reproductive organ and the anterior female portion, is not con- stant; the male portion is generally, however, about one third of the whole length of the organ. 3. The few »true< males of Myxine observed, are probably trans- formed hermaphrodites. 4. The young testicular follicles, or capsules, have a structure quite similar to that of the young ovarian follicles. They contain a large sexual cell, spermatogon, which is enveloped by an epi- thelium, follicular epithelium, and a connective-tissue envelope. 5. The spermatogon is, by subdivision, converted into spermatides, which are separated from each other and swim in a fluid inside the testicular capsules. By gradual elongation of the nucleus, as well as the whole cell, the spermatides are con- verted into ripe spermatozoa which pass into the body cavity when the testicular capsules burst. 6. Nearly ripe spermatozoa may be found in specimens af Myxine at every season of the year. 7. Myxine deposits its ova at every season of the year. 30 1845. 1850. 1863. 1875. 1875. 1876. Fridtjof Nansen. [Nøt List of Literature. Johannes Miller. »Untersuchungen iiber die Eingeweide der Fische«, Schluss der Vergleichenden Anatomie der Myxinoiden. Berlin 1845. Allen Thompson. Art. »Ovumc, Todd's Cyclopædia of Anat. and Phys., Vol. V. 1850. Japetus Steenstrup. »Qversigt«. Dansk. Vidensk. Selsk. Forhandl. Kjøbenhavn 1863. Wilhelm Miller. »Ueber das Urogenitalsystem des Am- phioxus und der Cyclostomen«. Jenaische Zeitschr. f. Naturwiss. Bd 2. 1875. Robert Collett. »Norges Fiske«. Suplement. Vidensk. Selsk. Forh. i 1874. Kristiania 1875. J. T. Cunningham, B. A. — »On the Structure and De- velopment of the Reproductive Elements in Myxine glutinosa, L.« Qvart. Journ. Micr. Science. Vol. XXVIIL 1886—387. — Zool. Anzeiger. 1887. No. 250 & 256. Max Weber. Zool. Anzeiger. 1887. No. 253. 1887.| Pie. » 2 > 3 » 4. » G. Å Protandric Hermaphrodite. 3I Explanation of the Plates. Plate I. Hermaphrodite-male of Myxine glutinosa, opened along the ventral side, in order to show the reproductive organ. t. Posterior testicular portion of the reproductive organ. o. Anterior ovarian portion of the reproductive organ. ov. Young ova. då Intestine. læ T Liver. —bw. Body- wall. m. Mesentery. s. Margin along which the mesen- tery is fastened to the body-wall. a. Analopening. The figure is drawn exactly natural size, direct upon the stone, from the natural object. . Female of Myxine, opened in the same way as in fig. 1. The letters have the same signification as in fig. I. st. The posterior, sterile, portion of the reproductive organ. ov. Oblong ova. ov. Small spherical ova. x. The posterior extremity of the ovary. The figure is drawn natural size, direct upon the stone, from the natural object. Female of Myxine, opened in the same way as in the former figures. The letters have the same signification as in figs. I & 2. cl. Corpora lutea. The figure is the na- tural size, and drawn in the same way as above. Plate II. Spermatozoa of Myxine in various stages of develop- ment; seen in fresh state. fdyg are nearly ripe sperma- tozoa. Zeiss. F, 2; drawn under Cam. luc. Spermatozoa and spermatides of Mywine, freshly isolated, fixed with vapour of osmic acid, and stained with hæmatoxylin. a—m. Spermatozoa in various stages of development. 1—3. Spermatides. bl. ce. Blood cor- TEGE i ; vr 20 Fridtjof Nansen. : | - Nøs! puscle. Zeiss. F, 1; drawn under the Cam. ledes upon the stone, from the natural object. Fig. 6. Portion of the reproductive organ of a hermaphrodite- male showing the gradual transition of the posterior male portion into the anterior female portion. By a mistake, the figure has been transposed in drawing the posterior, testicular, portion, which now is on the left side but should be to the right side. t,%,1t", Testes. 0vj, 00,2, 003 Young ova. ov, and ov. etc. are situated inside the testes Å and &”. me. Mesoarium or mesorchium. då. Intestine. Drawn natural size direct upon the stone, from the natural object. » 7. 'Transverse section of the male reproductive organ of åa hermaphrodite-male. t. Testes. me. Mesorchium. i. Wall of intestine. mes. Mesentery. 05. Thickening by which mesorchium and mesentery are fastened to the intestine. ca. Immature testicular capsules. ca, cap, ca3 Testicular capsules containing nearly ripe spermatozoa. Zeiss ap, 2; drawn under the Cam. luc. from the natural object, direct upon the stone. » 8. Transverse section of the anterior portion of the generative organ of a »true< male. The testicular capsules are, all of them, immature in this portion. The letters have the same signification as in fig. 7. Zeiss a,, 2; drawn in the same way as in fig. 7. > 0. Transverse section through the anterior portion of the reproductive organ of a hermaphrodite-male. The letters have the same signification as before. In this section ova (0v.) are seen, as well as testicular capsules (ca.), both being mixed along the whole anterior portion of the reproductive organ of this specimen. Zeiss. a,, 2. Drawn in the same way as in fig. 7. > 10. Transverse section through the same portion of the herma- phroditic organ of the same specimen, more highly magni- fied. me. Mesorchium. ov, Ovum situated to the inside of the testicular capsules, as is the rule when the organ is hermaphroditic in this way. 003, 0v;. Ova situated exter- nally to the testicular capsules. ca. Testicular capsules. e. Thickening in the mesorchium. cp. Connective-tissue capsule enveloping the ovum. Zeiss AA, 2. Drawn in the same way as in fig. 7. r A Protandric Hermaphrodite. 33 1887] Fig. 11. DE. Sm 03. DE BE TE: oe 16. Portion of a transverse section of the male organ of å hermaphrodite-male (cf. fig. 7). ca,—c0,. Testicular cap- sules containing spermatocytes. ca;. Testicular capsule containing loose spermatocytes. cag. Capsule containing spermatides. ca. Capsule containing spermatides and spermatozoa. fe. Follicular epithelium. Zeiss. CC, 1; drawn in the same way as in fig. 7. Portion of a transverse section through the testes of a hermaphrodite-male, showing a young testicular capsule (ca,) containing spermatogons with large nuclei. N, NM, Na. Nuclei of the spermatogons; M, & N, are remarkably smaller than the three large ones. 6ca,, cas. Portions of cap- sules containing spermatocytes. fe. Follicular epithelium. ctm. Connective-tissue membranes enveloping the capsules. n. Nuclei of connective-tissue. bl.v. Blood vessel con- taining blood-corpuscles. Zeiss. CC, 4; drawn in the same way as before. Portion of a section through a testicular capsule, showing how mnuclei (ec3—6ec) from the follicular epithelium, may be situated amongst the spermatocytes (sp) fe. Follicular epithelium. ec. Fpithelial cells. ct m. Connective-tissue membrane. Zeiss. CC, 4; drawn in the same manner ane. Portion of a section through a testicular capsule of a her- maphrodite-male. The capsule contains spermatocytes that have already begun to separate. a—h. Spermato- cytes, the nuclei of which show various karyokinetic figures. fe. Follicular epithelium. 10. Cavity of the capsule, pro- bably filled with fluid. ctm. Connective-tissue membrane. Zeiss. F, 1. (Flemming's liquid, Safranin). Drawn in the same way as before. a—e. Spermatocytes. Zeiss. F, 1 (Flemming's fluid, Sa- franin). Drawn in the same way as fig. 7. Various stages in the development of the spermatozoa of Myxine; taken from a transverse section of the testes of a hermaphrodite-male. a. Young stage. dd. Interme- diate stages. e. Nearly ripe spermatozoon. f. Spermatozoon with peculiar staining. Zeiss. F, 1 (Flemming's fluid; saf- ranin) Drawn in the same way as fig. 7. ee DE ør seem sometimes to occur. - eand In h,iandk the nuclei have a rema! position, very unlike that of most sp 'm F, 1. (Flemming's fluid, hæmatoxylin) Dr way as fig. 7. SR FÅ Z P KRAN sd DE PU på Å > å å Eee TN Pa og fame REP ae ed Berg ; t å t i r 1 ET Fe pinsen & S E 3 & 3 8 å & & & Å BR, SE ea ar N Frsdtjof Nansen ad nat rek. Å ö- OA % Pi ' Nansen ad. nat Ui. pr > Indberetning fra KD: — historisk-antikvariske Afdeling til Generalforsamlingen 21de April 18:8. (Hertil PI. I og II.) Bergens Museums historisk-antikvariske Samlingers Forøgelse i 1887. Det sidst forløbne Aar har for Oldsamlingen været rigt paa gode Fund. Fra Stenalderen er indkommet 28 større Redskaber, blandt hvilke 7 Stenøxer og en sjelden i Ryfylke funden tveægget Ski- ferkniv. Fra Broncealderen er indkommet en vægtig Spiralring af Guld, funden paa Lister, og en Kniv med massivt Haandtag funden i en Broncealders Gravkiste paa Fgerøen ved Egersund. Af speciel In- teresse er en Armring (Fig. 3) funden paa Blotheien ved Avaldsnæs, idet den ved Form og Ornamenter viser sig at tilhøre Overgangstiden fra Bronce- til Jernalderen, en Kulturperiode, der her oppe kun har efterladt sig meget svage Spor. Ringen fandtes I en Grav, men er vistnok et fremmed, indført Stykke. Samtidigt er fra Jæderen ind- kommet det første sikkre Bevis for, at man i Broncealderen ogsaa i Norge har forstaaet at forarbeide Broncesager, nemlig en i Væg- sten udskaaret Støbeform for smaa øxeformede Hugredskaber, de saakaldte Celter. Selv i Danmark og Sydsverige ere saadanne Stø- beformer sjeldne. Fra Godøen ved Aalesund er indkommet et Exemplar af de smukke, med Filegran forsirede Guldberlokker, der ere eiendom- melige for den ældre Jernalders første Aarhundrede i Nordeuropa. Jernalders Fund af saa høi Alder har hidtil kun optraadt sparsomt langs Norges Vestkyst, men fra de søndmørske Øer er allerede før indkommet Fund, der tyder paa en forholdsvis tidlig Bebyg- gelse. Paa »Kongsgaarden« Hebnæs i Jelse i Ryfylke blev ved tilfældig Gravning paatruffet to klokkeformede Glasbægere (Fig. 10) af provinciel 4 Indberetning 1887 romersk Oprindelse, mærkelige ved sin Form og kraftigt indslebne Ornamenter. | En stor Lerurne (Fig. 9) fra Etne fortjener at nævnes paa Grund af sine Forsiringer, der væsentlig adskiller sig fra den for saadanne Kar almindelige Udsmykning. | Paa Næs i Kvindherred blev aabnet et stort Hellskammer, hvori var hauglagt en Kriger med fuld Vaabenudrustning fra ældre Jernalder: to Spyd, Sværd, Skjold og kileformet Øx. Ved Undersøgelse af Storhaugen paa Karmøen er Museet kom- met 1 Besiddelse af en Del Skibsrester og Træredskaber fra Vikin- getiden. Som Følge af den langs Vestkysten 1 Vikingetiden almindeligt herskende Ligbrand har Museets Samling hidtil endog ganske savnet det Slags Oldsager. Fra samme Haug er en Haandledsbøile af Guld, den første 1 sit Slags, der hidtil er opdaget her i Landet, desuden to Sæt Spille- brikker, det ene af Rav, det andet af broget Glas, forskjelligé Vaaben og andre Vidnesbyrd om Velstand, udenlandske Forbin- delser og storartede Gravskikke. Endnu mærkeligere ved udenlandske Oldsager er forresten et "Fund fra en Kvindegrav i Vik i Sogn. Foruden Rester af fre smukke Broncekar, alle vistnok af irsk Oprindelse, og hvoraf det ene har skjoldformede Beslag med kunstfærdis Mosaikindlægning, indeholdt denne Grav et endnu bevaret Træspand (Fig. 21) med brede forsirede Broncebaand, vistnok ogsaa fra Irland, en østerlandsk Skaal- vægt med Lodder (Fig. 19, 20), hvoraf to har irske Ornamenter, en halv Kufisk Sølvmynt og Museets første to Glaskar (Fig. 22, 23) fra den yngre Jernalder foruden mange Jernsager. Fra Rosfjorden ved Farsund er indkommet et karakteristisk Vikingefund i en ualmindelig stor Vægstens Gryde; fra Viks Preste- gaard og fra Bakke i Strandebarm to Vikingesværd med sølvfor- sirede Hjalt. Fra Jondal har Museet erhvervet en firebladet Døbefunt af Vægsten foruden flere gode Inventariestykker fra Bygdens i forrige Aarhundrede nedrevne Stavekirke. Af Gjenstande fra den nyere Tid fortjener at fremhæves et Krus af Serpentin med Laag og Beslag af forsiret Sølv. Serpen- tinkar blev som bekjendt i ældre Tid anseet for at sikre mod For- giftning. Desuden to Tavler af Føetræ med mønstergyldige Ud- skjæringer 1 italiensk Renaissance og en yderst sjelden Vinkande af Traadglas foruden mange for den national-ethnografiske Samling =FFF=% === LW Kjøper) QU Sgt 1880 he eeeE >, Excursioner ss 1 SF Tilsammen 1568 Af de indkomne Naturalier er følgende sjeldnere og større at udhæve: Fostre af Delphinus delphis og albirostris; Phocæna communis, Orca gladiator, Balænoptera rostrata. Skeletter af Delphinus albirostris og Orca gladiator. Macrorhinus angustirostris, Eumetopias stelleri, Haplodon rufus fra Oregon, Nyctereutes procyonoides fra Japan. Perameles macroures fra Queensland. Rupicola crocea. Plechophanes laponicus fra Fokstuen Dovre. Antilope leucoryx. Capra hymelayana. Æg af Casuarius unoappendiculatus. Ringdue, skudt ved Nevengaard, Sandvigen, 11. 12. 87. Trachypterus arcticus, Harhaug pr. Aalesund (13. 2. 87). Lampris guttatus, Haugesund (6. II. 87). En Samling Landmollusker fra Forenede Stater. — Bullimusarter fra Ny Caledonia. — Landmollusker fra Middelhavslandene. — fra Sydhavsøerne. —— fra den naturhist. Afdeling. 19 Disarticulerede Kranier af Cercopithecus, Python og Gadus. — Bug- og Rygskjold af Testudo graeca: Et Stykke af Barkskibet »Ørnen«, gjennemboret af en Histiophorus sladius. | Tandens Længde c. 45 cm. Atlanterhavet 20 56 NDr200 0 V. L. fra Greenwich. Den indenlandske Fuglesamling er blevet completteret med en Del Ungfugle i Dundragt og Overgangsdragt. 14 sjeldnere Mineraler (Krystaller). En Del Glas samt en Pibe Spiritus er anskaffet. I Aarets Løb har Museet staaet i Bytteforbindelse med føl- øende Herrer og videnskabelige Anstalter: Prof. Robert Collett, Kristiania. Mr. Chas. $. Simpson, Ogalalla, Nebraska U. S. A. Mr. R. Damon, Weymouth, England. Dr.Kobelt, Senckenbergische naturforschende Gesellschaft, Frank- fort a. M. Naturaliehandler G. A. Frank, London. Prof. D'Arcy W. Thompson, University College, Dundee. Prof. Ginther, British Museum, London. Museets naturhistoriske Afdeling 21de April 1888. D. C. Danielssen, G. A. Hansen. Herman Friele B. S. N. Nicoll. C, Berner, ; Indberetning fra | po Bergens Museums Bibliothekar til t Generalforsamlingen 2rde April 1888. Museets Bibliothek er i Aaret 1887 bleven forøget med 746 Bind og Hefter, hvoraf 400 No. er Gaver. Af dette Antal hen- hører 557 til den naturhistoriske Afdeling og 189 til den historisk- antikvariske Afdeling. C. Fastings Bibliothek er heller ikke i dette Aar bleven forøget. Bøgernes Antal i Musebibliotheket beløb sig ved Udgangen af 1886 tl 21 aa ANTE ee Tilvæxttu.18S7 4 0 SR TT 7200 Å 12,384 No. G Fasinss bBblobek SANE NE 708 » For begge Bibliotheker tilsammen. . . 0 RSSENG Fortegnelse over Gaver til Bike i Aner 1887 ved- lægges. Bergens Museum, 20de April 18838. P. Hysing. Gaver til Bergens Museums Bibliothek 1887. «Qverlæge Dr. D. C. Danielssen. Bulletin de la Societée Zoologique de France 1886, No. 5—6 og 1887 No. 1—6. Finfache Ascidien aus der Bai von Batavia 1887 (8) von C. P. Sluiter. Studies from the morphological laboratory in the University of Gambrdse by A- Sedswich. 1 Vol. II pt. 2 08 Vol. IT på må Eondon 8. Report on the anatomy of Aletia xylina, by C. S. Minot and E. Burgess. Wash. 1884. 38. La Castration parasitaire et son influence sur les caracteres ex- terieurs du sexe male ches les crustacés décapodes, par Å. Giard. Paris 8. Histology of the locust and of the cricket (Anabrus) by C. S. Minot. Wash. 1880. 38. Le Varangerfjord, catalogue des mollusques testacés, recueilles pendant la mission de Lapponie par J. de Guerne. Brux- ellesme86. 8. Note sur quelques points de la morphologie des orchestics suivie d'une liste succincte des amphipodes du boulonnais, pan ebarrols Bille 1887. (8. The Cayuga flora by W. R. Dudley, pt. I. Ithaca N. Y. 1886. 8. Manifestation en Ihonneur de Mr. P. J. v. Beneden cenquan- tenaire de professorat 1836—1886. Louvaine 38. Zur Kenntniss der Insektenhaut par C. S. Minot. Boston 8. Sur les recherches zoologiques pour suivies durant la se- conde campagne scientifique de I'Hirondelle 1886 par le Prince Albert de Monaco. Paris 8. Arbeiten aus dem zoologischen Institut zu Graz. Band 1 No. I—4. 1886. Leipzig 8. Annual report of the Vorkshire philosophical society 1886. York 8. 24 Indberetning 1887 La race humaine de Neanderthal ou de Canstadt en Belgique: par J. Fraipont et M. Lohest. Bruxelles 1886. 38. Sveriges Statskalender for Aaret 1886. Leopoldina for Aaret 1887. Halle 4. Some observations of the Embryology of the Teleosts by J.S. Kingsley. Boston 1883. 4. Lower invertebrates. Mollusca by Kingsley. Boston 1885. 4. Carcinological notes by Kingsley. Essex 8. Notes on the embryology of Limulus by Kingsley. London 1885. 38. Transactions of the Wisconsin Academy of sciences, arts and! lettres. Vol. VI. Madison 1886. 8. Tijdschrift der nederlandsche dierkundige Vereeniging Ser. 2. Deel I, 3—4. 64ter Jahresbericht der Schlesischen Gesellschaft fir vaterlan- dischen Cultur. Breslau 1887. 8. Zacharias Albérts Tagebuch aus dem Jahre 1627, herausgeg. von Dr. Julius Krebs. Bresl. 1887. 8. Annales de la Société royale malacologique de Belgique. Ser. 4. Tm. 1—2. 1886—87. Bruxel. 8. Proces-verbaux des séances de la Société royale malacologique de Belgique 1887. Die Evertebraten aus der Samlung der Kgl. naturwis. Vereins. in niederland. Indien. Batavia 1887. 38. | Contributions a L'etude des Bopyriens av. xpl. par Å. Giard et Bonnier Fllemes | On a collection of birds, made by M. Namige in the Liu Kiu islands, with descriptions of new species by L. Stei- neger Washamn556 18: Konservator A. Lorange. The history of the Liddesdale, Eskdale,. Ewesdale etc. by R. B. Armstrong. I. with illust. and maps. Edinburgh 1883. 4. Fiskeriselskabet. Norsk Fiskeritidende for 1887. Aarsberetning for 1886. Archivassistent Benemann. Nogle kristiansandske Præsteautografier ved EJA Thomle Studenter 1 nedre Borgesyssels Provstie ved Do. En bergensk Slægtebog fra det 17de Aarhundrede. Kjøbenh.. 1886. Do. 2den Række I. fra Bibliothekaren. 26 Apotheker Chr. Ellermann. Muspratt's theoretische, praktische und analytische Chemie. 6 Theile im XI Bande. Braunschweig 1865—70. 8. Graham-Ottos ausfirliches Lehrbuch der Chemie, 3te Auf. Band 1—6. Braunsw. 1857—60. 8. Kommentar zu deutsche Pharmakopoeen von H. Hager. 2: Bande. Lissa 1855—357. 8. Pharmacopoea borussica, iibersetzt und erlåutert von F. P. Malde hele (Leipzig 18330348. Die Vögel Deutschlands und ihre Eier von F. Gråssner, mit: Kor Halle 186500 4. Biskop Hvoslew. Norsk Lovtidende for Aaret 1887. Dr. Nicoll. Norske Land- og Ferskvands-Mollusker ved J. Friele. Christiania 1853. 8. Konservator F. Nansen. Du systeme nerveux chez les invertebrates (Mollusques et Annelés) par E. Blanchard. Paris 1849. 38.- Rektor Henrichsen. Indbydelsesskrift til Examen i Kathedralskolen: 1887. Skolebestyrer Berner. Do. for den tekniske Skole. Konservator Brunchorst. Smaaskrifter om Natur og Menneskeliv. Observator Åstrand. Mindre Afhandlinger I og II. Bergen 4. P. Fylling (Søndmøre) Compendium kcosmographicum ved H. Nansen. Kjøbenhaffn 1634. 8. Feroeinga reserata ved L. J. Debes. Kjøbenh. 1673. 8. Solatium relapsorum ved Laurentius Quisling. Christianiæ- Go OR Apostlernes Liv og Levnet m. m. ved Nicolaus Helvaderus. Kjøbenh. 1634. 4. Lægebog m. m. ved Tyge Nilssen. Kjøbenh. 1630. 8. Norigia illustrata ved J. L. Wolff. Kjøbenh. 1657. 4. Gaardbruger Mandrup Hjeltnæs, Ulvik. Sognepræst Anders An- dersen Ribers Stamtavle med Anhang: Galtung-Familiens Slægtstavle. Stavanger 1885. 38. Fru Undal, Valen i Fjeldberg. Bibliotheca historica Dano-Norvegica, - auetore N. P- Sibbern. Hamburgi 1716. 8. Ligprædiken over Biskop Jens Schelderup ved Ambrosius Har- denbeck. Kjøbenh. 1666. 4. Triumphans nuptialis danicus, Christian 5te og Magdalena Sy- billas Bilager ved J. H. Buch. Copenhagen 1648. 4. Konservator M. Foslie, Tromsø. Nye Havsalger med 3 Tavler. Tromsø 1887. 38. 26 Indberetning 1887 Kritisk Fortegnelse over Norges Havsalger. Tromsø 1886. 38. "Tromsø Museum. Aarsberetning 1886 og 1887. ”Toldkasserer K. Pettersen i Tromsø. Den nord-norske Fjeldbyg- ning. Tromsø 1887. 8. Amtsformandskabets Forhandlinger i Stavanger 1887. 8. Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Rapport om det artistiske Undervisningsværk i Storbritanien og Irland. Krist 188. Archiv for nordisk Philologie ved G. Storm. Bind 3. Hf. 1—4. Justitsdepartementet. Norsk Lovtidende, 2den Afdeling 1886. Hf. 3—4-. Finantsdepartementet. Storthingsefterretninger 1836—1854. Bind 1. Hf. 7—10. 36te ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1887. 90 Bind. Christ+8. Forklaringer til Statsregnskabet 1885—1886. Det statistiske Centralbureau. Norges officielle Statistik. 3die Række. No. 30. Folkemængdens Bevægelse. Konsulatberetninger 1885. Hf. 4. » 31. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge 1884. » 32. Kriminalstatistik 1883. » 33. Jernbanernes Drift 1885—86. » 34. Skibsfarten 1885— 86. Meddelelser Bind 5, No. 1—12 1887. 38. » 35. Skiftevæsenet 1884. NB Skolevæsenenne » 38. Kommunale Finantser 1881—1883. » 39. Kriminalstatistik 1884. » 40. Konsulatindberetn. 1886. Hf. 1, 2—3. » 41. Norges Bergværksdrift 1883 —1885. » 42. Strafarbeidsanstalter i Norge 1885 —386. » 43. Norges Handel 1886. » 36. Norges Finantser 1878—85. » 44. Rekruteringsstatistik 1886. » 45. Sparebanker i Norge 1886. » 46. Statstelegrafen i do. International Skibsfartsstatistik. Tabeller over Handelsflaaderne 1850—86. Krist. 1887. 8. Tømmerflødning i de norske Vasdrag 1876—85. Krist. 13887. 8. fra Bibliothekaren. De No. 47. Norges Postvæsen 1886. » 48. Sindssygeasylernes Virksomhed 1886. » 49. Norges Fiskerier 1886. » 50. Om Norges indenrigske Skibsfart 1885. » 51. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge 1885. Den geografiske Opmaaling. Topografiske Karter No. 190 D., 43—44- B. Kart over Kristianias Omegn, Blad VI. Professor Dr. H. Mohn. Observations internationales polaires 1882— 1883. Expedition danoise faite a Godthaab en Groenlande par Å. Paulsen. Copenhagne-1886. 4. Die Beobachtungs-Ergebnisse der deutschen Stationen, Band 1. Kinguafjord, Labrador, 20 Sud-Georgien. | Berlin 1836. 4. Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 13de Møde MOhristiania.| Krist. 1887. 8. Observations faites an Cap. Thordsen, Spitsberg par lexpe- dition svédoise. Tome II. Aurora borealis par C. Gyllen- skjöld. Stockh. 1886. 4. Die Österreichische Polarstation Jan Mayen. Beobachtungs- Ergebnisse, Band II, Abtheil 2. Wien 1887. 4. Magnetisme terrestre Tome II. Helsingfors 1887. 4. Beobachtungen der russischen Polarstation auf Nowaia Semlja. PE Theil 1 meteorologische Beobachtungen. St. Petersburg oe Beobachtungs-Ergebnisse der norwegischen Polarstation Bosse- kopiimiAlten. |Thel IL. Krist: 1887. 4. Professor Hjortdahl. Begyndelsesgrundene til den kvalitative Ana- lyse. 3die Udgave 1886. 8. Krystallform der Erdalkali-Molubdate. Leipzig 1887. 38. Die Terveyanide von Methylamin und Piperidin. Analyse af Tysnæsmeteoriten. Amanuensis W. M. Schøyen. Tillæg og yderligere Tillæg til Norges Lepidopterfavna. Christ. 1887. 8. Videnskabsselskabet i Christiania. — Selskabets Forhandlinger for Aaret 1886. Antikvar N. Nicolaysen i Kristiania. Atter om Trondhjems Dom- feirke. 1887. 8: Om Hov og Stavekirker. Overhofintendant C. Holst i Christ. Katalog over Skrifter og Af- handlinger af G. O. Sars indtil 1884 og Do. af R. Collett. g20 Indberetning 1887 Joannis Agricolæ Islebiensis apophthegmata nonnulla edidit L. Daae MOhrstnSSb Anatomisk Beskrivelse af Burcæ nucosæ paa OQOver- og Under- extremiteterne ved Å. S. D. Synnestvedt og udgiven af Prof. Dr JMossaiChrist msog ke: Viridarium mnorvegicum. Norges Væxtrige, 2 Bed. Schubeler.(Ghristuass6ia! Die Pflanzenwelt Norwegens. Chr. 1875. 38. Norges Fiskerved RK. Collett HChr ss: Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 1o0de Møde 1868 1 Christiania Chr. 1860. 38. Bidrag til Kundskaben om Norges arktiske Fauna ved G. O. Sars. B. I Molluscas hø 1078 ES Die lateinische Partikel »Ut«. MHerausgeg. von ]J. E. Weisse. Krist. 1882. 18. Om Autografiens praktiske Anvendelse i Zoologien ved G. O. Sars'N Chr 18750868. Universitetets Aarsberetning 1885—86. Fortegnelse over videnskabelige Instituter og literaire Bytte- forbindelser ved C.:Holst. 2den Udg. «Chr. 11855 008: Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel ved C. P. Caspar vAbtIL. «Chr018759 18! | Postula Sögur, efter gamle Haandskrifter, udgivet af C. R. Unger Cur 18 74. 18: Karlamagnus Saga ok Kappa hans, udg. af Unger. Chr. 18000. Om den romerske Literaturs Udvikling ved J. P. Weisse. Chr 197508: Bibliothekar Drolsum. Universitetsbibliothekets Aarbog for Aaret 1886. Det fysiologiske Institut i Kristiania. Om Blodets Kredsløb og Funktion. Krist. 1887. 38. Undersøgelser over Sædlegemerne hos Pattedyr, Fugle og ph bier ved Q: S.dJensen. | Krist 1185. 18: Eriksson J. (Stockh.). Bidrag till kånnedomen om våra odlade våxters sjukdomar. I. Stockh. 1885. 38. Vetenskaps Akademien (Stockh.. ÖOfversigt af Akademiens För- handlingar 1887. Bihang til Akademiens Handlingar. B.XI og XII, samt B. VIII, FIELNZ: fra Bibliothekaren. 20 Meteorologiska iakttagelser i Sverige. Serie 2, B. 9—10 for Marene 1881 —832. Intendant A. V. Ljungman, Orust 1 Sverige. Bohuslånsk Fiskeri- tidsskrift for 1886 og 1887. Professor, Friherre Nordenskjöld. Vega-Expeditionens vetenskap- liga iakttagelser. B. IV—V. Stockh. 1887. 38. Wesala Universitet. Nova acta. Ser. 3. Vol. XII. 1887. 4. Redogörelse för Kgl. Universitet i Upsala 1886—387, ved E. Lund. Dr. A. Stuxberg i Göteborg. Fauna på och kring Novaja Semlia. Göteborg | 1878. (18. Boghandler Qviding i Lund. Månadskataloger för 1886 og 87. Lunds Universitet. Acta universitatis lundensis. Årsskrift 1885 og 1886. Lund 4. DUpsala Universitet. Bulletin mensuel de l'observatoire meteorolo- Signe Mol XVII 18861 4. Sveriges offentlige Bibliotheker. Upsalas, Stockholms og Lunds Accessionskataloger 1886. Professor M. P. la Cour. Résumé de journal meteorologique de Tycho Brahe, pendant les années 1582—97. Copenhage P8360- 8. Tonhjulet. Kjøbenh. 1878. 38. Femaarsberetning fra det Køl. Landhusholdningsselskabs me- teorologiske Comite for 1866 —1870 Kjøbenh. 1872. 38. Det zoologiske Museum i Kjøbenhavn. Djimpna-Togets zoologisk- botaniske Udbytte med 21 Tavler og I Kart, ved Prof. PrGNE. Litken. Kommissionen for det arnamagneanske Legat. Snorra Edda Tome 3 pars posterior. Kjøbenh. 1887. 38. Overhofintendant C. Holst. Guderne hos Virgil ved A. B. Drach- mann. Kjøbenh. 1887. 38. Catuls Digtning. Do. do. 38. Pomved BAB. Stenersen. (Krist. 18871118. Index scolarum rste og 2det Semester. Krist. 1887. Die zoologisch-botanische Gesellschaft i Wien. —Verhandlungen Band XXXVI und XXXVII, Jahrgang 1886 u. 1887. Der Verein fir Erdkunde zu Halle. Mittheilungen Jahrgang 1886. 8. Die geographische Gesellschaft zu Bremen. Deutsche geographische Blåtter. Band IX. Hf. 3—4. 1886. 38. Der botanische Verein fir Thiiringen. Irmischia-Korrespondenzblatt No. I—10. 6te Jahrgang 1886. Sondershausen 8. 30 Indberetning 1887 Prof. Dr. F. C. Noll. Der zoologische Garten, Jahrgang XXVIII 807. Frankt fa FMS. C. G. Sue i Kiel. Beitråge zur Anatomie und Histologie von Jaera: marina. Dessertatio. Kiel 1887. 38. Prof. Dr. K. Möbius i Kiel. Schlusbericht iiber den Versuch des deutschen Fischereivereins kanadische Austern. Berlin 1807. 18. K. K. Hofmuseum in Wien. Annalen, Band 2, No. 1—3. 1887. 8. Die meteorologische Central-Anstalt i Munchen. Uebersicht tiber die Witterungs-Verhalltnisse 1886—87. Beobachtungen der meteorologischen Station im Bayern. Jahr- gang IX. 1887. Det literære Selskab i Reykjavik, Island. Årbok hins islanska forn- leifafélags for Aaret 1886. Reyk. 8. Slöidföreningen i Stockholm. Meddelelser 1887. 38. K. K. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetisme. Jahr- biicher, Jahrg. 1885. Band XXII. Wien 1886. 4. Professor G. vom Rath i Bonn. Einige geologische Wahrneh-- mungen in Mexiko. Bonn 1887. 38. Ueber Cristobalit von Cerro St. Christobal bei Pachuca im. Mexiko. Bonn 1886. 38. Worte der Erinnerung an Dr. Martin Websky 1887. 8. Einige geologische Wahrnehmungen in Griechenland. Bonn: 1887: K. Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn. Skrifter, 6te Række.. B. 4, Not IT... 4to. Oversigt af Forhandlingerne 1887. 8. Regesta diplomatica historiæ Daniæ, 2den Række. B. L Kjøbenh. 1886. 38. Naturhistoriske Forening i Kjøbenh. Videnskabelige Meddelelser for Aarene 1884—1886. Kjøbenh. 8. Die naturhistor. Gesellschaft zu Nirnberg. —Jahresbericht 1886. 8. Der Verein fir Erdkunde zu Stettin. Jahrbicher 1886. 38. Die physikalisch-ökonomische Gesellschaft zu Königsberg. Schriften 1886. Königsberg 1887. 38. Die geographische Gesellschaft zu Greifswald. —Jahresbericht 1883. —86. Greifsw. 1887. 38. Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Abhandlungen, B.IX, Hf. 3—4. 1887. 38. Flora der ostfriesischen Inseln von F. Buchenau. Norderney 1881. 38. fra Bibliothekaren. il Der botan. Verein zu Landshut. 10ter Bericht 1886—87. 8. Die oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde zu Giessen. 25 Bericht. Giessen 1887. 8. Die senckenbergische naturforschende Gesellschaft i Frankfurt a. M. Perient fir 1887. 8. Gesellschaft zu Giessen (se næstforegaaende). Flora der Umgebung von Laubach. Geht Diobas in Schaatstein tiber? Die rationale Plancurve 4te Ordnung in Zusammenhang mit der binåren Form 6te Grades. Ein Beitrag zur Lehre von dem Vorkommen gehörnter weib- licher Rehe. (4 Dissertationes.) Die naturforschende Gesellschaft in Ziirich. Vierteljahrsschrift, B. 30 og 31, No. 1—2. 1886. 38. Der naturwissen. Verein zu Elberfeld. Jahresberichte 1887. 8. Der Verein fir Erdkunde zu Leipzig. Mittheilungen 1886. 38. Die Gewerbeschule zu Bistritz, Siebenbirgen; XIII Jahresbericht Loe er Ministero di Agricoltura, Industria e Commercia in Roma. Annale di Agricoltura 1886: Relazione della stazioni di prova agrarie e speciali. Annali 1887. 8. I. Consiglio di Agricoltura 1886. 2. Notizie intorno alle condizioni dell” agricoltura. Scuole superiori agrarie all” estero. 3. J. Cibri genealogici del bestiame rurale. 4. Atti della commissione consultiva per la pesca. 5. Instruzioni pratiche per conoscere & combattere la perono- spora delle vite. 6. Zootecnia-provedimenti a vantaggio della produzione equina nell anno 1886. Legislazione sulla pesca. Atti della commissione incaricata di studiare i metodi intesi a combattere la peronospora delle vite. Zootechia 1887. 9. L'Industria dell alcool e& della vinificazione in Germania ed in Austria. 10. Concorso internazionale di piccole trebbiatrici a vapore in pesaro 18385. II. Revista del servazio minerario nel 1885. 12. Natizie & documenti sulle scuole minerarie del regno. 4 0:53 32 Indberetning 1887 13. Mostre di apparecchi anticrittogamici ed insetticidi. 14. Atti della commiszione per le malattie degli animali. 15. Osservazioni fenoscopiche sulle piante. 16. Insegnamento agrario elementare. Musée royal d'histoire naturelle de Belgique. Bulletin Tome 4. Bruxelles 1886. 8. Annales, Vol. XIII texte avec Planches. Bruxelles 1887. 4. La Société royale des sciences de Liege. Memoires 2den Serie, Tome XIII. Bruxelles 1886. 8. ; La Société imperiale des Naturalistes de Moscou. Bulletin 1886. No. 4 og 1887 No. 1—3. Meteorologische Beobachtungen am landwirthschaftlichen Aka- demie bei Moscou. 1886 2te Hiålfte. Commission des travaux geologiques du Portugal. Recueil d'etudes paleontologiques sur la faune cretacique du Portugal. Serie [ Vol og 20 Miisborne rS50M Academia real da sciencias. Lisboa, Portugal. Journal de sciencias mathematicas, physicas & naturaes. 1887. Lisboa 1887. 8. Der naturhistorische Verein der preussischen Rheinlande m. m. Verhandlungen, s5te Folge, Jahrgang 4, Hålfte 1. Bonn OS 8. G. Burmeister. La Paleontologia actual en sus tendencias y sus resultados, traducion de una obra del G. Burmeister. Buenos Aires 1864. 4. La Academia nacional de Ciencias en Cordoba. Republica Argen- tina. Boletin Tom IX entrega 2—4, 1886. 8. Acfas Tome V, entrega'3. Buenos Aites 183011 New Zealand Institute. Manual of New Zealand Coleoptera by T. Broun, Part 1—11. Wellington 1881. 38. Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings for the year 1885, Vol XIX. Sydney 1886..8. N. Zealand Institute. The official record of the N. Zealand indu- strial exhibition 1885. Wellington 1886. 38. The geological and natural history survey, Canada. Annual report. Serie 2. Vol. 1. 1885 with maps. Ottawa 1886. Australian Museum. Report 1886. Sydney. Fol. N. Zealand Institute. Transactions and proceedings. New ser. Vol. II. Wellington 1887. 38. The Meteorological service, Toronto, Canada. Monthley weather review 1887. Report 1884. Ottawa 1887. fra Bibliothekaren. 33 The Royal Society of London. Proceedings, Vol. XLII—-XLIII. 1807. 8 Philosophical transactions 1885 and 1886. Vol. 177, part 1—2. London 1886. 4. List of duplicats periodicals an the library, for exchance. Greenwich Observatory. Introduction to Greenwich astronomical observations 1885. London. 4. Results of the Gr. art. observations 1885. Lond. 4. Society of Antiqvaries of Scotland. Proceedings, Vol. XX. Edin- burgh 1887. 38. Johns Hopkins University. Baltimore. II annual report 1886. 8. University Circulars, Vol. VI, 1887. 4. Studies from the biological laboratoy. Vol. III—1IV, No. 9. 22. Gorell University, Ithaca, N. Y. Library bulletin, Vol. 2. The Cornell Univers-register 1886—87. Ithaca. 38. Assistent Leonhard Steineger, Washington. Further notes on the genus Achantees. Un. St. National Museum. Proceedings 1886. No. 40—44 with plates. Wash. 38. == 1807. » I—28. Museum of comparative Zoology. Cambridge, Mas. Bulletin. Vol. XIII, No. 1—6. 1887. Memoirs. Vol. XVI, No. 1—2. Annual report 1886—87. 38. Un. St. coast and geodetic survey. Report with maps 1885. Wash. 38. Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. XII peNew Haven 1836) 18. Prof. Robert Ridgway, Boston. A Nomenclature of colors for na- turalists, and compendium of useful knowledge for ornitho- logists with 17 plat. by R. Ridgway. Boston 1886. 8. The Boston Society of natur-history. Proceedings. Vol. XXXIIL Boston 1886. 8. Memoirs. Vol. III, No. 12—18. 1886. 4. The Academy of natur-science, Philadelphia. Proceedings 1886. 8. — 1887 pt. I. Prof. W. H. Dall. Report of the mollusca, pt. I, Brachiopoda and Pelecypoda. Cambridge. 8. The Essex Institute, Mas. Bulletin, Vol. 17, 1885. Vol. 18, 1886. Salem. 8. 34 Indberetning 1887 California Academy of sciences. Bulletin. Vol. 1—2, 17-00880 Francisco 1886. 8. i The geological and natural history survey, Minesota. 14 annual tepori SSL Se Pale. The Smithsonian Institution. Washington. Report 1884, pt. II and 1885 pt. I. Smithsonian miscellaneous collections. Vol. XXVIII—XXX. Wash. 1887. 38. The Wagner free Institute of sciences. Philadelphia. Transactions. Vol Phladss Un. St. geological survey. Mineral resources of the Un. St. 1885. 3. Monographs. Vol. X and XI. Dinocerata, an extinct order of gigantic mammals by O. C. Marsh with LVI plat. Wash. 1886. 4. Un. St. National Museum. Bulletin. No. 20—30, 31—30. 1883—85 with plates. Wash. 38. The New York Academy of sciences. Transactions 1884—85 and 1885—86. N. Vork. 8. | Annals. Vol. III—IV. No. 1—2. 1887. 8. The public Museum of Milvaukee, Wisc. 5 annual report 1887. 38. Prof. R. Rathbun (U. S. nat. Museum). Catalogue of the collection of recent Echini in the U. S. nat. Museum (ME Descriptions of parasitic copepoda belonging to the genera pandarus and chondrachantus. Report upon the echini, collected by Albatros in the gulf of Mexico. 1885. The litoral marine fauna of Provincetown, cape code, Mas. Catalogue of the species of corals in the Un. St. nat. Mu- seum. Parasitic copepoda from American waters in the U. S. nat. Mus. List of the brazilian echinoderms. Descriptive catalogue of the collection illustrating the scientific investigation of the sea and fresh waters. 1883. 38. Buffalo Society of natural sciences. Bulletin 1886. 8. New Orleans Academy of Sciences. Papers 1886—87. N. Orl. 38. U. St. Fish-Commission, Wash. Report 1883 and 1884. Bullets VolV 11856! Department of the interior, Wash. Report of the social statistics of cities pub.11) Wash. 18360004 fra Bibliothekaren. 35 U. St. geological survey. 6 annual report 1884—85. 4. oe HH. Carpenter. Zoologische Bijdragen tot de kennis der Karazee. (Nederl. polar-expedition 1882—383.) Ved Nordhavs-Expeditionen 1876—1878. Zoologie. XIV og XV. Crustacea ved G. O. Sars med 21 Plancher. MoNXVI. Mollusca II med XII pl. ved H. Friele. mov. OAleyonida med XXI pl. og 1 Kart ved D. €. Danielssen. Do. XVIII. Nordhavets Dybder, Temperatur og Strømninger ved H. Mohn. Ved Naturen. Le Ciel et Terre. Revue populaire d'astronomie, meteorologie et de physique du globe. 1887. Nature, a weekly illustrated Journal of science. Vol. 35—36. Biologisches Centralblatt. Band VII. Sundhedsbladet, populært Tidsskrift for Sundheds- og Syge- plecforsS7 Kriste 3. La Nature, Revue des sciences etc., Journal hebdomadarire illust., annee 1882—1887. Knowledge, illust. Magazine of science, literature & art. Vol. I- VIII. London. 8. Norsk Magazin for Lægevidenskaben. B. 9—18. Krist. 8. Medicinsk Revue udg. af G. A. Hansen, Klaus Hanssen og J. Wiesener. 4de Aarg. 1887. . Die Natur for 1877— 1883. 2 Jahresbericht der geographischen Gesellschaft zu Greifswald. Theil. II. 1883—86. Dilatatio ventriculi ved U. Wetlesen. (Tillæg til Magaz. for P=sevidN 1887. Bulletin de la société belge de microscopie, 3me Année. Brux- elles 1886. Do. 4 Année, No. 1—12. Bruxelles 1887. Sur une condition fondamentale et équilibre der cellules vi- vantes par L. Errera. Paris 1887. Botanisches Centralblatt 1887. Mittheilungen des Verems fir Erdkunde zu Halle 1887. Humboldt, Monatsschrift fir die gesamten Naturwissenschaften. Stuttgart. 8. 1—5 Jahrg. Teknisk Ugeblad 1887. Krist. 8. Norsk teknisk Tidsskrift, 4de Aarg. 1886. Krist. 4. Norsk Landmandsblad, 6te Aarg. 1887. Krist. 8. å JONE bi å 4 oe GT Ø pes N LY hå p Vaa EE PE. Å | roi | | P Oy VA al Ver napereing 1887 sd == ke 2 — at Norsk Havetidende for 1887. Krist. 8. oe Den norske Forstforenings Aarbog 1886. Krist. KN Ka tg The American Naturalist. Vol. XIV—XVII. 1880— - mer ladelphia. 38. | Ar Norsk Jagt- og Fiskeritidende, Kad 1885 —1387. då Indberetning til Generalforsamlingen den 21de April 1888 over Museets Tilstand i 1887, afgivet ifølge Lovens S 5. I. Museets økonomiske Tilstand. Regnskabet for Regnskabs- aaret fra Iste April 1887—1ste April 1888 fremlægges: Af dette Regnskab erfares, at den historisk-anti- kvariske Afdeling har overskredet sit Annuum med 738 Kr. og den naturhistoriske Afdeling med 512 Kr. Summarisk Extrakt af Regnskabet oplæses og et lignende oversendes Kommunebestyrelsen, Sparebankens Direktion samt Brændevinssamlagets Bestyrelse. Summarisk Extrakt af Joachim Frieles Legater op- læses og et lignende oversendes Kommunebestyrelsen. 2. Samlingerne vedkommende. Under 18de November 1887 bevilgede Kommunebestyrelsen, ifølge Musedirektionens Andragende, 2500 Kr. til fortsat Indredning af den for- henværende Malerisal. Indredningen paabegyndtes strax og er nu skreden langt fremad. De fra Museets tvende Afdelinger affattede Beret- ninger, betræffende Virksomheden i det forløbne Aar, oplæses. 3. Bibliotheket. Bibliothekarens Beretning oplæses. Forteg- nelse over Gaverne vedlægges. Medleémmernes Antal. 120. 5. Valg. a) Revisorer: Foregaaende Aars Revisorer er D'Herr. Konsul F. G. Gade og Mægler P. Blytt. b) Decisorer: » Bankchef Faye og Konsul Christen Gran. D. C. Danielssen. Platou. ' Herman Friele B. $S. Henrichsen. N. Nicoll. Ths. Angell. G. A. Hansen. Extrakt af Bergens Museums Regnskab fra Iste April 1887 til 31te Marts 1888. mdtæot: Statskassens Bdrag 18 Å Brændevins Bolaget . Sparebanken . Solgt Kataloger. Kontingent . Kassereren gerldig f A. Rkohskab Udgift: Konservator Aysins! (Gage MAN FG. — Lorange » og Statsbidrag » — Nansen Kant Tr bd NG — Prupchorstar (SUL 8 NAT YG == Grieg Då LEN OK AEE Præparanterne Dabl'og Gimme NJ > Portner Øfsthun Gage . Botariske Afdeling . FAME | Naturhist. —— EE RE Antikvariske — AUGE FER APIE Biblioteket ++ FN SSE GADE PM. Lys p*Brænde I SILA NE Diverse Udøifker Å 1. ab gr KR Kassabeholdning hos Khdsreneh OTER > DK » » 12000.00 5000.00 8000.00 14.50 424.00 1479.03 Kr. 26917.53 I 300.00 3200.00 199955 1599 90 I 200.00 1599.84 500.04 485.00 3427-34 3238.15 4391.61 903.4 I 72108 15 LAE Bergen rste April 18838. Ths. Angell. . 26917.53 Kr. 26917.53 :RGENS MUSEUMS — SBERETNING for 1886. Fremlagt paa Generalfor:amlingen den 17de April 1889. Bergen. John Griegs Pogtrykkeri. 1889. p å . 3 b - Indhold. A. Lorange, portræt og biografiske notiser. No. 1. D. C. Danielssen: Cerianthus borealis. (Mit 2 Tafeln.) No. 2. James A. Grieg: Undersøgelser over dyrelivet i de vest- landske fjorde II. (Med 2 Plancher.) No. 3. — Hvalstænget ved Bildøen den 15de April 1889. (Med 1 Planche.) Noe. Ch. Thomassen: Berichte ber die, wesentlich seit 1834, in Norwegen eingetroffenen Erdbeben. (Mit 5 Holzschnitten.) No. 5. Dr. J. Brunchorst: Notizen iuber den Galvanotropismus. (Mit 8 Holzschnitten.) No. 6. G. Armauer Hansen: Neomenia, Proneomenia und Chå- toderma. (Mit 1 Tafel.) No. 7. Johan Bøgh: Bergenske Laugsgjenstande i Bergens Museum. (Med 2 Plancher.) Indberetning fra Bergens Museums Direktion. Indberetning fra Bergens Museums zoologiske Afdeling. - Indberetning fra Bergens Museums botaniske Afdeling. Indberetning fra Bergens Museums historisk-antikvariske Afdeling. (Med 1 Planche.) Indberetning fra Bergens Museums Bibliothekar. Extrakt af Bergens Museums Regnskab. A. Lorange. I aaret 1888 har Bergens museum lidt et betydeligt tab, idet konservatoren ved den historisk-antikvariske afdeling, A. Lorange, den 26de september er afgaaet ved døden. Følgende korte linier skal gjøre rede for de vigtigste begiven- heder vedkommende den afdøde, til minde om hans liv og hans gjerning i museets tjeneste. Anders Lund Lorange var født i Fredrikshald den 12te mai 1848 af forældrene konsul Hans Lorange og hustru Georgine Lund. Efter at have gjennemgaaet Fredrikshalds skole dimitteredes han i 1865 til universitetet, hvor han 1866 tog examen philosophicum og 1872 juridisk embedsexamen. Dermed var han ogsaa færdig med sin jus; en anden interesse havde tidligt grebet ham, interessen for vor fortid. Han begyndte som samler, fortsatte som udgraver og erhvervede snart tilstrækkelige kundskaber for at kunne tage del i det videnskabelige arbeide. Fra sine tidligste undersøgelser i Smaa- lenene indleverede han i 1866 og 1867 arkeologiske notiser, der er benyttede af antikvar N. Nicolaysen i »Tillæg til Norske fornlevnin- ger«. I »Aarsberetning fra foreningen til Norske fortidsmindesmær- kers bevaring<« for 1868 optraadte han første gang som selvstændig forfatter, idet han redegjorde for sine antikvariske forskninger i løbet: af samme aars sommer. I slutningen af 1873 aabnedes der ham udsigt til stadig beskjæt- tigelse med sit yndlingsstudium, idet posten som konservator ved Bergens museums historisk-antikvariske afdeling blev ledig. Han besluttede da helt at ofre sig for den arkeologiske forskning og søgte den nævnte post, i hvilken han ogsaa blev ansat. Efter to aars arbeide i museet, hvis samlinger han omordnede og beskrev i en 1876 udgivet katalog, forlod han Bergen, da de økonomiske betingelser, som dengang bødes den antikvariske kon- servator, ikke stod 1 forhold til det arbeide, han fandtØariburde ofre paa sin gjerning. Efterat storthinget paa musedirektionens andragende havde be- vilget midler til en mere udstrakt antikvarisk virksomhed, blev han imidlertid i 1876 paany ansat, og vedblev nu til sin død at arbeide med forøgelsen af museets samlinger og med antikvarisk undersø- gelse af vestlandet. I løbet af denne tid voxede museets historisk-antikvariske af- deling stærkt; da han i 1873 overtog samlingerne, indeholdt kata- logen for den forhistoriske tid og middelalderen 2894 nummere; den sidste gjenstand, han indførte i katalogen, bærer nummer 4539, og tilvæxten i disse aar beløber sig altsaa til over 1600 nye fund og oldsager. Med disses konservering, opstilling og beskrivelse i den værdifulde og omhyggelig førte hovedkatalog, samt om sommeren med forskningsreiser og udgravninger i det vidtstrakte omraade, op- toges hans tid. I de senere aar blev hans arbeide ude i marken dog meget indskrænket paa grund af tiltagende sygelighed. Desuden virkede han som direktionsmedlem, senere formand i fortidsforeningens bergenske filial og som medlem i komiteen for Haakonshallens restauration. Overalt medbragte han energisk virke- lyst og enthusiasme for sin videnskab. Ved sin tidlige død hindredes han i at fremlægge resultaterne af de studier, som han i mange aar havde drevet over vikingetidens jernindustri, og specielt over denne tids sværd, paa hvis klinger det var lykkedes ham i flere tilfælde at bringe for dagen indskrifter, der hidtil havde været dulgte af det tykke rustlag. Da disse indskrifter viste sig at være af fremmed oprindelse, gav dette stødet til under- søgelser over det vigtige spørgsmaal, hvor meget af vikingetidens industrielle frembringelser der kunde paavises at være hjemmegjort arbeide og hvor meget der skyldtes den tids livlige forbindelser med fremmede lande. Disse interessante spørgsmaal behandlede han i et større arbeide, som han ikke fik fuldført, men til hvilket manuskrip- tet for en stor del forelaa færdigt ved hans død. Efter hans manu- skript og notiser blev dette hans hovedværk fuldført af hans ven og metallurgiske medarbeider Ch. Delgobe. Det udgaves i 1888 af Bergens museum, ledsaget af talrige afbildninger. Her i museets egen aarsberetning skal der ikke afgives nogen dom over Loranges videnskabelige virksomhed. Kun to udtalelser skal vi hidsætte, som vidner om, hvorledes hans virksomhed blev opfattet af hans kolleger paa det antikvariske forskningsfelt. En tysk arkeolog siger: »Die Berichte des Herrn Lorange zeichnen sich stets durch die ihm eigene Frische und anziehende Darsteliung aus.< Og en bekjendt norsk forsker skriver ved hans død: »L. var en virksom og heldig undersøger i marken og en dygtig museumsmand, ivrig og energisk for sit museums forøgelse og fortjent af dets old- sagers præparering og konservering samt deres smukke opstilling; han var en interesseret fører i museet, og mange ere de fremmede, som fra Bergens museum har medbragt et smukt indtryk af dets rige antikvariske afdeling og dennes sympathetiske konservator.< Lorange har i trykken udgivet følgende skrifter: 1. Student A. Loranges udsigt over hans virksomhed i 1868. I Mersbållra foren. til N. fim. bev. for 1868, 46 sider. 2. Student A. Loranges udsigt over hans antikvariske virksomhed i 1869. I Aarsb. for 1860, 16 S. 3. Découvertes archéologiques préhistoriques en Norvége. I Compte- rendu du Congrés d'archéologie, session å Copenhague 1869, I s. 4. Fra Raknehaugen. Antikvarisk meddelelse. I Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania aar 1870, 9 s. med I pl. Om spor af romersk kultur i Norges ældre jernalder. I samme ' Forhandlinger for 1873, 52 s. med 1 farvetr. pl. 6. Indberetning om en reise i Søndmøre i 1874. I Aarsb. for 1874, 6 s. 7. Fortegnelse over de til Bergens museum å 1874 indkommne oldsager. I Aarsb. for 1874, I4 S. 8. Sur "Våge de la pierre en Norvége. I Compte-rendu du Congres d'archéologie, session å Stockholm 1874, 4 S. 9. Sur Våge du bronze en Norvége. I samme Compte-rendu, 3 S. 10. Sur Våge du fer en Norvége. I samme Compte-rendu, 5 s. II, Bergens museums tilvæxt af oldsager i 1875. I aarsb. for Bo TT Sj eeo: 1876. I do: 1876, 12 5. 13. Samlingen af norske oldsager i Bergens museum. Bergen 1876, 196 s. 8vo, med 56 fig. 14. Bergens museums tilvæxt af oldsager i 1877. I aarsb. for 1877, B2-5. 15. Indberetning om em reise paa Lister 1877. I samme aarsb., HANS: Ut 33: Bergens museums tilvæxt af oldsager i 1878. I aarsb. for 1878, 20 S. Keiseindberetning til direktionen for den bergenske filialafdeling. I aarspik eye, 2108. Bergens museums tilvæxt af oldsager i 1879. TI samme aarsb. 2005. Do. for 1880. I do. 1880, 35 s. PNofor 158 do rer | Antikvariske undersøgelser i Søndhordland 1881. I samme aarsb., DONS. Antikvariske undersøgelser i 1882. I aarsb. for 1882, 14 s. Bergens museums tilvæxt af oldsager i 1882. I samme aarsb.,. D 750 Oldsager indkommne til Bergens museum 1883. I aarsb. 