1907 AFHAIDUIGER OG AARSBFRFIIIIG UDGIVET AF BEMEIS MTJSEUM VED JENS HOLMBOE MUSEETS DIREKTØR BERGEN A/s JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1908 UDGIVET PAA BEKOSTNING AF JOACHIM FKIELES, BERTHE MARIE DANIELSSENS, HENRIK SUNDTS OG CHR. BØRS’ LEGATER. I n d h o I d. AFHANDLINGER. Side No. 1. A. W. Beøgger: Norges Vestlands Stenalder. Typologiske studier. (Med 56 figurer i teksten). 1—114 „ 2. 0. Noedgaaed: Bryozoen von dem norwegischen Fischereidampfer „Michael Sars“ in den Jahren 1900 — 1904 gesammelt. (Mit 1 Tafel) 1 — 22 3. E. Ballowitz: Die Form und Struktur der Sper- mien von Phocaena communis Less. (Mit zwei . Textfiguren) 1—9 „ 4. Dr. J. WiLHBLMi: Uber Planaria affinis Oe. (Mit 3 Figuren im Texte) 1—14 „ 5. N. Nicolaysen: Om Haakonshallen 1—6 „ 6. Jens Z. M. Kielland: Haakonshalléns gjenreis- ning. Svar til herr antikvar N. Nicolaysen .... 1—4 „ 7. J. Rekstad: Bræernes voksen i det vestlige Norge under de senere aars kolde somre 1 — 8 „ 8. H. Tho. L. Schaanning : Østfinmarkens fuglefauna. Ornithologiske meddelelser vedrørende trakterne om Varangerfj orden, specielt Sydvarangers fauna i aarene 1900 — 1906. (Med 3 plancher) 1—98 „ 9. J. Rekstad : lagttagelser fra terrasser og strand- linjer i det vestlige Norge. III. (Med 1 planche og 15 tekstfigurer) 1 — 32 „ 10. Haakon Schetelig. Oversigt over den kultur- historiske samlings tilvekst i 1906. (Med 9 figurer i teksten) 1 — 16 ,. 11. Haakon Schetelig: Austreimstenen. En billed- sten fra Nordfjord. (Med 3 figurer) 1 — 12 „ 12. Cael Feed. Koldeehp: Jordskjælv i Norge i 1906. (Resumé in deutscher Sprache). (2 Kart- Side plancber). Anhang : Registrierungen an der seis- mischen Station zu Bergen im Jahre 1906. (Mit 1 Tafel) 1—49 No. 13. Jens Holmboe; List of plants from Armenia and Trebizond, collected by M. Holmboe 1— <8 14. Carl Fred. Kolderup: Bergensfeltet og til- stødende trakter i senglacial og postglacial tid. (Med 1 planche og 38 figurer i teksten) 1 — 266 15. B. Helland- Hansen: Current-Measurement in Norwegian Fiords, the Norwegian Sea and the North Sea in 1906. (With 2 plates and 13 illu- strations in the text) 1 — 61 AARSBERETNING 1 9 0 7. Fortegnelse over oldsager ældre end reformntionen, mdkomne i 1907, vil ind- fages i Iste hefte nf narhogen for 1908. unm msms mm 1907 UDGIVET AF BERaEIS MESETJM VED JENS HOLMBOE MUSEKTS INTENDANT BERGEN A/s JOHN GEIEGS BOGTRYKKERI 1907 Indhold af Iste hefte. Side- 1. A. W. Brøgger: Norges Vestlands Stenalder. Typologiske studier. Med 56 figurer i teksten 1 — 114 2. 0. Nordgaard: Bryozoen von dem norwegischen Fischei-eidampfer „Michael Sars“ in den Jaliren 1900 — -1904 gesammelt. Mit 1 Tafel 1 — 22 3. B. Ballowitz: Die Form und Struktur der Spermien von Phocaena communis Less. Mit zwei Textfiguren 1 — 9 4. Dr. J. WiLHELMi: Uber Planaria affinis Oe. Mit 3 Figuren im Texte 1 — 14 Berg-ens Museums Aarbog 1907 No. 1. Norges Vestlands Stenalder. Typologiske studier A. W. Brøgger. 3Ied 56 figarer i teksten. Dette arbeide er blevet til under mit ophold i Bergen våren og høsten 1906. Det er kun beregnet på at gi en systematisk over- sigt, uden diskussioner om hvorfra den hele vestlandske stenalder stammer. Dette er et spørgsmaal, som jeg har tænkt mig behandlet i et større arbeide. Førend en sådan behandling var en frem- stilling og et forsøg på kronologisk udredning av det store ubear- beidede vestlandske materiale nødvendig. Jeg står i stor taknemmelighedsgjæld til Bergens Museums Bestyrelse, som gjorde muligt mit ophold i Bergen våren 1906, og dernæst til Hr. Konservator H. Schetelig for hans store velvilje under mit ophold her. Frk. Magdalene Abel har tegnet omtrent hele det avbildede materiale. Bergen dec. 1906. .4. IV. B. I. Enkeltfundne flintredskaber fra ældre stenalder. Professor 0. Montehus fæstede i 1873 på naturforsker- kongTessen i København opmærksomheden på nogde grovt tilhugne flintstykker, som han i „ Svenska Fornsaker“ fig. 44 havde forklaret som „åmne til spjutspets“. Han fremholdt her, og har senere opret- holdt den anskuelse, at disse flintstykker ifølge form og tilhugnings- måde stammer fra de vesteuropæiske flinter av palæolitiske typer, og således i Norden må repræsentere det aller ældste stadium for bebyggelsen, som kjendes. Det skulde saaledes ansees rimeligt, at disse flintstykker stammer fra ancylustidens senere del, da Øster- sjøen endnu var indsjø og landbro fandtes mellem Danmark og Nord- tyskland. I Dr. 0. Almgeens ,, Sveriges Rike“ (Sth. 1903) avbildes der således flg. 1 et ypperligt stykke fra Skåne, fundet under særlig interessante omstændigheder. Professor Montelius avbilder i det nys udkomne værk „Die Kulturgeschichte Schwedens“ (Leipzig 1906) fig. 2 det bekjendte stykke fra Bohuslan.^) Det karakteristiske ved disse stykker, der i Sverige er fundne i et antal av ca. 100 st.“) og ligelede^ er kjendte fra Danmarh^) i 1) W. Berg i Bidrag etc. I p. 142. -) En stor del av disse er fundne i Bolmslan og avbildede samt udførlig omtalte i „Bidrag til kannedomen om Bohuslans fornminnen“. Således er f. ex. to st3’kker fundne ved Kjellviken i Skee sn., hvorav den ene er avbildet 1. c. I p. 76 fig. 73. En enkelt er f. i myr, Ursmyrane i Skee sn., avb. fig. 76 1. c. En lignende, ikke avbildet, er f. i myr, Dansaremossen i Skee sn. Mærkeligt ei- et fund av 16 stkr. på et sted i myr ved Lerclal i Tanum sn., hvorav en er av- bildet fig. 109, p. 385 1. c. Endelig er en . ved Krabherøcl i Stala sn., avb. fig. 196, p. 238 1. c. I „Forhandlinger ved Naturfbrskermødet i København 1873“ p. 625 opgir professor Engelhårdt, at der i oldsagssamlingen i København findes „en hel Række af tildels lignende 01dsager“. — Mærkeligt er også det store fund av Jialvandet Jmndrede tilhuggede flintstykker fra Dybsø fjord, Vester Egesborg s., Præstø amt, udførlig beskrevet i „Veiledning for Besøgende“ indeholdendeMuseums- etiketterne i Nationalmuseet, København, skab nr. 80. Av disse fandtes nemlig 6 A. W. Brøgger. [No. 1 ikke få exeniplarer, mens de i Norge, som nedenfor skal omtales, kjendes i henved 10—15 forskjellige stykker, er den grove og dog særdeles tydelige tilhugning til en bestemt form; som regel er de avlange, stundom tilspidsede nedentil. I form og tildannelsesmåde stemmer de utvilsomt godt med de franske palæoliter;^) denne rent Fig. 1. Rørvik nær Ålesund b\’, Ro. B. .4403. ^/o. typologiske sammenligning trænger naturligvis støtte i avgjørende fundomstændigheder. Her er de svenske fund særlig betydnings- 142 under den normale vandstand. At optatte fundet som votivfund fra .yngre stenalder, altsa uden forbindelse med de lier behandlede sager, er måske det forsigtigste. Det påfaldende er den rå og grovt tilhugne karakter ved samtlige stykker og dernæst formen, der er ganske som ved jialæoliterne. — løvrigt har .jeg ikke kunnet finde særlig mange i Nationahnuseet i Kobenhavn. ') Compte rendn, Congres de Stockholm 1874, ji. 248. 1907] Norges vestlands stenalder. 7 fulde, idet f. ex. det fra dr. Almgren citerede stykke har professor Nilssons påskrift for, at det er fundet i torvlag- under Jæra vallen, den store grusryg- i Skåne ved Limliamn, altså i et lag, der er ældre end de skånske stranddannelser fra littorinatid. Vigtigt vilde det derfor været, om man m. h. t. de øvrige fund f. ex. fra myrer kunde få pålidelige opgaver og undersøgelser. Dernæst er den distinkte tilhugning til en bestemt form et finger- peg lienimod prof. Montelius’ opfatning av dem. lalfald synes de typologiske hensyn at være avgjørende imod at forklare dem som tilhørende den yngre stenalders former.^) Fra Norges vestland kj endes nu sex, måske sjv stykker tilhørende denne type. Originalen til fig. 1 er fundet i myr på Børvih nær Ålesunds by, Romsdals amt.“) løvrigt er der fundet flere paa Jæderen (fem) og et i Ryfylke. 1) Professor Brøgger udtaler i ,, Strandlinjens beliggenbed“ pag. 42, note: „At disse coup de poing-lignende flintredskaber i Norden skulde skrive sig fra en så gammel tid som chelléen-tiden er der ikke megen sandsynlighed for, men sikkei’t er de ældre end kjøkkenmøddingtiden.“ — Jeg nævner i denne forbindelse professor Hoernes’ opfatning av overgangen fra palæolit til neolit i Europa, Globus 1903, p. 139 fl. “) B. 4403, Ab. 1886 p. 65 no. 21. A. W. Brøgger. [No. 1 Med disse stykker kan sammenlignes de sex stykker, der er fundne i østlandske amter; tre af disse er fra Smålenene, et st. fra Buskernds sydlige del og endelig et fra Jarlsberg. lalt haves således fra det sydlige Norge 13 stykker av denne mærkelige form. Omend de nu ikke klart og uomtvisteligt beviser tilstedeværelsen av mennesker i Norge under ancylustiden eller ved begyndelsen av den lange littorinatid, har vi dog fuldt gyldige beviser for at vort Fig. 8. On-esanden, Klep, Stav. B. 3020. Vi- land har været beboet på den tid de danske avfaldsdynger er av- satte.^) Jeg skal nedenfor behandle spørgsmålet om bopladse fra denne tid på Vestlandet. Imidlertid er det også av et par enkelte fund ganske avgjort, at mennesket på avfaldsdyngernes tid har færdedes i det vestlige Norge. Fyldigst behandlet av Prof. Bhogokr i „Strandliiijens beliggenheil under .stenalduren“. Norg. (leol. Unders. 41, Kristiania 190o. Arkeologiske bidrag er git i A. W. Brpoqek „<-).xer af Nostvetty]>en“. N. G. F. 42. (Kria. 190o). 1907] Norges Vestlands Stenalder. 9 Den for den ældre stenalder karakteristiske redskabsform, s¥ive- spalteren, er også fundet i flere exemplarer på vestlandet. Da denne form ved sin sparsomme forekomst i Norge har krav på en særlig opmærksomhed, skal her nævnes alle de flndesteder på vest- landet, hvorfra den eies. Et av de bedre exemplarer, originalen til fig. 2, er av grå, ikke meget god flint; den er ret godt tilhugget, idet rygfladen er en ubrudt skive, spaltet ud i ét slag; kanterne er forholdsvis godt retoucherede; eggen er dannet ved den sædvanlige udspaltning. Det er — av nedenfor anførte grunde — meget sansynligt, at denne spalter er fra boplads og neppe er et isoleret enkeltfiind. Området, hvor den er fundet, omkring Orrevandet, er et særligt rigt boplads- strøg. Herfra er også det nedenfor omtalte flintstykke, fig. 3. Neppe 2 km. herfra, på den østre side av Orrevandet, er fundet den anden, i Bergens Museum opbevarede flintespalter (B 3435) fi‘a HorpestadmarJccn, Klep. Disse to skivespaltere er imidlertid ikke de eneste på vestlandet fundne. Professor Beøgger har i sin bog Strandlinjens beliggenhed“ p. 52—63 viet disse stenaldersredskaber en udførlig omtale. Av de 8 der omtalte er 3 fundne på vest- landet, nemlig en fra den bekjendte boplads ved Sigersvold, Vanse, Lister, originalen til R. 1, — bedre avbildet i pro f. Brøggees citerede arbeide, — en fra „Jæderen“ og endelig en fra Strand i Ryfylke. Av de 10 spaltere av flint, der kjendes fra Norge, er så- ledes de fem fra vestlandet. Hertil kommer de i mit skrift ,,Øxer av Nøstvettypen“ p. 65 omtalte spaltere av andre bergarter end [lint, nemlig 6 fra bopladse og 2 enkeltfundne, ialt således 18 spaltere. Til disse må efter min opfatning også regnes den neden- for omtalte spalter av sten fra Vespestad. Med hensyn til alderen for disse spaltere vil den nærmere om- tale heraf kunne opsættes til nedenfor ved behandlingen af de krono- logiske holdepunkter. I forbindelse med disse spaltere bør også omtales et mærkehgt redskab, der vistnok tør regnes til samme tid som de uævnte. Det er et hakkelignende redskab av gul flint, grovt tilhugget og endnu delvis med bevaret skorpe (flg. 3). Kan- terne er delvis retoucherede, men ellers tyder form og tildannelses- måde ikke på uogeu særlig omhu ved arbeidet. Tversnittet er, som det sees, trekantet og formen miuder derved om visse former i sten fra Vespestad.^) 1) H. Schetelig: „Et bostedsfund fra stenalderen på Bømmeloen“. B. Mus. Ab. 1901: 5, p. 16—17. 10 A. W. Brøgger. [No. 1 De redskaber, der således er næAAit, har sin store interesse som kronologiske holdepunkter, der kan benyttes ved dateringen av Vestlandets stenalder. II. Bopladsfand. Ikke få bopladsfund fra stenalderen er kjendt fra det vestlige Norge. Der skal her gives en oversigt over de kj endte fund; men der må forudskikkes den bemærkning, at de aller fleste av disse desværre ikke er sagkyndig undersøgte, og dertil indkomne i en tid, da man endnu havde for lidet kjendskab til disse funds betydning. Det er Jæderen og Lister der har ydet så rige bopladsfund fra stenalderen, at det synes som om disse to landstrøg indtar en særstilling i norsk stenalder. Et av de ældste av disse bopladsfund er det vel kjendte fra Sigersvold i Vanse pgd.. Lister fra 1877.^) Fra denne boplads, der efter beretningerne at dømme ved heldigere fundomstændigheder måtte kunne ha git et storartet udbytte til kundskaben om ældre norsk stenalder, er den fiintespalter, der er originalen til Rygh fig. 1, og videre den øx av Nøstvettype, der er avbildet Rygh 4. Fra samme boplads er også indkommet den but- nakkede øx R. 12. Stedet ligger i ly av havet på Listerlandets indre side. Bopladsen må ha havt et svært areal; der er fnndet kul og benrester her i sin tid (1. c.) og usansynligt er det vel heller ikke, at her er fnndet lerkar-skår, der vikle havt så stor betydning for forståelsen av vor stenalders kultur. Den ufuldstændige beret- ning man har både om denne og særlig om de efterfølgende bo- pladse herfra gør det meget vauskeligt fuldt ud at benytte disse fund kronologisk. Vanskelighederne forminskes dog noget ved sammenligning med de to, fortræffeligt undersøgte bopladsfund, der nedenfor skal omtales nærmere. Ud mod havet, på Listers ydre side er fnndet talrige flint- samlinger fra stenalderen på de hinanden nærliggende gårde Næsheim, Kviljo og Volden. Endel av strøget kakles her Håhiipmarken (-sanden), og herfra skriver sig den store mængder flinter, hvorav do fleste er indsendte til Bergens Museum, endel dog til Kristiania. Oplysningerne er dog sørgelig mangelfulde, og den følgende op- ') Ab. 1877, p. 2H7 ff. 1907] Norges Vestlaiids Stenalder. 11 regning av de fundne sager kan ikke regnes som tilhørende én ho- plads, men mange, muligens fra forskjellig tid stammende bopladse.^) Særlig karakteristisk er den store flintrigdom, der udmerker disse bopladse. Dette er en sterk modsætning til de østlandske Nøstvet- bopladse, hvor flinten som oftest er forholdsvis sparsom, og der hvor den forekommer er i minoritet i forhold til den større mængde anden sten. Udprægede øxeredskaber savnes fra disse flintmarker Fig. 5. Birkreni, Jædereii. B. 4476. Vi- Og ligedes større redskaber av nogeu slags. Dette kan ene og alene bero på den mangelfulde undersøgelse av disse fund; at her ved mere nøiagtig eftersøgning kunde være fundet flintespaltere, kan ikke tviles på, når man ser hen til Sigersvold-spalteren, neppe en norsk mil herfra. Det, der av redskaber blir tilbage at omtale, er for 1) C. 17787. B. 3200 i Ab. 1877 p. 62. B. 3238—41, Ab. 1878 p. 318—20. B. 3253, Ab. 1878 p. 32. B. 3281 i Ab. 1878 p. 323. B. 3342-44, Ab. 1879 p. 224 f. B. 3889 i Ab. 1881 p. 99. Fig. 4. Norske flintpile fra Bergens Museum, i/i. 12 A. W. Brøgger. [No. 1 dårligt belyst til at ha kronologisk værdi; men som forekomst har det naturligvis sin betydning. Det er først sådanne flintpile med tange som flg. 4 her gir et billede av. Denne form, der er særdeles almindelig på Jæderen og Lister, synes ikke at forekomme så hyppigt på andre kanter av landet. På østlandet er den sjelden. Der er avbildet et par i Jo. fJ IX. Fig. 6 — 12. Alle fra Jæderen iindtagen Fig. 6 der er fra Lister. Vi- Gustafson: „Norges 01dtid“ flg. 78. De kan stundom nå en be- tydeligere størrelse og går da over i flg. 5. Fra samtlige Jæder- og Lister-bopladse er formen flg. 4 noteret i stort antal. Den varierer kun i størrelse og flintens art, mindre derimod i arbeide. Formen er sikkert ikke speciflkt vestlandsk. Den er noteret på adskillige steder i iidlandet; således f. ex. i 0. Meetins: Wegweiser durch die Urgeschichte Sehlesiens, Breslau 190G, p. 30 flg. 35. 1907] Norges Vestlaiids Stenalder. 13 Utvilsomt stammende fra denne form er fig. 5, Montelius 65, den lange flækkeform med tange, simplere og bedre arbeidede exem- plarer om hinanden. Den er almindelig udbredt over hele Skandi- navien og muligens udenfor det nordiske område. Sjeldnere end disse to, særlig forekommende på Jæderen og Lister, er den tvereggede form fig. 6 (Rygh 75, Montelius 66). Det fremgår ikke av fundene, i hvilket tidsforhold denne form, hvorav adskillige exemplarer er fundet, står til de øvrige. Alene forekomsten av denne type, der i dansk og svensk ældre stenalder er så velkjendt, gør det sansynligt, at disse Lister- og Jæder-bopladse går meget langt tilbage i tiden. Almindelig er også den smukke bladform, fig. 7. Den udvik- ling, som denne gjennemgår til den hjerteformede flintpil, fra fig. 7 til fig. 9, er fælles vistnok for hele Nord-Europa. Også denne er fundet i stort antal på Jæderen og Lister. Der er egentlig to bi- former af disse pilespidser fra yngre stenalder, fig. 9 og 11, begge udviklede av respektive fig. 7 og 10, med rund og med skarp basis (bladform og triangulær form). Foruden denne serie pilespidser findes der nu også fra Lister- .læder-bopladserne slrabere, avlange og runde; videre små fi(Bkhehoi\ samt større fiællcehiive, omtrent som R. 60 og Mont. 64, samt fiækkeblokke, små og noget større. Flintestykkerne er dog kun sjelden store, og flinten i dem oftest grå, opak, delvis meget simpel. Mellem Lister og Jæderen er en længere hård fjeldkyst uden dyrket land, hvor der som naturligt er, intet er fundet. Så meget mere virker derfor den rigdom på flintmarker, som et enkelt strøg av Jæderen har; den ustyrtelige masse flint, der i løbet av tiderne her er indsamlet, hvorav vel kun en brøkdel er kommet til sam- lingerne, er noget så enestående i norsk stenalder, at det kun er sørgeligt, at det man besidder av oplysninger om flndestedernes art, bortseet fra det vel undersøgte bopladsfund på Holeheien, nærmest er ubrugeligt. Det er særlig Klep pgd. og indenfor dette atter strøget om- kring Orrevandet, der har ydet mange fund. Ved Obrestad i Hå pgd. skal der være fundet endel flintavfald samt en flintkniv omtrent som i Ab. 1878 fig. 2 (C. 11819). Yed O^nebugten skal også være fundet flinter. Ved Orre, der ligger på sydsiden av Orrevandet og hvor høi- derne neppe stiger over 10 meter, er fundet megen flint, hvoriblandt pilespidser av Jæderformen, tig. 4. Der er også fundet en hjerte- 14 A. W. Brøgger. [No. 1 formet flintspids her og forøvrigt en mængde flintflækker og avfald. ‘) Forøvrigt er her fundet flere pilespidser. På gården Tu's eiendomme, der ligger på skråningerne mod det noget østligere liggende Frøilandsvand, er også fundet flintavfald i mængde, derimod ingen bestemt udprægede former. (C. 4933). Her er også fundet en enkelt skiferspids, der efter al sandsynlighed har hørt til bopladsfund. (B. 3396). Yigtigere er fundet av flintavfald fra Øvre Horpestad, der ligger ved sydøstenden av Orrevandet, og hvor høiden over havet omtrent stemmer med den for findestedet ved Orre. (C. 3856). Nord for Orrevandet går et høidedrag over til Bore kirke og til Grudevandet. Denne strækning er et særhg rigt bopladsstrøg. På Borseim, Ornde og Hoie er der gjort fund av flinter i stor rigdom. Blandt flækker etc. findes også flintpile som fig. 4—5. Det bør også mærkes at der netop fra disse gårde er indkommet ikke få skiferspidser til Bergens Museum. (B. 3487, 3852, 3891—94, 4089, 4249, 4271, 4538, 5879). Her er det da også at professor G. Gr- STAFSON undersøgte detbekjendte findested Hole- heien ved Figgja-elvens bred strax søndenfor Bore nye kirke. Gravningerne og deres resul- tater er publicerede av professor Gustafson i 13. HåiTnipmavken, 1^99 110. 1; liei' skal derfor i kort- Vi. hed kun gjennemgåes det vigtigste av det fundne materiale, særlig fordi bopladsen har givet gode kronologiske holdepunkter. Der gravedes på tre forskellige steder, tilsammen ca. 20 nr. Under et overliggende lag åv ca. 20 cm.s udstrækning fandtes stenalderskulturlaget, der jevnlig havde en tykkelse av 45 cm. På det som nr. II gravede sted fandtes et arnested; et lignende fandtes også på et tredie sted. Foruden en stor mængde flintavfald, hvoriblandt udmerket smukke blokke, fandtes bankestene, i almindelighed sådanne runde eller ovoide strandstene av hårdt materiale, der er fundet på de fleste nordiske stenaldersbopladse. Fi Lister 1) Til orientering ved den følgende gjennemgåelse er rektangelbladet (i B, Jæderen, meget oplysende. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 15 Av flint er fundet små fine fiæJcJcer, neppe 3 cm. lange, men dertil også større smukt arbeidede flækker. Et større antal p?7c- spidser av flint er av jæderformerne fig. 4 — 5. Usædvanlig er fore- komsten av flintpile som fig. 13. Denne form er vel i slægt med den almindelige flækkeform fig. 5 og står i arbeide ofte nok tilbage for denne. Den senere stenalders smukke, med sagtakrænder for- synede flintpile, som Mullee 176, stammer vel fra former som fig. 13. Pilespidser som fig. 7 og 10 er også fundne in situ på Hole- heien. Flintskrabere som flg. 4 og 5 1. c. er ikke ualmindelige her. Videre forekommer flækker som 1. c. fig. 6 vel nærmest at benævne hiiver. Alle disse enkle former er særdeles almindelige, ligesom de på Jæder- Lister-bopladserne iøvrigt er det. En særlig interesse knytter sig imidlertid til Holeheien derved, at der på denne boplads er fundet lerMrsMr (1. c. p. 20 og 22 — 24 og flg.). Jeg henviser til den udførlige beskrivelse hos Gustafson. De fundne stykker lod sig 16 A. W. Brøgger. [No. 1 ikke sammensætte til udpræget tydelig^e former. De er ornamenteret ved enkle snit og tillige ved halvcirkelformede indtryk. Sammen- satte linjemønstre forekommer ikke. Disse lerkarskår har en særlig interesse som de første sådanne fra norsk stenalder. Særligt uheldige forhold har bevirket at vi ikke eier norske lerkar fra stenalderen, idet gravene, hvori disse skulde findes, ikke er av den art, at lerkarrene har kunnet opbe- vares. Og dernæst er kun få av vore bopladse således situerede at de har tilladt bevaring av så skjøre gjenstande som lerkar. Eiendommelig er tillige forekomsten av på Holeheien. Noget tilsvarende kj endes ikke fra anden norsk boplads, og er først nylig fundet på svensk boplads.^) De øxer^ der er fundne på denne flintrige boplads, er alle, på en enkelt undtagelse nær (1. c. IV a p. 26), av anden bergart end tiint. I modsælning til de, der er fundne på Vespestad, er de her alle av en bestemt form og kun av denne ene. Et type-exemplar er avbildet fig. 14. Den er av tæt, grøn bergart, antagelig en eruptiv, av uregelret firkantet tversnit, idet den er facetsleben. Den er i frontsnit lidet avsmalnende fra egg mod nakke; i sidesnit frem- træder tydelige, skæve smalsider, tveregg og en særlig karakteristisk bøining av ryglinjen. Disse to siste kjendemerker er vel værd op- mæ.rksomhed, da vi vil få anledning til at følge dem ved samtlige vestlandske skafthulløse øxer. Det er også værd at lægge merke til at stykket er skjødesløst arbeidet, idet arrene efter hugningen ikke overalt er fjernede. Det skal tillige nævnes at der er fundet mange sliferspidser ^ hele og fragmentariske, på Holeheien. Det rige materiale, udgravet av en kyndig hånd, som her foreligger, er en væsentlig kilde til et godt kjendskab til Vestlandets stenalder. Den danner sammen med det kyndigt udgravede Vespestad grundlaget i vor viden om steu- alderen i det vestlige Norge. Noget længere mod nord, i Hålands pgd., er der i sin tid på den såkaldte Solestrand under Sole gård^) gjort et støri-e fund på en ftintmark ganske i lighed med de i Klep. Fundomstændighederne er også lier utilfredsstillende oplyste. Der er indsamlet fiintekjerner og blokke i mængde, avfald natinligvis også. Flækker, både finere *) O. Frødin: En svensk kjøkkenmødiling, Ymer 1906. Bektangelblacl Jæderen har „8olesanden“. Lorange kalder det i Ab. 1874 p. 86, hvor dette fund omtales, „Solestranden“. 1907] Norges Vestlands Stenalcler. 17 2 15. Situatioiisplan fra Vespestad. 18 A. W. Brøgger. [No. 1 Og- mindre smukke, samt pilespidser i stort antal. Her er furidet exemplarer av former som %. 6, som fig-. 4— 5 og 11 og mærkelig nok også et stykke som fig. 12. Dette fund kan allerede av disse grunde derfor ikke ansees som et samlet fund, hvad der jo også fremgår av, at tier er fundet fragmenter av to enkle spydspidser. Vigtigere Fig. 16. Lagfolgen ved Vespestad. er det, at der ei- iiidkommet skifcrspidser samt to meisler av typen fig. 14 herfra. Ved denne gjenneingåelse er det ogsa i-imeligt at nævne de to kjøkkcnmoddingei- fra .lanleren. som konservator Hkflieskn har under- 1907] Norges Vestlands Stenalder. 19 søg’t.^) Omend de beg'ge ikke egentlig kan sies at ha ydet arlceo- logisk materiale ndenfor det lille antal av flinter, er de ikke uden betydning for knndskaben om vor stenalder, da her sikkert har været en boplads, hvor menneskene har ernæret sig av strandslcjæl og fisk ganske som det danske kjokkenmøddingfolk. I korthed er her omtalt de vigtigste findesteder for flinter fra Jæderen, hvor rigdommen har været så stor, at man har grnnd til at tro, at her har været bopladse. Mangelen på tilstrækkelige fnndoplysninger ved de fleste av disse opveies av Holeheien, og der vil i det følgende ikke bli tat hensyn til andre end denne Jæder- boplads når der blir tale om dateringer. De mange rige flintmarker, der blottes ved dynesandens bortførelse av vind og regn ved storm, eller som i regelen knn har været dækket av et tyndt lag anr med græstorv, må vel nærmest i sin helhed knn tas som ndtryk for et gjennem den hele stenalder nahnindelig rigt beboet strøg. Typologisk bør det ialfald betviles at de mange „bopladsfund“ er at betragte som enkelte samlede fund; snarere har man at gjøre med forskjellige lag av en langvarig, gjennem lange tider fortsat beboelse. Denne reservation gjælder også Lister-bopladsene, der i meget er lig Jæder- fundene. Inde i Ryfylkefjordene i Stavanger amt har der muligens vanæt gode bopladsstrøg i stenalderen. Herom vidner bl. a. flintesp alte ren fra Strand (avb. hos prof. Brøgger). Muligens har der også været en boplads ved Nedrehø i Fossan sogn, Høle pgd.; der er ialfald herfra indkommet flintavfald til universitetets oldsagssamling. (C. 19555.) Stedet ligger inderst inde i Lysefjorden og er forsåvidt ganske illustrerende som det vidner om fremtrængen på alle kanter av stenaldersfolket. I topografisk henseende har den nordlige del av Karmøen ad- skillig lighed med Jædeiæn og Lister. Grunden er her som der glacialgrus. Det er da ganske interessant, at man nu synes at skulle forefinde omtrent de samme forhold også i arkeologisk hen- seende. Konservator Schetelig har i 1905 fundet flintavfald ]iå 3 steder her, nemlig på Bø i Torvestad pgd. og på Noreim i samme pgd., og lidt sydligere, ved Nygårds teglværk i Avaldsnes sogn og pgd. fandtes en smuk liden flintflække sammen med endel mere nregelmæssige spaltestykker av grå, opak flint.-) „Skjønt disse fnnd 1) T. Helliesen i Stav. Mus. Ab. 1900 p. 57. -) B. M. Ab. 1905: 1-1, p. 31. B. 5956 og .5957. 17. Fra gravningen ved Vespestad. •20 A. W. Brøgger. [No. 1 1907] Norges Vestlands Stenalder. 21 i og’ for sig" ikke har meget at si, må de dog for øieblikket til- tillægges megeii betydning, da bosteder fra stenalderen hidtil ikke kjendes på Karmøen“ (1. c.). Vi kommer nu til det andet av de to vestlandske stenalders- fund fra bopladse, der er udgravet av sagkyndig hånd, nemlig bo- pladsen fra Ves2)estad på Bøml, som konservator H. Schetelig har udgravetB) I inange henseender knytter der sig til denne boplads en særlig interesse. Totalindtrykket er her at man har med noget ganske andet at gjøre end ved Jæder-Lister bopladserne. Mens disse karakteriseredes ved en for norske forhold mærkelig flint- rigdom, karakteriseres Vespestad ved megen sten og mangel på fiint Heller ikke lindes her den række av pilespidsformer som Jæder- bopladserne opviste, og langt fra den store mængde av blokker og flækker av flint. Nærmere beseet er der dog megen indre sammen- hæng mellem disse bopladse, idet øxeformerne, der er det vigtigste ved Vespestad, er de samme. Så vigtige er disse, at førend man kjendte dem, var der i virkeligheden store vanskeliglieder ved at forklare hele det vestlandske materiale av stenøxer. Ved Vespestad- fundet, på dette punkt suppleret av Holeheien, der dog ikke er på langt nær så oplysende på dette område, er der kommet klarhed over materialet. Fundet er nøiagtig beskrevet og skildret av konservator Sche- telig i de citerede avhandlinger; jeg har selv havt anledning til at besøge forekomsten sammen med konservator Schetelig under hans gravninger sommeren 1905. Den er beliggende på Bømmel- øens sydside i et rigt bopladsstrøg, således som det lykkedes konser- vator Schetelig at konstatere i 1905. (B. M. Ab. 1905: 14, p. 25 — 28). Høiden over havet for laveste punkt av bopladsen er ikke mere end 3 å 4 meter, altså påfaldende liden. Den ligger ved og delvis i en myr, Sokkemyren, således at myrdannelsen er senere end bopladsen. Det overliggende lag har en normal tykkelse av 30 cm. og kulturlaget var på sine steder 32 cm., normalt dog kun 25; ved Holeheien var dette som det erindres omkring det dobbelte. De mindre eiendommeligheder, der forefandtes her vil man finde udførligt refererede hos konservator Schetelig. Mærkeligt er fundet av store stene, som delvis lå i bundsanden, omgit av kulturlaget. -) „Et bosted fra stenalderen på Bømineløen“. B. M. Ab. 1901: 5. B. M. Ab. 1903 : 3, p. 15—18 og 1903: 14, p. 40 f. 1905: 14, p. 8 og 25—28. „Natureir‘ 1905, p. 226 ff. 22 A. W. Brogger. [No. 1 De er av Schetelig formodede at ha dannet underlag for sten- hugningen. Bebyggelsen av stedet er efter Scheteligs mening av- sluttet ved en avbrænding av hele pladsen. For den almindelige betragtning vil Yespestad forekomme fattigt i forhold til de Jæder- og Lister-bopladse, der ovenfor er gjennem- gået. Dette beror netop på, at der her er arbeidet i andre berg- arter end flint. Den store inængde former, der lar sig fremstille i flint, er ikke så fremtrædende i sten. Stenavfaldet dominerer; og blandt dette er det vanskeligt at tinde udprægede flækker eller blokke, omend de jo nok tindes. Påfaldende rigt er fnndet på hankestene, de ovale eller nmde strandstene, der har gjort tjeneste ved flintfabrikationen. De er strandstene samlede op som de lå i stranden. 1907] Norges Vestlauds Stenalder. 23 Av liint findes kun få pilespidser som %. 4 — 5; tilstedeværelsen af disse former viser den første overensstemmelse med Lister- Jæder- bopladsene. At formerne ikke er mere varierende tør tilskrives mangelen på flint; muligens har også benspidser været anvendt i større udstrækning. — Det er ikke uvigtigt at der er fnndet lerl-ar- sMr av samme grove art som de fra Holelieien. Øxerne fra Vespestad er imidlertid det vigtigste ved det hele fund. Et enkelt stykke, flg. 18, kan måske opfattes som en efter- ligning af en skive- spalier, hugget i ste- dets karakteristiske grønne bergart. Den er dannet til med fle- re store, sikre slag. Skivefladen er tyde- lig; eggpartiet er for- til dannet av en na- turlig spalteflade. Der er ikke foretat nogen flnhugning av mærkbar slags og dog må det hele sies at være ret godt gjort. Nogen detal- jeret sammenligning medflintespalterne er ikke nødvendig. Jeg tør minde om at der i ,,Oxer av Nøstvet- typen'‘ p. 29, 32 o. a. st. er omtalt spal- tere i anden sten end flint fra østlandet. Et fnnd som denne spalter bekræfter blot antagelsen om, at spal- terne vikle været almindeligere i norsk stenalder, såfremt der havde været arbeidet mere i flint. Den typiske spalter er knyttet til flin- tens særegne forhold ved tilhugningen. Blandt øxematerialet skal desforuden fremhæves de spidshakker av den sædvanlige bergart, som konservator Schetelig har gjort opmærksom på (1. c. 1901; 5, p. 16 f). Han har sammenlignet Fig. 19. Ve.spestad, Boml, Finiias, S. B. ^/j. Denne danner da et godt supplement hertil. 24 A. W. Brøgger. [No. 1 dem med de spidshakker av flint som i Danmark er gjort til gen- stand for særlig omtale av dr. S. Muller i Ab. f. n. oldk. 1896 p. 343 ft. De flgurer, der er avbildede der, er dog i en hen- seende mindre overensstemmende med Vespestadhakkerne, nemlig m. h. t. størrelsen^ idet de danske stykker varierer mellem de be- tydelige længder 23 — 26 cm., mens Yespestadliakkerne kun er mellem 9 og 11 cm. lange; der er også andre forskjelligheder tilstede. Muligens kunde en del av disse fra Vespestad som hakker opfattede stykker snarere tænkes at være emner til øxer av Nøs- tvettypen; noget som også er antydet av Schetelig (1. c.). Øxer av Nøstvettype er i forhold til det hele ma- teriale ikke sjeldne paa Ve- spestad. Foruden fragmen- ter flndes enkelte slebne stykker. Det her avbildede stykke flg. 19 er lidet, men meget typisk. De grove slag røber tekniken fra Nøs- tvet, ligesom stykket også i eggslibningen stemmer med østlandsstykkerne. Dets form skulde nærmest sam- menlignes med fig. 5 pl. III i „Øxer av Nøstvettypen^, med trapezoedrisk gjennem- snit. Schetelig tilføier ved dette stykkes beskrivelse : „den har særlig betydning, da den er det første stykke hvoraf det med sikkerhed fremgår, at den store mængde aflangt tilhugne grønstens- stykker (o: de nævnte spidshakker) virkelig er emner til redskaber.“ Så smukke som denne er ikke mange av Nøstvetøxerne fra Vespestad. En form som flg. 20 er ikke længere ren Nøstvettype. Der kan eilijendes træk fra denne, således som den fragmentariske slib- ning, der dåiiigt dækker hugningcn ved stykket. Men et avgjørende og nyt træk er tvereyyms karakter. Sammenlignes lig. 19 og 20, sees, at tvereggen på det første stykke er opnåct ved at gjøre den Eig. 20. Vespestad, Bøml., Finnås, S. B. Vi- B. .5951. 1907] Norgfes Vestlands Stenalder. 25 ene bredside av øxen så fl ad som muligt. Dette er tillige hoved- principet ved tildannelsen av alle øxer av Nøstvettypen.^) På flg. 20 derimod er dette skeet ved en sh'å tilslibning fra den ene side. Dette er et typish vestlandstræh Betydningen herav vil indsees ved den videre udvikling. Den anden hovedtype, der flndes på Vespestad, er repræsen- teret i fig. 21. Stykket er hugget i den ved bopladsen så alminde- lig anvendte bergart; dernæst er der imidlertid en væsensforskjel Fig. 21. Ve.spestad, Bøml, Finnås, S. B. ^ i sVibningens anvendelse ved dette stykke og ved fig. 19 — 20. Mens der ved disse kun var givet den nødvendige eggslibning, er stykket her slehet over det hele, facetteret og på en måde Dokså skjødesløst, således at der mange steder er tydelige ar efter den primære frem- gangsmåde, hugningen. Yed siden av dette væseutlige punkt er det ikke mindre vigtigt at pointere tvereggens karakter, således som det særlig fremhævedes ved fig. 20, og ligeledes den meget karakteri- h HØxer av Nøstvettypen“ fig. 1, 3 og 4, 5, 8 osv. 26 A. W. Brøgger. [No. 1 stiske bøining- av ryglinjen fra egg til nakke. Der er et umiskjendeligt slægtskab mellem denne type og typen fra Holeheien lig. 14 : i tver- egg, ryglinje, slibning og bergart og endelig i størrelse stemmer de ganske overens. Denne type forbinder således Holeheien med Vespestad. I fig. 22— 23 sees to varianter av samme grundtype. Der er nogen varieren i tversnittene, men ellers erkj endes overalt den samme type. I fig. 23 danner nakken et eiendommeligt parti, idet den er tynd og skarp og står påtværs av stykkets bredde. Fig. 22. Vespestad, Bøml, Fimiås S. B. V^. Også i fig. 24 vil man erkj ende den samme grundtype. Da det således er tydeligt, at vi her har for os en bestemt gruppe øxer, der udmerker sig ved visse nokså let kj endelige karaktermærker, er det berettiget at opstille en bestemt type, der efter det best undersøgte felt kan kakles Vespestadtijpen. Definitionen på denne vil kunne sammenfattes således: Øxer uden slaftiml (i regelen av grønne, tætte bergarter). Forholdsvis /wrfe og hrede, med mere eller mindre firl-antef trersiiit. I frontmit varianter i avsmalning fra egg til nakke; i sidcsnif „smalsider“, iveregg fremkommet ved skråslibning fra en side; karak- 1907] Norges Vestlaiids Stenaldev. 27 teristisk bøining av ryglinjeii. Slebne overalt, som oftest i facetter. Den primære tildannelsesmåde altid hugning. Der kan allerede herav trækkes den slutning, at disse øxer typo- logisk ikke har noget at gjøre med øxerne av Nøstvettypen fra øst- landet. Dette fremgår først av formen og tversnittet, der på de Fig. 23. Vespestad, Bøml, Finnås, S. B. ^ sistnævnte enten er trekantet, halvrundt eller trapezoédrisk. Der- næst av tvereggens karakter, videre av slibningens forskjellige an- vendelse. Man sammenligne avbildningerne her med de, der er avbildede i „Øxer av Nøstvettypen“. Forinden vi her går over til at behandle typologi og kronologi i detaljer, skal det først nævnes. 28 A. W. Brøgger. [No. 1 at der på Vespestadområdet er fundet øxer av butnakket type, men iMe in sitii i hulturlaget ])å selve hoplaåsen. Dernæst skal nævnes de øvrig’e bopladsfund fra Vestlandet. Ved Bigen i Opedal, Ullensvang- pgd., Hardanger, er der fundet to øxer sammen, der indicerer et bopladsfund.^) Begge disse er fuldstændig i overensstemmelse med fig. 21 (Vespestad) både hvad type, størrelse og bergart angår. Endnu betydningsfuldere er imidlertid et fund fra Astveit (egentlig Skitnedalsbakken under Åstveit) i Åsene s.. Hammer pgd., neppe en mil n.ø. for Bergens by. (Loeange p. 20.) At der her Fig. 24. Vespestad, Bøml, Fimiås, S. B. Vi- virkelig foreligger en boplads er konstateret ved prøvegravning av konservator H. Schetelig. Den laveste rand, hvortil bopladsen når ned, ligger neppe 6 m. o. h. Det øxemateriale, der er fundet her, er av samme grundtype som fig. 21 — 21, altså av Vespestad- type. Herfra foreligger ingen sagkyndig gravning, hvorfor det ikke kan avgjøres, i hvilket forhold til bopladsens kulturlag de tre øxer av butnakket type, der er indkommet herfra, står. Der er imidlertid sandsynlighed for, at denne type har været anvendt ved avslutningen av den tid, da bopladsene av vestlandsgruppen dannedes. Av de b B. 1401—02. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 29 tre fundne er en av en merkelig variant, hvorom der skal tales nærmere nedenfor (fig. 41). Det bør anmerkes, at Loranges opgave 1. c. p. 20, at øxerne herfra skulde være av sandsten, ikke er rigtig, da bergarten er den sæd\aiilige grønne, tætte, der er typisk for vestlandsøxerne av Yes[)estadtypen, og som for det blotte øie fuldstændig stemmer over- ens i teknisk henseende med den, der er behandlet under Vcspe- Fig. 25. Ytre Avne, Haus pgd., S. B. 1 stad. Man vil i det hele taget finde, at den gamle betegnelse sandsten ikke meget ofte er korrekt. Den halvø, der ligget nordøst for Bergen, og som på sin ost- side er omflydt av Sørfjorden, har i stenalderen været forholdsvis godt beboet. På halvøens vestside er den boplads beliggende som netop er gjennemgået (Eidsvåg). Den næste boplads ligger ved yør- fjorden i Haus pgd., ved tjtre Avne og frembyder topografisk og arkeologisk aldeles overensstemmende forhold. Nivået for bopladsens 30 A. W. Brøgger. [No. 1 laveste punkt er neppe 6 m. o. h. Her er fundet tre øxer av samme typevariant som flg’. 21. En av dem er avbildet her flg. 25. Også den bergart hvori her er arbeidet, er den samme, der hidtil er iagttat på disse bopladse. (B. M. Ab. 1903: 3 p. 23 no. 52 og 1905: 14, p. 11, no. 16.) Mnligt er det også at vi i et fund fra Breivik på Askøen ved Bergen må se et bopladsfund (B. 1901: 37). Topograflsk hører det med til de nævnte fund fra Eidsvåg og ytre Arne, idet også her nivået neppe går høiere end 6 m. o. h. for nedre rand. Arkeo- logisk hører også fnndet til disse bopladse, idet her er fnndet en øx av typen flg. 21, 25. På denne boplads er også fnndet to øxer av butnakket type, prikhugne men atter overslebne og tvereggede. Uden tydelig forbindelse med hele denne klart sammenhængende bopladsrække er et fnnd fra Minde ved Bergen (Ab. 1896 p. 116). Her er fundet et grovt tilhngget flintstykke, der mnligens kan sammenlignes med Mullee 26 el. 28, samt fragment av en tosidet flintøx, endelig foruden endel flintavfald også en flækkepil som flg. 4 — 5. Denne boplads, hvis det da virkelig repræsenterer en sådan, ligger ifølge opmåling av konservator H. Schetelig 23 m. o. h. Med denne gjennemgåelse er vi færdige med bopladserne fra wstlandsk stenalder. Nordenfor den siste av disse, Breivik på Ask- øen, er ikke endnn kjendt bopladse. Dette behøver dog ikke at be- tegne mangel på sådanne, da f. ex. de enkeltfundne øxer går helt ind til Sogndal i Sogn etc. Den næste, kjendte boplads er den fra Laukvik i Aure pgd., Romdals amt,’) eller omtrent 360 km. fra Breivik. Der må dog ikke lægges for stor vægt på dette. Yi hai- en lignende liiatus for Øst-Norges vedkommende, idet avstanden mellem bopladsen ved Brekke i Bamle og til Sigersvold på Lister er omtr. 240 km. Jeg kan ikke tro at dette forhold beror på andet end manglende kundskab. De nordenfjeldske bopladse, der begynder med den nævnte fra Laukvik, og som har fået en oversigtlig behandling av dir. K. Rygh i „Trøndelagen i forhistorisk tid“ p. 7 — 12, hører ikke strengt med i denne bearbeidelse av det vestlandske materiale. Det er klart, at de efter en nærmere undersøgelse vil udvide og befordre det rigtige syn på dette. Det vikle nu være av særlig betydning om der av det store 1) K. Bygh : Trøndelagen i forliistorisk tid (Fe-itskriU ved Trondhjems 900 års jnbilæimi) 1897, p. 7 f. 1907] Norges Vestlands Sten alder. 31 materiale fra disse bopladse, der hei- er g-jennemgået, kunde bi-inges tilveie et brugbart kronologisk system. De holdepunkter, der herved haves, er foruden selve materialet og sammenligningen med andre skandinaviske stenaldersgrupper og med det øvrige vestlandske materiale, også topografiske forhold samt nivåforholcl. Nivåforholdene, som i Kristianiafeltet har vist sig af væsentlig betydning som kronologisk hjælpemiddel, kan på Vestlandet for tiden ikke yde noget grundlag for indbyrdes aldersbestemmelse, da selv de ældste bopladse her ligger ganske lavt, blot nogle få meter o. h. Jeg anfører her, at Holeheien ifølge mit nivellement (nov. 1906) ligger 4.8— 5.0 m. o. h. For de øvrige kendte bopladse er allerede i gjennemgåelsen anført de enkelte nivåer. For ingen av disse kan det sies, at vi med nogen sikkerhed kan henføre disse nivåer til Fig. 26. Situations])Ian av Holeheien boplads (det skravere de). A grustag. oestemte geologiske avsnit. En så liden difterence som der er mellem de sikre bopladsfund og havets nivå gir overmåde lidet spillerum for antagelser. Muligens tør det av Holeheiens nivå og det lille vi endnu. ved om de geologiske forhold siden istiden på Jæderen, fremgå at denne boplads er noget yngre end Uttorinascenkningens maxinmm. Den geologiske begrundelse herav kan med det forhåndenværende materiale desværre kun bli meget fragmentarisk. Spørgsmålet er, hvor\ddt bopladserne lar sig referere til et bestemt nivå og særlig i hvilket forhold dette nivå er beliggende til tapes-nivået. Her ei- det ikke meningen at gi en udtømmende behandling av emnet; jeg vil kun pege på de forhold, der foreligger. Tapesnivået er undersøgt av Oyen^), og hans bestemmelse for h Tapesnivået på Jæderen. Yidsk.selsk. skr. 1903. 32 A. W. Brøgger. [No. 1 Jæderens vedkommende går ud på, at det her beskriver en kurve, der i den nordlige del er 10 å 11 meter; i de midtre dele stiger den til ca. 15 meter og så synker den igjen i de sydlige dele (1. c. p. 44). Men det bør tilføies, at dette ikke er en fastslået regel. Og særlig for partiet ved Bore, der for denne undersøgelse er av størst interesse at kjende, har Øyen ingen opgave; og docent Kolderup har mnndtlig meddelt mig, at han for sin del anser 15 meter for vel meget ved dette strøg. For nu at søge ad geologisk vei at bestemme Holeheiens alder i forhold til tapes-eketid, er det da nødvendigt at kjende bopladsens nuværende nivå. Men forinden jeg her går over til at meddele hvad min undersøgelse har git for et resultat, er der et fænomen ved hævniugens historie, der spiller en vigtig rolle for den videre forståelse, og som derfor må omtales her. Det er den lille post- glaciale sænkning, som Øyen av topografiske og andre årsager sluttede sig til for Jæderens vedkommende, som Holmboe har bemt ved Skeieprofilet, og som Rekstad har vist ved et enkelt profil på Søndmørskysten. (lagttagelser fra terrasser og strandlinjer. B. M. Ab. 1905 og 1906). Holmboes analyse av profilet ved Skeie er avgjørende for beviset angående sænkningen. Han fandt^) i uforstyrret leie en strand- vold av indtil 5 meters mægtighed, der hvilede på et lag av fersk- vandsgytje, der havde en mægtighed av indtil 70 cm. og hvori fandtes fossiler (karplanter og alger) tilhørende en varm og frodig vegetation. Der kan heller ikke være tvil om strandvoldens marine karakter, da der bl. a. fandtes mængder av rullede strandsten. i den. Holmboe tyder dette profil således, at her har været en postglacial sænkning, og at denne sænkning ikke kan ha været mindre end 8 å 9 m. Ferskvandsgytjen under strandvolden hgger kun 2 m. over den nuværende havfiade; følgelig han ihhe godt landet her før sænhningens beggndelse ha Ugget noget lavere end nu. Dette er avgjørende og stemmer forsåvidt ganske med Øyens bemærkninger om landpladens beliggenhed før den postglaciale sænkning (1. c. p. 44 f.) at „fiere forhold synes at tyde på at på denne tid (d. e. tiden før sænkningens begyndelse) lå landet her mindst lige så høit som i nntiden“. Hvis dette er rigtigt, hvad der synes at fremgå særlig af Skeieprofilet, da stiller det sig vel lidt J. Holjiboe : Planterester i norske torvm3'rer. Vidsk.selsk. skr. Mat. nat. vidsk. kl., 1903: 2 p. 91—99. 1907] Xoi-ges Vestlands Steiialder. 33 tvilsomt, hvorvidt denne postgiaciale sænkning kan jevnføres med littorinasænkningen i Sydskandinavien. På lignende made fandt Rekstad (1. c. 1906 p. 45) et profil på Haramsøen, Søndmør, hvor myrjord av 30 — 40 cm.s mægtighed fandtes indleiret mellem overliggende fjæresten og grus og under- liggende sand. Og endelig fandt Holmboe ved Ramså på Andøen i Nordland (1. c. p. 107 ff.) et profil der må tydes som bevis på en stedfunden postglacial sænkning.^) At der altså virkelig har fundet en sådan sted på vest- og nordkysten av Norge må ansees sikkert. Men der hersker, såvidt jeg kan se, uoverensstemmelse med hensyn til de forskjellige for- skeres antagelse om tidspimMet for denne sænkning. Holmboe og ØYEN antar at landpladen på Jæ-deren havde nået så langt som til sit nuværende nivå før sænkningen fandt sted. Til bestemmelsen av Holeheiens forhold til denne sænkning var en nøiagtig nivåbestemmelse aldeles avgjørende. Jeg besøgte der- for stedet under gunstige forhold i november 1906 og nivellerede hopladsens høide. Jeg fandt, at det laveste punkt for bopladsen ligger mellem 1.20 og 1.40 m. lavere end fladen ved Bore nye kirke, der av veivæsenet, ifølge velvillig meddelelse fra hr. amts- ingeniør Bassøe, er uivelleret til at ligge 6.20 m. o. h. Dette gir en høide for Holeheiens stenaldershoplads av 4.80 — 5.0 m. o. h. Fladen ved Bore kirke synker langsomt og umerkeligt de tre kilo- meter mod havet og stiger ligeså umerkeligt til Grudevandet, hHs høide over havet antagelig stemmer med Orrevandets (5 m.), jvfr. kartskisse fig. 26. Det forståes nu hvorfor det er avgjørende at vide, når den postgiaciale sænkning indtraf. Hvis landpladen havde nået sit nuværende nivå i det væsentligste, vil der være sandsyn- lighed for at bopladsen er æJdre end sænkningen, hvad den i alle tilfælde av arkeologiske grunde må være. Her vil først en kom- hineret geologisk-arkeologisk undersøgelse av Jæderen kunne ud- rette uoget. Ved gravning på bopladsen i 1899 fandt professor Gustaeson (1. c. p. 7) et profil, som havde følgende beskaffenhed: 0 Muligens må pi’ofilet ved Fristadmyv i Ogne, Jæderen (Holmboe 1. c. p. 86) tydes som bevis for sænkniugen. Holmboe fandt her et sandlag mellem to torvlag. 3 34 A. W. Brøgoer. [No. 1 1. Øverst, græstorv og muldlag. . . 0.15 m. 2. Askelinnende lag (?) . 0.05 „ 3. Stenalderskulturlacr . 0.45 „ 4. Orus, lagret . 1.10 „ 1.75 m. Herunder lys sand. Hvis den antagelse, at bopladsen er ældre end den lille sænk- ning’ er rigtig, skulde man ha ventet, at man ovenpå bopladslaget skulde ha fundet en marin avleiring. Når denne ikke er fundet er antagelsen ikke bevist, uden at jeg derfor her tør indlade mig på at diskutere de videre muligheder. Den arkeologiske bestemmelse av bopladsens alder lar sig imidlertid ikke forene med den modsatte antagelse, at bopladsen skulde være yngre end sænkningen. Vi vilde da komme ned i nordisk bronzealder for dens alder; og det er jo umuligt. Endskjønt de geologiske forhold således ikke gir noget bevis for Holehei — Vespestadgruppens alder, behøver de ikke tale imod den arkeologiske bestemmelse av dens alder som tilhørende den hutnakkede types hlomf>tringstid i Korden. Ovenfor er påpegt at bebyggelsen i stenalderen av Jæderen er ligeså gammel som Nøstvetbopladserne. Vi fandt spaltere og tvei- eggede tlækkepile og muligens endnu ældre redskaber, der tydelig nok beviser dette. Øyen har omtalt en flintmark ved Ogne- bngten, der ligger i en høide over havet av 10.7 m.‘) Dette skulde stemme med tapesterrassens nivå her, men er selvfølgelig intet bindende bevis for samtidighed. „Flintmarkerne“ på Jæderen og delvis også på Lister er en eiendommelighed for disse landsstrøg, der ikke gjenfindes andre steder i Norge. De var før i tiden ud- prægede, og ved at spadevende torven kunde man plukke tiint i mængder. De repræsenterer kun verkstedet fra stenalderen. enten det nu er fra ældre eller yngre del inden denne. Ikke overalt, hvor der er tlintmarker behøver der at være kulturlag fra bosætning. Det er sandsynligt al der er det; men det er ikke nogen nødvendig samhørighed med selve tiintmarken. Vi kan ikke tidfæste en eneste av tiintmarkerne med sikkerhed. ,)eg skulde tro, at det kun er best at anse dem som udtryk for en gjennem lange tider fortsat bebyggelse av et gunstigt strøg. Jæderen og Lister har som få landskab væi-et egnet til beboelse. Her var god mai‘k og udmorkede bopladssteder; megen skog har her været og dertil kommer at adgangen til det 'l'apesnivaet pa -læderiMi p. i>7. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 35 åbne hav var så let. At Holeheien er yngre end denne ældste be- bygg^else er utvilsomt og’ vil være en vigtig veiledning for dateringen av de øvrige vestlandsfund, såvelsom for sammenligningen mellem de østlandske og vestlandske forhold. Om det nu tydeligvis kan sies om Holeheien at dens alder er nogenlunde bestemt både geologisk og arkeologisk, så vilde det jo være kjærkomment om man av forholdene ved Ves])estad skulde kunne få nogen bekræftelse herpå. Arkeologisk er Vespestad sam- tidig med Holeheien, men den geologiske samtidighed kan ikke vises med det forhåndenværende materiale. Vespestads nivå over middel- vandstand er 3 m. Ifølge mundtlig velvillig meddelelse fra hr. Rkk- STAD er tapesnivået på ydersiden av Bømmeløen 10 meter, kanske lidt mere. Ditferencen er her den samme som ved Holeheien. Selve jordlagene ved Vespestad var, ifølge Schetelig, Naturen 1905; 1. Torv, ca. 30 cm. 2. Stenaldersknltnrlag, ca. 30 cm. 3. Strandler. 4. Grus. Bopladsen ev beliggende i myr, og myrdannelsen er senere, langt senere, end knlturlaget. Vi er hermed færdige med gjennemgåelsen av de vestlandske bopladse og vil nn gå over til at underkaste materialet av enkelt- fnndne sager en behandling. Førend dette gjøres vil det være av interesse at resnmére øxetyperiie fra bopladserne. 1 a. Øxer med noget avrundet, oftest facetteret tversnit, tildels gående over i lirkantede. Fig. 21—22 og 25. b. Med mere tydeligt lirkantet gjennemsnit. Facetslibning almindelig. Fig. 14, 23—24. Begge disse underavdelinger av forholdsvis korte og brede øxer, kan nndet ét sammenfattes til en bestemt avgrænset gruppe, der, som det nævntes ovenfor, kan kaldes øxer av Y espestadtypm. Deres fælles kjendemerker er: slibning overalt, dog ofte dårligt dækkende ar efter hugning; slibningen oftest facetslibning. Karak- teristisk bøining av lygliujen; tveregg av vestlandsk type; størrelse i alm. omkr. 10 cm. Forskjellen er ikke så betydelig at den berettiger nogen deling i to distinkte typer. Den består væsentlig kun i det ujevne tversnits forskjellige karakter. Hvor rygfladen er meget hvælvet blir dette rundt, da facetslibningen udj evner over- gangene. — Denne types forhold til østlandske øxer har sin særlige inteiæsse. Det er allerede ovenfor omtalt, at vi ialfald hidtil ikke 36 A. W. Brøgger. [No. 1 Fig. 27. Jæderen, Stav. B. 4904. Vi 1907] Norges Vestlands Stenalder. 37 kjender nogensomhelst prototype fra østlandet. Hvorledes dette skal forklares, er foreløbig et åbent spørgsmål, da materialet kræver endnu mere indgående behandling. Der vil her i dette arbeide ikke bli gjort forsøg på at forklare forholdet mellem de vestlandske og østlandske bopladse og årsagen til deres tydelig forskjellige karakter. 2. Øxer av Nøstvetiypen. Som jeg i „0. a. N.“ viste, er tekniken ved de østlandske øxer av denne type en hugning med eggslibning; den tveregg de fleste av dem har, er frembragt på en helt anden måde end tvereggen ved de vestlandske øxer. Endelig er formen og størrelsesforholdene anderledes end ved de vestlandske øxer. Det er sikkert, at øxer av Nøstvettypen findes på vestlandet (flg. 19 — 20 og 27). Men ligeså sikkert er det at de ikke er talrige i antal. Jeg kjender ialt kun syv stykker fra vestlandet^); disse er tildels også noget avvigende i detaljer fra de man finder på øst- landet. Ved flg. 20 påviste jeg vestlandsk indflydelse på metoden. Den omstændighed at øxer av denne type flndes er dog særdeles bemerkelsesværdig særlig ved de kronologiske spørgsmål. Og da kan det være av særlig interesse at fremhæ-ve, at alle de på vest- landet fundne øxei* av typen må heniegnes til den gruppe jeg i Øxer etc. har kaldt de senere. (Fig. 27). 3. Øxer av hufnaM-et type. Det nævntes, at der på Vespe- stad fandtes butnakkede øxer, der var prikhugne, men som iøvrigt viste at de var arbeidede på vestlandet ved en udstrakt brug av slibning. Jeg vil komme tilbage til øxer av denne type her nedenfor. Det er her nødvendigt at fremhæve de arkeologiske momenter, der daterer Vespestad— Holeheieu i forhold til de østlandske bo- pladse. De er i korthed berørte i den foregående gjennemgåelse. Tilstedeværelsen av en Nøstvettype på Vespestad, videre den but- nakkede øxetypes forekømst, angir tydelig, at Holeheien — Vespe- stad må være noget yngre end Nøstvetbopladserne og antagelig så meget yngre som avstanden mellem typiske Nøstvetbopladse og bo- pladse med Nøstvetøxer og butnakkede øxer tillige. Dette skulde svare til det ovenfor udtalte, at Holeheien — Vespestad i alder er omtrent samtidig med den lmtnal'1'ede types blomstring i Norden. 1) I Berg. Mus.: 4904, Jædeven, fig. 27; 5066, Strøraøen, Valestrand, Sveen, Søndhordland ; 4689 fra Hardanger; 5949, Vike, Bøml. — I Stavanger : 2761 i ftint, fra Øvre Horpestad, Klep, Jæd., 2751 og 2669 henholdsvis fra Eossavig, Høle, E3'f3’lke og Stavanger 63'. 38 A. W. Brøgger. [No. 1 Det er imidlertid ikke iiden betydning at fremliæve, at der for denne tidligere del av stenalderen overhovedet i det hele kun kan på^dses liden sammenhæng mellem de østlandske og vestlandske bopladse. Den helt forskjellige karakter hos Vestlandets bopladse vil jeg i denne væsentlig rent beskrivende avhandling foreløbig avstå fra at søge at give nogen forklaring på. III. Enkeltfundne øxer uden skafthul. Der vil her bli gjort forsøg på en typologisk udredning av det foreliggende materiale; det er første gang dette gjøres for Vestlandets Fig. 28. Ukjeiult sted i Norge. B. 5230. '/i- vedkommende og vanskelighcderne herved beror for en del pa det ringe antal av øxer, der tindes. 1907] Norges Vestlauds Stenalder. 39 1. Øxer av vestlandstype. Det er vigtigt at bemerke, at den i det foregående avsnit be- handlede Vespestadtype kun et par gange er fundet enkeltvis på Vestlandet. Den synes knyttet til bopladserne. De få enkeltfund er imidlertid gjort i bopladsstrøg, nemlig en fra xlskøen ved Bergen, en fra Klep på Jæderen, en fra Gård nær Haugesnnd. Som særlig skilte fra denne type kommer nu en række øxer, der tydeligvis stammer fra Vespestadtypen, som kun i ganske ringe antal (ialt ca. 25 st.) er kjendte fra østlandet^), og som derfor passende kan kables med det ovenfor anførte navn, øxer av vest- landstype. Som tidligere av mig anført („Stiulier“ p. 85) er disse øxer antagelig importerede fra vestland et. 40 A. W. Bi-øgger. [Xo. 1 A. Øxer som fig. 28 — 30. Med nog’et hvælvet rygflade, tver- eg-o-, smalsider, i frontsnit noget avsmalnende mod nakken. I al- mindelighed et firkantet tversnit (ofte noget avrundede sider). Som regel er det godt arbeidede øxer, der er smukt slebne, omend et ar efter hiigningen kan sidde igjen her og der. Størrelsen er nogenlunde konstant, i almindelighed under 10 cm., sjælden over. Fig. 30. Hoimhigsvåg, Hove, Selje, Nordfj., X. B. B. 5202. i y Det bør merkes, at øxerne av denne gruppe i regelen er fri for facetslibning. Bergarterne i disse øxer som i de følgende grupper B— C er grønne, linkornede, tætte, og ikke som de ældre beskri- velse]- som oftest angir, av sandstenei-. Jeg tør med bestemthed si, at 90 7o 3V disse æld)-e bergartbestemmelser er feilagtige. Mange av dem består av diabas eller diabaslignende bergarter. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 41 B. Øxer som fig. Sl— 33. Øxerne av denne gruppe udpræges ved et sTcarpt firlxmM tversnit. Tveregg’, smalsider, slibning som ved foregående gruppe. Fig. 33 er en meisel-lignende liden øx av gruppen. 0. Øxer som fig. 34—35. Øxer, der knn ved sin størrelse kan skilles fra begge de to foregående grupper. De er sjelden under Fig'. 31. Berge, Dale, Ytre Holmedal, Sondfj., N. B. B. 5934. Vi- ll cm. i længde. I tversnit er de ofte skarpt firkantede. Tveregg og smalsider som ved begge de nævnte grupper. Disse tre grupper, der går over i hverandre, kan sammenfattes linder betegnelsen øxer av vesilandstyge. Det er ikke godt muligt av typologiske grunde og med et så lidet materiale i hvert enkelt 42 A. W. Brøgger. [Ko. 1 Fig. .38. Hjørmulf jord, Bomsdal. B. 21!. ‘ 1907] Norges Vestlands Stenalder. tilfælde at ■ adskille sikkert yngre og’ ældre former. Det er derfor sandsynligvis rigtigt at sammenfatte disse øxer under én type, og betragte dem som varierende former av en og samme hovedform. Årsagen til at vi træffer sådanne forskjelligheder hos dem, at vi dog kan skille dem i grupper, kan vel delvis også ligge i materialets beskaffenhed. Et enkelt emne av denne merkelige bergart, der Fig. 34. St. M. Iii33. Trones, Høiland, Jæd., Stav. næsteii konstant er anvendt, kan ha spaltet sig bedre ud i fiader; et andet har man måttet helt danne til ved at slibe i facetter. Det behøves ingen omstændelig motivering for at bevise at vestlandstypen stammer fra Vespestadtypen. Man sammenligne kun de flgurer, der repræsenterede denne, lig. 21 — 25, med de fra fig. 28 til 35 avbildede, og man vil indrømme rigtigheden herav. Der er 44 A. W. Brøgger. [No. 1 nog-en mulig-lied for at gruppe C i det store og’ hele tør betegne et lidt yngre stadium end de to andre, og at vi således kronologisk bør ha følgende række på Vestlandet: Yespestadtypen. Yestlandstypen: A — B. C. Denne ordning er en strengt typologisk. Fundene bekræfter dog så langt de rækker en sådan opstilling. Oxcr av vestlauds- 1907] Norges VestlancLs Steiialder 45 typen er aldrig fundet på boplads, og omvendt er øxer av Vespe- stadtypen kun 3 gange fundne udenfor bopladserne. Øxerne av Fig. 30. Grude, Klep, Stav. B. 20o. vestlandstypen er i regelen smnkkere, regelmæssigere gjort end Yespestadtypens. De er tillige større, og navnlig savner man ved gruppe C den facetslibning, der er almindelig i ældre vestlandsk stenalder. 46 A. W. Brøgger. [No. 1 Der findes endel meisler av vestlandstypeii, der tildels er g-anske karakteristiske. Fig. 36, med meget avrundet tversnit, fastsleben; synes at passe i gruppe A. Fig. 37 viser en senere modifikation. Fig. 33, hører til gruppe B, med lirkantet tversnit. Endelig lig. 38 Fig. 38. St. M. 2210. Gård, Skåre, Stav. ’ der er merkelig ved sit skarpe snit og ved sin store bredde i for- hold til længden; stykker lig denne er ikke sjeldne. 2. Øxer av butnakket type. Denne type gjennemgår på vestlandet en ganske merkelig ud- vikling, der ikke findes tilsvarende på østlandet. A. Øxer ar normal {shandinavislx) huinakket type. fig. 39. Prikhugne på den for denne type særlig karakteristiske inåde. Er fundet mange steder på vestlandet, såvidt vides kun i enkeltfund. Det bør merkes at denne type findes helt op i Nordland. (Tromsø Mus. 1075 fra Lødingen). B. Ø.rer ar hutnakket type. inpuerede ar Vestlandets særlige teknik, fig. 40—41. Det er allerede tilsti-ækkelig omtalt hvad der er væsentlig ved den vestlandske teknik: slibning i facetter og tvereggens eiendommelige karakter. Den butnakkede øxetype, der er blevet til ved den sæifiige fremgangsmåde (IStudier, p. 93 f.), blir her niisforstået i sit væsen og optages blandt de vestlandske former, det den ikke tildannes ved prikhugniny, men ved slibning. og ofte i facetter (fig. 4o — 41). Dette er et hovedpunkt i Vestlandets sten- 1907] Norges Vestlands Stenalcler. 47 alder, idet den europæiske metode, prikhugningen, ikke i større ud- strækning har fåt anvendelse ved fremstillingen av Vestlandets øxer. Antallet af typiske prikhuggede butnakkede øxer (27) synes dog vel for stort til at de alle kan skyldes impoid, fra østlandet. Men det er vel i så fald sandsynligt, at formen B gjennemgående turde være ældre end de ikke indførte prikhuggede øxer. rig. 39. Stensdalen, Veikor, Hard., S. B. B. 4728. Vx. Prikhugningen anvendtes gjennem hele den yngre stenalder på østlandet ved fremstillingen av samtlige skandinaviske typer i andre bergarter end ilint. På Vestlandet linder vi ikke — ialfald kim undtagelsesvis — de skandinaviske typer, den spids-brednakkede og tyndnakkede. Kun den tyknakkede type er ahnindelig vestlandsk, og selv her er prikhugningen lidet anvendt, idet man på vestlandsk 48 A. W. Brøgger. [No. 1 manér har slebet hele øxen. Den rolle dette moment spiller, er meget stor. Prikhugning gir oxens overflade et så helt andet ud- seende end slibningen, at man i virkeligheden har vanskeligt ved at sammenligne. Det er ikke usandsynligt, at heskaffenheden av de bergarter, der helt fra Vespestad og ned igjennem hele stenalderen på Vestlandet er anvendt, har spillet nogen rolle ved fremstillingen. Fig. 40. Selje, Nordfj., N. B. B. 5523. V,. Tilstodnings- eller prikhugnings-metoden vildc nudigms kunne været anvendt med mindre fordel ved disse bergarter. Dette ei‘ dog kim en bisag og forklarer ingenlunde den ndstrakte brug av slibningen. Som resultat av anvendelsen av vestlaiidstekuik på den skandi- naviske bntnakkede type fremgår da varianten tig. 40,. tveregget, facetsleben, arbeidet i en gron, tnng, meget Hnkornig bergart. Tver- 1907] Norges Vestlands Stenalder. 49 Fig. 41. Svanø, Kinn, Søndfj., N.]B. B. 4992. Virkelig størrelse 21.5 cm. 4 50 A. W. Brøgger. [No. 1 snittet blir som følg’e av arbeidet, facetteret ovalt. Så typisk og smukt som det avbildede exemplar, er få av disse øxer. Det større antal er skjødesløsere arbeidede, således at arrene efter hugningen kim er slet skjulte. En særlig variant, der ikke lindes tilsvarende på østlandet, er flg. 41, spids i nakken og av betydelig størrelse, godt sleben over det hele, ofte i facetter.^) 3. øxer, som fig. 42, av finsk type. Trekantet tversnit, tveregget, sleben, tildels med ar efter hug- ning. Foruden det avbildede exemplar flndes yderligere to fra Jæderen, men dertil et mærkeligt samlingsfund, indeholdende sex sådanne øxer, fundne på bunden av en myr ved SandsJiavn, Sande pgd., på Søndmør i Romsdals amt. (B. 3171 a— e og 3182. Ab. 1877 p. 59 f.; en enkelt er avbildet i Ab. 1877 flg. 35). Av lignende stykker fra Norge kjender jeg følgende: 1. Fra Graverjordet i Bø, Bratsberg amt (C. 12708, avbildet Ab. 1886 flg. 3) er det eneste exemplar fra det østlige Norge. 2. Fra Otterøen i Romsdal. Smukt exemplar. (Trondhj. 3938). 3. Smdge, G or sen, Romsdal, 2 stykker. 4. Fra Årem, Lensviken, Nordre Trondhjems amt. (Trondhj. 3627). I Tromsø Museum fandt jeg ikke egentlig hermed identiske øxer, men dog syntes typen repræsenteret i en særlig variant med hulslibning; denne har også sine sidestykker i samlingen i Trond- hjem. I „Festskrift til 0. Montelius" (1903) har dr. Akpi p. 49 flg. 2 omtalt en øx fra Uppland av samme karakter. Han henviser til finske øxer. Hos Hackmann „Trouvailles prehistoriques“ (Fennia, B. 17) er typen avbildet som flg. 16. Formen er der tilhørende den gruppe, der repræsenteres i nordøstlige del av landet og russisk Karelen. Det er da ikke tvilsomt, at øxerne av denne type har finske slægtninge og forbindelser. 1) Del. har sin interesse her at nævne, at en sådan ox er fundet overst i Hnllingdal, på Strand i Ål, og avbildet i Ab. 1874, pl. 1 hg. 3. I „Studier etc.“ p. 126 f. har jeg desværre ikke nævnt denne, der med denne bestemmelse vikle være nok et bekræftende bevis for bebyggelse fra vestlandet av i Hallingdal. At en sådan bebyggelse allerede, er skeet i tidlig del av yngre stenalder er ganske interessant. Av de andre vestlandsfund i de store dalforer er ingen av så stor betydning som denne. Formlen denne ox fra Hallingdal er fra ostlandet yder- ligere kjendt lignende fonner fra Eppildrød i Hillestad, Botne, samt fra Skolme- rød i Sandeherred. 1907] Norges Vestlands Stenalcler. 51 4. Øxer av brednakket skandinavisk type. Øxer av denne type er meget sjeldne på vestlandet (fig. 43). Ovalt tversnit og omhyggeligt sleben (vestlandstræk !) Foruden det avbildede exemplar kjendes kun fire å fem stykker fra hele vest- landet. Dog skal det mærkes, at der fra Jæderen kjendes et depot- Fig. 42. Sole, Håland, Jæd., Stav. B. 4498. Vi- fund på sijv uslebne flintøxer, der alle er på overgangen mellem spids-brednakket type. En flintox av spidsnakket type er også fundet i Høgsfjord i Ryfylke. 52 A. W. Brøgger. [No. 1 Man tør dog’ med rette si, at typen har ikke været meget ud- bredt på vestlandet og det er bemærkelsesværdigt at den heller ikke har avsat nogen udvikling her. Fig. 43. Braud, Klep, Jæd., Stav. B. 4221. Vi- 5. Øxer av tyndnakket skandinavisk type. Der kjendes meget få av denne types øxer på vestlandet, lalt kjeiidcr jeg sex stykker (fig. 44). Et enkelt stykke (St. 2535) er 1907] Norges Vestlands Stenalder. 53 Fig. 44. Slette bø ved Egersund, Stav. B. 2860. 54 A. W. Brøgger. [No. 1 av flint, fra Imsland i Yikedals pg-d., Ryfylke. Heller ikke denne type kan sies at ha influeret synderlig- på udviklingen av de vest- landske øxer. Der er nogen mulighed for, at enkelte av øxerne av vestlandstypen har modtat lidt indflydelse ; således er måske dette tilfældet med et stykke som flg. 32 af gruppe B; disse tilfælde er dog ikke mange, og usikre. 6. øxer av tyknakket-bredegget type. Øxer av disse typer er meget almindelige på vestlandet, idet \d her atter har fUntøxer; de fleste av disse tilhører den bredeggede type. Av bergarter gives mange og smukke (flg. 45). De fleste er helt slebne og er av varianten [1, „Studier“ p. 43 f. Av vari- anten R. 10, flg. 19 i Studier, findes henved 10 stkr. på vestlandet. Det tør i denne forbindelse påpeges, at det første mere nordlige exemplar av denne variant er truffet nylig i det trondhjemske.^) Som flg. 20 i „ Studier “ avbildedes et vestlandsk exemplar av en tyknakket huløx. Der flndes flere sådanne; særlig smuk er B. 5044 av en sort, særdeles tæt bergart, omhyggeligt sleben med ophøiede kanter i hulsiden. Det er sansynligt at vi her står over- for en specielt vestlandsk form. Det er ikke udelukket, at der findes analogier fi-a det finsk-russiske område. Da materialet er sparsomt skal der ikke trækkes nogle slutninger på dette punkt. Det forhold hvori det gjennemgåede materiale af enkeltfuudne øxer (ikke medregnet øxer av Vespestadtypen) forekommer på vest- landet er særdeles oplysende: 1. Øxer av vestlandstypen^) findes i henved 150 st. = ca. 34 7o 2. „ Nøstvettypen 10 = 3 „ 3. — som fig. 42 8 — 9 4. — av butnakket type, skandinavisk (A) 27 = 6 „ — „ — „ vestlandsk (B) 75 = 17 ,, 5. — „ spids-brednakket type 15 = 3.5 „ 6. — „ tyndnakket type 10 = 2.5 „ 7. — „ tyknakket-bredegget type 138 = 32 „ 433. Det fremgår herav, at vestlandstypen, den bntnakkede type med overveiende vestlandsk præg, og endelig den skandinaHske 0 K. Eygh: Tilvæxtfortegnelse fov Videnskabsselskabets Oldsagssamling i Trondhjem, 1905. 2) Heri er meisler indbefattede. 1907] Norges Vestlancls Stenalder. 55 gruppe av tyknakket-bredeggei type er de dominerende i Vestlandets stenøxmateriale, idet de udgjør ca. 83 % af liele summen. Dette angir i store træk tillige udviklingsretningen inden Vestlandets sten- alder og er en betydelig støtte til forståelse av Ironologien for Fig. 45. Dale, Ytre Holmedal, Søndfj., N. B. B. 4959. Vi- øxerne. De daterede punkter er den tyknakkede type og de øvrige skandinaviske, den butnakkede type, der formodentlig i sine ældste exemplarer er samtidig med de få Nøstvetøxer, der findes, og som alle er av senere type. Forholdet til øxerne av vestlandstypen er A. W. Brøgger. [No. 1 da det, som her er det væsentligste at få rede på. M. h. t. Yespe- stadtypen fandtes ovenfor at den tør være omtrent samtidig med de ældste av bntnakket type, hvilket igjen vil si samtidig med de senere Nøstvetøxer. Sammenstiller vi nu disse kjendsgjerninger og sammenhgner med den skandinaviske stenalders kronologi, ^nl vi få følgende forhold: 1907] Norges Vestlands Stenalder. 57 Mens de specifikt vestlandske former tilvenstre avtar i antal og’ udvikling’, tiltar de skandinaviske former nedover. Det er da sikkert, at vi har lov til at slutte, at Vestlandet i ældre del av yngre stenalder har ligget isoleret fra den ahnindelige skandinaviske sten- alder; kun 6 7o av øxematerialet er skandinavisk fra periode 1 mens det i periode 2 går op til at bli dominerende skandinavisk. Hertil kommer,, at der i periode 2 flndes en hel række av skafthul- oxer og dolke, der er skandinaviske. Forbindelserne med den skandinaviske stenalder kan da ikke ha været så dårlige; de har naturhgvis existeret bestandig, men har fra først av været tarvelige på grnnd av de vanskelige kommunikationer. Man skal betænke at al færdsel er gået langs kysten, da indlandets skove og høifjeld har stængt for forbindelsen. Dette har jeg omtalt på et andet sted, nemlig i „Studier over Norges stenalder“ kap. V. Når samfærdselen således ikke har git stød til optagelsen av de skandinaviske former i større grad før med den tyknakkede types tid, må dette bero på ndviklingen. Det turde kanske være berettiget at si nogle ord med hensyn til placeringen av vestlandstypernes øxer. At de alle falder i første periode er temmelig sikkert. Der er tydeligvis kun få, der rækker ned til tyknakket type, og det er usikkert om virkelig nogle av dem tør sies at være inlluerede av tyndnakket type. En sammen- ligning er her meget vanskelig, da flintøxtyperne av skandinavisk art dårligt lar sig jevnføre med vestlandsøxerne. Materialet og den i forbindelse hermed stående teknik er jo så væsentlig forskjelligt, at man har vanskeligt for at sammenligne. Som exempel kan jo anføres smalsiderne ved de forskjellige typer. Mens disse ved de skandinaHske typer jevnt udvikles fra de spids- til tyknakkede øxer er de ved de vestlandske øxer tilstede i udviklet form allerede ved den ældste type, Vespestadtypen (fig. 21). Og videre sees, at f. ex. nakkepartiet vanskeligt lar sig sammenligne. Nogen tyndnakket øx \nl være en undtagelse og en sjeldenhed at trælfe ved vest- landsøxerne. Endelig vanskeliggjør eggpartiet, der er avgjørende for et øxeindivids udseende, sammenligning. Eækken fra Vespestadtypen og til vestlandstypens gruppe C er imidlertid en ubrudt udviklingsrække, og dette letter i høi grad den kronologiske fixering. Det eneste svage punkt er som det erindres, hvorvidt vestlandstypens øxer rækker ned til den tyk- nakkede type. Det kan ikke sees at så skulde være tilfældet; da man her har lettere for at sammenligne med skandinaviske typer, idet 58 A. W. Brøgger. [No. 1 (lisse jo her findes i større antal og i andre bergarter end flint, har jeg forsøgt at flnde forholdet mellem de senere vestlandske (gruppe C) og de tyknakkede. Disse skiller sig imidlertid så av- gjort fra de tidligere, både i form og fremgangsmåde ved behand- lingen (smlgn. flg. 45 med fig. 34 — 35), at det ikke synes muligt at flnde noget sammenhæng. Endnu mindre sammenhæng gives der naturhg- vis med den tyndnakkede type. Her er særlig størrelsesforholdene avgjørende. Men alligevel minder et enkelt stykke som fig. 32 ved sine proportioner om denne. Endelig tør det bemerkes, at procenten av vestlandsøxer er såpas stor og udviklingsrækkens yderpunkter forholdsvis så vidt adskilte at der er grund til at tro, at typen fylder en hel periode. Hermed er i det væsentligste anført, hvad der kan sies om kronologien. Den er bygget på typologiske forudsætninger og på sammenligninger med østlandsk materiale. Overensstemmende med den kronologi, der i Studier p. 55 er opført for østlandet, skulde der da her på vestlandet kunne opstilles følgende perioder: I. Ældre steualder. 1. Ælclre del av samme tør antas re- præsenteret ved flere av de jæderske flint- marker, de i kap. I omtalte sager, samt spalterne (Sigersvold, Strand, Kværne- vigen). 2. Yngre del omfatter Holeheien — Vespe- stadkidturen. II. Yngre sten alder. 1. Ældre del omfatter vestlandstypeus gruppe A — C, den butnakkede type i vest- landsk omformning (flg. 40 — 41) og nogle få stykker av den spids-brednakkede, skandinaviske type og enkelte av den tyndnakkede. 2. Den yngre del omfatter de tyknakket- bredeggede øxetyper og det store materiale av skafthnløxer og dolke etc. Perioderne 1 1 og 2 blir da samtidig med dansk-sveusk kjøkken- møddingtid og no.sk „Nøstvetti(k‘; II l er omtrent svarende til ældre del av yngre skandinavisk steualder og dyssetid; H 2 er samtidig med jættestnerne og hellekistei-ne. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 5& Med et større materiale, særlig- av bopladsfuncl, vil denne krono- log’iske oversig-t vistnok få sine detaljer ændrede; i hovedsag-en turde det anførte være det rig-tige. Om man ved et lield kunde påtræffe gravfund, vilde naturligvis dette være avgjørende for flere spørgs- mål.