Treet Arter: ØL NORE ar FA ups re i pe py Bier ill året ar -ves 6 pe ef me. a - a AG me bet, pr lnr > AM eie gik 0 vier Pleie? ett GF 9 v- DE eder — TE EL Felde Vrak F Grid» > Qamth an i ao - ene - å men mn Gabe jade tn Dens - - naa fulle tribe PR se te ve Tdi sl Aano Ma Mnd) ten - vi ve ; at AM ET Ea - ete «år sd SE . pt ”- Ege je Pr OG Å n en NT TE ST tn ” a veie Hk hit wie å > leriestnte hylle Galten nomen av 3 Gp or hud) 47 len” > ll i A—— pe PG > ) OK i | på ON V pt PET å , R i Fe. r M h I Å p i Å I Å Mn p i A Å Å iv, Å i HE , , | i i Å t ) Å bat Ä Vs ( E k p . 4 se Å y (4 r P var pe * ei LT f I Kr ER AA Å EN HET VE MD ON, ( FJ LS og HÅ SÆ U u BERGENS MESECMS-AARBAG 102 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM VED PR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1903 ILO PRINDS IDIPISIININISININISISININIAINIINAN SNININISINEI UDGIVET PAA BEKOSTNING AF JOACHIM FRIELES, HENRIK SUNDTS OG BERTHE MARIE DANIELSSENS LEGATER. eierne esse No. 1 No 2. No. + 3; No! 4, No: 5. Mo: 6. N OMET No: 8. Bier 9. NG. No 11. Fortegnelse over oldsager ældre end reformationen, Indhold. AFHANDLINGER. James Å. Grieg: OQversigt over det nordlige Norges echinodermer. (Med 1 planche og Pedcm es H. H. Gran: Studien iber Meeresbakterien II. Ueber die Hydrolyse des Agar-Agars durch ein neues Enzym, die Gelase........... Herman Friele: Mollusken der ersten Nord- meerfahrt des Fischereidampfers , Michael Sars 1000 Mit VP afeln) 2.20. D. Bergendal: Zur Kenntniss der nordischen Nenerumer (Mu emer Nate. Johan Havaas: OQm vegetationen paa Hardan- segdAdend. sr eg Embr. Strand: 'Theridiiden aus dem westlichen Normesen (Mit Hed GE Haakon Schetelig: Datering af et hulefund fra Søndmør. (Med 8 figurer i teksten).. Haakon Schetelig: En plyndret baadgrav. Med 0 høvrer teksten)... Hjalmar Östergren: The Holothurioidea of Noen voor FN 000 Hans Reuseh og Carl Fred. Kolderup: Fjeldbygningen og bergarterne ved Bergen. (Resumé in deutscher Sprache. 19 figurer øreksteno sg enmarvetrykt kart. -.- 4. Carl Fredr. Kolderup: dJordskjælv i Norge i 1902. (Resumé in deutscher Sprache. GØrersieiskann an KE indtages å lste hefte af Aarbogen for 1903. Side 1—38 1—16 J—19 1 22 1—19 1—23 1—9 1—14 1—34 1—77 1—35 indkomne i 1902, vil Iste Hefte KØ Få ap «294 VED kn å ease Le ledd % reg E, E 3-4 % 2 f | Se NE ee Bergens Museums Aarbog 1902. Noi: Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. Af James .A. Grieg. (Med en tavle og to tekstfigurer). P. Dö»zn og Koren i 1846 udgav sin ,Öfversigt af Skan- dinaviens Echinodermer* var vort kjendskab til denne dyregruppe meget mangelfuld. Ikke mindst gjælder dette de ved det nordlige Norges kyster forekommende arter, hvor professor Lovén omtrent var den eneste, der havde anstillet zoologiske undersøgelser. Bort- seet fra holothurierne, der ikke er behandlet i denne oversigt, kjendte man dengang kun 17 echinodermer, (1 erinoide, 4 ophiurider, 7 asterider og 5 echinider) fra disse nordlige egne. Ved de zoologiske undersøgelser som anstilledes ved vor kyst særlig af M. Sars, J. Koren og D. C. Daniznssen blir i de fyøl- gende aar kjendskaben til Norges echinodermer i væsentlig grad øget, hvad der ikke mindst gjælder landets nordlige egne. M. Sars kan derfor i sin i 1861 udkomne ,OQversigt af Norges Fechinoder- mer* anføre som hjemmehørende inden disse egne: 1 crinoide, 12 ophiurider, 16 asterider og 7 echinider, ialt 36 arter. I de 15 aar, der var forløbne siden Dö»rn og Korzns arbeide udkom, var saa- ledes artsantallet bleven mere end fordoblet. For ophiuridernes vedkommende kan LsuneGman 1 1864 1 » Tillåge till kånnedomen af Skandinaviens Ophiurider* anføre 10 arter fra det nordlige Norge (Finmarken) mod 20 fra det øvrige land og 13 fra Bohuslen. I en tabellarisk oversigt over Atlanterhavets ophiurider, der udkom i 1871, angiver han fra Finmarken 11 (eller muligens 12) arter, fra Lofoten 18, fra Norges vestkyst 25 og fra Skagerak 17 (19). Ved G. 0. Sars's undersøgelser ved Lofoten og Famuen i 60- og 70-aarene bringes for dagen flere høist interessante echino- dermer, saaledes tre nye arter af slegten ophiacantha, endvidere i 1868 brisinga coronata, af hvilken merkelige slegt tidligere var kjendt kun en art, den af ASBJØRNSEN i Hardangerfjorden opdagede brisimga endecacnemos. Det i zoologisk henseende mest værdifulde og interessante fund var dog, da Sars i 1864 ved Skraaven i Lo- 4 James Å. Grieg. [No. 1 foten opdagede en stilket sølilie, rhizoerimus lofotensis. Dette fund var saa meget mere merkeligt, da man indtil den tid ikke kjendte nogen levende form af disse dyr, som i ældre jordperioder har spil- let en saa stor rolle. Faa zoologiske fund har derfor vakt en saa- dan opsigt som dette. Næst SArs's undersøgelser er det den norske Nordhavsekspe- dition i aarene 1876—78, der kaster nyt og rigt lys over disse nordlige egnes marine dyreliv. Ikke alene hjembragte denne eks- pedition flere for videnskaben nye echinodermer, men den øgede ogsaa vort kjendskab til udbredelsesforholdene for tidligere kjendte arter. Af senere undersøgelser fortjener at nævnes de af funktio- nærerne ved Tromsø museum anstillede samt ÅUrrviLLIUS's I K væn- angen. | Fra en ekskursion til Vest-Finmarken i 1894 og særlig under de hydrografiske undersøgelser i 1899 og 1900 langs Norges nord- vestlige kyst fra Beierfjorden ved Bodø til Porsangerfjorden ind- samlede bestyrer Q. NOrDGAARD et rigt materiale af evertebrater, af hvilke jeg velvilligst har faaet echinodermerne til bearbeidelse med undtagelse dog af holothurierne, som vil blive nærmere beskrevne af dr. ØSTERGREN, Upsala. Denne NorpGaarns samling af echino- dermer var meget righoldig og indeholdt adskilligt af interesse, saaledes rhizocerinus lofotensis fra en række lokaliteter i Vestfjorden, flere eksemplarer af den kjæmpemæssige ophiacamtha spectabilis, et eksemplar af poraniomorpha 'vosea fra Foldenfjorden, et større eksemplar af den amerikanske solaster syrtensis fra Beierfjorden, nogle eksemplarer af asterias limcki fra Jøkelfjord og Kanstadfjord, brisinga coronata fra Foldenfjord o.s.v. Dr. Joman Hsort har i 1900 og 1901 med ,Michael Sars” foretaget hydrografiske undersøgelser ved vore nordlige kyster, sam- tidig foretoges der ogsaa skrabninger og trawlinger, hvorunder der indsamledes flere interessante og sjeldne echinodermer, saasom oplio- scolex purpureus fra Porsangerfjorden, lasiaster hispidus nord for Nord- kap, en eiendommelig knudet varietet af poraniomorpha rosea, solaster syrtensis, pteraster obscurus og asterias lincki fra Varangerfjorden. Sammen med de øvrige af ,Michael Sars* indsamlede echinodermer vil de andetsteds blive nærmere beskrevne; for at imidlertid denne oversigt skal blive saa fuldstændig som mulig, har jeg dog foreløbig omtalt dem her. Det er over 40 aar siden, der udkom nogen samlet fortegnelse over vort lands echinodermfauna. Tilveksten i de forløbne aar fin- - 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 5 des delvis spredt i tidsskrifter, som er vanskelig tilgjængelig. Jeg har derfor troet, at det kunde have sin interesse, at levere en samlet oversigt over det nordlige Norges echinodermer, samtidig med, at det af NorpGAARD inasamlede materiale omtales. Da holothurierne som ovennævnt, vil blive nærmere behandlet andetsteds af dr. ØSTER- GREN, er de ikke medtagne i denne oversigt. De arter, der mang- Jer i NOrDGAARDS samlinger, er merkede med en stjerne. I det af Römrr og ScHAUDINN udgivne verk ,Fauna arctica* findes der en meget fuldstændig literaturfortegnelse vedrørende de arktiske og delvis ogsaa de subarktiske echinodermer, med hensyn til literaturen kan jeg derfor henvise til dette verk*). Af senere publikationer, der vedrører det nordlige Norges echinodermer kan nævnes: Döperten: ,Die Echinodermen der Olea Fxpedition* 1 ,Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen* (Neue Folge, Bd. 4, PibsEelsøland Heft 2, 1900, S. 195, Tab. 4—10). Fra det nordlige Norges kyster kjendes for tiden 2 crinoider, 26 (eller muligens 25) ophiurider, 26 asterider og 12 echinider, ialt 66 (65) arter. I de 40 aar, som er forløbne siden M. Sars udgav sin ,,Oversigt af Norges Echinodermer* er saaledes artsantallet næsten fordoblet, idet der er tilkommet 30 (29) arter. Disse er saaledes fordelte: Nordland og | Tromsø og | Lofoten |Vestfinmarken Østin meren Grmøded 2... :0i.0. arter arten 0 Gøkmroidea ..:.:.::>: NES PET 14 (13) arter Foskerømea ........:.. DS AL 21 E bekmnddear . ......::.. jore OM SE | 8 g Pale (60 arter. å 50 arter, (48 (429) arter Vort lands arktiske egne har en ca. 1400 kilometer lang kyst- strækning. Af den grund maa de undersøgelser, som hidtil har været udført i disse egne, være fragmentariske. Særlig er Øst-Fin- marken endnu mangelfuldt undersøgt, bedst kjendt er Lofoten. Fremtidige undersøgelser af denne lange kyststrækning vil derfor sikkerlig bringe adskilligt af interesse for dagen, ikke mindst i 1) Ophiuroidea i Bd. 1, Lief. 2 S. 259, Asteroidea i Bd. 1, Lief. 3 S. 445. ø 6 James A. Grieg. [No. I zoogeografisk henseende. Jeg skal blot her nævne, at solaster fur- cifer endnu ikke er iagttaget ved vore nordlige kyster, hvor den dog sik- kerlig forekommer, da den er funden baade søndenfor og nordenfor. Fra Murmankysten nævner JARZYNSKY: damntedon tenella, amphiura elegans, ophicoma nigra og ophioseolex purpurea. Ved den norske kyst er af disse arter antedon tenella ikke iagttaget ved Øst-Finmarken, amphiura elegans har sin nordgrænse ved Lofoten og ophioscolex purpu- reus er ikke funden østenfor Porsangerfjorden. Ophiocoma nigra mang- ler ganske ved vore nordlige kyster; saavidt vides er den ikke iagtta- get nordenfor Trondhjemsfjorden. Den høiarktiske ophiwra modosa, der er funden ved Murmankysten, vil sikkerlig ved nærmere under- søgelser vise sig at forekomme ogsaa ved Øst-Finmarken og da særlig inde i fjordene, Varangerfjorden, Tanafjorden o.s.v., hvor faunaen har en mere arktisk karakter end ude ved kysten. I denne forbindelse kan nævnes, at ogsaa de hydrografiske forholde i bunden af Finmarkens fjorde synes at være høilarktiske, saaledes maalte dr. HsJort under ,Michael Sars* togt i 1900 i de inderste partier af Porsangerfjorden, Østerbotten, en bundtemperatur af —- 1.59 Celsius. Baade , Vøringen" i 1878 og ,Michael Sars* i 1900 fandt derimod varmegrader (3.5—3.84" Celsius) i de midtre og ydre partier af denne fjord. Af de ved vore nordlige kyster levende echinodermer er ophi- opus arcticeus, ophiacantha bidentata, gorgonocephalus eucnemis & agassizt, poramiomorpha rosed, solaster syrtensis, pteraster obscurus stichaster arcticus, asterias limcki og spatangus raschi ikke kjendt fra "Trondhjemsfjorden. Ved vor vestkyst mangler: ophiacantha spectabilis, gorgonoeephalus eucnemis og agassizi, leptoptychaster are- ticus, solaster syrtensis, pteraster obscurus, stichaster areticus og aste- rias lincki. Foruden disse 8 arter er i Kristianiafjorden ikke iagt- taget: antedom tenella, rhizoerinus lofotensis, ophiura carnea,; amphi- ura borealis & securigera, ophiactis abyssicola, ophiacantha bidentata, abyssicola & anomala, ophiopus areticus, ophivscolex purpureus, astero- nyæ loveni, gorgonocephalus lamareki, pontaster tenuispinus, etenodiseus crispatus, poraniomorpha rosea, lasiaster hispidus, pteraster pulvillus & militaris, pedicellaster typieus, brisinga coronata, doroeidaris papil- lata, echinus elegans og spatangus raschi. Skjønt det nordlige Norge tilhører den arktiske region og man derfor skulde vente at finde en ren arktisk fauna, er den dog sterkt opblandet med sydligere former. Mest ublandet er den i Øst-Fin- marken, ved Lofoten og Nordlands kyster er derimod de sydligere 1902] Qversigt over det nordlige Norges echinodermer. Fi dyreformer overveiende. Af Øst-Finmarkens 48 echinodermer er vel halvdelen arktisk, af mere sydlig oprindelse er 16 arter: ophvura albida & carnea, ophivscolex purpureus, asteronyx loveni, gorgonoee- phalus lamareki, plutonaster parelii, leptoptychaster arctieus, psilaster andromeda, hippasteria phrygiana, asterias glacialis, echinus norvegicus, echinoeyamus pusillus, schizaster fragilis, spatangus purpureus, echino- cardium cordatum og flavescens, hvortil kommer gorgonocephalus lincki, hvis forekomst ved Finmarkens kyster dog tiltrænger nærmere be- kræftelse. Af de ved Nordland og Lofoten levende 60 arter er kun følgende arktiske: antedon tenella, ophiura sarsi & robusta, ophioeten sericeum, ophiopholis aculeata, ophiacantha bidentata, ophioscolex glacia- lis, gorgonocephalus eucnemis & agassizi, pontaster tenuispinus, cteno- diseus erispatus, poraniomorpha rosea, solaster papposus, endeca & syr- tensis, pteraster pulvillus & militaris, cribrella sanguinolenta, pedi- cellaster typicus, asterias lineki, miilleri & rubens, echimus esculentus (?) og stromgylocentrotus drobachiensis, ialt 24 arter. Til arktiske echinodermer maa vel forøvrigt ogsaa brissopsis lyriferd henføres, da den ifølge For»zs blev tagen af Goopsir i Davisstrædet. 'To femte- dele af Lofotens og Nordlands echinodermer er saaledes arktiske. Af de 66 arter, som forekommer ved vore nordlige kyster er 51 iagttagne ved de Britiske øer. Kun følgende 15 arter er endnu ikke observerede: rhizoerinus lofotensis, ophiura carnea, amphilepis norvegica, ophiacantha anomala, gorgonocephalus lamareki & agassizi, poraniomorpha rosea, lasiaster hispidus, solaster syrtensis, pteraster obseurus & pulvillus, retaster multipes, pedicellaster typicus, stichaster aretieus og asteruas limcki. I Middelhavet lever 16 eller miligens 17 arter: ophiura ciliaris, albida, affimis & carnea, amphiura elegans, amphilepis norvegica, ophiothrizx fragilis, asterias glacialis, brisinga coronata, doroeidaris papillata, echimus mnorvegicus & elegans (?), echimoeyamus pusillus, spatangus purpureus, echmocardium cordatum & flavescens og brissopsis lyrifera. MHertil kommer asterias rubens, der af Kornner er funden i østersparken ved Cette. I strengeste forstand kan denne art dog ikke henregnes til Middelhavets echino- dermfauna, da den sandsynligvis er indført i østersparken sammen med østersyngelen. Russo anfører cribrella sanguinolenta fra Mid- delhavet, hvad der dog bestrides af Lupwic. Ifølse ham skulde det være unge eksemplarer af echinaster cepitosus. Ved Nordamerikas østkyst mangler følgende 22 arter: ophuura ciliaris, albida & carnea, amphiura borealis, ophiactis abyssicola, ophiopus arcticus, ophiacantha anomala, ophiothrix fragilis, gor- 8 James Å. Grieg. [No. 1 gonocephalus lincki, plutonaster parelii, astropecten irregularis, pora- niomorpha rosea, lasiaster hispidus!), rvetaster multipes, stichaster aretieus, asterias glacialis, miilleri & rubens, brisinga coronata, echinus esculentus, spatangus purpureus & raschi. I Behrings- havet og tilgerænsende farvande forekommer ingen af erinoiderne. Af ophiuriderne kun ophiura sarst & robusta, ophiopholis aculeata og asteronyx lovémi. MHertil maa forøvrigt ogsaa henføres gorgonoee- phalus lamarcki, der af Norpmann angives fra Sitcha og Kadjak. Ifølge LunpwiG skal dog denne angivelse tiltrænge nærmere bekræf- telse. Af asterider: ctenodiscus erispatus, solaster papposus & endeca, cribrella sanguinolenta og asterias miilleri (?). Af echinider er kun strongylocentrotus dröbachiensis eireumpolar. I de sydlige dele af Atlanterhavet optræder rhizoerinus lofotensis, amphiura elegans, doroeidaris papillata, echimus eseulentus, echimocyamus pusillus, schi- zaster fragilis, spatangus raschi, echinocardium flavescens og brissopsis lyrifera. Foruden de ovennævnte cirecumpolare arter er i Stillehavet eller det Indiske hav funden amphiura elegans, doroeidaris papillata samt echinus mnorvegicus, elegans (Agulhas Bank) og esculentus, der angives fra Port Natal. Disse angivelser af AGASSsIZ og JEFFREY BetLz om forekomst af nordiske echinider i de sydlige have skal dog ifølge dr. MortENsEN bero paa forveksling med antarktiske former. Af det nordlige Norges echinodermer tilhører ophiura eiliaris, amphiura seeurigera, solaster syrtensis, pteraster pulvillus, asterias glacialis & rubens, echinus esculentus samt echinocardium cordatum og flavescens den littorale zone (0—300 m.). Til den kontinen- tale zone (300—1000 m.) hører kun ophiacantha anomala og sti- chaster arcticus. Ingen art tilhører kun den abyssale zone (over 1000 m.). Inden den littorale og kontinentale zone er funden ophiura albida, robusta & carnea, amphiura elegans & borealis, ophia- cantha spectabilis, gorgonoeephalus lamarckt & lincki, astropecten irregularis, hippasteria phrygiana, poraniomorpha rosea, lasiaster his- pidus, solaster endeca, pteraster obscurus, stichaster voseus, asterias miilleri & limcki, echinoeyamus pusillus og schizaster fragilis. En gang er dog astropecten wregularis ogsaa funden i den abyssale zone. De øvrige arter er tagne inden alle tre zoner. 1) Muligens er dog denne art indentisk med den amerikanske poranio- morpha borealis. 1902] * Qversigt over det nordlige Norges echinodermer. 9 Crinoidea.') 1. Rhizocrinus lofotensis, M. Sars. Findested: Sagfjord, 200 m. (flere eksemplarer); Tranødybet, 607—640 m. (1); Øxsund, 600 m. (1); Brettesnæs, 350—400 m. (1); Reine, 150 m. (3); Moskenstrømmen, 200 m, (1). - Rhizoerimus lofotensis blev opdaget af G. O. Sars i 1864 ved Skraaven, 190—560 m. Senere er den ogsaa af Nordhavsekspedi- tonen funden i Vestfjorden (stat. 149, 547 m. og stat. 255, 624 m.), hvor den forøvrigt at dømme efter ovennævnte talrige finde- steder maa være meget udbredt. Konservator STorm har faaet den i Trondhjemsfjorden, NOrpGAARD tog den i forløbne vinter i Sel- . bjørnfjorden, 350 m. og i Bukkenfjorden 140—343 m. Den synes saaledes at være udbredt paa de større dyb langs hele vor vest- kyst. Udenfor Norge forekommer den over en større del af At- lanterhavet fra Færøkanalen (61 N. Lat.) og Massachusetts (429 N. Lat.) til Argentina (369 S. Lat.). 2. Antedon tenella, RETZIUs. Fimndested: Skjærstadfjord 330—490 m.; Beisfjord, 30-—150 m.; Tysfjord, 500 m. og Malangen 100—200 m. Ved den norske kyst er antedon tenella udbredt fra Hardanger- fjorden til Øxfjord, da den imidlertid angives af JarzYnNskyY fra Murmankysten, er det ikke usandsynligt, at den ogsaa forekommer videre østover til Varangerfjorden. Ophiuroidea. 1, Ophiura ciltaris, LINSE. Denne ved vor syd- og vestkyst meget almindelige: art har sin nordgrænse ved Lofoten, hvor den dog er sjelden. 2. Ophiura albida, ForBEs. Findested: Saltenfjord, 15—20 m.; Grøtø, 54 m.; Østnesfjord, 30 m.; Troldfjord, 40 m. ” Dei parentes satte tal betegner antallet af eksemplarer. 10 James Å. Grieg [No. 1 Den er udbredt langs hele kysten til Vadsø, i de indre fjord- partier i det nordlige Norge synes den dog at mangle. Ligeledes forekommer den ved Murmankysten, da den imidlertid mangler i de høiarktiske egne saasom ved Spitsbergen, kan den ikke kaldes en arktisk art. 3. Ophiura sarsi, LUTkEN. Ophiura sarsi foreligger tildels i talrige eksemplarer fra saavel de ydre som de indre fjordpartier, 30—600 m. Den toges saavel paa haard som blød bund. De største eksemplarer havde en skive- diameter af 23 mm. 4. Ophiura robustas ÅYRES. Findested: Skjerstadfjord paa hydroider, Øksfjord, 100 m. og Nordkap. En ganske ung ophiuride fra Kirkfjord Moskenæsø 30—350 m., har jeg ligeledes henført til denne art. Arten er ret almindelig langs Nordlands og Finmarkens kyster. *5, Ophiura affinis, LUTken. Ophiura affinis har sin nordgrænse ved Loppen, Vestfinmarken. Ved Lofoten har G. O. Sars fundet den temmelig almindelig, nor- denfor synes den derimod at være sjelden, den er idetmindste ikke anført i Bidenkaps fortegnelse over Tromsøsundets echinodermer. 6. Ophiura carnea, M. Sars. Et eksemplar toges i Sagfjord, 100 m. Arten er udbredt paa de større dyb langs hele vor vest- og nordkyst. Desuden forekommer den i Skagerak, Biskayerbugten og Middelhavet. 7. Ophiocten sericeum, FOoRrBES. Af NorpGaarD er den tagen mellem Skjærstadfjorden og Arnø, Vestfinmarken, paa en række stationer saavel ude ved havet som inde i fjordene, 100—700 m. 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 11 *8. Amphiura elegans, Lr:acH. Ved vore kyster har den sin nordgrænse ved Lofoten (Skraa- ven, 600 m.). JARZYNSKY anfører den fra Murmankysten, det er derfor ikke usandsynligt at den ogsaa vil vise sig at forekomme ved Finmarkskysten. *9. Amphiura borealis, G. O. Sars. Gaar ved vor kyst mod nord til bankerne udenfor Tromsø (Nordhavsekspeditionen stat. 195, 70" 55" N. Lat. 189 38" Ø. Lang., 196 m.). *10. Amphiura securigera, Disen & KOorEn. Ligesom amphiura elegans er denne art ikke funden ved den norske kyst nordenfor Lofoten. 11. Amphilepis norvegica, LJUNGMAN. Findested: Saltenfjord 220—380 m., Landego, 300—400 m. Foldenfjord 530 m.; Tranødybet, 607—640 m.; Øxsund, 600 m.; Brettesnæs, Skraaven, 350—400 m. Ogsaa af ,,Vøringen* blev den tagen i Vestfjorden, stat. 215, 624 m. Lofoten er ogsaa denne arts nordgrænse. Mod syd gaar den til kysten af Portugal. Desuden er den funden i Ægeerhavet og ved Nordamerikas østkyst. Under navnet amphiura florifera beskriver og afbilder For»Es i ,Radiata of the Eastern Mediterranean: I Ophiuridæ*?) en liden, ganske ung ophiuride, som han i august 1842 havde taget paa 180 meters dyb i nærheden af øen Milo. Saavel tegning som beskri- skrivelse er mangelfuld, det har derfor ikke været muligt senere at gjenkjende den. MöLLEr & TroscHEL og DvusarDIn & HvUrr an- fører den som en god art. Lyman henfører den med et spøgsmaals- tegn til amphiura chiaju. Til denne art henregnes den ogsaa af 1) Transact. Lin. Soc. London vol. 19. 1845, p. 150 tab. 14 fig. 8—13. 12 James Å. Grieg [No. 1 LunDwIG, CARUS og JerFrEY BeLL. LÖTKEN er derimod i nogen tvil om den overhovedet er en amphiura. Under den østerrigske dybhavsekspedition i 1894 blev der øst for Stampaglia paa 533 meters dyb taget en amphilepis morvegica, der tidligere ikke er kjendt fra Middelhavet. Denne og ikke amphiura chiajii mener MARENZELLER skulde være identisk med amphiura florifera, Forszs.') Armskelettet og særlig da armbugskjoldene hos ForBgs art minder unegtelig adskilligt om det hos LJUNGMANS amphilepis norvegica. Paa den anden side er der stor forskjel med hensyn til skivens form og beklædning selv bortseet fra de roset- formede centrale skjæl hos amphiura florifera, som antagelig skriver sig fra, at eksemplaret er ganske ungt. Skiven hos amphilepis norvegica er indskaaret ved armenes udspring. Radialskjoldene er retvinklet trekantede med deres yderste spidse parvis sammenhæn- gende, de er altsaa convergerende ved armenes udspring. Hos den anden art mangler skiven ganske noget indsnit. Om radialskjoldene siger ForBES: ,Two ovate shields parallel but not touching supe- riorly, diverging inferiorly opposite the origin of each ray*. Amphiura florifera blev tagen ,among corals and Terebratulæ*, altsaa paa haard bund. Den anden art er derimod en udpræget ler- bundsform. Paa de 7 stationer, hvor Nordhavsekspeditionen tog denne art, bestod bunden af ler eller sandler. Det var ogsaa paa lerslam (vase) at ,Caudan*ekspeditionen erholdt den i Biskayerbug- ten. MAaRrENZELLERS eksemplar blev tagen paa ,,gelbgrauer Schlamm mit Sand und Muschelfragmenten*. I samme retning gaar mine er- faringer fra Vest-Norges fjorde, jeg har aldrig faaet den paa haard bund, kun paa leret bund, enten rent ler eller sandblandet. Paa grund af denne forskjel i form og levevis kan jeg vanske- lig slutte mig til MARENZELTERS opfatning, at amphilepis norvegica LJUNGMan er identisk med amphiura florifera ForBES og bibehol- der derfor LJuNGMmans navn for den nordiske form. +19. Opiactis abyssicola, M. Sars. Nordhavsekspeditionen tog denne art paa bankerne udenfor Senjen (mellem stat. 173 & 174 og stat. 1991 Ved iden morske kyst er den forøvrigt kun kjendt fra vestkysten.*) 1) Denksehrift. Math. Naturwissench. Classe Kais. Akad. Wissensch. vol. 62, 1895, p. 139. *) I en foreløbig beretning over echinodermer indsamlede af , Princesse ArIcz* i de arktiske egne (Bul. Soc. Zool. de France, 1901, vol. 26, p. 98) siger EY DONERE PE NVE nn 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 13 *13. Ophiopus arcticus, LJUNGMAN. Storeggen og den kolde area udenfor Senjen (Nordhavsekspe- Hrannensuat 192, 69" 46" N. Lat., 169 15" Ø. Lang., 1187 m.) er de eneste norske lokaliteter for denne arktiske art. 14. Ophiopholis aculeata, LINNE. Yderst almindelig, 10—700 m. I Moskenstrømmen, 90 m., var den særlig overordentlig talrig, saaat den her ganske gav fau- naen sit præg. 15. Ophiacantha bidentata, RrtzIvs. Fr en af de mest udbredte ophiurider ved det nordlige Norges kyster, 80—600 m. Paa flere stationer saasom i Øxfjord, Pors- angerfjord, havet vest af Lofoten o.s.v. forekommer den endog meget talrig. I levende live lyser denne art med et sterkt grønliggult skjær. Qgsaa Horm har iagttaget under ,Dimphnas* omdriven i Karahavet 1882—83, at denne art udmerkede sig ,ved et flimrende gulgrønt lys, der udstraalede fra dens arme og skive”, et fænomen, som ikke iagttoges hos nogen andre af Karahavets ophiurider.*) KOEHLER, at opMmactis balli blev funden mellem Norge og Beeren Eiland. Skulde imidlertid ikke her foreligge en forveksling? Oplmactis ball er nemlig ved den norske kyst ikke kjendt nordenfor Christiansund. Den er forøvrigt tagen i den kolde area i Færøkanalen. (Porcupine 1899, stat. 54). KOEHLER siger endvidere, at amphuura filiformis og asteromyx lovemi blev tagen ved ,Seven Iceberg*, Spitsbergen (1899 stat. 1070), samt ophiura ciliaris (ophioglypha texturata) nord for Spitsbergen (1898 stat. 1012). Hertil kan be- merkes, at ophiura ciliaris anføres vel fra Barentshavet af HoFFMANN, den er dog hverken kjendt tra Murmankysten eller Finmarken, selv ved Lofoten er den som tidligere nævnt sjelden. Nord for de Britiske øer gaar den til Færøerne. Amphwura filiformis er endnu sydligere i sin udbredelse idet den ikke tidligere har været kjendt nordenfor Færøkanalen (Triton 1882 stat. 11) og havet udenfor Namdalen (Vøringen stat. 79). Asteromyæx lovenit anføres fra Murmankysten, Fin- marken og Færøkanalen, derimod har jeg ikke seet den omtalt fra de høiarkti- ske egne. ?) Dijmphna Togtets zool. hot. Udbytte, 1887, p. 487. 14 James Å. Grieg. No. 1 16. Ophiacantha abyssicola, G. 0. Sars. Denne ved vor vestkyst paa de større dyb ret almindelige art foreligger kun i nogle faa eksemplarer fra havet nv. af Røst, 300— 500 m. Ved den norske kyst er den ikke funden nordenfor Lofoten. Det maa dog bemerkes, at Nordhavsekspeditionen erholdt den mel- lem Norge og Bjørneøen (stat. 286 og stat. 323). GJS TN SI OG Mean r V å! DS D AIS Zn VU 1) Fr yu NL AGE 3 V Al NG ER N ag N Ophiacantha spectabilis efter originaleksemplar fra professor G. O. SARS. 17. Ophiacantha spectabilis, G. O. SArs. Findested: Tysfjord, 500 m. (2 eksemplarer); Tranødybet, 450— 530 m., lophoheliabund (2 eksemplarer); Arnø, 300—400 m. (1 eksemplar). Eksemplarerne havde en skivediameter af indtil 19 mm. Skiven var sterkt opsvulmet og indeholdt vel udviklede eg. Ved den norske kyst er denne art kun kjendt fra Lofoten og Trondhjemsfjorden. Kornauner beskriver og afbilder i ,Res. Sci. Campagne du Caudan* (vol 1, 1896, p. 80, tab. 4, fig. 41 & 42), to eksemplarer af ophiacantha spectabilis, som denne ekspedition erholdt i Biskayer- 1902 Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. kan] => kan) bugten. I enkelte henseender synes disse eksemplarer at afvige fra den af Sars beskrevne art, saaledes i armpiggene og i armbug- skjoldene, det er derfor tvilsomt om de tilhører denne art. Professor Sars (Nye Echinodermer fra den norske kyst, p. 10) siger om mundskjoldene ,,. . . . tubereulisque nonnullis seabris margi- nata”. Paa de norske eksemplarer som jeg har havt anledning til at undersøge og hvoriblandt der ogsaa var to typeeksemplarer fra SARs, sidder disse tuberkler langs mundskjoldenes aborale rand, derimod mangler de ganske paa den adorale spids. Her fandt derimod KorHLER paa sine eksemplarer tre eller fire koniske papiller. Paa det ene af eksemplarerne fandtes disse dog blot paa fire af skjol- dene, mens det femte manglede saadanne. Efter Korntrer er mundskjoldene noget bredere end lang. Hos de eksemplarer, jeg har havt til undersøgelse er det omvendte til- fældet, hvad der forøvrigt ganske stemmer med SAars's diagnose. Hos de norske eksemplarer er Jigeledes de adorale flader mere af- rundede. Skiven er dækket af tagstenslagte skjel, hvorpaa der sidder en større eller mindre pig, som kan have en længde af indtil 2 mm. Ofte kan dog piggene mangle over større partier af skiven. Piggene paa skivens bugside er mindre og sparsommere end dem paa rygsiden. Armbugpladerne paa Caudaneksemplarerne støder op til hin- anden. Sars siger derimod, at de skal være ,fere contingentia*. I virkeligheden skyder ogsaa de laterale plader sig ind mellem dem, saa der blir et ganske smalt mellemrum mellem pladerne. Forhol- det minder nærmest om det hos Korenters ophiacantha simulans (fig. 40). Den konvekse aborale rand kan undertiden være forsynet med en række ganske smaa papiller eller vorter, saaat randen under mikroskopet faar et tandet udseende. KorznrLer omtaler, at de to inderste i skiven optagne armled skal have ,un groupe de trois ou quatre petites écailles*. Han teg- ner imidlertid kun to fodpapiller. Flere har heller ikke'jeg fundet. SARS omtaler ligeledes kun ,,to eller rettere en dobbelt fodpapille*. Ved siden af disse to fodpapiller er de sterkt sammentrykte armpigge et meget karakteristisk kjendetegen for denne art, ingen af de øvrige nordiske ophiacanthaer har saadanne. Piggene har en ru overflade, men selv ved sterk forstørrelse gir de ikke indtryk af at være tornet. De undre pigge er kortere (2 mm. lang), tykkere og stumpere end de øvre (4 mm. lang). 16 James Å. Giieg. [No. I I ,Ophiuroidea* fra den norske Nordhavsekspedition har jeg afbildet denne art (tab. 1, fig. 11 & 12). Da disse afbildninger imidlertid er mindre tilfredsstillende, leverer jeg her en tegning af saavel ryg- som bugsiden af et af Sars's typeeksemplarer af ophia- cantha spectabilis fra Lofoten, som opbevares i Bergens museum. *18. Ophiacantha anomala, G. 0. SArs. Typeeksemplarerne til denne art stammer fra Saltenfjorden ved Bodø, 300—400 m. Forøvrigt er arten saavidt vides kun kjendt fra Trondhjemsfjorden og Storeggen, hvor G. OQ. Sars har taget et ganske lidet eksemplar. 19. Ophiotrix fragilis, 0. F. MöLurr. Nogle faa eksemplarer toges ved Røst, 100 m. Ved den norske kyst gaar ophiotriz fragilis mod nord til Lofoten. Nordhavsekspeditionen har dog taget et eksemplar mellem Norge og Bjørneøen (stat. 200, 71* 25' N. Lat. 15 AO FEE 20. Ophioscolex glacialis, MöLuer & Troscnen. Findested: Skjerstadfjord, 470—490 m.; Saltenfjord 220 —380 m.; Landego, 200 —400 m.; Foldenfjord, 530 m.; Sagfjord 200 m.; Tysfjord 500 m.; Skraaven 200—400 m., Kvænangen 300—343 m. I Foldenfjord synes den at være meget almindelig, i et eneste skrabekast toges der ikke mindre end 23 eksemplarer. Qgsaa i Tysfjord var den ret talrig. De større eksemplarer havde en skivediameter af indtil 26 mm. og en armlængde af 72 mm. Eksemplarerne var ensfarvet blegrød eller orangerød med hvide armpigge. 21. Ophioscolex purpureus, DUBEn & KOrEn. Nogle faa eksemplarer foreligger fra Tysfjord, 500 m. Et af disse havde orangerød skive og rødliggule arme. De øvrige var normalt farvede. Skivediameter 13 mm. Denne art, der tidligere ved den norske kyst ikke var funden nordligere end ved bankerne udenfor Tromsø (Nordhavsekspeditionen stat. 173b og stat. 195), blev 1 1900 tagen ar dro mun 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 17 dingen af Porsangerfjorden, 300 m. Da Jarzynsky anfører den fra Murmankysten og Hvidehavet, er det ikke usandsynligt, at den ogsaa forekommer videre østover langs kysten af Finmarken. *29. Asteronyx tlovénit, MÖLLEr & TRroscHEL. Ifølge M. Sars er denne art talrig ved Finmarkens kyster. Forøvrigt forekommer den sparsomt langs vor kyst indtil Ber- gen. Det er dog ikke usandsynligt, at den er udbredt ogsaa langs vor sydkyst, da den er tagen paa de store dyb i Skagerak af dr. PETERSEN, (Cfr. Fra den danske biol. station, vol 9, 1899). 23. Gorgonocephalus lamarekt, MULrLer & TRroscHEL. Nogle afbrukne arme erholdt NorpGAArD af denne art paa havet vest af Lofoten, 300 m. M. Sars anser gorgomoeephalus lamarcki for en arktisk art. Den maa dog snarere ansees for en subarktisk eller høiboreal, da den vel forekommer ved Finmarkens kyster, men ganske mangler fra de egentlige arktiske egne, jeg bortser her fra den noget tvilsomme bestemmelse af to unge gorgonocephaler, som ,Willem Barents*- ekspeditionen erholdt i Barentshavet mellem Spitsbergen og Novaja Zemlja. Selv ved Murmankysten er saavidt vides gorgonocephalus lamareki ikke tagen (cfr. Die Ophiuriden der Arktis.*) *24. Gorgonocephalus eucnemis, MÖLLer & TroscHEL. I , Oversigt af Norges Eehinodermer* henfører M. Sars under tvil til denne art en ung gorgonocephal, som var optagen fra et be- tydeligt dyb i Varangerfjorden paa en primmoa lepadifera. Sand- synligvis tilhører eksemplaret den nærstaaende gorgonocephalus agas- siei. Gorgonocephalus eucnemis er dog en norsk art. I Riksmuseet i Stockholm findes eksemplarer fra Finmarken. Senere har , Vørin- gen* taset denne art paa bankerne udenfor Tromsø (stat. 192) og i Vestfjorden (stat. 255). *25. Gorgonocephalus agassizt, SIMPSON. Den eneste norske lokalitet for denne art er Varangerfjorden, hvorfra der i Bergens museum findes et større eksemplar, som I 1) Fauna Arctica, vol I p. 278. DD 18 James Å. Grieg. [No. 1 sin tid var nedsendt fra Vadsø af kjøbmand FanDrem. Fyrsten af Monaco har ifølge Korarer fundet den vest af Bodø, (669 42" N. BE 2, bone. 77 um) *26. Gorgonocephalus linckt, MöLLer & Troscnen. I Bergens museums ældre echinodermsamling findes en større gorgonocephalus lincki, der er etiketteret Finmarken. I sin ,Oversigt af Norges echinodermer* siger M. Sars om denne art, at den forekommer nordlig i det mindste til Trondhjems- fjorden. I SaArs's , Reise i Lofoten og Finmarken* heder det: ,,Astro- phyton lineki, som ved Bergen er den almindeligste art af sleg- ten, synes ikke at forekomme i Finmarken.) Senere forfattere saasom IDANIELSSEN, ÅURIVILLIUS og BIDENKAP anfører den heller ikke fra det nordlige Norge. Muligens foreligger der derfor en feiletikettering af dette eksemplar. Det maa bemerkes, at LJUNG- MAN i ,QOphiuroidea viventia hue usque cognita* optager den, rigtig- nok med et spørgsmaalstegn, fra Hvidehavet.”) I Jarzynskys for- tegnelse over Murmankystens echinodermer mangler den dog. Asteroidea. 1. Pontaster tenuispinus, DiBen & Korn. Denne art foreligger fra en række stationer mellem Saltenfjord og Malangen, 100—640 m. I Foldenfjord, 530 m. toges ikke mindre end 13 eksemplarer, den synes saaledes her at være almin- delig. Paa de øvrige stationer erholdtes kun 1—38 eksemplarer. Skiveradien hos det største eksemplar var 16 mm., armradius 75 mm. Ved vor kyst er den sydlig udbredt til Sognefjorden. Sand- synligvis gaar den dog sydligere, da den af dr. PETERSEN er fun- den paa de store dyb i Skagerak. 1) Nyt Mag. f. Naturvidensk. vol 6, p. 159. *) Denne opgave skriver sig antagelig fra MÖLLER & TROSCHEL: , System der Asteriden" (p. 193), hvor det heder, at ifølge LINck skal denne art fore- komme i Hvidehavet. 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 19 2. Plutonaster parelit, DiBeEn & KOrEn. Findested: Sværholt 2 eksemplarer, Foldenfjord 530 m. 1 eksemplar, Svolvær, 1 eksemplar og Balstad 150 m., 1 eksemplar. TRONE 10 mm. mm bSmm. 5 mm Fedme >. ......... DN SN Peotalrandplader ....:..... 8 som 26 Å Skiven er saaledes forholdsvis større hos de yngre individer, 1:2 mod 1:2.8 hos det største. Döprerrcern") paaviser, at den re- lative længde af armene hos en del arktiske asterider er under- kastede store variationer, hvorfor dette merke ikke som hidtil bør benyttes som artsmerke. Denne tilbøielighed til at variere gjælder ikke alene de af DÖpErtLrIn nævnte arter, jeg har ogsaa fundet det hos plutonaster parelii, leptoptychaster areticus, psilaster andromeda o.s.v. Paa en af de mellemste dorsale randplader hos eksemplaret fra Balstad fandt jeg en større pig, der ganske ligner den, der sidder paa de ventrale randplader. Arten er udbredt langs hele vor kyst, men er overalt sjelden. En eiendommelig langarmet varietet fandt Nordhavsekspeditionen i Tanafjorden. | 3. Ctenodiscus crispatus, RETZIUs. Denne art forekommer meget talrig paa evjebund i fjordbasi- nerne mellem Skjærstadfjord og Porsangerfjord, 30—530 m. FEks- emplarerne, der havde en skiveradius af indtil 17 mm. og armradius af 40 mm., tilhørte dels den normale kortarmede, dels den lang- armede form. Ved den norske kyst er den sydlig udbredt til Christiansund. 4. Leptoptychaster arcticus, M. Sars. Ved siden af foregaaende art er letoptychaster arctieus en af de mest udbredte asterider i det nordlige Norge. NOorpGAARD har den tildéls i talrige eksemplarer fra ikke mindre end 14 stationer, 30—400 m. Sydgrænsen for dens udbredelse ved vor kyst er Trondhjems- fjorden. 1) Zool. Anzeiger, vol 29, 1809, po: 300. 20 James A. Grieg. [No. 1 5. Astropecten trregularis, PENNANT. Denne ved vor syd- og vestkyst meget almindelige art har NoOrDGAAaRD fra Seivaagen, Saltenfjorden, 15—17 m., fin sand med lidt ler. Indtil Lofoten er astropecten trregularis hyppig, nordenfor angives den fra Tromsø (DANIELSSsEN). Ifølge Horrmann skal den af , Willem Barents”-ekspeditionen være tagen i Barentshavet. 6. Psilaster andromeda, MULLEr & TRroSCHEL. Findested: Beierfjord, 50 m. (4 eksemplarer) Skjærstadfjord 30—50 m. (flere eksemplarer), Landego 200—400 m. (8); Folden- fjord, 530 (almindelig), Mortsund, Vestfjorden 200 m., (1), mundin- gen af Raftsund, 250—300 m. (4). | Hos ingen art varierer forholdet mellem den lille og store radius som hos denne; hos ganske unge eksemplarer har jeg fun- det armenes radius omtrent dobbelt saa stor som skiveradien (r: R = 1:2—383). Hos ældre fuldt udviklede individer er det deri- mod som regel 1:3.8—4.2, det. kan imidlertid endog være som 1: 5. Armenes relative længde synes ikke alene at være betinget af individets alder, men der er ogsaa individuelle faktorer medvirkende, det var saaledes et middelstort individ, hvor armradien var fem gange saa stort som skiveradien. Hos det største undersøgte eks- emplar var derimod forholdet 1:3.9. Hos flere af de undersøgte eksemplarer fandtes der midt paa skivens rygside, en særlig hos de yngre individer forholdsvis høi kugledannet vorte. Hos det mindste individ r = 38 mm. -R = 6 mm.) var den saaledes 2.5 mm. høi. I gastralhulen hos flere eksemplarer fandtes lerslam, hvori der var levninger af erustaceer og mollusker (axinus emyarius (2) og kelliella miliaris). Psilaster andromeda forekommer sparsomt langs hele kysten. 7. Pentagonaster granularis, RETZIUS. Findested: — Saltenfjord, 220—380 m., Østnesfjord 130 m., Reine 100 m., Moskenstrømmen, 200 m., Mortsund 200 m., Balstad 150 m., Røst 150 m., Malangen 100—200 m., Nordkap og Svær- 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. om holt. Paa Lofotbankerne er den temmelig almindelig. Et eks- emplar fra Reine havde en afstand af 65 mm. mellem armspid- serne, skiveradien var 24 mm., armradien 34 mm. Arten forekommer paa de større dyb langs hele den norske kyst. 8. Hippasteria phrygitana, PARELIUS. Findested: Sværholt, tre yngre eksemplarer; Skjærstadfjord, 230 m., haard bund, et større eksemplar; 50 m. mellem døde skaller af cyprina islandiea og pecten islamdicus, et lidet eksemplar. Hippasteria phrygiana forekommer sparsomt langs den skan- dinaviske vestkyst fra Bohuslen til Finmarken. Eksemplarerne fra det nordlige Norge adskiller sig fra dem fra vor vestkyst ved større pigge saavel paa randpladerne som paa ryg- og bugsiden. 9. Poraniomorpha roseds DANIELSSEN & KoOrEN. (PI. fig. 1 0g 2). Et større eksemplar af denne art erholdt NorpGaarpD i Folden- fjorden 530m., lerslam. Paa et glas med lasiaster hispidus fra bankerne udenfor Tromsø (Nordhavsekspeditionen, stat. 195, 70* 55 * n. lat., 18 * ø. længde, 196 m., sten og ler) fandt jeg endvidere et mindre 10 mm. stort eksemplar. En eiendommelig knudet varietet af denne art fandt dr. Jonan Hsort under , Michael Sars*s togt i 1901 i Varangerfjorden SSV. af Kibersnæsset, 188—216 m. Eksemplaret havde en diameter af 47 mm., armradius 26 mm., skiveradius 17 mm. I flere henseender afviger det fra den typiske form. Sammen med de øvrige echinodermer fra ,Michael Sars”s togter i 1900 og 1901 vil det andeisteds blive nærmere omtalt. Poraniomorpha rosea er endvidere kjendt fra Ishavet nord for Finmarken, 263 m., og fra Karahavet. Dr. Jon. PeTERsEN har ligeledes taget den paa de større dyb i Skagerak, 500—600 m., hvor den synes at være temmelig hyppig. Eksemplarerne fra Nordhavsekspeditionen og Foldenfjordeksem- plaret havde følgende maal: Nordhavsekspeditionen. Foldenfjord. Sta 195 Stat 10. (Typeeksempl.) am FE formmer Siemm. 53 mm. rmertdus ........20.. 00000 Je 38 le EeGAMAdilS >... .l.n sene DR DEN 200 Armenes bredde ved basis.... 3 . JE LON Fksralrandplader..........5: 11 132 30 LJ wD James A. Grieg. [No. 1 Hos typeeksemplaret er saaledes forholdet mellem den lille og den store radius som 1: 1.9 (Danrersen & Koren angiver 1: 17) )). Hos de to andre er det henholdsvis som 1: 1.6 og 1: 21. Varangerfjordeksemplaret er i forhold til sin størrelse meget kortarmet, idet forholdet her er som 1: 1.5. DANIELSSsEN & KOREN angiver antallet af randplader til 38, jeg har dog ikke hos type- eksemplaret kunnet opdage mere end 32 plader som ovenanført. Hos Varangerfjordeksemplaret fandtes kun 24 randplader. Foldenfjordeksemplarets ventrale randplader har op til 10 pigge, som undertiden sidder i en rad, men oftere er ordnet i en dobbelt uregelmæssig række. Piggene er kraftigere udviklede end hos typeeksemplaret. Madreporpladen sidder 5 mm. fra analaab- ningen. Afstanden fra analaabningen er kun ubetydelig kortere end fra skiveranden. Adambulacralpladerne er forsynede med 5—7 pigge, hvoraf 1—2 er rettede indad mod bugfuren. Paa nogle faa af pladerne . fandtes endog 3 saadanne pigge. I dette tilfælde sad underst en større pig, over denne og ved siden af hinanden to mindre pigge. De øvrige pigge er ordnede saaledes, at der sidder en eller to mindre pigge i hver tverrad. Piggene paa det lille eksemplar fra stat. 195 stemmer overens med dem hos typeeksemplaret. Foldenfjordeksemplaret var rødliggul paa skivens rygside, hvid paa bugsiden. *10. Lasiaster hispiduss M. Sars. (PI. fig. 3 og 4). Typeeksemplaret af denne art blev af Sars funden ved Skraaven, Lofoten, 400—600 m. Senere har , Vøringen* faaet den paa bankerne udenfor Tromsø (stat. 195, 709 Srl EN: længde, 196 m.)*) I 1901 erboldt ,Michael Sars* et eksemplar 20 mil nord for Nordkap, 250 m. Nordgrænsen for artens udbredelse er mellem Finmarken og Spitsbergen. Mod syd gaar den til Bergen. Ved Florvaagskjær ved Bergen, 300 —400 m., haard bund, blev 1) Nyt Mag. for Naturvidensk., vol. 26, 1881 p. 189. Cfr. Den norske Nordhavsexpedition, Asteroidea, 1884, p. 67 tab. 10, fig. 8—10. ?) TI det naturhistoriske museum i Hamburg findes to exemplarer af (/enne art, etiketteret Tromsø, 150 fr. Ifølge velvillig meddelelse fra professor dr. PFEFFER skal de dog skrive sig fra Trondhjemsfjorden, 1902 Oversivt over det nordlige Norees echinodermer. =D ke) > & nemlig i forløbne sommer taget et større eksemplar af denne art, som tidligere ikke var kjendt søndenfor Nordfjord.*) | Til sammenligning hidsættes her maalene af Nordkap og Bergens eksemplaret samt et større fra Røberg, Trondhjemsfjorden, som opbevares i Bergens museum : | Nordkap. Bergen. Trondhjem.) Ørimeter... ........00.00i. 50 mm. 68 mm. 72 mm. TT PG 20 200 Pemksdius ......-...o.sk om Sor Su Skivens største høide ...... Te Jlle Å Pømekrandplader.......:.+. 25 23 25 Bugsidens beklædning hos denne art synes at være underkastet visse variationer. Hos Trondhjems-eksemplaret finder vi foruden de fine smaapigge, som dækker hele bugsiden, en del større pigge, der er af størrelse som dem, der garnerer de ventrale randplader. Disse pigge sidder enten enkeltvis, eller hyppigere er samlede i grupper med indtil 10 pigge i hver gruppe. Grupperne er ordnede i 3—4 bueformede rækker, dog kan man ogsaa mellem rækkerne finde isolerede grupper. Hos de mindre eksemplarer fra Nordhavs- ekspeditionen — det ene var firarmet — fandtes to bueformede rækker større pigge, hos et tredie eksemplar kunde derimod ikke paavises nogen større pig, det samme var forøvrigt tilfældet med et eksemplar fra Nordfjord og det fra ,Michael Sars”. Hos eksemplaret fra Bergensfjorden findes derimod nogle faa større pigge, men de sidder enkeltvis og er ikke ordnede i bueformede rækker. OQgsaa adambulacralpiggenes antal og anordning synes selv hos samme individ at være underkastede variationer. Langs ambu- lacralfuren løber der en længderække med 2 (1—3) pigge paa hver plade, hertil kommer tverrækker paa pladernes udside med 3—5 pigge paa hver plade. Disse pigge er som regel ordnede Fe AE eller 1. 1: 1. 1, men vi kan ogsaa finde 1. 1. 2, FT og 2. 1.1. 1. 1) Arten blev først paavist her af overlæge dr. G. Å. HANSEN, som ved Moldøen tog et II mm. stort eksemplar. Senere har jeg ved Bryggen, der ligger ca. 18 km. indenfor Moldøen, faaet endnu et ganske ungt 8 mm. stort eksemplar paa 400—500 meters dybde. *) I Trondhjemsfjorden, i hvis dybvandsregion lasiaster hispidus ikke er ganske sjelden, kan den opnaa en betydelig størrelse. Konservator STorM har saaledes taget eksemplarer, der har en skivediameter af indtil 90 mm. (Kgl. norske Vidensk. Selskabs Skrifter, 1880, p. 90 og 1886—87 p. 61). 94 James Å. Grieg. (No. 1 SARS angiver farven til bleg morgenrødlig *), hos Bergens- eksemplaret var den paa rygsiden rødliggul med orangerøde arm- spidse, bugsiden hvid. Den af VæerriLL beskrevne?) og afbildede*) poramiomorpha borealis fra Nordamerikas østkyst minder meget om denne art. Da jeg imidlertid ikke har havt anledning at se noget eksemplar af VERRILLS art, tør jeg ikke nærmere udtale mig om, hvorvidt de er identiske. 11. NSolaster papposus, LINNE. Findested: Skjærstadfjorden, 10—30 m., 4 yngre eksemplarer. Arten er meget almindelig langs hele den norske kyst. 12. Solaster endeca, RETzZIUs. Findested: Balstadbugten, 30—70 m., (to yngre eksemplarer). Østnesfjorden 30 m. (1). Qgsaa denne art er en af vore hyppigst forekommende asterider. 13. Solaster syrtensis, VERRILL. Findested : Beierfjorden, 50 m.. et større eksemplar. Solaster syrtensis, som først blev paavist af Verrmr ved Nordamerikas vestkyst mellem New Foundland og Cape Cod, 85—190 m. *), blev i 1899 af DøpzerceEmn indført i FEuropas fauna ved nogle eksemplarer, som af den tyske Olgaekspedition var tagen ved Spitsbergen, 110—188 m. 5). Ifølge ØsTererEn har den svenske 1) STorM har fundet, at jo større dyret er, desto sterkere rød er ryggens farve (Op. eit 1878. på 20). 2) Am. Journ. 8ci., ser. 3 vol. 16, 1878, p. 218. Cfr. ser. Si wos.- 49, 1895, p- 139. | | 3) Ann. Rep. U. S. Com. of Fish and Fisheries, vol. 11, 1885, p. 551, tab. 18 fig.45 og 46 a. 1). Proceed. U. $: Nat. Museum, vol. 17. 1894, p. 271. 3) -Zool. Anzeiger, Vol. 22, 1899, p. 339, og Wissensch. Meeresuntersuch., Neue Folge, Bd. 4, Abt. Helgoland, Heft 2, 1900, p. 210, tab. 7 fig. 2 og 3. — 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 25 zoologiske polarekspedition i 1900 fundet den mellem Jan Mayen og Grønland'). Ved nærmere at undersøge de af Nordhavsekspeditionen tagne solaster endeca?) viste det sig, at det 8-armede eksemplar fra stat. en. lat, 379, 1" ø. 1, 271 m., — 1.4* Cel.) samt geeneaf eksemplarerne fra stat. 363 (80%, 3* n. lat., 89% 28* ø. l., 457 m., +- 0,7 * Cel.) ikke er solaster endeca, men sclaster syrtensis. De øvrige eksemplarer er derimod typiske solaster endeca. Fra Tromsø museum har jeg ved konservator SPARRE SCHNEIDERS velvilje faaet udlaant dette museums materiale af solaster endeca (9 eksemplarer); to af disse viste sig at tilhøre den amerikanske art. I Riksmuseet i Stockholm findes ifølge velvillig meddelelse fra dr. ØSTERGREN, eksemplarer af solaster syrtensis, tagne af dr. ÅUrIvILLIUS ved Kvænangen. , Michael Sars* har 1'1901 faaet et eksemplar af denne "art i Varangerfjorden øst af Ekerø, 188 m. Et ungt eksemplar blev ligeledes taget i 1900 vest af Bjørneøen, 250 mm. Solaster syrtensis hører saaledes hjemme saavel i den kolde som den varme area. Den synes at foretrække slik og lerbund. Ved vor kyst er den kjendt fra nogle lokaliteter mellem Beierfjord, Nordland, og Varangerfjord. Antagelig vil den derfor ved nærmere undersøgelse vise sig at være ret almindelig ved det nordlige Norges kyster, hvorfra den forøvrigt allerede kortelig er omtalt af ØSTERGREN. Ved vestkysten mangler den ganske, jeg har i det mindste ikke kunnet henføre noget af det i Bergens museum opbevarede rige materiale af solaster endeea fra Bergensfjordene til denne art. Nordhavseksped. | Tromsø museum. | Beier- | Varan- ne ; fjord. erfjord. stat. 267 | stat.363| tørret | tørret J Ser | tørret reser... ikek. 47 mm. ? | 168 mm.|c.200mm| 170 mm. | 182 mm. Saveradius: 44. ai ike POL: 39 um | Å 36 ,, | 34 ., AD emeadius.- ...0- 0. Dor MÅ bø DO JE Ke 66 ,, Armenes bredde ved basis | 6.5 ,,, OD AD DE 2 Vo. Peitaearmer.. 4... 8 9 9 9 Eksemplarerne stemmer ganske overens med de af DØDERLEIN beskrevne. Solaster syrtensis adskiller sig fra solaster endeea ved formen og antallet af paksillerne paa skivens rygside, ved anordningen og ) Zool. Anzeiger, vol. 24, 1901, p. 252. SØ pekeit ip. 50! 26 James A. Grieg. [No. I udviklingen af piggene paa adambulacralpladerne og ved udviklingen af de inderste mundpigge. At dømme efter det materiale, jeg har havt anledning til at undersøge, er af disse karakterer kun de to sidste, piggene paa adambulabralpladerne og de inderste mundpigge fuldt paalidelige. Derimod fandt jeg, at paksillerne hos forøvrig typiske solaster endeca kan have en forholdsvis bred tavleform, saa at de vanskelig kan adskilles fra dem hos sclaster syrtensis. Ifølge VerriLL skal endvidere det ventrale felt hos solaster syrtensis være meget smalere og mere ternet end det hos solaster endeca. Lige lidt som Døprrren har jeg her kunnet finde nogen nævneværdig forskjel. Lrevinskn *) omtaler fra Karahavet en større solaster endeca, hvor ,de enkelte paksiller slutter sig meget tæt sammen og det samme gjælder om de enkelte stave i hvert bundt. Desuden ere påksillerne talrigere og forsynede med flere stave.... Som følge af disse forholde faar hele overfladen et langt mere glat og jevnt udseende end hos denne* (den almindelige typiske form). Dette eksemplar er sandsynligvis en solaster syrtensis. Solaster furcifer, DUBEN & KOREN. DANTIELSSEN og KOorEN angiver, at lophaster fureifer er udbredt langs Norges vestkyst fra Bergen til Nordkap. Lupwic siger i , Fauna aretica* at den ved den norske kyst er udbredt fra 60 * til 69 n. br. Saavidt jeg har kunnet finde, er imidlertid Trond- hjemsfjorden og dens biarm Beistadfjorden (64 * n. br.) de nordligste norske findesteder *). Naar jeg desuagtet her optager arten, er det fordi den efter al sandsynlighed ogsaa forekommer ved vore nordlige kyster, da den ikke alene er paavist søndenfor, ved Bergenskysten og i Trondhjemsfjorden, men ogsaa nordenfor ved Spitsbergen, Barentshavet, Karahavet osv. * 14, Pteraster obscurus, PERrRIFR. DØDERLEIN gjør med rette i sit arbeide over ,Olgaekspeditionen*s echinodermer (p. 213) opmerksom paa, at de af M. Sars i ,Over- 1) Dijmphna Togtets zool. bot. Udbytte, 1887, p. 398. % TI det naturhistoriske museum i Hamburg findes nogle, til dels meget store eksemplarer af solaster furcifer, etiketteret Trondhjem—Tromsø, 300 fv. Om disse gjælder imidlertid det samme som om de to ovenfornævnte eksemplarer af lasiaster hispidus i samme museum, samtlige skriver sig fra Trondhjemsfjorden. 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. DM hd sigt af Norges echinodermer* afbildede pteraster pulvillus fra Ham- merfest og Vadsø (tab. 7, fig. 4—6) ikke tilhører denne art, men - bør henføres til den af Perrizr beskrevne pteraster, heæaster, obseurus fra New Foundland. At arten virkelig tilhører Norges fauna, har jeg ogsaa paa anden maade havt anledning at overbevise mig om, idet jeg blandt de af ,Michael Sars* i 1901 indsamlede echinodermer fandt nogle pteraster obscurus tagne i Varangerfjord øst for Ekerø paa 180 —216 meters dyb. Et af disse eksemplarer havde kun fire arme, de øvrige var 6-armede. Det største af dem havde en diameter af 59 mm., skiveradius 24 mm., armradius 34 mm., armbredde ved basis 19 mm., Skivens høide 16 mm., bredde af actinolateralfeltet 4 mm. Et 6-armet eksemplar har ,Michael Sars* taget nord for Nordkap Osen Oo 719 36 n. lat, 259 15" ø. længde, 300 mm.). Endvidere blev pteraster obseurus taget paa Bjørneøflaket, 197 m. Eksemplarerne vil andetsteds blive nærmere omtalte. Foruden ved New Foundland, hvor pteraster obscurus først erholdtes af fyrsten af Monaco og senere gjenfandtes af VERrrILL, er den tidligere observeret ved Spitsbergen og Bjørneøen samt havet mellem Jan Mayen og Grønland, hvor den svenske zoologiske polarekspedition 1 1900 tog den. 15. Pteraster pulvillus, M Sars. Findested: Henningsvær, 150 m. (1 eksemplar) og Sværholt (1 eksemplar). Pteraster pulvillus forekommer sparsomt langs vor vest- og nordkyst fra Selbjørnfjorden. 16. Pteraster militaris, 0. F. MöLczr. Findested : Tysfjord, 500 m. (1 eksemplar); Tranødybet 450—530 m., lophoheliabund (1); Reine, Vestfjorden, 500 m. (1); havet vest af Lofoten, 300 m. (1); Jøkelfjord, 100 m. (1) og Sværholt (1) Samtlige eksemplarer var mindre med en skiveradius af indtil i3 mm., armradius 21 mm. Eksemplaret fra Sværholt havde 7 arme, af hvilke de fem var normalt udviklede, den 6te noget kortere end disse, medens den syvende kun ragede 3 mm. udenfor skivens rand. 28 James Å. Grieg. [No. I pe) Skiveradius var 7—8 mm., armradius 13 mm., den mindste arms radius 10 mm. En tesning af dette eksemplar har jeg leveret i Bergens museums aarbog for 1894—95 (no. 12 p. 7). Sydgrænsen for denne arts udbredelse ved vore kyster er Bømmelfjorden. DANIELSsEN og Korrn anser piteraster militaris for en arktisk art, den maa dog snarere betrastes som en subarktisk, da den paa saa sydlige breddegrader som Bergen kan naa den samme kjæmpemæssige udvikling som ved Spitsbergen, fra Hjelte- fjorden har jeg saaledes seet et eksemplar, der havde en skiveradius af 27 mm. og armradius af 58 mm. Det var noget større end det største eksemplar, som Nordhavsekspeditionen erholdt i den kolde area. *17. Retaster multipes, M. Sars. Af Nordhavsekspeditionen blev et lidet eksemplar taget i Alten- fjorden (stat. 257, 293 m.) Forøvrigt er retaster multipes ved den norske kyst kun kjendt fra Trondhjemsfjorden, Hardangerfjorden og Kristianiafjorden. —Desuden forekommer den ved Nordamerikas østkyst, samt paa de større dyb i Skagerak. 18. Cribrella sanguinolenta, 0. F. MörLrzr. Almindelig, særlig paa lofotbankerne, 30—300 m. Ved Reine erholdt NorpGAARD et eksemplar med kun fire arme. Fra bankerne udenfor Tromsø (Nordhavsekspeditionen stat. 195, 70% 55" n. lat., 189 38" ø. længde, 196 m.) beskriver DaNtsrssen og Koren en liden, 15 mm. stor, asteride under navnet echinaster serobiculatus '). Ffterat have havt anledning til at sammenligne dette eksemplar med yngre individer af tilsvarende størrelse af eribrella sanguinolenta viste det sig, at cchinaster serobieulatus er et ungstadium af denne art, der som bekjendt er i høl grad variabel ikke mindst med hensyn til piggenes form og antal, echinaster serobieulatus maa derfor igjen udgaa af systemet. 19. Pedicelluster typicus, M. GARs. Findested: Balstad, 80 m. Et eksemplar, der havde en skive- radius af 2.5 mm., armradius 9 mm. Ved den norske kyst er den sydlig udbredt til Selbjørnfjorden. 1) Asteroidea pag. 40, tab. 6 fig. 10 og 11, tab. 7 fo. 195000 1902] OQversigt over det nordlige Norges echinvdermer. 29 20. Stichaster roseus, 0. F. MöLLEr. Findested: Østnesfjorden, 130 m. Nordgrænsen for denne art er ved Lofoten (Vaagsfjord). *921. NStichaster arcticus, DAaNIELSSEN & KORren. Kun et eneste eksemplar er kjendt fra bankerne udenfor Tromsø (Nordhavsekspeditionen, stat. 173, 69” 18" n. lat. 149 32" ø. længde, 549 m.). 22. Asterias glacialis, Linnr. Findested: Moskenstrømmen, 90 m., Kanstadfjord, 30—90 m., Bresund, 100 m. | Asterias glacialis forekommer sparsomt langs hele kysten op til Finmarken (Komagfjord). 23. Astertias miilleri, M. Sars. Asterias miilleri foreligger fra en række stationer mellem Skjærstadfjorden og Sværholt, 10—250 m. Den er almindelig langs hele den norske kyst )). 24. Asterias lincki, MörLuer & TroscuHen. Findested: Jøkelfjord, 60—100 m., 6 eksemplarer, Kanstadfjor- den, 90 m., 2 eksemplarer. Af Nordhavsekspeditionen blev et par eksemplarer tagne udenfor Varangerfjordens munding (stat. 262, 70 gomlat, 329 35" ø. længde, 271 m.). , Michael Sars* har taget et eksemplar i Varangerfjorden øst af FEkerø, 180 m. Loven skal 1) Fra Tromsø museum har jeg faaet til undersøgelse tre ganske unge asterider fra Tromsøsundet, som minder meget om astertas miilleri, dog har de kortere, mere robuste og hvælvede arme, ligeledes er piggene noget afvigende (efr. Bidenkap, Tromxsøsundets echinodermer, p. 109).. Før der foreligger et rigeligere og større materiale, er det imidlertid ikke muligt med sikkerhed at identificere disse eksemplarer. 30 James A. Grieg. [No. I ligeledes have den fra Varangerfjorden. Senere er den af SPARRE ScanEIDEr funden i Sydvaranger, ÅUrivILLIUS har faaet den ved Badderen, Kvænangen og Bidenkap, i Lyngenfjorden. Udenfor Norge er den kjendt fra Nova Scotia, Spitsbergen, Barentshavet, Hvidehavet, Karahavet og videre østerover indtil 138" ø. længde. Dens udbredelsesomraade er saaledes rent arktisk. De af NorpGaaRrD tagne eksemplarer havde følgende maal: D: , SIkAve Aa Armenes | Antal af ven- iameter. 7 3 , oe ; ee SE br edde ti omargin al A nmerkning. ved basis. | plage. 7 Eee € 1) 160 mm. | 13 mm. | 80 mm. |12 mm. 28 Po LE DAGE NOG Jo DI afbrudte og holdt € c 6 | paaatregenereres, 3) 122 ” 9 » 63 » 10 » 26 disses radius var 2) 0 Ge DOG ke 25 henholdsvis 17 mm. og 15 mm. je 26 : 6) 60 pp 6 92 30 bb) 6 pp) 21 7) 46 , 6 » 200, OM 20 8) 22 3» IL 2 12 Medens forholdet mellem den lille og den store radius hos de to mindste eksemplarer er 1: 3.6—4, er den hos desse 7. Det mindste eksemplar stemmer ganske overens med det lille eksemplar fra Olgaekspeditionen, som Døprrurrn har afbildet (tab. IV., fig. 6, 6a.) De øvrige eksemplarer ér fuldt typiske. 25. Asterias rubens, LINN*. Denne art foreligger fra flere lokaliteter i Lofoten, 30—100 m. FEksemplarerne tilhørte formen violaceus. Asterias rubens er yderst almindelig langs hele vor kyst. 26. Brisinga coranata, G. 0. SArs. Findested: Foldenfjord, 530 m., lerbund. Et helt eksemplar og brudstykker af endnu et par. Det hele eksemplar var 9-armet, skivediameter 21 mm., armlængde 315 mm. Skivens overside var vakker lyserød, undersiden mørkbrun, armene lyserøde med hvide tverribber og pigge. 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 31 Brisinga coromata opdagedes af G. O. Sars 1 1868 ved Skraaven, Lofoten, 400—600 m. Senere er den af Storm fundet ved Rø- berg og Slakken i Trondhjemsfjorden paa de samme dyb og af Nordhavsekspeditionen i Sognefjorden (stat. 2, 1229 m.). Udenfor Norge er den kjendt fra Middelhavet og den østlige del af Atlan- terhavet fra Rockallbanken i nord, til Maroccos vestkyst og Azorerne i syd. Den bathymetriske udbredelse er 100—2870 m.'*) Echinoidea. *1, Dorocidaris papillata, LESKr. I 1898 har fyrsten af Monaco taget denne art vest af Bodø mat. 110 23" ø. længde 177 m.). Det nordligste findested ved vor kyst var tidligere Nordhavsekspeditionens stat. 92 (64 * n. lat., 6 * 42" ø. længde, 326 m.). Arten er almindelig paa de større dyb udenfor vor vestkyst. å 2. Echinus norvegicus, Disen & Koren. Findested: Moskenstrømmen, 200 m. og Røst, 150 m. Nogle faa eksemplarer, der alle tilhører den lille form. Echimus morvegicus er udbredt langs hele kysten til Varanger- fjorden. (Vøringen stat. 262, 271 m.). I Vestfjorden forekommer der store form, som G. OQ. Sars har beskrevet fra Storeggen under navnet echimus rarispimus. Foruden denne henfører AGAssIzZ 1 sRevision of the FEchini* (part 2 p. 297) ogsaa echimus depressus G. O. Sars til Dösen og Korkns art. Da jeg ikke har havt anled- til at se echinus depressus, tør jeg ikke udtale mig herom. Den blev af Sars funden i Saltenfjorden ved Bodø, 280—380 m. 3. Echinus elegans, DUBEn & KOreEn. Findested: Tysfjord, 500 m. Tre eksemplarer. Echinus elegans er udbredt langs vor vestkyst fra Hardanger- 1) I Hamburgermuseet findes der nogle fragmenter af brisinga endecacnemos, som angives fra Nordkap. I Kjøbenhavnermuseet opbevares ligeledes nogle armbrudstykker af denne art, etiketteret Hammerfest, som er indsamiede af VER- KRUZEN og i 1875 skjænkede til museet af friherre v. MALTzaAN. Ifølge velvillig meddelelse fra vedkommende samlingsbestyrere er der al grund til at antage, at disse brudstykker stammer henholdsvis fra Trondhjemsfjorden og Hardanger- fjorden, livor VERKRÖZEN 1 sin tid tog denne art. 39 James Å. Grieg. [No. 1 fjorden til Vestfjorden. Ved Bryggen i Nordfjord 100—500 m. fandt jeg den ret talrig. I Herløfjorden er denne dybvandsform funden paa kun 56—75 meters dyb. 4. EFehinus esculentus, LINN. Findested: Malangen, 100—200 m. 'To større eksemplarer, det ene med violette, det andet med grønlige pigger. Arten er udbredt langs hele kysten og gaar ned til 560 me- ters dyb (Vøringen stat. 173 b). 5. Strongylocentrotus drøbachiensis, 0. F. MöLruør. Foreligger fra 13 lokaliteter mellem Skjærstadfjord og Svær- holt, 30—500 m. Efterat have havt anledning til at gjennemgaa Nordhavseks- peditionens rige maieriale af denne art maa jeg tiltræde den af flere forskere hævdede opfatning, at strongylocentrotus (toxopneustes) pal- lidus, G. O. Sars kun er en varietet af strongylocentrotus drøbachi- ensiS. 6. Echinocyamus pusillus. 0. F. MöLrrer. Findested: Røst, 100 m.; Moskenstrømmen, 90 m. og Skraaven 200—400 m. Nordgrænsen for denne arts udbredelse ved vore ky- ster er Porsangerfjorden (Vøringen stat. 260, 232 m.). Medens den ved vor syd- og vestkyst er meget almindelig, blir den sjeld- nere ved vore nordlige kyster. 7. NcNRizaster fragilis, Dirrn & KOren. Findested: Landego, 3800—400 m.; Kanstadfjord, 30—90 m.; Kirkfjord, 70—100 m. og Malangen 100—200 m. Da schizaster fragilis blir større og mere almindelig ved vor nordlige kyst end ved vestkysten, maa den nærmest betragtes som en arktisk art. Blandt materialet fra ,Michael Sars*s togt i 1901 foreligger 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 33 fra Varangerfjorden, 180—200 m., et større eksemplar af denne art, som udmerker sig ved sit usedvanlig brede og lave skal.) Kjølen som fra genitalaabningerne strækker sig til analfeltet, er hos dette eksemplar kun ganske svagt antydet. Fksemplaret maalte: LG ee 71 mm omste bkedde. 020.000, Ka DIE SJ Jr Afstand fra munden til analfeltet.... 59 , Længde at fordre ambulacral ....... Før — 2 sideambulaera) .... 34 — - bagre — EE 8. Spatangus purpureus, O. F. MULLER. Findested: Skjærstadfjord, 330 m., Østnesfjord, Moskenstrøm- men, Nordkap og Sværholt. Paa piggerne af flere eksemplarer sad der adskillige montacuta substriata. Denne ved vor syd- og vestkyst ret almindelige art har sin nordgrænse ved Finmarken, hvor tidligere kun Lovén samt BARr- RETT & M'ANDREW har fundet den. *9. Spatangus rasehi, Lovrn. Denne store art, som opdagedes i 1844 af professor HaLvor RascH paa Storeggen udenfor Christiansund, 370—560 m., fandtes af Nordhavsekspeditionen paa en række stationer udenfor kysten fra Sognefjorden til Tromsø. Inden det arktiske omraade ligger stat. 147 (66949' N. Lat., 1298' Ø. Long., 260 m.) og stat. 173 b (697 18' N. Lait., 14932" Ø. Long, 549 m.). 10. Echinocardium cordatum, PENNANT. Findested: Sværholt, et eksemplar. Arten har tidligere ikke været kjendt nordenfor Lofoten, hvor Sars fandt den hyppig. 1) Cfr. M. SArs: Oversigt af Norges Echinodermer, 1861, p. 97. 3 ' 34 James A. Grieg. [No. 1 11. Eehinocardium jlavescens, 0. F. MULLER. Findested: Saltenfjord 15—20 m., Stene, Vestfjord. 120— 200 m.; Røst 120 m., Troldfjordsund, 40 m. og Sværholt. Den er almindelig langs hele kysten. 12. Brissopsis tyriferd, FORBES. Nordhavsekspeditionen fandt denne art udenfor kysten af Nord- land (stat. 147, 66949" N. Lat., 12781:0: Long Boom aan: vides er dette det nordligste findested ved vor kyst. Bergen i november 1901. Efterskrift. Retaster multipes, M. Sars (p. 28), som ifølge DANIELSSEN og Koren blev funden i et lidet eksemplar i Altenfjorden, 293 m. (stat. 257)*) maa igjen udgaa af det nordlige Norges echinoderm- fauna. Ved nærmere undersøgelse viser eksemplaret sig ikke at være en retaster multipes, men en pteraster militaris. Det havde følgende maal: diameter 36 mm., armradius 20 mm., skiveradius 11 mm.. Forholdet mellem den lille og store radius som 1: 1,8. Eks- emplaret er saaledes forholdsvis langarmet. -Forvekslingen er der- for saa meget mere eiendommelig, da jo M. Sars fremhæver i sin beskrivelse af retaster multipes, at den har den største lighed med den kortarmede pteraster pulvillus. ,Ligesom denne har den en pentagonal form, idet dens 5 arme er meget korte, saa at skivens radius forholder sig til armenes radius omtrent som 1: 1" ...49 Jeg kan ikke forklare mig denne forveksling paa anden maade end at DANIELSSEN og Koren har ladet sig skuffe ved at fødderne er hist og her var noget sammenpressede, saa at det delvis fik udse- ende af at armene var forsynede med flere rækker fødder; et for- hold, som forøvrigt ikke saa sjelden kan iagttaves baade hos ptera- ster militaris og pteraster pulvillus. 1) Asteroidea p. 72. *) Fauna littoralis Norvegiæ, part 3, p. 65, tab. 8, fig. 1—17. 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 35 Tabellarisk oversigt over den geografiske udbredning af det nordlige Norges echinodermer. | NE | | | | En I | | | &-| | | | | | | | | KA | | == | | | | ks | | | | PN | | | | EEE På pe HE ENE | IE å | PÅ] — | — | B JJ |-= === | > | 2 VB|a == | | ax ENES EA Ne NE 7 le 2 EEE E = | JE = | | æle regel ee ear el) |PJ|EIE el | VEK 13 5 |=| |æ| e = be SlulglglklS| TI dg sSle|Sisz|S|Igz|AaG|å BING EEE NEPPE ENE NVNE SO) a| Pla O| OD ENERSEN NE SEN BES EAN ENE NF NE |a|ae«|s | OD == |< orlr= == ALI 5 | ag v ARNE == Ve |=| EE = SSI stleleesl|ns|ECO|ag|8|a|v dd |= EL |e=g! ne ee ENES ISDN ENN EN le | & == | BD | |— =, Gro == == - | = — A|-= | 53 5 > - Ke «1 'd == md 4 FEN NIR = |A| =|D EINE VE 5 he) fiar= |” == | Kap) Qu! =<|= | æ | 1 |. 1 = DEE SENGS AR] | AA ro | NES | x |S= = = | — | = |] KEENE |> =A 18 >] - Alm | 2, = | | [0 D) | = | | | TÅ | | | | Et] | | | I I I = | I I | | I | | | | | | I | | Crinoidea. ET KG Rhizoerinus lofotensis, G. O. Sars.. | => nr —|= Antedon tenella, Retzius .......+-.. 2 beg Mn RATE | Ophiuroidea. SE Keen Øpkuga eiliaris, Linné ........-+.. — | — 4 Je pre re vies arr eg Krev 4 ++ pA ME bken............ ee » —robusta, Ayres.....-...sr. EE Beam bitken.........-. EE fe eee ste + SF FE ler i carnea, M. Sars ........... ed te ae ri en ae | Hørs OQphiocten sericeum, Forbes......... | åre 1414 HH Amphiura elegans, Leach.......+... fe ete ee mborealis. G. O. Sars ...:-.: sea | 4 — || He |= |=| p secvrigera, Diben & Koren H+] |=| | |— | | EE Amphilepis norvegica, Ljungman ri | | pa = + — «HI Ophiactis abyssicola, M. Sars ....... | Ma EE | |) — == Ophiopus arcticus, Ljungman ....... | — | el | el er Ophiopholis aculeata, Linné ........ Be + = | += | 3 | | Ep SPS Ophiacantha bidentata, Retzius ..... H+ : —|+4 | — ++ | ae ee Be spectabilis, G. O. Sars. pe fele | o abyssicola, G. 0. Sars. .|— | —| +++ |— |=| =H+| —|H || |= || I LA | || Eg anomala, G. O. Sars. er = - Ophiothrix fragilis, 0. F. Miller. ad Eb dl || 2 |=| == Ophioscolex glacialis, Miiller & Troschel ++ EE ga EE | — Fast: on | E PUTPUTEUS, Pr | HI- Il 36 James A. Grieg. Østfinmarken Tromsø og Vestfinmarken Lofoten og Nordland Trondhjemsfjorden Vestkysten Christianiafjorden Skagerak Astronyx lovemi, Miller & Troschel . Gorgonocephalus lamarcki, Miller & MroscehelrF eucnemis, Miller & Trosehel 1 agassizi, Stimpson.. lincki, Miller & Tro- sere ANE Asteroidea. Pontaster tenmispinus, Diiben & Koren Plutonaster parelii, Duben & Koren. Ctenodiscus crispatus, Retzius....... Leptoptychaster arcticus, M. Sars ... Astropecten wregularis, Pennant .... Psilaster andromeda, Miller & Troschel Pentagonaster g1anularis, Retzius ... Hippasteria phrygiana, Parelius..... Poraniomorpha rosea, Danielssen & Koren LINE Lasiaster hispidus, M. Sars......... Solaster papposus, Linne SL på Vendeca, Reis FN ST syptensts Mernilli BE Fr Pteraster obscurus, Perrier.......... 3 mulvillus ME Sars FEE å militaris, O. F. Miller.... Retaster multipes, M. Sats ......... Cribrella sanguinolenta, 0. F. Miller Redicellaster vwpieus, MA Sars Stichaster roseus, O. F. Miller ..... Å arcticus, Danielssen & Koren - + TET EEE rer IE ++ + -- +++ Kattegat Britiske øer + Biskayerbugten +++ -+ SP 9 ++ | TIrFt+t++t+ | tp Middelhavet Azorerne Nordamerikas kyster + ++ Grønland Island Spitsbergen er [No. 1 ++ Sibirien & Karahavet Behringshavet 1902] Oversigt over det nordlige Norges echinodermer. 37 Misterias-glacialis, Linné ......s.sr. noder Ne Sars......ssse på limcki, Miller & Troschel .. Å FUNENS, Jo O 22 Brisinga coronata, G. O. Sars...... Echinoidea. Dorocidaris papillata, Leske........ Echinus norvegicus, Diuben & Koren. — elegans, Diuben & Koren ... ss esemlenius hinne... .2..... Strongylocentrotus drøbachiensis, 0. F. Vuler «QrpB$6eøre Tr Echinocyamus pusillus, 0. F. Miller. Schizaster fragilis, Dben & Koren... Spatangus purpureus, 0. F. Miller . | reSd0, Loven Echinocardium cordatum, Pennant .. å flavescens, O. F. Miiller Brissopsis lyrifera, Forbes......... ++++ Tr ++ ++ | + I+G+ ++ + = QD | æ | A|£ a|FS|O (est | nes) f|=|P|=la me BEN 3 | += 1,3 | S="]| += [på U| DN SJEMEIE 2pP|3|0|= = eo eee eg z|EO| DIS > SwsIS|E Å IS2N| NEVE Oo I = MA ++ Christianiafjorden Skagerak Kattegat Britiske øer ++ tt se JE Frrtpyp tt G+ 4 FrtFItFFF+ +++ Frrrtttt +++ ++ FE eg Biskayerbugten Middelhavet Azorerne Nordamerikas østkyst Grønland Island Spitsbergen Sibirien & Karahavet ++ Behringshavet +++ N Tavleforklaring. Poraniomorpha roset, Dan. & Kor. fra Foldenfjord. Seet fra dorsalsiden. | Samme seet fra ventralsiden. Lasiaster hispidus, M. Sars fra Bergensfjord. Seet fra dorsalsiden. | Samme seet fra ventralsiden. (Efter fotografi, naturlig størrelse). Bergens Museums Aarboy 1902 No. 1 Bergens Museums Aarbog 1902. Nog2: Studien "ber Meeresbakterien. 