1883, 2045. Do. 28854 dose Po.11885r Tidor1885 010 9 Do. 1886. IT do. 18561165 Indberetning fra den historisk-antikvariske afdeling. I Bergens museums aarsberetning for 1886, 17 s. | Po. nlidoy for 18879079. | Storhaugen paa Karmøen. Nyt skibsfund fra vikingetiden. I do. do., 16 smed ir pl. Alrune eller galgemand å Bergens museum. T tidsskriftet »Natu- ren«ufori 188703 s medir'pl. Fortegnelse over de i 1887 til Bergens museum indkomne oldsager ældre end reformationen. I aarsb. fra fortidsforen. for 1887, 24 S- Efter forfatterens død er udgivet: Den yngre jernalders sværd. Et bidrag til vikingetidens historie og teknologi. UWUdgivet ved Ch. Delgobe paa bekostning ar Joachim Frieles legat. Bergen 1880, 80 s. stor 4to, med 8 farvetr. pl. og flere fig. i texten. Pr Cerianthus borealis. Von D. C. Danielssen. « Å Vs EEE AN PA org art i P hl v * " N 3 å 2 i p Fr é NE KJE! In der »Fauna littoralis Norvegiæ« H. III ist auf Tab. IV, Fig. 8 & 9 ein Cerianthus abgebildet, den ich 1858 bei Molde fand, wo ich mit meinem verstorbenen Freunde und Mitarbeiter Dr. Johan Koren zoologische Untersuchungen vornahm. Ich sah ihn damals als eine neue Art an und nannte ihn Cerianthus borealis. Bei spåteren Unter- suchungen kam aber Dr. Koren zu dem Resultate, dass er mit dem von Gosse beschriebenen C. Lloydii identisch war, und das Thier wurde infolge dessen nicht nåher beschrieben. In den vielen Jahren, die seitdem verflossen sind, habe ich von Zeit zu Zeit Gelegenheit gehabt mich mit der Gattung Cerianthus zu beschåftigen und habe ich mich bemiht Originalexemplare von C. Lloydii zu bekommen, was mir nicht gelungen ist; ich habe mich deshalb mit der Beschreibung Gosse's,') die doch in wesentlichen Punkten weniger vollståndig ist, begniigen missen. Indessen scheint es ganz sicher zu sein, dass C. borealis von C. Lloydii vollståndig verschieden ist, was die folgende Beschreibung zur Geniige beweisen wird. Das Thier lebt in einem Rohre, das wenigstens doppelt so lang ist wie das Thier, am unteren Ende geschlossen, am oberen aber eine ziemlich weite Oeffnung hat, durch welche die Tentakeln und theilweise der Körper ausgestreckt werden. Die Aussenseite des Rohres ist rauh, sieht grauem Filz åhnlich, wåhrend die inwendige Flåche von einer glatten, glånzenden Schleimhiille uberzogen ist; es besteht aus einem zåhen mit Thon infiltrierten Schleim, in welchem eine grosse Menge Nematocysten gefunden werden. Tab. I, Fig. 1. Der Körper des Thieres ist cylindrisch, bis 36 Mm. lang, 5—6 Mm. dick in der Mitte, wird gegen beide Enden ein klein wenig din- ner und hat eine ebene, fast glatte Oberflåche. Am unteren (hinteren), 1) Gosse, Philip H. A., History of the British Sea-Anemones and Curals. London 1868, pag. 268. 1* A D.C Damelssen: Poe etwas zugespitzen Ende sieht man eine ziemlich grosse, runde Oeffnung; gegen den oberen Rand des Körpers und auf dem Rande sieht man feine, ziemlich regelmåssige Falten, die ca. 2—3 Mm. lang sind, Tab. I, Fig. 3, a. An einigen Exemplaren ist eine dieser Falten mehr hervortretend und erstreckt sich den Körper weiter hinab; bisweilen findet sich an der entgegensetzten Körperseite eine åusserst schmale Furche, die dicht an der Mundscheibe anfångt,. und sich uber die obere Hålfte des Körpers fortsetzt, bis sie zuletzt verschwindet. Die Randtentakeln stehen an der Peripherie der Mundscheibe in zwei alternirenden Reihen, Tab. I, Fig. 2, a, sind nicht sehr lang und verhåltnissmåssig ziemlich dick; ihre Zahl ist variirend, vermuthlich nach dem Alter und dem Geschlecht des Thieres; bei den meisten der untersuchten Exemplare fanden sich in jeder Reihe 24, bei einem 27 und bei einem anderen (Månnchen) nur 18. Bei samtlichen Thieren sind 2—3 Randtentakeln kirzer wie die ibrigen; von diesen entspricht die eine der friher erwåhnten. hervortretenden Falte und kann als ungepaart bezeichnet werden: insofern als sie zwischen der åusseren und inneren Reihe zu stehen scheint. « Die Mundtentakeln, Tab. I, Fig. 2, b, stehen ebenfalls in Reihen in derselben Zahl wie die Randtentakeln, aber mehr unregel- måssig, fast in Gruppen so dass es schwer gewesen ist die Reihen zu erkennen. Sie sind kurzer und diinner wie die Randtentakeln, auch unter ihnen sind unpaarige Tentakeln vorhanden, und zwar zwei, Fig. 4, a & b, welche mehr hervortretend und leichter zu beobachten sind als unter den Randtentakeln; besonders gilt dies von dem unparen ventralen Tentakel, der gerade im Mundwinckel steht, Fig:04,1a- Von dem unparigen Tentakel aus, der der Dorsalseite entspricht, nehmen die Tentakeln nach beiden Seiten an Grösse zu, so dass. sie an der Ventralseite am grössten sind; an dieser Seite sitzt ein Tentakel, der der erwåhnten feinen Furche entspricht; derselbe ist der långste, steht ziemlich isolirt und ist der unparige ventrale Rand- tentakel. Die Tentakeln sind nicht retraktil, wenn aber der obere Körper- rand sich uber dieselben zieht, werden sie fast vollståndig versteckt. been 3 Die Mundscheibe ist etwas vertieft und in ihrer Mitte sieht man einen långlichen Mund mit gefalteten Lippen und zwei Mund- winckeln, Fig. 2,c. Der eine Mundwinckel ist ziemlich weit und trågt. gerade an der Mitte des Randes den fruher erwåhnten unparigen, Cerianthus borealis. 5 ventralen Mundtentakel Fig. 4,a. Zwischen Mund und Randtentakeln ist das Perisom fein gefaltet. Die bilaterale Symmetrie, die Prof. Carl Vogt in seiner Ab- handlung: »Des genres Arachnactis et Cerianthusc!') bei C. mem- branaceus, Haime, nachgewiesen hat und die ich bei C. Vogti?) habe beståtigen können, wird schon im Åusseren des C. borealis angedeutet und wird, wie es sich spåter zeigen wird, im inneren Bau entschieden ausgeprågt. Die Körperhaut hat eine åussere, homogene, durchsichtige Cuti- cula; innerhalb dieser liegt 'das Ektoderm, das aus einer breiten Page hoher, schmaler Cylindercellen besteht Fig. 5, a, zwischen welchen eine ausserordentlich grosse Menge Nematocysten, Fig. 5, b, deren ziemlich dicke Kapsel an der inneren Wand ein Fpithel trågt, Fig. 6, a, und einen feinkörnigen fliissigen Inhalt hat, Fig. 6, b, der den stark spiralgewundenen Faden einschliesst. Wenn der Faden ausgeschleudert ist, Fig, 6, c, sieht man, dass derselbe hohl ist und in seiner Höhle sieht man streckenweise Körner des flissigen Inhalts der Kapsel, Fig, 6, d. Der Faden hat mehr als 2o0mal die Långe der Kapsel, und die Menge der ausgeschleuderten Faden kann so gross sein, dass die Hautoberflåche unter der Loupe fast ein filziges Aussehen bekommt. Neben diesen Nematocysten findet sich auch zwischen den Fktodermzellen eine grosse Menge einzelliger, kolbenförmiger Schleimdrusen mit ziemlich langen Ausfuhr- gangen, Fig. 5, c. Unter dem Ektoderm findet man ein helles, ziemlich breites, fibrillåres Feld, das Heider3) Interbasalsubstanz genannt hat und das nach seiner Auffassung nicht das Nervensystem, sondern eine Fortsetzung der Cylinderzellen des Ektoderm sein sollte, das aber die Gebriider Hertwig*) ganz richtig als dem Nervensystem zugehörig angesehen haben, indem sie sich folsendermassen ausdriicken: »das Heiders sogenannte Interbasalsubstanz selbst eine sehr schön ent- wickelte Nervenfaserschicht ist.« Bei starker Vergrösserung (Zeiss, 1) Archives de Biologie, publ. par Ed. Van Beneden et Charles van Bambeke, Tome VIII, Fascicule I, Litge 1888. 2) In meiner Abhandlung iiber die auf der Norwegischen Nordmeerexpedition gefundenen Actiniden, die jetzt im Druck ist, habe ich einen neuen Cerianthus beschrieben und ihn nach Prof. Vogt benannt. 3) Dr. A. v. Heider: Cerianthus membranaceus, Haime. Sitzungsberichte der Mathem.-Naturwissenschaftliche Ulasse der K. K. Akademie der Wissenschaften. Jahrgang 1879 Pag. 204. 4) Die Actinien, von Oscar und Richard Hertwig, Jenaische Zeitschrift f. Naturwiss. B. 13 Pag. 482. D. C. Danielssen. [No. 1. homogene Immers. 2 Millimeter, Ocular 4), zeigt sich dieses Feld als ein wohl ausgebildeter Nervenapparat, bestehend aus einer Mittel- partie, Fig. 5, d, in welcher eine grosse Menge Nervenfibrillen, von welchen nach der einen Seite unzåhlige Nervenfåden ausgehen, Fig. 5, e, die durch netzförmige Veråstitungen sich endlich in die Muskellage verlieren, Fig. 5, f, wåhrend auf der anderen Seite Ganglienzellen gelagert sind, die ihr breites Ende der Nervenfibrillenlage zuwenden Fig. 5,g. Die Nervenzellen haben einen grossen Kern, der von einem ziemlich dunklen, feinkörnigen Protoplasma umgeben ist, und von dem einen zugespitzten Ende entspringen theils ein, theils mehrere Aus- låufer, die sich wieder theilen, Anastomosen bilden und sich in die Cylinderzellen des Ektoderms verlieren, Fig. 5, h. Dieses Nerven- gewebe ist nicht nur ber den ganzen Körper ausgebreitet sondern erstreckt sich auch in die Tentakeln hinauf, wo der Bau derselbe bleibt, nur sind die Nervenzellen nicht so zahlreich. Innerhalb des Nervenapparates liegt eine starke Muskellage, die aus Quer- und Långemuskeln besteht, Fig. 5, €&. Die Quermuskeln liegen nach aussen und bestehen aus ausserordentlich feinen Fibrillen, die zu diinnen Biindeln vereinigt ber die Långemuskeln hinlaufen; diese letzteren bilden dickere Bindel, die sich genau an das Bin- degewebe schmiegen. Indem die zwei Muskelstrata sich kreuzen, wird das Aussehen schön gegittert, Fig. 7. Die Bindegewebslage ist sehr diinn und homogen, Fig. 5, k, und an ihrer inneren Flåche liegt eine diinne Lage circulårer Muskeln, Fig. 5, I, die mit Endothel bekleidet sind. Bei Cerianthus borealis findet sich also eine wesent- liche Abweichung in der Muskulatur. Wåhrend es bei C. Vogti, Dan. und C. membranaceus, Haime, nur zwei Muskellagen giebt, Långemuskeln, die zwischen dem Nervenapparat und der Bindegewebs- lage (Mesoderm) liegen, und Quermuskeln, die innerhalb der Binde- gewebslage liegen, so giebt es bei C. borealis 3 Muskellagen, Quer- und Långemuskeln zwischen Nervenapparat und Bindegewebslage und innerhalb der letzeren noch Cirkulårmuskeln. Es giebt 8 Par Septa, die såmtlich vollståndig sind und von denen 2 Par als Richtungssepta betrachtet werden können, indem sje von den iibrigen etwas abweichen, Fig. 8, 9. Die ventralen Richtungssepta, Fig. 8, a, 9, a, stehen weit aus einander, befestigen sich an der åusseren Wand der Speiseröhre gerade da, wo sich an der inneren Wand die grosse ventrale Schlundfurche befindet, Fig. 9, b, und setzten sich bis einige Mm. vom Boden der Gastrovascular- höhle fort, Fig. 8, a. Zwischen Speiseröhre und Körperwand wird | 1888.] Cerianthus borealis. 7 so die ørosse unparige ventrale Kammer, Fig. 9, c, gebildet, und unterhalb der Speiseröhre die Bauchfurche, Fig. 8, b. Die dorsalen Richtungssepta stehen einander nåher, Fig. 9, Å, wodurch die unparige dorsale Kammer bedeutend enger wird, Fig. Q, €, und sich bis an das aborale Ende fortsetzt, Fig. 8, c. Zwischen den Richtungssepta giebt es an jeder Seite 3 Par vollståndige Septa, Fig. 8, 9, die von der Mundscheibe bis auf den Boden der Gastrovascularhöhle gehen und etwas an Breite abnehmen bevor sie sich um die runde Oeffnung, Fig. 8, d, befestigen. Såmtliche Septa werden von einer ziemlich dicken Bindegewebs- lamelle, Stitzmembran, gebildet Fig. 9, f, 10, a, von deren Flåchen åusserst diinne, blattförmige Verlångerungen, Fig. 10, b, ausgehen, an welchen Långemuskeln Fig. 10, c, und wahrscheinlich auch Quer- muskeln befestigt sind. Die Långemuskeln treten als åusserst dinne Fibrillen hervor und scheinen nicht sehr entwickelt zu sein, Fig. 10, c; die Quermuskeln können nur andeutungsweise als einzelne feine, etwas buchtende Streifen gesehen werden. An såmtlichen Septa sind Mesenterialfilamente und Generations- organe befestigt. Die ersten gehen wie gewöhnlich von dem unteren freien Ende der Speiseröhre aus, folgen korkzieherartig zusammen- gerollt dem freien Rande der Septa, der etwas verdickt ist, und strecken sich abwårts ungefåhr die halbe Långe des Körpers ohne etwas besonders darzubieten. Die Generationsorgane dagegen sind ganz eigenartig, und da die Geschlechter bei C. borealis geschieden sind, treten sie in höchst verschiedener Weise auf. Es muss bemerkt werden, dass die Septa des Månnchens etwas abweichend von denen des Weibchens sind, indem es nur zwei Septa giebt, die kontinuirlich sind, das heisst die bis auf den Boden der Gastrovascularhöhle reichen; alle die Ubrigen enden etwa beim Anfang des unteren Drittels der Höhle, was ungefahr dem entspricht, was Haime') schon bei C. membranaceus erwåhnt. Bei den Weibchen haben wir schon gesehen, dass gerade das Gegentheil stattfindet, indem såmtliche Septa mit Ausnahme von zweien bis auf den Boden reichen und sich am Rande der aboralen Oeffnung befestigen. Beim Weibchen entwickeln sich die Geschlechtsorgane an der einen Seite der Bindegewebsmembran des Septums Fig. 10, II, a, zwischen den blattförmigen Verlångerungen derselben. Es bilden ") Haime, I., Memoire sur le Cerianthe. Annales des sciences naturelles, 4 Ser, Tome I. 1854. 3 D. C. Danielssen. sich an der Membran selbst eine oder mehrere runde Kapseln, die isolirtt und zum Theil weit auseinander stehen, Fig. 10, 11. Wo die Kapsel gebildet wird beginnt es mit einer protoplasmatischen Verdickung, Fig. 10, d, und wenn die Kapsel wåchst, wird die Basis breiter, mehr oder weniger oblong, Fig. 10, e; die innere Wand wird mit einem Epithel von runden Zellen mit einem runden Kern und Kernkörperchen bekleidet, Fig. 10, f, wåhrend das freie mehr ab- gerundete Ende diinner wird. Innerhalb dieser Kapsel entwickelt sich das Ei, Fig. 10, g — es giebt nur ein Ei in jeder Kapsel — und wenn dieses gereift ist berstet die Kapsel und das Ei wird frei, bleibt aber zwischen den blattförmigen Verlångerungen liegen, wo es wahrscheinlicherweise befruchtet wird. An jedem Septum der Exem- plare, die ich untersucht habe, sind nicht mehr als 8—10 solcher Kapseln gewesen; es ist aber möglich, dass sich weit mehrere ent- wickeln, wenn die Befruchtung vor sich gehen soll. Es sind die zwei unteren Drittel der Septa, die Geschlechtsprodukte tragen. Die Septa haben wie die ganze Gastrovascularhöhle eine Endothelbekleidung, und zwischen den Zellen derselben sieht man hie und da Nemato- cysten, die spåter beschrieben werden sollen. Beim Månnchen werden die Septa von einer Bindegewebs- membran gebildet, an deren Flåchen Långe- und Qermuskeln befestigt sind, Fig. 12, a; und hier findet man nicht die blattförmigen Binde- gewebsverlångerungen wie beim Weibchen. Gegen den freien Rand des Septum, etwas unterhalb der Speiseröhre, sieht man die Testikel sich als schlangenförmige Organe eine weite Strecke abwaårts hin- abwinden, Fig. 12, b. Sie werden von einer grossen Menge wurst- förmiger Blindsacke, Fig. 13, gebildet, die gruppenweise an einem Bindegewebsmembran befestigt sind, auf welcher sich Kapseln finden, die inwendig mit einem Epithel bekleidet sind und in welchen sich die Blindsåcke entwickeln, Fig. 14. Gewöhnlich enthålt jede Kapsel 6—8 Blindsåcke, und wenn diese voll entwickelt sind, berstet die Kapsel, und die Blindsåcke bleiben dann frei am Septum hången. Die Blindsåcke sind an ihrer inneren Wand mit einem Epithel von runden Zellen mit Kern und Kernkörperchen versehen, Fig. 15, a, und wåhrend viele Blindsåcke mit kleinen, runden, glånzenden Kör- perchen, Spermatozoen in Entwickelung, Fig. 15, b, gefullt waren, waren andere ganz leer.: Den Testikeln entlang und zum Theil zwischen den Blindsåcken sieht man eine grosse Menge Nematocysten, die in zwei etwas verschiedenen Formen auftreten, von welchen sich die eine auch beim Weibchen, obwohl spårlich findet. Diese Form, die beiden 1888.) Cerianthus borealis. 9 Geschlechtern gemeinsam ist, ist gewiss identisch mit der von Heider I) in folgender Weise erwåhnten. »Noch zu erwåhnen sind hier die als Nesselkapseln gedeuteten ovalen und långlichen Körper, die mir zuweilen im Entoderm begegneten. Ein Ende derselben ist breit abgerundet, das andere spitz zulaufend. Das homogene Innere enthålt nur einen dunkel gefårbten ståbchenförmigen Axenkörper, welcher am zugespitzten Ende die Wand der Kapsel beriihrt.« Die Beésehreipung passt ziemlich gut fur die eine Form, die ich bei C. borealis gefunden, Fig. 16; nur will ich hinzufiigen, dass diese Form, welche die Generationsorganen begleitete, bei dem Månnchen in ganz ausserordentlichen Mengen zugegen war und in einer Weise befestigt, dass ich sie eine Weile fur Acontien hielt. Die Nematocystenkapsel hatte eine wenigstens doppelte Grösse von der von Heider angege- benen, und der stiletförmige Faden, der die ganze Långe der Kapsel einnahm, war von einer feinkörnigen Flissigkeit umgeben, welche durch die feine Oeffnung, die sich am zugespitzten Ende der Kapsel findet, ausgepresst war. Die andere Form, Fig. 17, ist mehr langgestreckt; die Kapsel ist dicker; der Inhalt ist auch hier eine feinkörnige Flissigkeit, die æinen Stilet umgiebt, der konisch zugespitzt gegen das schmalere Ende der Kapsel hinabgeht und mit dichtstehenden Borsten versehen ist, deren freie Enden von der Axe etwas nach aussen stehen und gegen den breiten, mehr abgerundeten Theil der Kapsel wenden, Fig. 17, åa. Diese Form von Nematocysten findet sich zwischen «den oben erwaåhnten, doch sind sie viel sparsamer vorhanden als diese. Aus den Beschreibungen Haime's, Heiders, Vogt's etc. von C. membranaceus geht hervor, dass dieses Thier Hermaphrodit ist, und man hat dararus den Schluss gezogen, dass dasselbe bei dem ganzen Genus der Fall sei; es zeigt sich aber jetzt, dass nicht nur bei C. borealis, sondern auch bei dem von mir beschriebenen C. Vogti die Geschlechter getrennt sind. Von diesem letzteren habe ich nur Weibchen gehabt, so dass bei diesem die getrennten Geschlechter nicht mit derselben Sicherheit nachgewiesen sind wie bei C. borea- lis, von welchen ich Individuen beiderlei Geschlechts habe unter- suchen können, von Maånnchen zwar nur ein Exemplar. Nach diesem zur urtheilen scheint das Månnchen kleiner zu sein und weniger Tentakeln zu besitzen; es fanden sich bei ihm nåmlich nur 36 Randtentakeln und etwa dieselbe Zahl von Mundtentakeln. Die Speiseröhre ist cylindrisch, 5—6 Mm. lang, an der åusseren 1) Heider, 1. c. Pag. 240. IO D. C. Danielssen. [No. 1- Wand, wo sich die Septa befestigen, mit Endothel bekleidet, inner- halb welchem die Muskellage dicht an einer ziemlich schmalen Binde- gewebslage liegt. Die innere Wand ist stark långsgefaltet, Fig. 8,e, und an ihr sieht man zwei Schlundfurchen, von denen die der Bauchseite ziemlich breit und in die Augen fallend ist, Fig. 8, f; 9, b, wåhrend die andere, die der Riickenseite, åusserst fein ist und nur mit- telst starker Lupenvergrösserung gesehen werden kann. Die ventrale Schlundfurche hat in der Mitte eine etwas tiefere Furche, Fig. 9, f, an jeder Seite von einem etwas gewölbten, glatten Wall, Fig. 9, 9, begrenzt, der an die stark gefalteten Seitenwånde stösst, Fig. 9, h.- Das Epithel in der ganzen Schlundfurche besteht aus kurzen Cylinder- zellen, mit Cilien versehen, wåhrend die Seitenwånde der Schlund- röhre mit langen cilientragenden Cylinderzellen bekleidet sind, die auf leistenförmigen Verlångerungen der Bindegewebslage sitzen. Die feine dorsale Schlundfurche, Fig. 9, i, ist ebenfalls glatt und unter- scheidet sich dadurch von den anstossenden Seitenfalten. Aus der oben beschriebenen inneren Organisation geht deutlich genug hervor, dass die bilaterale Symmetrie, die nach Prof. Carl Vogt bei C. mem- branaceus durchgehend ist, sich auch bei C. borealis findet wie ich sie auch bei C. Vogti nachgewiesen habe. Fundorte: Molde 30—50 Faden, Bergen, grosser Lungegaardsee, 20 Faden, Hardanger, Varaldsö 50—60 Faden. Artdiagnose. Körper cylindrisch, langgestreckt, bis 36 Mm. lang, in einer doppelt so langen, unten geschlossenen Röhre eingescblossen. Kör- per in der Mitte wenig erweitert, gegen beide Enden schmåler, be- sonders gegen das hintere, wo eine runde Oeffnung. Der obere Rand, fein långsgefaltet, kann "ber die Mundscheibe und die Tentakeln gezogen werden, dieselben fast vollståndig verbergend. Die Mund- scheibe etwas vertieft, ein oblonger centraler Mund mit zwei Mund- winckeln. Die Randtentakeln in zwei alternirenden Reihen, nicht retraktil, 18—27 in jeder Reihe. Mundtentakeln in derselben Zahl, nicht retraktil und in zwei unregelmåssige Reihen gestellt. Farbe: Körper weissgelb, die Mundscheibe etwas dunkler. Die Tentakeln. haben einen bråunlichen Anflug. od å 0 NN Cerianthus borealis. IL Erklårung der Figuren. Cerianthus borealis in der geöffneten Röhre liegend, etwa ?/. Die Mundscheibe mit Tentakeln, vergrössert. åa Randten- takeln, b Mundtentakeln, c Mund. Vordertheil, wo der obere Rand sich uber Tentakeln und Mundscheibe gezogen hat. a Oberer Rand des Körpers. Querschnitt der Mundscheibe. a der unpare ventrale Mund- tentakel, b der unpare dorsale Mundtentakel. Querschnitt der Körperhaut, vergrössert. a Ektodermzellen, b Nematocysten, c einzellige Schleimdrisen, d der mittlere fibrillåre Theil des Nervensystems. e& Nervenfasern von demselben ausgehend, f die Nervenfasern in die Muskellage iubergehend, g Ganglienzellen, von denen Fasern, h, zum Ektoderm gehen, i Muskellage aus Quer und Långemuskeln bestehend, k Bindegewebslage, I Circulårmuskeln an der inneren Wand derselben. Nematocyste, vergrössert. a Kapsel mit Ephitel an der Innerwand, b körniges Fluidum, c der ausgeschleuderte Faden, d körniges Fluidum in der Höhle des Fadens. Quer und Långemuskeln der Muskellage. Cerianthus borealis der Långe nach geöffnet, vergrössert. a, åa ventrale Richtungssepta, b Bauchrinne, c, c dorsale Richtungssepta, d aborale Oeffnung, e& innere Wand der Schlund oder Speiseröhre mit ihren Långefalten, f ventrale Schlundfurche. Querschnitt des Körpers mit Schlundröhre, vergrössert. a, a ventrale Richtungssepta, b vwventrale Schlundfurche, c ventrale, unparige Kammer, d, d dorsale Richtungssepta, e dorsale unparige Kammer, f Mittelfurche der ventralen Schlundfurche, g die Seitenwålle derselben, h die Falten der Seitenwånde, 1 die dorsale Schlundfurche. 12 eo. EIE bg Ao ie rd på: 0 på al D. C. Danielssen. [No. 1. Querschnitt von Septa mit Generationsorganen, vergrössert. a Bindegewebsmembran, die die Mittelpartie bildet, b blatt- förmige Verlångerungen an jeder Seite der Membran, c, c Långemuskeln an den blattförmigen Verlångerungen, d be- ginnende Eierkapsel, e Eierkapsel mit ihrer breiten, oblongen Basis, f Epithel an der Innerwand einer Fierkapsel, 9 Ei. Querschnitt des Körpers gegen das Hinterende, wo die ventralen Richtungssepta nicht långer existieren, so dass nur 14 Septa (7 Par) da sind, vergrössert. a Bindegewebs- membran, an welcher sich die Eierkapseln bilden. Testikel auf einem Septum, dem er anhaftet. a Septum. b Testikel. | Blindsåcke, von denen der Testikel aufgebaut ist, vergrössert. Kapseln, in welchen die Blindsåcke entwickelt werden, vergrössert. Blindsack, vergrössert. a Fpithel an der Innenwand des Sackes, b unentwickelte Spermatozoen. Nematocyste des Entoderms, vergrössert. Nematocyste des Entoderms, vergrössert. a der mit Borsten besetzte Stiler ng Bergen2 Museum. mini Å OR HETE | Figi m=trt=3> es rm ENGH ET BIR ik nr dong abo or gen md res PO LG GE En ke & ee TT | FT TH FRON Datas F RÅ EN » » » ? 6 4—TT ØP åå å E NPR A NAT PD | JØEEE BRER ss den 1; ane) F på å ELT på p urt Vår i Ara pren Lpfllå då TÅ ef åre ille FE Be TG HH To op edge 4 out Me GET ET THA aa ad dd dad 4444 LITLE HE TH EE LE HH HEG pr FATAL Å HATT MT EE ev U Å Bueher sfør ad. nat lith. ai HAT: PA ener oaar KR SL ee rm TE tig å Mk moi Kor PT de hvet RET HOPER HPA MMR VINN IE) SN %, NN Å TT n eo i in pen II. Undersegelser — dyrelivet I de vestlandske fjorde. | (Med 1 tavle.) Ved — James A. Grieg. TI. Echinodermer, Annelider etc. fra Moster. r Od Go pr 1 E Te AE e- Echinodermata. Crinoidea. Antedon (Alecto) petasus Dub. & Kor., fandtes paa begge sider at fjorden, men syntes altid at forekomme enkeltvis. Kun ved Hestholmen (30—350 f.) optraadte den i større mængde. Ophiuridea. Astrophyton Linckii Mill. & Trosch., toges i nogle exemplarer i Digernæssund og Langedybet (150 favne). Ophiocoma nigra O. F. Mull, meget almindelig; ved Rivsnæs (90—20 favne) fandtes den i saa store mængder, at skraben ganske fyldtes af den. Ophiopholis aculeata O. F. Mull., meget almindelig. Amphiura Chiajii Forbes, ikke sjelden (Mosterhuk og Fyrholmen — 50—80 favne). A. filformis O. F. Mull., ikke sjelden. Opioglypha textura Forbes, almindelig. O. carnea M. Sars, ikke almindelig (Fyrholmen — 60—80 favne). O. squamosa Litken, ikke sjelden. Asteroidea, Luidia Sarsii Dub. & Kor., ikke hyppig. Astropecten Mullerii: Mull. & Trosch., hyppig. Archaster Parelii Döb. & Kor., hist og her, saasom ved Vasliholmen og Notlandsvaag. Arten fandtes af den tyske Nordsøexpedition i 1872 paa 106 favnes dyb i Bømmelfjordens begyndelse. Asteropsis pulvillus O. F. Mill., sjelden. Astrogonium phrygianum Parelius (Hippasteria plana (Linck) Gray), ret hyppig. Tr KJE leg % å & 4 James A. Grieg. [No. 2. A. (Pentagonaster) granulare O. F. Mull., er noget sjeldnere end | foregaaende art. Pteraster militaris O. F. Mull., forekommer ifølge den tyske Nordsø- expeditions beretning i Bømmelfjorden (106 favne). Solaster endeca Lin., og 5. paposus Lin., fandtes paa de fleste lokaliteter. Cribella sanguinolenta O. F. Mill. Stichaster roseus O. F. Mill. Asterocanthion rubens (A. violaceus Mill.), yderst almindelig indtil en dybde af 60 favne. | A. glacialis Lin. Kun et exemplar fandtes mellem taren paa grundt vand ved Rivsnæs. A. Milleri M. Sars (Asterias Milleri Norman), er heller ikke almindelig. Echinoidea. Echinus esculentus Lin., almindelig; noget sjeldnere er E. Flemmingii Forbes, og E. norvegicus Dub. & Kor. Den sidste art forekommer ifølge Möbius ogsaa længere ude i fjorden. E. Miliaris Liske, er ret hyppig. Strongylocentrotus (Toxopneustes) dröbachiensis E F. Mull. ] Echinocyamus pusillus O. F. Mill. | Amphidetus cordatus Penn. N A. ovatus Leske. Spartangus purpureus O. F. Mill. Holothuriodea. Cucumaria frondosa Gunn. C. Hyndmanni Forbes, ikke hyppig (Notlandsvaag). C. Mosterensis n. sp. Udenfor Fyrholmen bragte en dag skraben fra 60—80 favnes dyb (hvid skjælsand) tre smaa cucumarier, som jeg ved en foreløbig undersøgelse antog for at være unge exemplarer af den fra Middel- havet velkjendte, men for Norges fauna nye art Cucumaria Planei Brandt (C. volium Grube). En nøiere undersøgelse viste imidlertid snart, at de tilhører en fra denne forskjellig, omend nærstaaende art. Sandsynligvis er arten ny, da en beskrivelse, der passer paa disse tre exemplarer, ikke findes optaget i Lamperts store arbeide: »Die Seewalzen<.') 1) Semper: Reisen im Archipel der Philipinen. Theil II. B. IV. Abth. 3 1888.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 5 Beskrivelse. Kroppen er langstrakt, cylinderformet, blød og glat. Forpartiet er stut afskaaret, bagpartiet derimod svagt tilspidset. Farven er gulagtig hvid. Det største exemplar var 25 mm. langt, 3.5 mm. bredt. I hver af de fem ambulakrer findes der 20—25 sugefødder, som staar i en enkelt rad. Hist og her blir denne noget zikzakformet, som regel danner den dog en lige linie. Sugefødderne er cylinderformede, ca. 2.5 mm. lange, retraktile; de kan dog ikke trækkes aldeles ind i kroppen, og ender i en rund flad sugeskive, der er lidt bredere end fødderne. Tæt bag de sidste par ventrale sugefødder saaes under lupen et lidet gulagtigt baand eller belte, hvorpaa der sad tre smaa vorte- formede knuder (fig. 3). Dette baand fortsætter ikke over paa den dorsale side, hvor der heller ikke kunde iagttages nogen knude. Sandsynligvis maa de betragtes som slimkjertler. Det ringe ma- teriale tillod imidlertid ikke nogen nølere undersøgelse, noget sikkert kan derfor ikke siges om deres funktion og bygning. Tentaklernes antal er 10, 8 store forgrenede dorsale og 2 smaa ventrale (fig.2). De 8 store tentakler er lidet forgrenede, ca. 4 mm. lange, naar de er fuldt udviklede. De to ventrale tentakler er deri- mod ugrenede, de er ganske korte og forsynede med papillelignende frynser. Krop, sugefødder og tentakler er rigelig forsynet med kalkpla- der, som i sugefødder og tentakler danner en eneste infiltreret masse (fig. 14). I kroppen er kalkpladerne dels runde, dels mere eller mindre ovale. De dannes ligesom hos Cucumaria Planci Brandt af »kuglerunde knuder, der er forbundne ved meget korte og cylindriske bjælker, adskilte ved runde, ikke meget store huller« (kfr. Sars).') Det mindste antal huller er 4, to store og to smaa, som regel er denmnere. De to midterste huller er altid de største (fig. 8—11). Udenfor dette lag med tætpakkede kalkplader findes der et tyndt lag af smaa, meget spredt liggende runde straaleformede plader (fig. 12, 13), der ligner meget nogle kalkstykker, Diben & Koren fandt hos Thyonidium Drummondi Thompson.*) Medens kalkpladerne i kroppens hud er runde eller ovale og som oftest uregelmæssige, er sugeføddernes plade langstrakte, under- tiden uregelmæssigt formede (fig. 15—20), og er alle forsynede med større eller mindre huller. Tentaklernes kalkstykker ligner sugefød- dernes, dog er de som regel mere uregelmæssigt formede (fig. 21—26). 1) Sars: Middelhavets littoralfauna. IV. Mag. f. Naturvidenskab vol. X. pag. 65, Tab. 1, fig. 19—21. pPVetensk. Akad. Handl. 1846. Tab. IV, fig. 23. 6 James A. Grieg. No. 24 Længde- og tvermusklerne paa kroppens indside var vel ud- viklede. De 5 Musculi retractores bulbi fæster sig til længdemusk- lerne ved begyndelsen af anden trediedel af dyrets længde. Fordøielseskanalen bøier et lidet stykke nedenfor bulbus af i omtrent en ret vinkel mod rygsiden, hvor den slaar sig om den høire dorsale retraktormuskel (fig. 4). Kommen vel rundt denne muskel danner kanalen en for det blotte øie kraaselignende udvidelse. Løsnes imidlertid forsigtig mesenteriet, som omgiver dette parti, vil man se, at det bestaar af tre meget foldede vindinger, første, anden og tredie tarmvindirg (fig. 49, fig. 5). Den første nedadstigende vinding ligger paa den dorsale side og naar omtrent til kroppens midte, hvor den bøter om og gaar over i den anden opadstigende. Denne gaar i sin øvre del op under første vinding paa høire side; her bøier den om 1 tredie vinding, der gjennem den lange rette rectum gaar over i kloaken. Paa tegningen (fig. 4) er den første nedadstigende tarmvindings stilling noget forrykket mod høire forat de underliggende vindinger skal sees. »Vandlungen« eller »lungetræet< (fig. 4v, fig. 6) er lidet for- grenet. Hver gren endte i en blæreformig eller fingerformig udvid- ning. Paa spidsen af disse udvidninger saaes under lupen en eller flere vorteformede forhøininger, der ligner de af Semper m. fl. iagttagne papiller paa blærernes spidse. Semper vil have seet fine kanaler, der skulde gaa fra papillerne til »lungens« indre lumen, hvorved altsaa kropshulen kom 1 direkte forbindelse med yderverdenen gjen- nem lungen og kloaken. Hvorvidt der ogsaa her fandtes saadanne kanaler, var ikke muligt at afgjøre med sikkerhed, dertil var ma- terialet altfor ringe. Det er dog ikke usandsynligt; thi under mikro- skopet kunde der nemlig paa enkelte snit af blærerne iagttages nogle fine kanaler, der gik fra blærernes lumen ud mod papillerne; de forsvandt imidlertid alle, før de kom saa langt, muligens kan de derfor kun betragtes som finere forgreninger af de stærkt foldede indre rum i blærerne. Generationsorganerne var lidet udviklede. De bestod som sæd- vanligt hos slægten Cucumaria af en del fine smaa rør. Den poliske blære (fig.4p) er stor og enkel, den staar ved en ca. I mm. lang kanal i forbindelse med vandkarringen. Denne er desuden forsynet med en liden dorsalt liggende stenkanal (fig. 4). Kalkringen (fig. 7) dannes af 10 ensartede radiale og interradiale stykker, der har en uregelmæssig »sulagtig< eller gaffelagtig form. De er 0.84 mm. lange og 0.25 —0.29mm. brede. Det pladeformede nedreparti er 0.21 mm. høit. Armene krydser som oftest hinanden LE 1888. Dyrelivet 1 de vestlandske fjorde. II. FG og er kun ganske løst forbundne med hinanden ved bindevæv. Kalkringen hos denne art adskiller sig, som man vil se, ganske fra ringen hos Cucumaria Planci Brandt, hvis tre ventrale stykker af kalkringen er sammenvokset til en trespidset plade. Her er ogsaa den væsentligste forskjel mellem den her beskrevne art og Middel- havsarten C. Planci. Hertil kommer, at den sidste har retraktile sugefødder. Det, at sugefødderne hos Cucumaria Mosterensis er ordnede i en række, medens de hos C. Planci staar 1 to, kan der derimod ikke lægges stor vægt paa, da de hos unge individer af C. Planci ogsaa kan staa i en række. | Ocnus (Cucumaria) lacteus Forbes hist og her paa laminarier. Echinocucumis typica Sars ret almindelig paa de større dyb (100— 130 favne). Paa samme dybder (106 favne) findes den ogsaa - ifølge Möbius ved Bømmelfjordens begyndelse. Thyonidium Drummondii Thomps., commune Forbes. I exemplar fandtes ved Fyrholmen (30—40 favne). Thyone fusus O. F. Mull. ret hyppig paa skjælsand ved Moster og Hestholmen (40—60 favne). | raphanus Dub. & Kor. Flere exemplarer toges sammen med foregaaende ved Hestholmen. Holothuria intestinalis Ascanius & Rathke. Stechopus natans M. Sars. Et exemplar af denne af Sars ved Moster tidligere fundne art erholdtes midtfjords paa I100—130 favnes dyb. Synapta inhærens O. F. Mill. Annelida. Aphrodite aculeata L. Hist og her fandtes nogle smaa exemplarer. Lætmonice filicornis Knbg. toges ved Mosterhuk. Arten forekom- mer ogsaa længere ude ved Bømmelfjordens begyndelse (Mö- bius). Indover fjorden forekommer den idetmindste til Varaldsø, hvor den er taget af dr. Danielssen. Lepidonotus squamatus Lin. almindelig. Harmothoé imbricata Lin. ikke byppig, paa grundt vand (10—20 fv.). Alentia gelatinosa Sars sjelden (Hestholmen). Nephthys ciliata Mull. N. coeca Fabr. Kun et par exemplarer erholdtes udenfor Vatslien. Den skal forekomme endog 1 de dybeste partier af fjorden (Möbius). Phyllodoce laminosa Sav., lamilligera Johnst. 8 James A. Grieg. [No. 2. Nereis pelagica Lin. hyppig. Lumbrinereis fragilis Mull. Leodice (Eunice) norvegica Lin. meget almindelig. Den forekom- mer ligesom den foregaaende selv i de dybeste partier af Bøm- melfjorden. Onuphis conchyliga Sars er ikke almindelig (Mosterhug 80 favne). Den tyske Nordsøexpedition fandt den paa 106 favnes dyb noget længere ude i fjorden. Sammesteds fandt den ogsaa O. quadriscuspis Sars. O. tubicola Mill. er en af de almindeligste annelider. Glycera alba Rathke forekommer ligeledes overalt. Aricia norvegica M. Sars hist og her. Den forekommer ogsaa læn- gere ude i fjorden (Möbius). Ammotrypane aulogaster Rathke sjelden, kun et exemplar fandtes ved Fyrholmen (60—380 favne). Eumenia crassa Ørst. forekommer ifølge Möbius paa 106 favnes dyb. Danielssen har taget den ved Varaldsø. Arenicola marina Lin. Trophonia flabellata M. Sars er funden: noget længere ude i Bøm- melfjorden paa 106 favnes dyb. Ligeledes er den taget læn- gere inde i Hardangerfjorden af dr. Danielssen. Cirratulus cirratus Mill. Notomastus latericius Sars sjelden i bakken udenfor. Ifølge Möbius er den taget paa 106 favnes dyb ved Bømmelfjordens begyn- delse. Sammesteds forekommer ogsaa Axiothea catenata Mgrn. Praxilla prætermissa Mgrn. P. Milleri Sars. Ikke fuldt saa hyppig som foregaaende art. Pectinaria belgica Pall. meget almindelig. Amphictene auricoma Mill. ligesaa. Melinna cristata Sars er taget i fjorden af den tyske expedition. Pista cristata Mull. og Terebellides Stroemi Sars toges sammen med foreenaend art. Sabella pavonia Sav., penicillus Sars almindelig. Protula protensa Phil, som den tyske expedition fandt i Bømmel- fjorden, er saavidt vides ny for vor fauna, idetmindste findes den ikke pt i Malmgrens arbeider over de nordiske anne- lider. Filigrana implexa Berk. Hydroides norvegica Gunn. ikke hyppig. Serpula vermicularis Lin. meget almindelig. - 1888.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. II. 9 Placostegus tridentatus Fabr. ikke sjelden. Arten forekommer som det synes overalt i fjorden, i det mindste ind til Varaldsø (Danielssen). Polyzoa. Gemellaria loricata Lin., ikke sjelden paa grundt vand. Menipia (Cellularia) ternata Ellis & Sol., almindelig. Scrupocellaria reptans. Lin. Bicellaria Aldri Busk fandtes af den tyske Nordsøexpedition noget længere ude i fjorden. Bugula (Flustra) Murrayana Johnst., meget almindelig. Kinotoskias Smithi Dan. & Kor. 3 exemplarer af denne vakre bryozo toges sammen med Mytilus modiolus og Lima hians ved Hestholmen paa 30—40 favnes dyb. Bunden bestod af grov singel blandet med ler. Stilken paa det støste exemplar maalte 76 mm., paa det mindste 28 mm. Polyzoariet havde 4—6 hovedgrene; disse var paa alle tre exemplarer 11 mm. lange. I enkelte af ooecierne fandtes æg. Denne art blev først funden af dr. Danielssen ved Slotholmen i Nordland (80 favne). Senere er den funden i Korsfjorden ved Haakonsund paa I50—200 favnes dyb (Danielssen & Koren) og ved Slakken i Trondhjemsfjorden (70—200 favne), hvor den ifølge konservator Storm skal være ret almindelig. Flustra securifrons Pallas, almindelig paa stene, skjæl etc. indtil paa 80 favnes dyb. | F. Barlei Busk forekommer ifølge Kirchenpauer i Bømmelfjorden (106 favne). Membranipora membranacea Linn., meget almindelig paa lamina- Herne. Cribrilina (Lepralia) annulata Fabr., ret hyppig. Michroporella (Lepralia) ciliata Pallas. Nogle exemplarer fandtes ved Mosterhug. Chorizopora Brougniartii Aud., Lepralia tenuis Hass., ikke sjelden. Retipora Beaniana King, ret almindelig i bakken udenfor Moster (80 favne). Længere ude i fjorden er den funden paa 106 favnes dyb af den tyske Nordsøexpedition. Cellepora pumicosa Linn., paa stene og skjæl (20—30 favne). Crisia cornuta Linn. og C. eburnea Linn. hyppig. Idmonea serpens Lin., almindelig paa tang, stene og skjæl indtil 80 favne. IO James A. Grieg. No. al Diastopora patina Lam., er ligeledes almindelig paa tang etc. Hornera lichenoides Lin., hyppig i bakken (60—80 favne). Alcyonidium mamillatum Alder. Bowerbankia imbricata Adams. Nogle faa exemplarer fandtes ved Mosterhug (20 favne). Farella repens Farre, hist og her paa skjæl etc. Myzostomida. Af denne dyregruppe fandtes kun et exemplar af Myzostoma cirrifera (F. S. Leuckardt) paa Alecto petasus Diib. & Kor., som blev taget ved Hestholmerne. Pycnogonida. Nymphon strømii Krøyer, meget almindelig. N. longitarse Krøyer, sjeldnere (Revsnæs). | Phoxichilidium femoratum Rathke. 1 exemplar :oges ved Hesthol- men (20—40 favne). Pycnogonum litorale Strøm, almindelig. Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I I Tavleforklaring. Cucumaria Mosterensis, n. sp. I. Cucumaria Mosterensis, naturlig størrelse. 2. Mundskiven med de udtrukne tentakler. v de to ventrale tentakler, forstørret. 3. Det bagerste parti af Cucumaria Mosterénsis sect fra den ventraie side, forstørret. 4. Cucumaria Mosterensis aabnet efter længden, forstørret. t tentakler, b bulbus, k kalkringen, vk vandkarringen, s stenkanalen, p den poliske blære, m musculi retractores bulbi, o oesophagus, g de tre tarmvindinger, r rectum, v vandlungen, c kloaken, å kloakens retraktormuskler. De isolerede tarmvindinger med brudstykker af det løs- revnemesentenum (mm (Zeiss Oc. å Obja a,.) 6. - Vandlungen med den øverste del af kloaken (k). (Oc. II Obj. 29.) Den ene halvdel af kalkøingen isoleret. (Oc. I Op AA.) 8—11. Kalklegemer fra kroppen. (Oc. I Obj. DD.) 12—13. Smaa uregelsmæssige kalklegemer fra kroppens hud. Gam Oobi DP.) 14. Et stykke hud af en sugefod ned kalklegemer. (Oc. II Op 15—20. Isolerede kalklegemer fra sugefødderne. 21—26. Kalklegemer fra tentaklerne. (Oc. I Obj. DD.) Ga Ur ad.not. Lithu. E ens Museum. å at å 5 H Bueher Berd å Xav a ø M, * É V E V : p p i fo ; n Å Å yv Sel) pe Å på : i i på darsberetning 1889. , Jde Hvalstænget ved Bildøen den 15de april 1889. (Med 1 tavle.) Ved James Å. Grieg. Å Lapenorhynchus albirostris Gray er med sikkerhed kun fanget tre gange ved vor kyst. Det første exemplar er fra Bergens om- pen NUKraniet, som er det eneste, der er bevaret af dette, er 475 mm. langt. Det opbevares nu i Bergens museum. De to andre fangedes i sildegarn 1 Kjosen og er beskrevne af konservator Schneider.” Langs de europæiske kyster skal der ialt være fanget 19 individer af denne art,3) alle enlige dyr. Man har saavidt vides. heller ikke andetstedsfra nogen beretning om, at »hvidnæsen< optræ- der ligesom Lagenorhynchus acutus i store flokke.*) »Savidt vi hafva os bekant, har den icke antråffats i några större skaror, utan ensam,. eller blott et par tre tilsammans,« siger ogsaa prof. Lilljeborg*) om den. Hvidnæsen synes imidlertid at være et ligesaa selskabeligt dyr som de øvrige delfiner. I 1887 fik nemlig museet indsendt ikke mindreend 7 skeletter tilhørende denne att, alle stængte 13de mai. srkived Bildøen, en liden ø, der ligger mellem Store- og Lille- Sartor. Et endnu bedre bevis for, at ogsaa denne art er selskabe- lig, viser det hvalstæng, som her skal omtales. Ved denne Jeilighed blev der nemlig stængt 60—70 hvidnæser. De stængte dyr var bleven sprængt ud af en større flok, som af bønderne ansloges at bestaa af 100—200 individer. Blandt de stængte hvaler var noget over halvparten hunner, som alle med undtagelse af de mindste, saavidt jeg erindrer, havde melk i yveret. Trods det store antal hundyr fandtes kun et foster. At dyrene nylig skulde have født, er lidet sandsynligt, da ingen af de fangede dyr var paafaldende smaa. Sammenlignes desuden det ovenfor nævnte foster samt to føstie af samme art, museet erholdt sammen med de 7 skeletter fra stænget i 1887, med fostre af Phocæna communis og Lagenorhyn- P 1) Collett: Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna. Nyt Mag. f. Naturviden- skaberne 22de bind. 2Y Schneider: Delphinus albirostris Gray i Tromsø museums aarshefter I p. 54. 3) Weber: Ueber Lagenorhynchus albirostris Gray i Tijdschr. d. Nederl. dierk. Vereeniging 2 Ser. I p. 114. 2) Det af prof. Guldberg beskrevne subfossile fund af 20 hvidnæser fra Mul- viken ved Holmestrand (Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1882 No. 3) kan ikke | opfattes som noget sikkert bevis for, at denne hval optræder i større flokke. Det kan nemlig godt tænkes, at dyrene er strandede enkeltvis i tidernes løb. 5) Lilljeborg: Sveriges och Norges Ryggradsdjur I p. 1042. MGE 4 James A. Grieg. No. 3] chus acutus, maa moderdyrenes befrugtning have foregaaet 1 begyn- delsen af høsten. Fødselstiden maa altsaa sættes til omkring midt- sommers, da jo befrugtningen foregaar kort tid efter fødselen. Fostrenes størrelse synes ogsaa at tale for denne antagelses rigtighed. Forklaringen paa det fænomen, at der blandt saa mange hundyr kun fandtes en eneste drægtig, maa søges i, at hvidnæsen i lighed med vore finhvaler ikke yngler hvert aar (cfr. Guldberg).") Hvor- vidt de yngre individer diede, var det ikke muligt at faa rede paa, da dyrene ikke var i ro i noget øieblik; i løbet af nogle faa timer var den hele flok dræbt, halt paa land og for størstedelen parteret. Det er imidlertid ikke usandsynligt, da det daarligt forbenede skelet hos de mindre individer viser, at de var meget unge. Muligens var enkelte af dem blot aarsgamle.?) Gammel han. foalers de FN OG OT Rygfinnens lodrette høide SEG OD — basale Herse JJ Fe — længde langs den ydre hd OL aleannensibedde AE NE ee Luffernes længde (ydre al GN EEE — — findre ma). . 00 MR Afstand fra snudespids til luffer > > SEE — » — > rygfin 0000 SS90 Fe — » overkjævespids til blæsehul .. ARE — » rygfinnens bagerste kant til halens indsnit. . 124 » Forholdet mellem lufferne og totallængden er som 1 :5.8. Ryg- finnen ligger foran dyrets midte. Ung hun. | Totallængde. . . «29 2 Jr Omfang. bag lufferhe ... 22 GSE Rygfinnens lodrette hølde. . . ... 7 22 ZSGoNETER — basale lfænsder ee VE PER — længde langs den ydre er ee ke Halefinnens bredde. .> . 20 PG Luffernes længde (ydre maal) .<..,.02 EE — — (indre-mad). . . . += 2 HE 1) Guldberg: Bidrag til Cetaceernes biologi. Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1886 No. 9. ?) I dette aars juninummer af »Naturenc har dr. Brunchorst leveret en be- skrivelse af fangststedet og fangstmethoden, der ogsaa i kulturhistorisk henseende har sin store interesse, da den har holdt sig uforandret igjennem tiderne helt fra vore forfædres tid. 1888] : Hvalstænget ved Bildøen. Bi . Afstand fefesnidespidsjal ute NN 039 Me -— » — SB gaa AN Te ee FM ovesgeævespids til blæsehul. 21. 2. 225230» — » -— Øen ULI, se 20000 — » rygfinnens bagerste kant til re den OSL ke Sces tl halensiindsnt ne STG 0575 Orbitas diameter. . . FE 180 Forholdet mellem fiferuek og on deå ersome 2 yo finnen ligger foran legemets midte. Huni((fab DP: TO uaisnede GS GER NE Å Freda oluterne 0 41 SLAG GLAS VES kerpenshølde foran rygfin ua sv 16 Gea Ge se 13303 — JJ bag » FT SNE ae AS — » foran halefin, hvor sammentrykningen er Stene NAN ven 016 Re nsøpredde sammesteds 1 (11 Sk å4 > Krekmenslodrette høldes ut. VE Sa Me 07 — basale længde. GDS MRS OPE — længde langs Fer re Fat ENN 2 kaleinnens-bredde. . . Er SE GONE — længde langs den de) Fand se — Jrverukakk frearbastsnn Kan TG > Ømme enedelvdremaal ee FA NET 3200 FE dre maa Ed 02305 FR endeira snudespids til mundvig 12 1 20018 > » ads lukemest. å sr srlldttv Ber — » — TO SEE EE EE —= » == oleEa NE NS GØR — Fosen Fi svein += PT — » rygfins bagre kant til halens et 208 Ørbitas diameter. . ..-. et SN Rygfinnens plads er pe se KAR ligesom paa de to ovenfor nævnte foran dyrets midte, hvad der svarer til Lilljeborgs * angivelse: »litet framom kroppens midt:«. Paa en 1685 mm. lang han, som Schneider beskriver, ligger rygfinnen derimod bagenfor legemets midte. Det samme var tilfældet med det af Cunningham beskrevne individ. Rygfinnen synes saaledes snart at ligge lidt foran, snart lidt bagenfor dyrets midte. Saavidt jeg kunde se paa de ved Bildøen fangede hvidnæser, havde hannen en forholdsvis større og: høiere rygfin end hunnen; dette kjønsmærke trænger dog en nær- kn å Y ha å > 6 James A. Grieg. [No. 3. mere bekræftelse, da tiden ikke tillod mig at anstille tilstrækkelige maalinger til at faa det sikkert bevist. Et analogt tilfælde har vi imidlertid hos Orca gladiator; her har hannen nemlig en saa høi og spids rygfin, at den øieblikkelig kan adskilles fra hunnen. Forholdet mellem lufferne og totallængden er som 1:6.6. Kun et af de senere omtalte individer har et saa høit forholdstal. Middeltallet for disse er 6. At sætte det til 51, som Liåtken") gjør, er sikkerlig Flor lavt. Med undtagelse af hos et individ, den side 4 nævnte unge hun, der havde forholdstallet 5.2, var det ikke under 5.5. Forholdet mellem lufferne og totallængden synes at være det samme hos han og hun, hos begge kjøn var det som 1:6. Alderen synes ligesaa lidt som dyrenes kjøn at have nogen indflydelse paa dette forhold. Der findes ikke mindre end 8 afbildninger af hvidnæsen, alle vidt forskjellige 1 farvetegninger; af disse er Schneiders den mest typiske, forsaavidt man her kan tale om typisk tegning, hvor der knapt er to individer, der er ens tegnede. Hos alle de yngre exem- plarer, som jeg havde anledning til at undersøge, findes den samme farvefordeling som paa Schneiders exemplar, dog modificeret noget, idet de lysere partier snart kan være lidt bredere og længere, snart lidt smalere og kortere end paa hans exemplar. Jo ældre dyret blir, desto kortere blir disse lyse partier. En saa mørk ensfarvet tegning, som paa Reinhardts?) og Brightwells%) individer, er imidlertid meget sjelden selv paa de ældste og største dyr; som regel er de lysere, mere lig Clarks afbildning.*%) Fælles for alle individer tilhørende arten Lagenorhynchus albirostris Gray er kun de to lysere afskyg- ninger paa ryggen, en paa hver side. De begynder lidt bagenfor og lidt til siden for blæsehullet og gaar bagover mod rygfinnen. Flækkene adskiller sig fra ryggens dybe sorte farve ved sin lysere, mere graabrune tone. Luffernes farve er som regel rent sort baade paa over- og underside; den er imidlertid underkastet den samme variation som farvetegningen paa kroppens sider, omend ikke saa ofte. Paa en ung hun (no. 27) var saaledes den sorte farve i det midterste parti af luften stærkt isprængt med hvidt eller rettere med en graa gul- hvid farve, saa at man fik indtryk af, at denne farve var grundtonen. Meliem denne lyse form og den rent sorte er der alle overgangsformer. 1) Liitken: Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca, Lagenorhynchus. Vidensk. Selsk. Skr. 6 R. Bd. IV. No. 6. 2) Vidensk. Selsk. Skr. Række 6. Bd. IV. No. 6. 3) Ann. a. Mag. of natur. history vol. XVII. 2) Proc. of Zool. Soc. 1876. Desværre kjender jeg ikke v. Benedens af- bildning, som ifølge Weber skal være en af de bedste. ee. Hyvalstænget ved Bildøen. G De fleste forfattere, f'som har havt anledning til at undersøge hvidnæsens farve, beskriver snudespidsen som hvid eller »creamy yellow«; kun af og til, f. ex. hos Sundevall og Schneider, findes der omtalt, at det yderste parti er graasort. Denne farve er imid- lertid den almindeligste, ialfald havde de fleste af de ved Bildøen stængte dyr en graasort snudespids. Kun de færreste dyr havde en ensfarvet hvid eller gulhvid snud. Det graasorte parti fandtes som oftest paa overkjæven, undertiden kunde dog ogsaa underkjæve- spidsen være graasort, dette var saaledes tilfælde med det her af- bildede individ. Hvidnæsen bærer saaledes sit navn med urette; det er forøvrigt et navn, fiskerne paa Bergenskanten, ikke vil kjendes ved, her kalder de den »hvidskjævinge«, medens Lagenorhynchus- acutus, som fortjener dette navn, blot kaldes springer. De fire børster paa hver side af den hvide overkjæve, som findes hos alle fostre og som tidligere kun er iagttaget to gange paa voksne dyr: af Clark paa en 164 cm. lang hun, og af Cunning- ham, som fandt dem hos en 125 cm. lang hun, synes som regel at forsvinde meget tidligt. De kan dog af og til forekomme ogsaa paa forholdsvis store dyr; paa de ved Bildøen fangede dyr fandtes de saaledes hos en 205 cm. lang han (no. 23). Denne var forøvrigt den eneste, som havde børster; de manglede ganske hos de mindre individer. Børsterne var sortbrune og »strong< ligesom paa det af Cunningham iagttagne dyr. De stod i en enkelt række. Det her afbildede individ (Tab. ID), der er tegnet efter fotografi, var paa ryggen blaasort med to lysere, mere graabrune, ca. 25 cm. lange flækker bag blæsehullet. Nedover mod siderne lysner den sorte farve lidt efter lidt for umærkelig at gaa over i sidernes graa. Denne afbrydes af 4 større lysere felter eller baand, hvis grundfarve er graa eller gulhvid. Det første af disse er triangulært og ligger mellem øiet og lufferne. Det ander begynder noget bag og i høide med øiet; det gaar som et smalt baand parallelt med og umiddel- bart bag det første og ender lige bag lufferne. Det tredie, et ganske smalt baand, begynder høit op mod ryggen noget foran rygfinnen og ender omtrent midt paa siden, ret ned for rygfinnens midte. Det fjerde og sidste gaar næsten i et med det foregaaende; det er det største af dem alle og optager omtrent hele siden mellem ryg- finnen og anus. Flækkernes hvide farve er stærkt isprængt med med sort. Bugen er skinnende hvid indtil anus med skarp afgræns- ning fra sidernes graa farve. Overkjæve og underkjæve er ligeledes hvide med undtagelse af snudespidsen, der er graasort. Rundt ølnene er der en bred graa ring. Lufterne, rygfin og halefin er ligesom ryggen blaasort. (Dyrets maal findes anført side 5.) kl 3 GS: 1 - ; ; - tr | GA 66 Å 86 097 006 oot | oe1 Se ØPprE G2 EIE å ENGE SOP ILS 2o (For 69 |a8 . 