^) Der gives- flere beretninger om gravfund fra vestlandet. De fleste er vistnok uden betydning, da de ikke er kontrollerede av fagmænd. Der gives dog et par, hvor der er grnnd til at tro, at der virkelig foreligger gravfund. Jeg anfører dem her. 1. B. 3928. Avstumpet sjjydspids aV mørkebrun flint (lig Kygh 69, altså sandsynligvis sen del av II, 1). Lokange anfører i Hovedkatalogen : „Ind- senderen, der i alle sine tidligere indberetninger har vist sig pålidelig: „det er f. i en lerurne på Horpestad, Klep, Jæd. ; på en anrbakke fairdtes to med fiint- flækker og jord fyldte urner. De var gravede ned i den hårde grus og derover var kastet nogle løse stene. I en av disse lå flintspydet." “ (Udhævet her). Det er jo ikke ndelukket, at her kan være en stenaldersboplads, et kultur- lag, hvorpå kanske flintflækkerne skulde tyde. Er dette ikke tilfældet, har denne beretning naturligvis kun værdi som en pegepind for fremtidige fund og støtter forsåvidt min hypotese, i „Studier over Norges stenalder“ p. 8. 2. B. 4304. Liden flintøx, nærmest brednakket, tre skrabere og en flække f. ikke langt fra Farsund „i en liden røs ved veien udover til Lunde. Efter finderens opgivende var de nedlagte i et mellem stenene bygget lidet flresidet rum, der dækkedes av en helle, eller mindre, flad sten.“ Denne opgave er dog av de mere ordinære, tvilsomme. 3. B. 4956. Stenøx av typen E. 16 på „Arehrotsvigen, Kinn s. og pgd., Søndfjord, efter finderens tydelige forklaring i et lidet „kammer“ av murlagte heller, omtr. 1 X 0.60 m., med længderetn. o. — v. og med overkanten omtr. 0.60 m. wider flad mark; var fyldt med kampesten, samt indeholdt foruden øxen endel trækul og murstensstumper „hvorved dog muligens menes lerkarskår.“ Gcstafson tilføier: nogen stenaldersgrav kan man i ethvertfald ikke tænke på.“ Heri er jeg ikke ganske enig. Man kan selvfølgelig ikke bruge fundet som grav- fund; men man kan få et lidet fingerpeg til fremtidige fund. 4. B. 5434. Liden øx av sten, av vestlandst3’pe, „f. på Spilde, Sund s. og pgd., Søndr. Bergh, amt, idet nogle sten skulde lyddes i en liden haug på bøen; midt i haugen var et lidet søkk med en helle over, og derunder ligesom et muret kammer, delt i tre dele, den ene trekantet, de to andre firkantede, som ganske små indelukker. I det første fandtes stenmeislen; i de andre bare „rusk“, som man ikke vidste, hvad var.“ Samtlige disse opgaver kan selvfølgelig ikke bygges på, men bør påminde om agtpågivenhed m. h. t. fremtidige fund. 60 A. W. Bi’øgger. [No. 1 IV. Øxer med skafthul. Skafthuløxernes historie i Skandinavien er endnu ikke skrevet. Der gives dog enkelte almiiidelige holdepunkter, der leder til over- sigtlige anskuelser uden detaljer. Det er således en almindelig ud- bredt opfatning, at skafthuløxerne i Norden først optræder i Mon- TBLius’ tredie periode, altså ved kobberalderens begyndelse. Hermed er givet, at kobberøxformerne å priori er de ældste. Denne an- skuelse er den rådende blandt svenske og norske arkeologer; både dr. Almgeen og dr. Salin har gået ud herfra og særlig den siste har leveret et værdifuldt bidrag til udviklingens forståelse.^ Hans opfatning er, at de ældste skafthuløxer uden tvil er de, der er ar- beidede i horn, og at udviklingen skulde være foregået shg, at disse former fra horn gik over til kobber og herfra atter kopieredes i sten. Her skal nu kun gjøres rede for de vigtigste former på Vest- landet og hertil knyttes enkelte bemærkninger. Der er ikke tale om nogen historisk udvikling og udredning. R. 42-43. Man må anta, at disse to typer hænger sammen, — har et eller andet slægtskab. Hvorledes dette slægtskab forholder sig, vil ikke her bli gjort gjenstand for udredning, da dette må sees på bredere grundlag, end her kan fremlægges. At de begge oprindelig stammer fra hornøxformer kan ligeledes antas; og dernæst kan det ansees for givet, at ingen av dem i sin udvikling har passeret et „kobberstadium“, idet kopieringen fra horn sandsynligvis er foregået direkte til den bløde sten, hvori i almiude- lighed disse øxer er dannede.^) Formen R. 42 forekommer i Norge særlig langs kysterne, og ikke få fra Vestlandet og nordlandene. Den findes endvidere i Sve- rige og Finland, alle steder i varianter av høist forskjellig art. Så- 1) Dr. B. Salin i „Upplancls forliistoriska tid“ p. 108 ff. 2) Dr. B. Salin liar antat p. 168 1. c., at visse liornoxer er kopierede i kobber og at det er fra disse at skafthuløxerne i sten stammer. Dette er vel ganske rigtigt, men må reserveres til at gjælde visse former. Endel skaftlml- øxer er jo autoktone, nordiske, og da kobberet liar været et sparsomt tilgjænge- ligt materiale i Norden, er det nepj)e rimeligt at anta disse former kopierede i kobbei', men snarere at de er kopierede i sten direkte. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 61 vidt vides findes den ilclce i Danmark og heller ikke fra nogen anden av den skandinaviske stenalders provinser end de nævnte. Der er avbildet et explr. i „Nord. Tidskr. f. oldk.“ 1832 pl. III fig. 36, men der er intet som tyder på at den er dansk. Kemble “Horae ferales“ avbilder et exemplar fra Holland (pl. II fig. 33) ; forsåvidt dette er rigtigt, er det et enestående exempel, da denne form i høi grad er udpræget nordskandinavisk. Fra Tyskland, Frankrige og England kj endes denne form absolut ikke, og heller ikke dens slægt- ning R. 43. Beviset for at formerne R. 42 — 43 er udviklede av hornøxen kunde muligens med et større materiale, end der har stået mig til rådig- hed, direkte gives av den typologiske sammenhæng. Imidlertid findes der indirekte beviser herfor, som skal omtales her. Det vestlandske exemplar, originalen til R. 42 (fra Skarås i Sogndal pgd.. Stav. amt), har på bagsiden af den ene gren et orna- ment, bestående av et net av femkanter, der ved nærmere iagt- tagelse lar sig udlede av zikzakornamentet. Det gjenfindes i fuld- stændig lignende form på et benredskab fra Maglemose,^) hvor dr. Saeauw forklarer det således: „ ornamentet hestår av en dhzaJclinje på langs og tværlinier, udgående fra dens spidser“ (udhævet her). Det gjenfindes videre på benstykker fra bopladsen ved Bmnehiigel i Lifland^) og kan altså ansees som en kombination av zikzakorna- mentet (fra benstykkerne) og den rette linje. Bidrag til at styrke denne antagelse danner et degenereret stykke fra Hallingdal,^) hvor formen er svagt gjenkj endelig, og hvorpå der forekommer ved siden av utydelige ting en zikzaklinje.'^) I „Studier over Norges stenalder“ (Kria. 1906) forsøgte jeg* at vise, at zikzaklinjen, dannet av det enkle vinkelornament, var et av de få ornamenter på bensager, der kunde forfølges til skifer- sagerne i Nordens arktiske stenalder; av disse og andre forhold trak jeg den slutning, at skiferspidserne og muligens kniverne inden denne arktiske stenalder var kopier i sten efter bengjenstande. 1) Sarauvv i Ab. f. n. oldk. 1903 p. 267. ”) Kat. d. Aiisstellung in Riga 1896 pi. I fig. 29. 3) Ab. 1889 fig. 5. Dette stj-kke har analogi i Aspelix Antiquités du Nord Finno Ougrien fig. 111 og fig. 72. Jeg undlader ikke at bemærke en lighed med Peruanernes gamle kølle, K. Bahnson: Etnografien I p. 460 fig. 185 c og d, der tillige viser brugen av de anførte nordiske stykker, der sikkerlig for endel netop har været anvendt som køller. 62 A. W. Brøgger. [No. 1 Når nu zikzakornamentet tillige forekommer på øxer av typen R. 42 og’ 43, synes dette at pege hen på en lignende overførelse fra horn eller ben. Det er således ikke uden værdi at sammenligne det citerede stykke fra Hallingdal med den kommandostav fra Kessler- loch, der er avbildet fig. 38 i mit citerede skrift (efter Hoernes). Nu gives der endnu flere og udmerkede stykker, der bekræfter denne overførelse. En øx av typen R. 42 fra Bohuslån (Orust) med en sterkt ud- viklet høire arm,^) er på den øverste gren ornamenteret med zikzak- linjer forbundne med rette streger, ganske som R. 42 og Saeauw 1. c. p. 267. Den nedre gren har — foruden en avbildning — rækker av zikzaklinjer, hvilke Montelius tolker som lynsymboler, hgesom han også antar, at disse øxer har havt betydning for datidens kultus. Det er visselig meget rimeligt at anta, at de virkelig har havt religiøs betydning; de nordiske stenaidersmennesker har Hstnok været udprægede naturdyrkere. Et mærkeligt lidet stykke fra Jæderen-) synes at kunne forklares som en liden amulet el. lign. Imidlertid angir zikzakornamentets forekomst slig som det her er påHst, at disse øxer har en forbindelse med hornøxer. Det kunde ligge nær her at antyde prototypen. Uden at ville indlade mig på en nærmere typologisk udreduing vil jeg kun anføre, at jeg ikke kan tvile på, at prototypen er øxer av lignende type som den, der er avbildet i „Aftaldsdynger“ pl. YII (fra Ertebølle), en øx av hjortetak. Den unden type fra ældre stenalder, „Affaldsdynger“ p. 58 flg. 1 kan antageligvis også antas at ha avgit stof til udvikling, om end denne neppe findes at ha påvirket de her omhandlede typer synderligt. Et overgangsstykke fra den førstnævnte øx fra Ertebølle er for- modentlig den i Aspelin 1. c. fig. 72 avbildede øx av sten fra Russisk Karelen. Hvorledes denne udvikling videre forløber, skal ikke her gjøres til gjenstand for behandling.^) Hvis denne kombination av øxer av typen R. 42 — 43 er rigtig, er hermed givet et vink om, at typen i sten må være fra en fldVuj 0. Montelius: Kulturgeschichte Sclnvedens, Leipzig 1906, fig. 92. Bidr. lil kårmed. om Bolmsl. fornm. III, p. 235 og I, p. 20 ff. 2) Avb. i Ab. 1895 p. 117. B. 5183. h Fra Laugcrie Basse, rensdyrstationen i Fraiikrige, er hos P. Gieod og E. Massknat „Les stations de l’age du Reime dans les vallées de la Yézére et de la Corréze“ pl. XXXV fig. 2, avbildet et renhornsyykke med hul, der fra formens side meget godt kunde være prototype for oxer av den omhandlede række. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 63 del av yngre stenalder, og således sandsynligvis av de ældste skaft- huløxer i sten i Norden. Jeg kjender for tiden ingen daterende fund, der kan avgjøre dette. Sandsynligvis går typen også et stykke ned i stenalderen. Såvidt vides kj endes den imidlertid ikke fra gravfund, og kan derfor heller ikke dateres i sin nedre grænse. I Norge er de fleste exemplarer fundne vesten- og nordenfjelds; kun få er fra det østlige Norge. lalt findes fra Vestlandet og det nordenfjeldske ca. 20 st. av gruppen R. 42 — 43. Fra Sverige har jeg desværre ingen bestemte opgaver at holde mig til. Fra Finland flndes stykker avbildede hos Aspelin 1. c. R. 36—35. Øxer av typen R. 36 (Montelius 98), der for kortheds skyld kunde kaldes kobbertypen, og øxer av typen R. 35, der i alminde- lighed benævnes den bådformede øx, eier for Norden en særlig interesse i mange henseender. Salin har som udtryk for en blandt nordiske arkeologer rådende opfatning i det citerede verk om Upp- land (p. 168) opstillet den hypotese, at den bådformede øx er ud- viklet av kobbertypen, der atter er en efterdannelse fra hornøxen. Dette således antydede forløb, som også Almgeen (Sveriges Rike) har omtalt, er nden tvil det rigtige. Nogle bidrag til dette inter- essante studiefelt vil bli git her ved fremlæggelsen av det vest- landske materiale. Montelius har påvist^) at kobbertypen er opstået i Ungarn, og dernæst at den på sin vandring nordover har avsat sig i en til- svarende stenøxtype; denne kobbertype i sten kjendes fra Mellem- Europas østligere dele. Det tør være av interesse at bemerke, at den synes at gå tvers over Europa den store flodvei, idet den ikke forekommer i Frankrige eller England og Spanien. Fra Italien kjendes den i sten;ø fra Alpeegnene kjendes den, nemlig fra pælebygningerne i Attersee, Salzburg.®) I TysUand er den, såvidt jeg kan få rede på det av litteraturen, ikke kjendt fra 1) Chronologie d. åltesten Bronzezeit. 2) Bulletino paletnologia italiano, XVIII, pl. X, fig. 1 og 10. — Det frem- går ikke av H. Schmidt: „Heinricli ScUiemanns Sammlung Ti-ojaiiischer Alter- tiimer“ (Berlin 1902), p. 272 ff. hvorvidt t3'pen er kjendt fra Troja. Ingen av de avbildede brudstj-kker S3mies at høre til den. 3) Montelius 1. c. fig. 23. Lindenschmidt, Altertiimer, avbilder b. I, h. 4, pl. I fig. 12 et stykke fra Kaufbeuren, vel K. i Syd-Bayern. 64 A. W. Brøgger. [No. 1 egnene vest for Elhen. Derimod er den fundet i ScUesien,^) i Pom- mernf) MeJdenburgf) Schlesivig-Holstein^) Fra DanmarTc forelig’g'er en veludviklet form i Mullek 101. Fra Sverige findes i Statens Historiska Museum ca. 80 st. I Finland og de haltisTce provinser synes den ikke at forekomme. I Norge findes den ialt i 14 exem- plarer, hvis udbredelse er meget lærerig at iagtta: Østenfor Kristianiafj orden 8 Vestenfor — 3 Vestlandet 1 Det trondhjemske°) 2 Denne ene isolerede øx fra vestlandet blev for to år siden fundet på Lyse i Nærstrands pgd., Ryfylke og er det første norske exemplar fra vestlandet (fig. 46). Denne forms sjeldenhed på hele vestlandet og i det nordenfjeldske stemmer forsåvidt ganske med for- holdene fra Sverige, hvor følgende omtrentlige oversigt tør påregne nogen interesse. Det er selvsagt, at denne statistik fra mine notiser i Stockholm kun er omtrentlig. Fra Gøteborg har intendenten C. LAGERBEEa volvilligst meddelt mig oplysninger. R. 36 R. 35 Skåne og Blekinge 17 90 Gotland— Øland 8 5 Halland — Småland 12 49 Østergotland 12 51 Vestergotland 8 26 Bohuslån 2 9 Sodermauland 6 25 Nerike 3 8 Vermland 1 4 Uppland 2 15 Vestmanland og Dalarne 3 9 Ångermanland 1 4 Norrland og Vesterbotten 5 0 Montelius: Kulturgescliiclite Schwedens, 1906, fig. 67. Mertins: AVeg- weiser durch die Urgesch. Schlesiens fig. 54. 2) LiNDENSCHiiiDT I, 11. 4, pl. I fig. 11 fra Cumnierow. Et udmerket stykke er også avbildet i „Pliotograpliisclies Album der Ausstellung pråbistorischer und aiithropologischer Fnnde Beutschlands“, Section II taf. A"!! fra Pommern. 'h Meklenburg. Jalirblichei', 63, p. 68 — 69, flere stykker. •*) Mestorf. Vorgescbichtliche Altertiimer flg. 89 og 91. •'’) Disse to findes i Nordiska Museet i Stockholm. (J. Undset: „Norske Oldsager i fremmede Museer“. A'’idsk. selsk. forli. 1888, no. 2, p. 7) og skal være f. i myr på Gimse, Melhus pgd.. Sondre Trondhjems amt. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 65 Størst interesse har denne tabel ved sammenligning-en mellem de to typers forskjellige udbredelse. At den bådformede øx R. 35 er udviklet av kobbertypen tør ansees temmelig sikkert. Denne Fig. 46. L3’se, Nærstrand, Ej’f\dke, Stav. St. M. 2674. i omdannelse repræsenterer imidlertid en selvstændig norsl'-svensh ud- vikling. Mens øxerne av kobbertypen fandtes over Europa langs Elbe- linjen, findes den bådformede øx Mn i Norge, Sverige, Finland og i Danmarl: kun sparsomt, i Scfdeswig- Holstein muligens i en variant, 5 66 A. W. Brøgger. [No. 1 Mestoef fig’. 93. Et stykke, der synes at kunne henføres til typen er og-så fig’. 19 på pl. III i J. Mullee ,,Vor- und friihgeschiclit- liche Altertiimer d. Provinz Hannover “. Samtidig’ med at området således hegrænses, stiger antallet av stykker; man sammenligne de anførte tal foi’ Sverige. Også for Norges vedkommende er forholdene meget oplysende: R. 36 R. 35 Øst f. Kristianiafjorden 8 19 De indre dele 5 Vest f. fjorden. 3 6 Vestlandet 1 8 Nordenfjeldske 2 17 0 Hertil kommer to st. av typen R. 36 og flere av R. 35, der desværre ikke har stedsangivelser. Allerede av disse tal ser man, hvor langt almindeligere den hådformede type i Skandinavien er end kobbertypen. Fra Finland opgav Aspelin i 1874 ca. 60 st.,^) alle fra den sydvestlige del av landet, Finlands skandinaviske provins; Hackman 1. c. karakteriserer endogså denne provins ved den bådlbrmede øx. Det nævntes, at typen fandtes i Danmark,^) men her som en helt østlig form (Vedel B. 0. fig. 9), Mullee 114. Et overgangsexemplar er fundet i F. Preussend) Fra Melienburg har dr. Beltz noteret et eneste exem- plar^), og ovenfor nævntes typens mulige forekomst i Hannover. Det er efter denne statistiske belysning klart, at kobbertypen bør være ældre end den bådformede type, og dette støttedes som det såes av de topografiske forhold. Vi tør altså gå ud fra som rigtigt, at det er den siste type, der er ndviklet av den første, og at deiine udviMing, efter de statistiske forhold at dømme er fore- gået i det sydøstlige Sverige. (Skåne— Småland — Østergøtland). Den bådformede types ringe forekomst i Danmark henfører den til østlige egne, som allerede Montelius og andre har påpegt. På den anden side må det erindres, at den er fundet så langt vest som i Hannover; at den også har videt sig nd over hele den nor- 1) Det nordligste e.Kplr. der kjendes, er fra lløkenes i Trondenes pgd., Tromsø amt. Ts. 1446. Compte i’endn, Congrés de Stockholm p. 288. — Anti(p:ités etc. fig. 64 — 65. h Fra Nationalmuseet i Kjobenhavn har [eg noteret ca. 30 stykker, de fieste bornhohnske. Cfr. ogsa, Mullers beinærkninger i „Museumsetiketter“ 45, 5. h Lissauer: Die prahistorischen Denkmaler West-Preussens, taf. Il fig. 24. h Meklenb. Jalirb. 63 p. 73. 1907] Norges Vestlands Stenalcler. 67 diske stenaldersprovins derom vidner fundet fra Trondenes i det nordligste Norge. Det kunde ligge nær her at opta en disknssion om det eiendommelige forhold, at den bådformede type således lindes i østlige provinser og ikke i Jylland f. ex. Men jeg vil kun fremhæve, at dette forhold ikke må overvurderes altfor meget. Det vil fremgå, selv ved en summarisk behandling av skafthul- øxerne i Norden, at det vestlige Danmark op\dser ganske andre former end det øvrige Skandinavien, idet det tildels har et forråd av former, der aldeles ikke forekommer udenfor Jylland og hermed i forbindelse stående tyske provinser. Jeg sigter her til de jyske enkeltgraves udprægede former. Men selv om disse grave repræ- senterer et andet folkeelement — hvad der dog sterkt bør tviles om — så er hermed ikke nogen forklaring git f. ex. på det for- hold, at mange andre typisk skandinaviske former lindes i Jylland, men den bådformede øx ikke. Og der er grund til at pege på andre lokalformer, som også synes begrænsede til dele av den skandinaviske stenaldersprovins, for ikke at overvurdere betydningen av den bådformede type som en udpræget østlig form. Endskjønt det materiale, der direkte skulde bevise, at kobber- typen er ældre end den bådformede, ikke er meget stort, er det dog tilstrækkeligt til, at det alene sandsynliggjør en sådan slutning. I en jættestiie fra Eldsberga præstegård i Halland,^) som oprindelig kun var omgit av en lav forhøining, belagt med et lag av runde stene, der ikke nåede høiere end tagstenernes underkant, lå en spydspids og en halvmåneformet sag, en stenøx med ufuldendt skafthul, og halvparten av en anden, samt spredte stykker av lerkar. Under stenlægningen på den graven omgivende forhøining lå en Mdformet øx og en huløx av tyknakket type. Her bør altså øxen muligens være lidt yngre, eller i det store og hele samtidig med selve jættestuen. I en heUeliste ved Hagebyhøga kirke, Gotland, fandtes en øx av bddformet type, to spyd- og pilespidser av flint, en skiferprydelse (Montelius 64) og en bennål (Montelius 79) og flere end 30 skeletter. Fra Bitterna i Vestergøtland foreligger dernæst et fund av en øx av Tcohhertype, fundet i en jættestuex) Til dette sparsomme materiale kan nu føies et meget interes- 1) st. H. M. 1901; p. 11, 42 A. — A. T. S. 13, p. 167. 2) St. H. M. p. 17. 88 A. 68 A. W. Brøgger. [No. 1 sant fund fra Schlesien.^) I en undergrav fra Nalenczow i guver- nementet Lublin fandtes bl. a. en h'avefl,aslce av ler, som de, der karakteriserer den nordishe dyssetkl, og formodentlig av en ældre type end Mullee 230. Ved siden herav fandtes to øxer av Jcohbpv- tijpe (flg. 28, 1. c.). Gravens alder er allerede utvilsom ved fundet av dyssetidens kraveflaske, og bekræftes ved de øvrige fuudne sager, flere amphoraer i den stil, der tilhører typisk nordtysk dysse- tid. Det var en enkeltgrav i lighed med de jydske, hvilket dr. Segee 1. c. peger på. I diskussionen om kraveflaskernes alder kommer dr. Seger til det resultat, at disse i Schlesien bør være samtidig med jættestuerne. Selv om dette skulde være rigtigt, vil ialfald fundet ha sin store interesse som et godt daterende fund.^) Av disse, vistnok sparsomme fund, fremgår det da, at hohher- typen antagelig er hegrænset til jættestuetid, mens den hådformede type går ned i lieMehistetid, den skandinaviske stenalders fjerde periode. Kan det nu av disse fund, og den korte statistik, der meddeltes ovenfor, ansees for nogenlunde sikkert, at den bådfor- mede type er yngre end kobbertypen, så gjenstår en typologisk udredning av den udvikling fra den ældre til den yngre, som oven- for antoges for sandsynlig. Det er ikke hensigten at levere en sådan her, da jeg endnu ikke har fået studere hovedkilden — det svenske materiale — i detalj. Det er kun enkelte punkter, der kan fremhæves ganske kort, og som belyser den formodede ud\ik- lingsrække. Analyseres kobbertypen (R. 36, Montelius 98, Muller 101), vil man være opmerksom på, at det væsentlige er, foruden den buede form, hia]}pen i nakken, furen pålangs både på over- og’ underside, sømmen påtvers av skafthullet, endelig eggens udsvungne karakter, og en mindre detalj: øxens rombiske tversnit. Man gjenflnder av disse detaljer ved den bådformede type (R. 35, Montelius 96 — 97, Muller 114) huqyjpen og den udsvungne egg, sømmen påtvers av skafthullet. Men hermed er også lig- hederne udtømt. Det er tydeligt, av overgangsexemplarer at dømme, at udviklingen har erstattet furen med den søm, vi trætter ved den 0 Archiv fiir Antliropologie, V, 1906, p. 131. Interessant er også et fund, der njdig er gjort i Degernes, Rakkestad, Smålenene, indkonnnet til nniversitetets oldsagssamling. I et grustag fandtes ca. 1 m. under overfladen i urørt leie en ox av bådforinet type sannnen med to tyknakkede øxer, hvorav den ene viste tendens til bredegget type, og den anden nærmest er tyndbladet. 1907] Norges Vestlands Stenalder 69 Fig. 47. B. 3356. Loland, Vigmostad, N. Undal. L. M. 21.4 cm. 70 A. W. Brøgger. [No. 1 bådformede øx’s bedste exemplarer, f. ex. R. 35. Man sammenligne således det hos Salin 1. c. avbildede bagre parti av et udmerket overgangsexemplar. Videre Muller 109, hvor endnu det svagt rombiske tversnit er bevaret. Med denne fures igjenvoxen folger den naturlige udvikling av skaftholJcen hos den bådformede type. Videre skal det bemærkes, at tversnittet hos mange av de vakreste stykker inden typen ikke er firsidet, men har bevaret kauterne fra kobbertypen, saaledes at det naturligt er blevet tosidet. Ved siden av disse sandsynlighedsbeviser findes endnu et indi- cium, der er ganske avgjørende : Mens Icohhertyp en påviselig en europæisTc prototype, findes ingen tilsvarende sådan for den håd- formede type. Typen må således være udviklet selvstændig i Norden. Det er allerede ved den første behandling av øxerne av den bådformede type klart, at disse ikke alle holder sig strengt til den samme typevariant, men at de tvertimod opviser en række forskjel- lige nuancer. Jeg har forsøgt at skille ud disse, og det viser sig at der kan opstilles 3 forskjellige grupper, der i Ausse tilbageven- dende forhold skiller sig tydeligt fra hinanden. Den variant, der står nærmest kobbertypen, er orig. R. 35, med veludviklet hiap, shaftholk og rygsøm. Enkelte av disse har også søm påtvers, således som orig. Montelius 96. Blandt denne variants exemplarer findes de uden sammenligning bedst arbeidede og vakreste inden den hele gruppe. Det er påfaldende ofte, at disse øxer er tildannede av sorte, tætte, fine bergarter; tillige er de så fuldendt slebne, at de til alle tider vil vække beundring. Det er også ret ofte at disse fiskes op av indsjøer, et bevis for at de meget hyppigt har været benyttet som votivgaver. Den næste variant er stykker som Montelius 97 og Muller 114: ryg- og tversømmene mangler som oftest, og i kanterne viser øxen ofte en ndhulet rand. Knappen og skaftholken kan væa-e meget sterkt udAuklede, men er ligeså ofte mindre udprægede. Eggen har ikke noget kraftigt ndseende ligesom øxen i det hele taget ofte er spinkel. Bergarterne er ikke her de fine, sorte, tætte som fandtes blandt den første klasse; de er oftere grove, og styk- ker ne er sjelden slebne med den store omhyggelighed som ndmer- kede den ældre variant. Blandt den tredie variants exemplarer er bergarterne som oftest grove og lyse og slibningen ikke omhyggelig. Særkjendemerket for denne er det ndviskede præg i detaljerne, mens hovedformen Ifl07] Norges Vestlands Stenalcler. 71 endnu bevares. Knappen savnes stundom aldeles, og skaftholken ligeledes; denne varierer dog oftere. Sømmene er som oftest helt forsvundne. Og samtidig med denne udviskning av detaljer går en udvikling av tversnittet, idet dette her ved den tredie variant ofte er ganske firkantet ellei’ stundom ovalt. Et godt exemplar er avbildet fig. 78 i Bidrag till kanned. om Bohusl. etc. b. I, p. 322, fra Yette herred i Bohuslan. At retningen i udviklingen er den her angivne tør maske ansees nogenlunde sikkert. Der i'eiser sig da det spørgsmål inden hvilket spatium av tid denne degenererende udvikling er foregået og hvorledes den bådformede type fortsætter nedover. Som det strax skal nævnes, tror jeg, at vi finder degenerationsformerne fra den bådformede type blandt den store mængde simple former av skafthuløxer, der endnu ikke er stillet i system. Disse tilhører Ilden tvil den sidste del av nordisk yngre stenalder. Da nu den bådformede type sandsynligvis optræder ved midten av jættestuetid og ned i hellekistetid, er det rimeligt, at den udvikling fra de elegante bådformede til de mere degenererede, er foregået som en blomstring og nedgang i løbet av ikke lang tid. Man tnrde anta, at følgende system i det store og hele taget vikle passe for hele denne ndviklingsrække : hellekistetid: (4 per.) yngre ældre degeneratiousformer bådformet type jættestuetid: (3 per.) yngre ældre bådformet type kobbertype Hermed er ikke sagt, at ikke f. ex. den bådformede type kan gå op i ældre jættestuetid, og at omvendt kobbertypen ikke kan gå ned i yngre jættestuetid. Der er kun udtalt, at i det store og hele tnrde udviklingen ha havt den her angivne karakter. At der ikke kan ligge nogen særlig lang tid mellem de tre varianter indenfor den bådformede type berises bl. a. av sådanne detaljer .som at man kan træffe tversømme hos den tredie variant, hvilke ellers synes at tilhøre den første. Med professor Beøggers beregninger skulde dette betyde, at den bådformede type sandsynligvis fra sin ældste optræden, i midlere jættestuetid, omkring 2900 f. Chr., har krævet ca. 700 år inden den store mængde degeneratiousformer be- gynder at optræde (omkr. 2200 eller kanske før). 72 A. W. Brøgger. [No. 1 Det står nu tilbag-e at peg’e på udviklingen av degenerations- formerne fra den siste variant av den bådformede type. Denne optræder, som det nævntes, med forskjelligt tversnit. Dens særtegn er imidlertid en langsom forsvinden av detaljer som knap, skaftholk og rygsøm. Det er kun rygfladens mere eller mindi’e hvælvede udseende og dernæst tversnittet, der er varierende, og endelig den større eller mindre krumning på langs av øxen, der varierer, og som gir anledning til de forskjellige varianter av de senere typer. Den variant, der bibeholder krumningen og bådformen i det væsentlige uden detaljer, gir anledning til dannelsen av en i Norden meget almindelig type, nemlig grnndtypen B. 29 og R. 28. Der findes her et rigt materiale av overgangsformer. Et godt exemplar er det, der fandtes i helleMsten ved Svelvik, Hurum, Busk. (c. 19886, Ab. 1900). Et andet er flg. 3 i Ab. 1880 fra Busk. Formen er her bibeholdt i det væsentlige. Der skal ikke her forsøges nogen nærmere typologisk udred- ning av disse forhold. Jeg skal pege på, at der gives et rigt ma- teriale av kombinationsformer og lokalformer, der først må sættes i system. Det kan ikke være tvil om at det endelige resultat en- gang vil vise, at en del af disse „ simple “ former av skafthuløxer, er degenerationsfornier fra en række typer, og at de under udvik- lingen gjensidig har påvirket hinanden og at der således er skabt en række kombinationsformer som det vil bli av interesse engang at få udredede. Den udviklingshistorie typerne B. 36 — 35 med overgange til R. 29 opvisei-, er således en for Norden særlig vigtig og særlig interessant, der trænger til nddybning i detaljer, men som i det væsentlige turde vise sig at være som den her fremstillede. R. 33—34. Udviklingen av disse typer er delvis behandlet av Moxtelius J og berørt allerede i 1874 av Hildebeanu.-) Mullee har i Ordning 93 — 96 opstillet en ndviklingsrække av mere særegne danske for- mer. Prototypen — eller typerne — er sikkert kobberoxer fra Enropas kobberalder. Der vil her endnii mindre end ved de fore- gående former bli tale om nogen noieiæ udredning, da det euro- pæiske materiale er meget stort. P Chronologie d. illtest. Bronzezeit, p. 14 fl'. Coiiipte remlu, Coiigrds de Stockliolni, 1874, j). 338 f. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 73 R. 83. Det er for denne types vedkommende at Montelius har git udviklingsrækken fra kobberøxen (1. c.). Den flndes i Sve- rige i et større antal. (Jeg har fra Statens Historiska Musenm noteret ca. 50 st.). I Danmarh findes den ikke sjelden og den ■er ligeledes vel kjendt fra SchJeswig- Holstein (Mestoee 100). Fra MeUenhurg er det tvilsommere om den er kjendt (Beltz); i Pommern derimod er den fundet.^) Fra Franhrige avbilder Montelius 1. c. lig. 33 og fra ScJuveiz flg. 32. Fra England har Evans avbildet flere exemplarer.^) Fra Spanien og Italien savner jeg litteratur til at eftervise den; men det er rimeligt at den flndes, i alle fald i Italien, siden den også er fnndet i Grækenland og på Cypern,^) her i kobber og bronze. I Ungarn optræder en anden variant i kobber, avbildet hos Montelius 1. c. flg. 44,'^) der vistnok sætter sit præg på nordiske stykker. Fra de øvrige dele av Tyskland er det van- skeligt at påvise netop denne form; men dens slægtning R. 34 op- træder ikke sjeldent. Det må antas som sikkert, at denne type, R. 33, er ndviklet nv den nngarsk-sydeuropæiske form for den dobbelteggede øx, der fra tidligt av har været anseet som symboløx. Muller omtaler også (ved Muller 93) den påfaldende ringe størrelse som så mange av de til typen hørende stykker opviser (5V2 cm.). Dernæ-st kan det ifølge denne antagelse om udvikling fra dobbeltegget ungarsk kobbertype ansees for givet, at typen R. 33, Montelius 42 etc., må være omtrent samtidig i Norden med den ovenfor behandlede kobbertype R. 35, eller omtr. samtidig med jættestuetid i Norden. I Norge flndes den rene type R. 33 kun repræsenteret i fem exemplarer. Herav er to fra østsiden af Kristianiafj orden, to fra vestsiden, mens det femte stykke er fra vestlandet. Det er fnndet på Jæderen og er som de fleste av disse øxer tildannet av en fln- kornig, tæt bergart. Det er eiendonnneligt ved sin tykkelse og bredde (flg. 48). løvrigt flndes typen ikke repræsenteret på vest- landet og heller ikke i det nordenfjeldske. Jeg tror dog at kunne efterspore i det norske materiale visse iidviklinger av typen R. 33, men skal ikke her gå nærmere ind derpå. 1) Photogi aphisches Album etc. Section II. pl. 8. Fra lA.sklaud er flere gode avb. ho.s Kemble Horae ferales pl. III. Evans: Stone Implemenls fig. 120 og 119. 3) Montelius 1. c. fig. 41 — 43. h Illustrierter Fubrer in d. Miinz- und Altertumsabt. d. ungar. Nationalmus. (Budapest 1853) I. Saal, I. Scbr., taf. 1 — 2. 74 A. W. Brøggf*r. |Xo. 1 Fig. 48. Solesanden, .læd., Stav. B. 771H. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 75' B. 34. Denne type lincies i sten i Italien4) Fra Frankrige og Spanien kan jeg ikke finde den av litteraturen, men da den flndes repræsenteret i England,^-) kan man vel gå ud fra at den også flndes i disse lande. I Tyskland flndes den, såvidt jeg har kunnet efterspore, kun i kystlandene. 1 Hannover,^) fra Crivitz ved Fig. 49. St. M. 1605. Vi- Vea, Skudesnes, Stav. Schwerin,'^) i bronze fra Wieck ved Schwaan i Meklenhurg.'^) Fra Meklenbnrg kjendes forøvrigt flere stykker.®) Fra Schleswig-Holstem Ballf.tino di paletuologia italiana, Vll, tav. 11, fig. 3. En lignende,, men massivere ev avb. i Bulletino XXII, tav. 11, fig. 4. 2; Evans fig. 120. 3) Lindenschmidt 1, h. 4, pl. 1, fig. 4. Samme planclie fig. 5. 1. c. samme pl. fig. 1. 5) 1. c. I, h. 4, pl. 2, fig. 10. •’’) Meklenburgiscbe Jahvbucher 63, p. 72. 7C) A. W. Brøgger. [No. 1 Mestoef 101 ; fra Danmark Mullee 96 o. s. y. Sverige Monte- Lius 44. Fra Finland ved jeg ikke om typen er kjendt. I Norge tindes ialt otte stykker (fig. 49). Bergarterne i denne let gjenkjen- delige form er merkelig nok — netop i modsætning til øxer av typen R. 33 — grove gneisbergarter. Stykkernes fordeling i Norge er: østenfor Kristianiafj orden 0 vestenfor — 6 Vestlandet 2 Den er kun fundet i kyststrøg og ikke nordenfjelds. Da ma- terialet er så nbetydeligt er der ikke anledning til at gjøre nogen slutninger av disse ndbredelsesforhold. Det er sandsynligt at typerne R. 33 og 34 stammer fra omtrent samme tid, nemlig jættestuetid og vel muligens endel av liellekistetid. Men derimod er det ikke rimeligt at to så beslægtede typer i sin videre udvikling ikke skulde ha påvirket hinanden. Her er for- holdene meget vanskelige at udrede. I sin almindelighed tør det nok sies, at der blandt den store mængde „ simple “ former av skaft- huløxer gives enkelte, der har arvet træk fra formerne R. 33 — 34.^) Pcrfyrøxerne. Med dette navn kan sammenfattes en række typer, der ind- byrdes synes at høre sammen i en udviklingsrække, nemlig Mullee 82 — 87, Montelius 37—38 og 40, Rygh 37 — 39, hvortil kommer en for det vestlige og nordlige Norge særskilt form. Disse typer har et hovedkjendemerke i de anvendte eiendommelige bergarter og repræsenterer herigjennem som ved sine former en særlig smags- retning inden Nordens stenalder, der er interessant at følge i hoved- trækkene, delvis øgså fordi den må antas at repræsentere en i det store og hele taget selvstændig nordisk udvikling. Den eiendommelighed, at stenaldersbefolkningen har havt smag foi- at anvende de spraglede porfyrer, må bunde i en bestemt smags- Der synes at være merkelige slægtskabsforliold mellem de snuikkeste, med rænder ornamenterede, blandt disse oxer og de senere bronzeø.xer, f. ex. tig. 4 i Compte rendn, Stockholm 1874, p. 339, eller H. t'ONtVENTz: Das “Westprenssi- sche Provinzial-Museum 1880 — 1905, taf. 4ø, tig. 3. Jeg kjender altfor lidet til (lisse bronzeøxer til at kunne gi nogen ndredning. Ba den anden side er der også et merkeligt slægtskabsforliold til den dobbelteggede ravoxe, Muller 234, Vedel, B. 0. tig. 12. 1907] Norges Vestlancls Stenalder. 77 retning, i en bestemt anskuelse av det tiltalende og vakre. Por- fyrer kan i almindelighed ikke have været lette at bearbeide til fremstilling av øxer, hvorfor jo også slibningen har spillet en stor rolle ved disse. Den omstændighed at porfyrerne og i det ydre porfyrlignende bergarter så godt som udelukkende findes anvendt ved disse typer alene, antyder ligeledes noget bestemt til grund liggende, ganske som klæberstenen ved R. 42 — 43. Det er en stor sjeldenhed at træffe porfyrer anvendt ved andre øxetyper; så meget mere interessant er det når dette findes. En ufærdig øx av båd- formet type i Trondhjems museum er tildannet av porfyr. Originalen til Montelius 39, tilhørende den ovenfor behandlede dobbelteggede type, er ligeledes fremstillet i porfyr. I Nationalmnseet i Kjøbenhavn noterede jeg følgende exempler på anvendelse av porfyrer: et par øxer av typerne Muller 99 — 103 var tildanuede av porfyrer. Disse øxer kan ialfald delvis sammenstilles med den ovenfor gjennem- gåede kobbertype. Av typen Muller 96, der altså tilhører den dobbelteggede typegruppe, var en eneste gjort av porfyr. Av den til samme gruppe hørende, smukke Muller 94 var et par av porfyr, analogt med det ene exemplar Montelius 39. Det samme var til- fældet med øxer av typen Muller 93; og endelig bør det kanske nævnes, at køller av typerne Muller 121 — 122 var dannede av ndprægede porfyrer meget ofte. Disse exempler er vel at merke isolerede, idet det store antal av øxer av de her opregnede typer er av finkornede eruptiver. Imidlertid har dette sin store betyd- ning. Når et så ndpræget karaktertræk som det at anvende por- fyrer til fremstilling av øxer kan begrænses til bestemte typer, er det ikke uvigtigt for den relative kronologi at der findes isolerede exempler på en lignende anvendelse ved andre typer. Det er f. ex. i nærværende tilfælde rimeligt, at når porfyrerne findes anvendt ved R. 37 — 39 og deruæst en enkelt gang ved R. 35, at porfyr- øxerne i det store og hele bør være samtidig med den bådformede type. Det er selvfølgeligt intet bevis, men et godt iudicium. Det vilde ikke være rimeligt at anta, at det exemplar av den bådfor- mede type, der er dannet i porfyr skulde være ældre end det store gros av øxer av R. 37 — 39; men sandsynligt er det da, at her fore- ligger en anvendelse av den velkjendte bergart på et exemplar av en anden type. De porfyrer, som er anvendt, er i almindelig rombeporfyr, med sterkt røde romber, sjeldnere finere porfyiær. Der foreligger her en taknemmelig opgave for en øvet petrograf at foreta en under- 78 A. W. Brøggev. f No. 1 •søgelse av bergarterne i de enkelte skandinaviske øxer av porfyr, og der vilde utvilsomt herved kunne fremkomme værdifulde oplys- ninger om fabrikationscentra. En ikke-petrograf vil her intet kunne udrette, da det i intet tilfælde vil være nok at angi f. ex. „rombe- Fig. 50. Berge, Lyster, Sogn, N. B. B. 3517. porfyr“ el. „labradorporfyr“ o. s. v., idet hovedvægten just ligger på at kunne skille alle de enkelte varianter og om muligt lokali- sere dem. yiadde man herved komme til, at der f. ex. i Danmark er fremstillet øxer av porfyrer, der absolut ikke kunde lindes i Danmark, vilde man være kommet et godt stykke på vei med de 1907] 79 Norges Vestlands Stenalder, virkelige og direkte beviser for handelsforbindelser i Norden i sten- alderen. Der foreligger her, netop ved det exceptionelle valg av bergarter, et lignende felt for nndersøgelser, som den, der av prof. Beøgger er udført over groruditens anvendelse til spids og bred- nakkede øxer. (Studier p. 167). S. Mulleks „2den Række“ av skafthuløxer (Ordning), tig. 82 — 87, er efter den opstilling den har fået, at betragte som en ud- viklingsrække, hvor den ældste type er Muller 82. Det vil ikke her bli diskutteret hvorvidt denne række er et rigtigt ndtryk for den stedfundne ndvikling. Som det foreligger, synes den at være rimelig, og i alle tilfælde gjør den sin nytte ved systemet. Ved Muller 82 — 83 er det at merke, at der ikke ved disse flndes nogensomhelst antydning til det eiendommelige bergartsvalg, der præger de senere typer. Dette synes at måske angi, at disse to typer er ældre end de senere, og at vi herved har givet et vist holdepunkt for tidsbestemmelsen av porfyrøxernes optræden. 1 Norge kj endes typen kun fra Vestlandet (hg. 50) og herfra i 4 exemplarer. Dette behøver naturligvis ikke at bety noget usæd- vanligt. I det hele taget tør det vistnok sies at øxerne av denne type er lidet udbredt. I Damnarl- har jeg fra Kjøbenhavn noteret ca. 12 st. Hvis Mullers opfatning av typernes ndvikling her er rigtig, da ei‘ hele denne række i modsætning til de to foregående rækker at anse for specihk nordisk i sin oprindelse, idet de da er udviklede av respektive but-, tynd- eller tyknakkede øxer. Dette støttes derav, at begge varianter, både Muller 82 og 83 ikke har ,skaft/in/ men skaftrc?Z(7c. Muligens har man her også et daterende moment. Midler 84. Ved denne gjennemgangstype er hovedkjende- mærkerne for rækken fuldt udviklede: porfyrerne og skafthullet. I Sverige hndes typen, omend ikke så ahnindeligt. Fra National- museet i Stockholm har jeg noteret: fra Skåne— Blekinge 11, Øland 1, Vestergotland og Småland 5, Uppland 2,‘) altså ialt ca. 20 st. og med en merkelig østlig udbredelse. Fra Damnarl' noterer Muller : sjelden, og kun forekommende i det østlige Danmark. Fra Schles- ivig-Holstein hndes en vmriant, Mestorf 81; også fra Meldenlmrg kj endes et stykke, ø Denne sparsomme udbredelse synes at antyde, 1) Disse tal er naturligvis kun et omtrentlig-t ndtryk for de virkelige forhold. 2) Beltz i Meklenburg. Jalirblicher 63, p. 69. Den her av dr. Beltz an- førte opfatning av øxen som fremkommet av den bådformede type kan neppe være rigtig. 80 A. W. Brøgger. [No. 1 at øxen er en overgangstype. Det er sandsynligt, at udviklingen fra dette punkt i det store og hele foregår nogenlunde ens over hele ISTorden; men på den anden side må det merkes, at der vistnok opstår forskjellige lokalformer både her og der. Typiske exemplarer herpå er fig. 54 og 56 i Månadsblad 1895 p. 88, Skåne. Det er ikke tale om her at forfølge denne udvikling udenfor Norge, hvor materialet er mig bekjendt. Fig. 51. Viuje, Vossestranden, S. B. Den norske variant av Mullee 84 findes repræsenteret i Rygh 39. Av denne type er på ostlandet fundet 4, på vestlandet 2 st. Bergarterne er udmerkede porfyrer, ofte vistnok rombeporfyrer; arbeidet udmerker sig ved en sjelden grad av smag; skafthnllerne er på nogle ikke borede helt igjennem, på andre så smale og trange, at der ikke kan ha været tale om nogen ahnindelig måde at an- 1907] Norges Vestlands Steualder. 81 vende dem på. Hertil kommer, som særlig skal bemerkes ved æg- formen og Mullek 85, Rygh 37 — 38 nedenfor, at eggen temmelig ofte er ganske butsleben, således at øxen neppe kan være anvendt således som vi tænker os en øx i sin almindeliglied anvendt. Formen Fig. 52. Vikingnes, Ljonestangen, Strandebarm, S. B. er nærmest vaklende, d. v. s. den hele type gjør indtryk av at være et overgangsstadium. Den næste type er Muller 85; således er ialfald det normale forløb hele Skandinavien over. Her skal imidlertid først omtales en meget eiendommelig nordlig norsk særform, der kan bestemmes som type, og bekvemt kakles 6 82 A. W. Brøgger. [No. 1 Ægf ormen (flg. 51). Den er reprse senteret av sex exemplarer fra Vestlandet og to fra Nordland. De særlige kjendemerker ved denne type, som jeg ikke har seet noget andet sted i Skandinavien, er det ægformede tversnit, den biitslebne egg, det smale, trange skafthul, og porfyren, der er anvendt til alle øxer av typen. End- videre er dens kjendemerke den runde, avglattede overflade, uden fac etter eller kanter. Denne pragtform kan ikke ha været synderlig almindelig. I hvilket forhold den står til R. 37 skal omtales nedenfor. Bygh 37, MitUer 85, Montelius 37. Denne sterkt udpi’ægede type, hvorved udviklingen for en kort tid blir stående, er særlig norsk-svensk. Den flndes enkeltvis i Schleswig-Holstein og Danmark (Mestobf 79, Mullee 85, text). Hovedmassen flndes i Sverige, hvor jeg fra Nationalmuseet i Stockholm har noteret ca. 80 st. Fra Norge, hvor den er særlig vesten- og nordenfjeldsk, flndes ca. 20 stykker av den udprægede form. Det er særlig i det trondhjemske at den er fundet (K. Rygh, Trøndelagen i forhistorisk tid), flg. 52. Imidlertid er typen vel kjendt fra Bohuslan og årsagen til at den ikke flndes i de sydøstlige dele av Norge er derfor ikke let at for- klare. Det kan vel bero på manglende kjendskab, skjønt dette ikke er sandsynligt. Det bør merkes som et karakteristisk træk at disse øxer altid har butslebne egge og et meget smalt og trangt skafthul. Fra denne pragtform, der i smag repræsenterer et visst høide- punkt i nordisk stenalder ved siden av den bådformede type, begge selvstændige, noixliske lulviklinger, degenererer typen. Gjennem over- gangsexemplarer kan det tildels påvises, hvorledes typen taber sin udprægede karakter; tversnittet blir enklere, fli'kantet. Til ud- viklingsformen Mullee 86 — 87 når den ikke i Norge. Det er dog mindre sandsynligt, at degenerationsformerne fia porfyrøxerne har øvet synderlig indflydelse på dannelsen av de ,,simj)le“ skafthuløxer. Det er muligt, at alle disse „simple“ øxer er opståetav degenerations- former fia de to store imkker Rygh 36— 35 og R. 33—31. Der står knn tilbage i al korthed at nævne en norsk særform. B. 38. Der gives for få exemplaiær til at fastsætte denne types forhold til R. 37. Der er megen rimelighcd for at den kan lulledes av R. 37, og at den knn repræsenterer en ret kort, lokal iidvikiing av typen. I Noige liar den væsentlig en noidlig mlbredelse; fra de øvrige skandinaviske lande har jeg ikke noteiæt den. At der iiv R. 37 (Mullee 85) kan lulvikles lokale særformer sees bl. a. 19071 Norges Vestlands Stenalder. 83 av den danske form Muller 86, der tillige findes i Meklenbnrg (Mekl. Jahrb. 63 p. 66). Øxerne av porfyrgrnppens typei' er således mange og kan hen- føres til flei'e forskjellige, tydelig adskilte typer. Den relative kronologi for disse enkelte typer og hele gruppens i-elative kronologi er et vanskeligt område at udrede. Der vil her kun bli anført de vigtigste støttepunkter. Hvis Mullers antagelse af typens udvik- ling fra Muller 82 og Rygh 16 er rigtig, er den øvre grænse angit med den tyknakkede type, d. v. s. at de ældre typer af porfyi-- gruppen sandsynligvis skriver sig fra jættestuetid og altså er sam- tidig med kobbertypen og de smukkeste av den bådformede type samt med de dobbelteggede øxer. Men selv om denne typologiske forudsætning skulde vise sig ikke at være rigtig, vil der være megen sandsynlighed for det ligtige i at henføre de ældre inden gruppen til jættestuetid. Et ikke uvæsentligt bevis herfor er det ovenfor anførte om porfyrens anvendelse. At denne anvendelse er et av- gjørende moment vil indrømmes nden videre. Og da er det vigtigt at man linder porfyren anvendt leilighedsvis ved andre typer. Dette var altså tilfældet med en øx av bådformet type, end- videre med flere av den dobbelteggede type Montelius 39. — ■ Daterende gravfund findes desværre ikke, hverken fra 8verige eller Danmark. Det er derfor nødvendigt indtil videre at nøies med en sandsynlig rigtighed. Nogen støtte gir det typologiske system, op- stillet av Muller, her suppleret med norske Hper: Muller 83 Muller 84 R. 39 R. 37 vestlandsk æs-fonn ! \ Kun få degenerationsformer. Hver enkelt af disse typer synes ikke at ha havt synderlig lang levetid; dette fremgår av det ringe antal for hver av dem, muligens med undtagelse av R. 37. Det turde derfor kanske ikke være helt uberettiget at anta, at denne udvikling av alle disse typer er skeet iudenfor et forholdsHs begrænset tidsrum. Hvor langt ned de går er meget vanskeligt at avgjøre. Det bør dog bemerkes, at kim få av disse typer fortsætter sig ned i de såkaldte „simple“ 0 ■ R. 38 84 A. W. Brøgger. [No. 1 former av skafthuløxerne. Hvad sæidig årsagerne til den specielle bergart-anvendelse kan ha været, er et område hvor der kan gjættes meget, men hvor beviserne er færiæ. Jeg undlader derfor her at opstille nogensomhelst formodning. Skafthuloxer av simple former (R. 27—32). Almindelige bemerkninger. Den allerstørste procent av nordiske skafthuløxer udgjøres av disse simple øxer, hvor typologien har arbeidet for lidet, og hvor mangfoldigheden av former og vaiianter er overvældende. De grup- perer sig tildels om formerne R. 32 og 28 med forskjellige nuancer. Spørgsmålet har særlig dreiet sig om, hvorledes disse formers stilling til de gjennemgåede hovedtyper har været. Den første almnndelige opfatning var som bekjendt den, at disse skafthuløxer av de simple typer var de ældste, hvorav så de smukke former havde udviklet sig. Den stik modsatte opfatning, at det tvertom er de første der ved „degeneration“ er udviklede av de siste, er den nutildags almindeligst rådende. Der ligger imidlertid i begge opfatninger et forlangende om kontinuitet, der vistnok ikke vil stå sig for en strengt videnskabelig kritik. Vi har jo seet, at der side om side i jættestuetid har existeret så forskjellige typer som kobbertypen og porfyrøxerne, eller som den dobbelteggede øxetype og de smukkeste av den bådformede type. Og der var vel i og for sig intet uan- tageligt i den opfatning, at mere udprægede vakre former kan have været sideordnede med de simple og at disse forskjellige former i virkeligheden repræsenterer en arbeidsfordeling, idet de første neppe har været bragt til det samme som de siste. Man har som bekjendt været inde på denne tanke ved at benævne de senere for stridsøxer (våbenøxer) og de første for arbeidsøxer. Herfor kunde tilsyneladende tale, at de simple øxer er ganske anderledes talrige end de smukkere. Mens antallet av de første i Norge går op til ca. 600, er de særlig vakre former kun repræsenteret ved et antal av omtr. 100. Imod dette synes at tale, at man virkelig synes at kunne konstatere en degeneration f. ex. ved den bådformede type, der tydelig fortsætter sig, ved overgange, i Rygh 29. Men hertil skal da bemerkes, at der findes en hel del blandt disse simple skafthuloxei-, der iJdr lar sig udlede av nogen av de smukke typer. Dette hovedspørgsmål vil først kunne avgjøres ved typologiske studier. Indtil videre turde følgende hovedi-esultat i det store og 1907] Noi-oj-es Vestlands Stenalder. 85 hele aiierkjendes at være rigtigt: De smukke typei-, R. 36—35, R. 33—31 og porfyrgnippeii tilhører væsentlig jættestuetid i Norden. De simple former tilhøiær for en meget stor del den senere periode, hellekistetiden; det er dog ikke udeliikket, at endel av dem kan være samtidige med jættestuetid. Det er i og for sig ikke umuligt, at en parallelt løbende ud- vikling av tre forskjellige rækker har avsat endel JcomUnations- f ormer: maske den ovenfor omtalte ægformede type også kan op- fattes som en sådan. Der er allerede ovenfor talt om lokalformeraes betydning; her skal nu gjøres opmeidvsom på den art kombinations- former, der leder til antagelsen om de simple formers udvikling av de smukkere. En rent ydre kombination er den allerede påpegte, hvor f. ex. porfyren optræder ved en øx av bådformet type, eller hvor det samme særegne bergartsvalg lindes ved enkelte øxer av den dobbelteggede type. lovrigt er kombinationerne ved de smukke typer ikke almindelige. Et særegent tilfælde er f. ex. Muller 102, ox av kobbertype, hvis eggparti må være inllueret av en dobbelt- egget øx. Meiæ iøinefaldende er imidlertid kombinationerne ved de ,,simple“ former. Regynder man f. ex. her rent typologisk at ordne efter tversnit og nakkeparti, vil det snart vise sig, at nogen korrela- tion ikke hei’ gives. Inddeler man f. ex. tversnittene i firkantet, elliptisk og halvcirkelformet, og nakkepartiet i tvert avskåret nakke, avrundet nakke, og svagt konisk nakke, så gives der her kombinationer mellem alle drsse forskjellige, således efter tversnit og nakkeparti 3 gange 3 = 9 forskjellige grupper. Ser man f. ex. på Rygh 32, en av de almiudeligste norske varianter, så er her hovedkjendemerket et tirkantet tversnit og en tvert avskåret nakke. Nogen sådan fast forbindelse mellem et tirkantet tversnit og en av- skåret nakke gives imidlertid ikke; det ene forudsætter ikke det andet. Der er andre oxer, der har det ene kjendemerke, men som f. ex. har elliptisk tversnit. Allerede av disse kjendsgjerninger fremgår det tydelig, at vauskelighederne ved at angi sikre udvik- lingsrækker er meget store. Og førend man kan konstatere for- bindelse mellem de smukke øxetyper og de simple, må naturligvis typologien ved disse siste være udredet. Disse rent generelle be- merkninger har derfor ikke taget sigte på at udsi nogen bestemt mening om det stoi’e spørgsmål, de simple fonners forhold til de smukkere. Jættestuetiden i Noi’den er som Moxtelius har påvist, det skandinaviske udtryk for kobberalder, den tid, hvori dette metal blev 86 A. W. Brøgger. [Xo. 1 kjendt i Norden. Uden tvil er derfor denne tid en gjæringstid, og ikke minst viser dette sig netop ved skafthuløxerne og deres historie. Kobberet har som noget epokegjørende nyt befrugtet den nordiske stenalder og har i særdeleshed avsat sig i den mei'kelige benyttelse av porfyrerne, som særlig tiltalende for en bestemt smagsretning. Dette område er imidlertid så meget des mere interessant som det øvrige Enropa ikke kan opvise den rigdom på former av skafthul- øxer som Norden; dette er allerede pegt på i gjennemgaelsen av de enkelte typei'ækker. Det kan imidlertid ha sin interesse at se dette under en større synsvinkel. De mellem- og syd-enropæiske former er alle merkelig tarvelige, arbeidede tildels meget ofte i sorte ellei' grønne skifere usv. De tilhører ligtignok isæi- bånd- keramikens grave; men selv udeufor disse findes ikke mange ud- prægede eller særlig vakre former. Danner således Norden på dette punkt et specielt område for sig, så er det jo imidlertid tillige an- ført, at f. ex. kobbertypen ei- en sydeiiropæisk type, og at Norden således på et enkelt, kanske tiere punkter (den dobbelteggede type) har modtat formerne sydfra. Men på den anden side må det gjøres gjældende at sandsynligvis porfyrgruppens typer, og muligens en stoi’ del av de simple former, er skandinaviske ndviklingsserier med meget liden indliydelse udenfra. Hertil kommer som noget aldeles for sig de antagelig af hornøxer udviklede typer R. 42 og 43. Der synes altså at være flere lulgangspunider ; på den ene side foi- hindelserne med det fremmede, på den anden den selvstændige skandinavisl-e udvikling. Disse momenter har hver for sig — selv- følgelig ikke uden forbindelse med hverandre — i sine videre ud- viklinger hovedsagelig præget den nordiske yngste stenalders kultur- indhold. Kobberet er det ene udgangspunkt; hornøxerne sandsynlig\is det andet. Den videre interesse ved skafthuløxernes historie vil knytte sig til detaljerede og nøiagtige typologiske studier av de simple former. Også bergartei-ne har i almindelighed betydning for skafthul- oxernes historie; en undersøgelse i denne lætning kan knn udføres av en petrograf. I det store og hele er eruptive bergarter de al- mindeligst anvendte, og særlig betegnelsen „sandsten“, som meget ofte træffes, viser sig som oftest at være ganske feilagtig. 1907] Norges VestlancLs Stenalder 87 V. Dolke, sage, pile ete. Flintdolke. Muller har i „Nordiske Fortidsmiiider“ I, p. 125 behandlet llintdolkene (-spydene) og deres typologi samt deres udbredelses- forhold. Der skal derfor kun her opregnes, hvilke former man linder på vestlandet. 1. Former som Muller 1. c. pl. XXIII, altså nærmest lig Muller (Ordning) 161, en form, der ifølge Muller er ahnindelio' curopæisk, tindes i Berg. Mus. i et antal av ca. 40 st., i Stav. ca. 30, hvorav de fleste repræsenterer et godt og smukt arbeide. Blaiidt disse findes det pragtexemplar, der er avbildet fig. 53, ikke mindre end 31.1 langt, og ganske ualmindelig smukt gjort. 2. Med fladt tversnit i skaftet som Muller (Ordn.) 162 — 164; findes fra vestlandet ialt i ca. 45 st. Det hør merkes, at denne form er f. i hellekister, exempelvis fra Sjælland, 1. c. p. 146. Et godt og typisk stykke er avbildet her, lig. 54. 3. Med kvadratisk tversnit i skaftet. Muller 1. c. pl. XX Y eller Ordning lig. 167. Denne form repræsentei‘es i det vestlandske materiale ved adskillige gode stykker, hvoriblandt flere med zikzak- hugning, således som det avbildede stykke lig. 55. Ialt findes fra vestlandet ca. 30 st. der tilhører denne gruppe. 4. Med rombisk tversnit i skaftet og zikzakhugning, således som Muller 1. c. pl. XXVI. Disse pragtformer er meget sjeldne på vestlandet, ialt kun 10 st. fra hele denne strækning. Endnu sjeldnere er en form som Muller XXVII, med trekantet tversnit i skaftet og zikzakhugning. Den er kun fundet to gange på vestlandet og er ligeledes meget sjelden på østlandet. 5. En særform som Muller Ordning 155, er fra vestlandet fundet i i et par exemplarer. Fig. 56. Det fremgår av Mullers undersøgelser, at llintdolkene hører hjemme i hellekistetid, ialfald hvad angår de næAuite grupper 2 —4. Muligens er stykker av klasse 1 meget sene; ialfald står et stykke som fig. 53 neppe tilbage i arbeide for de smukkeste blandt de førstnævnte. Flintsage. Her findes de regulære former Ryoh 50—53 repræsenterede på vestlandet ialt ca. 10 st. Undtagelser findes. 88 A. W. Brøgger. [No. 1 1907] Norges vestlands stenaUler. 89 Flintpile, Allerede under avsnittet om bopladse nævnes de vigtigste former. Resumeres disse, vil vi få følgende system; Fig. 55. B. 5047. Storesand, Torvestad, Stav. ^ 4. Fig. 56. St. M. 2569. Herikstad, Time, Jæd., Stav. Vi- 1. Tverpile, R. 75, Montelius 66, Muller 17, særlig inter- essant, avbildet tig. 6. 90 A. W. Brøgger. [No. 1 2. Flækkepilen, fig'. 4, der gir anledning til forskjellige ud- viklinger. a. Som fig. 4 meget almindelig. h. Som fig. 5, R. 80, Montelius (35, Muller 174 — 176, ikke væsens forskjellig, kim smukkere arbeidet. 3. Bladformen fig. 7, R. 79—81, Montelius 63; variant: IMuller 177. Almindelig. 4. Triangulær form fig. 10, Montelius 62. Ikke fuldt sa almindelig. 5. CJdvikling av de to sidstnævnte til lijerteformen flg. 9 og 11, R. 76—77, Montelius 59 og 61, Muller 179, 181 — 182. 6. En særlig form er fig. 12 med „ central stem“ feng.), R. 77, Muller 180, Montelius 60. Samtlige former er fælleseuropæiske ; de fleste tilhører vel sten- alder og bronzealder. lalfald findes lijerteformen f. ex. i sydtyske grave fra yngre bronzealder. Hjerteformen er videre fundet i bronzealdersgrave fra Mykenæ (se exempelvis Hildebrand: Från aldre tider p. 239). Det er særlig Jæderen, der har ydet det største antal pile- spidser, idet det øvrige vestland kan opvise kun få fund av denne art. De fleste pilespidser lar sig, når de er enkeltfund, ifølge det anførte, ikke godt kronologisere. Skiferspidser. Da jeg for tiden har under arbeide en typologisk udredning av det skandinaviske og finske skifermateriale, vil jeg her kun anføre, at man på vestlandet finder pilespidser af typerne Rygh 83, 86 og 88 og delvis 87, allerflest fra Jæderen (ca. 30), kun sparsomt fra det øvrige vestland. Derimod er kun to skiferkniver fiindne på vestlandet. J Endelig bør det tilføies, at man av slibestenc fra vestlandet kjender de ordinæiæ former R. 89 — 91. ') K. Ri"GH; Spiciser og knive av skifer. Trondbj. Vidskselsk. skrifter 1902: y, 37. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 91 VI. Kronologi. De gjennemgåede rækker av oldsagsformer kræver nu en sammenstilling. Jeg holder mig her til de to perioder, der er opstillet for Østlandets vedkommende (Studier p. 55). Sammen- stillingen gjør da kim krav på at gi en øversigt; i detaljspørgsmålene er der jo som det såes ikke fuld klarhed. Her er sammenfattet hvad nærværende skrift har tilsigtet; en udredning av de store stræk i Norges vestlands stenalder. 92 A. W. Brøgger. [No. 1 VII. Bebyggelsen. De nedenstående tabeller gir et omtrentligt tal for summen av stenaldersfund fra Norges vestland. Her skal forsøges en udredning av bvad disse tal fortæller med hensyn til bebyggelsen og dens fordeling. Stenøxer nden skaftliul Skafthuløxer Dolke, skifer- spidser etc. Tilsammen Lister og Mandat. Tveid Oddernes 1 — 1 2 Vennesla — — — Øvrebø og Hægeland — — — Søgne — 1 — 1 Halså og Hartmark 4 — 5 9 Holme 3 — 1 4 Øislebø og Laudal — — Finsland — 1 1 2 Bjelland 2 1 3 Åseral — 2 2 N. Undal — 1 1 2 S. Undal — 1 1 2 Vanse 19 5 120 36 Herred 1 — 1 Lyngdal 3 — 2 5 Hægebostad — — — — Fjotland — — — — Kvinesdal — — — — Nes og Hiterøen 3 1 G 10 Bakke 1 — — 1 Siredalen — — — — 37 11 32 80 ') Heri indbefattet antallet av bopladsCmul. 1907] Norges Vestlands Stenalcler. 93 Stenøxer uden skaftlml Skaithuløxer Dolke, skifer-l spidser etc. i £ 1 Stavanger. Sogndal S 2 1 11 Lund — 1 — 1 Heskestad — 1 1 Bjerkreim 2 I i 3 6 Helleland — — 1 1 1 Egersund 6 5 1 3 14 Ogne 4 2 1 8') 14 Hå 22 9 28') 59 Time 19 5 37') 61 Klep“) 109 24 98 231 Håland 25 7 26 58 Høiland 21 7 13 41 Hetland 18 3 19 40 Høle G 2 : 6 14 Strand 7 1 3 11 Finnø 3 3 6 Rennesø 2 1 1 3 6 Skudesnes 3 1 ' 3 7 Avaldnes 2 1 i 3 6 Torvestad 3 4 12 19 Tysvær øo- Bokn — — — — Skjold og Ankedal 4 — 3 : 7 Nærstrand ■ — 4 — : 4 Hjelmeland 4 — 1 5 Jelse — — - ! — Skåre og Sand 2 1 , 1 4 Suldal 2 — 1 — 2 272 81 276 629 Søndre Bergenhus. 1 1 i Strandebarm og Yaraldsø .... — 1 i 1 Kvinnliered 1 1 2 i 4 Heri iiidbefattet antallet av „bopladsfund“. 2) I Klep er hovedmassen av flintpile, mange hundrede, ikke medregnet. 94 A. W. Brøgger. [No. 1 Stenøxer uden skafthul 1 1 5 ! ^ Dolke, skifer- spidser etc. Ti Isammen l Skånevik __ i 2 1 3 Etne — — — — Fjelberg- 4 i 1 2 7 Sveen 3 1 ^ 1 6 Finnås^) 4 1 4 9 Stord 2 — — 2 Fitjar — — 2 2 Tysnes 2 j — 2 4 Fuse — — 1 1 Os 2 ! 2 — 4 Fane 4 — 1 5 Austevold — — — — Sund. 2 — 2 Fjeld 3 1 1 4 Askøen 5 1 2 7 Arstad 2 1 3 Haus l — 2 6 Bruvik 1 — 1 Hosanger — 1 — 1 Hammer*) 3 — 2 5 Alversund — — Herlø — 1 — 1 Manger — — — — Lindås 4 — 3 7 Masfjorden — — 1 1 Bøldal — — — — Ullensvang 13 13 6 32 Ulvik 3 6 5 14 Vikør . 1 i 2 3 Jondal — — — Ævanger — 1 I — 1 Voss 2 i 2 1 5 Vossestranden 1 1 — 2 1 64 39 40 143 1) Heri indl;el’attet antallet av “bopladsrumV*. 1907] Norges Vestlands Stenakler. 95 Øxer uden skafthul Øxer med skafi hul Dolke etc. Tilsammen Nordre Bergenhus. Jostedalen ! Lyster — 1 1 2 Hafslo 3 — 1 4 Årdal 1 — — 1 Lærdal — 2 — 2 Sogndal 1 — 1 2 Aurland — — 1 1 Leikanger 3 , 1 2 6 Balestrand - 1 — 1 Vik 2 — — 2 Lavik & Brekke 1 1 1 3 Gulen 1 — 1 Sulen 1 — ! — 1 Hyllestad — — — — Askvold — — 1 1 Yt. Holmedal 6 — ■ 1 7 Indr. — — — 3 3 Jølster — — — — Førde 3 — — 3 Vevring ■ — — — Kinn 3 1 3 7 Bremanger 2 — 2 4 Selje 5 — 2 7 Daviken — — — Eid i — ' 3 4 Hornindalen 2 i 2 4 Gloppen — — 1 1 Breim ' — — — — Indviken ! — 3 3 .Strvn 1 2 — 3 36 9 i 28 73 96 A. \V. Bi-øgger. [Xo. 1 øxer uden skaftlml "7^ S 3 Dolke etc. Tilsanimen Bomsdal. Ulfsten . 2 1 6 9 Volden . ! 1 2 8 11 Norddalen 9 — -- 2 Orskos’ . o 3 Harham ( 1 1 o 7 Aure. . . — 1 — 1 Grvtten 1 — — 1 Hjorundfj ord 1 — — 1 Borgund | 1 Ålesund 1 ( 2 o 7 11 Giske J 1 Sande . . . i 9 2 11 Skodje . . I — - 2 2 Hero . . . . 1 — 1 2 Frænen . . 2 — — 2 Stranden 1 — — 1 24 33 64 lister og Mandal ' 37 11 32 80 Stavanger 272 81 276 629 Søndre Bergenhus 64 39 40 143 Nordre — 36 9 28 73 Romsdal . 24 7 33 64 433 147 409 i 989 Anmerkning; I denne beregning er medtaget det fulde antal øxer uden og med skafthul, dolke, spyd, skiferpile. Med fiinte- pileiie har det sin store vanskeliglied at ta dem med i beregningen. De er mange hundrede i antal og vikle gi et lidt forkjert billede av de statistiske forhold ved at regnes med en for en. Jeg har dcrfoi’ nd'e reffnet dem med i tredie rubrik. Tallet 989, d. v. s. ca. 1 0 0 0, rcpræsenterer derfoi- stort seet antal fand fra resilan- 1907] Norges Vestlancls Stenalder. 97 dets stenalder. Heri er da medregnet bopladser og samliugsfuiid og enkeltfund. Tallet er muligens lidt for høit, endskjøut der ved Jæderens materiale er anvendt den mest kritiske nøiagtighed. For halvandet år siden gjorde konservator Schetelig en beregning, offentliggjort i „Studier“ p. 103. Her er anført 800 fund med ca. 1300 sager. Dette kommer jo forholdsvis nær det her beregnede tal; 1300 sager er muligens lidt for lavt regnet. Der skal nu i korthed gjennemgåes, hvorledes denne bebyggelse fordeler sig på Vestlandet. I Studier kap. V har jeg forsøgt at gi en udredning av Øst- landets bebyggelse i stenalderen. Der skal nu forsøges en lignende udredning for Vestlandets vedkommende. Forholdene er her topo- g]’alisk og geologisk så vidt forskjellige fra østlandets. I modsæt- ning til dettes svære dalfører og mange elvesystemer, der avgir et udmerket grundlag for studiet av bebyggelsen, er det vestlige Norge karakteriseret ved kyst og fjelde. Det er derfor allerede på forhånd rimeligt, at vi ved vestlandet har med en kystbebyggelse og fjordbunds- bebyggelse at gjøre, og dernæst, at havet og fisket spiller hovedrollen også i stenalderen. Tar vi nemlig et overblik over Vestlandets geologiske forhold i store træk, er jordbuiiden overalt — selvfølgelig Lister og Jæderen undtaget — meget skrind og dårlig, idet grund- fjeldsbergarterne er overveiende. Ser vi bort fra Lister og Jæde- ren, der skal omtales særskilt, så er der i Ryfylke grundljeldsberg- arter med dårlig jord og hårdt terræn næsten overalt. Fra Bøml nordover går et skiferbelte der bøier ind i Hardanger og går op i Hardangervidda; men disse skifere er ikke de sædvanlige, der gir god jordbund. Der findes heller ikke noget spor av at bebyggelsen er rigere i stenalderen efter dette belte. Det indre av Hardanger og Voss er muligens lokale undtagelser; her var ialfald allerede i stenalderen kulturcentra. Den øvrige kyststrækiiing i Søndre og Nordre Bergenhus består imidlertid for det meste av grundfjelds- bergarter. I Søndfjord findes der vistnok skifere, men det kan ikke sees, at bebyggelsen i stenalderen har fæstet sig særlig ved dem. Man kan regne vestlandet av praktiske grunde fra Lindesnes til Stat. Nogen topografisk skarp grænse gives selvfølgelig ikke. Vi kan ikke si hvor de mange karakteristiske kjeudemerker i geolo- giske, topografiske, klimatiske og andre henseender på vestlandet slutter for at avløses av østlandet eller det nordenfjeldske. Det er 98 A. W. Brøggei’. [No. 1 derfor kun av rent praktiske grunde, at jeg regner hovedmassen av Vestlandet at være beliggende mellem Lindesnes og Stat. Førend vi går over til at gjennemgå de enkelte landskaber turde det være rigtigt at erindre hvad vi ved om stenalderens klima og planteverden for at vi ikke skal savne et grundlag for bedøm- melsen av bebyggelsen. Det er allerede forlængst erkjendt at kjøk- kenmøddingerne i Danmark tilhører eketiden (tapes-littorinatidj. Videre ved vi at Nøstvetbopladserne i Norge tilhører samme tid. Ifølge de tidsbestemmelser som ovenfor er givet av de vestlandske bopladse og almindelige typerække]’, er det da klart, at de ældste bopladse her står ved den nedre grænse av tapestid og at de fleste fund fra vestlandsk stenalder er samtidige med den langsomme ændring i klimatet, der fandt sted fra eketidens 2° C. høiere sommertempe- ratur end nu og til bronzealderens klima, der svarede omtrent til det nuværende. Imidlertid er det allerede herav givet at Vestlan- dets stenalder nyder godt av klimatet i eketid, eftersom ændringen ikke indtræder pludselig, men lidt efter lidt, og at vi m. a. o. må tænke os stenaldersmenneskerne på Vestlandet levende i et klimat, der var noget mildere end nutildags, omend ikke meget. Det er nu spørgsmål om hvad vi har at holde os til på grundlag herav. Nogen direkte oplysuing om plantevæxten og dyrelivet eier vi ikke, cia bopladserne ikke har ydet sådant materiale. Det eneste direkte vi har at holde os til er torvmyrundersøgelserne, men disse kan na- turligvis ikke henføre fundene av planteresterne til så bestemte tidsavdelinger som stenalder og tapestid. Det de har ydet er først og fremst fund av furustubber i torvmyrerne fra postglacial tid. De har på grundlag herav git underretning om skogvæxten på Hard- angervidda i postglacial tid. Rekstad^) har bestemt skoggrænsen her til ca. 450 m. høiere end nutildags, og for Hallingskarven 260 m. Nu går skogen i vore dage på Hardangervidda op til ca, 700 m. Det vigtige ved disse bestemmelser er imidlertid at Rekstad ved en sand- :synlighedsberegning har fundet, at dette skoggrænsens høidemaximum må falde sammen med det varmemaximum, der har været i postglacial lid, hvilket maximum nu er erkjendt at falde i ældre stenalder, itapcs- eketid. Vi tør altså gå ud fra at furuen i ældre stenalder liavde et godt forsprang for den indtrængende ek, der tillige er vanskeligere m. h. t. den jordbund den kan voxc på. Når deilil kommer at furuen J. Uekstad; Skog-grænsens storre lioide etc. i Norg. Geol. Uiiders. Avb. for 1903, no. 5, p. 7 If. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 99 ikke behøvede at konkurrere med granen, der efter al sandsynlighed ikke var indvandret endnn i Norge fra de østligere europæiske lande,’) kan det vistnok indrømmes, at såvidt vi tør anta, har i ældre stenalder furuen været den overlegne. Eken, som trænger god jordbund og helst voxer i silurtrakter og kystegne, hai’ utvil- somt i stenalderen havt stor udbredelse, men denne har vel for det første været størst på østlandet, i trakterne ved Kristianiafj or- den, og dernæst har den skullet konkurrere på mange steder med den fra ældre tider herskende furu. Den kan således ikke ha været dominerende på vestlandet på nogen måde, omend der i skjævgården, hvor furuen ikke netop trives, kan ha været god plads for den. Nogle exakte fund der kunde redegjøre for furuens og ekens for- hold i denne tid har vi ikke. De antagelser som er gjort her, er kun sandsynlighedsslutninger, byggede på de anerkjendte resultater angående klimatændringerne. (Brøggek, Holmboe, Rekstad m. fl.). I følge med furuen og eken har der væu’et endel underskog, som man ikke nærmere kan bestemme i detaljer. Jeg hidsætter efter Holmboe „Planterester i norske torvmyrer“ (Kri.a 1903) p. 206 listen over furuzonens følge: lavlandsbirk, grå-or og svai-tor, hassel, alm og brakall, samt av småbusker bringebær, linnea, søtvi- der, tranebær og bladlyng, og desuden endel vandplauter og sump- planter. I el-e^onen opfører Holmboe 1. c. p. 207: ask, løn, lind og muligens rogn, og av undervegetationen bjørnebær, gjøksyre, hvasdå, skogsvinerod og flere violarter, og desuden endel sumpplanter og vandplauter. Det er altså rimeligt at anta, at klimatet i stenalderen på vest- landet har været noget mildere end nutildags, således at skogen havde en langt større udbredelse og gik høiere op over fjeldene. De bræer vi nu har på vestlandet (Jostedalsbræen, Folgefonnen etc.) har sikkert ikke existeret den gang. De er nyere dannelser i for- holdsvis sen tid. 1) I Hardauger findes som bekjendt stedsnavnet Granvinr, d. v. s. et viunavn sainmensat med trænavnet gran. (0. Etgh : Norske Gårdnavne, Små- lenenes amt p. o5 Grini). Det er det eneste sted jDå hele vestlandet, hvor dette findes. Der er strid om vinnavnenes alder i Norge. Man er enig om deres ubestridelige førsteplads med hensyn på alder, men den absolute kronologi er ikke udredet. Dr. A. M. Hansen mener de er fra bronzealder mens professor Brøgger ikke er utilbøielig til at sætte deres ældste dele til stenalder. I så tilfælde må vinnavnene sammensat med gran danne en undtagelse, da granen neppe er indvandret før i bronzealderen. 100 Å. W. Brøgger. [No. 1 Det er allerede omtalt at man har liclen oversigt over nivåæn- (Iringerne. Men hvorledes disse end har været, så har de ikke i væsentlig grad forandret det vestlige Norges konfiguration, således at vi skulde behøve at ta hensyn til dem ved gjennemgåelsen av bebyggelsen. Der skal da i korthed forsøges at gi en orienterende oversigt over dennes fordeling. I Studier p. 136 har jeg behandlet Sætersdalsvasdraget, der løber ud ved Kristianssand. Fund helt oppe i Valle vidner om fremtrængen til det aller øverste av vasdraget, og antallet av fund langs elven nedover er såpas stort, at man kan anse dem repræsen- terende en jevn bebyggelse. Fra Kristianssand til Lister er en kyststrækning hvor der er overmåde lidet af dyrkbar jord, kun nøgne fjeldlandskab med små karakteristiske lave koller, skogløse, grå og triste. Alle vasdrag rinder her direkte mod syd ; det passer derfor at omtale laudet mel- lem Kristianssand og Lister under ét. Det første større vasdrag vi træffer på, når vi går fra Sætersdalsvasdraget vestover, er Mandals-vasdragetd) Bebyggelsen av dette har efter de foreliggende fund at dømme været meget sparsom. Øverst, i Åseral og Bjelland, er flere fund, mens de mellemliggende præstegjæld Øislebø og Lau- dal mangler sådanne. Ligeså sparsomt er det også med Undals- vasdraget hvor fundene ikke vidner om nogen tæt bebyggelse. En lignende slutning kan gjøres for det vestligere, større Lyngdals- vasdrag. Fter går fundene ikke engang op til Hægebostad pgd. ; og i det endnu vestligere vasdrag Kvina, der løber ud ved Kvinesdal V. f. Lister er ikke gjort et eneste fund. Det må indrømmes, at bebyggelsen i steualderen gjør et meget fattigt indtryk langs disse vasdrag. Sammenlignes imidlertid med den nuværende bebyggelse her, så fliider man, at der heller ikke nu er centra for bebyggelsen, men at denne er således be- skaffen, at der ligger en gård hist og her hvor en liden jordflæk gir nok til at leve av. Relativt har Austnok de samme betingelser dengang gjort sig gjældende som nn. Dalene er i det store og hele ens; dels skogklædte, dels nøgne fjeld med heier og forsamkninger. Ved gjenneing:"ielseii av bel)3'ggelsen er General Nissexs kaid over det sjallige Norge meget instruktivt at benjUte. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 101 I eu eller anden liden sidedal ligger en liden gård i lukket sitna- tion. At det for stenalderens mennesker har været av betydning at der var godt jordsmon hvor de skulde bo, er sikkert. Men her kan ikke dette ha havt nogen større betydning. Her er alt for dår- ligt, og var det visselig i stenalderen også. Foi'skjellen er kun skogens udbredelse, der var langt større dengang. Men hele landet fi'a Kristianssand til Lister kan kun ha huset en hjsthefolkning, der har levet av havet. Det har været en hovednæringsvei at fiske og jage; men hvor der har været mulighed for det, har jordfiækkene været dyrkede. Denne generelle regel gjælder vistnok for det hele vestland. Lister og Jæderen undtagne. På Lister er der, som tabellerne udviser, en større ansamling stenaldersfnnd. Det er sikkert, at dette har sin årsag i Listerlan- dets eiendommelige geologiske beskattenhed. Både Jæderen og Lister er glaciale gi'us- og morænedannelser, hvis historie er særlig inter- essant av mange grunde. Det er av professor Bkøgger påvist, at tilgangen på naturlig flint i Norge ikke nogetsteds — Lister og Jæderen nndtagen — har kunnet tilfredsstille forbrnget i stenalderen. (Strandlinjens beliggénhed p. G8 — 75). Praktisk talt er flinten ukjendt på naturlig vei i hete Norge udenfor Lister og Jæderen. Her findes altså flint i grus; det er derfor nødvendigt at søge forklaringen herpå i Jæderens og Listers dånnelseshistorie. Under istiden var som bekjendt den norske rende hovedveien for vældige ismasser, der søgte sig vei mod vest fra Finland og Østersjøen og store dele av Sverige. Disse har da lagt av på Lister og Jæderen og iøvrigt andre steder, grus og flytblokker fra de østlige dele av Skandinavien. Flinten er sandsynligvis kommet med den isstrøm fra syd, der på Skageraks bund rodede op flintmasser fra kridtformationenen; denne fortsætter efter al sandsynlighed fra Skåne og de danske øer under havet heuimod Skageraks store bassin. Ved en merkelig sammenstødning av isstrømmene ved Lindesnes er blokke fra Kristianiafeltet blandet med flintstykker fra kridtformationen på Skageraks bund. Listerlaudet kan altså sies at være et morænelandskab, dannet ved en stor Skagerakglet- schers vii'ksomhed; det har sterke ligheder med Jylland-Danmark. I hovedsagen er Jæderen dannet på samme måde. I stenalderen må der både på Lister og Jæderen ha voxet meget skog, og sandsynligvis har det vel været ekeskog for en stor 102 A. W. Brøgger. [No. 1 del. Og^så lieii må sees et lighecispunkt med situationerne fra de danske stenalderscentra og beboelsespladse. Det er derfor ikke underligt at stenalderen fra disse to vestnorske landskaber ved sin rigdom er noget usædvanligt for norske forhold. Betingelserne har været omtrent som i Danmarks bedre landskaber, og tillige har der været flint tilstede i forholdsvis rigelige mængder. Dog har den flintmængde, der var, ikke kunnet afløse stenen helt. På Holeheien og Sigersvold er der begge steder brngt øxer av anden sten, såle- des som det er nævnt ovenfor. Årsagen hertil kan ha været at flinten ikke har været stor nok til massefremstilling av øxer. Det er særlig blandt pilespidserne at anvendelsen av flinten er over- veiende; intetsteds i nogen norsk stenaldersbygd er der fundet så mange flintpile som her. I Studier kap. Y blev forsøgsvis gjort en beregning over forholdet mellem stenaldersfundene og det dyrkede areal. På Vestlandet vil beregningen av et lignende forholdstal som regel være ganske hensigtsløs. da materialet er altfor lidet til virkelig statistisk belys- ning. Eneste undtagelse danner imidlertid Lister og Jæderen. Ved Lister (d. v. s. Vanse pgd.) er vistnok antallet av stenalders/ifnc?, som det kommer an på, meget vanskeligt at angi nøiagtig, da her er gjort saa mange spredte fund av pilespidser og flintsager iøvrig, der meget vel kan skrive sig fra en og samme boplads. Med en sterkt kritisk beregning kan vi imidlertid anta, at der er gjort ca. 40 sikre stenaldersfund i Yanse. Det dyrkede areal og englandet i Yanse er ifølge Helland 15.8 km.^. Dette gir et forholdstal (tæthed) av 0.4, hvilket efter den terminologi, der er anvendt i Studier p. 143 ff. vil si, at der er gjort et stenaldersfund for hver Vs km.^. Dette tal har i og for sig ingen værdi, men sammenlignet med de tal, der er anført i det citei-ede skrift for de østlandske stenaldersbygder, har det en særlig stor interesse og betydning. De høieste tal herfra er: Id og Aremark i Smålenene 0.6 Moss landsogn i — 0.6 Yåler og Hobøl i — 0.7 Spydeberg i — 0.8 Asker i Akershus .... 0.9 Aker (vestre og østre) i — . . . l.l Kråkstad i — ... 0.4 Hoie— Norderhov i Buskerud 0.75 Skoger — Sande i .larlsberg 0.8 1907] Norges Vestlands Stenalder. 103 De her anførte strækninger er de hedste blandt østlandets byg- der i stenalderen. Det forståes derfor, at tallet for Lister har megen værdi ved en sammenligning. Lister overgår de hedste sten- alderscentra på østlandet med hensyn på fundrigdom, hvilket igjen vil si med hensyn på bebyggelsens tæthed. Dette er et meget in- teressant forhold, da Vestlandet iøvrigt, naturligvis Jæderen nnd- taget, er østlandet så langt underlegen. Bebyggelsen av Lister i stenalderen har naturligvis været en udpræget kystbebyggelse ; dette fremgår særlig av tlintmarkerne, der er beliggende langs kystranden, og hvorav flere i ældre stenalder formentlig har ligget lige i strand- kanten. Fundene iøvrigt begrænses også ganske bestemt til kyst- landskabet. Landet mellem Lister og Jæderen har samme karakter som det, der ligger mellem Kiistianssand og Lister; det er et hårdt kystland med mest snaufjeld og overmåde lidet dyrket mark. Fun- dene fra stenalderen er her så sparsomme som vel muligt. Siredals- vasdraget har meget få fund at opvise, og det øverste (en tyknak- ket flintøx) ligger ikke nordligere end omtrent midt på østsiden av Siredalsvandet. De øvrige mindre vasdrag er ganske uden sten- aldersfund. Ved selve kysten er en liden ansamling ved Sogndal by, udelukkende av redskaber fra yngre stenalder. Ved Egersund løber der ud en elv, der i sig samler våndet fra flere mindre vasdrag. I ingen av disse er gjort nogle særlig rige stenaldersfund, og i flere mangler fundene fuldstændig. Det eneste sted, hvor der er nogle, er ved sydvestenden av Ørsvandet, i Bjerlrem pgd., hvor der nutildags findes godt dyrkede trakter; forøvrigt er samtlige disse fund fra yngre stenalder, og fra anden periode. Ved Egersund by og på Egerøen er der også gjort stenalders- fund. Imidlertid er det billede, man således får av disse trakters bebyggelse, av den art, at man tør slutte, at heller ikke i stenalde- ren har her været særlige betingelser for bebyggelse. Jæderen, som dernæst følger, er, som det allerede er bemerket, noget helt for sig selv. Hele dette landstrogs dannelseshistorie er jo også tildels en anden end Vestlandets iøvrigt. Den er omtalt 104 A. W. Brøgger. [No. 1 ved Lister, hvor det også nævntes, at begge landskaber har en i mange dele slående lighed med Jylland og de danske øer. Den geologiske historie er jo også tildels den samme. Også stenalders- forholdene er merkelig lig de danske. Det er særlig prestegjeldene Time, Klep, Håland, Høiland og Hetland, der er rige på fund, og blandt disse igjen er Klep uden sammenligning det bedste. Det vilde være interessant her at lægne ud forholdstallet (tætheden) til sammenligning med østlandske bygder. Det har imidlertid ikke været muligt at skaffe rede på det dyrkede areals størrelse i Klep og de øvrige prestegjeld. Det vilde herved bli klart, at intet strøg i hele Norge har tilnærmelsesvis havt en så tæt stenaldersbefolk- ning som Klep. Man kan imidlertid få en oversigt over forholdet ved at sammenligne de absolute tal for stenaldersfundene. I Klep er der på tab. p. 93 opført 23 stenaldersfnnd ; herved er først og fremst at merke, at denne beregning er en kritisk prøvelse av de mange flintemarker, hvorfra f. ex. hundreder av flintpilespidser er opførte som særskilte „fund“ hver for sig.^) Selv om man ikke herved bar fået et absolut nøiagtigt tal, er det dog sikrere at sætte det for lavt end for høit. Det sees da, at ingen stenaldersbygd på østlandet kan opvise et på langt nær så høit tal for fundene som Klep.-) De høieste her er Spydeberg i Smålenene Kråkstad i Akershus . Hoie i Buskerud Sande i Jarlsberg .... Selv med hensyn på de absolute tal er altså Klep den rigeste stenaldersbygd i Norge, rigere end Lister. Det nævntes ovenfor om Lister, at bebyggelsen her var en kystbebyggelse. Også ved Jæderen er dette tilfældet i udpræget grad. De indre dele er her ganske ubeboede i stenalderen; de fleste og største fund findes samlet langs kysten helt fra Ogne og til Tungeneshalvøens nordspids. Om Holeheien boplads er det jo også ligefrem antat, at den har ligget ved stranden (ovenfor p. 33 f.). 1 Boye-Strøm: Stavanger amt, star p. 90 opgit 277 stenaldersfund fra Klep. Dette er det resultat, man kommer til ved at tælle hver tlintpil for et fund ; men en sadan beregningsnKule er jo fuldstændig ukritisk og kan ikke bruges her. Med den beregning vilde Klep nu ha over 400 stenaldersfund. Jvfr. Studier over Norges stenalder p. 112 — 113. 58 fund 88 „ 68 „ 55 „ 1907] Norges Vestlands Stenaldev. 105 Jæderen har i stenalderen sandsynligvis været bevoxet meget rigt med skog; som bekjendt er det hele landstrøg nutildags skog- løst udenfor de områder, hvor skogplantning i de senere år har fundet sted. Det har med sit terræn og sin grnsbund og med sin lange, åbne kystlinje indbudt til bebyggelse i ganske anden grad end de karrige dalstrøg i Lister og Mandals amt og Vestlandets trange tjorde. Dertil kom den omstændighed, at her fandtes ikke lidet naturlig flint, og under disse betingelser var det naturligt, at en stenaldersbefolkning slog sig ned her og at det blev mere be- bygget end andre dele. Jæderen er ganske at regne for et stykke Danmark i Norges stenalder. I By fylle har stenaldersbebyggelsen udelukkende været kyst- bebyggelse. Det ser av lundene næsten nd som om man bare har holdt sig til sti'anden; ialfald går ingen fund langt op i landet. På den anden side fortæller de om den merkelige fremtrængen overalt, både i fjorder og langs sjøer. I Høle pgd. er ved selve hovedsognet, på vestsiden av fjorden, samlet det meste. Her er ikke nutildags særlig dyrkede trakter. Merkeligst er det fund av flintavfald fra bunden av Lysefjorden, der er omtalt ovenfor (p. 19). I Strand pgd. er fundene samlet i hovedkirkens egn; herfra er også konstateret bebyggelse fra ældre del av ældre stenalder, nemlig ved den spalter, der er omtalt flere steder ovenfor (p. 19). Lignende kystfund er der i Hjelmeland pgd., men her sparsommere. Endnu fattigere er Sand pgd., hvor der kun er gjort 3 stenaldersfund. Her er dog at merke, at der er forbindelse med Suldal pgd., idet der i dette trange dalføre er gjort fund av en tyknakket flintøx og en øx av vestlandst3'pe i sydvestenden av Suldalsvandet. Det må også nævnes, at øerne udenfor er tildels ganske rige på fund. Således er der gjort fund både på Eennesø, Mosterø og Finnø. I den øvrige del av Ryfylke er imidlertid fundene meget sparsomme. Et ved bunden av fjorden i Sande pgd., et i Viledaf Fuss og Xersfrand, og dermed er udtømt det, der er fra stenalderen i Ryfylke. Yi har lov til at slutte, at udenfor Høle pgd., har Ryfylke været dårlig bebygget i stenalderen. 106 A. W. Brøgger. [No. 1 Karmøen og særlig den nordlige, mere dyrkede del av denne 0, danner en undtagelse m. h. til stenaldersbebyggelsen på Vest- landet. Her er nemlig en større ansamling fund, der godtgjør, at beboelsen har været lidt tættere. I flere henseender ligner denne øs nordlige del ikke så lidet Jæderen og Lister; men området er jo meget lidet. Det er særlig i Avaldsnes og Torvestacl pgd. at fun- dene er samlede; også på fastlandssiden ved Haugesund er der flere stenaldersfund. Schetelig nævnte (B. Ab. 1905), at der her er fundet flintavfald ved de fem bantasteue ved Storesnnd; lignende sparsommere avfald var også fundet på flere steder på Kai’møens nordlige del (ovenfor p. 19 f.). Oerne og kysttrakterne udenfor Hardaugerfj ordens munding har ikke været meget tæt beboet under stenalderen. Man linder kun beviser for en sparsom kystbebyggelse, der har en meget spredt karakter. I Bømmeløens sydlige del er det, at de storartede fund fra Vespestad i de senere år er fremdragne. De står fuldstændig iso- lerede her, idet der ikke på noget sted i disse trakter er fundet hverken øxer eller andre levninger fra Vespestadgruppen. Enkelte fund er gjort ved kysten i Sveens pgd., men de har, som de fleste fund fra Vestlandet udenfor Lister og Jæderen, en meget spredt karakter. På Halsenøen er gjort endel fund og lige- ledes på Mosterøen og Stords sydligste del. Ud mod havet er der i Fitjar gjort et par fund; alt dette er meget sparsomt og meget spredt. På nordsiden av Tysnesøen, nær ved Godøsund, er der gjort nogle fund lige ved kysten. Endelig bør, det næ.vnes, at der på den halvø, der stikker ud ved Hardaugerfj ørdeus munding, på nord- siden, er gjort et par fund, nemlig i Ølve pgd. I Hardanger har stenaldersbebyggelsen en rot eiendommelig karakter. Mens de ydrc dele, Strandebarm, Vilwr, Kvinnherred og Jondal pgd., ikke kan opvise mange fund, er der pludsclig i Ullens- vang og Ulvik on større ansamling. Hvad dette forhold kan bero på, ci‘ ikke godt at si. Muligens vil det dog ændrcs noget ved 1907] Norges Vestlands Stenalder. 107 fremtidige fund. Der er i 1906 gjort et par fund i Yikør, der kanske bør tydes i denne retning (B. Ab. 1906, 11 "p. 3). Ellers er en forklaring meget rimelig, den nemlig at anta, at man i sten- alderen liar forstået at vurdere den gode jordbund i Ullensvang pgd. For det første ligger det nær at anta dette, da en befolkning her- inde ikke godt kan ha havt fisket til hovednæringsvei. Det isole- rede lille område i selve hovedsognet bør derfor antages at ha huset en akerdyrkende stenaldersbefolkning i lighed med Norges østlauds. De geologiske forhold synes at forklare denne fordeling av bebyggelsen i Hardanger. I Ullensvang optræder den skiferforma- tion, der tilhører de krystallinske skifere på Vestlandet, og som lig- tignok ikke gir fuldt så god jordbund som de almindelige østlandske siluriske skifere, men som dog, når de smuldrer, er bediæ for jord- dyrkningen end grundtj eldet. Disse krystallinske skifere findes på Bøml og desuden på Voss, i Bergensområdet, og på Hardanger- vidda. Imidlertid er hele det ytre Hardanger bestående av andre geologiske dannelser. Hele halvøen mellem Akrefjorden og Sør- fjorden og selve Hardangerfjord består av grundfjeldsdannelser; en stor del av det nordlige av Hardangerfjorden (Tikør etc.) har samme slags grund. Det synes da som om vi kan slutte, at bebyggelsen i Ullensvang og Ulvik skyldes den noget bedre jordbund, der er her. At f. ex. Ullensvang godt kan måle sig med de bedste sten- aldersbygder på østlandet, ser vi av tætheden; det dyrkede areal av aker og eng i Ullensvang er (ifølge Vibe) 21.3 km.-; antallet av stenaldersfund er omtrent 32; dette gir et forholdstal (tæthed) av 0.7, d. V. s. at der er gjort ét stenaldersfund på hver Vio km.^. tSammenlignes dette med de ovenfor anførte tal (p. 102) fra østlan- det, vil det sees, at Ullensvang kan jevnføres med de bedste. Ulvik og Granvin er begge ganske rige på stenaldersfund. Årsagen er formentlig den samme som anført for Ullensvang. Det bør nævnes, at foiBindelsen med Voss allerede i stenalderen har været vel kjendt som det fremgår av fundene. Bergarterne i Bergensområdet er hovedsagelig grundfjeldets gneisbergarter. Der gives mindre undtagelser, idet der omkring Bergens by findes nogle skiferbuer av ikke meget stor udstrækning. Det lar sig allerede strax konstatere, at bebyggelsen ikke har tat noget hensyn til disse. 108 A. W. Brøgger. [No. 1 I Os, hvor der er nogde små skiferområder, er gjort et par fund. I Fjøsanger og Årsfad nær Bergen er fundantallet noget større, hvorfor det tør formodes at her har været lidt tættere be- byggelse, Fundene holder sig ikke strengt til kystlinjen. Eidsvåg- licdvøen omtaltes allerede ovenfor (p. 29), idet der her er flere finde- steder for den ældste vestlandsgruppes stenalder. Ligeledes nævntes AsJi-øen, og her kan tilføies Sotra hvor der er gjort nogle fund på sydsiden av øen. Langs Sørfjorden er det, at fundene ved Arjte (p. 29) er be- liggende. Der er også gjort fund på Osterøen, nær ved stranden, men meget spredt. Indenfor her er der kun gjort et eneste fund ved Trengereid; de næste fund langs denne fjord og dens vasdrags- forbindelse til Voss, er først ved Æ vanger nær Voss. På selve Voss er der påfaldende liden stenaldersbebyggelse; man skulde her havt grund til at vente flere end de sparsomme fund, der er. Det såes jo ved Ullensvang, at udelukkende fiskere har stenaldersbefolkningen ikke været, løvrigt forbinder fundene Voss med Sogn, nemlig over Opheim og Staleim. Nord for Bergen er der egentlig gjort kun få stenaldersfund : et par i Herø, vidnende om ndpræget flskerbefolkning, og et par i Lindås. Mellem disse og bebyggelsen i Sogn findes ingen fund. Herfra og nordover langs kysten er fundene så få, at det ser ud som om bebyggelsen har været overmåde spredt og fattig. Selve Sogn er udtømt med endel fund i det indre Sogn, mens ytre Sogn fuldstændig mangler fund, nndtagen et par i Lavilc og Brekke pgd. I indre Sogn derimod er der tahige fund. Ved Vih og Leilrmger flndes ikke få, og bemerkelscsvæivligt er et ved bunden av Fjær- landsfjordeii. Ligeledes går enkelte fund ind Nærøfjorden og Aur- landsfjorden og herigjennem er — som det nævntes ovenfoi’ — disse dalsti’øg forbundne med fundene fra Voss, I Sogndal og den hoiere liggende fjeldbygd Hafslo findes mange fnnd. At de også går ind hele Lysterfjorden og Ardalsfjorden og ligeledes ind til Lærdal er meget vigtigt. Indre Sogn viser sig således at ha havt en sparsom befolkning, der formodentlig ikke alene har været henvist til fiske men også har tilgodegjort sig de jordllækker, som her kunde dyrkes. De be- står mest av tei'rassedannelscr ved elvemundinger og er som bekjendt 1907] Norges Vestlands Stenalder. 109 karakteristiske for Sogn. Jordbundeii er ikke dårlig, men arealet er ikke meget stort og meget begrænset. Det nævntes i „Stndier“, at fra Lærdal over Filefjeld har tem- melig sikkert været jevn forbindelse mellem østland og vestland i stenalderen; og ikke alene har der været forbindelsesvei, men det formodedes og forsøgtes påvist at Valders og Hallingdal har modtat endel av sin bebyggelse i de øvre strøg fra vestlandet. Med den typologiske udredning av materialet ovenfor er en sådan opfatning blevet endnn mere bekræftet. Og det bør i den forbindelse be- merkes, at fnndene fra Lærdal går op helt til Maristnen, lige un- der Filefjeld. Nævnes bør det også, at udenfor Sognefjordens munding, hvor der ligger endel øer i Sulen sogn, er der på den yderste av disse, helt tilhavs, fundet en øx av vestlandstype. I Søndfjord hvor der i de midtre • dele lindes skifere på et meget begræmset område samler fundene sig meget bestemt på to områder, nemlig Ytre Holmedcds hovedsogn og Vil sogn i Indre Holmedal. Dertil koinmer et isoleret fnnd i Ashvold, ved mundingen av fjorden, og et enkelt i Naustdal i Førde. Denne fordeling er i tiere henseender nokså eiendommelig. Det er ikke de bedste jordbundsbygder stenaldérsbefolkningen har ud- søgt sig, da særlig Jølsterdalførets jordbund regnes for bedre end Indre og Ytre Holmedal, hvor grundfjeldets graniter og gneiser er overveiende. Det påfaldende er altså at der i hele Jølster og Førde, hvor jordbunden er så god, ikke er gjort et eneste fund. Imidlertid bør der ikke herpå bygges nogle slutninger av vidtræk- kende art, da fundenes ringe antal i og for sig ikke er tilstræk- keligt til statistisk belysning. Fundene i Ytre Holmedal ligger på begge sider av den smale fjord og samler sig ved hovedkirken. I forbindelse hermed må om- tales et ikke uvigtigt fund fra Guddal sogn, beliggende i sydøst- enden av et vasdrag der løber ud i Søndfjord lidt vest for Ytre Holmedal hovedkirke. Det er en slibesten av sandsten og har derfor krav på mere opmerksomhed. Den beviser tilfulde bebyggelse, ikke bare tilfældigt besøg. I Indre Holmedal samler fundene sig ved vestenden av Hauke- dalsvandet, 295 meter o. h. De er ikke mange, men er alligevel 110 A. W. Brøgger. [No. 1 skikket til at vække opmerksomlied således som de er beiiggende midt inde i landet i en høitliggende bygd, hvor jordbunden dannes av grundfjeldsbergarter. Tilslut skal nævnes, at der på Svanø og Florø er gjort flere fnnd, der gir et sparsomt bevis for tilstedeværelsen av en kystbefolkning. Nordfjord op viser de samme hovedtræk i bebyggelsen som Har- danger og Sogn : i det ytre meget liden eller ingen beboelse ; i det indre forholdsvis tæt bebyggelse. På øerne udenfor Nordfjord er der på Hrmn^i^erlandet gjort flere fund; de vidner da om en kystbefolkning. I Baviken pgd., d. e. Ytre Nordfjord, findes ikke et eneste stenaldersfund. Først i Eid møder os de første, beliggende i selve hovedsognet. Jordbun- den er her elveterrassen, der ligger som en svæj flade ved fjord- bunden. Her er nutildags et centrum for bebyggelsen. Fundene fortsætter imidlertid op langs Hornindalsvandet hvor de væsentlig samler sig på østsiden. I Olopimn, hvor forholdene er de samme som på Eid, en elve- terrasse hvor bebyggelsen har samlet sig, er der merkelig nok gjort meget få fund. Det eneste ved selve fjordbnnden er en flintdolk, og ellers intet. Denne merkelige fattigdom kan dog, som så ofte på Vestlandet, tilskrives manglende kjendskab til strøget. Der er nylig indkommet et fund til Bergens museum der viser dette; det er fundet lidt ovenfor Gloppen (Vereid) hovedkirke og består av 20 flintskiver, tildels meget store, fundet i torvmyr. Det viser, at der er meget vi endnu ikke kjender både herfra og andetsteds fra på Vestlandet. Man skal derfor være forsigtig med at drage slutninger. I Indvilcen, Olden, Loen og Stryn pgd. er der gjort fund fra stenalderen. 8ituationerne er her de samme overalt: et terrasse- land ved fjordbunden, hvoi’ bebyggelsen også nutildags har samlet sig. På Statlandef, der som en stor halvø stikker ud mod nord- vest er der gjort flere fund i Selje pgd.; de er fra hovedkiiFens sogn; men der er også fundet en øx av vestlandstype helt på nord- siden ud mod havet. Det nævntes ovenfor at Vestlandet av praktiske grunde kan regnes mellem Lindesnæs og 8tat. Hermed sknldc altså bebyg- gelsen være gjennemgåct og nogen videre ndredning skal heller 1907] Norges Yestlands Stenalder. 111 ikke forsøges. Der skal imidlertid gjøres opmerksom på, at Sønd- møre i arkeologisk henseende snarere tilhører den vestlandske sten- aldersgruppe end den nordenfjeldske. Her er imidlertid overgan- gene så ubestemte, at jeg av praktiske grunde stanser gjennemgåelsen av Vestlandets stenaldersbebyggelse ved Stat. Det er klart efter ovenstående at man på vestlandet har at gjøre med en kystbefolkning og fjordbefolkning i stenalderen. Hovednærings- veien må imidlertid for flere egnes vedkommende ha været ager- dyrkning, og der kan derfor åbenbart ikke gives nogen regel for bebyggelsens art. Når materialet voxer og engang blir såpas stort at det kan bruges bedre statistisk, vil de givne hovedtræk uddybes og detaljeres. Litteraturfortegnelse og forkortelser. Ab. f. nord. Oldk. = Arbøger for nordisk oldkjnrdiglied og historie. København. Ab. = Årsberetning fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Affaldsdynger fra stenalderen i Danmark, nndersøgte for jSiationalmirseet. Kø- benhavn 1900. Ahngren, 0., Sveriges Eike‘‘, Ljus. Stockholm 1903. Archiv flir Anthropologie, Braunschweig. Aspelin, R., Antiquités da Kord Finno-Ougrien. Helsingfors 1877. Bahnson, K., Etnografien 1 og II. København 1899. Beltz, E., Steinzeitiiche Funde in Meklenbarg. Meklenbnrg. Jahrb. B. 63. Schwerin 1898. Bidrag till kannedomen om Gotehorgs och Bohnslans formninnen. Stockholm og Goteborg. B. AI. Ab. = Bergens Museums Årbog. Afhandlinger og Årsberetninger udgivne af Bergens Museum. Brøgger, A. W. (jun.), Øxer av Nøstvettj^pen. Norges geologiske undersøgelse no. 42. Kristiania 190.5. Brøgger, A. W., Studier over Norges stenalder I., Videnskabsselsksbets skrifter, matem.-naturvidensk. klasse, 1906 no. 2. (Kristiania). Brøgger, W. C. (sen.). Strandlinjens beliggenhed under stenalderen. Norg. geol. unders. no. 41. Kristiania 1905. Bulletino di paletnologia italiana. Comptes rendus, Congrés d’archeologie et d’anthropologie de Stockholm, 1874. Comvenfz, H., Das westpreussische Provinzial-Museum 1880 — 1905. Evans, Sir John, Ancient Stone Implements of Great Britain, 2. udg. London 1897. Festskrift till Oscar Alontelius, 9. sept. 1903. Stockholm 1903. Forhandlinger ved Naturforskermodet i København 1873. Frødin, 0., En svensk kjøkkenmødding. Ymer 1906. Gustafson, G., En stenalders boplads paa Jæderen. Bergens IMuseums Arbog 1899,, no. 1. Hackman, Å., Trouvailles préhistoriques (Finland) Fennia, b. 17. Helsingfors. Holmhoe. J. Planterester i norske torvmyrer. Yidenskabsselskabets skrifter, matem.-naturvid. klasse 1903, no. 2. (Kristiania). Katalog der archaologischen Ausstellung in Riga 1896. Kemble, Horae ferales. London 1863. LindenscJiniidf, H., Die Altertiimer unserer heidnischen Yorzeit, B. I — lY. Lissnuer, Die priihistorisclien Denkmiller 5Vest-Preussens. 1907] Norges Vestlands Stenalder. 113 Lorange — Samlingen af norske oldsager i Bergens Museum ved A. Lorange. Bergen 1875. MeMenh. Jahrh. = Jahrbuclier des Vereins fiir meklenburgiscbe Gescliiclite und Altertumskund e. Scliweidn. Mertins, O.. Wegweiser durch die Urgeschiclite Schlesiens, Breslau 1906. Mestorf — J. Mestorf, Vorgeschichtliclie Altertiimer aus Schleswig-Holstein, Hamburg 1885. Montelius — 0. Montelius, Svenska Pornsaker. Stockholm 1872. Montelius, 0., Die Chronologie der altesten Bronzezeit; Archiv fiir Antliropologie b. 25—26. Braunschweig 1899—1900. Montelius^ 0., Die Kulturgescbichte Scbwedens, Leipzig 1906. Muller, J., Vor und friibgeschicbtlicbe Altertiimer d. Provinz Hannover. Han- nover 1893. Muller = S. Miiller, Ordning af Danmarks Oldsager, I. Stenalderen, København 1885. Muller, S., Flintdolkene i den nordiske stenalder. Nordiske Portidsminder I, udgivne af det kgl. nordiske oldskriftselskab. København 1890 — 1903. Photogragjthisches Album der Ausstellung prabistoriscber und antbropologiscber Funde Deutscblands. Berlin 1880. Rekstad, J., Om skoggrænsens større bøide tidligere i det sydlige Norge ; Norges geologiske undersøgelse, Arbog for 1903. Rekstad, J., lagttagelser fra terrasser og strandlinjer I og II. Bergens Museums Årbog 1905 og 1906. Rygh, K., Trøndelagen i forhistorisk tid. Festskrift ved Trondbjems 900 års jubilæum 1897. R (Rygh) = 0. Rj^gb: Norske Oldsager. Kristiania 1885. Salin, B., Upplands forbistoriska tid. Uppsala. Sarauic, G.. £n stenalders boplads i Maglemose ved Mullerup. Arbøger for nordisk oldk3mdighed 1903. Schefelig, H., Et bostedsfund fra stenalderen på Bømmeløen. Bergens Museums Årbog 1901, no. 5. Sehetelig, H., Et betjnlningsfuldt stenaldersfund. Naturen 1905. Schmidt, H., Heinricb Schliemanns Sammlung Trojanischer Altertiimer. Berlin 1902. Stav. Mus. Al). = Stavanger Museums årshefte. St. H. M. 1901 = 0. Montelius, Statens Historiska Museum, vågledning for de besokande. Stockholm 1901. Undset, I., Norske Oldsager i fremmede museer. Videnskabsselskabets forhand- linger 1888. Vedel, E., Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. København 1886. Veiledning for besøgende i Nationalmuseet. Den danske samling, oldtiden, inde- boldende de i samlingen anbragte etiketter, tiykte i bogform. København. Øyen, P. A., Tapesnivået på .Jæderen. Videnskabsselskabets skrifter, 1903. (Kristiania). B — Bergens Museum. Stav. — Stavanger Museum. C = Universitetets oldsamling. T. = Trondbjems Museum. 8 Indhold. Side I. Enkeltfundne flintredskaber fra ældre stenalder 5 II. Bopladsfund 10 III. Enkeltfundne øxer uden skaftbul 38 1. Øxer av vestlandstype 39 2. Øxer av butnakket type 46 3. Øxer av finsk type 50 4. Øxer av brednakket type 51 5. Øxer av tyndnakket type 52 6. Øxer av t3"knakket — bredegget type 54 IV. Øxer med skaftbul 60 E. 42— 43 60 E. 36—35 63 E. 33—34 72 Porfyrøxerne 76 Øxer av simple former. Alm. bemærkning 84 V. Dolke, sage, pile etc 87 Elintdolke 87 Flintsage 87 Flintpile 89 Skifei-spidser 90 VI. Ki'onologi 91 VII. Bebyggelsen 92 Eitteraturfortegnelse og forkortelser 112 Bergens Museums Aarbog 1907. No. 2. Bryozoen von dem norwegisehen Fisehereidampfer „Miehael Sars“ in den Jahren 1900 — 1904 gesammelt. O. Nordgaard. Mit 1 Tafel. 13r. Appellof hat die Giite geliaht mir die Bearbeitung- der Bryozoen zu tibertragen, die der „Micliael Sars“ auf seinen Reisen eingesammelt, wofiir ich ihm an dieser Stelle meinen besten Dank ausspreclie. Ich habe obenerwahntes Mateiial gleichzeitig mit den Bryozoen der 2. Framexpedition durchgesehen, folglich die beste Gelegen- heit gehabt Vergleiche zwischen den hocharktischen Arten iind den Formen von der norwegischen Kiiste, dem Nordmeere und der Nordsee anzustellen. Eine Abhandlung ilber die Bryozoen der 2. Framexpedition ist dem Drucke iibergeben und wird wahrscheinlich vor dieser erscheinen. Betreffs der Synonyma nnd Bemerkungen ilber die Arten venveise ich auf obenerwahnte Abhandlung und auf „Bryozoa“ im „Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fiords“. Diese Arbeit tritt zunachst als ein einfaches Artenverzeichnis auf, von dem ich jedoch hoffe, dass es als Beitrag zur Kenntnis der Ausbreitung der Arten einige Bedeutung haben moge. Cheilostomata. 1. Geinellaria loricata, Lin. 1900: St. 10, 630 m.; St. 25, 100 m.; St. 26, 50 m. 1902: St. 90, 75 m.; St. 91, 150 m. 1901: St. 259, 38 m. ; St. 260, 55 m.; St. 267, 73 m.; St. 273, 78 m. 2. Bngiilopsis peachi, Busk. 1851. Cellularia 2>eachi, Busk, Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 2, vol. 7, p. 82, pl. 8 fig. 1 — 4. 1904: St. 263, 77 m.; St. 278, 65 m.; St. 280, 74 m.; St. 283, 98 m. 4 0. Nordgaarcl. LNo. 2 3. Menipea ternata, Ellis & Sol. 1900: St. 26, 50 m. 1902: St. 90, 74 m. 1904; St. 259, 38 m. ; St. 277, 68 m.; St. 278, 65 m. 4. Menipea nor mani, Nordgaard. 1900: St. 10, 630 m. 1902: St. 95, 210 m. Diese Art eriunert durch ihr medianes, gestieltes A\dcularium etwas an Scrwpocellaria diadema und cyclostoma, die von Busk^) beschrieben sind. Die Kolonien von St. 95 hatten viel kiirzere Zoocien als die von St. 10. Wahrend das Mimdungsfeld bei letz- teren 0.312 mm. lang war, Ihelten die Exemplare von St. 95 nnr 0.234 mm. als entsprechendes Maas. 5. Menipea elougata, Smitt. 1900: : St. 29, 150 m. 6. Scrupocellaria scahra, I. v. Beneden. 1904: : St. 252, 57 m.; St. 277, 90 m ; St. 278, 65 m. 7. Scrupocellaria reptans, Lin. 1904 : St. 212 (?); St. 253, 20 m. 8. Caberea ellisi, Fleming. 1900: : St. 56, 200 — 300 m. 1902 : St. 45, 265 m.; St. 91, 150 m. 9. Bicellaria alcleri, Busk. 1900: : St. 10, 630 m. 1902 : St. 38, 500 m. ; St. 55, 670 m.; St. 63, 375 m. 1 130 m. 10. Bicellaria eiliata, Lin. 1904 : St. 212 (?), 100 m. 11. Bugtila elougata, Nordgaard. 1902: : St. 38 a, 550 m. ; St. 66, 518 m. ’) Brit. Mus. Cat. I, p. 24, pl. 28. 1907] Bryozoen von „Michael SarB“ in 1900 — 1904 gesammelt. 5 12. Bugula murrayana, Johnston. 1900: St. 26, 50 m. 1901: St. 277, 68 m.; St. 278, 65 m. Die Kolonien dieser Art von St. 277 hatten bis zii 9 Zoocien- reilien in der Breite. Der aussere Rand der Zoocien hatte mehrere Dornen (Stacheln) (5—6). Mediane Avicnlarien in bedeutender An- zahl vorhanden, wohing’egen Randavicularien fehlten. Lange der Zoocien 0.85 mm. Von derselben Station gab es auch Kolonien mit bis zn 19 Zoocienreihen und mit grossen Randavicularien versehen. Die Lange der Zoocien betrug l.o— 1.3 mm. 13. B. luiirrayana, var. frnticosa, Packard. 1900: St. 26, 50 m. 1901: St. 278, 65 m. 14. Bugula piirpurotincta, Norman. 1902: St. 90, 75 m.; St. 91, 150 m. 1901: St. 256,. 11 m. ; St. 261, 68 m.; St. 269, 86 m. Die nordlichen Formen dieser Art haben so stark verlangerte Zoocien, dass sie wohl am richtigstén als eine Yarietat aufgefasst werden milssen. 15. Symiotum pusilluin, Nordgaard. n. sjj. Taf. I, Fig. 6—10. 1902: St. 76, 1 100 m. Eine gauz kleine Kolonie ans der grossen Tiefe von St. 76 habe ich der Gattung Spmiotum, Hincks, zugefiihrt, obgleich ein- zelne Abweichungen vorkommen. Soviel ich weiss, ist von dieser Gattung bis jetzt nur eine Art bekannt, uamlich 8. cwiculare, PiEPEK,^) die sehr ausgebreitet ist. Diese Art hat A. Robertson^) gnt beschrieben. Wie dies beim Geschlechte Geniellaria der Fall ist. Cf. L. Calvet, Bryozoaires niarin.s des Cotes de Corse, p. 6. Travaux de 1’Institnt de Zoologie de 1’Universitét de Monpellier et de la station Zoologique de Cette. 2. serie, niemoire no. 12. 2) Non-incrusting cheilostoniatous Biyozoa of tlie IVest Coast of Nortli America. University of California Publications, Zoologjq vol. 2, no. 5, p. 286, pl. 14, tigs. 84, 85. 6 0. Nordgaarcl. [No. 2 treten aucli bei Synnotiim die Zodcien paarweise, die basalen Waude einander zugewandt, auf. Icli will bier in Ktirze die Form charak- terisieren, die sich unter dem Material von „M. Sars“’ Reisen vor- fand. Das Zoarium ca. 15 mm., fein gebant. Der untere Teil bestand ans verlangerten, einzelnstehenden Zodcien, so mit einander ver- bunden, dass immer das eine Zodcinm an den obern Teil der Riick- seite des vorliergehenden Zodciums befestigt war (Fig. 9). Hdlier hinauf waren die Zodcien paanveise, die Rilckseite einander zu- gekehrt, mit einander verbimden (Fig. 6), die Anordnung in der Regel so, dass der laterale Plan des einen Paares nnd des darauf- folgenden einen Winkel von 90 bildete. Ganz oben setzte das Zoarium anch dichotomische Zweige ab. Die paarweise gestellten Zodcien waren grdsstenteils mit ihren Riickseiten der Lange nach verbunden, niir der obere Teil war frei (Fig. 6). Das Mundungsfeld nahm mebr als Vs der Fronte ein (Fig. 8). Odcien feblten. Fast alle Zodcien batten Avicularien, zum Teil aucb die unter- sten, einzeln stebenden. Sie sassen auf der Vorderseite, am imtern Teil des Mundungsfeldes nnd waren beinabe ebenso lang wie das Zodcinm selbst (Fig. 7). Laterale Avicularien kamen nicbt vor. Stiitztuben traten nur zn nnterst auf dem Zoarium auf (Fig. 10). Die Art unterscbeidet sicb von S. ctviculare unter anderem durcb den Mangel von lateralen Avicularien, im ilbrigen baben sie so Gel Aebnlicbkeit, dass icb glaube es verantworten zu kdnnen, wenn icb meine neue Art als ein Synnotum anfiibre. 16. Cellaria Ustiilosa, Lin. 1904: St. 252, 57 m. 17. Fliistra foliacea, Lin. 1904: St. 240, 56 m. ; St. 253, 20 m.; St. 255, 32 m.; St. 256, 41 m.; St. 267, 73 m. ; St. 269, 68 m. ; St. 272, 88 m.; St. 275, 96 m.; St. 277, 90 m. ; St. 278, 65 m.; St. 280, 74 m.; St. 283, 100 m. An St. 240 nnd 253 znsammen mit Flustra securifrons vor- kommend. Die Kolonie von St. 278 waren ungeAviibnlicb breit- blatterig. 1907] Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesammelt. 18. Flnstra carhasea, Ell. & Sol. 1900: St. 26, 50 m. 1901: Nordsee, 64 m, 1902: St. 90, 75 m. 1904: St. 276, 90 m. Die Kolonien von der Nordsee und von St. 276 waren ziemlicli breitblatterig. 19. Flnstra securifrons, Pallas. 1900: St. 25, 100 in. 1902: st. 78, 125 in. 1904: St. 240, 56 m.; St. 252, 57 m.; St. 253, 20 m.; St. 32 m. ; St. 259 , 38 in. ; St. 263, 77 m. ; St. 275, 96 in.; St. 276, 90 m. An den Stationen 255 und 259 waren die Kolonien breitblatterig, an den iibrigen Stationen mehr oder wenig'er schmalblatterig’. 20. Flnstra iiiemhranaceo-trnncata, Smitt. 1900: St. 25, 100 m. 21. Flnstra harleei, Busk. 1902 : St. 39, St. 85, 450 m. 400 m.; St. 47, 350 m.; St. 76 b, 1 100 m.; 22. Flnstra ahyssicola, M. Saks. 1900: St. 10, 630 in. 1902: St. 76 b, 1 100 in. 23. Meiubranipora catennlaria, Jameson. 1902: St. 82, 330 m., auf Steinen; St. 84, 330 in., auf Steinen. 24. Menihranipora pilosa, Lin. 1904: St. 214, 30 m.; St. 238, 19 in.; St. 253, 20 m., auf Flnstra foUacea; St. 259, 38 in. 25. Menihranipora craticula, Alder. 1904: St. 253, 20 m., auf Flnstra foliacea. 8 O. Norcigaai’d. [Ko. 2 26. Membranipora unieornis, Fleming. 1904: St. 259, 38 m., auf Carclium echinatum luid Pecten; St. 265, 80 m., auf Modiola modiolus. 27. Membranipora ftemingi, Busk. 1904: St. 277, 68 m., auf Flustra foliacea. 28. Membranipora trifolium, S' Wood. 1902: St. 58, 420 m., auf Stemen. 29. Membranipora cornigera, Busk. 1902: St. 57, 350 m.; St. 82, 330 m. 30. Onychoeella solida, Nordgaard, n. sp. Taf. I, Fig. 1—5. 1902 : St. 95, 210 m., auf Steinen. Als ich mit einer schwaclien Lupe zum ersten Male die dicke Kruste dieser Onychoeella betrachtete, geriet ich in Zweifel, ob dies eine Bryozoe sein kdnnte. Die Kruste schien namlich von einer Membran bedeckt, die mit kleinen brannen Stacheln dicht besetzt war. Eine eingehendere Untersuchung ergab, dass es eine Bryozoe, doch von eigentilmlicher Type war. Bei weiterem For- schen die Art zu identificieren blieb ich vorlauflg bei Vincularia abyssicola Smitt stehen. In Jelleys Katalog (p. 253) ist diese Art unter dem Namen Smittipora abyssicola aufgefiihrt, von Jul- LiEN herriihrend, der in einer Abhandlung: „Note sur une nou- velle division des Bryozoaires cheilostomiens“-) (1. c. p. 284) Vin- cularia abyssicola, Smitt, als Typus fiir ein neues Geschlecht, das Smittipora heisst, aufuhrt. Spåter hat Hincks diesen Namen bei- behalten, und in „Polyzoa from India (Coast of Burmah)“^) folgendes iiber die Verbreitung dieser Art anfillirt (1. c. p. 358): Cuba, Flo- rida, Burmah, Singapore, die Phillipinen. In einer spateren Ab- handlung „Critical Notes on the Polyzoa“0 verleiht Hincks dies Geschlecht der Familie Steganoporellidae ein, wohingegen Julliex Smittipora und verschiedene andere Geschlechter, z. B. Onychoeella, 1) Floridan Bryozoa, Part II, p. 6, ]>1. 1, fig. 60, 61. 2) Bull. Soc. Zool. France, vol. 6 (1881). 'h Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 5, vol. 13. h Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 5, vol. 19. 1907] Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesammelt. 9 Onychocdlidae ziifiihrt. Doch scheinen spatere Verfasser den Namen Smittipora nicht beibelialten zu wollen. So fiihrt Harmer in seiner Arbeit „On the Morpholog-y of the Cheilostomata“ (p. 331)^) Smitts erwahnte Art als eine OnyclioceUa auf. JuLLiEN hat in der oben angeftilirten Arbeit (p. 277 — 281) folgende Arten der Gattiing OnyclioceUa beschrieben: 0. marioni, 0. liiciae, auch fiihrt er dieser Gattung Menibrani- pora antiqua, Busk, zu. Sie alle sind recente Formen. Moderne Forscher wie Canu,“) Neviani®) und Waters'^) bezeichnen jedoch letztgenannten als identisch mit Membrampora angidosa, Reuss, und fuhren dieselbe unter dem Xamen Onychocella angulosa an. Waters^) hat ill seiner Arbeit iiber die Bryozoen des Golfes von Neapel eine nahere Beschreibung der Art geliefert (1. c. p. 122, 123; pl. 13, fig. 3). Die Figur zeigt, das die grossen Oeffnungen auf den Zoocien in der Regel ein Dreieck mit abgerundeten Ecken bilden. Die Miindungsoffnung ist halb elliptisch. Die Onychocellien, die von 5 daranstossenden Zoocien umgeben sind, scheinen in der Regel nach oben zu in einer Spitze, die zur Seite gebogen ist, zu endigen. Dasselbe ist bei der von Jullien be- schriebenen OnyclioceUa marioni der Fall, ebenso wie Calvet'’) die beiden zusammen gethan hat. Die fossile OnyclioceUa angulosa kenne ich nur durch Canu’s') Wiedergabe einer Zeiclmung von Manzoxi, wo die Onjmhocellien auch dieselbe Form ivie bei OnyclioceUa marioni^ Jullien, und bei der von Waters abgebildeten Onychocella von Neapel haben. Die Identitat der im Mittelmeer jetzt vorkommenden Form und 0. an- gulosa, Reuss, ist natiirlicherweise sicher, obgleich die grossen Oeff- nungen an den Zoocien bei 0. angulosa eine Tendenz zu einer Teilung in drei Lappen zeigen, die bei 0. marioni zu fehlen scheiut, 1) Quart. Journ. Mic. Sci., vol 46, N. S. “) Etude des Bryozoaives tertiaires Exploration scientifique de la Tunesie. Paris, 1904. Briozoi terziari e post terziari della Toscana. Estratto dal Bolletino della Societa geologica Italiana. Vol. 19 (1900). Fase. II. ■*) Oii the use of the avicularian Mandible in the Determination of the cheilostomatous Bryozoa. Journ. E. Mic. Soc., Ser. 2, vol. 5. Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 5, vol. 3, p. 114. •■’) Bryozaires Marins des Cotes de Corse, p. 14. Travaux de l’Institut de 1’Université de Montpellier et de la station zoologirpie de Cette. 2. serie Me- moire no. 12. J Exploration scientifique de la Tunesie, pl. 34, fig. 20. 10 0. Nordg-rtarcl. [No. 2 welche jedoch auf Smitts^) Abbiklung-en von 0. (il/o//i«) antiqua von Florida stark hervortritt, eine Form, die nach Smitt „coinpletely agree“ mit der Figur von Busk von Membranijwra antiqua von Madeira. M. antiqua, Busk, ivird jedoch auch als synonym mit 0. angulosa, Reuss, angefiihrt. Jedenfalls darf man wohl annehmen, dass mindestens drei jetzt lebende Arten des Geschlechtes Onychocella existieren, namlich; (). angulosa, Reuss, ^ 0. ahyssicola, Smitt, 0. luciae, Jullien. Wie schon erwahnt stimmt die Form, welche ich unter dem Material von ,,M. Sars“’ Reisen fand mit 0. ahyssicola, Smitt, iiber- ein. Doch steht durcliaus niclit fest, dass die Formen identisch sind, und da ich der Meinung bin, ein Name zu viel sei besser als ein Name zu wenig, will ich die Form beschreiben, die ich Onycho- cella solida nenne. Das Zoarium bildete auf dem Steine eine ziemlich dicke Kruste. Die frontale Membran diinn und glatt, -) gelblicher Farbe (im Spiri- tus), die Cryptocyste deutlich granuliert. Yon eigentlichen Oocien keine Spur. Die Zoocien (Fig. 1) unregelmassig hexagonal. Die frontalen Oeffnungen halb elliptisch. Die ovale Miindung (Fig. 5) in der frontalen Membran deckte iingefahr die Halfte der frontalen Oeffnung und wurde durch ein lialbzirkelformiges Operculum ge- schlossen. Letzteres ist nur eine direkte Fortsetzung der frontalen Membran, die im opercularen Lobus am Rande eine Verdickung hat. Die frontale Wand der Zoocien (Fig. 2, f. v.) ist ziemlich dick, ivas auch bei der distalen und der basalen Wand der Fall ist. Zwei distale Porenkanale, von denen der eine (dp) auf Fig. 2 zu sehen ist. In der lateralen Wand befinden sich ebenfalls 2 Poi’en- kanale (lp), von denen der eine zumeist etwas grosser als der andere ist. Die Onychocellien (Fig. 1 u. 3) sind ziemlich schlank, nach oben zu abgerundet und nach unten spitz. In der Regel grenzen 5 Zoocien, zuweilen anch 0, an ein Onychocellium. Die Onychocellien auf Smitts Abbildungen von 0. ahyssicola scheinen nach oben zu- gespitzt. Auf den Onychocellien belindet sich eine eiformige frontale Oeffnung (fo. Fig. 3), die erst nach Kochen in Kaliumhydrat deutlich h Floridan Bryozoa, Part 2, p. 12, pl. 2, tig. 73. -) Es sielit so ans als wiire die frontale Membran granuliert, ^\•as dalier kommt, dass die Granulation der ('ryptoe\vste durcdi die diinne Membran stdiiinmen . 1907] Bryozoen von ,, Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesannnelt. ] 1 liervortritt. Die Spitze des Mandibels reiclit weit iiber das distale Ende des Onychocelliums hinaus. An den Strahl oder Racliis ist eine Membran (m, Fig. 3) befestigt, die sich derselben in etwas melir als ihrer halben Lange anschliesst. Bei 0. ahijssicola scheint diese Mem- bran, nacli Smitt, Raehis mehr als Vs der Lange zu decken. Als Stiitze fiir den Gliedverband des Mandibels mit dem ilbrigen Teile des Onychocelliums dient eine kleine Kitinleiste (k. Fig. 3) auf jeder Seite. Die Racliis des Mandibels ist von dunkelbrauner Farbe und ihre Spitze nacli miten gekriimint. Die Mandibelmembran ist selir diinn. Der Schliessungsmiiskel des Mandibels (Fig. 4) weist eine ahnliche Zwieteilnng auf, wie die von Waters^) bei 0. cmgu- Josa vom Golfe von Neapel angegebene. Nacli Behandlung mit Kaliumhydrat konnte man ausser der Randverdickung des Opercnlums auch eine diinne Linie Avalirnehmen, die ganz bis diclit zinn Rande des Opercnlums paralell mit dieseiii daliiulief und ein Stilck iiber die frontale Membran liinab (1, Fig. 5) sich fortsetzte. Hierunten werden filr Onijchocella solida einige Maasse gegeben; es bedeutet 1 Lange und b maksimale Breite. Zoocien ; 1 =-■ 0.776 — 1.04 mm. b = 0.47 —0.588 „ Frontaloffnung der Zoocien: 1 = 0.282—0.329 mm. b = 0.259—0.306 „ En kamen zugleich einige Zoocien mit grosseren Oeffnungen vor : 1 = 0.376—0.423 mm. b = 0.423 — 0.494 „ Operculum: 1 = 0.165 — 0.212 mm. b = 0.212—0.259 „ Onychocellien : 1 = 0.893—0.940 mm. b = 0..353— 0.447 „ Front-Oeffnung der Onychocellien: 1 = 0.423 mm. b = 0.212—0.259 mm. Mandibel : 1 = 1.081—1.152 mm. 0 Journ. E. Mic. Soc. Ser. 2, vol. 5, pl. 14, fig. 42. 12 0. Nordgaard. [No. 2 31. Cribrilina annulata, Fabr. 1900: St. 26. 50 m., auf Flustra carhasea. 32. Microporella ciliata, Pallas. 1901: St. 271, 68 m., auf Modiola modiolus. 33. Microporella impressa, Audouin. 1902: St. 82, 830 m. auf Muschelschalen; St. 81, 330 m., auf Steinen. 34. Anarthropora monodon, Busk. Cf. Hincks, Brit. Mar. Pol. p. 233, pl. 33, fig. 10, 11. 1902: St. 82, 330 m., auf Steinen. Es ist diese Form, die Smitt Anarthropora monodon, f. majus- cula^) genannt hat. Die Exemplare, welche icli zu untersuchen hatte, stimmten mit den Zeichnungen und Beschreibungen von Smitt und Hincks iiberein. So befand sich eine Pore oder ein Avicularium sowohl iiber als unter der Miindungsoffnung, Diese Art ist wohl kaum identisch mit der fossilen Form, die Watees von Siid-Australien unter dem Namen AlicroporeUa macropora, Stoliczka^) hat, da jene unter anderem auf jeder Seite ein Avicularium unter der Miindung hesitzt. Wohingegen eine Identitat zwischen M. macropora und Eschari- pora stellata, Smitt zu hesteben scheint. 35. Tessarodoina gracile, M. Såes. 1902: St. 17, 350 m. ; St. 51, 100 m.; St. 63, 375 m.; St. 85, 150 m. 36. Mastigopliora dutertrei, Audouin. Hincks, Brit. Mar. Pol., pag. 279, pl. 37, fig. 1, 2. 1902: stat. 81, 330 m., auf Steinen. Das Operculum hat die fiir Schizoporella typische Form, mit gerade abgeschnittener unteren Kante, die in der Mitte mit einem kleinen Lappchen versehen ist, das dem centralen Einhuchten der Miindung entspricht. Die Vibrakeln sassen auf der Spitze des Zoociums, eine auf jeder Seite. Ofvers. etc. 1867 (Bihang) p. 7, 64, pl. 24, fig. 23, 24. Quart. Journ. Geol. Soc. vol. 38, p. 267, pl. 8, fig. 18. h Floridan Bryozoa. Part. II, ]). 26, pl. 6, fig. 130 — 133. 1907] Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesamraelt. 13 Die Zoocien waren in der Reg-el mit einer Porenreihe zu jeder Seite versehen. 37. Hippotlioa fLagellum, Manzoni. 1902; St. 84, 330 m., auf Muschelselialen. 38. Schizoporella alderi. Busk. 1902: St. 64, 290 m., auf Steinen; St. 82, 330 m. 39. Schizoporella unicornis, Johnston. 1902: St. 54, 200 in.; St. 64, 290 in. 40. Schizoporella linearis, Håssall. 1902: St. 64, 290 in. 41. Schizoporella reiiculato-punctata, Hincks. 1900: St. 26, 50 — 150 m., auf Alcyoniclmm gelatinosum und Flustra carbasea. 42. Schizoporella plana, Dawson. 1900: St. 26, 50 m., auf Flustra carbasea. 43. Leieschara (Myriozoiim) coarctata, M. Saks. 1900: Jan Mayen; St. 56, 300 m. ; St. 61, 90 m. 44. Discopora (Mucronella) pavonella, Alder. 1900: St. 26, 50 m., auf Flustra carbasea. 1904: St. 260, 55 m.. St. 263, 77 m.; St. 283, 100 m. 45. Porella concinna, Busk. 1904: St. 271, 63 m., auf Modiola modiolus und Steinen. 46. Porella struma, ISToemak. 1902: St. 57, 350 m.; St. 99, 480 ni. 47. Porella glaciata, Waters. 1900: St. 61, 90 m., auf Leieschera coarctata. Porella struma und glaciata gdeichen einander ziemlich viel, doch lassen sie sich unter anderem durch Operculum unterscheiden. 14 O. Nordgaai-d. [No. 2 Dasselbe ist bei gJaciata nur wenig breiter als hoch, wohingegen es bei struma ungefahr doppelt so breit wie hocli ist. 48. Porella prohoscidea, Hincks. St. 277, 90 m. 49. Porella lær is, Fleming. St. 50, 200—300 m. St. 45, 265 m.; St. 57, 350 m.; St. 58, 420 m.; St. 85, .50. Porella compressa, Sowerby. St. 45, 265 m. 51. Porella saceata, Busk. Bjornoflaket, 240 m. St. 95, 210 m. 52. Palmicellaria skenei, Ell. & Sol. St. 269, 86 m. 53. Palmicellaria skenei, var. tridens, Busk. 1900: St. 56, 200—300 m. 1902: St. 86, 460 m. 54. Pscharoj)sis sarsi. Smitt. 1900: St. 61, 90 m. 55. Escharopsis rosacea, Busk. 1902: St. 66, 518 m. 56. Pseudo Hustra solida, Stimpson. 1900: St. 10, 630 ni., auf Flustra ahgssicola; St. 15, 200 m. 1902: St. 66, 518 m.; St. 67, 620—640 m. 57. Eseharella rentricosa, Hassall. 1902: St. 58, 420 ni., auf Steinen; St. 82, 330 in., auf Muschelschalen. 58. Eseharella laqiieata, Norman. 1902: St. 54, 200 in., auf Steinen; St. 63, 376 in., anf Steinen.. 1904: 1900: 1902: 450 m. 1902: 1901: 1902: 1904: 1907] Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesammelt. 15 59. Escharella abyssicola, Norman. 1902: St. 82, 330 m., auf Muschelschalen. 60. Escharella labiata, Boeck. 1900: St. 10, 630 m., auf Pseudoflustra solidci. 61. Pbylactella peristomaia, Nordgåard. 1905 : Phylactella peristomaia, Nordg., Hydr. Biol. Inv. Norw. Piords, p. 170, pl. 5, fig. 28—31. 1900: St. 10, 630 m. Oocien sind verhaltnismassig selten zu sehen gewesen, sie sind punktiert, aber nicht perforiert. Nur wenn Oocien vorhanden, ist das Peristom des entsprechen- den Zoociums voll entwickelt gewesen. Es hat sicli wie ein Schirm, der halbzirkelformig gebogen ist, erhoben und auf die Weise die Milndung sowohl lateral als proximal bedeckt. Sobald die Oocien feillen, ist das Peristom schwach entwickelt, und das mediane Avicu- larium, sarnt dem darunterliegendem Zahne ' ist zu sehen gewesen. In dem Falle erinnert die Art sehr an Porella. 62. Escbaroides jacksoiii, Waters. 1902: St. 66, 518 m. 63. Smittiua jeflreysi, Norman. 1900: St. 53, Kistrand (Porsangerfjord), 50 m. 64. Smittiua trispinosa, Johnston. 1904: St. 263, 77 m.; St. 271, 63 m.; St. 281, 107 m. 65. Rhamphostomella radiatiila, Hincks. 1900: St. 26, 50 m., auf Flustra carbasea. 66. Rhamphostomella bilamiuata, Hincks. 1900: St. 26, 50 m. 67. Cellepora avicularis, Hincks. ^79, Nordsee, 64 m. St. 44, 110 m. St. 252, 57 m.; St. 263, 77 m.; St. 267, 73 m. ; St. 269, 9 1901 1902 1904 16 0. Nordgaard. [No. 2 86 m. ; St. 271. 63 m.; St. 272, 88 m. ; St. 274, 97 m.; St. 277, 90 m.; St. 278. 65 m. ; St. 280. 74 m. 68, Cellepora tiiberosa, D’Oebigny. 1902: St. 57, 350 m.; St. 63. 375 m.; St. 64, 290 m. ; St. 65, 340 m. 69. Cellepora ramnlosa, Lin. 1904: St. 265, 80 m.; St. 275, 96 m. 70. Cellepora dichotoma, Hincks. 1902: St. 78, 125 m. 1904: St. 269. 86 m.; St. 271. 63 m. 71. Retepora heauiana, King. 1900: St. 10, 630 m.; St. 56, 200—300 m. 1902: St. 39, 400 m. ; St. 56, 460 m.; St. 57, 350 m.; St. 58, 420 m.; St. 63, 375 m.; St. 66, 518 m. 72. Retepora heauiana, King, var. waiersi, n. var. 1900: St. 10, 630 m. 1902: St. 85, 450 m.; St. 86, 460 m. Diese abweieliende Form habe ich an Herrn Dr. Wateks ge- sandt, der so frenndlich war Folgendes mitzuteilen : „The Retepora from station 10 is very closely allied to B. heaniana. The avicnlaria are similar althongh tliey do not project as miich into the apertnre, the two spines are wanting and the surface is not as smooth, bnt perhaps it is only a local variety of R. heaniana.^' 73. Retepora eeJhilosa, Lin. 1900: St. 29. 150 m. Cyclostoinata. 74. Crisia eJ)iirnea, Lin. 1900: St. 2‘). 150 m. 1902: st. 90. 75 m. 1904: st. 265 1. 80 m. 1907J Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesammelt. 17 75. Crisia denticulata, Lamakck. 1900: St. 26, 50 m. 1902: St. 38 a, 550 m.; St. 91, 150 m. 76. Tuhulipora liliacea, Pallas. 1901: ^79, Nordsee, 64 m. 1904: St. 214, 30 m.; St. 263, 77 m.; St. 265, 80 m.; St. 277, 90 m.; St. 278, 65 m. 77. Idmonea atlantica. Forbes. 1900: St. 10, 630 m.; St. 13, 590 m.; St. 56, 200—300 m. 78. Diastopora obelia, Johnston. 1902: St. 63, 375 m. 79. Hornera licheiioides, Lin. 1900: St. 10, 630 m.; St. 13, 590 m.; St. 56, 200— 300 m.; St. 62, 280 m. 1902: St. 60. 370 m.; St. 66, 518 m.; St. 85, 450 m.; St. 95. 210 m.; St. 98, . 385 m. 80. Lichenopora hispida, Fleming. 1902: St. 58, 420 m. 81. Def randa liicernaria, M. Saks. 1900: St. 10, 630 m. Ctenostomata. 82. Alcyonidiiim mytili, Dalyell. 1904: St. 240, 56 m. 83. Alcyonidium gelatinosum, Lin. 1900: St. 25, 100 m.; St. 53, Porangerfjord, 200 m.; St. 61, 90 m. 1901: Bjornoflaket, 240 m. 1904: St. 254, 30 m.; St. 255, 32 m.; St. 259, 38 m. ; St. 267. 73 m.; St. 275, 96 m.: St. 282, 116 m. 18 0. Nordgaard. [No. 2 84. Alcyonidium birsutum, Fleming. 1904: St. 214, 30 m. 85. Triticella pedicellata, Alder. 1904: St. 260, 55 m.; St. 261, 70 m.; St. 263, 77 m.; St 274, 97 m. ; St 283, 98 m. Selir liaufig zusammen mit Dicoryne conferta, Alder vor- kommend. Verzeiehnis der Stationen, wo Bryozoen genommen sind. 1900. Tiefe in m. Temp. C. St 10, N.B. 64° 53', o o O 630 — 0°.69 13, — 66° 42', — 26° 40', 590 + 0°.ll 15, — 66° 45', — 15° 36', 200 + 2°.39 25, Jan Mayen 100 — 0°.40 26, — 50—150 ?? 29, __ 150 53, Porsangerfjord 200 3°.61 56, N. B. 71° 5', L. E. 26° 16'.5, 300 3°.93 ?? 61, — 74° 7', — 19° 4', 90 — 0°,19 62, — 74° 19', — 16° 50', 280 + 2°.19 1901. Bjørnoflaket (Bei Beereu Eiland) Tiefe 240 in. Nordsee, N. B. 57° 2', L. E. 4° 3' — 64 m. 1902. Tiefe in m. Temp. C. St. 38, N. B. 62° 30', L. E. 1° 56', 500 ? „ 38 a 5 62° 30', — 1° 56', 550 — 0°.O7 39, — 62° 23', — 2° 35', 400 + 6°.ll ,, 44, — 62° 16', L. W. 6° 6', 110 r 45, — 62° 17', — 4° 57', 265 — 60° 57', L. E. 3° 42', 350 6°.l(i ?? 51, — 61° 40', 3° 11', 400 + 6°.:34 9 Cf. Hjalmar Broch. Noi-dsee-Hjalroiden, p. 7. Berg. Mus. Aarb. 19l)b, 1907] Bryozoen von „Michael Sars“ in 1900 — 1904 gesammelt. 19 Tiefe in m. Temp. C. St. 54, N. B. 62° 29', L. E. 4° 52', 200 + 6°.93 V 55, — 62° 40', — 1° 56', 670 — 0°.21 w 56, — 62° 33', — 2° 3', 460 + 1°.90 57, 62° 29', L. W. 5° 17', 350 5°.0 V 58, — 62° 26', 4° 49', 420 > ca. 60, — 62° 18', — 4° 14„ 370 1J -f- 6°.0 5? 63, — 61° 21', — 5° 12', 375 1> + 6°.0 „ 64, — 61° 10', — 5° 46', 290 1) -f 6°.0 „ 65, — 62° 13', — 4° 15', 340 1? 66, — 62° 29', — 4° 12', 518 + 1°.0 55 67, — 62° 35', — 4° 4', 640 — 0°.03 15 74, — 60° 19', — 5° 22', 1 130 — 0°.03 15 76, — 59° 23', — 7° 50', 1 100 + 8°.07 55 78, — 60° 55', — 8° 56', 125 + 9°.33 15 82, — 61° 9', — 7° 54', 330 4- 8°.46 15 84, — 62° 45', — 7° 35., 330 + 7°..51 85, — 62° 53', — 9° 6', 450 -f 3°.89 15 86, — 62° 59', — 10° 37'.5 460 + 3°.36 55 90, — 64° 17'.5, — 14° 44', 75 + 5°.12 15 91, — 64° 27', — 13° 27', 150 ca. + 4°.5 15 95, — 64° 56', — 11° 48', 210 -i- 1°.03 55 98, — 63° 29', — 10° 12', 385 + 3°. 15 15 99, — 63° 1^', — 9° 46', 480 3°. 12 1904. St. 212, N.B. 57° 41', L. E. 5° 35', Tiefe in m. 100 Temp. C. + 6°.0 1? 214, — 57° 47', — 7° 0', 30 15 238, — 57° 32', — 9° 21', 19 + 12°.2 15 240, — 57° 38', — 8° 57', 56 + 8°.4 1? 252, — 57° 20', — 8° 2', 57 4- 7°.9 51 253, — 56° 54', — 8° 10', 20 + 12°.6 55 254, — 56° 39', — 7° 43', 30 + 11°.5 55 255, — 56° 21', — 7° 13', 32 + 10°.4 55 256, — 56° 4', — 6° 45', 41 -f 8°.7 15 259, — 56° 1', 1 o CD 38 -f- 10°.8 55 260, — 55° 56', — 3° 49', 55 4- 7°.6 55 261, — 55° 52', — 3° 11', 70 ca. 4- 6°.0 263, — 55° 44', — 1° 49', 77 + 7°.l 20 O. Nordgaard. [No. 2 St. 264, N. B. 55*^ 55', L. E. 1° 17', Tiefe iii m. 68 Temp. C. + 8°.4 „ 265, — 56« r, — 0° 12', 80 + 6°.7 ?5 267, — 56° 31', L. W. 0° 31', 73 H- 7°.3 „ 269, — , 56° 50', — 1° 36', 86 + 8°.l !? 271, - 57° 12', — 1° 8', 63 + 8°,4 !? 272, — 57° 11', — 0° 31', 88 + 7°.2 273, - 57° 11', L. E. 0° 11', 78 4- 7°.0 55 274, - 57° 10', — 0° 48', 97 + 6°.3 55 275, — 57° 9', — 1° 30', 96 6°.15 15 276, — 57° 8', — 2° 11', 90 + 6°.9 55 277, - 57° 6', — 2° 58', 68 -1- 6°.7 55 278, — 57° i'. — 4° 11', 65 4 6°.9 55 280, — 58° 3', — 3° 56', 74 -1- 6°.7 55 281, — 58° 34', — 3° 6', 30 -1- 11°.5 55 282, - 58° 17', — 3° 19', 116 + 6°.2 55 283, — 57° 50', — 4° 17', 100 + 6°.8 Tafelerklårung. 1 — 5. Onychocella solida, Noedgaabd, n. sp. 1. Onj'Chocellium (oc) mit umgebeiiden Zooecien 2. Zooecium von der Seite gesehen, fv Frontahvand, bv Basahvand, dv Transversalwand, dp distale Porenkanal, lp laterale Porenkanal "Vi 3. Onycliocellium, m Mandibelmembran, fo Frontaloffnnng des Onyclio- celliums, k kleine Kitinstutzen fiir den Mandibel 4. Der niedere Teil des Mandibels mit Schliesmuskeln 5. Teil der Frontalmembran (fm) mit Opercnlimi (op) und verlangerten Randlinien (1) 6 — 10. Synnohmi pusillum, Nordgaard, n. sp. 6. Zooecien mit zusammenhangenden Eiickenwånden von der Seite geseben nnd mit Avicularien (av) ver.selien 7. Avicularium 8. Zooecium und Avicularium von der Frontalseite gesehen 9. Riickenseite des Zooeciums zeigend avo das- nachste Zooecium be- festigt ist 10. Stiitztuben fiir das Zoarium Tafel i Bergens Museums Aarbog 1907. No. 3. Die Form und Struktur der Spermien von Phoeaena eommunis Less. E. Ballowitz in Miinster in W. Mit zwei Textfiguren. Die Samenkorper der Mammalien sind im Allg-emeinen nocli wenig bekannt. Dies gilt sogar fiir ganze Mammalien-Ordnungen wie z. B. die Cetaceen, dereii Spermien bis jetzt nocli niclit auf- gefunden und beschrieben worden sind. Diese Unkenntnis erklart sicli wolil unzweifelliaft durch die grosse Scbwierigkeit, von Wal- tieren frisches Untersuchnngsmaterial zu erhalten. Es war daher schon langst mein Bemiihen, in den Besitz frisch erlegter mannliclier Cetaceen zu kommen, inn die Spermien iinter- suclien zu konnen. Schon wahrend meines langjahrigen Aufent- haltes an der Ostseekiiste zur Zeit meiner Wirksamkeit an der Universitat Greifswald habe ich wiederholt Gelegenheit gehabt, in der benachbarten Ostsee von den Fischern gefangene mannliche Exemplare von Phocaena communis zu zergliedern, ich fand aber in ihren Hoden und Nebenhoden niemals Samenkorper. Erst wahrend eines Aufenthaltes in Bergen in Norwegen Avahrend der Monate August und September dieses Jahres hatte ich kiirzlich das Gliick, die Spermien von Phocaena communis Less. zu entdecken. Wie Herr James A. Gkieg, Konservator am zoolo- gischen Museum in Bergen, mir personlich mitteilte, fallt die Brunst- zeit der in den Fjorden bei Bergen nicht seltenen Phocaena in die Monate Juli und August.') Da der „Brannfisch“ („Nise“ der Norweger) von Jagern an der Westkiiste Norwegens haufiger erlegt und auf den Markt gebracht ivird, so war in Bergen fiir mich Aussicht vorhanden, die obrige Frage beantworten zu konnen. In der Tat gelang es mir, durch die liebenswiirdige Yermit- telung des Herrn Dr. Appellof, Konservator am zoologischen kluseum in Bergen, wofiir ich auch an dieser Stelle meinen herz- lichen Dank ausspreche. Ende August und Anfang September in Ygl. auch James A. G-rieg, Uber die Tragzeit dex’ Phocaena communis Less. und: Nogle cetologiske Notiser, Bergens Museums Aarbog 1897, No. VI. 4 E. Ballowitz. [No. 3 Bergen je ein ganz frisch geschossenes, erwachsenes, grosses Mann- chen von Pliocaena communis zu erwerben, welche in ihren Hoden Sperma enthielten. Allerdings machte es den Eindruck, dass bei diesen beiden Mann- chen die Hauptbrunst schon voriiber war, da das Sperma nicht me hr so reichlich war und auch mit fettig degenerierten Zellen und Detritus durchsetzt erschien. Beweg- ungen der Samenkbrper habe ich in den mit physiologischer Kochsalzlosung ver- diinnten Praparaten nicht mehr wahrge- nommen, obwohl die Kadaver ’ noch ganz frisch waren, und die Untersuchung so- gleich vorgenommen wurde. Soweit mir dies moglich war, habe ich die mikroskopische Untersuchung des frischen Materials mit starken Systemen schon in Bergen am Museum ausgeftihrt. Das mit physiologischer Kochsalzlosung verdunnte Sperma wurde durch Osmium- sauredampfe lixiert und ungefarbt und mit Gentianaviolett gefarbt studiert. Eine gros- sere Anzahl Praparate, welche durch Os- miumsauredampfe lixiert und mit Genti- anaviolett gefarbt waren, schloss ich in Kali aceticum ein, um sie in meinem Labo- ratorium in Miinster in W. eingehend zu untersuchen. Diesem Zwecke diente auch mit Osmiumsåure vei’setztes Sperma. Die Samenkorper von Phocaena sind recht klein und besitzen eine Lange von gegen 0.0738 mm. Textligur 1 und 2 steilen zwei Spermien dar, das eine (Fig. 1) bei Flachen-, das andere (Fig. 2) bei Kanten- ansicht des Kopfes. Am wenigsten Bemerkenswertes bietet der Kopf des Samenkbrpers dar. Seine Lange betrågt 0.0054 — 0.0063 mm., seine grosste Breite im hinteren Abschnitt 0.0018 mm. Yon der Flache betrachtet ist er langlich vierseitig bis oval mit Abrundung des 190^^] Die Fonn und Struktur der Spermien von Phocaenn communis Less. vorderen und hinteren Randes. Von der Kante g-esehen, besitzt er Åhnlichkeit mit einem Obstkern, Walirend die hintere Halfte nicht sehr viel schmaler ist als bei Flachenansicht, verjiingt sicli die vordere Halfte durch Abplattung keilformig, sodass der vordere Rand zugescharft wird und als Perforatorium (Waldeyer) wirken kann. Es scheint bisweilen, als ob die Abplattung etwas ungleich ist, sodass die eine Flache eine ganz geringe Spur konkav wird. Entsprechend der Abplattung der vorderen Halfte erscheint bei Flachenansicht der hintere dickere Teil des Kopfes breiter kontourieft und dunkler. Dieser Unterschied ist bisweilen sehr deutlich, sodass eine formliche Grenzlinie quer iiber den Kopf verlauft; in diesein Falle sieht der vordere Teil des Kopfes bis- weilen rauh und uneben aus, und habe ich mich davon iiberzeugt, dass hier eine Kopfkappe zur Abldsung kommt. Geringe Mengen von Protoplasma kleben nicht selten dem Kopfe an. Im Gegensatz zum Kopf lasst die Geissel bestimmte Besonder- heiten erkennen, welche den Spermien von Phocaena eigentilmlich sind. Schon bei schwacherer Vergrosserung fallen die Lange des Halsstiickes, die Deutlichkeit der Centralkorpei’ (Endknopfchen) und die Kiirze und Breite des Verbindungsstiickes auf. Das Halsstiick ist gut o.oooø mm. lang, sodass der Hinterrand des Kopfes sehr deutlich vom Verbinduugsstiick abgetrennt erscheint. Untersucht man das Halsstiick bei Flachenansicht des Kopfes und bei mittlerer Einstellung, so werden 2 Faden sichtbar, welche gegen den Kopf hin divergieren und eine hellere, kleine, dreieckige Stelle zwischen sich fassen. Diese Faden lassen sich, wenn das Verbindungssttick aufgehellt ist, auch in das letztere nnd in den Anfang des Hauptstiickes hineinverfolgen, wo sie dann als bald zusammenlliessen. Am Hinterrande des Kopfes geht jeder Faden in ein Centralkorperchen (Endknopfchen) iiber, sodass ein ahnliches Verhaltnis entsteht, wie an den Spermien des Schweines. Die beiden Centralkorperchen verhalten sich aber verschieden. Das eine Centralkorperchen, bald rechts, bald links, ist grosser, deut- licher und erscheint anch von obenher eingestellt fruher als das andere, sodass man annehmen kann, dass die beiden Centralkor- perchen mit ihren Faden nicht in einer der Kopfllache parabelen Ebene liegen, sondern am Hinterrande des Kopfes auch etwas auf die flachen Kopfseiten iibergreifen. Gesetzt, dass wirklich nur zwei Faden vorhanden waren, liesse sich so erklaren, dass auch 6 E. Ballowitz. [No. 3 bei Kantenansicht im Hals deutlicli zwei Faden mit einem helleren Baume dazwischen auftauchen. Der grøssere, deutlichere Central- korper ragt seitlich vom Kopfrande meist frei etwas vor und er- scdieint bisweilen vom Kopfrande durch eine sehr schmale, hellere Linie getrennt; er scheint in einem sehr flachen Einschnitt des Kopfes zu sitzen. Die Verhaltnisse liegen aber am Hinterrande des Kopfes noch komplizierter. Wenn man namlich bei Flachenansicht des Kopfes den Hinter- rand des letzteren am Halse ganz oberflachlich einstellt, so taucht als sehr deutlicher dunkler Punkt ein dritter Centralkorper auf, welcher zwischen den beiden in der Tiefe beflndlichen, noch nicht sichtbaren liegt. An dem frischen Praparat, aber auch an dem mit Osminmdampfen lixierten und mit Gentianaviolett schwach gefarbten, habe ich nur deutlicli einen fadenartigen, von diesem dritten Central- korperchen ausgehenden Strich optisch verfolgen konnen, welcher sich bis in das durchsichtige Verbindungsstiick erstreckte. Damit erscheint aber die Centralkdrpermasse noch nicht erschdpft. An vertikal im Praparat stehenden Kopfen liess sich bei dem Herab- wandern des Focus am Hinterrande des Kopfes eine in Form eines kleinen unregelmassigen Ringes gestellte Centralkorpermasse wahr- nehmen. Diese Bilder sind aber naturgemass nicht sehr klar. Deutlicher werden diese Verhaltnisse, wenn der Kopf sicli nach Tinktion mit Gentianaviolett entlarbt hat und nur noch die Central- kiirpermasse an ihm intensiv gefarbt bleibt. Das tritt ein, wenn die mit Osmiumsauredampfen hxierten, mit Gentianaviolett gefarbten Praparate langere Zeit im Wasser nnter dem mit Kittring versehenen Deckglase liegen. Solche Praparate kann man auch eintrocknen lassen und dann Balsam hinznsetzen; ist der richtige Grad der Farbungsdifferenzierung eingetreten, so geben sie sehr instruktive Bilder. Man sieht dann eine zusammenhangende, leichtgebogene, der einen Ringhalfte entsprechende Centralkorpermasse, an welclier meist deutlicli drei Centralkorper unterscliieden werden konnen; wahrscheinlich ist also auch noch ein vierter vorhanden. Oben ist nur von Fadenbildungen des Halsstiickes die Rede gewesen. Mir sind aber doch einige Bedenken gekommen, ob es sich hier wirkiich nni isolierte, getrennte Fiiden handelt, und nicht vielmehr nur uin einen holden, diinnwandigen Axenfaden, dessen Wandungen stilrker lichtbrechend sind und dadiirch als Fadenbild- uiigen bei mitti erei' Ei ustell ung imponiei'en. Wenn man namlich in 1907] Die Form uncl Struktur der Spermien von Phocaena communis Less. Osmiumsaure lixierte Spermien mit Gentianaviolett intensiv farbt lind bei Flachenansicht des Kopfes untersucht, so sind die beiden Faden nicht durch einen hellen Zwischenraum getrennt und er- scheinen als solche, vielmehr sieht man dann nur ein solides, violett- g-efarbtes Halsstiick mit dunkler hervortretenden Randern. Dasselbe ist auch der Fall in den nacli der oben angegebenen Metliode angefertigten Deckglastrockenpraparaten, in denen auch kein ungefarbter heller Zwischenraum vorhanden ist, vielmehr er- scheinen die beiden Faden durch schwachere Farbung mit einander verbunden. Schliesslich sei bemerkt, dass nach hinten von den beschrie- benen Centralkorperchen und in deren Nahe nicht selten an jedem Faden eine hor nchen artige Verdickung bei genauer Einstellung sicht- bar wird, die auch an dem dritten, oberflachlichen Faden (resp. der oberen Wandung des hohlen Axenfadens) in gleichem Niveau mit den ånderen beiden von mir gesehen wurde. Ahnliches habe ich auch friiher schon bei den Spermien von Rhinolophus und Meies tcixiis - beschrieben^) und abgebildet. Wie oben schon erwahnt, fallt das Verbindungsstilck dnrch seine Kiirze und Breite auf. Es ist O.0027 bis hochstens 0.0036 mm. lang und fast 0.0018 mm. breit; bei Kantenansicht des Kopfes er- scheint es kaum schmaler. Wie bei den Mammalien iiberhaupt, besteht es aus dem Axen- faden und einer diesen rings umgebenden Hillle. Dass der Axeii- faden das Yerbindungsstilck in seiner Axe vom Halsstiick ab bis in das Hauptstiick hinein durchzieht, wurde oben schon geschildert. Die Hillle variiert nun in ihrem Aussehen sehr. A^orn ist sie meist querabgestutzt und etwas breiter als hinten, sodass sie sich nach hinten ein wenig verchmalert und hier auch meist quer abge- schnitten oder etwas abgerundet auf hort. Nicht selten ragt der vordere Rand der Hillle kopfwarts manschettenartig ein wenig vor. Bei Tinktion mit Gentianaviolett farbt sich die Substanz der Hillle intensiv und halt die Farbe langere Zeit zurilck. Alsdann, aber auch schon an dem ungefarbten Objekt, wird sehr deutlich, dass der Rand des Verbindungsstiickes nicht geradlinig ist, sondern Einkerbungen besitzt. Meist kann man jederseits am Rande 4 kleine, durch Einkerbungen getrennte Hervorragungen unterscheidcn. q Avcli. f. mikrocli. Anatomie Bd. 52, 1891, Tafel XIII, Fig. 30 — 32 und Ta fei XIY, Fig. 54 & 55. 8 E. Ballowitz. [No. 3' von denen die vorderen grdsser und deutlicher als die hinteren leicht verschmelzenden sind. Das gilt sowohl fiir die Spermien bei Flachenansicht (Fig. 1) als auch bei Kantenlage des Kopfes (Fig. 2). Bisweilen sind die Hervorragungen zugespitzt imd treten dann absatzartig sehr dentlicli liervor, wie iiberhaupt das Bild bei starkerer Vergrosserung sehr wechselt. Auch Asymmetrie zwischen beiden Raiidern kommen zur Beobachtung. Unzweifelhaft werden diese vier Hervorragungen wohl bedingt durch vier enge Spiralwindungen eines Spiralfadens, wie es auch nach meinen Untersuchungen bei den Mammalien die Regel ist. Allerdings gelingt es nur selten bei der Kleinheit des Objektes, die Spiralwindungen im Zusamraenhang mit unzweifelhafter Sicher- heit zu erkennen. Bei Samenkorpern, welche mit Osmiumsaure- dampfen fixiert und mit Gentianaviolett gefarbt waren und einige Zeit unter dem Deckglase gelegen hatten, habe ich mehrfach diesen Eindruck eines Spiralfadens gehabt. Am besten gliiekte es noch den letzteren zu sehen, wenn das Verbindungsstuck etwas maceriert ist. Auch scheint sich der Faden dann etwas zu lockern, sodass man ihn seitlich neben dem Axenfaden in Form von kreisformigen Osen sieht, die einen hellen Raum umgeben. Wahrscheinlich kommt dann eine die Spiralwindungen verbindende Zwischensubstanz zur Auflosung, welche letztere in noch grosserer Menge z. B. bei den Spermien der Chiropteren von mir nachgewiesen worden ist.^ Diese letzteren Bilder fiihren nun tiber zn solchen, bei welchen das Verbindungsstuck in der Tat wie mit Kornchen besetzt erscheint. Dabei sieht man nur die dunkle Wandung der blascheuartigen Kdrnchen, w^ahrend das Innere hell erscheint. An ungefarbten Osmiumsaurepraparaten, welche vor der Fixierung kurze Zeit in physiologischer Kochsalzlosung gelegen hatten, wurde diese Er- scheinung am deutlichsten. Ich denke mir, dass dieses Aussehen durch eine blaschenartige Modifikation der Zwischensubstanz im Verein mit der Spiralbildung hervorgerufen wurde. Dass das Ver- bindungsstuck wirklich ans Kornchen zusammengesetzt sein sollte olme Vorhandeusein einer Spiralbildung, glaube ich nach Obigem nicht. Alsdann milsste es auch hauliger vorkommen, dass die Kornchen abgefallen waren und die Hiille des Verbindnngsstuckes bis auf den Axenfaden abbrockelte; wie schon erwahnt, habe ich den Axenfaden nur sehr selten in meinen Prilparaten im Bereich 1) L. c. 1907] Die Form und Struktur der Spermien von Phocaena communis Less. 9 des Verbindung-sstuckes isoliert angetroffen, Die Substaiiz der Hulle macerierte ja auch und wurde diinner, die Reste, die iibrig’ blieberi, liessen aber mehr auf das Vorhandensein einer Spiralhiille als von Kornchen schliessen. Schliesslich sei noch erwahnt, dass einige Male beobachtet wurde, dass nicht allein das Halsstiick, sondern auch das ganze Verbindungsstuck bis an den hinteren Abschnitt des Kopfes von einer abgernndeten, kugeligen Protoplasmamasse eingehiillt war, in welcher auch intensiv sich farbende KOrnchen auftreten konnten. Am Halsstiick selbst flndet sich haufig eine zarte, durchsichtige, kugelige Protoplasmamasse. tiber das Hauptstiick der Geissel ist wenig zu sagen. Es besteht aus dem Axenfaden und einer den letzteren ringsherum umgebenden Hiille. Die letztere zeigte am vorderen Abschnitt hei dem ungetarbten frischen Objekt eine zarte Querbanderung. In Macerationen zerflel die Hiille bisweilen in kleine auf dem Axen- faden aufgereihte Stiicke. Beide Erscheinungen lassen wohl darauf schliessen, wie ich dasselbe anch bei andern Mammalien z. B. den Chiropteren nachgewiesen habe, dass in der Hiille des Haupstiickes noch ein Spiralfaden vorhanden ist. Ein Endstiick konnte ich bei Phocaena nicht deutlich unter- scheiden. Bisweilen erschien allerdings der hinterste, feinste Abschnitt der Geissel in ziemlicher Ausdehnung ein wenig heller, grenzte sich aber nicht scharf von dem Hauptstiick ab, sodass er nicht als eigentliches Endstiick bezeichnet werden konnte. Auele Spermien in meinen Praparaten hatten iibrigens nicht mehr die volle Geis- sel] ange. Nicht unerwahnt will ich lassen, dass ich zweimal Riesensper- mien mit grosserem Kopf und zwei Geisseln antraf. Die Geisseln lagen dicht nebeneinander und waren nur im vorderen Abschnitt optisch von einander abgrenzbar; an dem einen Spermium war hint en ein langeres Endstiick unterscheidbar. 10 Bergens Museums Aarbog 1907. No. 4. Uber Planaria affinis Oe. Dr. J. Wilheimi, Neapel, Zoologische Station. Mit 3 Figuren im Texte. -■mm ahrend eines nur kurzen Aufentlialtes in Kopenhagen im September 1906 untersuchte ich den Kallebodstrand, den von Oek- STED [^’ 1843, 1844] angefiihrten Fnndort von Planaria idvae Oe. und Plan. af finis Oe. Procerodes (Plan.) ulvae (Oe.) fand ich ziemlich zahlreich, Plan. affinis Oe. hingegen iiberhaupt nicht. Meine Untersuchungen waren allerdings infolge Zeitmangels nicht sein- eingehend; anch ist der Kallebodstrand, von dem grosse Strecken inzwischen zum Qnai umgewandelt worden sind, sowohl als Anfent- haltsort filr Tricladen als anch fiir die Untersuchung ungtinstiger geworden. Auf meine Anfrage hei dem Museum in Bergen nach etwa noch vorhandenen jENSEN’schen 1878] Material Yon Plan. affinis Oe. und Bitte, dasselbe untersuchen zu diirfen, sandte mir Herr Dr. Appelloe liebenswtirdigerweise die drei einzigen noch von Jensen herstammenden Exemplare des Museums, wofiir ich hier meinen verbindlichsten Dank sage. Ich gebe nun znnachst eine Zusammenstellung und Besprechung der Plan. affinis Oe. betreffenden Literatur. Dieselbe bildet eine Kette meist unzureichender Beschreibungen und wenig gliicklicher Compilationen und endet damit, dass dem letzten der Autoren, Bobmig p)’ 1906], nichts Anderes tibrig blieb, als Plan. (Fovia) affinis Oe. unter den ungeniigend charakterisierten Genera und Species anzuflihren, mit einigen Stichproben ans ihrer dunklen Literatur. Literaturubersieht. Oeesteds p)’ 1843] Origiualbeschreibung von Plan. affinis lautet: „Corpore 4'“ longo, V2'" lato, oblongo depresso, antice ob- tiiso postice rotundato supra brunneo, subtus albido, pene conico acuminato. 4 Dl-. J. Wilhelmi. [No. 4 Denne Art staaer meget nær den foregaaende og adskiller sig fra den fornemmelig ved Farven, da den er gulbrun ovenpaa og livid paa Underfladen. Den findes imellem Stenene nær ved Kysten i Kallebodstrand men sjelden (i nærheden af Stakaterne).“ Die folgenden Arbeiten Dersteds p’ 1844] bringen keine neuen Angaben iiber Plan. affinis. Diesing 1850] berichtet nur nach Oersted. Max Schultze 1851] bemerkt, dass die ans dem Meere stammenden Plan. affinis und Planaria ulvae Oe., die er ans eigener Erfahrung kenne, den Susswassertricladen in Bezug auf ihre innere Organisation durchaus gleichen. Die von Dalyell 1853] beschriebene marine Plan. hebes ist von spateren Autoren 1865, 1893] mit Planaria affinis Oe. identiflziert worden. Daltells knappe Beschreibung sowie die beiden kleinen und undeutlichen Abbildungen von Plan. hebes bieten aber wenige Anlialtspunkte filr eine Identifizierung derselben mit Plan. af- finis Oe. Stimpson 1857] stellte Plan. affinis zu Girards 1852] marinen Genus Fovia das aber ebenso wie dessen einzige, zuerst als Vortex Warreni [1850 ‘^‘^^] bezeichnete Art, F. Warrenii (Gir.), ganz unzureichend charakterisiert ist, und erweiterte Girards Genusdeflnition von Fovia. Da nun Oersteds Originalbeschreibung von Plan. (Fov.) affinis an und fiir sicli schon diirftig ist, und die Besclireibungen Stimpsons 1857, p. 6, 12] von Fovia trilobata n. sp. und Fovia graciliceps n. sp. und ganz besonders von Girards Fov. Warrenii nocli diirftiger sind, so stelit das ganze Genus Fovia auf sehr schwachen Fussen. Auch Diesing [*^^’1862] stelit Plan. affinis zum Genus Fovia, nach Girard-Stimpsons Fassiing. JoHNSTON [‘^^’ 1865] fuhrt als zur Fauna Englands gehorend ill' dem Katalog der nicht-parasitischen Wurmern des Britischen Museums Plan affinis Oe. an und bezeichiiet Plan. hebes Dalyell als synonym. [u demselben Jahre beschreibt Verrill 1873] Plan. grisea n. sp. die er spater 1893] mit Fovia affinis identiflziert, und im folgenden Jahr giebt er 1874] als Fundort von Fov. affinis (Oe.) „Cape Elizabeth (New England)" an. Von Wichtigkeit ist die Mitteilung Jensens 1878], der Plan. affinis Oe. in den nordischen Gewassern in der Umgegend von Bergen an allen von ihm untersuchten Platzen, aber selten. 