NE re NVA rn pan tn Å ip - on air a ve å 4 um pp NE - på "(epvder 901NsØ) "wnasnyy suagreg * GR ee ne en om NS Am BERGENS MUSEUMS MARBØG ee AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST EN MUSEETS SEKRETÆR BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1899 e UDGIVET PAA BEKOSTNING AF JOACHIM FRIELES OG HENRIK SU % ae y ø * 3 ø- - *: - i ard , Å 4 - ” v X X é a PR E G « 3 rå P 3 G - * E N På x PG or x x i » p var No: 1 No: 2 No. 3 No. 4 No» 5 No. 6 No No. 8. No. 9 No. 10 Indhold. AFHANDLINGER. K. E. Schreiner: Zur Histologie des Darm- kanals bei Myxine glutinosa. (Mit drei Taf.) L. A. Jågerskiöld: Distomum lingua Creplin, ein Genitalnapftragendes Distomum. (Mit mer Patel PL NT James Å. Grieg: Ichthyologiske notiser II. (Med Hefeurer Nieksten) 00.10... LER: Einar Lönnberg: Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. (Mit einer Tafel) Kristine Bonnevie: - Neue norwegische Hydro- iden». (Mitizwei- Tafeln) 22... vevasiee. OQ. J. Lie-Petersen: Apterygogenea in Sogn und Nordfjord 1897 und 98. (Mit einer Thafel) Carl Fred. Kolderup: Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter.. Mit einem Resumé in deutscher Sprache. (Med 2 plancher og 1 Q. Nordgaard: %den beretning om de ved den biologiske station i Bergen foretagne ud- klækningsforsøg med lakserogn 1 saltvand . E. Jørgensen: Nogle for vor flora nye planter 0. Nordgaard: Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. (Med 1 planche)...... Side 1—16 1—18 1—24 1—24 1—16 1—18 1—56 1—10 1—10 1—20 Side No. 11. Ivar Arwidsson: Studien iibber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. (Mit vier Tafeln) 1—70 No. 12. A. Appellöf: Uber das Vorkommen innerer Scha- len bei den achtarmigen Cephalopoden (Octo- poda). (Mit zwer Tafeln)... JJ 1—16 No. 13. Gabriel Gustafson: —Fortegnelse over de i 1896 til Bergens museum indkomne oldsager ældre end reformationen. (Med 2 figurer 1 teksten) «DL 1—22 No. 14. 0. J. Lie-Pettersen: Entomologiske undersø- gelser i nordre Bergenhus amt. II. Lepi- dopterologiske notiser fra Nordfjord 1898 . 1—14 AARSBERETNING. Aarsberetnine: for 18982 1—90 Bergens Museums Aarbog 1898 No. I. Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa. Von K. E. Schreiner. Die Histologie des Darmkanals bei Myximne ist wenig unter- sucht. Die makroskopisehe Anatomie desselben ist zuerst von ReTz1us im Jahre 1824 beschrieben worden: JomannEs MörLLEr sagt in seiner Arbeit: Ueber die Eingeweide der Myxinoiden: Der Darm- kanal zeigt keine Abtheilungen, weder Magen noch Dinn- und Dick- darm, sondern verlåuft gerade und von gleicher ansehnlicher Weite bis zum After, am Gekröse befestigt.. Die innere Haut bildet einige sehr niedrige Långsfalten, sonst ist die innere Oberflåche völlig glatt und es fehlt von der spiraligen Falte der uer yzon jede Spur. Wimperbewegung kommt im Darm nicht vor.* Im ersten Theil seiner. Arbeit iiber die Myxinoiden findet man eine ausgezeichnete Beschreibung der Bildung und des Verlaufes des Muskels, den er constrictor cardiae nemnt. | , Nach LeypiG mangeln dem Darm bei Myxine die Driisen und die Muscularis. | | | EDINGER citirt in seiner Arbeit iiber den Fisehdarm JomannEs Möutrzr, selbst hat er die Myxine nicht untersucht. Ebenso wenig findet man in OpPELS vorziiglichen Lehrbichern andere Aufklårun- gen iiber diesen Gegenstand als das, was obenerwåhnt ist. | Nachfolgend will ich nun in aller Kirze mir erlauben, die Ergebnisse meiner Untersuchungen mitzutheilen, die wåhrend eines Aufenthalts auf der biologischen Station in Drøbak am Christiania- fjord im Sommer.1893 vorgenommen worden sind. EN Bevor ich indessen zu der Beschreibung. des histologischen Baues des Darmes ibergehe, will ich mir erlauben, einige- kurze Bemerkungen iiber den Bau der Haut der Mi yxine vorauszusenden, ; da ich auf diesen Gegenstand SPADE doch mehrere Male zuriekkom- men werde. En EE ke Å UG Die Epidermis besteht, wie eTie: Er PL. | oe aus einem mehr- schichtigen Epithel. Die basalen Schichten bestehen aus cylin- 4 K. E. Schreiner. [No. 1 drischen oder polygonalen Zellen mit verhåltnissmåssig grossen Kernen, die man oft in Theilung sieht. Diese Schichten repråsentiren die jiingsten Zellen der Epidermis, von welchen aus die Regeneration vor sich geht. Ueber und zwischen diesen Zellen kommen zwei verschiedene Arten von sehr grossen Zellen vor: Schleimzellen und Körnerzellen (MAUrE»). Die Schleimzellen sind im entwickelten Zustande rund oder oval, mit einem klaren Schleim geftllt, in dessen Mitte man die körnigen Reste von den Kernen der Zelle sieht. Dieser ist, wie MAaUrEr zuerst ganz richtig beschrieben hat, wåhrend der Schleim- bildung zu Grunde gegangen. Die zweite Art grosser Zellen, die Körnerzellen, sind mehr birnenförmig, ihre Kerne liegen am unteren Ende der Zellen, das mm den meisten Fållen auf der basalen Mem- bran des Epithels ruht. Die Körnerzellen fiihren eigentlich ihren Namen mit Unrecht, indem ihr Inhalt nicht aus Körnern besteht, sondern aus feinen zusammengefalteten Dråhten; diese Dråhte sind sehr leicht, sowohl an diinnen ungefårbten Schnitten, die mit Osmi- umsåure behandelt sind, als auch an frisch isolirten Pråparaten zu beobachten. Beim Fårben machen diese Dråhte doch ganz den Findruck von kleinen Körnern. Diese beiden grossen Zellenarten entwickeln sich aus den in- differenten Basalzellen, wåhrend die Kerne, wie oben erwåhnt, in den Schleimzellen zu Grunde gehen, werden sie in den Körner- zellen erhalten. Beide Zellenarten drången bei ihrem Wachsthum die umliegenden Zellen zur Seite und entleeren ihren Inhalt auf die Oberflåche der Haut. Ueber diesen Zellen sieht man eine Schicht mit kleinen ovalen oder runden Schleimzellen, deren Kerne bis zur Basis der Zellen hinabgedrångt sind, wo sie sich zapfenförmig zwischen die darun- ter liegenden Zellen gestochen haben. Die oberste Schicht besteht aus eylindrischen oder nach unten zugespitzten Zellen mit runden oder ovalen Kernen. Sie sind nach oben mit einer glasklaren Cuticula versehen, welche die einzelnen Zellen unter einander verbindet"). 1) MAURER bezeichnet das Oberflåchenepitel als aus mehr kubischen Zellen bestehend. Den itiefen Cuticularsaum mit feinen senkrechten Streifungern, den dieser Verfasser beschreibt und abbildet, habe ich nicht sehen können. Das Piotoplasma in den oberen Theilen der Zellen zeigt dagegen eine feine Strei- fung. Diese Theile geben aber Schleimteaktion wie das Protoplasma des grössten Theiles dieser Zellen auch. 4 Da EN 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa 5 Eine genauere Beschreibung der Epidermis findet man in Mav- RERS Årbeit. Der Digestionskanal verlåuft bei Myaxime in emmer fast geraden Linie von der Mundöffnung bis zur Kloake. Er zerfållt nach sei- nem anatomischen Bau -in vier Abtheilungen: 1) die Mundhöhle, 2) die Speiseröhre, 3) den eigentlichen Darm und 4) den ektoder- malen After mit der Kloake. Das Fpithel der Mundhöhle ist mehr- schichtig (Fig. 1 PI. I), das Protoplasma der obersten Zellenreihen wird von Schleimfarben gefårbt. Die basalen Zellen sind kleinpoly- gopal, zwischen ihnen kommen grössere Schleimzellen vor, die den Schleimzellen in der Epidermis ganz åhnlich sind, Körnerzellen kommen dagegen nicht vor. Das Fpithel der Mundhöhle geht hin- ter der Oeffnung zum Nasengaumengang in Höhe mit dem vorder- sten Theil des Schlundsegels iiber im das Fpithel der Speiseröhre. DieSpeiseröhre ist der dinnwandige Theil des Digestionskanals, der sich bis zur Cardia (Mörcer) hinab erstreckt, sie liegt einge- bettet in dem Fettgewebe, das die Thorax anfullt. Von der Speise- röhre gehen auf jeder Seite sechs Kiemengånge und der ductus oesophago-eutaneus auf der lmken Seite aus. Die weisse innere Oberflåche der Speiseröhre ist der Långe nach gefaltet, Querfalten sind nicht vorhanden (Fig 2 Pl. I. Das Epithel der Schleimhaut besteht aus vier Zellenarten: einem indifferenten mehrschichtigen Basalepithel, einem Oberflåchenepiihel, den Schleimzellen und den Körnerzellen (Fig. 3 und 4 PI. I). Das indifferente Epithel bilden die basalen Zellenreihen; es sind kleine, kurz-cylindrisehe oder polygonale Zellen mit verhåltnissmåssig grossen Kernen, die man håufig in Mitose sieht (Fig. 3 c Pl.D. Das Oberflåchenepithel besteht aus kegelförmigen Zellen, deren etwas abgerundete Basis nach dem Darmlumen zugekehrt ist. Dieser Theil giebt Schleim- reaktion und ist mit einer ganz diinnen homogenen OCuticula ver- sehen. Der zugespitzte Theil der Zelle reicht hinab zwischen die unterliegenden Zellen. Die Kerne sind oval oder rund (Fig. 3 åa Pl. D. Zwischen diese Zellenreihen ffindet man dieselben beiden Arten von Driisenzellen wie in der Epidermis. Die Schleimzellen sind grosse ovale oder runde Zellen, die einen klaren Schleim enthal- ten, den sie auf der Oberflåche des Epithels entleeren. Ihr Lebens- eyclus ist folgender: In einer der basalen Zellen nimmt der Kern an Grösse zu. Durch Bronpr-ErruicH wird der Nucleolus dieser Kerne roth gefårbt, das iibrige Chromatin blåulich. Wiåhrend die Menge des Chromatins zunimmt, werden dessen peripheren Theile op K. BE. Schreiner. [No. 1 zu einer gekörnten Masse veråndert, die gselb gefårbt wird, und aus dieser Masse geht die Schleimbildung des Protoplasmas hervor, indem man von dieser aus die Schleimdråhte nach der Peripherie der Zelle zu ausstrahlen siebt. Nach und nach nimmt nun das blåuliche Chromatin an Menge ab und die Zelle nimmt an Grösse zu, schliesslich sieht man das Chromatin nur als eine feste, unregel- måssige conturirte Schale um den noch etwas sichtbaren Nucleolus und rings um diese Schale eine Zone des umgebildeten gelbfarbigen Chromatins. Diese Entwickelung der Scbleimzellen in der Speise- röhre, der es nicht schwierig ist zu folgen, stimmt ganz iiberein mit der Entwickelung der Schleimzellen der Epidermis, wie sie auch Maurer beschrieben hat. Bei ihrer Entwickelung comprimiren die Schleimzellen die umliegenden Zellen und schieben sehliessuch das Oberflåchenepithel zur Seite, um ibhren Inhalt in den Darm zu entleeren; hiermit ist das Leben der Zelle beendet (Fig. 1 a—d, PLAP. Die Körnerzellen stimmen im Bau ganz mit der entsprechenden Zellen in der Epidermis tberein (sielie oben). Sie kommen jedoch hier in grösserer Menge vor als md der Epidermis, ihre Grösse und Form sind auch abwechselnder, sie sind mehr rund, bald eylind- riseh oder birnenförmig (Fig 3 b Pl. I). Man findet sie meistens weiter oben im Fpithel, seltener an der Basalmembran des Fpithels festsitzen. Ihr Inhalt wird von den gewöhnlichen Schleimfarben nicht gefårbt, dagegen aber von Såurefuchsin, Pikrinsåure, Indigokarmin und Fosin. Wenn die Zellen einen Theil ibres Inhalts entleert haben, dann sieht man håutfig in ihrem centralen Theil eine Partie, die von den oben genannten Fårbemitteln nicht gefårbt wird; von der Peripherie aus erfolgt dann die Neubildung von Dråhten. Die von der Speiseröhre ausgehenden Kiemengånge haben ein mehrschichtiges Epithel, das sehr an das des Mundes erinnert, es besteht jedoch nicht aus so vielen Zellenschichten und hat bei weitem nicht so viele Schleimzellen; dasselbe gilt beziiglich des Epithels im ductus oesophago-eutaneus. In ihrer Wand habe ich die knorpelige Stiitze nachweisen können die JoHANNEs MULLER bei Bedellostoma mnachgewiesen hat, bei Myæine aber nicht finden könnte. Nach der Cardia zu, dem engsten Theil des Darmes, veråndert sich der Charakter des Fpithels etwas. Die Körnerzellen werden seltener, verschwinden schliesslich ganz, auch die grossen Schleim- zellen werden geringer an Zahl. Das Oberflåchenepithel besteht aus EE NN | | i | 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa. 7 zwei bis drei Schichten breit-cylindrische Zellen mit basalliegen- den Kernen, das Protoplasma der Zellen giebt Schleimreaktion (Fig. 3 Pl. II). Das Darmlumen ist hier bedeutend verengert, in- dem die Långsfalten grösser und breiter «ind, und durch das Zu- sammenschniiren des constrictor cardiae kann es ganz verschwinden. Auffållig ist sogleich die ausserordentliche Aehnlichkeit zwischen dem Epithel der Speiseröhre und dem der Epidermis, eine so grosse Aehnlichkeit, wie sie, soweit mir bekannt, bei irgend einem andern Wirbelthier nicht nachgewiesen ist. Was kann der Grund zu dieser Aehnlichkeit sem? Wåhrend die Epidermis sich aus dem Äusseren Kiemenblatt entwickelt, muss man, selbst wenn man die Entwickelung der Myæxime mnicht kennt, in Uebereinstimmung mit der Entwickelung anderer Wirbelthiere davon ausgehen, dass die Speiseröhre, die hier bemmahe bis zur Mindung des Gallenganges in den Darm hinabreicht, aus dem åusseren Kiemenblatt nicht ge- bildet werden kann. Die Usache der Aehnlichkeit ist dann sicher- lich die Uebereinstimmung in der Funktion zwischen diesen beiden Epitbelen. Ebenso wie es die Aufgabe der Epidermis ist, Schleim abzusondern, so ist es auch die der Speiseröhre, die Nahrung mit Schleim zu vermischen, um die Resorbtion im Darme zu erleichtern. Andererseits sieht man, wie unten erwåhnt werden soll (siehe auch Fig. 5 Pl II), einen scharfen Unterschied zwischen dem KFpithel der Speiseröhre und dem des eigentlichen Darms; diese Fpithele, aus demselben Kiemenblatt sebildet, aber beziiglich der Hunktion von einander verschieden, zeigen also eine vollståndige Uniberein- stimmung im Bau, wåhrend die beiden andern Epithele verschieden in der Anlage, aber beziiglich der Funktion itibereinstimmend, die grösste Uebereinstimmung zeigen. Das Fpithel der Speiseröhre ruht auf einer Basalmembran, das Bindegewebe der Mucosa ist im iibrigen lose maschig mit zahlreichen Gefåssen. Rings um dieses findet man ein festeres, zircular verlaufendes Bindegewebe, und zwischen diesen Fibern eine eben- falls zireular verlaufende dinne Muscularis, die aus glatter Muskulatur besteht. Die Compression der Wand geschieht wobl nur zum sehr geringen Theil durch diese dinne Muscularis, aber beziiglich des iiberwiegenden Theiles durch den aus quergestreifter Muskulatur bestehenden constrictor pharyngis und dem Constrictor der Kiemen. Die Speiseröhre geht bei der Cardia iber in den eigentlichen Darm, es fehlt mithin ein Ventrikel vollståndig. Der Darm ist 8 K. E. Schreiner. [No. I bedeutend dicker als die Speiseröhre, sowohl seine Schleimhaut wie die iibrigen Wånde haben eine blasse rothgelbe Farbe, die jeden- falls von seinem Fett herriihrt. Die resorbirende Flåche der Darm- schleimhaut ist durch Långsfalten vergrössert, deren Anzahl unge- fåhr zehn betrågt. Von diesen sind zwei dorsal liegende, in- ihrem Verlauf ungefåhr den Nierengången entsprechende die grössten und constantesten in ihrem Frscheinen. Die Långsfalten sind håufig durch schråg verlaufende Falten verbunden, von den Liångsfalten gehen auch kleine Querfalten aus (Fig. 4 PI. II). Diese Querfalten sind bei den jungen Individuen weniger deutlich ausgesprågt. Am Querschnitt durch den Darm (Fig. 7 Pl.1II) sieht man die zwischen den Schleimhautfalten hervorkommenden Kripten. Aus- ser diesen Falten bildet auch das Epithel selbst kleinere Kåmme. Das Fpithel besteht aus einem einschichtigen Oylinderepithel, worin man zahlreiche Driisenzellen findet. Die Cylinderzellen sind lang und schmal (Fig. 6 PI. ID), im oberen Theil der Falten långer als in den Kriipten und zwischen den Kåmmen, wo die Zellen wieder dicker sind. Ihr nach dem Darmlumen zugekehrter Theil ist am breitesten, dann nehmen sie nach dem Kerne zu an Dicke ab, hier ist die Zelle etwas aufgetrie- ben, unter dem Kern wieder schmaler, um in ein etwas breiteres Fussstiick zu endigen. Der Kern liegt in der Regel in der basalen Hålfte der Zelle, nåher der Basis in den Kripten als in dem oberen Theil der Falten, seine Achse liegt in der Zellenachse, er ist oval und besitzt ein deutliches Kernkörperchen und ein feines Chroma- tinnetz, dessen Knotenpunkte wie kleine Körner aussehen. Der obere, breite Theil der Oylinderzellen ist wåhrend der Verdauung reich an Fetttröpfchen (siehe Fig. 7 PI. III), diese verschwinden fast ganz, wenn das Thier einige Tage ohne Nahrung im Aquarium gehalten wird. Dieser Theil der Zellen wird durch gewöhnliche Schleimfarben stark gefårbt. Nach dem Darmlumen zu ist er mit einem deutlichen Randsaum versehen. In diesem, der von bedeut- ender Stårke ist, kann man zwei Schichten unterscheiden, eine åus- sere, schmale, feste, glasklare Schicht, welche die Zelien unter ein- ander verbindet, und eine innere (nach dem Darmlumen z7u gerich- - tete) Schicht, die von loserer Consistenz, mehr kuppelförmig ist, der einzelnen Zelle entsprechend (Fig. 6 PI. II). Dieser imnere Theil zeigt im Schnitt eine scharf markirte, dichtgedrångte Quer- streifung, so dass es ganz aussieht, als ob die Zellen mit Flimmer- hårchen besetzt wåren. Untersucht man lebendes Material in See- x 7 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa. 9 wasser, so sieht man auch hier deutlich den åusseren lichtbrechen- den Theil der Cuticula, der innere Theil ist matt, halbkugelförmig, wie Fig. 2 PI. II zeigt. Man kann hier irgend welche Querstreif- ung nicht entdecken. Der obere Theil der Zellen ist im Durch- schnitt polygonal, im Allgemeinen sechseckig. In diesem Theil der Oylinderzellen findet man sehr håufig eigenthiimliche Protoplasma- Einschlösse (Fig. 4 Pl. HIT), die wahrscheinlich Entwickelungsstadien einer Coceidie sind. Im Fpithel sieht man nicht selten Wander- zellen. Die Driisenzellen sind meistens birnen- oder keulenförmig, ihr nach dem Darmlumen zu gerichteter Theil ist enger als die darunter liegende aufgetriebene Partie, sie besitzen eine deutliche Zellenmembran. Ihr netzförmiges Protoplasma umschliesst zahlreiche kleine Kugeln, welche die Zelle ganz bis zum Kern anfiillen, diese gleichen ganz denen der Cylinderzellen. Wåhrend des Beginns der Verdauung ist die Zelle dicker, mehr bauchig aufgetrieben; spåter, wenn die Verdauung einige Zeit gedauert und ihr Inbalt sich theilweise entleert hat, wird sie dinner, mehr eylindrisch. Der Fuss der Driisenzellen gleicht ganz dem der Cylinderzellen. Das Kpithel des Darmes ist gleichmåssig von der Stelle an, wo die Speiseröhre endigt und bis dahin, wo der After anfångt. Der Uebergang vom mehrschichtigen Epithel der Speiseröhre zum einschichtigen des Darms ist sehr scharf (Fig. 5 Pl. ID. Die ersten Cylinderzellen sind jedoch etwas niedriger als gewöhnlich, und ihr Rand- saum ist weniger markirt, hat aber im iibrigen das gewöbnliche Aus- sehen; auch die Driisenzellen treten dicht am Beginn des Darmes auf. Auch die Stelle, wo das Darmepithel endet und das mehrschichtige Epithel des ektodermalen Afters beginnt, ist scharf markirt. Das Lumen des Darmes, das nach dem After zu abnimmt, zeigt an dieser Stelle eine geringe Ausbuchtung, die Drisenzellen kommen hier unten in geringerer Anzahl als oben vor. Die Regeneration des Epithels. Veberall im Darm der Myxine, vom Anfang des eigentlichen Darmepithels bis zu dessen Ende, findet man im Fpithel zahlreiche Mitosen, sowohl bei den jungen wie bei den geschlechtsreifen Individuen, bei den letzteren natir- licher Weise doch nicht so håufig wie bei den ersteren. Diese Mitosen findet man ungefåhr ebenso håufig an den Spitzen der Falten der Schbleimhaut wie in den Kripten. Vielleicht ist die Anzahl der. Mitosen etwas grösser gerade an der Anfangs- und an der Schlussstelle des eigentlichen Darmepithels. Die Theilung er- 10 | K. E. Schreiner [No. 1 folgt auf die Weise, dass der Kern, der normal in der basalen Hålfte der Zelle liegt, in den oberen Theil hinaufröckt und an Grösse zunimmt, das Chromatin sammelt sich in langen Dråhten (Fig. 1 Pl. III), die Kernmembran und der Nucleolus versehwinden. Das Chromatin gruppirt sich dann zu einer Aequatorialplatte, deren einzelne Chromatinschleifen sehr kurz sind. Die Achse der Aequa- torialplatte stelt am håutigsten senkrecht zur Zelle, sie liegt jedoch sehr oft parallel mit dieser. Wåhrend der Theilung des Kernes veråndert sich die Form der Zelle etwas. Wåhrend sie friher eylindrisch war, wird sie wåhrend der Spindelbildung eiförmig, es scheint, als ob sich dessen Fussstiick von der Basalmembran los- löse. - Wenn die Theilung beendet ist, hat man also zwei Schwester- zellen, deren Kerne oberhalb der Kerne der iibrigen Zellen liegen.: Dies gilt sowohl beztiiglich der Cylinder- wie der Driisenzellen (Fig. 1, 2, 3 Pl. III). Man sieht niemals, selbst nicht bei jungen Indi- viduen, eine Bildung von Driisenzellen aus Cylinderzellen. es sind in Funktion befindliche Zellen, welche sich theilen. Die Zellenkerne, welche in der Theilung begriffen sind, sieht man, wie oben beschrieben, tiber den Kernen der iibrigen Zellen liegen. Bei Petromyzon hat Bizzozrro dasselbe Verhåltniss gefun- den, nur einmal hat er ,eine Mitose im tiefen Theil der Fpithel- schicht, fast in Beriihrung mit der Grenzmembran gesehen.* Er ist jedoch zunåchst geneigt, diese Mitose fir eine Leukocytenmi- tose zu halten. Dem ganz entsprechend habe auch ich an dieser Stelle bei der Untersuchung von mehreren Hunderten von Pråpara- ten zwei Mitosen gefunden, und ebenso wie BizzozEro habe ich diese fir eingewanderten Leukocyten angehörig angenommen. Meine Schlussfolgerung aus diesen Funden ist, dass die Rege- neration der Darmepithelzellen bei Myæxime tberall im Darm an den Stellen vor sich geht, wo der Wuchs des Darmes es erfordert, und dass sich somit keine bestimmten Regenerationsherde finden, auf welche die Neubildung beschrånkt ist. Wie man sieht, ist das Verhåltniss also bei Myæime ein aude- res als bei Petromyzon, wo Bizzozero gefunden hat, dass die Rege- neration des Fpithels nur von der Stelle aus vor sich geht, an welcher die Spiralfalte mit den Darmwånden zusammenstösst (Fornix). Von dieser Stelle rcken die Zellen allmåhlich nach dem Gipfel der Spiralfalte und nach der dorsalen Medianlinie des Darms. Also auch bei der Fetromyzon-Larve leben und vergehen die Ele- mente nicht dort, wo sie urspriinglich entstanden.* | ka tn 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa pk An der Basis der Zellen gerade tiber der Basalmembran sieht man an den Schnittpråparaten nicht so wenige Kerne. Diese Kerne gehören theils den Wanderzellen an, die durch die Basalmembran gedrungen sind, theils gehören sie wohl alten Fpithelzellen an, die von lebenskråftigeren Zellen von der Oberflåche des Darmes zuriick- gedrångt worden sind. Diese letzteren Kerne sind klein, unregel- måssig, oft kolben- oder stundenglasförmig, sie werden wngleich gefårbt, und kommen in grösserer Anzahl bei den erwachsenen als bei den jungen Individuen vor. | Die Hpithelzellen ruhen auf einer Basalmembran, welche eine directe Fortsetzung der Basalmembran des Speiseröhrenepithels bil- det. Diese ist bei Myxine eine unzweifelhafte Bindegewebebildung. Sie besteht aus einer Zellenschicht mit hyaliner Intercellularsubstanz. Bei der Hårtung löst sich das Fpithel an den Spitzen der Långs- falten fast immer von der Basalmembran, die mit der iibrigen Darm- wand folgt, in der Basalmembran sieht man dann die Eindriicke von den Epithelzellen, oft klemme Zåhne, die zwischen die Fiisse der Epithelzellen hineingreifen, dagegen siebt man niemals Reste von Epithelzellen an der Basalmembian zuriickbleiben, wenn sie von einander getrennt werden. Unter der Bazalmembran liegt ein sub- epitheliales Capillårnetz und unter diesem eine weiche suceulente Bindegewebeschicht, emme muscularis mucosae fehlt. Die Darmwand ist ganz aussen mit Peritoneum bekleidet, inner- halb desselben liegt ein subperitoneales Bindegewebe und zwischen dessen Fibern findet man die Muscularis des Darmes, was LøeYDIG iibersehen hat. Sie besteht aus zireular verlaufenden glatten Muskel- fasern, und selbst bei dem erwachsenen Individuum hat sie nur eine Stårke von 0,01 bis 0,02 mm. - Zwischen der Muscularis und dem subperitonealen Bindegewebe nach aussen und der Mucosa nach innen findet man mehrere Schich- ten von grossen Fettzellen mit runden, ebenfalls sehr grossen Ker- nen, in ihrem Protoplasma findet man zahlreiche grössere und klei- nere Fettkugeln (Fig. 6 Pl. III). Zwischen diesen Fettzellen ist ein Netzwerk von Bindegewebezellen mit ziemlich grossen Kernen und anastomosirenden Auslåufern ausgespannt, diese stehen nach innen in Verbindung mit dem Bindegewebe der Mucosa, nach aus- sen mit dem subperitonealen Bindegewebe; dieses Netzwerk bildet somit die Wånde der Fettzellen. Bei der Theilung dieser Zellen werden die Wånde an einzelnen Stellen verdickt und es bilden 19 K E. Schreiner. [Nor 1 sich hier und dort aus diesen zapfenförmige Auswiichse, die in die Fettzellen hineinragen. Diese Zellen der Auswiichse haben manch- mal sehr grosse Kerne. Die in den Wånden neugebildeten Zel- len sind im Gegensatz zu den urspriinglichen Zellen von ovaler oder runder Form, von der Grösse wie ein weisses Blutkörperchen. In diesen Balken zwischen den Fettzellen verzweigt sich vena porta. Um die etwas grösseren Venenzweige sind die Balken be- sonders sehr dick und reichlich mit Zapfenbildungen besetzt (Fig. 5 PI. III). Aus den grösseren Venen werden neue Capillåre gebil- det, indem die umliegenden Balken und Zapfen ausgehöhlt werden, und man sieht rothe Blutkörper in diese hineingedrångt. Dieser Neubildung von Gefåssen entsprechend findet man auch in dem Blute der Venen eine Neubildung von rothen Blutkörperchen. In der Vene mitten in der Fig. 5 Pl. III sieht man somit ein rothes Blutkörperchen mit Aequatorialplatte. Was ist nun die Bedeutung dieses Baues? Die grossen Fett- zellen sind jedenfalls Sammlungsstellen, wo sich das vom Darm resorbirte Fett ansammelt. Wahrscheinlicher Weise wird dieses Fett von den lymphoiden Zellen aufgenommen, welche die Wånde der Fettzellen bilden und theilweise in diese hineinragen und von ihnen wieder an das Blut abgegeben werden. Diese Zellen bilden in solchem Falle ein perivasculares Lymphoid-Organ. Dagegen, dass diese Strånge Lymphgefåsse sein sollen, spricht, dass sie iberall fest zu sein scheinen, em anderes Lumen als das der Vene habe ich in ihnen niemals entdecken können, auch nicht, dass sie sich zu grösseren Lymphgefåssen gesammelt håtten. "Der oben gescbilderte Bau zeigt die Darmwand von dem Be- ginn des eigentlichen Darmes an bis zu seinem Ende. In dem obersten Theil des Darmes findet man in der Wand um den Gal- lengang das von Maas als Pancreas beschriebene Organ, auf dessen Bau ich hier nicht eingehen will. Nach dem After zu nimmt der Diameter des Darmes ab, die Darmwand wird dinner, die Fettzellen werden sparsamer und das lymphoide Organ ist weniger entwickelt, wåhrend das Bindegewebe von Mucosa ein festeres wird. Wo das einschichtige Epithel des Darmes schliesst, beginnt das mehrschichtize Fpithel des Afters; dieses erinnert in seiner obersten Partie an das Mundepithel, weiter unten treten in demselben auch Körnerzellen auf. Es geht unmerklich in das 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine plutinosa. 13 Epithel der Kloake tiber, das in seinem Bau ganz mit der Epider- mis åbereinstimmt, an grösseren Schleimzellen aber wesentlich reicher ist als diese. Um den After und die Kloake schlingen sich die Muskelbiindel des Sphincters der Kloake. ø Zum Schluss will ich in wenigen Worten die Ergebnisse dieser Untersuchungen zusammenfassen. Der Darm zerfållt nach seinem anatomischen Bau in zwei Theile: den Vorderdarm und den eigentlichen Darm. Der Vorderdarm, der ungefåhr halb so lang ist wie der eigentliche Darm, hat eine Sehleimhaut, die långs gefaltet ist, Querfalten fehlen. Das Fpithel ist mehrschichtig und åhnelt in seinem Bau sehr der Epidermis. In der Wand findet man eine zircular verlaufende Muscularis, die aus einer glatten Muskulatur besteht. Ein Ventrikel fehlt. Der unterste Theil des Vorderdarmes, die sogenannte Cardia, ist die schmalste Partie Darmkanals; sie ist von quergestreiften Muskelschlingen umgeben, des die durch ihr Zusammenziehen den Vorderdarm von dem eigentlichen Darm abschniiren können. Die Schleimhaut des Darmes ist långs- gefaltet, zwischen den Långsfalten findet man auch kleinere Quer- falten. Ihr Epithel ist ein einschichtiges hohes Cylinderepithel, das mit einem ziemlich dicken Randsaum versehen ist, zwischen den Cylinderzellen befinden sich zahlreiche birnenförmige Drisenzellen, deren Protoplasma kleine runde Körner enthålt. Die Regeneration des Epithels geht uberall im Darm vor sich ohne bestimmte Rege- nerationsherde. Die Driisenzellen werden durch Theilung aus den in Funktion befindlichen Driisenzellen gebildet, nicht aus den Oylnderzellen. In der Darmwand befindet sich eine dinne, zircu- lar verlaufende Muscularis, die aus einer glatten Muskulatur besteht; eine muscularis mucosae fehlt. Zwischen der Mucosa und der Mus- eularis befindet sich eine Schicht grosser Fettzellen, umgeben von einem netzförmig angeordneten zellenreichen Bindegewebe, zwischen dessen zellen vena porta sich verzweigt. Dieses Netzwerk ist jeden- falls als ein perivasculares Lymphoid-Organ aufzufassen. 14 K. E. Schreiner | [No. 1 Litieratur Versoiehnis B1zzOZERO, G., Ueber die schlauchförmigen Drisen des Magendarmkanals etc. Dritte Mittheilung. Arch. f. Mikr. Anat. Bd. 42, Pan 19b—= 102, 128—130. Taf. VIIT, Fig. 1—5." Bonn 1898. EDINGER, LuDwIc, Ueber die Schleimhaut des Fischdarmes etc. Arch. f. Mikr. Anat. Bd. 13, Pag. 656 u. 675.. Bonn 1877: DENG Franz, Lebrbuch d. Histologie des Menschen und der Thiere. Pag. 311 u. 523. Frankfurt å. M. 1857. MAURER, Fr., Die Epidermis und. Ghre Abkömmlinge. Pag. 33—36. Taf. I. Fig 2. Leipzig 1895. Hr v MULLER, JOHANNES; vr Anatomie der Myxinoiden, Vorgetr. in d K. Akad. d. Wissenschaften in Berlin im Jahre 1834. Abhandl. d. Berliner åk. d. Wiss. aus 1834." Pag. 85, 86 173 Taf. VIT, Fig. 9—12. Berlin 1836. : pe ER Untersuchungen iber die Eingeweide der Fische, Schluss der . vergleichenden Anatomie der Myxinoiden. Vorgetr. in d. K. AK. d. Wiss. in Berlin im Jahre 1842. Abhandl. d. Berliner AK. d. Wiss. aus 1843. Pag: 111, Taf. L, Fig. 1, Taf. II, Fig. 19, Berlin 1845. Oppg, Er Lehrbuch d. vergl. mikr. Anat. d. Wirbelthiere. Erster Theil: EN Der Magen. Pag. £6—47; Jena 1896. Te — - Lehrbuch d. vergl. mikr. Anat. d. Wirbelthiere. Zweiter Theil: Sehlund und Darm. Pag. 8, 9, 165, 249, 266, 208, 309; Jena 1897. Ver | | 1898] Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine olutinosa. 15 Erklårung der Tafeln. Die Conturen såmmtlicher Figuren wurden mit Hilfe des Zeichen- prismas entworfen. Der Abstand des Prismas vom Zeichenbrett schwankte zwischen 25 und 97 cm. Tafel I. Fig, 1. Sehnitt durch die Mundschleimbaut. Kleines Exemplar, fixirt in Alko- Fio. by 2. bo holessigsåure mit Haematoxylin gefårbt. Vergrösserung 280. Querschnitt durch die Speiseröhre mit sechstem inneren Kiemenganeg. Kleines Exemplar, fixirt in Sublimatessigsåure mit Borax- und Indigo- karmin gefårbt. Vergrösserung 40. Zellen aus der Speiseröhre.. a. Oberflåchenepithel, b. Körnerzellen, c. Basalepithel. Isolirt in Hayems Flissigkeit —Vergrösserung 290. Quersehnitt durch die Wand der Speiseröhre. m. Muscularis. * Wie Fig. 2 fixirt mit Haematoxylin und Pikrinsåure gefårbt. Vergrösserung 290. . Schnitt durch die Epidermis. In Osmiumsåure fixirt ungefårbt. Ver- grösserung 290. Tafel II. Entwicklung einer Schleimzelle aus der Schleimhaut der Speiseröhre. a. Indifferente Basalzelle, b, >, d. weitere Entwicklungsstadien. Klei- nes Exemplar, fixirt in Alkoholessigsåure mit Biondi-Ehrlich gefårbt. Zeiss Apochromat 2 Oc. 4. Optischer Querschnit t. durch die Darmsebleimhaut. In Seewasser frisch untersucht. Vergrösserung 280. Querschnitt durch das Cardiaepithel. Kleines Exemplar, fixirt in Sublimatessigsåuré mit Haematoxylin gefårbt. Vergrösserung 290. Innere Oberflåche des Darms. Das Epithel ist abgenommen. Natir- liche Grösse. Långssehnitt durch die Uebergangsstelle vom Epithel des Vorderdarms in das Epithel des Darms. Fixirt in Sublimatessigsåure mit Haema- toxylin und Mucikarmin gefårbt. Vergrösserung 290. Darmepithelzellen, isolirt in Hayems Flissigkeit. Vergrösserung 290. Quersnitt durch die Darmwand. Kleines Exemplar, fixirt in Sublima- tessigsåiure mit Haematoxylin und Eosin gefårbt. Vergrösserung 60. Querschnitt durch das Darmepithel. Wie Fig. 7 fixirt mit Haematox- ylin und Fuchsin gefårbt. Vergrösserung 290. 16 Fig. K. E. Schreiner [No å Tafel III. Querschnitt durek die Darmschleimhaut. Kleines Exemplar, fixirt in Sublimatessigsåure mit Haematoxylin und Eosin gefårbt. Man sieht eine Driisenzelle in beginnender Theilung. Vergrösserung 440. Querschnitt durch das Darmepithel. Erwachsenes Exemplar. Wie Fig. 1 fixirt mit Haematoxylin und Fuchsin gefårbt. Man sieht auch hier eine Drusenzelle in Theilung nach links eine beginnende Spirem- bildung in einer Cylinderzelle. Vergrösserung 440. Querschnitt durch das Darmepithel. Kleines Exemplar. Wie Fig. I behandelt. Man sieht eine Cylinderzelle in Theilung. Vergrösse- rung 440. Schnitt durch >ine Cylinderzelle, in deren oberem Theil ein Protoplasma- einschluss. Wie Fig I behandelt. Vergrösserung 290. Aus einem Querschnitt, durch die Darmwand. Wie Fig. 2 behandelt. Man sieht die grossen Kerne der Fettzellen, das Fett selbst ist von Xylol ausgelöst. Die Venen sind von dem lymphoiden Gewebe um- geben. Vergrösserung 290. Dasselbe wie Fig. 5. Mit Osmiumsåure behundelt und dureh OChloro- form in Paraffin eingebettet, um das Fett der grossen Zellen zu zei- gen. Vergrösserung 290. Querschnitt durch das Darmepithel in Fettresorption. Die Fetttröpf- chen sind schwarz gefårbt. Mit Osmiumsåure behandelt. Værgrösse- rung 280. VEE Bergens Museums Aarboy 1595 NL. HEG Vg R G ANN Bg BEN Å et å uge (2 Å SN 4 g= PG 'e å Go DD ned rå %, PG AJ) oc Gig: pp 98 el ie Q £ po) Et SPP 5 EP HV pi vi / Q, De mPG Pu : |: DP emp OP Og VET | 7 / pr ' FA, ae å 2 AK Or Ge tyne pe EN PA Få EEG po i 2 v TE : PG | EG ”, NAT ug i gt Å" John Griegs lith Kumstanst Berger. Schreiner del. Bergens Masenoms Aarbog 1898 Ne. PL. N N å Å & O I gg Ker W Mr RYN IN g! Nas t, å VE FE på t 83 tn 0 »- Y i år På TF Rar Pre Sn Kl! > >> PP, : å å K : 25 gd HND - & Få på at 3 K El ) å 2 6 , 3 ; i , NPS ANGI NNN pe X XS AN p NØG då AS VGA ANA pg sø KR DE ADA Pr EN Av AN NG rd å I å sd SE Ne DEE : > E MG ) y å pr DA Dy NI pot | Å r R. t på lå Gi Eg 9 I er OG hv V ! (DE Go VA & SA VU pe Schreiner del. Ser John Griegs lith.Kunstanst Bergen. PL. Bergens Museums Aarbog 1898 N John Grieg's lith.Kunstanst. Bergen. Schreiner del. ” på reg å RA EG å een Jerv PE 6 d NG ne He $ ' Å ? ) Vg E : I ' på « å Bergens Museums Aarbog 10080 No. IL v JE d Distomum lingua Creplin EG PE | von L.A. Jågerskiöld Dozent der Zoologie, Upsala. Mit 1 Tate) * Es ist wåhrend der letzten Jahre eine ganze Reihe von ,, Distomiden* beschrieben worden?), deren Bau im allgemeinen nicht wesentlich von dem gewöhnlichen ,Typus*, wenn man åberhaupt von einem solchen sprechen darf, abweicht, deren Genitalsinus aber in Ver- bindung mit einer muskulösen Bildung, einem sog. Genitalnapf, oder doeh in Verbindung mit Organen von mehr oder minder kompli- zierter Gestalt getreten. sind. KFinige dieser Arten sind freilich schon långst bekannt, aber nur die vorziiglichen Leistungen der neuesten Mikroskope nebst der Mikrotomtechnik haben es ermög- licht, eine genaue Kenntnis von ihrem Baue zu gewinnen. Infolge meiner in Mussestunden betriebenen Studien an unseren Vögel- distomen habe ich aber noch eine ganze Reihe solcher Arten kennen gelernt. Diese Studien sind zwar noch nicht abgeschlossen, werden aber vielleicht nicht so bald zu Ende gebracht werden; daher habe ich mich entschlossen sie successive zu veröffentlichen, indem ich die Vergleichungen und allgemeinen Betrachtungen bis auf spåtere Zeit spare. Ich mache nun den Ånfang mit der im obigen Titel ange- fihrten Art. X Im Darm von Larus argentatus, L. fuscus und L. marinus, welche im Sommer 1898 unfern der Zoologischen Station Kristine- 1) A. Looss, Ueber den Bau von Distomum heterophyes V. SIEB. und Distomum frateruum n. sp. Kassel Th. G. FIscHEr 1894. L. A. JÄGBRSKIÖLD, Ueber Monostomum lacteum n. sp. Zoologiska studier. Festskrift för Lilljeborg. Upsala 1896. P. MUHLING, Beitråge zur Kenntniss der Trematoden. Archiv f. Naturgesch. 1896. P. MönnnG, Die Helminthen-Fauna der Wirbeltiere Ostpreussens. Årchiv f. Naturgesch. 1898. 4 L. Å. Jågerskiöld. [No. 2 berg (Provinz Bohuslån, Schweden) erlegt wurden, fand sich mas- senhaft eine kleine Trematodenform, welche sich unschwierig mit der von P. Oxsson') als Distomum lingua CreEPLIN abgebildeten und beschriebenen Form identifizieren liess. Eim Vergleich zwischen meiner Figur 1 und seiner Fig. 30, Taf. III dirfte dieses darthun. Die Abweichungen sind: 19 Oxzsson ibersah, dass die Testes gelappt sind, zwar unbedeutend, aber konstant; 2” Oxsson fasste das Recepta- culum seminis als OQvarium auf und iibersah das Letztere, ein sehr leicht erklårlicher Fehler, da das Receptaculum bei dieser Art oft das Ovarium verdeckt; 39 Oxsson bildet einen hinteren Bauch- saugnapf und eine vordere saugnapfåhnliche Genitalöffnung ab, em zu einer Zeit, wo man noch nicht in der Schnittserienmethode ein nahezu untriigliches Kontrollmittel besass, ebenfalls sehr nahe lie- gender Fehler. Was seinem Bauchsaugnapf und seiner Genital- öffnung im der Wirklichkeit entspricht, werde ich unten nachzuweisen versuchen (siehe S. 11) Abgesehen von diesen zwar bedeutsamen aber doch verhåltnismåssig leicht erklårlichen Abweichungen in den Ab- bildungen von OLsson und von mir ist indes die Ubereinstimmung eine so grosse, das man nicht berechtigt sein di fte zu bezweifeln, dass uns ein und dieselbe Art vorgelegen. Dieselbe Körperform, dieselbe Lage des Pharynx und derselbe kurze Qesophagus, dieselbe charak- teristische Verteilung der kleinen, aber zahlreichen Dotterstöcke, derselbe kurze, aber mit zahlreichen Eiern angefiillte Uterus mit seinen 5 Biegungen, nahezu genau dieselbe Eiergrösse, endlich dieselbe Lage der Testes und des Receptaculum seminis. Schliesslich hatte ich die Gelegenheit, infolge der zuvorkommenden Gite des Herrn Dr. P. OQxsson einige seiner OQriginalexemplare zu untersuchen. Wie es mit voller Gewissheit zu erwarten war, beståtigten sie denn auch die Identitåt. Schon 1825 giebt CrePLIN in seinen ,Observationes de Ento- zols* (S. 47) eine Beschreibung dieser Art, die er bei Larus marmus (= maximus) gefunden hatte. Er hat augenscheinlich sowohl den charakteristischen Uterus, als die ebenso ausgeprågte Verbreitung der Dotterstöcke gesehen. Hr sagt: ,Infra hunc (Porum ventra- lem) gyrt ovarii ovis farch*. ,Latera corporis totius præterea maculis albis opacis notata*. Auch giebt er die Långe des Tieres als slineam plus minus lomgi” (= 29.18 mm.) an, was Ja gut stimmt. 1) Bidrag till Skandinaviens helminthbfauna I. K. Svenska Vetenskaps- Akademiens Hand). B. 14 no. 1. Stockholm 1876. S. 15, Fig. 30, Taf. III. 1898] Distomim lingua Creplin. 5 In einer spåteren Arbeit erwåhnt er!) (nach Mrnurs), dass die Art auch bei Larus argentatus gefunden sei. Von den anderen ålteren Autoren scheint, wie MönntinG angiebt, keiner die Art aus Autopsie zu kennen. Von spåteren Verfassern hat ausser Orsson auch P. MÖHLING Distomum lingua CrerrIn abgebildet. Die von dem fleissigen Königsberger Verfasser im Larus ridibundus gefundene Art ist jedoch ganz gewiss nicht mit der von OQrsson und mir beobachte- ten identisch. Die nachstehende Tabelle, welche sowohl etliche Ähnlichkeiten, als natirlicherweise vor allem die Abweichungen verzeichnet, dirfte nebst einem vergleichenden Blicke auf einer- seits OrLsson's und meine Figuren und auf andererseits die Zeich- nung MUHLING's dieses gånzlich ausser Zweifel stellen. Besonders seien zwei Verhåltnisse auf den OLsson'schen Abbildungen hervorgehoben, nåmlich teils die weit nach vorn gehende Ausdehnung der Dotter- stöcke, teils die grosse Anzahl der Uteruseier, betreffs welcher Ver- håltnisse MönrtinG zu mutmassen scheint, dass sie aus irrigen Beobachtungen OLsson's hervorgegangen seien, die sich aber als konstant existierend bewåhrt haben. Distomum hngua Distomum lingua (nach Mönurnc) (nach OrLsson) mir und Larus ridibundus Wirttiere Larus marimus, argen- tatus und fuseus. Biseuitåhnlich Körperform Biscuitåhnlich | 2—2,.66 (OLSSON) LØSE Körperlå er Komporlinge 1.5—1.7(JÄGERSKIÖLD) å : 0.66 (OLsson) 0.19—0. å Ö Å MS Korperbreite | 9.4—0.9(JiczrskrönD) | . 10.042 ><0.020(QOLsson) 0.0324 > 0.018 D d E E none d. Fer) 948 — 0.092 (Jåese.) Der Qesophagus ist lang; er Der OQesophagus ist kurz und erreicht beinahe 1/s der Körper- | erreicht höchstens ';5 der Körper- långe. långe. Die Dotterstöcke strecken sich Die Dotterstöcke gehen oft bei- nicht weiter nach vorn, als bis | nahe bis zur Bifurkation des zur Höhe der Bauchsaugnapfes. | Darmes. *) Nachtråge zu GURLTs Verzeichniss der Thiere, bei welchen Entozoen ge- funden worden sind. Archiv fir Naturgesch. 1846. S. 139. 6 L. A. Jågerskiöld. [No. 2 Die Ausfiihrungsgånge der Ge- nerationsorgane öffnen sich in einen kleinen Sinus genitalis. Der Bauchsaugnapf liegt ganz offen. Testes und Ovarium sind von rundlicher Gestalt. Die Y-förmige Blase des Ex- kretionsorganes spaltet sich erst vor den beiden Testes'). Die Ausfihrungsgånge öffnen sich in einen Genitalsinus, der zu einem sog. Genitalnapf von sehr kompliziertem Bau ausge- bildet ist. Der Bauchsaugnapf ist in den Genitalnapf eingezogen. Testes und Qvarium sind mehr oder minder tief gelappt. Die Blase sendet einen groben Ast nach rechts zwischen den rechten Testis und das Recepta- culum. —Dieser Ast liegt in der Höhe der Mitte des vorderen (linken) Testis. Wir haben demnach zwei unter dem Namen Distomum lingua CREPLIN recht ausfibrlich beschriebene Arten; welche soll da den Namen behalten? —Ist es vielleicht möglich zu ermitteln, was UREPLIN thatsåchlich mit Distomum lingua bezeichnet hat? Um dies nun zu versuchen, habe ich, nachdem mir Herr Prof. G. W. Mörrzer in Greifswald auf eine Anfrage mitgeteilt, dass Distomum limgua m der dortigen Sammlung durch einige wenige Fxemplare, die von CREPLIN stammen, vertreten sei, ein gutes Totalpråparat meiner Distomum lingua nach Greifswald ge- schickt. Zugleich machte ich auf den Aufsatz MönninG's aufmerk- sam und betonte als Unterschiede zwischen den beiden , Distomum lingua* die ungleichen Grössenverhåltnisse und das verschiedene Aussehen des Bauchsaugnapfes und des Uterus. Die Untersuchung der Originalexemplare ergab, dass ,,die CrePLIN'schen Typen unzwei- felhaft identisch mit den von OQxsson unter dem Namen Distomum lingua beschriebenen Tieren, nicht mit den Mönnrne'schen Distomum lmgua sind.” Fir die grosse Gefålligkeit, mit welcher Herr Prof. G. W. MözLrer mir in dieser Sache behiilflich gewesen, bitte ich hier öffentlich meinen herzlichen Dank abstatten zu diirfen. Nach dieser, wie es scheint, för die Frage durchaus entschei- 1) Da MömLInG an seiner Figur die Blase nicht abbildet, sondern nur auf das Verhåltnis bei Distomum tenmicolle verweist, bin ich nicht ganz sicher, dass die oben angegebene Anordnung wirklich genau in dieser Weise vorhanden ist, und somit kann auch der Unterschied zwischen den beiden Arten in dieser Hinsicht vielleicht geringer sein, als ich es vermute. 1898] Distomum lingua Creplin. vr denden Mitteilung muss die von MönntinG beschriebene Art, die, soweilt ich habe ersehen können, wohl neu ist, auch mit einem neuen Namen belegt werden. Ich schlage daher vor, dieselbe fortan als Distomum miihlingi zu bezeichnen. Es freut mich, auf diese Weise den Namen des jungen fleissigen Forschers zu beehren, indem ich zugleich einen hergebrachten Brauch befolge. KR * * Der Körper des Distomum lingua ist in der Ruhe von einer Biscuitåhnlichen Form, die aber gewöhnlich nicht sehr stark aus- geprågt ist, und durch die Streckung der Vorderpartie leicht in eine Keulengestalt tibergehen oder durch Zusammenziehen des ganzen Körpers in eine Herzform verwandelt werden kann. Letzteres scheint besonders oft einzutreten, wenn die Tiere eine Weile in der Zimmer- temperatur aufbewahrt sind. Die Bauchseite ist meistens ein wenig konkaviert, auch wenn das Tier gar nicht zusammengerollt erscheint. Der Körper ist gewöhnlich 1.5—1.7 mm lang, kann aber mm aus- gezogenem Zustande 2 mm iberschreiten, misst jedoch zusammen- gezogen kaum 1.2 mm. Die Breite ist gewöhnlich ungefåhr 0.4 mm, kann aber bei dem zusammengezogenen Tiere 0.9 mm erreichen. Der Teil des Tieres, der vor dem Genitalnapfe liegt, ist viel be- weglicher und dimner, als der Hinterleib. Die Dicke des Kopf- endes betrågt ungefåhr nur ein Drittel des entsprechenden Masses des Hinterleibes (resp. 0.06 und 0.17 mm bei geschnittenen Tieren). Im Leben ist das Tier ziemlich durchscheinend, mit den meisten Organen, besonders den Geschlechtsdriisen, stark lichtbrechend, und bietet daher ein sehr anziehendes Untersuchungsobjekt dar. An Spiritusexemplaren fållt sogleich der gedrungene, stark eierge- fillte Uterus als ein dunkelbrauner Fleck ins Auge, wåhrend die Dotterstöcke sich als ein gelbliches, den Råndern des Hinterkör- pers begleitendes und den Vorderkörper tberquerendes Band zeigen. Kleine Schuppen oder Stacheln kommen in der Haut vor, sie messen ca. 0.002 mm, nehmen aber nach hinten an Grösse ab und können ungefåhr zur Höhe des Genitalnapfes verfolgt werden. Grosse ein- zellige Hautdrisen kommen nicht allzu spårlich vor. Ich habe sie nur an dem Vorderkörper beobachtet, aber hier sowobl auf der Riicken-, als auf der Bauchseite miindend. Sie erinnern in ihrer Gestalt ganz an die von Looss*) bei Distomum heterophiyes v. SIeB. be- schriebenen und fårben sich sehr intensiv mit Fosin. Die von Date Bat 2 Pir 10: 8 L. Å. Jågerskiöld. [No. 2 Brocamann und seinen Schiilern als Epithelzellen gedeuteten Bil- dungen kommen natiirlicherweise wohl entwickelt vor, sind aber nur spårlich vorhanden. Die ziemlich schwachen Hautmuskeln, welche aus den gewöbnlichen Schichten bestehen, sind im Ricken und Bauch ungefåhr gleich stark entwickelt, jedoch mit geringer Be- vorzugung der Bauchseite, besonders betreffs der Långsmuskeln, die auch sonst am måchtigsten sind. Sie bilden indes nur eine einfache und nicht allzu dichte Lage. Eine Untersuchung des Nervensystemes fållt nicht in den Plan dieser kleinen Untersuchung. Die beiden Ganglien des Gehirns sind jederseits dicht bei dem Pharynx leicht wiederzufinden. Der Mundsaugnapf ist wie gewöhnlich subterminal mit ven- tralwårts gerichteter Öffnung. Seine Långe betrågt ungefåhr 0.08 mm. Die ungefåbrlichen Masse des Pharynx sind 0.06 mm die Långe, und die Breite nur halb so viel. Speicheldriisen, denen åhnlich, die Looss bei Distomum heterophyes!) beschrieben und abgebildet, habe ich nicht beobachten können. Der OQOesophagus ist ziemlich kurz; seine Långe wechselt, so weit ich gesehen habe, zwischen 0.28 und 0.32 mm. Dagegen sind die Darmåste sehr lang, indem sie sich beinahe ganz bis zum Hinterende des Tieres erstrecken. Sie sind eng, ungegabelt und enden blind, also ohne mit einander zu ver- wachsen. Wenn das Vorderende des Tieres weit ausgestreckt ist, sind die Darmschenkel hier einander sehr genåhert und parallel; dicht vor dem Genitalnapf biegen sie ziemlich quer nach aussen auseinander, um dann wieder parallel bis nahe dem Hinterende des Tieres fortzusetzen. Hier biegen die Spitzen sich gegen einander. Die Blase des Excretionsorganes ist, so zu sagen, Y-förmig, aber ziemlich stark asymmetrisch. Der hintere Hauptstamm liegt zwischen den beiden Testes und wird, da diese, wie unten ange- geben, schråg hinter emmander liegen, gezwungen, eine ziemlich grosse Biegung nach links zu machen. Der rechte, viel kiirzere Ast der Blase liegt zwischen dem rechten Testis und dem Receptaculum seminis; der linke, beinahe doppelt so lange Ast långs dem Vor- derrande des linken Testis. Diese Blasenåste entsenden je einen schmalen Sammelgang, der an der Höhe des Pharynx quer nach hinten biegt. Das weitere Studium des Exeretionsorganes wird durch die reichlichen Dotterstöcke ein wenig erschwert, liegt auch nicht im Rahmen dieses Aufsatzes. ) je SI undra PES per 1898] Distomum lingua Creplin 9 Nach dieser kurzen orientierenden Beschreibung wollen wir zu dem weitaus interessantesten Qrgansysteme unseres Wurmes — den Geschlechtsorganen — iibergehen. Die Genitalöffnung liegt beinahe in der Mitte des Tieres. Das Verhåltnis der Långe der vorderen und hinteren Körperteile ist gewöhnlich 69:82 bis 76:74, kann aber bei einem sehr aus- gestreckten Tier sich als 90:60 zeigen. Die Öffnung ist ziemlich weit und fibrt zu einem Sinus genitalis von sehr komplizierter Gestalt, der iiberdies mit einer kråftigen Muskulatur ausgeriistet ist. Die vordere Wand dieses Sinus schliesst einen blinden Hohl- raum von Keulengestalt ein (Fig. I und 2? Bsgnf.) Diese Höhle, die in der Långe ca. 0.04 mm misst, und deren Wånde ganz wie diejenigen des Sinus selbst stark muskulös sind, ist zweifelsohne mit dem åhnlichep von MönnnG bei Distomum concavum beschrie- benen homolog, und ist wohl, wie MönninG es thut, als ein in den stark vergrösserten Genitalnapf eingezogener Bauchsaugnapf zu deuten. Ich werde die Bildung unten als die Bauchsaugnapfhöhle oder den Bauchsaugnapf bezeichnen. Der Genitalsinus selbst ist wohl am besten, wie MönunG es gethan hat, als mit dem Genitalnapf bei Distomum heterophyes v. Srz». und D. fraternum Looss homo- log anzusehen. Die Masse des Genitalnapfes sind: Långe 0.24— 0.28, Breite 0.18—0.25 mm. Sie können aber nicht ganz genau angegeben werden, da weder der innere Bauchsaugnapf, noch der Genitalsinus von einer åusseren Membran umgeben sind, sondern ohne eine scharfe Grenze in das Körperparenchym iibergehen. Es besteht somit ein ausgemachter Unterschied zwischen diesem Saug- napf und einem gewöhnlichen Bauchsaugnapf, der ja immer von einer derben, ihn gegen das Parenchym abgrenzenden und als Muskelansatz dienenden Membran umgeben ist. Distomum hetero- phyes (und fraternum) haben beide ihre Genitalnåpfe ,gegen das Parenchym des Körpers — — — durch eine anscheinend distincte Membran abgeschlossen"'), was dagegen — nach der Zeichnung MöaninG's zu urteilen — nicht betreffs Distomum concavum der Fall zu sein scbeint. Im Texte giebt MönzineG nåmlich hieriiber keine Auskunft. Oben ist schon angegeben, dass die Wånde des Sinus genita- lis muskulös sind, und zwar machen sich die Radiårfasern in erster Reihe bemerkt, besonders in dem Bauchsaugnapfteil und 1) Looss 1. ce. 8. 26. 10 L. A. Jågerskiöld. [No. 2 rings um den Vorderteil des Sinus (vergl. Fig. 2 und 3). Ausser den Radiårmuskeln können wir leicht Ringsfasern beobachten. Ån der dorsalen Sinuswand nach hinten von der Bauchsaug- napfhöhle bilden sie eine ganz gut entwickelte Lage (vergl. Fig. 2 DQM). Es scheint als håtten diese dorsalen Ringsfasern einen åhnlichen Verlauf und eine åhnliche Befestigungsweise, wie die unten besprochenen ventralen Quermuskeln. Sie bilden somit viel- leicht zusammen mit den vorderen ventralen Quermuskeln sozusagen einen ganzen cirkularen Sphinkter. An der Ventralseite des Sinus und zwar nach vorne von der Genitalöffnung erreichen die Quer- muskeln aber ihre höchste Entwicklung, indem sie dort im zwei måchtigen Bindeln angeordnet sind. Das vorderste bildet serade vor dem Fingang zur Bauchsaugnapfhöhle (VQM Fig. 2) einen beinahe halbeirkelförmigen Bogen, dessen beide Enden sich an der OCuticula befestigen, die die Ventralseite des Finganges zum Bauchsaugnapf auskleidet. Weiter nach binten, d. h. ziemlich nahe vor der Geschlechts- öftnung giebt es noch ein Bindel ventraler quergehender Muskel- fasern; auch diese haben einen bogenförmigen Verlauf und ibre Enden setzen sich an der Cuticula des Sinus genitalis fest, und zwar beiderseits von der Geschlechtsöffnung, aber nicht dicht an der Öffnung selbst, sondern ein wenig tiefer einwårts. Auf Fig. 3 bezeichnet HQM die durchschnittene mittlere Partie dieses Mu- skelbogens, wåhrend HQM auf Fig. 4 auf die Insertion dessel- ben Muskelbogens aufmerksam macht. Ausser diesen radiåren Muskeln und quergehenden Bogen- muskeln können wir wenigstens in dem vorderen Teil des Genital- napfes innere Rings- und åussere Långsmuskeln sehen, die eine sehwache Schicht nach innen von der Cuticula zu bilden scheinen (siehe Fig. 3). Die Vorkommnis im Sinus genitalis eines grossen m. 0. w. kegel- förmigen Körpers von ziemlich kompliziertem Bau ist einer der am meisten auszeichnenden Eigenschaften des Distomum lingua, und dadurch unterscheidet sich auch unser Wurm am schårfsten von Distomum concavum. Das fragliche Organ ist mit breiter Basis an der hinteren Wand des Genitalsinus befestigt (siehe Fig. 2) und erstreckt sich von hier nach vorne bis jenseits der Geschlechtsöffnung. Es ist aber nicht nur mit den Basen festgewachsen, sondern auch an den beiden Seiten ist es ein Stiick mit den Wånden des Sinus. verbunden (vergl. Fig. 4), wåhrend die Riicken- und besonders die 1898] Distomim lingua Oreplin. 11 Bauchflåche viel weiter nach hinten frei sind. Seine Gestalt ist, wie aus den abgebildeten Querschnitten Fig. 3 und 4 hervorgeht, recht verwickelt, aber sie scheint so konstant, wie es fir ein so muskulöses Organ nur möglich ist. An der Bauchseite des kegel- förmigen Körpers bemerken wir eine zungenåhnliche Ausbuchtung (Z.Fig. 2? und 4), deren Gewebe von denen des iibrigen kegel- förmigen Körpers stark abweicht, und die gleichsam in eine Rinne eimgekeilt ist. Nach vorne von dieser zungenförmigen Bildung findet sich immer eine ziemlich tiefe longitudinale Rinne, die bis zur Spitze des kegelförmigen Körpers geht (Fig. 3). Zwei seichtere, ebenfalls longitudinale Långsrinnen gehen, jederseits eine, von der Spitze unseres Organs bis zu dessen lateraler Insertion an der Wand des Genitalnapfes. Der kegelförmige Körper ist von einer gewöhnlichen, glatten Cuticula bekleidet. Seine Hauptmasse be- steht, so weit ich habe finden könpen, aus Muskeln; besonders springen zwei ungemein kråftige Bindel, die gerade da, wo die lateralen Verbindungen mit der Genitalnapfwand aufhören, aus der Muskulatur des Genitalnapfes in den kegelförmigen Körper eintreten, scharf in die Augen. Nur die oben besprochene Zunge enthålt keine Muskeln, sondern besteht aus parenchymatösem Gewebe und enthålt sehr zahlreiche Kerne; letztere fehlen aber beinahe voll- ståndig in dem ibrigen kegelförmigen Körper, von welchem die ,Zunge* durch eine kontinuierliche, sehr deutliche Membran abge- ørenzt ist. Auf der Rickenseite des oben besprochenen Kegels finden sich die Öffnungen der Geschlechtswege, und zwar die miinnliche an der Spitze eines kleinen Tubus. Nach vorne wird dieser Tubus eine kurze Strecke durch eine offene Rinne fortgesetzt (siehe R Fig. 3). Die weibliche Öffnung aber bildet eine im Querschnitt halbmond- förmige Spalte, die sich auf der Dorsalseitte an den månnlichen Ausfihrungsgang schmiegt (vergl. Va und De Fig. 2 und 4). Ich habe oben (S. 4) gesagt, dass es jetzt ziemlich leicht wåre, einzusehen, wie OLsson zu seiner Auffassung der Endpartien der geschlechtlichen Ausföhrungswege gekommen sei. Ein Vergleich zwischen seiner Fig. 30 Tafel IIT und meiner Fig. 1 ergiebt sofort, dass die von ihm als Apertura genitalis (a) bezeichnete Bildung nichts, als der Bauchsaugnapf ist. Seine Bursa penis (b) entspricht sicherlich dem kegelförmigen Körper und sein Bauchsaugnapf der wirklichen Geschlechtsöffnung. Die Verhåltnisse bei Distomum limgua sind in der That den gewöhnlichen so unåhnlich, dass es uns 192 L. A. Jågerskiöld. [No. 2 gar nicht wundern kann, wenn der damalige Forscher sie unrichtig auffasste. | Uber die Funktion der fraglichen Bildungen kann ich jetzt nichts mitteilen. Doch ist wohl die Vermutung keine kiihne, dass der kegelförmige Körper durch die weite Greschlechtsöffnung her- vorgestillpt werden könne. Bei Distomum heterophyes kann ja der Genitalnapf weit hervorgestossen!) und bei Distomum coneavum sogar hervorgestilpt werden.?) Eine Unåhnlichkeit, wenigstens Distomum heterophyes und fra- ternum gegeniiber, liegt darin, dass die månnlichen und weiblichen Geschlechtswege getrennt miinden. Wie Distomum concavum sich in dieser Hinsicht verhålt, geht aus der Arbeit MönnrancG's nieht ganz klar hervor. Er sagt: ,es mindet das Vas deferens — von rechts in den Genitalnapf* und ,der Uterus — — — — miindet — links von der Medianlinie in das modificierte Genitalatrium ein,**) was vielleicht auf verschiedene Mindungen hindeutet. Die beiden Testes liegen schief hinter einander und zwar der linke zuvorderst. Sie sind ziemlich gross, ungefåhr 0.25 >< 0.13 mm., und haben ihre grosse Axe so gestellt, dass sie einen Winkel von ungefåhr 45% mit der Långsaxe des Körpers bilden und zugleich mit der Bauchebene des Tieres parallel sind. Die Dicke der Testes nimmt beinahe den ganzen Durchmesser des Tieres in Anspruch. Der Hinterrand und die Seitenrånder sind eingeschnitten, aber nicht tief. Die Vasa efferentia entspringen von den vorderen åusseren Testisecken und verlaufen schief nach vorne und innen. Sie miinden in eine diinnwandige und schwach muskulöse Ve- sicula seminalis, die gewöhnlich, zusammen mit der Pars prostatica und dem Ductus ejaculatorius, zu der Gestalt eines W zusammen- geknickt erscheint. Ihr Hinterende ist verhåltnismåssig schmal. Dann wird das Lumen weiter, um sich in einen halsåhnlichen, kur- zen Gang zu verjiingen und dann weiter in eine kleine Blase, die als Pars prostatica bezeichnet werden kann, zu erweitern. In diese Blase mindet eine Menge von einzelligen Driisen. Bis jetzt åhneln die Verhåltnisse beimahe ganz denjenigen bei Distomum hetero- phyes, aber der Endabschnitt des månnlichen Ausfiihrungsganges, des Ductus ejaculatorius, ist viel långer und mehr muskulös, als 1) Vergl. Looss 1. ce. Fig. 6 und 8. 2) Möauina 1. c. 8. 81. Nr err283: å 1898] Distomim lingua Oreplix. 16: bei dieser Art. Er wird aus einem von inneren Rings- und åusse- ren Långsmuskeln bekleideten ziemlich schmalen Rohr gebildet, das gewöhnlich beinahe median verlåuft und im dessen Lumen kleine Schuppchen hineinragen. Die Mindung dorsal von dem kegelför- migen Körper ist schon oben beschrieben worden. Wie aus Obenstehendem hervorgehen diirfte, fehlt jede Spur eines Penissackes. Das Ovarium ist im Gegensatz zu den Testes tief gelappt, oft von beinahe Kleeblattåhnlicher Gestalt, mit dem mittleren ,,Blatte* nach vorne gerichtet. Es liegt immer rechts und beimahe in der Mitte * zwischen der Geschlechtsöffnung und dem Hinterende des Körpers. Seine Breite betrågt 0.18, die Långe aber nur 0.080 und (ie Dicke ungefåbr 0.120 mm. Der Blattstiel wird von dem Eiergang vertreten, der gewöhnlich nach hinten und innen gerichtetist. Der Laurzer'sche Kanal, der ziemlich kurz ist und eine mediane dorsale Offnung besitzst, und das oft sehr grosse Receptaculum seminis miinden vereimt in den Eiergang ein. Das Receptaculum liegt beimahe immer dicht unter dem OQvarium, also rechts. Es ist sphåriseh und erreicht nahezu dasselbe Volumen wie dieses. Sein Durchmesser kann 0.18 mm. betragen. Eine sehr kurze Strecke, nachdem der Eiergang das Receptaculum und den LaAUrzr'schen Kanal aufgenommen hat, ergiesst das kleine Dotterreservoir seinen Inhalt in ihn, und er wird also zum OQotyp umgewandelt. Das Dotterreservoir empfångt von jeder Seite einen der beiden quer- verlaufenden Dottergånge. Die Dotterstöcke sind ungemein zahl- reich und bilden jederseits ein, man wåre geneigt zu sagen, zusam- menhångendes Band von dichtstehenden Dotterstockfollikeln. Diese Bånder, die nach hinten von dem Genitalnapf hauptsåchlich den Raum nach aussen, aber auch nach oben und unten von dem Darme einnehmen, werden nach vorne von diesem Organe so breit, dass sie in der Mitte des Körpers beinahe an einander stossen. Sie bilden somit gleich vor dem Genitalnapfe em Querband durch den Körper. Weiter nach vorne verjiingen sich die von den Dotter- stockfollikeln gebildeten Bånder weiter, und erstrecken oft ihre Spitzen beinahe zur Bifurkation des Darmes. Der Uterus ist aus drei quergestellten, auf einander folgenden, stark von vorne nach hinten zusammengepressten, S-förmigen Schlin- gen gebildet. Diese Gestalt des Uterus scheint bei ganz ausge- wachsenen Tieren ziemlich konstant zu sein. Der Uterus kann zwar mehr oder minder mit Eiern gefillt sein, iberquert aber, so ål L. A. Jågerskiöld. [No. 2 weit ich habe finden können, nie mehr als 6—8 Male die Långs- axe des Körpers. Nach vorne geht er in eine nicht allzu lange Vagina iiber. Diese, die links und dorsal von dem Ductus ejacu- latorius liegt, ist ganz wie Letzterer mit wohl entwickelten Långs- und Quermuskeln versehen. Auch finden wir in ihrem Endteil einzelne in das Lumen einragende Schuppchen. Wie das åusserste Fndteil der Vagina sich an den månnlichen Leitungsweg schmiegend ein wenig nach hinten von dieser miindet, ist schon oben beschrieben worden. | Was zuletzt die systematische Stellung unseres Wurmes be- trifft, liegt ja seine nahe Verwandtschaft mit Distomum conecavum CrePLIN offen zu Tage. Bei dem ersten Blick auf Mönnanc's Fig. 26 Tafel IV (1898), verglichen mit meiner Fig. 1, sieht man die ørosse Åhnlichkeit, die sogar beinahe alle oder doch die allermeisten Organe betrifft. Diese Ähnlichkeit geht so weit, dass ich es mit einem ibergrossen Distomum concavum zu thun zu haben glaubte, als ich die ersten Distomum lingua fand, und erst durch eine nåhere Unter- suchung auf die Abweichungen aufmerksam gemacht meinen [rrtum einsah. Das eigentiimlichste aller Organe, der grosse Genitalnapf, der den Bauchsaugnapf bei beiden Arten so zu sagen in sich auf- genommen hat, weist jedoch einen sehr wichtigen Unterschied dar. Der oben ausfibrlich beschriebene ,kegelförmige Körper* fehlt gånzlich bei Distomum concavum. —Dafir birgen ausser der BPe- schreibung MinninG”s seine Fig. 20 und 26. Tafel IV. Ubrigens bin ich in der Lage gewesen, mich an von mir an unserer Westkiiste eingesammeltem Material selbst davon zu iberzeugen. * In der Einleitung zu dieser kleinen Studie teilte ich mit, dass ich eine ganze Reihe von Genitalnapftragenden oder sonst betreffs des Genitalsinus abweichenden Distomen gefunden habe. Ich will heute nur ein paar Worte iber Distomum brachysomum CREPLIN*), das ich in Haematopus und Charadrius hiaticula wiedergefunden habe, Aåussern. Die Zeichnung Virrot's hat sich als ziemlich korrekt erwiesen. Die Genitalöffnung liegt dicht neben dem kleinen Bauchsaugnapf. Sie fihrt teils zu einem System von Tischlein, demjenigen, das ich 1) VILLOT, Å., Organisation et développement de quelques espåces de Tré- matodes endoparasites marins. Annales des sciences naturelles, 6:iéme série. T. VII. -Påris 1879. 8. 22—24. Pl.5 Fie. 7. Pk 83 23 ar nå PRE EN gg EY Ki å å 1898] Distomum lingua Creplin. 15 bei Monostomum lacteum beschrieben,!) sehr åhnelnd, teils zu einem rundlichen, muskulösen Körper. lLetzterer ist mit einem ein wenig verzweigten Lumen versehen und enthålt einige Hakenbildun- gen. Ich bin geneigt, ihn als einen in das Innere des Körpers eingeriickten Genitalnapf zu deuten. Ubrigens behalte ich mir vor, zu dieser Art zuriickzukehren und dieselbe nåher zu beschreiben. Es ist nicht leicht — im Gegenteil, es ist beinahe unmöglich — nach ålteren Litteraturangaben zu entscheiden, ob eine Art einen Genitalnapf besitzt oder nicht. In einem einzigen Fall schien mir die Wahrscheinlichkeit des Vorhandenseins jedoch sehr augenschein- lich zu sein, und zwar betreffs Distomum sommateriae, wie LEVIN- SEN es beschreibt.”) Braun?) scheint die Richtigkeit der An- gabe LrvInsEN's ein wenig anzuzweifeln, was ja damals, als keine Formen mit Genitalnåpfen bekannt waren, sehr nahe lag. Ebenso nahe sollte es jetzt liegen, in Distomum sommateriae ein Genitalnapf- tragendes Tier zu vermuten. Wenn ich aber jetzt eine ganz andere Ansicht auszusprechen wage, so geschieht es auf Grund emmes Fundes, den mein Freund, der junge Helminthologe TH. ODHnzr im letzten Sommer gemacht hat. Er fand nåmlich in der Gallenblase eines erbeuteten Larus fuscus mzablreiche, wahrscheinlich einer mneuen Distomum-Art angehörende Leberwiirmer. Als ich mir den Fund besah, glaubte ich anfånglich, es mit genitalnapftragenden Tieren zu thun zu haben, und erst eine sehr genaue Untersuchung hat mich eines Besseren belehrt. Die. Ausfihrungswege der Geschlechts- driisen minden nåmlich unmittelbar neben der Mundung des Bauch- saugnapfes, und es ist kaum möglich, ohne Serienschnitte zu Hiilfe zu nehmen, zu entscheiden, ob die Geschlechtsöffnung in dem Lumen des Bauchsaugnapfes liegt oder nicht. Das Tier, das ODHNER kiinftig beschreiben wird, erinnert dem Baue nach ziemlich an Distomum sommateride und giebt uns wahrscheinlich einen Wink mm Bezug auf die Verhåltnisse dieser Art. Es verdient hervor- gehoben zu werden, dass der Bauchsaugnapf im Gegensatz zu dem ø Se TAErrSkIOD I 688. Vit (== 7). Fig. 6 u. 7, ST. *) Dort sollen der ,Uterus — — nebst dem ,Sack des Begattungsorganes* in einen kurzen, rohrförmigen Vorhof, der sich in den Saugnapf öffnet, dessen Öffuung demnach hier die gemeinsame Geschlechtsöffnung bildet.” miinden. Bidrag til Kundskab om Grønlands Trematodfauna. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. ete. No. 1. Kjöbenhavn 1881. S. 73 (= 24). Taf. III, Fig 2. 3) Bronn's Klassen und Ordnungen des Tier-Reichs IV, 1, 8. 735. 34 sp 16 L. A. Jågerskiöld. [No. 2 bei Distomum concavum und lingua einen sehr distinkten und scharfen Umriss besitzt. Nachdem diese Beobachtungen schon långst gemacht waren, lernte ich durch die Freundlichkeit des Verfassers die Vorlåufige Mitteilung Max Löunzr's') kennen. Dort beschreibt er unter Distomum micropharyngeum aus der Gallen- blase des Flamingos ganz åhnliche Verhåltnisse und åussert dieselbe Vermutung, welche ich hier oben ausgesprochen habe, nåmlich, dass die Sache sich bei Distomum sommuateriae ebenso verhalte. 1) Beitråge zur Helminthenfauna der Berberei. Sitzungsberichte der K. Preuss. Akad. der Wissenschaften zu Berlin. *0/ 1898. XL S. 6. Erklårung der Abbildungen. Såmtliche Figuren sind mit Hilfe des Ap»r'schen Zeichen- apparates entworfen. Durchgehende Bezeichnungen. BSG Bauchsaugnapf. De Ductus ejaculatorius. DQM mDorsale Quermuskeln im Genitalnapf. DRST Dotterstockfollikeln. G Geschlechtsöffnung. AQM Hinterer Bindel von ventralen, quergehenden Muskeln im Genitaln apf. LO LAURER'scher Kanal. LM In dem Genitalnapf verlaufende Långsmuskelfasern. QO Uteruseier. Ov. — Ovarium. Pp Pars prostatica. RS Receptaculum seminis. R Rinne, eine direkte Fortsetzung des Ductus ejaculatorius bildend. Sg Sinus genitalis. PT Testes. Va Endpartie der Vagina. VQM Vorderes Bindel von ventralen quergehenden Muskeln, dicht bei der Mindung des Bauchsaugnapfes liegend. Fig. 1, Distomum lingua CREPLIN von der Bauchseite aus gesehen !. Fig. 2. Stick eines medianen Långsschnittes, durch die Geschlechts- öffnung gehend "4. Fig. 3. Stiick eines Querschnittes, durch den Genitalnapf vor der Geschlechtsöffnung und durch die Spitze des kegelförmigen Körpers gehend "%/. Fig. 4. Stick eines (Querschnittes derselben Serie; der Schnitt geht durch die Basis des kegelförmigen Körpers 2. YI dn G Vs EE ag pr 0 GU påe RO AP UD, 2 F 0969 FA p NN KE ee EE Fr N me Ad Ty ueg OZ. rgens Museums Aarbog 1898. N me Fig. 1 del L. Å. Jågerskiöld, fig Lit. L. L. Ljunggren, Upsala, in, ) . 2 A. Thul N gje SI fig. 3—4 Widerbåck. Bergens Muséums Aarbog 1898. | No. III Iehthyologiske notiser, II James Å. Grieg. (Med 5 fig. i teksten). Nedenstaaende notiser slutter sig til de 1 denne aarbog for 1894— 95 (mo. 5) publicerede. Ligesom disse indeholder de op- lysninger om udbredelse og levevis hos nogle ved Norges vestkyst forekommende fiskearter. Det meste af materialet til disse notiser er indsamlet under mine zoologiske ekskursioner i de bergenske fjorde i de sidste aar. Min kollega, dr. Å. AppELLØF, har desuden med stor beredvillighed stillet sine iagttagelser til min disposition. Af sjeldnere arter, der i de sidste aar er indkomne til Bergens mu- seum, er her ikke medtaget den 2.895 meter lange isurus oxyrhynchus, som fangedes den l4de juli 1896 1 et kilenot ved Tellevaag paa Sotras vestside, da den allerede er omtalt af professor CorrktT i ,QOm en del for Norges fauna nye fiske, fundne i 1880—1896* 1). Ligeledes forbigaar jeg her den 8.39 meter lange selache maxima, som fangedes den 16de juli 1896 af Jon Olsen Orland i et kilenot paa vestsiden af Stolmen, nogle mil syd for Bergen, da den i en særskilt afhandling vil blive udførligere beskrevet.*) Bergen 1 oktober 1898. 1) Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 1897, vol. XIX, no. 8 pag. 6: ?) En afbildning af dette eksemplar, som nu er udstillet i Bergens muse- -ums zoologiske samling, findes i ,Naturen* 1897, vol. XXI pag. 86. Sammesteds findes ogsaa afbildet de i ældre tider ved Norges vestkyst til fangst af brygden benyttede harpuner og lanser. Icelus hamatus, Kröver. Under en skrabetur til Hjeltefjorden den 192te oktober d. a. fangedes ved Fæøfluen, 50—70 fv., en icelus hamatus. Paa samme lokalitet har dr. ÅPPELLØF i juni 1892 taget endnu et eksemplar af denne art. Begge eksemplarer var 49 mm. Hos det ene eks- emplar var der 7 straaler i første dorsal, 17 i anden og 131 anal- . finnen. Hos det andet eksemplar var straaleantallet henholdsvis 8, 19 og 13. Begge eksemplarer havde benknuder langs anal- finnen. Sideliniens benknuder strækker sig hos begge eksemplarer helt ud til haleroden, hos dem begge talte jeg 38 torne. Da anal- papillen hos dem begge var lidet udviklet, har de antagelig været hunner. Paa præoperculum hos icelus hamatus sidder der som be- kjendt fire torne, af hvilke den øverste som regel er mere eller mindre tvedelt, kun hos meget unge individer er den enkel. De her omtalte eksemplarer afviger dog herfra, idet denne torn hos dem er tredelt, hos det ene eksemplar dog blot paa den ene side. Hos det sidst fangede eksemplar finder vi nemlig, at den øverste torn paa venstre præoperculum er tvedelt som normalt hos de voksne individer af denne art, medens tornen paa det høire præoper- culum derimod viser antydning til en tredeling. Den inderste af tornens spidse er adskilt fra den mellemste ved en forholdsvis dyb kløft. Mellem den yderste og den mellemste er der derimod kun en ubetydelig forsænkning. Hos det andet eksemplar er den øverste torn paa begge præopercler tredelte. Paa venstre side er dog denne tredeling ganske svag, den ligner den hos det ovenfor om- talte eksemplar. Paa høire side er den derimod vel udviklet. Dog er ogsaa her kløften mellem den inderste spids og den mellemste dybere end den mellem denne og den yderste. Farven paa det sidst fangede eksemplar var lys gulbrun med talrige større og mindre uregelmæssige mørke, brunsorte flekker og 6 James Å. Grieg. [No. 3 tverbaand saavel paa hovedet som paa siderne. Af de laterale tverbaand traadte det ved caudalens basis samt et bredt zikzak- formet baand under anden dorsal tydeligst og skarpest frem. Bugen er gulagtig hvid. Af finnerne er bugfinnerne ensfarvet hvide, de øvrige hvide med sorte tverbaand. Det andet eksemplar synes at have havt lignende farvetegninger, dette havde jeg dog ikke anled- ning til at undersøge i frisk tilstand. | Ved Bergenskysten er denne art tidligere funden ved Folgerø og Korsfjorden. Den er forøvrigt kjendt fra en række stationer langs vor nord- og vestkyst ned til Stavanger. Sarda pelamys, BrÖnnIcH. Ved Slettestrand, ca. 4 mil indenfor Farsund, fangedes den 25de juni 1896 i et kilenot en sarda pelamys. Eksemplaret havde følgende maal: Torallensde SEE 680 mm. Længde til halekløften.......... b2D Kroppens største høide.......... 20 Hovedets- dansde «SET 508 Snudens ae ER Deg Hovedets postorbitale del........ fom Ørets trerdiameter 00 20-05 Største høide af Iste dorsal ..... JE Å å moden dok at.ts> 40 vanene 3. 45 Pectordlens lærde ALT AE Afstand mellem caudalspidserne... 150 Straaleantallet er i første dorsal 23, i anden 15 og i pectora- len 24. Langs siderne løber der 6—7 sorte, skraatstillede tverbaand. Ifølge velvillig meddelelse fra herr skolebestyrer Å. SALVESEN, Farsund, fangedes samtidig med dette eksemplar endnu et, en hun med vel udviklet rogn, som desværre ikke blev tilvaretaget. Sarda pelamys er hidtil hos os kun kjendt fra Kristianiafjorden, hvor det første individ blev taget i garn den l15de juni 1878 (cfr. Collett: Meddelelser om Norges fiske i aarene 1875--78, pag. 19). Ogsaa senere er arten fanget i denne fjord, saaledes toges ved Næsodden den 18de august 18992 et ca. 450 mm. langt individ, som nu findes 1 Bergens museum. 1898] Ichthyologiske notiser IL. I Lampris guttatus, BrUnncu. Lampris guttatus synes at være en fast sommergjæst ved vor vestkyst. I de sidste ti aar er der neppe en sommer, hvori ikke idetmindste et individ af denne art er fanget. Hyppigst synes den at forekomme ved Aalesund, fra denne lokalitet har saaledes Bergens museum i forløbne sommer modtaget ikke mindre end tre eksemplarer. Laksestørjen tages som regel i kilenøterne, dog kan den ogsaa fanges paa større dyb, saaledes fangedes den 19de juli 1898 et eksemplar pan dybvandsline paa 300 favnes dyb udenfor Storeggen. I dette eksemplars ventrikel fandtes levninger af sild og omatostre- phes todarus. I et andet individ, som var fanget den 6te juni 1896 ved Aalesund fandtes nogle ubestemmelige fiskelevninger samt syv mere eller mindre fordøiede omatostrephes todarus. Fisk og blæk- sprut indeholdt ligeledes et eksemplar, som fangedes 1 august 1897 ved Stolmen. Caranx trachurus, LINNe. I september 1895 fangedes denne art oftere sammen med smaa- sei ved Manger. Her optraadte den ligeledes i større mængde i begyndelsen af 90 aarene. Langs vor vestkyst forplanter caranzx trachurus sig i det mindste til Bergen. Blandt noget brisling, som var fanget 1 september og oktober 1897 1 Ryfylke, fandt jeg unger af caramx trachurus. De største af disse maalte 145 mm. I Puddefjorden og store Lungegaardsvand ved Bergen tages ligeledes yngelen af denne art oftere i not om høsten sammen med anden smaafisk. Xiphias gladius, Linné. Sommeren 1896 fangedes en æiphias gladius i bunden af Mo- fjorden, en arm af Osterfjorden. Eksemplaret blev ikke bevare. Gobius scorpioides, COLLETT. En liden gobiusart, som tilhører den af professor COLLETT i ,On two apparently new Species of Gobius from Norway"), fandt 1) ANN. & Mac. Nat. Hist., ser. 4, vol. XIII, 1874, pag. 447. Se ogsaa: » Bidrag til kundskaben om Norges gobier* i Kristiania Vidensk. Forhandl. 1874, pag. 173, tab. II fig. 4—6. 8 James A. Grieg. [No. 3 dr. ÅPPELLØF 1 forløbne sommer (juli) paa 20 favnes dyb, grov skjælsand, i Senosen ved Herløvær, vest af Bergen*). Eksemplaret havde følgende maal: Totallangde NTN 28 mm. Afstand fra snudespids til enden af halefinnen 22 Å - — Tass l4 , Hovedets færnede SE EN JET Orbitas længdediameter ... 000 AE Kroppens største høde SSR DØ Dette eksemplar har saaledes samme størrelse som det, der fandtes af professor G. 0. Sars 1 juli 1872 paa 20 favnes dyb ved Hvitingsø, udenfor Stavanger. Hovedet indeholdes 4 gange 1 total- længden; det er saaledes forholdsvis større end hvad der angives baade hos CoLLETT og WINTHER, thi hos den første er det 4 af totallængden, hos den anden omtrent 41/32). Kroppens største høide indeholdes næsten seks gange i totallængden, hos CoLLETT og WINTHER er den derimod vel 61/, gang. Dette eksemplar er saa- ledes forholdsvis robustere. WINTHER angiver, at analpapillen ialtfald tilsyneladende mangler hos denne art. Saa er dog ikke tilfældet, thi paa det her omtalte individ var den meget tydelig. Hvorvidt den findes paa de to af COLLETT beskrevne individer kan ikke sees af beskrivelsen. Anus sidder under den forreste rand af anden dorsalfinne og har samme afstand fra snudespidsen som fra spidsen af halefinnen. Ifølge CorreETT skal derimod paa typeeksemplarerne anus været. rykket langt tilbage, saaat afstanden mellem snudespids og anus. er større end mellem denne og halefinnen. Antallet af skjæl langs sidelinien var som angivet af CoLLETT omtrent 28. Farvetegningen stemmer i det store og hele overens med den hos CorretTTs typeeksemplarer. Under første dorsal er der et tvedelt mørkfarvet tverbaand, som strækker sig ned mod den lyse bugside. Tvedelingen gaar dog ikke saa høit opover siden som paa. de hidtil kjendte eksemplarer af denne art, den overskrider nemlig ikke sidelinien. Mørkfarvede tverbaand findes ligeledes under 1) I samme kast toges desuden glycera alba, eumenia crassa, pectinaria: auricoma, harmathoe sp., echinocyamus pusillus, hyas coarctatus, venus fasciata samt nogle ascidier. K 2) ,Om de danske Fiske af Slægten Gobius* i Naturhist. Tidsskrift, 83. række, vol. XI, pag. 49. 1898] Ichthyologiske notiser II. Yy anden dorsal og ved halefinnens basis; det sidste er ganske smalt. Af disse tverbaand er det under første dorsal det mørkeste. Tver- baandet ved anden dorsal er skarpt adskilt fra det ved halefinnen, ligeledes er det ved første dorsal tydelig adskilt fra hovedet ved et lysere mellemparti. Grænserne mellem begge de dorsale tver- baand er derimod ikke saa udprægede. Hovedet er mørkt pigmenteret med et smalt mørkfarvet, næsten sort, tverbaand over nakken. Et lignende baand findes paa gjælle- laaget, under øiet samt under hagen. Ikke alene de mørke partier paa hovedet og kroppen men ogsaa de lyse havde mørke, sorte eller sortbrune, pigmentflekker. Paa de lyse partier sad dog disse flekker mere spredte. Grundfarven paa det i formol konser- verede eksemplar var forøvrigt gulhvid. Saavidt dr. ÅPPELLØF kunde erindre, havde den levende fisk ogsaa denne grundfarve. WINTHER antager, at det af ham beskrevne rosenrøde individ er en han,'). medens CorcLeTTs tvende, der ligesom APPELLØFS var gulhvide, derimod skulde være hunner. Er denne formodning rig- tig, skulde ogsaa det her omtalte individ være en hun. Af finnerne er brystfinnerne og halefinnen ensfarvet hvidagtige; samme farve skal ifølge CorLLETT ogsaa bugfinnerne have, medens WINTHER angiver denne fins farve til fløielsort med spidserne af straalerne lysere. Paa det her omtalte individ er derimod bugtin- nerne hvidagtige og punkterede med enkelte mørke pigmentflekker. Første dorsal er mørkfarvet med enkelte lysere striber eller flekker og med straalespidserne lysfarvede. Anden dorsal har tre mørke tverbaand, forøvrigt er den lysfarvet. Analfinnen er ved basis lys- farvet, ellers mørk. Af denne art har hidtil kun fire eksemplarer været kjendte, deraf to fra Norge. Det ene af disse er det ovenfor nævnte 28 mm. lange eksemplar fra Hvitingsø. Det andet, der er 37 mm. langt, fandt professor G. 0. Sars sommeren 1873 ved Lyngholmen i indløbet til Hardangerfjorden paa 60 favnes dyb. Det tredie eksemplar, som kun var 18.4 mm. langt, erholdt WInTHEr 1 august 1876 paa , Yderflakket* mellem Sjællandsodde og Hjelmen paa 6 favnes dyb. Det fjerde eksemplar fandtes i juli 1897 blandt døde skjæl o. s. v. i havnemundingen ved Falmouth, ca. 18 favne. Det var en 21 mm. lang hun med fuldmodne eg.?) 1) Se ogsaa: Zoologia danica, H. I. Hansen, Fiske, pag. 96, tab. VI fig. 7. ?) Holt and Byrne: Notes on the, Reproduction of Teleostean Fishes in the South-Western District; Journ. Mar. Biolog. Association; new series, vol. V, no. 3, 1898. pag. 337. 10 James A. Grieg. [No. 3 Gobius mierops, Krøyzr. En af de første dage af juni 1897 erholdt jeg i dybvandsskraben paa 5 favnes dyb, lerbund, i Skavøpollen ved Moldøen, ytre Nord- fjord, et skal af cyprima islamdica, hvis indside var tæt besat med eg af en gobiusart. Fisken erholdt jeg desværre ikke, men der er al grund til at antage, at eggene tilhører gobius microps, da de er pæreformede og af samme størrelse og form, som dem GC. G. Jor. PETERSEN 1 ,0Om vore Kutlingers (Gobius) Eg og Ynglemaade* beskriver og atbilder af denne art.*) Paa den samme lokalitet fandt jeg ogsaa nogle lange, ovale eg, fæstede til skal af mytilus modiolus. Efter formen og størrelsen at dømme maa de tilhøre gobius niger. Saavidt vides er gobius microps ikke tidligere paavist ved den bergenske kyst om den end er funden saavel nordenfor (Trond- hjemsfjorden) som søndenfor (Bukkenfjorden).*) Crystallogobius nilssonii, Diszn & Koren. I kanalen ved den biologiske station, som ved udfjæret vand er ganske tør, fangedes den 28de augnst d. a. en 35 mm. lang crystallogobius nilssonti. FEksemplaret var en hun med vel udviklet rognsæk. Foruden dette eksemplar er i de senere aar kun to eksemplarer, begge fuldt udviklede hanner, blevne tagne ved de bergenske kyster. Det ene eksem- plar, 46 mm. langt, erholdt jeg i august 1891 paa 30 favnes dyb i Granesund ved Askevold, Søndfjord, hvor arten tidligere er paavist af stiftamtmand Cnristre. Det andet eksemplar, 49 mm. langt, tog dr. AppzrLrør i dybvands- skraben i juni maaned samme aar 1 Kværnevigen Fig: ved Bergen paa 15 favnes dyb. Arten har ikke Fe været funden ved Bergen siden december 1834, (Forstørret). da P. Stuwitz fangede 8 eksemplarer. Dette sidste individ fra Kværnevigen, er særlig interessant, da det var indkrøbet i et rør, som sandsynligvis har tilhørt chætop- terus sarsti. Paa rørets indside var der fæstet en hel del eien- dommeligt udseende, ovale eg (tg. 1), som i form og maaden, hvor-- paa de var fæstet, mindede om gobiidernes og særlig om gobius 1) Videnskabelige Meddelelser, 1891, pag. 246, tab. V fig. 11. *) Meddelelser om Norges Fiske, 1879—83, pag. 61. : 1898] Ichthyologiske notiser II, 11 nigers eg. Eggene var ganske hyaline, saaat for det blotte ie kun embryonet kunde sees mod rørets mørke baggrund. De er 1.2—1.5 mm. lang, 0.4—0.5 mm. bred. Som allerede paapeget af AÅPPELLØF 1 ,Om Bergensfjordens faunistiske præg*!) er der al grund til at antage, at disse eg tilhører crystallogobius milssomi. Hannen af denne art skulde i saa tilfælde ligesom hos gobiusarterne vogte eggene under udklækningen. Callionymus maculatus, RAFINESQUE. I de sidste aar er flere eksemplarer af denne art taget 1 dyb- vandsskraben i Bergens nærmeste omegn, de fleste ved Herlø. Her fandtes i august 1896 paa 50—60 favnes dyb, evjebund, to eksem- plarer. Paa samme lokalitet blev i begyndelsen af juli d. aar 1 et trawlkast taget ikke mindre end fire eksemplarer, tre hunner og en han. Endvidere er i december 1896 taget et eksemplar ved Ham- mer, Osterfjorden. Dr. AppkLLør har endvidere faaet et eksemplar i juli 1897 ved Jonelolmerne i Hjeltefjorden, 30 favne. Begge disse eksemplarer var yngre hanner (totallængde 40 mm.) En ung han, 45 mm. lang, blev endelig 1 august d. aar taget i Senosen ved Herløvær. I forløbne sommer har jeg ligeledes fauet et eksemplar ved Otteren, Bryggen, Nordfjord, 40—50 favne. Dette, der var en yngre hun, havde en totallængde af 7I mm. Callionymus maculatus synes saaledes at forekomme overalt, 1 det mindste i de ydre distrikter, i Bergens stift. Paa de fleste lokali- teter optræder den dog sparsomt. Saavidt vides er arten ikke fun- den nordenfor Nordfjord. Liparis montagui, Donovan. En 60 mm. lang hparis montagui fangedes den 18de marts 1898 1 et lyregarn i Hjeltefjorden paa 60—70 favnes dyb, sand- blandet evjebund. Hovedets længde var 14 mm. Dette fund har særlig interesse, forsaavidt artens bathymetriske udbredelse hidtil har været 'sat til 209 favne. Eksemplaret var rødbrunt med lysere mere rødgul bugside og talrige mørke, næsten sorte limer. Af de mig bekjendte farvevarie- teter af denne art bør det nærmest henføres til den af Marum i ,Göteborgs och Bohuslåns Fauna" beskrevne liparis vulgaris (pag- 1) Bergens Museums Aarsberetning 1891, no. 2 pag. 9. 19 James Å. Grieg. [No. 3 447, tab. V II fig. 2) ') eller til Corrætts varietet striatus (Med- delelser om Norges Fiske i Aarene 1875—78, pag 39). Dog er grundfarven hos denne form lysere, hvad der imidlertid muligens skriver sig fra, at beskrivelserne er baserede paa spirituseksemplarer, thi ogsaa dette eksemplar blev rødgult i alkohol. Lepadogaster bimaculatus, PENNANT. I Strømøsund ved Hæglolmen fandtes i juli d. aar paa 20—25 favnes dyb i et tomt skal af tapes virginea en lepadogaster bima- culatus samt en klase eg, som den øiensynlig vogtede. De gulhvide, noget fladtrykte eg sad fæstede til den indre side af det høire skal og dækkede en flade paa ca. 5 kvadratcentimeter; de havde en diameter af 1.5—2 mm. Paa grund af den veludviklede genital- - papil har den 31 mm. lange fisk antagelig været en han. Efter dette skulde saaledes hos denne art ligesom hos slægten gobius og hos cyclopterus lumpus hannerne vogte eggene. Tilsvarende eg har jeg oftere under mine ekskursioner fundet om sommereu i tomme muslingeskaller, saasom cyprima islandica og mytilus modiolus, dog uden samtidig at finde fisken. LILLJEBORG har ligeledes kun fundet eggene af denne art i tomme musling- skaller.*) Derimod foreligger der fra Fngland observationer, hvor ogsaa fisken samtidig blev fanget.*) Onos septentrionalis, COLLETT. En rognfyldt hun af Tr art fangedes den 29de marts 1896 ved Aalesund og indsendtes af herr rektor Voss til Bergens museum. Eksemplaret, som desværre var meget slet konserveret, var 151 mm. langt, hvoraf hovedets længde var 35 mm. Et andet, yngre, individ toges i en skjælskrabe paa 15—16 favnes dyb 1 Hjeltefjorden den 6te januar 1898 og indkom levende til den biologiske station. Fksemplaret havde følgende maal: Potalænsde NN 81 mm. Hovédets Jænrsde «IS: 19:05 Kroppens største høide........... pl, Halerodens høde 0000 4 » 1) Se ogsaa Smitt: Skandinaviens Fiskar; pag. 286 tab. XV fig. 5. *) Sveriges och Norges Fiskar, vol. I pag. 748. 3 Day: The Fishes of Great Britain and Irland, vol. I pag. 198. Se ogsaa Thompson: Nat. Hist. Irland, vol. IV, pag. 213. 1898] Ichthyologiske notiser II. 186 Eksemplaret afviger fra de tidligere af professor CoLLETT be- skrevne *) ved sin farve; det er nemlig rødbrunt med en række runde lyse flekker langs kroppens sider. Bugsiden er lysere, mere rødlig hvid. Trods sin afvigende farve maa det dog paa grund af antallet af traade og knuder paa snuden henføres til omos septen- trionalis. Foruden hagetraaden har det nemlig to længere nasal- traade, to kortere rostraltraade og syv rudimentære supralabiale traade eller knuder, af hvilke dog de bagerste er høist lidet ud- viklede. Infralabiale traade kunde ikke paavises. Aalesundseksemplaret er som de tidligere beskrevne individer ensfarvet graabrun. Omos septentrionalis er ny for Bergensfaunaen i engere forstand. Den sydligste lokalitet, hvorfra denne art hidtil har været kjendt, er Florø, hvor professor G. 0. Sars i 1873 erholdt et 170 mm. langt eksemplar.*) Maerurus fabricii, SUNDEVALL. I midten af september 1896 modtog Bergens museum fra herr Lauritz MaDson, Aalesund, en macrurus fabrieii, der var fanget udenfor Storeggen paa mindst 400 favnes dyb. I juli 1897 modtog museet endnu tre eksemplarer af denne art fra samme lokalitet. Disse, som alle var hunner, havde en totallængde af 690—740 mm., hvoraf hovedets længde var 150—158 mm. I ventrikelen paa et af de sidst indkomne eksemplarer fandtes en sild, sandsynligvis levninger af agnet, hvormed det var fanget, et eksemplar af pandalus sp. og flere eksemplarer af ophiacantha 1) Norske Nordhavsexpedition. Zoologi, Fiske, pag. 138. Se ogsaa: Med- delelser om Norges Fiske 1879—983, pag. 86 cg Norges Fiske, pag. 117. %) Under korrekturlæsningen af ovenstaaende havde jeg anledning til at undersøge endnu et eks-mplar af onos septentrionalis. Dette eksemplar fandtes den 7de december paa Bergens torv blandt et parti mort, (gadus virens, juv.) Det var 123 mm. langt; hovedets længde var 29 mm.; kroppens største høide 18 mm.; halerodens høide 6 mm. Som Hjeltefjordseksemplaret har det foruden hagetraaden og de to længere nasaltraade to kortere rostraltraade og 7 rudimentære supra!'abialtraade, hvoraf dog den ene var høist ubetydelig. Ingen af dem sad midt bag rostraltraadene. Infralabiale traade kunde heller ikke paavises hos dette eksemplar. Farven ligner Hjeltefjordseksemplarets, dog er den noget mørkere, rygsiden er nemlig mørk rødlig brun, medens bugen er rødlig hvid. De lyse runde flekker langs kropssiderne mangler dog hos dette eksemplar. 14 James Å, Grieg. [No. 3- abyssicola. I et andet eksemplar fandtes kun ophiacamtha abyssicola. Det tredie eksemplars ventrikel var tom. De tre hunner var rognfyldte. Rognsækken var middelstor, hos det største eksemplar 95 mm. lang og 25 mm. tyk. Vægten 67 sram. Da der fandtes ca. 530 rognkorn pr. gram, skulde altsaa dette individ indeholde ca. 35,500 eg. Denne arktiske fisk har hos os hidtil kun været kjendt fra de finmarkske kyster, hvor den ifølge CorretT i enkelte aar skal være forholdsvis talrig (Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1879— 83, pag. 95). Ifølge velvillig meddelelse fra herr Mapson skal macru- rus fabricii være vel kjendt af bankfiskerne paa Storeggen. Den fiskes, særlig om høsten, paa mindst 400 favnes dyb. Plathysomatichthys hippoglossoides, WALBAUM. Paa den samme lokalitet udenfor Storeggen, hvor foregaaende art fanges, tages ogsaa platysomatichthys hippoglossoides. Et individ fra denne lokalitet, som museet erholdt fra herr Mapson, var 805 mm. langt, hovedets længde 215 mm., kroppens. største høide 260 mm., halerodens høide 65 mm. Vægten var 4.5 kilo. Da dette eksemplar efter sigende var usædvanligt stort, maa denue art blive adskillig mindre ved Storeggen end ved Grønland, hvor den ifølge RINK ,veie i gjennemsnit 10—12 pd. (5—6 kilo), sjeldent haves de til over 20 pd. (10 kilo)*.1) Eksemplarerne fra Storeggen synes i størrelse at komme nærmest dem, der fanges udenfor Newfound- landsbankerne, hvor de ifølge Corz1ns som regel kun blir fra 5 til 10 pund. Dog kan de ogsaa her ligesom ved Grønland naa en vægt af mere end 20 pund.*) Platysomatichthys hippoglossoides er ligesom macrurus fabricu ny for vor vestkyst. Den har bidtil kun været kjendt fra dybderne - udenfor Finmarken, hvor den ifølge CorLeTT skal være stationær og ikke særdeles sjelden (Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1879—83, pag. 98). Blandt Aalesunds bankfiskere gaar platysoma- tichthys hippoglossoides under navnet sortkveiten paa grund af dens mørkfarvede underside. 1) Rink Grønland, geografisk og statistisk beskrevet; bd. I, pag. 145. 2) CorLLiss: Fisbing on an edge of the Grand Banks; BULL. U. $S. Fish. Comm., vol. V, 1885, pag. 256. å Å 1898] Ichthyologiske notiser II. 15 Scombresox saurus, WALBAUM. Et nyt eksemplar af denne ved vore kyster sjeldne art fandtes den 9de august d. aar opdrevet i stranden ved J. GROTLESs baadstø i Bremangerpollen. Eksemplaret havde en totallængde af 303 mm., hvoraf hovedets længde var 80 mm. Naar undtages at ca. 20 mm. af overkjævespidsen var afbrukket, var eksemplaret ved ind- komsten til Bergens museum komplet omend mindre vel konserveret. Clupea sprattus, Lrnné. Den brede form, Krövzrs clupea schoneveldii fanges som i Kri- stiania- og Trondhjemsfjorden ogsaa i de vestlandske fjorde hyp- pligt sammen med den typiske clupea sprattus. Undertiden kan endog brislingstimerne omtrent udelukkende bestaa af denne brede form. Det var saaledes tilfældet med et stæng, som toges den 10de oktober 1897 ved Botne i Ryfylke. Vo af de største eksemplarer fra dette stæng havde følgende maal: Totallængde...... KE. 149 mm. 140 mm. Hovedets længde....... ad JA SE pe Kroppens største høide ...... 34 , So. Forholdet mellem kroppens største høide og totallængden blir saaledes henholdsvis 1: 4,4 og 1: 4,1. Chimæra monstrosa, LINN&é. I ,lebthyologiske notiser" (pag. 12) omtalte jeg, at eglægnin- gen hos chimæra monstrosa fortrinsvis synes at foregaa 1 vinter- og vaarmaanederne; men da der kun lægges to eg ad gangen og da der antagelig hengaar en tid mellem hver gang eglægningen fore- gaar, er det meget sandsynligt, at det vil trække ud over somme- ren, før de sidste eg er lagte. At eglægningen virkelig foregaar om sommeren viser et af GÖnTHER beskrevet chimæra eg, som blev fundet den 2den juli 1889 71 mil udenfor Irlands sydvestkyst paa 315 favnes dyb.') Ogsaa herfra landet har vi nu eg af denne art fra sommertiden. Den 25de august 1897 kastede nemlig en chimæra monstrosa, som var fanget paa line i Herløfjorden paa 200—300 favnes dyb, et- fuldt udviklet eg, da den blev trukket ind i baaden. 1) ,Deepsea Trawling Oruise off the S. W. Coast of Irland; Fishes." Ann. & Mag. Nat. Hist., ser. 6. vol. IV, 1889, pag. 415. p + 16 James A. Grieg. [No. 3 BeDYY eN SN ppv U! ra YUEAL AN DD Fig. 2. Fo af chimæra mon- trosa, LIN. (Naturlig størrelse). Da begge oviducterne var tomme, maa det andet eg være kastet noget tidligere. Egget (fig. 2) er 147 mm. langt, hertil kommer en 24 mm. lang traadformet forlængelse i spidsen af det stilkformede ,haleparti*. Eggets største bredde er 24 mm., den største tykkelse 19 mm. De fjærformede laterale kjøler har sin største høide (4 mm.), hvor det valse- formede parti af egget gaar over i halepartiet. Her har ligeledes den dorsale kjøl sin største høide. Den ventrale kjøl er ganske lav; den findes kun paa halepartiet og forsvinder lidt efter lidt, hvor dette gaar over i det fordre Jeg har her brugt CoLLETTS terminologi,') i henhold til Gönrakrs blir de late- rale fjærformede kjøle hen- holdsvis den ventrale og den dorsale; den dorsale kjøl blir høire laterale og den ventrale venstre late- rale. Paa eggets dorsale side findes der lige inden- for de fjærformede kjøle Stykke af halepartiet en ca. 2 mm. høi kjøl, -af et chimæraeg, seet ; fra den dorsale side. Som strækker sig fra (Donstanen) eggets fordre rand til hen- imod midten af eggets brede parti, hvor den lidt efter lidt taber sig. At dømme efter tegningen synes denne kjøl paa GUNTHERS eg at strække sig helt ned til halepartiets begyndelse. Fra spidsen af halepartiet til henimod dets midte strækker der sig langs de fjærformede kjøle en ca. I mm. bred eiendommelig bord, hvis form bedst sees af hosstaaende tegning af et stykke af halepartiet, seet fra den dorsale side (fig. 3). Denne bord findes saavel paa den dorsale som den ventrale side. (GUnTHER hverken afbilder eller omtaler valseformede parti. den traadformed forlængelse af halepartiet, han siger tvertom: ,The 1) COLLETT: ,Norges Fiske", pag. 206. 1898] Ichthyologiske notiser II. 17; capsule has no filaments for adhesion; they would be useless at å depth where the water is perfectly quiet. Probably the eggs simply lie on the ground or are implated in the 00ze by their styliform end.* Jeg skulde dog nærmest antage, at den traadformede forlængelse paa dette eg er bleven afrevet under skrabningen. Egget ligger ikke paa havbunden, ei heller blir det plantet ned i havbunden, men fæstes til koraller eller andre faste gjenstande ved hjælp af traaden, hvor- med baade det her beskrevne eg og CoLLETTS eg fra Kristiania- fjorden var udstyret. Chimæra monstrosa synes at gaa helt ind til bunden af vore større vestlandske fjorde, museet har saaledes erholdt en ung han, som var fanget den l5de februar 1896 ved Odda. Raja oxyrhynchus, Linn=. En raja oxyrhynehus, som var fanget i Herløfjorden, kastede den 18de september 1897 1 et af den biologiske stations akvarier et eg, der var 134 mm. langt og 70 mm. bredt. Medregnes hor- nene, blir eggets længde 170 mm. Vi har saaledes nu for denne skates vedkommende sikre ob- servationer for, at den kan lege i maanederne januar, mai, september og oktober (cfr. Ichthyologiske notiser, pag. 15). Da der imidlertid samtidig med disse eg fandtes 1 ovarierne talrige mere eller mindre udviklede med en diameter af op til 35 mm., er der al grund til at antage, at idetmindste de største af dem vilde være kastet i den nærmeste fremtid. Gydetiden kan derfor, som tidligere paapeget, ikke være indskrænket til nogen bestemt aarstid. Raja batis, Lrnni. Et usædvanligt stort eksemplar af denne art, en han, fangedes den 4de marts 1898 i et torskegarn i mundingen af Eidsvaags- bugten, Bergensfjorden. Eksemplaret havde følgende maal: Mkorlænsde EN 2030 mm. ører fedd eNN E 20000 så bredder NN 300 Afstand fra snudespids til (ret linie) 1050 4 - pectoralspids til halerod (ret linie)... 