på vup= Gal» HØR: hm -- paul Am — - - - > - ap ser ar EEE EE ip? v el pe mad Å OE PA me yo pr Ar parpetap 4 ip rm : ot EE NN aa Ken -v: EN Pk MA sm år v: arte) ee Are gujetietr Pad: tg EGEN engelen ar en . m. ; 4-3e t-tatdn RA yen På eee te oe poet ie kite AP PE TE JG AA > - prp JE DE Tegel PU EE i REN er preg im aan Pt tj ot ad mn PL — Bernt ae er amfi are tk / BERGENS MUSBLUS MARBNG 1904 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING AFGIVNE AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 AOL TIN se Bile asdre så Era TE SÅ EN Sr å EE TG, 3 i N == E le r ve UDGIVET PAA BEKOSTNING AF JOACHIM FRIELES, HE R s RS" LEGAT DANIELSSENS OG CHR. BØ ER. aas=saaas På No. L. Indhold. PRAN DIE EN GER: Jkekstaine Bra Jostedalsbræen.....-.-:. 2. Dr. ALEXANDER SCHEPOTIEFF: Zur Organisation von Rhabdopleura (Mittheilung aus dem zoologischen saurkeideberøy SPSS JAMES Å. GRIEG: Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. (med 14 figurer i teksten) G. 0. Sars: Description of Paracartia Grani, G. O. Sars, å peculiar Calanoid occurring in some of the Oyster-beds of Western Norway (with 4 auto- mrepmemmes (AT Guro JamEs Å. GrizG: FEchinodermen von dem norwe- gisehen Fischereidampfer ,Michael Sars* in den Jahren 1900—1903 gesammelt (mit drei Figuren møter NE I HAAKON SCHETELIG: Fortegnelse over de til Ber- gens museum i aarene 1898 —1900 indkomne sager ældre end reformationen (with List of Illustrations kross) STE AL Dr. M. C. Dexavuvzen: Ein isotoniseches Fixir- ut 0 Bea AEE TR OE Dr. M. 0. Dexavuyzen: Ergebnisse von osmotischen Studien, namentlich bei Knochenfisehen, an der Biologisehen Station des Bergenser Museum wåhrend eines Aufenthalts vom 23. Juli bis 27. Aug. 1904 Side. 195 1—21 1—39 1+—16 1—39 1—61 1—8 l=" 12. Kr. Høyr: Undersøgelser over klipfiskesoppen (med 10 tekstfigurer og 1 planehke) 1 HAAKON SCHETELIG: Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. En foreløbig undersøgelse (med Tano Auen SN O. J. Lir-PETTErsEN: Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge ....... Haakon ScHETELIG: Fortegnelse over de til Ber- gens museum i 1904 indkomne sager ældre end reformationen (with List of Illustrations in Eng- sj AARSBERETNING 1904. Side. 1—106 1—20 1—25 1— 27 BERGE Iste Hefte VS MUSELNS MAIN 4904 UDGIVET. AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR nr PE 4 nn, Me sa yen kistigy D Oers, S Å | Nona Museu": pr BERGEN Era JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1904 ØREN DN € 10. LE E Bergens Museums Aarbog 1904. No. 1. Fra Jostedalsbræen. Af J. Rekstad. (Illustrationerne af J. Rekstad.) RE å ms trinn Så ; € ø KSJONia Å PN dl p) JH ee // po) Fj Å r ; I somrene 1899 og 1900 besøgte jeg de fleste af de større isstrømme fra Jostedalsbræen og anbragte da ogsaa merker ved dem *), for at deres variationer bedre skulde kunne følges. Sommeren 1903 gjorde jeg igjen en studiereise til bræerne i Sogn, og det er jagttagelserne fra denne, jeg her kortelig vil gjøre rede for. De skal da sees i sammenhæng med det tidligere observationsmateriale fra bræerne her. | | I. Bræernes variationer. Bræerne i Sogn har ogsaa i de sidste aar gaaet tilbage, uagtet somrene saavel i 1902 som 1 1903 var meget kolde. Vinteren 1902—1908 var der ogsaa 1 fjeldtrakterne et usædvanligt stort snefald, saa snemængden i høifjeldene sommeren 1903 var saa stor, som den ikke har været paa lange tider. Indflydelsen heraf var sommeren 1903 særdeles merkbar i de øvre partier af bræerne. Her havde de tiltaget saameget i mægtighed, at ismassernes tykkelse nu var større end for 4 aar siden. Derimod var de længst frem- skudte dele af bræerne betydeligt skrumpede ind baade i mægtighed og længde siden 1899. Virkningen af den større snemængde i de to sidste aar er endnu ikke naaet frem til det nederste af bræerne, den er kun fremtrædende i deres øvre dele. Vi vil dernæst gaa over til at betragte variationerne hos de enkelte bræer og- begynde med 1) Hr. amanuensis Øyen har i en opsats, ,,Vore isbræers forandringer i 1901", i Den norske turistforenings aarbog for 1909 paa side 56 og 57 udtrykt sig paa en saadan maade, at man maa faa det indtryk, det er ham, som har ladet anbringe merker ved Aabrække-, Brigsdals- og Melkevoldsbræen i Nordfjord. Jeg tror nok, at det ikke kan have været hans hensigt. Men da han ogsaa udtrykker sig paa samme wukorrekte maade i en opsats, Bræoscillation i Norge 1901, i Nyt Magaz. f. Naturv., B. 40, har jeg ikke villet lade det passere upaatalt. Han siger saaledes her paa s. 131: ,Briksdalsbræens forandringer kan nu følges temmelig nøie ved de forrige aar, 1900, satte merker*, uden at tilføie nogen yderligere oplysning. Læseren maa derfor faa det feilagtige indtryk, at det er ØyEen, som har ladet anbringe disse merker. 4 J. Rekstad. [No. 1 I. Bøiumsbræen. Denne bræ kommer fra nord ned mod det inderste af Fjærlandsfjord. Den gaar temmelig brat ned i det pverste af dalen, og dens ende ligger omtrent 8 km. fra fjordbunden og 158 m. o. h. (1908). Den var 17de september 1903 adskillig mægtigere i sit øvre parti end for 4 aar siden, da jeg besøgte den i begyndelsen af september. Dette kan sees særdeles godt ved at sammenligne fotografierne fra 1899 med de fra sidste sommer. Det berg, som stikker frem af ismasserne oppe i bræen var ogsaa blottet i betydelig større udstrækning i 1899 end i 1908. Derimod har dens ende gaaet 80.5 m. tilbage i de 4 aar fra 1899 til 1908. Omstaaende to billeder af Bøiumsbræens ende, det ene taget 30te august 1899, det andet 17de septbr. 1903 viser den betyde- lige tilbagegang åf dens forreste del i de sidste 4 aar. Da terrænet her ved de talrige skred, som gaar, stadig er underkastet forandringer, kunde jeg ikke finde standpunktet fra 1899 igjen. Billedet sidste sommer er derfor ikke taget fra nøiagtig samme sted som i 1899, hvilket sigtelinien over merkestenen mod bækkeløbet ved foden af fjeldsiden viser. Standpunktet 1 1899 ligger lidt længere tilvenstre end i 1908, følgelig er i virkeligheden tilbagegangen noget større, end det synes af disse to billeder. Foran Bøiumsbræen anbragtes der i 1899 to merker*), idet kors indhuggedes i to store stenblokke, en paa hver side af bræelven. Beliggenheden af disse sees af kartskissen, fig. 3. | Føreren MikkeL Munpar, som var mig behjælpelig med at anbringe merkerne i 1899, har siden maalt afstandene fra disse til bræen. Herved viser det sig, at den har gaaet 40 m. tilbage fra 1899 til 1901. Et ganske godt billede af tilbagegangen faar man af den for- andring, sigtelinien fra merke 1 til bræens længst fremskudte spids har undergaaet fra 1899 til 1903. Retning fra merke 1 til bræens spids i 1899 S 39.590 retv.») 02 be » i1901(Mundal)S 56% O , 2 Svael , 1900, — SOR sd Er å 1903 S 760 OD 1) Konfr. Tagttagelser fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 40 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1909). 2) Misvisningen er for Fjærland sat til 140 vestlig. 'ENG[ U9-TOUIUIOS UIRIYQSUMIØG "| "OLT ) 3 Fra Jostedalsbræen. 1904] Sak FORLEN ml ve bm mig 1 nie me mv Ada NG Je ve jr hå på å Del AO ES Kg KE ED nå Fra Jostedalsbræen. 1904] "No[qatueaS 1018 Ua I J88Snypur s104 'T 94 'E06T '193d9s Op4I 'E 'G68[ ISnSne JToUul 19U0919q SpÅIY 99108 19 9908 opua suaærqsunIeg 'V g '94I 1904] Fra Jostedalsbræen. 9 Saavidt det heraf kan sees, har tilbagegangen ikke været jevn, men stærkere i de tre første aar, mindst i aaret 1902 til 1903. Dette stemmer ogsaa med forholdene ved Bøiumsbræen sidste sommer. Her var nemlig i september tydelige tegn til at bræens spids var i svagt fremadskridende. Den var nemlig bøiet lidt opad, øiensynlig ved trykket a tergo, og skjøv foran sig en liden grusvold, som kan $ erkeL Heg Øinse Fo] us) Merke Fig. 8. Kartskisse af Bøiumsbræen, visende de anbragte merkers beliggenhed. indhugpeet i nordvestsiden af en stor oranitblok paa den første Merke 1, 126 = 1 V S1 Q 1 p S endemoræne fra bræen. Merke 2, +- indhugget i nordsiden af en stor granitblok. Retningen af sigtelinien mellem merkerne er 8 370 O—N 370 V retv. sees paa fig. 2 B. Fremstødet gav imidlertid indtryk af at være kun rent underordnet. Bræens større mægtighed i de øvre partier taler dog for, at der sandsynligvis i kommende aar (1904) vil begynde en virkelig fremadskriden. | Tilbagegangen hos vore bræer siden midten af det 18de aar- hundrede har ikke været jevn; den er til den sidste tid bleven stærkere og stærkere. Bræerne har med andre ord gaaet tilbage 10 J. Rekstad. [No. I med voksende hastighed. De kjendte dataer fra Bøiumsbræen afgiver et slaaende eksempel herpaa. Ifølge traditionen i Fjærland, skal den moræne, som i 1899 havde en afstand af 1350 m. fra bræen, være fra omkring 1825. Fra 1743 til 1899 har Bøiumsbræen*) gaaet tilbage 1850 m., altsaa fra 1743 til 1825 500 m. Fra 1872 til 1899 har den?) gaaet 450 m. tilbage og fra 1899 til 1903 80.5 m. Tilbagegang 500 m. fra 1743 til 1825 ell. i gjennemsn. pr. aar 6.1m. rn 900 m. , 1825 > 1872 0 > al 450 m. ,, 1872 - 1899 enk > Slem å 80.5m. ,, 1899 - 1903 EE ; 5 Pl 2. Suphellebræen. Denne bræ gaar fra nordvest ned i Suphelle- dalen omtrent 6 km. ovenfor Fjærlandsfjordens bund. Oppei fjeld- siden er bræen afbrudt. Her styrter isen udover omtrent et par ö ikm. Fig. 4. Kartskisse af Suphellebræen visende beliggenheden af de anbragte merker (1, 2 og 3 betegner merkerne). pr Merke 1, ( + indhugget i berget paa den nordøstre side af bræen. En liden Merke 1 1 ” 11899 varde er reist ved siden af. Merke 2, + indhugget i nordsiden af en stor granitblok paa den anden ende- moræne fra bræen. Merke 3, q+- indhugget i den vestre side af en stor granitblok paa den 3die endemoræne fra bræen. En liden varde ved siden af. Retningen af sigtelinien mellem merke 1 og 2 er 8 450 V—N 450 0 retv. — - -- R » 2 og 8 er V 270 8—0 270 N retv. 1) Rekstad, Tagttagelser fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 40 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902). Os E) L. 1904] Fra Jostedalsbræen. 11 ENE Fig. 5. Suphellebræen (2den september 1899). Kean 1904] Fra Jostedalsbræen. 13 hundrede meter. (Konfr. foranstaaende billede af Suphellebræen). Nedenfor fortsætter saa bræen paany til dalbunden, hvor den ender 58 m. 0. h. Den naar saaledes længst ned af bræerne i det sydlige Norge. Den er en af de mest fremtrædende repræsentanter for styrtebræerne eller de regenererte bræer (glaciers remames). I det øverste af det regenererte parti var mægtigheden sommeren 1903 noget større end for 4 aar siden. Ved denne bræ anbragtes i 1899 3 merker !), indhuggede, merke 1 i en bergflade, 2 og 3 i store flytblokke. Denne bræ viser det eiendommelige forhold, at dens søndre side siden 1899 har gaaet 42 m. frem, medens midten har gaaet 32 m. tilbage. Føreren MikkzL MunpaL har i 1901 og 1902 ogsaa udført maalinger af afstandene fra merkerne til iskanten ved denne bræ. Afstand fra merke 3 til brækanten i retningen N 5090 retv. 1899 ?/y 178.5 m. — pi 18, — me — — 1901 %/,p(Mundal) 170 på == — DN == — — 19021 — 128 , =P — no = =— 190327 136.28 ,, Fremgang 1899—1903 42.22 m. Afstand fra merke 2 til brækanten i retningen N 400 V retv. 18992% 77.5 m. ==" per — jo — — — 1901(Mundal)*/j, 74, 2, — i —-- — — 1902 — 2/9 76.5, 2, — i — — — 1908 19% 109221, Tilbagegang 1899—1903 31.7 m. Afstand fra merke I til brækanten i retningen V 199 N retv. 1899 ?/4 185.5 m. pF på RLE vg 1 = = — 1908 18/, 133. Fremgang 1899—1903 2.5 m. Retningen af sigtelinien fra merke 2? til bræens kant i 1899 V 190 Sretv. 255 7 EE NE OE » i 1902 (Mundal) V 149 $8 ,,, ar » pe EG EO 10011903 VESONN Retningen af sigtelinien fra merke 1 til bræens kant i 1899 V 360 Sretv. Dee 3 == SE FOO Mundal MV JOOST Fen a FE Ar er gj IØR SE VEDL Do == 5 == mv 21903 VTS Ved mit besøg ved Suphellebræen i 1899 noterede jeg mig, at midten var i svag fremadskriden. Virkningen heraf synes merkbar til 1901; thi midten af bræen ved merke 2 var da, som Mundals maaling viser, 3.5 m. længere fremme end sommeren 1899. Dette lille fremstød hos Suphellebræen skyldes antagelig den kolde sommer 1) Konfr. Iagttagelser fra bræer i Sogn og Nordfjord, S. 40 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902). | 14 J. Rekstad. TRO: 1898 samt nedbøren, som paa | sdanden var betydelig over det normale aarene 1898 og 99. 3. Lille Suphellebræ. Denne bræ kommer ned fra nordvest i samme dal som Suphellebræen og omtrent 5 km. ovenfor denne. Den naar ned til 431 m.o. h. (1908). | I 1899 anbragtes der to merker*) ved den; det ene er ind- hugget i fast berg, det andet i en stor stenblok ved elven fra bræen. Deres beliggenhed sees af nedenstaaende kartskisse. N. Fig. 6. Kartskisse af 1. Suphellebræ visende merkernes beliggenhed. 1 og 2 betegner merkerne. Merke 1, ++ indhugget i fast berg foran bræen. En liden varde er reist ved siden af. Merke 2 udløb fra bræen. Retningen af sigtelinien mellem merke 1 og 2 er V 200 S—0 200 N retv. Afstand fra merke 2 til brækanten i retningen N retv. 1899 %/, 19.24 m. — g — 25 — i — — 1902 12/j (Mundal) 56 , == på ED — i = — LOG JELEE Tilbagegang 1899—1908 102.76 m. Afstand fra merke I til brækanten i retningen N 410 V retv. 1899 4, 62.5 m. == ey — i — — — 1902 12/9 (Mundal) 90, Tilbagegang 1899—1902 27.5 m. Retningen af sigtelinien fra merket 1 til bræens spids i 1899 V 120 Sretv. — å — å SE KE , i 1902 (Munda)) V — å — v ss ne » i 1908 V 2506 For i give et billede af 1. Suphellebræens aftagen i de sidste 4 aar JEG omstaaende to fotografier af den. 1 Konfr. Iagttagslser fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 41 (Norges Gr Undersøgelses Aarbog for 1909). , 4 indhugget ovenpaa en stor flytblok af rødlig eranit ved elvens søkk Fra Jostedalsbræen. 1904] '668T '190das opp 9949JE15010J *RrqepeYdns ertT > our 17 Fra Jostedalsbræen. 1904] £06 I 1993das 9pg[ 19 Joe d 50107 ta sq9r10udng or 8 5 T GN aai, Ga 1 Lå Re Ve 1904] Fra Jostedalsbræen. 19 Ved bræens spids tilvenstre paa fig. 7 sees den stenblok, hvori merke 2 er indhugget, markeret ved et hvidt kryds. Paa fig. 8 sees afstanden mellem denne blok og bræen at være betydelig større end paa det første billede. Som de ovenfor anførte maal viser, var ogsaa afstanden mellem merke 2 og bræen vokset fra 19.24 m. meg 122 mm. 1 19083. Af de to billeder fremgaar det tydelig, at bræens nedre parti dækkede berget tilvenstre i betydelig større udstrækning i 1899 end i 1903. Paa fotografierne kan man se, at bræens øvre parti derimod havde større mægtighed i 19038 end i 1899, hvilket, som anført, ogsaa var tilfældet med Bøiums- og Suphellebræ. 4. Tunsbergdalsbræen. Denne, der har en længde af 14 km., er den største af isstrømmene fra Jostedalsbræen. Den kommer fra nord nedefter en dal, Tunsbergdalen, paa vestsiden af Jostedalen. Dens ende naar ned til 470 m. o. h. (1908). Denne bræ er ogsaa interessant ved den eiendommelige opdæm- ning af vand, som finder sted under isen i en liden botndal paa dens vestside. Dette fænomen skal nærmere omtales nedenfor. | Sommeren 1900 anbragtes to merker*') ved den. Der ind- huggedes kors i fast berg, og ved siden opreistes smaa varder, forat de med lethed skulde kunne gjenfindes. Korsene overstrøges med rød maling og aarstallet maledes paa berget ved siden af dem. Malingen viste sig imidlertid kun lidet holdbar, thi allerede sommeren 1903, efter kun tre aars forløb, var den næsten forsvunden fra bergfladerne. Merkernes beliggenhed ved Tunsbergdalsbræen sees af omstaaende kartskisse. Sigteliniens retning fra merke 2 til bræens ende og merke 1 var I 1900 N 422*%-0 retv: Retningen fra merke 2 til bræens ende i 1903 N 379 0 retv. Bræens spids har fra 6te septbr. 1900 til 13de septbr. 1903 gaaet 34.5 m. tilbage, hvilket giver i gjennemsnit pr. aar 11.5 m. Tunsbergdalsbræen har fra 1743 til 1900 gaaet 1100 m. Mee) eller gjennemsnitlig pr. aar 7.0 m. Afstanden fra merke I til brækanten i retningen V 99 N retv. 1900 %/9 102 m. == KE == Pr = 19030 189, Tilbagegang 1900—1903 87 m. ") Konfr. Iagttagelser fra bræer i Sogn og Nortk ford, s. 41 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902. 2) Rekstad, Iagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 41 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902). 20 | J. Rekstad. fed 5. Bersetbræen. XKrondalen er en sidedal, som gaar ud i vest-nordvestlig retning fra Jostedalen. I Krondalens botnformede ende i fjeldmassen kommer Bersetbræen ned fra vest. Paa begge dens sider hænger der smaa bræer et stykke ned i fjeldsiden. Omtrent 1 km. fra dalens bund kommer Grønneskredbræen, eller Jkm- Fig. 9. Kartskisse af Tunsbergdalsbræen, visende de anbragte merkers beliggenhed. Mj, = merke 1, + indhugget i en bergvæg. Ovenfor paa berget staar en stor sten. Mo = merke 2, -+ indhugget i en bergflade og ved siden af er der reist en liden varde. Retningen af sigtelinien mellem de to merker er 8 420 V—N 4200 retv. B = st. Brimkjedlen. som Dr Szur”) kalder den søndre Bersetbræ, ned til omtrent midt I den søndre dalside. Fra nordvest kommer Tverbræen, .som Dr Szuz*) kalder nordre Bersetbræ eller Bjørnestegsbræ, fra en hængende dal saalangt frem, at isstykker fra den styrter ned mod dalbunden i Krondalen. Denne 1) Lg Nøvø de Justeédal et ses Glaciers, s. 15. B LL. eg Fra Jostedalsbræen. 1904] Uurosg JoWUOY UD AJ9 BIJ.IOAY *Uueyrodæq saas 9ISUSAILL "OQOGT 6/9 HITd aystepau suaærqspepdreqsunp "OF 'FLT kake) [ 94Iour s9Uu89)0q spÅry 93408 19 '0O6T '199das 999 '7 oyproW *IJ 1998 [ OYrour 80 opua suemIqsjepSroqsun[, "TI '9SL7T 'poquesdorpaq $, Fra Jostedalsbræen. 1904] mms m—— *payuaSSrpaq SJ AYIDUI 19USaJoq SPÅ 99408 19 '£06T '199das opgp ayxdU BIJ 4098 | aysoW 80 opua sueæIqsjepPueqsun[ GÅ '9LT 3) Be Fra Jostedalsbræen. 1904] TNA 1904] Fra Jostedalsbræen. Tverbræen i Krondalen l15de septbr. 1899. 1904] Fra Jostedalsbræen. 29 bræ naaede i 1742 ned i bunden af Krondalen og gjorde da stor skade paa gaarden Bersets marker. Aastedsforretning holdtes i den anledning paa gaarden Berset den 21de august 1742. Bonr!) har en udskrift fra Indre Sogns thing- og justitsprotokol herover. I denne vil man finde en nærmere beskrivelse af den skade, bræen gjorde paa gaardens ager og eng. Nu ligger Tverbræen med sin ende mindst et par hundrede meter over dalbunden, knfr. foran- staaende billede af dens nedre del. Selve hovedbræen, den egentlige Bersetbræ, har et stærkt fald; først dens nederste parti faar en noget svagere hældning, hvilket ogsaa kan sees af omstaaende billede af den (fig. 14). Ved denne bræ anbragtes 11899 to merker, indhuggede i store stenblokke. Deres beliggenhed sees af kartskissen, fig. 15, konfr. ogsaa lagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 41 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog 1902). Bersetbræen var i septbr. 19038 mægtigere i det øvre og midtre parti end for 4 aar siden. Denne øgede mægtighed kunde merkes saa langt nedover bræen som til lidt nedenfor det langstrakte berg, der stikker frem af ismasserne i høire side af den (venstre side paa billedet). Det nederste af bræen derimod har aftaget meget baade i mægtighed og længde i de sidste 4 aar; men enden syntes ved mit besøg at være stationær. Afstand fra merke I til bræens kant i retning V 1509 N retv. i 1899 14/9 224.0 m. Å —=" Å = SINE — — i 1908 H/g 315.5,, 79 39 Tilbagegang 1899—1903 91.5 m. Afstand fra merke 1 til bræens kant i retning V 409 Nretv. i 1899 14/49 218.5 m. i 1903 11/9 318.0,, = SEE JE å) Tilbagegang 1899—1903 99.5 m. Afstand fra merke 1 til bræens kant i retning V 1309 8 retv. i 1899 14/9 183.5 m. i 1908 11/43 302.4 ,, Tilbagegang 1899—1903 118.9 m. 8 | gn FA Ls 77 37 Afstand fra merke 2 til bræens kant i retning V 350 N retv. i 1899 14/9 210.5 m. i 1908 1/9 351.0 ,, Tilbagegang 1899—1903 140.5 m. oe BL JE AE DN dt Er sr 99 77 Middeltallet heraf giver den gjennemsnitlige tilbagegang af Bersetbræens ende i de 4 aar fra 1899 til 1903 112.6 m., eller i gjennemsnit pr. aar 28 m. 1) Borr, Om Iisbræerne i Justedalen, s. 4 (Kristiania 1819). 30 J. Rekstad. [No. 1 De to billeder, fig. 16 og 17, viser, hvorledes Bersetbræens nederste parti har aftaget fra 1899 til 1903, medens dens øvre dele har tiltaget. Fig. 15. Kartskisse af Bersetbræens nedre parti. indhugget i den nordvestre side af B = Bersetbræen. M, = merke I, EE en stor granitblok. Paa toppen af N denne reistes en liden varde. Mp = merke 2, + indhuggedes i nordsiden af en stor blok af porfyrgranit. T == Tvyerbræen. Sigtelinien fra merke 1 til merke ? har retningen 8 14.50 V retv. Angaaende Bersetbræens aftagen efter det stærke fremstød i midten af det 18de aarhundrede foreligger der flere iagttagelser. DvurocHzr?), som besøgte Jostedalen sommeren 1845, siger, at 1) DUROCHER, Études sur les glaciers du Nord et du Centre de ope (Annales des Mines, 42 , XIT, s. 104). "PaqUSSSaq sg SyIur 19US9J0q SPAN APIAY PC 'COGT *TqIdes PU [ ueæIQ.rosnog "PI "OLT == GR PTE Lar på GL + Fra Jostedalsbræen. 6 Ge se å Ny ESN å Va or 3 é , Fra Jostedalsbræen. 2 1904] *E68T «199 des og IG pa) I 'f 9ytowu på I T 1995 Ud R1Q39S109 91 ie Å Fra Jostedalsbræen. 1904] 1904] Fra Jostedalsbræen. 37 Bersetbræen dengang havde trukket sig mere end 600 m. tilbage fra den maximumsstand, den havde i aarene 1740—1750. For»zs'”), som besøgte den i 1851, angiver tilbagegangen til 900 yards (823 m.) I 1899 viste man mig en stor flytblok, hvortil bræen skulde have naaet for 70 aar siden. Afstanden fra denne blok til bræens ende var sommeren 1899 730 m. Denne sommer var afstanden fra den store moræne af 1743 til bræens ende 1500 m. Bersetbræens aftagen i længde bliver altsaa: MØT m fra 1743: til 1829 eller i gjennemsnit pr. aar 9 mi. EE 1829 - 1851 NG 2 ED 1851: 1899 EE — AL, pe 1899. - 1903 en — == Hei Hvis For»ks's afstand, ca. 900 yards, ikke beror paa et om- trentligt anslag, men er fremkommen ved maaling, saa maa man antage, at der ligger et mindre fremstød af denne bræ mellem 1829 og 1851; thi den ovenfor fundne gjennemsnitlige tilbagegang er saa paafaldende meget mindre for dette tidsrum. 6. Nigardsbræen. Denne bræ kommer fra nordvest nedefter en sidedal til Jostedalen. Dens ende ligger 310 m. 0. h. Billedet, fig. 18, viser, hvorledes Nigardsbræen i sirlige serpentinslyngninger kommer ned fra Jostedalsbræens mægtige sne- og ismasser. I 1899 anbragtes der 3 merker?) foran Nigardsbræen. To af disse er indhugget i store stenblokke, det 3die i fast berg. Deres beliggenhed sees af kartskissen fra Nigardsbræen, fig. 19. De 3 merker ligger i en ret linie, som har retningen OQ 33" N—V 330 S retv.*). I 1899 berørte bræens spids denne rette linie. Ved mit besøg i 1903 fandt jeg, at spidsen af Nigardsbræen fra 1899 havde gaaet 73.5 m. tilbage. Afstand fra merke 2 til bræens kant i retningen N 109 O retv. i 189910, 113 m. = NE — — 4 1908 %/9 188.7 ,, | Tilbagegang 1899—1903 75.7 m. I septbr. 1903 var Nigardsbræen med sin spids i svagt frem- adskridende. Enden af den viste sig nemlig bøiet lidt op og skjøv foran sig en liden grusvold. Dette kan ogsaa sees paa billedet, 1) ForBEs, Norway and its Glaciers, s. 164. 2) Knfr. Iagtt. fra bræer i Sogh og Nordfjord, s. 42 (Norges geolog. Under- søgelses Aarbog for 1909). 3) Misvisningen for Jostedalen er sat til 130 vestlig. 38 J. Rekstad. [No. I fig. 20, hvorpaa ogsaa bræens tilbagegang i de sidste 4 aar fremtræder særdeles tydeligt. Nigardsbræen gik som alle bræer her stærkt frem i første halvdel af det 18de aarhundrede. Borr) siger saaledes om Nigards- bræen, at den i dette tidsrum gik frem '/+ mil. Dens stærke fremadskriden varede fra omkring 1710 til 1743. Den gjorde under denne fremrykning stor skade paa gaardene Nigard og Elvekroken. v «SOP IO - D * e PIG e ø ee eske es seere D ODA 00950 FN å å Tim, 2 Kun. Skru. S Fig. 19. Kartskisse af Nigardsbræen. indhuepget i en skuret berevæ aa østsiden af elven M, = merke 1, å tr 58 og : a bræen. Far indhugget i den nordøstre side af en stor flytblok af Mo = merke 2. 1899 3 porfyrgranit. En liden varde er reist ved siden af. M3 = merke 3, -+ indhugget i den nordøstre side af en stor flytblok af eranit i en afstand af 209 m. fra merke 2. B = Bjørkhaugen. E = Elvekroken. M = Mjelvær. N = Nigard. Den betydelige endemoræne, som den i 1743 lagde op foran sig, havde i 1899 en afstand af 2100 m. fra bræen. Saameget har den altsaa trukket sig tilbage fra 1743 til 1899. Billedet, fig. 21, vil give et indtryk af hvormeget mægtigere Nigardsbræen var i 1743 end i 1899. Den hvide linie markerer øverste rand af den side- moræne, bræen i 1743 lagde op langs fjeldsiden. Naar vi saa erindrer os, at bræens midte var betydelig høiere end kanten, hvor sidemorænen afsattes, indser vi, at det nok kan have sin rigtighed, 1) Bomr, Om Iisbræerne i Justedalen, s. 8 (Kristiania 1819). Fra Jostedalsbræen. 1904] '6681 '199des po] uaææIqspIrdIN QT +Q Oo LI '668T '191das apgo[ uap epaveu sprds sudæarq prxoay *pays J9p 1eUSajaq SPÅN 94.K0S J9P JEpun - AE) arunp aperoyyund 9108 uag '[ aYrdW JE USpaYuedsaq 19US9)9Q JAPAN BEd anøypn ue8dxadraq ved spÅry 99108 "8061 *"191das opp uep 7 oyrow vif 1098 Opua SURIQSPILSIN "03 "Pk ANER » + Fe em eder. Fra Jostedalsbræen. 1904] FAEN % PE it kr ao i, r Ag 1904] Fra Jostedalsbræen. 43 hvad en gammel kone paa Bjørkhaugen fortalte, nemlig at hun fra sin ungdom (omkring 1800) kunde huske, bræen var saa høl og laa saa langt fremme i dalen, at man fra Bjørkhaugen saa solen gaa ned bag den. Bræen maa følgelig dengang have været saa høi, at den for Bjørkhaugen skjulte fjeldene i vest. Da adkomsten til Nigardsbræen er forholdsvis let, har den siden begyndelsen af forrige aarhundrede oftere været besøgt af naturforskere. Disse har da ogsaa gjort iagttagelser over dens tilbagegang. Pioneren blandt disse er den høit fortjente overlærer Borr fra Bergen, hvis observationer røber den nøiagtige iagttager. Nigardsbræens tilbagegang: 541 m.(Bonr)') fra 1743 til 1819 ell. i gjennemsn. pr. aar 7.1 m. FR Niumann*) , 1819 11822, i == te 2015 0, SO (Durocnrar*), 1822 , 1845 , i — KER AE 900 G 10250 01073 5 1 == een ved 5005) , eg 1899 ee HAD, Fen Gå Men Kunde man anse de ovenanførte afstandsangivelser af NAUMANN og DurocHer for nølagtige, maatte man antage, at et ikke ubetyde- ligt fremstød af Nigardsbræen har fundet sted mellem 1822 og 1) Borr, Om Iisbræerne i Justedalen, s. 8, angiver tilbagegangen til 1726 fod. 2) NAUMANN, Beytråge zur Kenntnisz Norwegens, II, s. 197, angiver tilbage- gangen siden det store fremstød 1743 til mere end 2000 fod (620 m.) 3) DUroCHERr, Etudes sur les giaciers du Nord et du Centre de l'Burope, s. 104 (Annales des Mines, 42 ser., XII), angiver Nigardsbræens tilbagegang til omtrent 700 m., altsaa fra NAUMANNS besøg til DurocHErs 80 m. I denne for- bindelse maa jeg gjøre opmærksom paa en feiltagelse, som P. Å. ØYEN gjør sig skyldig i, naar han refererer DuUroCHERs iagttagelser fra bræerne i Norge i 1845. Han angiver nemlig DUurocHErs afstande 1 yards istedetfor i meter. Ja han gaar endog saavidt, at han regner om DUrocHers tal for Nigardsbræens tilbage- gang, 700 m., til 642 m. (Øyen, Variation of Norwegian Glaciers, Nyt Mag. for Naturv., B. 39, s. 105), idet han gaar ud fra den feilagtige forudsætning, at DUROCHERS afstandsangivelse er 700 yards. Dette berøres her, forat ikke disse feilagtige afstande skal gaa upaaagtet ind i literaturen. 4) Efter maaling sommeren 1899 var da afstanden fra endemorænen af 1743 til Nigardsbræens ende 2100 m. og afstanden fra en endemoræne, som af en ældre mand fra Mjelvær blev mig opgivet at være fra 1873, til bræenden 500 m. Heraf følger, at tilbagegangen fra DUROCHERS besøg i 1845 til 1873 bliver 900 m. 44 J. Rekstad. Nor 1845; thi tilbagegangen i denne tid bliver saa meget mindre end baade tidligere og senere. | Naar man imidlertid ser paa de udtryk, de benytter (NAumann: mehr als 2000 Fuss, DurocrHer: environ 700 metres), faar man det indtryk, at deres afstandsangivelser ikke kan bero paå virkelig maaling, men paa en omtrentlig anslaaen efter øiemaal. Og vi ved, man paa den vis, naar det som her gjælder større ar let kan anslaa feil endog paa mere end 100 m. At Nigardsbræen imidlertid gik noget frem i aarene 1830—39, bekræftes af den svenske botaniker A. E. Linpsr.om, som sommeren 1839 gjorde en reise i Norge. Han siger om Nigardsbræen: *) , Folket, som bebodde de strax vid glacierens slut uppbygda små- vårdarne, ville hafva mårkt, at den under de sista åren börjat tilltaga, d. v.s. skrida framåt, ehuru detta framåtskridande sker omårkligt och sårdeles i år snarare varit ett stillastående.” | 7. Faabergstølsbræ. Denne bræ kaldtes i ældre tid oftest Bjørnstegsbræ efter den nærliggende Bjørnstegadnsæter. Nu benyttes dette navn sjeldnere, hyppigere derimod Faabergstølsbræ. Dette har ført til nogen konfusion i bræliteraturen. P. A. Øyzn*) siger saaledes: ,I denne forbindelse kan det have sin interesse at minde om, at NAUMANN beskriver et fænomen fra ,Faabergstol-Brå oder Biörnestegs-Brå* paa en saadan maade, at man ser, der er foregaaet en sammenblanding, idet der tydelig sigtes til Faabergstølsbræen. Øyen tager her feil. Naumanns udtryk paa det anførte sted er ganske korrekt med undtagelse af Faabergstol for Faabergstøl. Det er hr. Øyen, som bringer ind ugreie, idet han saavel paa side 173 i den nævnte afhandling, hvor Naumann citeres, som paa side 163, hvor Borr eiteres, omtaler Bjørnstegsbræen paa en saadan maade, at læseren maa faa det indtryk, den Bjørnstegsbræ, som her omtales, skulde være en ganske anden end Faabergstølsbræ. Dette er dog ikke tilfældet. Baade NaAumanns og Bonrrs udtalelser paa de anførte steder refererer sig netop til denne bræ, som omkring 1740 rykkede saa langt frem, at den gik tversover Jostedalselven og skruede mod den anden dalside. Derved blev det meget vanskeligt at komme frem til de ovenfor bræen i dalen liggende sætre, Faabergstølen og Øiesæteren. 1) Vandring i Norrige, sommaren år 1839 af A. E. LinpbLom (Kngl. Vetensk. Academiens Handlingar f. å. 1839, s. 289. ?) P. Å. Øyen, Bidrag til vore bræegnes geografi (Nyt Mag. for Naturv., B. 37, s. 172.) | Fra Jostedalsbræen. 45 1904] D C PLÅT iJ ou JOUWØAPIS 9 1O9JS8 UEp Ju "UDRIQSP JeoIN JC JUBY 9YSI19AØ 1919 pi 99seI10J 9J9P S998 olSsUuEAfT[, Jeu orut[ Spar UA 668T 'T9Idas pop uaRIqspuesIN VIT "17 ea ya peke 'T oysou J9US9)0q SPÅ 990$ ir OL] 9d 1904] Fra Jostedalsbræen. 3 Faabergstølsbræ den 5Ste septbr. 1903. Fig. 22. * 3 ox pe et 1904] Fra Jostedalsbræen. 49 Mere undskyldeligt er det, at den bekjendte franske geograf Rapor i sit omfattende arbeide, Les Variations de Longeur des Glaciers dans les Régions arcetiques et boréales (Geneve 1900), ved de to navne er ført til at beskrive Bjørnstegsbræ efter Borr og Faabergstølsbræ som to forskjellige bræer. Faabergstølsbræ kommer fra vest efter en kort sidedal ned til Jostedalen omtrent 5 km. ovenfor Faaberg, den øverste gaard i dalen, og mellem de to sætre Bjørnstegan og Faabergstølen. Den naar ned til 536 m.o. h. (1903). Foranstaaende billede viser dens nedre parti. | Ved denne bræ anbragtes i 1899 to merker"), der indhuggedes i fast berg. Ved siden af merkerne reistes smaa varder, for at de lettere skal kunne gjenfindes. N SEG 3 | fÆ TE. Th Fig. 23. Kartskisse visende merkernes beliggenhed ved Faabergstølsbræen. M, = merke 1, + indhugget i en skraa, skuret bergflade. Paa sydvestsiden af merket ligger en flytblok, hvorpaa der reistes en liden varde. Mp = merke 2, + indhugget i en bergknaus. En liden varde reistes ved siden af. Sigtelinien mellem de to merker har retningen S 370 V—N 3709 0 retv. I 1899 berørte bræens spids denne linie. - Bræens spids har i de 4 aar fra 1899 til 1903 gaaet 48.8 m. tilbage. OQmstaaende billede giver et synligt udtryk for denne tilbagegang. 1) Konfr. Tagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 42 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog 1902). 4 50 J. Rekstad. [No. I Fig. 24. Faabergstølsbræens ende seet fra merke 2, den 5te septbr. 1903. Det sorte kryds betegner beliggenheden af merke I. Til den sort stregede linie naaede bræens spids den llte septbr. 1899. Afstand fra merke 1 til bræens kant i retning N 50 0 retv. 1899 11/90 108 mm. — ee == — — 1908 SpS0E Å) Tilbagegang 1899—1903 22 m. Den søndre side af bræen har altsaa i de sidste 4 aar gaaet betydelig mindre tilbage end bræens spids, som ovenstaaende maa- linger viser. | 8. Lodalsbræen. Denne bræ kommer fra vestnordvest ned i det øverste af Stordalen, den nordligste og ubeboede del af Joste- dalen, til 650 m. o. h. (1903). Den dannes ved sammenløbet af 4 bræer, som har sit udspring i egnen om Lodalskaapa. Det er den bræ i Norge, der, saavidt mig bekjendt, har de største midt- moræner. Længst tilvenstre paa vort billede sees en bræ at støde til Lodalsbræen. Dette er Snehættabræen, som med steilt fald sender sine forrevne ismasser i nordøstlig retning ned mod Lodalsfladen, det flade parti af bræen midt paa billedet. Ved Lodalsbræen indhuggedes i 1899 to merker”) i fast berg og smaa varder opreistes ved siden af dem, for at de lettere skal kunne gjenfindes. 1) Konfr. Tagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 48 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1909). d1 Fra Jostedalsbræen. 1904] "us 193104Y85a98 Sospeporf uexor SuruprAppep 34018 uap je nNuvd araø 19p sogs uapun "T9URI0UWPpIWU 31018 SUIp pow UaRIQSJEpo'T Je NIGd oupeu 99) 'GG 'SLI 1510J I ae 1904] Fra Jostedalsbræen. 53 Fig. 26. Kartskisse visende merkernes beliggenhed ved Lodalsbræen. M, = merke 1, + indhugget i en bergknaus paa sydsiden af elven fra bræen. En liden varde ved siden af. indhugget i en bergknaus af rødlig granit paa nord- Mo, = merke 2, 8 siden af elven fra bræen. En liden varde er reist ved siden af. ; Retningen af sigtelinien mellem merke 1 og merke 2 er 0 290 N—V 290 S retv. Afstand fra merke 1 til bræens kanti retningen V 119 N retv. 18991% 26 m. = =" ig — i — — —= - N0B | DAM bl Tilbagegang 1899—1903 68.7 m. Afstand fra merke 2 til bræens kant ved enden af midtmorænen 18991294 69 m. gG, — "33 — 1908 ”/9 149.5 ,, 77 Tilbagegang 1899—1908 80.5 m. pp Bræens spids har fra '?/9 1899 til "/9 1903 gaaet tilbage 80 m. Tilbagegang af Lodalsbræen: 533 m. (Borr *) fra 1743 til 1819 ell. i gjennemsn. pr. aar 7 m. ca. 100 m. (Durocuzr*?) ,, 1819 ,, 1845 —,— å GE 80m. age 41905. —— Te e0 Qgsaa ved denne bræ er tilbagegangen mindre rask i tids- rummet fra 1820 til 1845. 9. Stegaholtbræen. I ældre tid kaldtes denne bræ oftest Trongedalsbræ. Den kommer fra nord, omtrent 4 km. østenfor Lodalsbræen, ned i Stordalen til 630 m. 0. h. (1903). Af morænerne foran den kan man se, at dens oseillationer har en betydelig mindre amplitude end Lodalsbræens. Dens tilbagegang fra det store frem- stød omkring midten af det 18de aarhundrede er saaledes betydelig 1) Borr, Om Iisbræerne i Justedalen, angiver tilbagegangen til 1700 fod. 2) DUROCHER, 1. c., s. 105, angiver tilbagegangen fra 17483 til 1845 til 6 å 700 m. 54 J. Rekstad. [No. 1 mindre. Men den har dog ikke holdt sig ganske stationær, som . Naumann (1822) og Durocuzgr (1845) ansaa den for at være. De sluttede dette af, at vegetationen gik helt ind til bræen. Hertil er det imidlertid at merke, at disse forskere kun saa den paa afstand under reisen fra Faabergstølen til Lodalsbræep. Som omstaaende billede af Stegaholtbræen viser, kunde man endog saa sent som i 1899 ved at se den paa afstand forledes til at tro, at dens ende ingen nævneværdig tilbagegang havde havt siden 17483. Denne illusion fremkommer ved, at der foran bræen ligger en langstrakt bergknaus, beklædt med tæt bjerkeskog. Naar man kommer hen til denne, viser der sig herfra at være et moræne- omraade paa adskillige hundrede meter hen til bræens ende. For- øvrigt kan vi af den sidemoræne, som tilvenstre for bræen paa billedet hæver sig høit over denne, se, at den har aftaget meget i mægtighed; thi det maa erindres, at da sidemorænen afsattes, laa selve bræen adskilligt høiere end denne. Ved Stegaholtbræen anbragtes i 1903 to merker (se fig. 28). Som merke 1 indhuggedes + i sydsiden af en stor flytblok af rødlig granit, der ligger lidt indenfor (østenfor) den yderste sidemoræne. Paa toppen af granitblokken reistes en liden varde. Som merke 2 huggedes + 1 en bergknaus lige ved elven fra bræen, paa dens vestside. Ved siden af merket reistes en liden varde. | Sigteliniens retning mellem de to merker er 07%" S—V 79 Nrretv. * Afstand fra merke 2 til bræens kant i retning N 149 V retv. var 1903 "/9 28.8 m. Retning fra merke 1 til bræens spids 7/9 1903 var O 29 S retv. 10. Aabrekkebræ eller Brenndalsbræ, som den ogsaa kaldes, kommer fra OSO ned i en sidedal, Brenndalen. Denne ender med brat styrtning op for gaarden Aabrekke. Den er med andre ord en hængende dal. Bræens ende naar ned til 260 m. o. h.; den gaar altsaa længst ned af bræerne i Olden. I tiden fra 1700 til 1740 rykkede denne bræ meget stærkt frem, ødelagde da en gaard Tungøen og beskadigede nabogaarden Aabrekke meget. En nærmere beskrivelse af denne voldsomme fremrykning findes i Iagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902), hvortil der kan henvises. Som omstaaende billede, fig. 29, viser, har dens øvre parti meget 1) Misvisningen er sat til 130 vestlig Fra Jostedalsbræen. 1904] > ST Ne LE ———=—3= så 668T J9qQuoydas 99g[ UuaR101[0Y8 5919 Man ke Fra Jostedalsbræen. 1904] | '006T * 191da S ap 9 [ *1994%2 192v 66 i Ko 1904] Fra Jostedalsbræen. 59 stærkt fald. Efterat den er naaet ned i Brenndalen, bliver det derimod forholdsvis svagt. Ifølge traditionen hang denne bræ kun lidt frem i fjeldsiden før 1700. Gaardene Tungøen og Aabrekke havde da havnegang for sine kreaturer i dalen, hvor nu bræen ligger. Fig. 28. Kartskisse visende merkernes beliggenhed ved Stegaholtbræen. Mj = merke I. Mo, = merke 2. Sommeren 1900 anbragtes to merker *') ved den. Disses beliggen- hed kan sees af nedenstaaende Kartskisse. 0 Ime. 2 Xn. Fig. 30. Kartskisse af Aabrekkebræen. M; = merke 1, + indhugget i foden af bergvæggen paa sydsiden af bræens ende. Mp = merke 2, + indhugget i en granitblok paa sydsiden af elven. En liden varde er reist ved siden af. 1) Konfr. Iagtt. fra bræer Sogn og Nordfjord, s. 44 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1902.) 60 J. Rekstad. [No. 1 Retningen af sigtelinien mellem de to merker er N 270 V—S 270 0 retv.) 16de septbr. 1900 berørte bræens ende denne rette linie. Afstand fra merke 1 til bræens kant i retningen 0 410 N retv. 1900 16 58 m. jr G Sr LE == — — 1901septhr.66.5 ,, Ek ne AG ed — 1900 PE å He be Fy == — : — 1908 149 743 ,, Tilbagegang 1900—1901 13.5 m. — 1901—1902 5.8, — 1902—1908. 22, Afstand fra merke 2 til bræens kant i retningen O 30 N retv. 1900 16/4 55.8 m. —- * er = 1 = = — 1901 septbr.79 —,, — å BE E — -.- 1902 EET —- DES ED ER — i — — — 1908 PE. Tilbagegang 1900—1901 23.2 m. Fremrykning 1901—1902 7 ,, Tilbagegang 1902—1908 5 ,; Maalingerne 1 1901 og 1603 er udførte af Rasmus Å ABREKKE, som velvilligen ogsaa har meddelt mig om Aabrekkebræen, at dens ende fra septbr. 1900 til mai 1901 havde skudt sig frem 6 å 8 meter. I september 1901 var derimod bræens spids gaaet tilbage 12.25 m. i forhold til standpunktet 16de septbr. 1900. | Tilbagegang af Aabrekkebræen: ca. 900 m.?) fra 1743 til 1873 eller-i. gjennemsnit pr. aar 69 mm. 20m SS Af det ovenanførte sees, at Aabrekkebræens tilbagegang fra 1900 til 1903 er bleven mindre og mindre, saa vi sandsynligvis allerede næste aar kan vente begyndelsen af et fremstød hos den. Il. Brigsdalsbræen?) kommer med temmelig stærkt fald fra øst ned i Brigsdalen, en sidedal til Oldendalen. Dens overflade er stærkt gjennemsat af spalter. Den naar ned til 320 m.o. h. Fra 1869 til 1871 gik denne bræ ikke saa lidet frem. Dette fremgaar særdeles tydeligt ved at sammenligne De Srzuzs fotografi af den fra 1869 med Knupszns, Bergen, af den fra 1871. I 1900 anbragtes der to merker*) ved den, hvis beliggenhed kan sees af kartskissen, fig. 31. 1) Misvisningen i Olden er sat til 140 vestlig. ?) Konfr. Iagtt. fra bræer i Sogn og Nordfjord, s. 43 (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 19029). ; 3) Maalingerne ved Brigsdalsbræ og Melkevoldsbræ i aarene 1901, 1902 og 1903 er velvilligen udførte af ANDERS BRIGSDAL, som ogsaa var til hjælp ved merkernes anbringelse i 1900. F TL 65. 44. 'TAST 84 Ye15010J SUSSPNUM 199J9 I9SU210 SUJ&TIQ TJAISUE SIUTT IpIaY UA Q '006T '*99des aopp[ uaæQs]Epsdlug "ge "OLT d QD & — B I | l i 059 I ; SE - ! Rå ! | | ri 1 | 5 - ' | ! ! | ! | EL & | => wX I I = z å Fa | +51 208 5 ve | me | | ' | | re I 20 i) | | ] I I I 1 D g l I å Z CE på ve Morn EG E; p I 1 ER TT Fe Sx — == 3 ] En GP l I l I I 2 | | ! KRE 1 /0,6 pet! i > | I | i | ( Eg t I I I I es MR001 650000 BNP ER Fig. 35. Grafisk fremstilling af brævariationen samt sommertemperaturen og vintermaanedernes nedbør i forhold til normalerne for perioderne 1863—69, 1870—83, 1884—88 og 1889—1901. 1904] Fra Jostedalsbræen. 7år De rent lokale forholde spiller, saavidt det kan sees, ikke nogen betydelig rolle. Jøklerne fra Jostedalsbræen gaar saa at sige mod alle himmelegne, mod syd, mod nord, mod øst, mod vest, og dog viser de saavel i 1868—69 som i 1903 nogenlunde samme bevægelsesfase. Bevirker de vekslende vindretninger til forskjellige tider lokale ophobninger af snemasserne, det ene aar paa en bræ- gruppe, det andet paa en anden, saa er dog dette ikke af den betydning for.bræernes økonomi, at det influerer noget væsentlig paa deres sekundære variationer. Disse bestemmes i hovedsagen af sommertemperaturens vekslinger. II. Nogle iagttagelser vedrørende bræernes lagning (Bånderung). Den lagning eller skifrighed, som optræder i bræernes is, har tidligere almindelig været antaget ikke at staa I nogen sammenhæng med skiktningen hos snemasserne i firnomraadet. For»zs ansaa den for at være fremkaldt ved den ulige bevægelseshastighed hos de forskjellige dele af en bræ. Bevægelsen her ligner som bekjendt meget strømmen i en elv. Man har i bræen som i elven en strøm- streg, hvor hastigheden er størst. Fra den bliver bevægelsen lang- sommere saavel udad mod siderne som nedad mod bunden. Tvynparnr, Szxz og Dr Szvuz mente, at den hövedsagelig var fremkaldt ved det vekslende tryk i ismassen. Skifrigheden hos isen skulde altid staa lodret paa den maximale trykretning. AÅGAssiz derimod kom særlig ved sine undersøgelser paa Unteraarbræen i Schweiz til det resultat, at lagningen hos bræisen var at udlede fra den oprindelige stratifikation i firnomraadet. For»kzs og senere Heim”) har særlig ment at kunne gjendrive AGAassiz's opfatning med, at man ogsaa hos de regenererte bræer finder skifrighed. Ved disse knuses isen fuldstændig under faldet fra den høiere bræ, saa at den oprindelige lagning ganske udslettes. Suphellebræen, en af de bedst kjendte regenererte bræer, viser særdeles fremtrædende skifrighed. Dette omtales af For»zs, af Dr Szvur og af Hem. Fig. 5 viser lagningen i bræens nedre del, og omstaaende billede et parti af dens ende. Ved Suphellebræen styrter isen ned fra den øvre bræ noget E) HEIM, Gletscherkunde, s. 138 (Stuttgart 1885). HEIS J. Rekstad. [No. 1 over 200 m. Herunder knuses den ganske og kommer som et skred eller en lavinestrøm ned paa den regenererte bræ, hvor de pulve- riserte ismasser spreder sig ud over dens overflade. Tildels er skredene stærkt opblandede med vand, idet de delvis opdæmmer bækkene fra den øvre bræ. De udbreder sig da som en grødartet masse over den nedre bræ. Paa fig. 5 ser man, hvorledes disse strømformede masser har spredt sig over den regenererte bræs overflade. | Med hvert skred fra den øvre bræ kommer der ned en del grus og stene, som dels stammer fra isen deroppe og dels slaaes løs fra fjeldvæggen af skredet. Paa grund af den større egenvægt hos gruset og stenene vil de væsentlig samles i skredets undre partier. | I de dele af Suphellebræen, hvor lagningen er fremtrædende, kunde skikter af grus og stene parallelt lagningen i stor udstræk- ning paavises. Stenene ligger med sin største udstrækning i skik- ternes retning. At lagningen fremtræder saa godt saavel paa fig. 5 som paa fig. 36, skyldes den mørkere farve hos de grusrigere skikter. Heraf maa vi slutte, at lagningen hos den regenererte del af Suphellebræen oprindelig skriver sig fra den strømformede udbredelse (konfr. fig. 5) af skredene fra den øvre bræ. Bevægelse, tryk. og den i forbindelse dermed staaende smeltning og rege- lation kan nok have bidraget til, at skifrigheden bliver mere fremtrædende, men denne tager sit udspring fra de suecessive lag, som skredene fra den øvre bræ frem- bringer. Den bekjendte amerikanske geolog H. F. Rep") har alle- rede paa den geologiske kongres i Paris 1900 udtalt, at den lagning, man ser i de regenererte bræer, skriver sig fra isskredene, som udbreder sig paa den undre bræ. Denne geolog har ogsaa sluttet sig til AGAssIz's anskuelse med hensyn til lagningen hos bræerne i sin almindelighed. Han siger saaledes (1. €. s. 754): ,J'ai entre- pris ces délicates observations, et les ai poursuivies — avec grand soin, sur les glaciers de Forno et de I'Aar- inférieure. Le résultat de ces recherches å été de con- stater que la stratification de Vextrémité supérieure du glacier est en relation avec les veines bleues de lextré- mité opposée, et que ces apparencees passent insensible- ') Compte rendu du VIII* Congrés géologique international 1900, s. 755 (Paris 1901). "uaærq9]eydng I uast sog Sumer '98 'SLI 79 Fra Jostedalsbræen. 1904] 1904] Fra Jostedalsbræen. 81 ment de lune å lVautre. On pourrait s'étonner que des observateurs aussi persévérants qu' AGAssIzZ, ForBes, TynDanr soint arrivés, å ce propos, å des conclusions si aberrantes, et nous en avons cherché la raison. AGASSsIZ eut la bonne fortune de porter plus spécialement ses études sur le glacier de lAar inférieure, ou les connex- ions entre la stratification initiale et les bandes bleues sont particuliérement évidentes, et celanousexplique la netteté de ses conclusions.* Til samme resultat er ogsaa H. Hkss!) ved sine undersøgelser kommen. Han siger saaledes (1. c., s. 29): ,Die zumeist hori- zontalen Schichten des Firnes werden beim Ubergang aus dem weiten Firnbecken in das enge Thal, das die Gletseherzunge bestreicht, in löffelartig ineinanderge- fiigte Lagen umgeformt. Weill aber auf der Gletscher- zunge eine andere als die mit dem Namen ,Bånderung* bezeiehnete Structur mit åhnlicher Anordnung der Lagen nicht beobachtet wird, so ist es höchst wahrscheinlich, dass die Bånderung aus der Firnschichtung entstanden øst. Ved vore bræer er det i almindelighed meget vanskeligt at kunne følge lagningen fra firnomraadet og nedover, saa man kan paavise den direkte forbindelse mellem sneens lagning og isens i de nederste partier af bræerne. Sidste sommer lykkedes det mig imidlertid at kunne følge lagningen i Snehættabræen fra dens ud- spring oppe i Jostedalsbræens snemasser til der, hvor den forener sig med Lodalsbræen. Snehættabræen er gjennemsat af et meget regelmæssigt system af transversal- spalter, der løber i buer henover bræen, med den konvekse side vendende opad. I disse kan man skridt for skridt følge lagningen nedefter bræen. Vistnok viser isen fleresteds dislokationer, men lagningens forløb er dog alligevel tydelig, saa der ingen tvil kan herske om, at den lagning, man har i Snehættabræen ved dens sammenløb med den egentlige Lodalsbræ, tager sit udspring fra sneskikterne i bræens firnomraade. Under bræens bevægelse lider naturligvis den oprindelige lagning en stærk omformning saavel ved den skjæring, der frembringes ved den for- skjellige hastighed, hvormed de forskjellige partier af isen bevæger sig, som ved trykket og brækornenes voksen nedefter bræen. 1) H. Hess, Uber den Zusammenhang zwischen Schichtung und Bånderung der Gletscher (Neues Jahrbuch fir Mineralogie etc., Jahrgang 1902, I). 6 82 J. Rekstad. [No. 1 IV. Fra midtmorænerne paa Lodalsbræen. Lodalsbræen har paa sit øvre parti 3 midtmoræner. Paa det nedre parti forener de to nordligste af disse sig, saa man her kun har to, konfr. fig. 25. Omstaaende billede fra Lodalsflaten viser midtmorænerne her. I forgrunden har man den sydlige af disse. Paa denne sees en stor gruskegle og nogle mindre. Man ser mod nordvest. Tilvenstre paa billedet sees, hvorledes de to nordlige midt- moræner forenes lidt nedenfor svingen. Paa det nederste af Lodalsbræen rager midtmorænerne op som mægtige rygge, konfr. fig. 25. Følger man dem opefter bræen, bliver de imidlertid lavere og lavere, og oppe paa lodalsflaten sænker de sig allerede saameget, at de istedetfor rygge danner indsænkninger i isens overflade, sammenlign de nordlige moræner tilvenstre paa billedet. Da bræen her er saagodtsom fri for sprækker, samles smeltevandet fra dens overflade i de indsænkninger, hvori midtmorænerne ligger, og følger dem som bække over lange stræk- ninger. Her rulles og bearbeides morænegruset i ikke ringe grad af det rindende vand. Særlig fremtrædende er dette forhold ved den sydligste af midtmorænerne, som ligger mellem Snehættabræen og den egentlige Lodalsbræ. Her ligger midtmorænen i en dalformig indsænkning, som fremstaar i isen paa grænsen mellem de to bræer. Disse bevæger sig nemlig efter sammenløbet som to selvstændige isstrømme. Isdalen mellem dem har en længde af omkring 2? km. Omstaaende billede fig. 38, viser et parti af den seet mod vest. En bæk af ikke ringe størrelse flyder langs denne dal i hele dens længde; thi isen er nemlig paa grund af det stærke pres fra begge sider af bræerne ganske fri for sprækker. Bækken har i isen hulet sig ud en rende, som i stor udstrækning er fyldt af erus og stene fra morænen. Idet bækken i serpentinbugtninger skjærer sig frem og tilbage i indsænkningen, kommer den lidt efter lidt til at bearbeide de forskjellige dele af morænen. Under en afsmeltningsperiode vilde paa et vist stadium af bræens aftagen isen i indsænkningen her være bortsmeltet, medens den endda i nogen tid holdt sig paa siderne, hvor den har en. betydelig større mægtighed. Da vilde smeltevandet fra bræerne paa begge sider samle sig i renden mellem dem og fortsætte med at bearbeide gruset der. "uogepspepor] Bed aurouxXIOWIPIN 46 Fra Jostedalsbræen. 1904] Fra Jostedalsbræen. 85 1904] Q Squ0 Q O 9 uap 30 uaæIqu peæyau S *(9s0A pow) s8A0d0o 1998 *re UIa[[PUI USURIOUWJPIU LIOAY go æ1qs[epoT (Suruyuæspur 95mUIOF[EP UAP JE NIE 88 hen Pr ra ar Å é AP » oa ft) > ; ee Å LER på å - Gå VW ke * : å Je 1904] Fra Jostedalsbræen. SY Som bekjendt bevæger isen i bræerne sig ogsaa ud til siderne. Dette maatte bidrage til, at grusmasserne i den aabne rende mellem bræerne stadig forøgedes. Under saadanne forhold vilde der her dannes en erusryg af samme beskaffenhed som de saameget omtvistede åsdannelser. Det synes mig derfor sandsynligt, at ialfald nogle af istidens åsar er fremstaaede paa denne vis. Lodalsbræen er en af de fladeste bræer i vort land, og det er vel kjendt, at ås- dannelser hovedsagelig optræder i relativt fladere trakter. En genese, som ovenfor antydet for åsarne, vilde forklare flere træk i deres bygning, som det har været vanskelig at bringe i overens- stemmelse med de herskende teorier for deres fremstaaen. V. Dalfyldninger. Tidligere har jeg i en liden afhandling *) beskrevet flere mægtige opfyldninger i dalene foran bræerne. De betydelige masser, som afsættes af de grusfyldte bræelve i dalene, viser slaaende, synes det mig, den betydelige erosionsevne isen har. Tænker vi os landet her isfrit, saa vilde grus- og slamgehalten i de tilsvarende elve kun være en ringe brøkdel af bræelvenes, om de end førte lige store vandmængder. Men bræerosionen er forskjellig fra det rindende vands deri, at den, om end med noget vekslende styrke, virker over: hele det isdækkede omraade. Det rindende vand koncentrerer der- imod sin erosionsevne i hovedsager langs enkelte linier i sit nedslagsdistrikt. Sidste sommer blev min opmerksomhed henledet paa træk, som viser, at denne opfyldning i dalene foran bræerne foregaar raskere, end jeg tidligere havde kunnet antage. Det øvre parti af den 6 km. lange opfyldning i Stordalen foran Stegeholt- og Lodalsbræen er ganske blottet for vegetation. Elvene flyder her frem og tilbage, saa at sige allevegne, idet de stadig skifter løb, da deres leier hæves ved den forholdsvis raske opfyldning. Omstaaende billede viser den øvre del af denne dalfyldning. Gruset over en stor del af den flade dalbund her ligger fuld- stændig nøgent, uden noget vegetationsdække. Dette viser, at opfyldningen maa gaa relativt raskt for sig. Man har ogsaa andre beviser for, at saa er tilfældet. For omtrent 80 aar siden maatte . I) RekstaD, Iagttagelser fra bræer i Sogn og Nordfjord (Norges geolog. Undersøgelses Aarbog for 1909). 88 J. Rekstad. [No. 1 sæterhusene paa Øiesæteren flyttes noget høiere op, da, som befolk- ningen udtrykker det, elven truede med at tage dem, idet den kom lige hen til dem. I begge dalsider gaar der langs randen af dal- fyldningen flere feraak, da kreaturerne fra Faabergstølen og Øie- sæteren har sine havnegange her. Som almindelig er tilfældet med feraak, slynger disse sig i bugtninger op og ned. Ret som det er, kan man se de lavere partier af feraakene her forsvinde under dalfyldningens grusmasser. Disse har vokset op og overdækket dem. De masser, bræerne afsætter i form af moræner, er kun rene ubetydeligheder i sammenligning med de kolossale kvantiteter i dalfyldningerne. Et blik paa de betydelige dimensioner, de af bræ- elvene afsatte grusmasser har paa omstaaende billede, viser dette. VI. Opdæmning ved Tunsbergdalsbræen. Sommeren 1900 indtraf der den 6te august en meget stor flom i elven fra Tunsbergdalsbræen, Leirdøla. Uagtet elven gjennemløber det 3 km. lange Tunsbergdalsvand, der virker som et regulerings- basin for dens vandføring, tog den dog ved gaarden Leirdal ud en bro, som havde staaet i over hundrede aar. Nede ved Leirmo skar den sig ud et nyt løb og ødelagde derved et stykke af Jostedals- veien, saa dalen ovenfor i nogen tid blev afskaaret fra sin forbindelse med udenverdenen. | Da der paa denne tid ikke merkedes flom i de andre elve i distriktet, var man straks paa det rene med, at flommen i Leirdøla skyldtes en opdæmning ved bræen. Efter hvad der blev mig opgivet af folkene paa Leirdalen, skal der i de fire forudgaaende somre ogsaa være indtruffet flom i elven fra Tunsbergdalsbræen i slutningen af juli maaned; men flommen sommeren 1900 var betydelig større end nogen af de foregaaende. Da jeg i september 1900 besøgte Tunsbergdalsbræen, tog jeg en tur opefter denne for at undersøge, om der kunde paavises noget sted, hvor en saadan opdæmning, som ovenfor er antydet, kunde have foregaaet. Omtrent 3 km. nordenfor Tunsbergdalsbræens ende er der paa dens vestside en kort botndal, som blev mig opgivet at skulle hede store Brimkjedlen, sammenlign kartskissen fig. 9. Fra vest kommer en liden bræ ned i denne dal og forener sig med Tunsbergdålsbræen. I september 1900 var bræen inde i st. Brimkjedlen stærkt ind- sunken, og de talrige friske sprækker viste, at denne indsynken ee * te Lar på Ev Fra Jostedalsbræen. 89 1901] "ud *192[049 Q O 'payueS5sr 998 Je Uapua LJ UAJEP 199J9pet 9Q SsUueegæ sorg TeIeYLEUW SPÅ APIAY J9( L 4908 ug21Q9[0495018 90 -sjeporf Uue10J UA[EPIOIS I UAFUurUp[AFR ve PRE mr ne 1904] Fr Jostedalsbræen. 91 havde fundet sted kort iforveien. I Naturen for 1901 og 1904 har jeg givet en beskrivelse af forholdene her. Vandet maa have været opdæmmet under isen i st. Brimkjedlen; thi der kunde ingen merker findes af, at det skulde have staaet ovenpaa den; ei heller var nogen afløbskanal at opdage ovenpaa isen. Vi maa derfor antage, at vandet, da dæmningen sprengtes, skaffede sig afløb under bræen. Bræens overflade inde i st. Brimkjedlen laa i september 1900 omtrent 100 m. lavere end hovedbræens foran. Fftersom isen her viser sig pludselig at have sunket stærkt ind, maa den - under opdæmningen være bleven hævet af vandet. Da det ud paa sommeren skaffede sig afløb, fremstod der et aabent rum under isen, hvorfor denne sank ind ved sin egen tyngde. Vi har seet, at Tunsbergdalsbræen ligger som en mægtig vold foran den lille sækkedal st. Brimkjedlen. Alt smeltevand fra bræen derinde samt fra de snemasser, som ligger paa fjeldene rundt denne dal, og den nedbør, som her kommer i form af regn, samles nede i bunden af st. Brimkjedlen. ' Herfra maa det enten skaffe sig afløb under Tunsbergdalsbræen, eller ogsaa maa det stige saa høit, at det kan flyde over denne, det vil sige til en høide af noget over 100 m. Somrene 1901 og 1902 merkedes der ingen usædvanlig flom i elven fra Tunsbergdalsbræen, det maa derfor antages, at vandet fra st. Brimkjedlen har holdt den afløbskanal, som dannedes ved den store flom sommeren 1900, aaben i denne tid. Men sidste sommer indtraf der natten mellem 22de og 23de august atter stor flom i elven fra Tunsbergdalsbræen. Flommen var denne gang næsten saa stor som i 1900. Alle broer over Leirdøla gik ud, ogsaa broen for Jostedalsveien ved Leirmo strøg med. Derved blev Jostedalen i henimod 2 uger, saa at sige, afskaaret fra forbindelse med uden- verdenen, indtil man fik istand en midlertidig bro over Leirdøla. Posten maatte i denne tid bæres en lang omvei over fjeldene for at komme frem. Oppe i st. Brimkjedlen var sidste sommer merkerne efter en pludselig stor indsynkning af ismasserne endnu mere frem- trædende end i 1900. Men heller ikke denne gang kunde der findes spor af, at vandet skulde have staaet ovenpaa isen. Nu som i 1900 maa det være bleven opdæmmet under isen, og dæmningen er saa tømt igjennem afløb under Tunsbergdalsbræen. Naar flommen sidste sommer kom saa meget (17 dage) senere end i 1900, skyldes det antagelig den sene vaar og den kolde sommer i 1903. Derved fyldtes dæmningen i st. Brimkjedlen senere denne gang end i 1900. I aarene før 1900 kom flommen i de sidste dage af juli; men da var den ogsaa, som vi har seet, betydelig mindre. Disse aar 92 J. Rekstad. [No. I sprængtes dæmningen, inden saa betydelige vandmasser som i 1900 og 1903 blev samlede. Overfladen af det indsunkne omraade er mindst 200000 m., og om den gjennemsnitlige dybde at opdæmningen kun sættes til 10 m., faar vi dog en vandmængde paa 2 millioner kubikmeter. Selv om vi antager, at tømningen fordeles jevnt over et helt døyn, vil dog bræelven i Tunsbergdalen faa en forøgelse i sin vandføring af over 20 kubikmeter pr. sekund. Imidlertid er dette kun et minimumsanslag, sandsynligvis er volumet af de opdæmmede vand- masser betydelig større. OQmstaaende to billeder efter fotografier, . tagne 14de septbr. 1903, viser partier fra det indsunkne omraade. Mellem Tunsbergdalsbræen og bræen i st. Brimkjedlen gik der i septbr. 1903 en stor spalte, som aferænser det indsunkne omraade. Det lykkedes mig først efter flere forgjæves forsøg at komme over denne spalte ind i Brimkjedlen. Som billedet, fig. 40, viser, er der en ikke ringe høideforskjel mel- lem de to sider af grænsespalten. Den østre mod Tunsbergdalsbræen vendende side af spalten rager 5—10 meter op over den side, som hører til det indsunkne parti, og bræens overflade har, som billedet viser, stærkt fald indover (vestover) mod st. Brimkjedlens bund. Rundt om langs foden af fjeldsiderne i St. Brimkjedlen er de snefonner, som her laa støttede paa den underliggende bræ, opspaltede i urlignende masser af sneblokke. Dette er fremkaldt ved de ud- glidninger, som her fandt sted, da bræen under de opdæmmede vandmassers udløb sank ned. Saavidt jeg ved, er saadanne opdæmninger som den ved Tuns- bergdalsbræen forholdsvis sjeldne for ikke at sige enestaaende, derimod har man flere aabne sjøer, som opdæmmes ved randen af bræer. De bedst kjendte af disse er vel Dæmmevand, som opdæmmes af Rembisdalsskaaken, en arm af Hardangerjøkelen, og Mårjelensjø, som opdæmmes af den store Aletsehbræ i Schweiz. Saadanne sjøer opdæmmes, enten ved at en bræ rykker frem i hoveddalen og spærrer afløbet fra sidedale, eller ved at en bræ fra en sidedal gaar frem i hoveddalen og spærrer afløbet fra den ovenforliggende del af denne. Opdæmninger af den første art forekommer hyppigst. Saavel Dæmmevand som Mårjelensjø opdæmmes paa denne vis. Hvis bræerne i Sogn skulde vedblive at aftage, vilde sandsyn- ligvis opdæmningen i Brimkjedlen ogsaa gaa over til en aaben sjø; opdæmmet i en sidedal af bræen i hoveddalen. Fra Jostedalsbræen. 1904] uaæ1QSJEP S19QSUn[], 00 ueppafyuur Ja av SØ 19q (uaæ1qstepSsoqsunp :pout ph 1998) '”s I nad ouyunspur 2p wejsu oyedsosuærö 91018 UA or 'qøpe YYy JOSSBWUpUBA apawuræepdo ap eP *udSuruyudspul PoA SM OPGPUS JU ASSBUL YSNHOBY UA [1 sopeoypedsdo ueppofywig '9s I owrepisppaff Jr uepor SGUR] OUKDUUOJVUS "|F Pl 5 | ee ae Viagt siger EN ET VG hd or Fra Jostedalsbræen. 1904] Bergens Museums Aarbog 1904 No 2. Zur Organisation von Rhabdopleura. Vorlåufige Mitteilung. Dr. Alexander Schepotieff. (Mittheilung aus dem zoologischen Institut Heidelberg.) «I p a In der vorliegenden kleinen Mittheilung beabsichtige ich einige Untersuchungen mitzutheilen, welche ich tiber Rhabdopleura Normanii Arrm. angestellt habe. Die von mir untersuchten Kolonien stammen aus der Umgebung von Bergen, wo Rhabdopleura friher scehon einige Male gefunden wurde. Den ersten Nachweis dieses Fundortes, sowie den Fund selbst, verdanke ich aussehliesslich der Liebens- wiirdigkeit des Herrn Dr. AppkeLrLÖr, dem ich dafir meinen herz- liehsten Dank ausspreche. Wegen der vorgeschrittenen Jahreszeit (Ende Oktober) und der anfangenden Degeneration der Kolonien war der EFrhaltungs- zustand vieler Thiere schlecht; doch konnten einige Exemplare auch histologiseh genau untersucht werden. Alle Kolonien stammen von einem Felsgrat der unterseeischen Riicken, die quer durch den Byfjord (ca. "/+ St. von Bergen) ziehen, vom Florvaagsskjær zum Leuchtturm des Fort Kvarven's. Die Tiefe des Grats unter der Meeresoberflåeche betrågt etwa 300—350 m. Die Tiefe der benachbarten Stellen ist etwa 400 m. Bei zahlreichen Dred- gungen auf diesen Ricken wurde nur bei zweien, die ungefåhr an ein und derselben Stelle — einige Meter stidlich vom Florvaags- skjær — gemacht wurden, Rhabdopleura gefunden. Der Fundort war besonders durch den harten Felsboden charakterisiert, der nur auf diesem Ricken vorkommt. Ganz nahe dieser Stelle wurde auf den beiden Seiten des Grats, bei ca. 400 m. Tiefe, Foraminiferen- schlamm mit einer ganz anderer Fauna nachgewiesen. Auf diesen Riicken, die bei einer Långe von ca. %/1 km., vielleicht nur 50—60 m. breit sind, lebt eine Menge anderer Evertebraten, theilweise in sehr grossen Individuenzahl. Beispielsweise können folgende angefibhrt werden: Spongiae. Phakellia ventilabrum, Bowerb. Axinella rugosa, Q. Schm. Thecophora semisuberites, Q. Schm. Geodia Baretti, Bowerb. 4 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 Hydroidea. Sertularella gayi, Lam. Lafoéa dumosa, All. Anthozoa. Paramuricea placomus, Ehbg. Asteroidea. Pentagonaster granularis, Retz. Ophiuroidea. Gorgonocephalus lincku, Miller & Tr. Bryozoa. Retepora Beaniana, Kirg. Brachiopoda. Terebratula caput serpentis, L'Orb. Waldheiumia eramium, Mill. Serpulidae. Placostegus tridentatus, Fabr. Serpula vermicularis, L. ausserdem verschiedene Crustaceen und Mollusken ete. Die Rhabdopleura-Kolonien wurden an todten Reteporen und an den Röhren von Placostegus (Fig. 1) gefunden, an welchen sie sich leicht durch die schwarze Farbe ihrer Stolonen erkennen lassen. Bekanntlich wurde Rhabdopleura bis jetzt nur an folgenden Orten und immer in geringer Individuenzahl nachegewiesen: bei den Shet- land Inseln (Arrman, 1869), bei den Lofoten (Skraaven, M. Sars, 1868; G. O. Sars, 1874), in dem Throndhjem-Fjord (Norman 1894), im Hardanger Fjord (Lervik, Insel Stordö; Rav LaANKESTER, 1884), in der Umgebung von Bergen (ArpzLrÖF), bei Irland (Hrncxs 1880), bei Roscoff (Jurzren, 1890), in der Biscaya Bucht (durch die »Caudan* Expedition, VanEy & ConTE, 1902), bei den Azoren (Först von Monaco) und bei Tristan da Cunha im sidliehen Atlantischen Ozean (,Challenger* Expedition; Stat. 135 bei Night- ingale Insel, Fowrzr, 1893). Die Tiefe aller dieser Fundorte variirt von 75 bis 550 m. und sie sind immer durch harten Felsen- boden charakterisiert, der dem der oben erwåhnten Riicken im wesentlichen ausserordentlich åhnlich ist. Nach ihrer Lebensweise gehört also Rhabdopleura zu den Tiefseethieren der Regionen mit felsigem Boden. Die åussere Form der Rhabdopleura-Kolonien åhnelt der gewisser Hydroiden, von welchen sie sich bei oberflåehlicher Betrachtung nur durch die schwarze Farbe des kriechenden Stolos und die feine 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. 5 Ringelung der freien Seitenzweige unterscheidet. Die gauze Kolonie ist sehr klein und erreicht nicht mehr als einige mm. Långe; die grössten Kolonien bedecken kaum 1 qem. Die Grösse der einzelnen Thiere variirt von 250 bis 300 p Långe bei nur ca. 150—160 p- Breite. | Die åussere Betrachtung zeigt schon alle Bestandtheile der Kolonie (Fig. 2), die bekanntlich aus einem kriechenden, durch- sichtigen Rohr (K. R.) mit seitlichen, sich frei erhebenden Seiten- zweigen (f. Sz.) besteht, weleh* letztere bis 2 mm. lang werden können. Diese Seitenröhren enthalten die mittelst eines contraktilen Stiels (ce. st.) sich frei in der Seitenröhren bewegenden Thiere (T). Diese Stiele sind alle durch einen sehwarzen Stolo (8.S.) miteinander verbunden. Letzterer ist vollståndig in die kriechende Wand des Hauptrohrs 'eingesehlossen und bildet einen Verbindungs- strang zwischen allen Thieren der Kolonie. Abgesehen von der bis jetzt vollståndig unbekannten Geschlechts- entwickelung vermehrt sich Rhabdopleura durch Knospung. In einer Kolonie kann man darum auch verschiedene Stadien der Knospenentwickelung (Fig. 2 und 9, K) finden. In dieser Mittheilung werde ich alle diese Bestandtheile der KRhabdopleura-Kolonie kurz betrachten, abvesehen von den Knospen, die wegen der begonnenen Degeneration der Thiere in sehr geringer Anzahl von Exemplaren gefunden wurden. Bau der Wohnröhre. Das durchsichtige, fein geringelte und verzweigte Wohnrohr (Tubarium, Ray LANKESTER, 1884) ist immer fest an eine Unterlage angewachsen, auf welche es in unregelmåssigen Kriimmungen hin- krieeht. Die kriechende Partie (Fig. 2 K. R.) des Wohnrohrs ist durch Quersepten (Fig. ?, 9 und 12 Q und q) in eine Anzahl miteinander nicht communicierender Abtheilungen oder Kammern getheilt, die sich an ihren einen Ende iiber die Unterlage frei nach oben erheben und die Seitenröhren bilden (Fig. ?, f. Sz.). Das gesammte Wohnrohr setzt sich daher eigentlich aus den aneinander gereihten Röhren der Einzelindividuen zusammen, von deren jeder einen kriechenden basalen Theil besitzt, der, indem er sich aufrichtet und frei wird, die Seitenröhre bildet. Diese Seitenröhren erheben 6 Dr. Alexander Schepotieff. No. 2 sich fast senkrecht tiber die kriechende Rohrregion. Die Quersepten liegen nur: in der kriechenden Region; den Seitenröhren fehlt irgend eine Sonderung in Kammern. Nicht alle Kammern der krie- chende Partie setzen sich in Seitenröhren fort und diese letzteren erscheinen daher als geschlossene Råume (Fig. 2 und 9, K.). Das Wohnrohr besitzt gewöhnlich einen Durchmesser von 180—185 p.. Die Substanz der Röhren ist sehr briichig, vollståndig durehsiehtig und homogen; sie schneidet sich sehr leicht. Die Seitenröhren bestehen aus einer Anzahl (von 50 bis ca. 80) in der Axenrichtung auf einander gesetzter, ringförmig verbundener Bånder oder Giirtel (Fig. 3 åa, Fig. 4, gz.; Fig. 11, R.).- Die distalen Rånder der Girtelbånder sind immer nach aussen umgebogen und etwas angesehwollen, so dass sich an der QOberflåche der Seitenröhren mehr oder weniger stark entwickelte ringförmige Rippen bilden (Fig. 3a, R.; Fig. 4), die bei schwacher Vergrösserung wie eine oberflåehliche ,Ringelung* aussieht. Die innere Wand der Seiten- röhren ist glatt oder schwach wellenförmig. Die Dicke der Rohr- wand iibersteigt nicht 8p. An den Enden der Seitenröhren können die Rippen sich bis 15 p. tiber Oberflåche der Röhre erheben. Der mittlere Abstand der Rippen von einander, resp. die Höhe der Giirtelbånder, betrågt gewöhnlich 35—40 p. Jedes Röhrenband wird von einer feinen schief verlaufenden Linie (Fig. 3 a, Q1.) dureh- zogen, welche die Verwachsungsstelle des Giirtelbandes zu einem veschlossenen Ring darstellt. Die geschilderten ringförmigen Rippen springen nur an den Seitenröhren stårker hervor; beim Uebergang in die kriechende Rohrregion werden sie sehr niedrig (2—3 p), so dass sie nur als Linien angedeutet sind. Gleichzeitig treffen die beiden zusammenstossenden Enden jedes Rohrbandes schief aufein- ander, so dass die ringförmige Rippen an der Dorsalseite der kriechenden Röhre alternierend und sich kreuzend zusammentreffen (Fig. 3 b, auch Fig. 2 K. R.). Die Höhe der Röhrenbånder dagegen erreicht an der kriechende Region 85—90 p. Der Querschnitt der Seitenröhren ist kreisförmig, dagegen der der kriechenden basalen Rohrpartie immer an der Befestigungsseite sehr stark abgeplattet (Fig. 5, us). Diese aufgewachsene Wand des Rohres (us) ist sehr diinn; die obere freie, dagegen, ist viel diecker und konvex bis halbkreisförmig in Quersehnitt (os.). An der Uebergangsstelle des kriechenden Rohrs in das freie Seitenrohr bildet die obere, nicht festgewachsene Wand des krie- chenden Rohrs zwei ins Innere sich erhebende Långsrippen, die 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. 7 in der proximalen Hålfte des Seitenrohrs bald versehwinden. Diese Rippen dienen wahrscheinlich zur Festigung der langen Seitenröhren. Im Långsschnitt erscheint die Substanz der Röhrenbånder immer sehr fein geschichtet, dagegen zeigt die des kriechenden Rohrs und die der inneren Långsrippen eine viel feinere Streifung, welche wohl dieselbe Bedeutung hat wie die eben erwåhnte Schichtung. Die Quersepten (Fig. ?, 9 und 12, Q und q) bestehen aus einer oder mehreren Schichten und können sehr verschiedene Dicke erreichen. Im ersteren Fall ist ihre Dicke sehr gering, nicht mehr als 10 p- und sie bestehen dann aus einer homogenen Masse, die ohne sichtbare Grenzen in die anstossenden Rohrwånde ibergeht (Fig. 9 q). An dickeren Septen, die mehr als 50 p. erreichen können, sind dem urspriinglichen feinen Septum (Fig. 9 Ur) noch mehrere Schich- ten aufgelagert, die sich entweder iiber das ganze Septum ausbrei- ten, oder nur an dessen Rand auftreten. Die Zahl dieser Verstårk- ungssehichten kann mehr wie 10 betragen (Fig. 9 Q). In allen beobachteten Kolonien liess sich mit Sicherheit eine Anfangsstelle, von welcher die Bildung der Kolonie ausgegangen sein könnte, nicht nachweisen. Der sehwarze Stolo. Der schwarze Stolo (Blastophor bei Arrman, 1869; Pecto- caulus bei Rav LANKgstEr, 1884) liegt gånzlich in der Substanz der aufgewachsenen Wand des kriechenden Rohrtheils eingeschlos- sen (Fig. 5. sS.). Er hat die Form eines feinen Fadens (ca. 3—4 pidiek; Pig. 2, 9 und 12, 8.8,). Im Querschnitt erscheint er et- was oval, da er an der Unterseite schwach abgeplattet ist (Fig. 5 S.S.u. 7.), mit wellenförmigen oder sehwach runzeligen Wånden. Der Stolo geht unter allen Kammern oder Abtheilungen des krie- chenden Rohrs ohne Verånderungen durch (Fig. 9 S.s) und bei Verzweigungen des Rohres bildet er auch Verzweigungen. Ån je- dem Querseptum bildet er einen kleinen Seitenzweig (Fig. 2, 9 und 12. Sz.S) der zu dem betreffenden Kammerraum (Seitenröhre - oder geschlossene Kammer) geht, wo er mit dem contraktilen Stiel des Thieres oder mit einer zelligen Knospe sich verbindet. Die bei Lupenbetrachtung schwarze Farbe des Stolos ist im Wirklichkeit dunkel gelbbraun und nach långeren Aufenthalt in Nelkenöl ist der Stolo sehwach durehsicehtig. 8 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 Schnitte zeigen, dass die Farbe des Stolos nur dessen åusserer Hiille angehört, sein Inhalt dagegen vollståndig ungefårbt ist, abge- sehen von Pigmentflecken, die in letzerem zerstreut sind. Die Hiille wird nach 3—5 Minuten langer Einwirkung von Eau de javelle ganz durehsichtig und ist dann nur noch schwach braungelblich, ebenso wie die Pigmentflecken. Die genauere Untersuchung låsst in dem Stolo folgende Be- standtheile erkennen: 1) Die schon erwåhnte, åussere ,sehwarze* Hiille (Caulo- theca von Rav LaNKESTER, 1884) (Fig. 6 und 7, å.), welche von Eau de javelle durcehsichtig gemacht wird. Ihre Substanz ist homogen, ungeschichtet und umhiillt vollståndig die inneren Zellen- strånge. Sie bildet keine inneren oder åusseren Verdickungen und ist manchmal sehr schwach gerunzelt. 2) Scehieht der verzweigten Zellen (Fig. 6 und 7, Fz.), die Bindegewebe åhnlich ist. Diese Schicht besteht aus stark verzweigten, ohne sichtbare Grenzen zusammenhångenden Zellen. Sie erfullt den grössten Theil des Hohlraums des schwarzen Stolos. Die Kerne dieser Zellen (K.*) sind gross und leicht erkennbar, ihr Protoplasma ist schwach fårbbar mit den versuchten Farben (Hæma- toxylin, Gentianaviolet, Bleu de Lyon, Boraxcarmin, KEosin). In dem Plasma der Fadenzellen finden sich zerstreut einzelne Pigment- körnehen. Grössere Ansammlungen dieser Pigmentkörnehen, sog. Pigmentflecke, finden sich in grosser Menge dicht unter der Hiille des Stolo in der Schicht der verzweigten Zellen. Ob diese Pig- mentaggregate in besonderen Vacuolen der Zellen sich angesammelt haben, oder ob sie in Zwischenråumen der Zellen liegen, konnte ich nicht sicher feststellen. 3) Ein besonderer feiner Zwisehenraum (R), zwischen dieser Zellenschicht und der åusserer Hille wurde immer beobach- tet. Auch ist in einigen Fållen, bei Untersuchung des Stolos in Wasser, der Inhalt der Råume zwischen den Zellenverzweigungen stårker lichtbrechend, als der des Raumes zwischen den letzteren und der åusseren Hille. 4) Der innere Zellenstrang (Iz) liegt in der Axe des Stolos, vollståndig von den verzweigten Zellen umhiillt. Er besteht - aus verschmolzenen Zellen, deren Protoplasma stårker fårbbar ist, als das der åusseren Zellenschicht und deren Kerne (K.) kleiner sind als die der verzweigten Zellen. Zellengrenzen fehlen voll- 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. 9 ståndig. Aeusserlich ist der innere Zellstrang scharf abgegrenzt und zuweilen stellenweisen etwas eingeschniirt. 5) In dem inneren Zellenstrang liegt endlich noch ein inne- rer Stab (Ist.), dessen Substanz stårker fårbbar ist, als die des Stranges. Auf Querschnitten åhnelt er den Kernen dieses Stranges; er ist nur etwas ovaler oder abgeplattet und erösser. Dieser Stab seheint ein Stitzorgan des Stolos zu sein und ist wohl sicher ein Ausseheidungsprodukt der Zellen des Zellenstranges. Er liegt nicht ganz in der Mitte des (Querschnittes des Zellenstranges, sondern etwas basal, der Befestiggungsseite des Rohrs nåher. Seine homo- gene Beschaffenheit, sowie sein Verhalten zu Farbstoffen geben ihm eine gewisse Aehnliechkeit mit dem spåter zu beschreibenden » Knorpeltheil* der Notochorda. 6) Die Pigmentflecken (p.) finden sich in allen Theilen des Rhabdopleura-Körpers, in sehr tibereinstinmender Beschatfen- heit. Sie bestehen aus einem Aggregat sehr kleiner, runder Ki- gelehen, die unabhångig von einander im Protoplasma der verzweig- ten Zellen oder zwischen ihnen liegen (s. oben bei 2). Sie sehen wie kleine Punkte aus und verbinden sich nie miteinander. Die Zahl der einzelnen Kiigelehen in einem Fleek, in dem sie mehr oder weniger dicht nebeneinander liegen, ist sehr versehieden und variirt von etwa 10—60. Nach Behandlung mit Eau de javelle verlieren sie, wie bemerkt, ihre dunkle Farbe und werden, wie die åussere Hiille des Stolos gelblich-braun. An den Verzweigungsstellen des Stolos bleibt sein feinerer Bau unveråndert. Dagegen zeigen die oben erwåhnten NSeiten- zweigen des Stolos einen anderen Bau (Fig. 8). Ihr Hohlraum ist gekammert; diese Kammerung (Fig. 8, K*... K59), welehe schon oberflåehlich erkennbar ist, wird von 3 —5 Quersepten hervorgerufen, die von der &usseren Stolohiille aussehen, welche hier noch viel dicker und dicehter ist und sich nach Behandlung mit Eau de javelle viel schwieriger entfårbt als sonst. Alle Kammern communicieren mit einander durch besondere eigenttimliche Oeffnungen (Oe.), durch welche nur der innere Zellenstrang (Is.) mit seinem Stab ohne Ver- ånderung bis zum Anfang des contraktilen Stiels des Thieres sich er- streckt. Die Sehicht der verzweigten Zellen der aufeinanderfolgenden Kammern steht nicht im Zusammenhang und ist tiberhaupt schwach entwickelt, dagegen treten viele grosse Pigmenthåufchen hervor, die sich wegen der Dicke der Kammerwånde nur sehr sehwierig 10 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 durch Eau de javelle entfårben liessen. Die Gesammtlånge der Seitenzweige erreicht 50 p. An den sonstigen Verzweigungsstellen des schwarzen Stolos beobachtet man entweder nur eine oberflåchliche Ringelung der åusseren Stolohtille oder auch die Bildung von Quersepten im Hohl- raum, doch sind diese hier viel schwåcher entwickelt als in den - geschilderten Seitenzweigen. Der contraktile Stiel der Thiere. Der contraktile Stiel (Gymnocaulus bei Rav LankEsTEr, 1884) beginnt ån der Spitze der erwåhnten Seitenzweige des Stolo (Fig. 8, e. st) und geht in die Ventralseite des Thierkörpers iber (Fig. 12, ce. st). Er besteht aus einer åusseren Schicht von ver- zweigten Zellen (Fig. 8 os, Fig. 10 Az.) und zwei inneren, von dieser, Schicht vollståndig umfassten hohlen Långsmuskelstrången (Fig. 8u.10 Ls; 15e L M; Fig. 16. Cs. M). Die åussere Sehieht besteht aus grossen, verzweigten, kleinkernigen Zellen, die sehr viel Pigmentflecken enthalten (Fig. 10 p und 12). Diese Schieht geht ununterbrochen von dem Seitenzweig des Stolos bis zur ventralen Thierkörperwand. Am basalen Theil ist sie sehr dick, beim Ueber- gang in die Körperwand dagegen viel feiner, manchmal kaum sicht- bar. Die Schicht ist dorsalwårts dicker als ventralwårts. Die inneren hohlen Långsmuskelstrånge (Fig. 10, Ls.; auch 15e, LM) sind sehr scharf von der &usseren Schicht abgegrenzt und liegen immer dicht neben einander. Sie gehen direkt m den Körper des Thieres iiber, indem sile sich mit dem Peritoneal- epithel des Leibeshöhles verbinden. KEinzelne Långsmuskelfasern können bis zur Mundöffnung verfolgt werden. Diese Strånge be- stehen aus einer åusseren feinen Hiille (Fig. 10. Ls.), deren ven- tralen Hålfte innen Långsmuskelfasern anliegen (M), wåhrend der ibrige Raum mehr oder weniger von verzweigten Bindegewe- bezellen ausgefillt ist (Bg.). Das Bindegewebe besteht aus sehr stark verzweigten Zellen mit sehr grossen Zwischenråumen und kleinen Kernen, die viel kleiner sind, als die der åusseren Schicht. Die Långsmuskelfasern sind auf dem Querschnitt jedes Sackes halb- kreisförmig an dem Ventralrande angeordnet (Fig. 10 M und 15e, LM). Die bindegewebigen Zellen sind nur im basalen Theile 1904] * Zur Organisation von Rhabdopleura. i des Stieles stark entwickelt; an der Verbindungsstelle des Stiels mit dem Thierkörper dagegen schwåecher; sie sind sehr stark fadenförmig verzweilgt. Der Hohlraum jedes einzelnen Muskelstranges verbindet sieh unmittelbar mit dem Coelom. In vielen Fållen tritt in dem basalen Theil des Stiels eine Erweiterung der Muskelstrånge ein, die schon von Rav LaNKEsTEr (1884) beobachtet und als ein Knospungsprocess beschrieben wurde. Zwischen den Bindege- webszellen sind an diesen erweiterten Stellen massenhaft Dotter- körper åhnliehe Körner (Fig. 10, Dk.) eingelagert; an einigen Stellen erfillen sie den ganzen Innenraum der Strånge, so dass die Zell- kerne nur an dessen Wånden sichtbar sind. Diese Dotterkörper sind rund oder oval, oft recht klein; seltener haben sie in der Mitte eine Vertiefung oder auch ein Loch. Sie sind aber nur in der basalen Hålfte des Stranges vorhanden, besonders iiber dem Seitenzweig des Stolos, niemals aber in dem distalen Theil des contraktiles Stiels. Gewöhnlich gehen sie nicht itiber die ba- sale Hålfte des Stiels hinaus. | Einen åhnlichen Bau, wie der basale Theil des Stiels zeigen die sogen. Knospen in den Kammern des kriechenden Rohres (Fig. 2 und 9, K.), welehe nicht in freic Seitenröhre iibergehen, vielmehr abgeschlossen sind. Deren Oberflåche besteht aus der ver- zweigten Zellenschicht (Fig. 9, Os.) mit vielen Pigmentflecken. Das Innere aber stellt nur eine Masse dar, die aus schwach entwickel- ten, bindegewebigen Zellen besteht, die ein Aggregat von Dotter- körpern umfassen (Dk.). Wie Conte und VanzEv (1902 (1)), habe auch ich an allen von mir gedredsehten und untersuehten Kolonien nicht jene abge- grenzten oder halbentwickelten Knospen an den contraktilen Stie- len gefunden, wie sie Rav Lankester (1884) beschrieben hat. Das massenhafte Vorkommen der Dotterkörper im Basaltheil des Stiels erklårt sich, nach meiner Ansicht, durch die vorgeriiekte Jahreszeit (Ende Oktober), in der die Thiere gefunden wurden, und die beginnende Degeneration vieler Individuen beim Anfang der Winterzeit. In dieser Zeit tritt wahrscheinlich völlige Degenera- tion der Thierkörper ein mit Ausnahme des Stolos, des Wohnrohrs und des basalen Theiles des contraktilen Stiels, der das Dotter- material fir eine Neubildung des Thieres aufspeichert. Im Frih- Jahr kann die Neubildung wieder stattfinden. In diesem Falle tritt keine wirkliche Knospung ein, sondern nur eine Regeneration, ohne 12 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 Vermehrung der Zahl der Individuen, — echte Knospung tritt nur bei Bildung neuer Seitenzweige des Stolos auf. Was die åussere Form des Stieles betrifft, so kann sie. sehr verschiedenartig sein. Bei allen von mir gedredsehten Thieren wurde er im contrahiertem Zustand gefunden (wie z. B. in Fig. NAG Stk Der eigentliche Thierkörper. Die åussere Körperform. Die Exemplare, die ich hattte, glichen in der åusseren Form denen, welehe G. 0. Sars (1874), Ray LANKESTER (1884) und Fowrer (1893) beschrieben, wenn auch nicht in allen Beziehungen. Die åussere Körpergestalt ist an den stark contrahierten Thieren schwer erkennbar. Der Lophophor (Fig. 12 und 16, L, Fig. 15a, La) besteht aus zwei Armen, von denen jeder an der Ventralseite drei Reihen') zarter Tentakeln trågt (Fig. 15 a, T und 1—383). Die distalen Tentakel ragen im zuriiekgezogenen Zustand des Thieres ziemlich weit iiber das Armende hinaus. Der iibrige Körper besteht bekanntlich aus drei Theilen: Kopfsehild (Fig. 11, 12, 15 a—d, 16 Ks), Halsregion (Fig. 12 Hr. und 16, Hsp) und der hinteren Körperregion (Hkr und Hkp.), die ventral in den contraktilen Stiel (ce. st.) ibergeht. Der Kopfsehild liegt ventral und etwas nach hinten von dem Lophophor (bei den in die Röhre eingezogenen Thieren, Fig. 12) und hångt nur an einer kleinen Stelle, in der Mitte seiner dorsalen, hinteren Flåehe, mit der Halsregion des Körpers zusammen. Die Halsregion enthålt sehr wichtige Organe. Ventral liegt in ihr die Mundöffnung (Fig. 11, 12, 15d. u. 16, M.), die von dem Kopf- sehild bedeckt ist und von zwei seitlichen lipppenförmigen An- sehwellungen (Fig. 11 und 12, 1K) abgegrenzt wird. =Letztere vereinigen sich am hinteren Mundrand und dieser mediane Theil ist hinten etwas eingebuchtet (Fig. 11, 1K). An der dorsalen Seite der Halsregion, an dem Ursprung der beiden Lophophorarme sind die beiden Oeffnungen der Nephridien sichtbar (Fig. 15 d, Nph.p. und 16, Np.p.), Zwisehen diesen erhebt sich etwas asym- 1) Nach den Querschnitten muss ich die oben gegebene Deutung von dem Vorhandensein dreier Tentakelreihen får die richtigste halten, obgleich die Möglichkeit nicht ganz ausgeschlossen erscheint, dass, åhnlich wie bei Brachio- poden, zwei Tentakelreihen und eine Tentakelfalte sich finden. 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. TVG metriseh, mehr rechts, ein kegelförmiger Körperauswuchs, an dessen Spitze die Afteröffnung liegt (Figg. 12, 15d,u. 16, A.). Die hintere Körperregion oder der Rumpf erscheint als ein eiför- miges Gebilde ohne weitere besondere Oeffnungen. Im Ganzen entspricht also, abgesehen von der schwachen Entwickelung der Lophophorarme und deren drei Tentakelreihen, die åussere Körperform den seithörigen Beschreibungen. Zahlreiche Pigmentflecke sind besonders an den Spitzen der Tentakel vorhanden, ferner an den Råndern des Kopfschildes, an den lippenåhnlichen Ansehwellungen der Mundöffnung, spårlicher jedoeh an vielen Stellen der Halsregion und des Lophopbors. An der hinteren Körperregion fehlen sie dagegen fast eånzlieh. Von den inneren Organen des Rhabdopleura habe ich zunåchst unter- sucht den Darmkanal mit seinen Anhången, die sogen. Noto- ehorda und die Kiemenrinnen, das Nervensystem, die Ne- phridien, die Muskulatur und die Leibeshöhle. Ich habe weder eine Spur von irgend einem Gefåsssystem gefunden, noch von Gesehlechtsorganen, wåhrend Rav LankrstTer (1884) und Conrtz und Vanzvr (1902 (2)) die Hoden gesehen haben. Auch Knorpel- gewebe im Halstheil und den Lophophorarmen fehlt gånzlich. Als Sinnesorgane kann man höchstens den grossen Pigmentflecken an der vorderen Spitze des Kopfschildes (Fig. 11 u. 15a, Af.) und den oberhalb des Ganglion an der Dorsalseite der Halsregion ansehen. Und zwar darf man sie eventuell fir , Augenflecke* halten; vielleicht gehören hierher auch die Pigmentflecken an den Spitzen der Tentakeln. Der Darmkanal. In seinen Verlauf ist der Darmkanal von Rhabdopleura dem der Bryozoen, Sipuneuliden, Phoronis und besonders dem von Cephalodiseus åhnlich. Die Mundöffnung (Fig. 11, 15 d und 16, M.) liegt ventral, zwischen den erwåhnten seitlichen lippenförmigen Anschwellungen (Fig. 11, iK), die viele Pigmentflecken enthalten (der ,Unterlippe*, wie bei Cephalodiseus), und der Verwachsungsstelle des Kopfsehildes mit dem Körper. Der Kopfsehild iberdeekt die Mundöffnung mehr oder weniger vollståndig. Beiderseits von der Zusammenhangsstelle des Kopfschildes und Kör- pers zieht je eine ziemlich tiefe Rinne (Fig. 15 b—e, und 16, Kr.) hin, die beide von der Mundöffnung ausgehen und bis zum Ursprung der Lophophorarme verfolgt werden konnten; nach meiner Ansicht können sie mit Kiemenspalten verglichen werden. Wie aus den Quersehnitten hervorgeht, ist die Mundöffnung långlich spalt- 14 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 artig. Der After (Fig. 12, 15d, 16, Å.) liegt dorsal in der Höhe der Mundöffnung oder etwas niedriger, an der Spitze einer kegel- artigen Körperansehwellung, doch immer etwas rechts von Median- ebene des Körpers. Die Mundöffnung geht in den rohråhnliehen Oesophagus (Fig. 11, 15 d und 16, Oe.) iiber, der sich von den ibrigen Darmpartien leicht durch reiche Pigmentierung seiner Wand unterscheidet. Die Qesophaguswand bildet viele innere unregel- måssige Falten. Kopfwårts und etwas vor der Mundöffnung geht von ihm ein kurzer Blindsack (Fig. 16 Bs.), ca. 10 p- lang, aus, dessen Wånde in die sogen. Notochorda ibergehen. Der von dem Oesophagus scharf abgegrenzte Magen (Fig. 11 und 16, Mg) bildet einen weiten Sack, der sich hinten allmåhlieh verengt und ohne scharfe Grenze in den Mitteldarm (Fig. 16, Md.) ibergeht. An der Uebergangsstelle findet sich dorsal ein kleiner Blinddarm- auswuehs (Fig. 16, Bdd), der zwischen dem Enddarm und dem Magen liegt. Der Enddarm (Fig. 15e, und 16, Ed) liegt dorsal und steigt von hintersten Körperende nach vorn zum After empor als sehwach gebogenes Rohr. Pigmentflecke sind, abgesehen vom Qesophagus, im ibrigen Darm spårlieh. Die Kiemenrinnen. Die erwåhnten Rinnen, die von der Basis der Lophophorarme in den Mund ziehen, stellen nach meiner Ansicht die erste Anlage zweier Kiemenspalten dar und können noceh weit (ca. 20 p) an den inneren Wånden des OQesophagus verfolgt werden (Fig. 15 b, e, d; 16, IKr. u.rKr). Bei versehiedenen Exemplaren sind sie verschieden tief in die Körperwand eingesenkt. In einigen Fållen ist die Falte, welche die Kiemenrinne von aussen her iberdeckt beim Uebergang in den Mund so dieht an die Körperoberflåche angelagert, dass man eine abgesehlossene Kiemen- spalte zu erblieken glauben könnte. Sie gehen in den Qesophagus dureh die seitlichen Mundrånder. Die Zellen, welche die Wånde der Kiemenrinnen bilden sind von denen der iibrigen Körperoberiflåehe immer scharf abeegrenzt und denen des Qesophagus gleich. Man kann diese Rinnen nur auf Querschnitten erkennen, da sie von dem K opfsehild und der ,, Unterlippe*, d. h. der oben erwåhnten medianen Vereinigung der seitlichen Lippenanschwellungen (Fig. 11, IK.) bedeckt sind. Die Notochorda. Von den Zellen des kleinen vorderen Blindsackes des Qesophagus (Fig. 16, Bs) geht ein besonderer Zellenstrang in das Kopfsehild, der von den umhbiillenden Zellen recht scharf abgegrenzt ist (Fig. 18, 14, N; 15b, Nit ma Pie 16, Kn. n. und Zn.). Ein åhnliches Gebilde ist bei Cephalodiscus, 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. 15 Actinotrocha und Balamoglossus Vvorhanden. Es ist bekanntlich entweder eine Blindtaseche des Qesophagus (Bulanoglossus, Actino- trocha) oder ein Zellenstrang ohne inneren Hohlraum (Cephalodiscus ), Rhabdopleura). Bei Rhabdopleura kann man in dem Zellenstrang zwei Partien unterscheiden (Fownrzer, 1893). Eine hintere, die zellig ist, stellt den urmittelbaren Auswuchs der Oesophaguswand arms iS, Ni Fie. 150, Ni; 16, Zn) und besteht aus vielen veråstelten Zellen, die einen eylindrisehen Strang mit einer zarten Hiille bilden. An dem vorderen Ende dieses Stranges ist eine der Zellen stårker entwickelt und -scheidet eine compakte, homogene, nicht zellige Substanz aus, die sehr stark mit Haematoxylin oder Bleu de Lyon, schwer dagegen mit Boraxcarmin fårbbar ist (Fig. 1 K: Fig. 16, Kn.n.). - Sie bildet einen eiførmigen Körper, der in der Notochorda liegt (sogen. ,Knorpelpartie* oder ,gelatinoid part of notochord*; Fownrzr, 1893). An der Basis dieser Körpers kann man noch den Kern der Bildungszelle bemerken. Das ganze Gebilde besitzt nach seiner Entstehung eine gewisse Aehnlichkeit mit einer Spongiennadel oder dem schon erwåhnten inneren Stab des Stolos. Die Notochorda wird von besonderen Muskelfasern umhillt (Fig. 13, Mk.; Fig. 16, Nm.), die von der dorsalen Seite des Qesophagus durch das Coelom des Kopfsehildes zu der ventralen Wand des Kopfsehilds ziehen (wie bei Cephalodiscus). Das Nervensystem. Bei Rhabdoplewra ist ein ovales, dorso- ventral sehwach abgeplattetes Cerebralganglion (dorsales Schlund- ganglion) (Fig. 15 b, ce, N, Fig. 16 Ne.) vorhanden, das in der dorsalen Körperwand der Halsregion liegt und sich von der Basis der Lophophorarme bis zum OQesophagus erstreckt. Auf diesem Centralganglion liegt dorsal ein Pigmentaggregat, beiderseits von ihm liegen die Nephridien. Das Ganglion selbst wird durch das Coelom der Halsregion von der Notochorda getrennt (Fig. 16 Ne. und Hs.p.ce.). Von ihm gehen (in der Höhe des Vorderendes der Notochorda) zwei seitliche Nervenstrånge ab; nach hinten geht das Ganglion in einen kurzen Dorsalnerven iiber. Nephridien. Die zwei neben dem ,Afterhiigel* liegenden Qeffnungen sind die Miindungsporen der beiden Nephridien (Fig. 15 d, r.Nph.p. und 1.Nph.p., Fig. 16, Np.p.), deren innere Miindungen in der Coelomwand der Halsregion liegen; von da 1) Nach meiner Beobachtung. 