1907] tiber Plaiiavia affinis Oe. 5 fand. Wenn gleich auch Jensens Besclireibimg von Fovia affinis Oe. knapp ist, so liegt hier der giinstige Umstand vor, dass durch das Berg-ener Museum von Jensen herstammendes Material von Fov. affinis erlialten worden ist. Ob die von Meeeschkowsky 1878 (1879)] als Fovia lapi- daria n. sp. bezeichnete Planarie des weissen Meeres Plan. affinis, Oe. oder, wie Autor vermutet, eine Varietat derselben ist, bleibt unbestimmbar, zumal bei der fragmentarischen Beschaffenheit der Beschreibung Mereschkowskys. Eine quergestreifte Seetriclade ist weiterhin nicht bekannt geworden. Da nun Meeeschkowsky nicbt angiebt, dass diese Querstreifen aus Pigment bestanden, so kann man annehmen, dass nur die sekundaren Darmzipfel mit Nalirung gefiillt gewesen sind, — eine Ersclieinung die ich ofters bei Seetri- claden beobachtet habe. Meeeschkowsky vorlaudge Bezeichnung der Planarie ( — eine weitere Mitteilung iiber dieselbe ist aber nicht erfolgt — ) als Fov. lapidaria n. sp., ist jedenfalls nicht angangig, wenn sie sich von Fov. affinis nur durch die vermeintlichen Quer- streifen unterscheiden soll. In Verrills 1879] ,,ChecJc List of marine Invertehrates^^ linden sich Fovia grisea und Fov. littoralis, die Yerrill selbst spater 1893] mit Fovia affinis identiliziert hat, verzeichnet. Letztgenannte Planarie scheint mit Oersteds 1843] Plan. littoralis, die Oer- STED spater 1844] zu Plan. ulvae stellte, nichts gemein zu haben. Bei der Beschreibung von Uteriporus viUgaris n. sp. halt Ber- GENDAL 1890] die Identitåt derselben mit Plan. affinis Oe., Fovia affinis Gir. und Fov. affinis Jensen fur moglich. Dieselbe Vermutung findet sich spater noch einmal von Ber- gen dal 1892] ausgesprochen. Gleichen Ortes sagt Ber- GENDAL ferner, dass er Gunda ulvae, von der ihm zu jener Zeit keine vollkommen weiblich geschlechtsreifen Tiere zur Verfiigung gestanden hatten, aus diesem Grunde nicht mit Sicherheit mit Stimpsons Fovia affinis identilizieren konne, dass sie aber ganz sicher mit Jensens Fovia affinis zusammenfalle. Letztere Behauptung ist unzutreffend und wiirde von Bergendal nicht aufgestellt worden sein, wenn ihm das Bergener Material von Jensens Fovia affinis vorgelegen hatte. Das Jahr 1893 bringt allein sechs Mitteilungen iiber Plan. affinis, von denen die Arbeiten Girards und Verrills die ganz- Dr. J. Wilhelmi. [No. 4 6 liche Unvervvertbarkeit der amerikanischen Literatur iiber Fovla affinis zeigen. Hallez 1893] liebt das Genus Fovia, Gir. auf und steilt Fov. affinis zum Genus Procerodes Gir. als „? Proc. affinis''''. Bohmig 1893] halt das in der Ostsee gefundene „Dendro- coelum hriinneo-marginatum n. sp.“ filr moglicherweise identisch mit Plan. affinis Oe. Die Zugehorigkeit der von Gamble 1893] als Plan. affinis Oe. (synonym Plan. hehes Dalyell) bescliriebenen Seetii- clade, als deren Fundort derselbe Autor ånderen Ortes 1893] ,,in a sandy creek, Wermbury Bay, Plymouth Sound“ angiebt, wird von Bohmig 1906] insofern bestritten, als Bohmig geneigt ist, sie auf Sahnssovia dioica (Clap.) zu bezichen. Auf meine Anfrage hatte Herr Dr. Gamble die Preundlichkeit mir mitzu- teilen, dass seine damalige Bestimmung der Planarie als Fovia affinis unzutreffend sei, nnd dass er von derselben bisjetzt noch kein neues Material iviedergefunden habe. Girard 1893] steilt Fovia grisea, die gleichzeitig von A^errill po-*’ 1893] mit Fov. affinis identiflziert wird, als Neog)lana n. gen. grisea zu den marinen Rliahdocoelen (!), ebenso Fovia affinis., die nach Girards Gennsbeschreibung von Fovia einen After be- sitzen muss (!). Gleichzeitig verschleisst Yerrill p^^’ 1893] die zum Teil von ihm selbst als n. spee. aufgestellten Seetricladen Fovia affinis, lov. grisea Yerr., Fov. liftoralis Yerr. nnd Fov. Warreni Gib. zu „Fovia affinis (Oersted) Stimp.“ Girards System stosst Yer- rill p^^’ 1895] um, indem er dessen neues Rhabdocoelen-genus Neo'pla7ia aufhebt und Neoplana grisea wieder zn Fov. affinis als var. grisea, ferner Fovia Warreni Gir. wieder zu Fov. affinis als voA'. Warreni und zwar zu den Dendrocoelen steilt. Mit dei’ var. W^arreni identiflziert Yerrill ausserdem Bdelloura candida (Gir.) und bezeichnet Bd. rustica Leidy als mutmassliches Jugend- stadium derselben. Somit hat Yerrill nun auch das Genus Bdel- lonra mit Fovia verschmolzen, so dass von den amerikanischen See- trioladen nur Proc. Wlieatlandi 1850] als nicht mit Fovia affinis verschmolzen iibrig geblieben ist. Yerrill identiflziert indessen Proc. W^lieatlaiidi Gir. mit Proc. ulvae (Oe.), sodass es ihn nur noch einen Schritt gekostet hatte, auch diese Art (nach Bergendal 1892]) noch zu Fovia affinis zu ziehen! 19071 IJbei' Planaria affinis Oe. 7 Unter diesen Umstandeii konnte Bohmig p'’ 1906], der ausser den sclion zitierten Angaben iiur Oeesteds Originalbeschreibung von Plan. affinis (aber nicht vollstandig) und die Liste Veeeills Synonyma von Plan. affinis wiedergiebt, mit Recht sagen: „Da weiterhin aucli P/a??. affinis, so wie die von Veeeill zn Fovia gezogenen Formen, wenig bekannt sind, schwebt die von Yeeeill gegebene Liste der Synonyma, wie das ganze Genus in der Lnft.“ Die mir vom Bergener Museum zugegangenen drei einzigen noch vorhandenen Exemplare von Jensens Fovia affinis sind nach personlicher Mitteilung von Herrn Dr. Appelloe von Jensen selbst im Jahre 1876 in der Umgegend von Bergen gesammelt worden. Die dem Materiale beiliegende, von Jensen selbst geschriebene, Bestimmung lautet: ,, Fovia affinis, 0. S. Jensen det. Bergen 1876.“ Von den drei Exemplaren sind nur zwei zur Untersucliung brauchbar. Das erste Exemplar zeigt annatiernd ovale Form, olme Spur von Tentakeln; Lange 2.25 mm.; Breite 1.25 mm. Das zweite Exemplar ist weniger oval, mehr rundlich; Lange 1.65 mm.; Breite I. 15 mm.; die Farbe beider in Alkohol liegender Tiere ist braunlich, anf der Bauchseite hellgrau und wird durch ein gleichmassig verteiltes Pigment, das nur an dem Korperrand und an den den Tastlappen enstprechenden Steilen weniger stark ist, bedingt. Die Angen sind nierenformig und sind an der Aussenseite von einem hellen, pig- mentlosen Hof umgeben. Die Lage der Angen geht ans der Photo- graphie der in Nelkenol aufgehelltfen Tiere hervor (Fig. 1, a u. b, J, a u. b). Die Photographie (Fig. 1, a u. b) ist mit Zeiss’ binocn- larer Lupe und Stereoskopkamera des Zoologischen Institut zu Neapel (Prof. Moniticelli), die Photographien Fig. 3, a ir. b mit dem mikrophotographischen Apparat des Lnstituts fiir vergleichende Anatomie zu Neapel (Prof. Della Valle) hergestellt. Erstere verdauke ich der freundlichen Hilfe des Herrn Prof. Pieeantoni, letztere Herrn Dr. Ceeeuti. Genannten Herren, bzw. den Leitern der Institute sage ich hier meinen Dank. Zur Ei’ganzung der Photographien, die mit orthochromatischen Platten angefertigt wur- den und ohne Retouchierung wiedergegeben sind, dient die Zeich- nung Fig. 2. Nach dem ganzen Habitus der mir vorliegenden Objekte, nach Pigmentierung und Umgebung der Angen durch pigmentlose helle 8 Dr. J. Wilhelmi. [No. 4 Hofe, halte ich dieselben fiir nichts Anderes als Plan. torva Mullee. Es ist iiur eine marine Triclade mit Lag-erung der Aug-en in zwei helten Hdfen, Salmssowia (Bohm.) dioica (Clap.), heschriehen wor- Fig. 3, a u. b. Farin affinis (Oe.) Jensen. Fig. 1, a u. b, u. 2, a u. b Photograpbien. 1, a u. 3, a Bfiuchseite des Exemplav 1, 1, b u. 3, 1) Eiickenseite des Exemplar 2; Fig. 2, Pir- giinzende Zeichnung zu Fig. 1, a u. 3, a; T. Tastlappen, Ph. Pharynx, P. Penis (I-'ig. 1, a u, b etwa 10 fache Vergr., Fig. 3, a u. b etwa 20 fache Vergr.). den, mit der die mir vorliegenden Objekte iiifolge der nicht netz- ftdinigen Anordnung des Pigmentes nicht identisch sein konnen. Dass an den lebenden Fov. affinis Jensens schwaehe Tastlappen 1907] Uber Planavia affinis Oe. 9 wie bei Plan. torva vorhanden g-ewesen sein miissen, zeigt die schwachere Pigraentierung’ an den entsprechenden Steilen. Audi die Angabe Oersteds betreffend die Seltenlieit der Plan. affinis korrespondiert mit der Annahme, dass es sicli hier um eine eigentlich dem Siisswasser angeliorige Triclade handelt, die zuweilen im Brackwasser oder in Seewasser mit geringen Salzgehalt (wie dies bei den in Betradit kommenden Fundorten Oersteds imd Jensens der Fall ist) vorkommt. Besonders mochte ich meine Annahme darauf stiitzeiiy dass Oersted selbst in der Originalbe s clireibung von Plan. affinis auf die Åhnlichkeit derselben mit Plan. torva^ von der sie sich vornelimlich durch die helle gelbliche Farbung unterscheiden soll, hinweist. Vergleidit man die Besdireibung Oersteds von Plan. torva°'^ mit der von Plan. affinis (cf. Seite 4), so ergiebt sich tatsachlich kein wesentlicher Unterschied. Nur auf den Unterschied in der Farbung weist Oersted hin (cf. Seite 4). Dieser Farbenunterschied kann aber nach heutigem Brauche durchaus nicht als ansreichend zur Aufstellung einer besonderen Species geiten. Man hatte daher schon lediglich auf Grund der OERSTED’schen Beschreibungen Plan. affinis zu Plan. torva ziehen konnen, da sich in den allein in Betracht kommenden Beschreibungen Oersteds und Jensens nichts tindet, was eine Verschmelzung der beiden Arten unzulassig machen komite. Dass auch Plan. torva im Seewasser vorkommt, wnsste Oersted, da er sie selbst in der Kjogebugt bei Kopenhagen, wie man aus den Worten schliessen darf, jedoch selten, fand. In den salzarmen nordischen Gewassern, speziell in der Ostsee, sind hente zahlreiche Fundorte p' von Plan. torva bekannt. Ebenso sind hente die Schwank- ungen in der Farbung bei Tricladen wohl bekannt, olme dass da- nach besondere Species unterschieden werden. Es ist wohl nicht phantastisch anzunehmen, dass Oersted die Exemplare vom Kalle- bodstrand, da sie eine hellere Farbung als die von ihm in der Kjhgebugt gefundenen Plan. torva zeigten, als besondere Species betrachtete und wegen ihrer nahen Yerwandtschaft zu Plan. torva als Plan. affinis bezeichnete; Merkwiirdiger Weise ist der Hinweis Oersteds auf die schon im Namen zum Ausdruck gebrachte Åhnlichkeit der Plan. affinis mit Plan. torva, die mis Plan. affinis besser charakterisiert als die 10 Dr. J. Wilhelmi. [No. 4 diirftigen Beschreibungen, von sammtlichen Autoren unbeachtet ge- lassen worden. Nirgends in der Literatur findet sicli diese Angabe Oeesteds zitiert, geschweige denn die Vermutung, dass Plan. affinis mit Plan. torva identiscb sein kbnnte, ausgesprochen. Im Vorstehenden glaube ich Alles, was zur Klarung der Frage in Betracht kommt, zusammengetragen und erbrtert zu haben. Ein Beweis der von mir angenominen Identitat von Plan. affinis mit Plan. torva wird niemals zn bringen sein, da dem Zweifler selbst die Annahme gelassen werden muss, dass Jensens Form nicht Plan. affinis Oe. sei. Ebensowenig lasst sich aber die Plan affinis Oe. als besondere Species aufrechterhalten, da die Originalbesclireibung keine ausreichende Unterscheidung von Plan. torva angiebt. Wie sich nun die iibrigen mit Plan. (Fov.) affinis identifizierten Planarien zu Plan. torva verhalten, wird weniger schwer zu klaren sein. Veerills Planarien, die im Ubrigen schwerlich nur einer Spe- cies angehbren diirften, passen ihrer Beschreibung nach nicht zu Plan. torva. Veeeills Abbildung von Fovia affinis var. grisea zeigt freilich einen Plan. torva sehr ahnlichen Habitus, hingegen kommt die auf Fig. 9, b dargestellte Haltung bei Zusammenziehung Plan. torva nicht zu. Auch die von Gamble als Plan. affinis be- zeichnete Planarie ist, nach der Abbildung, Beschreibung und ihren Yorkommen auf Algen zu urteilen, nicht mit Plan. torva identisch, anderenfalls es auch dem Autor selbst naher gelegen hatte, sie auf Plan. torva anstatt auf Plan. affinis bzw. auf Uterip. vulgaris zu beziehen. Die von Beegendal angedeutete Mbglichkeit der Identitat seines Uterip. vulgaris, bzw. Plan. ulme Oe. mit Plan. affinis, sowie die Bohmigs Dendr. hrunneo-marginatum mit Plan. affinis wird hin- lallig. Auch fiir Fovia lapidaria Meeeschk. ist eine Identitat mit Plan. torva unwahrscheinlich aus gleichen Griinden wie filr Gambles Plan. affinis. Es sind demnach Plan. torva als Synonyma hinzuzufiigen : Plan. affinis [Oeested 1843, 1844, 1849, 1. c. — Diesing 1850, 1. c. — SCHULTZE 1851, 1. C.]. Fovia affinis (Oe.) [Stimpson 1857, 1. c. — Diesing 1862, 1. c. — Jensen 1878, 1. c. 1907] iiber Planaria affinis Oe. 11 Proc. affinis (Oe.) Hallez 1893, 1. c. Plan. affinis Oe. Bohmig 1906, 1. c.]. Planaria affinis Oeested. Planaria ' OerstedO 1843. [Forsøg til en ny Classification af Planarierne- (Planarieae Dtiges) gmndet paa mikroskopisk-anatomiske LTndersøgelser. Kroyers Naturh. Tidskrift IV. 1843, p. 551]. — — Oersted^) 1844. [Entwurf einer systematischen Einteilung und speci- ellen Beschreibung der Plattwurmer auf mikroskopische Untersuchnng- gegiundet. Kopenliagen 1844, p. 54]. — Oersted^) 1844. [De regionibus marinis. Elementa topographiae historico-naturalis freti Oresund. Diss. Inaug. Havniae 1844, p. 69]. — Diesing-*) 1850. [Systema Helininthum. Bd. 1. Vindobonae 1850 p. 206]. — ■ Schultze, M.®) 1851. [Beitråge zur Naturgeschichte der Tnrbellarieiu 1. Abtheilung. Greifswald 1851, p. 4]. — Pla7i. hebes DalyellB) 1853. [The powers of the creator, etc. 2. B. London 1853, p. 107, Taf. 16, fig. 3, 4]. — Fovia affinis Stimpson*) 1857. [Prodromus descriptionis animaliuin evertebra- torum etc. Proc. Acad. N. Sc. Philadelphia 1857, p. 6]. — — Uiesing®) 1862. , [Revision der Turbellarien. Abtheilung : Dendrocoeler. Sitznngsber. Akad. Wiss. Wien 1861. 44. Bd. 1862, p. 502]. Plan. affinis Johnston») 1865. [A Catalogue of the British non-parasitical worms in the collection of the British Museum. — London 1865, p. 12]. — Plan. grisea Verrill^O) 1873 (1874). [Report upon the invertebrate animals of Vineyard Sound etc. United States Coinm. of Fish and Fisheries. Comm. Report for 1871 and 1872. Washington 1873 (1874)]. — Fovia affijiis Verrill”) 1874. [Resultats of recent Dredging Expeditions on the Coast of Nerv England Amer. Journ. Sc. and Arts. New Haven 1874 p. 132]. - Jensen^-) 1878. [Turbellaria ad litora Norvegiae occidentalia. Bero-en 1878, p. 74]. — F ovia lapidaria Mereschkowsky13) 1878/79. [Uber einige Turbellarien des weissen Meeres. Arch. Naturg. 45. Jahrg. 1. Bd. 1878 (1879) p. 53, 54. Uber* setzt aus; Trudi der St. Petersburger Ges. d. Naturf. 9. Bd. 1878]. — Fovia grisea und \ Verrill») 1879. [Check List of marine Invertebr. 1879. Fov. litto7'alis i p. 13], _ Uteriporus vulgaris BergendalIS) 1890. [Studien iiber nordische Turbellarien und Nemertinen. Ofversigt af K. Vet. Akad. Forh. Årg. 47, Nr. 6. Stockholm 1890, p. 323]. ? Uteriporus ? Gunda ulvae Triclader. Ofversigt af K. Vet. Akad. Forh. 1892, ' Nr. 10, Stockholm, p. 541, 542]. ra anmarkningar om Sveriges- 12 Dr. J. Wilhelmi. [No. 4 Fovia affinis Gamble^**) 1893. [Contribution.s to the knowledge of the British Marine Turbellaria. Q. Journ. Micr. Sc. (2). 34. Bd. 1893, p. 493 — 495, 521]. — Gamble^’') 1893. [The Turbellaria of the Pl3'mouth Souud and the Neighbourhood. Journ. Mar. Biol. Ass. London (2). 3. Bd. 1893, p. 33, 45]. — Frocerodes affinis Hallez’^) 1890 — 1893. [Catalogue des Turbellariés du Nord de la Prance et de la Boulonaise. Bev. Biol. du Nord de la France. Lille 1893. Separatabdruck, p. 66 — 70]. . \ GirardI^) 1893. [Eecherches sur les Planariés et les eoplana gnsea u. | Némertiens de 1’Amérique du Nord. Ann. Sc. Nat. Fovia affinis j 232^ Fovia affinis \ Verrill-®) 1893. [Marine Planarians of New England, var. grisea i Trans. Conn. Akad. 8. Bd. 1893, p. 123—125, T. 41, var. Warreni ) flg. 9, 9 a, 9 b]. — ? Dendrocoelum hrunneo-marginatmn Bohmig^*) 1893. [tiber Turbellarien der iist- lichen Ostsee, Avelche withrend der Holsatia-Pahrt 1897 gedredgt Avurden. Komm. Aviss. Unt. D. Meere. Kiel 1893, p. 205]. — • — Verrill^^) 1895. Supplement to the Marine Nemerteans and Planarians of NeAv England. Trans. Conn. Acad. 9. Bd. 1895, p. 532 — 534]. Flanaria affinis Bohmig^^) 1906. [Tricladenstudien. I. Tridadida maricola. Zeitschr. Wi.ss. Z. 81. Bd. p. 207, 208, 198]. — Fovia affinis Girard^-I) 1852. [Description of tAvo neAv genera and tAvo neAv species of Planaria. Pioc. Boston Soc. N. 4. Bd. 1851 — 1854 (1852) p. 211]. Anmerkungen. a) Flanaria torva Mull. fl) Kopenhagen. c) ,.Bodj^ elongated, sides linear. Anterior extremitj' subtruncated, posterior -One rouuded. The organization of the genus I shall illustrate in iny monograph of these auimals.“ cc) p Vortex Warreni Girard 1850. [A brief Account of the Presh-Avater Pla- nariae of the United States. Ibidem, 1848 — 1851 (1850), p. 264]. „General form elongated, sides nearly parallel; anterior and posterior oxtremities rounded. Small species, reddish broAvn, found in the shores of Boston Harbour; not commttn.“ d) [7), 1857] „Corpus depressum, antice subtruncatum, fronte saepius in medio producta, v. acuta. Ocelli duo subapproximati. Tubus cibarius ramis indivisis. Maricolae.“ e) [9)i 1865] „Fl. affinis linear oblong, rounded and slightly enlarged at the front, of a Avood-broAvn colour, Avith an oblong Avhite line on the posterior half; eyes a little behind the front, each in the centre of a Avhite spot on the sides of medial line. Length 3"'; breadth ,,Hab. Amongs algae betAveen tide marks.“ „Plan. affinis, Oersteu, Flan. hehes, Dalyell.“ 1907] ttber Planaria affinis Oe. 13 ^) [10), 1873 (1874)] ,,Body elongatecl, and usuall\' oblong in extension, ofteu long- oval, somewliat elliptical, obtusely pointed or rounded posteriorly ; head subtruncate in front, often a little prominent in the middle; the angles are some- what prominent, but not elongated. Ocelli two, black, each surronnded by a reniform, white spot. Color 3'ellowish green or gi-ayish, with a central Avhitish stripe in the middle of the back, surronnded by darker; head margined rvith Avhitish. Length in extension, 12mm. ; breadth, 3 mm. AVatch Hill, Eode Island, under stones betAveen tides.“ g) [12), 1878] „ Corpus longitudine 4'“, latitudine depressum, front e medio producta, extreraitate postica rotunda. Color supra flavo-bruneus, linea in dimidio posteriore alba, subtus albida. Ocelli paulo post frontem, quornm quisque medius in macula alba situs est. Penis conico-acuminatus. Funden paa alle de undersøgte Lokaliteter; ikke sjelden. “ b) [13), 1878 (1879)] „Die andere, AA-ahrscheinlich eine neue Art aus der Gat- tung Fovia ist kleiner als die vorige („Leptoplana tremellaris“) regelmassig oval oder Avenig A’erlangei-t, hellgelblich braun gefårbt mit queren dunkleren oder rpthbraunen Querstreifen auf der Oberseite, die die Mitte nicht erreichen, jnit ZAvei nierenformigen Angen. An den Laminarien begegnet man derselben selten, um so haufiger findet man sie aber an den Steinen, die an der Kiiste liegen. Ich Averde sie vorlauflg Fovia lapidaria nova sjAecies nennen. Allerdings steht sie F. affinis Stimps. (Diesing, Sist. Helminth. I, 206) nahe, von der sie aber dnich ihre Streifen an der Eiickenseite abAveicht. Vielleicht haben Avir es hier nur mit einer Varietiit derselben zu thnn.“ Im Aveissen Meere. i) [1.5, a) 1892] ..TJteriporus Vidgaris med en viss reservation, då den mojligen skulle kunne antagas vara samma form, som Oested nåmn(. Planaria affinis och hvilken Stimpson kallat Fovia affinisP — (Giinda ulvae). ,,I storsta mångd har jag antråffat den vester om Styrso (i Stromstads skårgård). Den torde nå kons- mognad tidigt på våren. Fullt honligt konsmognad har jag icke ånnu antråtfat, liA-arfore jag också så lange uppskjutit att otfentliggoi’a mina utforligare af tal- rika afbildningar åtfdijda undersdkningar ofver denne art. På samma grund kan jag icke heller med absolut såkeihet afgora, om den skulle kunna vara identisk med Stiaipsons Fovia affinis. Gan ska sak ert samman fall er den med Jensens Fovia affinis, hvilken han uppgifver A-ara alhnån vid strånderna af de norska fjorderna.“ k) [21), 1893] ,,Dendrocoeluni hvunneo-niarginatmn ist viellicht identisch mit Plan. affinis, Oersted. Oe. beschreibt jedoch das Hinterende als abgerundet, Avåhrend dasselbe bei Dendr. hrunneo-niarginatnm stumpf zugespitzt ist, und Avei- terhin erAvåhnt er keinen brannen Eandsaum Avie ein solcher allerdings nicht iminer in gleicher Schårfe an dem mir vorliegenden Material zu sehen ist. Leider ist Oersteds Beschreibung etAvas diirftig, er erwåhnt nicht einmal die Lage der Augen. Ein sicheres Wiederkennen der Planaria affinis halte ich daher iiber- haupt fur ZAveifelhaft.“ 1) [16), 1893] „A specimen taken at PlAmiouth is figured on Pl. XXXIX, fig. 9. The anterior end tapers slightly and Avhen vieAved »end on« presents tAvo slight lobes, Avhich are used in a vigourous sensitiv Avaj' as in the case of Copvoluta paradoxa. The color A-arious from greenish-broAvn to Avood-broAvn Avith an oval AA-hite spot in the hinder half of the body marks the phaiynx. The tAVO eyes lie each at the inner side of a Avhite area, and from them a pair dark parallel streaks of pigment run to the anterior margin. u Dr. J. Wilhelmi. [No. 4 The movements of the animal are very striking, i. e. by arching the body and drawing the hinder end np to the anterior one. These sgeometer^ or leécli- like movements are repeated with great rapidity. This kind of motion is chiefly effected on moist surface. When, however, the water is deeper the usual gliding' ciliary movement ist adopted. The hinder part of the body is kept on the substractum, while the anterior extremity is )'aised up and constantly extended and retracted, the body as a whole partaking of the steady forward movement. Habit. Among algae Firth of Forth (Dalyell); Plymouth (F. AV. G.).“ m) [23), 1906] „Nach G-estalt und Augenstellung konnte die von Gamble ber Plymouth gefimdene und unter dem Namen Plan. affinis (Oe.) beschriebene- Triclade auf Sabussonia clioica bezogen werden. Ich glaube nicht, dass es sich uni Uteriporus Bergendal handelt, was Gasible als wahrscheinlich in der Tafel- erklarung angiebt, da die Augen von Uteriporus der Medianlinie viel nåher ge- riickt sind ; man vergleiche Taf. XIX, Fig. 16, sowie die Habitu.sbilder bei Bergendal („Studien ofver Turb. 2. Om bygnaden af Uteriporus Bgdl. etc Fysiograf. Sallsk. Lund Handl. (2). 7. Bd. 1896“) mit Gamble’s Fig. 9, TatV XXXIX. “ n) [20), 190.3J „Fov. affinis, (Oersted) Stimp., Plan. affinis Oerst., Fov. af- finis Stimp., Diesing, Jensen, ? Vortex Warreni Gir., Fov. Warreni, Gir., Plan.- (jrisea, Verrill, Fovia littoralis Verr. Varietj^ Wan-eni Gir. Color red or reddish brown. Variety grisea Verr. Color greyish, yellowish or greenish above, with a median Avhitish streak.“' Die beschreibenden Angaben Verrills, die im Ubrigen nicht Neues bringen, sind zu umfangsreich um hier vollståndig angefithrt zu Averden. tin) Girard, Ch. Several neAV species of marine Planariae of the coast of Massachusetts. Proc. Boston Soc. N. H. 3. Bd. 1848 — 1851 (1850), p. 251. O) [D, 1843] „Plan. torva Mull.“ „Corpore oblongo, antice obtuso postice subacuminato fusco macula alba ad oculos. Den forekommer sammen med Pl. lactea og er ligesaa almindelig; ogsaa af ra, Uria ringvia). A f disse er med fuld sikkerhed 172 paatrufne i trakt erne om Varanger fjord en (Øst-Finmarken), deraf 126 som rugende inden dette distrikt. De 172 her beskrevne arter kan deles i: A. 115 arter, som forekommer aarlig; heraf er: 102 sikkert rugende arter. 5 usikkert rugende arter. 8 vintergj ester. B. 24 arter, som forekommer aar til andet; heraf er: 8 sikkert rugende arter. 5 usikkert rugende arter. 6 forfløine, syd- eller nordligere rugende arter. 5 vintei-gjester. C. 33 arter, som forekommer blot tilfældig; heraf er: 2 sikkert rugende arter. 4 usikkert rugende arter. 27 omstreifende arter. A. Folgende 115 arter forekommer aarlig. a. Sikkert rugende arter er: Turdus musicus T. iliacim T. pilar is T. torquatus Cganecula suecica Euticilla plioenicurns. Saxicola oenanthe Cinclus cinclas Phyllopseustes trochilus Phyl. horealis Calamoherpe shoenohen us Laniiis excuhitor 6 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Panis cinctus Chelidon urhica Motacilla alha Mot. flava var. viridis Antlius obscurus A. jjratensis A. cervmus Em herim schoenidus Calcariiis lajjponicus Plectrophanes nivalis Finicola enudeator Frwgilla montifringilla Einota linaria L. alnorwn Perisoreus infaustus Pica pica Corvus cornix C. corax Otocorgs alpestris Alauda arvensis Picoides tridadylus Plcus minor Ciiculiis canorns Ny dale tengn lahi li Asio accipitriims Surnia fanerea Falco tinunculus F. aesalon F. 2)eregrin'us F. gyrfalco Astur palumhariiis Ardiihuteo lagopus Aquila dirysaetos Hallaetus albicilla Pandion ha l i aetus Lagopms mutus F. lagopus Tetrao urogallus Bonasa bonasia Charadi ius apricarius Fu dro mias morinellus Aegialites hiaticula Strepsilas inteiyres Faematopus ostralegus Telmatias gallinago T. gallinula Tringa alpnna T. minuta T. temmincki T. striata Phalaixpus hyperboreus Totanus fusciis T. glareola T. calidris T. glottis Aditis hypoleuGos Madietes pnignax Limosa lapponica Numenius phaeopus Anser segetum A. erythropus Cygnus musicus Nettion crecca Mareca penelope Dafila acuta FuUgula marila F. cristata Clangula glaucion Øidemia fusca 0. nigra Harelda gladalis Somateria mollissima Mergus merganser M. serrator Pha lacrocorax cai 'bo Phal. graculus Pissa tridadyla Lar us canus L. argentatus L. marirms 1907] Østfmmarkens fuglefauna. 7 Larus fusciis Lestris parasitica L. crejjidata Stevna macriira Colymhus arcticus b. Usikkert rugende arter er: Hirundo riistica Emheriza citrinella Fringilla coelebs c. A årlige vintergjester er: Nyctea scandiaca Eniconetta stelleri Soma teri a specta hi lis Larus glaucus C. septentrionalis Uria troile U. grylle Mormon arcticus Alca torda Dryoco])us martius Mergus cdbellus Fidmarus glacialis Colymhus adamsi Uria hriinnichi Mergulus edle B. Følgende 24 arter forekommer aar til andet. a. Sikkert rugende arter er: Prcdincola ruhetrcl Musci capa a tri cap Ula Ampjelis garrulus Sylvia salicaria b. Usikkert rugende arter er: Panis horealis P. major Passer montanus Anthus triviedis Accentor modidaris Syrnium lapponiciim Sterna fhwiatilis Cypselus cipus Anas hoschas c. Forlløine, syd- eller nordligere rugende arter er: Ni tmenius co 'qu a tu s Grus grus Anser anser Taclorna tadorna Lestris pomarina Podiceps auritus d. Alntergj ester er: Buho huho Pha lar opus fu l i cariu s Pagophila ehurnea Larus leueopiterus Colymhus glacialis 8 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 C. Følgende 32 arter forekommer blot tilfældig. a. Sikkert rugende arter er; Muscicapa ficedula og Emheriza hortulana b. Usikkert rugende arter er: Cllvicola riparia I Sturnus viilgaris Corvus corone Circus ctjaneiis c. Omstreifende og blot enkeltvis Turdus merula B. uticilla tithys Regtdus regulus Par\is ater Hirundo daurica Loxia curvirostra Pgrrhida pgrrhu la G a r r II lus glandai å us Corvus moiiedula C. friigilegus Melanocorypha ccdandra Picus major Coracias garrula iagttagne arter er: Astur nisus Columha oenas Vanellus vanellus Squatarola helvetiea Calidris arenaria Fidica atra Ansei' allnfrons Bernicla torqiia ta B. leucopsis Cygnus heividd Fuligida ferina Clau gida islandica Lestris catarrliactes D. En art er uddød: Al ca impennis. Om vinteren (december— februar) er følgende 45 fuglearter paatruffet i Sydvaranger; 1. Cinclus cinclus (stationær) 2. Parus horealis (tilfældig) 3. P. cinctus (stationær) 4. P. major (tilfældig) 5. Linota alnorum (delvis st.) 6. Perisoreus infaiistns (st.) 7. Pi ca pica (stationær) 8. Corvus cornix (stationær) 9. C. corax (stationær) 10. Picoides fridactylus{dG\Yisst.) 11. Pmis Hibmr (delvis stationær) 12. Xyctale fen/yum/nnfstationær) 13. Syrnitim lapponicum. (st.) 14. Nyctea scandiaca (aarlig vin- tergjest) 15. Siirnia funerea (delvis st.) 16. Buho Imho (tilfældig) 17. Falco gyrfalco (delvis st.) 18. Astur palumlmrkis {doFis, st.) 19. Aquila chrysaetos (delvis st.) 20. Haliactus (stationær) 21. Fagopus mutus (stationær) 22. L. lagopus (stationær) 23. Tefirio urogallus (stationær) 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 9 24. Bonasa honasia (stationær) 25. Phcilaropiis fulicarius (aar til andet) 26. Trin ga siriata (stationær) 27. Harelcla glacialis (stationær) 28. Eniconetta stelleri (aarlig’ vintergjest) 29. Somateria sjjectahilis (aarlig vintergjest) 30. S. mollissima (stationær) 31. PhalacroGorax carho (delvis stationær) 32. Pissa tridactgla (delvis st.) 33. Pagophiki elmrnea (aar til andet) 34. Larus argentatus (delvis st.) Vaartrækket i „Øvre De aarlige trækfugle ordn 1901—1906: 1. Konglebit (P. enucleator) . . . 2. Snespurv (Plect. nivalis).... 3. Sangsvane (Cyg. musicus) .. 4. Sortspet ( D. martlus) 5. Gulspurv (E. citrinella) . . . . 6. Sanglærke (A. arvensis) . . . . 7. Bjerglærke (0. alpestris) . . . 8. Bogtink (E. coelebs) 9. Fjeldvaag (Arch. lagopus). . . 10. Hvinand (Clangula glaucion) 11. Stjertand (Dafila acuta) . . . . 12. Stor fiskand (Merg. merganser) 13. Fiskeørn (Pan. haliaetus). . . 14. Sædgaas ("G. segetum) 15. Linerle (Mot. alba) 16. Engpiplærke {Anth.pratensis) 17. Sivspurv (Emb. shoenidus). . 18. Liden fiskand (Merg. serrator) 35. L. lencopterus (aar til andet) 36. L.glaucus (aarlig vintergjest) 37. Eulmarus glacialis (aariig vintergjest) 38. Colgmbus glacialis (aar til andet) 39. C. aclamsi (aarlig vintergjest) 40. Uria troile (delvis stationær) 41. ' U. briinnichii (aarlig vinter- gjest) 42. IJr grglle (stationær) 43. Mergulus alle (aarlig vinter- gjest) 44. Alormon arcticus (delvis st.) 45. Alca torda (delvis stationær) Pasvik“ (69" n. br.). de i ræ.kke efter ankomsttiden Observeret tidligst senest 2. mars 1905 22. april 1902 20. 1905 5. — 1901 1. april 1905 24. — 1901 15. — 1902 23. — 1901 19. — 1906 30. — 1905 19. — 1906 28. — 1904 21. — 1904 11. mai 1902 23. — 1906 30. april 1904 24. — 1906 8. mai 1901 24. — 1904 15. — 1902 27. — 1904 19. — 1902 28. — 1906 15. — 1902 29. — 1906 8. — 1901 30. — 1906 5. — 1902 — 1906 15. — 1902 1. mai 1906 18. — 1904 1. — 1906 18. — 1904 1. — 1906 17. — 1902 10 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Observeret tidligst 19. Varsler (Lanius excnhitor). . 1. mai 1904 27. 20. Dvergfalk (F. aesalon) 2. — 1906 15. 21. Rødvingetrost (Turdiis iliacus) 2. — 1906 17. 22. Heilo (Char. apricariiis) .... 3. — 1906 16. 23. Smaalom ( Colym. septentrionlis) 3. — 1905 19. 24. Krikand (Nettion crecca) . . . 3. — 1906 24. 25. Svartand (Øi. nigra) 3. — 1906 26. 26. Rødstjert (Riit phoeniciira) . 4. — 1905 5. 27. Graatrost (T. pilaris) 5. — 1905 17. 28. Glntsneppe ( Tot glottis) .... 6. — 1906 19. 29. Ijap spurv (Calc. lapponicus). 7. — 1906 24. 30. Fiskemaage (Lcmis canus). . 7. — 1906 24. 31. Sildemaage (L. fiiscus) 7. — 1906 2. 32. Gul erle ( Mot. fiava. var. viridis) 8. — 1906 25. 33. Sotsneppe (Tot. fiiscus) .... 9. — 1905 21. 34. Storlom ( Colymh. arcticus) . . 9. — 1905 25. 35. Bjergfink (F. montifringilla) 10. — 1901 17. 36. Smaaspove (Num. ptliaeopus) 12. — 1901 19. 37. Enkelt bekkasin (Tel.gallinago)l2. — 1901 24. 38. Topand (Fuligula cristata).. 12. — 1905 23. 39. Grønben (Tot. glareola) .... 12. ~ 1905 28. 40. Jordugle (Asia accipitrinus) . 12. — 1906 27. 41. Tagsvale ( Chelidon urhica) . . 13. — 1901 30. 42. Maaltrost (Turd. musicus) . . 14. — 1904 16. 43. Brunnakke (Mareca penelope) 14. — 1905 20. 44. Stenskvet (8ax. oenanthe) . . 14. — 1905 23. 45. Brusliane (Macli. pugnax) . . 15. — 1905 25. 46. Løvsanger (Phyl. trochilus).. 16. — 1904 1. 47. Strandsnip (Act. hypoleucos) . 16. — 1901 30. 48. Strandryle (Aeg. Jiiaticula) . . 16. — 1904 28. 49. Havelle (Harelda glacialis).. 17. — 1901 28. 50. Graamaage (L. argentatus) . 17. — 1905 51. Ladesvale (Rirundo rnstica) 17. — 1904 3. 52. Rødstilk (Tot. calidris) 18. — 1906 23. 53. Lapspove (Limosa lajjjjonica) 18. — 1901 25. 54. Fjeldgaas (Anser erythropus) 18. — 1904 4. 55. Rødnebbet terne (Stevna ma- cnira) 19. 1904 24. senest mai 1901 — 1902 — 1902 — 1902 — 1902 — 1902 — 1904 — 1906 — 1902 — 1902 — 1905 — 1902 juni 1902 -- 1904 — 1902 — 1902 — 1906 — 1902 — 1905 — 1902 — 1902 — 1902 mai 1905 — 1906 — 1906 — 1904 mai 1902 juni 1906 mai 1902 mai 1906 — 1905 juni 1901 — 1904 mai 1905 juni 1902 1906 1907] Østfimnarkens fuglefauna. 11 Observeret tidligst senest 56. Bjergand (FuUgida marila) . 20. mai 1901 29. — 1906 57. Boltit (Eudrom. morinellus) . 22. — 1906 6. juni 1902 58. Myrsnip (Tringa alpina) . . . 24. — 1902 59. Hvid fiskand (Merg. albellus) 24. — 1906 29. mai 1904 60. Sjøorre (Øi. fusca) 24. — 1901 2. juni 1906 61. Blaakjælk ( Cyanecula suecica) 24. — 1904 1. — 1906 62. Gjøk (Ciiculus canorus) .... 25. — 1905 1. — 1906 63. Temmincks vibe (Tringa tem- mincli) 27. 1905 1. 1901 64. Brunstrubet piplerke (Å. cer- vinus) 1905 65. Svømmesneppe (Fhal. hgjjer- boreus) 1. juni 1906 12. 1904 66. Sibirisk løvsanger (Phyl. bo- realis) 18. 1906 67. Sivsanger (Calamolmye shoe- nobenus) 18. _ 1906 18. _ 1902 Trækfuglenes ankomst til „Øvre Pasvik" i Østfinmarken. 12 H. Tho. L. Schaannino-. [No. 8 > Si 1 OJ Sd * bb« 2 T] I §D J ^ le « c •S ® S bD '? o S a 5 p § 2 >.SG.2>.~scua>ce-x?ss:i^a4:; .^GQOæpp^cKpapLHCEh^ Ki-^HoqP^P^KWoqWcoP^OoqodO 0'T 01 CM C'! ,p c ct ^ 5 ^ .2 S 5 ^ J a 2^'?. ^ - S i -il = -a - bc S ai O) G o O • rp ce S p; Wrc^æbiLcPPOP^æPoc asffiÆPæPSPPnl S fi 02 W æ E p 5pSGceG;M.D> G >GG;:->Ka)c ^ Sd ^ £f^ c 2 P wæ o) E-— o<-r.r-3'~'ce O 02^02OPPPOJ02Pq (M <1 1 I O J 2 .G 03 H 03 OG 02 p oé p 1 2 ffi m S 2 S S G CC 2P c G .“ g: E '^- G G gS &D cC ^ s cC 02 w S p p m p QDiS kp: %'■ § 5 a .®. o 02 02 P P r- -7^ P P G C 53 2 jc §3 G 2*^ bD " ■g; P G i> G G P P 'Ti 2 CG ” ^ a 2 |0-_^-| a f P æ CG P p P PQ 2b G a c G > G-G bDy.GpG cep a S B B a>G>G3s£c'^S'.pa;a 02MPbDMPPPcGP03030cG G co GH O IG G g CM <,c ^ ^ ^ O) <1^ ci j p. ^ I fl o; -t: fl • Q rfl fl ; o) fl ( ^ o; p- I lill G bD-Ei a> G G P S P 'a G <12 n> " G p G -a a? ce 02 P G ■• I^Cfl G G a ij. „ 02 .p.2;' .p>2Gaj-GE® S G G '?4 a.j2iå3'o-S a ^ _^C0O2PO 03pppK02S02C50PP0202pPPPpPCG03pHsip ' -+ iG D~‘ G Gl id • Gl cd -+■ Gl Gl Gl g „ ^ ^ 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 13 ® 11' > Il S-2 c3 .2 s Hl 02 fin C5 iH od I a ci 'II 'H §'■5 g a-5 ^ fi o " X CU .co bJ3 I s > ^ § S H ^ ^ o^r® ■" ® ^ ^ - .^O a-~^g£2s^^||‘?i ' Æ H S m OQ P^ 02 M pq Cb H W M 02 tn H Ph pq PP Ci5 zc i> od «“I (>i CM •If. CC 02 i i?l ;d < s S ® G «C G C bD S 02 G O p g2 GP a G. G G M co - - — ' G -2 512 is H Ti r= g- =1 G q G s ® bc 32 17, G H H cuHaaE-aslGlG-GS^^-feg^^G*!:» .‘®GGScB«Q_S>-G-,®a;G >i.pi.® rG S G a PLHl>OpqhqqiHJ0QWOHi-qMpHpq d?PP PP K kCI PP od o; ^1 id t^’ od oi o r-1 ^ ^ (M CM CM CM (M co co H, iC; ^ s G s bC . G £« G 'S S ® G 0) ®®to5r-^;:;rGaGG'-0 7:o-,— >2^ g^g^fe^.E fe £-a^ g pp hP hP H PP co Cb fq'Pn HHPPPPPcoCOOOPqCioQ 02'K Cb ‘ d fell G PP fl bJD ^ =5 fl :e P. ^ 5 r K ^ ^ ;-H O ® ^ C WOQpi^OMOQCCH^KEHWoQpijH^iCC a^.a-a i i Ir -5 ^fe>^5fe2"G®'^ .S^ iti) E cc o aa-^gl>S 2 H ^ o2'S 5b O pq H S G - fe bJD G G 33 fe G a 2 cb fe s 2 g.^o^S.b co 02 Ph pq fes 00 ^ 8^ ^ 'G^iS > 'i='&lll1Hllsllll 'a 2 G OOX-b>HOcC E-iesPooooPPHJ i feH 6 p pq > ^ G G a G i I s g J Q 2 ® > fe P P P OD P IH — * 14 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Fam. Tiirdidae. 1. Turdus mitsicns (L. 1766). Maaltrosten ruger aarlig, men faatallig og spredt i Øvre Pas- vikdal; nordligst er den paatruffet ved Tsjoalmejavre. Jeg fandt den første gang rugende ved Kobbefos den 8de juli 1902, og føl- gende aar, i juni 1903, blev et rede med friske eg taget paa Gal- goniemi ved Hestefos. Paa begge disse steder har jeg senere aarlig paatruffet rugende par. — Vaartrækket indtræffer regelmæssig midt i mai; ved Hestefos hørtes den første gang den 14de mai 1901, 15de mai 1902, 15de mai 1904, 15de mai 1905, 16de mai 1906. 2. Tiirdiis iliacus (L. 1766). Rødvingen forekommer i stor mængde over hele Sydvaranger, hvor den ruger almindelig saavel i kysttrakternes birkelier som i Øvre Pasviks birkeblandede furuskoge. Vaartrækket indtræÆer i første halvdel af mai; ved Hestefos iagttoges den første gang den 12te mai 1901, 17de mai 1902, 16de mai 1904, 8de mai 1905, 2den mai 1906. Rugetiden falder temmelig uregelmæssig, fra sidst i mai til begyndelsen af juli; muligens er disse sene kuld aarets andet. I 1900 blev det første eg i 2 reder lagt den og Ve- l-H 1901 — — i 4 „ — /6j /e, /e? A' I 1904 — — i 3 „ — ^Vs, Ve, ‘-'Ve. I 1906 — — i 2 „ — -V5, Vr. Egantallet er 5 eller 6, sjelden 7, i et tilfælde (juni 1906) 8 eg. Af varieteter har jeg blot paatruffet en enkelt, hvor samtlige 5 eg havde pletterne samlet i den butte ende, medens eggene for- øvrig var omtrent uplettede. Redet er bygget af tørre straa; en undtagelse herfra danned et rede ved VAggatem 25de juni 1901. Dette bestod udelukkende af de tykke, grønne, leddede stængler af stargræs. I 7 kuld var eggenes længde 23.5 — 29 mm., bredde 18 — 20 mm. Totall. (5 ad. eksemplarer) 214 — 226 mm. 3. Turdns piJaris (L. 1766). Graatrosten er jevnt udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger i forholdsvis stort antal. Større kolonier har jeg blot 1907] Østfininarkens fuglefauna. 15 seet ved Kobbefossen i Øvre Pasvik. Den ankommer om vaaren samtidig med foregaaende art; ved Hestefos saaes den første gang den Ilte mai 1901, 17de mai 1902, 15de mai 190d, 7de mai 1905, 5te mai 1906. Eglægningen foregaar i midten af jnni. Det første eg blev saaledes lagt i flere reder mellem 20de — ^21de juni 1900 10de— 25de juni 1901, 6te — 12te juni 1905, 7de — 10de juni 1906. Egantallet er. 6, ofte 5, undertiden 7. I regelen varierer et af eggene fra de øvrige i samme kuld ved, at de brunrøde pletter er færre og større og derved træder skarpere frem paa den blaagrønne bundfarve. Jeg har flere gange seet redet i hule trær; som regel ligger det dog i en grenklype i en furu eller birk og i fra 2 — 5 meters høide. Høsttrækket falder i sidste halvdel af oktober. I 1905 saaes den sidste gang den 30te oktober. I 4 kuld var eggenes længde 27.5—32.5 mm., bredde 21 — 23 mm. Totall. (8 ad. eksemplarer) 263—280 mm. 4. Turdus meriila (L. 1766). Sorttrosten optræder blot tilfældig i Sydvaranger, hvor et enkelt individ, en 9^ blev paatruffet ved Elvenes vaaren 1887. (Collett 5, p. 9). Senere er den ikke bemerket i distriktet. 5. Turdus torquatus (L. 1766). Ringtrosten forekommer blot i kysttrakterne, men yderst spar- somt; sandsynligvis ruger et og andet par aarlig i de bratte lier ved fjordbundene, som i Langfjorden, ved Pasvikeivens udløb samt ved Kyborg; her har jeg iagttaget enkelte individer blandt andet høsten 1901 og i juni 1904. 6. Cyanecula siiecica (L. 1766). Blaastrubesangeren er almindelig ndbredt over hele Sydvaranger, hvor den særlig i kysttrakterne aarlig ruger i stort antal. Syd for Tsjoalmejavre forekommer den mere spredt og er ikke livert aar lige almindelig. I 1902 optraadte den særlig talrig i Øvre Pasvik. Yaartrækket indtræffer i sidste uge i mai; ved Hestefos blev det første individ bemerket den Iste juni 1901, 27de mai 1902, 24de mai 1904, 29de mai 1905, Iste juni 1906. Eglægningen foregaar i midten af juni; det første eg blev saaledes lagt den 13de juni 1900, 20de juni 1902, 6te juni 1905, Ode juni 1906. Egantallet 12 16 H. TIio. L. Schaanning. [No. 8 er oftere 7 end 6. I den første ug’e af juli har de fleste ungekuld forladt ]-eden. Høsttrækket foregaar i slutten af august; senest er den iagttaget ved Heste fos 27de august 1905. I 3 kuld var eggenes længde 17.5 — 20.5, bredde 13 — 15.5. Totall. (30 ad. eksemplarer) 145 — 160 mm. 7. Riiticilla tithys (Scop. 1769). Af denne syd- og delvis mellemeuropæiske art paatraf jeg et individ helt oppe ved Rajakoski i Øvre Pasvikdal, 69° n. b., den 3die mai 1902. Det var en fuldt udfarvet cT, totall. 157 mm. (Op- bevares paa Kristiania universitets museum). Saavidt vides er den tidligere ikke iagttaget nordenfor 60° n. b.; her i landet er den fundet 3 gange før, nemlig en 9 ved Kristiania 22de april 1864, en 9 ved Jæderen 15de november 1884, en cT paa Hvaløerne 27de mars 1885. (Collett 5, p. 15). 8. Riiticilla plioenicuriis (L. 1766). Rødstjerten ruger aarlig saavel i kysttrakterne som i Øvre Pasvik, men overalt blot i spredte par, hist og her særlig i de skov- bevoksede dele af dalførerne. Til Øvre Pasvik ankommer den re- gelmæssig i de første dage af mai; ved Hestefos saaes den i 1905 den 4de mai og i 1906 den 5te mai. Eglægningen foregaar tidli- gere eller senere i juni maaned: I 1902 blev Iste eg i 2 reder lagt Ve og ^Ve- I 1904 „ — il rede „ '/e. Egantallet er 6 og 7. Hannen er om vaaren yderst sky. I 3 kuld var eggenes længde 17.5 — 19.5 mm., bredde 13 — 14 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 148 — 150 mm. 9. Saxicola oenanthe (L. 1766). Stenskvætten er jevnt udbredt overalt; den ruger aarlig saavel i skogtrakterne i Øvre Pasvik som paa snaufj eldene ved Yaranger- fjorden. Til Hestefos ankommer den i 3die uge af mai, vaartræk- ket indtraf her den 19de mai 1901, 20de mai 1902, 23de mai 1904, 14de mai 1905, 19de mai 1906. Eglægningen foregaar i midten af juni; Iste eg blev lagt 15de juni 1900, 10de juni 1904, i 5 reder mellem 7de — 18de juni 1905, i 2 reder den 6te juni 1906; begge disse sidste kuld indcholdt 8 eg; i alle de øvrige kuld har egan- Fig. 1. Rnticilla tithys Scop. (pag. 16). 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 17 tallet været 6. Farven ensfarvet blaahvid; den rødlig' punkterede varietet har jeg- aldrig observeret i Finmarken. I 9 kuld var eggenes længde 21 — 22.5 mm., bredde 15 — 16 mm. Totall. (8 ad. eksemplarer) 151 — 160 mm. 10. Pratincola rubetra (L. 1706). Buskskvætten optræ,der enkelte aar rugende i Øvre Pasvikdal; her paatraf jeg sommeren 1901 ikke mindre end 5 rugende par, nemlig : 2 par ved Jordanfos den -Ve, der begge netop havde fuldlagte kuld å 6 eg. 1 par paa Nakholmen i Yaggatcm den 'Ve- 2 par ved Hestefos den Vt og V?- Senere har jeg blot iagttaget den en gang, 25de juli 1906, da jeg skjød en ad. cf ved Hestefos. I 2 kuld var eggenes længde 19 mm., bredde 14.5 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 138 — 148 mm. H. Ciiiclus cincliis (I>. 1766). Fossekallen ruger talrig i de fleste af Sydvarangers vasdrag, hvor den er fuldstændig stationær, selv i det indre af Øvre Pasvik, ca. 100 km. fra kysten. Eksemplarer har jeg observeret blandt andet den 24de november 1901, 30te januar 1902, 18de decembei' 1904, 15de januar 1905, 13de mars 1906 ved Manniskofos og Bor- nikoski. Eglægningen foregaar regelmæssig i sidste uge i mai, men aarlig findes friske eg endnu i slutten af juni ; disse sene kuld er vistnok omlagte, idet fuglen har faaet det første kuld ødelagt, enten af kulde eller væde. Egantallet er oftere 5 end 6. Iste eg blev lagt i et kuld 20de juni 1900, 26de mai og 31te mai 1904, 24de mai og 20de juni 1906. I Pasvikelven ligger redet som oftest paa en sten midt ude i stryget; det ligger aldeles aabent. men er altid forsynet med et kunstigt tag; det er stort, overhvælvet og med indgangshul fra siden. Det bestaar af mose, fast sammenvævet, og er iudvendig foret med /Srt^ix-blade. I 1 kuld var eggenes længde 26.5—28 mm., bredde 17.5 — 18.5 mm. Totall. (15 ad. eksemplarer) 195 — 220 mm. 18 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Fam. Regiilidae. 12. Regiilns reguliis (L. 1766). Fuglekongeii optræcler blot tilfældig-. Af forfatteren bemerket en enkelt gang- i Øvre Pasvik, hvor en cf blev skudt paa Dangas- vara ved Vaggatem den 21de september 1905. (Opbevares paa Tromsø museum). Tidligere vides blot 2 eksemplarer paatrufne, et den 29de april 1903 paa Kirkenes af dr. Wessel (p. 30), og et ved Mortensnes indenfor Vadsø af Nokdvi den 12te april 1852. 1 ad. eksemplar totall. 98 mm. Fam. Sylvidae. 13. Sylviii salicaria (L. 1766). Havesangeren indfinder sig aar om andet i Sydvaranger, men yderst sparsomt; en enkelt gang er dens rede fundet af dr. Wessel (p. 30) ved Bjørnhaugen i Gr. Jakobselv; det indelioldt 5 friske eg- den 8 juli 1904. Selv har jeg blot seet den en gang, ved Strand den 14de juli 1900. Ifølge Collett (5, p. 22) forekommer den aarlig ved Tanaelv samt ved Jakobselv i Nordvaranger. Phyllopsenstes trochilus (L. 1766). Løvsangeren er en af Sydvarangers ahnindeligste fugle og ruger aarlig- i stort antal over hele distriktet. Den ankommer om vaaren i sidste uge af mai. I Øvre Pasvik hørtes den første gang den Iste juni 1901, 21de mai 1902, 16de mai 1904, 25de mai 1905, 25de mai 1906. Eglægningen foregaar i midten af juni: I 1900 blev første eg i 5 kuld lagt mellem 17de— 25de I 1901 5! — i 9 „ — 10de— 18de I 1902 — i 1 5? )? den 20de juni. I 1904 — i 1 5? 55 — 15de „ I 1905 observeredes de første udfløine unger den 13de juli, og i 1906 den 7de juli. Egantallet er oftere 6 end 7. Det overbyggede rede er som regel foret med hvide fjær; en undtagelse herfra danner et rede med halvvoksne unger ved Strand 7de juli 1903; dette bestod ude- lukkende af straa, ikke en eneste fjær. Redefuglen blev skudt og 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 19 species konstateret. Endnu i begyndelsen af september har jeg hørt den „ syngende af fuld hals“ i Øvre Pasvik. I 10 kuld var eggenes længde 15 — 17 mm., bredde 11.5 — 12.5 mm. Totall. (22 ad. eksemplarer) 125—132 mm. 15. Phyllopseiistes horealis (Blas. 1858). Den sibiriske løvsanger ruger aarlig i større eller mindre antal i Sydvaranger, hvor dens forekomst er knyttet til enkelte bestemte pladse, særlig i distriktets nordlige dele. Sin egentlige udbredelse har den fra trakterne om Tsjoalmejavre og videre Pasvikføret nord- over til omkring elvens udløb ved Elvenes, samt mellem Tsjoalme- javre og Langtjordvandet. Af aarvisse rugepladse kan nævnes Namdalen og Strand ved Langfjordvandet, Svanvik og Bjørnesund samt Lille Manniskoelv ved Tsjoalmejavre. Syd for Tsjoalmejavre forekommer den endnu ved Melkefossen; i Øvre Pasvik har jeg blot fundet den en gang ved Jordanfos, hvor jeg den 2den august 1906 paat]’af en familie netop iidfløine unger, der fremdeles blev madet af forældrene (opbevares i Bergens museum). Den ankommer sent, omkring midten af juni; i 1906 hørtes den første gang den 18de juni. Høsttrækket begynder straks un- gerne er flyvedygtige, og i sidste halvdel af august er de sidste forsvuudet. Ved Melkefos paatraf jeg den 13de august 1906 en familie, bestaaende af cf 9 + 7 ældre unger, der havde slaaet sig sammen med et par familier af Phyl. trockiliis og Frwgilla monti- fringiUa; hele flokken befandt sig øiensynlig paa sydtræk. De gamle fugle tilkjendegav sin ængstelse her ved et skrig, der fuld- stændig hgnede lokketonen hos Cinclus, og bedst kanske kan gjen- gives med et gjennemtrængende; „sir“ ! Ved en anden anledning har jeg hørt specielt hannen frembringe denne lyd, nemlig den 7de juli 1906 ved Strand, hvor en syngende han, som jeg iagttog, pludselig holdt inde med sangen, fløi ned og under et ængsteligt: ,,sir“! „sir“! „sir“! begyndte at kredse rundt min hund, som uden- tvil var kommen dens rede for nær. Eglægningen foregaar i første uge af juli, og de fleste unger har forladt redet i begyndelsen af august; saaledes paatraf jeg i 1905 flere kuld udfløine unger ved Boris Gleb og Tsjoalmejavre, som endnu den 5te og 8de august blev madet af forældrene; det samme var tilfældet med et kuld ved Jordanfos den 2den august 1906. Til rugeplads vælges altid et noget myrlændt strøg, tæt og fro- 20 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 dig’ bevokset med birkeskog’ samt med enkelte større, fritstaaende furutrær; i toppen paa et af disse har hannen sin bestemte plads i sangtiden, eller rettere sagt under sit „vaarspil“. Dette bestaar af en eneste, høi og vidtklingende „trille“, delt i 4 — 6 takter, og efterfulgt af 2, undertiden 3 „snerrende mislyd“, der har stor lighed med „lokketonen“, omtrent som et skurrende „syr“! eller „sir“! „Trillen“ derimod er ugjengivelig, men den gjentages op igjen og op igjen i det uendelige, blot afbrudt for hver 4 — 6 takt af de „snerrende mislyd“. Betegnes „ trillen med — og „mislyden“ med skulde sangen angives ved ^ "^5 0. s. V., hver sats gjentaget optil et halvhundrede gange. Under „trillen“ rettes nebbet lodret i veiret, og beflnder fuglen sig i det øieblik i en slags ekstase, idet den da „hverken hører eller ser“. Da den er ualmindelig sky under „spillet“ og yderst agtpaagivende under „mislydene“, lader den sig blot komme nær under „trillen“. Jagten paa den blir derved noget lig „spiljagten“ paa Tetrao urogallus, idet man, under forsøget paa at nærme sig den syngende fugl, maa „passe spillene“; (avancere et par skridt under „trillen“, derpaa en stans paa et par sekunder under „mislydene“ o. s. v.). I begyndelsen af juli 1906 paatraf jeg ialt 18 rugende par i Langfjorddal og ved Tsjoalmejavre, og samtlige 18 syngende hanner foredrog sangen paa ovennævnte maade; en flerhed af disse hanner blev skudt for at konstatere species. Den af Collett (3, p. 94; 4, p. 262; 5, p. 18) beskrevne „Phyl. />oreafe-sang“ i Porsanger, der bestaar af strofen „Zi“ gjen- taget optil et dusin gange efterhinanden, hørte jeg den 24de juni 1900 ved Strand i Langfjorddalen. Den hørtes dengang fra 5 han- ner, hvoraf jeg skjød den ene; saavel dette eksemplar som de øv- rige af mig undersøgte har været normalt farvede; vingebaandet har været utydeligt, og vingens Iste haandsvingfjær har skudt ca. 1 mm. fremfor vingedækfjærene, i et par tilfælde endog været ca. 1 mm. kortere end disse. 29 ad. eksemplarer havde en totall. 129—133 mm. Foruden i Sydvaranger forekommer den rugende i Porsangei'- fjord og i den nordlige del af Tanadalen. Ifølge dr. Wessel (p. 31) adskiller dens rede sig fra Phijl. trochilus's ved, at det er løsere sammenføiet, har blot lidet ud- viklet tag, idet den ene væg er noget høiere end den mod- staaende, samt ved at redematerialet blot bestaar af tørre straa og mose, aldrig af fjær. 1907] Østfinmavkens fuglefauna. 21 10. Calamoherpe shoeiiobeniis (L. 1706). Sivsangeren ruger vistnok aarlig hist og her i Sydvaraiigers fugtige dalfører, men i vekslende antal og ikke hvert aar i den samme trakt. Hyppigst er den paatruffet i Øvre Pasvik samt ved Tsjoalmejavre. Den 8de juli 1900 paatraf jeg flere rugende par paa de med Salix hevoksede holmer i Høyhenjærvi (Fjærvandet) under Hestefos; aaret efter skjød jeg et ungt individ herden 15de august, og sommeren 1902 rugede mindst 7 par sammesteds. Der- imod udeblev den ganske herfra baade i 1901 og 1905, men i 1906 ruged her igjen et [enkelt par; ved Tsjoalmejavre var den talrig baade i 1903 og 1906. Af dr. Wessel (p. 32) er den be- merket i Neiden 22de juni 1901. Yaartrækket indtræffer sent, i 3die uge af juni, og den er tilligemed Phyl. borealis og Tel. galli- nula den senest ankommende trækfugl. Ved Hestefos hørtes den første gang den 18de juni baade i 1902 og 1906. Til rugeplads vælger den blot fugtige og tæt kratbevoksede steder, enten paa smaaholmer i elven eller paa dennes bredder. Sangen er vidunderlig vakker, et væld af klare fløitetoner, der dog nndertiden blandes med enkelte skjærende lyd; den etterligner slaaende flere af de om- boende fuglearters stemme, saaledes Cijanecula suecica Anthiis pra- fensis og Emb. schoenidus, samt Totanus glattis, naar denne varsler sine unger; af denne sidstes sang er jeg flere gange blevet narret. Under sangen har den altid sin bestemte, fritstaaende plads i toppen af en bnsk; ofte hæver den sig ogsaa syngende iveiret for derpaa brat, i lighed med en Anthus, at kaste sig ned i krattet. Forstyrres den under sangen, smutter den syngende først ned paa de lavere grene for derfra lydløst at forsvinde mel lem buskene. Eglægningen foregaar omkring Iste juli. Totall. (4 ad. eksemplarer) 138 — 145 mm. Fain. Laniidae. 17. Laniiis exciibitor (L. 1706). , Varsleren er jevnt udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger i større eller mindre antal. Hyppigst har jeg i ruge- tiden trnftet den i trakterne rundt Strand og Svanvik. Yaartrækket indtrætfer tidligere eller senere i løbet af mai maaned; ved Hestefos bemerkede jeg første individ den 27de mai 1901, Iste mai 1904, 18de mai 1905. Høsttrækkket foregaar ligeledes uregelmæssigt; i 22 H. Tlio. L. Schaanning. [No. 8 1901 mellem lode — 23de sejjtember, i 190d fra august— 8de okto- ber; i 1905 fra august- 29de oktober, i 1906 fra august — 16de september. Særlig talrig var den under liøsttrækket i 1905, og trak den da i flokke paa 12 —20 individer over Hestefos. Eglæg- ningen stræ.kker sig fra midt i mai til midt i juni: I 1900 blev Iste eg af 1 kuld paa d eg lagt den 8de juni. I 1904 „ - - 3 „ „ 8 „ ^V5, Ve- De tidligst udfløine unger saaes den 10de juli 1900, 19de juli 1905, 4de juli 1906. Egantallet er normalt 4 — 6, men i 1904, da der var meget mus i marken, indelioldt flere reder 8 eg; dette aar ruged den ual- mindelig talrig, særlig i Øviæ Pasvik. Til rugeplads vælger den helst de til et større myrdrag græn- sende skovkanter, eller ogsaa et tæt holt eller en bevokset rabbe paa en større myr. Redet er bygget af flue kviste og indvendig godt udforet med hvide rypefjær; det anbringes i den øvre del af et helst yngre furutræ, undertiden ogsaa ude paa en af de nedre grene i et større træ. I birketrær har jeg aldrig seet det. Fuglen er overordentlig sky og forsigtig ved redet; dens skrig er skarpt og skjærende og høres paa lang afstand. Formen Lanius excuh. var. major forekommer hyppig. I 3 kuld var eggenes længde 25.5—29 mm., bredde 18.5—20 mm. Totall. (31 ad. eksemplarer) 255—274 mm. Fam. Miiscicapidae. 18. Muscicapa Hcedtila (L. 1766). Fluesnapperen skal ifølge dr. Wessel (p. 35) have ruget i Langfjorddal i juni 1889. Af forfatteren aldrig paatruttet i Syd- varanger. Ved Enare ruger den aarlig ifølge Nordling (p. 33). 19. Muscicapa atricapilla (L. 1766). Den sorte og hvide fluesnapper optræder yderst sparsomt og neppe aarlig i Sydvaranger. Jeg paatraf den første gang ved Miln- nikofos, hvor jeg skjød en cT den 12te juli 1900. Paa Mutka- varre iagttog jeg et eksemplar 17de mai 1902, og endelig 13de juni 1906 blev et rede med 7 friske eg fundet i nærheden af Miin- 19071 Østfinmarkens fuglefaima. 23 nikofos. Ifølge dr. Wessel (p. 33) skal den være fundet rugende i Bøgfjord den 30te mai 1898. Fam. Aiiipelidae. 20. Ainpelis garraltis (L. 1766). Sidensvansen paatræffes yderlig sjelden og ruger neppe aarlig i Sydvaranger. 4 gange har jeg paatruffet den i distriktet, deraf 3 gange i Øvre Pasvik og en gang ved Langfjordvaudet, nemlig : den 7de juli 19 00 paa Nakholmen i Vaggatem, hvor jeg af en flok paa 4 stykker skjød en ad. resten af flokken ohserveredes sammesteds endnu den 12te juli. den 3die september 1901 ved Hestefos, hvor en juv. blev skudt. den Ode juni 1906 vest for Langfjordvand, hvor et rede med 6 friske eg blev taget. den Ode september samme aar paa Galgoniemi ved Jordanfos, hvor jeg af en flok paa 9 stykker skjød 9 + 2 juv. Ifølge dr. Wessel (p. 56) blev 4 stykker skudt vinteren 1890 og større flokke observeredes vinteren 1897 i Pasvikdalen. Oveunævnte rede fra Langfjordvand laa indtil stammen i et større furutræ i ca. 3 m. høide fra marken. Underlaget bestod af tørre furukvister, selve redekoppen af fine straa, rigelig indvævet med sort skjæglav. Mellem underlaget var ogsaa benyttet lidt mose, noget renlav samt ganske lidet hvid 6'aZU-uld ; indveudig var indvævet en lang, dunet fjær af Syrnium lap2J07nmm. Redets ud- vendige diameter ca. 13 cm., indvendig ca. 7 cm., dybden ca. 5 cm. Det første af kuldets 6 eg var lagt den 3die juni. Af farve var de graablaa med violet anstrøg og bestrøet med skarpt marke- rede sorte pletter og punkter. I størrelse varierede de indbyrdes meget: Længde 22 — 22 — 23 — 24 — 25 — 25 mm. Bredde 16 — 16 — 16.5 — 16.5 — 16.5 — 17 mm. (Opbevares paa Uni- versitetet i Kristiania). Hos de gamle fugle foregaar fjærfældingen i september; de synes først at fælde de sorte fjær i den skarpt markerede strube- 24 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 flek og‘ i tøilerne, hvorved eiendommelig' udseende, nogne partier opstaar. Ungfugledragten i begyndelsen af september er mere graabrun; den sorte strubeflek og ligeledes toilerne mangler eller er blot an- tydet ved en og anden sort fjær. Panden og en streg bagom øiet er hvidgraa; fjærtoppen paa hovedet er neppe synlig. Haandsving- fj ærenes spidser har blot fremsiden med hvidgiil kant. Armsving- fjærene har 6 lakrøde gehæng. (Ad. cf 9 i fælding samt juv.. op- bevares i Tromsø museum). I 1 kuld var eggenes længde 22—25 mm., bredde 16 — 17 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 208—216 mm. Fam. Paridae. 21. Partis horealis (De 8eU’s Longch. 1843). Den nordiske meise har jeg blot paatruffet 3 gange i Sydvar- anger, nemlig ved Hestefos i Øvre Pasvik den 12te juni 1902 og 22de juli 1905, samt ved Strand den 2den december 1905. Den er blot iagttaget enkeltvis og aldrig under forhold, der tyder paa, at den har ruget i trakten. Wessel (p. 35) opgir den som ru- gende i Pasvikdalen. 22. Partis cinctiis (Bod. 1783). Lapmeisen forekommer i stort antal over hele Sydvaranger. Den er stationær, dog forlader en stor del, vistnok væsentlig af ung- fuglene, trakterne i løbet af oktober; ved denne tid gjennemstreifes nemlig Øvre Pasviks furuskoge af talløse flokke, som lidt efter lidt forsvinder, og allerede i slutten af november er den mindre hyppig. Egkegningen foregaar regelmæssig i sidste uge af mai. I 1904 blev første eg i 3 reder lagt den 'Vs, “Vs, 'Vs; i 1905 „ - i 2 „ — -7o, “7o; i 1906 „ — i 2 “ — -Vo, ''Vs; i 1902 saaes de første nyklækkede unger den 18de juni. Egantallet er oftere 8 end 7 ; (undertiden endog 10 eg, ifølge dr. AVessel). Redet bestaar udelukkendc af musehaar og anbrin- ges som oftest i et gammelt spettehul. T 5 kuld var eggenes længde 15.5 — 17 mm., bredde 12 — 12. 5 mm. Totall. (83 ad. eksemplarei') 132 — 143 mm. 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 25 23. Panis ater (L. 1766). Om kulmeisens optræden i Sydvaranger foreligger blot en en- kelt iagttagelse fra midten af forrige aarhundrede (Nordvi p. 301). Senere er den ikke bemerket. 24. Panis major (L. 1776). Ligesom Par us borealis optræder ogsaa kjødmeisen blot rent tilfældigt i Sydvaranger og er her en ligesaa sjelden gjest som denne. 4 iagttagelser foreligger om dens forekomst i distriktet, nemlig; Vinteren 190 0, i februar og mars paa Kirkenes, hvor 2 stykker daglig blev seet af dr. Wessel. Vinteren 1901 — 1902 havde atter et individ taget fast station paa Kirkenes. Vaaren 190 2 ved Hestefos i Øvre Pasvik, hvor en cf blev skudt den 19de april og en 9 hen 23de april. (Op- bevares paa Tromsø museum). Fani, Hiriuidinidae. 25. Chelidon iirhica (L. 1766). Tagsvalen foi’ekommer fornemmelig i kysttrakterne, hvor den aarlig ruger i stort antal saavel paa bygninger ved kysten som op- igjennem dalførerne, i Pasvikdal saaledes op til Tsjoalmejavre. Des- uden ruger den i store kolonier i bratte fjeldvægge, dels mod Va- rangerfj orden, som i Soldaterbugt og Strømsbugt, og dels mod Pasvikvasdraget, saaledes mellem Hare fos og Skoltefos. I Øvre Pasvik har jeg blot observeret et og andet individ under vaartræk- ket, men at den undertiden ogsaa ruger heroppe, fremgaar af 5— 6 gamle reder, beliggende i en klipperevne i den bratte fjeldside mod Tjærebugten i Vaggatem. Ved Hestefos saa jeg den første gang allerede den 13de mai 1901 (et enkelt individ); 12te juni 1904, 30te mai 1905. Ifølge dr. Wessel (p. 37) indtræffer vaartrækket i kysttrakterne sidst i mai eller først i juni, og høsttrækket sidst i august eller først i september. Eglægningen foregaar i slutten af juni. 26 H. Tho. L. Schaanning'. [No. 8 26. Cotyle riparia (L. 1766). Sanclsvalen har jeg blot seet en enkelt gang, den 15de juni 1902 i Yaggatem i Øvre Pasvik. Ifølge hvad egnens beboere be- retter, skal tidligere en mindre koloni have ruget i den bratte sand- mæle paa nordsiden af øen Nakholmen i samme vand. I Enare forekommer den almindelig rugende. I Østflnmarken er tidligere 3 individer iagttagne af konservator Sparke Schneider ved Vardø den 18de juni 1882. 27. Hiriindo daiirica (L. 1771). Af denne til den østlig-sibiriske fauna hørende svaleart, der tidligere ikke er paatruffet Nordeuropa og saaledes er ny ogsaa for den norske fauna, paatraf jeg et eksemplar i Øvre Pasvikdal (69° n. br.) i Sydvaranger den 31te mai 1905. Den observeredes først paa Nakholmen i Yaggatem og et par timer senere nok engang et par mil længere nede i Pasvikvasdraget, men den undgik mig begge steder paa grund af den sterke vind; imidlertid stødte jeg for 3die gang paa den ved elvens udløb i Tsjoalmejavre, ca. 10 km. syd for A^arangerf jorden, og her lik jeg endelig indfanget den i et lidet hus, som den havde laget tilllugt til. Det var en yngre han med vel ndviklede testes og i normal dragt: Øversiden sort med blaa metalglans paa hoved, ryg og armsvingfjær; overgump rustrød med mørke spolepletter, kinder bagtil rustrøde, fremtil brunagtige og med mørke smaapletter. Undersiden hvidgraa med tætte brun- sorte længdepletter samt med brungult anstrøg paa bryst og mave; undergump og rodpartiet af undre haledækfjær svagt rustfarvet, de sidste mod spidsen sorte. Enkelte rustbruue fjær i nakkepartiet og ganske lidet hvidt paa enkelte af rygfjærenes bremme antyder dens sandsynlige slegtskab med H. riifula . (Tem. 1835). Total- længden 168 mm.; vingens længde fra carpalleddet 109 mm.; halens yderste styrfjær 79 mm., dens mellemste 35 mm. Øpbevares paa Universitetsmuseet i Kristiania, cfr. Collett (7, p. 6). 28. Hiriindo riistica (L. 1766). Ladesvalen viser sig aarlig, enkeltvis eller parvis, hist og her i Sydvaranger under vaartrækket. Den ruger neppe i distriktet; udenfor vaartrækket har jeg blot paatruffet den en gang, den 15de oktober 1901, da en udmattet ungfugl blev fanget ved Hestefos i Øvre Pasvik; her har jeg forøvrigt bemerket 2 cf den 3die juni Fig. 2. Hirimdo daurica L. (pag. 26). 1907J Østfiumarkens fuglefauna. 27 1901, 2 individer den 17de mai 190d og 1 individ den 28de mai 1905. Totallængde (d ad. eksemplarer) 198—211 mm. Fam. Motacillidae. 29. Motacilla alba (L. 1766). Linerlen er almindelig iidbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger saavel ved beboede steder som fjernt fra disse i skog og mark, kanske som regel endog oftere paa de sidste steder i modsætning til, hvad der er tilfældet i landets sydlige stifter. Vaartrækket indtræffer i tidlige sommere allerede sidst i april, i sene aar først midt i mai. Ved Hestefos har jeg seet det første individ den 8de mai 1901, 15de mai 1902, 14de mai 1904, 30te april 1905, 30te april 1906. Regelmæssig kommer hunnen noget senere end hannen; i 1902 kom saaledes hannen 15de mai, hunnen 27de mai. Eglægningen foregaar i første halvdel af juni; det første eg blev lagt: I 1901 i. 5 reder den Ve, Ve, ^7e, ^Ve, ^Ve. i 1902 i 2 — „ ^Ve, 'Ve. i 1904 i 1 — „ Ve. Egantallet er 6. Høsttrækket foregaar sidst i september. I 5 kuld var eggenes længde 19.5—22 mm., bredde 14.5—15.5 mm. Totall. (6 ad. eksemplarer) 187 — 192 mm. 30. Motacilla Hava var. viridis (Gmel. 1788). Den nordiske gulerle forekommer i stort antal over hele Syd- varanger; særlig talrig ruger den aarlig paa de fugtige, kratbe- voksede bredder rundt Tsjoalmejavre samt ved Hestefos i Øvre Pas- vik. Vaartrækket indtræffer regelmæssig ca. en uge senere end hos Mot. alba, eller omkring midten af mai; til Hestefos ankom den 12te mai 1901, 20de mai 1902, 25de mai 1904, 19de mai 1905, 8de mai 1906. Eglægningen foregaar i midten af juni; de tidligst udfløine unger har jeg bemerket 6te juli 1901. I 1901 blev Iste eg i 1 rede lagt den Ve, i 1902 „ — i 3 „ - 'Ve, 'Ve, i 1904 „ — i 5 „ - Ve, Ve, Ve, Ve, 'Ve, 28 H. Tho. L. Scbaanning. [No. 8 i 1905 blev Iste eg i 1 rede lagt den Ve, i 1906 „ — i 3 „ — ^Ve, 'Ve, 'Ve- Egantallet er 6, sjelden 5, og de forskjellige knld varierer overordentlig baade i farve og størrelse. Redet er bygget af tørre græsstraa og indvendig altid ndforet med de gyldenbrune sporehns- stilke af Pqlytrichum (Bjørnemose). I 13 knld var eggenes længde 17 — 20 mm., bredde 13.5 — 15 mm. Totall. (41 ad. eksemplarer) 164 — 176 mm. 31. Antbus ohscurus (Lath. 1790). Skjærpiplerken er en af de tidligste trækfugle, og allerede [ slutten af april indfinder den sig ved Varanger fjordens kyster, hvor den aarlig ruger særlig paa holmerne og øerne udenfor kystlinjen. Eglægningen foregaar i midten af mai. Totall. (10 ad. eksemplarer) 168 — 172 mm. 32. Aiithus pratensis (L. 1766). Engpiplerken er en af de almindeligste rugefugle saavel i kyst- trakterne som i Øvre Pasvik, hvortil den om vaaren ankommer i første halvdel af mai, saaledes den 12te mai 1901, 16de mai 1902, 18de mai 1904, 6te mai 1905, Iste mai 1906. Eglægningen fore- gaar i første halvdel af juni. I ca. 50 undersøgte reder har eg- antallet næsten altid været 6, blot 3 gange 7 eg, og i et par til- fælde 4 og 5 eg; i farve og form varierer de forskjellige knld eg overordentlig. I 1900 blev det første i 1901 ,, — i 1902 „ i 1904 „ — i 1905 „ — i 1906 - eg i 5 reder lagt mellem den 13de — 19de juni, i 10 ,. — Ode— 12te „ i 2 — 18de— 19de „ i 5 ,. — 2den— Ode ,, i 8 ,, -— 2den— Ilte ,. i 14 „ — 2den— 10de „ I 44 knld var eggenes længde 16 — 21 mm., bredde 14—16 mm. Totall. (22 ad. eksemplarer) 153 — 157 mm. 33. Antlius cervinns (Pall. 1811). Den briinstrubede piplerkes vaartræk foregaar østfra over Ko- lahalvøen og indtræffer til Sydvaranger omtrent 1 uge senere end foregaaende arts. Den er, i lighed med de tleste arter, der har et 1907J Østfinmarkens fuglefauna. 29 østlig-t træk, væsentlig knyttet til kysttrakterne, og’ rug-er her aarlig’ i forholdsvis stort antal. I det indre rug-er aarlig’ et og- andet par ved Tsjoahnejavre, hvortil den ankommer i sidste uge af mai. 1 Øvre Pasvik har jeg’ paatruffet den en gang, den 25de juni 1901 ved Jordanfos, hvor jeg fandt et rede med 5 halvrugede eg. Eg- lægningen foregaar i 2den uge af juni; egantallet er 6, sjelden 5, en gang har . jeg seet 7 stykker. Af farve er de undertiden fuld- stændig lig en hos Calcarius lapponicus hyppig forekommende brungraa varietet; derimod adskilles de altid let fra eggene af Anth. pratensis ved sin matte og mere fremtrædende bundfarve, der er mere storflekket og som regel desuden forsynet med spredte, skarpe, sorte pletter og streger. I 1905 blev Iste eg i 10 reder lagt mellem 8de— 15de juni, i 1906 i 9 reder mellem 7de — 18de juni. De tidligst uddøine unger har jeg iattaget den Iste juli 1906. Til rugeplads foretrækker den de mere dyrkede og helst noget fugtige græsmarker og strandenge; ved redet er den meget ængstelig, og forstyrres den her, forsvinder den ikke i lighed med Anth. pratensis, men flagrer pibende omkring forstyrreren; som oftest er det dog blot hannen, som viser denne opførsel. I 16 kuld var eggenes længde 18 — 20 mm., bredde 1-1—15 mm. Totall. (43 ad. eksemplarer) 153 — 160 mm. 13. Anthiis trivialis (L. 1766). Træpiplerken ruger spredt hist og her i Pasvikdalen og fore- kommer i det hele yderst sparsomt. Selv har jeg blot paatruffet den 2 gange ved Kobbefossen, 3die juli 1900 og 8de juli 1905. Fam. Fringilliclae. 35. Emberiza citrinella (L. 1766). Gulspurven forekommer aarlig i spredte eksemplarer særlig un- der vaartrækket sidst i april, og sandsynligvis ruger et og andet par aarlig i Sydvaranger. Yed Hestefos har jeg ialt paatruffet 16 eksemplarer, saaledes i: 1901 en 1902 2 individer 1904 et individ -74, en cf ^Vo, en juv. ^74, en cf -1/4, en cf "Vo, en cf ^7o- 30 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 1905 en 9 en cf 1906 et individ ^74, 3 individer “V4, en 9 Vt- 36. Emheriza hortiilaim (L. 1766). Hortulanen optræder blot tilfældig i Sydvaranger, hvor den en enkelt gang er paatruffet af dr, Wessel (p. 44), som den 23de juni 1888 fandt dens rede med 4 friske eg paa Langnes ved Lang- fjord våndet. Senere er den ikke bemerket i distriktet. 37. Emheriza schoenicliis (L. 1766). Sivspurven er almindelig udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger i stort antal særlig paa alle myrlændte og krat- bevoksede steder. Den intræffer om vaaren i første halvdel af mai, tidligere eller senere eftersom aaret er. Ved Hestefos saaes den første gang den Ilte mai 1901, 16de mai 1902, 18de mai 1904, Ode mai 1905, Iste mai 1906. Eglægningen foregaar samtidig i de fleste reder: I 1900 blev det Iste eg i flere reder lagt den 13de juni. i 1901 „ — i 5 — Ilte juni og i et rede 16de juni. i 1902 — i 11 V — 17de og 18de juni. i 1904 — i 4 11 — 5te juni, i 1905 55 — i 3 11 — 4de juni. i 1906 9? — i 4 ■ ,5 — 15de juni. Egantallet er 6, sjelden 5; i de forskjellige kuld varierer eggene meget saavel i form som i farve. I 22 kuld var eggenes længde 18 — 21.5 mm., bredde 13.5—15.5 mm. Totall. (21 ad. eksemplarer) 147 — -160 mm. Den 20de juli 1905 skjød jeg et eksemplar ved Hestefos i Øvre Pasvik i en ganske eiendommelig dragt; det var en 9 i slidt sommerdragt, hovedet var sortagtigt, og øienstriben mangied, des- nden var den karakteristiske 5te haands vingfjær ca. 8 mm. kortere end den Iste (ligesom hos E. rusiica og E. pusilla). (Opbevares i Tromsø museum). 38. Calcarius lappoiiicus (L. 1766). Lapspurven er væsentlig udbredt i kysttrakterne, hvor den aarlig ruger i forholdsvis stort antal saavel paa fjeldplateauerne som 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 31 nede paa strandeng'ene ved kysten. I de indre dalfører rug-er en mindre koloni paa Saarivara ved Tsjoalmejavre, men længere syd- over i Pasvikdalen forekommer den blot under trækket vaar og- høst. Yaartrækket indtræffer normalt i 3die ug-e af mai, liøst- trækket i første uge af september. Ved Hestefos er den første g-ang- bemerket den 19de mai 1901, 20de mai 1902, 17de mai 1904, 24de mai 1905, 7de mai 1906. Eg’lægning’en foregaar regelmæssig i midten af juni. Det første eg blev lagt: I 1905 i 8 reder mellem 10de — 17de juni, i 1906 i 12 „ „ 8de— 18de juni. De tidligst udfløine unger har jeg bemerket den 2den juli 1906. Det af fine græsstraa løst sammenføiede rede er altid indvendig foret med fjær eller renhaar. Den foretrækker tuet og fugtigt terræn, sparsomt bevokset med dvergbirk og Salix. Egantallet er oftere 5 end 6, en gang har jeg seet 7 eg; med hensyn til farve og form varierer de overordentlig meget. I 20 kuld var eggenes læmgde 19.5 — 24 mm., bredde 14 —15 mm. Totall. (38 ad. eksemplarer) 156 — 169 mm. At strengt monogami ialfald ikke hersker iuden kolonierne havde jeg anledning til at iagttage den 23de juni 1906. Det var en liden koloni paa 4 par, som ruged i en tuet, ubevokset bakke- skraaning mod en større græsmyr. Jeg havde taget plads bag en større sten øverst i bakken og holdt herfra øie med begge forældre til et rede med uuger, som befandt sig ca. 20 skridt nedenfor mig. Fuglene trippede livligt omkring, snart foui-agereude og snart le- gende sig imellem; efter en stunds forløb skjød jeg hannen; hun- nen havde dog ikke været 5 minutter alene, førend en af de 3 nabohanner indfandt sig og straks overtog egtefællens rolle; efterat de gjentagende gange havde „parret sig“ med hinanden, bortskjød jeg ogsaa denne han; den samme scene gjentog sig imidlertid atter; thi ikke før var lyden af skuddet hendøet, førend nabo han no. 2 tropped op, fried, fik ja, og blev saa skudt for at give plads for no. 3; denne fik dog som „den sidste“ beholde pladsen. Arten forekommer paa Kolgujew, hvor den havde netop ud- fiøine unger den Ode august 1902; paa Novaja Semlja blev den derimod ikke paatruffet hverken sommeren 1902 eller 1903. 13 32 H. Tho. L. Schaamiing-. [No. 8 39. Plectroplumes nivalis (L. 1769). Snespurven ankommer i store flokke allerede sidst i mars til Pasviktrakterne, hvorfra den atter forsvinder omkring Iste mai; blot forholdsvis faa par slaar sig ned for at ruge i de bratte fjeld- styrtninger ved Varangerf jorden, saaledes aarlig hist og her paa Skogerø og Kjelmø, i Bugøfjord og i Jakobselv. I Øvre Pasvik indtraf vaartrækket den Ste april 1901, 23de mars 1902, 24de mars 1904, 20de mars 1905, 31te mars 1906. Eglægningen foregaar i første halvdel af juni. Egantallet er oftere 5 end 6, en gang har jeg seet 7 eg. I 4 kuld var eggenes længde 20—23 mm., bredde 15—16.5 mm. Totall. (212 ad. eksemplarer) 176 — 185 mm. Paa Novaja Semlja ruged den talrig i 1903, paa enkelte steder endog kolonivis i stenurer og fjeldsprækker. Vaartrækket indtraf her i 1903 den 12te mai. Eglægningen foregik i sidste halvdel af juni; i 6 reder blev saaledes Iste eg lagt 20de juni, 25de juni, 25de juni, 25de juni, 27de juni. Ste juli. De første nyklækkede unger saaes 30te juni, og de første udtiøine unger saaes 24de juli. I et tilfælde bemerkedes et rede uden eg den 23de juni, den 8de juli indeholdt det 5 nyklækkede unger, de 5 eg lagt og ungerne udklækkede paa ialt 15 dage. 40. Loxia ciirvirosira (L. 1766). Korsnebbet optræder blot tilfældig i Sydvaranger, hvor jeg en enkelt gang har paatruffet den, nemlig en flok paa 4 stykker paa Galgoniemi i Øvre Pasvik den 20de september 1905. Ifølge Som- merfelt (p. 82) skal et par individer være iagttagne i Østflnmarken i juni 1859. 41. Pinicola eniicleaior (L. 1766). Konglebiten er jevnt udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger mere eller mindre ahnindelig. Hyppigst er den paa- truffet rugende i de frodige birkeskoge i kysttrakterne, men fore- kommer ogsaa aarlig i det indre af Øvre Pasvik, særlig hvor birk- bevoksede koller hæver sig over furuboltet; saaledes paa Kakivara, ved Ellenjoki, Kobbefos, Mannikofos og tiere steder. Den ankom- mer tidlig om vaaren, i 1905 allerede den 2den mars, som regel dog først i slutten af denne maaned. Høsttrækket foregaar fra midt i september til midt i oktober. Eglægningen foregaar i juni, i bc- gyndelsen eller slutten af maaneden, eftersom aaret er sent eller 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 33 tidligt. Egantallet er oftere 4 end 3. 1 Øvre Pasvik var ungerne udfløine i 1906 den 23de juli. I 1 kuld var eggenes længde 25 — 26.5 mm., bredde 17 — 18.5 mm. Totall. (15 ad. eksemplarer) 229—237 mm. 42. Pyrrhula pyrrhula (L. 1766). Dompappen skal ifølge dr. Wessel (p. 49) være iagttaget ved Tsjoalmejavre; her blev af en mindre flok en cf skudt i mars 1897. Andre iagttagelser om dens forekomst i distriktet i de senere aar foreligger ikke. Ifølge Sommeeeelt (p. 81) skal den et par gange være bemerket ved Varangerfj orden i midten af forrige aarlmndrede. 