18G Ueber die Hydrolyse des Agar-Agars dureh ein neues Enzym, die Gelase. Von HEN Gröan. å Å Die vorliegende Arbeit ist grösstentheils im bakteriologisehen La- boratorium des Herrn Professor Dr. BEtiJErinck in Delft ausgefiihrt; doeh habe ich auch einige absehliessende Versuche im Institut fir Meeres- und Fischereiuntersuchungen in Bergen und in einem pro- visorisehen Laboratorium in Aalesund, Norwegen, gemacht. Meinem hoch verehrten Lehrer, Herrn Professor Dr. BEiJErINck möchte ieh meinen herzlichsten Dank aussprechen. Mit diagnostisehen Untersuchungen iiber Meeresbakterien besehåftigt wurde ich darauf aufmerksam, dass eine Art, wenn sie auf Agar geziiehtet wurde, eine Einsenkung um die Kolonien bildete, und im eingesenkten Feld hatte der Agar seine Festigkeit verloren, so dass er durch einen schwachen Druck zerquetscht werden konute; so konnte z. B. durch einen kråftigen Wasserstrahl die eingesenkte Partie einer Agarplatte weggewaschen werden, wåhrend die iibrigen Theile der Platte unberiihrt blieben. Es war also deutlich, dass der Agar in irgend einer Weise von den Bakterien angegriffen sein musste. Dieser Aneritf musste durch ein lösliches, diffundibles Enzym stattgefunden haben, denn der Agar war veråndert nicht nur unter den Kolonien, sondere auch um mehrere Millimeter von diesen entfernt. Da es bis jetzt nicht mit Sicherheit bekannt war, dass Bak- terien den Agar angreifen konnten, war diese Frscheinung wichtig genug um nåher verfolet zu werden, um so mehr, als es von vornherein wahrscheinlich ist, das Agar-lösende Organismen iiberall in den Kiistenmeeren eine wichtige Rolle spielen miissen, wo Agar von Florideen gebildet wird. Meine Untersuchungen sind noeh nicht ale esehlossen; da ieh aber in der nåchsten Zeit wegen anderer Arbeiten darauf verzichten muss speciell die chemische Seite der Frage nåher auszuarbeiten, wollte ieh hier vorlåufig die bisherigen Resultate veröffentlichen. Meine Untersuchungen waren auf die folgenden drei Hauptpunkte gerichtet. Å EH IGran» [No. 2 1) Was geschieht mit dem Agar? 2) Wie verhålt sicht das Enzym 7u anderen Enzymen? 3) Lebensbedingungen und Vorkommen der betreffenden Bakterien. 1. Die Lösung des Agars. Wie sehon erwåhnt, wird der Agar dureh den Aneriff der Bakterien erweicht, und der weiche Theil sinkt etwas zusammen. Diese Verånderungen bieten doch keine gute Reaktion um die Wirkungen der Bakterien nåher zu verfolgen, um so mehr, als die Einsenkung nicht immer gleich deutlich ist. Es giebt aber eine viel bessere Reaktion. Mit einer geniigend starken Jod-Jodkalium- lösung wird trockener Agar violettschwarz, wåhrend selbst dinne: Lösungen (4 % und weniger) eine prachtvoll rothviolette Farbe geben. Wenn Nåhrstoffe dem Agar zugesetzt sind, kann die Fårbung etwas weniger sehön werden; so wird z. B. in pepton- haltigem Agar mit Jod eine bråunliche Tribung gebildet; solehe Triibungen stören doch nicht, da sie in der Umgebung von vielen Bakterien, so auch von den hier zu besprechenden Formen, durch eine unbekannte Einwirkung auf die Nåhrstoffe. versechwinden. Diese Fåhigkeit haben unsere Bakterien mit vielen anderen Arten — aueh Landbakterien — gemeinsam; sie unterscheiden sich aber von allen anderen Arten dadureh, dass sie in einem weiten Feld in ihrer Umgebung die rothviolette Avar-Reaktion zum Versehwinden bringen. Wenn eine mit unseren Bakterien besåhte Platte mit einer starken Jod-Jodkaliumlösung iibergossen wird, dann behalten die von den Bakterien angegriffenen, erweichten Partien des Agars die oelbe Farbe der Jodlösung, wåhrend die iibrige Platte dunkelviolett ist. Die Grenzen des erweichten Feldes fallen genau mit der Grenze zwischen der gelben und violetten Farbe zusammen. Der Theil des Agars, welcher mit Jod reagirt, muss also von den Bakterien umgesetzt worden sein. Es bleibt aber nach der Einwirkung der Bakterien mehr als die Hålfte des Apgars ungelöst zuriek; dieser Rest wird mit Jod nicht gefårbt; man konnte also annehmen, dass der Agar aus wenigstens zwel verschiedenen Verbindungen bestehe. Nun wissen wir von der Zusammensetzung des Ågars nur sehr wenig; er wird als ein Kohlehydrat angesehen, ist aber nicht rein dargestellt und, abgesehen von den in nur geringer Menge vorkommenden Verunreinigungen, kann er z. B. sehr gut mehrere verschiedene Kohlehydrate enthalten. 1902] Studien iber Meeresbakterien. 5 Wird aber ein Stiiek des von den Bakterien angegriffenen Agars gesehmolzen und gekocht, dann wird die Masse wieder mit Jod fårbbar. Werden die Bakterien in einer diinnen Agarlösung 2 0) geziiehtet, bis die violette Jodreaktion — mit einem Tropfen der Fliissigkeit geprift — versehwindet, und dann gekocht, so kommt ebenfalls die Reaktion wieder. Wird dann die gekochte Flissigkeit wieder mit der Bakterie geimpft, kann die Reaktionsfåhigkeit wieder in wenigen Tagen versehwinden und dureh Koehen erneuert werden. Wenn aber die Lösung 3—4 Mal in dieser Weise der Wirkung der Bak- terien ausgesetzt gewesen ist, wird die violette Apgarreaktion auch dureh Koehen nieht siehtbar gemacht werden. Fyrst ein starkes Findampfen zeigt dann, dass noch ein wenig unverånderten Ågars ibrig ist, das mit Jod violett gefårbt wird. Diese Beobachtungen deuten darauf, dass der Agar hauptsåeh- lieh aus einer Verbindung besteht, die in zwei verschiedenen Modifikationen vorkommt. Die eine Modifikation (A) wird mit Jod gefårbt und von den Bakterien gelöst, die andere (B) giebt mit Jod gelbe (9: keine) Reaktion und wird von den Bakterien nicht angeegriffen. Din Modifikation B geht dureh Kochen theilweise in A iiber. In Agarlösungen von verschiedener Koneentration scheinen die beiden Modifikationen in verschiedenem Verhåltniss vorzukommen, indem die Jodreaktion in diinnen Lösungen relativ stårker ist als in mehr koncentrirten. In diinnen Lösungen (77-74 "/0) sollte also relativ mehr von der löslichen Modifikation (A) vorkommen als in festen 1—1.5 ”/ Agarlösungen. Was wird denn von den Bakterien aus dem Agar gebildet? Von vornherein wåre es wahrscheinlich, dass irgend ein Zucker entstehe, da ja bekanntlich Agar-Agar durch Kochen mit Såure verzuekert wird, und da verwandte Stoffe (Stårke, Rohrzucker) mit Såurebehandlung dieselben Spaltungprodukte geben, die auch dureh die Wirksamkeit versehiedener Enzyme entstehen. Es wurde darum versueht, die Bakterien in dnnen Agarlösungen (5—7% 7) mit Zusatz von 3 "po Kochsalz und 1% %/ Chlorammonium zu ziiehten, in welchen sie vorziiglich gediehen, und nach einigen Tagen wurde mit FenartinGs Lösung auf Zucker reagirt. Es konnte aber in dieser Weise keine siehtbare Reaktion erhalten werden; die Jodreaktion des Agars war verschwunden, wenn aber ein direkt reducirender Zucker gebildet sein sollte, musste er sehon von den Bakterien weiter verarbeitet sein. 6 EE Grane [No. 2 Dann wurden auf einer grossen Agarplatte (Leitungswasser, 3 % Na Cl, 0.1 ”% K >» HP 04, 0.1 % NH CI.) drei Tropfen gesetzt a) mit lebenden Zellen von B. gelatieus v. energica (kfr. unten) b) mit Chloroform getödtetes Material von derselben Art. e) B. trivialis GRAN, lebend. Diese Art greift Stårke an, Agar aber nicht. Nach 2 Tagen hatten die Bakterien in (a) gut gewachsen, in (ce) nur sehr schlecht, wåhrend (b) steril geblieben war. Die Platte wurde mit Frartrnas Lösung iibergossen und schwach erwårmt; um å und b wurden grosse rothselbe Reduktionsfelder sichtbar, bei c& hatte keine Einwirkung stattgefunden. Nach der Reaktion zu urtheilen hatte das getödtete Bakterienmaterial ebenso viel Zucker gebildet als die lebenden Bakterien. Es entsteht also durch die Hydrolyse des Agars ein redu- eirender Zucker; es ist aber nicht sicher ob dieser das erste Umwand- lungsprodukt ist; wenn die Bakterien mm fliissiger Nåhrlösung geziichtet werden, wird der Zucker sofort weiter verarbeitet; in der Platte bleiben aber die Bakterien von ihren Stoffwechsels- produkten gewissermassen isolirt, so dass auch intermediåre Produkte angezeigt werden können. Die Spaltungsprodukte konnten auch durch die auxanogra- phisehe Methode Briserincks?) angezeigt werden. Von den versehie- denen Versuchen kann der folgende als Beispiel angefiihrt werden. In einer Agarplatte (1.5 % Agar) mit Leitungswasser, 3 % Kochsalz, 1 "/ Pepton, 0.1 % Kaliumphosphat, schwach alkaliseh und mit einer Spur Lakmus versehen um die Reaktion spåter zu verfolgen, waren zahlreiche Kolonien von DB. phosphorescens BEIJERINCK dieht und gleichmåssig eingesåht. Nachdem die Platte nach ein Paar Tagen sehon das Maximum ihrer Leuchtkraft erreicht hatte, wurden Impf- striche gemacht von a) B. gelaticeus v. genuina bl — p energieg e). B. trivialis GRAN Nach weiter 3 Tagen war die ganze Platte nur schwach leuchtend; um (0) B. Trivialis war keine Erhöhung der Leuchtfåhigkeit zu sehen, dagegen war um (a) und besonders um (b) stark leuehtende Felder auf halbdunklem Boden zu sehen; in der Umgebung dieser 1) BEIJERINCK, M. W. L'auxanographie ou la methode de Ihydrodiffusion dans la gélatine appliquée aux recherches mierobiologiques. Archives Néerlandaises, T, XXIIT, p. 367—72. Ref. in Centralbl. f. Bakt. B. VIT, 1890, p 947. 1902] Studien iber Meeresbakterien. 7 Striche waren auch die Kolonien des B. phosphorescens, die hier ebenso dicht lagen wie sonst, viel grösser geworden als im iibrigen Theil der Platte. Das leuchtende Feld war um (a) ziemlich klein, um (b) aber viel ørösser. Diese kråftigste Form, B gelaticeus v. energica unterscheidet sich von der v. genuina namentlich dadurch, dass sie nieht nur Agar, sondern auch Stårke, durch eine diffundible Diastase, angreifen kann. Wie BerJzrinck gefunden hat,') können sowohl Maltose als auch versehiedene Monosaccharide B. phosphorescens in einer erschöpften Platte die Leuchtfåhigkeit wiedergeben, und auch verschiedene orga- nisehe Såuren können eine åhnliche Wirkung hervorrufen. Darum können wir durch diesen Versuch nichts Nåheres itiber die Natur der gebildeten Stoffe 7zu wissen bekommen. Nur können wir sagen, dass diese Bakterien aus dem Agar Stoffe bilden, welche andere Arten (B. trivialis u. A.) nicht bilden können, und welche fir Bb. phosphorescens eine gute Nahrung bieten. Wahrscheinlich ist einer dieser Stoffe derselbe direkt reducirende Zucker, der durch FrrnLInGSs Lösung angezeigt wurde. | Leider habe ich bis jetzt diese Frage nicht weiter verfolgen können. 2 DØS Idrovajnoor Die Hydrolyse des Agars geschieht durch ein diffundibles Enzym, wie es durch die folgenden Momente bewiesen wird: 1) Der Agar wird angegriffen nicht nur in der unmittelbaren Umgebung der Bakterien, sondern bis mehrere Centimeter von den Bakterienkolonien entfernt. 2) Eine mit Chloroform getödtete Bakterienmasse ist auf dem Agar ebenso wirksam wie die lebenden Bakterien. Nur wird in diesem Falle keine Einsenkung in der Platte gebildet. 3) Gekochtes Bakterienmaterial bt keine Wirkung aus, und eine dinne Agarlösung, in welcher die Bakterien wirksam gewesen sind, hålt sich, nachdem sie gekocht wird, beliebig lange unveråndert. 1) BrerJErinck M. W.: Over Lichtvoedsel en plastisch voedsel van Licht- bakterien. Verslagen en Mededelingen der koninklijke Akademie van Wetenschap- pen, Afdeeling Naturkunde. de Reeks, Deel VII. Amsterdam 1890. Ref. Gerelplke i Bakt- BV, 1890. p. 616. 8 ee Gan No.*2 In welchem Verhåltniss steht nun dieses Enzym, welches wir Gelase nennen wollen, zu anderen bekannten Enzymen? Es lieet am nåchsten mit den Enzymen z7u vergleichen, die Stårke angreifen, und welehe gewöhnlich mit dem Namen Diastase zusammengefasst werden (oder Amylase der französisehen Verfasser, kfr. Ducnavx, Traité de Mierobiologie, T. HI, p. 30). Ein Versuch zur Vergleichung kann sehr leiceht auf einer grossen Ågarplatte geschehen, in weleher eine Spur Amylum zu- gesetzt ist. — Tröpfen von verschiedenen Fnzymlösungen können aufgesetzt werden, und nach etwa 24 Stunden kann die Platte mit Jod-Jodkalium-Lösung behandelt werden. Wenn ausser den Enzymen auch lebende Bakterien untersucht werden sollen, muss zum Agar 3 "9 Koehsalz, 0.1 % Kaliumphosphat und irgend eine Stickstotf- quelle, z. B. 0.1 % Chlorammonium oder 0.5 % Asparagin zugesetzt sein. Bei der Untersuchung der Platte empfiehlt es sich, zuerst mit einer vanz diinnen Jodlösung zu tibergiessen, so dass nur die Stårke gefårbt wird, und erst spåter, nachdem die Stårkereaktion notirt ist, eine starke Lösung aufzugiessen. Durch diese. starke Lösung wird die Stårke ganz schwarz; wenn man aber den rechten Augenblick beachtet, bevor die Maximalwirkung eingetroffen ist, kann man eine sehr schöne ,Doppelfårbung* erhalten, indem die unverzehrte Stårke blau, der ungelöste Agar rothviolett erseheint, und die Felder, wo sowohl Agar als Stirke gelöst sind, hellgelb bleiben. | In dieser Weise wurden folgende Stoffe und Bakterien auf ihre Wirkungen geprift. Dauer des Versuches 2 Tage, Temperatur ea. 200 C. Die Resultate sind aus der Tabelle deutlieh. Wirkung Wirkung auf Stårke. auf Apar. Malz-Diastase. Stark. | Q. Speichel. Stark. Q. Pankreas. | | Stark. O- BD. gelaticus v. gemtina, lebend. ! Kaum merkbar. Stark. Derselbe, mit | Chloroform getödtet. Kaum merkbar. Stark. 1902] Studien "ber Meeresbakterien. 9 Wirkung | Wirkung auf Stårke. | auf Apvar. = | - DB. gelatieus, v. energica, lebend Stark. | Sek smdk. Derselbe, mit | Stark. | Sehr stark. Chloroform getödtet. | | B. trivialis. Stark. | OG Die Gelase ist also mit keinen dieser Formen von Diastase identiseh. Wie es die Tabelle zeigt, wirkt B. gelaticus v. energiea sowohl auf Agar wie auf Stårke; diese beiden Wirkungen sind aber zwei versechiedenen Enzymen zuzuschreiben; das Feld, in welchem die Stårke gelöst ist, ist fir diese Form weit grösser als das Gelasefeld; die beiden Enzyme ditfundiren also hier nicht mit der gleichen Geschwindigkeit. Die relative Diffusionsgeschwindigkeit wird wohl vielleicht nicht sanz konstant sein, sondern von der Koncentration der zu lösenden Stoffe abhången; doch habe ieh fir diese Form immer gefunden, dass die Diastase doppelt so weit von der Kolonie diffundirt war wie die Gelase. Mit Jod erhålt man also för v. energica die folgenden Farben: Zuerst. um die Kolonie eine gelbe, eingesenkte Zone, dann eine rothviolette (Stårke gelöst, Agarreaktion noch vorhanden) auf schwarzem Boden. Dass wir hier zwei von einander ganz unabhångig wirkende Enzyme haben, wird auch dadureh bewiesen, dass verschiedene, sehbr mnahestehende Bakterienformen sich versehieden verhalten. Bgeladiens va genuina bildet viel Gelase und nur ganz wenig Diastase. Auf einer stårkehaltigen Platte giebt diese. Form also mit Jod folsende Farbenreaktionen. Nur unter der Kolonie ein wenig gelb, um die Kolonie eine blaue, eingesenkte Zone (Agar gelöst, Stårke ungelöst), Boden schwarz. Noch eine dritte Form habe ich aus dem Meere bei Bergen in Norwegen isolirt, die viel Diastase, aber ziemlich wenig Gelase bildet, und pnaeh den Frscheinungen, die ich auf meinen Rohkultur- platten sesehen habe, bin ich nieht in Zweifel, dass noch viele Varianten zu finden sind. In der Kultur haben die bis jetzt isolirten drei Formen sich sehr konstant bewåhrt, sowohl in ihren physio- logisehen als auch in morphologisehen Charakteren. Um diese specifisehen Verschiedenheiten nahestehender Formen deutlieh zu machen, werde ich noch einen, in Bergen ausgefihrten - Versuch besehreiben. 10 HÅ. HH. Gran. [No. 2 Auf einer gleichmåssig dicken Agarplatte (5 procentiger Cibils Fleisehextrakt mit 3 % Chlornatrium und so viel Stårke, dass der Agar trib wurde, ungefåhr 0.1 %) wurden dinne Striche geimpft von folgenden Bakterien: a) Bacillus Hollamdiae BEIJERINCK, eine mit B. indieus FisHer verwandte Leuchtbakterie. b) B. gelaticus v. energica. EI — - genuind. d) - — - Bergensis. e) - — -, — mneue Isolirung. Die Einwirkung von Gelase und Diastase konnte sowohl dureh die Jodreaktionen als auch aus den Einsenkungen (Gelase) und aus der Aufhellung (Diastase) der Platte gesehen werden. Nach 2 Tagen hatten die Bakterien såmmtlich gut gewachsen; die Breite der Bakterienstriche und die Totalbreite der Gelasefelder wurden gemessen: Strich. Gelasefeld. Diastasefeld. a. > mm. v 15 mm. be oe 16 mm. 21 — 4 — 9 —= 0. — GL 4 == 9 — 1tø) — EN D == 10 20 == Es is also nicht zweifelhaft, dass die Gelase von den verschiedenen Formen von Diastase, auch von der Diastase nahestehender Meeresbakterien, bestimmt verschieden ist. Da die Gelose von Florideen gebildet wird, und da die Stårke der Florideen von verschiedenen Autoren von der gewöhnlichen Stårke der griinen Pflanzen unterschieden worden ist, musste es untersucht werden, wie die Florideenstårke sich gegenitiber der Gelase verhålt. Sie zeichnet sich dadureh von der Stårke der meisten Phanerogamen aus, dass sie mit Jod eine violettrothe Farbe annimmt, und dass eine stårkere Jodlösung nothwendig ist um die Fårbung hervorzu- rufen als fir z. B. Kartoffelstårke. *) 1) Kfr. R. Korkwitz: Beitråge zur Biologie der Florideen. Wissenschaft- liche Meeresuntersuchungen, herausgegeben von der Kommission zur wissenschaft- lichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und der Biologisechen Anstalt auf Helgoland. Neue Folge, Bd. IV. Abth. Helgoland, Heft 1 1900. Hier auch eine Uebersicht uber die åltere Litteratur. 1902] Studien ber Meeresbakterien. (it För die Untersuchung wurde verwendet getrockneter Chondrus erispus, weleher in seinem Speichergewebe grosse Stårkemengen enthielt, bei dem aber die Zellwinde durch Jod nicht violett ge- fårbt wurden. Die Alge wurde entweder zerrieben oder in der folgenden Weise macerirt ': Stehenlassen mit kalter, 4-procentiger Sehwefelsåure in 24 Stunden, dann filtriren und gut auswaschen. Behandlung in 24 Stunden mit kalter, starker Sodalösung, auswasehen, dann noch einmal digeriren mit kalter, 4-procentiger Schwefelsåure in 24 Stunden, endlich auswaschen bis zum Verschwinden der sauren Reaktion. Durch diese Maceration wird die Alse in grössere und kleinere Flocken vertheilt, die einzelnen Zellen geben noch eine sehr kråftige Stårkereaktion. Diese Flocken können in einer Agarplatte regel- måssig vertheilt werden, so dass es möglich wird zu verfolgen, wie es ihnen geht, wenn die Diffusionsfelder der Enzyme sie erreichen. Das Resultat war sehr deutlich: Die Florideenstårke wird nicht von der Gelase angegriffen, dagegen wird sie gelöst von der Diastase der Meeresbakterien, die auch die Kartoffelstårke hydro- lysirt. Auch von Malzdiastase wird sie gelöst. Es ist also auch nieht durch enzymologisehe Untersuchungen möglieh, die Florideen- stårke von der Stårke der grinen Pflanzen zu trennen Von anderen Stoffen, die vielleieht von der Gelase angegriffen werden konnten, konnte man namentlich an die verschiedenen Modifikationen der Cellulose denken. Von diesen habe ich nur das in den Zellwånden der Samen des Tropæolum majus vorkom- mende, sogenannte Amyloid,?”) welches mit Jod direkt eine rein blaue (ungefåhr berlinerblaue) Fårbung giebt, untersucht. Dieser Stoff ist sehwach löslich in heissem Wasser, die Lösung giebt mit Jod eine deutliche Reaktion. Die Finwirkung der Gelase wurde sowohl in Fliissigkeit als auch in Agarplatten versucht. So wurde auf einer Agarplatte (1 % Agar, 3 % NaCl, 0.1 " NHiCI.) mit Auszug von Tropæolum-Samen die folgenden Agentien versucht: a. DB. gelaticus Vv. energieu. b. B. trials. c. Malzauszueg. d. Speichel. e. Fin Stick Pankreas. 1) Die Anweisung zu dieser Methode verdanke ich Herrn Professor Dr. N. WILLE, Christiania. *) Kfr. Ducnaux: Traité de Microbiologie, T. IV 1901, p. 431. 9 >. 181, 186, (Craig, [No. 2 Temperatur 28", Versuchsdauer 24 Stunden. Die Platte wurde dann mit starker Jod-Jodkaliumlösung tbergossen; die blaue Amyloid- Reaktion var deutlich zu sehen neben der rothvioletten Farbe des Agars. Resultat: Nur der Malzauszug hatte auf das Amyloid einge- wirkt, die Diastase des Speichels, des Pankreas und der beiden Meeresbakterien also nicht. Nur D. gelaticus hatte auf den Agar eingewirkt. Alle bis jetzt semachten Versuche haben also gezeigt, dass die Gelase ein ganz specifisches Enzym ist, welches keine anderen Stoffe angreift als die Gelose, den Hauptbestandtheil des Agar- Agars. Diese Wirkung ist andererseits fir die Gelase eigenthimlich, keine anderen bekannten Enzyme wirken auf die Gelose ein. Ueber die Bedingungen der Gelasewirkung sind die Versuche noch nicht abgeschlossen. 3. Lebensbedingungen und Vorkommen der Gelasebakterien. Gelasebakterien sind bis jetzt nur im Meere gefunden, da scheinen sie aber sehr regelmåssig vorzukommen. Nachdem die Bakterien zuerst wåhrend eines Denitrifikationsversuches durch einen Zufall in einer elektiven Kultur mit Caleiummalat und Kaliumnitrat *) entdeckt worden waren, wurde es versucht, sie direkt aus dem Meereswasser aufzusuchen. ; Wenn das Plankton von einem Liter Meereswasser abfiltrirt und auf eine Fisch-Salzwasser-Agarplatte ausgestrichen wird, wie es Professor BEIJERINCK jede Woche mit Meereswasser aus Helder thut, dann kommt zwischen Tausenden von Kolonien auch eine kleine Anzahl von Gelasebakterien vor. Durch elektive Kulturen kann man sie aber auf Kosten der anderen Arten anhåufen. Fiir diesen Zweck habe ich in Delft folgende Lösung benutzt: Leitungswasser 100, Kochsalz 3, Kaliumphosphat 0.1 Ammonium- chlorid 0.1, Agar- Agar (japanischer) 0.1. Die Lösung erstarrt zu einer 1) Kfr. H. H. Gran: Studien "ber Meeresbakterien. I. Reduktion von Nitraten und Nitriten Bergens Museums Aarbog 1901, No.10. 1902] Studien iber Meeresbakterien. je klaren Masse, die durch Schiitteln leicht in kleine Flocken zerfållt. Diese Lösung wird mit ein Paar Tropfen Meereswasser infieirt, und nach ein Paar Tagen ist die ganze Oberflåche von Bakterien getriibt. Die Agar-Reaktion wird bald verschwinden, wie man sich mit einem kleinen Tropfen leicht iberzeugen kann, und dann ist die Zeit gekommen fiir die Ueberimpfung. Um die Gelase- bakterien noch mehr anzuhåufen kann man in Lösungen von derselben Zusammensetzung 2—3 Mal iiberimpfen; das ist aber fir das Aufsuchen der Bakterien gar nicht nöthig. Wenn aus der Rohkultur Striche gemacht werden auf einer Fisch-Agarplatte, werden nach höchstens 2 Tagen bei 20" C. die Gelasebakterien zwischen den anderen Kolonien durch die Finsenkung und Aufhellung des Agars leicht zu unterscheiden sein. Diese Bakterien wachsen sehr leicht und gut; wenn die Kolonien sehr dicht liegen, wird es das beste sein, zuerst auf eine neue Fischagarplatte Striche zu machen und erst aus den neuen Strichen Streukulturen zu verfertigen. Diese können auf Fischagar oder auch auf Fischgelatine gemacht werden; wenn Gelatine gewåhlt wird, miissen natiirlich mehrere von den erhaltenen Kolonien auf Agar ausgestrichen werden, da die Gelase- bakterien auf der Gelatine nicht so leich kenntlich sind. Doch können sie auch hier durch die eigenthiimliche bohrende V erfliissigung ziemlich gut von den meisten anderen Meeresformen untersehieden werden. Diese Methode hat mit dem Meereswasser aus Helder immer zum Ziele gefuhrt. Dagegen habe ich in Bergen mit Meereswasser aus der Salzwasserleitung der biologisehen Station ein Paar Mal denselben Versuch ohne Resultat semacht; der Agar in den Versuchskolben wurde gar nicht angegriffen. Die Ursache muss wohl darin zu suchen sein, dass die Gelasebakterien hier weniger dicht vorkom- men. An der norwegischen Kiiste (bei Bergen und Aalesund) habe jeh darum in einer anderen Weise versueht, wodureh ich immer gute Resultate erhalten habe. Irgend eine Floridee wird in Meeres- wasser aufoekocht, und wenn das Dekokt kalt seworden ist, wird ein Stiilekechen von derselben Art im lebenden Zustande zugesetzt. Schon nach 24 Stunden (bei 209) ist die Flissigkeit trib, und die Gelasebakterien sind reichlich vertreten. Folgende Arten von Florideen habe ich versucht, alle mit gutem Resultat: Polysiphonia elongata, Rhodomela subfusca, Ceramium rubrum, Dumontia filiformis. Die letzte Art wurde gesammelt, als sie wåhrend der Ebbe trocken lag. 14 ' EeEHØGran» [No 2. Fir die Isolirung und Ziichtung der Bakterien verwende ich hier mit Vortheil Agar und Gelatine mit Dekokt von Florideen, die hier sehr leieht zu schaffen sind. Am öftesten verwende ich dazu Polysiphomia fastigiata, die leicht ganz rein gesammelt werden kann, wenn —=Åscophyllum modosum, auf dem sie epiphytiseh wåchst, wåhrend des Ebbe trocken liegt. Das Dekokt ist leicht röthlich, was nur vortheilhaft ist, da einige Bakterien den rothen Farbstoff aufspeichern und dadureh von den anderen kenntlich werden. Dies vilt besonders den Gelasebakterien. Ceramium rubrum ist auch sehr gut, ist aber selten so rein von Epiphyten und Parasiten. Sehr leicht zu schaffen ist Gigartina mamillosa, die auch fast immer vanz rein ist und mit srossem Vortheil för die Nåhrlösungen ver- wendet werden kann; der rothe Farbstoff wird hier beim Kochen dekomponirt. Die Formen, die ich in dieser Weise an Norwegens Kiisten sefunden habe, sind mit den hollåndisehen sehr nahe verwandt oder ganz identiseh. Ueberhaupt stehen alle bis jetzt vefundene Gelasebakterien einander so nahe, dass sie am besten unter einer Gesammtart vereinigt werden. Diese Art, die fruher nicht beschrieben ist, ist wieder mit mehreren allsemeinen Meeresbakterien nahe verwandt, z. B. mit B. trivialis GRAN und noch mehr mit einer spåter zu bescehreibenden Art, DB. tenax. Bei der Artsbeschreibung bin ich wie friher genöthigt ge- wesen, hauptsåchlich physiologisehe Merkmale zu verwenden, da die Meeresbakterien morphologiseh einander sehr ååhnlich sind, trotzdem die meisten sehr stark variiren und namentlich leicht Involutionsformen bilden.) Bacillus gelaticus n. sp. Lebhaft bewegliche, biegsame Kurzståbehen, Geisseln nach der Bewegung zu urtheilen wahrscheinlich polar. Dicke 0.6 p, Bånsel2-54 Kolonien: Auf Fisehgelatine Anfanes kleine durehsichtige Polster mit eglattem Rand, spåter verfliissigsend. Die Verfliissigung 1) Kfr. B. FIscHer: Die Bakterien des Meeres nach den Untersuchungen der Planktonexpedition 1894. FErgebnisse der Planktonexpedition der Humboldt- Sutauno NBA: 1902] Studien "ber Meeresbakterien. 15 geht sehnell in die Tiefe, viel langsamer seitwårts, so dass in der Gelatine tiefe Löcher gebohrt werden. Die Bakterienmasse sammelt sich als ein sehmutziggelber (var 3 und 7) oder fleisehfårbiger Sehleim (var «) am Boden des Schmelzloches. Kolonien auf Fischagar scharf cirkulår begrenzt, etwas sechlei- mig; der Agar wird unter den Bakterien und in einem weiten Ditfusionsfeld umher erweicht und verliert seine Fåhigkeit, mit Jod eine violette Reaktion zu geben. Glukose und Laevulose werden ohne Såurebildung langsam assimilirt, mit Rohrzucker und Maltose wird Såure gebildet, aber nicht so viel, dass dadurch das Wachsthum wesentlich beeintråehtigt wird. Diastasebildune bei der Varietåt x« so gut wie fehlend, bei 3 und y stark. Nitrate werden nicht redueirt, sowohl Nitrate wie Nitrite bieten als einzige Stickstotfquelle nur eine sehr sehlechte Nahrung. Ureum wird nicht gespalten, auch nicht Indikan. Entschieden aérob. Kein Gåhrungsvermögen. Die drei Formen, die ich bis jetzt isolirt habe, können als Varietåten aufgefihrt werden. var. a. genuina Diastase wird nicht gebildet (nur unter der Kolonie kann Stårke schwach angegriffen werden). Kolonien auf Fischagar und -gelatine hell fleisehfårbig. Fundorte: Helder. Aalesund. var. B. energica. Kolonien auf Fisehagar sehmutzig weissgelb, viel Diatase und viel Gelase wird gebildet. Ditfusionsfeld der Gelase scharf begrenzt. Fundorte: Helder, Bergen, Aalesund. var. %. Bergensis. Kolonien wie B. Diastasebildung stark, Gelasebildung sehwåcher als bei B, Diffusionsfeld der Gelase diffus begrenzt. Fundort: Bergen. 16 180, 180, Cs, [No. 2 Der systematische Werth der versehiedenen Merkmale ist noch nicht gentigend untersucht; mit Studien hiertiber bin ich beschåftigt. Es wåre zu wiinschen, dass solehe Untersuchungen auch in anderen Meeresgebieten aufsenommem wurden; die Gelasebakterien bilden ebenso wie die Leuchtbakterien eine ganz gut begrenzte Gruppe, die fir vergleichend-systematiche Untersuchungen ganz wohl geeignet ist. p. t. Aalesund 19. April 1902. Bergens Museums Aarbog 1902 No. 3. Mollusken der ersten Nordmeerfahrt des Fisehereidampfers , Michael Sars* 1900 unter Leitung von Herrn Dr. Johan Hjort. Von Herman Friele. | KURS | MICHAEL SARS" sg Juli - Sept.1900 Mafsstab 1:37.000 000 nev 350 o 200 3: DO (2) 00 Bt 1==== Vi Krlonpter (Ul307 DD lane»: NUTUNGTTU der Beobachtruy = OE GN Stattoren. der Expedrtor: og De | | låge D. HJort ist so freundlich gewesen, mir das Mollusken- Material von der ,Michael Sars* Expedition zur Bearbeitung zu ibertragen. Wenn es auch nicht so ibermåssig reichhaltig ist, so knipft sich daran doch nicht wenig Interesse, nicht allein, weil es neue Formen zu Tage gebracht hat, sondern auch, wei! die Untersuchungen der grossen Tiefen des Nordmeers zu einem besseren Verståndniss der Fauna dieses elgentiimlichen, tiefen Gewåssers beitragen werden. Die Fahrt in 1900 ging von Norwegens Westkiiste aus, von ungefåhr 63" n. B. auf Island z7u, nördlich um dieses bis mitten in die Dånische Strasse (zwischen Island und Grönland), von da nach Norden bis Jan Mayen und zuriick nach Norwegen, und als Absehluss wurde ein Abstecher von dem nördliehsten Teile Nor- wegens gegen die Båreninsel hin und wieder zuriick vemacht. Die Stationen, wo Mollusken aufgefunden wurden, sind: NJBr. L. TFiefe. Temperatur. ee 20460.| 910 m.|— 1,0790.) pe 6994 V. 2100 , |-1,129 es 110900., 600 , |-—0,699 | Re 26940 | 550 ,|1--0,11% eo 1150 36 | 200 ,|+ 2,39", poem 7930, | 100, |-0,112,, | 24 | 100 | 0090 | 25 PoQ 5 | = 0400 10 JAN Mayen. 26 |Keine Tegen Observationen. | eee 16" 59 010400, | 0,149 pe MOKmm. V. af Loppen | 150. ,, | 5,039-, | 52 |Østerbotten Porsangerfj 90-100,, 1,15" , > ar > 53 Porsangerfjord. 200 EO 54 do. Keine hydrogr. Gsevaranent ee 26016500 300. 1393", pe aG 25005" | 300 , 4 3,099 ,, | ee 850 90. 0,19", | pe be 50 | 250 1-9109 | Umstehend folet ein Verzeichniss tiber såmtliche auf der Expedition vefundene Mollusken. [No. 3 4 Herman Friele. Brachiopoda. Station. Rhynchonella psittacea CHMN... DS SE Terebratulina septentrionalis | Cour 53 62 Waldheimia ceranium Möru..... 56 57 62 Pelecypoda. Pecten biscayensis Locarn .. 9 | aber kor 10 E20N » -groenlandicus Sow»B » -islandicus MULLER «020 0e Mytilus edulis Lin Modiola phaseolina Pur Modiolaria lævigata Gravy Dachrydium vitreun Hor» Voldia limatula Savy Leda permula Munn ER Nuculartenus Mor Arca pectunculoides ScacH .... » glacialis GRAY Limopsis minuta Prim Astarte crenata Gray E acutieostata JEFF » Banksu LreacH Cardium eilliatum FaBr........ Serripes groenlandicus Cnun... Cao ORO ee 00 OE OE SO Ve ORO JJ eo 00000 00 eo 00200000 OPODO Pelmaredern (Gam FT Poromya granulata Nyst Neæra arctica SARS Saxicav arctica Lin 20 26 52 53 56 Jan Mayen 52 56 25 13 52 d2 d2 13 29 52 53 57 54 | 29 5253 54 5 61 D2 53 26 Porsan- verfj. litoral d2 54 1315 25 61 — J ) Pecten fragilis JEFF. Todte FExemplare Das Exemplar von St. 15 misst: 56 mm. Breite 25 Fohe 21 MDieke Dies ist beinahe die doppelte Grösse von bisher bekann- ten Exemplaren. 1902] Scaphopoda. Siphonodentalium vitreum M. Sars Gastropoda. Margarita helicina PHiPPs 92 Pilidium radiatum M. Sars .... Velutina zonata Gld. var. expansa 5 OE tg lanigera Mörn........ på Sehneideri FrrkLze.... Marsenia prodiia Lov....-..... 5 micromphala BERGH .. Onehidiopsis glacialis M. Sars.. S cornea BERGH (?).. Ampullina Smithii Brown Napebims GunL..::.....-.. » bathybi Frizcz s (Lunatia) groenlandica Bue. ... Morellia vestita Jerr.:........ groenlandica Cru. . eo 003 Station. GE 56 53 26 Porsan- Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 5 | | | | | | verfj. litoral 10 10 62 26 13 10 10 10 10 54 Porsangerfj litoral. 9 13 23 52 53 10 ——=====Z==="==——====22003 Er EE I —— ———————- 2022 EEE EEE leh bin nicht ganz sicher, ob diese Be- nennung' die richtige sel. Die åussere Form erinnert am meisten an O. cornea Bergh, aber es finden sich andere Charaktere, welche abweichend erscheinen. Hoffentlich werde ich bei einer anderen Gelegenheit darauf zuriickkommen kön- nen. Das grösste Exem- plar misst 21 mm. Breite SP Eøhe Die Mundöffnung 14 mm. Es secheint einen Ubergang zu T. fim- briata Verr. zu bil- den, indem sich am untersten Teile der Hauptwindung 3 Reihen grober Bor- sten befinden. 6 Herman Friele. [No. 3 Station. Torelli avestita var abyssicola nob. | 9 fimbriae Vers 10 | Priehotnopis Hjømmsp 10 | Lacuna arvanean' er Litorna rdsMam Å palliata Say . obtusata Lin GÅ litorea 5 Rissoa Wyville-Thomsoni Jerrr Admeta vridula Farr 000 Polytropaapdns As RE Bela ovalis FrreLrz » Cancellata var. declivis Lov. noblissMorm NN » bicarinata CoutH Volutomitra sroenlandica Bxcx. Buccinum groenlandicum CHEM. så undulatum Mözc. Å dacae Le FT 5 hydrophanum HAanc=. Volutopsis norvegica CHEM .... Ukko Parton bes Neptunea despectå Lin........ & (Sipho) islandica CHem eracilis d'Cost curta (JzrFr) Fr. 9 9 turgidula JEFF å (Siphonorbis) turrita M. SAES Danielsseni Pete: å (Mohnia) Mohni FrreLe Trochelia berniciensis KincG.... 99 pp) 9 pp) pp) pp) 53 Porsan- verfj. litoral] Porsanger- fjorden litoral. 9 | 53 | Porsangerfj litoral. 53 52 Porsan- verfj. litoral 13 N. togatus Mörch » Sabinii Jeff. 7 10 53 54 «eo 9 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 7 Station. Mesrbulata Möcr .:...,..-. Porsangerfj litoral. Seaphander puncto-striatus MiGH | 54 Philine finmarehicea M. Sars ... | 15 eradrata Woon ..:.... 10 Nudibranchiata. Dendronotus arborescens Munn. | 52 56 64 å robustus VÆrriL .. | 52 fssallacera ArInoe........... 56 Cuthonella ferrugimea n. Sp..... | 10 a Hoek. SP... 13 dorphelløiSarsi n. Sp.....1... 56 Die Cephalopoden werden von Herrn Dr. ArpzrLrör behandelt werden. | Eine Synonomiliste zu den Arten finde: ich iiberfliissig, indem ich auf das von GrirG und mir kirzlich veröffentlichte Werk: ,Die norwegisehe Nordmeer Expedition 1876—78. Mollusken III* hinweise. Bevor ich auf die Beschreibung der neuen Formen ibergehe, will ich die Aufmerksamkeit auf St. 52 im innersten Teile des Porsangerfjordes hinlenken, wo eine Temperatur von —+- 1.159 C. vorgefunden wurde. Ungeachtet der rein arktisehen Temperatur und der eigentiimlichen physikaliscehen Verhåltnisse, welche hier vor- handen sein miissen, bietet doeh die Molluskenfauna niéhts von beson- derem Interesse, denn dieselben Formen, welehe sich hier vorfinden, kommen auch im Aussenfjord vor. | Torellia vestita JÅ. var. ahyssicola. Pan BP, Von der typischen Form unterscheidet sich dieser durch eine blassere, weisse Farbe und fragilere Schale, eine dinnere und spårlicher behaarte Epidermis. Das grösste Exemplar misst 13.5 mm. Breite und 12 mm. Höhe. 8 Herman Friele. [No. 3 Das Verhåltniss zwischen der Spira und der Hauptwindung variiert wie bei der typischen Form; die jungen Individuen haben in der Regel eine mehr gehobene Spira. In der Zåhne-Struktur des Radula findet sich keine besondere Abweichung. Fundort: St. 9—2100 m. 7 Exemplare, die meisten lebendig. Dies scheint eine eigenttimliche Varietåt zu sein, welche sich in der Tiefe des Nordmeeres entwickelt hat. Von der ,, Lighting und Porceupine* Expd. hat Jeffreys *) ein Torellia delieata (Philippi). Ich zweifle doch daran, dass dies die von mir besprochene Varietåt abyssicola sein könne, da seine Detail-Zeichnung der Seulptur abweichend zu sein scheint. 7. delicata wurde auf ungefåhr 1000 Faden westlich von Portugals Kiiste gefunden. Trichotropis Hjorti n. sp. Tab. I, Fir. 45. Tb RØØN Die Schale ist koniseh mit etwas breiter Basis, diinn, durch- sichtig, horngelb, åhnelt in der Form etwas der Lacuna divaricata; die Seculptur besteht aus regelmåssigen, dichten, feinen Långs- streifen und unter einer stårkeren Vergrösserung kommen sehwache Spirallinien hervor. Epidermis diinn, håutig, dicht gerunzelt. Die Anzahl der Windungen ist 5—6, die letzte etwas geschwollen mit einer scehwachen Andeutung zu einem Kiel und grösser als die Långe der Spira, die beiden dartiber liegvenden Windungen sind gekielt, aber auch hier nur schwach. Die embryonalen Windungen sind glatt und weiss. Apex ist stumpf und zur Seite gebeugt. Die Mundöffnung viereckig, gegen die åussere Seite zu abgerundet. Collumella etwas schråg, mit einer sechwachen Verdickung des untersten Teiles; es findet sich eine sehwache Andeutung zu einem Kanal. Umbilieus tief, teilweise von Collumella gedeckt und an der åusseren Seite von einem scharfen Kiel begrenzt. Opereulum (Tab. III, Fig. 1) triangulår. Radula: Die Form der Zåhne (Tab. III, Fig. 2) åhnelt T. borealis. Fundort: St. 10—600 m. | Es wurden zwei Exemplare gefunden, wovon das eine 22 mm. Långe und 18 mm. Breite misst, Mundöffnung 12 mm. Das andere 15 mm. Långe und 13 mm. Breite; das kleinste Exemplar ist abgebildet worden, weil es in der besten Verfassung war. 1) Proceedings of the Zool. Society, London 1888, page 47. 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 9 Die einzige mir bekannte Art, welche T. Hjorti nahe stehen könnte, ist T. temius E. A. SmiTH)), aber die Form, die stark gekiel- ten Windungen und Apex sind wesentlich abweichend. Die Nudihranchien, welche die ,Michael Sars" Expedition nach Hause gebracht hat, sind gewiss nicht viele der Zahl nach aber als Fntschådigung dafiir sind sie um so interessanter. Im Ganzen wurden 6 Arten gefunden, davon sind 3, soweit mir bekannt, neu fir die Wissenschaft. Die 2 Arten von den Stationen 10 und 13 — 600 m. und 550 m. — gehören unter Cratenidae BERGH, aber passen nicht ganz in den Rahmen irgend eines der Genera, in welehe BereGH diese Subfamilie eingeteilt hat. Subfam. Oratenidae*) hat Beren in folgende 5 Genera eingeteilt : Cuthona, Cuthonella, Crutena, Hervia und Phestilla. In eines der 3 ersten miissen unsere beiden Formen eingereiht werden. Cuthona und Cratena stehen einander so nahe, dass fast keine åusseren Zeichen vorhanden, die sie befriedigend unterseheiden. Beide haben nåmlich dichtgestellte Papillen-Reihen, der Anus liegt auf der Seite und der Fuss ist nach vorn abgerundet. Auch ist der Kaurand der Kiefern mit nur einer Reihe von Zåhnen versehen. Bei Cuthonella*) hingegen sitzen die Papillen in grösseren Grup-. pen, der Fuss hat zugespitzte Ecken, Anus liegt etwas seitwårts auf dem Riicken und der Kaurand der Kiefern ist mit mehreren Rei- hen von Zåhnen versehen. Unsere beiden Formen haben wichtige Merkmale von allen diesen 3 Gattungen, doch stehen sie der letzten am mnåchsten, und ich stelle sie daher unter Cuthonella, obgleich die Papillen auf eine andere Art gestellt sind als von BeraGH charakterisiert ist, und der Fuss nach vorn abgerundet ist. Es ist nur eine Art der Gattung bekannt, nåmlieh Cuthonella abyssicola BeErGH, und nach dieser hat die Gattung ihre Merkmale bekommen; esist deshalb natiirlich, dass bei nåherer Bekanntsehaft der urspriingliche Rahmen etwas erweitert werden muss. 1) Ann. & Mag. o. nat. Hist. 1877 B.A. SmimH on Arctic Mollusca, pag. 135. 2) R. BEreGH: System der nudibranchiaten Gasteropoden, Wiesbaden 1892. 3 R. BereH: Rep. on the Nudibranchiata ,Challenger* X. 1884, pag. 23—26. 10 Herman Friele. [No. 3 Cuthonella ferruginea n. sp. Tab. 1, Mio 12 ab ME PE Der Körper langgestreckt, der Röcken etwas sewölbt, an beiden Seiten entlang mit diehten Papillen-Reihen besetzt, aber in der Mitte ist ein breiter kahler Raum (ungefåhr *'/3 der Rickenbreite).. Der Kopf breit (ungefåhr von der Breite des Fusses), die Mundtentaklen (4'/> mm.) kleiner wie die Rhinophoren, die gross (7 mm.) und glatt sind, der Fuss nach vorn zu breit und abgerundet, nach hinten zugespitzt abgerundet. Die Papillen (Tab. III, Fig. 6) sub-eylindriseh sitzen in iiber 30 (37) Reihen, 3—4 in jeder Reihe von den Rhinophoren bis gegen die Schwanzspitze. Die Reihen sind sehråggestellt. Die åussersten Papillen sind klein, aber gegen den Riicken zu erreichen sie eine Grösse von 4 mm. Anus (Tab. II, Fig. 1a) liegt auf dem Riicken etwas nach rechts und etwas vor der Mitte, bei der 14—15ten Papillen- Reihe. Die Farbe des Körpers ist rötlichbraun, die Papillen sind undurehsiehtig, dunkel rostbraun mit heller, anscheinend gelber Spitze. Die Unterseite des Fusses beinahe weiss mit einem sehwach rötlichen Anflug. Des Tieres Totallånge ist 26 mm. Die Kiefern (Sub. III, Fig. 3—4) sind kråftig und braun von .Farbe. Der Kaurand ist mit unregelmåssig geformten Zåhnen besetzt, und innen sind mehrere Reihen kleinerer Höcker. Die Höhe der Kiefern betrågt 3.5 mm. Radula (Tab. III, Fig. 5) hat 20 Reihen gelbbrauner Zåhne, deren Form hinten halbmondförmig ist, nach vorn breit zugespitzt und die Seiten entlang mit 8-—10 kleinen Dentiklen versehen. Die Grösse ist 0.316 mm. lang und 0.26 mm. breit. | Fundort: St. 10 (n. w. Island) 600 m. nurfemssenpler Sowohl dieser wie die ibrigen Nudibranchien sind erst in Formol conserviert worden und spåter in Spiritus gesetzt. Sie sind alle in ziemlich guter Verfassung, doeh sind die Exemplare selbstverståndlieh etwas kontrahiert. Die hier beschriebene Art hat, glaube ich, ihre urspriingliche Farbe gut beibehalten, die Papillen hingegen sind arg mitgenommen, so dass nur noch wenige iibrig sind. Was die angevebenen Maasse der Thiere angeht, muss man darauf Riiecksieht nehmen, dass diese von conservierten und ziemlich eingeschrumpften Exemplaren genommen sind. 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. it Cuthonella Beryhi n. sp. Mab/ I Fie 34. Tab. IT, Fig. 710. Das Tier ist langgestreckt, der Riicken am vordersten Teile sehwach gewölbt, wird aber nach hinten platter. Der Kopf ist etwas weniger breit wie bei der vorhergehenden Art, die Mundtentaklen mittelmåssig gross (8 mm. lang) und die Rhinophoren nur unbedeuten långer, der Fuss nach vorn breit und abgerundet, hinten zugespitzt abgerundet. Die Papillen (Tab. III, Fig. 7.) sind kegelförmig, sitzen in ungefåhr 20 dichtgestellten Reihen, 3—5 in jeder Reihe, von den Rhinophoren bis beinahe gegen die åusserste Schwanzspitze. Die grössten messen 4 mm. Anus (Tab. IL, Fig. 4a.) sitzt wie bei der vorhergehenden Art auf dem Riicken, etwas seitwårts vor der 10ten Papillenreihe. Die Farbe des Tieres ist schmutzig weiss mit dunkelschieferfarbigen Papillen, gelblich an der Spitze und undurehsichtig. Die Långe des Tieres ist 16 mm. Die Kiefern (Sab. III, Fig. 8S—9) haben nur einen schwachen gelben Anflug um die Crista connectiva herum, im iibrigen sind sie beinahe farblos, durehsichtig und stark geschwollen. Die Grösse betrågt 2 mm. Der Kaurand (fig. 9) ist mit mehreren Reihen unregelmåssig geformter Zåhne oder Knorpel besetzt. Radula (Tab. III, Fig. 10) hat 21 Zahnreihen. Die Form der Zåhne ist vorn mehr langgestrecht zugespitzt als bei der vorherge- henden Art, indem die centrale Spitze schlanker ist; die Anzahl der Rand-dentiklen ist 7—9. Die Grösse des Zahnes ist 0.26 mm. an Långe und 0.11 mm. an Breite. Fundort: St. 13 (die dånisehe Strasse) 550 m., nur ein Exemplar. Bei dieser Art haben sich die Papillen besser gehalten wie bei der vorhergehenden. Die dichte Zusammenstellung der Reihen macht es scehwierig, sowohl deren Anzahl 7zu bestimmen, als auch, ob sie schråggestellt sind. Um nicht das einzige vorliegende FExemplar, sowohl von dieser wie von den iibrigen Kolide-Arten zu zerstören, habe ich nur den Schlundkopf durch einen Schnitt auf der einen Seite herausgenommen, so dass die ganze åussere Form und der Charakter des Tieres vollståndig bewahrt ist. Die Kiefern und Zåhne sind indessen Charaktere, welche man nicht entbehren konnte. 12 Herman Friele. [No. 3 Goryphella Sarsi n. sp. Tab. II, Fig. 5—6. Tab. IV, Fig. 1—38. Der Körper lang, oval, halbdurehsiehtig, die Seiten hoeh, kahl und eingesunken, so dass der Riicken eine scharfe tiberwölbende Kante bildet, der Riicken gewölbt, mit dichtsitzenden Papillen Reihen besetzt, nur die Mitte entlang ist ein verhåltnismåssig sehmaler, kahler Raum. Der Kopf (Tab. IV, Fig. 1) gross, mit orossen an der Basis breiten, gegen die Spitze stark zugespitzten Tentaklen (4 mm. lang). Die Rhinophoren (Tab. IV, Fig.3), welehe zwisehen den Papillen eingeschlossen sitzen, sind keulenförmig, an der Basis eingeschniirt, etwas kleiner als die Tentaklen und von körniger — vielleicht sehwach geringelter — Struktur. Der Fuss ist breit und nach vorn zu mit kurzen, auslaufenden Hörnern versehen (Tab. IV, Fig. 1), nachhinten breit abgerundet. In kontrahiertem Stand ist der Fuss stark eingehöhlt, wahrscheinlich wiirde er sich lebend und ausgestreekt breiter erweisen als die Riiekenpartie. Die Papillen (Tab.IV, Fig.2), subeylindriseh, sitzen in diehtgestellten Reihen, (4—6 in jeder Reihe) von der Vorderseite der Rhinophoren bis gegen die breite kahle Schwanzspitze; die Seiten entlang sind sie ziemlich klein, aber sie erreichen auf dem Riieken eine Grösse von 5—51/. mm; sie sind durehsichtig, so dass die gelbe Lebermasse sichtbar wird. Anus (Tab. IL, Fig. 6a) liegt zur Seite etwas vor der Mitte des Tieres. Die Genitalpapillen sind wenig hervortretend. Die Långe des Tieres ist 16 mm. Die Kiefern (Tab. IV, Fig. 4—6) sind sehwach horngelb mit braungefårbter Crista connectiva. Der Kaurand (Fig. 5) ist kurz und mit zahlreichen Zåhnereihen versehen. Die Höhe der Kiefern betrågt 2 mm. Radula ist beinahe farblos mit 20 Zåhnereihen — 3 in jeder Reihe. Der Centralzahn (Tab. IV, Fig. 7) ist vorn stumpf zugespitzt, mit einem Mittelzahn und 6 Seitendentiklen versehen. Der Seitenzahn (Fig. 8) ist langgestreckt und auf der inneren Seite sågenförmig gezackt (8—9 kleine Dentiklen). Die Grösse des Centralzahnes betrågt 0.20 mm. in der Långe und 0.13 mm. in der Breite, der Seitenzahn ist 0.21 mm. lang. Fundort: St. 56 (ausserhalb Finnmarkens) 300 m. 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. fe2 In ,Geografisk Tidsskrift* (Kopenhagen 1901) hat Herr Prof. H. F. JunGErsen die Aufmerksamkeit darauf hingeleitet, dass das Nordmeer, dieses eigentiimliche Meeres-Becken mit einer Tiefe von iiber 2000 Faden und einer Temperatur unter 0, eine eigene Fauna hat, welehe wohl einige gemeinschaftliche Formen mit derjenigen der Tiefe des Atlantischen Oceans haben kann, ,aber das Totalbild des Tierlebens ist ganz verchieden*, und spåter hat Herr. Ad. Skv. JENSEN in ,lehthyologiske studier* (Videnskbl. Medd. Kjøbenhavn 1901) bei einer kritisehen Erörterung der Fisecharten der Nordmeertiefe sefunden, dass nicht eine einzige Art mit denen des Atlantisehen-Meerbeckens identisch ist. Eine zufriedenstellende, kritisehe Durchforsehung der versehiedenen Tier- eruppen beider Meere hat bis jetzt noch nicht stattsefunden, und die Untersuchungen der grossen Meerestiefe sind, jedenfalls soweit sie das Nordmeer betreffen, bisher kaum vollståndig genug, um siehere Schliisse auf das Tierleben im allgemeinen ziehen zu können, trotzdem aber sind JUNGERSENS und JeNsENs Beobachtungen von ørossem Interesse und geben Veranlassung zu einer neuen und schårferen Priifung der Formen. Die Mollusken ist diejenige Tiergruppe, mit der ich am besten bekannt bin. Deren Vorkommen in der Nordmeertiefe will ieh daher kritiseh durehgehen. —=Vollståndig befriedigend kann ich leider nicht alle Arten beurteilen, da es mehrere giebt, die ich nicht Gelegenheit hatte mit den Original-Exemplaren zu ver- gleichen. Die erste Frage bleibt indessen, von weleher Tiefen-Grenze soll man ausgehen, wenn man zu einem zuverlåssigen Resultat in betreff der charakteristischen Grundfauna des Meerbeckens kommen will? Nimmt man eine Grenze von 3—400 Faden, oder die Grenze des eiskalten Wassers, so zelgt es sich sofort, dass hier die Arten, die fiir die grossen Tiefen charakteristisch sind, mit so vielen anderen Formen gemisceht sind, dass die Fauna nicht oder wenigstens nur in sehr geringem Grade den Charakter einer Tiefseefauna erhålt; selbst bei einer Tiefe von 600 Faden taucht eine Mannigfaltigkeit von Arten auf, die gleichfalls keinen Findruck einer Tiefseefauna geben. Die charakteristischen Formen der Tiefe kommen allerdings hier vor, sie sind aber entschieden unter- legen. Um beispielsweise zu zeigen, was man aus dieser Tiefe 14 Herman Friele. [No. 3 herausholen kann, will ich Station 192 der norwegischen Nord- meer-Expedition*) nennen, wo, ungeachtet einer Tiefe von 649 Faden mit einer Temperatur von — 0.7, ein Dredgefang nicht weniger als 85 verschiedene Mollusken-Arten zu Tage brachte. Es ist daher ganz natiirlich, dass Dr. Jerrreys auf Grund der von den englisehen Expeditionen vorgenommenen Untersuchungen des Faerökanals zu dem Resultat kommt, dass zwisehen den Mollusken der kalten und denen der warmen Area)?” kein so grosser Unter- sehied vorhanden ist. Man muss daher die Grenze auf 1000 Faden setzen, um ein charakteristisches Bild tber die Mollusken-Fauna des Nordmeerbeckens zu bekommen. Folgendes Verzeichniss enthålt die Mollusken, welche man aus dieser und noch grösserer Tiefe kennt. Es ist das Material, was die norwegisehe Nordmeer EHxpedition 1876—78 und die » Michael Sars* Expedition eingesammelt haben. Die Resultate der Ingolf Exped. auf diesem Gebiete sind noch nicht veröffentlicht. 1) Den norske Nordhavs Exped. 1876—1878 Mollusca III, page IV. ?) JEFFREYS: Mollusca produced during the Oruises of Triton 1882. 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 15 Die norw. Nordmeer-expedition Lek Anm delaael Bord] Miete Anm. aden rev. Faden. Feeiemisedyensis Loc. .....-.. 1500 — 1000 | in Menge Malletia cuneata Jeff. ......-.. 1800 | mehrere Expl. Brcoeelen det. .-...........- 1500 |in Menge Nerem Jet. ....:....... 1000 | einige wenige Exempl. Kellia symmetros Jeft.......... 1100 |2 Exempl. Lyonsiella Jeffreysi Fr. ........ 1100 | mehrere Expl. und Rudimenta Siphonodentalium vitreum M. Sars | 1200 | einige — 1000 | viele Exemplare wenige Exempl. Scissurella crispata Flem....... 1200 | 1 Expi. Cyclostrema profundum Fr. .... | 1300 |mehrere ,, Notca bak Er. 2......oi.. 1300 | » — 1000 | viele Exemplare - Rissoa Wyville Thomsoni Jeff. . | 1000 | 1» Fe 1600 |2 Exemplare — turgida Jeff. (2) | (semipellucida Fr.) ...... 1300 |mehrere ==" CE DN 13000103. Cerithium procerum Jeff........ Moog MERE I brelhavestia var. abyssicola| 1000 |7 Exemplare Hemiaclis ventrosa Jeff. ....... 1300 FN Bela tenmicostata Sars var. WilleiFr.| 1200 |mehrere == GE0/G ee G 1800 | E -— 1000 |2 Exemplare Neptunea (Siphonorbis) Danielssen å TINE 00 pp ER 30010 — 1000 | mehrere Exempl. ss edokia) SMokni Er 113000 0, — 1000 | viele Exemplare Cylichna diseus (Watson) Fr. & Gr. | 1100 | , =>, Amphisphyra hemialis Couth... | 1000 AA] 16 Herman Friele. [No. 3 Ich nehme hier ein Zerredo nicht mit, weleches in einem Stiick Holz auf St. 353 der Nordmeer Exped. in 1333 Faden Tiefe sefunden wurde, da es zweifelhaft ist, ob dasselbe der Tiefe zugehørt. Hier haben wir 22 Formen, von welchen folgende nur aus dem Nordmeer bekannt sind: Lyonsiella Jeffreysi, Cyelostrema profundum, Natiea bathybi, Rissoa Griegi, Torellia vestitu. var. abyssicola, Bela tenmicosata, var. Willei (?) Siphonorbis Damielssemi und Mohmia Mohni. Aber es kommen hierzu wunzweifelhaft mehrere Formen, welehe nicht kritiseh genug untersucht worden sind, und denen man infolsedessen eine Ausbreitung gegeben hat, die zweifelhaft genug sein kann. Als solehe sei Arca Frielei erwåhnt. Jerrreys fand diesen zum ersten Male im Faerö-Kanal (; Porcupine 1869. St. 65 — 345 Faden —+ 1.1), und spåter wurde er wieder in grosser Menge von der Nordmeer-Exped. in der grössten Tiefe gefunden. In Molluca III") haben Grieg und ich darauf aufmerksam gemacht, dass mehrere Verfasser diese Art verkannt haben; dagegen nehmen wir an, dass Å. mitata SmrrH von dem nördlichsten Teile des stillen Oceans der Zeichnung nach zu urteilen Å. Frielei sein muss. Die neuen Gesichtspunkte, welche JUNGERSEN und Jensen durch ihre Beobachtungen in die Beurtei- lung der Nordmeerfauna gebraeht haben, machen es nothwendig, auf das Genaueste die Formen zu vergleichen, von denen man annimmt, dass sie auch ausserhalb des Nordmeers verbreitet sind. Das Auffallendste bei der betreffenden Art ist, dass man nicht mit Bestimmtheit weiss ob sie im Becken des Atlantisehen Oceans vefunden worden ist. Direkte Vergleiche zwischen Å. imitata SmirH und Å. Frielei JEFFREYS sind nicht angestellt worden, und ich will es daher bis auf Weiteres dahingestellt sein lassen, ob eine Verschmelzung dieser beiden Arten berechtigt sei. Cylichna diseus (Watson) Frere und GrizG*) aus der Nord- meertiefe wird sich möglicherweise auch specific abweiechend von Warsons Art von der Challenger Exped.*) erweisen. Rissoa turgida (Jrrr.) Frere und GrirG aus dem Nordmeer habe ich urspiinglich als eine eigene Art aufyvefasst und ihn unter 1) D. n. Nordhavs Exped. FRIELE und GRIEG. Mollusca III page 20. *) Challanger Exped. Zovl. Voll. 18 1885 page 321. See epe 107 % Challenger Exp. Voll. 15. — 1886 pg. 664. 1902] Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 17 dem Namen R. semipellueida im Katalog der Mollusken"') Spitz- bergens beschrieben. Bei genauerer Priifung glaube ich diesen als selbståndige Art beståtigen zu können. Andererseits will ich gern zugeben, dass es sehr sehwierig ist, diese kleinen seulpturlosen Formen zu unterscheiden. Neæra exeigua (Jerr.) Fr. bedarf auch einer nåheren Unter- suchung. Folgende echte Tiefseeformen: Pectem biseayensis, Kellias ym- metros, Cerithimm procerum und Bela ovalis glaube ich mit Be- stimmtheit als gemeinsame Formen mit denen des atlantischen Oceans- aufstellen zu Können. Dann kommen: Siphonodentalium vitreum, Seissurella erispata, Hiemaclis ventrosa und Amphisphyra hiemalis, die grosse Ausbreitung sowohl in horizontaler als verticaler Richtung haben. Finzelne gehen sogar von der Laminarie-Zone bis zur grössten Tiefe her- unter. Und endlich kommt Rissoa Wwyville-Thomsomi mit einer zahlreichen Ausbreitung tiber den Banken zwichen Norwegen und Spitzbergen. Wenn wir die Mollusken-fauna der Nordmeertiefe recapitulieren wollen, so finden wir, dass von den 22 Arten nur die 8 oder vielleicht die 12. fir das Nordmeer eigentiimlich sind. Dies ist allerdings ein Resultat, welches wesentlich von Jensens innerhalb der Fisehfauna abweicht. Es kommt jedoch bei Beurteilung der charakteristischen Fauna einer Lokalitåt weniger auf die Anzahl der Arten an als auf die Individ Anzahl der einzelnen Arten, die der Lokalitåt ihren Charakter giebt. In der Ubersicht, die ich oben tber die Arten gegeben habe, habe ich auch vermerkt, in welcher Menge. sie gefunden worden sind; am zahlreichsten sind also in der Nordmeer- tiefe folgende repråsentiert: Pecten biscayensis, Maletia cuneata, Arca Frielei, Lyoneiella Jeffreysi, Siphonodentalium vitreum, Natica bathybi, Siphonorbis Damelsseni, und Mohmia Mohni. Diese Formen seben der Tiefe ihren eigentiimlichen Charakter, doch sind davon 3 oder 4 Formen mit denen des Atlantichen Ocean gemein. Es kann wohl. sein, dass bei erweiterter Kenntnis der Grundfauna eine etwas abweichende Beurteilung stattfinden wird, ich glaube jedoch mit Sicherheit den Schluss ziehen zu können, dass, wenn auch 1) Jahrbicher Malaco-zool. Gesellschaft 1879, page 274. 18 Herman Friele. [No. 3 die Nordmeer-Molluskenfauna einige eigene Formen besitzt, sie doch mit dem Atlantischen Ocean viele gemeinsame Formen hat. Die internationalen hydrographiscehen Untersuchungen der mnördlichen Teile des Atlant. OQceans und des Nordmeeres, welche in den nåchsten Jahren vor sich gehen werden, werden sicherlich mehr Licht auf das Verståndniss der Grundfauna werfen. 1902] Ten og 22 II MTT [V Mollusken der ersten Nordmeerfahrt. 19 Erklårung der Tafeln. Torellia vestita var. abyssicola n. Triehotropis Hjorti n. sp. Cuthonella ferruginea n. sp. 1 å. Anus 2 b. Genitalpapillen. Cuthonella Berghi n. sp. 3 å. Anus. Goryphella Sars in sp. 52. Anus) b. Genitalpapillen. Trichotropis Hjorti — Operculum. — —= Zahnplatten. Cuthonella ferruginea. Die rechte Mandibel == == Der Kaurand der Mandibel. — — Zahnplatten. == Papille. Srl Berghi. Papille. -— Mandiblen. — — Ein Stick des Kauran- des der Mandiblen stark vererössert. Eine Zahnplatte. Coryphella Sarsi: Die Kopf- und die vor- derste Fusspartie, ver- oråssert. — — Fine Riickenpapille. — Em kRhmnophor —— — Die Maniblen. — — — Crista connectiva und der Kaurand vergrössert. — — Ein Stick des Kaurandes stark vergrössert. — Der Central-Zahn. — — Der Seitenzahn. Bergens Museums Aarbog 1902 No. 3. PI. I Nach Phot. Fig. 1—3. Torellia vestita, Torell var. abyssicola n. — Fig. +—5. Trichitropis Hjorti n. sp. —— —————— === Fyen te ve Burker del. Jon GRIEGS LiTH. ETABL. BEROEN Å Bueqer åR 46.4 45 9 ME ferrudinea n.sp. fig 3-4 Cuthonella Beréi 1.SP. Er pr Å Eon å boryphella å 1. sp. AH Bucfer 2. PG (I Öine 6 Cuthonellaferru iEGS Limh. Eraar. BERGET - pa ag) OG Bren EE DD vel EN FÅ » Aarbog 1902 Nr. 3. tdi S * u m S å ar &. å p € så pr, vi åå pa) [1 hå [1 he pi) «T 78 Lu! r E 2 vi Kul (| m- |FRD x Ta a 5 Coy la Sarsi phel va å AE * det Hefte hand I FHANDLINGER OG AARSBERETHING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM VED PR. J. BRUNCHORST I I % p i - i | Å R V st X | v å wa Ve i ar 4 x * N e y å. | på ! if Ul G D IKS Å -MUSBETS DIREKTØR- Bergens Museums Aarbog 1902. No. 4. Zur Kenntniss der nordisehen Nemertinen. D. Bérgendal. (Mit einer Tafel.) D. Fortsetzung der ersten Mitheilung dieser Serie, ,För- teckning öfver vid Sveriges vestkust iakttagna Nemer- tiner* sollte in diesem Friihjahr verötfentlicht werden. Bei der Fertig- stellung des Manuscriptes vernahm ich jedoch sehr stark das Bediirfniss einige Formen noch einmal lebend 7u besichtigen und verschiebe deshalb die Veröffentlichung der genannten Schrift tibe den Sommer. Da indessen seit der Herausgabe der ,Förteckning* sowohl neue Palæonemertinen gefunden oder nåher untersucht wie auch eine sehr merkwiirdige Heteronemertine genauer studiert worden ist, wiinsche ich hier eine zum grossen heil vorlåufige Erwåhnung der Resultate dieser Forschungen vorzulegen, um so* mehr als mehrere dieser Nemertinen mir aus verschiedenen Griinden erösseres Interesse darzubieten seheinen. Auf die schwedisehen Hoplonomertinen gehe ich in dieser Mittheilung gar nicht ein. Ieh sehalte zuerst hier die Bemerkung ein, dass die von mir vor kurzem beschriebene Procarmina atavia Bgdl. viel långer werden kann, als ich fröher glaubte. Kurz nachdem meine in dem Zool. Anzeiger*) gedruekte Mittheilung itiber jene Palæonemertine an die Redaction eingesandt war, fand ich in einem Glasrohre ein beinahe 5 etm. langes Exemplar. So grosse Individuen miissen jedoeh wahrscheinlich Ausnahmen sein, da die friher untersuchten, kleineren Exemplare geschlechtsreif waren, und da eine nicht veringe Anzahl von kleineren Thieren oder von Bruchstiieken solcher gsesehen worden ist. Die wahrseheinliche Långe der Thiere, von denen Bruchstieke vorlagen, war nåmlich auch nicht bedeutend. 1) Öfversiet af K. Vetensk. Akad. Förhandlingar. Stockholm 1900. No. 5, p. 581. SB JSOSNAINON 672. 4 D. Bergendal. [No. 4 1. Carinella grönlandica n. Sp. Litteratur: Carinella limearis, BErGENDAL, Kurzer Bericht iber eine im Sommer d. J. 1890 unternommene zoologisehe Reise nach Nordgrönland. Bihang t. Kongl. Sv. Vet. Akad. Handlingar Bå 17. Ad MV No Sen SJØ PE Carinella linearis, BERGENDAL. Förteckning ete. Ofversigt af K. V. A. Förh. 1900 No. 5, p. 590. Anmerkune. Carinella linearis? BerGEnDan, Callinera Biirgeri ete. Kongl. Fysiogr. Sållsk. Lund Handl. Bd. 11. No. 5, p. 19. Diese hiibsehe Nemertine wurde im Sommer d. J. 1890 nahe der Miindung von ,Jakobshavns Isfjord* in Nordgrönland auf Lehmboden gedredseht. Die &ussere Frscheinung entsprach so vollkommen der Beschreibung und auch der Abbildung, welche Mc. IntosH von der C. Unearis- (Montagu) Mc. IntosH giebt"), dass ich gar nicht iiber die Identitåt der grönlåndisehen Nemertine mit jener Art Zweifel hegen konnte. Es schien mir auch deshalb lange unnöthig das einzige gefundene Exemplar zu schneiden. Und auch seitdem eine Schnittserie hergestellt war, glaubte ich zuerst, dass die grönlåndische Form vielleicht nur als eine Varietåt der europæischen Art anzusehen wåre. Die nåhere Untersuchung hat jedoch spåter gezeigt, dass die Thiere betreffs des inneren Baues nicht so sehr tbereinstimmen, wobei ich freilieh meine Befunde mit den Angaben Börcrrs*) itiber die Organisation der Carinella lmearis Mc. IntosH an mehreren Stellen in seiner Monographie vergleichen muss. Wohl hat nun BUrGer vornehmlich Exemplare aus dem Mittelmere studiert. Er giebt aber auch an, dass die spåter von ihm untersuchten von England stammenden Exemplare wesentlich mit denen des Neapler Golfes tibereinstimmten. Es ist darum eine beachtenswerthe Thatsache, dass zweil åusserlich so vollkommen gleichartige Nemertinen eine so bedeu- tende innere Versehiedenheit aufweisen können. Die grönlåndisehe Form besass dieselbe Form, Farbe und weiche Körper- beschaffenheit wie Mc. Intosus Thier. Die inneren Abweichungen der grönlåndisehen Form sind vornehmlich die folgenden : 1) Mc. IntosH. W. C. A Monograph etc. Ray Society London 1878—74. 2) Die Nemertinen des Golfes von Neapel. Fauna u. Flora des Golfes v. Neapel. 22 Monographie. Berlin. 1895. 1902] Zur Kenntniss der nordisehen Nemertinen. 5 på Die innere Ringmuskelschicht ist vor der Nephridialregion am stårksten, aber auch dort erreicht dieselbe nur eine Stårke, die 3 mal so gross wie die Dicke der &usseren Ringsehieht ist. Im vorderen Theile der Nephridialregion ist die erstere kaum doppelt so stark wie die letzere. In der hinteren Abtheilung der Nephridialregion wie auch hinter den Nephridialporen werden die beiden Ringmuskelschichten dinner; die innere ist jedoeh noeh eine Strecke doppelt so måchtig wie die åussere. Die innere Ringmuskelsehieht hört also gar nieht gleich hinter den Nephridialporen auf, sondern setzt sich weit nach im fenrrort neht nur in der sanzen Körperresgion des Rhynehoceöloms sondern auch im grössten Theile wenn nieht in der ganzen Region des Mitteldarmes. Es ver- dient hier erinnert zu werden, dass die einzige nennenswerthe Ver- sehiedenheit, welehe Börcer zwischen den Exemplaren von England und denjenigen aus dem Neapler Golfe bemerkt hat, nicht die innere Ringmuskelschicht, sondern die Ringmuskelschicht des Rhynchocö- loms anbetrifft. Dieselbe hört nåmlieh bei den ersteren zugleich mit der inneren Ringmuskelschieht auf. Die Muskelkreuze und vor allem das dorsale sind in der Nephridialregion sehr mater Vel. Fig. 1. Die Långsfaserplatte zwischen dem Darme und dem Rhynchocölom ist nur sehwach entwickelt, und von derselben sehieben sich keine Muskefibrillen lateral um das Rhynehocölom zwischen die Wand des letzteren und die innere Ringmuskelschicht ein. Die Rinsmuskelsehieht des Rhynehoeöloms zeigi keine nennenswerthe Verstårkune hinter den Nephridial- poren, eine Thatsache, die uns wohl leichter verståndlich erscheint, wenn wir uns erinnern, dass die innere Ringmuskelsehicht bei der grönlåndisehen Form nicht hier aufhört. Die Seitengefåsse verlaufen bei C. yrönlandica im ganzen Körper ausserhalb der inneren Ringmuskelschieht, wåhrend sie bei UC. limearis vor der Nephridialregion innerhalb dersel- ben Sehbieht ihren Lauf nehmen. Bei GC. grönlandica fehlt wie bei UC. limearis die typische ventrale Gefåssverbindung in der Ge- hirnregion, aber in der Kopfspitze selbst ist die Anord- nung der Gefåsse der beiden, Arten vollkommen ver- Sehieden. Bei UC. limearis zertheilen sich die Gefåsse in der Kopfspitze und bilden einen Kranz von kleinen Gefåssråumen um / 6 D. Bergendal. [No. 4 das Rhynehodæum herum?), bei UC. grönlandiea bestehen noch in der Kopfspitze die beiden lateralen Gefåssståmme, fliessen aber hier mit einander zusammen und bilden einen breiten von zahlreichen dorsoventralen Gefåssbalken durcehsetzten Blutraum, der jedoceh aussehliesslieh dorsalvberden Rhynehodæum lest. Binige an der vene se Rhynehodæums verlaufende Gefåsse kommen demnach bei UC. grönlamdiea nieht vor. Uberhaupt kann man bei dieser nieht von vielen feinen Gefåssen sprechen. Es besteht eher eine einzige dorsale durch viele Gewebsbalken zertheilte Blutlacune. In der Vorderdarmregion finden sich deutliche wenn auch hier und dort unterbrochene Rhynchocölomgefåsse vor, welche nach BörcEr*) ,bei UC. limearis sieher fehlen*. Das Gehirn bietet sehr interessante Verhåltnisse dar, welche aber kaum hier geschildert werden können. Nur das mag in aller Kiirze angegeben werden, dass die Ganglienzellen zum grössten Theile im Epithel ausserhalb der Grundsehicht lagern (Fig 2). Die åusseren Formverhåltnisse des Gehirns unserer grön- låndisehen Carinella scheinen auch nicht mit den Angaben iiber die Form des Gehirns von UC. hmearts ibereinzustimmen. 2. Carinella Théeli n. sp. Diese in Bohuslån vorkommende Art bietet grosse Åhnliehkeit mit OC. polymorpha (Renier) Hubrecht dar. Wie die meisten anderen von mir bisjetzt beschriebenen Nemer- tinen ist sie von mir wåhrend Besuche auf der schwedischen zoolo- gisehen Station eingesammelt worden*). Ich habe drei Kopfstiicke und ein einem 4ten Thiere zugehörendes Stiick der Geschlechts- region gesehen. Wie UC. polymorpha ist diese Art braun und ziemlich weich. Be- sonders die Geschleehtsregion geht sehr leieht entzwei, und grosse Sticke der Körperwand der hinteren Region sind meistens abgefallen oder abgeworfen, als die Thiere zu der Station gebracht werden. DE Bier Nep 205 ae SJecap 7: 3) Darum erlaube ich mir auch diese Art nach dem Vorstande der zool. Station, Herr Prof. Hy. Trfrr zu benennen. 1902] Zur Kenntniss der nordischen Nemertinen. 7 Der Vorderkörper war hellbraun bis gelbbraun, die Geschlechts- region tief dunkelbraun. Der Kopfist nieht breit und auch nieht deriiien vom Körper aboesetzt. Bei kemem von den 3 Exemplaren war der Kopf breiter als der Körper. Bei Streckungen der Thiere wurde der Kopf sogar schmal, aber etwas spatelförmig. Wenigstens der Vorderkörper ist im Querschnitte rundlieh. Die Grundsechicht ist wohl entwickelt, jedoch besonders im Kopfe nicht wenig sehwåcher als bei UC. polymorpha. Diagonalmu- skelsehieht meistens vollkommen fehlend. Die åussere Ringmuskel- sehieht ist im grössten Theile des Vorderkörpers gleich stark wie die innere. Weder diese letztgenannte Schicht noch die Ring- muskelsehicht des Rhynchocöloms sind so måehtig wie bei UC. polymorpha. Besonders gilt dies von der Stårke der beiden Schichten in der Gegend der Nephridialporen. Muskelkreuze sind vor- handen und in der Nephridialregion sehr stark entwickelt. Das dorsale Muskelkreuz ist sogar in dieser Region stårker als bei irgend einer anderen von mir bis jetzt untersuchten Carinellaart. In der vorderen Körperregion werden sie auf vielen Schnitten gefunden, auf anderen fehlen sie. Die Blutgefåsse entbehren der ventralen Commissur in der Gehirngegend und vor dem Munde. Dorsal anasto- mosieren die beiden Gefåsse mit einander sowohl gleich vor dem Gehirne wie auch iiber und vor der Öffnung des Rhynebodæums. Im Kopfe dieser Art kommen demnach keine grossen dorsalen Blutråume vor. Ebenso fehlt jede Verzweigung der Seitengefåsse in der Mundgegend. Dagegen kommen kleine und auch hier mehrmals unterbrochene Rhynehocölomgefåsse bei dieser Carinella vor. Besondere Bedeutung erhålt diese Carimellaart durch den Bau ihres Gehirns. Wenn bei C. polymorpha") die måchtige Grundsehicht ausserhalb der Ganglienzellen des Gehirns liegt und demnach das Gehirn vom Fpithel wohl getrennt ist, erhalten wir ein vollkommen abweichendes Bild, wenn wir die Fig. 3 der Tafel, wo die eine Gehirnhålfte der UC. Theeli wiedergegeben ist, be- trachten. Dort sehen wir die allerdings viel diinnere Grundsehicht unmittelbar ausserhalb der Fasermasse des Gehirns. Der fir die Abbildung gewåhlte Schnitt ist kurz hinter der ventralen Gehirneommissur genommen. Die Höhe des Epithels ist angegeben. ) Bir le Ter BIG 3m 4 må LÅ Die 0 8 D. Bergendal. [No. 4 Die nåhere Zusammensetzung des Hpithels ist aber nur auf zwei kleineren Stiilcken angedeutet, da diese Vergrösserung zu schwaeh ist um dieselbe genauer darzustellen. So viel geht jedoch ohne weiteres hervor, dass die z7iemlich måchtige, innerhalb der Grundschicht liegende Fasermasse der Ganglien Ganglienzellen vollkommen ent- behren sollten, wenn man nicht die kleineren im Basaltheile des Epithels massenhaft vorhandenen Zellen als solehe auffassen könnte. Die genauere Untersuchung der Zellen selbst sowie die Vergleiehung des Epithels in der Gehirnregion mit demselben Gewebe vor dem Gehirn und hinter den Cerebralorganen bezeugt nun auch ganz zweifellos, dass eine grosse Menge dieser tiefliegenden Zellmassen wirklich dem Gehirn angehören. Ausserhalb der Ganglienzellen kommt hier ganz wie bei Carimina grata und Procarinina ein Faserwerk, in welches sowohl kleinere Kernzellen wie auch gewöhnliche, Håma- toxylin stark aufspeichernde Driisenzellen, hdr, reichlich eingelagert sind. Vergleicht man das dorsale Fpithel mit dem lateralen, so kann man iibrigens auch auf demselben Schnitte die Verschiedenheit deutlich genus beobachten. Ventral kommt der ungleiche Bau des Epithels nicht so scharf hervor und zwar deshalb nicht, weil der Sehnitt nahe der ventralen Gehirneommissur liegt. Auf dieselbeWeise wird die Richtigkeit der hier vorgefihrten Auffassung vollkommen beståtigt durch den genaueren Vergleich unserer Form mit Carimima und Procarinina einerseits und den normaleren Carinella-Arten anderseits. Selbstverståndlich entsteht auch dureh die hier beschriebenen beiden Arten und vielleicht auch durch U. linearis eine nåhere Verbindung zwischen den zuerst genannten Gattungen und der Gattung Carimella, und die in dem Nemertinentypus sehon vorher so wunderbar vollståndige Illustration zu der Kinwanderung des Nervensystems aus den åusseren in die inneren Körpersehiehten wird noeh mit eimer Stufe bereichert. In den Seitenståmmen scheint auch wenigstens im Vorder- körper der bedeutendere Theil ihrer Ganglienzellen ausserhalb der Grundschicht zu liegen. Weiter hinten ist die Zahl der Ganglien- zellen sehr gering, und es ist dort scehwer zu entscheiden, ob einige kleineren, ausserhalb der Grundschicht gelegenen Zellen wirklich Ganglienzellen sind. Da der Riickennerv und die Wurzeln der Schlundnerven deutlieh innerhalb der Grundsehiceht zur Beobachtung kommen, Fig. 3 1m, zeigt sich diese Nemertine auch dadurch als 1902] Zur Kenntniss der nordisehen Nemertinen. 