990 , Å - snudespids til øiets fordre rand...... SLN rett sideranden . .-.-...ov.nverev. 1600, 18 James Å. Grieg. [No. 3 hterorbarmmet”F NN 170 mm. Øjets lænsdedaneter SN JE Appeidices Lu ER 540 Snudepartiet udgjør saaledes 15.27 % af totallængden eller 20.26 0 af skivens største bredde. Det er paafaldende kort i for- hold til pandens bredde, idet det ikke er dobbelt saa langt som bredden hos dette eksemplar, medens det følgt LirrJrEBORG skal være omkring 21/3—3 gange saa langt hos raja batis.!) Paa skiven fandtes af større torne kun de to grupper raspe- torne. Disse ligger 230 mm. fra pectoralspidsen. I den høire gruppe findes der 30 torne, i den venstre 26. Tornene er ordnede i 2—3 uregelmæssige rader. De største torne var 12 mm. lang, 3 mm. bred ved basis. I den dorsale rad paa halen var der 12 torne, hvoraf en sad mellem begge dorsalfinnerne. Desuden fandtes merker efter endnu 5 torne. Af de laterale rader havde den høire 10 torne og den venstre 9. Partiet foran en line trukket mellem pectoralspidsene, og da særlig snudespidsen, var tæt bedækket med smaa fine hudtorne; langs rygraden og videre udover halen var ligeledes huden ru. Forøvrigt var dorsalsiden glat. Paa ventral- siden var kun snudespidsen og den bagerste halvdel af halen ru. I overkjæven fandtes 51 tverrækker med 3—8 tænder i hver række. Da der foruden disse tænder fandtes 6—8, som var dækkede af tandkjødet, blir det samlede antal tænder i rækkerne 9—16. I underkjæven fandtes 46 tverrækker med henholdsvis 3—10 og 9—18 tænder, idet ogsaa her 6—38 tænder var dækket af tandkjødet. De til mundvigerne stødende tverrækker har det mindste antal tænder. Spidsene paa disse var lidet udviklede. Paa tænderne i de midterste rækker var de derimod 8 mm. høi med en 4 mm. bred basalplade. De yderste tænder i rækkerne var noget slidte og havde hyppigt afbrukne spidse. De inderste af tandkjødet dæk- kede tænder var endnu ganske bløde. Farven paa dorsalsiden var graaagtig brun med talrige skidden- gulhvide, runde flekker. Fra midten af skiven løb der langs ryg- raden et mørkere, mere sortagtig brunt baand ned mod halen, hvor det lidt efter lidt tabte sig. Paa ventralsiden var snudepartiet mørkegraat, det øvrige af skiven hvidt med talrige runde, sorte flekker. I ventrikelen fandtes levninger af en større torsk. 1) Sveriges og Norges Fiskar, vol. III, pag. 584. 1898] Ichthyologiske notiser II. 19 Raja nidarosiensis, COLLETT. En raja midarosiensis, ung han, fangedes sidst i juni 1896 paa line udenfor Ask, Bergensfjorden, paa 200—250 favnes dyb sam- men med spinax miger, coryphænoides rupestris og merlucius smi- ridus. I august samme aar toges paa samme lokalitet endnu et eksemplar af denne art, en ung hun. Eksemplarerne havde følgende maal: Ung han. Ung hun. ende 2 kev i. åk sales 1045 mm. 1160 mm. Teredsr Gan 680 bredde..:::;.. de AE on AUD Afstand fra snudespids til pectoralspids 540 , Da N > pectoralspids til halerod... 455 ,, 470 å - snudespids Sete F. ie S23T 05 2OI å å - ølet Ssiderand 00140 0 LEDE nrerorbtalrummet 21 J.oiossdes HOS: Dee EpenGes N SGG 000 Hannen har langs halens midtlinie 26 torne, hunnen 31, hvoraf en sidder mellem begge dorsalerne. Desuden har de begge af større torne kun en krans langs overranden af orbita. Denne art er tidligere kun kjendt fra Trondhjemsfjorden, hvor den ifølge konservator STorM og professor CoLLETT skal være almindelig paa en dybde af 150—300 favne. I Bergensfjorden synes raja midarosiensis at være meget sjelden. Foruden de to her omtalte eksemplarer vides kun nogle faa at være tagne, af hvilke dog intet er bevaret. Galeorhinus galeus, LINN*. Af denne sparsomt forekommende art erholdt museet 1 1897 to eksemplarer, begge hunner. Det ene eksemplar, som fangedes i Hjeltefjorden den 18de august, var 1450 mm. langt, hvoraf hove- dets længde til første sjællespalte var 255 mm. Det andet eksem- plar toges vest af Solsvik, den 20de oktober. Det var 1330 mm. langt, hvoraf hovedets længde 252 mm. Et tredie individ fangedes den 13de oktober d. aar ved nordre Bratholmen, Hjelte- fjorden. Dette, der var en hun med lidet udviklede ovarier, havde en totallængde af 1355 mm., hvorat hovedeis længde var 250 mm. 20 James Å. Grieg. [No. 3 Lamna cornubica, GMELIN. Paa et par eksemplar af lamma cornubica, som jeg i de senere aar har havt anledning til at undersøge, fandtes echthrogaleus cole- optratus, GUERIN, som tidligere af JOHNSTON ogsaa er tagen paa denne hai. Paa det ene eksemplar sad to af disse parasiter paa ryggen, paa det andet en ved første sjællespalte. En usædvanlig stor lamna cornubica fangedes ved ytre Sulen i Sognefjordens munding 1 januar 1898. Den havde en længde fra snudespidsen til spidsen af halefinnen af 210 cm. Hovedets længde til første gjællespalte var 45.5 cm. Kroppens største høide (foran første dorsalfin) var 43 cm. Eksemplaret er nu udstillet i museets zoologiske samling. I de sædvanlige ichthyologiske haandbøger angives denne hais længde hos os til 1.5—2.5 meter. Længden af de eksemplarer, som fanges ved Bergenskystens, er dog sjelden større end 1.5 meter. I ventrikelen hos dette eksemplar fandtes strobilastadiet af coenomorphus limguatula, VAN BENEDEN hvis larvestadium som bekjendt er funden hos læmargus borealis (VAN BENEDEN), gadus virens (LØNNBERG)O. s. v. Det vil blive nærmere beskrevet andetsteds i denne aarbog af herr docent dr. LøNNBERG. Seyllium canicula, LINN=. En 760 mm. lang han af denne til vore sjeldnere haier hø- rende art fangedes den 8de februar 1896 i Hjeltefjorden. Pristiurus catulus, GUNNERUS. Jeg har tidligere omtalt, at man hos pristiurus catulus kan finde fuldt udviklede eg i maanederne december, januar og april. Senere har jeg fra herr kandidat NORDGAARD modtaget to eg, som han havde taget af en hun, der fangedes den 15de januar 1896 i Osterfjorden. Dette viser end mere, at pristiurus catulus ikke alene som af tidligere forfattere paapeget gyder i den varme aarstid, men ogsaa at sydningen kan foregaa midtvinters. Squalus acanthias, Linné. Ved aabningen af en 805 mm. lang hun, som var fanget den 5te marts 1898, fandtes i de uterine udvidninger af oviducterne to dobbelteg, et i hver. Under præparationen gik desværre det ene af 1898] Ichthyologiske notiser II. 2p disse eg istykker, det andet blev derimod konserveret og opbevares nu 1 Bergens museum. Skjønt jeg har undersøgt et stort antal squalus acanthias har Jeg dog aldrig tidligere paatruffet saadanne eg. De synes ogsaa andetsteds kun sjeldent at være iagttagne; i den mig tilgjængelige ichthyologiske literatur, har jeg nemlig kun fundet disse eg kortelig omtalte af A. W. Marmi: ,Göteborgs och Bohus- låns Fauna" (pag. 624). I dette verk heder det nemlig: per rå Uti hvarje åggledare utbildas, tid efter annan, sam- tidigt 2 eller ock 3 ågg uti ett semensamt, spolformigt och hinnlikt samt genomskinligt, tunt åggskal. Så långe embryonerna få plats, stanna de inom detta, och då det omsider måste brista, ligga de 1 åggledarna, ånda tills de uppnått en långd af åtminstone 180 Fremdeles heder det om en hun, som var fanget den 22de ul Vorma Ger Hon hade uti sina två åggkapslar tre gulor uti hvarandra, med sex lefvande embryoner af 19—20 mm. långd Dobbelteggets totallængde er 171 mm., dets bredde paa midten 36 mm. Det omgives af en tynd, membranøs hinde eller skal, som i den ene ende af egget løber ud i en 36 mm. lang, tynd, sylformet spids. Den anden ende, som ligeledes er noget tilspidset, ender derimod i et bøiet, afplattet, skeformet parti. Det er 10 mm. langt og 4 mm. bredt. Det blev desværre forsømt at notere eggets stil- ling 1 oviducten, men at dømme fra de eglæggende haier skulde jeg nærmest antage, at den brede skeformede ende af egget vender nedad mod oviductens munding og den tilspidsede ende opad mod ovariet. I sammenligning med de eglæggende haier har squalus acan- thias meget smaa skalkjertler. De er dog ikke ganske funktions- løse, det viser det her omtalte fund af dobbelteg. Som ovenfor pævnt var dobbeltegget omgivet af et distinkt omend ganske tyndt og membranøst skal. Under mikroskopet viste skallet en fin stribet struktur. Skallet omslutter to eg, der er henholdsvis 54 mm. og 5:1 mm. lang. Eggene udfylder ikke hele skallet; mellem dem og 1) Ifølge velvillig meddelelse fra profesor Å. WIRÉN er saadanne egkapsler oftere fundne i squalus acanthias, der fangedes ved Kristinebergs biologiske station i Bohuslæn. Det 5 mm. store embryo, som er afbildet i ,Zoologiens grunddrag* (pag. 306, fig. 211, II) er saaledes tagen fra en saadan kapsel. pt s778 HSE Fv REGER SJ NSA msme: ——— Dobbelteg af squalus acanthias, (Naturlig størrelse). James A. Grieg. | [No. 3. dobbelteggets endepartier er der et 10 mm. langt vandklart parti. Dobbelteggets form fremgaar forøvrigt bedst af hos staaende tegning (tig. 4). I hvert af de enkle eg fandtes et ca. 3 mm. langt embryo (fs 5), påå hvilket kun tre af gjællespalterne var anlagte. Af udseende ligner disse em- bryoner det 5 mm. lange, som WIrEN afbilder i ,Zologiens grunddrag*. I ovarierne var der talrige eg; de største af disse havde en diameter af 10 mm. Embryo af squalus acanthias, LIN., ca. 3 mm. langt. (Forstørret). Dette fund af dobbelteg hos squalus acamthias kan ikke være nogen abnor- mitet, da begge oviducterne indeholdt saadanne eg. Det samme viser lige- ledes de ovenfor citerede observationer af Marm. Det er dog merkeligt, at disse eg forholdsvis sjeldent er blevne iagt- tagne, da squalus acanthias jo er en af vore almindeligste haiarter. Sandsynlig- vis brister skallet paa et meget tidligt stadium, men naar dette sker, ved man endnu ikke. å 1898] Ichthyologiske notiser IL. 23 Skallet kan antagelig af og til kun indeholde et eg, da denne hai undertiden kun føder tre unger samtidig; den ene oviduct maa i dette tilfælde kun have indeholdt et embryo. Som regel inde- holder det dog to eller flere. Marm fandt saaledes to eller tre eg 1 samme egkapsel. Herfor taler endvidere, at flere eg samtidig naar til modenhed, de maa derfor umiddelbart efter hinanden komme ned i oviducten. Hos en hun, som fangedes den 19de december 1895 1 Hjeltefjorden fandt jeg saaledes foruden en hel del mindre eg 192 fuldt udviklede, 6 1 hvert af ovarierne. Eggene havde alle samme størrelse (diameter 44 mm.). Hos en anden hun, som var fanget den 20de januar 1895, fandtes 11 eg, 5 1 det ene ovarium og 6 1 det andet, som alle havde en diameter af 42 mm. Petromyzon marinus, Linni. En ung petromyzon marmus, 280 mm. lang, fangedes den 28de marts 1898 vest af Solsvik paa 100 favnes dyb og bragtes levende ind til den biologiske station, hvor den levede til den 3die mai. Et andet individ, der havde en totallængde af 410 mm., fangedes paa samme lokalitet den 25de juni. Det holdtes levende til 13de august. Begge individer havde suget sig fast til sei, gadus virens, som var fanget paa dybvandsline. I den biologiske stations akvarier var det ikke muligt at faa dem til at tage næring til sig, skjønt der bødes dem saavel levende som død fisk. Bergens Museums Aarbog 1898. No. IV. Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen von Dr. Einar Lönnberg. (Mit einer Tafel). Durch die Liebenswiirdigkeit meines Freundes Dr. A. ÅPPELLÖF hatte ich die Gelegenheit einige Cestoden zu untersuchen, die zu den Sammlungen des zoologischen Museums zu Bergen gehören. Dies sind teils mehrere Fxemplare von der eigentiimlichen Tetrarhynehiden-larve Coenomorphus linguatula (P. J. vaN BENEDEN) LÖNNB., teils auch Strobilen von drei Bandwurmspezies, die aus Isurus cornubicus herauspråpariert sind, und die weiter unten erörtert werden. Bevor ich weiter gehe, muss ich jedoch hier eine Nomen- klaturfrage diskutieren. Der oben erwåhnte Coenomorphus wurde unter dem Namen Tetrmhynchus lnguatula vom ruhmvollen Hel- minthologen P. J. van BENEDEN in ,Bull. de VAcad. R. des Sciences* T. XX, II Part. beschrieben und zwar in No. 6 får die Séance du 4 juin 1853.* Dieser Name Tetrarhynchus linguatula Ist nachher von spåteren Autoren gebraucht worden, bis ich die grosse Abweichungen dieses Tieres von den typischen Tetra- rhynehen aufweisend den neuen Gattungsnamen Coenomorphusvorschlug (vergl. unten) und den Namen also in Coenomorphus linguatula ver- ånderte (1889). Aber in demselben Jahre 1853 in welchem P. J. van Brnepen den Namen T. lmguatula gab, erschien der: ,,Catalogue of the Species of Entozoa of the British Museum* von BArr. mit dem Namen T. rugosus fir dasselbe Tier. Das Datum dieses ,Catalogue* ist von J. E. Gray in der Vorrede als May 18th 1853" angegeben. Nach diesen 'Angaben vwirde Barirp's Name feine Prioritåt von etwa 17 Tage haben wenn nåm- lich die Arbeiten dieser beiden Autoren gleich schnell gedruckt worden wåren. Es scheint aber wahrscheinlicher, dass van BENEDEN's Abhandlung im oben citirten ,, Bulletin" friher erschien als BAIrb's Catalogue. Es ist jedoch gegenwårtig wahrscheinlich vollståndig unmöglich zu entscheiden, welche dieser beiden Arbeiten wirklich fertiggedruckt friher erschien. Ich wåre aber geneigt, P. J. van A Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 BeneDEn's Namen vorzuziehen, weil es von spåteren Autoren anerkannt und benutzt worden ist. Aber dazu kommt noch, dass Barrn auf derselben Seite und Tafel wie ,Tetrarhynchus rugosus* einen anderen Tetrarhymnchus beschrieben und abgebildet hat den er unter dem Namen *T. stramgulatus* einfuhrt, der aber wie es scheint mit dem ,rugosus* identisch ist, obwohl nicht so stark kon- trahiert wie der rugosus-Typus. Barrp hat also mehrere Namen fir dasselbe Tier gebraucht, was sein Recht vermindert. Uebrigens kann der Name ,rugosus*, der sicher auf denselben Helminthen wie VAN BENEDEN's ,,limguatula* zu beziehen ist, nicht beibehalten werden, weil schon vorher (1850) R. Lrvuckart den Namen Rhynchobothrius (d. h. Tetrarhynchus) rugosus fir emen ganz anderen Cestoden benutzt hat. Soweit wåre wohl dann am besten der Name dieses Bandwurmes Coenomorphus linguatula (P. J. van BENEDEN) LÖNNB3. zu schreiben. Bei erneuerter Vergleichung mit den Diagnosen in der ålteren Litteratur bin ich aber zu der Ueber- zeugung gekommen, dass der Altmeister der Helminthologen C. A. Rvuporrar schon in seiner ,Synopsis Entozoorum* (Berlin 1819) denselben Helminthen unter dem Namen Tetrarhynchus grossus (l.c.p. 129 & 448, Tab. 2, Fig. 9, 10) beschrieben hat. Freilich, stammt T. grossus Rud. aus einem exotischen Fisch (,,maris Japo- nici*), aber jetzt ist, wie wir unten sehen werden, unser Coenomor- phus auch mm Isurus cornubicus angetroffen, und dieser Fisch ist ziem- lich kosmopolitiseh und bewohnt auch das Japanische Meer. Friiher, da Coenomorphus mir nur aus atlantischen Fischen wie Gadus virens, Xiphias, Carchurrhimus (= Seymnus) bekannt war, diirfte ich eine solche Identificierung nicht ausfihren, jetzt, glaube ich, ist es kein Gefahr es zu thun, besonders da wenigstens die Larve von Coenomorphus recht verschiedene Wirttiere bewohnt. Der Name des betreffenden Helminthen wird also: Coenomorphus grossus (RUporLPHT) LÖNN». = Tetrarhynchus limguatula P. J. vAN BENEDEn 1853. = — rugosus BATIrD 1853. = — strangulatus BArrD 1853. = Coenomorphus linguatula LÖnn». 1889. Die Coenomorphus-Larven des Bergenser Museums stammtien teils aus Gadus virens, teils waren sie ,der Bauchwand und dem Peri- toneum* von Xiphias gladius entnommen. Die ersteren waren alle demjenigen Exemplar, das ich gleichfalls in Gadus virens im Jahre 1888 an der schwedischen Westkiiste fand, und von dem ich Abbildungen me 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 5 nebst anatomischer Beschreibung geliefert habe*), ganz åhnlich, und alle Merkmale, die fir dasselbe angegehen sind, sind auch fir diese zutreffend. Fin paar Jahre spåter erhielt ich zur Bestimmung eine kleine Sammlung Helminthen aus dem Zoologischen Museum zu Kristiania. In dieser befanden sich auch einige Coenomorphus- Larven, teils aus Gadus virens teils aus Xiphias gladius. Diese Exem- plare repråsentierten ein mehr vorgeschrittenes Stadium, wenig- stens in Bezug auf die Entwicklung der Bothrien, welche breiter (nicht långer spaltenförmig) und durch ein mehr oder weniger aus- geprågtes Septum in zwei gespaltet waren. Diese verschiedene Stadien habe ich auch in Zeichnungen dargestellt (Mitt. ii. einige Helminthen aus d. Zool. Mus. d. Univ. Kristiania, Fig. 1—3.39 Es war jetzt von Interesse zu finden, dass alle Bergensischen Coenomorphus-Larven (etwa 20) aus Xiphias gleich weit entwickelt und mit flachen, zweigeteilten Bothrien (ungefåhr wie Fig. 3 1. c.) versehen sind. Durch diese Befunde scheint es jetzt beståtigt zu sein, dass Gadus virens und Xiphias gladius håufig Wirttiere der Coenomorphus-Larven darstellen, und zwar dass der letztere mehr vorgeschrittene Stadien beherbergt. Ob aber dies letzte Ver- håltnis regelmåssig ist und davon abhångt, das Xiphias einen spåteren Zwischenwirt als Gadus vwens darstellt, oder ob es zu- fålliger Natur ist und davon verursacht wird, dass die Ernåhrungs- verhåltnisse im Xiphias giinstiger sind, låsst sich noch nicht ent- scheiden. | Ruporrear hat unter dem Namen , Tetrarhynchus attenuatus* eine Tetrarhynchus-Larve ,in Xiphiæ gladit branchus reperta* be- sehrieben. Trotzdem dass diese einige kleinere Abweichungen darzu- bieten scheint sowie auch dass der Fundort eigentimlich ist, glaube ich doch, dass es richtig sein mag, diesen T.attenuatus Run. mit der ,grossus*-Serie zu vereinigen. Mehrere von den grossen Tetra- rhynchidenlarven, die von verschiedenen Helminthologen beschrieben worden sind, gehören wahrscheinlich der Gattung Coenomorphus an. Es låsst sich aber kaum ohne Untersuchung der Original- exemplare endgiiltig entscheiden. T.megacephalus Rup. aus Squalus stellaris ist sehr wahrscheinlich ein Coenomorphus, aber vielleicht 1) Ueber eine eigenthimliche Tetrarhynchidenlarve, Bib. K. Vet. Akad. Handl. Bd. 15, Stockholm 1889. | % Biol. Fören. Förh. Stockholm 1891. 3) Synops. Entoz. p. 180 & 449. 6 Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 repråsentiert er eine andere Species da die Riissel verschieden ge- bildet sind. Coenomorphus grossus (Run.) ist also, obgleich mit verschiedenen Namenbenannt, ziemlich sicher in den folgenden Wirttieren angetroffen: Fåls bårve | sin pisce maris Japonici an Squalo* (Run. 1. c.) in Xiphias gladius: ,in branchiis*, Kiel, (Run. l.ec.); ,,in ventriculo*, Kristianiafjord(Esmarck); in der Bauchhöhle, Bergen (APPELLÖF) in Carcharrhimus carcharias (Seymnus) ,,dans la cavité abdominale*, Ostende (P. d. van BEnzpen 1. c.) in Pristiurus catulus: in den Bauchhöhle, Bergen (ArwIDSSON) in ,a Salmon*, ,from the lower intestine" (Barrp 1. c.) ,abdomen of the Salmon from Berwick Bay* (Jomnston conf. BArrpl.c.); Salmo salar, Irland etc. | in Gadus virens in der Bauchhöhle, Schweden, (LöÖnn». 1. c.), in der Bauchhöhle und in den Muskeln, Norwegen, Bergen (LÖNN»., FRIELE u. å.) Trachypterus areticus im der Bauchhöhle, norwegischer Finnmar- ken (JÄGERSKIÖLD). - Diese Liste von Wirttieren wåre wahrscheinlich noch grösser geworden, wenn man nur sicher wiisste, was die verschiedenen ålteren Autoren mit ihren unvollståndigen Diagnosen meinten. Es ist auch anzunehmen dass in der Zukunft noch andere Wirte dieses Bandwurmes bekannt werden, da die schon jetzt angetroffenen so verschiedenartig sind. Durch diese Unåhnlichkeit der Wirte und das Auftreten der Larve in verschiedenen Organen wird das An- passungsvermögen des Coenomorphus grossus als ziemlich gross be- wiesen, und wenn es sich so verhålt, ist es auch natiirlich, dass die geographische Verbreitung gross sein kann. IT als Strobila ist unser Bandwurm bis jetzt nur in Zsurus cormubicus, im Magen, Bergen (ÅPPELLÖF vgl. unten) ange- troffen. Die hochinteressanten Fragen: wie sieht die geschlechtsreife l 5 Strobilaform von Coenomorphus linguatula aus? und in welchem — Wirttiere mag dieselbe anzutreffen sein? lagen nåmlich bis vor kurzem mnoch völlig in der Finsternis des Unbekannten. Freilich hatte ich die Ahnung geåussert, dass man um diese Frage zu lösen sich an die Gattungen Carcharias und Lamma wenden*") miisse, 1) Tetrarhynchidenlarve 1. c. p. 44. 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. | die Wahrheit dieser Hypothese wurde aber nicht eher beståtigt als im vorigen Jahre, wo AppkLLÖF zwei schöne Strobilen, die ohne irgend welchen Zweifel zu dieser Art gehören, im Ventrikel von Iswus (Lamna) fand, welche er mir zur nåheren Unter- suchung iibermittelte. Diese werde ich jetzt im folgenden beschrei- ben.” Wie man schon aus der Gestalt des Scolex" erwarten könnte, ist der Bau der Strobila sehr robust. Die Långe des grössten Exemplares betrågt etwa 40 Cm. und die grösste Breite desselben 15 Mm. Die Strobila erweitert sich ganz plötzlich, so dass schon 10 Mm. hinter der Scolexspitze die Breite 19 Mm. be- trågt. Die Strobila ist also ziemlich gleich breit ihre ganze Aus- dehnung entlang. Die Dicke ist auch recbt betråchtlich nåmlich bis 4 Mm. Die Proglottiden sind verhåltnismåssig ausserordentlich kurz. Die grössten messen etwa I Mm. oder nur wenig mehr. Das Aussehen der Coenomorphus-Strobila åhnelt deshalb auffallender Weise derjenige gewisser Bothriocephaliden wie z. B. Bothrioce- phalus plicatus Ruporrri oder Diplogonoporus balænopteræ LÖNNBERG. Missbildungen der Proglottiden scheinen nicht selten zu sein. So sind z. B. deutlich beide Strobilen am Hinterende durch Fenster- bildungen abgerissen worden und åhnliche Bildungen treten auch an anderen Stellen auf. Derartige ,Fenestration* scheint bei kurz- aber breitgliedrigen Formen håufiger zu sein als bei Tieren mit langen aber schmåleren Proglottiden. Die Scoleces dieser beiden Strobilen åhneln den Larven aus Xiphias vollståndig, denn obgleich die Bothrien ziemlich stark zusammengezogen sind, kann man doch das longitudinale Septum sehen. Die Form des Scolex" der grös- seren Strobila ist stumpf triangulår mit 9 Mm. Breite an der Basis und 7 Mm. Långe. Seime Oberflåche ist tief aber unregelmåssig gerunzelt. Die Grenze zwischen dem Scolex und der Strobila ist deutlich sichtbar, weil die letztere sogleich (ohne ungegliederten Halsteil) die transversalen Falten der vordersten ausserordentlich kurzen Proglottiden zeigt. Die Strobila ist auch nicht völlig so dick wie der Scolex. Uebrigens verweise ich auf die Figuren. Das Vorkommen der (Coenomorphus-Strobilen im Ventrikel des Heringshaies ist eine ganz sonderbare Erscheinung, da die Cestoden sonst immer den Darm ihrer Wirte bewohnen. Dies Auf- treten scheint aber nicht zufållig gewesen zu sein, weil die Scoleces mit ihren hakentragenden Riisseln noch in Stickchen der Magenwand eingebohrt sind. Auch schreibt mir ArPPELLÖF in einem Briefe ausdriicklich, dass er diese Helminthen aus dem Magen heraus- - (9) 8 Dr. Binar Lönnberg. [No. 4 genommen habe im Gegensatz zu einigen anderen (die weiter unten erwihnt werden) welche sich in der Spiralklappe befanden. Der Wohnort hat auch sicherlich einen bedeutenden Kinfluss auf diesen Schmarotzer ausgeiibt, und der kråftige Bau und die stark entwickelte Muskulatur sowie auch die Form der Proglottiden möchte dadurch bedingt sein. | Eine Untersuchung iber den Bau der Proglottiden zeigt so- gleich dass Coenomorphus auch in Bezug auf seine Strobila recht viel von den typischen Tetrarhynchiden abweicht und auch in dieser Hinsicht den Bothriocephaliden åhnelt. Diese Å hnlichkeit ist jedoch nicht von einer nåheren Verwandtschaft abhångig, sondern eher als eine Parallelerscheinung zu deuten. Es ist schon hervorgehoben dass die kurzen Coenomorphus- Proglottiden denjenigen von Diplogonoporus åhneln. Eime andere Ähmlichkeit liegt in der iiberaus kråftigen Ausbildung der Musku- latur und eine dritte in den doppelten Geschlechtsorgansystemen beider Formen. Im Coenomorphus sind aber die Geschlechtsöffnun- gen lateral (marginal). Alle diese Eigenschaften sowie auch das Vor- handensein von gut ausgebildeten Uterusöffnungen (vgl. unten) trennen Coenomorphus von den echten Tetrarhynchen und zeigen, dass ich in vollem Rechte war, als ich Coenomorphus limguatula als den Typus einer besonderen Gattung aufstellte. Dies wird sich auch aus der folsenden Darstellung ergeben. Die Muskulatur des Coenomorphus ist, wie ich schon bei der Larve beschrieben habe (1. c. p. 16—18), ausserordentlich stark entwickelt. Die Dicke der Långsmuskelschichte misst in Proglottiden von 12 Mm. Breite 0.22 bis 0.30 Mm. In der kleineren Strobila mit nur 8 Mm. breiten Proglottiden ist die entsprechende Muskellage nur 0.06—0.07 Mm. dick, weil der Uterus in derselben weiter entwickelt und von Hiern ausgefullt ist, weshalb alle andere Organe zusammen- gedrångt sind. Die Grösse der Långsmuskelbiindel der grösseren Strobila schwankt von 0.17 > 0.05 bis 0.057 >< 0.017 oder noch dinver. Der långste Durchmesser der einzelnen Bindel ist wie gewöhnlich sagittal gestellt. Wie bei der Larve finden wir je eine laterale Gruppe von Lingsmuskelbindeln in den seitlichen Öff- nungen zwischen den beiden inneren (dorsalen und ventralen) Trans- versalmuskelschichten. Durch diese beiden Gruppen von Långs- bindeln wird der Muskelsack peripherisch von den Långsnerven und Gefåssen lateral abgeschlossen. Die Lage der Långsmuskel wird beiderseits von Transversalmuskeln bedeckt. Die inneren 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 9 Schichten sind aber sehr viel dicker und dichter und stellen eine beinahe solide Masse von 17 bis 40 v Dicke (gewöbnlicher Weise etwa 28 p) dar. Die peripherische Lage ist im Gegenteil ganz sehwach und wird nur von einzelnen Fasern gebildet. Die Liångs- bindel gehen durch die ganze Strobila durch. Die Transversal- muskeln dagegen bilden fir jede Proglottis ein besonderes System, und diese sind mit einander nicht verbunden. Vorne und hinten in jeder Proglottis biegen sich die beiden inneren Transversalmuskelsehichten medianwårts gegen einander. Sie begegnen sich aber nicht, sondern lassen eine centrale Öffnung frei, die nur von vereinzelten Fasern durchsetzt ist. Die Sagittalmuskeln treten als vereinzelte Fasern auf, werden aber bisweilen sekundår zu Biindeln zusammengedrångt wenn sie sich zwischen die Långsbindel durchdrången. Das Gefåssystem besteht aus jederseits einem sehr grossen und einem ganz kleinen Långsstamm. Beide liegen innerhalb der Pa- renchymmuskeln und zwar lateral, eben innerhalb der lateralen Gruppe von Långsmuskelbiindeln. Der grosse Gefåsstamm, der wahrscheinlich dem urspriinglich ventralen entspricht liegt mehr lateral und an ihm ist der Nervenstamm an der åusseren Seite dicht angeschmiegt. Ein bischen mehr medianwårts, aber beinahe in derselben Ebene, liegt das kleine Långsgefåss, das dem dorsalen entspricht. Am Hinterende jeder Proglottis, aber von der dorsalen und ven- tralen Flåche gleich weit entfernt, siebt das grosse Gefåss eine sehr grobe transversale Kommissur zur anderen Seite ab. Im vordersten Teil der Strobila sind die Gefåsse bei weitem nicht so gross, sondern dortist der Durchmesser des Nervenstammes bedeutend grösser (etwa zweimal) als derjenige des grösseren Ge- fåsses. Im mittleren und hinteren Teile der Strobila finden wir das FEntgegensetzte und doch ist der Nervenstamm iiberall beinahe gleich grob. Das kleinere Gefåss hat ungefåhr dieselben Dimen- sionen vorne und hinten. Im vorderen Teil liegt dieses kleinere Gefåss ein bischen mehr dorsal als das grössere. Die Gefåssståmme verlaufen nicht ganz gerade, sondern in Proglottiden in welchen Geschlechtsorgane entwickelt sind, iiben diese auf die Gefåsse einen Druck aus, so dass dieselben in jeder Proglottis eine dorsale Biegung machen, was sich besonders deutlich auf Sagittalschnitten ersehen låsst. Diese dorsale Biegung ist mehr ausgeprågt bei dem kleineren Gefåssstamm. —(Queranastomosen 10 Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 zwischen den kleinen Gefåssstimmen habe ich nicht gesehen. Da- gegen trifft man zablreiche kapillarålbnliche Gefåssåste, die sich verzweigen und mit einander anastomosieren und einen stark ent- wickelten Plexus bilden. Im Parenchym zwischen den Dotterfollikeln und den Muskeln sowie auch zwischen den Muskeln tritt dieses Gefåssnetz besonders auf, aber auch die Dotterstöcke sind davon umsponnen. Wie schon oben angefuhrt ist, sind die grossen Långsnerven- ståmme den groben Gefåssståmmen angeschmiegt und machen des- halb auch dieselben Biegungen wie diese mit. Auf Querschnitten geben die Nerven im konservierten Zustande ein mnetzförmiges Bild mit unregelmåssigen Maschen. Auf Långsschnitten sehen sie fibrillår aus. Man kann daraus schliessen, dass die mehr wieder- standfåhigen Elemente, die auf den Pråparaten bewahrt sind, eine Art von Röhrensystem bilden (oder wenigstens ein Geriist von lång- lich ausgezogenen Maschenråumen darstellen). In diesem Maschen- netz habe ich keine grosse Ganglienzellen getroffen, kleine Zellen treten aber spårlich und vereinzelt auf. Die Nervenståmme sind natiirlich wie gewöhnlich von einer bindegewebigen Scheide um- geben. Die Geschlechtsorgane treten in je zwei vollståndigen Gruppen in jeder Proglottis auf, wie schon gesagt ist. Die Geschlechts- öffnungen sind lateral (marginal) und die månnlichen und weiblichen liegen dicht neben einander. Die Vagina liegt ein wenig hinter dem Penisapparat, aber ein bischen mehr dorsal als derselbe. Beide verlau- fen ventral von der oben erwåhnten lateralen Långsmuskelgruppe sowie auch ventral vom Nervenstamm und von den Gefåssen. Die Miind- ung der Vagina in den Smus gemitalis (Kig. 3) ist von einem ausser- ordentlich starken Sphincter (åsph) umgeben, der diesem Abschnitt des weiblichen Leitungsweges ein mzwiebelåhnliches Aussehen verleiht. Obgleich die Ringmuskeln in diesem Sphincter am stårksten ent- wickelt sind, ist doch die Vagina eine Strecke medianwårts von einer diinneren Lage solcher Fasern umgeben, nåmlich ungefåhr bis etwa in die Nåhe des Nervenstammes, wo die Ringmuskeln, sich wieder zu einem zweiten der inneren Sphincter (i sph) von grösserer Ausdehnung anhåufen. So weit ist auch die Vagina von einer Fortsetzung des åusseren Integumentes ausgekleidet und dieser Anfangsteil kann als eine Finstilpung von aussen angesehen werden. Die Fort- setzung der Vagina einwårts von diesem muskulösen Abschnitt, welche ganz eng ist und oft einige Biegungen macht, ist von einem 1898] -— Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. TI ziemlich hohen Epithel gebildet. Dies wird allmåhlich, wenn das Lumen der Vagina zunimmt, wieder mehr oder weniger abgeflacht, so dass sie ganz dinnwandig erscheint. Dieser innere Teil des Vaginalrohres ist auf den meisten Pråparaten vom Sperma erfilli. In einigen Proglottiden behålt die Vagina ungefåhr dieselbe trans- versale Richtung von der åusseren Öffnung durch etwa ein Viertel der Breite der Proglottis so dass man auf Sagittalschnitten immer beinahe auf demselben Platz in der Nåhe der ventralen Muskel- wand den Querschnitt der Vagina wiederfindet. In anderen Pro- glottiden macht. sie einige mehr oder weniger ausgeprågte dorsale Biegungen, dazu gezwungen, weil sie von den månnlichen Leitungs- wegen zur Seite gedrångt wird. Etwa em Viertel der Strobila- breite vom Proglottisrande entfernt liegt aber die Vagima immer ventral im Markparenchbym unweit den inneren Transversalmuskeln. Da trifft man auch die weiter unten zu erörternde Uterusöffnung. Die Vagina, die bis hieher im vordersten Teil der Proglottis ihren Verlauf gehabt hat, biegt hier ein wenig nach hinten und macht eine Schlinge um der Ausfihrungsgang des Uterus auf seiner medianen Seite herum. Danach biegt sie dorsalwiårts gegen das Innere der Proglottis. Dieser dorsiventral gerichtete Teil erstreckt sich etwa den halben Weg zwischen der dorsalen und ventralen Be- grenzung des Markparenchyms. Er ist dinnwandig und von den Spermamassen, die ihn erfillen, aufgetrieben. Seine Form ist etwa wie die Cæcalpartie eines Dickdarmes (Fig. 4) und der eintretende Dinn- darm wird durch einen feineren Gang, der sich abzweigt und riick- wårts zum Keimgang und Keimstock geht, repråsentiert. Der oben erwåhnte erweiterte Teil des Vaginalsanges fungiert natirlich als ein Receptaculum seminis (rs) und liegt an der vorderen Flåche des Keimstockes (ks). Der feinere Gang vom , Receptaculum seminis” ist nach binten und ventralwirts gerichtet. Fr vereinigt sich mit dem Keimgang oder wird von diesem fortgesetzt, denn es ist kein sicht- barer Structurunterschied zwischen diesen beiden, eben so wenig wie ein solcher Unterschied bei der Fortsetzung des Keimganges, die durch die Schalendriise geht und zum Anfang des Uterus leitet, sich wahrnehmen låsst. Man könnte also sagen, dass der Keimgang vom Keimstock ausgehend sich in zwei åhnliche Zweige spaltet, welche einen spitzen Winkel gegen einander bilden (Fig.5). Der eine von diesen geht, wie sehon beschrieben ist, zu dem von der erweiterten Vagina gebildeten ,,Receptaculum seminis* und könnte deshalb als Vaginal-Keimgang (vgk) bezeichnet werden. Der andere, derin dorsaler 19 Dr. Einar Lönnberg. No. 4 Richtung durch die Schalendrise zum Anfang des eigentlichen Uterus verlåuft, könnte dann Uterus-Keimgang (ug) oder eigentlicher Qviduct genannt werden. Alle diese verschiedenen Partieen. des Keimganges haben ein verhåltnismåssig enges Lumen und ihre Wånder sind cellulår aber ausserdem auf der å&usseren Seite mit zahlreichen dem Parenchym angehörigen Kernen besetzt. Der Keimgang macht eine Schlinge so dass sein proximales Ende wieder dorsalwårts und vorwårts gerichtet ist und sich mit einem gut aus- gebildeten Prstnzr'schen Schluckapparat (Fig. 6) an den Keimstock anfiigt. Dieser Schluckapparat besteht wie sewöhnlich hauptsåchlich aus radiåren Muskelfasern, aber er ist vielleicht auch mit einem Sphincter aus feinen Ringmuskeln versehen, obgleich dies sich nicht deutlich wahrnehmen låsst. Der Keimstock ist kurz und dick, hufeisenförmig gebogen mit der konvexen Partie ventralwårts und mit der konkaven, die die Schalendriise umschliesst, dorsalwårts gerichtet. Die peripherische Flåche des Keimstockes ist in viele kurze und dicke Loben geteilt, wodurch das Organ auf einigen Pråparaten ein trauben- förmiges Aussehen erhålt. Die Keimzellen scheinen verhåltnismås- sig klein zu sein, kaum grösser als die ausgebildeten Dotterzellen. Der Uterus-Keimgang geht von dem Verzweigungspunkte, wie gesagt, durch die Schalendriise geraden Weges dorsalwårts, emp- fångt aber das (dorsale und ventrale) Endstick der beiden ver- einigten Dottergånge nur wenig dorsal von der Verzweigung. Die Dottergånge fihren den Eiern Nahrungsmaterial, meistenteils von ganzen Dotterzellen aber auch von vereinzelten Körnern zu. Die Schalendriise ist måchtig entwickelt und besteht aus sehr grossen, långlich birnenförmigen bis spindelförmigen Zellen, deren Protoplasma sich mit Håmatoxylin nur blass tingiert. Sobald der Uterusgang durch die Schalendriise verlaufen erweitert sich sein Lumen und er wird allmåhlih mebhr und mehr diinnwandig. Gleich unter den dorsalen Transversalmuskeln biegt er lateralwårts und macht eine kurze Schlinge, biegt dann aber wieder ventralwårts und setzt sich in den grossen unregelmåssigen Uterusschlingen fort. Das Lumen dieser wird natirlich grösser, je mehr sie von Eiern erfillt werden und sie nehmen schliesslich den grössten Teil des Markparenchyms auf, so das nur diinne dorsiven- tral gerichtete Parenchymbriicken zwischen den Uteruscavitåten be- stehen und alle andere Organe zur Seite gedrångt werden. Eine solche dorsiventrale Parenchymbriicke trifft man immer in der Mitte 1898] Teber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 13 der Proglottis wo sie eine Scheidewand zwischen den beiden Ge- sehlechtsorgangruppen bildet, die nimmer fehlt, auch wenn die Pro- glottiden ibrigens von den Uterusschlingen vollståndig aufgenom- men sind. Die Uterusschlingen entwickeln sich sowohl medianwårts wie lateralwårts vom Keimstock. Die Wand des von Fiern er- fillten Uterus ist fibrillår von sich in verschiedenen Richtungen kreuzenden Fibrillen, und auf der åusseren oder Parenchymseite sieht man eine Lage von epithelial angeordneten Zellen deren Function es sicherlich ist, dem sich vergrössernden Uterus durch Resorption Platz zu bereiten und gleichzeitig seine Winde aufzubauen. ÄÅhn- liche Befunde trifft man ja auch bei anderen Cestoden. Was aber fir einen Tetrarhynchiden fremd zu sein scheint ist die åussere Uterus- öffnung (Fig. 7)jeder Geschlechtsorgangruppe. Die åusseren Uterus- öffnungen sind beim Coenomorphus, wie man durch Vergleichung mit der Lage der Gefåss- und Nervenståmme etc. deutlich ersehen kann, ventral gelegen. Die Miindung jeder Uterusöffnung liegt etwa ein Viertel der Strobilabreite vom lateralen Rande entfernt und ein bisehen nåher an der vorderen als der hinteren Grenze der Pro- glottis. Jede Uterusöffnung oder jeder Ausfihrungsgang des Uterus” besteht aus zwei verschiedenen Partién nåmlich einem inneren Teil, der eine Ausbuchtung vom Uterus, und einem åusseren Teil der eine Invagination von aussen darstellt. Der anatomische Bau dieser Teile entspricht ihrem Ursprunge und an der Grenze zwischen beiden trifft man Muskeln (m*) zum Öffnen und Schliessen des Aus- fibrungsganges. Der Abstand von der ventralen Strobilaflåche bis zum Sphincter der Uterusöffnung misst in der grösseren der beiden Strobilen 0.40 bis 0.45 Mm. Dieser Teil verlåuft durch das åus- sere oder Rindparenchym sowie durch die Dotterstockzone bis zu den åusseren Parenchymmuskellagen. Da dieser Abschnitt durch Invagination gebildet wird, ist er natiirlich von einer kontinuierlichen und vollståndig gleichartigen Fortzetzung der Integumentsschichten ausgekleidet. Der innere Abschnitt vom Sphincter bis zum grossen Lumen des eigentlichen Uterus hat etwa dieselbe Långe wie der åussere und drångt sich durch die dicken Parenchymmuskellagen durch. Da jener eine Fortsetzung des eigentlichen Uterus ist, kann man in seiner Wand auch dieselben Lagen wie in der Uteruswand unterscheiden, jedoch scheinen in jener die cellulåren Elemente spårlicher, die fibrillåren dagegen reichlicher als in dieser vertreten zu sein. Besonders gilt dies von den longitu- dinalen Fasern. Auch scheinen einige von den inneren transversa- len Parenchymmuskeln sich ventralwårts zu biegen und in Verbin- 14 Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 dung mit diesem Uterusabschnitte zu treten. Der Muskelapparat der Uterusöffnung besteht teils aus einem Sphincter aus Ringfasern, teils aus radiåren Fasern. Dieser Muskelapparat liegt auf Niveau mit der åusseren oder peripherischen Lage von transversalen Paren- chymmuskeln und vielleicht haben bei der Ausbildung der Uterus- öffnung einige von diesen Muskeln, durch Functionswechsel, eine. secundåre Verbindung mit dem Uterus erhalten. Zerstreute Ring- fasern trifft man auch centralwårts vom eigentlichen Sphincter. Die Dotterstöcke bilden eine 3- bis 4-fache Lage im Rinden- parenchym, obwohl sie eigentlich nicht schichtenweise geordnet sind. Die Follikel sind ellipsoidisceh oder eiförmig mit ihrem långsten Diameter radial gestellt. Die Dottergånge fihren wie gesagt meistenteils den Eiern ganze Dotterzellen zu. Wenn die Eier fertiggebildet und von Scha- len umgeben worden sind, zerfallen allmåhliech die Dotterzellen und man kann auf Pråparaten die verhåltnismåssig kleime mit Håma- toxylin stark gefårbte Fizelle in der Mitte der Dottermasse sehen. Dagegen habe ich nicht gefurchte Fier gesehen auch nicht in der nåchsten Nåhe der Uterusöffnung. Die Eier scheimen also in wenig entwickeltem Zustande ausgefiihrt zu werden. Die månnlichen Genitalia bestehen aus dem Penisapparat, dem Ductus ejaculatorius, der Vesica seminalis, dem Vas deferens und den Hoden. Die Lage des Penisapparates neben der Vagina ist schon oben erwåhnt. Der Penis åhnelt min Bezug auf seine Form gewisser- massen demjenigen von Diplogonoporus balænopteræ, das heisst, er ist kegelförmig und von långlicher Gestalt, ganz glatt und unbe- waffnet (vgi. Fig. 8). EFristnicht ein einfaches Rohr, das hauptsåchlieh passiv durch den Cirrusbeutel und die Muskeln desselben bewegt wird, sondern stellt ein sehr muskulöses Organ dar. Wenn wir einen ausgestillpten Cirrus studieren finden wir, dass er eine sehr dicke Lage von åusseren Ringmuskeln und eine, gleichfalls betråchtliche, von inneren Långsfasern besitzt. In dieser sieht man zablreiche Kerne, in jener aber keine. Das Lumen des ausgestilpten Cirrus ist cylindriseh und gerade, ohne Windungen, beim eingestilpten aber kontrahieren sich die jetzt åusseren Långsmuskel, so dass das Lumen von unregelmåssigen Ringwiilsten von den in diesem Zu- stande inneren Ringmuskeln verengt wird. An der Basis wird der Penis wie mittelst einer Art" von Diaphragma an der Wand des Cirrusbeutels befestigt oder suspendiert. Durch dies ,Diaphragma* setzen sich die Muskelschichten des Penis” fort, so dass die Ring- 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 15 muskeln sich an der åusseren Seite verfolgen lassen, die Långsmuskeln aber mehr einwårts streben. Zwischen diesen beiden Muskelsyste- men ist das Diaphragma vom Parenchym gebildet, das sich in das Umgebende fortsetzt. Der Cirrusbeutel ist ein eylindrischer Schlauch mit weitem Lu- men., Sein åusserer Abschnitt ausserhalb des Penis-diaphragmas wird von einer Fortsetzung der åusseren Integumentschichten, vom Sinus genitalis und der &åusseren Körperflåche her, ausgekleidet. Dieser Abschmtt zeigt sich also als eine Finstilpung von aussen. Der innere Teil des Cirrusbeutels ist von einem flachen Fpithel ausgekleidet und von dichten Parenchymschichten und Ringfasern umgeben. Die Letzeren gestatten eine Kontraktion des Lumens, die bei der Herausstiilpung des Cirrus" behiilflichist. Am inneren Ende des Cirrusbeutels öffnet sich an der dorsalen Seite desselben der Ductus ejaculatorius mit weitem Lumen. Die Wand desselben ist fibrillår, vielleieht muskulös, und von einem hohen, stark wimpernden Epithel ausgekleidet. Die Mindung des Ductus ejaculatorius liegt unter dem grossen Gefåssstamme. Von da ausgehend macht der Ductus mehrere kurze Windungen und öffnet sich in die grosse rundliche Vesica seminalis auf der ventralen Seite derselben. In der Nåhe dieser Miindung scheint das Fpithel des Ductus ejacula- torius noch stårker zu wimpern und setzt sich in ein gleichfalls wim- perndes Epithel der Vesica fort. Das Fpithel der letzteren ist aber nur in der Nåhe der Mindung des Ductus* wimpernd und auch da nicht so kråftig entwickelt wie dasjenige des Ductus'. In einer gewissen Entfernung von der erwåhnten Mindung hört das Epithel der Vesica zu wimpern auf und wird allmåhlich flacher, so dass der grösste Teil der Samenblase von einem nicht wimpernden, nie- drigen Plattenepithel bekleidet ist. Die Wand der Vesica seminalis scheint recht muskulös zu sein. Auf der dorsalen Seite der Samenblase, die derjenigen, wo man die Ausfuhröffnung zum Ductus ejaculatorius triftt, entgegensetzt ist, findet sich die Mindung des Vas' deferens, die eigenartig ge- baut ist. Diese Miindung findet sich auf der Spitze einer kleinen, durchbohrten Papille, die im die Vesica semimalis hineinragt und die von hohen stark wimpernden KEpithelzellen gebildet wird (vgl. Fig. 9). Das enge Rohr, das durch die erwåhnte Fpithelpapille geht, ist ganz kurz und öffnet sich in den distalen Abschnitt des Vas deferens in welches es auch, wenigstens auf einigenPråparaten, papillenförmig hineinzuragen scheint. Dieser Teil des Vas deferens 16 Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 ist mit weitem Lumen versehen und seine Wand ist verhåltnismås- sig dick und fibrös, geht aber allmåhlich in die dinne Wand des Hauptteiles des Samenleiters ber. Dieser hat den bei den Cestoden gewöhnlichen Bau, ist diinnwandig und von einem diinnen Plattenepithel ausgekleidet. Er liegt im dorsalen und vorderen Teil der Proglottis sehr dicht zusammengeknåuelt und hat eine recht grosse Aus- dehnung. Das kleine Rohr zwischen dem Vas deferens und der Vesica seminalis dient dazu, die Zufuhr vom Sperma in die letzteren zu regulieren und das Zuriicktliessen des Spermas ins Vas deferens von der Vesica zu verhindern. Die månnlichen Leitungswege sind also ziemlich komphliaiert. Die rundlichen Hodenfollikel sind zahlreich und bilden zwei einfache Lagen, eine dorsale und eine ventrale, die peripherisch im Markparenchym liegen, gleich innerhalb der Transversalmuskel. Die oben gegebene Schilderung von der Anatomie des Coeno- morphus”*, so vollståndig wie das Material gestattet, zeigt uns, dass der betreffende Cestode in mehreren Hinsichten so weit von den eigentlichen Tetrarhynchen abweicht, dass nicht nur die Aufstellung einer neuen Gattung berechtigt gewesen ist, sondern dass auch wenn nicht eine Familie för dieselbe eta- Ein Vergleich wird dies ganz klar machen: eine neue Unterfamilie bliert werden muss. Tetrarhynchidæ. Tetrarhynehimeæ. Riissel lang, eylindrisch, nicht nur Haft-, sondern auch Beweg- ungs-organe. Bothridien sehr beweglich, mebr oder weniger blattförmig, können auch als Bewegungsorgane be- nutzt werden. Strobila schlank gebaut, wenig muskulös, am öftesten mehr oder weniger halbdurchsichtig. Proglottiden in reifem Zustande långer als breit, sich leicht ab- lösend. In jeder Proglottis nur eine Gruppe von Geschlechtsorganen. Coenomorphinæ. Riissel kurz und dick, beinahe halbkugelig oder kurz keulenför- mig, nur Haftorgane. Keine eigentliche Bothridien, sondern gruben- (auch spalten-) förmige Bothrien, die im Scolex eingesenkt sind, als Bewegungs- organe kaum anwendbar. j Strobila sehr robust, stark mu- skulös, nicht durchsichtig. Proglottiden auch im reifen Zustande sehr kurz, viel långer als breit, sich nieht ablösend. In jeder Proglottis zwei voll- ståndige Gruppen von Geschlechts- organen. oe 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 17 Von Eiern geftllte Proglottiden Der Uterus ist mit einem be- zerplatzen und leeren in dieser | sonderen Ausfiihrungsgang ver- Weise die Fier des Uterus” aus, | sehen, durch welchen die Eier da dies Qrgan keinen Ausfihr- | nach aussen gelangen können. ungsgang besitzt. Dieser Ausfihrungsgang des Uterus” öffnet sig auf der ventra- len Flåche und ist mit besonderer Muskulatur versehen. — Larven in Cysten. Larven frei, nicht incystiert. Ausgewachsene Bandwirmer Strobila bis jetzt nur im Ma- (Strobilastadium) in der Spi- | gen von Isurus angetroffen. ralklappe von Haien und Rochen. Die Charaktere der Gattung Coenomorphus decken sich mit den- jenigen der Unterfamilie. Mit der jetzigen Kenntniss könnten freilich noch mehrere Figenschaften hervorgehoben werden die den Coenomorphus vom Tetrarhynchus unterscheiden, da aber die schon angefihrten geniigen, ist es besser nur diese wesentliche Merkmale aufzuzåhlen, so dass durch kinftige Untersuchungen die Definition nicht zu eng erscheint. Die Riissel des Coenomorphus sind nur Haftorgane und sind deshalb verkirzt. In derselben Weise sind auch die Bothrien durch retrograde Metamorphose von blattförmigen Bothridien, wie die der Tetrarhynchen, zu flachen Gruben veråndert. Dies låsst sich dadurch erklåren, dass der Aufenthaltsort des Coenomorphus' ganz verschiedenartig gegeniiber den der Tetrarhynchen ist. Diese können in der Spiralklappe ihrer Wirte sich hin und her bewegen ohne Gefahr ausgetrieben zu werden und dann sind ihnen sowohl ihre lange Riissel, die weit hervorgestreckt werden können, wie auch die grossen blattförmigen Bothridien als Bewegungsor- gane niitzlich. Der Coenomorphus aber, der den muskulösen Magen als Wohnort ausgewålht hat, muss sich mit aller Kraft bemiihen sich fest zu halten, und Ortsbewegung ist bei ihm beinahe ausgeschlossen. * Deshalb haben seine Riissel und Bothridien eine entsprechende Verånderung gelitten, so dass sie in die gegenwårtige zweckmåssige Form sich umgebildet haben, die Ris- sel wegen des auf sie ausgeiibten Reizes, die Bothridien dem Nicht- gebrauch zufolge. Die Anpassung eines Bandwurmes an einem solehen Aufenthaltsort wo er die gewaltsamen Bewegungen eines muskulösen Organes auszustehen hat, ist aber nicht damit 18 Dr. Einar Lönnberg. ; [No. 4 fertig und vollståndig, dass er gute und kråftige Haftorgane des Scolex' erhålt. Die Strobila muss auch widerstandsfåhig gemacht werden, so dass sie nicht zu leicht abgerissen wird. Dies kann in zweierlei Weise bewirkt werden, nåmlich durch Verstårkung der Muskulatur und Vermindern der Widerstandsflåche d. h. durch Verkiirzung der Proglottiden.” —Beide diese Anpassungen finden wir beim Coenomorphus in schönster Entwicklung. Als eine Folge der Verkirzung und Transversalausdehiiung der Proglottiden tritt aber eine Verdoppelung der Geschlechtsorgane ein. Die Verstårk- ung der Muskulatur hat aber andere Folgen. Die Proglottiden können sich nicht långer so leicht von der Strobila ablösen wenn sie von Eiern erfullt sind und ihre Function erledigt haben. Gleichfalls sind die Proglottidenwinde durch die dicke und zåhe Muskulatur vom Zerplatzen geschiitzt. Die Eier können also von einer in oben beschriebener Weise transformirten Strobila nicht allmåhlich durch das Loslösen einzelner Proglottiden und das Zer- platzen dieser abgefihrt werden. Sie können iiberhaupt nicht nach aussen gelangen, da es keine besondere Uterusöffnungen giebt. Solche werden deshalb sekundår als eine Anpassung an die kråftige Aus- bildung der Strobilamuskulatur und als eine Folge davon erworben. Dasselbe ist iibrigens åuch der Fall mit den Uterusöffnungen bei den Bothriocephaliden. Die Uterusöffnungen dieser Tiere können also weder mit dem Laurer'schen Kanal noch mit der Vagina der Trematoden verglichen werden. Sie sind nåmlich se- kundår dadurch entstanden, dass das Fndstiick der sich mit Fiern mehr und mehr filllenden Uterusschlingen die Wand der Proglottis an einer geeigneten Stelle durchbricht. Dieser Platz wird allmåhlich fiviert und spåter treten rein sekundår gewisse .Muskeln in Be- ziehung zu der Uterusöffnung, die eigentlich mit der ganzen Ritze einer von Fiern gefillten und geplatzten Tetrarhynchus-Proglottis homolog ist. Die biologische Unåhnlichkeit zwischen Coenomorphus und Tetrarynchus ist der Grund der anatomischen Verschiedenheit. Es kann auch behauptet werden, dass die Figenschaften, die den Coenomorphus von den Tetrarhynchen abtrennen, biologisch- anatomische Anpassungen sind, die von dem Strobilastadium er- worben und nachher auf den Larven vererbt worden sind. Schhliesslich will ich bemerken, dass Tetrarhynchus carcha- 1) Dadurch wird die Kohåsionsflåche zwischen den Proglottiden grösser die Adhåsionsflåche fir åussere Kråfte kleiner. 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 19 1148 WELCH,') der ein Coenomorphus ist, im Ventrikel eines Haies befestigt war. Wæencu sagt nåmlich: — — — ,,å portion of the sharks stomach, to which one of the larger forms was attached — — —f (1. €. p. 329). Dies ist von Interesse, weil es beweist, dass der Ventrikel der gewöhnliche Wohnort dieser Tiere ist. Diplobathriuum simile P. J. vAN BENEDEN. Von dieser Species sind vier schöne Strobilen von ÅPPELLÖF in der Spiralklappe von Isurus cornubicus wiedergefunden. Die ørösste von diesen mass nicht weniger als 39 Cm. in der Långe und die pråchtigen Scoleces 5—6 Mm. in der Höhe. Die Art ist sehr leicht nach P. J. van Beneprns Abbildungen?) zu erkennen, und die anatomischen Verhåltnisse sind von mir ziemlich aus- fiihrlich in meiner Arbeit ,,Anatomische Studien iiber Skandinavische Cestoden* II%) bescbrieben, weshalb ich mich hier auf diese Citate beschrånken kann. | Isurus cormubicus ist in allen diesen Fållen der Wirt dieses Bandwurmes gewesen. Wie von P. J. van BENEDEN und mir in den citierten Åbhandlungen erwåhnt ist, wurde die Spiralklappe des von ÅPPELLÖF secierten Heringshaies gleichzeitig auch von Dinobothrium septaria P. J. vAN BENEDEN bewohnt und zwar in ziemlich vielen Exemplaren. Sie sind doch alle recht jung, obgleich die grösste Strobila 18 Cm. misst. Den Bau des Scolex' habe ich schon vorher beschrieben (1. c.3), jetzt bin ich auch im Stande etwas iiber die Geschlechtsorgane mitzuteilen. Da diese Strobilen von ArppPeLLÖFr in Formalin konserviert sind, sind sie noch ein bischen halbdurchsichtig, so dass man schon unter der Lupe in durchfallendem Licht wahrnehmen kann, dass die Geschlechtsöffnungen unregelmåssig alternierend sind. Auf Schnittserien findet man, das der Bau der Geschlechts- organe recht viel mit demjenigen von Diplobothrium simile åber- einstimmt. Månnliche und weibliche Geschlechtsöffnungen miinden neben einander in den Sinus gemitalis hinein, aber so, dass die Vagina vor dem Penisapparate liegt (vgl. Fig. 10). Der distale Teil der Va- gina ist sehr weit und die Muindung kaum verjiingt. Dieser erweiterte 1) WeLcH: On two Parasitic Forms of tle Family Tetrarhynchidæ, Journ. Lan. Soc. Vol. XII, London 1876. 2) Deux Cestodes nouveaux de Lamna cornubica, Bruxelles 1889. 3) K. Vet. Akad. Handl. Bd. 24, Stockholm 1892, p. 20—24. 20 Dr. Einar Lönnberg. [No. 4 Teil streckt sich vom Sinus gemtalis, der ungefåhr randståndig ist, medianwårts und ein wenig schråg vorwårts und erreicht beinahe die Medianlinie der Proglottis. Simus gemitalis ist mit Stacheln bewaffnet. Dasselbe Stachelkleid setzt sich auch in die Vagina bis zur Mitte des erweiterten Teiles fort. Die Stachelchen sind grösser in der Nåhe der Miindung und nehmen von da sowohl nach innen als nach aussen an Grösse ab. Fin wenig innerhalb der Miindung ist die Vagina mit einem iiberaus kråf- tigen Sphincter versehen und etwa in derselben Entfernung vom Innenende des erweiterten Teiles findet sich ein zweiter derselben Art. Diese werden natirlich von Ringmuskeln gebildet und zeigen auf ihrer peripheren Seite eine Lage von Myoblasten. Vom inneren Ende des erweiterten Vaginalteiles geht der Vaginalgang unter vielen Windungen vorwårts zum Vorderrande der Proglottis und erstreckt sich denselben entlang noch mehrmals gewunden, bis zur Medianlinie, Wo er seiner Hauptrichtung nach plötzlich nach hinten abbiegt und median, aber fortwåhrend gewunden, bis zum Hinter- ende der Proglottis verlåuft. Am Hinterende der Proglottis liegt der Keimstock, der in den Jungen unentwickelten Strobilen, dieich untersucht habe, aus einer recht grossen Zahl sehr langer und feiner Keimröhren besteht. Diese sind median mit einander vereinigt, werden aber distal in diesen Jugendstadien von nur einer Zellen- reihe gebildet. Hinter der Mitte des Keimstockes liegt ein rund- liches Organ, das sich spåter zu einer Schalendriise entwickeln wird. Die Dotterstöcke sind in dem vorhandenen Material noch nicht oder sehr wenig entwickelt. Der månnliche Begattungsapparat besteht aus einem sehr grossen Cirrusbeutel mit dem eingeschlossenen, teilweise stark ge- wundenen, Penisrohr. Die Lage dieses Apparates ist gleich hinter der Vagina. Die Wand des GCirrusbeutels ist fibrös und wahrschein- lich kontraktil aber nicht besonders dick. Den Cirrus habe ich nur in der Ruhelage beobachtet und er ist dann im Cirrusbeutel zu- sammengewunden. Der åussere Teil ist stark vergrössert und erweitert, so dass er beinahe das ganze Lumen des Cirrusbeutels erfillt, der innere Teil dagegen ist eng und dicht zusammenge- knåuelt. Der erweiterte Teil ist mit sehr groben, der engere mit kleineren Stachelchen dicht besetzt. Besonders der erweiterte Teil ist sehr dickwandig und die Wand besteht hauptsåchlich aus lon- gitudinal verlaufenden Muskelfasern, die mehrere Schichten bilden, welche peripheriseh von Myoblastzellen umgeben sind. Åm inneren 00 * "RE 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. DA Ende des (Cirrusbeutels durchbobrt das Penisrohr die Wand und geht in das Vas deferens iiber. Dieses zerfållt in zwei Ab- teilungen, nåmlich eine verhåltnismåssig dickwandige Partie, die am medianen Ende des (Cirrusbeutels zusammengeknåuelt und in dichterem Parenchymgewebe eingebettet liegt, und viel- leicht als em Ductus ejaculatorius bezeichnet werden kann, und ein diinnwandiges Vas deferens von gewöhnlichem Aussehen, das sich aber recht bald in den reichlich verzweigten Vasa effe- rentia verteilt. Die Hodenfollikel sind ziemlich klein aber ausser- ordentlich zahlreich. Kalkkörperchen kommen bei den Tetrabothriden nur spårlich vor. In einigen der Dimobothrium-Proglottiden habe ich jedoch solche recht zablreich øsesehen. Sie zeigen die gewöhnliche ge- schichtete Structur, sind aber ziemlich klein. Sie liegen im åusseren Parenchym ziemlich oberflåchlich. Aus der oben gegebenen Schilderung von den Geschlechts- organen des Dinobothriums geht es hervor, dass die anatomischen Verhåltnisse der Proglottiden dieser Art, wie schon diejenigen des Scolex'" es gethan haben, auf nahe Verwandtschaft mit den Tetra- bothrien hindeuten. Fine bemerkenswerte Thatsache ist, dass die distalen Teile der Vagina und des Penisrohres, sowohl als der Sinus gemtalis, von Spermamassen erfillt sind, und zwar bilden die Spermamassen dieser Geschlechtswege eine einzige kontinuierliche Finheit (vgl. Fig. 10), wodurch es bewiesen ist, dass Selbstbefruchtung ohne Insertion des Penis stattfinden kann. Es ist aber möglich, dass die Spermamassen, die sich in der Vagina finden, da hineingekommen sind erst nachdem das betreffende Tier schon tot oder wenigstens schlaff geworden war, und es ist gleichfalls wahrscheinlich, dass die oben erwåhnten Sphincteres der Vagina eben die Function haben, die Selbstbefruchtung z7u verhirndern. Sei dem wie es wolle, er- wåhnenswert scheint es aber, dass Selbstbefruchtung bei dieser Art so leicht stattfinden könnte, weil die Miindungen der månnlichen und 'weiblichen Leitungswege eine solche Stellung zu einander im Simus gemitalis einnehmen. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Dr. Einar Lönnberg. No. 4| Erklårung der Abbildungen: Fig. 1—9 Coenomorphus grossus (RupoLPHr) LÖNN». 1, Das Vorderende des ægeschlechtsreifen Cpenomorphus grossus (RupDoLPHI) LÖNNBERG, noch an der Magenwand befestigt. Nat. Gr. Ein Stiick der Strobila eines kleineren Exemplares der- selben Art, eine Missbildung zeigend. Nat. Gr. Ein Transversalschnitt durch eine Proglottis derselben Art mit dem distalen Endabschnitt der Vagina. 1/3 Nachet. v ==. Vagina, å 'sph =- åusserer Spuncer Møn = innerer Sphincter, ds = Dotterstöcke, Im. = Långs- muskel, g = Gefåss, n = Nerv, p = Teil des Penis- apparates. Ein Sagittalschnitt, die inneren Teile der Vagina zeigend. 15 Nachet. v = Vagina, rs = Receptaculum seminis, vgk = Vaginal-Keimgang, kkg = Keimgang, ks = Keim- stock, ss = Schalendriise. | Der innere Teil der weiblichen Leitungswege von einem schrågen Transversalschnitt. ss = Schalendriise, ks Keimstock, vkg = Vaginal-Keimgang, ug = Uterusgang dg = Dottergang, kkg = Keimgang. Der , Pintner'sche Schluckapparat*. ks — Keimstock, m — Muskel, kkg Keimgang (von einem Sagittalschnitte). Die Uterusöffnung von einem Transversalschmitte. /s Nachet. uö = Uterusöffnung, m* = Muskel derselben, v = Querschnitt der Vagina, ds = Dotterstöcke, Im Långsmuskel. Ein Transversalschnitt mit den åusseren Teilen des månnlichen Geschlechtsapparates. p= Penis, ds = Dot- terstöcke, Im = Långsmuskel, n = Nerv, G = Gefåsse de = Ductus ejaculatorius. 1898] Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. 23 Fig. 9. Vesica seminalis (vs) mit ihren Verbindungen zum Vas deferens (vd) und Ductus ejaculatorius (de) (von einem Transversalschnitte). */; Nachet. Fig. 10. —Åusserer Geschlechtsapparat von Dimnobothrium septoria, VAN BENEDEN. V = Vagina, sp = Sphincteres, p = Pe- Dis. /3 Nachet. Såmmtliche Bilder sind mit der Hålfe der ApBE'schen Camera gezeichnet. No. 4. Bergens Museums Aarbog. 1898. —— sa pe p vg Bergens Museums Aarbog 1898, No. 4. 3--lm Ø)) Bergens Museums Aarbog 1898. No: V. Neue norwegisehe Hydroiden beschrieben von Kristine Bonnevie. (Mit 2 Tafeln). Die im Nachstehenden beschriebenen Arten Hydroiden, die theils fir die Wissenschaft und theils fir die Fauna Norwegens neu sind, habe ich hauptsåchlich bei meiner Revisionsarbeit der Hydroidensamm- lungen der Universitåt in Christiania gefunden. KFinige derselben fanden sich unter Hydroiden, die Cand. Nordgaard im nördlichen Norwegen gesammelt hat, und die ich auf seine Bitte untersucht habe; und endlich eine Art, die fröher in Norwegen nicht gefunden worden ist, unter den Hydroiden des Museums zu Tromsö, die mir bereitwillig zur Untersuchung iiberlassen worden sind. Ich liefere hier nur kurze Beschreibungen der Arten, indem ich, was ihr FEinrangieren im Systeme und was die Literatur iiber die Hydroiden anbelangt, auf meine Abhandlung iiber die Hydroiden der Nordseeexpedition verweise, die gleichzeitig mit der vorliegenden im Drucke erscheint. Die unten behandelten Arten sind folgende: Coryne brevicormis, n. Sp. ganen, ul Sp. Perigammus roseus, M. SARS. sørsii n. sp. Bougainvillia obseura, n. sp. Fudendriuum hyalimum, n. sp. —- tenellum, ÅLLMAN. Halecium tortile, n. sp. — sceutum, CLARKE. — — schmeideri (Syn. H. nanum, SCHNEIEDR). Ophioges (Halecium) gorgonoides, G. O. Sars. Lafoeéa pygmaed, ÅLDER. Campanulima pedicellaris, n. sp. Selagmopsis mirabilis, VERRILL. Aglaophemia pourtalesii, VERRILL. 4 Kristine Bonnevie. [No. 5 Plumularia pmnata, Lm. — elegantula, G. O. SArs. Wo der Name des Ortes und die Tiefe, wo sie gefunden worden sind, auf der Etikette des Glases angegeben gewesen, habe ich dieselben der Beschreibung der Art beigefigt. Aber leider sind die Etiketten oft unvollståndig oder die Scbhrift auf denselben verwischt, so dass sich fir mehrere Arten keine Fundståtte angeben liess.. Coryne brevicornis, n. sp. Trophosome : Hydrocaulus ca. 10 mm. hoch, unregelmåssig gezweigt. Die Zweige 'strahlen in einem grossen Winkel aus und sind stark und unregelmåssig gebogen. Keine deutlichen Ringe. Hydranthen sind sehr regelmåssig spindelförmig, die Tentakeln sitzen iiberall zerstreut. —Dieselben sind kurz und haben eine sehr breite Basis, wo sie ungefåhr ebenso dick wie hoch sind. Gonosome: —Festsitzende Gonoforen ohne Radialkanåle sind durch lange Stiele an den proximalen Theil des Hydranthenkörpers befestigt. | Diese kleine Coryne-Art zeichnet sich durch den unregelmås- sigen Verlauf der Zweige aus, welcher der Kolonie das Aussehen giebt, als bestiinde sie aus in einander verflochtene Röhren. Ferner durch die breiten und kurzen Tentakeln und die Stiele der Gonoforen, die an Långe diesen selber gleichkommen. Ich fand sie mit der nachstehenden Art in einem Glase zusam- men, was mit Hammerfest, 50—100 Faden bezeichnet war. Beide Arten gehören zu dem von G. 0. SARs eingesammeltem Material, doch hat dieser keine Beschreibung von ihnen geliefert. Coryne gigantea, n. sp. Trophosome : MHydrorhiza plattenförmig ausgebreitet, von dem Perisarc bedeckt; Hydrocaulus ungezweigt, ca. I mm. im Durch- schnitt und 5 mm. lang, von einem sehr diinnen Perisarc bedeckt. Hydranthen sehr gross, ca. 6 mm. lang und 2 mm. im Durchschnitt, von beinahe cylindrischer Form. Die Tentakeln stehen in Gruppen von je 3—4, die unter sich verschieden gross sind. Gonosome: Festsitzende Gonoforen ohne Radialkanåle iiber den 1898] Neue norwegische Hydroiden. 5 ganzen Hydranthenkörper zerstreut, ab und zu zwei neben eimander, immer von der Basis einer Tentakelgruppe und zwar von deren distaler Seite ausgehend. Diese Art ist neu und weicht ihrem Baue nach von den iibrigen Coryne-Arten ab, vermittelt jedoch gleichzeitig den Uebergang zu Myriothela. Da sie jedoch noch alle Merkmale der Corynen besitzt, finde ich keinen Grund sie von diesem Geschlechte zu trennen. Zwei Exemplare der Art liegen vor, die betreffs der Grösse vollståndig tibereinstimmen, ebenso darin, dass Hydrocaulus und Hydranthus stark gebogen sind,so dass sie zusammen ein S bilden. Das solitåre Vorkommen der Art, die Grösse des Hydranthen- körpers im Verhåltnis zu Hydrocaulus, das diinne Perisarc und die plattenförmige Ausbreitung der Hydrorhizå sind alles Eigenschaften, die man bei Myriothela weit stårker entwickelt wiederfindet. Die Form bietet somit ein besonderes Interesse, weil sie deutlich den Ursprung jener Kigenschaften zeigt, die bei Myriothela so stark, man möchte fast sagen karrikiert, entwickelt sind. Die gruppen- weise Anordnung der Tentakeln ist gleichfalls eine Kigenschaft, welche diese Art von den andern Corynen unterscheidet. Oft sieht man drei, ab und zu 4 Tentakeln neben einander, die grösste in der Mitte, welche ganz unten in Verbindung stehen, so dass sie einen Kamm bilden, von dessen Basis auf der distalen Seite immer I (oder 2) Gonoforen ausgehen. Ausser diesen gruppenweisen Ten- takeln sieht man auch solche, die vereinzelt ber dem Hydranthen- körper zerstreut sitzen. Fundort : Hammerfest. 50—100 Faden. ten. Perigonimus. Mehrere Arten dieses Geschlechtes weisen eine solche Rhizo- caulumbildung auf, wie sie ScHNEIDER von dem Geschlechte Lafoéa beschrieben hat. Am auffålligsten sieht man dieselbe bei dem unten beschriebenen P. sarsii, doch existiert sie auch bei P. muscoides, M. SARs, und zum Theil bei P. roseus. (Siehe Nåheres hieriber bei den Hydroiden der Nordsee- expedition). 6: Kristine Bonnevie. [No. 5 Perigonimus roseus, M. Sars. Ich sehe keinen Grund Rhizoragium roseum von dem Geschlechte Perigomimus zu unterscheiden. Dass sich die medusoiden Gonoforen desselben nie losreissen, sondern Generationsstoffe producieren ohne den ganz entwickelten Medusenbau zu ereichen. kann als kein Ge- schlechtsmerkmal betrachtet werden; ebensowenig ist die krie- chende Hydrorhiza desselben ein Grund ihn von den Arten, die Rhizocaulom haben, zu trennen. | Perigonimus sarsii, n. sp. Trophosome : Aufrechstehendes Rhizocaulom, 2—3 mm. hoch, stark sgezweigt. Die Hydranthen sitzen am Ende oft ziemlich langer, diinner Stiele, von diinnem byalinen Perisarc ohne Ringe bedeckt, das sich um den unteren Theil von Hydranthus nicht erweitert. Letzterer hat ca. 13 Tentakeln in einer Reihe, welche in ausge- strecktem Zustande abwechselnd aufrecht und nach aussen stehen. Gonosome : Festsitzende theils kugelförmige, theils ovale Gono- foren, von 1—2 mm. Diameter. Dieselben sitzen auf sehr dinnen Stielen, iiber das Rhizocaulom, hauptsåchlich dessen unterem Theile, zerstreut. In jeder entwickeln sich viele Eier. Diese Art, die Professor G. Q. Sars bei Christiansund und spåter GrizG bei Bognöströmmen gefunden hat, ist nieht friiher beschrieben. Die Hydranthen und zum Theil auch die Gonoforen derselben åhneln P. roseus sehr, von dem sie sich jedoch durch ihre Rhizocaulombildung unterscheidet. Die Gonoforen sind auffallend gross und haben im Gegensatz zu denen bei P.roseus ihre grösste Ausdehnung in der Breite. Ihr Bau ist eigenthiimlich,*) indem Spadix einen sebhr grossen Hohlraum hat und die Eier — an den von mir untersuchten Exemplaren die Larven — in einer dichten, aber ein- fachen Schicht zwischen Spadix und der åusseren Wand der Gono- foren neben einander liegen. | 1) Meine Untersuchungen des Baues der Gonoforen habe ich an schlecht «conserviertem Material gemacht; es ist möglich, dass bei spåteren eingehenden Untersuchungen etwas verschiedene Resultate herauskommen dirften. 1898] Neue norwegische Hydroiden. 7 Bougainvillia obscura, n. sp. Trophosome: MHydrocaulus zusammengesetzt, ca. 3 mm. hoch, mit beinahe undurchsichtigem Perisarc, das ohne Falten und Ringe ist und das den untern Theil der Hydranthen umschliesst. Diese sind ca. 2 mm. lang, beinahe cylindriseh und haben ca. 15 Tentakeln, die unter sich von verschiedener Långe sind. Gonosome: Die Gonoforen einzeln oder nur wenige zusammen stehen auf den åussersten kleinen Zweigen, dicht unter den Hydranthen. Sie entwickeln sich zu freien Medusen. Ein Exemplar dieser Art fand sich in der Sammlung in Chri- stiania in einem Glase vor, das mit Nevlunghavn bezeichnet war. Das glatte, undurehsichtige Perisarc unterscheidet diese Art von den andern Bougaimvillia, auch sind die verschieden langen Tenta- keln der Hydranthen eine Figenthiimlichkeit derselben. Fudendrium hyalinum, n. sp. Trophosome : MHydrocaulus einfach, fast unverzweigt, ca. 4 mm. hoch, in der Regel ungeringt, ab und zu jedoch ein wenig gerunzelt. Hydranthen mit 18 Tentakeln, sehr hyaliner Bau. G'onosome unbekannt. Diese Art, deren wesentlichstes Merkmal ihre Kleimheit ist, habe ich an Stengeln von Tubularia indivist an verschiedenen Orten unserer Kiiste, am håufigsten in der Gegend von Bergen gefunden. Eudendrium tenellum, Allm. (Rep. on Hydr. coll. Expl. of the Gulf-Stream). Trophosome: Hydrocaulus einfach, unregelmåssig gezwelgt, 10—12 mm. hoch. -An der Wurzel der Zweige und auch sonst zuweilen geringt. Hydranthen mit 15—20 Tentakeln. G'onosome : Gonoforen (Weibehen) sitzen an und unter nicht atrophierten Hydranthen zerstreut. Unregelmiissig ovaler Form. Månnehen unbekannt. Årnman hat diese Art aufgestellt als er nur deren Hydrocaulus kannte, denn an seinem Exemplare fehlten sowohl Hydranthen als 8 Kristine Bonnevie. [No. 5 auch Gonoforen. Kleine Kolonieen oben beschriebner Form hat man mit Perigomimus roseus und anderen klemen Hydroiden an Tubularia indivisa angewachsen bei Lofoten gefunden. Um nickt unnöthigerweise die Zahl der Arten zu mehren, fåhre ich sie zu Arrmans å, tenellum, obgleich der von ihm beschriebene Hydrocaulus nicht sehr charakteristisch ist und ihn kaum berechtigen dirfte eine neue Art aufzustellen, so lange er nicht mehr von dem Baue der Kolonie kannte. E.tenellum åhnelt FE. capillære, ÅLDER, am meisten, und was sein Trophosome anbelangt, låsst es sich kaum von diesem unterseheiden. Die Anordnung der Gonoforen jedoch ist eine ganz verschiedene; dieselben sitzen nåmlich bei FE. capillare, sowobl bei Månnchen als Weibehen, radiår um die atrophierten Hydranthen, wåhrend sie bei E. tenellum (Weibchen) zerstreut unter nicht atrophierten Hydranthen sitzen. Halecium tortile, n. sp. Trophosome: Hydrocaulus zusammengesetzt. Der Hauptstamm sehr kurz, theilt sich in mehrere lange, diinne Zweige, die erst an ihrem distalen Ende kleine, hydrothektragende Zweige haben. Nur diese haben regelmåssig alternierende Schösslinge, im iåbrigen ist die Verzweigung ganz unregelmåssig. Die kleineren Zweige haben Ringe, jedoch ohne regelmåssige Anordnung. Hydrotheken theils mit, theils ohne ausgebogene Kante. Gonosome : Gonangien sitzen in Menge auf den å&ussersten kleinen Zweigen. Nur junge Stadien weiblicher Gonangien kennt man. Dieselben sind sehr gross, nach unten spitz und breiten sich auf das distale Ende zu, dessen Kante wie ein Kragen aufrecht steht, sehr aus. Die Chitindecke hat der Quere nach seichte Furchen. NORDGAARD hat einige Exemplare dieser Art bei Balstad ge- funden. Sie fallen sogleich durch ihre langen; nackten Zweige auf, sind von dunkelbrauner Farbe und nur am Ende mit helleren, hydrothektragenden kleinen Zweigen besetzt. Wie in der Diagnose erwåhnt, schiessen diese Zweige vom distalen Ende ihrer Internodien regelmåssig alternierende Schösslinge aus; dessenungeachtet haben sie aber nicht das federartige Aussehen, was eine Folge solcher Ver- zwelgung zu sein pflegt, weil sich die Schösslinge auf beiden Seiten p ve 1898] Neue norwegische Hydroiden | 9 der Zweige verschieden entwickeln. Diejenigen niåimlich, welche von dem der Spitze der Kolonie zugewandtem Theile des Zweiges aus- gehen, sind immer weilt grösser und verzweigen sich mehr als die auf der anderen Seite, und sobald sich diese letzteren etwas mehr entwickelt haben, so beugen sie sich gleichzeitig quer iiber den Zweig, so dass auch sie steh in der Richtung der Spitze der Kolonie hinstrecken. Diese åussersten Schösslinge selbst haben einen sehr unregel- måssigen Bau. Ihr Perisarc ist diinn; sie sind unregelmåssig ge- ghedert und gezweigt, an einigen Stellen dicht mit Ringen besetzt, an anderen glatt, auch sind die Zweige theils verrenkt, theils iber einander gebogen. Die Gonangien, welche ein sehr charakteristisches Aeussere haben, und die sich an den von mir untersuchten Exemplaren in grosser Menge vorfinden, sind sicherlich alle junge Stadien weib- lichen Geschlechtes. Wahrscheinlich werden sie bei voller Entwick- lung das bei den Haleciden so gewöhnliche Hydranthenpaar an ihrer Mindung aufweisen, da man jetzt auf der einen Seite der schief abgeschnittenen Endflåche zwei schwach erhöhte Knoten gewahrt. Die Chitindecke wird immer nur zur Hålfte von dem Blastostyl mit seinen Gonoforen erfållt und hat der Quere nach 3—4 seichte Furchen. Höhe der Kolonie 10—15 cm. Halecium scutum, CLARKE. (Rep. on the Hydroids etc. Alaska). Trophosome : Hydrocaulus zusammengesetzt, unregelmåssig ge- zweigt, die åussersten Zweige oft an der QSpitze fåcherförmig aus- gebreitet. Die Internodien der Zweige sehr kurz und breit, jedes mit ein oder zwei Hydrotheken; dieselben sind röhrenförmig und meist ohne Ringe. Gonosome : Gonangien an der Basis der Hydrotheken oval zugespitzt, mit proximalem Ende und auf der Seite der distalen Hålfte mit kurzer, röhrenförmiger Oeffnung: Diese Art, von S. F. Crarkz beschrieben und abgebildet, fir die Fauna Norwegens jedoch neu, wurde von NORDGAARD am Nord- cap gefunden. Die Kolonie hat einen sehr robusten Bau, mit dicken, steifen Zweigen, die vollståndig unregelmåssig ausschiessen. Die 10 Kristine Bonnevie. [No. 5 kleineren Zweige gehen alternierend aus, am Ende der Zweige oft so dicht, dass sie einander anliegen und so eine fåcherförmige Flåche bilden. Die Långe der Internodien der åussersten Zweige ist unge- fåhr wie die Breite derselben am distalen Ende. Die Gonangien (Weibchen) haben denselben Bau wie bei H. beamii, sind jedoch verhåltnismåssig grösser und von robusterem Aussehen. An den von mir untersuchten Exemplaren waren keine Gonangien zu finden. Höhe der Kolonien 10—15 cm. Halecium schneideri. Syn. H. nanum. ScanziDEr (Hydropolypen von Rovigno): Trophosome : MHydrocaulus einfach, ca. 5 mm. hoch, sehr fein gebaut. Ueberall geringt, ausgenommen ganz unter den Hydro- theken; diese haben eine ausgebogene Kante. Gonosome : Gonangien (Weibchen) mit Hydranthenpaar an der Seite. Månnchen unbekannt. SCHNEIDER erwåhnt unter den Hydropolypen von Rovigno einer kleinen Halecium-Art, die er zu H. nanuim, ALDER, hinfibrt. Die Charakteristik jedoch, die er von der Art in seiner, ibrigens etwas unvollståndigen Diagnose giebt, stimmt, meiner Meinung nach, durchaus nicht mit Arpzrs') Abbildnng und Beschreibung des urspringlichen H. nanum iiberem. Wåhrend ScHNEIDErs Art ,,.Sym- podien durchaus geringt, nur unter den Hydrotheken ein kurzes, glattes Stiick* hat, sagt ALDER in seiner Beschreibung: ,the stem beneath each cell — — — å little wrinkled at the base*, und sei- ner Abbildung nach wirde sie niemand ,durchaus geringt* nennen können. SCHNEIDER erwåhnt auch nicht der eigenthiimlichen Gonan- glen an ÅLDERS Årt ,irregularly ovale — — — terminated by an oblique aperture with two lips*, was schwerlich dasselbe wie seine: sWeibliche Gonotheken mit seitlich ansitzendem Hydrarthenpaar* sein kann. Die Abhandlung, in der Arper H. nanum beschreibt, ist in SCHNEIDERS Literaturverzeichnisse nicht angefibrt, und dadureh låsst sich wahrscheinlich sein Irrthum erklåren. Ich schlage demzufolge vor, die beiden Arten zu trennen, und 1) Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 3, v. 3. 1893] Neue norwegische Hydroiden. fl erlaube mir ScHNEIDERs Art ,Halecium schmeideri" nach dem Ver- fasser der ersten Beschreibung jener Art zu nennen. Ich fåbre eine kleine Art, die ich auf verschiedenen norwegischen Hydroiden habe wachsen gesehen, derselben zu, da deren Bau in keinem Punkte ScHNEIDERS Diagnose widerstreitet. Da er jedoch die Art weder abgebildet, noch in der Diagnose etwas von der Form der Hydrotheken erwåhnt hat, und da endlich alle meine Exemplare- keine Gonangien haben, so kann ich die norwegische Art nur vor- låufig zu der von SCHNEIDER beschriebenen rechnen. Ophiodes gorgonoides, G. O. SArs. ø Halecium gorgonoides, G. O. Sars (Bidr. til Kundskab om Norges Hydroider). Trophosome : Hydrocaulus zusammengesetzt, sehr kråftig ge- baut. Dicht und ganz unregelmåssig gezweigt. Die Hydrotheken tassenförmig, alternierend gestellt, zwei auf jedem Internodium, oft mit ein påaar Ringen an der Basis. Die Hydranthen gross und keulenförmig. Ueber Stamm und Zweige sind Nematophoren zer- streut, zumeist einer unter jeder Hydrothek. G'onosome unbekannt. SARS sagt in seiner Beschreibung dieser Art, dass sich deren Nesselorgane von denen bei Ophiodes und bei den Plumulariden da- durch unterscheiden, dass sie vollståndig des basalen Chitinbechers ermangelpn. An Sars” Originalexemplaren habe ich indessen mit Sicherheit kleine, beinahe cylindrische Chitinhiilsen nachweisen können, welehe den Ausgangspunkt fir die weichen Nesselorgane: bilden. Dieselben sind sehr hyalin und fast unsichtbar, wenn sie nicht leer sind, und dies erklårt, weshalb Sars, der lebendige Ko- lonieen untersuchte, nicht auf sie aufmerksam geworden ist. Mir scheint deshalb, dass die Art eher zum Geschlecht Ophiodes: gehört als zu Halecium. (Siehe die Hydroiden der Nordsee-Expedition). Lafoéa pygmaea, ÅLDER. Trophosome : Hydrorhiza kriechend, die Hydrotheken klein, eylindrisch, ziemlich sehmal, von kurzen Stengeln mit 2—4 Ringer getragen. 12 Kristine Bonnevie. [No. 5 Gonosome: VUnbekannt. Diese kleine Lafoeéa Art, die ihrem Baue nach Campanulina syrmga sebr gleicht, sich von jener jedoch durch den vollståndigen Mangel des Deckels der Hydrotheken unterscheidet, habe ich mit anderen Hydroiden zusammen, besonders auf dem Rohre von Tubularia indivisa kriechend, gefunden, auch sonst auf verschiedenen Haleciden. Campanulina pedicellaris, n. sp. Trophosome : Hydrorhiza kriechend, Hydrocaulus einfach, auf- recht, oft ungezweigt, ungefåhr doppelt so lang wie die Hydrotheken, auf die er fast unmerkbar ibergeht. Das Diameter: der Hydrothe- ken nimmt gegen ihr- distales Ende schwach zu. Hier schliessen sie sich durch einen keilförmigen Deckel, der sich dadurch bildet, dass sich die feste Chitindecke zu zwei spitzen Zåhnen erhebt, dia- metral gegen einander gelegen, und die diinnen Håutchen, welche zwischen deren bogenförmigen Zwischenråumen ausgespannt sind, sich auf das Diameter zu zwischen den Spitzen zusammenfalten. Gonosome: Umgekehrt kegelförmige Gonangien gehen von Hydro- caulus und Hydrohiza aus. - In Form und Grösse der Hydrotheken, sowie in der Entwick- lung von Hydrorhiza gleicht diese Form vollståndig UC. producla, G. O. Sars, wåhrend ihr Deckel sie neben UC. plhcatilis, M. Sars und C. fastigata, Arpzr stellt. å Sie wurde in Beian in der Tiefe von 150 Faden gefunden, wo sie auf dem Stengel einer Tubularia indivisa wuchs. Selaginopsis mirabilis, Verru. Trophosome: Die Kolonie federförmig, ca. 16 cm. hoch, Ver- zweigung in einem Plane und Zweige alternierend. Der Hauptstamm zickzackgebogen. In sechs Långsreihen sitzen die Hydrotheken auf den Zweigen (auf dem Hauptstamm nur zwei). Dieselben sind flaschenförmig und divergieren mit ihrem distalen Theile. Die Oeffnung ist oval — grösste Achse vertical auf der Långenrichtung der Zweige — und an jedem Ende des grössten Diameters mit zwei spitzen Zåhnen versehen. EE ENDE " å EE NE TT NN EN nb AE 1898] Neue norwegische Hydroiden. 13 Gonosome : Die Gonangien birnförmig, wåhrend der Entwick- lung eher kegelförmig, sitzen auf den Zweigen, oft in 4 dichten Långereihen. Eine Kolonie dieser Art befindet sich unter den Hydroiden des Museums zu Tromsö. Da die Art fir Norwegen neu ist, will ich sie eingehender besprechen. VerritL hat dieselbe 1872 zuerst unter dem Namen Diphasia mirabilis beschrieben; spåter, 1877, ist sie von MErEscakowsky als Polyserias himeksii beschrieben worden. Da letzterer indessen ins Reine kam, dass beide Arten identisch sind, bespricht er sie 1878 wieder unter dem Namen P. (Selaginopsis) mirabilis, VERRILL. Da MerzscHkowsky auch sehr charakteristische Abbildungen der Art geliefert hat, halte ich es fir iiberfliissig dieselben zu wie- derholen. Die Hydrotheken sind sehr regelmåssig angeordnet und geben vereint mit ihrer Divergenz und den beiden Zåhnen der Oeffnung gute Kennzeichen fiir die Art ab. Wie in der Diagnose erwåhnt stehen die Hydrotheken in 6 Långsreihen an den Zweigen entlang; der Abstand zwischen den Hydrotheken innerhalb dieser Reihen ist ungefåhr so gross wie ihre Höhe, und das Verhåltnis der Lån- gereihen unter sich ist so, dass die Hydrotheken einer Reihe mit dem Zwischenraume beider Nachbarreihen in gleicher Höhe stehen, so dass ein senkrechter Schnitt durch die Långsreihen nie mehr als drei Hydrotheken mit einem Male treffen wird. Beim Vergleich der Schnitte jedoch wird man wahrnehmen, dass deren Stellung verschieden ist, indem die Hydrotheken eines Schnittes ber dem Zwischenraum eines anderen Schnittes stehen u. s. w. Im Uebrigen verweise ich auf VerrILLSs und MErEscHKOWSKYS Beschreibungen der Art. Agilaophenia pourtalesii, VerriLL. (Not. Rec. Add. Mar. Faun. North America v. 4). Trophosome: Die Kolonie federförmig, ungezweigt oder nur schwach und unregelmåssig gezweigt, Hydrocaulus, am untern Ende zusammengesetzt, trågt alternierende Hydrocladien. Die Hydrothe- ken eylindrisch, nach der Mindung zu etwas erweitert, mit glattem Rande. Laterale Nematophoren reichen bis zum Rande der Hydro- tbeken, mediane bis zu ca. ein Viertel ihrer Höhe. 14 Kristine Bonnevie. [No. 5 Gonosome: Die Gonangien birnenförmig mit schiefliegender Qeffnung am distalen Ende; dieselbe ist halbmondförmig, die Kon- vexitåt nach oben. Die Gonangien werden von Phylactocarpen, welche von der Basis der Hydrocladien ausgehen, getragen. Diese Art, die unter den Hydrsiden Norwegens friher nicht beschrieben worden ist, hat man doch in ziemlich grosser Menge hier gefunden, bei Espevær, Folgerö und insbesondere im Skarn- sund im Trondhjemsfjord. Die gefundenen Exemplare sind meistens zu Å. integra, G. 0. Sars gerechnet worden, mit denen ihr Tropho- some völlig tibereinstimmt. Die Stellung der Gonangien auf Phylac- tocarpen, anstatt wie bei Å. integra auf dem Hydrocaulus selber, unterscheidet die beiden Arten jedoch deutlich von einander. G. 0. Sars, der dies erkannt, hat demzufolge Entwirfe zu Abbildungen der Kolonieen, die er bei Folgerö gefunden, gemacht und ihnen Etiketten beigelegt, auf denen Aglaophenia eladocarga n. sp. steht, eine Beschreibung der Art hat er jedoch nicht veröftentlicht. Dagegen hat VERRILL eine solche 1897 geliefert und er hat der Art den Namen Cladocarpus pourtalesii gegeben. Die Abbildungen sind nach dem Entwurfe von Prof. SArs gemachi. Plumularia pinnata. L. Trophosome : Die Kolonie federförmig, Hydrocaulus einfach, deutlich in Internodien getheilt, von denen jede mehrere Hydro- cladien trågt. Letztere sind ungezweigt und gehen alternierend aus, jede ihrer Internodien trågt eine Hydrothek, deren Långe ca. die Hålfte des Internodiums betrågt. Zwei Nematophoren (proximal und distal fir jede Hydrothek) auf jedem Internodium der Hydrocladien. Gonosome:: Qvale Gonangien, mit spitzem Vorsprung beinahe am distalen Ende sitzend, befinden sich in mehreren Reihen långs des Hauptstammes. und bei einer Varietåt auch auf den Hydro- cladien. Plumularia elegantula, G. 0. Sars. Trophosome: Wie P. pinmnata, doch mit weit feinerem Bau. Die Internodien der Hydrocladien lang und diinn, Långe der Hydro- theken nur *'/s—1/s5 von der des Internodiums, auf dessen dista- lem Theile sie sich befinden. ; 1898] Neue norwegische Hydroiden. 15 G'onosome : Wie P. pinnata. Professor G. OQ. Sars hat von den beiden oben angefihrten Arten Kolonien gefunden, die von den friiheren Artsdiagnosen abweichen, indem die Gonangien nicht allein in mehreren Reihen långs des Hauptstammes stehen, sondern auch tuber den proximalen Theil der Hydrocladien ausgebreitet sind. Mir scheint das nicht Grund genug sie von den frilher bekannten Arten zu trennen und ich stelle sie daher nur als Varietåten auf. Von P. pimnata wurde so eine bei Bratholmen, von P. elegantula eine bei Hvalöer gefunden. 77 27 1 Se re er |— = Hel Erklårung der Abbildungen. Tafel I. Coryne giganted, nat. Grösse. Hydranthen, vergrössert. Coryne brevicormis, nat. Grösse. 2a vergrössert. Perigomimus sarsii, nat. Grösse. 3a vergrössert. Bougaimvillia obscura, nat. Grösse. 4a vergrössert. Eudendrium hyalinum, nat. Grösse. 5a vergrössert. — tenellum, nat. Grösse. 64 vergrössert. Lafoéa pygmaea, vergrössert. Campanulina pedicellaris, nat. Grösse. 8a vergrössert. Ophiodes gorgonoides, vergrössert. Ch. Chitinhiilse des Nesselorgans. Halecium schmeideri, nat. Grösse. 10a und b verschie- den vergrössert. Aglaophenia powrtalesii, nat. Grösse. Hydrotheken, vergrössert. 11 b Gonangien vergrössert. Tafel II. Halecium tortile, nat. Grösse. la vergrössert. — scutum, nat. Grösse. 2a und b vergrössert. Aglaophemia formosa, nat. Grösse. 3a Hydrotheken, vergrössert. 3b Gonangien, vergrössert. Pluumularia pinnata, Var. nat. Grösse. 4aund b. Dieselbe in verschiedenen Vergrösserungen. » Durch einen Irrthum haben die Illustrationen dieser Art, die auf der Nordsee-Expedition gefunden worden, ihren Platz in dieser Abhandlung gefunden. BONNEVIE DEL. 87 JOHN GRIEGS KUNSTANSTALT, BERGEN. . Bergens Museums Aarbog 18 98. AGV JOHN GRIEG HUNGTANGTALT, BERGEN ar pr o = > la z Z o [) KN va v in , =g v p R k 5 NE: TÅ 4 = KG LENE Kor NS! am PN pr =% 4 ( 0 Å Å 2 5 EN Pre er PE SE AA é å Ki Ö - Å EY Lon eo k V i 1 Ne ' ; p Se Å pA Å å å ) : X » « Å n 4 ; v | Y MÅ I > & , I Å på p G AN - a Pa 2 | Å p - | 3 hå , £ % , 3. ; i a h = | Kid POON ve * SAT rage 3 Å P i R pe - N p Så i EEG 5 bie 23 ud AG EN Sagt Å PR Å Ne Å ro Å me - Mi HTA AY Me g x Er Bergens Musé JOHN GRIEGS 1 Bergens Museums Aarbog 1898 N% V. BERGEN GFALT ? JOHN GRIEGS KUNSTAN BONNEVIE DEL Bergens Museums Aarbog 1898. No. VI Apterygogenea in Sogn und Nordfjord 1897 u. 98 eingesammelt O. J. Lie-Pettersen. — Mit I Tafel — Das Material zu vorliegender Abhandlung ist wesentlich in Lærdal in Sogn 1897 und in Stryn in Nordfjord 1898 gesammelt worden. Die Untersuchungen wurden an beiden Orten mit Unter- stitzung des Museums zu Bergen vorgenommen, und dieselben haben auch andere Insektengruppen, insbesondere Lepidoptera*) und Hymen- optera, umfasst. In Sogn waren die Verhåltnisse collembologischen Untersuchun- gen ziemlich unginstig, da wåhrend meines beinah fönfwöchent- lichen Aufenthaltes dort eine ziemlich starke Sommerwårme und Trockenheit herrschte. Dagegen stellten sich die Verhåltnisse in Nordfjord (Juli 98) bedeutend giinstiger, indem der Sommer ziem- lich regnerisch war, und die natiirlichen Verhå!tnisse dort, besonders die flachen, leicht zugångigen Strandparthien und der grössere Reichthum an Wald, bessere Bedingungen zum Einsammeln der hierher gehörigen Thierformen abgaben. Wenn es mir trotzdem nicht gelungen ist ein grösseres Mate- rial als das vorliegende zu beschaffen, so bedenke man, dass meh- rere Arten, besonders Collembola, erst im Herbste in grösster Fiille auftreten, ja einige Arten sogar erst im Winter; ebenso, dass elnige der hier zu Lande gefundenen Arten sich als ziemlich lokal vorkommend gezeigt haben. Es versteht sich ja auch von selber, dass es von dieser wie von jeder anderen Insektengruppe gilt, dass nur eine, das ganze Jahr hinduch fortgesetzte Untersuchung imstande sein wird einen einigermassen genauen Bescheid iber die Anzahl der in einer bestimmten Gegend vorkommenden Arten zu geben. Hierzu kommt ferner, dass viele Arten sporadisch auftreten, also in einzelnen Jahren von den Orten, wo sie sonst recht gewöhnlich sind, verschwinden können oder wenigstens nur sehr spårlich vor- kommen. 1) Siehe Bergens Museums Aarbog 1897, No. XIIT, und 1898 No. XIV. 4 O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 Es gelang mir von Arten, die fir die Fauna unseres Landes neu, die Collembola-Gruppe betreffend, 6 neue zu finden, von denen die eine auch der Wissenschaft neu zu sein scheint. Ausserdem fand ich eine, meiner Meinung nach, neue Varietåt von Isotoma viridis. Zugleich ist es mir gelungen zwei der in meiner friheren Abhandlung *) als neu beschriebenen Arten wiederzufinden, was mir natiirlich von grösstem Interesse ist, insbesondere, da sich mein Vorrath von der einen auf ein einziges, ziemlich schlechtes Exem- plar beschrånkte. In der mir zugångigen Literatur habe ich betreffs der Aus- breitung der norwegischen Thysanuren nichts Erlåuterndes finden können, ob ich schon in meiner vorher erwåhnten Arbeit iiber Collembola einer einzigen, CWampodea staphylinus, als mit ge- wissen Collembola-Arten vorkommend, erwåhnt habe. Dieselben werden also hierdurch zum ersten Male in die faunistische Litera- tur unseres Landes eingefiihrt, und ich habe daher alle Erlåuterun- gen, ihr sonstiges Vorkommen bei uns betreffend, deren ich hab- haft werden könnte, mitgenommen. 1) Norges Collembola, Bergens Museums Aarbog 1896 Nr. VILL - 1898] Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. B 13 Collembola, LuBBock. Fam. I. Sminthuridæ, Lu»»ocs. Gen. I. Sminthurus Latr. S. fuseus (Lin.) var purpuracens Reuter. H. Scaörtr: Palæarctische Collembola. Stockholm 18931) Lærdal in Sogn, nur einige wenige Exemplare, wohingegen sie sich håutig in den waldigen Abhången von Stryn, unter abgefallenen Aesten und Zweigen, ebenso unter Holz- und Rin- denstiicken, vorfinden. S. viridis (Lin.) LuB»ock, H. Scaörtt: Palæarctische Collembola 1. c. In der Umgegend von Bergen pflegt diese Art gewöhnlich in zwei Formen aufzutreten, von denen die eine, welche der var. cinereo-vwidis TULLBERG entspricht, nur im Frihling und Vorsommer zu finden ist, wårend die andere, welche der von Lur»ock beschriebenen Hauptform zunåchst kommt, erst etwas spåter im Laufe des Sommers auftritt. In Sogn und Nord- fjord, wo ich meine Untersuchungen mm Juli und August an- stellte, habe ich denn auch consequent nur die Hauptform ge- funden, jedoch an beiden Orten nur in geringer Menge. Man fångt sie am leichtesten auf angebautem Boden mit dem Schöpfnetze. S. tuberculatus n. sp. (Fig. 1—3). Luteus-fusecus opacus rubro-violaceus ornatus. Antennæ ca- pitem longitudime æquantes, articulo ultimo annulato. Ocelli im maculis migris positi. Tubereulæ pallida inter oculos duo. Ungwieulus superior non vagmatus, margime exteriore crassis- sumo; unguieulus inferior appendice filiformi instructus. Mu- erones fureulæ limbo altero dentato. Desunt pili clavati. Long. 0.5—1 mm. Die Farbe sehr wechselnd; von braungelb mit nur einigen wenigen violetten und dunkelblauen Flecken bis zu beinah ganz dunkelviolet mit blåulich-weissen Unterseiten und Extre- 1) Die angefihrten Arbeiten sind die, nach denen ich im vorliegenden Falle die Arten bestimmt habe. O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 mitåten. Bei den meisten memer Exemplare ist die Grund- farbe jedoch braungelb mit gørösseren violetten und blauschwar- zen Parthieen, besonders auf der obern Seite des grossen Ab- dominalsegmentes. Die Borsten sind, besonders auf Abdomen, dick aber ziem- lich kurz und abgestumpft, so dass sie fast den Eindruck machen, als seien sie abgebrochen; sie sind, wie die Zeichnung zeigt, mit kleinen, åusserst feinen Hårchen besetzt, die nur bei sehr starker Vergrösserung sichtbar werden. Auf dem kleinen Ab- dominalsegment finden sich einige långere, etwas feinere, und nur ganz wenige kurze, grobe Borsten. Die Antennen sind beinah ebenso lang wie der Kopf; das åusserste Glied, das fast ebenso lang ist wie die drei anderen zusammen, ist deutlich annuliert. Auf der innern Seite der schwarzen Qcularflecken ist die Farbe meistens gelblich, ohne irgend welche besonders deutliche Begrenzung nach innen. Am oberen Rande des Kopfes, zwischen den beiden Ocellengruppen, befinden sich zwei verhåltnismåssig grosse, griinlichweisse Tuberkeln, die mit groben Borsten be- setz sind. Die Thoracal-segmente sind, jedenfalls Pro- und Meso-Thorax, ziemlich deutlich getrennt, besonders auf der obern Seite. An der Oberkralle habe ich keine eigentlige Tunica ent- decken können, dagegen findet sich auf der obern Seite der Kralle eine kleine Verdickung, wie die bei Sminthurus margi- natus von Dr. H. Scnaört beschriebene, mit der die vorlie- gende Art auch zunåchst verwandt zu sein scheint. Auch glaube ich an einem der untersuchten Exemplare einen feinen Zahn entdeckt zu haben, der jedoch, selbst bei sehr starker Vergrösserung, åusserst schwer wahrnehmbar war, weshalb ich ihn in der Diagnose, da zweifelhaft, ausgelassen habe. Die untere Kralle hingegen ist ohne jegliche Andeutung zu Zåhnen, aber mit einem langen, birstenförmigen Anhångsel versehen, das iiber die Spitze der Oberkralle reicht. Die Springgabel ist ungefåhr wie bei S. fuscus gebaut Das Mucronalglied, welches ein wenig eingebogen ist, ist auf der Innenseite mit einer Reihe ganz kleiner Zåhne versehen, ist aber etwas kiirzer und breiter als bei S. fuscus. | Ich fand die Art an feuchten, faulenden Holzstiicken und Zweigen auf den Waldabhången oberhalb des Gehöftes 1898] Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. 7 Tonnrna in Stryn (Nordfjord), zusammen mit Papirus fuseus und Anura muscorum, im Juli (98). 4. S. movemlineatus TULLBERG var. nmsignis REUTER et pilosicauda REUTER. H. Scnött: Palæarctische Collembola 1. c. Var. insignis fand ich in Stryn gewöhnlich långs der Fluss- ufer und am Strande unter Steinen und Holzstiicken, die auf feuchtem Wiesengrunde lagen, oder unter aufgeworfenem Tang. Var. pilosiecauda fand ich am 16 August auf einem Gebirgs- ausfluge bei Bergen in einer Höhe von 600 M. å. d. M. Ich fing sie mit dem Schöpfnetze auf einem mit Eriophorum vagi- natum und verschiedener Carex-Arten bewachsenen Sumpfe, zu- sammen mit var. 1NSigmis. 5. 8. bilimeatus, BOURLET. H. Scøört: Palæarctische Collembola 1. c In Sogn und Nordfjord, gewöhnlich zwischen Gras und auf Gebiischen. 6. S. pruinosus 'TULUBERG. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. Der Fauna unseres Landes neu. Schon im Juni 1897 fand ich unter einem Steine auf dem Spielplatze ,Skandsemyren*" bei Bergen einige wenige Exemplare, und diese Jahr fand ich die Art wieder, freilich nur in einem einzigen FExemplare, in Stryn in Nordfjord. Die bei Bergen gefundenen Exemplare sind beinah einfar- big grau, auf der untern Seite grinlich grau: das Exemplar aus Nordfjord entspricht der Farbe nach bemah S. fuscus und ist bedeutend grösser als die anderen, beinah 2 mm. Der Kopf dieses Exemplares ist braungelb; morphologisch stimmt es jedoch mit der von Tvurr»BerG beschriebenen Hauptform iiberein. 7. S luteus, LUBBOCK. H. Scgört: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord, gewöhnlich zwischen Gras. 8. å. fulvus, LIk-PETTERSEN. O. J. Lig- PrrTErsEN: Norges Collembola, Bergens Museums Aarbog 1896 No. VIII. Einige Exemplare dieser in meiner vorigen Abhandlung als neu beschriebenen Form fand ich im Stryn in Nordfjord, unter Steinen auf Wiesengrund, ein FExemplar unter einem Zweige 10. PT: 2. 3: 14. O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 auf einem Sumpf im Kiefernwalde oberhalb des Gehöftes Tonning S. niger, LUBBOock. | H. Scgört: Palæarctische Collembola I. c. Lærdal in Sogn, an Bergwånden zwischen Flechten, aber nur wenige Exemplare. S. aquaticus, BOURLETT. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. An der Oberflåche kleinerer Ånsammlungen stillestehenden Wassers an mehreren Orten in Stryn, jedoch auch nicht beson- ders zahlreich. Gen. Il. Papirius, LUBBOCK. P. fuscus (Luc.) Luprock. H, Scaört: Palæarctische Collembola I. c. Ziemlich zahlreich auf Waldabbången unter =abgefallenen Zweigen und Holzstiicken in Stryn im Nordfjord. In Lærdal fand ich nur wenige Fxemplare. P. minutus, (0. Faprrcvs). H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord gewöhnhech. An åbnlichen Orten wie die vorhergehende Art, auch mit dem Schöpfnetze auf Wiesen gefangen. Fam. II. Entomobryidæ. Gen. Ill, Tomocerus, T. flavescens, TULLBERG. T. TvurrpezreG: Sveriges Podurider (K. Sv. Vet. Ac. Hardl. Stockholm 1871). | Auf den Waldabhången von Stryn in Nordfjord ziemlich gewöhnlich. In Lærdal fand ich nur wenige Exemplare unter Steinen. T. tridentiferus, 'TULLBERG. T TurrBerG: Sveriges Podurider 1. c. In Sogn und Nordfjord, insbesondere in letzterer Gegend zahlreich. —Scheint eine unserer gewöhnlichsten Collembola- Arten zu sein. 1898] Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. 9 Gen. IV. Gyphoderus, NICOLET. 15. C. albinus, (Nrcoczn). H Scøört: Palæarctische Collembola I. c. In Sogn und Nordfjord in den Nestern der Ameisenarten Lasius und Myrmica sehr gewöhnlich, oft in grosser Aunzahl. Gen. V. Lepidöcyrtus, BOURLET. 16. L. lanuginosus (GMELIN). H Scaört: Palæarctische Collembola I. c. In Sogn und Nordfjord, doch nicht sehr zahlreich. Tritt besonders im Herbste zahlreich in Pilzen und unter faulendem NW EHolze auf. 17. EE, cyaneus, 'TULLBERG. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. Auf den Waldabhången von Stryn ziemlich spårlich unter Steinen. In Lærdal fand ich nur ein einziges Exemplar. Gen. VI. Pettersenia, SCHERBAKOW. In einer Abhandlung tuber Apterygogenea (,,Einige Bemer- kungen iber Apterygogenea die bei Kiew 1896—97 gefunden wurden.* Zoologischer Anzeiger B. XXI No. 550 1898) macht Herr A. SCHERBAKOW darauf aufmerksam, dass der Name Tull- bergia des in meiner letzten Abhandlung etablierten Genus, schon von Lu»»ock fir eine andere Collembola-Gattung") be- ansprucht worden sei, was leider meiner Aufmerksamkeit ent- gangen war. Als ich die zu dieser Gattuug gehörigen zwei Arten, immaculata und ocellata beschrieb, besass ich von ersterer nur einige wenige, von letzterer nur ein einziges ziemlich mangelhaftes Exemplar. Da ich nun spåter so gliicklich gewesen bin beide Arten wie- derzufinden (die eine jedoch nicht m N. Bergenhus Amte), so habe ich sie einer eingehenderen Untersuchung unterwerfen kön- nen, wodurch ich imstande bin die in meiner ersten Abhandlung gegebene, allzu knappe, Beschreibung zu vervollståndigen und theilweise zu korrigieren, besonders betreffs der letztgenannten Art. So geht aus meinen spåteren Untersuchungen hervor, dass: der Kopf dieser Formen ungefåhr so wie bei der von H. 1) J. Lussock: On a new Genus and Species of Collembola from Kergue-- len Island. (Philosoph. Trans of the Roy. Soc. of London Vol. 168, 1879). 10 28. O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 Scrört beschriebenen Cremastocephalus befestigt ist, von der sie sich iibrigens wohl unterscheiden durch die in der Gat- tungsdiagnose angefuhrten Charaktere. Thorax ist am vorderen Theile etwas abgerundet, was aus der Abbildung von immaculata in meinen ersten Abhandlung nicht mit winschenswerther Deutlichkeit hervorgeht, dage- gen auf der hier gegebenen von ocellata deutlich hervortritt. Infolge des hier angefihrten muss der hier erwåhnte Genus Lepidocyrtus nahe gestellt werden, dem er auch in Form und Struktur der Schuppen gleicht. P. ocellata. Lir-PETTERSEN (Fig. 4—7). Q. J. Lirz-Pettersen: Norges Collembola 1. c. Nov. deser.: Alba argentea, squamis detritis alba, signaturis cyanescentibus vel ferrugineis. Oeelli 4 quorum 2 im utroque lutere capitis, vm maculis quatuor nigris positi. Long. 1—1.5 mm. Die Anzahl der Ocellen, die ich aus obenangefihrtem Grunde in meiner ersten, ziemlich knappen Artsdiagnose nicht habe anfihren können, hat sich bei spåterer Untersuchung als 4 herausgestellt, 2 auf jeder Seite des Kopfes. Die Farbe der lebendigen Exemplare ist weiss, ins blåulich- weisse, etwas silberglånzende spielend. Nach Abfallen der Schuppen sind die Spiritus-Exemplare oft rein weiss, an einigen Exem- plaren mit einem ganz schwach blåulichen Anstrich, der von ganz kleinen graublauen Punkten herriihrt, die sich auf der ganzen Oberflåche der Haut, besonders auf der Körperoberseite zer- streut finden. Bei einigen in Stryn gefundenen Exemplaren sind diese Pinktchen braungelb, wodurch die Thiere einen schwach gelblichen Anstrich bekommen, ungefåhr wie bei Si- nella curviseta Br. In morphologischer Beziehung stimmen sie jedoch vollståndig mit meinen iåbrigen Exemplaren iiberein. Bei Bergen habe ich sie unter grossen Steinen, ebenso in loser Erde aus einer Gårtnerei in der Nåhe der Fisenbahn- station Minde gefunden, ausserdem in Lærdal in Sogn und Stryn in Nordfjord. An letzterem Orte besonders am Strand- saume, jedoch immer oberhalb der Grenze des gewöhnlichen Wasserstandes. Fin Exemplar entnahm ich dem Neste von Lasius fuliginosus, zusammen mit Cyphoderus albinus, Nic. 1898] Apte ygogenea in Sogn und Nordfjord. 11 Gen. VII. Entomobrya, RONDANI. 19. FE. mvalis (Ln.) H. Scaörtt: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord unter der Rinde verschiedener Laubbåume und auf verfaulten Wurzelståmmen, nur in geringer Anzahl. 20. FE. anmulata, LUBBOCK. J. LuBock: Monograph of the Coll. and Thysanura. London Sar Stryn in Nordfjord an åhnlichen Orten wie die voran- stehende Art, nur einige wenige Exemplare. 21. E. muscorum, NICoLET. H. Scnört: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord gewöhnlich, unter Moos und Flechten, ebenso auf der Rinde verschiedener Laubbåume, auf verfaulten Wurzelståmmen und an åhnlichen Orten. Auf dem Gebirge habe ich sie bis zur Höhe von 700 M. ii. d. M. unter Steinen gefunden. 22. E. multifasciata, TULLBERG. T. TurrBereG: Sveriges Podurider, K. Sv. Vet. Ac. Handl. Stockholm 1871. In Lærdal fand ich auf dem Stamme einer Birke (Betula odorata) 2 Exemplare einer Fntomobrya, die aller Wahr- scheinlichkeit nach die von TurrBerG beschriebene multi- faseiata angehören miissen, die hier also zum ersten Male mm die Fauna eingefihrt wird. 23. F. cortiealis, Niconern. H. Scaött: Palæarctische Collembola 1. c. In Lærdal zwischen welkem Laube und in Stryn in Nord- fjord unter der Rinde verschiedener Båume, vorzugsweise an Zaunpfåhlen aus Wachholder (Juniperus comunis), zusammen mit E. muscorum. Bei uns scheint sich die Art besonders in den Nadelwåldern aufzubalten. 24. E. albreimeta, TrMmPLETON. H. Scgört: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord, an beiden Orten jedoch nur spår- lich und nur die weissbåndige Form, unter der Rinde ver- schiedener Laubbåume. 12 25. 26. OM. O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 Gen. Vill. Orchesella, TemPLETON. O. cmcta, (Lin.) LUBsocs. H. Scaött: Palæarctische Collembola I. c. In Sogn und Nordfjord spårlich unter Steinen und MHoiz- stiicken. Gen. IX. Templetonia, LUBBOCK. T. mitida, TrmPLETON. H. Scaött: Palæarctische Collembola 1. c. Stryn in Nordfjord, 8 Exemplare unter einem Steine. Diese Art scheint bei uns nur an wenigen und ziemlich isohert liegenden Orten in nur geringer Anzahl vorzukommen. An dem Orte in Nordfjord, wo ich sie fand, kam sie nur unter einem einzigen Steine vor, ungeachtet das Terram mit vielen åhnlichen Steinen bestreut war, unter denen ich verschiedene andere Collembola-Formen fand; auch der Erdboden war der- selbe, nåmlich Sand mit etwas Lehm und Humuserde vermischt. Gen. X. Isotoma, BOURLET. I. viridis. BourLET. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. Von dieser höchst variablen Art habe ich ausser der Haupt- form zwei ziemlich wohl unterscheidbare Varietåten gefunden, nåmlich: 1. Var. riparid, Nicoret, die in Scnötts oben angefthrter Abbandluug beschrieben ist. Ich habe diese Form sowohl in Sogn als auch in Nordfjord gefunden, jedoch ziemlich spårlich, an feuchten Orten, unter Steinen und Holzstiicken. 2. Var. violaceus n. vw. Toto violaceus, maculæ et signaturæ dorsales mullæ. Long. 4 mm. Dieser Form fehlt jegliche Spur von Riickenflecken, und sie macht gleich beim ersten Anblick einen von den gewöhn- lichen Varietåten ganz verschiedenen Findruck. Durch die dunkle blauviolette Farbe erinnert sie sehr an I. sensibilis 'TunLn»., der sie jedoch an Grösse weit iiberlegen ist. Die Unterseite und die Extremitåten sind etwas heller blau mit einem schwachen Anfluge von Grin. Bei der Behandlung mit Kalilauge geht die Farbe, wie bei anderen blaufarbigen 1898] 28. AY 30. 31. 32. Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. 13 Collembolaformen ins Rothe iiber. Behaarung sowie die Den- ticulation der Krallen und des Mucronalsegmentes wie bei der Hauptform. Von dieser Varietåt fand ich einige wenige Exemplare in Lærdal in Sogn unter einen Steine auf Wiesengrunde. I. palustris (MULLER), ScHört. H. Scaött: Palæarctische Collembola 1. c. Sogn und Nordfjord, sowohl die Hauptform als auch die Var. aquatilis MULrer, letstere besonders an sehr feuchten Stellen und auf Wasserpfttzen. Auf emer kleinen Insel in den Scheeren um Bergen fand ich im August dieses Jahres (1898) eine ganz blauviolette Varie- tåt, die aller Wahrscheinlichkeit nach die von Reuter beschrie- bene Var. fucicola sein muss. 1. sensibilis, TULLBERG. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. c. In Sogn und Nordfjord gewöhnlich. Man sucht diese Art in unserem Lande selten vergeblich unter Moos und Flechten an Bergwånden, wo ich sie sogar in einer Höhe von 1000 M. å. d. M. gefunden habe. In der Nåhe von Bergen habe ich sie mitten im Winter unter denselben Verhåltnissen, unter Eis und Schnee gefunden, was davon zeugt, dass diese Art eine sehr niedrige Temperatur vertrågt. I. quadrioeulata, 'TULLBERG. H. Scaörr: Palæarctische Collembola 1. c. In Stryn in Nordfjord unter Steinen, jedoch nur die helle, grauweisse Varietåt, welche die einzige bei uns im Freien vorkommenden Form dieser Art zu sein scheimt. I. fimetaria (Lin.), TULLBERG. H. Scaört: Palæarctische Collembola 1. ce. Unter Steinen in Stryn og Nordfjord zusammen mit der vorigen Art, besonders långs des Strandsaumes. Fam. III. Lipuride. Gen. XI. Achorutes (TrEmPLETON). Å. viaticus, TULLBERG. T. Turrsere: Sveriges Podurider 1. c. 14 33. 34. 3D. 36. O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 Stryn in Nordfjord unter Steinen und Holzstiicken långs der Flussufer, bis ganz zur Mindung, ebenso am Strande unter aufgeworfenem Tang. Å. armatus, NICOLET. T TvurrBereG: Sveriges Podurider 1. c. tryn in Nordfjord ziemlich spårlich, auf Holzstiicken und verfaulten Zweigen auf den Waldabhången, ebenso in einem Pilze. Um Bergen herum ist diese Art viel gewöhnlicher als die vorige und kommt dort im Herbste oft massenweise in Pil- zen vor. Gen. XII. Xenylla, TULLBBERG. X. maritima, TuLLBErG. T. TurrsereG: Sveriges Podurider |. c. In Stryn in Nordfjord, unter Steinen und Holzstiicken långs der Flussufer, zum Theil in Menge. Die Farbe der meisten meiner Fxemplare ist ziemlich dunkel, meist tief blauschwarz, weshalb ich sie zuerst fir X. mitida, T. hielt. Die mikroskopisehe Untersuchung der Springgabel iiberzeugte mich jedoch bald davon, dass es dunkle Exemplare von X. maritima waren. Die Art ist hier zu Lande friher nicht nachgewiesen. Gen. XIII Lipura, BURMEISTER. L. armata, '"T'ULLBERG. T Turrsere: Sveriges Podurider, 1. c. Der iibrigens ziemlich unbedeutende Lipura-Vorrath, den ich aus Lærdal in Sogn mitbrachte, ergab, dass såmmtliche dieser Art angehörten, die ja bei uns am meisten verbreitet ist und das Geschlecht am zahlreichsten repråsentiert. In Stryn in Nordfjord war sie ebenfalls sewöhnlich, ob- gleich sie in nicht eigentlich grosser Anzahl auftrat. Was die vertikale Verbreitung derselben anbelangt, so sei angefiihrt, dass ich sie in einer Höhe von 700 M. å. d. M, iibrigens unter denselben Verhåltnissen wie unten in den Thå- lern, vorgefunden habe. L. arctica, TULLBERG. T. Tuun»ere: Collembola borealia (Øfv. af K. Vet. Ac. Förh, Stockholm 1876). 1898] 31. 38. 39. lie Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. 15 Diese Art hat man friiher nicht ausserhalb des arctischen Gebietes nachweisen können, und sie war bis jetzt nur långs der sibirischen Kiiste und «auf den Inseln des nördlichen Eis- meeres gefunden worden. Es war mir daher keine kleine Ueberraschung sie in Stryn in Nordfjord zu finden, wo ich jedoch nur drei Exemplare habhaft werden konnte. Ich fand dieselben am Strande unter Steinen, an der Grenze des gewöbhnlichen Wasserstandes, und unter jedem Steine nur ein Exemplar. Neu fir die Fauna unseres Landes. Die Linge meiner Exemplare betrågt 2.5—3 mm. Gen. XIV. Anurida, LABOULBENE. Å. Tullbergi, Scaört. H Scaört: Palæarctische Collembola |. c. In Stryn in Nordfjord am Strande unter Steinen und Holz- sticken, scwohl lings des Fjords als auch am unteren Laufe des Flusses. Der Fauna unseres Landes neu. Man hat die Art friher nur in Schweden, Finnland und Deutschland gefunden. Å. gramaria (N1coLrT). T. Tuznpere: > Sveriges Podurider 1. c. In Sogn und Nordfjord zemlich gewöhnlich unter Steinen, oft zusammen mit Lypura amate Turns. Auf dem Gebirge bis zur Höhe von 700 M. u. d. M. Gen. XV. Anura, GERVAIs. Å. muscorum, 'TEMPLETON. T. TurrBereG: Sveriges Podurider 1. c, In Lærdal in Sogn fand ich nur 2 Exemplare. In Nord- fjord dagegen war sie sehr gewöhnlich. Man fand sie iberall auf den Waldabhången, fast auf jedem abgefallenen verfaulen- den Zweige, am håufigsten mit andern Collembola-Arten zu- sammen. Thysanura, LuB»Bock. Fm. I. Campodeadeæ, Lu»sock. Gen. I. Campodea, WEsTwooD. C. staphylinmus, WEstTwooD. J. Lussock: Monograph of the Coll. and Thys. London 1873. 8 O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 In Lærdal in Sogn und Stryn in Nordfjord ziemlich ge- wöhnlich. | Diese Art ist sicherlich eine der verbreitetsten Thysanuren, die nicht nur tber beinah ganz Europa bekannt ist, sondern auch in N. Amerika gefunden wird. Ich habe sie iberall an den von mir untersuchten Orten des westlichen Norwegens gefunden, doch scheint sie sich vor- zugsweise in den niedrigeren und fruchtbareren Thålern auf- zuhalten; oben in den bergigen Theilen habe ich sie nur sehr selten und vereinzelt angetroffen. In Nordfjord fand ich sie ab und zu in den Nestern von Lasius fuligimosus und miger, zusammen mit Cyphoderus albi- nus, die ja in den Nestern jener Ameisen selten fehlen. Dage- gen habe ich sie bei Bergen nie in Ameisennestern angetroffen. C. fragilis MEINErt. J. Lur»ock: Monograph of the Coll. and Thys. 1. c. Stryn in Nordfjord, gewöhnlich unter Steinen. Die Art, welche MEINErt in ,Naturhistorisk Tidskrift* 1865 beschrieben hat, scheint man bis jetzt nur in Dånemark gefunden zu haben. Bei Bergen ist sie ziemlich gewöhnlich, wenn auch nicht so håufig wie die obige Art. Nicht selten trifft man sie im Gefolge einer kleinen weissen Myriapode Scolopendrella imma- culata und verschiedener Collembola-Arten an. Fam. II. Machilidæ, Grassi. Gen. II, Machilis, LATREILLE. M. maritima, LEACH. J. Lupsosr: Monograph of the Coll. and Thys. 1. c. In Stryn in Nordfjord an Felsenwånden und grösseren Steinen långs des Fjords. Auch auf den Inselgruppen ausserhalb Bergens hat sich diese Art sehr håufig an Strandklippen gezeigt. Man findet sie oft in grosser, sogar sehr grosser, Menge auf den nackten oder nur mit Algen und Flechten spårlich bewachsenen Klippen, am håufigsten ganz unten am Wasser- splegel. Stört man sie, so suchen sie sich eilig im Ritzen und Spalten zu verbergen. Sie bewegen sich schnell, aber stoss- weise und können auch, wenn sie verfolgt werden, mit Hiilfe 1898] Apterygogenea in Sogn und Nordfjord. 17 ihrer langen Schwanzborsten recht ansehnliche Spriinge machen, wovon sie jedoch nur höchst nothgedrungen Gebrauch machen. Auf der Oberflåche des Wassers bewegen sie sich immer hipfend, wenn sie aus dem einen oder anderen Grunde un- freiwillig darauf gekommen sind, und suchen dann gleich an Land zu kommen; freiwillig habe ich sie nie sich aufs Wasser begeben sehen. : Bei Romerheim im Osterfjord nördlich von Bergen, wo sie auch gewöhnlich ist, fand ich einige sehr grosse Exemplare, die ihre långlichen, gelblich weissen Eier an die fir die Thysanuren charakteristischen fuss-åhnlichen Anhångsel auf der unteren Seite des Hinterkörpers befestigt trugen. Ausser von mir ist sie auch von Dr. AppeLLöÖr, Konser- vator am Museum zu Bergen, auf den Inseln bei Bergen ge- funden worden. Fam. III. Lepismatidæ, BURMEISTER. Gen. Ill. Lepisma, LINNi. L. saccharina, Lun. J. LuBsock: Monograph of the Coll. and Thys. 1. c. In den von mir untersuchten Theilen des Landes habe ich, merkwiirdigerweise, diese iber fast sanz Furopa verbreitete Art nicht gefunden. Herr Staatsentomolog W. M. ScHövzn theilte mir jedoch auf. meine Veranlassung mit, dass er sie in Qdalen gefunden, ebenso, dass ihm vor einigen Jahren einige Exemplare von Dr. Jon. HJort zur Untersuchung zugeschickt worden seien, die man unter etwas aussergewönlichen Umstån- den in einem Hause in Christiania gefunden hatte. Sonstiges Vorkommen hier in Norwegen ist mir nicht be- kannt. Q2 «I Erklårung der Tafel. Sminthurus tuberculatus n. sp. — — — Kralle und Endtheil des zweiten « Extremitåtenpaares. — — Haare. Pettersenia ocellata. Lrr-PETTERSEN. — — Kralle und Endtheil des ersten Extremitåtenpaares. — — Schuppen. — —- Qcellen (der Pfeil giebt die Rich- tung der Långenachse des Kopfes an). Bergens Museums Aarbog 1898. No. 6. Lie-Pettersen & H. Bucher del. Bergen. John Grieg. Bergens Museums Aarbog 1898. No. VIL Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter Mit einem resumé in deutscher sprache. Af Carl Fred. Kolderup. (Med 2 plancher og 1 kart.) Nærværende lille afhandling er nærmest fremkommen paa for- anledning af hr. professor, dr. BRØGGER. Professoren udtalte i sin tid ønskeligheden af at faa de nye typer 1 Lofoten os Vesteraalen petrografisk beskrevne og opfordrede mig til under et ophold i Kri- stiania i vinter at foretage de nødvendige undersøgelser. Paa pro- fessor BRØGGERS henvendelse overlod saa professor HELLAND mig vel- villigst sit materiale fra disse trakter til bearbeidelse. Amanuensis Scan, der tidligere havde tænkt paa at undersøge de heromtalte bergarter, overlod mig straks sin ,førsteret*, da forberedelserne til nordpolsfærden saa fuldstændig lagde beslag paa lans tid. Ar- beidet er senere blevet støttet i væsentlig grad ved, at herr pro- fessor Voer stillede sit indsamlede materiale til min disposition og mundtlig gav mig endel oplysninger om visse forekomster. Udpaa vaaren modtog jeg fra herr bergdirektør Frirs to prøver af gabbro- bergarter fra Åndøen, om hvilke herr direktøren ønskede min ud- talelse. Herved har det lykkedes mig at paavise, at ,gabbrofelterne* paa de sydlige Lofotøer fortsætter over paa Andøen. Under bearbeidelsen, hvis første del foretoges paa Kristiania universitets mineralogiske institut, viste professor BRrøGGER mig den venlighed at gjennemse endel af præparaterne. | Til alle dem, der paa forskjellig maade har fremmet mit ar- beide, tillader jeg mig herved at fremsende min bedste tak. Tilslut maa det ogsaa være mig tilladt at sende min tak til Bergens mu- seum, paa hvis bekostning de to i afhandlingen trykte bergartana- lyser er udført. - Bergen i november 1898. Forfatteren. Literaturfortegnelse. Af tidligere literatur, der behandler de her omhandlede lands- strøgs geologi, hidsættes: Lxzoroup v. Buca: Ku&ILHAU: KreILHAU: . KarL PETTERSEN: Kart PETTERSEN: Karn PETTERSEN: Hans REevsca: AMUND HEnLLaND: FE kirvVoer: AMUND HELLAND: Reisen durch Norwegen und Lappland. Gæa norvegica B. II Kristiania 1844. Beretning om en geognostisk reise til Nordlan- dene i 1855. (Nyt mag. f. natvsk. 1861). Tromsø amts geologi IV (Trondhjems videnskabs- selskabs skrifter. 1874). De gneisgranitiske dannelser langs det nordlige Norges Kyststrøg (Svenska geol. För. förh. Stock- holm! 1875: 2*B)) | Lofoten og Vesteraalen (Archiv f. mathm. og natvsk. B. 5 og 6. Kristiania 1880 og 1881) Det nordlige Norges geologi (Norges geol. unders. no. 4 1891.) Lofotstenen (Naturen 1897). Norsk marmor (Norges geol, unders. no. 22. 1897). Lofoten og Vesteraalen (Norges geol. unders. no. 28118997). Paa det Gæa norvegica B II ledsagende kart: .Frster Versuch einer geognostischen Karte von Norwegen* findes Lofoten og Ve- steraalen belagt med en rødlig farve, der skal betegne granit og gneisgranit. Dette felt af granit og gneisgranit strækker sig efter samme kart ogsaa over største delen af Andøen og videre over Senjen, Kvalø, Ringvatsø og Vandø. Paa dr. TeLLeErF Daurs geo- logiske kart over det nordlige Norge er der naturligvis foretaget endel forandringer navnlig vedrørende de n.o. for Lofoten og Ve- steraalen liggende øer, medens derimod det egentlige Lototen og Vesteraalen har beholdt de øgruppen tidligere tildelte graniter og gneisgraniter. Kun enkelte steder havde man fundet det nødver- digt at lægge ind mindre partier af grundfjeldsgneis (paa kartet aflagt med graa farve) og paa Hindøen ogsaa adskillig af yngre formationer. Efter dett& sidste kartlægningsarbeide (og delvis allerede under det) fulgte en hel del undersøgelser af den energiske Tromsø- geolog Kart PETTERSEN. Det væsentligste resultat af disse arbei- der, for saa vidt som de angaar det heromhandlede ielt, nedlagdes i pLofoten og Vesteraalen.* Som det af den sidstnævnte afhandling vil fremgaa, var man 1 grunden 1 petrografisk henseende ikke kommen stort længere 1 1881 end tidligere. Det var fremdeles saaledes, at granit og gneis- granit opbyggede næsten hele Lofotens og Vesteraalens øgruppe, og denne opfatning, der nu var fremgaaet som resultat af 3 forskjellige undersøgelser, syntes allerede at staa for den almindelige bevidsthed som et faktum, da der umiddelbart efter hinanden indløb medde- lelser fra professorerne Voet og HELLAND om, at'gabbrobergarter opbygger en ganske betragtelig del af Lofoten. Efter dei disse her- rers arbeider givne meddelelser har jeg paa et kart forsøgt at af- sætte den omtrentlige udbredelse af gabbrobergarterne. At denne kartskizze kun kan betragtes som rent foreløbig og ikke gjør for- dring påa nogen større grad af nøiagtighed siger sig selv; men det 6 Carl Fred. Kolderup. BE skulde dog ikke undre mig, om den giver et tilnærmelsesvis ” rigtigt billede af forholdene. Det vil vistnok for mange være noksaa underligt, at de her- omhandlede gabbrobergarter, der som det af kartskizzen vil sees, har en saadan betydelig udbredelse, har undgaaet en saa iherdig forsker som Kart PETTERSEN; men nærmere betragtet er det ikke saa helt underligt endda. Man faar først og fremst huske paa, at Karc PETTERSEN som saa mange andre var barn af den tid, han tilhørte, og tidens løsen var dengang de store petrografiske overgange, og disse overgange søgtes overalt, baade hvor man med rimelighed kunde vente at finde dem og ikke. Naar PrtTTErRsEN derfor paa- traf tydelige gabbroer eller labradorstene, saa fandt han altid en eller anden granitisk egenskab ved dem, saa at man i det høieste kunde vente at faa høre, at man her stod overfor en eiendommelig afændring af graniten. Der maa desuden erindres, at PETTERSEN ikke havde noget petrografisk mikroskop til disposition, og end- videre at hele den serie af bergarter, som moderne petrografer be- tegner som ortoklas-plagioklasbergarter, og hvortil mange af Lofo- tens og Vesteraalens bergarter hører, endnu ikke var udskilt. En hel del forskere vilde derfor lige til den sidste tid have betegnet endel af disse bergarter som ,granit, der fører plagioklas", eller hvor kvartsen træder tilbage som ,syenitartede afændringer af gra- nit*, saaledes som ogsaa KARL PETTERSEN delvis har gjort det. Kun enkelte gange bryder PETTERSEN med sine theorier, som f. eks. naar han staar overfor Sunderøbergarten, som han uden videre be- tegner som en storkornig, mørk gabbro og bergarten ved Reine paa Moskenæsø, som han betegner som augitsyenit, hvilken sidste betegnelse som senere nærmere skal paavises ikke er fuldstændig korrekt. Endvidere har han, efter hvad professor VoGT bar med- delt mig, etikettert endel af de til Tromsø museum sendte stene som gabbro og augitsyenit. For at faa en orienterende oversigt over forholdene vil jeg her først meddele resultatet af den mikro- og makroskopiske undersø- gelse af de forskjellige bergarter, jeg har havt anledning til at studere, og grupperer dem efter de øer, hvorpaa de optræder. Un- der beskrivelsen gaar jeg stadig fra s. mod n. og skal saa senere meddele de almindelige resultater, som jeg mener, man paa sagens nuværende standpunkt med berettigelse kan udlede. 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 7 Moskenæsø. Moskenæsøen har ifølge Kart PeTTERSEN et areal af 209 km.? og skal ifølge samme forfatter for størstedelen bestaa af en ,,gneis- granitisk bergart med mere eller mindre tydelig lagdeling. I øens centrale dele optræder et ganske betydeligt augitsyenitmassiv og paa sydvestsiden en gabbro. Den sidste bergart, der er smuk grov- kornig, skal bestaa af en smudsig-graa med udpræget tvilling- stribning forsynet feldspat og en ofte storbladig diallag. De fire bergarter fra Moskenæsø, som jeg har havt anledning til at undersøge, har vist sig at være: 1) Augitdiorit fra Reine. 2) Olivinrig labradorsten fra Kvalvik. 3) Hornblendemonzonit (paa grænsen mod banatit) fra Kvalvik. 4) .Adamellit (paa grænsen mod banatit) fra Kvalvik. Den første af disse bergarter er taget fra det felt, der af Kart PerTTERSEN er betegnet som bestaaende af augitsyenit. Om dennes optræden og udseende heder det: Over de egentlige fjeldpartier bryder derimod frem en ulaget bergart af en mørkere farvenuance. Dette er antagelig den samme bergart, der bygger de vilde fjeld- partier om Bunæsfjord og Kirkfjord. Denne viser en smudsig graa grundfarve. Strukturen fra smaakornig — grov- og storkornig. Den sammensættes af en graalighvid feldspalth med et mørkt augitisk species. Skjæl af mørk magnesiaglimmer sees sparsomt indflettet i grundmassen. Hertil kommer endvidere aggregater af et kalktitanat der af A. v. Lasaurx opstilles som et af titanjern udgaaet om- dannelsesprodukt og opføres som et særskilt, med titanit isomorft, mineral under navn af titanomorphit. I henhold til en af LasaurLx foretaget mikroskopisk undersøgelse af den her omhandlede bergart træder denne titanomorphit frem paa en høist karakteristisk maade. Kvarts mangler enten ganske eller optræder kun høist sparsomt. Feldspathen viser en smudsig graalig gul farvenuance og træder- oftere frem med et svagt labradoriserende farvespil. Tvillingsstrib- ning er ikke iagttaget. — Den betegnes af v. LasaULx som en »augitsyenit.* PETTERSEN nævner endvidere, at augitsyeniten ikke er paavist i kontakt med gneisen eller gneisgraniten, saa det ikke kan afgjøres, om hvorvidt den danner et selvstændigt bygningsled eller ikke. 1. Augitdiorit fra Reine. Den bergart, som jeg har faaet fra Reine, er som ovenfor nævnt en augitdiorit, der under mikroskopet viser følsende mineral sammensætning: 8 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Apatit med tydelig sexsidig begræsning, Titanomagnetit, Monoklin pyroxen med udslukningsvinkler paa ca. 42", Rødlig farve og ingen pleochroisme. | Rombisk pyroxen med meget svag pleochroisme og i mindre antal end den monokline. Biotit med særdeles sterk pleochroisme (straagul — grønlig eller brun.) Plagioklas med endel fine tvillinglameller efter periklinloven. Disse tvillinglameller er meget uregelmæssige og gjennemsæt- ter ikke feldspaten gjennem hele dens masse, men en- der et eller andet sted inde i individet med tydelig fin- gerformig tilspidsning. Paa flere steder er tvillinglamel- lerne udviskede paa midten af krystallen og samtidig begynder en svagt undulerende udslukning. Alt dette tyder paa tryk; men noget betydeligt tryk, der har be- virket opknusning af den færdigdannede bergart har ikke været tilstede. Endel plagioklaser, der har faaet tvilling- lamellerne næsten fuldstændig. udviskede og ligedan har en lysere farve, ser ved første øiekast ud som kvarts; deres feldspatkarakter er imidlertid konstatert. Skrift- granitisk sammenvoxning af to plagioklaser er gjentagende paavist. Plagioklaserne synes i det hele taget at være af forskjellig konsistens. Største delen viser meget smaa udslukningsvinkler og maa være omtrent oligoklas, an- dre er vistnok labrador (udslukningsvinkel = 16%). Mikroklin? 2. Olivinrig labradorsten (forellesten) fra Kvalvik. Den grovkornige, friske bergart med den graalige feldspat minder ved første øiekast mest om de bergarter, som jeg fra Eker- sundsfeltet har beskrevet som labradoritnoriter, hvorved jeg altsaa forstaar en overgangsgruppe mellem de rene labradorstene og nori- terne. Ser man paa bergarten under mikroskopet, vil man finde, at sammepsætningen er en noget anden, og at bergarten minder adskillig om olivingabbroerne fra Raadmandsøen, beskrevne af SvED- MARK i ,Geol. fören. förh. VIL* Man ser straks, at olivim indta- ger en meget fremtrædende plads blandt de mørke mineraler, ja endog er det overveiende, saa at navnet forellesten maaske burde anvendes. Der er ogsaa ganske meget biotit. 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 9 Sammensætningen er forøvrigt følgende: Spinel, der er sterkt grønfarvet og isotropt, forekommer sam- men med ertskornene inde i biotit. Den synes at være identisk med de smaa saftgrønne korn, der i SvEDMARKS præparater op- træder- inde i ertsen (jfr. Geol. fören. förh. VIL, Tafl. 20, fig. 4). Disse korn har imidlertid Svepmark betegnet som hornblende. Lignende spinelkorn har jeg ogsaa selv 1 sin tid paavist i Eker- sunds—Soggendalsfeltets basiske ilmenitnoriter. De ligger begge steder inde i ilmenit- .og magnetitmasserne og synes at være de først dannede mineraler. Nogen tydelig krystallografisk begræns- ning har jeg dog ikke fundet. Ertsen er dels. svovlkis dels magnetit, maaske optræder der ogsaa lidt ilmenit og titanomagnetit. Biotit, der er sterk pleochroitisk (straagul — mørk rødbrun) optræder 1 flere langstrakte aggregater, som synes at have været udsat for lidt tryk, idet kløvningerne tegner sig som buede linier, og udslukningen 1 hvert enkelt individ ikke er total, men foregaar partivis. Udenom biotiten ligger som oftest en dobbelt rand af omvandlingsprodukter. Den indre del af randen bestaar af et mørkt grønt, stengligt eller fasrigt anordnet mineral; den anden rand, der har den samme straaleformige anordning af bestanddelene, er lysere grøn. En lignende mørkegrøn rand af et straaligt hornblendemine- ral findes ogsaa som krans om ertskorn, der ligger inde 1 biotiten. Det er selvfølgelig ogsaa her dannet paa biotitens bekostning. Olivin, der forekommer 1 store afrundede korn er adskillig omvandlet, idet den er gjennemsat af en hel del snorformede linier, langs hvilke der har fundet sted en serpentinisering og en meget be- tydelig udsondring af magnetit. I udkanterne at olivinindividerne findes ansamlinger af rombiske pyroxener. At disse maaske kunde være fremkomne ved en omvandling af olivin, er vistnok ikke usandsyn- ligt; men som forholdene var i det præparat, der stod til disposi- tion lod intet sig afgjøre med sikkerhed. Uderom olivinen kom en dobbelt zone med straalige mineraler, hvoratf den inderste del i ikke polariseret lys har omtrent samme lyse farve som olivinen og derfor ikke saa let skilles vd fra denne. Grænsen er imidlertid som oftest haarskarp. I polariseret lys skilles den paa grund af sine langt svagere interferentsfarver let ud fra olivinen, og her ser man ogsaa, at den bestaar af en hel del straaleformig anordnede individer. Udenom denne ligger saa en ydre rand, der i gjennem- faldende lys viser sig indadtil begrænset af en ganske skarp, mørk- 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 grøn linie og saa fra denne linie af og udover først bliver smudsig grøn og saa noget renere og lysere grøn med tydelig straaleformig anordning af bestanddelene. Paa flere steder kan grænsen mellem den indre og ydre zone være skarpt markeret, og grenselinien er en fin smaatakket linie. En lignende, men mere grovtakket linie begrænser hele den grønne zone udadtil mod plagioklasen. Pyroxenen er rombisk og viser adskillig pleochroisme, grøn — rødlig; sandsynligvis tilhører den broncitgruppen. Den optræder dels:i periferien af olivinerne og dels sammen med biotit. Plagioklaserne, der 1 enkelte tilfælde er meget basiske — maaske henimod anortit — viser delvis udviskede tvillinglameller. Tildels er der ogsaa dannet uregelmæssige, nye lameller, der er fingerformig tilspidsede og ender midt inde 1 individerne. En op- sprækning har fundet sted i ikke saa ringe udstrækning. 3. Hornblendemonzonit fra Kvalvik. Under mikroskopet ser man 1 korthed følgende: Apatit inde i ertsen. Magnetit med tydelig blaasort skjær. Hornblende 1 flere store snit. Straagul— saftgrøn. Biotit, der ofte ligger i udkanterne af hornblendeindividerne, men ogsaa optræder med forsøg paa rosetformig anordning inde i disse. Plagioklas ofte med lysere farver, som minder om kvartsen. OQpfyldt af et tykt støv. Udslukningsvinklerne ikke store. Mikropertiten er i almindelighed finkornig, men inde i den forekommer paa lange, mere eller mindre brede snore en grovere pertitdannelse, der maaske er af secundær oprindelse. Skriftgranit oftest med mere eller mindre krans-rosetformig anordnede individer. Kvarts i ringe mængde som ,zwischenklemmungsmasse". Opfyldt af støv. — Der sees i præparatet en trykstruktur med mindre individer mellem de større. Skulde vi her have en snev af regionalmetamorfosen ? Efter sin sammensætning maa bergarten nærmest betegnes som en monzonit, ja den kunde maaske komme op i banatiternes undre række. Bergarten minder i adskilligt om typer af den saakaldte »hornblendegranit ved Farsund* (efter min nomenclatur: banatit). 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 11 -— Makroskopisk er bergarten lys graa med større individer af hornblende. Af den graalige, mørk finkornige feldspat- og kvarts- masse træder der tydelig frem en hel del større lyse, graablaa feld- spater, der, da ingen tvillingstribning sees ved lupeus hjælp, er mikropertit. 4 ANdamellit fra Kvalvik. Denne bergart maa formodentlig staa i en vis genetisk relation til foregaaende, til hvilken den forholder sig som et udviklingspro- dukt i sur retning. Mikropertit og kvartsgehalten er næmlig tilta- get og plagioklasgehalten aftaget, som følge heraf staar den her- omhandlede bergart paa grænsen mellem banatit og adamellit, men maa vel nærmest henregnes til sidste type: Hvordan det genetiske forhold bliver mellem de tre her omtalte typer fra Kvalvik, faar det blive fremtidens sag at afgjøre. Jeg kunde tænke mig, at den sidste type dannede hovedmassivet, og at de to andre var grense- faciesdannelser; men dette er selvfølgelig ikke mere end en løs udkastet formodning. Desværre var haandstykket af denne bergart ikke at finde. Af præparatet saaes, at mineralerne havde en stribeformet an- ordning. Mineralerne var: Apatit. Magnetit. Kloritiske omvandlingsprodukter. Granat? Et isotropt mineral, der 1 enkelte tilfælde viser en tydelig sexsidet begrænsning, og som paa grund af omvandlingen er en næsten opak masse. Titanit. Plagioklas. Mikropertit. Skriftgranitisk sammenvoxning af flere feldspater. Kvarts. Flakstadø. Flakstadøen er omtrent 108 km.” og er ifølge PETTERSEN 1 det hele mildere formet end Moskenæsø. HerranD angiver, at gabbrobergarterne udbreder sig langs Flakstadøens sydkyst, ved Sund, Nufsfjorden og langs Nappstrømmen nordover til Napp. KARL PETTERSEN betegner øens bergart nærmest som en gneisgranit, der 12 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 paa den ene side gaar over til gneisartede afændringer med udpræget lagdeling og skiktning, paa den anden side til granit. Mest udpræget granitisk optræder bergarten i fjeldpartierne langs Nappstrømmen, hvor den paa sine steder kan gjennemsættes af eller veksle med en eiendommelig smudsig-hvid hornblendegranit. der er rigelig ind- sprængt med magnetit.* Professor VoeT angiver i ,, Norsk marmor* .Fra øens sydspids mellem Skjelfjorden og Næsland, forbi Nufs- fjord, langs hele Nappstrømmen til lidt. nord for Napp og herfra over Vareidvandene til Vareid og den sydvestre bund af Flakstad- pollen, med afstand 17—18 km. fra Næsland til Napp er en grov- kornig, olivin- og hypersthenførende labradorsten den forherskende bergart.* Etsteds (v. for Nufsfjord) fandt jeg dog her den samme augitsyenit eller banatit,som optræder paa Vestvaagø. Professor HeLLANDS medbragte prøver viser sig at bestaa af følgende bergarter: 1) Uralitiseret sped fra Nappeidet, der under mikroskopet viser følgende sammensætning: Svovlkis. Apatit. Magnetit. Monoklin pyroxen. Den lyse, ikke pleochroitiske, monokline pyroxen sees overalt at have været gjenstand for en omvandling, hvorved den er bleven til den grønne, i disse bergarter almindelige hornblende og til biotit. I enkelte tilfælde ser'man endnu en større indre kjerne af monoklin pyroxen og udenom denne en zone af grønne hornblendeindivider, dels i tversnit og dels i længdesnit. Grænsen mellem hornblende og pyroxen er ikke skarp; tunger af hornblende sees langs spalteridsene i pyroxenen, og enkelte steder ser man ogsaa, at midt inde i den egentlige pyroxenkjerne tegner kløvningerne sig som grønne linier. Ved opknusning af pyroxenen har der paa sprækker inde 1 denne foregaaet nydannelse af en - monoklin pyroxen, der træder skarpere frem i relief og er mere farveløs end den oprindelige. Den slukker imidlertid ud under samme vinkel som den første. Hornblende. Biotit, straagul — rødbrun. Plagioklas med brede tvillinglameller efter billed saaledes. som tilfældet er med de basiske plagioklaser. I retning lodret paa disse tvillinglameller findes en meget fin tvillinglamellering, der ikke er lige sterk 1 alle individer. Den er vistnok fremkommen ved 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 13 tryk. Andre trykmerker er de uregelmæssige rids og spring i pla- gioklaserne og en tilspidsning af tvillinglamellerne efter albitloven. Langs de uregelmæssige spring sees flere steder nydannelser af plagioklas. I nogle individer, hvor lamellerne efter albitloven er mindre tykke, sees lodret paa dem endel omtrent lige tykke, men tilspidsede lameller, der kun gjennemsætter mindre dele af indivi- derne og ganske sikkert er af sekundær oprindelse. I atter andre plagioklaser sees snore af lysere plagioklaser, hvis tvillinglameller gaar parallel hovedindividets. Plagioklaserne er opfyldt af naalfor- mige sorte interpositioner. 2) Gabbronorit fra Napp. Da der ikke fandtes haand- stykke af denne bergart lod det sig ikke med sikkerhed afgjøre om bergarten bliver at betegne som en gabbronorit eller som en pyroxen- rig labradorsten, præparatet synes imidlertid nærmest at tale for det første. Under mikroskopet sees: Magnetit. Monoklin pyroxen sandsynligvis diallag. Rombisk pyroxen, der efter pleochroismen at dømme nær- mest maa være broncit. | Plagioklas med bøiede og tilspidsede tvillinglameller og ny- dannede lameller efter periklinloven. I enkelte tilfælder er lamellerne næsten udviskede og ofte end yderligere skjult ved en pertitisk op- trædende surere feldspat. Man faar indtryk af, at den grovkornige pertitstruktur, er noget sekundært. Flere steder sees talrige, for- holdsvis fine, parallele sprækker i plagioklaserne. Granat sees som krans om ertsen. Bergarten staar vistnok den forrige ganske nær. 3) Norit med porfyritisk udseende fra Nappeidet. Makroskopisk sees større, graalige feldspatindivider uden tydelig krystalbegrænsning liggende i en finkornig — tæt, graaagtig grund- masse. Da de større individer ikke optræder med nogen krystal- begrænsning, kan bergarten ikke betegnes som noritporfyrit. Mu- ligheden for, at de større og mindre plagioklaser skulde repræsen- tere to forskjellige senerationer, behøver vel imidlertid ikke at være helt udelukket, da den manglende krystalbegrænsning vel kunde forklares ved senere resorbtion. Paa den anden side maa erindres den vanskelighed, noritmagmaens naturlige beskaffenhed lægger iveien for porfyritisk udvikling. Under mikroskopet sees: Plagioklas 1 større imdivider, der efter udslukningsvinklernes størrelse maa være omtrent labrador, maaske ogsaa lidt surere. 9 14 å Carl Fred. Kolderup. [No. 7 De brede lamellers grense er næsten udvisket. Selve lamellerne er svagt bøiede og tilspidsede. Propfuld af smaa, naalformige inter- positioner. Vakker zonarstruktur. I den tættere grundmasse saaes: Magnetit. Biotit, rødbrun og sterk pleochroitisk. Krans om ertsen, Monoklin pyroxen formodentlig diallag. Feldspaterne er væsentlig labrador; men der forekommer ogsaa lidt ganske finkornig mikropertit. Labradoren har tvillingla- meller baade efter albit og periklinloven; de sidste gjennemsættende det hele individ. 4) Labradoritnorit med monoklin pyroxen fra Ando- pen viser under mikroskopet følgende sammensætning: Spinel, grøn, i almindelighed inde i ertsen, hvor den et sted optræder med snorformig anordning. Magnetit. Biotit med en eiendommelig, vakker rødbrun farve. Sterk pleochroisme. Den optræder som krans om ertsen og er selv gjerne yderst omgiven af en grønlig (kloritisk) rand. Rombisk pyroxen, der er svagt, men dog ganske tydelig pleochroitisk. Sorte interpositioner. Monoklin pyroxen med udslukningsvinkler paa omtrent 38* og 1 ringere mængde end foregaaende. Plagioklaserne er vistnok gjennemgaaende labrador; men det synes dog, som om der ogsaa optræder mere basiske led. Smukt bøiede og tilspidsede lameller. Plagiokaserne ligger som store bjelker i massen, og bergarten faar derved en gabbrostruktur, Efter præparatet at dømme staar bergarten paa grænsen mellem labradorsten og gabbronorit. En sikker afgjørelse er vanskelig at træffe, for saa vidt som haandstykke mangler, og bergarten er tem- melig grovkornig. : Professor VoGT angiver, at der inde i dette felt af forholdsvis basisk labradorsten, skal optræde endel banatit i strøget v. f. Nufs- fjord. Af denne har jeg desværre ingen prøve, og om dens optræ- den i forhold til labradorstenen haves ingen oplysninger. Efter det meddelte synes det at fremgaa, at den optræder paa begge sider omgiven af labradorsten, og det er vel da at formode, at banatiten er en yngre gjennemsættende masse, hvad der ogsaa staar 1 bedste samklang med undersøgelserne fra det analoge Ekersunds—Soggen- dalsfelt. 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 15 Adskillig interesse knytter sig til de forskjellige af professor Voer nævnte gange og slirer, der som det af det nedenfor meddelte vil fremgaa bestaar af norit, gabbropyroxenit, olivingabbro,, hyper- stenførende olivingabbro, plagioklasførende wehrlit, wehrlit, endvi- dere grovkornige — storkornige gange af labradoritnorit og norit, tita- nomagnetitdiallagit og titanomagnetitspinellit. Ved professor VoeTs store velvilie har jeg faaet lov at benytte mig af hans præparatmateriale fra disse kanter, og jeg tillader mig her at meddele mine undersøgelser af endel vigtigere typer. sNoritslire* nær Andopen grube. Efter præparatet at dømme synes bergarten nærmest at maatte betegnes som en labradoritnorit, da de mørke mineraler kun udgjør ca. *'/5 af den hele bergart. Under mikroskopet sees: Svovlkas. Spinel. Titanomagnetit. Biotit, lys brun — mørk rødbrun. Tildels krans om ertsen. Hypersten, der et sted sees gjennemvokset af slangeformige titanomagnetitmasser. Et par steder sees der omkring hyperstenen kransdannelser, som ligner fuldstændig olivinens. Man kan saa- ledes 1 et tilfælde tydelig adskille en indre mørk olivengrøn zone fra en ydre, lysere grøn. Begge viser en tydelig stænglig anordning af bestanddelene, særlig den ydre. I et tilfælde saaes en saadan dobbelkrans omkring titanomagnetit. Plagioklas i store individer med tydelige trykvirkninger i form af bøiede og tilspidsede tvillinglameller. Nydannelse af lig- nende uregelmæssige lameller er flere steder observeret. Opsprukken. Nogle steder sekundært omvandlet. Talrige sorte, naalformige inter- positioner. Olivingabbro. 10 m. mægtig gang 1 labradorsten. N. vw. siden af Andopendal. Under mikroskopet sees: . Spinel. | Titanomagnetit. Olivin i faa individer, der er rigeligt opfyldt af mørke jern- ertser (magnetit) og endel serpentinøse omvandlingsprodukter. Rombisk pyroxen findes ligedan kun i faa individer. I et- tilfælde sikker hypersten. Monoklin pyroxen med diallagens interpositioner og lameller. 16 Carl Fred. Kolderup. NO Biotit lys straagul — rødbrun. Delvis krans som ertsen. Om- given af en lys grønlig, stænglig rand | Plagioklasens lameller er fingerformig tilspidsede og vakkert bøiede. Delvis udviskning af gamle lameller og nydannelse af andre. I nogle af feldspatindividerne sees en tydelig pertitisk struk- tur, som nærmest ser ud til at være fremkommen ad sekundær vei. I mange tilfælde er plagioklasen sikkert labrador, men i andre er den vistnok surere. Trykfænomenerne vanskeliggjør imidlertid en sikker maaling. I en olivingabbroslire fra Andopen er fundet de samme mineraler og lignende trykfænomener i plagioklaserne, kun alt ster- kere. De mørke mineraler findes flere steder 1 store slirer, der gjennemsætter præparatet, og giver indtryk baade af tryk og orå- vandling. I en anden olivingabbro findes den rombiske pyroxen i adskillig mængde. Olivingabbro-pyroxenit har jeg kaldt en anden slireformig optrædende bergart, der staar paa overgangen mellem olivingab- broerne og olivinførende pyroxeniter. Mineralerne er de samme som 1 foregaaende bergart; men olivinen er her saa sterkt omvandlet, at man kun har igjen et sort væv af jernerts. Jeg er imidlertid ikke i tvil om, efter hvad jeg har seet i andre præparater, at dette var olivin. Pyroxenerne er talrigere end plagioklasen, og blandt py- roxenerne er den monokline igjen ubetinget overveiende over den rombiske. Ogsaa i denne bergart spores tydelige trykvirkninger og omvandlinger. | | Fra denne og til wehrliterne er der naturligvis kun et skridt, og man kunde derfor paa forhaand sikkert vente, at der her ogsaa fandtes wehrlitiske slirer, og at endel af disse ogsaa fører plagioklas i nogen mængde, var høist rimeligt. I en af disse peridotitiske berg- arter er diallagen tilstede i større mængde end olivinen, saa vi her maa tænke os staaende overfor et overgangsled mellem peridotiter og pyroxeniter. Karakteristisk er det, at de fleste herværende peridotiter fører noget rombisk pyroxen. Forøvrigt er mineralerne de samme som 1 de netop beskrevne typer af olivingabbro; det er kun mængde- forholdet af mineraler, som er et andet. Efter at vi saaledes har seet paa den ene af de differentiations- rækker, der begynder med gabbroerne, vil vi se lidt paa den anden. Medens yderledet 1 første række var peridotit, er det her de rene titanomagnetitmasser, med ca. 5 % Ti Os. Disse masser synes efter professor VoeTs meddelelser gjennem de petrografiske overgangs- 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 17 led titanomagnetitrig gabbro, titanomagnetitdiallagit med en liden feldspatrest og ren titanomagnetitdiallagit at være forbundne med Flakstadøens noget basiske labradorsten. De tre sidstnævnte typer har jeg seet i VoaTs præparatsamling, og det forekommer mig rimelig, at man her maatte kunne faa en serie, hvor den petrogra- fiske overgang kunde følges skridt for skridt. Uden at ville gaa nærmere ind paa disse ertsudsondringer, som professor VoGT maaske senere vil gjøre til gjenstand for et mere indgaaende studium, vil jeg blot gjøre opmerksom paa, at olivinen, der er den mest typiske bestanddel i den første serie, synes at mangle fuldstændig her, idet jernmagnesiasilikaterne her repræsenteres af diallag og i enkelte tilfælde af lidt hypersten. Der forekommer ogsaa en del sterk pleochroitisk, brunlig, maaske titansyrerig horn- blende. Som stadig ledsager af disse udsondringer bør endvidere mærkes den grønne spinel. Denne forekommer, som man af mit arbeide over Ekersunds-Soggendalsfeltet vil have seet, ogsaa 1 dette felts basiske udsondringer, men langtfra 1 den mængde som her. Dette hænger vel sammen med den omstændighed, at spinel indgaar som bestanddel af selve hovedbergarten paa Flakstadøen, medens den savnes i Ekersundsfeltets labradorstene. Vestvaagø. KarL PETTERSEN mener, at Vestvaagø som de fleste andre Lofotøer bestaar dels af gneis og dels af granit. Af eiendomme- ligheder noteres: ,Ved Stene og Stamsund træder bergarten frem som en særdeles smuk storkornig syenitartet afændring. Denne dannes af hornblende med en mørkegraa ortoklas i forbindelse med grønlighvid oligoklas.* I modsætning hertil angiver HELLAND, at paa Vestvaagø bestaar den sydlige del omkring fiskeværene her af gabbrobergarter, saaledes over Balstad, Ure og Stamsund, store strækninger langs Napstrømmen paa vestsiden bestaar ligeledes af denne bergart, medens grundfjeldets bergarter raader i den største del af Borgeherred.* VocT angiver ligedan, at man paa den syd- vestligste del af Vestvaagø (fra Balstad til Stamsund) møder oftest graagrønne eller brungrønne, feldspatrige bergarter, som nærmest bliver at indordne under banatitgruppen. De bergarter, jeg har undersøgt fra Vestvaagø, er tølgende: 1) Monzonit fra Stamsund viser sig under mikroskopet at have følgende mineralsammensætning: Tee Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Zirkon. Apatit med seksidet begrænsning. Titanomagnetit. Monoklin pyroxen med lys grønlig farve. Biotit med undulerende udslukning og bøiede spalterids. Plagioklas i forholdsvis ringe mængde og med næsten udvi- skede tvillinglameller. Tvillinglamelleringen kommer væsentligst frem ved, at enkelte af lamellerne er mere omvandlet end andre. Mikropertit, der er den overveiende bestanddel, er betydelig omvandlet, saa at flere individer er meget rige paa kaolin og mu- skovit. Pertitstrukturen er ganske fin. Mineralet har været udsat for saa pas sterkt tryk, at det er blevet opspaltet, og senere har der langs spaltelinierne afsat sig sulagtige forvitringsproduker. Efter en foretagen beregning maa bergarten holde omtrent 58 Oo Si Os. 2) Monzonit fra Hagskaret indeholder: ilnealin Magnetit. Biotit, sterk venna og noget bøiet. Hornblende af den almindelige typus. Gul efter a, grøn med et stik i det brune efter b og grøn med et svagt skjær i det blaa efter c. å Omkring ertsen er observeret et lyst ikke pleoch roitisk mineral, som ikke lod sig bestemme. Granat (et individ). Plagioklas sur. Mikroklin. Mikropertit. Mikroklinmikropertit. Ortoklas. Feldspatbestanddelene gjennemsætter hinanden paa ganske eiendommelig maade. I et større plagioklasindivid sees mindre partier af parallelt orienterede mikrokliner eller mikropertiter, og 1 større mikrokliner sees mindre partier af parallelt anordnede plagio- klaser. De smaa plagioklaser pleier da gjerne at være forsynet med endel støvformede forvitringsprodukter, medens mikrolinen har holdt sig bra. Omkring de større! feldspatindivider sees en hel del mindre feldspatkorn, dels plagioklas, dels mikroklin og ortoklas. I enkelte tilfælde ser man, hvorledes dette finkornigere materiale har trængt 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 19 sig ind langs sprækker i de store individer. Vi staar vel her for- modentlig overfor en protoklasstruktur; eller skulde det være en kataklasstruktur med nydannelser. (?) I et af mikroklinindividerne, der er gjennemsat af flere saadanne linier ses stykkerne at være indbyrdes lidt forskjøvne. Kvarts optræder i et par mindre individer. Forøvrigt er at merke en eicndommelig kransdannelse, hvori deltager titanomagnetit, titanit og biotit. Makroskopisk ser bergarten ud som en rødlig, grovkornig syenit. Det turde vel maaske være et spørgsmaal, om denne bergart skal opfattes som genetisk forbunden med labradorstenene, eller om den skulde staa 1 forbindelse med den gamle Lofotgranit. Si Os gehal- ten synes at være omtrent 58 %. Dette resultat er det samme, som jeg kom til, ved at beregne bergarten fra Stamsund. Østvaagø. Østvaagø, der er den største Lofotø, bestaar ifølge Kart PkTt- TERSEN hovedsaglig af granit, men for en ringe del ogsaa af kry- stallinske skifre. Graniten inddeler PreTTERSEN 1: a) typisk ud- præget granit, b) haard gneisgranit og c) en løskornig ofte sand- stenartet granit. Angaaende den typisk udprægede grauit angives, at den langs øens vestlige og nordvestlige side udelukkende bestaar af ortoklas som feldspatbestanddel, i granitpartierne langs Vestfjorden skal derimod oligoklas ofte ledsage ortoklasen, hvilket sidste udtrykt efter den nyere petrografiske nomenclatur vil sige, at vi har ortoklas- plagioklasgruppens bergarter. Hvad specielt graniten omkring Kabel- vaag angaar, saa paapegte PETTERSEN, at den i petrografisk hen- seende stod graniten fra Stene og Stamsund nær; men denne granit ved Stamsund er, som det vil fremgaa af min petrografiske beskri- velse af den, ingen granit, men en monzonit. Om gabbrobergarternes udbredelse paa Østvaagø angiver Her- LAND 1 ,Lofoten og Vesteraalen" pag. 61 følgende: ,Paa Østvaagø bestaar vistnok enkelte dele af landet som nær Svolvær, Kabelvaag og paa Henningsvær af gneisbergarter; men gabbroen er raadende i de høie fjelde, som Vaagekallen, og staar langs Raftsundet i de høie fjelde her og videre, saavidt iagttaget, paa! nordsiden af Øst- vaagøen og ligesaa paa store strækninger langs Gimsøstrømmen. Den er ogsaa udbredt paa Store og Litle Molla, men pan Skraaven er gneisgranit.* 20 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Hvad beskaffenheden af disse saakaldte ,gabbrobergarter* angaar, saa sees det af beskrivelserne, at der her indgaar en hel del for- skjellige led som gabbro, norit, hyperit, glimmerrig hyperit, monzo- nitisk labradorsten, monzonit, olivinmonzonit, banatit, oligoklasit, gra- nit og hornblendeperidotit Foruden hvad jeg! her har anført, op- træder der ogsaa efter velvillig meddelte oplysninger fra hr. berg- kandidat Danrr rødlig labradorsten paa Brettesnæs paa østsiden af Østvaagø og paa nordostspidsen af samme ø, paa det sidste sted med jernmalmudsondringer. Denne rødlige labradorsten synes efter dette at optræde som hovedbergart i de n. ø. dele af øen. Paa sydsiden synes det, at der findes et eller flere banatittelter og maaske sam- men med det gabbrofelter, eller kanske gabbroerne og noriterne, som for eks. norithyperiten fra foden af Vaagekallen kun skulde være basiske grensefacies? Et ganske eiendommeligt differentiations- produkt danner hornblendeperidotiten fra Ørsvaag ved sæteren ved foden af Rørlitind. Den optræder ifølge Helland , med en struktur 1 knoller saa store som poteter.” Jeg hidsætter nu de forskjellige af mig undersøgte gabbroberg- arter og grupperer dem da efter deres rent petrografiske slægtskabs- forhold. Sidst kommer hornblendeperidotiten. Endel prøver af Lofotgranit fra Østvaagø beskrives senere sammen med granitprø- ver fra andre lokaliteter. 1. Gabbrofraoddenved Festvaag. Haandstykket bestod væsentlig af en iabradorsten med overveiende lys rødlig labrador samt noget grønlig diallag. Denne labradorsten syntes at gaa over 1 den mørkere og firkornigere gabbro, der maaske skulde blive at opfatte som en slags koncen trationsprodukt i labrador- stenen. Upder mikroskopet saaes i gabbroen følgende mineraler: Zirkon. Patan Apatit i store rundagtige korn og i saa betydelig mængde, at P, O; gehalten kan gaa op til henimod 4 %. Denne gehalt er saa betydelig, at den overgaar P, 0; gehalten i Ekersund-Soggen- dalsfeltets noriter. Det er imidlertid værd at lægge merke til denne sterke concentration af fosforsyregehalten i netop samme slags erup- tiver (i Ekersundsfeltet noriter og 1 Lofotfeltet gabbroer). Apatiten optræder gjerne sammen med pyroxen og erts 1 lange snorformige udsondringer. 1898] | Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 21 Magnetit. Monoklin pyroxen (diallag.) Lys graagrøn, ingen pleo- chroisme. Plagioklas med dobbelt sæt af tvillinglameller. En del mdivi- der er lysere og maaske surere, og har en fin tvillinglamering, som ofte kun kommer frem i enkelte stillinger, hvorfor mineralet ved flygtigt øiekast let kunde tages for kvarts. Hvad strukturen angaar, saa er ikke denne nogen typisk gab- brostruktur, men minder nærmest om den struktur, vi finder hos grundfjeldets granuliter. Trykvirkninger tydelige. 2. Norithyperit fra foden af Vaagekallen viser sig under mikroskopet at bestaa af: Svovlkis. Magnetit. Apatit i temmelig betydelig mængde. Den optræder dels i tykke, sekssidede snit og dels som tynde stængler, der mangler kry- stalbegrænsning paa enderne. Flere steder observeres tydelig *quer gliederung.* | Rombisk pyroxen, der tilhører gruppens jernfattigere led, og indeholder talrige interpositioner i snorformig anordning. Minera- let er gjennemsat af sprækker, langs hvilke en serpentinisering har fundet sted. Biotit dels af primær og dels af secundær oprimdelse Den primære optræder dels i selvstændige individer og dels med straale- formig anordning om ertskornene. Den secundære optræder langs kanterne og dels indover langs spalteridsene og i opknuste partier af den rombiske pyroxen. Flere steder ser man saadanne sammen- hængende biotitrande. Plagioklasen er ikke labrador, men formodentlig nærmest an- desin. I denne sees talrige interpositioner, der ikke er de almindelige som f. eks. observeres i bergarterne fra St. Paulsøen, men som synes at være de samme, som dem, der indfinder sig, naar gab- broerne begynder at omvandles til skapolithornblendefels. De skulde da ved sterk forstørrelse vise sig at bestaa af magnetit som en liden indre kjerne og udenom denne grøn spinel, hvilket jeg i et par tilfælde kunde konstatere. Ved denne udsondring af spinel kan plagioklasens forholdsvis sure konsistens forklares. Mikropertit. Ft sted saaes mellem et plagioklas- og et py- roxenindivid et lidet kornformigt mikropertitindivid. Anordningen af 292 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 lamellerne var lodret paa lamelretningen i den ved siden af lig- gende plagioklas. Bergarten viser en tydelig hyperitstruktur med store listefor- formige plagioklaser, og pyroxen, biotit og erts som mellemmasse. Betegnelsen bør efter dette blive norithyperit. Hvorledes denne bergart forholder sig til den senere beskrevne banatit fra samme lokalitet, kan jeg ialfald foreløbig ikka have no- gen sikker formening om. Da der imidlertid netop i disse trakter gaar en grænse mellem gabbrobergarterne og grundfjeldet, sknlde man vel med en til sikkerhed grænsende sandsynlighed kunne gaa ud fra, at norithyperiten er banatitens grænsefacies. 3. Glimmerrig hyperit fra Vaarsetø nær Svolvær indeholder : Svovlkis. Magnetit baandformig sammenvokset med ilmenit. Apatit. Hornblende. Biotit, der er rødligbrun, og udgjør den væsentligste del af de mørke mineraler. Olivin. Som Olivin er opfattet et mineral, der i det indre er aldeles opfyldt af sorte jernertser og yderst ude er forsynet med en grønlig rand af hornblende. R.ombisk pyroxen. Monoklin pyroxen. Granat. | Plagioklas 1 store bjelker. Bergarten, der er adskillig omvandlet, viser sig makroskopisk som en finkornig — middelskornig, tung bergart, hvori feltspatlisterne let skiller sig ud. Hvorvidt dette er en af de paa Varsetø op- trædende gangbergarter, eller det er hovedbergarten melder etiket- ten intet om. 4. Monzonitisk labradorsten fra Laupstadeid. Under mikroskopet sees: Apatit i sekssidede snit, hvoraf flere er ualmindelig tykke og store og som smaa pølser stikker ind mellem pyroxenaggregaterne. Magnetit. Monoklin pyroxen, diopsidagtig. Rombisk pyroxen med forholdsvis liden pleochroisme, formo- dentlig en bronct. Den danner merkværdig nok en krans udenom 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobervarter. 28 feldspat. Endel af plagioklaserne er under > mnichols graalige og med undulerende udslukning, saa at de kunde tages for kvarts. Ved nærmere undersøgelse ser man dels delvis dels næsten fuld- stændig udviskede tvillinglameller. De her paaviste lameller pleier at være bøiede. Alt er trykfænomener. Mikropertiterne er dels ganske finkornige og dels lidt mere grovkornige. De gjennemsættes af en hel del lange pølseformige individer, der i enkelte tilfælde er plagioklas, da tvillinglameller er konstateret. Granat. Omkring de mørke mineraler sees ofte en rand, der bestaar af en hel del smaa korn, hvoraf en del er opfattet som granater. Da de er saa smaa er deres stilling vanskelig at fastslaa, men nogle steder findes der blandt dem enkelte større, tydeligere rødlige individer. Største delen af de smaa individer maa være titanit. Makroskopisk seet vilde bergarten blive at betegne som en graalig, pyroxenrig labradorsten, da feldspaten er saa absolut overveiende. En anden prøve fra samme lokalitet synes at have større gehalt af mørke mineraler, saa at den altsaa nærmede sig noriterne eller gabbroerne. Granat optræder i denne prøve som 2—4 m. m. brede koru sammen med pyroxenmineralerne. Forat studere bergartens chemiske sammensætning har jeg ladet foretage en analyse af et andet, lidet, friskt stykke fra samme loka- litet. De her anførte værdier er middeltallene af to parallelbestem- melser, som hr. chemiker Tr. MaTHIEsEN 1 Bergen har foretaget. Si Os Sel == OSS0 Al» OQ3 18,54 == 0,182 | . Fe» Os HO0== 0,031 9203 Fe O 1,80 == 0,025 | Mg 0 Me == 00) one Ca Q oe" 10068 Nag Q p9I0r == 00331 K> 0 SUG =P SLUT | ro Sum 99,94 I denne prøve syntes den ikke tvillingstribede feltspat at have overvægten, og resultatet af den chemiske undersøgelse viser os da og- saa, at bergarten i dette haandstykke maatte betegnes som en natron- syenit, idet alkaligehalten her er for høi til, at bergarten længere kan henregnes til ortoklas-plagioklasbergarierne. 24 Carl Fred. Kolderup. [Not - 5. Monzonit fra Troldfjord sammensættes af følgende mineraler: Svovlkis. Apatit. Titanomagnetit. | Monoklin pyroxen, lys grønlig og ikke pleochroitisk. Over- veiende blandt de mørke mineraler. Rombisk pyroxen, lys rødlig, sammenvoxet med den mono- kline, men ikke paa almindelig lamellær maade. I et større individ af monoklin pyroxen ligger gjerne en del mindre, men dog ganske betydelige korn af rombisk pyroxen, hvis kløvninger falder sammen med den monoklines. Hornblenden er dels brunlig (Ti O» holdig) dels grønlig og meget pleochroitisk (a = gul, b = mosgrøn og c = dyb grøn). Den sidste optræder paa en saadan maade i monoklin pyroxen, at den maa betragtes som fremkommen ved omvandling af denne. Biotit, sterkt pleochroitisk. Granat. Et sted et større isotropt, rødligt korn. Plagioklas, der synes at være sur. Farverne som kvartsens, hvorfor den, naar tvillinglameller ikke kan sees, let kan forvexles med kvarts. Mikropertit. grovkornig og i større individer, hvori findes ind- vokset parallelt orienterende plagioklaser, der formodentlig maa være omtrent oligoklas. Ortoklas. Makroskopisk er denne monzonit en middelskornig, graalig bergart, hvori sees graa feldspat, biotit, hornblende og pyroxen. Med handstykket hænger en bitte af en mørk, tæt gang, hvori feldspat sees som indsprængning, sandsynligvis en diabasporfyrit. 6. Monzonitfra Sløvra. I den sterkt omvandlede berg- art sees: Svovlkis. Apatit. Titanomagnetit. Biotit med eiendommelig brun farve og uden den shore pleo- chroisme, som karakteriserer de almindelige noritbiotiter. Man kunde tænke paa et astrofyllitlignende mineral, men det er vel heller et slags overgangsled mellem et saadant og po Klorit. 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 25 Monoklin pyroxen, grønlig. Enten en jernrig diopsid eller en alkalirig pyroxen. Hornblenden, grøn, optræder som smaa klatter uden skarp begrænsning inde i pyroxenen. Granat. Titanit. Plagioklas med smaa udslukningsvinkler og smukt bøiede tvil- linglameller. Opfyldt af forvitringsprodukter. Ortoklas. Som omvandlingsprodukt efter feldspat optræder et lyst isotropt - mineral. De grynede masser af titanit og glimmerskjæl er ikke primære dannelser, men skyldes resorptionsprocesser i magmaen. 7. Olivinmonzonit fra Aarsteinen i Vaagen inde- holder: Zirkon. Svovlkis. Magnetit. Olivin med interessante kransdannelser. Et sted findes saale- des to olivinkorn og udenom dem to forskjellige kranse. Den in- derste og tyndeste bestaar af et lyst gulagtigt og stængligt anordnet mineral, som jeg, da det slukker ud under den monokline pyroxens udslukningsvinkel, har taget for monoklin pyroxen. I den ydre krans .- er den stænglige struktur mindre fremtrædende, men observeres dog under > mnicholls. Mineralet, der er lyst rødt, men uden nogen videre pleochroisme, maa vistnok være en broncit. Ortosilikatet er gaaet over til metasilikat. Plagioklas, lys, med smaa udslukningsvinkler og i forholdsvis. ringe mængde. Mikropertit, overveiende blandt feldspaterne. Mikroklin lidet. Kvarts — quarz de corrosion. 8. Banatit fra foden af veien indeholder: Zirkon. Apatit inde i ertsen. Titanomagnetit. Rombisk pyroxen med liden pleochroisme. Monoklin pyroxen indvokset i foregaaende. Hornblende, saftig grøn. Vistnok for en del omvandlingsprodukt: efter den monokline pyroxen. Ofte ogsaa som rand om ertskornene. 26 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Feldspaten er væsentlig mikropertit, der er den rent overvei- ende bestanddel i bergarten. Endel af den er vistnok sekundær, men da gjerne grovkornigere. Plagioklas i faa individer med fin tvillinglamellering. | Kvarts 1 tildels temmelig store korn. Undulerende udslukning og granitkvartsens indeslutninger. Adskillige presfænomener er observerte. Makroskopisk er bergarten mørk graalig med tydelig erkjend- bar kvarts. Haandstykket adskillig forvitret. For at faa bestemt bergartens plads 1 systemet har jeg foretaget endel chemiske bereg- ninger, der har ført til det resultat, at SiO» gehalten beløber sig til 65 %. Bergarten skulde da blive at henføre til banatitgrup- pen (efter BrøGGERSK nomenklatur). | | 9. Banatit fra Lyngvær viser efter beregningerne en gehalt af ca. 65—66 % SiO; og skulde altsaa i chemisk henseende være nærbeslegtet med foregaaende. Makroskopisk er den en fin- kornig bergart, hvori sees baade rødlig og graalig feldspat. Ån- tydning til parallelstruktur. Adskiller sig lidt fra de andre netop omtalte bergarter, men er vel genetisk forbunden med dem. Under mikroskopet sees: Zirkon. Titanomagnetit. | Monoklin pyroxen med yderst svag pleochroisme. Biotit maaske sekundært omvandlingsprodukt efter den mono- . kline pyroxen, med hvilken den optræder sammen. Plagioklas (sur) 1 adskillig mængde. Mikropertit. I basiske snit viser lamellerne 23? udsluknings- vinkel mod kløvningerne; hovedmassen (ortoklas) slukker ud under en vinkel paa 5" og albiten under 186. ee) smake tid Kvarts omtrent 15 9%. 10. Oligoklasit fra Presten er en ganske eiendommelig type, der nærmest ser ud til at staa i forbindelse med ortoklas-plagio- klasbergarterne paa Østvaagø, men maaske ogsaa kan være et eiendommeligt differentiationsprodukt af Lofotgraniten. Under mi- kroskopet sees følgende mineraler: Zirkon. Titanomagnetit. I et tilfælde saaes først omkring et titano- 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 97 magnetitindivid en krans med titanitkorn og udenom denne en krans af meget smaa korn, der enten bestod af rutil eller anatas. Pitanit. Granat et par individer. Hornblende, der maa være en alkalihornblende. Muskovit. Plagioklas, hvoraf den rent overveiende del maa være oligoklas. Spredt inde i disse større individer forekommer endel smaa, rund- agtige korn af en tildels lysere feldspatsubstans. I enkelte tilfælde ser man i disse korn tydelig mikroklinens gitterstruktur, i andre plagio- klaslameller, men 1 de fleste sees hverken spor af lameller eller kløvninger. Nogle af disse sidste individer kunde maaske være kvarts. Caleit. Makroskopisk er bergarten en lys graalig feldspatsten. Som allerede før antydet er oligoklas bergartens rent over- veiende bestanddel og maa i alt udgjøre ca. 90 %. Som følge heraf har jeg betegnet bergarten som oligoklasit, et navn som tidligere af CaPELLINT er indført i litteraturen. Ifølge RoseNBuscHs Mikro- skopische Physiographie II pag. 9297 skal GCAaPELLINIS oligo- klasit nærmest kunne sammenlignes med tonalit og banatit. Selv har jeg ikke seet denne oligoklasit og kan derfor ikke udtale mig om dens stilling i det petrografiske system. Jeg vil imidlertid pre- cisere, at naar jeg her benytter navnet, saa bruger jeg det om en bergart, der næsten udelukkende bestaar af oligoklas, og som altsaa inden de sure plagioklas bergarters række modsvarer labra- dorstenenes inden de basiske. At en saadan bergart paa sine ste- der vil vise en overgang til dioriterne er rimeligt, og at den derfor kan vær> genetisk forbunden med tonaliter er meget sandsynligt, ja jeg har endog antydning til noget lignende i en kvartsrig prøve, Jeg saa fra samme lokalitet som oligoklasiten. Hvad endelig for- holdet til banatit angaar, saa maa jeg hertil først bemerke, at jeg benytter navnet banatit paa en anden maade end professor Ro- SENBUSCH. Enten man imidlertid bruger navnet efter von CortTaAs eller efter BrøGGErRSs momenklatur, er der petrografisk en stor for- skjel mellem banatiterne og oligoklasiterne, men jeg skulde dog formode, at banatitmagma i det her nævnte tilfælde er moder- magma for oligoklasitmagmaen eller i alfald staar i en vis for- bindelse til den. Bergartens chemiske sammensætning vil fremgaa af neden- staaende analyse, der er udført af her chemiker MaTHrzsken i Ber- 28 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 gen. De her angivne tal er fremkomne som middeltal af to be- stemmelser. p II. SiO» 64.98 64.81 ALO: 19.50 22.99 Fe2O; 251 (22.31 29.99 FeO 0.30 MgO 0.50 CaO 3.70 3.15 NazO 6.09 8.89 K>0 0. ev VG I. Oligoklasit fra Presten. II. Oligoklas fra Ytterby. Til sammenligning har jeg anført en analyse af oligoklas fra Ytterby, og afvigelserne er, naar man regner sammen Jernoxyderne og lerjord paa den ene side og alkaligehalterne paa den anden ikke store. Den forholdsvis høie K>0 gehalt i oligoklasit fra Pre- sten skriver sig fra tilstedeværelsen af mikroklin og ortoklas. 11. Pyroxenførende granitit fra Klepstad er makro- skopisk en graalig, finkornig, stribet granitisk bergart med ikke saa lidet kvarts. Sandsynligvis hører den med til gabbrobergarterne, men den mulighed er ikke udelukket, at den kan tilhøre Lofotgraniten. Af mineraler er observeret: Magnetit, titanit 1 smaa runde korn, monoklin pyroxen, der viser slegtskab med gabbrobergarternes, rom- bisk pyroxen (?), biotit, plagioklas, mikroklin i betydelig mængde og fuld af støv som plagioklasen, ortoklas, kvarts (meget). Struk- turen er en aplitstruktur, der ligner den, som findes 1 fiere af de her beskrevne bergarter. 12. Hornblendeperidotit fra Ørsvaag sæter er en mørk tung bergart, hvori sees en hel del hornblende og lidt biotit. Hornblenden har en glinsende, tydelig udpræget ømme der minder adskillig om diallag. Under mikroskopet sees: | Hornblende, der paa grund af sin afblegede farve og sine interpositioner sterkt minder om diallag. Der er imidlertid tydelige hornblende tversnit. Foruden grøn hornblende findes der ogsaa en brunlig, der maaske indeholder endel TiO:. Qlivin 1 betydelig mængde, ofte liggende midt inde i horn- blendeindividerne. Der er forholdsvis lidet serpentin, men der findes flere steder de mørke strenge af jernrige omvandlings- produkter. 1898] Lofotens og Vesteraalens sabbrobergarter. 29 Rombisk pyroxen, hvoraf der er mange smaa individer. Enkelte ligger inde i olivinen, andre ude langs olivingrænsen. Formodentlig hører pyroxenen til broncitgruppen. Biotiten, der findes inde i hornblenden, er af en ganske eiendommelig typus, der særlig ved liden pleochroisme adskilles fra noritbiotiterne. Bergarter optræder som før nævnt i knoller. ed Diabasporiyrit (vistnok sang) fra Troldfjord viser under mikroskopet store støvfyldte indsprængninger og lister af plagioklas liggende midt inde i en finkornigere grundmasse, hvori sees magnetit, meget biotit, noget olivin og rombisk pyroxen, feld- spat, epidot og zoisit i tynde stengler. I de store listeformige plagioklaser, hvoraf flere viste bra kry- stalbegrænsning, konstateredes i nogle tilfælde tvillinglameller, der, da udslukningen beløb sig til omtrent 159, paa det nærmeste maatte have en labradorsammensætning. Karlsbadertvillinger i flere til- fælde. I endel af gsrundmassens feldspater saaes tvillinglameller, i de fleste ikke. Den stedfundne omvandling, særlig saussuritiserin- gen gjør det vanskeligt at faa bestemme feldspaternes art. Brun biotit er tilstede 1 rigelig mængde. Olivinen og den rombiske pyroxen er delvis opknust og oli- vinen omvandlet. Ude 1 en af kanterne ligger nogle uregelmæssig begrænsede, store mikropertitindivider. Epidoten optræder væsentlig i korn, zoisiten i tynde stengler. - Hindøen. Qgsaa paa Hindøen optræder gabbrobergarterne. HELLAND siger i Lofoten og Vesteraalen pag. 61: ,Paa den side af Raftsundet, som ligger paa Hinnøen og paa Aarsteinøen, er fremdeles gabbro- bergarter raadende, og de strækker sig nordover til Kvitnes og vi- dere, men længer nord ved Sortlandssund optræder grundfjeldets bergarter. * De bergartprøver, jeg har havt anledning til at undersøge fra disse kanter, har vist sig at være monzoniter. 1. Monzonit fra nordsiden afIngolsfjord viser under mikroskopet: 10 30 Carl Fred. Kolderup. , JINO Apatit. Erts. Biotit. Monoklin pyroxen |V Rombisk —-— Hornblende (grøn) sammen med biotiten om ertsen. Mikropertiten er fintraadig og ialmindelighed opdelt 1 for- skjellige partier, der har forskjellige interferentstarver og meget for- skjellige udslukningsvinkler. Her synes ogsaa en virkelig opspalt- ning af feldspaten at have fundet sted, medens den i andre berg- arter optrædende nydannelse af slangeformig udviklet feldspat mangler. Forøvrigt ligner den adskillig mikropertiten fra Hennes. Kvarts ganske lidet. | Makroskopisk ser bergarten ud som en middelskornig gabbro. 2. Monzonit fra Hennes viser under mikroskopet: Apatit i stor mængde. notes Hornblende, grøn. Biotit, der delvis er rosetformig anordnet. I enkelte tilfælde en ganske tynd rand omkring ertsen. Straagul — rødbrun. Nogle individer tydelig bøiet. Rombisk pyroxen er det overveiende MgFe-silikat. Ad- skillig omvandlet — serpentiniseret og med mange ertskorn. | Monoklin pyroxen. Mikropertiten, der er ganske fintraadig, udgjør berg- artens hovedmasse. Den viser sterke trykvirkninger, hvorved de enkelte individer er bleven opstykket i en hel del felter, der har forskjellig udslukning. Hvorvidt den fintraadige pertitstruktur altid er primær eller ikke, kan ikke siges med sikkerhed. Delvis inde i mikropertiten og delvis 1 selvstændige individer har vi en slags skriftgranitisk sammenvoksning af to feldspater, hvoraf den ene danner en slags blaagraa grundmasse for den anden lysere og slangeformig udviklede. I enkelte tilfælde er individerne ganske rundagtige med rosetformig anordning af de lyse feldspatindivider. Efter mineralernes optiske forhold at dømme synes grundmassen at være ortoklas og de slangeformige individer enten albit eller kanske snarere et surt led paa grænsen mellem albit og oligoklas. Disse eiendommelige saminenvoksninger maa vel være dannet under plastisk tilstand paa grund af tryk. Begrænsningen af de her nævnte selvstændige indi- vider mod mikropertiten ,er en zikzakformig indgribende. Man ser » adskillig omvandlet, serpentiniseret. 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. på] i flere tilfælde, hvorledes rummet mellem to større mikropertiter er opfyldt af en hel del mindre individer af saadan uregelmæssig sam- menvokset feldspat, der omgiver mikropertiten som en ring. | Kvarts i ganske ringe mængder. Makroskopisk er den en graalig, grovkornig bergart, hvori en graa feldspat er hovedmineralet. Hadselø eller Ulfø. Om denne ø siger Kart PETTERSEN: .,Ved at se hen til øens ydre konturforholde — de jevne og lidet indskaarne kystlinjer og den temmelig ensformige fjeldkarakter — synes der allerede paa forhaand at være nogen grund til at forudsætte, at den her frem- trædende bergart 1 det hele maa være af en mere ensartet struk- tur.* HernanD siger om Hadselø: ,Hadselø bestaar saavidt iagt- taget af en gabbro, der paa sine steder som ved Stokmarknes og Melbu er udviklet grovkornet til en vakker bergart. Men ogsaa finkornede varieteter forekommer og stribede bergarter, der maa- ske bør gives andet navn end gabbro." Jeg har kun havt anledning til at undersøge en bergartprøve fra denne ø. Den skriver. sig fra Stokmarknes og viser sig at være en monzonit. Makroskopisk ser den ud som en grovkornig syenit. Hovedbestanddelene er kjødrøde — graalige feldspater uden tvillinglameller og mellem dem hornblende og pyroxenmineraler. Under mikroskopet sees: : Zirkon. | Apatit. Svovlkis. Magnetit. Hornblende, grøn. Biotit optræder dels i negformige bundter som f. eks. horn- blenden 1 tyskernes garbenschiefer dels ogsaa rosetformig om erts- kornene. Herved minder den meget om biotiterne i de regional- metamorfoserede labradorstene i det bergenske, medens Ekersunds- feltets ikke pressede biotiter forholder sig paa anden vis — de danner gjerne enhedlige individer om ertserne. Å Monoklin pyroxen er sterkt omvandlet. I enkelte tilfælde ser man udenom pyroxenindividerne en tynd, grøn rand af hornblende, i andre tilfælde sees hornblende at have indtaget næsten den hele pyroxenmasse. OQgsaa biotiten optræder saaledes, at den delvis kan betragtes som omvandlingsprodukt efter- den monokline pyroxen. DI LO Carl Fred. Kolderup. [NOM Plagioklas i forholdsvis ringe mængde. I almindelighed er de smale tvillinglameller fuidstændig opfyldt af dekompositionsproduk- ter, formodentlig er feldspaten da basisk. Andre steder følger for- delingen af dekompositionsprodukterne ikke tvillinglamelleringen; men disse ligger i midten af individet. Vi staar vel da overfor en zonarstruktur. | | Mikropertit er den absolut overveiende bestanddel i bergarten. Den er i almindelighed meget finkornig. Som oftest viser hvert individ en opdeling i flekformede felter, som gjerne adskilles ved sin mere eller mindre fine pertitstruktur. I et tilfælde saaes den centrale del kun at have normal, ensartet pertitstruktur, medens en bred randzone havde det netop omtalte flekkede udseende. Dette maa vel være et trykfænomen. Kvarts som sidste ,zwischenklemmungsmasse*. Langø. $ Ifølge Kart PETTERSEN skal den gneisgranitiske afdeling ogsaa opbygge størstedelen af Langø. Interessant er det, at PrTTERSEN angiver at have fundet gabbro paa Sunderø ved Langøens vestlige side. HrercnanD angiver: , Det faste fjeld i Bø herred bestaar, saa- vidt iagttaget, af gabbro og gabbrobergarter. Saaledes er gabbro iangttaget ved Stene, Vinje. Litleø med Gaukverø; paa Hovden og Frugga bestaar bergarten ligeledes af gabbro. Ved Hovden optræ- der tildels meget grovkornede og stribede varieteter, norit, bestaa- ende af plagioklas, hypersten, magnesiaglimmer samt en erts. Ste- nen fra Frugga, der benyttes til bygningen af moloen ved Hovden, er en glimmergabbro. Det er vakre og ret eiendommelige stene; snart stribede, snart grovkornede, undertiden næsten pegmatiske. Bergarterne 1 Øksnæs herred, som vender ud imod det aabne hav, ifra Langenæs over Skogsø mod s.v. til Sunderø, bestaar, saavidt ingttaget, af gabbrobergarter af meget forskjellig habitus. Om disse bergarter skriver professor VoeT: , Fra gabbrofeltet paa udsiden af Langøen medbragte jeg fra Hovden handelssted en grovkornig, spinel, glimmer og hyperstensførende olivingabbro; og som herskende bergart rundt omkring jernmalmudsondringerne ved Selvaag i Malnæsfjorden møder vi forskjellige (eugranitisk kor- nige, ikke hyperitiske) olivingabbroer og olivinnoriter jevnlig meget olivinrige, men med vekslende forhold mellem den rombiske og mono- symmetriske pyroxen. Inde i olivingabbroerne og olivinnoriterne ved Selvaag møder vi store masseformige udsondringer af en spinel- og 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 33 olivinførende titanomagnetitdiallagit, og desuden schlierer paa den ene side af olivinfri gabbro og paa den anden af forskjellige peri- dotiter.* Jeg hidsætter her mine undersøgelser af endel af de bergarter, jeg har havt anledning til at studere. 1. Norit fra Hovden er en nærmest grovkornig bergart med forholdsvis meget blaaliggraa og fin tvillinglamelleret labrador samt broneit, biotit og smaa ertskorn. Den specifike vægt er 3.13. Under mikroskopet sees: Magnetit. Biotit, straagul — mørk rødbrun med sterk rødlig farvetone. Anordnet langs randen af de store korn af rombisk pyroxen. Rombisk pyroxen, der efter pleochroismen at dømme nær- mest maa være en broncit. De brunviolette, tavleformige indspræng- ninger er tydelig bueformig anordnet, medens derimod kløvnin- gerne kun er lidet bøiede. Plagioklasen er ifølee udslukningsvinklernes størrelse væsent- lig labrador. Her spores en hel del meget interessante trykfæno- mener. I enkelte tilfælde sees der i dele af de store individer en tvillinglameliering efter periklinloven. Ved ydergrænsen af indi- videt er disse lameller ganske skarpt begrænsede, indover mod mid- ten bliver de snart mindre skarpe. Man ser ligesom nogle lysere og bredere bundter, og 1 disses fortsættelse gaar en meget ujevnt begrænset bord tvertover lamellerne efter albitloven. Sammenhæn- gen mellem mmdividets enkelte dele er altsaa ikke brudt, ja tvilling- lamellerne er ikke udviskede, men har forandret sin form lidt. Længst borte ser man først virkeligt brud. Et andet sted i samme individ er sammenhængen virkelig op- hørt, og man ser, at den ganske fine spalte er fyldt med omvand- lingsprodukter. Her er lamellernes form ogsaa forandret, idet de er tykke ved spalterne i det indre, men fingerformig tilspidset udover mod individets ydergrænse. I andre individer er de forholdsvis tynde lameller efter albit- loven meget smukt bøiede, og 1 retning lodret paa dem er der dan- net et sæt bredere, ligedan bøiede og fingerformig tilspidsede la- meller. En brudlinie i samme individ er foruden ved dekomposi- tionsprodukter ogsaa betegnet ved uregelmæssige klatter af lysere feldspatsubstans, et talende bevis for lignende flekformige substansers afhængighed af tryk. 34 Carl Fred. Kolderup. iNo. 7 I atter andre individer findes tvillinglamelleringen kun igjen ude i kanterne, medens den er udvisket i det indre, hvor der op- træder en hel del uregelmæssige, parallele og langstrakte, mørke flekker, saa det heie minder om vanddrukken is, hvor flagene af stormen er presset mod hinanden og delvis skjøvet over hinanden. Man ser formelig i de delvis takkede flag merker efter stuvningen. I nogle af disse individer er tvillinglamellerne næsten fuldstændig udslukkede, i andre ser man, hvorledes plagioklasen ved tverdeling omtrent lodret paa tvillingretningen er opstykket 1 felter, hvor tvil- linglameHlerne kommer skarpere og mindre skarpt frem. Flere pla- gioklaser har tydelig undulerende udslukning. Bergarten er som før nævnt grovkornig, men mellem de større pyroxener og plagioklaser optræder der ogsaa mindre individer af samme mineraler. 2. Olivinnorit med monoklin pyroxen fra Hovden viser følgende sammensætning: Spinel, mørk grøn, 1 tildels store individer. Magnetkis. Magnetit. Olivin 1 temmelig store korn og 1 rigelig mængde. Biotit, rødbrun — lysgul, dels i større selvstændige individer og dels som krans om ertsen. Rombisk pyroxen ligger gjerne omkring olivinen med flere større eller mindre individer. Dette maa være et oprindeligt kry- stallisationsfænomen, da grænserne 1 almindelighed er haarskarpe. Jeg præciserer dette, fordi enkelte stadig fremholder, at disse to mineraler skulde have saa vanskeligt for at optræde sammen. Efter min opfatning kan der intet være til hinder for, at ortosilikatet omgiver sig med en rand af metasilikat, noget som det ogsaa saa ofte gjør 1 de her omhandlede bergarter. Et sted saaes et pølse- formigt olivinindivid at ligge udenom pyroxerne igjen, altsaa en slags dobbelt kransdannelse. Monoklin pyroxen optræder i nogle faa større individer. Plagioklas, efter udslukningsvinklerne væsentlig labrador, med bøiede og tilspidsede lameller. Olivin og begge pyroxener indtager omtrent halvparten af den hele bergart og optræder i saa store individer eller saa betydelige aggregater, at plagioklaserne kun bliver mindre korn ved siden af dem. Kun et par plagioklaser kan med hensyn til dimensioner 1895] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 3 løe maale sig med disse mineraler. Strukturen bliver som følge heraf ingen typisk gabbrostruktur. 38. Olivingabbro med rombisk pyroxen fra Hovden viser en fuldstændig tilsvarende mineralogisk sammensætning. Kun er mængde- forholdet mellem de optrædende mineraler et andet, idet mængden af lyse mineraler er større, og den monokline pyroxen endvidere overveier over den rombiske, der her er hypersten eller jernrig broncit og optræder sammen med olivinen. Olivinen er adskillig omvandlet, særlig i de ydre dele. Plagioklasen har ligesom i foregaaende type været udsat for tryk. I enkelte tilfælde har den faaet det eiendom- melige, bølgebliklignende udseende, der er karakteristisk for den grovlamellerede plagioklas, hvis tvillingstribning holder paa at ud- viskes. Andre har faaet nydannede uregelmæssige lameller, der delvis er bøiede. 4. Forellesten fra Selvaag grube pr. Hovden indeholder: apatit, spinel 1 flere større individer, olivin, diallag, rombisk pyr- oxen, brun hornblende, biotit og plagioklas. Hvad der særlig bør lægges merke til, er, at man her har olivin som forherskende Mg Fe silikat, hvorfor jeg har ment at burde skille bergarten ud fra de netop beskrevne ved navnet forellesten. Olivinen har en lys grøn, radialstraalig rand, der nogle steder kan være dobbelt. Den indre del har da gjerne en 'y8 mosgrøn farve, og den ydre er næsten farveløs. Plagioklasen er omtrent labrador og viser de samme trykfæno- mener som tidligere beskrevet for disse bergarter: bøiede, tilspid- sede, nydannede og delvis udviskede tvillinglameller samt undule- rende udslukning. Strukturen er ikke'nogen hyperitstruktur, hvad der formodent- lig kan have sin grund i den omstændighed, at olivinen, der jo krystalliserer tidlig ud, optræder i betydelig mængde. Bergarten er gjennemsat af store spalter, der er opfyldt af forskjellige slags dekompositionsprodukter. Som forellesten blev ogsaa en anden af de herfra undersøgte stene at betegne. 5. Glimmerrig gabbro fra Frugga indeholder følgende mineraler : Svovlkns. Apatit. Magnetit. 36 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Monoklin pyroxen med udslukningsvinkler paa omtrent 409 og smukke tvillinglameller. Biotit i en saadan mængde, at man kunde fristes til at betegne bergarten som glimmergabbro. Plagioklasen synes at tilhøre forskjellige af gruppens led, gjennemgaaende synes den dog at være labrador — andesin. Lamel- lerne er dels meget tykke og lidet skarpt begrænsede, saa at feld- spatsnittet ser ud som et bølgeblik, dels smalere og ganske skarpt begrænsede. Paa sine steder findes klatter af en surere feldspat indvokset i den mere basiske. Strukturen er ikke nogen typisk gabbrostruktur, hvad der for- modentlig for en del har sin grund i, at feldspaten ikke er saa basisk. Bergarten hører vistnok til den type af bergarter, som RoOsENBUSCH har betegnet som augitglimmerdioriter. De nu beskrevne bergarter synes at være hovedbergarter paa Langøen. Inde i disse optræder der saa endel ertsforekomster, der i lighed med de ekersundske er at opfatte som magmatiske koncentrationsprodukter, og som viser sig ledsaget af endel udson- dringer af jernmagnesiasilikater. Om de vigtigste af disse jern- malmforekomster skriver HerLnanD: , Ved Selvaag i Malnesfjorden i Bø er der en stor forekomst af jernmalm i gabbro. Denne jern- malm er desværre fattig, 28 % op til 45 % jern, men der er store mængder med en gehalt paa 38 — 40 %. TI denne egn er der fiere mindre forekomster med noget rigere jernmalm, 55 — 65 % jern. Ved Hjelsand paa Skogsø i Øksnæs er en noget større forekomst af jernmalm i en hornblenderig varietet af sgabbroen. Malmen naar en mægtighed af op til 4 meter og her antages ialt at være 600 m* malm. Denne er imidlertid i ikke ringe grad op- blandet med magnetkis, saa malmen er svovlholdig.* E Angaaende de basiske udskilninger gjør professor Voer 1 ,,Norsk marmor* opmerksom paa, at der baade ved Andopen (Flakstadøen) og ved Selvaag har forløbet side om side to forskjellige slags magmatiske koncentrationsprocesser, hvor enderesultatet i det ene. tilfælde blev næsten rent titanjernoxyd og i det andet næsten rent magnesiasilikat. At der ogsaa ved Hjelsand maa have foregaaet en magmatisk koncentrationsproces viser den nedenfor beskrevne hornblendeførende hyperstenit. Jeg hidsætter her resultatet af mine undersøgelser over en del af koncentrationsprodukterne: 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 37 6." Gabbro med rombisk pyroxen fra en slire ved Storgangen i Selvaag staar paa overgangen mellem de egentlige gabbroer og pyroxeniterne. Af sammensættende mineraler nævnes: Svovlkis, spinel, magnetit, biotit, diallag, rombisk pyroxen og plagioklas. De mørke mineraler, der forekommer i store individer, optræder i saadan mængde, at der bliver forholdsvis liden plads for plagio- klasen, der gjerne optræder i smaa uregelmessig begrænsede indi- vider. Trykvirkninger spores, men er ikke saa betydelige som i de ovenfor beskrevne typer. 7. Hornblendeførende hyperstenit fra Hjelsand paa Skogsø er makroskopisk en mørk grønlig, middelskornig og tung bergart, hvori man ser endel mørk biotit, som ikke er kommet med 1 preparatet, og desuden let adskiller hypersten fra de øvrige py- roxener og hornblende. "Under mikroskopet sees: Magnetit ganske lidet. Monoklin pyroxen lidt. Hypersten med sterk pleochroisme som ellers. Hornblenden er grøn og af samme type som den almindelige hos de i denne afhandling beskrevne gabbrobergarter. Den optræ- der i saa betydelig mængde, at den udgjør henimod halvparten af den hele bergart. Grænsen mod hypersten er 1 flere tilfælde ikke skarp, men formidlet ved en lysgrøn overgangszone. Det tør dog neppe sluttes, at hornblende skulde være fremkommen ved nogen slags omvandling af hyperstenen. Hornblenden forekommer ofte inde i hyperstenen og er formodentlig ældre end denne. Som typer paa de egentlige ertsforekomster vil jeg tage: 8. Titanomagnetitdiallagit fra Strosse 10 Selvaag, der viser følgende miheralsammensætning: Svovlkis, der udmerker sig ved en ganske eiendommelig cen- trisk struktur (se Taf. I., fig. 1). Udenom svovlkisen ligger en tynd, flere gange afbrudt rand af grøn GE, udenom hvilken der igjen kommer titanomagnetit. Spinel. Titanomagnetit. Hornblende, brun basaltisk og titansyreholdig. Biotit titansyreholdig og sterk pleochroitisk. Diallag, der er det overveiende blandt Mg Fe silikaterne, synes at være meget jernfattig. Rombisk pyroxen i nogle faa individer parallelt sammen- vokset med foregaaende. 38 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Plagioklas, hvoraf yderst lidet. De andre prøver viser i det store og hele taget en fuldstændig overensstemmelse med denne. I en forekommer der forholdsvis meget apatit og lidt olivin, i en anden er plagioklasgehalten for- svunden. Efter hvad jeg har seet, nærer jeg ikke tvil om andet, end at man her maatte kunne opsætte en fuldstændig petrografisk rækkefølge fra sabbroerne og til de rene titanomagnetiter. Jeg har ved beskrivelsen af de her nævnte typer antydet ud- viklingen i den ene af de af professor VoeT omtalte koncentra- tionsprocesser, og vil saa kun antyde gangen i den anden, hvis enderesultat skulde være udskilningen af næsten rent magnesiasi- likat. OQvergangen til disse typer forberedes ved øgning af olivin- gehalt i hovedbergarten, hvorved man har faaet forellestene. Det næste trin bliver da plagioklasførende peridotiter og det derpaa føl- gende rene peridotiter. Forholdene kommer vistnok i det store og hele at arte sig som ved Andopen paa Flakstadø. Andø. Qgsaa paa Andøen skulde det faste fjeld væsentlig bestaa af gammel granit og grundfjelsbergarter. Kun paa et sted har Prr- TERSEN paavist gabbro; men hvorvidt denne hører sammen med de her beskrevne bergarter vides ikke. Forekomsten omtales af Prrt- TERSEN i Lofoten og Vesteraalen pag. 418 saaledes: , Typisk gab- bro er hidtil alene paavist paa en enkelt lokalitet inden Andø, nemlig ved det ovennævnte Storvands nordre afslutning ud imod Blek. Vandet lukkes her af en af gabbro bygget lav dæmning, der saaledes skyder sig transversalt over dalindskjæringen.* Denne gabbros stilling er usikker, idet" det maaske kun er en af de til grundfjeldet hørende smaa kupper. Saa meget sikrere er det imidlertid, at der andre steder paa Andøen virkelig optræder bergarter, som synes nær beslegtede med de paa de sydligere øer forekommende gabbrobergarter. Den mand, der har fortjenesten af i marken at have paavist de hid- henhørende bergarter er direktør J. P. Frins. Under en sam- tale med direktøren i vinter meddelte han mig, at han under sine reiser paa Andøen havde fundet gabbrobergarter ved Risøhavn og Brevig. Ved sidste lokalitet var det desværre ikke aldeles sikkert, at bergartprøven var taget fra fast fjeld, men sandsynligheden talte derfor. Da jeg netop dengang havde taget fat paa Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter tilbød direktøren mig straks sine prø- 1898] Lototens og Vesteraalens gabbrobergarter. 29 ver, om hvilke han forøvrigt ønskede min udtalelse. Resultatet af undersøgelserne har været: 1. Norit med hyperitstruktur fra Risøhavn viser sig under mikroskopet at indeholde: Svovlkis. Titanomagnetit. Biotit, kastanjebrun —: lys straagul. | Rombisk pyroxen med tydelig rødlig farve, men forøvrigt saa forvitret, at pleochroismen ikke kunde iagttages. Yderst ude viste den sig omgiven af en grønlig rand. Feldspaterne, der er basiske plagioklaser med omtrent labra- dorsammensætning, viser de samme smaa støvformede interpositio- ner, som findes 1 flere af Lofotens og Vesteraalens gabbrobergar- ter, og som minder saa meget om den omvandling, som foregaar i gabbroerne ved deres omvandling til skapolithornblendefels. Trykvirkningerne er ikke store, men spores dog ved brudlinier i plagioklaserne og delvis udviskning af deres tvillinglameller. Strukturen er en utydelig hyperitstruktur. 2. Gabbronorit med hyperitstruktur fra Brevig skulde antagelig være fra fast fjeld og optræder lige ved jurasystemets afleiringer. Under mikroskopet viser bergarten sig at indeholde: Magnetit. Biotit, straagul — rødlig brun. Gjerne omgiven af en liden, grønlig kloritrand. Krans om ertsen. Hornblende, ganske lidet. Rombisk pyroxen, der er rødlig, men saa sterkt forvitret, at pleochroismen er ganske ubetydelig. Diallag i omtrent lige store mængder som foregaaende. Plagioklasen maa efter udslukningen at dømme dels være labrador og dels bytownit. I god overensstemmelse hermed er feld- spaten tidlig udkrystalliseret, og bergarten faar en vel udviklet hyperitstruktur. Parallelt anordnede, naaleformige interpositioner er indleiret langs forskjellige retninger. Trykvirkninger er let paaviselige, glimmerens kløvninger er bøiede, og i feldspaterne har nydannelse af tilspidsede tvillinglameller fundet sted; men trykket kan dog ikke have været meget betyde- ligt. Det har ikke været bjergkjædetryk. 