43. Passer montanus (L. 1766). Pilfinken har jeg paatruifet en enkelt gang ved Hestefos i Øvre Pasvik, hvor jeg skjød et par, cf 9; den 13de juni 1904. (Øp- bevares paa Tromsø museum). Muligens forekommer den dog aar om andet rugende i Sydvaranger; i 1898 blev saaledes 3 par iagt- taget paa Kirkenes af dr. Wessel (p. 49) hele sommeren og høsten udover til i oktober; samme sommer observeredes desuden et par individer paa Bugønes og et individ i Bugøfjord. I Østtinmarken forøvrigt er den paåtruffet ved Næsseby og Vardø. (Collett 3, p. 125, 5, p. 62). 44. Fringilla coelebs (L. 1766). Boglinken indtrætter aarlig i spredte eksemplarer under vaar- trækket sidst i april. Ved Hestefos har jeg ialt paatruffet 9 eksem- plarer, nemlig i 1901 en cT "Vs.) 1904 en 9 j i Tromsø museum. 1905 3 cf -74, '74, Vo. 1906 4 stykker, en cf ''Vn 2 cf og 1 9 '^74- Den ruger neppe i distriktet. Totall. (6 ad. eksemplarer) 163 — 171 mm. 45. Fringilla inontifringilla (L. 1766). Bjerglinken er almindelig udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger i større eller mindre antal. I 1901 ruged den saa- ledes overoi'dentlig talrig rundt Hestefos; i 1902 og 1906 forekom den almindelig her, men langtfra talrig; i 1905 observeredes blot 34 H. Tho. L. Schaanniiig. [No. 8 enkelte spredte par, og’ i 1904 blev den ikke bemerket rugende ved Hestefos. Den trives bedst i frodig birkeskog, men er ogsaa almindelig i blandet skog. Vaartrækket indtræffer midt i mai; til Hestefos ankom den saaledes den 12te mai 1901, 13de mai 1902, 17de mai 1904, 10de mai 1905, 17de mai 1906. Eglægningen fore- gaar meget ujevnt, fra først i juni til midt i juli, og hyppig findes paa samme tid saavel friske eg som flyvedygtige unger. De første nyklækkede unger observeredes 29de juni 1901, de tidligst udfløine 12te juli 1905. Det Iste eg blev i 1900 i 3 reder lagt -Ve, 'Vbi 7t. Egantallet er 6 — 7, undertiden 5, sjelden 8; i farve og stør- relse varierer eggene i de forskjellige kuld overordentlig. Følgende 4 konstante varieteter forekommer: 1. Egget helt ensfarvet blaat med enkelte spredte, sorte pletter (ikke ulig den almindelige blaa varietet hos Fringilla coelebs). Eggenes gjennemsnitslængde 19 mm., bredde 14.5 mm. 2. Egget helt ensfarvet gulgraat med enkelte fine rødbrune punk- ter og streger (ikke ulig en almindelig varietet hos Ccilcarms lapponiciis). Eggenes gjennemsnitslængde 22 mm., bredde 15 mm. 3. Egget helt rødagtigt tæt flekket, blot hist og her skimtende den blaagraa bundfarve (ikke ulig den almindelige type hos 2IuscAcapa ficediila). Eggenes gjennemsnitslængde 20.5 mm., bredde 15.5 mm. 4. Eggets bundfarve grønagtig med større og mindre graa flekker og brunrøde brandpletter, samt med korte streger af samme farve (almindelig forekommende). I 15 kuld var eggenes længde 18.5—22 mm., bredde 13.5 — 15.5 mm. Totall. (23 ad. eksemplarer) 165 — 170 mm. Redet er undertiden ligesaa fast sammenføiet og af samme form og udseende som hos F. coelebs. Dets indvendige høide og bredde 6 cm., dets udvendige diameter fra 10 — 14 cm. Det er bygget af fine straa, rigelig indvævet med sort skjæglav, fjær og basttrevler, i 1901 i 12 i 1902 i 4 i 1905 i 1 i 1906 i 7 1907] Østfinmavkens fuglefauna. 35 indveiidig er det som oftest foret med fjær og renliaar, undertiden ogsaa med musehaar samt med de gyldenbrune sporeliusstilke af Polytrichum (bj ørnemose). 40. Linota liiiaria (L. 1766). Graasisiken forekommer aarlig i større eller mindre mængde over hele Sydvaranger. hvortil den ankommer i første halvdel af mai; senest ankom den i 1904 den 18de mai. I sene aar ind- finder den sig blot i yderst ringe antal, saaledes i 1902. Eglæg- ningen foregaar i juni og strækker sig som regel over hele maaneden. Egantallet er 5, en gang har jeg seet 6. De tidligst udklækkede unger har jeg seet 25de juni 1901, de tidligst udlløine den 10de juli 1905. 1 1901 blev det Iste eg i 20 reder lagt den 8de, 13de, 13de, 14de, 19de, 20de, 20de, 20de, 21de, 21de, 21de, 22de, 24de, 24de, 24de, 24de, 25de, 26de, 27de og 28de juni; i 1904 i flere reder den 15de juni; i 1906 i et rede den 17de juni. Redet bestaar yderst af tine kviste, selve redekoppen af tørre straa, planteuld, fjær og lænhaar; indvendig er det rigelig udforet med den gulhvide /Sufe-uld. I 10 knld var eggenes længde 15.5 — 18 mm., bredde 11.5 — 13.5. Totall. (34 ad. eksemplarer) 124 — 133 mm. Den sibiriske form, Linota linaria var. exilipes (Coues 1861), forekommer oftest om vaaren; særlig talrig var den i mars og april 1901 og 1906 samt i oktober 1905. Muligens var den stationær i Sydvaranger vinteren 1905 — 1906, skjønt samtlige eksemplarer, som jeg i denne vinter skjød af de talrige overvintrende Linota-Q^okke, udeiukkende tilhørte Linota alnorum. Om sommeren bemerkes den mindre hyppig, men er ingenlunde sjelden. At denne race, som enkelte forfattere paastaar, blot skulde bestaa af afblegede eksemplarer af Linota linaria i slidt sommer- dragt, holder i ethvert tilfædde ikke stik; thi i dens yvige og just anlagte vinterdragt har jeg fældet talrige eksemplarer af typiske L. exilipes. Sandsynligvis staar den i samme forhold til L. linaria, som til eksempel Picus pApra til P. minor. 47. Linota alnorum (Beehm 1831). Den langnebbede graasisik er jevnt udbredt over Sydvarangers med birk og blandskog bevoksede trakter, hvor den aarlig ruger mere eller mindre almindelig. Vinteren 1905 — 1906 var den sta- tionær over hele distriktet, og sandsynligvis burde de fleste vinter- 36 H. Tho. L. Scliaanning. [No. 8 Linotci alnoriim (Beehm) Linota Imaria (Lin.) ad. 06 juv. 1% 05 ad. 20/j. 06 juv. 20/.. 05 1. Neb: Længden fra paiide mm. mm. mm. mm. til nebspids Længden fra miind- 11.5 l 11 7.5 6.5 vig til nebspids . 13.5 1 13 9.5 9 2. Fod; Tarsens længde . . . 1 16 ' 16 14 13 Benenes farve .... 3. Yinge: Vingens længde fra Brunsort Sort i Blaagraa Brungraa 1 ! carp-leddet 78 77 I 72 71 Vingebaandenes far- ve og struktur . . Brede og tydelige Brede og graahvide Smale og mindre frem- trædende Brede, men b r u n g u 1 e 4. Hale- længden . 61 62 58 51 5. Fjærklædning: Issens farve Oftest g n 1- Lys, graa- 0 ftest Mørk, brun- r 0 d agtig flekket blodrød agtig flekket Hele dragten forøv- Lj^ser e, mere Mørkere, ri2't graaagtig mere brun- 6. Gjennemsnitlig a g 1 1 g totallængde . . 141 128 De biologiske forhold: A. Overvintrer i Ikke bemerket om Sydvaranger . . . En og anden vinter vinteren B. Vaartrækket . . Er tidligere; i april Senere ; i mai C. Rugetiden Er tidligere, undertiden Senere; aldrig før i juni allerede i april D. Eggenes stør- relse Længde 18.5 — 19 mm. i Længde 15.5 — 18 mm. 1907] Øssfimnarkens fuglefauna. 37 observationer om L. linarias optræclen henføres til denne art; i ethvert fald har alle de eksemplarer, jeg- har skndt af de over- vintrende saakaldte L. hnanVt-flokke, udelukkende tilhørt L. alno- rmn; først fra mars af har flokkene bestaaet ogsaa af L. exilÅpes og i mai af L. linaria. I 1906 beg-yndte egdæg-ning-en allerede i beg-yndelsen af april; i en rede ved Tsjoalmejavre blev saaledes det første eg lagt den 6te april og flere reder saaes sammesteds under bygning i den paa- følgende iige. I ovennævnte kuld var eggenes længde 18.5 — 19 mm., bredde 12.5 — 13 mm. Totall. (20 ad. eksemplarer) 136 — 146 mm. Hvorvidt Llnoia alnoriim er en selvstændig art eller blot bør betragtes som en geografisk varietet af L. linaria, er som bek j endt et omtvistet spørgsmaal; konsekvent bør den imidlertid gives arts- berettigelse, forsaavidt dette indrømmes saavel Loxia pitijopsiftacus (Bechst. 1807) som Loxia curvirostra (L. 1766). Til bestyrkelse af artsrettigheden synes mig desnden tilstrækkelig de i tabellen pag. 36 anførte konstante karakterer, hvorved Linota alnoriim (Bkehm) adskiller sig fra Linota linaria (Lm.). Som det af tabellen p. 36 fremgaar, er L. alnoriim en baade større og grovere bygget art; fjærklædningen er lysere farvet, be- nene mørkere, ligesom de 2 vingebaand er mere udprægede; karak- teristisk er særlig nngfngiens lysere, mere graahvide dragt i mod- sætning til den brunagtig flekkede nngfngledragt hos L. linaria. I sin ndbredelse er den nordligere og trækker vistnok ikke saa langt sydover som L. linaria, da dens vaartræk baade indtræffer tidligere end dennes og den endog undertiden er stationær i Syd- varanger. Bngetiden begynder ogsaa tidligere, og eggene er større. Fam. Accentoridae. 48. Accentor inodiilaris (L. 1766’. Jernspurven forekommer blot i spredte par i de nærmest kysten liggende dalfører. Foruden af professor Esmark, som i 1866 erholdt en ungfugl paa Elvenes, er den i de senere aar flere gange iagt- taget af dr. Wessel paa Kirkenes og i Øvre-Jakobselvdal, hvor den i 1893 blev fundet rugende; i 2 reder var det første eg her lagt den 16de juni. Egantallet var 6 og 5; eggenes gjennemsnitslængde 20 mm., bredde 15 mm. (dr. Wessel p. 33). 38 H. Tho. L. Scliaamiing-. [Xo. 8 Fam. Corviclae. 49. Stiiriuis rtilgaris (L. 1766). Stæi‘en er blot et enkelt aar paatrutfet i Sydvaranger, nemlig- i 1905, da inindst 3 eksemplarer blev iagttag-et, deraf 2 stykker af forfatteren ved Hestefos den 30te april og- et individ ved gaarden Langnes i Langfjorddalen den I5de april. (Opbevares paa Tromsø museum). I Østfinmarken er tidligere et enkelt par fundet rugende ved Yardø i 1881 af konservator Foslie; samme aar skal ogsaa et individ være iagttaget i Tanadalen i april (Collett 5, p. 95). •50. Gamiliis glamlariiis (L. 1766). Af uøddeskriken blev et enkelt individ i 1889 skudt ved Bos- javre i Øvre Pasvikdal (Collett 5, p. 42). Øm dens forekomst i Enare foreligger en enkelt iagttagelse af Noudling- (p. 40), som den 12te juni 1891 paa nordsiden af Maanselka fandt en rede med 5 nyklækkede unger. 51. Perisoreiis infaustiis (L. 1766). Lavskriken er talrig udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger saavel i kysttrakternes frodige birkelier som i de tætte furuskoge i Øvre Pasvik. Den er stationær, men sees mindre talrig om vinteren; derimod trætfes den i overordentlig stor mængde i Øvre Pasvik i oktober, og sandsynligvis foregaar der en udvandring sydover af aarsunger paa denne tid. Eglægningen foregaar regel- mæssig i sidste uge i april; det første eg blev lagt den 26de april 1904, 28de april 1905, 26de april 1906; midt i mai er nngerne udklækket; saaledes saaes de tidligst udklækkede unger den 15de mai 1904, 14de mai 1905, 19de mai 1906. Eggenes antal er 4. Til redeplads vælges helst tætvokset furuskog, og redet an- bringes enten temmelig høit og indtil stammen, i optil 5—6 meters høide, eller ogsaa i blot et par meters høide og udpaa en af de nedre grene. Det er aabent og bestaar yderst af et lag løst sam- menføiede tørre kviste, indvendig er det rigelig udforet med skjæglav og renhaar samt med en masse fjæn-. Fuglen er meget sky ved redet, naar dette indeholder unger. I 3 kuld var eggenes længde 28—32 mm., bredde 21 — 22. 5 mm. Totall. (55 ad. eksemplarer) 268—300 mm. 1907J Østfinmarkens fuglefauna. 39 52. Piea pica (L. 1766). Skjæren forekommer yderst sparsomt i Syclvaranger, livor blot et og’ andet par aarlig ruger ved Tsjoalmejavre samt i Neiden, Syd for Tsjoalmejavre har jeg paatruffet enkelte omstreifende individer ved Hestefos den 10de mars 1901 og 30te april 1902 samt et par ved Vaggatem i mai 1905. Ved Tsjoalmejavre er den stationær; her havde et par sommeren 1900 jnst lærdighygget rede den 2dde juni; men dette har uden tvil været bestemt for aarets 2det kuld, da rederne i Neiden som regel indeholder eg i de sidste dage af april. Ogsaa i Enare er den forholdsvis sjelden. Totall. (1 ad. eksemplar) 450 mm. 53. Corviis coriiix (L. 1766). Kraaken er talrig og stationær i kystdistrikterne ; i det indre af Pasviktrakterne ruger den blot i spredte par hist og her ind- over til Hestefos, hvorfra den vanlig forsvinder et par maaneder midtvinters. Pugetiden indtræder her senere end ved kysten, lige- som egantallet ogsaa er mindre. I Øvre Pa.svik indeholder rederne aldrig flere end 3 eg, der lægges i første halvdel af mai, mens rederne ved kysten som lægel indeholder 5 —0 eg allerede i slutten af april. I Øvre Pasvik indeholdt saaledes et rede ved Vaggatem 3 flyvefærdige unger den Ote juli 1900. „ Hestefos 2 nøgne unger den 2den juni 1904. ,, Hestefos 3 nyklækkede unger den 25de mai 1905. „ Hestefos 1 nykl. unge fl- 2 eg den 27de mai 1900. I 2 kuld var eggenes længde 39 — 43 mm., bredde 28—31 mm. Totall. (12 ad. eksemplarer) 494—510 mm. .54. Corviis corone (L. 1766). Den sorte kraake er godt kjendt af beboerne i Øvre Pasvik, hvor den aar om andet skal indfinde sig. Selv har jeg blot paa- truffet den en gang under mit 0 aars ophold i Sydvaranger, nemlig vaaren 1904, da jeg daglig i første halvdel af mai iagttog et rede- byggende par udenfor min bolig ved Hestefos. Reden laa i den øverste top af en fnrn lige ved elvebredden; desværre blev fuglene forstyrret og forlod reden, der var nfærdig endnu den 10de mai. 55. Corviis monediila (li. 1766). Den 4de mai 1900 paatraf jeg et enkelt individ ved Hestefos i Øvre Pasvik, hvor det i 2 dage holdt sig paa de snebare flekker 40 H. Tlio. L. Scliaanning. [No. 8 rundt min bolig. Det er første gang, kajen er paatruffet i Fin- marken. Nordligst har den i Norge liidtil været iagttaget et par gange i Saltdalen (Collett 5, p. 51). •oO. Corviis corax (L. 1760). Ravnen er talrig og statiouær i kystdistrikterne; i det indre af Sydvaranger forekommer den mere spredt, men ruger dog aarlig hist og her helt op til Mutkavarre; om vinteren sees den dog sjel- den i disse trakter. Eglægningen foregaar i første halvdel af april; i Øvre Pasvik blev saaledes det første eg lagt den Ilte april 1901, Iste april 1902, 7de april 1904, 14de april 1906; sammesteds har jeg seet de tidligst udklæ-kkede unger den 4de mai 1902, og de første udfløine unger den 4de juni 1904. Egantallet er 5. Som regel anbiinges redet i en brat fjeldvæg og benyttes aar efter aar; i det indre af Pasvikdalen, hvor bratte f jeldvægge mindre hyppig forekommer, bygger den undertiden sit rede i den øverste top af en større furu, saaledes ved Mutkavarre 4de juni 1904 og ved Tsjoalmejavre 14de april 1906. Den er overmaade sky ved redet, selv om dette indeholder unger. I 3 kuld var eggenes længde 48- 52 mm., bredde 33 — 35 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 658 — 700 mm. E. Nordling (p. 38) beretter et interessant træk fra ravnens levnet, nemlig at den følger ulvellokkene om vinteren. Dette har jeg ogsaa flere gange havt anledning til at overbevise mig om; saaledes vinteren 1905 i Øvre Pasvik. Trakten havde været fri for ulv i en maaneds tid, og ravnen havde jeg ikke bemerket der siden senhøstes, i november; da faar jeg en morgen øie paa en flok ravne, 4 — 5 stykker, der efter hinanden kom svævende langs en nærliggende skogryg; temmelig sikker paa, hvad det betød, blev jeg ikke overrasket, da jeg et par timer senere skied over de om- liggende skogstrækninger og her krydsed den ferske ulvevei. 57. Corriis fruølegiis ([j. 1766). Blaakraaken har jeg seet en eneste gang i Sydvaranger, ved Hestefos i Øvre Pasvik, hvor et ældre individ holdt til paa den gjødslede mark udenfor min bolig den 19de og 20de mai 1906. Noget senere, i juni, erholdt jeg et eksemplar, som var skudt helt ude paa Zijv-Navolok paa Fiskcidialvøen allerede den 8de mai; ogsaa dette var et ældre individ. 1907] Østflnmarkens fuglefauna. 41 I Finmarken er den tidligere blot kjendt ved et enkelt eksem- plar fra Kobbervik i Pasvikdalen, skudt her i april 1875, samme vinter, som den store indvandring af arten fandt sted i de sydlige stifter (CoLLETT 3, p. 119). Fain. Alaudidae. 58. Otocorvs alpestris (L. 1706). Bjerglerken ruger talrig i kysttrakterne, saavel paa de tlade strandenge i havets niveau som paa fjeldvidderne rundt Yaranger- fjorden. I de indre dalfører forekommer den i store dokke under træktiderne, som oftest i følge med Plectrophanes nivalis. Vaar- trækket indtræffer normalt i sidste uge af april; til Hestefos ankom den saaledes den 25de april 1901, Ilte mai 1902, 21de april 1904, 30te april 1905, 29de april 1906. Hannerne aiikommer før hun- nerne, og de tidligste dokke bestaar udelnkkende af hanner; af 61 i april 1901 skudte eksemplarer var blot 5 hunner. Høsttrækket foregaar fra sidst i september til midt i oktober. Rugetiden strækker sig fra sidst i mai til sidst i ,juli, og uden tvil lægger de par, som, lokket af en godveirsperiode i mai allerede har faaet fuldlagt kuld i denne maaned og saaledes ungerne uddøine omkring midtsommer, et nyt kuld eg omkring Iste juli. Hos de deste par foregaar eglægniugen dog ikke før i 2den uge af juni og disse par udruger blot et kuld. Dette forhold havde jeg anled- ning til at iagttage ogsaa paa Novaja Semlja (i 1903), hvor arten forekommer meget talrig; paa grund af det senere vaartræk her (den ankom i 1903 til Matotshkinshar, Novaja Semlja, den 22de mai) faldt rugetiden her idethele noget senere, men strækkende sig over et lige langt tidsrum og med det samme forhold i periodenie. Føl- gende schema viser de under rugetiden gjorte observationer : Tidlig rugende par Sent rug-i ende par Tørste kuld i Andet, kuld Første kuld Novaja Semlja 1903 Ca. 15. juni beg. eglægning 10. juli obs. 1 kuld uddøinejuv. 15.— 17. juli var første eg lagt i 2 reder 24.— 3 0. juni var første eg lagt i 3 reder 1 2. juli obs. tiere kuld ny- klæk. juv. 4*2 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Tidlig rugende par Sent rugi ende par Første kuld I Andet kuld Første kuld Ca. 2 0. mai 2 2. juni 28.-29. 10.— 18. 2 2. juni beg. obs. flere juni var juni var obs. flere 1905 eglægning kuld Lid- første eg første eg kuld uy- c fløine juv. lagt lagt klæk. juv. o i 2 reder i 0 reder cc s Ca. 2 8. mai 2 4. juni 3 0. juni og 8 — 15. 2 4. juni > beg. obs. 3 1. juli var j u n i var obs. 1 kuld 1900 eglægning kuld ud- første eg første eg nyklæk. fløine juv. lagt lagt juv. i 2 reder i 7 reder Egantallet er normalt 4, ofte 5, sjelden 3 ; en gang har jeg seet 6 eg; i farve og størrelse varierer de meget i de forskjellige kuld. Som oftest er bundfarven graahvid med tætte, brunagtige pletter, eller ogsaa er egget tæt gulagtig flekket, næsten ensfarvet gul- brunt; sjeldnere er bundfarven grønagtig med graablaa pletter; hyppig er pletterne samlet i en krans om den butte ende. Redet ligger altid aabent i en fordybning paa den flade jord; det er løst sammenføiet af tørre straa og mose og indvendig altid rigelig udforet med den gulhvide uld af Sallx lanata. 1 20 kuld var eggenes længde 21 — 25 mm., bredde 15.5—17 mm. Totall. (89 ad. eksemplarer) 170 — 190 mm. 50. Almida arvensis (L. 1766). Sanglerken forekommei- aailig i spredte eksemplarer hist og her i Sydvaranger undei- trækket, og enkelte aar ruger vistnok ogsaa et og andet par paa de fngtige græsmarker rundt Tsjoalme- javre og Hestefos; i 1902 holdt saaledes et par sig endnu den 7de juni ved Hestefos, og sammesteds iagttog jeg en syngende han den 24de mai 1905. Til Hestefos ankommer den regelmæssig i slutten af april, saaledes bemerket den 28de april 1904 (1 eksph), 22de april 1905 (4 ekspU, 19de april 190C) (1 ckspU. Ved Varanger- fjordens kyster har jeg aarlig observere! flere nigende par rundt Mdanocorypha calandra L. (pag. 43). Østfinmarkens fuglefauna. 43 1 907] Vadsø; ligeledes ved Vardø. Paa Murmankysten ruger den talrig paa Fiskerhalvøen. I 4 reder har egantallet været 4—4 — 5 — 6 og første eg lagt 15de juni 1905 og 17de, 18de og 30te juni 1906. I 4 kuld var eggenes længde 21.5—25 mm., bredde 16—17.5 mm. Totall. (6 ad. eksemplarer) 180 — 197 mm. 60. Melanocorypha calandra (L. 1766). Et eksemplar af denne syd-europæiske lerkeart blev paatruffet den 16de april 1905 i Sydvaranger; den hopped om paa elveisen udenfor min bolig ved Hestefos i Øvre Pasvikdal og viste sig lidet sky; i sine bevægelser ligned den fuldstændig ^4. arvensis,- som baade jeg og min kamerat Johan Koeen ogsaa tog den for, som vi stod og betragted den. For at „konstatere species“, skjød imid- lertid Koren den, og stor var vor overraskelse, da eksemplaret laa i vor haand og vi opdaged, hvilken sjelden gjest vi havde faaet. Det var en hun i noget slidt vaardragt. Totall. 182 mm.; vingens længde 117 mm., halens 57 mm., culmens 13.5 mm.; nebbets høide ved roden 8 mm. Oversiden brunsort med gulbrune fjærbremme; undersiden hvidagtig, brystet med tætte, sortbrune pletter ; paa hver side af halsen en stor, sortagtig llek ; kropsiderne lyst brunlige. Armsvingfj ærene med brede, hvide spidser; styr- fjærene hvidspidsede, den yderste helt hvid, den næstyderste med hvid udfane. (Opbevares paa universitets-museet, Kristiania, kfr. COLLETT 7, p. 7). I de skandinaviske lande er arten hidtil kun engang paavist, nemlig ved Kalmar i Sverige, hvor et eksemplar blev skudt i sep- tember 1856, ifølge Kolthoee (Sv. Jag.forb. Nya Tidskrift 1902, p. 66). Fam. Picidae. 61. Picoides tridactyliis (L. 1766). Den tretaaede spette er jevnt udbredt over de furubevoksede dele af Sydvaranger, hvor den er delvis stationær; i Øvre Pasvik er den særlig talrig i 2den og 3die uge af oktober, og de fleste individer forlader trakten ved denne tid; om vinteren har jeg blot seet den et par gange, 3die februar 1905 og 15de og 20de mars 1906; først i sidste halvdel af april optræder den igjen almindelig. Eglægningen foregaar regelmæssig i begyndelsen af juni; første eg blev lagt den 2den juni 1904, Iste juni 1906. Egantallet er 3— 4. 44 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 Redehullet iiclhugges nyt for hvert aar; jeg har blot seet det i farutrær, baade tørre og friske, og i 2 — 3 meters høide over marken. I et kuld var eggenes længde 24.5 — 25.5 mm., bredde 17 — 18 mm. Totall. (28 ad. eksemplarer) 230 — 241 mm. Piciis mai or (L. 1768). Flagspetten optræder blot tilfældig i Sydvaranger, hvor et en- kelt eksemplar er iagttaget ved kStrand vinteren 1899 — 1900 (Wes- sel p. 59). I Østfinmarken forøvrigt skal den være paatruffet rugende i Tanadalen 16de juni 1884 (Collett 5, p. 112). Selv har jeg aldrig iagttaget den i distriktet; derimod tog jeg et eksemplar levende paa dampskibet udenfor Murmankysten den 9de august 1903. Ogsaa i Enare optræder den blot tilfældig. 83. Picus minor (L. 1788). I modsætning til Picoides tridactylus er den lille ilagspet mere bundet til birkeskogen og optræder talrigere end denne art i den nordlige del af Sydvaranger ; i det indre ruger den meiæ spredt hist og her i blandskogene optil Mutkavarre øverst i Pasvikdalen. Om vinteren har jeg blot seet den en og anden gang (28de november 1901, 18de februar 1902, 31te mars 1903), og sandsynligvis træk- ker flesteparten bort sidst i oktober, da den paa denne tid optræ- der særlig talrig i Øvre Pasvik, for senere at forsvinde til sidst i april. Egiægningen foregaar omkring Iste juni; i 1904 blev første eg lagt den 31te mai. Egantallet er 5, undertiden 6 (Wessel p. 59) og 7 (Nokdling p. 50). Formen Picus minor var. pipra (Pall.) forekommer talrig. Redehullet benyttes blot en gang; det udhugges næsten altid i morskne birkestammer, ofte blot i mandshøide over marken. I et kuld var eggenes længde 18.5—20 mm., bredde 15 mm. Totall. (12 ad. eksemplarer) 162 — 171 mm. 84. Dryocopns martins (L. 1768). A f sortspetten forekommer aarhg enkelte omstreifende indi- vider i Øvre Pasvik, som oftest om vaaren i midten af april og om høsten i september og oktober. I 1900 holdt et par sig fra 21de april til 22de oktober paa Galgoniemi ved Hestefos, og muligens har den ruget her det aar. At den i tidligere tider har ruget al- mindelig i disse traktei-, derpaa tyder alle de gamle redehuller, der er udhuggede i vældige, nu udtørrede furuer nmdt om i Pasviktrak- 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 45 terne. Disse gamle redeliuller benyttes nu regelinæssig til rugeplaclse af Surnia funerea og CJangula glaucion, ofte ogsaa af Mergiis merganser. Totall. (1 ad. eksemplar) 490 mm. Fain. Cuciilidae. 05. Ciiciiliis caiioriis (Ij. 1760). Gjøken er almindelig udbredt over hele Sydvaranger. Til Øvre Pasvik ankommer den regelinæssig i de sidste dage af mai; saaledes hørtes den første gang den Iste juni 1901, 27de mai 1902, 29de mai 1904, 25de mai 1905, Iste juni 1906. Til kysten kommer den ifølge dr. Wessel ca. 1 uge senere. Eglægningen foregaar i sidste halvdel af juni. Ved Hestefos i Øvre Pasvik fandtes den 28de juni 1906 et friskt gjøkeg i en rede af Anthus pratensis, der foruden gjøkegget blot iudeholdt et enkelt eg af redefuglen. A f farve var det rødlig graat med rødbrune pletter og smaa, krogede streger og svagere far- vede grundpletter. Størrelsen 21.85 x 16 mm.; vegt 218 mgr. I Enare fandtes. af E. Nobdling fp. 51) den 23de juni 1893 et friskt gjøkeg i en rede af Saxicola oenanthe, der desuden inde- holdt 6 eg af redefuglen. Gjøkegget var hei- blaahvidt af farve og 26.4 mm. langt, 17.9 mm. bredt. Eam. Coraciidae. 00. Coracias garriila (L. 1700J. Af blaaraaken blev et udmattet individ fanget levende ved Nyborg i bunden af A^arangerfjorden (70° n. br.) i oktober 1868 og nedsendt til uuiversitets-museet (Collett 2, p. 54). Paa Novaja Semlja blev et eksemplar bragt mig af samojeder, som havde fundet det dødt paa isen i mars 1903. (Øpbevares paa universitets-museet). Eam. Cypselidae. 67. Cypseliis apiis (L. 1766). Taarnsvalen forekommer sparsomt og ikke hvert aar i Syd- varanger. Hyppigst er den paatruffet i Øvre Pasvik; her iagttog 46 H. Tlio. L. Scliaanning. [No. 8 jeg 4 iudivider ved Vaggatem den 2den juli 1900, 4 stykker ved Hestefos den 12te mai 1901 samt endelig 2 iudivider ved Jordanfos den 2den august 1906; dette sidste par iagttog jeg flere gange i løbet af et par uger, stadig svævende over det samme sted, en med høie furuer bevokset skogryg i nærheden af Pasvikelven. Ifølge E. Nordling (p. 51) blev et rede med 2 eg taget i en høi furu ved Pasvikelvens udløb fra Enare den 2Sde juni 1892. I Syd- varanger er den tidligere observeret af afdøde forstmester Baeth i 1857, paa Kirkenes i 1875 ifølge Collett (3, p. 149) samt af B. Poppius og A. W. Granit (p. 95) i juli 1887. Fam. Strigidae. 68. Nyctale tenginaliui (Gmel 1788). Perleuglen ruger spredt hist og her i Pasvikdalens furnskoge, hvor den er fuldstændig stationær. I lighed med de øvrige ugler optræder ogsaa den talrigere i de aar, der er mus i marken; i 1904 ruged den saaledes talrig i Øvre Pasvik. Eglægningen foregaar i sidste uge af april; egantallet er 5 — 7. (Dvergeg forekommer un- dertiden). I 1902 indeholdt et rede 5 friske eg den 3die mai. I 1904 — — 7 eg [3 friske (hvoraf 1 dvergeg), 2 lidt rugede, 2 halvrugede] den Iste mai. I — — — 3 nyklækkede unger 2 raadne eg den 22de mai. I — — . — 4 flyvedygtige unger den Ode juni. Til redeplads vælges huller i trær fra IV2 og optil 7 — 8 meters høide over marken; en gang har jeg seet benyttet et af DryoGopus martius udhakket hul, en anden gang en udhængt redeholk for Clangula glcmcmi. Hannen har jeg aldrig observeret ved redet. I et rede laa en hel del eksemplarer af Arvicola amphihiiis, hvoraf flere store individer. I 3 kuld var eggenes længde 31 — 35 mm., bredde 26 — 28 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 248—255 mm. 69. Syrniuni lappoiiiciim (Eetz 1800). Lapuglen optræder blot periodisk i Sydvaranger; saaledes fore- kom den i større antal vinteren 1887 — 88 og 1898—99, mens den 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 47 i de mellemlig-gende aar ikke blev bemerket sammesteds (Wessel p. 61). Efter den paa Myodes og Arvicolae rige sommer 1903 viste den sig- atter hist og her endnu samme høst i Pasvikdalen, saaledes blev 4 individer skudt ved Hestefos i november maaned. Den paa- følgende vaar 1904 foregik igjen en mindre lemænvandring, ligesom ogsaa Arvicola rufocanus og A. ratticeps forekom i mængde, og denne vaar ruged lapuglen i stort antal i Pasviktrakterne ; alene i omegnen af Hestefos undersøgte jeg 8 reder med eg og unger af arten, og miudst 6 reder blev fundet samme vaar ved det ca. 5 mil nordligere liggende Tsjoalmejavre. I 1905 og 1906 blev intet eksem- plar bemerket i Pasvikdalen. I rugeaaret 1904 foregik eglægningen i sidste halvdel af april; kuldene bestod af 3—6 eg, lagte i 2 perio- der; som regel lægges først 3 — 4 eg, et hver dag, derpaa efter et ophold af 6 — 12 dage atter 2, undertiden 3 eller blot 1 eg. I et tilfælde blev 2den periodes eg, 2 stykker, lagt i løbet af et døgn; redet indeholdt 4 eg den 24de april kl. 1 0 form. og 6 eg kl. 1 eftm. den følgende dag; efter det skulde eglægningen foregaa ved 12-tiden om dagen. 8 af mig undersøgte reder indeholdt; 23de april 25de „ 26de 5te I'} mai lOde 17 de 21de 5? 30te 5 eg (lidt rugede). Iste eg lagt ca. 13de april. 6 eg (2 eg friske og 4 eg ca. 6 dage rugede). Iste eg lagt ca. 15de april. 3 eg (klækkefærdige). Iste eg lagt ca. 6te april. 5 eg (4 eg klækkefærdige og 1 eg ca. 6 dage ruget). 3 eg (friske; sandsynligvis omlagt kuld af det den 25de april borttagne kuld paa 5 eg). 6 stykker (3 nyklækkede unger og 3 halvrugede eg). 6 unger (mindste jun. ca. 2 dage gamle, — de 5 øvrige fra 8 — 14 dage gamle). 4 unger (ca. 6 — 10 dage gamle). Til rugeplads vælges blot grov, storvokset furuskog, og oftest benyttes her et gammel rovfuglrede, beliggende i træets midtre del; redet udbedres ved et lag tørre, ca. 3 — 4 cm. lange furupinder, som underlag for eggene, uden tvil for at hindre disse fra at komme i umiddelbar berøring med den paa denne aarstid gjennemisede og fugtige redebund; næsten altid har det været gamle reder af Arelii- huteo lacjopus, som den har udbedret paa denne maade. Blot en enkelt gang har jeg iagttaget et af den selv helt fra nyt af bygget rede; dette var løst sammenføiet af tørre kviste og saa tyndt, at ungerne kunde sees gjennem bunden nedenfra. I et rmdet tilfælde 14 48 H. Tlio. L. Schaanning. [No. 8 var benyttet det øverste af 7 paa hinanden liggende gamle rovfugl- reder, der tilsaininen danned en kvisthaug paa ca. 2 meters høide. Paa redet har jeg blot seet hunnen; den ligger fast og flyver aldrig af eg eller unger, før man er et stykke oppe i træet, og da blot for at sætte sig i nærmest staaende træ. Her begynder den straks at kneppe sterkt med nebbet, og dette besvares øieblikkelig af hannen paa samme maade fra dennes plads i redets nærmeste omgivelser. Indeholder redet eg, er hunnen ofte meget nærgaaende og suser gang paa gang om ørene paa fredsforstyrreren ; hannen er derimod skyere og holder sig mere i afstand. Er der unger i redet, gaar hunnen merkelig nok aldrig angrebsvis tilverks, men holder sig blot i de næ-rmeststaaende trær, uafladelig kneppende med nebbet og af og til udstødende et eiendommeligt, svagt trompet- lignende skrig. I redet har jeg blot seet levninger af Arvicola rufocanus. — Ungerne trives godt i fangenskab og bliver ualmindelig tamme. — En yngre, ikke rugende hun, sandsynligvis fra foregaaende aar, blev skudt den 22de mai; den var brunere i farven end aarets rugende individer. ' Hunnerne er adskillig større end hannerne. I 3 kuld var eggenes længde 50 — 56 mm., bredde 41 — 43 mm. Totall. af 9 ad. 9 684 — 692 mm., 5 ad. cf 638 — 650 mm. 70. Asio accipitriuiis (Pall. 1771). Jorduglen forekommer almiudelig i Sydvaranger, hvor den aaiiig ruger i større eller mindre antal, spredt over myrstrækningerne langs Pasvikvasdraget. Yaartrækket indtræffer regelmæssig i 3die uge af mai; til Hestefos ankom den saaledes den 15de mai 1901, 27de mai 1902, 23de mai 1904, 17de mai 1905, 12te mai 1906. Høsttrækket foregaar i september. I midten af juni begynder eg- lægningen, og som regel er ungerne udklækket i 2den uge af juli. I lemæmaar indeholder rederne optil 9 eg ; det normale antal er dog blot 3 og 4; eggets længde 38 — 41 mm., dets bredde 29 — 32.5 mm. 6 ad. eksemplarer totall. 357 — 400 mm. 71. Biiho Jniho (L. 1766). Hubroen optræder enkeltvis og tilfældig om vinteren i kj^st- trakterne, hvor aar om andet omstreifende individer er skudt, blandt andre steder i Jakobselv og i Jahrfjord vinteren 1905 — 1906. 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 49 72. Nyctea scandiaca (L. 1766). Sneiiglen ruger neppe i Sydvaranger ; selv i det rige lemænaar 1903 — 1904 blev den blot paatruffet om vinteren, og paa denne aarstid optræder den aarlig mere eller mindre talrig paa f] eldene ved kysten. I Øvre Pasvik har jeg blot seet den 2 gange. Dens rugeforhold ■ havde jeg god anledning til at iagttage paa Novaja Somlja i 1903, hvor den forekom rugende i overordentlig stort antal, og 30 reder med eg og unger blev undersøgt i løbet af denne sommer. Foregaaende sommer 1902 blev ikke et eneste individ bemerket paa Novaja Semlja; først den 18de december 1902 iagt- toges det første eksemplar her, og i løbet af februar og mars 1903 blev den almindeligere. Den Ste april hørtes dens eiendommelige parringsskrig for første gang, og da veiret blev mildere og tempera- turen endelig den 13de mai steg ovei- 0-punktet (middagstemperatur -f- 3° C.), saaes allerede samme dag parringen at begynde ved de fleste reder. Den 18de mai blev det første eg lagt i 4 reder, den 22de mai i 7 reder, den 28de mai i 1 rede og den 3die juni i 3 reder; senere fandtes omlagte kuld paabegyndt endnu den 28de juni. De tidligst udklækkede unger saaes den 23de juni, de seneste den 30te juli. Egantallet var 6 — 9 og i omlagte kuld 5 — 7; eggene lægges regelmæssig, et eg hver anden dag, og rugningen begynder aldrig før det 3die eller 4de eg er lagt. Det omlagte kuld paabegyndes fra 7 — 16 dage, eftei-at det første kuld er borttaget. Det største egantal tilsammen i de 2 kuld (det første og det omlagte) af det samme sneuglepar har været 14 eg, 7 i hvert kuld, og lagt mellem 22de mai — 3die juni og 10de juni— 22de juni. 7 eg -f- 7 eg Rugetiden er 27 dage. Eggene lægges vanlig i en foirlybning paa toppen af en støi-re tue eller en haug, en enkelt gang laa det paa en afsats i en fjeld- væg. Blot hunnen ruger, og hannen forsvarer redet med stor djervhed, enten det indeholder eg eller unger, og anfalder rasende enhver fredsforstyrrer, som nærmer sig redet, ofte paa ca. V2 km. afstand; ved en anledning efterlod saaledes en rasende cT sin ene klo i rygskindet paa min hund, og flere gange har jeg maattet ncd- skyde de rasende fugle i selvforsvar, inden jeg har kunnet nærme mig rederne. Hunnen er dcrimod meget sky og foiiader straks 50 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 redepladsen, naar nogen nærmer sig, og selv om redet indeholder unger, holder den sig altid udenfor skudhold; undertiden slæber den sig pibende og med hængende vinger henover marken, af og til udstødende et skrig, der ikke lidet ligner en kats ,,mjaven“. Vin- teren 1903 bestod dens næring saagodtsom udelukkende af Urla hriinnichi og U. mandti, som den dog blot fortærede hovedet af. Den 25de mai iagttoges de første individer af Myodes obensis og torquatus, og fra denne tid næred den sig mest af den sidste af disse 2 arter, trods M. obensis var 10 gange saa talrig og endog foretog en massevandring i retning NV— SSO mellem den 18de — 2 Ide juni. Blev hannen bortskudt ved redet, og dette indeholdt eg, blev redet enten forladt af hunnen, eller ogsaa skaffed denne sig en ny cf, og fortsatte saavel eglægning som ndrugningen i det samme rede. Saaledes bortskjød jeg hannen ved et rede, hvori 1 eg, den 2dde mai; allerede den 28de mai havde hunnen faaet sig en ny cf, og redei indeholdt nu 2 eg. Atter bortskjød jeg hannen, og da jeg den Ilte juni igjen kom til den sam.me plads, havde hunnen for 3die gang skaffet sig en ny gemal. Alle disse 3 hanner var lige rasende og nærgaaende ved redet. Af farve er den gamle cf helt ensfarvet, drivende snehvid. De yngre hanner har flere eller færre, i forhold til alderen, sort- brune tverstriber og flekker hist og her paa hoved, vinger og underside. Hunnen er altid tæt vatret med store brungraa flekker og tverbaand paa over- og underside. I 1903 indeholdt følgende 30 reder paa Novaja Semlja: henholdsvis 7, 8, 9, 9 eg id reder, hvor første eg var lagt den 18de mai. — 7 eg i 7 reder, hvor første eg var lagt den 22de mai. — 6 eg i 1 rede, hvor første eg var lagt den 28de mai. — 6 eg i 3 reder, hvor første eg var lagt den 3die juni. — G og 7 eg i 2 reder, hvor første eg var lagt den 10de juni (omlagte kuld). — 5 eg i 1 rede, hvor første eg var lagt den 18de juni (omlagt). — 5 og 4 (ukomplette) eg i 2 reder, hvor første eg var lagt den 28de juni (omlagte kuld). 2 reder med nyklækkede juv den 23de juni. 8 unger (fra 4 — 18 dage gamle) i 1 rede „ 9de juli. 6 — (fra 3 — 14 „ — ) i 1 „ » Ute — 6 — (nyklækkede) i 1 rede „ 14de — 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 5X 1 eg- -|- 7 unger (fra 2 — 14 dage gamle) i 1 rede den 15de juli 5 unger (fra 1 — 7 dage gamle) i 1 rede „ 24de — 1 eg -f- 7 unger (fra 1 — 7 dage gamle) i 1 rede . „ 28de — 8 unger (fra 10 dage— ca. 3 uger gamle) i 1 rede „ 30te — 5 — (nyklækkede) i 1 rede „ 30te — I 20 kuld var eggenes længde 55 — 70 mm. og bredde 42 — 49.3 mm. (gjennemsnitlig størrelse 58 x 44 mm.). Et kuld dununger, 5 stykker, maalte henholdsvis ; 10 6 — 121 — 142 — 151 — 1 65 mm.; alder ca. 2—6 dage). Totall. (21 ad. eksemplarer) 9 622—645 mm., cf 548 — 592 mm. 73. Siiriiia fiiuerea (L. 1766). Høkuglen ruger aarlig mere eller mindre almindelig over hele Sydvaranger, saavel i de frodige birkelier i kysttrakterne som i Øvre Pasviks furuskoge; i lighed med de øvrige ugler er ogsaa denne i sin optræden afhængig af tilgangen paa føde. Særlig tal- rig var den i Øvre Pasvik under det rige lemæn- og museaar 1904. Vinteren 1905 — 1906 var den stationær, og midtvinters blev flere eksemplarer fangne i rypesnarer i Øvre Pasvik, hvor de var blevet hængende under plyndringen af de fangede ryper. Aarlig sees den talrig under høsttrækket i september— oktober. Eglægningen fore- gaar normalt i sidste halvdel af april, undertiden i første uge af mai. Egantallet varierer i forhold til tilgangen paa føde, fra 5—6 og op til 8 — 10 og 12 eg. 1 1904 fandt jeg ved Hestefos 3 kuld unger, nemlig den 14de mai et kuld paa 8 dununger, 21de „ et kuld paa 10 unger i forskjellig størrelse, fra ca. 3 dage — 14 dage gamle, 17de juni et kuld paa 8 udfløine unger. I 1906 paatraf jeg et rede med 12 eg endnu den Iste juni, af disse var de 3 klækkefærdige og 3 halvrugede, mens 6 var ubefrugtede eller muligens ødelagte af frost. Redepladsen vælges altid høit tilveirs, som regel i 8 — 10 meters høide fra marken ; samtlige af mig undersøgte reder har ligget i ud- gaaede, afkvistede tørfuruer, og som oftest i et gammelt redehul til Bnyocopus marthis. De rugende fugle angriber med raseri enhver fredsforstyrrer, som forsøger at nærme sig redet. I et tilfælde har jeg 52 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 seet en liøkugie, cT, dræbe en ndvokset Clangula glaucion, 9, som forsøgte at bemægtige sig dens redeplads (14de mai 1904); jeg havde bortskudt bøknglehunnen til et rede, der indelioldt dununger; da jeg dagen efter kom for at hente ungerne, laa en død 9 af Clangula glaucion ved foden af træet, og midt iblandt ungerne laa et nylagt eg af Clangula glaucion. Udentvil har den trængt sig ind i redehullet, mens høkuglehannen har været optaget med at skaffe føde til ungerne; her har den netop faaet tid til at verpe egget fra sig, da den er blevet overrasket af hannen, dræbt og derpaa lempet ud. Totall. (19 ad. eksemplarer) 366 — 400 mm. Fam. Falcoiiidae. 74. Circus cyaiieiis (L. 1766). Af den blaa kjærhøk har jeg paatruffet et enkelt par ved Hestefos i Øvre Pasvik vaaren 1902; det var 9 o» cf, og parret iagttoges daglig paa myrstrækningerne rundt Hestefos fra 17de mai og til maanedens udgang, da det forsvandt. I Enare er den fundet rugende 12te juni 1892 af E. Nordling (p. 58). 75. Falco tiiiuncuhis (L. 1766). Taarnfalken ruger sparsomt i kystdistrikterne, hvor jeg har iagttaget rugende par i Thomasdal indenfor Vadsø den 18de juni 1900. Ifølge dr. Wessel (p. 66) ruger den regelmæssig ogsaa paa sydsiden af Varangerfj orden, blandt andre steder paa Skogerø og ved Svartakselen, hvor fuldlagte kuld eg er fundet henholdsvis 6te juni 1898 og 25de juni 1902. Selv har jeg aldrig observeret den i Sydvaranger. 76. Falco aesalon (Tunst. 1771). Dvergfalken er almindelig udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger saavel i kysttrakternes fjeldvægge som i Øvre Pasviks furuskoge. Yaartrækket indtræffer i første halvdel af mai, ved Hestefos saaes den første gang den 15de mai 1901, 12te mai 1902, 2den mai 1904, Ode mai 1905, 2den mai 1906. Eglægningen foregaar meget nregelmæssig, fra midt i mai til midt i juni. 1907] 0 s tfinm ar k en s fugl e f au a a. 53 I 1902 blev det første eg i 2 reder lagt den Ilde juni (egantal 4). - 1904 — 1 2,, — 24de og 28de mai (eg- antal 5). I 1906 blev det første eg i 1 rede lagt den 22de mai (egantal 4). — indeholdt 2 reder nyklækkede unger den 8de juli (4 i antal). — — 2 „ flyvefærdige unger den 30te juli (4 — ), Som regel benyttes et gammelt rede af Corvus cornix. I 6 kuld var eggenes længde 37—43 mm. og bredde 30— 32.5 mm. Totall. (13 ad. eksemplarer) $ 305—320 mm., cT 285—298 mm. Paa Novaja Semlja var den almindelig i 1903, da den ankom den 8de juni. Sammesteds foregik høsttrækket i sidste halvdel af september 1902. 77. Falco peregrinus (Tunst. 1771). Yandrefalken forekommer yderst sparsomt i Sydvaranger, hvor jeg har paatruffet spredte par hist og her ved kysten, blandt andet i juni 1900 paa Kirkenes og i juli 1902 ved Harefos i Pasvik- dalen. I Gvre Pasvik har jeg aldrig bemerket den. Paa Novaja Semlja saa jeg 2 par i 1903; de iagttoges her første gang den 30te juni; den 28de juli erholdt jeg en nyklækket unge fra en samojed. /8. Falco gyrfalco (L. 170H). Jagtfalken ruger i spredte par hist og her i Sydvaranger, saa- ledes aarlig ved Langfjordvand, ved Tsjoalmejavre samt ved Vag- gatem. Om vinteren har jeg aldrig iagttaget den. Eglægningon foregaar regelmæssig i sidste uge af april, i tidligere aar allerede i 3die uge af maaneden. Det første eg blev lagt i 1904 den 23de april, i 1906 den 16de april. Egantallet er 4. Det af grove kviste byggede rede anbringes altid paa en afsats under et fremspring i en brat fjeldvæg og i umiddelbar nærhed af et større vand. I 2 kuld var eggenes længde 58—63 mm., bredde 45—47 mm. 79. Astur pahiinbaritis (L. 1766). Hønsehøken ruger hist og her i de furubevoksede dele af Syd- varanger, saaledes aarlig ved Tsjoalmejavre, Kobbefos og Hestefos i Pasvikdalen. Meget almindelig er den i Øvre Pasvik nnder høst- trækket fra midt i august til sidst i september. Senest har jeg 54 H. Tho. L. Scliaanning. [Xo. 8 iagttaget den 29de oktober 1905, da et individ blev fanget i en rypesnare, hvor den daglig i længere tid havde forgrebet sig paa de fangne ryper. Midtvinters har jeg seet den en enkelt gang i februar 1906, og muligens er de ældre fugle stationære i trakten. Eglægningen foregaar i 2den uge af mai, og i 2den uge af juni bliver regelmæssig ungerne udklækkede. Saaledes blev i 1902 ungerne udklækkede mellem Ilte — 15de juni, i 1904 mellem 8de — 14de juni. Egantallet er 4. Redet er bygget af store grene og tørre kviste; det har altid ligget i af træets høide og i tæi, høi- stammet furuskog. Det benyttes aar efter aar, selv om det aarlig plyndres og en af fuglene bortskydes. De rugende fugle er ikke særlig nærgaaende ved redet, specielt er hannen sky, selv om redet indeholder unger. I et tilfælde bortskjød jeg hunnen og overlod ungerne til liannens omsorg; da jeg den næste dag besøgte redet, hørte jeg vel hannens skrig i nærheden, men den viste sig ikke, og ved eftersyn oppe i redet fandtes den ældste af dunungerne, ca. 5 — 6 dage gammel, siddende over den mindste, ca. 2 dage gamle unge, ivrig beskjæftiget med at bearbeide dens blodige hoved med sit neb; sandsynligvis har hannen ikke bragt dem føde efter hun- nens død. I Øvre Pasvik udgjør væsentlig ænder og skogsfugl dens næring; engang har jeg seet den beseire en udvokset gaas. I et kuld var eggenes længde 57 —60 mm., bredde 44.5—46 mm. Totall. (3 ad. eksemplarer) 9 d45 mm., (f 550 mm. 80. AsUir nisus (L. 17H6). Spurvehøken optræder blot tilfældig i Sydvaranger; den 8de september 1906 paatraf jeg 2 eksemplarer af arten ved Yaggatem i Øvre Pasvik; det er første og eneste gang, jeg har bemerket den i Østlinmarken. 1 Enare er den blot skudt 2 gange, i juli og september 1893 af E. Kordling (p. 54). 81. Archihiiteo lagopus (Gjiel. 1788). Fjeldvaagen er tahig udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger saavel i de bratte fjeldvægge i kysttrakterne som i de tætte furuskoge i Øvre Pasvik. Vaartrækket indtræffer normalt i sidste uge af april; ved Hestefos saaes den første gang den 8de mai 1901, Iste mai 1902, 26de april 1904, 30te april 1905, 24de april 1906. Eglægningen foregaar i sidste halvdel af mai, før ellei’ senere eftersom aaret er; de tidligst udklækkede unger har jeg seet den, 14de juni 1904, de senest udklækkede unger den 27de juni 1902. 1906] 0 st finmark ens fugl efaun a . 55 L 1901 blev det første eg i 2 reder lagt 28de og 31te mai. - 1902 — : — i 2 — „ 25de mai og 5te juni. - 1904 — i 6 — ,, 14de, 14de, 16de, 16de, 16de og 18de mai. - 1905 blev det første eg i 2 reder lagt 18de og 20de mai. - 1906 — i 5 — „ 16de, 16de, 18de, 20de og 20de mai. Egantallet retter sig efter tilgangen paa føde; i museaar ei- det almindelige antal 4 og 5, sjelden 6 eg; ellers lægger den nor- malt 3, undertiden blot 2 eg. I farve og størrelse varierer de overordentlig, fra ensfarvet graahvide, nfiekkede eg til rødbrunt storilekkede. Redet bestaar af grove, tørre kviste og er indvendig godt udforet med skoglav. I kysttrakterne lægges det oftest i en brat fjeldvæg, i det indre al tid i trær, tørre eller friske, ofte paa en af de nederste grene, men ligesaa ofte i den øverste top. Ifølge dr. Wessel (p. 68) fandtes et rede beliggende paa den flade mark ved Neiden 16de juni 1904; dette bestod af en med tørre kviste omgivet fordybning i jorden, indvendig ndfoi-et med græs og lyng samt endel fjær. Ved redet er undertiden særlig hunnen temmelig nærgaaende, om den forstyrres. I Sydvaranger bar jeg aldrig seet levninger af fugl i rederne, hvad jeg undertiden har iagttaget sydpaa; saaledes i juli 1898 paa Dovre, hvor jeg i en rede med niiger foruden lev- ninger af Dafila acuta ogsaa fandt en vinge af Asio accipitrinus og en fod af Corvus cornix. I 15 kuld var eggenes længde 49—64 mm., bredde 38 — 47 mm. Totall. (18 ad. eksemplarer) 532—570 mm. Af farve er hunnen altid lysere end hannen. 82. Aquila chrysaetos (L. 1766). Kongeørnen ruger spredt i de furubevoksede trakter af Pasvik- dalføret, saaledes aarlig ved Tsjoahnejavre, ved Melkefos samt ved Kobbefos. Om vinteren har jeg aldrig iagttaget den. I begyn- delsen af oktober sees aarlig en og anden ungfugl paa sydtræk over Hestefos. Eglægningen foregaar i 3die uge af april. I 1901 blev 2 kuld paa 1 og 2 friske eg taget henholdsvis den 18de og 24de april. Redet anbringes altid i et høistammet furutræ og benyttes aar efter aar, selvom eggene aarlig borttages. Den er sky ved redet og angriber aldrig, om dette indeholder eg. At den 56 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 undertiden tager tiltakke med ,,døde dyr“, iagttog' jeg ved Hestefos høsten 1906; jeg havde om aftenen skudt en stjertand, som jeg efterlod paa strandbredden til afhentning’ senere; da jeg næste morgen kom for at tage fuglen, sad en kongeørn over denne, og blot endel fjær samt fødderne var igjen af anden. I 2 knld var eggenes længde 68 — 73 mm., bredde 51.5—59 mm. 83. Haliaetiis alhicilla (L. 1766). Havørnen er stationær og forekommer rugende hist og her, saavel ved Varanger fjordens kyster som paa enkelte steder i det indre af Sydvarangers fnruskoge, hvor den saaledes aarlig ruger ved Samettijavre samt paa Mutkavarre, ca. 120 km. fra kysten; ogsaa helt oppe ved Enare har jeg paatruffet den rugende. Eg- lægningen foregaar regelmæssig i de første dage af mai; eggenes antal er al tid 2. Det første eg blev lagt i 1902 den 2den mai, i 1901 i 2 reder henholdsvis den 3die og 15de mai, i 1905 den Iste mai. Redet benyttes aar efter aar, selvom eggene aarlig borttages og den ene af de rugende fugle bortskydes. Ved kysten anbringes redet i en brat fjeldvæg; i det indre af Pasvikdalen lægges det i den øverste top af en høi furu paa en tætbevokset skogryg, ofte langt fra vand. Det er bygget af store grene og tørre kviste, ca. 2 meter i diameter og med en liden fordybning i midten. Fuglene er overordentlig skye, naar redet indeholder eg. Under redet paa Mutkavarre laa diverse levninger af Tetrao urogallus. I 1 kuld var eggenes længde 73.5 — 75 mm., bredde 58 — 60 mm. 1 ad. $ totall. 950 mm. (vingefang 2.20 meter). 84. Pamlion Iialiaétus (L. 1766). Fiskørnen er jevnt udbredt over Sydvarangers indre skog- trakter, hvor deii aarlig ruger ved de fleste større vande og vas- drag, Vaartrækket indtræffer i første uge af mai; ved Hestefos blev den første gang iagttaget den 8de mai 1901, 7de mai 1902, Iste mai 1901, 6te mai 1905, 29de april 1906. Eglægningen fore- gaar i begyndelsen af juni; egantallet er normalt 3. I 1901 blev det første eg af et kuld paa 3 stykker lagt deu 2den juni. De tidligst udfløine unger har jeg iagttaget den 8do august 1905. Redet anbringes altid i den øvei‘ste top af en høi, glatstammet furu. Raade han og hun anfalder rasende enhver IVedsforstyrrer, der for- 1907] 0 s tfi n m ar k en s f ngl e f a n n a . 57 søg’er at bestige træet, saalænge redet indeholder eg; derimod ei- de sky, naar der er større unger i redet. I 1 kuld var eggenes længde 60 — 64 mm., bredde 44—46 mm. Totall. (4 ad. eksemf)larer) 490 — 650 mm. Fam. Cohimhidae. 85. Coluiuha oenas (L. 1766). Skogdneii er en enkelt gang paatruffet i Sydvaranger, nemlig den 2'2de november 1903 ved Tsjoalmejavre, hvor et forlløient eksemplar blev fanget af en kat. (Wessel, p. 71). Trondhjems- fjorden danner normalt nordgrænsen for dens udbredelse her i landet. Fam Tetraoiiidae. 86. Lagopus mutiis (Moxt. 1776—86). Fjeldrypens forekomst er i Sydvaranger udelukkende indskræn- ket til fjeldene i kysttrakterne; i det indre sees den yderst sjelden, og blot en enkelt gang, 22de september 1901, har jeg skudt et individ, en gammel steg, paa Tshjornoaive indenfor Yaggatem. Paa russisk terra rnger aarlig et og andet par paa fjeldene Galgoaive og Kasgoma indenfor Yaggatem og Langvandet (Bosjavre); her blev i 1906 det første eg i et kuld paa 11 eg lagt den 28de mai. Dette kuld, der er maalt og veiet af hi-. J. Thome, havde følgende dimensioner: 41.9 x 28 mm., vegt 1.320 mgr.; 41.8 x 28.05 mm., vegt 1.390 mgr.; 40.8 x 28.2 mm., vegt 1.325 mgr.; 40.75 x 27.95 mm., vegt 1.310 mgr.; 40.65 x 28.25 mm., vegt 1.255 mgr.; 39.9 X 28.2 mm., vegt 1.230 mgr.; 39 6 x 28.5 mm., vegt 1.275 mgr.; 39.6 x 28.5 mm., vegt 1.270 mgr.; 39.25 x 28.4 mm., vegt 1.350 mgr.; 39.15 x 28.7 mm., vegt 1.350 mgr.; 39.15 x 28.9 mm., vegt 1.220 mm. (sidste eg lysest i farve). 1 ad. eksemplar totall. 400 mm. 87. Lagopus lagopus (,L. 1766). Lirypen er talrig og jevnt udbredt overalt. Yaarleken be- gynder i første uge af mai og vedvarer maaneden ud. Omkring 20de mai er som regel hannens vakre vaardragt færdig anlagt; undertiden sees allerede i begyndelsen af april de første brune fjær 58 H. Tlio. L. Schaanning. [No. 8 paa hoved og hals. Eglægningen foregaar normalt ca. Iste juni, men sene, maaske omlagte kuld har jeg paatruffet endnu sidst i juli. I Øvre Pasvik udklækkes aarlig de tidligste kuld unger mellem 28de — sote juni. T 1906 blev første eg i flere kuld paa 8 — 10 eg lagt den SOte mai. De første jagtbare unger saaes den 29de juli, samtidig iagttoges ogsaa et kuld nyklækkede unger. I 3 kuld var eggenes længde 39.5—45 mm., bredde 30 — 32 mm. Totall. (310 ad. eksemplarer) 380 — 426 mm. Paa Kolgujew var den almindelig i august 1902. 88. Tetrao iirogalliis (L. 1706). Storfuglen forekommer i overordentlig stort antal i de indre, furubevoksedc trakter af Sydvaranger. Nordligst udruges aarlig et og andet kuld mellem Svanvik og Strand; egentlig talrig bliver den dog først fra Kobbefos og sydover. Vaarspillet begynder normalt i 2den uge af mai og vedvarer maaneden ud. De bedst besøgte pladse benyttes hvert aar, og paa enkelte af disse kan tiurernes antal undertiden tælles i hundreder; røierne er derimod forholdsvis faatallige. Som aarvisse spilpladse kan nævnes Mutkavarre, Kaki- vara og Kivivara, men forøvrigt spiller den aarlig saavel enkeltvis som i partier paa 4 — 8 — 20 og flere individer hist og her rundt om paa fururabberae i Øvre Pasvik. Paa en enkelt plads blev saaledes af 2 mand i løbet af en uges tid i mai 1904 nedlagt 71 „spiltiur“. De yngre tiurer har ofte et eiendommeligt knirkende spil, uden den sedvanlige „klunk“ og „knepping“, ekstase-øieblikket er her yderst kort, omtrent det halve af det normale. Eglægningen fore- gaar i sidste uge af mai; det første eg har jeg saaledes fundet lagt den 20de mai 1901, Iste juni 1902, 30te mai 1904, 21de mai 1905, 24de mai 1906. Egantallet er 5 — 7. I vældige flokke trækker storfuglen fra sidst i september og høsten udover gjennem Sydvarangers furuskoge; allerede i begyn- delsen af oktober har som regel tiurerne skilt sig ud fra røierne, og hvert kjøn „trækker“ i adskilte flokke, tiurerne i flokke paa optil halvhundrede individer og vanlig gjennem de noget indenfor Pasvikdalføret liggende, af mere sammenhængende storskog bevoksede t]‘akter; røieflokkene følger mere de med inyro vekslende skograbber langs elven. Saa sky og forsigtig tiuren som regel er, gjør dog lyden af skud ingen vii'kning paa den, selv om kuglen gang paa gang hviner tæt forbi den, naar den blot ikke ser jægeren; dette har jeg iagttaget saavel i træktiden om hosten som under vaar- 19071 Østfinmarkens fuglefauna. 59 spillet; saaledes skjød jeg engang under vaarspillet i halvmørket om morgenen 16 skud efter hinanden paa en tiur, som. opskræmt fra spillet, sad lyttende i ca. 60 skridts afstand fra mig; først ved det 16de skud stupte den. I 4. kuld var eggenes længde 56 — 60 mm., bredde 40—42 mm. Totall. (147 ad. eksemplarer) 824—850, 9 604—632. Undertiden forekommer fuldt udfarvede tiurer af betydelig mindre dimensioner; saaledes skjød jeg 2 stykker henholdsvis 30te oktober 1904 og 30te oktober 1906, som havde en totall. paa ca. 550 og ca. 650 mm. og en vingelængde paa 315 og 340 mm. 89. Bonasa bonasia (L. 1766). Jerpen er fuldstændig stationær og i det hele forholdsvis almin- delig udbredt i Øvre Pasvikdal (69° n. br.); nordenfor Vaggatem paatræffes den yderst sjelden. Den har siden 1900 stadig tiltaget i antal.^) I trakterne rundt Hestefos iagttog og skjød jeg høsten 1900 blot et enkelt individ; i 1901 og 1902 skjød jeg 7 stykker, i 1904 — 7; i 1905 — 14; i 1906 — 19 stykker. Farven synes gjennemgaaende at være lysere end hos normalt farvede eksemplarer i trakterne syd for polarcirkelen. Eglægningen foregaar omkring Iste juni. I 1906 blev saaledes det første eg lagt den 29de mai, Totall. (47 ad. eksemplarer) 365 — 383 mm. Fam. Charadridae. 90. Vanellus vanelliis (L. 1766). Viben har jeg blot seet en enkelt gang, 2 den mai 1906 ved Hestefos i Øvre Pasvik. Tidligere skal et eksemplar være skudt ved Næsseby i Nordvaranger den Ilte mai 1900 (Wessel p. 73). I Finmarken forøvrig er den skudt flere gange i Porsangerfjord i april 1881 og 1886, ved Nordkap i juni 1885, i Reisen juli 1881, ved Øksfjord i mai 1882 (Collett 5 p. 241). 1) Ifølge E. Nokdling (p. 61) forekom jerpen i aarene 1891 — 1893 meget sjelden i Enare, og blot 3 gange havde vedkommende forfatter anledning til at skj’de eksemplarer af arten i løbet af dette tidsrum. Sidst i oktober 1906 paa- traf jeg paa gjennemreise i Enare mængder af jerpe, saaledes langs Enaresjøens ostre bred mellem Pasvikelv og Ivalajok 8 store kuld. 60 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 91. Sqiiatarola helvetica (L. 1766). Af strandloen skjød jeg et enkelt individ ved Hestefos i Øvre Pasvik den 10de oktober 1901. Andre iagttagelser om dens fore- komst i Sydvaranger foreligger ikke. Ved Bodø skjød hr. J. Koeen et individ den 10de oktober 1900. Paa Murmankysten har jeg aldrig paatruffet den, heller ikke paa Novaja Semlja; derimod ruged flere par paa Kolgujew i 1902, hvor blandt andet et kuld store unger blev iagttaget den Ode augnst; ved disse saaes blot hannen, der var yderst nærgaaende. Totall. (2 ad. eksemplarer) 291—320 mm. 92. Charadriiis apricarius (L. 1766). Heiloen er jevnt ndbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger, kanske i størst antal i trakterne om Varangerfj orden, men ogsaa spredt over de vidtstrakte myrstrækninger i Øvre Pasvik. Vaartrækket indtræffer i 2den uge af mai; ved Hestefos saaes den første gang den Ilte mai 1901, 16de mai 1902, 15de mai 1904, 8de mai 1905, 3die mai 1906. Eglægningen foregaar i første halv- del af juni; i 1900 blev saaledes første eg lagt 10de juni; i 1906 iagttoges nyklækkede dunnnger 7de juli. Egantallet er 4. I et kuld var eggenes længde 50 — 52.5 mm., bredde 35 — 36 mm. Totall. (61 ad. eksemplarer) 272—288 mm. 93. Eudromias iiioriiielliis (L. 1766). Boltiten ruger hist og her paa fjeldplateauerne i trakterne om Varangerfjorden. T det indre af Sydvaranger forekommer den j^derst sparsomt og blot under vaartrækket i begyndelseii af juni og sidst i mai. I Øvre Pasvik paatraf jeg saaledes 2 individer, cf og 9, den 6te juni 1902 og 1 enkelt individ den 22de mai 1906. Eg- lægningen foregaar midt i juni, og i 2den uge af juli er ungerne udklækket. Egantallet er 3; deres gjennemsnitslængde er 40 mm., bredden 28 mm. Paa Novaja Semlja var den talrig sommeren 1903; vaartræk- ket indtraf her den 13de juni. Totall. (6 ad. eksemplarer) 236 — 246 mm. 94. Aegialiies hiaticnla (L. 1766). Strandrylen foiækonmier meget almindelig overalt langs Var- angerfjordens strandbredder; i det indre af Sydvarangei' ruger den hist og lier paa de sandige hrcdder i l^asvikvasdraget. som paa 1907] Østfimnarkens fuglefauna. 61 Nakholmen i Vaggatem, ved Tsjoalmejavre og flere steder, ligeledes ved Neidenelven og Jakobselven. Dens ankomst om vaaren har til Hestefos indtruftet den 27de mai 1901, 28de mai 1902, 16de mai 1904, 28de mai 1905, 28de mai 1906. Eglægningen foregaar fra 2den uge af juni til begyndelsen af juli. Egantallet er 4. Det første eg blev lagt i 1900 den 3die juli, i 1905 i flere reder 18de — 20de juni, i 1906 i flere reder 16de — 22de juni, men alle- rede 26de juni saaes nyklækkede unger. Paa Novaja Semlja var den talrig i 1902 og 1903; vaartrækket indtraf her den 5te juli. I 5 kuld var eggenes længde 31.5 — 36.5 mm., bredde 24 — 25.5 mm. Totall. (13 ad. eksemplarer) 195 — 203 mm. 95. Sirepsihis interpres (L. 1766). Stendreieren forekommer hist og her langs Varanger fjordens kyster; saaledes ruger aarlig enkelte par ved Neidenelvens udløb, paa Skogerønes, ved Svartakselen, paa Kirkenes og flere steder. Vaartrækket indtrælfer i midten af mai. Eglægningen foregaar i juni, tidligere eller senere. I 1897 fandtes saaledes af dr. Wessel et kuld nyklækkede unger den 20de juni og samtidig et kuld friske eg. Egantallet er 4; ifølge dr. Wessel (p. 76) var i 3 kuld eg- genes middellængde 41.3 mm., middelbredden 29.3 mm. Totall. (15 ad. eksemplarer) 222 — 230 mm. Paa Murmankysten, Kolgujeiv og Novaja Semljas sydkyst ei- den talrig; paa sidstnævnte sted var i 1903 ungerne. netop udklæk- ket den 27de juli. 96. Haeiiiatopiis osiralegus (L. 1766). Kjelden er almindelig overalt ved A^aranger fjorden, hvor den aarlig ruger saavel i de indre fjordbunde som paa øerne ude i hav- gabet. A^aartrækket indtrætfer normalt i sidste halvdel af april, i sene aar i begyndelsen af mai. Eglægningen foregaar i sidste halvdel af mai. I 1906 saa jeg nyklækkede unger endnu den 29de juni. Egantallet er oftest 3, sjelden 4. I flere kuld har eggenes middellængde været 58 mm., bredden 40 mm. I Alten saa jeg en flok paa ca. 80 individer den 2den august 1900. Totall. (11 ad. eksemplarer) 430 — 448 mm. 62 H. Tho. L. Scliaannino;. [No. 8 Farn. Scolopaciclae. 97. Telinatias gallinago (L. 17661. Enkeltbekkasinen er jevnt udbredt over hele Sydvaranger, hvor den aarlig ruger i større eller mindre antal paa græsmyrene saavel ved kysten som i det indre. Vaartrækket indtræffer i 3die uge af mai; til Hestefos ankom den saaledes den 12te mai 1901, 20de mai 1902, 14de mai 1904, 24de mai 1905, 22de mai 1906. Eglægningen foregaar omkring midten af juni. Om dagen sees undertiden hannen siddende i en trætop, uafladelig udstødende sit „jik— jak— jik— jak“. I flere kuld var eggenes længde 37.5 — 41 mm., bredde 27 — 30 mm. Totall. (2 ad. eksemplarer) 278 mm. 98. Telmatias gallinula (L. 1766). Kvartbekkasinen forekommer aarlig mere eller mindre almin- delig i de indre dele af Sydvaranger, hvor den er fundet rugende paa græsmyrene i Øvre Pasvikdal, saaledes ved Ødevand (Eveti- javre) ved Hestefos, ved Høyhenjarvi og ved Gaddeluobal. Under vaartrækket har jeg aldrig bemerket den, derimod er den talrig ved Hestefos under høsttrækket i sidste halvdel af august og be- gyndelsen af september; en efternøler saa jeg ved Høyhenjarvi endnu Iste oktober 1905. Eglægningen foregaar i sidste halvdel af juli; i 1905 tog jeg en endnu ikke flyvedygtig unge allerede den 5te august, og den Ode august skjød jeg en netop flyvefær- dig en. I 1901 blev et kuld klækkefærdige eg taget den 29de juli, og i 1906 tog jeg et kuld paa 4 friske eg den Iste august. Mine iagttagelser om dens rugeforholde er følgende: I 19 0 1: den 29de juli, et kuld paa 4 klækkefærdige eg ved Ødevand i Øvre Pasvik. — den 15de august blev en ungfugl skudt ved Hestefos. I 1 9 0 4: den 5te september blev 6 individer skudt under høst- trækket ved Hestefos. I 1 9 0 5: den 5te august, en ikke flyvefærdig unge ved Hoyhen- jarvi. — den Ode august, en flyvefærdig unge og en ad. han i fælding ved Hoyhenjarvi. — mellem 18de august— 5te september blev ca. 50 individer iagttaget og skudt under høsttrækket ved Hestefos. 1907] Østfinmarkens fuglefauna. 63 I 19 06: den 27de juli, et rede med 4 friske eg ved Ødevand. Første eg lagt den 22de juli. — den 29de juli, 2 reder med 4 eg, det ene kuld friskt, ved Gaddeluobal, første eg lagt den 25de juli; det andet kuld sterkt ruget, ved Hestefos, første eg lagt den 19de juli. — den Iste august, et rede med 4 friske eg ved Hestefos, første eg lagt den 27de juli. (Opbevares paa universi- tetsmuseet i Kristiania). Eggene varierer overordentlig i farve og størrelse, saavel fra de forskjellige kuld som indbyrdes i samme kuld. I et kuld eg var længden 36 — 37 — 37 — 37.5 mm., bredden 26.5 — 26.5 — 27 — 26.5 mm. Redepladseu vælges i overmaade bløde græsmyrer, og eggene lægges i en simpel fordybning paa en tue, som regel paa et under- lag af tørre græsstraa og friske, grønne blade af Betiila nana. Redefuglen ligger fast paa eggene; saaledes blev i et tilfælde græsset afmeiet over og om den paa redet liggende fugl, uden at den forlod redet; først da den med en rive sammen med græsset blev „raket“ af redet, tog den vingerne fat. De gamle fugle fælder i begyndelsen af august; under fældingen mister den samtidig alle haandsHngfjærene paa de 3 første nær, og er i denne tid omtrent nflyvedygtig, idet den blot kan flakse; en ad. han i denne periode af fældingen skjød jeg den 9de august 1905 (den opbevares paa universitetsmuseet i Kristiania). Ungfugledragten sidst i august ligner de ældres, men disse har renere hvid strube samt brunagtige fødder i modsætning til ung- fuglenes mere blaagraa ben. Fremhalsen er hos den gamle han under fældingen mørkt gulbrun. Neblængden hos 25 eksemplarer 41 mm. Totall. 212 — 221 mm. Fam. Totanidae. 99. Triiiga alpina (L. 1766). Myrsneppen er som rugefugl bundet til kysttrakterne, hvor den aarlig forekommer mere eller mindre almindelig spredt over græsmyrene og strandengene rundt Varangerfjorden. I Øvre Pas- vikdal optræder den blot aar om andet i træktiderne; saaledes var den talrig ved Hestefos mellem 24de mai— Iste juni 1902, samt 15 64 H. Tlio. L. Schaanning. [No. 8 24de september— 10de oktober 1901; senere har jeg blot iagttaget et par stykker her den 5te oktober 1905. Eglægningen foregaar i 2den uge af juni; de tidligst udklækkede unger liar jeg seet i sidste uge af juni. Det første eg blev i 1905 i 15 reder lagt mellem 5te— 17de juni, og tidligste udklæk- kede juv. ■ observeret den 23de juni; i 1906 i 9 reder, lagt mellem 8de — 15de juni, og tidligste udklæk- kede juv. observeret 26de og 30te juni. Eggenes antal er 4; de varierer overordentlig meget i farve. Selve redet er en med visne straa og blade udforet fordybning enten paa en tue i en blød græsmyr eller ogsaa paa flad, tør mark i nærheden af en saadan eller et mindre myrvand. I 24 kuld var eggenes længde 32 — 38.5 mm., bredde 24 — 26.5 mm. Totall. (19 ad. eksemplarer) 190 — 200 mm. Den nyklækkede dununge skiller sig fra Tringa striata’s dun- unge ved sin 2 mm. længre tars (19 mm.) og sin tæt hvidpud- drede vinge samt sin svagt gulbrun e fremhals og bryst. Paa Murmankysten ruger den overordentlig talrig paa Zip Navolok; paa Novaja Semlja ruged et og andet par i 1903, vaar- trækket indtraf her den 24de juni, og udklækkede dununger saaes først den 20de juli; sammesteds iagttoges sidste individ 30te august 1902. 100. Tringa mintiia (Leisl. 1812) forekommer aarlig i ringe antal hist og her ved Varangerfjorden; rugende er den paavist af fiskeriinspektør Landmask (1899) og af prof. Esmaek (juli 1866) (Collett 1, p. 166) ved Vadsø, og ifølge dr. Wessel (p. 79) er den observeret ved Grænse- Jakobselv om vaaren. 1 Finmarken forøvrig blev den af Noedvi (i 1862) antaget som rugende ved Tanaelv, og af professor Collett (1881) er den fundet rugende ved Kistrand, Stabursnes og paa Store Tamso i Porsanger fjorden. Ved Kistrand blev den desnden bemerket rugende af G. Kolthoee, 26de juli 1887 (Kolthoef & Jageeskiold, p. 199). I det indre af Sydvaranger, paa en holme i Vaggatem, tog jeg den 25de juni 1901 et kuld paa 4 lidt rugede eg, som uden tvil har tilhørt denne art. Paa Murmankysten ruger aarlig et og andet par paa Zip Navolok, hvor jeg 21de juni 1905 og 19de juni 1906 tog friske kuld eg (opbevares i dr. Wessels og i hr. Raimheegs samling). Paa Novaja Semlja ]'uger den talrig ved Matotschkinsliar 1907] ØstfinmaT’kens fuglefauna. 65 Og paa Bjelusje-Gulia, hvor jeg i juli 1903 fandt 17 reder med eg og 3 kuld dununger. Eglægningen foregaar her noget senere end paa Murmankysten, fra sidst i juni til midt i juli; de tidligst ud- klækkede unger ohserveredes 24de juli. I de 17 i 1903 under- søgte reder fandtes det første eg at være lagt den 25de og 30te juni, 2den, 2den, 2den, 4de, 4de, 5te, 7de, 7de, 7de, 7de, 7de, 7de, 7de, Ilte og 13de juli. Egantallet var i alle reder 4; i farve varierer de overordent- lig, fra lyst gulbrune med store tjærebrune flekker til lyst graa- agtige med smaa, tætte pletter af graabrun farve; man finder sjelden 2 kuld, der er ligt farvede. Redet lægges altid i nærheden af en fugtig græsmyr eller en mindre vandsamling; det bestaar af en for- dybning . i terrænet, rigelig udforet med tørre straa og blade af lyng, ofte ogsaa lidt mose og nogle fjær. Hannen udfører meste- parten, om ikke hele udrugningen, ligesom ogsaa ungernes op- fostring blot paaligger denne; ved 3 dunungekuld, fra 3 — 6 dage gamle, iagttoges blot hannen, og i 15 af 17 tilfælde, hvor rede- fuglen blev skudt ved eggene, viste denne sig at være hannen; i de 2 tilfælde, hvor hunnen blev skudt ved eggene, var disse helt friske og rugningen neppe begyndt; den var ogsaa temmelig sky ved redet, og opstødt fra dette gik der næsten 1 hel time, inden den igjen viste sig. Hannen var derimod yderst lidet sky ved redet; opstødt fra dette tripped den blot omkring i nogle meters afstand, og ved at sætte mig ned ved redet tog jeg endog i et par tilfælder hannen med haanden, naar den igjen vikle lægge sig paa eggene. Dunungen er mere rødlig end Tr. temminckrs dununge, som den forøvrigt ligner. Totall. (17 ad. eksemplarer) 146 — 157 mm. 101. Triiiga temmincki (Leisl. 1812). Temmincks strandvibe er udbredt over hele Sydvaranger, hvoi’ den aaidig ruger i stort antal særlig omkring elvemundingerne og paa strandengene ved kysten; i det indre forekommer den mere spredt op til Hestefos i Ovre Pasvik og ikke hvert aar i samme antal. Vaartrækket indtræffer i de sidste dage af mai; ved Hestefos saaes den første gang den Iste juni 1901, 28de mai 1902, 27de mai 1905. Eglægningen foregaar i 2den og 3die uge af juni, men sene kuld findes undertiden endnu i begyndelsen af juli; muligens er dette omlagte kuld; saaledes fandt jeg den 8de juli 1901 2 sterkt rugede 66 H. Tho. L. Schaanning. [No. 8 eg i en rede, hvorfra jeg den 22de jnni samme aar havde borttaget et kuld paa 4 friske eg. Det første eg har jeg fundet lagt: 1900 i 1 rede den 13 de juni ved Varanger fjorden. 1901 i 7 reder den 13de, 17de, 17de, 17de, 17de, 30te juni i Øvre Pasvik. 1902 i 1 rede den 26de juni. 1904 i 1 rede den 15de juni. 1905 i 15 reder mellem den 12te — 20de juni ved Varanger fjord. 1906 i 8 reder mellem den 10de— 18de juni ved Varangerfjord. De tidligste dununger har jeg iagttaget den 19de juli 1901 i Øvre Pasvik, den 28de juni og 2den juli 1906 ved Varangerfjord. Eggene er 4 i antal ; de lægges som regel i en med fine græs- straa udforet fordybning i de tørre, sparsomt græsbevoksede strand- enge, sjeldnere paa en tue paa den bløde, myrede elve- eller strand- bred; den er temmelig sky ved redet. I 32 kuld var eggenes længde 26—30 mm., bredde 19.5 — 21 mm. Totall (17 ad. eksemplarer) 148—160 mm. 102. Tringa striata (L. 1766). Fjæreplyten er stationær og talrig ved Varangerf jordens kyster, hvor den i september— mai streifer om i store flokke; fra midten af mai sees den sjeldnere og blot i spredte par hist og her indover fjeldplateauerne, hvor den ruger, ofte langt fra kysten; den 18de mai 1905 skjød jeg saaledes et individ, en ad. M. Ein langsames Scbwanken SO— NW - - Luro, Helgeland 1 - - Jægtvik, Bodo 1.35 a.m. 1 Ein starker Buck hin und zuriick - - Eiuvik, Bodo SO— NW 5 ' 0. April Elsfjord, Banen 2 a.m. 1 S— N - - Bodo, Helgeland 2 a.m. i 1 Zittern W— 0 6 29. April Forsmo, Banen Ca. 2 a.m. Fortdauerndes Zittern SW— NO 1907] Erdbeben in Norwegen im Jabre 1906. 35 Laut Stårke Wirkungen Benierkungen Donner IV Mebrere Avurden geAveckt Wurde in samtlicben Hau- sern auf Grono beoabacbtet Ferner, unt erirdisclier Don- ner V Ofen, Glaser und Tassen klirrten. Die meisten Lente Avurden geAveckt Donner Fortdauerndes Eollen V Ofen klirrten, Uhren scblugen Zunehmendes donnerabn- licbes G-etose VI Ofen und Fenster klir-rten, die Lampe beAvegte sicb, und das Fenster Avurde verscboben Zunebmendes donneråbn- licbes Getose V Die Ofen klirrten, dass B ett Avurde erscbiittert Unterirdiscbes Eollen IV Einige im Fenster bangende Schliissel klirrten Starkes Wagengerauscb IV BeAveglicbe Gegenstånde klapperten Einige Leute geAveckt Fortdauerndes Getose IV Ofen klirrten Einige Leute geAveckt Starkes Getose IV Ofen klirrten, die Dielen kracbten Fortdauerndes Eollen Ferner Donner IV Ofen klirrten Donner IV Ofen klirrten. Einige Leute Avur- den geAveckt Drobnen IV Die Fenster klirrten Fortdauerndes Eollen Eollen IV Der Beobachter AAurrde gerveckt. Ein Ofen klirrte Ferner Donner Geråuscb Avie von einem starken Windstosse Mebrere Avurden geAveckt Dauerndes Eollen IV Der Beobachter Avurde geAveckt Unterirdiscber Donner vor der BeAvegung IV Ofen und leicbte Objekte klirrten Unterirdiscber Donner IV Leute Avurden geAveckt . 36 Caii Fred. Kolderup. [No. 12 Nummer Datum Ort Zeit Anzahl Stosse Dauer Art der Bewegung Eichtung 7 30. April Foyenland, Tonsberg 2.08 p.m. 3 Zittern N— S 8 2. Juni Bottolfs, Krodsherred Ca. 4 a.m. i j - - Harestuen, Nordmarken Ca 0 a.m. 1 Stoss N— S 9 3. Juni Aalgaard, Gjesdal Ca. 4.30 a.m. 1 — Nedrebo, Bjerkreim Eine „siedende“ Bewegung im Untergrunde - - Aarstad bei Ekersund — — Soggendal SO— NW — Heskestad Erschutterung 1 - - Moi 1 Wellenbewegung, arrfangs stark NW— SO - - Nes und Flekkefjord 4.20 a.m. Eine zieml. starke Erscliiitterung NW— SO — — Siredalen - - Bei'gsager, Lyngdal 4.25 a m. 1 NW— SO — — Lindenes Leuclitturm 4.25 a.m. 1 1 Einige S. W— 0 — — Rosnes, Halsaa Starkes Zittern W— 0 - - Holme 4.28 a.m. 1 2—3 S. Starke Erschutterung NO— SW — — Trygsland, Bjelland 4.28—4.29 a.m. Starkes Zittern SW— NO - - Finsland - - Kristianssand 4.27^/o a.m. 1 3—4 S. — — Kristianssand 4.28 a.m. 1 Ein kurzer, heftiger Ruck AV— 0 — — Eg, Kristianssand 0— AV 1907] Erclbeben in Norweg-en im Jahre 1906. 37 Laut Starke Wirkungen Bemerkungen Geråuscli wie von einem Eisenbahnzuge Die Erschiitterung Avurde auf Husb gefiihlt Getose V Die Mobel Avurden stark erschuttert. Alle Lente Avurden geAveckt Starkes Getose IV Bas Haus zitterte, die Stlilile Avur- den erschuttert An mehreren Orten in der Nåhe bemerkt Starkes Wagengetose IV Ofen und Penster klirrten. Ein Mann Avurde geAveckt Kein Getose V Leute Avurden geweckt V Tiiren spangen auf Unterirdisches Eollen IV Mehrere Leute Avurden geAveckt Wagengetose Wagengetose V Ein tauber Mann Avurde geAveckt. Krachen der Wånde Drohnen wie ferner Bon- ner Viele Avurden geAveckt Auch in Gyland, Fede und Bakke gefiihlt Nicht gefiihlt Knall Avie von einem Sprengscbuss V Tiiren sprangen auf. Kleine Eisse in der Hausmauer. Viele Avurd. geAveckt Wagengetose IV Ofen klirrten Portdauerndes Eollen Auch in Mandal gefiihlt Starkes, fortdauerndes Eol- len Getose Avie von einem schnell A^orbeifahrenden Wagen V Die Betten Avurden erschuttert, die Ofen klirrten. Tiiren sprangen auf. Mehrere Leute Avurden geweckt. Im ganzen Bjelland ge- fiihlt Fortdauerndes, unterirdi- sches Eollen IV Ofen klirrten V Tiiren sprangen auf Auf Flekkero Avurden Fen- sterscheiben zerdriickt V Betten zitterten, leichte Gegen- stånde klirrten. Bas Galvano- meter unruhig. Einige geweckt Geråusch Avie A'on einem Eisenbahnzuge IV Leichte Gegenstånde klirrten 38 Caii Fred. Kolderup. [No. 12 Nummer Datum Ort Zeit Anzalil Stosse Dauer Art der BeAvegung Eichtung 9 3. Juni Gronningen, Rand 0 sund 1 Ein Stoss 1 O — — Grovene, Sætersdalen 4.29 a.m. 1 Ein Stoss mit nackfolgendem Zittern - - Aavitsland, Evje 1 Ein Stoss — — Byglandsfjord 1 2—3 S. — — Valle, Sætersdalen 10 8. Aug. Ytteroerne, Floro 1.05 a.m. 6 S. W— 0 11 29. Aug. K j ærringo 12 p.m. 1 2 M. Zittern S— N - - Djupvik, Folden - - Finneid, Fauske 12 p.m. 2 M. Mehrere starke Stosse N— S — — Skjærstad 11.58 p.m. 1 Zittern SW— NO 12 17. Nov. Orsten, Sondmore 8.26 p.m. ScliAvaclies Zittern S— N - - Fiskaa, Sondmore 8.27 — 8.27l/2p.m. 1 O - - Vanelven, Sondmore — — Ulvesund, Selje 8.40 p.m. 1 M. — — Selje, Nordfjord 8.30 p.m. 1 M. - - Sæternes, Moldoen 8.29 p.m. Ein Stoss von unten Nordfjordeid 8.28Vop.m. 1 M. Zittern SW— NO - - Gloppen, Nordfjord 1 M. O 1 — — Utvik, Nordfjord 1 M. W ellenbeAvegung S— N 1907J Evclbeben in Novwegeia im Jahre 1906. 