097 |00£ |04t | oS1| OG lotr | og | br | 68 ONE GRO TR SG TOO. GZAE6R S02a* nøt Hook -ToSnLSE- ofra og på 1806 Sor Or Sr nag 601196 | 92 18608 092 orfapor JoZrMofd Of] og Fil IG OR GE GO AER GOZO bg 1001 10025 OLE 104 Kos 1 Mot V091A] Of Avr 1968 OA Ove 007 ONA ør 18600 092 [OPE J06h | ORT MOE JosrA, å 1 ST 1116 fr Gr EL 16 å Se TØENEIG oser oe es 092 o7e 00 Mo RO ON EG oe GO Lo Noor 0920 OE NOG NoenMos Norra 62 Nr OG oe er OA Or SR 1 e0Mzor 9 02 1680 10242 018 1067 Kol Nosa or og fyr 1890 EE E 0 Or ; GO ret EET hon bg g6N 2 ge 1992 DEE OE Jomo os ee Z'9 Eg ee Ore EON Fo ON 002 OS OS ONO EG på D | ov o SE Ne AE mo a el æ| 8 Syk ones | |e& Fale=e) er = AE GENENE SE | 8 r år oa 25 å 20 å |2R : SPE 2 PB |EG ag - på 4 om Am 4 nm Så ar m 1858 EN => 18 SR et | - fiske ie bie s ENGE dsdeg Ba ; RENE Eee NE E 5 8 me ENE EO RE vS File 48 3 pe or SS Se or eg OD 137 > E E = = sg = å Bom 5 B 2 å 5 Sp 99)1010%48 EEE (wu tr 49 eru Opp) ot/Zz osg7 OSQT 0987 OZST 0ORT 0067 0067 O1 67 erdors 0867 apsuære1o I EE ESESE q 9 uøly ON ON NANO) O Q IN STEG —= — |— (o] å 'ON James A. Grieg. 1888.] SG or 6) og rodde Fe LEON 26 age V 261 | 1 EG '9 'Q ST AG men ey PGS NR 2 Por øse ONE Id or RO 26 Er 1 LENGE 0 ST Ge ON OSS: Har | 7 80 6 *I eee ov 26 1 6 OR 5 GAR es gå ETT: Ev et ev L6 Mer 9 TR OG TE OO I vor OOI Sor OOI sj OE (OA OZ | og |0g of ME og OG | 99106 ord eo opssT o£ EZ NO0 1 04 | og 186 oe Ler 56 og | OZ |001 56 | OZ |00I OG |0E1 oz1| OG |oz1 or NoZN oe og 1| Sz lov oor| OE |obr ort| $a |ob1 og og 1G QT 1€ 1 VI z6 OSQ1| ZÖ |OSRI 98 0681 06 0061 06 |O761 88 |0E£61 88 0007 26 |Ozoz 16 |o$0oz 68 0017 com oze2 16 |OSS7 89 |OSS7 06 |0097 zÖ, 10/02 68 |OIZ7 |1+-06|07 27 Tabel 0. Kraniet. (Alle maal er i mm.) opåuæj[e10] aa Nm jones 40. suspnus AVD SNE Q o Q Q Q Uuld[[P UT 19p[0Y10H ti — — - je j-t > -t pa > -d j-Ä ØK e- un Q Q %D Spaue suvsseÅ aa 5 ADN DE -aurdfy 30 SU>Ppnus 15 NO so o ö - O O Uno [[P UT J9p[0OU1IO | - —- — > -t jer ji —= > pa fat apåuær DM DER Q 5 og 5 Q So opp>1q SJoIULIN . | — > > — > - — pa Noe un En un|un un) <+ unN| UN AT o No Q|Q Q QIQ AQ Q|Q Q 3UIIOJPUP pl LG ode I SPUEL GO | QIQ in|+ O FE un VAR C Q IQ QIQ QGIQ «Ik IQ QIQ 0 GRO So un re O Q opSuær sudaæfysopun| 0% ao Oo % AN I o L. 268 (ao) EG) [90] 90) [99] (90) 98) (og) OM mm mm m spidsasæf41IA0 ee a S Q Q Q 80 ouapiuspur ua[[PU mo Q 0 SE Q mm E on Q uarun €1) PULISJY QQ « SPE GE Q Q Q Q Q 9UIJIUSPUr UIAJ[DUI om vo pi fu 5 8 8 88 KR Å SÅ 8 — 3JAØ S3[EJIÅID20 UIWTIOJ ANA QA NAN QA Q Q Q Q Q Q ua[[pul PUTLISJV puei 050110] SINYPST[G go pureasælyuIda0 ee Do Q & Q ul eg — f— S1SpIS Woau pUvISJV -. —- lt ji r= j- Fa -t lt put 91593110] KE sa E G : und un LE a) und sjnyasæpq 80 spidsapnus| LJ 5 — Q Q - ; ; mm UIo[[PUI UIPUUISJV sj PER & å og E Å 39222822 2 -See10a00ppuqgsp[| | GQQA NN & QA AQ Q Q Q Q Q spidsspnus [å JApuos | 0 ONO Q Q Q Q Q Br Q 1 opduæ[ sjomutIy IG 0 EN VA en o Så & uøly EE NET EEE EE E = E = VA Pk IC: CT: CT: CC. IT: Ez: IC: CT: vr: ET Li OJ OG gO'T : OT : OPS (OPE 0o0E 00E og € ozg FIL SIE ozt ozg og £ 08 OLE ogå S9£ GLE (Gall ål Os OZ I 191 061 Og I ver Sg1 (G10) 621 00Z 981 og oZZ 561 Zoz voz OOT €61 voz £61 Cl OIZ CT 61z OG I OO I Sor OO I 06 OO I OO I og oLZ oZz 06 OGT 067 oZ7 OST 067 ozg ozg OOT OOT OIT OIT OIT OCT OOT ovz OgT oGz ofgz oor cot oov oov ootv ort ort ozt ozt ozt flg G7 OG CC SI OT QI QT og Å vI 12 James A. Grieg. [No. 3- Hannen er adskillig større end hunnen, thi medens den største han maalte 2.99 m., naar hundyrene ikke længere op end til 2.74 m. Denne forskjel kan ikke være rent tilfældig, thi sammenstilles listen over de tidligere kjendte hvidnæser, kommer man til samme resul- tat, hannen maaler paa denne ligesom her 2.09m., den største hun naar derimod ikke længere end til 2.49 m. Begge de ovenfor nævnte dyr maa være meget gamle, da de fleste tænder enten var ganske afslidte og fortærede af caries eller affaldne, og maa derfor antages at have naact sin største udvikling, der altsaa hos hannen kan sættes til 3 m., hos hunnen derimod blot til 2.75 m.! Hannen er ikke alene større, den er ogsaa kraftigere, mere robust bygget; bortseet fra enkelte individuelle variationer, kommer dette tydeligt frem paa de vedføiede tabeller. Forholdet mellem kraniet og dyrets totallængde er hos det mindste individ I : 4.4; men eftersom dyrene vokser, vokser ogsaa dette, som man jo kunde vente, og er hos det største dyr I: 5.9- Den samme forskjel sees ogsaa, omend ikke saa tydeligt, i tabellen over forholdet mellem snudens og hjernekassens længde; hos et af de yngre individer (no. 25) er forholdet som 1: 1.28, hos et af de ældre (no. 3) derimod som 1 :0.902. Gjennemsnitsforholdet mellem snudens og hjernekassens længde blir her omtrent ligt. Hos Litken er forholdet lidt større end her, gjennemsnitsforholdet sættes af ham til 1.2. Denne differents skriver sig sandsynligvis fra, at Litken har maalt hjernekassens længde fra condyli ossis occipitis, medens de her anførte maal er tagne fra foramen occipitale's øvre rand. Hjernekassens bredde sættes af Litken til lig med, større eller mindre end dens længde, her er den derimod med undtagelse af hos no. 20 og 25 stadig større. Denne differents skriver sig vel, som ovenfor nævnt, fra vore forskjellige maal af hjernekassens længde. At denne formodning maa være rigtig, viser forholdet mellem snu- dens og kraniets totallængde, hvor vi begge faar gjennemsnitsforhol- det 1 :2.1. Hos os begge varierer ogsaa forholdet mellem 2 og 2.2 med undtagelse af no. 28, hvor forholdet er 1 :2.3. Ogsaa her viste det sig, at prænasalfeltet er planere hos de yngre og mere hvælvet hos de ældre (cfr. Gulberg). Tændernes antal varierer mellem 22 og 26 paa hver side. Den inderste tand adskiller sig fra de øvrige ved sin mere krumme form. Paa de ældre individer var det ofte meget vanskeligt, ja endog rent 1) Det største individ af de ved Bildøen i mai 1887 stængte 7 hvidnæser maalte 2640 mm. fra snudespids til halefin; halens bredde var 633 mm. V in: pep 1888.) Hvalstænget ved Bildøen. 13 umuligt at faa tælle tændernes antal, da de fleste af dem var bort- line hvor dé fandtes, var de enten aldeles afslidte eller saa ån- grebne af caries, at der blot var smaa stumper igjen, der skjultes af det omgivne tandkjød. Hvirvlernes antal varierer mellem 88 og 92 og kan vel normalt sættes til 90—91. Naar no. 15 blot har 86 hvirvler, skriver dette sig sandsynligvis fra, at mindst et par af de sidste hvirvler er gaaet tabt; den sidste hvirvel gav nemlig paa grund af sin størrelse og form indtryk af, at den ikke var absolut den sidste, men at der burde have fulgt endnu et par hvirvler efter. Af halshvirvlerne er altid atlas og epistropheus sammenvoksne. Paa ældre dyr var ofte et par eller flere hvirvler, især af ryg- eller lændehvirvlerne, sammen- voksne; paa en gammel han (no. 3) var endog 6te og 7de halshvirvel samt Iste ryghvirvel for størstedelen sammenvoksne til et stykke. Ribbenenes antal er 14—16, oftest 15. Det r15de og 16de par er altid saakaldte løse: 0: de naar ikke op til processus transversi. Af ribbenene er de første 7—9 par fæstede til brystbenet. Deraf er igjen de 5 første par som regel costæ veræ, dog kan der under- tiden blot være 4 par sande ribben, saaledes som paa Schneiders exemplar. Brystbenet er som oftest delt i 4 stykker, af og til kan der dog blot være 3 stykker. Første par ribben fæster sig til bryst- benets manubrium ved basis af dets vinger, 2det, 3die og 4de par ribben fæster sig til brystbenet ved indsnit i skjæringslinierne mellem de respektive stykker. ste par er fæstet til spidsen af 4de stykke. Hvor brystbenet blot er dannet af 3 stykker, er der som oftest blot 4 par sande ribben; det kan dog have indsnit til 5 par efter hvad Miinter*) beretter. Manubrium sterni havde stadig et dybt indsnit. Bækkenbenene er ikke alene længere hos hannen, de er ogsaa tykkere og noget anderledes formet. Forskjellen sees tydeligt hos Malm, der har afbildet begge kjøns bækkenben (Tab. III, fig. 21 &22).?) Det er derfor unødvendigt her at gaa nærmere ind paa dette. Antallet af processus spinosi inferiores varierer mellem 23 og 32. Det mindste individ (no. 17), som blot havde 23 processer, var meget daarlig forbenet; det er derfor ikke utænkeligt, at tallet er for lavt sat, idet jeg har overseet nogle af de sidste processer, som endnu ikke er bleven forbenede. Gjennemsnitsantallet blir 29. Dette antal af processer er noget lavere, end hvad andre forfattere har fundet; saaledes har Malm fundet fra 26 til 34 processer, Litken 31—33. Lilljeborg sætter antallet til 32. Sidste proces findes som 1) Mitth. aus d. Naturwiss. Ver. v. Neu-Vorpommeren u. Riigen 1876. Vol. VIII. 2) Malm: Hvaldjur i Sveriges Museer år 1869. ILA James A. Grieg. [No. 3. oftest mellem r1te og 12te bagerste hvirvel; der er dog mange und- tagelser; saaledes findes den hos no.2 og 18 først mellem 14de og 15de; hos no. 24 ligger den mellem 13de og 14de. Hos no.r fin- des den endog saa langt tilbage som mellem 1ode og r11te hvirvel, processerne ligger altsaa her mellem hvirvel no. 48 og no. 79. Carpus dannes som regel af fem ben, 3 proximale og 2 distale; i første række ligger radiale (R), intermedium (I) og ulnare (U), eller som Malm kalder dem: os scaphoideo-trapezium, lunare og cunei- unciforme. I anden række ligger de to distale carpalegi3 (Cr) og carpalez (Cn), Malms os trapezoides og magnum. Cårpus stilling blir saaledes som allerede af Weber!) angivet for ældre hype SØR NR Denne haandrodsstilling findes ikke alene hos de ældre hvid- næser; den er ogsaa typisk for de yngre. Undertiden bestaar carpus strængt taget blot af 4 ben, idet der kan finde en sammen- voksning sted af intermedium og carpalez. Dette var tilfældet med den ene luffe hos no. 9, II, 19.0g 24. Sammenvoksningen var som regel saa fuldstændig, at det ikke engang var muligt at finde nogen sutur mellem de to ben. Alle de fire dyr var ældre individer, som man vil se af tabellen; grunden til sammenvoksningen skriver sig vel derfor nærmest herfra. Paa den ene luffe hos no.7y, 9 oser fandtes i den distale række et tredie ben, der sandsynligvis maa betragtes som et carpalez, der endnu ikke er sammenvokset med carpaley. Schematisk fremstillet faar man nemlig følgende formel: ND M 1 M, 3 Å = 1) Weber: Anatomisches iiber Cetaceen. Morpholog. Jahrb. Bd. XIU, s. 615. 1888.] Hvalstænget ved Bildøen. I 5 Det tredie carpale ben er her betegnet med C, betegnelsen er forøvrigt som ovenfor. Benet var ganske lidet og laa tæt ind til Cz. Weber har ogsaa fundet et tredie distalt ben hos en ung hvidnæse, men som man vil se, afviger vore fund betydeligt, idet hans maa betragtes som et carpale4 og hans C1; som carpales (cfr. Weber s. 632). Jeg skal imidlertid ikke her indlade mig nærmere om dette inter- essante fund, men ved en senere leilighed komme tilbage til det, naar jeg har faaet undersøgt forholdet hos de tre fostre. Det fjerde proximale ben, os pisiforme, kunde ikke paavises trods den omhyggeligste søgen, det synes heller ikke tidligere at være fundet. Naar Weber afbilder det!) — det beskrives heller ikke af ham — maa dette betragtes som noget rent potentielt ikke faktisk, thi det er vel til dette ben, han sigter, naar han siger: »...wahrscheinlich 6 Carpalia. 3 185 I OG 102 Afstandfra halekløft filanusadshe 1350 221 240 —— » kjønsaabning 443 DRM 305 ER Fa » navlen . .. 597 362 397 — »underkjævespids » lufferne . 266 174 182 — »overkjævespids »rygfin . . 552 397 AT5 — >» — blesenul 0202 137 140 — 7? — HØeEt TEL. 179 123 I 30 — » — » mundvinkel 142 95 102 sekullets længde . ++. +20 33 20 26 1) Morphol. Jahrb. Bd. XII, Tab. XXVII fig. 5 og 6, og Tab. XXIII fig. 8. 2) Ueber Lagenorrunchus albirostris p. 118. 16 James A. Grieg. [No. 3. Det største foster har antagelig naaet omtrent halvparten af moderdyrets længde og maa saaledes siges at være fuldbaaret. Forskjellen i disse tre fostres størrelse synes at tyde paa, at tiden, hvori fødselen hos denne hvalart foregaar, i lighed med, hvad der er tilfælde hos finhvalerne, udstrækker sig til et tidsrum af omkring et par maaneder; her foreligger imidlertid et altfor lidet materiale til at afgjøre noget med sikkerhed. De to fostre, Lutken omtaler, giver heller ikke nogen oplysning, da der ikke findes anført, naar moderdyrene er blevne dræbte. Alle tre fostre var forsynet med fire børster i en række paa hver side af overkjæven. Paa de to mindre fostre var de lysere partier paa siderne ensfarvede og noget mørkere end hos de voksne dyr. Paa det største foster havde de faaet det voksne dyrs farve, og var ligesom hos disse stærkt isprængt med sorteflækker, »Næb- bet« er paa alle tre fostre adskilt fra panden med en dyb fure. Rygfinnen hos de to hanner var forholdsvis høiere og større end hos hunnen. Det samme fandt Litken. Det synes saaledes at bero paa en kjønsforskjel og bekræfter det tidligere anførte om ryg- finnen hos de voksne dyr. Det mindste hanfoster laa med den caudale ende vendt mod corpus uteri, hovedet laa derimod forover, fosterets leie var altsaa saaledes, at halen vilde være født først. Denne fosterstilling ansees af mange forskere (Gulberg, Turner, van Beneden og Gervais) for at være abnorm; efter dem skal fosterets normale stilling være saa- ledes, at hovedet fremfødes først. Denne stilling har jeg ogsaa iagttaget to gange hos vaagehvalen (Balænoptera rostrata).') Samme stilling som ovenfor nævnte hvidnæsefoster har jeg derimod iagt- taget hos 6 vaagehvalfostre og 3 nisefostre.*”) Alle de undersøgte dyr var blevne dræbte lige før undersøgelsen; der kan saaledes ikke være tale om nogen abnorm leieforandring, fremkaldt ved spæn- 1) Det ene foster maalte 245 mm. og blev taget den 12te mai 1888 i Skogs- vaag, det andet toges sammesteds 21de mai 1889, det var 405 mm. langt. 2) Maal- og tidsangivelse naardfostrene er tagne: Balænoptera rostrata: 7de mai 1889 215 mm. lang de 18880200 =- 6te > 1880 310 = 19de » 1888 395 —= r5 dedqunie 0490 == adie jul SIR = Phocæna communis: 4de decbr. — 59 == 29de april 1889 660 — 20de mn» — 7430 == JG 1888.) Hvalstænget ved Bildøen. T7 dingen af den ved forraadnelsen udviklede gas. Denne stilling synes tidligere at være iagttaget af Eschricht hos nisen.!') Det er derfor al grund til at antage, at hos vaagehvalen og nisen idetmindste fødes fosteret normalt med halen først. Denne antagelses rigtighed synes at bekræftes 1, »Hvad Grønlænderne ville vide om Hvaldyrenes Fødsel«, efter hvad prof. Litken meddeler i »Videnskabelige Med- delelser for 1887<«. Det foreliggende materiale er imidlertid forlidet til, at man deraf med sikkerhed kan drage nogen slutning, saameget mere, da flere af nutidens dygtigste cetologer hylder den modsatte anskuelse. Sekekda Vida Selsk Skr (Ste Ri) ste Bi p- 105, ('Ye18090J 1099 JUSO) *Åean SLNSOaIq[e SNYDUKYIOUSSPT Aarsberetning 1888. Bergens Museum. er Mie Er IV. Berichte uber Gesammelt von T. Ch. Thomassen. die, wesentlich seit 1834, in Norwegen eingetrofenen Endheben 19: Phånomen der Erdbeben ist eins der wichtigsten in der Naturgeschichte der Erde, und seine möglichste Ergriindung ist daher eine Aufgabe, welcher schon mehrfach der Fleiss der Sammler und Forscher sich zugewandt hat. Gegeniiber der Råthselhaftigkeit, welche diesem Phånomene gleichwohl noch immer eigen geblieben ist, trotzdem, dass die bisher gesammelten Thatsachen von so vielen Denkern ge- wiirdigt und gewogen wurden, scheint sich die Nothwendigkeit zu ergeben, die Sammlung von Thatsachen zu vervollståndigen, um eine festere Grundlage fir die Schliisse zu erlangen, mit deren Hilfe wir die Gesetze der Erdbeben zu verstehen und das Phånomen iiberhaupt als Funktion in der Physiologie des tellurischen Organismus, wenn dieser Ausdruck einmal erlaubt sein darf, zu erkennen suchen. Volger. Einleitung. Im »Magazin for Naturvidenskaberne« (2. Reihe, 2. Band, Chri- stiania 1836) hat Professor B. M. Keilhau iber die inm damals be- kannten Erdbeben, die seit den åltesten Zeiten bis 1834 in Norwe- gen und angrenzenden Låndern eingetroffen waren, ein Verzeichnis gegeben. In der Einleitung spricht er die Hoffnung aus, dass seine Ab- handlung die Grundlage eines vollstindigeren Verzeichnisses sein möge, welches dann spåter fortgesetzt werden könne. Bekanntlich hat in spåteren Jahren Dr. H. Reusch von den in jiingster Zeit eingetroffenen Erdbeben eine systematische Uebersicht vorgenommen. Fur die Jahre zwischen 1834 und 1887 findet sich indessen kein gesammeltes Verzeichnis. Vorliegende Arbeit ist ein Versuch zu einem solchen und soll gleichsam eine Verbindung zwischen dem Verzeichnisse Keilhau's und der von Dr. Reusch angefangenen und fortgesetzten Uebersicht bilden. Selbstverståndlich macht dies Verzeichnis keinen Anspruch darauf vollståndig zu sein. Dies ist ja fir jedes erste Verzeichnis beinahe unmöglich. Ebenso wie ich im stande war in einzelnen Sticken das Ver- zeichnis Keilhau's zu vervollståndigen, so wird auch zweifelsohne dieser von mir gegebne Bericht in vielen Stiicken einer Vervollstån- digung bedirfen und diese wohl auch erhalten. Nur die Erschitterungen, die innerhalb der Grenzen unseres Landes stattgefunden haben, sind beriicksichtigt worden. Herrn Dr. Reusch, dem ich mehrere wertvolle Beitråge zu diesem Verzeichnisse verdanke, statte ich hierdurch meinen erkennt- lichsten Dank ab. 4 T. Ch. Thomassen. [No. 4- ——m———Æ——— mm —ZTFVF Ä———K—————Æ———T—T————20700020111 1758. In Utsjoki, Schweden, wurde eine Erschiitterung, die sich auch bis nach Norwegen hineinstreckte, bemerkt. Den 31 December, nachmittags 4 Uhr, wurde pe neb- liges Wetter. T. + 17— — 319, Bar. 24" 7" dec. Gegen 101 Uhr abends hörte man ein starkes unterirdisches Getöse, was nach und nach stårker wurde und nåher zu kommen schien. Als es ein paar Minuten gedauert hatte, begann der Boden »wie ein Kahn bei måssiger See auf offnem Meere zu wippen«. Gleichzeitig wurden nahe unter der Oberflåche des Bodens einige heftige Knalle gehört. Diese rihrten wahrscheinlich vom Bersten des gefrornen Bodens her. Das Wippen dauerte 2—3 Minuten, und das Getöse ward mit nach und nach abnehmender Stårke noch eine Weile gehört. Ungefåhr 2 Minuten spåter vernahm man dasselbe auf's neue, wonach eine Erschitterung ebenso andauernd und stark wie die vorhergehende erfolgte. In derselben Nacht 121/, Uhr, also I Januar 1759, wurde ein schwåcheres, kurzdauerndes Getöse gehört, aber keine Erschitterung gespirt. Das Getöse und die Erschitterung schienen von SW nach NO zu gehen. Ein Mann berichtete, dass er wåhrend des Erdbebens wie Blitze: am Himmel sah. Dies hat doch der Berichterstatter, Henric Ve- gelius, Pfarrer zu Utsjoki und Enare, nicht bemerkt. Man sah den folgenden Tag das Fis auf dem Felde an mehreren Stellen geborsten. Die Erschiitterung war so heftig, dass schlafende Leute erwachten und das Entsetzen allgemein war. | In Karasjok in Norwegen, ca. zehn Meilen von Utsjoki, waren die Erschitterungen so heftig, »dass das Eis eines Binnensee's. ganz und gar zerbröckelt wurde«. Man will auch da dieselbe Nacht mehrere Stösse bemerkt haben. Zu Enare, 15 Meilen SSO von Utsjoki, haben alle die zwei. ersten Erschiitterungen, doch nicht so stark als in Utsjoki, bemerkt. | 1888.] Erdbeben in Norwegen. 5 > Das Erdbeben erstreckte sich ”ber ganz Kimi-Lappmark bis nach Kimi-Socken. Vier Tage zuvor, 27 December, stand der Barometer niedriger als der Berichterstatter jemals gesehen hatte, nåmlich 23" 91". (Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 1759.) 1762. Den 2 April wurde in Nordfjord, sowohl im Meere als in den Binnenseen »eine ungewöhnlich heftige und wunderbare« Be- wegung bemerkt. Das Wasser wurde noch stårker und andauernder erregt als am I November 1755. »Sogar am Horningdalssee ging das Wasser um 13 Fuss vor.« (Ministerialbuch zu Daviken.) 1763. Am 4 November abends fand ein Erdbeben statt, aber es war so schwach, dass es von den meisten nicht verspirt wurde. (Hans Ström: Meteorologische Beobachtungen zu Borgesund 1763. Det Trondhjemske Selskabs Skrifter III 1765.) 1780. Am 25 November, ungefåhr 3 Uhr morgens, ward ein ziem- -Tich starkes Erdbeben, das einige Minuten dauerte, wahrgenommen. Die Erschitterung ging, wie es schien, von SO nach NW und wurde von einem gellenden Tone begleitet. Zugleich wurde in der Luft stellenweise Feuer gesehen. (Hans Ström: Meteorologische Beobachtungen zu Eger. Nyeste Samling af det Køl. Norske Videnskabs Selskabs Skrifter I 1798.) 1785. Den 25 November morgens 4 Uhr traf ein Erdbeben mit Erschitterung und heftigem Wind ein. Der ganze Himmel war rot und der Barometer sank von Morgen bis Abend 2'/, Linie und bis auf Mittag des nåchstfolgenden Tages 5 Linien. | (Hans Ström: Meteorologische Beobachtungen zu Eger 1. c.) 1786. Am 31 Juli, morgens 5 Uhr, vernahm man ein ziemlich hefti- ges Erdbeben, von einem Gekrach in der Luft begleitet, von dem Leute erwachten. | 6 T. Ch. Thomassen, [No. 4. Dasselbe wurde in Flekkefjord, das långer gegen Westen liegt, schon am 30 Juli, morgens 7 Uhr, bemerkt. Zu Sövde, Ober-Thelemarken, ward es am I August, mor- gens 4 Uhr, verspirt. Der Barometer stand zu Eger ziemlich niedrig, nåmlich aut 27 Zoll. 4 Lin., und fiel bis zum Morgen des nåchstfolgenden Tages je Min. | Zu Flekkefjord war der Stand des Barometers der niedrigste, den man im ganzen Jahre beobachtet hatte, nåmlich 27 Zoll. 3 Lin. In Christiania und Umgegend wurde am 31 December nachmittags 5 Uhr ein Erdbeben bemerkt. Der Barometerstand war 28 Zoll, fiel aber einige Linien bis zum Morgen des nåchstfolgenden Tages. (Hans Ström: Meteorologische Beobachtungen zu Eger 1. c.) 1823. In der Nacht vom 16 auf den 17 November wurde in Christiania von der Schildwache der Festung ein Erdbeben ver- merkt. Erdbeben in Schweden und dem östlichen Norwegen. Christiania, 24 November, nachmittags 51, Uhr. Die Erschutterung wurde auf dem Auditorium der Anatomiekammer, >»wo sogar eine der Thuren ziemlich heftig zitterte«, gemerkt. »Die Erschitterung dauerte ungefåhr 3 Secunden.< (Chr. Boeck, stud. med.) Der Generalauditeur Bergh erzåhlte, dass in seiner Stube ein hoher, runder Kachelofen auf seinem Fusse zu wackeln begann. Am 24 November am 5 Uhr 20 Minuten nachmittags erfolgten in Christiania und Opslo zwei Stösse oder Erschitterungen, die gleich nach einander folgten und von denen der erste der heftigste war. Einige meinen noch einen dritten Stoss gespirt zu haben. Die Stösse schienen mehr vertikal als horizontal zu sein. (dRigstidende< No. 95.) Die Temperatur stieg von — 0.6 (3 Uhr 20 Min. nachmittags) auf + 5.19 (11 Uhr 9 Min. nachmittags). Am 24 November 51, Uhr nachmittags wurde zu Drammen ein starker Stoss, der mit einem hohlen unterirdischen Dröhnen ver- bunden war, vernommen. Der Stoss schien von W—0O, oder viel- 1888.] Erdbeben in Norwegen. p leicht WSW—ONO zu gehen und dauerte kaum 2 Secunden. Abends desselben Tages zwischen 9 und 10 Uhr erhob sich ein heftiger Sturm, gleichfalls von W oder WSW. Derselbe dauerte jedoch nur eine Viertelstunde, wonach es wlieder still wurde. Am 24 November 5!/.2 Uhr nachmittags wurde zu Moss ein Erdbeben mit zwei kurz nacheinander folgenden Stössen bemerkt. Dasselbe wurde am Strande am stårksten verspirt. Fredrikshald am 24 November 5 Uhr 55 Min. nachmittags. Erschiitterung, die 3 Secunden dauerte. Fredriksstads Vorstadt. Dasselbe Erdbeben wurde hier zwi- schen 5 und 6 Uhr abends ungefåhr 10—12 Secunden lang verspirt. Die Glåser im einem Schranke stiessen an einander. »Der Stoss endete etwas stårker als er begann und nahm, nach meinem Erachten, die Richtung OSO.« (Ole Mandskow.) Vom Pfarrhofe zu Soggendal (Jåderen) berichtet Pastor Bernhoft: Am 24 November zwischen 4 und 5 Uhr morgens wurde ein Frdbeben gemerkt. Das ganze Haus wurde ershiittert. Die Landleute erzåhlten, dass das Erdbeben ungemein stark gewe- sen wåre. Der ganze Tag war wolkig mit heftigem nordwestlichen Winde. Abends wurde die Luft mild und es regnete die ganze Nacht zwischen dem 24 und 25 November. Man sah auch Blitze, hörte aber keinen Donner. . Grue in Solör. »Sidlich vom Haardsee, der sich von O nach W streckt und an welchem Möistad liegt, wurde der Stoss abends zwischen 4 und 5 Uhr solcherweise verspurt, dass man zuerst ein heftiges hohles Dröhnen hörte und danach heftige Stösse, die das Haus und alle Mobilien erschitterten, vernahm. Sowohl das Ge- råusch wie die Erschiitterung gingen nach Westen. Ich war damals in einem Bauernhofe zu Fjeld-Siden, der nur eine Viertelmeile oder noch weniger von Möistad entfernt, aber in einer andern Lage zu dem Gebirge, welches sich hier von N nach S erstreckt liegt, ohne etwas zu sehen oder zu verspiiren. Im Pfarr- hofe Grue wurde auch nichts bemerkt. Im benachbarten Hofe Skulstad dagegen ward das FErdbeben von mehreren gehört und verspurt.« (Pastor Hesselberg.) Schweden. Der Professor Berzelius hat hier Beobachtungen gesammelt, von denen folgendes angefuhrt werden soll: Am 24 November 6 Uhr abends wurde in mehreren Teilen Schwedens ein Erdbeben vermerkt. 8 T. Ch. Thomassen. [No. 4. In Stockholm wurde es nur von wenigen verspirt. Der nörd- lichste Ort, von dem Berichte gekommen sind, ist Falun, der siid- lichste Högby in Östergothland und der Gasthof Slåttång in Westergothland. Der westlichste Ort ist Uddeholm in Werme- land. Das EFrdbeben ist, wie es scheint, am stårksten in Werme- land und an der westlichen Grenze desselben gewesen. Im nördlichste Teile Skaanes wurde die Erschutterung nicht bemerkt. Die Berichte stimmen darin iberein, dass die Erschiitterung in Wermeland stårker als in den ibrigen Provinzen verspiirt wurde, dass sie nur einige Secunden dauerte und sich zweimal wiederholte wie von zwel nacheinanderfolgenden Stössen herriihrend. Einige beschreiben die Bewegung als vertikal, andre als hori- zontal. Dies muss von lokalen Verhåltnissen herrihren. Der Er- schiitterung voraus ging ein Getöse, das nach und nach stårker wurde. Es glich dem Geråusch eines schnell daherrollenden Wa- gens und endete mit dem ersten Stosse. Dies Getöse wurde in Wermeland, ja sogar in Stockholm gehört und zwar so stark, dass es Aufmerksamkeit erregte. Einige åussern einen Feuerschein gesehen zu haben, doch hat es niemand geradezu angezeigt, und er kann entweder durch eine lebhafte Einbildungskraft hervorgerufen sein, oder hat in keinem Zusammenhange mit dem Erdbeben ge- standen. Denn ein Schein, der sich an weit von einander liegenden Orten gezeigt haben soll, håtte auch an den Zwischenstationen sicht- bar sein miissen, zumal in der dunkeln Jahreszeit. Der Barometerstand war an den meisten Orten niedrig, der Thermometer stand tuber dem Gefrierpunkte und den ganzen Tag zuvor war heftiger sidlicher Wind. Kurz nach dem Erdbeben er- hob sich ein heftiger Sturm. Auch glaubte man wahrzunehmen, dass das Geråusch und die Stösse dieselbe Richtung hatten, nåmlich zwischen SW und NO; doch schien es einigen als ob sie von SO nach NW gingen. Alle geben doch eine Richtung von N—S an. Dem Zunehmen des Phånomens von W nach O zufolge schien es aber, als ob die Richtung von O nach W sein miisste. Der Assessor Geyer zu Persberg in Wermeland erwåhnt in seiner Beschreibung des Phånomens, dass zuerst 6—7 Secunden lang ein starkes Getöse gehört wurde, wonach eine heftige Erschitte- rung folgte. An einigen Orten barsten die Mauern. Er sah keinen Feuerschein, den man doch, wie gesagt wurde, im NO bemerkt haben wollte. Von da schien auch das Getöse zu kommen. Der Å G 1888.] | Erdbeben in Norwegen. - Thermometer zeigte + 89 C. Nach dem Getöse und der Erschiit- terung folgte ein starkes Sausen, wonach sich ein heftiger siidwest- licher Wind erhob. Leute, die auf dem Felde waren, hörten das Getöse stark, verspirten aber die Erschitterung nicht. Die Berg- leute, die sich in der Tiefe der Gruben befanden, weder hörten noch fiihlten die Erschitterung, wåhrend die, welche auf den Leitern waren, um heraut- oder herabzusteigen, eine so heftige Erschitterung vernahmen, dass sie befurchteten, die Leiter werde mit ihnen hinab stirzen. Leute, die sich auf der See befanden, verspiirten ein heftiges Zittern des Wassers, das von dem, welches vom Winde herrihrt, ganz verschieden war. Personen, die sich in den oberen Stockwerken der Håuser befanden, merkten das Erdbeben viel stårker als die in den unteren. An mehreren Orten begann dass Vieh zu briillen. — Professor Hansteen, der alles vorhergehende mitgeteilt hat (siehe: »Magazin for Naturvidenskaberne VII, Christiania 1826) fiigt folgende Bemerkungen hinzu: Aus Obigem geht also hervor: 1) Dass am 24 November 1823 um 51/4 Uhr (die Zeit nach - dem Meridiane Christiania's gerechnet, ungefåhr 53/4 nach dem Stock- holms) ein Erdbeben stattfand, das sich von den östlichsten Kiisten Schwedens nördlich durch Uppland, Södermannland, West- mannland, das sidliche Dalarne nach Wermeland, wo es am heftigsten gewesen zu sein scheint, erstreckte. Sidlich streckte es sich durch den nördlichsten Teil von Öster- und Westergoth- land. | In Norwegen wurde es im siidlichen Teil von Hedemarken, im Akershus Amt, Christiania und Drammen bemerkt. Ob diese Erschitterung am westlichen Ufer des Christianiafjords auch an anderen Orten als Drammen verspiirt worden ist, ist nicht bekannt. 2) Dass ein anderes Frdbeben denselben Tag 4—5 Uhr mor- gens an der sidwestlichen Kiste des Siuftes Christiansand wahr- genommen wurde. Im östlichen Norwegen ward dieses Erdbeben nicht verspirt. Es stand aber doch wahrscheinlich mit dem 12 Stunden spåter in Schweden und dem Ööstlichen Teile Norwegens verspirtem Erdbeben in Verbindung. Dass die Heftigkeit der Erschiitterungen sehr verschieden, sogar in ganz nahe an einander liegenden Orten gewesen ist, Dies wird zum Teil durch die verschiedene Lage erklårt, zum Teil durch die Annahme, dass die zitternde Erdoberflåche, wie eine zitternde Saite, verschiedene Schwingungsknoten hat, in welchen eine Bewegung IO T. Ch. Thomassen. [No. 4. nicht verspirt wird. So bemerkt man bei einem Quecksilber- horizonte, der zu astronomischen Observationen mit den Reflexions- instrumenten benutzt wird, wenn dieser auf lockere Erde gesetzt wird. heftige Erschitterungen durch die Fusstritte eines Menschen, z. B. in einem Abstande von 100 Schritten, wåhrend man in kleineren oder grösseren Abstånden nichts verspirt, um so wieder in anderen zunehmenden oder abnehmenden Abstånden heftigere Bewegungen zu verspuren. 1824. Soggendal (Jåderen). Am 6 Januar zwischen 4 und 5 Uhr morgens fand ein ziemlich heftiges Erdbeben von SW nach NO statt. Die Dauer war 5 Minuten. Die Luft war tribe und der Wind west- lich. »Erdbeben sind in dieser Gegend håufig; im Laufe von 3 Jahren sind 4 wahrgenommen worden.« (Pastor Bernhoft in »Mag. f. Naturvidensk.« VII. Christiania 1826.) 198933. Die heftigste Frschitterung in Nordfjord, deren sich Leute noch jetzt erinnern, scheint die zu sein, welche im Herbste 1833 stattfand. Die Zeit kann nicht nåher angegeben werden, doch war es vermutlich nach Mitte September, abends zwischen 8 und 9 Uhr. Das Erdbeben wurde gleichzeitig in Rugsund, Davik und Gloppen, 4 Meilen östlich von Davik, bemerkt und wiederholte sich dreimal hintereinander. Eine alte Frau, damals ein Kind von 6 -7 Jahren und zu Ryg in Gloppen wohnend, erzåhlt noch mit Grausen davon. Kisten wurden vom Fussboden emporgehoben und die Fensterscheiben klirrten. Ihr Vater, der auf dem Felde war, sagte, dass sich der Boden wellenförmig bewegt habe. (0. S. Hansen im Briefe an Dr. H. Reusch.) 1834. Am 21 Mårz, morgens, Erschiitterung zu Lurö (Helgeland). Im Berichte wirdgesagt, dass Erschitterungen mehrmals des Jahres verspiurt wurden. Vor der oben erwåhnten hatte man doch långere Zeit keine bemerkt. (Morgenbladet ?7/, 34.) In der Nacht vom 16 auf den 17 August, kurz nach Mitter- nacht, ist an mehreren Orten unsres Landes ein Erdbeben, das, wie 1888.] Erdbeben in Norwegen. Pi es scheint, sich weit erstreckt hat, bemerkt worden. An mehreren Orten ist die Erschiitterung zweifelsohne ziemlich stark gewesen. Das Erdbeben ward zuerst in Söndmöre »einige Minuten nach 12 Uhr« verspiirt und wird als eines der betråchtlichsten deren man sich erinnern kann, geschildert. Die Bewohner wurden durch die Bewegung geweckt. Die Dauer desselben auf eine Minute geschåtzt. In der Umgegend von Trondhjem war die Erschiitterung auch stark. »Das Bett zitterte, das Haus krachte, die Fenster klirrten und die Thiiren sprangen auf.<« Die Luft war still und die Nacht mondhell. Die Zeitangabe »zwischen 12 und I Uhre ist sehr un- bestimmt. Aus Ullensvang in Hardanger (Pastor N. Hertzberg) wird gemeldet, dass man da in der ganzen Gegend »den 17 August mor- gens 121/14 Uhr ungefåhr, das Erdbeben, welches etliche Secunden dauerte« bemerkte. »Die Elstern, die unter der Dachrinne ruhten, flogen auf die Båume und schrieen; der Stoss schien von NW nach SO zu gehen; die Luft war still, der Himmel klar. Barom. 28—2—5. Therm. + 13 9 R.« Eine Feuerkugel (meteorisches Phånomen) wurde von O nach W fahrend gesehen. Ein Mann auf einer Jacht im Samlefjord sah dieselbe; es kam ihm vor als ob sie Funken auf das Deck der Jacht wirfe. Keine Bewegung der See und kein Zittern der Jacht wurde bemerkt. In Bergen wurde die Frschiitterung verspiirt und die Feuer- kugel gesehen. Wie es scheint ist das Erdbeben iberall im siidlichen und nördlichen Bergenhus verspirt worden. Zu Kinn wurde das Erdbeben um 121/93 Uhr wahrgenommen. Das Wetter war hell. »Gegen SW, woher die EFrschiitterung zu kommen schien, wurden einzelne Wolken, die wie eine brennende Flamme aussahen, gesehen.< 4—5 Meilen auf dem Meere ausserhalb Stadt wurde die Kr- schiitterung am Bord einer Jacht sehr stark verspiirt. Der Stoss war so heftig, dass die Leute »befurchteten auf ein Wrack gestossen zu seinc«. Zu Moen in Kviteseid (Thelemarken) bemerkten die Leute um 121/, Uhr ein heftiges Erdbeben, wodurch viele Leute aus dem Schlafe geweckt wurden. Man nahm zwei, durch einen kurzen Zwischenraum getrennte Stösse wahr. Nach dem ersten Stosse »der beinahe eine Minute dauerte« wurde »ein sonderbares Sausen und Brausen sowohl in als ausser 12 T. Ch. Thomassen. [No. 4. dem Hause gehört«. Einer der Bewohner, der ausgegangen war, »sah und hörte die Ziegel der Håuser beben«. In einem Brunnen- hause lief das Wasser uber. Eine Mangel wurde in Bewegung gesetzt. Die Bewohner versichern bestimmt,. »dass beide Stösse zusammen 2 bis 3 Minuten dauerten.< Auch auf dem Gehöfte Midsund, das beinah 1300 m. von Moen entfernt liegt, wurde das Erdbeben gleichzeitig bemerkt, wåhrend die Bewohner eines anderen Gehöftes, das zwischen Moen und Midsund liegt, nichts verspiirten. In Drammen wurden ebenfalls zwei Stösse gespiirt (121/, Uhr wird angegeben), doch ist die Bewegung weder stark noch von langer Dauer gewesen. Die ganze Frschiitterung dauerte »minde- stens eine Minutec. »Die Luft war des Nachmittags .vorher sehr warm, still und ziemlich klar, bis auf den Abend, als sich der sogenannte Erdrauch in allen Richtungen zeigte.< Dies Erdbeben wurde in Elverum (Österdalen) von einer seltenen Lufterscheinung, die, wie es scheint, anderswo nicht be- merkt worden ist, begleitet. Fin Mann, der um diese Zeit der Nacht von einem Knecht begleitet in einem Wagen auf der Land- strasse fuhr, beschreibt das Phånomen wie folgt: » Wir wurden plötzlich von einer so ausserordentlichen Helle um- geben, dass wir beide so zu sagen das Bewusstsein verloren. Unsre Augen waren dermassen geblendet, dass wir das Pferd mit dem wir fuhren nicht sehen konnten. Als wir endlich wieder sehen konnten, erschien im Zenith ein dicker, goldner und gleichsam funkelnder Streif, der anscheinend 10 Ellen lang war. Derselbe blieb lange unveråndert stehen, schwand aber endlich von der Mitte ab hin, waåhrend die Enden am långsten sichtbar waren. Der Himmel war ibrigens heiter und die Nacht sternhell.« Diesen Notizen zufolge scheint das Erdbeben seinen Ausgangs- punkt irgendwo ausserhalb der Kiste von Söndmöre gehabt zu haben. Dort im Meere ist ja der Stoss sehr stark gewesen. In Söndmöre, wo die Erschitterung etliche Minuten nach 12 Uhr eintraf, ebenso in Trondhjem ist sie sehr heftig gewesen. Nicht so stark war, wie es scheint, die Bewegung zu Kvites- eid und nach schwåcher in Ullensvang und Drammen. | Die Richtung wird nur aus Ullensvang (NW—SO) und zwar von einem geiibten und zuverlåssigen Beobachter, dem Pastor N. Hertzberg, angegeben. Die Angabe der Richtung aus Kinn »SW, woher es zu kommen schien« ist unbestimmt und iibrigens wird SW—NO und NO—SW unter solchen Umstånden leicht verwechselt werden können. EA HEGE.) Erdbeben in Norwegen. LG Auch die Zeitangabe deutet auf Söndmöre als Ausgangspunkt hin: Söndmöre einige Minuten nach 12 Uhr, Ullensvang 12 Mies Mn, Kviteseid um 121 Uhr, Drammen 121/,- Uhr. (Auch die Zeitangabe'von Kinn muss fehlerhaft sein.) Nehmen wir. den Zeitunterschied zwischen Söndmöre und Drammen in Betracht (ca. 14 Minuten) so finden wir, dass die Erschiitterung die 350 Kilometer von Söndmöre (wenn der Zeitpunkt hier zu 122 5m gesetzt wird) bis nach Drammen in 11 Minuten zuriickgelegt hat. Diese Geschwindigkeit, ca 32 Kilom. in der Minute ist ja sehr glaublich. Die zu Kinn und Elverum beobachteten Lichterscheinungen sind bemerkenswert. (»Morgenbladet< 20 Aug., 7, 10, 13, 27 Sept., 10 Octb. 1824.) Am 17 August abends 101 Uhr wurde in Lesje eine Er- schiitterung verspiirt. Den 23 August wurde zu Ruim in Kviteseid ein Erdbeben bemerkt. Zweimal, morgens 7 und 9 Uhr, wurde das Haus und einige Mobilien in eine zitternde Bewegung gesetzt. AmesSept. wursde ein Brdbeében in weiten Strecken unseres Landes gespirt; zuerst zu Ullensvang in Hardanger. Abends 744 Uhr ward hier ein stårkeres Erdbeben wahr- genommen. Barom. 27—11—35, Therm. + 9.59. Dunkle Wolken und schwacher sidwestlicher Wind, aber kein Regen. Der Beob- Hentender Piarrer N. Hertzberg, schreibt:- Ichi stand eben zu deserZeit (draussen 'wor der Thiir auf einer steinernen Treppe als es plötzlich rummelte wie wenn ein Wagen ber das Pflaster rolle. Ich griff an die Hauswand, welche zitterte, wåhrend der Stein auf dem ich stand kein Zittern merken liess. Das ganze Gebåude bebte heftig. Der Stoss dauerte 3—4 Secunden, das Getöse aber långer. Der Barometer war ruhig. In demselben Augenblicke als der Stoss kam, fuhr es mir wie ein elektrischer Schlag durch den Körper. Ich hatte wohl, indem ich in die dunkeln Wolken sah an das Erdbeben vom 17 August gedacht und gerade zu mir selber gesagt: es könnte ja wohl sein, dass wir in dieser so starken Regen- zeit Erdbeben verspiren wirden, als das Krachen anfing, und daher lief es mir vielleicht kalt iber den Ricken. Doch wurde mir vor kurzem von einem glaubwiirdigen Manne, dem ich nichts von meiner Empfinding wåhrend des Erdstosses gesagt hatte, erzåhlt, dass er 14 T. Ch. Thomassen. [No. 4. eben zu gleicher Zeit, 10 Meilen nördlich von Bergen in einer Thir stand und dass er in dem Augenblicke als der Stoss kam, eine Frschiitterung im ganzen Körper gefihlt habe. Ueberall, weit und breit wo das Erdbeben vernommen wurde zitterten die Hauser. Aus Bergen wird dasselbe gemeldet: Fenster- und Schrankscheiben zitterten, zwei Kåfige fielen von der Wand herab. Ein Haus in der Nåhe von Bergen, das einen auf Pfeilern ruhenden Ausbau hatte, wurde dermassen erschittert, dass die Be- wohner daraus flohen. Auf einer steinbelegten Bricke standen einige Fischer, die sich ans Gelånder lehnten; diese wurden iiber die Erschiitterung sehr erschreckt und dachten sie wiirden ins Wasser geworfen werden. Einige andere Fischer, die dicht daneben in ihren Böten waren merkten keinerlei Erschitterung, weder im Boote noch im Wasser. Doch wird mir von einem Manne, der zu der Zeit am Bord seiner Jacht im Samlefjord war, berichtet, dass die Jacht erschiittert ward, die Leute aber welche, weil Windstille, die Jacht bugsierten nichts merkten. Auch hier berichtet man mir, dass die Leute, die auf dem Felde waren entweder nichts oder nur eine geringe Bewegung des Bodens merkten. Dies wird dadurch erklart, dass die Håuser auf einer grösseren Grundflache als ein Mensch stehen. Man sah keinen Blitz: Die Richtung des Stosses wurde von einigen als von NW nach SO, von anderen als von SO—NW angegeben. Hertzberg fugt seinem Berichte iber das Erdbeben 1834 einige allgemeine Bemerkungen hinzu, die dadurch Intresse haben, dass sie von einem Manne, der viele Jahre hindurch ein fleissiger und genauer Beobachter war, herriihren. Ich will deshalb das Wesent- liche dieser Bemerkungen anfuhren. Fr sagt, dass es eine alte Erfahrung in diesen Gegenden sei, dass die Erdbeben auf heftigen und anhaltenden Regen deuten, dass man dieselben in regnerischen Jahren erwarten könne und dass die meisten Erdbeben in der letzten Hålfte des Jahres eintråfen. »Meine 36jåhrigen, tåglichen Beobachtungen scheinen dies zu beståtigen.< Von 7 von ihm seit 1797 beobachteten Erdbeben sind 5 »von anhaltendem Regen und vielen dunklen und wolkigen Tagen« be- gleitet gewesen. Auch dem Frdbeben vom 3 September waren 13 Regentage vorangegangen, wie es auch von anhaltendem Regen gefolgt ward. »Und nach dazu hier in Hardanger im Sörfjord, wo es von allen Orten des Amtes am wenigsten regnet.< Er richtet auch die Frage an die Naturforscher, »ob es nieht | 1888.] Erdbeben in Norwegen. I5 elektrische Stösse sowohl tief in der Erde, ja im Innern, als auch auf der Oberflåche derselben gåbe«. Die Mondwechsel sind nach seiner Erfahrung ohne Wirkung auf die Erdbeben. Zu Skien wurde das Frdbeben nur schwach verspirt. Die Uhr wird sowohl zu 71/, als 71, angegeben. Das letzte ist wahrschein- lich das richtigste. In Kviteseid wurde die Erschitterung stårker und långer als die am 17 August bemerkt. Auf mehreren Gehöften verspirte man das Frdbeben 719 Uhr. Es war so heftig, »dass die Bewohner ei- nes der Gehöfte nicht wagten im Hause zu verweilen sondern in den Hofraum hinaus sprangen; die Wånde krachten, Fensterscheiben klirrten und das Hausgeråt ward hoch empor gehoben. Unter letz- terem befand sich auch eine grosse schwere Kiste von EFichenholz; diese wurde so heftig erschiittert, dass zwei dicke eiserne Biigel auf den Seiten derselben emporgehoben wurden und mit grossem Lårm zuriick fielenc. Zu derselben Zeit wurde auch in Nissedal, Hitterdal und Bö das Frdbeben bemerkt. An letztgenanntem Orte war die Fr- schitterung so heftig, dass die Bewohner eines der Gehöfte das Haus verliessen. | Auch zu Eidsvold trat das Erdbeben mit grosser Stårke auf. (Die Uhr wird zu 8 angegeben.) »Das ziemlich grosse Gebåude des Pfarrhofes wurde in allen seinen Fugen, wie es schien von NW, bewegt.« Es dauerte ununterbrochen 6—10 Secunden, wie es schien in zwei Stössen, von denen der letzte der starkste war. Das Wet- ter war fast heiter mit mildem sidlichem Winde, die Temperatur eher mild als kibhl. In Christiania und Umgegend traf die Erschitterung fast um dieselbe Zeit ein. Sie wird als wellenförmig von O nach W gehend und als sehr heftig geschildert. Ihre Dauer wird auf eine halbe Minute angegeben. An einzelnen Stellen der Stadt wurde nichts verspirt. Zu Grimsrud und Jelöen wurde das Erdbeben um 8 Uhr bemerkt. Möbel und Thiören zitterten heftig; es wåhrte ca. I Minute. Aus Lesje hat man zwei Berichte. In dem einen wird die Uhr zu 8, im andern zu 7" 40" angesetzt, doch mit der Bemerkung, »dass die Uhr vielleicht zu langsam gegangen wåre«. Die Dauer wird hier auf 2 bis 3 Minuten geschåtzt. »Die Stube wurde so er- schiittert, dass man ordentlich fuhlte wie sich der Fussboden unter 16 T. Ch. Thomassen. [No. 4- den Fussen bewegte; das Geråusch war so stark wie wenn man einen Wagen in ganz geringer Entfernung schnell uber das Pflaster tahren hörte.« In dem einen Bericht heisst es, dass das Erdbeben »durch ein starkes Sausen angekiindigt wurde.« Dunkle Wolken sollen sich um dieselbe Zeit an dem vorher heitern Himmel ange- sammelt haben. In Trondhjem wurde die Erschiitterung um 8 Uhr, in Stav- anger 72 50m (beinahe wie in Lesje) verspirt. Besonders stark scheint sie in Kinn gewesen zu sein. Dort traf das Erdbeben um 73/4 Uhr ein und war so heftig »dass man nicht wagte in den Håusern zu bleiben, da das Klirren der Fensterscheiben und das Krachen der Balken den nah hervor- stehenden Finsturz anzukiindigen schienen. Die Mauern eines neu- lich erbauten Schornsteines fielen um«c. Aus Snaasen, wo man die Erschitterung nicht bemerkte, schreibt man: »doch wurde am 3 September abends der westliche Horizont, der fast vollkommen klar war, von dicht aut einander fol- genden Blitzen, wie in Flammen stehend, gesehen.« Die Richtung der Bewegung wird, ausser von Ullensvang von NW nach SO, nur von Eidsvold und Christiania angege- ben und zwischen diesen Angaben herrscht ein grosser Unterschied (von NW in Eidsvold, O nach W in Christiania). | Die Stårke scheint an den meisten Orten bedeutend und unge- fåhr gleich gewesen zu sein, so dass man auch hierdurch keine An- deutung iiber den Ausgangspunkt der Bewegung, die einem centra- len Erdbeben angehört zu haben scheint, bekommen kann. Werden die angegebnen Zeitangaben in Betracht genommen und werden diese auf denselben Meridian geleitet, so bietet sich zunåchst als Ausgangspunkt irgend ein Ort in der Nåhe vom Hardangerjökul dar. Zu diesem Ausgangspunkte passen die Zeitangaben von Kinn, Lesje, Stavanger, Kviteseid und Ullensvang. (»Morgenbladet« Septbr. 5, 6, 10, 14, 17, 27, Oktbr. 11 und Novbr. 8, 1834.) Oktober 13 morgens 3—3 Uhr (nach Mutmassung) wurde in Snaasen eine Erschitterung verspirt. | Die Angabe ist doch so mangelhaft und trågt in solchem Grade das Gepråge von Unsicherheit, dass das Ganze åusserst zweifelhaft wird. (»Morgenbladet< November 9, 1834.) Erdbeben in Norwegen. 17 1838. In Bodö wurde Februar 20. morgens 4 Uhr ein Erdbeben bemerkt. Es war von kurzer Dauer, erschiitterte aber die Håuser zjemlich heftig. Es wird von einem Berichterstatter angenommen, dass das Erdbeben die Richtung von W oder SW hatte. Die Kålte hatte den vorhergehenden Tag plötzlich aufgehört, so dass der Ther- mometer —+ 0.50 zeigte. Ein anderer Berichterstatter schildert die Frschitterung als hef- bød Die Håuser krachten, die Betten und die Oefen zitterten, Flaschen und Glåser klirrten.« Er fögt hinzu, dass der Wind von SW kam und dass der Himmel bewölkt war. Die Erschitterung wurde, ihm zufolge, von einem Getöse begleitet. Dieses Getöse so- wohl als der Stoss schienen einigen von S, anderen von W zu kom- men. »Einzelne glaubten dass es ein Gewitter wåre.« Man will seit 1819 »da die Erdbeben vielleicht stårker gewesen waren« keine so heftige Erschitterung bemerkt haben. (»Morgenbladet< Marts 18—235., 1838.) Mårz 16. morgens 2 Uhr wurde zu Fgset (Söndmöre) ein Erdbeben, das r0—12 Secunden dauerte, verspiirt. (»Morgenbladet< April 3., 1838.) Zu Lillehammer wurde December 28 nachmittags um 3 Uhr eine Frschitterung verspirt. Zu derselben Zeit soll die Frschit- terung auch in den Pfarren Land und Toten verspiirt worden sein. (»Morgenbladet< Januar 12., 1839.) 198939. Bergen, Januar 18. Zwischen 9--10 Uhr abends wurde ein nicht unbedeutendes Erdbeben wahrgenommen. Ein starkes Schnee- wetter traf die nachfolgende Nacht ein. (»Morgenbladet< Januar 26., 1839.) Oktober 23. nachmittags 3 Ubr wurde zu Egset (Söndmoöre) ein heftiges Dröhnen gehört. Zu derselben Zeit wurde eine schwache Erschitterung verspirt. Die Dauer war im Ganzen 30 Secunden. Der Himmel war meistens klar und die Luft still. (»Morgenbladet< November 12., 1839.) 5 18 T. Ch. Thomassen. (No. 4. 198941. April 3., die Zeitangabe ist unbekannt, fand zu Egersund ein ziemlich heftiges Erdbeben statt. Die Richtung wird von O—W angegeben. (Nach einem Briefe an Prof. Kjerulf. Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1842. Januar 13., 51/4 Uhr morgens, wurde zu Egset (Söndmöre) ein heftiges Erdbeben bemerkt. Im Berichte heisst es: Das klare und warme Wetter wurde plötzlich unterbrochen. Ein heftiges Erd- beben, das ungefåhr 25 Secunden dauerte, fand 13 d. M. morgens 51/, Uhr statt, und nachmittags desselben Tages zogen .dunkle Wol- ken auf u. Ss. w. (»Morgenbladet< Juli 5., 1842.) August 24. nachmittags 2 Uhr wurde in mehreren Gegenden der Vogtei Tromsö ein Erdbeben verspirt. Nåhere Nachricht fehlt. (»Morgenbladet< September 27., 1842.) 198944. December 3. nachmittags ungefåhr 2 Uhr wurde zu Kongs- vinger ein Erdbeben verspirt. Die Frschitterung war so stark, dass die Fensterscheiben in allen Håusern klirrten. Ein brummen- der Laut »wie Brand in einem Schornsteine« sauste durch die Luft und verklang nach ca. I Minut. Auch zu Eidskogen wurde der Stoss, von denselben Um- standen begleitet, verspiirt. (»Morgenbladet< December 7., 1844.) 1845. Den 4. Januar, morgens 31, Uhr, wurde auf dem Leucht- turme Torungen in der Nåhe von Arendal ein heftiges Erd- beben wahrgenommen. Nach einem NO Sturme mit Schneegestöber von Abend bis 12 Uhr wurde es plötzlich still und der Himmel klårte sich allmåhlich auf. Ungefåhr 3 Uhr uberzog es sich, doch ohne Wind, bis eine halbe Stunde spåter ein brummender Laut, wie wenn ein Wagen iber das Pflaster fåhrt oder wie fernes Donnern, eine Empfindung hervorbrachte als wenn etwas von der Erde den Turm hinaufrolle -1888.] Erdbeben in Norwegen. I9 und dann dort mit einem kurzen aber ausserordentlich starken Knalle, wie bei einer Explosion, aufhörte. Die Empfindung hierbei war wie bei einem aufwårts gehenden Stosse, so dass die Lampe, die Glåser und Spiegel der Laterne zitterten und klirrten als sollten sie zu- sammenstiirzen. Der Wachthabende wurde mehrere Secunden ganz verwirrt und blieb betåubt stehen, furchtend dass der Turm um- stirzen werde. Gleichzeitig sprang der Wind nach Westen um und es blies andauernd frisch und schien ein böses Wetter zu werden. (»Morgenbladett Januar 9., 1845.) Februar 24. morgens ungefåhr I wurde an mehreren Orten in Follebo (Gausdal) ein starker Laut gehört. Es war als wenn schwer belastete Wagen schnell iber ein Pflaster fihren. Der Laut ging in der Richtung SO -NW. Ehe man ihn hörte, wurde an mehreren Stellen eine ziemlich starke Erschiitterung verspiirt. ner. — 12, Barom..-27" 3". Der Himmel war umwöolkt und die Luft still; gleich aber nach- dem der obenerwåhnte Laut, der ungefåhr 3—4 Secunden dauerte, gehört worden war, begann es heftig von Osten zu wehen. Dieser Wind dauerte bis auf nåchsten Morgen. (»Morgenbladet< April 5., 1845.) In der Nåhe von Kongsberg wurde am 2. April, morgens einige Minuten nach 2 Uhr, ein schwaches Frdbeben bemerkt. Die Dauer war 8—10 Secunden. Nach der Erschiitterung folgte ein Getöse wie von einem in Entfernung auf der Strasse fahrendem Wagen. Die Temperatur war +29 und die Luft still. Unmittelbar nach der Erschiitterung folgte aber ein heftiger Wind, der doch nach Kurzem nachliess. Wahrscheinlich ist es dieselbe Frschitterung, die von Jelsö (Kirchspiel Jelsö) erwåhnt wird. Die Erschiutterung war hier »von einem heftigem Lårme als dem eines Kanonschusses begleitet. Dieser Laut schwand gleich in ein Getöse hin wie das von einem schwer belasteten Wagen, der schnell "ber das Pflaster fåhrt.« Die Dauer wird auf I Minute geschåtzt. Der Laut schien von W zu kommen und sich nach O zu verlieren. »Einige wollen auch einen Blitz gesehen haben. Die Luft war klar. (»Morgenbladet< April 6. und 22., 1845.) I 20 T, Ch. Thomassen. [No. 4. Im Pfarrhofe zu Sellö wurde den 21. September, abends ungefåhr 10'/» Uhr ein ziemlich heftiges Erdbeben, das von S nach N zu gehen schien, vermerkt. Mehrere Leute erwachten mit Ent- setzen durch das Geråusch, das Thure, Fensterscheiben und Möbel verursachten. Das Erdbeben wurde iuberall in Sellö bemerkt. (»Morgenbladet< Oktober 7., 1845.) 1846. Den 13. Mårz morgens 11, Uhr wurde zu Nannestad ein ziemlich heftiges Frdbeben bemerkt. Die EFrschitterung wurde mindestens in einer Strecke von 12 Kilometer und wahrscheinlich noch viel weiter verspiirt. Die Erschutterung wurde als ein starker Stoss in horizasele. Richtung, der von N nach S (oder NNW—SS0) ging, gefuhlt und war von einem dumpfen Dröhnen, ungefåhr wie von einem fernen Donnergerolle begleitet. Die Frschitterung dauerte vielleicht nicht mehr als 1—2 Secunden, wogegen das Dröhnen, sich in der ange- gebenen Richtung entfernend, mehrere Secunden gehört wurde. Das ganze Haus wurde erschiittert. (»Morgenbladet< Mårz 17., 1848.) 1848. Zu Moss wurde Mårz 21., morgens 5 Uhr, ein paar, gleich nacheinanderfolgende, ziemlich starke Erschitterungen nebst einem Getöse, wie von einem entfernten Donnergerolle vernommen. (»Morgenbladet< April 5., 1848.) Den 1. September nachmittags, wurde zu Eg set (Söndmöre) ein unbedeutendes Erdbeben in nördlicher Richtung verspirt. Es wird als eine gewöhnliche Bemerkung hinzugefugt, dass alte Leute das Erdbeben »Vedbrest« (Veirbrist) nennen, »weil mit den Erdbeben Verånderungen des Wetters einzutreten pflegen<«. (»Morgenbladet« September 14., 1848.) Der Pastor Hertzberg zu Ullensvang erwåhnt auch den »Veirbrist«, unterscheidet es aber als ein bloss atmosphårisches Phånomen vom eigentlichen Erdbeben. Zwischen dem 27. und 28. December, ungefåhr mitternachts wurde in den Pfarren Nårstrand, Vigedal, Jelsö und wahr- scheinlich in noch weiteren Kreisen ein Erdbeben, von einem Dröhnen i Å Erdbeben in Norwegen. ØM wie von einem fernen Donnergerolle begleitet, bemerkt. Die Er- schiitterung war so heftig, dass die Håuser bebten und die meisten Leute geweckt wurden. Die Dauer betrug jedoch nur wenige Secunden. | (»Morgenbladet< Januar 25., 1849.) 1849. ZunsStensby mm Eidsvold wurden am 7. und 8. Januar mehrere Erschiitterungen verspiirt. Den 7. Januar wurde eins, den 8. vier zum Teil aufeinanderfolgende Erdbeben wahrgenommen. Auf einem benachbarten Gute wurde die eine Erschiitterung wie der stårkste Kanonschuss bemerkt. Der Grund unter dem Gebåude bekam einen grossen Riss, der auch in den Wånden und den Fuss- böden des Kellers wahrgenommen wurde. Eine grosse, leuchtende Kugel ist auch kurz im voraus — frih am Abend — am westlichen Himmel gesehen worden. Die Frschei- nung zeigte sich in verschiedenen Gestalten, bald wie der Neumond, bald viereckig, bald wie der Vollmond, und in letzter Gestalt ver- schwand das Phånomen hinter dem sogenannten Mistberg. (»Morgenbladet« Januar 16., 1849.) Den 28. Juli, nachmittags 3 Uhr, wurde an mehreren Orten in der Pfarre Faaberg ein gleichmåssiges, ziemlich lange dauerndes, starkes Getöse gehört, ungefåhr wie von einem. Wagen, der auf dem Pflaster rollt. Da Thiiren und Fensterscheiben zitterten, wurde angenommen, dass es von einem Frdbeben herriihre. (»Morgenbladet< August 5., 1849.) 1850. Den 11. Januar, abends 91/93 und I1 Uhr, wurden zu Egset (Söndmöre) zwei leichte Erschiitterungen verspirt. | (»Morgenbladet« Januar 23., 1850.) 1851. Den 13. April, mittags von 12—1 Uhr wurde ein grosser Teil des siidwestlichen Norwegens von einem Erdbeben erschiittert. Nachrichten iiber dasselbe hat man aus Svinesund, Kongs- vinger, Holmestrand, Laurvig, Skien und mehreren Orten. Zu Svinesund war die Erschiitterung heftig und wurde nach- mittags I Uhr bemerkt. »Thiiren, Fensterscheiben und andere Gegen- 22 T. Ch. Thomassen. [No. 4. stånde in den Håusern wurden erschiittert. Die Dauer war ungefåhr 20 Secunden, die Richtung von W nach O. Das Wetter war still mit etwas Regen. Die Erschitterung wurde iiberall in der Umgegend verspiirt. Leute, die sich auf dem Meere befanden, bemerkten dieselbe auch; einige behaupten auch, dass sie von långerer Dauer, als hier ange- geben, gewesen sel. Von I d wird die Erschitterung als ziemlich stark sAdåhnl Das ganze Pfarrhaus zitterte heftig, und kupferne und eiserne Geschirre an den Wånden bewegten sich. Von dort werden zwel Stösse erwåhnt. Gegen 1 Uhr nach- mittags ward der erste Stoss, »als wenn sich ein Sturm erhebex, gefihlt und ein dumpfes Rollen gehört. Danach kam noch ein Stoss mit der Frschiitterung, die ungefåhr 1 Minute dauerte. So ward es ca. I Minute still, wonach der zweite und heftigere Stoss kam. Das Gebåude kam dadurch in eine zitternde Bewegung. Die Dauer betrug doch nur ca. I Minute. Im Nachbarhause wurde dasselbe zu gleicher Zeit bemerkt. Zwischen 12 und 1 Uhr wurde die Erschitterung zu Kongs- vinger verspirt. Auch an diesem Orte war sie von einem starken Getöse begleitet. Zu Holmestrand traf die Frschiitterung zwischen 12 und I Uhr ein. Man sagt, das Erdbeben habe sich in derselben Weise wie zu Oslo (Christiania) geåussert. Von dort habe ich indessen keinen Bericht gesehen. Aus Tönsberg heisst es: An mehreren Stellen hier in der Stadt und Umgegend hat man auch, ungefåhr 121/93 Uhr, eine Er- schiitterung wahrgenommen, die in Sandefjord, wie verlautet, ziemlich heftig war. Von Laurvig wird die Uhr zu 121/, angegeben. Im Berichte heisst es, dass das Erdbeben sehr stark war und in der Richtung von O—W ging. Vor der Erschiitterung wurde ein Geråusch wie von starkem Fahren durch die Strassen gehört. An mehreren Stellen war dasselbe so stark, dass die Leute aus den Wohnungen hin- ausgingen um nachzusehen was fir Fuhrwerke dieses Getöse ver- ursachten. Die nachfolgende Frschiitterung wurde in der ganzen Stadt bemerkt. Die Håuser zitterten, in den Zimmern bewegten sich die Oefen und Möbel. Das Wetter war still mit nebeliger Luft. Der Barometer stand wåhrend der ganzen Zeit auf »schönes Wetter«. av Er le 2% 1888. Erdbeben in Norwegen. 23 Prehun Predriksvårn und ir den Pfarren um die Stadt wurde die Erschutterung und das Getöse zu ebenderselben Zeit wie in Laurvig bemerkt. Die Beobachter wollen zwei Erschiitterungen wahrgenommen haben, welche einige Secunden hinter einander folgten. Die Dauer des ganzen Phånomens betrug kaum r Minute. In Langesund wurde die Erschitterung zwischen 12—1 Uhr bemerkt. Die Mobilien bewegten sich. Das Erdbeben war von einem dumpfen, rollenden Dröhnen begleitet. Auch in Brevig (ungefåhr I Uhr) und in Stathelle wurde die Frschiitterung verspirt. Die Håuser zitterten, und man hörte einen Laut »wie von einem brennenden Schornsteinz«. Der Erschitterung wird ebenfalls von Eidanger erwåhnt. In einem Gehöfte zu Eidanger erwachte der Mann, der eben seinen Mittagsschlaf hielt, dadurch, dass er eine Empfindung hatte, als ob sein Kopf nach der andern Seite gedreht wiirde. In Porsgrund wurde die Erschitterung nur schwach verspirt. Die Uhr zeigte 121/,, keines Lautes wird erwåhnt. Aus Skien heisst es, dass die Uhr ungefåhr 1 war. Die Fr- schiitterung war ziemlich stark und wurde auch in Solum und Slemmedal bemerkt. Am letzten Ort soll das Erdbeben so heftig gewesen sein, dass die Leute erschracken und ihre Håuser verliessen. Diesen Berichten zufolge scheint die Frschitterung von einem Punkte im Meere östlich von Laurvig ausgegangen zu sein, indem die Richtung in Laurvig von O—W, in Svinesund von W—0O angegeben wird. Der Ausgangspunkt hat wahrscheinlich Laurvig am nåchsten gelegen. In Laurvig wird nåmlich die Zeit zu 121/11, angegeben, wåhrend die Frschiitterung sonst berall. sowohl gegen W als O spåter eingetroffen ist. Obgleich die Stårke, mit welcher eine Erschitterung gefuhlt wird, in hohem Grade von dem geologischen Bau der Gegend ab- hångig ist, und obgleich es ja auch sehr auf der persönlichen Auf- fassung des Beobachters beruht, was in den Berichten als ziemlich stark, stark, u.s. w. genannt wird, so scheint es doch bei dem hier erwåhnten Erdbeben, unzweifelhaft, dass die Stårke am grössten in Laurvig war, und von hier zu beiden Seiten abgenommen hat. Das der Erschitterung folgende Getöse scheint auch zu Laur- vig am stårksten gewesen zu sein. Zwei Stösse sind in Fredriksvårn in der Nåhe von Laurvig 24 T. Ch. Thomassen. [No. 4- und zu Id bemerkt. Wåhrend aber die Stösse in Fredriksvårn von kurzer Dauer waren und schnell auf einander folgten war zu Id die Dauer der Stösse sowohl als der Zwischenråume långer. (»Morgenbladet« April 16., 18., 20., 23., 26., 1851.) Am 6. August, morgens 4 Uhr, wurde im Pfarrhofe Fane, in der Nåhe von Bergen, eine Erschiitterung, die auch Ar der: Umgegend verspirt wurde, bemerkt. Das FErdbeben wurde von einem Lårme, der ungefahr 1 Minute dauerte, begleitet. Das Ge- töse war ungefåhr von der Stårke des Rollens eines vorbeifahrenden Wagens. Thiren und Fensterscheiben klirrten, und Leute, die nicht zu Bett lagen oder sich auf dem Felde befandeu, hatten eine Emp- findung als ob der Boden unter ihren Fiissen von NO gegen SW weggeriickt wirde. (»Morgenbladet< August 24., 1851.) 1852. Am 17. Januar, abends ungetåhr 9 Uhr, wurde in Opdal eine ziemlich starke Erschiitterung, die ca. 1 —2 Minuten dauerte, bemerkt. Die Stårke des Erdbebens wird von den verschiedenen Stellen sebr verschieden angegeben. Die Erschiitterung begann, nach den mei- sten Erzåhlungen, mit einem Knalle gleich einem Kanonenschusse in der Ferne, worauf eine leise, schwere Erschitterung erfolgte, wo- durch Håuser und Mauern bewegt wurden, Teller und andere harte und losliegende Gegenstånde klirrten. Die verschiedenen Berichterstatter sind iiber die Richtung der Bewegung uneinig. Die meisten nehmen jedoch an, dass die Rich- tung von S nach N ging. Es wird hinzugefigt, dass die alte Sage, dass nach Erdbeben Ungewitter folgt, in Frfillung gegangen ist; denn nach dieser Erschiitterung traf ein der Jahreszeit nach beinahe beispielloser und andauernder Sturm von S ein. (»Morgenbladet< Februar 5., 1852.) Am 4. Februar, einige Minuten nach 12 Uhr mittags, wurden an mehreren Stellen in Stavanger deutliche Spuren eines Erdbe- bens verspiirt. (»Morgenbladett Februar 19., 1852) - . 1888.) Erdbeben in Norwegen. 25 Zu Sellö in Nordfjord wurde am 6. August, morgens gegen 7 Uhr, ein ziemlich starkes Erdbeben, das von W gegen O ging, verspurt. (»Morgenbladet< August 29., 1852.) 1853. Am 12. August, morgens ca. 4 Uhr, wurde 3 Kilom. siidlich von Kongsberg eine schwache Erschiitterung verspiirt, ungefåhr wie die, welche ein Schneesturz vom Dache verursacht. Die Erschiitterung war von einem starken Getöse, wodurch der Berichterstatter geweckt wurde, begleitet. Einer der Leute, der dasselbe wahrgenommen hat, bemerkte zugleich dass die Dachziegel zitterten. Das Phånomen dauerte nur einige Secunden. Die Temperatur war +- 99%, der Wind schwach stidwestlich und «der westliche Horizont leicht bedeckt. (»Morgenbladet« August 17., 1853.) 1855. Am 11. April, abends »in der Dåmmerungc, wurde in der Pfarre zu Kinservik ein Dröhnen gehört, wonach ein so heftiges Erdbeben erfolgte, dass die Gegenstånde in den Håusern wie auch diese selbst erschittert wurden. Der Stoss oder die Erschiitterung, die etliche Secunden dauerte, schien in die Richtung S—N zu gehen. Leute, die auf dem Felde waren, merkten keine Erschiitterung, nur ein Sausen åhnlich einem Windstoss. Das Wetter war, so wie es lange Zeit hindurch gewesen war, kalt mit heiterer Luft und beinahe Windstille. (»Morgenbladet< April 29., 1855.) Am 24. November, nachts zwischen 1/, und 2 Uhr, wurden in Bergen zwei nicht sehr starke Erdbeben in horizontaler Richtung von O nach W bemerkt. Die an den Wånden hångenden Gegenstånde klirrten. Die Stösse wurden von einem hohlen Rollen begleitet, als wenn ein Wagen in der Ferne ber ein Pflaster fihre. (»Morgenbladet« December 1., 1855.) 26 T. Ch. Thomassen. [No. 4 1858. Am 7. December, 7 Uhr 30 Minuten abends, vernahm man zu Rinde in Sogn einen Erdstoss von einer zitternden Bewegung begleitet, die '/9 Secunde dauerte und von W nach O ging, als wenn das Haus nach Osten zu umstiirzen sollte. Kein Laut wurde gehört. Das Erdbeben wurde in Vik und in der Richtung zum Meere hinaus, ebenso auch in Balestrand und westwårts bemerkt. (»Naturene 1884 No. 2.) 1860. Rinde in Sogn. Den 2. Juli, $ Uhr 10 Minutén morøens: Eine secundenlange zitternde Bewegung von O nach W. Ich (F.C. Jåger) sass im Freien und sah gegen Westen als mir war als ob ich nach vorn ber fallen sollte. Das Erdbeben wurde in Fresvig, Feios, Vangsnås, Vik, Ortnevik und weiter dem Fjord nach aussen entlang bemerkt. Am nördlichen Ufer wurde doch nichts verspirt. (»Naturen< 1884 No. 2.) Rinde in Sogn. Am 8. Octöber 10 Uhr 13 Minuten'åbends: 2 Stösse in 11/, Secunde, von W nach O. Das Brøbebeamvar ziemlich stark, so dass mehrere Gegenstånde durch die heftigen Stösse herabfielen. Den Stössen folgte eine zitternde Bewegung. (»Naturen« 1884 No. 2.) 1861. Rinde in Sogn. Juni 24., I1 Uhr 55 Minuten (Vormittagsr). Zitternde Erschiitterung in 1 Sec., die von einem hohlen Dröhnen wie von einem Wagen begleitet wurde. (»Naturen< 1884 No. 2.) 3. October, nachmittags 2 Uhr, Erdstoss zu Skudesnås. (Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) 1863. Rinde in Sogn. Januar 23., 2 Uhr 17 Minuten nachmittags. Heftige Erschiitterung von W gegen O. Das Erdbeben wurde von Lårdal bis nach Gulen an der Mindung des Sognefjords zu beiden Seiten des Fjordes bemerkt. Kein Laut wurde gehört. (»Naturen< 1884 No 2.) 1888.] Erdbeben in Norwegen. 27 7. April, nachmittags 3 Uhr 12 Minuten. Erdstoss zu Sku- desnås. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) Am 23. Juni, ungefåhr 4 Uhr morgens, erfolgte in und um Bergen ein ziemlich heftiges und andauerndes Erdbeben. Nicht nur leicht bewegliche Gegenstånde, wie Flaschen und Glåser, sondern auch Bettstellen und Schrånke wurden in eine stark zitternde Be- wegung versetzt. Zu derselben Zeit wurde auch ein fernes, an- dauerndes Getöse gehört wie von vielen fahrenden Wagen. Die Luft der letzten Tage war, trotzdem es geregnet hatte, sehr schwiil gewesen, und die Temperatur war bis iiber + 20". (»Bergensposten« 25. Juli 1863.) 1865. Am 31. Januar, 09%, Uhr abends, erfolgte zu Lindaas (Bergen) eine schwache Frschiitterung, die von einem starken und andauernden unterirdischem Getöse, das von S nach N zu gehen schien, begleitet wurde. Die Luft war heiter und still. In der vorhergehender Woche wurde eines Morgens, ungefåhr 5 Uhr, ein åhnliches Getöse gehört. Doch erfolgte kein Frdbeben. (»Bergensposten< 16. April 1865.) Am 24. Mårz, ungefåhr 4 Uhr nachmittags, wurde zu Lind- aas, unweit Bergen, ein heftiges Dröhnen gehört. Der Himmel war klar und die Luft ruhig. Dass dieses kein Donnergeroll war ist daraus zu schliessen, dass das Dröhnen an meilenweit von ein- ander liegenden Stellen gleich stark war. Die Richtung war beinahe NS. Zuerst wurde zweimal nacheinander ein Gekrach gehört. (Leute, die sich auf dem Felde in der Nåhe des Gebirges befanden, glaubten zuerst, dass der Lårm von niederfallenden Steinen herriihrte). Es trat eine kurze Pause ein; darauf erfolgte wieder ein lautes Rollen. (»Bergensposten< 16. April 1865.) Rinde in Sogn. Mai 1., 1 Uhr 51 Minuten nachmittags. Eine zitternde Frschitterung 1/, Sec. lang von W gegen O. Der Stoss wurde nicht an der nördlichen Seite des Fjordes, sondern nur an der Siidseite zu Fresvik, Vik, Ortnevik und Rinde bemerkt. (»Naturen< 1884 No. 2.) 28 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Den 7. Mai, 2 Uhr 4 Minuten nachmittags, wurde zu Stavanger ein Erdbeben bemerkt. Zuerst kam ein ziemlich starker Stoss, dem ein paar unbedeu- tende folgten, und endlich eine rollende Bewegung, die von einem Laute wie von fernem Donnergerolle begleitet wurde. Der Barometer zeigte keine Verånderung. Die Witterung war ubrigens ganz wie den Tag vorher: der Himmel wolkig, und die Temperatur niedrig. Die Frschitterung scheint am heftigsten gegen Sund O gewe- sen zu sein. Man kann sich von der Stårke einen Begriff machen wenn man hört, dass die Leute, die eben in der Hauptkirche dem Gottesdienst beiwohnten, in solchem Grade erschracken, dass mehrere nach den Thiren und einige sich sogar durch die Fenster hinaus stiirzten, wodurch etliche zu Schaden kamen. Auch zu Haugesund wurde ein ziemlich heftiges Erdbeben bemerkt. Es wurde von einem hohlen Dröhnen, das in der Richtung von NS zu gehen schien, begleitet. Die Zeit wird zu »beinahe 2 Uhr« nachmittags angegeben. In Bergen wurde dieses Fråbeben 2 Uhr 3 Minuten nachmit- tags bemerkt. Die Richtung der Erschitterung war von S gegen N. Das Erdbeben war ziemlich stark und von einen dumpfen Dröhnen, gleich einem fernen Donnergerolle, begleitet. Die Fensterscheiben klirrten, die Thiren sprangen auf, in den Zimmern bewegten sich die Möbel sichtbar wellenförmig und das an der Wånden der Kuchen hångende Geschirr stiess gegen cinander an. Die Erschiitterung dauerte beinahe I Minute, das Dröhnen un- gefåhr 2 und wurde sehr weit gehört. Der Verfasser dieses Verzeichnisses erinnert sich, dass er eben mit Lesen beschåftigt war. Der Tisch bewegte sich da so heftig, dass das Lesen unmöglich wurde. In Soggendal (Jåderen) wurde dasselbe Frdbeben als eine ziemlich heftige Erschiitterung um 21/93 Uhr bemerkt. Die Richtung war von W—0O und die Bewegung scheint schwåcher an der W-Kiiste als weiter im Lande hinein gewesen zu sein. An mehreren Orten sprangen Thiiren und Fenster auf. Das Getöse war dem heftigen Rollen eines Wagens gleich. Am Barometer wurde kein Sinken bemerkt. (»Bergensposten< Mai 11. und 18., 1865.) Die Frschitterung wurde auch zu Skudesnås um 2 Uhr nachmittags bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1888.] Erdbeben in Norwegen. | 29 fn øersund hörte man zu derselben Zeit ein Getöse und bemerkte eine ziemlich heftige Bewegung in der Richtung O nach W. | Dasselbe wird auch aus Birkrem berichtet. Von Egersund wird an Prof. Kjerulf geschrieben, dass der Laut so stark war wie von einer Reihe Artillerie-Wagen, die auf dem Pflaster fahren. Das Getöse war ziemlich andauernd und ging in der Richtung SO—NW. Aus Flekkefjord wird geschrieben: Gestern (Mai 7), ungefåhr 2 Uhr nachmittags, wurde hier eine nicht unbedeutende EFrschitte- rung bemerkt. Sie war nicht an allen Stellen von gleicher Stårke. Die Richtung der Bewegung war von S nach N. Die Frschiitterung wurde auch zu Christianssund verspiirt. Auch in Solvorn (Sogn) bemerkte man das Erdbeben. Die Richtung scheint auch hier SO—NW gewesen zu sein. Dreimal hörte man das Dröhnen und bemerkte auch drei Frschiitterungen, die so stark waren, dass die Wåaånde krachten. | (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1866. In der Nacht vom 8 zum 9 Mårz erfolgte ein weitgestrecktes Erdbeben auf der skandinavischen Halbinsel. Dieses Erdbeben betreffend hat Professor Kjerulf Nachrichten gesammelt, welche er in »Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania Aar 1866« mitgeteilt hat. Aus dieser Abhandiung wird hier folgendes angefihrt: Die åussersten Grenzen des Frdbebens sind: EesenN: Bodö und Skeleftea, SER ASoderhamn, — SO: Gehöfte ungefåhr 1 Meile SO von der Fisenbahnstation Fetsund, — S: Langesund, — SW: Bergen, und — WW: Der Leuchtturm Fluggarock an der Nordseite der Shetlandsinseln Der Abstand zwischen den åussersten Punkten ist von Bodö pis Langesund ca. 130 geogr. Meilen, und von Skelefteå bis Shetland ungefåhr 160 geogr. Meilen. Sucht man nach einein Orte, der eine centrale Lage in diesem so abbegrenzten Raume nat, wird dieser Punkt in der Nåhe von Christianssund sein. 30 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Wenn man auf die Heftigkeit der Bewegung Riicksicht nimmt, muss man deswegen annehmen, dass Christianssund, Veblungs- nås und Trondhjem verhåltnissmåssig nahe dem Ausgangspunkte der Bewegung liegen. Schliesst man aus den Nachrichten, die riicksichtlich der Zeit zuwege gebracht sind, muss man annehmen, dass Christianssund und der Leuchtturm Kvitholmen beide verhåltnissmåsee dem Ausgangspunkte am nåchsten liegen. Schliesst man ferner aus den Richtungen in denen, teils der Laut der Bewegung angegeben wird, teils etliche Gegenstånde her- unter gefallen, Thiren aufgesprungen oder einzelne Spalten aufgeris- sen sind, da muss man gleicherweise annehmen, dass der Ausgangs- punkt der Bewegung irgendwo in der Nåhe und westlich von Christianssund zu suchen sei. Das Erdbeben traf in Christianssund am 0. Mårz 1 Uhr 45/39 Minuten morgens ein. Werden die ibrigen Zeitangaben auch zu der Zeit Christians- sunds hingefihrt, bekommt man folgende Zeitangaben fir den Ein- tritt des Frdbebens: Christianssund . I Uhr 451/, Minuten morgens Shetland (Fluggarock) I — 51! — — Foro I — 655 — -— Bereer SNØEN —- — Röraas Ka MEG — — Soderhama å 2 — 52 — — Das Erdbeben scheint ein re gewesen zu sein. Der grösste Teil des Erschiitterungskreises mit dem Ausgangs- punkt liegt folglich draussen im Meere. Von dem supponierten Ausgangspunkte in der Nåhe von Chri- stianssund und nach Christiania ist die Bewegung mit einer Schnelligkeit von 623 Meilen in der Minute gegangen. Das Getöse ist in der Regel der Bewegung selbst beim Ein- trittsaugenblicke gefolgt. Die Dauer des Erdbebens ist allen zuverlåssigen Nachrichten zufolge ganz kurz, höchstens ein paar Minuten gewesen. An mehre- ren Stellen, sowohl in der Nåhe, als dem supponierten Ausgangs- punkte ferner, hat man die Wellenbewegung oder den Stoss zwei- oder dreimal verspiirt. Von allen Stellen in der Nåhe des supponierten Ausgangspunktes wird ausdriicklich gesagt, dass man keinen Stoss, aber eine heftig wellenförmige Bewegung gefuhlt habe. Dagegen wird von einigen ferneren Stellen von »Stössen« gemeldet. | 1888.) Erdbeben in Norwegen. 31 Man könnte gegen die Lage des Ausgangspunktes gegen W einwenden dass wir in den Nachrichten keine deutliche Spuren von der gewaltigen Wasserwelle finden, die notwendigerweise und nament- lich nach dem Erdstosse eintreffen sollte. Hierzu könnte man nun erstens erwidern, dass der Stoss auf dem Meere in der Nåhe von Christianssund und Trondhjem wie ein Ansegeln gefihlt worden ist und zweitens scheint man die Wasserwelle in Molde selbst bemerkt zu haben. Der Zeitunterschied war iibrigens hier, in der Nåhe des Ausgangs- punktes nur gering und die Wasserwelle kann daher der Beobachtung entgangen sein. Fndlich muss bemerkt werden, dass die Welle, wenn sie sich der Kiiste entlang fortpflanzen solltte — durch die zahlreichen Einschnitte gebrochen wurde, und dass sie so geschwåcht in der Nacht unbemerkt geblieben ist. 1867. Rimde ina Sogn, 7. Mårz, 8 Uhr 13. Minuten abends. - Er- schiitterung, die I Sec. dauerte. »Es wurde gefthlt, als ob knotige Körper unter dem Boden von W gegen O geschleppt wiurden. Kein Laut wurde gehört. (»Naturen« 1884 No. 2.) Die Bewegung muss also wahrscheinlich eine unregelmåssig wellenförmige gewesen sein. In der »Stavanger Amtstidende« wird von einem merkwiirdigen Naturphånomene, das an mehreren Stellen im westlichen Norwegen Mai 7. ca. 10 Uhr vormittags eintraf, berichtet. Man vermutete, dass das Phånomen von einem Erdbeben herrihre. Am heftigsten haben sich die Wirkungen in Skudenåshavn an der Westseite der Karminsel, Hvittingsinsel und in Flekke- fjord gezeigt. Der Vorsitzende des Stadtrates in Skudesnåshavn teilt unter anderem tiber das Phånomen dem Amtmanne folgendes mit: Wåhrend eines milden studwestlichen Windes, der kaum das Wasser kråuselte, entstand plötzlich im inneren Hafen eine Strömung so heftig, dass alle Schiffe sich losrissen. Sie trieben zuerst gegen die Miindung des Hafens und wieder zuriick, danach wieder hin und zuriick. Die Strömung begann ungefåhr 10 Uhr vormittags. Eine halbe Stunde danach war das Wasser wieder still. Zwölf Schiffe wurden mehr oder weniger beschådigt und mehrere Böte zerdriickt. 32 T. Ch. Thomassen. [No. 4- Die Ursache dieses Phånomenes, heisst es ferner im Berichte, ist nicht leicht zu entscheiden. Doch war in den nåchst vorher gehen- den Tagen im Wasser eine ungewöhnliche Strömung gewesen wie auch in den Scheeren ein ungemein heftiges Branden der See statt- fand, obgleich der Wind schwach war und vom Lande wehte. Man war daher auf Ungewitter vorbereitet, und die Schiffe waren vertåut als ob ein Sturm zu erwarten wåre. | Der Barometer war ein wenig gesunken und es regnete heftig. Aus Flekkefjord wird berichtet dass dort Gewitter war. Zwischen 10 und 11 Uhr strömte das Wasser des Flusses hinaus, so dass er beinahe trocken wurde. Binnen weniger Minuten war der Wasserstand im Flusse doch wie gewöhnlich. Fine sehr schwache Frschiitterung wurde zu derselben Zeit verspirt. (»Bergensposten< 16. Mai 1869.) Diesen Nachrichten zufolge begann das Phånomen mit einem Zuriicktreten des Wassers. An etlichen Stellen hat doch, zufolge der von Prof. Mohn gegebenen Mitteilungen (Siehe: Forhandlinger i Videnskabsselskabet 1 Christiania for Aar 1876) das Phånomen mit einem Steigen des Wassers begonnen. In einem Hause, '/1 Meile stidlich von Kopervig, bemerkte man eine schwache Erschitterung wie von einem Stosse, und wurde dieselbe von einem Laute wie von einem fernen Donnergerolle be- gleitet. Dies geschah zwischen 10 und 11 Uhr. Leuchtturm zu Egeröen: Ein Laut wie von einem schwachen Donnergerolle wurde gegen N gehört. Egersund: Keine Erschiitterung wurde bemerkt, aber ein heftiges Sausen oder ein Dröhnen, von einem Donnergerolle deut- lich zu unterscheiden, wurde gehört und schien von SW oder SSW zu kommen. Flekkefjord: Einzelne Personen haben eine Erschitterung, ungefåhr 10 Uhr vormittags, verspirt. Sie ging von W nach O. Leuchtturm zu Lister: Eine schwache Erschiitterung wurde bemerkt. Die Richtung war wahrscheinlich von O gegen W. Der nördlichste Ort wo das Phånomen verspiirt wurde ist Haugesund, der siidlichste und östlichste Lindesnås. Zwischen diesen Punkten ist die ungewöhnliche Bewegung im Meere die ganze Kiiste entlang bemerkt worden. Nur zu Farsund und Utsire wurde nichts wahrgenommen. Das Phånomen scheint vom Meere gekommen zu sein, das Centrum der Erschiitterung etwas siidlich und westlich von Norwegen 1888.) Erdbeben in Norwégen. 33 gewesen zu sein. Das Wasser stieg von 2 auf 6 Fuss sehr rasch um dann nach 5 Minuten zu sinken und zu oscillieren. MERNEPS. Juli, 51/, Uhr nachmittags fand in Lervik, Maals:+ elven und Reisen ein heftiges Erdbeben statt. Die Richtung war von NW nach SO. Die Håuser bebten stark, die Fensterscheiben klirrten und die Thiiren sprangen an mehreren Orten auf. Die Frschitterung war auf dem festen Lande am heftigsten, wåhrend sie z. B. auf der Senjeninsel und an mehreren andern Orten un- merkbar war. Die Frschiitterung wird von Ibestad, Dyrö und mehreren Orten in Senjen als ziemlich stark geschildert. Man vernahm ein unterirdisches Dröhnen. Die Erschiitterung ging, nahm man an, in der Richtung von SW—NO und es folgte ihr ein zischender Laut »wie von auflodernden Flammen<« nach. Die Bewegung war so ge- waltig, dass die Oefen zitterten und das Geschirr klirrte. Aus Dyrö wird berichtet, dass an einem Orte, wo etliche Latten an einer Haus- wand aufgerichtet standen, diese ein paar Minuten lang, wie die Fr- schiitterung an den meisten Orten gedauert zu haben scheint, gegen die Wand trommelten. '»Bergensposten< August 28. und 20., 1867.) 2meNovember, 7 Uhr 19 Minuten (morgensr), wurde zu Rinde (Sogn) eine schwache Erschiitterung von W gegen O gefuhlt. PieDauer war !/, Sec. (»Naturen< 1884 No. 2.) 27.December, 7 Uhr 51 Minuten abends, wurde ebendaselbst eine schwache Frschiitterung von W gegen O verspiirt. Die Dauer wird auf nur 1/, Sec. angegeben. (»Naturen« 1884 No. 2.) 1869. mr. Februar, o9*Ubr 5 Minuten morgens, wurde zu Rinde in Sogn eine schwache EFrschiitterung, die I Sec. dauerte, bemerkt. (»Naturen« 1884 No. 2.) I. Juli, 4 Uhr morgens, wurde ebendaselbst eine Frschiitterung bemerkt. Der Berichterstatter wurde geweckt und nimmt an, dass diese Frschiitterung bedeutender als die oben erwåhnte gewesen sei. (»Naturen< 1884 No. 2.) 6 34 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Den 4. April, 111/, Uhr, wurde in Tromsö ein Erdbebener merkt. Die Erschiitterung scheint nicht von bedeutender Heftigkeit oder Dauer gewesen zu sein. Die Berichterstatter giebt die Richtung zu NS an. Doch will er nicht fir die Genauigkeit dieser Angabe einstehen. Dasselbe Erdbeben wurde auch in Senjen bemerkt. Von Bjarkö wird die Zeit zu 12 Uhr 2 WMåinuten, mnachts zwischen dem 4. und 5. April, angegeben. Die Erschitterung war ziemlich heftig, dauerte ca. I Minute und schien von O nach W zu gehen. | In Tranö vernahm man in der Nacht zwischen dem 4. und 5. - April 12'/9 Uhr das Erdbeben. | Aus Berg wird berichtet dass in der Nacht auf den 5. April pråcis 12 Uhr im ganzen Districte ein sehr heftiges Erdbeben statt- fand. Alles wurde derartig erschittert als ob es umstiirzen sollte, ja man wurde fast aus dem Bette geworfen. Leute, die wach wa- ren, hörten vor der Frschiitterung ein starkes Sausen. Finem anderen Berichte zufolge, welcher zuverlåssiger, als der zuerst angefihrte scheint, war die Frschiitterung in Tromsö einige Minuten nach 12 Uhr. Die Richtung wird zu SO nach NW ange- geben. (»Bergensposten« April 23., 1870.) Im Pfarrhofe Lödingen wurde die EFrschiitterung 12" Uhr bemerkt. Sie dauerte nur einige Secunden, war aber so heftig, dass die Betten und Oefen erschittert wurden und die Bewohner, die alle schliefen, erwachten, (»Bergensposten« Mai 3., 1870.) Zu Rinde in Sogn wurde April 11, I Uhr 3 Minuten nach- mittags, ein heftiger Stoss von W gegen O bemerkt. Die Dauer Wade MSc: (»Naturenc 1884 No. 2.) 31 Mai, nachmittags 1 Uhr, fand zu Andenes eine Erschit- terung statt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 30. December, 11 Uhr 7 Minuten abends, wurde zu Rinde in Sogn ein Erdbeben bemerkt. Die Erschiitterung, die nur 1'/, Sec. dauerte, war sehr heftig. Sie ging von W gegen 0. (»Naturenc 1884 No. 2.) -1888.] Erdbeben in Norwegen. 35 1871. Den 26. Mårz, 9 Uhr 20 Minuten vormittags, wurde in Eid- pilgøsen em Erdbeben, das ca. 10 Sec. dauerte, bemerkt. Die Richtung war N—S. Im Stationsgebåude wurde die Erschitterung gefiihlt als wenn ein Fisenbahnzug mit halber Fahrt vorbeifuhre. (Christiansen an der Station Eidskogen. — Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) Vom 26. Juni, 11 Uhr vormittags ungefåhr, bis zum o. Juli morgens, sind von mehreren Leuten in der Pfarre Nesne mehrere Erschutterungen bemerkt worden; von einigen werden sogar deren 10 angegeben. Obgleich vielleicht ein grösserer Teil derselben schwach gewesen ist, waren doch einige von ausserordentlicher Stårke. BEinige der heftigeren Stösse sind von den Fischern auf der See bemerkt worden. Im Pfarrhofe sah man wåhrend einem der Stösse die Wellen gegen das Ufer rollen, wie wenn ein Dampfschiff vorbeifihre. Die Richtung der Stösse wird verschieden angegeben; fur die Mehrzahl von O oder SO nach W, aber man giebt auch, namentlich bei den stårksten, von W nach O an. (»Bergensposten< Juli 26., 1871.) 30. Juni, 53, Uhr nachmittags, wurde sowohl in Kristians- sand als in der Umgegend eine Frschitterung, die von einem Dröh- nen begleitet war, bemerkt. Der Stoss, der nur einige Augenblicke dauerte, ging gegen SO. In den Håusern zitterten die Mobilien, an einzelnen Stellen barsten die Mauern. Im Felde wurde die Erschiit- terung gefuhlt als ob sich der Boden unter den Fissen wellenförmig bewege. (»Bergensposten« Juli 6., 1871.) Pilleémsvang. 3. December, 6'% Uhr nachmittags. Eine schwache Erschutterung mit dumpfem Laut wurde bemerkt. Die Richtung war SW--NO. (Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) 1872. 28. April, 4 Uhr nachmittags und 12 Uhr nachts, wurden Er- schiitterungen in Bodö bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 6* 36 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Zu Rinde in Sogn wurde am 5. Mai, 6 Uhr I Minute mor- gens, ein sehr kurzdauernder aber heftiger Stoss bemerkt. Die Dauer war 1l/9 Sec. Nach dem Stosse folgte eine zitternde Bewegung. (»Naturen« 1884 No. 2.) 12. August, 3 Uhr 10 Minuten nachmittags, wurde eine Er- schiitterung in Prestö bemerkt. - | (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) I 3. August, ungefåhr 3 Uhr morgens, wurde sowohl in Trond- hjem als an mehreren Stellen in der Umgegend eine leichte und kurzdauernde Frschitterung bemerkt. (»Bergensposten< 24. August 1872.) 14. August, ungefåhr 21//) Uhr morgens, wurde in Namsos ein Erdbeben bemerkt. Die Erschitterung war so heftig, dass die Thören aufsprangen und Hångematten sich hin und her bewegten. Das Getöse war dem Lårm von Wagen, die auf einer gepflasterten Strasse hinfahren, gleich. Das Dauer des Ganzen war ca. 2 Minuten. (»Bergensposten« August 20, 1872.) Rinde in Sogn. September 20.,9 Uhr 5 Minuten (die wird nicht nåher angegeben). Ein heftiger Stoss mit Erschitterung in der Richtung von W gegen O.. Die Dauer war nude (»Naturen« 1884 No. 2.) 1873. Den 21. Februar, ungefåhr 5 Uhr morgens, fand ein Erdbeben in Vadsö statt. Mehrere Håuser wurden so heftig erschittert, dass Leute, die noch zu Bett waren, dadurch erwachten, dass sie in ihren Bettstellen bewegt wurden. Die Oefen, Thiren und Fenster- scheiben klirrten. Diese Frschitterung wurde doch von vielen nicht bemerkt. (»Bergensposten« in der Beilage zu No. 65, 1873.) In Elvenes wurden morgens 4—5 Uhr desselben Tages zwei Frschiitterungen bemerkt. Jede Erschitterung dauerte 5—6 Sec. und war von einem hohlen Dröhnen wie von einem fernen Donner- gerolle begleitet. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) EE hl i 1888.) Erdbeben in Norwegen. 37 1874. Februar 24, 10!1/, Uhr vormittags, fand ein Erdbeben in Bodö statt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) September 29., 12 Uhr 9 Minuten mittags, wurde im Leucht- turme Villa eine Frschitterung bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1876. pek ebruar, 12 Ubr mittags, Erdbeben m Bodö. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) IS7T. 8. November, 6 Uhr 10 Minuten nachmittags, wurde im Leuchtturme Torungen eine Erschiitterung verspiirt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1878. 28. April, 8 Uhr und 8 Uhr 20 Minuten nachmittags, fand ein Erdbeben in Skudesnås statt. (Mitteilung von Dr. H. Rensch.) 5. August, 5 Uhr 4 Minuten nachmittags, Erschitterung im Leuchtturme Halten. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1879. peanuar 1, Uhr (morgens?), Erdbeben zu Flesje (Sogn). (Mitteilung von Dr. H. Reusch). 16. Mai, 103, Uhr vormittags, Erschiitterung zu Davik. (0. S. Hansen im Briefe an Dr. H. Reusch.) In der Nacht vom 24. auf den 25. September 121/, Uhr wurde in Skudesnås eine schwache Erschiitterung, die ca. 10 Sec. dauerte, bemerkt. 38 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Zu Hyllestad in Såtersdalen war am 25. September, 11/, Uhr morgens, ein heftiges Frdbeben. Der Berichterstatter erwachte durch ein langes, donneråhnliches Getöse, das mit einer EFrschiitte- rung so heftig endete, dass einige Tassen die in der Stube standen, klirrten. Zu Hyllestad vermutete man, dass die Erschiitterung gegen SW ging. In der Pfarre Bygland hörte man auch ein Dröhnen und be-. merkte eine Frschiitterung von åhnlicher Stårke. In Ullensvang wurde die Erschiitterung schwach verspiirt I!/, Uhr. Sie war von einem schwachen, dumpfen Laut begleitet. In Aall (Hallingdal) kam wåhrend eines Sturmes und Regen- gusses, ein sehr heftiger Stoss, Das Haus wurde erschittert, und Oefen, Fensterscheiben und alle lose Gegenstånde klirrten. Die Dauer war im Ganzen ungefåhr 3 Minuten. Die Bewegung schien von W gegen O zu gehen. In derselben Nacht um 1 Uhr hörte der Professor Mohn in Christiania einen Lårm, der vielleicht dieser Erschitterung zuge- schrieben werden kann. Zuerst vernahm er ein Getöse wie von einem mniederfallenden Gegenstand und unmittelbar danach einen Laut wie von einem vorbeifahrenden Wagen. Dieser Larm hörte plötzlich auf. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 26. September, 1—2 Uhr nachmittags, wurde ein heftiges Erdbeben von W in Egersund bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 26. Oktober, 3 Uhr 48 Minuten nachmittags, war ein ziemlich heftiges Erdbeben in Bodö. Die Dauer war etliche Secunden, die Richtung von W—0O. In Lödingen wurde dasselbe Erdbeben 4 Uhr nachmittags bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1880. In der Nåhe von Katnosa in Nordmarken wurde am 4. Juni 7 Uhr 4 Minuten nachmittags eine ziemlich starke Erschiitterung in der Richtung N—S bemerkt. (Th. Stalsby. — Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) 2 å y ] hp % t 1888.] Erdbeben in Norwegen. 39 Aus Volden wird berichtet, dass die Einwohner daselbst am 7, Juni 21/, Uhr nachts von einem Erdbeben geweckt wurden. Die Erschitterung ging von O gegen W. Fensterscheiben, Oefen und Thiiren wurden heftig erschiittert. Die Dauer des Erdbebens war 1/9 å 2 Minuten. (C. Budde. — Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) In Balestrand (Flesje) Sogn, wurde dieses Erdbeben um 2 Uhr 20 Minuten bemerkt. Auch in Fjårland wurde es verspiirt. Von Aalesund wird auch einer EFrschiitterung erwåhnt. Sie traf da 2 Uhr 15 Minuten (morgens) ein. Die Richtung war S-N. Dies ist wahrscheinlich dasselbe Erdbeben wie das oben erwåhnte. Auch aus Domsten berichtet man von einem Erdbeben mit unterirdischem Getöse und von W nach SW gehend. Dies geschah 3 Uhr morgens desselben Tages. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) Am 4. August, 63. Uhr morgens fand ein Erdbeben in Ytteröen statt. Bettstellen wurden bewegt »als ob sie von einer kråftigen Hand heftig erschiittert wirden. So stark war die Bewe- gung, dass man die Thiiren gegen die Thirfutter stossen hörte. Die Erschiitterung dauerte ungefåhr 11/, Minute und endigte mit einem leichten Zitternc. Das Wetter war ganz still und warm. In Osen wurde die Erschitterung 7 Uhr schwach verspirt. Sie begann mit einem kurzdauernden, scharfen Ruck, wonach ein Zittern in etlichen Secunden. Es war nicht möglich die Richtung zu bestimmen. (»Aftenposten« August 9., 1880.) Der »Romsdalspost« zufolge wurde die Erschiitterung in Kvande und Stangevik um 6!/4 Uhr bemerkt. Sie war stark, so dass die Leute erwachten. (»Dagbladet< August 12., 1880.) 21. December, ungefåhr 7 Uhr abends, wurde ein schwaches Erdbeben in Brönö bemerkt. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1881. 9. August, 9 Uhr vormittags, wurde in Söndfjord ein Erd- beben bemerkt. Die Frschiitterung war so stark, dass Blumentöpfe zitterten. (»Aftenbladet« August 18., 1881.) 40 T. Ch. Thomassen. [No. 4. 1882. Den 26. Mårz, 9 Uhr 28 Minuten vormittags, war in Eid- skogen eine Erschitterung, die ca. 10 Secunden dauerte und die Richtung von NS hatte. Im Stationsgebåude fuhlte man die Erschitterung als wenn ein Eisenbahnzug mit halber Kraft vorbeifthre. (G. Christiansen. — Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) 1883. In Nordfjordeid traf am 13. Juni, ungefåhr 2 Uhr nachmit- tags, ein Erdbeben ein. Zuerst kam ein eigenthimlicher, starker, hohler, donnerartig rollender Laut, dem bald darauf eine ziemlich starke bebende Bewegung des Zimmers folgte. Das Ganze dauerte vielleicht 20 Secunden. Vier Minuten danach wiederholte sich derselbe Laut und auf's neue erfolgte ein Stoss, aber kirzer und schwåcher. Endlich nach einer kurzen Pause kam eine dritte ganz schwache Erschitterung. Der Berichterstatter (Dr. Faye) hatte wåhrend der ganzen Zeit eine sehr eigentiimliche, unangenehme Empfindung durch den ganzen Körper. In einem in der Nåhe liegenden Gebåude wurde ein Unterofizier durch den heftigen Stoss aus seinem Mittagsschlåfchen geweckt und bemerkte da, dass die Spiegel und Gemålde gleichsam von der Wand hinausgeschoben wurden. Ein altes Gebåude wurde so heftig erschiittert, dass man den Einsturz betirchtete. Fin Mann glaubt bemerkt zu haben, »dass die See, die kurz vorher leicht erregt gewesen war, plötzlich ganz still wurdec. Er behauptet »dass dies unter solchen Umstånden ganz gewöhnlich wåre (l. Die Frschutterung scheint von sehr grosser Ausdehnung gewe- sen zu sein; am stårksten in der Nåhe des Meeres und ist daher wahrscheinlich von W gegen O gegangen. In Florö kamen kleinere Gegenstinde in den Stuben durch die Frschiitterung in heftige Bewegung und »tanzten umhere. Im Pfarrhofe zu Bremanger kamen auch verschiedene Gegen- stånde in den Zimmern in heftige Bewegung und die Oefen drohten mit Einsturz. | (Dr. Reusch in »Naturen< 1885 No. 7.) 3 1888.] Erdbeben in Norwegen. å In Davik war das Erdbeben ungefahr 2 Uhr nachmittags. Die Erschiitterung wiederholte sich mit kurzen Pausen mehrmals. Besonders war der erste Stoss gewaltig, so dass alle hinaus stirzten DNS Hansen). Ein Laut wie von einem Wagen, der auf einer harten sandigen Landstrasse fåhrt, wurde gehört. (Mitteilungen von Dr. H. Reusch.) In der Umgegend von Vossevangen wurde dieses Erdbeben als ein zusammenhångender Stoss, der mehrere Secunden dauerte, bemerkt. Es wurde von einem Laut wie von einem vorbeifahrenden Eisenbahnzug begleitet. (»Nature< 5. Juli 1883.) Dieses Erdbeben wurde in der ganzen Strecke zwischen Ber- gen und Aalesund, am heftigsten aber in Dalsfjord bemerkt. In Davik wurde am 15. Juni ungefåhr 2 Uhr nachmittags eine schwache Erschitterung verspiirt. Auch am 16. Juni glaubt man ebendaselbst eine schwache Er- schiitterung zu derselben Stunde verspiirt zu haben. (Mitteilungen von Dr. H. Reusch.) Dieser letzterwåhnte Stoss wurde auch zu Vossevangen be- merkt, doch schon um 11 Uhr vormittags. (»Nature< Juli 19., 1883.) 17. August, 10 Uhr nachmittags, wurde zu Fjösanger in der Nåhe von Bergen ein Erdstoss bemerkt. — (>Nature« September 6., 1883.) 1884. I. August, 10 Uhr 25 Minuten vormittags, wurde ein Erdbeben in Valen (Söndre Bergenhus) bemerkt. (Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) II. August, 111/, Uhr vormittags, fand eine Erschiitterung in Davik statt. (0. S. Hansen. — Mitteilung von Dr. H. Reusch.) 1885. In Sundal und Öxendal wurde am 28. December, ungefåhr 7 Uhr morgens, ein starkes Erdbeben bemerkt. Der Stoss war so heftig, dass die Håuser gewaltsam erschiittert wurden, und die Leute 42 T. Ch. Thomassen. [No. 4. von Entsetzen hinaus liefen. Es ist nicht möglich die Richtung an- zugeben. (»Nature< Januar 22, 1885.) 1886. Januar 1, 11 Uhr 4 Minuten Abends, war ein starkes Erd- beben zu Löiten in der Nåhe von Hamar. Die Erschitterung soll auch in Elverum, Romedal, Vang, Stange und Hamar bemerkt worden sein. Es wird angenommen. dass sie in Elverum und Løiten am heftigsten gewesen sei. Daselbst zitterten die Gebaude. Aus Elverum wird berichtet, dass man zuerst ein rollendes Getöse gegen N wie von fernem Donnergerolle hörte.* Der Laut wurde stårker und stårker und dann erfolgte der Stoss. Das Haus begann zu zittern und der Ofen sich ziemlich stark zu bewegen. Alle losen Gegenstånde tanzten und lårmten. Die Frschitterung dauerte mehreren Secunden um darauf nach und nach abzunehmen und sich gegen S zu entfernen. Alle, die im Hause waren (einige kleinere Kinder ausgenommen), erwachten durch die Bewegung. Die Pferde, die im Stalle waren, bemiihten sich los zu kommen. Auch in Aasnås (am Glommen S von Elverum) schien die Bewegung von N oder NO zu kommen. Zuerst bemerkte man einen schwachen Stoss, der von einem starken Rollen begleitet war, und danach einen heftigen. Von Hof, das in der Nåhe liegt, wird geschrieben, dass man zuerst ein Sausen oder Dröhnen von O kommend, hörte. Darauf vernahm man ein sehr starkes Gekrach, danach ein Sausen und dann wieder ein Gekrach, vielleicht stårker als das erste, und zuerst wiederum ein Sausen, das deutlich im W und etwas gegen N ging. Auf der Ostseite des Glommen wird die Richtung des Erd- bebens als W—0O angegeben. In Hamar vermutete man, dass die Bewegung NO—SW ge- gangen wåre. In Kongsvinger bemerkte man keine Frschitterung, hörte aber einem Laut der einem fernen Donnergerolle gleich war. Dasselbe wird von Såterstöen berichtet. In einen Gehöfte 1/, Meile siidwestlich von Skarnås wurde doch eine Erschiitterung, durch welche die Fensterscheiben klirrten, bemerkt. In Lilleströmmen hatte man nichts verspiirt. Waåhrend bei einem starken Erdbeben der Boden an Ort und på 1888] | Erdbeben in Norwegen. 43 Stelle in kurze wellenartige Bewegungen gesetzt wird, åussert sich dasselbe in grösserer Entfernung wie schwacher langgestreckter Wellen- gang. Eine derartige Bewegung nahm man in Aas wahr. Ein Berichterstatter erzåhlt, dass er lesend im Bette lag als er plötzlich vernahm, wie sein Körper gleichsam hin und her gerollt wurde. Das Bett stand in der dritten Etage. Lårm oder Erschitterung wurde nicht bemerkt. »Weil ich mir dies eigentiimliche Rollen meines Körpers nicht ausser durch ein Frdbeben erklåren konnte, sah ich auf meine Uhr, welche 11 Uhr 2 Minuten zeigte. Als ich am nåchsten Morgen die andern im Hause fragte ob sie ein Erd- beben bemerkt håtten, bekam ich von allen eine verneinende Ant- wort.