40 Carl Fied. Kolderup. [No. 7 Oversigt. For den der efter studiet af Ekersunds-Soggendalsfeltets erup- tiver tager fat paa, hvad vi med professor HeLLAND kortest kan betegne som Lofotens og Vesteraalens gsabbrobergarter, vil det være paafaldende, hvor stor overensstemmelse, der hersker mellem berg- arterne fra disse to temmelig fjerntliggende felter. En overens- stemmelse, som professor VoeT i Norsk marmor* har henledet op- merksomheden paa, og som jeg nu paa basis af mine netop fore- tagne undersøgelser nærmere skal præcisere. Ser vi først paa de 1 felterne optrædende mineraler, vil vi se, at vi 1 begge felter finder de samme igjen. Den eneste forskjel er, at to af de underordnede og accessoriske bestanddele i Eker- sunds-Soggendalsfeltet her optræder som væsentlige, nemlig olivin i peridotiterne og forellestenene og spinel i titanomagnetitspinelliterne. De underordnede og accessoriske mineraler er ogsaa de samme 1 begge felter. I Lofotfeltet gjælder den samme regel som 1 Eker- sundsfeltet for zirkons og apatits optræden. Zirkon optræder saa- vidt vides kun i monzoniter og surere bergarter; apatit optræder saaveli sure som basiske typer, helst dog i de sidste, men i størst masse i typer af gabbro og noritrækken, hvor fosforsyregehalten et sted vistnok gaar op til ca. 4 9. Qgsaa de sekundære mineraler er i det store og hele de samme. Begge felter har kun i forholdsvis ringe grad været udsat for regionalmetamorfose, og mineraler som granat, epidot og zoizit er kun tilstede i ubetydelige mængder. Hvad selve mineralernes sammensætning angaar, saa synes ogsaa den gjennemgaaende at dømme efter det ydre udseende at være den samme 1- begge felter. Vi har saaledes den samme grønne eiendommelige hornblende, den samme rødbrune, sterkt pleo- chroitiske biotit og den samme mikropertit o. s. v. En undtagelse danner de oxydiske ertser, idet de gjennemgaaende synes at være titanrigere 1 Ekersundsfeltet, hvor de bliver at betegne som ilmenit, medeæs de 1 Lofotfeltet øsjennemgaaende synes at være titano- magnetit. De heromtalte mineraler forbinder sig til bergarter, der naar undtages peridotiternes række er fuldstændig analoge til Ekersunds- feltets. Vi har 1 begge tilfælde af massiver, 1) labradorstene, dels rene og dels med overgang til gabbroer og noriter, 2) gabbroer, 3) noriter, 4) dioriter, 5) monzoniter (olivinførende og olivinfri), 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. Al 6) banatiter 7) adamelliter 8) graniter, og af gangbergarter og koncen- trationsprodukter, 9) diabaser og diabasporfyriter, 10) hypersteniter, 11) ilmenitnoriter og 12) ilmenititer. I Lofotfeltet har vi imidlertid en række af olivinrige led, som savnes i Ekersundsfeltet, olivingab- broer, olivinnoriter, forellestene og forskjellige peridotiter. Disse led optræder, som det synes, dels som grænsefacies, dels som gang- og slireformige koncentrationsprodukter og maaske ogsaa som selv- stændige mindre felter. Det maa imidlertid ikke ansees som usand- synligt, at man et eller andet sted i Fkersundsfeltets fjeldtrakter skulde finde et eller flere af disse led. Olivinrige gangtyper har vi i trakterne ved Fkersund i form af olivindiabaser. De ikke saa faa gangbergarter, som jeg har fundet og beskrevet fra Fker- sundsfeltet, har jeg ikke fundet igjen i Lofotfeltet, hvad der paa grund af det mangelfulde materiale er meget rimeligt. Mau hører imidlertid ogsaa fra reiser 1 Lofotfeltet beretninger om gange af finkornig norit, pegmatitisk norit, diabas, olivinhyperit og erts, der viser, åt forholdene ogsaa paa dette omraade maa være analoge. Hvad sammensætningen af felternes hovedbergarter angaar, saa synes det, efter hvad der foreligger, som labradorstenene i Lofoten og Vesteraalen er noget mere basiske, men paa den anden side skal det efter meddelelser fra bergkandidat Dann heller ikke mangle paa rødlige, næsten rene labradoriter. Magnesiagehalten maa for- modentlig gjennemgaaende være høiere i Lofoten, da der her op- træder adskillig spinel. Efter vor foreløbige kjendskab til forholdene synes labrador- stenene ikke at indtage den dominerende stilling i Lofoten og Ve- steraalen som i det sydvestlige Norge. Regionalmetamorfosen maa kun i uvæsentlig grad have spillet ind; men andre mindre trykvirkninger er ofte tilstede, ja vistnok hyppigere end i Ekersundsfeltet. Jeg henviser, hvad trykfenomæ- nerne angaar, særlig til bergarterne fra Hindøen og fra Hovden. Om aldersfølgen ved vi lidet, kun at labradorstenene gjennem- sættes af gange af finkornig og pegmatitisk norit, olivinhyperit og diabasporfyrit. Sydvestligst i Lofoten optræder et felt af banatiter imellem labradorsten og er da formodentlig yngre end denne. Alt dette taler til gunst for, at udviklingen skulde have gaaet 1 nogen- lunde samme retning her som sydpaa, men hvad vi endnu ved, er som sagt ganske lidet. Hvad nu eruptionstiden angaar, saa har vi forholdsvis faa di- rekte momenter til belysning af denne. Saavidt vides støder de 492 Carl Fred. Kolderup. [No 17 heromtalte gabbrobergarter væsentlig op til Lofotgraniten og maa vistnok være yngre end denne. I det sidste har hr. bergkandidat THrseEN fundet en grænse mod marmor, der er bleven kontaktme- tamorfoseret. * Denne marmor tilhører formodentlig den sandsynlig- vis siluriske Tromsø marmor-skifergruppe. Uagtet der naturligvis ikke kan være noget til hinder for det modsatte, forekommer det mig, at bergarter, der er saa nærbeslestede som labradorstenene ved Ekersund og Soggendal, ved Bergen, i Sogn og i Lofoten og Vesteraalen skulde staa 1 en nær genetisk forbindelse med hinanden og være paa det nærmeste samtidige. For Bergensfeltet har jeg ved mine undersøgelser 1 de sidste aar bragt frem adskillige mo- menter, som synes at tale for, at de herværende labradorstene er brudt frem under regionalmetamorfosen og dannelsen af den gamle skandinaviske fjeldkjæde, og for Ekersunds-Soggendalsfeltet synes en saadan antagelse ikke urimelig. Nu kan der vistnok være dem, som mener, at de her nævnte felter af labradorsten ligger langt fra hinanden, saa der af stedlige hensyn neppe kan tænkes nogen genetisk forbindelse. I den forbindelse vil jeg gjøre opmerksom paa, at Jeg fra Findaas pgd. har seet labradorsten, og at en abso- lut sikker, men adskillig omvandlet labradorsten af hr. konservator GrizeG er bragt mig fra Nordfjord. Begge disse stenprøver viser, at labradorstenene har en større udbredelse langs vor kyst, end vi tidligere har havt rede paa, og det er vel derfor rimeligt, at vi ved nøiere undersøgelser af vort land ogsaa paa grund af udbre- delsen af labradorstenene og ikke blot paa grund af den petrogra- fiske overensstemmelse skulde komme til det resultat, at der mas være en genetisk forbindelse mellem dem. Det maa ogsaa erin- dres, at der baade i Lofotfeltet, Bergensfeltet og FEkersunds- feltet optræder gabbrobergarter, peridotiter og surere ortoklas plagioklasbergarter sammen med labradorstenene, og at den stedlige forbindelse, som vi netop har omtalt, kunde søges i endel af de gabbrobergarter og serpentiner, som vi ved optræder i de metamorfoserede kambrisk-siluriske lagrækker. Der bør særlig gjøres opmerksom paa, at der ved nærmere studier af et par af disse gabbromassiver er bragt frem beviser for, at de dels er frem- brudte under selve regionalmetamorfosen som f. eks. Sulitjelma- feltets olivinhyperiter og tilhørende bergarter og dels ogsaa er yngre end den f. eks. Velfjordens og Vefsens basiske eruptiver (jfr. Voerts: Norsk marmor). I og for sig vilde det være noksaa rime- ligt, at de norske eruptiver med hensyn til eruptionstid væsentlig 1898] Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter. 43 knyttede sig til de to store hævninger, der har fundet sted ved slutningen af urtiden og ved slutten af silur eller begyndelsen af devonperioden. Om det mest bekjendte af alle vore eruptivfelter, Kri- stianiafeltet, ved vi Jo ogsaa med sikkerhed, at eruptionerne har taget sin begyndelse i devontiden, d. v. s. i tiden for den anden store hævning og fjeldkjædedannelse. Det er vel ogsaa rimeligt, at disse eruptioner staar 1 en vis forbindelse med de betydelige sammen- presninger af landet i det centrale Skandinavien, omend Kristiania- feltet selv er forblevet uberørt af regionalmetamorfosen. Anhang:. Nogle bemerkninger om Lofotgraniten. Iblandt de af professor HrrranD indsamlede bergarter befandt der sig ogsaa endel typer af Lofotgraniten, som jeg ved Norges geologiske undersøgelses velvilje fik præparater af. Saa faa disse præparater end er, saa forekommer det mig, at det dog kunde have sin interesse at tilføie nogle linjer om den virkelige Lofotgranit. De hidhørende bergarter, som jeg har undersøgt, har vist sig at være: Granitit fra Steinavær. Granitit fra Eidet, Vatnfjord, Østvaagø. Granitit fra Skjoldehavn, Andøen. Hornblendeførende granitit, Urvaag 1 Bø. == —-— Kirkevig, Djupfjord, Østvaagø. Biotitførende hornblendegranit Skarvetind. Som det straks vil fremgaa heraf, saa danner biotit og horn- blende hovedmassen af mørke mineraler i Lofotgraniten, medens pyroxenerne gjennemgaaende var de forherskende Mg Fe silikater 1 gabbroerne og de med dem genetisk forbundne surere typer. End- videre indtager mikropertit en langt mere beskeden plads i Lofot- granitens række end hos gabbrobergarterne, og i et tilfælde, hvor den optræder rigelig, er der stor sandsynlighed for, at den er frem- kommen ved trykkets indvirkning, den er en fasrig feldspat lig de af LEHMANN 1 sin tid beskrevne. Det viser sig nemlig at alle de nydanrede feldspater, der er fuldstændig uden trykvirkninger, er orto- klas, medens de gamle er mikropertit. De mineraler, som jeg har fundet i de for anledningen gjorte præparater, er følgende: 44 Øarl Fred Kolderup. [No. 7 rtoklas + mikroklin. Plagioklas. varts. K Væsentlige Hornblende. Bi : ar Primære mineraler Å | me Svovlkis. Zarkon. Apatit. Titanit. | | ) ) | Magnetit + titanomagnetit. Zoisit. Epidot. Granat. Klort | Muskovit. Accessoriske Sekundære mineraler Strukturen er den eugranitisk kornige, saaledes som almindelig i sure dybbergarter. Alle er mere eller mindre pressede; men der er stor forskjel paa graden. Hos enkelte er presfænomenerne meget svage, hos andre sterkere, og hos atter andre holder der paa at udvikles en murbrugstruktur. Selve presfænomenerne er naturligvis de almindelige: tvillinglamellernes bøining hos plagio- klaserne, undulerende udslukning, fasrig struktur o. s. v. Nydan- nelser findes ogsaa, og da disse er fuldstændig fri for presfæno- mener, maa de først være dannet efter spændingens fuldstændige udløsning. En mere indgaaende beskrivelse af de forskjellige typer ligger udenfor denne afhandlings ramme. Jeg vilde kun meddele lidt i sin almindelighed om det mikroskopiske udseende af den saa be- kjendte Lofotgranit, hvis udbredelse ved de sidste aars forskninger er bleven saa betydelig mindre end før antaget. Ft billede af granit fra Skarvetind viser tab II fig. 2, til hvis textforklaring jeg sluttelig tillader mig at henvise. Resumeé. Der zweck der vorliegenden kleinen abhandlung ist wesentlich die petrografische stellung der neuentdeckten gabbrogesteine in Lofoten und Vesteraalen im nördlichen Norwegen festzustellen und einen vergleich dieser gesteine mit denen des eruptivgebietes bei Ekersund und Soggendal, die ich friher untersucht und beschrieben habe (Die labradorfelse des westlichen Norwegens I. . Bergen muse- ums aarbog 1896) anzustellen. Die nåchste veranlassung hierzu war eine aufforderung von professor, dr. W. C. BrÖGGER. In den letzten jahren haben die herrn professoren VoeT und HyrranD ind dem wahrscheinlich archåischen Lofotgranite ørosse gebiete von ,gabbrogesteinen* entdeckt. Es muss somit als sicher angesehen werden, dass diese gabbrogesteine (Die gabbrogesteine Lofotens und Vesteraalens von HeLLAND genannt) grosse theile der inseln Moskenæsö, Flakstadö, Vestvaagö, Østvaagö, Hindö, Hadselö und Langö bilden. Nach den von herrn director Fris mir zu ge- schickten gesteinen von Brevig und Risöhavn auf Andö, erstrecken sich die gabbrogesteine auch weiter gegen norden, ja stehen vielleicht sogar mit einigen der friiher bekannten, nördlicheren gabbrogebiete in verbindung. Die warscheinliche ausbreitung habe ich auf einer kleinen kartenskizze nach den beschreibungen der genannten herren abgesetzt. Dass diese hier abgesetzte verbreitung nur eine unge- fåhre ist, ergiebt sich von selbst. Meine untersuchung der gabbrogesteine der Lofoten und Vester- aalen zeigt, dass folgende typen dort auftreten: 1) Labradorfelse. Diese sind theils uralitisierter labradorit- gabbro (Napeide, Flakstadö), theils labradoritnorit mit ein wenig mono- klinem pyroxen (Andopen, Flakstadsö)theils monzonitischer labradorfels (Laupstadeid, Østvaagö), theils auch olivinreicher labradorfels (Kval- vik, Moskenæsö). Diese såmmtlichen gesteine fiihren so viel rhom- JE 46 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 bischen oder monoklinen pyroxen, dass sie sich den noriten und gabbros nåhern. Nach mittheilung des hrrn cand. min. Danmzr treten indessen röthliche reine labradorite z. b. auf Brettesnæs auf Østvaagö und in Bö auf Langö auf. 2) Gabbros, norite und peridotite. Gubber (Festvaag, Øst- vaagö), biotitreicher gabbro (Frugga, Langö), biotitreicher hyperit (Vaarsetö in der nåhe von Svolvær, Østvaagö), olivingabbro von Hovden, Langö, (auch gang und schliere von Andopen, Flakstadö), olivingabbropyroxenite (schliere von Andopen), gabbro mit rhombischem pyroxen (schliere von Selvaag), gabbronorit (Napp, Flakstadö), gab- bronorit mit hyperitstruktur (Brevig, Andö), norit (schliere von Andopen, Flakstadö), porphyritischer mnorit (Nap), norithyperit (Risöhavn, Andö sammt von Vaagekallen, Østvaagö), olivinnorit (Hovden, Langö), forellenstein (Selvaag Langö), hornblendeperidotit (Ørsvaag sæter, Østvaagö), hornblendefiihrender hypersthenit (Hjel- sand, Skogsö pr. Langö). 3) Monzonite: Monzonit von Slövra und Troldfjord auf Øst- vaagö, Stamsund und Hagskarret auf Vestvaagö, Hennes und von der nordseite des Ingolfsfjords auf Hindö, sammt von Stokmark- næs auf Hadselö. Olivinmonzonit von Åarsteinen in Vaagen, Øst- vaagö; quarzfiihrender monzonit von Kvalvik auf Moskenæsö. 4) Banatite und adamellite: Banatit von Lyngvær, Vaagekal- len und Nyksund; adamellit von Kvalvik auf Moskenæsö. 5. Diorite: Augitdiorit von Reine auf Moskenæsö; oligoklasit von Presten, Østvaagö. 6) Granit. Pyroxenfihrender granitit von Klepstad auf Øst- vaagö. 7) Erzaussondrungen: Titanomagmetitspinellit, titanomagnetit- diallagit u. s, w. Von eigenthiimlichen typen will ich besonders oligoklasit von Presten auf Østvaagö hervorheben. Dies gestein, das aller wahr- - scheinlichkeit nach in einer genetischen verbindung mit den bana- titen dieser insel steht, besteht vorwiegend aus oligoklas (ca. 90 % des ganzen gesteins) und enthållt tbrigens zirkon, titanomagne- tit, titanit, rutil, granat, hornblende (alkalihornblende), muscovit und ein wenig mikroklin und calcit. Der name oligoklasit ist bereits durch Capellini in die literatur eingefåhrt, und professor ROosENBUSCH erzåhlt in Mikroskopische Physiographie II. pag. 297, dass dieser oligoklasit mit tonalit und banatit verglichen werden kann. Ich habe hier nåher pråcisiert, dass ich den namen angewendet um 1898] Resumé. 47 ein gestein, das auschlieslich oder fast ausschlieslich aus oligoklas besteht, das also in der reihe der sauren plagioklasgesteine dem labradorfelse der basischen entspricht, zu bezeichnen. Dass solche gesteine mit tonaliten und banatiten (sowohl nach v. Cortas als von BrÖGGERS nomenclatur) zusammen =auftreten, ist sehr wahr- scheinlich, und ich glaube, dass in dem hierbeschriebenen falle der oligoklasit als differentiationsprodukt eines banatitmagmas aufge- fasst werden musz. Da ich indessen keine mittheilungen iber das auftreten dieses gesteins habe, ist die möglickkeit nicht ausgeschlos- sen, dass dasselbe in irgend einer verbindung mit dem grossen massive des Lofotgranits steht. Auf kosten von Bergens museum habe ich eine analyse von diesem interessanten typus bekommen. Die hier angegebenen werthe sind als mitlere aus zwei parallelbestimmungen hervorgegangen. 1 T Si Os 64,98 64,81 Als Og 50) EN Fez Og 2,51122,31 22,99 Fe O 0.30| Mg 0 0,50 Ca O 3,70 3,15 Na, O 6,09 8,89 Ka O 0810 0,82[?"I 99,59 100,00 I. Oligoklasit von Presten. Østvaagö. II. Oligoklas von VYtterby. Des vergleichs wegen habe ich die oligoklasitanalyse mit einer analyse von oligoklas zusammengestellt. Wenn man in beiden ana- lysen die gehalte von Al» 03, Fe, O3 und Fe 0 einerseits und die alkalien andrerseits zusammenrechnet, wird man sehen, dass die werthe ziemlich gut iibereinsstimmen. Der unterschied ist in dem geringen ortoklas-und hornblendegehalte des oligoklasits zu suchen. Eine andere sonderstellung den gesteinen des Fkersund-Sog- gendalsgebietes gegeniiber nimmt der graue monzonitåhnliche natron- syenit von Laupstadeid ein. Ich hatte zuerst vermuthet, dass das gestein der monzonitreihe angehöre; eine, von hrnn chemiker 48 Carl Fred. Kolderup. [No MATHIESEN ausgefiihrte analyse zeigt indessen, dass das gestein eher als natronsyenit zu bezeichnen ist. Die analyse, mittel aus zwei parallelbestimmungen, zeigt folsendes resultat. 102 MO, Es Fe, 0; = 5,00 GO Mojo HET 02 Om OS == 3 SÅ Ne PE mld == 26065 99,94 Von constituirenden mineralien begegnen wir in den gesteinen des hier erwåhnten neuentdeckten eruptivgebietes: Plagioklas, mikro- perthit, ortoklas und mikroklin (nur in wenigen typen), diallag, rom- bischen pyroxen, olivin, hornblende, biotit, quarz, titanomagnetit und spinel. Die accessorischen mineralien sind apatit, zirkon. eisenkies, magnetit und magnetkis. | Vergleicht man diese mineralien mit den primåren mineralien des Ekersund-Soggendalsgebietes, wird man eine grosse iibereins- stimmung sehen. Nur sei bemerkt, dass olivin in keimen der bis jetzt bekannten ekersundschen gesteinstypen als wesentliches gemeng- theil auftritt; dass titanomagnetit in den Lofoten ilmenit bei Eker- sund und Soggendal entspricht, und dass endlich spinel im den basischen ausscheidungen in den Lofoten in solch bedeutender menge vorkommt, dass man titanomagnetitspinellit bekommt, wåhrend in dem eruptivgebiete bei FEkersund und Soggendal spinel. immer eine unbedeutende rolle spielt.. Der Olivm (in einem falle auch der rhombische pyroxen) ist in manchen fållen mit zwei strahligen randzonen versehen, die nåher beschrieben sind. Im eisenkies in titanomagnetitdiallagit von Selvaag auf Langø habe ich eine deutliche centrische structur beobachtet, wie es aus Taf. I, fig. 1 hervorgeht. In den feldspathen sind mehrere druckwirkungen beschrieben. Ich habe speciel darauf auf- merksam gemacht, dass in einem falle die lamellen nach dem peri- klingesetze durch druck hervorgerufen sind; in einigen fållen scheint es auch, als ob die fasrige feine mikropertitstructur dem drucke ihr dasein verdanke. Gebogene und fingerförmig zugespitzte und ausgelöschte lamellen sind mehrfach beobachtet. 1898] Resumé. 49 Eine karakteristische iibereinsstimmung mit den verbåltnissen im siidwestlichen Norwegen zeigt der apatitgehalt. Derselbe ist in den labradorfelsen und den saureren typen sehr gering, was auch in den basischen ausscheidungen der fall ist; doch ist er hier grös- ser als bei den erstgenannten; in den intermediåren typen wie gabbros und z. th. monzoniten steigt er so, dass er in einigen fål- len mehr als 4 % ausmacht. Die eigenttihmliche, grine hornblende, der stark pleochroitische. rothbraune biotit und der mikroperthit sind in beiden eruptivge- bieten dieselben. | Eine vergleichung der obengenannten gesteinstypen aus den Lofoten und Vesteraalen mit den jenigen, die ich friiher von dem siidwestlichen Norwegen beschrieben habe, zeigt eine auffallende ilbereinsstimmung. Ein wesentlicher unterschied bildet das auftre- ten olivinreicher glieder, wie forellengesteine, olivingabbros, olivin- noriten und peridotite. Es ist indessen nicht ganz unmöglich, dass sich irgendwo in den felsengebieten bei Ekersund und Soggendal olivinreighe glieder entdecken liessen (olivindiabase habe ich gefun- den). Die olivinreichen typen in den Lofoten und Vesteraalen stimmen mit den olivinreichen gliedern sowohl in der nåhe von Bergen als auch in den amerikanischen gebieten sehr gut iiberein. Was die zusammensetzung der hauptgesteine des Lofotgebietes betrifft, so scheint es als seien die labradorfelse durchgehends mehr basiseh, obgleich es nicht an reinen labradoriten fehlt. Speciel muss namentlich der magnesiagehalt hier höher sein, da spinel in mehreren labradorfelsen auftritt. EFs scheint auch, als ob die labra- dorfelse in den Lofoten nicht die prådominierende stellung einnåh- men wie in dem Ekersund-Soggendalsgebiete. Von der altersfolge wissen wir sehr wenig, nur dass die labra- dorfelse von gangen feinkörniger und pegmatitischer norite, olivin- hyperite und diabasporphyrite durchsetzt werden. Siidwestlichst in den Lofoten tritt ein gebiet von banatiten zwischen labradorfelsen auf, was dann vielleicht jiinger als diese ist. Dies scheint dafir zu sprechen, dass die entwickelung in der selben richtung gegan- gen ist wie an der siidwestkiiste, doch ist unser wissen, wie schon bemerkt, in dieser beziehung sebr mangelhatt. Was nun die eruptionszeit betrifft, so haben wir verhåltniss- måssig wenige momente zur fesstellung derselben. Die hier er- wåhnten gabbrogesteine werden wesentlich von dem Lofotgranite begrenzt und miissen aller wahrscheinlichkeit nach jiinger als dieser 50 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 sein. In den letzten jahren hat hr. cand. TrzrsEN eine grenze gegen contactmethamorphosierten marmor (von der silurischen Tromsö marmoerglimmerschieferzone) gefunden. Obgleich das ent- gegengesezte nicht unmöglich ist, scheint es mir, als ob gesteine, die petrographisch so nahe verwandt sind wie die gesteime der eruptivgebiete bei Fkersund und Soggendal, bei Bergen, in Sogn und in den Lofoten und Vesteraalen, in irgend einer genetischen verbindung mit einander stehen und beinahe gleichzeitig sein miissten. Von dem gebiete im der nåhe von Bergen habe ich in den letzten jahren einige momente herausgebracht, die dafår zu sprechen scheinen, dass die dort auftretenden labradorfelse wåhrend der regionalmetamorphose zur eruption gelangt sind, und får das eruptivgebiet bei Ekersund und Soggendal scheint auch eine solche annahme wahrscheinlich. Es sind vielleicht viele, die meinen, dass die hier erwåhnten labradorfelsgebiete so fern von einander liegen, dass eine genetische verbindung aus örtlichen griinden nicht mög- lich sei. Ich will hier darauf aufmerksam machen, dass ich labra- dorfels aus Findaas in Söndre Bergenhus amt gesehen habe, und dass ein völlig sicherer, jedoch stark umgewandelter labradorfels von hrnn konservator GrrzG in Nordfjord in Nordre Bergenhus amt gefunden worden ist. Beide gesteine zeigen, dass die labra- dorfelse eine grössere verbreitung als bisher angenommen haben, und es ist wohl wahrscheimlich, dass wir, wenn unser land besser untersucht werden wird, auch wegen der ausbreitung der labrador- felse zu dem resultate kommen werden, dass eine genetische ver- bindung existiere. Man erinnere sich auch, dass sowohl in dem Lofot- als auch in dem Bergens- und Fkersundsgebiete gabbroge- steine, peridotite und saure ortoklas-plagioklasgesteine mit den labradorfelsen zusammen vorkommen, und dass die hier be- sprochene, örtliche verbindung vielleicht in einigen der gabbros und serpentine in den metamorphosierten kambrisch-silurisehen bildungen zu suchen 'ist. Man bedenke, dass man durch studien einiger dieser gabbromassiven zu dem resultate gelangt ist, dass einige z. b. die gesteine des Sulitjelmagebietes wåbrend der regio- nalmetamorphose zur eruption gelangt sind, und andere z. b. die basischen eruptivgesteine in Velfjorden und Vefsen jiinger als diese sind (jfr. Voer: Norsk marmor). Ich halte es iibrigens fir sehr wahrscheinlich, dass die norwegischen eruptivgesteine sich nach der eruptionszeit wesentlich an die beiden grossen hebungen gebunden haben, die am schlusse der urzeit und in der devonzeit stattge- 1898] Resumé. 51 funden haben. Von dem Kristianiagebiete wissen wir, dass die eruptionen in der devonzeit anfingen, d. h. in der zeit der zwei- ten hebung. Es ist wohl auch wahrscheinlich, dass diese eruptionen in irgend einer verbindung mit den bedeutenden zusammenpressun- gen des landes im centralen Skandinavien stehen, obwohl das Kristianiagebiet selbst von der regionalmetamorphose unberiihrt geblieben. Anhang. Einige bemerkungen Uber den Lofotgranit. Zwischen den von herrn professor HELLAND eingesammelten gestei- nen fand ich auch einige stufen von dem Lofotgranite, der aus den beschreibungen von KarL PetTTERsEN bekannt ist. Da dieser granit nicht friher mikroskopisch studiert worden ist, liess ich einige diinnschliffe von ihm anfertigen. Die untersuchten typen sind theils als granitite, theils als hornblendegranite zu bezeichnen. Sie un- terscheiden sich durch das vorherschen des biotites und der horn- blende zwischen den Mg-Fe silicaten von den bisher besprochenen, eruptivgesteinen des Lofoten. Die gesteine sind darum granitite, hornblendeftihrende granitite und biotitfihrende hornblendegranite. Bemerkenswerth ist auch, dass der mikroperthit weit seltener in dem Lofotgranite auttritt. Die den Lofotgranit zusammenzetzenden mineralien sind: [Ortoklas —+ mikroklin Plagioklas Wesentliche gemeng- | Mikroperthit theile. I Quarz Hornlende Biotit Eisenkies Accessorische gemeng-|øirkon theile. | Apatit Titanit |Magnetit Zoisit Secundåre mine- Epidot ralien. Granat Klorit Muskovit Primåre mineralien 592 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Die støructur ist wie gewöhnlich bei åbnlichen sauren gesteinen die eugranitisch körnige. Die druckphånomene sind bei einigen sebr schwach, bei anderen stårker, und bei noch anderen finden wir eine detritusstructur und neubildungen. Fin mikroskopisches bild dieses granits zeigt uns tafel II., fig. 2. Tafelerklårungen. Jang IL Pei tanomasnetitdiallagit von Strosse 10 Selvaag auf Langö. Die grosse, schwarze hauptmasse besteht aus titanomagnetit. Innerhalb desselben liegt eisenkis, der eine eigenthiimliche, aber deutlich entwickelte, centrische structur besitzt. Der eisenkies ist von einer zone mit griinem spinel umgeben. Die krystallisationsfolge ist somit, wie frher entwickelt: eisenkies, spi- nel, titanomagnetit. Långs der ganzen grenze des letzteren sieht man eine zone von braunem biotit (auf der figur mit dinnen, paral- lelen spaltrissen markiert). Diese biotitzone, die fir diese gesteine karachteristisch ist, sieht man am besten an der linken seite des diinnscbliffs. Die hellen mineralien der figur bestehen aus pyroxen. Fig. 2. Olivingabbro-peridotit von Andopen auf Flakstadö. Die schwarzen körner sind titanomagnetite. Am oberen, linken rande des diinnschliffes und an der rechten seite desselben sieht man pyroxene mit den interpositionen des diallags. Die helleren individuen mit den feinen linien sind plagioklase mit verhåltnismåssig diinnen zwillinglamellen. Sie sind am håufigsten von einer griinlichen, stenglichen zone aus hornblende begrenzt. Die iibrigen bestandtheile bestehen aus olivin. Par fi Fig. 1. Oligoklasit von Presten auf Østvaagö. Wie man sieht, besteht das gestein iiberwiegend aus einem mit feinen lamellen versehenen oligoklas. Zwischen diesen oligoklasen entdeckt man viele kleine und helle individen, die keine zwillingslamellierung zeigen, und die sowohl wegen ihres åusseren habitus, wie auch wegen des hohen K» 0 gehaltes des gesteins (jfr. die analyse) ortho- klas sein miissen. Am oberen ende des diinschliffs liegt eine grinliche alkalihornblende. 54 Carl Fred. Kolderup. [No. 7 Fig. 2. Granit von Skarvetind auf Østvaagö. Die mineralien mit den stark markierten grenzen sind griine hornblen- den, die theils in grösseren, theils in sehr kleinen individuen auftreten. Das grosse individ in der mitte des diinnschliffs ist mi- kroperthit. Die punktierten individuen bestehen aus quarz mit den zahlreichen einschliissen des gewöhnlichen granitquarzes. Ei- nige der kleinen, hellen individuen sind mit zwillingslamellen ver- sehen und miissen somit plagioklas sein, andere sind orthoklase. Pak TE. Kartskizze udvisende den hidtil kjendte udbredelse af Lofotens- og Vesteraalens gabbrer. Bergens Museums Aarbog 1898. No. 7. PIT: > IRS 4, v 5 er ÆS Bergen. John Grieg- Pl Bergens Museums Aarbog 1898. No 7. NI eu I 7 | ESTEN] PvYy f N Vi 1 Vi AL AEE 2 LÅ på dv LØ g 8rr K CA hegg År PLA å å / | pe Ad 7 Å | Bergens Museums Aarbog 1598. NeVI SS KARTSKIZZE > den hidhHil kjendie udbredelse ÅR LBjlotens og en r- Gul Fade Fi oldnen AS fe) å "Hill. S Skroven a 07 NG Mr Moskenæs Pit Bergens Museums Aarbog 1898. No. VIII. 2den beretning om de ved den biologiske station i Bergen foretagne udklækningsforsøg med lakserogn i saltvand ved O. Nordgaard. I Bergens museums aarbog for 1896 har jeg gjort rede for resultaterne af de i 1895—96 foretagne udklækningsforsøg, og jeg skal i det følgende levere en oversigt over, hvorledes arbeidet i de senere aar har været ført og hvilke bidrag, det har givet, til løs- ningen af det omstridte spørgsmaal om laksens forplantning 1 havet. Det fremgaar af min første indberetning, at det lykkedes at ud- klække saavel søørret- som lakserogn i svagt saltholdigt vand (8—9 pro mille), mens udklækning 1 høiere saltholdighedsgrader to- talt mislykkedes. dJeg paaviste ogsaa, at befrugtning af søørret- rogn kunde med held foregaa i vand af saltgehalt 4 pro mille. De øvrige rognpartier, hvormed der eksperimenteredes, var be- frugtede i ferskvand. Det bør tilføies, at de partier af lakserogn, som anvendtes til forsøgene, var tagne af fiske, som var gaaet til ferskvandet for at gyde, saasom det ikke lykkedes at holde den indfangne laks levende, indtil modenhed indtraadte. Derimod var den benyttede søørretrogn tagen af fiske, som 1 forplantningssæsonen 1895 ikke havde været 1 berøring med ferskvandet. Som man kunde vente, blev ovennævnte omstændighed straks benyttet som indvending mod forsøgenes beviskraft, idet det fremhævedes, at man ved stationen kun havde eksperimenteret med rogn af elvelaks og ikke af sø- laks, som skulde være den lakseform, der udvikles i havet. For at møde denne indvending og imødekomme derom udtalte ønsker, reiste jeg i midten af oktober 1896 til Sotra for at fiske laks, jeg haabede nemlig, at hvis det lykkedes at faa noget saa nær indpaa. forplantningstiden, maatte laksen kunne holde sig i stationens. akvarier. | Efter forgjæves at have forsøgt en uges tid med kilenot op- gav jeg det. — 4 O. Nordgaard. [No. 8 Det blev saaledes heller ikke dennegang tale om at anstille forsøg med rogn af ,sølaks*". Da jeg havde lyst til at prøve, om befrugtning kunde finde sted i søvand, reiste kapt. SIMoNNÆs og jeg til Lærdal den 30te oktober. Fra Sognefjorden medtoges sø- vand 1 en stor ballon. Dets saltgehalt var 30.34%0. Den 3die november kl. 17, em. foretoges befrugtninger ved Bjørkum 1 Lær- dal. Temperaturen i søvandet var 0.8? C., og i ferskvandet 0.390. Den indfangne stamfisk var i udmerket stand og fuldt moden. Der foretoges befrugtning af to rognpartier. | Å paa almindelig vis (r, m, f)*) og et parti B, som befrug- tedes i søvand (r, s, m). Vi valgte for partiet B methoden (r, s, m) ikke (r, m, s), fordi jeg antog, at naar melken hældtes over rognen vilde rimeligvis en partiel befrugtning finde sted, inden vandet kom til. Ved derimod at gaa frem efter methoden (r, s, m) vilde man saaledes faa en sikrere maalestok for søvandets virkning paa laksens kjønsprodukter under befrugtningen. — Det viste sig ogsaa dennegang, at den rogn, som befrugtedes i søvand, holdt sig langt blødere end den ferskvandsbefrugtede rogn. Vi lod derfor partiet B ligge en kort stund i søvand og overførte derpaa endel af partiet i ferskvand, hvorefter rognen straks svul- mede ud og blev haardere. Begge rognpartier transporteredes til Bergen i rammer med fugtet tyi over og under, og den 5te novem- ber ved middagstid skede nedlægningen i udklækningskasserne ved den biologiske station. Den del af B partiet, som ikke havde været 1 berøring med ferskvandet, nedlagdes i søvand, og den anden del i ferskvand. Disse partier benævnes henholdsvis B! og B*. Først forfølges B": 3die november befrugtet (r, s, m). bte — nedlagt i søvand. 1) For kortheds skyid betegner jeg befrugtningens art paa denne maade; T = rogn, f = ferskvand, s = søvand, m = melke (sperma). Symbolet (r, m, f) betyder altsaa, at først kom rognen, derpaa tilsattes melke og tilslut ferskvand. — Antages operationerne at foregaa efter hinanden, hvilket jo fak- tisk er tilfætdet, kan følgende mathematiske betragtning anvendes paa befrugt- ningen. Størrelserne r, m, f, kan sammenstilles paa 1. 2. 3 forskjellige maa- der, følgelig blir antallet af befrugtningsmaader i dette tilfælde 6, [nemlig (T, (Ge re GE AD NE re GOE Gre Il Erfaring har vist, at (r, m, f) er den heldigste methode for kunstig be- frugtning, endskjønt naturens egen kombination er (f, r, m). — 1898] Udklækningsforsøg med lakserogn i saltvand. 5 9de november alle rognkorn gjennemsigtige med gul- rød flek. Rognen fremdeles temmelig blød. 10de — rognen lidt haardere end før. llte — rognen haard som den ferskvandsbe- frugtede, enkelte korn begynder at blive hvide. Efterhaanden dekomponeredes eggenes protoplasma mere og mere og rognpartiet blev tilslut slaaet væk. Naar rognen er bleven ganske blank og gjennemsigtig (i sø- vand), er det et sikkert tegn paa, at den er død, og skulde man i et tilfælde være 1 tvil herom, vil en overføring til ferskvand løse tvilen. Thi ferskvandet har som bekjendt den virkning paa den døde (inaktive) protoplasma i lakseregn, at eggene antager et hvidt udseende. — Altsaa efter 4 døgns henliggen 1 søvand (ca. 30 pro mille salt) var de mulige livsspirer i rognen ødelagte. Jeg siger mulige, fordi forsøget med partiet B* afgav støtte for den an- tagelse, som jeg fremholdt i min første indberetning, nemlig at selve befrugtningsprocessen ogsaa vanskeliggjøres i søvand. Af partiet B*, som indeholdt 250 ce. rogn, fremkom der kun 28 lakseunger, tiltrods for at der ikke var synderlig stor afgang i form af hvid rogn. Dette kan neppe forklares anderledes end, at befrugtningen 1 søvand kun var lykkedes for et faatal af rogn. Prof. RascH gjør ogsaa opmerksom paa (Om Midlerne til at for- bedre Norges Laxe- og Ferskvandsfiskerier, p. 110), at de ube- frugtede eg kan vedligeholde et tilsyneladende friskt udseende endog efter, at udklækningen af de befrugtede er endt. — Høsten 1897 fornyedes bestræbelserne, for at forsøgene kunde anstilles paa rogn, tagen af fisk som ikke var gaaet op i elv. Efter forslag af hr. Simonnæs blev der forfærdiget kasser (dinen- sioner 3 m. xx 2 m. > 1.5 m.) af sprinkelverk, saaledes at van- det havde fri passage. Disse foredes med finmasket net og sendtes henholdsvis til Tungodden i Sulen og Kjempenes paa Bulandet. Paa sidstnævnte sted blev der mellem 26de august og 2den september fisket ca. 10 stykker laks af forskjellig størrelse og begge kjøn, men paa grund af uveir var de tildels døde i noten, og de faa, som blev bragt i en af ovennævnte kasser (fortøiet paa hav- nen), kunde heller ikke holdes i live. I begyndelsen af oktober blev der gjort et nyt forsøg ved Kjempenes. Jeg var da selv til- 6 O. Nordgaard. [No. 8 stede. Den eneste fangst, vi da gjorde var to unglakser, han og hun. (Den 4de oktober 1897). Den ene var død, og den anden havde taget saapas skade i noten, at den maatte dræbes. Begge veiede 2.7 kg., og længden var ca. 65 cm. De var sølvglinsende paa siderne med endel mindre sorte pletter paa ryggen, forplant- ningsdragt saaledes ikke anlagt. Hannen havde temmelig store melkesække og vilde muligens have gydt om høsten, derimod var hunnens rogn omtrent saa store som torskens, og den vilde ikke blet moden i sæsonen 1897. Laksefisket ved Tungodden i Sulen førte heller ikke helt frem til det forønskede resultat. Den 4de september var jeg med at efterse noten, vi fik da en pen hunlaks, som forsigtig anbragtes i kassen, hvor der før befandt sig en større laks (ogsaa hunkjøn) samt 2 unglakser. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der endnu ikke var antydning til modenhed hos de fangne hunner, idet forplantningsdragten ikke var anlagt og par- tiet omkring genitalaabningen ikke opsvulmet. Den 29de september undersøgte jeg atter fangerne i kassen, og det viste sig da, at alle fire havde antaget de sorte pletter, som er karakteristiske for for- plantningsdragten. Farvetonen var forøvrigt noget lysere end sæd- vanligt, hvilket aabenbart havde sin grund i de lyse omgivelser, som den hvide kasse frembød. Den laksehun, som jeg var med at. fiske den 4de september, stak i førstningen af fra de øvrige ved sin mørkere tone, men den 29de var alle ensfarvede. Heraf følger, at laksen ogsaa i nogen grad skifter farve efter omgivelserne. Uagtet udsigten til befrugtning var stængt derved, at der kun fandtes hunner i beholderen, blev det besluttet at holde dyrene fangne endnu en stund for at se, om de vilde leve. Under et voldsomt uveir i oktober maaned døde imidlertid de 3, mens den 4de (en af unglakserne) klarede sig. Omkring midten af november blev den sidste dræbt, og rognen sendt mig til under- søgelse. Rognen var saapas udviklet, at fisken sandsynligvis vilde have gydt om høsten. — - Resultatet af arbeidet i 1896—97 kan saaledes ikke siges at staa i noget rimeligt forhold til det besvær, som var forbundet der- med, men dette maa formentlig kunne tilskrives sagens vanske- lighed. — Da det havde vist sig, at det ikke var synderlig heldigt at. holde laksen i kasser, forsøgte vi efter inspektør LANDMARKS raad i indeværende aar (1898) en anden methode. Med sit store lokal- kjendskab traf hr. StMonnæs heldige arrangements med afstængning; 1898] Udklækningsforsøg med lakserogn i saltvand. Få af poller, som stod i direkte forbindelse med søen (ved Bulandet, Henøen og Golten). Ved Bulandet blev der udsat 2 nøter den Iste september; den 7de og 8de samme maaned fiskedes 1 større laks hver dag, men begge var døde i noten. Storm og søgang hindrede derpaa 1 flere dage fisket. Senere 1 maaneden fik man dog et par stykker, hvoraf kun den ene var levende. Nøterne blev staaende til omkring den l1Ode oktober, men det lykkedes ikke at faa flere. Resultatet var altsaa en eneste levende fisk. Den blev dræbt en af de første dage i november og sendt mig til under- søgelse. Det var en han, noget maver, vægt 3.1 kg., længde 71 em. Melkesækkene var store, men faste, til forplantningsdragt var der ikke synderlig antydning, men fisken vilde utvilsomt have gydt ihøst engang. — Ved Henøen lykkedes det ikke at faa lakserne til at leve i den dertil indrettede pol. En af grundene tør vel være, at fiskene muligens ikke er komne aldeles uskadte i pollen. Som bekjendt er laksen udenfor forplantningstiden overmaade ømfndtlig for ydre skade. po Ved Golten (i nærheden af Glesvær) blev der truffet omhygge- lige foranstaltninger for at afstænge en derværende pol, som før var bleven benyttet til hummer. Paa grund af forskjellige sammen- stødende omstændigheder lykkedes det imidlertid ikke at forsyne pollen med nogen større samling af stamfisk. Da SiMoNNÆSs og jeg den 26de oktober i høst skulde inspicere forsyningen, var der kun 3 lakser i pollen, hvoraf to hanner, en større og en mindre, samt en hun. Begge de større fiske havde antaget sydedragten, og hannen havde allerede moden sperma, mens hunnen endda ikke var gsydefærdig. Lyse udsigter til at forsøget skulde lykkes, var det saaledes heller ikke her. Den 9de november reiste jeg atter til stedet, den 10de fik vi efter endel besvær fiskene op, og det var med en vis spænding, jeg forsigtig klemte hunnen paa bugen. Rognen kom villigt frem, forsaavidt var alting i orden. Men kanske hannen allerede var udgydt! Isaafald stod man aideles fast; thi den anden han havde ikke antaget forplantningsdragten, og det viste sig senere, at denne havde yderst smaa, umodne melkesække (fiskens længde 76 cm., vægt 3.3 kg.). Heldigvis havde den han, jeg havde sat min lid til, fremdeles rigelig sperma. Kl. 12 må. (10de november) foretog jeg befrugtningen. Hunnen leverede en hel mængde rogn, som deltes i to partier. 8 O. Nordgaard. [No. 8 I. Befrugtet i ferskvand (r, m, f).*) II. Befrugtet i saltvand (r, s, m). Under befrugtningsforsøgene 1 Lærdal pleiede vi at slippe fiskene tilbage i elven, efter at kjønsprodukterne var udtømte. Men jeg valgte her at dræbe fiskene for at undersøge dem. Hunnen havde lidt rogn igjen, som forøvrigt ikke adskilte sig fra den ud- pressede. Rognen var bleven igjen, fordi jeg havde anvendt for lidet tryk. Det er utvilsomt en almindelig regel, at hos lakse- hunnerne modnes det hele rognparti samtidigt. Hos hannerne der- imod sker melkesækkenes modning lidt efter lidt, saaledes at en enkelt han kan være befrugtningsdygtig 1 flere uger. Hos den ovenomtalte han havde det inderste parti af melkesækkene en haard konsistens, mens det yderste (omtrent halvparten af organets længde) var saagodtsom udtømt. Kl. 6 samme dags eftermiddag (10de november) nedlagdes rognen 1 udklækningsapparaterne. Partiet I anbragtes i ferskvand, partiet IT halveredes (II a, II b) og hensattes henholdsvis 1 saltvand og ferskvand. Ved ned- lægningen var i partiet I eggene ganske haarde. — Ila. — bløde og kantede. — II b. —— ligesaa. Den næste dag kl. 6 em. var situationen følgende: I I kun 4 hvide eg. | II åa. eggene fremdeles bløde og delvis gjennemsigtige med rødgul flæk. IL b. eggene haarde, ingen hvide. Den derpaa følgende dag var forholdet væsentligt det samme. Kl. 6 em. (den 12te november) tog jeg 535 stykker rogn af par- tiet II a og lagde 1 ferskvand. Af disse var den 15de november kl. 6 em. 465 stykker bleven hvide, mens de 70 resterende havde et tilsyneladende normalt udseende. Indtil den tid var der i de øvrige partier ikke foregaaet nogen for det blotte øie synlige for- andringer. Den 17de november var den saltvandsbefrugtede rogn, som laa i saltvand (ca. 30 pro mille), bleven lidt haardere; to dage senere var den ganske haard og desuden blank og gjennem- sigtig. Fifterhaanden begyndte rognen at gaa i forraadnelse, til- trods for at der stadig randt friskt saltvand, og paa maanedsdagen efter nedlæsningen (10de december) var den aldeles raadden, den 1) Se noten paa side 4. 1898] Udklækningsførsøg med lakserogn i saltvand. 9 havde da ogsaa mistet sin gjennemsigtighed. Resten af partiet ILa, ialt 962 stykker blev da slaaet væk. Partiet II åa bestod saaledes af 962 -- 535 = 1497 stkr. Den del af den saltvandsbefrugtede rogn, som nedlagdes i ferskvand (II b) viste et eiendommeligt forhold. I tiden fra 10de november til 10de december var kun et eg blevet hvidt, og for en flygtig betragtning var den ikke til at skille fra den normalbe- frugtede rogn (I. Af de forsøg, jeg tidligere havde anstillet, kunde jeg slutte, at muligheden for befrugtning i saltvand ikke var aldeles udelukket, men jeg havde ikke tænkt, det vilde lykkes saa fuldstændigt, som det her saa ud til. Det gunstige resultat var ogsaa bare tilsyneladende; thi en grundig undersøgelse en maaned efter nedlægningen viste, at i II b var kun 3 stykker af omtr. 1500 befrugtede. Feiltagelse er her udelukket, da jeg anbragte det hele parti i fortyndet saltsyre. Paa de faa, som befandtes befrugtede, traadte embryonalanlægget i denne blanding snart og tydeligt frem som en hvid stribe i egget, mens der paa alle de øvrige kun saaes en rødgul flæk, dannet af de sammenhobede fedtkugler. Den mulige indvending, at det mislige befrugtningsresultat skriver sig fra indi- viduelle omstændigheder hos netop de fiske, som havde leveret os undersøgelsesmaterialet, kan jeg møde med følgende faktum. Fra parti I (den ferskvandsbefrugtede rogn, ligget i ferskvand) tog jeg flere eg og behandlede paa samme maade med fortyndet saltsyre. Hos alle disse traadte embyonalstriben frem, følgelig var befrugt- ningen fuldbyrdet. — Jeg skal til slutning resumere, hvad jeg paa grundlag af ud- førte forsøg betragter som sikre kjendsgjerninger: 1. Laksen kan udvikle sine kjønsstoffe til modenhed 1 saltvand (ca. 3 pct.), og den kan anlægge sin saakaldte bryllupsdragt, selv om den ikke kommer op 1 nogen elv. — 2. Af modningens henlæggen til saltvand spores ingen uheldig indflydelse paa rogn og melke. 3. Rognens udvikling kan foregaa i svagt saltholdigt vand (ca. 1 pet.). 4. Saltvandet hemmer befrugtningsprocessen. 5. Rognens udvikling i vand af de saltgehalter, som forekommer ved vor kyst og i vore fjorde, er en absolut umulighed. Bergens Museums Aarbog 1898. No. IX. Nogle for vor flora nye planter. E. Jørgensen. 1. Najas flexilis Rostk. et ScuHu. Denne sjeldne vandplante, der kun er funden paa faa steder i Europa (saaledes et par steder i Sverige), fandt jeg "/s 1897 i Grudevand og Hognestadvand (nær Time) paa Jæderen, paa tem- melig grundt vand i rigelig mængde sammen med Nitella-arter. De norske eksemplarer passer godt til beskrivelsen 1 HARTMANNS Skandinaviens flora og tilhører hovedformen. (I Sverige er ogsaa fundet en var. microcarpa). Arten er meget forskjellig fra Najas marina, spædere og mindre, 1--3 dm. lang, med omtr. 5 blade i krans (hos N. marina 2—3). Bladene er næsten helrandede, kun mod spidsen utydelig smaatandede (hos N. marina grovt bugtet tandede). Nødden har en stilk med fire bægerflige i spidsen (hos N. marina tre). Den er desuden enbo, N. marima derimod tvebo. Denne art forekommer formodentlig ogsaa i andre vand paa Jæderen, men oversees let, naar man ikke specielt søger efter den eller finder udviklede frugter. 2. Centaurea Jacea L. x nigra L. Det tør vistnok ansees som sikkert, at Centaurea Jacea L. og Centaurea nigra L. danner en bastard, der ikke er sjelden paa steder, hvor disse to arter forekommer sammen. Fra hieracierne ved man jo, at bastarder blandt de kurvblomstrede ikke er sjeldne, noget som bestøvningsforholdene ogsaa 1 og for sig gjør sandsyn- ligt. Den saakaldte Centaurea decipiens THvuirLL, er vistnok iden- tisk med den her anførte bastard. At den ikke træffes hyppigere, end den gjør, kommer vel af, at stamformerne, UC. Jacea og UC. nigra, i almindelighed har hver sit udbredelsestelt og kun leilig- hedsvis træffes voksende sammen. Paa Vestlandet mangler saale- des UC. Jacea paa store strækninger nær havkysten, medens om- vendt UC. nigra er en udpræget kystplante. Paa den lille ø Anuglen, øst for Tysnæsø, vokste begge arter » Å E. Jørgensen. [No. 9 i mængde, og jeg saa her (sommeren 1895) flere gange eksempla- rer, som bar umiskjendelige tegn paa, at de var bastarder. Der syntes væsentlig at forekomme to former af saadanne. Den ere havde temmelig store kurve med sortbrune kurvblade og alle ster i kurven lige, uden udstraalende randkroner (som hos UC. nigra), men med kun faa af de yderste kurvblade tydelig kamdelte i spid- sen. Den anden form havde ofte lysere kurvblade (som hos C. Jacea) med mange af de ydre regelmæssig kamdelte (som hos C. nigra) og med tydelig udstraalende større randkroner (som hos 0. Jacea), dog ikke kjønsløse. Fnokken var altid næsten umerkelig eller manglende. | Det forekommer mig at være mnaturligt, at en bastard ikke viser sig konstant. Naar man ikke tilfældig støder paa et enkelt eksemplar, bør man efter min mening kunne finde mellemformer mellem der udprægede bastard og stamformerne, ligesom man hel- ler ikke kan vente, at bastarden i alle egenskaber er en mellem- form. Det er rimeligt, at snart en, snart en anden egenskab er fortrinsvis nedarvet. Man skulde vel ogsaa kunne tænke sig det tilfælde, at bastarder i en eller anden egenskab kunde afvige fra begge stamformer. Dog, da man gjerne allerede paa forhaand er henvist for meget til et vilkaarligt skjøn, naar det gjælder opfat- telsen af en form som bastard (ogsaa hvad pollenets udvikling an- gaar), vil man vel ialmindelighed betænke sig paa at fastslaa som bastard en form, der i en eller anden, ikke for uvæsentlig, egen- skab afviger fra begge de formentlige stamformer, selv om den forøvrig har mellemliggende karakterer. 3. Agrimonia Fupatoria L. x< odorata Miu. Denne bastard, som jeg fandt i et par eksemplarer ved Ræge- vigen paa Tromø nær Arendal, i krat paa strandklipper ”/s 1894, afviger fra Agrimonia Eupatoria, hvilken den mest ligner, ved bre- dere og mere klokkeformet bægerrør, ofte to smaafrugter, de nedre hagebørster lidt nedbøiede, brede, ofte i spidsen tvære eller lidt udrandede kronblade og sterkt vellugtende blade med talrige kjert- ler paa undersiden. Fra Å. odorata afviger den ved sterkt haa- ret, dybt furet bæger, de nedre hagebørster mindre sterkt ned- bøiede, tættere haarklædning og noget bredere smaablade. Ellers er Å. odorata MiLL., som er meget hyppig paa Tromø, . altid let at skille fra Å. Fupatoria, naar man en gang i naturen 1898] Nogle for vor flora nye planter. B har seet dem begge, skjønt de adskillende karakterer ikke netop synes at være særlig vigtige. 4. Hypericum pulchrum L. x quadrangulum L. Stængelen utydelig firkantet eller næsten trind med to ophøiede kanter og to meget utydelige. Bladranden ofte noget tilbagerullet (som hos Hypericum pulehrum). Alle blade uden prikker, kun de øverste dækblade med meget faa (1—3). Bladene ovale, de paa stængelen omfattende (som hos H. pulchrum), noget bredere (mest nedenfor midten). Især de øvre blade sortprikkede i ran- den (som hos H. quadrangulum). Bægerbladene ovale, uden sorte kjertler (som hos H. quadrangulum). Kronbladene med taa sorte prikker og korte streger, uden sorte kjertler i randen (som hos H. quadrangulum). I habitus lig H. pulchrum, men bestemt for- skjellig ved stængelen og bægerbladene. Smaagrenet og smaabla- det som H. pulehrum. Bisagen ved Arendal, august 1894; kun et eksemplar. d. Carex flava L. var. sclerophylla n. v. Adskiller sig fra OC. flava paafaldende ved sine stive, sammen- foldede eller i den ydre del traadformig sammenrullede blade og ved farven, der er mere blyagtig graagrøn. Aksets dækblade lige- ledes smalt sammenfoldede, stive, ret udstaaende eller nedbøiede, som hos U. flava lange (omtr. 6 cm.). Stængelen smal, men meget stiv, but kantet. Ft siddende, temmelig kort hanaks med to tætsiddende, rundagtig aflange, smaa hunaks, omtr. 7 mm. lange, 5 å 6 brede. NSjeldnere er det øverste hanaks kortstilket og det nedre hunaks lidt mere fjernt staaende. Frugtgsjemmerne lidet opblæste, ikke meget langnæbbede, sterkt nervede, længere end de egformige, bute, gulbrune dækskjæl, der som hos OC. flava har grøn, ikke udløbende rygnerve. Næbbet med faa, men tydelige, randbørster. De fleste blade stivt oprette eller udbøiede. Enkelte aksdækblade med en temmelig lang skede. Denne i udseende meget udprægede form, der maaske med lige stor ret kunde henføres til Carex Oederi, ligner paafaldende OC. eætensa, men synes dog sikkert at skille sig fra den ved de tydelig næbbede frugtgjemmer med dækskjæl, hvis rygnerve ikke er udløbende. Den fandtes 1 rigelig mængde paa meget sumpige steder mellem Lervik og Sagvaag paa Stordø (Søndre Bergenhus 6 E. Jørgensen. [NG.9 amt) ?7/; 1895. Carex extensa vokser ifølge HARTMANNS flora paa havstrande. I ANDzrssons Skandinaviens Cyperaceer og Gramineer angives Carex esxtensa for Norges vestkyst. Der sigtes maaske til den her beskrevne form. 6. Carex flava L. =< Hornschuchiana Horppn. En tydelig bastard af disse to arter fandtes 1 selskab med forældrene paa en myr nær Lervik paa Stordø ”7/; 1895. Den svarer til beskrivelsen af UC. fulva flava ALma.; men den synes mig (efter udseende og karakterer) naturligst at kunne forklares som en bastard af de to paa Vestlandet almindelige arter U. flava og GC. Hornschuchiana. Den skiller sig let i udseende fra UC. Hornschuchiana ved den lysegrønne eller lidt gulagtige farve, noget bredere blade, mere egformige, oftest mindre fjernt staaende hun- aks, gulagtige, sterkt nervede frugtgjemmer med lysere dækskjæl samt længere og bredere dækblade. Den er gjerne lavere af vækst og danner ligesom OC. flava tætte tuer. Forøvrig vil den ikke kunne forveksles med UC. flava, da dens udseende minder saa me- get om UC. Hornschuchiana, hvilken art UC. flava jo aldeles ikke ligner. GaRoCKE (i Deutschlands Flora) anser denne form for synonym med UC. fulva Goop. Armquist (i HarTMaNNs flora) forsøger at skille C. fulva, som han opfatter som varietet af UC. Hornschuchiana, fra denne bastard, der efter ham er C. fulva =< flava. Hans be- skrivelse af UC. Hornschuchiana X= fulva gjør dog ikke indtryk af, at han har formaaet at skille den godt nok ud fra bastarden. Han tillægger f. eks. varieteten fulva ofte feilslagne nødder, hvil- ket synes at vise hen paa dens hybride natur. Denne bastard har jeg ogsaa fundet nær Tvedt ved Bergen. Sandsynligvis er den ikke sjelden paa steder, hvor begge stamfor- mer findes. Mesteparten af den hos os saakaldte U. fulva Goonp. er vel ogsaa denne samme form. 7. Rumex divaricatus L. *< domestieceus HArTtM. Blandt ”Rumex obtusifolius * divaricatus L. nær Rægevigen ved Arendal 7/s 1894, flere eksemplarer. Denne bastard ligner af udseende mest R. domestieus HARTM, Den er høi med meget tæt blomsterstand og store indre blomster- dækblade. Ved nærmere undersøgelse viser den dog afgjort karak- 1898] Nogle for vor flora nye planter. 7 terer tilhørende R. obtusifolius * divaricatus. Den har saaledes fla- dere blade end domesticus og ,korn* paa de tre indre blomster- dækblade, der er usædvanlig store, det største endog større end almindelig hos R. domesticus, bredt, nyreformigt med kort, but spids, paa ryggen netaaret med et stort, tydeligt korn, 1 randen tandet, især nedtil grovtandet ofte med en og anden længere syl- formig fligtand. De to andre indre blomsterdækblade mindre; 1 det hele varierer størrelsen af de tre indre blomsterdækblade me- get hos de forskjellige blomster tilhørende samme individ. Blom- sterstilkene lange (som hos FR. divaricatus), ofte mere end dobbelt saa lange som de største blomster. Nødden med den største bredde lidt nedenfor midten. Ligesom R. divarieatus neppe lader sig bestemt skille fra de talrige former af R. obtusifolius, kan vel heller ikke denne bastard sikkert skilles fra Å. conspersus Hartm. = R. domestieus > obtusi- folvus, hvilken paa Vestlandet er meget hyppig. 8. Rumex erispus L. x domestieus Hartm. Sagvaag paa Stordø (Søndre Bergenhus amt) '%/s 1895. Senere (i 1897) fandt jeg den ved Juvsland og (i 1898) ved Aakre paa Varaldsø i Hardanger, paa stranden sammen med stamformerne. Dette er en af de mest udprægede bastarder, man kan finde. Saa forskjellig som R. crispus og R. domestieus i virkeligheden er, ligesaa vanskeligt er det at give noget andet greit og paatageligt skjelnemerke mellem dem end kornet paa de indre blomsterdæk- blade hos erispus. Denne skilles dog let i naturen fra domesticus ogsaa ved det ranke udseende (paa grund af den forholdsvis smale blomsterstand) de smale, eiendommelig krusede blade og de bety- delig mindre blomster. Bastarden har udseende af R. domesticus (bred og stor top), men skilles bestemt fra den ved et stort korn paa det ene blomsterdækblad (mindre paa de to andre). Blom- sterstanden er stor og tæt (som hos KR. domesticus), bladene smale og sterkt krusede (som hos BR. crispus), blomsterne store (som hos R. domesticus) og de indre blomsterdækblade mere rundagtig hjer- teformede (som hos R. crispus). Undertiden sees faa og smaa tænder nedtil i randen af det største blomsterdækblad. Jeg har ogsaa (ved Nestun nær Bergen og ved Juvsland paa Varaldsø) truffet Rumex-former, der ser ud som bastarder mellem RK. erispus og obtusifolius. Da imidlertid den sidste varierer usædvanlig meget her paa Vestlandet, er det vanskeligt 8 E. Jørgensen. [No. 9 at trække nogen grænse mellem disse formentlige bastarder og de talrige varieteter af R. obtusifohus. 9. Astomum crispum (Hepw.) Hampe. Denne lille mosart fandtes vaaren 1892 i rigelig mængde med frugt paa skraaninger ved veien nær Lille Borgen ved Kristiania. 10. Pottia commutata LrmrPr. Denne af LimPricHT i RABENHORST Kryptogamenfiora IV Bd. Iste Abtheil. p. 538 som ny beskrevne art fra Istrien ligner meget P. Starkeama i udseende, men har piggede sporer. Fra P. minu- tula skiller den sig i kapselformen og ved at have peristom. En til beskrivelsen godt svarende form fandt jeg 3; 1892 sparsomt paa nøgen jord paa Rambergø ved Kristiania. Paroik. Bladene med kort udløbende nerve og smalt tilbagerullet rand. (Calyptra med papilløs snabel. Laag lavt kegleformigt, budt; de fleste cel- ler i laaget rektangulære. Peristom blegt, kun 0,04—0,05 mm. fremragende over kapselmundingen. 'Tænder tvert afstudsede. Seta høiredreiet. Kapsel ludende. Sporer tæt papilløse, næsten piggede. 11. Weisia rutilans (Hepw.) LIND». Eksemplarer, som jeg synes maa henføres til denne art, har jeg fundet fleresteds ved Bergen, første gang i 1895. Den ligner meget W. viridula, som forekommer hyppig ogsaa paa Vestlandet, men adskiller sig ved bredere blade, der er meget konkave, men flade i randen, altsaa ikke har den sterkt indrullede bladrand, som findes hos W. viridula, længere braadspids og større sporer. Des- værre har jeg ikke havt anledning til at undersøge peristomet og ringen, da jeg kun har seet ældre kapsler med tilsyneladende rudi- mentære tænder. Maaske er denne samme art ogsaa funden i Smaa- lenene af Ryan (sammenlign HaGEN og Ryan: Om mosernes ud- bredelse i Smaalenenes amt), der omtaler en lignende form, som han henfører til W. viridula. Jeg har ogsaa her ved Bergen seet former af W. viridula med delvis flad bladrand og længere ud- løbende nerve end sædvanligt. 1898] Nogle for vor flora nye planter. 9 12. Dicranodontium asperulum (Mrrt.) (= D. aristatum Scar.) var. falcatum Miupr. Denne varietet fandt jeg i temmelig stor mængde med smukke, vel udviklede frugter høsten 1897 ved Fidsvaag nær Bergen. Den vokser her sammen med to andre sjeldne moser, nemlig D. uneinatum (Harv.) (= ciremnatum SCHIMP.) og Scapamia plamifolia (Hoor.) Dum. Jeg tog den først for en fimere form at D. uncmatum, da den ligesom denne art har sterkt ensidige blade. Frugten er — som hos alle Dicranodontiumarter — yderst sjelden. 13. Nitella translucens (Prrs.) AG. Denne store Nitella-art fandtes i stor mængde i Grudevand paa Jæderen, næsten over hele vandet, der gjennemgaaende er grundt. Jeg fandt den ogsaa i Hognestadvand, dog her meget sjeldnere. | Arten kjendes let ved den paafaldende tykke stængel (omtr. 173 mm.), der er meget skjør og saftig, saa at arten vanskelig lader sig præparere smukt, ved de tilsyneladende udelte blade, der dog i spidsen har ganske smaa øgrenled og ved de paafaldende smaa blomsterstande, der let oversees. Jeg fandt først deune vesteuropæiske art, der forekommer et par steder 1 Sverige (Wettern) og forøvrig findes spredt 1 de fleste lande i det vestlige Europa (især 1 Frankrig) i Grudevandet 1 juli maaned. Sporerne var da meget lidet udviklede. Jeg opsøgte den derfor igjen i august; men ogsaa da var sporerne paa langt nær ikke modne. Da imidlertid artens udseende er saa høist karak- teristisk, kan der neppe være nogen tvivl om rigtigheden af be-- stemmelsen. Bergens Museums Aarbog 1898. No. X. Undersøgelser i fjordene ved Bergen 18697—968. ved O. Nordgaard. I indeværende aar (1898) har der været arbeidet videre paa udredningen af de nærmeste fjordes planktonformer, ligesom der ogsaa jevnlig er foretaget observationer til bedømmelse af de fysiske forhold, hvorunder de forskjellige planktonorganismer lever. Adjunkt JØRGENSEN har bearbeidet protozoa og protophyta i de indsamlede prøver og har desuden selv samlet adskilligt materiale. Fra hr. JØRGENSENS haand vil der foreligge særskilte afhandlinger over de vundne resultater. Jeg har stillet mig den opgave at efterspore fjordenes hydro- grafiske vekslinger, saavidt muligt lære de metazoiske plankton- species at kjende, samt ved studiet af forekomsten søge at karak- terisere deres forhold til temperatur, saltgehalt og tryk. A. Hydrografiske undersøgelser. Med en liden slæbedamper har vi i aarets løb foretaget ad- skillige ekskursioner til de nærliggende fjorde. Som oftest blev der ogsaa bundskrabet for at tilveiebringe zoologisk materiale af for- skjelligt slags. Temperaturmaalingerne og indsamling af vand- og planktonprøver er dels gjort af mig, dels af stationens vagtmester, Nims Gurmwz. Endelig har gaardbruger og fisker MIikaL SÆTER- STØL regelmæssigt taget planktonprøver i Herløfjorden. —Observa- tionsstederne har været: I. Hjeltefjord, i løbet ud af Davangerviken. (609 97'N., 59 1".5 E. Grw.). II. Herløfjorden, ud af Hegernes. (609315 N., 5" 7 E. Grw.). III. Byfjorden, i sammenstødet med Herløfjorden. (609 29 50" NI 5015 EE. Grw.). 13 4 O. Nordgaard. [No. 10 Det bemerkes, at Hjeltefjorden staar i direkte forbindelse med havet udenfor, og den mindste dybde efter forbindelsesveien er ca. 130 m., Herløfjorden derimod er i sit ytterste parti aførænset fra Hjeltefjorden ved smaa øer og holmer, mellem hvilke dybden ikke er saa stor, at oceanvandet kan trænge ind. Sit tilskud af ocean- vand (35 %0) faar saaledes Herløfjorden antagelig gjennem Hjelte- fjorden og Byfjorden. Mellem de to sidstnævnte er der neppe nogen tærskel, som hæver sig saa høit, at oceanvandet kan ude- stænges. Dybden ved observationsstedet i Hjeltefjorden er 230— 250 m., og i Byfjorden ca. 450 m. Selve bunden i fjordløbene bestaar af ler, som i Byfjorden og Herløfjorden udmerker sig ved en rigelig forekomst af saccammina sphæried og arter af slegten rhabdammina. De efterfølgende tabeller har jeg ikke ordnet helt ud krono- logisk, idet først er anført alle observationer vedrørende Hjelte- fjorden, og derpaa de, som skriver sig fra de to andre fjorde. Grunden hertil er, at der i de hydrografiske forhold er differentser, som berettiger til en gruppeinddeling. Alle titréranalyser er udførte af kemiker Trnomas MaTHIESEN. I. Observationer i Hjeltefjorden. Lodskud| Dybde | Temp. CI. Salt Salt Don Sene Meter ,| Meter Cels. | pr. liter | pri ber promullé 1898 | Hjeltefjord S/o 180 0 30,5 12.95 23.48 2912 10 6.0 17.94 32.45 31.70 20 6.4 18.34 33.17 32.38 50 6.9 19.05 34.47 33.61 100 7.6 18.30 39.10 32.31 120 7.65 18.30 33.10 32.31 180 7.65 18.30 33.10 32.31 220 0 3.7 220 7 18.30 33.10 32.31 Og (Hauglands- 0 4.65 18.63 33.70 32.88 osen) 10 4.7 18.66 33.75 32.94 20 4.95 18.70 39.85 33.01 30 5.0 18.73 39.88 33.06 50 5.3 18.88 34.17 39.32 100 | 6.9 19.63 35.50 | 34.60 150 7.3 19.84 35.87 34.96 200 7.4 19.84 35.87 34.96 1898] | Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 5 Lodskud| Dybde | Temp. C1. Salt Salt Station Meter Datum Meter Cels. pr. liter | pr. liter | pro mille 1898 | Hjeltefjord 6/, 0 40.6 18.70 33.83 38.01 50 5.3 18.91 34.22 33.37 100 6.95 | 19.66 35.55 | - 34.65 150 7.3 19.75 35.71 34.50 200 7.4 19.75 35.71 34.80 26), 260 0 6.8 18.70 33.83 33.01 10 Sr: 18.73 33.88 33.06 20 pe 18.77 33.96 33.13 30 5.5 18.86 34.13 33.29 50 5.5 18.93 34.26 33.40 100 6.85 | 19.48 35.23 34.35 150 75 19.89 35.96 35.05 200 7.5 19.89 35.96 35.05 250 7.5 19.89 35.96 35.05 27 250 oa 103 15.97 28.90 28.30 10 ve 18.56 33.47 32.66 20 7 19.11 34.57 33.72 30 6.9 19.34 34.98 34.11 50 6.9 19.61 35.46 34.57 100 7 ed 19.92 36.01 35.09 120 7.4 19.92 36.01 35.09 150 mit 19.92 36.01 35.09 200 75 19.92 36.01 35.09 250 5 19.92 36.01 35.09 29, 230 0 13.9 14.75 26.72 26.20 10103 17.27 31.24 30.54 20 7.6 19.38 35.05 34.18 30 743 19.53 35.32 34.43 40 Fl 19.61 35.46 34.57 50 70 19.61 35.46 34.57 100 7.4 19.92 36.01 35.09 150 GA 19.92 36.01 35.09 200 7; Å 19.92 36.01 35.09 230 To d 19.92 36.01 35.09 3/g ON 00 17.27 31.24 30.54 10 77 19.07 34.50 33.65 20 7.2 19.53 35.32 34.43 30 7 19.61 35.46 34.57 40 6.95 | 19.69 35.60 34.70 50 6.9 19.69 35.60 34.70 ; 100 7.0 19.80 35.80 34.89 150 7 Å 19.80 35.80 34.89 200 TE 19.84 35.87 34.96 6 0. Nordgaard, [No. 10 | Lodskud | Dybde | Temp. OI. Salt Salt Daun SE Meter Meter Cels. pr. liter | pr. liter | pro mille 1898 | Hjeltefjord EE 230 0 299 17.58 31.80 31.08 10 19.8 18.14 32.81 32.04 20 12.55 18.44 39.36 32.56 30 19 18.60 39.63 32.83 40 11.4 18.77 39.96 soda 50 10.8 18.93 34.24 33.40 100 Ge 19.76 35.73 34.83 150 42 19.89 35.96 35.04 230 pe 19.89 35.96 35.04 Sn 235 PO 0005 17.49 31.63 30.92 10 192 17.89 32.35 3L.H1 20 ikdesd 18.29 33.08 32.30 30 12.0 18.56 39.57 32.76 | 40 11.4 18.84 34.09 39.25 50 9.6 19.36 35.02 34.14 100 6.9 19.80 35.79 34.89 150 Bd 19.80 35.79 34.89 235 Ga 19.88 35.95 35.038 SU 240 0 8.8 18.13 32.80 32.03 10 8:9 18.17 32.87 32.10 20 9.15 18.60 39.65 32.83 30 9.25 18.68 39.79 32.97 40 9.3 18.76 39.94 33.11 50 9.4 18.84 34.09 33.25 100 859 19.44 35.17 34.29 170 7.4 19.80 35.79 34.89 240 7.3 19.80 35.79 34.89 II. Observationer i Herløfjorden og Byfjorden. IE Byfjorden 0 4.5 18.02 32.59 31.88 10 4.8 18.23 32.98 32.20 20 D.T 18.76 39.94 33.11 30 5.8 18.76 33.94 33.11 50 DSG 19.26 34.84 33.97 100 Jo 19.51 35.29 34.40 150 7.4 19.65 35.54 34.64 200 6.9 19.65 35.54 34.64 250 6.8 19.65 35.54 34.64 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 7 1 fiodskud| Dybde | Temp. C1, | Salt Salt pen See den Meter Meter Cels. pr. liter | pr. liter | pro mille 1898 | Herløfjord 6/, 0 5.2 18.55 33.56 32.75 50 6.95 | 19.29 34.89 34.03 100 76) 19.59 | 35.43 34.54 150 Fl 19.67 | 3557 | 34.67 200 6.9 19:67 3557 34.67 300 6.8 19.71 35.64 34.73 6/4 | Byfjorden 0 50.1 17.16 31.04 30.35 50 6.9 19.25 34.82 33.96 100 Ft 19.55 | 35.36 34.47 150 7.2 19.64 35.51 34.62 200 6.9 19.64 35.51 34.62 300 6.8 19.71 35.64 34.73 20/, 470 02 11000 9.92 18.05 17.82 10 2 18.46 33.40 32.59 20 6.2 18.81 34.03 33.20 30 6.2 19.00 34.39 33.52 50 7.3 19.46 35.20 34.31 100 AA 19,73 35.68 34.77 150 7.3 19.76 35.73 34.82 200 7 Å 19.76 35.73 34.82 25001169 19.76 35.73 34.82 300 6.8 19.80 35.80 34.89 470 6.9 19.84 35.87 34.96 243 | Herløfjord 380 0 1914.6 8.30 15.16 14.98 fo. 1-18 18.14 32.81 32.04 2000 18.44 33.36 32.56 30 9.5 18.74 33.91 33.07 40 8.75 | 19.10 34.56 33.70 50 7:65 | 19.33 34.96 34.10 100 TE 19.82 35.84 34.92 150 72 19.82 35.84 34.92 200 Fl 19.89 35.96 35.04 250 7.05 | 19.89 35.96 35.04 300 6.9 19.89 35.96 35.04 380 6.9 19.89 35.96 35.04 24/3 | Byfjorden GN 7.84 14.34 JAG 105 112 17.35 31.88 30.68 GN er 18.44 33.36 32.56 | DN 355 40 8.6 19.16 34.67 33.80 50 7.55 | 19.46 35.20 34.32 100 7 19.82 35.84 34.92 150 7 19.82 35.84 34.92 O. Nordgaard. [No. 10 Datum 1898 1/1 aa Station Byfjorden = Lodskud Dybde Temp. CI. Meter Meter Cels. | pr. ter 200 7.13 19.89 250 7.0 19:89 300 6.9 19.89 350 6.9 19.89 400 6 5) 19.89 0 109,0 14.83 10 12..0 17.21 20 11 17.81 30 10.55 18.21 40 10.2 18.68 50 9.4 19.08 100 7.48 19.64 150 72 19.76 200 PÅ 19.80 250 7.05 19.80 300 G 3) 19.80 350 6.8 19.88 400 6.8 19.88 450 0 6.7 10.69 10 ge 17.77 20 . 9.385 18.29 30 9.45 18.72 40 9.55 | 19.04 50 9.4 19.24 100 TEST 19.61 150 7.15 19.72 200 Ted 19.79 250 7.1 19.79 300 6.95 UDE 350 6.8 19.79 450 6.8 19.79 Salt pr. liter 35.96 35.96 35.96 35.96 35.96 26.86 31.13 32.22 32.94 39.79 34.52 35.51 35.73 36.79 35.79 35.79 35.95 35.95 19.42 32.14 33.08 39.87 34.45 34.81 35.46 35.66 35.78 35.78 35.78 35.78 35.78 Salt pro mille 35.04 35.04 35.04 35.04 35.04 26.35 30.44 31.48 32.16 32.97 39.66 34.62 34.83 34.89 34.89 34.89 35.03 35.03 [9:19 31.40 32.30 33.04 39.60 33.94 34.57 34.75 34.87 34.87 34.87 34.87 34.87 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 9 Foranstaaende tabeller viser, at temperaturens aarlige gang i det væsentlige er den samme, som den man kjender fra undersø- gelser 1 andre fjorde!). Februarsnittet i Hjeltefjorden viser et minimum 1 overfladen med stigning mod et maximum ved bunden 1 220 meters dyb. Det samme forhold vedbliver ogsaa 1 begyndelsen af april, mens allerede mod slutningen af samme maaned (2%1) en begyndende overflade- opvarmning foraarsager en forskyvning af minimum fra overfladen til nogle faa meter under samme. Maximum er fremdeles vel bun- den. Den 27de mai er minimum sunket noget dybere, og overtla- dens temperatur er nu høiere end bundens. Den høieste temperatur holder sig i overfladen lige til oktober, da der opstaar et maksimum 1 et vist dyb. Ifølge observationerne for 18/10 ligger da maksimum 1 30 meters dybde. Augustsnittet viser ganske jevnt fald fra overflade til bund, og dette forhold er sandsynligvis uforandret ogsaa i september. Den 21de november er der stigning fra overfladen til høstens max1- mum. som nu ligger i ca. 50 meters dyb, hvorpaa der er fald mod bnnden. Maksimum om høsten forholder sig paå lignende maade som minimum om vaaren, efterhvert som det synker dybere, aftager det ogsaa 1 positiv værdi. Observationer paa samme dag i de tre fjorde har godtgjort, at By- og Herløfjorden forholder sig temmelig ens, mens de begge af- viger noget fra Hjeltefjorden. Observationerne for 133 og %/4 kan saaledes opfattes som karakteriserende vintertilstanden i de to fjorde. Der er koldest 1 overfladen og varmest i 100—150 meters dyb, hvorfra der sker en svag sænkning mod bunden. Den 20de mai er det koldest i 20—30 m., og varmest i overfladen. Den 24de august er vaarens minimum udvisket, temperaturen har frem- deles sit maksimum 1 overfladen, 5g den falder fra denne til ca. 300 meter, fra 300 til bunden er den konstant (6,99 C.).. Den 18de ok- tober findes høstmaximum 1 ca. 10 meters dyb, temperaturen stiger saaledes fra overfladen mod dette maksimum og falder mod bun- den. Den 21de november er maksimum kommet ned til 40 meter, og overfladen er nu blet en smule koldere end bundvandet. I hovedtrækkene er der i to fjordsystemer overensstemmelse 1 temperaturens gang, kun er det at merke, at Byfjorden og Herlø- fjorden ligger tilbage for Hjeltefjorden i forløbet af minimum om vaaren og maksimum om høsten, desuden er der ogsaa differentser 1) H. Mohn, Nordhavets Dybder, Temperatur og Strømninger. Johan Hjort, Hydrografisk-biologiske Studier over norske fiskerier. 10 O. Nordgaard. [No. 10 i de positive værdier af disse maxima og minima mellem de to fjordsystemer. Det er af stor interesse at følge 35-vandets bevægelse 1 vore fjorde, fordi det afspeiler de aarlige vekslinger i Golfstrømmen. Den %/4 findes i 150—200 meters dyb 1 Hjeltefjorden vand af saltgehalt 34,96%/00, ”%/1 fik man 35,05 fra 150—250 m., og 275 be- finder oceanvandet sig ca. 100 m. fra overfladen, hvilken stilling ogsaa holdes den ?/. Observationerne i august vidner om, at 35- vandet allerede er paa retur, og ”'/4 er det ganske forsvundet fra Hjeltefjorden. OQceanvandet havde sit høieste niveau omtrent midt- sommers, men efterhaanden som det ydre strømpres tabte sig og det ogsea blev mere og mere opblandet med ferskere fjordvand, maatte 35-kurven atter vige. | Fra de to andre fjorde har jeg ikke tilstrækkelig mange obser- vationer til helt at kunne følge oceanvandets bevægelser 1 aarets løb, men saameget er ialfald fremgaaet, at det naar senere frem til disse. Mod slutten af mai, da Hjeltefjorden havde 35,09 1 100 meters dyb, maatte man i Byfjorden helt ned til 300 m. for at faa 34,39, mens vandet lige ved bunden (470 m.) var 34.96%0- Den ?%g3 var baade i Byfjorden og Herløfjorden saltgehalten 35,94 1 200 meters dyb, og det er sandsynligt, at det i forveien har været noget høi- ere, men neppe saa høit op som oceanvandet naaede allerede tidlig paa sommeren 1 Hjeltefjorden. Der foreligger vistnok ikke tilstrækkelig mange observationer til, at temperaturens og saltgehaltens virkelige aarlige amplituder kan beregnes, men jeg fristes dog til at fremsætte i tabellarisk form amplituderne saaledes som de fremgaar af observationsmaterialet. Amplituder for temperatur og saltgehalt. Hjeltefjord Byfjord— Herløfjord Dybder Temperatur- | Saltgehalt- | Temperatur- | Saltgehalt- amplitude amplitude amplitude amplitude 0 m. ea. 40? OC, Vea 10 Ge. AEG 50 - Ne, EN Å 2 T dr on = 0,57 % FP, 200 - 7 leie 7 2 93 3 0,39 2 E 0,4 3 300 - : 0,5? - E SOS 400 - = 0,19 = å 0,2 7” 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98 11 ; Disse tal kan kun gjøre fordring paa at være omtrentlig rig- tige. Imidlertid vil tabellen give et" begreb om temperaturens og saltgehaltens variation 1 aarets løb. Amplituderne for Byfjord—Herløfjord ser ikke urimelige ud, derimod er det overraskende, at der 1 Hjeltefjorden skulde være større forandring 1 saltgehalten i 100 meters dyb end i 50. Det faar da senere vise sig, hvorledes det egentlig hænger sammen hermed. | En ting synes jeg med sikkerhed kan sluttes at denne tabel, nemlig, at forandringerne 1 temperatnr og saltgehalt gjennemgaaende er større i Hjeltefjorden erd i de to andre fjorde. Med en vis ret kan man sige, at Herlø- og Byfjorden er mere arktiske end Hjeltefjorden. Det er ikke alene den omstændighed, at de er dybere, som bevirker at saadanne former som metrida longa, euchæta og heterochæta norvegica fortrinsvis lever der. Selv 200 meters dybet er vistnok i de to ovennævnte fjorde mere end i Hjeltefjorden skikket for de arktiske formers behov. B. Biologiske undersøgelser. Af den forangaaende fremstilling har man seet, at temperatur og saltgehalt er temmelig lidet variable fra et dyb af 200 meter og nedover mod bunden. De fiske f. ex., som lever paa de større dybder 1 Herløfjorden, er saaledes ikke gjenstand for synderlige forandringer i de fysiske forhold i aarets løb. Af saadanne fiske kan nævnes forskjellige raja-arter, deriblandt ogsaa den yderst sjeldne raja midrosiensis, Cort. Endvidere spmax niger, chimæra monstrosa, MACrurus TUpes- tris, argentina silus, etc. En dybvandskrebs, pasipha? tarda, KrRøYER er vistnok temmelig almindelig paa de større dybder i Herløfjorden, da jeg har taget den flere gange i maven af spinax og MACFrUrus fra nævnte fjord. Derimod erindrer jeg ikke at have seet pasiphaé i skraben eller trawlen, hvorimod pandalus borealis og andre deka- pode krebse har vist sig jevnlig ved bundskrabning. Fra maven af spimax har jeg desuden taget et eksemplar af vossia oweni, og 1 maven af acanthias eksemplarer af thysanoéssa neglecta, KrøYEr. Forøvrigt behøver ikke sidstnævnte schizopod at være taget paa dybet, da acanthias ogsaa gaar paa temmelig grundt 12 O. Nordgaard. [No. 10 vand. En anden schizopod, som lever paa de større dybder i Herløfjorden. er hemimysis abyssicela, G. Q. SARs. Denne fandtes i store mængder i maven af en macrurus rupes- | tris, som var fisket i nævnte fjord ”% 1896.. Af efterfølgende planktontabel, som kun omfatter copepoder, vil man se, at karakteristisk for fjorddybene er følgende former: Cal. hyperboreus, chiridius armatus, euchæta norvegica, metridra lomga og heterochæta norvegica. Af disse er adulst ikke observeret ovenfor 100 m., og det er kun undtagelsesvis, at juniores er fore- kommet i de øvre vandlag (0—100 m.). Jeg hidsætter forøvrigt en fortegnelse over de vigtigste slank. tonorganismer, som 1 aarets løb er observerede. Actinida. Arachnactis albida, M. Sars. M. Sars, Fauna litt. Norv. I, 1846, s. 928, tab. 4, fig. 1—6. Dr. E. VaAnHörrzn, Untersuchun- gen iiber Anatomie und Entwicklungsgeschichte von Årachnactis al- bida, SArs. (Bibliotheca Zoologica, 1895, h. 20, Lfg. 1.) Fundet 9 98 i Hjeltefjorden et expl., samt 31 1 Puddefjor- den flere eksemplarer. Craspedota. Sarsia tubulosa, LEÆsson. Oceama tubulosa, M. Sars, Beskri- velser og lagttagelser, 1835, s. 25, pl. 5, fig. 11 a—ll g. HarockEL, System der Medusen, 1879, I, p. 16. Forekom 1 juni maaned i Hjeltefjorden og tildels i Pudde. fjorden. Tiara pileata, ForskåL. Oceamia ampullacea, M. Sars, Be- skriv. og lagtt., 1835, p. 22, pl. 4, fig. 8a—8d. Harckan, Syst. d. Medusen, I, p. 58, taf. IIT, fig. 6—38. Var ikke sjelden i november maaned i Puddefjorden. Aceraspeda. Aurelia aurita, LINn., almindelig overalt om sommeren. (yanea capillata, Linn. Sjeldnere end forannævnte. 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 13. Siphonophora. Agalmopsis elegans, M. Sars. M. Sars, Fauna litt. Norv., I, 1846, p. 32, tab. 5, 6. Enkelte eksemplarer observeredes i Puddefjorden 1 november, og dr. ArPPELLÖF tog en koloni paa havet udenfor Øigarden i au- gust maaned. Diphyes truncata, M. Sars. M. Sars, Fauna litt. Norv. I, p- 41, tab. 7, fig. 1—15. Denne art har jeg iagttaget 1 fjorden ved Bergen baade 1 vinter- og sommermaaneder. Ctenophora. Pleurobrachia pileus, Fabr. Cydippe bicolor, M. Sars M. Sars, Beskriv. og Nastt., p. 35, på. 7, fig. 17 a og 17 b. Pleurobrachia rhododoctyla, AG. Lours AGassiz, Contributions to the natural history of the Umted States, vol. III, p. 203, pl. II a. Enkelte smukke eksemplarer forekom i Puddefjordens overflade i november maaned. Chætognatha. Sagitta biypunctata, Quor er Gamm. STropTMman, Die Syste- matik der Chaethognaten, (Wiegmann's Archiv får Naturgeschichte, be. Jabre.; 1. B., p. 344, Taft. XVII, frø. 14). Arten er observeret flere gange i fjordene ved Bergen. Den synes kun at holde til i de øverste vandlag. Spadella hamata, Mö». Sagitta hamata, K. Möprus, Vermes (Bereicht der Commis. z. w. Untersuch. d. d. Meere f. d. J. 1872 u. mos 158 Tai 3 fø. 13 16) Paa fjorddybene er arten iagttaget i de fleste af aarets maaneder. Rotatoria. Synchæta sp. saaes ganske almindeligt i Puddefjordens plankton i november, ligesaa forekom tildels en anden form, som antagelig- 14 O. Nordgaard. [No. 10 vis er anmuræa erueiformis, THOMPSON (Proceedings and Transactions of the Liverpool Biol. Soc., Vol. VI. p. 77). Polyzoa. Cyhonautes (membraniporalarver) forekommer i planktonet de fleste af aarets maaneder. Annelida. Tomopteris septentrionalis, STEENSTRUP. Arten er observeret: 1; 98 Herløfjord, 0—400 m. 28 - Byfjord, 0—200 m. ”Jy — - Hjeltefjord, 0—50 m. 69 - Herløfjord, 0—400 m. 1849 - Hjeltefjord 0—180 m. Asterida. Bipinnaria asterigera, M. Sars. Beskriv. og lagtt., p. 37, pl. 15, fig. 4 a—4 d. Denne eiendommelige form saaes jevnlig i Puddefjordens plank- ton i november maaned. Copepoda (se tabellen). Bemerkninger om enkelte af de 1 tabellen opførte former. Calamus hyperboreus, KRØYER. Denne form, som tildels optræder i enorme mængder 1 arktiske farvands overfladelag, er sparsomt repræsenteret 1 fjordene ved Bergen. Der er ogsaa en merkbar forkrøbling 1 størrelsesforholdet, idet de fundne hunner har maalt 5,,—6,;5 mm. Fra havet ved Jan Mayn (2 97) maalte derimod hunnerne mellem 8 og 9 mm., maksimum 9,3 mm. Chiridius armatus, Borck. Fuchæta armata, A. Borckx, Nye Slægter og Arter af Saltvands-Copepoder (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1872), p. 39. 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 15 Prof. SARS har oplyst mig om, at han har taget denne form i mængde paa dybt vand (120—300 favne) saavel i Kristianiafjor- den som 1 Vestlandsfjordene. Slegten chiridius er opstillet af GrzstrecaTt 1892 (Monographie, p. 224), og foreliggende art er af SARS henført til denne slegt. Jeg har kun havt tid til en forelø- big undersøgelse, og har tegnet enkelte detaljer, som viser overens- stemmelse med de af GIESsTRECHT anførte slegtskjendemerker ll re SEE Af hunner har jeg taget flere fra fjorddybene ved Bergen, det største eksemplar maalte 4,2, mm., af hanner kun 2, begge i Hjelte- fjorden (29/41, 2"/5 0—250 m.), længde 3,8 mm. Det er grund til at antage, at chiridvus armatus hører til den rest af arktiske former, som har fundet taalelige livsbetingelser paa dybet i vore fjorde. Euchæta norvegica, BOrck. Som tabellen udviser er arten taget temmelig hyppigt 1 form af unge individer. Af hanner er ikke torekommet nogen adultus, men voksne hunner har derimod vist sig. Saaledes *%1 98, Hjeltefjorden, 0—250 m. Q længde 8,4 mm., og 18/19 98, Byfjorden, 0—400 m. Q længde 8 mm. 8, mm. var ogsaa længden af de hunner, jeg har taget i Lofoten. Scolecithriz sp. Den af mig fundne har jeg ikke kunnet iden- ficere med nogen af de hidtil beskrevne. Imidlertid giver jeg den ikke noget navn, da SARs oplyser, at han kjender to arter af denne slegt fra Norge. Det er sandsyn- ligvis en af disse, som optræder i fjordene ved Bergen. Mitridia hibernica, Brapy & Ro3. I modsætning til m. longa forekom denne ogsaa i de øvre lag (0—100 m.), men i fjordene har jeg ingengang fundet den at være al- mindelig. Derimod forekom den ganske hyppig paa havet udenfor Øigarden 1 juni og august. Den var ikke at faa 1 selve overfladen (0—10 m.), men holdt sig paa noget dybere vand. Heterochæta norvegica, BOrck. (Se min afhandling: Contributions to the study of hydrogra- phy a. biology on the coast of Norway, p. 23). Fra Herløfjorden har jeg taget en han, som maalte 3,5 mm., altsaa samme størrelse som exemplaret fra Ofotenfjord. De øvrige maalte hanner var mindre (3,,—3,:mm.). Paa en af dem var den lange halebørste over dobbelt saa lang som kroppen. 16 O. Nordgaard. [No. 10 Candace pectinata, BRADY. — Da denne art ikke før sikkert er noteret fra Norge, har jeg tegnet abdomen og femte fod hos hunnen (pl. 1, fig. 9, 10). Det er ikke let at sige hvilken af Bozck's candace-arter svarer til pectinata. MG Det huneksemplar, som jeg tog ved Golten i begyndelsen af november (i overfladen) maalte 2,; mm. Candace sp. I Herløfjorden har jeg taget to exemplarer (2, 3") af en can- dace, som er forskjellig fra de af GrzsBRECHT opførte. I abdomi- nalsegmenternes symmetri (hos Q), de stærkt forlængede forreste maxillipedes (pl. 1, fig. 6, 7,) og 1 bygningen af rostrum som to smaa kølleformede tapper, viser denne form overensstemmelser med c. lomngimana, CLAUs. | Femte fodpar (pl. I, fig. 8) har imidlertid et afvigende ud- seende, og ovennævnte candace maa utvivlsomt opføres som egen art. Sars har nylig i et brev oplyst mig om, at han ikke sjelden har fundet en candace paa dybt vand sammen med heterochæta, hvil- ken han har idenficeret med Borcks candace norvegica. Det er muligens denne, jeg har taget fra Herløfjorden. Forhaabentlig vil der 1 den nærmeste fremtid fra SArs's haand foreligge tegninger og beskrivelser af Borock”s tvilsomme arter. Oncæa comfera, GTESBRECHT. | Ved sin lille pukkel paa ryggen er denne form let at kjende. GIESBRECHT har tegnet kjønnene i kopulation (Monographie, Taf. 2, fig, 10), og VANHÖFFEN") skriver: =,Selbst im Tode hielten noch einige Månnchen mit ihren verhåltnissmåssig grössen Greif- klauen das Abdomen der Weibchen umklammert.* Denne skildring passer fortræffeligt paa comiferd ogsaa I vore farvand. | GIESBRECHTS maal: O 1,55-—1,23 mm. SG On 97 VANHÖFFENS —, Q 0,96 å - o O,g på) Jeg har fundet O0,7 » | og 0,4 ) Længden er saaledes underkastet betydelig variation. 1) Dr. E. VANHÖFFEN, Fauna und Flora Grønlands (Grønland-Expedition d. Ges. f. Erdk. zu Berlin, IT, p. 281). 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 17 Ostracoda. Conchoecia borealis, G. Q. Sars. OQversigt af Norges marine Ostracoder, Christiania Vid. Selsk. Forh. 1865, p. 119, Denne smukke ostracod er neppe almindelig her i fjordene. Jeg har kun noteret den fra Herløfjorden, 0—400 m., "*/3, "11 samt fra Byfjorden, 0—400 m., ”/1. | Artsdiagnosen baseredes paa eksemplarer, tagne ved fiskeværet Skraaven 1 Lofoten paa dybt vand (250—300 favne). Conchoecia elegans, G. O. Sars. L. c., p. 117. Lader til at være hyppigere 1 sin forekomst 1 fjordene ved Bergen. Jeg har den saaledes til forskjellige tider baade fra Byfjorden, Herløfjorden og Hjeltefjorden. Den tredie fra vor kyst kjendte conchoecia (obtusata) er af Nars observeret baade i Lofoten og ved sydkysten. ÅURIVILLIUS*) opfører alle tre arter som forekommende i Skagerak. | Cladocera. Den almindeligste er evadne nordmanmi, Lov., som om somme- ren tildels kan optræde i store mængder. Ganske almindelig ved sommertid er ogsaa podon polyphemoides, Lørvuck. Begge kan vist- nok regnes til de i økologisk henseende mere vigtige planktonorga- nismer (fiskenæring). Amphipoda. Hyperia galba, Mont. Et ungt individ fandtes ”%/1 1 Pudde- fjorden. Hyperia medusarum, OQ. F. Mönzz. Flere eksemplarer toges i Puddefjordens plankton i november maaned. Parathemisto oblivia, KRØYER. Kun to stykker fra Puddefjorden 1. 1) CarL W. S. AURIVILLIUS, Vergleichende Thiergeographische Untersuchun- gen iber die Plankton-Fauna des Skageraks in den Jahren 1893—97, Stock- holm 1898. 18 O. Nordgaard. [No. 10 Tryphæne malmi, Bozck. G.O.Sars, Amphipoda, .p. 17, pl. 7. Af denne amphipod toges et eksemplar i Herløfjorden ”%, og flere i Puddefjorden i november maaned. Sandsynligvis lever den ligesom hyperia galba og medusarum parasitisk paa en eller anden meduse. Det vil maaske vise - sig, at de paa meduserne snyltende amphipoder slet ikke er saa sjeldnei fri tilstand i planktonet om høsten. Paa den tid gaar jo en hel del af værterne (meduserne) tilgrunde, og de snyltende amphipoder blir saaledes ,husvilde*, hvor- ved de kommer til at optræde som frie organismer. Gamarus locusta, Linn. Nogle faa individer er seet i prøverne fra Puddefjorden, og egentlig er jo denne art en bundform paa grundt vand. | Ischyrocerus anguipes, KrØYEr. G. 0. Sars, Amphipoda, p. 588, pl. 209. | Den ?% toges flere eksemplarer i Puddefjordens overflade. Phtisica marina, SLABBER. G. 0. Sars, Amphipoda, p. 646, pl Denne er vel ligesom foregaaende nærmest en bundform. Jeg har kun taget den en enkelt gang 1 en udløber af Hjeltefjorden (Vindnespollen). Schizopoda. Nyetiphanes norvegica, M. Sars. Arten hører vistnok til dem, som ikke let lader sig fange med pankton-hov. Jeg har saaledes ikke seet den i nogen prøve, men har taget den 1 mængde 1 maven af sei fra Herløfjorden. Boreophausia jun., antageligvis inermis, KRØYER. Forekom *%/s i Hjeltefjorden, 0—200 m. Thysanossa nmeglecta, KRØYER. Arten har jeg taget i maven af acanthias vulgaris fra Herlø- fjorden. Boreomysis arctict, KRØYER. | Kun 1 exemplar i plankton fra Byfjorden, 0—400 m,, 20 98. Macromysis inermis, RAaTHKE. I exemplar forekom i plankton, taget sommeren 1895 ved Solsvik paa Store Sartorø. Decapoda». Larve af carcmus moenas, LINN. Puddefjorden */s 97, Solsvik 3%/; 97, Puddefjorden *%1o0 97. 1) Decapodlarver og flere andre vanskelige ting er bestemte af prof. SARS. 1898] Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 19 Larve af eupagurus bernhardus, Linn. G. 0. Sars, Bidrag til Kundskaben om Decapodernes Forvandlinger, II, p. 146, tab. 2, mo 128. Larve af mumda rugosa, FABr. G.0O.Sars, L.c., II, p. 178, tab. 6. Forekom i Hjeltefjorden i mai og juni af og til. Larve af calocaris macandreæ, Brun. G. 0. Sars, L. c., I, pkeb tab. 2, 6, 7. | Iagttaget i Puddefjorden 3; 97. Larve af pontophilus morvegieus, M. Sars. G. 0, Sars, L. c., pep 153, tab I, IV. Hjeltefjorden ”7/; 98. Larve af hippolyte. Puddefjorden *%/; 97, Solsvik 39% 95. Larve af sergestes. Hjeltefjorden '*/s5 1898, 0—150 m. Pteropoda. Clio borealis, Bruce (clione limacina, PHrrs). Omkring 20de november iaar (1898) optraadte denne arktiske overfladeform tildels i stort antal i Puddefjorden. FEksemplarerne havde en længde af 20—25 mm. med farvetegning, som stemmede med VANHÖFFENS (Die Fauna u. Flora Grønlands) og Nrcoras WAaanNzrs (Die Wirbellosen des Weissen Meeres) afbildninger. Ifølge ÅURIVILLIUS (1. c.) forekom den 1 februar 1884 ved Strømstad og i januar 1896 1 Gullmarfjordens munding. Bozck har iagttaget arten ved Karmøen, men ellers foreligger der ingen oplysninger om - artens forekomst søndenfor polarcirkelen efter Skandinaviens vestkyst. Spiralis retroversus, FLEM. Forekom tildels i stort antal i fjordene ved Bergen i november maaned. Paa havet udenfor Øigarden observeredes faa eksemplarer 3/5, derimod var den mere almindelig sammesteds ?%, 0—6 m., samt *%/11. Aeidiacea. Oikopleura sp. og fritillaria sp. er observeret i de fleste af aarets maaneder. 14 20 O. Nordgaard. [No. 10 Det mest paafaldende ved foreliggende planktoniagttagelser er forekomsten af clio borealis ved Bergen i november maaned. Jeg ha” paa andet sted omtalt, at forekomsten af arktiske copepoder paa fjorddybene ikke kan tages til indtægt for ,strømningshypote- sen*. Naar imidlertid et saadant dyr som elio viser sig i vore far- vand, er man fristet til at tro, at det maa være bragt hid med vand fra selve Ishavet. Figurforklaring. Cmridius armatus, BOEC. (3'=jun?) Vie. 13 Cephalothorax or abdomen Saera EE Lol DNS femte. fodpasvenstre sd NN 60 23.000, femte fod paa høre side ANE ER en ÅRG. forseste maailiped NE Ce Be 0, fod af Mdepar ENN EET C1ndace sp. 05 0, det maaligped NE SNE Go - 7. Q, sidste kropsegment og abdomen, lateralt ......--»aovvvaver ODE 8,- O, femte fod paasvenstre se EE Ms Candace pectinata, BRADY. SE 01 Gr abdomen dorsalt RE GO 10500 sidste Jediene NN LODE | EE August November Debr. ENE 24 21 gg 6 DAN ER AMAR å Pudde-| Herlø- Hjeltefjord Byfjorden eden fjord | fjord I 150 10-—10000—20010—100ld—100|0—200|0—400| 0—50 0—10010—150| 0o—8 |0o—400 | = Gi] | på | 74 | 72 | 76 es 96 po 67 Ba | 348 | 350 | 343 134.6 | 349 | 349 | 341 | 34.9 | 34.9 G Å c c 1 r c å Å Å + r r c c c jjekas VG jod jun 196 186 160 - jun. 138 rr Å G å å r ip ec ec c T å r r på r EE d rr rr | a Me 7 r 1 r r Å JE ee al f Y E S* r 1 ; pe * å de c E E r Te c | (Bergens Museums Anrbog 1898 nr. 10), Føbrnar 1898 ved Bergen. ee syr 5 Hivltefjont ; == i de 1000080000—400| 0=80 (01000150 Mnaned T Datum 5 ||- 28 IT —— I | 2 | å 15 | Station Hjeltefjorden Ferlofjord TjelteGord | erte. I å I E ae | ra | Hjelteford Hjeltefjond BG era > T k T 7 —T Sr) 7 T | T | | fjord Dybde å meter )= 10001006 0 0100 0—2000—400 0450 0400] 050 0—1000—3 Å 0=50 0—10010—250J0—8000— ba 200/0—95! de | — E ye å me I | K H (0=1000 0-50 (11001 18001100 0=200 | (0200 0—2500—t lp=100|0=30 (0—100|0—200| 1-50 01000200 0—1000—900(0—800 07 4000 0 toppen ”Femperatar i cantigrader | 3 | 680 — I - 24) (dene N 1000=180| | | GA 7 109 60 Rlteehalt pro mil | E = TJ Prom 347 Calanns hyperboreus, Krøyer. | | T T = 1 — fnmarshlenn, Gunn, åF | | 1 ell v I | Parnenlanus parvus; Clautvooooex- | fr | = neste ea pA r | EN gr Taendooalanus olongntns, Boeck. o kor r | å K | ror fr c le | | | | It Chiridina nrmntus, Boeck | po | | V | | | Mp | | | | Buchmta norvegica, Nossk ; | tr | | Vi r Å Scotecitl E | | | | Centropages typleun Kroyer | | | 5 I — hamntus Liljeb: »- | re | | r I | I I | |Om | SE ro Temora Tongicornin, O- F. MOL .. år | poll G € SE de 44 å | | | | Metridin hibernien, Brady & Rob: rr r rr | | | 1 | | V SAR 3r ERR | — Tonga Lubbe 4 1 | | | I | | | | mr ror r ++ | Heterochta norvegion, oeck... | | I Candaeo pestinatn Brady | | | I kle | Anomalocera patersonil, Pempl. | V | | Acartfn longiremis, Liljet. r | I Få | | I AP å i H — dlkonudatin KE H | D + | Oithona smilies Olm ET r r r Ev At | Å SEG å | | = apinifrons, Boel r E 3 ae : NE GE | Se et o Allororotella ntlantiea, Brudy & Rob o D r V Vor Sar Vor r | g tv r r + ET elfa r + | e | UF Lå Å Oncwen canlfurm Glesb: - rr = meget sjelden. op = almindelig. J- = temmelig co = møget almindelig. Un ++ 40 | 14,0 nm JOHN GRIEG, BERGEN. Ye bt, Ta flg SI : US KE S> >>> EZ SAR SSSS> TT ETE: G Bergens Museums Aarbog 7898 No X. O.Nordgaard del. Bergens Museums Aarbog 1898. No. XI Studien "ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. Von Ivar Arwidsson. Den grössten Teil des Materiales, welches mir behufs der - nachstehend dargelegten, hauptsåchlich systematischen Studien zur Verfiigung stand, habe ich von dem Naturhistorischen Museum zu Hamburg, dem Zoologischen Museum zu Upsala, dem Naturhi- storischen Reichsmuseum zu Stockholm, dem Bergener Museum, dem Zoologischen Museum zu Christiania, dem British Museum und von Tatihou, der Zoologischen Station des Pariser Museums, entweder leihweise oder durch Austausch erhalten. Ich spreche hiermit såmtlichen ebengenannten Institutionen meinen Dank fir ibr giltiges Entgegenkommen aus. Upsala, im November 1898. Glyceridæ. Mittelgrosse bis gørosse Formen mit langgestrecktem, ziemlich gleich schmalem, rundlichen Körper, der zahlreiche Segmente und eime Art Ruder besitzt. Kopf kegelförmig, sein Vorderteil geringelt und an der Spitze 4 Fibler tragend. Ruder entweder doppelt, mit einfachen Borsten im oberen Aste und (bei atoken Individuen) zusammengesetzten im unteren; oder sie sind einfach, mit nur dem unteren Aste erhalten. Riuckencirrus kugelförmig, Bauchcirrus m.o0.w. kegelförmig; 2 Analcirren. Rissel kurz und tonnenförmig bis lang und keuienförmig, an der Spitze einen Ring aus 18 Papillen*) tragend, von denen eine dorsale und eine ventrale in der Medianlinie gelegen sind. Innerhalb dieser Papillen finden sich 4 im Viereck gestellte, gleich geformte Chitinkiefer, welche auf ihrer horizontalwårtigen Seite ein Anhångsel tragen, das aus einem ståbehenförmigen, bei etlichen Formen mit einem Flugelfortsatze versehenen Chitinstiickchen gebildet ist. | Seit der von Gru»z 1870 (18) gelieferten Zusammenstellung der hierhergehörigen Formen ist fiir die Art Glycera dibranchiata Enrtzrs die Gattung Fuglycera Vr*rruL (29: S. 296) auf- gestellt; ferner wurden folgende Arten neu beschrieben oder mit Namen belegt: Rhynchobolus (Glycera) minutus BoBretsky (15: S. 212). Glycera camnamomea GRUBE (17: S. 327). » mac intoshi Grusz (20: S. 50). » saccibranchis GRUBE (22: S. 181). » longipmmis GRUBE (22: S. 182). » subaenea GRUBE (22: S. 184). » - opisthobranchiata MarEnzeLLEr (24: S. 139). s decipiens MARENZELLER (24: S. 140). 1) Diese Papillen dårften durchgångig so verteilt sein, dass je 5 auf der borizontalen und je 4 auf der vertikalen Seite des von den Kiefern gebildeten Vierecks gelegen sind. 1898] Studien "ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 5 Glycera comvoluta KEFERSTEN. a) f. suchumica Czerniavsky (27: S. 381). b) f. sevastopoluem CzZERNIAVSKY (27: S. 381). minuta (BOBRETSKY). a) f. suchumica CzErNIaVSKY (27: S. 382). b) f. sevastopolica Czerniavsky (27: S. 383). tauricea CzERNIAVSKY (27: S. 383). edentata Hansen (28: S. 17). imcerta HANSEN (28: 8. 17). » -kerguelensis M'InNtosH (88: S. 344). » amboinensis M'IntosH (89: S. 345). » -sagittarive M'IntosH (88: S. 346). » - (lamelliformis M'Intosh (83: S. 347). oxycephala Errzrs (36: S. 121). » kæhleri Rouzuz (40: S. 451). » mesnili SAINT-JosePH (45: S. 339). sp GS: 170). Hemipodus (2) magellamieus M'IntosH (38: S. 349). —= Glycerella magellanica (M'Intosa). Å septentrionalis Rovzr (40: S. 452) —= Glycera sp.! Von diesen Formen ist leider ein nicht unbetråchtlicher Teil ungentigend bekannt, was zwar in einzelnen Fållen auf dem sehlecht konservierten Materiale, grossenteils aber auf der Ober- flåchlichkeit der Untersuchungen beruhen dirfte. Was das Mate- rial betrifft, möchte man die Hoffnung hegen wollen, dass kiinftig- hin nur solches von hinreichender Giite zur Verwendung kommt, damit die iibergrosse Zahl der unsicheren Arten hierdurch nicht noch vermehrt werde. — Glycera SAvicGNY. Kopfende mit 8 bis vielen Ringeln; Segmente 2- bis 3- ringelig; Ruder mit zwei Asten; Ruderlippen 2 vordere und 2 bis 1 hintere, im letzteren Falle entspricht die hintere zwei nicht getrennten; Stellung des Riuckencirrus vari- ierend; Kiemen 0, 1”einfache oder 1—2 veråstelte; Rissel lang, keulenförmig; Kieferanhångsel mit”einem Fligelfortsatz versehen. Diese Gattung umfasst, mit den ibrigen zur Familie gehörenden verglichen, recht verschiedenartige Tiere. Indes diirfte es nicht zweckmåssig sein, sie in mehrere Gattungen zu teilen, da sie doch hierfir einander zu nahe stehen; dagegen wåre es nach meinem 6 Ivar Arwidsson. [No. 11 Dafirhalten erwiinscht und sehr geeignet, die Gattung im Serien zu zerlegen, so dass man bei Artbeschreibungen nicht stets Cha- raktere, welche einer Menge von Arten gemein sind, zu wiederholen braucht und iiberdies eine klarere Ubersicht der Gattung gewinnt. Diese Teilung der Gattung wåre allerdings segenwårtig verfriiht, da unsere Kenntnis in Bezug auf eine ganze Reihe von Formen noch allzu knapp ist: andererseits ist es aber schon jetzt mög- lich, Gruppen wie die capitata-, alba-, goési- und americama-Serien genau zu begrenzen. Anlåsslich dieser Frage fåhre ich die Kennzeichen auf, welche behufs des Unterscheidens jener Gruppen vorziiglich in Verwendung gelangen und hebe zugleich hervor, dass nach meinen Beobachtungen die iibrigen Formen sich nach denselben Prinzipien einteilen lassen. Die Kennzeichen sind: die Ringelung der Segmente, das Aussehen der Ruderlippen, die Vorkommnis, der Bau und die Stellung der Kiemen, das Aussehen und die Anordnung der Risselpapillen, endlich die Form des Kieferanhångsels. Aber nicht nur diese åusseren Charaktere sind von Gewicht; ganz gewiss werden ana- tomische und vielleicht auch biologische sich als in dieser Beziehung sehr bedeutsam erweisen. Betreffs ersterer nehme ich besondere Riicksicht auf das Vorkommen oder Frmangeln des Anus und das Vorhandensein einer bald völlig beibehaltenen, bald mehr oder weniger reduzierten Membrane ringsum den Riissel (vergl. 