16 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 ziehen die Nephridialsånge nach hinten und etwas dorsalwårts zu den åusseren Qeffnungen (Fig. 16, Npp.). Das Gewebe, welches in der Halsregion die Zwischenråume der erwåhnten Organe erfullt, ist nicht ,knorpelåhnlich*, wie G. 0. Sars (1874) und Ray LaNkEsTEr (1884) vermuthen. Es enthålt deutlich erkennbare Kerne und zeigt manchmal einige Zellengrenzen. Im Allgemeinen ist es dem Bindegewebe åhnlieh. | Das Kopfscehild. Das Kopfschild ist ein plattes, deckblatt- artiges Gebilde (Fig. 11, 12, 15a, b, c€, d, 16, Ks.) von etwa lång- lichem und manchmal polygonalem Umriss. Es besteht aus einer diekeren ventralen (Fig. 15 b, c, d, 16, Ks) und einer dinneren dorsalen Wand, die unmittelbar in die Körperwand der Halspartie ibergeht (Fig. 16,d4W.). In der Mitte der Ventralwand liegt ein Feld besonderer, stark verlångerter, spindelförmiger Dri- senzellen (Fig. 11, 15 b, 16, Dp.), die in Querschnitt etwas polygonal erscheinen. Sie farben sich sehr stark mit allen ange- wendeten Farbstotfen. Das Driisenfeld erscheint in ventraler Ansicht kreisförmig. Die Rånder des Kopfschildes, die aus gsewöhnlichen Zellen bestehen, enthalten viele Pismentflecken, von denen ein, an der vorderen Spitze gelegener besonders gross ist (Fig. 11 Af). Das Coelom des Kopfschildes (Fig. 15 b, ce, 16, Kse.) wird von Muskelfasern, die um die Notochorda hinziehen, durehsetzt, die sehråg von hinten nach vorn zu dem Driisenfeld verlaufen. Das Coelom. Das Coelom der Rhabdopleura låsst folgende Absehnitte unterscheiden: 1) Die beiden Coelområume der zwei Lophophorarme (Fig. 11, 12 und 16, L.), welehe mit dem Coelomraum der Halsregion nicht in Verbindung stehen und höher enden, als die vordere Notochordaspitze. Aus ihnen tritt in jeden feinen Tentakel ein Fortsatz, der bis zum Ende des Tentakels zieht. (Fig. 15a, Lse.; de EG 106) 2) Das Cölom des Kopfsehildes, das sehon oben gesehildert wurde und von dem angrenzenden Halseölom völlig abgesehlossen ist. 3) Das Coelom der Halsregion, das zwischen dem Cere- bralganglion, den Kiemenrinnen und den die Notochorda umhiillenden Muskelfasern liegt. (Fig. 13, He, 15b, ce, d;r. Bse 1 Bern Fig. 16 Hspe.). Es ist durch ein Medianseptum (Fig. 13 und 15 b, Ms.), in welehem ventral die Notochorda liegt, und das unter dem Ganglion dorsal angeheftet ist, in zwei Hålften getheilt, in welche sich die Nephridien öffnen. 1904] Zur Organisation von Rhabdopleura. 17 4) Das Coelom des Rumpfes (Fig. 15e, Ke. und 16 Hkpe.) umfasst den Darmkanal und enthålt ventral viele Muskelfasern, die von dem contraktilen Stiel aus eindringen. Das Coelomepithel der Rhabdopleura kann oft sehr stark ent- wickelt sein und in der Halsregion sind einige Stellen des Coeloms oft völlig von verzweigten Zellen erfillt. Lophophor. Die beiden Arme verdiinnen sich distalwårts sehr rasch und tragen, wie angegeben, an ihrer ventralen Seite drei Reihen feiner Tentakeln. Ihr Coelom hat stark entwickeltes Peri- tonealepithel. An der ventralen Wand der Arme ziehen Liångs- muskelfasern bis zur åussersten Armspitze. Die oberflåchliche Schiceht, das åussere Hpithel der Arme ist der des contraktilen Stiels ausserordentlich åhnlich. Die feinen Tentakeln sind (Fig. 15a und 16, T.) einfache Ausstillpungen der Arme. Ihr Coelomkanal ist sehr fein und oft fast gånzlich von Coelomepithel, Muskelfasern oder verzweigten Zellen erföllt. Das åussere Epithel enthålt viele Pigmentflecken, die an den Spitzen der Tentakeln ausserordentlich zahlreich sind. Bei der Degeneration die Thiere wiedersteht der Lophophor dem Zerfall viel långer, als der ibrige Körper; in einigen Seiten- röhren wurden nur Lophophorfragmente gefunden, aber von dem ilbrigen Thierkörper nichts mehr. In dieser Mittheilung habe ich vorerst nur die wichtigsten Ergebnisse meiner Untersuehungen tber Rhabdopleura gesehildert. Was nach ihnen iiber die systematische Stellung der Rhabdopleura geurtheilt werden kann, ist zunåchst ihre nahe Verwandtschaft mit Cephalodiseus dodecalophus M'Ist. Die Hauptunterschiede liegen nur in der verschiedenen Lebensweise, in der ståndigen, kolonialen Vereinigung der Individuen bei Rhabdopleura durch den Stolo und die besondere Bildung der Wohnröhren. Bekanntlich zeigen diese beiden Gattungen auch zweifellose Verwandtschaft mit Phoronis (dureh Actinotrocha) einerseits und durch diese auch mit den Brachiopoden und Bryozoen, andererseits aber auch mit Balanoglossus. | Trotz mancherlei Einwendungen, die nach den neueren Unter- suchungen iiber die Graptolithen gegen deren eventuelle Bezieh- ungen zu Rhabdopleura erhoben wurden, muss ich doch mit Prof. 8 18 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 2 O. Börtscaur, der diese Ansicht schon seit langem hegte, auf die sehr auffallenden Beziehungen, welche sich in Bau der Kolonien und vor allem in dem Stolo (Virgula der Graptolithen) ergeben hinweisen. Die in Zirrer's Handbuch (1876—80, pag. 296) gegen die Verwandtsehaft von Rhabdopleura mit den Graptolithen her- vorgehobenen Grinde können gegeniiber einer Bildung, wie der Stolo sie darstellt, und wofir sich bei anderen Gruppen, im speci- ellen auch bei den Coelenteraten, keine Spur einer Analogie findet, nicht ins Gewicht fallen, um so mehr als sie, abgesehen von der doeh nur bei einigen Gruppen vorhandengewesenen schwimmenden Lebensweise der Graptolithen, meist gar nicht richtig sind. Genauere histologisehe Untersuchungen iiber Øhabdopleura und Cephalodiscus, und, als Anhang, auch iiber Phoromis und Actinotrocha, werde ich spåter veröffentlichen. Ich erlaube mir nochmals meinen aufrichtigsten Dank Herrn Dr. ArpeLLÖF auszusprechen, mit dessen liebenswiirdiger Hilfe ich die Rhabdopleura erlangen konnte, ferner Herrn Prof. 0. Bötscannur, in dessen Institut diese Arbeit entstand, fir seinen hilfreichen Beistand bei der Ausfihrung meiner Untersuchungen. Auch Prof. SCHUBERG danke ich fir seine stets liebenswirdige Hilfe. Heidelberg, Mårz 1904. Litteratur. 1869. J. G. Arrmann. On Rhabdopleura, åa new Form of Polyzoa, from Deep sea Dredging in Shetland. Quart. Journ. of Micr. Sc. n. s. Vol. IX. 1902 (1). A.Contz et C. Vaner. Recherches sur le bourgeonnement de Rhabdo- pleura Normanmii Arurm. Compt. R. Acad. Sc. Paris. T. 135. 1902 (2). A.Conrtz et C. Vaner. Contributions å I'étude anatomique du Rhab- dopleura Norman Aurm. Compt. R. Acad. Sc. Paris. T. 135. 18938. G. FowrLzr. Note on the Structure of Rhabdopleura. Proc. Roy. Soc. London. Vol. 52. 1893. G. Fowrzr. The Morphology of Rhabdopleura Norman Arrm. Festschr Zz. 70 Geburtst. R. Leuckarts. 1880. T. Hicks. Å History of the british marine Polyzoa. London. p. 581, 1890. 3J. Jurrrn. Description d'un Bryozoaire nouveau du genre Rhabdopleura (Rh. Grimaldu sp. n.) Bull. Soc. Zool, France. T. 15. 1894. A. Norman. Å month on the Trondhjem-Fjord. Ann. mag. nat. hist. (6) Vol. 183. 1868. M. Sars. Fortsatte Bemerkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder. Forhdl. Vidensk. Selsk. Christiania. (publ. 1869). 1874. G. 0. Sars. On Rhabdopleura mirabilis. Quart. Journ. Micr. Sc. n. s. Vol XIV. 1884. E. Ray LANKESTER. Å Contribution to the Knowledge of Rhabdopleura, Quart. Journ. Micr. Sc.. Vol. XIV. 1876—80. K. Zittrezt. Handbuch der Palaeontologie. Bd. I. Erklårung der Figuren. Taf. 1 Fig. 1—38. Fig. 1. Ein Rohr von Placostegus tridentatus Fabr. mit einer Kolonie von Rhabdopleura. Nat. Gr. Fig. 2. Bin Schema der Rhabdopleura-Kolonie. Oberflåchliche Berippung nur um Robr å gezeichnet. c. st. — contraktiler Stiel. — f. Sz. frei sich erhebende Seitenzweige der kriechenden Rohrpartie (k.R.). Q — Quersepten im kriecHenden Rohr; 8. S. — der schwarze Stolo. 8Sz. S. — die Seitenzweige des Stolos. K — gjeschlossene Zellen oder Kammern der kriechenden Rohrpartie. T — das Thier Vergr. 50. Fig. 3. Oberflåchliche Berippung (R.) des freien Seitenzweiges (a) und der kriechenden Rohrpartie (b). QI. — feine Querlinien durch die einzelnen. Bånder (g2.). Vergr. 107. Fig. 4. Rand eines freien Seitenrohrs in opt. Lånesschnitt. gz — ein- zelne Giirtelbånder. Ry. — deren Grenzen. Vergr. 610. Fig. 5. Querschnitt durch die kriechende Rohrpartie, us — deren Be- festigungsseite, die den schwarzen Stolo (8. S.) enthålt. os. — obere, freie Rohrwand. c. st. — kontraktiler Stiel. Vergr. 610. Fig. 6. Horizontaler Långsschnitt durch den schwarzen Stolo. a — åussere pschwarze" Hille. R — Zwischenraum. Fz. — Schicht der verzweigten Zellen. K) — die Kerne der letzteren. Iz — innerer Zellenstrang. K”? — die Kerne des Stranges. Ist — innerer Stab. p. — Pigmentflecken. Vergr. 2340. Fig. 7. Querschnitt durch den schwarzen Stolo. Vergr. 2340. Bezeich- nungen wie bei Fig. 6. Fig. 8. Ein Schema eines Seitenzweiges des schwarzen Stolos. s$ S. — schwarzer Stolo. å — dessen åussere Hille. Is — innerer Zellenstrang des Stolos mit seinem Stab. Kl — erste, K> finfte Kammer des Seitenzweiges. q. — ein Querseptum des letzteren. Oe. — Oeffnung in dem Querseptum. Qs. — die Lage des Querseptum des kriechenden Rohrs. c. st. — contraktiler Stiel des Thierkörpers. Ls — Långsmuskelfasern. os. — oberflåehliche Zellenschicht des Stiels. Vergr. 780. Taft. 2 Fig. 9—14. Fig. 9. Eine Partie des kriechenden Rohrtheils mit einer sogen. Knospe (K.), F. — die oberflåchliche Rippen des Rohrs in opt. Långsschnitt. gq. ein dinnes, einschichtiges Querseptum der Röbhre. Q— ein dickes, mehrschichtiges Querseptum. Ur — das urspriingliche diinne Septum. s. 8. — schwarzer Stolo. £Sz. S. Seiten- zweige des Stolos. Os. — oberflåchliche Zellenschicht der Kmnospe. Dk. — Dotterageregat des Inneren. c. st. contraktiler Stiel. Vergr. 305. Fig. 10. Querschnitt durch den contraktilen Stiel. 47. — åussere Zellen- sehicht. p. — Pigmentfleck. Ls. — Wand des hohlen Långsmuskelstrangs. M. — Långsmuskelfasern. Bg. — Bindegewebe. Dk. — Dotterkörper åhnliche Körner. Vergr. 1160. 04] Zur Organisation von Rhabdopleura. 21 par) Fig. 11. Ventralansicht des mittleren Theiles des Körpers. Af. — ,,Augen- fleek". Dp. — Driisenpartie des Kopfschildes (Ks). IK. — lippenförmige Körperanschwellungen um die Mundöffnung (M). L. — Lophophor. Oe. — Oesophagus. Mg. — Magen. R. — die ,Berippung* an der Oberflåche des Wohnrohrs. Vergr. 780. Fig. 12. Seitenansicht des ganzen Thieres von rechts. A. — After. c. st. — contraktiler Stiel. Hkr. — hintere Körperpartie oder Rumpf. Hr. — Halsregion. Ks — Kopfschild. L. — Lophophor. IK. — lippenförmige Körper- anschwellungen um die Mundöffnung (M). Q — Querseptum. s. $. schwarzer Stolo. Sz. S. — Seitenzweig des Stolos. W. — Wohnrohr. Vergr. 610. Fig. 13. (Querschnitt durch eine Zellenpartie der Notochorda (N). He. — Coelom der Halspartie. Ms. — Medianseptum. Mk. — Muskelfasern um die Notochorda. Ng. — Cerebralganglion. Vergr. 2340. Fig. 14. KQuerschnitt durch die sog. ,Knorpelpartie* der Notochorda (K.). Halb schematisiert. NMh. — åussere Notochordahiille. N. — die Zellen der Notochorda. Vergr. 2340. Taf. 3 Fig. 15—16. Fig. 15. Serie von Querschnitten. Vergr. 610. (Schematisiert). — in der Höhe der åussersten Spitze des Kopfschildes. — in der Höhe der Zellenpartie der Notochorda. — in der Höhe des Anfangs der Mundspalte. — in der Höhe der Mitte der Mundspalte. — vor dem Uebergang des contraktilen Stiels in die Körperwand. Å. — After. Af. ,Augenfleck*. c. st. — contraktiler Stiel. Dp. — Driisenpartie d. Kopfschildes. Ed. — Enddarm. Hs. ce. — Coelom d. Halsregion. Ke. — Coelom des Rumpfes. Ks. — Kopfschild. Ksc. — Kopfschildcoelom. L. M. — Långs- muskelfasern des contraktilen Stiels. Ls. c. — Coelom d. Lophophor. 1. La. — linker verse Lophophorarm. Il. Kr.— linke Kiemenrinne. I. Hs. c.— linke Partie des Halsregion- coeloms. 1. Nph.p.— linker Nephridialporus. Mg. — Magen. M. — Mundöffnung. Ms. — Medianseptum des Halsregioncoeloms. N. — Cerebralganglion. Nt. — Notochorda. Nt. M. — Notochorda umhiillende Muskulatur. Nph. — Neph- ridium. Nph.g. — Nephridialgang. Oe. — OQesophagus. r. La. — rechter Lopho- phorarm. r. Kr. — rechte Kiemenrinne. ør. Hs.c. — rechte Partie des Hals- regioncoeloms. 7. Nph. p. — rechter Nephridialporus. T. — Tentakeln des Lophophors. | Fig. 16. Schema der Organisation von Rhabdopleura (im Långsschnitt). Å. — After. Bdd. — Blinddarm. Bs. — Blindsack des OQesophagus. ce. St. — contraktiler Stiel. Cs. M. — Muskulatur des Stiels. d. W. — diinne dorsale Wand des Kopfschildes. Dp. — Driisenpartie des Kopfschildes. Ed. — Enddarm. Hs. p.— Halspartie des Körpers. Hs. p.c.— Coelom der Halspartie. Hkp. — hintere Körperpartie oder Rumpf. Hkp. c. — Coelom des Rumpfes. Ks. — Kopfschild. XKsc. -— Coelom des Kopfschildes. Kr. — Kiemenrinne. Kn. n. — sog. ,,Knorpelpartie* der Notochorda. L.— Lophophor. Le. — Coelom des Lophopbors. M. — Mundöffnung. Måd. — Mitteldarm. Mg. — Magen. Nm. — Muskulatur um die Notochorda. Ng. — Cerebralganglion. Np. — Nephbri- dium. Np. p. — Nephridialporus. Oe. — Oesophagus. T. — Tentakeln des « Lophophors. Zn. — Zellenpartie der Notochorda. Bergens Museums Aarbog 1904. No. 3. Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. Af James A. Grieg. (Med 14 figurer i teksten). HU PG D. 14de november 1901 strandede ved Rugsund, Ytre Nordfjord en liden ca. 4.5 meter lang bottlenoselignende hval. Hr. lærer WizLaH. KvarLHerm underrettede straks Bergens museum om denne stranding og ved hans velvillige bistand lykkedes det museet at erhverve hvalen. Da dyret ved indkomsten til museet blev under- kastet en nærmere undersøgelse, viste det sig, at det ikke var nogen ung Hyperoodon rostratus, men at det var at henføre til slegten Mesoplodon, hvoraf tidligere kun en art, Mesoplodon bidens, S0owERBY, var kjendt fra den norske kyst. Skelettet, særlig kraniet, af denne hval, der var en gammel han, viser at den er nærmest beslegtet med Mesoplodom bidens, SowErBY og den med denne beslegtede Mesoplodon europæus, GER- VAISs. Som hos begge disse arter er rostrum bredt ved basis, en lateral basirostral fure mangler. Foramen præmaxillare ligger foran foramen maxillare. Hos Mesoplodom europæus sidder imidlertid alveolartanden fremme ved midten af underkjævens symfyse, medens den hos dette individ ikke naar længere frem end til den bagre rand af symfysen. I saa henseende stemmer dette eksemplar mere overens med Sowrr»ys hval, hos hvem alveolartanden sidder nær den bagre rand af symfysen. Denne hval viser i det hele saa stor overensstemmelse i sin skeletbygning med Mesoplodon bidens, at om der ikke havde foreligget andet af den end skelettet, havde jeg ikke taget i betænkning straks at henføre den til denne art. Hvad der imidlertid længe gjorde mig tvilsom, om ikke hvalen tilhørte en ny og ukjendt art, var dens ydre, særlig snude- og pandepartiet, der ganske afveg fra hvad der tidligere var beskrevet hos Meso- plodon bidens. | Hos Sowzr»ys hval gaar snudepartiet jevnt over i pandepartiet uden nogen skarp grænse, medens hos denne hval panden er adskilt fra snuden ved en tverfure ganske som hos delfinerne, NSaavidt kan sees af den mig tilgjængelige litteratur, er Mesoplodon bidens den 4 James A. Grieg. [No. 3 eneste art af slegten Mesoplodon, hvis ydre bygning kjendes; af de øvrige arter er kun skelettet og for enkeltes vedkommende endog blot kraniet beskrevet. Da jeg altsaa kun havde Mesoplodon bidens til sammenligning og denne mangler ,pandefure*, laa det nær at drage den slutning, at hvalen maatte tilhøre en hidtil ubeskreven art, saa meget mere da den ogsaa i habituel henseende afveg fra Mesoplodon bidens. Da kraniet underkastedes en nærmere undersøgelse fandtes imidlertid paa den øvre rand af høire præmaxillare en øien- synlig for længere tid siden tilhelet beskadigelse. Denne beskadigelse ligger lige under den asymetrisk mod høire side liggende ,pande- fure*, som derfor maa opfattes som en ardannelse efter et svært saar, som dyret en gang har faaet. Hvalen kan derfor ikke be- tragtes som nogen ny art. Tøinefaldende ved den første undersøgelse var foruden ,,pande- furen* ogsaa en eiendommelig kileformet fure paa forsiden af alveo- lartænderne, der ikke tidligere synes at være iagttaget hos nogen hval. Snit og præparater af den ene af disse tænder viser, at de er byggede som sedvanligt hos slegten Mesoplodon og at den kileformede fure kun kan være fremkommen som følge af sterk slitage paa tandens forside, hvorfor denne karakter hverken kan benyttes som slegts- eller artsmerke. Endvidere maa bemerkes, at der paa bug- siden mellem lufferne og genitalaabningen fandtes en indadtil lukket spalte, der muligens er en ardannelse efter et saar dyret en gang har paadraget sig, eller ogsaa kan den være en levning fra foster- stadiet. Høire luffe havde ved tredie finger et dybt indsnit, hvorved antagelig den yderste eller de to yderste phalanger er gaaet tabt. Dyret maa have paadraget sig dette for længere tid siden, da saar- fladerne var tilhelede. Hvalen var ved indkomsten til museet adskillig beskadiget, særlig var snudepartiet sterkt ramponeret, hvad der antagelig er skeet under dyrets stranding. Ligeledes synes den at være bleven en delfmolesteret af finderne. Det lykkedes dog præparant W. Daru at faa dyret saa restaureret, at der kunde tages nogle vellykkede afstøbninger af dyrets hoved og af dets venstre side. Ligeledes blev dyret fotograferet. | Dette eksemplar er den niende Mesoplodon bidens, som er fanget eller strandet ved de skandinaviske kyster. Siden 1895, da to eksemplarer strandede ved Karmøens vestside, ved Fæøen og Lande- næs, er der foruden dette eksemplar endnu tilkommet et, en han, 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 5 der toges den 20de december 1900 ved Klitmøller, Jyllands nord- vestkyst. Skindet og skelettet af dette eksemplar er udstillet i Kjøbenhavns zoologiske museum. Ydre karakterer. Eksemplaret havde følgende maal: | Totallængde fra underkjævespids til midten af halefinnens bagre FIG 2 GS ER 460.5 cm. Afstand fra underkjævespids til mundvinkel .......... 210 — å — - alveolartanden ........ 190: = å — Sasvæloturer. 1008 20000 — å — - fordre rand af brystfin. 100.0 , — å ==. Solenes sen 20F — eå — - fordre rand af genital- aapnimeen. 41000. ZOO — å — Sfordrefrandf ak anus 03330. — » Ooverkjævespids til pandefuren ........... S0:01 17 — Å — en. FØD Fe Å —— -» blæsehullet ...-+-+-+.. MSG = a — FE ordre rand as 2650 — Fmundvakel vill fordre rand af rygtin > 2250 == SG — - D anus De. 304.0 , ma » == - Å » = genitalaabn. 268.0 er 5 EG - kå KE braste 095 == P == Nblæsenulet 00 2200 er — Fon SSN: DoD — » Midten af halefins bagre rand til bagre rand ven FARS AT. 590 — » Midten af halefins bagre rand til bagre rand amis AE 100 i — » bagre rand af genitalaabningen til fordre endar anus ea ete 1650. Øieislensde Te MN 00 Legemets høide (lodret maal) ved pandefuren......... 25100 å EE blæsebuller 00 9:01 =- EN fordrerand af brystin (160400, Te 9 ( FE ) 9 9 EE rygfin 0488:01 James A. Grieg. [No. 3 1. Mesoplodon bidens, Sow., ad. mas. fra Rugsund, Ytre Nordfjord. Tegnet efter fotografi i omtrent l/95 af naturlig størrelse. 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. pG Legemets høide (lodret maal) ved bagre rand af rygfin. 81.2 cm. — LE ZaL0 pe NN haleroden. .. 2.00 30.4. ; — største høide (lodret maal) (38.5 cm. foran rygfin) 92.2 , Ersinnenshlænsdenlangs den! fordre rand ...:1.-..... Lør, — * Å basre randen Sr ONr — Srøeereddee NE NS AD — breddemedmbass ue00 krsimnens lkensde langs basis .. --...-110vsrva2e.: 40.0 ,; — AG Fr den tordre rand Sn BJeD — hoder NNN ES Halefinnens bredde mellem spidserne ....-..--avvrvr. uroer — lenrsdeplanssøden vdre rand 11. SØ — Å fra haleroden til midten af den bagre enes SS Se] SLN Dybden af indsnittet i halefinnen maalt fra en linie trukket mellem halefinnens spidser .........ass. PES, Det lange spidse snudeparti gaar ikke som hos de tidligere beskrevne eksemplarer af Mesoplodon bidens direkte over i pande- partiet, men er adskilt fra dette sted ved en asymetrisk tverfure, ,pandefuren* (fig. 2), som paa venstre side slutter ca. 90 mm. ovenfor overkjævens rand, paa høire side bøier den derimod 35 mm. ovenfor overkjævens rand paa skraa nedover mod mundvigen, som den dog ikke berører. Pandefuren er hvidliggraa, men medens det lyse parti paa venstre side er et ganske smalt, 2 mm. bredt baand inderst inde i furen, er det paa høire side indtil 10 mm. bredt. Paa høire side fandtes i furen nogle mørkfarvede ,porelignende* partier, der har en indbyrdes afstand af ca. 9 mm. Disse partier minder om de porer, som man finder i pandefuren hos delfinerne, veirbørster kunde dog ikke paavises, ei heller synes ,porerne” nogensinde at have været sæde for saadanne. Snit gjennem furen viser, at hudens pigment her er dækket af et overliggende farveløst epithel. Kun ved ,porerne* kommer det igjen frem i dagen; her rager det lige- ledes som en ca. 4 mm. lang tap ned i den underliggende læderhud. Hvorvidt der ogsaa var saadanne porelignende dannelser paa venstre side kunde ikke med sikkerhed afgjøres, da huden her i furen var brusten. » Pandefuren* minder om den hos delfinerne. Denne overens- stemmelse er saa meget større ved de ,porelignende” dannelser i 8 James A. Grieg. [No. 3 den, der som nævnt har en vis lighed med veirbørsteporerne hos de delfinartede hvaler. At dømme efter den mig tilgjængelige lit- teratur synes ikke tidligere nogen saadan ,pandefure* at være iagt- tagen hos de ziphioide hvaler, hvortil denne hval efter hele sin osteologiske bygning hører. Heller ikke har jeg fundet nogen pandefure* hos nogle fostre af Hyperoodon rostratus, som opbevares i Bergens museum, eller hos de to Mesoplodon bidens, som i august 1895 fangedes ved Karmøen. Da hvalen ogsaa i andre henseender afveg fra de hidtil kjendte Mesoplodon-arter, ihvorvel den i sine osteologiske karakterer syntes at være nær beslegtet med Mesoplodon bidens og den med denne beslegtede Mesoplodon europæus, antog jeg som nævnt længe, at jeg havde for mig en ny, hidtil ubeskreven Fig. 2. Parti af ,pandefuren*. Mesoplodon. En nærmere undersøgelse af kraniet viste imidlertid en beskadigelse af den rostrale del af høire præmaæxillare, som øien- synlig staar i forbindelse med pandefuren — jeg skal senere nærmere omtale denne beskadigelse —. Efter dette maa derfor ,pandefuren* betragtes som en ardannelse efter et dybt og stort saar, som hvalen engang har paadraget sig. Hvad der endvidere taler for denne op- fatning af ,pandefuren* er, at snit gjennem furen viser at læder- hudens bindevæv her er fortykket paa samme maade, som det vilde være tilfælde ved en ardannelse efter et saar. Endvidere er ved beskadigelsen det mørkfarvede epithel blevet revet med ned i dybet og har da senere under tilhelingen dannet de ovennævnte taplignende partier i læderhuden (fig. 3). Da de øvrige afvigelser fra Mesoplodon bidens ikke er saa store og væsentlige, at de kunde begrunde oprettelsen 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 9 af en ny art, har jeg henført hvalen til Sowrr»ys art, med hvem den som nævnt i osteologisk henseende stemmer mest overens. Blæsehullet er halvmaaneformet, 98 mm. bredt, med høire horn ragende en smule længere frem end venstre. Dets midte ligger noget tilvenstre for kroppens midtlinie. Mundspalten fortsætter fra mundvinkelen 57 mm. bagover, som en indsænkning eller fold. Svælgfurerne konvergerer sterkt fortil, hvor de kun er 5 mm. fjernede fra binanden, medens afstanden bagtil er 186 mm. De er 263 mm. lang. Underkjævens spids rager 50 mm. udenfor overkjævens. Det maa imidlertid bemerkes, at underkjæven var knust i mange dele, muligens derfor, at den ved sammensætningen er bleven noget for NE K Fer re så x Gå RE PE KRG . Fio, 3. 'Tversnit ojennem en af orerne”* i pandefuren. Svaot forstørret. »p I kan] lang. Som hos Mesoplodom bidens ligger øiet noget bag blæsehullet og omtrent midt paa kropssiden eller i høide med mundvinkelen. I overkjæven kunde ikke tænder paavises. I underkjæven fandtes foruden alveolartanden umiddelbart bag denne og løst i tandkjødet endnu kun en tand paa høire side, derimod kunde ikke saadanne tænder paavises paa venstre side. Denne tand var 3.5 mm. høi og 3 mm. bred. Paa Landenæs- og Fæøeksemplaret kunde jeg heller ikke paavise tænder i overkjæven. I underkjæven fandtes derimod bag alveolartanden en række, henholdsvis 7 og 5 smaa tænder, der laa løst i tandkjødet. Alveolartanden sidder 190 mm. fra underkjævens spids og rager 32 mm. over tandkjødet. Naar munden lukkes passer den ind i en 10 James Å. Grieg. [No. 3 fordybning eller grube i overkjæven. 'Tanden var sterkt slidt, hvad der særlig traadte tydelig frem paa forsiden, hvor slitagen strakte sig helt ind til dentinkjernen, saaat denne stak frem som en kile mellem cementlaget, fra hvilket den er skilt ved en fure. Jeg skal senere komme tilbage til alveolartandens form og bygning samt til den ved slidningen dannede eiendommelige kileformede fure mellem cementen og dentinet paa tandens forside. | Mellem hovedet og kroppen er der ikke nogen skarp grænse. Den største kropshøide, som er en femtedel af totallængden, befinder sig omtrent paa dyrets midte. Det samme er tilfældet med det af SoutrawkLL og HAarMmEr beskrevne eksemplar. Hos Landenæs- eksemplaret derimod ligger den største kropshøide noget længere fremme, omtrent midt mellem brystfinnen og rygfinnen. Rygfinnen ligger noget (ca. 220 mm.) foran bagerste trediedel af kropslængden. Ryggens kontur foran rygfinnen er betydelig mere ret end hos Landenæs-eksemplaret, hvad der jo ogsaa er ganske naturligt, da den største kropshøiede ligger længere fremme hos dette eksemplar. Ligeledes er kroppen bag rygfinnen mere sammenpresset end hos Landenæseksemplaret. Den mindste tykkelse, 134 mm., ligger 600 mm. foran halefinnens bagre rand. Høiden sammesteds er 373 mm. Paa grund af denne sterke sammenpresning danner baade dorsal- og ventralranden en skarp kjøl. Kjølen strækker sig til halefinnens midte. Denne forskjel i den ydre form mellem det her omtalte eksemplar og Landenæseksemplaret, som ligeledes er en han, beror vel delvis paa individuel variation, men er vel hovedsagelig en alders- forskjel, idet Landenæseksemplaret er ganske ungt, medens det andet øiensynlig er meget gammelt. Halefinnens bagre rand er halvmaaneformet indskaaren, ind- skjæringens dybde er 185 mm. I midten, i legemsaksens forlængelse, mangler randen ganske saavel noget indsnit som nogen knudeformig fortykkelse. En saadan fortykkelse fandtes derimod baade hos Fæø- eksemplaret og Landenæseksemplaret. Halefinnens spidse er af- rundede. Genitalaabningen ligger under den bagre del af rygfinnen. 640 mm. foran den og i linie med den og analaabningen er der en 150 mm. lang spalte, som indadtil er lukket. Desværre har jeg ikke selv havt anledning til at undersøge denne spalte, ei heller blev den nærmere undersøgt paa det friske individ af nogen anden, præparant Daut har dog meddelt mig, at der fra spalten udgik nogle sterke senebundter ind i det omliggende spek og kjød. Disse senebundter 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. i skulde muligens tyde paa at spalten, hvis rand var graalighvid, var en ardannelse efter ydre beskadigelse. Det kan dog ogsaa være muligt, at den er en levning fra fosterstadiet, da navlestrengen hos hvalerne er fæstet til det sted, hvor spalten findes. Dens plads vil sees paa tegningen af hvalens bugside. Tarmkanal og ventrikel var tom. Farven var saavel paa ryg- som bugsiden dyb sort med spredte uregelmæssige hvide og graa flekker og streger, som særlig var talrig paa siderne og bag ølet, derimod var de sparsomme paa ryg- siden og paa bugsiden manglede de ganske paa den fordre halvdel. Den sorte farve paa bugsiden var noget mere begsort end paa ryg- siden, hvor farven havde et blaaligt skjær. Flekkene og stregene var noget talrigere end her afmerket paa tegningen. Nogle af dem syntes at være ardannelser efter saar, hvalen havde paadraget sig. De fleste forfattere beskriver farven hos Mesoplodens bidens som mørk paa rygsiden og lys paa bugsiden, der findes dog ogsaa omtalt individer, der som dette var ensfarvet mørk, saaledes af SourHwEeLL og HARMER. lyse uregelmæssige flekker og streger er tidligere iagttaget og omtales af SowERBY, SOUTHWELL og HARMER, SOUTH- WELL Og (CLARKE, TURNER, BELL, LYDEKKER og Å. H. Maru. Omkring anal- og genitalaabningen samt omkring den oven- nævnte spalte paa bugsiden var farven eraalighvid. Svælefurerne var ligeledes graalighvide.. Den lyse farve løber her sammen i en spids vinkel foran det fordre konvergerende parti af furerne. Graalig- hvid var endvidere ,pandefurens* farve. Mundhulen er sort pig- menteret, dog strækker ikke denne farve sig til selve svælget. Den fordybning eller grube i overkjæven, hvori alveolartanden stikker ind, naar munden lukkes, mangler ganske pigmentering; den var hvid. Denne hvals hud minder nærmest om huden hos Ziphius cavi- rostris. Som hos denne art ligger der under epidermis et horizontalt forholdsvis fedtfattigt bindevævslag, der af KUkrentHaL betragtes som corium, medens han beteener det derunder liggende væv som subeutant bindevæv (cfr. Weser). Da imidlertid disse to bindevævs- lag ikke er i distinkt adskilte, men tvertom gaar umerkelig over i hinanden, skulde jeg i overensstemmelse med FyJeLsTrUP være mest tilbøielig til at kalde dem begge læderhuden og da det under epi- dermis liggende lag stratum papillare og det andet stratum reticulare. Stratum corneum er 0.3—0.4 mm. tyk, det løsner meget let fra det underliggende stratum mucosum, som er 1.5—2 mm. tyk. Læder- hudspapillerne er ea. 0.7 mm. lang. Den finere bygning af huden er 9 12 James Å. Grieg. [No. 3 i alt væsentlig overensstemmende med den hos Ziphius eavirostris og Hyperoodon vostratus (efr. KökentaaL). Speklaget havde paa rygsiden en tykkelse af 20—75 mm., paa panden endog af 80 mm. Paa bugsiden var det 25—45 mm. tykt. Skelettet. Denne hvals benbygning, særlig kraniet, viser at den er en ziphioid hval, som maa henføres til slegten Mesoplodom, GERVAIS, saaledes som denne er bleven diagnosticeret af FrLowzr i ,,On the recent Ziphioid Whales, with a Description of the Skeleton of Berardius arnouæi* og i , Å further Contribution to the Knowledge of the existing Ziphioid Whales, Genus Mesoplodon*. Seet ovenfra minder kraniet nærmest om Mesoplodon europæus, GErvars, en art som dog muligens ved nærmere undersøgelse vil vise sig identisk med Mesoplodon bidens, Sowzr»y. Den væsentligste forskjel mellem disse arter er nemlig alveolartandens forhold til symfysen; hos Mesoplodon europæus sidder tanden fremme ved midten af symfysen, medens den hos Mesoplodom bidens skal sidde ved sym- fysens bagre rand. Dette forhold synes forøvrigt at variere noget, saaat det er tvilsomt om denne alveolartandens stilling til symfysen er nogen god og paalidelig karakter. Hos Sallenelleseksemplaret sidder tanden ifølge Van BEnEeDENn og GErvars tegning i ,,Osteo- graphie des Cetacées* (tab. 26 fig. 2a) paa den typiske maade, hos Havreeksemplaret (tab. 26 fig. 6) derimod er forholdet mere over- ensstemmende med hvad der er tilfældet hos Mesoplodom europæus (tab 24 fig. 2a). Sammenlignes tegningerne af den undre side af kraniet hos Mesoplodon europæus og det hos Sallenelleseksemplaret, viser der sig en iøinefaldende forskjel i beliggenheden og begrænsningen af den kileformede rostrale del af vomer. Hos Mesoplodon europæus ligger denne del helt inde i ganevinkelen og begrænses af pterygoidea, palatina og maxillaria. Hos Sallenelleseksemplaret derimod ind- taves denne plads af mazillare og palatinum, som adskiller først- nævnte ben fra pterygoideum. Vomer ligger omtrent midt paa rostrum og omgives af maxillaria og præmaxillaria. Hos den her beskrevne hval er forholdet som hos Sallenelleseksemplaret, dog er det kun paa den yderste trediedel af ganevinkelen at palatinum adskiller 13 *os[auIØYs GL[INIBU JU SG, "TJjwU "BIJJUQAO 9998 JOUBIY ' /T : >, Fare pnsnigesr - 14 Å Yr IGG : Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 1904] 14 James A. Grieg. [No. 3 maæillare fra pterygoideum. Det rostrale parti af vomer synes for- øvrigt at variere meget hos Mesoplodon bidens, hvad allerede AUrr- VILLIUS har paapeget. Medens det hos Sallenelleseksemplaret kun bestaar af en del, er det hos begge Göteborgereksemplarerne delt i to dele, en indre mindre del, der ligesom hos Mesoplodon europæus omgives af pterygoidea, palatina og maxillaria og en ydre længere del, som omgives af maæillaria og præmaxillaria (Marm). Det samme fandt AvrrviLLius hos Saltøeksemplaret og jeg hos Lande- næseksemplaret. Som hos Mesoplodon europæus er suturen mellem begge piery- goidea længere end afstanden fra dennes fordre ende til vingebenets fordre spids, hos Mesoplodom bidens er derimod suturen lig eller kortere end denne afstand. Jeg skulde dog antage, at denne for- skjel er rent individuel og at der derfor ikke kan lægges nogen større vegt paa den. Kraniet havde følgende maal: Totallængde fra condyli ossis oceipitis til spidsen af præ- måxllåarerne sa JOE 55 00000 Længde af rostrum fra spidsen til midten af en linie trukken mellem de anteorbitale indsnit.......... 2060 Længde af rostrum fra spidsen til den fordre rand af blæsehullet sa 0 EN AE 347» Afstand fra midten af den bagre rand af os pterygoideum in spidsen af pren demme 406058 Afstand fra bagre rand af vomer til spidsen af præ- maxillarerne, uker 448» Kraniets høide mellem processus nasalis af frontalia og vterygadet- vvs NE 2610 Bredde af rostrum 170 mm. foran fordre rand af blæse- hullet 2-42 EE 7200 Bredde af rostrum ved de anteorbitale indsmit.....--. 1950 Bredde af kraniet mellem de suprafrontale processer af og mazllare ve 290000 Bredde af kraniet over midten af den øvre rand af orbita 292 , Bredde af kraniet mellem processus zygomatiei af os squa- MOSUM «ss 20000 Bredde af kraniet mellem processus mastoider af os petrosum 259 3». Lænede af condyli ossis ocepiiskhøre FER 64 Bredde at condyh ossis oeapås ke NE SE 3 E Høide af foramen magnum «JR 40008 15 *9sJ0I1ØYS Sranjeu 18 9/. "mur "UOPIS BIT 1998 J9IULI 'e I I 3 r I T Ker sa ps pr lg Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 1904] 16 James Å. Grieg. [No. 3 Bredde afforanen magum ES 49 mm. Lænede af rosa øre FS Ge Største bredde af nsløe 2 Bredde af præmaxillarerne bag blæsehullet........... 116008 - — over blæsehuller ELLNENPF TOG å - — foran pæseniler AEE 10901000 - — mellem de anteorbitale indsnit 70 , - —— 170 mm. foran fordre rand af blæekillt Ju SR 44 3» Største bredde ar bes TE Det maa bemerkes, at spidsen af rostrum er knust, det her angivne maal af totallængden og rostrums længdemaal er derfor noget for korte. Jeg skulde dog ikke antage at der mangler noget større parti af rostrum. Af underkjæven, hvis spids ligeledes var knust, synes at mangle noget mere end den yderste halvdel af symfysen eller ca. 80 mm. Som hos Mesoplodom bidens er bredden af occipitale større end høiden, saaledes er høiden fra vertex til basioceiwpitale 204 mm., medens bredden af exoccipitalia er 249 mm. Ligeledes er afstanden mellem tindingegruberne langs en linie trukken over den øvre rand af. foramen magnum 211 mm., medens en linie fra vertex lodret paa denne kun er 161 mm. Formen af supraoceipitale minder nærmest om det ved Landenæs fangede eksemplar af Mesoplodon bidens, den øvre rand er dog ikke saa halveirkelformet søm hos dette eksemplar. Hos Mesoplodon europæus (VAN BENEDEN og GERvars tab. 24 fig. 1 å) synes randen at være mere tilspidset, ligeledes synes hos denne art det øvre mellem frontalia beliggende parti af supraoceipitale at være mere erubeformet indsunket. OCrista externa er ganske lav og lidet udviklet, derimod er crista interna høi og skarp med en bred flad tverplade i nærheden af foramen magnum. Længden af basi- oceipitale fra den undre rand af foramen magnum til midten af den bagre rand af vomer er 95 mm. Fortil paa grænsen af pterygoidea er bredden 93 mm., bagtil 155 mm. Som hos enkelte eksemplarer af Mesoplodom bidens samt hos Mesoplodom europæus strækker der sig langs midten af basioceipitale en ganske lav kam. Den øvre rand af tindingegruben fra processus postorbitalis er 83 mm., hvoraf de bagerste 18 mm. falder paa parietale. Dette ben, som er indtil 80 mm. langt, danner forresten den bagre tynde væg af tindingegruben. I overensstemmelse med hvad der er iagt- taget hos Mesoplodom bidens, layardi, australis og grayi strækker pp) 1904) — Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 17 der sig fra det bagre parti af parietale en kileformet distinkt ud- løber op mellem frontale og supraoceipitale, fra hvilke ben den er adskilt ved tydelige suturer. Denne udløber er 82 mm. lang og indtil 14 mm. bred. Den naar kun halvt mod vertex. Hos Mesc- plodon layardi har derimod Turner fundet, at den kan strække sig helt op til issen, hvor den forener sig med den fra den anden side == sm Fig. 6. Kraniet seet bagfra. Omtr. 1/s af naturlig størrelse. kommende udløber (Rep. on the Bones of Cetacea, pag. 5 & 9, tapes 2) Den største længde af pterygoideum fra spidsen til hamulus er 200 mm. Længden af suturen i midtlinien mellem begge pterygoidea er 106 mm. Afstanden fra den fordre ende af denne sutur til vingebenets spids er 92 mm., den er saaledes 14 mm. kortere end suturen, OQgsaa hos Mesoplodon ewropæus er denne afstand mellem suturen og vingebenets spids kortere, medens den hos Mesoplodon bidens er lig eller noget længere end suturen. Afstanden mellem 18 James A. Grieg. [No. 3 de fordre spidse af pterygoidea er 77 mm. Bredden mellem hamuli er ca. 100 mm. (nøiagtigt maal kan desværre ikke gives da hamuli er noget defekt. Hamuli strækker sig bagover mod processus articularis af squamosum, fra hvilke de er fjernet 95 mm. Hos Mesoplodon lidens og M. europæus naar de derimod ikke længere tilbage end til processus postorbitalis af frontale. Hos M. bidens synes dog længden af hamuli at variere noget, hos Sallenelleseksemplaret (VAN BENEDEN & GErvars tab. 26 fig. 1 b) naar saaledes hamuli, som hos det her beskrevne eksemplar, bagover til processus articu- laris. Det samme er ligeledes tilfældet med Landenæseksemplaret. Det mediane indsnit i vingebenets bagre rand ligger ca. 55 mm. fra hamulus. | Mundingen af foramen opticum er 19 mm. lang og 11 mm: bred. Den ligger 80 mm. indenfor orbitaranden. Med en spalte staar foraminet i forbindelse med den foranliggende fissura orbitalis. Denne fællesspalte har en totallængde af 69 mm. Squamosum danner den basale del af tindingegruben; med en liden afrundet spids er den bagre del af benet ligeledes med at danne en del af tindingegrubens væg, dog ikke i den udstrækning som hos Landenæseksemplaret og hos Mesoplodom europæus, mest stemmer den i saa henseende med Sallenelleseksemplaret. Med sin øvre fordre ende er squamosum fjernet 6 mm. fra processus post- orbitalis af frontale. Fossa glenoidalis er 50 mm. lang, 24 mm. bred. AvUriviLLIUSs omtaler hos Saltøeksemplaret en 40 mm. lang, 6 mm. dyb rende paa den undre rand af squamosum, hvor den fordre del af dette ørænser op til den bagre del. Renden, hvori den ydre høregang løber, er baade fortil og bagtil begrænset ved en skarp benkam. OQgsaa hos Landenæs- og Fæøeksemplaret er denne rende meget distinkt. Hos eksemplaret fra Rugsund mangler derimod rendeu, istedet er der en ru flade, som er afgrænset fortil mod den fordre kavitet af squamosum ved en benkam, medens den bagtil ganske mangler nogen begrænsning. Hos Mesoplodon bidens er den bagre del af squamosum adskilt fra den fordre ved et indsnit paa den øvre side, og paa udsiden ved en oventil grund, nedtil dybere fure, som paa undersiden blir rendeformig og udskilles fra den ydre høre- gang ved ovennævnte bagre benkam. Hos Rugsundeksemplaret mangler derimod indsnittet og af renden kunde kun den nedre del paavises, paa undersiden var den ikke adskilt fra høregangen ved nogen benkam. Fksemplaret synes heri at stemme mest overens med Mesoplodom europæus, thi at dømme efter VAN BENEDENs og 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 19 GÆrvars tegning synes ogsaa denne art at mangle noget indsnit og at have en lidet udviklet fure. OQgsaa i en anden henseende synes den bagre del af squamosum at stemme mere overens med den hos Mesoplodon curopæus end hos Mesoplodon bidens, hos denne art har nemlig benet paa sin ydre side to ovale grubeformige fordybninger, som er adskilte fra hinanden ved en skraatstillet benkam. Hos Rugsundeksemplaret er der derimod kun antydning til den underste af disse gruber og hos Mesoplodon europæus synes de ganske at mangle. Fortil har den bagre del af squamosum en høide af 100 mm., hvoraf 57 mm. er fælles med den fordre del, bagtil er høiden 109 mm.; hos Landenæseksemplaret er disse maal henholdsvis 93 mm., 54 mm. og 101 mm. Den proces af squamosum, som fortil støtter periotieum, er 26 mm. høi, den største bredde er 7 mm. Den øverste halvdel er fladtrykt fra siderne og tilspidset. Petrosum ligner det hos Landenæseksemplaret, dog er processus mastoideus noget mere robust og spongiøs. Tympanieum er forholds- vis bredere, idet det er 42 mm. lang, 36 mm. bred, medens disse maal hos Landenæseksemplaret er henholdsvis 44 mm. og 32 mm. og hos Fæøeksemplaret 43 mm. og 30 mm. Vomer har en totallængde af 405 mm. Dens basaldel mod basi- occipitale er 74 mm. bred. Som allerede ovenfor paapeget er der paa ganen kun synlig en kileformet del, som begrænses af maxil- larva og intermaxillaria. Denne del er 133 mm. lang og indtil 7 mm. bred. Af den paa ganen synlige del af palatinum er den høire 30 mm. lang, venstre 50 mm.; de rager 15 mm. foran spidsen af ptery- goideum. De kiler sig ind mellem dette ben og maxillare, dog er det kun den yderste del af pterygoideum, som blir adskilt fra maæil- lare. Spidsen af palatinum er 35 mm. fra ganens midtlinie. Paa kraniets sider har palatmum en længde af 112 mm. Dets bagre rand danner den fordre del af undre væg af fissura orbitalis. I høide med fordre rand af zyg0maticum har palatinum en bredde af 29 mm. Den del, som deltager i dannelsen af næsecaviteten, er ca. 50 mm. lang, 20 mm. bred og ligger 90 mm. fra den bagre rand af pterygoidea. Den fordre skiveformige del af zygomaticum er uregelmæssig firkantet, 37 mm. lang, 49 mm. bred, 6 mm. tyk paa ydersiden. Den frie stiletformede del er 118 mm. lang, dens bagre, med p'0- cessus zygomatieus af squamosum forbundne del er 7 mm. bred. Den ydre rand af lacrymale, der er 38 mm. lang, 16 mm. tyk, 20 James A. Grieg. [No. 3 gaar lige langt ud som frontale. Dens fremkant er indkilet mellem frontale og zygomaticum og naar med sin spids som hos Landenæs- eksemplaret den suprafrontale rand af maxillare. Den præorbitale del af frontale er i en længde af 40 mm. ind- kilet mellem maxillare og lacrymale. Dens største bredde ved den bagre rand af laerymale er 26 mm. Midt paa orbita er bredden aftagen til 7 mm., hvorpaa den igjen tiltager, indtil den ved pro- cessus postorbitalis er 37 mm. Bag processen aftager den igjen til 7 mm. over tindingegruben. Afstanden mellem den bagre rand af lacrymale og processus postorbitalis er 95 mm. De nasale udvidninger af frontalia er som hos Landenæseksemplaret uregelmæssig firkantet. Den venstre er noget længere (47 mm.) og bredere (25 mm.) end høire, som maalte henholdsvis 43 mm. og 21 mm. Suturen af nasale mod frontale er saavel paa høire som venstre side 26 mm. lang, mod septum narium er længden 19 mm. Paa venstre yderside støder nasale i en længde af 17 mm. til maæillare, paa høire side derimod kiler præmaæxillare sig ind mellem nasale og mazxilldre, saaat dette ben kun forsaavidt blir berørt af nasale med sin bagerste spids. Et lignende forhold fandt Avrivizzius hos Saltøeksemplaret, hos Landenæs- og Fæøeksemplaret derimod ad- skiller præmaæxillare fuldstændig baade paa høire og venstre side nasale fra maxillare. Mesethmoideum er 148 mm. lang, dets største bredde, foran foramen præmaæxillare, er 17 mm. Medens hos Landenæs- og Fæ»ø- eksemplaret, som var ganske unge dyr, mesethmoideum ikke naar helt frem til foramen præmaxillare, strækker det sig hos eksemplaret fra Rugsund 46 mm. foran disse foraminer. Hos den gamle han, som Turner beskriver fra Shetlandsøerne, strækker det sig 44 mm. I ganen er maæxillaria indbyrdes forbundne i en længde af 149 mm., derpaa adskilles de i en længde af 90 mm. først af vomer og derpaa af præmaxillaria. Den yderste del af maxillaria mangler, saaat benets længde ikke kan angives. Paa rostrum er maxillare sammenvokset med præmasilldre uden nogen sutur. Alveolarfuren langs maxillares rand kan forfølges bagover indtil 180 mm. fra det anteorbitale indsnit. Noget bag alveolarfuren begynder den skarpe basirostrale rand. Nogen lateral basirostral fure kunde derimod ikke paavises. Tænder kunde heller ikke paavises i overkjæven. Af foraminer er der paa høire side seks og paa venstre fem, af hvilke de to største (diameter 12 mm.) ligger 5 mm. fra randen af præ- mazxillare og noget bag foramina præmaxillaria. DD — 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. Fig. 7. Rostrum seet ovenfra, efter fotografi i omtr. 2/3 af naturlig størrelse. a—b det beskadigede parti af høire præmaxillare. 29 James Å. Grieg. [No. 3 Det nasale parti af høire præmaxillare er betydelig større end venstres, dette er nemlig 28 mm. langt, 50 mm. bredt, medens paa høire præmaæillare maalene er henholdsvis 43 mm. og 72 mm. Paa venstre præmadxillare er gruben ved foramen præmaxillare meget distinkt og fortsætter som en fin rende et stykke foran foraminet, paa høire præmaxillare er der derimod ikke nogen saadan forlængelse af oruben. Dette viser, at grubens forlængelse forbi foramen præ- maæillare eller ikke, saadan som Trux har villet gjort gjældende for Mesoplodom stemeger”s vedkommende, ikke kan benyttes som noget artsmerke. Paa rostrum bøier den øvre frie rand af præmaxillare sig noget ind over den mesorostrale rand. Paa høire side, 115 mm. foran blæsehullet, mangler dog denne rand paa en strækning af 60 mm. og i en dybde af indtil 8 mm. En nærmere undersøgelse af dette parti (fig. 7 a—b) viser, at dyret her en gang har været udsat for ydre beskadigelse, en harpun, lanse eller anden haard skarp gjenstand er stødt ind i benet paa skraa ovenfra og bagfra, hvorved et stykke af det foranliggende ben er bleven løsrevet. Paa udsiden af dette beskadigede parti sidder der en 15 mm. lang, 7 mm. høi forbenet vorteformet knude, som stammer fra det afrevne periost, den er altsaa en periostit. Jeg nævnte tidligere at denne hval har en eien- dommelig asymetrisk tverfure, som adskiller snudepartiet fra panden. Denne ,pandefure* ligger over mod høire side. Nærmere under- søgelser viser endvidere, at det afslaaede og beskadigede parti paa høire præmaæillare er lige under furen. Det ligger derfor nær at slutte, at disse staar i forbindelse med hinanden, at altsaa ,,pande- furen* er en ardannelse efter et svært saar hvalen engang har paa- draget sig. Hvad der endmere taler for denne opfatning er, at i furen er læderhudens bindevæv mere fortykket end andetsteds paa kroppen. I såaret maa der have sat siv betændelse, hvorved den afslaaede benspids er verket bort, idetmindste kunde den ikke paa- vises. Den mindste bredde af den mesorostrale kanal er 5 mm. Foran spidsen af mesethmuideum er bredden 23 mm. Mellemrummet mellem præmaxillarerne er optagen af et massivt mesorostralt ben. Et forholdsvis kort grundt parti foran mesethmoideum er dog fyldt med bruskmasse. Ligeledes er det yderste af den mesorostrale kanal optagen af bruskmasse, idet det mesorostrale ben ikke strækker sig længere end til 315 mm. fra blæsehullets fordre rand, medens kanalen fortsætter endnu et stykke udover. Turner omtaler hos en gammel 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 28 han fra Shetlandsøerne, at det mesorostrale ben ved en længdefure var delt i to noget asymetriske halvdele. Som en levning efter denne fure maa muligens en noget ru longitudinel sutur tydes. Mod den af brusk dækkede bagre del af kanalen sænker det mesorostrale ben sig med et kileformet tilspidset midtparti. Et tversnit gjennem midten af rostrum, 170 mm. foran fordre rand af blæsehullet, viser at alveolarranden ligger noget under rostrums midte (fig. 8). Den undre del danner en noget uregelmæssig halv- eirkel, som bestaar af maxillaria og det noget dybere liggende vomer i midten. Midtpartiet af den øvre del dannes af det svagt konvekse mesorostrale ben, over hvilket hvælver sig randen af de sterkt Fig. 8. Tversnit af rostrum, 170 mm. foran fordre rand af blæsehullet. krummede præmaxillaria. Den øvre noget spongiøse del af maxil- laria er skraa. Formen af rostrum afviger meget fra den hos de to unge eksemplarer fra Karmøen, nærmest staar den Landenæs- eksemplaret, som ligeledes var en han, dog er der ogsaa stor for- skjel mellem dem; hos Landenæseksemplaret er rostrum forholdsvis høiere og bredere, hvorved den undre halvdel blir stærkere hvælvet og den øvre flade af maxillarerne mere skraa. Fndvidere manglede dette eksemplar ganske det mesorostrale ben, istedet var den meso- rostrale kanal fyldt med en bruskmasse.”) ForBEs undersøgelser over slegten Mesoplodon, særlig over Mesoplodon grayi, viser at 1) Det maa bemerkes, at tversnittet af rostrum hos Landenæs- og Fæø- eksemplaret (Bergens museums aarbog 1897 no. 5, pag. 18) er taget noget længere fremme paa rostrum, ca. 220 mm. fra fordre rand af blæsehullet. Samtlige snit skjærer dog det bagerste parti af alveolarfuren. 24 '6 "951 "BI1JUOAO 998 UoINJILJOGATE (Q) "uapts *eIF 1995 (2) (aaefyropun orøp "osjan1Ø)s oNangeu Je ?/; UIO Z7P få åg h (2, å TO UG ATI Ulf PU Ul 4) U Bg Yy UP 2 DV UT DN 0 UT JG MY, EM FA DL HAL? ny po 2 EX DU Ga KUA ha pa KA James Å. Grieg. [No. 3 an, OA 77 4 SAGT EG PIT rå > kh ===> sr ro ET ne, GE FO — - == DE ENG pk == ==S = == Se o= N N OE er Vær EG == 'E 2 porer an ——— 2. 29 27 = —— —— ee 2 === == — å rostrum varierer i høi grad hos denne slegt, alt efter individets kjøn og alder. Forskjellen mellem Rug- sunds- og Landenæseksem- plaret maa derfor hoved- sagelig bero paa en alders- forskjel. For Fæøeksem- plarets vedkommende, som sandsynligvis er en hun, kommer antagelig hertil en kjønsforskjel. Individuelle variationer er dog sikkerlig ogsaa medvirkende. Som med overkjævens spids var ogsaa det yderste af underkjævens knust, saa at det ikke kunde sammen- sættes. At dømme efter underkjæven hos Mesoplodon bidens skulde jeg antage, at noget mere end den yder- ste halvdel af symfysen mangler. OQgsaa de øvrige dele af underkjæven var sterkt ramponeret, disse kunde dog sammensætites. Formen af underkjæven (fig. 9) stemmer nærmest overens med fig. 2 tab. 24 i VAN BENEDEN & GERVAIS: s Osteographic des Cetacés* af Mesoplodom europæus, dog afviger eksemplaret fra denne art ved at alveolar- tandens forkant sidder i høide med den bagre rand af symfysen, medens den hos Mesoplodon europæus skal 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 25 sidde nær midten af symfysen. I saa henseende stemmer dette eksemplar mere overens med Mesoplodon bidens, hvis alveolartand sidder nær den bagre rand af symfysen (cfr. FLowEr). Ogsaa i en anden henseende minder dette eksemplar om Mesoplodon bidens, idet den bagerste del af underkjævens øvre rand er indbøiet, hvorved der optil dannes en liden flade. At dømme efter Van BenzeDEns & GErvAaIs tegning synes denne flade at mangle hos Meseplodon euro- pæus, idetmindste maa den være lidet udviklet. VAN BENEDEn & GErvars fremhæver, at underkjæven hos Mesoplodon europæus paa udsiden har tre foramina nutritia nedenunden alveolartanden (p. 405). Hos dette eksemplar er der derimod ikke mindre end fem større foramima og tre mindre. Jeg skulde dog ikke tro at disse foramina nutritia frembyder noget holdepunkt hverken som arts- eller slegts- karakterer, at slutte fra Mesoplodom bidens. Den bevarede del af høire underkjæve er 525 mm. lang, af- standen fra condylus til symfysens bagre rand 445 mm. Amngulus rager 10 mm. bagenfor condylus. Denne er 44 mm. høi, 22 mm. bred. Rami divergerer 242 mm. mellem condyli. Underkjævens største høide (foran condylus) er 116 mm.; høiden foran alveolar- tanden er 54 mm., bag samme 64 mm. Bag alveolartanden hæver den ydre rand af suleus alveolaris sig 7 mm. over den indre, i lighed hvad der f. eks. er tilfældet med det ene eksemplar af Mesoplodon bidens i Göteborgermuseet (Marm), hvorfor ogsaa tandfuren bag alveolartanden følger indsiden af kjæveranden. En antydning til denne ophøining af den ydre rand sees forresten allerede foran alveolartanden, her er den dog ganske lav og ubetydelig. Udvidelsen af suleus alveolaris for den store tand er 66 mm. lang, 16 mm. bred, bag denne strækker tandfuren sig endnu 73 mm. Som ovenfor nævnt sidder forkanten af de store alveolartænder i høide med den bagre rand af symfysen, en paa hver side af under- kjæven. Den høire tand var brukken i spidsen. den venstre var derimod ubeskadiget. Den maalte: Totalhøide 98 mm., længde langs limbus alveolaris 57 mm., tykkelsen sammesteds 15 mm., spidsens høide over limbus 31 mm. Tandens form fremgaar bedst af hos- staaende tegning (fig. 10). Den minder nærmest om alveolartanden hos den ved Sallenelles, Calvados (Kanalen) i 1825 fangede Mesoplodon bidens (Van BenepEen & Gervars, tab. 26 fig. 3). Den frie del af tanden var glat og hvid, tandroden derimod stribet og gulagtig. Begge tænder var sterkt slidte særlig paa forsiden. Paa for- siden har de en eiendommelig V-formet fure, som convergerer ned- 26 James Å. Grieg. [No. 3 ti. Furens grene er 15 mm. lang og indtil 8 mm. dyb. Oventil er afstanden mellem grenene 6 mm. Denne fure, der findes straks ovenfor tandkjødet, er som et tversnit viser fremkommen ved tandens slitage. Cementen, der som et hylle skyder sig op om dentinen, saaat denne kun i spidsen ligger helt frit, er bortslidt. Det samme Fig. 10. Venstre alveolartand; seet fra indsiden (A) og fra forsiden (B). Naturlig størrelse. har været tilfældet med den amorfe kalkmasse ,,globular matter* eller ,modified vaso-dentine*, som adskiller cementen fra dentinen. Denne amorfe masse er imidlertid blødere end cementen og dentinen, hvorfor forvittringen her har ædt sig fortere og videre indover og nedover i tanden. Den haarde dentinkjerne stikker derfor paa tandens forside frem som en kile, der adskilles fra de frit fremstaaende cementkanter ved den ovennævnte V-formede fure. — | 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 97 Rav LANKASTER har givet en udførlig beskrivelse over alveolar- tandens bygning hos Mesoplodom bidens og nogle nærstaaende fossile hvaler. En lignende bygning omtaler FrLowzr i ,,On the recent Ziphioid Whales*, p. 223, hos Berardius arnouzxi. I sin beretning om de af Challengerekspeditionen hjembragte hvaler leverer TURNER en udførlig beskrivelse af alveolartanden hos en ung Mesoplodon bidens samt hos en ligeledes ung Mesoplodon layardi. I enkelte henseender afviger Turners undersøgelser fra Ray LaNKASTERS, saaledes fandt Turner, at dentinen i spidsen af tanden paa sin overflade var dækket af et lag skinnende hvid emalje. Hos den b unge Mesoplodon bidens strakte : endvidere pulpacaviteten sig gjen- nem hele tanden, medens den hos det gamle dyr er indskrænket til tandens krone. Tversnit og mikroskopiske præ- parater af den her omhandlede hvals alveolartand viser at den i spidsen bestaar af dentin, indenfor hvilken der findes en indre hulhed, pulpacaviteten som er 4 mm. lang, 1 mm. bred. Dentinen, hvis struk- tur stemmer overens med hvad Turner fandt hos Mesoplodon bi- Fig. 11. Tversnit gjennem høire al- dens og Mesoplodon layardi, er veolartand; (a) gjennem midten af den culagtig hvid med undtagelse gå kileformede fure, (b) gjennem tand- partiet nærmest pulpacaviteten, der er gulagtigbrun. Dette synes nærmest at stemme overens med hvad Rav LANKASTER kalder osteodentin. Dentinet er dækket af et ganske tyndt lag af skinnende hvid emalje. Paa tandens forside mangler dog emaljen, antagelig er den her bortslidt. Et tversnit gjennem alveo- lartandens midte vinkelret paa den V-formede fure (fig. 11a) viser et 3—5 mm. bredt gulagtigt cementlag, som dog er bortslidt paa tandens forside. Indenfor cementlaget kommer som et 1.5—3.5 mm. bredt baand en hvid amorf kalkmasse, der synes at være identisk med Ray LANKASTERS ,globular matter* og Turners , modified vaso- dentine”. Denne masse synes forøvrigt at stemme mere overens med Ray [LANKASTERS ,globular matter”, thi som denne har den NO structure excepting an indistinet botryoidal character visible with 10 roden. Naturlig størrelse. EI 28 James Å. Grieg. [No. 3 a low magnifying power.* 'Tandens kjerne bestaar af dentin, hvis inderste lag er brunagtig, medens de yderste er mere hvidagtig gule. Som ovenfor nævnt ligger paa tandens forside dentinet aabent, idet baade cementen og den amorfe kalkmasse er bortslidt. Som ellers paa tandens forside er heller ikke her dentinen dækket af emalje. Pulpacaviteten er reduceret til en fin pore. Et tversnit gjennem tandroden (fig. 11 b) viser et ydre gulagtigt 2—5 mm. bredt eementlag, medens det indre af tanden er fyldt med en hvid amorf kalkmasse, som er isprængt af tynde gulagtige dentinlameller. Fra det ydre cementlag sees ogsaa hist og her tynde lameller at trænge ind i den hvide amorfe kalkmasse. Dentinlamellerne synes at være identisk med hvad Ray LAanNKasTERr kalder osteodentin. Nogen pulpacavitet kunde ikke paavises i tandroden. Af ovenstaaende vil det fremgaa, at alveolartanden hos denne hval, det er et ældre dyr, er bygget i overensstemmelse med hvad Ray LANKASTER fandt hos en gammel Mesoplodom bidens, jeg bort- ser her fra den V-formede fure hos den her omhandlede hval, da den som nævnt maa betragtes at være fremkommen ved alveolar- tandens slitage. Som hos denne er pulpacaviteten indskrænket til en liden hulhed i tandens spidse, medens tandroden er massiv. Man gjenfinder endvidere de samme lag i tandens bygning. I en hen- seende var der dog forskjel, idet den frie del af dentinen hos den her omhandlede hval var dækket af et tyndt lag skinnende hvid emalje med undtagelse af paa tandens forside, hvor dets manglen dog maa skrive sig fra at det er bleven bortslidt. Heri stemmer denne tand mere overens med hvad Tvurnzr fandt hos en ung Mesoplodon bidens. | Formen af tungebenene er som hos Mesoplodom bidens. Som hos ældre eksemplarer af denne art er basihyale og thyrohyalia fuld- stændig sammenvoksede. Afstanden mellem de bagre spidse af thyrohyalia er 164 mm. Mellem indsnittene var basihyale 46 mm. lang. Stylohyale er 161 mm. lang, dens største bredde er 31 mm., dens største tykkelse 16 mm. Antallet af hvirvler er: Cr, DILI GN E Hos Mesoplodon bidens, der har 46 eller undertiden 47 hvirvler, finder vi at antallet af brysthvirvler er 10. Kun hos tre eksem- plarer, Marstrandeksermplaret (Marm), Saltøeksemplaret (AUrtr- VILLIUS) og Fæpøeksemplaret (GrizG) er der 9. Af lændehvirvler er der som regel 11, hos de to eksemplarer i Gøteborgermuseet 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 29 er der dog blot henholdsvis 9 og 10 hvirvler (Marum). 10 lænde- hvirvler har ligeledes Ostendeeksemplaret (Van Benepen). Antallet af halehvirvler er som regel 20, dog kan der undertiden blot fore- komme 19, saaledes hos Ostendeeksemplaret og de to eksemplarer fra Karmøen (GrizG). Hos de øvrige Mesoplodon-arter er ifølge Fr.owzr (efr. Bepparnp) antallet af hvirvler følgende: Mesoplodon grayt +.-.. or JDIG BGN ER — as GT EN 020 == 47 — adr 10, Od 19, = 146 — dessusvseor Dirk, == 43.3) For de øvrige arters vedkommende er ikke hvirvelantallet an- givet. Af halshvirvlerne er de tre første sammenvoksede, men medens atlas og epistropheus er fuldstændig sammensmeltede er der tydelige suturer mellem epistropheus og 3die halshvirvel. En lignende sammen- voksning af de tre første halshvirvler finder vi ogsaa hos Mesoplodon layardi (efr. v. Haast). Ifølge Krerrt var hos Mesoplodon den- sirostris de tre første og de tre sidste halshvirvler sammenvoksede. Den fjerde hvirvel var mere eller mindre fri. Af form ligner de dem hos Mesoplodon bidens, dog er de sværere, hvad der dog muligens skriver sig fra at dette eksemplar var et ældre individ, medens de to Mesoplodon bidens, som jeg har havt anledning til at undersøce, var ganske unge. - Paa forsiden af atlas er neuralkanalen 56 mm. høi, den største bredde er 65 mm. Neuralkanalen kan forfølges til 11te halehvirvel. De øvre buer (neurapophyserne) af 3die—6te halshvirvel er aabne,. dog er paa 6te hvirvel afstanden mellem buernes spidse kun 6 mm. Paa venstre side af 3die halshvirvel og paa høire side af 4de er der et fuldstændig lukket foramen for verte- bralarterien. Forøvrig er foraminet aabent. Paa. 7de halshvirvel er neurapophyserne forlængede til en 42 mm. høl processus Spinosus. Paa Iste brysthvirvel er denne tornfortsats 100 mm. høi, paa 2den 135 mm. og tiltager saaledes jevnt indtil den 7de og 8de lænde- 1) Ifølge FORBES undersøgelser over rostrum hos slegten Mesoplodon skal Mesoplodon australis FLOWER være identisk med Mesoplodon grayi HAasT. 2) KrerrT antager at de fem sidste halehvirvler mangler, det samlede antal skulde i saa tilfælde blive 48. Gray, der leverer en tegning af dette KREFFrs eksemplar (Ann. & Mag. Nat. Hist. ser. 4, vol. 6, 18.0 p. 343) angiver antallet af hvirvler til kun 36. Opgsaa i andre henseender stemmer ikke GRAys angivelser med KREFFTS. 30 James A. Grieg [No. 3 hvirvel, hvor den har sit maksimum (280 mm.), hvorpaa den igjen aftager meget hurtigt i størrelse indtil den 10de halshvirvel, hvor den kun er 24 mm. høi. Paa den lite halshvirvel er den ganske rudimentær. Samtlige tornfortsatse er skraat bagudbøiede, de fordre hvirvler dog høist ubetydeligt. Disse er endvidere noget tilspidsede, medens de øvrige er bredere oventil end ved basis, paa 10de lænde- hvirvel er saaledes tornfortsatsen oventil 123 mm. bred, medens den ved basis maaler 85 mm. Denne tornfortsats er den bredeste. Præzygapophyserne kan forfølges fra 4de halshvirvel til 8de brysthvirvel, dog er de paa denne sidste hvirvel lidet udviklede. Hos Mesoplodon bidens gaar de til 7de brysthvirvel, hos Mesoplodon australis kun til 6te, hos Mesoplodon grayi strækker de sig derimod til den 10de hvirvel. Postzygapophyserne viser sig paa 7de—10de brysthvirvel og paa samtlige lændehvirvler som en mere eller mindre tydelig udbugtning paa den bagre rand af neurapophyserne; paa de øvrige brysthvirvler samt paa 4de—7de halshvirvel er de derimod vel udviklede. Det første par metapophyser findes som en liden knude paa den fordre rand af diapophyserne til 4de brysthvirvel. Paa 8de brysthvirvel er metapophyserne vel udviklede og gaar til 9de halshvirvel, hvor de dog er rudimentære. Diapophyserne viser sig som en liden knude paa hver side af atlas, derimod er de vel udviklede paa de følgende hvirvler indtil 7de brysthvirvel, paa 8de brysthvirvel viser kun en svag forhøining paa ydersiden af neura- pophyserne deres plads, paa 9de hvirvel kan de ikke mere paavises. Parapophyserne samstemmer med dem hos Mesoplodon bidens. Pro- cessus transversus gaar til Sde halehvirvel. Paa 9de viser kun en ganske svag kam langs hvirvelens yderside dens plads. Antallet af hæmapophysialbuer er 10. Det første par bestaar blot af to løse benplader, af hvilke den ene er 53 mm. høi og 19 mm. lang, den anden 50 mm. høi og 31 mm. lang. De øvrige buer - er sammenvoksede. Den ånden hæmapophysialbue er 95 mm. høi, længde ved basis 43 mm., største længde 63 mm., 3die hæmapophy- sialbue maaler henholdsvis 127 mm., 50 mm. og 105 mm., 4de maaler 140 mm., 51 mm. og 86 mm. De øvrige buer aftager raskt i stør- relse og den sidste har kun en høide af 22 mm. og en længde af 40 mm. Hos Mesoplodom bidens varierer antallet af hæmopophysial- buer mellem 8 og 10. Hos Mesoplodon layardi angives antallet til 9. Det samme antal findes hos Mesoplodomn densirostris og Meso- plodon australis. Hos Mesoplodon grayi findes derimod kun 8. 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 8de—17de halehvirvel er forsynet med et vertikalt foramen paa hver side af hvirvelen. Korpus ag BANE Gå bo, BES 22 | £å | gå * EL SENSE 8 & SA EG ER E 3 å | EE NE | mm. mm mm mm. | mn. mm. mm Iste—3die halshvirvel 62 | 122 | 357) 125 | 1247) 148 4de — 14 | 65| 50 100 | 143 7de ae GS 148 190 077 2den brysthvirvel 42 | 54| 483 | 232 | 174 94 ide — om Gore 955 1170 88 Sde — så 170150 | 295 147 2den lændehvirvel | 102 eONNGON | 370 203 4de — 110 | 80| 65 | 390 | 270 Sde — M30 | 83 1 76 | 397 280 2den halehvirvel en 931188 375 233 de — 106 | 104 | 88 | 315 | 210 de ee 75 99 12te — søre | 16de — 28 | 42| 36 | | Medea 24 | 98| 24 | | 19de — 16 NE | 1) 3die halshvirvel var 6 mm. lang, 72 mm. bred og 50 mm. høi. ?) Dette og følgende maal gjælder kun atlas, paa epistropheus er disse maal henholdsvis 1927 mm. og 155 mm., og paa 3die halshvirvel 105 mm. og 155 mm. 32 James A. Grieg. [No. 3 IN 1) Å IN 3 di D 1 på > vr V | I pr f | | Bær ==" I | | AT UP ( / I mA UNDRE mA Få ul Fig. 12. Omtr. "/3 af naturlig størrelse. Brystbenet seet fra indsiden Stermum (fig. 12) er et 490 mm. langt ben, hvis ydre side er svagt konveks med en lav kjøl langs midten og den indre side konkav. Det er sammen- sat af fire segmenter, hvoraf det fjerde er sammenvokset med tredie. Paa venstre side er sammenvoksningen saa fuld- stændig at suturen vanskelig kan paavises. (Paa hosstaaende tegning (fig. 12) er den afmerket med en punkteret linie). Det fjerde segment er igjen delt i en høire større og en venstre mindre del. Det samme antal sternaldele er tidligere iagt- taget hos et eksemplar af M- soplodom australis, som findes i British museum (FrLowep), samt hos nogle eksemplarer af Mesoplodon bidens (Marm, Au- RIVILLIUS, (GRIEG). Hos ingen af disse har dog 3die og 4de segment været sammenvok- sede. En tverdeling af 4de segment har kun været iagt- taget hos den unge Mesoplodon bidens fra Fæøen (GRIEG). Til sternum er de fem første par ribben fæstede. Manubrium er fortil for- længet til to horn, mellem hvilke der et 50 mm. dybt noget uregelmæssig kileformet indsnit. Bagtil har manu- brum ligeledes et kileformet indsnit (42 mm. dybt). De øvrige segmenter har derimod 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 38 saavel fortil som bagtil halvrunde indsnit. Segmenternes siderande er konkave. Bredde Længde PET GE største mindste Å mm. g mm. FR mm. Menubdaum 20 220 158 96 2derfseamen SN 110 140 107 3die == ri se 92 130 92 by 78!) 70 58 Der er 10 par ribben, af hvilke de fem første par artikulerer med brystbenet. Iste—7de par er forsynede med capitulum, collum og tubereulum. Disse ribben artikulerer med sit tubereulum med den tilsvarende brysthvirvels diapophyse og med sit capitulum med den foranliggende hvirvels parapophyse, for 4de— 6te pars vedkom- mende ogsaa til den mellem hvirvlerne liggende benbrusk. liste ribbenpar artikulerer saaledes med parapophysen af 7de halshvirvel og med diapophysen af 1ste brysthvirvel. Capitulum af 7de ribbenpar artikulerer ikke alene med parapophysen af 6te brysthvirvel, men ogsaa med korpus af 7de. En lignende artikulation af ribbenene har jeg ligeledes fundet hos de to ved Karmøen fangede eksem- plarer af Mesoplodon bidens (efr. Turner og FLowEr). 8de og 9de ribbenpar artikulerer kun med den tilsvarende brysthvirvels tverfortsats. Det 10de par naar derimod ikke op til 10de bryst- hvirvel. Den høire sides ribben havde følgende maal: 1) Høire halvdel; den venstre var 60 mm. lang. 34 James A. Grieg. [No. 3 Længde Bredde Udvendig fra Indvendig fra y tuberculum capitulum (ret | Ved tuberculum Midt paa benet (rundt maal linie) mm. mm. mm. mm. * Isteden 315 270 65 40 2denser 539 440 65 50 SONG 5 660 530 63 45 Jer 720 580 63 38 ble 740 600 48 33 ble 11 740 615 54 30 DAC år 710 610 49 28 SUB 5 4 90 590 26 uer 535 29 pode | 245 19 Bækkenbenene tilspidses noget fortil, hvor de ender i en knude- formet fortykkelse, bagtil er de afrundede. Den øvre side er plan, den undre derimod særlig paa det fordre parti noget ophøiet paa midten. Den ydre rand er konveks, den indre noget konkav. Bæk- kenbenenes form fremgaar forøvrig bedst af hosstaaende tegning (fig. 13). Længden er henholdsvis 75 mm. og 73 mm., den største bredde 12? mm. og 18 mm. og den største tykkelse 6 mm. og 8 mm. Scapula hos denne hval afviger noget fra det hos de to Meso- plodom bidens fra Karmøen. Busis scapulæ er saaledes ikke saa afrundet som hos disse. OCrista scapulæ, der er ganske lav, ligger forholdsvis nærmere margo superior (afstanden er blot 12 mm.) og strækker sig” heller ikke saa langt ud mod basis. Foruden denne crista findes der paa skulderbladets yderside endnu kun en kam, som er ganske lav. Den findes i nærheden af maigo externus 0g gaar fra collum ud mod basis scapulæ. | Afstanden (ret linie) mellem angulus superior og angulus in- ferior er 315 mm.; fra fossa glenoidea til midten af basis scapulæ 225 mm.; længden af margo superior er 230 mm., af margo externus 190 mm. Fossa glenoidea er 66 mm. lang, 39 mm. bred. Aeromion er 120 mm. lang, 44 mm. bred. Processus coracoideus er 96 mm. lang, den ender oventil i en tyk og bred tuberkel, der er forholds- vis sværere end hos de to eksemplarer fra Karmøen (27 mm. bred, 19 mm. tyk. Ved basis er bredden 39 mm., tykkelsen 15 mm. 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 35 Længden af humerus og antibrachium fra caput humeri til carpus er 300 mm. Humerus længde er 155 mm., dets bredde paa midten 70 mm., tykkelsen sammesteds 47 mm. Som scapula er ogsaa humerus robustere end hos Karmøeksempl!arerne, dette gjælder særlig tubereulum maius og erista deltoidea (tuberositas deltoidea). Radius er 158 mm. lang, paa midten er den 42 mm. bred og 31 mm. tyk. Ulna er 139 mm. lang, medregnes oleeranon er længden 174 mm. Bredden af den proximale ende, olecranon iberegnet, er 63 mm., paa midten er bredden 32 mm., tyk- kelsen 31 mm. Carpus og manus er 220 mm. lang. Carpus dannes som hos Meso- plodon bidens af de tre proximale ben: radiale, intermedium og ulnare samt af de tre distale: carpale ?, carpale ? € 3 og carpale $ € 5, hvortil kommer pissiforme, der dog ikke er forbenet (fig. 14). Anordningen og formen af carpalia er Fig. 18. Bækkebenene; venstre (a) og høire (b) — seet ovenfra samt høire seet fra indsiden (c) og som hos Mesoplodon bi- fra undersiden (d). Naturlig størrelse. dens saadan som de be- skrives og afbildes hos Turner, dog mangler dette eksemplar et centrale. Radiale er 25 mm. bred, intermedium 35 mm., ulnare 32 mm., carpale * 22 mm., carpale? € 3 43 mm. carpalet € 9 31 mm. Fingerformelen er: Eyre RGT 4, TVEN 3 Verse LB IN6, IL 6, IV 5] V 3 (Metacarpalia er her medregnede). Det maa bemerkes, at høire luffe havde et dybt indsnit ved tredie finger, hvorved muligens de to yderste phalanger var gaaet [No. 3 Å James Å. Grieg. 36 Omtr. 1/3 af naturlig størrelse. Venstre luffe seet fra udsiden. Fig. 14. 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. or tabt, 3die phalanæ var kløvet og knust og endel bortfalden. An- tagelig maa dyret have paadraget sig dette saar for længere tid siden, da saarfladerne var tilhelede. Mesoplodon bidens har normalt som hos dette eksemplar 5 phal- anger paa 2den finger, dog er der ogsaa funden 4 eller 6. 3die finger har som regel 4 phalanger, Marm fandt dog 5. (Cfr. VAN BENEDEN og GERVAIS). Paa 4de finger er der tre phalanger, men der er ogsaa funden 4 eller 5 (Mazm). 5te finger synes at være den eneste som ikke er underkastet variation, samtlige forfattere angiver kun 2 phalanger paa den. Bergen, april 19083. Litteraturfortegnelse. ÅURIVILLIUS: Osteologie und åussere Frscheinung des Wals Sowerby's (Microp- teron bidens Sow.); Bihang K. Sv. Vet. Akad. Handl., vol. 11 no. 10, 1886. BEDDARD: Å Book of Whales, 1900. BELL: British Quadrupeds, 1874. P. J. VAN BENEDEN: Les Ziphioides des Mers d'Europe, Mem. Cour. Acad. Roy. Belgique, vol. 41, 1888. Cfr. Hist. Nat des Cetacés des Mers d'Europe. P. J. VAN BENEDEN & GERVAIS: Osteographie des Oetacés vivant et fossiles. 1880. | Cuvier: Histoire naturelle des Cetacés. 1836. FJELSTRUP: Hudens bygning hos Globiocephalus melas. Vidensk. Meddel. 1887, p- 227. Cfr. Zool. Anzeiger vol. 11, 1888, p. 11. FLower: On the recent ziphioid Whales with a description of Berardius ar- nouxi. Trans. Zool. Soc. vol. 8 part 3, 1872, p. 203. == A further contribution to the knowledge of the existing ziphioid Whales, Genus Mesoplodon. Trans. Zool. Soc. vol. 10, part 9, no. 2, 1878, p- 415. — Finleitung in die Osteologie der Såugethiere. 1888. — & LYDEKKER: An introduction to the study of Mammals living and extinct. 1891. FORBES: Observations on the development of the rostrum in the Cetacean Genus Mesoplodon with remarks on some of the species. Proceed. Zool. Soc. 1893, pag. 216. Gray: Zoolopy of the Voyage of Erebus and Terror, Mammalia 1846. = On the Cetacea which have been observed in the Seas surrounding the British Islands. Proceed. Zool. Soc., 1864, p. 195. = Catalogue of Seals and Whales in the British Museum 1866. =— Supplement to the Catalogue of Seals and Whales in the British Mu- seum 1871. | == On the skeleton of Dioplodon sechellensis in the Australian Museum at Sydney. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 4 vol. 6, 1870, p. 343. GRIEG: —Mesoplodon bidens Sow. Bergens Museums Aarbog 1897, no. 5. Haast: Notes on Mesoplodon floweri. Proceed. Zool. Soc. 1876, p. 478. KreFrt: Notes on the Skeleton of a rare Whale probably identical with Dto- plodon sechellensis. Proceed. Zool. Soc. 1870, p. 426. 1904] Bidrag til kjendskaben om Mesoplodon bidens, Sow. 39 KökenTHaL: Vergleich. anatom. und entwicklungsgeschicht. Untersuchungen an Walthieren. Kap. 1. Die Haut der Cetaceen. 18983. LILLJEBORG: Sveriges och Norges Dåggdjur, vol. 2, 1874. LypEKKErR: A handbook to the British Mammalia, 1885. A. H. Marum: Om Micropteron bidens (Sow.) Malm; Smådögling funna nåra Marstrand den 30te okt. 1881. Göteborgs Naturhist. Museums Årskr. vol. 3, 1881 p. 32. = Om Sowerby's hval. Öfvs. Kongl. Vetensk. Akad. Förhandl. vol. 42, no. 5, 1885, p. 121. A. W. Marm: Hvaldjur i Sveriges museer 1869. Kongl. Sv. Vetensk. Akad. Handl. Ny följd vol. 9 no. 2, 1871. Ray LANKASTER: On the structure of the tooth in Ziphius sowerbiensis (Microp- teron sowerbiensis) and on some fossil Cetacean teeth. Trans. Microscop. Soc., New Series, vol. 15, 1867, p. 55. REINHARDT: Mesoplodon bidens. en tilvekst til den danske havfauna. Overs. Kongl. danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1880, p. 73. SoUuTHWELL: British Seals and Whales. 1881. — & CLARKE: On the occurrence of Sowerby's Whale (Mesoplodon bidens) on the Yorkshire Coast. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 5 vol. 17, 1887, p. 583. —= & HARMER: Notes on the specimen of the Sowerby's Whale (Meso- plodon bidens) stranded on the Norfolk Coast. Ann. Mag. Nat. Hist. ser 6 vol. 11. 1893 p. 275. SoOWERBY: British Miscellany of New or Rare Animals, vol. 1, 1806. TAUBER: Pattedyr, Zool. Danica, hefte 8, 1892, p. 284. TrROUESSART: Catalogus Mammalium tam viventium quam fossilium, Nov. Edit. Tom. 2, 1898, p. 1063. TRUE: Description of a new species of Mesoplodon, M. steinegeri, obtained by dr. Leonard Stejneger, in Bering Island. Proceed. U.S. Nat. Museum, vol. 8. 1885, p. 584. TURNER: On the occurrence of Ziphius cavirostris in the Shetland Seas, and a comparison of its skull with that of Sowerby's Whale (Mesoplodon sowerbyi). Trans. Roy. Soc. Edinburgh, vol. 26, 1872, p. 759. Fr Report on the bones of Cetacea collected during the Voyage of H. M. S. Challenger in the years 1873—76. Rep. Sc. Res. Voy. Challenger, Zool., vol. 1, part. 4, 1880. — On a specimen of Sowerby's Whale (Mesoplodon bidens) from Shetland. Proceed. Roy. Soc. Edinburgh vol. 11, 1882, p. 443. Cfr. Journ. Anat. & Phys. vol. 16, 1882, 458. — The anatomy of a second specimen of Sowerby's Whale (Mesoplodon bidens) trom Shetland. Journ. Anat. & Phys. vol. 20, 1886, p. 144. == On the oceurrence of Sowerby's Whale (Micropteron bidens) in the Firth of Forth. Proceed. Roy. Phys. Soc. Edinburgh, vol. 10, 1888, p. 5. WEBER: Studien ber Såugethiere. 1886. sr syr ADL Å På p å r « å « - Å == = Å , mm i Bargans Musoums Aanbog 190% Nod. NEDBØRSMÆRNOGDER I DISTRIKTERNE OMKRING JOSTEDALSBRÆIEN. PLI Aamot. Sk 0800 : Balestrand. | 9900 2600 2800 2000 2400 2400 Flesje. å T 9200 Å | GOD 2000 2000 1400 1800 1800 | 1200 1600 1800 1000 mm. 1400 1400 1200 1900 95 1900 1090 1000 1860 70 80 90 1900. HE 800 mm. e i OG 186 70 80 90 T900 2000 Brigsdal. Aalesund. 5 T T F. EG 1800 pe Faaberg. 1800 1200 1400 7 1000 Lærdal. ; BU Omg DEN ØVRE KURVE ANGIVER DEN AARLIGE | ed NEDBØRSMÆNGDE, DEN NEDRE NEDBØRSMÆNG- k DEN I TIDSRUMMET Iste JANUAR—3076 APRIL OG 95 1900 1511 SEPTEMBER Sire DECEMBER. 200 mm, AK 1900 1860 70 80 ) 1 kø rn & å Jjtd I d4bt | fi GE jod | En +44 VE EO VB NE VE OE i Li EEE —-——— ar —— ad ——— I pa sRden HEN uden be ndN ne -- I Ms | | i dd tmfdenfone hm sd —Ä—— Jf I 1 Ft 15 4pept JE JER erge FT JOSTEDALSBRÆEN MIPDEFTEMPERATURER I DISTRIKTERNE OMNNRØGNGSTEP NR FEN PL 70 mu 3 an. E Faren um rms ai: A= å tet fl 2 EE x= mu RE Ser x nm u Å = 0 Qun Zz Gå Am 5 E site AUGUST; DEN NEDRE AARETS MIDDELTEM- PERATUR FOR DE SAMME STEDER. EG Ses | I He | Hr | | 1 | Eg | | | 19803 p0E0s pa i Er k | o E) ri GERE t i ER pe | FE Frere ete Fetsgeen | | i I | 1 Banister KEGnb regntid sel sanse 1900 90 80 Hå 'o = o ai i [-] | E « Se a [20] ad (To) dpi 'ØJO|4 | gn HEr ukaee: I FE P I å! i o ke) Er 18 K=] [00] t 'o P R 1 h I 1 o 4 Do oa Led oa DoD I Lad Do UD ret - *pueJjsejeg 90 e/sej4 Hj FEked baget sansd sunde setts feer Bergens museums aarbog 1904 no. 2. Taf. 1 N N ø* N NA BISE ANDES Fa 2 fat 2 Bergens museums aarbog 1904 no. 2 seres == å ! | f E Bergens museums aarbog 1904 no. 2. å gå vi Bar re 2det Hefte BÅRGENS MUSEUMS AARDAL å 1904 BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR så SR PE BERGEN 3 JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI vo 1904 | V % Nas DEE Å meme nå AP Eg å ve å FOR % pg pr PS: Bergens Museums Aarbog 1904. No. 4. Description of Paracartia Grani, G. 0. Sars, , peculiar Calanoid occurring in some of the Oyster-beds of Western Norway. Å Å By- | | G. O. Sars. With 4 autographic plates. II art as DM Introduction. On studying the physical and biological conditions of the Oyster- beds of western Norway, Dr. H. Gran has detected in some of them a very remarkable Calanoid, which he has kindly placed in my hands for description. This Calanoid is indeed of very par- tieular interest, belonging, as it does, to a hitherto only imperfectly known genus, the type of which is derived from the tropical part of the Atlantic Ocean (the Gulf of Guinea). The oceurrence of a species of this genus so far north is very perplexing, and is apparently to be accounted for by the peculiar physical conditions prevailing in the said basins, as spoken of at the close of this paper. I give below diagnoses of the genus and the species, and also a detailed description of the latter, which I have much pleasure in naming in honour of its detector, the distinguished Norwegian naturalist, Dr. H. Gran. The accompanying plates have been pre- pared with the utmost care by the autographie proceeding employed by the present author in most of his recent papers. Gen. Paracartia, Scott, 1894. Generic Characters.—General appearanee somewhat resembling that of Acartia; the sexual differences, however, much more strongly marked. Last segment of metasome in female very large, and pro- duced on each side to å broad wing-like expansion; that of male simple, with the lateral parts not expanded. Urosome in female comparatively short, 3-artieulate, with the genital segment very large 4 G-1ONS4rs. [No. 4 and expanded laterally; caudal rami broad, with one of the apical setæ transformed into åa thickish spine. Urosome of male slender, 5-articulate, with the caudal rami normal, and none of the apical setæ transformed. Front provided below with 2 slender recurved tentacular filaments. Anterior antennæ in female about as in Acartia; right antenna in male, however, very much transformed, and built upon the same type as in the Pontellidæ. Posterior antennæ, oral parts and natatory legs of a structure similar to that in Acartia. Last pair of legs, however, rather different, those in female with the basal parts confluent, terminal joints spiniform, those in male very powerfully developed, right leg much the larger and termin- ating in å slender incurved claw. Spermatophore affixed to the ge- nital segment of the female, constantly accompanied by a thin plate folding more or less upwards on each side. Remarks.—'This genus was established in the year 1894 by Tru. Scott, to inelude 2 supposed species, P. spinicaudata and P. dubia, found in some Plankton-samples taken in the Gulf of Guinea by Mr. Jonn Rattray during the Expedition of the Telegraph Steamer *Buccaneer”. As suggested by Dr. Gres»recaT, however, these two forms ought undoubtedly to be combined in one, the P. spinieaudata representing the female, and the P. dubia the male of one and the same species, to which the latter name has been assigned by Dr. GIrsBrECHT in his recent synopsis of the Calanoida (Gymnoplea). The name Paracartia was originally proposed by Ta. Scortr merely to designate åa subgenus of Acartia. I think, however, that the differences are great enough to warrant the establishment of a true genus, which will find its place in the family Acartudæ, as defined by the present author in his work on the Norwegian Calanoida. In addition to the typical species and the one described below, the Acartia latisetosa of Kriczagin (= Å. verrucosa THOMPSON) is undoubtedly referable to the present genus. Paracartia Grani, G. O. Sars. Specific Uharacters—Female. Body rather slender, with the anterior division scarcely at all tumefied, tapering gradually in front; -— wing-like expansions of last segment very large, triangular, each terminating in an acute point. Urosome short and broad, constricted in the middle, genital segment about the length of the other 2 com- 1904] Description of Paracartia Grani. 5 bined, and forming on each side å rather large lamellar expansion obliquely truncated at the tip. Caudal rami pronouncedly asym- metrical, the right ramus being considerably broader than the left; marginal setæ comparatively short, the innermost but one on both rami transformed, that on right side much stronger than that on left side. Anterior antennæ scarcely as long as the anterior division of the body. Last pair of legs rather robust and somewhat asym- metrical, terminal joint very strong, claw-like, and coarsely denti- eulated in its outer part, that of right leg somewhat larger than that of left. Spermatophore narrow bottle-shaped, accompanying plate forming on each side å wing-like expansion folded upwards. Male very unlike the female, with the last segment of meta- some quite simple. Urosome much more slender, and narrow ceylin- drical in form; caudal rami comparatively small and quite symmetrical, marginal setæ normally developed. Right anterior antennæ exceed- ingly powerful, with the proximal part of the middle section much tumefied, 1st joint of terminal section armed with a long, claw-like spine curving anteriorly. Last pair of legs largely developed and very asymmetrical, right leg more than twice as long as the left, and exhibiting inside the 1st and 3rd joints a narrow lamellar pro- jection, that of ist joint lanceolate, that of 3rd rounded at the tip, terminal joint very slender, with å knob-like projection outside near the base and a slender seta in the middle of the inner edge, tip armed with å short curved spine. Left leg without any inner pro- jections, penultimate joint forming outside å rounded lobe, to which is appended å very delicate rugulose plate, terminal joint small, digitiform. Length of body in both sexes about 1 mm. Remarks.—'The present species is easily distinguishable from that occurring in the Black Sea and the Mediterranean (P. latisetosa), both by the large size of the lateral expansions of the last segment of the metasome in the female, and by the very different form of its genital segment. It is much more nearly related to the New Guinea species described by Tr. Scott, and indeed at first I was much inelined to regard the two as identical. On å closer comparison with the figures given by Tan. Scott, however, I find several differences, which seem to forbid such an identifi- cation. 'Thus in the New Guinea species the general form of the body in the female is considerably more robust, with the anterior division somewhat tumid and the urosome comparatively longer. Moreover, the genital segment is of rather different form, and the 6 G. 0. Sars. [No. 4 caudal rami are perfectly symmetrical. Finally, the anterior antennæ are comparatively longer than in the Norwegian form, and the right prehensile antenna of the male is not nearly so powerfully developed as in that species. Description of the Female. (Elm! The length of fully grown specimens slightly exceeds 1 mm. (1.03 mm.), and the size of this form is accordingly intermediate between that of the 2 other known species. The general form of the body (see PI. I, figs. 1 & 2) is on the whole rather slender, and the integuments, as in the species of the genus Åcartia, are very thin and pellueid. The amterior division is composed of 5 rather unequal segments, the 1st of which represents the head, the last the 2 completely coalesced posterior segments of the metasome. Seen from above (tig. 1), this division appears rather narrow, gradually tapering towards the front, which is somewhat obtusely trunceated. | The cephalic segment about equals in length the 3 succeeding segments combined, and is only slightly vaulted above (see fig. 2). The frontal part is narrowly rounded, and carries 2 extremely delicate recurved tentacular filaments below (see also PI. Il, figs. 3 & 4). The lateral edges of this segment appear somewhat incurved in the middle (see PI. I, fig. 2), leaving the oral parts quite unobtected. The 1st segment of the metasome is about as long as the 2 sue- ceeding ones combined, and of these last the anterior one is much the shorter. The last segment is deeply emarginated behind in the middle, and projects on each side in å large wing-like expansion of triangular form and terminating in an acute, somewhat exstant corner. The urosome is comparatively very short, scarcely exceeding "/a of the length of the anterior division, and is composed of only 3 segments, the .1st of which, the genital segment, is about as long as the other 2 combined, and of a rather peculiar form (see fig. 4), being produced on each side to å broad, obliquely backwards-pointing 1904] Description of Paracartia Grani. på lamellar expansion obtusely truncated at the tip and fringed at the anterior corner with delicate hairs. The genital orifices are placed far apart just at the base of the above-mentioned expansions; and immediately in front of them the seminal receptacles, with their short twisted ducts, are distinetly observed (see fig. 5). The 2nd segment is conspicuously instrieted at the base, and gradually widens distally. The 3rd segment is still broader and is transversely truncated behind. The caudal rami (see fig. 4) are comparatively short, but rather broad and pronouncedly asymmetrical, the right ramus being con- siderably larger than the left. They both originate with a broad base from the last segment, and slightly taper towards the tip, which is transversely truncated. The marginal setæ are not much elongated; they are 5 in number on each ramus, 2 of them issuing from the outer edge, the 3 others from the tip. The middle apical seta, however, on both rami is peculiarly transformed, constituting a strong, almost naked spine, which on the right ramus is somewhat coarser than on the left. As in the genus Acartia, moreover, å very delicate and finely ciliated seta springs from the dorsal face of each ramus at some distance from the inner corner. This seta originates from å bulbous base and is undoubtedly of åa sensory nature. To the ventral face of the genital segment, å narrow bottle-shaped spermatophore (fig. 7) is generally found attached. This sperma- tophore is always accompanied by a thin plate, which on each side forms å wing-like expansion folding upwards so as partly to encom- pass the urosome (see figs. 1, 2, 4). Å somewhat similar formation has been described by the present author in Hpischura baikalensis, and the problematic plate mentioned by Dr. GizsBrecat in Åcartia verrucosa "THOMPSON, is unquestionably of the same nature. The intimate connection of this plate with the spermatophore in the present form, is easily proved by dissection (see fig. 6). In immature female specimens, the urosome exhibits åa somewhat different appearance (see PI. III, fig. 8). Thus the genital segment has the lateral parts quite evenly rounded, and all the caudal setæ are normally developed, the innermost but one differing from the others only in its greater length. In such specimens, moreover, the lateral expansions of the last segment of the metasome are not nearly so large as in adult specimens, and are nearly rectangular in form. The eye is of large size and located near the frontal edge (see 8 G. 0. Sars. [No. 4 PI. I, figs. 1, 2, 8). The finer details of its structure are rather difficult to make out in preserved specimens, owing to the destrue- tive action of the alcohol. The anterior antennæ (PI. II, fig. 1) are built upon the very same type as in Acartia, being of nearly uniform thickness through- out, and exhibiting å peculiar nodular appearance. They are some- what shorter than the anterior division of the body, and consist each of apparently 17 articulations, some of which, however, are only faintly indicated. The articulations carry setæ of very various lengths and pointing in different directions, most of them being finely ciliated. None of the articulations are produced in front to denti- form projections. The postertor antennæ (fig. 2), as in Acartia, are very delicate in structure, with the inner ramus considerably elongated and imper- fectly defined from the basal part. The 1st joint of the latter car- ries å strong curved seta in front. The proximal joint of the inner ramus has, in the middle of the anterior edge, å dense row of about 8 finely ciliated setæ gradually increasing in length distally; and å similar seta is attached to the end of the joint in front. The ter- minal joint is very slender and is scarcely expanded distally. Along the obliquely truncated and slightly bilobed end, are attached numerous slender setæ, some of which are almost as long as the whole antenna. The outer ramus is scarcely */s the length of the inner, and is apparently composed of 5 artieulations, the 1st of which is more than twice as long as all the others combined. It carries in all 7 setæ, none of which are particularly elongated. The anterior hp (see PL. IT, fø. 3, Pl. 1, hes 3, Sjrørher large and is trilobate at the end, the middle lobe being quadrangular in form and very prominent (see PI. I, fig. 3). The posterior lip (see Pl. II, fig. 5) is much smaller and is bi- lobate, each lobe being produced at the outer corner in an ineurved eiliated lappet. The mandibles (fig. 6) are powerfully developed, with the body thick and vaulted, appearing, in the dorsal aspect of the animal (PI. I, fig. 1), as 2 rounded lateral prominences.” The masticatory part is strongly inflexed and securiformly dilated, with the cutting edge divided into numerous sharp teeth, the outermost of whieh is much stronger than the others. The palp is of considerable size, with the basal part oblong in form, and carrying 2 densely plumous setæ outside. The inner ramus is impertectly biartieulate, the 1901] Description of Paracartia Grani. 