9 eine wahrhafte Curinella. Sowohl der Riiekennerv wie die Sehlund- nerven scheinen recht stark. Endlich mag als ein Merkmal dieser Art hervorgehoben werden, dass die Geschlechtsdriisen, welehe bei UC. polymorpha zu mehreren iiber einander lagern!), hier nur eine einfache Reihe jederseits bilden. Diese interessante Art ist sowohl in der ,Flatholmsrånna* wie auch in der Nåhe von dem kleinen weit aussen am Rande des otfenen Meeres liegenden Inselehen ,Bonden* gedredscht worden. Hier werde ieh nun mit einigen Worten eine Nemertine erwåhnen, von der ich seit Jahren eine etwas schråge sagittale Schnittserie — aufbewahre. Die —KFigenthimlichkeit —derselben wurde nicht bei der FEinsammlung bemerkt. Auch dieses kleine Thier ist damals fir eine kleine Callimera gehalten, da dasselbe —weisslich war und dieselbe å&åussere FErscheinung darbot, sowie auch zusammen mit anderen kleinen Callineren gefunden wurde. Meine Notizen geben keinen Bescheid, ob diese Form in lebendem Zustande nåher untersucht wurde. Das con- servierte Thier war stark gebogen und wurde deshalb fir eine Sagittalserie benutzt; da dasselbe aber nicht nur gebogen war, sondern sich auch etwas gedreht hatte, ist die Schnittserie nicht vanz gut ausgefallen. Die allervorderste Spitze des, wie es scheint, langen Kopfes ist auch nicht mitszekommen, obgleich ein bedeutender- Theil des Kopfes vorliegt. Unter aller Reserve fihre ich deshalb diese Nemertine in die Wissenschaft ein. 3. Hubrechtella dubia n. g. n. Sp. Dieselbe stellt eine kleine weissliche Palæonemertine mit zu- sespitztem Kopfe, an dessen Seiten im Epithel kleine Andeu- tungen zu Långsfurehen vorhanden sind, dar. Eine dinne Grund- sehieht tritt deutlich hervor. Im Fpithel sind Flaschendrisen deutlich, und im Kopfepithel wenigstens scheinen auch Packetdriisen vorzukommen. Die Nervenståmme und das Gehirn liegen ganz sicher zwischen der Grundsehiecht und der Ring- muskelsehieht der Körperwand. Innerhalb dieser Ringschicht folgt eine Långsmuskelsehieht, die im Vorderkörper wohl ausgebildet ist. In der hinteren Abtheilung des Körpers ist die Muskelsehicht 1) Börorr 1. ec.p. 430, Taf. 19 Fig. (16) u. 18. 10 D. Bergendal. [No. 4 sehr diinn. Irgend eine Andeutung einer åusseren Långs- muskelsehicht kommt hier an keiner Stelle vor. Die Mundöffnung befindet sich kurz hinter dem Gehirn. Der kurze Vorderdarm ist vom Mitteldarm scharf abgegrenzt. Der letztere besitzt keine Taschen. Das Gehirn ist långlich mit starken C'ommissuren. Im Kopfe ist eine zellenreiche Nervenschicht deut- lieh vorhanden. Die (Cerebralorgane sind tiefliegend und ihre hinteren Ansehwellungen sind vollståndig von Blutgefåssen umschlos- sen. Im Hpithel scheinen aber auch die (Cerebralecanåle von Nervengewebe umgeben zu sein. Die hinteren Ansehwellungen der Cerebralorgane, die einen måchtigen von vorne nach hinten und unten ziehenden Canal einschliessen, sitzen auf dem Hinterende eines måchtigen unteren Zipfels des oberen Ganglions und werden von einem starken oberen Zipfel, der sich ungefåhr ebenso weit nach hinten wie das Cerebralorgan streckt, iberlagert. In der Kopfspitze vor dem Gehirn sind die beiden Muskelschichten sehr wohl entwickelt. Ebenso sind måchtige seitliche Blutgefåsse da vorhanden. Sehr merkwiirdig ist der sehr diinnwandige Riissel, da der- selbe, welcher in einem ziemlich langen Rynchocölom, das wohl die Hålfte des vorliegenden Stiickes aufnimmt, eingeschlossen liegt, in sei- nem Fpithel grosse Mengen von Rhabditen und wie es scheint auch Nesselkapseln enthålt. Dieselben sind hauptsåchlich dorsal gelagert, fehlen aber auch nicht im ventralen Epithel des Riissels. (Auch seheint der Riissel weit vorne vor dem Gehirn inserirt zu sein.) Riieckengefåss scheint nicht vorhanden zu sein. Lange habe ich geglaubt in dem vorliegenden Thiere, das zweifellos jung, sogar sehr jung ist, eine junge Micrura vor mir zu haben. Die folgenden Thatsachen haben mich jedoch end- lich bewogen diese Ansicht vorlåufig zu verlassen. Wie oben mitgetheilt, ist an den meisten Stellen eine membranartige Grund- schicht sehr gut sichtbar, und in dem Theile des Körpers, wo keine Nervenschicht vorhanden ist, låsst sich sehr leicht feststellen, dass dieselbe zwischen dem Fpithel und der Ringfaserschicht liegt, und dass die Nervenståmme zwischen dieser Ringfaserschicht und der Grundschicht liegen. Diese Ringfaserschicht entspricht also wie oben angegeben ganz sicher der normalen åusseren Ringmuskelsehieht der Palæonemertinen und Heteronemertinen. Die innere Långsmuskel- sehicht ist sehr gut ausgebildet wenn auch nicht sehr diek; und unter solehen Umstånden scheint es wohl undenkbar, dass nicht 1902] Zur Kenntniss der nordisehen Nemertinen. Ål die diekste Schicht der Körperwand der Heteronemertinen sehon entwickelt sein sollte. Um so mehr scheint eine solehe Annahme unzulåssig, weil wir ja wissen, dass bei dem Pilidium die Ausbildung der Cutis und der åusseren Långsmuskelschicht der Entwicklung der inneren Muskelschichten der Körperwand bedeutend vorauseilt. So sehen wir z. B. auf der Fig. 83 der Taf. 30 in BÖRrGERs Monographie, welche Abbildung einen Querschnitt aus der Rumpf- gegend eines alten Pilidiums widergibt, die Cutis, in welcher Muskelfasern aufgetreten sind, schon dicker als die Höhe des Epithels. Und dennoch hat hier gar keine Entwicklung der inneren Muskelschiehten angefangen. Und dass dieselbe Reihenfolge bei der Entwicklung durch die Drsor'sche Larve besteht, scheint aus Hvusrecats Abbildungen von Limeus gesserensis (Q. F. MULLEr) hervorzugehen”). Eine weitere wichtige Thatsache ist der Bau des Kopfes, in welehem dieselben deutlichen und einen sehr bedeutenden Raum aufnehmenden Muskelsehichten wie im Rumpfe vorhanden sind. Wohl meine ich, wie kurz nachher dargelegt werden soll, dass die gsewöhnliche Angabe iiber den Bau des Kopfes der Heteronemer- tinen fir mehrere zu jener Ordnung gehörenden Gattungen nicht richtig ist. Jedoch habe ich niemals gedacht, dass die inneren Gewebschichten fast den ganzen Kopf aufbauen könnten. Auf diese Grinde wie auch wegen der Anordnung der Blutgefisse im Kopfe halte ich es nicht wahrseheinlich, dass meine Hubrechtella eine Heteronemertine sei, gebe aber gern zu, dass viele wichtige Fragen theils wegen der ungeeigneten Schnittrichtung theils auch wegen der Jugend des Thieres nicht gentigend aufgeklårt sind. Unter diesen hebe ich ausdriieklich hervor die nåhere Zusammen- setzung der Nervenschicht des Kopfes und den Bau des Riissels. Selbstverståndlich liegt in dieser Nemertine, wenn sie wirkliceh eine selbståndige Form ist, eine neue die Palæo- nemertinen und die Heteronemertinen verkniipfende Art vor. Die Form des Gehirns, der Bau und die Lage der Cerebralorgane und des Riissels zeigen alle deutlich auf die Heteronemertinen hin, und es ist mehr mit Bezug auf diese Thatsache, als weil ich meine, dass 1) Å. Å. W. HuBrecart. Proeve eener Ontwikkelingsgeschiedenis van Lineus obseuius Barrois. Utrecht 1885 PI. IV Fig. 64, 69 und besonders 70. Auch in seinem Aufsatze: Zur Embryologie der Nemertinen, Zool. Anzeiger Jahrg. 8, 1885, p. 470—479, giebt Husrecat deutlich an, dass die åussere Långsmuskel- sehicht fruher als die inneren Muskelschichten gebildet wird. je D. Bergendal. [No. 4 diese Nemertine der Hubrechtia so sehr nahe kommen sollte, als ich derselben den Namen Hubrechtella") gegeben habe. Da in der letzteren Zeit und auch in dem vorliegenden Aufsatze viele eigen- thiimlich gebaute neue Nemertinengattungen bekannt gseworden sind, habe ich mich endlich entschlossen auch eine vorlåufige Notiz iber Hubrechtella zu geben, obgleich ich trotz der wåhrend vieler Jahre vergebenen Suche noch nicht die Hoffnung, bessere und weiter aus- vewachsene Exemplare derselben aufzutreiben zu gelingen, endgiiltig aufgegeben habe. 4. Oxypolella Punnetti n. g. n. Sp. Eine kleine Heteronemertine von ca. 3 etms Långe. Vorder- körper rundlich, beinahe rein weiss; die Mitteldarmregion platter und braunroth. Das Hinterende zugespitzt. Rhynehodæi Öffnung ventral, ungefåhr inder Mitte zwischen der WVørder- spitze und der gleich hinter dem Gehirne liegenden Mundöffnung. Kurz vor dem Munde umgiebt eine ringförmige, seichte und stårker ciliirte Furche den Hinterkopf. In der Vorder- spitze des Kopfes findet sich eine kleine mit stårkeren und lang- samer sich bewegenden Cilien bésetzte hiigelartige Erhebung vor, die gewiss ein Frontalorgan vorstellt. Nach Beobachtungen bei dem einen, im Jahre 1888 gefundenen und untersuchten Exemplare kann der ganze Kopf in die folsenden Körperpartei eingezogen werden. Das Hpithel ist ziemlich hoch. Die Grundschicht ist im Vorderkörper wohl ausgebildet. Die Cutis entbehrt einer gallertartigen Schicht und ist im Vorderkörper beinåhe vollståndig von Drisenzellen erfillt; im hinteren Körper- theil treten die Drisenschlåuche mehr zuriiek, wodurch die faserige Grundmasse dort besser zum Vorschein kommt. Gewiss ist dieselbe auch dort stårker entwickelt. Auch im Vorderkörper ist eine åussere Zone deutlicher faserig. Das Rhynehoeölom besitzt beinahe dieselbe 1) Ich habe es bequemer und rationeller geglaubt dieser Nemertine einen Namen zu geben, als diesalbe unter die unbestimmte und, wie unsere IXenntnisse jetzt vorliegen, wenigstens ebenso zweifelhaften Bezeichnung, Jugendstadium einer Heteronemertine vorzufilhren, werde aber gar nicht zögen den Namen zu åndern, wenn ich durch eigene Studien oder durch die Belehrung von anderen Nemer- tinenforschern eine bessere Begriundung fir die letztere Bezeichnung erhalten soilte. 1902] Zur Kenntniss der nordischen Nemertinen. 13 Långe wie der Körper selbst. Der Riissel zeigt in verscehie- denen Abtheilungen einen sehr versehiedenen Bau sei- ner Wand. In der mittleren und ziemlich bedeutenden Abtheilung besitzt diese: 1) eine diinne åussere Långsmuskelsehicht, 2) eine noch diinnere Ringmuskelsehicht und 3) eine starke innere Långsfaser- sehieht, aber vor dieser Abtheilung findet man eine andere allerdings viel kiirzere Region des Riissels, in welcher die åussere Långsfaser- sehicht sehr diinn und die Fasern derselben von einander entfernt stehen, wogegen die Ringsehicht ungefåhr dieselbe Stårke wie die innere Långsfasersehieht besitzt. Und vor dieser Region besitzt die Riisselwand noch eine verschiedene Ausbildung und Måchtigkeit der Muskelschichten. Das Gehirn måchtig, recht lang. Sowohl das Gehirn wie die Seitenståmme sind von starken åusseren Neurilemmabildungen ein- vesehlossen. Die Cerebralorgane ziemlich gross. Ihre hinteren und inneren Theile dringen in die Blutgefåsse hinein und werden also vom Blute umspiilt. Kopfspalten oder Kopf- sehlitzen sind nicht vorhanden. Die ventrale Commissur der Blutgefåsse scehwach. Die Blutgefåsse des Kopfes fliessen iiber und vor dem Rhynchodæum eee dorsoventral abøseplatteten und von vielen Gewebsbalken zertheilten Lacune zusammen. Die Nephridien bieten nichts Bemerkenswerthes. Von Aus- fihrgången findet sich bei dem einen FExemplare jederseits einer, bei dem anderen fanden sich auf jeder Seite einige aber immerhin nur wenige (3—5) solehe vor. 1888 sammelte ich ein Vorderstiek, und im Sommer 1901 gelang es mir so ein kleines, aber, wie es sehien, vollståndiges und mit deutlichen Eiern versehenes Thier anffindig zu machen. Dass ein vollståndiges Thier vorlag, geht daraus hervor, dass die Nerven- ståmme sich ventral mit einander vereinigen. Ob aber das Thier ausgewachsen ist, låsst sich selbstverståndlich nicht entscheiden. Mit Ozypolia Beaumontiana Punnett') zeigt diese Nemertine in der åusseren Frscheinung wie auch in verscehiedenen inneren Bau- ziigen eine nicht geringe Ubereinstinmung. Die Verschiedenheiten betretfen das Frontalorgan, den Bau des Kopfes, die Zusammensetz- 1) Punnett, R. C., On two new British Nemerteans. Quart. Journ. Micr. Sci. N. 8. Vol. 44 s. 547 — 569. Pl. 39 u. 40. 14 D. Bergendal. [No. 4 ung der Cutis, den Bau der Riisselwand sowie auch die Lage und Grösse der Cerebralorgane und, wie es scheint, wohl auch die Form des Gehirns. Hauptsåchlich mit Bezug auf den verschiedenen Bau der Cutis, welehe bei Oxypolia eine åussere måchtige und drisen- freie, gallertartige Schicht besitzt, stelle ich fir diese Nemertine eine eigene Gattung auf. Vielleicht kann dieselbe, wenn vermittelnde Formen gefunden werden, spåter in die Gattung Oxypolia aufsenom- men werden. Zweifellos gehört sie wie die letztere Gattung der Familie Fupolidæ Hubrecht zu, und scheinen mir auch sowohl Ox;- polia wie Ozxypolella der Gattung Eupolia viel nåher als der Gat- tung Valeneimia zu kommen, trotzdem dass die ersteren beiden Gat- tungen in der Lage der Offnung des Rhynehodæums mit der letzt- genannten iibereinstinmen. 5. Valencinura bahusiensis n. g. n. Sp. Von dieser in mehreren Beziehungen sehr interessanten Form habe ich wenigstens ein ganzes Thier, das sich freilieh sehon zu zerschniiren angefangen hatte, obgleich die Theilstiieke noch im Zusammenhang standen, und ausserdem zwel ziemlich bedeutende in gutem Zustande betindliehe Vorderstiieke und ein Hinterende sowie einige kleinere Sticke gesehen. Diese Form wurde von mir zum ersten Male im Aug. 1889 gefunden, und die ibrigen sind von mir wåhrend spåterer Besuche der zool. Station Kristineberg eingesammelt worden. Das vollståndige Exemplar besass eine Långe von 5—6 etm., welche Långe nach den Bruchstieken 7u urtheilen nicht so ganz wenig iiberschritten werden kann. Kopf ziemlich lang und zugespitzt, vom Rumpfe nicht abge- setzt. Auf den Seiten des Hinterkopfes traten kleine weissliche Flecken hervor. Rumpf vorne rundlich, weiter nach hinten abge- plattet mit gsewöibtem Riicken. Der Hinterkörper war niemals zusammengezogen und dicker als der Vorderkörper. Der Körper endigt mit einem kleinen MN etmlaånsen Sehwånzehen. Farbe: Kopf beinahe rein weiss, Vorderdarmregion hell fleisehfarbig. Mitteldarmregion: vorne heller braunroth, nach hinten viel dunkler. (Bei einem 5ten Exemplare war die Körperfarbe mehr gelbbraun, mit gelblichen Seitenråndern. Dasjenige Thier ist jedoeh nieht gesehnitten worden). Die Darmtaschen sind heller, das Schwånzehen hellerau. Der Mund ist von einem röthlichen 1902] Zur Kenntniss der nordiscehen Nemertinen. 15 Rande umgeben. Die Öffnung des Rhynchodæums, die bei lebendem Thiere wegen ihrer geringen Grösse kaum sichtbar ist, liegt auf einer sagittalen Serie gleich hinter der Mitte des Abstandes zwischen der Vorderspitze und der Mundöffnung. Diese letztere befindet sich gleich hinter dem Gehirn. Den inneren Bau betreffend mögen hier folgende Andeutungen gegeben werden. Die Kopfdrise erfullt vollståndig die &ussere Långsfaserschicht des Kopfes. Ihre Driisenschlåuche erstrecken sieh niebht weit iiber das Gehirn und den Mund nach hinten hinaus. Vielmehr hören dieselben mit scharfer Grenze sowohl dorsal wie ventral gleich vor den Gehirneom- missuren auf (ventral meistens ein wenig friiher, jedoch hinter der Riisselöffnung). Die Cutis ist wie bei Valeneimit gebaut. Ausser der typischen Muskelschichten der Heteronemertinen, kommt hier in der vorderen Hålfte der Vorderdarmregion eine eigen- thiimliehe innere Ringfaserschicht vor. Dieselbe besteht jedoch zum grössten Theile nicht aus ringförmig verlaufenden Mu- skeifasern sondern aus Fasern, deren Verlauf hier wohl am kiirze- sten und am besten durch eine Hinweisung auf die Fisur 4 ange- geben werden kann. Diese innere Ringschicht wird also von einer ganzen Menge kreuzlaufenden, die innere Långsfaserschicht durehsetzenden Fasern, die am inneren Rande derselben Schicht eine zusammenhångende Muskelschicht bilden, zusammengesetzt. Nie liegt ausserhalb des Parenchyms, in welchem die Gefåsse manchmal — und so ist auf der hier beigelegten Abbildung der Fall — so stark zertheilt sind, dass sie sich von den Maschen des Paren- ehyms nur schwer unterscheiden lassen. Der Darm ist an der Grenze zwischen dem Vorderdarm und dem Mitteldarm sehr stark zusammengeschniirt, und dort findet sich auch eine recht måchtige ringförmige innere Muskelschicht, weleche wohl besser der typisehen inneren Ringmuskel- sehicht der Palæonemertinen entsprechen könnte. Das Rhynehoecölom ist lang und streckt sich fast bis an das Hinterende des Rumpfes, ist aber in der ganzen hinteren Körperregion sehr eng. Der Riissel ist sebr eigenthimlich gebaut und zeigt ganz wie bei der vorigen Form sehr grosse Ver- sehiedenheit des Baues seiner verschiedenen Abtheilungen. Ganz besonders eigenartig ist die lange, vordere Abtheilung, deren Wand folgende Schichten besitzt: 1) Aussenepithel mit sehr IG D. Bergendal. [No. 4 diinnen und von einander entfernten Ringfasern, 2) Basalmembran, 3) eine åussere gewöhnlich einfache Långsfaserschicht, 4) eine diinne Ringfaserschicht, 5) eine auch gewöhnlich einfache oder zweischichtige innere Långsfaserschicht und 6) Innenepithel. In der inneren Långsfaserschight sind zwei grosse canalartige Höhlen eingesehlossen, die Drisenzellen enthalten. Fig. 5 ldr. Die mittlere ziemlich lange Region ist von einer måchtigen zum 'Theil und besonders im &usseren Theile von sehråge laufen- den Ringfasern bestehenden Schicht und einer recht wohl ausge- bildeten inneren Långsfasersehicht ausgezeichnet. In der hierauf nach hinten folgenden Ubergangsregion zeigt die Risselwand drei beinahe gleich starke Muskelsehichten nåmlich eine åussere und eine innere Långsfaserschicht. Die hintere Region zeigt fast nur Långs- fasern innerhalb der Basalmembran auf. Denn ausserhalb der letztgenannten findet man hier wie in der vorausgehen- den Regionen im Epithel selbst eine dimme Fmpiaser* sehieht. Das Gehirn ist långlich mit wohl ausgebildeten und zum gros- sen Pheil getrennten dorsalen und ventralen Ganglien. Åusseres Neurilemma fehlt sowohl um das Gehirn wie um die Seitenståmme. Oberer Riieckennerv klein im Vorderkörper; in derselben Region findet man mitten in der åusseren Långsmuskelsehicht den ovalen (Juersehnitt eines median laufenden Nerven. Die Cerebralorgane sind ziemlieh klein und reichen nicht bis an die Blutgefåsse hinein. Das Schwånzehen zeigt eine centrale Bluthöhle und im Epithel laufende Seitenståmme. Von Valencimia, mit welcher Gattung diese Form sicher die nåehste Verwandtsehaft zeigt, unterseheidet sich Valenemura durch die diehtere aber vor dem Gehirn aufhörende Kopf- driise,. dureh die weiter vorne gelegene Öffnung des Rhynehodæums, und vielleicht hauptsåchlich dureh das Sehwånzehen und die eigenthimliche im Vorderkörper auftretende Ringmuskelsehieht, zu weleher wohl keine bis- jetzt bekannte Nemertine Entsprechendes aufweist. Ebenso sind die Drisenhöhlen in der vorderen Riisselabtheilung sehr eigenartig. Von allgemeinerem Gesichtspunkte ist der Bau des Kopfes dieser Nemertine von Bedeutung, da derselbe deutlich einen cen- tralen Cylinder, Fig. 6, besitzt, welcher dieselben inneren Muskel- 1902] Zur Kenntniss der nordischen Nemertinen. 167 sehiehten wie der Rumpf besitzt, und deshalb auch menkenre, dass der Kopf der Heteronemertinen ganz anders gebaut sein sollte als derjenige der Proto- und (Meta-) Hoplonemertinen umwirft. Von den sogenannten Mesonemertinen hat ja der Kopf von Cephalothrix hauptsåchlich denselben Bau wie derjenige der Carinellen, und Carmoma nåhert sich gerade in dieser Hinsicht mehr der Heteronemertinen an, was eigentlich selbstklar ist, da sie wie diese eine åussere Långsfaser- sehicht besitzt. Valencinia, besitzt jedoch nun auch in der Hauptsache denselben Kopfbau wie Valeneimura, und auch bei vielen vielleicht den meistentLineiden scheint auch sowohl die Ringmuskel- sehicht wie eine innere Långsmuskelschicht im Kopfe vor dem Gehirne untersehieden werdén zu können, wenn auch besonders die Ringfaserschicht diinn und von we- niger regelmåssig laufenden Fasern besteht. Dagegen muss ich zugeben, dass bei vielen Hupoliden s. str. z. B. FEupolia Hubrecht, Oxypolia Punnett und Oxypolella Bgdl. das Kopfgewebe fast nur von der åusseren Långsfasersehicht zusammengesetzt erscheint, eine Thatsache, die wohl aus der måchtigen Entwicklung der Cutis und der Kopfådrise zu erklåren ist. | Weiter zeigt Valencinura, dass die Familie der Eupoludæ nicht von einem Riissel mit nur zwei Muskelschichten in dem Rissel charakterisirt sein kann, da weder der Rissel von Valencimurd noeh von Oxypolella (und auch nicht von Oxypolia Punnett oder von Parapolia Coe'), nur zwei Muskelschichten in der Wand fihrt. Ausserdem miissen wir mehr, als was bis jetzt gesche- hen, auf die verschiedene Zusammensetzung der Rissel- mand in versehiedenen Regionen Ricksicht nehmen. Fbensowenig können wir, wenn Valencmura zu der Familie der FEupoliuidæ fortdauernd gefihrt werden soll, dieser Familie eine sich weit in die Vorderdarmregion hinein erstreckende Kopf- drise zuschreiben. Eine andere Frage muss aber nun auch entstehen, ob vielleicht för Valeneimura zusammen mit Valenemia besser eine besondere Familie errichtet werden muss. NSoviel können wir schon jetzt aus- sagen, dass in solehem Falle bei der Abgrenzung dieser Familien auf den Bau des Kopfes grosses Gewicht gelegt werden muss. 1) Weshalb diese Behauptung richtig ist, auch wenn man fir Valencmura eine neue Familie creirt. WD * 18 D. Bergendal. [No. 4 Es sind viele sowohl allgemeine wie speziellere Fragen in dieser Mittheilung beriihrt worden. Dieselben sollen, sobald åmtliche Pflich- ten mir Zeit geben, in besonderen, zum Theil schon jetzt fertig vor- liegenden Abhandlungen behandelt werden.*) Lund d. 12. Juni 1902. 2) So ist eine reichlich illustrirte, die Gattung Valencmuwra und den Kopf der Heteronemertinen behandelnde Abhandlung schon vor einem Monate der Phy- siographisehen Gesellschaft vorgelegt worden. Tafelerklårung. Fig. 1. Carinella grönlandiea n. sp. Dorsaler Theil eines (uersehnittes gleich hinter den Nephridialporen um die innere Ring- muskulatur und das dorsale Muskelkreuz zu zeigen. Leitz. 1. 1V. Fixirung: Warme Pikrinsalpetersåure, sehnell abgekiihlt und mit 70 % Alkohol ersetzt. (Sehr sgute Fixirung!) Der Aussenrand des Riissels, agr, tritt wenig deutlich hervor, weil derselbe in einer dureh eine eigenthiimliche Faltenbildung oder auf andere Weise gebildete Ringmuskelsehicht rm? eingeschlossen liegt; dmk, dor- sales Muskelkreuz; eprc, Epithel der Risselscheide; gs, Grund- sehieht; rep, inneres Riisselepithel, unten quer itiberschnitten:; rm + rmc, innere Ringmuskelsehieht und die Ringmuskelsehieht des Rhynehoceöloms; lm, Långsmuskelschicht, nur theilweise ausgefiihrt; lmdmk, in dem dorsalen Muskelkreuze eingeschlossene Långsmuskel- fasern; lmp, Långsfaserplatte zwischen dem Darme und dem Rhyn- ehoeölom; om, oberer Riickennerv; øc, Höhle des Rhynchocöloms; rh, Risselhöhle; rm? siehe oben! rm, Ringmuskelsehicht des Riis- sels; 7m, Riisselnerven; 2r, spaltåhnliche Zwischenråume zwischen der Muskelfalte und dem Riissel (auf diese Ringmuskelschicht, die offenbar etwas abnormes ist, kann hier nicht eingegangen werden); drm, ussere Ringmuskelschiceht. Vom Darmepithel ist nur der « Umriss angegeben. Fig. 2. Carinella grönlamdica n. sp. Theil eines Querschnittes in der Gehirnregion. Leitz. 1. IV. (Bei der Reproduktion um die Hålfte vermindert). Das Epithel konnte bei dieser Vergrösserung nicht genauer gezeichnet werden. Hauptsåchlich soll die ungleiche Vertheilung der tieferen Drisenzellen im dorsalen (tdrz) und ven- tralen (tdre!) Theil des Epithels einerseits und im lateralen ander- seits illustriert werden; bg, Blutgefåss; durch einen Gewebsbalken ist der åussere Theil desselben abgetrennt; ck, Canal des Cerebral- organs; cn, Nerv zum (Cerebralorgan; de, hinterer Theil der dor- 20 D. Bergendal. [No. 4 pr) salen Commissur; dy, dorsales Ganglion; drærd, Drisenzellen des Rhynchodæums; grs, Grundschieht; vili, Neurilemma an der Innen- seite des Gehirns; lm, Långsmuskelsehicht, mit stårkeren radiåren Fasermassen vermiseht; nlf, Neurilemmafortsåtze, die eine Abgren- zung der beiden Ganglion andeuten; 7m, Ringmuskelscehicht; tdrz, tiefere Driisenzellen des Hpithels in der dorsalen Abtheilung des Sehnittes; tdrz", dieselben in der ventralen Abtheilung; vg, ven- trales Ganglion; ånz, ausserhalb der Grundschicht liegende Massen von dem Gehirne angehörenden Nervenzellen. Innerhalb der Grund- schieht, die hier eine Art inneres Neurilemma vorstellt, ist nur eine veringe Anzahl solcher Zellen vorhanden. Fig. 3. Carmella Theéeli n. sp. Hålfte eines Querschnittes aus der Gehirnregion gleich hinter der ventralen Gehirneommissur. 1. IV.; og, Blutgefåss; bfg, Bindegewebsgitterwerk ausserhalb den Ganglienzellen; in demselben liegen viele tiefe Fpitheldrisenzellen; dg, dorsales Ganglion; dhdr, dorsale Abtheilung des FEpithels mit unmittelbar auf der Grundschicht liegenden tieferen Driisenzellen; ep, Epithel, meistens nur angedeutet; gfld, mit Sekret gefillte Flaschendriisenzellen; grz, grössere Zellen, die nur selten die Farbe der Driisenzellen angenommen haben; gs, Grundsehicht; gsf, Fort- såtze der Grundschicht, die ins Fpithel hinaussetzen; in denselben liegen oft tiefere Driisenzellen, hdr; g2, Ganglienzellen des Gehirns; hdr, tiefer liegende Hæmatoeylin stark aufspeichernde Drisen- zellen; (lfld, ausgeleerte oberflåchlichere Drisenzellen; lm, Långs- muskelsehicht; lmrdm, Långsmuskelschicht in welcher zahlreiche Radiår- und Schrågfasern bemerkt werden; ventral, wo der Rissel noch nicht frei geworden ist, sind fast nur radiåre und sehråge Fasern zu sehen; on, oberer Riickennerv; 7, Riissel, die untere Hålfte desselben steht noch mit den umgebenden Gewebssehichten in Zusammenhang; re. Rhynehoeölom; rm, &ussere Ringmuskel- sehieht (innerhalb des ventralen Ganglions ist dieselbe sehr stark - verdiinnt); vn, Risselnerven; vg, ventrales Ganglion; wde, Wurzel der dorsalen Commissur. Fig. 4. Valencimura bahusiensis n. g. n. sp. Querschnitt gleich vor der Nephridialregion. 1. IV. Von den åusseren Gewebs- sehichten sind nur die dorsale Abtheilung ausgefuhrt; adnm, An- deutung eines dorsalen in der Muskulatur gelegenen Nerven; da, Vorderdarm; dep, dorsales Epithel; dr, Drisenzellen der Cutis; gle; Ganglienzellen des Nervenstammes (Obs.! Kein åusseres Neurilemma); åg, Kerngruppe auf der Stelle wo der åussere Riieken- 1902] Zur Kenntniss der nordisehen Nemertinen. 91 nerv liegen sollte; /g, eine eben solehe in der inneren Ringmuskel- sehieht; ilm, innere Långsmuskelschicht; tm, innere eigenthiimliche Ringmuskelsehicht; ilfg, vereinzelte Långsfasern auf der inneren Seite der letzgenannten Schicht; Imdf/, der Darmwand zugehörende Långsmuskelfasern innerhalb des Parenchyms; ms, Nervenschicht, meistens sehr diinn; pa, Parenchym zwischen der inneren Ring- muskelschicht und der Darmwand; in denselben laufen die Blut- vefåsse, die bei dieser Vergrösserung jedoch kaum von den Maschen des Parenchymnetzes zu unterscheiden waren; 1c, Rhynehocölom (der Riissel war von diesem Schnitte weggefallen); sd/, die åusseren Theile der Fasern, welche zum grössten Theile die innere Rine- muskelsehicht zusammensetzen; sdf”, eben solehe, welehe sogar den Nervenstamm durehsetzen; sepm, subepitheliale Muskelfasern der åusseren Cutisschicht; ålm, åussere Långsmuskelsehicht; årm, åus- sere Ringmuskelschicht. Fig. 5. Valencimura bahusiensis n. g. n. sp. Querschnitt des Riissels nahe der Mitte der vorderen Abtheilung desselben. 1. IV. (unter Zuhilfenahme des Systems VI) cm/, Långsmuskelfasern aus- serhalb des inneren Riisselepithels; dålmf, siehe ålm; emdr, EFin- miindung der in den grossen Seitenhöhlen des Riisselgewebes liegen- den måchtigen Driisenzellen in die centrale Höhle des Riissels; auf diesen Stellen ist das innere Kpithel stark verdimt, tedr; iep, das innere Riisselepithel auf den Stellen, wo dasselbe normales Aussehen behålt; ilm, die innerhalb der Ringmuskelfasern gelegenen Långsmuskel- fasern; ldr, eigenthiimliche, bei den drei untersuehten Indivi- duen auf gleiche Weise ausgebildete långliche und lacunenåhn- liche Driisenhöhlen im Rissel; 7m, Ringmuskelschicht des Riissels; dep ++ 2m, das åussere Riisselepithel mit in demselben verlaufende Ringmuskelfasern; ålm, die meistens einfache åussere Långsmuskel- sehieht des Riissels, bei dælmf fanden sich mehrere Muskelfasern vor. Fig. 6 Valencnura bahusiensis, n. g. n. sp. Mittlerer Theil eines (Quersehnittes vor dem Gehirn und kurz hinter der Öffnung des Rhyn- chodaeums. 1. IV. Die hier mitgenommene Gewebspartei stellt den Theil, weleben ich oben im Texte den Centraleylinder des Kopfes nannte, und welcher den inneren Gewebsschichten des Rumpfes entspricht; bg, Blutgefåsse. Man sieht ein grösseres, dorsal gelegenes und zwei kleinere ventrale 0y*. Nach den Bildern auf nahe liegenden Sehnitten zu urtheilen, miissen hier versehiedene kleinere Gefåsse nieht hervortreten; df 1- schf, eine bedeutende Masse von dorsoven- tralen, und schråge verlaufenden Fasern welehe zusammen mit queren 99 D. Bergendal. [No. 4 Fasern, die horizontal verlaufen, das Gewebe des Centraleylinders in allen Richtungen durehsetzen und zum grössten Theil im Cen- trum des Cylinders einander itiberkreuzen. Sie bilden offenbar eine Art von Stitzgewebe und miissen auch eine grosse Beweglichkeit des Kopfes bedingen. Sie strahlen in die åussere Långsmuskel- schicht aus; tlm, innere Långsmuskelsehieht; ædr, innere Schlåuche der Kopfariise; fn, Kopfnerven, im innerste Theile der åusseren Långsmuskelsehicht verlaufend; frmb, Kernmassen, hauptsåehlieh den kreuzlaufenden und gqueren Muskelfasern angehörend (die- selben verdecken einige Blutgefåsse); rd, Rhynchodæum, noch nieht in den Centraleylinder eingetreten, was iibrigens sehr spåt geschieht; rm, eine diinne Ringmuskelschicht, das der (åusseren) Ringmuskel- sehieht des Rumpfes entspricht; ausserhalb der Muskelfasern laufen auch hier wie im Rumpfe Bindegewebsfasern oder Membranen; ålm, åussere Långsmuskelsehicht, nur auf einem Theile der Abbildung angedeutet. Bergens Museums Aarbog 1902 Nr.4. Q | hs se I O Ra x I Nardps I w 8, VY S bfergendal del. NG rn "RLS, - 3 Lå f ag NW JG møre. EAN 3315 2 TE PE ar LP PE 188 AR å 72 Pam E—— == ——————Æ——pe — Po John Griegs Lilh Etabl. Bergen. Bergens Museums Aarbog 1902 Nr.4. UP dike | | opm r D 1: bergendal det as Lilh Etabl Ber Jen Bergens Museums Aarbog 1902 No. 5. Om vegetationen paa Hardanger- - vidden. Af Johan Havaas. De er nu 90 aar siden Hardangerviddens flora for første gang blev gjort til gjenstand for egentlig undersøgelse af nogen norsk botaniker. Det var nemlig i 1812, at professor CHRISTEN SMITH sammen med Scaouw gjennemvandrede dette store høifjeldsplateau og derfra hjembragte forskjellige interessante plantefund. SwiTH tiltraadte reisen fra østsiden gjennem Telemarken, lagde veien om Litlos og steg ned igjen ved Kinservik i Hardanger. Sammen med provsten HerTZBERG foretog han derpaa en ekskursion til Haarteig- nuten, under hvilken tur han gjennemstreifede flere af de i botanisk henseende mest interessante dalsænkninger paa hele Vidden. Siden Smitas dage har Hardangervidden hyppig været bereist af botanisk kyndige mænd, som efterhaanden har udvidet vort kjend- skab til denne egns planteliv. Men optegnelserne herom forelaa spredt og i en lidet overskuelig form lige indtil nuværende profes- sor ved vort universitet, dr. N. Wizzz, i 1880 offentliggjorde en meget interessant beretning om sin botaniske reise over Hardanger- vidden i 1877. I denne afhandling, som helt igjennem er baseret paa doktorens egne undersøgelser, leveres tilslut en udmerket grei systematisk oversigt over alle karplanter, som indtil den tid var fundet indenfor hele det nævnte omraade. Man faar derved et temmelig fyldigt billede af stedets vegetationsforhold, saavidt det angaar det høiere planteliv. Med hensyn til kryptogamfloraen stil- Jer forholdet sig derimod ganske anderledes. Saavidt jeg har kun- net se, nævnes Hardangervidden nemlig aldrig som voksested for sjeldnere kryptogame planter, skjønt den ifølge sin beliggenhed og geologiske beskaffenhed naturligvis maatte have adskillige saadanne at opvise. Dette er saa meget merkeligere, som professor SwmITH i et brev til professor Hornemann (konf. Ove Dann: ,,Breve fra norske botanikere til professor Hornemann*) bemerker, at han fra sin reise medbringer ,,et læs mosser og lichenes, hvis undersøgelse vil medtage lang tid*. Alene Smitns altfor tidlige død kan for- klare, hvorledes et saa righoldigt videnskabeligt materiale kunde forsvinde uden at efterlade sig større spor i den plantegeografiske 4 Johan Havaas. [No 5 litteratur. Før der var levnet ham tid til at bearbeide og ordne det hele og kun 31 aar gammel døde han under en opdagelsesreise nede i Congo, som et offer for den videnskab, han elskede saa høit. Da udbyttet af Smiras iagttagelser over Hardangerviddens kryptogamflora saaledes helt er gaaet tabt for den menneskelige forskning, og da senere ekskurrenter heller ikke har befattet sig med stedets lavere flora, opstod ønsket hos mig om at kunne til- bringe nogle uger med plantegeografiske undersøgelser oppe i denne vidtstrakte fjeldegn. Med stipendium af Bergens museum havde jeg somrene 1898 og 99 ogsaa den glæde at se dette kjære ønske op- fyldt. Ved siden af at beskjæftige mig med lichenerne og delvis moserne — hvorom vil blive nærmere berettet paa et andet sted — havde jeg da ogsaa anledning til at anstille nøiere betragtning over egnens fanerogamflora. Da disse iagttagelser paa en vis maade kan tjene til at supplere, hvad man tidligere kjender om dette emne, har jeg besluttet at indlevere følgende lille uddrag til eventuel publikation. Naar man fra toppen af en af de større fritliggende forhøininger paa Viddens centrale del — f. eks. fra Store-Grannanut eller fra Høgahei — lader blikket svæve ud over omgivelserne, blir det straks paafaldende, hvilken stor forskjel der er mellem terrainets beskaffenhed i vest og øst. I vest, nord og syd har man liggende udbredt for sig et merkeligt, tildels temmelig vildt og interessant bergparti med mange forholdsvis trange dalsænkninger adskilte ved høie fjeldkamme eller fjeldrygge, der hele sommeren igjennem er overstrøede med større og mindre snefonner. Især i sydvest — i partiet omkring Haarteignuten — og i nord — 1 partiet om- kring Hardangerjøkulen — hæver landskabet sig til og over græn- sen for den evige sne, og der ser det paa frastand ganske koldt og øde ud. Endog saa langt ud paa sommeren som i august maaned ligger isen og svømmer i mange af fjeldtjernene, og elve og bække styrter frem under broer af is og sne. I klare nætter, naar vinden kommer jagende over de store snefonner, af kjøles luftlagene sterkt, og rimfrosten kan da naarsomhelst indtræffe og dække markerne med sit hvidlige slør lige ned i Bjoreidalen. I regnfuldt og uroligt veir falder der ogsaa ofte sne paa toppen af Haarteignuten og især langs kanten af de vældige ismasser, som indbefattes under navnet Hardangerjøkulen. Men til modsætning herimod kan der i stille og solrige dage ogsaa undertiden være ganske varmt, hvilket imidler- — 1902 | Om vegetationen paa Hardangervidden. - 5 tid nærmest hører til undtagelserne. Paa vestkanten mod Sør- fjorden omgjordes Hardangervidden for størstedelen af en omkring 4000 fod høi fjeldryg, der danner ligesom et pånser mod sjøluftens videre fremtrængen indover høifjeldet. Luften bliver derfor tørrere deroppe, og det regner følgelig mindre end nede i bygderne. — I øst derimod antager Hardangervidden mere karakteren af en uhyre bølgeformig høifjeldsslette, hvorfra kun enkelte høiere fjeldtoppe rager op og tegner sine matte konturer mod horizonten langt i det fjerne. Bersgrunden ligger her mindre i dagen, og landskabet faar et noget ensformigt udseende, men er alligevel vakkert og mevet stemningsfuldt. | Denne store forskjel i terrainforholdene maa selvfølgelig ogsaa give vegetationen paa de to steder et helt forskjelligt præg. Vid- dens østlige del udmerker sig derfor med et ganske ensformigt planteliv, medens man i de bergfulde egne 1 vest mødes af en mere artrig, afvekslende og interessant flora. Allerede professor SwiTH var opmerksom paa dette forhold. I sit brev til HorNEMANN anfører han saaledes bl. a.: De første dage var trættende uden erstatning i sterile fjeld- sletter; men midtveis forandrede bjergene allerede langtfra deres udseende. Den fattige gneis ophørte, og den planterige lerskifer kom istedet.* Især fortjener den del af Vidden, som er beliggende i vest for Veigelven, og som i syd begrænses af Haarteigfjeldet, særlig op- merksomhed paa grund af sin interessante flora. Af mindre al- mindelige arter, sonr forekommer her, kan nævnes Equisetum varie- gutum, Tritieum violaceum, Hierochloa borealis, Trisetum subspicatum, Culamagrostis stricta, Carex rupestris, O. rariflora, Elna spicata, Juneus castaneus, J. arcticus, Salix polaris, Koenigia islandiea, Primula scotica, Pyrola rotundifolia, Alsine stricta, Å. hirta, Arenaria ciliata, Wahlbergella apetala, Ranuneulus aquatilis var. confervoides, Potentilla mivea, Oxytropis lapponica, Hypnum molle Dicks, I. tri- fariuum W. M., Limnobium dilatatum Wizs., Orthothecium rufescens Br. & Sca., 0. chryseum Scamr., Heteroeladium sqarrosulum (Vorr.) Linn». Cinclidium hymenophyllum (Br. eur.) LinDp., Mnium hymenophylloides Hö»., M. Blytti Br. & Scau. (nonnihil incerta), Timmia norvegica Zertt., Plagiobryum demissu (H. & H.), Dissodon Froelichianus Hepw., Enealypta alpina Sm, Oedipodium Griffithianum Scaw., Stylostegium cæspitieum- Br. & Sca., Grimmia funalis (Scenwæcr.) Limurr., Ditrichum glaucesceens (Hepw.) Hampz., Didy- 6 Johan Havaas. [No. 5 modon rufus LorENTZ var. sublævis KaAatsas nov. var., Pottia latifolia ScHWÆGR., Dieranum faleatum Hrpw., D. congestum Brip., Campy- lopus Schwarzii Sca., Omcophorus virens Sw., Rhabdoweisia fugax Hepw., Andreæa alpestris Turp., Nardia compressa GRax., Cesid revoluta (Mzzs.) LinDs., Jungermamia Dinsteadii KAansas (,noget afvigende form* Kaanaas), J. alpestris Scr., Puccimia Drabæ Rud. Gin foliis Drabæ hirtæ), P. eruciferarum Rud (in foliis Cardamines belli- difoliæ), Aspicilia verrucosa (Acn.) Krr., Å. diamarta Acn., Å. alpina SMRFT., Å. Myrimi (Fr.) STEIN., Gyrophora hirsuta (Aca.) Fr., G. polyrr- hiza (L.) Kr. G. discolor Tr. Fr., Sporastatia cinerea (SCHAER.) Kær., Å. testudinea Acm., Leeidella armemaca D. C., Dimelæna oreina AcH. KBr., D. mimbosa Tr. Fr., Gyalolechia mvalis KBr., Placodium bracteatum (Horrm.) Nyt, P. ehrysoleueum (Sw.) KBr., Bryopogon bicolor ErrH., Alectoria migricans (AcH.) Nyut., Å. ochro- leuca (Eurr.) Nyr. var. cmemnata (Fr.) Nyr., Acarospora glauco- carpa (WHLBG.) KBr., Å. molybdina (WHnL»aG.) Mass. var. vulgaris (ScHaERr.) Tr. Fr., Cetraria Alvarensis (WuuBcG.) WAm., Nephroma expallidum Nyn., Thalloedema candidum (Wzs.) Krr., Psora decipi- ens (EurH.) Krr., P. rubiformis (Wnurn»c.) Tr. Fr., Tomma cinereovirens (SCHAER) KBR. var. verruculosu Tr. Fr., Pertusaria glomerata (AcH.) ScHAER., P. dactylina (AcH.) Nyr., P. oculata (Drcks.) Tr. Fr., Aearospora chlorophana (Wwn3»G.) Mass., (formæ plures), Cetraria lacunosa Acn., Lecidella armeniaca D. C. forma albesceens Warn. (nova ,thallo albido* dr. Warnro) med mange flere. Paa FEggjane paa denne del af Vidden, ca. 4000 fod o. h., fandt jeg ogsaa den for videnskaben nye art Leeidea atrocuprea WA. (, Hypothallus nigrieans. Thallus cupreus, in areolas parvas diffrac- tus. Apotheeia thallo immersa, concava, nigra. Exipulum fusco- fuligineum. Hypothecium albidum. Hymenium superius smaragd- ulum, epithecio fuligineo. Sporae 8: nae, simplices, decolores, long 0,015 —0,022, erass. 0,007—0,011 mm. Affinis est L. atkroocarpae Aeh.* Dr. Wammo). Flere af de ovenfor anførte planter er endnu ikke bemerket paa den øvrige del af Vidden. Derimod har man paa Kisteskarnut (i øst for Veigelven) den for Nordeuropas flora nye Tetraplodon wrceolatus Br. eur. Skulde der udpeges nogle steder paa Vidden, som særlig for- tjente at undersøges nøie af en erfaren bryolog, vilde jeg først og fremst nævne følgende: Haarteigfjeldet paa hele strækningen fra Veigelven og Grønaa i øst til Tresfon i vest, Nasna, Ravnaberg- partiet, Hadlingehaug, Algaren og Trollstølsgjelæ. — Med hensyn 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. 7 til karplanterne kunde det vistnok være lønnende at anstille under- søgelser ved Hallingjøkulen, i Helveteskaakena og ved de store sne- fonner over mod Odda og Røldal. Paa alle disse steder har jeg endnu ikke været. Dersom man fra Eidfjord og gjennem Maabødalen bestiger Hardangervidden, vil man allerede ved Tveito paatræffe de første virkelige alpeplanter. Astragalus alpinus etc. vokser sammen med den almindelige lavlandsflora, der her sees isprængt med enkelte sjeldnere arter (som Calamimtha Acimos, GCrepis tectorum, Pterogo- nium gracile Sw., Catolechia pulehella (ScHrap.) Ta. Fr., Bryopogon bicolor Enra., OCetraria lacunosa Acn., Stereoeaulom nanum Acan. og nogle flere). Det temmelig trange og skyggefulde Maabødalføre med den rivende fjeldelv i bunden, gjør det nemlig let for alpe- planterne at forvilde sig nedover til de lavere egne. Som man vandrer videre opover, kommer efterhaanden flere fjeldplanter, især Saxifraga-arter, tilsyne paa bakkerne og i bergrifterne, medens lavlandsfloraen lidt efter lidt viger pladsen for den boreale flora. Paa fjeldkammen ved Vøringsfossen mødes man allerede af den pragt- fulde høialpeplante Solorina erocea (L.) Acn., som her for en gangs skyld viser sig langt nede i birkebeltet. Paa bredderne af Bjoreia mellem Garen og Maursæt ser man den sidste klynge af Silene imflata. I dalbunden videre opover er planteteppet ikke synderlig mangeartet eller interessant. Først i de bratte bakker under flere af bergvæggene og ved Storlifossen i Sysendal mødes man af en ganske rig og frodig boreal flora. Undersøger man nøiere, hvilke arter som optræder i saadanne bakker, vil man finde, at de under nogenlunde lige naturforhold altid for størstedelen er de samme. Under bergvæggen ved Busæt nær Sysenvand kunde saaledes under en ca. 50 meters vandring fremover noteres følgende arter kar- planter: Betula odorata, Erumus Padus, Epilobium angustifolium, Mulgedium alpinum, Galium verum, Ranunculus aconitifolius, Acomi- tum septentrionale, Geramium silvatieum, Convallaria majalis, Rumex acetosella, Anthoxanthum odoratum, Melampyrum, silvaticum, Trien- talis europæa, Rubus idæus, Poa nemoralis, Milium effusum, Myosotis silvatiea, Polypodium Dryopteris, Luzula campestris, Solidago virg- aured, KRhodiola roset, Gnaphalium norvegieum, Ranuneulus acer, Melandrium silvestre, Equisetum silvatieum, Vaceinium Myrtillus, Polypodium Phegopteris, Rubus saxatilis, Viola biflora, Alechemilla vulgaris, Luzula pilosa, Polypodium rhætieum, Carex Persomii, Va- leriana sambueifolia, Stellara nemorum, Archangelica officinalis, 8 Johan Havaas. [No. 5 Luzula spicata, Polypodium vulgare, Poa glauca, Salix lapponum, Cerastu.m alpimum, Festuca ovina, Calamagrostis pseudophragmites, Cornus suecica, Hieracium alpinum, Jumperus communis, Aira eæspitosa, Paris quadrifolia, Pyrola minor, Silene rupestris, Cerastium vulgatum, Taraxacum officimale, Polystichum spinulosum, Saxifraga stellaris, Polygomum viviparum, Epilobium palustre, E. alsinefolium, Sorbus Aucuparia, Empetrum migrum, Oxalis acetosella, Phleum alpinum og Salix glauea. Under Haakaahelleren har man foruden de fleste af disse ogsaa følgende: Peristylis viridis, P. albidus, Gymmna- demia conopsea, Spiræa Ulmaria, Stellaria Friesiana, Brigeron alpimum, Cotoneaster vulgaris, Populus Tremula, Aspiditum Lonchitis, Carex capillaris, Gentiana campestris, Soyeria paludosa og Campanula rotun- difolia. Begge de anførte steder ligger i høide med birkegrænsen. Kommer man endnu høiere op og nærmer sig grænsen for den evige sne, ser man, at saadanne frodigere plantekolonier aftager baade i antal og størrelse og begrænses temmelig skarpt mod de omgivende fjeldfladers trivielle flora. De findes nu helst paa den løsere skifer i bakker, som vender godt mod solen, og ligger spredte ligesom smaa oaser omkring, især paa den vestlige del af Hardanger- vidden. Som eksempler paa saadanne ,oaser* anføres herved arts- fortegnelser fra nogle af de rigeste. Ved Veigelven mellem Frisæt og Ulvafet, ca. 3300 fod o. h., har man 1 en temmelig brat bakke, som vender godt mod solen og ligger noget 1 ly for fjeldstormene, følgende karplanter: Juniperus communis, Betulm odorata, Angelica Archangelica, Solidago virgauren. Geranium silvatieum, Myosotis silvatiea, Epilobium angustifolium, Melampyrum silvatieum, Calamagrostis pseudophragmites, Festuca ovina, Rumex acetosa, Anthoxanthum odoratum, Vacemium uligino- sum, Trientalis ewropæa, Awa flexuosa, Luzula pilosa, Vacemmiuim Myrtillus, Pyrola minor, Melandrium diurmuim, Populus Tremula, Polypodium Phegopteris, P. Dryopteris, Cerastium alpinum, Juncus trifidus, Saussurea alpina, Valeriuana sambucifolia, Geum vivale, Alehemilla vulgaris, Mulgelium alpinum, Ranuneulus acer, Cursium heterophyllum, Alehemilla vulgaris (med parasiten Uromyees Alehemillæ), Ailium effusum, Rubus saxatilis, R. idæus, Cerastium vulgatum, Silene rupestris, Rhodiola rosea, Taraxacum offiemale, Luzula spicata, Prunus Padus, Campanula rotundifolia, Gentiana purpurea, Poten- tilla maculata, Euphrasia officimalis,> Comvallaria majalis, Bartsia alpina, Hierochloa borealis, Azuga pyramidalis, Viola camma, Asple- nium Fehx femma, Polystichum spinulosum, Oxyria reniformis, 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. 9 Astragalus alpinus, Veronica alpina, Salix lunata, Aira cæspitosa, Gnaphalium norvegicum, Peristylis viridis, Carex capillaris, Parnassia palustris, Carex pamicern, Pinguicula vulgaris, Thalictrum alpinum, Polygomum viviparum, Carex atrata, Ranunculus acomitifolius, Con- vallaria vertieillata, Angelica silvestris, Melica nutans, Cotoneaster vulgaris, Gentiana nivalis, Vahlodea atropurpurea og Salix lapponum. Geranium silvaticum varierer meget; sjelden med renhvide blomster. I en høide af henved 4000 fod o. h. saaes i en ganske liden kvælvning i Solgalderne ovenfor Solheimedal følgende karplanter: Salix lanata, Carex atrata, Potentilla maculata, Erigeron uniflorus, Saussurea alpina, Arabis alpima, Nardus stricta, Carex pamicea, Rhodiola rosea, Campanula rotundifolia, Geramum silvaticum, Draba hirta, Cerastium alpinum, Thalietrum alpinum, Sazxifraga cæspitosa, Ranunculus acer, Polygomum viviparum, Bartsia alpina, Gentiana mivalis (indtil 15 em. høi og med indtil 12 udsprungne og uud- sprungne blomster), Gentiana campestris (med indtil 29 blomster og blomsterknopper), Polygmum viviparum, Luzula spicata, Alche- milla alpina, Astragalus alpinus, Primula scotica, Botrychium Lunaria, Cystopteris fragilis, Euphrasia officinalis, Alehemilla vulgaris, Pur- nassia palustris, Silene acaulis, Myosotis silvatica, Veronica alpina, V. saxatilis, Oxyria remformis, Aira flexuosa, Anthoxanthum odor- atum, Epilobium alpinum, Rumex acetosa, Taraxacum officinale, Antennaria alpima, Phleum alpimum, Equisetum arvense, Gnaphalium norvegieum, Antennaria «iviea, Dryas octopetala, Juniperus com- munis, Vaceinium uliginosum, Empetrum nigrum, Saæifraga nivalis, S. oppositrfolia, Salix herbacea, Carex rupestris (med parasiten Ustilago Caricis i frugterne), Salix reticulata, Festuca ovina, Poten- tilla mivea, Solidago virgaurea, Melandrium dirmum, Feristylis al- bidus, Juncus trifidus, Gnaphalium supinum, Alsine biflora, Carex rigida, Sibbaldia procumbens, Sagina saxatilis, Poa glauea, Vaceinium Myrtillus, Aretostaphylos alpina, Luzula campestris, Polypodium rhætieum, Saxifraga rivularis, $. cernua, Ranuneulus pygmeæus, Cerastium trigymum, Equisetum wpratense, Selagimella spinulosa, Pyrola minor, Equisetum variegatum, Aira alpina, Saxifraga aizoides, Viscaria alpina samt en del Hieracium- og Salix-former. Berg- arten er løsere skifer. Paa en tør rabbe, som ligger i en høide af ca. 4000 fod, mellem Faagerli og Kinsekvelv, fandtes følgende arter: Potentillu nivea, Astragalus alpinus, Oxytropis lappomica, Silene acaulis, Be- tula nana, Dryas octopetala, Wahlbergella apetala, Potentilla macu- 10 Johan Havaas. [No. 5 lata, Bartsia alpima, Arenaria eiliata, Alsime biflora, A. stricta, Salix reticulata, Carex capillaris, Saussurea alpma, Thalictrum al- pinum, Antennaria dioica, Anthyllis vulmeraria, Empetrum nigrum, Vacemium uliginosum, Polygomum viviparum, Erigerom uniflorus, Peristylis vwidis, P. albidus, Juniperus communis, Equisetum variegatum, Pimquieula vulgaris, Luzula spicata, Tofieldia borealis, Juncus trifidus, Carex pamicea, Anthoranthum odoratum, Carex lagopina, Cerastium alpinum, Festuca ovma, Saliz myrsimites, S. glauca, S. herbacea, Taraxacum officimale, Serpus eæspitosus, Andromeda hypnoides, Lycopodium Selago, Azalea proeumbens, Sazxi- fraga aizoides, S. oppositifolia, Lycopodium alpinum, Geranium sil- vatieum, Ranunculus acer, Vacemum Myrtillus, Salix lanata, Arabis alpina, Carex rupestris, Arctostaphylos alpima, Å. uva ursi, Vaceinium vitis idæa, Draba hirta, Campanula rotundifolia, Rhodiola rosed, Sibbaldia procumbens, Phyllodoce coerulea, Poa alpina, Alche- milla vulgaris, Rumex acetosa, Gnaphalium supimum, Vare rigida. og Selaginella spimulosa. Ogsaa paa dette sted er bergarten løsere skifer. Paa de skarvrygge, som kun hist og her dækkes af lidt jord, er artsantallet selvfølgelig ikke saa stort. Derimod optræder en- kelte af de lichener og moser, som forekommer der, i saa uhyre mængde, at en enkelt art ofte kan meddele større dele af flyerne sit særegne vakre og stemningsfulde farveskjær. Det er først og fremst Cetraria mivalis, Cormicularia divergens og en fjeldform af Racomitrium lanuginosum, som bidrager hertil. Paa en liden skarv- ryg i nærheden af Graoberg bestod vegetationen af følgende arter: Cetraria mivalis (L.) Acn., Cormecularia divergens AocH., Alectoria ochroleuca (Enrn.) Nyr., Racomitrium lanuginosum BRrp., Ochro- leehia tartarea (L.) Mass., Cetraria islandica (L.) Acn., Sphæro- phorus coralloides Prxs., Empetrum migrum, Festuca ovma, Vacei- nium uliginosum, Juncus trifidus, Azalea procumbens, Carex rigida, Cladomia uneialis (L.) Fr., Betula nana, Solorina erocea (L.) Aca,, Alectoria migricams (AcH.) Nyr., Cladomia silvatea (L.) Horrm, C. rangiferina LeiGut., OC. coccifera (L.) ScHaer., Luzula spicata, L. arquata, Gyrophora hyperborea (Horrm.) Mupp., Salix herbacea, Erigerom umflorus, Arctostaphylos alpima, Thamnolia vermicularis Sw., Vaccamium vitis idæa. Lycopodium Selago, Phlidium eliare (L.) HampE., Cladonia gracilis (L.) Corm. var. macroceras Frx., UC. bellidi- flora (AcH.) ScHazr., Pertusaria glomerata (Acn.) ScHAER., Psora demissa RUTSTR., Cetraria huascens (Fr.) Tu. Fr., Saussurea alpina 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. Til f. subacaulis, Cetraria cucullata (L.) Berr., Ochrolechia pallescens (L.) Kr., Cerastum alpmum, Thalietrum alpmum, Polygomum viviparum, Silene acaulis, Taraxacum offieimale, Saxifraga rivularis, Lenormandia viridis AcH., Parmelia lanata Warrr., Cladonia squa- mosa Horrm., Gyrophora proboseidea (L.) Acn., Parmelia mneurva (Pzrs.) Fr., P. alpicola Tr. Fr., Haematomma ventosum (L.) Mass., Buellia atrata Sm., Rhizocarpon geographictum (L.) D.C. (formæ plures), Chandonanthus setiformis (Enr.) LinD»., Parmelia Fahlunen- sis (L.) Acn., Gyrophora cylimdrica (L.) Acn., Bartsia alpma, Saxi- fraga cæspitosa, Parmelia centrifuga (L.) Acn., Hylocomium splendens Br. & Scaz., Pannaria hypnorum K3r., Leeidella arctica (SMRrFT.) Kær., Dryas octopetala, Saxifraga oppositifolia, Cetraria Alvarensis (WaHczen».) Warn. samt nogle sterile moser. Farvetonen i vege- tationsteppet er paa somme steder hvideulagtig (af Cetraria mivalis), paa andre steder hvidgraa (af Racomitrium lanuginosum) og paa atter andre steder sortagtig (af Cormicularia diergens). Endog lige ved snegrænsen kan der paa de gunstigste steder fremspire en overraskende mangeartet phanerogam vegetation. De bedste eksempler herpaa er floraen i styrtningerne af Haarteignuten og ved Hardancerjøkulens fod. Grunden hertil maa vistnok, søges deri, at de mørke, steile bergvægge paa samme tid som de beskyt- ter mod nordenvinden ogsaa opfanger en hel del af solvarmen, som gjennem langsom udstraaling igjen mildner de nærmeste omgivelser og paa denne maade kommer vegetationen tilgode. Selvfølgelig vil man paa disse steder, hvor nattefrosten eller snesludet næsten hele sommeren er en hyppig gjest, ikke kunne finde en eneste af de mere kuldskjære plantearter. Paa det frodigste sted lige ved Jø- kulens fod saaes saaledes følgende karplanter: Gentiana mivalis, Veromiea saxatilis, Suxifraga cernua, Alchemilla vulgaris, Poa alpina, Cerastium alpinum, Rhodiola rosea, Melandrium silvestre, Hieracuum alpimum, Rumex acetosa, Arabis alpina, Taraxacum offieinale, bartsia alpina, Geranium silvaticeum, Oxyria digyna, Phleum alpi- num, Ranuneulus acer. Anthoxanthum odoratum, Veronica alpina, Campanula rotundifolia, Saussurea alpina, Polygomum viwiparum, Luzuia spicata, Silene acaulis, Salix herbacea, Draba hita, Poten- tilla maculata, Sivbaldia procumbens, Carex atratu, Thaletrum al- pinum, Sazxifraga cæspitosa, Antennaria alpma, Alsine biflora, Fu- phrasia offiemalis, Saxifraga mwalis, Junecus trifidus, Festuca ovina, Ava alpima, Cardamine bellidifolia, Gnaphalium supinum, Cerastium trigynum, Saxifraga stellaris, Epilobuv». alpinum, Sagima saxatilis, 3 12 Johan Havaas. [No. 5 Saxifragqa oppositifolig, Trisetum subspicatum og Erigeren umniflorus. Det ligesom blaaner af Gentiana mivalis og rødmer af Melamdrium silvestre.. I de sydlige styrtninger af Haarteignuten findes en nogen- lunde tilsvarende flora. Det ganske rigblomstrende planteteppe bestaar af følgende arter karplanter: Melamdrium silvestre, Taraxa- cum offieinale, Alchemilla vulgaris, Anthoxanthum odoratum, Saus- surea alpina, Rhodiola rosea, Rumex acetosa, Polygonum viviparum, Salix herbacea, Veromea alpma, Bartsia alpma, Thalictrum alpi- num, Potentilla maculata, Erigerom wniflorus, Gnaphalium alpinum, Cerastium alpinum, Poa alpina, Ranuneulus acer, Astragalus alpi- nus, Trisetum subspieatum, Wahlbergella apetala, Campanula rotun- difolia, Silene acaulis, Luzula eampestris, FEuphrasia offieimalis, Oxyria reniformis, Saæifraga cæspitosa, S. mvalis, Festuea ovina var. vivipara, Hieracum alpinum, Aira flexuosa, Saxifraga cernua, Poa cæsia, Gnaphalium norvegieum, Draba hirta, Phleum alpinum, Aira alpina, Arabis alpina, Sazxifraga rivularis, Carex atrata, Lu- zula spicata, Saxifraga oppositifolia, Sugina saxatilis, Varex lagopina, Salix reticulata, Carex rupestris, Rammeulus glacialis, Salix lappo- num, Dryas octopetala, Juncus trifidus, Parnassia palustris, CUareax rigida, Juneus biglumis, Alsine biftora, Gnaphalium supimum, Hpilo- bum alpinmum, kanunculus pygmæus, Verastium trigynum, Lu- zula arquata og NSibbaldia procumbens. Paa sine steder rager der op af de store snefonner — især nær omkredsen af disse -— snebare bergrabber, som paa frastand ser ganske nøgne ud. Men hvor bergarten bestaar af de løsere, let hensmuldrende skifere, vil nøiere undersøgelse i regelen vise, at heller ikke disse er saa aldeles blottet for al phanerogam vegeta- tion. Inde i Tresfon fandtes saaledes Arabis petræa (varierende fra glat til haaret), Ranunculus glacialis, KR. pygmæus, Cardamine bel- lidifolia (med parasiten Puceimia cruciferarum) og Poa axa. Paa toppen af Haarteignuten, som hæver sig et par hundrede fod op over snegrænsen (5396 fod o. h.), men som paa grund af sit ringe omfang alligevel bliver bar om sommeren, er der selvfølge- lig ikke saa mange”af karplanterne at se. Til gjengjæld derimod er lavfloraen ikke saa ganske fattig. Især optræder Gyrophora- arterne meget dominerende overalt paa stene og bergknauser. Under en liden tur omkring paa toppen noterede jeg følgende plantearter: Gyrophora anthracima (Wuur.) KBÖ8r., Rhizocarpon geo- graphiceum (L.) D. C., Alectoria ochroleuca (Énru.) NyL.,, Hæma- tomma wventosum (L.) Mass., Cetraria mivalis (L.) Acn., Cetraria 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. 12) cucullata (L.) Bern., Gyrophora arctica Acn., Parmeha lanata WALrr., Sphærophorus fragilis L., Cetraria islamdiea (L.) Acn., Solorma crocea (L.) Acn., Luzula arquata, Cormieularia tristis (Wz».) Acn,, Salix herbacea, Lycopodium Selago, Gyrophora cylmdrica (L.) Aca,, Lecidella arctica (SmrrTt.) KBr., Gyrophora erosa (WE».) Acn., Cla- donia bellidiftora (Acn.) ScHaer., U. alpicola (Fror.) Wam., Psora demissa Rutstr., Parmelia stygia (L.) Aca., Gyrophora deusta (L.) Fw., Cornicularia divergens Acu., Thammolia vermicularis Sw., Silene acaulis, Saussurea alpina, Pannaria hypnorum Fr., Parmeha saxatilis (L.) Acn., Cerastum alpinum, Carex rigida, Stereocaulon denudatum Fux., Ochrolechia tartarea (L.) Mass., Cladomia gracilis (L.) Corzm., Andromeda hypnoides, Alectoria migricams (AcH.) Nyr,, Catolechia pulchella (Scrrap.) Tu. Fr., Parmelia encausta (SMrrT.) Nyz., Cetraria hiascens (Fr.) Tr. Fr., Gyrophora hyperborea (Horrm.) Mupn., Lecanora leptacima SmrrTt., Cladomia coceifera (L.) SCHAER,, Parmelia Fahlumensis (L.) Acu., Cladomia vertiellatu (Horru.) Fruk., Parmelia centrifuga (L.) Acn., Luzula spicata, Gyrophora proboseidea (L.) Acn., Cladomia alpestris L., Rhodiola rosea, Taraxa- cum officinale, Peltigera camima (L.) ScHazr., Sibbaldia procumbens, Rammeulus pygmæus, Carex lagopma, Oxyria remformis, Anten- naria alpina, Thalictrum alpmum, Anthoxanthum odoratum, Alche- milla vulgaris, Erigerom umflorus, Poa alpima, Rammeulus glacialis, Alsine biftora, Polygomum viviparum, Trisetum subspicatum og Bu- ellia atrata Sm. Desuden saaes en hel del, helst sterile moser. Karplanter, som ikke findes omtalt i dr. N. Willes forteg- nelse over Hardangerviddens flora. Equisetum variegatum SCHLEICH. AÅlmindelig paa dertil egnede lokaliteter i Hardangerviddens bergfulde egne fra Onskjeln og Haarteignuten 1 syd til Hardangerjøkulen og Krossdal i nord. I største mængde mellem Onskjeln, Tresfon, Reppane og Munkabu samt i Ravnabergpartiet over til Husestølen Grøndal. Viser sig først ved birkegrænsen og stiger op mod lavbeltet til en høide af henved 4000 fod o. h. Botrychium Lunaria Sw. I mine reiseoptegnelser kun noteret for bratte, frodige skiferbakker mellem Solheimedal og Haarteignuten ea. 4000 fod o. h. samt for skraaningerne ved Fagernut ca. 3800 f. ør he 14 Johan Havaas. [No. 5 Hiercchloa borealis Rorzm. Holder sig især paa bakker nær elvene, saaledes ved Vierdalselven mellem Faagerli og Vierdalen, ved Veigelven mellem Frisæt ov Ulvafet og ved Bjoreidalselven ved Storlifos. Paa bakkerne i Store-Grannanut gaar den temmelig høit, antagelig til ca. 3500 fod o. h. Tritteum violaceum Horskm. I de bergfulde egne vest for Veigelven over til Sørfjorden og sydover til Haarteignuten. I øst for Veigelven kun bemerket paa Store-Grannanut og ved Høgahei, paa sidstnævnte sted temmelig sparsomt. I størst mængde i Ravna- bergpartiet (især ved Jolabotn) og paa Store-Grannanut. Paa skif- rigt underlag 1 en høide fra 3000 til 4000 fod o. h. Elma spicata ScHrap. Bemerket bare i de bergfulde egne, som ligger vestenfor Veigelven, og som i syd begrænses af Haarteig- fjeldet. I størst mængde fandtes den nær Peisabotn og mellem Dalamot og Naasæ. Paa skifrigt underlag fra ca. 3300 til henved 4000 fod o. h. Corallorhiza innata Rot. Br. Kun i Sysendal, hvor den hei- ler ikke er almindelig, men gaar dog op til Sysenvands nedre ende. Paris quadrifoha L. I lierne ved Sysenvands nedre ende og ved Storlifos. Listera cordata R. Br. Bemerket kun ved birkegrænsen i skraaningerne af Grytefjeld i retning mod Maursæt. Saliz polaris WAHLEN»B. Ikke sjelden paa veirhaarde eller kjølige høitliggende steder fra Reppane og Tresfon i syd til Bjorei- dalen i nord. I størst mængde fandtes den i bakkeheldningerne ved Fagernut og Algaren. Har sandsynligvis langt større udbre- delse paa Hardangervidden end her angivet, da den ofte kun findes sparsomt indsprengt mellem Salix herbacea og derfor oversees let, naar man ikke specielt søyer efter den. Crepis tectorum L. Ved Tveito i Maabødalen. Gentiana campestris L. Paa talrige steder fra Haarteignuten 1 Syd til Hardangerjøkulen i nord. Calamimtha Acimos Crarrv. Ved Tveito i Maabødalen. Pyrola rotundifolia L. Kan hidtil med sikkerhed kun noteres for fjeldstrækningen, som ligger vest for Veigelven, sydover til Haarteigen. Den blomstrer meget sent og forveksles i sine tid- ligere udviklingsstadier let med Pyrola minor, som vokser paa lig- nende lokaliteter. Af S. K. Serra allerede tidligere angivet for nærheden af Haarteigen. 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. 15 Archangelica offiemalis Horrm. Hist og her i frodige bakke- skraaninger i Viddens bergfulde parti fra Haarteigen 1 syd til Hardangerjøkulen i nord. Stiger ved Vøringfossen ned i den øvre del af Maabødalen. | Adoxa moschatellima L. Ved toppen af Hadlingehaug mindst 3500 fod o. h.; i Djupsgjel nedenfor birkegrænsen. Ranunculus aquatilis L. var. confervoides Fr. TI et lidet tjern beliggende paa høifjeldet mellem Haarteignuten og Ulvafet. Da jeg botaniserede der den 12te august 1898, var planten paa langt nær ikke naaet til blomstring. Tjernet ligger i en høide af ca. 4000 fod o. h. Sagima mivalis Fr. Kan med sikkerhed hidtil kun noteres for foden af Hardangerjøkulen og fjeldet nær Bærakuppen. Den for- tjener at eftersøges ved Tresfon, hvor jeg tror at have seet den; men 1 mangel af eks. fra dette sted kan jeg nu ikke afgjøre, om det kun har været ufuldstændig udviklede individer af S. saæxatilis. Melandrium diurnum Far. var. alpestris Fr. Denne i Norge sjeldne, men meget udprægede varietet, bemerkedes kun yderst sparsomt i urerne ovenfor Maursæt. Potentilla mivea L. Dens udbredelsesomraade paa Vidden ind- skrænker sig væsentlig til Viddens bergfulde egne i vest for Veig- elven og sydover til Haarteigen. I størt mængde forekommer den i Ravnabergpartiet (deri indbefattet ogsaa Helnaberg) samt paa fjeldfladerne i nord for Haarteignuten antagelig omkring 4000 fod o. h. Mod vest og nordvest synes den at mangle paa de høie fjeldrygge, som paa disse kanter begrænser det ovenfor omstukne omraade af Hardangervidden. I øst for Veig bemerkedes den kun meget sparsomt ved Høgahei. Paa skifrigt underlag. Sogneprest OLAFSEN har meddelt mig, at han allerede tidligere har fundet Potentilla mivea paa Hardangervidden; nærmere betegnelse af voksestedet mangler, men vilde sandsynligvis gaa ind under oven- anførte. | Om nogle andre paa planters udbredelsesforhold paa Hardangervidden. Polypodium vulgare L. Gaar op til Sysenvand. Polystichum Filiz mas Rorn. Gaar sparsomt op til elvebak- kerne ved Frisæt. 16 Johan Havaas. [No. 5 Asplenium viride Hups. Gaar mellem Peisabotn og Helnaberg op til ca. 3500 fod o. h. Selaginella spmulosa A. Br. Ikke sjelden. Gaar op til nær foden af Haarteignuten, antagelig over 4000 fod. o. h. Milium effusum L. Almindelig paa dertil egnede lokaliteter i og ved Sysendal. Gaar ved Veigelven op til Ulvafet. Calamagrostis strictta Hartwm. Som nye findesteder paa Har- dangervidden: Bjoreidalen; Hadlestøl; ved veien mellem Faagerli og Fagradal; ved Opesjø. Helst paa dybe sandbanker. Calamagrostis Pseudophragmites (Link.) Ron». Mange steder. Gaar i Veigdalen op til Ulvafet. Vahlodea atropurpurea Fr. Ikke sjelden. Trisetum subspicatum P. B. Paa talrige steder fra Haarteigen i syd til Hardangerjøkulen og Krossdal i nord. I størst mængde ved foden af Hardangerjøkulen og Haarteignuten. Synes fortrins- vis at forekomme paa steder, hvor den har snefonner i sin nærhed. Melica nutans L. Gaar i Veigdalen sparsomt op til Ulvafet.: Molimia coerulea Mornkx. Sysendalen op til Storlifos. Uarex rupestris ALL. Paa talrige steder mellem Haarteignuten og Hardangerjøkulen. Carex rariflora Sm. Gaar nær Veigelven paa østsiden opover forbi Frisæt; paa vestsiden af Veig nær Graoberg samt mellem Viheller og Dalamot; øverst i Sysendal ikke langt fra Leirvatn. Juneus arcticus Wirup. Mellem Munkabu og Onskjeln; Høgahei. Juncus eastaneus SmiTH. Vest for Veig sydover til Haarteigen paa mange steder; øst for Veig paa Høgahei; ved Sysendal paa Grytefjeld og fl. st. | Luzula pilosa Wirup. Gaar gjennem Veigdalen sparsomt op til Ulvafet. Convallaria vertieillata L. Op til Ulvafet. (onvallaria majalis L. Sysendal op til Sysenvand; Veigdalen op til Ulvafet. | Gymnadenia conopsed R. Br. Meget sparsomt i den øvre del af Sysendal til forbi Sysenvand. Peristylis albidus LiNDpB. Sparsomt i Sysendal op til Leirvatn og gjennem Veigdalen op til Haarteignuten. Urtiea dioica L. Ved sætrene ovenfor Isdalsvand; ved Fagra- dal ca. 3400 fod o. h. Paa sidstnævnte sted vistnok tilfældig ført op til sæteren, men trives udmerket. 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. v7 Saliz myrsimites L. Qgsaa vestenfor Veigelven paa mange steder fra Haarteigen og nordover. Vestligste sted, jeg har noteret den for, er Husestølen Grøndal. Salix norvegica AND. Krossdal, Fagernut og Algaren. Vist- nok ogsaa paa mange andre steder. Koenigia islamdiea L. Som nye findesteder kan noteres følgende: Frisæt; ved Graoberg sæter; Faagerli; mellem Helnaberg og Fon- nastøl; ved Dalamot over mod Gryting; Bjoreidalen; Trollstøl og Hadlestøl; paa fjeldet i nærheden af Bærakuppen; ved Djupsgjel nede i birkebeltet. Planten synes at ynde gjødslet, myrlændt jord og findes derfor helst paa myrer lige i nærheden af sætrene eller der, hvor kreaturerne færdes meget. Paa Husestølen Grøndal vokste den endog oppe i en gjødseldynge. | Valeriana sambuecifoliu Mrran. Sysendalen paa flere steder til op i lierne ved Sysenvand; Veigdalen mellem Frisæt og Ulvafet. Petasites frigida Fr.. Hist og her f. eks. ved Storli, paa flere steder mellem Grytebers og Kleivane og mange steder paa fjeld- ryggen mellem Veigdalen og Vierdalselven. Achillea millefolium L. Gaar op til Hadlestøl. Cursium heterophyllum Arr. Gaar paa Bjoreidalen op til den øverste sæter, hvor den vokser i Salix-krat paa holmerne ude i elven; Veigdalen sparsomt op til Ulvafet. Sausswea alpima D.C. f. subacaulis Læst. Paa temmelig veirhaarde rabber mellem Faagerli og Haarteigen samt paa Fagernut. Mulgedum alpinum Lzss. I Sysendal paa mange steder op til Leirvatn; i Veigdalen paa bakker mellem Frisæt og Ulvafet. Cirsium lanceolatum Scor. Maabødalen. Galium boreale L. Gaar i Sysendal op forbi Maursæt. Galium verum L. Temmelig sparsomt nær Sysenvands nedre ende. Sandsynligvis tilfældig ført op fra de lavere egne. Gentiana mivalis L. Meget almindelig paa dertil egnede lo- kaliteter fra Haarteigen i syd til Hardangerjøkulen i nord. Paa enkelte steder f. eks. nær*Kisteskarnut og ved foden af ee. jøkulen i temmelig stor mængde. Ajuga pyramidalis L. Veigdalen mellem Frisæt og Ulvafet. Galeopsis Tetrahit L. Gaar op i urerne ovenfor Maursæt. Melampyrum silvaticum L. f. purpurea m. Afviger fra hoved- formen deri, at kun de uudsprungne blomster er sulagtige, de fuldt udsprungne røde. Overgange til hovedformen, som vokste sammen 18 Johan Havaas. [No. 5 med den, kunde ikke opdages. Fandtes kun øverst i bakkerne ved Storli i Sysendal omtrent ved birkegrænsen. Primula scotica Hoox. Paa talrige steder fra Haarteigen i syd til Hardangerjøkulen og Krossdal i nord, mod vest til Huse- stølen Grøndal. I størst mængde ved Graoberg og i Ravnabereg- partiet. Næsten udelukkende paa skifrigt underlag. Arctostaphylos uva ursi Sør. Ikke ganske almindelig, men vestenfor Veigelven og Grønaa dog paa talrige steder, helst paa tørre rabber, hvor underlaget bestaar af de løsere, let hensmuld- rende skifere. Ranuneulus. aconitifolius L. TI elvebakker mellem Frisæt og Ulvafet. Ranunculus reptans L. Gaar op i myrernp ved Graoberg sæter. Arabis petræa Lam. Gaar paa Hardangerviddens vestlige del sydover til Tresfon. Drosera rotundifoliu L. Sysendal i lierne ved Maursæt. Drosera longifolia L. Vokser sammen med foregaaende. Alsime stritta WanLENB. Vestenfor Veig paa talrige steder sydover til Haarteignuten og Tresfon. Udenfor dette omraade kun bemerket meget sparsomt paa fjeldryggen mellem Isdal og Maursæt samt paa Høgahei. Ingensteds i stor mængde. Arenaria eiliata L. Dens vokseomraade paa Hardangervidden er meget trangt begrænset og gaar mod syd neppe stort forbi Haar- teignuten, mod vest til Reppane og mod nord til Fagradal og Fin- nabu. Mod øst synes den ikke at overskride Veig og Grønaa. I størst mængde hist og her paa fjeldryggene mellem Haarteignuten, Faocradalsvand og Graobere. Stellaria nemorum L. Gaar i Sysendal op til Sysenvand. Stellaria Friesiana Szr. I Sysendal op til Instestøl. Silene inflata Sm. Gaar i Sysendal op forbi Garen. Vahlbergella apetala Fr. Paa mange steder mellem Krossdal og Haarteigfjeldet. Gaar 1 Trollstølsgjelæ ned til birkegrænsen. Oxalis acetosella L. "Trollstølsgjelæ. Hippuris vulgaris L. Hadlestøl. Cotoneaster vulgaris Linpt. Mellem Frisæt og Ulvafet; Haa- kaahelleren. Dryas octopetala L. Paa den løsere skifer almindelig paa den vestlige del af Vidden. Geum riwale L. Ved Veigelven sparsomt op til Ulvafet. 1902] Om vegetationen paa Hardangervidden. 19 Spirea Ulmaria L. Gaar i Sysendal op til Instestøl. Anthyllis Vulneraria L. Hist og her paa de høleste og mest veirhaarde rabber mellem Haarteignuten, Hardangerjøkulen og Kross- dal henved 4000 fod o. h. Holder sig helst paa den løsere skifer. Afviger paa disse steder fra det vanlige med nedliggende, alminde- lig kun nogle faa cm. lange stængler, der bærer normalt udviklede blomster. Lotus cormiculatus L. Gaar i Ravnabergpartiet til høit over birkegrænsen. Oxytropis lapponica Gaup. Vestenfor Veigelven paa talrige steder sydover til Haarteignuten. Vestligste findesteder er Grøndal og Fonnastøl. Det kontinentale arktiske element i Hardangerviddens kar- planteflora, hvilket synes at være sterkest repræsenteret i de berg- fulde egne, som er beliggende vestenfor Veigelven og Grønaa, be- staar altsaa hovedsagelig af følsende arter: KHquisetum variegatum, Asplemium viride, Catabrosa algida, Poa laxa, Trisetum subspicatum, Vahlodea atropurpurea, Tyritictum violacteum, OCarex rupestris, U. rariflora, C. ustulata, UC. capillaris, Luzula arquata, Elyna spicata, Juneus castameus, Peristylis albidus, Saliz myrsinites, S. polaris S. reticulata, Koenigia islandiea, Erigeron alpinus, E. umiflorus, Gentiana mivalis, Veronica sazxatilis, Pedicularis Oederi, P. lappomea, Primula scotica, Thalttrum alpimum, Ranuneulus pygmæus, Årabis petræa, Draba hirta, Sagima niwalis, Alsine stricta, A. hirta. Arenaria eiliata, Vahlbergella apetala, Viscaria alpina, Potentilla mivea, Dryas octopetala, Oxytropis lapponica og Astragalus alpinus. Bergens Museums Aarbog No. 6. Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. Von Embr. Strand. D..x der giitigen Unterstitzung durch Reisestipendien sei- tens des Bergen Museums bin ich in den Stand gesetzt worden einige Reisen im westlichen Norwegen zu unternehmen um die Spinnenfauna zu studiren. Die Reisen wurden im August und September 1900 und 1901 gemacht; die Lokalitåten, wo ich 1900 sammelte, sind folgende : Bergen, Lavik (Sogu), Lærdalsøren (Sogn), sowie Bjöberg auf dem Hemsedalsfjeld; letztzenannter Ort gehört allerdings nicht mit zum , Vestlandet* (Westland), liegt jedoch so nahe an dessen Grenze, dass man die bei Bjöberg vorkommenden Formen zweifellos auch in den angrenzenden Gegenden des West- landes finden wird, wesshalb ich sie hier mit angefihrt habe. 1901 wurde bei Bergen, Stavanger und in Suldal (Ryfylke) gesam- melt. Ausser dem, was ich selbst gesammelt habe, sind einige Arten mitgenommen, die von Herrn Lehrer O. J. Lrz-PETTERSEN bei Hop (pr. Bergen) gesammelt und mir gefålligst itberlassen wurden. Die gegenwårtige Mitteilung ist nur als eine ganz vorlåufige zu betrachten. Meine Zeit ist durch andere zoologisehe Arbeiten so sehr in Anspruch genommen worden, dass noch vieles von meinem westlåndisehen Theridiiden-Material nicht endgiiltig durchgearbeitet worden ist. Da ich ausserdem auch in diesem Sommer Gelegenheit haben werde im westlichen Norwegen Spinnen zu sammeln und hoffe auch von anderer Seite etwas Material zu bekommen, gedenke ich spåter eine vollståndige Uebersieht tiber alle dort aufgefundenen Theridiiden geben zu können; seiner Zeit werde ich dann auch ber die anderen Spinnenfamilien berichten. Die so zahlreiche und sehwierige Gruppe der Theridiiden hat man ja bei uns nur wenig studirt, so dass deren Bearbeitung am erwinschtesten sein dirfte. Indem ich mich auf diese kurzen einleitenden Bemerkungen beschrånke, gehe ich zur Besprechung der einzelnen Arten iiber. 