44); be- treffs letzterer Charaktere möchte vielleicht die Entwicklung epito- ker, langborstiger Individuen — vgl. unten — för die Beurteilung der verschiedenen Gruppen von Bedeutung sein, falls diese Er- scheinung nur bei einzelnen Formen oder innerhalb verschiedener Gruppen verschiedenartig auftreten sollte. Bei G. capitata und der bisher unter diesem Namen aufgefthr- ten antarktischen Form aus derselben Gruppe, bei G. lapidum und alba beschreibe ich nachstehend gewisse Verånderungen der ge- schlechtsreifen Individuen, welche die Entwicklung frei schwimmender, epitoker Individuen bezwecken. Diese zeichnen sich durch verlån- gerte und in Bezug auf die Zahl vermehrte Borsten aus, von denen die neuen des unteren Zweiges einfach sind und das Aussehen der oberen Borsten haben. Die besonders um den Riissel her in der Leibeshöhle angehåufte Masse von Geschlechtsprodukten iibt eine dege- nerierende Wirkung auf den Rissel aus, der wenigstens in zwel Fållen mehr oder weniger stark aufgelöst worden war, so dass die Eier oder das Sperma durch den Mund nach aussen gelangen 1898] Studien iuber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 7 konnte»n. Die Ruderlippen zeigen, wenigstens in einzelnen Fållen, Verånderungen, welche vermutlich dazu dienen, im Verem mit der grösseren Borstenzahl, das Schwimmen der Tiere in der Ober- flåche, wo sie sich wohl eine Zeit lang aufhalten, zu erleichtern. Vgl. ibrigens die betreffenden Arten. Angaben in der Litteratur iiber das Vorkommen epitoker For- men finden sich nur sehr spårlich; ausser der seit langer Zeit be- obachteten G. setosa ÖrSTED kennt man nur die vorhin erwåhnten G. convoluta f. suchumica CzrrNriavsky und G. minuta f. suchumica (OZERNIAVSKY, die nach UZERNIAVSKY (27) des Nachts in der Meeres- oberflåche schwimmend eingefangen wurden. Ihr nåchtliches Auf- treten dirfte wobl der Grund sein, dass sie so selten beobachtet werden. Glycera capitata ÖrstED. G. capitata Örstep (1: S. 196). G. setosa Örstep (13 S. 198). G. miilleri QUATREFAGES (9: S. 179). Kopfende 8-ringelig; Segmente, die vordersten ausgenommen, deutlich 3-ringelig; Ruder kurz, die hintere Ruderlippe einfach, von den vorderen die obere kurz, die untere kegelförmig verlångert; die beiden ersten Ruder klein, des Rickencirrus entbebrend; keine Kiemen; Baucheirrus mit breiter Spitze; Rickencirrus scheint hoch oberhalb der Ruderbasis zu sitzen, ist mit ihr aber dureh eine schmale Lamelle vereint; Riusselpapillen teils zahlreich, lang, fast gleich breit, ausserhalb der 18 Långsmuskelbånder aufsitzend, teils etwas kirzer, breit mit eiförmiger Spitze, in einer zerstreuten Reihe zwischen den ersteren gelegen. Das Kieferanhångsel besteht aus einer gar nicht oder sehr un- bedeutend in dem freien Rande ausgeschnittenen Platte, mit einem langen Fortsatz. In dieser Artendiagnose hebe ich ganz besonders, gegeniiber der von Ennuzrs (12: S. 649) gelieferten, die Frmangelung des Riickencirrus auf den beiden ersten Rudern, dessen deutlichen Zusammenhang mit dem Ruder, die Verteilung der Rissel- papillen und die Gestaltung des Kieferanhångsels hervor. Aus der FEnnxrs'schen Beschreibung der schwankenden Form der Ruder- lippen und des Baucheirrus erhellt, dass er in seine Beschreibung die von mir nachstehend zu besprechende Art G. lapidum QUATREFAGES (nicht mit G. lapidum (Qr.) Erters zu verwechseln!) eingemischt hat, und zwar diirfte er gerade bei der Untersuchung des Kiefer- 8 Ivar Arwidsson. [No. 11 anhångsels vorzugsweise letzterer Form angehörende Exemplare be- aufmerksamt haben. ; Fig. 54 bildet das Kieferanhångsel eines ausgewachsenen Indi- viduums von der Murman-Kiiste ab; indes ist zu beachten, dass die niedere Ecke nicht immer in dieser Weise am oberen Rande gerade ist sondern öfters etwas aufragt, obschon sie sich niemals der fir G. lapidum Qr. charakteristischen Form nåhert. Fig. 3 und 4: Risselpapillen. Fig. 1 und 2 bilden zwei Ruder ab, eins vom vorderen und eins vom hinteren Körperteil; eine Vergleichung derselben er- giebt, dass die hinteren mit spitzerem Baucheirrus und dem Riåcken- cirrus erheblich tiefer sitzend etwas abweichen. Die Kopfbreite ist bei den ausgewachseren Individuen der Sammlungen, die am öftesten schlecht konserviert sind, ziemlich gross im Verhåltnis zur Långe des Kopfes; bei sowohl jngeren als ålteren Individuen aber, wel- che ich lebend, im Trondhjemsfjord, beobachtete, war jedoch die Breite. nieht in nennenswertem Grade grösser, als bei G. lapidum. Hier mag bemerkt werden, dass Museenexemplare in Bezug hieraut fast stets irrefihrend sind. Etwa die 27—30 vorderen Segmente sind 92-ringelig; dann erscheint vor den Rudern auf dem vorderen, diese Ruder tragenden Ringe ein anfangs wenig deutlich abgesetzter Ring, der indes bald die Breite des mittleren erreicht. Der hintere Ring ist durchgångig der breiteste. — Farbe grauweiss, mit einem schwach rotgelben Anflug nach vorn, der sich zwischen den Kiefern auf der Vorderseite des Rissels wiederfindet. Die von EHLErs angefihrten Synonymen sind, ausser den von mir beibe- behaltene», G. alba Jounston und G. lapidum QUATREFAGES (excl. synon. KEFER- STEIN). Unter G. lapidum (QUATrEFAGES) EHLERS aber findet man G. lapidum QUATREFAGES (excl. synon. JOHNSTON), oder m. a. W.: EHLERSs meint, dass G. lapidum QUATREFAGES nach der Synonymik von QUATREFAGES zwei Årten umfasst: G. alba Jonmnston = G. cupitlata Örstep. und G. capitata KeFErsTEIN = G. lapidum (Qr.) Errtzrs. Ich aber glaube, dass die QUATREFAGES'scChe Synonymik unter G. lapidum Qr. zutreffend ist, und demnach G. alba JoHNsTon und G. capitata KrFErSsTEIN identiseh sina. G. lapidum (Qr. ist beizubehalten und in der Synonymliste unter G. capitata ÖrsTED zu streichen. Ferner sei bemerkt, dass die von ErLErs unter dem Namen G. lapidum (QF.) beschriebene Art mit der gleichnamigen QUATREFAGES'schen nichts gemein hat, weshalb ihr also ein neuer Name gebiihrt (siehe S. 19). Betreffs G. miilleri Qr. neige ich der Ansicht zu. dass hier QUATREFAGES vielleicht jingere Individuen von G. capitata ÖrstED beschrieben hat, obschon etliche Umstånde dieser Auffassung widersprechen. Die Kopfform, welche von QUATREFAGES mit den Worten: ,,caput acutum, elongatum, 9—10 annulis distinctis compositum* angegeben wird, åhnelt der von jiingeren Individuen von G. capitata ÖrsTED, welche — von dem 8-ringeligen Endgliede abgesehen — einen schmalen, vielleicht gar schmaleren Kopf, als die ausgewachsenen besitzen. 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 9 Gleichzeitig mit G. capitata beschrieb Örstep G. setosa (L: S. 198), welche sich von G. capitata hauptsåcblich durch 3-ringelige Segmente, lange Ruder und lange Borsten unterschied. Spåter war man beziiglich der Stellung dieser Art gegeniiber G. capitata ziem- lich unschlissig. Enrtzrs (12: S. 651) glaubt, dass G. setosa gar keine getrennte Art sei, und erklårt die irrtimliche Aufstellung aus dem verschiedenen Konservierungszustande der Tiere. Ganz gewiss 1st denn auch die 3-Ringelung öfters deutlicher bei der setosa-Form. obwobl dieses von besonderen, spåter zu erörternden Umstånden abhångt. MarmaGren (11), Levinsen (80) und Bipenkar (38) be- halten G. setosa ÖrSTED als eine selbståndige Art bei; MALMGREN kennt sie von Grönland und Finnmarken; BIpenkap teilt mit, dass sie in Norwegen bei Risøsund (Vesteraalen) und Skraaven (Lofoten), am letzteren Orte in der Oberflåche schwimmend, eingefangen wor- den ist. MIcHAELSEN (43) glaubt, sie sei mit G. capitata ÖrsTED identisch. | Das im Naturhistorischen Reichsmuseum zu Stockholm unter den Namen G. setosa ÖrstTED thatsåchlich verzeichnete oder nach der Auffassung ÖrstTEDS unter diesem Namen zu verzeichnen sol- lende Material besteht aus folgenden Individuen: 1 Ex. von Karlsø, Finnmarken, 53—70 m., 1864; I Ex. von dort, 53 m., 1864; 4 Ex. von Lofoten, in der Wasseroberflåche schwimmend*); 3 øgrosse Exemplare von Godhavn, Grönland, 3 1871, in der Oberflåche schwimmend, und 1 Ex. von Atanekerdluk im Waigatt, 35—62 m., grauem Thonboden, *%/; 1883. Såmtliche Individuen zeichnen sich durch mehr oder weniger verlångerte Ruder und Borsten aus; dazu kommt, dass gleichzeitig mit der Vermehrung der Anzahl der oberen einfachen Borsten åhn- liche einfache Borsten sich unter den zusammengesetzten entwickelt haben, ein bisher innerhalb der Familie Glyceridæ wunbekanntes Verhalten. Das vorhin erwåhnte Individuum ist ein 3, dessen Ruder noch nicht die volle Långe der Ruder der in der Oberflåche schvimmenden Individuen erreicht haben. Das Aussehen der Ruder 1) Die Aufschrift tragend: Glycera longipes M. Sars an Gilycera setosa ÖrsTED?, woraus Goch wohl erhellt, dass auch M. SARS, der sie einsammelte, G. setosa unsicher und schwankend fand. *) Der Angabe gemåss von Å. J. MALMGREN 1864 eingesammelt und des- halb wohl gleichzeitig mit dem folgenden, am 13; 1864 wåhrend der Schwe- disehen Polarexpedition, welche MALMGREN mitmachte, eingefangenen Exemplare. 10 Ivar Arwidsson. [No: 19 erhellt aus der Figur 5, das Material gestattete jedoch nicht, die Form scharf und getreu wiederzugeben. Die mneuentstandenen einfachen Borsten haben fast ilhre volle Långe erreicht. Weiter ist zu beachten, dass die Leibeshöhle vor dem eigentlichen Darm von einer gedrångten Masse Spermatoblasten auf der letzten Ent- wicklungsstufe — oder sind vielleicht gar die Schwånze der Spermatozoen bereits entwickelt — zgånzlich angeföllt ist; der Konservierung halber können die Schwånze indes nicht bestimmt beobachtet werden. dJedenfalls stand ihre Fntfaltung unmittelbar bevor. Unter dem eigentlichen Darme zwischen den mniederen Dissepimenten liegen kleinere- abgetrennte Partieen dieser Sper- matoblastenmasse. In der vorderen Hauptmasse liegt der hintere Riisselteil eingebettet, und ist offenbar infolge einer degenerie- renden Einwirkung der Spermatoblasten stark angegriffen; von dem vorderen Risselteil mit der Kieferpartie und von dem unteren freien Muskelstrange ist keine Spur erkennbar. Die Kiefer habe ich nicht entdeckt, wabrscheinlich weil sie aus dem Munde heraus- geworfen sind. Der Darm ist entleert und sein åusseres Aussehen deutet an, dass seine Gewebe zum Teil geschwåcht sind. Das zweite vorerwåhnte Exemplar stimmt fast völlig mit dem vorigen iiberein. Der hintere Teil des Riissels ist aber hier noch mehr zu Grunde gerichtet; ausserdem finden sich m der Masse vorn Reste von Muskeln u. dergl. Die unteren, einfachen Borsten sind ibrigens etwas kiirzer, als bei dem vorigen Tiere. Die frei schwimmenden Exemplare von Lofoten stimmen inbetreff der Ru- der mit dem unten ausfiihtlicher besprochenen Individuum von God- havn. Drei derselben wurden geöffnet; der Rissel war fast völlig geschwunden und die Leibeshöhle ganz oder nahezu ganz von ge- schlechtlichen Produkten entleert; bei einem der Exemplare (einem O) war der vordere Darmteil stark angegriffen, fast zerfallen, und bei einem anderen, dessen Geschlecht nicht zu entscheiden, war wenigstens der vordere Teil desselben verschwunden; im vorderen Teil der Leibeshöhle wurden etliche Muskelreste gefunden. Beriig- lich der am %% 1871 bei Godhavn eingesammelten Individuen ist zu bemerken, dass kein oder nur ein sehr unbedeutender und stark degenerierter hinterer Teil des Riissels noch vorhanden ist, und dass auch hier die Leibeshöhle von Geschlechtszellen entleert ist. Die Ruder (Fig. 6) besitzen offenbar stark verlångerte Lippen und Borsten; der Rickencirrus hat sich hier wie bei iibrigen schwim- menden Individuen, welche ihre Geschlechtserzeugnisse ausgeworfen 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. TT haben und dann betråchtlich eingefallen sind, der Ruderbasis genå- hert. Die neugebildeten einfachen Borsten ragen hier etwas iiber die anderen herauf und ihre Zahl betrågt bis 24. Das Exemplar von Atanekerdluk, Q, åhnelt den vorigen, hat wie sie lange Ruder, einen zerstörten Riissel, und ist bis auf wenige Stick von Fiern ganz entleert. Dieses 2 ist dagegen — den vorderen Körperteil ausgenommen — recht betråchtlich zusammengesunken und zum Teil runzelig; der Darm ist stark eingesunken, aber nicht zer- fallen. Wenn man den jeweiligen Zeitpunkt des Finsammelns — wel- cher nur betreffs des Individuums von Lofoten nicht verzeichnet ist — mit den Verånderungen zusammenstellt, welche das Tier erlitten hat, findet man, dass hier Vertreter verschiedener Stufen einer zu- sammenhångenden Entwicklung vorliegen, deren Höhepunkt das Austreten der Geschlechtsprodukte in die Wasseroberflåche bildet. Meine Auffassung beriiglich G. setosa ÖrstED ist deshalb diese. Ich erblicke in den zu dieser Art gestellten Tieren geschlechts- reife Individuen von G. capitata, welche infolge besonderer Verån- derungen einem allerdings kurzen Aufenthalt in der Oberflåche angepasst werden, wo sile in einer eigentiimlichen, bisher unbeach- teten Weise ihre Geschlechtsprodukte auswerfen; m. å. W., man hat hier epitoke Formen åhnlich denen, welche innerhalb anderer Polychaet-Gruppen angetroffen werden. Der Verlauf der Verånde- rungen, von denen die Tiere betroffen werden, ist kurz folgender: gleichzeitig mit der kråftigeren Entwicklung der geschlechtlichen Erzeugnisse in der Leibeshöhle, welche sich schliesslich insbeson- dere um den Riissel her anhåufen, werden die Ruderlippen verlån- gert und 18—24 einfache Borsten, die denen des oberen Ruder- astes åhneln, wachsen unter den zusammengesetzten hervor; die Masse der Geschlechtsprodukte greift den Rissel an, welcher, wie auch der untere freie Muskelstrang, völlig oder fast völlig zerstört wird”); wenn die geschlechtlichen Erzeugnisse völlig reif sind und die Ruder die der Hauptsache nach auf Fig. 6 angegebene Entwicklung erreicht haben, steigen die Tiere zur Oberflåche hinauf, wo sie die 1) Dabei werden die Kiefer befreit und vielleicht, wie vorhin erwåhnt wurde, aus dem Munde herausgeworfen. Jedenfalls wird hierdureh die ubrigens zutreffende Angabe erklårt, welche QUATREFAGES zögernd vorbrachte, dass G. setosa (9: S. 173) der Kiefer entbehre, wie auch der Streit zwischen OLAPARÉDE und FHLERS ilber das Frmangeln der Kiefer bei gewissen Arten, u. a. bei G. setosa. 12 Ivar Arwidsson. [No. 11 Eier oder das Sperma durch den Mund austreten lassen, wornach die Befruchtung jener ersteren statthat. Ob die Tiere sich spåter- hin eine Zeit lang an der Meeresflåche aufhalten und vielleicht dort sterben, oder ob sie sofort zum Meeresboden sinken, um hier wie es betreffs des Individuums von Atanekerdluk der Fall, eine Zeit lang weiter zu leben, ist unsicher. Es diirfte allerdings sehr unwabrscheinlich sein, dass diese ausgelaichten, zusammengefallenen Individuen, deren Darm m. a. w. stark verzehrt worden, weiter leben und einen neuen Rissel entwickeln könnten. Aber gesetzt, die Tiere besåssen in der That noch diese Fåhigkeit — hieröber zu urteilen ist recht schwierig, da das allgemeine Aussehen der Tiere leicht irre fihrt und &bri- gens die staunenserregendsten Beispiele von Regeneration vorliegen — so sehe ich nicht recht ein, auf welchem Wege die Neubildung des Riissels zu stande kommen könne; denn sollte ein Neubildungs- process z. B. vom Munde ausgehen und der fertig gebildete Riissel schliesslich mit dem Darme verwachsen, oder dergleichen?! Es wåre dieses eine meines Wissens innerhalb dieser Gruppe ganz einzig dastehende Erscheinung, mit solehen Neubildungen, wie dem Wiederheranwachsen eines Vorder- oder Hinterendes, die man öf- ters bei verschiedenen Polychaet-Gruppen findet, gar nicht ver- gleichbar. Und wenn auch der Riissel neugebildet werden und das Tier weiter leben könnte, so wåre es gar nicht anzunehmen, dass der untere freie Muskelstrang neugebildet werden könnte — und eine etwaige Neubildung in dieser Richtung wirde wohl ibrigens jeglicher Bedeutung entbehren. Nun fand ich bei dem Sezieren zahlreicher grosser, zur Zeit nicht geschlechtsreifer Individuen, von denen man aber håtte mutmassen können, dass sie eine epitoke Stufe hinter sich håtten, immer diesen Muskelstrang unversehrt vor, was denn doch wohl meiner Annahme vom baldigen Tode des Tieres nach dem Aufenthalt an der Meeresoberflåche eine Stitze ver- leiht. Ich åussere hier schliesslich Einiges ber die Anzabl und Ent- wicklung der Borsten im allgemeinen. Ein Zuwachs der Borsten- zahl scheint stattzufinden bis die Tiere ausgewachsen sind; dann treten mit der Geschlechtsreife unter den zusammengesetzten Bor- sten einfache auf, wåhrend die Långe jener und zugleich die Anzahl der oberen einfachen Borsten zunimmt. Bei jingeren Individuen habe ich z. B. 3 einfache obere und 14—16 zusammengesetzte 1898] Studien "ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 13 Borsten gefunden, ausserdem mnoch viele im Hervorsprossen be- griffene. Bei etwas ålteren Individuen kann man bezw. 6 und 20, u. s. w. finden. Bei ganz ausgewachsenen, nicht epitoken Individuen habe ick als Maximum 8 einfache und 16 zusammengesetzte Bor- sten iiber und 25 unter der unteren Acicula beobachtet. Bei ep:- token Individuen habe ich 11—13 obere einfache Borsten ange- troffen, demnach etwa 3—5 neugebildete, und von unteren einfachen — also insgesamt neuen — Borsten ungefåhr 9—12 jederseits der entsprechenden Acicula. Die Borsten der völlig ausgebildeten epi- token Individuen sind etwa um */s långer, als die Borsten der ausgewachsenen atoken Individuen; das Grössenverhåltnis möchte annåhernd durch 10:7 ausgedriickt sein. Der sidlichste mir bekannte Lokal fiir hn Art ist die Fi- scherbank Storeggen vor der westlichen Kiiste Norwegens auf ungefåhr 63" n. Br.; von dort besitzt das Naturhistorische Reichs- museum zu Stockholm ein Individuum mittlerer Grösse. In der Gegend von Bergen fand ich sie im vorigen Sommer kein einziges Mal; auch unter den Sammlungen von Polychaeten, welche Dr. AppELLÖF wåhrend der letzteren Jahre dort zusammengebracht hat, war sie nicht vertreten. Im Trondhjemsfjord fing ich aber bei Rødberg auf einem Tangengrunde, 14—18 m., der teilweise mit Kies und Kalkalgen bedeckt war, mehrere Exemplare ein, und Herr Dr. ÖstererEn bei Skarnsund, 50—100 m. Tiefe, ein- etwa 90 mm. langes Individuum. Die auf siidlichere Plåtze als Storeggen beziiglichen Angaben haben wahrscheinlich ausnahmslos Geltung in Bezug auf jene friher mit G. capitata ÖrstED verwechselte Form G. lapidum QrF.). Nach der Angabe Enuzrs' (42: S. 80) solite G. capitata bei dem Feuerlande eingefangen und ibrigens mit G. kerguelensis M'IntosH identisch sem. Dass dieselbe Form an beiden Orten vorkommen mag, ist Ja sehr wahrscheinlich, Bestimmtes kann man aber hieriiber nicht wissen, da M'IntosH keine Beschreibung geliefert hat; es sei denn, dass ErtErs seine Originalexemplare untersucht håtte, wovon er indes geschwiegen. 1 In diesem Zusammenhange sei erwåhnt, dass Marm (18: S. 86) der Einzige gewesen, welcher bemerkt hat, dass die Bohuslån'sche Form von G. capitata zu unterscheiden ist. Er fihrt sie jedoch unter diesem Namen auf. 14 Ivar Arwidsson. [Nor Nun eribrigt aber noch die wichtige Frage, ob denn hier in der That unsere nordische G. capitata vorliegt. Das von KrLErs untersuchte Material ist mir leihweise zur Verfigung gestellt wor- den. Die eingehende Untersuchung desselben ergab, dass die be- treffenden Individuen in mehrfacher Hinsicht sich von der ÖrstED- schen Form unterschieden, so betreffs der Grösse, der Ringelung der vorderen Segmente, der Gestaltung des Kieferanhångsels und auch etwas in Bezug auf die Form der Ruder. Ich will nicht in Abrede stellen, dass sie unserer Art sehr gleicht, muss es aber dahin gestellt sein lassen, ob sie genetisch nåher mit ibr, als mit einer anderen verbunden ist. Ich habe ausser G. capitata und la- pidum sehr wenige Formen dieser Gruppe gesehen, und die bisher beschriebenen sind allzu ungeniigend bekannt, als dass man sich iber die Variationsfåhigkeit und den Umfang der Gruppe ein Urteil bilden könnte. Die ziemlich grosse Zahl von Polychaeten, welche nach der Ennzrrs'schen Zusammenstellung den antarktischen Meeren und ins- besondere den nördlichen und nördlichsten Teilen des Atlantischen Qzeanes gemein sind, sprechen indes fir die Ansicht, dass jene Formen nåher verwandt selen. In diesem Zusammenhange möge die: Bedeutung eingehender Untersuchungen in Bezug auf die Iden titåt in den einzelnen Fållen betont werden; vielleicht werden åhn- liche Unterschiede wie die in dem von mir untersuchten speziellen Faile zum Vorschein kommen. Von einer Beschreibung der vorliegenden Form stehe ich ab, insbesondere da das Material keineswegs von bester Beschaffenheit ist und ich vorlåufig im Ungewissen bin, oh G. kerguelensis hier vorliegt. Dagegen will ich erwåhnen, dass diese Form geschlechts- reife Individuen aufweist, die denen von G. capitata ÖrstED gleichen. KJE Nur ein epitokes Individuum findet sich im der Sammlung, nåmlich Coll. Mich. 117. Siud-Feuerland, Uschuaia, Ebbestrand, io 1892; es ist ein etwa 35 mm. langes Q. Die Ruder sind mit einfachen, unter den zusammengesetzten eingestreuten Borsten ver- sehen, wie bei epitoken Individuen von G.capitata, deren allgemei- nes Åussehen auf epitoker Stufe man hier iibrigens wiederfindet. Der vordere Teil des Rissels ist hier offenbar aufgelöst worden, der iibrige Teil von unmittelbar vor der Kieferpartie ist hier dage- gen bewahrt worden, hat sich aber nach hinten långs dem Darm ge- legt und reicht fast bis an das Hinterende des Körpers. Er ist 1898] Studien ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 15 sehr in «die Långe gezogen, diinn und von lockerer Konsistenz, seine nach hinten gerichtete Lage, die vielleicht zufållig ist, hat ihn vermutlich vor der völligen Zerstörung bewahrt. Die Kiefer sitzen noch in der Riisselwand. Der eigentliche Darm ist ganz, aber be- sonders nach vorn dinn und stark zusammengezogen. . Die Mehrzahl der Eier ist ausgeworfen worden, indes sind im vorderen Körperteile noch so viele iibrig, dass man zur Annahme berechtigt ist, dass das Tier sich noch an der Oberflåche schwim- mend erhielt, was durch die interessante Angabe beståtigt wird, dass der Fund auf dem Fbbestrande gemacht wurde. Die itibrigen In- dividuen der Sammlung des Herrn Dr. MicHarLseN sind alle atok. Glycera lapidum QuUuaTrEFAGES. G. alba Jomnston (4: S. 147). G. capitata KrFErsTEN (7: 'S. 105). G. lapidum QUaTrEFaGEs (9: S. 187). Kopf scbmal kegelförmig, mit ungefåbr ll-ringeligem Endteil; Segmente d-ringelig; Ruder kurz, die hinteren Ruderlippen einfach, von den vorderen die obere kurz, die untere linger, kegelförmig, beide spitz; die (2) 38 ersten Ruder klein, ohne Riickencitrusl); keine Kiemen; Bauchcirrus mit schråg abwårtsgerichteter schmaler Spitze; Ruckencirrus uber dem eigentlichen Ruder sitzend, aber mit ihm vermittels einer schmalen Lamelle vereint; Risselpapillen teils zahlreich, lang, fast gleich breit, ausserkalb den 18 Långsmuskelbåndern sitzend; teils kurz, breit, mit eiförmiger Spitze, in einer diinnen Reihe zwischen den Långsmuskelbåndern sitzend; das Kieferanhångsel besteht aus einer stark eingeschnittenen dreieckigen Platte mit einem langen Fortsaiz. Diese Art steht, wie aus der Diagnose ersichtlich ist, der G. capitata ÖrstTED rziemlich nahe; die Ringelung des Kopfes, die Form und Stellung des Baucheirrus, die Form des Kieferanhångsels und endlich die Fårbung des Tieres bilden jedoch sichere Charaktere behufs des Unterscheidens gegeniiber G. capitata. Der Körper nimmt bis etwa zum 30:sten Segment an Breite zu, was besonders bei stårker kontrahierten Individuen ausgeprågt ist. Nach hinten verjiingt er sich langsamer, doch etwas schneller nahe dem Ende. — Drei Individuen von Bohuslån mit bezw. 120, 93 und 83 Segmenten sind resp. 47, 24 und 22 mm. lang. Ein anderes 1) Leider muss ich es unentschieden sein lassen, ob Individuen mitunter auf den Rudern des dritten Segments einen, wenn auch undeutlichen, Rucken- cirrus haben. 15 16 Ivar Arwidsson. [No. 11 Exemplar von Bohuslån ist 38 mm. lang und mit Rudern 3,7 mm., - ohne Ruder 2,5 mm. breit. Ein von Haugesund, Norwegen, stam- mendes Exemplar, dessen Segmentzahl 132 betrågt, ist 70 mm. lang; allerdings ist dieses Exemplar infolge schlechter Konservierung schlaff. Im Bergener Museum habe ich ein 77 mm. langes Exemplar gesehen. — Fårbung graulich weiss, ohne rotgelben Anflug; beim Konser- vieren wird öfters der vorderste Teil des Körpers dunkel, etwas bråunlich. Die Ringel des Kopfes sind ausser den hintersten 2—3 wiede- rum deutlich ?-ringelig. Die Ruder sind in den verschiedenen Kör- perteilen einander ziemlich gleich, wie aus den Fig. 7 und 8 er- sichtlich; die grösste Abweichung betreffs der hinteren zeigt der Riickencirrus, der sich dem eigentlichen Ruder immer mehr nåhert. Das Kieferanhångsel (Fig. 55) ist ganz besonders charakteristisch und leicht von dem der G. captata zu unterscheiden. Ån einem Exemplar von Helgoland war der kleinere Åst des Kieferanhångsels ein wenig, wennschon unerheblich, niedriger als der entsprechende der von mir untersuchten Bohuslån'schen Individuen. Die Riissel- papillen åhneln denen der G. capitata, die schmalen sind indes etwas linger und spitzer. Bei einem jiingeren Individuum von Mölle (Skåne), das am 12/94 1889 eingefangen wurde, sind die Borsten 3 einfache und 12 zusammengesetzen. Bei ausgewachsenen Individuen vom mittleren Bohuslån finden sich bezw. 3 und 14—18 Borsten und bei eimem grossen Individuum von Haugesund bezw. 5 und 20. Aber wie bei G. capitata fand sich auch hier mehr langborstige Individuen mit neuentwickelten einfachen Borsten unter den zusammengesetzten. Dieser Individuen fand ich zwei, und zwar bei den Våderinseln, in der Tiefe von 28 m. Das eine Individnum hat 10 einfache obere Borsten und 1—2 solche jederseits der unteren Acicula. Diese unteren einfachen Borsten sind im Auswachsen begriffen, sie errei- chen aber hie und da die Långe der zusammengesetzten. Der Riissel ist bewahrt, und Eier oder Spermatoblasten sind nicht entwickelt worden, wenigstens nicht in erwåhnenswertem Masse. Das zweite Individuum hat 10 obere und 6 untere einfache Borsten, von den letzteren sind je 3 seitwårts der Acicula gelegen und ragen kaum iiber die zusammengesetzten Borsten hinaus. Dieses letztere Individuum ist ein mnahezu geschlechtsreifes gg; in der Leibeshöhle finden sich zahlreiche Spermatoblastenkliimpeben, weiche jedoch keine so bedeutende Anhåufunz bilden, wie es 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 17 bei den von mir beschriebenen geschlechtsreifen Tieren der G. capitata der Fall war. Derkiissel fehlt gånzlich, ob aber dieses durch die ausschliessliche Einwirkung der Spermatoblasten verursacht wor- den, ist ungewiss, besonders dass der ventrale Muskelstrang beibe- halten ist. Eine deutliche Verånderung der Ruder in Bezug auf die Långe der Lippen bei diesen nicht besonders gut erhaltenen Fxemplaren ist nicht nachweisbar. Aus Obigem dirfte erhellen, dass man auch bei G. lapidum gewisse Verånderungen der Ruder, denen von G. capitata åhnelnd, findet, und es ist höchst wahrscheinlich, dass sie hier gleichfalls mit der Geschlechtsreife der Tiere zusammenhången. Das zu mei- ner Verfigung stehende Material war indes zu knapp, um mir eine ausfihrlichere Erörterung dieser Erscheinungen zu gestatten, ins- besondere betreffs ihrer nåheren Ubereinstimmung mit den åhnli- chen bei G. capitata beschriebenen. Ich will hier die Bedeutung fortgesetzter Untersuchungen auf diesem Gebiete betonen, und zwar sowohl betreffs dieser beiden Arten, als anderer, welche etwa åhn- liche Verhåltnisse darweisen. Bei einer kommenden Untersuchung sollten vor allem die mit der Degeneration des Rissels eng ver- kniipften Erscheinungen, wie die Lebensdauer des Tieres und die damit zusammenhångende Frage betreffs der Zeit der Geschlechtsreife und ihrer Umfassung gegeniiber såmtlichen ausgewachsenen Individuen beachtet werden. Die Synonymik dieser Art ist in gewissem Sinne iberaus verworren. Wie ich bereits vorhin hervorhob (8. 8), glaube'ich, wohl mit Recht, dass diese Art G. alba JorNsTon und G. capitata KEFERSTEIN umfasst. Auf der Figur JOHNSTON'S (Pl. IX) findet man den schmalen Kopf wieder, das ausgeschnittene Kieferanhångsel und die Ruder, ungefåhr wie sie von mir beschrieben worden, obgleich einige offenbare Fehler und die zu Tage tretende Ungenauigkeit hin- sichtlich der Ausfihrung der Figuren seine Beschreibung als recht unzuverlås- sig erscheinen låsst. Wendet man sich dann zu der Bescbreibung KEFERSTEIN'S von der Art, welche er als G. capitata ÖrsteD und der G. alba JoHnsToN identisch auffasste, welche aber spåter mit dem Namen G. capitata KEFERSTEIN belegt wurde wegen ihrer deutlichen Abweichung von G. capitata ÖrsteD, so findet man die Ubereinstimmung mit G. lapidum Qr. fast vollståndig. KEFERSTEIN bildet Taf. IX. Fig. 23 ein Ruder des mittleren Körperteiles ab, welches, von einer Fehlzeichnung abgesehen, sehr nahe mit meiner Fig. 7 ubereinstimmt. Auch die Form des Kopfes und des Kieferanhångsels ist dieselbe. Dagegen åhnelt das von KEFERSTEIN in Fig. 25 abgebildete Ruder mit seinen zwei gleich langen Ruderlippen meiner Fig. 8, die wie die Figur KEFERSTEIN'S ein Ruder vom Hinterteil des Körpers darstellt, nicht sebr; hierin ist denn auch der Grund zu erblicken, dass EnrtErs diess Form mit der von ihm unter dem Namen G. lapidum (QrF.) beschriebenen Form identifiziert hat. Diese 18 Ivar Arwidsson [No. 11 zeichnet sich ja u. Å. aus durch zweiringelige Segmente, gleich lange vordere Ruderlippen, die Lage åes Riickencirrus unfern der Basis des eigentlichen Ruders, kurze blattförmige Papillen und ein Kieferanhångsel, welches nach der eigenen Angabe EHLERs” sich von der Beschreibung KEFERSTEIN'S unterscheidet. Eine nåhere Untersuchung der Ubereinstimmung zwischen G. capitata Kr. und G. lapidum Qr. ergiebt Folgendes. G. capitata Kzxr. besitzt nach der Fig. 24 bei KrrFErsTEIN wahrscheinlich drei- ringelige Segmente, die vorderen Ruderlippen sind wenigstens im mittleren Körperteil nicht gleich lang, und hier ist daran zu er- innern, dass KrEFERSTEIN die von ihm beschriebenen Tiere mit G. capitata ÖrsteD identifiziert hat, die sich in dieser und anderer Beziehungen ganz entschieden von G. lapidum (Qr.) ErLzrs unter- scheidet. Ferner sitzt der Röckencirrus von der Basis des eigent- lichen Ruders sehr entfernt. Ausserdem behauptet Erters an dem Originalpråparate KEFERSTEINS kurze, blattåhnliche Riissel- papillen beobachtet zu haben, was ja dadurch erklårt wird, dass solche in der That bei G. lapidum QrF. vorkommen, wennschon sehr spårlich. FEarczrs hat sich zwar ausserdem noch auf die Fig. 25 bei KrFErsTEIN zu stiltzen, wie ich aber bereits hervorgehoben, ist jene Rudergestaltung nicht die dem Tiere charakteristische. Der Verschiedenheit betreffs der Kieferanhångsel misst Erntzrs keine Bedeutung bei, da er in dieser Beziehung bei G. capitata erhebliche Variationen vorgefunden zu haben meint, was eben offenbar auf der Vermischung mit der eigentlichen G. lapidum Qr. beruhte. Aus dem Gesagten erhellt wohl zur Geniige, dass die von Ennzrs beschriebene G. lapidum (Qr.) nichts mit der G. lapidum QF-. gemein hat, sondern im Gegenteil eine neue und mit der capitata- Gruppe unverwandte Art darstellt, welche ich G. ehlersi benenne (siehe S. 19). Die mir zu Gesicht gekommenen ausserskandinavischen Indi- viduen waren ziemlich klein und entstammten folgenden Lokalen: einige Exemplare aus Helgoland, 1 Ex. von Bretagne und 1 Ex. aus der Bucht von Sétubal (Portugal); das letztere wurde auf 44—53 m. tiefem Kiesgrunde eingefangen. Vom 8390 54' mn. Br., 730 15' w. L. besitzt das Naturhistorische Reichs- museum zu Stockholm ein Exemplar, das in gewissen Beziehungen dieser Art åhnelt, aber besonders hinsichtlich der Form des Kieferanhångsels sich von ihr unterscheidet. Ich erwåhne diesen Fund um die Aufmerksamkeit, vor allem der amerikanischen Polychætologen, auf die betreffende Form zu lenken, welche wie die itibrigen dieser Gruppe angehörenden Arten wahrscheinlich bei dem Ver- suche einer engeren Begrenzung allerlei Schwierigkeiten bereiten wird. 1898] Studien iiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 19 ”Glycera ehlersi mihi. Glycera lapidum (Qr.) Entzers (12: S. 652) ! Ich habe bereits hervorgehoben (siehe besonders S. 18) das Ennzzrs unter G. lapidum Qr. eine ganz andere Form als die von QUATREFAGES in seiner Beschreibung ins Auge gefasste beschrieb, ja dass diese verschiedenen Arten nicht einmal derselben Gruppe innerhalb der Gattung zugehörten. Ich habe nur 2, nicht besonders gut beibehaltene Individuen aus der Nordsee gesehen, welche G. ehlersi angehörten, weshalb ich mich hier darauf beschrånken muss, die Art unter einem neuen Namen aufzuftihren. — Eine mit dieser Art verwandte Form aus Haiti habe ich im einem einzigen Exemplare gesehen, weshalb ich ihre Beschreibung bis auf eine Zeit verschiebe, wo ich hoffen kann, sie mit der europåischen Form eingehend vergleichen zu können. ] Glycera alba RATHxz. Enuzrs (19) giebt irrtimlich an, dass diese Art des Ricken- cirrus auf den 4 ersten Segmenten ermangeln solle, was jedoch nur in Bezug auf die ? ersten der Fall ist. Im Gegensatz zu FRLERrS, der diese Art als so nahe mit G. convoluta Kær. verwandt betrachtet, dass er meint, man könne das Vorhandensein intermediårer Formen er- warten, finde ich sie gut getrennt, besonders durch das Aussehen der Ruder und die Körpergestaltung. Dieses wird ferner durch die åusserst merkliche Beobachtung gestitzt, dass die Membrane ringsum den Riissel bei G. convoluta ganz anders aussieht, als bei G. alba; vergl. S. 57. — Ubrigens teile ich nur eine neue Abbildung der mit schråger Endflåche versehenen Riisselpapillen mit, Fig. 9. Dagegen werde ich mich etwas eingehender mit einem inter- essanten Individuum dieser Art beschåftigen, dass ich vorigen Som- mer im Bergener Museum unter dem Namen G. setosa ÖRrstED fand; es war bei Hvidingsö ausserhalb Stavanger eingefangen. Dem Äusseren nach åhnelt dieses Individuum epitoken Individuen von G. capitata, weshalb die Verwechslung mit G. setosa erklårlich ist; eine genaue Untersuchung erweist aber das Tier als ein epi- tokes Individuum von G. alba. | Es ist ein 28 mm. langes Q, von dem jedoch nur die 58 vor- deren Segmente beibehalten sind; die Breite betrågt ohne die Ruder 20 Ivar Arwidsson. [No. 11 1.5 mm., vorn fast 2 mm., mit Rudern ohne Borsten 3.5 mm. und mit Borsten 6 mm. Besonders die hinteren Segmente besitzen durch eine Querfurche einmal geteilte Ringel, weshalb sie 4-ringelig erscheinen; das Ganze ist nur als eine Verschrumpfung zu betrachten. Der oberen, einfachen Borsten giebt es 35 (bei atoken Individuen bis 25); unter den zusammengesetzten finden sich etwa 8—10 einfache und etwas schmalere Borsten, von denen ungefåhr 4 unter der Acicula sitzen. Die zusammengesetzten Borsten sind 2.04—2.10 mm. lang und die entsprechende Acicula 1.95 mm.; bei ausge- wachsenen atoken Individuen habe ich als entsprechende Masse etwa 1.55 und 1.68 gefunden, weshalb es wenigstens wahrscheinlich ist, dass sowohl die zusammengesetzten Borsten, als die Acicula einen Långenzuwachs erfahren haben. Die Ruder sind schr ge- streckt, was hauptsåchlich aus dem starken Vorschieben der Aci- cula bei der Zusammenziehung des Körpers beruht, sie sind aber, von den Borsten abgesehen, in keiner anderen Beziehung veråndert, als dass die hintere untere Lippe, welche normalenfalls abgestumpft und kiirzer, als die entsprechende obere ist, hier ungefåhr ebenso lang wie diese ist und eine deutliche, vielleicht in der Regel schwach abwårtsgerichtete Spitze hat. Die Leibeshöhle enthålt nur eine geringe Zahl reifer Hier, dass eine grössere vorhanden gewesen, ist anzunehmen, vor allem da der Riissel besonders von der Kieferpartie bis zum eigentlichen Darm hin sich als stark zersetzt erweist; diese degenerierende Ein- wirkung muss hier, wie bei G. capitata und nahestehenden For- men, den angehåuften Geschlechtsprodukten zugeschrieben werden; die Kiefer sitzen noch fest, sind aber unbedeckt und können mit Leichtigkeit herausgenommen werden. Auf welchem Wege die vorher befindlichen Eier sich entfernt haben, ist schwer zu entscheiden, denn sie haben nicht durch die Mundöffnung ausgeworfen werden können, was ich in Betreff G. capitata annahm. Es kann zwar sein, wennschon die Sache bei weitem nicht sicher ist, dass sie in der Regel auch bei G. alba auf diesem Wege entfernt werden, obgleich es bei diesem Individuum durch den verstimmelten Hin- terteil geschehen sein mag. Jedenfalls liegen hier in hohem Grade der Besche werte Observationen vor, welche deutlich auf Verhåltnisse hinweisen, die den von mir bei der G. eapitata-Gruppe beschriebenen åhneln. Man darf sich wirklich wundern, dass nicht friiher epitoke Indivi- duen dieser Art beobachtet worden sind, insbesondere da ihr Aus- 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 21 sehen charakteristisch und G. alba eine seit langer Zeit bekannte und iiberhaupt gemeine Art ist. Glycera africana n. sp. Körper sich allmåhlich nach bhinten verjungend, seine grösste Breite weit vorn liegend. Kopf ziemlich spitz, långer als breit, etwa 25-ringelig, die Fuhler klein. Die Segmente 9-ringelig. Die Ruder nehmen nach binten an Långe zu; die beiden vordersten sind verkimmert und entbehren des Ricken- cirrus; die vorderen Ruderlippen und die obere hintere sind schmal und beson- ders nach hinten spitz ausgezogen, die untere hintere ist dagegen kurz, halb- rund, hinten imme; undeutlicher werdend. Der Riuckencirrus nicht Loch auf- sitzend, etwas långlich; der Baucheirrus vorn kurz mit schmaler Endpartie und sehr breiter Basis, nach hinten mehr ausgezogen und spitz. Auf der Ricken- seite der Ruder eine einfache, schmale und sehr lange Kieme, deren die ungefåhr 17—20 ersten Segmente entbehren. Der Risselpapillen giebt es 2 (3) Arten; die Mehrzabl mit langer, schråge gestellter Endflåche. Das Kieferan- hångsel ist eine triangulåre Platte mit der Plattenlånge etwa øleich kommendem Fortsatze. Eins der 2 vorliegenden Individuen ist 90 mm. lang und mit den Rudern 6 mm. bret; die Zahl der Segmente betrågt 225. — Farben Alkohol bråunlich. — An den vorderen Segmenten (vergl. Fig. 10) ist die vordere obere Ruderlippe långer, als die entspre- chende untere, ausgenommen jedoch die allervordersten, wo wie im Hinterteil des Körpers (vergl. Fig. 11) die untere die långste ist. Wie bereits erwåhnt worden, und wie aus der Fig. 11 erhellt, nehmen der Baucheirrus, die vorderen Lippen der hinteren Ruder und die hintere, obere Lippe, nach hinten an Långe zu und werden gespitzter, Jedoch so dass die letztere Lippe zuletzt davon betroffen wird. Diese erreicht, wie aus der Figur 11 ersicht- lich, im hinteren Körperteile dieselbe Långe, wie die entsprechende vordere. Die Kieme ragt bedeutend iiber die Borsten hinaus, ausser auf den nach den Körperenden hin gelegenen Segmenten. Die Mehrzahl der Risselpapillen (Fig. 12) åhnelt der får G. alba und convoluta charakteristischen Form mit schråge abgeschnittener Spitze, zeichnet sich aber vor ihnen durch eine besönders lange Endflåche aus; dazu kommen, wie bei Jenen, spårliche, der Basis zu breitere, blattåhnliche Papillen, welche der obenerwåhnten schråge gestellten Endflåche entbehren; ausserdem sind hier ab und zu einige dieser Papillen etwas kleiner, kegelförmig. Das Kiefer- anhångsel gleicht dem von G. alba völlig (Vergl. 44: Taf. I. Fig. 2). 99 Ivar Arwidsson. [No. 11 : Glycera africana gehört in dieselbe Gruppe, wie G. alba RATHKE und convoluta Krr., die verschiedenen Teile seimer Ruder, seine Risselpapillen und das Kieferanhångsel stimmen nahe mit den Verhåltnissen Letzterer iibereim. Ob sie andererseits mit irgend einer anderen bekannten Art dieser Gruppe mnoch enger. verwandt ist, wird schwer zu entscheiden sem. Dabei kåme wohl in erster Reihe G. branchialis Qr. in Betracht, von der GRUBE zwar mutmasst, dass. sie mit G. comvoluta identisch sei, die aber zu ungeniigend beschrieben ist, als dass man etwas Bestimmtes iiber sie sollte aussagen können. Glycera goési MALMGREN. ps AR GU ycera gotst MALMGREN (ll: S. 71). Körper nach hinten stark verjungt; Kopf spitz, 10-ringelig, fast dreimal so lang als breit; die Segmente 2-ringelig. Die beiden ersten Ruder rudimen- år; das erste des Riickencirrus ermangelnd; die vorderen und mittleren Ruder tragen zwei vordere und zwei hintere, paarweise gleichlange Lippen, von denen die vorderen långer und spitzer sind; der Bauchecirrus ist kegelförmig spitzig; die hinteren Ruder besitzen zwei vordere lange, sehr zugespitzte Lippen; von den hinteren ist die obere den vorderen pleich, nur etwas kirzer, die untere ist sebr kurz und abgerundet; der Bauchecirrus ist sehr lang und zugespitzt. Der Riickencirrus sitzt nicht hoch, mit etwas breiterer Basis. Auf der Vorder- seite der Ruder ein wenig oberhalb der Mitte eine einfache, schmale Kieme. Die Risselpapillen tells zahlreich, konisch, teils spårlicher, halbrund mit breiter Basis. Der Fortsatz des Kieferanhångsels triangulår und von ungefåhr der halben Långe des Kieferanhångsels. In meiner Beschreibung dieser Art (44) habe ich es unter- lassen, die Riisselpapillen zu beschreiben, weshalb ich hier Abbil- dungen derselben mitteile (Fig. 13 und 14). Die kegelförmigen Papillen variieren etwas betreffs der Giösse, die halbrunden sind dagegen mehr gleichmåssig gross und erreichen die grösste Långe jener ersteren. Diese Papillen sind iibrigens von Ennzrs (19: S. 56) beschrieben, der die Bedeutung dieser Papillen bebufs des Unter- scheidens dieser Art von der G. alba-Gruppe betont, ferner von Horst (93), der Exemplare von Helgoland untersucht und tbrigens von dieser Art eine ziemlich ausfiihrliche Beschreibung geliefert hat. Zur Kenntnis der Ausbreitung dieser Art kann ich folgen- den Beitrag liefern. Das Naturhistorische Reichsmuseum zu Stock- holm besitzt aus folsenden Lokalen des sidöstlichen Norwegens Exemplare: Iddefjord, 10 m., Christianiafjord, 130 m., Kilsund und 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 23 Sörfjord, 100 m. Im Bergener Museum finden sich Exemplare aus der dortigen Gegend, wo ich tibrigens im vorigen Sommer 2 Individuen beobachtete. In diesem Zusammenhange sei hervorgehoben, dass G. deci- piens MARENZELLER eine nahe Verwandte der G. goési ist; weiter sei erwåhnt, dass/von ersterer Art das Naturhistorische Museum zu Hamburg ein aus Amur, China, stammendes Exemplar besitzt. ;-Glycera longissima n. sp. Körper sehr gestreckt, ungefåhr am vordersten Funftel am breitesten, von ort nach beiden Enden hin sich gleichmåssig verjungend, jedocb nahe dem Hinterende etwas stårker. Die Segmente 2-ringelig. Die Ruder nehmen nicht nach hinten an Grösse zu; die beiden vordersten Ruder verkummert, ohne Ricken- cirrus; die vorderen Ruderlippen durchgångig långer als die kurzen, teilweise halbrunden hinteren, welche von einer schwachen Einkerbung getrennt werden. Der Rickencirrus nicht hoch aufsitzend, an der Basis sehr breit. Am oberen Teile der hinteren Seite der Ruder, unmittelbar oberhalb des Riickencirrus, sitzt eine buschåhnliche, reichverzweigte Kieme, die 4—5 Hauptståmme besitzt und mit ihren wiederholt øveteilten Zweigen ein bedeutendes Stick iber die Ruder hinausragt; die 9 vordersten Segmente ermangeln der Kiemen. Die Risselpapil- len sind teils zahlreiche kegelförmige mit abgestumpfter Spitze, teils spårlichere halbrunde. Das Kieferanhångsel ist eine triangulåre Platte mit einem die Platten- långe ein wenig ibertreffenden Fortsatze; die vegeniberliegende Ecke ist etwas aboerundet. Das einzige vorliegende Individuum hat 250 Segmente und misst 452 mm. Die grösste Breite betrågt ohne die Ruder 10 mm. und mit den Rudern nahezu 13 mm. Keine Ringelung am Kopf- ende wahrnehmbar; die Kopfform kurz und breit, die Spitze stumpf, was jedoch vielleicht einfach sekundår ist, da die wahrscheinlich doch wohl existierenden Fiihler nicht zu sehen sind. — Die Fårb- ung nach der Formolfixierung grau, nach hinten graugelb, ein graugelbes Band geht iber die Mitte des Bauches, die Ruder grau- gelb, der Rissel bleifarbig mit blåulicher papillenfreier Basis. — Die Ruder sind ziemiich gleichförmigen Aussehens und zeichnen sich vor allem durch die im allgemeinen kurzen, halbrunden Spitzen der hinteren Lippen aus. Bei der Beschreibung mag es zweckmåssig sein, von dem in der Fig. 15 abgebildeten 60:sten Ruder (Kieme weggeschnitten) auszugehen, dessen Form recht charakteristisch ist. Die vorderen Lippen, deren untere etwas långer als die obere ist, worin sie mit den entsprechenden hinteren stimmt, sind 24 Ivar Arwidsson. [No. 11 ziemlich grob mit breitem inneren Teil; vorn, aber besonders hinten, werden diese Lippen etwas långer und schmaler, nie aber stark ausgezogen. Die hinteren Lippen sind sehr kurz und durch eine sehr seichte Einkerbung getrennt; nach den Körperenden hin nimmt ihre Långe etwas zu, wåhrend das segenseitige Grössenverhåltnis jedoch beibehalten wird, und die Einkerbung, besonders nach hin- ten, etwas tiefer wird. Der in der Fig. 15 ein wenig spitze Baucheirrus wird nach hinten etwas stumpfer, um sich dann wieder zuzuspitzen und zu verlångern. Die Kiemen (die des 145:sten Segmentes ist in Fig. 16 abgebildet) werden nach den Enden hin etwas ein- facher, jedoch nicht in dem Masse wie bei G. chilensis, deren Kiemen sile iibrigens durch den oberen, frei abstehenden Kiemenstamm åhneln. Auf den 8 hintersten Segmenten fehlen sie oder sie sind stark reduziert. Die Riisselpapillen sind, wie erwåhnt wurde, teils kegelförmig (Fig. 17), teils halbrund (Fig. 18), die letzteren spår- licher und wohl gørösstenteils kirzer als die ersteren. Die Form des Kieferanhångsels habe ich leider nicht 1m Detail feststellen können, weil sein Ablösen von den anhångenden Muskelmassen ohne eine Beschådigung derselben nicht zu bewerkstelligen war. So viel ist indes gewiss, dass seine Form der Hauptsache nach der bet G. chilensis åhnelt, dass aber ausserdem ein schwacher, etwas ge- kriimmter Fortsatz unfern der Basis vorhanden ist, wie die freilich etwas unvollståndige Figur 19 zeigt; ob dieser Fortsatz eine nor- male Vorkommnis ist, dirfte anzuzweifeln sein. Westkiiste Patagoniens, Guaytecas (oder Chonos)-Inseln (449 s. Br.), Melinca, im Ebbstrande. Das von K. F. Dusøn einge- fangene Individuum gehört dem Zoologischen Museum zu Upsala an. Glycera ehilensis n. sp. VE ØP NE 7, 4 da JR ; Körper ausgeprågt pleich breit, sehr rasch nach dem Hinterende, etwas langsamer dem Vorderende zu sich verjingend. Kopfende etwa ll-ringelig, schmal, spitz. Die Segmente 2-ringelig. Die Ruder nehmen nach hinten an Långe zu; die beiden vorderen verkimmert, ohne Ruckencirrus; die vorderen Ruderlippen etwas långer als die hinteren, und von einem scharfen Winkel getrennt; die hinteren werden von einer nicht ausgeschnittenen schwachen Buchtung getrennt; beide unteren Lippen långer als die entsprechenden oberen. Riuckencirrus nicht hoch aufsitzend, an der Basis am breitesten. Auf dem oberen Teile der hinteren Seite der Ruder sitzt, unmittelbar ausserhalb des Rickencirrus, eine buschåhnliche Kieme mit langen Endzweigen und 2—3 Haupt- ståmmen; die 7 vordersten Segmente ermangeln der Kiemen. Die Risselpapillen 1898] Studien tiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 25 sind teils zahlreich mit abgesturapfter Spitze, teils spårlich, etwa gleich lang und halbrund. Das Kieferanhångsel ist eine triangulåre Platte mit einem die Plat- tenlånge etwas ibertreffenden Fortsatze; die gegeniiberliegende Ecke ist etwas abgerundet. Das einzige vorliegende Individuum, ein 3". besitzt 219 Seg- mente und ist 250 mm. lang. Die grösste Breite betrågt olhne die Ruder 8 mm,, mit den Rudern 11 mm. Die Långe des Kopfendes 2.2 mm., seine Breite 1.2 mm. — Die Fårbung nach der Formol- fixsøerung graugelb, die Ruderlippen und Cirren ein wenig dunkler, bråunlich. — Die Mehrzabl der Ruder åhneln eimander und haben jenes aus der Fig. 20 (die dass 96:ste rechtsseitige Ruder mit ein- gezogener Kieme darstellt) ersichtliche eigentiimliche Aussehen. Nach vorn åndern sich die Ruder etwas dadurch, dass ihr innerer, breiterer Teil sestreckt wird; die obere, vordere Lippe ist auf etwa den 12 vorderen Segmenten långer, als die entsprechenden unteren. Die 12—13 vorderen Ruder besitzen nur eine in der Mitte gelegene hintere Lippe, welche betreffs der Långe zwischen den beiden vorderen die Mitte hålt, und die auf den folgenden Segmenten ganz plötzlich von den 2 normalen ersetzt wird, so dass ich nicht entscheiden kann, welche von ihnen auf den vor- deren reduziert worden ist. Die hinteren .-Ruderlippen und be- sonders der Bauchcirrus erhalten allmåhlich schmalere und etwas långere Spitzen. Die Kiemen (Fig. 21) bestehen in ihrer ausge- bildetsten Form aus 2—3 Hauptståmmen, die ihrerseits in der Regel ebenfalls an der Basis verzweigt sind, sonst aber lange, fast gleich schmale Fndåste tragen. Nach den Körperenden hin werden die Kiemen immer einfacher und bestehen zu allerletzt aus wenigen Lappen; auf den 8 hintersten Segmenten sind sie vielleicht ganz reduziert. Auf der Fig. 20 sieht man eine vertikale Spalte auf der Hinterseite der Ruder, wo die Kieme sich eingezogen hat. Die Risselpapillen wie die entsprechenden der G. lomgissima, wennschon sie von gleichförmigerer Långe zu sein scheinen. Das Kieferanhångsel ist in der Fig. 56 abgebildet. Chile, Taleahuano (ungefåhr 369 40' s. Br.), Thongrund 23 m., am *% 1896. Das von K. F. Dusken eingefangene Individuum gehört dem Zoologischen Museum zu Upsala an. Glycerella n. g. Kopf kurz und breit, sein Endteil mit wenigen Ringeln, der åusserste von: diesen ist der långste und trågt die langen Fihler unter der breit-halbrunden 26 Ivar Arwidsson. [No. 11 Spitze; die Körpersegmente 3-ringelig; die Ruder mit 2 Ästen: die binteren Ruderlippen kurz, halbrund; Riuckencirrus etwas hoch sitzend; Kiemen fehlen; Rissel kurz, fast gleich breit, das Kieferanhångsel ståbchenförmig. Die Kiefer ziemlich kurzspitzig, zunåchst denen von Glycera åhnelnd, der får die Gattung Hemipodus charakteristischen Einkerbung auf der inneren Seite der Spitzenbasis ermangelnd. Diese Gattung behauptet dem Åusseren nach offenbar ungefåhr die Mitte zwischen Glycera und Hemipodus; mit einem durchaus selbståndigen Kopfbau vereint sie die zweiåstigen Ruder der Glycera und den kurzen Riissel, wie auch das ståbehenförmige Kie- feranhångsel, der Gattung Hemipodus. Ihr innerer Bau weist jedoch Verhåltnisse auf, welche sie von allen bisher bekannten Glyceriden weit entfernen und sebr an den Bau der Goniadiden erinnern. In kurzer Fassung sind es folgende Verhåltnisse. Der eigent- liche Darm ragt sebr weit nach vorn, und der Riissel beansprucht bei der einzigen vorliegenden Art nur die 17 ersten Segmente. Der Darm hat ferner sowohl dorsale als ventrale Ansatzbånder aus medianen Muskeln; von diesen liegen die Ansatzstellen der vordersten am Darme einander nåher. Die Dissepimente sind un- vollståndig, niedrig, und åhneln denen der iibrigen Glyceriden. Die bei den Gomadiden -und der Glycera alba-Gruppe um den Riissel her bewahrte Membran findet sich hier in ihrer urspriinglichen Aus- dehnung. Die vor dem eigentlichen Darme die reduzierten Gefåss- ståmme begleitenden Muskelstrånge ziehen sich jedoch wie bei den erwåhnten Gruppen bis zu dem vorne ringsum den Riissel vorhan- denen Muskelring hin. Glycerella magellanica (M'Inrosr). pf. : IA ; - Hemipodus (?) magellamicus M?INtosH (33: S. 349). Kopr etwa so lang wie breit, mit 4-ringeligem Endteile; ringsum die Basis ein dunkles Band, das sich auf der Ober- und Unterseite zu einem die Långe des Basalteiles behauptenden Flecken ausdehnt. Die vorderen Ruder- lippen spitz, lang, die obere durchgångig långer als die untere; nach hinten nimmt ihre Långe ab. Rickencirrus gestreckt-oval, Baucheirrus abgestumpft, breit. Risselpapillen sehr lang, fast pgleich breit, dichtgedrångt. Das Kiefer- anhångsel ein etwas gekriimmtes Ståbchen, welches auf seiner konkaven Seite einen schwachen Fortsatz hat. Eins der beiden mir aus dem British Museum zugesandten Exemplare ist vollståndig und hat 96 Segmente, ist 35 mm. lang 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 27 und, mit den Rudern, 3 mm. breit. Die Långe des Riissels be- trågt 2 mm. — Ob der Kopf in der That kiirzer ist als breit — wie die Zeichnungen M'IntosH's ausweisen — kann ich nicht mit voller Gewissheit entscheiden; seine Zeichnungen scheinen indes in diesem Falle etwas irrtiimlich zu sein. Sodann kann ich mich iber die richtige Stellung der oberen, vorderen Ruderlippen nicht mit Be- stimmtheit åussern; ich habe sie etwas mehr seitwårts scharf ab- stehend abgebildet, als es M'IntosH gethan, obgleich ich auch Ru- der gesehen habe, welche den von M'IntosH abgebildeten gleichen, diese kamen mir aber m. o. w. unnatiirlich vor. In Bezug auf den Baucheirrus hat M'InrosH sich unleugbar geirrt, da dieser im vorderen Körperteile erheblich breiter ist, als die långlich schmale, gleich breite Form auf seiner Abbildung. M'IntosH's Zeichnungen der Ruder geben iibrigens einen sehr un- vollståndigen Begriff von ihrem Aussehen; er bildet offenbar mehr- mals Zufålliges, wohl auf dem weniger befriedigenden Zustande des. Materiales Beruhendes ab, und beriicksichtigt die vorderen und hinteren Lippen nicht hinreichend, sondern zeichnet sie ohne eine deutliche Grenze. In der Fig. 22 bilde ich das 10:te linksseitige Ruder von hinten ab, demnach dasselbe Ruder wie M'IntosH auf seiner Fig. 13, und es dirfte aus meiner Abbildung erhellen, dass die Ruder bei weitem nicht so von dem bei Glycera vorfindlichen Aussehen abweichen, wie man auf Grund der M'IntosH'schen Figuren den- ken möchte. Fig. 57: Kieferanhångsel. Hemipodus QuaTrEFAGES. Kopfende mehrringelig; Segmente 83-ringelig; Ruder einfach, d. h. nur der untere Åst mit zusammengesetzten Borsten bewahrt; die Ruder besitzen eine vordere, lange Lippe und eine hintere, wenig vorragende, gerundete Lippe; der Ruckencirrus sitzt etwas hoch; Kiemen fehlen: Rissel kurz, mebr oder weniger tonnenförmig; Kieferanhångsel ståbechenförmig. Damit die Bedeutung meiner unter der Gattung Glycerella vorgebrachten Bemerkungen hervortreten möge, werde ich hier die von mir bei Hemipodus roseus und patagomieus beobachteten ana- tomischen Verhåltnisse, welche fir die Gattung in grösserem oder geringerem Masse kennzeichnend sein möchten, auffiihren. Die Dissepimente sind den ganzen Körper hindurch unvollståndig, niedrig, 98 Ivar Arwidsson. [No. 11 ohne Verbindung mit dem eigentlichen Darme, der in dorsalen Muskelbåndern aufgehångt ist. —MHinsichtlich der Muskelstrånge, welche nach vorn die reduzierten, medianen Gefissstimme beglei- ten, wie hinsichtlich iibriger, hierhergehörender Verhåltnisse (vergl. Arwipsson: 44) ist eine nahe Ubereinstimmung mit der von mir ziemlich eingehend behandelten Glycera goési (S. 19) vorhanden, m. a. W., der dorsale Muskelstrang hat seinen oberen Ansatz recht nahe dem Aufhångebande des Darmes, und der ventrale zieht sich zum Hinterrande des vorne ringsum den Riissel gelegenen kurzen 'Tubus hin, der hier, wie bei Glycera goösi, den Uberrest einer Membran darstellt, welcher den ganzen Riissel umgeben hat. Seit der Zusammenstellung Gru»r's in 1870 (138) sind keine wirkliche Hemipodus-Arten beschrieben worden; dagegen wurde der Name fiir zwei thatsåchlich nicht hierhergehörige Formen verwen- det, nåmlich Hemipodus (?) magellanicus M'Intosu (83: S. 349) und Hemipodus septentrionalis Rourz (40: S. 452). Erstere Form, betreffs der M'InrosH unschlissig ist, ob er sie dieser Gattung zufihren solle oder nicht, bildet nach meinem Dafiårhalten eine besondere Gattung, Glycerella, welche oben besprochen wurde. Was die von Rourr aufgestellte Art H. septentrionalis anbelangt, kann sie offenbar nicht in die Gattung Hemipodus gestellt werden; dem widersprechen die 2-ringeligen Segmente, das Aussehen der Ruder und die zwar nicht iberall beobachteten, aber ganz gewiss vorhandenen beiden Aciculæ. Sie gehört zu Glycera, vor allem da Rourz obere, einfache Borsten erwåhnt. Nichtsdestoweniger ist er der Meinung, dass die Ruder nur einen Åst besitzen, offenbar auf Grund seiner Auffassung der Aciculæ. Wenn nun auch diese einander nåher als gewöhnlich sitzen und die obere schwach und schwer erkepnbar sein mag, so kann ich dennoch hierin keine erheblichere Abweichung erblicken, und man möge sich z. B. der Glycera papillosa erinnern, wo die obere Acicula ganz unbedeutend gröber ist, als die entsprechenden Borsten. Hemipodus roseus QUaTrEFAGES. - —- 3 AN Hemipodus roseus, QUATREFAGES (9: S. 194). ee Körper ziemlich gleich breit, sich dem Kopfende zu allmåhlich, dem Hin- terende zu rascher verjungend. Kopf schmal, mehrringelig, mit schmalen Fihlern. Ruder mit spitzer vorderer Lippe, gerundeter, wepig vorragerder binterer 1898] Studien uber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 29 Lippe; Rickencirrus gross, långlich, mit mehr oder weniger deutlicher Einkerbung auf der Dorsalseite; Bauchcirrus kurz, vorn abgestumpft, auf den hinteren Segmenten mit einer schwachen Spitze. Risselpapillen klein, blattförmig, wenig spitzig, etwa doppelt so lang wie breit. Das Kieferanhångsel ist ein etwas gekruimmter, schmaler Stab, der auf seiner konkaven Seite einen schwachen, triangulåren Fortsatz hat. Das eine der beiden mir zur Untersuchung vorliegenden Exem- plare besitzt 118 Segmente, ist 33 mm. lang und (mit Rudern) 3 mm. breitt. — Fårbung in Alkohol (nach der Formolbehandlung) graugelblich |weiss. — Kopf etwa Il1-ringelig, jeder Ringel einmal geteilt; wenigstens beobachtete ich an dem einen Individuum ungefåhr 22 kleinere Ringel. Die hinteren Ruder sind etwas kiirzer als die vorderen (Fig. 23), behalten aber ihre lange vordere Lippe bei und besitzen ausserdem ein wenig zahlreichere Borsten. Ob Riisselpapillen anderer Art als die oben beschriebenen unter diesen zerstreut vorhanden sind, mag unentschieden belassen werden. Die Kiefer (Fig. 58), welche sich innerhalb dieser Gattung durch eine deutliche Einkerbung an der Basis der konkaven Seite der Spitzen auszuzeichnen scheinen, åhneln, wie auch ihre Anhångsel, den entsprechenden Bildungen bei H. patagomicus. Ausser der urspriinglichen Beschreibung QUATREFAGES' teilt GRUBE (14: S. 315), der die Origimalexemplare im Pariser Museum untersucht hat, einige wichtige Aufklårungen mit, welche darzuthun scheinen, dass die von mir behandelten Individuen dieser Art an- gehören miissen. Sonst liesse es sich ja denken, dass eine der Arten, welche ScHMARDA unter der Abteilung Momnosticha beschrieben hat (6: S. 93), und die insgesamt von Chile stammen, hier vorlåge:; leider sind seine Beschreibungen, was schon von Anderen bemerkt worden, sehr knapp gehalten, und iiberdies in einzelnen Fållen fehlerhaft. Es sei jedoch hervorgehoben, dass von ihm zuerst Abbildungen des ståbehenförmigen Kieferanhångsels geliefert worden sind (Glycera maerorhiza: c, S. 94), wie auch von jener Kiefergestaltung, welche ich får die Gattung charakteristisch erachte (Glycera diodom: K, S. 94). Die von mir untersuchten Individuen gehören dem Zoologischen Museum zu Upsala an und wurden von K. F. Dusken in Chile, Corral am %/;2 1896, Sandgrund, 18 m., eingefangen. Hemipodus patagonicus KINpBEre. STA tv Hemipodus patagonicus KinBEre (10: S. 245). / Körper ziemlich gleich breit, nach dem Kopfende sich schwach verjungend. Kopf recht breit, triangulår, mehrringelig. Die vorderen Ruder mit ziem- 30 Ivar Arwidsson. [Noll lich langer, aber breiter und abgestumpfter vorderer Lippe; die hintere Lippe unbedeutend, gerundet; Rickencirrus gross, wenig gestreckt, mit einer schwa- chen Finkerbung auf der Dorsalseite; Baucheirrus kurz, besonders hinten wenig vorragend, halbrundlich. Risselpapillen långlich, mit gerundeter Spitze; mehrere Grösser]| durcheinander gemischt. Das Kieferhångsel besteht aus einem etwas gebogenen, schmalen Stabe, der auf seiner dem Kiefer zugewandten Seite einen schwach triangulåren Fortsatz hat. Ein von mir gemessenes Individuum, das stark zusammengezogen war und 137 Segmente besass, war 40 mm. lang und (mit Rudern) 4 mm. breit; der vorgestiilpte, fast tonnenförmige Riissel mass 4,5 mm. Ich will in diesen Zusammenhange betonen, dass die Körper- form je nach dem Grade der Kontraktion betråchtlich variert; gewöhnlich sieht man stark zusammengezogene Exemplare, welche nach dem Hinterende hin plötzlich schmaler werden, wåhrend andere nicht kontrahierte eine sehr langgestreckte Körperform aufweisen, wel- che sich allmåhlich nach hinten verjiingt. — Fårbung in Alkohol zumeist graubråuniich. — Die Ringelung des Kopfes habe ich nicht nåher feststellen können, es sieht jedoch aus, als sollten sich mehr als die von KINBErG angegebenen 6 Ringel vorfinden. Die vorde- ren Ruder åhneln, abgesehen von der Form der vorderen Lippe, recht sebr dem entsprechenden bei H. roseus (Fig. 23). Die hin- teren Ruder haben eine immer kiirzer und stumpfer werdende vordere Lippe; siehe Fig. 24, Die Kiefer mit den Anhångseln (Fig. 59) åhneln, wie bereits erwåhnt wurde, den entsprechenden Bildungen bei H. roseus. Die von mir untersuchten Individuen habe ich teils von Herrn Professor Entzrs, teils von dem Naturhist. Museum zu Hamburg, welches ein reichhaltiges, von Dr. MicHaELsEN vom Feuerlande heimgebrachtes Material besitzt, leihweise erhalten. Sie waren jedoch nicht so gut konserviert, dass sie eine ausföhrlichere Beschreibung sestattet håtten, was zu wiinschen gewesen wåre. 1898] Studien itiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 31 Goniadidæ. Mittelgrosse bis grosse Formen, mit gestrecktem, schmalem und etwas nieder- gedricktem Körper, mit zahlreichen, teils einfache, teils zusammengesetzte Ru- der tragenden Segmenten; von den zusammengesetzten Rudern giebt es zweier- lei Arten. Kopf schmal, kegelförmig, sein vorderer Teil in 9 Ringe geteilt, deren. erster, welcher oft undeutlich ist, die 4 Fihler trågt. Bei ausgewachsenen Individuen fehlen die Augen oder es sind 2 Paare vorhanden. Die vorderen, ein- fachen Ruder haben nur zusammengesetzte Borsten, die hinteren, zusammenge- setzten Ruder haben in ihrem oberen Aste einfache, und in ihrem unteren Åste zusammengesetzte Borsten. Rickencirrus geplattet. Bauchcirrus kegelförmig. Aftercirren 2. Riissel lang, m. o. w. gleich breit, an der Spitze mit einem Ring aus 18 Papillen, von denen eine dorsale und eine ventrale in der Median- linie stehen. Innerhalb dieser Papillen findet sich ein Ring aus Chitinkiefern, deren Zahl und Aussehen ziemlich wechseln; so können mitunter die dorsalen beinahe oder ganz fehlen. Von den ventralen sind zwei gross und einfach, mit starken, verschieden grossen Zåhnen. Von den kleineren Kiefern sind am öftesten alle, oder beinahe alle, aus zweien, einem grösseren und einem kleineren zusammengesetzt. Die Risseloberflåche ist von zahlreichen kleinen Papillen besetzt, deren Form zumeist wechselt.!) Ed Meines Wissens ist bisher der gleichartige Bau der Kiefer innerhalb dieser Familie nicht besonders beaufmerksamt worden, ja man diirfte in Bezug auf ihr wirkliches Aussehen nicht ganz im klaren gewesen sein. Die grossen einfachen Kiefer sind nur bei Goniada maeulata etwas nåher bekannt, und zwar gebihrt Enmcers 1) Dieser Diagnose widersprechen die Angabe VERRILL's (95: S. 436), dass Ophioglycera gigantea der Fubhler entbehre, und Angaben von Enrzrs (12) und Grusz (21: S. 532) uber die Zahl der grossen Riisselpapillen bei Gomiada ma- culata und emerita, bezw. bei G. congoensis. — Dass Ophioglycera keine Fuhler haben sollte, durfte kaum wahrscheinlich sein, da solche sonst nirgends fehlen, aber mitunter infolse schlechter Konservierung schwierig zu beobachten sind. Was die Anzahl der Risselpapillen betrifft, habe ich freilich keine Gelegenheit gehabt, G. emerita zu untersuchen, dagegen fand ich ihrer stets 18 bei G. maculata und congoensis, wie bei den iibrigen untersuchten Arten, weshalb an- dere Angaben als irrig zu betrachten sind. 16 32 Ivar Arwidsson. [No. 11 das Verdienst einer genauen Erörterung derselben (12). Aus seiner Beschreibung erhellt, dass diese Kiefer aus einer mit verschieden grossen Zåhnen versehenen Scheibe bestehen, welche hinten in zwei verschieden grossen und ausgebreiteten Schenkeln enden, von denen der kleinere innere in der KEbene der Zåhne gelegen, und der grös- sere åussere nach oben umgebogen ist. An der Basis des Letzteren entspringt der åussere, grösste Zahn, und darauf folgen die anderen, nach innen an Grösse abnehmend. Diese Form findet man mit gewissen Modifikationen bei den ibrigen Goniada-Arten wieder, und dasselbe kann von der Gattung Glycimde gesagt werden, ob- gleich die dortigen Verhåltnisse sich, wie bei einigen Gomada- Arten, etwas einfacher, wahrscheinlich urspriinglicher, gestalten. Die Kiefer dieser Gattung, sowohl die einfachen wie die zusammen- gesetzten, sind nur unvollståndig durch die Figuren, MALMGREN's (11) bekannt; ich verweise deshalb auf meine Erörterung unter Glycimde nordmanmi, aus der es hervorgeht, dass, wie gesagt wor- den, die einfachen Kiefer nahe mit denen der Gomada iberein- stimmen. Allerdings sind hier die beiden Schenkel mehr verschieden gross, der kleine innere halbrund, der åussere ausgezogen, fast gleich breit und ungefåhr in der Ebene des ersteren liegend. An- dere Arten, vor allem Glyeimde armata, dirften etwas davon ab- weichen. Alles thut jedoch dar, dass eine ørosse diesbeziigliche Öbereinstimmung zwischen den beiden wichtigsten, oder vielleicht bisher einzig bekannten, Gattungen der Familie herrscht; es ist nåmlich zweifelhaft, ob Ophioglycera thatsåchlich von Gomiada zu trennen ist. Was die kleineren und in der Regel zusammenge- setzten Kiefer betrifft, ist unsere Kenntnis allentalls ziemlich be- grenzt. Ennzrs besprach freilich in seiner vorerwåhnten Erörte- rung auch diese Bildungen ziemlich ausfiihrlich, aber besonders seine Abbildungen sind irrefiihrend. Nåheres ist aus meiner Un- tersuchung von Gomada maculata zu ersehen, wo dargelegt wird, dass diese Kiefer aus einem inneren, gewöhnlich doppelt bezahnten Teil bestehen, der nach binten in zwei starke, schmale Schen- kel auslåuft, und aus einem åusseren, mit jenem ersteren nicht fester verbundenen Teile, der zumeist drei Zåhne und einen hin- teren Querrand hat. Diese Form findet man bei anderen Goniada- Arten wieder, obgleich bisweilen nur der innere Teil geblieben ist, und dann in gewissen Fållen mit geschwåchtem Vorderteil, wie an den dorsalen Kiefern bei Goniada maculata. Bei der Gattung 1898] Studien uber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 33 Glyeinde sind diese Kiefer im grossen und ganzen genau dieselben, wennschon bei Glycinde armata ein wenig verschieden. Man ersieht demnach, dass die Gattungen Goniada und Gly- cimde ganz oder fast ganz dieselben Kiefer besitzen, obgleich sie etwas verschieden angeordnet sind, was aus den respektiven Gat- tungsdiagnosen ersichtlich ist. Von grösserem Gewicht ist aber, dass die grossen, einfachen Kiefer wohl von dem åusseren Teil der zusammengesetzten herzuleiten sind. Denkt man sich den letzteren mit mehr Zåhnen versehen, deren åusserster der grösste ist, ferner die beiden Schenkel so veråndert, dass der åussere, der dem åusseren grössten Zahne entspricht, stårker wird, als der innere, so erhålt man der Hauptsache nach die grossen einfachen Kiefer von Glycimde nordmanni. Die entsprechenden Gebilde bei Gomiada maculata sind weiter entwickelt worden, indem der åussere Schenkel umgebogen wurde, andererseits sind aber ihre Schenkel mehr gleich gross. Meine Auffassung der Kiefer ist hauptsåchlich auf die bei Gomada maculata und Glycmde nordmanni herschenden Verhålt- nisse gegriindet, und ich bin dessen durchaus bewusst, dass, wenn- schon einige Formen sehr gut mit diesen stimmten, es andere giebt, welche sich ziemlich abweichend verhalten. Besonders hebe ich Glyeinde armata hervor, die nebst mehreren anderen eine ein- gehende Untersuchung lohnen wiirde; mir fehlte dazu leider das erforderliche Material. Schliesslich mag erwåhnt werden, dass die Kiefer etlicher Goniada-Arten, z. B. bei G. multidentata, bedeutend einfacher gebaut sind, als bei G. maculata. Seit der Zusammenstellung Gru»z's 1870 (18) der hierherge- hörenden Formen sind folgende Arten beschrieben worden: one graeilis VErrLL (16: S. 596) = Gomada graeilis VørriLL (26: S. 174). Gomada ceongoensis GruBE (21: S. 532). å pausidens GRUBE (22: S. 185). R solitaria WæeBstEr (25: S. 117) = Glyeimde solitaria (WEBSTER). » - graeilis WrEBster et Benznct! (32: S. 723) = Glycinde sp. | / Zone trifida M'IntosH (88: S. 341) = Glyeinde trifida (M'INTosr). Ophioglycera gigantea VerrILL (35: S. 436). 34 Ivar .Arwidsson. [No. 11 Ganz besondere Riicksicht möchte ich auf Gomada gracilis VERRILL nehmen. Sie wurde 1873 von VErriLL unte dem Namen Eone gracilis beschrieben; nach seiner Beschreibung simd aber die vorderen Ruder ,bilobed*, was mit der Gattung FHone (Glyemde) unvereinbar, ja im Gegenteil eben fir die Gattung Gomada kenn- zeichnend ist. VERrriLL fibrt sie denn auch spåterhin zu dieser Gattung (26: S. 174) mit den Worten: —,This species has upon its proboscis the two rows of V-shaped denticles and also the Jaws are as in Goniada, to which genus it therefore should be referred.* Nichtsdestoweniger findet man bei WEeBsTErR und Benzprct (82: S. 723) Abbildungen von Gomada gracilis (Fig. 49—52), welche zur Geniige darthun, dass hier eine Eome-, oder m. a. W., eine Glycmde-Art vorgelegen. WEeBstEr und Brnzeprct haben also ein ganz anderes Tier als VERRILL untersucht, und zwar möchte es nicht unmöglich sein, dass ihre Exemplare Glycmde solitaria (WEBSTER) waren. Diese unter dem Namen Gomada solitaria beschriebene Form (25) ist nach der Beschreibung eine deutliche Glycmde-Art und steht vielleicht der Glyemde multidens MörLrer nahe. Goniada Avpouin er M. Epwarns. Körpersegmente durch Querfalten geteilt; ausgewachsene Individuen er- mangeln der Augen; die einfachen Ruder, wenigstens die hinteren, mit 2 vor- deren Lippen; die zusammengesetzten mit 2 vorderen unteren; der einfachen Borsten des oberen Astes giebt es entweder mehrere, haarfeine, oder wenige kurze und sehr starre. Rissel nach der Spitze hin etwas weiter; jederseits ein wenig ventralwårts liegt eine Reihe V-förmiger Chitinstiickechen, deren Anzahl sehr varriiert; die einen m. o. w. zusammenhångenden, einfachen bis mehrrei- higen Ring bildenden Kiefer sind teils ventral und doppelt, und liegen in ge- ringer (3) oder grösserer Zahl zwischen den beiden egrossen einfachen ventralen, durch 3 ventrale Papillen getrennten; teils sind sie dorsal, und zwar entweder mehrere, dann in der Regel doppelte, oder wenige einfache. Der Russel ist von kleinen, in m. o. w. deutlichen Reihen geordneten Papillen besetzt, die rund- lich triangulår, mit der Spitze nach der Riisselbasis gestellt sind; die ventralen weichen öfters etwas von den dorsalen ab, u. å. durch ihre gespaltene Spitze. Die von VerriLL aufgestellte Gattung Ophioglycera mit der obenerwåhnten Art 0. gigantea*) unterscheidet sich, wenn ich ihn 1) Urspriinglich 0. grandis benannt (84); VERRILL liefert hier indes keine Beschreibung, sondern nur Figuren. 1898] Studien iiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 35 recht verstanden, von Gomiada nur durch das Vorhandensein zweier Augenpaare und das Ermangeln der Fiihler und der V-förmigen Chitinstiickehen. Die die Fiuhler betreffende Angabe diirfte aus guten Griinden anzuzweifeln sein, und was die Augen betrifft, so geben sie keineswegs einen befriedigenden Anlass zum Aufstellen einer neuen Gattung, insbesondere da man bei jiingeren Individuen von G. maculata wenigstens I basales Augenpaar antrifft, und diese Beobachtung wahrscheinlich bei anderen Arten wiederholt werden wird. —Somit eriibrigen nur die V-förmigen Chitinstiickchen; diese werden in der Beschreibung nicht erwåhnt und fehlen demnach wahrscheinlich. Hierin ist aber immerhin kein wesentlicher Unter- schied von der Gattung Gomiada zu erblicken, vor allem da inner- halb derselben grosse Schwankungen betreffs dieser Bildungen vor- handen sind, welche sogar bei G. longieirrata völlig zu fehlen scheinen. Tech habe indes die Gattungsdiagnose får Goniada nicht dahin abåndern wollen, dass der Ophioglycera darunter Platz bereitet wirde, denn ich entbehrte der Gelegenheit, jenes Tier zu untersuchen, und es ist Ja möglich, dass andere Charaktere sich finden lassen, die es von Gomiada geniigend unterscheiden. Vergl. ibrigens in diesem Zu- sammenhange, was unter der ein wenig zweifelhaften Gomada lon- gieirrata gesagt wird. Betreffs der åusseren Organisation der Gomiada-Arten will ich hervorheben, dass sie drei, im allgemeinen recht gut getrennte Kör- perabschnitte aufweisen; der vordere wird durch einfache Ruder gekennzeichnet, der mittlere durch jenen åhnliche, niedere, zusam- mengesetzte Ruder, der hintere, an Segmenten reichste Abschnitt durch höhere, mehr offene, zusammengesetzte. Unter den von mir untersuchten Arten ist die Grenze zwischen den beiden Arten der zusammengesetzten Ruder bei G. norvegiea, multidentata und hupferi am deutlichsten, ein wenig schwåcher bei congoensis. G. maculata steht diesbeziiglich wie in mehrfacher anderer Hinsicht etwas abseits; ihre zusammengesetzten Ruder sind fast insgesamt hoch, offen, nur die 5—6 vordersten vermitteln den Ubergang zu den ein- fachen. Wie die Sache bei G. pallida liegt, lasse ich unentschieden sein —, nach dem vorliegenden schlecht beibehaltenen Individuum zu urteilen åhneln die zusammengesetzten Ruder einander sehr. Was schliesslich G. lomgicirrata betrifft, deren Ruder auf den 57 vorderen Segmenten einfach, unter einander aber ziemlich verschie- den, auf den ibrigen Segmenten zusammengesetzt und zwar alle 36 | Ivar Arwidsson. [No. 11 gleichartig sind, so ist es ja möglich, dass diese hinteren einfachen Ruder den vorderen zusammengesetzten iibriger Arten entsprechen, und demnach hier sekundår vereinfacht wurden. Bei der Gruppierung der verschiedenen Arten der Gotta 2 ist, wie bisher zum Teil geschehen, der Zahl und Lage der Kiefer grosses Gewicht beizulegen; aber auch ihr nåheres Aussehen — in Bezug hierauf ertbrigt noch viel — muss beriicksichtigt werden. Ich hebe ausserdem hervor die Zahl der Segmente in den verschie- denen Körperteilen, das Aussehen der oberen Ruderlippen, die Be- schaffenheit ihrer einfachen Borsten, endlich das Aussehen und die Verteilung der Risselpapillen. Von den unten behandelten Formen steht G. maculata ziem- lich allem; G. mnorvegiem, congoensis, hupferi und teilweise pallida åhneln einander m. o. w. in dem Aussehen der Kiefer, der Rissel- papillen und der Ruder und stehen der G.emerita*) und verwandten Formen nahe. G. multidentata und die unsichere G. lomgieirrata besitzen im Gegensatz zu den iibrigen Arten stachelartige Borsten, unterscheiden sich aber sonst unter einander sehr. Ihre nåhere Stellung, besonders die der letzteren Art, ist sehr unsicher; ich verweise in Bezug hierauf auf die respektiven Arten. Goniada maculata OrsteD. Goniada maculata Örsted (2: S. 33). Körper ziemlich gleich breit, nach vorn verjingt, mit deutlicher Grenze zwischen dem vorderen und dem hinteren Körperteile; Kopf etwa 21/, mal so lang wie breit; die ersten 40 Segmente mit einfachen Rudern, von denen die 18 vorderen nur die vordere Lippe entwickelt haben, die ibrigen mit zusammen- gesetzten; ihr oberer Ast trågt haaråhnliche Borsten und ermangelt der hinteren. Lippe. Risselpapillen herzförmig-rundlich, auf der Ventralseite ebenso aussehend; 7—9 V-förmige Chitinstickehen; der Kieferring besteht aus 2 grossen, einfachen, 8-spitzigen Kiefern, zwischen ihnen 3 ventrale, doppelte, und aus 4 dorsalen, einfachen Y-förmigen Kiefer. Diese von Enrzrs (12: S. 704) sehr ausfihrlich beschriebene Art habe ich jedoch einer neuen Untersuchung wert befunden. In der Enrzrs'schen Beschreibung haben die Ruder im unteren Ru- 1) Nach der Beschreibung EHLErs' (12): Der Beitrag von SAINT-JOSEPH (89) zur Erörterung dieser Art muss als ein Ricksehritt in der Beschrei- Dung dieser Tiere bezeichnet werden; seine Abbildungen der Ruder sind ganz zweifellos irrig. 1898| Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. om derast der hinteren Segmente, wie in der Beschreibung der G. emerita (8. 718)"), ikren Platz vertauscht; ferner ist die Zahl der grossen Risselpapillen auf 20 angegeben, wåhrend ich wie bei den ibrigen Arten nur 18 gefunden. Schliesslich ist die Darstellung Ernruzsrs' des wechselnden Aussehens der vorderen Ruder etwas knapp, und seine Beschreibung der kleineren Kiefer teilweise irrig. Was nun zuerst die Ruder anbelangt, so sind etwa die 18 vordersten von der in der Kig. 25 wiedergegebenen Form; ausser den beiden Cirren findet sich nur eine vordere Lippe, auf deren hinteren Flåche aber eine untere Leiste vorhanden ist, die nacb hinten immer deutlicher wird und von dem 19:ten Segmente an eine nach vorn ragende freie Spitze erhålt, demnach die hintere Ruderlippe, wie sie z. B. auf dem 37:sten Segment wiedergefunden wird (Fig. 26), repråsentiert. Kine zweite untere vordere Lippe erscheint erst ungefåhr auf dem 24:sten Segmente, wo sie auf der unteren Seite der oberen eine schwache Ausbuchtung bildet. Nach hinten nimmt ihre Grösse zu, ohne dass sie aber jemals, weder auf den vorderen noch den hinteren Rudern, die Långe der oberen erreicht. Vergl. die Fig. 26 und 27; die letztere teilt das Aus- sehen der zusammengesetzten Ruder etwas vollståndiger mit, als die Ennrrrs'sche Figur. Diese werden nach hinten infolge der grösseren Spitzigkeit der vorderen Lippen im unteren Åste und der Abnahme des Baucheirrus, sowohl betreffs der Dicke als der Långe, ein wenig veråndert. Die Lage der ventralen Kiefer — sie sind den 3 ventralen Papillen mitten gegeniiber gestellt — ist von EnLzrs richtig ge- zeichnet. Ihre wirkliche Form und Zusammensetzung dirfte aber aus den Figuren Enuzrs" (No. 44 und 45: Taf. XXIV) nicht zu ersehen sein. Diese Kiefer sind, wie erwåhnt worden, zusammen- gesetzt und bestehen aus einem åusseren, nahezu X-förmigen Teil, der vorn in 2 scharfe Spitzen und hinten in 2 breitere Schenkel auslåuft. Letztere sind an dem sonst åhnlichen, aber etwas klei- neren mittleren Kiefer gleich gross; an den 2 Seitenkiefern ist aber der åussere Schenkel etwas gröber als der innere; vergl. Fig. 60. In seitlicher Ansicht (Fig. 28) zeigen diese Kiefer eine Ausbuchtung auf der inneren, konkaven Seite, dem starken, an den entsprechen- den Kiefern der Glycinde nordmanmi (Fig. 64:b) befindlichen Absatz entsprechend. Auf der konvexen, nach vorn schauenden Seite des 1) Berichtigt von SamnT-JoszrH (39: S. 33). 38 Ivar Arwidsson. [No. 11- grösseren Kiefers liegt ein kleiner, vorn dreispitziger Kiefer, dessen Hinterrand quer abgeschnitten ist. Diese die zusammengesetzten Kiefer bildenden kleinen Kiefer sind nicht mit einander verwachsen, aber dennoch ein wenig verbunden. — Die 4 oberen, einfachen Kiefer, deren Aussehen betråchtlich variiert (vergl. Entzrs Fig. 46, Tai. XXIV, und meine Fig. 61), sind Y-förmig mit schwach gespaltener Spitze. Man erkennt in ihnen dieselbe Bildung wie in dem grös- seren Teil der ventralen zusammengesetzten Kiefer, obschon etwas umgewandelt, so dass ihre schwåcheren Spitzen sie zu wenig kråf- tigen Greiforganen machen. Die Lage dieser Kiefer ist die folgende: wenn die ventrale mediane Papille als No. 1 betrachtet wird, so sind die beiden ersten Kiefer jederseits zwischen der 5:ten und 6:ten Papille gelegen, und die 2 anderen (dorsalen) ungefåhr zwischen der 8:ten und 9:ten. Ån einigen jungen Individuen, von denen eins (im mittleren Bohuslån am 7% 1897 eingefangen) ungefåbr 12 mm. lang ist, beobachtete ich 2 schwache dunkle Augenpinktchen, ziemlich tief an den Seiten des Basalteiles des Kopfes gelegen. Sie erinnern in Bezug hierauf an die vorderen Augen bei Glycinde. Goniada norvegica OrRsTED. Goniada norvegica Örsred (3: S. 411). Körper ziemlich grob, vorn schwach verjungt; Kopf fast 2mal so lang wie breit; die vorderen 34—36 Segmente mit dreilippigen einfachen Rudern, die ibrigen mit zusammengesetzten, in denen der obere Ast eine deutliche hintere Lippe besitzt, die an den vorderen Rudern halbrund ist, nach hinten aber grösser wird; die einfachen Borsten haarfein; die dorsalen Risselpapillen dicht-- gedrångt, die anderen zerstreut sitzend; 17—18 V-förmige Chitinstickchen; der Kieferring besteht aus 16—19 (in der Regel) doppelten ventralen, 2 grossen 6- spitzigen einfachen und l1—15 dorsalen Kiefern, welche letztere bedeutend kleiner, als die ventralen sind. Ein Individuum mit 266 Segmenten ist 290 mm. lang, mit Rudern 9 mm., ohne Ruder fast 5 mm. breit. — Fårbung in For- mol vorn recht hell gelbgrau, hinten ein wenig ins Braune gehend; ungefåhr vom 87:sten Segment an hat der Körper einen grinlichen Anflug und deutlich abgesetzte bråunliche Seitenstiicke auf der oberen Seite der Segmente. Die vorderen Ruder sind braun und dunkler als die entsprechenden Segmerte, die hinteren werden allmåhlich egen) Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 39 heller und spielen ins Griingelbe. Die Tiere haben einen schwachen metallischen Glanz. — Die vorderen Ruder, deren 29:ste in Fig. 29 abgebildet ist, zeichnen sich durch kråftige, die Ruderlippen iiber- ragende Cirren aus; die Ruderlippen sind gestreckt, und von den vorderen ist die obere etwas långer als die untere; die hintere Ruderlippe ist vorn kiirzer als die vordere, aber ungefåhr von dem 20:sten Segmente an långer als die vorderen. Diese Ruder zeich- nen sich iibrigens durch einen deutlichen Absatz an der Basis der oberen, vorderen Lippe aus. Nach hinten gehen die einfachen Ruder recht unmerklich in die vorderen zusammengesetzten iiber, welche sich durch einen langen Baucheirrus und eine langgestreckte, ziemlich spitze obere vordere Lippe auszeichnen; die entsprechende hintere ist undeutlich halbrund, wåchst aber nach hinten, wåhrend die vordere gleichzeitig kiirzer und mehr triangulår wird. Die hintere der Lippen des unteren Ruderastes wird nach und nach kiirzer als die obere vordere; die untere vordere ist hinten be- deutend kiirzer als die obere. Ungefåhr am S87:sten Segment!) wird diese Ruderform recht plötzlich von einer anderen offneren und auch in anderer Hinsicht etwas verånderten Form abgelöst. Ihr Aussehen geht aus der Fig. 30 (122:stes Segment) hervor; die vorderen besitzen allerdings einen etwas långeren Baucheirrus und etwas schmalere untere Ruderlippen. Die dorsalen, halbrunden Riisselpapillen sitzen dichtgedrångt und Aåhneln ein wenig den entsprechenden von G. pallida; auf den Seiten sind sie spårlicher, auf der Unterseite sind sie mit iibrigens ziem- lich gut bewahrter Form auf seitwårts weit ausgebreiteten Lamellen befestigt und auch hier sehr zerstreut sitzend. Bei 2 Individuen aus der Gegend von Bergen finden sich 15 dorsale Kiefer vor; ihr åusserer, 2—3fach bezahnter Teil ist nahezu rudimentår oder fehlt. Die ventralen Kiefer, 18—19, sind in 2 m. 0. w. deutlich unterscheidbare Reihen angeordnet, sie sind mit wenigen Ausnahmen doppelt. Mit diesen Individuen stimmt ein Exemplar aus Manger gut iberein; letzteres besitzt jedoch nicht so 1) Hiermit hångt die urspriingliche, aber unrichtige Angabe ÖrstED'S (8) zusammen, dass alle 80 vorderen Segmente zusammengesetzte Ruder håtten, die sich u. åa. durch das Ermangeln der oberen hinteren Lippe von den nach- folgenden unterschieden. Diese Angabe wurde spåter von Levinsen (30) dahin abgeåndert, dass die 80 vorderen Segmente einfache Ruder håtten. In diesem Zusammenhange verweise ich auf die Figuren ÖRSTED's, von denen besonders No. 8 vorziuglich ist. 40 Ivar Arwidsson. [No. 11 viele Kiefer, 16 ventrale und 11 dorsale; hier ist die geringe Grösse der dorsalen Kiefer segeniiber den ventralen sehr deutlich erkenn- bar. Bei einem vierten, im Gegensatz zu den vorigen nicht aus- gewachsenen. Individuum von Dröbak finden sich 11 ventrale und 9 dorsale Kiefer, alle doppelt und ungefåhr gleich gross. — Die grossen einfachen Kiefer dårften wie gewöhnlich als durch 3 ven- trale Papillen getrennt betrachtet werden; indes ist zu beachten, dass die ventralen kleineren Kiefer innerhalb 5 ventraler Papillen sitzen. — Von den 17 V-förmigen Kieferstiickchen sind die åusser- sten, der Riisselspitze zunåchst gelegenen sehr klein, und die ganze Reihe erreicht bloss etwa die halbe Kopflånge. Goniada hupferi n. sp.*) Körper ziemlich gleich breit, vorn schwach verjingt; Kopf ziemlich spitz; die ersten 27 Segmente mit einfachen dreilippigen Rudern, die ibrigen mit zu- sammengesetzten, in denen der obere Ast auch eine deutliche hintere Lippe hat, die durechgångig kurzer ist, als die vordere, und nicht gleich breit; die einfachen Borsten haarfein; Riusselpapillen rundlich, etwas långlich, auf der Ventralseite einige zweispitzig; etwa 14 V-förmige Chitinståckchen; die Kiefer einen aus etwa 8 ventralen, doppelten, 2 prossen einfachen dreispitzigen und etwa 16 dorsalen, grösstenteils doppelten Kiefern bestehenden Ring bildend. Der vordere Körperteil geht unmerklich in den mittleren öber; das einzige vorliegende, vollståndige und gut beibehaltene Indivi- duum besitzt 175 Segmente und ist 30 mm. lang; die grösste Breite betrågt mit Rudern 2 mm. — Fårbung im Alkohol gelblichgrau. Die vorderen Ruder, deren 8:tes linksseitiges auf Fig. 31in vor- derer Ansicht abgebildet ist, zeichnen sich durch långliche, recht spitze Lippen, einen ausgedehnten Riickencirrus und einen nach der Basis hin ziemlich breiten Bauchcirrus aus. Die vordersten sind mehr oder weniger reduziert; noch am 6:ten Segment ist z. B. die untere vordere Lippe betråchtlich vermindert. Nach hinten åndert sich allmåblich das Aussehen der vorderen Ruder, so dass sie, von dem oberen Åste abgesehen, gleichmåssig in die hinteren iibergehen. Diese, von denen das vorderste auf der Fig. 32 abgebildet ist, zeichnen sich, wie eben erwåhnt worden, hauptsåchlich durch das Vorhandensein einer deutli- 1) Nach dem verdienten Sammler, dem jetzt verstorbenen Seekapitån HUPFER, benannt, welchem das Naturhistorische Museum zu Hamburg u. åa. jene Sammlungen aus West-Afrika verdankt, deren Glyceriden und Goniadiden ich habe untersuchen dirfen. 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 41 chen hinteren Lippe im oberen Åste aus. Diese Lippe scheint auf den vorderen Segmenten ein wenig nach unten verschoben zu sein, um im Verein mit der fortwåhrenden Trennung der beiden Åste nach hinten allmåhlich den Platz zu behaupten, welchen sie auf Fig. 33 hat. Hier sind die beiden oberen Lippen mehr gleichförmig gross und trian- sulår, wåhrend vorn die vordere lanzettförmig ist. Die hinteren Ruder zeichnen sich iibrigens durch einen mehr rundlichen unteren Ast und kiirzeren Bauchcirrus aus. Der Ubergang der beiden ver- sehiedenen Arten von zusammengesetzten Rudern, den vorderen zu- sammengedriiekten und den hinteren stark ausgebreiteten, tritt all- måhlich, etwa bei dem 60: sten Segmente ein. Die kleinen, die Oberflåche des Riissels bekleidenden Papillen sind in Reihen ausserhalb der 18 långsgehenden Muskelpartieen ge- ordnet, und zwar entsprechen jeder Muskelpartie 2 deutliche oder mehrere vermischte Reihen solcher Papillen. Die meisten sind rundlich, etwas gestreckt, mit den seitlichen und mittleren Partieen im Vergleich zu den åbrigen Teilen stark lichtbrechend und an der Spitze mit 3 åusserst feinen Zåhnchen versehen, welche aber 'den ventralen und vielleicht etwas kirzeren Papillen feblen. Ausserdem finden sich median auf der Ventralseite eine oder wenige Reihen von an der Spitzeé gespaltenen Papillen, die den entsprechenden bei G. comgoensis (verg. Fig. 62) åhneln. Die einen geschlossenen Ring bildenden Kiefer sind mit Aus- nahme der 2 grössten in der Regel zusammengesetzt, haben in Anbetracht ihrer schwåchereu hinteren Schenkel starke vordere Spitzen; ihre Grösse schwankt bei den einzelnen séhr. Die bei- den dorsalen, welche den grossen Kiefern zunåchst gelegen sind, nåmlich auf jeder Seite einer, sind kleiner, einfach und åhneln den: entsprechenden Kiefern bei G. maculata sehr. West-Afrika. Sinai. Huprer. Das Fxemplar ist im Natur- historischen Museum zu Hamburg aufbewahrt. - Goniada congoensis GRUBE. Gomiada congoensis GRUBE (21: 8. 539). Körper ziemlich gleich breit, vorn schwach verjingt; Kopf breit kepgel- förmig, etwas långer als breiter; die vorderen 927 Segmente mit einfachen: dreilippigen Rudern, die ibrigen mit zusammengesetzten, in denen der obere- Ast eine deutliche hintere Lippe besitzt, die an den vordersten schmal und. 49 Ivar Arwidsson. ; [No. 11 so lang wie die vordere ist; die einfachen Borsten haarfein. Zweierlei Russel- papillen, teils kegelförmige, recht spitze, welche den erössten Teil der Russel- oberflåche bekleiden, teils an der Spitze gespaltene, in 4 ventralen Reihen ge- ordnete; 13 V-förmige Chitinstickeben; die Kiefer einen aus 15 ventralen, dop- pelten, 2 grossen 4-spitzigen einfachen, und 25—929 dorsalen und (mit Ausnahme zweier) doppelten Kiefern bestehenden Ring bildend. Der vordere Körperteil geht unmerklich in den hinteren iber; ein Individuum mit 206 Segmenten ist 61 mm. lang, seine grösste Breite betrågt mit Rudern 3,5 mm; ein anderes Individuum hat 210 Segmente. — Fårbung im Alkohol gelbbraunrötlich, mit metal- lischem Glanz, besonders auf der Bauchseite. — Die vorderen Ruder åhneln in allem Wesentlichen den entsprechenden bei G. hupferi. Wie dort ist die hintere Lippe schmal und etwas kiirzer, als die vorderen, ihre Breite und Långe wåchst jedoch nach hinten und sie erhalten die Form, welche wir spåter bei den vorderen zusammengesetzten Rudern wiederfinden; vergl. Fig. 34. Das dort abgebildete liste zusammengesetzte Ruder åhnelt ziemlich dem entsprechenden der G. hupferi, die hintere Lippe des oberen Astes hat jedoch hier, wie bereits erwåhnt worden, eine långliche Form und ist ebenso lang, wie die entsprechende vordere Lippe. Nach hinten wird die hintere Lippe kirzer und zwischen dem 50sten— 7Osten Segmente wie die vordere triangulår und schliesslich wie- der ebenso lang wie sie. Im iibrigen stimmen die Verånderungen der Ruder im ganzen mit denen bei G. hupferi, obgleich der Ubergang zum offneren Typus dort langsamer stattfindet. Die Riisselpapillen gehen (ebenfalls wie bei G. hupferi) an der Basis gleichmåssig in quergestellte Leisten ber, ausgenommen jedoch die verschiedenartigen Papillen der Ventralseite und die diesen zunåchst sitzenden Papillen. Das Aussehen der 92-spitzigen, in 4 Reihen geordneten ventralen Papillen geht aus der Fig. 62 hervor. Die beiden in der Mitte wahrnehmbaren Körper sind fein und etwas scbråge striiert; den Bau und die Bedeutung dieser Teile habe ich nicht mnåher studieren können, vielleicht sind es Driisen dieser oder jener Art. Der Bau der einspitzigen oder kegelförmigen Papillen ist der Hauptsache nach derselbe; sie sitzen in ziemlich deutlichen Reihen ausserhalb der Långsmuskelbånder des Riissels. Von den Kiefern sind die meisten, natiirlich mit Ausnahme der grossen 4-spitzigen, doppelt, und ihre Grösse ist recht verschieden. Ihr kleiner Kiefer ist vorwiegend dreispitzig, wenigstens in der 1898] Studien iiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 43 ventralen Gruppe. Nur der je 6:te oder 7:te der dorsalen, vom grossen Kiefer an gerechnet, ist einfach und erinnert sebr an Ahnliche Kiefer bei G. maculata. Das Auftreten dieser einfacheren, schwåcheren Kiefer unter den anderen ist um so unerklårlicher, als die angrenzenden gar keine Schwåchung verraten, welchenfalls. man ja håtte annehmen können, dass die Reduktion der ersteren der Ausdruck eines allgemeinen oder wenigstens partiellen Röck- schrittes in Bezug auf die Bewaffnung des Rissels wåre. Drei der vorliegenden Individuen waren von einem reichen und vielleicht den Tieren angehörenden Schleim umbhillt. Die von mir gelieferte Beschreibung stimmt nicht genau mit derjenigen GRUBE'S; beispielsweise fand er nur 16 Papillen an der Riisselspitze — wohl ganz gewiss nur ein Irrtum; vergl. oben — und die Zahl der emmfache Ruder tragenden Segmente betrågt nach ihm 30, was ja eine sebr unerhebliche Abweichung von dem von mir beobachteten Verhåltnisse ist. dJedenfalls ist die von mir untersuchte Form eine derjenigen GRUBE's sehr nahestehende, und ich glaube berechtigt zu sein, sie unter G. congoensis GRUBE aufzufiihren. Mit G. hupferi ist congoensis nahe verwandt, was aus der engen Ubereinstimmung betreffs ihres Baues deutlich hervorgeht. Die Zahl der Kiefer, zum Teil auch ihr Aussehen, die Rissel- papillen und die obere hintere Lippe der vorderen zusammengesetzten Ruder dirften jedoch Bute Merkmale behufs des Unterscheidens dieser Arten sein. West-Afrika. Little Drewm (Elfenbein-Kiste. Huprrr. Vier zemlich gleich grosse vollståndige Individuen, alle dem Natur- historisehen Museum zu Hamburg angehörend. Goniada pallida n. sp. Körper ziemlich gleich breit, vorn verjingt; Kopf schmal, spitz; die ersten (45—46) Segmente mit einfachen dreilippigen Rudern, die ibrigen mit zusammen- gesetzten; ausser den vorderen zeichnen sich die Ruder dureh sehr unbedeu- tende vordere Lippen an dem unteren Åste aus; die einfachen Borsten haarfein. Zweierlei Russelpapillen: teils kleinere, halbrunde, die iuberwiegende Mehrzahl ausmachend, teils etwas orössere, zweispitzige, in 8 ventralen Reihen geordnete ; (11) 12 V-förmige Chitinstickchen; die Kiefer einen aus 10 ventralen, kleineren (die alle oder nahezu alle doppelt sind), 2 grossen dreispitzigen einfachen, und etwa 14 dorsalen doppelten Kiefern bestehenden Ring bildend. 