< Der schwedische Geolog Otto Gumålius hat mitgeteilt, dass das Erdbeben auch in Dalby (am Klaraelv), in Östmark, Lyse- kil, Sunnås (zwischen dem Klaraelv und der Reichsgrenze) und zu Vågsjöberg in Trysil bemerkt wurde. (H. Reusch in »Naturen» 1886 No. 6.) Am 5 Januar, 10:14 Ubr abends, wurde auf dem Gehöfte Övre Böhn (Eidsvold) eine schwache Frschitterung bemerkt. Etwa 10 Minuten spåter eine stårkere durch welche alles in der Stube, namentlich die Fensterscheiben, zitterten. Der Barometer zeigte 724 mm. wie an den vorhergehenden Tagen. Unmittelbar danach kam ein dritter und heftiger Stoss. Man hörte wie mehrere Wagen im vollen Laufe in den Hof gefahren kametn. Alles mögliche in der Stube zitterte, sogar der Ofen; der Fussboden schien sich wellenförmig zu bewegen und die Empfindung war, wie bei eintretender Seekrankheit, sehr unangenehm. Der Stoss dauerte ca. 2 Secunden. Ein Mådchen, das sich im nord- westlichen Teile des Gebåudes befand, sagte, das sile ein Sausen wie von einem Damptkessel gehört habe. Såmtliche Stösse schienen von NW—S0 zu gehen. Der letzte traf um 11 Uhr 5 Minuten ein. Dieser letzte Stoss wurde in Hamar, in der Mitte des Glom- menthales, Trysil, und in dem an Norwegen grenzenden Teil von Wermeland bemerkt. Der sidlichste Punkt ist Aas in der Nåhe von Drö bak. Am 16. Januar gegen 4 Uhr morgens war in Christiania ein Erdbeben, das so heftig war, dass die Thiren an einzelnen Stellen aufsprangen. PD 44 | T. Ch. Thomassen. [No. 4. Dasselbe Erdbeben wurde auch zu Eg bei Christianssand bemerkt. (Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) In der »Nature« wird erwåhnt, dass dieses Erdbeben in Chri- stianssand von lebhaften Blitzen begleitet war. (»Nature« Februar 25, 1886.) Etwas nach I Uhr nachmittags am 5. September wurde eine Frschitterung an der Kiste des mnördlichen Teils von Bergens Stift bemerkt. In Osmundsvaag (sidlich von Stat) wurde die Erschitterung nur von wenigen (z. B. von einem Kinde, das auf dem Boden lag) bemerkt. In Moldöen klirrten die Thuren und die Hångelampen wurden in Bewegung gesetzt. Auch ein Laut, der von NO nach SW zu gehen schien, wurde gehört. In Smörhavn (an der Siidseite Bremangers) schien die Richtung der Bewegung SW gegen NO zu sein. Auf der Insel Kinn wurde 1 Uhr 9 Minuten »ein sehr starkes« Frdbeben in der Richtung SW—NO bemerkt. | I Uhr 17 Minuten wurde ein anderes, schwaches Erdbeben in derselben Richtung verspirt. Beide Erschitterungen werden als sehr kurz bezeichnet. | In Florö, das nur 16 Km. weiter nach Osten liegt, ist die Erschitterung wahrscheinlich nur schwach gewesen. Aus Grytten, in der Nåhe der Kirche 'in Eiwindvel berichtet, dass das Erdbeben um 1 Uhr 23 Minuten stattfand. Ein starkes Getöse, das von N kam, wurde ein paar Secunden vor dem eigentlichen Erdbeben gehört. Die Erschitterung war so heftig, dass es war als ob die Håusereinfallen wirden. Sie wurde nicht als eine wellenförmige Bewegung, sondern als ein convulsivisches Zittern gefihlt. Die Dauer der Erschitterung war 6 Sec., wåhrend das Getöse 3 Secunden nachher gehört wurde und sich gegen S entfernte. Von dem Erdbeben wird auch von Böfjord, Vik, Balestrand und Fresvik, alle am Sognefjord liegend, berichtet: In Flesje in Balestrand war das Erdbeben sehr stark und ging in der Richtung S—N. Die Zeit wird zu I Uhr 20 Minuten angegeben. In Evanger, NO von Bergen, krachten die Håuser durch die Erschitterung. | De Uhr varer ker 30 1888] | Erdbeben in Norwegen. 45 1 gel 9 ; In Brudvig, wo die Frschitterung um I Uhr 10 Minuten ein- traf, wird diese mit dem Rucke, den ein Eisenbahnzug bekommt wenn sich die Maschine in Bewegung setzt, verglichen. Ullensvang in Hardanger ist der siidlichste Ort von welchem man Nachrichten hat. Nur wenige Leute wurden auf das Erdbe- ben dadurch aufmerksam, dass losstehende, kleine Gegenstånde er- schiittert wurden und Feuerzangen die am Ofen hingen, klirrten. (Hans Reusch in »Naturen< 1886 No. 10.) In der Nacht vom 24. zum 25. Oktober zwischen 1—2 Uhr erfolgte eine sehr starke Frschitterung in Rugsund. Der Berichter- statter wurde von dem starken Getöse und der Bewegung geweckt. Der Laut war dem eines Eisenbahnzuges åhnlich. Die Bewegung schien von S durch die Sunde, dem Kirchhigel zu Rugsund gegen- iuber, zu kommen. Im Pfarrhofe zu Davik waren die Leute mit grossem Entsetzen erwacht. Die Mangel aut dem Boden kam von selbst in Gang, ein schwerer Schleifstein wurde von seinem Platz bewegt, im Gastzim- mer fiel das Gesims vom Ofen nieder u.s.w. Dieses dauerte mehrere Minuten hindurch. (0. S. Hansen. — Mitgeteilt von Dr. H. Reusch.) Diese Erschiitterung wurde auch an mehreren Höfen in Lek- nåstangen in der Pfarre Hammer (ca. 22 Km. N von Bergen) bemerkt. Sie ging gegen N. Man hörte einen Schall, der von einem hohlen Dröhnen begleitet wurde. Die Erschitterung wurde auch in Nordheimssund bemerkt. (Die englische Zeitschrift »Nature< hat die Erschiitterung als zwischen 1—2 November stattgefunden erwåhnt.) In Solvorn wurden viele Leute durch die Erschitterung geweckt. Ein starker Laut wurde gehört, und die Håuser wurden heftig er- schittert. Von Sandnås in der Nåhe von Stavanger wird die Zeit zu ungefåhr 12 Uhr angegeben. Die Bewegung war wellenförmig und ziemlich heftig und regel- måssig. Sie schien von S gegen N zu gehen und dauerte 11, å 2 Minuten. Sie wurde von einem nach und nach abnehmenden Rol- len gefolgt. Die Bettstellen wurden wellenförmig bewegt, so dass die Leute erwachten. Ein unterirdisches Donnergerolle wurde etliche Secunden vor der Bewegung gehört. Die Thiren krachten. Im Leuchtturm zu Hellisö wurde die Erschitterung ungefåhr 12 Uhr 12 Minuten bemerkt. Ein Stoss mit zitternder Bewegung 46 T. Ch. Thomassen. [No. 4. wurde gefihlt. Die Dauer war etliche Secunden. Kein Laut wurde gehort. Auf dem Gehöfte Mure (Norddalens Sogn, Söndmör) fand das Erdbeben 12 Uhr 35 Minuten statt. Ungefåhr 10 Secunden vor der Erschitterung wurde ein Laut gleich dem eines Wagens, der auf dem Pflaster fåhrt, gehört. Der Laut ging von N gegen S. Der Ofen zitterte stark. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) Rinde in Sogn. Am 1. November, 2 Urne morgens, erfolgte ein ziemlich heftiges Erdbeben. Fin starkes Ge- töse wurde 3 Secunden vor und 2 Secunden nach der Frschiitterung gehört. Die Erschiitterung selbst dauerte 41/) Secunden. Die Bewegung wird als convulsivisch geschildert und ging von NS. (Mitteilung von Dr. H. Reusch.) Vielleicht ist es diese EFrschiitterung, die von dem Correspon- dente in »Nature« nach Nordheimssund verlegt worden ist. | 1388.] Erdbeben in Norwegen. 47 Schlussbemerkungen. Im Vorhergehenden sind Nachrichten von Erdbeben, wesentlich seit 1834, mitgeteilt worden, und dieses Verzeichniss schliesst sich, wie schon in der Einleitung bemerkt, dem vom Professor Keilhau an. In folgenden Bemerkungen ist auch auf die von Professor Keil- hau erwåhnten Frdbeben Ricksicht genommen. Hinsichtlich der Erdbeben in der Schweiz hat namentlich Pro-, fessor Otto Volger nachgewiesen, dass eine Figenthiimlichkeit in der Håufigkeit der Erdbeben riicksichtlich der verschiedenen Monate Jahreszeiten und Tageszeiten stattfinde. So hat er gefunden, dass von 1230 Erdbeben, nachfolgende Anzahl auf die verschiedenen Monate fållt, und zwar: Januar ”GUTOINESO Rebprmar 47.1. 000148 Maze STN SS Allee GRAD To TG Ve TN Frere tetrr sOrsg eee FG 40 eu Septembea AN Oo NE Me Novemper 14000085 Pecempen. 1 0 165 In derselben Weise fand Perrey, dass von 214 von ihm ange- fuhrten Erdbeben in Skandinavien fielen auf: ene Febmars 08. 20 Merz 21 Spre. 3 VEN. GS 48 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Joni, JERN FRENG Juli > SIE August: Je September VNR Oktobæ > FP November (FR SEG Pecember NE 107 Viele åltere Nachrichten sind sehr unvollståndig, sogar in solchem Grade, dass die Angabe von dem Monate in welchem das Erdbeben eintraf, fehlt. Unter den Frdbeben von welchen ich Nachrichten bekommen habe, sind von denen welche innerhalb der Grenzen Norwegens statt- gefunden haben, 328 mit Datoangabe versehen. Von diesen 328 kommen auf: Jannar 4953 nå grus Februar tbrludun26 Mårzse 0 mu AO dOUR2 Aprdlenve Kunne? Mai: 15.205 doll 10600 Juris Sbortgensised Juli ss e dov ten sale Aususti: seg osb September EE Oktober VEN November December EN Sucht man dieses graphisch darzustellen, erhålt man nachstehende sismische Monatskurve. Des Vergleichs wegen ist auch die Monats- pe SE N =, 1 I | | | | | | | | | | 1 | | | | | | | I I | I | I I I I | I Jan. Fbr, Mårz April Mai Juni Juli Aug. Spt. Okt. Nvb. Decb. Jan. Sismische Monatskurve fir Norwegen und die Schweiz. | 1888.] | Erdbeben in Norwegen. 49 kurve der Schweiz mit punktirten Linien eingezeichnet worden. Sehen wir diese Kurven an, finden wir neben einer auffallenden Uebereinstimmung sehr bemerkenswerte Verschiedenheiten in den Einzelheiten. Wir sehen, dass es in beiden Låndern ein ausgeprågtes Maxi- mum im Winter und ein ebenso ausgeprågtes Minimum im Sommer giebt. Wåhrend aber das Maximum fir die Schweiz im December eintrifft und sich unveråndert durch Januar, Februar und Mårz hålt um danach rasch bis zum Minimum im Juli zu sinken, tritt in Nor- wegen das Maximum im Januar ein um fast augenblicklich gegen Februar bedeutend und danach etwas unregelmåssig weiter bis zum Minimum im Juli zu sinken. In der Schweiz dauert auch das Minimum långer und erstreckt sich durch die Monate Mai, Juni, Juli und August, wåhrend in Nor- wegen das Minimum kirzer ist. Wåhrend sich fur die Schweiz die sismische Kurve zwischen August und September zu heben anfångt, tritt diese Steigerung fir Norwegen schon zwischen Juli und Au- Feust! ein. Fir die Schweiz behålt die Kurve ihre Höhe den September und Oktober hindurch und fållt danach zwischen Oktober und No- vember. In Norwegen findet dasselbe statt, aber nur einen Monat friher. Waåhrend nun aber fir die Schweiz die Steigerung zum Maxi- mum schon zwischen November—December rasch eintritt, bleibt Norwegen hier einen Monat zuriick. Die Steigerung findet zuerst zwischen December und Januar statt. Das Figentimliche fir die Schweiz ist also sowohl ein långeres Maximum als Minimum mit rascheren Uebergången zwischen beiden, wåhrend fir Norwegen sowohl das Maximum, und dieses besonders, als auch das Minimum von kirzerer Dauer sind und mit langsameren und uregelmåssigeren Uebergången zwischen beiden. Dieses ist auch deutlich ausgesprochen in der sismischen Kurve fur die Jahreszeiten, wo besonders das kurzdauernde Maximum in Norwegen im Gegensatz zu dem langwierigen Maximum in der Schweiz hervortritt. Folgen wir Perreys Einteilung der Jahreszeiten, indem er die kalendarische statt der meteorologischen Einteilung benutzt, * 50 T. Ch. Thomassen. [No. 4. I l ! | N | pAk | EM I | I | | | N OG 5 vent | ! re I | AT | / I | 18) | | pe ge | I | | / | | I [AV AM AN Ved Ka | | | 7 | Nene) 1 | ee LE bleie Å | | jN VER re | I y Zee | | Ving V | hv FE de pe OR | | | H W F S H W F av Bd Sismische Jahreszeiten-Kurve fir Norwegen und die Schweiz. bekommen die Kurven ein anderes Aussehen. Die Kurven fir die Schweiz sind hier dieselben als in vorhergehender Figur und schliessen sich den meteorologischen Jahreszeiten an, wåhrend die Kurven fur Norwegen fir die kalendarischen Jahreszeiten gelten. | | | | | | | | | | I | | | | | Å | | Jå N | | | f I JG | ] Å | | | | PE AS VÅ V | EEA Å | I Np ø| I | VI vÅ I I | I VZ | | | | Y | ges ak | | | | | H W F S H W F S H Sismische Jahreszeiten-Kurve fir Norwegen und die Schweiz. (Fir Norwegen folgen die Kurve den kalendarischen, fir die Schweiz dagegen den meteorologischen Jahreszeiten.) 18881] | Erdbeben in Norwegen. 51 Die Zeitangaben sind fur viele Erdbeben so genau gewesen, dass es mir möglich wurde auch eine sismische Kurve fir die Tages- zeiten zu konstruiren. Diese Kurve zeigt, wie man sieht, eine auffallende Uebereins- stimmung mit den Kurven der Monate und Jahreszeiten. Dieses mag uns doch nicht wundern, denn, wie O. Volger bemerkt: »Die Tagesperiode ist wirklich ein Bild des Jahres im engeren Zeitraume; der Mittag ist des Tages Sommer, die tiefe Nacht des Tages Winter. Daher kann uns die merkwiirdige Analogie der Jahreszeiten- und der Tageszeiten-Kurve und die der Monats-Kurve und der Stunden-Kurve nicht tiberraschen.< | | | | | | | | | | | Å 1 Y hr SÅ å X I å OE N | pe | KV | / | | N | VERE | | N Nm A Nacht V Nm- A Nacht V Nm Sismische Tageszeiten-Kurve fir Norwegen und die Schweiz. Wie man sieht, tritt in Norwegen das Minimum am Vormittage, in der Schweiz nachmittags ein. Zuletzt habe ich versucht von den Richtungen, in welchen die Frdbeben kamen einen Ueberblick zu erhalten. In beistehender Figur ist die Långe der Linien, der Håufigkeit der Erdbeben in der durch N die Linie bezeichneten Richtung an- gepasst. Sv 2 Wir sehen, dass die Erdbeben am V <— 0 håufigsten vom W oder N kommen. N Dies scheint nicht ganz zufållig zu sein. Der Professor Th. Kjerulf hat nach- gewiesen, dass man annehmen muss, dass die Erdrinde in unserem ——r S 4 52 T. Ch. Thomassen. [No. 4. Lande von bestimmten Spalten durchsetzt wird. Diese Spalten finden nach ihm in ausgeprågten Dislokationen, in den Hauptlinien unserer Kiisten, Fjorde und Thåler ihren Ausdruck. Es ist auffal- lend, dass die Richtungen der Erdbeben vorzugsweise den Haupt- linien in diesen Spaltensystemen folgen W—0O und N—S. Die Richtungen der Erdbeben in Norwegen scheinen daher fur das Dasein dieses Spaltensystemes 7u reden. Auch scheinen sie die von Professor Albert Heim behauptete Auffassung von der Natur der Erdbeben zu beståtigen. Ihm zufolge sind die Erdbeben Äusserungen der durch die Abkiihlung der EFrde stets stattfindenden Zusammenziehung der Erdrinde. Die Ausgangspunkte der meisten Frdbeben fallen daher mit den Falten- und Verschiebungslinien, die wir als gebirgsbildende Dislokationen kennen, zusammen, Er -— Notizen iber den Galvanotropismus. ei Von Dr. J. Brunchorst. (Mit 8 in den Text gedruckten Holzschnitten.) Bei Gelegenheit meiner Untersuchung iber die Funktion der Spitze bei den Richtungsbewegungen der Wurzeln nahm ich auch die von Elfving!) entdeckte Krimmung, welche die Wurzeln ausfilhren, wenn sie in Wasser wachsen, das von einem galvanischen Strome durchflossen wird, in Arbeit. Es war fir die Beantwortung der Frage nach der merkwirdigen Rolle der åussersten Spitze bei den Richtungsbewegungen der Wurzeln von Interesse die Wirkung, des åusseren Reizes möglichst lokalisieren zu können, und wåhrend dieses, wenn man die geotropische Kriimmung zur Untersuchung benutzt, wie es alle friheren Beobachter getban hatten, geradezu unmöglich ist, liess es sich bei der galvanotropischen Kriimmung verhåltnissmåssig leicht durchfuhren. Ich ging dabei von der Voraussetzung aus, dass der Galvano- tropismus wirklich, so wie von Elfving angenommen, den ibrigen Richtungsbewegungen vollstandig analog sei. Ich fand nun (»Ueber die Funktion der Spitze bei den Richtungsbewegungen der Wurzeln. II. Galvanotropismus«. Berichte d. Deutschen Botan. Gesellschaft 1884 p. 213) dass bei Anwendung von Electroden gleicher Grösse die Kriimmungen der in Wasser wachsenden Wurzeln ihre Richtung, je nach der Stårke des galvanischen Stromes, welcher das Wasser durchfloss, ånderte. War der Strom relativ stark, kruimmten sich die Wurzeln so, dass ihre Concavitåt nach der positiven Electrode ge- richtet war; wurde der Strom schwåcher genommen fand die Kriim- mung in entgegengesetzter Richtung statt. Wenn die galvanotro- pische Kriimmung der Wurzeln in der That den ibrigen Richtungs- bewegungen analog waåre, håtten wir hier ein sicher constatirtes Beispiel vor uns, dass eine Reizwirkung je nach der Inten- sitåt der Einwirkung entgegengesetzte Bewegungen her- 1) Ueber eine Wirkung des galvanischen Stromes auf wachsende Waurzeln (Botanische Zeitung 1882 p. 257). 7 4 J. Brunchorst. [No. 5. vorruft. Fine gelegentliche Beobachtung, wonach dasselbe fir den Heliotropismus der Wurzeln der Fall zu sein scheint, veranlasste mich den Galvanotropismus — mit welchem sich viel bequemer wie mit dem Heliotropismu sexperimentiren låsst — einer etwas genaueren Untersuchung zu unterwerfen, wesentlich um zu constatiren, ob die beiden Formen der galvanotropischen Bewegung den ibrigen Reiz- bewegungen wirklich analog selen, oder ob sie vielmehr auf patho- , 08 logischen Verånderungen beruhen sollten. Um diese Frage ins Klare zu bringen kam es zunåchst darauf an die eigentliche Ursache der galvanotropischen Krimmungen ausfindig zu machen. Es musste klargelegt werden, ob die Krimmungen von den che- mischen Wirkungen des Stromes unabhångig sind oder ob sie viel- mehr gerade auf chemischer Stromwirkung beruhen. ' Wenn das letztere der Fall sein sollte musste dann weiter untersucht werden ob die Ursache der Kriimmung in den an den Electroden aus- geschiedenen Zersetzungsproducten zu suchen sei, und welche be- sondere chemische Stoffe an dem Hervorbringen der Krimmung theilnehmen. Ich will gleich bemerken, dass es mir nicht gelungen ist diese verschiedenen Fragen endgiltig zu lösen; der Beitrag zur Kenntnis der galvanotropischen Fånomene, den ich im folgenden darbringe ist ziemlich unbedeutend. Indessen håuften sich die Schwierigkeiten je weiter die Arbeit fortschritt, und schliesslich stand ich der Noth- wendigkeit gegeniiber entweder die Untersuchung abzuschliessen oder neben den physiologischen auch fast rein physikalische Unter- suchungen anzustellen. Davon habe ich aus naheliegenden Grinden Abstand nehmen miissen, und was ich hier mittheilen kann ist daher lange nicht erschöpfend, umsomehr weil ich die Arbeit, die zum grössten Theile im botanischen Institute der Landwirthschaftlichen Hochschule in Berlin ausgefihrt wurde wegen meiner Abreise von Berlin unterbrechen musste noch ehe sie die zu erreichende Voll- standigkeit erlangt hatte und weil ich spåter nicht in der Lage ge- wesen bin sie wieder aufzunehmen. Wenn ich trotz alledem meine Ver- suche jetzt veröffentliche geschieht es, weil ich diese Arbeit nicht weiter fortfiihren werde und weil meine Notizen möglicherweise als Materiale fur eine eingehendere Bearbeitung des Gegenstandes dienen können. Von diesem Standpunkte aus bitte ich die Mittheilung auffassen zu wollen. Einige der hier erwåhnten Versuche sind schon in dem oben angefihrten Aufsatze in den Berichten der Deutschen Botan. Gesellschaft oder in einer kleinen Erwiderung auf eine Arbeit des russischen Bota- nikers Rischawi veröffentlicht worden (Botanisches Centralblatt, Bd. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 5 XXIII No. 33), werden aber der Vollståndigkeit wegen hier wieder angefiihrt. Ehe ich meinen Aufsatz ber »Die Funktion der Spitze etc. veröffenlichte war sehr wenig iber den Galvanotropismus bekannt. Elfving ist, wie schon gesagt, der Entdecker des Galvanotropis- mus?). Er liess seine Wurzeln senkrecht in ein Gefiss mit Wasser eintauchen und dann einen galvanischen Strom durch das Wasser gehen, indem er parallell den Wurzeln zwei Metallplatten aufstellte, und dieselben mit den Polen einer galvanischen Batterie verband. In diesem Voltameter wachsend verhielten sich die Wurzeln verschiedener Pflanzen in etwas verschiedener Weise: einige (und besonders Faba) krimmten sich so, dass die Concavitåt gegen die positive Platte gerichtet war (positiv galvanotropische Wur- zeln); eine, und zwar Brassica, machte die entgegengesetzte Krim- mung (negativ galvanotropische Wurzeln), wåhrend eine dritte Gruppe sich unbestimmt verhielt und keine gesetzmåssige Bewegung ausfihrte, sondern ihre Spitzen bald nach der positiven, bald nach der negativen Platte richtete und bald ganz unregel- måssige Kriimmungen ausfihrte. Im Gegensatz zu Elfving fand Miiller-Hettlingen*?), dass sich auch die Wurzeln von Brassica positiv krimmen, wenn man den Versuch in dem Elfving'schen Apparate ausfihrt, dass aber sowohl diese wie die von Elfving als positiv galvanotropisch an- genommenen Wurzeln sich negativ verhalten (d. h. nach der nega- tiven Electrode hinwachsen) wenn der Versuch in anderer Weise angestellt wird. Indessen war die Versuchanstellung Miller-Hett- lingens wenig geeignet die Ursachen des verschiedenen Verhaltens der Wurzeln aufzudecken (cfr. Berichte der Deutsch. Botan. Ges. 1884 p. 206) indem seine Wurzeln nicht in einem gleichartigen Medium wuchsen sondern auf einer horizontalen, aus nassem Flanell ge- bildeten, Unterlage angebracht waren, durch welche der Strom ging. Bei dieser Versuchsweise hat man gar keine Sicherheit dafir, dass die ganze wachsende Region der Wurzeln' gleich- måssig den Wirkungen des Stromes ausgesetzt wird. Es bleibt innerhalb gewisser Grenzen dem Zufall tberlassen welcher Theil der Wurzel von dem Strome beeinflusst werden soll, ob die ganze Wurzel oder nur die eine Seite, und ausserdem sind die Wurzeln wegen der horizontalen Lage sehr geneigt andere Krimmungen als 1) Ueber eine Wirkung der galvanischen Stromes auf wachsende Wurzeln (Botan. Zeitung 1882, P. 257). 2) Ueber galvanische Erscheinungen an keimenden Samen. (Pfliigers Archiv f. Physiologie Bd. XXXI, P. 193). 6 J. Brunchorst. [No. 5. die rein galvanotropischen auszufihren. Dazu kommt noch dass sich die Stårke des auf den Wurzeln effectiv einwirkenden Stromes bei dieser Versuchsanstellung gar nicht bestimmen låsst. Nur so- viel låsst sich aus den Angaben entnehmen, dass die einzelnen Wurzeln bei der eben beschriebenen Versuchsanstellung von weit schwåcheren Strömen betroffen worden wie bei der Elfvingschen. Bei meinen Versuchen ber den Galvanotropismus habe ich daher ausschliesslich die Elfving sche Versuchsanstellung angewendet, insofern als ich die Wurzeln immer vertical zwischen zwei in Wasser tauchende Electroden aufstellte. Im ibrigen habe ich an dem Apparate verschiedene Aenderungen vorgenommen (cfr. »Funktion der Spitze« etc.), besonders was die Grösse und die Beschaffenheit der Electroden betrifft, welche ich immer aus Gaskohle oder aus Platinblech machen liess, und bedeutend grösser nahm wie die von Elfving verwendeten. Die Stromstårke wurde mittelst eines mit Kupfervittriollösung gefullten Voltameters gemessen, welches in dem Stomkreise eingeschaltet war. Die Frage, die sich zuerst zur Beanwortung darbot, war die, wie sich die Wurzeln verhalten wenn sie der Wirkung verschiedener Stromstårken ausgesetzt werden. Wirkung verschiedener Stromstårken auf die Wurzeln. Weder von Elfving noch von Miller-Hettlingen war die Bedeutung verschiedener Stromstårke fir das Zustandekommen der Kriimmungen hinreichend beriicksichtigt worden. Elfving nimmt an, dass »der Sinn der Krimmung von der Stromstårke unabhångig ist«; Miller-Hettlingen spricht sich tuber diesen Punkt nicht sehr deutlich aus und hat auch keine speciellen Versuche gemacht um die Frage zu lösen. Meine Versuche (cfr. »Berichte« 1884) lehren, wie die fol- genden Tabellen zeigen, dass bei Anwendung gleich grosser Electroden und unter sonst gleichen Verhåltnissen die Kriimmungsrichtung der Wurzeln von der Stromstårke abhångig ist. Ganz schwache Ströme rufen keinerlei Bewegung hervor; auf die Einwirkung etwas stårkerer Ströme reagiren die Wur- zeln so dass sie ihre Spitzen nach der negativen Electrode richten, wåhrend noch stårkere die entgegengesetzte (positive) Kriimmung bewirken. Bei der Verwendung starker Ströme sterben die Wurzeln ab, oder stellen wenigstens fir einige Zeit ihr Långenwachsthum ein, wåhrend schwåchere Ströme zwar das Wachsthum verlangsa- men aber kein Absterben bewirken. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 7 Phaseolus. Temperatur 20—21 9 C. i | 2 = 5 | S g : | PEPE g =Z | £$ | =E Krimmung EEE Mg Er I 0,14| I| 8 | 6 | 2 negative, 4 gerade oder seitliche. II oe Sgt 4 negative, 1 gerade: HI 0,54 | 2 8 | 177) | I 3 negative, 3 gerade oder seitliche. IV 3,5 3 8 | 6 | Alle sehr stark negativ, ein Paar rechtwinklig. V 5,6 GO | IO Temperatur 14—15 ? C., 4 positiv, 6 $-förmig, | | Spitze schwach negativ, der obere Theil positiv. en7o | 5 | SS 5 stark positiv, 3 $-förmig, Spitze negativ. omen20;3 |13 | 9 IO Alle schon nach einer Stunde positiv. Brassica. Temperatur 18—20 9 C. | på | ae g |22|2| 98 | Ja 0 GE EE ga pes | 958 | SE Krimmung EEE Mg Se VII SG 4 10 | Alle stark negativ, turgescent und nachher weiter | | gewachsen. DEE 6! 9 400?) Schon nach wenigen Stunden Spitzen negativ, bei | vielleicht den meisten im oberen Theil eine | | Kriimmung nach dem positiven Pole. NN 24 8 | 4,5 | 10 Alle nur positiv, sehlaff und abgestorben. | Lepidium. g |22|2| GE | 8 me = FL | E| EB 1458 Krimmung ea Mg ZE | TI | — 3 6 | 100 | Schwach negativ. XII | — 6| 9 | 500 | Alle kråftig negativ (auf Gaze gewachsen). XITT — 8 9 200 | In einem scharfen Bogen negativ (2 Versuche mit je 100 auf Gaze gewachsenen Wurzeln). XIV | 16 ml 4.5 100 | Einige positiv, die meisten negativ. XV 37 8 4 10 | Nach 1 Stunde alle positiv. 1) 2 Versuche bei derselben Stromstårke. 2) 2 Versuche mit je ca. 200 Wurzeln. 3 J Brunchorst. [No. 5. Sinapis. Temperatur 19—21 9 C. === ær: Oo v GE | ov JE | v — | år å E ES | 28 | 38 | Krimmung E |PT |12| 48 | Je % mg 3 Få | XVI SAS | IO Negativ, schon nach wenig Stunden deutlich, nach 22 beinahe rechtwinklig. KV e22 0 SE | 10 | Positiv, schon in 22 Stunden stark. Die in der zweiten Colonne angefuhrten Zahlen, welche ein Maass fir die Stromstårke abgeben sollen, haben nur eine sehr relative Giiltigkeit, so dass man bei Wiederholung der Versuche nicht darauf rechnen kann, dass man bei derselben Gewichtszunahme im Kupfer- voltameter, auch dieselben Kriimmungen erzielen wird. Wenn nåmlich die Grösse der Electroden bei zwei Ver- suchen nicht dieselbe ist, dann wird man trotz gleich grosser Stromstårke ganz verschiedene Kriimmungen erzielen, und zwar so, dass die stårksten positiven Kriimmungen bei An- wendung der kleinsten Electroden eintréten. DBassides der Fall ist geht aus den folgenden Versuchen hervor. In zwei viereckigen Glaswannen von verschiedener Grösse wurden Je zwei, aus Gaskohle gefertigte, plattenförmige Flectroden an- gebracht; in der einen Wanne (A) zwei Electroden von 100[ ]|Cm. Grösse, in der anderen (B) ein kleineres Paar, dessen Grösse blos un- gefåhr die Hålfte betrug. Eine der grossen Electroden wurde dann durch einen Kupferdraht in zweckmåssiger Weise mit einer der kleinen verbunden und das so hergerichtete Doppelvoltameter, nach- dem Wasser eingefillt war, in den Stromkreis einer Batterie von 8 Elementen eingeschaltet. Die Wannen wurden soweit mit Wasser gefillt dass von den Electroden 95 beziehungsweise 60Mm. eintauchten. Die effective Grösse der Electroden betrug folglich 95 und 43,2 [] Cm. In der mit den Voltametern verbundenen Batterie waren die Elemente sowie auch bei den fruher referirten Versuchen, »nach einander« aufgestellt. In den beiden Wannen wurden dann Keimwurzeln von Phaseolms multiflorus aufgestellt und der Strom geschlossen. 1888.] Notizen tiber den Galvanotropismus. 9 Versuenr VIT. 12 Wurzeln, sechs in der grossen, sechs in der kleinen Wanne. Batterie von 8 Leclanché-elementen, Kupferausscheidung wåhrend PRE inden 3,47 Mer. pr. Stunde. Temp. 17—199 C. A. Grosse Electroden | B. Kleine Electroden Nach 41/, St. 2 Wurzeln ganz schwach 5 Wurzeln deutlich positiv positiv gekrimmt; die| gekrimmt; eine gerade. ibrigen gerade. Nach 61/, St. | Nur bei einer Wurzel ist 5 Wurzeln sehr deutlich die Kriimmung deutlich;| gekriimmt (Kriimmungs- die ibrigen kaum merk-| winkel 45—60 %; eine bar beeinflusst. nicht gekrimmt. Nach 21 St. |Såmmtliche Wurzeln ge- |Såmmtliche Wurzeln stark kriimmt, aber schwach; | gekrimmt. (Krimmungs- die Spitzen sehen ge-| winkel 60—90 9.) Die sund aus. Wurzelspitzen sehen ge- bleicht und krank aus. Einige Wurzeln habe ihre Turgesenz verloren. Nach 21 Stunden wurde der Strom unterbrochen und die Wurzeln in frisches Wasser gestellt, wo sie noch wåhrend finf Tage beobacthet wurden. Das Verhalten der in den beiden Wannen gewesenen Wurzeln war dabei folgendes. A | B Nach 3 Tage | Die Wurzeln alle weiter- | Såmmtliche Wurzeln unver- gewachsen; die Krim- | åndert; keine derselben mung mnoch etwas ver-| weitergewachsen. starkt. Nach 5 Tage | Die Wurzeln gesund und | Såmmtliche Wurzeln ab- weitergewachsen. gestorben und verfault. Aus diesem Versuche geht hervor, dass die Krimmung der Wurzeln, nicht einfach von der Stromstårke abhångig ist, sondern in IO J. Brunchorst. [No. 5. hohem Grade auch von dem Querschnitte des durchflossenen Wasser- quantums, und zwar so, dass die positive Krimmung um so stårker ausgesprochen ist je kleiner der Stromquerschnitt. Die Grösse pe wird bekanntlich mit dem Ausdruck Stromdichte Stromquerschnitt bezeichnet, und von dieser Grösse hångt folglich die Kruim- mung ab. Dasselbe geht auch aus einigen anderen Versuchen her- vor, die mit demselben Apparate angestellt wurden, wo aber die- Stromstårke zu gering war um das Resultat so klar hervortreten zu lassen und die ich deshalb nicht ausfihrlich referiren werde. Aus Versuch XVIII geht nun weiter hervor, dass die am stårksten gekrimmten Wurzeln auch am stårksten ge- schådigt sind, was darauf hindeutet, dass zwischen der positiven Krimmung und der Schådigung der Wurzeln ein gewisser Zusam- menhang stattfindet. In derselben Weise låsst es sich avch am ungezwungensten deuten, wenn die drei Tage nach der Unterbre- chung des Versuches vorgenommene Beobachtung zeigt, dass die Krimmung zugenommen hat nachdem die Stromwirkung schon aufgehört hatte. Die einfachste Deutung dieses Verhaltens ist, dass die positive Kriimmung auf einer Schådigung der Wurzel beruht, welche die der positiven Electrodeé 2ipekenEr Wurzelseite stårker betroffen hat wie die enter ene setzte. Die positive Wurzelseite — wenn mir der Kirze halber dieser Ausdruck gestattet ist — hat sich daher auch spåter von der Stromwirkung erholt wie die negative Seite, was nothwendigerweise zu einer Verstårkung der Krimmung fuhren musste. Dass die in der kleinen Wanne aufgestellt gewesenen Wurzeln nicht dasselbe Verhalten gezeigt haben, ist ohne weitere Erklårung verståndlich: Die Wurzeln in dieser Wanne sind eben nachdem die Krimmung eingetreten war, durch die fortgesetzte Wirkung des Stromes auch auf der negativen Seite so stark geschådigt worden, dass von einem Weiterwachsen und folglich auch von einem Verstårken der Krim- mung nicht die Rede sein konnte. Das Absterben der positiv gekrimmten Wurzeln ist schon von Elfving und Miller-Hettlingen beobachtet worden und findet bei Anwendung hinreichend starker Ströme immer statt. Die einseitige Schådigung der Wurzeln, welche zu einer Zu- nahme der Krimmung nach Unterbrechung des Stromes fuhrt tritt dagegen blos bei gewissen Stromstårken (oder wie wir jetzt besser sagen Stromdichten) ein und ist deshalb ein selteneres Fåno- 1888] Notizen tiiber den Galvanotropismus. I I men, das man doch wenn eine grössere Versuchreihe angestellt wird manchmal antreffen wird. In den unten angefihrten Versuchen XXIV—XXVI liegen weitere Beispiele dieses Verhaltens vor. In manchen Fållen jedoch tritt auch bei schwachen Strömen keine merkbare Verstårkung der Krimmung ein, was jedoch mit der An- nahme in keinem Widerspruch steht, dass die positive Krimmung eine pathologische EFrscheinung ist. Die schwåcheren Strömen, welche noch positive Krimmung hervorrufen verlangsamen zwar durch pathologische Finwirkung das Långenwachsthum, besonders an der positiven Wurzelseite, bewirken aber keine dauernde Beschå- digung weder der ganzen Wurzel noch der am meisten exponirten Wurzelseite. Die Ursache der positiv galvanotropischen Kriimmung. Rischawi sucht in der oben angefihrten Mittheilung (Botani- sches Centralblatt, Bd. XXII, No. 4) die Ursache der positiven Krim- mung der Wurzeln im Strome, oder der Elfvingschen Kriimmung wie sie vielleicht ebensogut genannt werden konnte, in der sogenannten kataphorischen Stromwirkung. Er fasst, wenn ich ihn richtig verstehe, um die positive Kriimmung zu erklåren, die lebendige Pflanzenwurzel als einen porösen, wassergesåttigten Körper auf; wenn der Strom durch einen solchen hindurchgeht, dann wird sich bekanntlich das Wasser in der Richtung des positiven Stromes bewegen. Von der positiven Seite der Wurzel sollte sich also das Wasser nach der negativen hinbewegen, wodurch ein Anschwellen der Zellen an dieser letzten Seite stattfinden miisste. Dieses Anschwellen sollte dann durch Wachsthum fixirt werden, und somit eine dauernde Ver- långerung der negativen Seite im Verhåltnis zur positiven und eine entsprechende Krimmung der ganzen Wurzel bewirkt werden. Dass diese Deutung unrichtig oder wenigstens unzureichend ist geht schon daraus hervor, dass sie den Zusammenhang der Krim- mung mit dem Absterben resp. der Schådigung der Wurzeln nicht erklårt. Diese beiden Fånomene sind aber so eng verkniipft, dass sie entschieden auch in der Erklårung nicht getrennt werden diirfen. Mit grösserer Bestimmtheit geht aber die Unrichtigkeit dieser Erklårungsweise aus dem folgenden Versuche hervor. Versuch XIX. Der Apparat war derselbe wie oben unter Vers. XVIII beschrie- ben; die Wurzeln (sechs Phaseolus in jeder Wanne) wurden aber 12 J. Brunchorst. [No. 5. ganz nahe bei den Electroden aufgestellt, eine Reihe von drei Wur- zeln dicht bei der positiven Electrode, drei dicht bei der negativen. Kupferausscheidung in Voltameter (Mittel wåhrend 33 Stunden) 2:24 Me pre Stunde. 1) Temperatur 167 €. A. Grosse Electroden B. Kleine Electroden a) An der posi- | b) An der nega- |a) Ån der posi- | b) An der nega- tiven Platte tiven Platte tiven Platte tiven Platte Nach | Deutliche Krim- | Sehr schwache | Kriimmung be- Sehr schwache 3 Stunden | mung bei allen Krimmung. deutend stårker | Kriinimung (kein Wurzeln. wie bei den unter | merkbarer Unter- A, a aufgefihrten | schied von den | Wurzeln. Wurzeln Å, b). Nach Krimmung ver- | Kriimmung be- | Wurzeln recht- | Kein merkbarer 8 Stunden | stårkt; betrågt | deutend schwå- winklig ge- Unterschied von ungefåhr 45 ?. |cher wie in der krimmt. den Wurzeln an der positiven unter Ap. Platte aufgestell- ten Reihe. Nach 33 Krimmungs- Kriimmung zu- | Wurzeln recht- | Krimmungs- Stunden | winkel 45—60 9. | genommen aber winklig ge- | winkel ca. 45 9 schwåcher wie krimmit. | (Kriimmung står- in der andern | ker wie in der Reihe. entsprechenden - | Reihe der grossen | Wanne). — Se Soho dit arr murt — Die Wurzeln sehen såmmtlich Die Wurzeln gebleicht und gesund aus. krank. Es tritt in diesem Versuch dasselbe Verhalten wie in dem vor- hergehenden (Vers. XIX) hervor, dass nåmlich die Wurzeln bei gleicher Stromstårke in derjenigen Wanne am stårksten gekrimmt sind, wo die Stromdichte am grössten ist, und weiter, dass 1) Wåhrend der sehr langen Versuchzeit hat die Stromstårke nach und nach abgenommen. Am Anfang des Versuches war sie deshalb bedeutend grösser wie diese Zahl angiebt. 1888.] Notizen tiber den Galvanotropismus. I3 diese stårkere Kriimmung mit einer stårkeren Beschådigung zusam- menhångt. Weiter deutet aber das verschiedene Verhalten der Wurzelreihen a und b in den beiden Wannen darauf hin, dass die Einwirkung, welche die Krimmung bewirkt, von der positiven Elec- trode ausgeht. Wenigstens spricht der Versuch mit Bestimmtheit dagegen, dass wir es in der Elfvingschen Krimmung mit einer ein- fachen kataphorischen Stromwirkung zu thun haben sollten. Wåre dieses der Fall miissten sich ja nåmlich die beiden Reihen åa und b genau gleich verhalten haben, da doch auf beide genau derselbe Strom eingewirkt hat. Noch beweisender sind jedoch in dieser Hinsicht die Versuche, die mit einem Voltameter von etwas veranderter Konstruction ange- stellt wurden. Nosefr 9 Å | | ar er, NE | Fig. 1. W — Glaswanne; T — poröse Thonplatte; Pt — Platinelectroden;, K — Klemm- schrauben. 3N Eine viereckige Glaswanne von 15 cm. Långe, 9 cm. Höhe und Breite wurde in der Mitte quer abgesprengt, und die beiden Schnittflåchen genau abgeschliffen. Zwischen diesen wurde eine Platte aus pörösem Thon angebracht, so dass die Wanne in zwei Hålften getheilt wurde. Die Platte, die ungefåhr 4 Millimeter dick genommen wurde, und deren beide Flåchen zuerst plan ab- geschliffen worden, wurde in den verschiedenen Versuchen theils durch ein Wachs-Colophonium-Kitt an den beiden VWannenhålften befestigt, theils wurde der ganze Apparat in einen viereckigen Rah- men eingeschraubt und dadurch zusammengehalten. Nöthigenfalls kamen dann Zwischenlagen aus Gummi zur Verwendung um die Befestigung der Platte wasserdicht zu machen. In der so herge- richteten »getheilten Wanne« wurden parallell der Thonplatte zwei Platinelectroden angebracht. Dieselben wurden so gross genommen (8 X 8 centimeter) dass sie die der Thonplatte parallellen Innen- 14 J. Brunchorst. [No. 5. wånde der Wanne beinahe vollståndig bedeckten, und wurden durch passende Klemmschrauben festgehalten. Durch die letzteren konnten sile auch mit den Poldråhten der galvanischen Batterie verbunden werden. Die Einrichtung des ganzen Apparates geht aus dem Långenschnitte Fig. 1 deutlich hervor. Die Entfernung der Electro- den betrug ungefåhr 14 Centimeter, die Grösse des eingetauchten Mheiles 8 X 7 Centimeter. In den beiden Hålften der so hergerichteten Wanne wurden die Wurzeln angebracht und der Einwirkung verschieden starker Ströme ausgesetzt. Dabei wirkt selbstverstindlich auf såmmtliche Wurzeln ein Strom von derselben Dichte ein; der directen Stromwirkung gegeniber miissten sich daher die Wurzeln alle gleiche verhalten. Durch die poröse Thonplatte wird aber bewirkt, dass die an der positiven Platte ausgeschiedenen Producte nur langsam zu den in der negativen Hålfte angebrachten Wurzeln hingelangen-können und vice versa. Die Wirkung der Electrolyten auf die Wurzeln wird sich folglich in den beiden Hålften verschieden gestalten: in der positiven Hålfte werden wesentlich die an der positiven Electrode ausgeschiedenen Produkte auf die Wurzeln einwirken, und zwar vorzugsweise auf deren der positiven Platte zugekehrten Seite; in der negativen Hålfte dagegen werden die Wurzeln in erster Linie der Wirkung der negativen Electrolyten ausgesetzt sein. Wenn die positive Wurzelkrimmung im Strome auf der Wirkung der an der positiven Platte ausgeschiedenen Stoffe beruht, dann miissen sich folglich die Wurzeln der beiden Wannenhalften bei dieser Versuchsanstellung verschieden verhalten; ist dagegen die directe kataphorische Stromwirkung an der Kriimmung schuld, dann darf kein Unterschied zwischen den beiden Hålften hervortreten. Wie die folgenden vier Versuche zeigen ist der Unterschied zwischen den Wurzeln der beiden Wannenhålften sehr hervortretend. Versneh Xe 5 Phaseolus in jeder Hålfte der Wanne. Batterie von 6 Bunsen und 12 Leclanché Flementen. Ausser- dem wurde fir diesen Versuch eine kleinere getheilte Wanne und etwas kleinere Electroden wie fur die drei nåchsten verwendet. Auch die Entfernung der Electroden war geringer (9 cm.) um die Stromstårke möglichst zu vergrössern. Kupferausscheidung pr. Stunde 54.3 mer. Temperatur 2090. de BED Notizen iiber den Galvanotropismus. I5 a. Positive Halfte Såmmtliche Wurzeln deutlich positiv gekrimmt; b. Negative Hålfte ein Unterschied zwischen den beiden Hålften der Wanne nicht bemerkbar. Såmmtliche Wurzeln sehr stark gekrimmt (Krim- mungswinkel iberall 909), und abgestorben. Sammtliche Wurzeln stark gekrimmt, aber weit schwåcher wie in der positiven Hålfte (Krim- mungswinkel 40 0—50 9), und noch am Leben. Nach Unterbrechung des Stromes wurden die Wurzeln in reines Wasser gebracht und nach 24 Stunden beobachtet. Die Wurzeln der positiven Hålfte waren jetzt abgestorben, Kriimmung unveråndert; die der negativen Halfte turgescent, Kriimmung bei einer Wurzel stark zugenommen und hakenförmig geworden, bei den ubrigen nur wenig verstarkt oder unveråndert. Versuch XXL. 5 Wurzeln von Phaseolus in jeder Wannenhålfte. Batterie von 12 Elemente Leclanché. Kupferausscheidung pr. Stunde (Mittel wåhrend 7 Stunden) 0.2 mer. Nach I Stunde. a. Positive Halfte Die Wurzein alle merkbar negativ gekrimmt. b. Negative Halfte Sammitliche Wurzeln grade. Nach Vier Wurzeln deutlich ne- 2 Stunden. | gativ (Krimmung wie bei den beiden auf Fig. 2pbemabgebildeten) Eine S-förmig, oben positiv (Fig. 2, n). Såmmtliche Wurzeln grade oder in willkiirlicher Rich- tung ganz schwach ge- kriimmt (Fig. 2, rechts). No. 33 16 J. Brunchorst. Versuch XXI (Fortsetzung). Nach Eine Wurzel (Fig. 2, n) hat |Såmmtliche Wurzeln deut- 3 Stunden. | sich rechtwinklig nach der | lich wenn auch schwach positiven Platte hin-| positiv gekrimmt; dicht gekriimmt. Die ibrigen| hinter der Spitze ist je- haben schwach S-förmige | doch sehr schwache nega- Kriimmungangenommen. | tive Krimmung bemerk- | bar. Nach Såmmtliche Wurzeln stark Såmmtl. Wurzeln schwach 7 Stunden. hakenförmig nach der | positiv und =ungefåhr positiven Platte und| gleich gekrimmt. (In nach oben gekriimmt(Fig. | Fig. 3 rechts ist die maxi- 3 links; die beiden ge-| male und die minimale zeichneten Wurzeln stel-| Krimmung abgebildet). len die maximale und die minimale Kriimmung dar). 1) In dieser und den folgenden Figuren ist durch IT die poröse Thonplatte be- zeichnet; durch + und +- die Seiten wo die positive und negative Electrode an- Die Wurzeln die bei den Versuchen gewöhnlich in einer oder zwei Reihen den Electroden parallel aufgestellt waren sind in den Figuren nebeneinander gebracht waren. gezeichnet. Um die Krimmung abzubilden wurden die Wurzeln auf das Papier hingelegt und mit einem spitzen Bleistift die Aussenseite der Krimmung nachge- zeichnet; der obere Theil mit den Cotyledonen ist in såmmtliche Figuren weggelassen. Notizen iiber den Galvanotropismus. 17 NN IG PG G OG p JJ Og PP JD OPP Nach 7 Stunden wurde der Strom unterbrochen. Die unter a aufgefuhrten Wurzeln waren jetzt an der Wasseroberflåche collabirt und schlaff; die untere gekrimmte Zone nicht collabirt, aber ge- bleicht und nicht so straff wie bei den in der anderen Wannenhålfte gewesenen, die alle ganz gesund aussahen. 15 Stunden spåter, wåhrend welcher Zeit sich die Wurzeln in reinem Wasser ohne Strom befunden hatten, waren die oben mit a bezeichneten Wurzeln alle unveråndert und nicht weitergewachsen; die mit å bezeichneten (von der negativen Hålfte der Wanne) waren dagegen gut gewachsen und durch Geotropismus wieder gerade geworden. 5 Tage spåter sind die letztern noch ganz gesund gewesen wåhrend die anderen verfault waren. Versuch XXII. 5 Wurzeln von Phaseolus in jeder Wannenhalfte. Batterie von 6 Elementen Leclanché. Kupferausscheidung pr. Stunde (Mittel wåhrend 7 Stunden) 3.1 mer. Temp.. 16—189 C. 18 J. Brunchorst. [No. 5. a. Positive Halfte b. Negative Hålfte Nach Krimmungen —undeutlich. | Keine — deutliche Krim- 31/93 Stund.| 4 Wurzeln ganz schwach | mungen eingetreten. negativ; I S-förmig). Nach 2 Wurzeln hakenförmig po- |4 Wurzeln deutlich negativ; 6 Stunden. | sitiv (d. h. so stark ge-| I grade. kriimmt, dass die Spitze etwas nach oben gerichtet | ist), I rechtwinklig. | Bei 2 Wurzeln ist die: Kriimmung undeutlich. Nach 4 Wurzeln rechtwinklig oder 4 Wurzeln deutlich negativ; 7 Stunden. | hakenförmig nach oben Krimmung wie bei den gekriimmt (Fig. 4 links). beiden auf Fig. 4 rechts, Bei der einen Wurzel die | mit m bezeichneten. Krimmung schwach und I schwach S-formig unregelmåssig (Fig. 4 p). (Fig. 4, n). Die Wurzeln sehen mit e1- Die Wurzeln alle ganz ner Ausnahme gesund aus. | turgescent und gesund. 1 1) D. h. an der Spitze schwache Krimmung nach der negativen Electrode; etwas höher hinauf schwache positive Kriimmung. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. I9 Nach 7 Stunden wurde der Strom unterbrochen, die Wurzeln aber nach 151/, Stunde in reinem Wasser wieder beobachtet: Die Wurzeln von der positiven Halfte der Wanne unveråndert und nicht weitergewachsen. Nur hat die friher unregelmåssig ge- krimmte Wurzel Fig. 4, p jetzt eine sehr deutliche positive Krim- mung angenommen, die durch punktierte Linien angegeben ist (Fig. 4 9). Die Wurzeln der negativen Halfte sind dagegen stark weiter- gewachsen und von dem Geotropismus beeinflusst, so dass sie wieder grade geworden sind. Versuch XXIII. 4 Wurzeln von Phaseolus in jeder Wannenhalfte. Batterie von 4 Leclanchéelementen. Kupferausscheidung pr. Stunde (Mittel wåhrend 24 Stunden) 0,48 Mgr.!) Temp. 15—169 C. a. Positive Halfte b. Negative Halfte Nach Zwei Wurzeln sehr schwach | Keine merkbare Kriimmun- 4 Stunden. positiv gekrimmt. gen eingetreten. - Nach 3 Wurzeln positiv ge-|3 Wurzeln negativ ge- prStund. kriimmt, I grade. krimmt, 1 grade. Die Kriimmung ziem- Die Kriimmung ziemlich lich stark (cfr. Fig. 5,| schwach(cfr. Fig.s rechts). links). Nachdem die Wurzeln wåhrend 23 Stunden der Stromwirkung ausgesetzt gewesen wurden sie herausgenommen, in frisches Wasser gestellt und wåhrend der folgenden drei Tage beobachtet. Die vier Wurzeln, die in der Wannenhalfte aufgestellt gewesen, wo sich die positive Electrode befand, wuchsen wåhrend dieser Zeit nicht weiter, und sind folglich durch den Aufenthalt in dem von Strome durchflossenen Wasser getödtet worden. 1) Wegen der Inconstanz der Elemente ist die Stromstårke am Anfang des Versuches weit ståirker gewesen wie diese Zahl angiebt. g* 20 J. Bruncharst. [No. 5. Die vier Wurzeln in der negativen Hålfte sind dagegen ordentlich weitergewachsen und sehen ganz gesund aus. Bei såmmtlichen diesen Versuchen sind die Well in der positiven Wannenhålfte weit stårker positiv ge- krimmt, und auch bedeutend stårker geschådigt worden wie diejenigen in der negativen, trotzdém, dass aulbeade Gruppen ein Strom von genau derselben Stårke und Dichte eingewirkt hat. Bei gewissen Stromdichten steigert sich der Unterschied zwischen den Wannenhilften so sehr, dass sich die Wurzeln in der einen positiv, in der anderen negativ krimmen (Versuch XXII und XXII). Bei grösseren Stromdichten werden zwar såmmtliche Wurzeln zuletzt positiv, die Krimmung ist aber in der positiven Hålfte immer be- deutend stårker, und tritt viel schneller ein, wie in der negativen (Vers. XX und XXI); die Wurzeln der letzteren Hålfte sind dann auch entsprechend weniger geschådigt oder ganz intact. Dieses eigenthimliche Verhalten der Wurzeln låsst keine andere Erklårung zu, als dass die positive Kriimmung durch die an der positiven Electrode ausgeschiedenen Stoffe bewirkt wird. Wenn nåmlich der Strom durch eine wassergefillte Wanne geht, worin Wurzeln aufgestellt sind und Kriimmung dieser Wurzeln be- 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 21 wirkt, dann kann die Wirkung des Stromes auf drei verschiedene Weisen erklårt werden. Entweder konnte der Strom, der ja die Wurzeln quer durchfliesst, eine åhnliche Reizwirkung auf das Protoplasma der Wurzelzellen austben wie zum Beispiel die Schwer- kraft und das Licht. Oder der Strom konnte dadurch wirken, dass er die Wasservertheilung in der Wurzel rein mechanisch åndert (kataphorische Stromwirkung). Oder endlich konnte man denken, dass der Strom an und får sich keinen Einfluss auf die Wurzel hat, sondern dass die an den Electroden ausgeschiedenen Stoffe — Sauerstoff, Wasserstoft und verschiedene Nebenprodukte — welche sich durch Diffusion in dem Wasser ausbreiten, und un- zweifelhaft auch in die Wurzelzellen eindringen miissen, rein che- misch das Wachsthum dieser Zellen und somit das Verhalten der ganzen Wurzel beeinflussen. Was die positive Wurzelkrimmung in: Strome betriftt, so ist durch die oben angefuhrten Vesuche unzweifelhaft dar- gelegt, dass wir es weder mit einer Reizwirkung noch mit einer kataphorischen Wirkung des Stromes zu thun haben können, und nur die dritte Möglichkeit bleibt also ibrig. Blos auf die Ausbrei- tung der Flectrolyten im Wasser vermag ja die Finschaltung der porösen Thonwand eine Wirkung auszuiiben, und zwar so, dass sie die Verbreitung der positiven Electrolyten in der negativen, die de negativen Flectrolyten in der positiven Wannenhalfte verzögert. Ja nun die positive Wurzelkrimmung immer zuerst und am stårksten in der gleichnamigen Wannenhålfte eintritt, ist es weiter klar, dass es die an der positiven Electrode ausgeschiedenen Stoffe sind, welche diese Krimmung bewirken. Mit dieser Erklårung der Krimmung steht es nicht im Widerspruch, dass sich auch die Wurzeln an der negativen Flectrode positiv krimmen. Die poröse Thonplatte verlangsamt zwar die Diffusion der positiven Electrolyten in der negativen Gefåsshålfte, verhindert sie aber nicht. Deshalb kann sie auch das Fintreten der positiven Kriimmung in der nega- tiven Hålfte auf die Dauer nicht verhindern, sondern nur verlang- samen und abschwåchen, gerade so wie es aus den Versuchen XX und XXI hervorgeht. Was die Wirkungsweise dieser Stoffe betrifft, dann muss man annehmen, dass sie von der positiven Electrode aus durch das Wasser diffundieren und — vielleicht durch kataphorische Strom- wirkung unterstitzt — in der positiven Seite der Wurzeln eindrin- gen. Dort werden die Zellen getödtet resp. geschådigt, wåhrend die Zellen auf der anderen Seite, wenigstens relativ, intact bleiben. 