39 Lant Starke AVirkungen Bemerkungen Donneråhnlicbes Eollen IV Krachen des Leuchtturmes. Klirren in der Kiiche. Mehrere Leute geweckt Zuerst ein Sausen, dann ein Rollen IV Leichte Gegenstande klirrten V Das Bett rvurde erschiittert. Eine alteStubenuhrAvurdeverschoben Wagengetose V Das Bett zitterte. Der Kalkputz in der Kiiche mrrde zerstort. Einige Leute gerveckt Wagengetose IV Penster und Ofen kliiTten Starkes Getose IV Das Haus zitterte. Eine Dame Avurde geAA^eckt Ein slarker donneråhnli- cher Lant Audi auf Rya und Nord- fold hemerkt Ein Drohiien rvurde im Freien geliort Starkes Drohnen IV Leute AAuirden geAA^eckt. Die Ofen und eine Lampe klirrten Fortdauenides Rollen Avah- rend 50 S. IV Lampen und Tiiren klirrten. Das Haus krachte Ein entferntes Drohnen IV Die Ofen klirrten Wagengetose IV Leichte Ohjekte klirrten Dauerndes Rollen IV Das Haus zitterte Wagengetose Der Fussboden zitterte Drohnen Starkes Wagengetose TY Das Haus zitterte, die Ofen klirr- ten 8 Minuten spåter Avurde eine schAvache Erschiit- terung, die von einem Getose begleitet Avar, he- merkt Wagengetose m 1 Ein scliAvaches Krachen der Dielen Gerausch, im Anfang Avie ein schAvaches Sausen 40 Carl Fred. Kolderup. [No. 12 Nummer Datum Ort Zeit Anzalil Stosse Dauer Art der Bewegung Eichtung 12 17. Nov. Indvik, Nordfjord 1 ] Zittern S— N - - Loen, Nordfjord 1 M. — — Hauge, Bremanger 1 M. NO— SW Nesje, Bremanger Zuerst ein Zit- tern, dann ein | Stoss und zuletzt ein Zittern N— S - - Hovdevaag bei Floro 8.24 p.ni. 2 15 S. Zittern — — Stabben bei Floro 6 S. Zittern 1 O - - Ytteroerne bei Floro 10 S. Ein langsames SchAvanken SW— NO — — Forde, Soudfjord - - Sandal, Sondtjord 8.30 p.m. I W— 0 — — Askevold, Sondfjord 8.30 p.m. M. Zittern O 1 — — Dale, Sondfjord 8.25 p.m. 8—10 S. N— S — — Hjdlestad, Sogn Zittern 1 — — Eisnes, Sogn 8.25 p.m. 30 S. 1 i W— 0 13 10. Dec. Klep, Jæderen . — — Varhaug, Jæderen Helleland bei Ekersund 5.13 p.m. Melirere Stosse, Avodurcli zuerst ein kurzes, dann ein langeres und starkeres Zittern liervorgerufen Avurde SW— NO - - Slettebo bei Ekersund 1 M. NW— SO I - - Ekersund 5.11 p.m. 4 S. 1 N— S - - Klungeland 5.13 p.m. Melirere starke Stosse 0— w — — Hæskestad 5.11 \).m. i 1 Zittern QQ 1 o 1907] Erdbeben in Norwegen im Jahre 1906. 41 Laut Starke Wirkungen Bemerkungen Anhaltendes Wagengetose IV Lampen zitterten, nnd Fenster klirrten Wagengetose von NO IV Das Hans zitterte, nnd eine Lampe beAvegte sich Starkei- Donner IV Ofen, Lampen nnd Fenster klirrten Drohnen Unterirdischer Donner IV Der Ofen zitterte 8.24.30 eine neue, scliAvache Erschiitterung Unterirdischer Donner IV Leiclite Gegenstande klirrten Anhaltendes Rollen Der Leuclittnrm Avnrdø leicht er- schhttert Wagengetose IV ScliAvaches Zittern einer Lampe Wagengetose Das Haus zitterte, nnd ein Fenster klirrte Wagengetose IV Ofen nnd Lampen klirrten Wagengetose IV Ofen klirrten Donneråbnliches Rollen Schweres Getose IV Ofen klirrten Nicht beobachtet Nicht beobachtet Geransch Avie von sohwer beladenen Wagen V Erschiitterung von bcAveglichen Gegenstanden. Hangende Ob- jekte pendelten Wagengerausch IV Erschiitterung von beAveglichen Obj ekten IV Leichte Obj ekte AAmrden erschilt- tert In der ganzen Stadt be- merkt Untei-irdisches Getose V Eine Hångelampe pendelte in der Richtung 0 — W Eortdauerndes Rollen V Eine Hångelampe pendelte in der Richtung NO — SW 42 Carl Fred. Kolderup. [No. 12 Nummer Datum Ort Zeit Anzabl Stosse Dauer Art der Bewegung Eichtiing 13 10. Dec. Moi .0.13 p.m. 10 S. Zittern - - Prestskj ær bei Eekefjord 1 M. - - Soggendal 5.11 p.m. 10 S. NNO— SSW - - Midbd, Aaensire Zittern - - Kirkeliavn, Hitterø Zittern N— S — — Sirnes Einige S. — — Tonstad, Siredalen - - Lister Leuchtturm 5.14 p.m. Stoss von miten _ — Parsiind O 1 - - Lyngdal, Farsund 5.15 p.m. 6—8 S. Zivei Stosse - - Hægebostad - - Lindesnes Leuclitturm 5.10 p.m. 10 S. 0 1 - - Holme bei Mandal 5.13 p.m. 5 S. Zittern 1 1 o 1907] Erdbeben in Noinvegen im Jabre 1906. 43 Laitt Starke Wirknngen Bemerknngen Dumpfes Eollen IV Eine Lampe Avnrde erscMittert Stavkes G-etose Stai-kes Getose Avie von einem Bergsturz Y Die Hångelampen pendelten stark, die Fenster klirrten Die starkste Erschhtternng in den letzten 43 Jahren Donn er V Ofen klirrten, Hangelampen pen- delten Geransch Avie von einem Motor IV Die Thren klirrten Wagengerassel IV Leichle Objekte klirrten Nicht gefhhlt Ein Drohnen Avie von einer Explosion IV Der Lenchttnrm kam in schAvin- gende BeAvegnng Drohnen IV Fenster nnd Thren zitterten Wagengerassel auf gefro- renem Wege V Lampen pendelten, beAvegliche Ge- genstande Avnrden erschhttert Geransch Avie von einem schAver beladenen Wagen IV BeAvegliche Gegenstånde Avnrden erschhttert Ånch in Eiken von meh- reren gefhhlt Geransch Avie von einem schAA^er beladenen Wagen IV Ofen klirrten Unterirdischer Donner V Thren nnd Ofen klirrten, Hange- lampen pendelten Die Erschhtternng Avnrde von vielen gefhhlt i '3 ■■ . _ ■>> ■3 ■-"l I ! i i ! f Bifjm Museums Aarbog 1907 No. 12. KART over NORSKE JORDSKJÆLV i Aaret 1906 af (’arl Krod. Koldenii) Forkortelser Sm. Sondmore Nfj. Nordfjord Sfj. Søndfjord sg. Sogn Nhl. Nordhordland SM. Sondhordland Rf. Ryfylke Jd. Jæderen Phmchi* II. DE MIDDELSSTORE NORSKE JORDSKJÆLV efter 23de Oktober 1904 Cai'l Fred. Kolderup Sm. = Søndmøre Nfj. = Nordfjord Sfj. Søndfjord Sg. = Sogn Nhl. = Nordhordland ShI. = Søndhordland Rf. = Ryfylke Od. Jæderen Registrierungen an der seismisehen Station in Bergen im Jahre 1906. Von Carl Fred. Kolderup. Die Station, die am 25ten Mai 1905 ihre Wirksamkeit begann, wurde in einem Kellerraum in Bergens Museum eingerichtet. Die geographisclie Lage ist 60*^ 23' 45" n. Br. und 5° 18' 18" ø. L., die Meereshohe betragt ungefahr 20 M. Als Seismograph fungiert der Strassburger Horizontalschwerpendel. Man hat zwei Kom- ponenten, von denen der eine in der Richtung Nord — Siid, der andere in der Richtung Ost — West eingestellt ist. Im Erdbeben-Verzeichniss sind folgende Abkiirzungen ange- wendet: Vi = erster Vorlaufer, V2 = zweiter Vorlaufer, B = Begiun des Hauptbebens, M = Maximum des Hauptbebens, P = Periode, A = Amplitude (doppelte). Zeit = mittlere Greenwich- Zeit, gezahlt von Mitternacht bis Mitternacht. 46 Carl Fred. KolderuiD. [No. 12 No. Datum Kompo- nenten Anfang- von Maxi Vi h. m. s. Vo b. m. s. B b. m. s. Eintritt b. m. s. I Jan. 9 N— S 23.10.45 11 Jan. 31 N— S 0— w 15.49.41 15.49.57 16.00. 35 16.00. 11 16.10.35 16.11.51 16.27.36 16.27.51 III Febr. 10 N— S 0— W Febr. 20 u. 21 . . . N— S 0— W 1 IV V Febr. 28 N— S 0— W 12.59 13.00 Marz 2 N— S 0— W 6.19.30 6.19.32 6.38.22 6.37.08 6.42.52 6.41.40 VI VII Marz 8 N— S 0— W Marz 9 N— S 0— W VIII Marz 10 N— S 0— W IX Marz 12 N— S 0— W X Marz 13 N— S 0— W XI April 18 N— S 0— W 13.22.46 13.22.58 13.32.09 13.32.20 13.42.57 13.43.33 13.54.45 13.55.06 XII Juni 1 N— S 0— W 5.30.28 5.35.36 XIII Juni 10 N— S 0— W i XIV August 17 N— S 0— W XV September 14 N— S 0— W 16.22.41 16.57.37 17.06.25 1907] Erdbeben in Norwegen ira Jalire 1906. 47 mum Nach- laufer h. 2n. s. Ende h. m. s. Bemerkungen P s. A in.m. 23.19 Einige lange, schwache Wellen. 20 20 3.5 2.5 16.46.36 16.46.30 Ca. 19 „ 19 Katastroplienbeben im westliclien Kolumbien nnd Ecuadoi’. Das Erdbeben Avurde A'on den verscbiedenen europkisclien Apparaten registriert. Bodennnrulie, am starksten zwiscben 11 h. 14 m. nnd 13 li. 18 m. Mikroseismische BeAvegung. 14.06.30 14.01.10 Einige scbAvache nnd A^erhåltnissmassig knrze Wellen. 10 10 0.7 0.9 6.58 6.52 INIikroseismische Unrnlie. Mikroseismisclie Unrnhe. Mikroseismische Unrnhe. Mikroseismische BeAvegnug von 0 h. bis 17 h., starkest zAvischen 4 h. nnd 9 h. Mikroseismische BeAvegnng. 18 15 10.0 99.5 14.55 14.50.40 Das sogenannte San Franciscobeben, das in Californien nnd Nevada Zerstornngen be- Avirkte. 5.57.30 5.49.30 Mikroseismische BeAvegnng. Die Zeitmarkiernng fehlt, da die Uhr diesen Tag repainert Avnrde. Das sogenannte Valparaisobeben Avnrde indessenAmn beklen Apparaten registriert. 1.7 18.32 Lange, flache Wellen. Die langen, flachen Wellen Avaren sehr nn- dentlich. 48 Cai’l Fred. Kolclerup. [No. 12 No. Datum Kompo- nenten Anfang- von Maxi Vi li. m. s. Vo h. m. s. B h. m. s. Eintritt h. m. s. XVI October 8 N— S 0— w XVII October 13 N— S 5.33.35 6.33.35 XVIII October 13 u. 14 . N— S 0— W XIX October 17 u. 18 . N— S 0— W XX October 24 N— S 0— W 14.52.26 15.03.46 15.08.34 15.14.53 15.12.01 XXI November 18 N— S 0— W XXII December 10 N— S 0— W XXIII December 22 N— S 0— W 1907] Erdbeben in Norwegen im Jabre 1906. 49 nmm Nacb- liiufer h. m. s. Ende b. m. s. Bemerkungen P s. A m.m. Mikroseismische Bewegung'. Die langen, flachen Wellen waren beinahe nicht inerkbur. 7.30 Mikroseismische Bewegung Avahrend der Nacht. Mikroseismische Bewegung Avahrend der Nacht, z. T. sehr stark. 12 10 2.0 1.4 15.40 1 5 25 — Mikrosei.smische Bnruhe. 44 18. 2 Mikroseismische Unruhe. Die Triebwerke wurden repariert, und man konnte deshalb nur die Amplituden messen. Bergens Museums Aarbog 19 Planche III. 18. April 1906. Ostwest-Kompol 7,2 m 5Bs l^hSOm ^Os Nordsud-Kompo 1BK 22 m 't6 s 1 ?3 h 5Vm 4-5s -\aJ\p — nk55m Bergens Ostwest-Komponente. «h?.2m58s Planohe Ul. Seismogramme des Erdbebens von San Francisco am 18. April 1906. ^/3h32,m?,Os ISUlmVGs 13h3Zm9s [_ n/l .ssi ....... i .- . ' 3die Hefte «RtllS ISilS AiBOl! 1907 UDaiVET AF BERG-EIfS MIJSETJM JENS HOLMBOE MUSEKTS DIREliTØIl BERGEN A/s JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI . , 1908 Indhold af Iste hefte. Side 1. A. W. BKøaGER: Norges Vestlands Stenalder. Typologiske studier. Med 56 figurer i teksten 1 — 114 2. 0. NoedgaakI) : Brj^ozoen von dem norwegisclien Fischereidampfer Michael Sars“ in den Jahren 1900 — 1904 gesammelt. Mit 1 Tafel 1 — 22 3. E. Ballowitz ; Die Form und Struktur der Spermien von Phocaena communis Less. Mit zwei Textfiguren 1 — 9 4. Dr. J. WiLHELMi: Uher Planaria affinis Oe. Mit 3 Figuren im Texte 1—14 Indhold af 2det hefte. Side 5. N. Nicolaysen: Om Haakonshalien 1 — 6 6. Jens Z. M. Kielland: Haalmnshallens gjenreisning. Svar til heiT anti- kvar N. Nicolaysen . 1 — 4 7. J. Bekstad : Bræemes voksen i det vestlige Norge under de senere aars kolde somre 1 — 8 8. H. Tho. L. Sohaanning: Østfinmarkens fuglefauna. Omithologiske meddelelser vedrørende trakterne om Varangerf jorden, specielt Syd- varangers fauna i aarene 1900 — 1906. (Med 3 plancher) 1 — 98 9. J. Bekstad: lagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. III 1—32 10. Haakon Schetelig : Oversigt over den kulturhistoriske samlings til- vekst i 1906. (Med 9 figurer i teksten) 1 — 16 11. Haakon Schetelig: Austreimstenen. En hilledsten fra Nordfjord, (Med 3 figurer) 1—12 12. Carl Fred. Kolderør: Jordskjælv i Norge i 1906. (Besumé in deutscher Sprache). (2 Kaitplancher). Anhang: Begistrierungen an der seismischen Station zu Bergen im Jahre 1906. (1 Tafel) . . 1 — 49 Indhold af 3die hefte. Side 13. JensHolmboe: List of plants from Armenia and Trebizond, collected by M. Holmboe 1 — 8 14. Carl Fred. Kolderup; Bergensfeltet og tilstødende trakter i sen- glacial og postglacial tid. (Med 1 planche og 38 figurer i teksten) 1 — 266 15. B. Helland-Hansbn: Current-Measurement in Norwegian Fiords, the Norwegian Sea and the North Sea in 1906. (With 2 plates and 13 illustrations in the text) 1 — 61 Berg-ens Museums Aarbog- 1907. No. 13. List of plants from Armenia and Trebizond, eolleeted by M. Holmboe and deterinined by Jens Holmboe. In the years 1877 — 78 niy father dr. M. Holmboe, now director of the civil medical service of Norway, partook of the war between Russia and Turkey as a military surgeon on the Turkish side, in the service of “Le Croissant rouge“. In this quality he dwelt in the Armenian town of Erzeroum during the winter, while this town was hesieged by the Russians, and later after the Russian occupation. On his return to the coast in April, 1878, he had occasion to see the rich spring-flora of these regions develloping, in its first com- mencement on the heights of Kop Dagh and Wawuk Dagh, and far more progressed in the valleys and near the coast of the Black Sea in the neighbourhood of Trebizond. There was no opportunity to make any extensive botanical collections, and my father had to confine liimself to dry and carry with him a small choice of plants observed from horseback. A few plants were also collected partly on Zigana Dagh in January and partly about Trebizond in the first days of May the same year. These plants he has afterwards presented to the botanical museum of the university at Kristiania. The director of this museum, prof. dr. N. WiLLE has been kind enough to lend them to me for exa- mination, and I have recently determined them at Geneva, where I had the great advantage of being able to consult the rich botanical treasures of the “Herbier Boissier”. As the collection of my father has appeared to contain a couple of species, which are not indicated for Armenia in Boissiek’s “Flora orientalis”, including one new to science, and has also caused a few critical observations on the synonymy of some of the species, I have considered it desirable . to publish the following list. Gagea Pinardi Ten-aciano in Boll. Soc. ort. inut. socc. Palermo, II, 35 (1904) et in Bull. Herb. Boiss. 2. Sér. VI, 107. var. blilbillifera Teirac. in Bull. Herb. Boiss., 1. c. 108 (1906). Armenia (no special locality noted). 4 Jens Holmboe. [No. 13 Scilla sihirica Andrews in Bot. Eep. tab. 365 (1804). Wawuk Dagh, Armenia. Muscari raceinosum (L. sub Hyacintho) Mill., Gard. diet. ed. 8, no. 3 (1768). Wawuk Dagh, Armenia. Merendera caucasica Biebst. Pl. taur. cauc. I, 293 (1808). On the Armenian high level, ilowering in April, 1878. Iris germanica L. Sp. pl. ed. 1, 38 (1753). subsp. I. Biliotti Foster in Gard. Chron. 738 (1887). Trebizond, abundantly on rocky places near the sea-shore. Flowering in May. I. Bornmuelleri Hausskn. in Flora XLVII, 143 (1889); Freyn in Oesterr. bot. Zeitschr. 1894, 326. This species is reduced by Bakee (Handb. Irid., 44) into a synonym of his Xiphion Danfordiae (Journ. of Bot. XVI, 265) = I. Danfordiae Boiss. Pl. orient. V, 124. I have not had any op- portuiiity to see authentical speeimens of I. Danfordiae, biit if Baker’s description is correct, the both plants cannot possibly be identical. My plant has the external tunics of the bulb composed of reticulate flbres exactly as the type-speeimens of 1. Bornmuelleri, Avhile 1. Danfordiae, according to the description of its author, has brown membranaceous tunics. On the Armenian high level, flowering in April. 1. Eleonorae nov. sp. ex sect. Jimone Tratt. Bulbo ovato 4 cm. longo et 2.5 cm. crasso, tuuicis membranaceis brunneis superne longe produetis basin foliorum amplectentibus. Gaule brevissimo vel subnullo, in speeimine unico a me viso unifloro. Foliis paucis distichis anguste lanceolatis falcato-recurvis sensim angustatis acutis canaliculato-plicatis multinerviis, margine anguste cartilagineis minute ciliatis. Spathis unifloris lanceolatis longe attenu- ato-cuspidatis haud ventricosis. Tubo perigonii ovario 4— 5-plo longi- ore, spatham superante. Phyllis externis perigonii anguste obovatis 0 cm. longis et 15 mm. latis, intense 2nirpureo-violaceis, lineå cristae- formi destitutis; internis 2.5 cm. longis et 5 mm. latis deflexis obo- vato-sjjatliulatis ohtuse trilohis anguste stipitatis intense violaccis. Stigmatibus perigonio subaequilongis, in lobos acutos triangulari- oblongos partitis. 1907] List of plaiits from Armenia and Trebizond. 5 This beautiful plant belong-s to the group of species formed by I. caucasica Hoffm. and its allies, and seems to be nearest related with I. imlaestina (Baker) Boiss. It is chiefly disting-uislied from that species through its considerably larger purplish flowers, further by its obovate-spathulate interior perianth-segments, etc. I. iKilaestina has pale yellow flowers, which are sometimes tinged with lilac; its interior perianth-segments are narrow, linear-lanceolate ; besides it has a considerably more Southern distribution, extending from Syria and Palestine to Mesopotamia (according to Boissier, Fl. orient. V, 122; its occurrence in Mesopotamia is not mentioned by Baker, Handb. Irid., 45). From the Syrian desert Post has described a variety with blue flowers under the name of var. coerulea (Fl. of Syr. and Palest., 768). 1. caucasica, of which I have seen in Bois- sier’s herbarium Armenian specimens from various collectors, having broader, inflate spathes and obtuse stigma-lobes, is still more different from I. Eleonorae. Also of i. caucasica, which has generally qiiite yellow flowers, there exists in Turkestau and Buchara a variety with blue flowers, viz. var. coerulea Regel (Descript. plant. nov. Fase. IX, 38 [1884]). With the consent of my father I have named this species in memory of my late mother. Mrs. Eleonore Holmboe (borii 1857, died 1901). An the Armenian high level, flowering in April, 1878. Crociis hiHoriis Mill. Gard. Diet. ed. 7, no. 4 (17.59). subsp. C. Adauii Gay in Feruss. Bull. Sciences natui-. XXV, 319 (1831). C. bifloriis var. Adami Baker in Gard. Chron. 434 (1873); Maw, Monogr. 290. C. biflorns p violaceus Boiss. Fl. orient. V, 112 (1884). About Erzeroum, flowering in April, 1878. Stellaria media (L. sub Alsine) Gyrill. Ess. plant, cliar. comm. 3ti (1784). Armenia, 1878. Ranunculns chius DC. Begn. Veg. Syst. 1, 299 (1818). Armenia, 1878. R. edulis Boiss, et Holienack. Diagn. plant, orient. Sér. I, VIII, 4 (1849). Ficaria faseimdaris Kocii in Linnaea, XV, 249 (1841); non R. fascicu- laris Mdhl. Armenia, 1878. Ceratocephaliis faleatus (L. sub Ranuncido) Pers. Synops. plant. I, 341 (180.5). Armenia, 1878. 6 Jens Holmboe. [No. 13 Hellehorus Kochii Schiffn. Monogr. Hellebor. 85 (1890). var. hirtiis Scliiffn. 1. c. 87 (1890). Zig-ana Dagli, Armenia, flowering' in January, 1878. Fumaria offieinalis L, Sp. pl. ed. 1, 700 (1753). At Trebizond, May 1878. Coluteocarpus Vesicaria (L. Sp. pl. ed. 1, 651 [1753] sub Alysso) nov. comb. — C. reticulntus Boiss, in Ann. Sciences natur. Sér. 2, XVII, 162 (1842). Vesicaria reticulata Lam. Encycl. méthod. VIII, 572 (1808). Linnaei Alyssum Vesicaria was already quoted by Boissiee, 1. c., as a synonym to his Coluteocarpus reticulatus, and that he was right in doing so is fully proved by Touknefort’s description and flgures (Voyage du Levant, II, p. 252 [1717]), referred to by Linnaeus. When Boissiee did not make use of the oldest existing species- name, it was probably because he considered its combination with Coluteocarpus to be tautological, but according to the now prevailing rules for botanical nomenclature this reason is not sufficient. When the “Index Kewensis” refers Alyssum Vesicaria L. as a synonym to Vesicaria utriculcita DC., this is an evident mistake, as neither Linnaei description nor the figure given by Touenefoet has any resemblance with V. utriculata. Armenia, 1878 (without special locality). Thlaspi pei foliaUim L. Sp. pl. ed. 1, 646 (1753). Trebizond, May 1878. Alyssum linifoliuin Stepb. apud Wilkl. Sp. pl. III. 467 (1800). Trebizond, May 1878. Saxifraga Cyinbalaria L. Sp. pl. ed. 1, 405 (1753). Trebizond, May 1878. Crataegiis monogyna Jacqr Fl. austr. lll, tab. 292, dg. 1 (1775). Trebizond, May 1878. Medicago denticiilata Willd. Sp. pl. III, 1414 (1800). Trebizond, May 1878. Geranium collinum Stepb. aj^ud Willd. Sp. pl. III, 705 (1800). Trebizond, May 1878. G. molle L. Sp. pl. ed. 1, 682 (1753). subsp. G. stipulare Kuntze in Flora, XXIX, 698 (1846). — Cfr. Freyn in Bull. Herb. Boiss. Sér. 1, VI, 975. Trebizond, May 1878. 1 1907] List of plants from Armenia and Trebizond. 7 Oxalis corniculata L. Sp. pl. ed. 1, 435 (1753). TreT)izond, May 1878. Euphorbia Helioscopia L. Sp. pl. ed. 1, 459 (1753). Trebizond, May 1878. Viola arinena Boiss, et Huet, Biagn. plant, orient. Ser. 2, V, 48 (1856). Armenia (without special locality noted). Cyclamen coiim Mill. Gard. diet. ed. 8, no. 6 (1769); Hildebr. Gatt. Cyclam., 48. Wawuk Dagh, Armenia, flowering in April, 1878. C. vernum Sweet, Brit. Plow. Gard. I, tab. 9 (1823 — 25); non Echb. Fl. germ. exc., 407 (1830). C. elegans Boiss, et Buhse, Anfzaelil. Pflanz. Transkauk. u. Pers., 145 (1860). C. ihericum Stev. ex Lem. Jard. Fleur. III, tab. 297 (1853); Hildebr., Gatt. Cyclam., 41. There cannot be any doubt, that the plant fig-ured and described by Sweet is identical witli Steven’s C. ibericiim, as the leaves are protracted, subeordate, and have a distinet white band on their upper side. Still it is quoted by R. Knuth (in Englek’s “Pflanzen- reich”, IV, 237, p. 253) as a synonym to C. coum. Wawuk Dagh, Armenia, flowering in April together with C. coum. Anagallis arvensis L. Sp. pl. ed. 1, 148 (1753). snbsp. A. phoeiiicea Scop. Fl. Carn. ed. 2, I, 139 (1772). Trebizond, May 1878. Primula acanlis (L. pro var. P. reris) Hill, Veg. syst. VIII, 25 (1765). Armenia, 1878 (no special locality noted). Veronica polita Fries, Novit. Fl. Snec. ed. 1, V, 63 (1819). Armenia, 1878 (without special locality). V. aiiformis Smith in Trans. Linn. Soc. I, 195 (1791). Trebizond, May 1878. Parentucellia latifolia (L. snb. Euphrasid) Caruel in Pai-lat. Fl. Ital. VI, 480 (1884). Armenia, 1878 (without locality). Orobanche Miitelii Schultz in Mntel, Fl. Pr. II, 353 et Atlas, tab. 43, fig. 314 (1835). Armenia, 1878 (without locality). 8 Jens Holmboe: [No. 13 Myosotis eollina Hoffm. Deutsclil. Fl. 61 (1791). Trebizond, May 1878. Galiltin coronatum Sibth. et Smith, Prodr. Fl. Graec. I, 90 (1806); Fl. Graec. II, 19, tab. 125. Armenia, 1878 (without locality). Valerianella carinata Loisel., Not. Fl. Fr., 149 (1810). Armenia, 1878 (without locality). Bellis perennis L. Sp. pl. ed. 1, 886 (17.53). Armenia, 1878 (no special locality noted). Tussilago Farfara L. Sp. pl. ed. 1, 865 (1753). Kop Dagh, Armenia, flowering in April, 1878. Calendula arvensis L. Sp. pl. ed. 2, 1303 (1763); Boiss. Fl. ovient. 111, 418. subsp. C. byzantina DC. Prodr. VI, 453 (1837). Boissier, 1. c., coiisiders C. hy.zantina DC. as a mere synonym of C. arvensis, saying, that it was fouuded upon a „specimen autumnale induratum, nec suffruticosum, caeterum a typo nullo modo distinctum.” My father’s plant in other respects agrees well with the type of C. arvensis, especially with regard to the shape of the achenes, but the specimens seem to be perennial and are distinctly woody at the base of the stems. I have seen in the herbaria several such specimens of C. arvensis from Central Europe, as Boissier alludes to mth the words just quoted, but the Armenian plant is distinctly different from them. Besides, my father’s plant was collected already in May, so that the induration of the stems cannot be an autumn-phaenomen. Probably C. hyzantina must ba considered as a perennial subspecies of C. arvensis. The original locality, where De Candolle’s type was collected, is Constantinople ; the further distribution of our plant ought to be examined in larger herbaria. Near Trebizond, floweriug in May, 1878. Bergens Museums Aarbog 1907. No. 14. Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglaeial og postglaeial tid. Carl Fred. Kolderup. (Med 1 planclie og 38 fig. i teksten). (Resumé in deutseher Spraehe.) Denne hog tilegnes i ærbødighed Kristianiafeltets berømte og geniale tolker Professor, dr. W. C, Brøgger. Som bekjendt har der i de sidste aar i vore nabolande været arbeidet ihærdigt for at skaffe rede paa de g-eologiske forhold under og efter istiden. Ogsaa i vort land har man forsøgt at yde sine bidrag, særlig har professor Beøgger i sit monumentale arbeide „Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristiania- feltet“ lagt tilrette et særdeles betydeligt materiale, som, naar vort lands glaciale og postglaciale historie engang skrives, vil blive af største betydning. Da det viste sig, at vort kiendskab til Vest- landet og specielt Bergensfeltet for det heromhandlede tidsrums vedkommende var særdeles liden, besluttede jeg vaaren 1904 at an- vende et par somre til undersøgelse af de glaciale og postglaciale forhold i Bergensfeltet og nærmest tilgrænsende strøg. Det er en selvfølge, at der, for at man skulde' faa en ind- gaaende kjendskab til de her nævnte forhold, maatte kræves lang- varige systematiske undersøgelser. Da imidlertid disse vilde tage længere tid, end jeg i de første aar kan afse, har jeg troet, at det kunde have adskillig interesse at faa samlet de iagttagelser, som jeg har havt anledning til at anstille, og udgiver derfor dette arbeide nu. Det er mit haab, at det vil kunne blive til nogen nytte for den, som engang kommer at give en samlet fremstilling af vort lands glaciale og postglaciale historie, og det er ogsaa mit haab, at dette arbeide i nogen grad blandt mine elever og de geologisk interesserede, som jeg gjennem min forelæsningsvirksomhed er kommen i berøring med, skulde virke til at fremme interessen for disse sager. Idet jeg nu udgiver dette beskedne bidrag til vort lands glaciale og postglaciale historie, er det mig en kjær pligt at sende en tak til dem, der paa forskjellig maade har fremmet arbeidet. Først og fremst en hjertelig tak til vor fremragende molluskkjender, hr. Herman Friele B. S., som velvilligst har overladt mig det af ham tidligere samlede materiale og som stadig med største velvilje har hjulpet mig med bestemmelsen af de sjeldnere mollusker og tilslut har gjennemseet det ganske betydelige molluskmateriale, jeg har samlet. , Endvidere en tak til mine kollegaer ved museet, zoologerne dr. Appelløf og Grieg, for deres hjælp ved bestemmelser af en- del mollusker, til hr. konservator dr. H. Kjær for bestemmelsen af de i afleiringerne fundne thalamophora og til den tidligere be- styrer af den biologiske station i Bergen, hr. Nordgaard. for at han velvilligst har seet igjennem materialet af balaner og bryozoer og endelig til hr. overlærer Jørgensen for hans bestemmelse af planteresterne i terrassen ved Eidsland. Amanuensis P. A. Øyen er jeg endvidere meget taknemlig for hans store imødekommenhed og velvilje ved mine besøg i Kristiania universitets glacialsamling og for de oplysninger, han der har givet mig. Sluttelig har jeg ogsaa at takke flere af de ved museets mineralogisk-geologiske af- deling arbeidende damer og herrer for de bidrag, de har ydet dels ved indsamling af skjæl og dels ved at overlade mig fotografier til afbenyttelse. Under bearbeidelsen af det forholdsvis store materiale, der ligger til grund for nærværende afhandling, bar det været af største betydning at kunne sammenligne med forholdene i andre norske felter. Et verk, som har frembudt en rigelig anledning til sammenligning, er professor Brøggers epokegjørende arbeide ,.Om de senglaciale og postgiaciale niveauforandringer i Kristianiafeltet“, et arbeide, som til alle tider vil betragtes som et kildeskrift til forstaaelsen af vort lands geologiske historie efter istiden. Naar nu denne bog om „Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid“ udgives, bør den derfor efter min mening som en selvfølge til- egnes min tidligere lærer professoi> dr. W. C. Brøgger, der ved sin geniale tolkning af Kristianiafeltet i videnskabelige kredse har opnaaet et verdensry, som faa af de nulevende geologer er i besid- delse af, og som har bidraget til at kaste øget glans over norsk forskning. Forfatteren. strandlinjer og huler. Der gives i Berg-ensfeltet som overhovedet ellers i de ydre kyststrøg’ lang-s den norske vestkyst adskillig-e i det faste fjeld ind- skaarne strandlinjer eller seter. Den mest bekjendte af de g-amle strandlinjer i Berg-ensfeltet er ,,Osterfj ordens brillante linje“, som Kjerulf har kaldt den. Denne linje, der ligger mellem gaardene Grotveit og Mundal paa nordsiden af Osterf jorden, er først beskrevet af Keilhau i hans afhandling „Undersøgelser om hvorvidt i Norge saaledes som i Sverige, findes Tegn til en Fremstigning af Landjorden i den nyere og nyeste geologiske Tid.“ Af denne gamle beskrivelse, der endnu vil læses med interesse, hidsættes følgende nddrag; ,,I Bergen gjorde man os opmerksom paa et Sted i Nord- Østerfjorden, hvor Bjergsiden paa en lang Strækning viser en aldeles horizontal Linie, som ikke kan tænkes at være Andet end en for- dums Contactlinie mellem Havet og Landet; den ligger over den nordvestlige Fjordbred, men sees bedst fra den modsatte Side saa- som ved Hammer Præstegaard, og fremtræder især tydelig om Eftermiddagen, naar Skyggerne falde østlig. Efterat vi fra Hammer- landet havde overseet denne Linie i dens Helhed — den viste sig virkelig som en næsten uafbrudt fortsat, særdeles markeret Skygge- Rand — og merket os et bestemt Pnnkt deri til Maaling, roede vi tilbage over Fjorden, og begave os op til Stedet. Her var im, som vi havde formodet, kun lidet at finde, der kunde forraade en for- henværende Strandbred; thi Bjergsiden var, idetmindste paa dette Stykke af sin Strækning, for steil til at strandstene eller andet af Havet levnet, løst Material der kunde være blevet liggende. Bjerg- arten er Gneis, som falder 40*^ og derover mod NO., en Retning, som netop er den, hvori Fjorden er indskaaret ; Skikterne afskjæres altsaa i den til Fjorden nedgaaende Overflade af Bjerget, hvilken 8 Caii Fred. Kolderup. [No. 14 vel er steil men dog Langtfra vertikal; ikkun i den gamle Strand- linies Niveau blive de, i 5 — 7 F.ods Høide, afbrudte temmelig lod- i-et, saa at deres Udgaaende her have ligesom et Skaar, der natur- ligviis frembringer et Huk i Bjergsiden. Dette Huk er dog ingen- lunde saa sammenhængende fortsat, som man af det i Afstand erholdte Overblik skulde formode; det er kun tilstede, hvor Klipperne springe skarpt frem, medens Bjerget paa de mellemliggende Stykker, idetmindste hvor det af os undersøgtes, viste et almindeligt .For- hold, og var bedækket deels med løse Stene, deels med Grønsvær og Kratskog.“ Denne bcskiåvelse bliver det nu nødvendigt at ledsage med et par bemerkninger. Linien er, som af Keilhau bemerket, sterkest fremtrædende ved alle næs, men kan dog omtrent overalt forfølges i de smaa indskjæringer mellem næssene. I det hele er strandlinjen saa sterkt udviklet, at den efter lokalkjendte folks udsagn er den eneste fremkommelige vei langs de steile fjeldsider mellem gaardene Mundal i øst og Nepstad i vest, hvad der ogsaa stemmer med det indtryk, jeg hk af forholdene, da jeg vaaren 1904 gik linien op. Ror man langs Osterfjordens nordside, vil man paa mange steder, ogsaa paa den strækning, hvor strandlinjen er bedst udviklet, se talrige skuringsstriber, der viser os, at isbevægelsen har fore- gaaet langs fjordens retning. Disse striber sees tydeligst og skar- pest i høider op til ca. 10 m. over nuværende vandstand. Høiere oppe er de ligesom mere udvisket; men opgaar man strækningen mellem Nepstad og Mundal for at konstatere deres tilstedeværelse, er det dog ikke vanskeligt at paapege dem baade nedenfor og oven- for strandlinjen. I selve linjen har jeg ikke seet nogen tydelige skuringsmerker; men man kan dog iagttage paa mange steder, at de fremstaaende partier er tydelig afglattet. Paa grund af de obser- verte skuringsstriber antog professor Sexe, der senere har studeret strandlinjen,®*'') at denne ikke kan være senglacial, idet „havet jo dog ikke paa en klippellade kan udhule en fure, hvori der lægger sig en markeret skyggerand, uden at udslette bemeldte skurings- merker, som ikke stikke synderlig dybt.“ Hvis denne Sexes opfatning er rigtig. burde strandlinjen vel nærmest betegnes som samtidig med strandtladen. Men i saa fald burde der vel først føiæs bevis for, at denne og aiidiæ strandlinjer, som liggei- i samme høide, ogsaa svarer til de mest fremtrædende niveauer i den gamle strandHade. Jeg for min del har ikke havt anledning til at studere den gamle strandHade saa indgaaende, at 1907] Bergeiisf eltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 9 jog- tør udtale mig- om dette spørg-smaal. Paafaldende vilde det imidlertid da være, at de to mest udprægede strandlinjeniveauei’. vi har langs vor kyst, skulde modsvare to af de mest udprægede senglaciale terrasseniveauer. Hvad selve dannelsen af strandlinjen angaar, saa er jeg nær- mest enig i den opfatning, som er komrnen frem i Rekstads og VoGTS af handling om „ Søndre Helgelands kvartærgeologi", hvor der henvises til de iagttagelser, som cand. min. Knutsen havde anledning at udføre under den danske ekspedition til Øst-Grønland 1883 — 85. Knutsen omtaler den isfod, som dannes om vinteren langs kysten, og som om vaaren løsner og river med sig de i vin- terens løb løssprængte blokke, og udtaler som sin mening, at dette arbeide er nok til at forklare dannelsen af den nuværende strand- linje paa Ost-Grønland. Da der nn under den epiglaciale periode herskede nogenlunde lignende forhold i vort land, er det vel rimeligt at antage, at den samme faktor ogsaa hos os kunde bevirke dan- nelsen af strandlinjer. Ved di'ivisens og tildels ogsaa bølgeslagets virksomhed vilde saa strandlinjerne omformes og afglattes. Jeg skal imidlertid ikke komme ind paa nogen udførlig diskussion om strandlinjerne og deres dannelse. Til en saadan diskussion forlanges der mere materiale end det, som jeg for tiden er i besiddelse af. Fig. 1 viser os strandlinjen paa strækningen Nepstad— Mundal, saaledes som den træder frem under den gunstigst mulige belysning om eftermiddagen. Den sees da som en meget tydelig, næsten sammenhængende, vandret linje. Billedet skyldes hr. P. 0. Ottesen, der opholdt sig en hel dag paa Hammer paa fjordens sydside, hvor- fra linjen bedst kan sees, og under gunstigste belysningsforholde tog 2 fotografier af linjen; disse er saa føiet sammen til det ene, som nu sees paa fig. 1. Som allerede af Keilhau bemerket ei- der en betydelig forskjel paa strandlinjens udseende om formiddagen og om eftermiddagen, under ugunstigste formiddagsbelysning sees saaledes kun en liden del af det østlige parti. Jeg har nivelleret strandlinjens høide paa to forskjellige steder, og fandt ved dens inderste ende ved udmarkens begyndelse v. f. Mundal 65.7 m. o. h. og ved yderste punkt, hvor den med sikkerhed kunde konstateres, et fremstikkende lidet næs mellem Grotveit og Gjervik 65.6 m. o. h. Senere har hr. Melkild efter min anvisning foretaget et nivellement ved udmarkens begyndelse ø. f. Nepstad; han fandt da øvre strandlinjeniveaus høide = 65.0 m. o. h. Des- uden nivellerte han ved Mundal høiden af to meget svagt udviklede Osterfjorclens strandlinje. 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 11 seter, hvis høider var 58.7 og 49.1 m. o. h. Ved Nepstad nivel- lerte han for mig det nedre trin, som er saa vel udviklet lidt længere i vest og syd, og bestemte dettes høide til 41.6 m. o. h. Reiser man med dampskibet udover Osterfjorden, kan man paa Fladøen, der ligger lige ved Osterf jordens vestre ende, se flere strandlinjeniveauer, hvoraf særlig et træder skarpt frem. Dette niveaus høide er ved nivellement bestemt til 41.4 m. o. h. Flad- øens øvre del tilhører strandfladen, og her sees et par svagt ud- viklede niveauer, hvoraf det ene ligger 58.9, det andet 60.9 m. o. h. (tvilsomt !) Fig. 2. Strandlinjen paa Fladøen. Ved Furuskjæg paa Holseno har jeg under gunstig belysning iagttaget to linjer, den øvres høide var 65.9 og den undres 39.8 m. 0. h. Ved Erdal paa Askøen sees to niveauer, hvis høider er bestemt ved nivellement udført af 2 af de tidligere studerende ved museets mineralogisk-geologiske afdeling, ddirr. Melkild og Westly. Den øvre linjes høide var 65.5, den undres 40.1 m. o. h. Det ‘ei-, som vi ser, de to vel udviklede niveauer fra Osterfjorden og Furu- skjæg, som vi her stoder paa. I sin afhandling „Bidrag til Kundskaben om gamle Strandlinjer 12 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 i Norg-e“ (Nyt Mag-, f. Natv. 22) meddeler professor Mohn, at han har maalt høiden af strandlinjen ved Erdal, hvorved da inaa for- staaes den lavere linje, som er den bedst synlig-e fra fjorden, og fundet den at være 128', d. v. s. omtr. 40.8 m., altsaa nøiagtig den samme høide, som Melkild og Westly fik ved sit nivellement. En lignende linje mellem Stensnæs og Mjølkraa maaltes ogsaa af professor Mohn til 128', altsaa 40.8 m. I formiddagsbelysning fandt ogsaa professor Mohn er lignende linje i fjeldet mellem Grav- dal og Kvarven, men kunde om eftermiddagen ikke gjenfinde den, uagtet den om formiddagen var utvilsom; høiden var 134', d. v. s. = 42.7 m. Jeg har paa mine reiser indover Osterfj orden stadig undersøgt, om det ikke skulde være muligt at finde det niveau, som represen- teres af „Osterfjordens biillante linje“ udviklet ogsaa andre steder, men uden noget resultat. Yed Hammer, som ligger ret syd for strandlinjens bedst udviklede parti, har jeg under særdeles gunstige helysningsforholde seet en skyggelinje, hvis høide maa være omtrent den samme som linjens paa fjordens nordside. Endvidere har jeg engang ved Bjørsvik, der ligger paa fjordens nordside en mils vei indenfor Mundal, seet en svag antydning til en strandlinje; men dette er ogsaa alt. Yed gaarden Kalvik inde i Yeaafjorden ret overfor Stamnæs sees en liden og svagt udviklet strandlinje, der af Melkild og IYestly maaltes til 61.3 m. Denne er altsaa over 4 m. lavere end strandlinjen i Osterfjorden. Yed Bougstrand i Samnanger findes en strandlinje, hvis høide jeg har nivelleret til 59.9 m. Denne er altsaa endnu lidt lavere. Desuden findes der ogsaa her en strandlinje i en høide af 46.3 m. o. h. En egen stilling indtager strandlinjen paa Damsgaard ved Bergen, som f. eks. meget godt kan sees fra Møhlenpris. Den har en høide af 52.7 m. o. h. Yed næsset nord for Skogsvaag paa Sotra har jeg under gun- stige helysningsforbold seet to strandlinjer, der sandsynligvis laa ca. 65 og 40 m. 0. h., men jeg har desværre ikke havt anledning til at maale dem. Yed Hellen, søndenfor Skogsvaag, har jeg maalt en afsats i fjeldet, der maaske kunde svare til et strandfladeniveau; høiden var 40 m. o. h. Paa sydsiden af Bjørnefjorden sees ved gaarden Ye paa Tysnes- øen en strandlinje, der imidlertid, naar rnau kommer op til den, er lidet tydelig. Høiden af denne er nivelleret til 67.9 m. o. h. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i aenglacial og postglacial tid. 13 Sammenstiller man resultaterne af disse maalinger, kan de maalte seter maaske bedst fordeles paa følgende grupper: I. Mundal ved Osterfjorden 65.7 m. o. h. Nepstad ved Osterfjorden 65.0 — =— Grotveit ved Osterfjorden 65.6 — = — Fnruskjæg, Holsenø 65.7 — : — Erdal, Askø 65.5 — = — Ve, Tysnesøen 67.9 — = — II. Kalvik ved Veaafjorden 61.3 — — Bougstrand ved Samnangerfjorden . 59.9 — = — Solberg ved Samnangerfjorden 59.0 — — Nepstad ved Osterfjorden 58.7 — — Fladøen 58.9 — =— Damsgaard ved Bergen 52.7 — = — Nepstad ved Osterfjorden 49.1 — = — III. Furnskjæg, Holsenø 39.8 — ^ — Gjervik ved Osterfjorden 41.6 — Fladøen 41.4 — — Stensnæs — Mjølkraaen (Mohn) 40.8 — = — Erdal, Askø (Mohn) 40.8 — = — Erdal, Askø (Melkild og West ly) 40.1 Gravdal— Kvarven, . ved Bergen 42.7 — — Bongstrand ved Samnangerfjorden 46.3 — — At de forskjellige under gruppe I samlede maalinger til- hører et og samme niveau, er der ingen tvil om, dertil er overens- stemmelserne m. h. t. høideangivelser altfor stor, og end videre kan man ialfald for de tre første lokaliteters vedkommende direkte paa- vise sammenhængen. Vi har altsaa i en høide af omtrent 6 5 72 m. 0. h. et vel udviklet strandlinjeuiveau i Bergensfeltet. Lidt syd for det egentlige Bergensfelt er høiden paa Tysnes ca. 68 m. o. h. De forskjellige linjer, som er sammenfattet under gruppe II, tilhører, som det synes, flere forskjellige niveauer, som synes at være mindre udviklet end baade det øverste og det underste niveau. Maaske kan de 5 første linjer, hvis høider er resp. 61.3, 59.9, 59.0, 58.7 og 58.9 henføres til et niveau; maaske kan linjen ved Kalvik tilhøre øvre niveau, da de øvre terrasser i dens nærhed ligger lavere. Strandlinjen ved Gyldenpris paa Damsgaard, der er meget vel raar- keret, kunde af enkelte maaske tænkes stillet i gruppe I, idet man ansaa det rimeligt, at det gamle strandlinjeuiveau sænkede sig' udover 14 Cav] Fred. Kolderup. [No. 14 mod havet. Hertil maa bemerkes, at da strandlinjen ved Mundal i Osterfjorden ligger 65.7 m. o. h. og ved Erdal paa Askøen 65.5 m. 0. h., vilde en sænkning fra 65.5 til 52.7 m. o. h. paa strækningen Erdal — Damsgaard være særdeles usandsynlig. Hvis man ogsaa gaar ud fra, at det øvre strandlinjeniveau ligesom det øvre terrasseniveau er dannet i den epiglaciale tid, vilde Damsgaardslinjen ikke godt kunde være epiglacial, da de epiglaciale terrasser i fri situation i linjens nærmeste nærhed ligger flere meter høiere. Saaledes ligger der ved Damsgaards hovedgaard en terrasse, hvis høide er 57 m. o. h., og ter- rassen ved Aarstad ligger 56.4 m. o. h. At afgjøre med sikkerhed, til hvilken tid en saa vel udviklet sete ,som Damsgaardsseten er dannet, kan være vanskeligt. Man kunde tænke sig, at den var dannet i senglacial tid samtidig med de senere fra de indre fjord- strøg af Bergensfeltet beskrevne terrasser, som ligger nogle meter lavere end de øverste. Men det er vel sandsynligt, at havet har staaet i saa kort tid ved disse grænser, at der ikke har været tid til at danne en saa kraftig udviklet sete som Damsgaardsseten. Man kunde være ineiæ fristet til at antage, at Damsgaardsseten var dannet i slutningen af ratiden, da havet formodentlig ved Bergen maa have staaet omtrent i denne høide, men man kan, muligens ogsaa med lige stor sandsynlighed, formode, at den er ældre end det, man har kaldt den sidste istid. I modsætning til den anden gruppes linjer danner den tredie gruppes linjer et eneste sammenhængende niveau, en undtagelse dannes muligens af seten ved Bougstrand, der ligger i en noget større høide. Til dette sæt af seter i høider af omtrent 40 m. o. h. svarer et sæt vel udviklede terrasser. Vi har altsaa to vel udviklede strandlinjeniveaner i Bergens- feltet, det ene i en høide af ca. 65 og det andet i en høide af ca. 40 m. 0. h. Mellem disse to niveauer findes der enkelte mindre vel udviklede setestumper. Vaar talen er om strandlinjer, vil jeg med det samme omtale et andet erosionsfænomen, som trættes flere steder langs Bergens- feltets kyster, nemlig huledannelsenie. Af disse har man nogle i de ydre kyststrøg. Saaledes har jeg 80 m. ø. f. husene paa indre Sylte i en mod syd vendende fjeldvæg foruden andre erosionsmerker ogsaa fundot en hule, hvis dimensioner og udseende vil kunne sees af flg. 2; maalestangens høide er 4 m. Hulen gaar 2 m. ind i fjeldet, 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 15 og- dons liøide over havet hestemtes ved nivellement til 29.5 m. I omtrent samme høide (28.6 m. o. h.) laa den indre rand af en der- værende terrasse. Og’ det samme niveau tilhører og-saa Herløter- rassen, der ligger lige ved Herlø kirke, og hvis indre rand ifølge et af mig udført nivellement ligger 28.2 m. o. h. Det er i denne forbindelse kanske af interesse at gjøre opmerksom paa, at der og- saa er en god overensstemmelse mellem de to lavere terrassetrin paa disse steder, idet nemlig den vel udprægede lavere terrasse ved Sylte nivellertes til 10.6 m. o. h., medens høiden af „Yalen“ paa Herlø ved dens høieste del nær prestegaarden ved nivellement be- Fig. 3. Huleu ved indre S3dte paa Eadøen. stemtes til il m. o. h. Lidt udenfor prestegaarden paa Herlø saaes der antydning til en terrasse paa ca. 3 ra. o. h., og lidt høiere, nemlig 3.7 m. o. h., er der i nærheden af bryggen paa ydre Sylte en hule, der er udhulet i en pegmalitisk masse i gneisen. Denne hule, der er kaldet „Kjilesovnen“, var 1.7 m. bred, 1.7 m. høi og 3.4 m. lang. Inde ved Bønæsset i gaarden Bøes udmark ligger der i en høide af 23.6 m. o. h. (høiden bestemt ved nivellement) en hule, som er bleven kaldt „Brureholet“. Den er 6.5 m. lang, 2 m. bred og 1.45 m. høi, men smalner sterkt af indover. 16 Carl Fred. Kolderup. [No. U En mindre hule sees ved Eikangervaag’ i Osterfjorden kun lidt over nuværende havstand. Længere østerpaa fandt mine assistenter Melkild og Westly, under sommerreisen i 190d, en hule ved gaarden Helle i nærheden af Stanghelle station ved Vossebanen. Denne hule laa 8 m. o. h., havde en dybde af ca. 1 m. og en diameter af ca. 2 m. Den stod horizontalt ind i ijeldet og var utilgjængelig uden stige. I de nævnte herrers dagbog staar anført, at hulen baade efter stillingen og ret- ningen at dømme maatte være dannet a f havet. For at disse huler skal kunne dannes, maa man vistnok ial- mindelighed gaa ud fi-a, at fjeldet har været opspaltet eller forøvrigt Fig. 4. Hulen ved Eikangervaag. været mindre modstandsdygtigt mod havets angreb; men man maa ogsaa forudsætte, at havet i et længere tidsrum har staaet ved hulens niveau. Hulerne kommer da ligesom strandlinjerne at markere længere eller kortere stans i landets hævning. Terrasser. Hvis man i Bergensfeltet vil bestemme høiden af de niveauer, ved hvilke havet har staaet under den hævning, som har fundet 1907] Bergensfeltet og tilstødende traktor i senglacial og postglacial tid. 17 sted siden istiden, bliver det nødvendig-t at tage terrasserne med i betragtning, da antallet af strandlinjer er for lidet. Jeg har derfor foretaget en hel del terrassemaalinger, hvis resultat vil sees af nedenstaaende oversigt. Nu er det vistnok saa, at man, naar man ved hjælp af terrasserne vil forsøge at finde de gamle havniveauer, maa være meget forsigtige, da enkelte terrasser paaviselig ikke er bygget op til havets niveau, og andre, som ligger inde i dalerne, og som er afsat foran elvene, ved sin forholdsvis sterke stigning af overdåden viser sig delvis at være bygget op over havets overdade. Jeg tror dog, at man^ naar man anvender den fornødne kritik og Fig. 5. Den storstenede terrasse bag Storevand, Andvik i Masfjordeii. navnlig, hvor dertil er anledning, sammenligner de fnndne terrasse- høider med de tilsvarende strandlinjer, vil kunne faa en oversigt over havets stilling til de forskjellige tider. Ved disse maalinger anvendte jeg i begyndelsen en større ni- vellerkikkert. Da det imidlertid ved forsøg viste sig, at jeg ved en almindelig lommenivellerkikkert dk tilstrækkelig nøiagtige resul- tater, gik jeg over til at bruge denne, da den var saa meget lettere at arbeide med. Det viste sig nemlig, at feilen ikke oversteg et par centimeter, og da den feil, som kan gjøres ved fastsættelsen af den høieste daglige vandstand og terrassens eller strandlinjens grense, 25 18 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 vil kunne beløbe sig’ til en større værdi, var det ikke hensig^tsmæsigt at arbeide med det mere tungvindte apparat. Høiden er maalt fra den høieste daglige vandstand, der er be- stemt saa nøiagtigt som muligt ved konference med stedets befolkning. I en netop udkommet afhandling har Rekstad forfægtet, at man ved denne slags maalinger bør gaa ud fra tangranden, d. v. s. den øverste grænse for blæretangen (fiisus vesicolosus). For mig staar det saaledes, at den absolut heldigste basis for høidemaalingerne er middelvandstand ; men da denne ved et kort besøg er omtrent umulig at fastsætte med nogen større nøiagtighed, har jeg valgt Fig'. 6. Terrasserne ved Ekefeten nord for Storholmen i Osterfjorden. det daglige flomaal. Dette er vistnok underkastet nogen* variation i aarets løb; men for den tid, hvori disse mine maalinger er udført (sommeren), har det ikke været vanskelig for den stedlige befolk- ning at pege paa det daglige flomaal. Jeg har paa flere steder konfereret med flere om denne linje, og det har vist sig, at der har været den bedste overensstemmelse mellem deres angivelser. Det ser ogsaa ud, som om Rekstad argumenterer ud fra den betragt- ning, at man „i regelen gaar ud fra som høivandsmerke den paa stranden opkastede tangvold.“ Ja, gaar man ud fra denne vold, hvis høide jo i betragtelig grad er afhængig af bølgeslagets virk- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 19 Fig. 7. Kart over de nivellerte terrassers beliggenlied. Tallene modsvarer dem, der findes anført foran stedsnavnene i efterfølgende sannnenstillmg af udførte terrassemaalinger. 20 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 somhed, saa vil det ikke være at anbefale at benytte høivandstanden. Fastsættes derimod efter konferance med lokalkj endte folk det daglige flomaal, saa stiller sagen sig anderledes. Hvad der særlig har be- virket, at jeg for min del ikke har benyttet tangranden som basis, er at jeg for vort lands vedkommende ikke har seet, at forholdet mellem tangranden og middelvandstanden er fastslaaet ved indgaaende undersøgelser, der har bevist tangrandens uforanderlighed fra det ene aar til det andet. Sammenstilling af de udførte terrassemaalinger. I den efterfølgende oversigt over terrassehøiderne er terrasserne gruppert efter sin geografiske beliggenhed. Jeg har ndskilt følgende strøg: Masfjorden, de nordvestlige øer, strøget omkring Osterfj orden og dens fortsættelse Romerheimsfj orden med Mofjorden, strøget om- kring Sørfjorden (med trakterne langs Vosseelvens dalføre), Bergens omegn. Fane, Os, Samnanger og Fuse. Beliggenheden af de forskjellige terrasser vil kunne sees af kartet fig. 7, hvor tallene modsvarer de, der findes i nedenstaaende fortegnelse foran hver lokalitet. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 21 II ^ (XI (X > ai o 'r^ c 'a: ° I sil • 5 " ^ r:^

^ ^ ^ t; i it- ■| t; J9SS13J.IØI Ø.IØAljrj s y: .Tøssii.iaøi Ø.IØIPTH ^ ^ S I •iøssB.T.iø:j øtøq ø.ipnv ØSSB.X.101 0|SØIØJJ s 3 I i S I I uøp.ioCjsøpi 22 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 23 19.7 15..5 1 17.1 1 ' id 1 1 i i J “1 1 i g 1 1 1 03 o g s 1 i 1 0 1 3 i 1 1 1 1 1 X "x d 0) C 3 > V a 3 I 2 d in ai d oi iiep.iolg.iøiso 24 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 25 ■185SO 26 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a; a bc cs ;= bD o ^ o bc .■;:3 i SC r- =« ^ ct fi Ph S O S a*- ^ bJD K a bjD T! S a .S --I o> ^ Pl o; æ ^ bx o b£ - 2 .Sl .P" O a ^ tt é bo 1 ■c co co « 1 a bc p s S Ki i 5 C3 O q-i 1) idD bJD bc 0 ^ 03 1 03 'P CC J q=: bc s apa a r bc i; EH OD ” bc TO ■“I CO S a ^ -1 , — ^ , S S <1> 01 bc cti S 01 ;h S .Tøssa.T.iø^; 0.19AUT; •løssa.iaøc^ ø.iaipil\[ .Tøss-B.i.ia:^ øiøq ø.ipuy assa.I.Ia:^ ^:^søTøJJ 0 0 03 O uøp.ioCj.iøiso 1907] Bergensf eltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 27 a a) a . ° 2 i æ bp i a £ iD fi '-i g i ^ a £ S = a ^ CD p S a> .S“ 9i ^ ^ > -M .3 P æ a a s a o n 5 £ 5 &c ^ Si c S æ !>> cfi p a o a £ ^ tlD _c ST 'g -O a S C g° £ ce S CÉ £ cfi ClC S 5 t>D Ph a bc 3 a bjD od lO cS s: a .a ° 'S s £ !=^ '. != ^ -g g o CS ^ a e c3 i-, Ph 3 o -r- ^ S c2 _bD g ’æ . M S cC uap.iofjjøg 28 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 .19SS'«.I.I01 ø.iaAuq .løssTj.i.tø:) ø.iøipin £ æ o .£C i æ fi o ct S P OD P I’ s '3 bc i: P cn 00 P K — b£ cc r- cc - ^ P cti j b£ 'a S I I C'! (M --H .lØSSB.T.lØ:^ øTøq ø.ipuy 1 I uøp.iolj.xøg 1907] Bergensfeltet og tilstødende ti-akter i senglacial og postglacial tid. 29 30 Carl Fred. Koldemp. [No. 14 ^ bD 03 c ISl C ^ 'OD Ol 111 ». c» O 2 -S > 2 ctf æ c 02 2 ctf - 2 fi 2 S 5 rS rrt C .'- eta coeca, Mull. { Natica af finis, Gmel. Lnnatia grønlandica, Beck. Admete viridula, Fabe. Volutopsis norvegica, Chemn. , Sqdio islandicus, Chemn. Nucula tenuis, Mont. Ældre arealer i Kristianiafeltet: Arktiske Arktisk med boreoarktisk udbredelse Podlandia intermedia, M. Saks. Toldia hyperhorea. Loven. Area glacialis, Gkay. Sipho togatus, Møech. Neptunea despeda, Lin. Arktisk-boreale b. (1. a.) 1. b. Portlandia lenticula, Fabe. Leda p)ernula, Mull. Macoma calcaria, Chemn. Saxicava ardica, Lin. ' Antalis striolata. Stimes. Siphonodentalium vitreum, M. Saks. Lunatia grønlandica, Beck. Bela nohilis. Møll. Panopeea norvegiea, Spengl. Nucula tenuis, Mont. \ Peden septemradiatus, Mull. flexuosus, Mont. Vindeneslerets fauna: Arktiske i Portlandia ardica, Gkay. \ Portlandia intermedia, M. Saks. 88 Carl Fi'ed. Kolderup. INo. 14 Arktiske med boreoarktisk udbredelse Arktisk-boreale 1. b. I Pecten islandicus, Mull. I Tectiira vuhella, Fabr. yNeptunea despecta, Lin. Portlandia lenticula, Fabr. Leda pernula, Mull. Astarte hanTcsn, Leach. Astarte elliptica, Brown. Macoma calcaria, Chemn. Mya truncata, Lin. Saxicava pholadis, Lin. Saxicava arctica, Lin. Boreochiton marmoreus, Fabr. Lepeta coeca, Mull. Puncturellci noachina, Lin. Lunatia grønlandica, Beck. Trichotrojns horealis. Brod & Sow. Bela violacea, Miuh. Trophon clathratus, Lin. Trophon truncatus, Strøm. Anomia ephippmm, Lin. Ved ovenstaaende sammenstilling har jeg ikke kunnet tage noget hensyn til de to nye arter neptunea denseJirata og sipho hrevi- spira, der af Brøgger er fundet i ældre yoldialer, men ikke er kjendt som nule vende. Som det vil fremgaa af den netop givne gruppering, vil antallet af arter i de omhandlede lerforekomster (ældre yoldialer (Æ. y.), ældre arealer (Æ. a.) og Vindenesleret (Vi)) være: Æ. y. = 5 a. 4- 3 a. (b. a.) -|- 9 a. b. 4- 1 b. (1. a.) Æ. a. = 4 a. -|- 1 a. (b. a.) 4- 9 a. b. -4 1 b. (1. a.) -j- 2 1. b. Vi = 2 a. 4- 3 a. (b. a.) 4- 16 a. b. 4~ 1 h b. Regner man sammen de arktiske og de arktiske med boreo- arktisk udbredelse som en gruppe, saa vil man udregnet i procent faa følgende sammensætning: Æ. y. 44 % a. og a. (b. a.), 50 % a. b. Æ. a. 29 7o — , 53 7o — Vi 23 % — , 73 % - Denne sammenstilling, tror jeg, vil give os et korrekt indtryk af faunaen i de tre slags lei-afleiringer. Naar man nemlig foretager 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 89 en detalj eret sammenlig^ning' inellem de tre faunaer, og’ gjennemg^aar hver enkelt arts udbredelse i nutiden, vil man uden tvil komme til det resultat, at det er det ældre yoldialers fauna, som repræsenterer det koldeste og Vindeneslerets, som repræsenterer det varmeste klima, det ældre arcalers fauna indtager en mellemstilling. At selv Vindenesfaunaen skriver sig fra en tid, da de klima- tiske forhold var ugunstigere end dem, som i nutiden hersker ved vort lands nordligste kyster, er givet, naar man ser hen til den rigelige optræden af en art som portlandia arctica, som i vore dage ikke lever ved Norges kyster. En saadan antagelse stemmer ogsaa med den udvikling, forskjellige af de i Vindenesleren optrædende former har. Og jeg tror, det er berettiget ialfald i anden række ogsaa at tage hensyn til dette forhold, selv om man her maa vise den største forsigtighed. Det kan vel neppe slaa feil, at det gjæl- der som almindelig regel, at en art naar den største udvikling i den zone, hvor den saa at sige egentlig hører hjemme, og aftager i størrelse efterhvert, som man fjerner sig herfra; selv om det paa den anden side ogsaa maa indrømmes, at de rent lokale forhold kan spille en stor rolle; saltgehalt og strømforhold er f. eks. meget vig- tige faktorer. Yi skal saa se lidt nærmere paa de ved Vindenes optrædende arter. Anomia ephijjjnum, Lin., findes i temmelig mange eksemplarer, hvoraf de største maaler 20, 19 og 17 mm. i tversnit, mens de fleste ikke kommer saa høit op, men er mellem 12 og 15 mm. i tversnit. Sammenlignet med de i de yngre lerlag forekommende eksemplarer er disse temmelig smaa, og man faar uvilkaarlig et ind- tryk af, at arten her har levet i nærheden af nordgrænsen for sin udbredelse; som bekjendt findes nu anomia ephipinum saa langt nord som ved Finmarkens kyster, ved Murmankysten og i det hvide hav. I Kristianiafeltet flnder man den først i yngre og yngste area- og portlandialer samt i Smaalenenes øverste myabanker. Pecten islandicus, Mull., findes i talrige eksemplarer, hvis længde er over 100 mm., enkelte naar op til 115 mm., andre til 110 mm. og atter andre til 105 mm. Beøgger anfører i sit arbeide om „De senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristianiafeltet“, at størrelsen af de i myabankerne optrædende eksemplarer af pecten islandicus er optil lidt over 1 dm., og da Spaeee Schneidee for levende eksemplarer fra Tromsøsundet angiver 97 mm., antager Beøggee, at der maa kunne drages den slutning, at den gang de 90 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 øverste og øvre myabanker dannedes i Smaalenene, var klimaet ikke koldere end i Yestfinmarken og Tromsøsundet nu. Da pecten is- landicus ved Vindenes bliver op til 115 mm., skulde man vel være tilbøielig til at antage, at da Vindenesleren afsattes, maatte aars- temperaturen have været lidt lavere end ved vort lands nordlige kyster i nutiden. Jeg er imidlertid fuldt opmerksom paa, at denne slntning kan være feilagtig, hvis forholdene ved Vindenes i sin tid var særlig gunstige for dyrets trivsel. I det store og hele viser det sig dog, at pecten islandicus i Bergensfeltets banker aftager, jo nærmere man kommer nutiden. Ved Vindenes er saaledes de største eksemplarer 115 mm., i den postglaciale banke ved ytre Moberg i Os kun 90 mm. og ved Herløvær, der saavidt mig be- kjendt er det eneste sted ved Bergen, hvor den nu er fundet levende, var det fundne eksemplar kun 50 mm. En lignende størrelse havde et eksemplar, som af bestyreren af den biologiske station i Bergen hr. 0. Noedgaard fandtes i Boknfjord ved Stavanger. Pecten is- landicus er en circumpolar art, som hos os har sin sydgrænse i det vestlige Norge, hvor den optræder i faa og særdeles smaa eksem- plarer. I Kristianiafeltet findes den ligesom anomia ephippium fra yngre og yngste area- og portlandialer af, men er ogsaa fundet i nogle faa og smaa eksemplarer i ældre yoldialer. Portlandia lenticula, Moller (Yoldia ahyssicola, Torell) er kun fundet i faa eksemplarer. Denne art synes at være circum- polar og forekommer nu langs vor vestkyst uden dog at være al- mindelig søndenfor Bodø. Findes i Kristianiafeltet fossil i ældre, midlere, yngre og yngste arealer samt de til dem svarende atlei- ringer. Portlandia arctica, Gray, (Yoldia arctica, Torell og M. Sars) fandt jeg ved mit sidste besøg paa Vindenes staaende i lervæg- gen under hovedveien i ikke saa ringe mængde, sammen med leda ptermila og saxicava pholadis. 8iden mit tidligere besøg havde regnvandet her vasket ud det bløde ler overalt, undtagen hvor det var dækket af fossiler. Disse laa derfor som et beskyttende dække over talrige smaa lerkegler. De fundne eksemplarer, hvoraf ingen er særlig store, synes nærmest at maatte henregnes til varieteten portlandica eller til overgangsformer til var. siliqiia, der ifølge Kni- powiTscHS undersøgelser er den rent overveiende ved Spitsbergen. Jeg anfører her længde og bredde af en del af mig maalte eksem- plarer fra Vindenes og hosføier til sammenligning tilsvarende former fra Spitsbergen, maalte af Knipovvitsch: 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 91 Spitsberg-en. (Knipowitsch.) Længde Høide i mm. i mm. 18.0 10.3 16.2 9.6 |l5.9 9.8 13.8 8.7 13.3 7.7 Angaaende størrelsen maa det merkes, at Knipowitsch ogsaa har fundet større eksemplarer, idet han angiver baade 20.7 og 19.3 mm. som længdemaal.O Disse dimensioner er større end de af Toeell fra Spitsbergen angivne, idet denne ikke har fundet eksem- plarer større end 17 mm. Jeg berører dette, fordi baade Brøgger og Rekstad ved sine beregninger af de klimatiske forhold i sen- glacial tid er gaaet ud fra 17 mm. som maksimum for yoldla arctica ved Spitsbergen. Til sammenligning hermed kan anføres, at de største eksemplarer, Leche fandt af denne varietet i det kariske hav, var 19 mm. lang og 12 mm. høi. De største eksemplarer af denne varietet fra Spitsbergen er altsaa da større end de største af Leche fundne eksemplarer af samme varietet fra det kariske hav. Dette viser efter min formening, at man maa være forsigtig med at tillægge størrelsen altfor stor vegt. Angaaende forekomsten af portlandia arctica ved Spitsbergens kyst gjør Knipowitsch op- merksom paa, at alle de fire stationer, hvorfra den russiske Spits- bergenekspedition har hentet sine eksemplarer, ligger i nærheden af gletschere; „alle diese Stationen befanden sich im Gebiet des truben von den Gletschern fliessenden Wassers, und die Temperatur am Boden war fiber 0°.“ Knipowitsch gjør samtidig opmerksom paa, at han i et tidligere arbeide (Eine zoologische Excursion im nordwestlichen Theil des Weissen Meeres im Sommer 1895. An- naire du Musée Zoologique de 1’Acad. Imp. des Sciences de Peters- burg B. I) har bevist, at portlandia arctica ikke er saa absolut stenotherm og kun henvist til at leve under temperaturer under 0 Den blev saaledes i 1895 fundet i store mængder ved Kandalaskcha 0 Senere har jeg ved Vindenes fundet et eksemplar, der var 20 mm. langt og 11 cm. høit. Vindenes. Længde i mm. 18.0 16.0 15.3 15.2 14.0 14.0 13.3 (Kolderup.) Høide i mm. 10.3 9.5 9.8 9.7 8.7 8.3 8.1 92 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 i det hvide hav paa ringe dyb, hvor temperaturen allerede i he- gyndelsen af juli maaned var optil 3.6° C.; paa andre steder i det hvide hav lever den derimod paa noget dybere vand med lave tem- peraturer. Størrelsen af de største eksemplarer i det hvide hav naar op til 20 mm. I sit sidste arbeide gjør ogsaa Knipowitsch opmerksom paa, at denne musling baade holder til i strøg med meget salt og temmelig ferskt vand. Angaaende portlandia arcticas nuværende udbredelse maa det slaaes fast, at den er en høiarktisk, circumpolar art, som er kjendt fra Grønland, arktisk Amerika, Beringshavet, Sibiriens ishavskyster, Karahavet, Novaja Semlja, Hvidehavet og Spitsbergen (Feiele og Geieg). I Kristianiafeltet findes den fossil i ældre og yngre yoldialer og er endvidere funden i de epiglaciale terrasser. Fortlandia intermedia, M. Saes, har jeg kun fundet et eksem- Fig. 33. Leda pernida (øverst) og yoldia arctica (nederst) fra Vindenesleret. plar af. Om artens nuværende udbredelse angiver Feiele og Geieg^®): „Den er en circumpolar art, der er kjendt fra Grønland, Spits- bergen, Shetlandsøerne, Murmankysten, Novaja Semlja, Karahavet og Beringshavet. Desuden er den taget udenfor kysten af Portu- gal, antagelig er den dog her blot subfossil.“ Ved den norske kyst er den taget udenfor Østflmnarken. Leda jyernula, Mullee, har jeg fundet ca. 30 eksemplarer af ved Vindenes. De største eksemplarer havde en længde af 20 og en høide af 11 mm., de er saaledes adskillig mindre end de største eksemplarer baade fra Spitsbergen og det hvide hav. Leda pernula er i vore dage udbredt langs hele den norske kyst og findes des- uden overalt i den nordlige kolde zone. I Kristianiafeltet er den funden fossil i alle glaciale og postglaciale aflagringer, lige fra ældste yoldialer og til de moderne afleiringer. Astarte ellqjtica, Beown, er meget talrig ved Vindenes og findes i tildels meget store eksemplarer. Af mine maalinger hidsættes: 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 9a Længde Høide 35 mm. 25 mm. 34 5? 26 „ 34 5, 25 „ 34 25 „ 33 24.5 „ 32 55 25 „ Astarte elliptica hører (ifølge Friele og Grieg hjemme i den nordlige del af Atlanterhavet og tilstødende dele af Ishavet indtil Karahavet. Sydgrænsen er i Europa ved de britiske kyster og Østersjøen, hvor den forekommer indtil Kielerbugten og Bornholm. Ved den amerikanske kyst gaar den helt syd til Massachusetts. I Kristianiafeltet findes den først i de øvre myabanker i Smaaleneno og de til dem svarende lerlag. Astarte lanlxsii, Leach (Nicania hanksii, G. 0. Sars), er langt mindre hyppig end foregaaende. De største eksemplarer er 19 mm. lang. Astarte hanlsii er en circumpolar art, hvis sydgrænse i Eu- ropa er Biskayerbugten. I Kristianiafeltet findes den ligesom fore- gaaende først i Smaalenenes øvre myabanker. Macoma calcaria, Chemn, (Tellina calcaria), er talrig ved Vindenes. De største her fundne eksemplarer synes at være af samme størrelse som de største af Posselt og Jensen fundne eksem- plarer fra Grønland. De største af de af de nævnte forskere fundne eksemplarer er 36 mm. lange, jeg har ligeledes fra Vindenes flere, som er 36 mm., ja endog et som er 38 mm. langt. Vindeneseksem- plarerne er endvidere længere end de i Tromsøsundet nulevende. Sammenlignet med fossile norske eksemplarer synes de at være mindre end de i yoldialeret forekommende og omtrent af samme størrelse som de øime myabankers. Macoma calcaria er en cir- cumpolar art, hvis sydgrænse er Østersjøen. Den findes fossil i alle glaciale og postglaciale afleiringer i Kristianiafeltet og Bergensfeltet. My a truncata, Lin., er tilstede i særdeles store mængder. En- del af de fundne skaller bliver at henføre til varieteten uddeval- lensis, endel til den tykskallede form af forma typica, og enkelte synes at danne overgangsformer mellem disse. Jeg hidsætter endel maalinger af nogle af de største eksemplarer: 94 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Længde. Bredde. 75 mm. 50 mm. 70 j: 56 99 70 r 56 99 70 ?? 55 99 70 V 46 99 68 r 56 99 68 9? 50 99 67 60 99 65 99 59 99 Som det vil sees af disse faa maalinger af nogle af de største eksemplarer, har vi her representeret haade var. uddevallensis og forma typica samt overgangsformer, idet høiderne udtrykt i proceiit af længderne bliver følgende for de iflæng valgte 9 eksemplarer: 67 %, 80 7o, 80 %, 79 %, 66 7o, 88 %, 74 7o, 90 7o Og 91 7o. Mya truncata er circumpolar og har i Europa sin sydgrænse ved Cadix. Begynder i Kristianiafeltet først i de øverste myabanker i Smaaleuene. Saxicava arctica, Lin., har jeg kun fundet 4 eksemplarer af. Arten er temmelig kosmopolitisk og findes saavel paa sydlige som nordlige halvkugle. Yed Europas kyster gaar den saa langt syd 5om til Middelhavet. I vort land findes den fossil fra ældste yoldialer og til de yngste postglaciale afieiringer. Saxicava ylioladis, Lin., er tilstede i større mængde, men er dog i det hele taget ikke talrig. I sin udbredelse ligner den fore- gaaende, fra hvilken den af enkelte zoologer ikke udskilles som egen art. Den synes at mangle i de ældste glaciale afieiringer ved Kristianiafj orden. Boreocliiton marmoreus, Fabr., har jeg knn fundet nogle faa led af. Denne art er i nutiden udbredt i de arktiske og boreale have og synes at være circumpolar. I Kristianiafeltet kjendes den ikke i de ældste afieiringer, men findes i alle afieiringer fra og med yngre og yngste arealer. Teetura ruhella, Fabe., har jeg fundet nogle faa eksemplarer af. Et par af disse er meget store. Angaaende artens udbredelse i nutiden siger G. 0. Saes: „Denne fra Grønland bekjendte ark- tiske form er af min fader fundet sjelden ved Tromsø paa 10—40 f. d. fastsiddende paa gamle skjæl, og Veekeuzen anfører den fra Yadsø.“ I Kristianiafeltets senglaciale afieiringer findes den i Smaa- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 95 lenes øvre, lavere og laveste myabanker og de til dem svarende lerlag; den flndes altsaa hverken i de ældste senglaciale eller i de postglaciale lag. I Bergensfeltet synes derimod arten at have holdt sig i postglacial tid, saaledes som det vil fremgaa af de senere i dette arbeide givne oversigter over Bergensfeltets postglaciale fauna; men den er dog meget sjelden. Lepeta coeca, Muller, er noksaa almindelig. Det største eksemplar havde en længde af 18.5 og en bredde af 15.5 mm., det næst største maalte 16 og 14 mm. Det største eksemplar er større end de af Brøgger i yoldialeren fundne og er adskillig større end de ved vor kyst nulevende. Da den ved Sandefjord og Sarpsborg i yoldialer fundne form er meget stor, har Brøgger betegnet den som en egen varietet og kaldt den forma major. Forsaavidt man anser det ønskeligt at have en egen betegnelse for disse store former, maatte vel de største eksemplarer af denne art fra Vindenes blive at henføre did. Lepeta coeca er en circumpolar art, hvis sydgrænse i Europa er Skotlands vestkyst og Øresund. Fossil har vi den i vort land i næsten alle glaciale og postglaciale afleiringer. Pundurella noacliina, Lir., er kun fundet i ganske faa eksem- plarer. Arten er kosmopolitisk og flndes i Europa helt syd til Spanien. Begynder i Kristianiafeltet først i øvre myabanker i Smaalenene. Tricliotropis horealb, Brod & Sow,, har jeg kun fundet et eksemplar af. Den er en circumpolar art, som er kjendt fra Grøn- land, Nordamerikas østkyst, Nordeuropa indtil Doggerbank og kysten af Irland, Novaja Semlja, Karahavet og Beringshavet. Dens bathy- metriske udbredelse er 4—794 m. (Friele og Grieg). Kjendes i Kristianiafeltet fra cyprinaler og tilsvarende skjælbanker samt fra scrobicularialerets afdeling. Bela violacea, Migh., kjendes ogsaa kun i et eksemplar. Et andet eksemplar af en bela er for slidt til, at man med sikkerhed kan bestemme, hvilken art det tilhører. Arten, der er meget varie- rende, er circumpolar ; den flndes langs hele den norske kyst. Dens bathymetriske udbredelse er 0 — 1316 m. Er ikke fundet i Kristi- aniafeltet. Trojdion clathratiis, Lin., er ligeledes kun representere! ved et eneste eksemplar. Om dens nuværende udbredelse angiver Friele og Grieg: „Trophon clathratus er en circumpolar art, som er kjendt fra Grønland, Labrador, Ny-England, Nordeuropa indtil Danmark og Færøkanalen, Spitsbergen, Frantz-Josephsland, Novaja Fig. 34. Neptunea despecta fra Vindenes. 96 Carl Fred. Koldernp. [No. 14 Semlja, Karahavet, Sibiriens ishavskyster, det nordvestlige Amerika, Sitka og det nordlige Japan. Den bathymetriske udbredelse er 10 — 1160 m.“ Optræder i Kristianiafeltet først i yngre og yngste arealer. Troplion truncatus, Steøm, bar jeg kun fundet et par eksem- plarer af. Arten, der lindes i de arktiske have, er udbredt saa langt syd som til de britiske øer. I Kristianiafeltet er den funden fossil i yngre yoldialer og i de sidste postglaciale atleiringer. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 97 Natica grønlandica, Beck (Lunatia grønlandica, G. 0. Saks), har jeg- kun fundet et eksemplar af. Arten, der er arktisk, g-aar ved Europas kyster saa langt syd som til de britiske øer, Ostende og Kattegat. Forekommer vistnok i alle vore senglaciale og post- glacial e lag. Neptunea despecta, Lin. Af denne art har jeg fundet mange rester samt 3 nogenlunde hele, store eksemplarer (fig. 34). Det storste eksemplar, der synes at danne en overgang henimod neptimea antiqua, havde en hoide af 140 mm. Arten er circumpolar og gaar i Europa saa langt syd som til de britiske øer. I vort land har den sin sydgrænse ved Kinn, men er desuden fundet i Kristiania- fj orden. Fossil kjendes den fra alle senglaciale og postglaciale afleiringer i vort land. Naar vi nu ved hjælp af denne oversigt over de fundne former og deres udbredelse i nutiden skal forsøge at bestemme, under hvilke klimatiske forhold Vindenesleren er dannet, ser vi straks, at største delen af de her fundne arter ikke kan give os noget bestemt finger- peg; idet de har en temmelig udstrakt udbredelse inden den ark- tiske og nordlig boreale zone. Det er egentlig kun portlandia arctica og anomia epMppium, som har nogen større betydning. Om den første ved vi, at dens sydgrænse er Spitsbergen og det hvide hav, og under klimatiske forhold, som er gunstigere (d. v. s. varmere) end paa de her nævnte steder, kan neppe Vindenesleren være afsat. Om anomia epMppium ved vi, at den ikke findes ved Spitsbergen ; men at den har sin nordligste udbredelse ved det hvide hav. Begge disse forhold tyder paa, at Vindenesleren maa være dannet under klimatiske forhold, som omtrent svarer til dem, vi nu har i det hvide hav. I god overensstemmelse med at den ene af disse former, yoldia arctica, lever ved sydgrænsen, og den anden, anomia ephip- jnum, lever ved nordgrænsen af sit udbredelsesomraade, opnaar ingen af dem nogen særlig betydelig størrelse. Sammenstiller man, saaledes som jeg har gjort, den bathyme- triske udbredelse for de forskjellige ved Vindenes fundne arter, vil man se, at den undre grænse (d. v. s. det største dyb, hvorpaa arterne optræ-der) ingen betydning har for os, naar det gjælder at undersøge, paa hvilket dyb Vindenesleren er afsat, idet nemlig alle de her nævnte former kan gaa ned til dyb, der overstiger den marine grænses høide ved Vindenes (ca. 72 m. o. h.). Al faar derfor se lidt nøiere paa den øvre grænse for disse arters udbre- 30 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 deise. Det er da de to arter neptunea despecta og portlandia lenti- cula, der har den største interesse. Den første af disse optræder ikke gjerne paa ringere dyb end 30 m., og den anden ikke paa ringere dyb end 40 m. Vindenesfaunaen skulde da ikke have levet paa mindre dyb end 40 m. Vi faar nu se, hvorledes dette passer med de øvrige forhold. Skal man ved hjælp af molluskfaunaen faa udført en nogenlunde brugelig dybdebestemmelse, maa man ikke blot tage hensyn til den bathymetriske iidbredelse i det hele taget, men specielt have opmerksomheden henvendt paa den bathymetriske udbredelse under de klimatiske forhold, hvorunder arten har levet. Angaaende temperaturforholdene i det hvide hav har Knipowitsch i sin før omtalte afhandling vist, at de øvre vandlag adskiller sig fra de undre ved at have en forholdsvis høiere sommertemperatur og en større amplitude. Knipowitsch betegner vandlagene over 20 favne (40 m.) som det „varme strøg“ og lagene under 20 favne som det kolde strøg. Hans undersøgelser har vist, at der er nogen for- skjel paa faunaen i disse to zoiier, selvoni en del former optræder i begge. Fordeler vi de i Vindenesleren fundne arter, som ogsaa er fundne af Knipowitsch i det hvide hav, paa de to strøg, faar vi følgende sammenstilling ; Det varme strøg. Det kolde strøg. An om i a ephippium . Pecten islandicus. Leda pernula. Astarte elliptica. Astarte hanksii. Macoma calcaria. Mya truncata. Saxicava arctica. NepAunea despecta. Natica grønlandica. Yoldia arctica. Leda p)ernula. Astarte ellipitica. Astarte hanksii. Macoma calcaria. Mya truncata. Saxicava arctica. Natica grønlandica. Som det vil sees heraf, er de fleste arter fælles for begge strøg. Kun i det varme strøg forekommer anomia ephippium, pecten islandicus og neptunea despecta, mens paa den anden side yoldia arctica alene findes i det kolde strøg. Denne blanding tyder paa, at Vindenesfaunaen, hvis forholdene var som i det hvide hav i nutiden, nærmest skulde have levet paa et dyb af ca. 20 favne (40 m.), d. V. s. under forhold som dem, der nu hersker paa grænsen 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial lid. 99 mellem det varme og kolde strøg. Dette er, som det vil erindres, netop det mindste dyb, som den forøvrigt sparsomt optrædende portlandia lenticiila i almindelighed findes paa nu. Leeche angiver vistnok ogsaa at have fundet den paa under 20 favnes vand i det kariske hav, men det var kun 3 eksemplarer; i lidt større antal fandt han den først i dybder større end 30 favner. Ligeledes opføres den som funden paa lidt større dyb ved Spitsbergen og Grønland. Det synes derfor at være rimeligt at antage, at den ved Vindenes har levet paa et dyb af ca. 40 m., eller maaske nogle faa meter mere. Da nu Yindenesleren strækker sig fra 0 til 5 m. over havet, skulde altsaa havet, da de sidste lag af leren afsattes, have staaet ca. 45 m. eller muligens 50 m. høiere end nu. Hvidehavsfaunaen skulde da have levet ved Vindenes under den sidste del af landets sænkning i senglacial tid. Hvordan passer nu dette med forholdene i Bergensfeltet forøvrigt? Som vi saa tidligere, laa landet her i Bergensfeltet (ialfald i dets nordlige del) ved slutningen af ratiden sandsyuligvis omtrent 42 — 43 m. o. h. Dette vil maaske modsvare 45—50 m. o. h. ved Vindenes, hvor den marine grænse er høiere, og sænkningen derfor har været forholdsvis større. Ved ratidens slutning, eller maaske lidt senere, skulde man altsaa have havt klimatiske forhold, som svarer til nutidens i det hvide hav. Dette synes at passe ganske godt med forholdene østerpaa. Beøgger antager nemlig, at efter at ældre arealer er dannet i slutten af ratiden, da landets sænkning var ca. 75 7o af den hele senglaciale sænkning, indtraadte klimatiske forhold, som minder om de nuværende' i det hvide hav. Faunaen havde vistnok den gang et noget andet præg ved Kristianialj orden, idet flere af de høiark- tiske former synes at have holdt sig der, mens de vesterpaa delvis var erstattet af former, der skulde bære den senere udvikling. Her fandtes saaledes arktiske varieteter af mya triincata, store individer af pecten islandicus o. s. v. I og for sig er det vel ogsaa rimeligt, at denne invasion af mere tempererte former maatte komme fra vest. Fælles for Hvidehavsfaunaerne vesterpaa og østerpaa er det ringe antal boreale former. Selv om man maa antage, at yoldialeret ved Vindenes er sam- tidig med afslntniugen af radannelsen og samtidig med det ældre arealer i Kristianiafeltet, saa kan jeg ikke indse, at der skulde være nogen væsentlig hindring herfor, idet det vel maa forudsættes, at det varmere Nordsjøvand, der dengang paa grund af landets lavere 100 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 beliggenhed havde lettere adgang til Vindenes end nu, vilde have let for at bevirke en liden forhøielse af temperaturen i det høiere vandlag i de ydre fjorde paa Vestlandet, hvor storbræen allerede for længst var opdelt i bræarme, og hvor disse bræer ved dette tidsrum havde trukket sig tilbage til de inderste fjordarme eller til de nuværende dale. Det forekommer mig, at faunaen i Vestlandets ydre fjorde maa have levet under lidt gunstigere forhold, ialfald i littoralzonen, end faunaen i den inderste del af det daværende Skagerak, hvor storbræen endnu som en samlet masse skjøv sig frem i havet. At forskjellen ikke han have været stor, er klart. Hvor høit landet laa ved begyndelsen af ratiden her vesterpaa, ved man ikke, og derfor kan man ikke med sikkerhed beregne den procentvise sænkning til de forskjellige tider. Gaar man ud fra, at landet her som ved Kristianiaf jorden laa lige saa høit som nu ved begyndelsen af ratiden, skulde ved slutten af ratiden og ved afsætningen af Vindenesleren 65—70 % af den hele sænkning være udført. Efter Brøggers beregning skulde i Kristianiafeltet 75 7o af sænkningen være udført ved ratidens slutning og Hvide- havstemperaturen være indtraadt, da landets nedsænkning beløb sig til ca. 80 % af den hele. At gaa ind paa en nærmere diskussion af disse forhold har imidlertid ingen interesse, da det endnu ikke er lykkedes med sikkerhed at fastsætte strandlinjens beliggenhed ved begyndelsen af ratiden i Bergensfeltets forskjellige dele. De af Rekstad fundne eksemplarer af yoldia arctica i Nord- fjord og paa Søndmøre synes at skrive sig fra et noget senere afsnit end den tid, som Yindenesfaunaen representerer. Det samme gjælder ogsaa ØYENS fund af yoldia arctica i nærheden af den epiglaciale strandlinje i Kristianiafeltet og i Trondhjemsfeltet. Planterester i de epiglaeiale terrasser. Efter at jeg flere steder uden held havde søgt efter fossiler i ter]’asserne, lykkedes det mig vaaren 1905 i den epiglaciale terrasse ved Eidsland at finde endel planterester, der vistnok var meget daarlig opbevarede, men som alligevel vil have sin interesse. I en høide af S5 — 40 m. o. h. saaes i denne terrasse, hvis høide af mig er nivelleret til 58.3 m. o. h., flere tynde rustrøde sandlag eller sandstriber, der ligger mellem lidt tykkere lag af fln lerblandet sand. Her fandt jeg aftryk af endel blade, som det paa grund af det 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. IQl skrøbelig-e materiales beskaffenhed var meget vanskeligt at faa trans- porteret hjem til nærmere imdersøgelse. Overlærer Jøegensen, der har gjort mig den tjeneste at nndersøge disse bladaftryk, mener, at de skriver sig fra salix polaris, salix reticiilata og dryas octopetale. Den flora, som den gang voksede nede ved havfladen ved Eids- land, var altsaa temmelig forskjellig fra den, som vokser der nu. Lad os se, i hvilke høider disse planter, som her er fundne, vokser nu. Da der er stor forskjel paa planternes ndbredelse i det østen- fjeldske og vestenfjeldske, skal vi forsøge at holde os til den nu- værende ndbredelse i det vestenfjeldske Norge. Ved fastsættelsen af planternes undre grænser her har jeg faaet værdifnlde oplys- ninger fra en af de studerende ved museets mineralogisk-geologiske afdeling hr. lærer Slettemakk, som gjennein talrige ekskursioner i strøget omkring Bergen, i Søndfjord og Nordfjord, har erhvervet sig betydelige plantegeograflske kimdskaber. Scdix iiolaris begynder i Søndfjord (f. eks. ved Langevasstrands- fjeldene) i en høide af ca. 900 m. o. h. Scdix reticulcda begynder lavere nede end scdix polaris, saa- ledes har Slettemakk fundet den i Naustdal i Søndfjord i en høide af 6 — 700 m. o. h., og i fuldstændig den samme høide begynder den ogsaa paa Ulrikken ved Bergen. Lærer Bergo, der har fore- taget adskillige botaniske ekskursioner rundt omkring i de fjeld- strøg, som omgiver Eksingedalen, angiver ogsaa at have fundet den der i en høide af 0—700 m. o. h. Hvad dryas octoyetcde angaar, saa har lærer Bekgo ikke fundet den i fjeldene omkring Eksingedalen, og mener med sikkerhed at kunne gaa ud fra, at den ikke findes der, idet en saa karakteristisk plante neppe vikle have undgaaet hans opmerksomhed. I Bergens- feltet findes den, saavidt jeg har kunnet erfare, kun paa Gulf j eldet, hvor den holder til i nærheden af toppen, altsaa i en høide af ca. 1000 m. 0. h. Da den ikke findes paa de noget lavere fjelde, skulde man vel kunne gaa ud fra, at undre grænse for udbredelsen af dryas octopetcde i Bergensfeltet nu er ca. 1000 m. Dette Stemmer ogsaa med dens optræden i Søndfjord, hvor Slettemark f. eks. paa Sandfjeld i Naustdal først har fundet den i en høide af ca. 1000 m. 0. h. Efter dette skulde den flora, som den gang levede ved havet ved Eidsland, nu blive at søge i høider af mindst 1000 m. o. h. Hvor stor kan saa den aarlige middeltemperatur være i denne høide her i Bergensfeltet? Beregningen er, saavidt jeg kan se, forholds- 102 Carl Frad. Kolderup. [No. 14 vis enkel. Man regner, at den aarlige middeltemperatur aftager med omtrent 0.7° C. for hvert 100 m., altsaa med 7.0° C. for 1000 m., og da nu den aarlige middeltemperatur for Bergen er 7.0° C., skulde altsaa den aarlige middeltemperatur i en høide af 1000 m. her i Bergensfeltet være 0° C. Høiere kunde altsaa neppe aars- temperaturen have været ved havets niveau inde ved Eidsland, da dryas octopetale og dens ledsagere voksede der i den epiglaciale periodes begyndelse. Men der er selvfølgelig intet til hinder for, at den kunde være lidt lavere. Da en aarstemperatur af 0° C. omtrent skulde svare til Øst- finmarkens, hvor aarstemperaturen efter Brøggers angivelser skulde være omtrent + V2 ° C-, ligger det nær at undersøge, hvordan det er med de 3 hernævnte planters optræden i den nordligste del af vort land samt i de strøg, hvor aarstemperaturen er noget lavere, strøget omkring det hvide hav og den sydlige del af Spitsbergen. Hr. overlærer Jørgensen har derom meddelt mig følgende: „Scdix polaris gaar selv nordpaa kun undtagelsesvis ned til havet. Den er almindelig overalt paa Spitsbergen og findes ogsaa i det nordlige Rusland (hvor den sandsynligvis er almindelig ned til havet; men jeg ved dette ikke bestemt). Salix reticulata gaar nordpaa hyppig ned til havet. Den er sjelden paa Spitsbergen (dog fundet nogle steder; jeg har selv seet den paa et af de opgivne steder, nede ved kysten) og findes ogsaa i det nordlige Rusland (her sandsynligvis hyppig). Dryas octopetala er hyppig helt ned til kysten i Nordland og Finmarken. Den er almindelig paa Spitsbergen og findes ogsaa i det nordlige Rusland (sandsynligvis almindelig ned til kysten). “ Det skulde efter dette ansees rimeligst at sammenligne for- holdene den gang, da den øvre del af den epiglaciale terrasse dannedes, med temperaturforholdene ved det hvide hav eller muligens ved Spitsbergens vestkyst i nutiden. Bergensfeltet i epiglaeial tid. Efterat storbræ-en østenfjelds i længere tid havde ligget ved de saakaldte ydre raer, indtraadte der gunstigere klimatiske forhold, og storbræen trak sig med endel tildels større afbrydelser tilbage til trakterne indeufor de store østlandske sjøer (Mjoseu, Randsfjord 0. s. V.). Men saa bliver de klimatiske forhold ugunstige, og stor- 1907] Borgensfeltet og tilstødende trakter i seiiglacial og postglacial tid. X03 bræen rykker atter frem til sydenden af de store østlandssjøerne. Dette tidsrum, da storbræen rykker frem til og lig^ger ved sydenden af de store indsjøer, har enkelte kaldt indsjøperioden, andre den epiglaciale periode. Da navnet indsjøperioden refererer sig til specielt østlandske forhold, har jeg for min part helst villet bibeholde navnet den epiglaciale periode, som betegnelse for den tid, der er karak- teriseret ved den nye fremrykning af storbræen og dens arme. Her vesterpaa er denne fremrykning allerede tidligere paavist af dr. Reusch.^^) Dr. Reusch har vistnok ikke selv udtalt, at de tegn paa bræfremrykning, som han fandt ved studiet af terrassen ved Dale station paa Yossebanen, maatte skyldes bræfremrykning i epi- glacial tid; men for mig har det allerede fra første gang, jeg havde anledning at studere denne forekomst, staaet klart, at denne frem- rykning kun kan være fremrykningen i epigiacial tid. Man maa nemlig huske paa, at den terrasse, som der her er tale om, ifølge mine maalinger hører til det store, øvre terrassetrin (yoldiaterras- serne), og at saaledes enhver fremrykning, der er tidligere end den epiglaciale, er udelukket. Den ved Dale paaviste fremrykning kan saaledes ikke være den samme som f. eks. den fremrykning af bræ over det isfrie land paa Karmoen, som beskrives af dr. Reusch i samme af handling. Da yoldia arctim findes i den øverste del af de øvre, store vestlandsterrasser (yoldiaterrasserne) og ligeledes er paavist i af- leiringerne foran de store sjøer østerpaa og i tilsvarende niveauer i det trondhjemske, er det vel rimeligst at sammenligne de klimatiske forhold under epiglacialtiden her vesterpaa med de klimatiske for- hold ved Yestspitsbergen i nutiden. Under disse Horudsætninger skulde det kunne gaa an at give et kartografisk billede af Bergens- feltet i epiglacialtiden (indsjøtiden). Paa pl. I har jeg givet et saadant billede under hensyntagen til havets og snelinjens daværende beliggenhed. Hvad snelinjens beliggenhed angaar, maa det bemerkes, at en liden forskyvning i den ene eller anden retning ikke vil for- aarsage nogen større forandring af det kartografiske billede, naar kartets maalestok er saa liden, som den er her. Øverste myabanker og’ tilsvarende lerlag. De høiestliggende skjælforekomster, som jeg har fundet i Bergens- feltet, ligger paa Kuven ved elvens udløb af Ulvenvandet i en høide at 42 m. o. h. og ved Lyssandtræet i Os i en høide af 40 m. o. h. 104 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Den første forekomst er blottet dels ved selve Ulvenvandet, der hvor elven rinder ud og- dels lidt længere nede ved elven. Der ligger her i en noget stenet og sandholdig ler en hel del skjæl og brudstykker af skjæl. Hovedmassen af disse tilhører mya truncata, og forekomsten karakteriseres herved som en typisk myabanke. Uagtet jeg har gravet paa flere steder her og har fundet talrige skjæl, er dog antallet af fundne arter i denne, som i flere af de øvre myabanker, meget lidet. Følgende arter er fundne; Pecten islandicus, Mull., der ellers er saa hyppig i vore mya- banker, har jeg her kun fundet nogle faa og smaa brudstykker af. I god overensstemmelse hermed staar det, at der i forekomsten ved Lyssandtræet, som ligger paa den anden side af Oselvens dal i en afstand af ca. 2 km. fra Kuven ingen eksemplarer er fundet. Mya trimcata, Lin., er dels i-epræ.senteret ved meget tykke skaller af varieteten uddevallensis, dels ved tyndere skaller, der synes at maatte regnes tilhørende forma typica og dels ved skaller, der synes at tilhøre en overgangsform mellem begge de her nævnte varieteter. Ingen af skallerne var særlig store, det største af varieteten uddevallensis var saaledes 55 mm., og de største af forma typica var ca. 60 mm. lang. Astarte hanksii, Leach, har jeg fundet et eksemplar af. Saxicava arctica, Lin., var der flere eksemplarer af. Nogle tilhørte den særdeles tykskallede varietet uddevallensis. Saxicava plioladis, Lin., opti-aadte i tykskallede individer, af hvilke det største var 42 mm. langt. Boreocliiton marmoreus, Fabe., fandt jeg et par led af. I forekomsten ved Lyssandtræet, der ligger 2 meter lavere end forekomsten ved Ulvenvand, og i en afstand af 1 å 2 km. fra denne, fandtes i en sandholdig ler følgende arter; Mya truncata. Lin., i stor mængde. Saxicava plioladis, Lin., nogle faa eksemplarer. Trophon clatliratus, Lin., et eksemplar. Littorina sp., faa eksemplarer. Balanus p>orcatus, nogle faa eksemplarer. De talrige eksemplarer af mya truncata er dels at henregne til varieteten uddevallensis, dels til den typiske form; dels synes der ogsaa at være nogle individer, som danner en overgangsform mellem begge. De største individer af forma typica opnaaede en længde af 66 mm. Det største eksemplar af saxicava plioladis var 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 1Q5 49 mm. Det fundne unge eksemplar af trophon clathratus var kun 10 cm. langt. Yed en gravning paa apotlieker Lothes gaard paa Lund i Os er der i en høide af ca. 30 m. o. h. fundet endel skaller af mya truncata. (Hekm. Friele B. S.). Naar vi skal undersøge paa hvilket dyb under havets overflade myabankerne ved Ulvenvandet og Lyssaudtræet dannedes, har mus- linger som mya truncata og saxicava ]}lioladis mindre at sige, idet disse forekommer lige fra strandlinjen og ned til respektive 100 og 80 meters dyb. Trophon clathratus forekommer derimod ikke gjerne paa mindre dyb end 10 m.; men da nu der samtidig ogsaa findes Uttorina species (sandsynligvis littorina littorea), der som bekjendt kun optræder i øverste del af littoralzonen, kan man vel neppe gaa ud fra, at afleiringen ved Lyssaudtræet er dannet paa større dyb end 10 m. De to høiestliggende myabaukers fauna skulde da have levet, omtrent da havet stod ca. 50 m. høiere end nu. Da nu den øvre marine grænse ved Os ligger henimod 60 m. o. h., skulde altsaa disse skrive sig fra det første afsnit af landets hævning. Yed en gravning i øvre Skudevigsvei i Bergen blottedes en lerforekomst, hvori jeg fandt følgende fossiler: Anomia epluppium, Lin., faa eksemplarer. Pecten islandicus, Mull., meget hyppig. Astarte elUptica, Brown, faa eksemplarer. Mya truncata, Lin., meget hyppig. Saxicava pholadis, Lin., ikke sjelden. Boreochiton marmoreus, Fabr., hyppig. Bcdanus porcaius, ikke sjelden. Strongylocentrohis drøhachiensis, nogle faa pigger. Mya truncata syntes dels at maatte henregnes til den tykskallede forma typica, dels til en overgangsform mellem denne og varieteten nddevallensis. Saxicava pholadis var temmelig tykskallet. Da vi ingen typiske strandformer har, og samtidig en art som horeocMton marmoreus, der ved vort lands nordlige kyster er al- mindeligst paa 20 — 50 meters dyb, er forholdsvis hyppig, skulde det vel være rimeligst at antage, at den noget stenførende ler er afsat paa et dyb af ca. 20 m. Da dens nuværende høide over havet er lidt over 30 m., skulde altsaa Skudevigsfaunaen have levet den- gang, da havet stod omtrent 50 m. o. h. Den skulde altsaa da 106 Carl Fred. Koldernp. [No. 14 være nog^enlunde samtidig med de netop omtalte myabanker ved Ulvenvandet og Lyssandtræet. Til disse forholdsvis høit liggende myabanker svarer der nu endel lavere liggende lerforekomster, nemlig inden Bergensfeltet ler- forekomsten ved det nu nedlagte Hjelmaas teglverk paa nordsiden at Osterfj orden og lerforekomsten ved Florvaag paa Askøen. Af de af mig undersøgte lerforekomster i de til Bergensfeltet grænsende strøg synes forekomsten ved Kattenes paa Tysnes at maatte regnes hid. Lerforekomsten ved Hjelmaas er desværre ikke saa heldig for undersøgelse som forekomsten ved Vindenes, idet den brugbare ler ved Hjelmaas allerede for flere aar siden er opbrugt. De forholds- vis faa fossiler, som jeg har samlet herfra, skriver sig fra de smaa lerklatter, som er blevne liggende igjen i fordybningerne i fj eldet. Lermassen har paa et sted strukket sig omtrent fra nuværende hav- stand til opimod 25 m. o. h. De fleste fossiler er fundne i en høide af ca. 20 m. o. h. Endel af disse fossiler er under en af mine ekskursioner indsamlet af frk. lærerinde Johanne Bekge og hr. lærer Melktld, endel senere af mig selv. Jeg hidsætter her en fortegnelse over de fundne arter og lader rækkefølgen bestemmes af mængde- forholdet. Af de to sidste arter har vi kun fundet et eksemplar. Mya truncata, Lin. Saxicam arctica, Lin. Saxicava plioladis, Lin. Pecten islaruUcus, Mull. Astarte eUiptica. Brown. BaJanus porcatiis. Anoniia ephippium, Lin. Boreochiton marmoreus, Fabr. Lepeta coeca, Mull. Bela scalaris, Moll. Meyeria pusilla, (M. Sars). Som vi ser, stemmer denne fortegnelse, særlig naar vi tager hensyn til mængdeforholdet inellem de fundne arter, godt overens med de netop givne faunalister for de øverste myabanker, mens den afviger meget fra faunalisten for Yindenesforekomsten. De høiarktiske former, som fandtes ved Vindenes, mangler ved Hjehn- aas; til gjengjæld fandtes i Hjelmaasleren flere boreale former. Dette 1907] Bergensfeltet og tilstøclende trakter i senglacial og postglacial tid. 1Q7 viser, at Hjelmaasleren maa være afsat under gunstig-ere klimatiske forhold end Vindenesleren, som det ellers kunde være saa fristende at sammenligne den med. Da der i Hjelmaasfaunaen flndes former som hela scalaris og meyeria 2msilla, der begge kun forekommer paa forholdsvis dybere vand, og lerlagene strækker sig opover fjeldknauserne til en høide af 20—25 m. o. h., maa man gaa ud fra, at den gang, da denne fauna levede ved Hjelmaas, maa landet have være nedsunket til henimod øvre marine grænse, d. v. s. faunaen tilhører det første afsnit af stigningsperioden. Til museet sendtes i 1893 som gave fra teglverkets eier, hr. R. A. Giertsen, endel rester af sælben, der i 80-aarene var fundne paa forskjellige steder i Hjelmaasleren i høider fra 1 til 8 m. Konservator Wollebæk, der velvilligst har bestemt disse rester for mig, mener, at resterne tilhører de to arter: ringsælen (phoca foetida) og fjordsælen (phoca rituUna). Af den førstnævnte art iindes der rester af kraniet (væsentlig baghovedet) samt 2 kjæver, af den sidstnævnte er der nogle ryghvirvler, dele af baglemmerne samt 2 halve kjæver. Forekomsten af ringsæl viser ligesom molluskerne, at det er en afleiring fra en kold tid, vi staar overfor. Ringsælen er nemlig en arktisk art, der holder til ved Spitsbergen, i Barrentshavet, ved det nordlige Norges kyster o. s. v., mens den mangler ved Norges syd- og vestkyst ; under kobbevandringerne kan den dog vandre saa langt sydover som til Romsdalskysten. Som bekjendt flndes den ogsaa i den nordlige del af Østersjøen, i Saimasjøen og Ladoga, hvor den er en reliktform fra senglacial tid. Fjordsælen, der nu flndes ganske hyppig i Vestlandets fjorde, bliver mindre talrig ved vore nordlige kyster, særlig ude i fjordene. I Barrentshavet og ved Spitsbergens kyster synes den at mangle. Denne fælles optræden af ringsæl og fjordsæl skulde, efter hvad der ovenfor er meddelt om deres optræden i nutiden, tyde paa, at Hjelmaasleren er afsat under lignende klimatiske forhold som de, vi nu har ved vort lands noi-dligste kyster. Forekomsten ved Florvaag har omtrent de samme fossiler. Denne forekomst blottedes ved, at man gravede en brønd paa gaarden Ekrene. Under gravningen fandt man her i en blaalig lere, der ligger omtrent 10 m. o. h., en hel del fossiler, hvoraf størsteparten af eieren, hr. Ivar Ekrene, efter anmodning af hr. kaptein Simonnæs 108 Carl Fred. Koklenip. [No. 14 lagdes tilside, til jeg fik tid at komme ud se paa forekomsten. Vaaren 1904 gjorde jeg en ekskursion udover med de studerende og fandt da flere tusinder af mollusker, af hvilke pecten islandicus, mya tnincata og saxicava lolioladis viste sig at være rent over- veiende, idet de skjønsmæssig ansloges at ndgjøre ca. 98 procent af den hele mængde. Pannaen viste sig at være særdeles arts- fattig, idet kun følgende arter fandtes: Anomia eplupinum, Lin., nogle smaa individer, ca. 12 mm. lang. Pecten islandicus, Mull., talrige eksemplarer, hvoraf flere naaede en størrelse af 105 mm. Astarte elliptica, Beown, i mange godt vedligeholdte eksem- plarer. Astarte hanksii, Leach., i godt bevarede eksemplarer. Mya truncata, Lin., væsentlig mere langstrakte individer af forma typica, men ogsaa endel tykskallede og korterelformer. Saxicava arctica, Lin., flndes i flere særdeles tykke individer, der vistnok maa tilhøre den af Beøgger omtalte „ korte, tykke, monstrøse varietet uddevallensis, der peger i retning af mere høi- arktisk ndvikling. De længste individer er 37 mm., d. v. s. om- trent af samme størrelse som yoldialerets, der af Brøgger angives at naa en længde af ca. 35 mm. Saxicava p)lioladis, Lin., flndes i individer, der naar en længde af op til 42 mm. Boreochiton marmoreus, Fabr., adskillige brudstykker. Lepeta coeca, Mull., i flere eksemplarer, der naaede op til 12 mm. længde, d. v. s. de er noget mindre end Vindeneslerens eksemplarer, af hvilke de længste individer blev 14 mm. lang. De er altsaa lige saa lang som de største eksemplarer, som G. 0. Sars har fundet ved det nordlige Norges kyster. For Tromsøsundets vedkommende opgiver Sparre Schneider, at de største eksemplarer blev 11 mm. Puncturella noacliina, Lin., kun et eksemplar. Troplion truncatus, Strøm, et smukt eksemplar, der var 16 mm. langt, og et, der var adskillig ødelagt. Littorina littorea, Lin., et eksemplar, som formodentlig ikke hører hjemme blandt dette selskab af mollusk-er, men tilfældig er kommet til. Da jeg besøgte forekomsten, laa eksemplaret ved siden af nogle klumper med opspadet ler. Da arter som boreochiton marmoreus ved vort lands nordlige kyst nu bliver almindelig paa dyb fra 20—50 m. (Sparre Schneider) 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglaoial og postglacial tid. XQ9 Og’ puncturella noachina gjerne kun optræder paa dyb fra 30 m. af og nedover, vilde det være rimeligt at antage, at denne lerfore- komst skulde være afsat paa et dyb af ca. 30—40 m. Da den nu ligger ca. 10 m. o. h., skulde man altsaa være berettiget til at slutte, at den gang, da leren afsattes ved Florvaag, stod havet 40 — 50 m. høiere end nu. Da den marine grænse her er henimod 60 m. 0. h., skulde altsaa ogsaa denne forekomst være dannet under det første afsnit af landets stigning. Yed gravning i anledning bygning af et fjøs paa arkitekt Utnes eiendom paa Kattenes, nordøstligst paa Tysnesøen, fandtes i en høide af 20—25 m. o. h. et lerlag med talrige skjæl, væsentlig pecten islandicus. Lerlaget havde en mægtighed af ca. Vs ni.; men kun de øvre 20 cm. var fossilførende. Her fandtes følgende arter : Fecten islandicus, Mull., der ubetinget udgjorde hovedmassen, fandtes i eksemplarer af op til 105 mm. længde. Macoma calcaria, Chemn., var ikke saa sjelden. Mya tnmeata, Lin., fandtes dels som den arktiske varietet uddevallensis, dels som tykskallet forma typica. Saxicava pholadis, Lin., faa eksemplarer. Saxicava arctica, Lin., ligesom foregaaende i faa eksemplarer. Lepeta coeca, Mull., var mindre hyppig. Balanns porcatus. Baade den omstændighed at der ingen strandformer fandtes, og at leren var lin og ren, tyder paa, at den maa være dannet ialfald paa 20 — 30 meters dyb. Det bliver vel da rimeligst at an- tage, at faunaen skriver sig fra den første tid af landets hævnings- periode. Efterat jeg nu har behandlet de enkelte forekomster, vil jeg give en oversigt over de her fundne arter og paa grundlag af de klimatiske forhold, hvorunder disse lever i nutiden, forsøge at linde ud, hvorledes klimaet maatte antages at have været den gang, da de her behandlede myabanker og lerlag dannedes. Man vil ved at betragte nedenstaaende skematiske fortegnelse faa en oversigt over de forskjellige molluskers optræden paa de netop omtalte forekomster. Som sædvanlig i dette arbeide refererer 110 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Fig. 35. De almindeligste mollusker i de øverste myabanker og tilsvarende lerlag. 1) Pecten islandims, MiiLL., med paasiddemle fragment af balanns por- catns. 2) Anomia tphippium, Lin. 3) Astarte eUiptka, Bro\vn. 4) Astarte banksii, Leach. 5) Macoma calcnria, Chemn. 6) Mija tnmcata, Lin. 7) Lepeta coeca, MiiLL. 8) Pnncturdla voachina. 9) Saxicnm arctka, Lin., var. : nddevaUensis. 10) Saxicava plioladis, Lin. 11) Balanns porcains. af naturlig storrelse). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. m bog-staverne foran artsnavnene sig' til min inddeling’ og bogstaverne bag artsnavnene sig til Beøggers inddeling. Lyssandtræ Kuven Skudevigen Hjelmaas FJorvaag Kattenes 1. Anomia epliijypium, Lin. (b) a. (b. a.) Pecten islandicus, Mull. (a) — — — — — a. b. Astarte banksii, Leach. (a) — — a. b. — elliptica, Brown (a) — — — a. b. Macoma cnlcuria, Chemn. (a) — a. b. Mya truncata, Lin., & var. uddevallensis (a) — — — — — — a. b. Saxicava arctica, Lin., ,, — (a) — — • — — a. b. — ■ pholadis, Lin. (a) a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr. (a) . . — — — — a. b. Lepeta coeca, Mull. (,a) — — — a. b. Puncturella noachina, Lin (a) — b. Littorina litiorea, Lin. (b) — a. (b. a.) Bela scalaris, Moll — b. Meyeria pusilla, Sars — a. b. Trophon clatJiratus, Lin. (a) — a. b. — truncatus, Strøm (a) — Anvender vi her det af mig foreslaaede inddelingsprincip, vil vi se, at af de 16 fundne arter er 2 arktiske med boreoarktisk ud- bredelse, 11 arktisk boreale, 2 boreale og 1 lusitanisk-boreal. Det fremgaar heraf, at den samlede fauna har et boreoarktisk præg. At der her lindes en lusitanisk-boreal art, har mindre betydning, da anomia ephippimn findes endogsaa i det hvide hav i nutiden. Benytter vi den af Saes og Beøggee anvendte inddeling i arktiske, boreale og lusitaniske former, vil vi linde, at af de 16 fundne molluskarter er kun tre, nemlig anomia ephippimn, Utfo- rma Uttorea og meyeria pusilla, boreale, alle de øvrige er arktiske. Regner man ud forholdet mellem arktiske og boreale former, kom- mer man til det resultat, at disse forekomster, naar de sammen- lignes med Kristianiafeltets lerafleiriuger, nærmest maa sammenstilles med midlere arealer, hvor Ve af arterne er arktiske og ^/e boreale. En saadan sammenstilling vil imidlertid neppe være rigtig, og grunden hertil er, at disse forholdstal alene ikke giver et rigtig udtryk for faunaens karakter. Det vil for enhver, som læser igjennem den iietop anførte oversigt over de fundne arter, være 112 Crtii Fred. Koldevup. [No. 14 paafaldende, at de høiarktiske former mangler. Yi finder ikke hverken yoldia arctica eller area glacialis eller pecten grønlandicus eller de andre høiarktiske mollusker, som er karakteristisk for Kristianiafeltets ældste lerlag. Faunaen har meget mere en ud- præget boreoarktisk karakter, og de overveiende arter kan vistnok bedst betegnes som arktisk-nordlig boreale. Dette bibringer en straks den tanke, at hvad der skulde ligge nærmest, skulde være at sammenligne faunaen fra disse gamle lerlag i Bergensfeltet med den fauna, der nu lever ved de koldeste kyststrøg af vort land. Et blik paa tabellen, der viser os, at pecten islcmdicus, astarte elliptica, mya truncata, saxicava pholadis og lepeta coeca er de hyppigste mollusker, synes ogsaa at støtte en saadan antagelse; men det bliver selvfølgelig nødvendigt gjennem en nærmere under- søgelse af de forskjellige arter at faa et sikrere grundlag at staa paa. Jeg skal derfor nu gaa over til at omtale de fundne arters form og størrelse, deres optræden o. s. v. De skrifter, som her- under frembyder sig til sammenligning, er: W. C. Brøggee: „Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristianiafeltet“, M. Sars: „Om de i Norge forekommende fossile dyrelevninger fra quartærperioden“, G. 0. Sars: „Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna“, H. Friele: „Oversigt over de i Bergens omegn forekommende skaldækte mollusker", H. Friele og J. A. Grieg: „Mollusca III “ (Den norske nordhavsekspedition) og Sparre Schneider: „Tromsøsundets molluskfauna". Anomia ephippium, Lin., der forekommer paa 3 af de nævnte forekomster, findes i forholdsvis smaa eksemplarer. Den forekom- mer fra det hvide hav til Madeira og Middelhavet, og Brøgger anfører, at den i Kristianiafeltet først findes i yngre og yngste arealer, der synes at være afsat under en temperatur som den, man nu har i Østfinmarken (4- V2°)- Der er altsaa for denne arts ved- kommende intet iveien for, at de heromhandlede lerlag i Bergens- feltet kan være afsat under klimatiske forhold som de nuværende Østfinmarkens, ja man kan, da de i Bergensfeltets ældre lerlag fundne eksemplarer, synes at være meget smaa, muligens tænke sig, at afieiringerne skriver sig fra en tid, da temperaturen var som ved Murmankystens nu. Men her skulde vi da, naar vi udelukkende tager hensyn til denne lusitanisk-boreale form, staa ved nordgrænsen af det omraade, hvor vi kunde tænke os afieiringerne henlagt. Fecten islcmdicus, Mull., forekommer i saa stor mængde paa de heromhandlede forekomster, at den maa betegnes som den hyp- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. ]_X3 pigste af alle arter. Hvad størrelsen angaar, saa er denne vistnok noget forskjellig paa de forskjellige steder; men vi linder dog over- alt eksemplarer, der bliver over 100 mm. lang, ja tiere bliver endog 110 mm. Til sammenligning kan anføres, at Spaere Schneidee opgiver størrelsen af de i Tromsøsundet nu levende eksemplarer til 97 mm., og Brøggee anslaar myabaiikernes til noget over 100 mm. Efter størrelsen skulde man da være tilbøielig til at tænke paa, at dyrene har levet under en temperatur som Østfinmarkens nu. Herved er imidlertid at merke, at man efter min formening bør være meget forsigtig-med at slutte for meget af størrelsen, idet denne foruden at være afhængig af breddegraderne, ogsaa er afhængig af vandets saltgehalt, strømforholdene o. 1. Angaaende artens udbredelse i vor tid vil jeg gjøre opmerksom paa, at det er en circumpolar art, som ved vor kyst tidligere ikke er fundet længere syd end ved Herlø- vær, men som i det sidste af Nordgaard er fundet i Buknfjorden. Disse eksemplarer er imidlertid rene dvergeksemplarer i sammenlig- ning med her omhandlede fossile, idet længden af det ved Herløvær fundne eksemplar kun beløb sig til 50 mm. • Astarte hanlcsii, Leach, er kun fundet paa Kuven og ved Florvaag; paa begge steder i faa eksemplarer. Angaaende betegnelsen for denne og de øvrige astartearter skal jeg bemerke, at jeg har benyttet betegnelsen astarte hanlcsii, Leach, og ikke astarte comyressa, Mont, fordi efter min formening compressa er en mere passende artsbetegnelse paa astarte elliptica, Brown, der som bekjendt er den samme som astarte compressa, Lin. For imidlertid at være sikker paa ikke at blive misforstaaet, vil jeg i dette mit arbeide istedenfor astarte compressa, Mont., benytte astarte hanlcsii, Leach, og istedenfor astarte compressa, Lin., astarte ellipitica, Bro-wn. Astarte hanlcsii, Leach, findes ved alle de høiarktiske kyststrøg, men kan gaa saa langt syd som til den biskayiske bugt. I Kristi- aniafeltet møder vi den for første gang i yngre arealer og øverste myabanker i Smaalenene. Astarte elliptica.. Brown, har for os en betydelig større interesse, da den findes paa flere af de heromhandlede forekomster og desiiden optræder i forholdsvis stor mængde paa hvert enkelt sted. An- gaaende denne forms udbredelse skriver Friele og Grieg: „Den hører hjemme i den nordlige del af Atlanterhavet og tilstødende dele af Ishavet indtil Karahavet. Sydgræusen er ved de britiske oer og Østersjøen, hvor den forekommer indtil Kielerbugten og Born- holm. Paa den amerikanske side gaar den mod syd til Massachusetts. 31 114 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Yed den norske kyst ei’ den særlig talrig i den arktiske region. Den bathymetriske udbredelse er 5 — 200 favne. “ Spaeee Schneidee siger i sin afliandling om „Tromsøsundets mollusker“, at den flndes omtrent overalt paa næsten alslags bund fra 10 favne. I Kristiania- feltet optræder den først i yngre arealer og øverste myabanker i Smaalenene, og det er vel da rimeligt. at ikke de her omhandlede lerforekomster er ældre. Jeg har maalt nogle af de største eksem- plarer og fundet følgende værdier: Hjelmaas 33 mm. lang, 25 mm. bred. — 33 „ „ 23 „ Florvaag 30 „ „ 22 „ „ Disse maal stemmer saa nogenlunde med de af Spaeee Schneidee opgivne maal for de største nulevende arter i Tromsøtrakten. Macomci caJearia, Chemn., optræder i langt mindre mængde end foregaaende og er kun fundet paa Kattenæ,s. Macoma calcaria er en circumpolar art, hvis sydgrænse er Østersjøen. Den flndes i alle senglaciale og postglaciale afleiringer baade i Kristianiafeltet og Bergensfeltet. 2Iya truncata, Lin., flndes paa alle de ovenfor nævnte fore- komster og optræder navnlig i Florvaag i betydelig mængde. Mya truncata optræder i tre varieteter, idet endel bliver at henføre til varieteten uddevallensis, endel til den tykskallede og endel til den tyndskallede og mere langstrakte form af forma tyinca, De største individer af denne form naar en længde af 66 mm.; dette er netop det maal, som angives af Saes for de nulevende individer i vort lands arktiske zone. I Kristianiafeltet begynder den i yngre arealer og de øvre myabanker, akkurat som de fleste af de foregaaende. Saxicava j^holadis, Lin., og saxicava arctica, Lin., optræder ikke saa hyppigt som foregaaende. Af saxicava arctica har jeg ogsaa fundet den af Beøggee nævnte „korte, tykke, monstrøse varietet tiddevallensis, der peger i retning af mere høiarktisk ud’vikling,“ men som dog optræder i Smaaleiienes myabanker. Boreochiton marmoreus, Fabe., begynder som de fleste af de ovenfor omtalte former i de øverste myabanker. Spaeee Schneidee omtaler den som meget almindelig overalt, særlig fra 20—50 m. i Tromsøsiindet. Leyeta coeca, Muld., flndes paa 3 af forekomsterne og i tildels ikke saa ringe mængde. G. 0. Saes anfører, at det største af de ved Norges nordlige kyster fundne eksemplarer var 14 mm. Spaeee 1907] Bergensfeltet og tilstøclende ti-akfer i senglacial og postglacial tid. 115 ScHNEiDER anfører, at de største eksemplarer fra Troinsøtrakten er 11 mm., og at lepeta coeca der forekommer i stor mængde overalt fra 32 m., helst ,paa lerbund eller ialfald, hvor bundmaterialet er lerblandet. Disse størrelser passer nogenlunde med de paa de her- omtalte forekomster fundne eksemplarers. Punctnrella noacliina, Lin., er kuii fundet i ganske faa eksem- plarer og har derfor ikke større betydning for bestemmelsen af de klimatiske forhold, under hvilke afleiringerne er dannet. Bemerkelses- værdigt er det, at den som de aller fleste af de her omtalte former i Kristianiafeltet ikke optræder i lag ældre end de øverste mya- banker i Smaalenene og de til dem svarende lerlag. I Troinsøtrakten findes den ingen steder i nogen mængde, men jevnt udbredt fra 30 m. og nedover. Littorina littorea, Lin., er knn fundet i faa eksemplarer i banken ved Lyssandtræ. Den findes i Kristianiafeltets senglaciale afleiringer, men ikke i afleiringer, der er ældre end de øvre mya- banker i Kristianiadalen. I nutiden er den meget almindelig ved vort lands sydlige og vestlige kyster, men bliver sjeldnere i de arktiske trakter af landet, hvor den dog er fundet helt til Vadsø. Bela scalaris, Møll., der er fundet paa Hjehnaas, er en arktisk form, hvis sydgrænse er Lofoten. Den er mig bekjendt ikke fundet i Kristianiafeltet. Meyeria pusilla, M. Saes, er fundet i et eksemplar i Hjelmaas- leren. Levende er den fundet af G. 0. Saes paa flere steder af den norske kyst, saaledes ved Hvitingsø, Bodø og Lofoten, af M. Saes i Finmarken. Den kj endes ikke fra Kristianiafeltets kvartære afleiringer. Trop)hon clathratus, Lin., er kim fundet ved Lyssandtræ i Os. Den er en circumpolar art, som ved Europas kyst ikke gaar længere syd end til Færøkanalen og Danmark. Den findes baade i Kristi- aniafeltets senglaciale og postglaciale afleiringer, men ikke fra ældre banker end Smaalenenes øvre myabanker. Trophon iruneatus, Steøm, er fundet i et eksemplar ved Flor- vaag. Den kj endes i Kristianiafeltet fra yngre yoldialer og fra de sidste postglaciale afleiringer. I nutiden findes den fra de høiark- tiske kyster til de britiske øer. Den bathymetriske udbredelse er 4—1060 m. Det fremgaar af disse betragtninger over faunaen, at de vir- kelig høiarktiske former mangler, og at der ikke er fundet en eneste art, som ikke i vore dage kan findes ved Norges kyster. -Trods 116 Carl Fred. Koklerup. [No. 14 den tilsyneladende udprægede arktiske karakter, faunalisten viser, særlig- hvis man anvender Brøggees inddeling-, bliver man henvist til en sammenlig-ning’ med den fauna, som nu tindes i Finmarken. Paa g-rund af den udvi kling’ i høiarktisk retning, som flere af arterne baade med hensyn til form og størrelse viser, kan man maaske nær- mest tænke paa Østfinmarken. Østfinmarkens temperatur i nutiden sættes til + 72°, men jeg vil for ikke at regne med halve grader sige, at jeg antager, at temperaturen i Bergensfeltet, dengang da de her omtalte pecten- og myaforekomster afsattes, var lidt over 0 7 En sammenligning med faunaen i Kristianiafeltets skjælbanker og lerlag viser, at de her omtalte forekomster i Bergensfeltet nær- mest maa sammenlignes med Smaalenenes høieste myabanker samt yngre og yngste area- og portlandialer. Af de 16 fundne arter tindes 7, hvoraf de fleste er meget almindelig, i Kristianiafeltet først i de øvre myabanker i Smaalenene og de til dem svarende lerlag, 1 begynder i Smaalenenes lavere myabanker (littorina lit- torea), 1 begynder allerede i midlere arealer (saxicava yhoJadis), 1 1 yngre yoldialer (trophon truncatiis), 4 i ældre yoldialer (pecten islandicus, macoma calcaria, saxicava arctica og lepeta coeca) og 2 er saavidt mig bekjendt ikke fundne i Kristianiafeltet (hela sca- laris og meyeria pusilla). Naar de her omtalte lerlag synes at modsvare de høiest liggende myabanker, der er formodet at mod- svare Smaalenenes øverste myabanker, vil man maaske indvende, at de lerlag, som her er beskrevne, burde indeholde arter som area glacialis, portlandia intermedia, portlandia lenticula, pecten grønlandiciis o- fl., der jo er hyppige i de til øverste myabanker i Smaalenene svarende lerlag (yngre area- og portlandialer). Naar man imidlertid erindrer, at den marine grænse i Bergensfeltet gjen- nemgaaende ligger ca. 60 m. o. h., og at de fleste af de hernævnte arter i Østfinmarken lever paa større dyb, vil det væ.re lidet rime- ligt, at de fandtes i Bergensfeltets lerlag fra denne tid. Norman angiver nemlig at have fundet area glacialis i Yarangerfj orden paa dyb fra 30 til 125 favne, portlandia intermedia i Yarangerfj orden og Bogfjorden paa 80 — 125 favnes dyb, og pecten grønlandiciis paa samme lokaliteter i samme dyb. Den eneste af disse, som der skulde være haab om at tinde i Bergensfeltet, er portlandia lenti- cula, som Norman siger optræder paa dyb fra 5 til 100 favne. Muligens vil den ogsaa senere en gang tindes ved en gunstig lei- lighed, naar et nyt lerlag blottes. I god overensstemmelse med hvad her er anført, staar ogsaa Brøggers beregning af det dyb. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. Xp7 livorpaa det i Kristianiafeltet optrædende arealer er afsat; han mener nemlig-, at arcalerets fauna har levet 100— 200 m. under den daværende havoverflade; men dette er, som det vil sees, en høide, som langt overstiger høiden for den samlede stigning af Bergens- feltet i senglacial og postglacial tid. De lerafleiringer, hvori area glacialis skulde flndes, maa derfor i Bergensfeltet saavelsom i de ydre kyststrøg ligge under havets overflade i vor tid. Det staar i god samklang med dette, at H. Fkiele ifølge Griegs : „Bidrag til kundskaben om Vestlandets mollusker" (B. m. aarb. 1896) har fun- det fossile skal af area glacialis 20 km. sv. for Kinn paa 100 fav- nes dyb. Der synes altsaa ikke at være noget til hinder for, at Bergens- feltets øverste myabanker og de til samme svarende pecten- og myarige lerafleiringer skulde svare til Smaalenenes øverste mya- banker og de med dem samtidige lerlag, hvor faunaen ifølge Brøg- ger har en sammensætning = a : Vs b. Hvorledes passer nu dette, at aarstemperaturen i Bergensfeltet den gang, da havet stod ca. 50 m. høiere end nu, d. v. s. da om- trent Ve — V4 af den hele sen- og postglaciale hævning var udført, var omtrent som Østflnmarkens nu? Saavidt jeg kan se, passer det ganske godt. Lidt forud for maksimum af sænkning var naaet, var aarstemperaturen, efter hvad Vindenesfaunaen lærte os, omtrent som den nuværende aarstemperatur ved Hvidehavet. Muligens har den under den epiglaciale periode været endnu lidt lavere, saa at den kanske var omtrent som Vestspitsbergens. Men efter den lange epiglaciale periode med sit forholdsvis kolde klima indtraadte der snart mildere klimatiske forholde, og at da østflnmarksklima nogen- lunde snart indtraadte ved Bergen, synes sandsynligt. Før vi forlader de øverste myabanker og pectenleret, er der endnu noget, vi bør fæste vor opraerksomhed ved. Den gang da man i Bergensfeltet havde en aai-stemperatur omtrent som det nu- værende Østflnmarkens, var allerede landet begyndt at hæve sig her vesterpaa, ja det havde, efter hvad der ovenfor er anført, alle- rede hævet sig henimod en fjerdedel af høiden. Da temperaturen var Østflnmarkens i Smaalenene, skulde imidlertid hævningen først begynde, og i Kristiania og nærmeste omegn var sænkningen endnu ^ikke afsluttet. Dette viser os, ut hævningen i strøget omkring Bergen maa være indtraadt, allerede før hævningen begyndte i de ydre kyststrøg af Kristianiafjorden. Dette stemmer særdeles godt med det resultat, hvortil Brøgger tidligere er kommet. Han mener 118 Curl Fred. Kolderup. [No. 14 nemlig- at kunne drag-e den slutning- af skjælforekomster paa stræk- ning-erne Kristianiafjorden— Kristianssand og Romsdalen—Trond- hjemsfj orden, ,,at ved tiden for myabankernes afsætning maa bæv- ningen være begyndt før langs landets kyst og her til ethvert tids- punkt af den senglaciale tid at rnaatte have været længere frem- skreden, end i de mere centrale dele.“ Professor Brøggee, tilføier: ,, Denne slutning- synes vel begrundet for de nævnte strækninger af landets kyst; om den lange kyststrækning mellem Kristianssand og Romsdalen, derimod ved vi for tiden intet sikkert om niveauforhol- dene ved tiden for myabankernes afsætning. “ Mine nndersøgelser i Rergensfeltet, der ligger saa nogenlunde midt imellem Kristianssand og Romsdalen, vil nu for en del udfylde det hul, som har været i vore kundskaber paa dette omraade. For Nordfjords vedkommende har Rekst.ad paapeget lignende forhold, som jeg for Rergensfeltet. Ovre myabanker med tilhørende lerlag. Noget lavere end myaforekomstcrne ved Ulvenvandet og Lyssand- træet ligger, eller rettere sagt laa, en ganske lig skjælforekomst ved Nestun, der delvis havde en noget anden karaktei-, idet den indeholdt store masser af mytilus edulis og en hel del eksemplarer af littorina Uttorca og 2)ecten islandicus. Den forekomst blottedes og- transportertes bort ved de store reguleringsarbeider i anledning udvidelsen af Nestnn station og laa 35 m. o. h. Den noget sand- holdige ler, hvori fossilerne fandtes, ndfyldte de grunde fordybninger i nogle nu udsprængte fjeldknauser og naaede paa sine steder en mægtighed af ca. 1.5 m. Den var overleiret af grus. Desværre var skjællene meget daarlig opbevarede og smuldrede ofte rent bort, naar de havde ligget lidt i luften. lalt fandtes følgende arter: Mytilus edulis, Lin., optraadte i store masser, saa at banken nærmest inaatte betegnes som en mytilusbanke. Mytilus modiolus, Lin., faa eksemplarer. Peclen islandicus, Mull., var meget hyppig, om den end ikke fandtes i slige masser, som mytilus edulis, der forøvrigt væsentlig syntes at optræde i de øvre lag. Tridonta horealis, Chemn., var noksaa sjelden. Saxicava arctica, Lin., fandt jeg kun nogle faa eksemplarer af. * Littorina littorea, Lin., var ganske talrig og Littorina rudis, Maton, var der ikke saa faa eksemplarer af. 1907] Bevgensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. H9 Et blik paa denne fortegnelse viser os, at det er en typisk littoralfauna, vi her staar overfor. Mytilus edulis, der ved sin tal- righed sætter sit præg paa forekomsten, findes jo som bekjendt i vor tid fra stranden og ned til nogle faa favnes dyb, Littorina Uttorea findes nu fra fjæren og til ca. 3 favnes dyb. Angaaende dens optræden ved Tromsø bemerker Sparre Schneidee: „Den er talrigst i lavvandsmerket, gaar ikke saa høit op i fjæren som lit- torina rudis og littorina obtusata og erstattes her nord af disse, mens den i det sydlige Rorge er littoralbæltets talrigste gastropod.“ Littorina rudis ^ der som nævnt ogsaa optræ.der ved Nestun, gaar endnu høiere op end littorina Uttorea^ og det hele tyder da paa, at skjælbanken ved Nestun neppe kan være afsat paa et større dyb end ca. 5 m. Da banken nu ligger 35 m. o. h., vil det sige, at havet ved bankens dannelse stod omtrent 40 m. over nuværende havstand, eller med andre ord: havet stod ved det før omtalte lit- torinaniveau. Muligens er de underste lag, hvor der synes at være mere af pecten islandicus, dannet paa lidt dybere vand. De over- liggende lag af rullet strandgrus er derimod tydelig af lidt yngre alder. Da Nestunbankens mollusker altsaa har levet omtrent paa den tid, da havet stod ved littorinaniveauet, vilde det selvfølgelig have været af stor interesse, om man ved hjælp af faunaen saa nogen- lunde kunde have fastslaaet aarstemperaturen. Dette har imidlertid sin store vanskelighed, da faunaen som det fremgaar af ovenstaaende fortegnelse er meget artsfattig. Sammenligner vi de fundne arter med dem, der fandtes i de høitliggende myabanker ved Lyssand- træet og Ulvenvand, vil vi vistnok finde, at der ved Nestun op- træder 4 boreale former, mens paa de to andre forekomster alle arter var arktiske (Brøggers inddeling) ; men det maa samtidig erindres, at alle de 4 boreale arter i vor tid findes i Østfinmarken. Undersøger vi, hvor disse 4 arter optræder for første gang i Kri- stianiafeltets senglaciale afleiringer, vil vi finde, at mytilus edulis og mytilus modiolus findes i Smaalenenes øvre myabanker, mens littorina Uttorea og rudis af Brøgger først er fundne i Smaalene- nes lavere myabanker, da de klimatiske forhold nærmest skulde svare til Yestfinmarkens nuværende. Det skulde da muligens være berettiget nærmest at sammenligne aarstemperaturen i den tid, da littorinaterrasserne dannedes ved Bergen, med Vestfinmarkens i nu- tiden. Dette vilde da staa i bedste overensstemmelse med det resul- tat, hvortil vi kom, da vi antog, at de lidt ældre banker ved Ulven- 120 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 vand og Lyssandtræ var dannet under klimatiske forhold som det nuværende Østfinmarkens. Der er dog en muliglied for, at man heller kanske burde sammenligne forholdene med de nuværende f. eks. i Lofoten; men faunaen er for artsfattig til, at man tør drage sikre slutninger i saa henseende. En lerforekomst, som ifølge sin fauna synes at være noget yngre end myaforekomsterne ved Kuven og. Lyssandtræ, er fore- komsten ved Særvold, der ogsaa ligger i Os prestegjeld. Denne forekomst ligger i en høide af ca. 20 m. o. h. lige bag det lille kvernhus ved veien, der fra Særvold fører op til bygdeveien. Man ser her en lerbanke, som har raset ud, og hvis udgledne masser delvis er ndvasket af elven. Paa flere steder ved dennes bredder lige under banken saaes mindre partier af skjælførende ler, og her fandt jeg de fleste fossiler. Enkelte af de større former, som først henledede min opmerksomhed paa forekomsten, fandt jeg forholdsvis langt nede ved elven. De arter, som det har lykkedes mig at vaske ud af leret, er følgende : 1. b. Anomia ephipinum, Lin., mange ekspl. a (b. a.) Pecten islandiciis, Mull., mange meget slidte brudstykker. a. b. Astarte hmiksil, Leach, endel ekspl. a. b. Astarte elliptica, Bkown, talrig. a. b. Macoma calcaria, Chemn., talrig. a. b. Mya truncata, Lin., & var. uddevallensis, talrig, a. b. Saxicava arctica. Lin., & var. uddevallensis, talrig. a. b. Saxicava ylioladis, Lin., faa ekspl. a. b. Boreochiton marmoreiis, Fabr., talrig. a. b. Lepeta coeca, Mull., faa ekspl. a. b. Puncturella noachina, Lin., 3 ekspl. a (b, a.) Tectura rubeJla, Fabr., faa ekspl. 1. b. Tectura virginea, Mull., en hel del meget smaa individer. b. Scntellina fulva, Mull., 2 ekspl. b (b. a.) Mølleria costuJata, Møll., en hel del ekspl, a (b. a.) Margarita cinerea, Couth., 3 ekspl. a. b. Margarita grønJandica , Chemn., faa ekspl. a. b. Alargarita helicina, Fabr., faa ekspl. 1. b. Capmlus lumgaricus, Lin., faa ekspl. b. Littorina littorea, Lin., 2 meget smaa ekspl. 1. b. AJrania Jejfreysii, Waller, faa ekspl. a. b. Bela violacea, Migh., faa ekspl. 1907] Bergensfeltet og tilstødencle trakter i senglacial og postglacial tid. 121 a. b. Trophon clathratus, Lin., faa ekspl. a (b. a.) Sipho tortuosus, Reeve, faa ekspl. Desuden fandtes rester af halaniis porcatus og strongi/locentrotus drøhachiensis. Af de fundne arter er altsaa 4 arktiske med boreoarktisk ud- bredelse, 13 arktisk-boreale, 2 boreale, 1 har udstrakt udbredelse iuden den arktiske, boreale og lusitaniske zone og 4 er lusitanisk boreale. Faunaen har, som det vil fremgaa af dette, et sterkt boreo- arktisk præg. Fordeles de fundne mollusker paa Brøggers 3 grupper, faaes: Arktiske: Pecten islandicus, astarte hcmlmi, astarte elliptica, macoma calcaria, mya truncata, saxicava arctica, saxicava plioladis. horeochiton marmoreus, lepeta coeca, piincturdla noachina, techira ruhella, niølleria costidata, margarita cinerea, margarita grønlandica, margarita helicina, hela violacea, trophon clathratus og sqdio tor- tuosus. Boreale: Anomia epMppvum, tectura virginea, scutellina fidva, littorina Uttorea og alvania jeffreysii. Lusitaniske: Capidus kiingaricus. Forholdet mellem arktiske, boreale og lusitaniske former skulde, naar man anvender Brøggers inddeling, blive ^7o4 a : V24 b ; V24 1. Som bekjendt har Brøgger for de afleiringer, hvis klimatiske for- hold skulde modsvare det nuværende Østhnmarkens, fundet forholdet Vs a : -/o b, mens han for de afleiringer i Kristianiafeltet, der var afsatte under klimatiske forhold som det n-uværende Vestfinmarkens, fandt V2 a : ^ V2 b : Vie h Efter dette skulde Særvoldsfaunaen nærmest maatte sammenlignes med det nuværende Østfinmarkens fauna; men herved er der dog at merke, at de forholdstal, man faar ved at undersøge en enkelt banke, ikke kan være saa absolut af- gjørende for bankens stilling i systemet, idet banken kun kan under- søges paa de steder, hvor den er blottet, og det saaledes til en vis gi-ad kan blive en tilfældighed, hvad man tinder af mollusker. Den mulighed er ikke udelukket, at man under gunstigere forhold kunde have fundet enkelte former, som vilde have bidraget til at forandre forholdet mellem arktiske, boreale og lusitaniske arter i nogen grad. Jeg mener derfor, at det heller ikke for Særvoldsbankens vedkom- mende er heldigt kun at holde sig til de nævnte forholdstal. Hvad dor er paafaldende, naar man sammenligner Særvoldsfaunaen med den fauna, som f. eks. fandtes i de høitliggende myabanker ved Kuven og Lyssandtræ, er, at Særvoldsfaunaen indeholder saa mange 122 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 flere arter, og’ af disse arter er ialfald en, nemlig- cajmhis hitngari- mts, saavidt mig’ bekjendt ikke fundet i Østflnmarken i vor tid. Om denne art siger Fkiele og Grieg 'Ø: „Capulus kungaricus fore- kommer spredt langs hele den norske kyst op til Lofoten. Mod syd gaar den til Middelhavet og Adriaterhavet.“ G. 0. Saes an- fører om dens ndbredelse ved vor kyst: ,, Skjønt overalt meget sjelden har jeg dog fundet denne karakteristiske form saavel ved Lofoten som ved Finmarken indtil Hammerfest. “ Da nu faunaen i Særvoldsforekomsten har et sterkt boreoarktisk præg, skulde det ligge nærmest at sammenligne de klimatiske forhold, da den dan- nedes, med de klimatiske forhold i Yestfinmarken i nutiden, eller muligens man heller burde sammenligne dem med forholdene i Lofo- ten. Dette vikle i saa fald passe bedre med det resultat. Øyen er kommen til ved studiet af faunaen i de skjælbanker i Kristiania omegn, der svarer til littorinaniveauet.'-) Det maa forresten ind- rømmes, at den af Øyen fundne fauna i littorinaniveauets banker er ad.skillig mere boreal end den her behandlede; .men desværre er sammenligningsmatei-ialet for Bergensfeltets vedkommende for lidet. Et andet spørgsmaal, som det kan have sin interesse at faa afgjort, er spørgsmaalet om, paa hvilket dyb Særvoldsfaunaen levede. Her tror jeg, at de par smaa forkrøblede eksemplarer af littorina littorea spiller en mindre rolle. Af større betydning er former som margarita cinera, scutellina fiilvci og hela violacea, som ifølge Saes ikke optræ.der paa mindre dyb end 10 favne og endvidere alvania jeffreijsii, som ifølge samme forfatter ikke flndes paa saa grundt vand engang. Jeg mener, at dette skulde berettige os til at an- tage, at faunaen ialfald levede paa ca. 20 meters dyb. Men da skjællene nu flndes ca. 20 m. over havets overflade, skulde altsaa havet den gang have staaet 40 m. høiere end nu. Dette vil altsaa med andre ord sige, at Særvoldsfaunaen maa have levet samtidig med faunaen i den netop ovenfor omtalte banke ved Nestun, der ogsaa dannedes, da havet stod ved littorinaniveauet. Hid hører muligens ogsaa en skjælbanke, der efter opgivende ligger ca. 20 m. o. h. ved Nærstrand i Ryfylke. Af den skjælrige ler her fik jeg gjennem hr. Aaestad, andenlærer ved Stend land- brugsskole, en kasse, som jeg har vasket ud. Jeg fandt her en masse mollusker, af hvilke astarte elliptica ubetinget var den rent overveiende. Tilstede i rigelig mængde var ogsaa saxicava pliolacUs, macoma calcaria, anomia epjhipiniim og mya trimcaia. Talt er føl- gende arter fundne: 1907] Bergensfeltet og tilstødeiide trakter i senglacial og postglacial tid. 123 1. b. Anomia aculeata, Lin., et eksemplar. 1. b. Anomia epliipinum, Lin., talrig. a. ( b. a) Pecten islandicus, Mull., forholdsvis faa og ikke store eksem- plarer. a. b. Leda minuta, Mull., et eksemplar, a. b. Astarte lanksii, Leach., faa eksemplarer, a. b. Astarte elliptica, Bkoavn, var rent overveiende. Endel maa- linger, jeg udførte af nogle af de største eksemplarer, gav følgende resultat: Længde. Bredde. 37.0 mm. 27.0 mm. 34.5 26.0 75 34.0 25.0 D 33.0 yi 24.0 32.0 24.0 7? 32.0 23.5 77 32.0 23.0 77 31.5 24.0 77 31.5 77 22.0 1. b. Astarte sidcata, da Costa, nogenliinde almindelig. De største eksemplarer maalte 27 — 22.5, 25 — 20 og 23.5 — 19.5 mm. (længde og bredde). 1. b Axinus flexuosus, Mont., smaa og ikke mange eksemplarer, a. b 2Iacoma calcaria, Chemn., er ogsaa meget hyppig, iiagtet den ikke paa langt nær kan maale sig med foregaaende. Størrelsen er ikke betydelig; de største individer er kun 28 mm. lang. Enkelte eksemplarer syntes at danne over- gang til macoma haltica. a. b. My a truncata, Lin., var ganske talrig. Den syntes væsentlig at tilhøre den tykskallede forma typica. Det største eksemplar var 67 mm. langt og 50 mm. bredt, a. b. Saxicava plioladis, Lin, er hyppigere end foregaaende. Det længste individ var 48 mm. langt, et par andre var 42 mm. a. b. Saxicava arctka, Lin., er sjeldnere,’ a, b. Boreoehiton marmoreus, Fabe,, er ganske almindelig. a. b. Lepeta coeca, Mull., er ogsaa almindelig iidbredt, men optræder ikke i store individer. a. b. Piincturella noachina, Lin., fandt jeg kun iiogle faa eksem- plarer af. 124 Carl Fred. Kolderiip. [No. 14 a. (b. a.) Mølleria costulata, Møll., adskillige eksemplarer, a. b. Margarita gronlandica, Chemn,, kim et eksemplar. a. (b. a). Margarita cinerea, Couth, enclel eksemplarer. a. Machæroplax varicosa, Migh., enclel eksemplarer, a. b. Lunatia grønlandica, Beck, kmi et eksemplar, a. b. Natka affinis, Gmel. (var. dansa Brod.), et eksemplar. b. (b. a.) Littorina littorea, Lin., meget sjelden, b. (1. a.) Littorina rudis, Maton, meget sjelden. 1. b. Alvania punciura. Mont., 5 eksemplarer. a. Bela cancellata, Migh., sjelden, a. b. Bela harpnlaria, Couth, faa eksemplarer, a. b. Bela tenuicostata, M. Sars, sjelden, a. b. Bela trevellgana, Turt., faa eksemplai’er. a. b. Bela violacea, Migh., faa eksemplarer, a. b. Trophon truncatus, Strøm, 3 eksemplarer, b. (b. a.) Biicdmnn andatum, Lin., et par eksemplarer. Desuden har jeg fundet en betydelig mængde rester af balanus porcatus, nogle faa eksemplarer af balanus crenntRS og talrige pigge og brudstykker af strongylocentrotns drøbadiiensis. Hr. Aarstad har meddelt mig, at i en pi-øve, som i sin tid indsendtes til Norges landbrugshøiskole, fandtes der ogsaa littorina obtusata, gibbula cmeraria (?) og cylidma (artsnavnet erindredes ikke). Omvendt manglede i den prøve tiere af de arter, som ovenfor er opnævnt. Naar man skal bestemme det dyb, hvorpaa denne fauna har levet, spiller efter min formening fundet af de faa littorinaeksem- plarer en mindre rolle, idet disse af bølgerne kan være revne løs fra sin oprindelige plads og føid ud paa et lidt større dyb. En større betydning har former som bela tenuicostata, bela hapularia 0. 11. Bela ter.uicostatas bathymetriske udbredelse er ifølge Friele og Grieg 30 — 1622 favne og bela barpularis 8 — 368 favne. Ba den marine grænse ved Nærstrand vel neppe kan anslaaes til stort mere end 60 m., og den hernævnte forekomst efter opgivende skulde ligge henimod 20 m. o. h., eller lad os blot sige 10 — 20 m. o. h., saa siger det sig selv, at bela tenuicostata ved Nærstrand maa have levet paa mindre dyb end 60 m. Paa hvor stort dyb den har levet, er det ikke saa let at sige, da jeg ikke kj ender lerforekomstens høide over havet med sikkerhed. Gaar vi ud fra, at denne fore- komst tilhører littorinaniveauet (jfr. P. A. Øyen; Skjælbankestudier i Kristiania omegn), og at strandlinjen den gang ved Nærstrand som 1907] Bergensfeltet og tilstøclende ti akter i senglacial og postglacial tid. 125 i Bergensfeltet laa ca. 40 m. o. h., maatte de lier nævnte mollusker have levet paa et dyb af 20 — 30 m. Med det samme disse øvre myabaiiker behandles, vil jeg omtale et forhold, som jeg ved samtaler med konservator J. A. Gkieg er kommet ind paa. Geieg har nemlig gjort den iagttagelse, at stik- lingen nu findes i en hel del ferskvand i Bergensfeltet. Han har saaledes fundet den i Ulvenvand, Søftelandsvand, Kalandsvand^ nedre Titlestadvand, Krokeidvand, Apeltunvand, Iglevand, Gravdals- vand, Eidsvaagsvandene, Livand, Langevand, Haukaasvand, Store- vand paa Holsenø og Fæstevand ved Brudknappen. Alle disse indsjøer ligger lavere end den marine grænse, og da stiklingen er en forholdsvis svag svømmer, er det vel sandsynlig, at den er kommet ind i disse vande den gang, da de, mens landet laa lavere end nu, stod i forbindelse med havet. Da nu tiere af de nævnte indsjøeiy som f. eks. Kalandsvandet, ligger i høider, der nærmer sig op mod den marine grænse, maa stiklingen allerede i senglacial tid have vandret ind i de her nævnte indsjøer. Saa vidt jeg kan se, er der intet i veien for en saadan antagelse, da stiklingen nu findes saa langt nord som ved Finmarkens kyster, og Finmarksklimaet allerede ved begyndelsen af hævningsperioden maa være indtraadt ved Ber- ge nskysten. De lavere myabanker. Ved en gravning i anledning bygning af nyt kommunelokale paa Nestun, ca. 10 km. syd for Bergen, fandt doktor Toekildsen paa Nestun i en af de derværende terrasser, hvis høide jeg senere har maalt til 33 5 m. o. h., adskillige aftryk af fossiler, som han straks gjorde mig opmerksom paa. Da jeg i forening med doktoren be- søgte findestedet, fandt vi i den noget lerholdige sand endel aftryk af fossiler, som trods det smuldrende materiale, hvori de var opbe- varet, let lod sig bestemme. De fundne former var mytilus ediilis, cardium edule, mya inincata og macoma ccdcaria. De to første syntes at være de overveiende, men der fandtes ogsaa en del eksem- plarer af den sidstnævnte art, macoma ccdcaria. Da de over- veiende arter mytilus edulis og cardium edule er udprægede littoral- former med en udbredelse fra resp. 0 — 10 og 0—5 favne, maa man kunne gaa ud fra, at den gang, da dyrene levede her, maatte hav- overfiaden ikke være langt borte. De to andre former, macoma ccdcaria og mya irunccda, der forekommer paa dyb fra resp. 0 — 40 126 Carl Fred. Koklerup. [No. 14 Cg- 0—50 favne, taler heller ikke mod en saadan opfatning, der bliver saa meget sandsynligere, naar man ogsaa erindrer, at disse dyr er fundne i den øverste rand af en terrasse. Da dennes høide (høieste del) er nivelleret til 33.5 m., maa man kunne gaa ud fra, at havet den gang omtrent har staaet saa meget høiere end nu. Desværre er faunaen for fattig til, at man kan drage nogen sikkre slutninger angaaende de klimatiske forhold. Jeg tror dog, at det or værd at lægge merke til, at vi her for første gang møder en saa sydlig form som cardium edide, der i vor tid findes saa langt syd som i Middelhavet og ved de kanariske øer, men som paa den anden side rigtignok kan optræde saa langt nord som i Vestfinmar- ken. Da den imidlertid i Kristianiafeltets afleiringer først optræder i ældste cardiumler, der er atleiret under temperaturforhold som det nuværende Nordlands, skulde det ikke være usandsynligt, at klimaet i Bergensfeltet paa den tid, da cardhim edule levede ved Nestun, omtrent svarede til det nuværende Nordlands. Vi faar imidlertid se, om ikke der skulde findes andre skjælforekomster, som kan .støtte denne antagelse. En skjælforekomst, hvis alder saa nogenlunde svarer til denne, or den af Beøggee i hans før omtalte arbeide'^) pag. 351 behandlede forekomst fra Solheimsviken ved Bergen. Beøggers kjendskab til denne forekomst skriver sig fra notiser i et af professor Munstee efterladt manuskript. Skjællene er fundne af Heeman Feiele, der formodentlig i sin tid har givet Munstee nogle notiser om dem. Hr. Feiele har for nogle aar siden skjænket Bergens museums geologiske afdeling sine samlinger af glaciale og postglaciale skjæl, og blandt disse findes da ogsaa skjællene fra Solheimsviken, som jeg har gjennemgaaet sammen med hr. Feiele. Det viste sig ved denne gjennemgaaelse, at den af Beøggee anførte liste over faunaen er temmelig ufuldstændig, idet Beøggee kun opfører 13 arter, mens der i virkeligheden er 24, altsaa henimod det dobbelte. Efter revisionen kommer listen at omfatte følgende arter: 1. b. Anomia ephippium, Lin. (b.). 1. b. Anomia striaia, Beocchi. (1.) a. (b. a.) Pecten islandicus, Mull, (a). 1. b, Pecten maximus, Lm. (1.). 1. b. Cardium echinatum, Lin. (1.). 1. b. Cardkim fasciatum, Mont. (b.) 1. b. Lomicardiiim norvegicum, Spengl. (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. J27 a. b. Astarte hanksii, Leach. (a), a. b. Astarte eUi])tica, Brown (a). 1. b. Timodea ovata, Penn. (b). 1. b. Axinus flexiiosiis, Mont. (b.). a. b. Macoma calcaria Chemn. (a), a. b. Alya truncata, Lin. (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin. (a.) a. b. Lepeta coeca, Mull. (a.), a. b. Puncturella noadiina, Lin. (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull. (b.). a. b. Limatia grønlanåka, Beck. (a.). 1. b. Caimliis hungariciis, Lin. (1.). b. Littorina littorea, Lin. (b.). 1. b. Aporrliais pcs ]jelicani, Lin. (1.). a. b. Troptlion dathratiis, Lin. (a.). ■ a. b. Trophon triincahis, Strøm. (a.). 1. b. Nassa incrassata, Strøm. (b.). Naar Brøgger paa grundlag' af sin liste beregnede forholdet mellem arktiske, boreale og lusitanske arter, kom han til det resultat, at forholdet var %3 a. : Vi3 b. : Vis h, hvilket igjen gjorde, at han fandt at maatte parallelisere forekomsten med myabankerne. Jeg faar overensstemmende med min liste andre forholdstal, nemlig “/24 a. : V24 b. : V24 1. eller omtrent V2 a. : V4 b. : V4 h Efter dette skulde forekomsten nærmest paralleliseres med Smaalenenes laveste myabanker og Kristaniadalens ældste cardiumler, for hvis fauna Brøg- ger angiver forholdene V4 a. : -f V2 b. : h- V4 c. og Vs a. : V2 b. ; Vs 1- Der er dog herved at merke, at der i Solheimsfaunaen er et større antal arktiske arter, end man skulde vente; men saa er der til gjengjæld forholdsvis flere lusitanske arter end i flere af de hidhen- hørende østlandske banker. Ser vi endvidere nærmere paa forteg- nelsen over de forskjellige boreale og lusitanske former fra Sol- heimsviken, vil vi finde, at største delen af disse i Kristianiafeltet først optræder i de senere afleiringer. Saaledes findes først i cypriua- leret, hvis klimatiske forhold svarede til den nuværende Tromsøtrakts, tectura virginea, nassa incrassata, anomia striata, cardinm ediinatum og aporrliais pes pelicani; i det ældste cardiumler timodea ovata, i det yngre cardiumler caimlus Imngaricus, i isocardialer med tem- peraturforholde som Nordenglauds pecten maximus og lævicardium norvegicum. Sammenligner vi faunaen fra Solheimsviken med den 128 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 fauna, som nu lever ved Norges kyst, vil man straks lægge merke til, at former som cinomia striata, ijecten maximus og lævicardium norvegicum nu ikke optræder saa laugt nord som ved Lofotens kyst; men da kan man vel ogsaa gaa ud fra, at temperaturforhol- dene ved Bergen den gang, da den omtalte fauna levede i Solheims- viken, maa have været lidt mildere end i vore dage i Lofoten, det vil sige, man maa kunne antao;e en temperatur som i den sydlige del af Nordlands amt. Spørgsmaalet bliver saa: paa hvilket dyb har denne fauna levet? Jeg skal ikke her komme ind paa detaljer, men kun bemerke, at de fleste af de fundne arter synes fortrinsvis at optræde paa dyb fra 5 favne og nedover, kun en form som littorina littorea er knyttet til endnu mindre dyb, idet Saks f. eks. angiver, at den flndes fra 0 — 3 favne. Men littorina littorea viser sig mange gange at være ført ud paa dybere vand, saa jeg mener, at man maa kunne gaa ud fra, at skjællene har levet paa herimod 10 meters dyb. Da forekomsten nu ligger ca. 20 m. o. h., skulde altsaa havet den gang have staaet ca. 30 m. høiere end nu. Efter dette skulde Solheimsforekomsten blive at parallelisere med den laveste skjælforekomst paa Nestun. De som holder paa og regner med den procentvise stigning, hvis berettigelse jeg for mit vedkommende ikke er saa overbevist om, maa da vistnok kunne drage den slutning, at da henimod halv- delen af stigningen var udført, havde man i Bergensfeltet en aars- temperatur, der svarer til Nordlands i nutiden. Men den tid, da den samme temperatur herskede i Kristianiafeltet, havde landet kun hævet sig 15—40 7o- Endnu havde altsaa vestlandet beholdt det forsprang, som det flk, ved at hævningen begyndte saa meget tid- ligere ved Bergen end ved Kristiania. Af forekomster ndenfor Bergensfeltet, der maa betragtes som tilhørende de lavere myabanker, har jeg besøgt to i Torvestad prestegjeld paa Karmøen. Den ene af disse blottedes ved gravning af en grøft i marken paa grænsen mellem gaardene Øvrebø og Hauge. Som det vil fremgaa af fotograflet, har vi her foran os en typisk skjælbanke. Denne er væsentlig karakteriseret ved store masser af mya truncata og saxicava ]]liolaclis. Høiden over havet er ifølge et af hr. konservator ScHETELiG udført luvellement 6.8 m. Før jeg besøgte forekomsten, fik jeg af hr. herredskasserer Øveebø i TorvestaA tilsendt en større kasse med skjælførende materiale, hvoraf jeg har vasket ud og bestemt følgende arter: 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 129 a. b. Mytilus modioliis, Lin., talrige og store eksemplarer, der maalte over 130 mm. i længde. (b.). a. b. Astarte borealis, Chemn., kun faa eksemplarer, (a.), a. b. Astarte elliptica, Brown, nogle faa eksemplarer, (a.), a. b. Macoma calcaria, Chemn., endel smaa eksemplarer, (a.). 1. b. Macoma haltica, Lin., ganske talrig. (b.). a. (b. a.) Thracia truncata, Brown, kun faa eksemplarer, (a.). Fig. 36. Mj’aforekomst i en grøft paa grænsen mellem gaardene Bø og Hauge paa Karmøen. a. b. 2Iya truncaia, Lin., tilstede i adskillig mængde. De to største eksemplarer var resp. 75 og 73 mm. lang samt 53 og 55 mm. høi. (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., kun et yderst lidet eksemplar, (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin., var hyppig. De længste eksem- plarer maalte 57 og 51 mm. i længde. (a.), a. (b. a.) Tectura rubella. (a.). a. b. Lepeta coeca, Mull., sjelden, (a.). a, b. Puncturella noachina, Lin., beLulelig sjeldnere, (a.). a. b. 21øUeria costulata, Møll., et par individer. (a.). 32 130 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. b. Margarita grønlandica, Chemn., et par individer. (a.), b. (1. a.) Natica af finis, Gmel. (var. dausa, Brod.) et eksemplar, (a.), b. Lunatia montagui, Foeb., faa individer. (b.). b. Littorina littorea, Lin., faa eksemplarer, (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa eksemplarer, (b.). b. (b. a.) Lacima divaricata, Fabe. (a.). 1. b. Onoba striata, Mont., et eksemplar, (b.). 1. b. Rissoa mconspicua, Ald., faa indhdder. (1.).’ Endvidere har jeg fundet endel pigge af strongylocentrotus drøbadiiensis. Undersøger man, paa hvilket dyb denne fauna lever i vor tid, vil man finde, at der neppe er nogen grund til at antage, at den lever paa et større dyb end 10 m. Da forekomsten nu ligger ca. 7 m. 0. h., skulde altsaa havet ved skjælbankens dannelse have staaet ca. 17 m. o. h. Desværre er den marine grænse ikke med sikkerhed bestemt paa Karmøen, saa det bliver umuligt at beregne, hvor stor del disse 17 m. udgjør af den hele stigning i senglacial tid. Kun 3 af de fundne arter er lusitanisk boreale, og regner man ud forholdet mellem arktiske, boreale og lusitaniske arter, faar man ^V2i a. : V2i b. : V21 h Disse forholdstal stemmer ikke godt overens med dem, vi fandt for de lavere myabanker i Bergensfeltet, og kan maaske tyde paa, at den marine grænse er noget lavere paa Karmøen. Imidlertid er faunaen for artsfattig til, at man kan drage større slutninger af det fundne materiale. En noget lavere skjælforekomst blev blottet ved gravning af en grøft ca. 100 m.' østenfor Haugevaagen, der ligger paa Karmøens vestside omtrent ret vest for Bø teglverk (se kartet pag. 67). Den laa 4 å 5 m. 0. h. Jeg fandt her følgende arter af mollusker: 1. b. Mytilus edidis, Lin., endel fester, (b.). 1. b. Ostrea edidis, Lin., nogle eksemplarer. (1.). a. b. Tridonta borealis, Chemn., meget hyppig, (a.). Jeg har maalt længde og høide af endel af de større eksemplarer og fik da følgende maal: Længde. Høide. 37.5 mm. 31.0 mm, 37.0 ,. 29.0 „ 36.5 „ 28.5 „ 35.5 „ 27.0 „ 34.5 „ 29.5 „ 32.0 „ 27.0 „ 32.0 „ 24.0 „ 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 131 a. b. Astarte ellqAica, Brown, nogle faa eksemplarer (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, noksaa almindelig’ (b.). 1. b. Macoma haltica, Lin., nogle eksemplarer (b.). a. b. Alacoma calcaria, Chemn., sjelden (a.). a. b. Alya triincata, Lin. (forma tijpica), en hel del eksemplarer (a.). a. b. Saxicava plioladis, Lin., ikke almindelig’ (a.). a. b. Functiirella noacliina, Lin., faa eksemplarer (a.). b. Littorina littorea, Lin., hyppig (b.). Desnden fandt jeg en hel del pigge af strongylocentrotiis drø- hacliiensis og mange rester af halanus porcatus. Lige indenfor den indre del af Hauge vaagen har jeg i sin tid udgravet dele af et hvalskelet, der laa i en lerafleiring ca. 6 m. o. h. De fundne dele, der viste sig at tilhøre et eksemplar af silde- hvaleip var følgende: 1 skulderblad, høire albuben, 1 plovskjærben og 2 lændehvirvler, 2 ribben samt et lidet brudstykke af tredie ribben. Skeletdelene er nu iidstillet i den geologiske samling i Ber- gens museum. Til de lavere myaforekomster maa maaske ogsaa regnes en forekomst i Strandebarm, der skal ligge 15 — 20 m. o. h., og som jeg selv ikke har havt anledning at besøge, men hvorfra der gjen- nem frk. Johanne Berge er bragt mig materiale. Af den til museet bragte lerprø ve har jeg udvasket følgende arter af mollusker: 1. b. Anomia eplnypium, Lin., faa ekspl. (b.). a. (b. a.) Pecten islandicus, Mule., talrig. (a.), a. b. Leda pernula, Mull., et ekspl. (a.), a. b. Astarte hanksii, Leach, faa ekspl. (a.), a. b. Macoma calcaria, Chemn., talrig. (a.), a. b. Mya triincata, Lin., talrig (a.), a. b. Lepeta coeca, Mull., faa ekspl. (a.). 1. b. Emarginula fissiira, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Lepidopleiirus einerens, Lin., faa led. b. Littorina littorea, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. Bltthvm reticidatum, da Costa, faa ekspl. (1.). 1. b. Apiorrhais pes , pielicani, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Clathurella linearis, Mont., faa ekspl. (1.). Desnden har jeg fundet talrige eksemplarer af halanns porcatus, hvoraf flere er meget vakre. 