4 Embr. Strand. [No. 6. Ero (C. L. Kocn) 1837. E. furcata (ViLLErs) 1789. Diese Art ist allerdings nicht håufig, jedoch weit verbreitet und wird wohl so ziemlich tberall im siidlichen Norwegen gefunden werden. Ich sammelte sie an 7zwei Stellen in Suldal, subadulte Exemplare Ende August und Anfang September, bei Stavanger (12%) und Lærdalsøren (/9) in adulten Exemplaren; iiberall nur ein Paar Stick. Fruher habe ich sie aus Hallingdal angegeben. Episinus rtaTr. 1809. E. truncatus LaTr. 1809. Von dieser bei uns zweifellos seltenen Art fand ich einige wenige Exemplare an zwei Lokalititen in Suldal. Sie kamen im Grase und unter Moos vor, und die zwei geschlechtsreifen Indivi- duen wurden Ende August angetroffen. Die im September gesam- melten (iibrigens nur drei) waren alle Junge; dieselben sind charakteristiseh durch die zwei Reihen weisser Fleckehen, die långs der Mitte des Abdomens gehen und nach hinten konvergieren. Lasaeola Sim. 1881. L. inornata (CBr.) 1861. Von dieser fir die Fauna neuen Art wurden zwei ad. Fe- minae in Suldal gefunden (Vashus %s). Nach der Beschreibung Simons ist Cephalothorax bei Q ,sans ligne marginale". An meinen beiden Fxemplaren ist der Rand des Cephalothorax jedoch deutlich schwarz; dies stimmt auch mit der Beschreibung und Abbildung BrackwaLns iiberein. — Die von Bösren- BERG als Lasaeola inornataæ beschriebene Art dirfte vielleicht mit der meinigen nicht identisch sein; Epigyne ist etwas abweichend sowohl von meinen FExemplaren als von den Beschreibungen anderer Verfasser, indem bei Bösen»BereG weder an der Figur noch in der Beschreibung die am Hinterrande von Hpigyne vorhandene, sehr deutliche, Grube hervorgehoben wird; ausserdem ist (wenigstens an meinen FExemplaren) Epigyne viel zu dunkel um als ,,rötlich gelb* eharakterisirt werden zu können. . Ebenso ist die Farbe der Beine an BöÖsenBeres Art etwas anders, indem nur ,,bei I und IT die Schenkel und die Enden der Schienen dunkler braun*" sind; allerdings ist, wie esscheint, die Farbe der Extremitåten bei dieser 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. 5 Art etwas variirend. So z. B. erwåhnen MörLLer und SCHENKEL das sdas von ihnen in der Umgegend von Basel aufgefundene Uuicum dieser Art nur ,Tibia I und Apicalhålfte Tibia IV schwårzlich* hatte. — Endlich sagt BÖseNBERG nichts vom dunklen Cephalo- thoraxrand, so dass seine Exemplare wohl nicht mit solechem versehen waren. Falls es sich wirklich zeigen sollte, dass die BöseENBERG'sche Art einer anderen, unbenannten, angehört, wiirde ich zu Ehren des verdienten Verfassers des im Frscheinen beegritt- nen schönen Werkes .,Die Spinnen Deutschlands" fir dieselbe den Namen Lasaeola Bosenbergi vorsehlagen. Theridium (Watck.) 1805. Th. varians mann 1831. Kam in Suldal håufig vor und wurde auch in Lavik und bei Lærdalsøren gesammelt. — Zu Ende August und Anfang Septem- ber sind gesehlechtsreife Tiere ziemlich selten; unter den 40 Exem- plaren, die ich in Suldal sammelte, waren nur 7 völlig entwickelt (alle 99). Die Art geht nördlich wenigstens bis zu Hatfjelddalen und ist wohl tberall im siidlichen Norwegen verbreitet. Th. notatum (L.) 1758 [sisyphium (Cu.) 1757]. Diese Art ist tberall zahlreich gefunden worden: bei Bergen, Stavanger, in Suldal, Lavik und Lærdal. — Geschlechtsreife Tiere waren um diese Zeit åusserst selten, indem unter den ca. 200 Individuen aus Suldal und der Umgegend Stavangers, die ich untersucht habe, nur ein einziges adultes Weibehen war! In Sogn wurden adulte Exem- plare håufiger beobachtet; doch habe ich dartiber keine genauen Notizen gemacht. — Die Farbe variirt bekanntlich nicht unerheb- lich; ich habe Exemplare (subad.!) mit einfarbigem Cephalothorax und fast einfarbigem, graubråunlichem Abdomen gefunden, dessen Zeichnung jedoch, wenn auch undeutlich, zu erkennenist. Das Riicken- band ist hinten bisweilen nur dureh helle Fleckehen angedeutet. Da der von allen Arachnologen bisher angewandte CLrrck'sche Name sisyphium nach der neuen Nomenklaturregel unzulåssig ist, muss LinnkE's Namen motatum (,Aranea notata*) kinftig gebraucht werden. Th. formosum (Ox.) 1789 [(Cu.) 1757]. Diese Art kommt ziemlich lokal vor, indem sie nur an ein Paar Stellen (Vashus und Lunde) in Suldal beobachtet wurde; dort 6 Embr. Strand. [No. 6. war sie aber zahlreich. Auf Mauern, an Felsenwånden etc. hatte sie ihr Netz ausgebreitet und ihre Eiersåcke aufvehångt; diese enthielten teils Junge, teils Eier. Die zwei grössten der beobach- teten Såcke hatten einen Durchmesser von 5 mm. und enthielten bezw. 87 Junge und 100 Eier; die zwei kleinsten massen 3 mm. und enthielten nur 8 und 16 Eier. — Die Mehrzahl der gesammelten Individuen gehörte f. formosa (OL.) (var. B u. 7 Sim.) an, aber auch f. lunata (Ou.) (C5.) war, allerdings nur dureh wenige Exem- plare, vertreten. Stearodea F. Cx3r. 1902. (Steatoda aut.). S. bipunctata (L.) 1758. Von dieser sonst so gemeinen Art habe ich nur einige Stiicke von Stein in Suldal mitgebracht. Wahrscheinlich ist sie jedoch auch im westlichen Norwegen weit verbreitet. Åsagena SUND. 1833. Å. phalerata (Panz.) 1801. Drei Weibehen fand ich bei Stein in Suldal; anderswo ist sie mir nicht vorgekommen. Lithyphantes Tr. 1869. L. coroliatus (L.) 1758. Scheint selten vorzukommen, indem ich sie nur bei Lærdals- øren gefunden habe. Pedanostethus Sim. 1884. P. lividus (Bu.) 1836. Diese besonders in der arktisehen Region unseres Landes håufige Art wurde an mehreren Stellen in Suldal gefunden; sie war in der subalpinen und alpinen Region am håufigsten, kam jedoceh auch im "Thalgrunde vor. Unter den gesammelten FExem- plaren waren 5 mal so viel Weibchen als Månnchen, alle geschlechtsreif. — Auch bei Stavanger wurde die Art gefunden. Bolyphantes (C. L. Kocn) 1837. B. alticeps (Sunp.) 1833. Kam in Suldal håufig vor, aber nur im Thalgrunde; im der subalpinen und alpinen Region fehlte sie anscheinend ganz oder 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. 7 war jedenfalls sehr selten; sie wurde dort durch ihre nåehste Ver- wandte, luteolus, ersetzt. Bei Lærdalsøren kam sie auch vor, in den eigentlichen Kiistengegenden dagegen fand ich sie nicht. — Sie wurde sowohl im Moos und Grase als auf Pflanzen gesammelt; Månnehen und Weibehen waren gleich håufig. FEinige wenige Stiicke, die sehr dunkel gefårbt waren: Grundfarbe des Abdomens blaugrau, auch Cephalothorax stark verdunkelt, wurden in Suldal beobachtet. B. Iuteolus (BL.) 1833. Wurde, wie oben gesagt, in Suldal in den höher gelegenen Gegenden (z. B. auf Breistöl und Vinjenuten) gesammelt, dagegen nicht im Thalgrunde. Bei Stavanger kam sie håufig vor, ebenso bei Bergen und in Lavik. Bei Lærdalsören fehlte sie anscheinend gånzlieh, trat aber bei Bjöberg wieder auf. Die Verbreitung der zwei Bolyphantes-Arten im westlichen Norwegen låsst sich also nach den bisherigen Frfahrungen so darstellen, dass B. alticeps im Bin- nenlande, besonders oder vielleicht aussehliesslich in den Thalgriin- den, B. luteolus dagegen auf den Gebirgen im Binnenlande und iberall in den Kiistengegenden vorkommt. — Unter den gesam- melten Individuen verhålt sich die Anzahl der Weibchen zu der- jenigen der Månnchen wie 3: 2; unreife Exemplare waren sehr spårlich. Bolephthyphantes STRAND 1901. B. index (Tn.) 1856. Von dieser in der arktisehen Region sebr håufigen Art sam- melte ich nur einige wenige Stiicke in Suldal; sie scheint demrach im westlichen Norwegen selten zu sein. Stemonyphantes Mrncr 1866. 8. lineatus (L.) 1758; [bucenlentus (OC1L.) 1757]. Kommt ziemlich håufig vor; sie wurde an vielen Orten in Suidal, bei Stavanger und Lærdalsören gefunden. Was den Aufent- haltsort betrifft ist sie nicht eben wåhleriseh; die Fxemplare wur- den unter Moos, im Grase, auf Pflanzen oder Ziunen gefunden. Bei den untersuchten reifen Individuen verhielt sich die Anzahl der Weibehen zu derjenigen der Månnchen wie 3: 2; unreife kamen ziemlich håufig vor. 8 Embr. Strand. [No. 6. Drapetisca MENGF 1866. D. socialis (Sunp.) 1833. In den Kiistengegenden ist die Art bisher nicht gefunden wor- den, dagegen beobachtete ich sie sowohl in Suldal, Lærdalsören als auch in Lavik. Linyphia (LaTtr.) 1804. L. pinnata (Strokm) 1768 [triangularis (Cu.) 1757.] Kommt iiberall im westlichen Norwegen vor, wenigstens habe ich sie an allen erwåhnten Lokalitåten håufig gefunden. In der subalpinen Region scheint sie zu fehlen und in der alpinen wird man sie sicherlich vergeblich suchen. — Zu der angegebenen Zeit waren unreife Individuen sehr selten; unter den gesehlechtsreifen waren '/s Månnehen. — Ich habe Exemplare gefunden, die in Farbe mit BösenBErG's Fig. A., in Epigyne aber mit sener Fie. D. iibereinstinmen, was beweist, dass die von ihm beschriebene eigentiimliche Form, wie er auch selbst meint, nur eine Varietåt ist. Da der Name triangularis (OL.) verworfen werden muss, wird wohl der von Hans StTröm gegebene Name pinnata in Kraft treten. Allerdings wurde die Art 1758 von LrNnE unter dem Namen Araneda montana beschrieben, aber dieser Name beruht auf einem Irrtum, indem sie nicht mit CLerox's Araneus montanus (1757) identiseh ist, wesshalb Linnf's Name auch keine Prioritåt beanspruchen kann. Die Art wird demnach als Linyphia pinnata (STrorM) 1768 be- zeichnet werden miissen. L. phrygiana C. L. K. 1836. Einige wenige Exemplare wurden in Suldal gesammelt, und in Lavik kam sie auch vor. Anderswo kam sie mir nicht vor Augen, So dass sie wahrscheinlich viel seltener im westlichen als im östlichen Norwegen Iist. Anm. Die im stidöstlichen Norwegen so gemeine Art L. resu- pma (D. G.) (montana (Cr.) scheint dem Westlande zu feblen. L. marginata OC. L. K. 1835. Diese Art ist auch nicht gemein. Bisher wurde sie nur in Suldal und zwar in wenigen Exemplaren, wovon die meisten reif waren, gefunden. ” 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. 9 L. peltata Wip. 1834. Ein Paar Stick wurden in Lavik und einige wenige in Suldal gesammelt; die letzteren waren alle unreif. — Das Dorsalfeld des Abdomens ist an jiingeren Individuen wenig deutlich; nur am Rande ist es braungefårbt und auch da wenig scharf begrenzt. L. clathrata Sunb. 1830. Kommt zahlreicher als die vorige Art vor; ausser in Suldal und Lavik wurde sie auch bei Lærdalsören gesammelt. Die mei- sten Exemplare waren unreif und kamen unter Moos oder im Grase, einige auch auf Pflanzen, vor. L. hortensis Sunp. 1830. An allen erwåhnten westlåndisehen Lokalitåten fand ich diese Art håufig, aber trotz der sehr grossen Individuenzahl, die ich sammelte, gelang es mir nicht ein einziges geschlechtsreifes Fxem- plar zu finden. In Suldal wurde sie auch in der subalpinen Re- gion beobachtet. Ich fand sie zumeist in ihrem Netz im Grase oder Haidekraut, oft an feuchten Stellen. Helophora Mener 1866. H. insignis (BL.) 1841. Kam in Suldal nicht eben selten vor und wurde auch in Lavik und bei Lærdalsören gesammelt. Die meisten wurden auf der Erde, unter Moos oder im Grase gefunden. Einige wenige waren unreif. Labulla Sm. 1884. L. thoracica (Wi.) 1834. Diese Art wurde bei Stavanger, Bergen, Lærdalsören und in Suldal gesammelt; sie kam sowohl in Wåldern unter Moos als auch in Felsspalten vor. Die meisten Exemplare waren unreif. Pedina Mencr 1866. P. scopigera (GRrUBE) 1859. Eine der selteneren Arten im westlichen Norwegen; der ein- zige mir bekannte Fundort ist Breistöl in Suldal (in der subal- pinen Region), wo ich am 15. Septbr. einige adulte Weibehen unter Steinen fand. 10 Embr. Strand. [No. 6. Lephthyphantes (MenaGk) 1866. L. lofotensis STranD 1901. Von dieser bis jetzt nur aus der arktisehen Region Norwegens bekannten Art fand ich ein einziges Exemplar bei Bjöberg am 7. Septbr. unter Steinen. Wie so viele andere arktische Formen ist wahrseheinlich auch diese Art in den Hochgebirgen des siidliehen Norwegens verbreitet. Das Månnchen ist noch unbekannt. L. obscurus (Bu.) 1841. Bisher nur bei Stavanger, Wo sle in zahlreichen subadulten Exemplaren gesammelt wurde. x L. suldalensis STRAND 1. 8p. Wurde in Suldal entdeckt. Beschreibung silehe unten. Anm. Habe noch viele andere Arten dieser Gattung im west- lichen Norwegen gefunden, die Bearbeitung des Materiales ist jedoch noeh nicht beendigt. Poeciloneta KvuLcz. 1894. P. variegata (Bu.) 1841. Diese weit verbreitete, aber meist sparsam vorkommende Art wurde an mehreren Orten in Suldal, sowohl im Thalerunde als auch in der subalpinen Region ebenso bei Stavanger, Lærdalsören und in Lavik gesammelt. Die meisten FExemplare waren unreif und wurden unter Steinen gefunden. Bathyphantes (MencGr) 1866. B. concolor (Wip.) 1834. Die Art ist weit verbreitet und kommt nicht selten vor. Ich besitze Exemplare von mehreren Lokalitåten in Suldal, ebenso von Stavanger, Bergen und Hop. Die Exemplare aus Suldal wenig- stens wurden unter Moos oder im Grase gefunden. Die Anzahl der Månnehen betrug die Hålfte derjenigen der Weibehen. Hilaira Sim. 1884. H. uncata (CBr.) 1879. Bei Stein in Suldal fand ich (*/9) 2 Weibehen dieser sehr sel- tenen Art, die bisher nur aus unserer arktischen Region bekannt war (Svolvær, Maalselvdalen.) 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen pi H. frigida (Tu.) 1872. Diese in den arktiscehen Gegenden einheimische Art wurde am Gipfel des Berges Vinjenuten in Suldal unter Steinen gefunden (79). Beinahe die Hålfte der Exemplare waren Månnchen. Macrargus Dann 1886. M. rufus (Wip.) 1834. Diese weit verbreitete Art bewohnt gern die Hochgebirge; so Zz. B. wurde sie auf Vinjenuten unter Steinen zusammen mit der vorigen Art gefunden, auch bei Bjöberg kam sie vor. Jedoch fand ich sie auch im Thalerunde von Suldal, und bei Hop ist sie von Herrn Lrr-PETTERSEN gesammelt worden. Unter Steinen oder im Moos gefunden. M. (subg. Oreonetides StranD) vaginatus (Tu.) [adipatus (L. K.)]. Auch diese ist eine der arktischen Arten, die in den Hochge- birgen im siidlichen Norwegen vorkommen. Wie in den arktischen Gegenden kam sie in Suldal mit Hilatra frigida (Tn.) zusam- men vor. Anm. Die im hohen Norden håufige Art Leptorhoptrum Huth- waiti (CBR.) wird im Laufe der Zeit gsewiss auch in den Gebirgen im westlichen Norwegen gefunden werden, ist mir aber dort noch nicht begegnet. Centromerus Dann 1886. C. arcanus (CBR.) 1872. Ein Paar Stiiek wurden in Suldal erbeutet, das eine im Thal- grunde unter Moos, das andere im Hochgebirge unter Steinen. C. silvaticus (BL.) 1841. Bis jetzt nur bei Lærdalsøren gefunden, diirfte aber ziemlich weit verbreitet sein, da sie auch im arktisehen Gebiet vorkommti. C. pabulator (C»r.) 1875. Ein bei Bjöberg ”/9 unter Steinen gefundenes Månnehen habe l1eh mit dieser Art identificiert. 12 Embr. Strand. [No. 6 C. incilium (L. K.) 1881. | Wenn auch nur spårlich ist diese Art doch im westlichen Nor- wegen weit verbreitet. In Suldal fand ich sie im Gebirge wie im Thalerunde, bei Lærdalsøren kam sie vor und ebenso bei Bjøberg. Ueberall aber nur einzelne Fxemplare. C. (subg. Centromeria StranD) bicolor (Bu.) 1833. Diese Art ist weit verbreitet und kommt gewöhnlich zahlreich vor; sile wurde an allen Lokalitåten gefunden (auch bei Hop). In Suldal war sie besonders zahlreich in der subalpinen und alpinen Region, wurde aber auch im Thalerunde gefunden. Die meisten Exemplare waren geschlechtsreif; doch kamen auch unreife håufig vor; mehr als die Hålfte der reifen Fxemplare waren Månnchen. Micryphantes (C. L. Kocn) 1833. M. rurestris C. L. K. 1836. Bei Stein in Suldal fand ich am */9 Zzahlreiche FExemplare dieser Art; sie spannen in kleinen Vertiefungen in der Erde und im Grase einer Wiesenhalde. Die Weibehen waren alle reif, die Månnchen dagegen nicht. M. fuscipalpis C. L. K. 1836. Bei Stavanger und Bjøberg fand ich Weibehen, die ich zu dieser Art rechnen muss. Sie kommt also sowohl in der Nåhe der Kiiste als auch im Hochgebirge vor. Gonatium MencGe 1866. G. isabellinum (C. L. K.) 1841. Diese Art kam, wenn auch sparsamer als G. rubens, in Suldal vor und wurde auch in Lavik und Lærdalsøren gesammelt. Dage- gen scheint sie die Kiistengegenden zu meiden. Die FExemplare sind sowohl unter Moos als auf Pflanzen gefunden worden. G. rubens (Br.) 1833. War in Suldal sehr zahlreich, sowohl im Thalgrunde als auch im Gebirge und kam ebenfalls bei Stavanger und Bergen zahlreich vor. Auch bei Bjøberg wurde sie gefunden, dagegen nicht in Sogn. Die Verbreitung der Gonattum-Arten ist derjenigen der Bolyphantes- Arten fast vollkommen åhnlieh: wie Bol. alticeps kommt Gomn. 184- 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen 13 bellinum in den Thalgrinden im Binnenlande vor, Gon. rubens findet man wie Bol. luteolus in den Kiistengegenden und im Gebirge des Binnenlandes. Der Unterschied ist nur der, dass rubens auch in den Thaleriinden des Binnenlandes vorkommt, was mit Bol. luteolus nicht der Fall zu sein scheint. Unter den zahlreichen untersuchten Individuen fanden sich reife wie unreife Tiere (beider Geschlechter); die Anzahl der Månn- chen betrug fast die Hålfte derjenigen der Weibchen. Metopobactrus Sim. 1884. M. triangulatus STRAND 1. Sp. Ein Stick aus Suldal. Beschreibung uuten. å Kulczynskiellum F. C8r. 1894... K. fuscum (Bu.) 1834. Exemplare, deren Identitåt sicher, sind bisher nur bei Stavan- ger und Hop gefunden worden. K. agreste (Bu.) 18583. Einige wenige Individuen (37 et Q9) wurden bei Vashus in Suldal gefunden. K. retusun: (WESTR.) 1851. Von dieser weit verbreiteten und wenigstens in der arktisehen Region håufigen Art fand ich im Moos ein einziges adultes Månn- chen in Suldal und sammelte viele Exemplare unter Steinen bei Bjöberg. K. tuberosum (Bu.) 1841. Aus Suldal besitze ieh ein einziges Weibchen, das obendrein ein wenig defect ist, indem Cephalothorax dureh Druck etwas defor- miert worden ist; es gehört wahrscheinlich dieser Art an, wenig- stens stimmt ihre FHpigyne mit der Figur BÖSsrkNBERGS, ebenso wie mit den existierenden Beschreibungen. Das Exemplar hat aber einen dunkleren Cephalothorax-Rand und scheint von etwas kirzerer, sedrungener Körperform zu sein, als es bei tuberosum gewöhnlich der Fall ist. Vielleicht wird die Art, wenn mehr Materiale vor- liegt, sich als neu erweisen (K. suldalense m.) 14 Embr. Strand. [No. 6 Dismodiceus Sim. 1884. D. bifrons (Br.) 1841. Diese Art ist im westlichen Norwegen nicht håufig, denn bisher habe ich nur 4 Stiick im Suldal wahrgenommen. Im nörd- lichen Norwegen kommt sie håufiger vor. D. elevatus (C. L. K.) 1838. Ein einziges bei Lunde in Suldal (79) gefundenes Weibehen dirfte dieser Art angehören. Dicymbiuim Mener 1867. D. nisgrum (Bu.) 1834. Ebenfalls eine wenig håufige Art; in Suldal wurden zwei Exemplare gefunden, bei Bergen ein einziges, auch hat sie Herr Lir-PretTTErsEN bei Hop gesammelt. Meine Exemplare stimmen mit Die. scabristerme (WSsTr.) Dart was die Behaarung der Beine und die Stellung der Augen betrifft iiberein, dagegen kann ich nicht umhin zu finden, dass die Palpen genau mit BrackwarLns Figuren (Separatfigg.) tibereinstimmen. Seine Fie. 185 d stellt itibrigens einen spiraligen Anhang an der Spitze der Genitalien dar, der jedoch bei Die. migrum Daun nicht vorkommen soll. Stimmen auch die Separatfigg. der Palpen bei BLackwarr mit meinen Tierchen iiberein, so gilt dies durchaus nicht von der von ihm gemachten Habitusfigur des Månnehens; sowohl die lange Aculei als die abweichende Gestalt der Palpen deuten auf eine andere Art. Es seheint mir wahrscheinlich, dass hier eine Verwechslung statt- gefunden, dass die Separatfiguren nach einem Exemplar gemacht sind, das einer anderen Art angehört als derjenigen, welehe die Habitusfigur darstellt. Dass 2 Arten unter dem Namen Neriene (Dice.) nigra zusammengethan sind, diirfte auch daraus hervorgehen, dass BuackwanrL nichts von dem Sternum seiner Art sagt; was vAN HasseLTt als Neriene nigra bezeichnet, muss sicher eine andere Art als diejenige WESsTrRINGS sein, wenn er sagen kann, dass ySterni scabrities aegre observanda*, was bei seabristerne gar nicht der Fall ist. Der Untersehied in der Långe der Aculei bei Weib- echen und Månnehen der Brackwanr'sehen Figuren diirfte auch dar- auf hindeuten, dass man hier zwei Arten unter einem Namen vor sieh hat. — Da ich aber leider kein auslåndisehes Material zum Vergleich habe, muss ich es vorlåufig unentschieden lassen, ob WægsmtrinGs und BrackwarrLs Art identiseh seien oder nicht. 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen 15 D. tibiale (Bt.) 1836. Von dieser Art habe ich drei 99 und ein 3 aus Suldal und ein einziges 3' aus Lavik mitgebracht, so dass sie auch nicht zu den håufigen gerechnet werden kann. Diplocephalus BErTK. 1883. | D. ceristatus (Br.) 1833. Nur in den Kiistengegenden vorkommend; bei Stavanger, Ber- gen und Hop gefunden. Auch in der arktisehen Region habe ich sie nur in der Nåhe der Kiiste beobachtet. D. frontatus (Bu.) 1833. Wurde in Suldal in der subalpinen Region, bei Stavanger und in Lavik gefunden. Sie gehört also auch denjenigen Arten an, welche die Gebirge des Binnenlandes und die Kiistengegenden be- wohnen, tritt aber, anscheinend, nirgends båufig auf. Cnephalocotes Sm. 1884. C. dentiger STRAND n. 8p. Unter Steinen am Gipfel von Vinjenuten in Suldal entdeckt. Beschreibung unten. Pocadicnemis Sm. 1881. P. pumila (BuL.) 1841. Zwei Weibehen wurden bei Vashus in Suldal (*%) unter Moos gefunden, sonst ist sie mir nirgendwo vorgekommen. Nematogmus (Sm.) 1884. N. obscurus (Bn) 1834. Ein einziges Månnehen bei Lærdalsören gefunden. Lophomma (MrencGz) 1867. Bisher nur drei Weibehen in Suldal gefunden. Tiso Sim. 1884. T. vagans (BL.) 1834. Ein Månnehen bei Stavanger und eins bei Hop gefunden. 16 Embr. Strand. [No. 6 T. aestivus (L. K.) 1872. Kam in Suldal sowohl im Thalgrunde als auch in der subalpi- nen und alpinen Region vor, tiberall jedoch spårlich. Fbenso wurde sie bei Bjöberg gefunden. — In der arktischen Region kommt sie wahrscheinlich håufiger vor. Tapinocyba (Sim.) 1884. T. Becki (Czr.) 1871. Ein einziges Weibehen wurde in Suldal erbeutet. — Kommt auch in unserer arktisehen Region vor. Maso Sim. 1884. M. Sundevalli (Westr.) 1851. Drei Weibehen wurden in der subalpinen Region in Suldal vefunden. Walckenaéra (Bu.) 1833. W. acuminata Br. 1833. An ein Paar Stellen in Suldal (unter Moos) sowie bei Hop cefunden; iberall in Unicea. W. obtusa Br. 1836. In Suldal wurde ein Exemplar im Thalerunde und zwei in der subalpinen Region gefunden; kommt also selten vor. Das eine dieser FExemplare zeichnet sich durch »hellgrau- vefårbtes Abdomen aus, wåhrend (Cephalothorax dunkel braun ist, wodureh es einen etwas fremdartigen Findruck macht. Dass die Farbe des Abdomens bei dieser Art tibrigens sehr variirt, wird sehon Z. B. von BÖseN»BEreG erwåhnt. W. cucullata (C. L. K.) 1836. Ist bisher nur in Suldal sehr sparsam unter Moos gefunden. W. antica (W1p.) 1834. Eine der håufigsten Walckenaéra-Arten; sie wurde in mehreren FExemplaren in Suldal (im Thalgrunde sowie in der subalpinen Region) und ausserdem bei Stavanger gefunden. 1902] Theridiiden aus:dem westlichen Norwegen 17 W. cuspidata Br. 1833. Kommt auch ziemlich håufig vor; sie wurde in Suldal bis in der alpinen Region, auch bei Bergen gefunden. Die Hålfte der erbeuteten Stiieke waren Månnchen. Beschreibung der neuen Arten. Lephthyphantes suldalensis STRAND M. Sp. Fig. 2a. Pars tarsalis von innen und ein wenig von unten gesehen (in situ). Fig. 2b. Palpe von der Seite gesehen (nach Pråparat). Von dieser ausgezeichneten, im Aeusseren an L. obscurus erin- nernden, Art entdeckte ich ein adultes 3 auf Breistöl (25%) und ein wahrscheinlich hierzu gehöriges subadultes 3 bei Lunde (9); beide Lokalitåten liegen in Suldal, wonach der Name der Art ge- bildet worden ist. Cephalothorax dunkelbraun, der Seitenrand, die Mittelgrube und Strahlenstreifen schwarz; die Augen von sehwarzen Ringen umge- ben, die nach hinten keilförmig ausgezogen sind. Mandibeln und Maxillen dunkelbraun, an der Spitze heller; Sternum schwarz. Die zwei ersten Glieder der Palpen gelb, ein wenig schwårzlich ange- haucht, die zwei letzten Glieder fast ganz schwarz, die Palpenorgane rötlichbraun oder gelblich. Abdomen scehwarz, oben mit finf unbe- stimmt markirten, undeutlichen, schmalen Querbinden, die in der Mittellinie einen nach hinten otfenen Winkel bilden und deren Enden mehr oder weniger nach vorn gebogen sind, versehen. Zwi- sehen der letzten und vorletzten dieser Binden ist in der Mitte ein heller Querfleck, ebenso ein Paar Långsflecke an den Seiten; die- selben sind wie die ganze Zeichnung' verwiseht und undeutlieh. Die sehwarzen Felder mit minutiösen, undeutlichen, helleren Punkten und Strichelchen bestreut. Cephalothorax. Långe 1.1 mm., grösste Breite 0.9 mm. Ueber- all fein reticulirt, mit grosser, breiter Riiekengrube und deutlichen Strahlenfurchen. Pars cephalica durch etwas tiefe Lateraleindriicke sowie eine kaum bemerkbare Riiekeneinsenkung geschieden; an den hinteren Mittelaugen etwas herabgedriiekt, weshalb die grösste Höhe etwas hinter den Augen. — Augen. Die hintere Reihe seheint 18 Embr. Strand. [No. 6 sehwach gebogen, indem die Lateralaugen weiter riiekwårts stehen; die grösseren Mittelaugen, in ihrem halben Durchmesser von einander, von den Lateralaugen noch weniger entfernt stehend. Die vordere Reihe, deren Mittelaugen, von oben gesehen, auffållig stark hervor- treten, durch Tieferstehen der grösseren Lateralaugen etwas gebo- gen; die Zwischenråume zwischen den Mittelaugen kaum so gross wie ihr Durehmesser, zwischen den Mittelaugen und Seitenaugen unge- fåhr 1'/3 mal des Durehmessers der Mittelaugen. Das von den Mit- telaugen gebildete Viereck etwas långer als hinten breit, vorn viel sehmåler als hinten. GClypeus unter den Augen stark eingedriickt, wodureh das Augenfeld stark hervorstehend und wie etwas abge- sehniirt erseheint (erinnert so an Lephthyphantes flavipes (Bu.)), so hoch als das Feld der Mittelaugen lang, nur wenig iiber die Man- dibeln vorstehend. Die Mandibeln fein retieulirt, reiehlieh zweimal so lang als Clypeus hoch, etwas nach hinten gedriiekt, vorn nicht gewölbt. Sternum in der Mitte etwas glånzend, am Rande feinge- runzelt, mit einigen entfernt stehenden, besonders am Rande langen, sehwarzen Haaren. Falpen. Pars femoralis gerade, iberall gleich dick, ungefåhr finf mal so lang als breit; Pars patellaris an der Spitze mit einer geraden Borste, die etwas långer als der Durch- messer des Gliedes ist, ausserdem mit einigen wenigen (3—4) vor- wårts gekrimmten Haaren versehen; Pars tibialis, die gegen die Spitze stark erweitert und oben vorgezogen ist, so dass das Gilied, von der Seite gesehen, beinahe ein Dreieck bildet, ist oben ein wenig ausserhalb der Mitte mit einer starken, vorwårts gekriimmten Borste versehen, die linger als die Patellarborste und von einem Schöpf- chen ziemlich langer, gekriimmter Haare umgeben ist; Pars tarsalis ist von der Seite gesehen so breit als die Mandibeln lang, långer als die beiden vorhergehenden Glieder. An den Genitalien fållt besonders ein aus der Spitze entspringender, nach cben und etwas nach hinten sich S-förmig kriimmender, in der Spitze getheilter Fort- satz, sowie das grosse, stark gebogene und hervorstehende Para- eymbium auf. — Beine. Die Femora des ersten Paares haben unge- fåhr in der Mitte der Innenseite einen Stachel, der kaum so lang als der Durehmesser des Gliedes ist; die tibrigen Femora unbewehrt. Alle Patellen mit einem Stachel versehen, der 2—83 mal so lang als ihr Durchmesser ist. Alle Tibien oben mit 2 Stacheln, wovon die des ersten Paares ungefåhr 2"/> mal, die des vierten Paares 4 mal so lang als der Durchmesser sind; ausserdem haben die Tibien des ersten Paares einen Stachel vorn und einen hinten, die des zweiten 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen 19 Paares nur einen hinten; diese Lateralstacheln nur zweimal so lang als der Durchmesser des Gliedes. Die Metatarsen der drei ersten Paare in der Basalhålfte mit einem Stachel, der 2» mal so lang als der Durchmesser ist, versehen; die Metatarsen des vierten Paares unbewehrt (vielleicht sind die Stacheln abgebrochen). Alle Beine diinn behaart und mit Ausnahme einiger Haare an der Spitze der Sehenkel (an der Unterseite) sind die Haare kiirzer als der Durch- messer der betreffenden Glieder. Långe I. Paar: Femur 1.1, Pa- tella + Tibia 1.4, Metatarsus + Tarsus 2.2 mm.; II. Paar bezw. er mm: MU Paar bezw. 0.9; 1.1; 1:2 mm:; IV. Paar bezw. EZ 0L9: mm. Metopobactrus triangulatus STRAND MN. 8p. Fig. I Epigyne (in Fluidum gesehen). Von dieser Art wurde nur ein einziges Exemplar (9) bei Lunde in Suldal "/9 aufvefunden. | Cephalothorax dunkel gelblieh braun mit breitem, schwarzen Sei- tenrand, ebenso die Seitenfurchen und das Augenfeld schwårzlieh; Mandibeln und Maxillen dunkelbraun, die Spitze der Maxillen heller; Sternum sehwarz-braun, am Rande schwarz. Palpen und Beine: bråunlieh gelb, und die Tibien wenigstens sehwach rötlieh angehaucht; Hinterleib schwarz mit feinen undeutlichen helleren Långsstrichel- chen, das Bauchfeld zu beiden Seiten von einem helleren Långsstrich eingefasst; die Spinnwarzen kaum heller als die Bauchflåche; Fpi- gyne schwarz-bråunlich in grauem Felde. Långe des ganzen Tieres 1.8 mm., des Cephalothorax 0.7 mm. Cephalothorax breit, vorn wenig versehmålert und undeutlich einge- sehwungen. An den Seiten, besonders am Rande, fein gerunzelt, iibrigens sehwach retieulirt, am Kopfteile glånzend; vom Hinterrande bis zur Mitte allmåhlieh sehwach ansteigend, vor der Mitte etwas herab- sedrieckt, am Kopfteile wieder ansteigend und hinter den Augen gewölbt, an der hinteren Augenreihe der Quere nach deutlich einge- driekt (wodureh die Art ein Kulezynskiellum-åhnliches Aussehen erhålt, wåhrend die Form der Epigyne und die dunkle Fårbung der Palpen an die Micryphantes-Arten erinnert); die hinteren Mittel- augen kaum in ihrem halben Durchmesser unter dem Höhepunkte des Kopfteiles sitzend; derselbe ist durch tiefe Seitengrubehen geschie- de 20 Embr. Strand. [No. 6 den, an den Seiten wenig gewölbt und steil. Die Seitengriibehen des Brustteiles nur als kleine, strahlige Findriicke bemerkbar; der Riicken mit deutlicher Mittellinie, die sich bis zu den hinteren Mit- telaugen erkennen låsst; die Riickengrube nicht klein. Auf der Mitte des Riickens steht ein grösseres Haar, ebenso einige hinter und zwischen den Augen. Das Augenfeld schråg nach vorn abge- dacht, sehwach gewölbt, vorn etwas iiber Clypeus hervorragend; derselbe ist ziemlich senkrecht, nur unten ein wenig vorstehend, so hoch wie die Entfernung der vorderen und hinteren Mittelaugen, sehwach retieulirt. — Die Mandibeln nach hinten stark gedriekt, so lang als 1"/3 der Långe der Patellen des ersten Paares, oder ungefåhr so lang wie die Entfernung zwischen dem unteren Rande von Clypeus und dem Gipfel des Kopfteiles, ein wenig långer als an der Basis breit, nach aussen wenig gewölbt, sehr wenig diver- gierend (die Aussenseiten ziemlich parallel), an den Innenseiten mit drei langen Haaren bewachsen, der Quere nach sehr fein gerunzelt; die Klauen kurz, stark gekrimmt. — Die Augen der ersten Reihe im Durehmesser der viel kleineren Mittelaugen von einander entfernt, die Entfernung der Lateral- und Mittelaugen vielleicht ein wenig geringer als die der Mittelaugen von einander; die Reihe dureh Tie- ferstehen der Lateralaugen schwach gebogen, so dass eine den Vor- derrand der Mittelaugen tangirende Linie, die Lateralaugen unter dem Centrum durehschneiden wiirde. Die Lateralaugen mehr långlich-oval, gelberinlich schimmernd. Die hintere Reihe gerade oder die Lateralaugen vielleiecht ein wenig nach vorn geriiekt, doech wiirde eine die Mittelaugen vorn tangirende Linie die Lateralaugen vor ihrem Centrum durchsehneiden; die Grösse der Augen unge- fåhr gleich, die Entfernung der Mittelaugen von einander gleich 1"/; ihres Durchmessers, diejenige der Mittelaugen und der Lateral- augen gleich 1'/2 des Durchmessers. Die Mittelaugen bilden ein Viereck, das ungefåhr zwei mal so lang als hinten breit ist. Die vorderen Mittelaugen sind die kleinsten, die vorderen Lateralaugen die grössten aller Augen. — Sternum stark gewölbt, zwisehen den Hiften des vierten Paares verlångert, daselbst stark nach oben ge- bogen und ungefåhr so breit als die vierten Hiiften lang sind; lånes den Seiten fein runzelig mit einzelnen tieferen, strahligen Eindriicken, sonst fein retieulirt, in der Mitte glånzend, mit einigen Haareriib- chen. —- Palpen ziemlich stark behaart, an der Spitze des Patellar- und Tibialgliedes mit einer Borste, die långer als der Durehmesser des Gliedes ist, versehen; Pars patellaris kaum linger als an der 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. 91 Spitze breit, Pars tibialis 1» mal so lang als Pars patellaris; Pars tarsalis zweimal so lang als Pars patellaris. — Beine. Die Patel- len an der Spitze mit einem senkrecht stehenden Haar, das kirzer als der Durchmesser des Gliedes ist, versehen, ebenso mit einer Borste, die gleich dem Durchmesser ist. An den Tibien des ersten Paares finde ich eine dem Durchmesser gleichkommenden Borste bei "/1, ein Hörhaar, das zwei mal so lang als der Durchmesser ist, bei nahe ”/:, sowie 3—4 kiirzere, aufrecht stehende Haare. Eine solehe Borste findet sich an allen Tibien, an denen des vierten Paares beobachte ich an der letzten Hålfte zwei Hörhaar-åhnliche Haare, an denen des ersten Paares ein solehes bei */s, an denen des zweiten und dritten sind sie vielleicht abgerissen. Alle Meta- tarsen haben ein ungefåhr bei */3 stehendes Hörhaar. Die Diffe- renz in der Långe der Tarsen und Metatarsen scheint kleiner als 1/4 zu sein. Die Klauenzåhne sehr klein. Die Långe der Beine des ersten Paares 2.1 mm., des vierten Paares 2.3 mm. — Abdomen måssig lang und nicht dicht behaart, mit 7iemlich grossen Haar- eriibehen. Die Spinnenwarzen klein, wenig vorstehend. — Hpigymne zeigt sich in Spiritus gesehen als eine im grauen Felde gelegene, abgerundet viereckige, sehwarzbråunliche Flåche, die ein helles Mit- telfeld am Hinterrande und zwei helle Seitenfelder einchliesst; das Mittelfeld ist zu allen Seiten von einer braunen, tiefen, långlichen Grube begrenzt und hat am Hinterrande zwei kleine Ausschnitte. Trocken gesehen hat FEpigyne viel Aehnlichkeit mit derjenigen von Mieryphantes rurestris C. L. K., indem sie einen runden, vorn abge- flachten, hinten steil eingebogenen Fortsatz bildet, der jederseits mit einer långlichen Grube versehen und oben der Långe nach gestreift und etwas runzelig ist. Cnephalocotes dentiger STRAND m. Sp. Fig. 3 a. Seitenansicht von Cephalothorax (schematisch). Fig. 9 b. Palpe von innen und ein wenig von oben gesehen (in situ). Fig. 9c. Palpe von der Seite gesehen (nach Pråparat.) Von dieser Art, die mit Cnephalocotes curtus Sm. und U. oph- thalmicus STRAND verwandt, aber doeh zweifellos von denselben verschieden, ist, entdeckte ich 2? adulte Månnchen unter Steinen 22 Embr. Strand. [No. 6 nahe dem Gipfel von Vinjenuten, einem hohen Berge, in Suldal Septbr. 1901. (ephalotorax braungelb, der Seitenrand, die Rickengrube, Strah- lenstriche, Ringe um die Hinteraugen und ein Fleck um die vorderen Mittelaugen schwarz. Mandibeln und Maxillen wie Cephalothorax, Sternum dunkelbraun. Beine heller als Cephalothorax, mit rötlichem Anfluge. Abdomen schwårzlich grau. — So ist die Farbe des einen Exemplars, das völlig ausgefårbt zu sein seheint. Das andere Exemplar ist viel heller, tiberall gelbgrau, nur Sternum und Bauch dunkel grau. Die Genitalien dieses Tieres rötlich, die des anderen Tieres bråunlieh, zum Teil sehwårzlieh. (ephalothorax 1 mm. lang, 0.8 mm. breit, vorn sehr wenig versechmålert, iiberall fein reticulirt, ohne Punktreihen, glånzend, nur zwisehen den Augen behaart. Die Riickengrube breit, aber seicht, die Lateralfurchen wenig deutlich. Pars cephalica oben stark ge- wölbt, auf den Seiten ziemlich steil abfallend, vorn schråg abgestutzt; der senkreehte Clypeus unter den Augen nicht eingedriekt. Die obere Augenreihe fast gerade; die Augen gleich eross, die Mittel- augen von einander in i'/; ihres Durchmessers, von den Seitenaugen in ihrem ganzen Durchmesser entfernt. Die vordere Augen- reihe durch Tieferstehen der minutiösen Mittelaugen stark gebogen und zwar so, dass eine die Mittelaugen oben tangirende Linie kaum die Seitenaugen beriihren wiirde. Die vorderen Mittelaugen ungefåhr in ihrem dreifachen Durchmesser von den Lateralaugen entfernt, kaum halb so gross als diese und einander fast beriihrend. Das Viereck der Mittelaugen 1". mal so lang als hinten breit. Die Mandibeln wenig gewölbt, stark nach hinten gedriiekt, reticu- lrt und mit entfernt stehenden kleinen Haaren bekleidet; die Klauen gross, nicht stark gekrimmt; die Klauenfurche vorn mit 5 starken Zåhnen bewehrt. Labiuum viel breiter als lang, trapezoi- diseh-halbmondförmig, an der Basis herabgedriekt. — Sternum stark gewölbt, glånzend, mit entfernt stehenden, langen, schwarzen Haaren bewachsen. — Die Beine mit sehr feinen kurzen Haaren bekleidet; die Stacheln jedenfalls nicht långer als der Durchmesser ihres Gliedes. Der Stachel der vierten Tibia bei */s stehend; die drei ersten Tibien mit zwei kleinen Borsten und einem Hörhaare (bei *3 stehend) verseben. Die Klauenzåhne åusserst fein. Die Långe des ersten Paares: Femur 1, Tibia ++ Psatella 1, Metatar- sus + Tarsus 1.1 mm.; des vierten Paares bezw. 1; 1.1; 1.2 mm. (Da die Glieder zum Teil abgebrochen sind, kann vollståndige Messung 1902] Theridiiden aus dem westlichen Norwegen. 23 rd nicht unternommen werden). — Abdomen sehr kurz und fein anlie- gend behaart und 1.1 mm. lang (ganze Långe des Tieres 2 mm., also eine der grössten Arten der Gattung). — Die Palpen zeichnen sich besonders durch einen zahnförmigen Fortsatz unten am Tibial- 7, 3. EG | HESTER gliede aus. Das Tibialglied trågt ausserdem oben an der Spitze einen kurzen, gebogenen, schwarzen Fortsatz und das Tarsalglied hat einen langen gebogenen peitschenförmigen Eindringer. Lamina tarsalis kurz und stark gewölbt; das ganze Glied wenig långer als breit. Bergens Museums Aarbog 1902. No. Datering af et hulefund fra Søndmør. AF Haakon Schetelig. (Med 8 figurer i teksten). Forkortelser ved henvisningerne: Ab. = Aarsberetning fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. — Aarb. = Aarbøger for nordisk old- kyndighed og historie. — C. = Kristiania universitets oldsagsamling. ID. er nu mere end en menneskealder siden det først blev opdaget, at flere huler i det vestlige Norge viser spor af gammel beboelse. Det første fund fremkom i 1870, da herr skolebe- styrer B. E. Benprxgn undersøgte Stenvikshulen og Bremsneshulen ved Kristiansund. Den første af disse indeholdt ben af husdyr (hest og ko) delvis marvkløvet og følgelig rester af maaltider, samt adskillige begravelser af ubrændte lig; den anden, hvor der ogsaa fandtes lignende dyreben, var desuden befæstet med en tvervold af jord og sten, styrket med nedrammede træpæler. Der fandtes imidlertid ingen oldsager, og man kunde følgelig ikke have nogen formening om fundets alder." I 1875 fandt dr. H. Rrevusca under sine geologiske under- søgelser spor af lignende bebyggelse i 2 huler paa Søndmør, nemlig i Sjonghelleren og Havnsundhelleren. Den første viste sig at være et forholdsvis rigt findested; under menneskers ophold paa stedet havde der paa hulens bund dannet sig et lag maaltidsrester, skjæl og marvkløvede ben, indleiret i kul og aske fra baalene. Her fandtes ogsaa adskillige oldsager, mest af ben og hjortehorn: pilespidser og prener, videre lerskaar og endelig en spydspids af jern. Efter disse sagers karakter kunde nu fundet af prof. 0. Ryan henføres til ældre jernalder; dr. Reuscn antyder i sin publikation noget om en alder af 10 til 12 aarhundreder.*”) Havnsundhelleren frembød ganske tilsva- rende forhold. 1) B. E. BENDIXEN: Beretning om undersøgelsen af Stenvikshulen og Brems- neshulen. Ab. 1869, s. 170—178; kortere refereret Ab. 1877, s. 235. *) Dr. H. RevuscH: Nogle norske huler, IT Sjonghelleren; Naturen 1877 s. 49; III. Havnsundhelleren m. fl. ib. s. 81. — Om et nyere hulefund af lignende art se JAMES Å. GRIEG: Skongshellereu, i Aarbog 1898 fra Turistforeningen for Bergens by og stift. 4 Haakon Schetelig. [No Ved disse fund var det tydeligt, at der ikke forelaa minder om en fast huleboelse gjennem længere tidsrum; dertil var de efterladte levninger altfor ubetydelige. En antagelse om, at hulefundene af- speiler den fastboende befolknings daglige levesæt, stemmer heller ikke rigtig med, hvad vi ellers ved om den ældre jernalders kultur- forhold. Alle har derfor været enige om, at disse fund maa skyldes leilighedsvise besøg i hulerne; konservator Å. LoranGE tænkte nær- mest paa skibbrudne, som kunde tænkes at have holdt til paa slige steder, medens prof. Ryan vilde forklare fundene som vidne om en leéilighedsvis tilstrømning af folk fra andre steder, f. eks. for fiskets skyld. Efter deres ensartede karakter har man antaget, at de til- hører samme tidsrum. I 1878 gjorde konservator LOrANGE et nyt fund af lignende art ved at undersøge Rønstadhelleren paa Lepsøen.') Fundet var ikke stort; der fremkom nemlig bare en eneste antikvitet, men denne kan til gjengjæld give det første sikrere holdepunkt for en nærmere bestemmelse af hvilken tid disse hulefund tilhører. Af LoranGEs udførlige fundberetning skal her kun anføres det, som direkte angaar selve bostedet. I den indre, smaleste del af hulen, ,saaes henimod den søndre væg et par store stene og en kantstillet skraanende helle at rage op over gulvet. Da gravningen naaede hertil, afbrødes endelig ensformigheden ved fund af muslingskaller, dyreben og næverstykker, der tiltog henimod hellen, som viste sig at danne bagsiden af et fordums kogested, hvori endnu laa baade kul og aske. Kogepladsen var paa forsiden omsluttet af tre store og flere mindre i en halvkreds ordnede stene. Ved dens søndre side laa samlet i en hob omtr. "/» skjeppe af de i Sjonghelleren saa rigt forekom- mende sneglehusformede muslingskaller (patella vulgaris). Forsigtig indstukket i et lidet mellem 3 stene dannet rum fandtes en af ét stykke udarbeidet benkam med buet og forsiret overstykke. Den er ligesom bensagerne fra Sjong aldeles udmerket bevaret og henføres vel rettest til den ældre jernalder. Omkring ildstedet fandtes spaltede dyreben, to hestetænder og det indvendige ben af en hestehov, desuden ben af fisk og fugle, men alt i ringe mængde. Dybden fra overfladen til undergrunden var her 1,2 til 1,35 m.** Benkammen er her afbildet som fig. 1. Den er som nævnt udskaaret af ét stykke, antagelig af et skulderblad af et større dyr; 1) Haram pgd. Søndmør, Romsdals amt. %) LORANGES beretning, Ab. 1878, s. 351 ff. Benkammen er nærmere be- skrevet samme Ab. s. 327; den er indført i museets katalog under nr. 3263. — 1902] Datering af et hulefund fra Søndmør. 5 Hemer62 cm. lang, 3,4 em. bred og indtil vel 05 cm. tyk. Den er ualmindelig vel vedligeholdt; dens 383 tænder er alle tilstede og for en større del fuldstændig uskadt helt til spidsen. Overfladen er glat og blank; paa alle hjørner og kanter sees den eiendommelige glans, som fremkommer ved lang tids brug. Ffter stykkets hele tilstand skulde man neppe tro, at det var jordfundet, og endda mindre at dets alder maatte regnes med høiere tal end nogle aarhundreder. RA å er eg Ea gs FN Formen er den almindelige i ældre jernalder: et afrundet over- stykke, hvis basis gaar over i tænderne. Disse bærer tydelige slidmerker, der viser sig som tætsiddende tverfurer, dybest og mest udpræget ned mod spidsen; tænderne har oprindelig været firkantede, men de skarpe hjørner er nu for den største del afslidt. Enkelte af de tænder, som mangler det yderste stykke, er ikke knækket, men mindsket ved slid. Efter alt at dømme maa kammen ha været i brug gjennem en ganske lang tid. Det eiendommeligste parti af overstykkets ornering er de tre indskaarne fordybninger, som fylder midten af det halvrunde felt. De er skaaret med kniv; trods den omhyggelige behandling kan der endnu sees merker efter de enkelte snit. Man har fra begge sider Skaaret saa dybt, som det var muligt, naar benmassen ikke skulde gjennembrydes; kun en tynd, gjennemskinlig væg staar igjen i bunden af fordybningerne. Randen omkring det indskaarne parti fyldes af en række smaa cirkler med dybt udpræget midtpunkt, et meget almindeligt motiv blandt ornamenter paa bensager i det hele. Den øverste buede rand danner en skarp kant, frembragt ved skraa afskjæring fra begge sider. Kammen er af LoranGEe henført til ældre jernalder, utvilsomt med rette; men denne bestemmelse, som i sin tid var tilfredsstillende, 6 Haakon Schetelig. [No. 7 føles nu altfor svævende; det er ikke uden interesse at un- dersøge, hvilken del af den mere end tusenaarige periode det fore- liggende fund tilhører. Nu er det saa, at benkammens eiendomme- ligheder — den skarpe overkant og de dybt indskaarne partier — er træk, som bare gjenfindes paa nogle ganske faa stykker af den store mængde, som foreligger fra vor ældre jernalder. Men dette lille antal viser saa megen indbyrdes lighed, at de nødvendigvis maa tilhøre samme tid. For at forstaa formens udvikling skal vi først se paa det stykke, der her er afbildet som fig. 2." Den er i det hele ganske af samme type som kammen fra Rønstadhelleren, men afviger dog i et punkt fra denne; de to nederste buer er nemlig paa ori- ginalen til fig. 2 helt gjennembrudt som smale aabninger i benpladen. Disse gjen- nembrudte buer kan neppe have nogen rent ornamental oprindelse og er heller ikke paakrævet af praktiske hensyn, tvert imod; en slig fremgangsmaade er langtfra naturlig ved arbeide i ben. Det er derfor sandsynligt, at denne detalj er overført til benkammene fra mønstre i et andet materiale. Som fig. 3 er afbildet en kam af jern fundet i Danmark:.*) Som det sees er dens overstykke gjen- | nembrudt med tre buede aabninger, hvis oprindelige bestemmelse vel har været at spare metal eller mindske vægten, og som ialfald er langt mere forstaaelige end de møisommelig udskaarne buer i benkammen. Disse kan kun forklares som et forsøg paa at efterligne det gjen- nembrudte overstykke paa en metalkam. Senere har man for at spare arbeide opgit at gjennemskjære benpladen, og vi har dermed det udviklingstrin, som foreligger i kammen fra Rønstadhelleren. Som vi i det følgende skal se blir de fordybede partier efterhvert grundere indskaaret, indtil de ganske mister sin oprindelige karakter. Fig. 2. 1/1. 1) Fra Braaten, Norderhov pgd., Buskeruds amt, haug nr. 4. OC. 7506; Ab. 1875, s. 194. 2) Efter F. SEHESTED: Fortidsminder og oldsager fra egnen om Broholm. Pl. XXXI, fig. i. 1902] Datering af et hulefund fra Søndmør. 7 Den som fig. 2 afbildede kam fandtes ikke i forbindelse med andre oldsager og kan følgelig ikke give os noget holdepunkt for tidsbestemmelsen. Derimod kjendes der fra et gravfund paa Hede- marken et brudstykke af en benkam af ganske samme slags, med skarp ryg og aabne, gjennembrudte buer, og denne fandtes i samme grav som en spænde af bronee (fig. 4) og en gjennemboret rund benskive (fig. 5) antagelig et sneldehjul.') Spænden tilhører den ældre romerske periode, og nærmere bestemt dennes senere del, det vil efter Montelius's tidsbestemmelse sige 2det aarh. e. Kr. Ben- skiven kan muligens give en antydning i samme retning. Den er vistnok enestaaende hos os; men lignende sneldehjul af ben er fundet paa gravpladsen ved Darzau i Hannover, som ligeledes til- hører den ældre romerske periode.) Denne tidsbestemmelse bekræftes ved et andet fund fra samme gravplads paa Hedemarken. I en af gravene fandtes nemlig et lidet stykke af en lignende kam sammen med en synaal af jern og et lidet jernbeslag (fig. 6),*) hvis form utvilsomt henviser til samme. tidsrum som spænden fig. 4. Kammen fra Rønstadhelleren repræsenterer vistnok et typologisk yngre udviklingstrin end fig. 2; men dette behøver ikke nødvendigvis at betinge nogen nævneværdig forskjel i tid; nogle andre fund gjør det endog sandsynligt, at den virkelig tilhører samme tidsrum inden den ældre jernalder. Der foreligger nemlig fra en eravplads paa Ringerike en kam af ganske samme form — altsaa med dybt ind- skaarne, men ikke gjennembrudte felter og skarp overkant — som vistnok ikke fandtes i direkte forbindelse med andre oldsager, men 1) 0. 9496—9498, By, Løiten pgd., Hedemarkens amt; haug nr. 16, Ab. 1879 se 102 09 fi0. 350: *) Hostmann: Urnenfriedhof zu Darzau, pl. XI, fig. 20. 3) Nyhuset, Løiten, pgd. haug nr. 80. OC. 9681—9683. Ab. 1879, s. 126. 8 Haakon Schetelie. [No. 7 som efter fundomstændighederne tør antages at skrive sig fra den nævnte periode.*) Til videre støtte for tidsangivelsen kan vi forfølge formens senere udviklingstrin. Som fig. 7 er afbildet en kam fra samme gravplads som foregaaende;*) de indskaarne felter er her langtfra saa dybe, og den buede rand mødes ikke mere i en skarp kant, men er tvert afskaaret. Paa det yngste led i rækken (fig. 8)*) har felterne ogsaa mistet sin buede kontur og dermed den sidste rest organisk liv; de virker nu som svagt afskraanede flader, og bare anordningen i det hele minder fremdeles om, at de oprindelig stam- mer fra jernkammens gjennembrudte buer. T Å Å Te 7 Å Por Men selv dette sidste eksemplar kan ikke være meget yngre end stamformen; det er nemlig fundet sammen med en krumkniv af Jern (= Ab. 79, fig. 34, Aarb. 1880, fir. Meme om neppe har været meget længer i brug end spænden fig. 4 ovenfor. Disse benkammers levetid falder følgelig inden et temmelig begrænset tidsrum.*) Fundet paa Rønstadhelleren var som ovenfor nævnt ikke af stort omfang; et eneste ildsted, en del skjæl og andre maaltidsrester, langtfra i overvættes mængde, og af oldsager bare benkammen, som uden tvil var gjemt paa sin plads for at tages igjen ved en senere leilighed; men ingen af slige udslidte, ødelagte og defekte 1) C. 7514, Braaten, Norderhov pgd., Buskeruds amt. haug nr. 10. Ab. 1875, s. 198. 2) C. 5193, Braaten og Veien, Norderhov pgd., Buskeruds amt, haug nr. 30. AP IIS70! s IP 3) C. 7510, Braaten, haug nr. 5. Ab. 1875, s. 195. % En kam fra Øland med beslegtede ornamenter er bl. a. fundet sammen med en remtunge med profileret knap, ogsaa fra den ældre romerske tid. Sv. stat. hist. mus. inv. 5682. — Ffter sammenligning med denne tør jeg tro, at den af ENGELHART, Vimosefundet pl. ?, fig. 9 afb. kam viser en sidste ornamental reminiscens af den her behandlede type. 1902] Datering af et hulefund fra Søndmør. 9 redskaber, som pleier at ophobe sig paa et fast bosted. LoranGE sluttede deraf, ,at den beboelse, som har efterladt sig spor i Røn- stadhelleren, maa have indskrænket sig til et enkelt kort besøg af et lidet antal individer.* Vi kan altsaa nu datere dette besøg til engang 1 løbet af det 2det aarh. e. Kr. Et andet spørgsmaal er det, om denne bestemmelse kan ud- strækkes til andre hulefund fra samme kant. Det synes ikke usandsynligt for Sjonghellerens vedkommende; derimod kunde nogle lerskaar fra Havnsundhelleren vel tilhøre en senere tid. Imidlertid er det som findes i Bergens Museum fra disse huler et altfor ufuldstændigt materiale, til at man deraf kan irække mere bestemte slutninger for disse funds vedkommende. Bergens Museums Aarbog 1902. No. 8. Pip lyndret baaderav. AF Haakon Schetelig. (Med 10 figurer i teksten.) Bloheien paa Karmøen har tidligere været et af de smuk- keste gravfelt i Norge*). Øen er her lav og skovbar, saa de store hauger paa bakkekammen tegner sig frit mod himlen og følgelig synes større, og er mere iøinefaldende end de fleste af vore gamle eravminder. Men derved har de ogsaa 1 særlig grad sat skatte- eraveres fantasi i bevægelse; der findes nu knapt en eneste nogen- lunde urørt grav paa hele heien; af de aller fleste er der kun sørge- lige ruiner tilbage. En haug syntes dog endnu at være saa godt som uskadt. Det var den store ,Grønhaug*, lænest mod øst, lige ned mod gjerdet ved landeveien.” Den er paa BenDrxEns kart afsat som nr. 1, men ligger 1 virkeligheden noget længer borte fra de andre hauger end kartet angir. I den straks søndenfor liggende haug nr. 2, hvoraf nu omtrent intet er tilbage, er der før 1887 fundet en arm- ring fra broneealderen (B.M. 4504, Ab. 87, s. 116, fig. 4), og i ,Knaphaugen* et lidet stykke længer mod nord paa en bergknaus i indmarken fandtes i 1894 et sverd af bronee (B.M. 5046, Ab. 94, s. 162, fig. 17). Jeg haabede derfor, da jeg begyndte undersøgelsen af Grønhaug, at vinde et bidrag til vort endnu meget sparsomme materiale fra broncealderen. Haugen er rund, omtrent 30 m. i tvermaal og 4 m. høi. Den er jevnt hvælvet med temmelig flad top, og syntes som sagt i det væsentlige at være urørt. Den var vistnok en smule oprodet i toppen, og ned langs skraaningen paa nordvestre side kunde der spores en svag sænkning som efter en tidligere gravning. Men af det ydre saa det ikke ud til, at disse tidligere angreb havde trængt dybt ind; haugen havde endnu i det hele sin oprindelige form. Den var bygget af myrjord og græstorv, her og der blandet med lidt sand og enkelte smaasten, over en kjerne af temmelig store 1) Se beskrivelse og kart af B. E. BenDIxen, Ab. 76 s. 13 ff. 2) GOE NG Roank 5 00 4 Haakon Schetelig. [No. 8 rullesten. Omtrent 1 m. over bunden var stenrøsen gjennemsat med et horisontalt lag af fast graa sand. Mellemrummene mellem stenene var ikke fyldt med jord; der havde her over sandlaget samlet sig temmelig store mængder af vand. I retning nnø—ssv var stenkjernen spaltet med en bred kløft, som gik ned til 1 m. over haugens bund. Kløftens sider og bund var delvis udforet med samme graa sand som ovenfor omtalt, her desuden gjennemsat med sorte kulstriber. I dette leie var der opsat et fartøi; en baad af omtrent 15 m. længde, med baugen mod ssv. Dens bund og sider hvilte udvendig mod stenene, medens den indvendig var fyldt med græstorv og myrjord. Ved trykket ovenfra havde bunden tat form efter det ujevne underlag; den kunde følges i bølger og buler over hver større sten, som laa under. Træverket var meget ujevnt bevaret: hvor det laa direkte dækket af fast græstorv, havde det som regel holdt sig ganske godt, medens det i den bløde myrjord var næsten helt forsvundet. De øverste bordgange og ripen var omtrent overalt saa opløst, at de neppe kunde paavises. Langs baadens kanter laa fra stavn til stavn tynde stokker, antagelig af furu; de var nu fuldstændig fortæret, men deres spor kunde med sikkerhed forfølses gjennem jorden. Paa baadens vestside fandtes en tyk furustok, mangekantet tilhugget. Den laa parallel med baadsiden og lidt høiere end de omtalte tynde stokker. Optil dens indre side laa igjen en liden kubbe, grovt til- hugget, og vistnok ogsaa af furu. Inde i baaden fandtes videre spor af flere helt opløste spirer, ligesom der ud for hver ende af den største stok laa et mindre træstykke paa tvers. Der var intet, som kunde antyde, at disse stokker har været dele af et tømret gravkammer; ingen af dem bar merker af at have været konstruktive dele af en opbygning, som f. eks. den der fandtes i Gokstadskibet, og da de nu neppe forefandtes paa sin oprindelige plads, kan der vanskelig siges noget om deres bestemmelse i graven. Det midterste parti af baaden var fyldt med en stor mængde træflis og næver, der uden nogen orden var sammenkastet 1 tykke lag, blandet med jord. Disse lag fortsatte sig mod vest ud af baaden, opover den svære furustok og helt til toppen af røsen, hvorfra det videre kunde følges ud i haugfylden som en horisontal skikt. Paafaldende var den fuldstændige uorden. Flisene laa til- fældig paa kryds og tvers, planløst blandet mellem de store næver- stykker. Paa enkelte steder laa næveren tilsyneladende i ordnede 1902] En plyndret baadgrav. 5 lag, saaledes over den store stok og langs kanten af røsen; men dette kunde ikke iagttages nede i baaden, heller ikke over røsens top. Et ligesaa forstyrret indtryk gav de rester af selve grav- udstyret, som blev trutfet. == ft, OD : MSN IA SEI RSAET EE ROR DAI N 274 Nærerog is. o ' Åesteraf töiogaun. 2.9 9 dm === ====; » Groönhaug” Han og srit Fig. 1. Qver røsens vestside var der nemlig mellem næver og flis indblandet større stykker af tøi og betydelige samlinger af fjer og dun; der fandtes videre staver af et trækar, et lidet glasskaar, to brudstykker af en dreiet træskaal, m. m. Disse ting var blandet med det øvrige i samme fuldstændige uorden. Tyrækarrets staver 6 Haakon Schetelig. [No. 8 laa dels vidt adskilte, dels paa kryds og tvers over hverandre; det ene brudstykke af træskaalen var helt omgit af dynefyld. Der kunde heller ikke merkes nogen bestemt lagfølge, naar undtages, at det meste af flisen fandtes øverst, skjønt den ogsaa forekom blandet med det øvrige. Tøi og dun fandtes derimod lige saa meget under som over næverstykkerne; tølet maa ogsaa være kommet i denne stilling blandet med den jord, hvori det var indleiret, da der ellers ikke kunde være kommet saa meget jord ind i alle folder. Her oppe paa røsens top fandtes ogsaa et lidet stykke af et ubrændt ben; det var meget opløst og har ikke kunnet bestemmes. Fig. 2. a. overarmsben, b. laarben, c. ribben, d. baadens kant. Mere betydelige levninger af den begravede person fandtes imid- lertid nede i baaden. 7—8 m. fra agterstavnen laa mellem de flis, som her fyldte baadens bund, to overarmsben og et laarben, som sikkert er af menneske, desuden meget opløste rester af to smale knogler, antagelig ribben. Et ledhoved af et lægben blev ikke bemerket i urørt stilling; det fandtes i den allerede løsnede jord omkring de andre ben. Som man ser af fig. 2 laa disse ben ikke i sin naturlige stilling til hverandre; det maa særlig merkes, at de to overarmer laa indbyrdes omvendt, saaledes at den enes øvre ende berørte den nederste ende paa det andet. De fandtes som nævnt i et lag af træflis blandet med jord, alle i horisontal stilling og 1 1902] En plyndret baadgrav. 7 samme høide. Paa flere af træstykkerne heftede der ubetydelige rester af samme slags fjær og dun, som blev truffet høiere op i haugen, og over benene fandtes adskillige større stykker af næver; men det kunde som nævnt ikke iagttages, at denne her dannede noget sammenhængende dække. Det kan endelig nævnes, at to tildannede træstykker, som vistnok maa ha hørt til baadripen, blev truffet mellem de ubearbeidede flis i bunden af baaden, og at et aareblad, det eneste af denslags som i det hele fremkom, laa frit i jorden omtrent 1 m. høiere end baadens bund. Det kan efter alt dette ikke være nogen tvil om, at graven tidligere har været plyndret. Alt taler i denne retning, og kun paa den maade kan man forklare, at de levnede rester af gravgodset fandtes paa den besynderlige plads helt oppe mod toppen af haugen. Gravrøverne har tydelig kastet disse ting (dyne, tøier, træstykker etc.) tilside som værdiløse sammen med næver og flis fra gravens dække. Det er da blit liggende opover røsen, som følgelig ved denne leilighed har været blottet paa vestsiden af baaden, og er siden igjen blit dækket med jord. Ingen sager, som kunde have nogen værdi, var levnet, og det synes endog, som om enkelte skelet- dele har været borttaget; thi naar de fundne knokler var saa godt som helt bevaret, skulde man ialfald tro, at ogsaa andre kunde have holdt sig, særlig da hovedskallen. Der fandtes dog ikke spor af den. Det kan neppe afgjøres, naar denne plyndring har fundet sted. Der var paa stedet ingen tradition om noget saadant for Grønhaugs vedkommende, medens man vel huskede andre grav- ninger fra første halvdel af 19de aarh. Jeg ved heller ikke, at der til noget museum er indkommet sager, der kunde tænkes at stamme fra denne haug. Jeg skulde snarest tro, at den tidligere gravning maa ligge langt tilbage i tiden, men jeg kan rigtignok bare støtte mig til, at jorden var lige fast sammensunket gjennem hele det nu undersøgte parti, skjønt den altsaa tildels har været gjennemgravet en gang før. Om end saaledes uudersøgelsen gav et ganske andet resultat, end jeg havde ventet, og omtrent intet udbytte af oldsager, har det dog 1 ethvert tilfælde nogen interesse at konstatere en saa kostbar begravelse. I hovedtrækkene kan vi ogsaa slutte os til gravens indretning. Den døde har været nedlagt ubrændt, omtrent midt i baaden, hvilende paa en fjærdyne. Dette udstyr med en dyne er et træk, der som bekjendt gjenfindes ved en række af vikingetidens 8 Haakon Schetelig. [No. 8 rigeste gravfund, saaledes i Gokstadskibet, i graven ved Tune og i Mammenfundet. Man tør vistnok heraf slutte, at det nu tabte gravgods fra Grønhaug har været meget værdifuldt. OQgsaa de nedenfor omtalte brudstykker af voks kunde indbyde til lignende paralleler; det er jo ogsaa sjelden, at glasbægere forekommer i grave fra vikingetiden. Af den dødes udstyr fandtes i det hele kun følgende: a. Et ganske lidet skaar af klart, grønligt glas'orneret med en paasmeltet traad af samme farve. Glasset er gjennemgaaende 1 mm. tykt, og bøiet som det vilde passe under mundingen af et bæger med noget udfaldende rand. Den paasmeltede traad ligger parallel med randen. (Glassets form kan selvfølgelig ikke bestemmes (se dog Akrrman: Remains of Pagan Saxdom pl. Fig. 3. XXV, og Roacn SmirtH: Collectanea Antiqua, I pl. LI fig. 1—3.) b. Stykker af en ringe af træ, 40—50 em. vid og næsten 15 cm. høi. Bunden, der er vel 1.5 cm. tyk, har været dannet af flere stykker, sammenholdt ved tvertrær og trænagler. Af siden er bevaret nogle faa staver 4.5—6 cm. brede og 0.5 cm. tykke. c. En enkelt stav af et andet trækar, ufuldstændig, men dog over 20 em. lang; tykkere og smalere end staverne i foregaaende kar. d. To brudstykker af en dreiet fræskaal, udvendig orneret med inddreiede dobbeltlinier. Størrelsen kan ikke maales. e. To sammenhængende bronceringer, dannet af glat, rund streng uden synlig sammenføining. Den ene er aflang, 6.5 >=< 2.7 em,, den anden rund 2.9 cm. i tvermaal. f. Brudstykker af voks, nemlig et hult eylindrisk stykke, 5.5 cm. langt, en uregelmæssig liden kage og flere fragmenter af meget En plyndret baadgrav. 1902] "UQUAPISIIJOE JUL SPÅ 'uopeeq JB JUS 50 SPITPUNIX 'v 954 10 Haakon Schetelig. [No. 8 eiendommelig form (fig. 3). De er efter længden gjennem- boret med et fint hul. Adskillige større og mindre stykker af tøier. Et meget fint, som tildels endnu har en frisk rødbrun farve, er antagelig af en klædning. Desuden er der et par noget grovere stykker og et enkelt meget grovt og tykt, muligens af baadens seil. h. En betydelig mængde af fjær og dun, tildels meget godt be- varet. Det kan dog ikke afgjøres, hvilken fugl de er af.*) Gje Fundets egentlige betydning ligger dog i de iagttagelser, som kunde gjøres over det fartøi, der var brugt ved begravelsen. Det var som nævnt en baad af omtrent 15 m. længde; den største nu- værende bredde var omtr. 2.80 m., den oprindelige maa have været noget mere. Da bunden som nævnt var meget ødelagt ved jordens I ; Fig. 5. Fig. 6. Fig. 7. tryk, kan dybden ikke angives. Før jeg gaar over til en nærmere beskrivelse, maa det merkes, at særlig den øverste bordgang om- trent overalt var meget opløst og derfor vanskelig kunde studeres. Det samme var tilfælde med forstavnen, som i det hele ikke blev paavist, medens agterstavnen havde efterladt sig et saa tydeligt merke i jorden, at den kunde opmaales. Paa hosføiede grundrids er afsat alt, som med sikkerhed kunde paavises, da baaden var fuldstændig befriet for jord. Desuden er medtaget et oprids af agterenden og tre tversnit, hvoraf dog kun det første gir et billede af den oprindelige form. Baadens bord var af ek; kjøl og spanter derimod var bety- delig mere opløst og syntes at være af en blødere træsort, anta- gelig furu. Kjølen maa have været omtrent 12 m. lang. Den 1) Fjæren er velvillig undersøgt af konservator JAMES Å. GBIEG. 1902] En plyndret baadgrav. 11 kunde bare paa ét sted maales med nogen- lunde nøiagtighed, nemlig 3.50 m. fra agter- enden. Den var her omtrent 10 cm. høi og 4 em. bred nederst, medens den øverst paa hver side havde en udsparet list til fæste for de to første bord. Den samlede bredde oventil har været omtrent 10 cm. (snit fig. 5). Agterstavnen var, 1 m. fra spidsen, mindst 12 cm. tyk og mere end 5.5 em. bred indvendig. Udvendig var den meget skarp, omtr. 1 cm. bred (tversnit fig. 6). Nærmere spidsen blev den baade bredere og tykkere, men bestemte maai kunde ikke optages. Det kunde ikke sees, hvordan den har været forbundet med kjølen. Der var 11 spant (,band*), men om- trent alle var saa opløst, at form og tver- maal kun ét sted kunde maales, nemlig ved det forreste (,,ronjo*), som var 5 em. bredt og af halvrundt tversnit. Som det sees af ridset, side 9, mødes ikke overalt span- terne fra hver side; de har altsaa ikke været gjort i ét af samme stykke, men af to, der maa have været fæstet side om side i bunden. Bordene var af ek, oprindelig 2 cm. tykke og omtr. 20 cm. brede. Den frie kant er baade udvendig og indvendig or- neret med en høvlet list, hvis profil, som det sees af fir. 8 ganske stemmer med den tilsvarende detalj paa Gokstadskibet.') De sammenholdes indbyrdes, til kjølen og til spanterne ved jernnagler, som imidlertid næsten overalt var helt opløst; de kunde paa de fleste steder kun paavises, hvor træet var saa bevaret, at naglehullerne var kjendelige. Der var gjennemgaaende be- IN ZN eee re V NRS AN ek) I 1) N. NICOLAYSEN: Langskibet fra Gokstad, pl. ITT, fig. 4 c. 12 Haakon Schetelig. | [No. 8 varet 7 bordgange paa hver side; det øverste bord var som nævnt særlig meget ødelagt, og det har derfor ikke helt sikkert kunnet bringes paa det rene, hvordan baadkanten har været afsluttet, og hvordan aarerne har ligget. Agterud fandtes dog langs et kortere * stykke af 7de bords overkant en indvendig paanaglet list, indtil 3.5 cm. bred og 6 cm. høi, som dog blev smalere agterover, og føl- vcelig maa have været en del sværere midtskibs (tversnit fig 7). Udvendig fandtes intet lignende. Videre blev der under næveren ved den store furustok, som tidligere er omtalt, optat tre sammen- hørende stykker af et furubord (fig. 8), der har været gjennem- skaaret med et rundt hul af 10—12 cm. tvermaal. Det har langs den fuldstændige kant en høvlet list, identisk med den profil, som fandtes i baaden, og desuden merker efter nagler, hvis ind byrdes afstand er omtr. den samme, som et sted kunde maales mel- lem naglerne i forbindelsen af 6te og 7de bord. Det kan følgelig sluttes, at dette bord har hørt til baaden, og det sees af nagle- hovederne, at den side, der er fremstillet paa tegningen, har vendt udad. Det er orneret med triangulære felter, dannet af indridsede - linier og malt med sort farve. — Endelig laa mellem flisen i baa- dens bund to tilskaarne træstykker (fig. 9), der tydelig hører sam- men. De har været fæstet til noget andet med henholdsvis 4 og 5 trænagler, er enkelt orneret med linier og danner ved den ene ende omtrent halvdelen af et rundt hul, af samme tvermaal som hullet i det ovenfor beskrevne furubord. Her er det dog til den ene side ud- videt med en lidt skraa split. Det kan ikke være tvil om, at dette er aarehuller. Baaden har altsaa ved 7de bord havt en indvendig æsing; over denne har der været et tyndt skvætbord af furu, hvori aarehullerne har været anbragt, saaledes, at aaren hvilte paa æsingen. De to sidst be- 1902] En plyndret baaderav. 13 skrevne stykker maa have været fæstet ind- vendig etsteds, antageligfor at styrke skvæt- bordet. Det er vistnok paafaldende, at der ikke nogetsteds fandtes levninger af dette bord paa sin plads ved baadkanten; men efter forholdene i det hele tror jeg ikke, dette kan gjøre min opfatning mindre sand- synlig. En lignende bygningsmaade er endnu i brug ved flere baadtyper, f. eks. i Nordfjord. Den minder ogsaa om skibet fra Gunnars- haug, hvor aarehullerne var anbragt paa en noget tilsvarende maade.*) Et usikkert punkt er det dog, hvor- ledes skvætbordet har været forbundet med de andre bordsange. Spanterne rak ikke op over 7de bord, og kan saaledes ikke have fastholdt det; paa den anden side kan det ikke udelukkende have været fæstet med nag- lerne i den nederste kant. Der fandtes imid- lertid tre steder indvendig paa styrbord side rester af paanaglede ekestykker, som mulig har havt denne bestemmelse. De gik tvers over 7de bord og halvveis ned paa 6te, men var ingensteds fuldstændige oventil. Paa ski- bet fra Gunnarshaug er ogsaa skvætbordet fæstet ved særlige træstykker, der gaar ned over den øverste rælingsplanke. Mellem bordgangen var til tætning ind- lagt en streng af spundet fæhaar ligesom paa flere andre af de fartøier, som kjendes fra vikingetiden (se NIcoLAYSEN: Langskibet fra Gokstad side 55, Bergens Mus. Aarb. 1901, nr. 12 side 13). Paa samme maade var der indlagt en tætning et par steder, hvor en planke var skjødt. Skjøden var forøvrigt 1) A. LoraNGE: Storhaugen paa Karmøen, nyt skibsfund. Bergens Mus. Aarsberetn. 1887, pl. III, fig. l og 2. Tegningen er forsaavidt misvisende, som aare- hullerne i virkeligheden er skaaret belt ned i kant med den øverste tykke rælingsplanke. | Bio: 14 Haakon Schetelig. [No. 8 sammenpasset som en langbrat skraaning paa hvert bord og fæstet med 3 klinknagler. Hele baaden var udvendig og indvendig dækket med et lysegult smuldrende stof, som ikke godt kan være andet end forvitret tjære. Skvætbordet var derimod ikke tjæret, men havde til gjengjæld indridsede og malte ornamenter. Af baadens inventar fandtes merkelig nok ikke andet end det ene aareblad, som laa løst i fylden (fig. 10). Det er 70 cm. langt og 12 em. bredt, nedentil rundt afskaaret, og minder saaledes meget om flere af aarerne fra Gokstadskibet. Videre fandtes en del tilskaarne furupinder, hvoraf en endog er orneret med et ophøiet, fladt baand om den ene ende; en anden er gjennemskaaret med et ovalt hul. Deres oprindelige bestemmelse kan selvfølgelig ikke nu angives. Indvendig langs styrbord side midtskibs laa ogsaa rester af et temmelig tykt taug. Der kunde ikke sees noget spor af, at baaden har havt mast; det er ogsaa alene efter dens størrelse rimeligt, at den har været et rofartøi. I en henseende viser bygningsmaaden en væsentlig for- skjel fra de fleste tidligere kjendte fartøier fra vikingetiden, idet bor- dene i denne baad var forbundet med spanterne ved nagler. Dette er dog ikke helt uden sidestykke; det var saaledes tilfælde ved den af prof. GustaFson undersøgte baad fra Hauge, Gloppen ped. i Nordfjord." Sammenligner man den nye baad med den af GustaFson op- stillede tabel over fartøier fra nordiske grave, hvor en opgave over størrelsen foreligger,*) ser man, at den kommer ganske høit op i rækrken. Den kan omtrent stilles ved siden af skibet fra Vold i Borre, og overgaaes kun af fire andre. J) G. GUSTAFson: En baadgrav fra vikingetiden. Bergens Museums Aars- beretn. 