9 proximal joint being only indieated by a ledge on the outer edge, carrying 2 setæ. From the tip of the ramus issue 6 slender setæ, gradually inereasing in length outwards. The outer ramus is some- what shorter than the inner, and is apparently divided into 6 articu- lations, each carrying a strong seta. The maxillæ (tig. 7) resemble in structure those in Acartia, the masticatory lobe being comparatively small, with only a restricted number of spines, whereas the vibratory plate is well developed and provided with 8 strong plumose setæ. Between the masticatory part and the palp, there is only å single appendieular lobe, car- rying on the tip 3 setæ. The palp itself has the endopodal part quite rudimentary, and only represented by a single thickish seta. The exopodal part, on the other hand, is well developed, forming a rounded oval, somewhat recurved joint carrying 7 slender setæ, 2 of which issue from å ledge in the outer edge, the other 5 from the tip. The anterior maæillipeds (Pl. III, fig. 1) form each å stout an- teriorly-curving stem divided into 5 segments rapidly diminishing in size. Of these segments, the first 2 constitute the basal part, and are each provided in front with 2 short digitiform lobes. From all the articulations spring slender claw-shaped spines, which curve anteriorly towards the oral orifice, and are clothed with scattered stiff hairs. The posterior maxillipeds (fig. 2) are much smaller than the an- terior, and åre only 4-articulate. The 1st basal joint is rather broad, and forms anteriorly a projecting lobe carrying 5 long plumose setæ. 'The 2nd basal joint is much smaller and is oval in form, with a single short seta at the base anteriorly. 'The terminal part is very narrow and is composed of only 2 joints, the proximal one sub- linear in form and provided with 3 short setæ anteriorly, the distal joint very small, with 2 similar setæ at ihe tip. The matatory legs (figs. 3, 4, 6) are of a very delicate struc- ture, and, as in Acartia, are distinguished by tbe great length and slenderness of the natatory setæ. The basal part is rather elong- ated, and is, as usual, composed of 2 joints, the 1st of which, how- ever, wholly wants the usual plumose seta inside. Of the rami, the outer one is distinetly 3-articulate, whereas the inner consists of only 2 joints, and is considerably shorter than the outer. The ist pair of legs (flg. 3) are considerably smaller than the others, and also somewhat ditferent in structure. On the outer ramus. 10 G. 0. Sars. [No. 4 besides the usual natatory seta, each of the 2 first joints has å well- defined setiform spine outside, and the 3rd joint has 2 similar spines and 5 natatory setæ, 2 of which issue from the tip. The inner ramus has the proximal joint somewhat shorter than the distal one, and is provided with only a single natatory seta inside. The distal joint carries 6 such setæ, 2 on the inner edge, 1 on the outer, and 3 on the tip. In the 3 succeedimg pairs (figs. 4, 6) the outer ramus has no true spines outside; but each of the joints is only produced at the end to a short dentiform projection. The terminal joint carries on the tip å very long and slender, sword-shaped spine, bordered out- side with a thin, coarsely-serrate rim (see fig. 5), and has, more- over, 5 slender natatory setæ, all originating from the inner edge. On the inner ramus, the proximal joint is much longer than the distal one, and carries in the 2nd and 3rd pairs (fig. 4) ?, in the 4th pair (fig. 6) 3, comparatively short setæ. The number of setæ on the terminal joint of this ramus in the 2nd and 83rd pairs is 7, in the 4th pair 6. The last pair of legs (fig. 7) are very different from the pre- ceding pairs, and are not natatory. As compared with those in Acartia, they are much more strongly built, and moreover differ in the com- plete fusion of the basal parts, their original duplex nature being only indicated by a slight ineision behind. On each side of this common basal part, a delicate ciliated seta is attached. The terminal part of each leg has the form of å very strong curved claw, slightly dilated at the base and armed on both edges with coarse denticles. On aå closer examination, the right claw is constantly found to be somewhat larger than the left. Deseription of the Male. (PI. IV). The adult male is of nearly the same size as the female, but is of a very different external appearance. Seen dorsally (fig. 1), the amterior division of the body exhibits a rather regular narrow fusiform shape, with the greatest width about in the middle, and gradually 1904] Description of Paracartia Grani. i attenuated both in front and behind. The last segment of the metasome does not exhibit any trace of the wing-like expansions found in the female, but has the lateral corners simply rounded off. The suture defining this segment from the preceding one dorsally, is conspicuously incurved in the middle. The «wrosome is comparatively much more elongated than in the female, attaining almost half the length of the anterior division. It is narrow eylindriceal in form, and is composed of 5 segments, the Ist of which is very small, the 2nd the longest, and the penultimate very short and less perfectly defined from the last one. The caudal rami (see fig. 5) are perfectly symmetrical and much smaller than in the female. All the setæ are normally de- veloped and rather elongated, especially the innermost but one. The right anterior antenna (fig. 2), which in the species of Acartia is but slightly modified and imperfectly geniculate, in the present form is transformed into å very powerful prehensile organ, somewhat resembling in structure that in the Pontellidæ. It is apparently composed of the same number of articulations as in the female; but the artieulations group themselves in several successive sections, which appear very sharply marked off. from one an- other. The basal section apparently consists of 8 articulations, some of which, however, are imperfeetly defined. Itis followed by a very tumid section of about the same length and composed of 4 firmly connected artieulations. This section, which more properly answers to the proximal part of the middle section in other Calanoids, is provided anteriorly, like the basal one, with setæ of various lengths, and has moreover on the outer face 2 small knob-like prominences densely fringed with fine spinules, as also near the end anteriorly a dagger-like spine. It contains åa very strong muscle extending through its axis, part of it acting upon the following joint, and part being continued throughout the whole length of that joint as a thin chitinous tendon, which joins the terminal section of the antenna. This joint, which in other Calanoids forms part of the middle section, in the present form is so sharply marked off both at the base and at the end, that it has the appearance of a separate section. It is highly ehitinized and of considerable length, but rather narrow, especially in its proximal part, and without any setæ, only exhu- biting anteriorly a finely ciliated erest. As stated above, this joint is movably artieulated with the preceding section; but the true hinge of the antenna oceurs between it and the following joint which belong 12 G. O. Sars. [No. 4 to the terminal section. This joint, like the preceding one, is highly ehitinized, but is scarcely more than half as long, and is oblong oval in form. It gives origin to an exceedingly strong, claw-like spine eurving anteriorly, and carries at the end å slender ciliated seta. The 4 outer articulations are of quite normal appearance, the list of them being, however, very small and imperfectly defined from the suceceeding joint. The posterior antennæ, oral parts, and natatory legs do not exhibit any difference from those parts in the female. The last pair of legs (fig. 3), on the other hand, are greatly transformed, and together form å very powerful grasping organ. The 2 legs originate from å common base, and are very unequally developed, the right one being more than 3 times as long as the left. Both legs apparently consist of 4 joints, the ist of whieh, however, as shown by the seta attached to the outer edge, ought more properly to be referred to the basal part. On the right leg, this joint is produced inside to a lanceolate deflexed projection. The 2nd joint of this leg is slightly dilated at the base, exhibiting inside a small rounded lobule, behind which å short seta is attached. The 3rd joint is somewhat larger than the 2nd, and projects inside at the base to a rather large, linguiform prominence, rounded at the tip and carrying å single seta behind. The last joint has the form of å very long and slender incurved claw, exhibiting, at some distance from the base outside, åa knob-like prominence, and inside, somewhat beyond the middle, å small seta; at the tip, this joint is armed with a short curved spine. The left leg does not exhibit any projections inside, and has the 1st joint somewhat thieker than on the right leg. The 2nd joint is quite simple and slightly curved. The 3rd joint is much shorter than the 2nd, but rather broad, being expanded outside to å rounded prominence, to which å peculiar, soft, transversely rugulose lamella is appended (see also fig. 4). The last joint is much more abruptly narrowed than the others, forming å com- paratively small digitiform piece, conspicuously constricted at the base, and terminating in å very acute point; in the middle this joint exhibits an annular instriction, defined by 2 sharp transversal erests. Occeurrence. This peeuliar Calanoid was found last summer (1903) by Dr. Gran in great abundance in an oyster-bed (Espevigpollen), situated at Tysnæs, south of Bergen. It also occurred in another neigbour- ing bed (Selöpollen), but in not nearly such abundance as in the first-mamed. Several other basins have been examined by Dr. Gran, and numerous plankton-samples kindly forwarded to me for exami- nation. In none of these, however, did the present Calanoid occeur. Its place was taken by other allied forms, among which Acartia Clausi and Å. discaudata were the commonest. The great importance, as regards oyster-culture, of the above- mentioned oyster-beds, consists chiefly in the ease with which the spat of the oyster, by suitable apparatus (the collectors) kept floating in the water at some distance below the surface, may be secured in any numbers, for the purpose of transference to suitable feeding-grounds for further growth. This property of the beds is due to their very peculiar physical conditions; and it may be worth while here to give some information upon this point. None of these beds are artificial. They have originally simply formed the inner part of bays, which, however, by the successive rise of the land- erust, have gradually become separated from the sea, with which they now only occasionally communicate through åa very narrow passage. The beds have therefore much the appearance of ordinary lakes, and their level is also, as å rule, somewhat above that of the sea. The depth of the beds varies somewhat, but seldom exceeds åa few fathoms; and the bottom consists everywhere of å dark, loose mud, smelling strongly of sulphuretted hydrogen. It is therefore only along the rocky borders of the beds that the parent oysters are found, generally firmly attached at some distance below the surface. Qwing to the long separation of these basins from the sea, a super- ficial layer of almost fresh water is formed, and this layer seems to act as an isolator, keeping the temperature of the underlying 14 EG OL Bars. [No. 4 salt water at a very uniform, and in some cases exceedingly high, point, amounting, according to the statements of Dr. Gran, during the summer-months to no less than + 30" C. Even in the winter, when the surface of the beds is covered with ice, the temperature of the water at some distance below the ice is found to be unu- sually high, being in some cases stated to be + 10" C. Itis indeed this high and uniform temperature, and perhaps also the chemical composition of the water, that in such å remarkable manner favours the great productiveness of the parent oysters in some of these beds; and it is possible that the occurrence of the present peculiar Calanoid may also find its explanation in the same excep- tional physical conditions. There is abundant evidence for the assumption that the marine fauna of Norway has been subjected to great changes during past ages, in accordance with the changes in the climate and other phy- sical conditions, and that of course å repeated emigration and immi- gration of species has taken place. Thus, at å rather remote epoch, the so-called glacial period, the fauna exhibited everywhere off our eoasts å pronouncedly arctic character, as shown by the fossil shells contained in the glacial beds, and also by the so-called relict forms still living in the great deeps of our fjords, and even in some of our lakes. This period was followed by another, in which å great change of climate occurred, the mean temperature of the year having in all probability been considerably higher than it is at present; and during this period, while å boreal fauna replaced the arctic one, an immigration of some pronouncedly southern forms also seems to have taken place. In the subsequent change in the climate, these latter forms for the most part again disappeared, or retired to more southern latitudes, leaving only very slight traces of their presence in the recent Norwegian fauna. Itis, however, very likely that in certain exceptional cases some few of these southern forms may have been able to survive in higher latitudes — å survival analogous to that of the above-mentioned relict arctic forms —, and that the present Calanoid ought to be regarded as an isolated remnant of a previous fauna different from that now existing on our coasts, its southern origin being not only proved by its luxuriant development in the warm water of the oyster-beds, but also by its very near relationship to the tropical species recorded by Tr. Scott from the Gulf of Guinea. WW == Se ER Explanation of the Plates. Pu Adult female, viewed from above, magnified 114 diameters. . Same, exhibited from left side. Anterior extremity of body together with the oral area, viewed from left side, and more highly magnified. Urosome and adjoining part of metasome, dorsal view. Right lateral expansion of genital segment, viewed from the ventral face, showing the seminal receptacle with its efferent duct; highly maegnified. Spermatophore with accompanying plate, ventral view. Spermatophore isolated, highly magnified. Je de Anterior antenna of female. Posterior antenna. Anterior extremity of body, ventral view. One of the frontal filaments, highly magnitied. Anterior and posterior lips, ventral view. Mandible with palp. Maxilla. Je JOUG Anterior maxilliped. Posterior maxilliped. Leg of ist pair. Leg of 3rd pair. Extremity of outer ramus of same leg, showing the struc- ture of the terminal spine; highly masgnified. Leg of 4th pair. Last pair of legs. 8. Urosome and last segment of metasome from an immature female specimen, dorsal view. 16 øse G. 0. Sars. [No. 4 PI. IV. Adult male, viewed from above, magnified 114 diameters. Right anterior antenna. Last pair of legs. Quter part of left les of same pair, highly magnified. Quter part of urosome, viewed from above. 1904. N? Å | TIE mør 3 Bergens Museums Aarbog ret re | . P 1904. N9 Bergens Museums Aarbog pe = Ge == VJ p; / ESS PE Ann Så i LASS ; PP FE - Per NN ANN 7 Lg Der gå Å fa SJ ER : p ne N GN ANN - BEA 7 Prgå NA) re VG TJEN N NR c HE? or ft == 5 DP KE Tak => DEG ; AES dg N TN I 23 ye GE Å == EI 0 JAR Y N l å > 0 - = V Ka Hr MG » - OE pA Fl Sk aa Ler Ka 1904. NO Bergens Museums Aarbog PN == JE PPT DP IV. Fi va onsker md vil Pale FR ina ps rå a Mac rd RS = EE Bergens Museums Aarbog 1904. ta av eg Bergens Museums Aarbog 1903. Noro: Eehinodermen von dem norwegisehen Fisehereidampfer , Michael Sars' in den Jahren 1900—1903 gesammelt. JE Crinoidea. Von James A. Grieg. (Mit drei Figuren im Texte.) LEE L den Jahren 1900—1908 sammelte der norwegische Fischerei- dampfer , Michael Sars* auf seinen Fahrten folgende fiinf Arten Cri- noideen ein, die schon friher vom Nordmeere und den dasselbe um- gebenden und angrenzenden Bånken bekannt sind: Bathycrinus car- penteri, Rhizoerinus lofotensis, Åntedon eschrichti, Antedon prolixa und Antedon tenella. Noeh eine vierte Comatulide, Antedon quadrata, wird vom Nordmeere håutig angefihrt, die ich jedoch in Uebereinstim- mung mit Lrvinsen nur fiir ein junges Stadium von Antedon eschrichti halte. Als mit dieser Art synonym betrachte ich gleichfalls die von CARPENTER beschriebene Amntedom barentsit vom Barentsmeere. Die an unseren Kiisten so wohlbekannte Antedon petasus fehlte in dem vom ,Michael Sars* heimgebrachten Material. Får die Fauna Norwegens ist Antedom eschrichti neu. Von den oben angefihrten finf Crinoideen ist Bathycrinus car- penteri eine echt abyssale Kaltwasserform, die man nur vom eiskalten Tiefenbassin des Nordmeeres kennt. Im warmen Bassin des Atlan- tisehen Oceans wird sie dureh die nahestenhenden Bathyerimus graeilis, KRhizoerinus rawsont und Rhizocrinus lofotensis, die jedoeh nicht rein abyssal sind, abgelöst. Antedon eschrichti hat ihre hauptsåehliche Verbreitung in der kalten Area, wurde aber gleichzeitig in ziemlich warmen Wasser- sehichten sefangen (,, Michael Sars*, 1902, Stat. 99, 3.12"; , Wil- lem Barents" 1879, Stat. 10, + 4.20) und so weit in der warmen Area hinein, dass die Lokalitåten kaum je vom kalten Polar- wasser bespiilt werden; im engeren Sinne kann demzufolge diese Art nicht zu den hocharktisehen Tierformen gerechnet werden. Dagegen bin ich geneigt Antedon prolixa denselben zuzufiihren, obgleich auch sie in der warmen Area (Bodentemperatur bis + 1.19) genommen worden ist; doch liegen die Warmwasserstationen dieser Art innerhalb des Grenzgebietes wo die Bodentemperatur wech- selt. Das Verbreitungsgebiet der Antedon eschrichti ist ungefåhr dasselbe wie dasjenige von Gorgonocephalus agassizi, gleichfalls eine arktisehe Art die doch so weit in der warmen Area hineindringt, dass die Bodentemperatur kaum je eine negative ist (z. B. der Varan- 4 James Å. Grieg. [No. 5 gerfjord). Antedon prolixa stimmt mehr mit Gorgonocephalus eucne- mis iiberein, der nicht tber das Grenzgebiet der warmen Area dringt.*) Ieh habe in den ,Ophiuroidea**) vom , Michael Sars* Gorgonocephalus eucnemis zu den Kaltwasserformen gerechnet, die eine teilweise sehr grosse Verbreitung in der warmen Area haben, jedoeh angedeutet, dass derselbe möglicherweise am richtigsten zu den rein arktisehen Formen zu rechnen sei, die nur gelegentlich im Grenzgebiete der warmen Area auftreten. Mit Ausnahme der rein abyssalen Arten wåre also, mit anderen Worten, die Grenze fir die hocharktisehen Formen nicht beim Gefrierpunkt zu setzen. Die Verbreitung von Amntedon prolixa scheint diese Vermutung zu beståtigen. | Im Grenzgebiete der warmen und kalten Area werden die hydrographisehen Verhåltnisse Jahr um Jahr und auch je nach der Jahreszeit im Wechsel begriffen sein.” An solchen Oertliehkeiten wird die festsitzende und wenig bewegbare Bodenfauna einen stid- liehen Charakter annehmen, falls dieselben iiberwiegend vom warmen Wasser des Atlantisehen Oceans bespiillt werden. Hat das kalte Polarwasser dagegen das Uebergewicht, wird die Fauna einen ark- tischen Charakter annehmen. Dass die Fauna soleher Grenzstatio- nen wirklich ein Gemiseh von arktisehen und sidlichen Arten bietet, hatte man bei den Fahrten des , Michael Sars* mehrmals Gelegen- 1) Es muss doch bemerkt sein, dass LJUNGMAN (Öfv. af Kongl. Vetensk. Akadm. Förhandl., 1871, p. 658) Gorgonocephalus eucnemis von Finmarken angiebt. Nåhere Localitetsangaben fehlen doch. ?) Bergens Museums Aarbog, 1908, no. 13. 3) Cfr. HJORT: Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge, 1902, p. 55. Die Grönlandexpedition von NATHORST 1899 wies diese Variation ebenfalls nach. Auf der Hinfahrt wurde nåmlich auf 5 Stationen ein hydrographischer Schnitt von der Meerestiefe ausserhalb des Sognéfjords bis mitten iber die ørosse nor- wegische Tiefe gemacht. Auf der Ruckfabrt mass man aufs neue an diesen Sta- tionen und fand da wesentliche Verånderungen den Salzgehalt und die Temperatur der Wasserschichten betreffend. Am 1. Juni war so auf Stat. II (620, 15' N. Br. 09, 387' 0.) auf der Tiefe von 380 M. + 1.40, wåhrend die Temperatur an der nahe gelegenen Stat. IT a (620 14' N.Br. 19 22 O.L.) am 8. Sept. + 7,53 auf der Tiefe von 400 M. war. Auf Stat. III a (630 29' N. Br. 09 32 0. L.) war im September die Isotherme fir + 60 in der Tiefe von 450 M., wåhrend im Juni auf Stat. III (639 36' N. Br. 09 26' 0. L.) die Temperatur in derselben Tiefe unter +10 war. (ÅKERBLOM: Recherches Oceanographiques, Uppsala Uni- versitets Årsskrift, 1903). Dieselbe Verånderlichkeit der hydrographischen Ver- håltnisse im Nordmeere geht auch aus den vom internationalen Centralbureau zur Erforschung des Meeres herausgegebenen: ,,Bulletin des Resultats acquis pendant les Courses Periodiques* hervor. 1903] Echinodermen von ,Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 5 heit zu beobachten. Auf Stat. 99, 1902, wo die Bodentemperatur + 3.129 war, fand man an Echinodermen: Antedon eschrichti, Ophiura sarsi, Ophiocten sericeum, Ophiactis abyssicola, Ophiacantha bidentata, Solaster affinis und OCribrella sanguinolenta. Der Mittei- lung Dr. APPELLÖF'S zufolge wiesen auch die anderen Tiergruppen dieser Station sowohl arktische wie siidliche Repråsentanten auf. Ganz dasselbe Bild bot die Fauna auf Stat. 86, 1902, die eine Bodentemperatur von + 3.36 hatte. Man bekam hier von Echi- nodermen: Antedon tenella, Ophiocten sericeum, Ophiactis abyssicola, Ophiacamtha bidentata, Gorgonocephalus lamarcki, Pontaster tenwispi- nus, Pentagonaster granularis, Hippasteria phrygiama, Pteraster militaris, Hymenaster pellucidus, Oribrella sanguinolenta und Schizaster fragilis. Auf åhnliehe Weise verhålt es sich mit den Kaltwasser- stationen, die an der Grenze gelegen sind. Auf Stat. 38 und 38 å, o0P die beide auf 62" 30' nördl. Br., 19 56" ost. L. liegen, 500—550 M., Temperatur —+- 0.079, wurde genommen: Åntedon pro- liza, Ophiactis abyssicola, Ophiacantha bidentata, Ophioscolex glacialis, Gorgonocephalus eucenemis und Pontaster tenwispinus. Auch die anderen Tiergruppen weisen dieses Gemisch von Kalt- und Warm- wasserformen auf, ja sogar die Fisehe, von denen man, Dr. ÅPPELLÖF zufolse, an diesen beiden Stationen folgende fing: Raja hyperborea, Maerurus fabrieii, Lycodes esmarkit und Sebastes marinus. In den hocharktisehen Gegenden, bei Spitzbergen und Franz Josefsland jedoch, wo die Bodentemperatur nur ganz lokal und innerhalb einer begrenzten Zeit des Jahres itiber 0" sein kann, ist die Fauna eine arktisehe. So fihrt MicrHarcovskis vom 81 1" nördl. Br., 19928" ost. L., 180 M., + 0.39 an: Antedon (quadrata) eschrichti, Ophiopholis aculeata, Ophiacanta bidentata, Ophioscolex glacialis, Hymenaster pellueidus, Ctenodiseus erispatus und Strongy- locentrotus dröbachiensis. Auf dem 80" 19' nördl. Breite, 149 18' ost. L., 65 M., + 2.09 fanden sich: Amntedon eschrichti, Stichaster albulus, Strongylocentrotus dröbachiensis und Cueumaria frondosa. An einer Lokalitåt im Storfjord (789 3" nörd. Br., 209 5' ost. L., 75.5 M.) die eine Bodentemperatur von. + 2.5" hatte, fand man: Amntedon eschrichti, Ophiura robusta, Ophiocten sericeum, Amphiura sundevalli, Ophiopholis aculeata, Ophiacantha bidentata, Asterias grönlandiea, Solaster papposus, Utenodiscus erispatus und Strongylocentrotus dröbachiensis.!) Vom Franz Josefsland fuhrt Knr- 1) Ann. Musée Zool. Acad. Imp. Sci. St. Petersbourg, vol. 7. 1902. 6 James A. Grieg. [No. 5 POWITSGH (,FErmak* 1901 Stat. 83, 79" 45" nörd. Bros ost. L., 358 M., + 0.591 Pontaster tenuispinus, Ophiopleura borealis und Ophioscolex an. Wie man sieht, hat man auf diesen Warmwasserstationen nur arktisehe Arten gefangen, von denen jedoch einige auch in der warmen Area ziemlich weit verbreitet sind. Ausser der Tiefseefauna und möglicherweise einer oder der anderen littoralen oder continentalen Art, wie Pourtalesia jeffreyst (2), giebt es im eigentlichen Sinne keine arktisehe Kaltwasserfauna. Die ibrigen arktisehen Arten dringen alle iiber die Grenze der warmen Area. Doch auch betretfs dieser Arten kann man von einer hoch- arktisehen Kaltwasserfauna reden, sobald die betretfende Art nur gelegentlich in der warmen Area und dann nur innerhalb des Grenz- gebietes gegen die kalte auftritt. Im warmen Bassin des Atlantischen OQceans scheint Antedon eschrichti dureh Antedon phalangium, die im Mittelmeer und im nördli- chen Atlantisehen Ocean bis nach Madeira zu vorkommi, ersetzt zu wer- den. Nach Bern soll Å. phalangium auf seichtem Boden bis zur Tiefe von circa 1300 M. vorkommen. Seine bathymetrisehe Verbreitung ist also dieselbe wie die von Å. eschrichti. Amntedon phalangvum ist eine so ausgeprigte Warmwasserform, dass man sie sogar auf den Bånken, die den Atlantischen Ocean vom Nordmeere trennen, nicht anzutreffen scheint. Ich bin daher geneigt anzunehmen, es liege eine Verwechslung mit Å. prolixza vor oder mit jungen Fxemplaren von Å. eschrichti (quadrata), wenn KorrnLer*) in einer vorlåufigen Mitteil- ung iiber die vom Fiirsten von Monaco 1898 und 1899 eingesam- melten Echinodermen Antedon phalangium als auf einer Lokalitåt - östlich von Island, 650 M., Hope Insel, Spitzbergen, 48 M. und am Eisrande nördlich von Spitzbergen 430 M. gesammelt anfihrt, indem diese Oertlichkeiten wahrscheinlich der kalten Area oder jedenfalls dem Grenzgebiete angehören. Ich nehme gleichfalls eine Verwechsl- ung, wahrseheinlieh mit Å. tenella an, wenn KornrrLer Å. phalanguum von der norwegischen Kiiste, 440 M. anfiihrt. MIicHarcovskir stellt sich ebenfalls in einem Nachtrage zu den ,,Z0o0l. Ergebnisse der Russischen Expeditionen nach Spitzbergen, Eehinodermen**) zweifel- haft zu den Angaben, dass Amntedon phalangium bei Spitzbergen und in den nordisehen Gewåssern gefunden ist. 1) Ann. Musée Zool. Acad. Imp. Sci. St. Petersbourg, vol. 6. 1901. 2) Bull. Soc. France. Vol. 26, 1901, p. 108. 3) Ann. Musée Zool. Acad. Imp. Sci. St. Petersbourg, vol. 8, 1908, p. 393. 1903] Echinodermen von ,,Michael Sars* 1900—1908 pesammelt. 7 Antedon prolixa wird in der warmen Area durch Å. fenella repråsentiert, die man nur ganz ausnahmsweise in der kalten Area gefunden hat. Diese beiden Arten stehen einander iibrigens so nahe, dass sie öfters verwechselt worden sind. Sie lassen sich doch, sowohl in bezug auf Bau wie Verbreitung scharf von einander unterscheiden. Das Verhåltnis zwischen ihnen erinnert sehr an das zwisehen Solaster papposus und Solaster affimis. Denn man möge nun letztere als selbståndige Art oder nur als Varietåt von Solaster papposus autfassen, so kann man sie doch leicht unterscheiden. /So- laster affinis ist eine Kaltwasser-, Solaster papposus dagegen eine Warmwasserform. Wie Antedon tenella ist auch Rhizoerimus lofotensis eine echte Warmwasserform, die nur ausnahmsweise in der kalten Area auf- treten kann. Das Nordmeer und die es umgebenden und begrenzenden Bånke haben eine verhåltnismåssig arme Crinoidfauna, indem die Familie Bourguetiermidæ nur dureh zwei Arten, Bathyerinus carpentert und Rhizoerinus lofotensis, die Familie Comatulidæ durch die finf Arten: Antedon eschrichti, prolixa, tenella, petasus und bifida repråsentiert werden, die letzt erwåhnte jedoch nur innerhalb des siidlichsten Gebietes des Nordmeeres, an den Shetlandsinseln und den brittisehen Kiisten. Die drei Familien Holopidæ, Hyoerimidæ und Pentacrimidæ haben gar keine Repråsentanten. Wåhrend also das Nordmeer nur 7 Arten, zu drei Gattungen gehörig, behaust, haben die antarktisehen Gewåsser 15 Arten, zu finf Gattungen gehörig.*) Indessen, ist das Nordmeer arm an Arten der Crinoidfauna, so ist es um so reiecher an Individuen. Grosse Strecken auf dem Meeresboden seheinen mit diesen Tieren dicht bedeckt zu sein und nicht selten bringt ein einziger Trawlzug oder ein Dredgenzug hundert Individuen an den Tag. So bekam das amerikanische Fischfahrzeug , Fish Hawk* an der Kiiste von New-England tiber 10000 Exemplare von Åntedon tenella in einem einzigen Zuge. Auch Amntedom eschrichti und Antedon proliza hat man an einzelnen Lokalitåten gleichfalls in grosser Menge gefunden. Die ,, Vegaexpedition* fand erstere Art Zu- sammen mit Gorgonocephalus (Astrophyton) eucnemis an einigen Lo- kalitåten im Eismeere Sibiriens so zahlreich vor, dass STUXBERG In ,Evertebratfaunaen i Sibiriens Ishav**) eine Antedon-Astrophyton Formation fir sie aufstellte. 1) Lupwie: Crinoideen, Hamburger Magalhaensische Sammelreise 1899. 2) Vega Exped. Vetensk. Iakttagelser, vol. 1, 1882, p. 759. 8 James A. Grieg. [No. 5 Uebersicht uber die vom ,,Miechael Sars” gesammelten Crinoideen. - Bathyecrinus carpenteri, DANIELSSEN & KOREN. Fundståtte: 1900 Stat. 9. 7 Exemplare, von denen jedoch uur eines mit Krone. Bei den iibrigen war nur die Wurzel samt ein grösserer oder kleinerer Teil des Stieles iibrig. Einer derselben war 112 mm. lang mit 108 Gliedern, von denen das grösste 1.93 mm. lang war; ein andrer Stiel war 148 mm. lang. Ferner wurden auf dieser Station einige Stielbruchstiieke gefunden. 1902. Stat. 102. 6 Exemplare, von denen zwei mit Krone. Auf einer derselben sass eine Hydroide, Tubularia cormucopia (2). Von den anderen war nur die Wurzel und der Stiel ibrig. Auf dem grössten derselben hatte der Stiel mit daraufsitzendem Basal die Långe von 166 mm. Die Zahl der Glieder war 126. Auch liegen ferner eine grössere und eine kleinere abgefallene Krone vor, wovon erstere, die 29 mm. lang war, dem 166 mm. langen Stiele angehört zu haben scheint. Die mit Krone versehenen Exem- plare hatten folvendes Mass: Stat. 9 Station 102 Bånoe des Stekes PE 94 mm. 46 mm. | 1990mm! Anzahl der Stielglieder .......! 78 54 100 Lånestes Stielglied ...:-.--+-53| 2.07 mm. | 1:61 mn C8 Fm: Lånee der Krone 1055 SE 11590 *) Die Krone etwas defekt. DANTELLSSEN und Korzn haben eine sehr ausfiihrliche Beschrei- bung von Bathyerimus carpenteri*) geliefert, die jedoch etwas irre- leitend ist; so, wenn es heisst, das obere Stielglied sei das långste und aus vielen, mit einander versechmolzenen Gliedern zusammen- gesetzt, die Spuren schmaler Ringe hinterlassen håtten. In der Tat sind diese Ringe kleine, scheibenförmige, weniger entwickelte Glieder, die nach und nach unmerkbar in die an der Mitte des Stieles lång- lichen, cylinderförmigen Glieder ibergehen. Auch CARPENTER sagt: 1 Nyt Mag. for Naturvidensk. vol. 23, 1877, p. 45; Cfr. DANIELSSEN- Crinoida, Norske Nordhavs Exped. Zool., vol. 21, 1892. 1903] Echinodermen von ,Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 9 y The upper part of the stem, immediatly beneath the cup, is formed of å large number of thin diseoidal joints.**) An einem 62 mm. langen Stiele mit 70 Gliedern waren diese oberen scheibenförmigen Glieder nur 0.08 mm. lang, 0.37 mm. dick. Den Stiel hinab nimmt die Långe der Glieder gleichmåssig zu, so ist deren Långe am Anfang des zweiten Drittels 0.78 mm., noch weiter unten ist sie 1.38 mm.; die Dicke tiber den Gliedverbindungen 0.46 mm. und mitten am Gliede 0.37 mm. Die untersten Stielglieder sind 1.38 mm. lang, 0.60 mm. diek ber der Mitte des Gliedes und 1.06 mm. iiber der Gliedverbindung. An dem 166 mm. langen Stiele waren die oberen Glieder 0.14—0.24 mm. lang, die grösste Långe betrug 2.3 mm., die unteren Glieder waren 2—2.3 mm. lang. Das obere Glied hat einer Durchschnitt von 0.85 mm., die darauf folsenden von 0.74 mm.; denselben Durehsehnitt hat das mittlere Glied an der Mitte des Gliedes, tiber der Gliedverbindung ist die Breite 0.78— 0.92 mm. und diese wåchst gleichmåssig nach unten bis sie beim untersten Gliede 1.84 betrågt, wåhrend die Breite an der Mitte des Gliedes 1.1 mm. ausmacht. | Aus diesen Zahlen geht hervor, dass die oberen Stielglieder nur ganz dinne Scheiben sind, deren Durchsehnitt 3—5 mal so gross wie ihre Långe ist. Den Stiel hinab wåchst die Långe der Glieder gleichmåssig, weshalb die Glieder an der Mitte des Stieles eine långliche eylindrisehe Form bekommen, indem sie hier ca. drei- mal so lang sind als der Durchmesser der Gilieder, und ein nur unbedeutender Unterschied zwischen dem grössten und kleinsten Durchmesser der Gleder ist. Die unteren Glieder sind dicker und robuster gebaut, an der Mitte stark eingeknitfen, wodureh sie stunden- glasförmig werden; sie sind nur doppelt so lang wie an der Mitte des Gliedes breit. Der Giliedverband an der obern Hålfte des Stieles ist cirkelrund, so auch der Durehsehnitt der Glieder. Auch die Glieder an der untern Hålfte sind rund, der Durehsehnitt des Gliedverbandes wird dagegen mehr und mehr oval, was besonders an den der Wirzel nåchsten Gliedern hervortritt; eine von diesen Gliedflåchen mass z. B. 1.84 mm. > 1.52 mm. Auch ist die Anord- nung der Gliedverbånde dieser basalen Glieder ganz eigentiimlich, indem der långere Durchmesser eines Gliedverbands in rechter Win- kel gegen derjenigen des vorhergehenden und folgenden Gliedes an- gebracht ist. Die långeren Durchmesser alternieren also gewisser- massen, was auch aus DANIELSSENS und KOrENs Zeichnung des basalen l) CARPENTER: The stalked erinoids, Rep. Sci. Res. Voy. ,, Challenger”. Zool. vol. 11, part 32, 1884, p. 225. 10 James Å. Grieg. [No. 5 Stielgliedes (Taf. 1, Fig. 5)*) hervorgeht. Wenn DanrEeLssEN und Koren erwåhnen, dass ,the greatest axis of every second joint (the ellipse) follows the longitudinal axis of the stalk, whilst each of the others follows the transversal axis* (DANrELSsEN), so beruht dies auf einem Misverstindnis, kein Giliedverband låuft mit der Långenachse des Stieles parallel. Es heisst ferner bei DanreLssEn: ,In young specimens it appears as 1f each such joint had been divided into two pieces, of which the one, superior extremity — the real articular surface —= is elliptieal, the other, the inferior, almost round; the two round extremities form at the commencement å syzygial connection, but subsequently grow so intimately together that they frequently do not even leave å trace of the earlier separate condition.* Selbst bei ganz jungen Individuen habe ich solehe Zwiespaltung der Glieder nicht entdecken, ebenso wenig wie ich irgend welehe Andeutung zu Syzygien habe finden können. Wie oben erwåhnt sind die basa- len Glieder in der Mitte stark eingekniffen, weshalb bei gewissen Beleuchtungsverhåltnissen ein eigentiimlicher Schatten auf sie fallen kann, als sei das Glied geteilt. Ich wåre demnach geneigt anzu- nehmen, dass die Verfasser hier einem optischen Betruge anheim- vefallen gewesen sind. CARPENTER sagt auch von den Stielgliedern der Familie Bowrqueticrinide: ,they never form syzygial unions, but are freely movable upon one another,* (pag. 23). Die Glied- flåehen erinnern in Form und Aussehen ganz an die von CARPENTER bei Bathycrinus aldrichiamus besehriebenen (Op. cit. pag. 26 u. 27, Pat. ae 8 Te) Auch was die Basalia betrifft stimmt Bathyermus carpentert mit Bathycrinus aldrichianus iberein (efr. CARPENTER p. 226—228, Taf. 7 åa. Fig. 12—14). Die von DanrenLssen und Koren gelieferte Beschreibung und Zeichnung der obern Flåche der Basalia (p. 48, Taf. 1, Fig. 7) scheint ganz irreleitend zu sein. Das gilt in noeh höherem Grade von der von DANnIELSSEN gelieferten Abbildung im Generalbericht der norwegischen Nordmeerexpedition (Taf. 1, Fig. 7). Die obere Flåche besteht nåmlich aus: ,five smooth and single sutural fossæ for the attachement of the radials. They slope down- wards and outwards from the edee of the central funnel, and each is marked near its outher edge by a simpel erescenting opening . . .* (CARPENTER). 1) Cfr. DANIELSSEN Op. cit., Taf. 1, Fig. 3. Sieh auch CARPENTERS Abbild- ung des basalen Gliedes von Bathycrinus gracilis (Op. cit., Taf. 8a, Fig 39). 1903] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—19083 gesammelt. Å Ebenso wenig kann ich in bezug auf die Radialia DANIELSSENS und Korens Beschreibung beitreten, besonders was die Beschreibung der ventralen Flåche der Radialia anbelangt (cfr. DanrenLssEn, Taf. 1, Fig. 8—10). In allem Wesentlichen stimmt nåmlich sowohl diese wie auch die distale Flåche mit dem iiberein, was CARPENTER bei Bathyerimus aldrichiamus gefunden hat (Taf. 7, Fig. 4—6, Taf. 7 a, Pjø, 15—17). DANIELSSEN und KOREN sagen, dass das 2. Radiale ,durch eine organische Masse fest mit dem 3. Radiale vereint ist, wodurch eine Syzygie entsteht.* Von Brachialia heisst es ferner, dass ,das erste und zweite Glied durch einen Saum zusammengewachsen sind, wodureh eine Syzygie entsteht.* Weiter findet man Syzygien zwischen dem 4. und 5. und zwischen dem 7. und 8. Giliede. ,Es giebt also 7 wirkliche, bewegliche Glieder; das Glied zwischen des 3. Radiale und 1. Brachiale mitgerechnet, und drei durch Såume zusammengewachsene und unbewegliche Glieder; das 11. Glied ist syzygial und trået die Pinnula, und von hier an wechseln die Glieder regelmåssig in der Weise ab, dass ein wirkliches Glied ein syzygiales ablöst.* (S. 50). Zu dieser Beschreibung bemerkt CARPENTER, nach- dem er Gelegenheit gehabt hat die Krone eines Bathyerinus carpentert zu untersuchen: ...,that these ,syzygial unions* in the arms of Bathycrinus carpenteri are really trifaseial artieulations like that between the two outer radials of Bathycrinus aldrichiamus. If however, this term be substituted for syzygy in the description by DANTELSSEN and Koren, their statements respecting the grouping of the brachials would be perfectly correct, i. c., in the nine lowest brachials there are alternations of a pair of joints united by trifascial artieulation and å single joint with museular artieulations at both ends. Beyond the ninth branchial the two forms of artieulation alternate with great regularity. Å part from the question of nomen- elature, therefore, the Norwegian naturalists were the first who correctly described the grouping of the joints in the arms of Bathy- ermus....* (p. 232). Nach erneuten Untersuchungen meint DaA- NIELSSEN in ,0Crimoida* imstande zu sein ,,to confirm the correctness of the syzygia previously deseribed by me both between the 15 and 274 radials') as well as between the 15 and 2"4 brachials, also between the 4” and 5" and so onwards.* Ferner heisst es: ,bDr. (VARPENTER is in regard to the joints, in the radials as well as in 1) Dies muss ein Schreibfehler von 2. und 3. Radiale sein, die DANIELSSEN etwas fruher als durch eine Syzygie verbunden erwåhnt hat. 12 James A. Grieg. [No. 5 - the arms of Bathyerinus carpenteri both right and wrong. It is quite the case that in young individuals there are really the artieul- ations he has shown and not sysygia as I have described; indeed in perfectly young individuals there is not even the least indieation of syzygia, but it is different in the case of old individuals; in them the ,trifascial artieulations* described by CARPENTER are completely anchylosed and form real syzygia in which no mobility exists. The musculosity, is here, also, almost perfectly atrophied, while in young animals it is in full vigour.* Mein Material scheint zu zeigen, dass, obgleich bei ålteren Individuen ein festerer Gliedverband vorhanden, doch keine syzygiale Umgestaltung stattsefunden habe; noch immer giebt es ,trifascial artieulations* mit drei Vertiefungen, zwei fir die interarticulåren Ligamente und eine dritte fir das dorsale Liga- ment. | Bathycrinus earpenteri kennt man bis jetzt nur.vom kalten Tjefenbassin des Nordmeeres, wo ihn ,,Vöringen* zuerst an ver- schiedenen Lokalitåten in einer Tiefe von 1859—2814 M., Tem- peratur - 1.0”—-—-1.6 ? nachgewiesen hat. Spåter hat inn KorLtHorr 1900 an einer Lokalitåt (72% 42" nördl. Br., 149 49" westl. Långe, 2000 M.) wiedergefunden, und nun neuerdings der ,Michael Sars* 1900 und 1902 an zwei Lokalitåten (1738 M. und 1960 M. tief, Temperatur —- 0.41" und = 0.989). Rhizocrinus lofotensis, M. SARS. Fundståtte: 1902. Stat. 76. Ein Exemplar, dessen Stiel 58 mm. lang war; die Krone war 6 mm., wovon 4.5 mm. auf die Arme kommen. Der Stiel hatte 64 Glieder, von denen die grössten basalen 1.01 mm. lang, tiber den Gliedverbindungen 0.41 mm. und iber der Mitte des Gliedes 0.23 mm. breit waren. Der obere Teil des Stieles mit Basalia und Radialia eines zweiten FExemplares liegt auch von derselben Station vor. Rhizoerinus lofotensis haben wir vom Vestfjord aus der Tiefe von 150—640 M. Moan sagt in ,Nordhavets dybder, temperatur og strømninger* (p. 66) von diesem Fjord, dass er eine Bodentem- peratur von ungefåhr + 6* habe, wåhrend er in der Tiefe von 60 Faden ein Minimum von ungefåhr + 4.59 habe. Zum Vergleich sei angefihrt, dass , Vöringen*s zwei Fundståtten dieser Art eine Temperatur, von 4.99 (Stat. 149, 247 M.) und 6.5 (Sitat. 255; 624 M.) hatten. NorpGaarD fand die Art im Vestfjord an 6 Lo- kalitåten, 150—640 M. tief, die eine Bodentemperatur von 6.2— 1903] Echinodermen von ,Michael Sars* 1900—1903 pesammelt. 13 6.5? hatten. Hyort fand auf einem Schnitte zwischen Bodö und Röst im Juli 1895 in der Tiefe von 200—300 M. eine Temperatur von 4.79—5.30* und im Mårz 1896 in der Tiefe von 200—250 M. die von 6.55—6.570,1) Im Fjord von Trondhjem, wo Storm diese Art gefunden, mass das Lotungsdampfschiff ,Hansteen* in der Tiefe von 565—600 M. eine Temperatur von 6.2—7.29* (Moan, p. 83). NorDGaarD fand im Selbjörnfjord, 3380 M., eine Temperatur von 6.65" und im Bukken- fjord, 340 M., eine von 6.492) UARPENTER giebt vom Færökanal, wo Rhizocrinus lofotensis 1868 von ,hightning* und 1880 vom , Knight Errant* genommen wurde, die Bodentemperatur zu 45.4, 46.5 und 47.39 F. (7.4, 8.05 und 8.59 Cel.) an.* Die Fundståtte des ,,Michael Sars*, die etwas siidlicher als die des ,Lightning* gelegen ist, hatte eine Boden- temperatur von 8.079. Von den Fundståtten an der Ostkiiste Ame- rikas wird die Bodentemperatur zu 39.5—56* F'. (4.17—13.33* Cel.) angegeben. Hieraus geht hervor, dass Rhizocrinus lofotensis eine ausgeprågte Warmwasserform ist, die an die Wasserschichten mit einer Tem- peratur von iiber + 4* gebunden ist. Gelegentlich seheint sie doch in der kalten Area auftreten zu können, denn CarpPENTER zufolge fanden sowohl ,Lightning* als ,Porcupine* Stielfragmente in der kalten Area des Færökanales. Auch die Challengerexpedition nahm sie in einer ziemlich kalten Wasserschicht in dem stidl. Atlant. Ocean rer 500 47 %, 15, 1900 EF. 3810 F. (0.61* Cel.).). Antedon eschrichti. J. MöLLEr. Fundståtte: 1900. Stat. 10 (åusserst zahlreich); 25 (einige Exemplare; an die Ranken des einen Exemplares waren 2 Pecten grönlandieus befestigt); 26 (einige Fxemplare); 29 (åusserst zahl- reich); 62 (1). 1901. Stat. 83 (recht zahlreich); 84 (do.); 87 (zahlreich). 1902. Stat. 34 (zahlreich); 37 (1); 74 (einige Exemplare); 76 (Cogis SL 1) HJOrT, NORDGAARD, GRAN: Rep. Norw. Mar. Investigations 1895—97, (1899)... Taf. 7, Fig. 1 a-—1b. ?) Bergens museums Aarbog 1908, no. 8. 3) CARPENTER giebt fir ,Lightning* 1868 Stat. 19, 530 Fd., 47.30 Fahr. (8.59 Cel.), an, wåhrend WyviLLe THomson nur 6.40 Cel. anfuhrt. (The Depths of the Sea, 1873, p. 81). 14 James Å. Grieg. [No. 5 Die zuerst von MARENZELLER"), spåter von DUNcan und SLaDEN?*) besehriebene Antedon celtica und die mit dieser identisehe Antedon quadrata, CARPENTER*), hålt Lrevinsen mit jungen Individuen von Antedon eschrichti*) identiseh. CARPENTER behauptet in seinem Re- port iiber ,,Challenger* Comatulæ?) gegen diese Auffassung, dass die mittleren und åusseren Armglieder bei quadrata schief quadratisch und beinahe ebenso lang wie breit seien, wåhrend dieselben an Exemplaren derselben Grösse von eschrichti mehr triangulår und umfangreicher als lang seien, ein Charakter, der bei ålteren, voll entwickelten Individuen noch schårfer hervortråte. Von den Fahrten des , Vöringen* und , Michael Sars* liegt ein sehr reiches Material von Amtedon eschrichti vor, sowohl åltere als jingere Individuen repråsentierend. Und aus diesem Material seheint hervorzugehen, dass bei jungen Individuen die quadratisehen Armglieder die gewöhnlichsten sind, wogegen dieselben bei ålteren und grösseren Individuen triangulår werden; zwischen diesen beiden Formen hat man unmerkbare Uebergånge, ebenso können beide an demselben Individ vorkommen. Bei Individuen mit triangulåren Armgliedern ist deren Långe oft ebenso gross wie deren Breite, sogar bei ålteren voll entwickelten Individuen, deren Armelied ausgeprågt triangulårer Form ist. CARPENTER hebt ferner hervor, dass die dritte Pinnula bei quadrata verhåltnismåssig kleiner als bei eschrichti sei. Bei quadrata solle sie nur %; der zweiten Pinnula sein, bei eschrichti dagegen */5. Ferner solle ein &åhnlieher Unterschied der relativen Verhåltnisse zwisehen der Anzahl und Grösse der Gilieder der zweiten und dritten Pinnula sein. Auf beifolgvender Tabelle habe ich die Långe und Anzahl der Glieder der zweiten und dritten Pinnula von Exemplaren der Stat. 10 und 87 aufgefihrt. Die Exemplare der letzteren Station sind typisehe eschrichti, die von Stat. 10 zu CARPENTERS quadrata zu rechnen. Aus dieser Tabelle geht hervor, dass das Verhåltnis zwischen 2. und 3. Pinnula bei den Exemplaren von Stat. 10, die 1) Denkschr. k. Akad. Wissensch. Wien, vol. 35, 1877, p. 24. 2) Mem. Echinodermata Arctic Sea, 1881, pag. 75. 3) Proceed. Roy. Soc. Edinburgh, vol. 12, 1884, p. 375; Cfr. Bijdr. tot de Dierkunde, Aflev. 13, 1886, part 6, p. 7. 4 Dijmphna Togtets zool. bot. Udbytte, 1886, p. 413. 3) Rep. Sci. Res. Voy. Challenger, Zool., vol. 26, 1888, part 1, pag. 1583. Cfr. Journ. Lin. Soc., Zool., vol. 24, 1891 (1894), p. 55. 1903] Echinodermen von ,Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 15 alle junge Individuen sind gleich 1:0.50—0.81 ist. Die Mehrzahl zeigt dasselbe Verhåltnis, was CarPENTEr fir quadrata angiebt (1: ca. 0.57), doch findet ein gleichmåssiger Uebergang zu dem statt, was fir eschrichti eharakteristiseh sein sollte (1: ca. 0.80). Bei den Exemplaren von Stat. 87, die alle, das letzte ausgenommen, åltere Individuen sind, variiert das Verhåltnis zwischen 1 : 0.58—1.19. Bei den meisten derselben ist die dritte Pinnula */; der zweiten, ja bei einigen ist sie sogar gsrösser als diese. Aber dann giebt es wieder Individuen, und das im iibrigen typische eschrichti Formen, wo die dritte Pinnula nicht grösser als bei quadrata ist. MIcHar- LOVSKIJ') macht auf die erosse Variabilitåt der relativen Långe und Anzahl der Glieder an den Pinnulen desselben Individuums auf- merksam, was auch ich bekråftigen kann. So fand ich, dass das Verhåltnis zwischen 2. und 3. Pinnula bei einem Individuum an fiinf Armen zwischen 1:0.58—1:1 variierte. An einem anderen vari- ierte das Verhåltnis zwischen 1:0.83 und 1:1.08. An einem dritten, dessen drei Arme gemessen wurden, war das Verhåltnis 1: 0.69— 1.19. An zwei Armen eines von ,,Vöringen* auf Stat. 374 genom- menen FExemplares war das Verhåltnis beziehentlich 1:0.95 und 1:1.16. Auch in betreff der relativen Eånge und Gliederanzahl der zweiten und dritten Pinnula findet man dieselben Variationen und Uebergånge zwischen quadrata und eschrichti. Auch soll die Radialia bei quadrata etwas von der bei eschrichti abweichen, doch auch hier findet man Uebergånge. Ich muss daher der Auffassung Lrevinsens beitreten, dass Antedon quadrata mit Antedon eschrichti synonym ist *). Was noch mehr fir diese Auffassung spricht, ist die Ueberein- stimmung des Baues der genitalen Pinnulen bei beiden Formen. MorTENsEN*) hat nachgewiesen, dass die Genitalpinnulen einen ausgezeichneten systematisehen Charakter zwischen Antedon eschrichti und proliza abgeben. Wåre quadrata eine von eschrichti versehiedene 1) Ann. Musée Zool. Acad. Imp. Sci. St. Petersbourg, vol. 7, 19083, p. 40. 2) RANKIN, der die von der PEary Auxiliary Expedition 1899 eingesam- melten Echinodermen beschreibt (Proceed. Acad. Nat. Sci. Philadelphia, vol. 53, 1901, p. 169), fihrt sowohl Antedon eschrichti als auch quadrata an, bemerkt jedoch bei letzterem: ,The character, however, of quadrata to which CARPENTER gives special weight — i. e. the shorter third pinnula as compared with the second — I cannot find at all well marked, though its joints seem, as CARPENTER says, to be slightly longer than those of the same pinnula in eschrichti. 3) Meddelelser om Grønland, vol. 29. 1903, p. 65. 16 James Å. Grieg. [No. 5 Grösster Cirre| IT Pinnula | III Pinnula Verhåltnis der os ESP ENE 5 DE 5 | zweiten Pinnula PE 25 $ E 4 E = Å : 2 zur dritten. ENESTE SEE ö pe: , Michael Sars*, rå 20 9 27 5 je 1 5059 1900MPStasNO: 24 31 10 39 5 192 1:0.50 23 30 100 28 7 19 1:0.64 34 | 834 Til DD 3 16 1:0.73 4 37 13 33 8 16 1:0.68 24 32 14 41 8 20 1.:0.56 38 14 37 9 21 1:0.64 40 39 15 37 8 19 1:03 dl 40 16 40 le 30 1 OSSE 41 | 86 7 44 10 21 1:0.59 50 | 41 18 46 TE 95 FOR 37 44 2001 55 562 1:00 50 | 45 22 42 2 26 1:0.54 Michael Sars*, 16 37 16 32 1 : 1.00 1901. Stat. 87. 16 39 14 33 1:0:88 56 | 48 18 43 115 31 1:08 ED 2 1:0.58 20 Ger 1:0.80 13 1 291 14 1089 1: 1.08 Gu sd Geer 1.0084 Der 7 36 14 30 1,:0289 He 36 16 34 1::0.9% 18 41 15 31 1.:0.83 45 | 45 7 42 je 24 1:065 2141 | NE 5d | 46 19 44 16 33 1 0552 45 | 43 20 47 18 39 1:0.90 16 37 19 40 1: 119 39 | 38 92 51 19 | 40 1:0.86 1903] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 7 Art, so wåre zu erwarten, dass die Genitalpinnulen bei ihr auch versehieden geformt wåren. Dies ist jedoch nicht der Fall. FEtwas versehieden sind sie wohl, so sind am typischen eschrichti die Glie- der verhåltnismåssig kiirzer und robuster, doch nicht mehr als was durch den Altersunterschied der Individuen bedingt sein kann. Als Beweis dafir, dass quadrata eine gute Art sei, fihrt (CARPENTER ferner an, dass von den 11 Stationen, wo diese Form genommen wurde, sie nur auf finf mit eschrichti zusammen gefun- den worden ist: ,These facts would seem somewhat improbabie if Antedon quadrata is merely an immature stave of Antedon eschrichti as supposed by Lrvinsen. It is å common experience af Arctic dredging to find individuals of Antedon eschrichti associated tovether in considerable abundance, and at various stages of developement; and one would therefore not expect to find isolated examples of young individuals, unaecompied by older ones, quite so frequently as is mentioned above.* Das Material vom ,, Vöringen* und ,, Michael Sars* scheint mit dem hier von CarPENTER Ausgesprochenen in Widerspruch zu stehen. Was die arktisehen Ophiuriden anbelangt, so habe ich versucht in den ,Ophiuroidea vom ,Michael Sars* durch Messungen nachzuweisen, dass in der Regel auf jeder Lokalitåt nur eine Altersstufe der betreffenden Ophiuride repråsen- tiert ist, indem sich såmtliche Individuen um eine gewisse bestimmte Grösse sammeln. Ganz das nåmliche zeigt mir das Material der beiden arktisehen Crinoideen, Antedon eschrichti und Å. prolixa. So fand der ,Michael Sars* auf Stat. 10 nur kleinere FExemplare von Å. eschrichti, auf Jan Mayen und Green Harbour dagegen nur ørosse. Hbenso waren die vom , Vöringen* auf Stat. 370 genom- menen Exemplare gross, auch kamen sie in so ungeheurer Menge vor, dass die Sechwabber diecht damit besetzt waren. Dasselbe gilt von proliza. Deshalb ist der Umstand, dass quadrata am håutigsten nieht mit dem typischen eschrichti zusammen vorkommt, meiner Meinung nach kein Beweis gegen Lrvinsens Auftfassung, dass sie ein Jugendstadium von eschrichti sei. In ,The Comatulæ of the Wiczew Barents Expedition, 1880 —84* beschreibt CarpPENTER eine Crinoide, Antedon barentsi, die KeSemordkehfvon Vardø (Stat. 5, 70 40" nörd. Br. 30" 10' o. L. 225 M.) genommen wurde. Sehr riehtig macht MorTENSEN darauf aufmerksam, dass ,the extensive development of anambulaeral plates in the perisome of the genital pinnules;* was diese Art 18 James A. Grieg. [No. 5 besonders kennzeichnen sollte, sich auch bei eschrichti vorfindet, weshalb barentsi mit jener als synonym zu betrachten ist. Bei Gelegenheit einer Revision des Materials nordiseher Crinoi- deen im Museum zu Bergen entdeckte ich ein Glas mit der Etiquette: , Antedon sp., Kaufmann Fandreim, Komagfjord, 1875*. Bei nåherer Untersuchung zeigte sich, dass das Glas 5 Exemplare von Amte- don eschrichti enthielt, die man friher nicht an der norweg. Kiste gsekannt hatte. Herr konservator Bjerkan hat mir spåter brieflich mitgeteilt, dass das Museum in Tromsø auch in Besitz von zwei norwegischen Exemplare dieser Art ist, das eine von Øxfjord, das andere von Bergsfjord, Loppen. Das letzte war verhåltnissmåssig gross, die Långe eines Armes betrågt iiber 170 mm., es fehlt jedoeh in Stiiek von der Spitze der Armen. Diese drei Oertliehkeiten liegen im westlichen Finmarken, weshalb auch zu erwarten ist dass die Art in Ost-Finmarken, besonders im Varangerfjord vorkommt, wo der , Willem Barents* sie ausserhalb der Miindung gefunden hat. Die siidliche Grenze der Verbreitung der Amtedon eschrichti ist Le Havre Bank, Nova Scotia, 43% 4' nörd. Br. (Challenger Stat. 48) und der Færökanal, 60 * 14" nördl. Br. (Porcupine 1869 Stat. 57). Die nördliche Grenze ist Discovery Bay, Robenson Channel 81* 41" (Nares), Spitzbergen, 819 1" (Michailovskij) und möglicherweise Franz Jorefsland, 799 15' (,, Ermak* 1901 Stat. 80) *). Naech Westen zu ist Antedom eschrichti bis zum Gaasefjord, Jones Sound, 899 w. Long. (,Fram*) verbreitet, nach Osten bis zur Mindung des Chatanga, 116" öst. Long. (,, Vega* Stat. 70). Seine bathymetrisehe Verbreitung ist 4—1359 M. Im karisehen Meere und dem sibirisehen Eismeere, wo man an den Fundståtten dieser Art Temperaturmessungen vorgennommen, fand die ,, Vega" eine Bodentemperatur von <- 08—-—- 1.79. , Varna*, die mass im karisehen Meere 0*——- 1.82, ,,Dijmphna* <- 08——- 1.59. , Willem Barents* fand im Barentsmeere eine Tempe- ratur von + 4.2"—— 1.89, Breitfuss — 0.65——- 1.659. Der , Ermak* fand im nördlichen Teile dieses Meeres, zwischen Franz Josefsland und Novaja Semlja + 0.1—— 1.994); bei Spitzbergen fand die russisehe Gradmessungsexpedition eine Temperatur von t+ 2.5——- 1.80, Die oesterreiehisehe Polarexpedition giebt von 1) Der ,Ermak* fand auf 4 Stationen zwischen Franz Josefsland und Novaja Semlja Crinoideen, doch giebt Knipowitsch keine Art an. Unwahrschein- lich ist es jedoch nicht, dass etwas des Materials zu Antedon prolixa gehört, der schon friher vom ,,Tegetthoff* in diesen Gewåssern genommen worden ist. 1904] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 19 Jan Mayen in der Tiefe von 108—210 M. eine Temperatur von +- 0.3 —— 1.39 an. , Vöringen* fand im Nordmeere + 1.1—— 1.2,, , Michael Sars* + 3.12——-0.690. Im Færökanal war die Temperatur —+- 0.83 (,, Porcupine* 1869) und —+- 0.28"—— 1.39 (, Triton*), in der Davisstrasse + 1.440 (,, Valorous*), im Smiths Sound und Robenson Channel — 1,399 (Nares). Die Bodentemperatur der Fundståtten dieser Art, von denen hydrographisehe Untersuchungen vorliegen, ist also von + 4.2——- 1.89, oder möglich —+- 1.99. Einige dieser Stationen, wie ,Challengers* bei Nova Scotia, die norwegischen Fundståtten und zweifellos , Willem Barents* ausserhalb Vardø”), liegen so weilt in der warmen Area, dass sie kaum jemals eine negative Bodentemperatur haben. Amntedon eschrichti ist daher zu den Kaltwasserformen zu rechnen, die in der warmen Area teil- weise eine grosse Verbreitung haben. Von Stat. 74, 1902 liegt ein Pentacrinstadium vor, das ich zu dieser Art gerechnet habe. Die Larve, die an einen Zweig von Bicellaria alderi befestigt war, war 24 mm. lang, davon kam auf die Krone mit Armen 7.5 mm. Der Stiel hat 31 Glieder. Die oberen Glieder, dem Centrodorsal zunåehts, sind kurz, scheiben- förmig und ausgebuchtet, mitten am Stiele eylindriseh, die unteren dagegen sind stundenglasförmig, da sie in der Mitte etwas eingeknitffen sind. Das oberste Glied ist 0.18 mm. lang, das zweite 0.14 mm., das dritte 0.23 mm., das vierte 0.37 mm., das finfte 0.46 mm. u. sw. Das orösste Glied war 0.64 mm. lang, 0.28 mm. breit an der Gliedflåche und 0.18 mm. an der Mitte. Das Centrodorsale hat einen Kreis von 10 Cirren, die 3 mm. lang sind und die, ausser der Terminalklaue, 9—10 Glieder haben. Ausser der Terminalklaue ist am åussersten Gliede eine schwach markierte Klaue, wie auch sonst an dem distalen Ende der itibrigen Glieder ein kleiner dorsaler Dorn angedeutet ist. Die von LEVINSEN vom karisehen Meere beschriebene Larve scheint, der Zeichnung nach zu urteiler, nur die Terminalklaue zu haben. Da- gegen fand CARPENTER an einem 35 mm. grossen Individ der Varna- expedition an einigen Cirren die Andeutung zu einem ,,opposing spine*)). Die Radialia und Brachialia erinnern zunåchst an das 1) Bijdr. tot de Dierkunde, Aflev. 14, 1887, p. 47. 20 James Å. Grieg. [No. 5 kleinste von , Varna*s Individuen, besonders gilt das von den Axil- laren. Doch findet sich ein wesentlicher Untersehied: dem , Varna*- Individuum fehlten die 11 unteren Brachialia Pinnulen, die das hier erwåhnte Individ schon an dem zweiten Brachiale hatte. Die 1. und 2. Pinnula sind gleich gross und haben ca. 15 Glieder. Die Form der Pinnulen erinnert an die der völlig entwickelten Antedon eschrichti. Die Arme haben 26—28 Glieder. M. Sars hat eine Zeichnung von drei Brachialia einer Larve von Antedon tenella') im dritten Stadium geliefert. Die hier ab- gezeichneten ,,Kalkspikeln* erinnert in Form und Bau an die ,, Adam- bulacralplatten* die wir in den Genitalpinnulen völlig entwickelter Individuen von Å. tenella und Å. prolixa finden (efr. MorTENsen: Echinoderms from Fast Greenland. Taf. 1, Fig. 3). Wie jene sind sie lang, schmal, gekriimmt, mit einer kleinen Ausweitung an der Spitze, die mit nur wenigen Löchern und Oeffnungen versehen ist. Bei dem hier erwåhnten Individ dagegen sind diese ,,Kalkspikeln* unregelmåssig geformt und mit zahlreichen Löchern versehen. Sie gleichen ganz und gar den Adambulaeralplatten der Genitalpinnulen bei völlig entwickelten Å. eschrichti (efr. Mortensen Fig. 6). In- folge dieser Uebereinstimmung und da auch die Pinnulen denen von Å. eschrichti ganz gleich sind, bin ich nicht in Zweifel dies Pen- tacrinstadium zu Å. eschrichti zu rechnen. Åntedon prolixa, SLADEN. Fundståtte: 1900. Stat. 9 (einige Exemplare); 10 (sehr zahlreich); 25 (1). : 1902. Stat. 55 (recht zahlreich); 67 (1); 74 (emmige FKxem- plare); 75 (1); 95 (2); 96 (4); von Stat. 38 liegen drei sehr defekte Individuen vor, die gleichfalls dieser Art anzugehören scheinen. Antedon tenella, Rertzis. Fundståtte: 1909. Stat 28 (1); 53 å 598 (GOE 85 (recht zahlreich); 86 (einige Exemplare); 98 (2). Antedon prolixa weicht von dem ihm nahe verwandten Antedomn tenella s. sarsii, mit dem er oft verwechselt worden ist — CARPENTER *) N 1) M. SArs: Mémoirs pour servir å la connaissance des Orinoides Vivants, 1868, p. 50, tab. 6, fig. 20 sp. 2) Journ. Lin. Soc. Zool., vol. 24, 1891 (1894), p. 77. Cfr. CARPENTER Co-. matulæ; Rep. Sci. Res. Voy. OCHALLENGER, Z001., vol. 26, 1888, part. 1, pag. 169. 19031 Echinodermen von ,,Michael Sars" 1900—1903 vesammelt. 91 hat eigentlich zuerst diese beiden Arten unterschieden —, durch seine Grösse ab; Duncan und Srapen geben z. B. die Armlinge von proliza zu 86—87 mm. mit 41 Pinnulen*') an. An einem Exem- plar vom , Vöringen* Stat. 343 fand ich eine Armlånge von 91 mm. mit 63 Pinnulen, Scheibendurchmesser 9 mm. An einem anderen Exemplar von Stat. 362 betrug die Arm- långe 100 mm. mit 62 Pinnulen, der Scheibendurchmesser 7 mm. FrscHrr erwåhnt von Jan Mayen sogar ein Exemplar, dessen Arme, obgleieh abgebrochen, doch 120 mm.*) massen; CARPENTER Zufolge war sein Scheibendurchmesser 10 mm. Dagegen erreicht tenella, wenigstens hier an der Kiiste um Bergen, gewöhnlich nur eine Armlånge von 40—50 mm. mit 38—40 - Pinnulen und dem Scheibendurchmesser von 6 mm. Doch erwåhnt M. SARs Individuen, die eine Armlånge von 3” (78 mm.)*) hatten. Vom Trondhjemsfjord untersuchte ich ein Exemplar mit einer Armlånge von 89 mm., mit 61 Pinnu!en und dem Scheibendurchmesser von 9 mm. Obgleich also dies Exemplar nur unbedeutend kleiner als oben- - erwåhntes von , Vöringen* Stat. 343 war, hatte es doch einen viel zarteren Bau und nur halb so grosse Cirren, so dass eine Verwechslung unmöglich war. Auf den Færöbånken scheint die Art grösser und kråftiger zu werden als an unserer Kiiste, doch habe ich keine « Messungen an Individuen jener Oertlichkeiten vornehmen können, da an såmtlichen grössere oder kleinere Teile der Arme abgebrochen . waren. Bei den grössten Exemplaren betrug der Scheibendurchmesser 6 mm.; 6.5 mm. war der Durchmesser am grössten Exemplar der Tri- tonexpedition*). Nach CarpPEnTER hat tenella an der amerikanischen Kiiste einen Scheibendurchmesser von 7 mm., eine Armlånge von 0 mm. Auf beistehender Tabelle habe ich einige Messungen der grössten Cirren und der drei ersten Pinnulen von prolixa und tenella von verschiedenen Lokalitåten aufgefihrt. Ferner sind zum Vergleich die Masse einiger Exemplare von Å. phalangium, bifida, petasus und eschrichti mitgenommen. 1) Mem. Echinodermata Arctic Sea, 1881, p. 77. 2) Die oesterreichisehe Polar Stat. Jan Mayen, vol. 3, 1886, p. 29. 3) Qversigt af Norges Echinodermer, 1861, p. I. 4) Proceed. Roy. Soc. Edinburgh. vol. 12, 1884, p. 373. [No. 5 James Å. Griee. ee GN ET G ST G EG OT PG £] Hii g er 98 |GGI 05 I 6 g OT yr 18 LT 8G GI OT y OT |9'E ag il 1 öl EI i GL |S97 ag IT 13 GI 68 1918 GOGT ,8189 poLporN pNIUIJ UOPIJUPF EI G Jet EG ög VI Ly Gr ST 9 LT få og GT. | of Tv al G IT r LE Al OF LE gl G ST (eg 87 O! 68 LE 11 9 OI Pr ag 91 LE 98 398 1018 ',uodurgy* TI G TT r 88 CI Sv or GI G IT i I SI or 8g 1 G ør VEG og GI or €g GI 9 GI G ep OG gg 1778 1 G EE EG Og &1 98 88 SPE 1918 f,UOSUnIQA" al 9 IT Q 98 GT ög ög 66 "9819 'GOGT pStES Pryor" GI få VI G eg CI ep 69 CI få GI G 88 ET Pr 96 cI få øl EG €G TT or PG TI f GI i &G TI Ir OG GL VER FI G GF 1! OF 6v OT "9898 "006T »Sa*S PorYo[" paxnosd wopapup De EEE EIE |EE En 12 : rd od: =o) D: Ea fe : uaSuny1ouag HENGER EE oe Pee B[NUUTJ "TIT eB[NUUTd "TI B[NUUId I od 19JSS0.1) JO * 1900—1903 gesammelt. na Michael Sars ' 7 Echinodermen von 1903] "WPA STI quu Suvp "un gr VM SNSDJJÅ UOPAUV UOA gavpduroxs[ uogyonsaegun Top AL) YYSS0I8 JO '999Jop TINUULdJ VIST "OSU UOA drrpduaxg op Yone UNITY OQJOSST "TAPATP) 33—03 UANJTY UIS ULJLN UOA GALJÅULOXF UuUdIYDUSTIJUN JOYDIJUrRS UOLND WAJSSQIS OL [gn] - ID st | O GU ri 1 oa SI DO GU (29) Pan se 1Q 210 ae) Il Sue No Kanalen 1 AQ ØK Då pg) en) Sö 3 ao ' F- (6) SF IG O6—896| 01—8 VI EG OG per OG GN 9 OT GI 9r GI Oo OD = 89 SG 8 IS 18 SÅ SH QIN ——————— 06202000 EE > N J TLE '901G f,uadurroa* 3 AR u yy UO.GULTO Å 966 1718 en" ( AQ 13 266 '90IS *,UDDULIO A €2 "9898 "5O6T ,5188 [oRYDIy[* 67 1718 "0061 »S108 pepony* 19120025 UOpayupP Ua0194 snsngod uopagup JS9LLL, [PdeoN ppyltg uopaup 19019 VI utnibunppyd uopaqup USOG LA udog *osnH walypuorp "uesye QswWOLT, "uaSuvpenpI 24 James Å. Grieg. [No. 5 Aus dieser Tabelle geht hervor, dass prolizxa sich von tenella dureh seine grösseren Cirren auszeichnet und dadureh, dass diese mehrgegliedert sind. Bei völlig entwickelten Individuen von prolæda können die Cirren 62 mm. lang sein, wåhrend die erösste Långe, die ich bei tenella fand nur 18 mm. war. Nach CARPENTER soll doch die amerikanisehe Form dieser Art 24 mm. Långe haben. DöBen und Koren?) geben för die Art eine Långe von 78 mm. an, was fir den Exemplaren von der Westkiiste Norwegens und insbesondere denen der Fjorde, das gewöhnliehste ist. Nach Frscnzr sollen die Cirren an proliza 20—60 mm. lang sein und 28—43 Glieder haben (die inneren kleineren Cirren mitgerech- net). Bei völlig entwickelten Exemplaren von prolixa scheinen die Gusseren erösseren Cirren immer iiber 30 Glieder zu haben, ich fand 32—47. CarPENTER giebt 35—40*), in einer spåteren Arbeit 45 an. Zum Vergleich sei angefiihrt, dass MARENZELLER*) an einem 37 mm. langen Cirre 383 Glieder fand. An emem Bxemplarfides , Procupine* war der långste Cirre 50 mm. lang mit 45 Gliedern. Duncan und ScabzEn fanden an einem 47 mm. langen Cirre 40 Glieder, der grösste, den sie gemessen, war 58 mm.) MICHAILOVSKIJ fand an einem 48-mm. langen Cirre 41 Glieder.% Bern giebt die Långe der Cirren zu 60 mm. an mit 31—45 Gliedern.*) Dem entsegengezetzt scheinen die Cirren bei tenella nie mehr als 30 Glieder zu haben. M. Sars giebt 15—16 an.”) Dö»en und Korzn fanden an den erössten åusseren Cirren 20 Glieder, an den kleineren nur 13—16. Norman sagt: ,cirrhi 13—20 jointed**). Benn fubrt ,with less or more than twenty joints”.* In seinem Bericht tilber CHaLLENGER Crinoideen sagt CARPENTER, die Cirren håtten von 15 bis beinah 30 Glieder. Von der skandinavisehen Form heisst es: ,The cirri do not seem to have more than about twenty joints, while there may be six or eight more in individuals from the New England coast, Færoe Channel and Kara Sea. The 1) Kongl. Vetensk. Akad. Handl. 1844 (1846), p. 231. 2) Bijdr. tot de Dierk. Afl. 14, 1887 No. 2, p. 44. 3) Denk. Akad. Wien, vol. 39, 1878. p. 38L 1) Nach CARPENTER hatte der grösste Cirre an SLADENS Typenexemplar die Långe von 60 mm. mit 45 Gliedern (J. L. 8. Z., vol. 24, p. 58). 3) Ann. Musée Zool. Acad. I. Sci. St. Petersbourg, vol. 7, 1902, p. 42. 6) Cat. British Echinoderms, 1892, p. 58. 7) Beskr. og Iagttagelser, 1835, p. 40. 8) Ann. Mag: Nat. Hist. ser. 3, vol. 15, 1865, p. 108. Ser vom Ge Bede Aud 18, 1886, No OG, p > wD BY 1903] Echinodermen von ,,Michael Sars* 1900—1908 pgesammelt. projecting spines at the distal ends of the cirrus-joints are also less developed in the Scandinavian examples.* Die skandinavische Form soll nur 18—20 Cirruseglieder haben, Individuen vom Færö- kanal und karisehen Meere 25, die amerikanisehe Varietåt 28—30 mit einer Maximumslånge von 24 mm. An Individuen aus den westnorwegisehen Fjorden fand ich weniger als 20 Cirruseglieder (16—20), dagegen an FExemplaren aus den Scheeren, dem Fjord von Trondhjem und dem nördlichen Norwegen iiber 20 Glieder (20 —93). Zwei Exemplare von der Willem Barentsexpedition, ausser- halb Vardö genommen, hatten ,rather over 20 eirrusjoints with for- ward projecting spines.* . Die vom ,Michael Sars* auf den Færö- bånken genommenen Individuen. hatten 20—24 Cirrusglieder. Sie wichen von denen in unseren Fjorden durch ihre kråftiger entwickel- ten ,Zåhne* an der Spitze der Cirren ab. Leider hatte ich nur zwei Exemplare von phalangium vom mittel- låndisehen Meere zut Disposition. An denselben waren die grössten Cirren 51—53 mm. mit 46—48 Gliedern. CARPENTER giebt von dieser Art an, sie håtten 40—50 Cirrusglieder. Was die Grösse der Cirren und die Anzahl der Cirrusglieder anbelangt stimmt diese Art also am meisten mit prolixa iberein; von der sie sich jedoch mit Leichtigkeit durch nur eine Terminalklaue unterscheidet, wåhrend bei prolixa auch das nåehståusserste Glied mit einem Zahne versehen ist. Ferner sind die erste und zweite Pinnula bei phalangium unge- fåhr gleich gross, wåhrend die erste Pinnula bei prolixa mindestens doppelt so geross wie die zweite ist. An petusus fand ich, dass die erössten Cirren bis 12 mm. lang waren, doch war 9—10 mm. das gewöhnliche. Die meisten Indi- viduen hatten 15—16 Gilieder, einige wenige 17—18. Dö»zn und Korzn, auch M. Sars geben an, dass petasus 11—17 Glieder habe. Obgleich also diese Art dieselbe Anzahl Cirrusglieder und dieselbe Cirruslånge haben kann wie die zarte Fjordform von tenella, kann man diese Arten doch nicht verwechseln, da die Cirren bei petasus verhåltnismåssig plumper und robuster sind. Ferner hat das zweitåus- serste Glied dieser Art einen ganz kleinen, oft kaum bemerkbaren Haken, wåhrend die Cirren von tenella in zwei distinkten Klauen oder Zåhnen endigen, von denen der untere gerade, der obere grös- ser und gekriimmt ist (Cfr. Döszn und Koren Taf. 6, Fig. 1 und 2). Die mit petasus nahe verwandte bifida (rosacea) soll nach BrrLr weniger als 20 Cirruseglieder haben, in der Regel 18—20. Alle von mir untersuchten Exemplare vom Mittellindisehen und Adriatisehen 26 James Å. Grieg. [No. 5 Meere hatten dagegen 20 oder mehr Cirrusglieder (20—27). Zum Vergleich sei angeftihrt, dass nach Sars*) die Mittelmeerform 20 —31 Cirrusglieder haben soll, wåhrend Norman an denen von der brittisehen Kiiste 14—18 Glieder angiebt. Dieser Unterschied seheint darauf zu deuten, dass bifida an der brittisehen Kiiste nicht die Entwicklung erreicht wie im Mittelmeere, was ibrigens auch aus der Långe der Cirren hervorgeht. Buzur fihrt von 4 Exemplaren als Långe der grössten Cirren 9.5—12 mm. an, wåhrend ich 18—20 mm. fand. Bifida unterscheidet sich von petasus dureh die långeren und dinneren Cirren, samt dass das zweitåusserste Glied eine ziem- lich gut entwickelte Klaue hat. Uebrigens erinnert die Form der Cirrusglieder sehr an die bei petasus. Tenella hat verhåltnismåssig långere und sehlankere Cirrusglieder, die Klaue am zweitåussersten Gliede ist kråftiger entwickelt. Die erste Pinnula ist iiber doppelt so lang als die zweite, wåhrend sie bei bifida etwas kleiner als die doppelte Långe der zweiten Pinnula ist; möglicherweise variirt die brittisehe Form ein wenig in der Beziehung, denn Norman sagt: ,proximal pairs of pinnules at least twice as long as the succeeding*, wåhrend Bern findet, dass die zweite und die anderen Pinnulen not more or little more than one-half the length of the first* sind. Als Vergleich sei angefthrt, dass ich die Cirren bei eschrichti bis zu 91 mm. lang fand, mit 56 Gliedern, CARPENTER giebt die Långe bis gegen und iber 70 mm. mit 40—60 Gliedern an. Sowohl bei tenella wie bei prolixa sind die 2 —4 proximalen Cirrusglieder kurz, kiirzer als breit oder von gleicher Långe und Breite, die åusseren distalen Glieder sind gleichfalls kurz, am besten entwickelt sind die mittleren Glieder. Sie waren an einigen der dusseren grössten Cirren: an tenella 0.14—0.23 mm. breit, 0.60—0.97 mm. lang. - prolixa 0.42—0.51 ,, morse v Bei tenella ist also das Verhåltnis zwischen Breite und Långe der Glieder wie 1:3.4—5.25, bei prolixa dagegen wie 1: 2.2—2.8 Mit anderen Worten: Prolixa's Glieder sind verhåltnismåssig dicker und robuster. Auch in der Form weichen sie etwas ab, indem sie mehr eylindriseh, wåhrend sie bei der anderen Art etwas stunden- glasförmig sind, eine Form die ibrigens auch die inneren Cirren bei prolixa haben können. Nach CArPENTER sollen diese centralen Cirren von proliza: ,have å small dorsal spine on their distal edge which 1) Nyt Mag. for Naturvidensk., vol. 10, 1859, p. 16. 1903 Echinodermen von ,,Michael Sars* 1900—1908 eesammelt. 2 g AE projects forwards over the base of the next joint; and this spine becomes more rather than less prominent towards the end of the eirrus.* Einen entsprechenden Dorn hat tenella auch, jedoch nicht nur an den centralen inneren Cirren, sondern auch an den åusseren. Die Cirren bei tenella endigen in zwei deutlichen Zåhnen oder Klauen, von denen, wie schon friiher erwåhnt, die unter gerade, die obere viel grösser und gekrimmt ist. Auch prolixa hat solehe obere gekriimmite Klaue, die untere dagegen redueiert sich zu einem mehr oder weniger hervortretenden dreieckigen Haken (Cfr. Fiscarr und Duncan und SLaADEN). Die freie Obertlåche der Centrodorsale ist bei beiden Arten koniseh. Ausser durch Grösse und die Cirren soll Å. prolixza, nach (CARPENTER, sich auch von Å. tenella in bezug auf die Radialia und die Form der Armglieder unterscheiden. Indessen scheint mein Material zu zeigen, dass diese Charaktere wenig zuverlåssig sind, da man unmerkbare Uebergånge von einer Form zur anderen findet; so haben die Radialia einiger Exemplare von Å. prolizd vom ,,Mi- chael Sars* 1900, Stat. 9, dieselbe Form wie die von CARPENTER abeebildeten von Å. tenella (Journ. Linn. Soc. Z001., vol. 24, Tab. De 6 Uu. 7): Die Anordnung der Syzygien scheint einen ganz anders zuver- låssigen Artencharakter darzubieten. Bei beiden Arten finden sich die drei ersten Syzygien normal auf Brachiale 3., 8. und 12. 7Zu- weilen findet man die ?. Syzygie auf dem 9. Brachiale und die 3. Syzygie auf dem 11., noch håufiger ibrigens die 3. Syzygie auf dem 13. Brachiale. Bei 4. tenella findet man die darauffolvenden Syzygien auf jedem zweiten bis vierten Armgliede, am håutigsten immer auf dem dritten; bei einem grossen Teil von Individuen von der norwegischen Kiiste und vom , Michael Sars* habe ich nåmlich folgende Formel fir die 4.—183. Syzygie gefunden: GÅ DS SEE eo 3 23 DER SN oe RT. Döpen und Koren geben fiir diese Art an: ,Man rechnet ge- wöhnlieh zwischen jeder Syzygie 4 Glieder, selten 3 oder 5, doch in der nåchstersten Syzygie gewöhnlich 6.* Dies scheinbare Nichtiberein- stimmen mit dem, was ich vefunden habe, schreibt sich daher, dass 28 James A. Grieg. [No. 5 Dö»en und Koren sowohl die zwischen den Syzygien liegenden Armglieder als auch die beiden syzygialen mitgerechnet haben. Bei Å. prolixa findet man die nach der 3. Syzygie folgenden Sy- zygien, gewöhnlich auf jedem 4. Brachiale, tibrigens auch auf jedem 3.—7. Armgliede. Bei 10 vom Nordmeere vom ,Vöringen* und , Michael Sars” eingesammelten Individuen habe ich folvende Formel fir die 4.—183. oder 18. Syzygie sefunden: 3. B8405.04. 312. 4-4 BE 3 ENE 4. 8. 4. 4. 5. 4. NN 3.8344. SE ee DS oe SN LALLA == SALS 8 NT NE SE 298. SENT EE NN Dies stimmt mit dem, was CARPENTER gefunden hat iiberein: ythat the typical number af joints in the syzygial intervals of An- tedon prolixa is 3 as in Åntedon eschrichti; while im Å. tenella there are not more than ?, as in the allied species Å. exigua.* Was die Anordnung der Syzygien auf den Armen anbelanet weist Å. tenella bei dem einzelnen Individuum wenig Variation. Bei Å. proliza dagegen findet man nicht allein grosse individuelle Va- riationen, sondern man findet auch an ein und demselben Individuum selten zwei Arme, die dieselbe syzygielle Formel haben. So sassen bei einem Exemplar vom , Vöringen* Stat. 343 die 14 ersten Syzygien auf folgenden Armeliedern: . 8. 12:15.191 23.27. 311 35288. 13. 04020060 216 0100250027 051: E 27. (30: 34.38. 45 49:09/006 12. 16. 19. 23. 28-32:3600140. 20185 52000 Ag ao sen 25 12. 15. 20. 25.29 (351800 21009005350 57 001 21.25.28. 341. 38112: 16.510 55009! å JET. SL 37:04 4 4952 050 k 12. 15. 20. 25298510 JE GJ 000 3: 8, 12.16.20. 25:29 300859. 22170 02055000 Zum Vergleich diene, dass man bei zwei Individuen von Å. pha- lamngium nach der 3. Syzygie, die auf dem 12. Brachiale sass, auf w v 0 34392323 ÄI 0 co Ca 69 ED EG ED 9 9 |— N --= (op 29 ri 1903] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—1903 pgesammelt. jedem 2.—4. Armglied, am håufigsten auf jedem zweiten, eine Syzygie fand. CARPENTER sagt, dass zwischen den Syzygien dieser Art ein Zwisehenraum von 1—7 Giliedern, gewöhnlich 2 —3 sein solle. Bei Å. eschrichti habe ich auf jedem 83.—6. Armøglied eine Syzygie gefunden, am håufigsten auf jedem 3. oder 4. Gliede. In be- treff dieser Art giebt CARPENTER einen Zwischenraum zwischen den Syzygien von 2—3 Gliedern an. Nach Dö»rn und Korzn sind bei Å. petasus zwischen jeder Syzygie am håulfigsten 4, seltner 5—6 und åusserst selten 3 Gilieder; dagegen hat die zweite Syzygie gewöhnlich 6 und die darauf folsenden nicht selten 4 Glieder. Bei 10 Individuen aus der Umgegend von Bergen fand ich die zweite Syzygie auf dem 7:—10. Brachiale, die dritte auf dem 11.—14. Brachiale. je anderen Syzygien waren auf jedem 2.—6. Arm- gliede, am håufigsten auf jedem 3. Bei der verwandten Å. bifida fand ich die 3. Syzygie auf dem 11. oder 183. Brachiale, die darauf folvenden Syzygien auf jedem dritten, seltner auf jedem 4. Arm- øliede. (Cifr. Bern.). Bei Å. prolixa werden die proximalen Pinnulen etwas linger und sind mehr gegliedert; die erste Pinnula wird bis zu 20 mm. lang mit 45 Gliedern, die zweite bis 7 mm. mit 17 Gliedern, wåhrend die erste Pinnula bei Å. tenella bis zu 16 mm. lang mit 35 Gliedern, die zweite bis 5 mm. mit 13 Gliedern ist, ibrigens ist die erste Pinnula bei beiden Arten 2—4 mal so lang wie die zweite Pinnula. In der Regel ist die dritte Pinnula bei beiden Arten etwas erösser als die zweite. Die Glieder der Pinnulen sind bei Å. prolixa ver- håltnismåssig robuster und haben am distalen Ende einen kleinen, wohl entwickelten Kranz von Dornen. In ,Echinoderms from East Greenland* hat MorTENSsEN nach- gewiesen, dass die Genitalpinnulen und insbesondere die Å dambulaeral- platten (Deckplatten) einen ausgezeichneten systematisehen Charakter zwisehen Å. eschrichti und Å. prolixt abgeben. Ferner deutet MORTENSEN es als möglich an, dass man diesen Charakter auch in betreff der anderen Arten anwenden könne. Dies gilt auch in bezug auf die beiden andern nordisehen Arten Å. tenella und Å. petasus. Jede dieser 4 Arten hat so charakteristisehe Genitalpinnulen, dass man sie allein durch deren Hiilfe mit Sicherheit bestimmen kann. Ebenso kann man sie mit deren Hilfe von Å. phalangum und bifida unterscheiden. Mir fehlt leider zu einem weiteren Vergleich das Material. 30 James A. Grieg. [No. 5 MorTENSsEN hat eine sehr ausfiihrliche Beschreibung der Geni- talpinnulen von Å. eschrichti und Å. prolixa geliefert, weshalb es iiberfliissig sein diirfte dieselben hier aufs neue zu bescehreiben. Die Genitalpinnulen von 4. tenella gehören zur Prolixa-type, doch mit wesentlichen Verschiedenheiten, die es leicht ermöglichen diese beiden Arten von einander zu halten. Bei A. tenella sind die Glieder ver- håltnismåssig sehlanker, die Breite der grössten derselben betrågt l/s—*/9 Von deren Långe, wåhrend dieselbe bei Å. prolixa ea. Va der Långe hat. Die åussere Seite der Glieder ist bei Å. prolixa glatt, nur ihr distales Ende hat einen Kranz von Dörnern. Auch das distale Ende bei A. tenella hat einen Kranz von Dörnern, doch sind die Glieder ausserdem an der åussern Seite mit einer Reihe SJ (ope Fig. 1. Die distalen Glieder einer Genitalpinnula von Amtedon tenella. von Stacheln oder Dornen versehen. (Fig. 1). Dies gilt jedoch nur von den letzten 4—8 Gliedern, die in der Art sehr an die letzten Glieder von 4. eschrichti erinnern. Die iibrigen Giieder haben eine glatte Aussenseite. Das Kalkskelet der Glieder bildet bei beiden Arten ein feinmaschiges Netzwerk, das so geordnet ist, dass die Glieder bei geringer Vergrösserung aussehen als wåren sie der Långe nach kanneliert. Am deutlichsten tritt dies bei A. tenella hervor. Mit Ausnahme der letzten 4—35 sind die Glieder bei beiden Arten auf der inneren Seite mit einem Kiel versehen, der jedoch bei A. tenella wenig hervortritt. Den letzten 3—5 Giliedern fehlt an beiden Arten die Ambulaeralfurche. Den zumeist in die Augen fallenden Unterschied weisen indessen die Adambulacralplatten auf. Dieselben sind bei Å. proliza lange, diinne, gekrimmte Ståbe, die nach unten zu in einer mehr oder weniger durehlöcherten und unregel- måssigen Platte (Fig. 2, 1—4) endigen. Bei Å. tenella sind sie gleichfalls ståbehenförmig, jedoch kirzer und weniger gekriimmti. Sie können ebenso geformt sein wie die Å. prolixa (Fig. 2, 5.6), doch sind sie noch håufiger wie auf Fig. ?, /—11 gestaltet, wo der 1903] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—19083 gesammelt. 31 ståbehenförmige Teil der Adambulacralplatte mit einen oder mehreren Auslåufern versehen ist. Die secundåren Platten fehlen auch an Å. tenella. Die Adambulacralplatten alternieren mit Saceuli, die oft ganz mit Kalkteilen umgeben sind, indem die Auslåufer einer Adam- bulaeralplatte in direkter Verbindung mit der voranliegenden Platte stehen (Fig. 3, A). — Bei Å. petasus sind die Glieder der Genitalpinnulen kiirzer und robuster als die bei Å. tenella, die Breite '/3—1/4 der Långe. Sie sind eylinderförmig und ihnen fehlt der Kiel auf der innern Seite. Das &usserste Glied ist wie das von Å. tenella mit einigen wohl entwickelten Zåhnen oder Dornen versehen, die man auch an der Aussenseite der dahinterliegenden 2—4 Glieder finden kann, oft können sile auch ganz fehlen oder sich an der Innenseite der Glieder befinden. Wåhrend der distale Rand der Glieder bei Å. tenella und prolixa mit einem Kranz von Dornen versehen ist, hat Å. petasus am obern, åussern Rande nur einigeé wenige. Dieselben sind am &ussersten Gliede am besten entwickelt, den inneren, basalen Gliedern fehlen sie am håutigsten. Die Ambulacralfurche erstreckt sich bis zum 2. oder 3. åussersten Gliede, die Adambulacralplatten lassen sich bis zum 5. oder 6. åussersten Glied verfolgen. Die Adambulacral- platten, die mit Saceuli alternieren, variieren im höehsten Grade in Form und Aussehen, von kurzen einzelnen Ståbehen zu unregel- måssig durehlöcherten Platten, von denen die mehr typisehen Formen hier abgebildet sind (Fig. 2, 12—233). Wie bei Å. eschrichti lassen sich zwei separate Arten von Adambulaceralplatten, die plattenförmigen und ståbehenförmigen, unterseheiden. Die plattenförmigen (21 u. 22) liegen lånegs der Vorderseite der Saceuli und stiitzen sich an das Glied. Vom vordern Teil der Platte geht lånes der hinteren Seite des voranliegenden Saceuli ein Auslåufer schråg auf die vor dem Sacculi liegende Platte hinab, mit der der Auslåufer auch håufig verbunden ist. Diese Auslåufer sind meist ståbehenförmig (12), oft auch keulenförmig (18—15). Håutig trifft man, besonders an den åusseren Gliedern, anstatt der Platten Formen wie auf 16—20. Fig. 2, 23 zeigt eine solehe Form und den mit dieser verbundenen ståb- ehenförmigen Teil der Adambulaeralplatte. Am deutlichsten geht die Anordnung der Adambulaeralplatten iibrigens aus Fig. 3, B. hervor, die ein åusseres Pinnulaglied mit Saceuli und Adambulacralplatte darstellt. Wenn wir die Adambulaeralplatten der vier nordisehen Comatuli- den vergleichen, so werden wir an Å. prolixa die einfachste Anordnung und die einfachsten Formen finden; Å. tenella ist entwickelter, gleich- 32 James A. Grieg. [No. 5 H. Bueher Fel; Fig. 2. Adambulacralplatten (Deckplatten) von Antedon prolixa (1—4), Å. tenella (9—11) und Å. petasus (12—23). 353 19038 pesammelt. Echinodermen von ,,Michael Sars* 1900 1903] am ere ur OL» Ji mm RN H.Bucher del. Glied einer Genitalpinnula mit Adambulacralplatten (Deckplatten), Sacculi und Tentaklen von Antedon tenella (A.), Å. petasus (B), Å. bifida (C.) und Fig.3. Å. phalangum (D.). 14 34 James Å. Grieg. [No. 5 falls mit einfachen Platten; am meisten entwickelt ist Å. eschrichti, dessen Adambulacralplatten aus zwei separaten Platten bestehen, die dieht an einander liegen und die sowohl mit den vor- als dahinter- liegenden Platten so verbunden sind, dass die Seiten der Ambulaeral- furcehe durch eine zusammenhångende Kalkwand gebildet werden. Å. petasus bildet gleichsam die Zwischenform zwischen Å. tenella und Å. eschrichti. Wie bei letzterer bestehen die Adambulacralplatten aus zwei getrennten Teilen, doch sind sie mit den vor- und dahinter- liegenden Platten nicht so fest verbunden, dass sich lånes der Am- bulacralfurehe eine zusammenhångende Kalkwand bildet. Die Genitalpinnulen von Å. bifida sehliessen sich denen bei Å. petasus eng an, doch haben sie schlankere Glieder. Das åus- serste Glied ist mit einigen Dornen versehen, die man auch auf der oberen åusseren Kante vom distalen Rande der Glieder findet. Den inneren basalen und mittleren Gliedern jedoch fehlen diese Dornen håufig. Sonst ist die Aussenseite der Glieder glatt, die innere Seite hat keinen Kiel, die Ambulaeralfurche kann man bis zum &åussersten oder zweit åussersten Glied verfolgen. Die Adam- bulaeralplatten erinnern an die von Å. petasus, doch habe ich an A. bifida nur åusserst selten plattenförmige sefunden, am håutfigsten die Formen wie Fig. 2, 12—20 darstellt. Auch ist die Verbindung zwischen den Adambulacralplatten und deren beiden Teile nicht so vollståndig wie bei Å. petasus. Die Anordnung der Adambulacral- platten bei A. bifida geht tUbrigens am besten aus Fig. 3, C. hervor. Die Glieder der Pinnulen bei Å. phalangium sind lang und schmal, ca. '/1 der Långe breit und an der Aussenseite ohne Dornen, auch das åusserste Glied und das distale Ende der Glieder haben keine. Die Innenseite hat einen Kiel, der doch an den beiden letzten Gliedern fehlt. Die Ambulaeralfurche låsst sich bis zum 5. oder 6. Glied verfolgen, bis wohin man auch die Adambulacralplatten ver- folven kann. Dieselben bestehen aus grossen, unregelmåssig durch- löcherten Platten, die mit Saceuli alternieren. Sie erinnern an die von Å. eschrichti, von denen sie sich doch dadureh unterscheiden, dass sie einfach sind und in keiner gegenseitigen Verbindung stehen (Fig. 3D). Ich habe es nicht notwendig gefunden Pinnulaglieder von Å. eschrichti und Å. prolixa abzubilden, da Mortensen in » Echinoderms from East Greenland* ausgezeichnete Abbildungen von ihnen gegeben hat (Taf. 1 Fig. 8 und 6), weshalb ich betreffs dieser Arten auf jene Arbeit hinweise. Aus obigem wird ersichtlich, dass wir in den Genitalpinnulen, und insbesondere in Form und Anordnung der Adambulacralplatten, 1903] Ecbinodermen von ,Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 35 einen guten systematisehen Charakter fiir die europåiscehen Antedon- arten haben; am wenigsten ausgeprågt ist der Unterschied zwischen A. petasus und Å. bifida. VUbrigens ist es nicht unwahrscheinlieh, dass Å. petasus nur eine nordische Form von Å. bifida wie Echinus norvegicus, nach MorTENSEN eine Varitåt von dem mittelmeerisehen Echinus acutus ist.) Å. petasus ist verschieden von der Å. bifida des Mittelmeeres, was schon M. Sars gezeigt hat.*”) Leider fehlt mir Material von der westeuropåischen Form dieser Art, nach der Litteratur scheint aber diese doch eine Zwischenform zu bilden. (Cfr. S. 25). Es sei bemerkt, dass ich keine Gelegenheit gehabt habe den von Korzurer beschriebenen Å. flava*) von der biscayisehen Bucht zu untersuchen; doch wåre ich geneigt anzunebmen, dass es auch mit dieser Art der Fall ist, dass ihre Genitalpinnulen einen beson- deren Bau haben, um so mehr als sie einer andern Gruppe, der Granulifera-gruppe angehört. FEbenso kenne ich die zur Gruppe Basicurva gehörende Art Å. lusitamiea, CARPENTER, nicht, die , Porcupine" 1870 ausserhalb der portugiesisehen Kiiste nahm.*) Å. proliza kennt man vom karischen Meere, 92 M., — 1.59; dem Meere zwischen Franz Josefsland und Novaja Semlja, 183 M.:; Spitzbergen (PFEFFEr, 72—99 M., MIcHaILoOvskiJ, 195 M., + 0.79, , Vöringen* 112—475 M., + 1.1—— 2.19; vom Nordmeere (,, Vöringen*, 267—1359 M., + 0.8—— 1.2; ,Michael Sars*, 210— 1960 M., + 1.08——- 0.989; von Jan Mayen, 140—300 M. (Bodentemperatur auf 108—210 M. Tiefe <+ 0.3—= 1.39; von der kalten Area des Færökanals (,, Porcupine*, ,, Triton*, 598 —786 M., —+- 0.28——- 1.119; von der Ostkiiste Grönlands zwischen Scoresby Sound und Sabine Island (70% 10'—74915' N.), 92—458 M.; von der Discovery Bay, 46 M., +- 1.399, Von den Fundståtten an der Ostkiiste Grönlands haben wahrscheinlich S. 0. von Sabine Island. Cap Hope und Cap Brewster positive Bodentemperatur, der Fors- bladsfjord dagegen negative. Å. prolixa ist also zwisechen 60" 22'— 81 *41"N. Br. und zwischen 65" W.—64* 52" Q. L. verbreitet. Seine bathynietrisehe Verbreitung ist 46—1960 M. Die Bodentemperatur + 1.1—— 2.1". Die Art muss als echte Kaltwasserform gelten, da die wenigen Warmwasserstationen, wo sie genommen worden, dem Grenzgebiete angehören. 1) Den danske Ingolfexpedition:; vol. 4. I, Echinoidea, pars 1, 1903, p. 144. 2) Nyt Mag. f. Naturvidensk., vol. 10, 1859, p. 16. 3) Res. Sei. Camp. ,,Caudan* dans le Golfe de Gascogne; Fasc. 1, 1896, p. 97. *) Proceed. Røy. Soc. Edinburgh, vol. 12, 1884, p. 368, Cfr. Rep. Sci. Res. Voy. ,,Challenge:*, Zool. vol. 26, 1888, part I. Comatulæ, p. 109. 36 James A. Grieg. [No. 5 Å. tenella ist von der Ostkiiste Nordamerikas zwischen Nova Scotia und New-Jersey, 126—1163 M., + 3.89—+— 11.11" bekannt; von Portugal (,, Porcupine", 1846 M., + 9.69); von den Shetlandsinseln; dem Færökanal (,,Porcupine*, 371—1107 M., + 1.22—+- 8.670: s Triton*, 522—970 M., + 4.89—-1- 7.89%:; den Færöbanken (ME chael Sars”, 370—460 M., + 3.15—6ca. + 5.0; den norwegischen Kiistenbånken (,Michael Sars*, 360 M., + 6.549), dem Barents- meere, 242 M. (, WiLuEm Barents" 1881). An der norwegisehen Kiiste ist die Art vom Bukkenfjord*) bis zum Öxfjord, 30—700 M. verbreitet, auch kommt sie wahrscheinlich an der Kiiste von Ostfinmarken vor, da der WILLEM BarenTs sie nördlich von Vardö genommen. Die niedrigste Bodentemperatur, die man an ihren nor- wegischen Fundståtten gemessen, ist ++ 3.29 (Skjærstadfjord und Beierfjord). 