22 J. Brunchorst. [No. 5. Die letzteren verlångern sich und wachsen in normaler Weise, wåhrend die ersteren je nach der Menge der eingedrungenen Stoffe entweder getödtet werden und ihr Turgescenz verlieren oder ihr Wachsthum einstellen oder es endlich blos verlangsamen. In allen drei Fållen muss eine Kriimmung eintreten, deren Concavitet nach der positiven Electrode gerichtet ist. Sterben die Zellen der positiven Seite so- fort ab, dann tritt die Kriimmung sehr rasch ein und zwar ganz passiv, ohne dass der Zuwachs der negativen Seite, sondern blos deren Turgescenz, dabei betheiligt ist (Vers. XX). Bleiben auch die Zellen der positiven Seite eine Zeit lang am Leben, dann tritt die Kriimmung langsamer ein und wird zum Theil oder ausschliess- lich durch den stårkeren Zuwachs der negativen Wurzelseite bewirkt. Die einzigen Voraussetzungen, welche von dieser Frklårungs- weise nothwendig gemacht werden, sind die, dass von der positiven Electrode Stoffe ausgeschieden werden, welche den Wurzeln schad- lich sind und dass diese Stoffe auf die positive Seite der Wurzeln schådigend einwirken, wåhrend die negative relativ intact bleibt. Dass die erste dieser Voraussetzungen wirklich zutreffend ist be- weisen såmmtliche Versuche wo die Wurzeln von der positiven Elec- trode anfangend abgestorben sind. Dass die zweite richtig ist zeigen die Versuche in welchen die Wurzeln nach dem Herausnehmen aus dem Voltameter ihre Krimmung verstårkt haben. Diese Verstårkung der Kriimmung, wovon auch die folgenden Versuche (XXIV, XXV und XX VI) ausgezeichnete Beispiele abgeben, kann nur daher rihren, dass die eine Seite der Wurzel eine dauernde Beschådigung erlitten hat, wåhrend die andere relativ unbeschådigt ist. Das dieses der Fall ist, wird auch dadurch deutlich, dass bei denjenigen Wurzeln, deren Kriimmung am stårksten zunimmt, blos auf der convexen Seite Wurzelhaare und Wurzelanlagen gebildet werden (vergl. Vers. XXIV und XXVI). Fin weiterer Beweis fur die Richtigkeit dieser chemischen Er- klårung der positiven Kriimmung geben die Versuche, wo das Was- ser in der einen Hålfte der getheilten Wanne wåhrend des Versuches durch einen raschen Wasserstrom erneuert wurde, ab. Die Versuchsanstellung war genau diselbe wie in der vorher- gehenden Versuchreihe blos wurde auf dem Boden entweder der positiven oder der negativen Wannenhålfte durch eine Glasröhre ein rascher Wasserstrom hineingeleitet. Auf der anderen Seite derselben Wannenhålfte, und zwar ganz nahe an dem oberen Rande, wurde ) 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 23 das iiberschiissige Wasser mittelst eines Hebers wieder entfernt. Durch diese Erneuerung des Wassers konnte wenigstens ein Theil der an der betreffender Flectrode ausgeschiedenen Stoffe weggeschaftt werden, wåhrend die sonstigen Verhåltnisse unveråndert blieben. Die getheilte Wanne welche fir diese drei Versuche verwendet wurde war dieselbe wie die fur Vers. XX gebrauchte. Sowohl die Electroden wie die Entfernung derselben war deshalb etwas kleiner wie in den Versuchen XXI bis XXII. Das pro Minute abgeflossene Wasserquantum war ungefåhr drei- mal so gross wie der Rauminhalt jeder Wannenhiålfte. Versuch XXIV. 5 Wurzeln von Phaseolus in jeder Wannenhilfte. Kupferausscheidung pr. Stunde (wåhrend 2 Stunden) 53.0 Mgr. In der Hålfte des getheilthes Gefåsses, wo die positive Elec- trode angebracht war, wurde das Wasser in der oben beschriebenen Weise erneuert. | | . Positive Halft | å pe ed | b. Negative Hålfte (ausgewaschen). | Nach Såmmtliche Wurzeln ganz | Die Wurzeln noch etwas 2 Stunden.| schwach positiv sn schwåcher gekriimmt wie (Krimm. ungefåhr wie bei in der anderen Hålfte. den beiden in fig. 8 rechts | abgebildeten Wurzeln). Nach zwei Stunden wurde der Strom unterbrochen, die Wurzeln in reines Wasser gebracht und noch wåhrend drei Tagen beobachtet. Dabei zeigten sie das folgenden Verhalten: a. b (ausgewaschen). Nach Krimmung ganz wenig ver- | Krimmung bei såmmtlichen 16Stunden.| stårkt (Fig. 6, links). | Wurzeln hakenförmig ge- Kein Zuwachs. Kerordena Eie. 6 FreehtsI | Kein Zuwachs. 24 J. Brunchorst. [No. 5 Versuch XXIV (Fortsetzung). Nach Krimmung wieder etwas, 40Stunden. | aber ganz wenig zuge- nommen (Fig. 7, links). Kein Zuwachs. Nach Kriimmung etwas zugenom- ere men. Auf der Aussen- seite Wurzelanlagen, aber keine Haare (Fig. 8, links). 4 | | Krimmung noch mehr zu- genommen so dass die Spitzen spiralförmig ein- gerollt sind wie in der Eip: 7 srechis dargestelit. Kein Zuwachs. Spiralwindungen noch mehr zugenommen. Auf der Aussenseite Wurzelhaare und Wurzelanlagen gebil- det (Fig. 8, rechts). 5 Wurzeln von Phaseolus in jeder Halfte der Wanne. ausscheidung (wåhrend zwei Stunden) ca. 50 Mgr. pr. Stunde. 25 MersuchXSXV. Kupfer- Das Wasser in der negativen Hålfte der Wanne erneuert; I Liter pro Minute abgeflossen. Mempa 100: a. Positive Halfte. b. Negative Halfte (Wasser erneuert). Nach Pao n. 4 Wurzeln stark positiv, da- von drei rechtwinklig; I etwas schwacher. 4 Wurzeln ganz schwach positiv; I grade. Nach 2 Stunden. Såmmtliche Wurzeln stark positiv (3 rechtwinklig; 1 capo Cas Fie 0, links]).') Fig. 9. Wurzeln schwach positiv, weniger wie 400 (Fig. 9, rechts.)) 1) In der Figur ist fiir beide Hålften die maximale und die minimale Kriimmung abgebildet. 26 J. Brunchorst. [No. 5. Nach Unterbrechung des Stromes in frisches Wasser gebracht war wåhrend der nåchsten 44 Stunden das Verhalten der Wurzeln folgendes: b: Gå (ausgewaschen.) Nach Die Krimmung bei einer | Die Krimmung iiberall zu- 2oStunden.| Wurzel stark, bei den| genommen, Wurzeln ha- ibrigen nicht oder ganz | kenförmig. schwach zugenommen. Kein Zuwachs. Kein merkbarer Zuwachs. (Vergl. Fig. 6, reehts) Nach 4 Wurzeln unveråndert und | Såmmtliche Wurzeln spiralig 44Stunden.| todt; die Wurzel deren| wumgebogen oder wenig- Kriimmung wåhrend der| stens sehrstark gekriimmt. vorigen 20 Stunden zu-| (Vergl. Fig. 7, rechts.) genommen hat ist jetzt spiralig umgebogen. Versuch XX VL 5 Wurzeln von Phaseolus in jeder Wannenhålfte. Batterie von 6 Bunsen und 12 Leclanché-elemente. Kupfer- ausscheidung pr. Stunde (wåhrend 11/, Stundeu) 51.4 Mer. Das Wasser in der negativen Hålfte immerfort erneuert. Schon nach r1/,-stiindigem Verweilen in dem Voltameter waren såmmtliche Wurzeln positiv gekrimmt. Wie in dem Versuch XXV die in der positiven Hålfte etwas stårker wie die in der negativen.!) Nach Unterbrechung des Stromes wurden die Wurzeln in frisches Wasser gebracht und wåhrend 4!/» Tag beobachtet: b. a. (ausgewaschen.) Nach Kriimmung zugenommen. | Krimmung zugenommen. I6Stunden.| 4 Wurzeln hakenförmig | 4 hakenförmig; 2 ca. 550. nach oben gekrimmt. 2 rechtwinklig. 1) Die Stårke der Kriimmung ist bei diesem Versuche leider nicht notirt worden. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 27 Versuch XX VI (Fortsetzung). Nach |Krimmung unveråndert. Kriimmung zugenommen; 3 40Stunden. spiralig eingerollt; 1 ha- kenförmig; I schwåcher gekrimmit. Nach Krimmung unveråndert; | Krimmung zugenommen. på Tas. Wurzeln mit einer Aus-| An den Flanken und auf nahme abgestorben. Eine der convexen Seite bilden Wurzel bildet spåter Ne- sich Wurzelhaare und Ne- benwurzelanlagen, aber| benwurzelanlagen inreich- wåchst nicht weiter. licher Menge. Die drei hier angefihrten Versuche sind, wie schon gesagt, mit demselben Apparate wie Versuch XX und mit derselben Strom- stårke angestellt. Wenn man darauf die nöthige Ricksicht nimmt, dass bei dem letzgenannten Versuche erst nach 31/, Stunde beo- bachtet wurde, sind folglich die Versuchsresultate unter sich ver- gleichbar. In Versuch XX waren die Wurzeln der positiven Gefåsshålfte nach 3!/9 Stunde im Strome alle sehr stark positiv gekrummt: Krimmungswinkel 90%. In Versuch XXV waren die entsprechend aufgestellten Wurzeln schon nach 2 Stunden gleichfalls alle stark positiv: 3 rechtwinklig, I ca. 609, I ca. 459. In reines Wasser ge- stellt nahm die Krimmung der letztgenannten Wurzeln sehr stark zu, und man irrt sich deshalb sicher nicht, wenn man aus diesen Versuchen den Schluss zieht, dass das Auswaschen der negativen Electrode die Krimmung der Wurzeln in der positiven Hålfte des Gefåsses nicht beeinflusst. Dann sind aber, was die Wurzeln der positiven Håltte betrifft, die Versuche XXIV und XXV direct vergleichbar. Aus diesem Vergleich geht nun mit grosser Deutlichkeit hervor, dass das Frneuern des Wiassers an der positiven Electrode die Krimmung der Wurzeln in der positiven Gefåsshålfte stark vermindert. Die nicht-ausgewaschenen Wurzeln sind nåmlich nach 2 Stun- den stark positiv gekriimmt, die ausgewaschenen dagegen nur ganz schwach. 28 J. Brunchorst. [NøØ. 5. In Uebereinstimmung hiermit steht es, dass die ausgewaschenen Wurzeln höchstens auf der concaven Seite getödtet sind, indem auf der convexen zuletzt Wurzelanlagen gebildet worden, wåhrend die nicht ausgewaschenen mit einer Ausnahme bald ganz abgestorben sind. Hier zeigt sich also wieder deutlich, dass das Entfernen der positiven Electrolyten die Krimmung der Wurzeln vermindert und dass folglich die positive Krimmung rein chemischer Na- tur ist. Dasselbe ist auch mit der Schådigung der Wurzeln der Fall; dieselbe wird durch die. an der positiven Electrode ausgeschiedenen Produkte, nicht durch directe Stromwirkung verursacht. Die positive Krimmung der Wurzeln in der negativen Gefåss- hålfte wird ebenfalls durch das Auswaschen der positiven Platte vermindert, wie der Vergleich von Vers. XXIV b mit XX b deut- lich zeigt. Der Unterschied, der zwischen den beiden Reihen her- vortritt ist viel zu gross um auf Rechnung der långeren Versuchs- zeit in dem letzteren Fall geschrieben zu werden. Die positive Kriimmung ist also, auch was die Wurzeln in der negativen Gefåss- hålfte betrifft, pathologisch-chemischer Natur und wird durch Diftus- sion von Stoffen durch die Thonplatte bewirkt. Die Wirkung von Wasserstoffsuperoxyd auf das Wachsthum der Wurzeln. Die nåchste Frage, die sich jetzt darbietet, ist die, was fir spe- cielle Stoffe es sind, welche die positive Wurzelkrimmung bewirken und woher es kommt dass die schådlichen Stoffe nicht allseitig auf die Wurzeln einwirken, sondern die eine Seite stark bevorzugen. Der an der positiven Platte in grösster Menge gebildete Stoff ist bekanntlich Sauerstoff, welcher zum Theil in Form von Gasblasen weggeht, theils aber im Wasser aufgelöst wird. Indessen darf man nicht annehmen, dass molecularer Sauerstoff an und fir sich, auch wenn das Wasser damit gesåttigt wirde, schådlich auf die Wurzeln einwirken könnte. Viel eher muss man an die electrolytischen Ne- benproducte denken, welche sich bei der Wasserzersetzung bilden, besonders Wasserstoffsuperoxyd und Qzon. Ueber die Einwirkung des Wasserstoffsuperoxyds auf die Wurzeln habe ich eine Versuchsreihe angestellt, welche unten angefuhrt ist. 1888.] Notizen ber den Galvanotropismus. 29 Die Wirkung des OQOzons liess sich dagegen schwer untersuchen, ist aber, wie man wohl mit Sicherheit voraussetzen darf, ganz die- selbe wie die des Wasserstoffsuperoxydes, indem ja beide Stoffe blos durch Abgabe von Sauerstoff wirksam sein können, und indem beide in ganz unschadliche Stoffe umgewandelt werden sobald sie das iiberschissige Sauerstoffatom abgegeben haben. Die Wirkung des Superoxydes wurde einfach in der Weise untersucht, dass ich Wurzeln von Phaseolus in Wasser wachsen liess, dem bestimmte Mengen reines und såuerefreies Wasserstoffsuper- oxyd zugesetzt war. Gleichzeitig wuchsen ebenso viele Wurzeln in gewöhnlichem, lufthaltigem Wasser ohne irgend welchen Zusatz. Die Controll- und die Versuchswurzeln befanden sich. was die son- stigen Umstånde betreffen, unter genau gleichen Verhåltnissen; sie wurden vor dem Versuch mittelst Tuschstrichen 15 mm. von der Spitze markirt und nach Verlauf der gleichen Zeit wieder gemessen. Fir die Versuche wurden aus einer grösseren Anzahl Wurzeln immer paarweise zwei möglichst gleiche ausgewåhlt, wovon die eine in das Superoxyd-haltige Wasser kam, die andere in das Controll- gefåss. Sowohl in diesen wie in den friher referirten Versuchen wurden die Keimlinge in einer ganz bequemen Weise aufgestellt, die vielleicht der Frwåhnung werth ist. Aus dinnem Holze (z. B. Cigarrenkisten- deckel) wurden viereckige Rahmen von 2 bis 3 Centimeter Höhe gemacht. Auf der einen Seite derselben befestigtigte ich dann so straff wie möglich ein Stick ganz weitmaschiger Gaze. Die so gebildete flache Schachtel wurde mit gut durchfeuchteten Sågespåh- nen gefillt und "ber der Oeffnung eines wassergefillten Gefåsses an- gebracht. Um die Wurzeln einstecken zu können ohne die Tuschmarke abzuwischen bohrt man mit einem dinnen Glasstabe Löcher in die Sågespåhne; durch diese hindurch werden die Wurzeln in das Was- ser hineingesteckt, wåhrend die Cotyledonen in den feuchten Såge- spåhnen zu liegen kommen. Dadurch wird der Keimling festgehal- ten und gleichzeitig fir Feuchthalten des oberen Theiles gesorgt. Um das Hineingerathen von Sågespaåhnen in das Wasser zu verhinde- ren muss zwischen der unteren Flåche des Rahmens und des Was- ser sein kleiner Zwischenraum iibrig bleiben, wo folglich die Wurzeln von Luft umgeben sind, ohne dass sie jedoch dadurch geschådigt werden, auch wenn man den Apparat nicht mit einer Glocke bedeckt. 30 J Brunchorst. [No. 5 Als Ausgangspunkt fir die Bestimmung der anzuwendenden Mengen von Wasserstoffhyperoxyd nahm ich die Angabe Mohrs (> Titrirmethode«) wonach I Kcm. Normal-Chamåleon 0.0303 Gr. H,0, entspricht. Versuch XX VII. 7.380 Gr. HO, pr. Liter. 8 Versuchswurzeln in ein Flissigkeits- kvantum von 1100 Kcm., und 8 Controllwurzeln. Destillirtes Wasser. Der durchschnittliche Zuwachs wåhrend 24 Stunden bei gewöhn- licher Zimmertemperatur (159 C.) betrug: Mit Zusatz von -FRO, + re å ss Ge PE Ohne — JJ Differenz: 10.75 Mm. Die in Superoxydlösung gewachsenen Wurzeln waren nach dem Versuch schlaff und abgestorben. Versuch XX VIII. 1.476 Gr. H,O, pr. Liter. 9 Versuchs- und 8 Controllwurzeln. Destillirtes Wasser. Durchschnittlicher Zuwachs wåhrend 24 Stunden: Mit Zusåtz von HOL. GS ED PTE OØhne — » == SG GE ENE Differenz: 9.3 Mm. Die in Superoxydlösung gewachsenen Wurzeln schlaff und ab- gestorben. Versuch XXIX— XXXL Diese drei Versuche mit 0.5, 0.25 und 0.125 Gr. H,O, pr. Liter wurden gleichzeitig mit je 14 Wurzeln, und unter genau gleichen Verhåltnissen angestellt. Controlle von 14 Wurzeln. Sowohl fir die Controlle wie fir die Versuche wurde gewöhnliches Leitungswasser genommen. Durchschnittlicher Zuwachs wåhrend 54 Stunden:") Differenz. XXIX. Mit Zusatz von 0,5" Gra Hj Os ao 106Mm AG XXX pp NE » 1 HØG 591 Mens IN DO NE Go 8.2 XXXL >» læ HI MOL2R of a15Se Å nok fem O SG 2.6 Reines Leitungswasser å. FJ 2 — 1) Die Temperatur wåhrend 24 Stunden 10—12*? C., sonst ca. 15. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 31 Die Zuwachsabnahme, die durch Zusatz von 0.125 Gr. Super- oxyd bewirkt wird, ist, wie hieraus hervorgeht, ganz gering, wenn auch unzweifelhaft vorhanden. Zwischen zwei Gruppen von Wurzeln, die beide in reinem Wasser wachsen tritt, wenigstens wenn sie sorg- fåltig ausgewåhlt sind, kein so grosser Unterschied hervor wie in diesem Versuche der Fall.') Die Wurzeln in dem letztgenannten Versuche (XXXI) waren kaum von den ganz gesunden zu unterscheiden, wåhrend sie in Vers. XXIX und XXX sichtbar geschådigt waren und etwas gebråunt. In såmmtlichen hier angefuhrten Versuchen wurde durch Titri- rung mit Chamåleon der Gehalt des Kulturwassers an Superoxyd vor und nach dem Versuch bestimmt. Es zeigte sich dabei, wie aus der folgenden kleinen Tabelle hervorgeht, dass eine betråchtliche Abnahme von Wasserstoffsuperoxyd stattfindet, sobald sich Wurzeln in der Flissigkeit befinden. Fehlen dagegen die Wurzeln dann bleibt die Zusammensetzung der Flissigkeit wåhrend derselben Zeit ganz unveråndert. Titrirung von Hz0,. Wasser Wasser Verbrauch en mit H,0, mit H,O von H,.0, Vers. No. Kr 2 er mi KR von H.0, pr. Wurzel Wurzeln?) | Wurzeln.?) | 54 Stunden XXIX 8.1 Kcm.| 5.4Kem. | 0.196 Gr. 14 Mer. KOS > go 0057 > GN. XX XI PAN I » 1.4 » OOEO Dul 43 » Nehmen wir an, dass der Verbrauch von Wasserstoffsuperoxyd wåhrend der ganzen Versuchszeit derselbe ist und die Verlangsamung des Wachsthums ebenfalls gleichmåssig "ber såmmtliche 54 Stunden vertheilt, und berechnen wir dann den Verbrauch pr. Stunde, 1) Um die Grösse der individuellen Schwankung des Zuwachses, zu bestimmen machte ich zwei Versuche mit je zwei Gruppen von 10 Wurzeln. Beide Gruppen wurden gleich behandelt. Der Zuwachs betrug in dem einen Versuche wåhrend 31 Stunden fir die eine Gruppe 17.5, fir die andere 18.7 Mm. In dem anderen Versuche (Temp. 12—139 C.) 10.5 und 9.5. Die Differenzen waren folglich blos 1.2, resp. I Mm. ?) Die Zahlen der sweiten und dritten Colonne geben die auf 50 Kcm. der Lösung verbrauchten Kcm. !/,, normal Chamåleon beides nach 54 Stunden. In der vierten Colonne ist der Verbrauch vom H,O,s in dem angewandten Wasser- quantum (1200 Kcm.) angegeben. 32 J. Brunchorst. [No. 5. welcher nöthig ist um Verlangsamung des Zuwachses zu bewirken, dann gelangen wir zu den folgenden Zahlen: Ad XXIK dr ROM > XXX og ned OTER > «ANN om GO6P Wenn so geringe Mengen schådlich auf die Wurzeln einwirken können, dann werden noch kleinere Mengen geniigen um Krim- mung zu veranlassen und es kommt mir deshalb gar nicht unwahr- scheinlich vor, dass wir die bei der positiven Krimmung wirksamen Stoffe in der That in den bei der Electrolyse entstehenden Sauer- stofftrågern — Wasserstoffsuperoxyd und Ozon — zu suchen haben. Ein zwingender Beweis fir die Annahme liegt allerdings nicht vor, und wird schwerlich dargelegt werden können ehe die Bedingungen fir die Entstehung der Nebenproducte bei der Zer- setzung des Wassers von physikalischer Seite genauer studiert sind wie zur Zeit der Fall zu sein scheint. Die negative Wurzelkrimmung. Die Krimmung der Wurzeln nach der negativen Flectrode kann ebenso wie die entgegengesetzte Kriimmung auf drei verschie- denen Ursachen beruhen: Auf kataphorische Stromwirkung, auf di- recte galvanische Reizwirkung, oder endlich auf einfache chemische Einwirkung, entweder der positiven oder der negativen Electrolyten. Um die Kriimmung durch kataphorische Stromwirkung zu erklåren, milsste man annehmen, dass der den Wurzeln durch- fliessende Strom von Aussen her Wasser in die Zellen der positiven Seite der Wurzel hineintreibe. Dadurch wirde die positive Wurzelseite im Verhåltniss zu der anderen zu lang werden und Krimmung in der Richtung des Stro- mes, d. h. negative Kriimmung, eintreten. Dass bei grösseren Strom- dichten blos positive Krimmung stattfindet, bei mittleren eine Kom- bination von positiver und negativer (»S-förmige Kriimmung<) und bei schwachen Strömen blos negative, liesse sich dann einigermassen erklåren, wenn man annehmen wollte, dass bei jeder Stromdichte zwei verschiedene Einwirkungen ihren Einfluss auf die Wurzeln iibten: einmal die kataphorische Wirkung und dann die chemische. Bei stårkeren Strömen sei die erstere bei weitem uberwiegend, und es trete rein positive Krimmung ein (oder ganz zuerst schwach nega- rer an - KR pe 1888.] Notizen tiber. den Galvanotropismus. 33 tive, dann positive, Vers. XXI, a); bei mittleren Stromstårken dagegen verbinden sich beide Krimmungsweisen zu der S-förmigen Combina- tion und bei ganz schwachen Strömen endlich trete die schådliche Wirkung der Flectrolyten (wegen der geringen Zersetzung) in den Hintergrund, nur die kataphorische kåme zum Ausdruck. Die chemische Erklårung der negativen Krimmung kann zwei vershiedene Wege einschlagen. Entweder könnte man an- nehmen, dass auch von der negativen Electrode schådliche Stoffe ausgeschieden werden, welche durch das Wasser diffundirten und auf die negative Wurzelseite einen schådlichen Finfluss ausiiben, welche jedoch gewöhnlich von der stårkeren Wirkung der positi- ven Electrolyten verdeckt und aufgehoben wird. Diese Erklårung ist aber sehr wenig befriedigend indem man nothwending annehmen muss, dass die von der negativen Flectrode ausgeshiedenen Stoffe weniger schådlich wie die von den positiven Platten produzirten seien — sonst miissten sich ja die Wurzeln immer theils negativ, theils positiv krimmen je nach der Stellung zu den Electroden. Und dann ist es ganz unverståndlich, warum die Wurzeln bei geringen Stromdichten die Wirkung der einen, bei grösseren die der entge- gengesetzten Electrolyten folgen sollten. Viel eher könnte man dann die Hypothese aufstellen, dass die von der positiven Electrode ausgehenden Stoffe, welche, wenn sie in grossen Mengen vorhanden sind (d. h. bei grossen Stromdichten), die positive Wurzelseite schådigen oder tödten — und somit posi- tive Kriimmung bewirken — dass dieselben Stoffe, wenn sie mu aNeeringen Mengen produziert und von der positi- ven Wurzelseite absorbiert werden das Wachsthum der- selben fördern und dadurch die entgegengesetzte Kriim- mung bewirken. Durch diese Hypothese wird ungezwungen erklårt warum die negative Kriimmung in dem gewöhnlichen Voltameter nur bei relativ geringen Stromdichten auftritt, oder bei Anwendung der durch die Thonplatte getheilten Wanne vorzugsweise in der von der positiven Electrode entferntesten Hålfte derselben. Und eine gewisse Wahrscheinlichkeit gewinnt die Hypothese durch den Nachweis, dass in der That das Wasserstoffsuper- oxyd (und somit wahrscheinlich auch das Ozon), welches in smvsseren Mengeén die Wurzeln schådigt und das Wachs- thum herabsetzt, in ganzgeringen Mengen die entgegen- pesetzte Wirkung hervorbringt. 34 J. Brunchorst. [No. 5 In derselben Weise wie fir die obigen Versuche XXIX—XXXI wurden mit Wurzeln von Phaseolus zwei Versuche gemacht, wo die Menge von Wasserstoffsuperoxyd blos 0.05 Gr. pr. Liter betrug. Versuch XXXI. 9 Wurzeln in Wiasserstoffsuperoxyd; 9 Controllen. Der Zuwachs betrug waåhrend der 40 Stunden des Versuches in Mittel : | Mit Zusaz, von H,O0,. "2.0222 TT Ohne — gr LT Differenz 5.6 Mm. Versuch X XXII. 10 Wurzeln in Wasserstoffsuperoxyd; 8 Controllen (urspriinglich IO aber bei 2 die Tuschmarke verwischt). Zuwachs wåhrend 251/» Stunden: Mit Zusatz vn HO, 2 Je Ohne — » EV | Differenz 7.1 Mm. Dass diese Differenzen nicht auf einem Zufall beruhen, scheint aus der Betrachtung der Zuwachsdifferenzen innerhalb der einzelnen Gruppen hervorzugehen. In Versuch XXXI waren die kleinsten und grössten Zuwachse mit und ohne Wasserstoffsuperoxyd folgende: | Mit M.O, Ohme EON. 35.51) bis 41.5 Mm. 27 bis 38 Mm. In dem anderen Versuche waren dieselben Zahlen: NL: ØE I18NO), å 8.0 bis 29 Mm. 14 bis 38 Mm. Indessen låsst sich diese Hypothese nicht ohne weiteres mit dem Verhalten der Wurzelspitze bei der negativ galvanotropi- schen Kriimmung in Uebereinstimmung bringen und ist deshalb kaum zutreffend. Wie ich in der friher citirten Arbeit (Berichte der Deutsch. Bot. Ges. 1884, Pag. 214 ff.) gezeigt habe, ist die positive Wurzel- 1) Bei einer Wurzel die in der Durchsanittsberechnung mitgenommen ist, aber hier weggelassen, allerdings nur 22.5. 1888.] Notizen iiber den Galvanotropismus. 35 kriimmung im Strome von der Spitze ganz unabhångig, und wird von decapitirten ebensogut wie von intacten Wurzeln ausgefihrt. Anders mit der negativen Krimmung: die ihrer Spitze beraubten Wurzeln krimmen sich niemals negativ, intacte dagegen auch dann, wenn blos die åusserste Spitze, nicht die sich kriimmende Zone, von dem Strome durchflossen wird. Dieses verschiedene Verhalten der Wurzeln den beiden Krimmungsweisen gegeniber deutet darauf hin, dass die beiden Kriimmungen verschiedener Natur sind und låsst sich nur dann verstehen, wenn man den positiven Galvanotro- pismus als eine directe, pathologische Erscheinung, den negativen dagegen als ein Reizfånomen auffasst. Man muss sich vorstellen, dass bei jeder Stromstårke zwei verschiedene Finwirkun- gen auf die Wurzeln ausgeiibt werden, erstens eine chemische, seitens der electrolytischen Produkte, zweitens eine indirecte von dem Vorhandensein der Spitze bedingte Reizwirkung. Die erstere bewirkt durch Schådigung der positiven Wurzelseite positive Kriim- mung, die zweite verursacht die Kriimmung in der Richtung des positiven Stromes, welche letztere Krimmung jedoch blos dann zum Ausdruck kommt, wenn die electrolytischen Producte in irgend einer Weise eliminirt oder in so geringen Mengen produzirt werden, dass ihr schådlicherer Einfluss in den Hintergrund tritt (bei schwachen Strömen). Möglicherweise fallen die beiden letzgenannten Hypothesen zu- sammen, indem die Reizwirkung nicht von dem Strome an und fir sich ausgeiibt wird, sondern von denselben electrolytischen Produc- ten, welche, wenn sie in grösseren Mengen vorhanden sind, durch directe patologische Einwirkung Schådigung der Wurzel und dadurch positive Kriimmung veranlassen. Die Reizwirkung wåre dann che- mischer Natur, was ja an dem iibrigen Sachverhalt nichts åndert. Ueber die eigentliche Natur der Reizwirkung låsst sich jedoch nach den vorliegenden Versuchen nichts bestimmtes sagen. Vor- låufig miissen wir was den Galvanotropismus betrifft dabei stehen bleiben, dass die negativ galvanotropische Kriimmung auf Reizwirkung beruht und insofern mit den geotropischen und heliotropischen Bewegungen analog ist, wåhrend ouenpositiv salvanofføpisehe Krimmung eine einfach pnemisch-pathologisefe Erscheinung ist, die mit den Richtungsbewegungen der Wurzeln nur eine rein åusser- liche Analogie besitzt und deshalb gar nicht den Namen Galvanotropismus verdient. få ng U Pa PE 3 v VL Neomenia, Proneomenia und Chåtoderma. Von G. Armauer Hansen. [im Jahre 1868 hat M. Sars') bei Aufzåhlung verschiedener Mhiere, die in grösseren Tiefen gefunden waren, Solenopus nitidulus, nov. gen. & nov. spec. genannt, aber keine Beschreibung des Thieres gegeben. 1875 beschrieb Tullberg* dasselbe Thier unter dem Namen Neomenia carinata. Koren und Danielssen, die das Thier von frilher kannten, beschrieben es dann 1877% und meinten, dass der Name Solenopus den Vorrang haben miisse; sie lieferten auch eine kurze Beschreibung mehrerer neuen Arten desselben Ge- schlechts. 1877 lieferte Graff) auch eine Arbeit ber Neomenia und Chåtoderma, und 1882 beschrieb Hubrecht?*) Proneomenia Sluiteri, nov. gen. & nov. spec., im Barents-Sea gefunden. | Chåtoderma haben Graff%) und ich”) beschrieben. Da Neomenia offenbar erst durch Tullbergs Beschreibung in die Wissenschaft eingefuhrt worden ist, muss man den Namen Solenopus fallen lassen. In dem Museum zu Bergen ist im Laufe der Jahre ein recht bedeutendes Material von diesen Thieren angesammelt worden. Das Chåtoderma-Material habe ich schon friiher fir die Bearbeitung der Anatomie dieses Thieres verbraucht. Das Neomenia-Material um- fasst die von Koren und Danielssen 1877 beschriebenen Arten und einige auf der norwegischen Nordmeerexpedition eingefangenen Thiere. Da das Material von einzelnen Arten sehr spårlich ist, habe ich nicht alle Thier ihrem Bau nach untersuchen können, glaube 1) Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania 1868, pag 257. ?) Neomenia, a new genus of invertebrate animals, Bihang till K. svenska Vet.-akad. Handlingar Bd. 3, No. 13. 3) Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 2. 4) Zeitschr. f. wiss. Zoologie, Bd. XX VIII. 5) Niederl. Archiv f. Zoologie, Suplementband I. 6) Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd. XXVI. 7) Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Bd. XXII. 4 G. Armauer Hansen. [No. 6. aber nach den vorgenommenen Untersuchungen die Thiere zwischen die zwei Genera Neomenia und Proneomenia vertheilen zu können. I. Neomenia : a) N. carinata, Tullberg. Solenopus nitidulus, M. Sars. b) N. affinis, Koren & Dan. c) N. Dalyelli, Koren & Dan. Vermiculus crassus, Dalyell. II. Proneomenia: a) P. incrustata, Koren & Dan. b) P. margaritacea, Koren & Dan. c) P. borealis, Koren & Dan. d) P. Sarsii, Koren & Dan. e) P. Sluiteri, Hubrecht. f) P. filiformis, n. sp. Die Neomenien und Proneomenien sind durch die åussere Ge- stalt leicht zu wunterscheiden, indem die Neomenien eine viel mehr gedrungene Gestalt besitzen als die Proneomenien, die såmmitlich langgestreckt und diinn sind, wie Hubrecht P. Sluiteri abbildet. Es ist somit nur nach der Gestalt, dass ich die neue Form P. filiformis aufstelle; die anatomische Untersuchung des einzigen Exemplars habe ich nicht vornehmen können. In Fig. I ist eine Neomenia carinata, nach dem lebenden Thiere gezeichnet, dargestellt. Der einzige wesentliche Unterschied im Bau der zwei Genera ist der, dass Neomenia keine Radula besitzt; wåhrend bei Proneo- menia eine solche vorhanden ist, jedenfalls nach meinen bisherigen Untersuchungen. Hubrecht giebt ferner an, dass P. Sluiteri keine Penes hat und auch keine Branchien. Das einzige Exemplar von P. Sluiteri habe ich nicht zerschneiden können, aber bei P. Sarsii und margari- tacea giebt es an jeder Seite ein Penis, der aber hier nicht eine Halbrinne bildet wie bei Neomenia und in dieser Halbrinne ein runder oder ovaler (im Durchschnitt) Stylus; der Penis scheint hier nur eine runde, hohle Röhre zu sein (siehe Fig. X, p, die einen Querschnitt des Hinterendes von P. Sarsii darstellt? Was die Branchien betrifft, so finde ich bei diesen zwei Thieren keine wohl entwickelte faden- föormige Branchien wie bei Neomenia, aber ich finde nicht nur was Hubrecht bei P. Sluiteri beschreibt, in »the anal cavity« ein gefaltetes Epithelium, sondern wirkliche Falten, die ein Lumen be- sitzen, in welchem man hier und da Blutkörperchen sieht (Fig. VIII und IX). Diese Falten miissen wohl als Branchien angesehen werden, Vasa) nn 3 ee 1888:] Neomenia, Proneomenia und Chåtoderma. 5 und da sich dieselben hinter der Ausmiindung des Rectum befinden wollte ich statt »anal cavity« lieber »branchial cavity« setzen. Bei P. margaritacea sind die Branchien noch deutlicher und ganz un- zweifelhaft. Ausserhalb der Branchien liegt bei P. Sarsii ein Raum durch hindurchziehende Muskelfasern in unregelmåssige Abtheilungen getheilt, die mit Blutkörperchen gefållt sind Fig. VIIL a. Ein åhn- liches Gewebe findet sich um die Branchienhöhle der P. margaritacea und der Neomenien. Die einzige veröftenlichte Abbildung des Hinterendes von Neo- menia ist Tullbergs und da dieselbe lange nicht alles was da zu sehen ist zeigt, so gebe ich hier Abbildungen von Pråparaten, die ich in den siebziger Jahren gemacht habe. Fig. II ist ein medianer Långenschnitt des Hinterendes. Man sieht hier oben am Riicken dicht unter dem Mantel die Geschlechts- drise, a, und unter derselben die geråumige Darmhöhle mit ihren Falten; dieselbe wird bei d von dem Ausfuhrungsapparat der Ge- schlechtsdriise eingeengt, so dass das Rectum, b, ganz eng wird und, wie man sieht, in den oberen Theil der Branchienhöhle aus- miindet. Ueber dem Rectum liegt das Pericardium (Tullbergs egg- bag) und in demselben das Herz, c, in welches von hinten zwel Gefasse, die von den Branchien kommen, einminden und von dessen vorderem Ende ein Gefass ausgeht, das sich zwischen Mantel und Geschlechtsdrise dem Ricken entlang verlåuft. Unter dem Rectum findet man erst einige Querschnitte von Kanålen und weiter nach unten das Kopulationsorgan, e€, das ganz unten in die Branchien- höhle miindet. Die Branchien, g, sind diinne Fåden, die oben am långsten sind, nach unten allmåhlich kurzer werden, und hier gehen sje ohne scharfe Grenze in die Falten der Bauchfurche iiber. Fig. III stellt das Hinterende von oben nach Entfernung des Mantels dar. Man sieht hier die doppelte Geschlechtsdriise, a, und hinter derselben das Rectum, b, uber welchem das Herz, c. Die zwei Bånder d glaubte ich fruher wåren die Ausfihrungsgånge der Geschlechtsdriise; das sind sie aber nicht. Da das Pråparat nicht långer existirt, kann ich nicht genau angeben, was sile sind; e und f sind Windungen des Ausfiihrungsganges, die b und c auf Fig. IV entsprechen; h ist die Miundung des Rectums, i die des Kopulations- organes, g die Branchien. Fig. IV stellt das Geschlechtsapparat von der Seite gesehen dar. f ist die Mindung des Kopulationsorganes und g die Scheide desselben, a die Einmiindung des Ausfihrungsganges in das Kopula- tionsorgan; c ist nach spåteren Untersuchungen ein Anhångsel des en å 7 6 G. Armauer Hansen. [No. 6. Anfangstheils des Ausfilhrungsganges und ist mit Spermatozoen gefullt. Der Ausfiihrungsgang geht vom hinteren åusseren Ende des Pericardium aus, låuft erst nach hinten, biegt dann nach vorne um und setzt sich in c fort, also sehr åhnlich dem Verlaufe desselben Kanals bei P. Sluiteri, wie von Hubrecht beschrieben. Den Theil d des Ausfuhrungsganges weiss ich nicht genau zu charakterisiren, da das Epithel an dem Exemplare, das in Serienschnitte zerlegt wurde, - nicht gut erhalten war, doch glaube ich gesehen zu haben, dass dieser Theil in die Eiweissdriise einmindet, wåhrend ein höher gelegener und hier nicht abgebildeter Kanal sich direkt in den Ausfihrungsgang fortsetzt; f ist die Eiweissdriise, die bei e in die Penisscheide einmiindet, h ist der Penis in seiner Scheide. Fig. V ist dasselbe Pråparat von unten gesehen und Fig. VI ist das Kopulationsorgan von oben gesehen. Man sieht hier, dass die Ausfiihrungsgange von beiden Seiten zusammenschmelzen und als einzelner Kanal in das Kopulationsorgan einmiinden. Die zwei Seitenwinkel des Pericards sind in ihrer ganzen Långe von einem ziemlich hohen Flimmerepithel bekleidet, das sich wie eine Fortset- zung des Ausfuhrungskanals ausnimmt. Bei Chåtoderma nitidulum habe ich nachgewiesen, dass die Fier in das Pericardium ausgeleert werden und dass vom Pericard ein in die Fiweissdrise eingegrabener Kanal nach aussen fihrt. Bei Proneo- menia gehen die Fier auch durch das Pericardium; von diesem geht auf jeder Seite ein Kanal nach hinten, biegt dann nach vorne um und miindet in das vordere Ende der Eiweissdriise, durch welche endlich die Geschlechtsprodukt enach aussen entleert werden. Bei Neomenia ist der Anfangstheil des Ausfiihrungsganges wie bei Proneomenia; an den Ausfiihrungsgang schliesst sich aber hier ein Spermathek an, und nachher spaltet sich wahrscheinlich der Ausfuhrungsgang in zwei Aeste, von denen sich der eine direkt in den Ausfuhrungsgang fortsetzt, der andere aber in die Eiweissdriise ausmiindet. Der Ausfuhrungs- gang mindet in das Kopulationsorgan, die Eiweissdrise dagegen in die Penisscheide. Das Kopulationsorgan kann wahrscheinlich ausser- halb der Branchienhöhle ausgestilpt werden. Neomenia ist in Bezug auf die Geschlechtsorgane offenbar das höchst entwickelte und ich werde im folgenden dis 3 Thiere auch mit Riicksicht auf die anderen Organsysteme mit einander ver- gleichen. | Die Haut ist bei Chåtoderma sehr einfach gebaut; eine einfache Lage Cylinderzellen bilden eine diinne chitinöse Cuticula, die in -1888.] Neomenia, Proneomenia und Chåtoderma. 7 seichten Gruben an der Oberflåche die frei aufstehenden Kalk- spicula trågt. Bei Proneomenia scheidet eine sehr dinne Lage von Zellen eine sehr dicke chitinöse Cuticula aus, in welcher die Spicula ein- gelagert sind. Bei Neomenia gibt es eine dicke Cutis, die von Muskelnfasern, Nerven und Blutgefåssen durchsetzt ist. An der åusseren Ober- flåche der Cutis findet sich eine Lage Zellen, die eine ziemlich dicke chitinöse Cuticula ausscheiden; in der Cuticula stehen kleine Spicula aufrecht mit ihren Spitzen ausserhalb derselben. Ausserdem finden sich in der Cuticula zahlreiche grosse körnige Zellen, ber deren Natur ich nicht klar bin; sie hången mit der Zellenlage unter der Cuticula zusammen und ragen wie umgekehrte Ballons in die Cuticula hinein. Keine von ihnen erreichen die Oberflåche der Cuticula und sie können daher kaum als einzellige Schleimdriisen aufgefasst werden. An vielen sieht man in den unteren halsförmigen Theil einen Faden eindringen, der sich pinselförmig ausbreitet, Fig. XI. Ob dieser Faden ein Nervenfaden ist kann ich nicht mit Sicherheit sagen; doch muss man denken, dass diese Gebilde vielleicht Nervenenden in der Cuti- cula sind. Bei Chåtoderma finden sich zwischen den Cylinderzellen unter der Chitincuticula auch grössere runde klare Zellen, die nicht die Cuticula durchbohren, mit denen die grossen Zellen bei Neome- nia vielleicht verglichen werden können. Die Geschlechtsdrise liegt in derselben Weise bei alien drei Thieren, dem Riicken entlang iber dem Darm. Bei Chåtoderma aspdie | Drise einfach und die Geschlechter nach meinen Unter- suchungen getrennt. Bei Proneomenia und Neomenia ist die Driise dagegen doppelt, indem es zwei nebeneinander liegende Reihen von Driisenacini gibt und die Thiere sind Zwitter, indem Hubrecht bei P. Sluiteri Spermatozoen und Eier in derselben Drise gefunden hat, und ich bei Neomenia denselben Befund gemacht habe. Die Circulationsorgane sind auch bei allen drei Thieren in der- selben Weise angeordnet. Bei allen liegt in dem Pericardium, das zur Ausfuhrung der Geschlechtsorgane dient, ein Herz, das von hin- ten das Blut von den Branchien bezieht, nach vorne ein einzelnes Gefåss aussendet, das als Rickengefåss zwischen Haut und Geschlechts- driise vorwårts låuft. Wie es vorne endet ist nicht sicher ermittelt ; da man aber iberall im Vorderende Blutkörperchen in den Geweben findet, scheint es wahrscheinlich, dass das Gefåss sein Blut intersti- tiell in die Gewebe entleert. An der Bauchflåche låuft auch ein Långsgefåss, das bei Chåtoderma einen grossen Theil der Leibes- 8 G. Armauer Hansen. [[No. 6. höhle einnimmt, indem dieselbe durch ein horizontales Diaphragma in zwei Abtheilungen geschieden ist, von denen die untere das Bauch- gefåss repråsentirt, die obere die Eingeweide enthålt. Bei Proneomenia und Neomenia ist dieses Diaphragma nicht so deutlich als Scheide- wand entwickelt, bildet vielmehr nur die obere Wand des Bauchge- fåsses, ausserdem finden sich bei diesen zwei Thieren Blutkörperchen in den Falten der Bauchfurche. Wie das Bauchgefåss hinten endet ist auch nicht sicher ermittelt, das wahrscheinliche ist aber, dass das Blut aus dem Bauchgefåsse und dem Fusse bei P. und N. in die Branchien hineinkommit. Das Blut ist nach Beobachtungen an lebenden Thieren roth; ob die Farbe in den Blutkörperchen oder im Serum sitzt kann an den in Alcohol aufbewahrten Thieren nicht entschieden werden. Die Blutkörperchen sind bei allen drei Thieren runde oder ovale Zellen mit einem centralen Kerne. Verdauungskanal. Bei Chåtoderma gibt es um die Mundöffnung: eine ziemlich dicke chitinöse Lippe, die bei Proneomenia und Neo- menia fehlt. Die Mundmasse ist bei allen dreien muskulös. Am Boden der Mundhöhle findet sich bei Chåtoderma ein grosser, conischer, chitinöser Zahn, bei Proneomenia eine vollstindige Radula mit vielen Zåhnen, bei Neomenia dagegen statt Radula zwei longi- tudinale Willste, die mit einem Cylinderepithel bekleidet sind, aber ohne Zahnbesatz. (Fig. VID. Bei Chåtoderma ist keine Trennung zwischen Mundmasse und Pharynx, auch nicht bei Pronecomenia. Der Pharynx miindet in den Darm durch eine verengte Oeffnung. Bei Neomenia ist dagegen die Mundmasse, wenn sie eingezogen ist, in den Pharynx eingestiilpt (Fig. VII). Der Pharynx ist sackförmig weit und die hintere Wand desselben biegt sich von der Körperwand nach innen und hat auch hier eine enge Oeffnung als Eingang in den Darm. Bei P. Sluiteri beschreibt Hubrecht zwei Speicheldriisen; solche habe ich auch bei P. Sarsii gefunden; bei Neomenia gibt es aber keine. Der Darm hångt bei Chåtoderma frei in der Leibeshöhle, ruht auf dem horizontalen Diaphragma. Ungefåhr in der Mitte der Kör- perlånge theilt sich der Darm in zwei Abtheilungen, indem er einen weiteren, blindsackförmig endenden, unteren Theil, von mir als Leber gedeutet wegen der eigenthimlichen in inhm vorkommenden Zellen, nach hinten aussendet, wåhrend der eigentliche Darm bedeutend verengert in der Furche zwischen Geschlechtsdriise und dem blindsack- förmigen Theil nach hinten geht. Bei Proneomenia und Neomenia dagegen fillt der Darm die ganze Körperhöhle aus, indem die Darmwand der Körperwand dicht 1888.] Neomenia, Proneomenia und Chåtoderma. 9 anliegt und mit dieser verwachsen ist. Die Darmwand bildet in das Lumen vorspringende Falten, siehe Fig. II und VII. Unter der Geschlechtsdriise und ber dem Bauchgetasse ist die Darmwand auch gefaltet; die Falten aber sehr niedrig; es wird gleichsam eine Furche oben und unten zwischen den hohen Falten der Seitenwånde ge- bildet. In diesen zwei Furchen ist das Epithel cylindrisch; Cilien an demselben habe ich nicht entdecken können. An den Falten wird das Epithel aus runden Zellen gebildet; die »Schleimkugelc, die Graff erwåhnt, habe ich nicht gefunden, was vielleicht von dem Erhaltungszustande des untersuchten Exemplars abhångt. Diese Schleimkugel soll den åhnlichen Zellen in dem blindsackförmigen Theil des Darmes bei Chåtoderma entsprechen. VUeberall in der Darmwand findet man Blutkörperchen, an vielen Stellen in so grossen Ansammiungen, dass sie Blutgefåsse simuliren. Den friheren Beschreibungen des Nervensystems der Thiere habe ich nichts neues hinzuzufigen. An der hinteren Commissur der Långsnervenståamme von Neomenia, der Branchiencommissur, habe ich doch keine Nervenzellen gesehen. Endlich ist zu erwåhnen dass keine Bauchturche bei Chåtoderma vorhanden ist. Graff gibt an, dass am Schwanztheile von Chåto- derma eine rudimentåre Bauchfurche zu finden ist. Die Musculatur ist bei Chåtoderma reicher entwickelt als bei Proneomenia und Neomenia. Es gibt hier vier måchtige Långs- muskeln. Bei Proneomenia und Neomenia ist die Muskulatur viel schwaåcher und nur an der Bauchflåche findet man deutliche Långs- muskelbindel. In der Haut von Neomenia sind Muskelfasern zer- streut ganz wie im Mantel der Mollusken. Mit Riicksicht auf die Muskulatur und den Verdauungskanal scheint Chåtoderma höher organisirt zu sein als Proneomenia und Neomenia, indem die Muskulatur mehr difterenzirt auftritt und am Darmkanal ein besonderer Anhang sich findet, der von mir als Leber gedeutet worden ist, wåhrend bei Proneomenia und Neome- nia nach Graff die Zellenform, die mich veranlasste den Anhang als Leber zu deuten, zerstreut in dem Darmepithel vorkommit. Wåhrend Chåtoderma in Bezug auf die Muskulatur und die Haut, mit Ausschluss der Kalkspicula Aehnlichkeit mit einer Annelide hat, steht es in seiner iibrigen Organisation den Mollusken nåher. Be- sonders ist der grosse Zahn als eine modificirte Radula aufzufassen, seine Branchien und Geschlechtsorgane können nur als die eines Mollusken angesehen werden. Proneomenia ist noch deutlicher ein Mollusk; er hat eine gut entwickelte Radula, ist Hermaphrodit und IO G. Armauer Hansen. [No. 6. hat jedenfalls bei einigen Arten Penis; das Eigenthimliche bei den Geschlechtsorganen ist, dass sie doppelt angelegt sind, was sie auch bei Chåtoderma sind, nur dass die Geschlechtsdriise selbst bei dem letzteren einfach ist. Bei Neomenia ist der Molluskencharakter in den Geschlechtsorganen noch deutlicher ausgesprochen, indem an den Ausfihrungsgang der Geschlechtsdriise ein Receptaculum seminis angehångt ist und der Ausfuhrungsgang sich wahrscheinlich spaltet, eine Andeutung zu OQOviduct und Vas deferens. Ausserdem findet — sich bei Neomenia ein Kopulationsorgan. Auch das Circulationssystem hat den Molluskencharakter, ne das Blut sich in die Gewebe entleert und diese gleichsam infiltrirt. Nur in der Haut von Neomenia gibt es scheinbar Blutgefåsse; an diesen Gefåssen ist aber keine besondere Wand zu erkennem; sie sehen wie in die Haut gegrabene Licken aus. Ich habe noch zu bemerken, dass in der Diagnose Korens und Danielssens von Pronomenia Sarsii angegeben ist, dass das Hinterende quer abgestutzt, das Vorderende schnabelförmig verlångert ist, was ganz richtig ist, wenn man nur Hinterende mit Vorderende umtauscht. Die Diagnose von Pronomenia filiformis ist folgende: Thier 61 Mm. lang, 3, Mm. dick, Vorderende abgerundet, Hinterende quer abgestutzt. er 1888.] Neomenia, Proneomenia und Chåtoderma. II III. ye VIII. IX. ag Erklårung der Figuren. Neomenia carinata, von der Bauchseite, nach emem le- benden Exemplare gezeichnet. Långenschnitt des Hinterendes von Neomenia carinata. åa Geschlechtsdriise, b Rectum, c- Herz, d Einengung des Darmkanals durch die Eiweissdriise und Penis f, & Kopu- lationsorgan, g Branchien. Hinterende von Neomenia carinata nach Fntfernung des Nåntels| (2 bl, 9 wie in der vorisen Figur; h Mun- dung des Rectums, i Miindung des Kopulationsorgans, e Windung des Ausfihrungsganges, b in Fig. IV ent- sprechend, f Windung desselben c in Fig. IV entsprechend. Ausfuhrungsapparat der Geschlechtsdrise isolirt von der Seite gesehen. a Finmiindungsstelle des Ausfuhrungs- ganges in das Kopulationsorgan, b Windung des Ganges e in Fig. III entsprechend, c Windung des Ganges f in Fig. III entsprechend, Receptaculum seminis, d Theil des Ganges wahrscheinlich einmiindend in f Eiweissdriise, e Einmiindung der Fiweissdrise in die Penisscheide h, f Mindung des Kopulationsorganes, g dessen Scheide. Dasselbe Pråparat von unten. Kopulationsorgan von oben. Neomenia carinata: Horizontalschnitt des Vorderendes. åa die Mundhöhle mit den zweli longitudinalen Wilsten, die in den Pharynx b hineinreichen, c Darm mit seinen Falten, d Bauchgefåss. Proneomenia Sarsii, Querschnit des Hinterendes. c Cuti- cula, åa der blutgefillte Raum um die Branchien, b Branchien. Pronomenia Sarsii, eine Branchie. bl Blutkörperchen. Pronomenia Sarsii, Querschnitt des Hinterendes. a das Pericardium, gerade wo der Ausfihrungsgang anfangt, was I2 G. Armauer Hansen. [No. .6 Fig. XI. durch das hohe Epithel in den beiden Winkeln angedeutet ist, b,b die vorwårts gehenden Schenkel des Ausfihrungs- ganges, e,e KEiweissdriise, p,p Penis, n,n Bauchnerven- strange. Neomenia carinata. Eine grosse Zelle in der Chitincuti- cula mit einem in inm endenden Nervenfaden (?). B erdens Museum. Tab:I. pA Dæ p I Lå: NG , G..A.Hansen del: H. Bucher jer lith: Neomenia carinata I - VIL XI. Proneomenia Sarsii VII -X. VIL Bergenske Laugsgjenstande Bergens Museum. Bnybeskrivende PFortegnelse af Johan Bøgh. Pen Samling af bergenske Laugsgjenstande, som Museet er i Besiddelse af, er ikke meget righoldig, men yder ikke destomindre et overmaade interessant Materiale, dels fordi enkelte af Gjenstan- dene er i og for sig fortræffeligt Arbejde, dels fordi deres for- skjelligartede Karakter giver et temmelig fyldigt Billede af Laugslivet i ældre Dage. Ligeledes er det Tidsrum, som Samlingen repræ- senterer, af ikke ringe Udstrækning, idet den ældste med Aarstal forsynede Gjenstand skriver sig fra 1554, medens de yngste stammer fra vort Aarhundrede. De bergenske Laugs Historie er endnu uskrevet. Materialet er ganske ubearbejdet, men foreligger dog i ikke ringe Fylde i de i Bergens Museum opbevarede Laugsprotokoller og Dokumenter. For at gjøre en Begyndelse til Udredning af det Materiale, som Museet besidder, meddeles i det efterfølgende en beskrivende For- tegnelse af samtlige Laugsgjenstande, som befinder sig i Museets Eje, i det Haab, at efterhaanden det hele Materiale, saavel de skrift- lige Vidnesbyrd som de bevarede Gjenstande, kan blive sammen- arbejdet til en, saavidt mulig, fyldig Fremstilling af de bergenske Laugs Levnetsløb. Som bekjendt var »Laden<« den Gjenstand, som i første Række var det synlige Udtryk for Laugets hele Institution. Det var først for »aaben Lade« at Forhandlingerne og Beslutningerne fik laugs- mæssig Kraft og Betydning, og naar Laden var aabnet med for- nødne Ceremonier, var alle de for Lauget givne Regler og Forord- ninger i Virksomhed. Af saadanne Lader besidder Museets Samling otte Exemplarer, hvoraf dog kun et Par udmærker sig ved et ret rigt og solid Udstyr. I. Smede- og Uhrmagerlaugets Lade (1786) af Egetræ. Paa Forsiden er anbragt i udskaaret Arbejde to Nøgler, der krydser hinanden, og over dem en Krone; det hele er omgivet af en deko- 4 Johan Bøgh. [No. 7. rativ, ligeledes udskaaret Ramme. Paa begge Sider af denne er i sort Træ indlagt Aarstallet 1786. Hvad der imidlertid gjør denne Lade i fortrinlig Grad til Samlingens bedste Stykke, er Laagets indvendige Udstyr. I Midten ligger det høje og brede Laas, dækket med rigt Messingbeslag 1 gjennembrudt Arbejde. Øverst sees Overdelen af en Mandsskikkelse i romersk Krigerkostume med Hjelm og Harnisk; derpaa følger stiliserede Bladornamenter, der for- binder den øvre Figur med en nedenfor staaende Løve, som i sine Forpoter bærer en stor Nøgle, i hvis Skjæg er anbragt Bogstaverne R. I. E. med en kronelignende Dekoration ovenover. Paa begge Sider af dette Laas findes brede, ligeledes rigt dekorerede Hængsel- beslag af Messing, der strækker sig i hele Laagets Bredde. Orna- menterne bestaar af groteske, højst fantasifulde Fremstillinger i bro- get Blanding: store Fugle, Havfruer og stiliserede Plantemotiver, alt i gjennembrudt og graveret Arbejde paa en Bund dels af Staal, dels af Kobber. Paa det ene Beslag er anbragt inde i Ornamenterne en stor R og paa det andet et stort E, og nede paa begge Beslag- baands Afslutning er graveret Aarstallet 1787. — Paa Leddiggen findes en ligeledes smukt udarbejdet Laasplade af Messing i graveret og gjennembrudt Arbejde, samt en sirlig Messingnøgle. Af de to til Ladens ydre Laas hørende Nøgler af Jern er den ene mærkelig ved sit Haandtag, i hvis Midte er smedet en Gut eller Svend, der løber med et Bæger i den ene Haand. I Nøglens Skjæg er udar- beidet Bogstaverne R. I. E. 2. Smedesvendenes Lade af Egetræ. Den gjør et ret smukt Indtryk med sine Søjler og arkitektoniske Fodstykker paa alle Hjørner og med sine massive Messinghanker paa Siderne. Indvendig paa Laaget er anbragt Beslagbaand af Jern i gjennembrudt Arbejde paa en Bund af rødt Klæde. Laden har kun ét Laas foran. 3. Snedkerlaugets Lade af forskjellige Træsorter. Den er i sit Ydre Samlingens smukkeste Lade. Paa For- og Bagsiden er i Midten et Felt, hvori Laugets Emblemer, Passer og Vinkelhage, er indlagt i grønt og brunt Træ. Paa hver Side heraf findes fritstaaende Søjler, der danner to tempellignende Fagader. Indvendig paa Laa- get findes et stort Laas og to Beslagbaand af ringere Arbejde. Laden hviler paa Kuglefødder. 4. Skrædderlaugets Lade af Fgetræ. Den er firkantet, uden arkitektoniske Prydelser. Paa Fremsiden er indlagt en Stjerne af lyst Træ og paa Siderne findes Hanke af Jern med Plader i gjen- nembrudt Arbejde. Oppe paa Laaget to Laase. Indvendig Beslag- baand. 1888.] — Bergenske Laugsgjenstande. 