1890, nr. 8. DN I Gas 18 3die Hefte BERGENS MESEUNS MARDUG 1902 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVNE AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1903 | Bergens Museums Aarbog 1902. Nord: The Holothurioidea of Northern -—— Norway by * Hjalmar Östergren, Upsala. | så M. Q. NorDGAARD, Director of the Biological Station in Bergen, has kindly sent me a number of Holothurians, which he has collected in the most northern parts of Norway during the years 1894, 1897, 1899 and 1900. In connection with the treatise on this collection, I will also mention some interesting discoveries in the same district, chiefly made by Professor G. O. Sars of Christiania. At the same time I intend to give å complete list of all the ditferent species of Holothurians, which, as far as I know, have hitherto been collected in Norway, north of the Arctic circle. Such a list might perhaps seem unnecessary, as LUDWIG quite recently (1900) in ,Fauna Arctica” has written a treatise on the Arctic and Subarctic Holothurians. This treatise is undeniably of great value to those who study these animals, principally on account of the copious references made in it to other literary publications on the subject. Nevertheless, with respect as well to species as to literature, it is not so complete as its author promises (1900, p. 135). Besides this, it is by no means free from errors. LUDwIG has corrected some old ones, but he has made new mistakes, partly through confusion in geographical names. And the incorrect state- ments made by other authors about the Arctic and Scandinavian Holothurians, he has naturally not been able to correct, as he had not examined their material. Finally Lupwnc's views, regarding the seographical limits of the Arctic fauna are not, according to my opinion, borne out by actual facts. The result of my own studies with fuller views on these matters, I hope later on to publish in å monography on the Arctic and Scandinavian Holothurians. Here I will only mention such matters, as can serve to throw light on the fauna of northern Norway. The district examined by NorpGAARD extends from 679 N. up to the North Cape; thus it comprises the northern part of Nordland 4 Hjalmar Östergren. [No. 9 and the western part of Finmark. 'Topographically speaking, the Arctic eirele is the limit of the Arctic region, but with regard to elimate and zoogeography, the case is different. I will now with regard to the latter make some remarks about the coast of Norway, referring to G. 0. Sars (1879) on zoogeographical matters and to O. NorpGAARD (1899) on matters of hydrography. The large, open West Fiord (about 67"380'—68"30' N.) is greatly influenced by the Gulf Stream. From a depth of 200 m. down to the bottom (640 m.) the water, just as in the fiords of southern Norway, has all the year round å temperature of + 6" to 7" C., whereas at less depths the temperature of the water is lower than in the south of Norway. 'Therefore many arctic species are also to be found in the littoral and sublittoral zone, while the fauna in the greater depths almost coineides with that of the corresponding depths on the west coast of Norway. 'The open coast up to the North Cape is on the whole, according to SArs, like the West Fiord. In East Finmark (east of the North Cape) the temperature of the water is lower and even at a considerably greater depth subject to great variations. The fauna is of å predominant arctic eharacter. The same is the case with the fiords in West Finmark, north of the West Fiord, and also with some less fiords inside the West Fiord and south of the same down to 679 (or 6697) N. The eause of the low and changing temperature in these fiords is, that the water from the ocean is impeded in its flow thither. The limits of the arctic seafauna are, on that account, of å rather compliecated nature in Norway. To the Boreal region G. 0. Sars reckons the West Fiord, the open coast up to the North Cape, and also a part of the sea northwest of the North Cape as far as to the 74th degree N. To the Arctic region he reckons the whole of Fast Finmark (east of the North Cape), and also the fiords north of the West Fiord and at least the inner parts of some fiords. inside and south of the West Fiord. Of the localities which I shall mention later on, NORDGAARD: has given the bottom temperatures of the following: Salten Fiord, 67914.5"N.| % 1900 |320—880 m. | +- 6.659 C. Folden Fiord, 67987" N.| %/ 1900 580 mm: + 6.559 C. Landegode, 67%2' N...| %% 1900 |300—400 m.| + 6.2 C. Sag Hiord 6m255 NN ES 200 m. + 6.49 C. 1902] The Holothurioidea of Northern Norwar. 5 det 58 SN] 1399 | 50m. | +25G. Mnd 689 N......:. GN GO ME Gs "Mranödybet, 68912" N..| 26% 1899 |607—640 m. | + 6.39 C. Brettesnes, 68912" N...| '% 1899 |350—400 m.| + 6.3 C. MalansenFiord,69%80N. /1 1899. |100—200 m.| + 3.79 C. mmeenkiørd, 6987 NI % 1899 | 250 m. | ++ 2.859 C. Kvænangen Fiord, f 2 S99 90: | + 0.759 C, about 709 N. .-.... Ve ESA EN Se ord, 70% N. .| %% 1899 | 100m. | +19G The first eight of the places above mentioned are situated in the West Fiord, or neighbouring fiords and straits. The shallow water cools very much during the winter (at Kirk Fiord at å depth of 50 m. + 2.59 C.), but at a great depth the tempera- ture exceeds +- 69 C. In the four fiords north of 69" N. the temperature at the bottom is much lower. As we shall find, these ditferences of temperature have a parallel in the differences in animal life. 1. Stichopus tremulus (GUNNERUS). Salten Fiord 679 14.5" N., 5/4 1900, 320—380 m., clay, + 6.650 C. Landegode 670 99' N., 30, 1900, 300—400 m., clay, + 6.20 C. Balstad 680 N., *6/, 1900, 150 m. Balstad, 19/, 1897, in the stomach of Cod (Gadus callarias). All these places belong to the region, where the bottomtempera- ture of the greater depths never falls below + 69 C. Still this species will be met with in regions of lower bottomtemperature. The specimen without calcareous bodies in the skin, which M. SARs (1861) describes under the name of Holothuria ecalecarea, had been caught in Öx Fiord 709 10' N., and in Christiania museum there is a specimen, which G. O. Sars caught in the Varanger Fiord. Thus Stichopus tremulus is still to be found in East Fin- mark, wherefore it is not unlikely, that Holothuria calcarea JARk- ZYNSKY (WAGNER 1885, p. 171) from the Murman Coast is identi- cal with the species in question. The specimen from the Varanger Fiord is uncommonly big, wherefore its pedicels and papillæ are 6 Hjalmar Östergren. [No. 9 more numerous than usual. Without calcareous deposits and strongly contracted, it would perfectly correspond to the typespecimen of » Holothuria ecalearea*.)) 2. Bathyplotes natans (M. Sars). Folden Fiord 679 37' N., 6/4 1900, 530 m., clay, + 6.550 0. Öxsund 680 N., 17, 1899, 600 m., clay, + 6.30 C. This species has up to date only been met with in places with a bottomtemperature of from ++ 6"to + 7" C. As far as IS known it is only to be found on the coasts of Norway, but as I have formerly (1896) pointed out, it is very closely related to the West-European DB. tizardi (THrkn). 3. Mesothuria intestinalis (ASCANIUs). Folden Fiord 679 37' N., 6/4 1900, 530 m., clay, -+ 6.550 C. Öxsund 680 N., 17, 1899, 600 m., clay, + 6.30 U. I am not aware, that this species has ever been found in Fast Finmark, nor in West Finmark, north of the West Fiord. But according to JarzYNsky (WAGNER 1885), it is to be met with on the Murman Coast. Like KorrnLer (1896), LunpwiG (1900) thinks, that M. verrilli (Tafrn) from the southern parts of the North Atlantic (from 12* to about 50" N.) is identical with M. intestinalis. I am still of å diffe- rent opinion. I have received from KornLEr å specimen which altogether corresponds with the deseriptions of M. verrilli. "This specimen differs, as regards colour and the pedicels of the ventral surface, from the hundreds of specimens of the real M. intestinalis which I have seen on the Scandinavian coasts.” Both species 1) HÆROUARD describes (1896) a new Stichopus from the Bay of Biscay, which he calls St. richardi, which also R. Perrikr (1899 b, p. 300) mentions. HÉROUARD finds that the species is most like St. ananas (JÆGER) from the Pacific. St. richardi, however, as far as can be seen from the description, differs in no way from St. tremulus, the presence of which in the Bay of Biscay is known. Still in 1896 it was not known, that Holothuria tremula GUNN. was å Stichopus. R. PERRIER ignores even in 1899 my pamphlets of 1896 and 1897, where I had pointed out this fact, and before him revised the species of the genera Holothwria and Stichopus, which belong to the Synallactinæ. Of. also p. 31. *) Even R. PERRIErR (1899 a) considers M. intestinalis and M. verrilli to be different species. Of. also the appendix, p. 31—32. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 7 are, however, hermaphrodites as Turörr recently (1901) has poin- ted out. Thus the difference between both these animals is less than I (1896) from partieulars then to hand, had reason to suppose. If one wishes to characterize M. verrilli as å subspecies or even only as å variety of M. imtestinalis, it may be justifiable — in reality we know only too little of the systimatical value of different characters; but to declare that both these species are fully identi- cal seems to me not warranted by facts, even if one possibly should find, that they, where their regions meet, are connected by inter- mediate forms. As long as the identity of two species is open to the slightest doubt, they ought to be given separate names, even if they should be degraded to the rank af varieties. This would ineite to renewed investigations, but to abolish a species altogether, the right of which as åa species seems doubtful, causes å great deal of confusion (cf. p. 20 regarding Myriotrochus vitreus), especially so as it tends to call forth too hasty conclusions respecting Z00-geography. 4. Cucumaria frondosa (GUNNERUS). Balstad 680 N., April 1897. Troldfiordssund between Rolfsö and Ingö 710 2' N., *5/, 1899, 30—40 m., sand with Laminarians. Röst 679 30' N., *9/, 1897 and Reine 679 56' N., 91/, 1897 in stomachs of Cod (Gadus rcallarias). This species is met with all over Finmark right up to the Varanger Fiord, where I saw it myself in 1896. It is also found on the Murman Coast (JARZYNSKY). 5. Cucumaria hispida (BARRETT). Syn. Echinocucumis typica M. Sars. Salten Fiord 679 14.5" N., 5 1900, 320—380 m., clay, + 6.650 QC. Landegode 67" 29" N., 30/; 1900, 300—400 m., clay, + 6.20 C. Sag Fiord 679 55' N., 19/, 1899, 200 m., clay, + 6.49 0. Öxsund 680 N., 17 1899, 600 m., clay, + 6.30 C. Skraaven 689 10' N., 19/94 1899, 200—400 m., clay. Brettesnes 680 12' N., 16/, 1899, 350—400 m, clay, + 6.39 UC. Tranödybet 689 19' N., 16/4 1899, 607—640 m., clay, —+ 6.30 C. This species, as far as is known, has never been found in Fast Finmark, neither have I myself seen any speeimen from the 8 Hjalmar Östergren. [No. 9 most northern part of West Finmark (north of the West Fiord). It is especially worthy of remark, that it is not found in Norn»- GAARD'S collections from the fiords north of 69" N. Still it is alleged (compare Lupwic, 1900) that it has been found on the west coast all the way up to the North Cape, even in Barents Sea. Its occurrence in the most northern part of West Finmark is, no doubt, restricted to the open coast, which in hydrographieal and faunistical respect almost agrees with the West Fiord (cf. p. 4). Concerning the statement that it should oceur in Barents Sea, ought to be observed, that this is due to a confusion with Hupyrgus secaber LUT.) 6... Phyllophorus pellucidus (Frrmino). Digermulen 689 18' N., 16, 1899, 100—150 m., stones and sand. Kvænangen Fiord, Nöklen Island, 19% 1899, 90 m., clay and stones, + 0.750 C. Röst 670 30' N., *9/, 1897, in stomachs of the Haddock (Gadus æglefinus). The specimens found in stomachs of the Haddock were three in number, all perfect, length about 10 cm. In one of them the calcareous deposits of the skin were still unhurt, wherefore this specimen could with certainty be classified. Besides, NorpGAaRD colleeted, 1897, out of the stomachs of the Cod (Gadus callarias) å great number of foreparts of Phyllopho- rus, Which, on account of the decomposition of the skeleton, could not with certainty be defined. Probably they belong, at least partly, to this species. Such foreparts were collected, together with nume- rous free tentacles, on the *%3 and */3 at Reine 679 56' N., the 13/, at Balstad 68? N. and the ”% at Röst 677 30 Mnd: 10/4 1899, NORDGAARD found at Stene in Bö, 689 35" N., numbers of such foreparts in the stomachs of Plaice (Pleuronectes platessa). The two specimens from Röst, which DanreLssen and KOrEN (1882 p. 77) mention under the name of Thyone fusus, are simply Phyllophorus pellueidus. "The species is, without doubt, to be found spread over the whole of Finmark, although Sars (1861) mentions East Finmark (Varanger Fiord) and JARZYNSKY (WAGNER, 1885) the Murman Coast as its resort. 1) Trough the kindness of Professor UC. PH. SzuiTer I have had the opportunity of investigating the specimens from Barents Sea, kept in the Mu- seum of Amsterdam. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 9 7. Phyllophorus drummondii (Ynomrson). In NORDGAARD'S collections there is å speceimen, which may be referred to this species. It was caught in Malangen Fiord the 14/, 1899 at å depth of 100—200 m.; bottom clay and rocky; temperature + 3.79” C. Others have mentioned the oceurrence of this species in the most northern parts of Norway, for inst. M. SARs (1861) and O. Biprnkar (1899). In East Finmark it is not known. As Trrzr (1886) also points out, the differences between this species and the preceding one are of rather doubtful value. Ph. pellucidus is said to be more transparent, often red, and to have ealcareous bodies in the skin. As to Ph. drummondii, the skin is said to be thicker and non transparent, its colour white or yellow- ish, besides being without caleareous bodies. I have, myself, in the Trondhjem Fiord collected numerous specimens of Phyllophorus, but they were so varied in colour, and their skeletons were in such various stages of development, that I found the above mentioned characteristics useless. But when examining specimens from different parts of Scandinavia, I have found not so very few differences, as regards the building up of the calcareous ring, as well as in the size and shape of the caleareous bodies. Ås to whether many species exist, or only two, or perhaps only one *with many varieties, I will not at present give any decided opinion. Still in certain places there seems to exist two, externally quite different kinds, for instance in the Sound, according to å statement of Docent E. LÖNNBErG. Until more comprehensive in- vestigations have been made, I think it will be wisest to retain the names, as I have done here, of the two species Ph. pellucidus and Eh. drummondii. Ås ean already be inferred from statements by LJUNGMAN (1879) and Tnrzr (1886), the number of tentacles in both these species differs very often from that, which should be charaeteristic of the genus Phyllophorus. In certain places the tentacles, even in most of the specimens, seem to number only 15. Such specimens should be referred to the genus Orcula, but this genus must, as I have formerly (1898 a, p. 103) stated, be united with the genus Phyllophorus, and thus Oreula barthit Troscrzn, as well as Orcula lumincsa LAMPERT, must disappear, if, as from the deseriptions may be coneluded, these differ from Phyllophorus drummmdit and Ph. 10 Hjalmar Östergren. [No. 9 pellueidus only in the number of tentacles. Ås also Lupwic (1900, p. 155) propounds the question: ,ob nicht tiberhaupt Orcula barthi und Phyllophorus drummondui identiseh sind*, so will probably even he now be willing to give up the genus Orcula, the keeping of which seems to me perfectly unwarranted. 8. Psolus phantapus (STRUSSENFELT). S. Beier Fiord, between Sandhornö and Sund, 6795" N., 31/3 1899, 830—150 me Klan» Östnes Fiord 689 20' N., 149 1899, 50—70 m., clay and stones. Mehavn MILANO ER sep AS The species is spread over the whole of Finmark up to Var- anger Fiord (M. Sars, 1861), and also on the Murman Coast (JaRr- ZYNSKY). 9(?). Psolus squamatus (KOREN). There is no speeimen of this species in NOrRDGAARD'S collection. But there are several references made to it by other authors, by whom it is said to have been found in northern Norway. M. SArs (1861) mentions it from Lofoten, Q. Bipznxar (1899) from Tromsö, M Anprew and Barrett (1857) from West Finmark. According to Prerrzr (1890), it has even been caught on the Murman Coast, and according to Srurrer (1895), in the Barents Sea. Thanks to the kindness of the Directors of the Museums of Hamburg and Tromsö respectively, I have been able to examine PFEFFER'S and BrpenkaP's specimens, and found them to be young ones of. Psolus phuntapus. Young specimens of these species re- semble each other very much indeed. In Ps. phantapus ll attains a length of about 2 cem., the body is also highly depressed and the pedicels are confined to the two lateral ambulacra (odd ambulacrum naked). Both species are, however, also in an early stage usually easy to distinguish from each other through the cha- racters of the seales and of the calecareous bodies of the sole — ef. DöBzn & Koren (1846) and TufrrL (1886). Ps. squamatus is especially to be recognized by the calcareous bodies of the sole being simple, smooth or slightly knobbed retieulate plates. Already by this eharacteristic this species may be distinguished, even in small specimens (they must, however, have attained å length of 5 mm.), not only from Ps. phantapus, but also from Ps. fabricii (DUB. & Kor.) and Ps. japonicus ÖSTERGR. Adult specimens of these species are easily recognizable on exterior characteristics as well. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 11 Prof. ScLurTEr has kindly given me the opportunity of seeing the specimens of , Psolus squamatus* from Barents Sea. These are young ones of Ps. fubricii, or perhaps such of Ps. phantapus, these species being in å early stage often difficult to distinguish from each other. Quite certain is, that these specimens do not belong to Ps. squamatus. In the large collections from the Arctic Qcean, which I have seen, Psolus fabricii and Ps. phantapus have been the only repre- sentatives of the genus Psolus, and according to my opinion, all specimens, recorded from the region of the arctic fauna as Ps. squamuatus, belong in reality to one or other of the two first men- tioned species.') I have not seen any genuine Ps. squamatus from any place further north than the Trondhjem Fiord (64" N.). But here this species is quite common. It is therefore very probable that it goes further northwårds, and it may possibly be found in the warmer of the fiords in West Finmark, as is the case with many other species, e. 2. Cucumaria hispida. 'Therefore it mæy remain in the list over the Holothurians of Northern Norway, principally on M. Sars' authority, although its existence there must not be considered to be fully proved. 10. Trochostoma boreale (M. Sars). Is not in NORDGAARD'S collection, neither has anybody else found it within the region, which he has explored. Itis known at Öx Fiord 70 10" N., 370 m. (M. Sars 1861), Porsanger Fiord 07 54.8" N. and Tana Fiord 70" 47.5" N., 232 m. (DANIzrssen & Koren 1882). Further south it is met with only at rather great distanees from the Norwegian coast. 11. Ankyroderma jeffreysii DanizLssen & KOREN. Caught in Norway in Porsanger Fiord and Tana Fiord together with the preceding species (DANIELSSEN & KorEN 1882). I have 1) On this account, I also doubted BeLr's statement (1882) that Ps. squa- matus was to be found in the Gulf of St. Lawrence, about 480 N., as on the east coast of America an arctic sea fauna predominates in that latitude. Pro- fessor BELL was good enough to send me his specimen, and I found it to be åa Ps. fabricn. 12 Hjalmar Östergren. [No. 9 also seen a specimen which Dr. J. Hsort found in the Varanger Fiord, 200 m., clay, + 2.20 C. 12. Synapta inhærens (0. F. MöLLer). In the Bergen Museum there is a specimen of this species, caught by G. O. Sars at å depth of 40—50 m. at Skraaven 68" 10'N. (Lofoten). This is the only reliable find of S. inhærens, north of the Arctic eirele. All statements, at present to hand, regarding the existence of this species in these northern regions seem to be due to å confusion with the next species. 13. Labidoplax buski (M'IntosH). Syn. Synapta tenera NORMAN.) Kirk Fiord, Moskenesö, 679 58.5/ N., 53 1899 50 mea e be In the Christiania Museum there are specimens of this species from Skraaven 689 10' N., 370—550 m., also from Brettesnes, 68" 12' N., 75 m. and 220m. The specimens of Synapta inhærens which DanrzrLssen & Koren (1882) mention from the Porsanger Fiord 709 54.8" N., also have on my examination been proved to be Labidoplax buski. The same is undoubtedly the case regarding the , Young specimens of Synapta mhærens*, which DANIELSSEN (1861) mentions as from the Komag Fiord 70" 14' N., end the Varanger Fiord at Vadsö 70" 3" N. Danrerssen had himself noticed some differences from $S. inhærens. His statement is, translated, as follows: , For some time I considered them to be å species different from S. inhærens, but closer investigations have led me to believe them to be young specimens of S. inhærens.* It ought to be mentioned, that Labidoplax buski had not that time been described. That it was this latter species, DanteLssen had (I have not been able to find his specimens in the Norwegian museums) is evident from many facts. "The specimens have been all remarkably small, as they were thought to be young ones. L. buski is, as å rule, 2—3 em. long and 2—3 mm. thick. They were caught on elay bottom, which is the usual place for this species, while Synapta imhærens, at least no our coast, stick to sand or mud. Further, 1) LunwiG (1900) has totally omitted this species. Still it was already known at Husöen, Sogne Fiord, 619 N., thus at a more northern place than certain other species, which he admits into the category of subarctic Holo- thurians. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 13 they lived at a depth of 75 m., while S. inhærens, as far as I know, has not in Norway been found at å greater depth than 50 m.; usually it lives at 2—30 m.*) Thus,as L. buski without doubt is spread over the whole of Finmark, while Synapta inhærens has been found only once north of the Arctic eirele, at the more southerly part of Lofoten. it is highly probable that also JARZYNSKY'S S. in- hærens on the Murman Coast (WAaGNzr 1885) is nothing but Labi- doplax busk. The specimens from Lofoten and Finmark (Porsanger) differ only a little from those of more southern places. The anchors are a little bigger, 0.140—0.190 mm. long. In specimens from the - West coast of Norway, where this species probably is rather common — personally I know it from the Hardanger Fiord, Bergen, the Sogne Fiord, Christiansund and the Trondhjem Fiord — the anchors are usually 0.110—0.150 mm; in specimens from Skager Rack and Cattegat 0.080—0.140 mm. From places north of the Arctic circle the length of the anchor-plates is about 85 /o of that of the anchors; from places farther south the same length is from 90—100 9. In the southern part of the district over which the species is spread, it is found at åa depth of from 20—420 m. 14. Chiridota lævis (FABricivs). This species is not in NorpGAARD's collection, but through Dantzrssen (1861), M. Sars (1861) and Bipenkar (1899) it is known as found at Grötö 67" 50' N., Sund 689 1' N. and Tromsö 69% 40' N., where it is said to be rather common, burying itself in the sand at å small depth (1—35 m.). I have also seen speci- mens, which J. SPARRE SCHNEIDER has collected in the Kvænangen Fiord (about 70" N.) at å depth of 20 m., as well as some which Dr. J. Hsort got at the inner end of the Porsanger Fiord. It is probably to be found all through East Finmark. JARrzyNsky alleges its presence on the Murman Coast (WAGNER 1885). 1) Lupwie”s statement (1900), that S. inhærens had been found at a depth of 232 m., rests on DANIELSSEN & KOorEN's faulty examination of Labidoplax buski from Porsanger Fiord. 14 Hjalmar Östergren. [No. 9 15. Myriotrochus rinkii STEENSTRUP. Lyngen Fiord 690 37' N., %; 1899, 250 m., clay, + 92.850 OC. Kvænangen Fiord OA 2.5' N., *1/4 1899, 800—313 m., clay, + 2.30 0 Jökel Fiord 709 5" N., *9/, 1899, 100 m., clay, - 100. These localities det that M. rinkit is spread in not å little degree over the colder fiords of West Finmark. I have also before me å few specimens, which G. O. Sars collected in the Varanger Fiord at Vadsö 70" 83" N. The species is thus to be found even in Fast Finmark. This pronounced arctic species has not been known before in Norway; the statements in literature about its occurrence on the Scandinavian coast all refer to the following species (Myriotrochus vitreus). This one has during the last 20 years been considered identical with M. rimku. TI have, however, found the deseription by M. Sars (1877) to be in all essential parts perfectly correct, and if one compares that one with the description of M. rimkii by TnkenL (1877), it will be found, that there are many important diffe- rences. I have, by carefully comparing both species, found still more differences. In order to illustrate, how distinetly these species differ, I will now deseribe them, omitting, however, that which concerns the whole genus Myriotroehus. Myriotrochus vinkii has the bodywall half transparent and eoloured red, just as Synapta inhærens, to which it has, when alive, å great resemblance. The red colour, however, disappears from pre- served specimens. The muscles are rather strongly developed. The longitudinal muscles, which are thin and broad in the hinder part of the body, inerease in thickness but decrease in breadth in a forward direction, so that they in the middle of the body are just as thick as broad. In the forepart they are greatly compressed, shoot deep into the cavity of the body, resembling å ribbon which is fastened by one of its edges to the bodywall.') The whole dor- sal surface is, except next to the lateral longitudinal muscles, elosely strewn with ealeareous wheels, which on the middle of the back, where they lie closest, number from 30 to 60 per 10 [] mm. — on contracted parts they lie often partly on top of each )) It will be seen, that the longitudinal muscles closely resemble those of several species of the genus Condrocloea, e. g. OC. (Synapta) vivipara (ÖRSTED). 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 15 other, up to 200 —300 per 10 [] mm. Generally there are also wheels scattered even on the foremost thirdpart of the ventral surface, sometimes a few even on the other part of the same. The wheels are so big, that they can be seen by the naked eye as small dots on the skin. The average diameter of aå great number of wheels, I found to vary in different specimens between 0.205 and 0.260 mm. In every specimen some wheels are of course to be found, the dimensions of which are more aberrant, but very few indeed smaller than 0.140 mm. or larger than 0.280 mm. The spokes of the wheels, with the exception of monstrosities, are (12—) 14—25, the teeth on the periphery of the wheels 21—35. The wheels are placed so very close to the epidermis that their teeth make the surface rough. Non-contracted specimens are as å rule 4—7 em. long and 6—12 mm. thick. The largest dimen- slons are met with in the high arctic regions. The above statements are based on å very rich material, mostly from the Zoological State Museum in Stockholm. Like many other species, which are widely distributed, M. rinkti shows some small differences in different parts of the district, in which it is found. In specimens from East Siberia I found, for inst., the average diame- ter of the wheels as a rule vary between 0.240 and 0.260 mm., while it in others generally keeps between 0.205—0.235 mm., in - the Norwegian specimens which I examined between 0.208—0.220 mm. In all the Norwegian specimens the wheels differed by å very small number of spokes. In the specimens from Vadsö they were (12—) 14—18, upon an average 15, per wheel, in specimens from Kvænangen and Lyngen 14—19, on an average 17.1. In specimens from the high arctic regions (different places in Greenland, Spitz- hersenmandiSibena, for inst. 767 52 N., 1167 8. and 709 19 N,, 170* 17" E.) the spokes are on the contrary 16—25, averaging as å rule about 20. The number of the teeth are, on the other hand, not at all diminished in the Norwegian specimens, averaging in the different specimens 26.5—29.3 per wheel. The number of the spokes are therefore in this case not much more than half of that of the teeth, or more correctly 54—60 %. In the high arctie specimens the number of the spokes is about %1 of that of the teeth, or 74—81 % (in some young specimens, however, only 69 9%). Å decrease in number of the spokes seems to take place even at other places, which are situated on the border between the Arctic and Boreal regions. Thus the spokes in specimens from 16 Hjalmar Östergren. [No. 9 the Newfoundland Bank (Lat. 45" 59' N., Long. 519 49" W., 100 m.) were on an average 16.3 and in å specimen from Barents Sea, about 250 km. of the Norwegian coast (729 27 NB 249 m.) 16.9 per wheel. But while, especially in the speeimens from the Newfoundland Bank, even the teeth were fewer than usual, the number of the spokes was respectively 70 and 64 % of these. The relative number of the spokes seems therefore in å peculiar way in this species to deerease, in proportion to its nearer approach to the periphery of the Arctic region. It is worth mentioning that the Norwegian specimens have been found only at greater depths (100 — more than 300 m.). In the high aretic distriets the species is mostly found at å depth of 5— 100 m., even at 2—3 m., less often at å depth of 100—220 m. or still deeper.') The specimen mentioned above from Barents Sea is the same, which DanieLssen & Koren deseribe as Myriotrochus Drevis (Huxcey). STEENSTRUP, in his description of M. rmku, had men- tioned that it had stalked wheels; a little later Huxzzy, without any knowledge of STEENSTRUP'S Work, set up the species Chirodota brevis with å diagnosis, which is generally well fitted to M. rinku, except that there was no mention of stalked wheels. On account of this, some authors want to distinguish between åa M. rinku with stalked wheels and åa M. brevis with stalkless ones. DAaNIELSSEN & Koren presumed that they had both species in the collections of the Norwegian North Atlantic Expedition. But their M. brevis is nothing but å specimen of M. rinkii, So strongly contracted that the bodywall had burst and got very much thicker. Through the thickening of the bodywall, the wheels have been made to lie rather 1) Lupwic”s statement (1900) about its presence even at a depth of 550— 662 m. concern probably the next species. Amongst the distriets mentioned above there are some, which lie outside of that which LupwiG (1900) mentions viz. the Newfoundland Bank and the east part of the Siberian Sea. The ab- sence of this species from STUXBERG'S list (1880), which he wrote during the , Vega" Expedition, is accounted for by his having called it Trochoderma elegans. TnkrL who had an opportunity of revising the collections of this expedition, corrects (1886 p. 38) this mistake, mentioning as regards Myriotrochus rinku specimens from ,the Sea of Kara and the northern coast of Asia”, whereas regarding Trochoderma elegans he mentions ,Nova Zembla and the Sea of Kara* as the only known districts. Thus Lupwie's supposition (1900), that Myriotro- chus rinkti could not be found on the North coast of Asia between 719 BF. and 1709 W., is wrong. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 17 deeper than usual. Still even in this specimen, as happens so often, single wheels have got free from the surrounding tissue, so they lie outside the surface of the body, kept in place by threads of connective tissue. - Both Trfzr (1877 and 1886) as well as LEvINsEn (1886) look upon Myriotrochus rinkii STEENSTRUP and Chirodota brevis HuxLey as the same species, an opinion which nearly all later authors agree with. As to whetber this species has stalked wheels or stalkless ones, these two authors have different opinions. TurfrL (1877) could not discover any vestige of a stalk. He found the wheels lie in the most exterior part of the connective tissue, just inside the epidermis, thus enelosed in the skin. Later on, TrrrL (1886) says that he ,never found stalked wheels, except in specimens which were more or less macerated, whereby the wheels become free from the surrounding tissue, and became attached by their centre to threads of connective tissue.* At the same time, LEVINSEN pronouneed å totally different opinion, viz. that the wheels in M. rinkii are supplied with a soft stalk, attached to their centres so that they freely reach above the surface of the body. He supposes that were the stalks have been overlooked, the reason has been that the wheels, by the contraction of the stalks, came to lie in small hollows of the skin. Levmsen had then no knowledge of Tarzr's later statements. My opinion on this matter is in the main the same as Trr£kL'Ss. The skin gets macerated in specimens which are laid into bad water (the surface water is often too little salt at the places where this species lives), and becomes macerated even in preserved specimens, when these are kept in weak alcohol. Through maceration the wheels become exposed. Every wheel is then kept in its place by the threads attached to its centre, which threads thus assume the appearance of a soft stalk. If there is considerable maceration. the wheels can be seen hanging outside the body, by the naked eye; in less macerated specimens, by the help of the microscope it will be found, as LEVINSEN says, that they can be lifted a little above the level of the skin with a pencil or å pin. In living or well preserved specimens, however, at least the majority of the wheels lie embedded in the skin, so that they cannot be moved, except in connection with the surrounding tissue. It is true that I do come across single exposed wheels even in the best preserved specimens: D — 18 Hjalmar Östergren. [No-9 this is possibly due to some external injury or local maceration, in- flieted by the preservation. It may also be possible, that an abrasion of the skin covering single wheels takes place also in living speci- mens, which otherwise are quite uninjured. When Danierssen and Koren (1882) say, that the wheels in M. rimkti are stalked, they seem in reality to mean that they lie in warts, which rise above the level of the rest of the skin, because they say, like Tufgzr, that they lie ,in the layer of connective tissue underneath the epithelium*. Ås also Trfrnr (1886) supposes, the wheels in the living animal ean, together with surrounding tissues, depending upon different degrees of contraction, protrude to various heights beyond the level surface of the skin. 16. Myriotrochus vitreus (M. SArs). Syn. Oligotrochus vitreus M. Sars. Brettesnes 680 12' N., 16%/9 1899, 350—400 m., clay, + 6.30 C. This species is even by G. 0. Sars found in the same district (Skraaven 68" 10' N.) at å depth of up to 550 m. (M. Sars 1877). Besides, it is to be met with along the whole of the Norwegian coast even down to Skager Rack, but is not known in any other distriet. It lives at å depth of 100—700 m. and, as far as is known, only where the temperature all the year round keeps at + 5* to SG In this species the bodywall is thin, perfectly transparent, nearly as clear as glass, so that the intestines can clearly be seen. Sometimes, according to Sars, It may have a weak tinge of colour — å greenish or at the ends of the body reddish tint; as a rule it is perfectly colourless. In preserved specimens the trans- pareney is less, still always far greater than in the preceding species. The muscles are very weak; the longitudinal muscles inerease some- what in thickness in the forepart of the body, but are first equal in thickness and breadth just behind the calcareous ring. "They are very thin in all the rest of the body. The calcareous deposits are completely wanting in the middle and biggest part of the bodywall, on the dorsal surface as well as on the ventral surface. At both ends of the body one finds, as å rule, some few thinly seattered wheels, principally on the back. The greatest number of wheels I 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 19 have found in a single specimen is 28.1) Sometimes they are al- together wanting either in the forepart or the hindpart of the body, in single cases perhaps even in both. I know, that the number can 20 as low as to two, and SARs says, that in some specimens he has vainly looked for wheels. The wheels are much smaller than in the foregoing species, invisible to the naked eye, and do not roughen the skin. All this is also stated by Sars, who, how- ever, does not give any dimensions. I found the diameter of the wheels to vary between 0.055 and 0.095 mm. The average size of all the wheels varied, in different specimens, between 0.070 and 0.080 mm.; it amounted therefore to '/s of the average diameter of the wheels in the foregoing species. 'The spokes of the wheels are 11—16, the teeth on the periphery of the wheels (17—)19—26 in number. The number of the spokes is 55—60 % of that of the teeth. | | This species will possibly not be quite so large as M. rinku. Specimens from Skager Rack, where it seems to reach its greatest dimensions, are up to 6 cm. long. Most of the specimens burst in two, as soon as they are taken out of the water, and then the body always divides in å certain place, just behind the fore end. M. rinku shows, on the contrary, only a little tendeney to autotomy. Thus I have been able completely to confirm M. SAars' state- ments regarding this species, and I have also found å further im- portant difference as regards M. rimkii, namely in the building up of the longitudinal muscles. But Sars seems to me to go rather too far, when he considers the differences great enough to set up a new genus , Oligotrochus*. 'Therefore I have called the species Myriotrochus vitreus. My preceding statements are too sharply opposed to those of DANIELSSEN & Koren (1882 p. 34—35), that I should altogether pass them over in silence. They say, that in the specimens, they have examined of Oligotrochus vitreus, the wheels are ,,as numerous as in Myriotrochus* and suppose that Sars should have ,confined his observations chiefly to the integument of the ventral surface* (1), where the wheels are few or wanting. Even in other respects they 1) This number is of course not to be considered as an absolute maximum. It agrees, however, very well with SARs' statement, that he has found the highest number to be 8—10 wheels in each interradius (,intermuscular space”), if the validity of the same is limited to the three dorsal interradii. In the two ventral ones I find none or only single wheels. 20 Hjalmar Östergren. [No. 9 dispute the correctness of SARS” statements, and declare that his Oligotrochus vitreus in every respect corresponds with M. brevis, and think that it ,will be sufficiently clear, that Oligotrochus vitreus is identical with Myriotrochus (Uhirodota) brevis.* As M. brevis by later authors has rightly been considered synonymous to M. rinkii, Oligotrochus vitreus has also had to share this fate. The statements of DANIELssEN & Koren seem to me perfectly inexplicable, if I am not to suppose, that they, when intending to examine Oligotroechus vitreus, by an oversight got hold of spe- cimens of Myriotrochus rinkii.!) I have myself caught M. (Oligotrochus) vitreus in the Christiania Fiord, in the vicinity of Bergen, and in the Trondhjem Fiord. Besides, I have carefully examined numerous specimens in the Zoological Museums in Stockholm, Christiania, Trondhjem and Bergen (there one finds even some collected by DANIELSSEN himself). In this large material there is not å single specimen, which shows any similarity to M. rinku. All show in å fully typical manner those qualities characteristic of M. vitreus. The living specimens of both species are so dissimilar, that no nearer relation between the two is suggested, except on å more careful examination. | | That M. vitreus is a species perfectly distinet from M. rinku, I have been convinced, ever since I began to study the Scandinavian Holothurians. I have also in my pamphlet on the system of the Synaptidæ (1898 b) admitted both these species. Still it was very interesting to receive specimens of them from places which lie so close to each other as Lyngen and Skraaven — the distance is hardly more than 250 km. Even here, where their distriets nearly meet, the difference between the species is perfectly distinet. The Norwegian specimens of M. rinkit in one respect certainly show å similarity to M. vitreus, viz. the small number of spokes in the wheels. This shows that one cannot distinguish betwen the species in question only by the number of the spokes. The same holds good about two new species of Myriotroehus, now before me, al- though they in some other respects widely differ. 1) LupwiG mentions (1892 p. 359) that he has examined a specimen, which was sent to him under the name of Oligotrochus vitreus, but that he didn't find this specimen as a species different to Myriotrochus rimku. It has probably also been a specimen of the latter species, which had been sent to him under å wrong name. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. DI 17. Trochoderma elegans THrrknL. I have now before me å specimen of this species which is new in the Norwegian fauna; it was obtained by G. OQ. Sars at Mortensnes in the Varanger Fiord 709 4' N.; as to the depth at which it was found, I have no particulars. In other places it has been found at å depth of 10—220 m.)) Of the above 17 species there are three, which Lupwic (1900) does not mention as existing in the region diseussed in this treatise, viz. Labidoplax buski, Myriotrochus vitreus and Trochoderma elegans. Labidoplax has, however, as I have shown above, long ago been found in these regions, though it has wrongiy been called Synapta imhærens; and Myriotrochus (Oligotrochus) vitreus is mentioned by M. SArs as existing in Lofoten, but it has afterwards wrongly been considered to be identical with M. rinku. 'The species which are really new in this district are, besides Tyrochoderma elegans, the genuine Synapta mhærens and the genuine Myriotrochus rinkii. Of these three Myriotrochus rimku is to be found in East Finmark, as well as in the most northern fiords of West Finmark; Tyrochoderma elegans is known only in the most eastern and most aretie part of the distriet (Varanger Fiord), Synapta inhærens in its most southern and warmest part (south Lofoten). On the other hand, I have left out three species which, accor- ding to LupwicG, should be met with all the way up to the 699 N. viz. Cucumaria elongata DB. & Kor., OC. lactea (For».) and Thyone fusus (O. F. Mörn.). 'The reason is that Lunwic's statement is due to a geographical mistake. GrizG (1898) describes the 1) As will be seen from the note p. 16, the statements made by STux- BERG (1880) and Lupwie (1900) regarding the existence of this species in the Sea of Siberia, even East of the Sea of Kara, are founded upon å mistake made by STUXBERG. It is, nevertheless, by no means improbable that it should be found there, for it is apparently very widely spread in the Arctic Ocean, but on account of its diminative size it is easily overlooked. During three of the more recent Swedish Aretic expeditions, specimens have been found in various localities in Spitzbergen (NATHORST'S expedition 1898) and in Fast Green- land (NATHORST'S expedition 1899, KorLrHorr's 1900). 29. Hjalmar Östereren. [No. 9 fauna in the , Vaagsfjord og Ulvesund, ytre Nordfjord*. The Nord Fiord lies altogether south of 62" N.; Vaags Fiord and Ulvesund lie at the mouth of the same. But seven whole degrees further north there is another Vaags Fiord, and it is at this place Lupwic has located GrrkG's researches. This mistake, which is so easily ex- plained, has brought confusion in the statements regarding the distri- bution of the different species towards the North. As above (p-. 8) has been shown, the statement by DanizLssen & Koren, that Thyone fusus should have been found at Röst 679 30” N., is also incorrect. Amongst the 17 species of Holothurians in the north of Nor- way eight must be considered as boreal (or subaretie): Sticho- pus tremulus, Bathyplotes natans, Mesothuria intestinalis, Cucuma- rid hispida, Psolus squamatus, Synapta mhærens, Labidoplax busk and Myriotrochus vitreus. Five of these I have hitherto only seen represented from the comparatively warm West Fiord or neighbou- ring distriets: Bathyplotes matans, Mesothuria intestinalis, Cucuma- red hispida, Synapta inhærens and Myriotrochus vitreus. Probably one or the other of these species extends along the open coast (not in the fiords) still further north towards the North Cape. If Psolus squamatus is to be found at all in northern Norway, it is pro- bably also confined to this distriet. Of Stichopus tremulus and Labi- doplax buski I have seen specimens also from East Finmark (east of the North Cape), and these two are probably to be met with on the Murman Coast. According to statements made by some authors (ef. Lunwic 1900) Cueumaria hispida and Psolus squamatus have been found right up to the Barents Sea, the latter species and Mesothuria intestinalis on the Murman Coast. With regard to the two first mentioned species, these statements are due to mistakes in the determination (ef. p. 8, 10 and 11). With regard to Meso- thuria mtestinalis further evidences are to be desired. Four species have a wide distribution within the Arctic as well as within the Boreal region and can therefore be regarded as common to both: Cucumaria frondosa, Phyllophorus pellucidus, Ph. drummondii and Psolus phantapus. "They are, possibly with the exception of Phyllophorus drummondii, to be found distributed over the whole of Finmark. Five species are to be considered as arctic: Trochostoma boreale, Ankyroderma jeffreysii, Chiridota lævis, Myriotrochus rinkii 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 93 and Trochoderma elegans. Of these the two Molpadiidæ (Trochostoma and Ankyroderma) are to be met with far to the south, down to the 129 N., but only at great depths, where the water even within he tropies is cold. On the coasts at åa depth of less than 300 m., they are found exclusively within the region of the arcetie fauna. Chiridota lævis has been found as far down as 679 50" N., the others have on the coast of Norway hitherto only been found mørt of 69" 30" N. So as to give å true characteristic of the Holothurian fauna of the north of Norway, I will ecompare it on the one hand with that of the south of Norway, on the other with the high Artie. In doing so, one should, in the case of the Norwegian fauna, divide the Holothurians into two groups, according to. the different depths at which they exist. Some are chiefly found at less depths than 100 m., where the temperature is subject to rather great variations according to the seasons; others again live exelusively or preferably at depths of more than 100 m., where the variation in the temperature of the water is small or almost none. The species which in the south of Norway are characteristic of the ereater depths, are, as a rule, also to be found north of the Arcetie eirele: Stichopus tremulus, Bathyplotes natans, Mesothuria intestinalis, Cucumaria hispida, Psolus squamatus (?), Labidoplax buski!) and Myriotrochus vitreus. In the south of Norway there are also the four following species: Stichopus griegi ÖSTERGR., Ba- thyplotes tizardi (Taken), DB. fallax ÖsterGr. and Thyone serrifera Österar.*) Amonest these Stichopus griegi, Bathyplotes tizardi and B. fallax are hitherto found only in the vicinity of Bergen (60*— 62% N.). They are now all of them known in numerous specimens. Even Tlhiyone serrifera is found only within å small district, the Trondhjem Fiord, where it can be got in rather great numbers together with Cucumaria- hispida. "These four species are thus spread over very small distriets. All those which in southern Norway have wider distribution in the greater depths, are also to be found north of the Arctic circle. | 1) This species is often found at a rather small depth. Labidoplax buski could therefore almost as well be counted to the species, which as a rule live in less depths. Even Stichopus tremulus and Mesothuria intestinalis are pot so rarely met with a a less depth than 100 m. *) The latter by me (1898 a) described species has been overlooked by LupwIiG (1900). 24 Hjalmar Östergren. [No. 9 It is quite different with regard to the species, which princi- pally belong to the less depths. Amongst them are four, which are common to the Arctic and Boreal regions: Cuecumaria frondosa, Phyllophorus pellucidus, Ph. drummondii and Psolus phantapus. These appear also in the north as well as in the south of Norway. But in the south of Norway one meets besides with a whole series of Holothurians (Dendrochirotæ and Synaptidæ), which have their prin- eipal distribution at å small depth: Cucumaria hyndmani (THromres.), C. elongata Du». & Kor., UO. lactea (For».) Thyone fusus (0. F. Mörn.) Thycne raphanus Ds. & Kor., Fseudocucumis mixta ÖstErar.)), Synapta inhærens (Q. F. Möun.), as well as several new species belonging to the venera Psolus, Synapta and Labidoplaz. Of all these none but Synapta mhærens is found north of the Arctic eirele, and this only in one specimen. Ås regards the pure arctic fauna, we can altogether pass over those species of Holothurians, which exclusively belong to the grea- ter depths. These species are not found on the Norwegian coast. Beside the four species which have been mentioned as common to the arctic and boreal distriets, there are a considerable number of Holothurians at less depths on the coasts of the Aretic lands. Amongst them there live, as before mentioned, five species on the most northerly coasts of Norway: Tyrochostoma boreale, Ankyro- derma jeffreysii, Chiridota lævis, Myriotrochus rinkti and Trochoderma elegans. . In the high arctic regions, as the Sea of Kara, Spitzber- gen and Greenland must further be added: Cucumaria minuta (FaABr.), OC. glaeialis Lsunem., OC. caleigera (Stimps.) Psolus fabricii (Dör. & Kor.)?*) and Eupyrgus scaber Lörk. Even Elpidia glaeialis 1) Also this species is omitted by Lupwie (1900). I have now before me specimens even from the Faroe Islands and from Normandy. Some of the spe- cies here mentioned are sometimes found at a depth of more than 100 m., but very seldom deeper than 200 m. Thyone raphanus has been found at 64? 48' N,, none of the other Dendrochirotæ north of the Trondhjem Fiord. Oucumaria elo.gata is found near Ohristiansund, 689 10' N. (DanizLssen 1859), but not further north. Jarzynsky's UO. pentactes from the Murman Coast can therefore hardly be identical with OC. elongata (cf. Lupwic, 1900 p. 48). Possibly this C. pentactes as well as ,, Pentacta Kowalewskii Jats” (WAGNER, 1885 p. 36) are some of the pure arctic species of the genus Cucumaria. *) According to Bzrr Ps. fabrici is found in Japan and Shetland. Pro- fessor BeLL has kindly let me see his specimens, which circumstance occasions the following remarks. The specimen from Japan (BzcLr 1882) belongs to a species described by me (1898 a) as Psolus japonicus, which, although it certainly 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 25 TarerL appears in many places in rather shallow water on the eoasts. All these are hitherto not found on the Norwegian coasts. Thus in the north of Norway nearly all the pure boreal Holo- thurians, which belong to the lesser depths, are not to be found. On the other hand the majority of those, which in the south of Nor- way live chiefly at greater depths are to be found: Labidoplax buski is the only one of these which north of the Arctic circle is found at less depths than of 100 m. Of the pure arctic species Chiridota lævis lives as usual in shallow water. Myriotrochus rinku, however, which otherwise mostly lives at lesser depths, has been found here only at å depth of more than 100 m. Trochostoma bo- reale and Ankyroderma jeffreysti, which otherwise also mostly live at greater depths, appear here only at å depth of more than 200 m. In the north of Norway the Holothurian fauna of the lesser depths consists of å small number of species. Those which have their principal distribution at less depths than of 100 m. are (in addition to the rare Synapta inhærens) only 5, namely the four Dendrochirotæ which are common to the Aretie and the Boreal regions (ef. p. 22) and also the aretie Chwidota lævis. 'The species, which have their largest distribution at depths of more than 100 m., are much more numerous, and with respect to these there is å great difference in different parts of the district in question. In deeper parts of the West Fiord the Holothurian fauna is as distinetly boreal as in the south of Norway. First in the fiords north of 69" N. do the purely arctic Holothurians begin to appear even at greater depths, as the same time as some of the boreal ones disappear. Similar conditions prevail in Kast Finmark. In these districts the Holothurian fauna represent å mixture of arctic and boreal elements. In shallow water the purely boreal species are certainly wanting)), but there is also only one purely arctic one there viz. Chwidota resembles Ps. fabricii, is nevertheless quite distinct; I have seen numerous speci- mens of both these species. 'The specimen from Shetland (BertrL 1899) is a young Ps. phantapus. Unless one has ample opportunity of making careful comparisons, it is always a difficult matter to come to a definite conelusion with regard to such young specimens (ef. p. 11). In this case, however, there does not exist any doubts. BELr's specimen agrees completely with young ones of Ps. phantapus from Sweden and Norway, and the locality lies within the area of distribution of this species, but far from that of Ps. fabricii. 1) Synapta inhærens is, however, once found at south Lofoten (p. 12) and Labidoplax buski is not seldom found in less depth than 100 m. (p. 12 and 13). 26 Hjalmar Östergren. [No. 9 lævis.. Nowhere in Norway the Holothurian fauna is purely arctie, hardly preponderantly arctic, unless perhaps in East Finmark. The purely arctic fauna begins, as regards the Holothurians, first farther to the east and farther to the north. The climatic factors which cause this alteration, are without doubt the drift-ice and the low bottom temperature of 09 C. The limit of the drift-ice and the limit of the ,cold area" are subject to displacements in conse- quence of which the limit of the purely arctic fauna is liable to small changes from year to year. The pelagic larvæ of the boreal species are carried by the Gulf Stream towards the north, and can probably during favourable years be developed in places, which lie outside their natural district. Solitary oceurrences in Barents Sea, or on the west coast of Spitzbergen, of a species, which else is not known in the purely arctic region, does not therefore give us any right, according to my opinion, to regard that species as å normal component of the arctic fauna. The sea fauna in the greater depths in the West Fiord and some of the adjoining fiords and sounds is almost entirely boreal. But otherwise the Norwegian coast north of the Arctic circle belongs in faunistie respect to the transitional zone between the Boreal and Arctic regions. Should an attempt be made to draw up aå definite boundary line between the Arctic and Boreal regions, this line would have to be drawn through tbe intermediate or transitional Zone, and go through places where the arctic and boreal species balanee each other. In drawing this boundary line, all isolated oeeurrences in localities, differine in hydrographical respect, must not be taken into account. | As far as the Holothurians are concerned, the whole of-the west coast right up to the North Cape (71" 10" N.) belongs then to the boreal region. In East Finmark the Holothurian fauna Is as vet too little known that we may be able with full certainty to decide, whether it is preponderantly boreal or arctic. If we for the present put the limit at the North Cape, we shall find that there are three arctic species which go a little into the region of the boreal fauna: Chiridota lævis, Myriotrochus rinkii and Trochostoma boreale. "The two latter appear, however, only in fiords with low bottom tempera- ture. Boreal species which 20 å little into the region of the aretie fauna are at least two: Stichopus tremulus and Labidoplax buski. According to statements in literature on the subject, there are three 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 27 more: Mesothuria intestinalis, Cucumaria hispida and Psolus squa- matus. But these statements are questionable (cf. p. 22). I have in many cases held a different opinion to Lupwie (1900), regarding the classification of a species as purely boreal (subaretie), or purely arctic or both aretie and boreal. Cueumaria minuta, OC. caleigera, UC. hispida, Psolus fabrieii, Ps. squamatus, Trochostoma boreale, Ankyroderma jeffreysitt and Chiridota lævis are said by Lupwie to be both subarctie and aretie; while I ceon- sider Cueumaria hispida and Fsolus squamatus to be purely boreal, and the remaining six to be purely arctie. (I take, however, now no account of the existence of Trochostoma and Ankyroderma in the deep sea). I will now in å few words give my reasons for these differences. Lupwic (1. ce. p. 169) makes the Arctic circle the limit for the arctic fauna. Still he has reckoned to the purely arctic species even those, which 20 a little south of this limit, even including å species, which — albeit wrongly — Is sald to exist in Skager Rack, 579 N. (Myriwotrochus rimki). In the same manner, he regards as purely boreal (subaretic) even such species as 20 å little into the Arctic region. | Topographically speaking, it is of course the case that the Aretie circle limits the Arctic region. But in the case of 700- geography, it is å well known rule to define the limits of å region on quite different principles, whether it be for land or sea fauna (ef. with regard to the latter OrtTmann, 1896). One would get very extraordinary results if one, for instance, were to make the southern polar circle the limit for the antarctie fauna. In reality It is not much better when the Northern hemisphere is con- cerned. On the European coast the limit for the arctic sea fauna is moved many degrees towards the north, in consequence of the influence of the warm Gulf Stream. On the east coast of North America there is, as we know, å cold aretie stream, which earrying with it masses of ice, in å high degree lowers the temperature of the sea. The border of drift-ice, whieh nowhere touches the Norwegian coast, goes during the winter on the east coast of North America to 38* N. and reaches even during the summer down to the Newfound- land Bank. In consequence hereof the sea fauna has quite å different eharacter, than at corresponding latitudes on the European side. The arctic coast fauna is prevalent as far as to Massachussets, where 28 Hjalmar Östergren. [No. 9 pa] Cape Cod, 42" N., as has been stated (cf. G. OQ. Sars, 1879), con- stitutes å rather sharp border between this and the boreal.?) - That many species of Holothurians (Cucumariu minuta, OC. calcigera, Psolus fabricii, Chiridota læris), which on the European side appear as purely arctic, here 90 down to a latitude of 46"—42* N., is thus only å confirmation of the recognized fact, that the south border of the arctic coast fauna is on the American east coast situated at lat. 42" N. Such species (to them belongs, as above seen, also Myriotrochus rimkii) do not therefore cease to be purely arctie. If one, like LupwiG, makes the Arctic circle the border of the aretic fauna, then most of the arctic species will also become boreal. The really existing differences between the arctic and the boreal fauna will thus not at all be rightly represented.*) On the contrary, if one when limiting the region of the arctic fauna takes hydrography and the sea fauna itself into consideration, one comes to quite å different result. The species of Holothurians common to the arctic and boreal fauna are comparatively few. FHach region is characterized by its special fauna. ' Even if the isolated cases of the oceurrence of representatives of one fauna within the region of the other are not taken into account, the limit is certainly not sharply defined. But, in any case, we have no right to fix the Arctic eirele or any other latitude as å boundary line, for this will only bring confusion into the science about the distribution of the animals. Unless one has a very detailed knowledge about the components of the fauna, it is better to let the limit be decided by the distri- 1) Compare also ORTMANN, 1896 p. 48. *) Still more sharply, than in the case of the Holothurians, this is shown in Lupwic's treatise on Asteriodea in ,Fauna Arctica”. There all species, which live on both sides of the Arctic circle, are represented as both arctic and boreal (subarctic), even e. g. brisinga coronata, which has its northern border in the pronounced boreal district at Lofoten, where at ereater depths the temperature never goes lower than + 60 OC. In this manner nearly every species, which is spread over a little wider area in the North Atlantic, becomes åa member of both these categories. Of course, LUGWIG has not overlooked that great differences, regarding distribution, between all these species are met with. He divides them therefore into chiefly subarctic and chiefly arctic. But as he continues to take the latitude and not the conditions of the sea into consideration, the genuine arctic Pteraster (Hexaster) obscurus, for instance, which had been more often found, still at that time, on the Newfoundland Bank than north of the Arctic circle, is reckoned to the class of chiefly subarctie. 1902] The Holothurioidea of Northern Norway. 29 bution of the drift-ice. OrTMANN does so (1896), he lets the border of the Arctic ,subregion* coineide with that of the drift-ice during the summer. Thus the difference between the European and the American coasts will be sharply represented. Still the limit will everywhere lie altogether too far to the north, passing from the Newfoundland Bank (449 N.) by Jan Mayen (719 N.) as far as up to the northwest of Spitzbergen (80" N.). Neither is the limit of the drift-ice during the winter quite satisfactory as å limit for the region of the arctic fauna. In the deep sea, the limit for ,the cold area* (with åa bottom temperature under 0? C.) forms a fairly good limit for the arctic fauna. But in shallow water, where the hydrographical conditions are more complicated, that is, varying according to the different seasons of the year etc., it is more diffieult to fix å limit. KExtensive in- vestigations must yet be made, before we can fully give the hydro- eraphical causes, which produce the changes in the composition of the fauna. For this reason, one must as yet, when fixing å limit, begin with a very careful study of the fauna itself, and it was in this way G. O. SARS, as along ago as 1879, succeeded in fixing the limit of the Arctic coast fauna in the Atlantie. When one wishes to decide whether the sea fauna of a certain place is principally arctic or prineipally boreal, one should compare it both with the fauna from the high arctic regions (e. g. the Sea of Kara, northern Spitzbergen, northern Greenland) and with the fauna from distriets which are undisputably boreal (e. g. Great Britain, southern Norway). If the fauna on both coasts of the North Atlantic be examined according to this plan, it will be found that the limit fixed by G. O. Sars is in the main correct. It will also be found that my foregoing classification of Holo- thurians is not arbitrary. Those which I have called purely arctic are widely spread over the district for the Arctic fauna, whereas they are either not found at all beyonds its. borders or only rarely, and then principally in places which in hydrographical conditions are similar to the Arctic Qcean. Those species which I have called purely boreal are also either not found at all, or only in few places in the Arctic regions, and then only where the Gulf Stream has increased the temperature of the water. With regard to the four species mentioned above (page 22), which are widely distributed both within the Arctic and the Boreal faunistic regions, I have not felt competent to decide, whether they 30 Hjalmar Östergren. [No. 9 are principally aretie or principally boreal. It is usual, especially when dealing with molluses, to conclude that a species has its real home in the region, in which it attains the greatest dimensions. This method can, however, hardly be adopted in this particular case. Besides, I must confess that I cannot regard the results, arrived at in such å way, as altogether reliable. e Appendix. Since the foregoing was delivered for printing, I have seen å new work by Hørovuarp (1902). In this book he gives a detailed de- seription of his Stichopus richardi, which description seems in every respect to confirm my supposition, as expressed on page 6, that this ,n. Sp.* is the same as Stichopus tremulus, which, under the name of Holothuria tremula, was described so early as 135 years ago. HEROUARD establishes åa new genus Allantis, to which he refers Mesothuria intestinalis and M. verrilli, which two species he unites into one, as KoOrkHLER and LupwIiG also do. HEørouarD regards, however, M. verrilli as å variety of M. intestinalis, but sometimes he writes only intestimalis even when the specimens in question are verrilli. The genus Allantis is said to be distinguished from Meso- thuria by the 5 pairs of tentacles, which lie close to the radii, being smaller than the 5 pairs, which lie right in the interradii; another distinguishing feature should be that the feet are distri- buted over the whole of the body, with the exception of the fore- most part of the median ventral radius.*) Neither of these distinguishing features holds good for the genuine Mesothuria intestinalis. In this latter species, the tentac- les are just as large in the radii as in the interradii; and the feet are, as I have particularly emphasized (1896), distributed over the whole of the body, but those belonging to the median ventral radius are very small, so that at first sight the median portion of the ven- tral side appears to be quite bare from the one end to the 1) HøroUARD mentions ,,Dix paires de tentacules petits* and ,dix paires de tentacules plus gros*. This expression must have slipped in unawares, for there are, as is well known, only 920, not 40, tentacles. 39 Hjalmar Östergren. [No. 9 other. The specimens examined by Herovarnp belong to M. verrilli, so that his remarks must concern this species. According to his system, M. intestinalis and M. verrilli would belong to different genera! But such a classification is evidently unreasonable, as there can be no doubt about the close affinity between these two species. Nor it is. likely that any other author will recognize the genus Al- lantis. If the differense in size among of the tentacles, as men- tioned by Hæørovuarn, is always to be found in M. verrilli, which appears to me doubtful, then this would of course be -a definite proof for the correctness of my opinion, expressed both in 1896 and on page 6 of the present treatise, that this species ought to be distinguished from M. imtestimalis. Later on I hope to have an opportunity of referring to Hørov- ARD'S book, which appears to give oceasion for still further eritieism. Upsala. - Oct. 2nd 1902. Literature. Most of the works mentioned in the preceding pages are to be found in Lupwic's excellent Bibliograpby (1900), fo which I beg to refer. Here I only mention such publications as are not ineluded in his list. BIDENKAP, Q.: Tromsösundets Echinodermata. "Tromsö Museums Aarshefter, Bd. 20, 1897. Tromsö 1899. DANTELSSEN, D. C.: Beretning om en zoologisk Reise i Sommeren 1858. Det Kongel. Norske Vidensk. Selskabs Skrifter 1846—1859. Trondhjem 1859. == Beretning om en zoologisk Reise foretagen i Somme- ren 1857. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, Bd. 11. Christiania 1861. HErovarnp, E.: Holothuries provenant des campagnes de la Prin- cesse Alice (1892—1897). Resultats des campagnes scientif. accomplies sur son yacht par Albert I, prince souverain de Monaco. Fase. XXI. Monaco 1902. LupwiG, H.: Arktische und subarktisehe Holothurien. Römer — & SCHAUDINN, Fauna Arctica, Bd. I. Jena 1900. NORDGAARD, O.: Some Hydrographical Results from an Expedition to the North of Norway during the Winter of 1899. Ber- gens Museums Aarbog, 1899. Bergen 1899. ORTMANN, Å. E.: Grundzige der marinen Tiergeographie. Jena 1896. ÖsterGrEn, Hs.: Zur Anatomie der Dendroehiroten, nebst Be- sehreibungen neuer Arten. Zoologiseher Anzeiger, 1898. [1898 al. — Das System der Synaptiden (Vorlåuf. Mitteil.) Öfver- sigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1898. Stockholm. [1898 bl. 3 GU Hjalmar Östergren. [No. 9 PERRIER, R.: Diagnoses des Holothuries draguées par le Travailleur et le Talisman (Premiére note). Bulletin du Muséum d'Hi- storie naturelle, 1899, No. 5. Paris. [1899 al]. — Diagnoses des espéces nouvelles d'Holothuries draguées par le Travailleur et le Talisman (Deuxiéme note). Ibi- dem. 1899, No. 6. [1899 b]. Sars, G. Q.: Nogle Bemærkninger om den marine Faunas Character ved Norges nordlige Kyster. Tromsö Museums Aarshefter, 2. Tromsö 1879. Tnurrr, Hs.: On å singular case of hermaphrodism in Holothurids Bihang till Kongl. Vetenskaps-Akademiens Handlingar. på 27 Aid IV, Sødhom 9006 Bergens Museums Aarbog 1902. No. 10. Fjeldbygningen og bergarterne ved Bergen. (Resumé in deutscher Sprache). Af Hans Reusch og Carl Fred. Kolderup. (19 figurer i teksten og et farvetrykt kart). KE Br 1 ck I. Bergenshalvøen. Af Hans REUsca. Bergen, min fødeby, ligger paa den nordlige del af Bergens- halvøen. Der fører jernbane og landevei sydover til Osøren, som ligger 25 km. i ret linje fra byen. Bebyggelsen paa Bergenshalvøen er tættest omkring denne linje og i vest for den. Mod øst er halvøen opfyldt af høie fjelde, der maa antages at danne resterne af et mod vest heldende plateau. En mere betydelig levning af plateaufladen er Ulrikens overside, omkring 600 m. o. h. I nord har man Blaamanden og andre plateaufjelde af omtrent samme høide; mod øst naar fjeldene i Svinningefjeld 881 m. og i Gulfjeld henimod Trengereid 985 m. 0. h. Denne østlige fjeld- masse overskjæres af Arnedalen, som jernbanen fra Bergen til Voss følger uden paa noget sted at naa høiere end til 82 m. (ved Hau- keland). Et andet betydeligt indsnit er Hauglandsdalen, der fra s.v. fører opover henimod Gulfjeld. Begge disse dale gaar parallelt med Samnangerfjorden, som begrænser Bergenshalvøen mod øst. Den og de længere dale følger bergbygningens strøgretning. Fra vest gaar der ind i Bergenshalvøen tre fjorde, Lysefjord, Fanefjord og den fjord, som ender inderst med Noraasvandet, og fra dette strækker sig den brede aabne Bergensdal mod nord. Løvstakkens fjeldparti blir herved aldeles isoleret ved lavt land og sjø. Andre mindre anselige isolerede fjeldpartier har man længere syd paa vestsiden af Bergen-Oslinjen. Langs kysterne forekommer paa flere steder et udpræget lavt plateau tilhørende det vestlige Norges strandflade. Man har det saaledes sydligst paa halvøen i en høide af omtrent 60 m. Inden- for selve byens omraade ligger Nordnæshaugens og Sydnæshaugens flade oversider 30 m. over havet. Vel 40 m. hæver sig Rothaugen 4 Hans Reusch. [No. 10 (kvartsit) og Kalfarhaugen. Strandfladen markerer antagelig her paa Bergenshalvøen et gammelt havniveau, hvortil dalene indimel- lem fjeldene er eroderet ned. Foruden rindende vand 1 før- og mellemglacial tid har ogsaa bræerne i istiderne havt en stor indfly- PÅ ER OT) å ” RS ' Å en ae 0 faa Noe Byfjorden manden ; 070: RS *, *, o, o. SG 238 205 *, SS OG SS SS S S RX 390 2 ' LövagS Va) AN y Hosan ETL) Go Bind nn Kø y IN RR RR 0 XS SG Neven RE 2 20 0 30 RS Pant mnneUtiken Sp * og 0 Hunn IS p | N HD asked I , XD 0 & 262 2 på 00 KRD SSRS SER? RR RER QI XX QD VÅ NN RK pre REDD RLS RR RLS Jöergens- halvöen. Søre o , pe 22 pe GN 'o o NN N 7 ON (2 0, 0 Pose Hvidt-AGranit ee Smaa linjer: Forskjellige skifere. Prikker: Labradorsten (efter KoLpEruP). Krydsende linjer: Saussuritgabbro. delse paa at forme landet, tilrunde fjeldet, udgrave sjøer og give dalene deres u-form og de saa hyppige bottenformede ender. Om de geologiske forhold paa Bergenshalvøen udgav jeg for 20 aar siden en bog: Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskiferne. Universitetsprogram Kr. 1892 (i kommission hos H. Ascarznoue & Co.) 152 s. 2 plancher og et kart over den sydlige del af Bergenshalvøen i 1:30000. Til dette arbeide henvises 1902] I. Bergenshalvøen. 5 de, som vil trænge nøiere ind i emnet. Sammesteds findes ogsaa eiteret skrifter af tidligere forskere navnlig UC. F. NAUmann, Tr. Hiorr- DAHL og M. IrGENs. Senere er tilkommet en bemerkelsesværdig opsats af J. Rekstap om en forekomst af muslingskaller under moræne [paa den sydvestlige side af Nygaardshalvøen] ved Bergen. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Bind 37. Kr. 1900 s. 40—435). Et af C. F. Korpzrvur forfattet arbeide, der omhandler berg- arter paa Bergenshalvøen udkommer om kort tid: Die Labrador- felse des westlichen Norwegens. II. Tidligere har han udgivet: Et orienterende niveau i bergensskifrene (B. Mus. Aarb. 1897. ; Nogle bemerkninger om Bergenshalvøen i sin helhed er dog kanske alligevel paa sin plads som indledning til det egentlige emne, selve byterritoriets fjeldbygnine. Paa den lille kartskisse bemerker man, at striberne er bue- formede. Bergarterne danner nemlig pladeformige, steilt staaende og krummede masser, hvis stilling falder sammen med fjeldhøi- dernes længdeudstrækning. Krumningen kan man forklare paa flere maader. En af dem er f. eks. følgende. Først blev jord- skorpen lagt 1 folder tilhørende det store skandinaviske nø.-SV.- gaaende foldesystem; dernæst kom en tid, da jordskorpen i disse egne blev sammenpresset af kræfter, hvis retning dannede en vinkel mod den tidligere trykretning. Folderyggene, som før havde været mere eller mindre vandrette, blev herved reiste op; Ja man kan tænke sig, at folder er blevne i den grad omsnuede, at hvad der havde været ryg, er blevet traug. Som bekjendt giver et horizontalt snit, et saadant som jordoverfladen er, gjennem et skraatstillet folde- system et bueformet forløb af bergarterne. «Naar saaledes den nedenfor som 1 afbildede fold overskjæres efter det med cirkelen antydede plan, faar man en snitflade som 2 (seet perspektivisk). For Bergenshalvøens vedkommende kommer til et særeget forhold; man maa nemlig antage, åt hovedfoldens ryg ikke alene er sat paa skraa, men at den tillige er bøiet som paa tegning 3 antydet. Tænker man sig her en horizontal snitflade, kommer folderyggene at staa steilere og steilere, eftersom man skri- der i retningen fra bergartbuernes midtpunkt mod den ydre bues ryg. Paa denne maade kan det forklares, at man har en aldeles steil lagstilling ved Trengereid og en mindre steil ved Bergen. (Langs kysten ved Osøren helder lagene endog mod nv. Dette sidste kan komme af en uregelmæssighed ved den forudgaaende foldning. Naar den oprindelige fold f. eks. er liggende som 4, blir lagstillingen mere indviklet). 6 Hans Reusch. [No. 10 Bergenshalvøen er, hvad det geologiske angaar, en del af et større system, hvis sydlige parti jeg har behandlet i min bog ,, Bøm- meløen og Karmøen*. Kr. 1888. Man vil der side 359 finde en kartskisse, der antyder sammenhængen. Hvad bergarternes dannelsesmaade angaar, staar vi for en væsentlig del ligeoverfor uløste gaader. Et og andet er dog sik- kert. Besøger vi Ulven og Osøren, finder vi der skifer og kalk- sten, som indeholder fossiler: trilobiter, koraller, sneglehuse m.m., vidnesbyrd om, at de nævnte bergarter engang afsattes som lerslam og kalk paa bunden af havet. Dannelsestiden var silurperioden, den fjerne periode, hvortil man henfører mesteparten af de bergarter i Norge, hvis dannelsestid er kjendt. Sammen med skifer- og kalk- stenlagene er der lag af rullestene og sandkorn, konglomerat og sandsten. Da saadant grovere materiale aldrig transporteres langt ud i havet, dannedes disse lag sikkerlig nær en kyst. Endvidere er == 19 2 der lag, som med nogen sandsynlighed kan ansees for at være fremkomne ved ophobning af aske og smaasten udkastede af vulkaners kratere (det er mest bergarter, der nu fremtræder som mere eller mindre typisk hornblendeskifer. kloritskifer, grønskifer), og saa er der bergmasser, som maa være størknede smeltemasser mest saadanne, som ikke har trængt saa langt frem som til jor- dens overflade, men er stivnet i de indre dele af jordskorpen; nogle enkelte kan dog ogsaa være lavastrømme, der har flydt frem i da- gen. Vi maa nærmest tænke os Bergens omegn i hin fjerne tid som Java eller Syd-Amerikas vestkyst, idet mægtige vulkanske kræfter arbeidede i jordens indre og tildels ogsaa ytrede sig som vulkanske udbrud paa overfladen; samtidig førtes rullestene, sand og lerslam af datidens elve ud i havet og afleirede sig udenfor ky- sterne; der ophobedes ogsaa resterne af de mange dyr med kalk- skaller, saa der opstod kalklag. 1902] I. Bergenshalvøen. H De siluriske dannelser i Bergens stift er, naar man ser for- holdene rigtig i det store, igjen kun en del af et end større silur- strøg med væsentlig samme beskaffenhed, som vi finder udbredt langs den skandinaviske halvøs vestside saa langt syd som til Bokne- fjorden og over paa den nordlige del af de britiske øer. I sydøst for dette strøg, i det østenfjeldske Norges lavere dele og i det mellemste og sydlige Sverige, har der været et silurhav uden vulkaner og for det meste saa langt fjernet fra nogen kyst, at kun materiale mere findelt end rullesten og sand afleiredes. Grunden til at det paa Bergenshalvøen, naar nogle faa forekomster undtages, er saa vanskeligt at udtale sig om, hvorledes den og den bergart er tilblevet, er, at masserne efter sin dannelse har været underkastet gjennemgribende forandringer. Bergarter dannede paa jordoverfladen er under jordskorpens foldningsproces bleven trukne dybt ned i det indre, og alle bergarter, baade de paa overfladen og de i dybet dannede, er bleven pressede og har faaet sine sammen- sættende mineraler krystalliseret paanyt under paavirkning af høi temparatur, sterkt tryk og ophedet kemisk virksomt vand absorberet i masserne. Man finder derfor endog konglomerater, som har rulle- stenene pressede saa flade som tynde kager eller ogsaa har dem langt udtrukne i længden. Bergartmassernes større former el og- saa omgjorte; hvad der kanske engang har seet ud som en uregel- mæssig nogenledes kugleformet klump, kan nu være bleven en flad linse. Omkrystallisationen har rimeligvis i flere tilfælde været saa grundig, at f. eks. en bergart, der engang var sammensat af tyde- lige brudstykker, nu viser sig saa ensartet, som om den var dannet ved størkning af en smeltemasse. To hovedgrupper af bergarter, der nærmest maa holdes for virkelig at være smeltemasser stivnede i jordens indre, er granit og gabbro, den første gjerne rødlig, den anden mørk grønlig af farve. Graniten har ved presning faaet en parallelstruktur, der i det ydre fremtræder som en mer eller mindre tydelig stribevis anordning af de mørke bestanddele, er parallelstrukturen ikke særdeles udpræget, har man gjerne kaldt bergarten gneisgranit, er den meget udpræget, saa bergarten der- bleven skifrig, anvender man undertiden benævnelsen granitski- fer. Gneis, der indeholder de samme mineraler som granit, er ikke alene skifrig men er sammensat af forskjelligartede plader og har saaledes et laget udseende. I nogle tilfælde er man tilbøielig til at holde gneisen for en omdannet sedimentær brudstykkebergart; i Mø Hans Reusch. [No. 10 andre tilfælde tror man at finde overgange til presset granit. Den mørke gabbro danner bergarten i det høie fjeldstrøg langs østranden af Bergenshalvøen; ogsaa den er omdannet fra hvad den oprin- delig var og fremtræder nu som saakaldet saussuritgabbro. Den første del af navnet skriver sig fra et mineral saussurit (udtales saassyrit) opkaldt efter naturforskeren Saussure. Denne saussu- ritgabbro er forskjellig fra almindelig gabbro blandt andet ved, at den indeholder hornblende. — Den gaar over i bergarter, hvori dette mineral er omtrent eneraadende, og som, naar de er uskifrede, kaldes amfibolit og i skifrig tilstand hornblendeskifer. Ligesom vi i gneisen havde en bergart, om hvis slegtskabs- forhold til granit der i mange tilfælde kunde være tvil, saaledes er der megen hornblendeskifer, hvis forhold til saussuritgabbro er tvivlsomt. Det bør ogsaa nævnes, at labradorsten er en med gabbro beslegtet bergart; den forekommer ikke umiddelbart ved Bergen, men optræder 1 partier, tildels anselige, mellem Noraasvandets syd- side og Arnefjorden. II. Beskrivelse til geologisk kart over Bergens omegn. Af Hans REUscH. Det kart, som ledsager denne afhandling, blev optaget af mig i 1887. Hr. Kotperur har tilføiet nogle korrektioner, af hvilke den væsentligste er, at Laksevaagsnæsets bergart er betegnet som glimmerskifer. Desuden er i farveskalaen en del af de oprindelige bergartbetegnelser forandret i overensstemmelse med hans bestemmel- ser; saaledes er anvendt de af ham foreslaaede benævnelser kvarts- serieitskifer, granitskifer og øiegranitskifer, skifrig saussuritgabbro. Kun for en af kartets bergarter er oprindelsen ganske sikker, nemlig for Rothaugens kvartsit; det er en sandafleiring som engang i tiden hærdedes til sandsten og senere omkrystalliseredes til den nuværende haarde kvartsitt. Et par steder var der i sanden indleiret lag af rullesten, der nu fremtræder som presset konglo- merat. De øvrige bergarters dannelsesmaade har flere dunkle sider; man kan ikke betegne det som mere end en sandsynlighed, at kvarts- serieitskiferen oprindelig har været uren sand, glimmerskiferen ler- lag, hornblendeskiferen kanske eruptiver og tutfer, de granitiske og sneisagtige masser granitiske eruptiver (tildels kanske feldspat- førende sandsten). Hr. Korpzrvup vil i det følgende komme ind paa bergarternes oprindelse. Bergens by er anlagt ved Bergensdalens nordende. I fordums tid, da landet laa nogle faa meter lavere end nu, var her to flad- toppede øer, de nuværende Nordnæs- og Sydnæshauge. En liden hævning af landet og senere udfyldninger har gjort dem landfaste og omdannet Lungegaardsvandet til en brakvandssjø. Oversiderne af de to nævnte hauge ligger, som før nævnt, 30 m. 0. h.; samme høide har Sverresborghaugen, mens de to frem- 'JUBISsreus Je Jæappelg "pappelysörapueg 'g 'SLI [No. 10 sch ans Reu H 10 bl omegn. 'vens sk kart over Ber i Beskrivelse til geolog HE. 1902] *YUBISSIQUS 15-US 'srouG US "197 'JURBIYSPIOU SUOYLTN UBUI IRY USPpUNISIKOF I TØY rysopue[quioq t "PÅS %iJ 9998 990IPIYTBAG 12 Hans Reusch. [No. 10 spring fra Fløifjeldets fod, Rothaugen og Kalfaret, naar op til 40 m. Oversiderne af alle disse hauge danner antagelig rester af en gam- mel dalbund, hvori mindre forsænkninger senere er kommet til. Ber- gensdalen er dannet langs efter løsere bergarter; paa begge sider rager de eranitiske bergarter op som fjelde. Lagning og strukturer hos bergarterne hælder gjennemgaaende mod nø., og i overensstemmelse dermed har fjeldformerne sine steil- sider mod sv.; I mindre maal ser man det i Nordnæs- og Sydnæs- haugen; i stort fremtræder en prægtig steilside i Sandviksfjeldets skrænt i nø. for byen; fjeldene i sv. har derimod sine steilsider vendt bort fra staden. 2 & == Ea == TG DID ve ba Pr === ===> 2 i ee > —" "PM SMT > mn = = Fig. 9. 1. Fra Rundemanden. Man ser havet med øer hinsides Løvstakken (L), Damsgaardsfjeldet (D) og Lyderhorn (Ly). I Forgrunden har man Fløifjeldets flade overside (F). 2. De samme fjelde seet fra nord, fra Askøens sydøstende. Foranstaaende billede fremstiller Sandviksfjeldets gneisgranit- væg; i forgrunden bag bygningerne har man*Sverresborghaugen, dels bevokset med trær, dels (til høire) kronet med murverk. Et profilsnit gjennem fjeldstrøget i nø. for byen faar man langs Svartedigets nordvestside. Efter hornblendeskiferen (h paa fig. 4) følger Fløifjeldets gneis, saa den samme gneisgranit, som man har 1 Sandviksfjeldet, saa derpaa nok engang gneis og tilslut Blaa- mandens gneisgranit. Fjeldstrøget i sv. for byen afdeles af to, nord- syd-gaaende dal- strøg (det ene udgaaende fra Gravdal, det andet fra Damsgaard) "UuoeISAØT PpoW VJ9ISPN 9 'SLI 13 omegn. ens O' S er Ber Brin k kart ov geologis til ei : Re Kø erd E ak Beskrivelse Ef: 1902] 14 Hans Reusch. [No. 10 i tre isolerede fjelde, Lyderhorn, Damsgaardsfjeld og Løvstakken. En god oversigt over disse tre fjelde faar man, naar man overser dem fra Rundemanden, som paa foranstaaende tegning fremstillet. Noget anderledes viser de sig seet fra et lavt standpunkt (se tegning 2 nedenfor). Løvstakken og Damsgaardsfjeld viser, især 1 visse belysninger, en i stort fremtrædende bygning, idet de sammensættes af plumpe pladeformede masser, der helder mod byen. Lyderhorn, hvis nordlige del kaldes Ørnefjeld, ser derimod ud til at have en I østlig retning heldende stængelstruktur overensstemmende med den finere struktur, man iagttager i dets bergarter. Til sammenligning meddeles ogsaa et billede af Løvstakken seet paa nært hold. I forgrunden har man Kalfaret med sine hospitaler, saa følger store Lungegaardsvand; i mellemgrunden har Fig. 7. Fra enden af Isdalen. Isdalsvandet sees ved I. man til høire Nygaards af glimmerskifer bestaaende lave næs. Hin- sides det sees Puddefjorden lidt utydeligt. I baggrunden reiser sig Løvstakken og sænker sig Bergensdalen (til venstre). En terrænform, som der er smukke eksempler paa i Bergens nærhed, er botner og bottendale. Svartedigsdalens inderste del, der fører navn af Isdalen, har en udpræget bottenform, og paa dens sider er der endvidere underordnede bottendannelser, saaledes som fremstillet paa ovenstaaende tegning. En prægtig bottendal er ogsaa Jordalen, som fører op fra Eidsvaag i nord for byen. Denne dals sydvestside er temmelig steil, og man har saaledes her en undtagelse fra, hvad overfor sagdes om fjeldsidernes skraahed. Ogsaa i Jordalen er der underordnede botner. Tegningen viser en saadan, nemlig den, hvori gaarden Vind- 1902] II. Beskrivelse til geologisk kart over Bergens omegn. 15 dalen ligger. I høide med denne bottens bund er der en (med en flyvende fugl betegnet) terrasseformet afsats, over hvilken veien fra Fidsvaag føre op til gaarden. MHøiere oppe (der hvor de to fugle sees) er der en anden smuk botten, i hvis bund der ligger to vande. Mindre dale, som i form nærmer sig de egte bottendale, er Mulelvens dal eller Skrædderdalen og Storemøllens dal, der begge aabner sig ned mod Sandviken. Vi skal nu gaa noget nøiere ind paa bergbygningens enkelt- heder. Op G n l p . == SF —— at, re E = SK ETER TS DE Nr — JE ai å VETT Nm 5 ER Q == Jf DS gr : po BE ; > : FN EN inn SN UN SHI 5 IN følt DIE GN NÅN So == 1y JA f/ å Ferhe) MN fore 5 ; Ua EEE == Ken : tg ==" === Å Pr e NI V Ea Fed KE TE ar EEE - >= IG AS EG Dr Vg == Lo == - 3) rm Fig. 8. En del af Jordalens nordøstside seet fra Rundemanden. De fremherskende bergarter i bunden af dalen, som Bergen ligger i, er glimmerskifer og hornblendeskifer med noget gneis. Lagenes fald er, som vi allerede har hørt, mod nø. Faldgraden er middels stor. Gneisgraniten i dalens sider har dels en mod nø. hel- dende planparallelstruktur, dels er den ganske uregelmæssig kornet. Ved siden af planparallelstrukturen er der i Damsgaardsfjeld og Løvstakken ogsaa en i østlig eller kanske rettere østnordøstlig ret- ning heldende strækningsstruktur; en saadan er ogsaa seet i gneis indleiret i hornblendeskifer. Omkring Kvarven er strækningsfænome- 4 16 Hans Reusch. | [No. 10 nerne særdeles vel udviklede, hvortil hentydedes, da der taltes om stengelstrukturen i Ørnefjeld. I den her udbredte gneis ser man, at stengelstruktur, baandformig anordning af glimmeren og fold- ningens akselinjer helder til den angivne kant omkring 30". Ved de nye fæstningsanlær er eneisen graa, tildels rig paa sort elim- mer og opfyldt med feldspatøine; endvidere en der her en lys graa, eranitisk udseende bergart (som maaske ved nøiere undersøgelse vil findes at være lys labradorsten) og et parti smaakornig amfib- bolitisk bergart, altsammen med strækningsstruktur. I denne stræk- ningsfænomenernes stilling her i bergartbuernes inderste del, finder jeg en støtte for den ovenfor fremholdte tydning af lagstillingen som et foldesystem med bøiet ryg. Med det samme kan anføres, at man i de lagede bergarter, fornemlig i Fløifjeldets gneis, under- tiden ser en underordnet foldning, hvis akselinger stryger horizon- talt mod nv. eller helder under en liden vinkel til denne side. Denne foldning maa antages at være yngre end strækningen og at være fremkommen ved de samme trykkræfter, som har krummet det store foldesystems ryg. Inden Damsgaardsfjeldets og Løvstakkens ensartede sneisgranit- strøg er der ikke anledning til mange iagttagelser. En liden svovlkisforekomst fra Laksevaag er omtalt i ,Silurfossiler* s. 135, anm. Fra strøget i syd udenfor detaljkartets omraade kan anføres følgende: Fra Krongaarden ved Fjøsanger har jeg steget op paa Løv- stakkens sydlige forlængelse; deroppe var planparallelstrukturen særdeles lidet udviklet; men der var en ø. t. n. heldende stræk- ningsstruktur. ; Ved Fjøsanger station og '/» km. eller saa nordover derfra staar ølegneis. Ved Noraasvandets indre ende er der haard smaat- bølgende glimmerskifer med hindeagtig glimmer. Herfra har jeg gaaet mod sv. langs vandets nordvestside. Man vandrer langs efter strøgretningen af bergarterne, som hælder 30”—40* mod ø.s.v.; der sees tæt til finkornig gneis og gneisgranit med hindeagtig sort glim- mer. Paa Kraakenæs er der gneisgranit med strækningsstruktur hældende 30" mod sø. Jeg har gaaet saa langt omtrent som til Strøm- pladsen. Ved Bynæsets huse er indleiret en del kvartsførende fyl- litagtig mørk glimmerskifer. Faldet er her mod syd. I øst for Strømpladsen er bergarten for det meste massiv eranitisk. Paa en anden ekskursion, har jeg i nord herfor ved Løvaas noteret et mindre parti af mod nnø. heldende gneis i den forresten mellem 1902] II. Beskrivelse til geologisk kart over Bergens omegn. 187; Sælenvand og Gravdalsvand herskende gneisgranit. Maaske sav- nes ikke labradorsten i dette strøg; i det mindste har jeg i syd for Gravdalsvand bemerket en 2 dem. stor rullesten af labrador- sten (med lidt granat og hornblende). Den eneis, som er aflagt sydligst paa Nygaardshalvøen er fin- kornig eraa. En fortsættelse af den nævnte gneis er rimeligvis den, som sees ved jernbanelinjen nær Solheimsviken. (Se detaljkartet, hvis bergarter vi skal gjennemgaa fra sv. mod nø.). Gneisen ved Museet er for størstedelen øiegneis med rødlige øine. I det fjeld, som er blottet i syd for Jægteviken, ser man underst øiegneis, der- over hornblendeskifer, saa igjen øiegneis. Paa denne hviler kvarts- rig glimmerskifer. Paa nordsiden af viken staar nederst øiegneis, hvorpaa hviler graa skifer, som udvindes til bygningssten 1 flere stenbrud paa Sydnæshaugens nordskraaning. Langs Puddefjorden staar der ved Fredriksberg en brem af finkornig graa gneis. I den ovenpaa hvilende hornblendeskifer findes nederst et lag af skifrig hornblendefeldspatsten af samme art som den, som ved en tidligere leilighed beskreves fra Nygaardshalvøen; undertiden antager den ud- seende af en ,noget skifrig sausuritgabbro*. Den egentlige by er for størstedelen bygget paa hornblende- skifer. Denne er for aller største delen finkornig og gjerne klorit- holdig. Den sees blottet paa Bergenhus fæstning, paa den øvre del af Nordnæsets halvø, i Fløifjeldets sydlige fod og i syd for Svarte- diget. Ved et tidligere gadeanlæg blottedes den paa den syd- lige del af byens torv. Ved Nøstet er intet blottet fjeld undtagen i Komediebakken nær theatret, hvor der rager op en liden klippe af kvartsrig, graa, finkornig gneis. En fortsættelse af de gneis- agtige bergarter ved Fredriksberg, Sydnæs og Museet er sikkerlig gneisen langs nordøstsiden af Store-Lungegaardsvand. Paa en herværende klippe, ,Seiersbjerget*, har der tidligere været et stenbrud. Om bergarten herfra har jeg noteret, at den er kvartsskiferlignende feldspatførende og indeholder tynde lagfor- mige feldspatrige partier. Fald mod nnø. TI stenbruddet sees et omtrent 3 m. mærtigt lag af en mørk, finkornig, hornblenderig skifer opfyldt med smaa linseformige foldede partier af samme bergart som i omgivelsen. Dette lag er paa omstaaende tegning A betegnet med h. I den sydlige del af stenbruddet er der den paa tegning B fremstillede forrykning, hvor steile lag støder til mindre steile. Paa forrykningsfladen forekommer en omtrent 10 cm. tyk plade 18 Hans Reusch. [No. 10 (det sorte mellem x og x paa tegningen) af en skifrig, grønlig- graa jaspisagtig sten. Denne viser en art lagning, der er parallel med lagningen hos den underliggende skifer”). Fra Store-Lungegaardsvand lader et belte af finkornig graa gnels, sig forfølge mod sydøst. Den afændring, som iagttages ved Møllendalselvens udløb, er graa, tyndskifrig og har et kvart- sitisk udseende. Faldet er her 15% mod mnnø; hos bergarten sees antydning til en mod øst heldende strækningsstruktur. Den gneisagtige bergart, som sees straks i øst for veien ved gaarden Haukeland, har ogsaa et kvartsitisk udseende. I vest for denne gaard støder man først paa lidt hornblendeskifer, derpaa kommer glimmerskifer. Fig. 9. Fra et gammelt stenbrud ved Store-Lungegaardsvand. Hornblendeskiferens egenskaber kan let iagttages i et ikke ubetydeligt stenbrud, som er anlagt ikke langt fra Bellevue, mellem Fløen og Svartediget. —Hornblendeskiferen er finkornig, tildels kloritførende. Den falder 70" mod nø.t.n. Indleiret i den er lag af skifrig feldspat-hornblendesten, som opnaar en tykkelse af et par meter. Endvidere forekommer indleiret muskovit- og biotitskifer samt granulit. Disse indleiringer, navnlig de af gra- nulit, er ganske smale, neppe 25 cm. mægtige. Betydeligere ind- leiringer af glimmerskifer og gneis forekommer flere andre steder i hornblendeskiferen (denne kan undertiden nærme sig til gneis) og er anmerkede paa kartet; der er ogsaa afsat nogle indlei- ringer af skifrig saussuritgabbro. Partivis kan denne bergart an- UT denne forbindelse kan nævnes, at jeg i Homansfjeld i Sandviken og i Bidsvaag har seet bergartændringer, som det ligger nær at holde for frem- komne ved fjeldets opknusning langs forrykningssprækker. Disse sprækker gaar langs efter bergarternes strygningsretning. 1902] II. Beskrivelse til geologisk kart over Bergens omegn. 19 tage et uregelmæssig kornigt, ganske massivt saussuritgabbroagtigt, udseende. Paa oversiden af veien øverst i Skivebakken sees en omtrent 5 m. mægtig gneis, der er lys af farve og falder 65% mod nø. Paa skifrighedsfladen viser dens glimmer sig smukt baand- formet anordnet i en mod ø.n.ø. heldende retning. Ved Bellevue er i hornblendeskiferen bemerket en 65" mod ønø. heldende stræk- ningsstruktur. Den gneis, som opbygger det egentlige Fløifjeld og lader sig forfølge fra den sydlige del af Sandviken til Svartediget, er gjerne smaa- til middelskornig, rødlig af farve; ikke sjelden har den øie- gneistruktur. I det store taget optræder den i lag, som under en middels stor vinkel helder i nordøstlig retning. Et profilsnit faar man se i de foran afbildede steile skrænter ned mod Svartediget. Foruden at lagene saaledes i det store taget er reiste op, er de dertil bølgende eller foldede. Bølgningens akser helder, som man kan se 1 Fjeldveien og andre steder, og som ovenfor er berørt, under en liden vinkel mod nv. Et lag i denne gneis er en glimmerførende kvartsit, der staar med omtrent 100 meters mære- tighed i Rothaugen og derfra lader sig forfølge over et betydeligt stenbrud paa ø. Ladegaarden og Fjeldveien til opimod Fløien. I Rothaugen indeholder kvartsiten i to nivaaer enketvis indstrøede rullestene, hvorved den gaar over til konglomerat. Tydeligst er vel konglomeratstrukturen ved Fjeldveien, hvor tydelige rullestene sees i en glimmerrig varietet af kvartsiten netop der, hvor der staar ind- hugget , Veien er bygget i 1879*. I sø. for Fløien er konglomerat ikke iagttaget. Den gneisgranit, som udbreder sig over den nordøstlige del af vort kart, afbrydes ved en antagelig omkring 150 m. mægtig indlei- ring af gneis. Hvad kornighedens uregelmæssighed angaar, nærmer denne gneisgranit sig endnu mere granit end bergarten 1 sv. for Bergen; kun undtagelsesvis sees en i nordøstlig retning heldende plan- parallelstruktur; strækningsstruktur er ikke iagttaget. Den i gneisgraniten indleirede gneis er finkornig, kvartsrig, ikke meget glimmerholdig, lysgraa af farve. Dens fald er mellem 20* og 50" i nordøstlig retning. I den øvre del af den omhandlede gneisindleiring møder man i ssø. for Aarretuen, efterat man har steget et lidet stykke ned fra toppen, en egen varietet. Man har for sig en smaakornig, lys graa gneisagtig bergart, der, efter nogle indeslut- ninger at dømme, synes at være et presset konglomerat. Bergartens skifrighed helder 25% mod nø.t.n. Paa den lyse finkornige gneis 20 Hans Reusch. [No. 10: hviler en gneisagtig afændring af oneisgraniten, over hvilken der igjen kommer gneisgranit. Den omhandlede gneisindleiring har jeg forfulgt fra S. Blaamandsvand 1 sø. til skraaningen i syd for Eids- vaag. Paa sidstnævnte sted blir kvarts tildels en saa fremher- skende bestanddel, at man faar saa godt som ren kvartsit. I andre lag er glimmer tilstede i meget rigelig mængde. Glimmeren er ofte lys. Omkring Eidsvaag har man gneis; rød øiegneis forher- sker. Afrødlig gneis bestaar ogsaa Aarretuen i syd for Fidsvaag. Naar man derfor gaar mod sydøst, kommer man snart ind paa gneis- oranit, der indtager fjeldryggen videre fremover. Den steile skraa- ning paa Jordalens sydvestside bestaar, saavidt man af fjeldets massive udseende kan dømme, af gneisgranit. III. Studier over bergarterne ved Bergen. (Af CarL FRED. KOLDERUP.) I overensstemmelse med den af dr. ReuscnH og mig trufne af- tale om delingen af arbeidet med den geologisk-petrografiske under- søgelse af Bergens undergrund, vil jeg her fremlægge resultaterne af de petrografisk-kemiske undersøgelser, idet jeg samtidig paa ba- sis af disse undersøgelser knytter endel bemerkninger om berg- arternes genesis. Jeg vil ved denne anledning ikke gaa nærmere ind paa bergarterne ved Kvarven, der nærmest maa betragtes i sammenhæng med bergarterne længere syd. Bergarterne ved Eids- vaag, som jeg opfatter som granitskifere, omtales i al korthed i forbindelse med Blaamandens eranitfelt. Som allerede af dr. Revuscn fremhævet er det, paa grund af de betydelige omvandlinger bergarterne ved Bergen har undergaaet, vanskelig at finde ud, under hvilke forhold bergarterne oprindelig er dannet; men man faar dog forsøge, hvor langt man kan komme ved kemiske og petrografiske undersøgelser. Det er vel muligt, at senere forskere med fremtidens forbedrede hjælpemidler kan komme til en anden opfatning af dette eller hint; men af den grund at vente med at gjøre noget for at opklare, hvad dr. Rzusca træffende har kaldt ,de dunkle sider* ved bergarternes genesis, gaar ikke godt an. Det er forøvrigt min personlige formening, at man neppe vil komme til at tyde de heroptrædende bergarters genesis paa en maade, der skulde vise sig at være i væsentlig grad forskjellig fra den synsmaade, der kommer frem i denne vor afhandling om de geologiske forhold i og omkring vor fødeby. Petrografisk seet kan man inddele de i byen og nærmeste om- egn opirædende bergarter i 5 grupper, nemlig: 1) Graniter, 2) Granit- og øiesranitskifere (gneise og øiegneise) 3) Hornblende- 29 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 skifere med mere eller mindre skifrige saussuritgabbroer 4) Glimmer- skifere 5) Kvartsskifere, kvartsericitskifere og kvartsrige gneise. Graniter. Som det vil sees af kartet, optræder graniterne i tre forskjel- lige zoner. Disse zoner viser saa store uoverensstemmelser i kemisk og petrografisk henseende, at de bør behandles hver for sig. Efter de mest karakteristiske fjelde, for hvilke de danner undergrunden, benævner jeg zonerne som Løvstakens, Sandvigsfjeldets og Blaa- mandens granitfelter. Som det af den senere beskrivelse vil frem- gaa, er der dog mellem de to sidste felter saapas lighed, at man nok kan tænke sig disse som et oprindeligt hele, der senere er blevet adskilt fra binanden ved, at de ,kvartsrige gneise* under foldningen er bleven presset ind. a. Løvstakkens granitfelt. Løvstakkens granitfelt har jeg anvendt som betegnelse for det granitfelt, der ligger omkring Løvstakken og indtager den sydligste del af den saakaldte Lyderhornshalvø. En tur midt gjennem dette felt fra Damsgaard og ned til Strømme ved Nordaasvandet (jfr. rektangelblad Bergen) viser os følgende: Langs den nye vei fra Damsgaard og opover mod Fyllingen staar den nedenfor mere ind- gaaende beskrevne, grovkornige, graalige og stribede granit, i hvil- ken man et sted ser kvartsaarer. Videre sydover mod Sælen kan den paa sine steder være mere finkornig og er paa enkelte steder sterk rød. I Fyllingen sees der i den vekslende pegmatistiske og glimmerrige partier. Her sees ogsaa aarer af ren blaa kvarts. Fjeldets udseende er det for granitfjeld karakteristiske med de ty- piske granitiske afsondringer. Oppe i Løvstakken sees en tydelig bænkning, der falder i nordlig retning. Ved søndre ende af Sælen- vandet staar en sterk presset granitvarietet med baand- og linse- struktur. Denne er af tidligere geologer betragtet som gneis; men jeg anser den kun for at være granitens sterkt pressede grænse- facies. Fortsætter man fra Strømme 1 østlig retning over Bynæsset og hen til Fjøsanger, vil man overalt se betydelige trykvirkninger og se, hvorledes bænkningen falder mod syd, ned mod Nordaas- vandet, der danner grænsen mellem Løvstakgraniten og bergens- skiferne. Granitens bænke falder altsaa ind under disse. 1902] HI. Studier over bergarterne ved Bergen. 23 Løvstakmassivets form og dets forhold til de omgivende bergens- skifre vil kunne sees af fig. 10. Fotografiet, der er taget fra Fred- riksberg fæstning, viser os massivet, saaledes som det ser ud, naar man ser det fra nord af. Længst tilvenstre paa billedet sees skif- erne og gneisbergarterne ved Natland. Disse falder mod Ss.s.Ø., altsaa fra massivets grænse der. Ret foran Løvstakken sees Drage- fjeldets kvartssericitskifre, hvorpaa der i flere aar har været drevet stenbrud, og hvor faldet er mod ø.n.ø., altsaa ogsaa her fra Løv- stakmassivet. Ved Damsgaard kommer Løvstakgraniten ind paa vort kart. Bergarten er paa Damsgaard makroskopisk en biotitrig, middels- kornig, sjelden grovkornig, stribet granit (gneisgranit), der paa de fleste steder har et jevnt, massivt udseende. Paa sine steder viser Ti JUQL bergarten sig saa lidet stribet, at man kunde tro, at man havde en forholdsvis lidet presset bergart for sig. Hovedbestanddelen er en rødlig feldspat uden tvillinglameller. Sammen med denne sees be- tydelige mængder af en graalig feldspat, kvarts og en meget rigelig optrædende, sort biotit. Under mikroskopet viser bergarten meget sterke pres- og om- vandlingsfænomener. Kvartsen er saaledes fuldstændig opknust, og de opknuste dele viser sig udtrukne i én retning, saa at man faar en slags sterkt udtrukken linseform. Saadanne linser kan være 24 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 saa tynde, at de paa sine steder synes at bøie sig som baand om feldspaterne. Omkring flere af feldspaterne viser der sig en tyde- lig mørtelzone. De mørke mineraler, der væsentlig bestaar af biotit, er anordnet i langstrakte partier, der ligger tæt sammen. Makro- skopisk ser det ud, som om disse snor sig omkring feldspaterne og kvartsen, og ogsaa under mikroskopet kan dette forhold iagttages. 5 "De DE IG (yr Omvandlingsprodukter, som f. eks. epidot, sees I ikke saa ringe mængde. Fig. 11 viser os endel af bergarten under mikroskopet. Det næsten sorte mineral paa tegningen er jernerts, mineralerne med den tyklinjede begrænsning og de mange fine, parallele streger er bio- tit. Det øvrige er feldspat og kvarts, der begge viser sig meget opknuste, saa at der fremkommer en typisk detritus. Paa flere steder sees dog større rester af de oprindelige feldspater. Efter denne oversigt over strukturen, der bliver at betegne 1902] HI. Studier over bergarterne ved Bergen. 25 som en kataklasstruktur, vil vi se nærmere paa de bergarten sam- mensættende mineraler Zirkon optræder 1 flere smaa krystaller med særdeles livlige, røde polarisationsfarver og sterkt fremtrædende relief. Af apatit sees kun nogle faa individer. Den samlede gehalt af apatit kan ifølge foretaget beregning af den kemiske analyse anslaaes til 0.47 9%. Jernerts optræder ogsaa i ringe mængde. Titanit optræder som flere ganske store, uregelmæssige korn. Den maa formodentlig være dannet paa bekostning af en titansyrerig erts, ilmenit eller titanomagnetit. Et sted sees ogsaa inde 1 et titanitindivid lidt mørk erts, der formodentlig er resterne af det oprindelige mineral. Titanitens farve er lys gul. Mineralet optræ- der i almindelighed inde i de store biotipartiter. Epidot og zoisit forekommer som smaa korn og krystaller inde i glimmerindividerne. Ligeledes kan de begge optræde sammen som en slags grynede masser inde i feldspaterne. Biotiten er sterk pleochroitisk (straagul — mørk brun eller orøn) og delvis kloritiseret. Den optræder som før nævnt i tildels store aggregater sammen med titanit, apatit, zoisit og epidot, og kan i enkelte tilfælde være snoet svagt omkring feldspatkornene. Plagioklaserne har smaa udslukningsvinkler og maa vel for- modentlig være oligoklas. De viser paa flere steder meget tydelige tegn paa en sterk omvandling, saaledes kan de være fuld af smaa nydannelsesprodukter som sericit og paragonit; ogsaa epidot sees. Presfænomenerne er meget tydelige, men synes at være mindst ud- viklede der, hvor der optræder rigelig biotit. Det er, som om den bøielige biotit her skulde have øvet en stor indflydelse. De pla- gioklaser, der optræder inde i biotitmasserne, har enten ganske ubøiede eller ogsaa kun svagt bøiede lameller; maaske beror dog dette delvis paa nydannelse efter trykkets ophør. I plagioklaserne udenfor biotitmasserne er lamellerne bøiede og knækkede, og selve individerne kan være brækkede tvertover. Ofte er der langs disse brudflader bleven afsat en zone af lysere feldspatsubstans. Tydelig mørtelstruktur findes mange steder. En stor del af feldspaterne er ortoklaser. I disse sees under mikroskopet en slags sekundær perthitstruktur, der maa være frem- kommen ved omvandling paa grund af tryk, idet feldspatens pri- mære gehalt af natron-lerjord-silikat har skilt sig ud som snor- formig albit. TI enkelte tilfælde har man tydelige nydannelser af al- 26 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 bitsubstans paa sprækker. De smaa albitlameller staar her ordnede lodret paa spaltens eller brudlinjens længderetning. En del orto- klas optræder efter al sandsynlighed sammen med kvarts i den tætte detritus, hvis enkelte bestanddele det er omtrent umuligt at bestemme. Kvartsen en fuldstændig opknust og de enkelte stykker er udtrukne i en bestemt retning. Da bergarten med sin betydelige rigdom paa mørk biotit lod til at byde paa enkelte eiendommeligheder i kemisk henseende, lod jeg foretage en analyse af den. Analysen, der er udført af dr. HEIDENREICH, dengang amanuensis ved universitetets metallurgiske laboratorium, er ligesom de øvrige analyser i afhandlingen bekostet af Norges geologiske undersøgelse. Analysen gav følgende resultat: SL OB 67.91 I O» vga ere ere eee. 0.93 AG FE EE em Fe Ox eee Slots AL 107 Re. 05 SSR 2.97 roe Er Spo1 Mer OPE ST 1.18 Carl 2.03 No OR 3.83 KJOLE 4,47 Pp dør 0.18 Glødetib 1 0.67 Sum 100.55 Af analysen at beregne bergartens sammensætning er meget vanskeligt, da man ikke kjender de sammensættende mineralers ke- miske indhold nøle nok. Navnlig gjælder dette for biotitens ved- kommende. Gaar man ud fra den forudsætning, at kali og natron- gehalten kun er bunden til feldspaterne, vil man faa følgende: Og EE 17.20 Ak OG 4.85 KO EL 4.47 Sum PSOE 26.52 O/ K Al Sk Og OP 22.39 Ab OG 6.51 Nes OE 3.83 1902] HI. Studier over bergarterne ved Bergen. 27 Regner man saa endvidere paa erundlag af den mikroskopiske undersøgelse, at ca. 40% af den rene natronfeldspat sammen med ren kalkfeldspat danner oligoklas af midlere gruppe (Abi Am), saa vil dertil medgaa ca. 7.5 % kalkfeldspat. Vi skulde da ialt faa omtr. 66.5 feldspat. Beregner man dennes lerjordgehalt, faar man 4.85 + 6.31 + 2.1 = 13.26 %. Denne gehalt overstiger imidlertid bergartens samlede lerjordgehalt med 1.05 ", og vi faar desuden ikke lerjord til biotiten. Den ovenfor nævnte forudsæt- ning kan da ikke være berettiget. Maaske erstatter lidt jernoxyd endel lerjord i feldspaterne, og hvad der formodentlig er det væ- sentlige, endel af alkalierne, navnlig natron, gaar ind i biotiten. Biotitanalyserne viser jo, at der i en hel del biotiter er en natron- øehalt, der kan gaa op til 2 %. dJa vi har endogsaa en del eks- empler paa, at natrongehalten kan stige endnu høiere som f. eks. i: Biotit fra Freiersbach med 2.09 % Na» 0. (Knop) — » St. Lawrence canty , 2.13 - — — (Crawe) — »- Lierwiese Der — — » Oberbergen 02600 — — (Knop) — » Zillerthal DET — — (Kobell) — » Haindorf BG — — (Elling) Naar vi tager hensyn til dette forhold, bliver den fundne gehalt af kali- og natronfeldspat at ændre noget. Som resultat af endel forsøg skulde jeg være tilbøielig til at angive bergartens mineral- sammensætning til omtrent: | 25 % kalifeldspat 25 % ren natronfeldspat 7 % ren kalkfeldspat 15 % kvarts 23 % biotit. 5 %/ asccessoriske bestanddele Af de accessoriske bestanddele synes titaniten at være den, der forekommer i størst mængde, hvad ogsaa en beregning af analy- sen viser. mor. 0.81 me > 0.93 SKOEN 0.88 2262 %/ 03 TT Si Os. Det synes ikke urimelig efter den mikroskopiske undersøgelse at dømme, at dette tal saa temmelig nøie angiver mængden af tita- 28 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 nit i bergarten, omend det paa den anden side maa indrømmes, at der kan indgaa lidt Ti OQ+ i biotitens sammensætning, og at der endvidere findes nogle rester af ertskorn, som sandsynligvis inde- holder noget Ti Q». Apatitgehalten er 0.47 %. Hvad der udmerker bergarten i kemisk henseende, er dens betydelige gehalt af Fe, 0; + Fe O, der igjen staar i forbin- delse med bergartens rigdom paa biotit, som efter alle kjende- merker at dømme maa være meget jernrig. MpgQgehalten er ogsaa meget større, end den ellers pleier at være i graniter. Paa den anden side er Al-Osgehalten meget lav. Trods disse eien- dommeligheder bliver dog bergarten at betragte som en typisk alkali-kalkgranit efter RosenBuscHs inddeling, og da hovedbe- standdelen blandt de mørke mineraler er biotit som en granitit. b. Sandvigsfjeldets granitfelt. For den store zone af granit, der strækker sig fra Svartediget i s.Ø. til Hellen i n. v., har jeg valgt ovenstaaende betegnelse, fordi Sandvigsfjeldet ligger omtrent midt i feltet, og fordi graniten optræder med sit mest karakteristiske udseende i Sandvigsfjeldets syd- vestlige bratte skraaning (se fig. 3). Bergarten adskiller sig i flere henseender fra graniten paa Damsgaard. Saaledes synes den gjennem- gaaende at være sterkere presset, og farven er paa grund af feld- spaten mere rødlig, dog findes der ogsaa som før omtalt rødlige typer i Løvstakens granitfelt. Flere steder optræder eraniten kun. forsynet med parallelstruktur; men 1 de fleste tilfælde optræder en veludviklet linsestruktur, idet der findes talrige mere eller mindre linseformige, mørke masser, der enten er amfiboliter eller ogsaa bestaar af glimmer som aldeles forherskende mineral. Sammen med disse optræder ogsaa uregelmæssig begrænsede partier eller aarer af pegmatit. Endel af de sidste optræder med skarp grænse mod sidestenen og er virkelige vange, andre gaar over i sidestenen, saa- ledes som allerede dr. RevuscmH har beskrevet i ,Silurfossiler og pressede konglomerater i bergensskifrene* pag. 130. Som senere nærmere skal omtales, er det herværende granitfelt ikke homogent; men langs spalter i graniten er indpresset en eraalig, sterk presset eneilsagtig eller gneisgranitisk bergart. Vi vil nu se nærmere paa sammensætningen af den parallel- stribede, rødlige granit og vælger da som typer for den bergarten 1902] DHT. Studier over bergarterne ved Bergen. 29 ved Helleveien, straks syd for Grønnestølen, samt bergarten ude mellem nedre og øvre Hellen. Bergarten fra Hellenveien mellem Nyhavn og Grøn- nestølen viser sig under mikroskopet at have følgende sammen- sætning': Zirkon i smaa krystaller. Apatit med tydelig tverdeling. Titanit i forholdsvis større, grynede masser. Maecnetit i mørke korn. Biotit med sterk pleochroisme (lys gul — mørk erøn), gjerne sammenhobet til større aggregater. Muskovit og sericit, der væsentlig er dannet som omvandlings- produkt af feldspat. Epidot og zoisit i en del smaa, skarpt begrænsede stengle. Granat, et par smaa individer. Plagioklas er tilstede i ringere mængde end de andre feldspater og adskiller sig gjennemgaaende, allerede ved første øiekast, fra dem ved at være mere omvandlet. Man ser nemlig i den en hel del sekundære omvandlingsprodukter, som mangler i mikroklin og orto- klas. Disse omvandlingsprodukter kan i flere tilfælde opfylde mine- ralet saa fuldstændig, at man kun under særdeles gunstige belys- ningsforhold kan erkjende mineralets karakter. Ortoklas og mikroklin viser lige saa lidt som plagioklasen tegn paa opknusning, men spor af trykvirkninger haves dog i en sekundær perthitstruktur. De enkelte plagioklassnore i denne mikroperthitiske feldspat er temmelig store. Mikroperthit med den almindelige fine perthitstruktur sees ogsaa. Kvartsen viser større trykvirkninger end feldspaten. Der fin- des en tydelig undulerende udslukning. Et par steder sees ogsaa kvartsen at være lidt opsprukken; men intet steds opdages nogen egentlig detritus. Angaaende strukturen er at merke, at bergarten makroskopisk ser ud som en stribet rødlig eranit. Under mikroskopet ser man, hvorledes der i den lyse hovedmasse af feldspat og kvarts ligger parallele striber af mørke mineraler. Disse striber er ikke lige tykke overalt; paa sine steder er de næsten afbrudte, paa andre linseformig opsvulmede. Inde i en af disse linseformede masser sees inderst en mørk erts, og omkring denne en fingrynet masse af titanit, hvori ligger skarpt begrænsede krystaller af tydeligvis ældre zoisit og apatit. Yderst ude, som en krans om det hele, 30 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 ligger talrige smaa biotitindivider, indimellem hvilke feldspater dukker op. Hvad der særlig i strukturel henseende skiller denne bergart fra graniten paa Damsgaard, er de mindre vel udviklede trykfæno- mener, og navnlig da mangelen paa egentlig detritus. Skulde jeg efter et løseligt skjøn forsøge at beregne Si O» gehalten, vilde jeg anslaa denne til 70—72 %; bergarten er altsaa surere end Damsgaardsgraniten, hvad der formodentlig særlig skyl- des den sidstes rigdom paa biotit. Graniten mellem øvre og nedre Hellen viser sig alle- rede uden krydsende nicholler mere presset end foregaaende, da biotiten er bøiet og snoet omkring de lysere bestanddele. Ved krydsende nicholler ser man, hvorledes plagioklasernes lameller er sterkt bøiede og delvis tilspidsede, hvorledes mikroperthitstrukturen er fremtrædende hos den ikke tvillinglamellerede feldspat; og hvor- ledes kvartsen er adskillig opknust. Mineralerne viser sig dog heller ikke i denne bergart saa opknust som mineralerne i graniten fra Damsgaard. Af mørke mineraler sees i præparatet blot biotit af samme type som i graniten fra Grønnestølen. Den er flere steder klori- tiseret og optræder i smale, bøiede og uregelmæssige striber. Af lyse mineraler sees plagioklas, mikroperthit, ortoklas, mikro- klin og kvarts. Plagioklasernes lameller er bøiede og tilspidsede. De uregel- mæssig begrænsede individer er opfyldt af sekundære omvandlings- produkter. Mikroperthiten viser større og grovere perthitaarer i en finere erundmasse. Ortoklasen sees tydelig at have holdt sig bedre end kvartsen under trykkets paavirkning. Et sted sees f. eks. særdeles godt, hvorledes et større ortoklasindivid med skarp begrænsning stikker sterkt af mod tilstødende, opknust kvarts. Kvartsen har undulerende udslukning og viser sig tydelig op- knust, saa at der endog paa flere steder optræder en virkelig detritus. | I Sandvigsfjeldets granitfelt optræder længere syd mindre masser af graniter, der har en noget afvigende typus. Saaledes optræder der f. eks. paa veien fra Sandvigen og over til Kidsvaag,. ved kafé Udsigten, straks s. for Neevengaarden, en sterk rødlig, granitisk bergart i hovedbergarten. Under mikroskopet ser man dog, 1902] IHT. Studier over bergarterne ved Bergen. 31 at den i alt væsentligt ligner de øvrige bergarter i denne zone. Mineralsammensætningen er: - Zirkon. Titanit i erynede masser som i flere af de senere beskrevne oranitskifere. Ertskorn. Ohrtit som i granitskifere fra Svartediget. Epidot, der dels optræder som randzone om foregaaende og dels findes 1 selvstændige individer. Muskovit. Biotit, nogle steder kloritiseret. Plagioklasen har samme udseende som plagioklasen i de tid- ligere fra Hellen og Grønnestølen beskrevne typer. Mikroperthit og mikroklinmikroperthit. Ortoklas og mikroklin er de overveiende blandt feldspaterne. Kvartsen viser forholdsvis svage trykvirkninger, undulerende udslukning i parallele zoner. Et par steder svage tegn paa op- sprækning. Tager man en tur udover veien til Hellen, har man rig anled- ning til at studere Sandvigsfjeldets granit. Veiens retning er nogen- lunde parallel med bergarternes strøgretning. Bergarten er over lange strækninger af denne vei en stribet, rødlig granit. Enkelte steder sees i den linseformige amfibolitiske eller glimmerrige masser. Desuden optræder der ogsaa, som allerede af dr. RevscH i ,,Silur- fossiler og pressede konglomerater i bergensskifrene" nærmere be- skrevet, pegmatiske aarer, der ofte ved grenserne synes at gaa jevnt over i hovedbergarten. Flere steder sees ogsaa 1 graniten endel feldspatrige baand, der ofte viser sig foldet, og som selv paa for- vitret overflade skiller sig godt ud. Det er navnlig ved veien op til befæstningerne, at graniten synes sterkt ,opblandet*. Her optræder partier af en mere finkornig, graalig eranit i den røde. Denne bergart ligner i sin struktur bergarten fra Grønnestølen. Mineralerne er de samme som i den netop beskrevne, sterkt røde granit fra Nee- vengaardssvingene ved kafé Udsigten. Af mineraler vil jeg navnlig fremhæve ortiten med krans af epidot, saaledes som den kjendes igjen i granitskiferzonen ved Svartediget og i granitskifrene inde i byens mere bebyggede strøg. Endvidere optræder ogsaa den fra de samme bergarter saa vel kjendte titanit i større grynede masser, der mindre træffende af enkelte forskere er sammenlignet med en hob insektæg. Kvartsen, - 9) 32 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 der optræder i smaa mængder, er ikke opknust, men viser sterkt udpreget undulerende udslukning. Adskillig interesse knytter sig ogsaa til de basiske udsondringer i granitfeltet, som godt kan studeres langs Hellenveien. Endel af disse udsondringer har linseformen, andre ser ud som rene gange og kan igjen være gjennemsatte af talrige, hinanden krydsende aarer af en lysere amfibolit. Hovedudsondringerne pleier enten at bestaa af biotit eller hornblende som forherskende mineral. Som en af de typiske representanter for disse bergarter, hvoraf jeg har studeret flere, tager jeg en amfibolit, som optræder der, Fig. 12. Granitfjeld ca. 3 km. s. f. Hellen. hvor veien ned til Nyhavn krydser hovedveien til Hellen. Den bestaar af: Svovlkis, der optræder inde 1 magnetit. Apatit. | | Titanit, som tindes i nogle langstrakte masser, og er af samme typus som granitskifrenes — smaagrynet og noget mindende som anhobninger af insektsæg. Hornblende, der er tilstede i store mængder og er blaagrøn til orøn med et stik i det gule. 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 33 Biotiten er brun til lys straagul, med grønne kloritiske omvand- lingsprodukter. Optræder flere steder paa en saadan maade i for- hold til hornblende, at man maa faa indtryk af, at denne gaar over til biotit. Ortit. Epidot og zoizit optræder som talrige, smaa stengle inde i de større feldspatkorn. Feldspaterne er vel i de fleste tilfælde plagioklaser, omend det ikke altid lykkes at paavise tvillinglameller. Fig 13 viser os hvorledes de gangformige amfiboliter og glim- Fig. 13. merrige masser optræder i graniten. Billedet er taget ved lade- bygningen paa nedre Hellen. Vi ser her flere sæt af mere eller mindre parallele, mørke aarer. De to nederste af disse sees at forene sig til en. I den store øvre aare, der tegner sig skarpt af mod graniten paa grund af sin mindre modstandsevne mod forvitringen, sees et fletverk af mere modstandsdygtige og derfor mere fremtræ- dende aarer af en lysere amfibolit, der navnlig adskiller sig fra hovedaaren ved, at biotiten optræder i langt mindre mænede. Ved en undersøgelse af hovedaaren viser denne sig at be- staa af: 34 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Rutil. Titanit dels i de flere gange omtalte grynede masser, dels i større, selvstændige individer. Biotit danner hovedmassen. Klorit og serpentinøse omvandlingsprodukter. Epidot og zoisit i større individer og stor mængde. Feldspat og kvarts i smaa og faa individer. Den bergart, hvoraf fletværket af smaa aarer bestaar, viser en ganske afvigende sammensætning, idet den mere nærmer sig den før beskrevne amfibolit. Under mikroskopet sees: Svovlkis inde i magnetit. Apatit. Rutil. Titanit i grynede masser. Hornblende med liden pleochroisme og med farve omtrent som hos hornblenderne i hornblendeskiferne inde i det egentlige byom- raade. OQverveiende blandt de mørke mineraler. Biotit med kloritiske omvandlingsprodukter er vistnok for en del omvandlingsprodukt af hornblende. Epidot og zoisit optræder her i modsætning til den glimmer- rige hovedmasse i smaa korn. Feldspat, hvoraf ialfald den rent overveiende del er plagioklas, er det hyppigste af de lyse mineraler. Efter at vi saaledes har studeret cranitfeltets mere centrale dele, vil vi tage os en tur ud mod erænsen. Følger vi veien fra Neevengaarden op til Munkebotten, vil vi, idet vi naar op til øverste sving, straks lægge mærke til en skarp udpræget forskyv- ningslinie i Homandsfjeld (se fig 14). Langs denne er en eneis- agtig bergart presset ind i granitmasivet. Man ser tydelig, hvorledes denne skifrige bergart strækker sig videre udover mod befæst- ningerne s. for Hellen. Den yderste fortsættelse af den sees ved stranden nogle hundrede meter ø. f. Hellen. Ved det sted, hvor veien svinger ind mod Munkebotten, kan man se forskyvningsplanet paa nær afstand, idet det fra Homansfjeld fortsætter over til Sand- vigsfjeldet, saa man har det lige i veilinien. Bergarten 1 selve forskyvningslinien er en mørkeraa, finkornig og skifrig bergart, hvori sees endel sericit. Den er aldeles gjen- nemsat af stik, saa det er umuligt at faa et ordentligt haandstykke af den. Under mikroskopet kan man, uden krydsende nicholler, se et væv af erønlig klorit. Denne klorit er omvandlingsprodukt 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 35 efter biotit, som flere steder sees uforandret. FEndvidere haves muskovit og sericit, og ved krydsende nicoller sees en finkornig detritusmasse, hvori ligger endel individer af ortoklas og kvarts, begge med zikzakformig begrænsning, undulerende udslukning og opspaltning 1 forskjellige felter. I almindelighed er detritusmassen det overveiende. Som det af fig. 14 vil fremgaa, er der meget stor forskjel paa graniten over og gneisbergarten under forskyvningsplanet i Homans- fjeldet. Graniten ser paa afstand næsten upresset ud. Gaar man længere østover, enten langs veien paa vestsiden af Munkebotten Fig. 14. og Langevand, eller, hvad der ligger i samme strøgretning, opover Munkebotten til Storevand, vil man se, at eraniten her ikke er upresset, men tvertimod besidder en udmerket trykstruktur. Som type paa denne bergart kan tages graniten ved stemmen n. for Storevand. Makroskopisk er bergarten her en presset, lys granit; hvori rød feldspat og graa kvarts danner hovedmassen; men hvor der ogsaa optræder pladeformig udtrukne aggregater af en lys, grønlig glimmer. Ogsaa under mikroskopet sees trykkets virkninger i smaat som i stort. Af mineraler sees ortit med epidot som særdeles smaa korn, glimmer, plagioklas, ortoklas, mikroklin, kvarts og kalkspat. 36 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Af glimmeren er endel sericit, hviken sidste delvis er dannet paa feldspatens bekostning. Plagioklaserne viser en smuk trykstruktur. Man kan se, hvorledes de forskjellige plagioklasindivider er op- knuste og forskjøvne i forhold til hinanden. Et individ var saaledes opdelt i 5, og stykkerne derefter forskjøvne i retning parallel tvil- linglamellerne. Langs de smaa rutschflader i plagioklaserne sees et lidet lag af detritus og nydannelser... Andre steder har nydannelsen faaet fuldstændig overhaand. Efter udslukningsvinklerne at dømme, maa plagioklasen være meget sur. Ortoklasen viser svag undu- lerende udslukning og tydelig opdeling i felter, der ikke er adskilte ved virkelig brudlinier. Flere steder sees snorer af lysere feldspat- substans i ortoklasen (,slangeformig feldspat*). Kvartsen er dels opdelt i felter, der slukker ud forskjellig i forhold til hinanden, dels ogsaa virkelig opknust. Der findes i det hele i denne granit adskillig detritus. Som det senere vil paavises, er der i graniten ved Langevandet og Munkebotten presset ind fremmede bergarter langs et forskyv- ningsplan i egraniten, og graniten viser lige op imod dette en tyde- lig linsestruktur, saaledes som det kan sees af fig. 19. c. Blaamandens granitfelt. Dette felt, der er det østligste af granitomraaderne i Bergen og nærmeste omegn, har jeg opkaldt efter det mest kjendte fjeld, som findes i eranitzonen. Det er ogsaa væsentlig paa Blaamanden, at jeg har havt anledning til at studere eraniten. Bergarten er her en eneisgranit, hvor finkornigere bestanddele, der ligner granit- skiferne veksler med grovkornigere, næsten rent granitiske berg- arttyper. I det hele minder bergarten saa meget om Sandvigs- fjeldets eranit, at den vistnok maa opfattes som oprindelig ge- netisk sammenhørende med denne. Af mineraler har jeg i en granitskiferagtig varietet fra Blaamanden ved mikroskopisk under- søgelse fundet: Zirkon, apatit, titanit, epidot, plagioklas, mikroklin, ortoklas og kvarts. Angaaende disse mineralers optræden og for- hold kan mærkes: 'Titanit optræder 1 grynede masser som i granit- skiferne, Biotiten er smudsig grøn til lysgul. Fpidoten optræder gjerne i større aggregater sammen med biotiten og forekommer i større mængder end i almindelighed i Sandvigsfjeldets zone. Orto- klasen har sekundært udviklet mikroperthitstruktur langs de partier af krystallerne, hvor trykket synes at have været stærkest. Feld- spaterne optræder som i granitskiferne, dels i større individer, om. 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 27 hvilke de mørke mineraler i flere tilfælde snor sig, og dels som mindre individer. Granitskiferne i trakterne omkring Eidsvaag synes genetisk sammenhørende med bergarterne her, men er vistnok mere pressede, heraf kommer formodentlig den rigere muskovit- og sericitgehalt. Granit- og øiegranitskifere. (Gneise og øiegneise.) Disse bergarter, som af tidligere forfattere er betegnet som gneise og øilegneise, vil jeg heller i overensstemmelse med nyere petrografisk nomenklatur kalde granit- og øiegranitskifere, for der- ved at antyde deres stilling i det petrografiske system som sterkt pressede graniter. - Bergarternes sammenhæng med og forhold til graniterne kan man godt studere, naar man tager sig en tur fra Skansen og opover til Fløien og derfra fortsætter indover til søndre Blaamandsvand. I snittene ved Fjeldveien og opover langs Fløi- veiens sving staar graalige eller rødlige granitskifre, der paa sine steder som afbildet fig. 15 viser smukke foldninger. Opover mod Fløien sees større, linseformede og sterkt udvalsede partier med mere granitisk habitus, og denne antydning til overgang fra de planskifrige granit- og øiegranitskifere 1 fjeldets undre del til den pressede granit (,gneisgranit*) fortsættes indover fjeldet, saa at det flere steder ikke synes at være saa let at sige, hvor vi skal sætte orænsen mellem granitskifer og presset eranit. Bergarterne er flere steder f. eks. ved selve Fløistangen gjennemsat af pegma- titgange. Uagtet jeg tror, at man rettest bør opfatte de forskjellige oranitskifere som genetisk sammenhørende, vil jeg dog af hensyn til deres forskjellige udbredelse, naar jeg nu behandler dem lidt mere indgaaende, adskille dem i følgende zoner: åa) Fløifjeldets, b) Verf- tets, €) Museets og d) Møhlenpris zone. a. Fløifjeldets granitskiferzone. Da forbindelsen mellem granitskiferne i denne zone og de vir- kelige graniter er lettest paaviselig, har jeg valgt at tage denne zone som udgangspunkt for byomraadets granitskifere og vaar saa ved behandlingen af disse bergarter den omvendte vei af, hvad jeg ellers har gjort, nemlig fra n.ø. mod s.V. i [No. 10 Carl Fred. Kolderup. 38 1902] HI. Studier over bergarterne ved Bergen. 39 For at faa rede paa bergartens gjennemsnitssammensætning, tog jeg mindre prøver fra flere af svingene i Fløiveien, lod dem dem pulverisere, blande og analysere. Resultatet blev følgende: SIO 71.60 IU O» Hør nro el bg å Oo OED 0,24 GO Se 14.37 Fe» Os Sa drole 1.59 pe 0.74 vo Spor Mare 0.38 Og Or re 0.80 Na» O ee eee le 4.07 KAOS 5.60 pro, 0.05 Edødetab 24. 0.97 Sum 100.41 Som man af analysen vil se, er dette en eruptivbergartsammen- sætning. Bergarten maa være en granit, nærmest en alkali-kalk- eranit, hvor kaligehalten er overveiende over natrongehalten. En sammenligning med graniten fra Damsgaard viser en hel del forskjelligheder, som man delvis kunde slutte sig til af den mineralogiske sammensætning. Graniten fra Damsgaard er i det hele mere basisk end granitskiferen fra Fløifjeldet. Saaledes er Damsgaardsgranitens kiselsyre- og alkaligehalt lavere, medens ge- halterne af Ti 02, Fe Oz, Fe O, Mg 0 og Ca Q er høiere end 1 den her omtalte granitskifer. Al» Osgehalten er derimod lavere end 1 granitskiferen. Som vi imidlertid saa den gang, da vi nærmere diskuterte Damgaardsgranitens kemiske sammensætning, var dens Als Ozgehalt overmaade lav, da en del Al, Q; var erstattet af Fe» Q:. Den samlede gehalt af Al, Os og Fe Os er derfor ogsaa, som man kunde vente, større hos Damsgaardsgraniten. Som typer for bergarterne i denne zone vil jeg tage en granit- skifer fra Fløiveien (2det sving fra Fløien) og en eranitskifer fra Svartediget. Granitskiferen fra Fløiveien er makroskopisk en graalig, nærmest finkornig bergart. der kan optræde med øiestruktur. Makroskopisk bestaar den af af sericit, biotit, rød feldspat og kvarts. Paa grund af temmelig betydelig eglimmergehalt ser ikke bergarten ud til at være saa sur, som analysen viser, den er. 40 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Under mikroskopet sees følgende mineraler: Ortit. Titanit, der optræder med tydelig krystalbegrænsning 1 tildels store individer. Biotit, der paa enkelte steder er sterkt kloritiseret. Farven er lysgul — mosgrøn. | Muskovit og sericit. Epidot findes som talrige smaa skarpt begrænsede individer inde i plagioklaserne, men kan ogsaa forekomme som større indi- vider, der optræder uafhængig af feldspaterne. Plagioklas optræder tildels i større individer, der maaske er oprindelige porfyriske indsprængninger, og gjerne er fuld af sekun- dære omvandlingsprodukter. Mikroklin findes dels i selvstændige individer, dels optræder den sammen med ortoklas paa en saadan maade, at mikroklinen dan- ner midtpartiet og ortoklasen randpartiet af individet. Ortoklas 1 adskillig mængde. Kvarts. Nogen egentlig detritus findes ikke; men en opknusning har selvfølgelig fundet sted, saa at en hel del større individer er delt i mange smaadele. Navnlig har kvartsen været udsat for en saadan opknusning, hvad der jo godt stemmer med dens forhold som det mindst modstandsdygtige element. Granitskiferen ved Svartediget synes i flere henseender at af- vige fra den her beskrevne type; men nogen væsentlig forskjel er der dog ikke. Begge er gode granitskifere, der delvis. optræder med øiestruktur, idet den røde feldspat optræder som smaa linse- formede individer i den mere finkornede, skifrige masse. Ligesom i granitskiferen fra Fløiveien kan man ogsaa her se, at der har fundet en opknusning sted, men denne opknusning er sterkere 1 Svartedigsbergarten. Af mineraler har jeg fundet: Apatit i af- rundede korn, ortit, epidot, titanit med tydelig krystalbegrænsning, hornblende, biotit, sericit, klorit, kalkspat, plagioklas med tilspidsede og delvis udviskede lameller, ortoklas, mikroklin og kvarts. Vi finder her som nævnt blandt de mørke mineraler ringe mængder af en saftgrøn hornblende, som vistnok har optraadt i noget større mængde i den oprindelige bergart. Forøvrigt findes nogle faa indi- vider af apatit, som mangler i bergarten fra Fløiveien, og desuden optræder der adskillig mere ortit ved Svartediget. Større makrosko- piske ortiter har allerede dr. Reuscn tidligere paavist i denne bergart. 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 41 Under mikroskopet viser det sig, at ortiten ofte er omgiven af en brem af smaa epidotindivider. Bergarten synes at minde noget om Tørnebohms epidotsneise fra Wermland, men mangler granat og har forholdsvis lidet biotit og hornblende. b. Verftets granitskiferzone. Denne zone strækker sig langs sydvestskrænten af Nordnæs- halvøen og har faaet sit navn efter strøget Verftet, for hvilket den danner underlaget. Maaske er bergarterne ved NSeiersberget og Fløen at sætte i forbindelse med samme zone. Forøvrigt optræder ogsaa lignende bergarter i den allalinit- og hornblendeskiferzone, der fra Nordnes strækker sig indover mod byens mere centrale dele. Saaledes har jeg f. eks. paa toppen af Muralmendingen fundet en sterkt presset granitskifer med saa store mængder af sericit, at den ved første øiekast saa ud som en kvartssericitskifer; feltspatsehalten var imidlertid for høi til, at den kunde opfattes som saadan. Bergarterne i Verftets zone viser sig noget forskjellig saavel med hensyn til struktur som sammensætning, og jeg vil derfor her beskrive et par af typerne, idet jeg under beskrivelsen stadig gaar fra n. v. mod s. ø. Som første type tager jeg øiegranitskiferen fra strøget ved boderne yderst ude paa Nordnæs. Denne er en tyndskifrig, glim- merrig bergart, hvori sees talrige afrundede, .,øieformede” feldspater. Flere steder er feldspaterne baandformig anordnede. Under mikroskopet sees saavel større som mindre mineralkorn, af hvilke de første kunde opfattes som oprindelig porfyriske ind- indsprængninger. Som større korn optræder plagioklas, mikroperthit, mikroklin, orto- klas og kvarts. Plagioklasen er ofte fuld af sekundære omvandlings- produkter og har flere næsten udviskede tvillinglameller. Mikroper- thiten er ganske fintraadig og viser et sted tydelig opknusning med detritus langs brudfladen. Kvartsen er adskillig opspaltet. Foruden disse større individer haves talrige mindre, der danner ligesom en grundmasse for de store, og som maaske for en del er fremkomne ved nydannelser i en detritus. Disse mineraler skal jeg i al korthed beskrive. Svovlkis optræder ofte med en rand af magnetit. Zårkon. Apatit. 42 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Titanit i større grynede masser, der i lignende bergarter af CorEn er sammenlignet med en ansamling af insekteg. Jeg vil til denne sammenligning med en hob insekteg sige, at den forsaavidt er heldig som selve anhobningen ligner; men de enkelte titanitindi- vider er for polygonale og for ulige store til, at sammenligningen skal blive helt trætfende. Ortit optræder med en ydre rand af epidot. I enkelte tilfælde har jeg kunnet paavise, at epidoten er orienteret baade i optisk og krystallografisk henseende, saaledes som allerede tidligere fra andre steder er paavist af Hos»s, Witrrams og Lacrox. Et sted saaes et større korn af ortit at ligge inde i de grynede masser af titanit, hvori der laa et par smaa epidotkorn lige op til ortiten. Epidot optræder ogsaa i talrige smaa, skarpt begrænsede kry- staller inde i feldspaten (plagioklasen). Hornblenden er sterk grøn, arfvedsonitisk og tildels med gan- ske tydelig poikilitisk struktur. Biotit af mosgrøn farve optræder i striber sammen med horn- blenden, der er det overveiende af de to mineraler. Granat optræder delvis med tydelig krystalbegrænsning. Endvidere findes talrige smaa korn af plagioklas, ortoklas og kvarts, der vistnok er dannet ved opknusning af andre og noget større individer. I flere tilfælde har rimeligvis ogsaa nydannelse fundet sted efter opknusningen. Øiegranitskiferen fra vestsiden af Fredriksberg, der ligger i — samme zone som den netop beskrevne bergart, har rødlige feldspat- øine, der optræder sparsommere end de hvidlige paa Nordnæs. Ved Fredriksberg optræder der ogsaa mere sericit i bergarten. Man ser under mikroskopet straks en hel del større individer, der træder frem af en finkornig grundmasse. De større individer bestaar væsentlig af ortoklas, men enkelte individer er dog plagi- oklas. Begge viser sterke trykvirkninger. Ortoklasen er opspaltet og langs opspaltningsfladerne er afsat en lysere feldspatsubstans, formodentlig albit. Denne udskilning af albitsubstans er i enkelte individer mere regelmæssig, saa at man kan betegne individerne som mikroperthit. Maaske kunde det være heldigere at betegne dem overensstemmende med LeHmanns tidligere beskrivelser som faserige eller traadige feldspater. Selve betegnelsen er naturligvis en smags sag; kun maa man, hvis man bruger udtrykket mikroperthit, skarpt præcisere, at perthitstrukturen er tydelig sekundær, og at mikroper- thiten er fremkommet paa ortoklasens bekostning ved, at dennes op- 1902] II. Studier over bergarterne ved Bergen. 43 rindelige albitgehalt er udskilt som tynde snore. Forøvrigt sees 0g- saa andre trykvirkninger, plagioklasens tvillinglameller er delvis ud- viskede, og saavel ortoklas som plagioklas er opknust og optræder med detritus eller nydannelser langs opspaltningsfladerne og langs sine ydre grænser. Disse større individer optræder i en finkornigere masse, som jalfald delvis maa opfattes som en detritus, hvori nydannelser har fundet sted. I denne sees følgende mineraler: ortit, titanit, epidot, FT Oy <& zoisit, biotit, muskovit, sericit, plagioklas, ortoklas og kvarts. Mine- ralsammensætningen er altsaa noget forskjellig fra Nordnæsberg- artens, idet jeg ikke har fundet zirkon, apatit og hornblende i øie- oranitskiferen fra Fredriksberg. Ved bergartens mineralogiske sammensætning er forøvrigt at merke, at epidoten forekommer som talrige, lysegule individer, der baade med hensyn til størrelse og op- træden er at opfatte som equivalent til biotiten og hornblenden i bergarten fra Nordnæs. Jeg har fra Verftets zone bl. a. ogsaa undersøgt en granit- 44 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 skifer fra Munkebæksmuget. Denne ligner makroskopisk bergarten fra Fredriksberg, men mangler dens røde øine. OQOgsaa mikroskopisk kan den næsten betegnes som identisk med denne bergart. Fig. 16 viser os denne bergarts struktur. Individet i midten er ortit med rand af epidot. De to individer med den sterke begrænsning og de fine parallele linier (spalterids) er biotit. Individerne med de parallele striber (tvillinglameller) er er plagioklas, og de med hin- krydsende striber og linier (tvillingglameller og spalterids er kalkspat. Det øvrige materiale, hvis grænser paa tegningen kun er fint op- trukne, bestaar af opknust ortoklas og kvarts. I de nogenlunde store individer, hvis karakter let kan bestemmes, har jeg for at betegne ortoklaserne indtegnet de uregelmæssige spalterids og for at betegne kvartsen antydet indeslutningerne ved punkter. c. Museets øiegranitskiferzone. Denne zone strækker sig fra Jægtevigen 1 n. v. forbi museet og derfra videre mod s. ø., indtil den tilslut taber sig for iagttageren under de løse masser paa Nygaardshalvøen. Da bergarten i sin mest typiske udvikling danner undergrunden for Bergens museum, og jeg her under tilbygningen af museets to fløie har havt den bedste anledning til at studere den, har jeg opkaldt zonen efter museet, der jo ogsaa ligger saa nogenlunde centralt i zonen. Øie- granitskiferen ved museet er makroskopisk en graalig, finkornig bergart med talrige røde feldspatøine. Varieteterne fra FASTINGS minde afviger lidt fra denne hovedtype ved at være næsten tynd- skifrige; men det er en gradsforskjel og ingen væsensforskjel. Bergarter af samme type findes ogsaa som linseformige masser af mindre udstrækning i Møhlenpris" glimmerskifere og viser sig da som oftest foldet med disse. Ja først gjennem foldningen af de i glimmerskiferne optrædende granit- og øiegranitskifere kan man | bedre forstaa foldningen i det hele. I museets mineralogisk-geolo- giske samling findes flere store skuestykker, der viser en prægtig foldning. Angaaende flere af disse bergarter maa jeg dog sige, at man ikke med sikkerhed kan afgjøre, om de virkelig er sedimen- tære eller eruptive. Nogen brudstykkestruktur kan ingen steder paavises, men jeg vil dog ikke udelukke den mulighed, at vi ogsaa her i Bergen sammen med den lyse sparagmit kunde have sterkt pressede øiegneise, der f. eks. svarede til de af BJØRLYKKE fra det 1902] IHT. Studier over bergarterne ved Bergen. 