4. tenella ist also zwischen 39” 39'—70* 40' N. Br. und ca. 740 W.—319 10" O. L. verbreitet. Seine bathymetrische Ver- breitung ist 30—1346 M. Bodentemperatur + 11.11——1.229, Die Art ist als echte Warmwasserform anzusehen, da nur zwei ihrer Fund- ståtten im Færökanale der kalten Area angehören (,, Poreupine* 1869, Stat. 54, 664 M., > 0.33" und Stat. 55, 1107 MM, Sø Ess sei bemerkt, dass 4. tenella auch vom Weissen Meere (JARZYNSKT), vom karisehen Meere (CARPENTER) und von Spitzbergen (PFEFFER) angefiihrt wird, doch bedirfen, namentlich die beiden letzten An- gaben, nåherer Beståtigung. Aus obigem geht hervor, dass Å. proliza von Å. tenella durch seinen robusteren Bau und seine Grösse abweicht, durch erössere Cirren welche mehr Gilieder haben, durch abweichende Anord- nung der Syzygien und anders geformte Genitalpinnulen, beson- ders was die Adambulacralplatten anbelangt. Radialia und die proximalen Pinnulen sind weniger abweichend, obgleich an völlig entwickelten, typischen Individuen sich auch da Unterschiede nach- weisen lassen. Endlich haben Å. prolixa und Å. tenella eine ganz verschiedene Verbreitung. Es ist daher völlig berechtigt sie als zwel selbståndige Arten zu betrachten, um so mehr als man die Ueber- gangsformen nicht kennt. Das Verhåltnis erinnert iibrigens an das zwisehen Solaster papposus und Solaster affimis, da Å. tenella und S. papposus echte Warmwasserformen, Å. prolixa und S. affinis dagegen in der kalten Area Zuhause sind. 1) In diesem Fjord hat NORDGAARD in 1901 Å. tenella zwischen Skudesnæs und Hvitingsö, 140—343 M., und zwischen Noremsö und Tungenæs, 450—700 M., genommen. An der Kiiste Norwegens war die Art fruher nicht sudlicher als in Hardangerfjord gefunden. 1903] Echinodermen von ,,Michael Sars* 1900—1903 pesammelt. 37 Von Stat. 58 und Stat. 85, 1902, liegen Pentacrinstadien von A. tenella vor. Die Larve von Stat. 85 war an das 5. Glied des rechten Hinter- beines von einem Nymphon hwrtipes befestigt. Dieselbe ist 3 mm. lang. Der Stiel hat 14 Glieder, von denen die obersten scheibenförmig. die anderen dagegen ceylinderförmig sind. Das erste Glied ist 0.08 mm. lang, das zweite 0.06 mm., das dritte 0.08 mm., das vierte 0.13 mm. u. $. W., das grösste Glied ist 0.26 mm. lang und 0.08 mm. breit und befindet sich ungefåhr an der Mitte des Stieles, wonach die Glieder an Grösse abnehmen, das letzte ist 0.13 mm. lang. Die Krone ist 0.48 mm. lang und am obern Rande der Basalia 0.35 mm. breit. Sie besteht aus finf unbeweglichen basalen Platten, die einen Becher bilden, samt fiinf beweglichen oralen Platten. Fine nåhere Beschreibung der Larve diirfte iibrigens iiberfliissig sein, da sie mit dem von M. Sars beschriebenen jiingsten Pentacrinstadium von Å. tenella?) tibereinstimmt. Die Larve von Stat. 58 ist an die Schale einer Waldheimia septata befestigt. Sie ist 12 mm. lang. Der Stiel hat 28 Glieder, von denen die vier oberen scheibenförmig mit grösserer Breite als Långe, die darauf folsenden 8 langgestreckt, ceylinderförmig sind; auch die iibrigen Glieder, mit Ausnahme des letzten, sind långer als breit, doch sind sie an der Mitte etwas eingekniffen, wodurch sie stundenglasförmig werden, was besonders von den untersten Gliedern gilt. Das erste Glied ist 0.1 mm. lang, 0.32 mm. breit, das zweite Glied 0.08 mm. lang, das dritte 0.1 mm., das vierte 0.11 mm., das finfte 0.16 mm., das sechste 0.19 mm. u. s. w. Das grösste Glied ist 0.48 mm. lang, an den Gliedflåchen 0.24, in der Mitte 0.16 mm. breit. Das letzte Glied 0.24 mm. lang, an der obersten Gliedflåche 0.26 mm. breit. Die Krone ist 0.96 mm. lang; mit den Armen misst sie 1.24 mm. Die Breite tiber den 1. Radialia ist 0.7 mm. Diese Larve stimmt mit dem von M. Sars beschriebenen dritten Pentacrin- stadium von Å. tenella iiberein (S. 50. Tab. 5. Fig. 5). Wie jenes hat die Larve ausser Basalia und Oralia auch die drei Radialia samt Brachialia, von letzteren jedoch nur 3—4, da an såmtlichen Armen die åussersten Glieder fehlen. Die Stielglieder dieser Larven sind wie die Larven von Å. eschrichti mit ziemlich regelmåssigen, parallelen Långsreihen von Knoten versehen. Bergen in Mai 1904. 1) Mem. OCrinoides Vivants, 1868, p. 47, tab. 5, fig. 1 & 2. James Grieg. [No. 5 Ueber der einzelnen Stationen, auf Grösste Tiefe 8 ; KN K Tiefe (in Meter) = = Datum Nördliche Breite Långe å Mater (om welcher = Temperatur- angaben 19 26 680 55' | 6029 W, 1960 1960 28 64053" OPA 630 600 8/g Jan Mayen 100 100 S/g—9g Jan Mayen 100—150 9/g Jan Mayen 526 512 S/g 749 15" KO95090: 280 250 19 EE 22 Viertelmeile S.0. von Båren Insel 130 130 2 749 43" | 17010! 200 200 260 Green Harbour, Spitzbergen 140 140 19 652, 620 53' | 4014 Q. 820 29 620 43' 192600, 775 25) 620 30' 1956" 0. 500 2 620 30" 5010 W. 456 16 620 36: 3091" 0. 360 360 9 i 620 40" 195610: 670 670 20 620 26' 4049" W. 420 28 fr 620 18" 4014' W. 310 281. 620 35" 4004' W. 620—640 620 10 60019* 5022' W. 1130 1100 Sa 600 10' 60 35" W. 1220 1100 U/js—12 5 99/28: 8901" W. 1100—1300 1000 20/3 02053" 9006! W. 450 450 21/g 620 59' 100 3705" W. 460 460 25/g 640 56" 110 48' W. 210 | 210 BEE 640 58" 11912" W. 550 550 2 [g 630 29" 10012' W. 385 385 27 [gg 630 14! 9046! W. 480 480 295 639 13" 6032" W. 1783 1700 1903] Echinodermen von ,Michael Sars* 1900—1908 gesammelt. 39 Sicht welehen Crinoideen gesammelt wurden. | | erat , eg Bodenbeschaffenheit Fang | Bemerkungen | | 00 — 1.000 Bathycrinus carpenteri, Å. prolixa — 0.690 Antedon eschrichtt, A. prolixa — 0.400 Antedon eschrichti, A. prolixa Zahlreiche Alarien, Laminarien Antedon eschrichti —0.1——0.2 und Rothalgen Antedon eschrichti -+ 2.109 | Felsig Antedon eschrichti 01 -+ 0.500 Antedon eschrichti -+ 2.300 Antedon eschrichti -+ 1.100 Antedon eschrichti 02 | Lehm Antedon eschrichti Stat. 34—38 keine | Lehm Antedon eschrichti hydrogen re å servationen: Die Sta- Grober, brauner Sand Antedon proliæa tionen gehören doeh Brauner Sand und Lehm Antedon tenella mit —vollkommener - 6.540 Sand und Steine Antedon tenella Sicherkeit zur kalten — 0.210 Mud Antedon prolixa ArGD, ea. + 5.000 |Feiner, schwarzer Sand, Steine Antedon tenella Wahrscheinl. Tem- Feiner, brauner Sand, Steine Antedon tenella Pera — 0.030 Lehm Antedon prolixa 0.089 | Brauner Sand, kleine Steine | Antedon eschrichti, Å. prolixa 0.410 | Feiner braunschwarzer Sand | Antedon eschrichti, Å. prolixa -- 8.079 Mud Ehizocrinus lofotensis -+ 3.980 Grauer Sand, kleine Steine Antedon tenella - 3.360 Grauer Sand Antedon tenella + 1.030 |Feiner, brauner Sand mit Lehm Antedon prolixa — 0.320 Mud Antedon prolixa + 3.150 | Feiner grauer Sand, Steine | Antedon tenella + 3.120 Lehm mit Sand Antedon eschrichti 0.410 Mud Bathycrinus carpenteri 38 James Guieg. —————————==—= Ueber der einzelnen Stationen, auf Grösste Tiefe (in Meter) A 5 Datum Nördliche Breite Linge SM von welcher EE Temperatur- angaben 19 9 26 630 55" 6022" W. 1960 1960 10 28, 64053" 109 0/ W. 630 600 25 jg Jan Mayen 100 100 26 S/5—Yg Jan Mayen 100—150 29 %g Jan Mayen 526 512 62 5/ 74015" 16950' 0. 280 250 19 83 | 22 Viertelmeile S.0. von Biren Insel 130 130 84 2, 74043" | 170 10! 200 200 87 20/ Green Harbour, Spitzbergen 140 140 19 34 620 53 4014 0. 820 37 620 43. 1096 0. 775 38 620 30! 1056 0. 500 43 620 30" 5010 W. 456 38 620 36" 3091" 0. 360 360 55 620 40" 1056" 0. 670 670 58 620 96" 4049/ W. 490 60 62018" 4014 W. 370 67 620 35" 4004 W. 620—640 620 7 609 19' 5092! W. 1130 1100 75 600 10' 60 35! W. 1220 1100 76 590 98 8001" W. 1100—1300 1000 85 62053" 9006! W. 450 450 6 62059" 1087/05" W. 460 460 95 640 56" 11048! W. 210 210 å 64058! 11012 w. 550 550 ÅÅ 630 991 10919" w. 385 389 ' 630 14! 9046 W. 480 480 102 630 13' 6032! wW, 1783 1700 1903] Echinodermen von , Michael Sars* 1900—1903 gesammelt. 39 sicht welehen Crinoideen gesammelt wurden. ==="="="=="="="=====2mm0mmmmmmm Temperatur in Celsius Bodenbeschaffenheit Fang: Bemerkungen +- 6.540 — 0.210 ca. -- 5.000 — 0.030 — 0.080 =- 0.410 +- 8.070 -+- 3.980 -E 3.360 -- 1.030 —= 0.320 Zahlreiche Alavien, Laminarien und Rothalgen Pelsig Lehm Telmn Grober, brauner Sand Brauner Sand und Lehm Sand und Steine Mud Feiner, schwarzer Sand, Steine Feiner, brauner Sand, Steine Lehm Brauner Sand, kleine Steine Feiner braunsechwarzer Sand Mud Grauer Sand, kleine Steine Grauer Sand Feiner, brauner Sand mit Lehm Mud Feiner grauer Sand, Steine Lehm mit Sand Mud Bathyerinuscarpenteri, Å. prolixa Antedon eschrichti, A. prolixa Antedon eschrichti, Å. prolixa Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon eschrichti Antedon prolixa Antedon tenella Antedon tenella Antedon prolixa Antedon tenella Antedon tenella Antedon prolixa Antedon eschrichti, A. prolixa Antedon eschrichti, Å. prolixa Khizocrinus lofotensis Antedon tenella Antedon tenella Antedon prolixa Antedon prolixa Antedon tenella Antedon eschrichti Bathyerinus carpentert Stat. 34—88 keine hydrographischen Ob- servationen. Die Sta- tionen gehören doch mit vollkommener Sicherkeit zur kalten Aren. Wahxscheinl. Tem- peratur. ri Bergens Museums Aarbog 1904. Noe: Fortegnelse over de til Bergens museum 1 aarene 1898—1900 indkomne sager ældre end reformationen. Af Haakon Schetelig. (With List of Illustrations in English). 1. Ældre jernalders gravfund fra Skjelde, Vangen sogn, Voss ped., Søndre Bergenhus amt. a. En meget smal spydspids, noget beslegtet med Kragehul- fundet, pl. II, fig. 3, 22.5 cm. lang, hvoraf 9 cm. paa falen. Den er nu saa medtaget af rust, at den neppe vil kunne bevares. Afb. fig. 1. Spydspids med kort og tyk od, og smaa modhager, som ligger tæt ind til falen. I falen sees rester af træskaftet, 22.5 cm. lang, hvoraf 17 em. paa falen. En saks, forrustet, men fuldstændig tilstede i brudstykker. Over det hele er fastrustet betydelige levninger af træ, sikkert rester af et futeral, hvori saksen har været opbevaret. 21.5 cm. lang. Urtepotteformet lerkar, næsten ganske helt, af tyndt cods og vel arbeidet, lermassen er blandet med asbest. Det har om randen et jernbaand til fæste for hanker og hadde. Hele ydersiden er dækket af et tæt og fint udført strege- mønster. 11.5 em. høit, 14 cm. i tvermaal. Et lidet skaar af et andet urtepotteformet lerkar, orneret med linjer og indstemplede cirkler. (5407). 2. Tverøks af grønsten, lig Ryen fig. 15, helt slebet med undtagelse ae banene 7.51 em lane, 43 cm. bred. (5408): 3. Oval beltesten af graa kvartsit, helt slebet paa begge sider og med svage merker af brug paa den ene. Qosaa furen omkring er helt slebei. 8.4 cm. lang, 3.5 cm. bred. (5409). 4 Haakon Schetelig. [No. 6 4. Stenøks med paabegyndt skafthul af kornet stenart, overfladen er nu temmelig sterkt forvitret. Formen er beslegtet med den baadformede (se Ryan fig. 28, Möruzr fig. 108; der kommer dog nærmest MonTELIUs fig. 35). Hullet er boret med et hult bor. 25.5 em ano55 cm bred (b210) 5. Retøks af grønsten (?) af form som Ryen fig. 11, meget smuk og regelmæssig formet. Helt slebet paa tre sider, medens den ene bredside endnu delvis har en ru overflade med mange smaa fordybninger, som skyldes arbeidsmaaden ved stykkets tildannelse. 21:5 em. lang 5 5.Jem bred NOT: 6. Retøks af haard grønsten af temmelig uregel- mæssig form, som tydeligvis har været væsentlig betinget af emnets udseende, dog nærmest beslegtet med Ryen fig. 12. Bred- siderne er meget hvælvede og gaar omtrent i ét med den ene smalside, som er lidet udpræget, medens den anden smalside er plan, 2.5 cm. bred, og har ganske kjende- lige kanter. Den er slebet over det hele med undtagelse af enkelte dybere ar efter tilhugningen og et stykke af den ene bred- side, som viser den eiendommelige afknuste overflade. 14.1 cm. lang, 4.8 cm. bred. (5412). 7. Retøks af grønsten af smal ujevn form med spids bane; den ene side er flad, forøvrig er den afrundet. Kun eggen er slebet; ellers viser stykket delvis stenens naturlige overflade, dels er det raat tilhugget og afjevnet ved knusning. 15.2 cm. lang, Fig. 1. 5 em bred 543 8. Hammer af sten, liv RyceH fig. 45. Den bestaar som vanlig af en naturlig ruliesten med en rundt om indhugget fure. Begge slagflader er kjendelig slidt. 11 cm. høi, 10.8 cm. bred. (5414). 9. Omtrent halvdelen af en ildsten af lysegraa kvartsitt; det er 1904] 10. jide 12. 13. 14. 15. 16. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 5 kun en naturlig rullesten, hvis form er lidt forbedret ved slibning. Paa den ene side er en meget dyb slidfure, paa den anden en svagere. 7.5 em. bred. (5415). Fund fra Garborg, Time sogn, Lye pgd., Stavanger amt. a. Et lidet fladt, baandformet broncebeslag, hvis ender har været fæstet med smaa broncenagler, medens midtpartiet danner en liden bøile. b. En middels stor mosaikperle af rød, leragtig glasmasse med indlagte hvide og grønne klatter, som dog ikke danner noget mønster. Er indkommet sammen, men uden nærmere opgave. (5416). Fund fra samme gaard Garborg. Et haandsnellehjul af klebersten; undersiden er flad, oversiden hvælvet og orneret med to indskaarne koncentriske kredse. 3.6 cm. i tyermaal, 1.4 em. tykt. (5417). Fund fra samme gaard Garborg. a. 7 smaa skrabere af flimt, alle ganske enkelt fremstillet ved at forsyne en liden flintskive med skrabereg. De tre har en ret regelmæssig, afrundet eg, medens de andre synes mere tilfældige. b. 9 smaa flintskiver og spaaner uden særlig tildannelse. Ingen nærmere oplysning foreligger. (5418). Kvartsoryne, helt rundslidt med ovalt tversnit, lidt smalere paa midten end mod enderne. 14.5 em. langt, indtil 5.5 em. bredt. — Fundet paa Stangeland, Klep sogn og pgd., Stavanger amt. (5419). Tverøks af. grønsten (dog med næsten symmetrisk eg) af formen Ryen fig. 11; helt slebet, endogsaa over banen. Overfladen er noget skadet 1 ny tid. 15 em. lang, 6 cm. bred. — Skal være fundet etsteds paa Østlandet. (5420). En flekkepil af god graa flimt. Partiet nærmest spidsen er særlig tilhugget. 8.4 cm. lang. — Fra Jæderen? (5421). Stenalders fund fra Halland, Leikanger sogn og pgd., Nordre Bergenhus amt. a. Dolk af ganske lys, graa flimt af formen Ryen fig. 63 meget grovt tildannet. Den yderste spids mangler. 8.4 cm. lang, 4.2 cm. bred. b. Dolk af mørk flint med lyse pletter, af formen [Frem fig. 6 Haakon Schetelig. [No. 6 70, meget omhyggelig arbeidet med delvis parallelhugning. Odden mangler, og bladet er knækket. Paa grebet sees to steder rester af flintens oprindelige kalkskorpe. Nu- værende længde 16 cm. Fundet sammen under en jordfast helle i 1897. (5422). 17. Dolk af graa flmt, af formen Ryen fig. 66, dog er haandtaget trekantet. 18.8 cm. lang, deraf paa haandtaget 8.5 cm., 3.9 cm. største bredde. — Fra Nordhordland, Søndre Bergenhus amt. (5423).*) 18. En daarlig liden dolk af graa fiimt, i hovedform lig Ryen fig. 63, men yderst tarvelig udført. 15.5 cm. lang, 3 cm. bred. (5424). 19. Spydspids af bronce, simpel og uden ornamenter; overfladen synes ikke at være afpudset efter støbningen. Falen er 2.7 em. i tvermaal nederst, og 5.2 cm. lang, men dens hulning fort- sattes gjennem bladets midte til henimod spidsen. Falen har to huller for en enkelt nagle tvers gjennem skaftet. Den samlede længde er 17.2 em., bredden 3.4. Den er nu knækket midtpaa, og opslebet i ny tid. — Fundet paa Giske-Ødegaar- den, Borgund sogn og pgd., Romsdals amt. (5425). 20. å. Halvmaaneformet sag af graa flmt, af formen Ryen fig. 53, med svagt indbuet eg. 10.3 cm. lang, 3.5 cm. bred. b. Flekkeskraber, tildannet af en temmelig svær flekke af mørkegraa flint. 6.6 cm. lang.- e. En skive af gullig flint. Disse tre stykker er ogsaa fundet paa Giske-Ødegaarden i Borgund, men der foreligger ingen nærmere oplysning om, hvorvidt de er fundet sammen, heller ikke om de nærmere omstændigheder. (5426). 21. Tverøks af finkornet sten med brunlig overflade, af formen Ryen fig 12. KEegen er slebet, forøvrig er overfladen kun afknust. Den er ganske uskadt, naar undtages, at en flis er sprunget ud af eggen. 12.7 em. lang, 4.2 em. bred. — Fundet paa Skraastad, Oddernes sogn og pgd., Lister og Mandals amt. (5427). *) Ved en forveksling er denne dolk opført i B. M. Aarbog 1903: no. 3, s. 9 som tilhørende et fund fra Mongstad i Lindaas (1902: 53); den der til- hørende dolk er af oraa flint, liden og af form nærmest som RyeH fig. 64. Den er fuldstændig, men nu knækket i tre stykker. 12.3 cm. lang, 2.7 cm. bred. 1904] 22. 23. 24. 25. 26. AT. 28. 29. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 7 En liden flad øks af graa flint, svarende til Ryan fig. 5. Ufuldstændig slebet; 9.3 cm. lang, 4.2 cm. bred. — Fundet paa Grinde, Gulen sogn og pgd., Nordre Bergenhus amt. (5428). En smal, flad pilespids af mørk flint med buede kanter og svagt udhulet skaftende. 3.7 em. lang, 1.4 cm. bred. Fra Klep ed. paa Jæderen. (5429). Tverøks af samdsten, smal og tyk, af ujevnt, firesidet tversnit. Overfladen er meget ødelagt ved indskaarne merker fra nyere tid, bl. åa. et aarstal og en støbeform for en liden hægte. 13.8 cm. lang, 4.2 em. bred. — Overdraget fra Bergens nationaletno- grafiske forening uden nogen nærmere oplysning. (5430). En skive af mat graa flint, med udpræget slagbule, men ellers ikke tildannet. 5.5 em. lang. — Indkommet fra Birkeland, Vikør sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. (5431). Tyknakket Tverøks af god graa flint. Eggen er hul med fuld- endt glat og blank slibning; det øvrige er lidt grovere, men dog helt over slebet med undtagelse af banen, som synes lidt skadet. 16.7 cm. lang, 4.4 cm. bred. — Fundet paa Aamdal, Vanse sogn og pgd., Lister og Mandal amt. lIndsendt af hr. skolebestyrer A. SALVESEN, Farsund. (5432). Tyk, graa flekke af mat flimt, 5.5 cm. lang, fundet blandt strandstenene — hvorfor ogsaa alle skarpe kanter er afslidt — paa Skjørsamd, Fuse sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. (5433). Liden meisel af skifer, af firkantet tversnit og slebet helt over med undtagelse af banen. 5.8 cm. lang, 3 cm. over eggen, hvis ene hjørne mangler. — Fundet paa Spilde, Sund sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt, idet nogle sten skulde ryddes i en liden haug paa bøen; midt i haugen var et lidet søkk med en helle over, og derunder ligesom et muret kammer, delt i tre dele, den ene trekantet, de to andre firkantede, som ganske smaa indelukker. I det største fandtes stenmeiselen, i de andre bare ,rusk*, som man ikke vidste hvad var. (5434). Stensager fra Torvestad paa Karmøen, Stavanger amt. a. Tyknakket flimtøks af lysegraa flint, forholdsvis flad og tynd. Helt slebet, særdeles fint ved eggen og ellers lidt grovere. Banen er lidt skadet. 14.2 cm. lang, 4.8 em. bred. b. Liden tyknakket flintøks, særdeles tyk i forhold til længden og bredden; kun bredsiderne er slebet. 8 cm. lang, 4.1 cm. bred. 30. 31. 39. 34. 39. 36. dY. 38. 39. 40. 41. Haakon Schetelig. [No. 6 ce. Dolk af god mørk flint, særdeles ujevnt og daarlig formet. 13.5 em. lang, (2.5 cm» bred: De tre stykker er indkommet sammen, men udgjør neppe et samlet fund. Nærmere oplysninger foreligger ikke. (5435). Eepartiet af en temmelig stor, tyndnakket flimtøks, af lysegraa flint. Fegen er meget skadet, og siderne kun ufuldstændig slebet. Brudstykket er 11.7 em. langt; eggen maaler 7 cm. — Skal være fundet etsteds paa Lister. (5436). Tyknakket øks af brunlig flint, fuldstændig hel, naar undtages at eggens ene hjørne mangler. Kun bredsiderne er slebne. 15 em. lang, 5.2 cm. største bredde. — Sandsynligvis fra Danmark. (5437). Tyknakket øks af graa fimt, meget smalnende mod banen og for den øvre dels vedkommende af temmelig uregelmæssig form. Ufuldstændig slebet paa alle sider. 19.4 em. lang, 5.4 cm. over eggen. (5438). Tre flintskiver, de to kun afspaltet og uden nogen videre tildannelse, den tredie tilhugget som skraber. Fundet paa Lister og indsendt af hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, Farsund, (5439). Flad pilespids af klar graa flimt. MHagernes spids mangler. 3.5 em. lang, 1.6 cm. bred. Jæderen. (5440). Flad pilespids af klar, graa flint, med krumme hager; den ene hages spids mangler. 83.5 cm. lang, 1.6 cm. bred. Jæderen.. (5441). Liden flad pilespids af lys flint, med lange, sprikende hager. Spidsen mangler. 1.9 cm. lang, 1.7 em. bred. Jæderen. (5442). Tyk, bladformet pilespids af graa flint, ujevn og daarlig arbeidet. 2.9 cm. lang, 2 em. bred. Jæderen. (5443). Bladformet pilespids af lysegraa, mat flint, bedre end den foregaaende, men ogsaa temmelig tyk. 2.8 cm. lang, 2.1 cm. bred. Jæderen. (5444). En almindelig flekkepil af graa flmt. Jæderen. (5445). En liden, daarlig tilhugget flimtspids af lysegraa flint, 8.2 cm. lang, 2.7 cm. bred. Jæderen. (5446). | | Et flintstykke, grovt tilhugget, af form omtrent som en halv- maaneformet sag lig Ryan fig. 52, men uforholdsmæssig tyk og ujevn. Den ene spids synes lidt skadet. 9 cm. lang, 2.7 em. bred. Jæderen. (5447). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 9 42. En brun flintflekke, hvis ene ende synes tilhugget med skrabereg, og en graa rygflekke. Jæderen. (5448). 43. Bred flekke af mørkegraa flmt, enkeltfundet paa Holeheien, Klep pgd., Jæderen. (5449). 44. Tverøks af grønsten af formen Ryen fig. 15, helt slebet. 13 cm. lang, 5.3 cm. bred. — Fundet ved Lende, Time sogn, Lye pgå., Stavanger amt. (5450). 45. Stenøks med skafthul af formen Ryen fig. 28, men nu meget skadet baade i eggen og banen. 13.2 cm. lang, 7.2 cm. bred. — Fra Gudbrandsdalen. (5451). 46. Fund fra Søfteland, Os pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Et brudstykke af en oval beltesten af kvartsit; af formen viser fragmentet alene, at den har havt meget spidse ender. b. Brudstykker af to bryner. (5459). 47. En ganske liden tverøks af grønsten, flad og lidt smalnende mod banen; helt slebet med hvælvede bredsider. 5.5 cm. lang, 4.1 em. bred. — Fundet paa Hundshaugen, Haus pgd., Nordre Bergenhus amt. (5453). 48. En rund skraber af lysegraa flint. 4.5 em.itvermaal. (5454). 49. Fund fra Mardal, Gjemmestad sogn, Gloppen pgd., Nordre Bergenhus amt. a. Nogle smaa skaar af et urtepotteformet lerkar med enkle stregornamenter. Af temmelig løs lermasse, blandet med asbest. b. Oval beltesten af lys, rødlig kvartsit, i brudstykker, som tilsammen udzjør lidt over halvdelen af stenen. Bredden er 4 cem., den oprindelige længde 12.5 cm. Slebet helt over, men uden den vanlige fure omkring; paa det bevarede sees heller ikke merker af brug. Den er nu sodet — delvis afvasket ved katalogiseringen — og synes at være sprunget i stykker under paavirkning af ild. ce. Skiveformet haandsnellehjul af kledersten, simpelt og ufuld- stændigt, 3.2 cm. i tvermaal. d. Brudstykker af jernnagler og andre smaa stykker af jern, samt et lidet brandjern med fire klør. a, b og muligens c synes at være sammenhørende; det øvrige antagelig ikke. (5455). 50. Fund fra samme gaard Mardal. a. Bladformet pilespids af jern, med en lav ryg langs midten af bladet og flad tange, en form, som af og til træffes i 15 10 DL. Da. 53. D4. DS. Haakon Schetelig. [No. 6 oravfund fra folkevandringstiden. (Cf. C. 18381 og 18392 Ab. 1896 s. 68 og 70, se ogsaa Ryen fig. 540). Den er skadet i eggene, og tangen er ufuldstændig. Nuværende - længde 14.2 cm. b. En lignende pilespids, mindre og mere ødelagt end fore- gaaende. Bladet er fladt uden nogen midtryg; tangen er ogsaa flad, nu bøiet og ufuldstændig. Antagelig sammenhørende, men nærmere oplysning fore- ligger ikke. (5456). Fund fra samme gaard Mardal. To bladformede pilespidser af den i yngre jernalder vanlige form, Ryan fig. 539. Henholdsvis 12.8 og 8.4 cm. lange. (5457). Et urtepotteformet lerkar, 15 cm. høit, 17 cm. over mundingen, af glimmerblandet lermasse. Siderne er glatte og uden orna- menter, med undtagelse af et ophøiet omløbende baand et stykke under randen. Dette baand er særskilt paasat, efterat karret var formet, og er nu for den største del faldt af. (5458). Yngre jernalders fund fra Bø, Ogmne sogn, Egersund ped., Stavanger amt. a. Brudstykker af et broncekar, lig Ryan fig. 726, men antagelig meget mindre end det der afbildede. Ørene er fugleformede, fortinnede og med enkle, indridsede ornamenter. Karret har været meget tyndt og er sterkt oksyderet. b. Brudstykker af en liden spydspids (?) af jern. ce. En jernnagle og et stykke af et bryne. (5459). En stor middelaldersk jernmøgel, 25.3 cm. lang. Piben er smedet som et rør, hult helt op til den profilerte knop, der er lagt om som en tyk ring. Formen forøvrig vil sees af hosføiede afbildning, fig. 2. Paa bøilens ene side er en ind- skrift i runer, hvoraf endnu følgende tegn kan læses: ae Rore bo VIP KIRKA 4 YIM d. e. Ivar ....:2- geröi mik en (7) Kirke å mere tolket af hr. universitetsstipendiat MacGnus OLszn). Fra Sun- dalen kirke, Romsdals amt. (5460). | En sort glasperle, orneret med blaa pletter, hver omgivet af tre hvide ringer. Fundet ved Nærbø, Haa pgd., Stavanger amt og deponeret i museet af hr. JoHannzs P. Dyrpar. (5461). 1904] Fortegnelse over sager indkomne i aarene 1898—1900. Vl 56. En ringspænde af bromce, antagelig fra middelalderen. Ringen DT. 58. 59. 60. 61. 62. 63. er 6.3 cm. i ydre tvermaal, flad paa undersiden, paa oversiden orneret med enkle streger. Paa den indre side er seks tresidede fremspring. Naalen har været af jern. (5462). Dolk af flint af en form med lidet udpræcet skaftdel, nærmest beslegtet med Ryen fig. 69, men slankere. Odden er lidt defekt og den ene sidekant er skadet. 18.3 cm. lang, 4.2 cm. bred. (5463). K To ganske smaa spiralrimger af broncetraad, antagelig led af en kjæde fra ældre jernalder. (5494). Slibesten fra stenalderen af lys kvartsit, 26 em. lang, 14 cm. bred og 6 em. tyk. Hver af de brede sider optages helt af en konkav slibeflade. — Fundet paa Steine, Vikør ped., Søndre Bergenhus amt. (5465). To brudstykker af et almindeligt skiferbryne fra samme gaard Steine. (5466). Liden hammer af jern, lig Ryen fig. 394, 8.4 em. lang. — Fundet paa samme gaard Steine. (5467). Spydspids af den slanke form Ryen fig. 517, dog uden de ornamentale furer paa falen. Odden mangler. Den er nu 36 em. lang. Fundet paa samme gaard Steime. (5468). Broncealders fund fra Vamse pgd., Lister og Mandals amt. a. Brudstykker af en sverdklimge af bronce, glat, hvælvet og uden ribber eller linjer langs midten. Den øvre del, hvortil erebet har været fæstet med fire nagler, er omtrent af samme form som Mörrzr fig. 158. Dette parti er nu 4.8 cm. bredt, men har oprindelig været lidt bredere. Klingens største nuværende bredde er 3.5 em. De tre 12 64. 65. 66. 67. 68. Haakon Schetelig. [No. 6 bevarede stumper, hvoraf to synes at være sammenhørende, udgjør sammenlagt 28.5 cm. | b. Paalstav af formen Ryan fig. 94. Paa begge sider af skillet mellem blad og skaftdel er den orneret med tætte fine tverlinjer. 17.4 cm. lang. Begge stykker er sterkt angrebet af kb Nærmere opgave foreligger endnu ikke. (5469). Korsformet spænde af bromce af typen Ryen fig. 247. Knop- perne er fuldt runde og støbt i et stykke med spændens overdel. Dyrehovedets spids mangler, og overfladen er meget forvitret. Naalen er af jern. Nuværende længde 9.2 cm. (5470). Pilespids af skifer, med tange, men uden modhager. Helt slebet; nu ubetydelig skadet i spidsen. 5.6 cm. lang, 1.1 cm. bred. Afb. fig. 3. (5471). En ringformet ravperle og en liden perle af. krystal samt en ubearbeidet bergkrystal med afknuste hjørner. (5472). Dolk af mørkebrun, mat flimt med lysere pletter, af formen Ryen fig. 69, dog med næsten spids skaftende. Odden er ubetydelig skadet. 15.2 cm. lang, 4.2 em. bred. — Fundet paa Lunde, Vanse pgd., Lister og Mandals amt. (5473). Yngre jernalders gravfund. a. Den øvre del af et sverdgreb, lig Ryen fig. 490. Paa tangen er rester af træ. b. Øks af typen Ryen fig. 553, skadet ved hull 18 em. lang, 9.6 cm. over eggen. I skafthullet sees rester af træ. Hammer af formen Ryen fig. 3895. 9 cm. lang. d. Smedetang, lig Ryen fig. 391, dog uden den særlige lukke- indretning. 14.3 cm. lang. e. 10 pilespidser, alle bladformede med tange af de vanlige former; kun fire er nogenlunde hele. f. Nogle faa brudstykker af klimknagler med vedhængende trærester. g, Et lidet brudstykke af en jernplade. (5474). (ap) 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 13 69. En stor glasperle, mørkeblaa, udvendig orneret med vekslende lyseblaa og gule striber, som dækker hele den ydre flade. — Indkjøbt fra Mandal. (5475). 70. En liden gul glasperle og to brudstykker af en liden broncering, fundet i en haug paa Egerøen, Egersund sogn og pgd., Stav- anger amt. (5476). 71. Ældre jernalders gravfund fra Litun, Gjerstad sogn, Haus pgå., Søndre Bergenhus amt. a. Skaar af et mindre urtepotteformet lerkar, rødbrændt af meget tyndt gods. Lermassen er blandet med asbest. Orna- menterne bestaar udelukkende af fint indridsede linjer, der danner et enkelt mønster. b. Enkelte skaar af et urtepotteformet lerkar af noget tykkere og fastere gods end foregaaende, særdeles vel formet og kun orneret med omløbende baand af parallele linjer. Randen er ikke fortykket, men lidt udbrettet. Fundet i et lidet muret ,,aflukke* i en haug, hvor der ogsaa efter sigende laa brændte ben. — Indsendt ved hr. docent Cart FreD. KOLDERUP. (5477). 72. Ynerejernalders gravfund fra Drange, Herred sogn og pgd., Lister og Man- dals amt. a. Oval skaalformet spænde af bronee, meget lig Mörner fig. 592, men med tydeligere reminiscenser af det oprindelige dyrebillede. Ska- det og defekt. Naalefæstet er enkelt og naalen af jern. 8 cm. fane PArb/iio. 4. b. Armring af bronee af typen RyGH fig. 721, dog uden det tverbaand tvers over ringens bredeste parti, som sees ved det der afbildede Fie. 44 1. eksemplar. Største ydre tver- maal! 7.3(eme c. Brudstykke af en lignende armring af bronee, som imidlertid ogsaa i den nævnte enkelthed er overensstemmende med Ryen fig. 721. 14 73. 74. 5» 76. Haakon Schetelig. [No. 6 d. 35 glasperler, hvoraf 4 af mosaik, 1 firkantet prismatisk af nuanceret grønt glas, 1 firedobbelt guldfolieret, to ens- farvede blaa — den ene ringformet, den anden tredobbelt — 24 ensfarvede smaa grønne, hvoraf 1 i brudstykker, og en liden ensfarvet rød. e. Dreiet haandsnellehjul af klebersten, i form beslegtet med Ryen fig. 169, men tarveligere udført. Orneret med tre inddreiede linjer paa hver side. 3.3 cm. 1 tvermaal, 2.4 em. tykt. Indsendt 1898 af hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, Far- sund. (5478). Yngre jernalders gravfund. a. En temmelig stor celt af jern, med aaben fal. 19.8 cm. lang. b. Saks, lig RyaH fig. 442; den ene arm er knækket, men tilstede, og begge blad mangler den yderste spids. 18.5 cm. lang. c. Et brudstykke af en sigd. d. Et ufuldstændigt knivblad. e. Smaa fragmenter af et bidsel. Ringenes ydre tvermaal er bedre: Brudstykker af 3—4 bladformede pilespidser med. tange. g. Nogle ubestemmelige jernfragmenter. h. Tre brudstykker af et skiferbryne. i. Et stykke brændt flimi. Alle jernsagerne er usedvanlig sterkt ødelagt af rust. (5479). ,Fund* (2?) fra ældre jernalder. a. Smaa skaar, som det synes, af to lerkar af formen RyeH fig. 364. Smaa skaar af to urtepotteformede lerkar. Nogle stykker brændt ler. Et stykke jernslagg. Nogle faa siykker brændte ben, deriblandt en ledkugle. Disse spredte brudstykker — antagelig indkommet 1896 — har været opbevaret i en fælles pakke, men ingen nærmere oplysning findes. (5480). Øks af jern, lig Ryen fig. 555, ganske vel bevaret, 16.5 cm. lang, 7.5 em. over eggen. — Fundet i jorden paa Sandsverk, sammen med ,,to kaarder*, som blev ødelagt. (5481). Ynere jernalders gravfund fra ,Skeie i Hardanger”, Søndre Bergenhus amt. (Som opgaven foreligger kan det ikke afgjøres, om her menes Skeie g. nr. 69 i Ulvik s. og pgd. eller g. nr. rer 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 15 21 i Vikør s. og pgd.; udelukket er heller ikke gaarden af samme navn, g. nr. 90 Kvinnherred s. og pgd. i Søndhordland). a. En slank spydspids, lig Ryan fig. 521, meget forrustet; baade odden og en del af falen mangler. Der sees ikke spor af, at naglehoveder har stukket frem paa begge sider af falen. Nuværende længde 35.5 cm. b. Øks, i hovedform svarende til Ryan fig. 554, men forsaavidt afvigende fra denne, som den har spidse fliger paa under- siden ved skafthullet, og den smale del af bladet har rundt tversnit. 17.3 cm. lang, 7.6 cm. over eggen. ce. Et lidet skiferbryne, omtrent af form som Ryan fig. 425 og ligesom dette sjennemboret i den ene ende. 10 cm. langt. (5482). 77. Ældre jernalders fund fra Seglem, Kvimnherred sogn og pgåd., Søndre Bergenhus amt. a. Øks, lig Ryan fig. 153, dog af firkantet tversnit, 19 cm. lang. b. Brudstykker af et svært enegget kmiblad, med tyk, buet ryg og ret eg. Der foreligger tre sammenhørende frag- menter, som udgjør en længde af 15 em. (5483). 78. Skjoldbule, hel, men meget forrustet, lig Ryan fig. 563. 14 cm. i tvermaal. (5484). 79. Yngre jernalders fund. å. Et eylinderformet naalehus af bronceblik, 6 em. langt og indtil 1.2 em. i tvermaal. Cylinderen er ganske enkelt dannet af et sammenbøiet stykke bronceblik, som langs den ene kant er dekoreret med en bord af grovt udførte orna- menter samt forsynet med to smaa naglehuller, som ikke kan have nogen betydning for stykkets nuværende anvendelse; broneestykket har da formodentlig været brugt til noget andet, før det blev omdannet til naalehus. Det er forsynet med en hempe, som bestaar af et fladt stykke bronceblik, hvis ene ende er forsynet med et øie. Afb. fig. 5 (ef. B. os0de os 1903 17). b. Nogle smaa brudstykker af jern og træ. c. Et ubearbeidet stykke af krystallinsk kvarts. (5485). 80. Yngre jernalders eravfund fra Fløtre, Breim sogn, Gloppen pgd., Nordre Bergenhus amt. åa. En meget smal øks af typen RveH fig. 552, udmerket bevaret. I skafthullet sidder endnu et stykke træ. 17.2 cm. lang, 7 em. over eggen. 16 81. 82. 83. Haakon Schetelig. [No. 6 b. Et kvartsbryne af rundagtigt tversnit og meget slidt. 12.5 cm. langt. Fundet sammen 1 en ganske liden haug. (5486). | Yngre jernalders eravfund fra Jaatog, Vanse sogn og pgå., Lister og Mandals amt. a. En smal øks af formen Ryen fig. 553. 15.7 em. lang, 7.4 em. over eggen. b. Celt med meget bred eg og lukket fal. 11.8 cm. lang og 7.2 em. over eggen, skjønt dens ene hjørne mangler. ce. En defekt smedetang af jern, nu 22.3 cm. lane. d. En del mindre brudstykker af jerm. Fundet i en haug sammen med brændte ben, hvoraf nogle stumper er bevaret med sagerne. Jernet er særdeles opløst af rust og vil tildels ikke mere kunne reddes. Indsendt af hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, Farsund. (5487). Ynore jernalders gravfund fra Kjørklev, Herred sogn og pgd., Lister og Mandals amt. a. Brudstykker af en enegget sverdklinge, defekt og meget forrustet. b. En svær spydspids af form som Rycan fig. 520, meget for- rustet og betydelig skadet i eggene, ligesom odden mangler. Den er nu 40 em. lang. ce. En liden celt med aaben fal, ogsaa forrustet og skadet. 10 em. lang. d. Et par ubetydelige jernfragmenter. Fundet i en haug. Indsendt ved hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, Farsund. (5488). Yngre jernalders gravfund. a. Øks af formen Ryen fig. 555, men med usedvanlig lange fliger ved skafthullet; i dette er bevaret en stump af skaftet. Øksen er hel, men meget forrustet. 13.5 cm. lang, 8.8 cm. over eggen. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 17 84. 85. b. Øks, som synes at have lignet Ryan fig. 554, men nu er meget ødelagt, idet hele egpartiet er afslaat og skafthullet skadet. Den er i sin nuværende tilstand 15 cm. lang. c. Brudstykker af en skjoldbule, som har været af formen Ryen fig. 564. d. Smaa brudstykker af en spydspids, hvis form og størrelse ikke kan bestemmes. e. En jernholk og endel mindre brudstykker af jern. (5489). Ynere jernalders gravfund fra Lekve, Ulvik pgd., Søndre Bergenhus amt. | a. Jernøse med langt skaft, hvis yderste del er bøiet i ret vinkel mod det øvrige; skaalen er drevet af ét stykke jern. Den er saaledes i alle dele svarende til RvaH fig. 431. Skaftet er 60 cm. langt og .skaalen 17 em. i tvermaal. b. Stegepamde med noget ophøiet kant og en enkel hempe ved enden af skaftet, altsaa canske som Ryen fig. 430. Den samlede længde er 66.5 cm., hvoraf pladens diameter udgjør 21.5 em. c. Vævske af jern, lig Ryan fig. 440, knækket midtpaa, men fuldstændig tilstede. 73 cm. lane. d. Simpelt bidsel af jern. Mundbiddet bestaar af to led og er i det hele 14 em. langt; ringene maaler 7 cm. i ydre tvermaal og har ingen rembeslag. el Hepartiet af en skjægøks (== Ryen fig. 559), 10.7 em. over eggen. Fundet sammen omtrent en alen under jorden i en bakke, hvor der ikke syntes at være nogen kunstig haug. Omkring sagerne. laa en del sten, men ikke i regelmæssig mur eller saaledes, at de kunde skjønnes at have dannet noget grav- kammer. (5490). Yngre jernalders gravfund. a. Øks, lig Ryen fig. 552. 18 cm. lang, 9.5 cm. over eggen. b. Brudstykker af adskillige tinder til en linhekle; de største stykker er 11.5 em. lange, den oprindelige længde maa have været noget mere. ce. Fragmentarisk stegepamde. Pladen, som mangler en del stykker af kanten, er 19.5 cm. i tvermaal. Af skaftet er levnet den nedre del, som er fæstet til pladen, 34 cm. lang. d. Brudstykker af et broncekar, bolleformet som Ryen fig. 726, med lidt konkav bund og horizontal udbrettet rand. 18 86. ST. 88. 89. 90. DE Haakon Schetelig. [No. 6 e. Brudstykker af en meget stor gryde af vægsten, lig Ryen fig. 729, bolleformet med flad bund. f. Mange brudstykker af jern, hvoriblandt muligens kan skjelnes en sigd, en nøgel og forskjellige beslag. Alt er dog meget ødelagt og forrustet. g, En stor mængde klinknagler og ee spiger. h. Nogle faa stumper brændte ben. Flere af jernsagerne viser glødeskal. (5491). Øks, lig Ryen fig. 552, meget vel bevaret. 18 cm. lang, 9.5 cm. over eggen. Fundet paa Vreim, Bø sogn og pgd., Bratsbergs amt. (5492). Fig. 6. EE Øks, lig Ryen fig. 554, stor og tung. 20 cm. lang, nu 10 em. bred, skjønt eggens ene hjørne mangler. Fundet ved Sandvik under Halsnøkloster, Eid sogn, Fjelberg pgd., Søndre Bergen- hus amt. Øks af typen RyeH fig. 561, men med meget smalere egparti- Qpsmedet og skjærpet i ny tid. 17 cm. lang. 13 cm. over eggen. (5494). En enegget dolkeklinge af jern, fra uvis tid og af lidet udpræget form. Forrustet. Tangens ende er bøiet. 15.8 cm. lang. — Fundet paa Verpe, Hol pgd., Buskeruds amt. (5495). Signet af bronce, kun bestaaende af en plade med en hempe paa bagsiden; hempen er nu defekt. Langs randen er en indskrift af utydelige minuskler og i midten et bumerke. — Indkjøbt fra Nordland og skjænket museet af hr. kjøbmand Herm. Frizns, B. S. Afb. fig. 6. (5496). Yngre jernalders gravfund fra Runde, Herø sogn og ped., Romsdals amt. 1904] 92. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 19 Enegget sverdklinge af formen Ryan fig. 498, knækket og muligens noget defekt. Maaler nu 83 cm., hvoraf paa tangen 17.5 em. Særdeles ødelagt af rust, ligesom de følgende jernsager. En svær spydspids, lig Ryen fig. 520; noget skadet i eggene, men ellers hel. 53 cm. lang, hvoraf falen udgjør 14 cm. Spydspids af form som Ryau fig. 518, med fremspringende fliger nederst paa falen; af disse er dog kun ubetydelige levninger bevaret. Falen er helt rundt orneret med tætte og dybe længdefurer. 42.5 cm. lang, hvoraf falen 12 cm. Eno NE. Øks af en eiendommelig form, som nærmest maa kaldes en dobbelt skjægøks, idet eggen baade opad og nedad er udvidet med en flig, der springer frem fra bladets jevnbrede midtparti. 13.5 cm. lang, 11.5 cm. over eggen. Lignende former er afbildet af Cocnet: Sépultures, s. 207 og S. RemacH: Guide ill. du musée de St. Germain, s. 101, nes (Fhache doubles). Afb. tig. 7. En meget forrustet fil. 7.7 cm. lang. Hvirvel af. jern, bestaaende af et til en dobbeltring sammen- bøiet jernbaand, hvori en dreibar hempe er fæstet. Fundet i en haug sammen med nogle andre ting, som blev kastet bort. (5497). Yngre jernalders gravfund. a. En slank spydspids, hvis blad svarer til formen Ryen tig. 532, medens falen har sidefliger af samme slags som man ser ved Ryan fig. 518. Mellem bladet og falen er en liden afsats. Bladet er lidt bøiet og odden mangler. Nuværende længde 30 cem., deraf 10 cm. paa falen. b. En kort øks af form som RveH fig. 554, men med spidse 20 Haakon Schetelig. ; [No. 6 C. d. på fliger ved skafthullet. 14.5 cm. lang, 7.5 em. over eggen. En stor saks af form som Ryan fig. 443, dog er armene af rundt tversnit. Den ene arm er knækket og dens ydre del mangler. Saksen er nu 24.5 em. lang, men bladets spids er ufuldstændig. Brudstykker af to bidsler af jern. To smaa stykker af en bolleformet gryde af klebersten. Sagerne udgjør sikkert et samlet fund, men nærmere oplysninger foreligger ikke. (5498). 93. Ældre jernalders gravfund fra Ytre Horne, Hornmdalen sogn og pgd., Nordre Bergenhus amt. EG je) Spænde af bronce af form som Ryen fig. 243. Bøilen er tykt støbt og facetteret; fodens overside synes at have havt ornamenter, men disse, ligesom andre detaljer, kan nu vanskelig skjelnes paa grund af den sterke oksydation. Naalen er af bronce, spiralens akse af jern. Bøilen er knækket nederst og noget sammenbøiet, saa den oprindelige længde ikke kan maales. Spænden er 1 sin nuværende tilstand 5.5 cm. lang. Vævske af hovedform som Ryan fig. 150, men smalere og længere end dertne. Det bevarede stykke er 40 em. langt, hvoraf 11 em. kommer paa tangen, som dog mangler lidt af den øverste del. Bladet er 3.3 cm. bredt med parallele kanter. Den ydre del med spidsen er afbrudt og mangler. Brudstykker af en temmelig stor saks, lig Ryeu fig. 172. Kniw, lig Ryen fig. 145. Bladet er 11.5 cm. langt; mellem dette og skaftet synes der at være indskudt en liden oval jernplade. Af tangen er bare den nederste del og et løst brudstykke bevaret. Kniv af samme form som foregaaende, men noget mindre. Tangen er fuldstændig tilstede i tre brudstykker; bladets spids mangler. 18.5 cm. lang, deraf paa tangen 9 em. Lerkar, urtepotteformet af mørk lermasse, sparsomt tilsat med asbest. Temmelig grovt formet og orneret med sterkt fremtrædende knopper. Under bunden er skjødesløst ind- ridset en stjernelignende figur. Om randen er et smalt jernbaand, hvortil antagelig hanker og hadde har været fæstet. 11.5 em. høit, 15.5 em. i tvermaal over mundingen. Mange skaar af et lerkar af typen Ryeu fig. 361 med et lidet øre paa siden, men forsaavidt beslegtet med Ryen 1904] 94. 95. 96. 97. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 21 fig. 360, som bugens kant er næsten umerkelig, og der om halsens smaleste del er et svagt ophøiet baand, skraariflet som en snor; under dette er tre omløbende linjer. Over- fladen er mørkfarvet og blank. h. Skaar af et lerkar af samme hovedform som foregaaende, men rødbrændt, af tykkere gods og grovere lermasse. Det er dog omhyggelig formet og orneret. Blandt ornamenterne, hvoraf meget lidet er bevaret, sees det velkjendte motiv, en skaalformet fordybning omgit af en kreds af punkter. Fundet i en haug i et stort gravkammer af sten. Med fundet fulgte fra samme haug nogle ubrændte hesteben og smaa smuler af kul, som dog neppe har noget med graven at gjøre. (5499). Dolk af mørk flint, af form som Ryan fig. 64. Ganske smukt arbeide. 20.2 cm. lang, 3.9 em. bred. — Fra Jæderen. (5500). En spaan af mørk, opak flimt, tilhugget med skrabereg. — Fra Jæderen. (5501). Haandsnellehjul af serpentin, skiveformet, glat, uden ornamenter. 4.1 em. i tvermaal. — Fra Jæderen. (5502). a. Halvmaaneformet flintsag af den smaleste form som Ryen fig. 52, med svagt udbuet eg. Lidt af den ene spids mangler. 14.2 cm. lang, 3.3 em. bred. b. En liden tyknakket tverøks af lys, graa flmt. Kun bred- siderne er slebne og heller ikke disse fuldstændig; egpartiet har derimod en fuldendt poleret overflade. 12 cm. lang, 4.6 em. bred over eggen, 2 cm. over banen. ce. To flintflekker. Fundet paa Hjoa, Sole sogn, Haaland pgd., Stavanger amt. Det vides ikke, om de skriver sig fra et samlet fund. (5503). | 98. åa. Slank tyknakket flintøks af god flint, nogenlunde lig MöLrer: Stenalderen, fig. 62; dog er alle sider svagt hvælvede og slebne med undtagelse af enkelte dybere ar. Af eggen er udsprunget et par fliser og banen er lidt skadet. 15.1 cm. lang, 4 cm. over eggen. b. Retøks af brun, finkornet stenart; eggen er meget buet og stykkets tversnit omtrent rundt. Banen er afrundet og synes at vise en del af emnets oprindelige overflade; dette har isaafald været en rullesten. Slebet ved eggen; forøvrig er overfladen ru, afknust. 16.6 cm. lang, 15.7 cm. over eggen. 29 Haakon Schetelig. [No. 6 Begge økser er fundet ved Nesnøstene*), Odda sogn, Ullensvang pgd., Søndre Bergenhus amt. Det vides ikke, om de er fundet sammen. (5504). 99. Oval rullesten med to krydsvis indhuggede furer rundtom (cfr. Ryen fig. 477). 15.5 cm. lang, 8.4 cm. bred. — Fundet paa Steinsvik, Volden pgd., Romsdals amt. . (5505). 100. Øks fra vikingetiden, lig Ryem fig. 554, ganske vel bevaret; 16 cm. lang, 7.4 cm. over eggen. (5506). | 101. En lang ljaa af jern, af vanlig form og uvis alder. Fundet ved Bergensbanens fjeldovergang i Oksebotn, ca. 93 km. fra Voss, under et to å tre tommer tykt lag af jord og mose. — Skjænket til museet af hr. ingeniør Qnuar HAGEN. (5507). 102. En tyk retøks af sten. Den er af firkantet tversnit, dog med afrundede hjørner; egpartiet er ganske usedvanlig tykt, alle sider noget hvælvede, banen afrundet. 16.3 cm. lang, 8.2 cm. over eggen, største tykkelse 5.1 cm. (5508). 103. Yngre jernalders gravfund. a. Bladet af en spydspids af form som Ryen fig. 532, knækket -— lige ved overgangen til falen; denne mangler. 34.5 cm. langt. b. Øks, lig Ryen fig. 558, knækket over skafthullet; banen mangler. 13 em. bred over eggen. c. En liden øks, nærmest lig Ryen fig. 552. Kun 12.8 cm. lang, 7 em. over eggen. | d. Ukjendt redskab af jern. Det bestaar af et temmelig tykt baand, omtrent 3 cm. bredt paa midten og smalnende mod begge ender. Den ene ende er indstukket og fastrustet i en hempe, som synes dannet af en temmelig tyk, rund jernten; udenfor hempen træder baandets ende frem som en liden spids. Samlet længde 25.4 cm. e. Rund jermten, hvis ene ende er S-formig bøiet. Uvis bestemmelse. f. Stykke af en jernring, som antagelig har hørt til et bidsel. g. Et lidet kvartsbryne, næsten ganske rundslidt. 11.9 cm. langt, indtil 3.7 cm. tykt. Sagerne udgjør vistnok et samlet fund, men nærmere oplysninger foreligger ikke. (5509). *) Noget gaardsnavn, som kunde svare hertil, findes ikke i matrikulen for Odda sogn; derimod sees en gaard Nes i Kinservik sogn, samme pgd. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 23 104. Yngre jernalders gravfund fra Storhaugen paa Haugland, Os pgd., Søndre Bergenhus amt. a. ØKs, lig Ryea fig. 561, 19 em. lang, 12 em. over eggen, meget ødelagt af rust. b. En avlsten (efr. Ryan fig. 396) nemlig et tilskaaret stykke af grov, daarlig klebersten, 18.5 =x 14.5 = 9 em. gjennem- sat med et hul, som paa den ene side er 4.5—5 em. i tvermaal, paa den anden side 3 cm. Den side af stenen, hvor hullets smaleste ende udmunder, er meget forbrændt og delvis dækket af slagg, som er fastsmeltet til overfladen. ce. Et jernstykke, 27.5 cm. langt, 6 em. bredt, hvælvet paa den ene side og svagt hult paa den anden. Det synes ikke tildannet for noget bestemt formaal og maa da formodentlig opfattes som et raaemne. (5510). 105. Pilespids fra Vikingetiden af form som Ryan fig. 544, noget skadet baade ved spidsen og tangen. Nu 15 cm. lang. — Fundet paa Hardangervidden ovenfor gaarden Vivelien, Eidfjord sogn, Ulvik pgd., Søndre Bergenhus amt. (5511). 106. Odstykke af en grovt tilhugget flimtspids med brun overflade. 7.9 em. langt, 3.7 em. bredt. — Antagelig fra Jæderen. (5512). 107. Odstykke af en dolk af lys, graa flmt med hvide kalkagtige pletter, ganske vel tilhugget, men med temmelig but od. 7.6 cm. lang, 4.1 em. bred. — Fundet paa Kingøie, Kinservik sogn, Ullensvang pgd., Søndre Bergenhus amt og skjænket til museet af hr. gaardbruger Lars RinGøre. (5515). 108. Middelaldersk tømmerøks med fal, meget forrustet. Falens længde er 21 em. (5514). 109. Vævske af jern med fal, som direkte fortsætter bladets længde- retning. Bladet er ogsaa bredere og fladere end almindelig i vikingetiden, og vævskeen tilhører da formodentlig en noget Senere tid! ra Mebni, Portun soon, Lyster ped. Nordre Bergenhus amt. (5515). 110. Skjoldbule, lig Ryen fig. 562, noget skadet for den øvre dels vedkommende. 14.7 em. i tvermaal, 6.5 em. høi. (5516). 111.5 glasperler, nemlig en liden ensfarvet grøn, 2 smaa ensfarvede blaa, 1 mangekantet blaa og 1 cylindrisk med gul og rød mosaik paa sort bund. (5517). 112. Yngre jernalders fund. a. Øks, meget smal, af form som Ryan fig. 557, men med lidt udsvunget eg og svagt fremtrædende fliger paa paa den ene side af skafthullet. 17 cm. lang, 5.5 cm. over eggen. Haakon Schetelig. [No. 6 18. 114. ja: JANG: IS, b.«Celt med aaben fal og flad eg. 13.3 em. lang) Søn over eggen. Celten er — antagelig i gammel tid — stukket ind i øksens skafthul og kan nu ikke mere tages ud. (5518). | Ynere jernalders gravfund fra Hegge, Østre Slidre pgd., Kristi- ans amt. a. Usedvanlig kort enegget sverd med ret ryg, medens eggen er krum mod odden; tangen er knækket og ufuldstændig. Den nuværende længde er 43 cm., hvoraf paa klingen 32. Klingen er 4.7 cm. bred. Tre bladformede pilespidser med tange. ce. En eiendommelig jernhvirvel, der bestaar af en vinkelformet jernplade, hvis vertikale arm smalner sterkt nedover og ender 1 et horizontalt øie, hvori der hænger en dreibar liden hempe. 4.7 cm. lang, 2.8 cm. bred. Et simpelt ildstaal, 8.1 cm. langt. e. MNøgel af jern af eiendommelig form. Skjæret er lidt skadet. 9.1 cm. lang. f. En grov jernspiger, som dog kanske ikke hører sammen med de øvrige sager. (5519). Retøks uden skafthul, af grønlig, smaaspraglet sten, med hvæl- vede bredsider og hule smalsider, som er forbundet ved en fure tvers over banen (type Ryen fig. 10). Bredsiderne er slebet nærmest eggen. 14.5 em. lang, 4.8 em. bred. (5520). En simpel stenøks med skafthul, lig Ryen fig. 32. Materialet er finkornet grønsten. Skadet i eg og bane. 12.5 em. lang. Antagelig fra Laster. (5521). Festykke af en stenøks med skafthul, nær overensstemmende med Ryen fig. 39; materialet er spraglet, porfyragtig sten. Den er knækket over skafthullet og banen mangler. FHEggen er slebet but, omtrent 1.2 cm. bred; om skafthullets aabning er paa den ene side udsparet en ophøiet rand. Brudstykkets længde er 10.5 em. Eggen maaler 5.7 cm. (5522). . Tverøks af sort sten af hovedform som Ryen fig. 12. Den er næsten helt slebet med ujevnt mangekantet tversnit, som nærmer sig den runde form. 11.3 cm. lang, 4.3 cm. bred. — Fundet paa gaarden Selje, Selje pgd., Nordre Bergenhus amt. (5523). Stenalders fund fra Urholmen, Sørflatanger, Flatamger pgd., Nordre Trondhjems amt. a. En liden kniv af brun skifer, lig Ryen fig. 54, dog med noget bredere skaft. Helt slebet. 8.1 cm. lang. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 25 b. Tre fliser af skifer, vistnok afspaltet af menneskehaand, men ellers ikke bearbeidet. c. Et afspaltet flintstykke og et stykke ubearbeidet flint. Hermed indkom ogsaa to vanlige notastein, antagelig fra nyere tid. (5524). 119. Yngre jernalders gravfund. a. En stor aflang spænde af bromce med naal af jern. Den er af hovedform som Ryen fig. 664, men har ingen hempe øverst, og bestaar af to bronceplader, sammenholdt med smaa broncenagler. Den underste plade er glat og har kun langs kanten en ophøiet rand, orneret med en enkelt indskaaret linje parallel med kanten. Den anden er gjennem- brudt i et mønster, som danner to sammenslyngede dyre- figurer. Naalefæstet er dobbelt; baade dette og naaleskeden er dannet af særlige broncestykker, orneret med baand- fletninger og fæstet til pladens bagside med smaa bronce- nagler. 9 cm. lang, 6 cm. bred og svagt hvælvet. tversover. b. Der synes at være nogle smaa brudstykker af en lignende spænde af bronce. ce. Hængesmykke af bronce, nemlig en rund, støbt plade, hvis overside er orneret i relief som en i spiral oprullet slange, der skyder sit hoved ud fra pladens kant. Smykket faar saaledes et udseende, der minder meget om Ryan fig. 690. En mindre slange er ført radiært ud fra centrum, afveks- lende over og under den førstes vindinger, og strækker sit hoved under dennes hals indenfor stykkets rand. Det hele er særdeles omhyggelig ciseleret. Under det fremskydende hoved er der rester af en hempe, støbt i samme stykke som pladen. Cirkelens tvermaal er 2.3 cm. Afb. fig. 8. d. To ganske lige hængesmykker af bronee, af trekantet form og begge orneret som et meget stiliseret trekantet ansigt med runde øine, liden næse, store moustacher og spidst skjær; haar og skjær er behandlet som baandfletninger. Over panden er en falsk hylse, idet den kun paa forsiden ser ud som en eylinder, medens bagsiden er flad med to frit fremstaaende hemper. Stykkets bagside er eglat, svagt konkav. Længden er nu for det mest fuldstændige 4.2 cm., men har oprimdelig været lidt mere; bredden er 83.1 cm. Afb. fig. 9. 16 26 e. Haakon Schetelig. [No. 6 Hoeængesmykke af bronce, nemlig en rund, støbt plade, hvis rand er fremhævet ved en dobbelt, ophøiet konturlinje. Fladen dækkes af en baandfletning omkring en ophøiet, riflet knop. Alle linjer er udført i støbningen og senere ciseleret med fine tverlinjer. Pladen er nu ikke fuldstændig bevaret; det oprindelige tvermaal har været omtrent 2.5 em. Hængesmykker af bromce, tre fuldstændige og to ufuld- : stændige, alle støbt i samme form. De bestaar hver af en eirkelrund plade med ophøiet rand; fladen er orneret med ophøiede støbte og ciselerte perlelinjer i et spiralmønster, som tydeligvis skal efterligne tiligranteknik. Øverst er en falsk hylse af samme slags som ved d. Pladens tvermaal er 2.6 em. Afb. fig. 10. Perler af glas, karneol og krystal. De fleste foreligger som større sammensmeltede klumper af forskjelligfarvet glas; der kan kun skjelnes: en stor perle af klart, grønligt glas; to noget mindre, gullige, klare, den ene med indlagte røde partier; en mindre ensfarvet af melkehvidt» glas og en lie- nende med indlagte blaa figurer; en liden kugleformet, klar ensfarvet; to røde ,lerperler*; en porcellænsagtig, hvid melonformet med dybe furer; to mangekantede, prismatiske af karneol; brudstykker af tre kuglerunde og af en pris- matisk af krystal. En del brudstykker af en langkam af ben, orneret med enkle indskaarne linjer. | Stort stegespid af jern af den vanlige form (Ab. 1873, pl. VIII, fig. 41) kun forsaavidt rigere udstyret end almindelig, som der i hver af haandtagets bøiler hænger en løs, liden ring. Det er med forsæt bøiet samt knækket paa to steder. 1904] 120. K. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 200 Vanlig krognøgel af jern (Ryen fig. 459) med tre tænder, hvoraf nu kun de to er bevaret, og et lidet brudstykke af den nedre del af en lignende mnøgel. To flade jernringer, 5.4 em. i ydre tvermaal. 10 store jernringer, dannet af rund, tyk jernten, 10—11 cm. i ydre tvermaal og hver hængende i en svær krampe, der har været fæstet i træ. Uvis bestemmelse. En noget defekt hadde af jern, hvis ene, fuldstændige ende danner en krog og er indhægtet paa en jernhank, som ved to klinknagler har været fæstet til en gryde af klebersten, hvoraf en liden rest endnu hænger ved. Adskillige brudstykker af jern, hvoriblandt af udtungede rembeslag, andre flade beslag, smaa kramper, en liden hvirvel, en jernplade og klumper af jernrust. To smaa haandsnellehjul af brændt ler, med hvælvet over- side og flad underside. Brændte ben af menneske og af en fugl, der af dr. APPELLØF er bestemt som en liden, tam høne. Nogen sikker oplysning om dette fund foreligger ikke; jeg har kun efter omstændighederne kunnet formode, at det muligens skriver sig fra Nordfjord etsteds. (5525). Ynere jernalders gravfund fra Opstryn sogn, Stryn pgd., Nordre Bergenhus amt. a. Tyeegget sverd med hjalt som Ryen fig. 509; ved tangen hefter resten af grebets træbelæg, øverst paa klingen er smaa levninger af skeden, og paa knappen er fastrustet stykker af ørovt tøi. Sverdet er fuldstændig tilstede, men baade tangen og klingen er knækket; det er ogsaa ilde medtat af rust. 91 cm. langt, deraf paa haandtaget 13.5 cm. Spydspids, simpel og uden noget ornamentalt udstyr, med et eiendommeligt fladt blad og ret slank fal. I falen sidder en stump af træskaftet. 40 cm. lang, deraf 13 cm. paa falen. 11 pilespidser, hvoraf de 9 er almindelige, bladformede nær overensstemmende med Ryan fig. 539, 1 ganske lig RyGH fig. 547 og 1 af den sjeldne form Ryen fig. 551. Øks, nærmest stemmende med Ryen fig. 555, men lidt smalere. I skafthullet sidder en stump af skaftet. 19 em. Jang, 8.5 em. over eggen. Skjoldbule, meget lig Ryan fig. 565, dog uden nogen knap øverst og forholdsvis lavere. Af randen er bare halvparten 28 Haakon Schetelig. [No. 6 121. gg mm d bevaret hel; desuden foreligger nogle løse brudstykker. 14 em. i tvermaal, 5.5 cm. høi. Brudstykke af et simpelt bidsel af jern, helt opløst af rust. Hammer som Ryeu fig. 394; i rusten er bevaret en stump af træskaftet. 10.5 cm. lang. En fil, 18 em. lang, meget forrustet. Brudstykker af en smal sigd, en liden kmiv og en saks. Et spidst jernstykke, muligens en syl, 12 cm. langt. Forskjellige brudstykker af flade beslag, to hængsler, en krampe m. m., vistnok hørende til et skrin. . Brudstykker af en hadde af jern. En del mindre, ubestemmelige brudstykker af jern. To firkantede bryner af skifer; det største af ørovere sten. 24.7 em. langt, men alt fra gammel tid ufuldstændigt i den ene ende; det andet meget fint, men af lidt ujevn form. 21.5 cm. langt; samt et lidet brudstykke af et tredie skiferbryne. Slibesten af samme art som Ryen fig. 422, oylindrisk af grov sandsten og i midten forsynet med et firkantet hul for aksen. 6.5 cm. i tvermaal, 5.2 em. tyk. Nogle faa smaa klinknagler med vedhængende rester af træ. (5526). Yngre jernalders verkstedfund fra Søfteland, Os sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. a. b. C. mm mo 1 Brudstykker af adskillige ufuldendte og saaledes allerede under arbeidet mislykkede kar af klebersten. Fire svære kljaasten af klebersten. Fem runde skiver af ølebersten med hul i centrum; alle defekte. Et aflangt fiskesøkke med hul i hver ende. Et langbryne af haard skifer. Adskillige smaa flade, tynde stykker af ølebersten, som alle paa den ene side har en mængde parallelt indhuggede furer. De staar vistnok i forbindelse med kleberstensindustrien og er flere gange fundet i grave fra vikingetiden. Adskillige mindre stykker af raa klebersten, dels ikke bearbeidet, dels grovt tilskaaret som emner. Et par andre sten, som tilfældig har fulgt med fundet. Antagelig et verkstedfund fra yngre jernalder. Materialet er, ifølge docent Korprrurs udtalelse, sikkert hentet fra finde- 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 29 stedets umiddelbare nærhed. Det er som alle kleberstensfore- komster i denne zone ujevnt og skifrigt, hvoraf følgerne noksom viser sig i de mange mislykkede arbeider. — Der er i dette strøg flere kleberbrud, som har været drevet i middel- alderen. (5527). 122. Dolk af mørk, god flint, vel tilhugget, men med ganske grove slag; lige ved odden er en liden fremstaaende knude, som man ikke har vovet at fjerne af frygt for at knække odden. Formen er nærmest som Ryen fig. 69, uden særlig tilhugget skaftdel og med største bredde nærmest odden. 17 em. lang, 4.1 em. bred. ra Je deren FSSZO) 123. Dolk af mørk flint med enkelte lysere pletter; ikke særdeles vel tilhugget og lidt skjæv i bladet. Form som Ryen fig. 70; skaftdelen er ufuldstændig. 17.1 em. lang, 3.2 cm. bred. — Fra Jæderen. (5529). 124. Odstykke af en dolk af flammet brunlig flint, smal og used- vanlig tyk, slebet langs midten af begge sider. Stykket er 7.5 em. langt, 2.7 em. bredt. — Fra Jæderen. (5530). 125. Odstykke af en stor og bred dolk af mørk flint, knækket tvers over, i 9 em. afstand fra spidsen. Emnet har her, som det sees af et levnet parti af kalkskorpen, havt en naturlig for- dybning, som paa et enkelt punkt gaar helt gjennem stykket og vel har været aarsag i uheldet, der kanske snarest er indtruffet, før dolken var fuldendt. Brudfladen har igjen været tilhugget og stykket har sikkert været brugt i sin nuværende tilstand. Bredden er 5.1 em. — Fra Jæderen. (5531). 126. Halvmaaneformet sag af god, mørk flint af den bredeste form, nærmest som Ryen fig. 50, dog med noget konkav eglinje. Den ene spids og et lidet skar af ryggen mangler. 10.5 cm. lang, 4 em. bred. — Fra Jæderen. (5532). 127. En flad, tresidet pilespids af halvklar, brunlig flint med svagt indbuet skaftende. I 1 cm. afstand fra dennes hjørner er der i hver eg indskaaret et dybt hak. Spidsen og det ene hjørne mangler. Nuværende længde 5.7 em. — Fra Jæderen. (5533). 128. Stensager fra forskjellige steder paa Jæderen, men uden nær- mere oplysning. a. En grov rygflække af mat, graa flint. 5.3 em. lang. b. En flad hjerteformet pilespids af graa flint, med tange og modhager, tynd og vel tilhugget. 2.3 em. lang, 2.1 cm. bred. 30 129. 130. 133. 134. Haakon Schetelig. [No. 6 ce. Hjerteformet pilespids af klar, graalig flint, forholdsvis regelmæssig tilhugget af en flekke. 92.9 em. lang, 1.6 cm. bred. | d. En flad, tresidet pilespids af brun flint, tyk og uregel- mæssig tilhugget. 4.1 cm. lang, 2.4 cm. bred. e. Almindelig flekkepil med tange, 4.8 cm. lang. f. En skiveskraber af mørk, god flimt. 5 cm. lang. En flekke af lysegraa, mat flimt, tilhugget som skraber. 5.1 em. lang. h. Tre almindelige rygflekker. i. Et lidet spidst skiferstykke, gjennemboret i den ene ende. Indsendt ved hr. Lars A. Tsørta. (5534). Haandsnellehjul af klebersten, formet som en fladtrykt kugle og orneret med tætstillede SgEer 2.7 em. i tvermaal. — Fra Jæderen. (5535). ('ylinderformet perle af mangefarvet, mosaiklignende glas, som dog ikke danner noget egentligt mønster. 1.3 cm. lang. — Fra Jæderen. (5536). . Yngre jernalders fund. a. Vævske af hvalben, lig Ryan fig. 439, men uden indskaarne ornamentlinjer paa skaftet. Bladet er bøiet under paa- virkning af ild, og spidsen knækket i ny tid, men tilstede. Skaftet er ogsaa lidt utuldstændigt. Nuværende længde Crom one b. To brudstykker af et ubestemmeligt redskab af hvalben. Gave fra hr. GABRIEL SmITH. (5537). . Fund fra Odland, Varhaug sogn, Haa pgd., Stavanger amt. a. Dolk af graa flimt, lig Rvom fig. 65. Paa grund af en feil i flinten har bladet faat en liden skjævhed ud md spidsen) 2 em! lane BG emd bred. b. Et tilhugget flimtstykke og en meget liden flekke. Ingen nærmere oplysning foreligger: (5588). Tre haandsnellehjul af sten, af forskjellige former. VUvis tid. Indsendt fra samme gaard Odland i Varhaug sogn. (54839). Stenøks med skafthul af den simple form Ryen fig. 32, grovt arbeidet og kun delvis slebet. Den er lidt skadet i eggen, men ellers hel. 13.2 cm. lang. — Fundet paa Bø, Lærdal pgå., Nordre Bergenhus amt, og deponeret i museet af hr. fiskeri- assistent Simonnæs (10de juni 1897). — (5540). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 31 135. Ældre jernalders gravfund. a. C ” ER if Trekantet sverdknap af sølv, af hovedform som MonTtELIUs fig. 407. Den er hulstøbt, dækket med dyreornamenter i relief, hvoriblandt der paa den ene smalside sees en menneske- figur, og har oprindelig været helt forgyldt; men paa alle mere fremtrædende partier er forgyldningen næsten ganske afslidt. Den har været fæstet med fire jernnagler med smaa runde hoveder. Den ene ende er lidt ufuldstændig. Den oprindelige længde har været 4.5 cm., høiden 1.4 cm. (Addo, ie EN Smaa skaar af to urtepotteformede lerkar, det ene meget fint med et tyndt jernbaand om randen, det andet grovere. Smaa brudstykker af jern, hvoraf de fleste vistnok hører til et lidet skrin (?) med kramper og beslag af jern. To klumper af meget sterkt forbrændt ler af uvis bestemmelse. Et afhugget ubearbeidet jernstykke. Et uregelmæssigt, firkantet 0ryne af haard skifer, vel 2 Gi Ene De to sidste stykker hører muligens ikke med til fundet. (5541). 136. Yngre jernalders gravfund fra Vangsnes, Leikanger ped., Nordre Bergenhus amt. Å. Tveegget sverd med smalt, ret nedrehjalt af jern; den ydre del af tangen med det øvre hjalt og knap mangler, ligesaa klingens spids. Den levnede del af klingen er knækket i to sammenhørende brudstykker, og det hele er meget for- rustet. Nuværende samlet længde 69 cm. 187. 138. ye 140. je 142. 143. 144. Haakon Schetelig. [No. 6 b. Øks af formen Ryen fig. 552. Den er knækket over skaft- hullet, og banen mangler. Bredden over eggen er 10 em. Fundet i en haug. (5542). Ældre jernalders fund fra Auestad, Støle sogn, Etne ped., Søndre Bergenhus amt. a. En simpel, støbt broncerimg, meget oksyderet, 4.5 cm. i ydre tvermaal. b. En del mindre jernfragmenter, hvoriblandt af en kmiv af ældre jernalders form, af en liden saks, en krampe med vedhængende trærester m. m. (5543). En stor øks fra yngre jernalder, lig Ryen fig. 554, meget forrustet, men hel. 20 em. lang, 11.5 em. over eggen. (5544). Smuk øks fra yngre jernalder, nærmest lig Ryan fig. 558, dog uden dennes ornamentlinjer. Den er meget vel bevaret, naar undtages, at den er opslebet i ny tid. 17.7 cm. lang, 13.7 cm. over eggen. — Fundet i Vang i Valders, Kristians amt. (5545). Øks fra yngre jernalder, lig Ryan fig. 559. Den er knækket over skafthullet og banen mangler. 12 cm. over eggen. (5546). Øks, muligens fra yngre jernalder, nærmest lig Ryen fig. 559, men med ganske retlinjet overside. Den er sikkert jordfundet, men dos ganske vel bevaret. 17.7 cm. lang, 9.5 cm. over eggen. (5547). Gryde af klebersten, halvkugleformet med skaft, som RvyeH fig. 728. Den er udmerket arbeidet og vel bevaret, naar und- tages, åt skaftet er knækket; dog er det fuldstændig tilstede. Skaalens ydre tvermaal er 20 cm., skaftet er 17 em. langt. — Fundet paa Bauge, Holmedal sogn, Skaanevik pgd., Søndre Bergenhus amt. (5548). Øks fra yngre jernalder af formen Ryen fig. 554, men used- vanlig liden og med spidse fliger ved skafthullet. Fuldstændig bevaret, men meget forrustet. 14 cm. lang, 6.7 cm. over esøen. (5549). . Korsformet spænde af bronce med naal af jern, temmelig sterkt oksyderet, men fuldstændig bevaret; kun af dyrehovedets snude mangler et mindre stykke. Den er nærmest beslegtet med Ryen fig. 252, men har polygone knopper og flad plade. Dyrehovedets spids er udvidet med runde skiveformede næsebor. 7.7 em. lang, 3.7 em. bred over knopperne. Fundet paa Kvalbein, Ogne sogn, Egersund pgd., Stavanger amt, i samme haug som fundet C. 16290—92. Ab. 1891, 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 33 s. 96—97. — Gave til museet fra hr. gaardbruger ANTON TORKILDSEN KVALBEIN ved hr. cand. mag. W. D. Meyer. (5550). 145. Fund fra Hove, Vik pgd., Nordre Bergenhus amt. a. Et temmelig smalt tveegget sverd i brudstykker. Paa klingen er fastrustet smaa rester af en skede af tynde træplader, hvortil der hist og her hefter smaa stumper af tøi med spor af bronce. Af grebet er kun bevaret et tyndt nedrehjalt af træ, der ligesom klingens spids er af den i folkevandringstiden vanlige form. De levnede brudstykker af klingen har en samlet længde af 63.5 em. Oprindelig maa den have været omtrent 65 cm. En halvkugleformet skjoldbule, lig Ryan fig. 219. Bulens tvermaal er 10 em. Af randen er omtrent intet bevaret. En kniv af jern, meget forrustet og ufuldstændig, nu 7.5 em. lang. En ufuldstændig sigd, ogsaa meget forrustet; nuværende længde i ret linje 15.5 em. Et ufuldstændigt bidsel, aldeles ødelagt af rust. Beslag af fortinnet bromce til enden af et drikkehorn. Be- slaget bestaar af en hylse, hvori hornets spids har været indstukket, og afsluttes i et meget stiliseret dyrehoved. Af hylsen er bare tilbage et mindre stykke, 1.9 cm. langt; den skilles fra dyrehovedets hals ved et ophøiet baand. Selve dyrehovedet er 5.7 cm. langt og svagt bøiet til siden, hvorved det antagelig har fortsat hornets krumning. Det er saa helt igjennem præget af den irske ornamentstil, at det sikkert kan holdes for et arbeide fra Skotland eller Irland; kun er det paafaldende, at de tætte indskaarne streger, som fylder felterne paa hver side af overkjæven, er saa uregelmæssig indsat, da arbeidet forøvrig er særdeles sikkert og vel udført. De nævnte streger maa dog være oprindelige, da de ikke gjennembryder fortinningen. Afb- 34 146. 147. Haakon Schetelig. [No 6 fig. 12. Cfr. Ab. 1873, tie. 36/09 - Ab. 1900 18 SG o. Brudstykker af mundingsbeslag til samme drikkehorn, be- staaende af to cylindriske hylser af bronceblik, den ene med lidt større tvermaal end den anden og begge med svagt udbrettet rand; den ene af disse har følgelig udforet hornet indvendig, den anden omfattet det udvendig; dertil kommer en ceirkelbøiet hylse af bronceblik, som har omfattet randen og forenet de fo beslag. Det ydre beslag er udvendig fortinnet og orneret med en baandslyngning af indridsede linier i et meget enkelt mønster. — Beslagenes tvermaal er henholdsvis 7.5 og 7.2 em. Et lidet stykke af hornet er ogsaa bevaret. (Cfr. Aarb. f. n. Oldk. og Hist) 1900 501906 Os Ap AIB92 ne h. Naal af bronce, ret og trind, i det hele 11.8 em. lane, tyndere, men ikke helt spids i den ene ende denfanden fladt udhamret og lidt bøiet; antagelig er dette en defekt hempe, hvori der har hængt en ring. | Sagerne er alle fra Hove i Vik, men kan ikke tilhøre samme fund. Man skulde tro, at a—d hører sammen; at e ikke staar i forbindelse med noget af det andre, da dets rust er anderledes end ved de øvrige jernsager, og at f—h igjen er et særligt fund. Nogen nærmere oplysning foreligger imidlertid ikke. (5551). Yngre jernalders gravfund. a. Tveegget sverd med hefte af samme form som Ryen fig. 501, med afrundet knap og svagt buet nedrehjalt. Det har været forsætlig bøiet før gravlægningen og er nu meget forrustet; klingen er knækket. 92.5 cm. langt. b. En lang spydspids, særdeles smal med næsten ligeløbende kanter, nærmest lig Ryen fig. 521. Paa grund af rust kan det ikke sees, om den har havt broneenagler gjennem falen. Den ydre del af bladet mangler, og hele stykket er meget ødelagt af rust. Nuværende længde 39.5 cm. c. Et brudstykke af en haa eller en stor sigd. (5552). Et ret øvrehjalt til et sverd fra yngre jernalder. Det har i i midten en aflang aabning for tangen og paa hver side et rundt hul for de tapper, hvormed knappen har været fæstet. 8 em. langt. — Fundet løst i jorden paa Remme, Stareim sogn, Eid pgd., Nordre Bergenhus amt, og skjænket af hr. gaard- bruger SEVERIN Q. Remme. (5553). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 35 148. Tveegget sverd fra ældre jernalder, fuldstændig tilstede i seks brudstykker. Det har været nedlagt i en skede af tynde træskinner, hvoraf betydelige rester er bevaret. OQgsaa af grebets træbelæg er ganske meget levnet; det har været af samme type som sverdet i Evebøgraven (afb. B. M. Aarb. 1889, nr. I, s. 8 fig. 3 og 4) skjønt nu intet af dets oprindelige kontur er bevaret. Den samlede længde er 88 cm., hvoraf 11.5 em. paa grebet; bredden er 5.5 cm. lige under haandtaget. (5554). 149. Ældre jernalders gravfund fra Myklebust, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd., Nordre Bergenhus amt. a. Tveegget spydspids med en ribbe langs midten af bladet; i falen sidder fastrustet en stump af skaftet. Den er fuld- stændig tilstede, men knækket paa overgangen mellem blad opa em. lang. b. En liden hammer af jern; i hullet sidder en stump af træskaftet. c. Brudstykker af et simpelt bidsel af jern. Mundbiddet har et enkelt led midt paa; ringene er 13 cm. i tvermaal. d. Adskillige brudstykker af jern, deriblandt af en Åniv, en saks, pilespidser med fal, mindre jernringer, flade jern- beslag m. m. | e. Urtepotteformet lerkar i skaar, men sammensat og restau- reret. Lermassen er sterkt blandet med abest, og formen meget buget. Ornamenterne er skarpt, men ikke meget fint udført; de danner et simpelt flettet mønster, som dækker hele fladen og oventil begrænses af en dobbelt omløbende perlerække. Ovenfor denne er med større mellemrum grupper af tre og tre indstemplede cirkler. Under randen er rester af et jernbaand, hvortil hanker og hadde har været fæstet. 12 cm. høit, 14 em. i tvermaal over mundingen. f. Ft fragment af — som det synes — en merkelig liden skaal af brændt ler, dog tarvelig udført og uden ornamenter. g. To mindre kvartsbryner. bh. Zidsten af lys kvartsit, nemlig en naturlig afrundet sten, hvis brede sider bærer de vanlige merker af brug. Enderne er afslidt ligesom ved visse knusesten fra stenalderen. korene Jane» (5559). 150. Yngre jernalders eravfund fra Bortneim, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd., Nordre Bergenhus amt. 36 C. d. Eå Haakon Schetelig. [No. 6 Spydspids af formen Ryan fig. 532; falen er 17 cm. lang; af bladet er kun bevaret en stump paa omtrent 20 cm. Jernet har glødeskal, men er særdeles forrustet. Øks, lig Ryen fig. 561, ligeledes meget forrustet, skjønt den ogsaa har spor af smuk glødeskal. 20 cm. lang, 16 cm. over eggen. king af et bidsel, 8.5 cm. i ydre tvermaal. Brudstykke af en ljaa (?). En del forrustede klinknagler (5556). 150. Fund fra samme gaard Bortneim. a. Et fladt bryne af meget fin skifer, ufuldstændigt, nu 11 cm. langt. Et mindre bryne, ligeledes fladt, men af noget mere ujevn form og af grovere skifer, samt et brudstykke af et tredie bryne. Et par stykker af jernslagg. Nogle forrustede klinknagler. Disse ting er fundet ved nøstet paa Bortneim. (5557). 152. Ældre jernalders gravfund fra samme gaard Bortneim. a. e. fe Tveegget sverd, knækket i mange stykker, men nogenlunde fuldstændig tilstede. Det har været nedlagt helt i en skede af træ, hvoraf betydelige levninger. er fastrustet til klingen. Qgsaa af grebets træbelæg findes rester. Knappen har været af bronce og fæstet med to smaa nagler; der sees nu kun ubetydelige spor af grøn ir. Den samlede længde har været 80 å 85 cm., hvoraf 12 em. paa haandtaget. Sammenrustede bundter af pilespidser, hvoraf der kan tælles omtrent 25 stykker; alle sylformede med fal. En stor skjoldbule med skraa rand, noget konkav afsats og hvælvet overdel, hvis top har kort pig. Den staar nær Monrtenvs fig. 420, men maa antagelig være en typologisk noget tidligere form. Den har været fæstet til brettet med 10 nagler. 165 em. bvermaal Brudstykker af en cirkelrund jernplade, flad, og saavidt man kan se af de faa fragmenter, som findes, af ganske betydelig størrelse. Uvis bestemmelse. Diverse ubestemmelige brudstykker af jern. En del ubrændte klinknagler. (5558). 153. Ældre jernalders gravfund fra samme gaard Bortneim. Aa. Tveegget sverd i træskede, fuldstændigt, men knækket i 1904] 154. G Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 37 mange stykker. 80 cm. langt, hvoraf 11 cm. paa haandtaget, som ogsaa har bevaret rester af sit træbelæg. Tveegget spydspids, i brudstykker, men saa godt som fuld- stændig tilstede. Bladet er af meget slank form, fladt og tyndt med en svagt ophøiet ribbe langs midten, som dog ikke fortsættes helt til spidsen. I falen sidder en stump af stagen. 62 cm. lang, hvoraf 7 cm. paa falen; største bredde 7 em. Fragmenter af sylformede pilespidser med fal. Øks, lig Ryen fig. 152, meget forrustet; i hullet sidder en stump af skaftet sjennemtrukket af rust. 20.5 cm. lang. Skjoldbule, godt bevaret, med lidt skraa rand, lav konkav afsats og konisk overdel, som muligens har havt en pig i toppen. Den har været fæstet til brettet med fem nagler, som paa oversiden har ganske simple, runde, flade hoveder. 16.5 em. i tvermaal. Et brudstykke af skjoldhaandtaget, af træ med jernbeslag. g. Stor kniv med træskaft, som er helt bevaret gjennemtrukket af rust. Bladet er af vanlig form som Ryen fig. 145. Skaftets tversnit er afrundet paa rygsiden, spidst paa den anden side; det smalner opad og falder udmerket godt i haanden. h. En liden syl med træskaft, desværre temmelig defekt. i. Brudstykker af en liden saks. k. En liden krum øniv med eggen paa krumningens ydre side. Lidt af træskaftet er bevaret. Bladet er 6.5 cm. langt. I. Forskjellige brudstykker af jern, nemlig af smaa bæreringer til en kiste, flade beslag til samme, ubrændte nagler med rester af tra, som vel ogsaa har hørt til kisten, samt flere ubetydelige fragmenter. m. Et rundslidt kvartsbryne, 14.5 cm. langt. (4559). Fund fra Hauge, Vereid sogn, Gloppen pgd.; Nordre Bergenhus amt. a. Et par smaa skaar af et urtepotteformet lerkar, en liden b. er bit bromnce og en mængde brændte ben. Et særdeles smukt bryne af skifer, firkantet og smalnende mod begge ender. 30.5 cm. langt. Nogle forrustede baadnagler. Sagerne er fundet i en rundhaug; det under å opførte sikkert levninger af en brandgrav fra ældre jernalder, 38 Haakon Schetelig. [No. 6 154. 156. LMS 158. ES) medens b og ce maa være fra vikingetiden og kanske kan skrive sig fra en sekundær begravelse i haugen. (5560). Yngre jernalders gravfund. a. Oval, skaalformet spænde, lig Rvem fig. 647, særdeles ødelagt ved oksydation. Naalefæstet er dobbelt, naalen af jern. b. En lignende spænde, hvoraf kun er bevaret naalefæstet og en stump af jernnaalen. c. To brudstykker af et aflangt, rektangulært mo af irsk arbeide, forgyldt og orneret med de vanlige baand- slyngninger samt indfatningsrammer for ravstykker. Det ligner i det hele ganske meget et stykke, der er afbildet Ab. 1874, pl. IX, fig. 42. Paa bagsiden er nu fæstet en jernnaal, som viser, at stykket sidst har tjent som spænde. d. En samling perler af glas, dobbelte, tredobbelte og fire- dobbelte, dels ensfarvede mørkeblaa, dels guldfolierede, samt en enkelt af rødgul lermasse. Desuden foreligger et stykke blaat glas, kanske en del af en perle. (5561). Yngre jernalders fund. a. Brudstykker af en jernøse med langt skaft, lig Rven no fol b. Et brudstykke af en liden øks af en form, der ligner Ryen fig. 554. c. En del andre ubestemmelige brudstykker af jern. Altsammen er særdeles forrustet. (5562). 20 perler, nemlig en stor kugleformet af bergkrystal, to mange- kantede af ensfarvet blaat glas, og resten af glasmosaik. De er alle mere eller mindre skadet af ild, tildels helt sammen- smeltet i klumper. — Fundet paa Indre Lygren, Lygre sogn, Lindaas pgd., Søndre Bergenhus amt. (5563). Tveegget sverd fra yngre jernalder. Hjalt og knap er af form som Ryan fig. 494, belagt med kobber; de ligger nu løse, idet hele tangen mangler. Klingens od er knækket men tilstede. Det hele er temmelig sterkt forrustet. — Fundet paa Øvresæter, Breim sogn, Gloppen ped., Nordre Bergenhus amt. — (Hermed fulgte et lidet skaar af et urtepotteformet lerkar, uden nogen nærmere oplysning). (5564). En øks af den vanlige ældre jernalders form, lig Ryen fig. 153. 18.5 em. lang. — Fundet paa Frækhaug, Mæland sogn, Alver- sund pgd., Søndre Bergenhus amt. (5565). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 39 160. Fund fra Hidfjord i Hardanger, Søndre Bergenhus amt. a. En mosaikperle af sort glas, indlagt med blaat og hvidt. b. En pilespids (?) af jern, smal bladformet med tange, men ualmindelig tyk. Den er lidt defekt i begge ender, nu He em lane. e. To brudstykker af et bryne. (5566). 161. Et brudstykke af en meget forrustet øks fra yngre jernalder, fundet etsteds i Armefjord, Vik pgd., Nordre Bergenhus amt. (5567). KA HØKS lie Ryen fo. 561, 18 em. lang, 11.7 cm. over eggen. Den er hel, men meget forrustet. — Fundet i Loen, Stryn pgd., Nordre Bergenhus amt. (5568). 163. Yngre jernalders gravfund fra Hide, Ølen sogn, Skaanevik pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Et enegget sverd med smalt, ret nedrehjalt af jern; meget defekt og forrustet. b. Halvdelen af en liden øks, nærmest lig RyaH fig. 552. (5569). 164. Ynere jernalders gravfund fra Frækhaug, Mæland sogn, Alver- sund pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget sverd med smale rette hjalt af jern. Det er før gravlægningen en gang sammenbøiet, saa at spidsen ligger mod knappen, og efter optagelsen ogsaa knækket i bøiningen. Det har tydelig glødeskal, men er meget for- rustet; ved rusten hefter mange stumper af brændte ben. b. En liden øks af formen RveH fig. 552, meget forrustet; den er knækket over skafthullet, og banen mangler. (5570). 165. Yngre jernalders fund. sed a. En øks, lig Ryan fig. 559; 1 sin nuværende lidt defekte tilstand er den 16:2 cm. lang, 12.7 em. over eggen. Eit betydeligt stykke af skaftet er bevaret, sjennemtrukket af rust. b. Et par ubestemmelige fravmenter af jern. Stykkerne hører sikkert til samme fund, men ingen oplysning foreligger. (5571). 166. To brudstykker af et enegget sverd fra yngre jernalder, med kort ret nedrehjalt. (5572). 167. Dolk af graa flint, temmelig bred, lidt krum efter længden og med kort smal skaftende. 17.6 cm. lame, 4.7 cm. bred. (5573). 40 168. 169. 70: IE 2 1783. 174. UR Haakon Schetelig. [No. 6 Nakke-enden af en baadformet stenøks (Ryan fig. 35) knækket over skafthullet. 5.7 cm. bred. (5574). Stenøks med skafthul af den simple form Ryen fig. 32. 12.3 cm. lang, 6.5 em. bred. (5575). — Egdelen af en stenøks med skafthul af samme hovedform som foregaaende, men bedre udført. Den er knækket over skaft- hullet. Stykket er 11 em. langt, 6 cm. bredt. (5576). Tverøks af grønsten af tyk ujevn form, helt slebet med und- tagelse af en de! dybe ar nær banen. 9.3 cm. lang, 4.4 cm. bred. (5577). Tverøks af graa finkornet stenart, af en form, nær beslegtet med Ryen fig. 11, idet den har særlig planslebne smalsider; dog er den forholdsvis tykkere. Helt slebet og vel arbeidet; nu noget skadet i eggen. 11.8 cm. lang, 4.2 cm. bred. (5578). En slank, bladformet pilespids af formen Ryen fig. 539. Fra Hallingdal. (5579). Yngre jernalders gravfund fra Hovstad, Fitje sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Spydspids, lig RyeH fig. 517, defekt og forrustet. b. En ret eiendommelig øks, nærmest en mellemform mellem de to arter RyaH fig. 559 og 561. Eggen har været meget skadet, før øksen kom i graven. Skafthullet er forvredet ny td Oen ang FG SJemfoperesven? ce. En eiendommelig wpilespids, som muligens har havt fal. Den er nu- meget defekt. d. Et jernstykke, 14 em. langt, 2.7 em. bredt og indtil 1.5 cm. tykt; det er gjennemsat med to huller. Uvis bestemmelse. (5580). Ynøere jernalders gravfund fra Nesne pgd., Nordlands amt. a. Brudstykke af et tveegget sverd med tynde, rette hjalt af jern (som RyaH fig. 489). Ved grebet sees smaa rester af dets træbelæg. Det hele er yderst forrustet og medtat. b. En ufuldstændig og meget forrustet øks, lig RyeH fig. 561; den er knækket over skafthullet og banen mangler. Den er nu 15 (cm. over esven: c. Øks, ligeledes ufuldstændig og forrustet, af formen RyeH fig. 554. 7 cm. over eggen. (5581). 176. Yngre jernalders gravfund. å. Øks, lig Ryeau fig. 561; 17.5 cm. lang, 14 em. over eggen. I skafthullet er fastrustet rester af træ. 1904] |— «I «I 178. 180. 81. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 44 b. En ret celt, temmelig defekt; i falen sees tydelige rester af træskaftet. ce. En liden spinkel hammer, 8 cm. lang. d. Nogle ubestemmelige brudstykker af jern. e. En ringnaal af bronce af ganske enkel form (se RyaH fig. 682); skadet og defekt. Naalen er nu 7 cm. lang; ringen 3 em. i ydre tvermaal. f. Et større og et lidet stykke flint. Viser spor af at være brugt som ildflint. | Sagerne er alle yderst forrustede; de hører sikkert til samme fund, men nogen oplysning foreligger ikke. (5582). . Et lidet fladt kvartsbryne, kun glattet paa de to brede sider, 8.7 em. langt. Fundet i en myr paa Ågt, Ullensvang pgd., Søndre Bergenhus amt. (5583). Et brudstykke af en større flad slibesten af gneisagtig sten. Slibefladen er jevn og lidt hul; den synes sikkert af være af stenaldersslibning. Stykket er 15.5 cm. langt. Fundet paa Skjelmhaug, Odda sogn, Ullensvang pgd., Søndre Bergenhus amt. (5584). . Nogle faa brudstykker af en almindelig gryde af klebersten (Ryen fig. 729), fundet ved Skjelmhaug, Odda sogn, Ullens- vang pgd., Søndre Bergenhus amt. (5585). En almindelig bolleformet gryde af klebersten (Ryan fig. 729). Sodet udvendig. 22 cm. i tvermaal over randen. (5586). Ældre jernalders gravfund. a. Tveegget sverd i skede af træ. Af grebet er kun bevaret levninger af det nedre tverstykke — af træ? — og en kort stump af tangen. Skedens forside er som oftere i folkevandringstiden, orneret med ophøiede striber. Klingen er 87 cm. lang, fuldstændig, men knækket i flere stykker. b. Brudstykker af et tveegget sverd i en træskede af samme art som det førstes. Klingen er meget ufuldstændig, og størstedelen af grebet mangler. c. Brudstykker af to indbyrdes lige spydspidser af meget eiendommelig form. Den ene, som er nogenlunde fuld- stændig tilstede, har en længde af 45 cm., hvoraf omtrent 20 em. kommer paa bladet, som er fladt, linseformet og 4 em. bredt. Falen er meget slank. Af den anden er stagens ende hel bevaret; den har været fæstet i falen med 17 42 Haakon Schetelig. [No. 6 en enkelt nagle og er nu 1.6 cm. tyk lige under falen; oprindelig har den kanske været lidt tykkere. Brudstykker af en slank liden øks af den for dette tidsrum vanlige form. En stump af skaftet er bevaret. Brudstykker af en skjoldbule med rester af det tilhørende haandtagbeslag. Skjoldbulen er ret stor med meget skraa rand, indfaldende afsats og lav, kegleformet top. Beslaget bestaar af et jevnbredt jernbaand. Skaar af et urtepotteformet lerkar af sterkt glimmerblandet lermasse og forholdsvis tykt gods. Det er orneret med et mønster af buer, trukne med flerdobbelte linjer og kantet med perlerækker. Det har ikke havt noget jernbaand under randen. Størrelsen kan ikke maales. Nogle faa skaar af et andet urtepotteformet lerkar af lidt tykkere gods end foregaaende og med grovere ornamenter. To kvartsbryner; det ene er 12.5 cm. langt, 5 cm. bredt helt rundslidt med ovalt tversnit. Det andet er 15 cm. langt og kun 3 cm. bredt; det har kun været brugt paa den ene side, som er jevnt hvælvet og ganske glat og blank. Med fundet fulste ogsaa en almindelig bladformet pilespids fra yngre jernalder (lig Ryan fig. 539); den har spor af glødeskal og maa da vel skrive sig fra en brandgrav. Den kan ikke høre sammen med de ovenfor anførte sager. (5587). 182. Yngre jernalders gravfund fra Hilde, Indviken sogn og pgå. Nordre Bergenhus amt. da. b. Tveegget sverd; det har været helt sammenkrøllet, før det lagdes i graven, og er nu knækket i mange stykker. Det har simple rette hjalt af form som Ryen fig. 489. En defekt enegget sverdklimge med ret ryg (formen RyGH fig. 491); odden er skadet og den øvre del mangler helt; det bevarede stykke maaler 62 cm., bredden er indtil 5.5 CM. En smuk spydspids lig RyaH fig. 518. Den er meget for- rustet men omtrent hel; kun det yderste af odden mangler. Falen er, ligesom paa den nævnte figur, orneret med ind- smedede furer. Nuværende længde 36.5 cm. Et brudstykke af en meget svær enegget kmiw. Dens ryg er særdeles tyk, og formen minder noget om en frankisk 1904] 183. 184. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 43 seramasaxa. Det bevarede stykke er 13.5 cm. langt; bred- den indtil 4 cm. e. Øks lig Ryen fig. 561; bladet er, vistnok i gammel tid, knækket paa det smaleste sted — lige over den afsats, som altid findes ved denne form — men den er ellers hel. 19 cm. lang, 12.5 cm. over eggen. En almindelig kmiw, forrustet og defekt. To brudstykker af skaftet af en stegepamde og en del frag- menter af en jernplade, som muligens er rester af selve panden. En stump af en vævske af jern af den vanlige form med fal. Nogle forrustede tinder af en limhekle. To ringer af et bidsel, 7.5 em. i ydre tvermaal. Brudstykker af forskjellige ubestemmelige gjenstande af jern, deriblandt af en krampe, to smaa kroger m. m. m. To kljaasten af klebersten, af den vanlige simple form. n. Et haandsnellehjul af klebersten, simpelt arbeidet af form som en fladtrykt kugle, 3 em. i tvermaal. Det er sterkt forbrændt. 0. Et smalt firkantet bryne af meget fin skifer, 25 cm. langt. Sagerne er fundet i en sløifet haug under de nuværende husebygninger. Af sagerne selv fremgaar med sikkerhed, at de har tilhørt en brandgrav. Som man ser, er det dels mands- sager, dels kvindesager; der maa da enten have været to beera- velser i samme haug, eller en dobbelt grav for mand og kvinde. Det sidste tør være mest sandsynligt, da det heder at alle sager fandtes sammen. (5588). Yngre jernalders gravfund. a. En spydspids lig Ryen fig. 522, meget forrustet og defekt, idet hele den ydre halvdel af bladet mangler. Den er nu dl em. lang. b. Øks af form som Ryen fig. 557; den er hel, men forrustet. 18.5 cm. lang, 8 cm. over eggen. ce. En celt med smal fal og bredt blad; forrustet og noget defekt. 13 cm. lang. (5589). Ældre jernalders gravfund. a) Tveegget sverd, hvis klinge er lig Ryan fig. 189, men med kortere tange. Det er i det hele 94 em. langt, deraf 13 em. paa tangen, som smalner sterkt mod toppen — fra 2.5 til 1 em. Klingen er øverst 6.5 cm. bred; den har ingen OG ap en +14 Haakon Schetelig. [No. 6 furer eller facetter. Sverdet har været brændt og er for- sætlig sammenbøiet, før det blev lagt i graven. En firegget spydspids lig Ryan fig. 209, af ganske used- vanlig længde. Den har sterk glødeskal og er noget bølet. Længden er udrettet 72 cm., hvoraf falens indre hulhed kun udgjør 6 em. Bredden overstiger ikke 2.5 cm. En spydspids med modhager af formen Ryen fig. 211. Den har ogsaa været brændt og er noget bøiet. Samlet længde 43 cm. OG Fig. 13. Ho Brudstykker af en skjoldbule, nær beslægtet med formen Ryan fig. 221; den er saa defekt at hverken størrelse eller form kan nærmere bestemmes. Randen er lidt skraa. Øks af elegant og udpræget form, nær beslegtet med Ryen to 538 le emlane» Celt af jern lig Ryen fig. 151, med mr helt lukket fal. 20 em. lang 55lem. bred. Celt af samme form som foregaaende, men meget slankere. 19.3 cm. lang, 4 cm. bred. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 45 h. Kmw af udpræget form som Ryan fig. 145, lidt defekt, —o * 1 idet odden og tangens spids mangler. Mellem bladet og og tangen er en liden rund jernplade. Nuværende længde 18.5 cm. Et brudstykke af en lidt mindre knw. Saks af den vanlige form som Ryen fig. 172. Begge dens blad er lidt ufuldstændige, men ellers er den meget vel bevaret. Nuværende længde 16.5 cm. Et grovt jernbeslag, tildannet for at omfatte randen af et tykt træstykke og fæstet med nagler. Det kan neppe ud- findes, til hvad slags gjenstand det har hørt. (5590). 184. Ældre jernalders fund. a. f. Spænde af bronce af en form, som ialfald i Norge er meget sjelden. Naalen har ingen spiral, kun en enkel charnier- indretning, som den almindelig findes ved de senere provin- cialromerske former. (Cf. Ryen fig. 240). 