5 5. Glarmesterlaugets Lade, rød- og grønmalet med stærkt fremspringende Felter. Paa Forsiden staar malet: ØGlar Mæfternes Janges Save. Paa Forsiden to Laase. 6. Glarmesterlaugets Svendelade af Fgetræ, firkantet, uden Forsiringer. Paa Laaget en ophøjet Ramme. Laden er temmelig liden. 7. Skomagerlaugets Lade af Egetræ. Stor og plump i sine Former. Hver af Siderne er inddelt i arkitektoniske ophøjede Felter med Pilastre imellem. 8. Malersvendenes Lade, gulmalet med brune Lister. Paa Laaget en ophøjet Ramme, hvorpaa er malet med sorte Bogstaver: Malersvendenes Lade. Paa Siderne Jernhanker og paa Hjør- nerne Pilastre. Indvendig paa Laaget er anbragt Beslagbaand i gjennembrudt Arbeide. * * * Næst Laden spillede Drikkekar den største Rolle. Af saa- danne har Museets Samling et temmelig rigt Udvalg. Først og fremst er at nævne de store »Velkomsterc, der lige- som Laden spillede en særegen Rolle i Laugenes Sammenkomster. Museet ejer fem saadanne Velkomster, to af Sølv, to af Kobber og en af Tin. I. Stor Kobberpokal (1655), der har tilhørt Bagerlauget i Bergen (Fig. 1). Højde 511/) cm. (medregnes Topfiguren 621/, cm.). Bredde over Mundingen 14 cm., største Bredde 17 cm. — Overalt rigt og 1 tektonisk Henseende fortrinligt drevet Arbejde paa Laag og Pokal. Paa Laagets Kors er anbragt en i gjennembrudt og graveret Arbejde gjengivet Fremstilling, bestaaende af to kronede Løver, der med Forlabberne bærer en ligeledes kronet Kurv (?) eller Krukke med Hanke. Paa den ene Side er indgraveret en Kringle og en Simle (Fastelavns-Strutte). Paa Laagets Overkant er uddrevet følgende Indskrift: GOTT ++ NIT + VERGIS DRINKH + VND > IS + DAR + PEV:» Paa Laagets nedre Kant læses: ANDRES | »vt paaloddet Stykke | GEGENFELDEN + HENRICH 0 DICKMEIR 9 BO K 5 1655 6 Johan Bøgh. [No. 7. Det første udbugede Led paa selve Pokalen er meget rigt or- neret med de mest forskjelligartede Renæssanceornamenter. Deri- blandt to Vaabenskjolde, hvoraf det ene viser Brystbilledet af en Mand, der holder en Blomst i venstre Haand. Over Skjoldet er an- bragt en Hjelm med to Vesselhorn, mellem hvilke ligeledes sees Brystbilledet af en Mand med en Blomst i Haanden. Paa hver Side af Skjoldet staar A — M, — I det andet Vaabenskjold sees en ube- stemmelig Gjenstand, og over Skjoldet er anbragt en Hjelm samt to Løver, der bærer en Kurv. — (Det tør maaske antages, at disse to Vaaben er Givernes, saaledes at det med A. M. betegnede er Andres Gegenfeldens, idet M muligvis danner Forbogstavet til det Navn, der har staaet paa det tidligere, nu af et nyt Stykke erstat- tede (se ovenfor), og det andet Vaaben er Henrich Dickmeirs.) Paa Pokalens brede Midtled er Fladen inddelt i Felter, adskilte ved Søjler, som oventil forenes ved buede Blomsterkranse. Hvert Felt indeholder en Figur, nemlig: a) Retfærdighedens Gudinde med Sværd og Vægtskaal; b) Samson, bærende Stadens Port paa sine Skuldre. I Baggrunden sees Portbygningen; c) Haabets Gudinde med foldede Hænder og trædende med den ene Fod paa et Anker; d) en nøgen Vildmand med Krans om Lænden og Kølle i Haanden; e) en Kvindeskikkelse (i Gevant) med en søjlelignende Gjenstand over den ene Skulder; f) en nøgen Kvindeskikkelse med et Klæde omkring Lænden og over Skulderen en akslignende Gjenstand (Frugt- barheden?). Paa Fodstykket, der er smykket med vakkert udarbejdede Mo- tiver (Blomster og Fugle), læses ligeledes Aarstallet 1655. 2. Stor Sølvpokal (1661), der har tilhørt Bagerlauget i Bergen. Højde til Figurens Hoved 53 cm., selve Pokalen uden Laag 35 cm. Bredde ved Mundingen 14 cm. Pokalen er rigt udstyret med drevne og graverede Ornamenter. Paa Laaget staar en støbt Figur: en romersk Kriger med Hjelm og Skjold, hvortil han støtter sig med venstre Haand. I den højre holder han en Stav, der nu er afbrukket ligeoverfor Haanden, men som sandsynligvis har baaret en Fane. | Paa selve Bægerets øverste Omgang er indgraveret en Billed- frise af meget forskjelligartet Indhold, der fra venstre til høire viser følgende: et Landskab med Bygninger, hvoriblandt en Vandmølle; fra denne kommer en Mand med en Melsæk paa Ryggen og nær- mer sig en Vogn, hvorpaa der allerede ligger tre Melsække. Videre sees en siddende Hund og en Jæger, som er ifærd med at lade sit Gevær, derpaa en løbende Jæger, som blæser paa Horn, samt 1 888.] Bergenske Laugsgjenstande. ;: to springende Hunde. I Baggrunden et Landskab med en Kirke og en Vindmølle. Derpaa følger en flygtende Hjort, en Hest eller et Æsel (?) samt en Bjørn i fuldt Firsprang, en siddende Hare og en flygtende Hare, og endelig to Abekatte, hvoraf den ene rækker den anden nogle Frugter. Derpaa følger et Hus bag en Høj, et Træ, en hvilende Hjort og en Hund, som gjør ad Hjorten, hvoretter Fri- sen afsluttes af et idyllisk Fjordlandskab, 1 hvis Baggrund sees et Skib, en Baad, en svømmende And, og i Luften flyvende Fugle. Pokalens anden, udbugede Omgang bestaar af rigt drevet Ar- bejde: Maskaroner og Renæssanceslyngninger 1 bred Stil. Paa Bægerets glatte og brede Midtfelt er indgraveret et Vaaben- - skjold, hvori sees fire Brød, og paa begge Sider af Vaabenets øverste Krone læses: Die Bekers — Ihr Wilkumf Anno 1661. Derpaa følger Laugsmesternes Navne saalydende i 6 Rækker: Olderman Albert Bordhagen. Jacob Rassmuszen. Gan Moller. QShriftoffer Netzezoum. Hans Danieljen. Harmen Neuerman. Hans Geuerdt. Gafper ilden. Martin Hanszen. Albert Gundersjen. Hans Budoui. SJacop Chriftenfen. Jodim Revezoum. Fan van Neden, Jodhim Dargen. Daniel Hansen. Paa Fodens Underkant er indgraveret: W 121 LOD. — Poka- lens Vægt er nu 1.754 Kg. 3. Stor Kobberpokal (1622), der har tilhørt ee svendenes Laug i Bergen. Højde 30.2 cm., Mundingens Bredde 18 cm. Form og Udsmykning er meget eiendommelig. Laaget, der har en hættelignende Fagon, er rigt forsiret med drevne Orna- menter i fyldig Renæssance: Blad- og Blomstersnoninger med Maska- roner. Paa Toppen er anbragt et lidet Splitflag uden Indskrift eller Ornamenter. 8 Johan Bøgh. [No. 7. Selve Pokalen dannes af et nedad svagt smalnende Bæger, hvis brede Mellemparti begrænses oppe ved Mundingen og nede ved Kanten af to stærkt udbugede Bladbaand. Paa den ene Side af Bægerfladen sees et Vaabenskjold baaret af to Løver. I Vaabenet er anbragt en liggende Træstamme med to opadgaaende Grene eller langstrakte Blade og derover et hanklignende Tegn, hvis Ender løber ud i Slangehoveder. Paa venstre Side heraf læses H og paa højre I. — Paa Bægerfladens anden Side er ligeledes anbragt et Vaabenskjold, hvori der findes en Kurv med Hank, og over denne Bogstaverne I. V. N. Paa højre Side af Skjoldet staar en Kvinde- skikkelse, der holder i Skjoldet med den ene Haand, og til venstre en mandlig Figur, som i sin højt løftede Haand holder et smalt Drikkebæger (?). Paa Bægerets nederste Rand, mellem det bee Bladbaand og de stærkt udhamrede Knopper, der danner Bægerets Afslutning, læses følgende Indskrift: IERG x& VON & N*RTLINGEN $ 1622. Bogstaverne I. V. N. paa Kurveskjoldet er rimeligvis Forbog- staverne til Navnet paa Randen (Fabrikantens eller Giverens Navn). Stiftamtmand Christie antager (i Urda II Side 70), at Bogstaverne H. I. paa det andet Skjold betegner Giverens Navn. Pokalens Fod er enkel og kraftig i Linjer og Udsmykning. Særlig er de stærkt uddrevne, skraatliggende Læg paa Fodstykkets Nederdel af megen Virkning. 4. Sølvpokal (1712), der har tilhørt Skomagersvendenes Laug i Bergen. Højde: til Laagets øverste Flade 30 cm., til Flagstangens Top 45 cm. Mundingens Bredde 11 cm. (Se Fig. 2.) Hele Pokalen er overmaade rigt udstyret med drevne Ornamen- ter paa samtlige Led, dels i rundt og højt, dels i fladt Relief. Over- alt er benyttet gode Renæssancemotiver, der dog er lidt tørt og almindeligt behandlede, især for Fodstykkets Vedkommende. Pokalens Topfigur dannes af en nøgen Gut med Pilekogger ved Siden (Amor?); han holder i sin venstre Haand en Fanestang, hvor- paa er fæstet et uforholdsmæssigt stort Flag (91/3 cm. bredt og 41/93 cm. højt). Rundt Bægerets Midtparti er fremstillet i højt drevet Arbejde to livlige Jagtscener: paa den ene Side sees en Tyr anfaldt af tre Hunde, efterfulgte af en tililende Jæger i romersk Kostume med Hjelm og vajende Fjærbusk og et kort Sværd i Haanden. Baggrun- den dannes af et Landskab med Huse og Træer. — Paa den anden 1888.] Bergenske Laugsgjenstande. 9 Side sees to Hunde i Kamp med en flygtende Ulv. En Jæger, ligeledes i romersk Kostume, men uden Hjelm, iler til, idet han med begge Hænder hæver en Lanse over sit Hoved. Pokalens Indskrifter er følgende: Paa Fanen, der er et splittet Dannebrog, findes som Midtparti et paanittet Vaabenskjold, hvori læses: Petter Ølfen. og nedenunder Skjoldet i Korsstriben Aarstallet 1753. I hver af de fire, af Korset dannede, Felter, læses følgende Vers: 1. Aleit traurig ift Befverlidy. 2. Aleit Frölidy ift Gefohrlid, 3. Albeit Gliklich It Unmiiglich. 4. Gins uns (ums?) anders Ift Vergniiglidg. I Korsets Tverstriber, paa begge Sider af det paanittede Vaaben- skjold, staar: Syenne ær Te Paa ny adsl r pa S: Chriftoperfen. Rundt Laaget læses: Gott ver Leihe das Aes moh gedeye. Wes mit be- Dadjt ift dife IBihlfomit gemadjt, Anno 1712. Dife til som GSilber und nidt von Bley. Vehr ein Søildt Daran verehren mil den Stets frey. &E3 Stet höbfdy undt fein, Dafitr mir mollen danfbar fein. Som af medfølgende Afbildning vil sees, er Pokalen behængt med Skilter eller »Løv<«. Disse er 6 i Tallet. No. 1. I Midten en ophøjet, glat Plade, omgivet af en bred, i drevet Arbeide udført Blomsterkrans. Paa Pladen læses: um Jiradt diejef8 milfomft ift von mir damalft ge- mesne alterman Ber. H. Gert Jørgen Lange 1711. No. 2. I Midten en rund Medaljon, omgivet af fladt drevne Ornamenter, mellem hvilke tre mindre Medaljoner er anbragte. I Midtmedaljonen er graveret en Mand, iført Dragt fra det forrige IO Johan Bøgh. [No. 7. Aarhundredes første Halvdel med Hat og høje Støvler. I højre Haand holder han et Skomagermaal, medens han med den venstre gjør en bydende Gestus mod en foran ham, paa en Stol siddende Dame. Denne har trukket sine Skjørter højt op over Knæet og strækker den ene Fod frem til Maaling. Situationen udmales videre i følgende Indskrifter: Paa Pladen over Billedet: Midt foweit auf. Paa Pladen tilvenstre: en iht das haben wil was komt es euch 604. Paa Pladen tilhøjre: Ven fie das haben wil wollen wir su bet gehen. Paa øverste Plade læses desuden Navnet: Damiel Holterman. No. 3. Drevne Blomsterornamenter omkring en ophøjet Plade. Paa denne er graveret en Støvle med Krave. Ovenover læses M. H. 3. | No. 4. Paa den af Ornamenter omgivne ovale Plade er grave- ret en Pokal og Navnet: fjans Dlytt. No. 5. En ligeledes oval Plade, omgivet af Blomsterslyngninger. Paa Pladen er graveret en Støvle, og under den læses: Hans Ehri- ftøpher Koning. Oltgefel 1718. No. 6. Et rundt Skilt helt dækket med drevne Ornamenter: Amor ridende paa en Delphin. Øverst i Kanten læses: Berent Johnfen. 5. Pokal af Tin (1724), der har tilhørt Glarmesterlaugets Svendelade i Bergen. Højde (Topfiguren iberegnet) 441/» cm. Paa Laaget er anbragt som Topfigur en nøgen Gut, der i sin ene Haand holder en Fane af Messing, hvorpaa er graveret Glar- mesterværktøj og Indskriften: Vivat di Glaser. Pokalen har ingen Ornamenter, men er ret smuk med sine mange vel formede og forskjelligartede Led. Paa Bægerets brede, glatte Midtstykke læses følgende: Dieser + Wilkomst - Ist+ A: 1724- d: 20 April -+ Von» Nachfolgende - Benahmte - Meist" +- Des +- Ehrbahren -+ Ampts » Der - Glaser - Gestiftet - Nembl: Jens» Frørop + Anthon» Giinter - Bernhardt» Siedentopf: Claus» Schaboe- Johan» Herman. Bøse- * * 1888.] Bergenske Laugsgjenstande. pg Foruden disse fem store Pokaler eller »Velkomster« besidder Museet en Samling af andre, simplere Drikkekar, der fuldstændiggjør Billedet af Livet i Laugssamlingerne, og hvoraf enkelte baade paa Grund af sin Ælde og sine Indskrifter er meget interessante. No. 1. Langt, smalt Støb af Tin (1554) uden Hank og Laag. Højde 30 cm. Nede ved Foden er anbragt tre Vaabenskjolde; paa det ene er indridset et Krus, paa det andet et Triangel og paa det tredie en Skomagerkniv (?). Omtrent midt paa Støbet læses følgende, mindre tydelige Indskrift: ANNO $ DOMINI 1554 x DO x SPELDEN x DE SCHOMAKER 8 GOLTSME $ VNDE $ SCIN 8 HINNERS8 DATSRAWELSGSWSBSISE No. 2. En cylindrisk Tinkande (1665) med Laag og Hank. Højde 22 cm. Indvendig fire Maaleknapper. Midt paa Kanden er indgraveret et rundt Felt, hvori, foruden Bladornamenter, er anbragt en Del ubestemmelige Gjenstande. Mel- lem disse sees et Bomærke og Bogstaverne 1.54D. samt Aarstallet 1665. Oppe ved Randen læses følgende Indskrift i tre Rækker: MASON - NICHT. IRREN >» WIE» DIE . GODTLÖSEN > NACH + GVDT. TRACHTEN + VERTRAVE DV +« GODT + VNDT + BLEIBE + IN + DEIN + BERVF. DEN + ES « IST « DEM + HERREN + GAHR + LIGHT EINEN + ARMEN >» RICH + SV .+ MACHEN + SIRACH AM + II å CAPETEL + ANNO o+ 1:6-645 No. 3. Et cylindrisk Tinkrus (1663) med Hank og Laag. Højde 22 cm., Bredde 12 cm. Kruset staar paa tre Kugler, der er bedækket med Druer og forbundet med Karret ved et Vinløv. Midt paa Kruset gaar en Frise af indprikkede Ornamenter (stiliserede Blade). Paa Laaget læses: KEY. HANSEN BEKER 1663. Derefter følger et primitivt Forsøg paa en Vaabendekoration, nedenunder hvilken er graveret Bogstaverne & $— SSX. No. 4. Et stort Standkar af Tin (1684) med Laag og Hank; har tilhørt Skomagerlauget i Bergen. Højde 32 cm., Bredde 42 cm. 12 Johan Bøgh. [No. 7. Foran paa Kanden er graveret en Dekoration, bestaaende af to Grene, der nedentil er sammenbundne ved et Baand. Inde i Kran- sen sees to Skomagerknive og Aarstallet 1684, hvilket sidste er an- bragt ogsaa udenfor Grenene. No. 5. Et Standkar, der i alt væsentligt ligner foran nævnte. No. 6. En cylindrisk Tinkande (1682) med Hank og Laag. Højde 23!/, cm. Paa Laaget er indfattet et svensk Firemarksstykke fra 1617 med Gustaf Adolfs Billede. Foran paa Kanden er graveret en tyk Laurbærkrans, indenfor hvilken sees, foruden en ubestemmelig Gjenstand i DE Navnet PAVL KOCHVM samt Aarstallet 1682. No. 7. Et stort Standkar af Tin (1730), der har tilhørt Snedkerlauget i Bergen. Karret har Laas, Hank orlør Højde 30 cm., Bredde 13 cm. Under Tuden er graveret en Vinkelhage og en Passer samt Aarstallet 1730. Desuden læses: DER DISCHLER KAN. No. 8. Et cylindrisk Tinkrus (1790), der ligeledes har tilhørt Snedkerlauget i Bergen. Kruset har Hank og Laag. Højde 151/9 cm., Bredde 101/93 cm. Hanken er forsiret med Blomster, og paa Laaget findes, som paa foregaaende, Vinkelhage og Passer samt Aarstallet 1790, under hvilket læses samme Indskrift som paa foran nævnte. No. 9 Et Tinkrus med Hank og Laag (1758). Smalner stærkt ind ved Foden som et Glas. Paa Laaget er anbragt en Tinmedalje, hvorpaa sees to Herrer og to Damer i Rococodragter, siddende om et Bord, røgende og drikkende. Omkring Billedet læses: Wir vertreiben die Zeit in Lustbarkeit. Foran paa Kruset er graveret to Grene, forbundne ved et Baand. Inde i Kransen læses efterstaaende Navn; den hele Indskrift er an- bragt saaledes: 2 sr DN Rörhen Denne Sy Fen» Å : I Bergen er For S Cotling é E Gel E Den 1 Mai er %», E 1758 Bngastt 1888.] Bergenske Laugsgjenstande. 13 Under Krusets Fodstykke er indsat en gjennembrudt, stjerne- formet Messingplade, indenfor hvilken findes en Tærning. No. 10. Et Drikkekrus (Fixérkrus) af Tin, af lignende Form som forannævnte., Højde 21 cm. — Øverst ved Randen er gjennem- brudte Ornamenter. I Hankens Underkant er anbragt det Hul, Fingeren maa dække, naar man drikker, og i Krusets Overkant Hullet, gjennem hvilket Drikken opsuges. | Foruden de her nærmere angivne Drikkekar indeholder Samlin- gen 6 mindre Tinkrus, hvoraf et er stemplet med Bergens Vaaben og Aarstallet 1705 I. W. P., og et andet, bægerformet, er rigt or- neret med graverede Blomsterornamenter. — Desuden findes en Sennepsdaase af Tin med Hank og Laag; Stemplet i dets Bund viser en Taarnbygning og Bogstaverne H. P. S.S. * * * Af Laugssigneter forefindes følgende: 1631. Snedkerlauget. Stort Signet med et Vaabenskjold, hvori Passer, Vinkelhage, Omslags-Bor, Hammer og andet Værktøj samt Høvlebænk. Øverst i Skjoldet staar Aarstallet 1631. Langs Randen læses: DES + AMPT >» SIGEL + DER + DESCHLER + IN + BERGENSIS 1680. Glarmesterlauget. Stort Signet med Vaabenskjold, hvori en Rude, gjennembrudt af Glarmesterværktøj. Over Skjoldet en kronet Løve med en Stav i Forlabberne. Rundt, Randen læses: VITREARIORVM »+ BERGENSIVM + INSIGNE + 1680. 1682. Skrædderlauget. I Midten to staaende Løver, der i Forpoterne bærer en Saks. Derover Aarstallet 1682. Rundt Randen læses: SKRÆDDERNES LAUGS SEGL i BERGEN. Signetet er nyt; som det synes stukket efter 1850. Aarstallet 1682 er altsaa overført fra det ældre Signet eller maaske anbragt af den Grund, at Skrædderlauget erholdt sine nye Laugsartikler i Aaret 1682. 1689. Skomager- og Logarverlauget. Aflangt stort Signet af Sølv. I Midten et Vaabenfelt, hvori 14 Johan Bøgh. [No. 7. sees den norske Løve med Øksen og derunder de syv Kugler fra Bergens Vaaben. Til venstre af Vaabenet et Oxehoved med lange Horn, til højre en Støvle, paa hvis Skaft sees en flakket Ørn. Under Vaabenet Aarstallet 1689. Rundt Randen læses: SKOMAGER OG LOGARVER LAUGETS SEIGL I BERGEN. Paa Signetpladens ene Side er graveret: Stukket af M. Dahl 1826, tydeligvis som Kopi efter det ældre fra 1689 — i Modsætning til foregaaende, der er helt moderne. Aarstallet 1689 synes ligeledes at tyde paa, at Signetet er en Kopi efter det oprindelige, thi da Skomagerne erholdt nye Laugsartikler 1782 havde det været rime- ligt, at man havde anbragt dette Aarstal, naar man anskaffede sig et nyt Signet. 1706. Knapmagerlauget. Stort Signet. I Midten en Snor, hvortil i tungede Snore er heftet syv Kvaster. Over og under dette sees et Ornament af slyngede Traade. Rundt Randen læses: KNOPFMACHER + AMPTZ + SIGEL + ZV * BERGEN» 1706. 1706. Samme Laug. To mindre Signeter med to Kvaster. Indskrift: KNOPFMACHER + ZV + BERGEN » 1706. 1743. Parykmagerlauget. I Midten et Vaabenskjold med Krone over. I Skjoldet sees en Parykblok med en Allongeparyk samt Aarstallet 1743. Rundt Randen læses: BERGENS -+ PARUQUE » MAGERES *+ AMBTS >» SEIGEL. Parykmagerlauget i Kjøbenhavn erholdt Laugsartikler 1742. Disse Artikler har tillige været gjældende for Parykmagerlauget i Bergen. 1749. Malerlauget. I Midten et Vaabenskjold, hvori tre Malerbøtter (?). Over Vaa- benet sees Hjelm og to Horn, mellem hvilke staar en Mand, der holder sig med Hænderne i Hornene, og nedenunder disse Aartallet 1749. Rundt Randen læses: MAHLER + BERGEN ** AMBITS >» SINGENET. 1819. Hattemagerlauget. Stort Signet. I Midten en staaende, kronet Løve, der med venstre Forpote holder Bergens Vaaben og i den høire en Hat. 1888.) Bergenske Laugsgjenstande. 15 Tilvenstre for Bergens Vaaben staar et Grantræ, og under det hele Aarstallet 1819. Rundt Randen læses: DER FILTMACHER AMTS SIGEL IN BERGEN. * * * Eldre. Siøgneter uden Aarstal: Skomagerlauget. Et mindre Signet med et Vaabenskjold, hvori to Skomagerknive. Rundt Randen læses: DIT » IS + DER + SCHOMACKER + WAPENTB > Snedkerlauget. Et mindre Signet, hvori Passer og Vinkelhage med følgende Indskrift: DIT » IS + DESGehler) AMP + SE(gep Smedelauget. Et lidet Signet, hvori Knibetang, Hammer med Krone over, Hængelaas og Nøgle, samt saadan Indskrift: BERGENSIS X NORWEGIE. Desuden forefindes to Stempelsigneter af nyere Dato, det ene tilhørende Skomagerlauget og det andet Smede- og Uhrmager- lauget i Bergen, samt et mindre Signet, ligeledes moderne, der har tilhørt Glarmesterlaugets Svendelade. I Midten er anbragt Glarmester- værktøj og over dette læses BERGEN. I en Presse af Træ er anbragt et Signet, tilhørende Skrædder- lauget, med samme Indhold som det ovenfor med Aarstal 1682 be- tegnede Segl: to Løver bærende en Sax. Aarstallet er her 1687. * * * Til Slutning skal nævnes en Del forskjelligartede Laugs- Jøjénstande. Fire malede Skafferstokke, alle skaarne i regelmæssige Sex- kanter og med drejede Haandtag og Knop i den modsatte Ende. Den ene har tilhørt Skomagersvendenes Laug, den anden Skræddersvendenes. Til hvilket Laug de to øvrige har hørt, kan ikke opgives. Et Skomagermaal fra 1770. En Budstikke, der har tilhørt Knapmagerlauget. I den ene Ende er anbragt én forsvarlig Jernpig. Budstikken er i to Dele, er hul indeni til Opbevaring af de skriftlige Meddelelser, og ender i en drejet Knop. 16 Johan Bøgh. [No. 7- En sortmalet Langhøvl, hvormed de Svende, der skulde opta- ges i Lauget, blev behøvlede.") En Tobakspung af grøn Silke med Guldbroderier og Snore. Den er bleven benyttet af Oldermanden i Bagerlauget. En Messinglygte, der sandsynligvis har tilhørt Smedelauget. Den er overmaade smukt wudarbejdet i gjennembrudt Arbejde, i hvilket særlig bemærkes en Nøgle med Krone over, baaret af to Løver. Et Blæk- og Sandhus af Tin 1 firkantet Kasse af samme Me- tal, sandsynligvis af ikke ringe Ælde. Det har tilhørt Skomager- lauget. En liden Hammer af Messing (drejet Skaft og Hoved). Paa Skaftet er graveret: Johan Lange 1722. Ifølge en Optegnelse har Hammeren været benyttet »i Amtsforsamlingerne til at slaa i Bor- det for at tilvejebringe Taushed«. En forgyldt Flagstangs-Knap med tilhørende Emblem i Mes- sing: Vinkelhage og Passer, der har tilhørt Snedkerlauget og været benyttet »ved festlige Processioner<, Af Laugs-Sparebøsser ejer Samlingen 6 Exemplarer, nemlig: En rund Bøsse af Træ, beslaaet med Jernbaand og et plumpt Laas, sandsynligvis fra det 17de Aarhundrede. Den har tilhørt Skræddersvendenes Laug i Bergen. Ifølge en Optegnelse blev i denne Bøsse nedlagt de Bøder, som ilagdes for usømmelig Opfør- sel under Sammenkomsterne. En firkantet Bøsse af Træ, jernbeslaaet og forsynet med et svært Laas. Den har tilhørt Knapmagerlauget i Bergen. En liden Bøsse af Jern med Hængelaas. Den har tilhørt Skræddersvendenes Laug i Bergen. Ifølge en Optegnelse blev denne Bøsse benyttet til at optage de Bøder, som ilagdes, naar nogen ved uforsigtig Brug af Sølv-Velkomsten beskadigede eller af- rev de Skilter, hvormed den var behængt. En rund Bøsse af Træ, beslaaet med solide Jernbaand, sand- synligvis fra det 17de Aarhundrede. Lauget ubekjendt. Snedkerlaugets Fattigbøsse af Kobber, grøn- og rødmalet. — I hvidt Felt læses følgende malede Indskrift: Anno 1806 den 14de Martz. En liden Blikbøsse, der har tilhørt Glarmesterlaugets Svendelade. I Bøssen findes en Del Sølv- og Kobbermynter fra Tiden før 1870. 1) Angaaende denne Ceremoni henvises til C. Nyrop: Fra den kunstindustri- elle Udstilling. Side 85. Kjøbenhavn 1879. å ' po v Å i q i 9 E i for e N y & ea 8 å i a: 22 G , v i | Pr G R ep HÅ LY ag N Gå i 209 V Å v i é Å Fig. I. Kobberpokal fra 1655. NR NKRRN Har tilhørt Bagerlauget i N NN IQ NNN SN N SN SNSSNN N NQ SSS SR SR l, DR Å Si Sy Bergen. i komagersvendenes Laug ilhørt S Har t ølvpokal fra 1712 S Er Fig ifølge Lovenes $ 5. nd D Op Plek ed ær Mr "Ar å D (99) em) Ke C Jesin i jeralforsamlingen den I7de April 1889 Lå "AP EET ag å 31 å KONGER k E, Indberetning fra Bergens Museums Direktion. Museets økonomiske Tilstand. Regnskabet for Regnskabsaaret fra Iste April 1888 til ste April 1889 fremlægges. Af dette Regnskab erfares, at den naturhistoriske Afdeling har overskredet sit Annuum med 33 Kr. 40 Øre, medens den historisk-antikvariske Afdeling har i Behold 76 Kr. 42 Øre; men ingen af Afdelingerne har seet sig istand til at dække noget af den Underballance, hvori de ved forrige Budgettermins Udgang var komne. Bibliothekkontoen er overskreden med 430 Kr. ME Øre. Kassebeholdningen udviser 3280 Kr. 80 Øre. Denne for Museet usædvanlig gunstige Status hidrører fra, at der i Vakan- cen efter Konservator Loranges Død er opsparet 1000 Kr. og fra de for forrige Budgettermin 1 Kasse beroende 1351 Kr. i Ører . Samlingerne vedkommende. Beretninger fra Afdelingerne fremlægges. Taarnsalens Indre er forlængst færdig. Indflytning af Samlingerne er fuldendt og Systematiseringen i god Gang, hvilket alt omtales i den natur- historiske Afdelings Indberetning. Bibliotheket. Det er i en ualmindelig Grad voxet ved de mangfoldige Bytteforbindelser, Museet har indledet ved Hjælp af sine Skrifter. Bibliothekarens Beretning ledsaget af Fortegnelse over Gaverne vedlægges. r* IV Indberetning 1888. 4. Medlemmernes.Antal. 112. 5. Valg. a) Revisorer: Foregaaende Aars Revisorer er: D'Herrer Bogtrykker John Grieg og Kjøbmand Wiborg. b) Decisorer: — Bankchef J. Faye og Konsul Christen Gran. D. C. Danielssen. Henrichsen. Herman Friele B. S. N. Nicoll. B. E. Bendixen. G. A. Hansen. Ths. Angell. Indberetning fra Bergens Museums zoologiske Atdeling. Arbeidet har i det forløbne Aar væsentlig været et Oprydnings- og Ordningsarbeide. Af Mangel paa Plads var en hel Del tildels meget heterogene Gjenstande lagrede sammen paa store Glasbeholdere og hensatte i Kjælderrummene. Paa denne Maade havdes der kun ufuldstændig Rede paa, hvad man endnu havde i Behold af brugbart Materiale. Da der saa ved Bygningen af et Galleri til i Taarnsalen og dettes Forsyning med Skabe og Pulter, ligesom ogsaa ved Bygning af Skabe i flere andre Dele af Samlingen var givet Plads, paa- begyndtes Arbeidet med en Oprydning af det i Kjælderetagen hen- satte Materiale. Det første Arbeide gjaldt at udsondre det brugbare fra det, som paa Grund af mindre god Konservering var ubrugbart, et Ar- beide, som krævede ikke saa liden Tid paa Grund af den store Mængde, som 1 Tidernes Løb havde ophobet sig. Der toges saa fat paa en Ordning af alt brugbart samtidig med at der, efterhvert som Ordningen skred frem, forfattedes Kataloger over Samlingerne. Katalogerne er af dobbelt Art: 1) En forløbende Fortegnelse med løbende Numer for de større Afdelinger. Til denne knytter sig en Protokol for udførligere Bemerkninger, som angaar enkelte af Gjenstandene. 2) En alfabetisk Fortegnelse over Slægter og Arter grupperet efter de forskjellige Klasser. Katalogen er indrettet med løse Blade, saaledes at der til enhver Tid kan foretages nødvendige Forandringer. VI Indberetning 1888 Ordningen begyndte med Spongierne, som fik Plads paa det øverste Galleri i Taarnsalen, Spiritusexemplarer i Skabe, tørrede Svampe opklæbede paa Glasplader i Pulter. Paa samme Galleri opstilledes ogsaa 1 systematisk Orden Coe- lenterater og endel Echinodermer (Asterider og Ophiurider). Paa nederste Galleri i samme Sal opstilledes Echinider, Holo- thurier og Vermes, og her vil antagelig blive Plads for Crustaceer. Paa Taarnsalens Gulv er ordnet et stort Skab, 1 hvilket de tør- rede norske koraller er opstillede som en stor Gruppe. Her er og- saa bygget et nyt, stort Skab, i den nedre Del forsynet med Skuffer. I dette ligesom 1 Pulterne paa Gulvet er for Øieblikket Mollusk- samlingen under Opstilling. Ved Indgangen til Taarnsalen er paa den øverste Trappeafsats opstillet to Skabe med udenlandske tørrede Koraller. I Bygningens anden Etage er ogsaa foretaget en Del Omord- ninger. Ved at Mollusksamlingen ligesom ogsaa Samlingen af Echi- nodermer, Vermes og Crustaceer fik Plads i Taarnsalen, blev her 3 Udstillingsværelser ledige til at optage Samlingen af udenlandske Fugle, som for en Del er kommet i systematisk Orden. Ogsaa her er foregaaet Bygning af nye Skabe. Endel stoppede Krybdyr har ligeledes faaet Plads i denne Del af Samlingen. Ved en Gjennemgaaelse af Museets Samlinger har det tillige været muligt at faa affattet en Katalog over Duplikater. Denne, som er ordnet efter de forskjellige Klasser, med alfabetisk Forteg- nelse over Duplikaterne inden hver Klasse, er nu under Trykning. Ogsaa at Museets temmelig betydelige, men af Mangel paa Plads endnu ikke opstillede Samlinger af Mineraler og Bergarter er paabegyndt Ordning og Katalogisering. Af Aals Samlinger var der til Museet kommet 4 store Kasser med Mineraler og Bergarter. Af denne Samling udtoges, hvad der kunde have Interesse for Museet, hvorpaa Resten afsendtes til Museet i Stavanger. fra den zoologiske Afdeling. VII I alt er til Oversigt over Samlingernes Tilvæxt. Naturalier indkomne som Gave. ptedskamd ES kattearnose NNN fuelesknde å FO Repuler gg AmluGd å AJ ske re 30 Mollusker 100. tre EGG Leder de kemaodermer dt KG 10 HO oelenterater og Svampe 1 1 116 Minerderee AN SE 06 Tilsammen 409 Naturalier indkomne ved Bytte. kavedysoster FA kueleskmna HAT Gmstaceehrr rs 22 Gibsafstøbninger . EN 9 Tilsammen 42 Naturalier indkomne ved Kjøb. Paredmosuer EG Pattedyrskeleter NOE usesknd 25 Disken EN 8 Molmuskest ar tan 15 keddøe Ju TE 250 Bennodemer nr LEG Goelenteriert NN HUN, 8 Tilsammen 488 Naturalier indkomne ved Exkursioner. Husesknder ea. 100 Bverebratern 0000 1600 den naturhistoriske Afdeling indkommet: veaeGee400 be 42 » Kjøb. da va MEL 488 FE tisioner ad 700 Tilsammen 1639 VII Indberetning 1888 Af de indkomne Naturalier er følgende sjeldnere og større at fremhæve: Fostre af Phocæna communis, Balænoptera rostrata, —— Sibbaldii, Hyperoodon diodon. Skelet af Balænoptera Sibbaldii (juv. mas.) 48" I. » - — rostrata. En Samling Gibsafstøbninger af Pattedyrhjerner. » » Svampe, Coelenterater og Echinodermer fra den z0o- logiske Station i Triest. » » norske Sommerfugle. » » arktiske Crustaceer fra Tromsø Museum. » » norske Land- og Ferskvandsmollusker. » » udstoppede Fugle fra Guatemala. » » afrikanske Pattedyr- og Fugleskind. Syrrhaptes paradoxus, skudt 1% 88 og nærmest følgende Dage ved Farsund. Syrrhaptes paradoxus, skudt ?%, 88 ved Dimmelsvik i Hardanger. Skind af Antilope, Ren og Rocky-Mountainsgeden (Mazana ameri- cana). Kjæmpekrabbe fra Japan. | Foruden med de ovennævnte Steppehøns er den indenlandske Fuglesamling suppleret med endel nye Exemplarer i forskjellige Ud- viklingsstadier, blandt andet med en fuldstændig Suite Heirer. Ialt er der i Aarets Løb blevet udstoppet ca. 100 Foglefnr Pattedyr er udstoppet 15, blandt hvilke en Elgko, Ren, Hjort, Daa- dyr, Antilope. | Den osteologiske Samling er bleven forøget med 18 No. for- uden med en hel Del Brystben af Fugle. Blandt Skeletterne kan her nævnes: 2 Skeletter af Delphinus albirostris, et desartikuleret Skilpaddeskelet, samt Skelet og Cranium af Lampris guttatus. I Aarets Løb har Museet staaet i Forbindelse med: Professor Dr. Max Weber, Amsterdam. > » Mobius, Berlin. » D'Arcy W. Thompson, Dundee. Mr. Clark, University Museum, Cambridge. Rev. Higgins, Free Public Museum, Liverpool. fra den zoologiske Afdeling. IX Konservator Sparre Schneider, Tromsø Museum. Frøken B. Esmark, Kristiania. Naturaliehandler V. Fric, Prag. — G. A. Frank, London. Fortegnelse over indkomne Gaver. Den zoologiske Station i Triest ved Dr. Graeffe: en Samling Svampe, Coelenterater og Echinodermer fra Adriaterhavet. F. Meidell, Engevighavn: Nephrops norvegicus og Eremitkrebs. Kabelmester F. Bruun-Hansen: en Samling Evertebrater fra Nekø- osen pr. Florø. Chr. Høeg: en Lappedykker. Knud Johnsen Molbakken: en Spurvehøg. Kommunedyrlæge I. Nielsen: Hjertet af et Svin med isiddende Cy- sticercus cellulosus. John Olsen Teigen, Gjermundshavn: Cyclopterus lumpus. Frøken Falck: Phalacrocorax graculus. Maler Barkley: Nephrops norvegicus. Forstmester Sandved ved Rektor Voss: Coryphænoides rupestris fra Hareide pr. Molde. Professor Collett: Draco fimbriatus, Deli, Sumatra. Styrmand Johannesen: en Nereis. Knud Jørstad, Grimo, Hardanger: Gobius, fundet i en Grøft ca. 20010. H. Direktør Friele: Ommatostrephes todarus. Geek =-isieen, Bidfjørd, Hardanger: Accipenser sturio, fanget i Simodalsfjord 19% 88. Kaptein Rasmussen: en Kakadue. Grosserer Schønberg: Fuligula ater fra Manger. Fyrvogter v. d. Lippe, Høievarde: Colymbus arcticus. Aksel Olsen, Almenningen, Nordfjord: Pennatula borealis. Skolebestyrer Salvesen, Farsund: Syrrhaptes paradoxus og Fudro- mias morinellus. Anders Kalven, Dimmelsvik: Syrrhaptes paradoxus. Stud. med. Hvoslef: Fiske, Mollusker og Krebs fra Suez og Diamond- Island. Kaptein Angell: en Slange fra Haiti. Bjørn Paasche: en dobbelt Bekkasin. Sogneprest U. Sverdrup, sen.: Accipenser sturio fra Balestrand, Sogn (125 88). X Indberetning 1888 Wilhelm Iversen, Valestrand: Trachinus draco. Sogneprest Hansen, Daviken: Gordius aquaticus. Kaptein M. C. Bull, Sørvær: Foster af Balænoptera Sibbaldu. Rektor Voss, Aalesund: Coryphænoides rupestris. E. A. Hamre: Alosa vulgaris fra Lekanger, Sogn (Pr Lods Ringdahl: 3 Balaner fra en Blaahval. Stud. med. Johan A. Høeg: 5 Falco tinunculus (juv.). Glasmester Thomsen: Cypselus apus. Tekniker Lie: Acantolepis silus, Chimæra monstrosa og Centronotus. Kaptein Matzau: Stor Drypsten, impregneret med Svovl. Svovl- gruberne ved Girgenti. Kaptein Falck: Foster af Hyperoodon diodon. Frk. Stamer: Trachinus draco. O. P. Præsteng, Hemnæs, Nordland: Trigla gurnandus. Kaptein Evjenth: Tand af Pristis antiquorum. Stud. jur. Hugo Mowinckel: Crex prætensis og Rangifer tarandus (juv.). Konsul Carlo Thomsen: en Samling udstoppede Fugle fra Guatemala. Kaptein Hansen: en Antilope fra Kaukasien. | Skolebestyrer Salvesen, Farsund: Strepsilas interpres og Tringa canutus fra Lister. Rev. Higgins, Liverpool: en Kjæmpekrabbe fra Japan. Dankert Wiese, Osmundsvaag: Cyclopterus lumpus. I. Haarvold: Mineraler fra Finmarken. Styrmand Huun: Kamæleon, Eremitkrebs og en Helix fra Algier. Tandlæge Høeg: en Lappedykker. Direktør Friele: Lepus timidus og Somateria mollissima (juv.). Skolebestyrer Salvesen, Farsund: Surnia nyctea og Astur palum barius. I. Bratespe, Hardanger: en Tangsnelle. Konsul Christian Børs, Newyork: Skind af Rocky-Mountains-Geden. Dr. Klaus Hanssen: Menneskefoster fra Slutten af 2den Maaned. A. Almenning, Nordfjord: Astrophyton Linckii. Iste April 18890. C. Th. Thomassen. James A. Grieg. Indberetning fra Bergens Museums botaniske Afdeling. Arbeidet ved den botaniske afdeling har i det forløbne aar lige- som tidligere gaaet 1 praktisk-videnskabelig retning og har fornem- melig gaaet ud paa fortsat undersøgelse af de i vort land optræ- dende, økonomisk vigtige plantesygdomme. Ved to reiser til Jæderen i midten af juni og slutningen af juli 1888 foretoges en indgaaende undersøgelse af de i de udstrakte jæderske skovplantninger forekommende sygdomme paa naaletræerne, en undersøgelse, der bragte interessante resultater, idet den gav tor- klaringen paa, hvorfor flere af de træsorter, til hvilke man ved an- lægget af plantningerne havde stillet store forhaabninger, aldeles ikke har villet trives. Dette gjælder særlig den østerrigske fure (Pinus austriaca Höss), som 1 tidligere aar blev plantet i meget stor udstrækning, da erfaringerne fra Tyskland gik ud paa, at træet eg- nede sig særdeles vel for veirhaarde strøg. Denne erfaring holdt ogsaa stik for Jæderens vedkommende forsaavidt som træerne voksede særdeles kraftigt i endel aar. Senere indfandt der sig imidlertid vantrivsel, og for tiden er der blandt de mange tusen østerrigere Haøver hele |ædeéren neppe et friskt træ; de allerfleste er ganske udgaaede, de, som endnu er i live, holder paa at dø. Endel, men ikke meget, bedre er forholdet i de bergenske plantninger. Aarsa- gen til denne almindelige vantrivsel viste sig at være en hidtil ukjendt sygdom, der angriber naalene og grenene, særlig af de unge skud, og som bevirkes af en parasitsop, som synes at være aldeles ukjendt i andre lande. Foruden den østerrigske fure angriber den samme sygdom ogsaa buskfuren, uden at den dog synes at skulle blive farlig for dette træ. XI Indberetning 1888 Af de øvrige træsorter i de vestlandske skovplantninger har særlig lærken vist tilbøielighed til at gaa ud. Aarsagen viste sig at være en i Tyskland og Danmark særdeles frygtet parasitsop (Pzgiza calycina), der bevirker »brand« paa grene og stammer, og meget ofte ender med at dræbe træet. I enkelte plantninger var sygdommen endnu saa lidet udbredt, at der ved energisk indgriben kunde være haab om at redde træerne. Ogsaa den almindelige fure (Pinus silvestris) har i mange jæ- derske plantninger en farlig fiende i en snyltesop (Melampsora pini- torqua), som — 1 overensstemmelse med erfaringer fra andre lande — kun optræder, hvor der er asp lige i nærheden. Paa saadanne steder maa derfor denne træsort og helst ogsaa buskfuren undgaaes. Ligesom tidligere har der ogsaa iaar været anledning til at faa udført undersøgelse af de paa nytteplanterne forekommende syg- domme ved indsendelse af prøver af de syge planter til afdelingen, en foranstaltning, som visselig vil vise sig betydningsfuld baade i rent praktisk henseende og ved at udvide det videnskabelige kjend- skab til landets plantesygdomme. Bekjendtgjørelse angaaende ind- sendelse af prøver har været offentliggjort igjennem aviserne og i almanaken. Af de sygdomme, som paa denne maade har kunnet gjøres til gjenstand for undersøgelse, fortjener særlig at fremhæves en fra Østerdalen indsendt sygdom paa gran, der synes at være af adskillig økonomisk betydning og ny for videnskaben. Hvis de fortsatte undersøgelser bringer den forventede klarhed over sygdoms- aarsagen, vil udførligere beretning blive afgivet i en særlig opsats i aarsberetningen. Forespørgslernes antal har ialt beløbet sig til noget over 50, et antal, som i forhold til plantesygdommenes økonomiske betydning er altfor lidet, men som finder sin naturlige forklaring 1, at det først er ved oprettelsen af museets botaniske afdeling, at plantesygdom- mene er bleven gjort til gjenstand for mere omfattende undersøgel- ser her hos os. Dette felt af den anvendte botanik laa tidligere aldeles nede, og det er derfor naturligt, at sansen for sagens store betydning ikke endnu har kunnet vækkes i saa høi grad hos os som i andre lande, hvor anledningen til undersøgelse af syge planter alle- rede i lang tid har været givet, tildels ved en særlig, statslønnet »konsulent for plantesygdomme<, hvis virksomhed netop falder sam- men med denne del af arbeidet ved museets botaniske afdeling. Med bistand af Selskabet for Norges Vel paabegyndtes ifjor sommer experimentelle undersøgelser over nogle af vore vigtigste plantesygdomme og midlerne til deres bekjæmpelse. Om disse for- fra den botaniske afdeling. XIII søg er beretning afgivet til det nævnte selskabs aarsberetning, til hvilken derfor kan henvises. Det jordstykke, som stilledes til afde- lingens disposition i denne anledning, viste sig desværre altfor lidet til, at mere omfattende dyrkningsforsøg kunde foretages, og er des- uden saa ufuldstændig indgjærdet, at forstyrrelse af kulturerne næsten med sikkerhed kan paaregnes at ville finde sted. Disse forsøg vil derfor vanskelig kunne fortsættes — ialfald ikke i nogen større ud- strækning — før det større grundstykke søndenfor museet blir sat i dyrkbar stand og indgjærdet, saa forsøgstfeltet kan udvides endel. Foruden over plantesygdommene har ogsaa arbeiderne over klipfiskens mugsop været fortsatte, for de rent praktiske forsøgs vedkommende paa bekostning af fiskeriselskabet. Af resultaterne fortjener at fremhæves, at tilblanding af borsyre til saltet — idet- mindste I større mængder — har vist sig som et sikkert præserva- tiv mod soppen, tvert imod hvad man fra andre hold har paastaact. Idetmindste for visse klipfiskesorters vedkommende turde dette re- sultat blive af praktisk betydning. Afdelingens samlinger er i aarets løb fuldstændig omordnede, idet hjørneværelset mod sydvest i 2den etage er stillet til afdelingens disposition. Til dette værelse er den plantepathologiske sam- ling bleven overflyttet, og i samme rum har ogsaa to samlinger af norske karplanter fundet plads. De ældre norske herbarier, hvoriblandt museets del af afdøde prof. Blytts samling, er sammen medde udenlandske karplanter og de lavere planter an- bragte 1 et dertil anskaffet skab i det lille arbeidsværelse i Iste etage. Pen plantepathologiske samling er betydelig forøget, dels ved indsendte eksemplarer af syge planter, dels og væsentligst ved indsamling paa de ovenfor nævnte ekskursioner. Særlig smukke ting har man modtaget fra hr. proprietær Ole Evenstad i Storelve- dalen og hr. forstkandidat Thorsen, bestyrer af planteskolen paa Sandnæs ved Stavanger. Med understøttelse af forstvæsenet opholdt sidstnævnte sig ved museet for at studere den plantepatologiske samling og sætte sig ind i den mikroskopiske undersøgelse af plante- sygdomme. Herbarierne har faaet sin væsentligste tilvekst gjennem presten Henrik Greves samlinger, som af hans efterladte blev skjænket til museet. Samlingen omfattede: I) norske fanerogamer og karkryptogamer, 2) norske moser, 3) nyzeelandske planter. De norske fanerogamer var tildels slemt medtagne af dyr; de XIV Indberetning 1888 nyzeelandske planter derimod og moserne er vel konserverede. Særlig var den meget righoldige mossamling en værdifuld forøgelse, da moserne var yderst svagt repræsenterede i de tidligere samlinger. Tidsskriftet »Naturen« har fremdeles været udgivet med under- tegnede som redaktør. Af redaktionskomiteen er hr. kjøbmand Friele udtraadt. Iste april 18890. Dr. J. Brunchorst. Indberetning fra Bergens museums historisk-antikvariske atdeling. (Hermed PI. I.) Afdelingen har i løbet af det forbigangne aar mistet sin for- mand, borgermester Platou. Allerede i 1850 blev han indvalgt i museets direktion, hvoraf han dog ved sin fraflyttelse fra Bergen udtraadte i 1853. Da han i 1864 var kommen tilbage hertil som borgermester, indtraadte han paa ny i direktionen, hvor han fra 1875 var viceformand og formand i den historisk-antikvariske afdeling. Platou var en mand med stærke videnskabelige interesser og fuld af iver for museets fremgang. Samtidig med Platou døde afdelingens konservator, Anders Lorange, efter lang tids sygelighed. Han blev ansat ved museet i 1873 og var knyttet til det, dog med en afbrydelse af omtrent et halvt aar i 1876, til sin død. I den tid, han var konservator, har han offentliggjort fortegnelsen over den antikvariske samlings tilvext for hvert aar i aarsberetningerne fra foreningen for norske fortids- minders bevaring, og har sammesteds udgivet indberetninger om sine reiser og undersøgelser paa Søndmør, Lister, Søndhordland, He osv for arrene 1874, 1877,1 1878, 1879, 1881 og 1882. Hans tiltagende sygelighed hindrede ham i at foretage længere reiser i de senere aar; dog udførte han endnu i 1887 en undersøgelse af Storhaugen paa Karmøen (skibsfund), hvis resultater han har meddelt i museets aarsberetninger. De dersteds offentliggjorte beretninger fra nærværende afdeling er ligeledes forfattede af ham. Et større verk om den yngre jernalders sverd, hvorpaa han havde arbeidet i flere aar, var ikke færdigt fra hans haand, men vil snart blive udgivet ved ingeniør Delgobe, som efter forfatterens ønske har fuldført de T — k XVI Indberetning 1888 ikke bearbeidede dele af verket efter hans notiser. Lorange var enthusiastisk virksom for sin videnskab og havde et lykkeligt greb paa at finde og faa frem, hvad de forskjellige egne bød af oldtids- minder, ligesom han som konservator havde et praktisk, greit skjøn. Museet har lidt et stort tab ved hans bortgang. Som hans eftermand er med kirkedepartementets approbation ansat hidtilværende amanuensis ved Upsala oldsamling, cand. Gabriel Gustafson; som midlertidig konservator fungerer literat Johan Bøgh. De ovenfor nævnte omstændigheder har ganske naturligt bevir- ket, at samlingernes tilvext i 1888 viser sig endel mindre end sæd- vanligt, og at ingen undersøgelser har kunnet foregaa for museets regning. Bergens samlag har ogsaa det forløbne aar givet bevilgning til indkjøb af national-ethnografiske gjenstande, hvorved denne afdeling af samlingerne har kunnet kompletteres, uden at det almindelige budget er bleven for stærkt betynget. Den tid, da museet kunde glæde sig ved en stærk tilstrømning af gaver, er forbi, og priserne for baade jordfundne sager og især for øgjenstande fra senere tider er paa grund af den stærke efter- spørgsel stegne saa voldsomt, at museet allerede har vanskelighed for at erhverve de nationale industri- og kunstgjenstande, som by- des det. Imidlertid er samlingerne 1 aarenes løb saa meget forøgede, at der tiltrænges nye udstillingsskabe, og delvis en anden ordning vil blive fornøden, for at gjenstandene kan blive bedre tilgjængelige saavel for forskeren som for den almindelige besøger. Fuldstændig katalog over oldsamlingens tilvext vil som sæd- vanlig blive meddelt 1 aarsberetningen fra foreningen for fortidsmin- ders bevaring. Denne samling har faaet en forøgelse af 19 numere fra sten- alderen, hvoriblandt er at mærke 1 kvartsbryne fra Re i Time, Jæ- deren, I stenhakke fra Halsenø, I kniv af hærdet kalksten, sand- synligvis fra Moster (afb. fig. 1), I buet øx med skafthul, haard skifer, fra Ysteaas i Graven, 1 flintekniv, der er fundet tilfjelds i en røs paa sætervei ved Jordalsstøen, Nærødalen, og en ligeledes buet øx af lysgraa, med sort isprængt granit, fra Halkelsvik, Volden. De to nævnte øxer har samme form og er slebne til en skarp, paa begge sider over skafthullet gaaende ryg; selve skafthullet har den egenhed, at det i den ene ende er meget smalere end i den anden. Baade heri og i formen ligner de den i museets aarsberetning 1836 Nil % NU Tr Np TN DOS age Å V å Me. Sung 'o BEH. Amat. Chriotiamiar. G ? fra den historisk-antikvariske Afdeling. XVI side 252 omtalte stenøx fra Finneteigen paa Voss. Flintekniven fra Jordalsstøen er nærmest at bemærke paa grund af findestedet. Ældre jernalder er blevet forøget med 6 fund, hvoraf dog det ene er blandet sammen med et yngre jernalders, i det hele 16 gjen- stande. Deriblandt kan mærkes fund fra en kvindegrav ved Sand- næs, Jæderen, hvor der i en krukkeformet, ikke ornamenteret ler- urne laa brændte ben, forbøiede jernstykker, muligt baand og beslag til et kar, korsformet spænde med dyrehoved, ravperle, kvartsbryne og haandsneldehjul. Brudstykker af et i sin balg nedlagt sverd er indkommet fra den haug ved Ebne i Jelse, hvorfra museet ifjor fik de 2 eiendom- melige, klokkeformige glasbægre. Fra Kalnes paa Jæderen er indkommet I usædvanlig stor urte- potformet lerurne, og fra en rundhaug paa Lillesund i Torvestad, Karmøen, 2 saadanne, der stod ved siden af hinanden paa haugens pimdFompivne af stené. Den ene af dem, forsiret og af rød, fin masse, var tom; den større, som indeholdt resterne af ligbaalet, viser den egenhed, som, saavidt vides, hidtil er uden sidestykke, at den støtter sig paa korte, tykke ben. Mnsrenjernalder har faaet en tilvext af 15 numere med i' det hele 49 gjenstande. Blandt disse maa særskilt mærkes de 2 vakre sølvhalsringe, fundne paa Skjervø i Finmarken og kjøbt hos juveler Hammer hersteds, begge dannede af snoede sølvstænger, men lidt forskjellige (afb. fig. 2 og 4). Fra Spilderen, Ørnæs, Helgeland, er indkjøbt et lidet net fund (kvindegrav), bestaaende af 2 enkelte skaalformige spænder med noget særegen ornamentation, en rund, keltisk spænde (afb. fig. 6) af rigt forgyldt bronce med 2 tunger og de for disse smykker al- mindelige figurer, 3 grønne glasperler, lidt forskjellige i form, farve og størrelse, samt 1 liden hvid rullesten. Fra Fondenes, Frfjord annex, Jelse, er indsendt 1 spydspids og I haandledsbøile af bronce (dib.fig. 5). Som sædvanligt er indkommet flere saavel eneggede som tve- eggede sverd, tildels sammenbøiede eller kløvede. Et tveegget bøiet sverd fra Opland paa Voss omsluttede et ganske lidet øxe- blad. Fra den samme haug paa Bakke i Jondal, hvorfra samlingen forrige aar fik et vakkert, kløvet sverd med sølvbelæg paa hjalterne, er atter indsendt I tveegget sverd af samme form som det tidligere, der først er forsøgt bøiet og derefter er kløvet, nederdelen af et øxeblad sandsynligvis behandlet paa samme maade, en jernklump, der synes at være knappen til et tredie sverd samt et redskab af 2 XVIII Indberetning 1888 jern, der har nogen lighed med tangen paa sverd, men som for tiden ikke lader sig bestemme (fig. 3). Midten af haugen er ud- gravet for længere tid siden, det første sverd blev fundet i vestre ende, de i 1888 indsendte sager i østre. Der synes saaledes at have været 2, kanske 3 begravelser i den store røs. Et lidet fund fra Vatnedal i Etne, tveegget, sandsynligvis da- masceret sverd med rette, smale hjalter, spydspids og øxeblad, kan fremhæves paa grund af den fortrinlige tilstand, hvori sagerne fremkom. Den middelalderske samling har kun faaet en liden tilvext. Dog maa omtales de sager, som antikvar Nicolaysen fandt ved under- søgelser af 3 grave i Lyseklosters ruiner, sandsynligvis abbedsgrave, nemlig stykker af sko, hvoraf en har kunnet sammensættes til en fodbedækning, der meget ligner nutidens med split foran og smalt taastykke, fremdeles af en slags skindgamasjer, stykker af fjæle, af en stav, nagler, tøistumper, større stykke træ, hvoraf et har lange, tætsiddende nagler eller snarere tynde jernstænger, af uvis bestem- melse, samt en vel bevaret, kraftig hjerneskal, hvorpaa sidder rester af kutten. Mynt- og medaljesamlingen er kun forøget med 13 numere. Fra fremmede lande er saagodtsom intet erhvervet, hvad der er saameget mere paafaldende, som vor stærke skibsfart maatte gjøre det let at skaffe museet gjenstande af interesse, især fra asia- tiske lande. Samlingen af ler- og stentøi er forøget med forskjellige gode sager, deriblandt 6 krus af Rhein-gut. * Fra renaissance-tiden er 2 kaarder, 2 Kristus-billeder af bly, der har hørt hjemme i en af de kirker i Sogn, som har været i familien Daaes eie, lampet og lysestager. Den national-ethnografiske samling er blevet forøget med over 100 gjenstande, smykker af sølv (søljer af forskjelligt slags, spænder, knapper o.s. v.), Sølvstøb, tumlinger o.1., sølvskeer, trækar, fornem- melig kjænger, desuden arbeider i jern, staal, ben og messing (bælter med beslag, knive, laas o.s.v.). Dertil kommer endvidere vævede arbeider, hvoraf maa fremhæves 2 gamle tæpper, det ene med sti- liserte blomster og menneske- og dyrefigurer, det andet i grønt og blaat med fuglefigurer (gobelin-imitation). Henimod halvhundrede smaa malede glasruder er indkjøbt, hvor- ved et stort nyt vindu har kunnet sammensættes. Fra Bergens havnekommission har man modtaget en konsol af kalksandsten, hugget i form af en løve, hvilken blev fundet i Vaagen søndenfor spidsen af det forsænkte batteri og omtrent 30 favne ud fra den historisk-antikvariske Afdeling. XIX for muren. Den maa have været anbragt i en af bygningerne paa Bergenhus. Tilslut skal nævnes, at museet fra enkefru Sarah Bull har faaet i gave hendes mands Guarnerius-violin. Man har tidligere gjennem den samme modtaget Ole Bulls notestol af sølv fra Moskva og laurbærkrans af guld fra San Francisco, og fra hans søn Alexander Bull hans Hardanger-violin. Bergen i direktionen for museets historisk-antikvariske afdeling Iste marts 1880. B. E. Bendixen. Henrichsen. Fortegnelse over indkomne Gaver. Fra E. Offerdahl, Sogn: To Toskillinger (Christian IV og Fredrik III) samt en ubestemmelig slidt Mynt. 2. Fra Lars Olsen Spilde, Graven, Hardanger: En lang Pilespids med Tange, fundet sammesteds. 