45 østenfjeldske beskrevne (jfr. K. O. BJØRLYKKE: ,,Om øiegneisen i Formokampen, Gudbrandsdalen*). De fleste tror jeg dog, maa kunne betegnes som granit- og øilegranitskifere. Ligheden med de sikre granitskifere fra Fløifjeldet er altfor slaaende, og sammensæt- ningen af bergarten fra museet er ogsaa en tydelig granitsammen- sætning, saaledes som det vil fremgaa af følgende analyse: Se OE 21069.59 KRO NN 0.44 VA Ge Men 22 Fe Os å reel 3.66 Her 0:59 MGS Gu: Spor MeO ee re 0.69 AV AG ar RR 1.38 Na OE ANT 3.60 EG Je Par 5.399 Hoste 0.86 PRO 0.16 Sum 100.58 Som det vil sees af en sammenligning med analysen af sranit- skiferen fra Fløifjeldet er museets øiegranitskifer noget mere basisk. Den største forskjel er der mellem vehalterne af jernoxyd og kisel- syre, hvor differencen beløber sig til ca. 2 ”/o, for de andre gehalters vedkommende er differencen langt mindre. Ved mikroskopisk undersøgelse af museets ølegranitskifer viste de porfyriske individer sig at bestaa af mikroklin, ortoklas, mikro- perthit og plagioklas. Den sidste havde ganske smaa udsluknings- vinkler og var sandsynligvis oligoklas. Mikroperthitstrukturen er maaske sekundær. Grundmassen synes væsentlig at bestaa af feldspat (ortoklas og plagioklas); men desuden optræder ogsaa adskillig kvarts, der viser alle grader af opknusning. Af andre mineraler sees mag- netit, titanit, biotit og epidot. Titaniten optræder 1 store, tildels krystallografisk begrænsede individer. Biotiten, der er delvis klo- ritiseret, har 1 frisk tilstand samme farve som biotiterne i disse bergarter forøvrigt (lys straagul—mørk grøn). Epidot optræder sammen med biotit som mindre striber i den lysere masse af feld- spat og kvarts. Den maade, hvorpaa de optræder sammen, synes at berettige den formodning, at biotiten enten er omvandlet til 46 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 epidot, eller at epidoten maaske skulde være fremkommen ved om- vandling af en hornblende, som maaske ogsaa kunde have afgivet stoffet til biotiten. Som tidligere paavist har vi jo lignende forhold i Verftets granitskiferzone. d. Møhlenpris”? zone af øiegranitskifere. er den mindste af de her nævnte zoner og frembyder i det hele, efter at de andre Zoner er beskrevne, ikke nogen mør å nærheden af den biologiske station typer, som fuldstændig minder om museets bergart, andre steder findes nogle afvigelser. Øiegranit- skiferen ved Strømbroen er en graalig, paa tverbrud næsten fel- sitisk bergart med endel hvide uregelmæssige indsprængninger af feldspat. Under mikroskopet sees: svovlkis, ortit, epidot og Zoisit (ofte i rader vekslende med de lyse mineraler), biotit, granat med tydelig krystalbegrænsning, feldspat (ortoklas, plagioklas) og kvarts. Feldspaterne danner dels større dels mindre individer med de for- skjelligste trykvirkninger. Hornblendeskifere med mere eller mindre skifrige saussuritgabbroer. De her nævnte bergarter optræder, som det vil sees af kartet, væsentlig i de midtre dele af byomraadet, idet de strækker sig fra Nordnæs 1 n.v. og til Ulrikken i s.ø. Desuden optræder de ogsaa som ellipsoidiske masser indsprængt i Møhlenpris' glimmerskiferzone. Berg- arterne er efter min formening samtlige af eruptiv oprindelse, men saa sterkt omvandlede og pressede, at man af deres skifrighed kunde lade sig forlede til at tro, at man stod overfor lagdelte berg- arter. Saadanne findes ogsaa indpresset i den heromhandlede zone paa flere steder f. eks. paa Kalfaret, hvor deres identitet med glimmerskifrene fra Møhlenpris er let at fastslaa. Disse bergenske glimmerskifre kan imidlertid flere steder føre ikke saa smaa mæng- der af hornblende, og det kan da ofte hænde, at grænsen mellem de oprindelig sedimentære, hornblenderige glimmerskifere og de op- rindelig eruptive allalinit- og hornblendeskifere er vanskelig at trække absolut nøiagtig. Bergarterne i den omtalte zone er af tidligere forfattere be- tegnet som hornblendeskifere og kloritiske skifere. Dr. Revuscn 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 47 har paapeget ,dioritisk bergart* deri. Denne saakaldte dioritiske bergart viser sig ved nærmere undersøgelse enten at være en saus- suritgabbro eller i de fleste tilfælde en saakaldt allalinitskifer. Ved den sidste betegnelse forstaaes da i overensstemmelse med Rosen- BUSCHS nomenklatur mere eller mindre tyndskifrige saussuritgabbroer, der altsaa staar i det samme forhold til saussuritgabbro, som granit- skifer til granit. Mellem de egentlige saussuritgabbroer, der trods sin omvandling dog saa nogenlunde har beholdt den oprindelige gabbrostruktur, og allalinitskiferne staar saa flasersaussuritgabbroerne eller flaserallaliniterne. Som bekjendt har Rosen»vuscH i sin ,,Ele- mente der Gesteinsiehre* for de pressede varieteter kun benyt- tet betegnelserne flaserallaliniter og allalinitskifere. Jeg tror, deti denne tid, hvor petrografien overfyldes med nye navne, vil være af særlig interesse at benytte de gamle navne i den udstrækning, som det kan forsvares. Saussuritgabbro er et gammelt og megetsigende navn, allalinit siger langt mindre. Skulde det ikke da for de pres- sede varieteter være vel saa heldigt at anvende betegnelserne flaser- saussuritgabbro og saussuritgabbroskifer? De egentlige saussuritsabbroer og flasersaussuritsabbroer op- træder i denne zone ganske lokalt, og der kunde derfor maaske gives dem, der vilde opfatte disse lokalt optrædende masser som fremmede indpressede partier i de mere eller mindre hornblenderige skifere, der maa opfattes som hovedbergarten. Undersøgelserne i feltet viser imidlertid, at en saadan opfatning er ugrundet, idet samtlige typer ved overgange er forbundne med hinanden. Det samme viser ogsaa de kemiske og petrografiske undersøgelser. Hvad der ofte bevirker den største forskjel, er strukturforhol- dene. Vi har, som jeg allerede har antydet, endel typer, som man virkelig kan betegne som saussuritgabbroer, og som er saapas lidet berørt af trykket, at man kan se den oprindelige gabbrostruktur, idet hornblenderne, der formodentlig er dannet ved omvandling af diallag, endnu har bevaret sin oprindelige begrænsning, medens derimod feldspatindividernes konturer paa grund af dannelsen af de tal- rige Zzoisitindivider kan være vanskeligere, ja i flere tilfælde næsten umulig. at forfølge. I flasersaussuritgabbroerne og beslegtede typer af saussuritgabbroskiferne sees hornblendeindividerne opflasede i kan- terne, og vi staar. her overfor den begyndende omvandling ved tryk, der resulterer i en mere eller mindre tyndskifrig saussuritgabbro- skifer med vekslende striber af lyse og mørke mineraler. Forskjel- len mellem disse skifrige bergarter og hornblendeskiferne er ikke 6 48 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 stor. Vi finder i de i Bergensomraadet optrædende hornblende- skifere altid noget zoisit, og ved tiltagende vehalt af zoisit gaar disse skifere over i saussuritgabbroskiferne. Angaaende selve saussuritiseringsprocessen er jeg af samme opfatning som TrarLr, BonnEy, Mac MaHon o. a.; jeg hævder nemlig, at denne ikke kan have noget med trykket at gjøre. Tryk- ket har bevirket den flasrige og skifrige struktur, men har ellers neppe havt nogen indflydelse. Et talende bevis herfor er, at vi finder forholdsvis mest feldspat i de mest skifrige bergarter, som f. eks. flere af hornblendeskiferne. Dette burde jo ikke have været tilfældet, hvis saussuritiseringsprocessens intensitet skulde øges pro- portionalt med trykket. Som af det ovenfor udviklede fremgaar, maa bergarterne i den heromtalte zone paa grund af de mange gradvise overgange be- tragtes som et genetisk hele, og jeg mener, at jeg ikke tager feil, naar jeg forfægter, at en gabbro maa være moderbergarten; saavel mineralsammensætningen som strukturen, hvor denne er bleven upaavirket af trykket, synes at tale herfor. For imidlertid at levere ogsaa det kemiske bevis for denne min opfatning, har jeg ladet udføre to analyser af disse bergarter. Den første er af en saus- suritgabbroskifer (allalinitskifer), der staar paa overgangen til flaser- saussuritgabbroerne. Til sammenligning har jeg hosføiet en analyse af en af de egte allalinitskifere fra Allalin i Wallis. Som vi ser er overensstemmelserne saa betydelige, at vi skjønner, det maa være samme type. 1f II SION 47.03 46.34 Ti O» GOE Bar 6 0.49 TT NORE 16.34 16.75 OT 4.01 4.93 Pen 5.04 5.49 NO Spor Spor MeQg. 9.50 8.04 ODER 13.09 10.96 NO 2.70 3.63 KJOLE DIG 0.75 P30O; SAME Aer Spor == OE 0.49 — Glødeab FE 1.99 3.25 Sum 100.87 100.14 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 49 I. Allalinitskifer, Møhlenpris, Bergen. 106, å Allalin, Wallis. Naar undtages kalkgehalterne, naar aldrig differenserne 1 9. Kalkgehalten er derimod 2.18 % høiere i bergarten fra Møhlenpris end fra Allalin. Denne forskjel formindskes dog, naar man fra Møhlenprisbergarten regner endel kalk, der indgaar i sekundær kalkspat. GO = VE C O» åa 0906 0000%0 = 49 Oo GEO. FLG Samtidig som kalkgehalten er høiere, er, som rimeligt kan være, natron- og kaligehalten noget lavere end hos bergarten fra Allalin. Men i det hele taget er overensstemmelserne som allerede før be- merket store. Jeg har forresten ikke tvilet noget videre paa, at jeg nok skulde faa alle dem, der kjendte saussuritgabbroerne, med paa at anerkjende de netop nævnte bergarter som sterkt omvand- lede eruptiver. Derimod vil vel endel stille sig skeptisk ligeoverfor hornblendeskifrenes genetiske forbindelse med saussuritgabbroerne og saussuritgabbroskifere, særlig da der imellem hornblendeskiferne ofte findes kvartsaarer, der minder om kvartslagene hos glimmer- skiferne. For dem, der er blevne fortrolige med den sterke op- presning af bergarterne i Bergensfeltet, og har seet, hvorledes kiselsyreopløsninger er sivet ind overalt, tror jeg dog ikke, tvilene vil være saa store. Jeg vil bede de tvilende tage sig en tur op i de bratte fjeldvægge ø. f. Langevandet og betragte graniten, der her kommer lige over den kvartsrige gneis, og bede dem se, hvor- ledes den er bleven oppresset parallel srænsefladen, og hvorledes der mellem de oppressede partier er udskilt kvarts som aarer. Naar man ser dette paa nogen afstand, skulde man tro, at man stod overfor en lagdelt bergart, en vildfarelse, som man med lethed kan overbevise sig om ved nærmere undersøgelse. Jeg mener alt- saa, at der intet skulde være til hinder for at opfatte ialfald største- delen af de netop behandlede bergarter som regionalmetamorfe produkter af sabbrofamiljens dybbergarter; men vil selvfølgelig ikke benægte, at der indimellem glimmerskiferne kunde være mindre par- tier, som kanske kunde opfattes som dagbergarter eller tuffe. Dog vil jeg gjøre opmerksom paa det faktum, at jeg ingensteder har kunnet se nogen tuf eller breceiestruktur. Det skal imidlertid ind- rømmes, at en saadan primær struktur paa grund af de betydelige 50 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 trykvirkninger kunde være fuldstændig udvisket. Men selv om det ikke kan afgjøres, om enkelte af disse bergarter er dagbergarter, er man dog berettiget til at slaa fast, at alle de heromhandlede bergarter er af eruptiv oprindelse. Qgsaa af en af hornblendeskiferne har jeg ved dr. Reuscas velvilje faaet en analyse. Jeg hidsætter denne analyse, der, ligesom de øvrige i denne afhandling, er udført af dr. HEIDENRrEIcA, tidligere amanuensis ved Kristiania universitets metallurgiske laboratorium, og hosføier for sammenligningens skyld en analyse af en saussurit- gabbro fra Neurode i Schlesien. Hornblendeskiferen fra Bradbæn- ken fører foruden hornblende, der er det fuldstændig overveiende mineral, ogsaa feldspat, lidt zoisit og epidot. I 106 SOE 49.90 49.73 Ti O» 06000006 1.84 == NO 14.06 13.104 Fe» Os Ede ee 432 SS Per gr AR MO Spor -— Me JE 5.64 6.77 CO 10.03 10.24 NO 3.39 3.25 oe 0.25 0.55 Pre ee 0.16 — Glødetab...... et 0.82 Sum 100.47 9976 I. Hornblendeskifer, Bradbænken, Bergen. IL. Saussuritgabbro, Neurode, Schlesien. Som vi ser, er forskjellighederne ikke saa store. Kun for tre gehalters vedkommende naar differensen op til 1 %. Vi ser saa- ledes, at gehalten af Fe Q + Fe, Os i I. er noget over 1 % større i saussuritgabbroen, men dette opveies maaske ved, at titansyre- gehalten i hornblendeskiferen er 1.84 %. TI saussuritgabbroen er endvidere Al» Q;gehalten omtrent 1 % lavere og Mg Ogehalten omvendt 1 % høiere end i hornblendeskiferen; forøvrigt er, som man vil se, differenserne meget smaa. I mineralogisk henseende viser de omhandlede bergarter sig ganske enkelt og ensartet sammensatte. De optrædende mine- ralerier: 1902] II. Studier over bergarterne ved Bergen. 51 Rutil i smaa krystaller, ofte inde i hornblenderne. Titanit, der efter form og udseende at dømme maa være om- vandlingsprodukt af titanjern. | Hornblenden, der overalt optræder som et af hovedmineralerne, synes at være af noget forskjellig karakter i de forskjellige typer, navnlig synes pleochroismen at være forskjellig. Enkelte lysegrønne individer er saaledes ikke pleochroitiske, andre viser sterk pleochro- isme (lys gul—grønblaa). Hornblenderne optræder dels i større selvstændige individer, dels i aggregater. De større individer viser sig tydelig omdannede af diallag; ofte er de opflaset i kanterne. AP TT Pa. peÅ Q GN ane ST prp REN DE - ER = pe 3 å AEE Fang 3 o = » EHpidot i stengler. Zoisit optræder ligesom foregaaende 1 stengler og maa sammen med hornblenden gjennemgaaende opfattes som hovedmineralerne. I enkelte tilfælde har vi rene zoisithornblendeskifere med forsvin- dende mængder af andre mineraler. | Plagioklasen er vistnok altid af sur konsistens (omtr. albit). 52 Carl Fred. Kolderup. NoO I flere preparater sees feldspat uden tvillinglameller; men det er vel spørgsmaal, om ikke denne ogsaa er en plagioklas. I enkelte tilfælde er plagioklasen opknust, i andre optræder den som smaa klare korn. Kvarts findes i ringe mængder og optræder i faa typer af de herhenhørende bergarter. Kalkspat forekommer som sekundær udfyldning af smaa hul- rum i flere af de sterkt pressede bergarter. Den specifike vegt af en saussuritgabbroskifer fra Møhlenpris- zonen er bestemt til 3.01. | Strukturforholdene er allerede berørt tidligere, da den genetiske sammenhæng mellem de forskjellige typer paavistes. For at give et indtryk af strukturen i en af disse bergarter har jeg 1 fig. 17 ladet afbilde et mikroskopisk præparat af en saussuritgabbroskifer fra Møhlenpris. De store individer, der strækker sig som en sam- menhængende række tvert over preparatet, er hornblende, de smaa, oftest stengelformede individer er zoizit, og de lysere grundmasse bestaar af kvarts og feldspat. Jeg har her i al korthed behandlet de netop omtalte bergarter. Der kunde imidlertid være en del spørgsmaal ved selve saussuri- tiseringen, som jeg kunde ønske at gaa nærmere ind paa; men jeg faar maaske anledning til at behandle disse mere indgaaende i en større afhandling (Die Labradorfelse des westliehen Norwegens II.) Glimmerskifere. Som det sees af kartet, optræder glimmerskiferne væsentlig i to zoner, en der danner underlaget for største delen af Møhlenpris og derfra fortsætter i sydøstlig retning mod Kronstad og Hauke- land, og (en anden der danner undergrunden for Sverresborg og dele af den saakaldte Tamburengen. Desuden findes partier af denne bergart indpresset i hornblende-saussuritgabbroskiferzonen. a. Møhlenpris glimmerskiferzone. Under denne betegnelse har jeg sammenfattet det kompleks af glimmerskifere, der ligger mellem Puddefjorden og den paa kartet sterkt fremtrædende zone af pøiegranitskifer, der strækker sig fra Jægtevigen over museet til henimod Lungegaardsvandet. Zonen er ved et belte af øiegranitskifer (øiegneis) delt i to og er over større 1902] IHT. Studier over bergarterne ved Bergen. 53 strækninger opfyldt af skifrige saussuritgabbroer, hornblendeskifere og øiegranitskifere. Denne glimmerskiferzone fortsætter i trakterne s. f. Store Lungegaardsvand. Bergarten er, hvor den optræder typisk, som f. eks. i den lille ryg paa sydvestsiden af museet, forsynet med saa tal- rige kvartslinser og kvartsleier, at den paa afstand minder om flere af kalkknollelagene i etage 41 Kristiania. En lignende udvikling har ogsaa været at se i snittene sydligst paa Møhlenpris; men disse er des- værre ved byggearbeider delvis ødelagte. At disse lagrækker engang har bestaaet af skifer og kalk, anser jeg for sandsynligt. Senere er saa kalken opløst og ført bort, og opløsninger med kiselsyre er sivet ind. Lignende udvikling synes man at kunne spore I ler- glimmerskiferzonerne 1 trakterne Ulven—0Qs, hvor dog kalken, om- vandlet til marmor, har holdt sig langt bedre end i Bergen. Dog kan man ogsaa her flere steder se rester af marmor; professor Moan fandt saaledes i sin tid et marmorleie paa Nygaard, hvor det dog siden er overbygget af et hus. Ligesaa finder man ogsaa I fortsættelsen af skiferne ved Tveteraas, Hop og paa Marmorøen større indleiringer af marmor. Alderen af lerglimmer- og glimmer- skiferne i strøget Ulven—0Os og i det hele i den ydre bue af Ber- genshalvøens skifere (jfr. de geologiske rektangelkarter Bergen og Haus) har dr. RevuscH fastslaaet i sit epokegjørende arbeide: Nilurfossiler og pressede konglomerater i bergensskifrene*. Skif- erne tilhører øverste del af under- og underste del af oversilur. At den samme zone fortsætter over paa Osterøen, har man længe vidst, og ved befaringer af strøget Ulven—OQs, Samnanger og Osterøen har jeg ment at kunne paavise et sammenhængende ori- enterende niveau (jfr. Cart Frep. KorLprrvur: ,,Et orienterende niveau i bergensskifrene*) i denne lagrække, som sikkert maa være af silurisk alder. Jo længere nord man kommer i den ydre bue desto mere valses den ud, og desto mere omvandlet synes dens bergarter at være. Oppe ved Fotlandsvaagen nordligst paa Oster- øen, hvor lagrækken er saa sterkt sammenpresset, at dens mæetig- hed kun er '/s af, hvad den er ved Os, har vi netop bergarter, der minder saa sterkt om de kvartsførende glimmerskifere i den indre skiferbue ved Bergen, at jeg ved notiser i min dagbog noterte om glimmerskiferen ved Fotland, at den var af typus ,Museehau- gens glimmerskifer*. Jeg har maattet gaa saapas nøle ind paa disse forhold for at klargjøre berettigelsen af min opfatning af Møhlenpris" glimmerskiferzone. Jeg opfatter nemlig denne saavelsom Sverresborgs glimmerskiferzone som regionalmetamorfe omvandlings- 54 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 produkter af siluriske skifere og kalkstenslag, hvor lagrækkens kalk er næsten fuldstændig bortført og erstattet af kiselsyre. Nær- mere tror jeg ikke, at man for tiden kan komme med forsøg paa aldersbestemmelse. Vilde man gaa saa langt som til at udpege et bestemt niveau inden silursystemet, fik man først fremfinde fossiler. Saadanne foreligger imidlertid ikke og vil kanske heller aldrig fin- des i denne zone, hvor bergarterne er saa sterkt omvandlede. Jeg har selv søgt meget flittig i de forskjellige brud inden byomraadet og endvidere i dette øiemed undersøgt de glinsende, mere fyllitiske bergarter ved Nestun, hvor den petrografiske overensstemmelse med flere af lerglimmerskifertyperne i strøget Ulven—0s er paafaldende; — men altid forgjæves. 'Trods alle forsøg hidtil er mislykket, anser jeg det dog ikke udenfor mulighedens grænse, at der ved Nestun ved en heldig omstændighed kunde fremfindes endel fossil- rester, der tydeligere end alle analogislutninger kunde bevise de egentlige bergensskiferes siluriske alder og maaske give os et finger- peg om, hvor deres plads i etagerne skulde være at søge. Hvad mineralsammensætningen angaar, maa det bemerkes, at glimmer, dels mørk, dels lys, samt kvarts, er at opfatte som hoved- mineralerne. Men desuden findes der, saaledes som saa ofte i glimmerskiferne, adskillig hornblende og feldspat samt kalkspat, zoisit og rutil. Disse andre mineraler, der ikke træder saa sterkt frem i haandstykket, er tilstede i saa store mængder, at man i præ- parater lodret paa skifrighedsretningen kan finde, at det er dem, der har overvegten. I saadanne præparater viser glimmeren sig ofte bare som endel brune skjæl eller flekker. Kvartsen optræder oftest som større eller mindre korn, der gjerne er samlede til knold- formede aggregater; men kvartsen kan ogsaa optræde i tyndere eller tykkere lag. Nogen større petrografisk interesse knytter der sig ikke til disse glimmerskifere. I enkelte tilfælde kan hornblende- gehalten blive saapas betydelig, at vi faar en slags overgang til de sammen med disse bergarter optrædende hornblende- og allalinit- skifere. Dette kunde lede tanken hen paa, at endel af disse var oprindelige vulkanske tutfe, hvis materiale blev blandet med det ler og mudder, der afsattes paa datidens havbund. Noget nærmere bevis for, at saa har været tilfælde, har vi dog ikke. b. Sverresborgs glimmerskiferzone. Denne zone er i alt væsentligt overensstemmende med fore- gaaende. Udbredelsen sees af kartet. | 1902] IT. Studier over bergarterne ved Bergen. 55 Kvartsskifere, kvartsserieitskifere og kvartsrige gneise. Disse bergarter, der efter min formening er meget nærbeslegtede, optræder paa kartet i 3 forskjellige zoner, som jeg vil betegne som a. Dragefjeldets kvartssericitskifere, b. Rothaugens kvarts- og kvartssericitskifere med tilhørende sterkt udvalsede konglomerater, ce. Storevandets lagserie af kvartsrige gneise og kvartsserieit- skifere, hvori underordnede lag af sterkt udvalsede konglo- merater. a. Dragefjeldets kvartssericitskifere. Dragefjeldets bergarter er alle mere eller mindre rige paa serieit; ja i enkelte tilfælde, navnlig i de undre, sydvestlige lag, er sericit det overveiende mineral, saa at man her næsten kan fristes til at tale om kvartsrige sericitskifere. Under mikroskopet viser bergarten sig at bestaa af følgende mineraler: son. . i. Maramt >... Måpgnetit .... | i smaa mængder mpudot .-. > ZOE Biotit, der er grønlig og har endel kloritiske omvandlingspro- dukter. Serieit. Dette mineral er tidligere bleven opfattet som talk, men da det har alle sericitens egenskaber, maa det nu ogsaa blive at betegne som serieit. At sericiten er et nydannet mineral, dan- net ved presset, fremgaar af alt, og om det oprindelige minerals natur har jeg ikke troet, der kan være stor dissens. Det maa have været feldspat, der har leveret materialet til sericiten. Plagioklas i ganske faa individer. Ortoklas, der under skjæv belysning skiller sig godt ud fra kvarts. Kvarts, der ialmindelighed er hovedmineralet. Kalkspat. Bergarten har en vakker trykstruktur. Angaaende bergartens oprindelse vil jeg udtale som min for- modning, at den er fremkommen ved omvandling af en feldspat- førende sandsten — en sparagmit. Denne min opfatning, der for- 56 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 øvrigt er flere aar gammel, har jeg faaet yderligere bekræftet ved - sammenligninger med det vestlige og centrale Norges sparagmiter, navnlig ved en exkursion i trakterne omkring Sjoa i Gudbrands- dalen, som jeg foretog sammen med min ven BJØRrLYKKE, og under to exkursioner til Gravehalsen i somrene 1896 og 1898. Geologerne BJØRLYKKE og ØYEN, som er vel bevandrede i Østlandets sparagmit- felter, har ogsaa ved besøg paa stedet udtalt sig enig i, at berg- arten ligner flere af sparagmiterne østerpaa. Under et ophold i Kristiania vinteren 1897—98 havde jeg anledning til at konferere med professor BRØGGER om bergartens mikroskopiske udseende, og heller ikke han mente, at der kunde være noget at anvende mod antagelsen om, at bergarten var en omvandlet sparagmit. Der kunde vistnok være andre og mere nærliggende bergarter, som man kunde sammenligne den heromhandlede hvartsserieitskifer med, nemlig den saakaldte kvartsitiske sandsten med kvartsitkon- glomerat, som dr. ReuscH har beskrevet fra trakterne omkring Ul- ven (jfr. Hans H. Rzvuscn: Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskifrene pag. 41 ff.). Desværre har jeg selv ikke kun- net faa tid at undersøge denne zone noget mere indgaaende, saa jeg kan udtale nogen bestemt formodning om, hvor stor eller liden lighed der kan være mellem de hernævnte bergarter. Efter det indtryk, jeg fik af bergarten, saaledes som den optræder nær Ulven station, skulde jeg nærmest være tilbøielig til i petrografisk hen- seende at parallelisere den med de mere kvartsrige typer i Rot- haugen og trakterne sø. for denne. Dog synes bergarterne ved Ulven, saaledes som det i det hele er tilfældet med denne ydre zone af bergensskiferne, at være mindre presset end de kvartsrige bergarter 1 trakterne i og ved selve Bergen. Om alderen er det vanskeligt at udtale sig. Skulde kvartssericit- skiferen virkelig blive at parallelisere med høifjeldets lyse sparagmit, vil der naturligvis blive lige saa forskjellige opfatninger angaaende hins som dennes alder. Sandstenen ved Ulven tilhører vel formo- dentlig nogenlunde samme tid som de tilstødende bergarter d. v. s. mellemsilur, omend ikke den mulighed er udelukket, at den kan være en adskillig ældre bergart, der er presset ind mellem yngre lag. b. Rothaugens kvarts- og kvartssericitskifere med tilhørende udvalsede konglomerater. Rothaugens bergarter er tidligere betegnede som kvartsskifere; men det vil ved nærmere eftersyn vise sig, at det kun er for en- 1902] III. Studier over bergarterne ved Bergen. 57 kelte dele af denne zone, at betegnelsen kvartsskifer kan opret- holdes; flere af lagene saavel i zonens vestre som østre del maa betegnes som gode kvartssericitskifere. I et præparat af en prøve fra Rothaugens østlige del saaes uden krydsende nicoller nogle faa ertskorn, endel eulagtige epidot- korn samt en betydelig mængde lys glimmer, der laa i en farveløs masse, som ved krydsning af nicollerne viste sig at bestaa af plagi- oklas, ortoklas og kvarts. Plagioklasen havde som sedvanlig hos saa pressede bergarter delvis udviskede lameller, og samtlige mine- raler viste tegn paa sterk opknusning; særlig var kvartsen paa sine steder fuldstændig opknust. Medens det for de tidligere i Norges geologiske undersøgelse opbevarede præparaters vedkommende kunde være tvilsomt, om virkelig en sparagmit kunde være moderberg- arten, mener jeg, at den høie feldspatgehalt i det heromtalte præ- parat afgjort taler til fordel for en saadan antagelse. OQgsaa mi- kroklin findes der lidt af 1 dette præparat. Mikroskopisk ser bergarten ud som en lys graalig kvartsskifer. I et præparat af en bergart fra Rothaugens vestlige del saaes de samme mineraler som i foregaaende; kun optraadte her kloritiske omvandlingsprodukter, der pleier at ledsage sericitbaandene i rigelig mængde. Sericitzehalten er adskillig større end i foregaaende bergart, og man ser ogsaa, hvorledes sericiten i den graalige berg- art snor sig omkring kvarts og feldspatkornene, saa der fremkom- mer en smaabølget overflade. Af lyse mineraler sees plagioklas, ortoklas, kvarts og kalkspat. I kvartsskifer fra Fjeldveien sees de samme mineraler som ellers i de heromhandlede bergarter; men kvartsen er her det fuld- stændig overveiende mineral. Ortoklas og plagioklas, den sidste med knækkede lameller, er dog sikkert paaviste. Bergarten viser navnlig for kvartsens vedkommende en smuk trykstruktur, der vil kunne sees af fig. 18. De sterkt markerte individer her er serisit, det øvrige bestaar af kvarts og lidt feldspat. Oppe ved Fjeldveien findes som af dr. ReuscH paavist og allerede tidligere beskrevet et konglomerat med rullestene af for- skjellige graniter og gneise, der ligger i en grundmasse, der er betegnet som kvarts- og kloritrig glimmerskifer. Ved mikroskopisk undersøgelse af denne bergart, som jeg kun vil betegne som kvarts- rig glimmerskifer, har jeg fundet følgende mineraler: Svovlkis. Apatit i forholdsvis store, klumpformede individer. Biotit i rigelig mængde. 58 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Klorit som omvandlingsprodukt efter foregaaende. Zoisit. | Andalusit (?) Plagioklas med næsten udviskede lameller og kvartsens lyse farver, saa den ved første øiekast ser ud som kvarts. Ortoklasen er ligesom kvartsen opfyldt af et mørkt støv. Den er sterkt presset, saa at den faar en slags undulerende udslukning. og ofte ser man ogsaa, at den er adskillig opknust. Den er tilstede i saa rigelig mængde, at man kunde fristes til at betegne bergarten som en gneis. Kvartsen er ofte opdelt i parallelle felter, der sluk- ker forskjellig ud og ser ud som en slags falsk tvillinglamellering. Ofte er ogsaa kvartsen tydelig opknust, og der kan i det opknuste materiale være foregaaet en nydannelse af kvarts. Det er vel rimeligt, at denne bergart maa staa i en slags genetisk forbindelse med hovedbergarterne i Rothaugen. | 1902] II. Studier over bergarterne ved Bergen. 59 c. Storevandets lagserie af kvartsrige gneise og kvartssericitskifere. Bergarterne i denne lagrække er noget forskjellige m. h. t. udseende. Enkelte kan nok betegnes som kvartsrige gneise, andre ser nærmest ud som kvartsskifere, og i atter andre er sericitgehal- ter bleven saa betydelig, at de nærmest maa betegnes som kvarts- serieitskifere. I disse kan der da optræde lignende kvartsknoller, som i kvartssericitskiferne i Rothaugen, ja endogsaa knoller af granitisk materiale er iagttaget (Søndre Blaamandsvand). Jeg har undersøgt en af bergarterne nordligst i det herom- handlede strøg, en tyndskifrig, lys bergart fra fjeldryggen mellem Munkebotvandet og Storevandet under mikroskopet. Nydannelserne viser sig at have været betydelige, og bergarten giver derfor ved første øiekast ikke indtryk af sterk trykomvandling. . Ser man noget nøiere efter, finder man de kjendte trykfænomener: undulerende udslukning, bøiede lameller, detritus osv.; men sammenlignet med trykfænomenerne i den tilstødende granit, bliver disse dog langt mindre fremtrædende. Af mineraler saaes: Sericit, muskovit, orto- klas og kvarts. ; Flere sericit- og muskovitindivider var meget bøiede og viste undulerende udslukning. Ortoklas og kvarts udgjorde hovedmassen. Plagioklas med smaa udslukningsvinkler forekommer, men i forholdsvis ringe mængde. Uagtet glimmergehalten ikke er meget betydelig, kan man dog se en tydelig parallelanordning af bestanddelene. At denne bergart ligesom bergarterne fra Dragefjeldet og Rot- haugen kan opfattes som pressede sparagmiter, tror jeg ikke der kan være noget til hinder for. Jeg har tidligere drøftet dette spørgsmaal om de herhenhørende bergarters genesis mere indgaa- ende ved behandlingen af Dragefjeldets kvartssericitskifere og skal her kun gjøre opmerksom paa den ydre lighed mellem de to zoners bergarter. At opfatte ner bergarter som granitskifere, der kunde staa i et slags genetisk forhold til den omgivende granit, er der efter min mening ikke nogen opfordring til. Bergarten lig- ner paa flere steder paafaldende tilsvarende typer i Dragefjel- det og Rothaugen, og man kan enkelte steder, f. eks. i spræng- ningerne ved Lille Blaamandsvand, se spor af konglomeratstruk- tur; endnu tydeligere kan denne sees i en større pragtstuf, som 60 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 jeg i sin tid tog oppe fra øverste det af Skrædderdalen, og som nu er udstillet i museet. Desuden kan man ved nærmere undersøgelse tydelig overbevise sig om, at denne zone af bergarter er noget frem- med, der er presset ind i graniten, efter at denne allerede var størknet. Man kan navnlig ved elvens udløb fra nordre ende af Langevandet tydelig se, hvorledes grænsen mellem ,den kvartsrige øneis* og graniten er et forskyvningsplan, langs hvilket den ovenover lig- gende gneis er presset ind i granitmassivet. Fig. 19 viser ganske godt detaljerne ved grensen. Man ser underst den sterkt oppressede og med linsestruktur forsynede granit, derefter kommer den delvis udvitrede glimmerige bergart langs selve forskyvningsplanet, og øverst ligger den opflasede kvartsserieitskifer, hvori smaa granitstykker er indpressede. | | Bergarten 1 selve glideplanet ser ud som en glimmerskifer. I et haandstykke sees langs skifrighedsfladen kun glimmerblade; i tverbrud sees ogsaa talrige, smaa striber og linser af kvarts. Under mikroskopet sees den mørke glimmerrige hovedmasse at be- staa af et strukket aggregat af biotit og muskovit, hvori der er en 1902] HI. Studier over bergarterne ved Bergen. 61 hel del smaa korn af rutil. De stribede eller linseformede, lyse partier bestaar hovedsagelig af kvarts med talrige indeslutninger, og sammen med kvartsen optræder ogsaa lidt feldspat uden tvil- linglameller. Et sted sees en tynd rand af kalkspatkrystaller at omgive en af de linseformede partier. Qversigt over bergarternes genesis. Lad os forsøge i al korthed at samle resultaterne af de netop meddelte undersøgelser angaaende bergarternes genesis. Det maa ansees bevist, at de paa oversigtskartet med rød farve betegnede bergarter trods alle deres presfænomener er at opfatte som eraniter. Analyser af bergarten fra Damsgaard, der er den mest bassiske af dem, viser tydelig granitsammensætning. Ligeledes anser jeg det bevist, at de fleste af de med rød skrafering betegnede bergarter er sterkt pressede eraniter, hvorfor jeg ogsaa for dem har anvendt de efter min formening mere træffende betegnelser granit- og øie- oranitskifere istedenfor de gamle gneise og øiegneise. De sidste betegnelser er dog bibeholdte i parenthes, da jeg ikke vil paastaa, at den mulighed er udelukket, at der blandt de mindre zoner af gneise skulde kunne findes nogle, som kanske er af sedimentær op- rindelse. Som det vil sees af analyserne har bergarterne fra Fløi- fjeldets og museets zone granitsammensætning. Angaaende hornblendeskiferne og de deri optrædende saussurit- gabbroskifere er der paavist, at disse i sammensætning stemmer overens med andre saussuritgatbroer. Da disse er omvandlede gabbroer, ligger det nær at formode, at de her behandlede berg- arter ogsaa er det. Jeg tror ogsaa, at dette er tilfældet, og at disse bergarter er størknede paa stort dyb. Muligens kunde dog et par af de smaa linieformede forekomster, der optræder inde i glimmer- skiferne være dagbergarter. Under enhver omstændighed er berg- arterne af eruptiv oprindelse og hører ifølge sin sammensætning til gabbro-diabasfamiljen. Glimmerskiferne med deres kvartsknoller anser jeg for at være omvandlede lerskifere med kalkstensknoller, væsentlig paa grund af forholdet til lerglimmerskiferne med marmorlagene i den ydre zone af Bergensbuerne. Muligens indgaar der lokalt tufmateriale i sammen- sætningen; men bergarterne er sikkert sedimentære. 62 Carl Fred. Kolderup. JNo. 10 Kvartssericitskiferne, kvartsskiferne og de kvartsrige gneise (betegnet med gule farver paa kartet) er omvandlede sparagmiter og sandstene. I de to østlige zoner er fundet konglomeratlag, der yderligere bestyrker antagelsen af en sedimentær oprindelse af disse zoners bergarter. OQm den østligste af disse zoner kan det ogsaa bevises, at den langs store forskyvningsplaner er presset ind mellem de to granitfelter, mellem hvilke den ligger, og at den saaledes i genetisk henseende ikke behøver at have noget at gjøre med disse eruptiver. Resumé. I. Die Bergens-Halbinsel. Bergen, meine Vaterstadt, liegt auf dem nördlichen Theile der Bergens-Halbinsel. Von der Stadt fihren Landstrasse und Eisen- bahn in stidlicher Richtung nach Qsören, was in gerader Linie 25 Km. entfernt liegt. Die Bevölkerung wohnt meistentheils in der Nachbarsehaft jener Verkehrslinien und westlich davon; im Osten wird die Halbinsel von hohen Gebirgen durchzogen. Es ist wahr- seheinlich, dass diese Gebirze die Reste eines nach Westen zu abfal- lenden Plateaus sind, von denen wiederum der bedeutendste der Berg Ulrikken, etwa 600 M. iå. d. M. ist. Nördlich davon er- heben sich Blaamanden und andere Plateauberge von ungefåhr ølJeicher Höhe. Nach Osten zu erreichen dieselben in Svinningen und im Gulfjeld eine Höhe von je 881 und 985 M. i. d. M. Das Arnedal durchquert diese östliche Gebirgsmasse, doch steigt die Eisenbahn dort nicht höher als 82 M. Ein zweiter bedeutender Finsehnitt ist Hauglandsdalen. Diese beiden Thåler und der die Bergens-Halbinsel gegen Osten begrenzende Samnangerfjord gehen mit der Streichrichtung des Gebirgsbaues paralell. Die nördlichste der drei in die Bergens-Halbinsel westlich einsehneidenden Buchten setzt sich als das breite otffene Thal von Bergen fort, wodureh die Gebirgsparthie westlich von der Stadt ganz inselartig isoliert wird. Weniger bedeutende einzelstehende Gebirge kommen weiter siidlich lånes der Westseite der Bergen-Osören Linie vor. Ein wohl ausgebildetes niedriges Plateau, der westnorwegischen , Strandflåche* zugehörig, kommt an mehreren Stellen der Kiiste entlang vor, so am Sidende der Halbinsel ein Plateau von beinahe 60 M. ii. d. M. erhaben. 7 64 Hans Reusch. [No. 10 Innerhalb der Stadt selber liegen die ebenen Oberseiten des Nordnæs- und des Sydnæshaug 30 M. ii. d. M., wåhrend der Gebirgs- fuss von Rothaugen und Kalfaret einen distinkten Absatz von wohl 40 M. Höhe bildet. Die Strandflåche markiert ein altes Meeres- niveau, zu dem die Thåler einst erodiert wurden. Ausser dem fliessenden Wasser der vor- und interglacialen Zeit haben auch die Gletscher der Eiszeiten einen grossen Einfluss auf die Ausformung des Landes gehabt, den Thålern einen U-förmigen Querschnitt und håutig cireusåhnliche Endigungen gebend.. Die geologischen Verhåltnisse der Bergens-Halbinsel sind von mir vor 20 Jahren in dem Buche: ,Die Fossilien fihrenden kry- stallinisehen Schiefer von Bergen in Norwegen. Autorisierte deut- sche Ausgabe von RicH. BaLDavur Lpz., 1883 (WILH. ENGELMANN) 134 S., einer Karte (Norw. Ausgabe ,Silurfossiler og pressede Konglomerater i Bergensskifrene". Universitåts Program Kr. 1882) behandelt worden. Die Felsarten auf der Bergens-Halbinsel treten, wie auf der Karte auf Seite 4 dargestellt ist in plattenförmigen, steilen und gekrimmten Parthien auf. Die Krimmung ,der Bergensbogen* låsst sich auf mehrfache Weise erklåren. So z. B. folgendermas- sen: Die Frdkruste legte sich zuerst in Falten, der grossen skandinavisehen von N.O. nach S.W. gehenden Faltung zugehörend. Dann folgte eine Zeit, wo die Erdkruste durch Kråfte, die mit der friiheren Druckrichtung einen schiefen Winkel bildeten, zusammen- geschoben wurde. Die Faltenachsen, die friiher mehr oder weniger horizontal waren, wurden dadureh aufgerichtet, ja es låsst sich sogar denken, dass Falten dergestalt umgekehrt werden können, dass was friher Sattel war nun eine Mulde bildet. Fig. 2 Seite 6 zeigt, wie die Schichten einer schråge gestellten Falte sich bogenförmig auf der Erdoberflåche zeichnen. Fir die Bergens-Halbinsel kommt mnoch hinzu, dass man annehmen muss, dass der Sattel der Hauptfalte nicht nur schråg gestellt, sondern dass er ausserdem gebogen wurde, wie auf Fig. 3 angedeutet ist. Denkt man sich hier eine horizontale Schnittflåche, so wird man die Faltenricken steiler und steiler finden, jemehr man vom Mittelpunkt der Bogen auf ihre Gipfel zu vorriiekt. Auf diese Weise låsst sich erklåren, warum man eine völlig steile Stellung der Lagerung bei Trængereid findet und eine weniger steile bei Bergen. (Der Kiiste entlang in der Gegend von Qsören fallen die Sehichten sogar 1902] Resumé. 65 nach N.W., woran eine Unregelmåssigkeit der vorhergehenden Falt- ung scehuld sein kann. Wenn z. B. die urspriingliche Falte, wie auf Fig. 4 dargestellt, liegt, wird die Schichtenstellung verwick- elter.) Geologiseh ist die Bergens-Halbinsel ein Theil eines grösseren Systems, dessen siidliche Parthie ich in meiner Arbeit ,Bömmelöen und Karmöen* Kr. 1888 (Mit englischem Resumé) behandelt habe. Darin findet man eine Kartenskizze, die den Zusammenhang an- deutet. II. Das Stadt-Territorium und die nåchste Umgebung. Die Karte, welche die vorliegende Abhandlung begleitet, wurde von mir 1887 aufgenommen. Herr Korprrur hat einige ('orrectionen vorgenommen, von denen die wichtigste die ist, dass das Gestein des Laxevaagsnæsses als Glimmerschiefer bezeichnet wird. Ausserdem hat er in der Farbenbezeichnung einen Theil der urspriinglichen Benennungen der Gesteine, mit seinen Bestim- mungen iibereinstimmend, veråndert; so z. B. sind die von ihm vor- geschlagenen Namen: (Quarzsericitschiefer, Granitschiefer, Augen- eranitschiefer, schiefriger Saussuritgabbro benutzt worden. Die Stadt Bergen ist auf der Nordseite der Bergens-Halbinsel angelegt. In friheren Zeiten, als das Land einige wenige Meter niedriger lag wie heutzutage, waren hier zwei Inseln mit flachen Gipfeln, die gvegenwårtigen Nordnæs- und Siidnæs-Höhen. Durch Steigen des Landes und auch durch spåteres Ausfillen sind die Inseln zum Festlande geworden, und die Lungegaardssee hat sich in eine Brachwassersee umgewandelt. | Die Oberseiten der erwåhnten Hiigel liegen, wie schon friiher gesagt, 30 M. iiber dem Meere; von gleicher Höhe ist auch der Hiigel von Sverresborg, wåhrend die beiden Hiigel Rothaugen und Kalfaret 40 M. erreichen. Die oberen Flåchen dieser vier Hiigel sind wahrscheinlich Ueberbleibsel eines alten Thalbodens, in dem kleinere Vertiefungen hinzugekommen sind. Das Thal von Bergen hat sich auf den weichen Felsarten gebildet, wåhrend zu beiden Seiten die øranitisehen Gesteine als Berge hervorragen. Lagerung und Struk- tur der Gesteine fållt im ganzen nach N.O. zu und damit tiberein- 66 Hans Reusch. [No. 10 stimmend sind die Steilseiten der Bergmassen nach S.W. gekehrt. Man sieht dies im Kleinen an den Nordnæs- und Siidnæshiigeln; der Sandvik-Berg kehrt seine imposante Steilseite der Stadt zu, wohingegen die stidwestlichen Berge ihre Steilseiten von der Stadt abkehren. Das Bild auf Seite 10 zeigt die Granitwand von Sand- viken; im Vordergrunde hinter dem alten Gebåude bemerkt man den Higel. von Sverresborg, zum Theil mit Båumen bewachsen, zum Theil mit Mauerwerk gekrönt. Die Nordwestseite des Sees ,Svartediget"* giebt ein Profil der Gebirgsgegend nordöstlich von der Stadt, Fig. 4, Seite 11. Auf den Hornblendeschiefer (h) folgt der Gneiss des Flöifjelds, dann derselbe Gneissgranit, den man in der Sandvikswand hat, dann noch einmal Gneiss und zuletzt der Gneissgranit des Rickens von Blaamanden. Die Gebirgsgegend siidwestlich von der Stadt wird durch zwei von Nord nach Sid gehende Thåler in drei Ge- birge getheilt. Einen guten Ueberblick tber diese Berge hat man von dem Gipfel von Rundmanden. Etwas anders sehen dieselben Berge von einem niedrigeren Standpunkte betrachtet aus. Siehe die Zeichnungen S. 12. Der siidlichste Berg ist auf dem Bilde S. 13 in der Nåhe gesehen. Im Mittelgrunde jenseits der Lungegaardsee sieht man die niedrige, aus Glimmerschiefer bestehende kleine Halb- insel von Nygaard. Im Hintergrunde erhebt sich der Granitberg und (links) senkt sich das Thal von Bergen. Die Gegend von Bergen bietet gute Beispiele von Cireusthålern. Das innere Ende des Svartedigthales (oder des Eisthales) mit einem untergeordnetem Cireusthal ist auf Seite 14 dargestellt. Die fol- gende Figur zeigt hångende Cireusthåler an der Seite des Jordals nordöstlich von der Stadt. Wo Streckungsstrukturen in den Gesteinen wahrgenommen wor- den, ist dieselbe mit besonderen Zeichen angegeben. Eine beilåufig 309 östlieh geneigte Streckungsstruktur der Gesteine tritt sehr deutlich in der Gegend von Kvarven westlich von der Stadt hervor, was auch in der åusseren Form der Landschaft deutlich sichtbar ist. (Siehe den nordwestlichsten der drei Berge 2, Fig. 5, wo auch der massive plattenförmige Bau der anderen Berge bemerkbar ist). Die minder geneigte Stellung der Streckung hier im inneren Theile der Gesteinsbogen ist nicht iiberrasehend. Die Streckung geht, wie dies zumeist der Fall ist, den Faltenachsen entlang und diese sollen, wie aus Fig. 3, Seite 6 hervorgeht, eben hier verhåltnismåssig flach liegen. 1902] Resumé. 67 - Verwerfungen der Streichrichtung dem Gesteine entlang hat man an einigen Stellen wabhrgenommen, wie z. B. an der Fig. B. Seite 18 abeebildeten Stelle. Was die Einzelheiten der Felsarten betrifft, muss auf den nor- wegischen Text und die folgende Abhandlung von Herrn KoLDERUP hingewiesen werden. III. Studien uber die Gesteine bei Bergen. (Von CARL FRED. KOLDERUP). Die in der Stadt und ihrer nåchsten Umgegend auftretenden Gesteine können in folgende 5 Gruppen getheilt werden: 1) Granite, 2) Granit- und Augengranitschiefer (Gneisse und Augengneisse), 3) Hornblendeschiefer mit mehr oder weniger schiefrigen Saussurit- gabbros, 4) Glimmerschiefer, 5 Quarzschiefer, Quarzsericitschiefer und quarzreiche Gneise. Granite. Wie aus der geologisehen Karte hervorgeht, treten die Granite in drei verschiedenen Zonen auf. Nach den am meisten charakte- ristisehen Gebirgen, deren Grund sie bilden, bezeichne ich sie als die Granitgebiete Lövstakkens, Sandvigsfjeldets und Blaamandens. Die zwei letzteren Zonen zeigen so viele Ubereinsstinmungen, dass man sie gut als ein urspriinglieh Ganzes betrachten kann, das spåter dureh die Einpressung von ,quarzreichen Gneissen* in zwei Theile getheilt worden ist. a. Das Granitgebiet Lövstakkens. Dies Gebiet nimmt den siidlichen Theil der sogenannten Lyder- hornshalbinsel, westlich von der Stadt, ein. Das Aussehen des Lövstakmassives und sein Verhalten zu den umgebenden Bergens- sehiefer ergiebt sich aus Fig. 10. Das Bild ist in der Nåhe von Fredriksberg auf der Nordnæshalbinsel senommen. Zur Linken sleht man die NSchiefer und Gneisse bei Natland, die in S.S.O. Richtung fallen, also von der dortigen Grenze des Massives ab. Im Vordergrund sieht man die Quarzsericitschiefer Dragefjeldets 68 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 (mit Steinbrichen). Diese Schiefer fallen gegen O.N.O.; d. h. der Fall ist auch hier von dem Massive weg. Das Gestein auf Damsgaard in der westlichen Ecke unsrer Karte ist ein mittel- bis grobkörniger, biotitreicher Granit, der an den meisten Orten ein massives Aussehen hat. Unter dem Mikro- skope sieht man eine deutliche Detritusstructur. Namentlich ist der Quarz vollståndig gequetscht, und die gequetschten Theile sind nach einer Richtung ausgezogen, so dass man eine stark ausgedehnte Linsenform bekommt. Solche Linsen sind so dinn, dass sie sich rings um die mehr widerstandsfåhigen Feldspathe biegen. Um mehrere Feldspathe tritt auch eine Zone mit Mörtelstructur auf. Biotit ist in grosser Menge vorhanden und in linsenförmigen oder bandförmigen Aggregaten angereichert. Fig. 11 zeigt uns, wie das Grestein unter dem Mikroskope aussieht. Die schwarzen Körner sind Eisenerze, die Mineralien mit der stark markierten Begrenzung und die feinen parallelen Linien in der Mittes der Individuen sind Bi- otite. Die iibrigen Mineralien sind Feldspath und Quarz, die eine feinkörnige Detritus bilden, worin Reste von den grossen Feldspathin- dividuen liegen. Alles in allem sieht man unter dem Mikroskope folgende Mine- ralien: Zirkon, Apatit, Eisenerz, Titanit, Epidot, Zoizit, Biotit, Plagioklas, Orthoklas und Quarz. Die chemische Zusammensetzung ergiebt sich aus der Analyse Seite 16. Diese Analyse ist wie die anderen in dieser Arbeit auf Kosten der geologisehen Landesanstalt von Herrn Dr. HEIDENREICH in Kristiania ausgefiihrt. In chemischer Beziehung ist das Gestein dureh einen hohen Gehalt von FeQ + Fe0; charakterisiert, und auch der MgOgehalt ist grösser als gewöhnlich bei den Graniten. In Verbindung damit steht die srosse Menge von eisenreichem Biotit. Der Al,Q;gehalt ist dagegen sehr niedrig. Trotzdem muss das Ge- stein als ein Alkalikalkgranit (nach RosenBuscH) bezeichnet werden. * b. Das Granitgebiet vom Sandvigsfjeld. Nach dem Gebirge vom Sandvigsfjeld habe ich die mittlere Granitzone ,Das Granitgebiet vom Sandvigsfjeld* &enannt, da der Granit mit seinem charakteristischen Aussehen in dem siidwestlichen sechroffen Abhang des Sandvigsfjelds steht (Fig. 3). Das Gestein unter- scheidet sich makroskopisch in mehreren Beziehungen von demjenigen des Lövstakkenmassives. Er scheint durehgehends mehr gepresst zu sein und zeigt entweder eine deutliche Parallelstructur oder eine 1902] Resumé. 69 Linsenstructur. Der Feldspath ist auch röthlicher als in dem Löv- stakenmassive, und der Biotit ist nicht in so grosser Menge vor- handen. Orthit ist in einigen Varieteten nachgewiesen. Fig. 12 zeigt das Aussehen einer Granitkuppe in der Nåhe von Hellen. In dem Granite treten sowohl pegmatitisehe als auch amphi- bolitisehe Å dern auf. Fie. 13 zeigt solehe amphibolitisehe Å dern in dem Granite bei Hellen. Es sind hier mehrere beinahe parallele schwarze Adern, von denen die beiden unteren sich zu einer vereinigen. In der grossen Ader, die wegen ihrer geringen Widerstandsfåhigkeit gegen Verwitterung, sich scharf von dem Granite unterscheidet, sieht man ein Flechtwerk von mehreren widerstandsfåhigeren und deshalb mehr hervortretenden Adern eines helleren Amphibolites. Die Hauptader besteht aus Rutil, Titanit, Biotit, Chlorit, Epidot und Zoizit, Feldspat und ein wenig Quarz. Sie unterscheidet sich von den kleinen, helleren Adern durch ihre grosse Menge von Biotit, Epi- dot und Zoizit, welehe letztere beide auch in verhåltnissmåssig gros- sen Individuen auftreten. | In diesem Granite ist eine Zone von Gneis oder Granitsehiefer eingepresst, wie aus Fig. 14 ersichtlich. Hier in Homandsfjeld ist der Untersehied zwischen den beiden Gesteinen sehr deutlich. Im Verhåltnis zu dem schiefrigen Gneiss unter der Verwerfungslinie sieht der Granit åusserst massiv und wenig gepresst aus. Wenn man indessen ein wenig östlicher kommt, wo man den Granit besser beobachten kann, sieht man bald, dass der Granit gepresst ist. Namentlich seheint der Granit an der Grenze gegen den quarz- reichen Gneiss stark gepresst zu sein. Dieser Gueiss ist, wie spåter nacheewiesen wird, in den Granit hineingepresst. Makroskopiseh ist dieser Granit der Grenzzone ein sehr stark gepresstes Gestein, in welchem ein röthlicher Feldspath und ein grauer Quarz die Hauptmasse bilden, wåhrend ein hellgriner Glimmer in platten- förmig ausgezogenen Aggeregaten auftritt. Unter dem Mikroskope sieht man iberall Druckphånomene. Die Plagioklase sind gequetseht und die Theile verschoben, Orthoklase zeigen undulierende Aus- lösehung, Quarzkörner sind zertriimmert u. s. w. Die zusammen- setzenden Mineralien sind folgende: Orthit, Epidot (kleine Körner), Glimmer, Plagioklas, Orthoklas, Mikroklin, Quarz und Calcit. c. Das Granitgebiet Blaamandens. Dies Gebiet ist das östlichste der Granitgebiete. Das vor- herrsechende Gestein ist dem Hauptgestein des eben behandelten 70 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Gebietes im Grossen und Granzen so åhnlich, dass man wahrscheinlich die beiden Gebiete als ein urspriingliches Ganze auffassen kann, das durch die eingepresste Zone von quarzreichen Gmneisen von ein- ander getrennt ist. Es treten auf Blaamanden auch Varietåten auf, die an den Augengranitschiefer des Flöifjeldets erinnern. Granit- und Augengranitschiefer. (Gneisse und Augengneisse). Diese Gesteine, die von den friheren Forschern als Gneisse und Augengneisse bezeichnet worden sind, will ich lieber Granit- und Augengranitschiefer nennen, da sie meiner Meinung nach in den meisten Fållen gepresste Granite sind. Das Verhåltnis zu den Graniten kann man am besten beobachten, wenn man von dem Fjeldvei, wo die röthliehen oder grauen Granitschiefer stark ge- faltet sind (Fig. 15), nach Flöien und weiter in der Riehtung nach Blaamanden geht. Es sind hier alle Ubergånge zwisehen den Granitsehiefern und dem gepressten Granite in der Zone, die ich als die Granitzone Sandvigsfjeldets bezeichnet habe. Die hier zu behandelnden Gesteine treten in 4 von einander getrennten Zonen auf. a. Die Granitschieferzone Flöifjeldets. Um den chemischen Charakter dieser Gesteine kennen zu ler- nen habe ich Proben von verschiedenen Localitåten gemischt und analysieren lassen. Die Resultate dieser Analyse giebt I. Zum Vergleich ist die Analyse des Granites von Damsgaard daneben- gestellt (II). I. 1UE S10» 71.60 67.90 TO» 0.24 0.93 Als O; 14.387 12.21 FeO 0.74 DRO MnO Spur Spur MgO 0.58 1.18 CaO 0.80 2.05 Na:O 4.07 3.85 K20 5.60 4.47 PO; 0.05 0.18 Glöh.v. DET 0.67 100.41 100.55 1902] Resumé. 71 Wie man sieht, hat das Gestein von Flöifjeldet eine Granit- zusammensetzung. Diese weicht aber in mehreren Beziehungen, wie leicht ersichtlich, von derjenigen des Damsgaardsgranites ab. Makroskopisch sieht man in den grauen Granitschiefern Flöi- fjeldets Sereit, Biotit, röthlichen Feldspath und Quarz. Unter dem Mikroskope sieht man folgende Mineralien: Orthit, Titanit, Biotit, Muscovit und Sereit, Epidot, Plagioklas, Mikroklin, Orthoklas uud Quarz. Der Titanit tritt mit deutlicher Krystalbegrenzung und z. Th als ziemlich grosse Individuen auf. Der HEpidot ist entweder als zahllose, kleine, scharf begrenzte Krystalle in den Feldspathen vorhanden, oder er bildet grössere Individuen, die von den Feld- spathen vollståndig unabhångig auftreten. Der Plagioklas tritt z. Th. in grösseren Körnern, die vielleicht urspriinglich, porphyrische Einsprenglinge sind, auf. Der Mikroklin ist in einigen Fållen in einer Weise mit Orthoklas verwachsen, dass der Mikroklin die cen- trale Zone und der Orthoklas die Randzone bildet. Ein typiseher Detritus ist nicht vorhanden, aber eine Quetschung hat natirlich stattgefunden, wordureh namentlich der Quarz gelitten hat. Der Granitschiefer am Svartediget weicht in einigen| Bezie- hungen von dem eben beschriebenen Gesteine ab. Der Untersehied ist indessen nicht gross, und sie beide sind als Granit- oder Augen- granitschiefer zu bezeichnen. Die Druckphånomene sind grösser in dem Gesteine bei Svartediget, und wir finden hier bei den dunk- leren Mineralien kleine Mengen von einer saftgrinen Hornblende, die wahrscheinlich in grösseren Mengen in dem urspriinglichen Ge- steine vorhanden war. Ubrigens findet man einige Apatite, und der Orthit ist von einer Zone von kleinen Epidoten umgeben. b. Die Granitschieferzone Verftets. Diese Zone liegt an der Westzeite der zwischen , Vaagen* und »Puddefjorden* gelegenen Nordnæshalbinsel. Ich habe mehrere Gesteine dieser Zone eingehend untersucht. Das Gestein von dem nordwestlichen Ende der Nordnæshalbinsel ist makroskopisech ein diinnschiefriger, elimmerreicher Augengranitsehiefer. Unter dem Mikroskope sieht man, dass die grösseren Körner aus Plagioklas, Mikroperthit, Mikroklin, Orthoklas und Quarz bestehen. Ausser diesen grösseren Körnern findet man auch zahlreiche, kleinere, die eine Art Grundmasse fir die grösseren bilden, und von denen einige vielleicht Neubildungen in einem Detritus sind. Diese Mine- ralien sind folgende: HEisenkies, Zirkon, Apatit, Titanit, Orthit, 79 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Epidot, Hornblende, Biotit, Granat, Plagioklas, Orthoklas und Quarz. Die Titanite bilden grössere, feinkörnige Aggregate von der Art, die Corrn mit einer Anhåufung Insecteneier verglichen hat. Der Orthit ist von einer Randzone mit Epidoten umgeben. In einigen Fållen habe ich nachweisen können, dass der Epidot sowohl in optischer wie krystallographischer Richtung orientiert ist, wie schon friiher von Hor»s, Wirz1ams und Lacrorx nachgewlesen ist. Die Hornblende ist stark eriin, arfvedsonitiseh und hat z. Th. poikilitisehe Strucetur. Der Biotit ist moosgrin und tritt im Streifen mit der Hornblende zusammen auf. Bemerkenswerth ist, dass die Horn- blende in erösserer Menge als der Biotit vorhanden ist. Der Augengranitschiefer bei Fredriksberg, ungefåhr 500 M. siidlicher, unterscheidet sich von dem eben bescehriebenen dureh weniger ,Augen*, die nicht grau wie in dem ersteren Granitschie- fer, sondern röthlich sind. Ferner ist das Gestein von Fredriksberg auch serieithaltig. Unter dem Mikroskope sieht man keine Zirkone, Apatite und Hornblenden. Bemerkenswerth ist iibrigens, dass die zahlreichen Epidote sowohl in Bezug auf Grösse und Auftreten als das Fquivalent der Biotite und Hornblenden in dem eben be- sehriebenen Typus von Nordnæs aufzufassen sind. Fig. 16 zeigt die Structur eines Granitsehiefers von Munkebæksmuget, noch stid- licher wie Fredriksberg. In der Mitte des Diinnsehliffes sieht man einen Orthit von Epidot umgeben. Die zwei Individuen mit der starken Begrenzung und die feinen parallelen Linien (,Spaltrisse*) sind Biotite, die mit den parallelen Streifen (Zwillinglamellen) sind Plagioklase, und die mit durch einander kreuzenden Streifen und Linien sind secundåre Calcite. Die tbrigen Individuen bestehen aus Orthoklas und Quarz. Die grösseren derselben sind, wenn Ortho- klase mit wenigen, parallelen und unregelmåssig verlaufenden Linien (,,Spaltrissen*), und wenn Quarze mit zahlreichen Puncten (,,Granit- quarzeinschliisse*) bezeichnet. c. Die Granitschieferzone des Museums. Ich habe diese Zone nach Bergens Museum, das auf diesem Grund steht, die Granitsehieferzone des Museums genannt. Die Gesteine erinnern an die Gesteine bei Verftet. Wie aus der fol- senden Analyse (I) hervorgeht, ist die chemische Zusammensetzung die der Granite. | 1902] Resumé. 7183 JE 106 S1iQ» 69.59 71.60 TiQ» 0.44 0.24 Al» Og 14.22 14.37 FezOz 3.66 159 FeO 0.59 0.74 MnO Spur Spur MgO 0.69 0.38 CaO 1.88 0.80 NazO 3.60 4.07 K20 5.39 5.60 H>O 0.86 OT P:Q; 0.16 0.05 100.58 100.41 Zum Vergleiche habe ich die Analyse des Granitschiefers von Flöifjeldet beigefigt. Wie man sieht, stimmen diese Analysen in den srossen Hauptziigen ganz gut itiberein. Die grössten Abweich- ungen finden wir bei den Gehalten von SiO» und Fe:Qz, wo die Differenz ungefåhr 2 % betrågt. In dem angrenzenden Glimmer- sehiefer treten mehrere kleinere Massen von schön gefalteten ,,Gnei- ssen” auf, von denen wir im Museum einige Prachtstufen haben. Ich elaube sicher, dass die meisten stark vepresste Granitschiefer sind, schliesse jedoeh die Mögliehkeit nicht aus, dass vielleicht einire sedimentåren Ursprunges sind. d. Die Granitschieferzone auf Möhlenpris. Diese Zone, die die stidwestlichste und kleinste ist, stimmt so- wohl in Bezug auf Structur als auf Zusammensetzung mit den beiden letzten Zonen iberein. Hornblendeschiefer mit mebr oder weniger schiefrigen Saussuritgabbros. Wie aus der Karte hervorgeht, treten diese Gesteine in den centraleren Partien der Stadt als ein grösseres Gebiet auf und kom- men auch als kleinere ellipsoidisehe Massen in den Glimmerschiefern vor. Die bierzubehandelnden Gesteine sind friiher als Hornblende- sehiefer und Chloritsehiefer bezeichnet worden. Dr. RzvuscaH hat 74 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 nachgewiesen, dass auch ..dioritiscehe Gesteine* in dieser Zone auf- treten. Diese dioritisehen Gesteine sind entweder Saussuritgabbros oder Allalinitsehiefer. Zwischen diesen Typen stehen die Flaser- allalinite. Meiner Meinung nach sagt die Bezeichnung Saussurit- gabbro viel mehr als Allalinit, und ich will daher lieber die hier auftretenden Gesteine Saussuritzabbros, Flasersaussuritgabbros und Saussuritgabbroschiefer nennen. Die hier erwåhnten Gesteine, deren Unterschied in der verschiedenen Structur zu suchen ist, sind in unserem Gebiete durch alle petrographisehen Ubergånge verbunden. Auch zwischen den Saussuritgabbroschiefern und den Hornblendeschiefern findet man mehrere Ubergangselieder. In den Hornblendeschiefern findet man immer ein wenig Zoizit, und mit zunehmendem Gehalte von Zoizit gehen diese Schiefer in die Saussuritgabbroschiefer und Zoizitzabbroschiefer iiber. Den Saussuritisirungsvorgang betreffend bin ich mit Trans, Bonnzy, Mac MaHon u. å. einverstanden; auch ich glaube, dass dieser Vorgang nicht von dem Drucke abhångig ist. Der Druck hat nur die flasrige und schiefrige Structur hervorgerufen. Ein Beweis hierför ist, dass ich in den am meisten gepressten Gesteinen, wie Zz. B. mehreren Hornblendeschiefern, den grössten Gehalt von Feldspath cgefunden habe. Meiner Meinung nach ist das urspriingliehe Gestein ein Gab- bro (oder Norit). Um den chemisechen Charakter dieser Gesteine kennen zu lernen habe ich zwei Analysen von ihnen ausföhren lassen. L. PE JOE INE S10» 47.053 46.34 49.90 49.73 TO» 0.49 — 1:84 re AL Os 16.34 16.75 14.06 13.07 FezOz 4.01 4.93 4.32 FeO 5.04 5.49 å 188 MnO Spur Spur Spur MgO 9.50 8.04 5.64 6.77 CaO 13209 10.96 10.03 10.24 NazO 2.70 3.63 3:90 3.23 K>0 DSILG 0:75 0.25 0.55 H>O 1.99 3025 2 0.82 CO» 0.49 — — — P.0s5 Spur — 0.16 — Summa 100.87 100.14 100.47 99.76 1902] Resumé. 75 I. Saussuritgabbroschiefer, Möhlenpris, Bergen. II. Allalinitsehiefer, Allalin, Wallis. IIT. Hornblendeschiefer, Bradbænken, Bergen. IV. Saussuritgabbro, Neurode, Schlesien. Analyse I ist von einem Saussuritgabbroschiefer von einem kleineren Massive in den Glimmerschiefern auf Möhlenpris, III dagegen ist von einem Hornblendeschiefer, der dem grösseren, cen- tralen Gebiete angehört. Zum Vergleich sind die Analysen II und IV neben die eben erwåhnten cgestellt. Die Kalkgehalte (und Wassergehalte) ausgenommen, ist die Differenz zwischen den Gehal- ten der Analysen I und IT immer niedriger als 1 %. Bemerkens- werth ist doch, dass 0.62 % CaQ in die Zusammensetzung des secundåren Caleits des Gesteines von Möhlenpris eingeht. Auch zwischen IIT und IV ist eine bedeutende Ubereinsstimmung. Auf Grundlage dieser Analysen glaube ich berechtigt zu sein diese Gesteine als urspriingliche Gabbrogesteine aufzufassen. Viel- leicht werden doch einige fragen, ob keine Möglichkeit sei diese Gesteine als urspriingliche Ergussgesteine oder Tutfe zu betrachten; man findet doch an einigen Localitåten sogar einige Quarzadern, die an die Quarzlager der Glimmerschiefer erinnern. Ieh will dar- auf aufmerksam machen, dass diese Quarzadern ganz unregelmåssig sind und nur local auftreten, und dass auch zwischen den stark gepressten Partien des Granites von Blaamanden parallele Adern von Quarz auftreten. Ich glaube deshalb, dass die meisten dieser Gesteine urspriingliche Gabbros sind; ich sehliesse jedoch die Mög- liehkeit nicht aus, dass einige kleinere Saussuritgabbro- oder Horn- blendesehieferpartien in den sicher sedimentåren Glimmerschiefern viel- leicht Tuffbildungen sind. An einigen Orten sind die Glimmer- sehiefer auch so hornblendehaltig, dass man glauben köunte, sie seien mit urspriinglichem Tuffmateriale beigemengt. Doch will ich betonen dass ich nirgends Spuren von Tuff- oder Breceienstructur ent- deckt habe. Unter dem Mikroskope sind folgende Mineralien beobachtet: Rutil, Titanit, Hornblende, Kpidot, Zoizit, Plagioklas und kleine Mengen von Quarz. Der Titanit seheint ein Umwandlungsproduct aus Ilmenit zu sein. Die Hornblende ist in den versehiedenen Ty- pen ein wenig verschieden, speziell in Bezug auf Pleochroismus. Die grösseren Hornblenden in den Saussuritgabbros sind durch Umwandlung aus Diallag hervorgegangen. Fig. 17 liefert dass mikroskopische Bild eines Saussuritgabbro- FAR Carl Fred. Kolderup. [No. 10 schiefers von Möhlenpris. Die grossen Individuen, die sich quer iber das Bild strecken, sind Hornblenden; die kleinen, zumeist sten- gelförmige Individuen, sind Zoizite, und die helle Grundmasse be- steht wesentlich aus Feldspath. Glimmerschiefer. Die Glimmerschiefer treten in zwei Zonen auf; die stidwestliche habe ich nach Möhlenpris und die nordöstliche nach Sverresborg be- zeichnet. Ich kann diese beiden Zonen zusammen bescehreiben. An mehreren Localitåten fihrt der Glimmerschiefer so viele Quarzlin- Sen und Quarzlager, dass er in einiger Entfernung an die silurisehen Sehichten der Etage 4b im Kristianiagebiete erinnert. Ich meine auch, dass die Glimmerschiefer urspriinglich Thonschiefer mit Kalklager waren. Spåter ist der Kalk aufgelöst und Kieselsåure in Auflösung zugefihrt. Die ersten Stadien dieser Entwicklung sieht man in dem åusseren Bogen mit Silurschichten, z. B. in der Nåhe von Ulven und Os, wo der Kalkstein, in Marmor umgewandelt, besser bewahrt ist. Auch in dem inneren Bogen bei Bergen kann man an mehre- ren Localitåten Marmorlager betrachten. Uad auf Osterö in der nördlichen Fortsetzung der Zone von Ulven und Os, wo die siluri- sehen Schiefer stark zusammencepresst sind, findet man &åhnliche Glimmerschiefer mit Quarzlager wie in Bergen. Alles spricht mei- ner Meinung nach dafir, dass diese Gesteine in den zwei Zonen urspriinglich eines Charakters waren. Und dass die Phyllite bei Ul- ven und Os urspriinglich Thonschiefer waren, ist meiner Meinung nach zweifellos. Unter dem Mikroskope sieht man folgende Mineralien: Gilim- mer, Quarz (Hauptmineralien), Hornblende, Feldspath, Caleit, Zoizit, Rutil. Quarzschiefer, Quarzserieitschiefer und quarzreiche Gneisse. Diese Gesteine, die meiner Meinung nach nahe verwandt und siehere Sedimente sind, treten in drei verschiedenen Zonen auf. a. Die Quarzsericitschiefer Dragefjeldets. b. Die Quarz- und Quarzsericitschiefer Rothaugens mit zu gehörigen, stark ausgewalzten Konglomeraten. 1902] Resumé. «I I e. Die quarzreichen Gneisse und Quarzsericitsechiefer der Zone des Storevands. Meiner Meinung nach stammen die Quarzsericitschiefer Drage- fjeldets aus urspringlichen Sparagmiten. Dasselbe gilt auch von den Quarzsericitschiefern Rothaugens, wåhrend die Quarzschiefer da - selbst umgewandelte Quarzsandsteine sind. In der letztgenannten Zone findet man auch, wie scehon friher von RevuscH bescehrieben, wirk- liche Konglomerate. Die Genesis der quarzreichen Gneisse zu deuten war friiher schwer. Da sie an beiden Seiten gegen Granit grenzen, konnte man glauben, dass sie granitische, stark vepresste Gesteine wåren. Ich habe indessen nachgewiesen, dass die Grenzen alte Verwerfungs- linien sind (Siehe Fig. 19), und dass zwischen den quarzreichen Gneissen auch Quarzsericitschiefer und stark gepresste Konglomerate auftreten. Meiner Auffassung nach ist deshalb auch diese Gesteins- zone von urspriinglichen Sedimenten aufgzebaut. EI FARVESKALA. (FARBENSKALA.) a SE Glimmerskier (Blimmersohieer) 85 Kvarisskifer (Quarzsohiefer) NG konglomerat i samme Helten (konglomerat in. demselben) N Kvartssenlfskfr N (Quarzserillschiler) Finkornig, Aarlsrig: quels (Feinkorniger, quarwreicher Gneiss) PBidsvaagN. QA Ru er 338 m. Er E:! EN Forskjellige gnese og granilskiere (Verschiedene. Gneisse. und. Grantlsohiefer) Øiegranilskiler (vlegneis (Augengranilsohieler-(Augengneiss) Gneisgranil (Gneissgranil) Hornblendeskifer (Hornblendesohieler) Skilrige- saussunilpabbroer den (Sohielrige: Saussurilpabbios in demselben) Amtlbolil (Amphibolt) TIE Maatestole 15000: | NG NNN Vy NAN V na arfter GEN | | VETdierv 300m NO V NPjetdet å N I | Skomager- >. "geb NG Sk o Mfeisenang 8 Or refje La 320m v ON MS Olheims- Me ken op =RVVLD ONE 2 [8 Fjeld 3 , Sydethom 396m 0 ( S3vstakken +75m | Haukeland Jon GRIEG, BERGEN. Bergens Museums Aarbog 1902. No. 11 Jordskjælv i Norge 1 1902. Af Carl Fred. Kolderup. (Resumé in deutscher Sprache). Bos der ellers omkring paa vor jord har været adskillig uro i jordskorpen i det forløbne aar, har der i vort land været for- holdsvis faa jordskjælv. Ialt er der kun observeret 17 jordskjælv, hvad der maa regnes for at være lidt under det gjennemsnitlige i de sidste 15 aar. Jeg anser det imidlertid hævet over enhver tvil, at hvis vi iaar havde en god seismograf, vilde der have været no- teret en hel del mindre rystelser, og vi vilde have været sat istand til at levere et ikke helt ubetydeligt bidrag til det internationale arbeide, hvori det overveiende antal af civiliserede nationer delta- ger, og som gaar ud paa at fastsætte de store jordskjælvs udbre- delse og studere lovene for deres forplantning. Desværre har vi endnu ikke i vort vidtstrakte land faaet en eneste seismograf, og vi er derfor nødsaget til at holde os til de makroseismiske be- vægelser og de beretninger, der velvilligst er indleverede angaaende dem. Af de 17 observerte jordskjælv har 14 en rent lokal karak- ter, medens tre med hensyn til udbredelse og delvis ogsaa med hensyn til styrke kan henføres under kategorien middelstore jord- skjælv. Det betydeligste af disse var det jordskjælv, der den 9de februar kl. ca. 4 morgen rystede kyststrøgene i Søndre Bergenhus og Stavanger amter. Det udbredte sig over et areal, hvis største længde var ca. 250 km., og hvis største bredde var ca. 100 km. Det andet middelstore jordskjælv forplantede sig langs sydøst- kysten. Yderpunkterne i det rystede omraade er Moi pr. Grim- stad i sydvest og Vallø pr. Tønsberg i nordøst. Den omtrentlige afstand mellem disse steder er 160 km. Bredden af det rystede areal er derimod meget mindre, ja har maaske ingen steder naaet op til 25 km. Jordskjælvet har saaledes bogstavelig talt kun be- rørt kystranden. Om det tredie af de middelstore jordskjælv fore- ligger der desværre kun faa oplysninger. Efter hvad der forelig- 4 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 ger, er længden af det rystede areal, fra Halten fyr i Søndre Trondhjems amt til Lovunden i Nordlands amt, ca. 290 km. Bred- den kan derimod ikke fastsættes med nogen nøiagtighed. Kun saa meget kan ogsaa her siges, at jordskjælvet kun er følt i kyst- strøgene. Sammenligner man aaret 1902 med tidligere aar, vil man se, at det med hensyn til jordskjælvenes antal nærmest maa sammen- lignes med aarene 1900, der havde 16, 1894 og 1901, der hver havde 19 jordskjælv at opvise. Siden 1887 har kun aarene 1900 med 16, 1893 med 14, 1891 med 8 og 1898 med 7 jordskjælv et mindre antal jordskjælv at opvise. Som bekjendt har jeg tidligere forsøgsvis udskilt tre jord- skjælvsstrøg 1 vort land. Af aarets jordskjælv tilhører, som det vil sees af nedenstaaende fortegnelse, 8, nemlig de som no. 1, 4, 5, 6, 7, 8, 11 og 12 opførte, det vestnorske jordskjælvsstrøg, der altsaa ogsaa iaar er det mest hjemsøgte med omtrent halvparten af alle landets jordskjælv. No. 3 tilhører delvis det nordnorske strøg, og no. 13, 16 og 17 ligger i dettes nærhed. De øvrige tilhører strøg, der ellers er lidet rystet af jordskjælv. Kun et af dem, nemlig no. 3, der rystede store dele af sydøstkysten, har været af nogen betydning. No. 9 og 10 har været rent lokale. No. 14 og 15 har vistnok, ialfald det ene, havt en lidt større udbredelse end disse, men maa dog betegnes som lokale, og styrken synes ogsaa at have været mindre betydelig. | For oversigtens skyld hidsættes en fortegnelse over aarets jordskjælv, der er inddelt i de to grupper å) middelstore jordskjælv og b) lokale jordrystelser. Inden hver af disse er de enkelte jord- skjælv opført i kronologisk orden. Udbredelsen af de i det syd- lige Norge følte jordskjælv vil sees af kartskitsen bag 1 bogen, hvor nummerne refererer sig til nedenstaaende fortegnelse. a. Middelstore jordskjælv. 