8.5 cm. lang. Afb: fig. 13. En del brudstykker af et smeltet glasbæger, som har været af temmelig tykt glas, men hvis form ikke nærmere kan bestemmes. Skaar af et lerkar af form som Ryen fig. 361, af god ler- masse, vel formet og dekoreret med enkle streger i et mønster, som nærmest minder om Ryen fig. 360. Det synes brændt paa ligbaalet. Størrelsen kan ikke maales. Nogle smaa skaar af et meget lidet lerkar af form som Ryen fig. 360, smukt formet og orneret med et baand af parallele linjer om halsen. Brudstykke af to slanke pilespidser med fal. Af bladet er kun paa den ene en ubetydelig stump tilbage. Nogle faa ubestemmelige brudstykker af jern. (5591). 185. Yngre jernalders gravfund fra Ytre Fitje, Gloppen pgd., Nordre C. Bergenhus amt. Tveegget sverd fuldstændigt men knækket; det har været nedlagt i treskede, hvoraf meget betydelige dele er bevaret. Hjaltene og knappen er enkle og helt af jern, men af lidt eiendommelig form. Samlet længde 92 cm. Spydspids af den slanke form Ryen fig. 532, 52 cm. lang, 5.5 em. bred. Falen er tverriflet som ved Ryen fig. 529. Spydspids af samme hovedform som foregaaende, men mindre 46 186. 5 99 Haakon Schetelig. [No. 6 og lidt defekt, idet den yderste spids mangler. Den er nu 38.5 cm. lang, 4.5 cm. bred. Øks af typen fig. 561, med usedvanlig lange fliger ved skafthullet. 19 cm. lang, 11 cm. over eggen. En vanlig, ret Åniv med tange, hvortil hefter rester af træskaftet. 17 cm. lang. Brudstykker af to søkjoldbuler af formen Ryen fig. 564, men forholdsvis lavere. | En smedetang af vanlig form (Ryen fig. 391), 40 em. lang. . En del brudstykker af jern, deriblandt som det synes af en sigd, en liden jernhylse, en ubrændt klinknagle m. m. En Ringnaal af bronce (cfr. RyaH fig. 682) trind og glat; hele den ydre del, antagelig henimod halvparten mangler. Resten af naalen er 8.6 cm. lang, ringen er 2 cm. 1 tver- maal. Et brunst af en reell formodentlig til et træ- spand, som maa have været ganske stort. Den bestaar af en tyk, firkantet ten, vreden henimod begge ender; det bevarede stykke er ikke stort nok, til at man deraf kan bestemme den oprindelige størrelse. Et stort, firkantet bryne af skifer; brugt paa alle sider. 40 em. langt. Fundet i en haug ved stranden. (5592). Yngre jernalders gravfund. Å. Tveegget sverd, bøiet og knækket; kun den øvre del, i det hele 45 cm. lang, er bevaret. Grebet er af den smukke form Ryen fig. 494 og belagt med riflet kobber. Klingen er 6 em. bred: Brudstykker af en skjoldbule af hovedform som kr fig. 564, men usedvanlig høi. Omtrent 14 cm. i tvermaal over randen. Ødelagte brudstykker af en ljaa. Et bidsel med smaa ringer (omtr. 4.5 cm. i ydre tvermaal) og smukt udtungede rembeslag, lig Ryen fig. 570; særdeles forrustet. En spinkel jernkrog og et jernbeslag, som har været fa. paa træ, begge af uvis bestemmelse. Mange brudstykker af en stor Åjedel af sammenklinkede jernplader. Randen er styrket ved et hylseformig ombøiet jernbaand; hadden er hel, dannet af en firkantet ten med 1904] Se 188. 189. 190. Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 47 krogbøiede ender. Den er nu noget udrettet; men det kan dog efter dens form sluttes, at kjedelen har været lidt over 35 em. i tvermaal. g. Et brudstykke af et jernskaft, formodentlig af en stege- pande. h. To ovale, skaalformede spænder af bronce, ganske svarende til Ryan fig. 647, kun i en enkelthed lidt afvigende, idet den flade rand er bredere og orneret med indstemplede trekanter, hver med et punkt i bunden. Paa de glatte partier har den tydelige spor af fortinning. Naalefæstet er dobbelt og naalen har været af jern; herved er paa den ene fastrustet lidt tøi af meget fin vævning. Længden er 10.5, bredden 6.7 cm. i. Et lidet brudstykke af en armbøile af bronce, flad og baand- formet, udvendig orneret med en mæander, som er støbt i , relief og fremhævet ved indstemplede punkter. Arbeidet er meget smukt. k. 20 glasperler, nemlig 5 mindre mosaikperler, 1 stor skur- formet af klart, grønligt glas, og resten ensfarvede mørke- blaa af de vanlige smaa runde dels enkle, dels dobbelte, tredobbelte og firedobbelte. Desuden to mangekantede perler af bromce. (5593). Defekt vævske af jern af den vanlige yngre jernalders form (Ryen fig. 440). Antagelig fra Søndhordland etsteds. (5594). En defekt rund jernring, 8 cm. i ydre tvermaal, og to aflange flade jernringer med ihængende kramper, som har været fæstet itræ. Jernet er brændt. Antagelig fra Søndhordland. (5595). Tverøks af grønsten, med spidst ovalt tversnit og smal nakke. Ufuldstændig slebet. 12.6 cm. lang, 3.5 cm. bred. Beltesten af lys, graa kvartsit, helt slebet, dog paa undersiden ikke fuldstændig glat, og med spredte slidmerker paa begge sider. Om kanten er indslebet en dyb og skarp fure. 13.1 em. lang, 4 em. bred. Fundet paa Søfteland, Fane sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt, sammen med et sverd, der laa i retning nord—syd med s$pidsen mod nord. Stenen laa lige paa østsiden af sverdets hefte og paa tvers af sverdets længderet- ning, som naturlig i en skeletsrav, hvor stenen har siddet ved beltet og sverdet har været nedlagt ved mandens side. Sver- det er ikke indkommet til museet. (5596). 48 193. 194. 195: 196. OR 198. 199. 200. Haakon Schetelig. [No. 6 . En noget, defekt beltesten af graa sprukken kvartsit, omhygge- lig tildannet og kun med svage merker af brug. 3.3 em. bred, nuværende længde 9.1 em. Ligeledes fundet paa Søfteland, Fane sogn og pgd. (2597). . Brudstykke af et mundingsbeslag af bromce til et meget stort drikkehorn, som har været omtrent 10 cm. vidt over mundin- gen. Beslaget ligner meget Monrtzuivs fig. 382, med tætte rækker af smaa naglehuller, hvori endnu er bevaret en enkelt nagle med halvkugleformet hoved. Under den første nagle- rækker har den været et gjennembrudt mønster, hvis art dog ikke mere kan udfindes. Antagelig fra Søndhordland. (5589). Liden dolk af graabrun, blank flint, tarvelig arbeidet. Skaft- delen er markeret ved en liden afsats i hver kant. 11 em. lang, 3 em. bred. Antagelig fra Søndhordland. (5599). Et grovt skaaret haandsnellehjul af klebersten, halvkugleformet med en fure indskaaret rundt kanten og fire radiære furer over den hvælvede flade. Fundet paa museets tomt 1 Bergen. (5600). En Øks af den ældre jernalders vanlige form, 19 cm. lang, 4.5 cm. over eggen. (5601). Spydspids fra yngre jernalder af typen Ryan fig. 517, men overordentlig smal og lang; forrustet, men helt bevaret, skjønt noget bøiet. 45 cm. lang, 2.5 cm. bred. (5602). En liden flad beltesten af mørk, rødbrun kvartsit med en svact indhugget fure om kanten. Den ene side er slebet og har tydelige slidmerker; den anden er temmelig ru med en natur- lig fordybning midt paa. 8.7 cm. lang, 3.7 em. bred. (5608). En stor, vakker beltesten af rød kvartsitt. Den er af den smale spidse form, svagt buet efter længden og med høie rette sider, hvori der helt omkring er indhugget en skarp fure. Oversiden er blank poleret, de øvrige sider slebet glatte. Den viser kun meget svage merker af brug. 12.2 cm. lang, 3 cm. bred. (5604). Tynd liden beltesten af mørk, violet kvartsit, svagt hvælvet efter længden; helt slebet. 10.0 cm. lang, 3 em. bred. (5605). Et stort kugleformet haandsnellehjul af mørk sten, orneret med fint indskaarne linier. 2.6 cm. høit, 3.4 cm. i tvermaal. Fun- det paa Sveinsvold, Bore sogn Klep pgd. Stavanger amt. (5606). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 49 201. Ældre jernalders gravfund fra Bryne, Time sogn, Lege pgå., Stavanger amt. Aa. lå G. Spænde af bromce af form som Mönrnrr fig. 521 og ab. 1895, S. 58, fig. 1. Af naalen og dens spiral er intet bevaret; naaleskeden er knækket, men tilstede. 4.7 cm. lang. Afb. fig. 14. Brudstykker af flere hegter af broncetraad af samme slags som Ryen fig. 271. Ingen af dem er fuldstændig bevaret. En liden simpel perle af rød porcellænsagtig glasmasse. (5607). 202. Ældre jernalders gravfund fra en af de smaa hauger ved skole- huset i Bore, Klep pgd., Stavanger amt. Aa. b. Et grovt lerkar nærmest svarende til Ryan fig. 354, men forholdsvis høiere. Det er kun bevaret i skaar, saa dimen- sionerne ikke nøiagtig kan angives. MHøiden kan dog sees at have været noget over 21 cm. En mængde brændte ben. (5608). Fig. 14. 203. Nogle faa ubetydelige skaar af et stort &rovt lerkar, fundet i en anden af de smaa hauger ved skolehuset i Bore. (5609). 204. Lerskaar, ligeledes af et grovt kar, som nærmest minder om broncealderens lervarer, fundet i en af haugerne ved skolehuset i Bore. (5610). : 205. Ældre jernalders gravfund fra Jæderen. a. b. En stor rundbuget krukke, meget lig Rvyau fig. 363; den er nu i skaar, men omtrent fuldstændig tilstede 26 cm. høi. Et brudstykke af den, orneret med indskaarne linier og halvbuer; det kan neppe være en del af en kam, men kunde tænkes at være af en flad naal. ce) Brendte ben. (5611). 50 Haakon Schetelig. [No. 6 206. Ældre jernalders gravfund fra Jæderen. Vo 208. a. Ft lidet brudstykke af et tveegget sverd i skede. b. Øks af den vanlige ældre jernalders form, 17.6 em. lang, d em. over eggen. ce. Skjoldbule med noget skraa og ikke bred krave, lidet udpræget afsats og kort pig i toppen. Den er noget øde- lagt ved jordens tryk. Tvermaalet maa have været 16— 17 cm. d. Jernhank, halveirkelformet, 7.5 em. Den har været fæstet i træ. e. Et meget stort kar af daarlig klebersten, som nu er fuld- stændig opløst; der foreligger kun en mængde større og mindre brudstykker, som hver for sig er saa forvitret, at nogen sammensætning af karret ikke er mulig. Hverken form eller størrelse kan bestemmes. f. Nogle faa rester af et grovt lerkar uden ornamenter. g. Nogle ubetydelige rester af tyndt jernbaand, 0.7 em. bredt. h. En stor mængde brændte ben. Fundet i ,Storhaug* (5612). Ældre jernalders gravfund fra Vetteland, Ogne sogn, Egersund pgd., Stavanger amt. a. Nogle faa skaar af et større lerkar, antagelig en rundbuget krukke, med ru overflade og uden ornamenter. b. En del brændte ben og trækul. (56138). Ældre jernalders gravfund fra det sidste lille kammer i ,, Stor- haug*. a. Stykker af harpikstetnimg til et temmelig stort trækar. b. Brændte ben. (5614). No. 200—208 har hr. prof. G. GustaFson indbragt fra en reise paa Jæderen sommeren 1900. Fundene er dels ind- kjøbt, dels udgravet af ham selv. . Stenøks uden skafthul af typen Ryca fig. 10; den har kon- kave smalsider, den forbindes ved en fure tvers over banen, medens bredsiderne er sterkt hvelvede. Slebet ved eggen og delvis opover de to sider; nakken er lidt skadet. Hele stykket er paafaldende kort i forhold til bredden, idet maalene hen- holdsvis er 18.2 og 3.8 em. Tykkelsen er indtil 3 em. (5615). . Dolk af graa ujevn flint; den er smal, spids i begge ender og smalner ligelig mod dem begge. Midt i bladet har flinten et daarligt parti, som ikke har ladt sig bearbeide paa samme 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 51 maade som det øvrige, og den derved fremkomne ujevnhed er delvis fjernet ved slibning. 29.8 cm. lang, 3 em. bred. (5616). 211. Nøgel af. bromce af samme form som Ryen fig. 454; ligesom der er skaftet udført i et støbt gjennembrudt mønster, dog meget afvigende fra den nævnte afbildning. 8.5 cm. lang. (5617). 212. Liden nøgel af bromce fra yngre jernalder, med rundt, skive- formet skaft, der er støbt i et gjennembrudt mønster, som vist skal forestille en dyrefigur. Stilken er kort og temmelig spin- kel; skjæret har været gjennembrudt men mangler nu næsten helt. Den er nu 5.4 em. lang. (5618). No. 211 og 212 er indkommet samtidig; anden oplysning foreligger ikke. 213. En tveegget spydspids af jern, særdeles forrustet og defekt samt to andre jernfragmenter. (5619). 214. 10 Kljaasten af klebersten af de i vikingetiden vanlige ujevne former. (5620). 215. Ældre jernalders fund. a. Tveegget spydspids med høi, skarp ryg langs midten af bladet og meget smal, nærmest af form som Ryan fig. 207; den er forrustet og defekt, idet hele den ydre del af bladet mangler. Nuværende længde 21 cm., hvoraf falen, som er - fuldstændig, udgjør 6 cm. Største bredde har været 4 cm. b. Spydspids med modhager og lang, slank stamme, lig RycH fig. 211, knækket men fuldstændig. En stump af stagen er bevaret. 41 cm. lange. ce. Et brudstykke af et bryne, som dog kanske ikke hører med til fundet. (5621). 216. Tveegget sverd fra yngre jernalder; det har været helt sam- menbøiet midtpaa og er nu knækket. Hjaltene er enkle, af jern og lidt krumme. Det nedre hjalt har forskjøvet sig opover tangen og er fastrustet i denne stilling. (5622). 217. Yngre jernalders gravfund fra Standal, Hjørundfjord sogn og pgd., Romsdals amt. a. Et broncesmykke bestaaende af en cirkelrund, plan skive — ikke meget tyk — hvis ene side er forgyldt, orneret med indviklede baandslyngninger og forsynet med tre, nu tomme indfatningsrammer for stene eller ravstykker, medens den anden side er glat og har fire smaa fremspring af uvis bestemmelse, stillet korsvis med lige afstand fra centrum. Haakon Schetelig. [No. 6 218. Pladen er desuden gjennemsat med adskillige smaa huller, som er anbragt uden noget hensyn til ornamenterne og følgelig maa være senere tilkommet; i flere af dem sidder nagler af jern og bronce. Nogle af disse nagler har vist- nok tjent til at fæste til pladens bagside et charnier og naaleskede af jern, hvoraf smaa spor er levnet. Stykket har altsaa senest været brugt som spænde, hvilket ikke kan have været dets oprindelige bestemmelse. Pladen 6.5 cm. i tvermaal. b. Ligearmet spænde af bronce, nær beslægtet med MörLrLer fig. 600, men typologisk noget yngre end denne. Formens grundmotiv er en dyrefigur, hvis hoved tydelig udformet sees ved den ene ende, ligesom alle fire lemmer let kan skjelnes. Alt det øvrige er helt opløst i rent geometriske sammenslyngede motiver. Stykket er temmelig grovt støbt med hul bagside, og ornamenterne synes ikke at være eise- leret efterpaa. 8.5 cm. lang. ce. To ovale skaalformede spænder af bronce, lig Ryen fig. 647, med dobbelt naalefæste og naal af jern. De er begge temmelig ilde medtaget. Længden er 10.5 cm., bredden 6.5 Cm. Sagerne fandtes 1 en lav, vid røs paa Standal i en helle- kiste omtrent 2 alen lang, */» alen bred og */. alen høi. Paa kistens bund laa de anførte smykker og et fint, firkantet bryne af skifer, over !/. alen langt, som blev beholdt og brugt af finderen; man mente ogsaa at se spor af ,aske* og stumper af ben. OQvenpaa kistens dækhelle laa to økser, som ogsaa skal være indsendt til museet, men for tiden ikke kan identificeres i samlingen. (Se dog no. 220 nedenfor). Fundet er skjænket til museet af hr. gaardbrnger Thorbjørn Knudsen Standal. De anførte fundoplysninger er velvillig meddelt af hr. sogneprest R. I. Orsen. (5623). En temmelig defekt kaserolle af bronce af samme form som B. 4511 d (Ab. 1887 s. 121) og beslegtet med et lignende stykke fra Steinvik i Bjugn, som er afbildet Ab. 1894 s. 139. Se ogsaa JoskerH ANDERSON: Scotland in Pagan Times s. 29, fig. 25. Det bevarede stykke udgjør lidt over halvdelen af beholderens flade, udskydende rand, hvorfra der udgaar et fladt skaft, som ender i en rund, flad skive. Beholderens tvermaal 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 53 over randen er 13 em. Skaftets længde 18.5 cm. Der sees ikke spor af ornamenter. (5624). | 219. En oval, skaalformet spænde af bronee, lig Ryan fig. 652, meget oksyderet og ødelagt, samt en klump tøi af grovere og finere vævning sammenrustet med spændens naal. Fundet paa Vangs- messet, Balestrand pgd., Nordre Bergenhus amt, efter sigende i samme haug, hvori før er fundet sagerne B. 690—706. (Se Lorange: Norske Olds. i B. M: s. 177 ff.). (5625). 220.a. Øks fra yngre jernalder af lidet udpræget form, nærmest som Ryen fig. 561. Hel, men forrustet. 19 cm. lang, 14 em. over eggen. b. Øks af lignende form; den er knækket over skafthullet og banen mangler. 13 cm. over eggen. De to økser er antagelig fundet sammen og kunde kanske være de under no. 257 omtalte fra Standal, Hjørundfjord sogn og pgd. Romsdals amt. (5626). . Yngre jernalders gravfund. a. Vævske af jern, knækket i mange stykker, men fuldstændig tilstede, naar undtages, at lidt af falen mangler. Formen er den vanlige som RyeH fig. 440. Nuværende længde er 74.5 em. b. Saks lig Ryen fig. 442, meget forrustet, men saagodtsom hel; kun spidsen af begge blad mangler. Den er nu 23 em. lang. : ce. 29 tinder af en linhekle, næsten alle omtrent fuldstændige, men meget angrebne af rust. Længden er 13.2 cm. d. En skrimhank af den vanlige form som Ryen fig. 451; dog er enderne ikke bøiet opad, men ret ud til siden. Den ene ende er ufuldstændig. Nuværende længde er 13.5 em. den oprindelige har været omtrent 16. e. En del flade jernbeslag og andre brudstykker, som sikkert er dele af en laas, formodentlig hørende til samme skrin som hanken ovenfor. f. To ovale skaalformede spænder af bronce af formen RycH fig. 652, men vistnok sene eksemplarer, da knopperne er meget smaa og ornamenterne mere end almindelig forvirrede. Naalefæstet er dobbelt og naalen af jern. Den ene er ganske fuldstændig, den anden mangler en del af kanten. Længden er 10.5 cm., bredde 6.9. ND I) - 54 BAD Knopperne er smaa og lidet fremtrædende; randen fuldstændig 9) Haakon Schetelig. [No. 6 Tre smaa brudstykker af endnu en skaalformet spænde antagelig af samme form som foregaaende. h. Brudstykker af et kar af klebersten med skaft, (Ryen fig. 728) udvendig orneret med to indskaarne linier, omløbende under randen. Det er sodet udvendig. Størrelsen kan ikke maales, men maa have været forholdsvis betydelig. i. Et lidet brudstykke af et meget mindre kar af klebersten, simpelt og halvkugleformet. (5627). 6je) . Yngre jernalders fund fra Høiland, Nærbø sogn, Haa pgå., Stavanger amt. a. To ovale skaalformede spænder af bronce, af en form be- slegtet med Mzstorr: Vorgesehichtliche Alterthimer aus Scehleswig-Holstein, fig. 749 og Svenska Akademiens Månads- blad 1880 s. 36, fig: 23; cf. Ryen fig. 644 Deere oprindelige, men ikke meget fint udførte arbeider af denne art. Naalefæstet er dobbelt; paa den ene har det været repareret ved hjælp af smaa jernnagler, ligesom her spæn- dens skal paa to steder er udbedret med bronce, som er paasmeltet paa undersiden. Den anden har ved den ene ende et hul, som maa være fremkommet alt under støb- ningen, idet formene ikke har været helt fyldt. Den ene er hel; af den anden er bare bevaret et større og et mindre brudstykke. Længden er 9.8 em., bredden 6.5 cm. b. En ring af jet, cirkelrund og antagelig dreiet. 5.3 cm. i ydre tvermaal. (5628). To ovale skaalformede spænder af bronce lig Ryen fig. 652. glat. Den ene har et lidet hul i kanten ved den ene ende, antagelig som fæste for en kjæde. Naalefæstet er dobbelt og naalen af jern. Længden er 11.1 em,, bredden 7.2 cm. (5629). . Ældre jernalders gravfund fra en liden haug nær kirken i Lyngdal, Lister og Mandals amt. a. Romersk denar af keiser Hadrian, temmelig sterkt slidt men dog endnu tydelig. Lige over keiserens billede er der boret et hul, hvori mynten kunde bæres som smykke. b. Skaar af et lerkar, antagelig en hankekrukke af hovedform som RyvyenH fig. 361, men med afrundet bug. Orneringen er enkel og bestaar af brede grunde furer, kantet med skarpe linier. Det er langtfra fuldstændig tilstede, og størrelsen kan ikke maales. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 55 Skaar af et rundbuget lerkar, som vistnok har lignet Ryen fig. 365 eller kanske nærmere Aarb. f. nord. Oldk. 1880 s. 99 fig. 11. Det er orneret med tætstillede skraa streger om bugens videste del, men er ellers et temmelig grovt og tarveligt arbeide. Kun en mindre del er bevaret og stør- relsen kan ikke maales. Et enkelt lidet skaar af et lerkar med skarpkantet bug som RyeH fig. 361. Halsen er dekoreret med omløbende parallele linjer. Et ganske lidet rundbuget lerkar med kort hals. Det er fuldstændig helt, ret grovt arbeidet og uden ornamenter. 4 em. høit, største tvermaal 4.4 cm. Et brudstykke af en liden, tynd, tilskaaret plade af ben, paa begge sider orneret med indridsede linier og smaa halv- cirkler. Gjenstandenes art kan ikke bestemmes; det har ialfald ikke været en benkam. Indsendt af hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, Farsund. Med fundet fulgte nogle brændte benstumper. (5630). 225. Ældre jernalders gravfund. a. GC. Korsformet spænde af bronce, nærmest at sammenstille med Ryen fig. 247, tung og massivt støbt med fuldt runde knopper, som alle tre støbt i ét stykke med pladen. Bøi- len er jernbred, dyrehodet stort og bredt med ophøiede aflange øine og en liden knop i panden. Baade naalen og spiralens akse er af bronce. Naaleskeden rækker til dyre- hovedets spids. Spænden er vel bevaret med mørk, grøn patina, som ikke er tykkere end at broncen hist og her skinner rødlig igjennem. 8.1 cm. lang. Korsformet spænde af bronce med fuldt runde knopper, som dog er mindre end ved foregaaende. Bøilen er svagt ud- videt midt paa; foden har korte sidefliger ved bøilens rod, og dyrehovedet er temmelig smalt og langt med særlig artikuleret halsparti. Spændens fod ligner saaledes i det hele Ryen fig. 252. Naalen og spiralens akse er af jern. Foden er helstøbt og naaleskeden meget kort. . Dyre- hovedets spids og naalen mangler, ellers er spænden fuld- stændig. Nuværende længde er 7.7 cm. En spinkel liden Öroncespænde, beslegtet med Ryan fig. 248. Bøilen er smal med afrundet overside; foden løber spidst til. Det øverste parti er meget skadet og dets op- 56 Haakon Schetelig. [No. 6 rindelige indretning uklar; dog kan det sees, at det har havt. en ganske eiendommelig form. Nuværende længde er 5.4 cm. d. Nogle ubrændte menneskeben. (5631). 226. En ualmindelig stor øks af den vakre form Rvoem fig. 561. Den er nogenlunde. hel, men meget forrustet. 22.5 cm. lang, 18 em. over eggen. (5632). 227. Yngre jernalders fund. LY a. Spydspids lig Ryen fig. 518. Falen er usedvanlig lang og har meget smaa fliger. Den ydre del af bladet mangler, falen er lidt defekt, og hele stykket særdeles forrustet. Nuværende længde er 14.7 em. Den oprindelige har ialfald været over 30. b. Øks lig Ryan fig. 552. Den er knækket over skafthullet og banen; i det hele er den ligesaa forrustet som spyd- spidsen. c. Et ubestemmeligt brudstykke af jern. (5633). . Beltesten af brun kvartsit, bred og but med flade slebne sider uden nogen indhugget fure. Begge bredsider har sterke slid- merker. 7.2 em. lang, 4.8 cm. bred. Overdraget med den national-etnografiske forenings samlinger uden nogen oplysning om findested. (5634). . Tverøks af flint af tyknakket form. Fpepartiet er meget vel slebet paa begge sider; øksens rygside er ogsaa helt slebet omtrent halvveis opover mod banen; men ellers er slibningen meget ufuldstændig, idet man har indskrænket sig til at fjerne de mest fremtrædende ujevnheder efter tilhugningen. Længden er 11.8 cem., bredden 6 cm. Den er indkjøbt i Hormmdalen i Nordfjord, Nordre Bergen- hus amt, overdraget til museet med den national-etnografiske forenings samlinger. (5635). 230. Yngre jernalders gravfund. a. Enegget Sverd i brudstykker og ufuldstændigt, idet knappen og klingens yderste del mangler. Begge hjalt er tilstede, af form som Ryen fig. 494; de har muligens været belagt med riflet kobber. Det nedre hjalt har forskjøvet sig op- over tangen og er fastrustet i denne stilling. Nuværende samlet længde er 76 cm. b. En celt med afrundet og meget but eg, særdeles forrustet. 15 em. lang, 5.5 cm. bred. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 57 En ualmindelig stor, enegget km, forrustet og ufuldstæn- dig; den er nu 21 cm. lang. En bladformet pilespids af den vanlige form RycH fig. 539. Tangens ende mangler. 12 cm. lang. En hviwvel af jerm bestaaende af en tresidet løkke, som har en liden rund hempe i den øvre ende, og hvortil er fæstet en dreibar stift, som ligeledes ender i en hempe. Meget ødelagt af rust. (5636). 231. Ældre jernalders gravfund fra Hauge, Vangen sogn, Voss pgå. Søndre Bergenhus amt. a. Brudstykke af en korsformet spænde af bronce, omfattende foden og det dertil stødende stykke af bøilen. Naaleskeden er meget kort; naalens spids er løs tilstede. Foden ender i et stort og bredt dyrehoved med meget sterkt frem- trædende øine. Et enkelt sted kan det skimtes, at kanten har været orneret med indstemplede smaa dobbelte halv- cirkler. Det levnede stykke har en længde af 6.5 cm. En liden bromcespæende med firkantet overstykke og bred rhombisk fod, altsaa hørende til samme hovedform som serlen Ryan fig. 257—262. Ved bøilens rod er der paa hver side et rudimentært dyrehoved. Overfladen er glat og viser trods den sterke oksydation hist og her spor af indstemplede dobbelte halveirkler langs kanten. Den nederste spids mangler. Nuværende længde er 5.5 cm. Haandsnellehjul af sten med sterkt hvælvet overside og svagt hvælvet inderside, glat og vel gjort, men uden orna- menter. 3.5 cm. 1 tvermaal. Haandsnellehjul af blødere stem og forvitret. Det er skive- formet, uden ornamenter. 4 cm. i tvermaal. Urtepotteformet lerkar af den vanlige lermasse og med jernbaand om randen. Godset er særdeles tyndt og let, formen sterkt buget. OQOrnamenterne dækker saagodtsom hele ydersiden; de er omhyggelig udført, men mønstret er ensformigt. 10.2 em. høi, 12.2 em. i tvermaal over mun- dingen. Sagerne fandtes i et stort gravkammer i en haug; det anførte var kun en del af eravgodset, idet resten blev afhæn- det til en omreisende opkjøber. Blandt de tabte sager mente man at kunne huske ,,nogle store kobberkar og flere spænder, 18 58 Haakon Schetelig. [No. 6 ganske hele og blanke som guld.* Fundet er indbragt af vagt- mester GLIMME. (5637). 232. Ældre jernalders gravfund fra Lille Grann, Granvim sogn, Ulvik pgd. Søndre Bergenhus amt. a. C. e. Spænde af jern, nær beslegtet med RvaeH fig. 240, idet den øvre del af bøilen er flad og bred, og naalen har en charnierindretning ganske som ved den nævnte figur. Spæn- den er fuldstændig, med undtagelse af at den ydre del af naaleskeden mangler tilligemed naalens spids. Nuværende længde 7 cm. ; Haandsnellehjul af sten, nogenlunde kugleformet, skjønt lidt ujevnt; det er simpelt og uden ornamenter. Største tvermaal 3.7 em. Urtepotteformet lerkar af næsten helt eylindrisk form, glim- merblandet lermasse og tykt gods. Arbeidet er ogsaa sim- pelt. Hele den ydre flade dækkes af tæt indsatte negle- indtryk, der ikke kan betragtes som ornamenter. 10 cm. høit, 12 em. i tvermaal. To smaa urtepotteformede lerkar, indbyrdes ganske lige baade i størrelse og form. Af lermasse og arbeide ligner de den foregaaende; de er helt glatte. Begge er — muligens med forsæt — gjort en liden smule ovale. Høi- den er 4.7 em., tvermaalet 7.9 cm. * De er altsaa ganske usedvanlig lave i forhold til vidden. Firkantet bryne af skifer, ikke meget brugt. 17 cm. langt. (5638). 233. Ældre jernalders gravfund fra Bakketun, Vangen sogn, Voss pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget spydspids af form beslegtet med Kragehulfundet C. pl. II fig. 3 og 4 (dog nærmere med C. 18378 og 19864). 26 cm. lang, deraf 11 cm. paa falen, 3.2 cm. bred. Spydspids med modhager og tyk, firkantet od, næsten ganske lig Kragehulfundet pl. III, fig. 21, 26.3 cm. lang. Skaar af et urtepotteformet lerkar af tykt zods blandet med glimmer. Det har et jernbaand om randen samt rester af hanker og hadde af jern. Det er orneret med lodrette grupper af parallele linier og derimellem horisontale hak, indtrykt med samme stempel, hvormed liniegrupperne er tegnet. Høiden er 13 em. 'Tvermaalet kan ikke maales, før skaarene er sammenlimet. (5639). | 1904] Fortegnelse over indkomne sager i aarene 1898—1900. 59 234. Engegget sverd fra yngre jernalder af form som Ryan fig. 491, men med noget bredere klinge. Spidsen mangler. Nuværende længde 83 cm. hvoraf 16.5 cm. kommer paa haandtaget. (5640). 235. Tveegget sverd fra yngre jernalder med hjalt af jern lig Ryen fig. 508; det nedre hjalt er forskjøvet opover tangen og fast- rustet i denne stilling. Klingen er fuldstændig, men har været ilde behandlet under optagelsen. Den samlede længde er 95 em. (5641). 236. Oval skaalformet spænde af bromee med dobbelt skal, stor og bred, men nu meget defekt, idet underdelen er sterkt frag- menteret og hele dækpladen mangler. Den har været af hoved- form noget lignende Ryen fig. 651, nærmere bestemt af den mere oprindelige varietet Monrtrenivus fig. 563 (ef. Månadsbladet 1877 s. 468, fig. 23 og Aarb. f. nord. Oldk. 1880 s. 362, fig. 78). Dækpladen har ikke været fæstet med nagler, men har været fastholdt ved fire støbte ornamentstykker, fra hvis underside der udgaar en stift, som er klinket paa underpladens bagside; af disse er kun bevaret et paa den ene langside, af samme form som det dyrehoved, der sees paa den tilsvarende plads ved Monrtznis fig. 563 og ved den cit. figur af Aarb. 1880. Af et levnet brudstykke kan det sees, at de ved spændens ender fæstede stykker har havt en anden form, uden at det dog kan afgjøres, hvordan de har været. Spændens kant er orneret med en bord af samme slags som ved MonrtEuivs fig. 563. Randen er bred og glat. Naalefæstet er dobbelt og naalen har været af jern; naaleskeden har i gammel tid været repareret med er paanaglet jernplade. 11.5 cm. lang, 8.3 cm. bred. Antagelig fra Søndhordlamd. (5642). 237. Oval skaalformet spænde af bronce med dobbelt skal, beslegtet med Rye fig. 651, men afvigende i mange enkeltheder. Kan- ten er temmelig defekt, men ellers er den taalelig vel bevaret med betydelige rester af forgylding. 11.5 cm. lang. Fundet i Sogn. (5643). 238. Tosidet flintøks tildannet med temmelig grove slag af god, graa flint. Formen er eiendommelig, idet nakken danner en spids- oval plan flade og er 3 cm. bred; herfra tiltager bredden jevnt mod eggen, som maaler 6 em. lLængden er 14.8 em. Side- kanterne er ujevne. Eggen er slebet paa begge sider. Øksens form er ganske overensstemmende med det ufuldførte stykke 60 239. 240. 241. 242. Haakon Schetelig. [No. 6 B. 4763 fra Sunde i Vanse. Den er fundet paa Odda, Uilens- vang pgd. Søndre Bergenhus amt. (5944). Rund spænde af bromce fra yngre jernalder. Den bestaar af to eirkelrunde plader, hvoraf den underste er glat, plan og paa bagsiden forsynet med charnier, naalefæste og en nu afbrudt hempe; de øverste er svagt hvælvet og gjennembrudt med et paa oversiden ciseleret og forgyldt mønster, som fremstiller en meget stiliseret og sammenslynget dyrefigur. Begge plader er en del skadet i kanterne. Naalen har været af jern; den mangler nu. Spændens tvermaal er 5 em. (5645). Tveegget sverd fra yngre jernalder, ganske helt med faåstrustede rester baade af skeden og grebets træbelæg. Hjaltene er korte og rette; knappen halvrund og ualmindelig høi. 94 cm. langt, hvoraf haandtaget udgjør 16 em. (5646). En stor broncekjedel med konisk opstigende nederdel 22 cm. høi, der mødes med overdelen i en merkbar kant. Randen er skraat udfaldende og udvendig omlagt med et tykt jernbaand, som danner to store ører, hvori der hænger en bevægelig hadde. Formen minder i det hele om MUnnzr fig. 183. Kjedelen er sterkt udbedret med paanaglede lapper af bronceblik. Den er sodet udvendig. Den fulde høide er omtrent 30 cm. "Tvermaal over bunden 28.5 og over mundingen 35 em. Den er fundet med brændte ben, ompakket med næver. Nærmere opgave foreligger ikke. (5647). 32 af de vanlige simple kljaasten af klebersten fundet sammen med 20 andre 3 alen dybt i jorden under en fururod paa Naustdal, Førde pgd. i Søndfjord, Nordre Bergenhus amt. (5648). 7 List of Illustrations. erSpearshead or ronftromi Skjelde, Voss... vane viv page 2. Key with å runic inseription, from the church of Sundalen, NONNER OG ds ER 5 9. (Arrow-head of stone, Western Norway. ....--»+»»oovauanvaen. å PPibula of bronze from Drance, Lister. 4us02J22s0t ee. å dr Needle*ease of bronze, Western Norway..-.-+.se=mirmeneve E pe S ear brøonze fromsNordland AL... lee ss ee. ÅÅ ero rtkon kN esteri Norway.<-2- et ds lene babe vve me E 8S—10. Ornaments of bronze, Western Norway ......auvuvnane G ee NEsvord!spormmel Western Norway. .....-.1.-2 ass. Å 12. Garment of bronze to the end of å drinking horn, from Hove, SOG: Ale. sold å JTrEibulbeor bronzge AWestern Norway ....:200..arso tese sees 3 EP Eibula or bronze rom Bryne, Jæderen.....:.--orra mean + Bergens Museums Aarbog 1904. No. 7. Fin isotonisehes Fixirmittel fir Bergen Dr. M. C. Dekhuyzen in Utrecht. Ke å MEET Sa Gea ee de å Ko i å : i K ) Lå F E N hå Då EG 7 He i | å E PÅ do å ' d Å 0 Å Ga PR 4 Å I Å på r Å : å i Å V Å p h på "oe På å ar ; PR er pr i Ve ed : MT. ,Osmotisehem Druek* versteht man bekanntlich die Kraft, mit der eine Lösung das reine Lösungsmittel anzieht. Man denke sich ein kugliges Gefåss von 22.42 Liter Inhalt bei 0? C., welches aus einer ,halbdurehlåssigen* Wand besteht, der vollståndig starr ist. Und man denke sich oben ein Glasrohr eingekittet, mit so engem Lumen, dass man Quecksilber hinein- giessen kann ohne dass es in's Gefåss abtröpfelt. Eine halbdurehlåssige Wand ist eine solche, welche das Lösungsmittel absolut ungehindert durehlåsst, der darin gelösten Substanz aber den Durchgang absolut verweigert. Diese Annahmen sind natiirlich rein theoretisch und lassen sich nicht verwirklichen. Die Grösse der Gefåsses ist ab- sichtlich so gewåhlt, dass die Gesetze sehr einfach formulirt werden können. Wir wågen nun ein Mol, d. h. das Molekulargewicht in Grammen, irgend einer Substanz von geniigender Löslichkeit ab, deren Lösung aber die Flektricitåt nieht leiten darf, also etwa Rohrzucker, 342 Gramm und bringen dies in unseres Gefåss. Dann wird so viel Wasser (oder ein anderes Lösungsmittel) hineingegossen, bis die durch Schiitteln homogen gemachte Lösung bei 09 genau das Gefåss fillt. Wir wollen das Gefåss ,Molom* nennen. Jetzt wird das Glasrohr angekittet und mit etwas Quecksilber geftllt. Ohne Zeitverlust wird das Molom nun in eine grosse Wanne mit reinem Wasser, resp. Lösungsmittel, von 0? C. gebracht. Wir wollen annehmen dass die Quecksilbersåule 200 mm. hoch ist. Dann wirde man sehen, dass die Quecksilbersåule in die Höhe getrieben wurde, indem Wasser (Lösungsmittel) von der Lösung durch die halbdureh- låssige Wand hindureh aus der åusseren Fliissigkeit angezogen wurde. Und zwar wiirde die Lösung im Glasrohr ungefåhr 7.55 m. steigen bis Gleichgewicht eintreten wiirde. Gösse man jetzt in das offene Manometerrohr eine 560 mm. hohe (Quecksilbersåule ein, so wiirde das gesammte aufgesogene Wasser durch die halbdurehlåssige Mem- 4 Ein isotonisches Fixirmittel fur Bergen. [No. 7 bran gepresst werden, so dass die Lösung wieder genau 22.42 L. Volum bekåme. Ess gilt nåmlich das Gesetz: Das Mol eines nicht Flectro- lyts im Molom irgend eines Lösungsmittels gelöst ibt bei 0? C. einen osmotisehen Drucek aus von einer Atmosphåre. Håtte man ein Molomgefåss mit gasdichter Wandung bei 0* und einer Atmosphåre Druck mit einem idealen Gase gefillt und bestimmte man das Gewicht das Gases, so wiirde man genau das Moleculargewicht in Grammen finden: ein Mol. Der gelöste Nicht- Electrolyt tbt (in verdinnter Lösung) den gleichen osmotischen Druek aus, wie es im Gaszustande als Spannung austiben wirde. Diese Gesetze stammen von Van't Horr. Aus technisehen Griinden kann man den osmotischen Druck nicht direct messen. Man bestimmt den Gefrierpunkt einer Lösung, deren osmotischen Druck man kennen will. Beide Grössen sind bei verdiinnten Lösungen einander proportional. Der Gefrierpunkt der Lösung eines Nicht-Electrolyts in Wasser betrågt, wenn das 0 ar Mol im Molom vorhanden ist, ——— == — 090825 C. Die Electrolyte gehorchen diesem Gesetze nicht. Eim Mol einer solehen Substanz (Salz, Såure oder Base) hat im Molom ihrer wåsseriger Lösung einen Gefrierpunkt, der tiefer liegt als — 09%.0825, Kochsalz z. B. hat etwa — 09.1537 in 0.261 prozentiger Lösung | ad > 0.1, das Mol im Molom). Man bezeichnet nun den experimentell zu bestimmenden Factor in dem man den theo- retischen Gefrierpunkt — 09.0825 zu multipliziren, hat um den that- såehlichen — 09.1537 zu bekommen, ein fur allemal mit i, und hier ISt 7 also — 1.86. Man erklårt diese Abweichung nach Arrhenius durch die electrolytisehe Dissociation. Die Molekel des NaCl sind zum Theil, nåmlich 86 %, zerfallen in Ionen: Na und Cl, zum Theil (14 %) unzersetzt und jedes Ion wirkt osmotiseh wie eine Molekel, sodass von je 100 Molekeln 14 als NaCl, 86 als Na und 86 als C1 in einer 0.261 prozentigen wåsserigen Lösung bei 0?” vorhanden sind. Die electrolytische Dissociation veråndert mit der Verdiinnung, bei sehr grosser Verdiinnung nåhert sich i bei binåren (in zwei Ionen zerfallenden) Electrolyten wie NaCl dem Werthe 2. Es möge dies geniigen zur Einleitung in die Frage um die es sich hier handelt. 1904] M. OC. Dekhuyzen. B Wenn man eine lebende Zelle plötzlich in Berihrung bringt mit einer fixirenden Flissigkeit, welche einen höheren osmotischen Druek hat als das Medium, in welchem die Zelle zu leben gewohnt ist, So wirkt das Fixirungsmittel zugleicherzeit tödtend und wasserent- ziehend und eine Schrumpfung kann eintreten. Man kann nicht behaupten, dass dieselbe eintreten muss, weil immerhin die Möglich- keit vorliegt, dass die Abtödtung und die Coagulation des Proto- plasma so schnell eintreten, dass die Schrumpfung ausbleibt oder der Wasserverlust ohne Volumsverminderung vor sich geht. Auch kann das isotonisehe Reagenz eine fiir bestimmte Zellen ungeeignete Fixirungsfliissigkeit sein, oder nicht schneli genug in tiefer gelegene Gewebsschichten eindringen, sodass doch Sehrumpfungen oder Con- tractionen eintreten. Niemand wird aber behaupten, dass es nicht wiinsehenswerth wåre. beim Suchen nach cveeigneten Fixirmitteln sich an isotonisehe Reagenzien zu halten, d. h. an Reagenzien welche den gleichen Gefrierpunkt haben und den gleichen osmotischen Druck wie das natiirliche Medium, in welches die Zelle zu leben gewohnt ist.) Bei marinen Evertebraten ist der Gefrierpunkt der Leibes- fliissigkeit gleich dem des Meerwassers (Rodier, Quinton, Dekhuyzen). Es wurde nun zunåchst der Gefrierpunkt des Meerwassers bestimmt, welehes in den Bassins der Bergenser biologisehen Station eirkulit, und welehes aus dem Puddefjord in einer Tiefe von eiwa 8 m. gepumpt wird. Benutzt wurde ein von mir in vielen Punkten modifizierter Bzckmann'scher Apparat, dessen Besehreibung an anderer Stelle folsen wird, welche aber auf das nåmliche (Rö- DORFF'sche) Prinzip der Unterkiihlung und Impfung beruht. Es 1) Auf die Wichtigkeit der Benutzung isotonischer Fixirmittel wurde ich zum ersten Male aufmerksam bei einer Untersuchung der Magenepithelien bei Såuge- thieren, der Doctor-Arbeit meines damaligen Assistenten Dr. P. VErMaAaAT. Wenn wir die ganz frisehe Magenschleimhaut in FLemmnnG's stårkere Fixirungsflussigkeit (34 % Or Os, */5 % Os O4, 5 9 Essigsåure), welche einen drei bis drei und ein halb mal höheren osmotisehen Druck hat als das Blut, tauchten, zeigten sich die delomorphen Zellen stark geschrumpft in ihren starren Capseln; wandten wir aber dieselbe Mischung an, welche vier Prozent Essigsåure weniger enthielt, unsere ,isotonisehe Flemming": 3/1 04 Or Og, 25 % Os Os, I 9 Essigsåure, so blieb die Schrumpfung an manchen delomorphen Zeilen aus, oder war bei anderen viel geringer. Nach meiner Richhehr ist mir berichtet, dass Hamburger aus theoretisehen Grinden sich gegen die Verwendung isotonischer Fixirmittel aus- velassen hat (in III Band seines Osmotischer Druch und Ionenlehre in den medicinischen Wissenschaften). Das Buch steht mir noch nicht nur Verfiigung, sodass ich bei der Correction keine Ruchsicht auf diese Einwendungen nehmen kann. 6 Ein isotonisches Fixirmittel får Bergen. [No wurde womöglich immer etwa 09500 unterkiihlt, auch beim Bestim- men des Nullpunktes der Thermometers. Versuch vom 283. Juli 1904. Nullpunkt des Thermometers: 30.346 | Das Meerwasser erfror bei 19.598, nachdem es bei 09.800 19.748 mit einem ganz kleinen Stiiekechen Eis geimpft worden.*) Wir haben aber nach der Brckmann'schen Correction die Ditferenz von 1.598 und 00.800 = rund 09800 auf 80 (die Schmelz- wårme der Eises in Calorien) zu dividiren, weil wir factiseh beim Erfrierenlassen die Concentration des Meerwassers um erhöht 1 100 haben, sodass der Gefrierpunkt (welcher der Concentration beinahe proportional ist) um ein hundertstel zu niedrig gefunden wurden. Wir bekommen fiir den richtigen Gefrierpunkt — 1.731 (d. h. 1.748 minus 0.017). Wir wollen also ein Fixirmittel von — 19731 Gefrierpunkt herstellen. Dazu wollen wir die bewåhrten Reagenzien der histo- logisehen Technik benutzen: Kaliumbichromat, Osmiumsåure, Sal- petersåure, also eine Flissigkeit herstellen, welche etwa zwischen dem FrremmrnG'schen und dem ArurTmaNN'schen Gemisch die Mitte hålt. Es werden 25 Gramm reines Kaliumbichromat in I Liter Meerwasser vom Gefr. p. — 19731 aufgelöst. Von Reduction des Gewichts aufs Vacuum, und von Abwågen des Meerwassers wird abgesehen weil eine Genauigheit wie bei physikaliseher Unter- suchungen nothwendig ist, hier zwecklos sein wurde. So genau kommt es nicht auf die absolute Isotonie an. Ich fand den Gefrier- punkt nach Brckmann'scher Correction 20.092, nåmlich Nullpunkt des Thermometers..... 30.346 1.24 Geimpft bei 0.71 stieg d. Th. bis. 10.240 0.71 20.106 0.53 /80 (151 oe 20.092 Beim Filtriren war etwas verdunstet und verloren, sodass das Volum nur 990 ccm. betrug. 'Es wurden jetzt 99 ccm. 6.3 % (Volumprozente) HNO;, d. h. ,Normal* HNO; hinzugesetzt. 1) Ieh erwartete nåmlich einen Gefrierpunht von ungefåhbr — 29, und impfte darum bei 3.346 — 2.5 = 0.8. 1904] M. C. Dekhuyzen. «I 3.346 1.125 Geimpft bei 00.62, d. Th. stieg bis 10.125 0.62 Dell 0.505 /80 (158 158 99014 29.207 Eine zweiprozentige Lösung von Os 0, hat einen Gefrierpunkt von — 09.162, nach Bestimmungen, welche ich in Roscorr (1903) gemacht habe. Um auf einen Gefrierpunkt von 1.731 zu kommen wurden wir auf je 100 cem. 2 % Os Q4 etwa 330 ccm. der so eben hergestellten Mischung nehmen miissen, denn er 22 Sky) 1781 O= 569 y = 3.296 X Allerdings muss man sich bei der Herstellung des zweiprozen- tigen 'Osmiumsåurelösung nicht auf das Gewicht verlassen, welches auf den Glasröhrehen ausgegeben ist. Ich fand zuweilen 30 % zu wenig Os Q4. Man muss zuerst die Etikette der Glasröhrchen ab- weichen, dann im gelinde erwårmten Wasserbade alle Os Oi Kry- stalle zum Schmelzen bringen und an einem Ende der Rörchen alles zusammenfliessen lassen. Durch vorsichtiges Frhitzen der oberen Hålfte auf kleiner Flamme und Abkiihlen der unteren Hålfte wird ohne Mihe alles Os Q4 an einer Stelle gebracht. Dann wird mit- telst einer scharfen Feile das Röhrchen in der Mitte angefeilt, zwischen den Fingern (im Handtuch!) glatt in zwei gebrochen. Vorbher hat man ein Wågflåsehen abgewogen. Man schmilzt nun auf ganz kleiner Flamme das Os Q4, und giesst es ins Wågflåsehen. Bei einiger Uebung kann man dies ohne Hinder verrichten: es geht ja sehr schnell und der Verlust ist minimal. Dann wird wieder gewogen und die finfzigfache Quantitåt Aqua destillata hinzugesetzt. Man erwårmt gelinde auf dem Wasserbade, sehliesst zu und sehit- telt; die geschmolzene OQOsmiumsåure löst sich viel schneller in heisses Wasser als in kaltes, bei noch so starkem Schiitteln. Es sieht dies sicher etwas kihn aus, aber nur för den, der es nicht gesehen oder selber versucht hat. In meinem Laboratorium wird immer so verfahren. Beim Mischen von 100 ccm. 2 % Os 01 und 330 ccm. des. 8 Ein isotonisches Fixirmittel fir Bergen. [No. 7 Ka Cr 07, HNO; Gemisches wurde eine Flissigheit vom Gefrier- punkte 19.716 erhalten: 30.346 1.62 19.619 bei 1.1 geimpft 1.1 ser 0.52 /80 (154 LOE gn 19.716 Es stimmt dies nicht genau mit der erwarteten 1.731. Der Fehler dirfte in die Abmessung mittelst kåuflicher calibrirter Ge- fåsse zu suchen sein. Die Flissigkeit ist ohnehin sehr reich an Os OQ4: 0.466 %. Berechnen wir in der oben angegeben Weise wieviel vom K>. Cro Q,, HNO; Gemische man noch hinzusetzen muss, um auf 1.731 zu kommen, so finden wir dass zu den 430 cem. der Fliissigkeit von — 10.716 Gefrierpunkt noch 13.6 ccm. von — 22.207 hinzugesetzt werden miissen. Die Formel fir die isotonische Fixirungsflissigkeit A fir Bergen wird also: Man löse Gr. Ka Cr Og in 1 Liter Meerwasser, wie es in die Bassins eirkulirt, setze 100 ccm. Normalsalpeter- såure hinzu, filtrire und sehittele; und nehme auf 343.6 dieser Fliissigkeit 160 cem. 2 % Os 04. Sollte sich herausstellen, dass der Gefrierpunkt des Meerwassers der Bassins sich betråchtlich veråndert, so wird man mit Leichtig- keit auf dem angegebenen Wege eine isotonische Fixirungsfliissigkeit ganz åhnlicher Zusammensetzung herstelien können. | Wiinseht man eine billigere, osmiumfreie, isotonisehe Conser- virungsfliissigkeit, so hat man zu 1100 eem. der K2 Cr O7, HNO; Gemisches 291 cem. Leitungswasser zuzusetzen. In den Comptes rendus de Il Académie des Sciences. Paris. von 17. und 31. Aug. 1908 habe ich ganz åhnliche isotonisehe Fixirungsgemische fir Oceanwasser beschrieben, und eine ausfihr- lichere Auseinandersetzung der Theorie u. s. w. ist in das Bulletin de la Société zoologique de France vom selben Jahre aufgenommen. 2 Au 19020 Bergen! Bergens Museums Aarbog 1904. No. 8. Ergebnisse von osmotisehen Studien, namentlich bei Knochenfisehen, an der Biologisehen Station des Bergenser Museums wåhrend eines Aufenthalts vom 23. Juli bis 27. Aug. 1904 Dr. M. C. Dekhuyzen in Utrecht. 7 des Aufenthalts in Bergen war die Fortsetzung von Studien iiber Blut und Körperfliissigkeiten, iber welche im By- voegsel tot de Nederlandsche Staatscourant No. 19 von 1904 berichtet wurde. Es sollten vor allem Nemertinen studirt werden. Wegen Mangels an Material musste ich davon absehen und ich entschloss mich, die ausgezeichnete Grelegenheit zu benutzen, welche der Ber- genser Fischmarkt fir das Studium der Teleostier bietet. 1. Es wurde eine Fixirungsfliissigkeit ,A fir Bergen* hergestellt, welche isotoniseh ist mit dem Meerwasser aus dem Puddefjord, wie es in den Bassins der Station cirkulirte. Diese Flissigkeit hat sich fir solehe Thiere bewåhrt, deren Blut oder Leibes- fliissigkeit isotonisch ist mit dem Medium, in welchem sie leben: fir Evertebrate also und, wie sich bald herausstellte, fir Myxine glutinosa L. Der Gefrierpunkt des Meerwassers ist um — 10.731 C. herum (einmal wurde — 10.742 gefunden — 27. Juli). Der Gefrierpunkt der Leibesflissigkeit eines Echimus escu- lentus, welcher einige Tage in den Bassins gehalten war, erwies sieh als — 19.726. Bei einer Carcmus maenas wurde — 10.732, einer Cueumaria frondosa — 10.725 gefunden. 2. Es stellte sich heraus, dass weder bei Cucumaria frondosa, noeh bei Echimus esculentus die vorsiehtig aufgefangene und gleich nach der Bildung des Thrombocyten-Pseudo-Plasmodiums — welches auch die Leukoceyten einschliesst — filtrirte Leibes- fliissigkeit Kiweiss enthålt. Die Srmrzr'schen und C. K. Horrmann 'sehen Angaben miissen auf einen Fehlsehluss beruhen, indem sie aus der — seheinbaren — Coagulation (die Agglu- tination der Thrombocyten) auf Fiweissgehalt resp. Eiweiss- reichthum der Körperfliissigkeit schlossen. HNO; und Ferro- cyankalium-Essigsåure gaben entweder keine Spur einer Triibung, 19 Dr. M. C. Dekhuyzen. [No. 8 oder eine sehr schwache und zweifelhafte. Ganz dasselbe hatte ich in Roscorr bei der Leibesfliissigkeit der Sipuneuliden ($S. nudus) constatirt. In der Leibesflissigkeit von FEchimus escu- lentus wurde 3.00 % Salze gefunden, und etwas organische Substanz (beim Erhitzen des 'Trockenriickstandes tratt eine geringe Verkohlung auf). Ein anderes Mal wurden 3.455 /o Trockensubstanz und 2.92 % Gilihrickstand gefunden, also 0.535 */o organische Substanz. Etwas organische Substanz ver- fliehtigte sich beim Eindampfen. Beim Frhitzen des Trocken- riiekstandes trat Geruch nach Trimethylamin auf. Das Blutserum der Myxine ist als ungefåhr isotoniseh mit dem umgebenden Meerwasser zu betrachten: Ge- frierpunkt — 19829, — 19736, einmal — 19595, aber da ist sicher etwas NSiisswasser beim Auffangen des Blutes hineinge- rathen. Bei Petromyzon fluviatilis habe ich friiher (in Leiden) — 09.473 und — 09500 erhalten. Auch morphologisch unter- scheiden sich das Blut der Myxine und des Petromyeon fluvia- tilis sehr von einander. Das Blutserum der Myxine enthålt Eiweiss. (HNO;; Biuret- reaction). Die rothen Blutkörperchen der Myxine enthalten Håmo- globin (spectroscopisch controlirt), sind körnig, und diese Granu- lationen, sehr wahrscheinlich Tråger und Bildner des Haemo- globins, sind sehr regelmåssig in radiåren Reihen an- veordnet. Die Zellen selbst sind sehr widerstandfåhig, und haben ganz die Gestalt und sonstigen Figenschaften der rothen Blutkörperchen der Iehthyopsiden und Sauropsiden: es sind sEllipsocyten*. Die weissen Blutkörperchen haben einen polymorphen und polymeren Kern, ganz wie die Wirbelthiere im Allgemeinen. Die Thrombocyten sind merklich weniger vulnerabel als bei såmmtlichen bis jetzt von mir untersuchten Thieren der Fall ist, sind aber morphologisch ganz characte- ristisehe 'Thromboeyten: glattrandige Spindel, welche beim Absterben eine ausgesprochene Neigung zur Agglutination haben. Der Gefrierpunkt des Blutserums und des Harns folgender Meeres- und Siisswasserfische wurde bestimmt mittelst eines modifizirten Brzormann'sehen Apparates: 1904] Ergebnisse von osmotischen Studien. 5 Blutserum Harn Anarrhichas lupus Li... — 09.665, 00.681,0%.769. — 09.555, — 09.631; (Blut: 09.681). Labrus bergylta Ascan.') — 09.694,09.704, 00.708. Labrus mixtus L.*).... — 09.681, 09.714. Gadus morrhua L.... — 09.753,00.673,0%.744, — 09.652, 07.619. gren kerden wurde friher von mir an aus Katwyk transportirten Dor- schen gefunden: — 09.767, 09.805, 09.811, 09.729, 09.724, Feen NUNOEr Gadus merlangus L. . — 09.760. Gadus'uwens Li... . — 09.760, 09.761, 00.837, 09.838. — OLE Molva vulgarus FrLem. — 09.716. Molva byrkelamge ammes — 09730 (todt, aber friseh). Motella trieirrata Eros. 1.0 — 029.603. Hippoglossus vulgaris Høres: — VEL Pleuronectes platessa L. — 09.672 (— 09.675 in Leiden gefunden). Pleuronectes — mttroce- phalus Donovan... — 09681. Cyprinus carpio L. .. — 09.527. Sam Wuta 1.20. Oen Meere vefangen) todt. Anguilla vulgaris Frrm. — 09.653 (in Leiden friiher — 09.773 ge- funden). Conger vulgaris Cuv.. — 09.786. 1) Das Blutserum enthålt einen blauen Farbstoff mit Absorptionsstreifen in roth und (blasser) im Griin. Beimischung von Galle ausgeschlossen. 2) Hat ebenfalls blaues Blutserum! 6 Dr. M. C. Dekhuyzen. [No. 8 Das Blut wurde aufgefangen aus der Schwanzarterie nach- dem die Fische mit Leitungswasser abgespiilt und tiehtig mit einem Tuche abgerieben waren. Zuweilen musste das Herz ange- sehnitten werden. Der Harn spritzt beim Seewolf, Dorseh und Köhler heraus, wenn man die Fische schnell aus dem Wasser hebt, abwischt und auf die Cloakalgegend einen gelinden Druck ausiibt. Die Quantitåt variirt sehr. Der Dorsehharn setzt leicht weisse, federförmige Krystalle ab, beim Seewolf wurden kleine Harnsteine gefunden. Die reichlichste Ausbeute an Harn er- hielt ieh von Fisechen, welehe sich noch in den Sechiffen be- fanden, welehe dieselben zum Markt brachten. 6. Wåhrend die Evertebraten ,halisotoniseh* sind (indem ihre Körperfliissigkeit namentlich vermittelst der Salze die Isotonie mit dem umgebenden Medium aufrecht erhålt), die Haifisehe smetisotoniseh*, indem bekanntlich ein Theil des osmotisehen Drucks der Meereswassers von dem im Blutserum aufgespeich- erten Harnstoff getragen wird, welche die Blutzellen — deren Membran durchlåssig ist fir Harnstoff — entlastet, sind die Teleostier, wie schon bekannt, ,ideotoniseh*: sie haben einen bedeutend niedrigeren osmotischen Druck in ihrem Blutserum, als im umgebenden Medium, und einen ihnen eigenthiim- liehen D. ; 7. Mit grosser Wahrscheinlichkeit darf man schliessen, dass die Teleostier eine Regulirungseinrichtung fiir ihren selbståndigen osmotisehen Druck besitzen, und sind die Abweichungen der ein- zelnen Beobachtungen auf pathologiscehe Zustånden der bei den Versuehen niemals ganz normalen Fische zuriickzufihren. 8. Dieses Regulationsorgan kann nicht die Niere sein, wie bei den Såugethieren. Wohl dirfte die Niere mit eine Rolle dabei spielen. Immer wurde im Harn eine geringere Gefrierpunktserniedrigung constatirt, als im Blut. Es muss ein Organ geben, welches bei den Teleostiern Wasser aus dem Seewasser, dem osmotischen Druck entgegen, resor- birt oder ein anderes Organ, als die Niere, welches Salze ausseheidet.*) 9. Es ist aus physiologischen Griinden nicht recht denk- bar, dass die Teleostier die Ideotonie im Meere 1) Nach meiner Ruchkehr fand ich bei P. REGNARD, La vie dans les eaux. Paris 1891. S. 391, die Angabe, dass die Kiemen gelöste Carbonate ausscheiden. 1904] Ergebnisse von osmotischen Studien. 7 haben erwerben können. Fir eine Abstammung der Tele- ostier aus Ganoiden spricht vergleichend-anatomisch und palå- ontologiseh sehr viel. Und die Ganoiden der Jetztzeit sind Siisswasser- oder doch Wanderfische. Gegen die An- nahme, dass die Teleostier aus solehen Ganoiden hervorge- gangen sind, spricht allerdings die Schwierigkeit, welche die meisten marinen Teleostier haben, sich an's Sisswasser anzu- passen. Das Studium der Ostseefauna legt ein beredtes Zeug- niss ab, wie schwierig die meisten Teleostier in's brackische und Siisswasser eindringen. Es låsst sich dies aber erklåren, wenn man bedenkt dass die ungeschiitzten Epithelien (Kieme, Darm), nicht nur im Seewasser die Salze nicht einlassen, sondern im Siisswasser dem Anscheine nach, die Salze nicht herauslassen sollen. Am mwahrscheinlichsten diirfte die Annahme sein, dass die Teleostier von Ganoiden abstammen, welche im Brachwasser ihren niedrigen osmotischen Druch erworben, und denselben fixirt hatten, und welche sich von da aus nach beiden Richtungen, dem offenen Meere und dem Siisswasser, verbreitet haben. In der westlichen Ostsee ist das Wasser ungetåhr isotoniseh mit dem Blut der marinen Teleostier. In einem åhnliehen Binnenmeer diirfte die Umwand- lung der halisotonischen oder metisotonichen Ahnen in Knochen- fisehen mit niedrigem und relativ constantem osmotischen Druck stattgefunden haben. 'Thatsåchlich sind die Standfische der westlichen Ostsee ,eurihalim* (Mö»ius und Hærncur) und können zwar sowohl einen höheren als einen etwas niedrigeren Salzgehalt ertragen. Ich darf nicht abschliessen, ohne den Herren NORDGAARD, BRUNCHORST, ÅRMAUER HANSEN und allen, welche mir den Aufent- halt in Bergen so sehr verangenehmt und mich in meinen Arbeiten so kråftig unterstitzt haben, namentlich dem Leiter der Station Norb- GAARD, meinen verbindlichsten Dank auszusprechen. Bergen, 27. Aug. 1904. å WET % PE 2 p 3die Hefte BERGENS MESELMS MRBOG 1904 UDGIVET AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR BERGEN : å JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 = Da 5 be Vu KEN å JE ee ; Å EE TO 9 EE lg oe 8 po Bergens Museums Aarbog 1904. | No. 9. - Undersøgelser over klipfiskesoppen. x Af Kr. Høye. (Med 10 tekstfigurer og 1 planche). [ndhold. Første afsnit. Fiske-, salt- og stedsanalyser. Me Nnalyserjar ferdigtørrede fiskepartier ...........1.eesoi) TE. IIL. TAA Forsøgsrække 1. Forsøgsrække 2. Tabeller over fiskeprøvernes vand- og saltgehalt, sopbestand samt holdbarhed ved forskjellige tem- DEPWDNER do do 55 5 000000 050 ap'0 0 88 på go JENSON 0 Tidspunktet for den farligste smitte. Soppens ud- visa sgundeubehandknsgene re Sopbestandens indflydelse paa fiskens holdbarhed.. Vand- og saltgehaltens indflydelse. Sammenligninger mellem holdbarheden af mere og mindre tør fisk.. Tlvarknnesteabed PE EE Tabel over fiskeprøvernes vand- og saltgehalt, sop- bestand samt holdbarhed ved forskjellige tempera- WNFEP as a00 00000805 425 0000 00000680 ad0600 (gcdda56 Soppens udvikling under behandlingen ......asuvs. Vand- og saltgehaltens indflydelse. Sammenligninger Analyser af vasket og uvasket saltfisk, af fisk paa for- skjellige tørringsstadier samt af færdigtørret tisk....... Mapelkonersopmern den AN se Forholdene under fiskesaltningen ombord i fartøierne og paa land, samt de mykologiske forhold paa tørrepladsen tørsunder o9 (etter fførringen 1... 0.2 svarvrsre dradd. Soppens udbredelse hosiponrdesktilvirkermne 1». == == Orantøeme su ee ea ekke pladsanavsee re re Luftanalyser under klipfisketilvirkning ombord i fartøl......svsres Sense NN Analrseabalervuusr4tr fu NE IFS JØMSENG å gå ad ER NER GAO ZSEN TR op å SR OR kiss SeubasalgE ME et NbizasPorsSadsmunis-os stensalt 11.000 00000000. ee Resumé....... 0-0 6 04 55000000 040 BLOFO AI BIG 00 10 PONG FOO GI DD 5 0000 000. GEO NING DOG NFR) Andet afsnit. Bidrag til soppens fysiologi, praktiske forsøg. Resumé. Side V. Spiringen og de afsnørede konidiers spireevne .......... 67 VI. Klipfiskesoppens vekstformer og systematiske stilling.... 71 Hyfebundtdannelse...+vuse-rersss JE 71 Zoo sleddanneker EE NE 73 Myceldanmelse.u:n.sar sne greet 75 Systematisk stillmø sa... EE 76 VII. Ydre faktorers indflydelse paa soppens vekst ........... 78 Soppens vekst i raa fiskelage. Bjergtørringens indflydelse DE 79 Tørring af celleklumper over svovlsyre og 1 luften :.. GE 82 Tabel over tørringens indflydelse paa cellernes vekst ........-.e. 84 Praktiske slutninger... 0 90 VIII. Praktiske fiskesaltningsforsøg ......... Dr 93 ROmdesmiekuon ve re 100 I det efterfølgende fremlægges beretning om undersøgelserne over klipfiskesoppen, drevne ved Bergens Museum 1 aarene 1902— 1904. Disse undersøgelser har hovedsagelig taget sigte paa løs- ningen af det store praktisk-videnskabelige spørgsmaal, at finde midler til at uskadeliggjøre soppen i den praktiske bedrift. Ved udgivelsen af min forrige beretning om samme emne (Bergens Mu- seums Aarbog no. 7 1901) havde vi vished for, at: 1. K..') er en plante, hvis spirer til stadighed i større og mindre mængder findes paa de steder, hvor der arbeides med fisk. 2. Klipfisken er meget ofte sopsmittet, allerede medens den ligger til tørring paa bjerget. | 3, Spirer af k. paatræffes meget ofte i saltet. 4. Udenfor de steder hvor der arbeides med fisk og de boder hvor saltede madvarer opbevares, er k. meget sjelden at træffe. Den opgave, som nu forelaa, var ved yderligere eksakte under- søgelser i den praktiske bedrift at klargjøre aarsagsforholdet mel- lem soppen og fisken. Resultaterne af de forrige undersøgelser gjorde det rigtignok til vished, at k. er en ,,hussop*, som naturmæssig ikke staar i forbindelse med fisken, men som kun ved undladelse af hensigtsmæssige foranstaltninger har faaet udvikle sig i fuld frihed og som derfor findes i store mængder paa alle steder, hvor der arbeides med fisk. Men disse undersøgelser havde ikke været omfattende nok til, at man herpaa kunde bygge nogen endelig* og sikker arbeidsplan. Af særlig stor betydning var det at finde, hvor den afgjørende og for fisken farligste smitte finder sted. 1) Med k. menes her og i det efterfølgende klipfiskesoppen. 6 Kr. Høye. [No. 9 I denne hensigt fortsattes med at gjøre 1. Mykologiske analyser i størst mulig udstrækning af salt fra de forskjellige etaper, fra produktionsstedet, fra skib og fra pakbod her. Mykologiske analyser af fisk, som uvasket og vasket saltfisk, paa forskjellige tørringsstadier, samt som færdigtørret fisk. 3. Maaling af vand- og saltgehalten i færdigtørrede fiskeprøver i forbindelse med bestemmelse af sopmængden med samtidig undersøgelse af soppens vekstforhold paa fisk af forskjellig sammensætning og under forskjellige temperaturforhold. 4. Desinfektion af fartøier og pakboder for at faa konstateret, om der stiller sig praktiske vanskeligheder iveien for et gjen- nemført renhold af de fartøier, boder og redskaber, som an- vendes ved klipfisketilvirkningen, og den dermed følgende hele eller delvise udelukkelse af sopspirer fra bedriften. Ved afslutningen af dette arbeide er det mig en kjær pligt at aflægge min tak til alle de nævnte og unævnte, som godhedsfuldt har assisteret mig ved indsendelse af materiale eller som paa anden maade har hjulpet mig i mit arbeide. Jeg tillader mig her specielt at rette min tak til børs- og handelskomiteerne i Kristianssund, Trondhjem og Bergen, hvis bevilgning i forening med det af staten bevilgede beløb det skyldes, at jeg har kunnet drive undersøgelserne i den maalestok, som skeet er; ligeledes til dr. BruNCHORST, som i disse aar med aldrig svigtende interesse har fremmet mit arbeide og ydet mig sin hjælp. Tilslut tør jeg fremhæve den store og fortjenstfulde andel, Bergens Museum har i arbeidet for løsningen af denne sag, ved i en aarrække at stille lokaler og midler til disposition for undersøgelser, hvis resultater i første linje vilde komme den praktiske bedrift tilgode. ND Bergen i januar 1905. Kr. Høye. FØRSTE AFSNIT. Fiske-, salt- og stedsanalyser. IE Analyser af færdigtørrede fiskepartier. Forsøgsrække 1. Disse analyser blev udført for at faa konstateret, i hvilke mængdeforhold sopfrøene befandt sig paa fisken, før den blev op- lagt paa pakbod. Ved undersøgelserne i 1901 var det nemlig blevet paavist, at nogle prøver finmarksfisk før oplægningen paa pakbod i ikke ubetydelige mængder var befængte med sop, og det var der- for af overmaade stor betydning at faa klargjort, hvorvidt her kun forelaa et undtagelsestilfælde, eller om det var regel, at fisken var sopbefængt før den blev oplagt paa pakbod. I jo større antal disse analyser kunde foretages, jo større værdi vilde de ogsaa have, og ved kjøbmændenes imødekommenhed lykkedes det at samle et til- fredsstillende antal prøver, tørret i de forskjelligste dele af landet. Samtidig med den mykologiske analyse blev prøvernes vand- og saltgehalt undersøgt, hvorefter de henlagdes til observation, først under lagring i pakbod og derefter i kunstig opvarmede rum ved forskjellige temperaturer. Ved den mykologiske undersøgelse an- vendtes to fremgangsmaader. Den første bestaar i indsætning og ophold i thermostat af stykker udskaarne fra forskjellige partier af fisken paa ryg og fiskesiden; ved tilgang af passende fugtighed udvikler de tilstedeværende usynlige celleklumper sig i løbet af 4 til 14 dage til synlig frøskydende kolonier. Den anden fremgangs- maade, som i forsøgsrække 1 og 2 har været brugt jevnsides med den første, bestaar i, at de fra fisken paa forskjellige steder ud- skaarne overfladeprøver, ialt 8 —10 stykker med en samlet overflade 8 Kr. Høye. [No:12 af fra 100—150 cm.”, bringes i en glasflaske med en bestemt mængde kimfrit vand. Flasken med prøverne rystes vedholdende, hvorefter med en pipette udtages 10 cm.? vand, hvormed det sterile substrat 1 f. eks. 5 petriskaale inficeres. Vandet fordamper og spirerne fikseres paa substratet, hvorefter de i løbet af 3—7 dage vokser op til synlige kolonier. Ved enkel beregning findes det gjennemsnitlige antal spirer pr. cm.” eller, for at undgaa brøkdele, pr. 100 em.? af fiskeoverfladen. Den overensstemmelse, der er mellem koloniernes antal i de forskjellige skaale, er en garanti for ryst- ningens effektivitet. Saltgehalten blev bestemt ved titrering med sølvnitrat, vandgehalten ved afdampning i 100* og veining. Da saavel vand- som saltgehalten i klipfisken er forskjellig paa de forskjellige dele af fisken og analysens resultat derfor af- hænger af, paa hvilket sted af fisken prøven tages, iagttoges altid den samme fremgangsmaade, og prøverne blev tagne paa samme sted paa fisken, nemlig i nærheden af rygfinnerne ved tversnit gjennem det tykkeste kjød, det saaledes udstukne stykkes vegt varierede fra 12—20 gram. Stykket blev derefter opskaaret og tørredes i 15 timer ved 1009 C. En tørretid af 15 timer var selvfølgelig ikke tilstrækkelig til at drive alt vand ud, men ved yderligere tørring opnaaedes der kun nogle brøkdele af en procent større vandtab, og det havde følgelig ingen betydning for denne slags undersøgelse, hvor vandgehalten paa en og samme fisk kan differere mange procent. For de 40 prøver norsk fisk i forsøgsrække 1 udgjør den gjennemsnitlige vandgehalt 40.42 %, minimum 35.50 %, maksimum 44.30 %/0. For samtlige 70 undersøgte prøver af norsk fisk beløber gjennemsnittet sig til 40.61 %, minimum 31.50 %%, maksimum 46.41 %. Som før nævnt er vandgehalten i fisken meget varierende, saavel for de enkelte dele af en fisk, som for de forskjellige fiske af et parti. 6 prøver, tagne fra samme sted i ryggen (gjennem- brud) af 6 fisk fra samme parti, viste en vandgehalt af henholdsvis 42.54 — 42.50 — 45.12 — 42.53 — 45 — 44.82 9. Altsaa en forskjel af 2/2 %. En undersøgelse af vandgehalten i forskjellige dele, udskaaret af 3 fisk, gav som resultat: Fisk no..1. Gjennembrudt rygstykke. ..:--2-...- 41.88 % vand. do. SP 41:20 000 Tykkere del af bøn 39.08 - = 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 9 Peke dl Basen ved gatboret ...1.. 000005 35.58 % vand Mide umellem bus og ryg... .. ee. So Wderste delar bugen ......-.4-<2 33:02 5 Do. UG AE 34.12 - — Do. do. ee AS Ok E Fisk no. 2. Gjennembrudt rygstykke......+.... Ma => Narer delar busen. 2002. 29.15 - — Pisk no. 3. Gjennembrudt rygstykke.....---... Sb dre delrarkbueen 00: 202210 Paa en fisk kan altsaa vandmængden paa de forskjellige steder variere med 13 %. Bugfladerne indeholder, naar fisken er tør, betydelig mindre vand end de tykkere dele af fisken. For forsøgsrække 1's vedkommende er den gjennemsuitlige saltgehalt 20.30 % minimum 17.30 "0, maksimum 24.51 9. For samtlige 70 undersøgte prøver af norsk fisk beløber gjennem- snittet sig til 19.73 ”/o, minimum 17.30 %/, maksimum 24.51 9. Ligesom vandgehalten viser saltgehalten sig at være varierende for de forskjellige dele af fisken. Da den relative saltgehalt af- hænger af stykkernes vandgehalt, vil bugfladerne, som indeholder mindre vand, naar fisken er godt tør, ofte vise en tilsyneladende større saltgehalt end de tykkere dele af fisken, og omvendt naar fisken er fugtig. Beregnet efter en middels vandgehalt af 40% viser det sig, at bugfladerne som regel er mindre saltholdige end de tykkere dele af fisken. Her hidsættes resultatet af en undersøgelse udført paa nogle fisk. relativ saltgeh. positiv saltgeh. Fisk no. 1. Gjennembrudt rygstykke .. 22.25 9% 22.68 % do. 22.50) - 22-:000- Midt imellem bug og ryg.. 23.23 - 225008 Pykkere de! af bugen .... 22.30 - 22.09 - Bugen ved gatboret ...... 22.68 - 21720 Mderste del af bugen.:..- 22.80 - 21.50 - SEG RR 22.50 - 21.80 - == 2. Gjennembrudt rygstykke .. 20.05 - 255 Mdérste del af bugen..... 23.64 - 233 Gjennembrudairyøstykke 0-0 1900 > 15 - Wderste delhaf bugen..... 0:13 18.24 - 10 Kr. Høye. [No. o Analyser af færdigtørrede fiskeprøver tagne før oplosning paa pakbod med over- Tabel I. E Antal Antal virke- Søre Naar | Vand-' Sal re lig er BE. olonier pr. |værende spi- S =) Fiskesort Tørreplads ana- ge pr 100 Dr rer pr. 100 Q |5 lyseret| /o lo | fiskeover- |cm? af fiske- Ri fladen overfladen 1 | 4 Lofot Nautø 20/02 | 43.06 | 19.24 20 280 EE) Do. Etsteds i Nordland fo - | 40.17 | 19.49 300 220 SAN Do. Sulen 202255 2 25 415 Do. I nærheden af Kr.sund N. på 38.00 | 17.50 2 24 Di > Do. Kvinnhered E 41.06 | 22.63 100 1800 6 | 1 | Finmark Ved Kr.sund N. å 37.93 | 20.51 3400 30500 7 | 8 | Senjen Ukjendt å 44.380 | 21.47 100 1100 SAM ofør Søndhordland 28 2897 24 117 10700 915 | Senjen Yitre Sogn å 40.23 | 22.58 60 2100 10 | 4 | Ukjendt Ukjendt p 40.98 | 19.54 63 6800 Il | 3 | Smølen Smølen 5 41.06 | 20.89 66 114 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. fet temperaturer. sigt over soppens udvikling under fiskens lagring ved forskjellige Forsøgsrække 1. = 1 ETE == === esse sees Prøvernes tilstand efter 6 maaneders lagring paa pakbod Tilstand efter yderligere 380 dages ophold i fugtigt rum med konstant temperatur 180 C. Tilstand efter yderligere 5 ugers ophold i fugtigt rum med konstant temperatur 2000, Meget let angrebet. Omtrent 200 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 30—40 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 30—40 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 30—40 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 50—60 kol. pr. fisk. Sort af sop. Let befængt. 6—700 kol. pr. fisk. Meget let angrebet. Omtr. 100 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 60—70 kol. pr. fisk. 2—300 kol. pr. fisk Meget let angrebet. | Let befængt. 4—500 kol. pr. fisk. Den ene fisk er praktisk talt sopfri paa skind- siden. Paa fiskesiden er den gruppevis befængt af nogle hundrede kolonier. Paa denne side er 2den generation ifærd med at oversvømme hele overfladen. Den anden fisk er sterkt befængt paa skindsiden, paa fiskesiden mere gruppevis og i mindre grad. Skindsiden praktisk talt sopfri. Fiskesiden be- fængt med nogle hundrede kol. fra gatboret nedover. Flere tusind kol. paa. hver fisk. Skindsiden er især angrebet, fiskesiden ser bedre ud, kolonierne her er store og staar langt fra hverandre. Vegetationen er meget uregelmæssig. Over- fladisk betragtet ser prøverne praktisk talt sop- frie ud, men har dog rig udvikling af 2den gene- ration, særlig fra gatboret nedover. No. I er omtrent sopfri paa skindsiden. No. 2 derimod paa fiskesiden. Let angrebet oruppevis. Den ene prøves skind- side er omtrent sopfri. Paa fiskesiden derimod flere tusind kol. Den anden er saavel paa fiske- som paa skindsiden besat med et par hundrede kolonier. 2—83000 kol. pr. fisk; store dele af fisken er dog rene. Fiskesiden er let angrebet paa den ene fisk af omtrent 100, paa den anden fisk af £—500 kol. Skindsiden er derimod paa begge prøver tæt besat med sop. Gruppevis sterk udvikling. Den ene fisk er adskillig mere befængt end den anden, 8—9000 kol. imod 2—3000. + 5000 kol. pr. fisk. Omtrent 1000 kol. pr. fisk; frodig udvikling af 2. gen. kol. Sort af sop. Sort. Jevnt sterkt be- fængt. Sort. Jevnt sterkt an- grebet. Sort. Fiskesiden 9—6000 kolon. Skindsiden sort. Nærmer sig beteg- nelsen sort. Sort. Sort. 12 Kr. Høye. [No. 9 å Antal Antal virke- å a Near Nanda SE udvoksede lig tilstede- 3 5 | Fiskesort Tørreplads ana- |gehalt | gehalt Oo — Se lyseret| % % | fiskeover- |em af fiske- = fladen overfladen 2NK0N Mi ofot Salten 23/02 42.76 | 18.33 3 0 18 | 6 Do. Brønøsund 5 43.87 | 19.79 3 28 EE Do. Salten Å 41.41! 21.11 1200 54000 15 | 3 | Malangen Ved Kr.sund N. . 38 1 N 80 240 NG Lofot Salten 22/-102 40:95:63 DT 936 dl Do. Do. g 40.56 | 17.30 1900 5300 88 po Do. » 14256| 19.68| 148 9600 2 19 | 4 Do. Do. å 41.85 | 18.06 180 2700 20 | 4 | Finmark Malangen A 37.95 | 21.52 650 400 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 13 Prøvernes tilstand efter 6 maaneders lagring paa pakbod Sopfri. Sopfri. | Noksaa befængt. 2— 3000 kol. pr. fisk. Let befængt. 5—600 kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 30—60 kol. pr. fisk. Sterkt befænet. 10 —15000 kol. pr. fisk. Let befængt. 3—400 kol. pr. fisk. Meget let angrebet. 2—300 kol. pr. fisk. Meget let angrebet. 2—300 kol. pr. fisk. Tilstand efter yderligere 30 dages ophold i fugtigt rum med konstant temperatur 180 C. Tilstand efter yderligere 5 ugers ophold i fugtigt rum med konstant 1 temperatur 200 C. Praktisk talt sopfri, 16—3830 kol. pr. fisk. Let angrebet. Paa hver fisk 1—200 store kolonier. Gruppevis sort. Særlig angrebet fra gatboret nedover; den ene fisk er herfra og opover paa begge sider praktisk talt sopfri. Paa den anden side er den indre bugflade opover temmelig befængt. 2—83000 kol. paa hver fisk. Let angrebet 5—600 kol. pr. fisk. v Sort. Fiskesiden dog mindre angrebet. Uregelmæssig angrebet. Den ene fisk er paa skindsiden eruppevis sort. Den anden prøve er befængt med 4—5000 kol. Uregelmæssig angrebet. Soppen fugtig, stor- voksen, 700—1000 kol. pr. fisk. Den ene fisk især sterkt angrebet, næsten helt overgroet. Den anden fisk er især paa skind- siden langt mindre angrebet. Sterkt angrebet, 8— 10000 kol. Sterkt angrebet, De steder, hvor saltet er udkrystalliseret, er langt mindre be- fænote. Sort. Soppen ser ud til at være sent- voksende. Skind- siderne er forholds- vis lidet befængte, naar hensyn tages til den lange lag- ringstid, vandgeh. og den primære sopbest.s mængde. Kolonierne ser del- vis sygelig ud. Sort. Den ene fisk er fremdeles ube- tydelig angr. paa de tidligere om- talte partier, trods intim berøring med den anden sterkt angrebne. Lettere angrebet. Sort. Sort. Sort. Jevnt sterkt be- fænet. 14 Kr. Høye. [No. 9 | I | | Antal Antal virke- S o Naar |Vand-| Salt- | Udvoksede | lig tilstede- 2 ; kolonier pr. rende spi- 5 5 Fiskesort Tørreplads ana- Se å Aa å ped SEG lyseret| lo | fiskeover- |em?af fiske- Å fladen overfladen 21 | 4 | Senjen | Hammerøen 21,02 | 41.16 | 21.93 74 750 2216 Lofot Helgeland å 37.58 | 19.39 450 6700 23 | 6 | Labrador Labrador 3 35.32 | 21.52 23 150 24 | 38 | Lofot Tysfjorden å 35.50 | 19.00 2500 50000 op 1 Do. Tusteren 21/, 02 | 41.86 | 20.24 3800 16000 26 | 2 | Nordmør Ved Kr.sund N. å 41.00 | 23.16 400 8700 97 | 5 Do. Do. Å 37.30 | 17.53 2 600 28 | I Do. Do. » 41.34 | 19.62 3500 34000 DEI Do. Do. 25/5 02| 40.01 | Mangler 2800 26000 30 | 2 Do. Do. Å 41.55 | 22.74 2100 12000 31 | 1 Do. Do. 5 42.81 | 20.36 | 4300 9000 32 | I | Finmark. Do. å 41.90 | 21.49 2400 9400 33 | 2 Do Do. på 36.36 | 20.21 1400 7700 SA Do. Do. 26 (02189183 Ne 2400 10500 35 | 2 Do. Do. hå 36.91 | 20.78 900 8300 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. Prøvernes tilstand efter 6 maaneders lagring paa pakbod Tilstand efter yderligere 30 dages ophold i fugtigt rum med konstant temperatur 180 C, Tilstand efter yderligere 5 ugers ophold i fugtigt rum med konstant temperatur 20 0 C. Meget let angrebet. Omtrent 100 kol. pr. fisk. Sopfri. Sopfri. Let befængt. 4—500 kol. pr. fisk. Sterkt angr. Næsten sort. 1000—1500 kol. pr fisk. Ubetydelig angrebet. 30—40 kol. pr. fisk. Sterkt angrebet. Sort. Uregelmæs. befængt. Den ene fisk omtr. 300, den anden om- trent 1400 kol. Sort af sop. Sort af sop. Noksaa befængt. 1— 2000 kol. pr. fisk. Sterkt sopbef., især paa skindsiden, som er aldeles bedækket af sop. Noksaa befængt. 2—- 3000 kol. pr. fisk. Noksaa befængt. Den ene fisk er angrebet af let støvet sop fra gatboret i skraa retning opover og nedover. Den anden fisk eruppevis mørk af sop. Praktisk talt sopfri 100—150 kolonier løs smaa- voksen sop. Paa 1 fisk 5 kolonier. Sort. Sterkt angrebet i uregelmæssige grupper. Paa den ene fisk er skindsiden mest angrebet, paa den anden fiskesiden. Den ene fisks skindside er kun ubetydelig angrebet. Meget lidet angrebet. Ser overfladisk betragtet sopfri ud, der er dog særlig paa skindsiden frodig udvikling af ganske smaa 2. gen. kol. Paa den ene fisk er skindsiden gruppevis sort, fiskesiden sterkt befængt fra øatboret nedover. Paa den anden er fiskesiden befængt med 3—400 kol., skindsiden praktisk talt sopfri. Paa skindsiden er begge prøver sort af sop. Paa fiskesiden er de paa langt nær saa angrebne. Jevnt sterkt angrebet, nærmer sig betegnelsen sort. Begge fisk jevnt sterkt angrebet, 10 —15000 kol. pr. fisk. Den ene fisk er an- grebet af omtrent 6000, den anden af omtr. 10000 kol. Som før. Sort. Sort. Sterkt angrebet, nærmer sig be- tegnelsen sort. Sort. Sort. Sort. 16 Kr. Høye. [No. 9 2 Antal —|Antal virke- RE Naar | Vand- Salt- kar lig dg 2 VEN 5 ; VE å ehalt | kolonier pr. værende spi- S | Fiskesort Tørreplads ana Ar FO 100 em? af | rer pr. 100 Q S lyseret! /o lo fiskeover- |cm.* af fiske- = | fladen overfladen 36 | 2 | Senjen Ved Kr.sund N 26/, 02 | 39.78 | 19.63 2000 17000 37 | I |Helgeland Do. 2 (29601008 600 8200 38 | 3 Lofot - Bergenskanten ASA 778 1000 18000 39 | 4 | Ukjendt Do. 210 1189.47 120156 300 8200 ADV SN otøs Do. 2; , | 39.50| 23.64 50 2300 4116 Do. Do. , 43.48 | 20.45 5 170 Denne forskjel i saltgehalten paa de forskjellige steder af fisken vil, da den i høi grad er afhængig af hvorlænge fisken ligger i sjøen under vaskningen, vistnok kunne være underkastet større svingninger end de her anførte. | Betragter man tabellen i forsøgsrække 1, finder man, at der mellem de 41 partier bestaaende af Lofot-, Senjen-, Finmark- og Nordmørfisk, tørret og behandlet paa de forskjelligste steder i landet, er en stor overensstemmelse paa det punkt, at de alle viste sig smittede med klipfiskesop, før de blev oplagte paa pakbod; derimod er der stor forskjel mellem de enkelte prøvers befængthed. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. [7 Tilstand efter Tilstand efter yderligere 30 dages ophold i VEE UR E ophold i fugtigt fugtigt rum med konstant temperatur 189 0. |-ym med konstant temperatur 20 9 C. Prøvernes tilstand efter 6 maaneders lagring paa pakbod Noksaa befængt. 4— Ujevnt angrebet. Paa den ene fisk er skind- | Sort. 5000 kol. pr. fisk. siden brav fri, medens fiskesiden er gruppevis Den ene prøve er | sort. Paa den anden er fiskesiden jevnt sterkt omtrent sopfri paa | angrebet. Rygsiden helt sort. skindsiden. Sterkt befængt af Gruppevis sort paa skindsiden og paa fiske- | Sort. storvoksen sop. siden fra gatboret nedover. Let angrebet. 4—500 Uregelmæssig sterkt angrebet. Den ene fisk | Sort. Den ene fisks kolonier pr. fisk. er omtrent fri paa skindsiden. skindside er frem- deles ubetydelig angrebet. Meget let angrebet. Omtrent 1000 kol. pr. fisk. Sort. Nogle hundrede kol. pr. fisk. Ubetydelig angrebet. 50—60 kol. pr. fisk. De optræder eruppevis. | Sort. 30—40 kol. pr. fisk. | Fisken vilde af en fagmand blive bedømt som sopfri. Sopfri. Praktisk talt sopfri. 20—3830 kol. pr. fisk. Temmelig angrebet. 8—10000 kol. pr. fisk. Det gjennemsnitlige antal udvoksede kolonier for de 41 prøver udgjør 962 pr. 100 em.” af fiskeoverfladen eller pr. fisk med 1500 em.” overflade ca. 14000. Minimum udgjør 2, maksimum 4300 kolonier pr. 100 cem.*, pr. fisk henholdsvis 30 og 64000. Som man ser et temmelig stort sprang. Med hensyn til den oprindelige sopbestand kan partierne inddeles i 6 grupper efter følsende for- deling: DD [No. 9 Kr. Høye. 18 *ysn '1d 00027 "89 Jef[e ;WD QOT 'Id s941dS 0087 opsuæwdos snymuswauuals "t9rørd 8 *oddn.s 06 0024 O0£T 0008 00076 66 66 66 9 Sy VIT PIG 0091 66 9 på VÅ VE 9 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 19 Som man vil se af tabellerne, er der gjennemgaaende stor forskjel paa de i de to rubriker anførte tal for sopmængden. I den første rubrik angives antallet af de kolonier, som fremkom paa prø- vestykkerne ved ophold i thermostat. Den anden rubrik angiver de ved rystemethoden fundne tal. Det gjennemsnitlige forhold mel- lem de to tal er som 1—10, og denne omstændighed tyder paa, hvad den direkte mikroskopiske undersøgelse ogsaa har vist, at man her ikke har med uudviklede konidier, men med udviklede celleklumper, kanske i enkelte tilfælde endog med nye afsnørede frø at gjøre. Ved simpelt ophold i thermostat bliver disse celle- klumper rolig liggende og danner ved fruktifikationen kun en koloni, hvis stroma bestaar af 10—20—100 eller flere celler. Ved ryst- ningen med vand derimod bliver disse celler adskilte fra hverandre og danner paa substratet hver sin koloni, hvorved da antallet vokser betydeligt. Forholdet mellem de to tal angiver derfor paa en omtrentlig maade den udvikling, soppen havde naaet paa fisken, før den blev indlagt paa pakbod. Denne omstændighed, at fisken paa et saa tidligt stadium og i saa betydelig udstrækning er befængt med sop, og i vegeterende tilstand, viser, hvad som ogsaa er blevet bekræftet ved de senere- hen udførte analyser af salt- og lagefisk, at den farligste smitte finder sted, længe før fisken kommer paa pakboden, ved anvendelse af urent salt og sopsmittede boder og red- skaber. | Gjennemgaar vi den rubrik, som betegner prøvernes tilstand efter 6 maaneders lagring paa pakbod, ser vi, at deres holdbarhed har været meget forskjellig. Prøverne kan med hensyn hertil ind- deles i 6 grupper, som omfatter de forskjellige grader af sopudvik- ling fra sort til sopfri. Betragter man rubrikken, som betegner prøvernes udseende efter yderligere 30 dages ophold ved 189 C., vil man finde, at det ligeledes er gruppe 6, som har staaet sig bedst. Ved denne sammenligning træder det for klipfiskens holdbar- hed afgjørende moment iøinefaldende frem. For vandgehaltens ved- kommende beløber svingningen for de 6 grupper sig til kun 1.3 % over og under 40%. Saltgehalten svinger 1.9 %/ over og under 20 %. Det er inden disse grænser umuligt at paapege nogen ind- flydelse paa holdbarbeden af disse to faktorer. Gruppe 6, sopfri, er akkurat lige vandholdig som gruppe 1, sort, og indeholder 0.6 /o [No. 9 | 2 09'07 GE'G r 6P'0G I | se | OSP 8 8 Fe Sunpyrapn Syquks uodur rydog | & 9 G OG LG 09 |48y 'Ud 704 operyrapn YPIF OL 9968 | 90' : 5 fe FET | oor & & 008 og pour 40q0a8ur FepAegn | 8 g 008 74 OG9 48 'ad 704 apeptrapn YPINF OOG 0 9067 | 96'LE | 2L'06 | 167G | 90'8T | 008 lost €9 211 06 -t ap pou 4eqaa8uv 497 40BogK| 2 5 ; : 0001 0096 SPI |'****tttysp ud 704 epapprapn å G8'0v | OG PT | Og98 | OFGT | 2518 | FALT | OS9 I 5 lo8 99 o0r hpmr00.—g *aF pour 48uægeq pop | 9 g 5 OG'68 | GG'17 & ee f 0003 006 OOPT |asy ud se1uojoy opeprapn IPINF = De NE | AG TG | OPEG | E98L | MEL lNoprs oop —o08T |000—1 vag pour a8uægog vvsyon | 9 3 008 Ge I "2øn[2)N [BJUB SOUJOIU S9'0P | 18'6T | 8626 | OT'0G | 67'13 | OG'LI | 0083 (0087 0083 OOG8 EN NE PN: : E | 0088 0061 0078 /0 %o %V 0 % % TOPPEN | SYSE | "UA | POPPIM| STN | UM | EPP UdpeLPISA0 EE dl pg ID) OGT 27 Sur1Se[ sJepou s19AØId er JodIds [ejuv I JOATSUB| dnai 1e8YeSpUueA 118 YOSITEG payysuæyoqdos sI9A Ag PE TV -ø1d o5ny[elys10J OG 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 21 mindre salt. Derimod er der et paafaldende regelmæssigt forhold mellem gruppernes tilstand efter 6 maaneders lagring og antallet af oprindelige sopspirer paa fisken. Det viser sig, at jo mere befængt fisken er med usynlige sopspirer, jo hurtigere ligger den under for soppen, uden hensyn til om salt- og vandsehalten er nogle procent høiere eller lavere. For de to sidste gruppers vedkommende træder det forhold frem, at den sopfrie giver en lidt høiere gjennemsnitsbestand end den ubetydelig angrebne, idet prøve no. 22 med en bestand af 450 spirer pr. 100 cm.” har holdt sig sopfri. Tages de fire øvrige prøver i gruppen for sig, fremkommer et middeltal af 9 spirer pr. 100 cem.*, som tør betragtes som det rigtige. Aarsagen til soppens sene fremkomst paa prøve no. 22 skyldes uden tvil soppens træg- hed, som igjen kan være fremkaldt af dels ukjendte, dels kjendte erunde, som jeg senere skal komme tilbage til. For gruppernes vedkommende er det med de eksisterende in- fektionsforhold umuligt at paavise nogen sammenhæng mellem hold- - barheden og salt- eller vandgehalten. Inden de enkelte fiskeprøver er derimod svingningen adskillig større. For vandgehaltens ved- kommende udgjør den henimod 9 9, for saltgehaltens del beløber den sig til 7.20 %. Vi skal nu se, om der inden disse ydergræn- ser ved mest mulig jevn infektion kan paavises nogen forskjel paa soppens optræden. | ; [No. 9 Kr. Høye. 22 '918uæroq ysou Uap I pua ALRTØY %, FT'O Ja 95uæJoq JSpUIUI UOP I uayLYOSNEI 'ysp 99s6N5n] UOP eed yspoq 315 poppapn Jeq Jey ueddog 'Sumyng *ysy td so110jo% 002 —g9 Je Sunyrapn Uo ouraAørd (1873 Tasta SunSep 'sIpur 9 J99J4 — op Se TT eg 'ysp '1d Jse1U0[0X | N9—00 pour 998uæoq oUIDA (1 28"T3 -øad 10 Surrey *sapur 9 J99JH ; WD QOT 'Ud 'ds QOT 'YSeYdOS "E9'77 "uoSypes *90TF "YoSpUBA YSYJOJOT 'G 'OU DAØI q[ Sumu3uauueg "95UR&2JOY uap I pud oXOTØY 0, F'E 19 oLgdos uop I uoypeyasy[eg *WOLf OP UOP JOMUION MeYoSpUuer OJIOIØY 0/, 9 Ueysæt IeY WOS *g[ 'ou Bed uow 'uoddos J9SXOA p 'OU ved *sud J10AØId 95590 410J 19 UNYUIG *"GUIUYN[G *UOTBJO5QA SYUÅS UOPN OUIOA (16807 -ø.Id JO SuSe| 'SIpu 9 191 — Ke om Å — en > "ysy '4d 191U0J0X 07 —08 81] paw 99850 OUJIOA GO EF -øad 10 SurzSer *sapur 9 JOY ;'WOOQ0T 'Ud *ds g '9seqdos *% OG 11 "YISYES '% 8G "OSpuea 'YSYJOJOT 'F 'OU OAG.I J Suu Fd[USUIUIBG 23 Undersøgelser over klipfiskesoppen. 1904] -ytapndos pow UayYsy "apogsy 19 1SYERA SUaddos 10] J9s[05Uunaq 9SI1AØ OP JERU Fur] 99944890 98 [1 PUBIST OY 19 9, 9E'9E JR YRYOSPURA UFF ("IRYOSYPES OJSEARI uop aeY o9J5URJoq Spur UNG '99JS1ØJ UOp BRÅ pUo peIS OJpUuIU I SoS Jopplapn uoaddos 1ey [eYES -puBAa OJINIØY 9, 4 JeY WOS *opspis Uop ved Je 'urU JOS SE 'OU PoW E$ 'OU ULI JOUSNUOWWES UOP 'I[EYOSJ[ES OJOTØY / & "400 Jey WOS 'ysy 99851050] Up ved s8MINy J98NOA IeY Uoddos 18 *SIS 19p JOStA *ysounal 19 UOTYAJUI SIAY 'FI 50 &g 'OU UBUI JOUSNUOWUWES *OPUAPLIJSPOUI OUJOJRINSOI JO JOH 'SUUyng *ysy "ud Jemuo[o4 009—7 paul 995UæJOQ OUDAØIE 1 SULISB[ *SIPUI 9 JOY 'ysy "td Jomo[poy 000ET—0T tj po 995UR2JOQ OUKDAØIA 19 SULISEJ 'SIPUI 9 JOIN 'ysy '1d som -0J04 0008—7 84J Pow 9J5U2JOQ OUIDAØIÅ ID SULISVI "SIPUI 9 JOY 'ySsp '1d 191U0[0% 0006 I I 1 po o9eseq oUuIQAØId 49 SULLSVJ 'SIPUI 9 JOY (9E'ST — - 0001 — SLUT — OF EF == — BE 66 (0P*ZT — 0061 5 0971 EE 96'0r — — DE (43 (13713 -- - 0061 — TI11g — IP TT — XSHOJOT FI - 66 (10961 z WOQ0T 'Id *'ds o0F1 'Ys9Qd0s 'T3'0a "YO51ES 9/, 9698 "YOSPURA SYSJALUIULH "EG 'OU QAØIJ TI] Suu Fpuouureg [No. 9 Kr. Høye. 0/9 Of 38 PeYESpues sjepplur UA 1999 19USeISQ *Uep[RYSSY|ES JOAISUR [8] SSI (1 "95UuæJOq JS0U Uap PUA 1[LYASYES 9J91ØY 09%, & "BD UQ IVY 915UR23JOQ JSpuluI BP UA '5UR&RJOY JSOUW IBA YSY 9JS011Ø) UAP JB SIS JOP OPSTA pysounser PUE pA 50 *ysy 91s515n] Uop Rd oseSHInY SfqropuÅs SS Jeppapn og Jey UAddog "Suruynpg "UopIspuns BRÅ rirdos 10 YSyend '09.5UuæJoq PLI9JS Uap pa SULIØJOQ UWIJUI SPOT *'pourIap YSyY UApur UAP "1.108 staaddn15 419 ysy oue veg "oIssæuJe.s59IN 'purolf UoUON -1959A 19 ') ST Paa SULISPI S95BP OG JOS IPA JOH "JON Q0FI Uapue UP *008 JUPIJUIO Jey JSY oud UA '9UQSISUP JOpI Spon Jospasunaqssun -YIApn 95YSUNS Ap aUIGAØLd Jo SULLSe] 'SIPWU 9 Toy "dos Je 91108 9YSY 95504 Jo ') oST par SULISUJ 995 -BP OG OJOSHIOPA JOY "SY "1 *J0 009—7 UNN SULISPJ 'SJPUI 9 J9JJ9 OUIOAØIÅ JOSTA -WoJF pursoqdos ay.1918 51 (43 - 00138 — tp. — OY EGTP — SPIØUPAON '0G - (;ST'ST -guuney UEP JOJ SPOTIILL ;'WD QOT "Id "ds 0093 'YSOQdos *9/, 61 "Y9SJES *9/9 OGGE "YaSPUBA *YSYJOJOT "På 'OU OAØId *Al Bulu dyueuueg 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 25 Sammenholder man nu resultaterne af disse sammenligninger. viser det sig, at ved nogenlunde ens infektion vokste soppen i sammenl. I hurtigst paa den tørreste fisk, i II hurtigst paa den fugtigste, i III i et tilfælde hurtigst paa den fugtigste, i et andet tilfælde omvendt, og i IV ser vi, at den tørreste fisk efter endt lagringstid var mest befængt med sop. I realiteten bliver resultatet af disse sammenligninger det samme som ved sammenligning af grupperne. Det er ikke vandgehalten, som er afgjørende for fiskens holdbarhed, den er kun et moment af de mange, som betinger sopudviklingen paa fisken, ja vi ser endog, at dette moment selv i samvirken med det allervigtigste moment — en rigelig smitte — ikke er istand til at ruinere fisken inden en vis tid. Soppens individuelle spire- og fruktifikationsevne samt forholdene under saltningen og tørringen er af væsentlig betydning, som vi senere skal se. Da disse faktorer for de undersøgte prøvers vedkommende er aldeles ukjendte, lader det sig heller ikke gjøre 1 de forskjellige til- fælde, hvor soppen opfører sig paa en maade, som synes at staa i modstrid til alle gjældende regler for sopudvikling, at paavise aar- sagen hertil (konf. tabel III, prøve no. 1 og 10). Det er meget sandsynligt, naar prøve no. 24 og 33 har holdt sig saa godt i de 6 maaneders lagringstid, som rubriken angiver, at aarsagen nærmest maa søges I deres lave fugtighedsgrad, men bevisligt er det ikke, da de øvrige for bedømmelsen nødvendige faktorer mangler. Paa samme maade forholder det sig med saltgehalten. Dette moment vil imidlertid blive behandlet i sammenhæng med bedøm- melsen af forsøgsrække 2, hvorfor jeg ikke gaar ind paa det nu. Betragter man de to følgende kolonner i tabel I, som henholdsvis betegner prøvernes udseende efter yderligere 30 og 35 dages ophold ved 18—2090C., viser det sig, at sopudviklingen for de fleste partiers vedkommende skrider raskt fremover uanseet salt- og vandgehalten. De prøver, som har lavest oprindelig sopbestand (gruppe 6) holder sig bedst med fra 20—30 optil et par hundrede udviklede kolonier pr. fisk. Efter 65 dages ophold ved 18—20* C. maa dog ogsaa disse bukke under, da er størsteparten af prøverne sort af sop. Men selv ved disse temperaturer og efter en saa udstrakt lagringstid kan det træffe, at soppen vokser meget uregelmæssigt. Af prøve no. 38 er den ene fisks skindside trods intim berøring med sterkt befængt fisk efter 65 dages ophold ved 18—20* C. fremdeles ube- tydelig angrebet. Dens fugtighedsgrad er 3.4 %/ over middel, salt- vehalten er langt under middel, den nærmer sig minimum. 26 Kr. Høye. [No. 9 Tabel IT Fisk fra Nordland, tørret Taget direkte Prøvens Peker Vasket EN uvasket Me salt am no. før saltningen pr. 100 fisk pakhuslagret 1 Fersk line- og garn- Vasket. 80 liter Trapani. Lagret i Bergen fisk. ubekjendt tid. 2 Fisk fra Svendsgrun- Uvasket. 70—80 liter Trapani. Lagret Kristiansund, den. Tromsø. Tid ube- kjendt. 3 Saavel fersk som do. 70 liter St. Ybes. Lagret Grøtø gammel garnfisk. l aar. 4 Fersk linefisk. do. 70 liter Trapani. |Lagret Bodø 9 mdr. 5 Fersk garnfisk. do. 55 liter Trapani. Fra skib. 6 Fersk linefisk. Skyllet før fleknin- | 70 liter St. Ybes. [Lagret Kristiansund, gen. tid ubekjendt. 7 do. Uvasket. 70 liter Trapani. |Lagret Kristiansund 14 dage. 8 Fersk line- og garn- do. 50 liter Ibiza. |Lagret Kristiansund, fisk. tid ubekjendt. 9 do. do. 70 liter Trapani. Lageret Podø 6 mdr. 10 Fersk linefisk. do. 70 liter Trapani. Lagret Bodø, tid ubekjendt. 11 Fersk linefisk. Skyllet før fleknin- 70 liter Cadiz. |Lagret Kristiansund gen. mindst 1 aar. 12 Fersk linefisk, samt| Tildels skyllet med) 70 liter Trapani. |Lagret Kristiansund, 2a3nætter over- | pøs før flekningen. tid ubekjendt. staaet pgarnfisk. 13 Garnfisk fra Østlo- Uvasket. 55 liter Ibiza. Lagret Kristiansund foten. 2 aar. 14 Fersk linefisk. do. 70 liter Cadiz. |Lagret Kristiansund, tid ubekjendt. 15 do. do. 70 liter Trapani. |Lagret Bodø 6 mdr. 1904] nordenfor Trondhjem. Undersøgelser over klipfiskesoppen. 