44 Ivar Arwidsson. [No. 11 Ån dem einzigen vorliegenden Individuum, dessen Körpergestal- tung nicht im Einzelnen gut bewahrt ist, ist eine schårfere Trennung zwischen dem vorderen und dem hinteren Körperteile nicht warzu- nehmen. Das am Hinterteil verstiimmelte Individuum hat 85 Seg- mente, und ist 55 mm. lang. Die grösste Breite betrågt ohne Ruder 2,2 mm., mit Rudern 3,4 mm. — Fårbung im Alkohol hell gelblichgrau mit Metallglanz. Das Aussehen der Ruder variiert sehr. Die vorderen einfachen, deren es auf dem vorliegenden Individuum auf der linken Seite 45 und auf der rechten 46 giebt, haben alle drei Lippen. Die vorder- sten, von denen das 5:te rechtsseitige in hinterer Ansicht auf Fig. 35 abgebildet ist, zeichnen sich durch die von der hinteren Lippe iilberwiegende Grösse der vorderen Lippe aus. Dieses Verhåltnis åndert sich mit dem Zuwachs der Ruder nach hinten derart, dass schon am 15:ten Segmente die hintere Lippe der Ruder långer als die vordere ist; die Fig. 36 (38:stes rechtes Ruder ir. vorderer Ansicht) zZeigt, wie hier die hintere Lippe und der Bauchcirrus die fast ver- kimmerten vorderen Lippen um ein betråchtliches Stick uberragen. Ein åhnliches Aussehen haben die zusammengesetzten Ruder; vergl. Fig. 37. Die hintere Lippe und der Bauchcirrus sind durchgångig etwa gleich lang; die obere vordere, welche an allen Segmenten ein - wenig linger ist, als die entsprechende untere, nimmt nach hinten sehr unerheblich zu. Der V-förmigen Chitinstiickchen auf den Riisselseiten giebt es rechts 11, von denen das der Riisselspitze zunåchst gelegene ganz unbedeutend, geradezu punktförmig ist. Links findet sich nach der Risselbasis hin ein kleineres 192:tes, mehr entwickeltes Stiick- chen. Die ventralen, zweispitzigen Riisselpapillen (Fig. 39) sitzen mehr oder weniger deutlich in 8, einander paarweise nåher gelege- nen Långsreihen geordnet; in der Nåhe der Riisselbasis werden jene 8 Reihen nicht mehr streng auseinander gehalten, sondern gehen teilweise in einander iiber. Die zweite, kleinere Papillenart (Fig. 38) bedeckt die ibrigen Risselteile. Hinsichtlich ihres all- gemeinen Baues åhneln die verschiedenen Papillenarten einander; bei beiden finden wir also die auf der Figur angedeutete feine Spalte wieder, welche sich von der Basis bis zur Mitte der End- flåche hinzieht und wahrscheinlich dadurch entstanden ist, dass die Partie der einen Seite sich ber die der anderen hiniiberge- schoben. 1898] Studien tber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 45 Bohuslån. Våderinseln. 107 m. Thongrund. Gunhilds-Expedition 1877. — Das Individuum gehört dem Naturhistorischen Reichsmuseum zu Stockholm an. Goniada multidentata n. sp. Vorderer Körperteil schmal, deutlich gegen den folgenden breiteren ab- gesetzt; Kopf etwa doppelt so lang wie breit; die ersten 36 Segmente mit ein- fachen, dreilippigen Rudern, die Ubrigen Segmente mit zusammengesetzten Ru- dern, die sich durch 2 stachelåhnliche Borsten im oberen Ast auszeichnen. In diesem Aste findet sich keine hintere Lippe. Riusselpapillen ungefåhr gleich- seitig triangulår, in Reihen geordnet und fast iber der ganzen Riisseloberflåche gleichmåssig zerstreut; auf den Riisselseiten eine Reihe von etwa 90 V-förmigen Chitinstiickchen, die bis nahe an die Russelspitze heranreicht; die Kiefer bilden, abgesehen von den 2 grossen 19-spitzigen einfachen Kiefern, einen 3—4fachen Ring, der aus etwa 12 ventralen und 380 dorsalen doppelten Kiefern besteht. Mit dem verhåltnismåssig schmalen Vorderteil steht die Gestalt der Seitenfelder auf der Oberseite der Segmente in engem Zusam- menhang. Diese Felder sind nåmlich, entgegen dem Verhåltnis bei den iibrigen mir bekannten Arten, långer denn breit. — Eins der 3 vorliegenden Individuen ist vollståndig und besitzt 175 Segmente; seine Långe betrågt 47 mm., die grösste Breite mit Rudern 2 mm. — Fårbung im Alkohol schwankend, von gelblichweiss bis dunkel braungelb. | Die vorderen, einfachen Ruder — auf Fig. 40 ist das 17:te rechte in hinterer Ansicht abgebildet — zeichnen sich durch ziem- lich gleich breite vordere Lippen, eine kiirzere hintere Lippe und einen verhåltnismåssig betråchtlichen Bauchcirrus, der die vorderen Lippen iiberragt, aus. Nach hinten gehen sie im åhnliche zusam- mengesetzte iiber, welche wie die einfachen einen gekriimmten, auft- wårts gebogenen Rickencirrus besitzen, ausserdem aber eine schmale, ungefåhr gleich lange obere Lippe, welche nur unerheblich nach hinten verbreitert wird. Diese einfachen, und die vorderen der zusammen- gesetzten Ruder, sind schwach und bilden etwa am 53:sten Segmente eine ziemlich plötzliche Grenze gegen die nachfolgenden. Diese hinteren Ruder zeichnen sich durch die Entfernung der beiden Åste von einander und die ungefihr gleiche Långe der Lippen im unteren Åste aus. Zu bemerken ist, dass die vorderen an der Basis stark eingebuchtet sind, weshalb der Zwischenraum 46 Ivar Arwidsson. [No. IL zwischen ihnen eher rektangulår als triangulår ist. Der Riicken- cirrus wie auch die Lippe des oberen Astes sind ziemlich kurz und zwischen ihnen sitzen die beiden grossen Borsten (Fig. 49). Diese sind an der Spitze schwach bråunlich, sonst hell, nach innen werden sie anfånglich dicker, um sich dann zu verjiingen und mit ihrem ein wenig nach der Acicula hin geschwenktem hinteren Teil sich an ihr zu stiltzen. Sie sind je eine seitlich von der Acicula gelegen, deren Spitze iibrigens zwischen ihnen hinausragt, obschon unerheblich. Vergl. Fig. '41 (80:stes rechtsseitiges Ruder in vor- derer Ansicht), welche iber die hinteren zusammengesetzten Ruder Aufschlisse erteilt. | Die Bewaffnung des Riissels verdient besondere Aufmerksam- keit. Von den V-förmigen Chitinstiickchen, deren Anzahl sich, wie erwåhnt worden, auf etwa 90 belåuft (bei einem Individuum wurden ihrer 93 gezåhlt), sind ungefåhr die ersten 9 schwach, die nach- folgenden nehmen ånfangs an Grösse zu und werden dann allmåblich immer kleiner und unbedeutender. Die an die Risselbasis grenzenden liegen wie gewöhnlich etwas ventral, nach vorn halten sie die Seiten des Riissels inne. Die Kiefer bilden einen besonders gleichmåssigen und kråftigen Ring. Von den 19 Spitzen der 2 grossen Kiefer sind die åussersten die grössten, hierm mit den Kiefern der åbri- gen bekannten Gomada-Arten iibereinstimmend, von denen die- jenigen dieser Art sonst durch ihre eigentiimliche Form erheblich abweichen (vergl. Fig. 63). Vom unteren schwachen Teile verlåuft weit seitwårts eine kråftige, ziemlich gleich breite Partie, die an Grösse gleichmåssig zunehmenden Zåhne tragend. Die ibrigen, doppelten Kiefer sind in 3 oder vwielleicht 4 Reihen geordnet, in denen die Kiefergrösse von innen nach aussen hin -abnimmt. Ån dem von mir untersuchten, aus Liberia stammenden Exemplare finden sich, wenn man 4 Reihen annimmt und mit der inneren den Anfang macht, folgende Kiefer. In der ventralen Gruppe: 3, 3, 4 und 3; in der dorsalen Gruppe: 7, 8, 8 und 8, oder zusammen resp. 13 und 31 Kiefer. Alle sind doppelt, ausge- nommen einige (wahrscheinlich 4) in der åusseren Reihe der dorsalen Gruppe; diese scheinen nåmlich åusserst reduziert zu sein, wie iiberhaupt die Kiefer dieser Reihe klein und unbedeutend sind. Der kleine Kiefer der doppelten Kiefer ist in der Regel dreispitzig, und der Hauptkiefer wie gewöhnlich zweispitzig. Goniada multidentata weicht, wie aus obiger Beschreibung erhellt, in mancher Hinsicht bedeutend von den iibrigen bekannten Gomiada- 1895] Studien iiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 47 Arten ab. Hervorzuheben sind die Form und das Aussehen des vorderen Körperteils, vor allem die Bewaffnung des Rissels, endlich die groben einfachen Borsten, welche allerdings auch bei der sonst sehr verschiedenen G. longieirrata vorkommen. Die Art hålt sich indes ganz im Rahmen der Gattung Gomiada, innerhalb derselben bildet sie aber einen besonderen Typus, dem Platz anzuweisen sehwer fillt, ehe man die Varianten der Gattung Gomiada besser kennen gelernt hat. West-Afrika; Liberia; Huprer; 1 Individuum. Fernando Po; Hurerer; 1 Individuum. Sette Cama (Französ. Congo); Hurrer; 1 Individuum. Såmtliche Individuen gehören dem Naturhistorischen Museum zu Hamburg an. Goniada (?) longicirrata n. sp. | Per GA. Körper ziemlich gleich breit; Kopf recht spitz; die 57 ersten Segmente mit einfachen dreilippigen Rudern, welche jedoch unter einander sehr abwei- chen); die Ruder der tbrigen Segmente zusammengesetzt, mit 3 groben, sta- chelåhnlichen Borsten im oberen Ast. Die meisten Ruder zeichnen sich durch lange Cirren aus. Riussel mit kleinen halbrunden, nierenåhnlichen Papillen, die jedoch in den medianen Reihen der Ventralseite mit einer Spitze versehen sind; V-förmige Chitinstiickchen 0; die Kiefer bestehen aus 2 grossen, einfachen, 2-spitzigen, und 6 ventralen, (wahrscheinlich) einfachen; dorsale Kiefer (wahr- scheinlich) 0. Die Körperform ist leider bei dem einzigen vorliegenden Indi- viduum nicht gut beibehalten; dieses war iibrigens wegen seines starken Hårtens besonders schwierig zu unstersuchen. Das Indi- duum hat 165 Segmente und ist etwa 34 mm. lang; die grösste Breite betrågt mit Rudern etwa 1.5 mm., wovon auf die Ruder fast die Hålfte kommt. — Fårbung im Alkohol m. o. w. gelblich- braun, vorn in dunkles metallisches Blau iibergehend. Die vorderen Ruder unterscheiden sich von den nachfolgenden hauptsåchlich durch die unbedeutende Långe der Cirren. Von dem 29—30: sten Segmente an tragen die Ruder lange Cirren, von denen der dorsale platt und dinn ist. Fig. 43 bildet das Aussehen dieser hinteren Ruder ab; ihre vorderen Lippen sind kurz, trian- gulår und wenig spitz; sie diirften vielleicht nicht immer so weit getrennt sitzen, wie die Figur es ausweist. 1) verel. 8.35. 48 Ivar Arwidsson. [No. 11 Die zusammengesetzten Ruder, welche, wie oben erwåhnt wor- den, mit dem 58: sten Segmente beginnen, haben mit Ausnahme der ersten ziemlich getrennte Åste, wie aus der Fig. 44 erhellt. Die Cirren sind weiter vorn von demselben Aussehen wie auf den einfa- chen Rudern; nach hinten nehmen sie an Grösse ab, jedoch in der Weise, dass es in Bezug auf die ventralen rascher geht. Die obere Ruderlippe besteht aus einer långlichen Lippe mit charakteri- stischer Form, an deren Basis auf der oberen Seite zwei Borsten sitzen, auf der unteren Seite eine Borste. Diese Borsten åhneln den entsprechenden bei G. multidentata, sind aber nach der Spitze hin etwas gekriimmt; die Fig. 44 zeigt, dass sie fast in ihrer gan- zen Långe einziehbar sind. Die Bewaffnung des Riissels ist in okser er Hinsicht bemerkens- wert, ebenso seine unbetråchtliche Långe, welche bei unserem In- dividuum nur 4 mm. betrågt. V-förmige Chitinstickchen fehlen. Die Kiefer scheinen keinen Ring zu bilden, wenigstens fand ich keine dorsale Kiefer.” Die Zåhne der beiden grossen Kiefer sind nur 2, der åussere wenigstens doppelt so gross wie der innere. Die 6 ventralen Kiefer, an denen ich keine kleinere Nebenkiefer entdecken konnte, variieren recht sehr in Bezug auf ihre Grösse; ausserdem sei bemerkt, dass bei 3 der mittleren Zåhne die innere der beiden Spitzen betråchlich långer ist, als die åussere. Diese Art unterscheidet sich von den itibrigen bekannten Arten der Gattung vor allem durch die Bewaffnung des Rissels. Diese Verschiedenheit, welche sich in mehrfacher Beziehung erkennen lisst, ist aber nur als eine quantitative zu betrachten, weshalb ich nicht unschlissig sein wirde, diese Art der Gattung Gomada zuzufiihren, falls nicht zugleich die zahlreichen einfachen Ruder dazu beitriigen, ihre Stellung ungewiss erscheinen zu lassen. Ferner sind die langen Cirren und besonders die 3 groben Borsten im oberen Åst der zusammengesetzten Ruder gute Merkmale dieser . Art. Es ist von Interesse, gerade bei dieser zweifelhaften Art die- selben Borsten, wie bei G. multidentata, wiederzufinden, die ja eine sichere Gomada-Art ist, und die in Bezug auf Bewaffnung des Riissels eine der G. longicirrata ganz entgegengesetzte Stellung behauptet. West-Afrika; Terand-Vaso; Hurrer. Das Exemplar gehört dem Naturhistorischen Museum zu Hamburg an. 1) Es ist zu beachten, dass die diesbeziigliche Untersuchung recht man- gelhaft war, was auf dem unbedeutenden und wenig zweckmåssig gehårtetem Materiale beruhte. 1898] Studien iiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. +49 -Glyeinde MörLner. Glycinde MöLner (5: S. 214). Fpicaste Kinpere (10: S. 247). Eone MaLmaGrEn (8: $S. 409). Körper langgestreckt, vorn stark verjingt. Die Segmente nicht mit quer- verlaufenden Falten versehen. Kopf ziemlich spitz; I Paar Augen am Basalteil des Kopfes (und 1 Paar)l) auf dem f7:ten Ring des Endteiles, besonders die letz- teren tiefliegend. Die einfachen Ruder mit nur einer vorderen Lippe; die zu- sammengesetzten mit ungeteilter oder, nach dem hinteren Körperteile zu, gegabelter vorderer Lippe im unteren Åste. Die oberen Borsten des unteren Åstes starr, kurz, mit einem Absatz unter der haarfeinen Spitze. Der Rissel cylindrisch, ausgeprågt gleich breit; die Kiefer bilden einen zusammenhångenden Ring teils aus kleineren doppelten, dorsal gelegenen, teils aus 2 grösseren, einfachen, ventralen Kiefern, zwischen die keine kleinere sich hineinschieben, und die nur durch die mediane, ventrale Papille getrennt sind. Der Russel ist von zwei dorsalen starken Bån- dern gut entwickelter, hakenåhnlicher Papillen mit 1—2 Spitzen bekleidet; jedes Band besteht aus etwa 5 Reihen. Zwischen diesen Båndern liegen åusserst kleine, niedere Papillen in wenigen (2—3) Reihen; åhnliche, obschon grösser und mehr zerstreut, finden sich auf den Seiten des Riissels, ausserdem noch auf der Bauchseite zwei Bånder stumpfwinkeliger Papillen. Die Gattung Glyeimde besitzt drei getrennte Körperteile, ob- gleich vielleicht nicht so ausgeprågt wie bei Gomiada. Sie zeichnen sich durch ihre Ruder in derselben Weise aus; die hinteren offenen der zusammengesetzten sind jedoch schwach in 2 Gruppen geteilt, deren hintere, sgleichzeitig mit den Dissepimenten beginnende, aus etwas kråftigeren Rudern, welche auf den iibrigens hier etwas grös- seren und weniger festen Segmenten aufsitzen, besteht. Ich werde hier ein wenig den allgemeinen Bau der Riissel- papillen erörtern. Ich benenne sie absichtlich so, teils weil ich finde, dass sie Bildungen sind, welche den bei Goniada vorkommen- den Papillen nahestehen, teils aber auch weil man einige von ihnen allgemein, und zwar mit Unrecht, als Chitinsticke oder Chitinkie- fer aufgefasst hat.” Dieses gilt insbesondere in Bezug auf die dorsalen Papillen; diese sind glånzend, gelblich und scheinen ziem- 1) Letzteres ist allerdings bei Glycinde wiréni und der unter der Gattung Goniada beschrieberen Glycmde solitaria (WEBSTER) nicht beobachtet worden. *) Hiervon macht aber EHRLERSs eine Ausnahme; er spricht nimlich (19: 8. 56) von ,farblosen, schlanken, kegelförmigen, fast zahnåhnlichen Papillen.* Er ist ibrigens der Einzige, welcher das vordere Augenpaar bei Glycimde nord- manni (MaLmGREN) beobachtet hat. 50 Ivar Arwidsson. [Noll lich fest zu sein, sie enthalten aber nicht das bei gewöhnlichen Kiefern der Kalilauge resistierende Chitin. - Die nåhere Beschrei- bung der Riisselpapillen findet sich bei Gru»z (13 :S. 68) und vor allem bei Lrvinsen (87:S. 333); eine genauere Erörterung der- selben, wie auch der Papillen von Gomiada, steht jedoch noch aus, aber schon bei einer oberflåchlichen Untersuchung dieser Gebilde mit ihrer Fåhigkeit, an Form und Grösse zu wechseln, ihrer gros- sen Anzahl und einer gewissen Åhnlichkeit der Fårbung und des Baues, erbålt man, wie bereits erwåhnt worden, den Findruck, dass hier Homologien vorliegen. Die Gattung Glycimde hat eine sehr eigentiimliche Synonymuk, was aus dem Obigen erhellt. Sie wird freilich bei jeder einzelnen Art ausfihrlich begrindet, ich kann aber nicht umhin, das Ganze hier zusammenzufassen. Dass einige thatsåchlich hierhergehörende Arten nicht zu dieser Gattung gestellt, sondern in ganz neuen Gat- tungen z. B. Epicaste und kone untergebracht, oder mit Gomada zusammengestellt worden sind, hat hauptsåchlich darauf beruht, dass man die eigentimlichen Papillen der Gattung Glycmde bei ihnen nicht wiederzufinden glaubte, besonders weil man diese als viel stårker und in die Augen fallend auffasste, als sie es in der That sind. Es erscheint immerhin befremdend, dass LEVINSEN, der die Risselpapillen bei Eone nordmanni sehr ausfihrlich beschrieb, die nahe Ubereinstimmung mit Glycimnde nicht gewahrte; vielleicht beruhte aber dieses auf seinem Irrtum, die dorsalen Papillen als ventrale zu beschreiben, und umgekehrt. Glyeinde nordmanni (MaLMcRren). Eone nordmanni Marmoren (8: S. 409; 11:88. 69). Goniada nordmanni (MaLMGREN) Euuers (12:8. 7083). Körper schmal, besonders der/verdere Teil, wo er sich langsam nach dem spitzen Kopfe hin verjingt; 4 Augen. Die vorderen 36—37 Segmente haben einfache Ruder, die ibrigen sind zusammengesetzt und besitzen im oberen Ast nur eine vordere Lippe. Der Kiefer giebt es 2 grosse ventrale, 6-fach bezahnte und einfache, oberhalb dersalben sitzt ein Ring aus 20—29 kleineren doppelten Kiefern. Ein vollståndiges, 155 Segmente besitzendes Individuum ist 54 mm. lang; seine grösste Breite betrågt mit Rudern etwas mehr als 25 mm. — Fårbung gelblichweiss. — Die einfachen Ruder, 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 51 von denen das 32:ste linke auf der Fig. 45 abgebildet ist, zeichnen sich durch ziemlich spitze Cirren aus, welche wie die vordere Lippe auf den vordersten Rudern schmaler sind; besonders ist der untere Cirrus hier sehr schmal und fast gleich breit. Die hintere Ruder- lippe ist durchgångig kiirzer als die vordere, dieses jedoch am meisten auf den vorderen Rudern, und ist herzförmig. Ihre Spitze ist hier wie auf den zusammengesetzten Rudern wenig von der vor- deren Lippe getrennt. Nach hinten gehen diese einfachen Ruder ziemlich unmerklich in die zusammengesetzten iiber, deren vorderste (Fig. 46) sich durch wenig getrennte Åste auszeichnen; die hinteren werden dagegen allmåblich (ungefåhr am 56:sten Segment) immer höher und erhalten das auf der Fig. 47 dargestellte Aussehen. In Bezug auf die Lippen des oberen Astes herrscht ein gewisser Unterschied; die erstere Art der zusammengesetzten Ruder hat nåmlich eine ziemlich lange, obgleich nicht zugespitzte Lippe, die ungefåhr mit dem 50:sten Segment beinahe die Långe des Riicken- cirrus erreicht; nach hinten wird sie allmåhlich kirzer und ist etwa bei dem 70:sten kugelförmig, wie auf der Fig. 47. Die vorderen zusammengesetzten Ruder haben keine deutliche hintere Lippe, wåhrend die hinteren eine solche besitzen, obgleich sie kurz, halb- rund und wenig auffallend ist (vergl. die Fig). Von den Lippen des unteren Astes ist die hintere auf den vorderen Rudern, wie auf den einfachen Rudern, kirzer als die vorderen, wird nach vorn långer, und ist auf etwa den 70—80:sten Segmenten fast so lang wie die vordere; nach hinten nimmt ihre Långe wieder ab. Das :Aussehen der einfachen Borsten gebt aus der Figur MALMGREN's hervor (11: Fig. 64 D)). Betreffs der Papillen auf der Oberflåche des Riissels verweise ich auf LevinseN's Beschreibungen dieser Bildungen (37: S. 333) und auf das unter der Gattung Glycimde gesagte. Dagegen werde ich mich ein wenig mit den Kiefern dieser Gattung beschåftigen, denen ich eine genaue Untersuchung zu Teil kommen liess. Zu- vörderst haben wir 2 grosse, einfache, 6:fach bezahnte*) Kiefer, auf der Ventralseite jederseits innerhalb der 9:ten und 3:ten Papille gelegen (vergl. Fig. 64). In unterer Ansicht (Fig. 65) zeigen sie eine gewisse Ähnlichkeit mit dem grösseren Teil der Doppelkiefer, und 1) Die 2 inneren Zåhne sind klein und schwach ausgebildet, jedoch deut- licher getrennt, als bei G. wireni. 59 Ivar Arwidsson. [No wahrscheinlich möchten der grosse Schenkel und der kleime ge- rundete Fortsatz den beiden hinteren Schenkeln jenes Kiefers entsprechen, welche dort zwar gleich sind, hier aber im Zusammen- hang mit der verschiedenen Grösse der vorderen Zåhne sowohl in- betreff. ihrer Form als ihrer Grösse eine erhebliche Umwandlung erfahren haben. Der Fortsatz c (Fig. 64), der zwischen dem ersten Zahn und dem grössten Schenkel gelegen ist, ist nach meinen Beobachtungen an den kleineren Zåhnen von nichts Entsprechendem vertreten; vergl. G. wiréni. Auf der åusseren Seite dieser grossen einfachen Kiefer folgen sedann die kleineren doppelten, welche einen vollståndigen Ring aus 20—27 kleinen Kiefern bilden; bei klemeren Exemplaren habe ich die Anzahl geringer befunden, ob aber dieses darauf beruht, dass ihre Zahl spåter zunehmen kann, oder es zu- fållig so war, mag dahin gestellt sem. Ihr Bau stimmt gut mit dem der entsprechenden ventralen Kiefer bei Goniada maeculata. Die grösseren Kiefer sind in der Regel mit ? Zåhnen versehen, und ihre hinteren Schenkel sind ziemlich gleich schmal; diese sind iibri- gens auf der Fig. 64 nicht ersichtlich wegen der hier schråge nach oben gehenden Lage der Kiefer. Die kleineren åusseren oder vor- deren Kiefer sind in der Regel dreifach bezahnt, mit dem hinteren Rande ziemlich quer abgeschnitten; sie åhneln den entsprechenden Gebilden bei Gomiada maculata. Ich habe folgende Variationen in Bezug auf die Zåhne dieser Kiefer beobachtet: wenn der grössere Kiefer 2 Zåhne hat, hat der kleinere gewöhnlich 3, selten 2 Zåhne, (nur einmal habe ich 4 gefunden); wenn der grössere aber 3 hat, ist der kleinere gleichfalls 3-fach bezahnt. Glycmde nordmanni kommt nicht selten an der Bohuslån' dier Kiiste vor; ich habe sie selber wiederholt im Gullmarfjord beobachtet, wo sie sogar in 15—18 m. tiefem Wasser aufzutreten pflegt und an einem einzigen Orte wåhrend des Sommers 1898 mm 13 Exemplaren eingefangen wurde. Ferner erhielt ich bei den Våderinseln aus 139 m. Tiefe ein kleines Exemplar, und 4 andere aus 50—100 m. Tiefe mit Schalenkiesboden; diese Form scheint iibrigens nicht allzu weichen, am liebsten etwas sandigen Boden, vorzuziehen. Bei den Kos- terinseln erhielt ich aus 70 m. Tiefe, ein Exemplar, und zwei aus 55 m. Tiefe, auf etwas mit Thon vermischtem Sand. In den Samm- lungen des Reichsmuseums zu Stockholm finden sich u. a. Exem- plare von Styrsö und einem Platze zwischen Vinga und ausserdem 11 Fxemplare aus der Nordsee (539 55" n. Br. 2" 40* 1898] Studien tiber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 53 ö. L.) und eins von 48" 19" n. Br. 89 45" w. L., d. h. westwårts vom Kanal, also aus einem Gebiete, woher die Art friiher bekannt ist; der Boden schaliger Sand. Was Norwegen betrifft, kenne ich ausser den von Brpenkap erwåhnten folgende 2 Lokale: teils Florø, von wo das Zoologische Museum zu Kristiania 1 Exemplar besitzt, teils den Trondhjemsfjord, wo ich bei Rødberg (70 m.) ein Exemplar auf mit Steinen und Schalen vermischtem Sand- und Thongrunde einfing. Glyeinde wiréni mihi. Goniada nordmanni WirEn (81: S. 403). Körper im Vergleich zu beispielsweise G. nordmannt etwas breiter. Nur zwei hintere Augen beobachtet. Die vorderen 31 Segmente tragen einfache Ruder, die ubrigen zusammengesetzte, welche nur eine vordere Lippe im unteren Åste haben. Borsten lang. Die Kiefer 2 grosse ventrale, 4(5)-fach bezahnte und einfache, oberhalb derselben ein Ring aus etwa 17 kleineren doppelten. Ein vollstindiges Individuum mit 90 Segmenten und etwa 23 mm. lang; die Breite ohne Ruder 2.3 mm., mit Rudern 3.5 mm. — Fårbung im Alkohol graubraun. — Die einfachen Ruder, von denen ich im der Fig. 48 eine neue Abbildung (30:stes rechtssei- tiges) liefere, zeichnen sich wie die zusammengesetzten durch ziem- lich breite und kurze Cirren aus. Die vordere, nach der Spitze hin zusammengezogene, Lippe ist durchgångig långer als die hin- tere, die hier iibrigens verhåltnismåssig kiirzer als auf den hinteren Rudern ist. Die Cirren sind auf den vorderen Segmenten etwas schmaler, besonders der untere, der schliesslich die Långe der Ruderlippen erreicht. Die einfachen Ruder gehen ziemlich unmerk- lich in die zusammengesetzten iiber, von denen die vordersten sich durch sehr breite untere Lippen auszeichnen; die vordere mit stark abgesetzter schmaler Spitze; der ventrale Cirrus ist etwa von der Långe der hinteren Lippe. Ungefåhr mit dem 43: sten Seg- ment geht diese Ruderform ziemlich plötzlich in eine offnere iiber, die durch einen schmaleren unteren Ast, kiirzere Bauchcirren und vor allem långere Borsten gekennzeichnet wird. Die vordere Lippe des oberen Astes wird allmåhlich kugelförmig, obgleich sie vorher eine betråchtliche Långe hatte. Die untere hintere Lippe ist kiirzer als die vordere; vergl. Fig. 49, die etwas besser als die 54 Ivar Årwidsson. [No. 11 Fig. 5 bei Wirén ihr diesbezigliches Aussehen wiedergiebt. Nach hinten erhålt die untere vordere Lippe eine etwas schmalere und mehr gleichmåssig auslaufende Spitze. Der sichtbare innere Teil der Borsten misst bei einem der grösseren Exemplare 0.45 mm., ihr Anhang 0.7—0.8 mm. Die 3 åusseren Zåhne der ventralen einfachen Kiefer sind ziemlich gross, wie gewöhnlich nach innen abnehmend; auf ihrer konkaven Seite an der Basis sitzt ein tri- angulårer Fortsatz; der wabrscheinlich einem åhnlichen Fortsatze bei G. nordmanni entspricht, der dort aber nur am grössten Zahn vorhanden und iibrigens etwas anders gestaltet ist. Die beiden letzten inneren Zåhne sind sehr klein und kaum getrennt. Als Wirfn im Jahre 1883 die von der Vega-Expedition mit- gebrachten Individuen dieses Tieres mit Gomiada mnordmanm (MaLmeGreEN) Euters identifizierte, bemerkte er jedoch, dass z7wi- schen der ostasiatischen und der bohuslånschen Form grosse Ver- schiedenheit existierte, was auch aus seiner Beschreibung ersicht- lich ist. Nach dieser sollte die auffålligste Abweichung in der Zahl der einfache Ruder tragenden Segmente zu erblicken sein; Wiren giebt ihre Zahl als 42 an, dabei die KEigentiimlichkeit betonend, dass diese im ganzen weniger Segmente als G. nordmanm besitzende Form bedeutend mehr Segmente im vorderen Körper- teile haben sollte, als dieses Tier. Nach meiner Untersuchung øgiebt es dieser vorderen Segmente nur 31, wenn aber auch hier- mit der grösste Unterschied zwischen diesen Formen hinfållig wird, so ist dennoch das Auseinanderhalten derselben völlig berechtigt. Der Irrtum Wirzkn's beruhte wohl auf seiner Auffassung des ver- finderten Aussehens der Ruder des 43:sten Segmentes. Mein Untersuchungsmaterial bestand aus denselben 6 Indivi- duen iiber welche WIirkEn verfiigte; sie sind bei der St. Lawrence- Insel, 659 2" in. Br. 1719 0 vw bjjam 6 1879 208 der føre von 45 m., auf mit Sand vermischtem Thongrunde eingefangen. Glyeinde armata (KInBrro). Epicaste armata KINBErG (10: S. 247). Gomada armata (KINBERG) EHLErs (12: S. 7083). Körper schmal und gleichmåssig verlaufend, vorn nach dem spitzen Kopf hin stark verjingt; 4 Augen. Die vorderen 32—33 Ruder sind einfach, mit ziemlich dicken Cirren, die iibrigen sind zusammengesetzt und haben im unteren s 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 5» - Aste vordere Lippen, die beiden vordersten jedoch ausgenommen. Die Kiefer 2 grosse ventrale, 5-fach bezahnte und einfache und ein Ring aus 15—16 kleineren doppelten Kiefern oberhalb desselben. Die Körperform åhnelt der der G. mnordmanmi, obgleich sie vorn nicht so schmal ist, was auch vom Kopf gilt. Die Långe eines vollståndigen Individuums mit 158 Segmenten 33 mm., die grösste Breite mit Rudern 2 mm. — Fårbung im Alkohol braun- gelb. — Die einfachen Ruder, von denen das 21l:ste linke in der Fig. 50 abgebildet ist, zeichnen sich durch grosse und kråftige Cirren und eine ziemlich schmale vordere Lippe aus die durch- gångig auf der unteren Seite stårker eingebuchtet ist als auf der oberen; die hintere Lippe ist, ausser auf den hinteren Rudern, långer als die vordere und ausserdem recht schmal. Nach hinten geht diese Ruderform ziemlich unmerklich in die zusammengesetzte iiber, von denen die vordersten weniger obere Borsten besitzen, als die hinteren. Diese Borsten åhneln den von MAaLMGREN bei G. nordmanni beschriebenen. Ganz getrennt sind die Ruderåste nicht eher als bei dem 75: sten Segmente, von wo ab die Ruder das aus der Fig. 51 ersichtliche Aussehen haben. Die untere vor- dere Lippe des unteren Astes, die am 44:sten Segment kaum wahr- nehmbar war (wenigstens nicht auf der linken Seite des untersuchten Individuums), hat sich hier recht ansehnlich herangebildet, ob- schon sie niemals die Långe der oberen erreicht. In diesem Zu- sammenhange mag erwåhnt werden, dass das Auftreten dieser Lippe bedeutenden Variationen unterzogen wird. Sie tritt beispiels- weise bei dem vorerwåhnten Individuum auf der rechten Seite friiher auf, und bei dem anderen vorliegenden Individuum ist sie schon auf dem 44:sten Segmente von betråchtlicher Långe. Die hintere Lippe des unteren Åstes ist durchgångig kiirzer als die vordere. Der obere Ast wird durch eine vordere, recht kurze und breite Lippe gekennzeichnet, auf deren oberen Seite mehr Borsten aufsitzen als auf der unteren (auf Fig. 51: bezw. 4 und 2). Dazu kommt noch eine hintere, unbedeutendere, halbrunde Lippe, die vielleicht auf den vorderen Rudern etwas deutlicher ist, die aber auch auf den hinteren sich findet (vergl. die Figur). Die Bewaffnung des Riissels weicht etwas von der bei G. nord- manni beschriebenen ab, besonders gilt dies in Bezug auf die grossen einfachen Kiefer, deren hinterer Teil (den beiden Schenkeln bei G. nordmanm und wirenv entsprechend) aus einer 3-lappigen aus- 56 Ivar Arwidsson. [No. 11 gebreiteten Scheibe besteht; ich habe itibrigens nicht die Gelegen- heit gehabt, diese Kiefer nåher zu wuntersuchen. Der grössere in- nere Teil der kleineren Kiefer ist 2-,mitunter 3-spitzig; der Hin- terrand jenes ersteren ist abgerundet oder nur schwach ausgebuch- tet, nicht wie bei G. nordmannt gespalten. Die Risselpapillen stimmen gut mit denen der obenerwåbhnten Art. Die beiden mir vorliegenden Individuen gehören zu dem Materi- ale, welches im Feuerland von Dr. MIcHaELSEN eingesammelt und dann von Ennrrs (42: S. 82) bearbeitet worden. Auf meine An- frage, einige Individuen der von Ertzrs unter dem Namen Hpica- ste armata KINBERG aufgefihrten Art, deren etwaige Verwandtschaft mit Glycimde multidens Mörrer von ihm unentschieden belassen wird, untersuchen zu diirfen, erhielt ich durch Herrn Dr. MicHakL- SEN 5 Individuen aus dem Naturhistorischen Museum zu Hamburg, nåmlich die von ErnLzrs S. 83 als Coll. Mich. 168 citierten. Von ibnen können 2, die hier oben beschriebenen, als sehr nahe mit der KINBERG*- schen Beschreibung iibereinstimmend betrachtet werden; die iibri- gen, oder wenigstens zwei von ihnen, die gut erhalten sind und zum Teil von mir untersucht wurden, repråsentieren eine neue, obgleich recht nahe verwandte Art; diese Individuen unterscheiden sich nåmlich von jener durch eine geringere Zahl Doppelkiefer (bei beiden Exem- plaren nur 6), durch die breitere Körperform und durch die wiel- leicht noch grösseren Schwankungen in der Grösse der Ruder; iber- dies tragen nur die 27—30 ersten Segmente einfache Ruder. Da einerseits KinBEre 920 obere, d. h. doppelte, Kiefer angiebt, und Enrzrs nach dem Vergleichen mit den Originalexemplaren KrN- BERGS die betreffenden Individuen als FHpicaste mmata auffuhrt; da ich andererseits darunter ?% Individuen gefunden, welche der KinBerG'schen Beschreibung sehr nahe kommen, habe ich geglaubt, keinen Zweifel hegen zu miissen, dass eben hier im der That Indi- viduen der Hpicaste armata KINBERG vorliegen; diese ist demnach eine Årt der so vernachlåssigten Gattung Glycimde. | Von Glyemde multidens wunterscheidet sich G. armata teils durch die grössere Anzahl der einfache Ruder tragenden Segmente, teils durch die Form und das Aussehen der Ruder; vergl. die An- gaben bei Grur (18: S. 67), der das Mörzzr'sche Original- exemplar untersucht und eine recht ausfiihrliche Bescbreibung der fraglichen Art geliefert hat. 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. BT Schliesslich erörtere ich im Nachstehenden einige anatomi- sche Einzelheiten, zum Teil zusammenhangslos, aber dennoch ge- wichtig genug, um zu verdienen, dass man sie nicht schweigend iibergeht. In meinem friiheren Aufsatz (44) gelangte ich zu dem Ergeb- nisse, dass in der Gattung Glycera urspringlich eine Membran den Riissel umgeben habe, dass aber diese Membran unter den unter- suchten Arten in ihrer vollen Ausdehnung nur bei G. alba erhalten sel, welche hierm mit Gomada maculata ibereinstimme. Ich ver- fiel sogleich auf den Gedanken, dass es vielleicht möglich sei, mm Bezug auf diesen Umstand Ubergangsstufen zwischen G. alba und dem goési-Typus, wie ich ihn bezeichnete, zu entdecken; ich erwartete damals keineswegs, dass ich gerade bei G. convoluta, d. h. bei derjenigen Art, welche als der G. alba besonders nahe- stehend betrachtet wurde, diese Mittelstufe vorfinden wirde. Dem war nun inzwischen so; und der hier zum Vorschein kommende Bau der Membran weicht derart von dem bei G. alba ab, dass diese Formen mit einander nicht sehr nahe verwandt sein können. Das Aussehen der Risselmembran bei G. convoluta 1st kurz folgendes.*) Zunåchst vor dem Darme, dessen vorderstes Aufhånge- band zwischen dem 30:sten und 31:sten Segmente befestigt ist, liegt eine kurze Membran, deren Långe (bei emem Individuum mittlerer Grösse etwa 1.7 mm. betragend) unerheblich die Breite des Riissels ibertritftt. Diese nicht durchlöcherte Membran, welche besonders weiter nach vorn von transversalen Muskelfasern stark durchwoben ist, umschliesst also nur einen unbedeutenden ,Teil des Riissels. Die beiden medianen Gefåssståmme des Darmes setzen wle bei G. alba ber die Membran fort und werden von långsge- henden, seitwårts gesteliten Muskelbåndern umgeben, welche jedoch 1) Hierhergehörige Verhåltnisse hat letzthin Graver (46) in einem den Risselbau bei Glycera convoluta erörternden Aufsatze unter der etwas eigen- tilmlichen Uberschrift: ,Musculature de la trompe etc." (S. 439) behandelt. Eine Membran hat GRAVIER gar nicht wahrgenommen, auch nichts "ber den Bau im allgemeinen bemerkt, der doch von dem bei G. alba so erheblich abweicht. Nach GRAVIER verlåuft der dorsale Muskelstrang bis zum l15:ten Segment, und von dem entsprechenden ventralen åussert er, dass er sich vorn ansetzt ,å-la mu- sculature générale, å peu de distance de Porifice de la trompe,* demnach den von mir beschriebenen quergestellten Muskelring und dazu Gehörendes pånzlich ibersehend (44). Die kurze Membran, welche er, wie erwåhnt worden, nicht sah, brachte ihm aber die Auffassung bei, dass jene Muskelstrånge von der hin-- teren Seite ,du ventricule" ansgingen, was indes keineswegs der Fall ist. 58 Ivar Arwidsson. [No. 11 vor der Membrane die Gefåssrudimente rings umschliessen, wie es bei dem goési-Typus geschieht. Diese freien Muskelstrånge setzen sich nicht Beide wie bei G. alba bis zum vorderen quergestellten Mu- skelringe fort, sondern nur der untere. Der obere verlåuft dage- gen in die dorsale Körperwandung am Hinterrande des 18:ten Seg- mentes (was vielleicht variiert). « Demnach findet man bei G. convoluta betreffs der Riisselmem- bran der die Gefåssstimme begleitenden Muskelbånder Verhåltnisse, welche gut mit den des g0é8i-Typus stimmen, und nur ein schwacher Rest der dem Darme anliegenden Membran erinnert an die friher gånzlich allein dastehende G. alba. — G. convoluta ermangelt, wie G. alba, des Anus; der Darm erreicht jedoch hier fast das hintere Körperende, was mit der verschiedenen Form des Hinter- endes der beiden Arten zusammenhångt. Wåhrend demnach die G. alba-Gruppe bedeutende Variationen inbetreff der vorerwåhnten anatomischen Organisationsverhåltnisse aufweist, so herrscht in den iibrigen von mir untersuchten Gruppen der Gattung eine grosse Gleichförmigkeit. G. lapidum QrF. stimmt mit G. capitata, und Beide besitzen einen Anus; G. decipiens åhnelt der G. goési. G. lomgissima, chilensis und opistobranchiata gleichen alle dem goési-Typus, jedoch haben sie einen Anus. Einige Finzel- heiten kann ich mitteilen, ob aber die unten angegebenen Segmente, wie die Verhåltnisse im allgemeinen, variieren, habe ich nicht er- mitteln können, da mir von jeder Art nur ein Individuum zur Un- tersuchung vorlag. Bei G. chilensis ist das vorderste Aufhångeband des Darmes hinter dem 54:sten Segment und der freie dorsale Muskelstrang am 41:sten Segment befestigt; die entsprechenden Seg- mente sind bei longissma und opistobranchiata No. 56 und 47, bezw. 77 und 64, m. åa. W., der Rissel ist bei der letzteren Art aussergewöhnlich lang, nicht weniger als 77 Segmenten entsprechend. G. dibranehiata, deren Stellung innerhalb der Gattung mir iibrigens unbekannt ist, habe ich untersuchen können, weshalb mitgeteilt werden mag, dass sie in der fraglichen Beziehung dem goési-Typus angehört. Ob ein Anus vorhanden, war mir unmöglich zu ent- scheiden, da mir kein vollståndiges Individuum zur Verfugung stand. Nach den bisherigen Ermittelungen stimmen also alle Glycera- Arten betreffs der Riisselmembrane mit einander iiberein, ausgenommen G. convoluta und G. alba. Diese Arten allein haben den hinter «dem quergestellten, vorderen Muskelring belegenen Teil der Mem- bran teilweise oder vollståndig bewahrt. 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 59: Die Verhåltnisse bei der Gattung Hemipodus habe ich schon der Hauptsache nach besprochen; man findet dort die Reduktion der Membran eben so vollståndig durchgefibrt, wie z. B. bei der G. capitata-Gruppe, der jene Gattung iibrigens durch das Vorhan- densein des Anus åhnelt. Das freie dorsale Muskelband geht bei Hemipodus roseus sogar bis zum 924:sten Segment, und das vorderste: Authångeband des Darmes ist etwa am 30:sten Segmente befestigt. H. patagomieus habe ich nicht nåher daraufhin untersucht. Schliesslich haben wir die eigentiimliche Gattung Glycerella, deren abweichenden Bau ich bereits erwåhnte. Der Rissel ist hier sehr kurz, denn die vordersten medianen Ansatzbånder des Darmes-. gehen von der Grenze zwischen dem 17(18):ten und dem 18(19):ten Segmente aus. Die Riisselmembrane ist völlig beibehalten, und der Hinterrand des im vorderen Teile gelegenen Muskelringes fållt mit der Grenze zwischen dem 19:ten und 13:ten Segment zusammen. Das nåhere Aussehen der Membran habe ich nicht feststellen. können, da es mir nicht gelang, mehr als unbedeutende Uberreste- davon zu Gesicht zu bekommen; der Bau der innerhalb der Membran die Seiten der beiden Gefåssstimme entlang laufenden Muskel- bånder giebt jedoch im Verein mit den von den Muskelbåndern entspringenden Fasern an, dass hier eine vollståndige Membran vorhanden ist. Die Dissepimente sind niedrig und unvollståndig wie bei den ibrigen Glyceriden, der Darm weicht aber sowohl durch die dorsalen als die ventralen Muskelansåtze sehr ab. Diese sind wie- gewöhnlich auf die Medianebene beschrånkt und es geht von jedem Segmente ein Paar aus; ihre Ansatzstellen am Darme liegen jedoch nicht in gleicher Entfernung von einander. Die 7 vordersten (oberen und unteren) Muskelbånder setzen sich nahezu auf demselben Punkte an, demnach am vordersten Teile des Darmes; das erste von ihnen. ist sehr schwach, und das 3:te—5:te besonders stark; das 8:te— 11(12):te neigen vorniiber, jedoch so, dass sie nach und nach immer: mehr aufrecht werden, was von dem 12:ten Bande an ganz der Fall ist (vergl. ibrigens Fig. 52). Ein Anus wird vorhanden sein, obgleich ich das diesbezigliche Verhalten nicht beobachtete. * Es eribrigt nun, die Anatomie der Goniadiden kurz zu bespre- chen. leh habe vorhin hervorgehoben, dass der Körper bei dieser Familie in 3 ziemlich gut unterscheidbare Partieen zerfållt, welche- 60 Ivar Arwidsson. [No. 11 durch verschiedene Arten von Rudern gekennzeichnet werden, so dass die vordere Partie einfache Ruder besitzt, die mittlere wenig- stens in der Regel zusammengesetzte, aber niedrigere und unbedeu- tendere als diejenigen zusammengesetzten, welche die hintere Par- tie bezeichnen. Bei der Gattung Gomada ist die mittlere Partie recht lang, mit Ausnahme der auch sonst sehr abseits stehenden G. maculata, Wo sie nur wenige Segmente behauptet. Diese Abweichung erweist sich als höchst bedeutsam, wenn man findet, dass die Långe des Riissels den beiden vorderen Partieen des Körpers entspricht, d. h.; dass der Riissel bei G. maculata verhåltnismåssig kurz ist. Der hintere Ansatz des Riissels, welcher dadurch entsteht, dass ein Teil seiner Långsmuskulatur in der Medianlinie in die Körperwandung ubergeht, beschrånkt sich auf die hintersten Segmente des mittle- ren Körperteiles, wenigstens bei den beiden von mir untersuchten Arten G. norvegiea und maculata. Der hinterste Teil des Riissels, also eben derjenige Teil, von wo die Långsmuskulatur im die Körperwandung verlåuft, besitzt ein Fpithel, das in allem Wesent- lichen mit dem sonstigen Riisselepithel iibereinstimmt, obschon es in dem erwåhnten Teile höher und vielleicht etwas faltig ist, jedoch mit einer scharfen Grenze gegen das Darmepithel. — Nebenbei sei bemerkt, dass ich in den vollståndigen Dissepimenten jene be:- den Öffnungen, welche zufolge Ertzrs (12) die einzelnen Segmente mit einander verbinden sollten, nicht entdeckt habe; diese Verbin- dung dirfte ganz anderer Art sein. | Die Gattung Glycimde, von der ich eigens auf diese anatomi- schen Verhåltnisse hin G. nordmanni untersucht habe, besitzt eine Riisselmembrane, welche derjenigen der Gattung Gomiada sehr gleicht. Der transversale Muskelring in ihrem vorderen Teil ist entlang der dorsalen Medianlime der 5:ten und 6:ten Segmente aufgehångt; die Membran ist fein durchlöchert, wie bei Gomada maculata, und die Gefåssståmme nebst ihren Muskeln haben densel- ben Bau wie bei dieser. Ein Blick auf die Fig. 53, der uns besser als eine ausfiihrliche Beschreibung iiber den hinteren Teil des Riissels und den vorderen Teil des Darmes belehrt, zeigt, dass der Rissel sich wenigstens in einge- zogenem Zustand weiter erstreckt, als iiber die beiden vorderen Körper- partieen, welche zusammen etwa 55 Segmente ausmachen. Die Membran umgiebt den Riissel bis zum Beginn des Darmes, dessen vorderster Teil keine Dissepimente hat. Das vorderste der durch- 1898] Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 61 gångig vollståndigen Dissepimente sitzt auf der Grenze zwischen dem 68:sten und dem 69:sten Segmente, vor ihm fehlen die Disse- pimente; dagegen ist der Darm vor dem 68:sten Segmente mit 13 Paar freien, oberen und unteren, medianen Muskelbåndern versehen, welche sich an den Segmentgrenzen hinter jedem der 55:sten — 67:sten Segmente inserieren. Diese Muskelansåtze, von denen die hinteren kiirzer und gröber, als die vorderen, sind, nåhern sich vorn am Darme einander immer mehr, so dass sie sogar den vorderen Teil des Darmes frei belassen. Von diesen freien Muskelansåtzen können wahrscheinlich nur die hinteren, weniger schråge gestellten, dazu beitragen, den hinteren, unbeweglichen Teil des Darmes von dem Zerren bei den Vorstiilpungen des Riissels zu schitzen; die iibrigen Muskelbånder erleichtern dagegen wahrscheinlich das Vor- stillpen des Riissels, indem sie sich zusammenziehen, wobei gleich- Zeitig das entsprechende Segment verkiirzt und der vordere Teil des Darmes gestreckt wird, wodurch der Riissel nach vorn gescho- ben wird. Eine Vergleichung zwischen Gomada und Glycinde ergiebt, dass die anatomischen Verhåltnisse dieser Gattungen bedeutend verschieden sind. Der Riissel erstreckt sich urspriinglich bei Bei- den iiber die beiden vorderen Körperteile, welche der Dissepimente ermangeln, bei Glyeimde erstreckt er sich ausserdem noch in den dritten hinein, dessen vorderer Teil ebenfalls der Dissepimente entbehrt. Die in diesem Teile gelegene Darmpartie besitzt jedoch obere und untere Muskelansåtze, die offenbar die Reste einstiger Dissepimente darstellen, und deren Ansatzstellen am Darm sich vorn zusammengedrångt haben. Bei Goniada geht die Långsmusku- latur des Riissels in die Körperwardung von dem hintersten, unerheblich verånderten Riisselteil aus, vor welchem die Membran aufhört; etwas diesem Verhåltniss entsprechendes findet sich bei Glyemde nicht, denn dort geht die Membran bis zum Anfang des eigentlichen Darmes, und es muss betont werden, dass die vordere Darmpartie bei Glyemde in allem Wesentlichen mit dem iibrigen Darm iiberemstimmt, mit Ausnahme jedoch der reich entwickelten Muskulatur. (1) 1843. (2) 1843. (3) 1844—45. — (4) 1845. (5) 1858. (6) 1861. (7) 1862. (8) 1863. (9) 1865. (10) 1865. (11) 1867. (12) 1868. (13) 1870. Litteratur-Verzeichnis. — OrsTED. — Grönlands Annulata dorsibranchiata. (Vid.-Selsk. naturv. math. Afh. X. Deel. Kjø- benhavn.) ÖrstED. — Annulatorum danicorum Conspectus. Kjøbenhavn 1843. ÖrsteD. — Fortegnelse over Dyr samlede ved Drøbak. (Naturh. Tidsskr. 2-R 18) JOHNSTON. — Miscellanea zoologica. (Ann. mag. nat. hist. V. 15,) | MörLter. — KEiniges iiber die Annelidenfauna der Insel Santa Catharina an der brasilianischen Kiiste. (Archw f. Naturges. Jhrg. 24. Bd. 1.) ScHMarDA. — Neue Turbellarien, Rotatorien und Anneliden. Zweite Hålfte. Leipzig 1861. KEFERSTEIN. — Untersuchungen iiber niedere Seethiere. (Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. XII) MarLmeGRrEN. — Nordiska Hafs-Annulater. (Ofvers. K. Sv. Vet. Ak. Forh. 1865.) QuaTrrFaGESs. — Histoire naturelle des Annelés marins et d'eau douce. Paris 1865. KinBere. — Annulata nova. (Öfvers. K. Sv. Vet. Ak. Förh. 1865.) MAarLMGREN. — Ånnulata Polychaeta Spetsbergiae, Groenlandiae, Islandiae et Scandinaviae hactenus cognita. ( Öfvers. K. Sv. Vet. Ak. Förh. 1867.) Enutzrs. — Die Borstenwiirmer. 2 Abth. Leip- z18 1868. - GRUBE. — Bemerkungen iiber die Familie der Glycereen. (47. Jahr.-Bericht. Schles. Ges. 1869.) dr 1898] (14) 1870. (15) 1870. (16) 1873. (17) 1874. (18) 1874. (19) 1875. (20) 1876. (21) 1878. (22) 1878. (23) 1878. (24) 1879. (25) 1879. (26) 1880. Studien uber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 63 — Grusrz. — Bemerkungen iber Anneliden des Pariser Museums. (Archiwf. Naturges. Jhrg. 36. Bd. 1.) BoBrEtsKY. — ,Materialen zur Fauna des Schwarzen Meeres. Anneliden.* (Zapiski Kiev. Obsheh. T. 1. VERRILL. — Invertebrate animals of Vineyard Søund, | ete (UNS. Fish Comm. > Rep: EL is le=120)| GrRUBE. — Descriptiones annulatorum novorum mare Ceylonicum habitantium etc. (Proc. Zool. Soc. London. 1874.) Marm. — Annulater 1 hafvet utmed Sverges vestkust och omkring Göteborg. (K. Vet.- o. tt. Samhållets i Göteborg Handl. XIV. 1874.) Enczrs. — Beitråge zur Kenntniss der Verti- calverbreitung der Borstenwirmer im Meere. (Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. XXV.) GruBE. — Uber eine Sammlung von wirbelloseu Seethieren, etc. (54. Jahr.-Bericht. Schles. Ges. 1876.) GrRUBE. — Anneliden-Ausbeute S. M. S. Ga- zelle. (Monatsber. Ak. Wiss. Berlin. 1877.) GRUBE. — Annulata Semperiana. Beitråge zur Kenntniss der Annelidenfauna der Philippinen. (Meém. Ac. Imp. Sc. St.-Pétersbourg. Sér. VII. 25) Horst. — Aanteckningen omtrent eenige Nordsee- Anneliden. — Tweede Jaarver. omtrent hed Zoöl. Stat. der Niederl. Dierk. Ver. (Tidsch. Nederl. Dierk. Ver. HI). MARENZELLER. — Sidjapanische Anneliden. (Denkschr. Ak. Wiss. math.-nat. Cl. 41. Bd. Wien.) WEBSTER. — Amnelida Chaetopoda of New Jersey. (32. Ann. Rep. New York Mus. Nat. Hist. 1879.) VERRILL. — Notice of recent additions to the marine Invertebrata of the north-eastern coast or (America, ete > Part 1 (Proe. U. 5. Nat- Mus. V. 2. 1879.) 18 64 (27) 1881. (28) 1881. (29) 1882. (30) 1882—83. (31) 1883. (32) 1884. (33) 1885. (34) 1885. (35) 1886. (36) 1887. (37) 18983. (38) 1894. Ivar Arwidsson. [No. 11 CZERNIAVSKY. — Materialia ad Zoographiam Ponticam comparatum. Fasc. III. Vermes. (Bull. Soc. Imp. Nat. Moscou. 1881. No. 2.) Hansen. — hRecherches sur les Amnnélides re- cueillies par M. le Prof. E. van Beneden pen- dant son voyage au Bresil et å la Plata. (Mem. cour. Ac. Belg. T. 44, 1882.) | VerritL. — New England Annelida. Part. I. — Historical Sketch, with Annotated List of the Species hitherto recorded. (Trans. Connecticut Acad VA P2) LEVINSEN. — Systematisk-geografisk oversigt over de nordiske Annulata, etc. (Vid. Medd. nat. Foren. Kjøbenhavn. 1882—83.) WIirkn. — Chaetopoder från Sibiriska Ishafvet och Behrings haf. (Vega-Exped. vetensk. iakttag. Bd. 2. Stockholm 1883.) WEBSTER and BEenEDIicTt. — The Annelida Chaetopoda from Provincetown and Wellfleet, Mass. (U. S. Fish Comm. Rep. f. 1881.) M'Intosn. — Report on the Amnnelida Poly- chaeta etc. (The voyage of H. M. S. Challenger. Zoology — V. 12.) VÆRRILL. — Results of the explorations made by the steamer ,Albatross*, off the northern coast of the United States, im 1883. (U. $. Fish Comm. Rep. f. 1883.) | VerriLL. — Notice of recent additions to the marine invertebrata etc. Part. V. (Proe. U. S. lat: Mus. V.48.1885,) Enntzers. — Report on the Annelids of the Dredging Expedition of the U. S. Coast Survey Steamer ,Blake*. (Mem. Mus. Comp. Zool. V. 15.) | LevinseEn. — Annulata etc. (Vidensk. Udbytte af Kanonbaaden , Hauch*s Togter. V. Kjøben- havn 1893.) BIDEnkap. — Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta. (Christiania Vid. Selsk. Forhandl. 1894.) 1898] (39) 1894. (40) 1896. (41) 1897. (42) 1897. (43) 1897. (44) 1897. (45) 1898. (46) 1898. Studien tuber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 65 — SAINT-JOSEPH. — Les Annélides polychetes des eotes Vde Dimard: I. (Ann. se. nat. Sér. 7. Zoom VS 1892) Rovrz. — Annélides. (Kænnrer. Résultats scient. de la camp. du ,Caudan*. Paris 1896. — Ann. de VUniv. de Lyon." XXVI.) Enuzrs. — Zur Kenntniss der ostafrikanischen Borstenwiirmer. (Nachr. K. Ges. Wiss. Goöttin- gen. math.-phys. Kl. 1897. Hft. 2.) Ennzrs. — Polychaeten. Hamburger Magal- haensische Sammelreise. Hamburg 1897. MroHarusEN. — Die Polychaetenfauna der deut- schen Meere. (Wiss. Meeresunters. v. d. Komm. zur Unters. d. deutschen Meere im Kiel u. d. Biol. Anstalt auf Helgoland. Neue Folge. 1 180 1 15480) ÅrwIDSSON. — Zur Kenntniss der Gattungen Glycera und Goniada. (bih. K. Sv. Vet. Ak. HardBa 23 MD NTV. No. 6) SAINT-JosEpH. — Les Annélides polychetes des cötes de France (Manche et Océan). (Anm. se ar ser 8 Zoo Vi 1898.) GRAVIER. — Contribution å I'étude de la trompe des Glycériens. (Bull. sc. Framce et Belgique. 1808) SE ep Erklårung der Figuren. Glycera capitata. Ruder: 30:stes linkes. (Trondhjemsfjord). %%. Ruder: 115:tes rechtes. (Murman-Kiiste). ”%.- Kegelförmige Riisselpapille. *%. Rundliche Risselpapille. %%. Ruder: 30:stes linkes eines nicht ganz ,epitok* ausgebildeten, auf dem Boden lebenden Individuums. 4. | Ruder: 40:stes linkes eines epitoken Individuums. 4. Glycera lapidum. . Buder: 30:stes rechtes. ”- 8. Ruder: 70:stes linkes. %%. Glycera alba. . Riisselpapille mit schråger Endflåche. 9. Glycera africanda. .. Ruder: 28:stes rechtes. 9. . Ruder: 137:stes rechtes. *%/. . Riisselpapille mit schråger Endflåche. 3. | Glycera goési. . Langgestreckte Riisselpapille. %/. . Rundliche Riisselpapille. 9. Glycera longissima. Ruder: 60:stes rechtes. 1. . Kieme des 145:sten Ruders. 4. . Langgestreckte Risselpapille. 2. 1898] 18. Jeg: 20. 21. j 99, 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 3D. 36. 31. 38. 39. Studien ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 67 Rundliche Risselpapille. 2. Kieferanhångsel (die Form nicht sicher festgestellt). %. Glycera chilensis. Ruder: 46:stes rechtes. *”%. Kieme des 130:sten Ruders. 4. Glycerella magellamea. Ruder: 10:tes linkes. 5". Hemipodus voseus. Ruder: 26:stes linkes. %4. | Hemipodus patagomieus. Ruder: 90:stes linkes. *%%. Gomada maculata. Ruder:. 15:tes linkes. %%4. Ruder: 37:stes rechtes. 69%. Ruder: 48:stes rechtes. */i. Der grössere Teil eines zusammengesetzten Kiefers, in linker Ansicht. 59/,. Gomiada norvegica. Ruder: 929:stes linkes. ”/. Ruder: 1922:stes linkes. ”/. - Gomiada hupferi. Ruder: 8:tes linkes. %/. Ruder: 28:stes linkes. %/. Ruder: 7l:stes linkes. 3%/. Gomada congoensis. Ruder: 28:stes rechtes. %%. -Goniada pallida. Ruder: 5:tes rechtes. %9. Ruder: 38:stes rechtes. %5/,. Ruder: 53:stes rechtes. *. Dorsale Riisselpapille. 69%. Ventrale Riisselpapille. 3. 68 0: An 49. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 5L. 52. 53. D4. DD. 56. dT. lvar Arwidsson. [No. 11 Goniada multidentata. Ruder: 17:tes rechtes. %4. Ruder: 80:stes reehtes. *. Obere, stachelåhnliche Borste. 9%. Gomiada lomgieirrata. Ruder: 31:stes rechtes. "%. Ruder: 88:stes rechtes. %. Glyeinde nordmanmi. Ruder: 32:stes linkes (Borsten eingezogen). *. Ruder: 37:stes linkes (obere Borsten nicht sichtbar). %%. Ruder: 8l:stes linkes. 5%. Glyeimde wiremi. Ruder: 30:stes rechtes. "4. Unterer Ast des 50:sten linken Ruders, ohne Borsten. Glyeinde armata. Ruder: 21:stes linkes. "94. Ruder: 75:stes linkes. 4. Glycerella magellamiea. Vorderer Teil des Darmes und hinterer Teil des Riissels mit seiner Membrane; halbschematisch. Glycinde nordmanni. Vorderer Teil des Darmes bis zum l:sten Dissepiment und hinterer Teil des Rissels mit seiner Membrane; halbschematish. — Glycera capitata. Kieferanhångsel (Murman-Kiiste). 35%. Glycera lapidum. Kieferanhångsel. *%. Glycera chilensis. Kieferanhångsel. "4. Glycerella magellamica. Kieferanhångsel. *%%. 1898] 58. 60. 61. 62. 63. 64. 65. Studien "ber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. 69 Hemipodus roseus. Krefep 29%: Hemipodus patagonieus. Kieferanhångsel. 4. Gomada maculata. Der linke ventrale, zusammengesetzte Kiefer, in vorderer Ån- Stekt". Dorsaler einfacher Kiefer. ??. Gomiada congoensis. 615 Ventrale Riisselpapille. 11: Gomada multidentata. Linker grosser Kiefer. %/. Glycinde nordmanni. Partie des Riissels mit dem rechten grossen Kiefer und den angrenzenden zusammengesetzten; 4: Linie durch die ventrale mediane Papille. ”. Rechter grosser Kiefer, in unterer Ansicht. 4. N Fe her Tel NE 4 Bergens Museums Aarbog 1898. N? XT. po NN jer J.Arwidsson und A.Thulin aez. JOHN GRIEG, BERGEN. Bergens Miseums Aarbog 1898. N? XT. JiArwidsson und A.Thulin gez. JOHN GRILG, BARDEN. 0 EN u 4 Me å - Jå å AN Bergens Museums Aarbog 1898. NYXT. J.Arwidsson und A.Thulin gez. PI LENER SN y JOHN GRIEG, BERGEN. Bergens Museums Aarbog 1898. NAXT. | | ne | | i i i | | J.Arwidsson und A.Thulin gez. Å Å Å I på - " v , v IA « ol å N NW Å på Ver Å >» A D = NYT r * $ G ve SÅ i V å N * på Å EE å ED Fm å SØ hå å ta 3 | Se de vu e ' op grå , Å (4 r i på = AG: N s I Led Ve Å på sp å ; vr EN DN) V å " v å E i Y G 6 i V ide Bergens Museums Aarbog 7898. N?XT. 70 45 ane und A.Thulin gez. P.IZ. mea 17752 PL.TZ. Bergens Museums Aarbog 7898. NYXT. | VOKN GRIEG, BEROEN. «Arwidsson und A.Thulin aez. Bergens Museums Aarbog 1898 N9XT. PLIV, -p=---mm- ——- A Fu ul fin gez. e y JOHN GRIEG, BERGEN. he En Bergens Museums Aarbog 1898. No. XIL Uber das Vorkommen innerer Schalen bei den achtarmigen Cephalopoden (Oetopoda). Von Dr. A. Appellöf. Mit 2 Tafeln. ev mer Ge (= de hå 0 Ge PE p Sobald in der zoologischen Litteratur, sei es in den Lehrbiichern oder in wissenschaftlichen Abhandlungen, von Schalenbildungen bei den Octopoden bisher die Rede war, finden wir mit nur wenigen Ausnahmen angegeben, dass die Formen dieser Abteilung im Gegensatz zu den Dekapoden eimer inneren Schale entbebren. Es ist eigentlich nur die aberrante Familie Cirroteuthidæ, welche in dieser Beziehung verschieden aufgefasst worden ist. Wåhrend einige Autoren in Ubereinstimmung mit RernHarDT und Proscn, welche die erste ausfiihrliche Beschreibung dieser Gattung gaben (13), das sattelförmige Gebilde, welches in einem Hohlraum auf der Riickenseite des Tieres eingesehlossen liegt, för eine wirkliche Schale hielten, haben andere, besonders neuere Autoren, dessen Scha- lennatur angezweifelt.*) Betreffs aller iibrigen Formen der Octopoden — Octopodidæ, Ar- gonautidæ, Philonexidæ — lauten die Angaben der verschie- denen Verfasser — nur mit einer gleich unten nåher erwåhnten Ausnahme — soweit meine Kenntnisse reichen vollståndig ibereinstim- mend: die innere Schale fehlt. Durch die Untersuchungen mehrerer Forscher ist es dagegen schon långst bekannt, dass sowohl bei Argonauta (Körrikzr (10), Ussow (14), Rav-LankEstEr (12) wie bei Octopus (Rav-LaNkEsTErR, KorscHELT und HEIDEr) die ring- förmige Falte, welche die erste Anlage des Mantels darstellt, eine Vertiefung umschbliesst, in welcher die genannten Åutoren eine Scha- lendriise, derjenigen bei den Dekapoden homolog, gesehen haben. Fir Argonauta geben sowohl Ussow wie Rav-LANKESTER an, dass 1 So. z. B. Brock (2, S. 193 Anm. 5), KorscHeLt u. HeIDEr (9,S. 1147). Hoyrze (6) und VerriLL (15) nennen es ,dorsal cartilage*. Auch der Entdecker dieser Gattung, EscHrICHT, welcher die erste Beschreibung der åusseren Teile des Tieres mitteilte (8), scheint in dieser Beziehung eine andere Auffassung als REINHARDT und ProscH gehabt zu haben: er nennt den erwåhnten Körper y Knorpelwirbel*. 4 Dr. A. Appellöf. [No 180 die Vertiefung wieder schwindet ohne zum Verschluss zu kommen, und dieselbe Angabe macht der letztgenannte Verfasser hinsichtlich der Vertiefung bei Octopus. Nimmt man von einer Octopus- oder Hledome-Art die Fin- geweide aus und betrachtet von innen die Riickenseite des Mantels, wird man zu jeder Seite der Mittellinie einen dunklen, von hinten nach vorn divergirenden Streifen bemerken (Taf.I, Fig. 1 ss). Bei Eledone cirrosa, welche Art ich am genauesten untersucht habe, fangen diese Streifen nahe dem Hinterende des Mantels an, laufen schråg nach vorn iiber die Befestigung der Trichterdepressoren (m. d. i.), kommen an dem Vorderrand derselben wieder zum Vorschein um dann nach aussen umzubiegen und an der OQberflåche der Man- telmuskulatur zu enden. Schneidet man einen dieser Streifen durch, so wird man finden, dass er von einem schmalen, im Durchschnitte rundlichen, harten Körper, der in einem Hohlraum mit sehr dinner unterer Wand eingeschlossen liegt, gebildet wird (Taf. I, Fig. 9). Diese ståbehenförmigen Körper sind in der Litteratur iiber die Octo- poden wohlbekannt: sile werden von CuvIzEr ab von den verschie- denen Verfassern als Knorpelstreifen bezeichnet. In der That aber haben sie mit Knorpeln nichts zu thun; sie sind aus chitinartiger Substanz gebildet. Wie oben erwåhnt scheint nur ein einziger Verfasser iber ihre wirkliche Natur eine richtige Auffassung gehabt zu haben, nåmlich H. Mözzer (11, S. 342). Er beschreibt zuerst kurz das Ge- webe, welches die Wand des Schalensackes bei den Loligiden bildet und sieht in der Schale einen Absonderungsprodukt der diese Wånde bekleidenden Zellenschicht. ,Ganz åhnlich,* sagt er weiter, ,sind die Verhåltnisse bei den Gråten, welche zu beiden Seiten im Man- . tel der Octopoden liegen.. Sie sind concentrisch geschichtet und enthalten nur wenige zellige Elemente, die Hille aber, aus welcher sie sich leicht ausschålen, ist ebenfalls von einer Zellenschichte aus- gekleidet.* | Diese kurze aber vollståndig richtige Notiz ist indessen von spåteren Verfasser entweder unberiicksichtigt gelassen oder miss- verstanden worden. 8o z B. erwåhnt Brock die Mönrrer'sche Beobachtung iiber die Schichtung der Ståbchen, betrachtet aber in Ubereinstimmung mit friheren Verfassern die genannten Ståbchen als Knorpeln, den seitlichen, die Schale stiittzenden Knorpein von Sepia entsprechend. Zu dieser Auffassung diirfte wohl auch die 1898] | Innere Schalen bei Octopoden. 5 von MörLrzr ohne erklårende Bemerkungen gemachte Angabe, dass die Ståbchen zellige Elemente enthalten, beigetragen haben. Meine eigenen Untersuchungen haben zu folgendem Ergebnisse geföhrt. Die Chitinståbcehen (Tf. I, Fig. 5) sind ziemlich durchsichtig und zeigen einen dunkleren zentralen und einen helleren periferischen Teil. Auch an gefårbten Schnitten verhalten sich diese Teile ver- schieden, indem der zentrale dunkler als der periferische gefårbt wird. Die Lagen sind conzentrisceh angeordnet. Die Zellen, welche die Wånde des völlig verschlossenen Hohlraumes bekleiden, haben nicht iiberall die gleiche Höhe. An den beiden Enden des Ståbchen sind sie långer als in dem iibrigen Teil (Taf. I, Fig. 4), was mit der That- sache, dass das Ståbechen am stårksten in der Långe zuwichst, zusammenhångt;') an Querschnitten durch die mittleren Partien findet man ebenfalls sowohl kurze und breite, wie lange und schmale Zellen (Taf. I, Fig. 2,3). In ihrer Structur sind sie im wesentlichen anderen chitinogenen Zellen åhnlich. Sie mzeigen oben einen schmalen Rand, welcher mehr oder weniger deutlich von dem ibrigen Teil abgegrenzt ist und oberhalb desselben wieder die bekann- ten Auslåufer der Zelle, welche ich schon friher bei den chitin- absondernden Epitelzellen der Sepiaschale beschrieben habe; auch den oberen, abgegrenzten Rand habe ich bei den letztgenannten hier und da beobachtet. Die Ståbchen hången nicht besonders fest mit dem Epitel zusammen; an Schnitten durch die mittleren Partien findet man letzteres von dem Ståbchen meistens durch einen Zwisch- enraum getrennt, ohne dass es zerrissen ist; etwas fester scheint der Zusammenhang an den Spitzen der Ståbchen zu sein. Wie erwånht giebt Mörrer an, dass die Ståbchen auch zellige Elemente enthalten, was in der That auch richtig ist. Bei Eledone habe ich nur sehr spårlich Zellenkerne in dem Chitin nachweisen können, dagegen kamen sie håufiger bei Octopus arcticus vor?). Charakteristisch fir diese Kerne ist ihr grosser Chromatingehalt, der sich durch die sebr intensive Fårbung kundgiebt. —Ähnliche eingeschlossene Kerne habe ich friher im dem Chitin ringsum das Rostrum der Sepiåschale beschrieben (1, S. 44), wie solche auch ausnahmsweise in den Wulstschichten vorkommen. Auf welche Weise sie in das Chitin kommen, habe ich da nachgewiesen und " 1) Vergl. hierzu meine Bemerkungen iiber die Sepiaschale (1, S. 36). * Ich habe von dieser Art nur ein Exemplar untersucht. 6 Dr. A. Appellöf. [No. 12 der Vorgang ist bei den Octopodiden ein åbnlicher. Finzelne Zellen legen sich zwischen die Oberflåche des Fpitels und die der Schale; wenn dann eine neue Chitinlamelle von der Hpiteloberflåche ab- gesondert wird, werden die Zellen in kleine Hohlråume zwischen dieser und dem friiher abgesonderten Chitin eingeschlossen. Dagegen scheint mir ein Unterschied hinsichtlich der Abstammung der einge- schlossenen Zellen zwischen Sepia und den Octopodiden vorhanden zu sein. Bei der erstgenannten muss ich auf Grund der vor- liegenden Pråparate annehmen, dass die eingeschlossenen Zellen aus dem dem Fpitel angrenzenden Gewebe stammen und dass sie das Epitel durchdringen. Soweit ich nach den Schnittpråparaten urteilen kann, ist dies nicht bei den Qctopodiden der Fall; hier scheinen es nåmlich die Epitelzellen selbst zu sein, welche sich aus ihrer Verbindung mit den iibrigen lösen. Hier und da bemerkt man nåmlich Flecken in dem Epitel, wo die Zellen zum Teil ihre Verbindung mit einander aufgegeben haben, aber noch im Hpitel legen; auch kommen einzelne solche Zellen unter den normalen vor. Andere sind schon im Begriff das Fpitel zu verlassen. Cha- rakteristisch fir diese Zellen sind gerade ihre stark tingirten Kerne, welche vollståndig den schon eingeschlossenen åhneln, und es scheint mir deshalb unzweifelhaft, dass die m dem Chitin vorkommenden Zellen einmal Epitelzellen gewesen sind. Hinsichtlich der physiologischen Bedeutung der Zellen, welche schon in dem Chitin liegen, habe ich in meiner Arbeit iber die Cephalopodenschalen ausdriicklich betont, dass diese Zellen nach ihrem Finsperren keine Bedeutung fir das Wachstum der Schale haber. können; abgesehen von anderen Thatsachen wird diese Behauptung schon dadurch beståtigt, dass sie so unregelmåssig vorkommen. Fiir die Zellen der Sepiaschale, welche aus dem Bindegewebe kommen, habe ich die Vermutung ausgesprochen, dass sie möglicherweise kalktragend sein könnten. Die åhnlichen Vor- gånge bei den Octopodiden — sei es auch, dass die Zellen hier einen anderen Ursprung haben —-: wo in dem Chitin gar kein Kalk vor- kommt, macht diese Annahme auch hinsichtlich der Zellen bei Sepia unwahrscheinlich; bei den Octopodiden kann selbstverståndlich davon keine Rede sein. Was dié in der Schale der letztgenannten ein- geschlossenen Zellen betrifft, bim ich geneigt, sie als degenerirte Elemente zu betrachten, welche auf diese Weise aus dem Gewebe des Körpers geschafft werden. Meine Auffassung schliesst sich dem- nach zunåchst derjenigen von DE Bruynz (3, 4) an, welcher bei 1898] Innere Schalen bei Octopoden. 7 Muscheln wandernde Zellen beschrieben hat. Hier sind es doch nicht Fpitelzellen, sondern, der Ansicht von DE Bruynz nach, Phago- eyten, welche mit kranker oder todter Substanz beladen das Fpitel durchdringen um auf diese Weise den Körper von diesen Substanzen zu befreien. Vorausgesetzt dass diese Ansicht richtig ist, ist es wahr- scheinlich, dass die Wanderzellen bei Sepia dieselbe Function ausfiihren. JATTA (8) ist meines Wissens der einzige, welcher den Chitin- ståbehen der Octopodiden, die er in Ubereinstimmung mit der herr- schenden Auffassung ,cornetti cartilaginei* mnennt, eine grössere Aufmerksamkeit gewidmet hat. Er beschreibt und bildet die- selben bei såmmtlichen von ihm untersuchten Arten der Gattungen Octopus, Scæurgus und Eledone ab (mit Ausnahme von 0. alderti VÆRr., von welcher Art nur ein Exemplar vorhanden war), wåhrend sie bei den Argonautiden und Philonexiden fehlen. Ihr Vorkommen bei den Arten obengenannter Gattungen, also bei der Fam. OQcto- podidæ, ist deshalb wahrscheinlich ein allgemeines. Zwar wissen wir nicht, wie sich einige aberrante Gattungen (Eledonella, Jape- tella etc.) in dieser Beziehung verhalten; das Fehlen der Schale bei diesen wiirde aber nicht eigentiimlicher sein als das Fehlen derselben bei gewissen Gattungen unter den Dekapoden. Auch för die Fam. Alloposidæ feblen Angaben. — Die Form der Ståbchen ist nach den Abbildungen von JaTTA oft verschieden, doch ist die langgestreckte cylindrische, etwas gebogene Form, wie ich sie får FEledone cirrosa beschrieben habe, die håufigste. Bei Octopus ma- eropus Risso (8, Taf. XXIV, Fig. 13 bis) ist sie doch mehr ged- rungen und das Ståbchen schårfer gebogen. Die Schale von OCirroteuthis ist schon von RrerNHarDT und ProscH beschrieben und ich kann mich deshalb auf einige wenige Angaben beschrånken. Öffnet man die dinne Rickenhaut zwi- schen den beiden Flossen, so tritt sie gleich zum Vorschein. Sie ist sattelförmig gebildet, mit der konvexen Flåche nach oben lie- gend (Taf. I, Fig. 6); gegen die etwas konkaven Seiten ruhen die inneren Enden der Flossenknorpeln. Die Dicke ist in der Mittel- partie am grössten, nimmt aber gegen die Rånder zu sehr schnell ab. Mit Lupenvergrösserung beobachtet man im Inneren zerstreut liegende, kleine weissliche Punkte, die sich unter dem Mikroskope aus besenförmig vereinigten Krystallen zusammengesetzt zeigen.*) 1) Nach pgitigst vorgenommener Untersuchung von Herrn Cand. real. KOLDERUP, Geolog am Museum, bestehen diese Krystalle aus Aragonit, also kohlensaurem Kalk. REINHARDT und ProscH geben an, dass nach Verbren- nung der Schale ein kleiner Rest von phosphorsaurem Kalk ubrig blieb. (S. 195). 8 Dr. A. Appellöf. [No. 12 RernsHARDT und ProscH haben angegeben, dass die Schale sich aus dem Hoblraum leicht ausnehmen låsst und mnicht mit dessen Wåönden fest zusammenhångt. Uber die histologische Beschaffenheit der umgebenden Wånde teilen sie dagegen nichts mit. Diese be- ståtigt indessen vollståndig die Schalennatur des in dem Hohblraume eingeschlossenen Gebildes: die Wånde sind nåmlich mit einem Epi- tel bekleidet (Taf. I, Fig. 7), welches noch stellenweise der aus- genommenen Schale anhångt. Die genannten Autoren haben ausserdem: eine deutliche Lagerung in der Schale gefunden. Dass die Form der Schale bei verschiedenen Arten verschieden sein kann, zeigen die Abbildungen, welche Hovzz (6) von der Schale bei Cirroteuthis magna und UC. meangensis giebt; diese sind sowohl unter sich wie von OC. miilleri verschieden. Bei Opisthoteuthis de- pressa ist nach Isima und Ikzpa (V) die Schale nur I mm. lang und 9—11 mm. breit, hat also eine ganz andere Form als bei Cirroteuthis. Wenn somit die histologisehe Untersuchung ausser Zweifel ge- stellt hat, dass die im Mantel bei den Octopodiden und Cirroteu- thiden vorkommenden festen Bildungen nicht knorpeliger, sondern chitin- oder conchyolinartiger Natur sind,» so wåre es doch unmöglich zu entscheiden, in welcehem Verhåltnisse sie zu den Schalen der Dekapoden stehen ohne die ontogenetische Entstehung der Hohl- råume, in denen sie gebildet werden, zu kennen. Hieriiber liegen in der Litteratur gar keine Angaben vor, und bei der vorherrschenden Auffassung dieser Bildungen als Knorpeln ist es weniger anf- fallend, dass die Sache nicht zum Gegenstand genauerer Untersuchung gemacht worden ist. Nur bei Jarra (S. 29) finde ich einen Passus, welcher sich hierauf bezieht, indem er sagt, dass diese Ståbehen (,cornetti*) knorpeliger Natur seien und nichts mit einer Schale zu thun haben, indem sie ihrer Entstehung, Structur und Lage nach von einer solchen verschieden seinen. Nåher hat er aber seime Behauptung nicht begriindet. Um die Frage nach der Entstehungsweise der Schalensåcke zu erledigen war es also notwendig sich an die Embryonen zu wen- den. Embryonen von Cirroteuthis standen mir nicht zur Verfigung, dagegen' habe ich solche von Octopus vulgaris in verschiedenen Ent-- wicklungsstadien untersucht.?) 1) Dies wird ausserdem durch ibre Widerstandsfåhigkeit gegen Alkalien beståtigt. ?) Herr Prof. JOUBIN hat die grosse Liebenswirdigkeit gehabt mir dieses wertvolle Material zu iberlassen; ich spreche ihm hier meinen besten Dank aus. 1898] Innere Schalen bei Octopoden. 9 Bekanntlich hebt sich bei den Embryonen der Cephalopoden am animalen Pole des Eies der Mantel sehr frih als ein verdickter, durch Wucherung des Mesoderms gebildeter Zellenring von der iibrigen Embryonalanlage ab. Dieser Zellenring umschliesst eine aus wenigeren Zellenlagen gebildete, also dinnere, zentrale Partie, welche bei den Embryonen der Dekapoden (Sepia, Loligo), eine sehr distinkte Vertiefung mit scharf abgesetzten Råndern bildet; durch Zusammenwachsen dieser Rånder bildet sich der Schalen- sack. Die Vertiefung, welche von der zuerst gebildeten Mantel- anlage bei den Qctopoden umschlossen wird, und die man bisher als eine wieder verschwindende Schalendriise aufgefasst hat, ist lange nicht so scharf abgegrenzt wie diejenige der Dekapoden, d. h. ihre Rånder stehen nicht so scharf hervor. Dies ist an Schnittprå- paraten deutlich, indem man dann eine von dem Rand der Anlage aus allmåhlich zunehmende KFinsenkung fimndet. Bei Betrachtung der Mantelanlage in toto setzt sich die mittlere Partie anscheinend zwar von der Randpartie deutlich ab; zum grossen Teil aber wird diese Erscheinung dadurch hervorgerufen, dass die Randpartie viel dicker ist, d. h. aus mehr Zellenlagen als die MWMittelpartie øebildet, ein Verhalten, das sich spåter wieder ausgleicht. Hier scheinen ibrigens individuelle Variationen vorzukommen, denn einige Em- bryonen zeigen eine viel tiefere und deutlicher begrenzte Einsenkung als andere; doch kann ich nicht sagen, ob die Konservierung hier bei einen Einfluss gehabt haben kann. Schon auf einem sehr frihen Stadium, noch ehe die ganze mittlere Partie der Mantelanlage durch Vermehrung ihrer Zellen- schichten die Dicke der Randpartie erreicht hat, d. h. wihrend noch die Vertiefung bei åusserer Betrachtung deutlich ist, bemerkt man unter Lupenvergrösserung im Zentrum derselben eine kleine punktförmige Grube (Taf. II, Fig. 12). Macht man in diesem Stadium einen Schnitt durch die Mantelanlage und die Grube (Taf. II, Fig. 8). so findet man, dass die letztgenannte durch eine sehr distinkte aber noch wenig umfangreiche Einsenkung des Ektoderms — die erste Anlage der Schalensåcke — gebildet wird (ss). Diese EFinsenkung steht noch mit der Oberflåche in offener Verbindung. Zwischen dem Boden der Grube und dem Dotter besteht das Mesoderm aus einer einfachen Zellenlage. Indessen gleicht sich die urspriinglich den grössten Teil der Manteloberflåche einnehmende flache Vertiefung durch Wucherung des Mesoderms gegen die Mitte hin mehr und mehr aus; der letzte Rest derselben macht sich noch einige Zeit als eine sehr schmale 19 10 Dr. A. Appellöf. [No. 12 ber die Mitte der Mantelanlage quer verlaufende Rinne bemerkbar (Taf. II, Fig. 13). Die punktförmige FEinsenkung in der Mitte des Mantels ist bei Lupenvergrösserung fortwåhrend deutlich. Macht man durch ein entsprechendes Stadium einen Querschnitt, d. h. einen solchen, welcher der Rinne und damit auch der kiinftigen Ricken- und Bauchseite des Embryos parallel verlåuft, zeigt sich die Anlage der Schalensåcke schon deutlich differenzirt, indem sie tiefer geworden ist und sich nach den Seiten ausgebreitet hat (Taf. II, Fig. 9). Unter dieser ist das Mesoderm fortwåhrend sehr diinn, wåhrend es zu beiden Seiten derselben schon die Dicke der Rand- partie erreicht hat. Die Anlage bildet auf diesem Stadium noch einen einfachen Hohlraum, indem die Teilung derselben zur Bildung der zwei Såcke erst spåter stattfindet. Dagegen ist die Verbindung des Hohlraumes mit der Oberflåche durch beginnende Verwachsung der Rånder schon aufgehoben. Nach und nach wird auch die Verbindung mit dem Ektoderm der Manteloberflåche aufgehoben, indem die Schalensackanlage sich vollståndig von letzterem abschnirt. Da bei dem Embryo der Mantel nicht långer eine auf dem Dotter ruhende flache Scheibe bildet sondern durch Umbiegen des Randes schon angefangen hat seine definitive Gestalt zu bekommen (Taf. II, Fig. 14, 15) finden wir die Schalensåcke dicht an der inneren Wand desselbeun (Taf. II, Fig. 10). Das Mesoderm des Mantels hat angefangen sich zu differen- ziren, nach aussen in die Anlage der Faserschicht und der QCutis, nach innen in diejenige der Muskulatur; ausschliesslich in der letztgenannten haben die Schalensåcke ihren Platz. Die Zweiteilung der Schalensack-Anlage hat sich jetzt, dadurch dass der mittlere Teil riickgebildet wird, fast vollzogen und gleichzeitig haben sich die Såcke bedeutend in die Långe gestreckt. Das Lumen hat sich bedeutend verengert, doch hat die Absonderung von Chitin noch nicht angefangen. | Kine Erscheinung, die man in dem Schalensacke von Sepia- FEmbryonen wiederfindet, maeht sich auch mm den embryonalen Schalensåcken von Octopus bemerkbar. An einigen Stellen, besonders aber an den vorderen Enden, findet man nåmlich oft die Basal- membran des Schalensack-Epitels aufgelöst wodurch eine Durchwan- derung von Zellen ermöglicht, wird. Zellenwanderungen von Ekto- derm zum Mesoderm hat Vrarreton zuerst fir Sepia-Embryonen be- schrieben (16) und auch hinsichtlich der Schalensåcke der Octopus- Embryonen scheinen mir meine Pråparate fir eine Wanderung in dieser Richtung zu sprechen. In dem embryonalen Schalensacke 1898] Innere Schalen bei Octopoden. EG bei Sepia habe ich die Möglichkeit einer Wanderung in entgegen- setzter Richtung nicht ausgeschlossen gefunden (1, S. 49). Charakteristisch fir die vorderen Enden der Såcke ist, dass sie nach aussen gebogen sind. Dies tritt an den åltesten Embry- onen, die ich untersucht habe, noch mehr hervor (Taf. II, Fig. 11) und stimmt mit dem Verhalten bei den Erwachsenen iiberein, indem auch hier die vordere Spitze des Sackes an der åusseren Flåche der Mantelmuskulatur endet; wie friher erwåhnt ist dies auch bei Eledone der Fall. In diesem Stadium hat die Absonderung von Chitin(ch)schon angefangen und låsst sich durch geeignete Fårbung leicht nach- weisen!). Die vordere und hintere Begrenzung der Såcke habe ich in diesem Stadium nicht deutlich wahrnehmen können. Mein embryologisches Material von Argonauta war lange nicht in derselben guten Verfassung wie dasjenige von Octopus; doch konnte ich die uns hier zunåchst interessierenden Thatsachen feststellen. Es kommt bei Argonauta nicht zur Abschnirung von Schalensåcken; man findet aber in verschiedenen Stadien im Zentrum der Mantelanlage eine Vertiefung, die spåter ver- sehwindet, in welcher wir wohl berechtigt sind das Homologon der Schalensack-Anlage der OQOctopodiden zu sehen. Nåher auf die Sache einzugehen erlaubt mir die Beschaffenheit des Materiales nicht. Die nåchste Frage, deren Erledigung uns hier am meisten in- teressirt, ist, auf welche Weise die Vorgånge bei der Entstehung der Schalensåcke der Qctopodiden sich mit denjenigen bei den De- kapoden in Ubereinstimmung bringen lassen. Wie erwåhnt hat man bisher allgemein in der flachen Vertiefung, welche von der ersten ring- förmigen Anlage des Mantels umgeben wird, das Homologon der Schalendriise bei den Dekapoden gesehen. Es ist einleuchtend, dass wenn diese Ansicht aufrecht gehalten wird, wir dann die Schalensack-Bildung bei den Octopodiden als einen demjenigen der Dekapoden gegeniiber betråchtlich modifizirten Vorgang auffassen miissen. Die Chitinståbehen der Octopodiden entsprechen nåmlich 1) Eine solche Fårbung ist die von BrLocHMann fir Cestoden gebrauchte modifizirte VAN GIESON'sche Metode (wåssrige Lösung von Tetrabromfluorescein, Lösung von "Trifenylrosanilintrisulfosaurem Kalk in conzentrierter Pikrinsåure). Durch diese Metode wird die Basalmembran des Schalensackepitels wie auch das Chitin tiefblau gefårbt, wåhrend die Zellen rot werden. Durch Anwendung der gewöhnlichen Fårbungen mit Bismackbraun, Håmatoxylin, Boraxkarmin etc. werden diese Teile nicht deutlich differenzirt und die Såcke werden leicht, wie es mir auch bei friheren Untersuchungen dieser Verhåltnisse geschehen ist, in dem embryonalen Gewebe der Aufmerksamkeit entgehen. 192 Dr. A. Appellöf. [No. 12 ihrer Lage nach seitlichen Teilen der Dekapoden-Schalen.*) Wollte man nun in der ganzen flachen Vertiefung eine Schalendriise sehen, dann muss man annehmen, dass die Schalensack-Anlage als eine sekundåre Einsenkung aus der mittleren Partie der Driise, aus welcher bei den Dekapoden die mittleren Schalenteile abgesondert werden, entstehen; diese mittlere Zellenpartie wiirde aber bei den OQctopodiden seitliche Schalenteile absondern. Es låsst sich nicht leugnen, dass wir berechtigt sind auch mit dieser Auffassung von einer Homologie zwischen der Schalenbildung bei den OQctopodiden und den Dekapoden zu sprechen, insoweit die Schale bei beiden aus Zellen homologer Schalendriisen entstehen. Es könnte sogar die Ubereinstimmung noch weiter gefihrt werden durch die Annahme, dass die Ståbehen bei den Octopodiden in der That dem mittleren Teile der Dekapodenschalen entsprechen, welche nach der Seite verschoben sind. Mit dieser Annahme wiirde jedoch die Entstehung der Schalensåcke durch eine sekundår auftretende Finsenkung von den Vorgången bei den Dekapoden abweichen. Einfacher wird die Sache, wenn wir in der kleinen, zentralen Vertiefung die wirkliche, ganze Schalendriise sehen, deren Umfang hier im Vergleich mit derjenigen der Dekapoden sehr reduzirt ist. Anstatt dass die zuerst entstandene ringförmige Mantelanlage bei den Dekapoden einen grossen Teil der diinnen Mittelpartie unbe- eintråchtigt låsst und somit die Umwandlung derselben in einen verhåltnissmåssig grossen Schalensack ermöglicht, breitet sie sich bei den Octopodiden gegen das Zentrum aus, dadurch die diinne Partie und die Schalendriise nur auf einen kleinen Bezirk beschrånk- end. —Dieser Unterschied scheint mir fir die Auffassung der Schalendriisen oder Schalensackanlagen beider Gruppen als homo- loge Gebilde nicht hinderlich zu sein; entsprechend der bedeutenderen Reduktion der Schale bei den erwachsenen Qctopodiden ist auch die embryonale Anlage der Schalendriise betråchtlich kleiner geworden. Mit dieser Auffassung wird es auch leicht die Chitinståbchen der Qctopodiden mit entsprechenden Teilen der Dekapodenschale zu homologisiren. Der mittlere Teil des Schalensackes wird riick- gebildet und nur die seitlichen Teile treten mm Funktion und sondern Chitinbildungen ab, welche dann selbstverståndlich keinen Zusammenhang mit einander haben können. Solange bei den OQctopoden keine inneren Schalen bekannt waren, war man auch gewissermassen berechtigt in der ganzen 1) Anfangs quer gelegen bekommen die Såcke mit dem Wachstum des Mantels die schråge Richtung. 1898] — Innere Schalen bei Octopoden. 13 diinnen Mittelpartie der Mantelanlage eine Schalendriise zu sehen. Die Ubereinstimmung mit der Mantelanlage der Dekapoden ist an- scheinend eine vollståndige: eine verdickte nandpartie und eine diinne etwas eingesenkte Mittelpartie, aus der bei den letztgenann- ten der Schalensack entsteht. Auf Grund der oben gegebenen Darstellung scheint es mir jedoch dass wir jetzt berechtigt sind diese Auffassung zu verlassen und die flache Vertiefung, welche in der Mantelanlage der Qctopoden vorkommt nur als eine Folge der Zellenwucherung, mit welcher dieses Organ in der Periferie seinen Anfang nimmt, zu betrachten; ihr Verschwinden wird dann eine Folge der nach dem Zentrum fortschreitenden Verdickung des Mantels. Nur in der kleinen Einsenkung in der Mitte der dinnen Partie sehen wir somit die wirkliche Schalendrise. Ich habe, wie schon erwåhnt, keine Embryonen von Cirroteuthis zur Verfiigung gehabt, glaube aber von dem Verhalten bei den Er- wachsenen auf åhnliche Bildungsweise des Schalensackes schliessen zu dirfen. Wir nehmen deshalb an, dass auch bei den Cirroteu- thiden die Schale aus einer Schalendriise, welche sich zu einem geschlossenen Sack umbildet, entsteht. Dieser Sack wird jedoch nicht wie bei den OQctopodiden zweigeteilt, er verbleibt einfach und son- dert deshalb eine einzige Schale ab. Wir können die auf voranstehenden Seiten niedergelegten Re- sultate meiner Untersuchungen folgendermassen zusammenfassen. Die Octopodiden und Cirroteuthiden besitzen innere Schalen von Chitin (oder einer verwandten Substanz), wel- che in wirklichen, bei den ersten paarigen, bei den letzten einfachen, in dem Mantel gelegenen und mit Epi- tel ausgekleideten Schalensåcken abgesondert werden. Die Schalensåcke werden bei den Octopodiden, wie wahrscheinlich auch bei den Cirroteuthiden, von einer ektodermalen Einsenkung am animalen Pole des Em- bryo's, also einer Schalendriise, gebildet, welche mit dem entsprechenden Organe der Dekapoden homolog ist; se- kundår tritt bei den OQOctopodiden eine Zweiteilung der Anlage ein. Bei den Argonautiden wird die Schalendrise in Form einer kleinen Vertiefung, im Zentrum des embryo- nalen Mantels, dem Anfangsstadium der OQctopodiden entsprechend, zwar angelegt, gleicht sich aber spåter wieder aus. 14 11. 12. 13. 14. 15. 16. Dr. A. Appellöf. [No. 12 Verzeichnis der vitierten Litteratur. APPELLÖF, Die Schalen von Sepia, Spirula und Nautilus. Studien iiber den Bau und das Wachsthum. Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 25. 1892. Brocx, Versuch einer Phylogenie der dibranchiaten Cephal- opoden. Morph. Jakrb. 6.” 1880. De Bruynz, On phagocytosis, observed in the living animal, in the gills of Mollusca. Ann. Nat. Hist.* Vol 11,996%. 6. 1898. | — Contribution å I'etude de la Pope Arch. de Biol. Tome 14. EscHricHrT, Cirroteuthis miilleri, eine neue Gattung der Cephal- opoden bildend. Acta Acad. Cæs. Leop. Carol. Nat. Car. Vol. 18. P. 2. (Nach RernHarDT und ProscH zitiert). : | Hovne, Report on the Cephalopoda. Voyage of H. M. S. Challenger. Zool. Vol. 16. 1886. Irma und IkkDa, Description of Opisthoteuthis depressa n. sp. dJourn. Coll. of Sc., Imper. Univ., Tokyo, Ja- pan. Vol. 8. P. 9. 1895. | JATTA, I Cefalopodi. Fauna u. Flora d. Golfes von Nea- pel. Monogr. 23. Berlin 1896. KorscraeLt u. HeIDer, Lehrbuch d. vergl. Entwicklungsgesch. d. wirbellosen Tiere. Heft 3. 1893. Körrrker, Entwicklungsgesch. d. Cephalopoden. Zirich 1844. Mönner, H., Bericht iber einige im Herbste 1852 in Messina angestellte vergleichend-anatomische Untersuchun- gen. Zeitschr. wiss. Zool. Bd. 4. 1853. Rav-LanNKEsTER, Observations on the development of the Cephalopoda. Quart. Journ. Micr. Sc. Vol. 15. 1875. ReInHaArDT u. ProscH, Om Sciadephorus Milleri (Esca.). Kgl. Danske Vid. Selsk. Afhandl. Deel. 12. 1846. Ussow, Zoologisch-embryologische Untersuchungen. Die Kopffissler. Arch. f. Naturgesch. Jahrg. 40. 1874. VERRILL, The Cephalopods of the northeastern coast of Ame- rica. Transact. Conn. Acad. Vol. 5. 1878—82. VIALLETON, Recherches sur les premieres phases du develop- pement de la Seiche. Ann. Sc. Nat. Sér. 7. T. 6. 1888. 1898] Pipe ÅL. slo NE md GN NE Ti Innere Schalen bei Octopoden. 15 Tafelerklårung. Taf. 1. ar Arme. au Augen. ch Chitin. dr Dottersack. ek Ektoderm m Mantel. m. d. i. Musc. depressor infundibuli. S Chitinståbchen. S. € Schalensackepitel. SS Schalensack. t Trichter. Eledone cirosa. Rickenteil des Mantels von innen gesehen um die Lage der Chitinståbechen zu zeigen. Der grösste Teil der Fingeweide ist weggenommen. Octopus arcticus. Querschnitt durch einen Schalensack mit dem Ståbchen. E. cirrosa. Zellen aus dem mittleren Teile des Schalensackes. O. arcticus. Långenschnitt durch oder nahe der Spitze eines Schalen- sackes. E. cwrosa. Chitinståbchen. Nat. Gr. Cirroteuthis Miilleri: Schale von der Riickenseite. Nat. Gr. C. Miilleri. Schalensackepitel, von der Oberflåche gesehen. Taf. 2. Die Schnitte 8—11 gehen parallel mit der Riicken- und Bauchseite des Embryos. sind såmtliche mit dem Zeiss'schen Apochr. 16 mm., Apert. 0.30 mm. Sie Fig. 8. 9. 10. 1 12. 13. 14. 15. 16. bei verschiedener Ocular-Vergrösserung gezeichnet. Embryo von Octopus vulgaris. Schnitt durch die Mantelanlage mit dem Anfangsstadium der Schalensack-Einstilpung. Oc. 8. Embryo von 0. vulgaris. Schnitt durch die Mantelanlage mit der Einstilpung weiter entwickelt. Oc. 8. Embryo von 0. vulgaris. Schnitt durch den Mantel mit dem Schalen- sack schon vollståndig von dem Ektoderm abgeschnirt. Die Teilung in zwei Såcke durch Ruckbildung der mittleren Partie hat schon an- gefangen. Oc. 4 mit ausgez. Tubus. Embryo von 0. vulgaris. Schnitt durch den Mantel. Schalensack schon vollståndig zweigeteilt und die Absonderung von Chitin ange- fangen. Die Eingeweide sind nicht gezeichnet. Die Schalensåcke sind nach mehreren Schnitten zusammengestellt. Oc. 4. Embryo von 0. vulgaris. Mantelanlage etwa auf demselben Stadium wie in Fig. 8. Lupenvergr. Embryo von 0. vulgaris. Mantelanlage etwa auf demselben Stadium wie in Fig. 9. Lupenvergr. Embryo von 0. vulgaris, von dem Hinterende gesehen, etwa auf dem- selben Stadium wie in Fig. 10. Lupenvergr. Ein åhnliches Embryo wie in Fig. 14, von der Seite gesehen. Lupen- vergr. Alteres Embryo von 0. vulgaris auf demselben Stadium wie in Fig. 11. Lupen vergr. NS R X R > sj D S å 3 Ga = = 5 Qv S = Q S Sp = I KE S og SN NN å pD S = 3) G ag S : å 2 Le) S 5 8 pe R 4 Sy E ÅS Å oe JOHN GRIBG, BERGEN Bergens Museums Aarbog 1898. No. XII Fortegnelse de i 1897 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. Af Gabriel Gustafson. : Spiralring af en smal guldten, 17» omgang, diam. 2,5 cm., altsaa en fingerrings størrelse, vægt 7.25 gr. Funden 1 alen ned i jorden ved gravning i hjørnet af Smaastrandgaden og torvet i Bergen. Gave af guldsmed G. HertrLstrøm. (5314). Halsring af bronse fra bronsealderen af typen NO. 129; vin- dingernes tynde kanter er til største delen beskadigede ved bankning, ellers er ringen hel og vel bevaret. Den har mose- farve, er 16 cm. i tvermaal og opgives at være funden for længere tid tilbage etsteds i Telemarken. (5315). Øks af mørkfarvet sten, nærmest tverøks, helt sieben, afsmal- nende opad, næsten rektangulært tversnit. L. 18.5, br. i eggen 5.5 cm. Funden paa Haaland i Klep s. og pg., Jæderen. (5316). Tverøks af grønlig sten, lig foregaaende, men med delvis noget ujevne flader. L. 15.5, br. i eggen 4.5 cm. Funden paa Grude i Klep s. og pg., Jæderen. (5317). Tverøks af sort, haard og tung sten, omhyggelig sleben over det hele, stærkt afsmalnende mod nakken, den bagerste bred- side grændser i skarpe kanter til smalsiderne, medens de til- svarende kanter mod fremsiden er afrundede; paa fremsiden enkelte speilblanke pletter efter slid. Formen som NO. 14, men større. L. 12, br. i eggen 6.5, i nakken omtr. 3, tyk- kelse omtr. 2 cm. Funden paa Vold i Bore s. Klep pg., Jæde- ken: (5318). Liden tverøks (smalmeisel?) af grønsten (diorit) af lidet ud- præget og, som det synes, senere noget omdannet form. Har været helt sleben. L. 9.5 br. i eggen omtr. 3 cm. Fra Haa- land i Klep s. og pg. Jæderen. (5319). Simpel, liden og tynd øks af smudsgul sten, lidet udpræget 0: St. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. Gabriel Gustafson. (No. 13 form, kun eggen sleben. L. 11, br. i eggen vel 3 em. Fra Grude i Klep s. og pg., Jæderen. (5320). Det tilspidsede nakkestykke af en øks af sten; har vistnok været en tverøks. Stykkets 1. 9.5 cm. Fra Jæderen. (5321). Spydspids eller dolk af blaagraa flint, spidsen mangler; langs bladets ene kant er en lang flække afslaaet, skaftdelen tosidet, tykkere nedentil med et stykke af skorpen. L. nu 9.5, hvoraf skaftet omtr. 5 cm. dJæderen. (5322). Lidet, smalt redskab af lyst blaagraa flint, af red: gjen- nemsnit, men den ene kant er ikke markeret, enderne lidt afspidsede, buttede og glatte. FEnderne viser ingen merker efter slag, og gjenstanden kan vel da neppe have tjent til at slaa ild med, jfr. MöLzzr 197. L. 8 cm. Jæderen. (52923). Pilespids af hvid kvartsit, af form som NO. 79, men finere huggen, 1. 3.5 cm. Jæderen. (5324). Pilespids af blaagraa flint af almindelig ,hjerte"form, jr NO. 77, fint huggen, 1. 2.5 cm. Jæderen. (5325). Pilespidé af graablaa flint, lig foregaaende; men mere lang- strakt, den éne modhage defekt, 1. 2.5 cm. dJæderen. (5326). Pilespids af graablaa, opak flint, som foregaaende, men endnu mere langstrakt og med ubetydelig indskjæring i basis, 1. 3 em. Jæderen. (5327). Pilespids af gulbrun flint, lig foregaaende, arbeidet af en flække, yderste spids mangler. L. nu 92.9 cm. dJæderen. (5328). | Pilespids af blaagraa flint, sjelden form, lig foregaaende, men med to modstaaende udskjæringer paa kanterne ovenfor basis, jfr. Mönner 178. L. 2.7 cm. Jæderen. (5329). Pilespids af brungraa flint med skaftspids og modhager som NO, 78: 15:23, bre 167000 Jæderen (5330). Flække,pil* af brungraa flint med skaftspids og (daarligt) tandede egge. L. 3.6 cm. Jæderen. (5331). Flække, pil” af gulgraa flint med skaftspids, den øvre halvdel mangler, eggene omhyggeligt tandede. L. nu 2.6 cm. Jæde- ren. (5332). De begge foregaaende nummer bør vel opfattes som sag- blade; en mand paa Jæderen har fortalt mig, at han har havt i sit eie et eksemplar med skaftspids i begge enderne. To flækkeskrabere og en flækkepil af flint. Jæderen. (5333). un pl hp ————Ä——— gt Mn RÅD i Bm 1898] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. Be 21. Kvartsbryne af almindelig form, 14 cm. 1., Jæderen. (5334). De oven anførte nummer 8—21 er antagelig alle indsam- lede i Kleps og Høilands prestegjeld. 22. Hængeprydelse (?) af bronse i form omtrent som en miniatyr- dolk med smalt, jevnbredt blad, rundt skaft med en ringfor- met ophøining paa midten samt yderst en hempe. Kan vist- nok ikke tilhøre bronsealderen, men maa være yngre (ældre jernalder?). L. 7.8 cm. Funden paa Jæderen. (5335). 23. Pilespids, usædvanlig stor, af graabrun flint, med dyb ind- skjæring og lange modhager, 1. 5.2 cm., udhulingen 1.7 cm. dyb: Jæderen (5336). 24. Pilespids af mørkebrun flint, tresidet, temmelig tyk, 1. 2.2 em. dJæderen. (5337). 25. Pilespids af blaagraa flint, af almindelig ,,hjerte*form, den ene modhage defekt. L. 2.5 cm. dJæderen. (5338). 26. Sneldehjul af sten, forsiret med streger paa kanten og paa. oversiden, der er lavt konisk; undersiden plan. Diam. 3.5 em. Jæderen. (5339). 27. a) Fibula af bronse med halvrund øvre plade, nedentil tofli- get, har været helt dækket med presset sølvblik, hvoraf. nu kun rester er bevaret; en enkelt, kort naalspiral. L. 6.6 cm. i fibulaens midtlinie. Ved naalen rester af tøi. b) Fibula af en traadsmal, rygget bronseten, med kort naal-- spiral. Defekt. c) Fibula af bronse, lidet brudstykke, rimeligvis identisk med foregaaende. d) Brudstykke af en bronserimg (for finger eller taa) af et fladt, jevnbredt bronsebaand. e) Brudstykker af ben, med bronsenitter, rimeligvis af en. benkam, der som sædvanlig har bestaaet af et midtstykke, hvori tænderne er udskaarne og to dertil fastnittede skiver. f) Et jernfragment, antagelig af en kmiv. 8) Sneldehjul af bronse med en bevaret stump af trætenen;. sneldehjulet er 1.8 cm. 1., eylindrisk med udbuget midt-- parti, tenen 5.5 em. 1. Vægt inkl. træet 10.4 ør. (hjulet - lidt defekt). h) Brudstykke af et lerkar af hankepotteform, altfor ødelagt til nærmere at kunne bestemmes til form, størrelse og or- namentik. 1) Mindre stumper af tøl og træ. (5440). 28. 99. 30. e) 2 Gabriel Gustafson. (No. 13 Fibula af bronse, skrøbelig, som NO. 243, men simplere, 1957 em: | ; Brudstykke af en liden spinkel fibula af bronse. To bronsenaale i brudstykker, delvis forsirede med fine tverlinier. ; | To mosaikperler af samme slags, sorte med indlagte gule flader samt hvide og blaa striber. Lerkar, urtepotteformet med rette, oventil lidt udadbøiede sider, der er forsirede ved vertikale og korsstillede linie- grupper. Høide 11 cm. (5341). Spiralring af bronse; tenen smal med tilspidsede ender, langs udsidens midte en ophøiet stribe. Skrøbelig og defekt, i brudstykker; desuden fandtes spor af en anden lignende bronserimg, der hensmuldrede ved mindste berø- ring. Begge har muligens været brugte som taaringe (?) 18 st. smaa blaa glasperler, hvoraf én ringformet, de øvrige skiveformede, men tykkest paa midten. Sneldehjul af bronse, kugleformet, som NO. 166, vægt 37 gr. En liden stump af trætenen er bevaret. Jernten, ombøiet i den ene ende, hvor der har været an- bragt en jernring, afbrudt i den anden ende, 1. nu 6.5 cm, Stykker af harpixtætning til et trækar. Stykke af et lerkar af hankepotteform, størrelse og forsi- ring kan ikke bestemmes. (5342). Sverd, tveegget, med rester af træskede og med tange, der nedentil bærer spor efter et hjalt af træ eller ben; i brudstykker, delvis bøiede, klingens sammenlagte længde omtr. 75 cm. Spydspids med modhager oventil mod odden, som Krage- hul IIT. 19, 1 brudstykker, 1. 24.5 cm. Spydspids med modhager nede mod skaftenden, som Kra- gehul IIL. 20, i brudstykker, spidsen mangler, 1. nu 25 cm. Skjoldbule af jern, som NO. 221, men med spids, beska- diget, diam. 16 cm. Beslag af jern til ARGE, simpelt, jevnbredt, fladt, I, 14.5, bredde 2.5 cm. Nogle jernfragmenter, hvoriblandt et beslag, samt muligens en syl og en kniv. En liden bronsering, der fandtes ved sverdet og rimeligvis har siddet paa sverdskeden. 1898] 32: 33. 34. Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 7 h) 3—4 Dbronseknapper, antagelig til en hægtespænde; knap- i) a) b) 3) b) perne er af samme slags som Kragehul IV. 18. Et desværre ødelagt glasbæger med mdslebne, tæt stillede ovaler, der aftager i størrelse nedad mod den spidst af- rundede fod; nærmest under mundingskanten er der en indsleben rand og derunder en række horisontalt stillede smaa ovaler. Karret har i oldtiden været sprukkent og repareret ved paanittede strimler, nogle af bronse, men de fleste af. forgyldt sølv; desuden er der om mundingen lagt et kantbaand af sølv, der fastholder en med simple dyreornamenter forsiret, forgyldt sølvstrimmel. Saavel bæ- geret som de tynde beslag er nu kun delvis og i brud- stykker bevaret; bægeret laa nemlig knust mellem nedra- sede stene, og glassets kønsistens var, som 1 flere tidli- gere vestlandske fund, saadan, at ved den mindste berø- ring stykkerne faldt i smuler. Kun ved i længere tid at behandle stumperne med en sammenholdende vædske lyk- kedes det at redde enkelte stykker. Lerkar, knust i mange smaa stykker, af almindelig han- kepotteform (NO. 361). Lerkar, urtepotteformet, i stykker, med jernbaand og jern- kan hi £3 om. En del ubestemmelige træfragmenter. (5343). Lerkar; grovt, 1 stykker, af form omtr. som NO. 366, men uden hank. | Et ubestemmeligt jernfragment. brendte ben. (5344). Fibula af bronse, i brudstykker, som aarsb. 1888 fig. 4, men simplere og med kun to tverstænger. L.6 cm., svært skrøbelig. Fibula af bronse, som NO. 243, defekt, skrøbelig, 1. 