1) 9de februar kl. 3.49 f.m. Kyststrøgene i Stavanger og Søndre Bergenhus amter. 2) 17de august kl. ea. 2.45 e. m. Kyststrøget mellem Grimstad og Tønsbergtrakten. 3) 4de september kl. ca. 10 f. m. Kyststrøget fra Halten fyr i Søndre Trondhjems amt til Lovunden i Nordland. b. Lokale jordrystelser. 4) 25de januar kl. 4 e. m. Stabben fyr pr. Florø. 1902] Jordskjælv i Norge 1902. 5 5) 8de februar kl. ca. 7 e. m. Søndhordland. Heste mars kl. mellem 5 og 5.30 e. m. Klep paa Jæderen. 7) 6te — kl. 2 f. m. Hellisø fyr ved Bergen. seie — kl. ca. 2 f.m. Dale i Søndfjord. 9) 18de — kl. 2.23 f. m. Kristiania. 10) 2den juni mellem kl. 5 og 6.30 f. m. Krødsherred. 11) 13de august kl. 7.31 e. m. Søndhordland. 12) 4de september kl. 9.57 f. m. Nordfjordeid. 13) 6te — kl. 6.30 f. m. Skomvær pr. Røst, Lofoten. 14) 8de — kl. 1.50 e. m. Fredrikstad—Rygge. 15). Sde — kl 2.25 em. PFredrikstad—Rygge- 16) ste oktober kl. 9.35 e. m. Skomvær i Lofoten. Mode — kl. 9.50 e. m. Skomyvær i Lofoten. a) Middelstore jordskjælv. 1) Jordskjælvet i Stavanger og Søndre Bergenhus amter 9de februar kl. 3.49 f.m. Nat til søndag den 9de februar rystedes store dele af Vestlandet af et efter vore forhold ganske betydeligt jordskjælv. Gjort opmerksom paa rystelsen gjennem notiser i Bergensaviserne sendte jeg straks endel jordskjælvssche- maer til personer, der var bosat i de rystede strøg med anmodning om velvillig besvarelse af de opstillede spørgsmaal. Efter hvert som besvarelserne indløb, viste det sig, at jordskjælvet havde havt større udbredelse, end det først saa ud til. Jeg udstedte da i dagspressen i Bergen, Stavanger, Ekersund og Flekkefjord opfor- dring til det interesserede publikum om velvilligst at sende mig sine iagttagelser, samtidig som der til folk, som boede ved grænsen af det rystede strør, sendtes brevkort med betalt svar for at faa rede paa udbredelsen. Ved disse foranstaltninger har det lykkedes mig at faa samlet et nogenlunde fuldstændigt materiale. Det viser sig da, at rystelsen mod nord har forplantet sig til Lindaas og Fedje, ca. 50 km. nord for Bergen. Bevægelsen har dog overalt her ved nordgrænsen været meget svag, saa meget faa har merket den; men den indtraf jo ogsaa ved firetiden om mor- genen, et for observation meget ubeleiligt tidspunkt. De sydligste punkter, hvorfra der haves beretning om jordskjælvet, ligger i Thime og Bjerkreim, ca. 20 km. nord for Ekersund. Mod vest synes rystelsen at have forplantet sig til de yderste holmer og skjær, medens det østligste punkt er Røldal. Afstanden mellem den 6 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 nordre og søndre grænse for udbredelsen er ca. 250 km., afstanden fra Røldal og ret vestover til de yderste skjær er ca. 100 km. Dette strøg er ogsaa tidligere rammet af jordskjælv, der har for- plantet sig til omtrent de samme grænser. Det er derfor mulig, at man i fremtiden inden det af mig som det vestnorske jordskjælvs- strøg betegnede felt vil kunne udskille flere mindre jordskjælvs- strøg. Paa det nuværende tidspunkt vil det imidlertid ikke lade sig gjøre med nogenlunde nøiagtighed, og det er Oo bedst rolig at samle mere materiale. Det er en selvfølge, at de paa kartet opsatte grænser kun kan blive saa omtrentlige; men jeg tror dog ikke, at jordskjælvet skal være følt 1 strøg, som ligger udenfor den her trukne grænselinje. Jeg har nemlig adskillige meddelelser fra strøget nærmest omkring erænserne, om at jordskjælvet ikke er følt der. Dette gjælder de indkomne svar fra Herred, Kvinesdal, Siredalen, Bakke pr. Flekke- fjord, Sand i Ryfylke, Ullensvang, Granvin, Vikør, Brudvik, Hos- anger og Hyllestad. Ganske merkeligt er det, at rystelsen ikke er følt i Sand, Ullensvang og Vikør, medens den er følt i det østen- for liggende Røldal. Østgrænsen faar herved et ganske eiendom- meligt forløb; men man er neppe berettiget til at lade den blive regelmæssigere, da ogsaa beretningerne fra Brudvik og Hosanger vaar ud paa, at jordskjælvet ikke er følt der, og saaledes det rystede strøg bliver betydelig smalere mod nord. Jordskjælvet synes kun at være bemerket et eneste sted paa Osterøen, nemlig ved Valestrandsfossen paa øens vestside. Jeg troede først, at dette var det nordligste sted, hvortil rystelsen havde forplantet sig; men ved hr. sogneprest BJØRNSTADS interesse for sagen er det fastslaaet, at rystelsen er merket i Myking, Lindaas, Austreim og Fedje. For at give et indtryk af jordskjælvets karakter vil jeg her levere et kort uddrag af de indkomne meddelelser og begynder da med de beretninger, der er komne fra folk i den sydligste del af det rystede strøg, for saa senere at gaa nordover. Fra Bjerkreims sogn, nord for Ekersund, haves gjennem hr. M. Lea meddelelse om, at jordskjælvet er følt paa gaardene Moi og Bue. Begge steder føltes en svag skjælvning og hørtes et døn. Skjælvningen syntes at have været svagest paa Bue, der ligger 2—3.km. n.o. f. Moi. Tiden ångives påå Bue til kl. 4 om moør- genen. - Fra Gjesdals sogn paa Jæderen haves fheddelelse frå hev ÅALGAARD om, at jordskjælvet er merket paa gaarden Aalgaard, * 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 7 der ligger nær grænsen af Høilands prestegjæld. Lyden, der va- rede omtrent et minut, karakteriseredes som vedholdende rullen. Det hørtes omtrent, som naar nogen kjører i skarpt trav paa fros- sen landevei. For sikkerheds skyld bemerkes, at der nu laa flere centimeter sne, og at det var godt slædeføre, saa der ikke brugtes hjulredskaber. Tiden angives til kl. 3.50 f. m., og uret gaar som urene paa Jæderbanens stationer. Lyden syntes at komme enten fra vest eller nord. I ,Stavanger avis* no. 43 læses følgende meddelelse fra Frafjord: ,Nat til søndag 9de ds. kl. 3.40 merkedes her jord- skjælv. Jeg laa vaagen og hørte en underlig ,don*, saa begyndte sengen at ryste, og jeg skjønte da, hvad det var. Det var saapas sterkt, at en mand paa nabogaarden, der laa i sin bedste søvn, vaagnede deraf og hørte efterdønnen. I hvad retning det gik, kan ikke opgives.* Ifølge indsendt beretning fra hr. Sivert Troppene i Tysvær i Ryfylke er jordrystelsen følt paa mange gaarde i Tysvær. Be- vægelsen karakteriseres som en skjælvning. Samtidig med bevæ- gelsen hørtes en lyd som en jevn torden. Lyden varede ca. 20—30 sek. Retningen kan ikke med sikkerhed angives; men det antages, at bevægelsen maa have forplantet sig fra no. mod sv. Tiden an- owesilomtr. 4.15 f. m. Ogsaa 1 nabosognet Nærstrand føltes jordskjælvet paa mange steder. Hr. H. Aarstap, andenlærer ved Stavanger amts land- brugsskole, angiver tiden til omtr. kl. 3.54 f. m. og betegner be- vægelsen som en heftig skjælvning, der kom fra vest og forplantede sig videre mod øst. Lidt før jordskjælvet hørtes en lyd som af fjern torden, der tiltog i styrke, og var paa det sterkeste, da selve bevægelsen naaede huset. Under jordskjælvet knagede det i huset, borde rystede, og vinduer og ovne skranglede adskilligt. Meddele- ren beretter, at dette jordskjælv var sterkere end de, han tidligere har merket. Flere folk vækkedes af søvnen. Ganske karakteri- stisk er det, at en af stedets beboere opfatter det som ,veirdoning* og som tegn paa, at der snart skulde komme sne. Et par dage efter faldt der ogsaa sne, saa veirspaamanden var meget fornøiet med resultatet. Hr. kommuneordfører HaTTELAND i Vats i Ryfylke oplyser om, at jordrystelsen ogsaa er merket i Vats. Baade br. HaTTELAND og hans hustru vækkedes af jordskjælvet. Drønet hørtes som et fjernt sneskred eller jordskred, og selve rystelsen føltes kun svagt. Folk, 8 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 som boede lidt længere inde i landet, oplyste om, at rystelsen var saa sterk, at ovne og vinduer klirrede. Rystelsen varede antagelig 45—60 sek., hvilket var meget længere end varigheden af de ry- stelser, meddeleren nogensinde tidligere har følt. Fra naboprestegjældet Skjold haves en meddelelse fra hr. Mons Foss, som bl. a. skriver: =,Jeg laa i en halvslummer og vilde sovne. Da syntes jeg pludselig høre et svært tungt døn eller drøn og troede, at det var en fjern torden. Men pludselig og næsten i samme øie- blik som jeg troede dette, tiltager drønet saa sterkt, at jeg fuld- stændig vaagnede, og samtidig føler jeg huset og sengen ryste, og ligeledes klirrede ovnsdørene af rystelsen, der havde øget endnu lidt. Jeg var straks paa det rene med, at det var en jordrystelse. Jeg antager, at rystelsen varede ca. 8 å 10 sekunder, og at den kom fra syd eller sydost og fortsatte i modsat retning. KI. var 10 min. over "/:24 om morgenen. Om morgenen fortalte jeg om rystelsen til de øvrige i huset, af hvilke en havde erfaret det samme. * Ogsaa fra Saude i Ryfylke har jeg faaet meddelelse om, at jordskjælvet er merket der. Hr. sogneprest STENGESDAL oplyser om, at rystelsen var ganske svag og ledsagedes af et drøn eller en dur. Merkelig nok er rystelsen ifølge hr. sogneprest Synnæs's med- delelse ikke merket af nogen i Sand. Jeg gaar saa over til meddelelserne fra Søndre Bergenhus amt. Fra Sveen i Søndhordland beretter hr. sogneprest SELMER, at jordskjælvet indtraf kl. 3.49 f. m.; uret gik efter telefonstationens. Bevægelsen var bølgeformig og syntes for iagttageren at komme fra vest og gaa mod øst. En anden iagttager, der boede ca. 300 m. fra prestegaarden, mente, at den kom fra øst og forplantede sig mod vest. Umiddelbart forud for rystelsen hørtes ..en underjordisk torden og vedholdende rullen*. Denne vedvarede ogsaa lidt efter, at rystelsen var slut. Angaaende jordskjælvets virkninger beretter sognepresten, at pendeluret ikke stansede denne gang, saaledes som det har gjort ved tidligere jordskjælv; forøvrigt forekom jord- skjælvet iagttageren at have været lige sterkt som de tidligere observerte. Der gjøres opmerksom paa, at der er iagttagere, der har merket flere stød med korte mellemrum. , Annonce-Tidende* for mandag den 17de februar indeholder følgende meddelelse fra Førde: ,Jordskjælv merkedes her søndag 9de februar kl. 4 om morgenen. Det forekom som et kort, sterkt 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 9 stød fra syd, der rystede husene og bragte hængelamperne i en klirrende bevægelse. Jordskjælvet lørdag aften vides ikke at være iagttaget her.* Hr. landhandler O. BirkeranD meddeler, at jordskjælvet føltes i Vikevik som de fleste andre steder deromkring, men var ikke saa sterkt, at det formaaede at vække alle, som sov. , Bergens Aftenblad* indeholdt fredar den 14de februar føl- gende notis om jordskjælvet: .,Jordskjælv merkedes paa flere ste- der i Søndhordland søndag morgen den 9de ds. ved 4-tiden, skrives der fil os: I Ølen paa gaarden Stangeland var rystelsen saa sterk, at ovnene klirrede, døre sprang op og vægure stansede. Isen paa fjorden viste sig om morgenen fuld af sprækker, uagtet den var 7 å 8 tommer tyk. Der merkedes kun et stød; men dette var saa sterkt, at folk, som ikke tænkte sig jordskjælv, fortalte, at de aldrig havde hørt saa sterk torden. Paa Bjaastranden føltes ligesom 3 stød, først et sterkt, saa man følte sengen, hvori man laa, bevæge sig, efterfulet af to sva- gere. I Fjelberg merkedes først et sterkt stød og straks derefter et noget svagere. Veiret var klart, koldt og stille.* Hr. sogneprest WickLunD i Etne, der velvilligst har gjort en hel del forespørgsler inden sit prestegjæld, skriver: ,I de længere øst liggende strøg, Storedalen og Lilledalen, synes man ikke at have kjendt noget stød, men kun hørt en rullende lyd som af et fjernt stenskred. Længere vest og syd var der heftige stød som tildels vækkede folk af søvne. Paa prestegaarden vækkedes min hustru: men hun ved ikke af stød, kun af sterk dur som af torden eller kjøring paa haard vei. Hos lensmanden, 17. km. sydligere, kjendte hans hustru stødet; men lensmanden har kun forestilling om en drøm om- noget jordskjælvlignende. Paa Sørstranden (i sydvest) hørtes smeld i bygningen og klirring af ovnsdøre. Jeg har ikke talt med folk fra de øverste saarde i dalen. Antagelig er der den yderste grænse for jordskjælvet paa den kant, da mange gaarde høiere oppe i dalen intet har merket.* Som det af hr. sogneprest JoH.s BRocHManns velvillige med- delelse vil fremgaa, er jordskjælvet merket adskillig længere øst, idet det i Røldal er iagttaget af lensmanden, der som det sees af 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 sogneprestens skrivelse, laa vaagen, da jordskjælvet indtraf. Herr BROCHMANN skriver: Som svar paa Deres forespørgsel af 12te-d. m. kan meddeles, at nævnte jordskjælv er iagttaget her af lensmand O. STEENSEN, der bor i nærheden af kirken. Der hørtes en dur fra sydvest, først ganske svag, siden sterkere. Rystelsen var meget liden. Det hele varede neppe et minut. Jeg har ikke hos nogen anden hørt noget om jordskjælvet, af den grund vistnok, at folk almindelig har sovet paa den tid. Lens- manden laa vaagen.* I ,Bergens Tidende* for 26de februar skriver herr INGJALD STRØNO fra Sniltveitøen pr. Rosendal: Paa opfordring fra og til underretning for dem, der har med maalinger og statistik over jordskjælv at gjøre, meddeles, at nat til søndag den 9de februar (kl. 3.15 søndag formiddag) merkedes et ganske sterkt jordskjælv paa flere steder i Kvinnhered. UVUnder- tegnede havde selv anledning til at iagttage det. Der hørtes en lyd som af sterk, rullende torden, ikke langt borte, eller som om en eller flere firhjulte vogne kjørte forbi straks udfor ens vinduer, dog uden nogen merkbar skaldring eller klapring. Efter lyden at dømme — og saavidt jeg kunde opfatte det — syntes jordskjælvet at bevæge sig i retning langs med Hardangerfjordens indskjæring, enten fra vest mod øst eller fra øst mod vest. Det første er vel det sandsynligste. Dets varighed anslaaes til ca. 20 sekunder eller vel det.* Herr Pepper Hansen Bru skriver fra Bru i Strandebarm, at jordskjælvet føltes der klokken henimod 4 fm. Fn mand, som stod ude paa trappen under jordskjælvet, følte, hvorledes trappen skjalv under fødderne paa ham. Jordskjælvet er ogsaa merket i Haalands- dalen og i Jondal. Hr. H. Prpersen skriver fra Mosterhavn, at jordrystelsen er følt baade der og paa hele den sydvestlige del af Stord. Tiden an- gives til kl. ca. 4 fm. Angaaende stødenes antal bemerkes: ,, Første stød noksaa fast, og saa ligesom et kraftigere ryk før første drøn fik slut, saa et svagere stød og rystelse, saa et noksaa sterkt stød med liden pause imellem, og saa en fjerde og svagere rystelse. Det første stød varede adskillige sekunder, men de øvrige adskillig kortere. Ingen kan opgive nøiagtig tid.* De fleste holder paa, at bevægel- sen forplantede sig fra øst mod vest. Rystelserne ledsagedes af lyd som af torden. Husene dirrede, ovne og lamper klirrede. 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. | 11 Hr. lærer AAasz beretter fra Haavik pr. Mosterhavn, at jord- skjælvet var saa sterkt, at huset rystede, og kakkelovne klirrede. Bevægelsen forplantede sig fra vest mod øst. Herr fyrvogter STORKSEN beretter fra Espevær fyr, at jord- skjælvet føltes der kl. 3.50 fm. Der merkedes kun en langsom bølgeformig bevægelse, der forplantede sig fra no. mod sv. Lyden karakteriseres som en vedholdende rullen. Ingen gjenstande kom i bevægelse. Jordrystelsen er ogsaa merket af folk, der var under seil i Bømmelfjorden. Gjennem hr. pastor ÅNDREAS ÅNDERSEN har jeg faaet en med- delelse fra hr. Knut Dart paa Lervik. Tiden angives til kl. 3.50 fm. Der hørtes en forunderlig during i luften. Huset rystede ganske svagt, og vinduerne klirrede. Det syntes, som om rystelsen kom efter lyden. Rystelsen merkedes i sterkere grad paa Lervik end 1 Fitjar. Fra Fitjar skriver herr amtsskolelærer Petzr M. LILLEBØ, at rystelsen indtraf mellem kl. 3.48 og 3.49, uret blev rettet efter normalur den 3die januar 1902 og havde da fortet 2 minuter siden : 25de september 1901. lagttageren, der sov paa gaarden Saga- thun, vækkedes ved stød og dur. Der merkedes kun et stød, der antagelig varede et sekund. Forøvrigt skriver hr. LitLcz»ø: sOtødet merkedes som en horisontal rystning eller dobbelt- svingning fra syd mod nord (el. sydvest mod nordost) og tilbage, et slags ryk, der var kort, men temmelig markeret. Under denne bevægelse vaagnede jeg. En jevn og sammenhængende dur hørtes i sydlig eller syd- vestlig retning samtidig med og nogle sekunder efter stødet. Lyden forekommer mig lig en mellemting mellem en sterk vindflages susen og en svagere tordens rullen (altsaa hverken susen eller ruilen), kanske helst i ligøhed med et større snelags nedrasen fra et helletag. Hele bevægelsen, duren iberegnet, varede neppe et halvt minut, fra den tid jeg vaagnede. Min vertinde, der laa i husets vestre ende, vækkedes af duren, der forekom hende lig en vogns rullen i længere afstand, i vest- eller sydvestlig retning. En ældre husholderske hos naboen paa samme gaard vække- des ved, at sengen skjalv, og det ,knast* (knaged) i ,naaverne* (hushjørnerne). Hun laa paa et loft eller kvistværelse. Amtsskolens bestyrer, kirkesanger HovuGLanD, landhandler Dante og lensmand Iversen har intet hørt. Derimod fortæller 12 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 lensmanden, at pastor ANDERSEN fra Kvindherred, der forretted gudstjeneste i Fitjar sidste helg, baade havde følt rystelsen og hørt lyden. Han havde som jeg revet af en fyrstikke, og hans ur viste da 3 t. og ca. 50 min. søndag morgen. Han havde ogsaa nævnt, at en mand ude fra øerne, som han havde talt med søndag, havde merket jordskjælvet.* Hr. proprietær ÉricaseEn fra Kuven ved Os beretter, at jord- skjælvet er iagttaget paa Qsøren, hvor en mand blev vækket af det. Qgsaa fra Bergen haves underretning om, at jordskjælvet er merket her. Saaledes har hr. kjøbmand Herm. Frere B. S. iagt- taget det ved sin eiendom ved Stadsporten. Hr. Frizrz karakteri- serede det som en svag rysten, der ikke var sterk nok til at vække sovende. Fru S. Jensen, Nordnæsveien, hørte en svag during, derpaa merkedes en svag bølgebevægelse, efterfulst af en sterk risten eller dirren i huset. 2 døre, som ikke var laaste, sprang op, og sneen rasede fra taget. 2 personer vaagnede. Ilagttageren havde omtrent samme følelse som ved jordskjælvet den 31te januar 1899, dog var ikke jordskjælvet den 9de februar saa langvarigt. Hr. fabrikeier J. C. Mevkr, Aarstad, tilligemed 3 andre voksne personer vækkedes ogsaa af jordrystelsen. Der meddeles, at der føltes 2 stød, det ene kraftigere end det andet. Herr distriktslæge Tnrsen, Valestrandsfossen paa Osterøen, vaagnede ogsaa af jordskjælvet. Lyden karakteriseres som en rullen; nogen bevægelse merkedes ikke. Lyden syntes at komme fra syd. Forøvrigt synes ikke jordskjælvet at være følt paa Osterøen, baade hr. sogneprest Joman Lavik i Hosanger og hr. sogneprest SøeLMER i Brudvik meddeler, at de intet har kunnet erfare om Jordskjælvet trods mange forespørgsler. Vigtige meddelelser om jordskjælvets udbredelse mod nord har jeg faaet af hr. sogneprest BJørnstaD 1 Lindaas. Hr. BJØRN- STAD skriver: ,Jordskjælvet er følt i Myking paa gaardene Rødland og Hodne, i Lindaas paa Kaardal, i Austreim paa selve Austreim og Utkjeilen, samt paa Fedje. Paa alle steder merkedes det som et sterkt brag, paa Fedje som torden. Retningen angives fra Hodne at have været fra s. til n.* Stort længere nord kan jordskjælvet neppe have forplantet sig. For sikkerheds skyld tilskrev jeg lensmanden i Hyllestad for 1902] - Jordskjælv i Norge i 1902. 2 at høre, om nogen paa de kanter skulde have merket jordskjælvet, men fik til svar, at man intet havde merket i hans distrikt. Tidspunktet for jordskjælvets indtræden angives som sædvan- lig altid forskjelligt. Saavidt jeg har kunnet erfare, maa følgende tidsangivelser ansees for at være de mest korrekte: Gjæsdal 3.50, Nærstrand 3.54, Førde 3.49, Espevær 3.50, Lervik 3.50, Fitjar 3.48 —3.49. Angaaende disse tidsangivelser er at merke, at hr. lærer ÅARSTAD i Nærstrand noterte 3.50, men kom efter konferance med ryfylkebaadenes ure til det resultat, at hans ur gik 4 minutter for sent. Hr. sogneprest SzLmEr i Førde havde rettet sit ur efter tele- fonstationens, og hr. lærer LiLrLeBø i Fitjar, der angiver tiden til mellem kl. 3.48 og 3.49, meddeler, at hans ur blev rettet efter normalur den 3die januar 1902, og da havde det fortet kun 2 min. siden 25de september 1901. Jeg skulde, efter hvad der her er op- lyst, være tilbøielig til at anse 3.49 som det rigtige tidspunkt. Saa lidet nølaetige som tidsangivelserne i almindelighed er, og efter forholdenes natur kan være, finder jeg det meningsløst at for- søge ved hjælp af dem at finde ud, hvorfra bevægelsen skulde have sit udgangspunkt. For at faa rede paa dette, tror jeg, at man maa undersøge, hvor bevægelsen har været sterkest og stødene flest. Som arnested udpeger sig da ganske naturlig strøget mellem Moster- havn og Ølen i Søndhordland. Dette strøg ligger ogsaa ganske centralt i forhold til hele det rystede felt; saaledes ligger det nøi- agtig midt imellem nordre og søndre grænse for jordskjælvets ud- bredelsesomraade. Der er i det heromhandlede strøg noteret >, 3 ja op til 4 stød. For nogenlunde at angive styrken hidsættes de noterte virk- ninger i Ølen: ,Ovne klirrede, døre sprang op, vægur stansede, og den 7—8 tommer tykke is, der bedækkede fjorden, var om morgenen fuld af sprækker.* OQgsaa i de nærmest nordenfor og søndenfor liggende strøg var bevægelsen sterk. I de centrale strøg vækkedes de fleste, der ikke sover særlig tungt. Ude mod grænserne har derimod bevægelsen været for svag til at vække folk, og jordrystel- sen er derfor næsten udelukkende iagttaget af folk, der tilfældig- vis har været vaagne. Flere steder har man kun hørt den lyd, der ledsagede jordskjælvet, og ikke merket selve rystelsen. Jeg mener, at ogsaa de uden reservationer angivne forplant- ningsretninger kan bringes i samklang med denne antagelse om ovennævnte udgangsstrøg, jeg vælger med forsæt ikke udtrykket udgangspunkt, for jordskjælvet. Saaledes beretter iagttagerne fra 14 | Carl Fred. Kolderup. [No. 11 de nordenfor liggende steder Fitjar, Valestrandsfossen og Lindaas om, at bevægelsen eller lyden kom fra syd. lagttagerne fra Moster- havn og vestenforliggende strøg mener, at bevægelsen kom fra øst, og iagttageren fra Espevær fyr, at den kom fra nordøst. I Gjæs- dal holder man paa, at bevægelsen kom fra nord, og i Rosendal synes man, den kom fra vest, muligens dog ogsaa fra modsat retning. I Tysvær antoges bevægelsen at komme fra no. Saa langt stemmer de angivne forplantningsretninger bra med theorien; men de tre angivelser fra strøget øst for Haugesund er ikke i fuld saa god over- ensstemmelse med min antagelse. Fra Førde holder en paa v—9., en anden paa ø—v., det sidste stemmer med theorien, en tredie paa s—n. I Nærstrand antages derimod bevægelsen at komme fra v., hvad der ikke passer med min antagelse. Naar man imidlertid ved, med hvilken vanskelighed det er forbundet at bestemme forplant- ningsretningen, naar man midt paa natten vækkes op af et jord- skjælv, og man ved, hvorledes landskabets geologiske bygning kan bevirke afvigelser fra den oprindelige retning, saa tror jeg, man vil indrømme, at de som sikre anførte forplantningsretninger i det hele taget maa kunne tages til indtægt for min antagelse om udgangs- strøget. 2) Jordskjælvet paa strækningen i Vallø den 17de august kl. ca. 2.45 em. Det her nævnte jordskjælv synes kun at have forplantet sig langs den smale kyststribe mellem Moi pr. Grimstad og Vallø pr. Tøns- berg. Desværre forblev paa en undtagelse nær de til folk i det rystede distrikt sendte sehemaer ubesvarede, saa det har været umulig med sikkerhed at fastsætte grænserne for dette jordskjælv, som synes at have havt en ganske karakteristisk udbredelse. Det er saaledes ikke lykkedes at konstatere, om f. eks. jordskjælvet er følt i Laur- vik, hvorfra ingen efterretninger haves. Da det vel maa formodes, at aviserne havde havt notiser om jordskjælvet, hvis det virkelig var følt der, kan man vel kanske gaa ud fra, at Laurvik ikke kan henregnes til det rystede strøg; men sikkert er det ikke. At det under disse omstændigheder er vanskeligt at have nogen begrundet formodning om arnestedet er en selvfølge. Hr. skolebestyrer Trons- GAARD, Fevig pr. Grimstad, gjør opmerksom maa, at jordskjælvet har fulgt den lange moræne her, Tromø, Mærdø, Bukjær, Fevie, Husland og Moi.: Det syntes ogsaa, som dette havde været til- fældet over store strækninger; men bevægelsen har ogsaa ved det rystede strøgs nordøstre grænse forplantet sig udenfor morænen. 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 15 De bevægelsesretninger, man har noteret, gaar dels parallel morænens længderetning, saaledes paa Tromøen no—sv. og paa Bor- øen no—sv., dels so—nv. eller o—v., Flødevigen pr. Arendal, hvor bevægelsen i saafald har forplantet sig i retning omtrent lodret paa moræneryggen, dels omtrent s—n som ved Tvedestrand og Vallø. Disse faa noterte bevægelsesretninger kan, med undtagelse af den fra Vallø, hvor man er usikker, bringes i overensstemmelse med den opfatning, at jordskjælvet har havt sit udgangspnnkt i morænen og dels har forplantet sig langs denne, dels ogsaa ud fra denne i retninger omtrent lodret paa dens længderetning. Hvor i morænen udgangsstrøget skulde være at søge, fremgaar desværre hverken af bevægelsesretninger eller tidsangivelser, hvilke sidste er mere end sparsomme. Skulde man tage hensyn til be- vægelsens styrke, skulde man nærmest være tilbøielig til at hen- lægge udgangsstrøget til strækningen Tromø-—Mærdø, hvor bevæ- gelsen synes at have været meget kraftig. Men ganske paafaldende synes ogsaa bevægelsen at have været meget sterk ved feltets nord- østre ende, idet der fra Vallø meddeles, at selv de tyngste møbler hoppede. At bevægelsen saavel paa Tromøen som den nordøst for denne liggende Borø antaves at komme fra no., synes heller ikke at stemme rigtig med en saadan antagelse; men herved er dog at merke, at det ikke altid er saa let at fastsætte, fra hvilken kant bevægelsen kommer, og at man ofte fra samme lokalitet faar an- givet de to hinanden diametralt modsatte retninger som den retning, hvorfra bevægelsen kom. Desværre er tidsangivelserne paa to undtagelser nær alle om- trentlige. Der angives ,mellem klokken 2 og 3," ,ved tretiden* o.s.v. Kun i meddelelserne fra Sygehusløkken ved Tønsberg og fra Østeraa ved Tvedestrand haves bestemte tidsangivelser. Paa første sted angives tiden til kl. 2.42, paa sidste til kl. 2.45. For at man skal faa et indtryk af jordskjælvet, hidsættes føl- gende uddrag af avisnotiser og private meddelelser: I ,, Vestlandske Tidende" for 18de august læses: En noksaa sterk jordrystelse merkedes igaar eftermiddag ved 3-tiden paa Tromøen. Efter hvad der meddeles os fra Tybakkilen, var rystelsen saa sterk, at jorden skjalv. Det hørtes ud, som om et jernbanetog gik forbi i nærheden, saa stort bulder fulgte der med. Rystelsen syntes at gaa i retning fra no. til sv. Ogsaa i nærheden af Haavegaard merkedes jordrystelsen, og her lader det til, at den føltes endda sterkere. Kakkelovnene rystede 16 Carl Fred. Kolderup [No. 11 sterkt, og jorden skjalv. Et par damer, der laa og hvilte, sprang af forfærdelse ud af sengene, der rystede sterkt. Hverken paa Skilsøen, paa Bratteklev eller paa Rævesand har man dog merket noget til jordrystelsen, efter hvad der meddeles os. Fra Mærdø telefoneredes iformiddag til vort blad, at man og- saa der merkede en sterk jordrystelse igaar eftermiddag ved 2-tiden. Vor meddeler oplyser følgende: Omtrent midt paa øen i et nyt hus bor en kone, der blev yderlig forfærdet over rystelsen. Alt, hvad der stod paa hendes buffet, faldt ned. Hos landhandler Tønnzsen merkedes ogsaa jord- rystelsen, ligesaa hos skolelærer HaaranDs; begge steder foraarsa- gede den megen ængstelse og forskrækkelse. Det samme var til- fældet paa Nabben (lige ved toldstationen). Medens fhv. skibsfører CHR. CHRISTENSEN sad og læste aviser i sin stue, begyndte pludselig huset at ryste. Kakkelovnene skjalv, dørene rystede, og enkelte ting faldt ned. Det hele varede dog ganske kort. Buldret hørtes ud som torden." Dagen efter indeholdt , Vestlandske Tidende* følgende notis: — , Efter de undersøgelser, vi igaar havde anledning til at anstille, skulde man ikke have merket nogen jordrystelse paa eller ved Rævesand. Imidlertid meldes der til vort blad idag, at man mer- kede en sterk rystelse paa indre Torjusholmen, der ligger vestenfor Rævesand. Der fulgte et bulder med som et tordenskrald. s Efter hvad vi hidtil ved, har man altsaa merket rystelsen baade i Tybakkilen, ved Haavegaard og paa indre Torjusholmen. Endvidere merkedes jordrystelsen — som igaar meddelt — paa Mærdø, og idag meldes vort blad, at man ogsaa merkede den i ø. Moland.* , Morgenbladet* havde den 19de august følgende meddelelse: ,QOm det i aftennummeret nævnte jordskjælv, som søndag efter- middag merkedes paa Tromøen ved Arendal, melder et specialtele- gram til ,Morgenbladet* igaaraftes fra Arendal, at rystelsen tildels var ledsaget af hørbar rullen. Rystelsen, som var ganske kort- varig, merkedes ogsaa paa Mærdø. Jordskjælvets udstrækning var vistnok meget begrænset; paa mange steder paa Tromøen havde man saaledes intet bemerket. Sterkest har det antagelig ytret sig paa Mærdø, hvor for eksempel adskillige gjenstande paa et skab væltede. Hidtil har man ingen jordrystelser merket paa de øvrige øer eller paa fastlandet.* 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 17 Et privattelegram til , Verdens Gang*, dateret Arendal den 18de august, melder: »lgaar eftermiddag ved halv tretiden gik et noksaa sterkt jord- skjælv over Tromøen. Efter oplysninger, som Deres korrespondent har indhentet, begyndte det ganske svagt paa gaarden Skare et godt stykke østenfor Tromø kirke paa øens udside. Det gik i syd- vestlig retning ligetil Mærdø ved øens vestende — 7—38 kilometer. Det tiltog i styrke, efterhvert som det gik vestover, og var paa det sterkeste saa voldsomt, at vinduerne klirrede, og ovnene rystede sterkt, og et par steder ramlede nips og andre gjenstande ned af etagererne. I rystelsen, som varede 4—5 sekunder, merkedes sær- lig to sterke stød. Den ledsagedes af sterk larm som af en lidt fjern torden, og larmen hørtes en stund efter, at rystelsen havde lagt sig. Fra Mærdø, hvor det var sterkest, har det sandsynligvis taget en mere sydlig retning, da intet merkedes paa den anden side af sundet.* Yderligere efterretninger haves 1 , Vestlandske Tidende" for 20de august, hvor der skrives: ,Ilgaar eftermiddag telefoneredes til vort blad, at man ogsaa i Rægevik og Rævesand havde merket jordrystelsen. I et hus havde nipsgjenstandene rystet saa sterkt, at de holdt paa at falde ned. Idag meddeler Herman FRrIkseNn, Songe, os, at han ogsaa mer- kede jordskjælvet søndag eftermiddag mellem kl. 2 og 3. Han laa og hvilte middag. da huset pludselig rystede sterkt. Hans kone sprang straks ud for at se, hvad det kunde være. Hun tænkte sig muligheden af, at en stor sten var ramlet ned fra fjeldet, eller at nogen kjørte uvorrent. Der fulste en dump lyd med omtrent som en fjern torden. OQOgsaa ERIksENs nabo merkede jordrystelsen 1 sit hus. Kakelovnene rystede sterkt, og hele huset skjalv.* Den 21ide august indeholder atter , Vestlandske Tidende" en notis om jordskjælvet og dets udbredelse: ,Det ser ud til, at jord- skjælvet ikke har været saa lokalt, som det fra først af maatte antages. Som tidligere meddelt er det merket paa flere steder i ø. Moland, saaledes paa Brækka, hvor kopperne dansede paa buffe- ten, paa Songe, paa Tromøen og paa Mærdø. Endvidere merkedes jordrystelsen paa Fevig, hvor husene rystede, og det hørtes ud som duren af et kjøretøi. Ja, helt op til Tønsberg har rystelsen gaaet. Fra Borøen skrives igaar til vort blad: Med hensyn til jordrystelsen, omtalt i Deres ærede blad, kan meddeles, at vi ogsaa her paa Staubo ved 3-tiden om eftermiddagen 9 18 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 hørte en rullen som et fjernt tordenskrald, dog var lyden en del for- skjellig fra lyden af et almindeligt tordenskrald. Vi hørte den i ca. 12 sekunder sucessivt aftagende i styrke. Retning fra no. til sv. Nogen rystelse merkedes imidlertid ikke, og da vi just sad ved kaffebordet om eftermiddagen og saaledes havde havt god anledning til at iagttage dette, kan dette paastaaes med bestemthed. Luften var klar, da vi, i det samme skraldet var over,saa efter, om nogen byge var i anmarsch.* Den næste dag læses i samme blad en meddelelse fra hr. G. M. DannzviG, Flødevigen pr. Arendal, hvoraf hidsættes: ,Jeg havde netop strakt mig paa sengen efter middagen, omtrent kl. 31/4, da jeg pludselig hørte en rullende lyd, og samtidig rystede huset merkbart. Det hele mindede nærmest om et jernbanetog, der kjø- rer forbi i fuld fart, dog var bevægelserne sterkere og lyden sva- gere, om dette havde været tilfælde. Noget stød bemerkedes ikke, kun den føromtalte rullende eller maaske rettere rystende bevægelse. Lyden og rystelsen optraadte samtidig, og det hele varede knapt 2 sekunder. Den kom fra øst eller so. og forplantede sig videre i modsat retning. I første øieblik antog jeg, at den vogn, der var bestilt til kl. 3!/,, var ankommet; men kunde dog ikke finde forklaring paa den omstændighed, at huset rystede, samt at lyden syntes at komme fra den side af huset, hvor der ingen kjørevei er. Jeg gik derfor ned for at se, hvorledes det forholdt sig, men fandt, at vognen ikke var kommet. Den kom omtrent et kvarter senere.* | I skrivelse til dr. Reuscn har hr. skolebestyrer TRONSGAARD, Fevig pr. Grimstad, bl. åa. meddelt følgende: Søndag den 17de ds. bavde vi et noksaa merkbart jordskjælv paa disse kanter. OQg underlig nok fulgte det morænen her: Tromø, Mærdø, Bukjær, Fevig, Husland, Moi. De gaarde, hvor det mer- kedes, ligger enten paa moræneryggen eller i den mod sjøen ven- dende skraaning. Om det merkedes længere vestover end Moi, ved jeg ikke.* Det eneste udfyldte jordskjælvssehema, der er blevet mig til- sendt fra distriktet, skriver sig fra hr. adjunkt Sv. SvenDsEN, der efter konferance med hr. ingeniør Gupz i Tvedestrand har besvaret de i schemaet fremsatte spørgsmaal. Det fremgaar af dette schema, at jordskjælvet indtraf kl. 2.45 em. Iagttagelser skede paa Østeraa pr. Tvedestrand under middagen. Der merkedes intet stød, men en jevn skjælving, der varede ca. 6—7 sekunder. Retningen angives 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 19 at være omtrent s—n. Glassene paa bordet klirrede, og et stort egetræskab, der stod ved værelsets sydlige ende, rystede. Lyden skildres som en sterk tordenlignende rullen, der hørtes lidt før, under og lidt efter bevægelsen. Flere personer i huse, der laa i linje enten syd eller nord for iagttageren, havde merket akkurat det samme. Derimod merkede man intet i huse, der laa ca. 200 m. vestenfor. Et par piger, der laa paa et jorde ret nord for huset, hørte en lyd, som lignede en vogns rullen. Ogsaa fra den nordøstlige del af udbredelsesomraadet haves nogle meddelelser; saaledes indeholder ,Tønsbergs Blad" den 18de august følgende notis om jordrystelsen ved Vallø: , Ved 3-tiden igaar — søndag — eftermiddag merkede baade manden og fruen i et hus paa Vallø en kort, men heftig jordry- stelse, saa møblerne, selv de tungeste, hoppede paa sin plads. Det hele varte kun et par sekunder, og det var derfor ikke let at be- stemme rystelsens retning; men det synes at gaa fra syd mod nord. Manden i huset ret over gaden havde ogsaa merket en lignende fornemmelse paa samme tid uden dog at gjøre sig nogen nærmere tanke derved. Forøvrigt skal ingen have merket noget, saa jord- rystelsen maa have været særdeles knapt begrænset.* Dagen efter findes i samme blad indsendt følgende: »I sidste nummer af ,Tønsbergs Blad* læste jeg, at der i Vallø var merket et kort stød af jordskjælv ved 3-tiden søndag. Da det muligens kan have sin interesse at følge den vei, det tog, kan jeg oplyse, at jeg paa Sygehusløkken merkede et lignende kort stød kl. 2.42. Det var da ikke sterkt.* 3) Jordskjælvet paa kyststrækningen af Søndre og Nordre Trondhjems samt Nordlands amter den 4de sep- tember kl. 10 fm. Da der til nævnte tidspunkt meldtes om jord- skjælv fra Nordfjordeid, Roan (i Søndre Trondhjems amt), Namdalen og Herø, kunde der tænkes, at man her stod overfor et jordskjælv, der havde rystet kyststrøgene lise fra Nordfjordeid og til Herø (Nordland). For at faa rede paa, om rystelsen ogsaa var merket paa kyststrækningen mellem Nordfjordeid og Roan, udsendte jeg straks en hel del forespørgsler til folk i vedkommende distrikter og fik ogsaa svar paa de fleste af disse forespørgsler. Det fremgik heraf, at Jordskjælvet ikke er iagttaget i Sunnelven, Bud pr. Molde, Grip fyr pr. Kristianssund, Hitteren og Frøien. Fra Flatanger i Nordre Trondhjems amt meddeler derimod sognepresten, at jord- rystelsen merkedes saavel i Sør- som Nord-Flatanger, medens der 20 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 fra Brønø i Helgeland ikke findes paalidelig udtalelse om, at jord- skjælvet er følt der. Heller ikke i Rødø skal det være merket. Siden er der indkommet udfyldte schemaer fra Halten fyr (nordligst. i Froøernes gruppe) og Lovunden (vest for Ranenfjord). Efter det foreliggende materiale maa da jordskjælvet have strakt sig langs kysten fra Halten fyr i syd til Lovunden i nord. Afstanden mellem disse ydergrænser er omtrent 290 km. Tiden ansives til Jd. 10 fm? og omtrent VAM Em, | For at man skal faa et bedre indtryk af jordskjælvet og dets virkninger, hidsættes følgende avisnotiser og uddrag af schemaer: Hr. fyrvogter LøvorLp, Halten fyr, meddeler, at han kl. omtr. 10 følte en ganske svag rystning, der forplantede sig fra sv. til no. Rystelsen var ledsaget af en lyd, der sammenlignedes med et fjernt tordenskrald, hvis varighed kunde sættes til et minut, eller 3 gange saa lang tid som et tordenskrald. Jordskjælvet indtraf, da lyden var paa det sterkeste. ,Dagsposten* i Trondhjem indeholdt den 8de september føl- gende brevkortmeddelelse, der er dateret Roan 5te september: ,Igaar ved 10-tiden merkedes her et jordskjælv ledsaget af et noksaa sterkt drøn; vindusruder knirkede, og andre letbevægelige gjenstande rystede. Drønet gik fra øst mod vest og varede ca. 10 minutter.* Til ,Verdens Gang* telegraferes den 10de september fra Trondhjem: , Fra Roan meldes den 4de september om et jordskjælv, ledsaget af sterke drøn. Det gik fra øst mod vest og varede i 10 minutter. Fra Helgeland meldes samme dag om jordrystelser.* I ,Dagsposten* læses den 13de september følgende meddelelse om jordskjælv i Namdalen: » Torsdag 4de septbr. kl. 10 formiddag gik der et jordskjælv her i ytre Namdalen. Paa sine steder bevægede jorden sig meget sterkt. Selv inde i hus merkede man bevægelsen. Vinduerne truedes med at gaa istykker. Jordskjælvet fulgtes af en sterk tordenlignende larm.* Fra Herø skrives 4de september til ,Nidaros*: s Ved 10-tiden i formiddag kjendtes her en lettere jordrystelse, som bragte ovnene til at klirre. Rystelsen, som varede omtrent "/» minut, ledsagedes af en dur. Denne sammenlignes dels med lyden af et dampskib, dels med lyden af en flok fugle i flugt.* Ifølge udfyldt schema fra Hr. EDvarD LarszEn 1 Lovunden i 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 21 Lurø indtraf jordskjælvet der kl. 10 fm. (normaltid). Der merkedes en skjælven ledsaget af en dur. Bevægelsen syntes at komme fra vest og gaa mod øst. b. Lokale jordrystelser. 4) Jordrystelse paa Stabben fyr ved Florø den 25de januar kl. 4 em. Der merkedes en svag skjælvning, som ledsagedes af en svag underjordisk torden. Lyden og skjælvningen var sam- tidige. Bevægelsen kom fra nord og forplantede sig mod syd. 5) Jordrystelse i Søndhordland om aftenen den 8de februar. Denne jordrystelse gik umiddelbart forud for det tidligere behandlede jordskjælv den 9de kl. 3.49 fm., men synes at være ind- skrænket til et mindre omraade. Af meddelelser hidsættes: I , Annoncetidende* for onsdag den 12te februar 1902 læses: , Et noksaa sterkt jordskjælv merkedes lørdag aften paa flere steder i Søndhordland. Selve stødet varede ikke ret mange sekunder, men efterfulgtes af et noksaa langvarigt drøn. I Skonevik noteredes retningen fra øst mod vest*. OQgsaa paa Bru i Strandebarm merkedes jordrystelsen, efter hvad hr. Pepper Hansen Bru har indberettet. Tiden angives til kl. omtrent 7 em. Paa en butik paa gaarden Fosse var bevægelsen saa sterk, at endel gjødselgreb, der stod i en krog, begyndte at ryste, og huset skjalv noget. En svag dur hørtes i øst. Paa flere gaarde bemerkedes doy ikke jordrystelsen. I det hele taget synes jordrystelsen at have været temmelig svag, og da det større jordskjælv merkedes ved 4-tiden næste morgen, er det mindre gaaet i glemmebogen, saa jeg kun har faaet tag 1 de to heranførte meddelelser. 6) Jordrystelse paa Klep paa Jæderen den 1ste mars mellem kl. 5 og 5.30 em. Oplysningen om denne jordrystelse skyldes hr. G. E. STANGELAND, der har givet følgende indberetning: Lørdag den iste mars d. åa. mellem kl. 5 og 5.30 eftermiddag merkede jeg og flere af mine naboer et jordskjælv her paa gaarden. Jeg befandt mig i stuen og hørte en lyd som af en tung rullende vogn paa frossen vei eller brolagt gade; men jeg merkede ingen rystelse. Lyden varede kun nogle faa, neppe 10, sekunder og syntes at komme fra vest. Efter 5 å 10 minutters forløb gjentog samme lyd sig med samme varighed, men uden rystelse. Da her gaar en vei forbi huset, troede jeg først, at det var kjørsel, men gjort opmerksom paa, at ingen havde passeret, forstod jeg først, 29 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 at det maatte være jordskjælv. Nøiagtig tidsbestemmelse blev der- for forsømt. Hos en af mine naboer klirrede en dør, samtidig med at lyden hørtes 3 gange med mellemrum. En anden nabo var ude paa marken og hørte lyden 2 gange med nogle minutters mellemrum, men merkede ingen rystelse.* 7) Jordrystelse paa Hellisø ved Bergen den 6te mars præeis kl. 2 fm. Ifølge indsendt schema fra hr. fyrvogter WeLtz merkedes til ovennævnte tidspunkt i fyrtaarnets vagtværelse og 1 et beboelsesrum i udhuset af ialt 4 voksne personer en jordrystelse. Der var ikke noget egentligt stød, men en sterk rystelse, der syntes at virke baade i horizontal og vertikal retning. Varigheden ansloges til mindst 15 sekunder. Om bevægelsesretningen var de forskjellige lagttagere ikke rigtig enige. Angaaende jordrystelsens virkninger oplyses der om, at oljen i vagtlampens beholder (i taarnet) skvul- pede, og det samme var tilfældet med oljen i den lampe, der benyt- tedes i beboelsesrummet. Det knagede ogsaa i huset, der er af tømmer. Da fyrvogteren som brandlidt for tiden boede væg i væg med fjøset, havde han anledning at høre, at samtidig med at jord- rystelsen indtraadte, begyndte kjørene at raute og hønsene at kagle. 8) Jordrystelse i Dale i Søndfjord nat til 6te mars. Om denne rystelse skriver frk. NIkka VONEn: s Nat til 6te mars føltes et mindre jordskjælv herinde kl. 2 om natten efter vort ur. En bonde fortalte mig, at det var ikke jordskjælv, men ,jorddøn*, og meget langvarig, han troede 1 minut. Mange her bemerkede den sterke dur uden med bestemthed at kunne angive retning. Jeg vilde sige fra syd til nord.* Da de to sidstnævnte jordrystelser (no. 7 og no. 8) er merket til omtrent samme tid, turde der være en mulighed for, at de helst burde slaaes sammen. Da man imidlertid i Dale ikke har kunnet angive tiden med nøiagtighed, og der ikke haves med- delelser fra mellemliggende strør om, at rystelsen er merket der, har jeg fundet det rigtigst at opfatte dem som to særskilte rystelser, saa meget mere som undersøgelserne i anledning rystelserne den 4de september kl. ca. 10 fm. har vist, at man her virkelig stod over for to særskilte jordskjælv. 9) Jordrystelsei Kristiania den 18de mars kl. 2.23 fm. Fra dr. RevscuH har jeg modtaget følgende meddelelse: Cand. min. A. Hormsen meddeler, at han nat til 18de mars 1902 vaagnede ved et stød eller kanske en vuggende bevægelse; 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 23 denne samme vuggende bevægelse gjentog sig to gange med omtrent 1 minuts mellemrum. Mellem første og anden bevægelse var det efter et nøiagtigt ur (korrigeret tid) 2.23. Lampen klirrede. Bolig: Neuberggaden 2 !", antagelig ikke fast fjeld. Meddelerens hustru vaagnede ikke.* Efter hr. Hormsens opgivende sendtes af dr. RrvuscH en notis til , Aftenposten*, uden at man dog senere har faaet flere meddelelser om rystelsen. 10) Jordrystelse i Krødsherred den 2den juni mellem kl. 5 og 6, morgen. Hr. sogneprest MonraD indberettede følgende: | ,De underrettes herved om, at vi idag fra kl. 5—6/, morgen erfarede en jordrystelse hersteds saavidt sterk, at uret bevægede sig ustanselig frem og tilbage paa væggen.* 11) Jordrystelsei Søndhordland den 13de august kl. 7.31 em. Om dette jordskjælv haves to indberetninger, den ene fra hr. kommunelæge KRrISTENSEN 1 Førde og den anden fra hr. land- handler O. H. BrrkeLanp i Vikebygd. Tidspunktet angives af den førstnævnte til kl. 7.31 em. (telegraftid), af den sidstnævnte til kl. 8. Da jeg har antaget, at den sidstnævnte tidsangivelse ikke gjør for- dring paa større nøiagtighed, minutter er ikke angivne, har jeg gaaet ud fra, at den i begge beretninger nævnte jordrystelse er den samme. Hr. kommunelæge KRIsTENSEN skriver: Idag, 13de august, kl. 7.31 em. (telegraftid) hørte jeg et svagt jordskjælv her paa stedet. Det hørtes som en noget fjern, voldsom kjøring og var af 3—4 sekunders varighed. Ovnsdørene dirrede. Jeg selv følte ingen bevægelse, hvorimod et par andre merkede svag rystelse. Angaaende retningen kan jeg selv intet sige, da jeg befandt mig inde i huset, og man snakkede omkring mig. Nogle slaattefolk ude paa marken havde ogsaa merket det; den ene følte rystelse. De angav bestemt, at lyden kom fra nord og gik sydover.* Ifølge det af hr. landhandler BrrkeLanD indsendte jordskjælvs- sehema er jordrystelsen iagttaget mange steder i Vikebygd, baade i det frie og i hus. Der merkedes tre svage og korte skjælvninger. Bevægelsen, der tydelig var bølgeformig, syntes at komme fra nord og forplante sig mod syd. Som det vil sees af kommunelæge Krr- STENSENS meddelelse, var dette ogsaa hans opfatning. Husene skjalv lidt, og der hørtes en svag rullen, som naar man hører en kjørende - vogn 1 det fjerne. 12) Jordrystelse i Nordfjordeid den 4de september 24 Carl Fred. Kolderup. [No. 11 kl. 9.57 fm. Om denne jordrystelse haves to meddelelser, hvoraf den ene skriver sig fra hr. sogneprest P. HøxraH, og den anden var en notis 1 ,, Fjordenes blad”. Hr. sogneprest HøxrGH skriver: y Skal ikke undlade at meddele, at der fandt et Jordskjælv sted her paa Nordfjordeid torsdag 4de sept. kl. 9.57 fm. Inde i prestegaardens værelser hørtes det, som om flere vogne kjørte ind imod huset paa en haard vei, hvorefter ovnene bevægede sig høilydt dirrende. Det hele stod paa ca. 7 sekunder. Retning nordost til sydvest. Nede paa jordet, ca. 100 meter søndenfor huset, slog folk korn; disse forekom det, at tordenen slog. Mine folk 100 meter nordenfor huset, beskjæftiget med gravning af en grøft, troede, at der havde været en sterk kjøring paa landeveien, som de ikke 'kunde se, og som ligger ca. 400 meter fra det sted, hvor de arbeidede. Nogen almindelig opsigt som jordskjælv har det ikke vakt, da det var mindre kraftigt og 1 arbeidstiden.* I ,Fjordenes Blad* læses den 10de september: Et jordskjælv merkedes her i Eid sidstleden torsdag nogle minutter over '/210 om formiddagen. Stødet, der gik fra nordost til sydvest, ledsagedes af en larm omtrent som af et fjernt torden- skrald og var saa sterkt, at ovne i værelserne klirrede.* 18) Jordrystelse paa Skomvær i Loforienfden (bie september kl. 6.30 fm. Hr. fyrvogter Jac. L. Farcg, meddeler, at man paa Skomvær paa nævnte tidspunkt lagttog en svag rystelse, der varede i 4 sekunder og forplantede sig fra syd mod nord. Ovnene rystede. 14—15) Jordrystelser mellem Fredriksstad og Rygge i Smaalenene den 8de september kl. 1.50 og 2.25. Rystel- serne er iagttaget af hr. lensmand Hansen og 6 andre voksne men- nesker paa gaarden Brønnerød i Glemminge ca. 2? km. nord for vestre Fredriksstads grænse. Af iagttagerne laa 2 og hvilte mid- dag, da det første stød indtraf. Uret gik antagelig 2 å 3 minutter for sent. Der merkedes en rystelse af huset, og ovnsdørene i lofts- etagen klirrede. Stødenes varighed angives til 5 sekunder. Lyden var tordenlignende, men kort. Ved første stød hørtes tordenen i vest, ved det andet syntes den derimod at gaa fra øst mod vest. Lyd og rystelse var samtidige. Jordrystelsen angives ogsaa at være lagttaget af andre. Saaledes har hr. agronom Evenrøp merket den paa landeveien nær Gipsund i Rygge, og lærer JACOBSENS hustru 1902] Jordskjælv i Norge i 1902. 25 og søn i Trara skole pr. Fredrikstad. KFndvidere er den ogsaa iagttaget i kjøbmand TarLrakseEns hus 1 Trara. 16) Jordrystelse paa Skomvær i Lofoten den lste oktober kl. 9.35 em. Hr. fyrvogter Jac. L. Fanzokx beretter, at rystelsen, der var meget svag, varede et par sekunder. 17) Jordrystelse paa Skomvær den 10de oktober kl. 9.50 em. Hr. Farck meddeler, at rystelsen var saa sterk, at ovnene klirrede. En sterk dur gik umiddelbart forud for rystelsen. Varighed ca. 4 sekunder. Resumé. Im Jahre 1902 wurden in Norwegen 17 Erdbeben beobachtet, von denen 3 sowohl in bezug auf Verbreitung als auf Stårke als mittelgrosse Erdbeben bezeichnet werden können, wåhrend 14 ganz local auftraten. Das bedeutendste Erdbeben war das was am 9ten Februar eine 250 Km. lange Kiistenstrecke von dem westlichen Norwegen erschiitterte. Wie aus der Karte hervorgeht, wurde das Erdbeben auch in Röldal, 100 Km. von dem Meere ent- fernt, bemerkt. Es ist dies eine Landstrecke die nicht selten von Erdbeben erschiittert wird. Das andere mittelgrosse Erdbeben hat sich der Sidostkiiste entlang bewegt. Die Långe des erschitterten Areals von Moi bei Grimstad bis nach Vallö bei Tönsberg ist 160 Km., wåhrend die Breite vielleicht nirgends grösser als 25 Km. ist. Das dritte mittelgrosse Frdbeben, das dem nördlichen Norwegen gehört und deshalb nicht auf der Karte bezeichnet ist, hat sich iiber eine Kiistenstrecke von ungefåhr 290 Km.s Långe verpfianzt. Ess ist schwierig die Breite des erschiitterten Areals zu bestimmen, aber man weiss doch, dass die Bewegung nur auf den Inseln und der gegeniiberliegenden Kiistenstrecke bemerkt worden ist. Von den Erdbeben gehören 8 zu dem westnorwegischen Frdbe- bengebiete. Es stimmt dies mit den Erfahrungen fruheren Jahre ganz iiberein; ungefåhr die Hålfte såmmtlicher Erdbeben tritt in diesem Gebiete auf. Die ungefåhre Verbreitung der Erdbeben des siidlichen Nor- wegens sieht man aus der Karte, wo die Nummern sich zu denjeni- gen des folsenden Verzeichnisses referieren. ; a. Mittelgrosse Erdbeben. 1) 9. Febr. 3.49 a. m. Die Kistengegenden von den Åmtern Stavanger und Söndre Bergenhus. 1902] Resumé. 97 2) 17. Aug. ung. 2.45 p.m. Die Sidostkiiste zwischen Grimstad und Tönsberg. 3) 4. Sept. ung. 10 a. m. Die Kiiste von Halten Leuchtturm und bis nach T.ovunden im nörd- lichen Norwegen. b. Locale Erschutterungen. 4) 925. Jan. 4.00 p. m. Stabben Leuchtturm bei Florö. 5) 8. Febr. ung. 7. p. m. Söndhordland. 6) 1. Mårz 5—5.30 p. m. Klep sidlich von Stavanger. 7) 6. — 2a.m. Hellisö Leuchtturm bei Bergen. une. 92, åa. m. Dale, Söndfjord. opne — 9223 a. m. Kristiania. oe Juni 5—5.30 å. m. Krödsherred. mene. 7.31 pa m. Söndbordland. 12) 4. Sept. 9.57 a. m. Nordfjordeid. je) 6 — 6.30 a. m. Skomvær, Lofoten. 14) 8. — 1.50 p. m. Die Umgegend von Fredriksstad. 15) 8. — 225 p. m. Die Umgegend von Fredriksstad. 16) 1. Okt. 9.35 p. m. Skomvær, Lofoten. 17) 10. — 9.50 p. m. Skomvær, Lofoten. Ess ist bei diesem Verzeichniss zu bemerken, dass die als Num- mer 7 und 8 bezeichneten Erdbeben vielleicht besser als ein einzi- ses aufgefasst werden könnten. Da indessen keine Mittheilungen von den zwischenliegenden Gegenden vorliegen, und man mehrere Beispiele hat, dass Erdbeben zur gleichen Zeit verschiedene Gegenden erschiittern können, ohne mit einander in Verbindung zu stehen, so z. B. No. 3 und 12, habe ich nicht gewagt das Ganze als Wirkungen eines einzigen Erdbebens zu betrachten. Ubrigens verweise ich auf die folgende Zusammenstellung von Erdbebenberichten. 28 Carl Fred. Kolderup. Art der Beweg Zittern Zittern — Zittern Starkes Zitterr Zittern = 2 Dåtum Ort Zeit S 2 Dauer mer 23 1, 9 Febr. Moi, Bjerkrem..... 1 ok — Bue, Bjerkrem..... 4a m Ice: == Gjesdal pr. Sandnæs| 3.50 a. m ll IL GE — Frafjord pr. Stavan- Dere 3.40 a. m. le — Tysvær, Ryfylke...| 4.15 a. m. 20—30" 1:18 == Nærstrand, Ryfylke.| 3.54 a. m. 4—5" le. — Vats, Ryfylke ..... 45—60" TU Ii == Næsheim, Skjold, Ry- Fylker er Se (2) 3.40 a. m. 8—10" 15: — Sande, Ryfylke .... il — Sveen, Söndhordland| 3.49 a. m. | Meh- Wenige | Im unteren Stoc rere |Sekunden werk als Zittern, oberen als Well 11 == Förde, Söndhordland 4 a. m Kurzer, starker S TL I == Vikevik, Söndhord- | kordlande Pr lm. — Bjaastranden, Sönd- hordandeaNAe. 3 1k sal —- Fjeldberg, Söndhord- Zuerst ein stark node er 2 Stoss und dann Schwaches Zitte bewegung schwåcherer Resumé. 29 Richtung Laut Wirkungen Bemerkungen Gedröhne vor dem å Zittern Gedröhne vor dem Das Gedröhne schwåcher Zittern als auf Moi /—0 oder | Andauerndes Getöse, als N -$ fiihre man sehr schnell Das Bett zitterte Ein Mann wurde aus dem tiefsten Schlaf geweckt Gedröhne ein wenig vor dem Zittern O—SW (?) Rollen wie Donner ungefåhr Öfen klirrten gleichzeitig mit dem Zittern Die Tische zitterten. Fenster und Ofen klirrten. Das Haus krachte W—0O |Wie Donner, zuerst ferner, dann nåher und stårker. Vor dem Zittern und bis zu Ende desselben An der Kiuste schwaohes Zittern, landeinwårts stårker, so dass Öfen und Fenster klirrten, und Leute geweckt wurden Wie eine Schneelavine in der Ferne —N oder |Gedröhne wie ferner Don- Haus und Bett zitterten. S0—NW l|ner, der sebr stark zunahm| Ofen klirrten. Aus Halb- schlummer geweckt Gedröhne oder Getöse V—0 und |Unterirdischer Donner und 0—W andauerndes Rollen S—N Die Håuser zitterten, und die Lampen bewegten sich klirrend War nicht so stark, dass alle Schlafenden geweckt wurden Der erste Stoss so stark, dass das Bett sich bewegte. Die anderen schwåcher Sonnabend kein Erdbeben beobachtet AN: G Carl Fred. Kolderup. Resumé, => =RFFF="=============———=———=—= Num- E Em | Datum Ort Zeit NS Dauer | Art der Beya : Å ve Å sug | riehtung Laut Wirkungen Bemerkungen la. | 9Febr. Moi, Bjerkrem....- Zittern Gedröhne vor dem å 1 Zittern Tb. —= Bue, Bjerkrem..... 4 am. Zittern ER gr ) Se vor dem Das Gedröhne schwiicher ; Gå 7 En als auf Moi le. — Gjesdal pr. Sandnæs| 3.50 a. m. Andauerndes Getöse, als fibre man sehr schnell 14. == [Frafjord pr. Stavan- eek Gedröhne ein wenig vor Das Bett zitterte GENE eksen. K +M5 dem Zittern Ein Mann wurde aus dem == tiefsten Schlaf geweckt e u E Te =; Tysvær, Ryfylke...| 4.15 a. m. 20—830 Zittern I NO—SW (2) [Rollen wie Donner ungefåhr Öfen klirrten | gleichzeitig mit dem Zittern 14. — Nærstrand, Ryfylke.| 3.54 a. m. 4—35" Starkes Zittern W—0 |Wie Donner, zuerst ferner,|P* BE Rafer dann niiher und stårker. De Zen NIR: Vor dem Zittern und as Haus krachte bis zu Ende desselben | pr lg. — Vats, Ryfylke ..... 45—60" Zittern Wie eine Schneelavine in | Å" der Kiiste schwaohes Glas lama Zittern, landeinwiirts stårker, so dass Ofen und Fenster klirrten, und Leute geweckt wurden 11 — Næsheim, Skjold, Ry- . Å SSN oder |Gedröhne wie ferner Don-| Haus und Bett zitterten. Hydlhet å anddesddan (2) 3.40 a. m. 8—10” 80—NW ner, der sehr stark zunahm| Öfen klirrten. Aus Halb- | schlummer geweckt nET — Sande, Ryfylke .... Schwaches Zittern Gedröhne oder Getöse Hj — Sveen, Söndhordland| 3.49 a. m. | Meh-| Wenige | Im unteren Stock- W—0 und |Unterirdiseher Donner und rere |Sekunden |werk als Zittern inf 0—w andauerndes Rollen oberen als Wellen- bewegung Ik. — Pörde, Söndhordland dam. Kurzer, starker Stoss Å $—N Die Håuser zitterten, und | Sonnabend kein Erdbeben die Lampen bewegten sich beobachtet klirrend at — Vikevik, Söndhord- War nicht so stark, dass hordland........ alle Schlafenden geweckt wurden lm. = Bjaastranden, Sönd- Der erste Stoss so stark, hordland ........ 3 dass das Bett sich bewegte. på Die anderen schwicher Ln. — Fjeldberg, Söndhord- Zuerst ein starker lag agacoarnne 2 Stoss und dann sehwåcherer Dauer 205 30" Art der Bewe Schwaches Zi Wellenbeweg Stoss 830 Carl Fred. Kolderup. Num- É = z Datum Ort Zeit N :0 mer Få TE 9. Febr. Stangeland, Ølen.../Ung. 4 a. m.! I ep: — Etne, Söndhordland IV Gp == Rodal ØSE 11 52, — Rosendal AHA 3.15 a. m. 18. — Bru, Strandebarm ..|Ung. 4 a. m lt — Mosterhavn uer Ung. 4 a. m.|4 å 5 lu == Mosterhavn SJ ev? — Espevær bei Bömmel| 3.50 a. m. 1 I w. =o Bervik (Stordal: 3.50 a. m. løxe — HigjaristordNe 3.48—49a.m.) 1 ly. — Osorens Ls le — Bergens 1 læ. — Bergens 1 40: —- Aarstad, Bergen ... 2 1 ag) — Valestrandsfossen, Ostero or — Hodne, Myking .... Schwaches Zit Schwacbes Zit Laut Wirkungen Bemerkungen Starker Donner | — er Öfen klirrten, Thire gingen auf. Die Wanduhren blie- ben stehen. 20 cm. dickes Eis bekam viele Spalten Starkes Getöse wie Donner| Im Westen und Suden wur- oder Fahren auf harter Landstrasse W—NO | Ein erst schwaches und spåter stårkeres Getöse —0Q oder) Starker, rollender Donner 0o—W den Schlafende geweckt, Öfen klirrten und die Håu- ser zitterten. Im Osten hat man kein Zittern bemerkt, nur einen Laut wie von einem fernen Felsensturz gehört Der Boden zitterte Die Håuser zitterten, die Ofen und die Lampen klirrten Die Håuser zitterten, und die Ofen klirrten Nichts kam in Bewegung Eigenthiimliches Getöse in| Das Haus zitterte ganz schwach, und die Fenster klirrten 0—W Donner W—0 0—SW Andauerndes Rollen der Luft vor dem Zittern -N oder Ein Getöse wie wenn W-—NO |Schnee von einem Schiefer- dach rutscht Schwaches Getöse Rollen Gedröhne Das Bett zitterte, und das Haus krachte Uberall auf der Sidwest- kuste der Insel Stord be- merkt Auch in dem Bömmel- fjorde bemerkt. Das Zittern war stårker in Lervik als in Fitjar Ein Mann wurde geweckt | Das Zittern war nicht stark genug um Schlafende zu wecken Das Haus zitterte, und der Schnee rutschte von dem Dache. 2 Personen wurden geweckt 4 Personen wurden geweckt Ein Mann wurde geweckt Sonst wurde das Erdbeben auf Osterö nicht bemerkt Auch in Lindaas, Fedje und Austreim bemerkt. Auf Fedje hörte man einen Donner Carl Fred. Kolderup. [No. 1] 1908] Res 80 umé. 31 = n >> —=>=>>===>=="=="="" EE - . it o auer | Art der B ar Nun Datum Ort Zei å EG ewegung || Richtung Baut Wirkungen Bemerkungen mer L lo 9, Febr. |Stangeland, Ølen ...|Ung: 4am| 1 Starker Donner Öfenklirrten, Thire gingen auf. Die Wanduhren blie- ben stehen. 20 em. dickes Eis bekam viele Spalten pr g Starkes Getöse wie Donner| Im West as =3 tne, Söndhordland m Westen und Siidenwur- 1p. Etne, oder Fahren auf harter | den Schlafende geweckt, Tandstrasse Öfen klirrten und die Håu- ser zitterten. Im Osten hat man kein Zittern bemerkt, nur einen Laut wie von einem fernen Felsensturz gehört Röldal Sn Schwaches Zittern | SW—NO | Bin erst schwaches und la = öldal.....++-- spåter stårkeres Getöse 1 oa 315 a. m. 20" Vel Oo Starker, rollender Donner æå sendal...«+++00 15 Bru, Strandebarm .. Ung. 4 a. m. Der Boden zitterte " Venn y reriavne re Ung. 4 a. m| 4 å 5 Donner Die Håuser zitterten, die | Uberall auf der Siidwest- lt. — Mosterhayn. Öfen und die Lampen | kuste der Insel Stord be- klirrten merkt Feen Die Håuser zitterten, und 1u — osterhavn...+oo00 die Ofen klirrten W es 3.50 åa. m. 1 30" Wellenbewegung | NO—SW Andauerndes Rollen Nichts kam in Bewegung | Auch in dem Bömmel- lv — Bspevær bei Bömmel 1) jens Moment: 5 å sa 3.50 a. m å Bigenthiimliches Getöse in| Das Haus zitterte ganz Das Zittern war stårker ly 2 Denvik, Stord der Luft vor dem Zittern | schwach, und die Fenster | in Lervik als in Fitjar klirten SE el —49a.m: 1" Stoss S-N oder Ein Getöse wie wenn Das Bett zitterte, und das Lx = Fitjar, Stord ....-- GSM Å SW—NO |Schnee von einem Schiefer- Haus kraehte dach rutseht 1 Gr å Bin Mann wurde geweckt y — SØreN. vr vrien or Schwaches Zittern Das Zittern war nicht stark V 17 5 Bergen. spaken Å genug um Schlafende zu wecken 33 Eg Schwaches Zittern Das Haus zitterte, und der læ. FR Bergen: shavssn ner Å Schwaches Getöse Schnee rutsehte von dem Dache. 2 Personen wurden geweckt å SE 1 2 4 Personen wurden geweckt 2 16. — Aarstad, Bergen ... 2 om T S-N Rollen Ein Mann wurde geweckt |Sonst wurde das Erdbeben 1 aa -— |Valestrandsfossen, auf Osterö nicht bemerkt OSTBrO Pet E lg SP S—N Gedröhne Auch in Lindaas, Fedje la — Hodne, Myking .... und Austreim bemerkt. Auf Fedje hörte man einen by / Donner 32 Carl Fred. Kolderup. [ Num- 0 Datum Ort Zeit NS | Dauer | Art der Bewd mer ør < 2 a 17. Aug. |Tybakkilen, Tromö. 2b —= Haavegaard, Tromö. 2e — MerdoseP Une. 2 på mm ped —— Tromo .HeaVseer 2 4—5" 2e == Songe, Moland..... 2—3 p. m 2 å — Staubo, Boröen ....|Ung. 3 p. m 12 28. — Fevig pr. Grimstad. 2 h. — Flödevigen, Arendal Qu DET: — Tvedestrand ....... 2.45 p. m. 6—7" Zittern og — Vallö pr. Tönsberg.|Ung. 3 p. m. oe DR, — TMonsberor 2.42 p. m. 1 3 a 4. Sept. Halten Leuchtturm . Ung. 10a.m.) 1 Ung. I' 3b. = Roan, NW.von Dront- heimar Unoa 3e == Yttre Namdalen.... 0) 21, mea 3d. — Herö, Helgeland ...|Ung. 10 a. m. 30" De. — Lovunden, Helgeland 10. a. m. Zittern 4. 25. Jan. Stabben Leuchtturm 'Schwacbes Zit bei Floror: 4p. m. Stoss Da. 8. Febr. |Mehrere Orte in Söndhordland.... Resumåé. 39 Laut Wirkungen Bemerkungen NO—SW. |Gedröhne wie von voruber- fahrenden Eisenbahnztugen | Die Ofen zitterten stark. Ruhende Menschen spran- | gen aus den Betten | | | Gedröhne wie Donner Gegenstånde fielen herab O—SW Getöse wie ferner Donner ter als das Zittern gehört ea - - «- | wurde auch ein wenig spå- Håuser und Thiuren zitterten.! Fenster klirrten, Ofen zit- terten stark. Gegenstånde fielen herab Die Bewegung wurde bei der Verpfianzung in stid- westlicher Richtung immer stårker Gedröhne wie ferner Donner Öfen und Håuser zitterten Ferner Donner Kein Zittern Getöse von Fuhrwerk Die Håuser zitterten Die Håuser zitterten Die Glåser auf dem Tische klirrten. Ein grosser Schrank zitterte In Håuser, die siidlicher oder nördlicher lagen, beobach- tete man dasselbe. Dagegen bemerkte man nichts in einem Hause 200 M. west- licher Selbst die schwersten Mö- bel bewegten sich Die Bewegung traf ein, als der Laut am stårksten war — VW oder Rollen 50—NW i S—N Ein starkes, donneråhnli- i ches Rollen S—N (2) F gr Ferner Donner Ko--w Ziemlich starkes Gedröhnel Die Fenster klirrten. Leichte Gegenstånde zit- terten Auch in Helgeland beob- achtet Donner Die Fenster klirrten Getöse wie von einem Dampfschiff Getöse Die Öfen klirrten Schwacher unterirdischer p Donner gleichzeitig mit der E Bewegung Der Stoss wurde von einem andauernden Gedröhne begleitet Im Skonevik war die Richtung O—W. i+ Carl Fred. Kolderup. Ort Zeit Anzahl Stösse Dauer Art der Bewesgung Tybakkilen, Tromö. -2b. Haavegaard, Tromö. Resumé. Richtung Laut 33 Wirkungen Bemerkungen 53 0-SW Gedröhne wie von voriiber- fahrenden Eisenbahnziigen Die Öfen zitterten stark. Å | Ruhende Menschen Spran- Å gen aus den Betten I 3 Qc Er Mærdö....»-oo0000 Ung 2 pa Mi Nr Gedröhme wie Donner ee und Thitren zitterten. q d, 1 tegenstinde fielen herab — FT ; PÅ s JR K ) MENE ov ne E SE E — AR = me 4 2 4—5 NO=SW Getöse wie fernen Donner Fenster klivrten, Ofen zit- | Die Bewegung wurde bei G i wurde auch ein wenig spii-| teten stark. Gegenstånde | der Verpflanzung in siid ter als das Zittern gehört fielen herab | westlicher Richtung immer E, pe rn on - Stirker ; Er hr GE Kor Mad 2—3 p. m. 3 Gedrölme wie ferner Donner Öfen und Huser zitterten SE Pl — Staubo, Boröen ....|Ung. 8 p- m. 12" k NO—SW Ferner Donner Kein Zittern ny 2p. — Fevig pr. Grimstad. p Getöse von Puhrwerk Die Hiuser zitterten 3 * nr gu pr 3 åZ Å ER, E : pr |— P Rollen Die Hiåuser zitterten — Plödevigen, Arendal —W oder 21. gen, S0SNW p - == == == lies ret ik SS] = — == - Di, å Tyedestrand ....+-+.+| 245 p. m. (7 Zåttern S—N Ein starkes, donneråhnli- Die Gliser auf dem Tisehe In Hiiuser, die siidlicheroder ches Rollen klivrten. nördlicher lagen, beobach- Ein grosser Schrank zitterte tete man dasselbe. Dagegen bemerkte man nichts in einem Hause 200 M. west» licher 5 pre = Qi Hr Vallö pr. Tönsberg.|Ung. 8 p- m. 2" | SN (7) Selbst die schwersten Mö- d bel bewegten sich 2k — Tönsberg ++++»+0000 2.42 p. m. 1 Kurzer Stoss | : chtturm . |Ung. 10a.m.| 1 Ung. 1' | Schwaches Zittern Ferner Donner Die Bewegung traf ein, als Ba 4. Sept. — |Halten Le g g 6 : der Laut am stiirksten war ——— SET ep === == ==] ELT 5 30 — Roan, NW.von Dront- ZN Ar E i Die Fenster klirrten. Auch in Helgeland beob- ae Heimen ++.|Ung. 10a.m| 1 O—W (Ziemlich starkes Gedrölme| Leichte Gegenstinde zit- achtet terten k BIG = Yttre Namdalen....| 10 am. | Donner Die Fenster klirrten % u EG Frere 2 da ee Herö, Helgeland . ..|Ung. 10 å. m. og Getöse wie von einem Die Öfen klirten Dampfschitf te | i — ae ittern 3 Ke fr da. — Lovunden, Helgeland| 10. å. m. Zi W—0 Ga ME E g waches Zitterni VE == d 25. Jan, —|Stabben Leuchtturm Schw Stoss Schwacher unterirdiseher bei Florö ....+r 4 pm. N—S Donner pleichzeitig mit der kr Bewegung: He « > = = : E ikonevik war die dm 8. Febr. |Mehrere Orte in Der Stoss wurde von einem ERE ja Ne E Söndhordland.... O—wW andauernden Gedröhne HIANDE $ begleitet Or Pye 4 SuSE Carl Fred. Kolderup. Datum | Dauer | Art der Beweg mer | 5b. 8. Febr..* |Bru, Strandebarm... 7 pm! Ö. 1: Mårz Klep, Jæderen..... 5—5,30 p. m. Me 6. Mårz Hellisö Leuchtturm Starkes Zitter belBergen ME 2.00 a.m. Ung. 15" 8. — Pale (Söndkjord FA PP arme Då 18: Maz Krisa FEN E an 2 2 Stösse oder gende Bewegune mit einer Pause einer Minute 10. 2. Juni |Krödsherred ....... 5—61/,0a. m 11 a. 13. Aug. —|Förde, Söndhordland| 7.31 p. m. 3—4" Einige Leute b | merkten ein sch ches Zittern 1 IL 16 == Vikebyed, Söndhord- 3 schwache un landene kr. 3 kurze Zittern. Wel bewegung 12 a 4. Sept. Nordfjordeid, Nord- Hordeagr Se 9 57 åa. m. 7 [20% == Nordfjorded 5108 Einige Mi- nuten nach GID mr 13. 6. Sept. —|Skomvær, Lofoten..| 6.30 a. m. 4" 14-15. 8. Sept. Brönneröd, Smaale- | 1.50 p. m. | Ung. 5" MENE 0 i 85 punt 16. 1. Okt. Skomvær, Lofoten..| 9.35 p. m. på Schwaches Zitte ve 10. Okt. |Skomvær, Lofoten..| 9.50 p.m. Ung. 4" Resumé, 35 Laut Wirkungen Bemerkungen sv —0 bn da p- Ås5—N EN—S IN—8 vO—sSW vVO0—SW S—N Ein schwaches Getöse im Osten Das Haus zitterte ein we- nig und einige Mistgabeln klirrten An einigen Höfen wurde das Erdbeben nicht bemerkt Getöse wie von Fuhrwerk auf gefrorener Landstrasse wurde von einigen zweimal, von anderen dreimal gehört In einem Hause klirrte eine Thiur Der Öl der Lampen kam in Bewegung. Es krachte in einem Hause. Die Kuhe brullten, und die Huhner - gackelten Starkes, andauerndes Getöse Die Lampe klirrte Nur von einem einzigen Beobachter bemerkt Die Uhr bewegte sich an der Wand. Getöse wie von einem ge- waltigen Fahren in einiger Entfernung Die Öfen klirrten Getöse wie von Fahren in einiger Entfernung Die Håuser zitterten ein wenig Donner oder Getöse wie von Fahlren auf harter Landstrasse Die Öfen klirrten stark Gedröhne wie von fernem Donner Öfen klirrten Öfen zitterten Kurzer Donner, der beim ersten Stosse von W., und bei dem anderen von 0. kam. Laut und Bewegung waren gleichzeitig Das Haus zitterte, und Ofen klirrten Auch bemerkt bei Gipsund in Rygge und in Trara bei Fredriksstad å : | Fin starkes Getöse ging | dem Zittern unmittelbar voran Die Öfen klirrten ot) å —- Car] Fred. Kolderup. Resumé, 35 =! o å i Taut , ; - å GB va Dy TY V 7 eltune AL! Wikuner å Zeit Se DER | at Gr Bless Ri o E ungen Bemerkungen Datum Ort Se E EE mer 1 i på E å Ein sehwaches Getöse im | Das Haus zåtterte ein we- 5b 8. Febr. * |Bru, Strandebarm .. 7 pm Osten nig und einige Mistgabeln klirrten Ån einigen Höfen wurde das Erdbeben nicht benerkt 5—5,80 p. m. Kein Zittern W—0 Getöse wie von Fuhrwerk In einem Hause klirrte GI l;Mårz —|Klep, Jæderen....- auf gefrorener Landstrasse eine TPhiir 2 wurde von einigen zweimal, E von anderen dreimal gehört Starkes Zittern Der Öl der Lampen kam 5 1 ro GR enehttum E FÅ 6. Mårz Hellisö Tenehhu SO Une: 15" in Bewegung. Es krachte bei Bergen ...-+- ln einem Hause, Die Kiihe briillten, und die Hiilhmer -gackelten SE G s—N Starkes, andauerndes Getöse öndfjord.... 2 am, dg 8. = Dale, Söndt; å 9: 2 Stösse oder wie- Die Lampe klirvte Nur von ei Hk me lkastianir ao BB) Go m 2 G aunpe klirvte ur von einem einzieen 9, 18.Mårz |Kvistiania ...--- gende Beywegungen, Beobachter bemerkt mit einer Pause von einer Minute i Die Uhr beweete sich an - 15 EPred ... 4 ååå | 5=61/4 å ote s E 10, 2. Juni Krödsherret å der Wand. 2 me 3—4" Einige Leute be- N—8 Getöse wie von einem pe- Die Öfen klirrten B 5 Pörde, Söudhordland| 7.31 p. m. d—4 de D 5 4 ge E 11 a. 13. Aug. —|Förde, Sönc f merkten ein schwa- waltigen Fahren in einiger ches Zittern Entfernung EG 3 sehwache und N—S Getöse wie von Fahren in Die Hiuser zitterten ein pe ”ikebyod, Söndhord- AN P ape FAN Se ME : Goo G | kurze Zittern. Wellen- einiger Bntfernung wenig: ro keen beywegung 194 4. Sept. Nordfjordeid, Nord- e NO—SW Donner oder Getöse wie Die Ofen klirrten stark EG ger 9:57 2: m 7 von Fahren auf harter BØE verononvado 957 å. m. = Landstrasse 12) å Nordfjordeid .....:| Binige Mi- |NO-SW |Gedröhne wie von fernem Öfen Klivrten å nuten nach t Donner OP St ae = EEE == ; én Ar 13 6. Sept. |Skomvær, Lofoten. .| 6.30 a. m. p 4 EE S—N Ofen zitterten = - | 14-15 8. Sept. Brönneröd, Smaale-| 1.50 p.m. | Ung. 5" Kurzer Donner, der beim | Das Haus zitterte, und Per NSA : ene o000R 00 GK ersten Stosse von W., und Ofen klirrten in Rygge dike : a t AED) Je 18 bei dem anderen von 0. Fedrikssta kam. Caut und Bewegung waren pleichzeitip: K 4 å vaches Zittern 16. 1. Okt. Skomvæn, Lofoten..| 9.35 p.m. 200 Schwaches Z ———————= E n Il7, 10. Okt. |Skomvær, Lofoten..| 9.50 p.m. Ung. 4' Tin starkes Getöse ging dem Zittern unmittelbar Die Öfen klirrten voran Bergens Museums Aarbog 1902 No. 11. Læardalsoren. NW ; Borgund. Yanz Å Gadr å ngtn N Mine 27 I / HomPed FANS DE TG eg G Y å G & No ssovange DØbol, 2 VPRG ude 9 h Hol p % Kidfjord 7 B Ny yy Spa NG / ; ) | AJN, 2 Y 9 Krist LAntg 2 ED N t | k , 8 "gr %- I Er or NÅ 0 VEN 2 IF I) arvigp P ; ; ø 5 på | K Er 4 i Ä / 4 SA Ma JE iv Å, p p Ø > FF kersund L/ ; ; DÅ == 7 1 oyÅ tlanssand, Jordskjælv i det sydlige Norge i 1902. SMITHSONIAN Km — 3 9088 0130 8439