27 Forsøgsrække 2. Beskrivelse af tørreprocessen Veiret Laa i lag natten over efter vaskningen. Der- efter let tørring, pressing begyndt straks med let stabling og langsom tørk i begyn- delsen. Laa i hypper natten over. Pressing foregaaet jevnsides med tørringen, der gik væsentlig ved omstabline. Laa i hypper natten over. Derpaa i lag 2 dage, hvorefter pressing jevnsides med tør- ring til færdig. Laa i hypper I dag og 2 nætter. Derefter tørring i 6 timer, hvorefter fisken opstabledes i smaa runde stabler, hvor de blev liggende i 4 døgn. Derefter 8 timers tørk og fort- sættelse paa samme maade. Væsentligst| omstabling. Laa i hypper natten over. Efter I dags tør- ring foretoges pressing. Den senere tørring foregik væsentlig ved omstabling. Laa natten over i hypper. Langsom tørk, væsentlig ved omstabling. Laa natten over i hypper. Pressing efter et par dages forløb. Tørringen væsentlig fore- gaat ved omstabling. Laa natten over i hypper. —Pressing begyndt efter 2—3 dages tørring. Tørring foregaaet væsentlig ved omstabling:. Laa natten over i hypper. dags tørring. —Derefter ved omstabling. Laa natten over i hvypper. Efter 1—2 dages tørring pressing i stabler paa 1000 fisk. Tørringen foregik i de tre første uger med omstabling I a 2 gange pr. uge Laa natten over i hypper. Efter I dags tør- ring pressing. Tørringen i den første tid væsentlig ved omstabling. Laa natten over i hypper. med omstabling. Pressing efter I langsom tørring Tørring jevnt Tørring paabegyndtes 3—4 døgn efter udvask- ningen, derefter pressing. Tørringen foregik langsomt, væsentlig ved omstabling indtil de sidste dages sterkere tørk. Laa natten over og delvis 2—3 døgn i stabler paa 400 fisk. Tørringen foregaaet væsent- lig ved omstabling. Laa i rundstabler I dag og 2 nætter. Derefter pressing og tørring vekselvis. =Tørringen foregaaet væsentlig ved omstabling. I begyndelsen meget stadigt tørveir, men senere knapt om gode tørre- dage. For det meste godt veir. I begyndelsen nordenvind og koldt, senere afvekslende. Nordlig vind, koldt. Stadig godt tørreveir med blæst. Nordenvind, koldt. Skarpt tørreveir. Veiret var i den første tid meget tørt. De første 3 uger meget tørt, de øvrige 4, vestl. vind med regn. Den første tid koldt og tørt. Senere- hen fuetigt. Den første tid meget tørt. Meget tørt i begyndelsen. Senerehen fugtigt og skoddet. Først østenvind og klar luft hver dag. De 4 sidste uger for det meste vestlig vind, regn og skodde. For det meste klart veir. Først tørveir i 381/9 uge, saa regn og skodde i 31/9 uge. Tørre- tiden 8 uger «I «I Kr. Høye. | [No. 9 Analyser af færdigtørrede fiskeprøver, tagne før oplosning Tabel III. fiskens lagring ved for- S Antal ud-| Antal å Vand- | Salt- |Det anvendte ME virkelig | Fiskens tilstand ved 7 | gehalt | gehalt | salts pro- Å FE me modtagelsen og S % % veniens fiskeover-| 100 cm.” analysen 3%/9—%1 = fladen af fisken l | 44.86 | 20.98 |Saltetpakbod-| 2500 50000 | Udviklet sop i enkelte, lagret, næsten usynlige kolo- tid ubekjenåt nier. Fisken vilde af fagfolk blive bedømt som fuldstændig sop- fri. 2| 37.60 | 21.94 | 8. pakbodl. 2400 9000 | Som no. 1. Va 3 | 44.99 | 19.84 | S. pakbodl. 5600 227009 | Flere hundrede fuldt ud- I aar viklede kol. pr. fisk. 4 | 42.86 | 18.93 | 8. pakbodl. 5000 317000 | Som no. 3. 9 mår. FS MS askaid 3000 56000 | Omtrent 200 kolonier pr. fisk. 6 | 43.94 | 19.34 | S. pakbodl. 860 240000 |Den ene fisk er især Ua sterkt befængt med synlig udviklede kol., omtr. 1000. 7 | 43.59 | 20.43 | S. pakbodl. 1400 800 | Ubetydelig angrebet, 40 14 dage til 50 kol. pr. fisk. 8 | 46.41 | 20.56 | S. pakbodl. Ikke |analyseret| Sterkt angrebet, særlig Be Uk skindsiden, 15—20000 kol. pr. fisk. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 29 paa pakbod med oversigt over soppens udvikling under skjellige temperaturer. Forsøgsrække 2. (Fortsat.) Tilstand efter lagring indtil */, 08 Tilstand efter 380 dages ophold i rum ved 180 C. Tilstand efter 5 ugers ophold i rum ved 209 €. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Omtrent 1000 kol. pr. fisk. Den ene fisk er omtrent fri paa fiskesiden. 5—600 kol. pr. fisk. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Sort af sop. Praktisk talt sopfri, 50—60 kol. pr. fisk. Et par hundrede kolonier pr. fisk. Begge prøver er temmelig an- grebne nu. 8—10000 kolonier pr. fisk, især omkring de nedre partier. De øvre dele af begge prøver er omtrent rene. 2—3000 kol. pr. fisk. Vegetatio- nerne ser sygelige ud. I kul- tur vokste denne sop ligeledes temmelig trevent. 3—4000 kol. tør sop pr. fisk. Kol. er samlede i store grupper, paa den ene fisk omkring gatboret, paa den anden lidt længere oppe. Den øvrige del af fisken er hvid og ren. Den ene prøve er sort af sop paa skindsiden; fiskesiden er besat med 2—3000 kol. Den anden fisk 2—3000 ialt. Den ene prøve har paa fiskesiden 12 kol., paa skindsiden nogle hundrede opover langs rygfol- derne. Den anden prøve har paa fiskesiden 50—60 kolonier, paa skindsiden 1000—1500. Jevnt sterkt befængt, pen hvid fisk. Jevnt sterkt bef., grup- pevis sort. De steder, hvor saltet er udkry- stalliseret, er langt mindre befængte. Sterkt befængt, gruppe- vis sort. Gruppevis sort. De øvre dele af fisken er særlig Frie, Jevnt sterkt angrebet, nærmer sig betegnel- sen sort paa de først angrebne steder. Sort af sop. Begge skinds. gruppevis sort. Begge kjødsider tæt besat med nye kol. 30 Kr. Høye. [No. 9 ö Antal ud-| Antal p Vand- | Salt- |Det anvendte Sa virkelig | Fiskens tilstand ved 3 | gehalt | gehalt salts pro- Ke be modtagelsen og > Å . $ . 9 OG Va veniens fiskeover: 100 em2| analysen 91, 2 fladen | af fisken 9 | 85.86 | 18.64 | S. pakbodl. 75 68000 |6—8 ganske smaa kol. 6 mdr. paa hver fisk. Ualm. pen, tør fisk. 10 | 46.25 | 18.72 | S. pakbodl. 1600 24000 |Meget fugtig fisk, be- pt Ol fængt med nogle 100 storvoksede kolonier pr. fisk. VL BIT NG) S. pakbodl. ikke —|analyseret| Befængt med fl. tusind mindst I aar. kol. tør, smaavoksen sop. 19 | 43.13 | 21.30 | $. pakbodl. | 1600 | 100000 |50—60 kol. paa hver Ui Al, fisk. 13 | 43.18 | 18.69 | S. pakbodl. 1500 78000 |20—3830 kol. paa hver 2 aar fisk. 14 | 41.10 | 21.85 | S. pakbodl. 2000 180000 |80—100 kol. paa hver Ul fisk. 15 | 34.49 | 22.87 | S. pakbodl. 580 59000 | Meget liden, svært tør 5 mår. fisk. Den ene prøve helt sopfri, den anden har 12 kol. tør sop. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 31 Tilstand efter lagring indtil % 08 Tilstand efter 30 dages ophold i rum ved 180 C. Tilstand efter 5 ugers ophold i rum ved 201070. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Sterkt angrebet, 8— 10000 kol. pr. fisk. 2—300 kol. pr. fisk. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Som ved modtagel- sen. Ingen udvikling. Den ene fisk er sopfri paa fiskesiden, paa ryggen har den i en klynge omtr. 80 ganske smaa tørre kol. Den anden fisk er iigeledes sopfri paa fiskesiden, paa ryggen har den 30 kol. Begge prøver sort af sop paa skindsiden. Kol. er uregelmæs- sig fordelte. Fiskesiden er mindre sterkt angrebet. Uregelmæssig vegetation, næsten sort paa de angrebne steder. Bugpartierne og dele af ryggen er nogenlunde frie. Den ene prøve 6—-7000 kol. over bug og ryg. Den anden fisk 2—3000. 1500—2000 kol. pr. fisk, især grup- peret omkring de nedre dele af fisken. Den ene prøve er sterkt angrebet, næsten sort omkring gatboret ud til begge sider samt 8 tom- mer op og ned. Bugfladerne, ryggen og den øvre del er prak- tisk talt sopfri. Den anden fisk har kun nogle hundrede kol. omkr. gatboret. Skindsiden er langs efter ryggen besmittet med nogle tusind kol. Den ene prøve er sopfri, den anden har omtr. 100 smaa tørre kolonier. Den ene fisk er befængt med 4 til 5000, den anden med 8—10000 kolonier. Det er sær- lig de fugtigere dele af fisken, som er an- grebne. Fisken er meget tør. Paa de steder, hvor saltet er udkrystalliseret, og de udgjør den største del af fiskens overflade, er den meget lidet an- grebet. Sort. Skindsiderne frem- deles lettere angrebne. Jevnt sterkt befængt, henimod sort. Dele af ryggen dog endnu noksaa frie. Jevnt sterkt befængt, gruppevis sort. Jevnt sierkt angrebet, gruppevis sort. Bueg- fladerne endnu nogen- lunde frie. K. er nu sterkt udbredt paa begge prøver. Den ene fisk er dog frem- deles omtrent fri fra gatboret og opover. Et par tusind kolonier pr. fisk. Fisken har næsten ikke fugtet papiret. 32 Kr. Høye. [No. 9 Forsøgsrække 2. (Tabel II og tabel III.) Denne række omfatter 15 prøver af fisk fra Nordland tørret der paa forskjellige steder. For disse prøver foreligger opgaver over fiskesorten, den anvendte saltsort og de mængder, hvori saltet har været anvendt, hvorvidt det før brugen har været lagret, samt en summarisk oversigt over tørringsmetoden med en kort beskrivelse af veiret under tørringen.” De erholdte oplysninger var, som man vil se, noksaa kortfattede, og da der ingen anledning var til person- lig eksakt undersøgelse, kunde der af disse grunde ikke blive tale om at faa istand en konsekvent kontrolleret forbindelse mellem de forskjellige data. NSaaledes som undersøgelserne imidlertid foreligger, frembyder de alligevel, som vi senere skal se, et materiale af ikke liden mykologisk interesse. Mellem de to tabeller lader det sig som rimeligt er vanskeligt gjøre paa alle punkter at udpege den causale forbindelse. Af let- forstaaelige grunde gjælder dette specielt fiskesorten, saltsorten, den anvendte saltmængde og behandlingsmaaden paa tørrepladsen, samt tørretidens længde. | Betragter man tabel II viser der sig noksaa stor overensstem- melse mellem behandlingen af de forskjellige partier. Kun 3 af de 15 partier blev vasket før saltningen, de øvrige vaskedes først efter- paa. Nogen indflydelse af denne manipulation paa fiskens holdbarhed lader sig ikke paavise. Prøve no. 1, som blev vasket før saltningen, holdt sig rigtignok godt tiltrods for sterk smitte, men no. 6 og 11, som havde gjennemgaaet samme behandling, blev sterkt befængt. Saltsorten er ligeledes uden nogen paaviselig indflydelse. Hvad den anvendte saltmænede angaar, varierer denne fra 50 til 80 liter pr. 100 fisk. Paa 10 partier brugtes 70 liter, som er det kvantum, man i almindelighed bruger, paa 1 anvendtes 50 liter, paa to partier hver 55 og 80 liter pr. 100 fisk. Nogen forbindelse mellem de anvendte saltmængder og det færdige produkts saltsehalt er det selvfølgelig 1) Saavel prøverne som de medfølgende opgaver er samlede af br. fiskeri- inspektør Johnsen, Bodø, som tillige har forfattet de udsendte spørgsmaalslister og hvem jeg herved aflægger min forbindtligste tak. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 33 ved disse prøver umuligt at paavise. Til prøve no. 8 blev anvendt 50 liter Ibiza, til no. 1 80 liter Trapani. No. 8 har en saltgehalt at 20.56 %, no. 1 20.98 %. Her er intet, som tyder paa, at der til den ene prøve har været anvendt ca. 30 % mere salt end til den anden. Saltgehalten er jo som man ved i de forskjellige fiske af et parti meget forskjellig, hver fisk ligger ikke lige lang tid i sjøen under vaskningen, og følgelig kan ikke en enkelt prøve udtaget af et parti fisk angive noget bestemt i denne henseende. Vi gaar nu over til behandlingsmaaden af fisken paa tørre- pladsen. Uheldigvis er her oplysningerne temmelig knappe. Af det oplyste fremgaar imidlertid, at behandlingen i det store og hele var temmelig ens. Fisken laa som vanlig natten over i hypper eller runde stabler, hvorefter tørringen foregik efter den stereotype ud- talelse for alle partier ,væsentligst ved omstabling". Paa grund af de knappe oplysninger er det derfor ikke muligt at paapege nogen forbindelse mellem behandlingen, vandgehalten og fiskens senere holdbarhed. De færdigtørrede prøvers gjennemsnitsvandgehalt udgjør 41.90 %/, maksimum 46.41 */, minimum 34.49 %%. NSaltgehaltens gjen- nemsnit er 19.96 %, maksimum 21.94 %, minimum 17.84. Sop- bestanden udgjør i gjennemsnit 2200 spirer pr. 100 cm”. Denne sopmengde er usædvanlig høi; i forsøgsrække 1 beløber gjennem- snitsmængden sig til 962 spire pr 100 em”. Der kan neppe være tvil om, hvor aarsagen til denne soprigdom er at finde. Af oplysningerne om det anvendte salt fremgaar det, at kun et af partierne havde faaet saltet direkte fra skib, til de øvrige 14 var der anvendt salt taget fra pakbod, hvor det havde ligget i kortere og længere tid. Da gjennemsnitssopmængden i pakbodsaltet efter analy- serne udgjør ca. 39000 spirer pr. kg. er der saaledes fuld overens- stemmelse mellem antallet af sopspirer i pakbodsaltet og de ved analyserne paa fisken fundne, hvilke i gjennemsnit beløber sig til ea. 33000 pr. fisk. I to andre henseender adskiller prøverne i denne forsøgsrække sig fra den foregaaende, nemlig ved den store forskjel der er imellem de oprindelig tilstedeværende spirer og de heraf indtil tidspunktet for analysen udviklede celler og konidier samt den i forhold til den intense smitte paafaldende store holdbarhed. Prøverne har 3 34 | Kr. Høye. [No. 9 ligget fra juni—juli 1902 til begyndelsen af januar 1903, og med undtagelse af 3 har de alle holdt sig usedvanlig godt, tiltrods for at de alle var temmelig sterkt befængte med sopspirer. Denne første omstændighed forklares ved, at celleklumperne i stor udstrækning havde fruktificeret, da den mykologiske analyse blev gjort 4 maaneder efter tørringen. I forsøgsrække 1 blev ana- lysen udført 14 dage til 3 uger efter tørringen, og gjennemsnitsfor- holdet mellem de to tal her er som 1—10; analysen af prøverne i forsøgsrække 2, 4 maaneder efter tørringen, viste et forhold som 1—48. Disse tal giver derfor et prægnant udtryk for koloniernes udviklingstrin. I forsøgsrække 1 havde antagelig ingen udvikling fundet sted efter tørringen, 10 angiver der den gjennemsnitlige forme- ring af de vegetative celler paa fisken før tørringen. I forsøgsrække 2 havde kolonierne fruktificeret saavel makroskopisk som mikro- skopisk, da de 4 maaneder efter tørringen blev analyserede. For- meringstallet er derfor steget til 48 pr. oprindelig tilstedeværende spire. For de enkelte prøver er dette tal tildels betydelig høiere, for no. 4 er det 60, for no. 6 er det 280, for no. 9 endog 900. For andre er det igjen under middeltallet. Gjennemsnitsantallet af de oprindelig tilstedeværende spirer i forsøgsrække 2 udgjør 22 pr. em.? eller 33000 pr. fisk. 4 maaneder efter tørringen er smittetallet steget til ca. 1000 pr. cm”. eller 1.5 million pr. fisk, og endda udgjør antallet af de synlige kolonier kun et par hundrede pr. fisk. Dette er et talende bevis paa klipfiskesoppens umaadelige formeringsevne. Naar fisken er sort eller sterkt be- fængt, gaar antallet af spirer op i hundredevis af millioner for en enkelt fisk. Disse prøvers i modsætning hertil store hotdbarhed maa selv- følgelig have sine grunde, men gjennemgaar vi prøvernes vand- og saltgehalt, er det ikke muligt heraf at udlede nogen forklaring paa forholdene. Her hersker den samme uregelmæssighed som i den første prøverække. Prøvernes vandgehalt er endog temmelig høi, dette hænger dog sammen med, at de bestod af temmelig svær, fyldig fisk. Anstiller vi nu ligesom ved forrige forsøgsrække en sammen- ligning mellem prøver, som med nogenlunde ens sopbestand frembyder størst forskjel i vandgehalten, fremkommer følgende: 35 Undersøgelser over klipfiskesoppen. 1904] I 9JQIØY % 20 19 UINEYOSYEI Oo OF 38 NMRYASPURAJOPpIU UA 19)J9 JEUSerIaq *UaYLYESyes AOAISUR [81 OSS (1 "'I8poq oIS J98BIS IVY UIOS '0AØIT UD I *9JS4ØJ Up PUd P[OYPUIPUBA OKPUIK 0, 2 JReyY UIOS SY OJSOLIØ) UOP ved 9405nNIny opus Ua 1OS40A 5opua JRY Uoddog "uopoyreqppoy I [Cfys10J uadur 1uauuo Ja JOH 'SUUyn|g *S,T '0U UIOS apuaaspn SUAp 19 UAYIOUOG 'ysy "td oporpung sed 99 1 195918 [2)UB SOUJQIUOJON 40 0 o SI Pa 958P OG JH 'S,T 'OU UIOS apuaaspn SUAP o SULSR[ SJOPOUBBUL 9 JOY '15U2J0Q 144018 uaol 518 outoaøld JEStA %) , 07 paa p[oydo saeön Wap ouJOSNHJOPÅ 499J9 1SIØH 'ysp "ud 09 80 OQG weppu [ejoe Sosop Jøfspn ') , ST pos pjoydo sosep Og 19117 "TOIUO[ON 9SNUÅSN U9YSRU "EBI OJ50U pou J5UR2JOQ UOYSY 0074 — f6'IG — 09'L8 — EE (16023 Ja SULLSE] SJOPOUBBUN 9 JOLI ;'UD OOT "ud *ds 0OGG 'YSeqdos *%, 86'07 "YPSNES *%, 98'FP "YOSPULBA I 'OU OAØIF 'A Suiu3nuetuureg [No. 9 e Kr. Høye. 36 0/9 OP 38 TeYeSpuevafoppru ua 19959 J9USoreq "ueypeqodpes JaAISUE [84 OSSI ( "spaq Sis poveIS JeY WOS *0AøId Wap I O.OIPØY 9 OT'T 40 UENRYOSPES *PY OJS1ØJ uep 1Speq 518 IPJOY YSY ogs8psng Ua '[ SumuSquouures I wos awwres op JeY 49 JEP[OYLOF 'Surun[g 'ysp "ud '704 00001—8 11 90S4OA JO[[EJUB IO OT 'OU WOS P[OYI0J OUUIES JEPUN SUI -SR] 9J1951JEPÅ *'SIPUI 7 191J9 50 *ysy "ud '7o pursn) 9J9p paw 95u&J0Q UAP 19 SUILSET "SIPUI p JOLIH "OSÅJRUR ATRIN -UBAY U950U 958J010J JB 91YÅU UasUl [19 JOpP IRA *SUKS 19190 -Hnnap OPavY UIS[PDSLIPOUI paa uaddos ye Je punte VRI '9o[[eJUR I OS[P.0ØIOJ U9.50U SoSIAvEd OY JEP UBNY Sunöep 'supur 7 9198NIOpX J99J9 50 *ysp "1d *poy opaspuny Jed 99 uny Sulge[ 'SIPUI 7 JegJe Uap JESIAUIRIJ "SUIPJLAPN suaddos 410] 198/00u1)Oq 9Spaq op ypuqueL IEY SEpa[grS UAP 8 JOF SPOTT *WNWISYRUI SIS JowI&eU J[LYOGPUBA SUOP '95UR2J0Q JIOJS 61 — LI'6E — IT > (P8'ST (49 (100'08 'omon] 80 særs 19 UAYSLA ;'WO QOT 'Id 'ds 0097 'yseqdos *9/, ZL'ST "YeSypes *9/) €3'9F "YOSPUBA *QT 'OU OAØIJ TA SuuSqueululeg 1904] .Undersøgelser over klipfiskesoppen. Gr Hvad er det, som bevirker denne foranderlighed i soppens op- træden; thi en fugtig fisk er jo trods alt et sunstigere substrat for soppen end en tør fisk?” Det er ikke og kan ikke være andet end den meget varierende spire- og formeringsevne hos soppen, som maaske igjen kan være influeret af forskjellige forhold ved saltningen og tør- ringen. Prøve no. 4 giver paa en maade det direkte bevis herpaa. Denne fisk er usedvanlig sterkt befængt, den har en oprindelig sopbestand af 50 spirer pr.cm.”?, vandgehalten er 42.36 9%, saltge- halten 18.93 %. Efter 6 maaneders lagring fremviser den kun mellem 5 og 600 kolonier pr. fisk. Ved en undersøgelse af soppens spireevne viste det sig, at den selv paa det allergunstigste substrat vokste usedvanlig trevent, og at det altsaa ikke var andet end sop- pens egne, af ikke helt bestembare grunde, nedsatte vitalitet. som var aarsag til dens langsomme udvikling paa fisken. Disse prøvers gjennemsnitlig store holdbarhed lader sig altsaa ikke forklare hverken ved fiskens vand- eller saltgehalt eller ved mulige forskjelligheder i behandlingen, før og efter partierne kom paa bjerget. Det maa være andre faktorer, som har bevirket denne. Det ligger meget nær at søge et medvirkende moment i det used- vanlig skarpe og langvarige tørveir, som disse partier var udsat for de første 3 uger paa bjergene; thi efter de seneste undersøgelser er det bevisligt, at tørringen paa bjerget nedsætter de vegetative cellers livsenergi, saaledes at der kan hengaa forholdsvis lang tid, før de i fuld udstrækning formaar at gjenoptage sin livsvirksomhed. Rigtignok var prøve no. 8 og 11 i denne forsøgsrække i begyndelsen af november forholdsvis sterkt befængt med synlige frøskydende kolonier, men de øvrige prøver fremviste kun fra 20—30 til et par hundrede kolonier pr. fisk, et antal som stod i sterkt misforhold til de virkelig tilstedeværende spirer og til de gunstige vækstbetingelser, som fisken selv frembød. Prøve no. 1, med en vandgehalt af 45 %/ og med en oprindelig sopbestand af 25 spirer pr.cm.*, var jo efter 6 maaneders lagring + 30 dages ophold i fugtig varme 189 C. prak- tisk talt sopfri. Paa lignende maade forholder det sig med no. 3. Den vekslende optræden af soppen paa de forskjellige prøver inden denne række skyldes dens store individuelle forskjellighed, der i saa høi grad fremkaldes af ydre. forhold. Ved længere ophold i høi temperatur maa al fisk bukke under, selv den aller tørreste; men det viser sig ogsaa her, at de steder, hvor saltet er udkrystalliseret, er langt mindre angrebne end de 38 Kr. Høye. [No 9 steder, hvor fisken har ,slaaet sig*, ligesom det ogsaa viser sig, at de tørreste prøver er de, som har staaet sig bedst under lag-. ringen. Skjønt det naturligvis ikke er helt afgjort, er der dog overveiende sandsynlighed for, at naar f. eks. no. 15 har staaet sig saa godt som sidste kolonne viser, er aarsagen den usedvanlig lave vandgehalt 34.5 "0, som denne prøve er bragt ned til. Det er Jo i og for sig en undtagelsesvis tørhedsgrad, som kun i de sjeldneste tilfælde opnaaes og da kun med liden og mager fisk. Af de to forsøgsrækker ser vi, at fiskens vandgehalt under de nuværende smitteforhold ikke spiller den altbeherskende rolle, som man i almindelighed tror, den er kun et medvirkende moment, som . i betydning staar langt tilbage for hovedbetingelserne, nemlig soppen selv, dens større eller mindre spireevne, tidspunktet for smitten, dennes intensitet, ydre temperaturforhold under saltningen, tørrin- gen og lagringen. | | Nu kan der vel neppe være tvil om, at under lige smitte- og udviklingsforhold vil en fugtigere fisk hurtigere ligge under for soppen end en tør fisk; men den lavgrænse, som bevislig beskytter fisken mod sopudvikling, gaar ned under 30 %, og ned til dette lavmaal er det ikke muligt at bringe klipfiskens vandgehalt. Den tyndeste og mindste fisk kommer meget sjeldent under 34 %, mid- delstor fisk lader sig vanskelig bringe ned under 37—38 % ved almindelig bjergbehandling, en stor, fyldig fisk vil neppe vise lavere vandgehalt end omkring 40 % og paa fisk med disse vandmængder (36—40 9%) kan soppen vokse meget godt under almindelige lag- ringsforholde i pakbod. (Konf. tabel I no. 6. 29. 33. 35. 37.) Med hensyn til den rolle saltgehalten spiller for fiskens hold- barhed er det af de to tabeller ikke muligt at udlede andet, end at den inden de grænser, som betinges af den nuværende behandling, ca. 17—24 %, og under de nuværende smitteforhold er uden paa- viselig indflydelse. | Betragter vi de 6 sammenligninger mellem prøver fra de. lø forsøgsrækker, ser vi, at ved ligelig infektion vokste i sammen- ligning I soppen hurtigst paa den mindst salte, i II var salt- gehalten omtrent ens, i IIT vokste den i to tilfælde hurtigst paa den mest salte, i IV omvendt, i V og VI hurtigst paa den mindst salte. At soppen i fire af seks tilfælde vokste hurtigst paa den mindst salte er en omstændighed, som nærmest maa ansees som en tilfældighed og som bliver at tilskrive andre grunde; thi i V og VI 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 39 er forskjellen, 0.7 til 1.16 %, altfor liden til at kunne influere paa soppens vækst, og hvad angaar sammenligning IV, hvor forskjellen udgjør 5 %, viser det sig ved samme prøve, at en saltsehalt af 23 "/o ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at fisken bliver sort af sop, naar udviklingsbetingelserne er gunstige. Nogen beskyttende grænse lader der sig med de raadende smit- teforhold ikke paavise. Vi ser, at efter 6 maaneders lagring paa pakbod befinder soppen sig i rig udvikling paa fisk med fra 21.49 %/o til 23.16 % saltgehalt. (Konf. tabel I no. 26 og 32.) Middelsalt- gehalten i den norske fisk beregnet efter 70 analyser beløber sig fl 19:73 %: Fra laboratoriekulturerne ved vi, at soppen vokser paa sub- strater med fra 5—-30 % salt, at optimum ligger ved omtrent 10 "/o og at den eneste indflydelse, som kan konstateres af den stigende saltmængde, er en smule langsommere vekst. Soppen kan ikke saltes ihjel, da den vokser i mættet saltlage. Som vi har seet af prøverne, kan vistnok en høi saltgehalt i forbindelse med en lav vandgehalt rent mekanisk for en tid beskytte en fisk mod sopudvikling derved, at den rigelige udkrystallisering af saltet enten forhindrer de hidflyvende spirer at naa ned i kjødet og derved forebygger deres spiring, elier den be- dækker de allerede i udvikling komne celleklumper og forhindrer deres videre vækst og fruktifikation. Men virkningen varer kun, saalænge fisken kan forhindres fra at ,slaa sig*, hvorved saltbelæe- get forsvinder; saasnart dette finder sted, er en saadan fisk ikke bedre beskyttet mod sopudvikling end enhver anden. 40 Kr. Høye. [No. 9 Tabel IV. Fiskeanalyser. E Antal udvok- Z sede kolonier 2 Fiskesort pr. 100 cm? Anmerkninger = af fiskeover- 2 fladen E Uvasket saltfisk (bonde- fisk). 20 Kalvaag 1800 Faa bakterier, derimod rig udvik- ling af sarcinomyces 21 do. 3500 Talrige bakterier 22 do. 2C00 Ingen bakterier 23 Bremanger 1000 Fiskeoverfiaden aldeles bedækket af bakterier 24 do. 1300 Ingen bakterier 25 do. 200 Sterkt bakteriebefængt 26 do. 1800 Ingen bakterier 27 Torskanger 1000 D == 28 do. 2500 3 — 29 do. 400 Endel bakterier 30 Vaagsvaag 250 Rigelig bakterieudvikling 31 do. 100 K — 32 do. 200 Fiskeoverfladen bedækket af bak- terier 33 Torskanger 2000 Sterkt bakteriebefængt Færdigtørret fisk. 34 | Bondefisk fra Nordmøre 30 Ingen bakterier 35 do. lagefisk do. 230 36 do. do. do. 175 Ingen bakterier, derimod noksaa 37 do. do. do. 565 befængt med en torulaform 38 do. do. do. 52 39 do. tørsaltet do. 115 Ingen bakterier 40 do. lagefisk do. 12 å == 41 do. do. do. 80 G — 42 do. do. do. 117 hå — 43 do. do. do. 750 Å — 44 do. tørsaltet do. 70 5 = 45 do. do. do. 120 Å == 49 Nordmøre lagefisk 15 5 —- d4 do. do. 0 Ingen bakterier. Ved indir. kultur 2000 spr. pr. 100 cm? Denne form var mere end almin- delig sentvoksende, idet den trængte flere maaneder til sin fulde udvikling 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 41 E Antal udvok- = sede kolonier Q Fiskesort pr. 100 cm? Anmerkninger = af fiskeover- F fladen pr 59 Nordmøre lagefisk 50 Ingen bakterier. 60 do. do. 380 å — 61 do. do. 60 a — 62 do. do. 0 Ingen bakterier. Ved indir. kultur 16000 sp. pr. 100 cem.? 63 do. do. 20 Ingen bakterier. 64 do. do. 20 å == 65 do. do. 20 5 == 68 do. do. 500 G — 69 do. do. 0 % — Ved indir. kultur 5000 sp. pr. 100 cm? 7 do. do. 15 Å — 74 do. do. 60 Å — 76 do. do. 0 da — — Ved indir. kultur 16000 sp. pr. 100 cm.? 93 Ste Jr msletee 149 Som uvasket sele nye prøver 94 ne å 120 | fra de samme tilvirkere en sop- bestand af ca. 1300 pr. cm.? 57 Titran 0 Ingen bakterier. Ved indir. kultur 20000 sp. pr. 100 cm? 75) do. 40 Ingen bakterier. 47 Lofot 0 5 se Vedndme gg kultur 160 sp. pr. 100 em? Var desuden sterkt befængt med sar- sinomyces. 48 do. 120 5 — Nogle faa kolonier sarcinomyces. 51 do. 0 Å — Ved indir. kultur 40000 sp. pr. 100 cm.? 55 do. 375 på — — Sterk udvikling af aspergillus. 56 do. 15 5 — 58 do. 0 5 er Vedrmdr kultur O sp. pr. 100 cm? Derimod sterkt be- fængt med sarcino- myces. 66 do. 20 3 — 66a do. 7 — 49 Kr. Høye. [No. 9 E Antal udvok- 2 sede kolonier En Fiskesort pr. 100 cm.? Anmerkninger = af fiskeover- S fladen 1 67 Lofot 0 Ingen bakterier. Ved indir. kultur 50000 sp. pr. 100 cm.? 70 Mrdo, 25 E — 72 Lofot 100 ; — 73 do. 0 N — Ved indir kultur 4000 sp. pr. 100 cm.? 46 Finmark 0 5 — Ved indir. kultur kunde ingen spirer paavises. 50 do. 375 E ag 52 do. 0 - — Ved indir. kultur — 6000sp.pr.100cm.? samt mængder af sarcinomyees. 53 do. 0 Spredt, tildels temmelig sterk ud- vikling af bakterier. 95 Island 60 Sterk udvikling af sarcinomyees. 96 do. 2000 Efter 6 maaneders lagring var fisken sort af sop. 97 do. 1500 Nogle faa sarcinomyces kolonier. Efter 6 mådrs. lagring var fisken sort af sop. 98 Færø 250 Sterk udvikling af sarcinomyees. 99 do. 0 Sterk udvikling af sarcinomyces og sarcina. Fisk paa forskjellige tørringsstadier. 77 | Stavanger netop udvasket 42 Tæt besat med bakterier samt en saltgjær. 78 | Nordmøre , — 84 Sterkt bakteriebefænegt. 83 | Nordmøre 3 dage gammel 166 Ingen bakterier, skimmelbefænet. 90 do. AN — + Endel bakterier. 81 dos dd — 62 Ingen bakterier. 82 do. — 170 å — 84 do eld — 240 å — 89 do. 3 uger | — 210 == 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 43 2 | Antal udvok- 2 sede kolonier EG Fiskesort pr 100/6m.* Anmerkninger = af fiskeover- pa fladen EI — — — 86 | Nordmøre 4 uger gammel 12 Ingen bakterier. 88 | Smølen 1 dag == 1200 e == 92 Kofot (2, — 33 å — 80 dos 4 —= 4000 " — — Saltet med sterkt sopbefænot salt. 91 | Senjen 8 dage gammel 12 Endel bakterier. 79 | Finmark, netop udvasket 190 Sterkt bakteriebefængt. 85 do. I dag gammel 100 Ingen bakterier. 87 do. user. > 6 å -— Vasket saltfisk. 2 Nordmøre 110 3 do. 1500 + do. 300 5 do. 120 6 do. 110 7 do. 65 13 Helgeland 600 1 Lofot 170 14 do. 1 16 do. 1900 1 do. 1200 19 do. 1200 8 Finmark 70 9 do. 64 10 do. 330 jeil do. 300 12 Senjen 60 18 Færø 40 15 Ukjendt 0 Meget sterk udvikling af sarcino- mycees. De anførte analysenummere er ikke løbenummere, de refererer sig kun til rækkefølgen ved undersøgelserne. 44 Kr. Høye. [No. 9 II. Analyser af vasket og uvasket saltfisk, af fisk paa forskjellige tørringsstadier samt af færdigtørret fisk. (Tabel IV.) Partierne viste sig gjennemgaaende at være befængte med sop, tildels temmelig sterkt. Af 95 forskjellige partier var der kun 3, hvorpaa soppen ikke kunde paavises. Fra hvert parti blev taget prøve af fra 5—20 fisk, eftersom der var dyrkningsmateriale forhaanden, ialmindelighed dreiede det sig om 10—12 fisk fra hvert parti. Prøverne var dels regelmæssig, dels uregelmæssig befængte. Jeg iagttog, at kolonierne meget hyppig grupperede sig i fuger og sprækker i fiskekjødet; de laa ofte saaledes til, f. eks. under ud- overhængende kjødtflige, at det fremgik tydelig, at smitten havde fundet sted under saltningen, og at for saaledes placerede koloniers vedkommende enhver tanke paa luftinfektion maatte være udelukket. Gjennemsnitsantallet af sopspirer for 100 cm.” af fiskeoverfladen udgjør for: Uvasket saltfisk (bondefisk)....... 300 Vasket dø. PM 430 Færdigtørret bondefisk ......... Sek 130 do. fartoisk LE 60 Fisk paa forskjellige tørringsstadier... 410 Ved analyserne no. 34—94 foreligger specielle forhold, som gjør, at de anførte tal kun angiver en del af de paa fisken virkelig for- haandenværende spirer, hvorfor denne gruppe ikke uden videre kan sammenlignes med de øvrige. Dette forhold vil blive behandlet i et senere kapitel. Naar det anføres, at fisken er fri for bakterier, maa det kun forstaaes saaledes, at de former, som formaar at komme til udvikling under de samme forhold, som er gunstige for klip- fiskesoppen, enten slet ikke findes eller kun i saa lidet antal, at de ikke formaar at gjøre sig gjældende. Den uvaskede bondefisk var slemt befængt baade med sop og: bakterier. Efter det paa stedet foretagne summariske eftersyn be- stod bakteriefloraen for det meste af to former, som temmelig regel- mæssig gjenfindes baade paa fisk og 1 salt, samt en saltgjær. Flere af prøverne blev paa grund heraf efter ganske kort tids forløb sure og stinkende. En prøve var desuden rigelig befængt med en paa 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 45 islands- og færøfisk hyppig optrædende hvid sarcinomycet. Analyserne af den vaskede saltfisk viser os, at den vaskning, fisken undergaar lige før opbæringen paa bjerget, er mykologisk seet af liden betyd- ning; det er muligt, at endel af spirerne derved fjernes, men da fisken under vaskningen den hele tid bliver liggende i det samme vand, er fremgangsmaaden til fjernelse af spirerne alt andet end paalidelig. De færdigtørrede fiskeprøver var i flere tilfælde sterkt befængte med sareinomyces, som her optraadte med to arter, en hvid og en kulsort. Partierne 47 og 58, hvoraf det ene kun var befængt med minimale mængder k.'), medens det andet var helt frit for k., var i temmelig sterk grad befængte med den sorte form. Jeg afstaar her fra en nærmere beskrivelse af disse arter, da jeg ved en anden leilighed agter at komme tilbage hertil. Analyserne af den færdigtørrede islandsfisk no. 96 og 97 viste, at naar denne var sterkt befængt med sopspirer og laa under gun- stige vekstbetingelser, vokste k. ligesaagodt paa denne som paa den norske fisk. De øvrige prøver af færø- og islandsfisken viste sterk infektion af sarcinomyees. 1606 Forholdene under fiskesaltningen ombord i fartøierne og paa land, samt de mykologiske forhold paa tørrepladsene før, under og efter tørringen. Der har nu ialt været gjort mykologiske analyser af 149 for- skjellige partier norsk klipfisk med følgende resultat: Fisk hvorpaa soppen ikke kunde paavises .....-.e. fra 3 partier » Som var praktisk talt sopfri med fra 2—15 spirer pøse ee » Sopbefængt i alle grader lige op til 5600 spirer pøs NNN ST Som vi ser er den langt overveiende del af partierne smittet med klipfiskesop, før de bliver oplagte paa pakbod, ja analyserne viser, at den overveiende del af partierne bliver smittet, før de kommer paa tørrepladsen. Samtidig ser vi, at 8 % af det samlede antal viser sig at være praktisk talt sopfri, at det 1 Med k. menes her som overalt ellers klipfiskesoppen. 46 Kr. Høye. [No. 9 altsaa ikke er naturnødvendigt, at soppen kommer paa i slige masser, og at der derfor maa være en fremgangsmaade, hvorpaa sopspirerne kan holdes borte. Spørgsmaalet har nu hidtil været, hvorfra kommer disse sop- masser paa fisken? Skjønt vi af saltanalyserne har seet, at det lag- rede pakbodsalt omtrent til stadighed er sterkt befængt med sop- spirer, og at analyserne saavel af fisk som af salt taler for, at saltet er den for klipfisken hyppigste og farligste smittebærer, er dette dog ikke alene om at bære skylden for det sop- og bakterie- befængte produkt. De fartøier, som anvendes til fiskesaltning, er nemlig under normale forhold smittede med sop, og hvad salteboderne og de dertil hørende saltekar, stampe, bøtter etc. angaar, saa er disse, efter hvad den direkte undersøgelse har vist, i en aldeles utrolig grad besmittede med spirer af alskens mikroorganismer, særlig klip- fiskesoppen. Med de forbedrede methoder til paavisning af k., som efter- haanden er blevne udarbeidede, har jeg foretaget en række undersø- gelser, som viser, at den rolle, som spilles af de redskaber, huse og fartøier, som anvendes til klipfisketilberedning, er "af den aller- største betydning for klipfiskens holdbarhed, og at arbeidet mod klipfiskesoppen først og fremst maa gaa ud paa at forandre de bestaaende forhold i denne henseende. Nedenfor refereres resulta-. terne af en mykologisk undersøgelse af boderne hos 13 forskjel- lige bondefisktilvirkere. No. 1. I kvadratm. af væggen var besat med omtr. 50000 k. spirer el do. do. og sulvet- — 20000000 se de do. — o0000= ge ML do. gulvet — 40000 — ol do. væggen — 40000 — en do. gulvet —80100000002 PS do. væggen —= 200000 SN der do. == 20 — ego do. EE” OE do. do. en == Sel do. do. =— 40000 — AT do. af den udv. side af et saltekar 30000 — 80 do er den ind NE 1000000 — Foruden k. var de almindelige skimmelformer og bakterier og- saa tilstede i store mængder. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 47 En undersøgelse af saltet sammesteds med hensyn til klipfiske- soppens forekomst gav følgende resultat: No. 1. I 14 gram salt fandtes 91 k. spirer - 6500 pr. kg. JENS mo 0 SE pe EG De Des eg er Ge EE PEN om: 18. ge De EE JE 500 97800 pe EE ee == or NE Middelsopmængde 5200 spirer pr. 1 kg. Disse tal taler for sig selv. De viser, at i de huse, hvor klipfiskesaltningen finder sted, foregaar der aar om andet en stadig opsamling af sopfrø, og som følge deraf foregaar tilvirkningen af klipfisk i en atmosfære, som vrimler af produktets netop aller farligste fiende. Særlig interessant er analysen af den indvendige side af et saltekar. Væg- gene her var besatte med frø i millionvis, og da, som undersøgelserne har vist, k. vokser meget godt i mættet saltlage, følger heraf, at bønderne i sine saltekar driver fuldstændig rendyrkning af klipfiske- sop. De kunde derfor ikke arbeide mere rationelt, om deres opgave, istedetfor at fremstille en holdbar fisk, gik ud paa at forsyne klipfisken med det størst mulige antal sopspirer, før den kom over paa forbru- gerens hænder. Man sammenligne kun ovenstaaende analyser med prøverne no. 20—33, tabel IV side 40, som er foretagne hos netop de samme bønder. Baade analyserne af den uvaskede bondefisk og kjøbmændenes udsagn om dens slette holdbarhed er i fuldstændig samklang med stellet og omgivelserne paa tilvirkningsstedet. Hvad fartøierne angaar, er det samme, skjønt i betydelig mindre grad, ogsaa tilfældet med dem. Spirerne til klipfiskesoppen findes leirede paa væggene i lasterummet, men den rengjøring, som hvert skib regelmæssig efter hver tur undergaar, bidrager sit til, at denne sopmængde ikke faar tage den overhaand som i boderne. Analyser af 11 fartøier umiddelbart før røgningen gav omstaaende resultat. Støvprøverne blev tagne under dæksplankerne, hvor der altsaa præ- sumtivt maatte findes mindst af spirer: 48 Fartøi no. 1: 2 3 4. MT. == 6 7 8 9 5 - 10. 3 er Kr. Høye. Paa omtrent 500 cm.? fandtes 9 0 k. spirer! fl 40 pr. m? -— = 3001 = å = 800 — Et af fartøierne var en temmelig skidden jagt, som saa ud til ikke at have været vasket paa længe. voksede paa de fugtige dæksbjælker i form af vel udviklede celleklumper uden paaviselig frøskydning. Her iagttog jeg, at k. Tørrepladsananalyser. Disse udførtes i slutten af februar 1902 paa efterfølgende før nogen nyfisk var tørrepladse i nærheden af Kristiansund, blevet udlagt. Tørrepladsens navn Rødsand, nord — syd Amundø, yderst —= længer ude Fladø 1 TE Bratø Hvalholmen ØGOISJKRGDNM- |Analysens no. Ombugten Dalsviken I |-—— Oo Antal spirer prymiget bjergover- fladen HND DODDO VE | O Anmerkninger Fjordaaret ingen tørring. Analyse af bodens væg viste 1500 spirer pr. m*. rundt benyttet til optørring af 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 49 ö & Antal spirer = pr. maf El o Tørrepladsens navn Biri dg Anmerkninger > jergover G fladen - 1 Dalsviken 2 150 Paa denne tørreplads laa gaardens huse midt paa pladsen, hvorfor der foregik en stadig færdsel af folk over de steder, hvor analysen blev taget. 12 Vikene I 1 13 — 2 + 14 Nordlandet I 20 Analyse af boden viste 42000 8 spirer pr. m.”. Her holdt man paa med at bringe saltfisk op til tørring. — Ved undersøgelsen å af en flage viste det sig, at paa denne var 25—830000 spirer. 15 — 2 20 Denne tørreplads laa paa en liden ø, blev kun benyttet til optør- ring af fisk. 16 — 3 140 Analyse af boden viste 41000 spirer pr. m.?, Tlf Brunsviken 1 og I boden holdt de paa med fiske- saltning. En luftanalyse viste, at i løbet af 40 timer faldt paa en overflade af 50 cm? 929 sopspirer = 5800 spirer pr. m:?. Dette var frø, som ved luftens bevægelse i rummet hvirvledes op fra vægge og redskaber. 18 — 2 2 19 — 2 1000000 |Denne analyse blev udført paa samme tørreplads som no. 18, men 2 dage efter. I mellem- tiden var tørrepladsen blevet belagt med sopbefængt, op- vasket fisk. Fisken laa da i stabler paa bjerget. 20 =- 3 2 21 Nordlandet 300000 | Denne tørreplads blev hele aaret fisk. 4 50 Kr. Høye. [No. 9 Disse og andre udførte analyser viser, at hvor ikke specielle: forhold er tilstede, som begunstiger smitte fra fisk eller bod til tørrepladsen, f. eks. optørring af fisk, eller hvor tørrepladsen ligger saaledes til, at der foregaar en stadig færdsel over den, er denne praktisk talt fri for sop i vintermaanederne og før der bringes fisk til tørring paa den. Alle undersøgelser viser, at tørrepladsen ingen smittekilde er; den smittes selv fra pakbod, fisk eller urene red- skaber, som bringes ud paa den. Kun i et enkelt tilfælde kan tørre- pladsen optræde som virksom smittebærer overfor fisken, og det er, naar en engang befængt tørreplads umiddelbart efter benyttes til tørring af et smittefrit parti fisk. Men selv den sterkest befængte tørreplads vil i vinterens løb, forudsat at der i denne tid ikke fore- gaar nogen tørring paa den, renses for sopfrøene gjennem regnets og sneens skuringer. | Luftanalyser under klipfiskebehandling ombord i fartøi. Simple ekspositionsanalyser med petriskaale. Disse stilledes paa dæk, hvor de blev staaende hele dagen. Udtagningen og ind- tagningen besørgedes af skipperne. Analyserne blev kun tagne de dage der arbeidedes med fiskesaltning. Ekspedition no. I. Slup Edmund, skipper Bø. Lofoten 1908. Ekspositionstid ca. 10T Anal mo MN 27 mars NM k spie Anal. no. 11. 4. april I k. spire å EN Ne å ee TE p - 3. 30. — i == å 18.90 DN == Å SØ dy AR - MÆ 6:00 5 — 5) Spr EG $ 0 5 GE 5: — 9 så or me 3 = 3 OE 3 — E sa == i = Å SN 3 — Å DS Di å oe == 41 E TRD == å 108 i = ; ee er 7 — å - 20. 9 — 6 — Gjennemsnitlig 5 spirer pr. dag og pr. overflade å 50 cm? Ekspedition no. IT. Galeas Alliance, skipper JOHNSEN. Finmarken 1904. Anal. no. 1. Under fiskeflekningi Gryllefjord 4.mars 13 timer eksposition 0 k.spire » - 2. p pr gå Ge 191/9 » en 05 » - 3. Under tilvirkning af raafisk og indlastning af saltfisk Mefjord 5. april 15, * — 0 — 3 - 4. Sammesteds GE JON, Fr 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. | 51 Anal.no.5. Ved indlastning af den færdige tørfisk i juni. Skaal som stod paa dekker ME SR sa 0 k.spire NEO T Samtidio) Inttanalyse 1 Fummet +svavat oss Po ed SEN 191 — Ekspedition no. III. Jagt ,Adria", skipper GJELDNES. Lofoten 1904. Anal. no. 1. Under fiskeflekning Stamsund 17. februar 8 tim. eksp. 0k.spire ” = 2. 3 En) 45 18. ” 7 - pr Vi == ” 7 3. » ri FF: 23 ” 8 - ” i = ed å å JG ONE Ekspedition no. IV. dJagt ,Lina*, skipper TEIGLAND. "Anal. No. 1. Under fiskeflekning i Galten, Sørøen 8 timers eksp. I k.spire å I: > == i Kjelvik Sr då == » - 3 5 — i Skjøtningsberg Finm. 8 - å V= Ekspedition I viser gjennem 14 dage en noksaa regelmæssig til- førsel af sopfrø. Analysen 28. mars gjør dog en undtagelse herfra, idet denne viser en soptilførsel af 32 spirer i løbet af 1 dag paa en overflade af 50 em.”. En saa rig tilførsel af sopfrø fra luften paa det stadium af fiskebehandlingen er langt over det normale og maa have sin aarsag 1 et specielt forhold. Uden at kunne udtale noget bestemt herom antyder skipperen muligheden af, at denne analyse er taget under indlastning af saltfisk fra bod, og derved kan en saa forholdsvis stor tilførsel meget let forklares. Det er ialfald paafaldende, at den eneste dag luftanalyserne paa dækket i ekspedition II viser smitte, blev der ogsaa indlastet saltfisk i far- tølet. Fra 2. mars udsattes hver dag 2 skaale paa forskjellige steder af dækket, og paa en undtagelse nær, analysen 4. april, viser de alle omtrent konstant samme sopmængder 1 luften. Ekspedition II viser langt mindre infektion end den foregaaende; kun 1 dag foregik der paaviselig tilførsel af sopfrø, nemlig 3 spirer paa en overflade af 50 cm.” i løbet af 8—10 timer. Analyse 5 og 6 blev udført samtidig under indlastning af den færdige tørfisk. Den giver et bevis for at spirerne hidrørte fra fisken selv, idet den skaal, som stod paa dækket, hvor luften hurtig fornyedes, var fri for sop, medens den som stod i rummet, hvor det fra fisken ophvirvlede støv havde vanskelig for at finde udgang, viste 12 spirer. For disse to sidste analyser har skipperen ikke opgivet udsætningstiden. 52 Kr. Høye. [No. 9 Ekspedition IIT viser, at der i 4 dage under arbeide med fiske- flekning ingen paaviselig smitte af sop fandt sted. Ifølge ekspedition IV kom i løbet af 8—10 timer 1 k. spire paa en overflade af 50 cm.? d. v.s. 2 spirer i løbet af 1 time paa en middelstor fisk. Vi skal nu se, hvorledes en tilførsel af 5 spirer pr. 10 timer paa en overflade af 50 em.*, som ifølge de foretagne analyser er den største gjennemsnitstilførsel, indvirker paa den behandlede fisk, under forudsætning af at fartøiet ellers er rent og at der kun fore- gaar smitte gjennem luften. Fisken kastes over rækken og bliver liggende paa dækket lad os sige 1 time. I løbet af den time faar den paa sig or ="% antal spirer. Her er S antallet af de spirer, som falder pr. dag og pr. overflade å 50 cm.*” som er betegnet med P. T er den tid petriskaalen har ligget i luften, O er den omtrentlige overflade af en halv fisk her ansat til omtr. 750 em.” Efter de fundne data 750 skulde X beløbe sig til DØ =: omtr. 8 spirer pr. fisk An sættes tiden, som medgaar til flekningen og indtil fisken gaar i laget, ogsaa til I time, faar vi en tilførsel af ialt 16 spirer pr. fisk under behandlingen. Men dette er som vi ser et forsvindende antal spirer i forhold til dem, som erfaringsmæssig indeholdes i pakbodsaltet, og hvorved hver fisk under saitningen kan blive befængt med fra 10— 20000 optil 100000 spirer pr. fisk. Det fremgaar derfor af foranstaaende analyser, at tilførselen af sopspirer fra luften paa fisken under behandlingen ombord som regel er meget liden, og at den under de nuværende smitteforhold maa forudsættes at være uden betydning for fiskens holdbarhed. TVG Saltanalyser. Disse analyser har været udført i aarene 1901—04 paa samme maade som beskrevet i min tidligere afhandling*) om klipfiskesoppen. Saltprøverne er tagne fra 3 etaper: fra produktionsstedet, fra skib i norsk havn, samt fra pakbod her. Fra disse steder har der været undersøgt henholdsvis 84, 44 og 21 prøver af Trapani-, Cadiz-, Lissa- bon-, Setubal-, Ibiza-, Port-Said- og Tunissalt. 1) Bergens museums aarbog no. 7 1901. pe 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 53 Analyser af Trapani-, Cadiz-, Lissabon- og Setubalsalt sendt direkte fra produktionsstedet i steriliserede bokser. Tabel V. Trapanisalt. e > Kvantum Antal gate) D undersøgt k.spirer!) SSE Anmerkninger E i pram. deri bee net 5 pr. kg. 1 38 Ji 26 Smittet med de alm. skimmelfor- mer samt endel bakterier. 2 35 0 0 8 sp. torula, bakteriefrit. 3 49 5 102 Sr 5 == 4 45 0 0 Bakteriefrit, skimmelfrit. 3) 64 0 0 == 6 53 0 0 =—= 7 48 0 0 Endel bakterier samt 4 almin- | delige skimmelsp. x 8 22 0 0 Bakteriefrit, I skimmelsp. 9 26 0 0 —— skimmelfrit. 10 29 0 0 — 1 sp. torula 2 skim- | melsp. 11 34 2 60 — V= D 1 skim- melsp. 12 29 0 0 — 2 skimmelsp. 13 32 0 0 — skimmelfrit 14 32 0 0 — 3 skimmelsp. 15 31 2 64 — 2 — 16 27 0 0 — skimmelfrit. 17 28 0 0 — —= 18 28 0 0 6 sp. sarcina 19 39 0 0 Bakteriefrit, 1 skimmelsp. 20 29 1 34 20 bakteriesp. 2 — 21 27 1 d7 2 — 2) == 22 36 0 0 Bakteriefrit, skimmelfrit. 23 38 0 0 — — 24 38 0 0 — — 25 37 0 0) — — 26 185 0 0 — — Af 26 prøver 93 0/, smittede. Middelsopmængde l1 spirer pr. kg. 1 Med k. menes her som overalt ellers klipfiskesoppen. [No. 9 Anmerkninger Af 32 prøver 830/9 smittede. 1) Prøverne no. 54 Kr. Høye. Tabel VI. Cadizsalt. E Kvantum Antal al 9 undersøgt k.spirer Spirer > å Å beregnet = i gram deri Ä = E, Ike E pr. Kg 271) 46 0 0 28 44 0) 0 29 42 0 0 30 46 0 0 Dill 47 0 0 32 47 0 0 33 41 0 0 34 54 0 0 35 40 0 0 36 43 0 0 37 48 0 0 38 46 0 0 39 21 0 0 40 19 0 0 41 23 0 0 42 25) 0 0 43 32 0 0 44 23 0 0 124 50 0 0 125 50 0 0 126 52 0 0 127 49 0 0 128 58 0 0 129 48 1 20 1352) 38 0 0 136 42 0 0 1873) 20 0 0 138 115) 0 0 139 20 0 0 140 23 0 0 141 20 0. 0 142 14 0 0 Bakteriefrit, skimmelfrit. 100 bakteriespirer, 125 as- pergillus- og torulasp. 18 bakteriespirer, 34 penicillium og torulasp. Bakteriefrit, 56 aspergillus, pe- nicillium og torulasp. Bakteriefrit, 53 aspergillus, pe- nicillium og torulasp. Bakteriefrit, 40 aspergillus, pe- nicillium og torulasp. Bakteriefrit, skimmelfrit. — 8 torulasp. — 31 aspergillus og torulasp. Ca. Middelsopmængde under I spire pr. kg. 27—129 er tagne ved salinerne i dyngerne der. 135—136 - 187—142 29 ombord i lasterummet paa et saltlastende fartøi i Cadiz. pr) ombord i lægterne som fører salt fra salinerne ud til skibene. 1904] Tabel VII. Analysens no. 63 64 143 144 145 146 147 148 52 53 54 55 56 57 58 Kvantum undersøgt i gram 53 53 * SÅ 13 15 18 17 27 26 32 28 30 27 28 23 Af 15 prøver 80 0/) smittede. Undersøgelser over klipfiskesoppen. 55 Lissabonsalt. Antal Se k.spirer kr Spirer Anmerkninger Jer beregnet eri prikg. 16 300 Endel bakteriebefængt. 10 188 Bakteriefrit, skimmelfrit. 14 275 Endel bakteriebefængt. 0 0 39 Ne 1 67 Sterkt — 0 0 Bakteriefrit, skimmelfrit. 0 0 — — 54 2000 Sterkt bakteriebefængt. 281 11000 — 22 700 — 51 1800 — 5 170 Bakteriefrit, skimmelfrit. 30 1100 — — 4 145 — — 213 9300 — — Middelsopmængde 1600 spirer pr. kg. Tabel VIII. Setubalsalt. 3 z Kvantum Antal AE E undersøgt k.spirer KNE Anmerkninger Ke Sen EE beregnet = 1 gram deri E pr. ko. 51 58 169 2900 Rigelig befængt med bakterier og skimmelsp. 45 SI 2 39 Bakteriefrit, skimmelfrit. 46 d7 125 2200 Rigelig befængt med bakterier og skimmelsp. 47 18 0 0 Bakteriefrit, skimmelfrit 48 18 0 0 — 5 skimmelspirer. 49 18 0 0 = 3 == 50 1 0 0 — skimmelfrit. 59 30 0 0 —= == 60 28 0 0 == = 61 39 0 0 = vg 62 25 2300 92000 130 50 0 0 Endel bef. med sarcina. 131 50 OM 0 — = 132 bl 5 100 Bakteriefrit, skimmelfrit. 133 58 4 70 == == Af 15 prøver 40 0/9 smittede. Middelsopmængde med no. 62 4700 spirer pr. kg. uden HD, Ed 56 Kr. Høye. [No. 9 Analyser af Trapani-, Augusta-, Cauiz-, Ibiza-, Tunis-, og Port-Saidsalt taget fra skib i norsk havn. Tabel IX. Trapani- og Augustasalt. å G Kvantum | Antal Ang 2e Skibets navn undersøgt | k.spirer kspiter A kni g .spirer nmerkninger > SA, Å beregnet = i gram deri GR E pr. ko. 6 Leander AE 17 43 500 Endel bakteriebefængt. 66 | Haraldsvang ...... 28 3 110 Bakteriefr., skimmelfr. 674 Aurora NE 40 G 0 = —= TON ivinostone ALLE dl 0 0 == = Star EN LEE 64 0 0 = — po Atrorate EE 30 0 0 = == 7 Ukendt «000 364 467 1300 SF —= 41 Sø 63 0 0 —: — 76 | Leif Eriksson..... 84 0 0 == —= endene EE 73 0 0 == — 78 Aurora 2 SEE 19) 0 0 == == 83 | H. W. Jarlsberg 43 14 325 Endel bakteriebefængt 85 | Niørd «JE 64 11 IA Bakteriefr., skimmelfr. S8 1 Hebes- Ar: 46 å 87 — — g9 1 Hanna Foer 46 12 260 == — Go FEGtunskjordeerr 47 46 1000 19 torulaspirer, 97 | Fædrelandet...... 80 28 350 Bakteriefr., skimmelfr. 2 Corona FEN 200 44 220 = == 250 Ukerdt AEE 200 0 0 = == 80 | H. W. Jarlsberg .. 55 9 164 == == MSANorden 42 0 0 75 bakterie- & skim.sp. EN Aurora 53 0 0 Bakteriefr.. skimmelfr. 75 | Augusta s. pr. Freya 80 0 0 == EG - 120 — — 79 OM! 0 — = Af 24 prøver 42 0/, smittede. Middelsopmængde 336 spirer pr. kg. Tabel X. Cadizsalt. g v Kvantum | Antal Antal = Ski Ne Mkfspuer ; 2 ibets navn undersøgt | k.spirer Anmerkninger => NE : beregnet = i gram deri SE pr. kg. 68 | Bark' Eliasi.:..... 28 0 0 | Bakteriefr., skimmelfr. 69 |NAarsteme 0 30 365 12000 == == Tor kSuktemar er 148 505 3400 —= == SH Vahale TERNE 45 194 4300 | Sterkt bakteriebef. S2 MSoLonde EE 34 183) 560 — == SV Sevilla EN 42 6 143 Bakteriefr., skimmelfr. FRON Romsdal 510) 87 1740 — == OI | Krossfond vr 50 4 80 == == JM kincronde JAPP 76 364 4800 == Jo Solferino SALE 71 190 2700 — == os vkendt 55 54 1000 = = Sy sStalao 52 74 1400 Af 12 prøver 92 0/) smittede. Middelsopmængde 2700 spirer pr. kg. 1904] . Undersøgelser over klipfiskesoppen. 57 Tabel X1. Ibiza-, Tunis- og Port-Said salt. E nr » Kvantum | Antal Ga p Skibets navn undersøgt | k.spirer Pee Anmerkninger > : å beregnet 4 1 gram deri a pr. ko. pe : Gå Lå 0 ol MG 84 |Ibiza pr. Ydun ..... SI 74 1450 | 19 sp.torula, dematium samt endel bakterier. 94 | — - Ole Bull... 50 Je 20 6 sp. torula. uoonN="- Setubal.... DD Te 20 | Sterkt befængt med | sareina samt andre | bakterier. DA ukjendt.... 100 0 QI UD Nb KE 110 73 664 | 86 |Tunis - Ceylon .... 60 0 0 | Nogle faa bakteriesp. 90 |Port-Saidpr.Storfond 56 0 0- | Taset i Bergen. — — 46 1 292 | Taget i Kristianssund. Af 8 prøver 62 0/) smittede. Middelsopmængde 284 spirer pr. kg. Tabel XII. Analyser af salt taget fra pakbod. E z Kvantum | Antal je | å Saltsort undersøgt | k.spirer krspuet Anmerkninger => : : beregnet = I gram deri = Eg prikke: 1 99 Trapani 60 3000 50000 100 — 61 1320 21600 101 —= 62 1060 17000 104 — 48 91 1900 105 — 25 821 32800 106 —= 39 147 4200 107 — 37 74 2500 | Ikke over I md. lagret. 109 «— 30 996 28000 110 == 35 13000 370900 Gult — 25 865 34600 114 = 24 78 3200 115 — 27 662 24500 116 — 30 629 20800 He == HD 8155) 27000 157 — 26 0 0 Prøven taget 5 dage efter oplosningen. 158 = 42 3300 80000 | Brugt fiskesalt. 102 Setubal 63 1820 30000 112 — 27 36 130) 113 —= 30 495 16300 108 1biza 28 1025 35000 108 == 29 184 6000 Af 21 prøver 95 09/, smittede. Middelsopmængde 39000 spirer pr. kg. 58 Kr. Høye. [No. 9 Tabel XIII. Stensalt undersøgt i Stassfurth E 2 Kvantum Antal Aal = undersøgt k.spirer SJØEN Anmerkninger = ve 6 beregnet = i gram deri a £ pr. kg. | 149 21 0 0) Bakteriefrit, skimmelfrit. 150 20 0 0 == 5 151 19 0 0 ar 24 152 24 0 0 == == 153 20 0 0 =— EG 154 | 20 0 0 = on Anal. 149—152 er udført paa prøver, tagne fra saltmøllen over jorden. Anal. 153—54 er udført paa prøver tagne i bunden af schakten. Qversigt over saltanalyserne. Middelsopmængden 1: Trapani- og Cadizsalt paa produktionsstedet UdSJØK SN 6 spirer pr. kg. Trapani-, Cadiz-, Ibiza-, Tunis- og Port-Said- salt i Skip 1 norsk havn udøjøre AE 859 — Trapani-, Ibiza-, Setubalsalt i pakbod udgjør 39000 PER 32 Det fremgaar af tabellerne, at sopmængden i saltet er stigende, eftersom det fjerner sig fra produktionsstedet, indtil maksimum naaes i pakbodsaltet. Ligeledes vil det sees, at infektionsforholdene paa de forskjellige etaper stiller sig forskjellig for de forskjellige salt- sorter. Det naturmæssige er, at saltet paa produktionsstedet er sopfrit eller praktisk talt sopfrit, og naar en saltsort allerede her viser en over det tilladelige skridende sopbestand, tyder dette paa, at der enten finder sopsmitte sted til saltet fra omgivelserne, eller at der ved hentningen af prøverne har fundet en tilfældig smitte sted. I det følgende vil derfor hver saltsort blive behandlet for sig og de nærmere grunde til sopsmitten søges udredede, saavidt materialet rækker til. Trapanisalt. Dette er den i Norge for tiden mest brugte saltsort. Analy- serne af dette salt er derfor af stor betydning for sopspørgsmaalet. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 59 Heraf er undersøgt 26 prøver fra produktionsstedet, 22 fra skib i norsk havn og 14 fra pakbod. Gjennemsnitssopmængden i saltet paa disse 3 etaper er: sale fra produktionsstedet ...-..2.-.-.ses. 11 spirer pr. kg. Af prøverne var 23 %/ smittede. rele skibli norsk havne... .2..4000.. 364 — % Af prøverne var 50 % smittede. re pakbod NL ks 44000 — D Af prøverne var 94 %/, smittede. Med hensyn til den øvrige sop- og bakterieflora viste trapa- nisaltet sig paa produktionsstedet at være temmelig rent. Af de 26 prøver var 12 absolut frie baade for bakterie- og skimmelspirer”), 9 var bakteriefrie, men indeholdt nogle faa skimmelspirer, for det meste penicillium og aspergillus samt en torulaform identisk med den tidligere beskrevne tangsop b. De øvrige prøver indeholdt nogle skimmel- og bakterieformer af samme art, som temmelig regel- mæssig findes paa klipfisken. Angaaende proveniensen til de i saltet paa produktionsstedet indeholdte sop- og bakteriespirer er det selvfølgelig uden stedlig undersøgelse umuligt at sige noget bestemt. Sandsynligheden taler for at de er hidførte gjennem luften; imidler- tid oplyser det saltkompagni, som har hentet og sendt prøverne, at saltet fra de saliner, som forsynes med vand fra havnen, inde- holdt mere sop og bakterier end saltet fra de saliner, som tager sit vand længere ude i den friske sjø. Dette kunde tyde paa, at der fandtes sop- og bakteriespirer, som uden at tabe spireevnen kunde gjennemgaa fordampningen i basinerne, men det kunde jo ogsaa forklares derved, at disse saliner laa saaledes til, at de var mere udsat for luftinfektion fra byen. Disse spørgsmaal vil imidler- tid først kunne løses ved kyndig undersøgelse paa stedet. Middelsopmængden i prøverne tagne fra skib i norsk havn udgjør 364 spirer pr. kg. mod 11 i den foregaaende etape. Maksi- mum udgjør 1300 pr. kg. i analyse no. 73, minimum 87 pr. kg. I analyse no. 88. Analyse no. 73 er en gjennemsnitsanalyse udført paa den maade, at der er taget 100 gram salt af hver tredie tønde under udlosning i fartøi, ialt 16 prøver. Paa den maade kunde man faa et overblik over, hvorledes spirerne var fordelte i saltet. y 1) [I disse analyser er der selvfølgelig kun taget hensyn til de bakterie- og sopformer. som er istand til at leve paa meget saltholdig næring. 60 Kr. Høye. [No. 9 Nedenfor hidsættes resultatet im extemso, der viser det antal spirer, som henholdsvis fandtes i de undersøgte portioner paa henimod 7 gram salt: 18, 5,.7,:6, 28, 5, 9, 18, 239,42, 8 SS ST 11, 8, 4; 8, 11, 8,16, 6,1 12,0, 7, 2, 410 SE 9,5, 4,16 BILLE BG BG DR Det viste sig, at spirerne var temmelig regelmæssig fordelte gjennem saltmassen. Denne store regelmæssighed i spirernes for- deling tyder paa luftinfektion enten her eller under indlastningen af saltet i Trapani. Hvorledes forholdene i Trapani er i denne henseende, har jeg intet kjendskab til; men da vi af undersøgelserne ser den store fare for infektion, som saltet er udsat for i vore fiske- eksporterende byer, og som her er uendelig langt større end i Trapani, hvortil som bekjendt ingen klipfisk indføres, er der over- veiende sandsynlighed for, at aarsagen til sopforekomsten i skibs- saltet i de fleste tilfælde for trapanisaltets vedkommende staar i forbindelse med de mykologiske forhold her. En saa stor sopmængde i skibssaltet hører forresten til sjelden- hederne for trapanisaltets vedkommende. Lasterne viste sig ved ankomsten her at være gjennemgaaende noksaa fri baade for sop- og bakteriespirer; i halvdelen af de undersøgte prøver kunde k. ikke paavises. Hvad de undersøgte prøver af trapanisalt fra pakbod angaar, saa viste de sig at være sopbefængte i kolossal grad, middelsopmæng- den udgjorde 44000 spirer pr. kg., maksimum 370000, minimum 1900. Sopmængden her har ikke noget med saltsorten at gjøre, den staar udelukkende i forbindelse med boderne og fisken her. Oasen Heraf er undersøgt 32 prøver sendt direkte fra produktions- stedet, 12 fra skib i norsk havn, 0 fra pakbod. Middelsopmæng- den i saltet fra de to etaper udgjorde: I salt fra produktionsstedet knapt 1 spire pr. kg. Af prøverne var 3 %, sopsmittede. I salt fra skib i norsk havn 2700 pr. kø. Af prøverne var 92 % sopsmittede. Cadizsaltet paa produktionsstedet skiller sig ud fra Ne andre saltsorter derved, at det ude ved salinerne viste sig helt bakteriefrit og skimmelfrit og omtrent frit for k.spirer. Af 32 prøver inde- holdt kun 1 prøve ca. 20 k.spirer pr. kg., de øvrige var rene. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. GI Saa meget mere paafaldende er derfor den omstændighed, at prø- verne af skibssaltet tagne i Bergen og Kristianssund saavel i gjen- nemsnit som enkeltvis indeholder temmelig meget sop. For anal. no. 69's vedkommende kan det maaske skyldes, at dampskibet har ført fisk nedover, det samme gjælder med temmelig stor vished for anal. no. 79, 87, 96 og 118. Men for de øvrige analysers ved- kommende er det ikke muligt at forudsætte smitte gjennem fartøiet i saa stor maalestok, særlig gjælder dette analyse no. 81 og 95, hvor det om de angjældende skibe med bestemthed vides, at de ikke har gaact i saadan fragtfart, som kunde medføre smitte af k. Da der var mulighed for at aarsagen til smitten delvis kunde være at søge i forholdene under indlastningen af saltet i Cadiz, skrev jeg til konsulatet efter udførligere oplysninger og nye prøver taget fra lægterne og om muligt fra en skibsladning dernede. Om lasteforholdene meddeler hr. konsul C. SeGErpaHL, at saltet føres til skibene i lægtere fra salinerne. ,Saltet oplægges her i store dynger under aaben himmel, og lægterne, som fortøies i kort afstand fra dyngerne, lastes ved træbaarer, som bæres af to mand hver og som. fyldes fra dyngerne med træskufler. Lægterne an- vendes udelukkende til saltføring.* Sammenholdt med Cadizsaltets mykologiske renhed paa tilvirk- ningsstedet skulde ikke dette tyde paa sandsynlighed af smitte, men konsumeres der f. eks. sopbefængt fisk i Cadiz, kan aarsagen til smitte være meget nærliggende, som vi vil se af Lissabon- og Setubal- saltanalyserne. Om dette punkt har jeg rigtignok ingen oplysning faaet, men betragter man resultaterne af de sidste analyser, som foreligger i tabel VI 135—42, vil man se, at der intet findes, som tyder paa infektion i større maalestok af k. til saltet under trans- porten til skibet. I de 6 prøver af lægtersaltet kunde k. ikke paavises, derimod indeholdt de endel aspergillus-, penicillium- og torulaspirer. Forholdet var ligeledes det samme i de to prøver, som hentedes fra skibsrummet i et saltlastende skib; k. kunde ikke paavises; her var foruden skimmelspirer ogsaa endel bakterier tilstede. Med det nu tilgjængelige materiale er det derfor ikke muligt at henføre aarsagen til smitten i de ladninger Cadizsalt, som er hjemført i de store lastebaade, til andet end til de mykologiske forhold i vore fiskebyer. Analyserne no. 81, 89 og 95 f. eks. er tagne i Kristianssund, hvor havnen paa alle sider er omgivet af 62 Kr. Høye. [No. 9 svære fiskepakhuse. Skibssaltets infektion af sop under skibets liggen i vore havne illustreres af analyserne no. 86 tabel XI og 85 tabel IX. Af disse to saltlaster blev, en tid efterat den oprinde- lige prøve ombord 1 skibet var taget, udført sjennemsnitsanalyse under saltlosning i fartøi med følgende resultat. Af liste analyse af no. 86 fremgik, at soppen ikke kunde paavises i 60 gram salt. Gjennemsnitsanalysen 9 dage efter viste 7 spirer i 55 gram eller 127 pr. kg. 1lste analyse af no. 85 viste en sopbestand af 11 spirer i 64 gram salt eller 171 pr. kg. Gjennemsnitsanalysen 14 dage efter viste 46 spirer i 62 gram salt eller 762 pr. kg. Denne tilgang af sop naar rigtignok ikke op i Cadizsaltets gjennemsnitlige befængthed, men regelmæssigheden i dette sidstes sopbestand ved ankomsten hertil i de gjennem flere aar udførte analyser kan delvis faa sin forklaring ved at flere af saltladningerne er ført hjem i baade, som regelmæssig fører fisk nedover. For at faa spørgsmaa- let tilfredsstillende løst maatte der gjøres et stort antal analyser gjennem længere tid af saltet fra de to etaper, og for første etapes vedkommende burde undersøgelserne helst gjøres paa stedet. Hoved- momentet ligger imidlertid klart belyst. Cadizsaltet er nor- malt frit for k. paa produktionsstedet. Lissabonsalt. Af denne saltsort foreligger der kun prøver fra produktions- stedet. De 15 prøver udviste en gjennemsnitlig sopbestand af ca. 1600 spirer pr. kg., minimum 67, maksimum 11000 pr. kg. 80 % af prøverne var besmittede. Samtidig var de hyppig bakterie- befængte, tildels i sterk grad. OQgsaa i denne henseende stiller Lissabonsaltet sig langt ugunstigere end de øvrige saltsorter. Den gjennemsnitlige sopmængde i Lissabonsaltet er utilladelig stor og maa staa i forbindelse med specielle forhold paa disse steder. Som bekjendt indfører Lissabon klipfisk i store mængder, som forbruges af landbefolkningen og den lavere bybefolkning. Der kan neppe være tvil om at forbindelsen maa søges her. Saavidt vi nu ved, kan nemlig spirerne i større mængder ikke hidrøre fra andet end fra forudgaaende vegetationer paa fisk eller andre saltede varer. I anledning disse analysers resultat har jeg ladet anstille undersøgelser paa stedet, som med stor elskværdighed er blevne udførte gjennem den herværende portugisiske konsul hr. JoacHim GarizG. Det er derved blevet oplyst: 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 63 1. Salinerne ligger langt oppe ad floden Tajo, et par norske mil fra Lissabon og klipfiskelagerne der. 2. Til transport af saltet benyttes smaa lægtere, som aldrig an- vendes til transport af fisk. 3. Saltet lagres i regelen en 6 maaneders tid i fri luft, dækket af halmmatter forinden afskibningen. Lagringstiden er varierende fra 6 maaneder op til et aar og længere. 4. Der findes ingen fabriker i nærheden af salinerne. I disse omstændigheder ligger der imidlertid ingen hindring for at ikke saltet kan blive smittet under transporten og lagringen. Børstes der f. eks. sop- og bakteriebefængt fisk i Lissabon, flyver de lette frø omkring i luften og kan i store mængder meget let finde veien til lægterne og forurense baade dem og saltet. Det er heller ikke udelukket, at frøene med vinden kan føres de par miles vei ud til salinerne og smitte det 1 fri luft liggende salt. Smitte ad disse to veie er imidlertid ikke tilstrækkelig til at for- klare aarsagen til de i enkelte tilfælde optrædende store mængder af sop, f. eks. analyse no. 52 og 58. Disse tilfælde tyder nemlig paa en mere direkte forurensning af saltet sjennem fisk eller andre saltede varer. Angaaende saltprøvernes hentning er det nylig blevet oplyst, at der ingen sikkerhed er, for at disse er hentede paa de nmaade, som er foreskrevet i den bokserne ledsagende instruks, idet de i flere tilfælde er besørget hentede af lægterfolk, som kanske ikke har taget det saa nøie med overholdelsen af instruksen. Det meddeles samtidig, at disse ofte spiser klipfisk, som vistnok meget ofte kan være sopbefængt; denne koger de selv ombord, og der er da al sandsynlighed for at smitten skyldes, at vedkommende med sine med sopsporer besmittede hænder har øst saltet op i bokserne. En anden omstændighed, som ogsaa er paafaldende ved Lissa- bonsaltet og som adskiller dette fra de foran nævnte saltsorter, er den store mængde bakterier, som: har været fundet i enkelte prøver. Sandsynligheden taler for at aarsagen hertil, ligesom for klip- fiskesoppens vedkommende, skyldes forurensning ved prøvernes hent- ning, thi disse bakterier forefindes i stor udstrækning paa klipfisk. Nogen anden sandsynlig smittekilde lader sig, paa basis af de nu hentede oplysninger, ikke paavise. Hvorvidt bakterierigdommen staar i forbindelse med salinernes beliggenhed i forhold til den store by er et aabent spørgsmaal og vil delvis afhænge af spirernes 64 : Kr. Høye. [No. 9 modstandskraft overfor sollyset. Det maa nemlig forudsættes som oivet, at saavel bakterie- som sopspirerne gjennem vaskevandet føres ud i floden og ved sjøvandets stigning meget let og i store mæne- der kan føres ind i afdampningsbasinerne. Det afhænger derfor af om sop- og bakteriespirerne er istand til uskadt at gjennemgaa fordampningsprocessen i det intense sollys. Stor sandsynlighed for dette er der ikke, tiltrods for at k.spirerne er temmelig mod- standsdygtige overfor sollyset. Stort andet kan der med vort nu- værende kjendskab ikke siges om disse ting. Fuld klarhed over disse og andre spørgsmaal, f. eks. hvilken betydning det kan have for saltets mykologiske renhed at dyngerne dækkes af halm,*) vil først kunne opnaaes ved eksakte undersøgelser paa stedet; ialfald maa der skaffes videnskabelig garanti for, at de til undersøgelse indsendte prøver er fri for enhver uvedkommende infektion. Susa Af denne saltsort foreligger der 15 prøver fra produktions- stedet, 3 fra pakbod. Af prøverne paa produktionsstedet var 40 % smittede. Gjennemsnitsbefængthed ca. 4700 spirer pr. kg. minimum 39, maksimum 92000. I pakbodsaltet udgjorde middelsopmængden ca. 20000 spirer pr. kg., minimum 1300, maksimum 380000.. Aarsagen til prøvernes store gjennemsnitlige sopbestand paa produktionsstedet skyldes analyse no. 62, som fremviser en bestand af 92000 spirer, altsaa omtrent som det værste pakbodsalt. Fraseet denne udgjør middelsopmængden for 14 prøver paa produktions- steder 572 spirer pr. kg., hvilket antal væsentlig skyldes analyse no. 46 og 51, som ogsaa var noksaa befængte. Paalideligheden af Setubalprøverne er med undtagelse af anal. no. 180—33, som er tagne i sidste halvdel af 1904 under mere ind- gaaende kontrol, ikke større end Lissabonprøvernes. Der er f. eks. ikke tvil om, at resultatet af analyse no. 62 skyldes direkte foru- rensning fra sopbefængt fisk i den specielle prøve. Dette illustreres meget klart ved et tilfælde, som efter meddelelse fandt sted ved hentningen af en af de sidste Setubalprøver, hvor direktøren for saltverkerne var tilstede. En lægtermand, iført rene klæder, havde baaret bokserne og en liden haandøse ud til stedet; men da man 1) Som før nævnt har jeg i flere tilfælde iagttaget k. voksende paa salt- holdigt, fugtigt træ. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 65 skulde se efter, viste det sig, at han havde stukket øsen i en lomme, hvori der laa nogle stykker raa klipfisk, han skulde have til middagsmad. Er hentningen af Lissabon- og Setubalprøverne foregaaet paa en saadan maade, hvad der efter det oplyste ingenlunde er usandsyn- ligt, behøver man ikke gaa langt for at finde aarsagen til de paa- faldende store mængder sopspirer 1 disse to saltsorter. Mbiz salt. Af denne saltsort har ingen analyser været gjort af prøver fra produktionsstedet. 5 prøver fra skib i norsk havn viste en gjennemsnitlig sopmængde af ca. 400 spirer pr. kg. 2 pakbod- prøver viste en sopmængde af henholdsvis 35000 og 6000. Sopmængden 1 analyse no. 84 taget fra skib er noksaa høi. Det meddeles mig, at man i Ibiza benytter de samme lægtere til transport af salt som til fisk, og denne omstændighed kan derfor være en medvirkende aarsag til, at saltet er sopsmittet, naar det kommer hertil. Port Said- og Tunissalt. Heraf er gjort 1 analyse af hvert. De viste sig begge at være sopfrie. Er to meget sjeldent benyttede saltsorter. Stensalt i Stassfurth. Da jeg høsten 1903 var i Tyskland, foretog jeg en reise ud til de bekjendte stensaltgruber ved Stassfurth for at undersøge de my- kologiske forhold der, særlig med hensyn til klipfiskesoppen. Jeg foretog luftanalyser saavel ovenpaa jorden paa forskjellige steder som nede i grubens bund, der laa 406 meter under overfladen. I gruben stilledes skaalene i en passage, der gjennemstrømmedes af den i gruben forbrugte luft. Hverken her eller over jorden kunde jeg paavise k. eller andre saltsoppe. Paa samme maade gik det med de saltprøver, som blev tagne paa forskjellige steder i gruben og over jorden. K. og andre saltsoppe kunde ikke paavises. Naavidt vides anvendes stensalt for tiden ikke mere til klipfiske- saltning. DU Å 66 Kr. Høye. [No. 9 Resumdé. Klipfiskesoppens forhold til saltet fremgaar med al ønskelig. klarhed af de gjorte analyser. Saltets bestand af sop paa de tre etaper, produktionssted, skib og pakbod, viser sig for de hidtil undersøgte saltsorter at udgjøre henholdsvis 6 — 832 og 39000 spirer pr. kg. Af denne sammenstilling maa Lissabon- og Setubalsaltet udgaa, da det viser sig efter de fremkomne meddelelser, hvad analysernes resultat forøvrigt selv peger paa, at prøverne er hentede paa en maade, som borttager al garanti for, at den af analyserne angivne sopbestand virkelig er den i saltet indeholdte. Alle de 154 udførte analyser af salt, deri indbefattet ogsaa Setubal- og Lissabonsaltet, viser os, at saltet ikke er den op- rindelige smittekilde for klipfisken, men at det er den tørrede fisk med sin mer eller mindre udviklede sop- vegetation, der selv optræder som mer eller mindre direkte smittebærer, først for saltet, dernæst for sig selv, ved at alle de lokaliteter, som tjener til opbevaring for fisk og salt, impregneres med frø fra de udviklede sopkolonier paa fisken. Anden oprindelig smittekilde findes ikke. Naar saltet paa grund af svigtende renlighedsbegreber lidt efter lidt er udartet til at blive den for fisken farligste direkte smittebærer, er det ikke saltets skyld, men omgivelsernes. Arbeidet mod soppen maa derfor tage sin begyndelse fra det punkt, hvor kardinalfeilen DERRE nemlig pakboden. ANDET AFSNIT. Bidrag til soppens fysiologi, praktiske forsøg, resumé. Vi Spiringen og de afsnørede konidiers spireevne. Jo mere man arbeider med k., jo mere aabenbarer den sig som en 1 høieste grad variabel og lunefuld sop. Denne forander- lighed træder frem i alle forhold, i dens vekstform, i koloniernes farve, de afsnørede konidiers spireevne, kortsagt der findes ikke en eneste livsvirksomhed hos k., som ikke paa grund af dels kjendte, dels ukjendte faktorer optræder under stadig skiftende former. Denne foranderlighed hænger ogsaa paa det nøieste sammen med spørgsmaalet om, til hvilken sopgruppe k. hører. Før jeg gaar nærmere ind herpaa, skal jeg referere en del af undersøgelserne paa dette omraade. Det viser sig ved talrige dyrkningsforsøg, at celledannelsen .hos k. i de første stadier ikke er konstant, den spirer ofte som en almindelig hyfesop uden celledeling ved direkte udskyden af spire- traad fra udelt spore. Celledelingen finder som regel sted ved begyndende vekst, men det har ogsaa ofte været iasttaget, at mycelet hos en myceldannende ikke fruktificerende form efter længere tids forløb har svulmet op og delt sig i sammenhængende kjæder af mer eller mindre udviklede celleklumper, fig. 1, pag.68. Mycelet er derefter gaaet tilgrunde, celleklumperne er derimod blevne liggende tilsyneladende i fuld livsfrisk stand. Det er ligeledes konstateret, at konidier fra en moderkoloni, hvis første vekst foregik ved celle- 68 Kr. Høye. [No. 9 Fig. 1. Celledeling som sidste vekststadium hos en hyfedannende generation af Torula epizoa. De udviklede hyfer svulmer op og deler sig i celler. 4%/,. Fig. 2. OCelledeling af et traadstykke af Hormidium mnitens (Meneghini) efter KLrss. 1000, Fig. 3. Torula epizoa. Zoogleadannelse. 50%. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 69 deling, har spiret uden celledeling og har fruktificeret som en al- mindelig torula paa selvsamme substrat, som moderkolonien vok- sede paa. Hvad de afsnørede konidiers spiring angaar, er regelen den, at spiringen foregaar øieblikkelig, efterat afsnøringen har fundet sted, til andre tider derimod kræver de en kortere eller længere hviletid, før spiringen indtræder. Det har været iagttaget, at konidierne har ligget i 3. maaned ved gunstig temperatur paa udmerket substrat uden at ville udvikle sig. Men saa med et blev substratet i løbet af 14 dage bedækket med tusinder af fruktificerende kolonier. Denne variabilitet i spireevne staar ikke i forbindelse med nogen artsforskjel; thi det viser sig, at inficerer man fra en hurtigvoksende koloni, kan maa faa frem en langsomt voksende form og omvendt. Koloniernes farve og form, som igjen er afhængig af konidiernes farve og frøskydningens rigelighed, er ogsaa varierende. Farven kan for en og samme slegt i forskjellige generationer variere fra lysegraa til mørkebrun. Til enkelte tider har kolonierne en jevn rødbrun eller chokoladebrun farvetone, til andre tider optræder de med koncentriske, regelmæssige ringe i mørkere og lysere farve- sehatteringer, snart danner der sig et eller flere segmenter med skarpt afgrænsede rande af en mørkere eller lysere farve. Dette finder især sted hos kjæmpekolonierne. Hvad koloniernes form angaar, er de snart lave udstrakte, snart begrænsede, pude-, kuppel-, spidst pyramide- og kraterformede. Disse koloniformationer bestem- mes af vekstformen og frøskydningens rigelighed. Ved rigelig celle- dannelse dannes de pudeformede kolonier med sin undertiden sterkt rynkede overflade fig. 10; de kuppel-, pyramide- og kraterformede kolonier fremkommer ved rigelig frøskydning, de lave, udbredte teppeformede dannes af de rigt byfedannende kolonier, hvis mycel med de ganske korte frugtbærere breder sig udover til alle sider. Denne forskjellighed i spire- og fruktifikationsevnen og den der- med forbundne skiftning i koloniernes form og farve optræder hos alle hidtil fundne eksemplarer af k. og varierer selv hos kolonier ud- voksede af konidier fra samme koloni. For nærmere at undersøge dette foretoges fra en og samme kolon: med 2—4 dages mellemrum efterhaanden 12 udsaaninger paa 10 % saltholdig grød i freuden- reichskolber. Heraf fremkom inden normal tid kjæmpekolonier, som, efter hvad der vil fremgaa af efterfølgende iagttagelse, saavel med hensyn til ydre struktur, voksemaade, fruktifikationsevne og de ny af- snørede konidiers spirehurtighed adskildte sig fra hverandre indbyrdes. 70 Kr. Høye. [No. 9 . Qvermaade rig forplantning af 2den generations konidier. Der har dannet sig talrige nye kolonier, som med moderkolonien flyder sammen til en masse. Kolonierne er lave, udstrakte, basis mørkebrun, de ganske lave toppe lysebrune. . Omtrent ingen forplantning.” Moderkolonien har bredt sig udover, saa den omfatter omtrent hele substratet i kolben. Kolonien er ganske flad. Farven afvekslende lysere og mørkere brun i koncentriske ringe. Overmaade rig forplantning. Substratet er helt bedækket af nye kolonier. Farve og udseende som Å. dog mere kuppede. . Qvermaade rig forplantning. Kolonierne er langt talrigere end i C., men langt mindre kuppede. Paa et enkelt sted dækker de substratet som et jevnt teppe. Farven er enstonig choko- ladebrun. . Qvermaade rig forplantning. Kolonierne ganske smaa og lave. Farve lysere og mørkere brun. Meget liden forplantning. Om den store moderkoloni har der dannet sig nogle faa ganske smaa nye kolonier. Moderkolo- niens udseende er som B. med farveskiftning i ringe. Paa denne koloni har der dannet sig et segment med skarpt af- grænsede linjer og mørkere farve end den øvrige del af kolonien. . Adskillig bedre forplantning. Kolonierne, som i de foregaaende kulturer gjennemgaaende var lave, er nu begyndt at toppe sig. . Qvermaade rig forplantning. Kolonierne har en mat jevn oraabrun farve, de er jevnt svagt toppede med et krater- formet hul i toppen. Kolonierne har i modsætning til de foregaaende fruktificeret meget rigt. Ingen forplantning. Kjæmpekolonien har bredt sig ud, saa at den optager héle substratet. Farven er mat graabrun med svage skiftninger i ringe. I denne koloni har der ogsaa dannet sig to uregelmæssige segmenter af en dybere brun farve. Qvermaade rig fruktifikation. . Ingen forplantning. Koloniens form og farve er som den foregaaendes. Ingen segmentdannelse. Rig fruktifikation. OQvermaade rig forplantning. Koloniernes form og farve som hos J. . Langt mindre forplantning end L. Farven er lysere og mør- kere brun. 1) Her som i det følgende menes af 2den generations konidier. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 7åi VA. Klipfiskesoppens vekstformer og systematiske stilling. Paa faste substrater saavelsom i vædske er det regel for k., at den i luften ingen hyfer udsender. Alle hyfer er krybende eller neddukkede, det er kun de ganske korte konidieafsnørende grene med de lange frøkjæder, som rager op 1 luften, fig. 4. I dr. Orav JoHaN-QLSENS afhandling ,sop paa klipfisk* findes rigtignok afbildet en koloni tab. II fig. 15 med et overordentlig rigt grenet, ste- rilt luftmycel, som jeg endnu aldrig har iagttaget i de millioner forskjellige kolonier af k., jeg har havt under øiet. I teksten findes ikke et ord om denne overordentlig sjeldne vekstform, hvorfor jeg Fig. 4. Rigt fruktificerende kolonier af Torula epizoa, hvor der næsten ikke findes spor af celledannelse. 1. ikke rigtig ved, hvad jeg skal tro om tegningen. Kanske der fore- ligger en feiltagelse, f. eks. en fremmed infektion? det hænder jo undertiden, at k. kolonierne oversvømmes af en fremmed, rigt hyfe- dannende sopart. I vædske udvikler k. et rigt forgrenet mycel, derimod aldrig i luften, imidlertid kan man jo næsten aldrig være sikker paa k., den er jo en mer end almindelig variabel sop, som kan berede en de mest uventede overraskelser. Hyfebundtdannelse. Under de talrige saltanalyser var jeg blevet opmerksom paa, at kolonierne fra de i saltet fundne konidier undertiden vokste paa en egen hidtil ikke iagttaget maade, idet de yderliggende celleklumper udsendte tykke bundter, som bestod af indfiltrede hyfer. Disse eien- 79 Kr. Høye. [No. 9 dommelige bundter var bugtede, spidst udløbende, nogle skjød op i luften i alle retninger, andre borede sig ned i substratet: se fig. 5. Den ordinære fruktifikation fra de normale frugtbærere var meget spar- som og foregik med stor langsomhed. Til en begyndelse er disse hyfebundter sterile, men efter 3—4 ugers ophold ved 25 * begynder de at sende ud enkelte frugtbærere, som sparsomt og langsomt af- snører konidier, fig. 6. Udseendet af en saadan koloni er vidt forskjellig fra en ordinær klipfiskesopkoloni paa samme substrat. -Det besynderlige er, at denne vekstform kun har været iagttaget ved udsæd af de 1 saltet liggende konidier, derimod aldrig ved udsæd fra fisk eller sopholdigt støv, og at den er lige lidet konstant som de øvrige vekstformer. Ved udsæd fra en saadan koloni er der altid fremkommet en ordinær koloni, uden at der har været seet tegn til hyfe- bundtdannelse eller luftmycel. Kolonierne bliver til normal tid dækket af de sedvanlige tykke lag af afsnørede konidier. Denne hyfebundtdannelse maa nærmest ansees for en degenera- tionsform af k., og da den udelukkende er iagttaget hos konidier hid- rørende fra salt, skulde det tyde paa, at konidiernes spireevne ned- 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 73 sættes ved længere ophold i saltet. Om dette spørgsmaal har der ikke været anledning til at anstille eksakte undersøgelser. Der blev i sin tid gjort en analyse af salt fra et fiskefartøi; dette viste da en sopbestand af 6200 normalt voksende spirer pr. kg. Saltprøven henstod i glasskaal 7 maaneder i laboratoriet. En fornyet under- søgelse af saltet viste da, at sopbestanden var gaaet ned til 70 spirer pr. kg., og flere af kolonierne optraadte med rig udvikling af hyfebundter, som ikke var iagttaget ved den første analyse. Denne hyfebundtdannelse har vist sig altid at staa i forbindelse med langsom vekst og sparsom frøskydning. | Fig. 6. E10:, 7. . 6. Torula epizoa. Konidieafsnørende hyfebundter. 200. Fig. 7. Samme. En sterkt celledannende koloni. 10. Zoogleadannelse. Hos k. fremtræder undertiden den eiendommelighed, at en stor del af de vegetative celler plasmolyseres under koloniens vekst. Dette har især været iasttaget hos 1904-aargangen, d. v. s. hos kulturer fra spirer tagne fra fisk tørret i 1904. Alle disse sterkt celledannende kolonier har samtidig været sparsomt frøskydende og sent voksende. Hos en af disse sterkt celledannende, sent voksende generationer iagttoges i stor udstrækning zoogleadan- nelse. Efter en maaneds forløb, hvori soppen trods gunstig temperatur ikke havde skudt frø, havde der dannet sig temmelig store zoogleaklumper, hvori de vegetative celler laa indkapslede, tildels hele og i normal stand, tildels mere og mindre destruerte. Kolonierne havde en hvidlig-grøn farve. Zoogleamassens ydre væg Fig. 8. Torula epizoa. Sygelige hyfedannelser. 9004. Fig. 9. En af svovlsyre i 96 timer tørret celleklump med nydannelse a. udsprungen efter 4 dages ophold ved 919 C. Fig. 10. Torula epizoa. Sterkt celledannende koloni. Naturlig størrelse. I 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 75 var enkellinjet, massen selv af en matgraa farvetone og helt struk- turløs, fig. 3, p. 68. Samtidig med zoogleadannelsen var ogsaa plas- molysen sterkt udpræget. Efter 1 maaneds forløb begyndte kolo- nierne at fruktificere meget sparsomt. Tiden har ikke tilladt mig at underkaste denne sjeldne vegetationsform en nærmere undersø- velse. I modsætning til dr. OLav JomHaN-OLSEN, som har fundet den sterke celledannelse karakteristisk for livskraftige individer, formener jeg, at den bør opfattes som en degenerationsform, der ikke er plantens normale. Den forekommer nemlig altid særlig udpræget i forbindelse med langsom vekst og sparsom fruktifikation, enten denne nu er fremkaldt ved individuelle dispositioner, ved meget lav eller meget høi temperatur, eller ved ugunstig næring. Med livskraftige individer forstaar jeg saadanne, som vokser hurtigt og formerer sig rigeligt, og begge disse egenskaber staar altid i forbindelse med liden celledannelse. Myceeldannelse. Dette er en vekstform, som danner en slaaende modsætning til den foregaaende. Som før nævnt er denne myceldannelse frem- trædende, naar soppen dyrkes i 10 % saltholdig suppe. Hele ve- vetationen bestaar da af en hvid dusk sammenifiltrede myceltraade, som, hvis den flyder om paa vandets overflade, sender sparsomt frø- skydende frugtbærere op i luften. Har man med et kraftigt eksem- plar at gjøre, er hyferne regelmæssigt formede. Til sine tider har jeg imidlertid paatruffet eksemplarer, som paa substrater, hvor celle- dannelse med ganske korte frugtbærere er den almindelige vekst- form, har optraadt med sterkt udviklede, eiendommelig formede myceltraade. Et saadant eksemplar fandtes engang ved en bjerg- børstning paa en tørreplads. De dannede hyfer var tildels temme- lig lange og krogede, med korte krogede sidegrene, dels var de tykke, tverdelte med tydelig fremtrædende dobbeltvægge, dels tynde, udtrukne, vakuoliserede, tæt besatte med korte krogede side- udløbere, snart med, snart uden tvervægge, fig. 8, p. 74. Disse tynde traade var undertiden udtrukne til en ganske betydelig længde. De paa tangen og fisken sammesteds fundne spirer vokste paa samme maade. Fruktifikationen var meget sparsom. 76 Kr. Høye. [No. 9 Systematisk stilling. Til hvilken slegt hører nu klipfiskesoppen? I sin afhandling ,,Sop paa klipfisk**) udtaler dr. Orav Joman-OLsEN, at han i den ham den gang tilgjængelige literatur ikke har fundet nogen art, som klipfiskesoppen kan identificeres med, og har derfor opstillet den som en ny slegt under navn af Wallemia ichtyophaga. Det er imidlertid udenfor al tvil, at klipfiskesoppen er identisk med. den af Farcow først under navn af Oidium pulvinatum eller Oidium morrhuæ beskrevne fiskesop;?) ligeledes at den er identisk med den af SAccarDo og BERLESE under navn af Torula pulvinata be- skrevne paa saltet fisk i Algier fundne.*) I Saccarpos Sylloge fun- sorum bd. IV opføres imidlertid FarLows art Torula pulvinata som rimeligvis identisk med den af Kiorx 1 1867 beskrevne varietet muriæ (FI. er. Belg.) af Corpas gamle art Torula epizoa. Nu stem- mer den i SaccarDos Sylloge givne beskrivelse af Torula epizoa med klipfiskesoppens karakteristik, hvorfor al rimelighed taler for, at dette er rigtigt. Men da maa vi gaa længere tilbage end til det af dr. Bruncnorst i 1890 fastholdte navn Torula pulvinata*) og følgeligvis benævnes soppen Torula epizoa efter den første beskri- velse. Strygningen af navnet Torula pulvimata som slegtsnavn for klipfiskesoppen berettiges end mere ved, at der desuden findes to andre soparter med dette navn nemlig Torula pulvinata Sp. F. Argent. og Torula pulvinata (Bon.) Sacc. begge voksende paa træ. Nu siger dr. OLAV JOHAN-OLSEN,?) at k. ingen torula er, og det kan forsaavidt være rigtigt nok, som den karakteristiske celledannelse normalt ikke op- træder hos torula. Imidlertid er det et spørgsmaal, om det er rigtigt paa basis af denne celledannelse, som viser sig at være saa lidet kon- stant og saa afhængig af næringsmidlets sammensætning og vdre forhold, at opføre k. som en slegt for sig. Jeg har i mange til- fælde seet konidier fra kolonier, hvis moderkonidie i de første stadier viste udpræget celledannelse, spire som en almindelig sop- konidie uden deling. I min forrige afhandling pl. I, fig. f. sees en k.koloni voksende som en egte torula, den foregaaende genera- 1) Chr. videnskabss. forhandl. 1887. ?) Bulletin U. S. fish commission 1886 p. 4. 3) Revue mycologique. Jan. 1885. %) Dr. BRUNCHORST havde dengang ikke adgang til SACcarDos Sylloge. Se forøvrigt om dette spørgsmaal BRUNCHORST: Kritiske bemerkninger om sop paa klipfisk i arch. f. math. og naturv. Bd. XIII, 1890. 3) Arch. f. math. og naturv. Bd. XII, 1890. s.108: 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. Ep tion fremviste dog udpræget celledannelse. Her er ingen feil- tagelse mulig, da veksten er foregaaet 1 fugtigt kammer under mikroskopets kontrol den hele tid. Det har ligeledes i flere til- fælde været iagttaget, at afsnørede konidier fra vegetationer paa fisk har spiret og udviklet sig i kunstige næringsmedier uden celle- deling. Naar dertil kommer k.s utvilsomme slegtskab med tang- sop b., som er en egte torula og som selv undertiden optræder med celledannelser i forskjellige næringsmedier, synes det mig rig- tigst at opfatte k. som en torula med evne til fakultativ celle- deling i forskjellige vekststadier. Qgsaa hos ENGLEr og PRANTL er k., som i Bøhmen og Belgien optræder paa saltet kjød, under Corpas gamle navn TZorula epizoa opført i torulagruppen, og her hører den uden tvil bedst hjemme. Sandsynligheden for at celledelingen er en erhvervet vekst- form bliver større, naar man tager i betragtning de temmelig ekstraordinære forhold, hvorunder k. lever. Konidierne kommer paa fisken gjennem saltet, de begynder da at vokse i et sterkt salt- mættet medium, og veksttiden under disse betingelser kan snart vare 3 uger, snart 1—2 maaneder. Fisken bliver derefter bragt paa tørrepladsen og veksten suspenderes helt, de dannede vegetative celler tørres ind, kanske delvis destrueres. De mer eller mindre udviklede cellehobe ligger nu i hviletilstand paa fisken i 2—6— 7—8 maaneder, indtil de tilsidst ved indtræden af øsunstige livs- betingelser fuldender sit livsløb og afsnører nye konidier. Det er klart, at dette ikke kan være en normal udviklingsmaade for en sop, som, naar den ligger under gunstige udviklingsforhold paa gunstigt substrat, fuldender sit livsløb i 3—4 dage, og at disse ekstraordinære vekstforhold kan have indvirket paa soppens fysiologi. Vi ser jo ogsaa, at celledannelsen altid staar i forbindelse med langsom vekst, og at den ved hurtig vekst undertiden helt bortfalder. Sarcinomyceterne derimod, som er rent celledannende former, bibeholder sin typiske sareinadeling under alle hidtil iagt- tagne livsforhold, ved langsom som ved hurtig vekst. Deres vekst- form er i modsætning til klipfiskesoppens konstant. Det maa desuden erindres, at celledannelsen ikke er et helt ukjendt fænomen ogsaa hos andre arter f. eks. hos alger. Krrps!*) citerer et tilfælde, hvor et traadstykke af Hormidium mnitens (MENE- 1) Die Bedingungen der Fortpflanzung bei einigen Algen und Pilzen, Jena 1896. 78 Kr. Høye. [No. 9 GHINI) ved dyrkning i en opløsning af congorødt svulmede op og delte sig i celler fuldstændig ligesom en hyfetraad af Torula epizoa ved langvarigt ophold i sterkt koncentreret saltlage, fig. >, p. 68. Lignende iagttagelse har KörzinG gjort med normale traade af Ulo- thriz zonata. Kuzss tilskriver celledannelsen hos Hormidium mitens congorødts hemmende indflydelse paa membranens længdevekst, men udtaler, at han forøvrigt ikke kjendte nærmere til betydningen af og aarsagen til denne vekstform. Det vilde være en meget interes- sant opgave at underkaste denne celledannelse hos algerne en nærmere undersøgelse i forbindelse med prøvelse af forskjellige torulaformers optræden i mere og mindre koncentrerte nærings- vædsker. | Blandt de øvrige paa klipfisken optrædende sop- og bakterie- former findes repræsentanter af sareinomyceter, hyfomyeeter, salt- gjær og bakterier. Af sarcinomyceter har jeg foreløbig adskilt 3 arter, af saltgjær 3, af bakterier 5—6. MHyfomyceterne repræsen- teres særlig af torula- og dematiumlignende former. En nærmere beskrivelse af disse arter vil udkomme, saasnart anledning dertil gives. ve. Ydre faktorers indflydelse paa soppens vekst. Skjønt som nævnt i min tidligere brochure om klipfiskesoppen denne for en enkelt generations vedkommende kan vokse paa salt- frie substrater eller i saltfrie vædsker, udgjør dog chlornatrium en af de væsentligste betingelser for dens udvikling. Optimum synes i laboratoriekulturerne at være omkring 10 9%, maksimum eksisterer ikke, da den vokser meget godt i raa, saltmættet fiskelage. Vek- sten foregaar her udelukkende i form af sarcina-lignende celler, som grupperer sig i større og mindre klumper; de paa overfladen fly- dende celleklumper udsender ganske korte frugtbærere, som afsnører konidiekjæder. I kogt saltlage vokser k. meget langsomt, konidierne kommer ofte slet ikke til udvikling. Ved dyrkningsforsøg med k. i saltmættet, raa fiskelage (fiske- saltningsforsøg) fremkom følgende data: ETER 1904] Undersøgelser over klipfiskésoppen. 