6 cm. Smneldehjul af jern, afplattet kugleformet, beskadiget af rust. (5345). Sneldehjul af jern, forrustet, rimeligvis af samme form som i foreg. fund; et stykke af trætenen er bevaret, gjennem- trukket af rust. Brudstykker af et lerkar af hankeurneform (NO. 361), størrelse og forsiring kan ikke i detalje bestemmes. (5346). Jernkniv med tange, nu 12 cm. lang. Bøilen og den øvre del af en jernfibula; bøilen er næsten Gabriel Gustafson. [No. 13 35. 36. 31. a) b) 6) d) e) f) g) a) b) a) b) f) 8) halvcirkelformet, spiralen kort, skedepartiet mangler, ingen detaljer kan sees, men rimeligvis tilhører spænden samme form som NO. 243. (5347). Fibula af bronse med triangelformede endeplader, jfr. aarsb. 1888 pl. I fig. 4, men med kun en, kort tverstang, forsiret i lignende stil som cit. fig., ogsaa bøilen har her koncentriske cirkler. Den ene endeflades ene hjørne er i oldtiden bleven afbrudt, men repareret ved et tilnittet nyt stykke. L. 7 cm. En eller to bronsenaale, i smuler, af det i disse grave almindelige simple slags. Rester af to simple (taa?)-rimge af bronse. Fragment af en syl(?) af bronse med et lidet bevaret stykke af træskaftet. * Sneldehjul af sten, cylindrisk, tykt, diam. 3, tykkelse 2 cm. Smaa brudstykker af et lerkar, der ikke kan bestemmes; rimeligvis har det været en hankepotte. Smaa stykker af harpirtætning. (5348). Brudstykker af fo bronsenaale med rester af hoveder, der rimeligst har været fugleformede som aarsb. 1878 fig. 8. Lerkar 1 brudstykker, af hankepotteform (NO. 361), diam. midtpaa omtr. 13--14 cm. (5349). Fibula af bronse, som NO. 241, men meget simplere: tverstangen har endeknopper; hvorvidt bøilens forlængede spids har havt en lignende afslutning, er uvist, da denne del er beskadiget. L. omtr. 7 cm. Fibula af bronse, typen NO. 243, nederdelen Me naale- skeden mangler; paa hver af tverstangens ender en særlig liden ombøiet bronsetraad. Fibula af bronse, lig foregaaende, men mindre, 1. 5 cm. Naal af bronse, simpel, forsiret med fine tverstreger, af den paa dette gravfelt almindelige slags; skrøbelig og defekt. Sneldehjul af sten i form af en afplattet kugle, forsiret. med 4 grupper af længdelinier. | Sneldehjul af sten, i form af en tyk, afrundet skive, beska- diget i oldtiden. Lerkar, urtepotteformet med lodrette sider og simpel for- siring; h. 9.5—10, diam. i mundingen omtr. 11 cm. 1898] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 9 h) Brudstykker af et lerkar, der ikke kan sammensættes, rime- ligvis en hankepotte, med sortbrun poleret overflade. i) Brudstykker af et lerkar, der ikke kan sammensættes, mu- ligens en hankepotte. k) Harpixtætning til et trækar. (5350). 38) a) Fibula af bronse, korsformet, af tidlig type, den nedre del og bøilen beskadiget og defekt, 1. 7—7.5 cm. b) Et par smaa, defekte ubestemmelige bronsefragmenter. c) Brudstykker af et lerkar (hankepotteform, NO. 361) med smuk, sort politur, størrelsen ubestemmelig. d) Brudstykker af et lerkar af lignende type, størrelsen ube- stemmelig. e) Mindre tøistumper ved fibulaen. (5351). 39. a) Fibula af bronse, af formen NO. 243, forsiret med kant- hak mellem tverstreger ved bøilens begge ender og paa hele den nedre del over naaleskeden, nær 8 cm. 1. b) :ibula af bronse, som foregaaende, men mindre, 6.5 cm. 1. ce) Fibula af bronse, af samme form, men simplere 9g min- dre, beskadiget, 1. rimeligvis omtr. 4 cm. d) Ubetydelige smuler af en fjerde bronse-fibula. e) Rester af to meget skrøbelige bronseringe, bestaaende af et tyndt jevnbredt sammenbøiet bronsebaand, den enes diam. kun 1.7 cm. | f) Stykker af et lerkar, der er af almindelig lermasse, men har form som en simpel urtepotte med rette sider, orna- menteret med grupper af lodrette linier og nogle linier rundtom under mundingen. Høiden har antagelig været omtr. 9 cm. g) Temmelig store stykker af harpixtætning til et trækar. h) Rester af tøi ved fibulaerne. (5359). 40. a) Fibula af bronse, med en liden firkantet skive oventil, og nedentil over naaleholderen en rhomboidisk skive, der nederst afsluttes i et ringformet udsprang. L. 6.5 cm. b) Brudstykker af en simpel jernkniv. c) Sneldehjul-af sten, skiveformet. d) Sneldehjul af klebersten, skiveformet, men tykkere, defekt. e) Brudstykker af et urtepotteformet lerkar, forsiret med af- vexlende grupper af vertikale og horisontale linier samt et rude-ornament. f) Harpixtetming til et trækar. (5353). 20 10 41. 42. 43. 44. 45. 46. b) Gabriel Gustafson. [No. 13 En del jernfragmenter, hvoriblandt brudstykker af 2—3 jernspyd samt muligens stumper af et sverd, alt ødelagt af rust. Brudstykke af et lerkar af simpel krukkeform med et øre, jfr. NO. 364—366, uforsiret. (5354). Fibula af bronse, simpel og noget defekt nedentil, af hoved- form som NO. 243, 244, men bøilen bestaar af en firkan- tet bronseten, hvis ene kant danner bøilens ryg. L. nu 4 cm. Brudstykker af en svært ødelagt bronsefibula med sidefli- ger paa bøilen og halvrund afslutning af den nedre flade, den øvre flade over naalefæstet har antagelig været firkan- tet, rimeligvis med 3 knopper (?) L. omtr. 5.5 cm. En knapformet spillebrikke (?) af ler (?), som NO. 178. En ubestemmelig jernten. (5355). | Sneldehjul af ler i afplattet kugleform, forsiret med nogle simple streger; i brudstykker. Brudstykker af to lerkar, der antagelig begge har været af simpel krukkeform med en hank ved mundingen. Harpiztætning, antagelig til to trækar. (5356). Brudstykker af et urtepotteformet lerkar med rette sider og simple forsiringer. Brudstykker af et grovere lerkar med hank, rimeligvis af form som NO. 364—366, forsiret med horisontale rækker af ,negl-indtryk*. (5357). Beltering af bronse, bestaaende af en oval ring, fra hvis ene langside udgaar en tresidet plade, hvorunder et stykke af en i dobbelt lag fastnittet skindrem er bevaret. L. 4.3 cm. Ubetydelige jernfragmenter, muligens af en kniv. Smneldehjul af klebersten, skiveformet, uforsiret. Fragmenter af et svært ødelagt urtepotteformet lerkar. Fragmenter af en svært ødelagt hankepotte, rimeligvis af formen NO. 361. Harpix. (5358). Korsformet bronsefibula af sen type, lig NO. 252, men me- get mindre, knopperne smaa og flade paa undersiden, ne- derste del med dyrehovedets spids mangler. L. nu 8 cm. Sneldehjul af fin klebersten, forsiret med inddreiede linier 1898] 47: å) b) Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. Tid nr (jfr. NO, 169), paa den ene side en udskydende del om hullet; har havt smuk politur. Et par ubetydelige jernfragmenter, muligens af en kniv. Daarlige fragmenter af et urtepotteformet lerkar. Daarlige fragmenter af et lerkar, antagelig en hankepotte som NO. 361. Harpiæ. Et ubestemmeligt træ-fragment. (5359). Daarlige fragmenter af et urtepotteformet lerkar. Do. af en hankepotte som NO. 361. (5360). 48. Ubetydelige smuler af et lerkar, der ikke har været urtepotte- formet, men om hvis form ellers intet kan bestemmes. (5361). 49. a) b) C) d) 50. å) Bred spænde af forgyldt sølv temmelig lig NO. 260, men bøilen er jevnbred; den nedre flade er ikke todelt af en længdelinie, og de felter, der paa cit. fig. forsires ved ind- lagte stene, har her en degenereret dyreornamentik. Spæn- den er 1 oldtiden afbrudt tvers over den nedre dels side- spidser, og den nederste flig har vistnok manglet ved ned- læggelsen. Den eneste bevarede flig ender i en liden rund skive. L. nu 7 cm., den øvre, firkantede skive 4,5 lang og 2 cm. bred. Liden fibula af bronse, bestaaende af et jevnbredt og jevn- tykt bronsebaand, der over mnaalefæstet ender i en liden tresidet flade og nedentil i en liden oval lignende; paa bøilens top en firkantet afplatning, der vistnok tidligere har været forgyldt. L. 4.5 cm. Brudstykker af en lignende fibula af bronse. Smaa stumper af en lignende bronsefibula med forgylding paa topfladen. | En flad, forgyldt bronseknap, rimeligvis til en hægte- spænde, som NO. 268, men med kun tre straaler paa overfladen. Brudstykker af en jernkniv. Smaa stumper af et aldeles ødelagt urtepotteformet lerkar. (5362). Fibula af bronse, korsformet, af typen NO. 247, men den nedre del kortere; dyrehovedets form kan ei nøiagtig be- stemmes, da den yderste spids mangler; spænden er del- vis stærkt angreben af rust. L. nu 9, oprindelig omtr. 95 cm. 12 be DØ. 5:3. 54. c) d) Gabriel Gustafson. [No. 13 Korsformet bronsefibula af samme form og størrelse som foregaaende. Tre smaa spiraler af sølvtraad, der vistnok har dannet en hægte som NO. 271. Stumper af en jernkmiv. Sneldehjul af sten (?), næsten kuglerundt. Brudstykker af et lerkar, som NO. 361. | Brudstykker af et simpelt lerkar, antagelig af formen NO. 366, men saavidt nu kan sees uden øre. Harpiztætming til et trækar. En storre klump, som det synes ubenyttet, harpix. (5363). En flad ringformet bronseknap, muligens til en hægtespænde. Brudstykke af en jernkniv med rester af træ(?)skaftet. Smaa stykker af et lerkar, der rimeligvis har været af typen NO. 361. Stykker af harpiztætning. (5364). Den nedre halvdel af en bronsefibula med naaleholderen, af bøilen findes kun et lidet stykke. Har rimeligvis været af typen NO. 243. En ufuldstændig bronsenaal af det i disse grave alminde- lige simple slags. Sneldehjul af sten i form af en tyk skive, lidt hvælvet paa oversiden og der forsiret med simple linier. Stykker af et lerkar af hankepotteform NO. 361. Spor af harpiz. (5365). Fragmenter af en liden bronsefibula i hovedsagen af for- men NO. 241. En mosaikperle med schakbretmønster, sort, gult og rødt. Sneldehjul af sten, konisk. Lerkar i urtepotteform og af det hos disse almindelige materiale, med rette sider, forsiret med uregelmæssig runde, temmelig tæt placerede, grunde fordybninger, der nu er utydelige ved forvitring. H. omtr. 12 em. — Spor af harpix. Smaa stumper at føi ved fibulaen. (5366). Bronsenaal med fladt hoved, der nu er defekt, men rime- ligvis har været i fugleform som Aarsb. 1878 fig. 8. Lerkar i stykker af hankepotteform, som NO. 361, af grovere gods og simpel krukkeform uden øre; høide omtr. 14 cm. Lerkar 1 stykker. Harpixtætning, antagelig til to trækar. (5367). 56. Bie. 58. 59. b) Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 13 Fibula ar bronse, korsformet med faste, paa undersiden lidt udhulede knopper, men bøilen endnu jevnbred med to længdefurer. Spidsen er beskadiget af ir, men synes at have været et simpelt dyrehoved. L. omtr. 6,5 cm. Fibult af bronse af usedvanlig form, med firkantet plade over naalefæstet, vistnok uden knopper, jevnbred bøile med grupper af fine tverlinier, og korsformet afslutning neden- bil» dem. Fibula af bronse, defekt, vistnok parstykke til foregaaende. To bronsenaale, af det i disse grave almindelige simple slags, men den ene har havt en liden ring øverst. En liden hægtespænde af bronse med to smaa flade knap- per 1 tøi. Beltering af bronse, en rund ring med tresidet, enkelt rembeslag, der har tre nitter til remmen. L. 4.6 cm. Ubetydelige rester af en jernkniv, der har havt et tyndt bronsebaand om skaftet. Sneldehjul af fin klebersten, rigt profileret, forsiret med inddreiede linier og poleret. Brudstykke af et urtepotteformet lerkar, ornamenteret i samme stil som NO. 374. Brudstykker af et lerkar af hankepotteform. som NO. 361. Harpixtætning til et trækar. (5368). En jernkniv i stykker, som NO. 145, 146, med spor af af træskaftet. En liden oval jernring. (5369). Urtepotteformet lerkar, smukt forsiret med stregede firkanter og triangler samt en række af smaa ringe. H.11 cm. (5370). a) b) b) Brudstykker af en liden pincet af bronse af hovedform som NO. 165, men simplere og mindre, hængende i en ring; 1. kun 4 cm. Lerkar af formen NO. 361, smukt sortpoleret, h. omtr. 12 em. Nogle brudstykker af et menneskeligt skelet, nemlig en del af bækkenbenet og den øvre ende af et femur. (5371). Brudstykker af et simpelt lerkar, rimeligvis omtr. som NO. 364—366, men vistnok uden øre; forsiret med korte tver- streger i rækker. Smaa smuler af ubrendte menmneskeben (kraniet). (5372). 14 60. 61. 62. 63. 64. b) c) d) €) a) Gabriel Gustafson. [No. 18 Pimcet af bronse, liden, 1 ring, lig den i fund no. 58. 45 em. I. Jernkmv, ødelagt af rust, som NO. 145—6, bladet 8.5 emst: Nogle ubestemmelige jernfragmenter; til det ene er fast- rustet en liden, oventil forsølvet bronseknap; et andet har spor af træ-belæg. -— Brudstykker af et lerkar, der har været sortpoleret, af formen NO. 361. Stykke af en rustskorpe, der har dannet sig om skelettets laarben. (5373). Pimcet af bronse, svært ødelagt af ir, lig den i foreg. und: I. 5.5 cm. | Jernkniv med tange og usedvanligt bredt blad, beskadiget ved rust. L. 21.5, hvoraf bladet 13 cm. Jernkmiv med smalt blad og lang tange. L. 19, hvoraf bladet omtr. 10 cm. To simple remspænder af jern, uden rembeslag. Nogle ubestemmelige jernfragmenter. Smaa stumper af et ødelagt lerkar, der vistnok har været en sortpoleret hankepotte, som NO. 361. (5374). Sneldehjul af bronse; konturen ligner NO. 167, naar halv- parten af det nedre parti tænkes bortskaaret. H. 2, dia- meter 2.5 cm., væst 33.4 ør. Brudstykker af et simpelt lerkar med hank, rimeligvis af formen NO. 364—366. (5375). Fibula af sølv med hø: naaleholder, som NO. 237, men med lidt mere udpræget endeflade og strengen (,,die Sehne*) kortere end tverstangen; jfr. Q. Almgren, Nordeuropæische fibelformen, fig. 196. L. 4.4 cm. | Fibula af bronse med høi naaleholder, men en anden varietet, hvor bøilen gaar i ét med naaleholderen, jfr. Alm- gren 205, men bøilen meget smalere. Kjæde af bronse, der har forenet begge spænderne, led- dene bestaar af smaa simple ringe, bevaret i flere stum- per, tilsammen mindst 40 cm. lang. Spiralfingerring af fin bronsetraad, omtr. to omgange, 1 stykker: Et par mindre benstumper, uvist om af skelettet eller nogen nu ukjendelig gjenstand af ben. (5376). Spænde af en tynd bronseplade med indskaarne konturer, 1898] 65. 66. 67. 68. 69. b) h) Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 15 tildels gjennembrudt, men nu defekt, saa at formen ikke kan bestemmes; den synes neppe at have været i form af et dyr. Paa bagsiden er fastnittet naaleholder og mnaale- fæste, dette med kort spirallægning. Nuværende største 1445 (em. Bronsenaal med fladt hoved, der nu er defekt, muligens har der været en flad skive, gjennembrudt af huller, hvor- ved et par smaa fragmenter findes. To bromsenaale 1 brudstykker, antagelig af almindeligt sim- pelt slags. Næsten hensmuldrede rester af ben med spor af bronse- nitter, muligens af en benkam. Sneldehjul (perle?) af bly (?), tykt ringformet eller afplattet kugleformet, vægt 45.3 gr. Perle af grønlig glasflus, svagt længderiflet. Lerkar med sortbrun politur, af formen NO. 361, skjødes- løst og usymmetrisk formet paa fri haand, og desuden daar- ligt proportioneret, idet den øvre del er uforholdsmæssig høi. Diam. i mundingen 16—17 cm., h. 14—14.5 em. Harpiætætmng, rimeligvis til to trækar (5377). Brudstykker af et lerkar med øre, af samme slags som det i aarsb. for 1896 side 191 fig. 2a afbildede. (5378). a) b) En del sterkt forrustede jernfragmenter, hvoriblandt ad- skillige klinknagler. En stump af en brynesten. (5379). Brudstykker af et simpelt lerkar af form omtr. som NO. 364 a) —366, men antagelig uden hank. (5380). Fibula af jern, fuldstændig bevaret i brudstykker, men vanskelig at bestemme paa grund af rust; rimeligvis er den af samme form som de paa dette gravfelt almindelige bron- sefibulaer af hovedtypen NO. 243. L. 9 cm. Jernkniv med tange, 14.5 cm. 1., hvoraf tangen 7 cm. Liden oval jernrimg, rimeligvis en remspænde. Nogle mindre, ubestemmelige jernfragmenter. Yderst skrøbelige rester af en benkam med bronsenitter, som NO. 158, 159. (5381). Fibula af bronse af formen NO. 243, hel og vel bevaret, 162 (cn. Bronsefibula af samme slags, men ikke identisk med foreg. skrøbelig. L. 5.8 cm. 16 70. le c) d) Gabriel Gustafson. [No. 13 Bronsenaal af det i disse grave almindelige, simple slags, hel bevaret, forsiret oventil med fine linier, 1. 6 cm. Brudstykker af 7—8(!) lignende bronsenaale. Ubetydelige rester af en benkam med jernnitter. Smeldehjul af klebersten, som NO. 170, med radierende grupper af svagt indridsede linier. Sneldehjul af ler, delvis forvitret, som foregaaende, men meget tykkere, næsten kugleformet, med spor af liniefor- siringer. Sneldehjul af ler, kugleformet uden forsiringer. Stykke af et lerkar, væsentlig af formen NO. 361, men uvist om hank, kun delvis bevaret, har havt politur, men er af tykkere gods end de sedvanlige kar af dette slags. Smuler af harpiztætnimng. Nogle tænder fra skelettet. (5382). Mibula af bronse, som NO. 9243, vel bevaret, 7 cm. 1. Fibula af bronse af samme hovedform, beskadiget, 1. nu 6.3 cm. Fibula af bronse, fragment, af samme slags som foreg. Sex bronsenaale af almindeligt, simpelt slags, forsiret med (paa 6t eksplr. yderst fine og skarpe) tverlinier; flere er kun tilstede i stumper, én hel er 6.5 cm. 1. | Pimcet af bronse, usedvanlig lang og smal, som NO. 165, men simplere. L. 8.7 cm. En blaa, ringformet glasperle. Ringspænde (remspænde?) af jern. Jernkniv med tange og rester af skaftet, 1 stumper, bladet defekt. | Brudstykker af et lerkar, der har havt urtepotteform, men ikke er af disses materiale; forsiret med grupper af verti- kale linier og baand. H. omtr. 11 cm. (5383). Armring af en sammenbøiet, tynd bronseten, hvis ender er lagt et stykke ved siden af hverandre uden sammen- binding, formen er afrundet trekantet, diam. 6 cm. Tre simple, lukkede fingerrmge af smalt sølvbaand, indre diam. vel 2 cm.; to af ringene synes at have en svag til- sætning af guld. | Tre fingerringe, som foregaaende, men af bronse. Et par fragmenter af menneskeligt skelet (femur). (5384). 1898] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 17 72. 73. 74. KEN 76. TT Fit), a) Lerkar af simpel krukkeform, forsiret med punkter og linier. tildels meget skjødesløst indridsede. b) Nogle tænder og smaa fragmenter af skelettet. (5385). Daarlige og ubestemmelige rester af et lerkar. (5386). a) Hegte af sølv som NO. 271, 1. 3 cm. b) Belterimg af bronse, bestaaende af en flad, rund ring med derfra udskydende, næsten jevnbred, enkelt remholder med 3 nitter; største 1. 15.3 cm. ce) Synaal(?) af bronse, afplattet oventil og med en smal split som øie, yderst skrøbelig, ufuldstændig. d) Et par smaa bronsefragmenter, hvoriblandt en paa under- siden udhulet knap, muligens til en korsformet fibula, samt et lidet jernfragment. e) Sneldehjul (perle?) af klebersten, kuglerundt med længde- rifler, ufuldstændigt. Synes at være vel lidet til sneldehjul. f) Lidet, urtepotteformet lerkar med rette sider og rigt for- siret med rudeornamenter, i bunden et stort hagekors. H. 7.5, diam. i mundingen omtr. 10.5 cm. 2) Brudstykker af et sortpoleret lerkar, der har været af formen NO. 361. h) Harpixtætning til et trækar. 1) Flere klumper af harpix(?). (5387). Qvenstaaende no. 27—74 er fundne ved undertegnedes ud- gravninger paa Kvasseim i Qgne s., Egersund pg. paa Jæ- deren. For disse undersøgelser, der begyndtes i 1896, fort- sattes i 1897 og afsluttedes i 1898, vil en samlet redegjørelse senere meddeles i denne aarbog. Brudstykke af en stenøkse med skafthul, afbrudt i hullet, kun midtpartiet i behold. Fra Jæderen. (5388). Spidsen af et spydblad(?) af hvidgraa flint, kun 3.5 cm. I (5389). Nogle brudstykker af et stort urtepotteformet lerkar af tykt materiale, forsiret med grupper af 6 linier, diam. i mundingen antagelig omtr. 24 cm.; høiden kan ikke bestemmes. F.i en gammel hustomt paa OQgne, Jæderen. Gave af proprietær J. Hiorth. (5390). | Et par ovale spænder af bronse med dobbelt plade, af typen NO. 652, men den udbrettede kant uforsiret. Af den ene spænde er kun halvparten tilstede. F. sammen med en del nu 18 79. 80. Gabriel Gustafson. [No. 18 tabte smaating af metal i en haug paa Myklebust paa KEger- øen, Jæderen, formodentlig med brændt lg. (5391). Fund fra Hauge, Klep s. og pg., Jæderen: Seksten smaa firkantede, tynde guldplader med pressede figurer, fremstillende en mand og en kvinde vendte mod hver- andre, af samme slags som de i Atlas for Nord. Oldk. Tab. IV fig. 58—63 afbildede. Fremstillingerne er lidt forskjellige og der eksisterer 8 varieteter, hvoraf tre er tilstede i 3 ekspl., to i 2 ekspl. og tre i kun 1 ekspl. Den største er 1.7 = 1.2, den mindste I > 0.9 cm.; guldpladen er næsten saa tynd som papir. Disse merkelige figurplader vil senere blive gjen- stand for detaljeret beskrivelse med afbildninger. Fundne i 1897 ved dyrkning paa skraaningen nedenfor Tuvbakken, paa et sted, hvor der muligens har været en æl- dre husplads. (5392). Gravfund fra Meløen, Melø s., Rødø pg., Nordre Helgelands fogderi, Nordlands amt. a) Spænde af massiv bronse i form af en rhomboidisk plade, der paa midten har en lidt hvælvet runddel. Paa over- sidens midte en kort cylinder med et ravstykke indlagt paa toppen; rundtom er placeret fire smaa, fritstaaende, NET 9 1898] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 19: hund-lignende dyr med bagdelen mod cylinderen og hove- derne lidt hævet. Paa spændens sidespidser ligger fire større dyr med hovederne, der vender ind mod spændens midte, høit hævede over fladen. Dyrenes øine udmerkes ved meget smaa, indlagte, blaa glaskugler; kroppene dæk- kes af graverede, skjællignende ornumenter, med spiraler ved extremiteternes begyndelse. Fladen mellem dyrene er b) c) ornamenteret i almindeligt irsk fletningsmønster; hele spændens overflade er rigt forgyldt. Oprindelig har styk- ket muligens været et beslagstykke, af keltisk fabrikat, og charnieret, der nu kun delvis er tilstede, er senere tilsat. I fladens begge spidse ender sees et lidet hul. L. 7.5, br. 3.8 cm. Spænden, der er fint arbeidet og godt bevaret, hører til de smukkeste stykkeri sit slags, der kjendes fra Norges vikingetid. Afbildet fig. I ovenfra og fra siden med detalje- afbildning af et af de mindre dyr, seet ret fra siden. Et par ovale spænder af bronse med enkelt plade af ty- pen NO. 649, udmerket godt bevarede, med spor af for- sølving (?). Naalen har, i alfald paa det ene eksemplar, været -af jern; dobbelt naalefæste. L. 10.3, br. 6.2 cm. En rørformet gjenstand, bestaaende af en paalangs sam- menbøiet, tynd bronseplade, aaben i begge enderne; paa midten er indsat en liden bronsering. Til ukjendt brug. Kr em diam 06 mm. Sneldehjul af sandsten, simpel, tyk skiveform, lidt afrundet. paa oversiden. | Fire ringformede perler af rav, hvoraf to temmelig store, to mindre. En perle af glasmosaik. Vævske af hvalben, ufuldstændig i brudstykker; den nedre del 39 cm. 1., hvoraf skaftet omtr. 19 cm., samt en stump af spidsen. Simpel form uden forsiringer. Stor firkantet plade af hvalben, af samme slags som det ufuldstændige eksemplar, der er afbildet i NO. 449. Den egentlige flade er 23.5 cm. bred og 22 cm. høi samt ind- rammet med en skraastreget rand; derover sees to mod hverandre bøiede dyrehalse med hoveder, der har horn og ører samt aabent gab med store hugtænder. Dyrehalsene er dækkede med concentriske cirkler. Hele stykkets høide 20 Gabriel Gustafson. [No. 13 32.5 cm., pladens tykkelse i det høieste 1 cm. Stykket er et udmerket eksemplar af disse, endnu gaadefulde gjen- stande, der vistnok paa en eller anden maade maa høre til vævredskaberne eller ialfald til kvindens tilhørigheder. siden de gjentagne gange er fundne i kvindegrave. Paa de eksemplarer, jeg har seet, har jeg ikke kunnet opdage spor af slid i hullerne ved dyrenes hoveder. Afbildet fig. 2. Fig. 2. i) Ukjendt redskab af hvalben, af lignende form som NO. 450, men ,eggen* er her betydelig kortere, kun 8.5 cm., og 1898] Fortegnelse over indkomne oldsager i 1897. 21 egpartiet høiere end paa cat. fig. Skaftet, der er simpelt og uforsiret, begrændses mod bladet i en vinkelformet af- Sals. Ji L nær 19 em. Dette smukke fund blev gjort for et par aar siden paa Melø, men nærmere, sikre oplysninger savnes; det er skjæn- ket til museet af hr. juveler Marius Hammer i Bergen. (5393). Bergens Museums Aarbog 1898. No. XIV. Entomologiske undersøgelser i nordre Bergenhus amt. 106, Lepidopterologiske notiser Af O. J. Lie-Pettersen. Nærværende notiser fremlægges herved som et resultat af mine i afvigte sommer (98) foretagne undersøgelser over insektfaunaen i indre Nordfjord. Disse undersøgelser, der har været drevet med understøttelse af Bergens museum, er en fortsættelse af de allerede forrige aar i indre Sogn paabegyndte entomologiske undersøgelser i Nordre Bergenhus amt, og omfatter foruden Lepidopterfaunaen tillige Apterygogenea*) og delvis ogsaa Hymenoptera. Naar jeg som det andet punkt for disse undersøgelser valgte Stryndalføret i Nordfjord, saa var det dels fordi jeg mente, at jeg her 1 en af vestlandets mest naturskjønne trakter vilde have de bedste udsigter til at kunne supplere mit i Lærdal indsamlede, for- resten ganske righoldige, materiale med saadanne arter, der særlig er bundne til rigere skogtrakter, dels ogsaa fordi jeg mener, at indre Nordfjord er en saa vigtig del af Nordre Bergenhus amt, at det nødvendigvis maatte tages med, om disse undersøgelser skulde kunne give en nogenlunde tilnærmelsesvis besked om amtets fauna, særlig da mnaturforholdene i Lærdal, hvad der ogsaa fremgaar af forrige sommers resultater,?*) i flere henseender afviger fra det sæd- vanlige paa vestlandet. Desværre var dog veiret i den forløbne sommer yderst ugun- stigt for lepidopterologiske iagttagelser, idet der under hele mit ophold i Stryn, der varede fra begyndelsen af juli til hen 1 august, kun indtraf 4 solskinsdage, og luften næsten hele tiden var temme- lig kjølig, hvad der særlig for Rhopalocerfaunaens vedkommende øver en kjendelig indflydelse paa resultaterne. Tiltrods herfor er mit materiale saapas betydelig, at jeg har troet ikke at burde undlade at fremkomme med nærværende rede- 1) Se nærværende aargang af denne aarbog no. VI. *) Se Bergens M. Aarbog 1897. no. XIII. ' A O. J. Lie-Pettersen. - [No. 14 gjørelse, idet jeg samtidig benytter leiligheden til at paapege nogle ligheder og forskjelligheder i de to undersøgte punkters fauna. At dagsommerfuglene ikke kan være synderlig talrigt repræsen- teret i mit materiale, vil man kunne skjønne af, hvad jeg ovenfor har udtalt om veirforholdene. Af de 16 arter er da ogsaa de fleste fangede i de par første dage efter min ankomst, medens der endnu var lidt klar himmel og sol. Allerede den anden dags eftermiddag observeredes Pieris brassicæ, der forresten viste sig i et ikke ringe individantal paa agrene, hvor den gule agersennep (Sinapis arvensis) især paa enkelte steder bredede sig i en næsten uhyggelig grad. Samme dag fangede jeg desuden et noget forfløiet huneksemplar af Colias palæno, der hen paa eftermiddagen fandtes siddende i græs- set, og i de par følgende dage var jeg saa heldig at faa fat paa endnu 3 eksemplarer (2 77 og I Q) af denne vakre sommerfugl, der indtil for 2 aar siden, da den fangedes af hr. Havaas i Granvin 1 Hardanger, havde været savnet i det vestenfjeldske Norge. Den fløi især paa en skogbakke et stykke oppe i dalen og slog sig med forkjærlighed ned paa compositer, særlig en Hierarciumart. Paa samme sted tog jeg tillige Lycæna argus og Lycæna icarus, af hvilke den første senere viste sig som den utvilsomt talrigste repræ- sentant for Rhopalocererne paa hele det af mig undersøgte omraade. Paa de endnu friskt blomstrende enge saaes en og anden Årgynnis at svirre omkring i hastig flugt, uden at jeg i de første dage var istand til at faa fat paa et eneste eksemplar. Længere hen i maaneden tog jeg dog nogle Å. aglaja samt af Å. euphrosyne og Å. selene hver et eksemplar. Af andre AÅrgynnisarter saa jeg 1 Stryn kun 2 eks- emplarer af Å. pales, der fangedes paa en myr oppe 1 furuskogen i slutten af maaneden. | Ganske interessant synes mig forekomsten af Leucophasia sinapis i Nordfjord. Paa mit besøg i Lærdal forrige sommer stødte jeg nemlig for første gang paa et sterkt medtaget eksemplar af denne art, der indtil da havde været savnet i de bergenhusiske amter. Ved fundet i Stryn maa det vel nu ansees godtgjort, at artens op- træden i N. Bergenhus ikke skyldes tilfældige omstændigheder, men at den efter al sandsynlighed stadig forekommer her. At jeg heller ikke i sommer var istand til at opdrive mere end 2 forholdsvis daarlige eksemplarer er jo let forstaaelig, da artens flyvetid under normale forholde indtræffer langt tidligere paa aaret. Lycæniderne var — foruden ved de to ovenfor omtalte — til- lige repræsenteret ved endnu ? arter, nemlig Polyommatus hippotoé og 1898] Lepidopterologiske notiser. 5 Thecla rubi, hvilken sidste merkværdig nok i hele juli optraadte i ganske friske eksemplarer; ved Bergen pleier den allerede i slut- ningen af juni være omtrent forsvundet. Af P. hippotod saa Jeg kun et eneste eksemplar (Q), der toges 5te juli paa en kløvereng lige ved veien et stykke oppe i dalen; siden var den trods ivrig eftersøgen ikke til at faa øle paa. Satyriderne var heller ikke synderlig sterkt repræsenteret; thi naar jeg undtager et eneste eksemplar af Coenonympha pamphilus, var Pararge mæra og Erebia ligea, de eneste to arter, der kom mig for øie og heller ikke disse ialmindelighed jo nok saa hyppige arter optraadte i noget nævneværdigt antal eksemplarer. Dette var heller ikke tilfældet med Van. urticæ, som jeg kun finder noteret i to observerede eksemplarer. Naar jeg til de allerede nævnte endnu føler Hesperia sylvanus, der synes at være almindelig 1 ». Bergen- hus amt, saa har jeg omtalt alle de ee som det har lykkedes mig at eftervise i Stryn. Sammenligner man dette med resultatet af mine undersøgelser i Lærdal, saa vil det straks vise sig, at Rhopolocerfaunaen paa disse to steder har et temmelig forskjelligt præg, hvad der visselig er begrundet i de temmelig forskjellige naturforholde. Former som Pap. machaon, Ap. cratægi, Polyom. virgaurea og Åphantopus hyperantus, der alle fandtes i Lærdal, vil man formodentlig stadig søge forgjæves i Stryn, hvis naturforholde, særlig i vegetativ henseende, ikke i nogen væsentlig grad skiller sig fra de specifikt vestlandske. Man vil maaske indvende, at en sammenligning med det under ulige gunstigere forholde sammenbragte rigere Lærdalsmateriale ikke ganske berettiger til en saadan slutning; men hertil vil jeg svare, at de nævnte fire arter er karakterformer, der vanskelig kunde have undgaaet min opmerksomhed, om de havde forekommet i Stryn, og at en lignende forskjel tillige, om end i mindre grad, ogsaa gjør sig gjældende ved betragtningen af de øvrige grupper. Med hensyn til Heterocererne, saa bliver veirligets virkninger her noget mindre iøinefaldende, da de til denne gruppe hørende arter jo ikke absolut kræver klarveir for at være i bevægelse, men tvertimod ofte viser sig talrigst i overskyet veir, naar blot tempe- raturen ikke er for lav og luften er nogenlunde rolig. Men disse betingelser var desværre kun sjelden tilstede, idet det næsten regel- mæssig hen paa eftermiddagen begyndte at blæse en temmelig kold vind, der som oftest først lagde sig henimod midnat efter mørkets frembrud. Følgen heraf var, at jeg ikke sjelden vendte hjem fra 6 O. J. Lie-Pettersen. [No. 14 mine natlige streiftog paa de prægtigste skogenge med 2 til 3 arter noctuer i mine fangeglasser, hvilket jo maa siges at være et temme- lig magert resultat af 2—3 timers ihærdig eftersøgen. Grupperne Closterocera og Bombyces er i foreliggende ma- teriale saa daarlig repræsenteret, som vel mulig, idet der af den første kun findes 1, af den sidste 8 arter, hvoraf ingen giver an- ledning til nogen sad bemerkninger. For mnoctuernes vedkommende er mit udbytte betydelig pode men ogsaa her bliver det saavel i kvantitativ som i kvalitativ hen- seende af langt ringere værd end mit materiale fra forrige sommer, idet det kun beløber sig til 25 sikkert determinerede species mod de 381) fra Lærdal, og kun indeholder 4 for Bergens stift nye arter. Dianthoecia capsincola blev nemlig kort efter udgivelsen af min afhandling over Lærdals-materialet klækket af en larve, der blev fundet i frøkapselen til Melandrium pratensis i Lærdal. — Den er ogsaa tidligere bleven eftervist 1 Granvin i Hardanger af J. Havaas, saa at den nu kan opføres for begge Bergenhus-amter. Som en merkelighed vil jeg notere, at medens jeg i Lærdal gjorde min rigeste høst af noctuer paa Knautia arvensis og for- skjellige kurvplanter, indbragte disse planter i Stryn omtrent intet. Paa Cirsium palustre, af hvilken der paa engene fandtes et meget for stort udvalg, fangede jeg et eneste eksemplar af Plusia chry- sitis samt et do. af P. jota, og naar jeg dertil føier, at jeg tog et eneste eksemplar af Charæas graminis paa Knautia, saa har jeg dermed nævnt alt, hvad jeg tog af natfly paa planter tilhørende disse to familjer. Hele resten af mit noctue-materiale fangede jeg paa Silene inflata, naar undtages et eneste eksemplar af Dianth. rivosa, der toges paa Melandrium pratensis. Silenerne er forresten ogsaa fra andre steder ende. som planter, der med forkjærlighed besøges af natsommerfugle, men det var mig dog temmelig paafaldende, at jeg paa de prægtigste bakke- skraaninger, der var rigelig oversaaet med blomstrende Knautia, ikke skulde kunne opdrive mere end et eneste eksemplar, medens selv de mindste ansamlinger af Silene sjelden slog ganske feil. Maaske skyldes dette merkelige forhold — ialfald for en del — den omstændighed, at saavel Knautia som Cirsium ofte var sterkt - besøgte af humler. Paa en af de bedste Knautiabakker fandt jeg 1) Den 38te Dianth. capsincola findes af her anførte grund ikke i for- tegnelsen. å 1898] Lepidopterologiske notiser. 7 oftere hen paa eftermiddagen næsten samtlige blomsterhoveder be- satte med Psityrus vestalis, der paa snyltehumlernes sædvanlige vis kunde sidde træge og suge i timevis. Ogsaa ved nattetide kunde jeg af og til finde dem forhaanden i mængder, hængende i blom- sterne. Cirsium var ligeledes ofte temmelig rigelig besat med denne snyltehumle, der forresten her optraadte 1 slige masser, som jeg ikke kan mindes at have seet noget andet sted. Det er derfor maaske ikke saa usandsynligt, at dette visselig usædvanlig sterke besøg af humler kan have udtømt nektarierne hos disse blomster, saa at de derved ingen tiltrækning øvede paa de forbiflyvende sommerfugle. Af de indsamlede natflyarter er Agrotis corticea og Dianthoecia nana 1 absolut majoritet med hensyn til antal eksemplarer. Af den første fangede jeg en snes stykker af begge kjøn, men tallet paa «dem, der undslap, var temmelig betydelig, og jeg tager neppe feil, naar jeg betragter den som den talrigste og almindeligste noctue- art i hele omraadet. En stor del af de fangne stykker var ganske friske. Af Dianth. nana, der er ny for vestlandet, har jeg ialt 14 eksemplarer, hvoraf dog endel er temmelig forflømne. Ellers turde et eksemplar af Agrotis orbona med temmelig mørke forvinger ikke være uden en vis interesse. Det blev jaget op af en stendynge om formiddagen 29de juli og var ganske friskt. Af denne art har jeg tidligere i Bergen klækket et lignende eks- emplar, der for tiden beror hos hr. konservator SPARRE-SCHNEIDER i Tromsø til nærmere undersøgelse. Af de 5 fangede Mamestra-arter er M. advena og M. tincta ikke tidligere kjendte fra Bergenhusamterne. Den sidste fangedes kun 1 et eneste temmelig friskt eksemplar. Hadena er repræsenteret ved ? arter, lateritia og monoglypha, hver dog kun med et eneste eksemplar, og af Cucullia umbratica fangede jeg ligeledes kun et eneste eksemplar. Den 29de juli tog jeg paa veien ved Tonning en større natflylarve af et høist paa- faldende udseende. Den er foreløbig bleven bestemt til at være Cucullia lucifuga, med hvilken den nærmest stemte overens. Den - afveg- dog 1 tegning fra den af AvurrwiLnus givne beskrivelse og til- lige fra de hos Hormann og S. v. Praun forefundne afbildninger, idet mit eksemplar havde en midtre dorsallinje og 2 temmelig la- terale sideryglinjer, medens den ligeledes af røde flekker sammen- satte fodlinje ganske manglede. Flekkernes antal paa hvert seg- 8 O. J. Lie-Pettersen. [No. 14 ment var 3, en for hver linje, altsaa kun det halve af det sæd- vanlige antal, men temmelig store, saaat de muligens kan være «dannet ved sammensmeltning af to. Allerede dagen efter krøb den ned i muldlaget paa bunden af den beholder, hvori den blev an-. bragt og forpuppede sig efter 7 dages forløb. Puppen er gulbrun, meget lys og hviler i en af muld og silketraade forfærdiget cocon. OC. lucifuga er i vort land kuu kjendt som en sjeldenhed og er kun fundet i de sydøstlige amter. I Sverige er den ligeledes en temme- lig sjelden art. At Plusiiderne var P. chrysitis jevnlig at træfte i ganske friske eksemplarer og lader til at være ganske almindelig 1 n. Bergenhus. Derimod tog jeg af P. jota og P. gamma kun nogle faa og af P. festucæ kun et eneste eksemplar, en nyklækket hun; denne sidste art synes forresten paa vestlandet kun at optræde meget sparsomt og enkeltvis. I S. Bergenhus er den dog tagen paa flere steder f. eks. ved Bergen. Af Geometrider har Stryns fauna kun faa arter af interesse at opvise, hvis jeg kan dømme efter det foreliggende materiale. Det maa dog herved bemerkes, at juli ingenlunde er den heldigste tid for indsamling af herhenhørende former, da mange arter alle- rede da pleier at være affløine; og uagtet denne bemerkning visse- lig ogsaa delvis kan gjøres gjældende for enkelte af de andre grupper, turde det dog neppe være tvilsomt, at juni maaned spe- cielt for maalernes vedkommende har den største rigdom at opvise. Af de forefundne former kan man dog med temmelig stor sandsynlighed slutte, at Geometer-faunaen i Stryn ikke i nogen nævneværdig grad afviger fra vestlandets i almindelighed. Da her baade findes løvskog og naaleskog, finder vi ganske naturlig de til begge disse trægrupper knyttede arter her blandede om hverandre. Saaledes fandtes allerede straks ved min ankomst saavel Cabera pusaria som Bupalus piniarius forhaanden i ganske betragtelig mængde. Den første holdt sig dog ikke længere end til midten af maaneden, efter hvilken tid jeg kun fandt enkelte sterkt medtagne eksemplarer, medens B. piniarius endnu ved min afreise fløi talrigt omkring furutrærnes kroner. TI den egentlige furuskog, hvor bunden var rigelig bedækket med lyngarter, særlig Vaccinium myrtillis, kunde det hen paa efter- middagen være ret livligt med Halia brunneata og Cidaria cæsiata, ligesom Boarmia repandata og Acidalia fumata jevnlig var. at træffe der. 1898] Lepidopterologiske notiser. 9: Allerede en af de første aftener observerede jeg et eksemplar af Geometra papilionaria, som det dog ikke lykkedes mig at fange, og henimod maanedens slutning saaes et andet eksemplar af denne prægtige maaler, ligeledes under omstændigheder, hvor fangst var umulig. Dens forekomst her var mig forresten aldeles ikke paa- faldende eller uventet, da den jo i hele Bergens stift har vist sig at være en forholdsvis almindelig art. Af den ligeledes almindelige: Metrocampa margaritaria fangedes i maanedens første halvdel et. og andet eksemplar samt af den langt sjeldnere Ellopia prosapiaria et eneste temmelig defekt stykke. Cidaria montanata var gjennem hele maaneden tilstede 1 mængde. Merkelig nok var Ematurga atomaria endnu ved min ankomst. ikke ganske affløien og fangedes i nogle faa eksemplarer hist og her, især oppe i furuskogen; senere end 7de juli finder jeg den dog ikke noteret. Paa den nye overordentlig vakre skogvei langs fjorden mellem Stryn og Faleide tog jeg i maanedens sidste halvdel endel eks- emplarer af Anaitis plagiata, der fandtes siddende paa bergvæggene langs veiens øvre side. Her toges ogsaa nogle Cidaria cambrica. og et eneste eksemplar af den her paa vestlandet sjeldne Acidalia incanata, der ogsaa fangedes i Lærdal forrige sommer. Endelig bør nævnes Hydrelia candidata, der fangedes 1 et eneste forslidt eksemplar i lien ovenfor Vig. I de 6—7 aar, jeg har befattet mig med vestlandets Lepidopter-fauna, er dette den første gang, arten er kommen mig for øie. Den er dog tidligere fundet i Søndre Bergenhus amt. Som det forøvrigt vil sees af efterfølgende fortegnelse, er mit Geometer-materiale ikke af nogen særlig fremtrædende interesse, men indeholder kun — maaske med undtagelse af nogle faa — arter, der vil kunne erholdes paa de fleste ikke altfor skogfattige steder i det vestlige Norge. Vender vi os dernæst til Mikrolepidopterfaunaen, saa er en sammenligning med andre lokalfaunaer her betydelig vanskeligere for ikke at sige umulig, da kjendskabet til denne gruppes ud- bredelsesforholde hos os kun er yderst ringe i sammenligning med de forrige grupper. Saavel fangsten som præpareringen af de herhen- hørende tildels meget smaa former frembyder nemlig saa mange vanskeligheder, at de helt og holdent fordrer sin mand, om under- søgelserne skal drives rationelt. Mine mikrolepidopterologiske iagt- tagelser er da ogsaa alt for fragmentariske til, at de kan tjene som grundlag for faunistiske sammenligninger, hvorfor jeg her ikke skal 10 O. J. Lie-Pettersen. [No. 14 indlade mig paa noget forsøg i denne retning, særlig da de i Stryn forefundne arter ikke frembyder noget af særlig interesse. * EG *k Anm. Efter at nærværende var skrevet, har jeg klækket et eksemplar af Calocampa vetusta af en larve, der blev fundet paa Tonning dagen før min afreise, saa at denne art nu ogsaa kan opføres for N. Bergenhus. Oo MI NIRO D == Fortegnelse over Lepidoptera iagttagne 1 Stryn juli 1898. . Pieris, brassicæ. . Leucophasia sinapis. . Colias palæno. . Thecla rubi. . Polyommatus hippothoé. . Lycæna argus. 1Carus. . Vanessa urticæ. . Årgynnis selene. 10. euphrosyne. pales. aglaja. . Frebia ligea. . Pararge mæra. . Coenonympha pamphilus. . Hesperia sylvanus. . Macroglossa fuciformis. . Lithosia lurideola. . Hepialus velleda. hecta. . Psyche graslinella. . Orgyia antiqua. . Bombyx quercus. . Saturnia pavonia. . Pygæra pigra. . Cymatophora duplaris. . Agrotis strigula. orbona. 29 30. SIE 32. 33. 34. 3D. 36. 31. 38. Se 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. ? 48. 49. 50. 51. Då. 53. 54. 5D. 56. . Agrotis c. nigrum. brunnea. conflua. corticea. Charæas graminis. Mamestra advena. tincta. thalassina. pis1. dentina. Dianthoecia nana. capcincola. rivosa. Hadena lateritia. monoglypha. Tæniocampa gothica. (alocampa vetusta. Cucullia umbratica. lucifuga. Plusia chrysitis. festucæ. jota. gamma. Geometra papilionaria. Nemoria putata. Acidalia incanata. fumata. Caradrina quadri-punctata. 12 DT. 58. 59. 60. Gå. 62. 63. 64. 65. 66. O- 68. 69. 0: (06 72. 73. 74. 15. 16. TT. 78. vi 9. 80. ou. 82. 83. 84. 85. 86. Bd: 88. 59: O. J. Lie-Pettersen. Abraxas marginata. Cabera pusaria. — — exanthemata. Ellopia prosapiaria. Metrocampa margaritaria. Boarmia repandata. (Ginophos myrtillata. FEmaturga atomaria. Bupalus piniarius. Halia brunneata. Lythria purpuraria. Anaitis plagiata. Camptogramma bilineata. Lygris populata. — — dotata. Cidaria viridaria. — ocellata. — didymata. — — cambrica. — — cæsiata. — — tæniata. — — albulata. — alchemillata. — — hastata. — — montanata. Hydrelia candidata. — — flavicata. Eupithecia satyrata. — helveticaria. — absinthiata. Scoparia murana. Botys hyalinalis. Diasemia reticularis. 0 gm 92. Jo: 94. 9» 96. 97. 98. 99. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. LOT. 108. 109. 110. ude 112. 113. 114. 115. 116: JEG: 118. 119: 120. [No. Crambus ericellus. — pratellus. — — dumetellus. — hortuellus. — falsellus. — — pinellus. — — margaritellus. -— culmellus. — — inquinatellus. — — tristellus. — — perlellus. Tortrix musculana. — — ministrana. Schiaphila osseana. — argentana. Cochylis dubitana. Penthina variegana. — arbutella. — mygindana. — -metallicana. — -— bipunctana. Grapholitha dorsana. Tinea tapezella. US Nemophora schwammerda- mella. Agyrestia andareggella. — goedartella. — brockella. Plutella cruciferarum. Pleurota bicostella. Platyptila zetterstedtti. Leioptilus tephradactylus. Bergens Museum AARSBERETNING for F016 Indberetninger afoivne til generalforsamlingen den 18de febr. 1899 Bergen John Griegs bogtrykkeri 1899 Indhold. Pag. Indberetninp fra: bestyrelsen. LL SN SN NE D Ekstrakt af regnskabets Ke 40 Indberetnime fra biblrrothekren SR EE 46 == fra den naturhistoriske afdekmø LS 60 == fra den historisk-antikvariske afdeling ......... 70 — fra den biologiske station.....-.---. Svene TS, Beretning om Bergens museums sommerkursus.......»rsuur 82 , Poredras for hvermand SS ER 85 Medlemsturteoenelse SSE 87 INDBERETNING FRA BESTYRELSEN. I. Museets samlinger og bibliothek. Indtægter og udgifter. Idet man henviser til medfølgende regnskabsekstrakt kap. I skal man som nærmere forklaring til denne anføre følgende: Statens bidrag, der 1 forrige budgettermin (1897—98) bevilgedes med kr. 18000 mod at et tilsvarende beløb tilveiebringes paa anden maade, foruden 2000 kr. som tilskud til gage for den antikvariske afdelings konservator, forhøiedes for 1898—99 til 20000 kr., idet forhøielsen bestemtes at skulle komme den historiske afdeling til- gode. Af denne forhøielse kommer 1000 kr. til indtægt i regnskabs- aaret 1898. Samlagets bevilgning til bibliotheket og den nationaletnografiske samling og sparebankens bidrag er for 1898 den samme som i forr. regnskabsaar, henholdsvis kr. 4000 og kr. 9000. Desuden har man af samlaget tilladelse til at anvende for bibliotheket indtil kr. 4000 af bibliothekfondets renter. Heraf er anvendt kr. 3987.94. I begyndelsen af aaret udsendtes til en række mænd og kvinder 1 Bergen circulærer med anmodning om at de vilde tegne sig som medlemmer af muséforeningen, forsaavidt de ikke allerede var det. Tillige anmodedes saavel de eventuelle nye medlemmer, som de tidligere indtegnede, om frivilligen at forhøie medlemskontingenten. Samtidig blev den ordning truffet, at i medlemskontingent paa mindst 10 kr. indgaar abonnement paa museets aarbog, i kontingent paa mindst 20 kr. abonnement paa saavel aarbogen som særskilt ud- givne skrifter. Denne anmodning blev i ganske stor udstrækning imødekommei, saa medlemsantallet voksede betydeligt og indtægten af kontingent, der i forrige regnskab udgjorde 680 kr. i indeværende regnskab er steget til 1892 kr. 4 Indberetning 1898 Indtægten af entré i museet er 1 1898 kr. 664.70 (mod kr. 312 i forrige regsnskab). Heri er dog indbefattet et mindre beløb ind- kommet ved salg af den af dr. BrRuncHorst udarbeidede katalog over den norske fiskesamling. | Som ny indtægtspost er tilkommet godtgjørelse for brug af den nye foredragssal med kr. 405. Denne indtægtspost haaber man at faa forøget, saafremt det i større udstrækning lykkes at faa DET udleiet til brug ved foredrag og møder. Regnskabet for 1898 overtog fra forrige regnskab et unde af kr. 738.44. Trods de øgede indtægter er dette 1 aarets løb steget til kr. 2615.96, væsentlig paa grund af de betydelige over- skridelser, som har fundet sted paa saavel den naturhistoriske som den historisk-antikvariske afdelings konto. Den første har anvendt kr. 1901.42, den anden kr. 1100.75 mere end budgetteret. Det første beløb vil dog blive dækket naar man faar indbetalt et for et udenlandsk museum til et større indkjøb udlagt beløb. Den antikvariske afdelings overskridelse skriver sig fra en del ekstra- ordinære arbeider ianledning den forestaaende omordning af sam- lingen. Som i forrige beretning anført søgte man 1 1897 staten om et ekstraordinært bidrag paa 20000 kr. til inventar i de nye fløie. Dette andragende blev af budgetmæssige hensyn af budgetkomiteen imdstillet til ikke at behandles i 1898. For nærværende storting er af regjeringen fremsat proposition om bevilgning af beløbet, som 1 høleste grad tiltrænges, saafremt samlingerne 1 en overskuelig fremtid skal komme i orden i de nye lokaler. Midlertidig har man til anskaffelse af inventar i søndre fløi og endel samlingsskabe maattet anvende kr. 11355.62, som er tilveiebragt ved et midler- tidigt laan, der haabes dækket ved det forventede statsbidrag. Ialt er inventaret i de nye fløie beregnet at skulle koste om- kring 40000 kr. De 20000, som man ikke venter at faa dækket ved statsbevilgning, maa man søge tilveiebragt ved bidrag af private eller institutioner i Bergen. Udgifterne til gager og lønninger er steget med 520 kr. idet konservator GRIEGS gage er forhøiet med kr. 200 og der er tilkommet en fast kontoristgage paa kr. 30 pr. maaned fra midten af februar. Denne sidste udgift repræsenterer dog ikke nogen ny post, idet den nødvendige kontorassistance tidligere betaltes påg anden maade. Til bibliotheket er medgaaet kr. 5987.94 (mod kr. 5960.03 i fra bestyrelsen. 5 forrige regnskab), til fællesudgifter kr. 4487.15 (mod kr. 4107.43), til den naturhistoriske afdeling kr. 6901.42 (mod kr. 4121.32), tll den historisk-antikvariske afdeling kr. 8100.75 (mod kr. 5567.26). Besøget i samlingerne. Aabningstiden har været den samme som i foregaaende aar, om sommeren (16de mai til 30te septbr.) hver dag kl. 11—2 og 4—6, tirsdag, torsdag og lørdag mod be- taling af 25 øre, om vinteren (lste oktbr. til 15de mai) søndag, mandag, onsdag og fredag kl. 11—2. Udstillingen har bevirket at antallet af besøgende har været ca. 10000 større end noget foregaaende aar siden en ordentlig statistik blev istandbragt. Antallet af besøgende i sidste femaar har været: PSI 36903 PRD LE 42144 PEJO ET. 52015 LEMEN 46834 PEISEN 62608 Januar) 2806 fobevsser 12504 Februar: +- > 1766 Auoustee Nas: 9025 Martsspd 3416 September .... 7209 APL sites 3520 Oktober ...:.. 4802 Mand 4195 November..... 3474 Jubes te vre 8476 December..... 1415 Det største besøg falder som sædvanlig paa søndage, men ud- stillingen har dog bevirket, at besøget paa hverdagene har været usædvanlig stort, saaledes som følgende oversigt viser: Sudder Gratis Betalings- Skoler og % 8 hverdage dage kort*) PENT 5906 7438 1248 2582 1898 SS 9G 16789 2506 3322 *) Til muséforeningens medlemmer, sommerkursets deltagere og endel andre, særlig lærere, udstedes kort, der oiver gratis adgang paa alle aabningsdage. 6 Indberetning 1898 Samlingernes og bibliothekets forøgelse. Bibliothekets for- øgelse andrager til 1442 nummer mod 1199 1 forrige beretning. Heraf er 371 erhvervet ved kjøb, resten ved bytte eller som gaver. Det Fastingske bibliothek medregnet omfatter bibliotheket nu mellem 21 og 22000 bind. Bibliotheket er 1 aarets løb flyttet til sit nye lokale 1 3die etage af den nyopbyggede søndre fløi. | Den naturhistoriske afdeling. Samlingens væsentligste forøgelse 1 aarets løb skriver sig fra en række gaver fra forskjellige fremmede landes kommissariater ved Bergensudstillingen. Særlig fik man gjennem det russiske kommissariat, ved prof. Grimm, en særdeles interessant samling fisk fra Volga og det kaspiske hav. Af andre gaver kan nævnes en orangutang (ungt eksemplar) fra hr. bundtmager BranDT, som tillige har skjænket museet en rig sam- ling af udmerket monterede norske pattedyr. Bestyrelsen vil ikke undlade ogsaa paa dette sted at bringe hr. BraNDT sin er- kjendtligste tak for den varme interesse, han stadig viser for mu- seets arbeide. Den historisk-antikvariske afdeling er ogsaa betydelig forøget, særlig kanske den nationaletnografiske samling (bygdesam- lingen), som ved særskilt bevilgning af stortinget, har faaet et betydelig større annuum end 1 tidligere aar. Forøvrigt henviser man til bibliothekarens og afdelingernes be- retninger, og til de gavefortegnelser, som ledsager disse, idet man udtaler sin erkjendtlige tak til de mange, som gjennem gaver har bidraget til samlingernes forøgelse saavelsom til de herrer, der gjen- nem personligt arbeide med samlingerne har understøttet museet i dets virksomhed. Bibliothek og læseværelse. Som nedenfor omtalt er der i s. fløis anden etage indrettet et læseværelse, til hvilket der er fri adgang for muséforeningens medlemmer og andre interesserede. Til dem, der ikke er medlemmer af foreningen, udstedes kort ved hen- vendelse paa dr. BruncHorsts kontor. I læseværelset udlægges den nye litteratur, som indkommer til bibliotheket, og som aar om andet udgjør noget over 300 bind særskilt udgivne bøger og 6 å 700 tidsskrifter, dels af naturhistorisk, dels af historisk eller blandet indhold. Læseværelset er aabent hver dag (undt. søndag) kl. 10—2 og 5—8. fra bestyrelsen. T I forbindelse med læseværelset, der tillige er bibliothekarens kontor, staar bibliothekets udlaansrum, som er aabent alle hverdage kl. 10—11 og i den lyse aarstid tillige kl. 5—6. Udlaan vil dog i regelen finde sted hele formiddagen. Il. Museets bygninger og eiendom. Udvidelsen af museets hovedbygning (se tidligere beretninger) er i aarets løb fuldført, idet bygningen blev overtaget den Iste mai. I søndre fløi var man da allerede delvis indflyttet og denne del af nybygningen er nu, paa tre rum nær, færdig indredet og taget 1 brug. Af de tre resterende rum vil det ene (1 3die etage) holdes i reserve til fremtidig udvidelse af bibliotheket, det andet er i reserve til arbeidsrum og det tredie vil blive indredet til læse- værelse til brug for skoleklasser. Der vil i rummet blive anbragt de fornødne siddepladse for en 30 elever og opstillet en samling af saadanne gjenstande, (skeletter, udstoppede mindre dyr, model- ler etc.) som er særlig brugelige til skolernes undervisning i natur- fag. Disse gjenstande vil lærerne have anledning til at tage ud af skabene og benytte til demonstration, noget som vanskelig lader sig gjøre i den udstillede samling. Til læseværelset vil saavel fol- keskolens klasser som andre offentlige og private skoler under visse betingelser have adgang. I nordre fløi har lste etage i nogle maaneder været benyttet af den historiske udstilling, men forøvrigt har man ikke fundet det raadeligt at tage lokalet i brug til samlingerne, da man frygtede for, at det endnu var for fugtigt. I indeværende aar vil indtlytningen begynde og fortsættes i den udstrækning, 1 hvilken man faar anled- ning til at anskaffe inventar. Da der mangler opvarmning i hele den del af bygningen, som er benyttet til samlinger, vil dog ind- flytningen vanskelig kunne iværksættes før udover vaaren. Bygningens udseende efter opførelsen af de nye fløie fremgaar af den foran indhæftede planche og fig. 2. Fig. 3, 7 og 8 viser grundplaner af lste, 2den og 3die etage i den udvidede bygning. Som nærmere forklaring til planerne, skal anføres følgende: I Iste etage (fig. 3) er søndre fløi (tilvenstre) næsten helt op- taget til arbeidsrum. Rummene 1 og 2 er arbeidsrum for den natur- historiske afdelings konservatorer, 3 og 4 er bestyrelsens forsamlings- rum og kontorer for sekretæren, kassereren etc. Rum nr. 5 er en liden foredragssal, der rummer 40 å 50 tilhørere og som er forsynet 8 Indberetning 1898 med amfitheatralske bænke for bedre at kunne bruges til naturhi- storiske demonstrationer. Salens udseende fremgaar af hosstaaende figur (fig. 1). Rummene nr. 6 og 7 er arbeidsrum og kontor for den historiske antikvariske samling. De tilstødende rum i den gamle bygning, paa planen betegnet som 8 og 9, gjennem hvilke der fra søndre fløi er adgang til samlingen, vil benyttes soni opbevaringsrum for saadanne gjen- Fig. 1. Museets lille foredragssal. stande, som ikke egner sig til at udstilles i den offentlige samling. De vil være tilgjængelige for fagmænd og 1 studieøiemed, men ikke aabne for publikum. De øvrige rum i denne etage, nr. 10—28, vil afgive plads for den historisk antikvariske afdelings samlinger i følgende fordeling: nr. 10, 11 og 12 udenlandsk etnografisk sam- ling; 13 myntkabinet; 14 udenlandske (græske, romerske, ægypti- ske) oldsager etc.; 15 til 21 den nationaletnografiske samling (nor- ske bondegjenstande); 22, 24 og 26 samlinger fra den moderne tid, nyere kirkelige gjenstande, vaabensamling etc.: 27 den mid- delalderske samling; 28, 29, 25 og 23 den norske forhistoriske samling. | pe I å v ) IA J ) ÅS TI ops Sun N S oQv$S LO) q De os [6] OL RS Nm LJ EE Sos SER PRI == ; ve | ] X > JM VDA VE TG | | | g kø eg L) | [] == ra ed fra bestyrelsen. 18: I 2den etage (se fig. 7) er søndre fløis ene halvdel optaget af en stor foredragssal, der har siddepladse til 220 mennesker og til nød kan rumme næsten 400, naar den er helt fyldt. Salens udseende frem- gaar af fig. 4 og 5 (pag. 14). Det casetterede tag bæres af seks jernsøiler, der ligesom det panel, der dækker den nedre del af væggene er hvidlakeret med forgyldte dekorationer. I salens østre (paa planen nedre) ende er der opbygget et fast podium paa en me- ters høide i hele salens bredde. Paa dette staar foredragsbordet, der er indrettet til at kunne bruges ogsaa ved kemiske foredrag og derfor forsynet med vand- og gasledning, vask og en hel del skuffer og skabe til opbevaring af apparater. etc. I de to paa podiet opbyggede skabe er der yderligere plads til apparater, glas- sager, kemikalier o. s. v. Paa væggen bag bordet er der mellem skabene anbragt en tavle paa syv meters længde og over denne en liden skjærm, vel 2 m. i kvadrat, til forevisning af lysbilleder. Denne er paa fig. 4 synlig midt bag bordet, men kan rulles. langs hele tavlen, saa hele dennes flade blir anvendelig. Ogsaa foredragsbordet gaar paa ruller og skinner og naar lysbilleder skal ledsage et foredrag, kan bordet (selv under foredraget) rulles tilvenstre (paa fig.), skjærmen tilhøire, saa den blir fuldt synlig fra samtlige pladse. Uanseet hvor det staar paa sin skinnegang, kan bordet forbindes med vand- og gasledning, og der er fra vasken afløb til kloaken, saa kemiske forsøg kan vises. I mange tilfælde, særlig ved foredrag, hvor der skal vises et større antal lysbilleder efter fotografier (prospekter o. 1.) er den lille skjærm for liden til at billederne bliver godt synlige fra hele salen. For saadanne tilfælde er der i gesimsen over podiets forkant anbragt en større skjærm (3 = 3 m.), som med lethed kan rulles ned. Fig. 5 viser salen med denne skjærm færdig til brug, bordet rul- let til venstre, med vask og vandledning færdig til kemiske forsøg. Fig. 6 viser endelig salen seet fra podiet. Paa bagvæggen er der anbragt et af jern bygget lidet galleri, paa hvilket projectionsap- paratet har sin plads og hvorfra det dirigeres. For demonstration af lysbilleder saavel om aftenen som om dagen kan gassen med lethed dæmpes, ligesom salen er forsynet med) mørke gardiner, der i et øieblik kan trækkes for fra det paa bagvæggen anbragte galleri. | Forøvrigt er der i denne etage af s. fløi et læseværelse (nr. 3, se fig. 7) med tilstødende rum for udlaan (4) samt to uindredede rum (1 og 2). Af disse vil det største blive benyttet til det ovenfor om- Indberetning 1898 Fig. 5. fra bestyrelsen. L5 handlede læseværelse for skoleklasser med tilhørende samling. Læse- værelset (nr. 3) staar ved en indre jerntrappe i direkte forbindelse med bibliotheket 1 3die etage. Rummet nr. 6 i den gamle bygning er bestemt til opbeva- ringsrum for skind, skeletter etc., som ikke hensigtsmæssig kan udstilles i samlingen. Det vil følgelig ikke være tilgjængelig for publikum. De øvrige rum i denne etage er bestemte til den zoo- logiske samling. I rummene 7, 8, 9 og 10 vil den norske fugle- Fig. 6. Museets store foredragssal fra podiet. samling vedblive at have sin plads. Den søndre halvdel af nr. 13 (tilvenstre for indgangsdøren) samt nr. 19 vil, ligeledes uden synderlig forandring, blive optaget af den norske pattedyrsamling. I den øvrige del af denne etage vil derimod indgribende forandrin- ger finde sted. Naar disse er afsluttede, vil man ved at gaa til- høire fra indgangen til nr. 13 komme ind i den systematiske pat- tedyrsamling, der ikke som nu vil omfatte udstoppede dyr alene, men ogsaa skeletter, anatomiske præparater og modeller (nu op- stillede 1 særskilte rum). Denne samling vil strække sig gjennem. salene 13, 15, 16, 17 og 20, idet dog endel hvalskeletter maa 16 Indberetning 1898 beholde sin plads i 14, 17 og 19. I 21 og 22 vil der søges skaf- fet plads til krybdyr og fugle (systematisk saml.) og i 19 og 17 til fiskene. 14 a og b vil endelig, forsaavidt pladsen ikke optages af hvalskeletter og den norske fiskesamling, blive benyttet til en oversigtssamling over de hvirvelløse dyr. Fra rummet nr. 7 er der direkte indgang til foredragssalen, til brug for publikum naar der i aabningstiden afholdes foredrag. Denne døraabning saavelsom alle andre døraabninger mellem den gamle bygning og søndre fløi kan lukkes ved jerndøre. 3dieetage (tig. 8) er ikke som Iste og 2den kontinuerlig gjennem den hele bygning, men falder i tre dele, hver med sin særskilte opgang. 3die etage 1 søndre fløi er helt og holdent reserveret for bibliotheket. Sal nr. I er færdig indredet, nr. 3 derimod i reserve for fremtidig udvidelse. Nr. 2 er et lidet kontor (med overlys) til brug for bibliothekaren ved arbeider i bibliotheket. I den fær- dige bibliotheksal er der paa gulvet opstillet 10 bogreoler med en samlet længde af 52 m. OQvenover disse reoler, der har en høide af 2.20 m., er lagt et gulv og ovenpaa dette er anbragt en ny etage reoler af samme høide og længde. Hvor det er fornø- dent springer gulvet som et 60 cm. bredt galleri frem foran reo- lerne, saa disse overalt er tilgjængelige uden anvendelse af løse trapper. Den samlede reollængde er altsaa 104 m. og da alle reoler er doble og tilgjængelige fra begge sider og giver tilstræk- kelig høide til 5 å 6 rækker hylder, saa er den samlede længde af de i salen anbragte boghylder 2 > 51/92 >< 104 = 1144 meter, paa en gulvflade af 170 kv. m. Fra bibliotheket fører en bog- heis ned i lste og 2den etage. I den gamle bygning vil 3die etage fremdeles blive optaget til den store samling af hvirvelløse dyr. Væsentlig vil denne sal blive reserveret for videnskabelige samlinger idet saa meget som muligt af den udstillede samling vil blive nedbragt i 2den etage. Efter al rimelighed vil de 2 gallerier i denne sal helt og hol- dent kunne reserveres for den. videnskabelige samling, hvortil der kun er adgang 1 studieøiemed, mens gulvet vil give plads til en mere eller mindre fuldstændig samling af norske evertebrater. Til 3die etage 1 nordre fløi (tilhøre paa tegningen) er der tilkomst gjennem en trappeopgang fra den zoologiske samling i 2den etage. Den vil blive benyttet til den botaniske og geologi- ske samling, hvilken sidste tillige vil omfatte mineralogi og palæon- tologi. "ap 51 at v 1 po au» DE ra 3 DEKT Vi I 1 | ET pi ge NE IEH. e. AD are OIL =dden EE] 1 [TT HIT « Pl ai er Ad Å Aer fra bestyrelsen. 2 Kjælderne under den vestlige halvdel af begge de nye fløie er udgravede og delvis indrettede til verksted og magasinrum. De uindredede rum vil med liden omkostning kunne gjøres færdige til brug efterhvert som det tiltrænges. Ialt indeholder den hele byg- ning omkring 700 kvadratmeter udgravet kjælderrum og desuden et ganske betydeligt loftsrum i saavel den gamle bygning som de nye fløie. Fig. 9. Runehallen. Endelig maa nævnes Runehallen ud imod haven (se foran- staaende planche, fig. 2 og 9). Denne er et overhvælvet, aabent gal- leri med tlisegulv, 45 m. langt og 3 m. bredt, opbygget af huggen gneis. Det strækker sig langs hele sydsiden af søndre fløi og er benyttet til opstilling af runestene, middelalderske gravstene, stenkister, døbefonter og lignende. Det asfalterede tag 1 hallen danner en terrasse med balustrade af huggen veksten, lidt lavere end gulvet i søndre fløis Iste etage. Over denne terrasse er der adgang til haven og til søndre fløis særskilte indgangsdør. (Indgang til foredragssalene, kontorerne, bibliotheket og læseværelset). 29 Indberetning 1898 Endelig skal med hensyn til byggemaaden anføres følgende: I den ydre arkitektur slutter tilbygningerne sig ganske nøie til den gamle bygning, og for nordre fløis vedkommende, der staar i umiddelbar forbindelse med denne, er ogsaa byggemaaden den samme, alene med den forskjel, at alle ydermure (her som i s. fløi) er cementpudsede, mens de i den gamle bygning alene er fugede (og senere oliemalede). Gulvene i nordre fløi er byggede af træ- bjælker med indskudsgulv og gipsede tage. Hverken i den nye nordre fløi eller i den gamle bygning findes der opvarmningsanlæg og nogen nævneværdig ildsfare frembyder bygningen for denne dels vedkommende ikke. I den søndre fløi derimod er der op- varmning 1 alle rum — omend en af de mindst ildsfarlige slags: gasopvarmning — og laboratorierne med deres varmeovne, spiritus- beholdninger og kemikalier frembyder ikke ganske liden ildsfare. Den søndre fløi er derfor, som allerede nævnt, isoleret fra den øv- rige bygning ved temmelig solide jerndøre, ligesom der gjennem alle etager løber et 2-toms vandledningsrør med paaskruet brand- slange i gangene. Til yderligere sikring er denne fløi opbygget. helt af jern og mur, idet kun selve gulvene er gjort af planker. Tagene er udførte af jernbjælker med bølgeblik eller murede hvælv imellem (i korridorerne). I foredragssalene er der under bølge- blikket lagt gipstag. | Byggearbeidet paa de nye fløie paabegyndtes umiddelbart ef- terat kontrakt var underskrevet den 10Ode august 1896 og bygnin- gen overtoges den iste mai 1898. Byggekomiteen bestod af to af Bergens kommune opnævnte medlemmer dhr. malermester J. ÅNDERSEN og bager BRYNILDSEN samt af dhr. GerH. Sunprt, G. Å. GUsTAFson og dr. BRUNCHORST opnævnte af museets bestyrelse. 'Tegningerne til nybygningen udførtes af daværende bygningsinspektør i Bergen, hr. arkitekt SPARRE, efter magistratens foranstaltning. Det maa visselig af alle erkjendes, at hr. SPARRE har løst den vanskelige opgave at føle en saa betydelig tilbygning til en afsluttet arkitektonisk helhed, som den gamle bygning var, paa en overordentlig heldig maade. Opgaven blev ingenlunde lettere ved at der stilledes bestemte krav til de nye deles indredning gjennem den af dr. BruncHorst ud- arbeidede oprindelige byggeplan og derved, at arkitekten, hvad det ydre angaar, var fuldstændig bundet til den gamle bygnings fra bestyrelsen. 23 arkitektur. Qgsaa terrænforholdene frembød betydelige vanskelig- heder, idet den største del af søndre fløi maatte opføres paa et terræn, der laa ca. 4 meter lavere end resten. Denne vanskelighed blev overvunden paa en ypperlig maade ved anlægget af den oven- for omtalte runehal, som 1 høi grad hæver bygningens udseende seet fra syd. | Bestyrelsen vil ikke undlade paa dette sted at yde hr. SPARRE sin varmeste tak og anerkjendelse for hans store andel i bygge- arbeidets heldige løsning. Samtidig aflægger man ogsaa sin er- kjendtlige tak til byggekomiteens medlemmer for deres ledelse af arbeidet og til den af byggekomiteen engagerede arkitekt, hr. Jens Z. KIreLnanD, som var den, der umiddelbart forestod arbeidets udførelse og tillige udførte tegninger til en hel del detaljer, for- nemmelig 1 foredragssalen. Foredragssalenes indredning til deres specielle øiemed ligesom indredningen i bibliotheket og læseværelset er udført efter udkast og tegninger af museets sekretær dr. BRUNCHORST. Hvad den økonomiske side af sagen angaar, saa var den op- rindelige anbudssum 160000 kr., hvoraf 10 pCt. først forfalder til udbetaling 2 aar efter byggearbeidets afslutning d. v. s. lste mai 1900. Til dette beløb kommer en del ekstraarbeide, anskaffelser af ovne, som ikke indgik i anbudet, arkitekthonorar og tilfældige ud- gifter, saa det samlede beløb blir kr. 175993.29 heri iberegnet den gjenstaaende del af anbudssummen. Af ekstraarbeider maa nævnes forlængelse af terrassen med huggen stenbalustrade langs hele østre facade af søndre fløi og udmi- nering af ca. 200 kv. m. kjælderrum under nordre fløi. 'Terras- sen med dens kostbare balustrade var oprindelig tænkt alene at skulle strække sig langs en liden del af søndre fløis østre facade, til den der opførte graastensmur. Af hensyn til udseendet maatte man imidlertid beslutte sig til at rive ned denne graastensmur og flytte det paa den anbragte gitter, saa det flugter med nordre side af søndre fløi, samtidig som terrassen maatte forlænges til den nye linie for gitteret. Kjælderne under nordre fløi havde man ment at lade ligge uudgravede, idet man antog, at de kunde ud- graves senere, naar rummet viste sig at tiltrænges. Imidlertid viste det sig, at der var fast fjeld langt høiere op end man havde ventet, og at kjælderne følgelig maatte udmineres. Dette arbeide maatte med nødvendighed udføres før bygningens fuldførelse og kostede 1 og for sig et betydeligt beløb, samtidig som det nødvendig- gjorde høiere grundmur end entreprenøren skulde levere og en hel 24 ; Indberetning 1898 del dør- og vinduesaabninger. Videre blev forskjellige mure for- sterkede og hele trappen i søndre fløi lagt paa jernbjælker, isteden- for at bygges fritbærende og endelig havde man en betydelig ekstra- udgift derved, at man for byggearbeidets regning blev nødt til at omlægge en offentlig kloak, der gik langs den graastensmur, som dannede den tidligere rampe langs bygningens sydside. Denne kloak vilde kommet under søndre fløi af bygningen og maatte om- lægges paa en meget lang strækning. Den løber nu langs sydsiden af runehallen. Dette var de betydeligste ekstraarbeider, men selv- følgelig maatte der ved et saa vidløftigt byggearbeide være adskillige andre forandringer, som under arbeidets udførelse viste sig nød- vendige, og som bevirkede udgifter udenfor anbudssummen. Endelig havde man endel vanskeligheder med udbetalingen af 2den og 3die termin af statens bidrag, idet departementet forlangte kommunens garanti for dækkelse af en mulig overskridelse, - en garanti, som man - ikke fandt at kunne andrage om, efter den form kommunens be- vilgning til byggearbeidet var givet. Man maatte derfor optage et større laan til dækkelse af udgifter, som forfaldt til betaling, før statens bidrag erholdtes, hvorved en betragtelig renteudgift blev bevirket. Dette laan er nu dækket, idet 2den og 3die termin af statsbidraget er udbetalt (sidste termin i midten af septbr. 1898), dog kun mod erklæring fra museets bestyreise, gaaende ud paa, at den resterende del af byggesummen vil blive tilveiebragt uden at der i den anledning vil blive søgt om særskilt statsbidrag. De til byggearbeidet «disponible oftentlige og EN SG bidrag og øvrige indtægter er følgende"): (Fave fra srosserer San NN kr. 30000.00 — » konsul OLE JOHANNESSEN, L. P. 8. «ass. > S5o000e == grosserer Jon. Å. Moöwinckrnsi «22.22 ; 500000 == 49 GA Hkonsu] Carro Taos ME » 4000.00 == "apotheker Jor. Lore SEAN s * 1000.009 — » grosserer Herm. Friznz, B. S.....osur, vn 800.00 Statens bidrar aS » 75000.00 Kommunens bidrar » 45000.00 Bidrag af simbset » 4000.00 Rentemdtæst og drverse) JE N , 3 TOM kr. 170990.12 1) Heri medtages de private bidrags hele beløb. Kr. 5500 er hidtil ikke hævede. ?) Heri medregnet renter til lste mai 1900 af et i Sparebanken indestaa- ende beløb paa kr. 5816.83 (pr. lste februar 1899). AG) GU fra bestyrelsen. Udgifterne (incl. renter af det indestaaende Ejerdond dJrfaradsjørds Qu asusss.klddesk sr. kr. 175993.29 Penaler altsaa ndekken ATLE. kr. 5003.17 af den medgaaede byggesum, hvilket beløb maa tilveiebringes inden Iste mai 1900. For de her anførte bidrag til byggefondet aflægger bestyrelsen herved sin varmeste og erkjendtligste tak, som” ikke mindst rettes til de privatmænd, der ved sin liberale imødekommenhed har muliggjort dette for museets udvikling saa yderst vigtige bygge- foretagende. Af særlig vigtighed anser vi den nu fuldførte tilbyg- ning at være, fordi den ikke blot skaffer øget rum til samlingerne og bibliotheket, men ogsaa, gjennem de forelæsningsrum og læse- værelser den indeholder, fremmer museets virksomhed i oplysningens tjeneste paa nye baner, som man hidtil ikke har været istand til at betræde. Mr EN Høeg HJEL En særlig tak retter vi til hr. grosserer C. SunDT, ikke blot fordi hans bidrag var det største af de privat indkomne, men fordi det blev os tilsagt paa et meget tidligt tidspunkt, før noget andet offentlig eller privat bidrag var ydet, og fordi det derigjennem medvirkede væsentligt til at stat og kommune stillede sig velvilligt til sagen. Som 1 forrige beretning anført blev oparbeidelsen af det museet tillagte grundstykke til botanisk have paabegyndt i 1897. Haven blev i løbet af vaaren og forsommeren beplantet og tilsaaet, idet der blev lagt særlig vegt paa at skaffe den fyldigst mulige repræ- sentation af Norges plantevekst. I oktober forrige aar androg man kommunen om bevilgning af kr. 1500 til fuldførelse af anlægget, idet det høle terræn ved hjørnet mellem Olaf Ryes vei og Nordre Villavei af pengehensyn ikke hidtil har kunnet medtages 1 oparbei- delsen. Da haven holdes aaben for publikum hele dagen og altsaa foruden at have interesse for skoler og andre som botanisk have tillige er en offentlig park for byen, der vedligeholdes uden bidrag af kommunen, tør man forhaabentlig vente en gunstig afgjørelse af dette andragende, som hidtil desværre ikke er kommet under - behandling. I hele det forløbne aar har haven mod nord og vest været uden gjærde, hvad der har bevirket betydelig ulempe, idet hunde DIET Indberetning 1898 og børn har foraarsaget adskillig forstyrrelse. Denne tilstand vil heldigvis blive afhjulpet i en nær fremtid, idet kommunen har bevilget det nødvendige til opsætning af gjærde, dels jerngitter af samme sort som det, der er opsat langs syd- og vestsiden af grund- stykket, dels et midlertidigt staaltraadgjærde. Desværre har kommunen samtidig med denne bevilgning be- tinget sig ret til at indflytte gjærdet nogle meter langs Nordre Villavei, til udvidelse af denne gade, hvorved der afskjæres af museets eiendom en grundstrimmel, der er saa meget mere værdifuld, som den støder til den eneste del af museets grund, der med rimelighed kan bebygges, naar en blivende høiskoles tarv i sin tid gjør nybygning nødvendig. Saasnart reguleringen af museets grænse mod Nordre Villavei og oparbeidelsen af haven er afsluttet vil plan over haven blive indtaget 1 aarsberetningen. — Havens oparbeidelse er foretaget efter dr. BRUNCHORSTS planer og under hans ledelse, idet det sartnermæssige arbeide har været forestaaet aff vagtmesteren hr. JacoB ØRDAHL paa en særdeles dygtig maade, for hvilken man ikke vil undlade her at udtale sin aner- kjendelse. Af Bergens kommure modtager museet som bekjendt intet regelmæssigt bidrag, hvorimod kommunen har forpligtelse til at vedligeholde bygningerne og 1 regelen stiller sig velvillig ligeoverfor andragender om overtagelse af arbeider til forandring af indred- ningen etc. Dette har ogsaa været tilfældet i det forløbne aar, idet kommunen har bevilget det fornødne til nedrivning af endel vægge mellem de gamle arbeidsrum, som nu skal anvendes til sam- lingerne, og til en mindre forandring i den antikvariske samlings lokale, i den hensigt at skaffe mere lys i et af rummene ved bort- rivning af endel væg og pillarer. I forbindelse med disse arbeider er gulve, vægge og tage i disse lokaler blevne grundig reparerede. Arbeidet er dog endnu ikke helt afsluttet. Af andre større ved- ligeholdelsesarbeider er udført udvendig maling af den vestre facade af den gamle bygning og oliemaling af væggene 1 trappe- opgangen til 2den og 3die etage i midtbygningen. For indeværende aar er givet bevilgning til ombytning af den nuværende trætrappe fra bestyrelsen. 27 i hovedindgangen med en trappe af marmormosaik, et arbeide, som man anser det meget hensigtsmæssigt at faa udført. Ill. Museets faste kapitaler. Bibliothekets grundfond er i 1898 forøget med 600 kr., som af samlaget hertil bevilgedes i den hensigt at afrunde kapitalen til 100000 kr. Henrik SunDrs legat til fremme af lægevidenskaben er ved tillæg af legatets egne og halvdelen af renterne af ,, HENRIK SUNDTS legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser* steget med kr. 1400.22. Det skal ifølge fundatsen stige til 25000 kr., før renterne kan anvendes. I 1898 er til de tidligere kapitaler kommet , konsul CHRISTIAN Børs” legat", der udgjør kr. 50000. Bestemmelsen for legatrenternes. anvendelse er omtalte i aarsberetningen for 1897 (pag. 9). Til det der anførte kan man paa dette sted henvise, idet man kun skal tilføie, at kgl. konfirmation paa legatfundatsen i den nærmeste fremtid kan ventes, idet endel forhandlinger med departementet om en af bestemmelserne (ang. regnskabsaflæggelsen) nu er afsluttede. Pr. 3lte decbr. 1898 udgjøres museets faste kapitaler af føl- gende beløb: Pa Jorsem Fries desat no fi... kr. 28000.00 oder Nrmses lesat no Tu... 11000000 3. Henrik Sunprs legat til fremme af naturviden- sjeabelgetndersøselsern. vu rs. sasinsene » 30000.00: 4. Henrik Sunbrs legat til fremme af lægeviden- skaben (særfond paa 25000 kr.), der skal dannes ved afsætning af "/» af renterne af det under 3 anførte legat samt særfondets renter...... SE 8308.30: Je Bibhotkelets snrdønrd APA STENE SG » 100000.00 6. FREDRIKKE DANIELSSENS Og ÅLFHILDE LARSENS EA ERE ao » 24000.00- 7. Fanny HANSEN og HENRIK DANIELSSENS legat.. , 24000.00 BErTHE Maris DaNtzLSsENs legat.........e.e. » 40000.00 PFUrrrsraN Børs lest sa RR » 50000.00 Sum kr. 364308.30 1) I dette legats kapital er ikke medregnet det iaar uanvendte rentebeløb- kr. 465.07, der indtil videre ansees som rentebeholdning, paa grund af at sam- laget ifjor afrundede kapitalen til 100000 kr. ved sin bevilgning. 28 Indberetning 1898 Hvad legatrenternes anvendelse angaar henvises til regnskabs- ekstrakten og til følgende kapitel. I ekstrakten er ført indenfor linien de indtægter og udgifter, som enten er medtagne paa andet sted eller som i henhold til fundatsen anvendes til kapitalforøgelse eller livrenter. Dette gjælder foruden halvdelen af , Henrik SunDTs legat til fremme af naturvidenskabelige undersøgelser*, og , HENRIK Sunprs legat til fremme af lægevidenskaben*, begge de to første af DANIELSSENS legater, ialt kr. 81308.30 af legatkapitalen. Den rest, hvis renter kan anvendes, er altsaa 283000 kr., hvoraf renterne af 100000 er tagne til imdtægt under kap. I. Til disse kapitaler kommer i en nær fremtid kr. 500000 af præmieobligationslaanets overskud, som i henhold til den lovbeslut- ning, hvorved udstedelsen af dette laan tillodes, skal tilfalde ,, Bergens Museum til et fond for udvidelse af museets videnskabelige virk- somhed og dets arbeide i oplysningens tjeneste paa betingelse af, at museets bestyrelse tiltrædes af tor ar kirkodopr op- næynte medlemmer.* Dette beløb vil ifølge overenskomst af 28de mars 1898 mellem arbeidskomiteen for obligationslaanet og laanekonsortiets bestyrelse blive udbetalt til Bergens Museum med !/1 part lste april 1899, Iste oktober 1899, lste april 1900 og Iste oktober 1900. Nærmere bestemmelser for bestyrelsen af dette fond og an- vendelsen af dets udbytte vil blive fattet, saasnart bestyrelsen er til- traadt af de to medlemmer, som skal opnævnes af kirkedepartementet. IV. Stipendier, publicationer og prisbelønninger. De til videnskabelige formaal anvendte renter af museets legat- midler — bortseet fra bibliothekets grundfond, for hvilket er rede- gjort under afsnit I (pag. 3) udgjorde i 1898 kr. 10290.83. Dette beløb fordeler sig paa de forskjellige formaal saaledes: Til hydrografisk-biologiske og zoologiske undersøgelser, særlig i fjordene ved Bergen kr. 693.85 af Frrzczs legat no. I, og kr. 388.70 af Bzrtnre Mare DANTELSSENS legat tils. kr. 1082.55. Der er gjort regelmæssige undersøgelser i Bergensfjordene, i regelen ved samme leilighed saavel zoologiske (bundskrabninger) som under- søgelser over temperatur, saltgehalt og plankton. Resultaterne af disse sidste undersøgelser er delvis offentliggjorte i en afhandling af bestyrer NORDGAARD i aarbogen for 1898. Nogle afhandlinger fra bestyrelsen. 29, byggede paa samme materiale vil blive offentliggjorte af adjunkt JØRGENSEN 1 næste bind af aarbogen. Til udgivelse af aarbog og aarsberetning for 1897 — udførelse af tegninger, plancher, oversættelse af forskjellige afhand- linger til fremmede sprog og trykning etc. — er ialt medgaaet kr. 4976.89. Heraf er kr. 400 tagne af Frizrzs legat no. I, kr. 1951.30 af Frrznzs legat no. II og kr. 2625.59 af , HENRIK SUNDTS legat til fremme af naturvidenskaberne*. Til udgivelse af prof. Sars" verk ,ÅAn account of the Crustacea of Norway" er af Frrkrzs legat no. I anvendt kr. 30. Af statens bevilgning til dette arbeides udgivelse (se post 21 under kap. III i regnskabsekstrakten) er medgaaet kr. 569.39. Herfor er udgivet hefte IX—XII af bindet ,Isopoda*. Da man endnu har endel tilbage af statsbevilgningen vil man i 1899 fortsætte med udgivelsen af dette verk. Til udgivelsen af dhrr. Gran, HJOrT og NORDGAARDS arbeide over deres hydrografisk-biologiske undersøgelser, hvilke dels er foretagne med statsunderstøttelse, dels med bidrag af museet (se forr. beretning pag. 10 o. f.) er i aarets løb anvendt kr. 1501.39 af BERTHE MarrE DANIELSSENS legat. Arbeidets trykning er nu om- trent afsluttet, saa det vil udkomme i den nærmeste fremtid. Om- kostningerne ved det hele arbeide vil andrage til et ganske bety- deligt beløb, som vil komme til udgift i regnskabet for 1899. Til reisestipendier til naturhistoriske undersøgelser i ind- landet er af BertTHE Marit DANIELSSENS legat anvendt kr. 1300.00. De uddelte stipendier var følgende: 1. Dr. A. Appgtnör, Bergen, kr. 300 til bundskrabninger ved den ydre skjærgaard i nærheden af Bergen. Undersøgelsesfeltet. omfatter en strækning af omtrent 10 kilometer fra Hægholmen sydover.) 2. Konservator JAmEs A. GRIEG, kr. 300 til ca. I maaneds bund- skrabninger ved Bryggen, Nordfjord.*) 3. Joman Havås, Granvin, Hardanger, kr. 200 til botaniske under- søgelser paa Hardangervidden. I løbet af ca. 6 uger (19de juli til udg. af aug.) undersøgtes den sydvestlige del af Hardan- gervidden. 4. 0. J. Lrrs-PeTTErsEN, Bergen, kr. 200 til fortsatte under- søgelser af insektfaunaen, særlig Collembola og Lepidoptera, 1 N. 1) Kfr. den naturhistoriske afdelings beretning. 230 Indberntning 1898 Bergenhus amt. Det undersøgte strøg var Stryn i Nordfjord. Resultaterne af disse og nogle tidligere undersøgelser er ned- lagte i to afhandlinger i aarbogen for 1898 (no. VI og XIV). CarL FreD. KorLperup, Bergen, kr. 300 til fortsatte under- søgelser over eruptive bergarter i nærheden af Bergen. Aarlige stipendier. Fundatsen for konsul Orr. Børs legat giver anledning til at anvende endel af renterne til under- støttelse for mænd, som ,,dertil menes skikkede, for at disse kan foretage naturvidenskabelige arbeider under de nærmere betingelser, som af afdelingen bestemmes." I henhold hertil har man fra lste jan. 1898, foreløbig for tre aar, bevilget to stipendier: 1. Til hr. adjunkt JØRGENSEN, Bergen, kr. 700 aarlig forat sætte ham istand til at give afkald paa ekstraarbeide udenfor sit embede og anvende sin fritid til videnskabeligt arbeide, med særlig hensyn paa biologiske undersøgelser over plankton. Hr. JØRGENSEN har 1 aarets lø) omtrent afsluttet bearbeidelsen af en hel del af det ved museets hydrografisk-biologiske under- søgelser indsamlede materiale for planktonfloraen og den laveste faunas vedkommende. 2. Til br. cand. real. KorLpzrur under tilsvarende vilkaar det samme beløb forat sætte ham istand til at fortsætte sine geolo- giske arbeider. I aarbogen for 1898 er offentliggjort en større petrografisk afhandling af hr. KoLpgrvur. Prisbelønninger. I 1896 udsattes en prisbelønning af » HENrIk Sunpt's legat til fremme af naturvidenskaben* for et arbeide over kemisk fysiologi. Ved indleveringstidens udløb d. Iste septbr. var intet arbeide indleveret til konkurrance. I henhold til legatfundatsen vil ny prisbelønning paa 500 kr. blive udsat med indleveringstid inden lste septbr. 1901. I januar 1897 udsattes en prisbelønning paa 400 kr. at FrrzrLzs legat, med indleveringstid inden udgangen af septbr. 1899, for et arbeide over Norges fuglefauna. OT Bergens Museums aarbog for 1898 er færdigtrykt sam- tidig med denne beretning og indeholder følgende afhandlinger: No. 1. K. E. SCHREINER: Zur Histologie des Darmkanals bei Myxine glutinosa. (Mit 3 Tafeln). J. Å. JÄGERSKIÖLD: Distomum lingua Oreplin, ein Genitalnapftragendes Distomum. (Mit I Tafel). JAMES Å. GRIEG —Ichthyologiske notiser. II. (Med 5 fig. i teksten). m 4. Dr. Einar LÖNNBERG: Ueber einige Cestoden aus dem Museum zu Bergen. (Mit einer Tafel). No E fra bestyrelsen. > KRISTINE BONNEVIE: Neue norwegische Hydroiden. (Mit 2 Tafeln). » 6. 0.J.Lir-PETTERSEN: Åpterygogenea in Sogn und Nordfjord 1897 und 98 eingesammelt. (Mit I Tafel). 7. CarL FRreD. KOLDERUP: =Luofotens og Vesteraalens gabbrobergartel 2 Du Mit einem resumé in deutscher sprache. (Med 2 plancher og 1 kart). » 8. 0. NORDGAARD: 2den beretning om de ved den biologiske station Bergen foretagne udklækningsforsøg med lakserogn i saltvand. p 9. E. JØRGENSEN: Nogle for vor flora nye planter. 10. 0. NOrDGAARD: Undersøgelser i fjordene ved Bergen 1897—98. 11. IVAR ARWIDSSON: Studien iber die Familien Glyceridæ und Goniadidæ. Ser 2: A. ApPELLÖF: Öber das Vorkommen innerer Schalen bei den achtar- migen Cephalopoden (Octopoda). Mit 2 Tafeln. » 138. GABRIEL GUSTAFSON: Fortegnelse over de i 1897 til Bergens Museum indkomne oldsager ældre end reformationen. 14. 0.3. Lir-PETTERSEN: Ertomologiske undersøgelser i nordre Bergenhus amt. II. Lepidopterologiske notiser fra Nordfjord 1898. V. Særformaal under museets administration. I medfølgende regnskabsekstrakt kap. 2 er redegjort for ind- tægter og udgifter ved endel til museet knyttede institutioner med særskilt budget. Ligeledes findes blandt bilagene til denne indbe- retning udførligere redegjørelse for disse. Paa dette sted kan man derfor indskrænke sig til nogle kortere bemerkninger. Den biologiske station har modtaget det sædvanlige bidrag paa kr. 5200 af staten. Indtægten af entré har været usædvanlig stor paa grund af udstillingen. Naar stationen alligevel gaar over til næste regnskab med et betydeligt underskud (skjønt et noget mindre end den overtog fra forr. regnskab), saa skriver det sig væsentlig fra at man har anskaffet og opstillet i midten af akvarie- rummet seks nye akvarier til mindre dyr, især evertebrater, og fra indkjøbet af den af Trondhjems fiskeriselskab ianledning udstillingen paa stationens tomt opsatte rorbod, som agtes anvendt til opbevaring af tougverk, skraber o. 1., der led adskilligt ved at opbevares i det fugtige udklækningsrum 1 hovedbygningens lste etage. Til fortsættelse af hr. NORDGAARDS undersøgelser over lofot- fisket er for terminen 1898—99 bevilget 7000 kr. af staten, hvilket beløb først kommer til indtægt i næste regnskab. Spørgsmaalet om en endelig ordning af fiskeriundersøgelserne, som er omhandlet i forrige beretning (pag. 14) er endnu ikke bragt til endelig løsning. 32 Indberetning 1898 Man modtog under 13de mai d. a. fra indredepartementet op- fordring til at fremkomme med budgetforslag for de praktisk- videnskabelige fiskeriundersøgelser for terminen 1899—1900 under forudsætning af, at undersøgelserne blev henlagte til den biologiske station i Bergen. FEfterat man havde modtaget dr. Hsorts budget- forslag af 6te august, udarbeidet under forudsætning af at under- søgelserne vedblivende skal ledes fra Kristiania, med støtte i Drøbakstationen, afgav man under 25de august et udførlig moti- veret budgetforslag for fiskeriundersøgelserne under forudsætning af henlæggelse til Bergen. Dette forslag er trykt som bilag til regjeringspropositionen om bevilgning til fiskeriundersøgelserne for 1899—1900, hvortil man kan henvise. Det samlede budget, som man opstillede, gik ud paa en aarlig udgift af kr. 25100, deraf til gager og reiseudgifter kr. 13000, til hydrografiske og biolo- giske undersøgelser kr. 9600, til driftsudgifter ved stationen ler: 2500: Musébestyrelsens forslag resulterede ikke i nogen forandring 1 ordningen af fiskeriundersøgelserne, idet der blev bevilget særskilt til Drøbakstationen, Bergens biologiske station og fiskeriundersø- gelserne. Imidlertid er det fremdeles ikke fastslaaet, hvordan den endelige ordning skal blive og man ser af avisernes meddelelser, at der kan ventes nedsat en saakaldt departemental kommission til sagens bearbeidelse. Man tør vel gaa ud fra at der til medlem af denne kommission vil blive opnævnt ialfald én, som repræsenterer de af museet nu gjennem flere aar forfægtede meninger med hensyn til den heldigste ordning af denne sag. I forbindelse hermed kan mnævnes, at dr. BrUNCHORST, som medlem af overledelseskommissionen for fiskeriundersøgelserne, under 23de juni afgav erklæring til indredepartementet om et fra Sverige udgaaet forslag om istandbringelse af fælles plan for fiskeriunder- søgelser i de nordiske lande og England. Denne sag forelagde dr. BRUNCHORST, efter at hans erklæring var afgivet, undertegnede bestyrelse til erklæring og man udtalte i den anledning (i skrivelse til indredepartementet af 30te juni) følgende: , Museets bestyrelse vilde finde et internationalt samarbeide, særlig mellem de nordiske lande, meget ønskeligt, forat det bedst mulige udbytte af de hydro- grafisk-biologiske undersøgelser i de nordlige have kan opnaaes. Skulde dette internationale samarbeide bevirke udgifter for vort lands vedkommende, som man ikke kan skaffe dækkede ved bevilgning af norske statsmyndigheder, saa vil museets bestyrelse fra bestyrelsen. 33 anse det saa vigtigt, at Norge kan deltage i undersøgelserne, at den vil stille det her omhandlede formaal blandt de første i rækken af de videnskabelige arbeider, som museet, gjennem bevilgning af sine 1 saadant ølemed disponible midler, yder sin støtte. Endelig skal man i denne forbindelse nævne, at den biologiske stations bestyrelse, sammen med fiskeriselskabet, under 3die oktober udstedte en indbydelse til tegning af bidrag til indkjøb af et trawl- dampskib, som bl. a. skulde stilles til disposition for fiskeriunder- søgelserne. Sælparken. Ved hjælp af en beholdning fra tidligere aar (726.44 pr. %/;. 95), to bevilgninger paa 1000 kr. af ,Det nyt- tige selskab", og endel mindre indtægtsposter havde man i 1897 til disposition et beløb af kr. 2787.78%). Fra Bergensudstillingens eksekutivkomite modtog man saa tilbud om et tilskud af kr. 4000 til anlægget paa betingelse af, at dette skulde være istand til ud- stillingens aabning og at halvparten af entréindtægten af akvariet skulde tilfalde udstillingen indenfor hvis terræn akvariet var belig- gende. Dette tilbud fandt man at maatte modtage og man gjorde derefter kontrakt med hr. ingeniør VeDELER om udførelse af an- lægget for en sum af kr. 7700, heri ikke indbefattet gitter rundt bassinet, broer, indgjærdning og anlæg af plæner. Anlægget blev med undtagelse af isbjørnegrotten færdigt til udstillingen og var 1 hele udstillingstiden gratis aabnet for publikum, som viste stor interesse for de i basinet anbragte sæler. Disse viste sig at trives udmerket 1 det store bassin, kun med et par unger havde man uheld, idet disse døde, naar de efterat have nægtet at spise i lang tid, pludselig blev yderst graadige. For tiden er der 1 basinet to sæler, en fjordkobbe og en graasæl (halichoerus grypus). Desuden nogle maaser, som har holdt sig der siden midten af forrige aar. Foruden anlægget af sælparken var man paa grund af udstil- lingen nødt til at fortsætte kaimuren paa grænsen mellem museets eiendom og fæstegrund og statens eiendom, hvilket bevirkede en udgift af kr. 850, hvoraf udstillingen overtog kr. 400. Tillige er opsat gitter rundt hele bassinet og bygget en bro over en arm af dette samt anlagt plæner. Ialt andrager de hidtil havte udgifter, indbefattet en gjen- staaende rest paa hr. kaptein VeDELErs anbudssum til kr. 10658.76. Indtægten har været følgende: 1) Heri indbefattet gave fra hr. stadskonduktør v. d. Liprz kr. 20. 3 N 34 Indberetning 1898 Beholdnnøsypr na ER 0 ke OSE Gave fra det nyttige selskabilsøss EN , 200000 Udstillmeens ulskad RR NR » 4000.00 — re å 400.00 Gåve. fra sasfører Versus GT NR NE e 500.00 Rear et ES & 118.48 Gjæld til prvatbankn.. 1 RENE » 2000.00 kr. 10806.26 Hertil kommer to private bidrag, som ikke er hævede 600.00 kr. 11146.26 De gjenstaaende arbeider er nu i første linie indgjærdning af det hele terræn, hvorpaa sælparken er anlagt, og opsætning af bur omkring isbjørnegrotten. Særlig indgjærdningen maa udføres uden ophold, selv om man er nødt til at laane det nødvendige beløb hertil. For de hidtil modtagne bidrag og gaver til sælparken aflægger bestyrelsen herved sin erkjendtlige tak. Museets sommerkursus. Ligesom tilfældet har været hvert aar siden 1894, afholdtes 1 1898 sommerkursus ved museet (det 5te i rækken), særlig beregnet paa folkeskolens lærere og lærerinder. Kurset holdtes iaar for første gang i museets eget foredragslokale. Antallet af deltagere var iaar 147, deraf 82 med stipendium af kirkedepartementet. Til stipendier bevilgedes iaar kr. 3000 mod tidligere 2000, til udgifter iøvrigt ved kurset kr. 1600. Desuden indkom som kontingent for de anmeldte deltagere kr. 414. Forøvrigt henvises til medfølgende beretning fra kursets be- styrer, dr. BRUNCHORST. For 1899 er andraget om samme bevilgning. Foredrag for hvermand. (Arbeiderforedrag). Man har til disse foredrag 1 1898 modtaget de sædvanlige bevilgninger af staten, kommunen og samlaget. I sidste halvdel af aaret blev søndags- foredragene henlagte til museets foredragslokale, og der blev hver søndag afholdt 3 foredrag, istedenfor tidligere to, deraf et om for- middagen kl. 12—1. Bestyrelsen har bestaaet af d'hrr. dr. BRuncHorsrt, konsul Farca og politimester JUL. OLSEN, valgte af museets bestyrelse, samt typo- graf SANDAHL, valgt af haandverkssvendenes forening. fra bestyrelsen. % 35 Forøvrigt henvises til medfølgende beretning fra bestyrelsens formand, dr. BRUNCHORST. o,Naturen* har modtaget det sædvanlige bidrag af 1000 kr. af staten, mod at indtil 400 ekspl. stilles til disposition for statsunder- støttede folkebibliotheker til halv pris, kr. 2.50, VII. Høiskolesagen. Hvilken vei man skal gaa til realisation af høiskoletanken har flere gange været paa tale inden bestyrelsen, uden at man dog i denne henseende er kommet til noget definitivt resultat. Sagen vil i indeværende aar, 1 anledning af, at den ved det museet gjennem præmieobligationslaanet tilfaldende fond er rykket sin realisation et skridt nærmere, blive gjort til gjenstand for indgaaende behandling. Det kan dog allerede nu med sikkerhed siges, at der endog til den første igangsættels af en tidsmæssig høiskole eller del deraf vil tiltrænges et adskilligt større grundfond end det, museet vil være i besiddelse af efter indbetalingen af dets andel paa kr. 500000 af præmieobligationslaanets udbytte. VIil. Museets personale har været uforandret det samme som i forr. beretningsaar, naar bortsees fra, at de tidligere omtalte to stipendiater, dhrr. JØRGENSEN og Korperup, ved sin videnskabelige virksomhed er knyttede til institutionen. Hr. Korpzrur har fremdeles velvilligen havt tilsyn med mine- ralsamlingen. Dr. BRUnNcHorst var 1 september fraværende i et par uger som delegeret ved fiskerikongressen i Dieppe. I midten af oktober del- tog han som Norges delegerede i den ?den internationale katalog- konferance i London og foretog derefter, til aarets udgang, med bidrag fra museet (bevilget af Hrirarro Lunps gave i 1897) og af statens stipendier til videnskabsmænds reiser i udlandet, en studie- reise til Paris og endel byer i de forenede stater forat sætte sig ind i de derværende museers ordning. Under hans fravær besty- redes hans forretninger som museets sekretær af hr. konservator GUSTAFSON. 