3. Fra stud. art. Conrad Pihl, Nordfjordeide: En Halsring fra Santalistan. 4. Fra Ole Kristoffersen, Sveen: Brudstykker af en Klæberstens- Bolle, fundet i Gravhaug, Sveen. Fetal Lensmand Løvik, Fjære: To Halsjern, det ene med til- hørende Laas (Fangejern). 6. Fra Foreningen for Fortidsminders Bevaring ved Formanden Antikvar Nicolaysen, Kristiania: Stykker af to Sko og Læder- gamasjer, en Hjerneskal, Stykker af en Kiste med lange Nagler Samt at tyndere Fjæle, af Næver, Tøj og én Stav. Fundet i en Abbedsgrav ved Nicolaysens Udgravninger i Ruinerne af Lysekloster. Fra Fru Sarah Bull, Amerika: En Violin (Guarnerius, Cremona), der har tilhørt Ole Bull. MR Ovedæse GA. Hansen, Bergen: r tencent Seddel. United States. 9. Fra Gaardbruger Johan Haavold, Ørsten, Søndmøre: Stykke af en Beitel eller Hulbor, fundet i Røs, Haavold. 10. Fra Mandrup Hjeltnæs, Ulvik: En Dobbelslire, angivelig 200 Aar gammel. 11. Fra Læge Nicoll, Bergen: Et graablaat, hollandsk Krus. 12. Fra Boghandler C. Floor, Bergen: Udstillingsmedaljen i Kjøben- havn 18388. | 2 XX 13. 14. 15: 16. Tyre 18. TG: 20. 21. Indberetning 1888 Fra Universitetets Oldsamling, Kristiania: To Kristusbilleder af Bly fra Tiden efter Reformationen. Antages at være komne fra de Kirker i Sogn, som har tilhørt den der bosatte Gren af Familien Daae. Fra Hans Lau's Efterladte, Bergen: Ft Billede i Ramme og tre Lodder af Ben. Fra Forfatterinden Anna Borch, Kjøbenhavn: Fotografi af Hol- bergs ældste kjendte Underskrift i det Bodleyanske Bibliotheks Protokol i Oxford (1766). Fra Fru Benny Michelsen, Bergen: 3 Par japanesiske Kopper (Yokohama). Fra J. H. E. Ellerhusen, Bergen: 3 Medaljer, somGhweren tidligere havde deponereth i Museer Fra Juveler M. Hammer, Bergen: En Samling gravfundne Old- sager, bestaaende af Sverd, Skjoldbule, to Spyd, Jernhadder, Klinknagler m. m. fra Vik i Sogn, samt to svære Jernhanker, formentlig til Ligkister. Fra Bergens Havnekommission: En Løve, udhugget 1 Kalk- sandsten, fundet under Havnevæsenets Mudringsarbejde uden- for Fæstningskajen. Fra Skolebestyrer B. E. Bendixen, Bergen: 9 Flækkerøsø Potteskaar fra Kjøkkenmøddingen ved Havelse Mølle i Nærheden af Roskilde. Fra John Vatne: Enegget Sverd, en stor Spydspids og Rest af Skaftet til en lignende, en-Celt, en Økse (enBødle knaplignende Stykker. Uvist Findested. Bergen den 26de Februar 1880. Johan Bøgh. Indberetning fra Bergens Museums Bibliothekar. Museets Bibliothek er i Aaret 1888 bleven forøget med 1000 Bind og Hefter, hvoraf 594 Nummere er Gaver. Af dette Antal henhører 753 til den naturhistoriske Afdeling og 247 til den historisk- antikvariske Afdeling. C. Fastings Bibliothek er kun bleven forøget med Hefte 15 Home IV af >Les Fonds de la Mer par L. de Folin og L. Périer«. I Aaret 1887 udgjorde Bøgernes Antal for begge Bibliotheker ismer Ne 3102 No: ret oe Tilsammen 14192 No. Heraf Fastings Bibliothek 799 Bind og Hefter. Bergens Museum staar nu i literær Bytteforbindelse med 136 videnskabelige Selskaber og Institutioner i Ind- og Udlandet, hvis Navne er anført paa Gavefortegnelsen, og flere har yttret deres Ønsker om lignende Forbindelse, hvilke Navne forhaabentlig vil kunne anføres i Aarsberetningen for 1889. Den Tilvæxt, Bibliotheket paa denne Maade erholder, er temmelig betydelig og andrager for Aaret 1888 omkring 600 Bind og Hefter, hvilket dog væsentlig har sin Grund i, at flere videnskabelige Institutioner har, som Indledning til Forbindelsen, fremsendt bindstærke Serier af deres udgivne Skrif- ter, hvad naturligvis ikke kan ventes at ville blive Tilfældet i kom- mende Aar. Bergens Museum 17de April 1889. P. Hysing. XXII Indberetning 1888 Fortegnelse over Gaver til Bergens Museums Bibliothek i 1888. Norge. Overlæge D. C. Danielssen, Dr. med. & phil. Leopoldiana, amt- liches Organ der kais. Leopoldino-Carolinischen deutschen Akademie der Naturforscher. Jahrg. 1888. Note on the Variations of Amphiura Chiajii. By F. Jeffrey Bell. (Annals and Magazine of natur. hist. 1887.) Description of a new Species of Evechinus. By F. J. Bell. (Ann. and Mag. 1887.) Report on a zoological collection at Christmas Island. No. VII Echinodermata by F. J. Bell. * (Proceéd. of fe zøøne Society of London 1887.) Studies in the Holothuroidea. Descriptions of new species by J. Bell. (Proceed. of the zool. Soc. ot Lord Echinodermic fauna of the island of Ceylon by J. Bell. Scien- tiic. transact+Ser2 Nous Sveriges Statskalender 1888. Bulletin de la Société zoologique de France pour lannée 1888 Tome Instruction pour la récolte des objets d'histoire naturelle a la mer par G. Pouchet Pans Catalogue des Crustacés marins recueillis aux Acores. Avec 4 pl. par Th. Barross. Billemsss ee: Sur le structure des muscles des mollusques lamellibranches. Par Raphael Blanchard. (Bulletin de la Société zoologique de France Tome XIII 1888.) Annelés. (Extrait du dictionaire encyclopédique des sciences medicales par Raph. Blanchard 1887.) Tijdschrift der nederlandsche dierkundige Vereeniging. Serie 2 Deel II 1—2. Leiden 1888. 38. Do. Supplement» Dee IT 14855513: Ubersicht der Seethierenfauna des Golfes von Triest. Wien 1888. (18: Annales de la Société Royale Malacologique de Belgique. Tome XX. Année 1857. Bruxelles 65er Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft fur vaterlandische Cultur. Breslau 188818. Note zur la prétendu obscurite du fond de l'ocean par Dr. G. Pouchet. (Extrait des comptes rendus de la Société de Biologi 1887. Paris. 8.) fra Bibliothekaren. XXII Instruction pour la récolte des objets dhistoire naturelle a la mer par G. Pouchet. Annual report of the Yorkshire philosophical Society 1887. Vork 1888. 8. Arbeiten aus dem zoologischen Institut zu Graz. Bd. I og Bd. IT. No. 1—3. Leipzig 1886 -87. 38. Sur un nouveau Cyamus parasite du Cachalot, par G. Pouchet. Paris 1888. 4. NoøersuNaprétendue obseunté du fond de loceéan. Paris Tes Boghandler F. Beyer. Beyer's Weekly News, a special Tourist News- papers. bersen. 4. Dr. Brunchorst, Konservator. Annales de la Société belgique de Microscopie. Tome VII 1880—81. Bruxelles. 8. Ed. B. Giertsen, Boghandler. Illustrated Norway. Bergen 1888. 4. Fru Ida Jessen. Den Danske Skue-Plads, deelt udi 7 Tomer. Kjø- benhavn 177,18. Dr. Fr. Nansen, Konservator. Nerveelementerne, deres Structur og Sammenhæng 1 Centralnervesystemet. Kristiania 1887. 38. Fiskeriselskabet. Norsk Fiskeritidende 1888. Aarsberetning 1887. Bergen. 38. Rektor Henrichsen. Indbydelsesskrift til Examen i Katedralskolen 1887. Skolebestyrer Berner. Do. for den tekniske Skole. Skolebestyrer Bendixen. Tanks Skoles Aarsberetning 1888. Stiftamtmand Hoffmann. Lovtidende for 1888. Cand. phil. Johan Bøgh. Bergens Kunstforening i 50 Aar. Bergen KOSS: Justitsdepartementet. Norsk Lovtidende 1887 og 88. Finants- og Tolddepartementet. Storthings Efterretninger 1836—54 Bd. 1 Hft. 4—10. Christ. 1887—88. 38. 37 ordentlige Storthings Forhandlinger 1888. r1o Dele. Krist. 8. Medicinalkontoret. Medicinaltaxten for 1888. Veterinærtaxten for 1888. Fortegnelse over Læger, Tandlæger og Dyrlæger 1888. Det statistiske Centralbureau. Norges officielle Statistik 3die Række, følgende No. (1888): No. 54. Statistiske Oplysninger om Norges Jordbrug og Fædrift 1876 —1885. » 55. De offentlige Jernbaner. 1886—1887. » 57. Tabeller vedkommende Skiftevæsenet i Norge 1885. XXIV No. 58 » 60. Or. > 62 » 64. 65: > 166: DO » 68. 0! DO » 7 I ft 2 » 73: » 74- » AS DEG DEE 0 DK > 180! DS Indberetning 1888 Beretning om Skolevæsenets Tilstand i Norge 1883. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler 1887. Tabeller vedkommende Arbeidslønninger i Aarene 1875, 1880, 1885. Rekrutteringstatistik for den norske Arme 1887. Fattigstatistik 1884 og 85. (Aargang 19 og 20.) Tabeller vedkommende Norges Sparebanker 1887. Tabeller vedkommende Norges Postvæsen 1887. Den norske Statstelegrafs Statistik 1887. Livs- og Dødstabeller for det norske Folk efter Erfa- ringer for Tiaaaret 1871/19—189/1. Tabeller vedkommende Norges Kriminalstatistik 1885. Oversigt over de vigtigste Resultater af Norges Kri- minalstatistik 1846—85. Beretning om de Spedalske i Norge i Femaaret 1881—85. Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter 1886—387. Tabeller vedkommende de faste Eiendomme 1876—85. Beretning om Skolevæsenets Tilstand i Norge 1884. Beretning om Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge 1886. Beretning om Rigets Distriktsfængsler 1887. Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed 18387. Den civile Retspleie i Aaret 1886. Tabeller vedkommende Norges Kriminalstatistik 1886. Tabeller vedkommende Norges Skibsfart 1887. Tabeller vedkommende Norges Fiskerier 1887. Statistisk Aarbog 1888. Meddelelser Bd. 6: 1888. 68. Videnskabsselskabet i Kristiania. Forhandlinger 1887. 38. Den geografiske Opmaaling. Topografisk Kart over Namsens østre Del. Po:42 A pøf20 Bi Do: Do. over Sitskogen. Fiskekart over Varangerfjorden. 3 Blade. Geologiske Karter. 15 A Eidsberg og 26 C Aamot. Topografiske Karter. 23 A og 48 B. Professor Dr. H. Mohn. Beobachtungen der russischen Polarstation an der Lenamiindung 1883—84. Theil 2. Meteorolog. Beobachtungen. St. Petersburg 1886. 4. fra Bibliothekaren. XXV Bulletin météorologique du Nord année 1887. Kjøbh. 4. Tordenveirenes Hyppighed i Norge 1867—83. Krist. 1887. 38. Les orages dans la péninsule Scandinave par H. Mohn et H. Hildebrandson. Upsal 1888. 4. Veiledning til Udførelse af meteorologiske lagttagelser ved det norske météorologiske Instituts Stationer. Krist. 1888. 8. Bulletin météorologique du Nord publié par les instituts météoro- logiques de Norvége, de Danemark et de Svéde. Année 1874—86. (Copenhagen 1888. Fol. Beobachtungs-Ergebnisse der norwegischen Polarstation Bossekop meaten Thed 1 Kristi 4 Studier over Nedbørens Varighed og Tæthed i Norge. (Sepa- netaltyk af Krist. Vid. Selsk. 1877.) Professor Dr. Gustav Storm. Islandske Annaler indtil 1578. Ud- - givet ved det norske historiske Kildeskrifts-Fond. Krist. 1888. 8. Archiv for nordisk Philologi, udgivet under Medvirkning af flere Lærde ved de 3 nordiske Rigers Universiteter ved G. Storm. binddaKtiist: 18881 8. Overhofintendant Chr. Holst. Universitetets Aarsberetning 1886—87. Kose Or NorsesNæxtrige ved! Professor Schibéler. Bd. 2. Fl. 2. Christ. 1888. 4. Antikvar N. Nicolaysen. Mere om Hov og Stavkirker. Krist. 1888. 38. Den geologiske Undersøgelse. Bømmeløen og Karmøen med Om- givelser af Dr. H. Reusch. Krist. 1888. 8. Konservator Schøyen. Supplement til Siebkes enumeratio insec- orm på I: Tillæg og Berigtigelse til Norges Lepidopterfauna, samt yder- ligere Tillæg til samme. (Vid. Selsk. Forhandl. 1887.) Om Forekomsten af Dipteralarver under Huden hos Mennesker. (Entomol. Tidssk. Årg. Ma Air) Oversigt over de i Norges arktiske Region hidtil fundne Lepi- doptera. (Archiv for Mathem. og Naturvid. Bd. V.) Tromsø Museum. Tromsø Museums Aarshefter XI 1887. Tromsø 1888. 8. Toldkasserer K. Pettersen. Skuringsmærker efter det nuværende strandbelte. (Aarshefter XI 1887. 8.) Den nordnorske Fjeldbygning. (Aarshefter X.) De geologiske Bygningsforholde langs den nordlige Side af Törne-Træsk, med 1 Tv. Den geolog. Forenings Forhandlinger 1887. Bd. IX. XXVI Indberetning 1888 B.C. Drolsum, Universitetets Bibliothekar. Universitets-Bibliothekets Aarbog 1887. 8. Hartvig Munthe, Ingeniør-Løitn. Ffterretninger om Familien Munthe. adle Hefte. Christ. 11885118. Bøger indkomne ved Bytte. Sverige. Kgl. Vetenskaps Akademien. Handlingar, ny följd. Bd. XXI No. I og 2 1886—87. Stockh. 4. Atlas i Folio, innehållande 6 Taflor och 13 Tabeller till F. A. Smitts kritiska Förteckning öfver de i Riksmuseum befind- liga Salmonider. Bihang till Akademiens handlingar. Bd. 13. Afdeling 1—4-. Stockh. 1887—88. 8. Öfversigt af Akademiens förhandlingar 1888. Årg. 45. Stockh. 8. Upsala Universitet. Sveriges offentlige bibliothek i Stockholm, Up- sala och Lund. Accessions-Katalog II ved E. W. Dahlgren. Stockh. 1888. 8. | Bulletin mensuel de IObservatoire méteorologique de I'Univer- site DUpsalar Vol RIX SSA Kulturhistorisk Museum i Lund. Vågledning för besökande vid G. J. Karlén Bund 185500. Samfundet till nordiska museets fråmjande. Minnen från nordiska museet. Bd. 2. Ved A. Hazelius. Stockh. Tverfol. Afbildningar af föremål i nord. Mus. 1888. 4. Das nordische Museum in Stockholm. Stimmen aus der fremde als Beilage zu Föhrer durch die Sammlungen des Museums. Stockh. 1888. 8. Runa, Minnesblad från nordisk museum 1888 ved Hazelius. Alle med Tegninger og Illustrationer. Slöjdföreningen. Meddelanden från svenska slöjdföreningen i Stock- holm 1888. 38. Docent C. Bovallius. Mimonectes, a remarkable genus of Amphi- poda hyperidea. Upsala 1885. 38. Amphipoda synopidea with 3 pl. Ups. 1886. 38. Notes on Pterygocera arenaria with 4 pl. Stockh. 1878. 38. (Bihang till Akad. Handl. Bd. 4.) Thranites — ett nyt slågte af familien Portunidæ från Skandin. kuster. Stockh. 8. (Öfversigt af Akad, förhandl. 1876.) Janthe — a new genus of Isopoda with 3 pl. (Bihang Bd. 6 1881.) A new Isopod from the coast of Sweden w. 2 pl. (Bih. 1885 Bd. 10.) fra Bibliothekaren. XXVII A new Isopod from the Swedish arctic expedition of 1883 with gapl» (Bil. Bd. 10 1885.) On some forgotten genera among the amphipodous crustacea er på. (ib. 10 1885.) Remarks on the genus Cysteosoma or Thaumatops w. I pl. (Bih. 11 1886.) Notes on the family Asellidæ. (Bih. 11 1886.) Isopoda, new or imperfectly known I—1II. (Bih. 10—12 1885—87.) Systematical list of the Amphipoda. (Bih. 11 1887.) Arctic and antarctic Hyperids w. 8 pl. (Vegaexpeditionens vetenskapl. Iakttagelser Bd. 4 1884.) Embryologiska studier I Om Balanernas utveckling. (Akad. Afhandl, 1885.) En resa i Talamanca-Indianernes land. Stockh. 1886. Interoceaniska samfårdsvågor i Central-Amerika. Stockh. 1887. 8. En segling i Las Perlas-arkipelagen. Stockh. 1885. 38. Antiquités céramiques trouvées dans le Nicaragua en 1882. (Antiquar. Tidsskrift för Sverige Del. 9.) Universitetet i Lund. Acta Universitatis Lundensis. Tm. XXIII. Lund 1888. 4. Dr. A. W. Ljungman, Orust. Bohuslånsk Fiskeritidsskrift 1887 och 11888. Göteborg. 38. Handlingar rörande åtgårdar till samfårdselns förbåttrande inom Bohuslånska skårgården. Samlingen No. 5—7. Lektor P. Olsson, Östersund, Jemtland. Om Myrornes liv. Öster- sund. 8. Ett Graffynd från vikingatiden i Rödöns socken i Jemtland. Nya bidrag till kånnedomen om Jemtlands fauna. I och II. Om Sarcotaces och Acrobothrium, två nya Parasiter från fiskar. Om en anmårkningsvård varietet af gunellus vulgaris, Cuv. Beråttelse om en zoologisk resa till Bohuslån och Skagerak 1868. Do. do. till Norges vestkust 1867. Dr. A. Wirén i Upsala. Beitråge zur Anatomie und Histologie. Amnekdenmit 5 Tafl. on A. Wirén. Stockh. 1887. 4. Danmark. Det Kgl. Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn. Skrifter. 6te Række Bd. IV. No. 4. Om Arterne af Slægten Cyamus ved F. Litken. Kbh. 1887. 4. » 5... Om det arktiske Dybhavs Tudsefiske ved F. Liitken. XX VIII Indberetning 1888 No. 6. Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus ved C. Litken. 4- Skrifter — den historisk-philosofiske Afdelings 6te Række Bd. 2 No. I om den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner ved I. Finnsen. Kjøbh. 1888. 4. Oversigt af Selskabets Forhandlinger 1887 og 1888 No. 1—3. Den naturhistoriske Forening. Videnskabelige Meddelelser Aargang 1887. Kjøbh. 38. Kolderup Rosenvinge. Undersøgelser over ydre Faktorers Indfly- delse paa Organdannelsen hos Planterne, med 3 Tavler. Kjøbh. 1888. 8. Universitets-Jubilæets danske Samfund. Comoedia de Mundo et Paupere; et dansk Skuespil fra det 17de Aarhundrede. Ud- givet ved S. Birket-Smith. Kjøbh. 1888. 38. Dr. Jonas Collin. Bidrag til Kundskaben om Danmarks Fuglefauna. Supplement til Skandinaviens Fugle. Kjøbh. 18838. 38. Brachionopoder, Muslinger og Snegle fra Karahavet ved J. Collin. Kjøbh. 1886. 8. Dr. J. Hansen. Oversigt over det vestlige Grønlands Fauna af malakostrake Havkrebsdyr med 7 Tavler og Kart. Kjøbh. 100708. Belgien. Musée Royal d'histoire naturelle Belgique. Bulletin Tome V. Brux- elles 1888.118. La Société Royale des sciences de Liége. Memoires Série II Tome XIV et KVA Bruxellesiusssng Prof. Dr. P. J. v. Beneden. Histoire naturelle des Balénoptéres. Bruxelles 1887. 9. Frankrig. M. H. Viallanes. Études histologiques et organologiques sur les centres nerveux å les organes des sens des animaux arti- culés par M. H. Viallanes. (Annales des Sciences natur. 180) Dr. J. Poirier. Trématodes nouveaux ou peu connus par J. Poirier. 18863. Description dHelminthes nouveaux du Palonia frontalis par Poirier. Note sur une nouvelle espéce de distome parasite de Ihomme le Distomum rathouisi par Poirier. fra Bibliothekaren. X XIX Observations anatomiques sur le genre Urocyclus par Poirier. Recherches anatomiques sur IHalia priamus (Risso) par Poirier. Contribution a Ihistoire des Trematodes par Poirier. Appareil excreteur et systeme nerveux des Duthiersia expansa Edm. Perrier et du Solenophorus megalocephalus Creplin par Poirier. A. Girard. Bulletin scientifique de la France et de la Belgique avec planches. Serie III. r1re année No. 1— VIII. Paris 1888. 8. Museum dHistoire naturelle de Lyon. Archives Tome 4. Lyon NEST. Bureau international des poids et mesures. Traveaux et Memoires, publiés sous Iautorité du comité international par le direc- eu du bureaunr Im. 1SVE Paris 1883 28814. Ministéres de la marine et de linstruction publique. Mission scienti- fique du Cap Horn 1882—83. Tome VI Zoologie, tome IV Géologie, tome I Histoire de voyage, tome III Magnétisme terrestre, avec planches. Paris 1886—88. 4. Holland. Hubrecht, Prof. A. A. W, Dondersia festiva, genus & species nova mes2 had door AM VW Hubrecht: Utrecht 1888. 3. Het Génootschap Natura-Artis Magistra te Amsterdam. Bijdragen tot der Dierkunde. Aflevering 14—16. Amsterdam 1887 —88. 8. Feestnummer uitgegeven bij Gelegenheit van het 50jarig bestaan van het Génootschap. Amsterdam 1888. 4. Koninkl. Natuurkundige Vereeniging, Batavia, Java. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch-Indie. Serie 8. Deel VIII. Batavia 1887. 38. Italien. Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Atti, Processi verbali Vol. VI. Pisa 1887—389. Do. Memorie Vol. VIII og IX. Pisa 1886—88. 38. Reale Accademia Dei Lincei. Atti. Serie 4 Vol. III Semest. 1 —2. Vol. IV Semest. 1—2. Roma 1887—88. 4. Reale Accademia delle Scienze dell Instituto di Bologna. Memorie, Serie 4 Tome VII—VIII. Bologna 1887—88. 4. Societa di Naturalisti di Modena. Memorie, Serie 3 Anno XII Vol. VII fasc. 1—2, Modena 1888. 38. XXX Indberetning 1888 Ministero di Agricoltura, Industria &€ Commercio, Roma. —Annali di Agricoltura 1887: No. » » » » I. OLD 21: 22. 28 Annali No. » » EL 2: Notizie intorno alle condizioni dell agricoltura. I conti culturali del frumento. Osservazioni fenoscopiche sulle piante. Procedimenti di estrazione dello zucchero dalle melasse. Procedimenti di estrazione dello zucchero. Plancher i Tverfolio. Insegnamento agrario elementare. Studio sulle endemie del cretinismo e dell g0zzo. Notizie & documenti sulle scuole minerarie. Revista del servizio minerario nel 1885. Atti della commissione per de malattic degli animali. Mostre di apparecchi anticrittogamici ed incetticidi. Notizie sulla pesca marittima in Italia. Atti della commissione consultiva per la fillossera. Le R. scuole pratiche e speciali di agricoltura nel biennio 1883—84 e 1884—85. Sull' industria dell amido e sulle principali applicazioni delle sostanze amidacee. Atti delle commissione consultiva per la pesca. Zootecnia. Provvedimenti a vantaggio della produzione equina nell anno 1886. Legislazione sulla pesca. Atti della commissione incaricata di studiare i metodi intesi a combattere la peronospora delle vite. Zootecnia. Provedimenti a vantaggio della produzione bovina, ovina e suina. L'industria dell alcool e& della vinificazione in Germania ed in Austria. Concorzo internazionale di piccole trebbiatrici a vapore pesara 1885. Consiglio di Agricoltura 1886. Scuole superiori agrarie all'estero. I libri genealogici del bestiame rurale. di Agricoltura 1888: Educazione agraria Britannica. Relazione di. Giglioli. Esperienze ed applicazioni del metodo curativo col solfuro di carbonio nel vigneti fillosserati in Italia. Irrigazioni e laghi artificiali della spagna, con atlante. fra Bibliothekaren. XX XI No. 4. Concorsi agrari regionali No. 17 Serie 2a Anno 1882. Concorso di arezzo. » 5. Rivista del servizio minerario 1886. » 6. Le R. scuole pratiche e speciali di agricoltura nel biennio 1885—86 e 1836—87. » 7. Zootecnia. Provedimenti a vantaggio della produzione equina negli anni 1887—88. » 8. Relazione intorno al lavori della R. stazione di En- tomologia agraria di Firenze per gli anni 1883—85. » 0. Larazza bovina macchiata rossa del cantone di Berna. » 10, Atti del concorso internazionale di caseificio, tenuto in Parma 1887. » II. La proprieta del sottosuolo. Studio storico giuridico per Giovanni Abignente. Societå italiana dei Microscopisti. Progetto di statuto. Acireale 1e0S, 5. Sulla constanza morfologica dei micrococchi. Ricerche spiri- mentali di Girolamo Mirto. Acireale 1888. 38. Dr. Giovanni Cuccati, Bologna. Sulla struttura del ganglio sopra- esofageo di alcuni ortotteri. Memoria del Dr. G. Cuccati. Bologna 1887. 4. Prof. Francesco Todaro, Roma. Studi ulteriori sullo sviluppo delle salpe. Memoria di F. Todaro. Roma 1886. 4. Sulla fine struttura della substanzia nigra Sömmeringii. Memo- ria del Giovanni Mingazzini, con I tav. Roma 1888. 4. Sullo sviluppo delle salpe di F. Todaro 1886. Roma 4. Osservazioni anatomiche sopra 75 crani di alienati con I tav. pel G. Mingazzini. Roma 1887. 4. Sopra quattro anomalie e& varieta anatomiche del corpo umano. con 3 tav | Memor. del Dr. M. Giuliani: Roma 1886. 4. Intorno al solchi e circonvoluzioni cerebrali dei primati e del feto umano pr. Mingazzini. Roma 1888. 4. Sulla morfologia del cranio e& del cervello dei delinquenti. Nota del G. Mingazzini. 1888. 38. Encefalo e& cranio di una microcefalo, cranio megacefalo e& cra- nio scafocefalo. Osservazioni anatomiche dei G. Migazzini. Roma 13837.. 3. Rapporti dei muscoli coi tendini. Memor. del M. Giuliani. Roma 1886. 3. Contribuzione alla anatomia e alla fisiologia de tubi di senso de' plagiostomi. Mem. del F. Todaro. Messina 1870. 38. X XXI Indberetning 1888 Ricerche fatte nel laboratorio di anatomia normale della Reale Universita di Roma 1875. 38. Sulla struttura intima della pelle de rettli der MTød Roma 1878. 38. Dr. W. Giesbrecht, Neapel. Elenco dei copepodi pels prDpe W. Giesbrecht. Roma 1888. 4. (Rendiconto della R. Aca- demia dei Lincei 1888.) Marchese Antonio di Gregorio, Torino. Fossili del Giura — lias di segan € di valpore del Å. Gregorio cen 2 pers 18050 Å: Nota intorno a taluni fossili di monte Erice di Sicilia del A. Gregorio. Torino 1886. 4. Sulla fauna delle Argile scagliose di Sicilia (oligocene — eocene) di Å. Gregorio con 3 tav.! Palermomssr på Fossili del dintorni di Pechino di A. Gregorio con 6 pl. Palermo ss2r: Una gita sulle madonie e sall Etna pr. A. Gregorio. Torino 100200. Coralli titonici di Sicilia pr. A. Gregorio. Palermo Nota intorno ad alcuni fossili di Asiago pr. A. Gregorio. Paleamo 188200. Su talune specie e& forme nuove degli strati terziari di Malta e del sudest di Sicilia (Conchiglie) pr. A. Gregorio. Pa- lermo 1882. Fossili titonici (Stramberg Schichten) del biancone di roveré di veloåPalérmørss5: Coralli giuresi di Sicilia.- Pars I, IL, 111. Palermo museer Moderne nomenclature des coquilles, des gastéropodes et des påléeypodesiavecir på Paleimossn: Nota intorno ad alcune conchiglie mediterranee viventi e fossili pel. WA. IGrégorio: Palermo 188600 3 Intorno a un deposito di carnivori sulla vetta di monte Pelle- grino con 4 pl. pr. A. Gregorio. Pisa 1886. 8. Studi un tolani conchiglie mediterrannee viventi e fossili pars I—II e appendice con 5 pl. pr. A. Gregorio. Siena 1884 —85. 38. Reale Istituto veneto di scienze, lettere ed arti, Venezia. Memorie XXII pt. 1—3. Venezia 1884—87. 4. Monografia stratigrafica & paleontologica del lias nelle provincie Venete con: plat. VII e Il Cart Venezia ss fra Bibliothekaren. XXXITI Portugal. Meadémia Real das Sciencias de Lisboa. Communicagoes da com- misao dos trabalhos geologicos de Portugal. Tome I fasc. II 1885—87. Lisboa. 38. Estudo sobre os bilobites e& outros fosseis das quartzites da base do systema silurico de Portugal. Supplemento por J. F.N. Delgado. Lisboa 1888. 4. Observatorio do Infante D. Luiz. OQObservacoes dos postos meteoro- logicos secundo o plano adoptado no Congresso de Vianna D' Austria 1883-84. Lisboa 1886—87. 4- Annaes. Humidade do ar em Lisboa 1856—80. Lisboa 1888. 4. Commission des travaux geologiques du Portugal. Description de la faune jurassique du Portugal. Mollusques lamellibranches par P. Choffat. Lisbonne 1888. 4. Recueil d'études paléontologiques sur la faune crétacique du Portugal. Vol. II fase. 2 par P. de Loriol. Lisbonne 1888. 4. Rusland og Finland. La Société Imperiale des Naturalistes, Moscou. Bulletin 1887 No. 3 —4, 1888 No. 1—2—3. Moscou. 38. Beobachtungen am meteorologischen Observatorium der land- wirtschaftl. Akademie 1877. Hft. 1—2. 38. Die Naturforschende Gesellschaft zu Dorpat. Sitzungsberichte Bd. VIN Ft. 2 1587. Dorpat 1888. 8. Schriften 1887—88. 8. Societas pro fauna et flora Fennica, Helsingfors. Meddelanden Hft. 1—14 med taflor. Helsingfors 1876—88. 38. Beobachtungen ber die periodischen Erscheinungen des Pflanzen- lebens in Finland 1883 von Dr. A. O. Kihlman. Hels. 1886. 4. Acta societatis pro fauna et flora Fennica. Vol. I-IV. Hels. 1877—87. 38. Notiser ur Sållskapets foörhandlingar. Bihang Hft. 1857 och ny serie Hft. 5—11 1862 —75. Hels. 38. Der Naturforscher Verein zu Riga. Korrespondenzblatt XXXI. Riga 1888. 38. Storbritanien og Irland. The Royal Society of London. Proceedings Vol. XLIII and XLIV. London 1887—88. 38. Philosophical Transactions in the Royal Society. Vol. 178 A—B. London 1888. 4. XXX Indberetning 1888 The Royal Physical Society of Edinburgh. Proceedings 1886—387. Edinb. 8. The Royal Dublin Society. The scientific proceedings Vol. V pt. I—8 and Vol. VI pt. 1—2. Dublin 1883—87. 38. Do. Transactions Vol. III and IV Ser. II. The Society of Antiquaries of Scotland. Proceedings 1886—87 Vol. XXI with illust. Edinburgh 1887. 8. The Royal Scotish Geographical Society. The scotish gegraphical Magazin Vol. IV 1888. Edinb. 8. The Royal Society of Edinburgh. Transactions Vol. XXX pt. IV 1882—83, Vol. XXXI pt. I, Vol. XXXII pt. I—IV, Vol. XXXIII pt. I—II 1886—87. Edinb. 4. The Natural History Society. Proceedings and Transactions Vol. I and Vol. II pt. I. Glasgow 1888. 38. The Morphological Laboratory, Cambridge, England. Studies from the morph. laboratory by Adam Sedgwick. Vol. II, IT and IV pt 12. LCondonasss 8. The Greenwich Observatory. Introduction to Greenwich astrono- mical observations 1886. 4. Astronomical results 1886. 4. The Edinburgh Geological Society. Transactions Vol. V pt. IV. Edinb. 1888. 8. Rev. A. M. Normann. Museum Normanianum or a catalogue of invertebrata of Europe and the arctic and north atlantic oceans. London. 8. Prof. W. A. Herdman, Liverpool. The foundation and first seasons work of the Liverpool marine biological station of Putfin island by W. A. Herdman. Liverpool 1888. 38. S. J. Hickson, Cambridge. The structure and relations of tubipora. (Quart. journ. of micr. scienze 1883.) London 1883. 8. Schweiz. Die St. Galleschen Naturwiss. Gesellschaft. Bericht tuber die Tåtig- keit der Gesellsch. im Jahre 1885—86. St. Gallen 1887. Die Schweizer. Naturforscher. Gesellschaft, Bern. —Verhandlungen 1880—87. Basel. 8. L'Institut Natural Genevois. Bulletin tome XXVIIL. Geneve 1888. 8. La Société de Physique et D'Histoire Naturelle de Geneve. Me- moires de Société de Physique et D'Histoire naturelle de Geneve. Tome XXVIII—XXX. Geneve 1884—88. Gr.4. va tg per fra Bibliothekaren. XXXV Mi deeté Melvétique de Sciences Naturelles. Actes 68 et 69 Session. Compte-rendu 1884—86. Genéve. 38. Tyskland. Die Senckenbergische Naturforschende Gesellschaft. Abhandlungen bo å Frankturt åa Mi 1887. 4. Bericht Vol. XV 1888. Frankf. 8. Kol. Bayer. Akademie der Wissenschaften. Sitzungsberichte der mathemath-physikalischen Classe 1881—88. Minchen. 8. Abhandlungen der mathem.-physikalischen Classe Vol. 14—16. Minchen. 4. Gedåchnissreden von R. Hertwig und C. M. Bauernfeind. Minch. 1886—87. 8. Der Naturhistorisch-Medicinische Verein zu Heidelberg. Verhand- lungen meue Folge Bd. 4. Heidelberg 1887. 8. Königl. Sachsische Gesellschaft der Wissenshaften. A. G. Möbius gesammelte Werke Bd. IV, herausgegeben von Scheiber undklemi Lepz 1887. 8. Die Naturwissens. Gesellschaft Isis in Dresden. Sitzungsberichte und Abhandlungen, Jahrgang 1877 und 1888. Dresden Die Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin. Sitzungsbe- richte, Jahrgang 1846 und 47. Berlin. 8. Der Naturwissenschaftl. Verein fir Schleswig-Holstein. Schriften ba VII Hø. I. Kiel 1888. 8. Neue Mittheilungen von den Runesteinen bei Schleswig von H. Hendelmann. Kiel 1889. 8. Die Physikalisch-Medicinische Gesellshaft zu Wirzburg. Sitzungs- berichte, Jahrgang 1887. Wirzburg. 38. Der naturhistor. Verein der Preussisch. Rheinlande, Westfalens und des Reg. Bezirks Osnabrick zu Bonn. Verhandlungen, Jahr- gang 44. 5te Folge Jahrgang 4. Bonn 1887. 8. Do. Jahrgang 5. 1888. Prof. Gerhard vom Rath, eine Lebensskizze, Vortrag von H. Laspeyres. Bonn 1888. 38. Die Kais. Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle. Westafricanische Tagschmetterlinge. KausknovarNerader Akad.) Halle 1888. 14. Die meteorologische Central-Station zu Munchen. Witterungsverhålt- nisse im Königreiche Bayern. Jahrg. 1888. Beobachtungen Jahrg. IX 1887 und 1888. Munchen. 4. Der Verein fir Erdkunde zu Stettin. Jahresbericht 1887. Stettin. 8. 2 XXXVI Indberetning 1888 Der Naturwissenschaftl. Verein zu Bremen. Abhandlungen Bd. X. Bremen 1888. 38. Do. zu Augsburg fir Schwaben und Neuburg. Bericht 29 1887. Augsbils! Die Geografische Gesellschaft zu Bremen. Deutsche geographische Blåtter Bd. XV. Bremen 188518! Der Verein fir Erdkunde zu Halle. Mittheilungen 1887 und 1888. Halle:a5: 8. Die Naturwissenschaftl. Gesellschaft zu Hannover. Hann. 1888. 38. Der Verein fir Erdkunde zu Leipzig. Mittheilungen 1887. Leipzig 1888. 38. Die Naturforsch. Gesellschaft zu Leipzig. Sitzungsberichte Jahrg. 13 u. 14 1886—87. Leipzig 1888. 38. Der Botanische Verein fir Pommern und Brandenburg. Verhand- lungen Jahrgang 28 und 29. Berlin 1887—88. 38. Die Physikalisch-ökonomische Gesellschaft zu Königsberg. Schriften 28 Jahrgang 1887. Königsberg 1888. 4. Der naturwissenschaftliche Verein in Karlsruhe. Verhandlungen Bd. X 1883—88. 38. Association Géologique Internationale. Prof. Dr. Helmert, Directeur. Comptes rendus de la Commission permanente å Nice en 1887. Supplement raport par L. Ferrero. Bedm 188584 Verhandlungen auf der Sternwarte zu Nizza mit. 11 Tfl. Berlin 1888. 4. Die Kgl. Bay. Akad. der Wissenschaften. Ueber die Molekillar- beschaffenheit der Krystalle. Festrede zur Feéerim2ore Stiftungstages 28 Mars 1888 von Dr. K. Groth. Minch. 38. Das bayerische Praecisions-Nivellement. 7te Mittheilung von C. Max v. Bauernfeind. Miinch. 38. Ludwigs Universitet zu Giessen. Covarianten eines ebenen Systems. (Dissertatio v. K. Keil.) Giessen 1888. 38. Ueber eine neue Methode zur Darstellung von aromatischen Suc- cinaminsåuren und Succinimiden. Von F. Earp. 38. Emil Steffahny — Topographie der motorischen Innervations- wege im Rickenmark. J. Daub — Ueber einige die binåren und ternåren Formen be- treffende Aufgaben. Briickel — Untersuchungen iber die reciproke Verwandtschaft in der Ebene: Hefter — zur Theorie der linearen homog. Differentialgleichungen. G. Greim — Die Diabascontactmetamorphose. fra Bibliothekaren. XXXVII G. Heuermann: Können grössere Mengen gebundener Schwefel- såure nachteilig auf die Vegetation wirken? J. Lang — Experimentelle Beitråge zur Kenntnis der Vorgånge bei der Wasser- und Heizgasbereitung. L. Schøn — Ueber Nichtvorkommen der Hypogåasåure im Erd- nussöl. Seitz — Betrachtungen "ber die Schutzvorichtungen der Thiere. R. Hesz — Ueber Waldschutz und Schutzwald. H. Hoffmann — Phrenologische Untersuchungen. (Foregaaende Række Smaaskrifter er Disputatser og Disser- tationer fra Giessens Universitet.) pro EE. Schulze. Zur Stammesgeschichte der Hexactinelliden. Berlin 1887. 4. Ueber die inneren Kiemen der Batrachierlarven, mit 4 Tf. Berlin. 4. Dr. H. v. Ihering. Zur Kenntniss amerikanischen Limax-Arten mise hat beipzs 1337. 3. Prof. Dr. Albrecht. 59 Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte zn Berlin aus der Sektion fir Anatomie. Foer 0 Noll, Frankfurta.M. Der zoologische Garten. Jahr- gang XXVIII 1887, Jahrg. XXIX 1888. Frankf. a. M. 8. Prof. G. v. Rath, Bonn. Vortråge und Mittheilungen. Bonn 1888. 8. Wilhelm Freese. Anatomisch-histologische Untersuchung von Mem- branipora pilosa (L.) nebst einer Beschreibung der in der Ostsee gefundenen Bryozoen. Berlin 1888. 8. Ueber den Krystallstiel der Muscheln, nach Untersuchungen verschiedener Arten der Kieler-Bucht von B. Haseloff. Osterode 1808.. 3. (Begge er Inaugural-Dissertationer.) Dr. L. Plate. Studien iiber Protozoen. (Separatabdruck aus den zoolog. Jahrbuchern Bd. 3 1886.) Marburg 1887. 38. Prof. Dr. A. Kölliker. Zur Kenntnis der quergestreiften Muskel- Kemer FA Nbepzøre8se 810 K(Separ, Abdr: (aus Zeitschr. f. wissensch. Zool. B. 47.) Prof. Dr. K. Möbius. Brucksticke einer Infusorienfauna der Kieler- Bucht. Berlin 1888. 8. (Aus Arch. f. Naturgesch. 1888 I.) Østerrig. K. K. zoolog.-botanische Gesellschaft in Wien. —Verhandlungen. Jahrgarg 1887 u. 88. Bd. XXXVII-—VIII. Wien. 8. RR XXXVIII Indberetning 1888 K. K. Naturhistorische Hofmuseum. Annalen 1887—88. Bd. 1 u. DLP Wien 8. K. K. Centralanstalt fir Meteorologie und Erdmagnetisme. —Jahr- biicher Jahrgang 1886—87. Neue Folge Bd. XXIII— XXIV. Wien 1887—88. 4. Der naturforsch. Verein zu Brinn. Verhandlungen 1886 Bd. XIV. Brinn 1887. 8. Vter Bericht der meteorologischen Commission. Ergebnisse 1885 mit 2 Karten Bruna r6S 1 Regia Societas Scientiarum Hungarica. (Crustacea cladocera faunæ hungaricæ elaboravit Dr. Eng. Daday de Deés, cum 4 tab. Budapest 18860. Enumeratio floræ transsilvanicæ, edid. Dr. Ludov. Simonkai. Budapest 1886. 38. Mathematische und naturwissenschaftliche Berichte aus Ungarn. Bd. 1—5 mit Tfl. Budapest & Berlin 1881—87. 38. Das Zoologische Institut zu Graz. Arbeiten Bd. IT. Studien uber Råderthiere v. Dr. C. Zelenka mit Tfl. und Holzschnitten. Leipzig 1888. 8. Die Siebenburgische Verein fur Naturwissenschaften in Hermanns- stadt. Verhandlungen und Mittheilungen Jahrgang 37. 1887. 8. Amerika. De forenede Stater. U. S. National Museum, Washington. Proceedings 1887 and 1888 I—15. Wash. D. C. 38. U. S. Commission of Fish and Fisheries. Report 1885 Part III. Wash. 1887. 38. å The Fisheries and fishery industries of the U. S. by G. Brown Goode. Section II. Wash. 1887. 8. U. S. War Department. Annual report of the chief signal office of the army 1886. Wash. 38. U. S. Geological Survey. Mineral Resources of the VASed Wash. 1887. 8. U. S. Coast and Geodetic. Survey Office. Report ofiltefuper intendent showing the progress of the work during 1885— 86 pt. I-II and 1884—85 pt. I Text and pt. II Sketches. Wash. 38. Smithsonian Institution, Washington D. C. Smithsonian report 1885 pt. I-II. Wash. 1386. 8. Smithsonian miscellaneous collections Vol. 31. Wash. 1888. 38. fra Bibliothekaren. XXXIX The Biological Society, Washington D. C. Proceedings Vol. I—IV. 1880—88. Wash. 38. U. S. Geological Survey, Washington. Monograph Vol. XII. Geo- logy and Mining industry of Leadville, Colorado with atlas by I. F. Emmons. Wash. 1886. 4. John Hopkins University, Baltimore, Mar. University circulars 1888 Moe Baltm. (4: Studies from the biological laboratory Vol. IV. Baltim. 1888. 8. Museum of Comparative Zoology at Harvard College, Cambridge, Mass. Bulletin Vol. XIIT—XVI and XVII 1—2. Cambr. 1887-—88. 8. | Memoirs Vol. XV. Report of the results of dredging in the gulf of Mexico by Pourtales and Agassiz. Cambr. 1887. 4. MnenCornell University, Ithaca, N. Y. Special list No. r.. Mathe- matics. Ithaca 1883. 38. Svidrestin practical-aprieulture. Ithaca 1887. 38. The geology and vein-structure of south western Colorado by Prof. Comstock. Annual report to the board of trustees 1883—84. Ithaca. 8. pulletuin Vol. 1: Ithaca 1874. 8. Notes upon the geological history of Cayuga and Seneca lakes together with a fur general remarks upon the glacial period pyehadiFoote | Ithaca 1587. 8. Proceedings and Addresses at the inauguration of Char. Ken- dall Adams to the presidency of Cor. Univers. 1886. Annual report 1884—85 and for the academic year 1886—87. Ithaca. 8. Library Bulletin Vol. I No. 1—7. Smithsonian Institution. The American monthly microscopical jour- map POsborh) (Wash. 1887. 6. The New York State Museum of Natural History. Bulletin 1887. Albany. 38. 0 OAnnual report! by the resents of the university. Alb: 8 New York Academy of Sciences. Transactions Vol. VI 1886—87 mea VolVIN 1887-88. N YV. 8. Hunals IV 1588. N. Y. 8. The Academy of Natural Sciences, Philadelphia, Pen BProceddinss 1887—88. Philadelphia. 8. Museum of Comparative Zoology, Cambridge. Three cruises of the Blake Vol. I—II. Cambr. 1888. 8. On the development of the calcareous plates of Asterias by JF NW. PFewkes. ED Indberetning 1888. The Cincinati Museum Association, Ohio. Seventh annual report keorevda Å er Sixt annual report 1885 and 86. Catalogus of the bookwalter collection 1887. 38. The California Academy of Sciences, St. Francisco. Bulletin Vol.2 SST St uErane. 18. Sixth annual report of the State Mineralogist pt. I—II. Sacra- mento 1886—87. 38. Memors VolkNonSeE On the anatomy of Sutrea rostrata by G. Eisen. Gustav Eisen, Fresno City, Califor. Oligochactological researches with XIX pl. Wash. 1885. 38. The Geological and Natural History Survey of Minnesota. Bulletin Vol. IV No. 1—4. Minneapolis. 38. Fifteenth annual report 1886. St. Paul 185708. Boston Society of Natural History, Mas. Memoire Vol. IV No. 1-6. Boston 1886—88. 4. John Hopkins University, Baltimore, Mar. On Insects and Arachnids by Adam Bruce? Balum 38 The Connecticut Academie of Arts and Science, New Haven. - Trans- actions Vol. Vil pt. 2 IN: Haven 1888 19% The Public Museum at Milwaukee, Wis. 6 Annual report of the trustees 1888. Milw. 8. Prof. Edward Morse, Salem, Mas. Address of Edw.Morse. Salem OST: 0 Prof. A. S. Packard. History of the thorasic fut in a carboniferous phyllocaridais by A. Packard. Om the systematic position of the mallophaga by A. Packard. On the class podostomata by A. Packard. Canada Meterological Service of the Dominion of Canada, Toronto. Monthly weather review 1887 and 1888. Report of meteorological service 1885. Ottawa 1888. 38. The Geological and Natural History Survey, Ottawa. Summary — report of the operations 1887 pt. III. Annual report 1887. Ottawa 1888. 38. Annual report, nouvelle serie Vol. II 1886. Mappes No. 1 and 3—7. | The Canadian Institute, Toronto. Proceedings Ser. 3 Vol. IV 18388. (Continuation of the canad. journ. of science, literatur a. history.) Annual report 1886—87. Toronto 1887. 38. dr på fra Bibliothekaren. LXI Commission Geologique et D'Histoire Naturelle du Canada, Ottawa. Rapport annuel Vol. II 1886. Ottawa 1887. 38. The Nova Scotian Institute of Natural Sciences, Halifax. Proceed- ings and transactions Vol VII 1887—88. Halifax. 38. Costa Nie Museo Nacional. Republica de Costa Rica. Anales 1887 Tome I. San José 1888. 4. Reoushiken (6utilbe Der Deutsche Wissenschaftl. Verein, St. Jago. Verhandlungen 1887 Hits. Valdivia. 8. Republikken gentine Academia Nacional da Ciencias en Cordoba. Boletin tome X—XI. Buenos Aires 1887—88. 8. Museo Nagional de Buenos Aires. Anales tome III entrega XIV. Buenos Aires 1885. 4. Australien. The Geological Survey of New South Wales. Geology of the vegetable creek Tin mining field, New South Wales, with maps by I. Edgeworth David. Sydney 1887. 4. Annual report of the department of Mines 1886. Sydney PEST DÅ. The Royal Society of N. S. Wales. Journal and Proceedings Vol. XX— XXII 1886—-88. Sydney. 38. The Royal Society of Natural History of Victoria. Prodromus of the Zoology of Victoria. Decad. XV w. pl. Melbourne 1878—87. 4. The Australian Museum, Sydney. Descriptive catalogue of the Medusae of the Australian seas by R. v. Lendenfeld. Syd- nede. I 3. History and description of the Skeleton of åa new sperm whale in the Austr. museum, Euphysetes called, by W. S. Wall, vr pl Sydney 1887. 8. Report of the trustees 1887. Sydney. Folio. Catalogue of the fishes in the collection of the Austr. museum. Pt. I by Duglas Ogilby. Sydney 1888. 8. The Colonial Museum and geol. Survey New Zealand. Studies in Biology for New Zealand students. No. 3. The anatomy of the common mussels (Mytilus latus, edulis and magella- nicus) by Alex. Purdie. N. Zealand 1886 —87. 38. XJ Indberetning 1888 20—22 Annual report. N. Zeal. 1886—87. 38. Reports of zoological explorations during the years 1885—87, with maps. N. Zeal 18570068! Index to reports of the geological survey of New Zealand from 1866 to 1885. N.Zeal. 18557508: The Royal Society of South Australia. Transactions and Proceed- ings Vol. X. Adelaide 1888. 8. Ved ,,Naturen*. Fortsættelser af efternævnte Tidsskrifter: Sundhedsbladet 1888. Krist. 8. Norsk Magazin for Lægevidenskaben Bd. 19. Krist. 1888. 38. Medicinsk Revue, udgivet af G. Armauer Hansen, Klaus Hanssen og J. Wiesener. 5te Aargang 1888. Bergen. 8. Teknisk Ugeblad 1888. Krist. 4. Norsk Landmandsblad 6te Aargang 1888. Krist. 38. Norsk Havetidende 1888. Krist. 8. Norsk Jagt- og Fiskeritidende 1888. Krist. 38. Le Ciel & la Terre, Revue populaire d'astronomie, météorologie et de physique du globe 1888. Paris. 38. Revue scientifique 1888. Paris. 4. La Nature, revuerdes! seienees 18605 NPs Journal hebdomadarre illustr. 1888. Paris. 38. Nature, a weekly illustrated journal of science Vol. 37—38. Lond. 8. Knowledge, illustrated magazin of science and art Vol. IX. Lond. 38. Biologisches Centralblatt Bd. VII. Erlangen 1888. 8. Die Natur, Zeitung zur Verbreitung naturwissenschaftlicher Kennt- niss fit Leser aller Stånde. - Jahre. (18582 Halen Mittheilungen des Vereins fir Erdkunde zu Halle 1888. Halle. 38. Jahresbericht der geographischen Gesellschaft zu Greifswalde 1888. 8. Botanisches Centralblatt 1888. 38. Humboldt, Monatsschrift fr die gesamten Naturwissenschaften, Jahre. 6. Stuttgart 1888. 8. Deutsche geographische Blåtter 1881—88. Bremen. 8. Vierteljahrschrift der naturforschenden Gesellsch. 1886—88. Zirich. 8. vi en Extrakt af Bergens Museums Regnskab fra I April 1888 til 31 Marts 1880. Indtægt. Statskassens aarlige Bidrag Kr. 12000.00 Sparebankens do. » 8000.00 Brændevinsbolagets do. EE ET 2 4000.00 do. do. til den antikvariske Afdeling » 1000.00 Beholdning fra forrige Aar . DELE Kontingent . Ne 424.00 Kr. 26775.15 Udgift. Konservatorerne Grieg & Brunchorst Kr. 2900.00 do. Lorange & Bøgh. NE 2200.00 Konservator Thomassen . » 1999.02 do. Hysing . » 1300.00 Præparanterne » — 1600.00 Portner Øfsthun. » 500.00 Botaniske Afdeling » 17.35 Naturhistoriske Afdeling . >3216.05 Antikvariske —— » 2423.58 Bibliotheket » 4430.75 Lys og Brænde. » 965.23 Diverse NE er 200 Cassabeholdning til Direktionens Dis- position Me > 250010 Kre207 skr 2055 Bergen 1 April 1880. Ths. Angell, Kasserer. Å g Bergen. John Griegs Bogtrykkeri. 1888. | Ed Hi I 1 Hl V 1 ; I ( = TÅ VI | Mn penn HL Å for Nr Bergen. John Griegs Bogtrykkeri. MdG el 18839. 333 g ) / 2 å V VE SPM, ADANA AA ARBOR ANAR ADDO, 1 hl y A. ko i? OA Fe 29% fa då ANNA ANA ANASMARARAA RAS MAMA RANA Sad AA TV Ja Å Ar Vere er p, å | I Aa AA A ; É AA V A AA Å AM | / Å | É AD A | PE An 02 AAAAAA MAA AAR PA | | Ari Ne sendes MAMA AANDAN! AA AN ANE Velnsleaele NARNDN ør Sr V pp VG ÆR Ar RÅR MA AAR AT MSRARRB ap ARAAAr MAAAARÅA NE Do > EN Ek AA AA VA? Far AAR sf RAA AEA AN SION LL NÅN AA X RE SA EN f på SARARA I NN AENANA Baal AAAAÅ ÅR Å AA aAAM on Å MA AA ARA Å Ai å | | AA AN MA AA me Å NR AAR RAR AAR AA AAN AARAARAA ja Rå Na ARRAY ? | fe je Kat Ki k A- 5 LE an LEN Y Å % ! Hi I ø- a 4 , Kle ENER V Å HØNEN! V 9 4 / af NI 19 Hø å JR: / 3 NN VEN. | 6 1 JER fa G å Få 4 | Å REN 1 NE | 1 ØRN LA JONER FN j å YEN f V K | å SN PANDA VAR AN 2 Na 2» EN v AR og å r i HØRT WW vN I V Na GU Ve en N A Å an AN VÆR E JR . V 1 ; AA: K 5 VG: Vi ød NW ag VE i Vi AA: Og j | PN ASU ill EN V i - ap FÅ i V Å V I å N Vi NE SN å N U PN ss) en EG 2 Å å i EV - V HØRES ar Ge NE AN TØR LES Så HF EN i 2 jg Å Vier) D | PG ES EN GN ae frr SP GEN f N Å NE AY Va AZ N ESN EG el a U E h 3 å å v 1 ! AN AE Å N å På BI NÆR ' p VÅR AR AN = EV ØRN 3 JØNYP ! F ; 1 H t SY ÅR løn) Yr Jan RA v ar AP AT I N AV SNE VAN an Å PRP å ÅÅ 4 ig PELSEN [52 - PN AE Eeg 1 ÆR AP HSE NE R » , Å PN | D P 2 es vi UN Na en å LARA | 0, | V VM AA EN GEN EMAG 3 AM ESN JERN ÆR G RA $ å AR i V p PE N Silør 4 Å EN pe fr ERA TN Ne ØRN g KN AN i av 1 Ta et ÆN NG KAN NØSPN HER sy SMÅ FM PÅ [8 Å I PN AR: N TJERN I pr å Y Å 1 4 Ro å E E MA SE re å nn NÆR | ør VEE F g tr VE C. Å V FN un 4 Ui k V NG ur i | å v p BARN | V.V i VG desse Aa KAARE APT NAP RÅR EN al L) BENT fi-N å AA | > MA] * å Ea VE | 3 I ENE N I Aa I EN fr ig å AN | De Hai Å GM ÆN: , Å Å VR Ny Tor Ka n KA i NÅ Å EN AN NG Lee ort" JR (NU ANNAR N X REE an RAA ARAM VEG Va A R / | JE dv ANN VÅR Å If ÅRA fr Aa Å ANNA I ARARAARG AAR PN AG MAMIAMMAMAN VARAAR VM IA DAAAR LIER VARE ar A 33 * A Vig JG kg TØNEN EA Ve HØRT Å NA Å NA Ai! AA AAR: AY A AA AA Na Maal | er VAN AA GA BEAR ARR TS AMAAKAL am, VIYMMAN NVA EN Al adle 0 BRARANKAAAL anaga AAAAAAA Å ARARAAP NAL Ad AAARAA ANE NARR ARR ARAA AA AARARARAAA ARAAAanaa. VAA AAR APA VARAASARAa ARAD: 20 MANAAAN NA AN TAA AA NAR NAA øl JA A 7 Å SG E AMD AADARNAR AR APR; AR. ARAAARD As AANAAAAG AAAARA HEAT, Aa” ARMAN AA MAA MÅ HAVNKAR RAA AA NAAMA Ana DANA NASA SJVRNSARAR Aa: GE NARNIA KRARARAARRA NAMN NVA AAR aa man VARA RAA ÅRAAR MAMRARAAAAAAAA AAN MAA Å AR AY | ANANARAARA / AA An SAN KN NER Æ NAA AA NAA NA AAMANAMMAMAAAAARAARADAMA MP | user RAAD på ADARE Å EN AVA F ARAR va PÅ RAR AA BARATAAAAAAAR AN MAA, AAW er VAA VDA MAD NÆNG NONVARA AA VG Få av M ARNA t V) i : kur ilder ØRN NA HPS: Kg VE Dy Sy PNAN VES AN AR Aa = bi p |: Kg 1 hå Ki Vel a AP Æ NØD Å Va VAN Å JØRG VAN Å ) or : ar Pr AAAA å A A AÅAA A SOR A AG AA ER AR ANNAR AA BEr | NAA Å G AA ANPÉN Naralala ARAAAANN, NVA I ; £ ANA å 4 VA AN PNAN EP PG AA NA PV! R då I V vi "Va : - i | | | , , : i l | 9 8330 E—— 20252 ——m02222000 | [o) w æ sm [ra æ — z Ø.. 34 Y 0088. Ag å 25 PN ap AE ea) NE | &: APA A AAN! AA Ge Ove END SNOR VNR MAA AMMAR GA JAM arena RÅ gd | MAR NAANAA Ass MA Å OA AA AAR SEN N Å mi Å ad Å TS eee al A Fa AM AAN AA BAR AAB AL ABA Fr SAR na NNN PR APA AAR ET AAS ADE AAN ÅR Å | DU AA! AAN PR Rv JO EG A AE å | I 3 9088 oe ÆNS IN AS SA RE å PNG Va å | AA RA, VA ØN N ØM , AA AKAN Mas | Vå SOA MN SMITHSONIAN INSTITUTIO AUNAN nr re RNA Dr e PEN AA an læ i PN PN NE FG AN FN Vær FANA Å 2 | AN AE RAN [ % ER Fr PI | «AA AV STEM AA Å AN åå å 3 Å Å AK” AN å G Y ARR AA AVØr % AR ANG Ri å AAN Mooor Nr ae | ter «PTE PAR kodly | v å VER | Å å Å RA Nå AP Ar t ; AA AO VAA PRRAARGRARR BAA OMAN ep AR RAD LAMRARRARAPAMARGARA [RA n Å PN Annar AG VARRMAMARA Er VA | ga | ER NYA VAR VAD lå Æ ABE Ad NG POST VEV > BAS NA AD $- Å sg pa å AER I Va Ar & PN AD ARENA! Y Så då å PYNT RAA NAT AR AP vr TR NAT AA nel AA A Ar | RÅ add BANANAS ane ap ADD RAT Pr AAR SE 200 on PARA å NR SPARE AA Kr ARA ARADINA oepenk AT Ar r 'Anan v EAST