79 1. forsøg. "Temperatur 5—6*9 C. 15 dage efter udsaaningen havde konidierne udviklet sig til celleklumper bestaaende af 50—60 celler; 26 dage efter udsaaningen havde de største klumper naaet en størrelse af henimod 1/3 milli- meter i tvermaal, de var altsaa synlige med det blotte øie og bestod anslagsvis af 5—6000 celler, 48 dage efter udsaaningen var antallet af celleklumper betydelig forøget, de største klumper maalte da 0.7 millimeter i tvermaal. 2. — Stuetemperatur fra ”/;—14. 1. dag indeholdt lagen 1 spire i 3 em.” 36 dage efter indeholdt den i 3 cm.5 21 celleklumper. 100 dage efter udsaaningen var an- tallet af større og mindre celleklumper i samme kvan- tum lage vokset til 115. Nr Stuetemperatur fra /9—*/10. 23 dage efter udsaa- ningen udgjorde antallet af celleklumper 16 i 6 cm.* af lagen. 56 dage efter var antallet af større og mindre celleklumper steget til ca. 600 i samme kvantum lage. Disse forsøg giver et billede af, hvor hurtig veksten aeerkan foresaan lase og paa fustig fisk, selv ved noksaa lav temperatur, og hvilken enorm betydning det har for klipfiskens holdbarhed, at sopspirerne holdes borte paa et saa tidligt stadium af behandlingen. Med hensyn til fiskens vandgehalt synes optimum for k. at ligge omkring 45—50 %, minimum omkring 30 %. Det absolute minimum er ikke præciseret, soppen har vokset paa fisk med 29.73 % vandgehalt. Paa fisk med 26 % vandgehalt har jeg ved naturlig smitte ikke faaet k. til at udvikle sig til synlig form. Minimum maa derfor ligge mellem disse to tal. Betragter man tabel IV anal. no. 34—76 samt no. 93 og 94, vil man lægge merke til, at de anførte tal, der angiver antallet af udvoksede kolonier pr. 100 cm.” af fiskeoverfladen, for en over- veiende del er usedvanlig lave, de staar for bondefiskens vedkom- mende ikke i.nogetsomhelst passende forhold til de paa den uvaskede fisk fundne kolonier. Et forholdsvis stort antal af dem viser en meget ubetydelig sopbestand af fra 12—830 kolonier pr. 100 em.*, paa talrige prøver kommer soppen slet ikke til udvikling, tiltrods for at de har ligget en hel maaned under gunstige udviklingsfor- hold. At det ikke kunde bero paa, at der enten slet ikke fandtes 80 Kr. Høye. [No. 9 spirer paa fisken, eller kun i det begrænsede antal som kolonierne viste, var aabenbart. Bondefisken, især lagefisken, er regelmæssig sterkt befængt med sop, og der var ingen grund til at tro paa undtagelser i saa stor maalestok. Ved alle disse analyser var den direkte dyrkningsmetode anvendt. Denne dyrkningsmetode var med held bleven anvendt i 1902 og 08, og der merkedes ingen- somhelst uregelmæssighed fra soppens side i dens vekst under disse forhold. Meni 1904 slaar den helt klik især med analyserne af de færdigtørrede partier. For nærmere at undersøge dette blev der gjort et udvalg af de prøver, hvor der ved den skarpeste undersøgelse ikke kunde paavises makroskopisk synlig udvikling af soppen. Prøverne ud- rystedes i vand og hermed inficeredes. Det viste sig da som for- udsat, at de for størstedelen var temmelig sterkt befængte med k. i følgende forhold: 0, 160, 40000, 6000, 2000, 20000, 0, 16000, 50000, 5000, 4000, 16000 spirer pr. 100 cm.? Paa disse prøver har altsaa soppen ligget i form af tildels vel udviklede celleklumper, som tiltrods for langvarigt ophold ved 25" C. haardnakket har vægret sig ved at udvikle sig videre og fruktificere. Hvad kan nu grunden være til dette forhold? Den almindelige regel for soppens vekst i kulturer paa faste substrater er, at saasnart celledelingen har naaet til et vist stadium, som foruden paa substratets sammensætning og temperaturen meget beror paa individuelle forhold, begynder konidieafsnøringen. Denne regel gjælder altsaa ikke for dens optræden paa fisken; thi vi har netop seet, at celleklumperne kan ligge i maanedsvis paa fisk ved høi temperatur uden at ville fruktificere. Erfaringen viser, at Jo yngre celledannelserne er paa en fisk, jo lettere har de for at fruktificere, naar de kommer i omgivelser, som begunstiger udviklingen. Det er paafaldende, hvilken stor forskjel der er paa antallet af de kolonier, som vokser frem paa prøvestykkerne, naar disse tages fra det netop udvaskede parti, og naar de tages efter længere tids tørring. Dette fremgaar tydelig af nedenanførte eksempler. 1. Analyse af et parti 3 dage gammelt paa bjerget viste 4000 kol. pr. 100 cm? == - samme 5 uger == - == SG =å 2. — - et parti 2 dage == - —= — 34 —= ra - samme 8 uger == - —— == OE ER 3. == - et parti 14 dage — - — 2200 So == - samme 5 uger — - — == 3 5 1904] Undersøgelser over klipfiskesøppen. S1 4. Analyse af et parti I dag gammelt paa bjerget viste 1200 kol. pr. 100 cm.* — - samme 3 uger == - == — 40 » — d. mr - et parti uvasket == - — — 20% — i — - samme 9 uger — - — -- l , pr. 600 em? 6 — - uvasket bondefisk — - — — 18300 , pr. 100 em? — - samme 8—9 uger efter udvaskningen — 130, — Det maa efter dette ansees som hævet over enhver tvil, at de vegetative cellers vitalitet nedsættes under fiskens tørring paa bjergene, at der indtræder en stansning i cel- lernes livsfunktioner, som først helt eller delvis ophæves efter kortere eller længere ophold under udviklings- ounstige betingelser. Denne nedsættelse i livsvirksomheden kan til sine tider være saa indegribende, at cellerne trods de allergunstigste ydre livsbe- tingelser haardnakket vægrer sig ved at udvikle sig videre. De kommer ikke til udvikling, og kulturerne maa tilslut bortkastes, fordi de oversvømmes af fremmede soparter, for hvem udviklingsbetin- gelserne er gunstigere. I saadanne tilfælde maa cellerne enten betragtes som uddøde eller deres vitalitet som i den grad lammet, at de ikke formaar at hævde sig, før det er forsent. Hvad er nu den dybere aarsag til denne stagnation i soppens vekst? Foreligger der en virkelig stans i blantens livsfunktioner, eller er det bare en nedsættelse i livsvirksomheden, saaledes at der foregaar omsætning, men i en for øiet umerkelig grad og hvor- ledes er den fysiologiske sammenhæne hermed? Spørgsmaalet er først fremkommet under indeværende sommers arbeide, og der har derfor ikke været anledning til at gaa dybere ind herpaa. Vi skal imidlertid se, om der ikke af det foreliggende materiale kan udledes en forklaring paa forholdet. Fiskeanalyserne viste, at stansningen paa en eller anden maade maatte staa 1 forbindelse med cellernes udtørring, og det maatte derfor ved eksperimentelle undersøgelser paavises, hvilke fysiologiske forandringer der indtraadte i cellerne, naar de var udsat for en kortere eller længere udtørring, og hvorledes denne influerede paa koloniernes senere vekst. Disse undersøgelser gjør ingen fordring paa at være udtømmende, de er foretagne i al hast under redak- tionen af nærværende arbeide, idet jeg mente det var af betydning, om der i dette kunde medfølse nogle orienterende data angaaende denne meget interessante foreteelse. 82 Kr. Høye. [No. 9 Til at arbeide med valgte jeg foruden k. ogsaa den paa islands- og færøfisk hyppig optrædende hvide sarcinomyeet.*) Cellerne tørredes dels over svovlsyre, dels i luften ved værelsestemperatur, hvor den relative fugtighed varierede fra 45—65 9. Det viste sig da, at der ved denne fugtighedsgrad indtraadte forandringer i cellernes protoplasma allerede efter 18 timers uafbrudt tørring i fri luft saavel hos sarcinomyees som hos k. De før vandklare, undertiden næsten helt hyaline celler taber sin gjennemsigtighed, de snart mere snart mindre udprægede cellekjerner og vakuoler forsvinder lidt efter lidt. Celleindholdets struktur forandres efter- hvert, det ligesom ,stivner*, indtil cellen tilslut ser ud som en klump krystallinsk stof, hvor øiet kun ser det tilbagekastede lys fra den lysbrydende overflade. Jeg har kaldt denne tilstand den opalise- rende paa grund af den store lighed, de med kunstigt lys betragtede celler har med opaler. De intercellulære vægge taber sin karak- ter af væg, de ser nu kun ud som et tomrum mellem de ,,stivnede* protoplasmamasser. Efterat denne tilstand er indtraadt begynder plasmolysen. Hurtigheden, hvormed denne indtræder og forløber, beror foruden paa celleklumpernes størrelse vistnok ogsaa meget paa den forskjellige individuelle resistens overfor udtørringen. Den opali- serende tilstand hos cellerne kan til sine tider vare noksaa længe ved lufttørring, jeg har iagttaget indtil 10 dage, uden at plasmolyse indtræder. Ved sterk isolation af sarcinomycescellerne indtræder plasmolyse ved lufttørring efter 48 timers forløb, i exsiccator over svovlsyre efter 24 timer. Ligger derimod cellerne samlede i større klumper er plasmolysen først begyndt efter 240 timers forløb. Nedenfor hidsættes en iagttagelse over plasmolysens forløb i sarci- nomycescellerne under kortere og længere tørretid: 1. Tørret over svovlsyre i 24 timer. Isolerte celler. Delvis plasmolyse — 7 43 » === Langt fremskreden == Celler samlede i SR 29 større klumper sen TE 43 » en pr Fe 2. Lufttørring 48 , Isolerte celler Begyndende ee — 144 — == Sterkt fremtrædende —= Celler samlede i N RG Se større klumper pe ae 144 p TE pr gi == 240 » === Begyndende == 1) Høyr: Undersøgelser over klipfiskesoppen, Bergens Museums Aarbog 1901, no. 7, side 17. 1904] | Undersøgelser over klipfiskesoppen. 83 Sarcinomycescellerne synes at være temmelig ømfindtlige for udtørring. Som før nævnt kan den fysiologiske forandring i proto- plasmaet (opalisering) indtræde allerede efter 1 døgns tørring. Ud- saaning af indtørrede celler har hidtil ikke ført til udvikling paa fast substrat, som soppen ellers vokser meget villig paa. Naar cellerne engang er plasmolyserte, synes det, som turgoren vanskelig lader sig gjenoprette, ialfald er det ikke lykkedes mig at opdage nogen turges- cens hos de plasmolyserte celler selv efter 8 ugers ophold i udviklingsgunstig næringsvædske; den største del af cellerne var efter den tids forløb destruerte. Sandsynligheden taler derfor for, at de vegetative celler af sareinomyeces gaar tilgrunde ved udtør- ringen, men dette kan først bestemt fastslaaes ved mere omfattende undersøgelser. De vegetative celler af klipfiskesoppen synes at være mere modstandskraftige overfor udtørringen, de plasmolyseres rigtignok nok- saa hurtigt, men samlede i større celleklumper er de ved ikke altfor Skarp tørring istand til at gjenoptage livsvirksomheden igjen. Vedføiede - tabel fremstiller udtørringens indvirkning paa cellernes senere vekst. Cellerne er fremdrevne ved kunstig infektion fra én kultur paa for- skjellige stykker af samme fisk. Efter udtørringen blev stykkerne sat i thermostat til fortsat vekst. Det fremgaar af disse tørringsforsøg, at selv hos en og samme generation foregaar plasmolysen meget for- skjellig. I enkelte tilfælde begynder den allerede efter 18 timers forløb, i andre er den efter 8 dages forløb knapt begyndt. Disse forskjelligheder maa antagelig skrives paa de forskjellige individers regning. Cellerne i de mindre klumper plasmolyseres hurtigere og mere energisk end i de større. Det viser sig ligeledes i flere til- fælde, at hvor cellerne efter endt tørring ikke er helt plasmolyserte, men kun opaliserende, fuldbyrdes plasmolysen fuldstændig efter 1 døgns ophold ved 259 C. eller ved ophold i en gunstig nærings- vædske. I andre tilfælde. gjenoptages turgor og livsvirksomhed for en kort tid, men efter 1 døgns forløb slappes de atter og kul- turen sygner hen. Det fremgaar af disse forsøg, at allerede 18 timers uafladelig tør- ring i luften virker nedsættende paa cellernes livsenergi. Efterat fiske- stykket med de vegeterende celleklumper havde ligget 5 dage under gunstige udviklingsbetingelser, havde kun halvdelen af kolonierne formaaet at fruktificere, mens kontrolkulturen viste fuld fruktifi- kation efter 2 dages ophold under samme forhold. Efter 5 dages lufttørring havde af 2—300 celleklumper kun 15 formaaet at fruk- Fi 84 Kr. Høye. [No. 9 Oversigt over tørringens indflydelse Tabel XIV. Udvoksede celleklum-| Cellernes udseende lige | Efter I dags ophold i Å 2 dage efter er af k. paa fisk efter tørringen thermostat ved 950 C. p p g | Lufttørret 18 timer. Plasmolyse allerede be-| En stor del af cellerne| Sparsom fruktifikation Luftens fugtigheds-| gyndt. særlig i det indre af| hos endel celleklum- grad var fra 45— klumperne er nu tur-| per. De livskraftige 65 0. gescente. Antallet af| celler er nu sterkt plasmolyserte celler) vakuoliserte. Tegn til og hyfer er dog enduu| zoogleadannelse. Sterk stort. bakterieudvikling. Endnu talrige plasm. celler og hyfer. Lufttørret 5 døgn. | Mere og mindre plasmo- Ingen synlig udvikling. Antal 2—800. lyserte, tildels kun be- Den største del af cel- gyndende plasmolyse. lerne og hyferne er nu turgescente, der findes dog endnu tal- rige plasm. baade cel- ler og hyfer. Lufttørret 7 døgn. |Sterk plasmolyse hos Ingen synlig udvikling. Antal 2—300. celler og hyfer. Talrige celler og hy- fer er nu turgescente, dog fremdeles mange plasm. celler og hyfer. Lufttørret 8 døgn. |Kun opaliserende til-| De fleste celler og hyfer Ingen synlig udvikling. Antal ca. 200. dels let plasmolyserte| er nu sterkt plasmo-| Antallet af plasm. celler og hyfer. lyserte, en del hyfer) hyfer er nu langt har dog bevaret sin) større end af de tur- turgor. gescente. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 85 paa de vegetative k.cellers vækst. 3 dage 4 dage Anmerkninger Halvdelen af kolonierne har fruktificeret. Fiskestykket er nu overgroet af bakterier og aspergillus. Kul- turen bortsat. 1/» af cellerne har fruk- tificeret noksaa rige- ligt, hyfer og celler er sterkt vakuoliserte. Zoogleadannelse. Ingen forandring. Ingen synlig udvikling. | Omtr. 15 celleklumper Omtrent ingen udvik- ll dage efter ingen Hyferne giver nu et langt mere plasmoly- ceret indtryk end igaar. Da var de tykke kølleformede, nu er de tynde og krogede. Begyndende fruktifika- tion hos 20—30 cel- leklumper. I de større celleklumper, som har fruktificeret, er antallet af turgescente celler og hyfer langt større end hos de mindre celleklumper, som ikke har udviklet sig, her er de fleste celler og hyfer plasmolycerte. 12—14 celleklumper har fruktificeret svagt, i disse er antallet af turgescente celler og hyfer større end i de uudviklede klumper. Sterk bakterieudvik- ling. De plasm. celler og hyfer er overalt i majoritet. Intet tegn til zoogleadannelse. har fruktificeret. Den største del af cellerne og hyferne er nu tur- gescente; der findes dog endnu —talrige plasm. celler og hyfer. De fruktificerende ko- lonier er nu sorte, de har et sygeligt ud- seende. Cellerne og hyfernes udseende er som igaar. Ingen forandring. Ingen videre udvikling. ling fra sidst. Antal- let af fruktificerende celleklumper er det samme. I de store fruktificerende celle-| klumper er cellerne kun opaliserende eller svagt plasmolyserte; i de mindre, sterile klumper er plasmoly- sen langt mere frem- skreden. Ingen videre udvikling. Fiskestykket over- svømmet af asper- gillus, sterk udvik- ling af bakterier. Celler og hyfer plas- molyserte. Kulturen bortsat. Bakterierne tager nu overhaand. videre udvikling, 18 dage efter ingen udvikling. 18 dage efter ingen videre udvikling. 6 dage efter er kul- turen oversvømmet af aspergillus. Cel- ler og hyfer ser sy- gelige ud, endel af dem er turgescente men med et sterkt vakuoliseret ind- hold. Størsteparten er plasmolyserte. 86 Kr. Høye. [No. 9 Udvoksede celleklum- | Cellernes udseende lige | Efter I dags ophold i Dunne ster per af k. paa fisk efter tørringen . | thermostat ved 250 OC. Tørret over svovlsyre| Cellerne er plasmoly-| Ingen forandring. Ingen forandring. 4 døgn. Antal ca.) serte. Hyferne der- 200. imod kun opalise- rende. Tørret over svovlsyre| Alle celler og hyfer er| Ingen forandring. Ingen forandring. 7 døgn. Antal ca.| plasmolyserte. 200. Kontrolkultur sat i Fruktifikation. thermostat uden for- udgaaende tørring. gg 3 dage Ingen udvikling. Baade Undersøgelser over klipfiskesoppen. 87 4 dage 5 dage Anmerkning Nogle faa kolonier er|l/4 af kolonierne har|ll dage efter. Ingen celler og hyfer er nu plasmolyserte. Ingen udvikling, alle celler og hyfer er sterkt plasmolyserte. Videre udvikling. begyndt at fruktificere svagt. Størstedelen af cellerne og delvis hyferne er fremdeles plasmolyserte. Antallet af turgescente celler udgjør nu om- trent halvdelen af de plasmolyserte. Rig bakterieudvikling. Videre udvikling. Sort af fruktificeret ganske svagt, de ser sygelige ud. Cellernes og hy- fernes udseende er det samme som igaar. 11—12 celleklumper har|6 nu fruktificeret. de afsnørede konidiers mængde. udvikling siden sidst, kolonierne ser syge- lige ud, det mikro- skopiske billede er det samme som før. 21 dage efter ingen udvikling. dage efter, liden eller ingen udvik- line. De fleste klumper ligger uden fruktifikation. I de uudviklede klumper er det overveiende antal celler og hy- fer plasmolyserte. 6 dage efter, cellerne plasmolyserte, deri- mod ikke hyferne. 88 Kr. Høye. [No. 9 tificere, og efter yderligere 6 dages forløb laa alle kolonierne frem- deles uforandrede. Den mikroskopiske undersøgelse af kolonierne efter nogle dages ophold i thermostat viste, at cellerne var betydelig svækkede, dels plasmolyserte, dels destruerte, om der end iblandt fandtes livskraftige individer. Tørredes vegetationer, voksende paa grød i forskjellige tidslængder, var tidsforløbet for den paafølgende fruktifikation som angivet ne- denfor: No. 1. Tørret over svovlsyre i 4 timer. Rig fruktifikation 3 dage efter D 2. Tr 6 3 == 3 AL 3. er 29 ) EG D pe Fl FÅ == == 5: — 70 , Ingen udvikling 16 — Konidierne er i modsætning til cellerne ikke synderlig paavir- kelige af tørringen. Efter 456 timers tørring over svovlsyre kunde der ikke paavises nogen synderlig svækkelse af deres spireevne. Ligesom sarcinomycescellerne har k.cellerne vanskelig for at gjenvinde sin turgor, naar plasmolysen er helt tilendebragt, det er ialfald ikke lykkedes mig inden et tidsrum af 8 dage at paavise nogen gjenindtræden af turgor hos sterkt plasmolyserte celler ved ophold i udviklingsgunstige vædsker, tvertimod bemerkedes, at de fleste af disse celler inden dette tidsrum, eftersom tiden led, destruertes. Disse iagttagelser stemmer med de indtørrede celleklumpers optræden paa den tørrede bondefisk. Naar denne lægges i thermo- stat, tilføres fiskestykket fra det underliggende substrat saa megen fugtighed, at det forbliver vandflydende 2—3 døgn; de angjældende celleklumper gjennemtrænges da med fugtighed, men tiltrods her- for kommer klumperne ikke til udvikling. Forklaringen maa da ligge i, at cellerne ikke har formaaet at sjenoptage den afbrudte livsvirksomhed paa grund af plasmolysen. Men hvorfor kom de da til udvikling paa grød, naar vedkommende fiskestykke udrystedes i vand og hermed inficeredes? Jeg kan for tiden ikke finde anden forklaring herpaa, end at plasmolysen i de indre celler i klumpen ikke er saa udpræget som i de yderliggende. Ved udrystningen i vand skilles cellerne fra hverandre mere eller mindre fuldstændig, og de livskraftige celler kommer dai direkte berøring med nærings- mediet, hvad de ikke gjør, naar den hele celleklump med de svæk- kede eller døde celler yderst bliver rolig liggende paa fisken. Der- 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 89 til kommer, at grød i og for sig er et langt bedre substrat for soppen end fisk. Det er heller ikke utænkeligt, at de kemiske forandringer, som fisken uden tvil undergaar ved langvarigt ophold ved 25" C,, gjør denne uskikket til næringsbund for soppen, og at derved dennes udvikling tilbagesættes. Vi ved jo, at soppen kun med den største vanskelighed er at bringe til udvikling paa kogt fisk. Ligeledes er der mulighed for, at man 1 de foran citerede tilfælde, hvor der ved rystemetoden fremkom et kolossalt antal kolonier, havde at gjøre med celleklumper, som havde fruktiticeret mikroskopisk. Hvis ikke dette var tilfældet, maatte analysernes resultat tyde paa, at de vegetative cellers vitalitet kun i liden grad var nedsat, hvad deres optræden paa fisken ikke synes at tyde paa. Af laboratorieforsøgene ser vi, at en uafbrudt tørring over 18 timer i luften virker temmelig indgribende paa cellerne; veksten suspenderes helt, og de indtørrede celler har under dei laboratoriet givne livsbetingelser vanskelighed for at gjenoptage sin vekst, især de som vokser paa fisken. Hvorledes den paa tørrepladsen stedfindende tørring indvirker paa cellerne, har der ikke været anledning til at undersøge. Kun saa meget ved vi, at livsvirksomheden i en flerhed af tilfælde stanser, og at der fordres en kortere eller længere hvile- tid, før soppen er istand til at gjenoptage denne. Hvorvidt cel- lerne paa fisken tager skade under bjergtørringen, maa bestemmes ved nærmere undersøgelser. Tørringen her er jo intermitterende, nogle faa timers tørk kan følges af lange perioder, hvori fisken staar i stablerne og slaar fugtighed fra sig, den er derfor paa langt nær saa energisk som tørringen af prøvestykkerne i luften eller over svovlsyre i laboratorierne. Undersøgelserne her tyder paa, at, om idetheletaget nogle af cellerne delvis tager skade af udtørringen paa bjergene, dette kun rammer de i de større celleklumper yderst liggende celler eller de sterkt isolerte celler. Vi ser, at selv under vedholdende tørring i 3—4 døgn over svovlsyre formaar de indre celler i de større klumper at beholde sin vitalitet. Ligeledes har vi fra det praktiske liv erfaring for, at'soppen efter kortere eller længere hviletid bryder frem paa fisken. Hvorvidt denne gjenop- tagelse af livsvirksomheden er bunden til konidierne, til de indre celler eller om den hele celleklump efter en vis hviletid, naar gunstige livsvilkaar indtræder, fortsætter livsvirksomheden, maa fastslaaes ved undersøgelser under tørringen. 90 Kr. Høye. ; INO Som før nævnt er de forskjellige celleindividers modstandsevne overfor udtørringen meget forskjellig, den varierer inden de forskjel- lige individer paa samme afstamningstrin som inden de forskjellige slegtled. Et lignende forhold træder frem i konidiernes spireevne, som ved nærmere undersøgelse viser sig at være omtrent regelløs eller ialfald underkastet betydelige svingninger. Det viser sig saavel i det praktiske liv som i laboratoriet, at de forskjellige aargange af k. i mange henseender afviger fra hinanden, en hurtigvoksende form afsnører konidier, som trænger en længere tid, før de begynder sin udvikling og omvendt. Der er f. eks. en iøinefaldende forskjel paa soppen i 1901—2 —383 0g 4. Betragter man de udviklede kolonier paa fisken i 1904, ser man, at det er næsten udelukkende sterkt celledannende former. Selv overført paa allergunstigste substrat, hvor soppen især i 1900 og 1901 næsten ikke optraadte med celledannelser, men kun udskjød et lidet mycel med frugtbærere, som afsnørte konidier i saa umaadelige masser, at det var omtrent umuligt i mikroskopet at gjenfinde stromaet, danner den kolossale cellehobe med sparsom fruktifikation. En anden eiendommelighed, som ogsaa er fremtrædende hos de forskjel- lige individer af 1904-aargangen, er den, at en stor del af cellerne hurtig plasmolyseres under og ganske kort tid efter frøskydningen. « Noget saadant bemerkedes kun yderst sjeldent i de foregaaende aar, heller ikke viste soppen nogen uregelmæssighed i sin vekst paa fisken. Alle de undersøgte fiskeprøver var fra 7—9 uger gamle, altsaa helt færdigtørrede, men soppen fruktificerede inden normal tid, uden at der fremkom noget, som kunde tyde paa svækkelse hos cellerne. Rigtignok foretoges dengang undersøgelserne paa fiskeprøver, der alle befandt sig paa omtrent samme stadium som færdigtørret fisk, hvorfor det ikke er udelukket, at tørringens nedsættende virkning paa cellernes livsvirksomhed allerede da vilde være blevet opdaget. Imidlertid var det dog sikkert, at tørringen i 1902 ikke havde virket saa indgribende paa celledannelserne, at de jo formaaede at udvikle sig paa de udskaarne prøver, naar disse laa under gunstige udvik- lingsforhold, i modsætning til forholdet i 1904. Praktiske slutninger. Denne tørringens indvirkning paa soppens livsvirksomhed er af stor betydning ved bedømmelsen af aarsag og virkning i denne sag. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 91 Opdagelsen af denne omstændighed bidrager til paa en slaaende maade at fremhæve betydningen af, at fisken holdes fri for spirer paa de første stadier af behandlingen. Af det hidtil indsamlede materiale fremgaar det nemlig at: 1. Livsvirksomheden i de vegetative celler stanser ved sterk tørring. 2. Tørringens indflydelse staar i omvendt forhold til celleklumper- nes størrelse, jo mindre celleklumperne er, jo mere lider de under tørringen. 3. Paa konidierne eller frøene øver tørringen paa bjergene ingen indflydelse. Sammenholdes disse kjendsgjerninger med de øvrige med- virkende momenter som: 4. Sopsmitten, dens intensitet, virulens og det tidspunkt den fin- der sted 5. Saltningstidens længde 6. Temperaturen herunder 7. Veiret under tørringen erholder man derved en temmelig sikker basis for bedømmelsen af soppens optræden i bedriften. Efter analyserne at dømme bliver sopfrøene som regel tilført fisken under saltningen, og da soppen vokser meget villig i mættet saltlage, bliver saltningstidens længde og temperaturen herunder to meget vigtige momenter. Det er en gammel erfaringssætning, at jo ældre fisken er i saltet, jo værre er den til at tage sop, og denne regel faar da herved sin begrundelse. Veksten paa raafisken faar nemlig en dobbelt virkning derved, at for det første formerer sop- pen sig, og for det andet naar celleklumperne længere frem i sin ud- Vikling, før fisken kommer paa tørrepladsen, hvilket som før nævnt er af væsentlig betydning for bevarelsen af cellernes modstands- kraft under tørringen. Det har jo til sine tider hændt, at disse to momenter: lang saltningstid og høi temperatur, har samvirket saaledes, at den fugtige, uvaskede saltfisk ved fremkomsten til tørrepladsen har været be- fængt med fuldt udviklede, rigt frøskydende kolonier.*) Kommer derimod klipfiskesoppens frø først til paa fisken, naar denne er bragt færdigtørret i hus, bliver forholdet et ganske andet. 1) Erfaringsmæssig finder dette ikke saa sjelden sted med den sommer- saltede fisk, hvis ophold i saltet af forskjellige grunde forlænges. 992 Kr. Høye. N009 | Til sin udvikling tiltrænger frøene først og fremst fugtighed, og saalænge fiskens overflade forbliver tør med udkrystalliseret saltstøv,- faar ikke frøene den fugtighed, de behøver. De bliver derfor lig- gende uforandrede i maanedsvis, indtil det gunstige tidspunkt ind- træder, da fisken slaar sig. Da forsvinder saltstøvet, og frøene gjen- nemtrænges med fugtighed, hvorefter veksten begynder. En anden erfaringssætning, som ligeledes er vel kjendt, er den, at det er de første 14 dage til 3 uger paa bjerget, som er den mest kritiske tid for fisker. Den tid, hvor det særlig gjælder at have passeligt tørveir, og hvor skodde og fugtig varme er meget frygtet. Qgsaa denne erfaringssætning stemmer overens med oven eiterede data; thi det, som tørreren ved siden af at levere en ordentlig behandlet vare ubevidst stræber efter, er ved tørring at faa sopcellernes livsvirksomhed saaledes nedsat, at en kortere uveirs- periode ikke formaar at gjenoprette den, før fisken er kommet veltørret i hus. I dette sit arbeide er han derimod i høi grad af- hængig af veiret; er dette saaledes i deu første tid, efterat fisken er kommet paa bjerget, fugtigt og varmt, fortsætter sopcellerne paa fisken uafbrudt sin vekst og kan paa denne maade være naaet frem til synlig frøskydning allerede 14 dage til 3 uger, efterat fisken er kommet paa bjerget, saaledes som det f. eks. viste sig ved den første undersøgelse paa tørrepladsene ved Kristianssund i septem- ber 1899. Punkt 3 virker i samme retning, det gjælder at holde frøskyd- ningen tilbage. Betydningen heraf fremgaar af sig selv; thi de af- snørede frø beholder under tørringen i modsætning til cellerne sin fulde virulens og er derfor en stadig og truende fare for fisken under dens lagring. Med hensyn til dette punkt er k. ligesom i alt andet meget forskjellig. Celledannelsen er som regel forløber for frøskydningen, ialfald paa fisk, men det tidspunkt, hvor denne indtræder, varierer meget. Til sine tider danner den temmelig svære celleklumper paa mangfoldige tusind celler, før den skyder frø — det er den saakaldte fugtige mid eller klakemid — og frøskydningen sker da som regel meget sparsomt og langsomt; men til andre tider finder frøskydningen sted, saasnart modercellen har delt sig i nogle faa celler og med stor rigelighed — den saakaldte rygende mid, støvmid. Disse forskjelligheder i dens optræden paa fisken be- stemmes foruden af individuelle forhold ogsaa meget af ydre om- stændigheder under saltningen og tørringen. (Celledannelsen f. eks. | 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 93 begunstiges af fugtighed, frødannelsen derimod kan foregaa under meget liden tilgang af fugtighed. Infektionens styrke er ogsaa af meget stor betydning. Jo sterkere denne er, jo mindre, men jo mere sam- menhængende bliver de enkelte kolonier. Naar infektionen er meget sterk, fremkommer den særlig frygtede form, hvorved den hele fisk ligesom bedækkes med et sammenhængende brunt støvteppe, som vanskelig lader sig fjerne. Alle iagttagelser viser til evidens gyldigheden af den sats, at det for opnaaelsen af et sopfrit og holdbart produkt gjælder at forhindre sopspirerne i at sætte sig fast paa fisken, særlig at for- hindre at raafisken bliver smittet. Ved speciel tørring eller pres- sing alene opnaaes ingen paalidelig beskyttelse. Nogle forsøg, jeg har anstillet med vel udvoksede celleklumper af k., synes at tyde paa, at disse er istand til at fruktificere uden yderligere tilgang af næringsstof, kun ved opsugning af luftfugtighed og ved hjælp af de i cellerne oplagrede reservestoffe, at altsaa, som erfaringerne fra det praktiske liv ogsaa viser os, soppen er istand til under gun- stige temperaturforhold at fruktificere, blive synlig, paa en vel tilberedt og veltørret fisk, naar spirerne er tilført denne som raa- fisk i store mængder og forholdene har været gunstige for deres udvikling til celleklumper. vg Praktiske fiskesaltningsforsøg. Disse forsøg blev udført for at faa konstateret den mykologiske beskaffenhed hos fisk, ved hvis behandling der blev taget de nød- vendige forsigtighedsregler til beskyttelse mod smitte fra boder og redskaber. Foranstaltningen bestod i. at fartøiet blev svovlrøget, før ind- lastningen af salt fandt sted. Saltet blev taget direkte fra skib og de ved tørringen benyttede flager blev røgede med svovl. I 1908 arbeidedes med 3 ekspeditioner, hvoraf kun den ene blev brug- bar. Af de to andre gik den ene ud, fordi den blev nødt til at kjøbe saltfisk i Lofoten, hvorved kontrollen blev umuliggjort; den anden tørrede sin fisk sammen med andre udesinficerede ekspeditio- ners, hvilket havde tilfølge, at heller ikke den last kunde bruges. 94 Kr. Høye. | [No. 9 Da den givne bevilgning kun var tilstrækkelig til arbeidsudgifterne ved kontrollen, maatte man rette sig efter de dispositioner, de prak- tiske hensyn tilsagde, selv om forsøget derved ødelagdes. I det følgende gives en beskrivelse af undersøgelsernes forløb for den ene brugbare ekspeditions vedkommende. I. forsøg: Udruster I. E. Lenmkvanns, Bergen, jagt , Magdalene*, skipper GIBSLAND. Fisken kom paa tørrepladsen omkring midten af mai. Dagen efter udvaskningen toges prøver af ialt 96 fisk. Resultatet viste en sopbestand af 5 udvoksede kolonier pr. 100 cem.? eller omtrent 75 pr. fisk. Soppen var uregelmæssig for- delt; af de 96 prøver var 72 sopfrie, 24 befængte. Efter endt tørring i begyndelsen af juli blev fisken pakket i kasse og henstod til '1/;o0 1 et solbeskinnet rum i en pakbod under en middeltemperatur af 13.4" C. I 4 dage gik temperaturen op til 19, TS OSS Fiskepartiet blev derefter delt i 2 partier, hvoraf det ene sattes i et fugtigt, varmt rum i en temperatur af 23% C. i en maaned, medens det andet laa ved 25% C. i 6 dage, hvorefter det henstod i kjælder ved en temperatur, som varierede fra 10—2.59 C. til ?% 04. Den var da 8 maaneder gammel fra den var færdig- tørret. Undersøgelsen af fisken gav da følgende resultat: Med hensyn til sopudvikling kunde partiet deles i to grupper. I den ene gruppe, som bestod af 39 fisk, beløb de synlige koloniers antal pr. fisk sig henholdsvis tl'15, 12, 6, 1 £ TF IPMBNSONE 19, 14, 20, 3, 26, 7, 31, 21, 5, 5110, 30,8, 20, 190EG ER 9, 10, 54, 6, 70, 20, 28, 46, 60, 50, 12.. I sjennensnmlDeg lige kolonier pr. fisk. I den anden gruppe, 11 fisk, beløb de synlige koloniers antal sig til ca. 120, 150, 150, 150, 200, 200, 200, 200, 200, 200, 200 prise Gjennemsnitsbefængthed for det hele parti 54 synlige kolonier pr. fisk. Den del af fiskepartiet, som havde ligget ved 23% C. en hel maaned, var ved udtagningen herfra befænet med klipfiskesop med fra et par hundrede optil 1000 kolonier pr. fisk. Kolonierne fandtes udelukkende paa skindsiden, fiskesiden var omtrent helt ren. Saa- snart fisken havde ligget nogle dage i kassen ved denne temperatur, blev den drivende fugtig. Soppen viste sig at være hurtigvoksende. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 95 Til sammenligning hermed tjener endel prøver fra udesinficerede ekspeditioner, som samtidig laa ved samme temperatur. Befængt- heden for disses vedkommende stiller sig som følger: No. 1. Finmarksfisk. Rygsiderne gruppevis sort, —fiskesiderne langt mindre befængt med fra 8—10000 kolonier. Soppen er tætvoksende, lav, i sam- menhængende, flade grupper som et støv- teppe, hvilket ofte tyder paa oprindelig sterk smitte. - 2 Do. Rygsiderne omtrent helt sort. Paa fiske- siderne er veksten mindre fremskreden, men ogsaa her er fisken tæt besat. 8. Do. Rygsiderne omtrent helt sort. Fiskesiden er paa (en ene fisk temmelig ren. Paa den anden fisk er denne side besat af flere tusind kolonier. - 4. Lofotfisk. Fiskesiderne helt sort, rygsiderne mindre angrebne. ED: Do. Gruppevis sort, saavel paa skind- som paa fiskesiderne. 6: Do. Helt sort paa begge sider. SENT. Do. Gruppevis sort paa rygsiderne, fiskesiderne er mindre angrebne. - 8. Islandsfisk. Rygsiden sort, fiskesiden 5—600 kolonier. 9 Do. Rygsiden sort, fiskesiden som foregaaende. - 10. Færøfisk. Tæt besat med sop, er desuden rigelig be- færigt med den for færø- og islandsfisken specielle hvide sarcinomyeet. erkofotisk: Gruppevis sort, særlig paa skindsiden. Fo Do. 200 smaa løse kolonier pr. fisk. - 13. Do. 9—10000 kolonier pr. fisk. - 14. Do. 10—15000 kolonier pr. fisk. I 1904 blev disse forsøg gjentagne i større udstrækning. For at være bedre sikret mod tab, om en eller flere ekspeditioner paa grund af indtrufne omstændigheder ikke skulde kunne bruges, des- inficeredes et større antal ekspeditioner end forrige aar. Det lyk- kedes mig at faa 15 udrustere i Kristianssund og Bergen til at gaa 96 Kr. Høye. [No. 9 med paa forsøgene. Af disse gik de fleste senerehen ud, lofot- fisket var jo slet og som følge deraf solgte flere sit salt og kjøbte saltfisk, andre drog til Finmarken og kom som følge deraf ikke frem med sin fisk. | Udsigten til at erholde et nogenlunde sopfrit salt i det desin- ficerede fartøi er, som det vil sees af de tidligere refererede salt- undersøgelser, ikke altid lige gunstig. Det afhænger i væsentlig grad af de mykologiske forhold paa lossestedet. Er f. eks. Trapani- saltet hjemført i en af de store lastebaade, er der overveiende sandsynlighed for, at det er praktisk talt sopfrit, naar det kommer hertil. Faren begynder, med det samme skibet aabner sine luger og tager fat paa losningen. Finder dette sted i en klipfiskeks- porterende by, kan de i luften omflyvende spirer, især paa den tid da børstning af sopbefængt fisk finder sted, meget let finde sin vei til saltet. Det viste sig ogsaa ved de analyser, som blev gjort ved indtagningen af salt 1 fartøierne eller umiddelbart efter, at alle prøverne var smittede med sop, men at mængden var meget vari- erende. For 9 laster, som der var anledning til at faa prøver af, beløb sopmængden sir til 164, 4300, 560, 209, 127, 742, 1300, 474, 1100 spirer pr. kg. Gjennemsnitssopmængden 1 salt taget fra skib i norsk havn udgjør 832, i salt taset under losningen eller umiddelbart efter den 1000 pr. ke. Af ovennævnte 15 ekspeditioner blev kun 3 brugbare, og heraf var der kun anledning til at følge den ene med kontrol under fil- beredningen. I det efterfølgende gives en nærmere =detaljeret beskrivelse af forsøgene. 2. forsøg: Udruster kjøbmand Junius LoknNECHEN, Kr.sund, jagt ,Adria*, skipper GJELDNES, tørreformand Østen Maanø. Fartøiet blev først vasket paa almindelig vis, derefter røgt med svovl, 7 gram for hver tønde fartøiet lastede. Efter røgningen kunde soppen ikke paavises i fartøiet. Under indtagningen af saltet, som blev taget direkte fra skib, blev af hver anden til tre- die tønde taget ca. 100 gram salt. Paa den maade samledes ca. 3 kg. salt, som bestod af gjennemsnitsprøver af det hele parti. Dette rystedes godt om og analyseredes. Saltet viste da en sop- mængde af 164 spirer pr. ke. Fartøiet reiste til fiskepladsen og saltede 30000 lofotfisk, hvor- efter det ankom til tørrepladsen straks over paaske. Under fiske- 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 97 saltningen ombord blev af skipper GJeLDNEs udført endel luftana- lyser, ialt 4. Efter disse lod soppens spirer sig ikke paavise i luften de dage analyserne blev tagne. Jeg var paa pladsen, før vaskningen begyndte, og tog en støv- analyse af tørrepladsen med det resultat, at soppen ikke kunde paavises; derimod var aspergillus og penicillium rigelig tilstede. Boden paa pladsen og redskaberne var ligeledes blevne udrøgte med svovl. Boden var ny, men utæt, hvorfor en analyse af støvet paa gulvet og væggen viste, at soppen her ikke var dræbt. Flagerne derimod, som laa paa bjelkerne oppe under taget, viste sig at være fri for soppen. Udvaskningen foregik 7de, 8de og 9de april. Fiskeanalyse %. Paa prøver tagne fra 35 uvaskede fisk blev der fundet 20 sopspirer pr. 100 cem.*; eller ca. 300 spirer pr. fisk 2 01500* ém.>. | Støvanalyse af bjerget '%/. Fisken blev lagt udover 12. og 13. april. Undersøgelse af bjerget efterat fisken havde været udover viste, at aspergillus, mucor, mængder af bakterier samt en dematiumsform, var rigelig tilstede, derimod ikke klipfiskesoppen. | kritanalyser påa bjerget i Udsætnngstid 3 timer. Rigelig mucor og aspergillus, ingen K. Fiskeanalyse 4. Grundet et uheld med skaalene gik denne analyse ud som ubrugbar. Støvanalyse af bjerget "/1. Rigelig mucor og aspergil- lus, ingen K. | Luftanalyse samtidig. Sterk sydlig vind. FEkspositionstid /4 time. 0 k., 2 penicilliumspirer. | Luftanalyse "%. Stille. Ekspositionstid 1 time. 0 k., 4 penicilliumspirer. Puftanalyse ”%%. Stille: Hkspositionstid 5 timer. 0 K,, talrige aspergillusspirer. Fiskeanalyse */,. Udført paa 40 fisk. Resultatet 5 k.spirer pre 00ken* == 75 pro fisk. Fiskeanalyse 5. Udført paa 85 fisk. Resultatet 1 k.spire pe 600: em. 13 pr. fisk. Fiskeanalyse -3%. Udført paa 12 fisk. K. kunde ikke paavises. ' Den 5. mai havde partiet kun 2 dage igjen af tørretiden, men paa grund af ugunstigt veir blev det staaende hele mai maaned ud paa tørrepladsen. Det blev først færdigtørret 30. mai. Partiet 7 98 Kr. Høye. [No. 9 havde da været udover bjerget 6 gange i kortere eller længere tid, omstablet 11 gange. Veiret under tørringen maa betegnes som nærmere ugunstigt. Luftens relative fugtighed udgjorde i april min. 39, maks. 983, middel 72 %; i mai 43, 96 og 67 %%. Tempera- turen var i april min. 1.4, maks. 9.2, middel 5* Co male) EGG GPO Det er interessant at lægge merke til, hvorledes soppens livs- energi gradvis nedsattes under tørringen. Analyse af raafisken viste, at antallet af livskraftige celleklumper umiddelbart før tørrin- gen beløb sig til 300 pr. fisk. Efter 14 dages tørk formaar kun en fjerdepart af disse at komme til udvikling paa fisken under gunstige livsbetingelser. Yderligere 12 dage efter formaar kun 3 af de oprindelig tilstedeværende 300 celleklumper at naa frem til synlig udvikling paa fisken. | 3. forsøg. Jagt ,Svanhild*, skipper Drørprne. Fra dette forsøg foreligger ikke saltanalyse. Fiskeanalyse ud- ført 2 dage efter udvaskningen, paa 25 fisk, viste en sopbestand af 16 spirer pr. 100 cm”? = 9240 pr. fisk. Fiskeanalyse udført umiddelbart efter tørringen viste en sop- bestand af 24 spirer pr. 100 em.*” = 360 pr. fisk. Denne analyse er ikke rigtig paalidelig, da vedkommende prøvekasse med tisk havde henstaaet nogle dage med løst paafaldende laag i en pakbod. 4. forsøg. Jagt ,Lykkens prøve", skipper Torvix. Ingen saltanalyse. Fiskeanalyse udført lige efter udvaskningen 2/7 paa 12 fisk viste ingen udvikling af k. Undersøgelserne 1 1902 viste, at paa 56 forskjellige udesinfi- cerede klipfiskepartier beløb den gjennemsnitlige sopbestand paa "fisken umiddelbart før denne blev oplagt paa pakbod sig til: 1200 spirer pr. 100 em” eller ea. 18000 pride Paa de førnævnte 4 desinficerede partier beløb sopmængden paa samme tidspunkt sig til: 11 spirer pr. 100 em eNer 165 pri fiske Denne reduktion i sopmængden er opnaaet ved: Desinfektion af fartøiet, indtagning af salt direkte fra skib samt desinfektion af tørreredskaberne. Udenfor disse forholdsregler, som kun medfører en udgift af nogle faa kroner og som der normalt ingen praktiske vanskeligheder er i veien for at faa udført, har der intet været foretaget med partierne. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 99 Af fiskepartiet i 2. forsøg (det eneste som der var anledning til at følge med mykologisk kontrol under tilberedningen) blev, da det var færdigtørret, udtaget en gjennemsnitsprøve bestaaende af 285 fisk. Disse lagdes i en desinficeret kasse og hensattes paa pakbod til lagring og observation. TI slutningen af januar 1905 blev prøverne undersøgte, og det viste sig da, at disse efter en lag- ringstid af 8 maaneder var praktisk talt sopfrie. Efter en minutiøs gjennemgaaelse af hver eneste fisk fremgik det at: 175 fisk var absolut fri for enhver sopudvikling 43 , havde hver 1 synlig udviklet koloni 2 G Å 2 , Udviklede kolonier LE Å K DN 5; å GE. N 18 Aa OM åg Å OM, ; SONS 8 EÅ å FG 9 ee Or N å Sn 3 gg 0—=00 å Å En mykologisk undersøgelse udført paa 30 fisk gav som resultat en sopbestand af henimod 300 livskraftige spirer pr. fisk, akkurat det samme antal som blev fundet paa fisken, før den blev udvasket. Denne omstændighed taler til støtte for den opfatnine, at soppen vel svækkes under tørringen, men at den ikke gaar til- grunde herved. Fiskens vandgehalt udgjorde 39.61 %. Saltge- halten var 19.6 9. Udfaldet af dette forsøg viser til evidens, at det i praksis er gjørligt ved enkle og billige forholdsregler at holde massesmitten borte og derved levere et prak- viser lt Soptirut og derfor holdbart produkt. Sopfrit i mykologisk forstand vil det neppe lade sig gjøre at fremstille fisken, ialfald ikke i begyndelsen; men vi ser at dette ikke er ab- solut paakrævet, da i det foreliggende forsøg af 300 levedygtige spirer pr. fisk kun de allerfærreste formaaede at komme til synlig udvikling paa fisken under dennes lagring. 100 Kr. Høye. [No. 9 PX Om desinfektion. Til afsmitning af fartøier, samt boder og saltekar i større maalestok er svovlrøgning — i sin tid anbefalet af dr. BRuncHorst — endnu det billigste, virksomste og mest letvindte middel.” Der hefter imidlertid den mangel ved svovlrøgning, at den kun kan anvendes, hvor det lader sig gjøre at lukke vedkommende bod eller kar tæt til. For en flerhed af pakboder lader vel dette sig gjøre, derimod neppe i de nøster eller ganske smaa pakhuse, som af bøn- derne bruges til fiskesaltning. Disse er nemlig i de fleste tilfælde saa grisne og utætte, at svovlrøgning her ikke vil give sin fulde effekt. Saadanne utætte boder maa desinficeres ved vaskning. Af midler, som forenede billighed, lugtfrihed, ufarlighed for mennesket med dræbende virkning paa soppen, har der paa labora- toriet været arbeidet med. lysoform og formalin. Af andre mere almindelig kjendte vaskemidler har ogsaa soda og alun været for- søgt, ligeledes har kobbersulfat været prøvet. Forsøgene blev ud- ført paa den maade, at uhøvlede brædder blev indgnedet med millio- ner af sopfrø. Der blev derefter taget en kontrolprøve af frøene til bestemmelse af deres spireevne, hvorefter brædderne vaskedes med den desinficerende opløsning. Disse blev derpaa uden afskyl- ning hensat til tørring i et kimfrit rum. Nogle dage derefter blev bræddernes bestand af spiredygtige frø undersøgt. Af de ovennævnte stoffe maa formalin betegnes som det virk- somste, billigste og mest hensigtsmæssige vaskemiddel. Det virker allerede i en koncentration af 7 po af den i handelen værende 40 procents opløsning. absolut dræbende paa klipfiskesoppen. Ved desinfektion i det store bør dog 1 procents opløsning anvendes. Det er i denne koncentration lugtfrit og ganske ufarligt for men- nesker og er at foretrække for baade lysoform og kobbersulfat, skjønt disse i en opløsning af 1.5 %9 virker dræbende paa sopfrøene. Soda indvirker i indtil 10 % koncentration ikke synderlig skadelig paa frøene Tiltrods herfor kan en sterk sodaopløsning paa grund af sine smudsopløsende egenskaber alligevel virke desinficerende, naar der er anledning til grundig udskylning af ved- kommende redskaber med rent vand efter vaskningen. Alun virker i en opløsning af 4 %/ sterkt reducerende; helt paalidelig er den i denne koncentration dog neppe. 1) 30 gr. svovl pr. kubikmeter. 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 101 DE Resumé. Ved afslutningen af disse undersøgelser kan vor kundskab an- gaaende klipfiskesoppens optræden i bedriften og midlerne til dens bekjæmpelse sammenfattes 1 følgende hovedpunkter. He Spirerne til den specielle klipfiskesop Torula epizod Corba hid- rører i bedriften kun fra forudgaaende vegetationer paa fisk, i sjeldne undtagelsestilfælde muligens fra kjød. Klipfisken er derfor i egentlig forstand sin egen smittebærer. Smitten formidles i kolossal maalestok gjennem de lokaler og redskaber, som uden forudgaaende desinfektion anvendes under fiskebehandlingen. Disse er smittens arnesteder.') Den for fisken farligste smitte finder sted allerede under salt- ningen af samme gjennem brug af urent salt eller urene boder og redskaber. De fleste partier smittes allerede paa dette tidspunkt. | Saltet er praktisk talt sopfrit paa de tilvirkningssteder, hvor ingen indførsel af klipfisk finder sted. Dets bestand af sop tilføres det ved lagring 1 sopsmittede rum, ved hjemførsel i sopsmittede fartøier eller ved luftinfektion under udlosningen. Det kan ligeledes meget let udsættes for sopsmitte, naar dets tilvirkning finder sted lige i nærheden af en klipfiskindførende by. Under de nuværende forhold er et fiskepartis holdbarhed først og fremst afhængig af antallet af de sopspirer, som tilføres dette under behandlingen; jo flere sopspirer det faar paa sig, jo hurtigere ligger det under for soppen. . Ved tørring og pressing alene er man ikke istand til at opnaa nogen effektiv beskyttelse mod sopudvikling. . Ved benyttelse af rent salt og ved desinfektion af de rum, hvor fisketilberedningen foregaar, er man istand til paa en letvindt og billig maade at reducere antallet af sopspirer paa fisken til et minimum, som kun udgjør fra en hundrededel til en femhundredel af det antal, som tilføres fisken, naar ingen forsigtighedsregler tages. Saalænge dette spørgsmaal om klipfiskesoppens uskadeliggjørelse har staaet paa dagsordenen, har der altid hævet sig stemmer, som har hævdet, at soppens fremkomst er begrundet i, at folk ikke længer presser sin fisk saa godt som før, og at man derfor saasnart 1) Satsen om pakboderne som smittens arnesteder blev som bekjendt først fremsat af dr. BRUNCHORST 1 1887. 102 Kr. Høye. [No. 9 man gjør dette ogsaa vil være kvit soppen. Nærmere betragtet viser dette sig at være en paastand, som det endnu ikke er lykke- des nogen at levere et videnskabelig holdbart bevis for, og det af den simple grund at tørringen og behandlingen af fisken paa bjerget, som de i nærværende bog refererede uudersøgelser viser os, kun er et moment af de mange, som betinger sopudviklingen paa fisken. Ethvert forsøg, som ikke fra først af gaar ud paa at kontrollere det, som er hovedbetingelsen for fiskens holdbarhed under vore forhold, nemlig klipfiskesopspirernes tilstedeværelse, deres talrighed, væksthurtighed, veirforhold, saltningstidens længde, o. 8. V., er paa forhaand dømt til at mislykkes. Dette har endnu aldrig været gjort, derfor er de oplysninger, som de forskjellige tørremethoders forkjæmpere har ført i marken til støtte for sine paastande, usikre og svævende. Paa samme maade forholder det sig med paastanden om færø- og islandsfiskens store uimodtagelighed for udvikling af klipfiskesop. Disse to fiskesorters iøinefaldende større holdbarhed i denne hen- seende er af mange fremført som bevis for behandlingsmaadens indflydelse paa fiskens modstandskraft og for at man ved at be- handle sin fisk paa islands- eller færømaner følgelig skulde opnaa, at fisken holdt sig fri for den generende sopudvikling. Ved nær- mere undersøgelser viser det sig dog, at denne holdbarhed hos disse to fiskesorter overfor klipfiskesoppen kun er tilsyneladende og beror paa ganske andre omstændigheder end behandlingsmaaden. Konf. analyserne no. 95—99, tabel IV, side 42. Det maa erindres, at det er infektionsforholdene, som først og fremst er bestemmende for fiskens holdbarhed, og disse stiller sig anderledes for islands- og færøfiskens vedkommende end for den norske fisks. Der er nemlig, efter hvad jeg har paavist i kapitel VII, stor forskjel, om et fiskeparti smittes under saltningen eller . om dette først finder sted, naar fisken er færdigtørret. Der er nok af eksempler paa at om spirerne i tør tilstand kommer paa en færdigtørret fisk og denne lagres under saadanne forhold, at den ikke faar slaa sig, kan fisken ligge fra høsten til ud i februar —marts, uden at frøene, tiltrods for at de ligger paa fisken i tusind- Vis, faar anledning til at udvikle sig i synbar grad. For den norske fisk er regelen den, at den smittes baade under saltningen og senere. Islands- og færøfisken derimod bliver efter analy- serne at dømme for en væsentlig grad smittet gjennem luften, 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 103 naar den 1 tør tilstand oplægges paa boderne i Norge, og heri ligger .en betydelig forskjel. Der er intet, som tyder paa, at der i den specielle behandlingsmaade, som disse fiskesorter undergaar, i og for sig ligger nogen beskyttelse mod soppen; thi vi ser, at i de tilfælde, hvor islands- og færøfisken er bleven smittet med sopfrø paa et gunstigt tidspunkt, vokser disse ligesaa godt her som paa nogen norsk fisk. Jeg behøver neppe her at regne op de talrige tilfælde i den private bedrift, hvor saavel islands- som færøfisk efter længere tids lagring har vist sig befængt med klipfiskesop. Hertil kommer endnu en omstændighed, som vel neppe er uden betydning i dette forhold. Det har nemlig ved undersøgelserne vist sig, at begge disse fiskesorter temmelig regelmæssig og ofte 1 sterk grad er befængt med en speciel flora, som til gjengjæld meget sjelden optræder i større masser paa den norske fisk, nemlig en rød bakterie") og en sarcinomycet. Sammenholdes dette med det kjendte faktum, at islands- og færøfisken paa lagerne i Spanien har en slem tilbøielighed til ligesom den franske fisk at blive rød det ydre kjendemerke paa den stinkende, ødelæggende bakterie- udvikling, ligger det nær at slutte, at man paa Island og Færøerne har opdrættet sine specielle fiskespisende organismer, ligesom vi her i Norge lidt efter lidt har opdrættet, man kan næsten sige ren- dyrket, Torula epizod. Det ser derefter næsten ud til, at man paa de forskjellige steder, hvor fisk behandles, uden anelse om sagens virkelige sam- menhæng, frem gjennem tiden har rendyrket hver sine specielle saprofyter. I Norge har vi Torula epizoa, færø- og islandstisken har sin røde sareima og den hvide sareinomycet, den franske fisk bliver ogsaa hyppig angrebet af røde bakterier. Der tages ingen for- holdsregler imod deres udvikling, og lidt efter lidt oparbeider de enkelte arter sin herskerstilling og formaar senere i kraft af sin umaadelige udbredelse at hævde denne overfor de enkelte indtræn- gere af en anden art. | Disse tre flskespisende mikroorganismer er ikke alle lige farlige for klipfisken. Den hvide sarcinomycet maa betegnes som lidet generende, skjønt den ofte kan optræde i saa store masser, at de 1) En sarcina som jeg hidtil ikke nærmere har undersøgt. Jr sandsynligvis identisk med en af de paa fisk optrædende, af flere forfattere beskrevne, røde sarciner. 104 Kr. Høye. [No. 9 hvide, granulerte cellehobe næsten helt bedækker fisken, den giver ingen særlig styg lugt fra sig, og dens udseende paa fisken er saaledes, at den af alle mennesker antages for at være afleiringer af saltet. Den røde sarcina er den værste af dem alle, den ud- breder en ubehagelig stank og gjør ved sterk varme fisken meget snart uspiselig. Det store praktiske formaal, som her maa stilles, er ikke alene at kunne fremstille en fisk saaledes, at den kan holde sig 1 ikke altfor lang tid paa lager her i landet, men at den kan komme godt frem til modtagerne i Spanien eller Amerika og holde sig her inden en rimelig lagringstid. Men dette vil ikke kunne opnaaes ved en bestemt pressing eller tørring af fisken alene; der maa først og fremst sørges for at opfylde de krav, som det moderne liv stil- ler til renhold og desinfektion i de næringsmiddelfremstillende be- drifter, og som i den nuværende klipfiskebedrift helt forsømmes. Denne vei er saa meget mere at anbefale, som det ikke er usandsynligt, at man ved streng gjennemført renlighed vil kunne opnaa at fremstille et holdbart produkt uden at behøve at forcere tørringen, saaledes som det nu gjøres f. eks. for kassefiskens vedkommende. Hvilken betydning det vil kunne have, at man uden at resikere produktets holdbarhed vilde blive istand til at lade det beholde 3—4 9% høiere vandgehalt, fremgaar af sig selv, naar man tager i betragtning de mængder, det her dreier sig om. Ser man desuden hen til, hvad en fisk vinder i smag og næringsværdi ved en mindre foreeret udtørring, synes der at være den sterkeste op- fordring for de interesserede til at arbeide i den her anviste retning. Da dette er noget, som ligger udenfor nærværende arbeides ramme, skal jeg ikke gaa nærmere ind herpaa. Den videnskabelige side af klipfiskesopsagen i alt det, som angaar soppens optræden i bedriften og dens forebyggelse her, er nu saavidt opklaret, at der maa skrides til organisation af dens praktiske bekjæmpelse paa basis af de i nærværende arbeide fremlagte resultater. RU Å Rå Rå * 3 Under arbeidet med klipfiskesoppen har der fra tid til anden frembudt sig spørgsmaal, som det vilde være af betydelig saavel videnskabelig som praktisk interesse at faa nærmere belyst, men som den opstukne arbeidsplan forbød mig at trænge dybere ind i. Af saadanne spørgsmaal skal jeg eksempelvis her nævne: 1904] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 105 Hvilken indflydelse udøver sollyset paa de paa klipfisken i massevis optrædende forskjellige sop- og bakteriespirer, og hvilke forandringer i fysiologisk henseende indtræder i de nævnte organis- mer under tørringen paa bjerget? Vi ved, at livsvirksomheden i de vegetative celler hos Torula epizom delvis stanser under tørringen; er det muligt ved særlig skarp tørring paa et bestemt stadium af cellernes vekst at dræbe dem? Hvad er det absolute maksimum af vand en fisk kan indeholde og alligevel holde sig fri for sop- og bakterieudvikling under ugun- stige lagringsforhold, naar alle de i praksis anvendelige midler mod sop og bakterieinvasion er tagne? Men disse opgaver som staar i nær forbindelse med spørgs- maalet om behandlingsmaadens indflydelse paa fiskens holdbarhed, vil først tilfredsstillende kunne løses ved samarbeide mellem viden- skaben og den praktiske bedrift. Fo dr Plancheforklaring. Ar Prøver fra et klipfiskeparti saltet med gammelt, stærkt sopbefængt salt i udesinficeret fartøi. Under behandlingen blev der ikke taget nogen forsigtigheds- regler mod sopsmitte. Saltet indeholdt ca. 80000 spirer pr. kg. Sopmængden udgjør efter pjennemsnitsanalyse af 50 fisk mellem 80—100000 spirer pr. fisk. Paa disse prøver er soppen drevet frem ved kunstig varme. B. Prøver fra et klipfiskeparti, behandlet under iagttagelse af de i praksis anvendelige forholdsregler mod sopsmitte nemlig: desinfektion af fartøiet, ind- tagning af salt direkte fra skib samt desinfektion af tørreredskaberne. Saltet indeholdt 165 sopspirer pr. kg. Sopmængden udgjør efter gjennemsnitsanalyse af 65 fisk 300 spirer pr. fisk. Paa disse prøver er soppen drevet frem ved kunstig varme. Om dette parti se forøvrigt 2. fiskesaltningsforsøg side 96. Bergens Museums Aarbog 1904 Nr.9. Gyda Hoöye pinzx. få N ] å , pi : å % f Ar % RY : JG % » mi IA k på | , Nå re > » - «- t 2å - me ed x å X er å 3 Ny Å 210 på = Op Å I K GAP Jr p ET D Å gå ne V k) TA Å Å E " % Å NG 5 AR - Si p gå b v v Å x å , E Jar å Å på LA > , , F g V å , 4 Å p på N 5 Tr a Å 4 - , 3 å ” Å - 5 A " V E Y - i E i 4 ar å se GEN 5 Dr K år å i på ee ; > 3 Pr å , A p . , p å ; E E ; * å 4 9 P , 7 ; x Å , « a Ed ” 2 Å , ; ' 7 » s Ar $ BADE. V G , På e , - E E N p Å å an - ' * å p ' Å på , 2 18. * å Hår Å Bergens Museums aarbog 1904. No. 10. Gravpladsen paa Grindeim og Rygg | i Etne. En foreløbig undersøgelse af Haakon Schetelig. (Med I kart og 14 figurer). . D h øk å N * å Å D p a i a Å / P V å E v a pe po , i 1 * Den vilde kratbevoksede slette høiere op mod Grindeim kirke er at anse som en hedensk kirkegaard. Man vandrer mellem lutter oravhøie.**) Som biskop Neumann ved et kort besøg i 1825 saa dette ud- strakte gravfelt, laa det endnu indtil ifjor næsten urørt efter hen- imod 80 aars forløb. Faa steder i vort land har det 19de aarhun- drede gaat mere skaansomt henover gamle gravminder, og sjelden har vel den hedenske ærefrygt for gravfreden strakt sin beskyttelse saa langt ned i tiden. Denne respekt for de dødes hvilesteder, som er saa fremmed for vore kristne kirkegaarde, har her været meget sterk lige til den seneste tid. Da stiftamtmand CHrIstI:r i sin tid ønsked at lade nogle af haugene undersøge, blev det neg- tet af eierne uden anden grund end den nedarvede frygt for at forstyrre gravhauger, og saa sent som i 1895 synes lignende fore- stillinger at have gjort sig gjældende. Professor Ryen søgte da at foretage en undersøgelse, men stødte paa vanskeligheder, fordi, som en af bønderne sagde mig iaar, ,vi endda dengang var mere rædde om haugene vore”. Der var heller ikke i løbet af det sidste aarhundrede indkommet til museerne mere end et eneste fund fra den hele gravplads. Efter dette er det noget overraskende, at langtfra halvdelen af haugene har naadd vor tid i en nogenlunde uskadt forfatning. Al- lerede ved det første overblik over feltet ser man ved de fleste spor af gamle gravninger, og ved undersøgelsen viser det sig, at selv mange af de tilsyneladende urørte røser har været plyndret før. I sidste tilfælde — naar altsaa røverne har gjort sig den umag at restaurere haugen efter endt arbeide — maa plyndringen 1) Biskop dr. J. NEUMANN: Bemerkninger paa en reise i Nordhordlehn, Sønd- hordlehn, Hardanger og Voss 1825. Budstikken VII, no. 41—46. 4 Haakon Schetelig. [No 10. antagelig være skedd i gammel tid; men ogsaa der, hvor røsen var efterladt udkastet og oprodet, var nu som regel alt udjevnet og dækket ved senere plantevækst, og forstyrrelsen maa følgelig ligge temmelig langt tilbage i tiden. Det synes efter forholdene i det hele rimeligt, at denslags ødelæggelser altid har ligget fjernt fra de fastboende bønders tanker; de maa skyldes nogle enkelte frem- mede eller særlig hensynsløse personer, som i kort tid kan anrette ubodelig skade tiltrods for en hel bygds pietet. Hvordan dette kan foregaa, viste sig ifjor, da en omreisende person forbausende hurtig ødelagde en række gravhauger baade paa Grindeim og Støle, til- dels ligefrem mod eiernes vilje. Det var dette tilfælde, som bragte Bergens museum til at be- øynde en samlet undersøgelse af pladsen. Da imidlertid bygden hører til de mest regnfulde paa hele vestlandet, vil veirforholdene altid hindre at fortsætte uderavningen uafbrudt gjennem en læn- gere tid. Efter de erfaringer, jeg har gjort paa stedet ifjor og iaar, maa det ansees for det bedste at benytte de kortere sodveirs- perioder, som gjerne indtræffer om vaaren og saaledes med tiden faa gjennemgaat, hvad der endnu er nogenlunde bevaret af gravene. Denne udsættelse medfører heller ikke nu nogen fare, da de fleste af vaardeierne velvillig har lovet ikke at rydde nogen røs, uden under ledelse af museets folk. Ved foden af den høie nut, som skiller Stordalen fra Lille- dalen, strækker sig tvers over hovedbygdens øvre ende en smal terasse, paa hvis nordlige flade del Grindeimgaardene ligger, medens den mod syd, under gaarden Rygg, afbrydes af to lave høider og og derpaa igjen et kortere stykke har samme flade til brotet mod Lilledalselven. Over hele terassen fra Grindeim kirke og sydover ligger gravene, snart spredt, snart samlet i grupper med større og mindre mellemrum. De er saagodtsom udelukkende røser af for- holdsvis ringe størrelse, idet et tvermaal af ca. 10 m. er det gjen- nemgaaende og kun meget faa naar op til 20 m. eller derover. Hosføiede kroki giver en oversigt over haugenes beliggenhed og . fordeling over feltet. Paa den nordligste del, som er gammel indmark, ligger røserne, som man ser, særlig spredt, og det tør være sandsynligt, at her en del er forsvundet i tidligere tid. Stræk-. ningen længer sydover synes derimod aldrig at have været ordent- 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. 5 lig opdyrket, og her findes vist endnu ialfald spor af alle dem, som i det hele har været der. Inden jeg gaar over til af meddele resultatet af mine grav- ninger og en beskrivelse af andre fund, som 1 disse aar er frem- kommet herfra, skal jeg saavidt mulig fuldstændig angive, 1 hvilken tilstand jeg har set hver enkelt af gravene. Ffter tidligere erfa- ringer tør det hænde, at en saadan fortegnelse kan faa nogen in- teresse for fremtidige lokalforskere. — Hvor intet andet er bemer- ket, er gravens form en rund røs. 1. Paakastet med rydningssten og bevokset med trær; syntes no- venlunde hel. — Nordenfor denne lagde jeg ikke merke til nogen sikker gravrøs. 2. Stor, græsklædt haug, overpløiet i indmark. Syntes urørt. 3. Ligeledes græsklædt i indmark. I toppen sees en fordybning efter en gammel eravning. Efter opgave af folk paa gaarden havde den tidligere en meget svær fodkjede, som blev udbrudt til gjerdesten for nogle aar siden. — Nordvest for denne sees i engen en lav forhøining, som kanske er en overpløiet haug. 4—7. Alle ganske lave, ligger i en række langs kanten af bro- tet mod Stordalselven. 4 og 5 var tidligere noget oprodet og desuden blev 5 og 6 sidste vinter opgravet af eieren. Der skal da være fundet nogle heller, men oldsager blev ikke be- merket. 8. Tomten af en røs, der er saagodtsom helt fjernet. 9. Meget ødelagt røs. — Ved rydning af tomten for en laave- bygning vest herfor blev for en del aar siden en lignende røs fjernet. Der skal da være fundet et gravkammer af heller, hvis indhold ikke blev bevaret. 10. Udkjørt og overpløiet i indmark. 11. Vakker og tilsyneladende uskadt røs, dækket med græstorv. Helt undersøgt 1904. Se nedenfor. 12. Stor røs; synes uskadt, men er deformeret ved paakastet sten. 13. Haug af jord og sten; kun midtpartiet var urørt, da alle kan- ter var beskaaret ved agerdyrkning. Undersøgt 1904. 14. Midten viser spor efter en gammel gravning; den ene side er ifjor udkastet næsten ind til midten. 15. Røs, hvis midtparti er udkastet. — Mellem 14 og 15 er en aflang forhøining, som nu er af en mere uregelmæssig form, end man skulde vente af en gravhaug. Det er dog muligt, at den virkelig er en langhaug. Haakon Schetelie. [No. 10. 36. 37. 38. o9-— Svær, urørt røs; en undersøgelse blev paabegyndt 1904, men maatte paa grund af daarligt veir stanses, før noget resultat var opnaad. Lav, uskadt røs paa kanten af brotet. Lav røs, noget skadet i overfladen; men det indre synes urørt. Synes urørt; dens øvre del er dækket med paakastet sten. Synes ogsaa urørt; men er dækket af paakastet sten. Liden og lav, delvis dækket af paakastet sten; ser urørt ud. Øget ved paakastet sten; det kan ikke sees, om den er skadet. Ser urørt ud. Har en gammel sænkning i toppen og er øget ved paakastet sten. Jorddækket røs i eng; den viser muligens spor af en gammel eravning. Stor toppet røs med en gammel sænkning i toppen; den ene side er desuden nylig udkastet. Har en gammel sænkning i toppen. Midtpartiet og den ene side er udgravet, saa kun en liden del nu staar igjen. Ganske lav liden røs i eng; dækket med paakastet sten. Synes hel. Over toppen er paakastet en del sten. Stor røs. I midten sees merker efter en gammel gravning. Midtpartiet viser spor af en gammel gravning og er ifjor yder- ligere oprodet. Stor røs, sterkt øget ved paakastet sten. I midten en sænk- ning efter en gammel gravning. Temmelig lav; synes urørt. — Øst for 34 sees i marken tre smaa flade stenlægninger, som synes gamle. Det kan dog være tvilsomt, om det er graver; men en undersøgelse lader sig ialfald let foretage. Lav liden røs; i midten er spor af en gammel gravning. — Nær 35 er en liden stenlægning af samme slags som de oven- for omtalte. Synes noget forstyrret ved en gammel gravning. Svær røs; hele midtpartiet er udkastet. Svær toppet røs; hele midtpartiet er udkastet. 40. Lave røser, begge med spor af gammel gravning. 41—49. Smaa og lave røser, alle omtrent ligestore; de fleste synes hele, idet kun 44, 46 og 49 viser merker af gammel gravning. 50—55. Smaa og lave røser af omtrent ens størrelse; de er om- 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. 7 trent alle ødelagte. Kun 52 er kanske urørt, men nu dækket af paakastet sten. 56. Røs, hvis midtparti viser merker efter en gammel gravning. 57. Røs, hvis midtparti er udkastet. 58. Lav røs; midten synes at være forstyrret. 59. Svær og høi røs; hele midtpartiet er tidligere udkastet. 60. Delvis ødelagt røs; den er muligens ikke en grav. 61. Lav røs med en sænkning i midten. 62. Smuk røs med en svag sænkning paa Gen ene $ide af midten. 63. Stor røs, udkastet paa den ene side helt ind mod midten; resten er hel. 64. Røs, hvis midte bærer merker efter en gammel gravning og desuden ifjor er oprodet paany. — Øst for denne ligger en . meget lav liden røs, som vel neppe er en grav. 65. Røs; midtpartiet har været udgravet i gammel tid. 66. Lav røs med en sænkning i midten. 67. Lav og tilsyneladende urørt røs. 68—74. Lave smaa røser, som alle bærer spor af gammel grav- ning, undtagen 70, som antagelig er uskadt. — Nord for 69 strækker sig en aflang forhøining, vistnok en grav; den er urørt. 75. Ganske lav haug; kun en rest er bevaret, idet størstedelen er opbrudt til ager. 76. Røs, hvis midtparti ifjor blev opbrudt af husmanden paa Grin- deimmoen. Der fandtes da to lerkar, som skal være kommet til Stavanger museum. — Ved røsens kant mod sydvest fandtes noget senere ved jordarbeide en grav fra folkevandringstiden, som er beskrevet nedenfor. 77. Helt opbrudt røs, hvori der fandtes en grav fra folkevandrings- tiden; se nedenfor. 78. Haug af jord og sten, tilsyneladende saagodtsom hel. Paa den ene side er der dog ifjor opstukket et lidet hul. 79. Haug af jord og sten. Midtpartiet blev ifjor opgravet, og der fandtes da et lidet gravkammer af heller med forskjellige old- sager, som skal være kommet til Stavanger museum. 80. Røs, hvoraf størstedelen for længere tid siden er fjernet ved et veianlæg. 75—80 ligger paa den første lave høining, som afbryder terrassens flade. Herfra antager terrænet en bølgeformet karak- ter og hæver sig til en langstrakt høide, som kaldes Kvalen. Paa dennes ryg ligger haugene 81—883; men da hele denne 8 8 | Haakon Schetelig. [No. 10. strækning er bevokset med lyng og ener, er det muligt, at der her findes flere, som har undgaaet min opmerksomhed. 81—82. Ganske lave hauger af jord og sten; de er begge opgravet i midten, 83. Stor og smuk haug af jord og sten. En større del er bort- kjørt til gjerdesten, men den er neppe udgravet tilbunds. Søndenfor Kvalen fortsætter igjen den flade terrasse; her ligger haugene 84—91. 84. Røs, 7.25 m. i tvermaal. Midtpartiet viste spor af gammel gravning, og den blev derfor nu ikke uderavet. 85—91. Blev fuldstændig undersøgt og er nærmere beskrevet nedenfor. 92. Røs, sterkt deformeret ved paakastet sten; den syntes ogsaa noget forstyrret fra gammel tid og blev derfor nu forbigaat. Derimod undersøgtes en rund røs øst for 92, 7 m. i tvermaal og betydelig øget ved paakastet sten. Den var oplagt af temmelig store sten og gjorde indtryk af at være gammel; men der fandtes ikke spor af begravelse. Den er afsat paa kartet uden nr. 93. Haug paa en isoleret høide, kaldes Stavhaug. I midten er en dyb grop. Syd for haugen 84—91 afbrydes igjen terrassen af det høidedrag, hvor gaarden Rygg ligger. Paa denne høide findes fire hauger. 94. Mindre røs, sterkt øget ved paakastet sten. 95. Svær røs, hvoraf mere end halvdelen er helt udkastet. I midten fandtes ifjor et lidet kammer af heller og deri skaar af et lerkar, som skal være kommet til Stavanger museum. 96—97. To mindre røser; ved begge er midtpartiet udkastet. Endelig ligger paa fladen vest herfra en isoleret haug: 98. Svær røs, hvis midtparti er oprodet; siderne er deformeret ved paakastet sten. 99. Stor røs paa det høieste punkt af Rygg-høiden, for størstedelen dækket af paakastet sten. De følgende ligger alle paa det sidste flade stykke af ter- rassen og strækker sig helt til brotet mod Lilledalselven. 100—101. Rester af to ødelagte røser. 102. Røs; den har en sænkning i toppen, men synes ellers temme- lig uskadt. ; 103. Liden røs; den er muligens bare en rydningsrøs. 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Ryg i Etne. 9 104. Røs; midtpartiet er ødelagt. 105. Lav liden røs, uskadt. 106. Liden røs, dækket af paakastet sten, men antagelig urørt. 107. Urørt røs. 108. Røs med en sænkning i midten. 109. Røs, dækket af paakastet sten. 110. Urørt røs, delvis øget ved paakastet sten. 111. Urørt røs. 112. Røs med en sænkning i midten. 113. Lav røs, beskaaret paa alle kanter ved agerdyrkning og de- formeret ved paakastet sten. 114. Lav røs; midten bærer spor af en gammel gravning. 115. Liden urørt røs. 116. Svær røs; midtpartet er oprodet. Af de 116 graver, som kunde optælles, var saaledes kun 38 nogenlunde hele at se til, men at slutte fra det lille antal, som hidtil er undersøgt, kan man langtfra vente at finde begravelsen urørt i alle disse. Jeg har i det hele undersøgt haugene 85—91, 11 og 1383, idet jeg begyndte undersøgelsen, hvor det af praktiske grunde var mest beleilig. Jeg anfører i det følgende efter haugenes nummerorden saavel udbyttet af mine gravninger som de fund, der ellers er frem- kommet herfra. | € Nr. 11. Rund røs, 12.70 m. i tvermaal, 1.50 m. høi, men op- ført paa en naturlig forhøining, saa den paaførte masse knapt maalte 1 m. Fylden bestod af middels store rullesten blandet med muld. Overfladen var smukt hvælvet og syntes urørt; kun kanten var lidt skadet paa enkelte steder. — 3 m. ind for kanten i NNV. fandtes ca. 20 em. under overfladen en liden firkantet helle — 30 em. bred, 36 cm. lang — tilhugget paa alle sider. Den laa nu paa skraa mellem stenene og der blev ellers intet bemerket. 1.50 m. nord herfra fandtes lige under overfladen to andre heller; den ene af samme størrelse som den første og ligeledes tilhugget, den anden lidt større og ikke tilhugget. Da to af disse heller er til- hugget, maa de have været anvendt til et bestemt formaal, og jeg formoder derfor, at de er dele af en forlængst forstyrret gravkiste. Ellers fandtes der ikke spor af nogen grav i hele haugen. — Helt [No. 10. Haakon Schetelig. 10 Re hen ae 3 no EE pa E å == tr mm mø TENT SETET KE % : Tennes ler Fn 4 AM Yy-> HRS 00 or) —-——=—-—-— EE pr ) PE DS = gr 5 = Ape, sd NESS oss ADN £- been ETT =-==> SÅ ma I PAINSSIIHU se TT IG V I NAN av Plan af grav no. 13. (Skelettet er conjiceret.) aner 10 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. bil ude ved kanten i nord laa derimod løst mellem stenene et simpelt bidsel af jern, sammelfoldet og fastrustet i denne stilling. Mund- biddet bestaar af to led; ringene er dannet af trind ten og er 9 em. i ydre tvermaal. Dette bidsel har tydeligvis ikke staat i for- bindelse med nogen begravelse. Nr. 13. Temmelig stor, men ikke meget høi røs, som paa alle kanter var beskaaret, saa dens oprindelige tvermaal ikke kunde bestemmes. Over midtpartiet fandtes spredte brændte ben og kul, gjennem- gaaende 15—30 cm. over bunden, men for en del ogsaa nede mellem bundstenene. Af oldsager fandtes herved kun et lidet ubestemme- ligt jernstykke. I bunden var der gravet en ganske grund fordybning i ret- ning SSV.—NNO., omtrent 1 m. bred og 2.80 m. lang. Den var omgivet og dækket af særlig store sten, men viste ellers ikke spor af nogen kiste eller anden beskyttelse over graven. Gravens bund, som bestod af den faste urørte aur, var dækket af et ganske tyndt - brunsort lag, sikkert rester af organiske stoffer. Som vanlig ved vore ubrændte begravelser fandtes der ikke spor af skelettet. Ved gravens nordøstre hjørne laa en spydspids med modhager (fig. 2); lidt længer syd en syl med træskaft (tig. 3) og brudstykker som det synes af en saks; midt i graven — omtrent hvor vi maa tænke os beltestedet af den begravede — laa en kniv med meget langt haandtag (fig. 4) og ovenfor denne — altsaa formodentlig paa venstre side af den begravedes bryst — en korsformet spænde af bronee (fig. 5). Ved gravens anden ende stod to lerkar (det ene fig. 6) og mellem dem laa nogle smaa jernbeslag og jernstifter, som formodentlig har siddet i en dreiet træskaal. Sagernes plads i graven er afsat paa planen fig. 1, hvor ogsaa skelettets formodede leie er indprikket. Gravgodset er saaledes temmelig fattigt. Det opviser kun et eneste vaaben, et par tarvelige kar og det enkleste tilbehør til det personlige udstyr forresten. Sagerne fremkom ogsaa i en meget daarlig forfatning, da de havde ligget uden beskyttelse mod fugtig- hed og direkte udsat for stenenes tryk. Udstyret frembyder ellers intet særlig merkeligt. Det kunde vistnok synes paafaldende at finde et smykke som broncespænden i en mandsgrav; men lignende tilfælde — netop en enkelt spænde i forbindelse med vaaben — foreligger før i adskillige fund, skjønt Haakon Schetelig. 1904] Gravpladsen paa Grindem og Rygg i Etne. Kg det langtfra er regelen.') Som man ser af nedenstaaende henvis- ninger kan det belægges med eksempler fra forskjellige landsdele og det maa følgelig have været en ret udbredt skik, at ogsaa mænd har baaret disse spænder. Jeg kjender imidlertid intet tilfælde, hvor en mandsgrav har indeholdt mere end én spænde, medens kvindegravene gjerne er udstyret med flere. | Spænden kommer ogsaa først og fremst i betragtning, naar Vi skal bestemme gravens alder. De korsformede spænder tilhører som Her TE AR ka > (leggen > — Kea , PAGE ond frr rn Te RE AV NU ØRL ØnNe føle NS FR uk 1 1 REP ot ma) bekjendt væsentlig folkevandringstiden, og da den foreliggende spænde typologisk maa regnes til de yngre former, skulde den være at hen- føre til midten af nævnte periode eller nærmest til begyndelsen af det 6te aarh. efter den af professor Monrtznrius fastsatte tids- 1) Af skeletgrave med vaaben og en korsformet broncespænde kan eks- empelvis nævnes: 0. 1589—94 fra Moldestad, Tveit pgd., Nedenes amt, hvor- fra sverdskedebeslag og spænde er afb. Ryan fig. 197 og 241, B. 1428—32 fra Opedal, Lavik pgd. i Sogn, LoranNGE N. Olds. i B. M.s. 100. B. 3175 fra Lygre, Lind- aas pgd. i Nordhordland, Ab. 1877 s. 69 ff. B. 4842 fra Bø, Stryn pgd. 1 Nordfjord. Ab. 1891 s. 148 ff. (spæpden er her af sølv og afvigende fra den korsformede type). Endelig fra en brandgrav UC. 5158—54, Braaten og Veien, Norderhov pgd. paa Ringerike, Ab. 1870 s. 101. — Merk ogsaa en del sam- tidige vaabengrave med en enkelt simpel jernspænde, saaledes: 0. 18389—96 og 18378—88, to gravfund, begge fra Tveito, Tinn pgd. i Telemarken. Ab. 1896 s. 70 ff. og UC. 19864—76 fra Skjønne, Nore pgd., Buskeruds amt, Ab. 1900 s. 300. — Jernspænder som disse kjendes vistnok ikke fra kvindegrave. 14 Haakon Schetelig. [No. 10. bestemmelse. Samme tidsrum tilhører ogsaa det spandformede ler- kar?) og ligesaa spydspidsen, der nærmest er beslegtet med Krage- hulfundet. De brændte ben har selvfølgelig ikke noget at gjøre med denne skeletgrav; de maa forklares som en senere tilkommet begravelse, anlagt midt i haugen over den tidligere, skjønt det er merkeligt, at man ved denne leilighed har gjort sig det arbeide at tage røsen op næsten til bunds for at anlægge graven. I røserne 89 og 90 fandtes lignende brandegrave, som heller ikke indeholdt nævneværdige old- sager. | Nr. 77. Rund røs, 15.50 m. i tvermaal. Den var alt tid- ligere noget opbrudt og blev sidste vinter helt fjernet ved jord- arbeide; der fandtes to spydspidser, en skjoldbule med haandtag- beslag, rester af en liden saks, af flade beslag og andre brudstykker af jern, to smaa glasperler, Skaar af to lerkar og et kvartsbryne. Sagerne laa midt i røsen, paa den naturlige overflade uden noget kammer eller kiste. Der fandtes ikke spor af ben. Vi har her sikkert en skeletgrav fra samme tid og af samme anlæg som den nr. Sagerne fremkom i meget ødelagt tilstand og er dertil ilde be- handlet af finderen. Af de to spydspidser, som begge er meget defekte, er den ene tveegget af smal, slank form med en kjendelig ryg langs midten af bladet, den anden har modhager og tyk, fir- kantet od. Skjoldbulen og haandtagbeslaget foreligger kun i brud- stykker; de er af form som RyvcaH fig. 221 og 222. Det ene ler- kar er lig Ryan fig. 361 og enkelt orneret med indridsede linjer; det andet er spandformet, men saa ufuldstændig bevaret, at intet nærmere kan udfindes om dets form og ornamenter. Nr. 77b. Mellem de to hauger 77 og 76 fandtes samtidig en lignende grav lige under den flade mark. Den indeholdt to spydspidser, en skjoldbule med haandtagbeslag, en øks, en svær knw og en liden krumkniv, en saks, en syl, jernbeslag og nagler, lidt harpikskit til en trætine, smaa skaar af et spandformet lerkar og en beltesten af kvartsit. Gravens anlæg synes at have været ganske overensstemmende med de to foregaaende skeletgrave. Ogsaa her er sagerne meget ødelagt, men dog bedre behandlet 1) Det er her ikke plads til nærmere at udvikle dette punkt; jeg maa hen- vise til en speciel undersøgelse af de spandformede lerkar, som vil fremkomme i fortidsforeningens aarsberetning 1904. 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. 15 end i det foregaaende fund. Saaledes er begge spydspidser fuld- stændig tilstede (fig. 7 og 8) ligesaa kniven (fig. 9), hvis haand- tag har været bredest i den øvre ende. Skjoldbulen med haand- tagbeslaget er derimod kun bevaret i brudstykker; de er af form som RyeH fig. 221 og 222. OQOgsaa øksen er ufuldstændig; den har været af den almindelige slanke, kantede form. Endelig har vi i beltestenen (fig. 10) et meget smukt stykke; den er 16 Haakon Schetelig. [No. 10. helt sleben med en fure om kanten for det baand, hvori den har været baaret i beltet. Oversiden har svage og forholdsvis spredte merker af brug, medens undersiden er baadformig udhulet, antagelig for at mindske noget paa vægten, hvilket er naturlig nok, da disse sten maa have været temmelig tunge at bære i beltet. At de har været brugt som fyrtøi kan vel betragtes som sikkert. Nr. 85. Rund røs, 10.30 m. i tvermaal, 1.60 m. høi med jevnt hvælvet overflade og tilsyneladende fuldstændig urørt. Den var nu dækket med busker og trær. Fylden bestod af mindre rullesten, saagodtsom ren for jord i de ydre dele, medens midten var sterkt blandet med muld. Allerede dette maatte vække mis- tanke om, at røsen tidligere havde været opgravet, hvilket ogsaa blev bekræftet ved undersøgelsens resultat. Der fandtes nemlig paa bunden kun nogle faa spredte lerskaar, en bøiet jernstift og et lidet brudstykke af en broncespænde. Af lerskaarenes stilling frem- vik med sikkerhed, at de nu ikke fandtes i oprindeligt leie. Af broncespænden er kun bevaret en del af den øvre ende. Den er af en tidlig korsformet type, idet pladen kun har samme bredde som bøilen og sideknopperne er fæstet paa spiralens akse. Saavel denne som naalen er af jern. — Blandt lerskaarene er der nogle faa af et tykvægget rundbuget kar med poleret mørkfarvet overflade; resten er dele af et spandformet lerkar, hvis ornamenter er ordnet omtrent som ved Ryan fig. 370. Lige under randen har det et svagt ophøiet riflet baand, en detalj, som turde være eien- dommelig for den ældre gruppe af disse kar og saaledes stemmer vel med det tidspunkt, broncespænden maa tilhøre. Man kan hen- føre fundet til folkevandringstidens begyndelse, den første halvdel af 5te aarh. efter professor MonTtznrius's tidsbestemmelse. Der fandtes ved sagerne ikke spor af ben, hvilket neppe kunde manglet selv ved en noget forstyrret brandgrav, og der maa da her have været begravet et ubrændt lig. Graven har været anlagt 1904] Gi1avpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. 7 paa den oprindelige flade grusbund; der fandtes nu ikke spor af nogen kiste eller anden beskyttelse over graven. — Hvorvidt den begravede har været en mand eller en kvinde, kan ikke afgjøres efter de bevarede rester af sravgodset. Nr. 86. Lav røs af sten og jord, lidt over 8 m. i tvermaal. Langs kanten fandtes særlig store sten, som dog ikke dannede nogen synlig fodkjede. Overfladen var jevnt hvælvet og syntes fuldstændig urørt. Lige under overfladen midt paa haugen laa fladt ovenpaa stenene en liden helle, omtrent kvadratisk, ca. 60 cm. i tvermaal, med afrundede hjørner og tydelig tilhugget paa alle kan- ter. — Ligesom ved den foregaaende grav viste det sig, at røsens kanter var omtrent fuldstændig fri for jord, medens midtpartiet var sterkt blandet med muld. Som det fremgik af gravens tilstand, maa dette forhold ogsaa her skyldes en tidligere forstyrrelse. I den faste aur under røsen var der nemlig nedskaaret en grund for- dybning, 2.20 m. lang, 0.80—0.90 m. bred og 0.25 m. dyb. Den laa i retning NNO.—SSV., altsaa orienteret ganske som graven i nr. 18. Gravens nordøstre hjørne var lige syd for røsens midtpunkt. Graven var omgivet af noget større sten, end der fandtes ellers i røsen; derimod fandtes ikke spor af nogen slags kiste. Fordyb- ningen var nu fyldt med muldjord og mindre sten, hvoriblandt der flere steder saaes merkbare klumper af kul, som dog kan være indblandet ved den tidligere gravning. Over gravens nordre ende 18 Haakon Schetelig. [No. 10. var der nogle ubetydelige rester af træ, men saa lidet, at det ikke kunde tillægges nogen betydning. Af oldsager fandtes bare tre bladformede pilespidser med fal (fig. 11); de laai gravens nordre del og 25 em. over dens bund; saaledes neppe paa sin oprindelige plads. Det samme gjælder formodentlig et spandformet lerkar, (fig. 12) hvoraf der fandtes betydelige brudstykker en halv meter nordenfor gravep paa røsens bund. SE Å Å si Bakte N p 7 er Trods det sparsomme udbytte, ser man, at graven har inde holdt et ubrændt lig, og at den begravede har været en mand. Lerkarret kan ogsaa lede til en nærmere tidsbestemmelse; det maa nemlig regnes blandt de yngste former af spandformede lerkar og tilhører dermed folkevandringstidens slutning, det 6te aarhun- dredes sidste del. Pilespidserne giver i denne henseende ingen vel- ledning; formen er vistnok sjelden, men kan godt, efter hvad der foreligger, have været brugt gjennem en længere tid.*) p Nr. 87. Lav liden røs, 7.30 m. i tvermaal, noget forøget ved paakastet sten og nu bevokset med trær. Den bestod af tem- melig store rullesten, op til et godt mandsløft hver, og var saa- godtsom fri for jord helt igjennem. Lidt nordøst for midten laa der lige under overfladen en liden helle, 42 cm. lang, 30 cm. bred, 1) Ingen af de tre er fuldstændig bevaret, og den anførte tegning er der- for rekonstrueret ved at sammenholde de forskjellige dele af alle tre. Falen er dog fremdeles ufuldstændig. 1904] Gravpladsen paa Grindeim og Rygg i Etne. 19 som dækkede over et spandformet lerkar, der havde været omsat med mindre sten, men nu var knust. Karret havde indeholdt en mængde brændte ben, hvoriblandt der fandtes to smaa brudstykker af en tyk rund bennaal, samt stykker af en kam og en anden gjen- stand af ben, hvis art ikke nærmere kan bestemmes. Disse smaa- sager gjør det sandsynligt, at vi har en kvindegrav for os. Ler- karret (fig. 13) er i flere henseender et ganske eiendommeligt stykke; efter form og ornamenter at dømme maa det antagelig skrive sig fra folkevandringstidens midte, tiden omkring 500 e. Kr. Nr. 88. Røs af mindre rullesten, dog ganske meget blandet med muld, 10.50 m. i tvermaal, 1.50 m. høi. Paa bunden var hist og her smaa smuler af kul spredt over hele haugen. 1.70 m. syd for midten laa løst mellem stenene lidt høiere end bunden en smal tveegget spydspids; den laa i retning Ø—V, med spidsen mod vest. Desværre var de omgivende stene optaget, før spydet blev bemer- ket; det var derved bragt noget ud af stilling, og det kunde ikke afgjøres, hvorvidt det befandt sig i oprindeligt leie. Et stykke af falen mangler og er vel kommet væk blandt den udkastede muld. Der fandtes imidlertid i hele røsen ikke flere oldsager og heller ikke andre spor af begravelsen, saa det vel er mest sandsynligt, at den har været plyndret før. Spydet viser ialfald, at her har været en mandsgrav, sikkert nok med ubrændt lig. Nr. 89. Flad røs af mindre rullesten blandet med muld, 6. 50 m. i tvermaal. Over hele midten var der et tykt kullag paa bun- den under stenene. Andet blev ikke bemerket. Saavidt det kunde sees var røsen ikke tidligere forstyrret. Nr. 90. Røs af temmelig store sten og saagodtsom fri for jord, 9 m. i tvermaal, 1.20 m. høi. 2 m. sydøst for midten be- gyndte et sammenhængende kullag over og mellem bundstenene; det strakte sig som en bred stribe indover i haugen indtil straks syd for midten. Fylden over kullåget bestod — i modsætning til røsen forøvrigt — af ganske smaa sten. Gjennem hele kullaget og blandet mellem smaastenen fandtes spredte stumper af brændte ben, dog ikke høiere end 20 cm. over bunden. 1.50 m. syd for midten laa der lige under overfladen en flad sten, 64 cm. lang; under den var et aabent rum mellem stenene, hvori der var samlet en hel del brændte ben. Blandt benene fandtes et lidet stykke af en kam. OQgsaa udenfor det sammenhængende kullag var der paa bunden enkelte klatter af kul. — 60 cm. under haugens midte fand- 20 Haakon Schetelig. [No. 10. tes nogle ubrændte hestetænder og et defekt bryne, som ikke synes at have noget at gjøre med begravelsen. Nr. 91. Røs, 12 m. i tvermaal, 1.50 m. hø. Skørmidlr partiet ifjor var oprodet helt tilbunds, blev der forsøgsvis foretaget en undersøgelse af de endnu levnede dele af røsen. Det viste sig, at der omtrent ved røsens midte har været begravet en hest, hvis hoved fandtes urørt 1 m. sydøst for midten og 0.50 m. over bun- den, medens andre af dens knogler var fremkommet ved den nævnte foregaaende gravning. Den har neppe noget at gjøre med den oprindelige begravelse. — 1 m. øst for midten laa der helt paa røsens bund mellem stenene en liden broncespænde. Det var tyde- ligt, at den først nylig var kommet paa denne plads, og jeg anta- ger derfor, at den var gledet ned mellem stenene ved den kort før foretagne gravning. Andre rester af begravelsen fandtes ikke. Spænden er noget skadet, saa dens form ikke kan sees i alle dele; men det fremgaar særlig af bøilens form, at den maa tilhøre folkevandringstidens senere del. Fra en af haugene 96 eller 97 er endelig for mange aar siden indkommet til Bergens Museum et grovt rundbuget lerkar.