36 Indberetning 1898 Af de øvrige konservatorer har d'hrr. ÅPPELLØF og GrIzG, med bidrag fra museet, hver 1 ca. I maaned været fraværende paa zoolo- giske undersøgelser paa vestkysten. Hr. GustarFson har i ca. IL maaned fortsat sine arkæologiske undersøgelser paa Jæderen. IX. Foreningsanliggender. Muséforeningens medlemsantal var da forr. beretning afgaves: 191. I aarets løb er afgaaet ved døden eller udmeldt 6, medens- der af nye medlemmer er indmeldt 76, saa medlemsantallet for 1899 udgjør 261. Af foreningens livsvarige medlemmer er hr. rektor Hrnricusen den 28de decbr. afgaaet ved døden. | (CHRISTIAN HENRICHSEN var født 1 1825 og blev efter sin filo- logiske kandidateksamen først adjunkt (1850) og derefter overlærer (1862) ved Bergens kathedralskole. Herfra forflyttedes han i 1864 til Aalesund, hvor han blev rektor, men i 1875 kom han atter til- bage til Bergen i samme stilling og stod nu lige til august forrige aar som bestyrer af Bergens kathedralskole. I sine yngre dage var HENRICHSEN varmt interesseret for old- forskning. Han skrev to mindre afhandlinger om antikvariske emner og var under sit første ophold i Bergen en ivrig hjælper & fra bestyrelsen. 37 museets arbeide. Museets katalog over oldsamlingen fra 50-aarene og begyndelsen af 60-aarene er med stor omhyggelighed udarbeidet af ham. Det var derfor naturligt, at han først i 1863 og derefter ved sin tilbagekomst til byen (1876) blev indvalgt i museets bestyrelse som medlem af den historisk-antikvariske afdeling. I denne stilling stod han museets arbeide nær, lige til han 1 1893, efter eget ønske, Aftraadte og derefter blev valgt til muséforeningens livsvarige medlem. Men særlig fortjener HeNRICHSEN at erindres i museets historie som den, der paa et tidligt tidspunkt, da midlerne var smaa og den løn- nede assistance liden, tog virksom del i arbeidet og kanske bevirkede, at man fra hine aar har en fuldstændig og paalidelig katalog, af stor værdi for forskningen, som man ellers havde maattet savne. I overensstemmelse med beslutning paa forrige aars general- forsamling (den Ilste mars 1898) blir regnskabet herefter i sin helhed at tilstille formandskabet til revision og decision paa samme maade som kommunens regnskaber, saaledes som tidligere var til- fældet for legaternes vedkommende. Regnskabet for 1898 frem- lægges derfor paa generalforsamlingen 1 urevideret stand og med- delelse om revisionens resultat vil blive gjort til en senere gene- ralforsamling. | I henhold til lov om præmieobligationslaanet skal herefter to medlemmer af musébestyrelsen opnævnes af kirkedepartementet. Dette saavelsom forr. generalforsamlings beslutning om forandret revision af regnskabet nødvendiggjør forandring 1 nogle S$ af lovene. I den anledning foreslog dr. BruncHorst i skrivelse, dateret 7de oktbr., endel forandringer i forskjellige lovparagrafer. Dette forslag blev i henhold til de gjældende loves $ 11 behandlet af en komite, bestaaende af forslagsstilleren og fire medlemmer af besty- relsen. Komiteen og bestyrelsen er enig om at toreslaa for gene- ralforsamlingen, at følgende S$ skal undergaa forandring og herefter lyde som følger: So Hvert aar 1 januar maaned afholdes en generalforsamling, ved hvilken samtlige fremmødende medlemmer har stemme, for- saavidt der er hengaaet et aar siden deres indmeldelse 1 foreningen. Paa denne generalforsamling vælges medlemmer af foreningens bestyrelse paa den maade som $ 4 bestemmer. 38 Indberetning 1898 8 4. Foreningens anliggender ledes af en bestyrelse, som skal bestaa af to medlemmer opnævnte for to aar ad gangen af det regjeringsdepartement, under hvilket museet sorterer, og af mindst 5 medlemmer valgte af generalforsamlingen. Af disse sidste fratræder ved hvert andet aars generalfor- samling, afvekslende med de af departementet opnævnte, de to medlemmer, som har fungeret længst, i fornødent fald efter lod- trækning. | For hver ledig plads, saavelsom for hver ny plads, den ønsker besat, foreslaar bestyrelsen to mænd, som den anser særlig skik- kede for hvervet. | SG: lste passus uforandret. 2den passus: Bestyrelsen holder regelmæssige møder mindst 4 gange om aaret; paa disse møder fremlægges osv. (resten uforandret). are lste 2den ; passus uforandrede. 3die 4de passus: Afdelingerne afholder regelmæssige møder mindst 4 gange om aaret, paa disse møder fremlægges osv. (resten uforandret). 8 10. Uden kommunestyrets samtykke maa bestyrelsen ikke paadrage indretningen gjæld. Regnskabet med bilage bliver hvert aar at tilstille formandskabet til revision og decision paa samme maade som kommunens regnskaber. Denne bestemmelse maa ikke forandres uden at kommune- styrets samtykke indhentes. Forslaget er ved særskilt cirkulære bekjendtgjort for medlem- merne 1 betimelig tid og foreligger til behandling paa generalfor- samlingen. Ved indeværende aars generalforsamling aftræder i henhold til de nugjældende loves $ 4 d”hr. ÅRCTANDER og GERH. SUNDT, som Indberetning 1898 39 begge har fungeret siden 1893. Som skikkede til at komme paa valg nævner bestyrelsen sammen med de aftrædende d'hr. JoHan BøGH og RASsMUs MEyer. Det er bestyrelsens forudsætning, at de to medlemmer, som opnævnes af departementet, skal fungere til generalforsamlingen i 1902, forat den veksling 1 afgangen, som forudsættes af 8 4 i den forandrede form, kan istandbringes. Afgang blandt de af general- forsamlingen valgte finder sted i 1901. I bestyrelsen for Bergens Museum d. lste februar 1899. G. Å. Hansen. Sofus Arctander. B. E. Bendixen. Herm. Friele, B. S. Klaus Hanssen. A. Høyer. Johan Lothe. Brunchorst. EXTRAKT AF BERGENS MUSEUMS REGNSKAB FOR 1898 Indtægt: | Kap. I. Museets samlinger og bibliothek. 1. å. Statens bidrag mod at et tilsvarende beløb tilveiebringes paa anden maade kr. 19000.00 b. Tilskud til gage for konservator ved antikvarisk afdeling...... » 2000.00 1. 91000.00 2. Bidrag af samlaget og af bibliothekfondets renter: a. Af bibliothekfondet....-.-...- kr. 3987.94 b. Af samlaget til bibliotheket... ,, 2000.00 c. Af do. til national-etnografiske sjenstande ASA 5 2000.00 > — 7987.94 3. Bidrag af sparebanken......+.... kr. 8000.00 Vxtraordinært «|: neste. EE 4 1000:00 ——9000.00 4. Andre indtægter: a. Medlemskontingent.......... kr. 1932.00 bmreets Ls. å 664.70 Rette SN E 32.00 d. Leie af Foredragssalen....... 4 505.00 —8133.70 ce.) Midlertidist laan (til myentar). 220 » > 13565068 5. Underskud at overføre næste regnskab ........ 5 26155906 kr. 55098.-22 Kap. 2. Legatmidler. 6. Joachim Frieles legat no. 1: a. Beholdning* fra forr. regnskab. kr. —242.48 b -Indvyundne renter OD Lateris kr. 1509.18 13. 14. 15. JG. Ekstrakt af regnskabet for 1898. Transport kr. c. Indkommet ved salg af publi- katoner ee NIE G Refusion af dr. Hjorts sti- Penda eva ik å Joachim Frieles legat no. 2: a. Beholdning fra forr. regnskab. kr. bøTndrundnesrentern 1.2200 5 Henrik Sundts legat no. I: a. Beholdning fra forr. regnskab. kr. peørkdvundne renter 4.1000 å Henrik Sundts legat no. 2: a. 9 af Sundts legat no. 1”s renter pb Renter af kapitalen+..:.u...r F. Danielsens og Å. Larsens legat: Foduundne renter Su. Jive: F. Hansens og H. Danielsens legat: Fndsordnerrenter . Berthe Marie Danielsens legat: a. Beholdning fra forr. regnskab. bi ndvundne Renter ++... 202 Konsul Christian Børs's legat: krdnundne mentersv.t Juliiiudeuge.: Bibliothekfondet: Hilario Lunds gave: a. Beholdning fra forr. regnskab. kr. b. Indvundne bankrenter til '/1 98 Kap. 3. Særformaal under museets administration. Den biologiske station: av Statens maras Ara Jounssk kr. ba Batre pladsaomt ete 12.0 å c. Underskud til næste regnskab. ,, 1509.18 850.00 359.86 721.46 1784.38 2839.04 1172.18 1125.00 275.22 1400.22 1080.00 1080.00 1875.36 1823.90 4453.01 600.00 5053.01 993.94 5.7D 5200.00 2893.06 1007.42 pp Lateris kr. 41 2719.04 2505.84 4011.22 3699.26 2001.59 999.069 220989.65 9100.48 9100.48 42 PT. 18. 9 20. 21. Ekstrakt af regnskabet for 1898. 9100.48. Transport kr. Foredrag for hvermand: a.->*Statens bidrar GRE kr. 1200.00 pb Kommunens bidrag JER 4 1500:00 64 Samlagetsihidrasg 1 Gå 900.00 d.* Entré os billetsals E 385.50 e. Indvundne renter i 1898 ..... E 25 le Beholdning fra forr. aar ..... * 92.01 . 410268 Sommerkursus for folkeskolelærere: | å. Statens bidrag kr. 4600.00 b-Köntmpent SE E 414.00 c. Beholdning: fra forr. regnskab. , 32.90 ——5046.90 Statens bidrag til Naturen. SSS » 20901000 Statens bidrag til lakseudklækningsforsøg: a. Beholdning fra forr. regnskab. kr. 44.94 b. "Statens bidrag... tg 00000 ; 44.94 Sars's Crustacea: Beholdning af statsbevillingen.....-..vuvunenrr VS kr. SSR Kap. 4. Museets tilbygning. Beholdning fra forr. regnskab.... kr. —978.51 Kommunens 2det bidrag ........ 5+15000.00 Apotheker Lothes gave......vvse. p: 2000:00 Herm. Friele B. Ss gave .. å 800.00 rå Samlagets bidra » 4000.00 Af Ole Johannesen, L. P.S. gave , 1000.00 Statens bidrag, 2den termin ..... 5 25000.00 Do. do: Sde do ;: 25000.00 Bånkrenter å Sr He ENN p 79:84 jy. 79858.35 Udgift: Kap. 1. Museets samlinger og bibliothek. Gager og lønninger: å: Dr. Bnchore LENI kr. 4500.00 bi Gustaon 8 25.03200.00 6. TAppellof i FEN 2 2800:00 Lateris kr. 10500.00 SJ RE Ekstrakt af regnskabet for 1898. Transport kr. 10500.00 Ga Gabe GÅ ee 00 2000.00 er ru Biunehorstid.1ls.d 1. 120000 Tak DUO Ge EE g 400.00 sr Ørdal, frit Hus Lys 09.004. 00000 me Gimme (elr kap 21... k 200.00 SE SN , —1200.00 eHokmann ud. See sdk det E 400.00 Kerk Pellefsen as: 14000005 320.00 p, Bibliotheket: a. Naturhistoriske afdeling...... kr. 3774.46 ba Hist-antik. afdelme 11.000. 00 01421.20 c. Fællesindkjøb & indbinding... ,, 792.28 Fællesudgifter: å ges og brænde.... NVS kr 869129 pe Opsyn- 1. samlingen. ....,.40.. på 722.45 er kensjørns iv. SG å KG TE) de rast. porto ete. .s1.:0.001.0 - 988.58 er Kontorreknsiter Lil... Vive. E 414.58 f. Diverse og tilfældige udgifter . 462.46 Å g. Inventar til nybygningen (extraordinært).... ,; Men navurbistoriske afdelme L.u.ussavvk ir. 5 Per lfrsrsaaeecadn E kjenter for overtrasseret.......vsrevrkvake deg Å Underskudd fra førre. regnskab .....1.-000 arr G | kr Kap. 2. Legatmidler. Joachim Frieles legat no. 1: a. Beholdning til næste regnskab. kr. 1595.19 b. Udførelse af naturhust. tegninger ,, 400.00 c. Zool. undersøgelser ved Bergen 693.85 d. Fortsat udgivelse af Sars's Cru- ea ES. K 30.00 ar Joachim Frieles legat No. 2: a. Beholdning til næste regnskab. kr. —554.54 b. Tilskud til udgivelse af Aar- hboem 189. 9 19510630 an Lateris kr. 43 .-17220.00- 5987 .9%% 4487.13- 11355.62 6901.42 8100.75 301.86. 738.48 .+ 55093.22 2719.04- 2505.84 5224.88. 44 AEG 12. 13. 14. 15. 16. Ekstrakt af regnskabet for 1898. Transport Kr. 5224.88 Henrik Sundts legat no. 1: a. Beholdning til næste regnskab. kr. 1385.63 b. Tilskud til udgivelse af Aar- bone NE n 2625:59 4011.29 Henrik Sundts legat no. 2: Indvundne renter tillagte kapitalen kr. 1400.22 F. Danielsen og Å. Larsens legat: Livrente Katharine Danielsen .... ,» 1080.00 F. Hansen og H. Danielsens legat: : Livrente 5 1080:00 Berthe Marie Danielsens legat: a. Beholdning til næste regnskab. kr. —509.17 b. Udgivelse Hjort — Nordgaard , 1501.39 c. Til forts. hydrogr. undersøgelser ,, 388.70 dd Srpaars i AGE 130000 ——3699.26 Konsul Christian Børs's legat: a. Beholdning til næste regnskab. kr. 596.39 b. Stipendium for cand. Kolderup , 700.00 C. Do. - adj. Jørgensen. 700.00 499050 Biblothekfondet: a. Anvendt til bibliotheket...... ler. 29870 b. Tillatt kapselen: 5 600.00 c. Rentebeholdning til næste regn- skapa ha ; 465.07 * kr. 505300 Hilario Lunds gave: Diverse udgifter ved anlæg af haven.......+x- 999.69 kr. 20989.65 Kap. 3. Særformaal under museets administration. Den biologiske station: a. Gager og Lønninger: Nordøeaarde HF kr. 2400.00 Gimme. JJ EE 01000200 bå Resendsker NAN på 515.25 cAndre vdaer EN OSSE d. Underskud fra- forr. regnskab . ,, 1229.62 0 gjor Lateris kr. 9100.48 PT. 8. ER 20. 21: - Ekstrakt af regnskabet for 1898. Foredrag tor hvermand: å OG MN kr. br Lokale, saslett 1004 ..05 00, åå 6. Trykningsomkostninger ....:.. 4 d. Undervisningsmaterielog diverse ,, en Kontrol» Assistaneesstaiu sg. å Beholdning til næste regnskab. Sommerkursus for folkeskolelærere: a. Stipendier pe konoraraJ S.adlagrasades ee: g: c. Assistance, lokale, trykning etc. ,, d. Beholdning til næste regnskab. Tilskud til udgivelse af ,Naturen*.... Lakseudklækningsforsøg: ar Direrse udsifter: v:..-. EG kr. b. Beholdning til næste regnskab. ,, Sars's Crustacea: eres FRE kr Beholdning til næste regnskab ... , Kap. 4. Museets Tilbygning. Presse udøtter SVs kr. Indfriet laan 1 sparebanken...... E Beholdning til næste regnskab ... Bergen den 15de januar 1899. 45 Transport kr. 9100.48 1700.00 853.00 121.50 1006.22 381.75 2021 4102.68 3000.00 1225.00 772.24 6 NN 04600 Se 10100000 316.91 298.038 544.94 569.39 78.00 kr. 21173.90 29953.64 36000.00 6904.71 79858.38 Hj. Hoffmann. INDBERETNING FRA BIBLIOTHEKAREN. Tilvekst. Katalogisering. Museets bibliothek er i aaret 1898 bleven forøget med 1126 bind, 316 dissertatser og separataftryk, samt 163 blade karter, for- delte paa følgende maade: — I Historisk- | Naturhist.| antikvar. AR ; Andre | Tilsammen afdeling | afdelin g Tidsskrifter og selskabs-skrifter. Ved save eller bytte....:.- 410 45 141 596 Veddqøbr 117 46 ) 172 DOT 91 150 768 Bøger. Ved save eller bytte 1.2 94 | 43 33 170 Ved EE Vg 90 5 188 187 133 38 358 Dissertatser og separataftryk. | Ved gave eller bytte .....+.-. 296 9 305 Ved jøh ss 11 | 11 | mø 316 Desuden fortsættes subskriptionen paa 104 endnu ikke afsluttede verker, hvoraf 54 falder paa den naturhistoriske og 50 paa den historisk-antikvariske afdeling, og af tidsskrifter haves, foruden de ovennævnte, endnu 188, hvoraf intet fuldstændigt bind er udkommet 1 aaret, og som derfor først bliver medregnet i det aar, hvori bindet afsluttes. Det samme er tilfældet med 69 verker, der erholdes som gave eller bytte. fra bibliothekaren. AT Efter den foreløbige optælling af bibliothekets bøger, som fore- toges i 1892, vil antallet med tilveksten iaar beløbe sig til: | Historisk- pes antikvar. | Andre | Tilsammen aldeling | afdeling Tidsskrifter og selskabsskrifter | 4741 jod 2392 8532 STG 3653 3311 1250 8214 Dissertatser og separataftryk..| 3014 513 73 3600 11408 5223 37 15 20346 Hertil kommer C. Fastines bibliothek med 800 bind, samt samlingen af haandskrifter, karter og fotografier. For tilveksten er udfærdiget katalogsedler in duplo. Desuden er der udskrevet katalogsedler in duplo for 200 ældre verker. Grunden til, at ikke flere ældre verker er blevne katalogiserede, er den, at bibliotheket i dette aar er bleven flyttet over i den nye fløi af bygningen, hvorved der er medgaaet megen tid til omord- ningen. Korrespondancen beløb sig — foruden de talrige takkeskrivel- ser — til 142 skrivelser. Museets literære bytteforbindelser er blevne forøgede med føl- gende 10: 1) Kommissionen for Danmarks geolog. Undersøgelse. Kjøbenhavn. 2) Sveriges geolog. Undersøgelse. Stockholm. 3) The Editor of the Entomologist's Record. London. 4) Museo Paulista. St. Paulo, Brazilien. 5) Gesellschaft fir Erdkunde zu Berlin. 6) The Missouri botanical Garden. St. Louis. 7) La Socitété de I'Industrie minérale. Samt Etienne. 8) Den Norske Forstforening. Kristiania. 9) Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. 10) Redaktionen af Botoniska Notiser. Lund. Gaver til bibliotheket. er indkommet fra følgende: ÅRBo, C. 0. E., Major, Kristiania. Astronomer, Her Majesty's, Cape of Good Hope. Benprxvn, B. E., Skolebest., Bergen: BENEManN, Carl, Arkivar, Bergen. 48 Indberetning 1898. BraNncHarp, R., Prof. Dr.) Pans: Bnasivs, Rud., Prof, Braunschweig. BRrUNCHORST, G Dr., Bergen. BrøGGER, W. C, Pror 0. ee BUsH, Gr J., New Haven. BøcH, JoH., Direktør, Bergen. Centralbureau, Det statistiske, Kristiania. Corzrtt, R., Prof, Kristiama. Department of Agriculture, Washington. Fremminc, W., Prof. Dr., Kiel. Finantsdepartementet, Kristiania. Fosuig, M., Konservator, Trondhjem. (GEGENBAUR, CARL, Prof. Dr. Grarr, Lå v., Prof, Graz .Hazckan, E., Prof. Dr., Jena. HampEzL, JÖzskzF, Prof. Dr., Budapest. HANSTEEN, Bartthold, Cand., Kristiania. HazznIUs, Prof., Stockholm Herpman, W. A., Prof., Liverpool. Institut, Det meteorologiske, Kristiania. Kildeskriftkommissionen, Den norske, historiske, Kristiania. Kirkedepartementet, Kristiania. Konow, Å. v. D. Lippg, Bergen. Lewinsen, G. M. R., Dr., Kjøbenhavn. LoTHE, JoH., Apotheker, Bergen. LÖNNBERG, Dr., Upsala. MEesTorF, FRÄULEIN, Direktør, Kiel. MirLne-EDwWwAarns, A., Prof., Paris. Mmisteére de lInstruction publique, Paris. Missouri botanical Gardens, St. Louis. Moan, Prof., Kristiania. ALBERT I, Prince de Monaco, Paris. Morsz, Epw., Prof., Salem. NIELSEN, YNGVAR, Dr., Kristiania. L'Observatoire Royal de Belgique, Bruxelles. QOpmaaling, Den geogr., Kristiania. PETERSEN, CO. J. Jonr., Dr., Kjøbenhavn. SCHNEIDER, J. SPARRE, Konservator, Tromsø. Scavunsze, 1.5. Pr. Jena. ScHøyzn, W. M., Statsentomolog, Kristiania. fra bibliotbekaren. 49 SEBELIN, JOHN, Cand., Aas. SELMER, Fotograf, Bergen. Société scientifique et Station zoologique. Arcachon. STRAND, EMBR., Cand. phil., Kristiania. SøynanD, B. S., Flekkefjord. Tn9or, S1G., Konservator, Kristiania. Taorern, T., Prof. Helsingborg. Universitåt, Die, Giessen. University of Pensylvania, St. Francisco. Vere, Å. E., Prof., New Haven. Warson, R. Booc, London. WELTNER, W., Dr., Berlin. Fortegnelse over bøger indkomne ved bytteforbindelser. Åbo. Adelaide. Albany. Baltimore. Basel. Batavia. Belfast. Bergen. Berlin. Åbo Stads hist. Museum: Bidrag til Åbo stads historie. 1lste serie 9, 2den serie 5. The Royal Society of South Australia: Transactions, Proceedings & Report. Vol. XXII pt. 1. New York State Museum of Nat. Hist.: State Library Report T6—77. Johns Hopkins University: OCirculars. Vol. XVII 134—38. Bulletin. Vol. IX 82—91. Die Naturforschende Gesellschaft: Verhandlungen. XI: > Koninklijke Natuurkundige Vereeniging: Natuurkund. Tijdschrift voor Nederlandsch Indie. Ser. 10. I. The Belfast Natural History & Philos. Society: Report & Proceedings. 1896—97. Selskabet for de norske fiskeriers fremme: Norsk Fiskeritidende. 1898. 1—3 Aarsberetming. 1897, Vestlandske Kunstindustrimuseum: Beretning om museets virksomhed 1 aaret 1897. Medicinsk Revue: 1898. Königl. preuss. Akademie der Wissenschaften: Mathem. u. Naturw. Mittheilungen 1897. Abhand- lungen. 1897. Sitzungsberichte. 1896—1897. 1898, ES Berliner Gesellsch. f. Anthropologie, Ethnographie und Urgeschichte: Zeitschrift f. Ethnologie. Jahrg. 29, 4—6. 30, 2—3. Nachrichten tiber deutsche Alterthumsfunde. Jahrg. VII. 5. VIII. 6. IX. 1-—2. £ 50 Berlin. Bologna. Bonn. Boston. Bremen. -— Breslau. Briinn. Bruxelles. Indberetning 1898 Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift 1898. 1—4. Verhandlungen 1898. 1—4. 7—39. Gesellschaft Urania: Himmel und Erde. X 4—12. XI 1—3.. Gesellschaft der naturforsch.- Freunde. Sitzungs- berichte. Jahrg. 1897. Königl. Museum fiir Naturkunde. Mitteilungen aus der zool. Sammlung. I, I. Redaktion der naturwissch. Wochenschrift: Natur- wissch. Wochenschrift. Bd. XII. 1—11. Redaktion der Entomolog. Nachrichten: Emntomolog. Nachrichten. Jahrg. XXIV. Der botan. Verein der Provinz Brandenburg: Ver- handlungen. Jahrg. 39. | Der Verwaltungsausschuss des Gesammtvereins d. deutsch. Geschichts- und Alterthumsvereine: Korre- spondenzblatt. Jahrg. 46. Accademia delle Scienze del Istituto di Bologna: Memorie TV VE -Rendicomø No SE Verein von Alterthumsfreunden im Rheinlande: Jahrbiicher. MHeft. 102, 103. Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande, West- phalens etc.: Verhandlungen. 54. Die Niederrheinische Gesellschaft för Natur und Heilkunde: Sitzungsberichte. 1897. 1—2. — The American Academy of Arts and Sciences: Proceedings New. Ser. 32. 33. Boston Society of Natural History: Proceedings XXVIIL. 6—12. Die geografische Gesellschaft: Deutsche geogr. Blåtter. XX, 4. XXI. 1—3. Naturwissenschaftlicher Verein: —Abhandlungen. XIV. 23 1XV22. Die Schlesische Gesellsch. får vaterlånd. Cultur: Jahresbericht 75. 1897. Naturforschender Verein: Verhandlungen. Bd. 35. 1896. Bericht der meteorolog. Commission des naturf. Vereins. XV. Académie Royale des Sciences, Lettres et des Beaux- arts. de Belgique: Anmuaire 62. 63. Bulletins 30. 31. 32. 33. Bruxelles. Budapest. > Buenos AÅAltires. Buffalo N. Y. fra bibliothekaren. 51 L'Observatoire Royal de Belgique: Annales Nouv. Ser: TL. IV. VIL. La Société Belge de Géologie, de Paléontologie et d'Hydrologie. Bulletin. X. 1—3. Société Belge de Microscopie: Bulletin. Amnnée 24. Annales. Tom. XXI. XXII. Académie Hongroise des Sciences: Rapport sur les trav. de Vacad. 1897. Köelemenyek. XXVII. 1. 2. Araneae Hungariae. T. II. 2. Kgl. Ungar. Naturwissch. Gesellschaft. Mathem. u, Naturwissch. Berichte aus Ungarn. 13. — Framncé: Der Organismus der Craspedomonaden. — Rona: Å legnyomås å magyar birodalomban 1861—90. — Seddeczky: A zempléni szigethegység geologiai és közettani tekintelben. — Kohaut: Libellulidæ auct. odonata Fabr. — Kurlånder: Erdmagnetische Messungen. Ung. Nat. Museum: Fvizetek. Zeitschr. f. Zoologie, Botan., Mineral., Geol. XXI. Aquila. II. Museo Nacional: Comumieaciones. I. 1. The Buffalo Society of Natural Science: Bulletin. NE E. Cambridge (Engl.) The Cambridge Philosoph. Society: Proceedings. V. 1—5. VI. VIL VIITL IX. 1—9. — (U. S. A.) Museum of comp. Zoology at Harvard College: Cincinnati. Cordoba. Dorpat. Dorpart. Dresden. Bulletin. XXVIIL 4. 5. XXXI. 5—7. XXXIIL 1—8. Annual Aenet 1896—97. Memoirs. Vol. XXITE 1. Cincinnati Museum Association: Annual Report. 17th 1897. Academia National de Ciencias exactas. Boletin. XV. 4. Gelehrte estnische Gesellschaft: Sitzungsberichte. 1897. | Die Naturforscher Gesellschaft: Sitzungsberichte. XL. Die Naturwissensch. Gesellschaft ,Isist; Siutzungs- berichte und Abhandlungen. 1897. Fi Deebr 1898. Jan.—dJuni. 52 Dresden. Dublin. Edinburgh. —v Hrfurt. Erlangen. Frankfurt a/M. Frankfurt a/0. Freiburg. St. Gallen. Genova. Glasgow. | Graz. Greenwich. Greifswald. Göteborg. Indberetning 1898 Königl. Zoolog. und Anthropolog.-Etnograph. Museum: Abhandlungen u. Berichte. 1896—97. Royal Irish Academy: Proceedings. IV. 4—5. Transactions. 31. 176. The Royal Dublin Society: Proceedings. VIIL 5. Transactions. VI. 2—13. : Society of Antiquaries of Scotland: Proceedings. 3 Series. 7. 1896—97. Royal Scottish Geogr. Society: The Scottish Geogr. Magazine. XIV. Geological Society: Transactions. VII. 3. The Royal Society. XXXVIIIL 3.4. XX Proceedimgs. XXI. The Royal Physical Society: Proceedings. XIII 3. Die königl. Akademie gemeinniitziger Wissensch.: Jalvrbiicher: NiP. AKKIV. Redaction des Biologischen Centralblatt: Biologisches Centralblatt. pd. XVIII Physikalisch-medicinischen Societåt: Sitzungsberichte 29. Die Senckenberg. naturforsch. Gesellschaft: Bericht 1898. Abhandlungen. Bd. 24. 1—3. Direktor des Helios: ,Helios”. 15. Soetetatun Latterae. Jahrg. 11. 8—12. 12. 1—4. Die Naturforschende Gesellschaft. Berichte. Naturwissensch. Gesellschaft: Bericht. Museo Civico di Storia Naturale. Vol. XVIII. Societå Ligustica di Scienze Naturali e Geografiche: Ai VERNER Natural History Society: Proceedings & Transactions Veil: Naturwissenschaftl. Verein fir Steiermark: Mittheil- aumngen- Hi 340 1897. Royal Observatory: Introductions. 1895. Naturwissch. Verein fir Neu Vorpommern und Rigen: Mittheilungen. Jahrg. 29. 1897. Køl. Vetenskabs- och Vitterhets Samhållet: Hand- hagar IV: Boked I 10. 1895—96. Annali. Ser. 2. 1895. Results. Göteborg. Göttingen. Halifax. Halle a/S. ——— Hamburg. Hannover. Helder. Helgoland. Helsingsfors. Hermannstadt. Innsbruck. Ithaca N. Y. Kiew. Kassel. Kjøbenhavn. - Katalog der Vogelsammlung. fra bibliothekaren. 53 Göteborgs högskolas Årsskrift Anteckningar om Göteborgs Stadsbiblioteket: ITIL. Wilb. Berg. åldre teatrar. I. Königl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nachrichten, Jahrg. 1898. 1—3. Geschåftl. Mith. 1898. 1. The Nova Scotian Institute of Science: Proceedings & Transactions. 2 Ser. II: 3. Redaction der Natur. Die Natur. Jahrg. 47. 1898. Verein fir Erdkunde: Mittheilungen 1898. Naturwissch. Verein fir Sachsen und Thiringen: Zeitschrift för Naturwissenschaften. Bd. 70. 71. 19, - Naturwissenschaftl. Verein: Verhandlungen 3 Folge, ve Der Deutsche Seefischerveréin: Mittheilungen. 1898. Die Naturhist. Gesellschaft. Jahresbericht. 44—47. Do. der systemat. Vogelsammlung. —Verzeichmiss der im Museum vor- handenen Såugetiere. Flora der Provinz Hannover. Nederlandsche Dierkundige Vereeniging: Tids- schrift. Ser. IL. Dell. V. Königl. Biolog. Anstalt: Wissenschaftl. Meeresunter- suchungen. N. F. IIL —Abth. Kiel. Finska Fornminnesföreningen: —=Finskt 1897. Tidskrift XVIII. Finska Vetenskaps-Societen: Öfversigt. XXXIX. Acta. XXII. Siebenburg. Verein fir Naturwissenschaften: Ver- handlungen und Mittheilungen 47. Ferdinandeum in Innsbruck: Zeitschrift des Fer- nandeums. 3 Folge. 1—40 u. 42. Katalog der (remåldesammlung. Fihrer durch das Tiroler Landes Museum, Ferdinandeum. Cornell University. Annual Report 1896—97. La Société des Naturalistes: Mémoires XIV. 2. XV. Verein fir Naturkunde: Bericht. 1896—97. Den naturhist. Forening: Videnskabelige Meddelelser. 1897. Botaniske Forening: Botamisk Tidsskrift. Museum. 21. 3. 54 Kjøbenhavn. Knin. Kolozvårt. Kristiania. Indberetning 1898 Komm. for Danmarks geolog. Undersøgelse. I R. 1—2. II R. 1—7. Det zoologiske Museum: Den danske Ingolf Ex- pedition. Bd. I. 1. Det kongl. danske geogr. Selskab: Geografisk Tids- skrift. Bd. XIV. 5—38. Det kongl. nordiske Oldskrift-Selskab: Aarbøger. 1897. 4. 1898. 1—3. | | Det kongl. danske Videnskabers Selskab: Qversigt af Forhandlingerne. 1897. 6. 1898. 1—3. Skrifter. Naturv. mathm. afd. Række 6. Bd. VIIL 5.6. Hist. phil. afd. Række 6. Bd. IV. 4. Hrvatskoga Starirnarskog Druztva: Starohrvatska Prostqeta MV - Erdélyi Museum-Egylet: Orvos természettudomånyi ertesuo AX: 2: 3. | | Universitets-Bibliotheket: Aarbog. 1894. 1895. Umiversitets- og Skole-Annaler. 12te aarg. 1897. Det kgl. norske Frederiks Umivers. Aarsberetning. 1896 —1897. | Redaktionen af Norsk Havetidende: Norsk Have- tidende. Aarg. 14. Meteorolog. Institut: Jahrbuch. 1897. Bulletin. 1896—97. Norsk jæger- og fisker-forening: Tidsskrift 1897. PGS AY Forening til norske fortidsmindesm. bevaring: Aars- beretning 1896. Redaktionen af Norsk Landmandsblad: Norsk Landmandsblad. Aarg. 17de. 1898. Den norske Lægeforening: Tidsskrift. 18de Aarg. Det norske geografiske Selskab: Aarbog. VIII. IX. Det medicinske Selskab: Norsk Magazin for Læge- videnskab. 59de Aarg. Redaktionen af Teknisk Ugeblad: Teknisk Ugeblad. 16de Aarg. 1898. Redaktionen af Sundhedsbladet: Sumndhedsbladet. 18de Aarg. 1898. Königsberg. Landshut. Lawrence. Leipzig. Liége. Lisboa. Liverpool. London. Louvain. Liibeck. Lund. Madison. Marseille. Milwaukee. | Mitau. N bd DO Der Verein får Erdkunde: Ot JU | fra bibliothekaren. Die physikalisch-ökonom. Gesellschaft: Schriften. Jahrg. 38, 1897. Botanischer Verein: Bericht. 15. 1896—97. The Kansas University: (Quarterly I—IV. V 1—2. VI 1—4. VIL 1—2. Königl. Såchsische Gesellsch. der Wissenschaften: Abhandlungen d. mathem. phys. Classe. 24. 2—5 Berichte. 49. 5. 6. 50. 1—5. Mitteilungen 1897. La Soeiété Royale des Sciences: Memoires XX. Academia Real dos Sciencias: Jornal'T. V.No. 19. Commissao dos Trabalhos Geologicas de Portugal: Fauna Silurica de Portugal. Novas observ. åcerca de Lichas (Uralichas). Liverpool Biological Society: Proceedings XII. Geological Magazme. N. 8. Decade IV. Vol V. Natural Seience. Vol. XII-—XIII. Office of Nature: Nature. Vol. 57. 58. The Editor of Fntomologist's Record: logist's Record IX. The Linnean Society: Journal, Botany. Vol. 33. 231—34. 34. 235. Zoology. XXVI. 168—171. The Royal Society: Proceedings. Vol. 62. 63. Year-book 1897—8 (No. 2). The Zoological Society: Transactions. Vol. XIV b—8. XV 1. Proceedings 1897 4. 1898 1—3. Redaction de la Cellule: La Cellule. T. XV 1. Museum Liibeckischer Kunst- und Kulturgeschichte. Bericht 97. Hasse. Mimiaturen aus Handschr. des Staatsarchives in Liibeck. Universitets-Bibliotheket: densis T. XXXIT. Kulturhistoriska Föreningen för södre Sverige: Meddelanden. II. 2. Wisconsin Academy of Sciences, Art & Letters: Transactions XI. 1896—97. Faculté des Sciences: Annales VIII 5—10. The Public Museum: Annual Report. 1896—97. Die kurlåndische Gesellsch. fir Literatur u. Kunst: Sitzungsberichte 1897. Entomo- Acta Universitatis Lun- 56 Modena. Montevideo. Montreal. Moscou. Miinchen. Nancy. Nantes. Neudamm. New York. Niirnberg. Osnabriick. Ottava. Padova. Paris. Philadelphia. Indberetning 1898 R. Accademia di Scienze, Lettere ed Arti. Memorie. Ser, SIT Societå dei Naturalisti di Modena: Atti. Ser. III. XV. «XVI 1—2. | | Museo Nacional. Amales II. 8. 9. Numismatic and Antiquarian Society: Journal. 3 Sek 123 La Société Imperiale des Naturalistes: Bulletin. Année 1897. 2. 3. 4. 1898 1. Königl. Bayer. Akademie der Wissenschaften: Sitzungsberichte. 1898. 1. 2.3. Abhandlungen TO: Die meteorolog. Centralstation för Bayern: Ueber- sicht tiber die Witterumgsverhåltnisse. 1898. Jan. —Mai—duli—Septbr. Beobachtungen. Jahr. XIX 1—3: La Société des Sciences: Bulletin. XIV. 31. 1896. La Société des Sciences Naturelles de 1'Quest de la France: Bulletin. VIL VII. 1. Redaction der Illustr. Wochenschr. för Entomo- logie: Illustr. Wochenschrift. III. Academy of Sciences: Amnals. Vol. XI.1. Tramns- actions. XVI 1896—97. Naturhist. Gesellschaft: Jahresbericht. 1898. Germanisches Nationalmuseum: Amzeiger. 1897. 5.6. 1898 1—5. Der Naturwissensch. Verein: Jahresbericht. 12. 1897. Geological and Natural Hist. Survey: Rapport Annuel VIII. Societå Veneto-Trentina di Scienze Natural: Bullet- nor NÅ. 3. Museum d'Hist. naturelle: Bulletin. 1897. 8. Redaction de la Revue Scientifique: Revue Scienti- fique. 4 Serie. VIII. IX. X. Société Zoologique de France: DBulletim. XXII. The Academy of Natural Science: Proceedings. 892 EN The Editor of the American Naturalist: The Amer- ican Naturalist. Vol. 32. Philadelphia. Plymouth. Porto. Prag. Reval. Reichenberg. Riga. Roma. Rostock. Saint-Etienne. Salem. Santiago. San Francisco. S. Paulo. St. Petersbourg. Stavanger. Stettin. Stockholm. fra bibliothekaren. B7 The Wagner Free Institute: Transactions. V.1898. Marine Biological Association: Journal. New Series Vol AN 2. 35 Redacteur Dr. Augusto Nobre: Amnmaes de Seieneias Natureas. IV. 4...V. 1—3. Die böhm. kaiser. Franz Josef Akademie der Wissch. Literatur und Kunst: Bulletin International IV 2. Kgl. böhm. Gesellschaft der Wissenschaften: Sitz- ungsberichte math. naturw. Ulasse. 1897. Jahres- bericht. 1897. Naturhist. Verein ,Lotos": Sitzungsberichte XVI. X VIL Die Ehstnische Literarische Gesellschaft: Beitråge zur Kunde Ehst-, Liv- und Kurland. V. 2.3. Verein der Naturfreunde: Mitteilungen. Jahrg. 29. Der —Naturforscher-Verein: — Korrespondeneblatt. XX XIX, Reale Academia dei Lincei: Atti. Ser. 5 Vol. VII. Ministero di Agricoltura, Industria & Commercio: Annali di agricoltura. 2917. Die Unmversitåt. 50 akadem. Schriften aus dem Jahre 1897—98. Société de lIndustrie Minerale: Bulletin. XI. XH. 1.9. Comptes-rendus. 1897. 1898 Juin, Juillet, Oct., Novb. The Essex Institute: Bulletin. 26 4—12. 27. 28 16. 29 1—46. Société Scientifique du Chili. Actes. VIL. 2—5. California Academy of Sciences: Proceedimgs. Vol. VI. Ser. 3. Zoology. I. 4—5. Botany. I. 2. Geolosr V923. Museo Paulista: Revista. I. II. Académie Impériale des Sciences: Møémoires. T. ve ES VEME nuarre:. 1897: 4. 1898: I Stavanger Museum: Aarsberetning 1897. Gesellsch. fir Pommersche Geschicte und Alter- thumskunde: Baltische Studien. N. F. I. Kongl. Landtbruks-Akademien: Handlimgar och Mads (18971506, 189511. 58 Stockholm. Stuttgart. Sydney. Tokyo. Torino. Toronto. Tromsø. Trondhjem. Upsala. Urbana. Venezia. Indb eretning 1898 Kgl. Vetenskaps Akademien: Ovfersigt af Akad. Forhandl. 54. 9.10. 55. 1—6. Handhingar (29 30. Bihang 23: Kongl. Vitterhets-, Hist. och Antiqv. Akademien: Månadsblad 1894. Tidskrift XVI. 4. Entomologisk Förening: —Fmtomolog. Bd. 18. Svenska Fornminnesföreningen: Tidskrift. Bd.X.2. Geologiska Föreningen: Æorhandlingar. 1897— 98. =00 Svenska Sløjdföreningen: Meddelanden. 1896. Kgl. Naturalien-Kabinet: Mitteilungen 6. Tidskrift. - Verein f. vaterlånd. Naturkunde in Wirtemberg: Jahreshefte. Jahrg. 54. | The Australian Museum: Records. III 3. 4. Me- mos. TT 5.6. The Royal Society of New South Wales: Journal and Proceedings. Vol. 31. The Geological Survey: ecords. Vol. V. 4. Mi- neral resourses. 1—3. | Zoological Society of Tokyo: Ammotationes zoolo- gicæ japonenses. 1. 3. 4. II. 1—3. Reale Accademia della Scienze: Atti. Vol. 33. Os- serveziomi Meteorologiche. 1897. The Canadian Institute: Transactions. Vol. V.2. Meteorological Service: Monthly Weather Review. 1898 Jan.—Sept. Report 1895. Tromsø Museum: —=Aarshefter 19. Aarsberetmng 1895. 1896. Det kgl. norske Vidensk. Selskab: Skrifter. 1897. Meteorologisk Observatorium: Bulletin Mensuel. XXX 89 Kgl. Vetenskaps Societeten: Nova Acta Regie Soc. Sci. Upsaliensis. Vol. XVIL. 2. Upsala Universitets-Bibliothek: Accessions Katalog 12. 1897. Bulletin of the Geol. Inst. IL 2. Illinois State Laboratory of nat. hist.: Bulletin. V. 3—5. | Reale Istituto Veneto di Scienze Lettere ed Arti: Memore. KKV 2 Washington. —— Wellington. Wien. Wiirzburg. York. Ziårich. fra bestyrelsen. 59 U. S. Fish Commission: Report 1896. Smithsonian Institution: Annual Report of the Bureau of Ethnology 14 1892/93. 15 1893/94. Miscellaneous Collections 40. U. S. National Museum: Proceedings 19. Report 1895. The American Monthly Microsc. Journal. XVII. 1896. The Microscope. IV. V. The Biological Society: Proceedings. Vol. XII. pas 85, U. S. Coast and Geodetic Survey: Report 1896. U. S. Geological Survey: Monographs 25-—28. New Zealand Institute: Transactions and Proceed- SJAKK 1897. Kaisl. Akademie der Wissenschaften: Sitzungsbe- richte. 1897. Denkschriften 64. Almanach 47. 1897. K. K. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erd- magnetisme: Jahrbiicher 1897. 1. K. K. Geologische Reichsanstalt: Jahrbuch 1897. 3. 4. 1898. 1. Verhandlungen 1897. 14—18. EG te FE K. K. Zool. Bot. Gesellschatt: 'erhandlungen. XL VII. K. K. Naturhist. Hofmuseum. Annalen. XI. Physikal.-medicinische Gesellschaft: Sitzungsberichte.. 1897. | The Yorkshire Philosophical Society: Annual Re- Porb.e AST. Ziåricher naturforsch. Gesellschaft: Vierteljahrssehrift. DENE 2-3. Bergens Museum d. 15de Januar 1899. Ellen Brunchorst. BERGENS MUSEUMS NATURHISTORISKE AFDELING. INDBERETNING 1898. A. Vertebratsamlingen. Konservator: JAMES Å. GRIEG. Af de i 1898 erhvervede vertebrater maa særlig nævnes: en spillende tiur, tetrao wrogallus, gave fra H. M. keiser WILHELM. En samling udstoppede pattedyr, hvoriblandt kan fremhæves en ung orangutan, simia satyrus, gave fra herr bundtmager C. BRraNDT. Gangesdelfin, platanista gangetiea (Ny for samlingen). Kaspisk sæl, phoea easpicii, voksen og foster (N. f. s.). Skelet af isbjørn, Ursus marvtimus. En samling mindre norske pattedyr og fugle, gave fra herr professor R. CorrzTT, Kristiania. Larypeorre, tetrao tetrix >X< lagopus lagopus, fra Mo, Ranen, Nordland. Hvidbroget varietet af graatrost, turdus pilaris. Stork, ciconia ciconia, fra Lister. Gulnæbbet islom, colymbus adamsi, fra Rødø, Nordland. Hvid varietet af lunde, fratereula arctica. Fra de fremmede kommisariater ved Bergensudstillingen har afdelingen modtaget som gave meget righoldige og interessante samlinger fisk fra de respektive lande, af hvilke flere arter tidligere ikke fandtes repræsenterede i museet. Af disse samlinger maa særlig nævnes den russiske, væsentlig bestaaende af fiske fra Volga og Det kaspiske hav, samt den franske, der bestod af en serie sardinyngel, visende denne fisks udvikling. Disse samlinger, der foreløbig maatte magasineres, er blevne katalogiserede og bestemte, forsaavidt de ikke allerede var det. fra den naturhistoriske Afdeling. | 61 Den indeniandske fiskesamling har 1 det forløbne aar ligeledes faaet flere interessante og værdifulde forøgelser, blandt hvilke vi her skal nævne: Halvulk, 1celus hamatus, fra Hjeltefjorden. Kutling, gobius scorpioides, fra Herløvær. (N.f.s.) Glaskutling, erystallogobius milssom, fra Puddefjorden. Aalebrosme, lycodes esmarckii, fra Finmarken. (N.'f.s.) Sølvtorsk, gadus argenteus, fra Langesundsfjorden (N. f. s.) Ishavstangbrosme, omnos septentriomalis, fra Bergensfjorden. NF) Makrelgjedde, scombresox saurus, fra Bremangerpollen. Haabrand, lamna cormubica, 210 em. lang, fra Sognesøen. Havlampret, petromyeon marimus, fra Solsvik. I den indenlandske fuglesamling er bleven udstillet en gruppe svømmefugle (alke, lomvie, teiste og efugl). hvortil der er anskaffet ny monter. Denne gruppe har faaet plads i rum 9 (se grundplanen) hvor tidligere vaderne og endel af svømmefuglene var udstillede. De: sidste har fremdeles sin pladsi dette rum, men maatte dog ganske omordnes, medens vadefuglene er overførte til rum 7, der i de senere aar har været benyttet som magasin- og desinfektionsrum. I de undre rum af ovennævnte monter er den indenlandske fugleskindsamling bleven indordnet. Den i forrige aarsberetning omtalte ommontering af den norske fiskesamling i firkantede glasser er nui det væsentlige tilendebragt og samlingen udstillet i sal 11, hvor tidligere den systematiske fiskesamling havde sin plads.. Af dr. BruncHorst er udarbeidet. trykt fører til samlingen. I en særskilt mopter i samme sal er udstillet en af hr. NORDGAARD besørget samling, der viser vore vigtigere fiskes næring. Den systematiske fiskesamling er foreløbig magasineret i de skabe, hvor den norske tidligere var udstillet. En stor fordel ved denne omforandring er, at den indenlandske- vertebratfauna nu er samlet i den østlige del af samlingsrummene, medens de øvrige rum er forbehoidt den systematiske samling. Til herr professor R. CoLzETT, Kristiania, har været udlaant. en lirypeorre. Herr konservator L. STEINEGER, Washington, har revideret en del af reptilsamlingen. Aarets tilvekst beløber sig til 315 nummere, deraf 19 pattedyr, 68 fugle og 228 fiske. Ved bytte er der 1 aarets løb udgaaet 14 pattedyr, 6 fugle og 8 fiske. Den katalogiserede dei af samlingen. beløber sig for tiden til 5784 nummere. 62 Indberetning 1898 Med stipendium fra museet skrabede konservator 1 Juni maaned ved Bryggen, Nordfjord. En udførlig redegjørelse skal senere leveres; her skal kun omtales, at faunaen ved Bryggen er høist merkelig og interessant. Skjønt Moldøen kun ligger 18 kilometer udenfor Bryggen afviger dog faunaen meget, ved den sidste lokalitet er den ligeledes mere artsfattig. Paa de mindre dyb bestaar bunden hovedsagelig af grov singel med et yderst sparsomt dyreliv. Først ude paa det indtil 400 favne dybe fjorddyb og paa de steile styrtninger ned mod dette fandtes et rigere liv. Flere af vore. sjeldnere former saasom sarcophyton purpweum, echmus elegans, den tidligere kun fra Utvær kjendte stichopus griegi, ma excavata o. s. v. forekom her overordentlig talrig. Endvidere fandtes et eksemplar af solaster fureifer og ligeledes et eksemplar at lamellaria latens, som begge hører til nogle af vore sjeldnere arter. B. HEvertebratsamlingen. Konservator: Dr. Å. APPELLOF. I samlingen er opsat nye etiketter til den udenlandske konky- liesamling. é Af gaver indkomne til afdelingen i aarets løb skal særskilt fremhæves en bestemt samling af hovedsagelig coleoptera fra Amerika, skjænket af De Forenede Staters konsul hersteds, hr. Vicror E. Nzrson. Samlingen omfatter omtrent 130 arter i sær- deles smukke og vel preparerede eksemplarer. Qgsaa nogle skorpi- oner befinder sig i samme. Miss E. Jezuzy har atter vist museet den velvilje at forære en samling bryozoer fra Australien og S. Afrika. Fra den japanske afdeling ved den i sommer hersteds afholdte internationale fiskeriudstilling har afdelingen modtaget en del ever- tebrater paa spiritus (cephalopoder, lamellibranchier, insekter etc.) og en udviklingsserie af avicula sp. Fra den tunesiske afdeling erholdtes et antal store eksemplarer af penæus caramote og octopus vulgaris paa spiritus. Af andre gaver skal nævnes: Fra dr. Hvuon SmitH, Washington: en serie eksemplarer af hippospongia equina, kunstig opdrættede ved kysten af Florida. Fra prof. FicaLer, Messina: Et stort antal eks. af cephalo- poden heteroteuthis dispar. Fra konservator: en serie hummeryngel, opdrættede ved den biologiske station, den ældste ca. 7 maaneder gammel. Desuden fra den naturhistoriske afdeling. 63 har bestyrer NORDGAARD til afdelingen overleveret de af ham ind- samlede arktiske hydroider. Konservator GRIEG har under en maaneds ekskursion i Nord- fjord indsamlet en del evertebrater, hvoriblandt flere sjeldne former. Ved bytte med prof. KorurLer, Lyon, er indkommet nogle arter echinodermer fra Gascogne-bugten og ved bytte med Riks- museum, Stockholm, et eks. af den sjeldne cephalopode sepiadarium kochu. Ved dr. BruncHorst er indkjøbt fra Deyrolle i Paris en del modeller af evertebrater. Dr. CARLGREN, Stockholm, har sendt tilbage den samling af Nordhavsekspeditionens aktinier, som han har havt til laans for undersøgelse og revision. Fil. lic. ÖsTErGREN har ligeledes tilbage- leveret de af ham tidligere laante holoturiearter (kfr. forrige aars- beretning). Prof. ErLers, Gøttingen, har fremdeles nogle arter annelider til laans. Afdelingens videnskabelige materiale er i lighed med de fore- gaaende aar bleven benyttet af forskjellige forskere. Fil. lic. ÖsTErRGREN og fil. kand. ArWIDSSON, Upsala, har paa stedet gjort studier over specielle grupper, den første over nogle holoturiearter, den sidste over annelider. Ligeledes er material af de samme grupper bleven udlaant til de nævnte herrer. Frk. BOonnevIrp, Kristiania, der er beskjæftiget med studier over Norges hydroider, har havt til laans museets samiede materiale af denne gruppe og har, efter velvilligst at have bestemt samlingen, returneret den. Dr. LöÖnnBErG, Upsala, har undersøgt nogle cestoder fra nærings- kanalen hos isurus cormubicus, hvoriblandt strobilaformen af cæno- morphus grossus (Rud.), som ikke tidligere har været kjendt; resultatet af undersøgelserne vil findes offentliggjort i aarbogen for dette aar. Dr. CARLGREN har havt til undersøgelse nogle arter aktinier, som er bleven returnerede sammen med de ovennævnte. Dr. LuUNDBEcK, sekretær i Dansk fiskeriforening, der bearbeider den danske , Ingolf*- ekspeditions spongier, har erholdt til laans en del arter af denne gruppe fra den Norske Nordhavsekspedition og dr. MorTENSEN, Kjø- benhavn, som bearbeider samme ekspeditions echinodermer, har til laans nogle echinider. Konservator har i den forløbne sommer, 1 lighed med flere foregaaende aar, med stipendium fra museet foretaget faunistiske undersøgelser i Bergens omegn. OQmraadet for undersøgelserne forlagdes denne gang til selve havkysten, mens de tidligere hoved- 64 Indberetning: 1898. sagelig anstilledes i fjordene og omfattede en strækning af omtrent 1 mil fra Hægholmen sydover. Som allerede tidligere i skrivelse til museets bestyrelse er fremholdt, er hensigten med disse under- søgelser at faa indsamlet materiale til en fuldstændig redegjørelse for havfaunaen i Bergens omegn. Det havde været meningen at afslutte indsamlingen med den forløbne sommer, men det viste sig, at skrabningerne paa det ovennævnte omraade bragte for lyset saa mange former, som ikke ved de tidligere ekskursioner i fjordene er bleven fundne, men som netop er karakteristiske for skjærgaarden, at det vil være ubetinget nødvendigt at udstrække undersøgelserne ogsaa til kommende sommer. | Da det imidlertid er indlysende, at kun en del af materialet vil kunne bestemmes eller bearbeides af de herværende zoologer, har konservator henvendt sig til forskjellige andre, norske og uden- landske zoologer, med anmodning om at bearbeide visse grupper og fra de fleste faaet et imødekommende svar. Bearbeidelsen af endel grupper er allerede paabegyndt, men vil selvfølgelig ikke kunne afsluttes førend det hele materiale foreligger indsamlet. Saa har f. eks. professor G. 0. Sars velvilligst bestemt en del krusta- ceer (isopoder etc.) og frk. Bonneviz hydroiderne. Samlingen af spongier er efter anmodning oversendt frk. ÅRNESEN, Kristiania, til bearbeidelse. Flere andre forskere har desuden lovet sin medvirkning. Nærmere plan etc. for arbeidets udførelse vil forøvrigt. senere, naar indsamlingen kan betragtes som noget nær afsluttet, blive forelagt bestyrelsen. Foruden ovennævnte fravær i I maaned for faunistiske under- søgelser havde konservator permission fra medio september i ca. 10 dage for ved Hvidingsø at anstille undersøgelser over hummeren. C. Den botaniske samling. Konservator: Dr. J. BRUNCHORST. Herbariet er forøget med: 1) Phanerogamer og karkryptogamer >: PEER repræsenterende lige mange arter. Af disse er 22 arter phanerogamer fra Norge, indsamlede ved hr. Havaas, de fleste sjeldne arter fra nye forekomster. Resten er phanerogamer fra andre lande end Norge, en hel del fra fremmede verdensdele, indkommet ved by'** gjennem hr. adjunkt JØRGENSEN. Disse er alle nyt or samlingen. fra den naturhistoriske afdeling. 65 TE GE EE DER ra å 154 deraf 40 norske og 105 udenlandske. Ialt er af moserne 105 arter nye for samlingen. Samtlige er indkomne ved hr. adjunkt JØRGENSEN. TL LAN RA EN Et PE KP UR 80% fra Norge, bestemte og indsamlede af hr. Havaas. Qmordningen af det almindelige herbarium er fortsat, om end 1 liden udstrækning, idet omflytningen til de nye kontorer har taget megen tid bort. Ligeledes har meget af konservators tid været optaget med anlægget og ordningen af den botaniske have. I denne er 1 syste- matisk ordning, i gruppevis fordeling, saaet og udplantet ca. 300 norske trær, buske og planter og ca. 150 udenlandske. Des- uden haves færdig til udplantning en stor samling væsentlig udenlandske planter fra den botaniske have paa Tøien, som prof. Winnz velvilligen har overladt museet. Hr. WizLzz skaffede ogsaa en hel del frø af norske planter i begyndelsen af aaret. Blandt de andre, som velvilligen har skaffet planter til haven, maa særlig fremhæves fru E. StorLtz og frk. INGA HENRICHSEN Bergen, og gartner POULSEN, Stavanger. Især fra den førstnævnte modtog man en hel del større buske og trær i udmerket stand. Fra hr. skolebestyrer Kaaraas, der i sommerens løb foretog en botanisk reise paa vestlandet, fik man en række sjeldnere indenlandske planter, mens en hel del af de almindeligere ting blev indsamlede omkring Bergen af museets gartner og vagtmester Jac. ØRDAHL. Forøvrigt henvises til gavefortegnelsen. D. Den mineralogisk-geologiske samling. Konservator: Kand. real. CARL FRED. KOLDERUP. Paa grund af den betydelige tilvækst i slutten af forrige aar har det gamle samlingslokale været aldeles overfyldt, og bl. a. har den af grosserer SunDT skjænkede samling maattet henstaa 1 sine pakkasser. Den samme skjæbne har ogsaa de i indeværende aars løb indkomne sager maattet dele. Først i slutningen af aaret har man i det nye lokale kunnet pakket ud lidt for at faa en nogen- lunde oversigt over, hvad man har, og for at lægge en plan for opstillingen i det nye lokale. Qgsaa iaar har samlingen kunnet glæde sig ved en pen til- vækst; men medens forøgelsen ifjor særlig kom mineralsamlingen - (9) 66 Indberetning 1898 tilgode, har iaar bergartsamlingen været den mest begunstigede. Af mineraler er af FrarknkEL & 0o., Gøteborg, modtaget som gave en smuk samling af sulte og af hr. konsul Greve en del guldstufer fra Johannesburg. Gjennem den fungerede konservator er som gave fra br. amanuensis ScHEI kommen en samling typiske, svenske bergarter. Endvidere har dr. H. Maenvus skjænket en samling bergarter fra Lillesandskanten samt bergarter og fossiler fra be- rømte tyske findesteder, udjunkt Rekrstap endel fossiler fra en skjælbanke paa Møhlenpris, Stavanger kiselgur co. 9 smukke kisel- gurprøver og lærer GUNNTVEIT en samling marleker. Den fun- gerende konservator har til afdelingen foræret sit under ca. 3 maa? neders reise indsamlede materiale, omfattende endel bergarter fra Kristianiafeltet, basiske og intermediære eruptiver fra kartbladene Bergen og Haus, fossiler og bergarter fra de bekjendte forekomster ved Os og i Samnanger, en samling bergarter fra strækningen Voss— Gravehalsen samt endel skjæl fra Møhlenpris og fra teglleret paa Vindenæs. Endvidere er det smukke belæg til det geologiske detaljkart over Bergen yderligere forøget og endel doubletter md- samlet af museets vagtmester efter den fungerende konservators anvisning. Tilsidst maa det bemerkes, at hr. grosserer SUNDT ogsaa iaar har vist sin store interesse for samlingen ved at indkjøbe til den sagfører Binas fra Bergensudstillingen saavel kjendte model af Hornelen, der i geologisk henseende er et af vestlandets interes- santeste fjelde. Af dr. Krantz er kjøbt gibsafstøbninger af archæopteryæ og pterodactylus, og endel nye bergartpreparater er anskaffet tilpre- paratsamlingen. Til Norges geologiske undersøgelses udstilling paa Bergensud- stillingen udlaantes en samling haandstykker fra Bergen. Understøttet af et af museets stipendier har den fungerende konservator i ca. I maaned fortsat sine geologiske undersøgelser i Bergensfeltet. Resultatet af de sidste aars undersøgelser haabes udgivet i 1899 som: Die labradorfelse des westlichen Norwegens II. Under museets sommerkursus for lærere foredroges i en serie fore- læsninger den historiske geologis elementer; deltagerne veilededes ogsaa ved besøg i samlingen og med endel af dem foretoges en geologisk ekseursion i Bergens omegn. TI høstsemestret er holdt en rekke forelæsninger for hvermand over: Vulkanernes og vandets virksomhed. Endvidere er besvaret en hel del forespørgsler an- gaaende indsendte mineraler og bergarter. fra den naturhistoriske afdeling. 67 Gaver til afdelingen. | Pattedyr. BranDT, OC., bundtmager: orangutan (simit satyrus), grævling (meles meles), jerv (gulo luscus), maar (mustela martes), ulv (camis lupus), ræv (canis vulpes) og fjeldræv (canis lagopus). CorrztTt, R., professor, Kristiania: en samling norske micromamalia. Bestyrelsen for de Volga, Kaspiske fiskerier og sæljagter: den kaspiske sæl (phoca caspica), voksen og foster. Fugle. H. M. Krrser, Wiunecm: tiur (fetrao urogallus). CorrETT, R.. professor, Kristiania: en samling norske fugle, 20 arter. SCHØNBERG, F. C., kjøbmand: toplom (podiceps fluviatilis) og blaa- kraake (corvus frugilegus). GJESSEN, G. G., fyrassistent, Hellisøfyr: stor flagspette (dendrocopus major), ringtrost (turdus torquatus), heilo (charadius pluvia- tilis), kystbrokfugl (squaterola helvetica). Aporp, Jor., kirkesanger, Odda: ringdue (columba palumbus), landørn (aquila chrysaétus), hvidkindet gaas (bermicla leucopsis). Havnø, Epv. J., Rødø, Nordland: gulnæbet islom (colymbus adamsi). SALVESEN, Å., skolebestyrer, Farsund: stork (cicomia cicomia). WAaLLENDAHL, ÅUG., kjøbmand: vandrikse (rallus aquaticus). Høre, tandlæge: graatrost (turdus pilaris), hvidbroget varietet. Mpyzr, Gustav, Aastvedt pr. Bergen: gjærdesmut (troglodytes tro- glodytes), fuglekonge (regulus regulus), halemeise (areredula caudata), graasisik (canabina linaria). KRøEPELIEN, KONRAD, kjøbmand: pragtfinker (spermestes gouldii og sp. striata). Dysvig, H. P.: hønsehøg (artur palumbarius), unger. Fiske. Det russiske kommissariat ved Bergensudstillingen: en samling rus- siske fiske, væsentlig fra Volga og Det kaspiske hav. Det franske kommissariat ved Bergensudstillingen: en samling sardin- yngel, visende dens udvikling, fra Eudoume. Det tunesiske kommissariat ved Bergensudstillingen: en samling tunesiske fiske. 68 Indberetning 1898 Det danske kommissariat ved Bergensudstillingen: en samling danske fiske. Det pe kommissariat ved Bergensudstillingen: en samling japanske fiske. Det amerikanske kommissariat ved Bårgensndseen | salmonider fra U-SA Brødrene SAPOSCHNIKOFF, Åstrachan: stjernestør (acipenser stellatus), sterlet (a. ruthenus), russisk stør (a. gildenstådtu). Corrett, R., professor, Kristiania: lake (lotta pm sølvtorsk (gadus argenteus). RøssELAND, lærer: stikling (gasterosteus aculeatus var. gymmurus). GROTLI, JoseF, Bremangerpollen: makrelgjedde (scombresox saurus). JENSEN, Erras, mekaniker: fløifisk (callionymus lyra). Evertebrater. WAarLvaTNE, Landhandler, Sunde: lineus longissimus. GJERTSEN, G., Hellisø fyr, Feiø: nephrops norvegieus. Døsserannp, lærer, Haugesund: halipteris christi. KJÆRPESÆT, Å., lærer, Bremanger: tealia crassicormis. ÅNDERSEN, Maps, Langø, Batalden: ptilella gramdis funden 6 mil fra land paa sandbund, 160 fv. JOHNSEN, FREDR., Hjaltevig, Ofjord, Island: elione limacina. HaTLEstTAD, NiLs, Bergen: Larve af cossus ligmiperda, funden ved Fredriksberg. GIERTSEN, BØRRE, kjøbmand, pr melolontha, larver fra Fjøs- anger. | VIKINGSTAD, LARS, Karmøen: nephrops norvegicus, lidet eks. RASMUSSEN, feiermester, Dergen: lithodes maja, funden i maven paa en ca. 1 meter lang torsk. Planter Povnskn, gartner, Stavanger: En samling perennerende udenlandske planter til haven. | Stortz, fru E., Bergen: En samling buske, trær og planter til haven. HENRICHSEN, frk. Inga, Bergen: Buske og trær til haven. SLETTEN, gaardbruger: Sletten pr. Bergen. Planter til haven. Kaanaas, skolebestyrer: En samling norske planter til haven. SELLAND, K., lærer, Granvin: Ligesaa. Arporp, Jons., lærer, Odda: Ligesaa. fra den naturhistoriske afdeling. 69 SLETTEMARK, lærer, Bergen: Ligesaa. Havaas, JoH., Granvin: Ligesaa. VILKE, cand., philos., Upsala: Levende eks. af Scolopendrium fra Norge. Lorn, HrnraGzr, Nordfjord: Norske planter til haven. NøsTtDaHL, lærer, Bergen: Ligesaa. Mineraler, bergarter og fossiler. Scrzr, P., amanuensis: En samling svenske bergarter. Maenvs., H., dr. philos: Bergarter fra Lillesandstrakten, samt endel bergarter og fossiler fra bekjendte tyske findesteder. SunDr, C., grosserer: Bings model af Hornelen. Rzxstap, adjunkt: Fossiler fra skjelbanke paa Møhlenpris. Stavanger kiselgur co.: 9 kiselgurprøver. FRAENKEL & 00., Göteborg: En samling vakre saltstufer med tilhørende montre fra Bergensudstillingen. GUNnNTvEIT, lærer: Endel marleker. GREVE, konsul: Endel af ingeniør Løberg indsamlede guldstufer fra Johannesburg. KorpErvUP, cand. real: Fruptiver fra kartbladene Bergen og Haus, fossiler og bergarter fra Os, Samnanger og Osterø, berg- arter fra strækningen Voss— Gravehalsen samt fra Kristiania- feltet, endvidere skjæl fra Møhlenpris og Vindenæs. ØRDAHL, vagtmester: Be.garter fra Bergen. Desuden har hr. apotheker LotHr velvilligen gratis leveret, hvad man har tiltrængt af kemikalier. Bergen den d. 20. jan. 1899. Dr. J. Brunchorst. Qversendes bestyrelsen forat forelægges seneralforsamlingen, idet afdelingen frembærer museets erkjendtligste tak tor dei aarets løb modtagne gaver. Bergens Museums naturhistoriske afdeling d. 21. jan. 1899. G. Å. Hansen. Herm. Friele, B. S. Klaus Hanssen. A. Høyer. Brunchorst. BERGENS MUSEUMS HISTORISK-ANTIKVARISKE AFDELING- INDBERETNING FOR 1898. I. Samlingernes tilvekst. A. Den norske kulturhistoriske samling. For den forhistoriske og middelalderske samlings ved- kommende henvises til den detaljerede trykte tilvekstfortegnelse; her skal kun nævnes det vigtigste. En spydspids af flint, det første stenaldersfund i Etne, erhvervedes af skolebestyrer BenDrxen ved hans forskningsreise i Søndhordland. Ved undertegnedes. udgrav- ninger paa Holeheien er der for første gang fremkommet rester af stenalderslerkar, tildels med forsiringer, foruden flintaffald etc., der fandtes rundtom flade, stensatte arnesteder. Fra Bømmeløen er der indkommet en del affald og halvfærdige stykker af sten (ikke flint), der paa anmodning er indsamlede af en gaardbruger paa stedet og som viser, at der er foregaaet en fabrikation af sten- redskaber; flint siges ikke 'at forekomme. Fra Hauge i Klep s. paa Jæderen erhvervedes et ualmindelig interessant fund af en del smaa, tynde, firkantede guldplader med pressede figurer, der fore- stiller en mand og en kvinde. Et tidligere fund af lignende plader findes 1 nationalmuseet i Kjøbenhavn og dettes, tidligere betvilede, herkomst fra Norge blir ved vort fund sikret. Ved undertegnedes udgravninger paa Kvasseim er indkommet 18 fund fra 21 gjennem- gravede hauger, deriblandt 1 guldbrakteat, I beltesten, 14 fibulaer, - 20 lerkar, 3 pincetter etc. Et interessant vikingefund er indsendt fra Lister ved hr. skolebestyrer SALvesEnN. Det indeholdt blandt. andet en liden oval skaalformet spænde af meget tidlig form, desværre 1 brudstykker; kun en eneste saadan spænde af lignende, gammel form fandtes tidligere i samlingen. En stor, middelaldersk fra den historisk-antikvariske afdelirg. de —- gravsten med minuskelindskrift er velvillig overladt fra Tyskekirkens værger. Nyere tid (tiden efter reformationen). Blandt de talrige gaver og indkjøb tilhørende denne tid skal særlig nævnes en del ældre inventar fra Tyskebryggen, givet af d'hr. kjøbmænd VAAGEN og Brntzon, deriblandt etpar gamle, svære fiskepresser; nogle ældre Bergenhusiske faner er velvillig overladt fra arsenalet ved hr. arsenalforvalter GrINDSTAD, og en hel del hollandske vægfliser” af fajanse, der har siddet i boghandler Floors hus i Strandgaden, blev ved husets rivning'skjænket museet af hr. C. Froor. Med stiftsdirektionens samtykke er der af Tyskekirkens ældre inven- tar overladt museet en del af de malerier, epitafier etc., der fore- kom paa den historiske udstilling. Af særlig betydning for sam- lingerne er et malet epitafium fra 1585 over to tyske oldermænd paa bryggen, flere store malerier fra midten af 1600-aarene, et maleri, skjænket til kirken i 1625 af eierne til gaarden ,.Guldskoen*, hvis symbol endnu hænger over billedet, m. v. Adskillige værdi- fulde gaver har man endvidere modtaget fra flere af dem, der havde bidraget til den historiske udstilling. Saaledes forærede enkefru Etnorm flere laugspokaler af tin, deriblandt for bagerlauget 1689, for malersvendene 1751, rebslagersvendene 1750 og et hidtil ukjendt krus for linvæversvendene 1794, to laugsbøsser, en morter fra 1597 m. v: Adskillige andre gjenstande, hvorfor redegjøres 1 gavefortegnelsen, skjænkedes af hr. R. Rorrsen, Sandvigen, kapt. SPØRCK, styrmand JOHNSEN, frk. Karen Meyrzr og fru Böz. - Fra sanitetsmajor MAartkeNs dødsbo overleveredes som gave ved hr. skibsmægler Otto F. Hansen en del ældre uniformseffekter til- hørende samtetskorpset, deriblandt en gala-uniform med tilbehør. Som depositum har kjøbmand AUG. WAaLLENDAHL indsendt en pragtfuld og fuldstændig gala-uniform for den Bergenske ridende: borgergarde (,det ridende kor*), samt nogle andre stykker tilhø- rende borgervæbningen, og hr. J. Trumpy har ligeledes deponeret i museet et ældre flag for Bradbænkens skibstømmermænd. Bygde-afdelingen (den national-etnografiske samling) har fanet en rig og værdifuld forøgelse ved flere større indkjøb. Et sølvbæger fra Tjoflaat i Hardanger har interesse, ikke bare fordi det er et af de smukkeste eksemplarer 1 sit slags, men ogsaa fordi der er en tradition om fabrikanten. Flere smukke støkebelter at sølv med tildels meget sjeldne figurer og ornamenter paa pladerne er erhvervede, ligesaa flere eksemplarer af store, flade bulesøljer «1 NG Indberetning 1898 med seks figurerede rundler, en form der kan følges langt op i middelalderen. Den betydeligste erhvervelse var dog kjøbet af en stor samling gjenstande fra Gudbrandsdalen, indsamlet ved opkjøbere og omfattende en betydelig mængde bygdesager af forskjellig slags, karakteristiske for denne del af landet. Naar denne samling lægges til museets tidligere erhvervede sager fra Gudbrandsdalen, vil denne bygd snart være saa godt repræsenteret, som det er mulig uden planmæssige indsamlinger. Ret betydelige samlinger er desuden erhvervede fra Valders, samt en del ting fra de fleste Vestlands- bygder. Som en forstaaelsesfuld og nøiagtig indsamler fortjener at nævnes lærerinde, frøken RAGNHILD HEssEvIk, der ogsaa tid- ligere har skaffet museet gode sager fra Nordfjord og Sogn. En maskine med fuldt udstyr for fabrikation af blyrammer til vinduer er erhvervet fra Gloppen i Nordfjord. Fotograf K. Knupsen har skjænket smukke bromidforstørrede billeder af et gammelt loft i Sætersdalen og af Borgunds stavekirke. * B. Den udenlandske kulturhistoriske samling. Den etnografiske samling. En smuk samling fra Syd- havsøerne, mest fra Ny Guinea og Ny Britannien, er bleven erhvervet, efterat undertegnede 1 foregaaende høst havde underhandlet med eieren, hr. HerzocG i Paris. Samlingen indeholder en del gode og sjeldne sager og indkjøbtes til en meget billig pris; den var saa meget mere velkommen, som Ny Guinea tidligere var aldeles ure- præsenteret 1 museet. Ved gave fra konsul Friraior Erpzs børn, Haugesund, er ligeledes indkommet flere interessante gjenstande, de fleste fra Centralafrika, og nogle fra Andamanøerne; særlig værdi- fuld er en usædvanlig stor tromme, 2.70 m. lang, fra Kongo, med udskjæringer, malet og i god stand, et virkeligt museums-pragtstykke. Herr pastor FALCH-GJERTSEN har skjænket 4 stensager fra Nord- amerikas oldtid og desuden lovet at samle etnografika og oldsager for museet. Efter erholdt tilladelse fra direktøren for national- museet i Kjøbenhavn, dr. Sorus MöLLEr, er der udført kopier for vor samling af to gamle portrætmalerier af grønlændere, der til- hører det etnografiske museum i Kjøbenhavn, og var udstillede paa fiskeriudstillingen i sidste sommer; det ene, i legemsstørrelse, er af særlig interesse, fordi originalen er udført i Bergen aar 1654. fra den historisk-antikvariske afdelng. 73 C, Myntkabinettet. Da denne samling, ligesom den foregaaende, endnu mangler eget budget, kan der kun undtagelsesvis tænkes paa dens planmæssige komplettering ved indkjøb. Nogle saadanne er dog gjorte 1 aarets løb, hvorved en del ældre og sjeldnere mynter og medaljer, for- trinsvis norske, er erhvervede. Heldigvis erindres denne samling oftere af velvillige givere. Naaledes har br. papirhandler ANDR. A. Erpz, som tidligere, ved gaver af mynter, medaljer, jetoner og pengesedler udfyldt mange huller 1 samlingen; de forenede rigers minister i Paris, exc. Dur har ved prof. MOrGENSTJERNE skjænket et eksemplar af byen Paris" medalje til Nansen, med Chaplain's smukke billede af republiken paa adversen. Fotograf SELMER sr. har givet galvanoplastiske aftryk af nogle medaljer, med tilhørende matriser; værdifulde mynter og medaljer er endvidere givne af d'hrr.: Txalmeester FransseN 1 Rotterdam, dr. LostING «og kjøbmand Jon. Ar». Monn. Forøvrigt henvises til gavefortegnelsen. ll. Arbeider ved afdelingen. I det forløbne aar er afdelingens nye, rummelige kontorer taget i brug; derimod kunde ingen indflytning i det udvidede musélokale finde sted og derfor ikke heller nogen nyordning af samlingerne foretages, dels fordi afdelingens etage i den nye nordlige fløi hele sommeren var optaget af den historiske udstilling for Bergen, hvor- efter lokalet ikke førend ved juletider atter var bragt i orden, dels fordi den gamle kontorfløi maatte omdannes til udstillingssale for den udenlandske kulturhistoriske samiing og myntkabinettet; dette sidste arbeide vil i den nærmeste fremtid være fuldført. Ikke heller kunde nogen del af det gamle lokale blive nyordnet, da man af hensyn til de mange fremmede, som besøgte Bergen 1 udstillings- sommeren, ikke mente at kunne holde nogen del af samlingerne aflukket. Derimod blev i april og mai den nye runehal, i den hvælvede arkadegang under terrassen fremfor den sydlige fløi, ind- redet. Samlingen af runestene, gravstene, døbefonter etc., der tid- ligere aldrig har været udstillet, men foreløbig opbevaredes i nogle lukkede kjælderrum, er derved bleven udstillet og tilgjængelig for publikum, mesteparten efter en høist fornøden restaurering. Nogle runestene og døbefonter, der tidligere har været udstillede, dels i vestibulen, dels i samlingssalene, er dog bibeholdt paa sin plads; antallet i runehallen udstillede stenmonumenter beløber sig for tiden 74 Indberetning 1898 til 67 stykker. En del fragmenter og andet, der ikke egner sig til at udstilles, opbevares fremdeles i kjælderen, hvor de kun er tilgjængelige i studieøiemed. I sammenhæng med runehallens ord- ning blev ogsaa endel andre arbeider udførte; et stenkors fra tidlig middelalder blev reist paa bakken i den vestre del af muséhaven; midt i denne, fremfor søndre facade reistes en vældig bautasten, og en gravhaug i miniatyr med efterligning af et ,stort gravkammer" af heller blevbygget paa museets bagside, let synlig fra museumssalene; sammesteds blev ogsaa nogle merkelige forhistoriske stene opreist. — Forberedelserne til den fuldstændige omordning af alle afdelingens samlinger, som altsaa skal paabegyndes i vaar, er fortsat, idet en del Tie katalogiserings-, revisions- og restaureringsarbeider er udførte. Det tidligere ,folkemuseum*, der midlertidig opbevaredes 1 et af byen velvillig overladt lokale ved Engen, maatte, da dette lokale skulde benyttes for andet øiemed, flyttes og indtil videre indsættes i en af salene i den sydlige fløi. Hele samlingen er nu, ligesom en del andre mindre samlinger af lignende art, der tidligere var 1 museets besiddelse, fuldstændig revideret, og forarbeider gjorte til en fuldstændig katalogiserimg. Ved den særlige og meget velkomne bevilgning, som stortinget i løbet af aaret gav afdelingen, har man nu endelig kunnet gaa i gang med en systematisk. og om- fattende preparering og restaurering, der længe har været ønsket. Begyndelsen er gjort med bygdeafdelingen, men agtes, naar passende og øvet arbeidskraft kan erholdes, efterhvert fortsat med de øvrige afdelinger. Til restaurering af vaabensamlingen, der ogsaa laar er fortsat og forhaabentlig i dette aar vil blive afsluttet, er midler fremdeles ydede af en velvillig hjælper af museet, der selv er en sagkyndig og energisk samler. Katalogen over den udenlandske etnografiske samling er fortsat, og forarbeider til gjenstandenes. bestemmelse udførte. — Et udvalg af museets vaabensamling blev paa anmodning udlaant til den specialudstilling, der var arrangeret. af den norske hær paa Bergensudstillingen, og ligeledes udlaantes. mange gjenstande til den af en særlig komite anordnede ud- stilling til belysning af Bergens historie. . Alle de udlaante sager er tilbageleveret 1 ubeskadiget stand. | Foruden reiser til Bolstad og Fane, hvor store sravkammere fra den ældre jernalder aabnedes, samt nogle andre mindre reiser, har undertegnede i en maaneds tid fortsat sine arkeologiske under- søgelser paa Jæderen. Udgravningerne paa det store gravfelt ved Kvasseim blev derved afsluttede. I det hele er der paa dette grav- fra den historisk-antikvariske afdeling. 75: felt nu undersøgt 128 hauger med 142 grave, hvoraf 100 med, 42 uden oldsager; en samlet fremstilling af resultaterne vil blive med- delt i næste aarbog. dJeg foretog derefter udgravninger i en flinte- mark paa Holeheien, og det lykkedes mig derved at konstatere, at disse s. k. verksteder er ordentlige bopladser med arnesteder, lerkar-rester og andre minder efter beboelsen; en særlig redegjørelse for undersøgelsen fremkommer i næste aarbog. Tid og midler strakte derimod ikke til for at udføre et andet, tidligere planlagt arbeide, som derfor maatte udsættes til en anden leilighed. Til disse undersøgelser har bestyrelsen for foreningen til norske fortids- mindesmerkers bevaring bevilget et beløb af 500 kr. Paa museets sommerkursus og i foredrag for hvermand samt i foredrag for Voss” forelæsningsforening, har undertegnede behandlet den arkeologiske forsknings nuværende resultat i de vigtigste træk, med forevisning og torklaring af oldsager fra samlingen. Professor Monrtenivus fra Stockholm har velvillig forelæst over vor romerske jernalder for sommerkursets -elever med flere tilhørere. | Som volontører har følsende interesserede hjælpere udført arbeide ved afdelingen: Muséforeningens livsvarige medlem, hr. ÅNDR. Å. Erpzg, som tidligere i mange aar, i myntkabinettet; frk. SUSANNE GRIEG i bygdeafdelingen, samt dr. filos. Haap. MAGNUS i den udenlandske etnografiske samling. | | | I udstillingssommeren har afdelingens samlinger været used- vanlig talrigt besøgte. Blandt dem, som 1 længere eller kortere tid har benyttet samlingerne i studieølemed kan nævnes følgende: Dr. Berna. Sann fra Stockholm, der i et par uger har studeret vore jernaldersfund, frøken Nanna Rina fra Kjøbenhavn, adjunkt K. Lossius og arkivar Kristian Koren fra Trondhjem, maleren GERH. MunrtHe fra Kristiania, professor dr. Oscar MonTELIUs fra Stockholm, frøken AGNES BRANTING, directrice for foreningen ,,Hand- arbetets vånner* i Stockholm, dr. Bruns fra Liibeck m. fl. Ill. Fortegnelse over indkomne gaver. 1. Hr. Anpr. Å. Eipr: en nytaarsmedalje 1 sølv. Hr. overlærer K. Ryen, Trondhjem: galvanoplastisk kopi af en barbarisk efterligning efter en guldsolidus fra keiser Constans. 3. Hr. Anna. A. Eipz: Ferd. I imp. Austr. 1835, I meissner- groschen, afskrift af fortegnelse over nederlandske myntsteder og myntmestere. LD Indberetning 1898 76 4. Hr. Lars RINGøEn: det ældre jernalders økseblad. 5. Hr. kjøbmand VAaaGEN: et par store fiskepresser af ældre konstruktion, et par jernlysestager, en transil, balanser, skaaler og lodder til veining af fisk etc. fra Sblenardet 6. Hr. kjøbmand Bentzon: en kobberkjedel, et bord med kugle- fødder, en brændevinskande, ildtøi, lodder etc. fra Solegaarden. 7. Hr. Anpr. A. Ermz: 8 udenlandske sølvmynter, nye for sam- lingen. 8. Hr. taalmester H. M. Franssen, Rotterdam, ved farmaceut O. Uppyge: 1 zeelandsk thaler af 1760 m. fl. hollandske mynter og en seddel fra Haiti. 9. Den nye totalafholdsforening: 4 bygningsstene, profi- lerede, fra en af hjørnetomterne ved øvre Korskirkealmenning. 10. Hr. Joser REIErsEn: en dansk mynt. 11. Hr. arkitekt Scmrak Burr: 2 bygningsstene, f. ved runde gravning 1 statsadv. Angells forr. eiendom ved Torvet. 12. Hr. skolebestyrer B. E. Brenprxzen: et mangelbret fra 1692 og en vegtskaal af messing. 13. Hr. kand. I. Ross: sten til en kvernkall. 14. Unævnt: en spillejeton. 15. Hr. SorLperG: ældre dokumenter. 16. Hr. J. VorpsetH og P.A. PeDErsEnN: udhuggen sten, der har siddet indmuret over døre i Lille Øvregaden 22. 17. Hr. dr. LostinG: =afstøbning af en medalje over professor Vahl. 18. Hr. rektor Voss, kall: en skrueblok. 19. Tyskekirkens værger: gravsten med minuskelindskrift, der tidligere laa udenfor den nordre kordør. 20. Hr. WiLn. WILHELMSEN: skatteseddel fra 1826. 21. Numismatic and Antiquar. Society of Montreal, Canada: medalje i bronse over selskabets 25-aars jubilæum. 22. Biret TorLLaKsDATTER HasLEMO: barnehue fra Sætersdalen. 23. Hovedarsenaleti Kristiania ved arsenalforvalter GRINDSTAD: nogle ældre bergenhusiske faner. 24. Hr.. Osz OcLsEn Vevre ved Mons Vevnre: en skindbrauk og en vævske, begge af hvalben. 25. Hr. kjøbmand Ax». Boytt: væske af hamp fra Ny Zeeland. 26. Hr. opkjøber Å. Oxszn: et sneldehjul. 27. Hr. boghandler C. Frcoor, sr.: en del hollandske fajansefliser fra giverens eiendom 1 Strandgaden. då fra den historisk-antikvarsike afdeling. PR 28. AnpDr. Å. Erpzr: en japanesisk parerplade og endel udenlandske mynter. 29. Fru Marr IRGENS: grønlandsk udsyet belte fra den danske konebaadsekspedition. 30. Madam INGEBORG LARSEN, Mitzelsmuget 1: en rund æske fra 1792 fra Samnanger. 31. Hr. konsul Frrra. Erpzs børn, Haugesund: en kolossal tromme, et fetischbillede, to lerkar, en træbjelde, flere flettede arbeider etc. fra Kongo samt en bue med pile, en udskaaren stol etc. fra Andamanerne. 32. Hr. Anpr. Å. Frpze: medalje af sølv over Karl XI og dron- ning Ulrika Eleonora af Meybusch. 33. Hr. gaardbruger Marpar, Gloppen: gravfund fra Mardal. 34. Hr. Lars Tysørtta, Klep: usedvanlig smuk pilespids af flint fra Bore sogn. | 35. Hr. pastor FarLcK-GJERTSEN,: Minneapolis: 4 nordamerikanske: stenalderssager. 36. Hr. KARL STRANDVITZ: en kinesisk mynt. 37. Hr. kirkesanger GUNHEIM, Telemarken: en mundharpe fra ""Telemarken. 38. Hr. lærer TorkEL GUNHEIM, Telemarken: et haandklæde med haandknyttede kniplinger. | | 39. Unærvnt: gabestokjern fra en kirke i Nordhordland. 40. Hr. fotograf SELMER. sn.: matriser til afstøbning af 2 danske- og 2 tyske medaljer samt en færdig kopi. 41. Hr. Anpr. Å. Ermz: en samling mynter og jetoner. 42. Hr. lærer Per UrDaHL, Lyster: en jerncelt f.. paa Leri. 43. Hr. Frank THomszEn: 1 rigsdaler courant 1790. 44. Hr. kjøbmand Rasmus Mzyzer: 3 arkitektoniske detaljer fra grundgravning paa giverens eiendom. 45. Hr. H. Fazcs: en stok fra Sydafrika. 46. Hr. fotograf K. Knupszn: to store billeder i bromidforstørrelse, fuldt monterede. 47. Mariekirkens inspektion: flere” større og mindre malerier og epitafier etc. af det til den” historiske udstilling udlaante ældre inventar. 48. Hr. R. Rorcrsen, Sandvigen: et gammelt vandkunstapparat, model af et skib og af en optisk telegraf samt en tegning. 49. Hr. kapt. Spørck: portræt i olie af kapt. H. Hansen, samt billeder af nogle ældre bergenske skibe. Indberetning 1898 53. 54. DD. 56. DÅ: 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 656. Hr. styrmand JoHnsEN: model til en brig med skab. Fru Bør: udsigt fra Fredriksberg, oliemaleri af Frantz Bøe. Enkefru Ernorm: 4 laugspokaler af tin, to laugsbøsser, en morter fra 1597, et tinfad, en suppeterrin af tin, en tinkande, en frugtopsats af fajanse ete. Frken Karen MEYer, Aarstad: portrætter i olje af sogneprest Ole Storm og hustru. Depositum af kjøbmand Avucusr WarrenDaHL: den ridende borgergardes galauniform og nogle andre klædningsstykker fra Bergens borgervæbning. Depositum af hr. J. Trumrpy: ældre flag for Bradbænkens skibstømmermænd. H. eksc. Dur, minister i Paris, ved prof. MorGENSTJERNE: byen Paris" medalje til Nansen. Gaardbruger HeLGE Lorn: en plog af gammel konstruktion. Kjøbmand Jom. Arp. Moarn: en del mynter, antike sager fra Italien ete. Kjøbmand AvucG. WALLENDAHL: et timeglas fra en kirke, m.v. Sanitetsmajor Martens” dødsbo, ved skibsmægler Otto F. Hansen: en del sanitetsuniformsstykker af ældre model. Skolebestyrer B. E. Brenprxen: en spydspids af flint, gravfund, samt endel gjenstande fra nyere tid fra Etne, Søndhordland. T'røken HeLEne SCHUMANN, Skaanevik, ved skolebestyrer Bkn- DIXEN: to stykker gammelt broderi. Landhandler HerGEsEN, Skaanevik, ved skolebestyrer BENDIXEN: yngre jernalders fund fra Skaanevik. JENS FORDELSEN, Korgan, Helgeland: en gammel plog. Lensmand ErrrnGsEn: et krudthorn. Gaardbruger JoHANNES RIvENÆs, Sætre, Voss, ved opsynsmand Guimmz: ældre jernalders gravfund fra Hauge paa Voss. Bergen den 16de januar 1899. Gabriel Gustafson. Oversendes bestyrelsen til fremlæggelse for generalforsamlingen, idet afdelingen frembærer sin tak for de ovenfor omtalte gaver. Bergens museums hist.-antikv. afdeling den 16de jan. 1898. B. E. Bendixen. Sofus Arctander. Gerhard Sundt. Gabriel Gustafson. C sår DEN BIOLOGISKE STATIONS INDBERETNING FOR 1898. Til den ærede bestyrelse afgiver jeg herved en kort beretning om stationens drift i det forløbne aar: Af fremmede har følgende havt arbeidsplads: Dr. Gr. AntIpa, Bucarest. Dr. JoHaAN ARrNoLD, St. Petersburg. Fil. kand. Ivar ArwIDSson, Stockholm. Cand. phil. Emmy ÅRrNESkN, Kristiania. Dr. Cart Hönszn, St. Petersburg. Dr. MarraNnnE Prenn, Lubockin, Westpreussen. Fil. lie. HJALMAR ØSTERGREN, Upsala. Samtlige har været beskjæftiget med zoologisk arbeide af for- skjellig art. Foruden ovennævnte har dr. ÅPPELLÖF arbeidet ved stationen, dels med forsøg over hummerudvikling, dels med histo- logiske studier paa blæksprutembryoner. Endvidere har adjunkt JØRGENSEN til stadighed havt arbeidsplads, idet han har overtaget bearbeidelsen af planktonets protozoa og protophyta. Vagtmester Guimmz har 1 aarets løb ved siden af at røgte det ved stationen dagligt forefaldende ogsaa udført adskilligt præpa- rerings- og konserveringsarbeide. I den sidste del af aaret har vi havt hjælp 1 det løbende arbeide af N. HAAGENSEN. Alle salt- gehaltbestemmelser er udførte af kemiker Taomas MATHIESEN. Qgsaa 1 det forløbne aar er der foretaget udklækningsforsøg. Capt. SImMoNNÆS har været behjælpelig med forskjellige arrangements i nævnte retning. Selv har jeg i sagens anledning foretaget endel reiser, hvorunder der ogsaa delvis er indsamlet materiale af en eller anden sort til stationen. Forøvrigt henvises til indberetningen i Bergens museums aarbog for 1898. I aarets løb har jeg fuldendt 80 — Indberetning 1898 en foreløbig afhandling om undersøgelserne i Lofoten (Contributions to the study of hydrography and biology of Norwegian waters), og i aarbogen findes omtalt endel fakta fra undersøgelsesarbeidet i de bergenske fjorde. Jeg haaber, at museets vedkommende stiller de nødvendige midler til disposition til dette arbeides fortsættelse; thi jeg indbilder mig, at det kan indgaa som et væsentligt led i de nordiske landes videnskabelige havundersøgelser. I det forløbne aar har vandprøve- og planktontagning været kombineret med bundskrabning for stationens fremmede videnskabelige gjæster. Som følge deraf er ikke observationerne saa regelmæssige som ønskeligt. For indeværende aar har jeg tænkt at erholde observationer 1 gang hver maaned fra punkterne i Byfjorden og Hjeltefjorden (se min afhandling 1 aarbogen). I aarets første maaneder besørger GLIMME observationerne i fjordene ved Bergen, imens erholder jeg materiale «fra fjorde nordpaa, og paa basis heraf kan formes en interessant sammenligning mellem den fysiske tilstand af planktonet i nordlige og sydlige fjorde. Jeg haaber endvidere, at de nødvendige midler stilles til raadighed til fortsættelse af styrmand THorsENs obser- vationer i Nordsøen, samt skipperne ÅNDRESENS Og JOHANNESENS fra det nordlige ishav. I sommermaanederne var jeg delvis be- skjæftiget med bearbeidelse af Nordhavsekspeditionens polyzoer. I indeværende aar vil stationens arbeidsprogram komme til a omfatte følgende punkter: I. Fortsatte bundundersøgelser. 2. Observationer 1 de nærliggende fjorde til en oversigt over de vekslende fysiske forhold og organismeverdenens afhængighed deraf. 3. Bearbeidelse af materiale fra Ishavet og Nordsøen. 4. Bearbeidelse af materiale fra Lofoten og Finmarken, indsamlet under min ekspedition i aarets begyndelse. 5. Leilighedsvise undersøgelser i forbindelse med stedfindende fiske paa vestkysten, særlig i nærheden af Bergen. - - Hr. apotheker Loruz har fremdeles ydet stationen betydelig støtte ved gratis levering af de nødvendige kemikalier. p- t. Stod, Indherred, den 2den januar 1899. 0. Norgaard. 00 fra den biologiske station. 81 Qversendes museets bestyrelse til indtagelse i aarsberetningen, idet man frembærer bestyrelsens tak til hr. apotheker Lortaz for den af ham ydede understøttelse af stationens arbeide. I bestyrelsen for den biologiske station den 15de januar 1899. Brunchorst. G. Å. Hansen. A. Apellöf. BERETNING OM BERGENS MUSEUMS SOMMERKURSUS 1898. Museets 5te sommerkursus for folkeskolens lærere og lærerin- der afholdtes i tiden mellem 25de juli og 6te august, begge dage incl. Efter opdrag af museets bestyrelse fungerede undertegnede som kursets bestyrer. Naar tiden iaar var en anden end tidligere var aarsagen den, at der i Bergen afholdtes et landslærermøde fra 8de august og udover. For ikke at komme i kollission med dette maatte kurset holdes enten tidligere eller senere end sædvanligt. Efter konfe- rance med herværende lærere fandtes det hensigtsmæssigst at lade kursets afholdelse falde umiddelbart foran landslærermødet. Kontingenten var ligesom tidligere fastsat til 2 kr. Anmel- delse ledsaget af kontingent indkom, efter at kurset ved kirkede- partementets foranstaltning var bekjendtgjort i Kundgjørelsestidende og Norsk skoletidende, fra 207 deltagere, omtrent udelukkende læ- rere og lærerinder ved folkeskolen. Af de anmeldte deltagere an- søgte et stort antal kirkedepartementet om stipendier af det dertil bevilgede beløb, som for indeværende aar udgjorde 3000 kr. (mod tidligere 2000). Stipendier uddeltes af departementet til 81 lærere og lærerinder. Af disse udeblev 5 og 1 ankom saa sent, at hans stipendium inddroges, hvorved der blev ledigt et stipendiebeløb paa tils. kr. 255, der efter departementets bemyndigelse uddeltes til 7 fremmødte deltagere, der oprindelig antet stipendium havde faaet. Det samlede antal stipendiater var derefter 82, fordelte mel- lem de forskjellige stifter paa følgende maade: I. Kristiania stift 9. stipendier å 45 kr. TE Hamar — 5 —- Å DO ler TT. Kr.sand — 24 —— å 30—40 kr. IV. Bersens-1 28 — å 20—35 kr. VE Trondhr — å 30—45 kr. VI. Tromsø — 10 -— å 40—70 kr. ne ve ing Å ! Indberetning 1898. 83 Af deltagere uden stipendium fremmødte ialt 47, saa det sam- lede antal deltagere beløb sig til 149. Ligesom tidligere udeblev altsaa et meget stort antal af en indmeldte, som ikke fik stipen- dium. Da en del af de ,uden stipendium* fremmødte visselig havde stipendium til lærermødet eller til besøg ved udstillingen, saa var i virkeligheden procenten af udeblevne større end det efter denne opgave ser ud. Angaaende dette forhold kan jeg forøvrigt henvise til, hvad jeg har udtalt i tidligere beretninger. Deltagerne fremmødte i museets vestibule den 925de juli kl. 19. Efter at undertegnede havde foretaget opraab af stipen- diaterne og hilst deltagerne velkomne i en kort aabningstale, be- gyndte forelæsningerne samme dag kl. 9. Som lokale benyttedes ved samtlige foredrag museets nye fore- dragssal, der i enhver henseende var særdeles hensigtsmæssig. Lokalet rummer uden vanskelighed 200 mennesker og har særlige indretninger til forevisning af lysbilleder, et demonstrationsmiddel, som blev meget benyttet af flere af foredragsholderne. Ogsaa i akustisk henseende viste lokalet sig særdeles godt. Et rum i samme etage som foredragssalen var indrettet til avisværelse for deltagerne og benyttedes meget i frikvartererne mellem de enkelte foredrag. Qgsaa til museets botaniske have og til samlingerre, til hvilke der er direkte indgang fra foredragssalen, havde deltagerne adgang mellem foredragene. De afholdte foredragsrækker, hver paa 10 foredrag, var føl- gende: Meteorologi. >... ..:-... professor dr. H. Mozn. eden 2. FR stasseoer CE Korneror. Norges forhist. Ga Fe AE konservator G. Å. GUSTAFSON. Om arternes tilblivelse ..... dr. J. BRUNCHORST. Kunsten at læse........... seminarbestyrer dr. G. FAsTING. Som sædvanlig holdtes 4 foredrag hver formiddag (kl. 9—1), mens to foredrag maatte henlægges til eftermiddagstimerne kl. 4—5. Af KoLpErvups, GUSTAFSONS og F'ASTINGS foredrag udgaves trykte referater, der uddeltes til deltagerne. Dr. Bruncnorsts foredrag vil senere i sin helhed blive trykte og refereredes derfor ikke. Af prof. Mouns foredrag lod sig intet referat affatte uden benyttelse af talrige figurer, som der ikke var anledning til at faa udført. SL Indberetning 1898. Forøvrigt benyttedes eftermiddagstimerne til besøg i Bergens Museums forskjellige afdelinger, kunstindustrimuseet, akvariet o. s. v. Flere eftermiddage holdtes helt fri til besøg i udstillingen. Fire eftermiddage fra kl. 5 og udover benyttedes til demon- stration af fysikalske og kemiske eksperimenter, udførte med de sædvanlige i mindre skoler anvendte apparater, som 1 den anled- ning velvillig var stillede til disposition af F. Brvyzr's boghandel. Endel af deltagerne fik herunder anledning til selv at eksperimentere. Til disse demonstrationer, der afholdtes af hr. cand. filos. NøsTDaAHL, lærer ved Bergens folkeskole, benyttedes den lille, med amfitheatralske bænke forsynede foredragssal, som indeholder 50 å 60 siddepladse, og stadig var ganske fuldt besat. Bergen den 16de august 1898. Dr. 2. Brunchorst. FOREDRAG FOR HVERMAND. (ARBEIDERFOREDRAG). Der har i 1898 været læst fra 16de januar til 24de marts og fra 16de oktober til 18de december. I vaarsemestret holdtes lige- som tidligere 4 ugentlige foredrag i Handelssamfundets lokale, 2 søndag eftermiddag, kl. 1/25—1/26 og 6—7, et tirsdag og et torsdag kl. '/98—1/29. Hver fuldstændig række bestod af 10 foredrag. I høstsemestret forandredes denne ordning endel, idet der istedenfor 4 rækker paa 10 foredrag blev planlagt 5 rækker, hver paa 9 foredrag. Af disse rækker blev de tre henlagte til søndagen og afholdte i museets store foredragssal, de to blev fremdeles afholdte tirsdag og torsdag aften i Handelssamfundets lokale. Den nye ordning syntes at være hensigtsmæssig og vil ogsaa blive befulgt i 1899, idet dog herefter samtlige foredrag vil blive afholdte i mu- seets lokale, hvor der er truffet alle nødvendige arrangements til frem- visning af lysbilleder, til foretagelse af eksperimenter osv. Der er fra Hngland anskaffet et nyt lysbilledapparat, beregnet paa at kunne vise saavel diapositiver som apparater og forsøg af forskjellig art, saavel i vertikal opsilling som paa et horizontalt bord. Lys- billedapparatet er opstillet paa foredragssalens bagre væg og bille- derne vises paa den modsatte væg, enten paa en mindre skjærm i størrelse 2 =x 2 m. eller, hvor det er nødvendigt, i størrelse 3 x 3 m. Apparatet er saaledes indrettet, at det naarsomhelst kan suppleres med et projectionsmikroskop til demonstration af mikro- skopiske præparater. Hertil trænges imidlertid, forat opnaa gode resultater, elektrisk buelys, som man desværre endnu ikke kan disponere over her i byen, da der ingen elektrisk centralstation findes. 86 Foredrag for hvermand. Foredragsholderne og fagene var følgende: Vaarsemestret: Doktor H. P. Liz: Menneskets bygning, liv og pleie 11 toredrag Korektor Høyrer: Danmarks natur og folk......... 10 Inspektør SmitH: Engelsk statsforfatning og samfunds- old. 6 — Adjunkt Gean: Henrik Wergeland SE 4 — == Harald Melges La = Ingeniør FALCHENBERG: ÉFlektriske baner og sporveie I — Lagmand Darz: Den norske srundiev TE 6 — Overlæge G. Å. Hansen: Om spedalskheden ....... Li == Kandidat Korpzrur: &Istiden i Norge .....aavauusnr 1 +— 41 foredrag Høstsemestret: Konservator GustaFson: Norges forhistoriske tid.. 9 foredrag Kand. real. KoLperur: Om vandets og vulkanernes virk- somhed Ar Ju 9 — Skolebestyrer Benprxzn: De vigtigste træk af Ber- Jensustore 00 = Adjunkt Gran: 'Træk af vort aarhundredes historie. 9 — Direktør Jon. BøsGH: Fra malerkunstens storhedstid 7 — Dr. Å. Appgturør: Om nogle i menneskets husholdning vigtige dyr og deres produkter I — 44 foredrag. Tilhørerantallet var følgende: I vaarsemestret tilsammen 5207, gjennemsnitlig pr. foredrag 127 I høstsemestret tilsammen 8272, gjennemsnitlig pr. foredrag 188 13479, gjennemsnitlig pr. foredrag 158 Inventaret er bleven forøget med en hel del lysbilleder, for- uden det ovenfor omtalte projectionsapparat. Bergen d. 30te debr. 1898. Dr. J. Brunchorst, bestyrelsens formand. MEDLEMMER AF MUSÉFORENINGEN I BERGEN Æresmedlemmer. Børs, Cu4r., konsul, Paris. NANsEN, dr. F., professor, Kristiania. Sunpr, C., grosserer, Bergen. Livsvarige medlemmer. — udnævnte af museets bestyrelse — Branpr, C., bundtmager, Bergen. BrøGGERr, W. C., professor, dr., Kristiania. CorLreTT, R., professor, Kristiania. (ORAWFURD, TH., adjunkt, dr., Bergen. DenrcGospg, C. A., direktør, Kristiania. Erpr, ANDr. Å., papirhandler, Bergen. FLower, Sir Witziam director, nat. hist. museum, London. (GULDBERG, G. Å., professor, dr., Kristiania. HagckEL, ERNST, professor, dr., Jena. HJortDAHL, TH., professor, Kristiania. JOHANNESEN, OLz, L. P. 8., konsul, Bergen. Kinprt, C., overlæge, Trondhjem. . Kron, W. D., konsul, Bergen. MARTENS, J. W. S., major, Kristiania. MowInckEzn, Jon. ÅA., kjøbmand, Bergen. Revuscn, H. H., direktør, dr., Kristiania. SALVESEN, Å., skolebestyrer, Farsund. SARs, G. 0., professor, Kristiania. STEINEGER, L., konservator, Washington, DC., U. S. A. THomszN, CARLO, konsul, Guatemala. Voss, V., rektor, Aalesund. 88 Fortegnelse over medlemmer. Medlemmer med aarsbidrag. Fn demnpyes: Aarsæth, Sophie Aarvig, L. L., kjøbmand Abel rOeand map Er. Algaard, A., ingeniør Allers, A., kjøbmand Ameln. Joh., kjøbmand Andersen,*D., glasmager Andersen HASLE Andersen, M., tandlæge Andersen, Sebbe, kjøbmand Angell, Bonnevie, sagfører Angell, K., statsadvokat Antonisen, P., mægler Arctander, S., borgermester OE OG ODO ODD Arentz, Fjoverlerern 1. Arnesen, M., enkefru Beckholm, læge Bendixen, skolebestyrer OE OE error ran over Bentzon, C., kaptein Bentzon, J., kjøbmand Bentzon, Joh. L., mægler Bergh, K., sorenskriver Berstad, jernhandler . Beyer, F. C., dispachør Beyer, Th., boghandler Bjørneseth, 0., kjøbmand Blanc, A., bogholder Blydt, Jørgen, kjøbmand Blytt, H. S., kjøbmand Blytt, Peter M., mægler Blytt, P. Michael, dispachør .. Brun, C., rebslager Christen, sogneprest M., kjøbmand Bruun, N. H., ingeniør Brunchorst, J., konservator Brynildsen, D. A., bager Brøgelmann, Johr..jr., kjøbmand . Bugge, Jens, kjøbmand Bugge, Johan, kjøbmand Bull, Schak, arkitekt Bøgh, Johan, direktør verner nr ere DD ODE vere re ere vore rv rer ver ener een vare rer OD DO ODE Brun, Brun, Me. kjøbmaned. OE ODO DODD ORO OE OD OJ Christie, 0., læge | DE ERE Daae, H., stadsingeniør Dekke, fru Rebekka Ege, C., kjøbmand Ege, C.., bankdirektør Ellermann, 0., apotheker.....++. Ellingsen, E., kjøbmand......ss> Erichsen, OC., paraplymager Falch, 8., konsul Faye, J.- B. -bankeher: 2Eere Faye, Jørgen, sagfører Faye, Kr., sagfører Fleischer, Joh., fiskerisekretær ... Flood, P., smedemester Floor, C., sen., boghandler Wloor, C., jr., boshandler AAR OE MO OE ek MO OJ ver oe ere ev Friele, Herm,, B. 8., kjøbmand .. Friele, Johan Mohr, læge Fæster, OC. N., kjøbmand Frønsdal, T., kjøbmand Gade, F. G., konsul Geelmuyden, overlærer....++++4 Geelmuyden, Joh., direktør ....+-. Giertsen, boghandler.....+++vvrs Gjerding, A., læge....«»«xrvven> Gran, Albert, konsul....»-»+vvves ND OE Gran, Jens, C. K. 8. vasrsarurver Greve, Å. W., konsul Greve, Jan, cand. theol....+++»+++ Grieg, Alexander B., kjøbmand.. Grieg, Eivind, agent Grieg, Joachim, konsul Grieg, John, bogtrykker Grieg, John, konsul Gundersen, jernhandler Gundersen, Fred., agent....++++> Gustafson, konservator Halvorsen, Severin, kjøbmand ... Hammer, M., juveler...+-+sau+ve> Hansen, Amalia, skolebestyrerinde DOE PD OE EK Fortegnelse over medlemmer. Kr. Hansen, E., murmester.....sveve. 10 Hansen, G. Å., overlæge......... + Hansen, Gustav, kjøbmand ...... 10 Hansen, Hans, murmester ....... 20 Hansen, 0., hoteleier «....«wvvrs + Hansen, Otto, skibsmægler ...... I Hanssen, Klaus, overlæge .....+. + Harmens, Chr., kjøbmand ....... nå Harmens, J. C., kjøbmand....... + Hartwig, Chr læge 048. aus ae Ero Wilh. sep bee Aass + Fuge Ny agentasnisd. Wise 5 Helland, Georg, cand. mag. ++... 4 Eekhand, P., disponent St... acts 10 Henrikssen, F. B.. redaktør ..... 20 Henrikssen, N. Bøgh, sagfører ... 20 Henrikssen, 0. E., bankchef ..... 10 Hermansen, stiftsarkivar......... 4 Fierwes, L., kjøbmand .....-s2s. 10 Hilmers, D. H., apotheker....... + Eivoslef F. W., biskop. ..--...>. 4 Høegh, Chr., sen., kjøbmand..... 4 Eløyer Å. konrektor s.....isy. + reøens, Chr. fabriketer.......... 4 Irgens, Harald, kjøbmand ....... + Isaachsen, 0O., kjøbmand: ........ EG Tsdabkd-*0. konsul... lib. + fsdahl, Chr. B., kjøbmand....... 4 versene PF.. uhrmaser:suru. sos: t Pyeérsen, havneforged ....siv.iin. MO NEON Op EE 4 Jacobsen, F. C., kjøbmand ...... 10 Jahnsen, Adolf, kjøbmand....... 10 Jebsen, Jens, fabrikeier ......... 4 Jebsen, Jirg, kjøbmand ......... 10 Jepsen, Kr., sagfører..... 14.0. 20 Jebsen, fruisopbie 1 KL JP 20 Jensen, Johan, farver....s--.-4. + Jersin, Ludvig, uhrmager ....+.. 10 Johannesen, A. Wilh., direktør .. 10 Jørgensen, E., adjunkt .......... + Jørgensen, J. G., frisør ...-....ss 4 Jøreensen, Pylæses Just... 4 Kobrs bh D., kjøbmand..sa2030: + Kandt, J. Ej fabrikeiér 490004. < Kjer Ebr SPRE 20 Knudsen, føtografvasisst ud: Knudsen, Henr., fabrikbestyrer... Knudsen, K., advokat Knudtzon, I. B., konsul 5 4 4 4 Kolderup, C. Fred., kjøbm. .....+ + 4 + 4 Kolderup, Roagesud. Jake. ss, Kreybere, Prlshår lil Gjer: Krohn, C.. optikus Krøepelien, UC. J., kjøbmand Krøepelien, J., sen., kjøbmand... 4 Krøepelien, J., jr., kjøbmand .... Lampe, C. F., bankbogholder..... 4 sete lø sieføje ales are vere Farm, Prsftotoprafiaugsd.nJ4t.., + Larsen, Conrad, kjøbmånd....... 10 Lehmkuhl, J. E., kjøbmand ..... 10: Lehmkuhl, Kr., kjøbmand ....%.. 4 Tiepsøe,. Alb... kjøbmand ......e-- 10 Me ER lære sd + Lie, Oluf, kontorchef ......-++-s. 4 Lindholm, stadsfysikus ....-++++-> 10 Lippe, Fr. v. d., stadskonduktør . 10 Postme læresa1.. s assse + PotheyJ- Mapotbeker 11.148 100 Eothe Jaldæge sludd. + Madsens æser + Martens, AMfred, major. .-3. >. 400 + Martens, Broch, læge ....--+eens 4 Martens, J. B., papirhandler..... o Martens WS eand/rtiloss å + Meyer, Rasmus, kjøbmard....... 20 Meyer, Konr., kjøbmand +....+++- 6 Meyer Haur 40-0asdst 500 gør 10 Meyer WW eand JE 6 Michelsen, Kr., sagfører ......++. + Michelsen, JA konsul 3... + Michelsen, P., konditor......--.: 10 Michelsen, Sam., kjøbmand...... + Mohn, Alb. Joh., kjøbmand...... + Mohn Ferds JR JA Ls 10 Mohr, August, rebslager.......+- 4 Mohr, Conr., konsuler 2... 100 Monsen, Andr., kjøbmand ......» 10 Monssen, sd.) fosedd ga 50. 10205 10 Mowinckel, Harald, kjøbmand.... 4 Mowinckel, J. E., kjøbmand ..... 20 Mowinckel, Joh. Ludv.......vvvs + 90 Fortegnelse over medlemmer. Kr. Mowinckel, Magdalon, kjøbmand . 10 Miller, Tobias, kjøbmand v...... 10 Neumann, W., ingeniør”......wxae + Nicolaysen, N., kjøbmand ....%.. 4 Nielsen. murmester +++... ks 4 Nilsen, Jens F., kjøbmand....... 4 Nordgaard, O. cand.real. 4 Nygaard, Fr., boghandler........ + Olsen, Andreas, disponent .:... 10 Olsen, 0: Daae, sagfører ..-.v... 4 Olsen, Frestsaremt ss LEE: 10 Olsen, Jac. R., disponent........ 20 Olsen, Joh. Nordahl, redaktør ... 10 Olsen, Jul., politimester ......... 4 Olsen, OQRGrole FEIN 4 Olsen, Ole .R., skibsmægler ...... + Olsen, Rasmus AT 4 Olsvie/eandi mass MN 4 Pedersen Herr BENN. 5) Pedersen, L. Chr., kjøbmand .... 10 Pettersen, Andr., frisør.....-.... 6 Pettersen, P. G., disponent ...... 10 Pb DE kjøbmande SR 20 Plåom Nu disponenme SLP 10 Pommerenk, hoteleier........... 10 Rieber, Chr., kjøbmand ......... 4 Rieber, Fritz, kjøbmand....: 2. 4 Riege, Jacob, kaptein........... 25 Riisnæs, H., pianofabrikant ...... 4 kose Je. Jere a Roggen, Danchert, kjøbmand .... 10 Rolksen Ba fabukeren. Fr 15 RosendalsfrkaMNi NE 20 Roseter Lars RS N 10 Rusten, Erik, expeditør ..:-2.>-. 10 Ræmisch, boghandler ...--2 4 4 Sandbere, ovedærer JAN 4 Schjelderup, W., sagfører........ 4 Scehnelle, G., mæsler... int: 4 Sehnelle frkBannyr. SEE + Smith øsanitetsmåajor.-- 080000. 4 Stabel, FOWlørel Me på Steensæth, Herm., kjøbmand..... 10 Stender, Nic., jernhandler ....... 4 Stokstad, Chu 'irA, LG ER: 4 ——=————————=—=—====—=—————= === === === === === === === ——————— === === Kr. Storjohann, Ji W. kjøbmard SEE Sunde, Hj., kjøbmandt. RD Sundt, Ohr. gun 4 ED Sundt, Fr., skibsmægler ......... + Sundt, Gerh.. kjøbmaånd ......::. 20 Sundt, Lars, kjøbmand.......... 20 Svendsen, F. H., skomager ...... 4 Svendsen, H., bogholder......+.. 5 Svendsen, Hans, direktør ........ 4 Tangen, Joh. L. v., kjøbmand ... 90 Thesen, fru... 555 FAE 4 Thomsen, W., kjøbmand +...+.... 4 Thorsen, EA, maler SAN 4 Torkildsen, R., lære: +00 + Troye, Joh., jun., kjøbmand ..... 10 Vedeler, sagfører ..... br 20 Vedeler, F., mægler Me 4 Voot, J. H., overlæge ERR REG) Wallendahl, Aug., kjøbmand..... 4 Wesenberg, Jac., L. 8., kjøbmand 4 Wiborg, Laur., kjøbmand........ 10 Wold, apotbeker 2. GE 10 Zuckermann, M. KF 00 20. Udenbyes: Fasmer, Hend. J., Alyøen RR 20: Giertsen, Børre, kjøbm., Fjøsanger 4 Gill, general, Fjøsanger .....+x4». 10: Hartwig, kaptein, Solvorn, Sogn.. 4 Havaas, Joh., Granvin, Hardanger 4 Heiberg, A. Knagenhjelm, stud. jur., Kristiania.