*) Det fandtes staaende paa haugens bund omsat med sten, som dan- nede et til karrets størrelse passende rum; ovenpaa laa en helle. I karret laa brændte ben og intet andet. Blandt benene laa en bjørne- klo; slige klør forekommer som bekjendt oftere i brandgraver fra ældre jernalder. Gravens alder kan vanskelig bestemmes nærmere alene efter lerkarrets form, skjønt jeg skulde formode, at den maa tilhøre folkevandringstidens tidligere del og altsaa maa være blandt de ældre af de fund, som hidtil kjendes fra denne gravplads. De hermed fremførte resultater maa, selv som foreløbige be- tragtet, siges at være et ringe udbytte fra en saa stor gravplads, og de begrunder den ovenfor udtalte formodning, at pladsen aldrig vil give nogen rig høst af oldsager. Det har imidlertid kunnet paavises, at der paa alle dele af det lange felt findes graver fra folkevandringstiden, og det tør med al sandsynlighed udtales, at gravpladsen som helhed tilhører denne periode. DB 2800 AO ne] ee po | Etne | PÅ Os Grindeim 9. & | Ne me | ne (110. D Grindeim / Ev / 2 | | Ö | VI DD 9 |. | D m Grindein IA | Grindeim 3 å øv pr je ce å fE * krhi af: graset pan pindein og Rygg tlme Maalesiok Va JJ Bk Ek eden OQw Fr - QMarhaug OD | H | | y Bergens Museums Aarbog 1904. No. 11. Entomologiske bidrag til skjærgaards- faunaen 1 det vestlige Norge. Af O. J. Lie-Pettersen. AN dskabet til insektfaunaen i vort lands temmelig vid- løftige skjærgaard er saa ringe, at selv de mindste bidrag til dette omraades fauna maa kunne paaregne nogen interesse. Jeg har derfor ment at burde fremlægge mine erfaringer angaaende faunaen i den nærmest udenfor Bergen liggende skjærgaard, uagtet jeg vel ved, at mit materiale er altfor utilstrækkeligt til, at derpaa kan bygges sikre slutninger med hensyn til faunaens virkelige sammen- sætning. Da forholdene i den indre skjærgaard, hvorved jeg forstaar den nærmest fastlandet liggende, tildels af temmelig store skog- bevoksede øer sammensatte del af økomplekset, er temmelig for- skjellig fra forholdene i den ydre, ude mod havet liggende og gjennem- gaaende af smaa træløse øer og holmer bestaaende ørække, har jeg i det efterfølgende behandlet de to øgebeter hver for sig, hvad der efter min mening er nødvendigt for en ete opfatning af skjær- gaardens fauna. Mine erfaringer angaaende faunaen i den indre skjærgaard refererer sig hovedsagelig til den lige udenfor Bergen liggende Askø, som vistnok i det store og hele kan ansees som en type paa de i dette gebet liggende øer. Ligesom for de andre større øers vedkommende finder vi ogsaa her en ganske betydelig forskjel mellem den indre (østlige) side og udsiden, som i langt høiere grad er udsat for havvindene og kjølingen fra de store aabne fjorde, end tilfældet er med den af fjeld og skog godt lunede og mod solen vendende side, hvor vegetationen derfor er rigest, og hvor ogsaa de bedst dyrkede partier er beliggende. Øens indre er for en ikke ringe del dækket af furuskog. Langs 9 4 O. J. Lie-Pettersen. Noll randen af denne og omkring de fleste dyrkede partier findes desuden en spredt løvskog, der er meget blandet (Betula, Almus, Corylus, Sorbus, Prunus, Populus, Quercus m. fl.) og derfor byder de gunstigste betingelser for udviklingen af en rig insektfauna. Ogsaa aabne lyngmarker findes paa flere steder, ligesom øen heller ikke mangler ferskvand, idet der foruden det temmelig store ,Askevand* findes flere mindre vande samt desuden mindre sumpe og myrstrækninger. De i det efterfølgende nævnte 3 lokaliteter Ask, Strømsnæs og Strudshavn ligger alle langs den østlige side, de 2 førstnævnte i den nordlige, sidstnævnte derimod i den sydlige del af øen. Undersøgelser har i det nordøstlige strør — omkring Strøms- næs og Åsk — kun været drevet med korte ekseursioner, og nat- fangst har der aldrig været drevet, hvad der ogsaa tydelig fremgaar af den i det efterfølgende leverede tabellariske oversigt over de paa Askøen fangede eller observerede lepidoptera. Paa den sydligere beliggende lokalitet, Strudshavn, hvor jeg sommeren 1896 opholdt mig i ca. 5 uger, blev sommerfugle-faunaen saavidt muligt grundig undersøgt, naar undtages mikrolepidopterne, af hvilke jeg kun har noteret, hvad der tilfældig blev observeret. Da konservator SPARRE-SCHNEIDER netop paa dette tidspunkt opholdt sig i Bergen for at gjøre entomologiske iagttagelser og samle materiale til et arbeide over Bergens-faunaen, havde jeg ogsaa anledning til i selskab med denne landskjendte erfarne entomolog at foretage ekseursioner i de her nævnte strøg. Skjønt der herunder blev indsamlet insekter tilhørende de forskjelligste ordener foreligger hidtil kun redegjørelse for 3 grupper, nemlig billerne, sommerfuglene og humlerne, de to førstnævnte i SPARRE- SCHNEIDERS: ,Coleoptera og lepidoptera ved Bergen og i nærmeste omegn*, den sidstnævne i en afhandling over Vestlandets humlearter af nærværende forfatter.*) | De af mig paa Askøen hidtil paaviste arter af lepidoptera, som altsaa for største delen blev overladte hr. SPARRE-SCHNEIDER til publikation i hans ovenciterede arbeide, omfatter ialt 109 arter, hvoraf 73 macro. I sin coleopterfortegnelse anfører SPARRE-SCHNEIDER fra Askøen og den søndenfor liggende Sartorø 146) arter. Da der imidlertid for flere i Bergens omegn ellers almindelige arter ikke er anført specielle lokaliteter, er det sandsynligt, at ialfald enkelte af disse 1) Hertil kan ogsaa føies apterygoterne, der findes optagne i min afhand- ling ,Norges Collembola", 1896. 2) I den i det efterfølgende leverede liste er 4 arter anført af nærv. forf. 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 5 vistnok maa blive at tilføie det anførte tal, som dog paa langt nær giver et tilfredsstillende begreb om øens coleopterfauna, idet materialet er samlet paa kun nogle ganske faa ekscursioner, og det endog paa en tid, da de fleste tidlige former allerede var saagodtsom forsvundne. Om Askøens humlefauna se senere. Som allerede fremholdt maa Askøens naturforholde betegnes som endog særdeles gunstige for udviklingen af en rig entomologisk fauna, men i endnu høiere grad er dette tilfældet med de sydligere beliggende store øer Tysnæs og Stordø, hvilke dog endnu er ganske ukjendte i entomologisk henseende. Under et 3 dages ophold (16de til 19de mai 1902) paa Tysnæs noteredes ganske tilfældig 8 arter af lepidoptera, som jeg benytter leiligheden til at medtage her, da jeg ikke øiner nogen udsigt til i den nærmeste fremtid at faa dem medtaget i noget planlagt arbeide, og 3 af dem ikke hidtil mig bekjendt er bleven paaviste andre steder inden det her behandlede omraade. Den mest interessante af disse turde utvilsomt være Gonepteryx rhammi L. Denne art har nemlig hidtil vist sig som en sjelden og meget sparsomt optrædende art paa Vestlandet, hvor den kun er paavist paa meget faa steder. Det var mig derfor en stor over- raskelse at kunne konstatere en masseoptræden af denne smukke dagsommerfugl under mit korte ophold paa Onarheim paa øens sydøstside. Den individrigdom, arten her udfoldede, var saa stor, at jeg ikke kan mindes i lavlandet at have seet noget lignende for dagsommerfuglenes vedkommende, naar undtages enkelte arter af slegten Lycæna, der ret ofte udmerker sig ved en enorm frugtbarhed. Paa alle marker, men ganske særlig de. nærmest stranden liggende engstykker og paa bergafsatserne til selve fjorden vrimlede det overalt med G. rhammi i begge kjøn, hunnerne dog i langt overveiende antal, samtidig med at den ogsaa paa de udenforliggende mindre øer og holmer næsten var lige saa talrig som paa hovedøen. De forholdsvis faa blomsterplanter, som var i flor (Viola camina, Taraxacum officinale, Cardamine pratense, Primula veris, Anemone nemorosa, Ranuneulus ficaria, Ajuga pyramidalis m. fl.) var alle mere eller mindre hyppigt besøgte, og paa de blomstrende salixer var besætningen undertiden ganske fyldig. Kort sagt, arten præsenterede sig her i en fylde, som staar i et ganske merkeligt 6 O. J. Lie-Pettersen. [No. 11 forhold til den sparsomhed, hvormed den ellers er observeret paa Vestlandet. Med hensyn til SPARRE-SCHNEIDERS anførsel af Bergen som nordgrænse for arten, saa maa jeg her henvise til min i Bergens museums aarbog (1897) publicerede afhandling over lepidopterfaunaen i Lærdal i Sogn, hvor arten opgives som sikkert observeret, hvilket formentlig maa have undgaaet SPARRE-SCHNEIDERS opmerksomhed. Desuden kan rubrikken for Stavanger amt nu ogsaa udfyldes, da jeg i en privat samling har seet et meget smukt han-eksemplar, der opgaves at være fanget i Stavanger nærmeste omegn. Sammen med G. rhammi fløi under mit ophold paa Tysnæs ogsaa Pieris mapi L., af hvilken det lykkedes mig at fange et enkelt stykke, en ganske frisk han. Den var dog sparsomt forhaanden og observeredes kun i et forholdsvis ringe antal individer blandt G. rhamni, næsten kun paa Taraxacum og Cardamine. Noe Arten har i en række af aar ikke været at se ved Bergen. Først vaaren 1900 begyndte den atter at vise sig, og i aarene 1902--—03 fløi den paa enkelte steder, f. eks. i Bergens museums botaniske have, i et ikke ganske ubetydeligt antal; i 1904 saa jeg kun et eneste eksemplar her. Den tredie af de mere interessante rhopalocerer fra Tysnæs var Vanessa antiopa L., som var ganske godt repræsenteret paa siljerne og ofte observeredes flyvende paa de med løvskog bevok- sede skraaninger saavel ved Qnarheim som paa øens vestside ved Fladerager. | Af de øvrige 5 arter er Lasiocampa quercus L. og Dasychwra facelina L. kun fundne som larver og er som saadanne ogsaa kon- staterede paa andre steder inden det her behandlede omraade (Askø [L. quercus] og Radø [Das. facelinaf). I det jeg gaar over til at omtale mine fund i den yttre del af skjærgaarden i den forløbne sommer, maa jeg gjøre opmerksom paa, at udgangspunktet for mine ekscursioner i skjærgaarden ved Feiefjorden ligger paa den nordvestlige ende af Radøen, hvis naturforholde i alt væsentligt kan ligestilles med forholdene ude i den egentlige ;Øigarden*, der danner den ytterste ørække paa Bergens-kysten. Den sydøstlige del af Radøen viser derimod mere overensstemmelse med de i det foregaaende nævnte øers naturforholde, om den end maa betegnes som gjennemgaaende mindre skogrig. I tidligere tid 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 7 var største-delen af øen dækket med frodig naaleskog, der strakte sig helt ud til den nordvestlige ende ved Feiefjorden, hvor nu kun de talrige rødder og stubber i torvmyrene vidner om den fordums herlighed. Med skogens forsvinden har ogsaa efter al sandsynlighed klimaet undergaaet betydelige forandringer, som igjen maa have øvet ind- flydelse paa den almindelige fanerogame flora og derigjennem paa insektlivet i dette strøg, som nu ligger aabent for havvinden og den stadige træk og kjøling fra de aabne fjordgab. Løvtrærne er kun paa de luneste steder istand til at frembringe stammer, og de fleste spredte rester er nu fuldstændig forkrøblede og busk- artede. Paa de mange smaaøer og holmer, som ligger spredt udenfor Radøens nordvestlige kystrand, er forholdene i vegetativ henseende endnu ugunstigere. Ogsaa her findes endnu rudimenter af busk- formede løvtrær, men største delen af øernes og holmernes overflade er dog kun dækket med de i skjærgaarden almindelige lyngarter, Vaceimum myrtillus, V. uliginosum, V. vitis idæa, Arctostaphylos uva ursi, Empetrum nigrum, Erica tetralixz, hovedsagelig dog med Calluna vulgaris, mellem hvilke der naturligvis ogsaa gror endel oræs og Carezx-arter, som sammen med lyngene maa afgive føde til de faar, som om sommeren har sit beite derude. De dyrkede partier paa selve hovedøen frembyder dog selv helt ude ved fjorden ganske gode tumlepladse for de mere haard- føre insektarter. At man — for at holde os til sommerfuglene — ikke herude kan gjøre regning paa at træffe de mere ømtaalige arter af rhopalocererne er ganske selvindlysende. Af pieriderne er saaledes Pieris brassicæ den eneste her flyvende art, og af nymphaliderne er Vanessa urtieæ og de to i den efterfølgende for- tegnelse anførte Argynmis-arter efter al sandsynlighed de eneste, man vil kunne paaregne at finde i denne del af skjærgaarden. Blandt satyriderne har vi netop en typisk repræsentant for skjærgaardsfaunaen i den haardføre Satyrus semele, som nemlig over- alt synes at foretrække de mest øde og golde klippefulde og sandede steder fremfor det mere dyrkede og rige terræn. Denne art var derfor temmelig godt repræsenteret selv ude paa de forholdsvis smaa øer og holmer, hvor jeg stadig observerede den siddende paa de nøgne solbeskinnede berg eller besøgende blomsterne af de almindelige strandplanter. 8 O. J. Lie-Pettersen. ; [No. 11 Af Pararge mæra saa jeg under mit mere end 5 ugers ophold kun et eneste eksemplar, og jeg anser det for meget lidet sandsyn- ligt, at denne varmeelskende art skulde kunne finde gunstige be- tingelser for en rigere udvikling i denne ublide skjærgaards temme- lig kjølige klima. De to andre her fundne satyrider hører til de arter, der neppe nogensteds savnes i lavlandet i det vestlige Norge, og som vistnok besidder en udpræget evne til at lempe sig efter klima og øvrige naturforholde, hvad deres betydelige udbredelse tydelig nok viser. De 3 forefundne lycænider er et talende vidnesbyrd om fauna- ens store fattigdom herude, hvilken forresten ogsaa med al ønskelig tydelighed fremgaar af listen over de øvrige lepidopterfund Heterocerfaunaen udmerker sig ved en iøinefaldende fattigdom paa maalere, hvad der dog finder sin naturlige forklaring ved den ovenfor omtalte mangel paa egentlig skog. Et blik paa den givne fortegnelse vil ogsaa straks vise, at det netop er de til skogen bundne arter, som mangler, og at det er lyngarternes, græssenes og i det hele de urteagtige planters geometrider, der er bleven til- bage, efterhvert som skogen er forsvundet, og det aabne lyngbe- voksede terræn er bleven det herskende. De eneste undtagelser, Larentia truncata og L. bilineata, fandtes da ogsaa kun paa en eneste lokalitet, en lun krog, hvor bergvæggenes afsatser havde en efter forholdene ganske rig besætning af buskformede løvtrær ((Sorbus, Populus, Prunus padus, Cratægus og Lonicera), hvad der tilstræk- kelig forklarer deres tilstedeværelse. Af de øvrige geometrider har kun Larentia cæsiata en vis interesse, forsaavidt som den var den eneste art, der bemerkedes paa de ytterste af de af mig besøgte holmer ude i Feiefjorden, endog paa saadanne, der foruden et par spredte strandplanter (Aster tripolium, Armeria maritima og Plantagio maritima), der voksede i fjeldrevnerne, næsten savnede enhver phanerogam vegeta- tion. Endog paa temmelig isolert liggende holmer traf jeg denne yderst haardføre og nøisomme maaler, der ret ofte saaes at flyve over sundene og at slaa sig ned paa de nøgne ofte fugtige berg- vægoer. For en rigtig bedømmelse af noctue-faunaen er det nødvendigt at oplyse, at jeg her ikke havde anledning til at drive natfangst i den udstrækning som under mit ophold paa Askøen sommeren 1896. De uheldige veirforholde og fremfor alt den stadig herskende natte- træk var mig en alvorlig hindring under dette arbeide, som ogsaa 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 9 under gunstigere omstændigheder kræver mere tid og opmerksom- hed, end jeg denne gang kunde afse. Min bedste fangeplads var et med Silene mflata rigt bevokset engstykke ganske nær stranden under gaarden Reigstad, et par kilo- meter nordenfor dampskibsanløbsstedet Bøvaag, og her var der paa enkelte aftener ret livligt med noctuer. Det allerstørste antal af de observerede individer tilhørte dog en eneste art, nemlig den for- holdsvis store Hadena monoglypha, hvis massevise optræden paa denne lokalitet, virkelig maa betegnes som høist paafaldende. Nær- mest efter denne art kommer med hensyn til talrighed Mamestra dentina, der ligeledes var ret hyppig og aldrig manglede i fange- glassene, medens de øvrige fortegnede arter kun toges enkeltvis, Dianthoesia nana kun i et eneste eksemplar. Jeg anser det for temmelig sikkert, at noctuefangsten under gunstigere veirforholde og ved anvendelse af mere flid og opmerk- somhed vilde kunne bragt et maaske betydelig bedre udbytte. De herhenhørende arter er jo i langt ringere grad end for eksempel geometriderne bundne til skogen, og den store mængde smelde- blomster byder mange arter særdeles gode vilkaar. | Om mierolepidopterfaunaen kan man af de faa noterede arter ikke danne sig nogensomhelst forestilling, men det kan ansees for temmelig sandsynligt, at heller ikke denne kan udmerke sig ved nogen nævneværdig artsrigdom paa et sted, hvor løvtrærne frister en saa kummerlig tilværelse som i det her behandlede øgebet. Tilbage staar endnu at omtale øernes humlefauna. Ogsaa her gjør sig en vis forskjel gjældende mellem de større rigere bevoksede øer i den indre ørække og de mere golde smaaøer i det ydre fjordgebet. Medens saaledes Askøens fauna kan opvise 9 Bombus- og 4 Psityrus-arter, fandt jeg 1 skjærgaarden ved Feie- fjorden kun 6 arter af slegten Bombus og bare en eneste snylte- humle. Idet jeg henviser til den nedenfor givne sammenstilling af de observerede arter, skal jeg her tilføile endel bemerkninger, som jeg anser nødvendige for en rigtig opfatning af humlefaunaen i det her omhandlede gebet. Af former, som er fælles for saavel den indre som den ydre ørække, finder vi B. hortorum, B latreillellus, B. cognatus var. smithianus W.), B. agrorum, B. serimshiranus og B. terrestris, 1) Denne form er i et tidligere arbeide ført til B. alpinus, men ifølge SPARRE-SCHNEIDER hører den til den ovennævnte art. 10 O. J. Lie-Pettersen. [No. 11 men der er herved at merke, at saavel hortorum som latreillellus, efterhvert som vi nærmer os havet, viser en stedse stigende til- bøielighed til at udvikle sine for kyst- og fjeld-trakterne karak- teristiske varieteter, henholdsvis harrisella og migricams, der som be- kjendt udmerker sig ved en total eller dog overveiende sort behaarineg, et forhold, som vi finder igjen ogsaa 1 andre kyststrøg, for eksempel paa Jæderen, hvor hovedformen af hortorum kun er tilstede i en høist forsvindende mængde ved siden af den dominerende varietet. Denne tilbøielighed til afartning i melanotisk retning var dog selv paa de ytterste øer i Feiefjorden paa langt nær saa udpræget som paa Jæderen. De fleste af de forøvrigt ikke meget talrige observerede hunner og arbeidere af hortorum og latreillellus var, skjønt kjendeligt mørke, dog nærmest at henføre til hovedformerne, medens melanismen for hannernes vedkommende var saa almindelig, at den vistnok maa betegnes som regel og normalt farvede hanner som undtagelse. Hos B. scrimshiranus var jeg ikke istand til at kunne paavise det mindste tegn til afartning, tiltrods for at antallet af de observerede og fangede eksemplarer af alle kjønsformer var meget betydeligt. Serimshiranus har 1 det hele vist sig at være en i overordentlig grad stabil art, som paa Jæderens flade lyngmarker saavelsom paa Har- dangervidden og ude i skjærgaarden viser sig i det samme smukke, om rigtignok noget ordinære antræk. Det samme gjælder ogsaa i det væsentlige om terrestris, som ogsaa overalt paa Vestlandet viser en stabilitet, der ellers ikke er almindelig blandt humlerne. | Smithianus synes i sin optræden paa Vestlandet næsten ude- lukkende at være bunden til skjærgaarden eller i det mindste til de ydre kyststrøg, idet den i alle indre fjordegne efter mine er- faringer ganske mangler eller i det mindste er yderst sjelden. Mine erfaringer fra sidstforløbne sommer viser ogsaa, at den bliver talrigere, efterhvert som vi nærmer os til havet, for sluttelig at blive den dominerende humleart i den ytterste del af skjærgaarden, hvor den endog paa enkelte øer næsten har fortrængt enhver kon- kurrent blandt sine slegtninge og praktisk talt raader grunden alene. Den maa altsaa betegnes som en skjærgaardens humle par eæcellense, hvad der er saa meget merkeligere, som den hører til vore mindste, zarteste og smukkest farvede humlearter, og hoved- formens store udbredelse (næsten hele Europå og enkelte strøg af 1904] Entomolo:iske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 11 det asiatiske Rusland) ikke synes at udpege den som nogen speciel kystform. | For livet ude i skjærgaarden synes smithiamus at have udviklet enkelte instinkter, som maa være af uvurderlig betydning for en art, der er henvist til at søge sin næring paa de ofte spredt liggende holmer herude. Frem for alt besidder den nemlig en stedsans og en sikkerhed i orienteringen, som vistnok kun faa af dens slegt- ninge eier i en tilsvarende grad. Ret ofte havde jeg anledning til at se den flyve over sundene mellem øerne, og flere gange traf jeg den under mine baadfarter ude i Feiefjorden i ret betydelig afstand fra nærmeste ø eller holme, styrende mod land med en sikkerhed, som maatte forbause enhver, der holder paa theorien om en gjen- nemgaaende nærsynthed hos disse insekter. Qver denne humlearts orienteringsevne havde jeg forresten i den forløbne sommer anledning til at gjøre flere ganske interessante iagttagelser, som muligens vil blive publicerede paa et andet sted, og som jeg derfor her ikke vil gaa nærmere ind paa. Rederne, hvoraf jeg havde anledning til at undersøge ialt 18, laa i mosdækket og blev derfor ofte forstyrrede under høindhøst- ningsarbeidet paa de dyrkede engmarker. Det var ogsaa væsentlig gjennem bønderne, at jeg kom til kundskab om de fleste reder, idet kun faa blev fundne i udmarkerne, hvor smithianus dog var ganske talrig; et af dem blev fundet paa en meget liden holme i moset, der dækkede roden af en blomstrende lonicera-busk. Kolonierne var meget smaa, fordetmeste paa kun 7—9 individer, og det høieste antal, som det lykkedes mig at finde i nogen rede, var 9 arbeidere foruden den gamle dronning. Et af de største reder, der blev grundigere undersøgt, inde- holdt 31 celler og 5 nyanlæg, der indeholdt eg og unge larver samt et ringe forraad af ,bibrød*. Af cellerne var 16 smaa arbeider- celler tomme, et par indeholdt pupper, resten var, med undtagelse af 2 dronningeeller og 2 han-celler, celler for de saakaldte ,store arbeidere”. De smaa arbeiderceller havde en længde af 9 mm. og en dia- meter af 7.5 mm., mens dronningcellerne havde en længde af 17.5 mm. og en største diameter af 12 mm. Det samlede celle- kompleks havde en største udstrækning af 52 mm. | Af snyltere fandt jeg i rederne hos smithianus foruden de sed- vanlige acarider og en liden bille-larve, kun Volucella bombylans og Mutilla europæa, af hvilke den sidstnævnte især var meget tal- 12 O. J. Lie-Pettersen. : [No. 11 rig. I et af de undersøgte smithianus-reder var ikke mindre end 10 af cellerne besatte med coconger af denne snylter, og et temmelig stort antal af begge kjøn klækkedes efterhaanden i de hjembragte reder. Denne svære beskatning maa utvilsomt have øvet en meget følelig indflydelse paa koloniernes trivsel, og særlig synes ødelæg- gelserne at have gaaet ud over udviklingsstadierne til de unge han- ner og dronninger, af hvilke kun meget faa observeredes i det frie, endog saa sent som i midten af august. Af hanner lykkedes det mig saaledes under hele opholdet kun at faa tag i 2 eksemplarer, tiltrods for artens foran omtalte talrighed. De unge Volucella-larver saaes i flere reder at angribe og ud- suge de nylagte eg, mens det aldrig lykkedes mig at blive vidne til de ældre larvers ødelæggende virksomhed. Med hensyn til blomsterbesøget, saa viste det sig, at rødkløveren (Trifolium pratense) her, som det ogsaa, ifølge SCHMIEDKNECHTS an- oivelse for hovedarten er tilfældet i Mellem-Furopa, er den plante, som paa de dyrkede steder øvede den største tiltrækning paa denne humle, og særlig saaes hunnerne og de ,store arbeidere" ofte at besøge rødkløverhovederne, mens de smaa arbeidere især holdt sig til den mindre og lettere tilgjængelige Tvifolium vepens. Vikkerne, og særlig Vicia cracea, af hvilken der fandtes adskillig meget endog paa temmelig smaa holmer, var ogsaa meget fore- trukne; men i lyngmarkerne, hvor disse plantearter næsten mang- ler, var det naturligvis hovedsagelig lyngene, og ganske særlig Erica tetralix og Calluna, der paa det tidspunkt (juli—august), da mine undersøgelser fandt sted, leverede den den meste næring. Af andre planter finder jeg noteret Leontodon, Polygonom viviparum, Lutyrus pratensis, Scutellaria galericulata Galeopsis versicolor, Suceisa pratense, Melampyrum pratense, Lotus cormiculatus og en Valeriana- art, som var meget almindelig i den ydre skjærgaard (antagelig sambueifolia). Naar der blandt fællesformerne for begge øgebeters humlefor- mer er medtaget Bombus agrorum, saa maa jeg her straks tage Gen høist nødvendige reservation, at det er skeet paa basis af et eneste fund, en liden arbeider, der blev tagen paa det samme sted, hvor jeg ogsaa konstaterede forekomsten af de i det foregaaende nævnte maalere Larentia truncata og L. bilimeata. Agrorum var ellers ikke at se noget steds i den hele ydre skjærgaard, og det turde derfor maaske være det rigtigste at ekseludere denne art fra den ydre ørækkes humlefauna, hvor den aabenbart ikke hørte bjemme, men 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 13 som det synes helt erstattes af smithiamus. Paa den østlige side af Askøen er agrorum derimod endnu ganske almindelig, og der er heller ingen grund til at antage, at den skulde mangle paa de andre større øer i den indre skjærgaard. Hvad der kan være grunden til, at agrorum fattes paa den ydre ørække, er det ikke saa godt at sige, dens yndlingsplante, Prunella vulgaris, var vistnok meget sparsomt forhaanden, men da den ogsaa manglede paa Jæderen, er det formodentlig klimaet, den ikke kan finde sig tilrette i. Paa Hardangervidden fandt jeg den flyvende i en høide af 1000 meter over havet, hvor nattetemperaturen jo kan være meget lav, men ialmindelighed trives jo denne humle bedst i de lavere dyrkede egne. En anden af Askøens almindelige humler, Bombus pratorum, manglede ligeledes aldeles i den ydre skjærgaard, men da denne art efter mine erfaringer ialmindelighed foretrækker skogrigt terræn, er dens fraværelse som følge heraf mere let forklarlig. OQgsaa paa Jæderen manglede denne art. Hverken lapidarius eller mastrucatus synes at trives godt i skjærgaardens fugtige klima, og begge arter er kun meget sparsomt observerede her. De manglede, som det vil sees af listen, ganske paa den ydre ørække. 14 O. J. Lie-Pettersen. [No. 11 Coleoptera iagttagne paa Askø og Sartor'). Art Askø Sartor 1 Cicmdeb'enmers mA NE +* Carabus coraceus ME Be Ma gopdatade Te t* == i catenalatus Ferje Joon emo Mur SNE dD. Notiophilus aqveteas RE — JONSEN INN. 600 9m000000000000000900000 00 Clivina dos8or be NE EE klaphusfeapreusDreer EEE EEE Trechus uden Arr SANAE 10. — seas Par SEE Bembidium bruxellense, WESM......x.. de Så naa 06 86 801 a Patrobusatroruius strø ERT Poseilus' versicolon ser QST EE Prerostiehusjoblongopuneams Fer NET 15. — meer SCHAT LEN veke Ge edda == vulgaris EEE == Mertus ØEABR L 910 80.000 00 8169 02:000 6 6100 å 6 00 Amara aubeas Pie ++++++ ++ Ir vapricara MPaAyke 2 JG EL SEE SETER 20. 3 enrekisvets) IDO 0 6090 00000000090000000405 000000 Calathus melanoeepals LANE + == fuscipes Go. ET Olisthopus rotundatus, PAYK. ...evss 29008000000000000000 Anchomenus ruicomsksr ER PPK 25. — parumpunctatus FABR LAS N AEET Harpalms latus LJ SEE Faliplusjrubheolis milGrr JG Hycrotuskqvinqveneatus- rm SE Hydroporus planus, Fr JR 30, — pubescens Grine == memnomus INrcoourr EE EEE ++ == obscurus STURM. KA € — nlørita, FABRAN JG pode Dybuskaukonosøs se EEE ++++++tHt++ + 1) Denne liste er udarbeidet paa basis af SPARRE-SCHNEIDERS foran citerede arbeide over Bergensfaunaen og medtages kun her for at lette interesserede over- sigten over skjærgaardens insektfauna. De med * betegnede forekomster staar for nærværende forfatters regning. 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 15 Art Askø |Sartor 40, 45. 60. 70. Gaumodytesibipustulatus JANE LEE Erdrobiusprecus Tros ASSEN Aragsia doblug Neeme — haaedtttenogseese PN Frmnepusktruneatelus Mee LJAN Heopnorstequalis Teos SSN == oasen es NG == ænelpenmsa BHOMS Hede Speudunscarabæoides hv orypuodertrvqamvqrermeL Cercyon hæmorrhoidalis, FABR. ..... Br ge i br == ete raks VARSHN ed eaeee e s dde == RØPE Ne EN Gyrinus natator, L ORO ORO Elmis æneus, MULL. ORO ORO ORO OE arves Ehtlpnthusdammnatus, Cratøz AN SSN == Sam evInolenuse GRAVE FG == VEERE Ad NA AG 0 MA Ne — mertuluse GRAV red ua Aas Xantholinus punctulatus, PAYK. Stenus oculatus, GRAV ORO OR ORO ORO ORO JJ ORO ORO Baryodma bipunctata, GRAV. ? Miceroglossa pulla, GYLL. uhetarmelanocera nom NN Oxytelus laqveatus, MArRsH Tachyporus obtusus, L. ORO ORO ORO OED error vvervrrævrerverrerereererevere ORO ORO ODO —= ap dommens ere SEA == SONGEN dn ha NE ER EE — PUSTIUSTGRAV EN Tachinus rufipes, De Gzrr = marginellus, FABR == lapcols Gravør NE Mycetoporus brunneus, MarsH Boktobusjpyernesere EG Anthophagus caraboides, L. Mesaruunus depresus Pas SMN Necrophorus vespilloides, Hgsr. Silpha thoracica, L. rUGOsar FT. ORO ORO ORO ROO ORO 0090 ONO ODO DO ID DE000 DIG ODE Å DIDO 0 000 00 ORO JO ODO ONO EO 0000 00 00 OD ONO ONO OD DANE ORO ORO DO 0 GOD OOS GOOD OD DIO EG GOOG OG på JOGGING DO OD PR ORONOKONO DUERO IG DCD O 00 DI ONO NG DOGG + + HH HH+++t ++ de + | + 16 80. 90. 100. 105. 110. 115. 120. Meligethes exilis, ST O. J. Lie-Pettersen. NR ØUDNa 6 060 g6 0660 400000 0000000000606 Omiasita (Colom, Bi visar dd ed hesse ER Cychramus luteus, F ster e0era20r eten ee.neeenenevrnenran een øeneee Fister uncolor, Burns shares ET Cetona forelå sn SST Trichius fasciatus, L Serica brunnea, L.. ORO ORO ORO ORO ONO NN Geotrupes/sylvaticus PanzNE Aphodius rufus Mo AL SE EEE Anobium støatunmn 0m. FEE EEE d Cisbolen MR ERE senenareennere Amtherophasus silaceus Hest. NE Cryptophacusseanas (TAN Campylus lnears bu Juss ANGUS eter JDL 6 0060000000000000<000000a0000b00 0000 — i subiuscus Muus 2 Dolopius maren Aeriotus(obseuus Le ER Øyphon påd, BÅL SSS SE Cantharis pellucida, Fersk pak Ge EE Rhagonycha fuseicomis, oamv. LNR — pallida, SG SN Gå dad ag Sar Malihodes marsmatus MR — FURCOIISJLATRA NG Tillus elongatus, L. eee r rer eee rer eeererereavanerenranreae Anaspisrufilabris Grus REE KRhynehitesmegdeepams Germ JJ — beulæ LAS Apion apricans, Hss 189.00 000000960060600000606006000606060006 Su dlavipes Pr. — marehoun, Br — humile, GERM OJ ORO ORO SOON 2Sitona Havesceens MARE —= bes Es Phyllobius arena bi Otiorrhynchus bands Gun == picipes, FER JAN AN — sulcatus er AE EE EE — ovatus, Luer. dere food be Barynotus sckverhem rm SEP FT Strophosoms con Fer AEE Sciaphilus asperatus, Hylobius abietis, L. BONSDLGLL IS ORO ORO OE [No. 11 Askø Hd GH +++ ++ å === === === === === ===—==—===—=======—=======———— Sartor + + + 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 130. 135. 140. 145. 150. Askø de Sartor Hedopnsenerrostns JBABR Si ev ee dae Erirhinus acridulus, ES 1 Rhinoneus castor, FABR. ..... oe ke å —— penearpusyks SS Jena rede ø oenvdeskoera mi NPA LA eee ve he øke ås sje Geo Gentorrhynehus Contractus, MARSH. Ludo alene snek — ERCÆN IG VED bee ener eknele ver md ealee ret Rkamphuspuliearins, Herst.av.k.02qdr i videste sere ee Mreruskeampanale bye Siem eusjee meet ge see å elafee å noplustmoboris SUPER. 4 here .lekre sele ee st kjele ease Arudogoasge Ne RR Stengcoruspmordax, DE GEER LASSEN MEpkura sanevinolenta kJ SE —= maculatag BODANT SJT ek see eee ale Penger discolor PANZE sure. «Manet seneste niese eee seer Zegsppnhora subspimosa, BABBAGE Moehmæeasuturals, THOMS. Hua. sdesgte «bre dre dte Prupetsilonciecornis, FABER AJ | osibrde et hete d ene He svaLsusundus SCOPN Lande Orepidodera f rruginea, ScoP. ...... SN EE Hyllkodes dele AS Ckesomelauhypernc Fors MN — stapbylea FEN Aae == VAMANSIS CHAT 1 11400. Ne ak goro Soo aEg Pingle dectarWvitellime bus sr kerk Edrorhassafolabra., Hesr SRI SIS Eippodamia 7-maculata, De Gruer gå Fama lkmoee NE EN md punetata Be JESSEN NE GocemeNa puncaa nh SNE ad 18 O. J. Lie-Pettersen. [No. 11 Oversigt over lepidoptera iagttagne paa Askøen ved Bergen. Hå Art Ask Anm. 1. -Pieris brass alm. hore Å alm. Vanessa umtea LAR: alm. alm. alm. Argynnis arsilache, EsP....... enkeltv.*)| 1 ex.*) | *) 1908. — aelaje, bo ser alm. alm. alm. D. Paranemaa mL tem. alm. | tem. alm. | tem. alm. Fpinepbele jurtma Bj. 120 alm. alm. alm. Satyrussemele . tem. alm. Coenonympha pamnphilus, L. .. alm. alm. alm. Callophs rm MAN alm.*) alm.*) alm.) 1) 1909) 10. Chrysophanus phlæas, L. ..... | 2 ex*) 1902: Lycena aneus aber tem. sjeld. tem. sjeid. tem. sjeld. — argyrognomon, BRGSTR. talrig alm. alm. earus Rom SF spars. spars. |meg.spars. Cyaniris areolusake FR NE hyppig |tem.hypp. 15: Hemars foaøms LL 5 ex.*) *) 1896. Pyoærapisra Hva s tem.alm.*)|tem.alm.*)| *) Kun larven. Orsi amiga tem. alm. Saturnia pavoma hi enkeltv.*)| *) Larve & cocon. Lasiocampa quercus, L........ 1 ex) | karve 20: Macrotplacarupraee kéx3) *) Larve 1902. Neronieta aumeoma ke tem. alm. | Larven paa vaccineum. — — euphorbiæ, F....... | Ågrotis strigula, THBG. ....... 1 ex. 2 pronuba MN flere ex.*)| *) 1896. 25 — bar I ex.*) | *) 1896. Agrotis xantographa, FABR.... 2 ex5 Nye — oeulta Mer 1 ex.*) *) 1896. Charæas cramims DANE hyppig Mamestra oleracea, L......... talrig 30. — dissimilis Kne talrig — pest ANT. alm. alm. alm. Hadena adusta Her sjeld.*) |*)Kunlarv.(1896) == «furvå Here D ex.*) | *) 1896. == | monoslypha, EHvrnJel alm. 35. TH laterta Hus LA talrig Polka cha Tresse 4 ex.*) | *) 1896. Hydroecia nictitans, BORK .... 2 ex) 11896. Caradrina quadripunctata, FABR. alm. alm. alm. Tæniocampa gothica, L....... 1 ex.*) *) Larve (19029). 40: Plusiarpulehrma Aw Spars. spars. amme alm. alm. alm. Cymatophora duplaris ........ | enkeltv. | enkeltv. |tem. alm. Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. . 1904] Art | Ask | Mbolera putate, L. .++--+2. 2 alm. Acidalia fumata, STPH. ....... alm. 45. Ortbolitha limitata, SCoP...... Emarusaplaciata, Tin ....020 405 Pyepshtestata, L....seoueeie) alm. ssipopulata, LB. . ikt, > alm. Harentia ocellata, L. ......... spars. 50. — bicolorata, HUFN..... alm. — TEEN — truneata, HUrNn. 004. tem. alm. — immanata, Hw....... -— viridaria, FABR. ..... alm. 5D. — didymata, L......s: alm. — eambriea, Curt, .... meg. sjeld. — montanata, BKH. .... alm. == Ferkusata, ODL..4.e..l == cæsiata, LANG. ...... alm. 2 = Sueiaia, BkA. 1..0..: = muinorata HER... +: 0: —= albulata, SCHIFF..... | alm. — bilmeata, by ....050. talrig == silgeeata, HB... 65. Abraxas marginata, L. ....... alm.*) Numeria pulveraria, L. ....... alm.*) | Selenia bilunaria, EsP......... Opisthograptis luteolata, L. ... alm. Boarmia repandata, L. ....... alm 70. Gnophos myrtillata, THBG..... Ematurgia atomaria, L. ...... alm. Bupalus praiarius, b:......... fklex:*) Thamnonoma brunneata, THBcG. talrig Aphomia sociella, L. ...:...0: 75. Crambus inquinatellus, ScHIFr. —= tristellus, FABR...... alm. — perlellus| Scorer... tem. alm. = margaritellus, HB.... alm. = myelussEp 80. — falsellus, SCHIFF... — hortuellus He: sjeld — eulmelus tå alm. — dumetellus, HB...... tem. alm. — praselluss RT alm. 85. Nymphula stagnata, Don...... — nympheata, L. ..... Strøms- næs talrig*) alm. hypp.*) alm. alm. Sspars. alm. sjeld. alm. tem. alm. alm. 1 ex.*) sjeld. alm. tem. alm. alm. alm. alm. Struds- havn alm. alm. hypp:*) fem. hypp.*) alm. alm. spars. alm. tem. sjeld. tem. alm. enkeltvis alm. alm. sjeld, alm. sjeld, talrig*) tem.alm.*) | alm. talrig sjeld. alm.*) alm. 2 ex.*) alm. spars. tem. alm. sjeld. alm. tem. alm. alm. 3 ex.*) talrig sjeld. alm. 19 Anm. *) 1898. *) 1896. *) 1896. *) 1896. *) Paa bergv. *) I reg. dog sparsomt. 902. *) 1909. *) 1896. GI 1802 I skog. v. Åskev, (1902) *) 1896. NES9G: 10 20 O. J. Lie-Pettersen. ne | | ER Strøms- Struds- AE næs havn Scoparia murana, CURT. ...... alm. Pyrausta cespitalis, SCHIFF. ... tem. alm. Platyptila zetterstedtii, Z. .... 1 ex.*) | *) 1896. 90. Stenoptila pterodactyla, L..... sjeld. Orneodes hexadactyla, L...... 1 ex.*) | *) 1896. Fulia ministrana LAE alm. alm. alm. Cochylis dubitana, HB. ....... alm. alm. alm. Olethreutes variegana, HB..... tem. alm. 95. —= mygindana, SCHIFF. alm. —— schulziana, FABR, . tem. alm. — bipuncetana, FABR.. tem. sjeld. Ancylis myrtillana, TR........ alm. == unsyicellag MENE alm. 100. Simæthis fabriciana, L........ 2rex ee Argyresthia goedartella, L..... tem. alm. — brockeella, HB. ... sjeld. == andereggiella, DUp. sjeld. Plutella maculipennis, Curt. .. | sjeld.*) *) 1902. 105. Ssenilela Zen 00 | Tex eder Pleurota bicostella, Cr. .-1:2-. alm. alm. alm. Depressaria applana, FABR.. tem. alm. Monopis rusticella, HB........ 2 ex) 1 JEG: 109. Trichophaga tapetzella, L..... 1'ex:5) NAD NBIG Lepidoptera iagttagne paa Tysnæs 15de til 19de mai 1902. Pieris napi, L. Vanessa urticæ, L. Callophrys rubi, L. Lasiocampa quercus, L. (Larve) D. Gonepteryx rhamni, L. Vanessa antiopa, L. Cyaniris argiolus, L. Dasychira fascelina, L. (Larve) [No. 11 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 21 Lepidoptera iagttagne i skjærgaarden ved Feiefjord 1904. 1. Pieris brassicæ, L. 25. Caradrina qvadripunctata, FABR. Vanessa urticæ, L. Plusia gamma, L. Argynnis aglaja, L. ekrnsysikst: — arsilache, Es?P. Acidalia fumata, STeH. 5. Pararge mæra, L. Anaitis plagiata, L. Epinephele jurtina, L. 30. Lygris populata, L. Satyrus semele, L. Larentia truncata, HUFN. Coenonympha pamphilus, L. == montanata, BKH. Chrysopbhanus phlæas, L. == cæsiata, LANG. 10 Lycæna argyrognomon, BRGSTR. == sociata, BKH. — — icarus, Rortt. 35. == albulata, SCHIFF. Pygæra pigra, HFN. == bilineata, L. Orgyia antiqua, L. Boarmia repandata, L. Dasychira facelina, L. Gnophos myrtillata, THBG. 15. Saturnia pavonia, L. Ematurga atomaria, L. Acronicta auricoma, F. 40. Crambus inqvinatellus, ScHIFrF. == euphorbiæ, F. = tristellus, FABR. Agrotis corticea, HB. = perlellus, Scor. Charæas graminis, L. — margaritellus, HB. 20. Mamestra pisi, L. — culmellus, L. == dentina, Esp. 45. — pratellus, L. Dianthoesia nana, Rott. Nymphula stagnata, DEN. Hadena monoglypha, HUFN. 47. Scoparia murana, CURT. — lateritia, Hurn. Qversigt over skjærgaardens humlearter. Skjær- gaarden Art Askø Tysnæs ved Feiefjord Bonbusphorørum, hs JG + — var hamisela Krey. 20.00 tas: + latrelelusøKarr Ne == + ammes - =P pratorumelLe. JENS SG + + ET sermmsbiranus SKTrB, 2.2000 1 -t- å be 5 -- — — cognatus var. smithianus, W......... + —- == Ros, Tog or eddnn -- + Srmastrucatus GERST 11.03 oe + bee MN ARE EN SS +- t+ + Psityras vestaliså Porrcr.X.11..2. 022 bevee Se == Jeampestrst PANZ. ho... bevr danner + Se quadnieolor skr. eden shes: + == Plobosust VERS ver or sro ae åg -- + 22 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10. 30. Tillæg. Fortegnelse over i skjærgaarden ved Feiefjorden af forfatteren noterede karplanter.*) . Equisetum arvense, L. Kun paa Radøen. — silvaticum, L. Sparsom. Kun paa Radøen. = fluviatile, L. I tjern. Alm. Polypodium vulgare, L. Alm. == phegopteris, L. Kun paa Radøen. Polystichum sp. Paa Radøen. Asplenium filix femina, BERNH. Kun paa Radøen. — trichomanes, L. Tem. alm. Pteris aquilina, L. Sjelden og kun i meget smaa eksemplarer. Blechnum spicant, RorH. Alm. Allosurus cerispus, BERNH. Kun paa Radøen. Sjelden. Lycopodium sp. Alm. Alopecurus geniculatus, L. Alm. Phleum pratense, L. Kun i kunstig eng paa Radøen. Holeus mollis, L. Paa enge. Radøen. Anthoxanthum odoratum, L. Paa Radøen. Aoprostis vulgaris, WirtH. Alm. Aira cæspitosa, L. Alm. Poa pratensis, L. Alm. Glyceria fluitans, R. BR. Paa Radøen. Alm. Melica nutans, L. Kun paa en eneste lokalitet paa Radøen. Elymus arenarius, L. Tem. alm. Festuca ovina, L. Alm. Eriophorum angustifolium, RorH. Alm. Juncus conglomeratus, L. Alm. Luzula campestris, DC. Tem. alm. Narthecium ossifragum, Hups. Meget alm. Convallaria majalis, L. Kun paa Radøen. Iris pseudacorus, L. Tem. alm. paa Radøen. Orchis maculata, L. Kun paa Radøen. Platanthera bifolia, Roca». Sjelden; kun paa Radøen. dog øgebetet. 14 1) Skjønt den her leverede fortegnelse er temmelig ufuldstændig, turde den have endel interesse ved bedømmelsen af insektfaunaen i denne del af I mine notiser mangler næsten alle Cyperaceer, og juncaceerne og oræssene og bregnerne er kun meget sparsomt noterede. Med ,Radøen* menes her kun det nordvestlige kyststrøg. 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 923 Potamogeton natans, L. Alm. i tjern paa Radøen. Sparganium sp. Paa Radøen. Juniperus communis, L. Sparsomt og meget forkrøblet. 35. Callitriche verna, KöTzG. Sparsomt. Myrica gale, L. Tem. sjelden. Betula odorata, BzcHsT. Kun forkrøblet. Alnus glutinosa, GÆRTN. Sjelden og meget forkrøblet. Kun paa Radøen. Quercus peduneulata, ErrH. Meget sjelden, forkrøblet, buskformet. 40. Corylus avellana, L. Tem. alm., men i regelen meget forkrøblet. Urtica urens, L. Ikke sjelden. Salix caprea, L. Tem. alm. sr repense Arn, Chenopodium album, L. Alm. 45. Rumex crispus, L. Alm. — acetosella, L. Alm. — — acetosa, L. Alm. Polygonum avieulare, L. Alm., især i agre paa Radøen. = hydropiper, L. Alm. 50. -— persicaria, L. Alm. === viviparum, L. Meget alm. => convolvulus, L. Kun i agre paa Radøen. Plantago major, L. Meget sparsomt. Kun paa Radøen. — Janceolata, L. Alm. 55. — — maritima, L. Alm. Armeria maritima, L. Alm. Valeriana sp. (sambucifolia, MIx.?) Meget alm. Succisa pratensis, MogncH. Tem. alm. Solidago virga aurea, L. Sparsomt. Kun paa Radøen. 60. Gnaphalium uliginosum, L. Alm. Tanacetum vulgare, L. Plantet, tildels forvildet. Radøen. Chrysanthemun leucanthemum. Sjelden. Matricaria inodora, L. Almindelig paa Radøen. Achillea millefolium, L. Tem. alm. 65. Senecio vulgaris, L. Tem. alm. Cirsium lanceolatum, Scop. Ikke sjelden paa Radøen. == palustre, Scop. Alm. == heterophyllum, ArL. Meget sjelden; paa Radøen. Centaurea niger, L. Tem. alm., men kun paa Radøen. 70. Teontodon antumnale, L. Alm. Taraxacum officinalis, WEB. Ikke alm. Sonchus arvensis, L. Kun i en ager paa Radøen. Hieracium pilosella, L. Tem. sjelden; kun paa Radøen. =— umbellatum, L. Tem. alm. 75. Lobelia dortmanna, L. Sjelden. Radøen. Campanula rotundifolia, L. Alm. Galium saxatile, L. Tem. alm. paa Radøen. =— aparine, L. I agre paa Radøen, Lonicera periclymenum, L. Meget alm. O. J. Lie-Pettersen. 3 [No. 90. 100. 105. TKO) Viburnum opulus, L. Meget sjelden; forkrøblet. Menyanthes trifoliata, L. Alm. Stachys palustris, L. I en ager paa Radøen. Lamium purpureum, L. I agre paa Radøen. Galeopsis tetrahit, L. Hist og her langs stranden. — versicolor, CURT. Alm. Prunella vulgaris, L. Tem. sparsomt. Scutellaria galericulata, L. Alm. Myosotis arvensis, RorH. Sparsomt i agre. Radøen. Scrophularia nodosa, L. Alm. Digitalis purpurea, L. Meget alm. Veronica officinalis, L. Alm. Euphrasia officinalis, L. Alm. Pedicularis palustris, L. Tem. sjelden. Radøen. Melampyrum pratense, L. Alm. Pinguicula vulgaris, L. Tem. sjelden. Radøen. Primula veris, L. Ikke sjelden. Radøen. Vaccinium myrtillus, L. Alm. == uliginosum, L. Alm. == vitis idæa, L. Alm. Oxycoccus palustris, Pers. Meget sjelden. Radøen. Arctostaphylos uva ursi, SPRING. Tem. alm. — alpina (L.). Tem. alm. Erica tetralix, L. Meget alm. Calluna vulgaris, SALISB. Overordentlig alm. Carum carvi, L. Tem. alm. Haloscias scoticum, Fr. Alm. Archangelica officinalis var. litoralis. Anthriscus silvestris, Horrm. Alm. paa Radøen. Conopodium denudatum, Kocu. Cornus suecica, L. Meg. alm. Sedum rhodiola, D. C. Meg. alm. — anglicum. Tem. alm. Ranunculus repers, L. Alm. == acer, L. Tem. alm. —= auricomus, L. Tem. sj. Radøen. 5 flammula, L. Cochlearia officinalis, L. Alm. Capsella bursa pastoris, MED. Meg. alm. Sinapis arvensis, L. Tem. sjeld. Radøen. Nymphæa alba, L. Tem. alm. Radøen. Nuphar luteum, Sm. Tem. alm. Radøen. Drosera rotundifolia, L. Alm. = longifolia, L. Alm. Viola palustris, L. Tem. alm. Radøen. — canina, L. Sjelden. Radøen. Spergula arvensis, L. Alm. Sagina sp. (procumbens L.?). Tem. alm. 1: === 1904] Entomologiske bidrag til skjærgaardsfaunaen i det vestlige Norge. 130. 135. 140. 145. Silene inflata, Sm. Meg. alm. — maritima, WITH. Meg. alm. — rupestris, L. Alm. Lychnis flos cuculi, L. Alm. Radøen. Melandrium silvestre, RozHL. Alm. Hypericum quadrangulum, L. Alm. Polygala vulgare, L. Sjelden. Radøen. Rhamnus frangula, L. Tem. sjeld. Radøen. Empetrum nigrum, L. Meg. alm. Geranium robertianum, L. Tem. alm. Radøen. Epilobium angustifolium, L. Alm. — montanum, L. Sjelden. Radøen. Sorbus aucuparia, L. Spredt hist og her; for det meste forkrøblet. Cratægus monogyna, JACQ. Hist og her, især paa Radøen, forkrøblet. Alchemilla vulgaris, L. Tem. sjeld.; paa Radøen. == alpina, L. Tem. alm. paa Radøen. Rosa canina, L. Alm. Rubus idæus, L. Alm. — suberectus Ands. Tem. sjeld. Radøen. saxatilis Li Alm, Comarum palustre, L. Alm. Radøen. Potentilla anserina, L. Tem. alm. — tormentilla, NECK. Alm. Fragaria vesca, L. Alm. Spiræa ulmaria, L. Kun paa Radøen. Prunus padus, L. Sjeld. Radøen. Meg. forkrøblet. Trifolium repens, L. Alm. Radøen. = pratense, L. Alm. Radøen. Lotus corniculatus, L. Alm. Lathyrus pratensis, L. Kun paa Radøen. Vicia cracca, L. Meg. alm. — sepium, L. Alm. 25 - n li A ev Å vi / po åå . r K y éå v geteejee ome aa Ge Bergens Museums Aarbog 1904. No. 12. Fortegnelse over de til Bergens Museum i 1904 indkomne sager ældre end reformationen. Af Haakon Schetelig. (With List of Illustrations in English). 1 i på x v * - 2 * Å r n He Gravfund fra jernalderens yngre romerske periode fra Vinje, Stordalen sogn, Stranden pgd. Romsdals amt. a. Baandformet fimgerring af saa godt som rent guld (i museet kun en kopi, da finderen ikke vilde skille sig med origi- nalen) 2.2 cm. i ydre tvermaal, 0.5 cm. bred; vægt 4.2 gram. Den er sammensveiset af et guldbaand med en lang- strakt skjød, som tydelig kan sees. Alle kanter er skarpe uden merkbare spor af slid. To indbyrdes ganske lige fingerrimge af søle, DØ GM, ydre tvermaal, hver dannet af et glat jevntykt baand, 4 mm. bredt og omtrent I mm. tykt. Udvendig er der langs hver kant orneret med en række punkter. Særlig den ene er ganske meget slidt. To indbyrdes lige spiralfimgerringe af bronce, hver paa 17/» omgang, dannet af et mod enderne smalnende broncebaand, støbt med en ophøiet ribbe langs midten af ydersiden. 1.4 em. i ydre tvermaal. Den ene findes kun i brudstykker. Beltering af bromee med naal og fire remholdere. Ringen, 3.3 em. i ydre tvermaal, er dannet af en tyk, rund ten. Naal og remholdere er orneret med fine linjer; den ene remholder viser desuden spor af et hvidt metalbelæg (Sølv eller tin). Udmerket bevaret (afb. fig. 1, ef. Ryen, fig. 322). | To remtunger af bronce, begge trinde, men i den øvre ende udplattet og spaltet for at optage enden af remmen, som har været fæstet med en liden jernnagle. Henholdsvis 5.5 og 5.1 em. lange; begge orneret med et enkelt linje- mønster. (Afb. fig. 2, ef. Ryan, fig. 326). Naalehus af bronce (ef. Mörrer jernalderen fig. 278); 8.5 em. langt, 1.4 cm. i tvermaal. Cylinderen er dannet af en sammenbøiet bronceplade, hvis yderside dækkes af vekslende je h. ka — « H. Schetelig. [No. 12 glatte og riflede striber; ved den ene ende er der i eylin- deren indstukket en kort hylse af glat bronceblik; i den anden ende er den lukket med en flad bronceplade, som ved hjælp af to huller har kunnet forskyves paa en bronce- traad, der har ligget langs cylinderens yderside og ovenfor laaget dannet en løkke for ophængning. (Der er ikke, som paa det hos Mörrzr afb. eksemplar, nagler til en strop, som har fastholdt laaget). Rester af en kniv af jerm; bevaret er kun tangen med smaa levninger af træ, ufuldstændig i begge ender, samt en oval sølvplade, tynd og glat, som har været fæstet øverst Inis 11 å Fig. DU LU. paa haandtaget. OQvenpaa denne har der videre ligget et lidet firkantet sølvstykke omkring tangens spids. Adskillige brudstykker af en halvrund benkam, forbrændt og meget ufuldstændig. Den har været sammensat af flere stykker, fæstet med smaa jernniter. - Brudstykker af to ensdannede maale af ben med flade, ,Skeskaftformede* hoveder (afb. fig. 3, ef. Ab. 1901 side 92, og det kel. norske vidensk. selskabs skrifter 1902, no. 5, pl. I, fig. 4—6). De foreliggende er, som man ser, ganske rigt orneret paa den ene side; bagsiden har kun indskaarne dobbelte linjer langs kanten. Et lidet brudstykke af en rund naal af ben, smykket med indskaarne tverlinjer. Glasperler, 17 hele og 7—8 i brudstykker, ringformede af 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. klart grønligt glas; en del sammen- smeltet til en klump af samme sort glJas; en liden mangekantet, for- brændt, saa farven ikke kan sees. m. Et brudstykke af et eylinderformet snellehjul af sten, simpelt og uden ornamenter, 2.4 cm. i tvermaal. Hullet sidder ikke i centrum. n. Broncekjedel, omtrent fuldstændig tilstede i brudstykker. Den er at hovedform som Ryen, fig. 353, men af den lidt ældre variant med en indfaldende afsats midt paa siden, ganske som Ab. 1873, pl. Mener 6 Den er 18 em. 1 tvermaal over mundingen; siden er 13 em. høi. Hanker og hadde er af jern; den sidste kun bevaret i brudstykker. 0. Skaar af et lerkar af typen RycH fig. 361, af forholdsvis tyndt gods, med glattet og brunfarvet over- flade. Det har vel udførte orna- menter. - Dimensionerne kan nu ikke maales. p. Et lidet spandformet lerkar af meget tyndt gods. Lermassen er sterkt blandet med asbest; orna- menterne er meget svagt indridset. 10.5 em. høit, 14 em. i tvermaal over mundingen. Fundet blev gjort ved rydning af en stor haug, den sidste af en hel gravplads paa ca. 15 hauger, som alle er ødelagt af den nuværende eier (ef. N. Fornl. s. 519); i flere af dem var der fundet gravkister, men ingen oldsager var tilvaretaget. I den sidste NBucher. haug var der, ifølge finderens forkla- ring, to ,kammere*, et nord og et syd Fig. 3. 1. wW H. Schetelig. [No. 12 for midten omtr. 1.50 m. fra hverandre. De var ens bygget, hvert af fire store runde sten (alle over et mandsløft, en af dem endog mere end et hestelæs), 1 alen i firkant og dækket af en helle. De indeholdt kun jord. Ovenpaa dækhellen stod derimod paa det ene sted de to lerkar, paa det andet kjedelen; herover laa igjen mindre heller, en over kjedelen og en over lerkarrene. De sidste var tomme, medens kjedelen indeholdt en større mængde brændte ben, hvoriblandt nogle bjørneklør, samt alle de mindre gjenstande. (5856). Skaftenden af en grovt tilhugget dolk af mørk, blank føimt; paa den ene side sees et stykke af den naturlige kalkskorpe. 7 cm. langt. Fundet etsteds i Klep pgd., Stavanger amt. (5857). Tverøks af grønsten, lig Ryen, fig. 15, men ikke fuldt saa regelmæssig; helt slebet med undtagelse af banen. 10.7 cm. Jang, 5.4 em. bred. Fundet paa Kvamme, Hjelmeland sogn og ped., Stavanger amt. (5858). Gravfund fra folkevandringstiden (jernalderens 6te periode) fra Steime, Vikør sogn og ped. Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget spydspids, hel, men forrustet, 16 cm. lang, med en sterkt fremtrædende ribbe langs midten af bladet. b. Tveegget spydspids, lidt bredere end foregaaende og med mindre fremtrædende midtryg, men ellers af lignende form. Falen mangler. Er nu 15.5 cm. lang. 30 m. nv. for husene paa gaardparten Haugene fandtes under flad mark et gravkammer af heller, 2.50 m. langt i retning ø.—vV., 0.60 m. bredt, 0.50 m. dybt, og dækket af heller. Spydene laa i kammerets vestre ende; ved nordre langvæg var jernrust og smuldrende træ, som ikke kunde be- vares. Fundet er skjænket til museet af hr. Lars T. STEINz, Vikør, som ogsaa har meddelt fundoplysninger. (5859). Snellehjul af klebersten, halvkugleformet med dybe, inddreiede linjer, 3.5 cm. i tvermaal; fundet paa samme gaard som fore- gaaende og ligeledes givet af hr. Lars T. STrzm=z. (5860). Gravfund fra vikingetiden fra Uri, Norddalen sogn og peå., Romsdals amt. | a. Et par ovale, skaalformede spænder af bromce, lig Ryen, fig. 655, dog for ornamenternes vedkommende noget bedre udarbeidet end det der afbildede eksemplar. Den ene er ganske hel, den anden mangler topstykket; ved begge er de paalagte sølvtraade helt forsvundet; de gjør indtryk af V 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 7 at have været i ild. Naalefæstet er dobbelt, og naalen har været af jern. Den bedst bevarede viser den eien- dommelighed, at dækpladen er fæstet med fire jernnagler, der alle er anbragt i pladens kant og saaledes, at de sikkert maa være senere tilkommet. b. Brudstykker af nogle faa ubrændte klinknagler og ubetyde- lige rester af spundet drev (fra et fartøi?). Fra finderen har det kun været muligt at erbolde en skriftlig fundberetning, som er meget forvirret og ikke kan give noget klart begreb om det oprindelige forhold. En alen under overfladen af en aflang sandhaug var der ,en brændt fordybning* og ved siden deraf ,en grav 2"/. alen lang, halv- veis fyldt med muld*. Finderen fik det indtryk, at dette var tidligere forstyrret; der fandtes kun de faa nagler, som til og med laa ,sammenplukket paa ét sted*. Spænderne fandtes lidt dybere, for sig selv. (5861). Gravfund fra vikingetiden fra Vinje, Stordalen sogn, Stranden pgd., Romsdals amt. a. Smaa brudstykker af en jerngryde med skaft (ef. Ryan», fig. 431, mere lig B. M. Aarb. 1903, no. 3, fig. 2). Grydens dimensioner kan ikke maales; af skaftet er levnet et brud- stykke, 47 cm. langt, lidt bøiet. b. Stegepamde af jern (= Ryan, fig. 430), ganske fuldstændig; dog har skaftet været bølet med forsæt, før den blev lagt i graven, og er nu knækket 1 to. I hempen øverst hænger en bevægelig ring. Pladens tvermaal er 23 cm. c. Et lidet fragment af en jernsaks. d. Halvdelen af et bidsel af jern af den vanlige simple form; ringens ydre tvermaal er 6.5—7 cm. e. En smal sigd med ombøiet skaftende; spidsen mangler. Maaler nu 21.5 cm. i ret linje. f. En stor jernnøgel, defekt. g. Fn eiendommelig hempe af jern; den ene arm har en fjær- indretning (= B. 4599 Å). h. En samling større og mindre klinknagler af jern. Sagerne fandtes ved gravning i en haug, under en helle, som var 3 alen lang og 2 alen bred; ,for begge ender* var mindre heller, hvoraf den ene har form ,som et hjerte". Af sagerne selv fremgaar med sikkerhed, at graven har været en brandgrav. (5862). 8 H. Schetelig. : [No. 12 8. do: Fund fra samme gaard Vinje i Stordalen. a. En smal tveegget pilespids med tange (= Ryeng, fig. 539); tangen er bøiet og kantene noget skadet; samt et mindre jernstykke, som muligens er af en lignende pilespids. b. Et lidet bryne af skifer, meget slidt. Om dette vides kun, at det er fundet paa Vinje, men ikke i samme haug som foregaaende fund. (5868). Brudstykke af et tveegget sverd fra vikingetiden; daarlig be- varet. Haandtagets øvre del mangler; nedrehjaltet er smalt og ret. Fundet i en ager paa Nedrestrand, Vik sogn, Indre Holmedal pgd., Nordre Bergenhus amt. (5864). Gravfund fra vikingetiden fra Flo, Opstryn sogn, Stryn pgd., Nordre Bergenhus amt. | a. Enegget sverd, fuldstændig helt og ganske godt bevaret, fuldstændig ligt Ryan, fig. 491., Det har været brændt; hjaltet er forskjøvet op mod knappen og fastrustet der. 91 cm. langt. b. Øks.= Ryen, fig. 552; helt bevarei, 15.5 em. lang Eben over eggen, hvis hjørner nu er lidt defekte. ce. Ljaa, knækket midt paa, ret smal, 35 cm. maalt 1 ret linje fra den ene ende til den anden. d. Sigd, knækket og lidt defekt; den har bøiet skaftspids og ingen nagle. e. Et høvljern (,skav*") = Ryen, fig. 411, defekt og sammen- bøiet. f. En kort meisel, hvis eg er sammenbøiet til en cirkel og altsaa bestemt til at slaa huller i træ eller skind, 5.7 em. lang. g. Nogle faa tinder af en linhekle. h. En defekt kmi. i. Bidsel af jern, vel bevaret, men usedvanlig lidet, idet selve mundbidet er 9 cm. langt og ringenes ydre tvermaal 5 cm. I ringene hænger enkle rembeslag med smukke, runde nagle- hoveder. k. Jernredskab af ukjendt brug. Den øvre del er ufuldstændig; den nedre har delvis meget smuk glødeskal. Er nu 12.2 cm. langt, 6 cm. bredt. I. En simpel jernnøgel, dannet af en firkantet ten. 8 cm. lang. m. En rund jernholk, 2.5 em. i ydre tvermaal, dannet af et sammenbøiet baand, 1.5 em. bredt. 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 9 n. Brudstykker af flade, baandformede jernbeslag og to ube- stemmelige fragmenter af jern. o. Klinknagler og spiger, tilsammen ca. 140 stykker, dog 1464 12. 13. deriblandt adskillige ufuldstændige. Ft mindre antal er 7, 8 og 9 cm. lange, de sidste med ankerformede hoveder. Størstedelen er temmelig jevnstore, omkring 3.5 cm., mens nogle faa er mindre, 2 og 1.5 em. lange. p. To smaa smuler af ganske opløst bronce, antagelig fra et eller andet smykke. | Sagerne er fundet sammen og tilhører sikkert en brand- grav; man tør formode, at det har været en dobbelt begravelse, da sagerne dels synes at være mandssager, dels kvinde- sager. (5865). Gravfund fra vikingetiden fra Klewe, Hyllestad sogn og pgåd., Nordre Bergenhus amt. åa. Brudstykke af et enegget sverd, uden hjalt; af formen sees kun, at tangen noget nær fortsætter eggens linje ubrudt, mens den skilles fra klingens ryg ved en afsats. Klingen er omtr. 5 cm. bred. b. Øks af den smale form Ryan, fig. 553, hel og taalelig godt bevaret. 16 cm. lang, 7.5 cm. over eggen. De to stykker fandtes sammen ved agerbrydning, vel en fod dybt. Der var hverken haug eller røis; stedet vides ikke at have været dyrket før. (5866). Gravfund fra vikingetiden fra Nes, Nes sogn, Lyster pgd., Nordre Bergenhus amt. | En oval skaalformet spænde af bronce i alle henseender meget lig J. Mkstorr: =Vorgeschichtliche Altertiimer aus Sehleswig-Holstein, pl. LXI, fig. 749. Meget vel bevaret, naar undtages at de paanaglede knopper mangler. 10.3 cm. lang, 6.6 cm. bred. Fundet ved rydning af en stenrøis sammen med en anden ganske lignende broncespænde, som dog ikke var fuldt saa godt bevaret og er indlemmet i det Heibergske museum i Sogn, samt en del ,jernskrab*, som blev bortkastet. — Den beskrevne spænde er skjænket til museet af hr. godseier G. F. Hrrpere til Amle i Sogn.. (5867). En sigd af jern, sterkt krummet, overordentlig bred og med noget fortykket ryg. Den gjør indtryk af at være gammel, skjønt en lignende form, saavidt vides, hidtil ikke foreligger. 11 14. 15. H. Schetelig. i [No. 12 Længden er 31 cm. maalt i ret linje mellem tangen og spidsen, bredden indtil 7 cm. Fundet sammen med et nen tilsvarende stykke i en sandhaug paa Tønjum, Lærdal pgd., Nordre Bergenhus amt og skjænket til museet af hr. godseier G. F. Hrrmrzre. Den anden er indlemmet i det Heibergske museum i Sogn. (5868). Gravfund frå folkevandringstiden fra Soleim, Sæbø sogn, Manger pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Kjedel af bronce, med skaalformet bund, rette, indfaldende sider og flad udbrettet rand, altsaa i det hele svarende til Ryen, fig. 353. Derimod har den havt paanaglede ører af jern. Den er sterkt oksyderet og ødelagt; særlig har det mest udsatte parti ved overgangen mellem bunden og siden lidt meget. 'Tvermaalet over mundingen er 27 cm. randen iberegnet. | b. To smaa brudstykker af en benkam, helt udskaaret af en . tynd plade og orneret med indridsede linjer og cirkler. Formen er, som det sees af fig. 4, vistnok ganske nl enestaaende; den har kun været 4.5 cm. lang. c. To smaa brudstykker, antagelig af smaa hvælvede spille- brikker af ben. | Kjedelen fandtes omtrent 3 alen dybt i en røis, staaende paa en helle og fyldt med brændte ben, hvoriblandt de nævnte smaasager er udplukket. Dybere i røisen var en muret sten- grav, omtrent mandslang, hvori intet fandtes. (5869). Gravfund fra vikingetiden fra Hjelmtveit, Seim sogn, Alver- sund pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget sverd, hvis nedre hjalt er 10.5 cm. langt, smalt og ret som RycH, fig. 489, men ualmindelig tykt; hele den øvre del af haandtaget mangler. Klingen er meget smal, kun 4.3 cm. og sammenhængende bevaret i en længde af 45 em. Af den nedre del er kun bevaret et lidet løst brudstykke. b. Spydspids, hvis blad nærmest ligner Ryen, fig. 532; falen er uden ornamenter, men er smedet med svagt merkbare tverfurer; mellem blad og fal er der en afsats. Bladet er knækket, odden mangler og falen er ufuldstændig. Nu- værende samlet længde 35 cm. 1905] 16. deg. Fortegnelse over indkomne sager i 1904. Jå ce. Øks lig Ryen, fig. 561, smuk og vel bevaret med sterk elødeskal. Bladets smale del er langs kanten orneret med en række indslagne punkter. 18.5 cm. lang, 13 cm. over eggen. d. Et par ubestemmelige brudstykker af jern, sammenrustet med klumper af sand; muligens rester af en øks. Fundet sammen ved rydning af en haug; alle sagerne har spor af glødeskal, og den begravede har følgelig været brændt. (5870). Gravfund fra vikingetiden fra Tuland, Guddal sogn, Ytre Holmedal pgd., Nordre Bergenhus amt. a. 'Tveegget sverd af form som Ryen, fig. 509, forsætlig bøiet før nedlægningen. Tangen er knækket og defekt, men knappen tilstede. Klingens yderste del mangler; dens nu- værende længde er 58 cm. b. Slank, smal spydspis med lancetformet blad, som har en skarp ryg langs midten. Falen er glat, uden ornamenter eller fremstaaende naglehoveder. Mellem blad og fal er smedet en afsats. Den har glødeskal og er vel bevaret. Samlet længde 41 cem., hvoraf paa falen 13.5 cm. ce. Øks lig Ryan, fig. 554, dog uden ornamenter. Den er lige- ledes hel og har olødeskal. 16 em. lang, 9 cm. over eggen. d. Bidsel af jern, forrustet og skadet. Mundbiddet bestaar af en enkelt jernten uden led, 12.5 cm. lang; ringene er 6.5 cm. i ydre tvermaal. e. To skrinbeslag af jern af samme slags som Ab. 1872, fig. 35. De er ganske enkelt dannet, hver af en firkantet, glat jernten, sammenbøiet saaledes, at bugten danner en hempe, hvori der hænger en jernring, mens enderne er bøiet og har været slaaet ind i skrinets træverk. Stykker af denne art forekommer oftere sammen med andre levninger af skrin og har formodentlig været hængsler for laaget. f. En del ubestemmelige smaastykker af jern. Sagerne fandtes med kul og brændte ben, hvoraf stumper sees fastrustet til flere af gjenstandene, omtrent 8 tommer dybt under flad mark. Der mentes ikke at være spor af nogen. haug. (5871). Et lidet brudstykke af en stenøks med skafthul af den ud- prægede og smukke form Ryen, fig. 37. Den er orneret med indskaarne linjer langs alle kanter. Stenarten er en vakker H, Schetelig. [No. 12 18. brunlig, men meget løs glimmer, som sikkert har været lidet egnet til at taale den medfart, et redskab eller vaaben er ud- sat for. Brudstykket omfatter den ene halvdel af skafthullet, som er svagt konisk og næsten helt er boret fra den ene side. Fundet paa Hide, Granvin sogn, Ulvik pgd., Søndre Bergen- hus åmt og skjænket til museet af hr. S. K. SecLcanD, Gran- vin (5802): Gravfund fra folkevandringstiden fra Nedre Seim, Gramvin sogn, Ulvik pgd., Søndre Bergenhus amt. a. "Trekantet sverdknap af bronce, smeltet og ødelagt af ild, dog ikke værre end at den oprindelige form godt kan skjelnes. Den har været fæstet med to smaa nagler i hver ende, er glat, uden ornamenter eller indlægning, og hel- støbt. Formen er beslegtet med Monrtznvs, fig. 407 og Mörcer: Jernalderen, fig. 492, ef. ogsaa Aarb. f. nord. Oldk. 1881, s. 130, fig. 7. (Af de mig bekjendte stykker kommer den nærmest et eksemplar fra Øvre Berge, Lyngdal ped. C. 8528—34, se RvGHg, fig. 333, tekst). Et ubestemmeligt fragment af bromce, ogsaa deformeret i ild. Et lerkar meget nær svarende til Ryan, fig. 361, rødbrændt og skjørnet i ild, men saa godt som helt. Det er over bugens kant orneret med et enkelt system af streger og omløbende linier; bundens konturer er markeret ved en steppet linje. 11 cm. høit, 14 em. i tvermaal over bugen. d. Kvartsbryne, fladt med rundslidte kanter; ildskjørnet og knækket 1 tre stykker. 15 cm. langt: Fundet gjordes i den østligste og sidst ødelagte af de tre store hauger, som tidligere laa i en række fra vest mod øst paa kanten af den flade vold lige ved Granvinsvandet (se B. E. Benprxen: Fornlevninger i Hardanger, Ab. 1888, s. 68—69). Men selv denne var i tidens løb betydelig skadet, idet hele den øvre del var atkjørt, ligesom der baade fra nord og syd var gjort mindre indsnit helt tilbunds. Ved disse var der i den søndre kant fundet et ,spyd*, som maa være væv- skeen B. 3230 (Ab. 1878, s. 330). Ifjor blev hele resten af haugen udplaneret; dens øvre del bestod af almindelig sand, som dækkede over en røis blandet med ren sort muld. Stenene var temmelig svære, gjennemsnitlig et sodt mandsløft hver, og ikke rullesten, men hentet fra uren over i fjeldet. Røisens tvermaal var ca. 8 m., dens høide 1.50 m. Ved røisens fod 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 13 19. fandtes spredte smuler af kul hist og her paa bunden; over og mellem stenene laa fremdeles kul, tildels samlet i mindre klumper. Lidt syd for midten var der i bunden en fordybning, 1 m. vid og 10—20 em. dyb, fyldt med sort kulblandet jord. Da undertegnede var tilstede og ledede gravningen, kan det bestemt siges, at haugens midtparti ikke tidligere var forstyrret og dog ikke indeholdt spor af nogen begravelse. Derimod fandtes helt ude i haugens kant, ret sydøst for midten, et kammer bygget af 4 heller og dækket med en femte, 70 cm. langt, 50—60 cm. bredt og 65 cm. høit, det var stillet paa den naturlige grusbund, og dækhellen laa lige under græstorven. Paa bunden laa en hob brændte ben, lerkaret var hvælvet over dem, og de andre gjenstande fandtes blandt benene. (5873). Vikingetids gravfund fra Toranger, Austevold sogn, Sund pgå., Søndre Bergenhus amt. a. Vævske af jern af den vanlige form (Ryen, fig. 440), for- sætlig bøiet før gravlægningen og med betydelige rester af elødeskal, skjønt nu temmelig forrustet. Den ydre del er knækket, og spidsen mangler. Nuværende samlet længde 61 cm. b. Saks af jern, lig Ryan, fig. 442, ganske hel og med sterk glødeskal. 24 cm. lang. ce. Sigd med naglehul og bøiet tange; lidt skadet ved op- tagelsen, særlig i spidsen. 14 cm. lang, maalt 1 ret linje. d. Nøgel af jern af form som Ryan, fig. 459, dog kun med to tænder. Den nedre del er fortrinlig bevaret med hel glødeskal, mens resten er sterkt forrustet. Nuværende længde 8 cm. | f. Firkantet jernstift, 12.7 em. lang, svagt bøiet. I den ene ende er den 0.4 em. bred, den anden løber ud i en spids. Den er fortrinlig bevaret med hel glødeskal. — En lignende jernstift, mere forrustet og forbøiet ved udgravningen, ufuld- stændig, men dog lidt længer end den første. — Uvis bestemmelse. En liden jernring, 4.5 em. i ydre tvermaal. g. Brudstykker af en oval, skaalformet spænde af bromnce af typen Ryeng, fig. 652. Den er meget ødelagt af ild. Naalen har været af jern. h. Et ganske lidet haandsnellehjul af ler, afrundet fladtrykt form, 2.4 em. i tvermal. Go 14 20. H. Schetelig. | [No. 12 i. Nogle brudstykker af en større gjenstand af hvalben, an- tagelig et redskab af samme art som Ryen, fig. 449, men saa forbrændt og ufuldstændig bevaret, at ingen sikker bestemmelse kan opnaaes. k. Fire kljaasten, den ene af klebersten, de andre af en haardere skifrig stemnart, alle af de i vikingetiden almindelige tilfæl- dige former. Sagerne fandtes ved rydning af en røs, ca. 10 m. i tvermaal; de laa 3 fod dybt lidt vest for midten i et aabent rum mellem stenene, dækket af en enkelt sten, som var flad paa undersiden, kantet paa oversiden. Der fandtes ogsaa brændte ben, som ikke blev bevaret. (5874). Broncealders gravfund fra Storesund, Skaare sogn, Haugesunds pgd., Stavanger amt. a. Kmiv af bromce af form som Ryan, fig. 115; det opbøiede haandtag mangler nu og synes ikke at have være tilstede, da kniven blev lagt i graven. Bladet er ogsaa lidt defekt ved den anden ende. 8.5 cm. lang. Nogle brændte benstumper. c. En del af et sneglehus (bucimno undatum)*), sterkt forvitret. Det fandtes blandt de brændte ben. Dette fandtes i en liden hellekiste, som iaa lige under overfladen lidt nord for midten af en stor rundhaug ved land- stedet Sjølyst et par kilometer syd for Haugesund. Haugen er 22 m. 1 tvermaal og ligger paa toppen af brinken lige op fra sjøen. Den havde før en fodkjede af svære sten og var for den sydlige dels vedkommende væsentlig bygget af mindre brudsten, mens den nordlige del mest bestod af jord. Det lille kammer bestod af seks heller, en som bund, fire som vægge og en som dække over. Det maalte indvendig 85 cm. i retning n.—s. og 40 cm. ø.—v.; dækhellen var 1.48 m. lang, 0.75 m. bred. Da der kun fandtes nogle ganske faa ben- stumper, skulde man formode, at kammeret har været aabnet engang tidligere, hvilket godt kunde tænkes i saa ringe dybde under jorden. I haugens søndre del fandtes spredt imellem stenene nogle flere brændte ben. — De dybere dele af haugens midtparti er fremdeles urørte. | Fundet er skjænket til museet af hr. JoHan HENRIKssoNn, Haugesund. (5875). 1) Velvillig bestemt af hr. Herm. Friece B.S. 1904] 21. WD DD 23. 924. Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 15 Øks fra vikingetiden af samme form som RvaH, fig. 558, dog saavidt man kan se, uden dennes ornamentlinjer. Det ene hjørne af eggen mangler. Den er ganske usedvanlig liden, kun 12.5 cm. lang og 10 em. over eggen. Fundet i kanten af en haug paa Kleppe, Klep pgd., Stavanger amt. (5876). Tverøks af grønsten af firkantet tversnit og med hvælvet ryg- side. Ved rygsidens ene kant sees en langsgaaende fure, som synes at være oprindelig og vistnok maa skyldes den tekniske fremgangsmaade ved stykkets fremstilling. Ved eggen sees en del af den gamle slibning, men hele resten af overfladen er fuldstændig og glat overslebet i ny tid, alene med undtagelse af et par særlig dybe ar efter tilhugningen, hvorfor intet mere kan siges om stykkets oprindelige udseende. — Den skal ifølge en mindre paalidelig opgave være fundet paa Store Salte, Klep pgd. tre spader dybt i en myr. (5877). Tre smaa skaar af meget grove lerkar fra stenalderen, oppluk- ket paa Holeheien, Klep pgd., Stavanger amt. (5878). Stenalders fund fra et bosted paa Sele, Bore sogn, Klep pgå., Stavanger amt. a. Hængesmykke af blaagraa lerskifer, ganske svarende til B. 4909 (Ab. 1892, s. 125, no. 66) d. v. s. formet som den øvre del af de tidligere fra Kristiania og Trondhjems mu- seer afbildede stykker (Ab. 1881 fig. 4, Ab. 1889 fig. 4 og Ab. 1901 s. 374, fig. 5). Det foreliggende eksemplar er ufuldstændigt nederst og har antagelig havt en lignende spadeformet afslutning, som sees ved de nævnte af bildninger. Oversiden er planslebet, og der er her indboret et hul, som staar i forbindelse med et andet midt paa forsiden lidt under kanten. De brede sider er slebne med en kant langs midten; smalsiderne er indtil 0.4 cm. brede og danner en lidt indbuet linje. Kanterne er orneret med ganske fine ind- skaarne hak, ligesom bredsiderne viser et enkelt mønster af fire og fire indridsede linjer. Den nuværende længde er 4.5 em., bredden øverst 2.3 cm. b. En ganske liden tverøks af grønsten, helt slebet med und- tagelse af nakken og vel gjort, men ikke helt regelmæssig formet. 5.1 em. lang, 2.9 em. over eggen. c. Brudstykke af en velslebet tverøks af grønsten; stykket udgjør kun eggens ene hjørne. d. Brudstykke af en temmelig stor pilespids af lys graa skifer. 16 25. 26. 28. 29. H. Schetelig. [No. 12 Den har været af den vanlige form med en merkbar kant langs midten af hver side; det levnede brudstykke viser en bredde af indtil 2.5 cm. e. To hjerteformede pilespidser af graa flimt med en længde af henholdsvis 3.2 og 2.8 cm. f. En bladformet pilespids, tynd og flad af hvid, halvklar flint. 2 em ane? g. 9 flekkepiler, alle smaa og delvis defekte. h. 3 smaa skrabere af lidet udprægede former. i. Et grovt tilhugget flintstykke. Stykkerne er opsamlet ved Figgja nede ved sjøen paa et sted, hvor sandet begyndte at blæse af sidste høst. (5879). Stenalders fund fra et veianlær ved Leirbækken ved Bore, Klep pgd., Stavanger amt. a. Hjerteformet pilespids, lidt krum efter længden, temmelig grovt tildannet. 5.7 em. lang, 2.5 em. bred. | b. 6 af de vanlige smaa hjerteformede pilespidser, alle af graa flint og tarvelig arbeidet. 7 flekkepiler, et par smaa flekker og to simple smaa skrabere. (5880). Fingerring af bronce fra yngre jernalder, helt lukket og støbt af samme form som de samtidige ringer, der bestaar af snoede guld- eller sølvtraade. Den har havt en sterk, lys forgylding, hvoraf betydelige rester er bevaret. Fundet under harvning i en ager paa Sire, Torpe sogn i Hallingdal, Buskeruds amt. (5881). Tveegget sverd fra yngre jernalder med smalt, ret nedrehjalt og lav knap. Det er forholdsvis vel bevaret; kun et par cm. af spidsen mangler. Længden er 78.5 cm., hvoraf 18 cm. paa haandtaget. Klingen er 4.3 em. bred. Skal være fundet i Tinn i Telemarken, Bratsbergs amt. (5882). Bladformet pilespids af den vanlige form som Ryen, fig. 539, 10.2 em. lang. Skal være fundet etsteds i Hallingdal. (5883). Ke fra vikingetiden fra Gimmeland, Birkeland Sor Fane , Søndre Bergenhus amt. a. je lang klype af jern, konstrueret som en almindelig saks med en elastisk bøile, hvorfra der udgaar to arme, som øverst er runde, men derpaa i mere end sin halve længde er smedet flade. Dens oprindelige bestemmelse lader sig neppe med sikkerhed udfinde, men den kunde f. eks. vel 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 17 tænkes brugt som ildtang. Den er nu noget bøiet, og jer- net har sterk glødeskal. Længden er 44.5 cm. b. Meisel af jern lig Ryan, fig. 413; bladet er lidt defekt og 30. tangens ende mangler. Nuværende længde 13 cm. ce. En celt, meget forrustet, skadet og defekt. Nuværende lænøde 13 em. d. Brudstykker af en almindelig saks, delvis fastrustet til celtens bagside. e. Et andet brudstykke af jern, ligeledes fastrustet til celten. f. 'To ovale skaalformede spænder af bromce ganske af samme slagsisom no: 12 ovenfor da vw. s. 119 Ji Meustorr: Vor- geschichtliche Altertiimer aus Schleswig-Holstein, pl. LXI, fig. 749. Ornamenterne har været særdeles omhyggelig ud- ført og ciseleret, men begge spænder er meget slidt, saa detaljerne delvis er udvisket. De paanaglede knopper mangler, derimod sees paa to steder en liden løkke af jern- traad, hvormed de har været fæstet. Begge spænder er . Skadet af ild. Naalefæstet er dobbelt og naalen af jern. Længden er 10.3 cem., bredden 6.5 cm. Ringnaal af bronce, defekt, idet hele den nedre del af naalen mangler. Hovedet bestaar af et lidt fortykket parti orneret med dybt indsatte punkter og derover en hempe, hvori ringen hænger. Denne er dannet af profileret traad og er endnu fuldstændig, men lidt forvredet, antagelig under ildens paavirkning. Det bevarede stykke af naalen er 8.5 em. langt. h. Haandsnellehjul af sten, fladt paa den ene side, hvælvet paa den anden, 3.6 em. i tvermaal. Det er ufuldstændigt og synes skadet af ild. Sagerne fandtes i en noksaa stor haug, hvorfra der blev taget erus for veiarbeide. Det fremgaar af oldsagerne, at den begravede har været en kvinde, og at liget har været brændt. Gave fra hr. gaardbruger OrLp GIMMELAND. (5884). Dolk af god graabrun flint af formen uden særskilt skaftdel, nærmest som Rvan, fig. 69, men forholdsvis længere end denne. Temmelig grovt arbeidet. 18.5 cm. lang, 3.9 cm. bred. Den er sikkert fundet paa Vestlandet, men nogen nærmere oplys- ning kan ikke skaffes. — Skjænket til museet af enkefru Dexxr, Bergen, i hvis privatsamling den tidligere har været opbevaret. (5885). Gje) 18 H. Schetelig. Hylla 39. Ringnaal af sølv fra vikingetiden, for naalens vedkommende meget lig Ryau, fig. 682 og ligeledes af omtrent samme størrelse som det der afbildede eksem- plar. Den flade del af naalen er or- neret med to rækker — det smaleste stykke nede mod spidsen kun med en række — indstemplede figurer, hver bestaaende af to smaa triangler, som støder sammen med spidsen og har et ophøiet punkt i bunden. Ringen dannes af en sølvten, hvis ender er forenet ved en dobbelt knude; den er ogsaa orneret, dels med samme stempel som naalen, dels med et lignende, men noget simp- lere stempel. Ringen er lidt oval, og dens største tvermaal er 3.7 em. Naa- lens længde er 18.8 em. Den er kom- met fra Nordland og skal efter sigende være fundet i en gravhaug. Ligesom foregaaende no. har den tilhørt DEkkzs privatsamling og er skjænket til museet af enkefru Dekkrg, Bergen. Afb. fig. 5. (5886). Simpelt bidsel af jern, sammenfoldet og. forrustet i denne stilling, men ganske helt. Mundbiddet bestaar af to led; ringene er dannet af trind ten og er Sem. 1 ydre tyermaald SPunderr den nordre udkant af en haug paa Grindeim, Grindeim sogn, Etme pgåd., Søndre Bergenhus amt. (5887). Gravfund fra folkevandringstiden fra samme gaard Grindeim i Etne. a. Liden spydspids med modhager og tyk firkantet od. altsaa ganske nær beslegtet med flere eksemplarer i Kragehulfundet. 16.7 cm. lang, hvoraf 10 em. paa falen. b. Syl af jern med eylindrisk træ- skaft. Sylen er 4.3 cm. lang, af firkantet tversnit og lidt flad mod [No. 12 V) do) GBE De OG 1 DLOQ på 19 69-98 56 Hm Ua tn PENG ma ai RE år : Gå SE r= y Mala 1 pe pg spre G ir å UE ix == p, 309 5929 29 59 99 Go & eg 59 &g- SG Ea Va 5 Ms GE Er på EN pr ELG at og rms ER De! ; He OG Og DER PRE sg HK Bacher. Fig. D. 2. 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 19 34. la spidsen. Skaftet er 1 em. i tvermaal og nu 2.8 cm. langt, men lidt ufuldstændigt oventil. Nogle mindre brudstykker af jern. Korsformet spænde af bronce; bøilen er knækket og ufuld- stændig, ligesaa dyrehovedets spids; den ene af sideknop- perne mangler. Broncen er sterkt angrebet af oksydation. I form kommer den nærmest Ryen, fig. 252, idet pladen har et høiere parti i midten, bøilen er meget bredere paa midten end ved enderne, og dyrehovedets hals dannes af tre ophøiede ribber. Den øvre del af foden har derimod ingen fliger til siderne. Knopperne er flade paa bagsiden og dyrehovedet hulstøbt. Naalen har været af jern. Læng- den har oprindelig været 9—10 cm. Knw af jern med træskaft, nu kun bevaret i ubetydelige brudstykker, men ved undersøgelsen iagttaget in situ. Den havde en samlet længde af 19 cm., hvoraf kun 7 cm. kom- mer paa bladet, som var 3 cm. bredt med buet eg og buet ryg, saa at odden ligger nogenlunde i bladets midtlinje. Skaftet var nederst 2.5 em. bredt, øverst 2 cm. og ved begge ender forsynet med bronceholker. Ved bladet er fastrustet rester af en slire, antagelig af skind. Brudstykker af et lerkar af form som Ryvcau, fig. 361. Overfladen er glattet og farvet; ornamenterne bestaar af parallele omløbende linjer, og bugens kant er riflet med smaa hak. Størrelsen kan ikke maales. To smaa aflange jermbeslag og nogle ganske smaa jernstifter, som har været fæstet i træ, antagelig en træskaal. Spandformet lerkar omhyggelig formet af gelimmerblandet lermasse og orneret med tre omløbende grupper af parallele linjer og derimellem to rækker af indstemplede dobbelte cirkler. Det har ikke jernbaand. Det er knust, men nogen- lunde fuldstændig tilstede; bunden er 11 cm. i tvermaal; høiden har været omtrent 11.5 cm. Fundet i en ubrændt* begravelse 1 bunden af en røis. (5888). Gravfund fra folkevandringstiden fra Rygg, Støle sogn, Etne pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Et brudstykke af en korsformet spænde af bronce af en meget tidlig form, nærmest beslegtet med Ryen, fig. 248; den skiller sig derfra væsentlig kun deri, at overstykkets H. Schetelig. [No. 12 plade har samme bredde som bøilen. Knopperne er runde, og sideknopperne er fæstet paa spiralens akse; denne er af jern, medens naalen er af bronce. b. En bølet jernten af uvis bestemmelse. c. En del brudstykker af et spandformet lerkar af en ret tidlig type, orneret med baand af parallele linjer og rækker af punkter. Karret er langt fra fuldstændigt. d. Nogle faa skaar af et lerkar af temmelig tykt gods. Ler- massen er blandet med sand og overfladen sortpoleret. Det synes at have været rundbuget, men noget nærmere om formen kan ikke udfindes. ) Fundet ved en tidligere forstyrret begravelse i bunden Gravfund fra folkevandringstiden fra samme gaard Rygg 1 a. Brudstykker af tre pilespidser af jern med fal og fladt, lancetformet blad. Længden har været omtrent 14 cm., hvoraf 6.5 em. kommer paa falen. b. Skaar af et spandformet lerkar af glimmerblandet lermasse og ret tykt gods. Det er dog omhyggelig arbeidet; formen er meget buget. Hele ydersiden er dækket af ornamenter, udført i grovt relief og i samme teknik som ved B. 4522, afb. Ab. 1887, fig. 9. Høiden har været 11 cm. rundet ved en tidligere forstyrret begravelse i bunden 20 af en rund røis. (5889). 95. Støle sogn. af en rund røis. (5890). 36. Gravfund fra folkevandringstiden fed samme gaard Rygg i Støle sogn. a. Skaar af et spandformet lerkar, som har havt et jernbaand om randen til fæste for hanker og hadde. Ornamenterne bestaar udelukkende af indstemplede cirkler og hjulfigurer afvekslende i lodrette rækker. b. To smaa brudstykker af en tyk naal af ed c. Smaa brudstykker af en benkum og andre ornerede ben- stykker, som formodentlig har hørt til en naal med fladt, skeskaftformet hoved. d. Brændte ben. Lerkarret stod dækket af en liden helle lige under over- fladen et stykke nordøst for midten af en rund røis. Karret var fuldstændig knust mellem stenene, og benene, som det 1904] SU. 38. Fortegnelse over indkomne sager i 1904. Å indesluttede, var gledet ud, tildels helt ned mod bunden, da røisen var omtrent ganske fri for jord. (5891). Fund fra samme gaard, Rygg i Støle sogn. En smal tveegget spydspids med en svagt fremtrædende ryg langs midten af bladet og lang, slank fal, som dog nu er meget defekt. Bladet er 12 cm. langt og 8 cm. bredt; det levnede stykke af falen er 8 cm. Fundet 1.70 m. syd for midten af en rund røis; den laa løs mellem stenene noget høiere end bunden, med spidsen mod vest. Den har ikke været brændt og maa saaledes antages at høre til en skeletgravs udstyr; men sikre spor af en saadan blev ikke bemerket, heller ikke andre oldsager. (5892). Gravfund fra folkevandringstiden fra Grindeim, Grindeim sogn, Etne pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Et brudstykke af en tveegget spydspids med en kjendelig ryg langs. midten af bladet. Den yderste spids og hele falen mangler. Det levnede stykke er 12.5 cm. langt. b. Den ydre del af en spydspids med tyk firkantet od og spinkle modhager, som ligger tæt ind til stammen. Af denne er bevaret et 7.5 cm. langt stykke (maalt fra mod- hagernes rod); af falen er bevaret et par løse brudstykker med isiddende rester af træ. ce. Mindre brudstykker af en skjoldbule lig Ryan, fig. 221. d. Skjoldets haandtugsbeslag, omtrent fuldstændigt i tre brud- stykker; af hovedform som Rven, fig. 222. Den fulde længde er 12 cm. e. Brudstykker af en liden saks af jern. Rester af flade jernbeslag af uvis bestemmelse. Smaa brudstykker af jern, deriblandt tangen af en kniv. h. To smaa glasperler, den ene mørk, blaagrøn, den anden rødgul af leragtig masse. i. En del skaar af et lerkar af form som Ryen, fig. 361. Lermassen er blandet med sand; men overfladen er glattet og mørkfarvet. OQOrnamenterne er enkle og bestaar kun af indridsede linjer. k. Nogle ganske faa smaastykker af et spandformet lerkar; det har været forsynet med et jernbaand om randen, men af form og ornamenter kan intet udfindes. l. Et lidet kvartsbryne, 9.5 cm. langt. OG 5 22 39. H. Schetelig. [No. 12 Fundet ved rydning af en tidligere noget ødelagt røis paa pladsen Moen under Grindeim. (5893). Gravfund fra folkevandringstiden fra samme gaard Grindeim. Aa. h. Slank, tveegget spydspids, knækket i mange stykker, men fuldstændig. Bladet har en lav ryg langs midten, er 2.8 em. bredt og 12.5 em. langt. Den hele lænsdeerPeg Spydspids med lange modhager og tyk, firkantet od; formen kommer meget nær Kragehulfundet, pl. III, fig. 21. Et lidet stykke af spidsen mangler; ellers er den hel, men meget angrebet af rust. Længden er nu 25 cm. og kan oprindelig ikke have været mere end 26 cm. Brudstykker af en skjoldbule af hovedform som Ryen, fig. 221. To brudstykker af skjoldets haandtagbeslag; det har været af samme form som Ryeng, fig. 222. Øks af den vanlige smale form (Ryen, fig. 153); den er knækket over skafthullet, men alle brudstykker er tilstede. 20 em. lang, 4.7 em. over eggen. En meget svær kmiv, hvis haandtag er bevaret fuldstændig, mens bladet er lidt defekt. Haandtaget, 12 cm. langt, viser endnu betydelige rester af træ og har en oval jern- plade indsat som afslutning ved hver ende. Den hele længde har været lidt over 25em: En eiendommelig Åmniv, svagt krummet og med eg paa . krumningens ydre side; den øvre ende er oprullet som en kort spiral og danner grebet; odden mangler. Nuværende længde 9.2 cm. Brudstykker af en saks af den vanlige form Ryen, fig. 172. 18 cm. lang. Et lidet jernredskab (antagelig en syl) med rester af træskaft. Brudstykker af smaa jernbeslag og nagler, som har været fæstet i træ. Et lidet stykke harpikskit til en trætine. Smaa skaar af et spandformet lerkar af Timmer dl lermasse. Det er udvendig orneret med omløbende furer. Beltesten af grov kvartsit, helt slebet med høie rette kanter og helt omløbende fure for indfatningen; oversiden viser temmelig svage slidmerker, undersiden er eiendommelig ud- hulet. 18.2 cm. lang, 3.5 em. bred. | 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 23 40. 41. 42. 43. 44. Sagerne, som tydeligvis tilhører en ubrændt begravelse, fandtes under flad mark mellem to hauger paa samme plads Moen under Grindeim. (5894). Et enkelt skaar af et lerkar, der saavidt det kan sees, maa have været af samme form som Ryan, fig. 361., Skaaret ud- gjør en del af randen og viser ikke spor af ornamenter. — Fundet løst i en ager paa Auestad, Støle sogn, Etne ped., Søndre Bergenhus amt. (5895). Liden saks fra vikingetiden, af form som Rvam, fig. 443. Bøilen er forsynet med en dreibar hempe. 15.8 cm. lang, hempen fraregnet. Indkjøbt fra Ulvik i Hardanger, Søndre Bergenhus amt. (5896). Stor celt af jern med meget aaben fal og fladt jevnbredt blad. 17.8 cm. lang, 5.7 cm. over eggen. — Fundet løst i jorden paa Myklebostad, Hid sogn og pgd., Nordre Bergenhus amt, og skjænket til museet af hr. gaardbruger STeFFEN K. MykuLr- BUST. (5897). Å Liden tverøks af grønsten af form som Ryan, fig. 12. Nakken er afrundet, og formen ellers lidt uregelmæssig. Den er slebet ved eggen og lidt opover siderne; det øvrige viser en ru af- knust overflade. 8.1 cm. lang, 3.1 em. største bredde. — Fundet 1 m. dybt i en torvmyr paa Stensvik, Birkeland sogn, Fane pgd., Søndre Bergenhus amt og skjænket til museet af hr. gaardbruger Lars MArRTINUSEN STENSVIKSNES, Fane. (5898). Gravfund fra vikingetiden fra Roald, Roald sogn, Haram ped. Romsdals amt. a. Forgyldt beslagstykke af bronce af irsk arbeide. Det er kors- formet af samme art som Rvcn, fig. 622, med et eirkelrundt midtparti og fire korte arme. Overfladen indfattes af frem- trædende kantlister og dækkes af ophøiede baandfletninger. Midtpunktet har en indfatningsramme, hvori der synes at være rester af rød emalje. Paa undersiden har hver arm et fremspringende stykke, støbt i ét med beslaget; kun det ene af disse er bevaret. Beslagets tvermaal over armene ens sjem. b. 21 perler, nemlig en større tøndeformet af rav, to smaa tøndeformede af krystal med slebne facetter, de øvrige af glas, en mangekantet blaa med gule pletter, en liden melke- farvet, 15 guldfolierede dels enkelte, dels dobbelte og tre- H. Schetelig. [No. 12 46. 47. 43. 49. dobbelte, samt en femdobbelt af samme form som de sidste, men mørk blaagrønt folieret. Fundet ved sandtag i Kongshaugen paa Roald. (5599). Gravfund fra vikingetiden fra Lovre, Erfjord sogn, Jelse pgå., Stavanger amt. a. Fnegget sverd, omtrent fuldstændigt, idet kun spidsen og tangens øvre del mangler, men temmelig sterkt forrustet og noget skadet ved optagelsen. Formen er som RvGH, fig. 498, dog forholdsvis smalere. Den nuværende længde er 87 cm., bredden 4 em. b. Smal øks uden fliger ved skafthullet, i det hele overens- stemmende med RyvcH, fig. 553. FHggen er noget skadet. 201em. Mans Gb emsoveres sen De to stykker er fundet med et aars mellemrum (hen- holdsvis i 1904 og 1903) i en «gravhaug paa Lovre. (5900). En liden øks af form som Rycg, fig. 561, 10.2 cm. lang, 7 em. over eggen. Den synes følgelig at være for liden til praktisk brug. Fundet paa Øfsthus, i Bøer Otting, Vangen sogn, Voss ped., Søndre Bergenhus amt. Den laa løst i jordoverfladen i en buvei, hvor den antagelig er traakket frem af kreaturerne. Gave til museet af hr. EruLzv J. Øvstnvus, Raundalen, Voss. (5901). Øks, nærmest lig RyaH, fig. 554, men med smaa spidse fliger ved skafthullet; ualmindelig vel bevaret, naar undtages at den i ny tid har været opslebet og lidt skadet ved skafthullet. 18.8 cm. lang, 10.8, em. over skafthullet. Fundet paa Skjer- dal, Vangen sogn, Aurland pgd., Nordre Bergenhus amt. (5902). Simpel guldfingerring, ret massiv med svagt hvælvet yderside og flad inderside. 2.2 cm. i tvermaal, 0.9 cm. bred. Vægt 13 gr. — Fundet ved jordarbeide i en ager paa Bø, Torvestad sogn og pgd., Stavanger amt. (5903). Dolk af graa flint med lysere pletter af formen Ryeng, fig. 68. Den er temmelig tyk og daarlig arbeidet. Skaftdelens spids er knækket og mangler. Nuværende længde er 15.1 cm., største bredde 3.3 em. — Den er fundet paa Øvrebø, Torve- stad pgd., Stavanger amt i et sandlag under en torvmyr, som nu er omtrent en halv alen tyk. I sandlaget fandtes ogsaa spredte kul og enkelte flintstykker, som dog ikke sikkert kan sees at være bearbeidet og derfor foreløbig ikke kan tillægges nogen betydning. — Indsendt ved hr. Frirsor Øvrepø. (5904). 1904] Fortegnelse over indkomne sager i 1904. 25 50. Et simpelt bryne af haard stenart, 33.5 cm. langt, fundet dybt i jorden i Dale i Søndfjord, Nordre Bergenhus amt. Gave fra frøken Nikka Vonen. (5905). 51. En ganske liden glasflask: af eylindrisk form; den hele høide er 2.3 em. hvoraf beholderen udgjør 1.6 em. med et tvermaal af 2.5 em. Halsen er ligeledes cylindrisk, omtr. 1.5 cm. i tver- maal, nu deformeret. Glasset er tykt og farveløst med smaa blærer i massen; det er skadet og deformeret ved paavirkning af ild. — Denne lille flaske er fundet i en gravhaug paa Myklebost, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd., Nordre Bergenhus amt sammen med flere større glasperler, som er bortkommet. Den gjør ogsaa indtryk af at være gammel; men formen synes ukjendt. — Gave fra frøken Nikka VOonzn. (5906). 52. Gravfund fra vikingetiden fra Naterstad, Kvinherred sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Kastespydspids af ganske samme form som RycHn, fig. 525, forrustet og lidt skadet, 18 cm. lang. b. En smuk og vel bevaret skjægøks (RycH, fig. 559), 18.5 em. lang, 12.5 cm. over eggen. c. Øks lig Ryen, fig. 554, forrustet og skadet ved skafthullet, 19.3 cm. lang, 9.5 em. over eggen. d. Bidsel af jern, ganske vel bevaret. Mundbiddet bestaar af to tykke led, hvoraf det ene er knækket i hempen; foran den hempe, hvori ringen hænger, er det orneret med to tverlinjer. Mundbiddet er 15.5 cm. langt, ringene 8 cm.i ydre tvermaal. e. Bjelde af jern omtrent som Ryen, fig. 592, men forholdsvis høiere. Hempen er afbrukket og mangler, skallen er lidt skadet og ufuldstændig, og kolven er løs tilstede. Bjeldens høide er 6 em. En smal og simpel skrinhasp af jern. Nogle ubestemmelige brudstykker af jern. Et lidet stykke af et bryne af skifer. To hestetænder. | Sagerne er fundet i en meget svær haug, som kaldes Klungerhaugen, som har en udmerket udsigt nedover dalen og altid paa helligdage har været samlingssted for gaardens folk. Haugen var meget stor, bygget af svær sten blandet med jord. For om- trent, 50 aar siden var der bortkjørt nær en trediedel af haugen; men gravningen gik da ikke ind til midten og intet blev fundet. 12 re GER 26 H. Schetelig. [No. 12 Iaar er hele haugen opbrudt. Vidt udover bunden fandtes der en hel del kul; omtrent i midten laa oldsagerne samlet paa omtrent en meters omraade. Foruden det indkomne skal der have været en krukke af graalig farve og tyndt sods; den faldt fuldstændig sammen og blev ikke opbevaret. Krukken var fyldt med brændte ben; efter finderens bestemte udsagn saaes der ikke spor af ben udenfor krukken. (5907). MG SUR List of Illustrations. Keysrnofforasferdlefroamni Vinje Søndmør 212.000. page 4 Bronze-garment for the end of åa girdle, from Vinje, Søndmør — 4 Hair-pin of bone, from Vinje, Søndmør ........ Be de er — > Comb of bone, from Soleim, Nordhordland ........avvsouen. — 10 Brosehrorsikerkrom Nordland Le SL SVJ GR — 18