132 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Lerforekomster fra overgangstiden mellem senglaeial og postglaeial tid. Som en særegen grnppe har jeg her skilt ud to lavtliggende forekomster, som ved sin rigdom paa pecten islandicus og for den enes vedkommende ogsaa paa mya truncata synes at maatte stilles i klasse med den til myabankerne svarende lerlag, men som paa den anden side ved dere rent sydlige former, som f. eks. lepton nitidum, er nært knyttet til de postglaciale banker. Som det vil fremgaa af de sammenligninger med de lavere myabanker nær Kri- stiania, som senere skal foretages, har faunaen en mere sydlig karakter end faunaen i disse østlandsbanker. Fra den lavtliggende skjælforekomst ved Inderøen i Os bragte min kollega dr. Appelløf under en ekskursion med deltagerne i havforskningskurset mig en kasse med skjælførende ler, som jeg saa siden har vasket ud og studeret. Forekomsten, der kun ligger 1 m. 0. h., maa paa grund af sin rigdom paa pecten islandicus og mya truncata henføres til ^^ectm-wyn-lerene, men den adskiller sig ved sine forholdsvis mange boreale og lusitanske arter fra de før omtalte. Jeg har ialt fundet følgende mollusker: 1. b. Anomia ephippium, Lin., sjelden. 1. b. Anomia striata, Beocchi, faa ekspl. a. (b. a.) Pecten islandicus, Mull., meget hyppig. De to største eksemplarer er 95 og 92 mm. lang, de øvrige er mellem 80 og 90 mm. a. b. Leda pernula, Mull., faa ekspl. 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspl. 1. b. Cardium exiguum, Gmel., sjelden. a. b. Astarte elliptica, Brown, meget hyppig. De største eksem- plarer er 28 — 32 mm. lang. 1. b. Astarte sidcata, da Costa, faa ekspl. 1. b. Axiiius fiexuosus, Mont., ikke saa sjelden. 1. Lepton nitidum, Turt., sjelden. 1. b. Montacuta hidentata, Mont., et par stykker. a. b. Macoma calcaria, Chemn., almindelig udbredt. a. b. Mya truncata, Lin., meget hyppig. Det største eksemplar er 68 mm. langt og 48 mm. høit. Alle eksemplarer synes at tilhøre den noget tykskallede forma typica. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. I33 a. b. Saxicava pholadis, Lin., i'aa ekspl. a. b. Saxicava arctica, Lin., lig'elecles sjelden, a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr., kun 2 led. a. b. Lepeta coeca, Mull., ikke saa sjelden. 1. b. Tedura virginea, Mull., sjelden. a. (b. a.) Margarita cinered, Couth., et ekspl. 1. b. Oihbula cineraria, Lin., et ekspl. b. Littorina Uttorea, Lin., faa ekspl., 1. b. Littorina ohtusata, Lin., noget hyppigere end foregaaende. b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. b. (b. a.) Lacuna divaricata, Fabr., et par ekspl. 1. b. Onoha striaia, Mont., sjelden. 1. b. Bissoa jparva, da Costa, 3 ekspl. 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, nogle individer. 1. b. A]}orrliais pes pelicani, Lin., kun et ekspl. 1. b. Clathurella linear is, Mont., sjelden. Den anden af disse forekomster ligger under den tidligere af H. Friele fundne postglaciale skjælbanke ved Hegrenæs. Denne banke ligger i en lun krog lige ved statens krudthus paa sydsiden af Bredviksbugten. Bag en klippebariére har vi her en langstrakt flade, hvorpaa krudthuset ligger. Nærmest mod Bredviken ligger banken ca. 2.5 m. o. h., men hæver sig noget indover mod land, saa at den her naar op i en høide af 5 m. o. h. I den nordligste, nærmest Bredviken liggende del af bassinet naaede jeg ved grav- ning langs en grøft 'gjennem den postglaciale skjælbanke og ned paa en blaalig ler, der indeholdt talrige skaller af peden islandicus. Mellem disse skaller laa der ogsaa en hel del molluskskaller, som jeg siden har vasket ud og bestemt. lalt har jeg her fundet føl- gende arter: 1. b. Anomia ephippium, Lin., faa og smaa ekspl. a. (b. a.) Peden islandicus, Mull., særdeles talrig. De største indi- luder opnaaede en størrelse af 80 cm.; men de fleste var adskillig mindre. 1. b. Mytilus edulis, Lin., faa ekspl. a. b. A^starte hanksii, Leach., faa ekspl. 1. b. Astarte sulcata, da Costa, faa ekspl. 1. b. Axinus -flexuosus, Mont, noksaa talrig. a. b. Macoma calcaria, Chemn., faa ekspl. 134 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. b. Mya truncata, Lin., faa ekspl., der alle tilhørte forma typica. a. b. Saxicava pholacUs, Lm., faa og smaa ekspl. a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr., talrig. 1. b. Lepidopleiirus cinereus, Lin., faa ekspl. a., b. Lepeta coeca, Mull, faa ekspl. 1. b. Tectura virginea, Mull., talrig. 1. b. Emarginula fissurci, Lin., faa ekspl. 1. b. Gihbida cineraria, Lin., faa ekspl. 1. b. Gibhula tumida, Mont., lidt hyppigere end foregaaende. a. (b. a.) Natiea clausa, Brod & Sqw, faa ekspl. b. Littorina littorea, Lin., adskillige ekspl. b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. b. (b. a.) Lacuna divaricata, .Fabr., faa ekspl. 1. b. Hydrobia ulvæ, Penn., noksaa hyppig. 1. b. Onoba striata, Mont., noksaa hyppig. 1. b. Rissoa parva, da Costa, et ekspl. 1. b. Bittium reticulatwn, da Costa, faa ekspl. 1. b. Ajmrhais pes pelicani, Lin., et ekspl. 1. b. Barthenia interstincta, Mont., et ekspl. 1. b. Odostomia turrita, Hanl., nogle ekspl. 1. b. Clathurella linearis, Mont., faa ekspl. Desiiden har jeg fundet talrige pigge af strongylocentrotus drøbackiensis, adskillige rester af balanus porcatus og et par eksem- plarer af Uthothamnium. Som jeg allerede tidligere har gjort opmerksom paa, er det rimeligst at sammenligne disse lerforekomsters fauna med den fauna, som professor Brøgger har fundet i de lavere myabanker i nær- heden a f Kristiania. Disse banker maa nemlig ansees for at være de yngste af myabankerne og saaledes ogsaa de yngste senglaciale dannelser i Kristianiafeltet. Om faunaen i disse banker siger Brøgger pag. 278 i sit oftere nævnte store verk: ,,Det fremgaar af denne oversigt, at faunaen, som allerede i de lavere af de øvre myabanker har en sterk opblanding med sydlige former, i de lavere myabanker ved Kristiania afgjort viser en saa pas sydlig karakter, at den ikke godt mere kan betegnes som en boreoarktisk fauna, men snarere maa karakteriseres som en nordlig boreal fauna. “ I den følgende sammenstilling har jeg under I opført de arter, som er fundne i de lavere myabanker nær Kristiania, under II de ved Inderøen og under III de ved Hegrenes fundne mollusker. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. X35 I II III L b. Anomici epliiiyphim, Lin 1. b. — striatci, Beocchi a. (b. a,.) Pp,f:te,n iAavåicifs, MftiiTi 1. b. — septeinradiatus, Mull 1. b. — tigrinus, Mull a. b. Ledci pernulci, Mull 1. b. Mytilus edulis, Lin a. b. Alytiliis modiolus, Lin 1. b. Ccirdimn echinatum, Lin 1. b. — edule, Lin 1. b. — exigimm, Gmel 1. b. — fasciatum, Mont b. Cypvina islandica, Lin a. b. Åstarte hanJcsii, Leach a. b. — ellipiica, Bkown 1. b, — sidcata, da Costa 1. b. Timodea ovata, Penn 1. b. Axinus flexuos2(s, Mont 1. Lep>ton nitidum, Tuet 1. b. Montacuta hidentota, Mont 1. b. Macoma haltica, IjIn a. b. — cdlcaria, Chemn a. b. 2Iya triincata, Lin a. b. Saxicava ardicci, Lin a. b. — plioJadis, Lin b. Zirphæa crispafa, Lin a. b. Boreoduton marmoreus, Fabr 1. b. LepidopJeurus dnereus, Lin a. b. Lepeta coecci, Mull a. (b. a.) Tedura rnhella, Fabe 1. b. — vivcjineci, Ml^ll 1 1. b. Emaryinida fii^siira a. (b. a.) Margarita cinerea, Couth 1. b. Gihbula cineraria, Lin 1. b. — tiimida, Mont b. (1. a.) Ncdica affims, Gmel 136 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 I II III b. Litforina littorea, Lin 1. b. — ohtuscdci, Lin b. — rudis, Maton b. (b. a.). 1. b. Lcicunci divciviccitci, Fabe Hydrohici iilvæ. Penn 1. b. Onohci stricita, Mont 1. b. Rissoci j)ciTvci, DA Costa 1. b. Bittium veticulcdiim, da Costa 1. b. Ayorrhcds pes peliccmi, Lin 1. b. Parthenia interstincta, Mont 1. b. Clcdhurellci lineciris, Mont b. (b. a.), a. (b. a.). Bucciwum undcdum, Lin JPeptuneci despectci, Lin Regner jeg ucl procenten af lusitanisk-boreale (og lusitaniske) former for de her omtalte forekomster faaes; Myabankerne ved Kristiania 46 7o lusitanisk-boreale arter. Lerforekomsten „ Inderøen 55 % — = — Lerforekomsten „ Hegrenes 63 % — = — Beregnes efter Brøggeks metode forholdet mellem arktiske, boreale og lusitaniske mollusker faaes: Myabankerne ved Kristiania Vse a. : ^V26 b. : V26 h Lerforekomsten „ Inderøen “Aø a. : b. : V29 h Lerforekomsten ,, Hegrenes 727 a. : ^727 b. : 727 h Som det vil fremgaa af de beregninger, der er udført efter mit princip, er de lusitanisk-boreale arter forholdsvis flere i lerforekom- sterne ved Inderøen og Hegrenes end i de laveste myabanker ved Kristiania. Og betragter vi de beregninger, der er udført efter Beøggers princip, vil vi se, at det lusitaniske element er forholdsvis rigeligere repræsenteret i Bergensforekomsterne end i Kristiania- forekomsterne. Det maa herved ansees bevist, at faunaen i de her nævnte lerforekomster har et sydligere præg end faunaen i de laveste myabanker. Der kunde da naturligvis blive spørgsmaal om at sammenligne dem med de postglaciale banker, idet navnlig Hegre- nesforekomsten med sit forholdsvis store antal lusitanisk-boreale 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiigiacial og postglacial tid. X37 arter staar disse nær. Naar jeg- imidlertid ikke har villet opføre disse forekomster sammen med de sikre postglaciale hanker, saa ei- det dels fordi procenten af lusitanisk-boreale arter er mindre end hos disse, og’ dels fordi de her behandlede lerforekomster ved sin rigdom paa pecten islandicus og for den enes vedkommende ogsaa paa mija truncata tydelig viser sit nære slegtskab med myaban- kerne. Den af de postglaciale forekomster, de skulde vise den største overensstemmelse med er forekomsten ved Moberg i Os. Men sam- menligner vi f. eks. de ved Moberg og de ved Inderøen fundne skaller af mya truncata med hinanden, vil vi se, at Mobergfore- komstens ved sin form og hele sit udseende mere nærmer sig de nulevende. Ogsaa ved sit større antal af lusitanisk-boreale arter adskiller Mobergforekomsten sig fra de to her behandlede fore- komster. Professor Brøgger har ment nærmest at maatte sammenligne faunaen i de lavere myabanker ved Kristiania med den fauna, som nu lever ved Nordlands kyst, og heri er jeg enig. Da bliver vel faunaen i forekomsterne ved Inderøen og ved Hegrenes nærmest at sammenligne med den nuværende fauna ved kysten af Trond- hjems stift. Naar der paa den ene side tages hensyn til udvik- lingen af det arktisk-boreale og paa den anden side til det lusi- tanisk-boreale element, er jeg ialfald kommet til dette resultat. De postglaciale skjælbanker. Sammenligner man faunaen i myabankei’ne og deres lerlag med faunaen i de banker, som jeg nu gaar over til at behandle, vil man linde en saa stor forskjel, at man uden større betænkning vil sam- menfatte de tidligere behandlede forekomster som senglaciale i mod- sætning til alle de lavtliggende postglaciale forekomster, som nu nærmere skal omtales, og hvis fauna i det store og hele er omtrent som nutidens. Forskjellen vil være paafaldende, naar man sammen- ligner de postglaciale bankers fauna med de ældre myabankers, men vil udviskes noget, hvis sammenligningen gjælder faunaen i de postglaciale banker og de yngste myabanker. De postglaciale banker ligger alle i ringe høider over havet, fra havets niveau og op til ca. 5 m. over nuværende havstand. Kun en af bankerne, nemlig ostræabanken, ved Hop ligger noget høiere, nemlig ca. 12 m. o. h. 138 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Før vi gaar nærmere ind paa Bergensfeltets postglaciale banker, kan det have sin interesse at faa en oversigt over de resultater, hvortil man er kommet ved studiet af de postgiaciale afleiringer i Kristianiafeltet. I sit arbeide „Strandliniens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige Norge“ har professor Beøgger delt den postgiaciale tid, eller rettere sagt tiden fra maksimum af postglacial sænkning og til nutiden, i 4 afsnit, nemlig den ældre, midlere og yngre tapestid samt den recente tid. Disse tidsrum kan ifølge Brøgger i korthed karakteriseres paa følgende maade: 1. Den ældre tapestid (tidligere benævnt de øvre ostræaban- kers tid) er det tidsrum, der svarer til strandliniens hævning fra ca. 70-meters kurven ved Kristiania (41 — 42-meters kurven ved Kristianiafj ordens munding) til 45— 48-meters kurven ved Kristiania (30 — 32-meters kurven ved fjordens munding). Mildt klima, under maksimum af sænkningen antagelig med ca. 274° C. høiere august- temperatur end nu. 2. Den midlere tapestid, det tidsrum, der svarer til strand- liniens hævning fra ca. 45-meters kurven ved Kristiania (ca. 30- meters kurven ved fjordens munding) indtil ca. 19— 21-meters kurven ved Kristiania (ca. 13 — 15-meters kurven ved fjordens munding). Klimatet under denne tid noget koldere end under den ældre tapestid, og maaske ogsaa noget koldere end under den efter- folgende yngre tapestid. 3. Den yngre tapestid, det tidsrum, der svarer til strandliniens hævning fra ca. 19-meters kurven ved Kristiania (ca. 13-meters kurven ved fjordens munding) til ca. 8 — 10-meters kurven ved Kristiania (ca. 4 - 5-meters kurven ved fjordens munding). Klimaet noget mildere end det nuværende og maaske ogsaa noget varmere end under den midlere tapestid. 4. Kecent tid er det tidsrum, der er hengaaet siden strand- linien ved Kristiania laa ca. 8 m. og ved fjordens munding ca. 4 m. høiere end nu. En tilsvarende inddeling lader det sig for tiden ikke gjøre at gjennemføre i Bergensfeltet, da landet her i postglacial tid har ligget saa lavt, at de postgiaciale lerafleiringer endnu ligger dækket af hav. Der er saaledes i Bergensfeltet endnu ikke fundet hverken isocardialer eller scrobicularialer, og der er heller ikke nogen sand- synlighed for at flnde dem. Min kollega, konservator Grieg, har i Tæikanger i Sogn ved skrabning paa et dyb af 20 meter fundet 1907] Bei-gensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 139 et stort flak, hvor isocardia cor. fandtes i stor mængde i fossil til- stand. Formodentlig’ repræsenterer da dette det dyb nnder havets niveau, hvor isocardialeret er at søge. Fornden de talrige fossile skaller fandtes der to levende eksemplarer, der altsaa viser, at arten i lange tider har levet paa dette sted. Ved Vik i Sogn fandt Grieg ligeledes talrige fossile skaller af isocardia cor., men her forekom de paa et noget større dyb, ca. 50 m. Da de laveste terrasser i Bergensfeltet behandledes (pag. 48 og 49), nævnte jeg, at der ogsaa efter tapesterrassens dannelse var dannet flere yngre og lavere terrasser, der antydede forskjellige omend kortvarige stans i landets hævning her vesterpaa. Et af disse terrasseniveauer syntes at ligge i en høide af 7—8 m.. et andet ca. 5 og et tredie 3—4 m. o. h. Man knnde da være fristet til at sige: Den ældre tapestid repræsenteres her vesterpaa af det tidsrum, der svarer til strandlinjens hævning fra tapesterrasscn til 7 — 8-meters knrven, den midlere tapestid svarer til strandlinjens hævning fra 7— 8-meters kurven til 5-meters kurven, den yngre tapestid til hævuingen fra 5 til 3- å 4-meters kurven, og i i’ecent tid har endelig landet hævet sig de sidste 3 å 4 m. Jeg linder imidlertid, at de vel udviklede lavere terrasser er for faa til, at man med sikkerhed kan opstille en saadan inddeling for Bergensfeltets vedkommende. Som bekjendt har professor Brøgger i sit arbeide om „Strand- liniens beliggenhed under stenalderen-‘ søgt at vise, at den ældre stenalder i Norge (Nøstvettiden) var afsluttet, da tapessænkningen naaede sit maksimum, og at broncealderen begyndte i den sidste del af yngre tapestid. Tidsrommet mellem disse tider skulde da svare til nordisk mellemstenalder og yngre nordiske stenalder. Broncealderen skulde efter dette, hvis den var saa nogenlunde sam- tidig med broncealderen østerpaa, have begyndt, da strandlinjen laa 3 å 4 m. høiere end nu. Da vort kjendskab til de lavest hggende niveauer endnu, som flere gange nævnt, er forholdsvis liden, vil jeg ikke gaa nærmere ind paa de slutninger, som muligens kan drages heraf angaaende de faa vestlandske stenaldersfnnd, men haaber senere at faa leilighed til at beskjæftige mig med dette spørgsmaal. Som bekjendt har man allerede for flere aar siden paavist en postglacial sænkning, den saakaldte littorinasænkningen, ved Øster- sjøens og Kattegats kyster. J. Holmboe har paavist denne sænk- ning for Jæderens og Andøens vedkommende og Rekstad for Søndmøres. 140 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Under „sjørmcleii“, eu 8.5 m. o. h. liggende strandvold, fandtes ved udtapningen af Skeievand paa Jæderen en ferskvandsgytje, der kun ligger ca. 2 m. o. h. Holmboe drog af dette den slut- ning, at da strandvoldens høieste punkt under maksimum af sænk- ningen maa have ligget under havets overflade, maa den samlede sænkning have udgjort mindst 8 å 9 m. Ved Ramsaa paa Andøen har samme forfatter fundet analoge forholde; det er her en torvmyi’, som ligger under en marin strand- vold, hvis høide er 9 å 10 m. o. h. Naar man har læst Holmboes beskrivelse af de to netop om- talte forekomster og saa ser lidt nærmere paa de forekomster, hvor jeg har fundet beviser for tapes-littoiinasænkningen, vil man linde en paafaldende overensstemmelse. Fig. 37. Profilet veU Haugevaagen paa Karmø. Det første sted, hvor jeg havde anledning til at paavise tapøs- littorinasænkningen, var ved Haugevaagen i Torvestad prestegjeld paa Karmøen. Indenfor den indre ende af Haugevaagen ligger der mellem knauserne en forholdsvis jevn mark, hvis underlag er myr- jord. Ved mit besøg paa stedet laa der opspadet torv af to slags beskalfenhed. En del var mørk og fast og en anden del af samme udseende som den, vi ellers Under i de øvre lag af vore torvmyrer. Det viste sig nu ved forespørgsler, at disse forskjellige slags torv var adskilt ved mellemliggende sandlag. Ved hjælp af et haandbor, som jeg havde med, fik jeg paa et par steder paa sydsiden af myren overbevist mig om rigtigheden af bøndernes udsagn. Jeg fandt nemlig øverst V2 m- mægtigt lag af torv, derunder ca. V2 m. sand, saa V2 af en slags evje og saa endelig V2 ni. torv, hvor- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 141 under der igjen laa sand. I evjen mellem de to torvlag’ fandtes der talrige rester af littorina littorea og mytilus edulis. Mæg^tig- heden af de forskjellige lag syntes at veksle lidt paa de forskjellige steder i dalsænkningen. Desværre havde jeg ikke nivelleringsap- parater med, saa jeg kunde nivellere markens liøide over havet paa det sted, hvor jeg foretog min horing, men jeg anslog høiden til at være ca. 5 m. Det undre torvlag laa da i en høide af ca. 3 m. 0. h. Og det er vel da rimeligt, at landet, før sænkningen begyndte, neppe kan have ligget lavere end nu. Paa en ekskursion til Hagevik i Os prestegjeld fik jeg ved en samtale med dr. Gade rede paa, at der under gravningsarbeiderne i anledning af den nye tilbygning af kysthospitalet var fundet torv- myr under strandgrus. Desværre var ved mit besøg allerede kjæl- derne i nybygningen paa det nærmeste færdige, saa at der ikke var anledning til at anstille undersøgelser under huset. Derimod fandt jeg i en grøft lige bag huset myrjorden stikkende frem lige under den laveste terrasse, hvis høide jeg nivellerte til 8.3 m. o. h. Over denne terrasse laa der endnu en høiere, hvis høide ved nivellement bestemtes til 14,9 m. o. h. Begge disse terrasser var smaa og delvis ødelagte ved anlægget af kysthospitalets have. Jeg bestemte ogsaa ved nivellement den ovenfor omtalte grøfts høide over havet; den viste sig at ligge 3.2 m. o. h. Ved at stikke ned en stang af 1 meters længde kom jeg ikke gjennem myrlaget; detle maa saa- ledes have været tykkere end laget ved Haugevaagen paa Karmøen. Forøvrigt synes forholdene at berettige til lignende slutninger som de, der kunde drages af forekomsterne ved Skeievand, Ramsaa og Haugevaagen. Da vi nu ved disse undersøgelser har paavist tapes-littorina- sænkningen paa Jæderen (Hol^iboe), paa Karmøen (Koldeeup), ved Hagevik (Koldeeup), paa Søndmøre (Rekstad) og paa Andøen (Holmboe), synes det at være berettiget at antage, at hele den norske vestkyst har deltaget i denne postglaciale sænkning. Naar vi nu skal behandle de postglaciale afleiringer, vil det have stor interesse at faa fastslaaet, hvor strandlinjen stod under sænkningen i tapestiden. Saa vidt jeg kan skjønne, kan der kun være tale om to niveauer, enten det som markeres af terrasserne i høider 19 — 21 m., eller det som markeres af terrasserne i høidcr 10 — 14 m. 0. h. Hvad det sidste niveau angaar, vil det fremgaa af de tidligere omtalte terrassemaalinger, at dette er det mest ud- prægede terrasseniveau i Bergensfeltet næst efter det epiglaciale. 142 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Det samme iiiveau har vi, saa vidt jeg’ kan se, meget vel udviklet paa Jæderen, hvor Øyen har maalt høider, der varierer fra 10.7 (ved Ogne) til 15.7 (ved Obrestad fyr); de fleste steder ligger dog høiden mellem 13 og 14 m. o. h. Paa Karmøen har vi et lignende niveau i omtrent samme høide. I Søndhordland og yttre Hardanger lindes et terrasseniveau i omtrent samme høide, saaledes har Pek- STAD paa Halsenø bestemt høiden til 12 — 15 m. og i Øistesø til 12.8 m. 0. h. Yed Enæs har Kjerule i sit arbeide „Udsigt over det sydlige Norges geologi“ anført en terrasse i høide 14.7 m. o. h., og sandsynligvis vil det samme terrasseniveau ved systematisk under- søgelse kunne flndes paa flere steder i Hardanger. Men ogsaa nordenfor Bergensfeltet flndes det tilsvarende terrasseniveau vel udviklet. Rekstad angiver saaledes, at tapesniveauet repræsenteres af de udstrakte flader i dalbunden i Førde i Søndfjord 13 — 14 m. 0. h. Herfra sænker det sig udover mod havet, saa at det ved Haukaas og Sandvik i Kinns prestegjeld ligger 10 m. o. h. Læn- gere nord, ved Aalesund, er høiden 12 — 14 m. o. h. Af denne sammenstilling af Rekstads, Øyens og mine egne maalinger synes det at fremgaa, at der langs vor vestkyst flndes et vel udviklet terrasseniveau i høider fra ca. 11 — 15 m. o. h. Det synes rimeligt at antagc, at dette niveau markerer strandlinjens høide under den saakaldte tapes-littorinasænkning, der fandt sted i begyndelsen af den postglaciale tid. Rekstad har antaget, at tapesniveauet, som han kakler det, paa Halsenøen og i yttre Hardanger skulde ligge i høider fra 20 — 25 m. 0. h. Saa vidt jeg kan se, synes denne antagelse at baseres paa fossilfundet ved Sjo paa Halsenø. Rekstad fandt her i en myr, der ligger 4 — 5 m. o. h., under et omtrent 0.5 m. mægtigt dække af myr, en skjælmergel, hvori der var følgende arter: a. Saxicava pholadis, Lin , 0—75 m. a. Mya truncata, Lin 0—95 b. Liicina horealis, Lin 0—115 1. JDosinia exoleta, Lin 0—75 b. Solen ensis, Lin 0—20 b. Axinus ftexuosis, Mont 20—850 1. Corhula gibba, Ølivi 10—190 1. Lævicarclium norvegicum, Spengl . 10—95 b. Cardium fasciatum, Mont 20—340 b. Gibbula cineraria, Lin 0—115 J? 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 143 1. Bittium reticulatum, da Costa . . . 0 — 130 m. a. Lepeta coeca, Mull 0 — 190 „ 1. Rissoa violacea, Desm 10 — 75 „ b. Onoha striata, Mont 0—95 „ Skeletter af lithothamnium i mæng-de. 1 denne fortegnelse betegner a. arktiske, b. boreale og 1. lusi- taniske arter (Bkøggers systematik). De hosføiede tal angiver de dybder, hvori G. 0. Saes har fundet disse arter ved vore kyster. Naar jeg gjennemlæser denne fortegnelse over de fundne arter, maa jeg sige, at jeg ikke føler mig overbevist om, at disse maa representere det varme tidsrum, som betegnes som tapes-littorina- sænkningens tid. Af en fortegnelse som denne, der kun omfatter 14 arter, vil det selvfølgelig ikke have nogen interesse at beregne forholdstallene mellem arktiske, boreale og lusitaniske arter, da det fundne antal arter er for lidet. Vi maa da undersøge, om der blandt de 5 lusitaniske arter er nogle, som med nødvendighed maa henregnes til tapestidens varmeste afsnit. Dosinia exoleta angives af Saes at forekomme baade ved Bodø og i Lofoten. Corbiila gibha er temmelig almindelig ved Lofoten, og Saes angiver endog at have fundet et eksemplar saa langt nord som ved Hammerfest. Rissoa violacea er fundet ved Lofoten af. Saes. Hvad lævicardium norvegiciim og bittium reticulatum angaar, saa findes vistnok ikke disse saa langt mod nord, men er dog begge af Geieg fundne ved Nordfjord; ja den første er af M. Saes fundet saa langt nord som ved Beian. Der er altsaa, som det vil fremgaa af dette, ikke ved Sjo fundet nogen mollusker, der med nødvendighed forlanger et klima, der er mildere end nutidens, og jeg indser derfor heller ikke, at det skulde være nødvendigt at henregne denne afleiring til den varmeste del af tapestiden, da aarstemperaturen maa have været ea. 2*^ C. varmere end nu. Jeg kan heller ikke være saa ganske enig med Kekstad i, at denne fauna maa have levet paa et dyb af omtrent 20 m. Saa vidt jeg kan forstaa, er denne opfatning grundet paa, at axinus flexuosus og cardium fasciatum ifølge G. 0. Saes’ angivelse ikke findes paa ringere dyb end 20 m. Hertil er imidlertid at merke, at Heeman Feiele i sit arbeide „Oversigt over de i Bergens omegn forekommende skjældækte mollusker “ anfører, at carclium fasciatum „gaar fra et par favne og ned til 100 favne“, og at Knipowitsch, saaledes som Bekstad ogsaa et andet sted i sin 144 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 afhanclling’ gjør opmerksom paa, har fundet axinus fiexuosus holt op til kun 8 meters dyb. Mine kolleger Appelløf og- Gkieg har fundet begge de her omtalte arter op til 10 meters dyb. Der kan saaledes ikke være nogen nødvendighed for at antage, at denne fauna maa have levet paa et dyb af mindst 20 m., og at som følge deraf tapestidens strandlinje maatte ligge ca. 24 m. o. h. paa Halsenø. Man kunde da med større grund anføre, ostræabanken ved Hop, som senere skal beskrives, og som ligger i en høide af 12 m. 0. h., som støtte for antagelsen om, at tapestidens strandlinje laa ca. 20 m. o. h. Jeg har i denne banke fundet følgende arter: Ostræa ecliilis, mytilus ednlis, mytilus modiolus, astarte elliptica, tapes pnUastra, macoma calcaria^ mya trimcata, saxicava pholadis, yibhula cineraria, littorina littorea, Uttorina rudis, bittium reticu- latum og nassa reticulata. Det overveiende antal af disse arter kan leve helt op til fjæren; kun astarte elliptica danner her en undtagelse, idet den ikke gaar høiere op end til 10 m. under havets overflade. Naar vi undtager littorina rudis, hvoraf der kun er et eneste eksemplar, er littorina littorea den art, som holder sig næ.r- mest overfladen, idet den ikke pleier at leve i masser som her paa større dyb end 6 m. Den heromtalte fauna maa da have levet paa et dyb af ca. 6 m. og skulde vel da nærmest henregnes til terrasseniveauet i ca. 20 meters høide. Hvad nu faunaen i banken ved Hop angaar, saa minder den bl. a. ved sin rigdom paa ostræa edulis, mytilus edulis og littorina littorea om de banker, som Beøggee i sit store arbeide: „0m de senglaciale og postglaciale niveauforandringer i Kristianiafeltet“ har betegnet som øvre ostræabanker. Men der behøver selvfølgelig ikke at være nogen nødvendighed for, at ostræabankerne ved Bergen skulde være samtidige med ostræabankerne ved Kristiania. Det er kanske lige saa sandsynligt, at ostræa edulis er vandret ind tid- ligere til Bergensfeltet end til Kristianiafeltet. Ostræabanken ved Hop er saaledes heller ikke noget bevis for, at tapestidens strand- linje har ligget i en høide af ca. 20 m. o. h. Forekomsterne ved Austevaag og Krabbepollen paa nordsiden af Tysnes, som begge nu danner smale eid, der forbinder større og mindre holmer med hinanden, og som ved høiere vandstand har ligget i strømløb, kan neppe heller anføres som bevis for, at havet, den gang vort land befandt sig i tapes-littorinasænkningen, stod ved det niveau, som betegnes af terrasserne i høide omtrent 20 m. o. h. 1907] Bergensfeltet og tilstødencle trakter i senglacial og postglacial tid. X45 I strømløb er som bekjendt afleiringen af terrigent materiale sær- deles liden, da alt det finere materiale vil føres bort, og bundens afleiringer saaledes væseutlig kommer at bestaa af skjæl. Der vil da selvfølgelig gjennem lange tidsrum afleires betydelige mæmgder af skjæl, der, naar landet hæves saa høit, at strømløbets bund naar op til fjæremaalet, bliver bearbeidet af bølgeslaget saaledes, at skjæl fra forskjellige tidsrum blandes sammen. Dette synes at have været tilfældet ved de to her omtalte forekomster, hvor former fra lidt dybere vand, som f. eks. theshia nana, alvania jeffreysi og cylichna cylindracea blandes med former fra mindre dyb som f. eks. littorina littorea, littorina rudis, littorina ohtusata, gihlnda cineraria, gibbula tumida, bittium reticulatum o. s. v. Alt synes her at tyde paa, at vi har en fauna, som har levet til forskjellige tider paa forskjelligt dyb. Ogsaa paa forekomsten ved Drougøvaag i Osterfj orden har der maaske foregaaet en blanding af forskjellige tiders faunaer, idet sydlige former optræder sammen med arktiske. Dette gjør det selvfølgelig vanskeligt at afgjøre, om det virkelig af faunistiske hensyn skulde være paakrævet at antage, „at tapestidens strand- linje“ har ligget i 20-meters niveauet, eller om man maa anse det sandsynligst, at det sterkt udviklede terrasseniveau, som findes paa forskjellige steder langs vor vestkyst i høider, der varierer fra ca. II m. til ca. 15 rn. o. h., representerer strandlinjen under tapes- littorinasænkuingen. Hvad enten nu den fremtidige forskning kommer at bevise, at det ene eller det andet af disse terrasseniveauer er tapes-littorina- sænkningens havniveau, vil man forstaa, hvor vanskeligt det kan være, naar landet i omtalte periode laa saa lavt, at foretage en inddeliug af de postglaciale afieiriuger i Bergensfeltet, hvor de i den postglaciale tid afsatte lerafieiringer endnu ikke er hævet op over havets overfiade. Ved Kristiania, hvor den tilsvarende linje ligger i en høide af ca. 70 m. o. h., har man baade skjælbanker og lerafieiringer at holde sig til. Hertil kommer endnu den van- skelighed for Bergensfeltets vedkommende, at mens sydlige arter som f. eks. tcqjes decussata ikke længeiæ findes i Kristianiafj orden og derfor kan benyttes som hjælp ved inddelingen af de postglaciale lag, har tapes decussata i Bergensfeltet fortsat lige fra tapestidens varmere afsnit og ned til uutiden. Herman Feiele fandt saaledes, at den forekom talrig i stranden ved Lysekloster og ved Bukken. 33 146 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Alle disse forhold har be\drket, at jeg ikke i denne afhand- ling har villet skille ud f. eks. de banker, der synes at have en sydligere karakter end de øvrige, men beskriver dem alle under et, idet jeg begynder med de nordligste og slutter med de sydligste. Jeg vil dog ikke undlade at pege paa, at der er en del banker, som ved sit store antal af lusitanisk-boreale (og lusitaniske) arter synes at skrive sig fra et noget varmere tidsrum. Dette gjælder, som det vil sees af uedenstaaende sammenstilling, bankerne ved Lindaas, Helle, Hegrenes, Kroknes, Hetiro, Fanehammeren, Auste- vaag og Krabbepollen. Ved alle disse forekomster udgjør antallet af lusitanisk-boreale (og lusitaniske) arter over 7^ af samtlige fundne arter. Af interesse er det, at man ved at beregne efter professor Beøggeiis metode kommer til omtrent det samme resultat. Regner man nemlig ud forholdstallene og sammenligner dem med de for- holdstal, som Bkøgger har faaet for faunaen fra den varmeste del af tapestiden, nemlig -j- Vt a. : — Vt b. : Vv h, vil man se, at det bliver de ovenfor nævnte banker samt bankerne ved Kaien og i Spare- bankstomten, som kunde henregnes til denne tid. Bankerne ved Sparebanken og Kaien maa imidlertid af andre grunde ansees for at være forholdsvis unge banker, og procenttallene bør derfor ikke tillægges altfor stor vegt, særlig naar man erindrer, at der i disse banker ikke forekommer nogen af de mest varmekjære former. En oversigt over bankernes faunistiske sammensætning vil faaes ved følgende tabel: Lindaas ca. 83 °/o 1. b. + 1. V46 a. : ^V46 b. : ^746 1. Helle - 77 1. b. V44 a. : ^“744 b. : ^744 1. Dalevaagen - 71 1. b. 734 a. : ^734 b. : ^734 1. Drongøvaag - 68 1. b. + 1. ’^/56 a. : ’756 b. : ^756 1. Bernes - 63 1. b. 727 a. : ^727 b. • V27 1. Hosanger I - 75 1. b. ^757 a. : ^754 a. : ^757 1. — II - 73 1. b. + 1. 764 a. : ^764 b. : ^7s4 1. Eikangervaag .... - 83 55 1. b. Vso a. : ^Vso b. : 'V30 1. Myrene - 75 55 1. b. 728 a. : ^728 b. : : ^728 1. Hegrenes - 78 55 1. b. 1. 769 a. : : ^769 b. : : ^7b9 1. Sparebanken - 72 55 1. b. V32 a. : : ^732 b. : ^732 1. Kaien - 70 55 1. b. V22 a. : : 722 b. : : 'V22 1. Strømgaden - 63 55 1. b. 7i6 a. : : 7i6 b. : : V16 1. Olaf Kyi-resgd. II - 45 „ 1. b. 720 a. : : V20 b. : : V20 1. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 147 Olaf Kyrresgd. III ca. 67 7o 1. b. a. : ^736 b. i '736 1. — IV - 70 ?? 1. b. Vio a. : '740 b. : 'V40 1. Vestre Torvgade . - 70 ?? 1. b. V40 a. : '740 b. : '740 1. Eldorado - 63 „ 1. b. V35 a. : 'V35 b. : '735 1. Nygaardstangen . . - 63 ?? 1. b. 7i9 a. : Vi9 b. : Vi9 1. Kroknesset - 81 51 1. b. 1/27 a. : '727 b. : '727 1. Retiro - 83 5? 1. b. 4- 1. Vo a. : '730 b. : 'V30 1. Hop - 64 55 1. b. 739 a. : '739 b. i '739 1. Fane - 90 5? 1. b. + 1. V30 a. : '730 b. : '730 1. Moberg - 67 1. b. ^754 a. : ^754 b. : '754 1. Fjeld - 75 55 1. b. 4 1. 736 a. : '736 b. : '736 1. Austevaag - 84 ,, 1. b. 4- 1. 756 a. : '756 b. : '756 1. Krabbep ollen .... - 79 1. b. 4 1. 748 a. : ^748 b. : '748 1. Fosaaen - 71 55 1. b. + 1. ^7so a. : '7so b. : 'Vso 1. Banken ved Lindaas. Ca. 250 m. sydøst for dampskibsbryggen paa Lindaas fandt jeg bag den nuværende fjære en fordybning, der muligens fyldtes ved høivand. Ved at grave mig ned her fandt jeg efter at have gjen- nembrudt de rent moderne dannelser, hvis mægtighed kan sættes til 3 dm., et lugtende mndderagtigt lag med smaa skjæl og derunder igjen en rig skjælbanke, der navnlig karakteriseredes ved talrige eksemplarer af hittiiim reticulatum, men desuden indeholdt en hel del eksemplarer af lucina horealis, axinus flexuosiis, tectura virginea, gecten varius og rissoa violacea. Af de her nævnte former fore- kommer bittimn reticulatum, lucina horealis og tectura virginea som bekjendt lige op til fjæren, mens pecten varius optræder fra 4 meters dyb og nedover og axinus flexuosus og rissoa violacea fra 10 meter og nedover. Dengang da denne banke afsattes, har da for- modentlig havet staaet ca. 10 m. høiere end nu. Denne antagelse synes ogsaa at staa i god overensstemmelse med faunaen forøvrigt. lalt har jeg her fundet følgende arter: 1. b. Anomia ephippium, Mull., sjelden (b.). 1. b. Anomia striata, Beocchi, endel ekspl. (1.). 1. b. Ostræa edulis, LIn., faa brudstykker (1.). 1. b. Pecten maximus, Lin., faa brudstykker (1.). 1. b. Pecten i)arius, Lin., talrig (1.). 1. b. Mytilus edulis, Lin., temmelig talrig (b.). 148 Carl Fred. Kolcierup. [No. 14 1. b. Cardium exiguum, G-mel., endel ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., sjelden (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., sjelden (b.). b. Cyprina islandica, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., sjelden (b.). 1. b. Tajjes pidlastra, Mont., endel ekspl. (b.l. 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig’ (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., talrig (b.). 1. Lepton nitidum, Turt., sjelden (1.). 1. b. Kellia suhorhicularis, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Montacuta hidentata, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Ahra alba, Wood, faa ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., endel ekspl. (a.). 1. b. Periploma ptertenuis. Pult., faa ekspl. (b.). 1. b. Corbula gihba, Olivi, endel ekspl. (1.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., faa og smaa ekspl. (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull., talrig (b.); ' a. b. Puncturella noachina, Lin., sjelden (a.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., sjelden (1.). 1. b. Gibbula cineraria, Lin., talrig (b.). 1. b. Oibbida tumida, Mont., endel ekspl. (b.). b. Lunatia montagui. Fore., sjelden (b.). b. Littorina Uttorea, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., forholdsvis talrig (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). b. (b. a.) Lacuna divaricata, Fabr., talrig (a.). 1. b. Onoba striata, Mont., sjelden (b.). 1. b. Alvania punctura, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Rissoa inconspicua. Ale., endel ekspl. (1.). 1. b. Rissoa interrnpta, An., sjelden (b.). 1. b. Rissoa parva, da Costa, endel ekspl. (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., meget talrig (].). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., talrig (L). 1. b. Turritella terebra, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticidatum, da Costa, særdeles talrig (L). 1. b. Clathurella linearis, Mont., sjelden (1.). 1. b. Mangetia brachystoma, Phil., sjelden (1.). 1. b. Mangelia costata. Don., sjelden (1.). 1. b. Nassa incrassata. Strøm, sjelden (b.). 1. b. Nassa reticidata, Lin., sjelden (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 149 Desuden er fundet rør tilhørende en teredo sp., rester af halanm porcatus og strongylocentroUis drøhachiensis. Hvis man kun tager hensyn til molluskerne, er der, som det vil fremgaa af listen, fundet 4 arktiske, 21 horeale og 21 Insita- niske arter (efter Brøggeks inddeling). Som man vil se, har denne banke en helt anden karakter end de før behandlede, selv en sam- menligning med forekomsten fra Solheimsviken, der skulde danne et slags overgangsled mellem de ældre og yngre banker, viser en paatagelig forskjel, idet der her fandtes 11 arktiske, 7 boreale og 6 lusitaniske arter. I Solheimsbanken er altsaa endnu det arktiske element det overveiende, i Lindaasbanken er det de boreale og lusitaniske former, som er de rent overveiende. Fordeler man molluskerne paa de af mig foreslaaede grupper, vil den „ sydlige" karakter springe endnu sterkere i øinene. Af de fundne 46 arter vil nemlig 37 blive at henføre til den lusitanisk- boreale gruppe, 1 er lusitanisk, 4 er] boreal, 1 er boreal med boreo- arktisk udbredelse og 3 arktisk boreale. Ca. 83 % er altsaa lusi- tanisk boreale og lusitaniske. I materiale fra denne skjælbanke har dr. Hans Kjær fundet følgende arter af thcdamojjhora : Polijstomella striatopunctata, mange ekspl. Polystomella striatopunctata var. : inserta, mange ekspl. Polystomella crispa, mange ekspl. Truncatidina lohatula, mange ekspl. Tnmcatidina mediterranensis, nogle ekspl. PolymorpMna lactea, nogle ekspl. Rotelia beccari, mange ekspl. Banken ved Helle (Sørfjorden). Ved veien fra gaarden Helle til Stanghelle station ved Vosse- banen fandtes lige ved bøgjærdet en særdeles rig skjælbanke, som først mine elever lærer Melkild og kemiker Westlt og siden jeg selv har studeret. Der er i denne banke i alt fundet følgende arter ; 1. b. Anomia ephippium, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Anomia str iata, Bro ccm, talrig (1.). 1. b. Ostræa edidis, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Pecten m.aximus, Lin., endel ekspl. (1.). 1. b. Pecten opercularis, Lin., talrig (1.). 150 Carl Fred. Kolclerup. [No. 14 b. Pecten tigrinus, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Pecten septemradiatus, Mull., sjelden (b.). b. Mytilus modiolus, Lin., sjelden (b.). 1. b. Nuciila nucleus, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1, b. Cardiiim echinatum, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium edide, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., sjelden (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., sjelden (1.). b. Cyprina islandica, Lin, en hel del ekspl. (b.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, sjelden (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., faa eksempl. (b.). 1. b. Timoclea ovata, Penn., talrig (b.). 1. b. Dosinia linda, Pulten, talrig (b.). 1. b. Lucina borealis, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lucina spnnifera, Mont., sjelden (1.). 1. b. Axmus flexuosus, Mont., faa ekspl. (b.). . b. Lepton nitidum, Tuet., sjelden (1.). a. b. Macoma ccdcaria, Chemn., sjelden (a.). 1. b. CuUellus pellucidus, Penn, sjelden (L). 1. b. Thracia convexa, Wood, nogle brudstykker (1.). 1. b. Corhula gihha, Olivi., taliåg (1.). a. b. Mya truncata, Lin., faa og tyndskallede ekspl. (a.). a. b. Saxicava ptlioladis, adskillige smaa individer (a.). 1. b. Teredo norvegica, Spengl., nogle faa rør (b.). 1. b. Tectura virginea, Mull., adskillige ekspl. (b.). b. Emargimda crassa, Sow., sjelden (b.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Gihhida cineraria, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Gihhida tumida, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Comdus millegranus, Phil., et ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., sjelden (b.). b. Littorina rudis, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Onoha striata, Mont., sjelden (b.). 1. b. Turritella terebra, Lin., talrig (1.). 1. b. Bittium reticidatum, da Costa, sjelden (1.). 1. b. A2wrrhais pes pelicani, Lin, sjelden (1.). 1. b. Odostomia unidentcda, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Nassa incrassata, Steøm, faa ekspl. (b.). a. (b. a.). Sipiho tortuosus, Reeve, et ekspl. (a.). 1907] Bergensfeltet og tilstøclende trakter i senglacial og postglacial tid. 151 Af de 44 fundne arter er 34 lusitanisk-boreale, 6 boreale, 3 arktisk-boreale og l arktisk med boreoarktisk iidbredelse. Som det vil fremgaa af denne fortegnelse, har bankens fauna en udpræget sydlig karakter, idet ca. 77 % af de fundne arter maa henregnes til den lusitanisk-boreale gruppe. Anvender man Brøggeks ind- deling, faar man V44 a. : ^744 b. : ^744 1. Bankens høide over havet blev i sin tid af Melkild og Westly ved nivellement bestemt til 3 m. Naar nogle faa i ringe mængde optrædende arter undtages, kan alle de fundne arter optræde op til kun 10 meters dyb. Ca. 500 m. nærmere Stanghelle laa der paa nedre side af veien lige ved det sted, hvor denne gaar over elven, en skjælfore- komst. Materialet var her et graablaat sandler, der var et over- maade daarligt opbevaringsmiddel, hvorfor der ogsaa kun fandtes brudstykker af fossiler. En undtagelse herfra dannede nogle used- vanlig store skal af cyprina islanclica. Banken ved Dalevaagen. Paa den anden side af Dalevaagen fandt jeg lige ved gaarden Helles vedlager og sageplads i en hule under nogle stene en hel del skjælgrus. Høiden var ca. 2 m. 0. h. Af dette grus har jeg vasket ud følgende arter: 1. b. Anomia amileata, Lin., endel ekspl. (b.). 1. b. Anomia ephiiypinm, Lin., nogle faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia striata, Beocchi, meget talrig. De største ekspl. maalte 36 — 38 m.m. i diameter (1.). a. (b.a.). Pecten islandicus, Mull., kun et ekspl. Længde 63 mm. (a.). 1. b. Mytilus eclulis, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Nucnla niicleus, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). b. Cyprina islandica, Lin., et par brudstykker (b). 1. b. Lucina borealis, Lin., endel smaa ekspl. (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont., endel smaa ekspl. (1.). 1. b. Rupicola distorta, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Corhula gibha, Olivi, et ekspl. (1.). a. b. 2Iya truncata, Lin., nogle faa tyiidskallede brudstykker (a.). a. b. Saxicava pilioladis, Lin., meget talrig. Som oftest smaa ekspl. (a.). 1. b. Lepidopleurus cinereus, Lin., sjelden (1.). 152 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., talrige led (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull., meget talrig (b.). a.(b.a.j. Tectura rubella, Fabe., sjelden (a.). a. b. Lepeta coeca, Mull., sjelden (a.). 1. b. Emarginula fissurci, Lin., særdeles talrig (1.). 1. b. Qihbula cineraria, Lin., noksaa talrig (b.). 1. b. Oibbula tumida, Mont., noksaa talrig (b.). b. Lunatia montagui, Mont., sjelden (b.). b. Littorina Uttorea, Lin., endel ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton, sjelden (b.). 1. b. Onoba striata, Mont., sjelden (b.). 1. b. Alvania punctura, Mont., sjelden (1.). 1. b. Alvania zetlandica, Mont., sjelden (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, sjelden (1.). 1. b. Ajmrhais pes pelicani, endel ekspl. (L). 1. b. Odostomia conoidea, Beocchi, sjelden (1.). 1. b. Mangelia costata, Don., sjelden (1.). 1. b. Nassa incrassata, Steøm, endel smaa ekspl. (b.). Foruden disse mollusker har jeg fundet talrige rester af balanus porcatus, talrige ormrør tildels med paasiddende bryozoer, talrige brudstykker af echinus esculentiis og nogle faa brudstykker af echinus milliaris, samt endelig nogle eksemplarer af caryophyllia sniithi. Af disse former er echinus milliaris og caryophyllia smithi af særlig betydning for bestemmelsen af bankens karakter. Echinus milliaris er en form, der nu sæadig holder til i de varme pollerne. Caryophyllia smithi er nu meget sjelden ved Bergenskysten. Saa- vidt vides har Koeen i sin tid fundet et eksemplar ved Bergen, Appelløf et ved Blomvaag og J. Geieo et eksemplar ved Ljones- tangen og et ved Jondal i Hardanger. Ved Skagerakkysten er den derimod almindelig. Da jeg fra Stanghelle har 4 eksemplarer, skulde man væve tilbøielig til at tro, at den tidligere har været almindeligere i Bergensfj ordene, og at den her beskrevne forekomst skriver sig fra den varmere periode forud for vor tid. Dette staar ogsaa i god overensstemmelse med, hvad der kan sluttes af de mollusk- fund, som er gjort. Ser vi paa oveustaaende artsfortegnelse, der omfatter ialt 34 forskjellige arter, vil vi finde, at 24 er lusitanisk- boreale, 4 boreale, 4 arktisk- boreale og 2 arktiske med boreoark- tisk udbredelse. Ca. 71 % af de fundne mollusker er altsaa Insi- tanisk boreale. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiiglacial og postglacial tid. 153 Banken ved Drongøvaag. Denne banke, der har vist sig at være særdeles righoldig, blev i sin tid fundet af H. Feiele i bunden af Drongøvaag nær damp- skibsstoppestedet Bernæstangen og blev af ham karakteriseret som en skjælbanke af % meters tykkelse, der strakte sig fra en høide af 5 m. 0. h. og ned til under havets niveau. Efter Feieles for- tegnelse har saa Beøggee i sit arbeide „Om de senglaciale og post- glaciale nivaaforandringer i Kristianiafeltet“ givet en oversigt over de fundne arter. Ved gjennemsyn af det af hr. Feiele til Bergens museum skjænkede materiale viser det sig, at et par arter ikke er kommet med i Beøggees oversigt. I alt er der fundet følgende arter : a. (b. a.). Pecten islandicus, Mull. (a). 1. b. Pecten maximus, Lm. (1.). 1. b. Pecten operciilaris, Lin. (1.). b. Pecten higrinns, Mull. (b.). 1. b. Pecten striatus, Mull. (b.). 1. b. NucuJa nucleus, Lin. (1.). b. (1. a.). Nucula tenuis, Mont. (a.). 1. b. Portlandia tennis, Phil. (b.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., en hel del ekspl. (1.) 1. b. Cardium edule, Lin. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil (b.). 1. b. Cardium nodosum, Tuet. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl. (L). b. Cyprina islandica, Lin. (b.). a. b. Astarte elliptica, Beown (a.). 1. b. Venus gallina, Lin. (b.). 1. b. Timoclea ovata. Penn. (b.). 1. b. Dosinia lineta, Pulten. (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin. (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont. (1.). 1. b. Axinus ftexiiosus, Mont. (b.). a. b. JSIacoma calcaria, Chemn. (a.). 1. b. Macoma fahula, Geonow (1.). 1. b. Macoma temiis, da Costa, en hel del ekspl. (1.). 1. b. Cidtellus pellucidus. Penn. (1.). 1. SolecuHiis antiqiiatus. Pult., ret hyppig (1.) 154 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Thracia convexa, Wood. (L). 1. b. Corbula gibha, Olivi. (1.). a. b. My a truncata, Lin., nog-le faa tyndskallede ekspl. (a.), a. b. Saxicava arctica, Lin. (a.), a. b. Saxicava g)lioladis, Lin. (a.). 1. b. Antalis entalis, Lin. (b.). 1. b. Tectura virginea, Mull. (b.). b. Scutellma fulva, Mull. (b.). 1. b. Emarginula fissura, Lin. (L). 1. b. Conulus miUigranus, Phil (1.). 1. b. Trivia europæa, Mont. (1). a. (b. a.) Amauropsis islandica, Gmel, et ekspl. (a), b. Littorina littorea, Lin. (b.). b. Littorina rudis, Maton (b.). 1. b. Hydrohia idvæ, Penn. (b.). 1. b. Turritella terehra, Lin. (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa (1.). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., en del ekspl. (1.). 1. b. Clathurella Imearis, Mont. (1.). 1. b. Mangelia costata, Don. (1). a. (b. a.) Bela nohilis, Mull.- (a.). 1. b. Nassa reticulata, Lin. (1.). b. (b. a.) Buccinum imdatum, Lin. (b.). a. (b. a.) Neptunea despecta, Lin., et forholdsvis lidet ekspl. (a.). 1. b. Aceixi hullata, Mull. (1.). 1. b. Cylichna cylindracea, Penn. (1.). a. Cylichna Reinhardtii, Mull. (a.). 1. b. Atys utriculis, Brocchi (L). b. (1. a.) Philine scahra, Mull. (b.). Som det vil fremgaa af denne forteg-nelse, er der ialt fundet 56 arter, hvoraf 1 er liisitanisk, 37 lusitanisk-boreale, 5 boreale, 2 boreale med udstrakt arktisk og- lusitanisk udbredelse, 1 boreal med boreoarktisk udbredelse, 5 arktisk-boreale, 4 arktiske med boreoarktisk udbredelse og- 1 arktisk. A f de fundne arter tilhører altsaa ca. 689 % den lusitaniske og lusitanisk-boreale gruppe. Be- regner man efter Brøggees metode forholdstallene, faaes a. : ^756 b. : ^756 1. Da faunaen har mange sydlige elementer, kunde der maaske være dem, der var tilbøielig til at opfatte endel af de arktiske arter 1907] BergeDsfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. X55 som ikke sammenhørende med de øvrige, saa meget mere som arter som f. eks. pecten islandiciis, amauropsis islandica, nepkinea des- pecta og cylicJina Reinhardtii praktisk taget ikke længer tilhører Bergensfeltet. Der synes dog ikke at være nogen tvingende nød- vendighed for en saadan antagelse, da pecten islandicus og amau- ropsis islandica omend yderst sjeldne, dog er fundet i Bergensfjor- dene i vor tid, og neptunea despecta nu findes i store mængder i Nordsjøen. Professor Brøgger har i sit oftere citerte store arbeide nævnt, at han paa grund af forekomsten af arter som lucina spinifera, macoma fahida, cultellus pellucidus, solecurtiis antiquatus, thracia convexa m. fl. anser denne banke som samtidig med de yngre (lavere) tapes- banker i Kristianiafeltet. Banken ved Bernæs. I aaret 1904 fandt jeg ca. 300 m. ø. f. dampskibsbryggen paa Bernæstangen en skjælforekomst. Skjællene fandtes i en leraflei- ring, der fra 2 m. o. h. strakte sig ned under havets niveau. De arter, som syntes at være tilstede i størst mængde, var lucina hore- alis og axinus flexuosus, som begge synes at være meget hyppig i de yngre banker. Ogsaa ahra 7iitida synes at være almindelig i denne banke, hvor der i alt er fundet følgende arter: 1. b. Anomia ephippium, Lm., faa ekspl. (b.). 1. b. Ostræa edulis, Lin., faa ekspl. (1.). b. Pecten tigrinus, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Mytilus edulis, Lm., faa (b.). 1. b. Cardium echinatum, Lm., ikke saa sjelden (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., et ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., faa ekspl. (b.). a. b. Astarte elliptica. Brown, faa ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, faa ekspl. (b.). 1. b. Lucina horealis, Lm., forholdsvis hyppig (b.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont. talrig (b.). 1. b. Kellia suborhicularis, Mont. faa ekspl. (b.). 1. b. Ahra nitida, Mull., almindelig (b.). 1. b. Macoma tenuis, da Costa, faa ekspl. (1.). a. b. Mya truncata, Lin., faa ekspl. (a.), a. b. ^axicava arctica, Lm., faa ekspl. (a.), a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr., nogle led (a.). 156 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Tectura virginea, Mull., ikke saa sjelden (b.). 1. b. Er.iarginula fissura, Lin., nogde ekspl. (L). 1. b. Gihhula tumida, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Trochus zizyyliinus, Lin., et brudstykke (?) (1.). b. Littorina littorea, Lin., iiogle ekspl. (b.). b. Littorina rudis. Maton., faa ekspl. (b.) 1. b. Ajwrrhais pes pelicani, Lin., et ekspl. (1.). a. b. Bela rugulata, Munn., faa ekspl. (a.), b. (b. a.) Baccinuni undatum, Lin., faa ekspl. (b.). Desuden har jeg’ samlet en hel del eksemplarer af ditrupa arietena, strongylocentrotus drøhachiensis og balanus piorcatus. Af de 27 fundne arter er 17 lusitanisk-boreale (ca. 63 %), 4 boreale, 1 boreal med boreoarktisk udbredelse og 5 arktisk-boreale. Beregnet efter Brøggees system bliver forholdstallene 727 a. : ^727 b. : V27 1. Sammenlignet med foregaaende bankes fanna synes faunaen i Bernæsbanken at have en lidt mindre sydlig karakter. Den er sandsynligvis fra et tidsrmn, der ligger vor tid nærmere. 1 det materiale fra denne forekomst, som jeg sendte til dr. Hans Kjær, har han fundet følgende arter af talamopliora : Truncatulina lohahda, mange ekspl. Planorhulina mediterranensis, nogle ekspl. Miliolina hicornis, nogle ekspl. Miliolina seminidum, nogle ekspl. Textidaria agglutinæus, nogle ekspl. Rotalia beccari, mange ekspl. Polystomella striatopmnctata, nogle ekspl. Bulimina marginata, nogle ekspl. Discorbina glohdaris, adskillige ekspl. Skjælforekomsterne ved Hosanger. Paa en reise til Hosanger for et par aar siden lik jeg rede paa, at der ved en liden bugt øst for husene paa Hosanger preste- gaard skulde væ-re fundet skjæl i jorden. Paa prestegaarden fik jeg den gang se nogle store eksemplarer af pecten maximus, men der var da ikke anledning til at grave, da græsset endnu ikke var slaaet. Da en af de ved den geologiske afdeling studerende hr. P. 0. Ottesen iaar skulde indover til Hosanger, fik jeg ham til at foretage de fornødne gravninger. Hr. Ottesen grov paa to steder, først i 35 meters afstand fra fjæren og dernæst ca. 2 m. længere inde. Høideii over havet var der, hvor gravningen ud- 1907] Bergensfeltet og tilstodende traktev i senglacial og postglacial tid. 157 førtes, ca. 1 m. Paa disse to steder fik han følg-ende profiler: Ca. 35 m. ind fra fjæren: 30 cm. muldjord. 5 „ brun sand. 20 „ fin graa sand. 25 „ lerholdig graa sand, hvori fandtes skjæJ (mange ekspl. dlpecten islandicus). 35 „ blaaler omtrent uden skjæl. Derunder brun sand og ler, der ikke blev gjennemgravet. Ca. 2 meter længer ind fra fjæren i linje med første gravning; 15 cm. muld. 6 „ brun sand. ca. 1 m. { 30 „ graa fin sand med skjæl (mange ekspl. af cy- prina islandica). Sandbl. ler med mange ekspl. af pecten islandicus. (Det sidste er ikke gjennemgravet). Fra de to underste lag i sidste profil indsamledes der 3 kasser med skjælførende materiale, hvoraf jeg har udvasket talrige skjæl. Først anføres de skjæl, jeg har fundet i det undre lag, der i den tabellariske oversigt over de fundne postglaciale mollusker er be- tegnet som „ Hosanger I“, og dernæst meddeles, hvilke skjæl der er fundet i den overliggende 30 cm. mægtige graa fine sand. («Hos- anger 11“ i oversigten). Ved det første øiekast faar man indtryk af, at der er ikke saa liden forskjel i faunistisk henseende paa de to lag, idet man i undre lag ser talrige rester af pecten islandicus, mens man i det øvre lag mangler denne, men til gjengjæld linder talrige eksemplarer af cyprina islandica, dosinia lincta o. fl. Hvis man imidlertid under- søger forekomsterne nærmere, vil man se, at der er en hel del for- mer, som er fælles for begge, saa at nogen større tidsforskjel mel- lem disse to lag, der uden tvil begge er postglaciale, kan der ikke godt være. I god overensstemmelse hermed viser ogsaa de to fore- komster saa nogenlunde den samme procent af lusitanisk boreale former. Beregner man efter Beøggees metode, faar man færre arktiske former i det øverste lag; ogsaa efter min beregning kom- mer man til samme resultat, det øvre lag indeholder en mindre pro- cent af arktisk boreale former end det undre. Naar pecten islandicus optræder i saa stor mængde i det undre lag, mens den mangler i det øvre, kan altsaa ikke granden være 158 Caii Fred. Kolderup. [No. 14 den, at underste lag tilhører en koldere afleiring. Man maa vist- nok opfatte det som bevis for, at ppxten islandicus ligesom i Kristianiafeltet har levet i den første del af den postglaciale tid i fjordene. Maaske har ogsaa dybdeforhold og forandring af bund- forhold spillet en rolle. I begge lag fandtes der foruden de nedenfor anførte mollusker ogsaa endel brudstykker af halaniis 'porcatus og pigge af strongy- locentrotiis drøhachiensis. I det undre lag fandtes ogsaa rør af ditrupa arietena. De i undre lag („Hosanger I“) fundne mollusker var følgende: 1. b. Anomia ephippiiim, Lin., en del ekspl. (b.). 1. b. Anomia striata, Brocchi, nogle smaa ekspl. (L). 1. b. Ostræa edidis, Lin., nogle ekspl. (1.). a. (b. a.) Pecten islandicus, Mull., meget talrig, de største individer havde en længde af 97 mm. (a.). 1. b. Pecten oper.cularis, Lin., nogle ekspl. (1.). 1. b. Nucula mideus, Lin., noksaa talrig (1.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., faa ekspl. (L). b. Cyprina islandica, Lin., endel væsentlig yngre ekspl. (b.). a. b. Astarte hanlisii, Leach, ikke saa sjelden (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, faa ekspl. (b.). 1. b. Venus gcdlina, Lin, ikke saa sjelden, men smaa ekspl. (b.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten, nogle smaa ekspl. (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lucina spmifera, Mont., talrig (1.). 1. b. Aximis flexuosus, Mont., særdeles talrig, men smaa ekspl. (b.). 1. b. Lepton nitidnni, Tuet., forholdsvis hyppig (1.). 1. b. Kellia suhorhicidaris, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., ikke saa sjelden (b.). 1. b. Ahra nitida, Mull., faa ekspl. (b.). a. b. Macoma ccdcaria, Chemn., adskillige ekspl. (a.). 1. b. Macoma fabula, Geonow, sjelden (1.). 1. b. Psammohia ferrdensis, Chemn., nogle brudstykker (b.). 1. b. Cultellus pellucidus, Penn., nogle brudstykker (l.). 1. b. Thracia papyracea. Poli, nogle brudstykker (1.). 1. b. Corhida gihba, Olivi., meget talrig (1.). a. b. Mya trunccda, Lin., nogle faa ekspl. (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., talrig (a.). 1. b. Lepidopleurus einerens, Lin., adskillige led (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 159 a. b. Boreochiton marmoreiis, Fabe., talrig (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull., meget talrig (b.). a. b. Lepeta coeca, Mull., talrig (a.). a. b. Puncturella noachina, Lin., et ekspl. (a.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., nogle faa ekspl. (1.). 1. b. Qibljula tumida, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Capulus lumgaricus, Lin., et ekspl. (1.). b. (1. a.) Velidina lævigata, Penn., et stort ekspl. (b.). 1. b. Trivia europæa, Mont., et ekspl. (1.). . b. (1. a.) Molleria costulata, Moll., et ekspl. (a.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., talrig (1.). b. Littorina littorea, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Hydrobia ulvæ, Penn., faa ekspl. (b.). 1. b. Onoha siriata, Mont., forholdsvis faa ekspl. (b.). 1. b. Alvania puncturci, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Bissoa inconsp)icua, Ald., sjelden (1.). 1. b. Bissoa violacea, Desm., sjelden (1.). 1. b. Bittium reticulatiim, da Costa, talrig (1.). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., talrige brudstykker (1.). 1. b. Barthenia mterstinda, Mont., sjelden (1.). 1. b. Odostomia acuta, Jeffe., faa ekspl. (1.). 1. b. Odostomia miidentata, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Eulimella acicula, Phil., et ekspl. (1.). 1. b. ClatJmrella linearis, Mont., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Mangelia costata, Don., to ekspl. (1.). b. (b. a.) Buccinum iindatum, Lin., et ungt ekspl. (b.). 1. b. Acera hidlata, Mull., sjelden (1.). 1. b. Cyliclina eylindracea. Penn., adskillige ekspl. (b.). Af de 57 fimdne arter af mollusker var 43, d. v. s. 75.4 %, lusitanisk boreale. Udtrykt med Beøggees forlioldstal bliver sam- mensætningen a. : b. : k I det øvre lag (,, Hosanger II‘') har jeg fundet følgende mol- lusker: 1. b. Anomia striata, Beocchi, faa og smaa ekspl. (1.) 1. b. Pecten maximus, Lin., meget talrig (1.). 1. b. Pecten varius, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Mytilns edidis, Lin. endel rester (b.). 1. b. Niicida nucleus, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium ecliincdum, Lin., meget talrig (1.). 160 Cai'l Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Cardium exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatiim, Mont., lidt talrigere end foreg’. (b.). 1. b. Cardium mininmm, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium nodosum, Tuet., et ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., et ekspl., (1.). b. Cyprina islandica, Lin., meget talrig (b.). a. b. Astarte hanksii. Leach., faa ekspl. (a.), a. b. Astarte eUipitica, Brown, faa ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcaia, da Costa, et ekspl. (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., talrig (b.). 1. b. Timoclea ovata, Penn., endel ekspl. (b.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten, meget talrig (1.). 1. b. Lucinopsis undata, Penn., en del ekspl. (1.). 1. b. Lucina borealis, Lin., meget talrig, men smaa ekspl. (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont., talrige smaa ekspl. (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., meget talrig (b.). 1. Lepton nitidum, Turt., faa ekspl. (1.). 1. b. Montacuta hidentata, Mont., et ekspl. (1.). b. (b. a.) Mactra ellqAica, Brown, et ungt ekspl. (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Abra alba, Wood, et ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., noksaa almindelig (a.). 1. b. Macoma fabula, Gronow, to ekspl. (1.). 1. b. Psammobia feiroensis, Chemn., et par ekspl. (1.). 1. b. Cultellus p>elluoidus, Penn., temmelig mange fragmenter (1.). 1. Solecurtus antiquatus, Pult., to ekspl. (1). 1. b. Thracia papyracea, Poli., temmelig talrig (1.). b. Thracia villosiuscida, Macg., temmelig talrig (b.). 1. b. Corbula gibba, Olivi., talrig (1.). b. My a arenaria, Lin., et ekspl. (b.). a, b. Alya truncata, Lin., nogle store og forholdsvis tyndskallede ekspl. (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., et par smaa ekspl. (a.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., et ekspl. (a.). a. b. Boreochiton marmoreus, Pabe., noksaa talrig (a.). 1. b. Lepidopleurus einerens, Lin., nogle led (1.). 1. b. Teetura virginea, Mull., en del smaa ekspl. (b.). a. b. Lepeta coeca, Mull., faa ekspl. (a.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., et par ekspl. (1.). 1. b. Oibbula cineraria, Lin., et par store ekspl. (b.). 1907] Bergensfeltet og tilstødencle trakter i senglacial og postgiacial tid. 101 1. b. Gihhula tumida, Mont., nogle ekspl. (b.). b. Lunatia montagiii, Foeb., talrig’ (b.). b. Littorina littorea, Lin., talrig (b.). b, Littorina rudis, Maton, to smaa ekspl. (b.). 1. b. Hydrohia ulvæ, Penn., nogle individer (b.). 1. b. Onoha striata, Mont., sjelden (b.). 1. b. Rissoa inconspicua, Ald., sjelden (1.). ]. b. Rissoa interrupta, Ad., sjelden (b.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., et ekspl. (1.). 1. b. Turritella terehra, Lin., noksaa almindelig (1.). ]. b. Bittium reticulat-um, da Costa, forholdsvis faa ekspl. (1.). 1. b. Aporrhais ])es pelicani, Lin., hyppigere end foreg. (1.). 1. b. Clathurella linearis, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Mangelia eostata, Don., et ekspl. (1.). I. b. ÅAssa retieulata, Lin., et par ekspl. (1.). b. (b. a.) Buccinum undatum, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Utricuhis truncatulus, Brug., et ekspl. (1.). 1. b. Utricuhis umbilicatus, Mont., to ekspl. (1.). 1. b. Cylichna cylindracea, Penn,, nogle ekspl. (1.?). Jeg har her ialt fiindet 47 lusitanisk boreale arter, hvilket udgjør lidt over 73 % af samtlige arter. Udtrykt ved Brøggrrs forholdstal bliver sammensætningen 7e4 a. ; ^^/64 b. : ^Ve4 1. Banken ved Eikangervaag, Paa en tur fra Eikanger til Eidsnæs paa nordsiden af Oster- fjorden fandt jeg ca. 200 m. øst for broen i en meget liden pol, der ved et strømløb stod i forbindelse med sjøen, men som ved lavvand laa fuldstændig tør, en hel del fossile skjæl, der efter al sandsyn- lighed skrev sig fra et meget sent afsnit af den postglaciale tid. Da sjøen endnu ved høivand fyldte den lille pol, var dyndet stin- kende. Ved at grave her fandt jeg frem en hel del arter, af hvilke liicina horealis, cyprina islandica og axinus flexuosus syntes at være de overveiende, men andre arter som f. eks. pecten maximus var, som det vil fremgaa af følgende fortegnelse, tilstede i adskillig mængde. 1. b. Pecten maximus, Lin., talrig (1.). 1. b. Nucula nucleus, Lin., et par ekspl. (1.). 34 162 Caii Fred. Kolderup. • [No. 14 1. b. Carclium echinahim, Lin., endel ekspl. (L). 1. b. Carclium ecluJe, Lin., eiidel ekspl. (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium nodosum, Tuet., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., faa ekspl. (1.). b. Cyprinci islandica, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, et briidstykke (b.). 1. b. Venus gcdlina, Lin., eudel ekspl. (b.). 1. b. Dosinia linda, Pulten, et ekspl. (1.). 1. b. Liidna horealis, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont., meget talrig (b.). 1. b. Macoma hcdthica, et ekspl. (b.). 1. b. Macoma fahula, Gkonow, et ekspl. (1.). 1. b. Cidtellus pellucidus. Penn, et brudstykke (1.). 1. b. Thracia convexa, Wood, faa brudstykker (1.). 1. b. Corhida gihha, Olivi, talrig (1.). a. b. Saxicava yholadis, Lin., faa ekspl.' (a.). * a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr., et par led (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull., endel ekspl. (b.). 1. b. Gihhula cineraria, Couth., et par ekspl. (b.). 1. b. Gihhula tumida, Mont., et par ekspl. (b.). 1. b. Luncdia intermedia. Phil., nogle faa ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina ohtusata Lin., faa ekspl. (b.j. 1. b. Bittium reticulcdum, da Costa, endel ekspl. (1.). 1. b. Nassa reticulcda, Lin., et brudstykke (1.). b. (b. a.) Buccinum undatum, Lin., faa brudstykker (b.). 1. b. Cylidina cylindracea, Penn., flere ekspl. (1.). Foruden de her nævnte arter fandt jeg et par brudstykker af Ijecten islcmdicus og mya trunccda, af hvilke navnlig de sidste var sterkt slidte og tilsyneladende rullet. Da de gav indtryk af ikke oprindelig at have tilhørt banken, har jeg ikke anført dem i den ovenfor givne fortegnelse. Foruden skaller af mollusker fandt jeg ogsaa rester af halanus porcatiis og strongylocentrotus drøhachiensis. Af de fundne 30 arter er de 25, d. v. s. 83 %, lusitanisk- boreale. Anvender man Brøggees inddeling faar man 7so a. : b. : ^Vso 1. Trods sin høie gehalt af lusitanisk-boreale former, giver banken ikke indtryk af at skrive sig fra den varmeste del af tapes- tiden; den er vistnok yngre. 1907] Bergensfeltet og tilstødende traktei- i senglacial og postgiacial tid. ]03 Mytilusbanke ved Hjelmaas. Ved sag’bruget i den østlige vik af Hjelmaasbugten var der ved gravning i anledning af en dæmning fundet adskillige skjeel i en høide af ca. 6 m. o. h. Ved mit besøg var dæmningen opført, og der var desværre knn lidet af skjæl at se. Den opknnste skjæl- masse, hvoraf der laa nogle spader, syntes væsentlig at bestaa af rester af mytilus eduUs. Ved elvens mnnding saaes nogle fossile skaller af cyjmna islandica og lucina borealis, der. formodentlig skrev sig fra samme forekomst. Da det kan have sin interesse at sammenligne, hvad der lier er fundet i Osterfjordens tapesafleiringer med det, som man har fundet af nulevende former ved skrabninger paa mindre dyb, skal jeg med dr. Appelløfs tilladelse meddele, hvad han har fundet paa forskjellige lokaliteter i Osterfjorden. Paa Sørfjordstluen ved Osterøens vestligste pynt fandtes paa 10 — 12 favnes dyb: Leindopleur us cinereus, loj^hyrus cdbus, boreo- dhiton rnber, saxicava i)liolad\s, cardium fascicitiim, tectura virginea, pimcturella noachina, conuliis millegranus og aporrhais p>es pelicani. Ved Hjelvik paa Osterøen ca. 4 km. længere øst fandtes paa ca. 10 favnes dyb: Anomia epliipp)ium, cyprinci islandica, venus fasciata, boreochiton marmoreiis, turritella terebra og aporrhais pes pelicani. Ved Reknæsvaag ca. 1 km. østenfor Hjelvik lik man ved skrabning paa 15 favnes dyb knn lepidopleurus cinereus, cardium echinatiim og aporrhais pes pelicani. Ved Leknæsvaag omtrent ret overfor Reknæsvaag fandtes paa 15—20 favnes dyb saxicava pjholadis, lepidopleurus cinereus, turritella terebra og aporrhais pes pelicani. Banken ved Myrene paa Askoen. Ved oveunævnte gaard, der ligger mellem dampskibsstoppeste- derne Erdal og Hopshavn paa øens østside, fandt to af de stude- rende ved museets geologiske afdeling, d’hrr. Melkild ogWESTLv, en skjælforekomst, hvis høide nivellertes til 5.3 m. o. h. Af det til museet medbragte materiale har jeg siden plukket ud følgende arter af mollusker: 1. b. Pecten maximus, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Pecten opercularis, Lin., et par brudstykker (1.). 164 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Mytilus edulis, Lin., mang-e smaa ekspL (b.). 1. b. Cardium echinatiim, Lin., noglo ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., nogle faa ekspl. (1.). a. b. Åsta7de hanksii, Leach., et ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, et ekspl. (b.). 1. b. Ve77us gallina, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. Timoclea ovata. Penn., talrig (b.). 1. b. Tapes pidlastra, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., særdeles talrig (b.). 1. b. Axiims fexiiosiis, Mont., talrig (b.). 1. b. Tellvmya ferrugmosa, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Ahra alba, Wood, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Montacuta bidentata, Mont., talrig (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., nogle ekspl. (a.). 1. • b. Corbula gibba, Olivi, nogle ekspl. (1.). a. b. Saxicava arctica, Lin., endel ekspl. (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin., endel ekspl. (a.), a. b. Boreochiton maixnoreus, Fabr., endel led (a.). 1. b. Lepidopleuriis einerens, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Teetura virginea, Mull., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Emarghiula fissura, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Oibbula tiimida, Mont., noksaa hyppig (b.). 1. b. Lunatia montagui, Fabr., faa ekspl. (b.). b. Littorina littorea, Lin., nogle ekspl. (b.). A. b. Littorina obtiisata, Lin., nogle ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). b. (b. a.) Laeuna divaiåcata, Fabr., faa ekspl. (a.). 1. b. Hydrobia ulvæ. Penn., faa ekspl. (b.). b. (b. a.) Onoba aculeus, Gould, et ekspl. (b.). 1. b. Onoba striata, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Alvania jnmetura, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Bissoa violacea, Desm., meget talrig (k). 1. b. Bissoa parva, da Costa, faa ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticidaium, da Costa, talrig (1.). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin.’, faa brudstykker (1.)» 1. b. Triforis perue7"sa, Lin., sjelden (1.). b. (b. a.) Polytropa lapillus, Lin., endel ekspl. (b.). 1. b. Nassa reticidata, Lin., faa brudstykker (1.). 1. b. Parthenia iiderstincta, Mont., endel ekspl. (L). 1907J 13 erfjensf eltet og tilstødende trakter i eenglacial og postgiacial tid. 1G5 1. b. Eulimella acÅcula, Phil., et ekspL (1.). 1. b. Clathurella linearts, IVIont., faa ekspl. (L). 1. b. Utriculus truncatulus, Brug, nogle ekspl. (1.). Desuden fandtes der nogie ben af en pigfinnefisk samt nogle brudstykker af halanus porcatus og strongylocentrntus drøhachiensis. Af de 45 fundne arter af mollusker er 35 lusitanisk-boreale, 2 boreale, 3 boreale med boreoarktisk udbredelse og 5 arktisk boreale. lalt tilhører 78 % den lusitanisk-boreale gruppe. Eftcr Brøggers inddeling faaes; 745 a. : ^745 b. : “745 1. Banken ved Hegrenes. Denne bankes beliggenhed har jeg allerede omtalt pag. 133. Banken, der oprindelig er fundet af H. Friele, ligger i en høide af 2.5 — 5 m. 0. h. Brøgger har i sit tidligere nævnte arbeide paa grundlag af Frieles gamle lister givet en fortegnelse ovmr de paa Hegrenes fundne arter. Da banken ligger inden Byens grænser og er forholdsvis let tilgjængelig, har jeg tiere gange besøgt denne banke, ligesom ogsaa mine elever har indsamlet materiale til sine øvelser herfra. Herved er antallet af kj endte arter fra denne banke steget betydelig. Brøgger angiver 31; jeg kjender nu følgende 69 arter: a. (b. a.) Pecten islandlcus, Munii. (a.). 1. b. Pecten maximus, Lin., faa brudstykker (1.). 1. b. Pecten operetdaris, Lin. (1.). 1. b. 3Iytilus edulis, Lin., nogle faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., sjelden (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., endel ekspl. (b.). 1. b. Cardium exiguum. Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardimn norvegieum, Spengl. (1.). 1. b. Isocardia cor., Lin., et ungt ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Venus gcdlina, Lin., endel ekspl. (b.). 1. b. Timodea ovata. Penn., sjelden (b.). 1. b. Tapes pidlastra, Mont., et par ekspl. (b.). 1. b. Dosinia linda. Pulten, endel ekspl. (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont.. faa ekspl. (1.). 166 Caii Fred. Kolderup. [No. 14 I. b. Axinus -jlexuosus, Mont., talrig (b.). 1. Lepton nitidwm, Turt., faa ekspl. (L). 1. b. Montacuta Indentata, Mont., eiidcl ekspl. (L). 1. b. Scrobicularia piperata, Bell., endcl ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., faa ekspl. (a.). ]. b. Macoma tenuis, da Costa (1.). 1. b. Thracia ]japyracea, Poli, endel ekspl. (k). b. Thracia villosiusciila, Maco., et ungt ekspl. (b.). 1. b. Corbula gibba, Olivi, noksaa hyppig (k). a. b. Saxicava pholadis, Lin., endel smaa ekspl. (a.), a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., endel led (a.), 1. b. Tectura virginea, Mull., endel ekspl. (b). b. Scutellina fulva, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., endel ekspl. (k). a. b. Margarita helicina, Fabe., faa ekspl. (a.). 1. b. Oibbula cineraria, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Oibbula tumida, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Cajmlus hungaricus, Lin., et ekspl (k). 1. b. Trivia europæa, Mont., et ekspl. (k). b. Lunatia montagui, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., endel ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton, endel ekspl. (b.). b. (b. a.) Lacuna divaricata, Fabe., adskillige ekspl. (a.). 1. b. Hydrobia ulvæ, Penn., faa ekspl. (b.). b. (b. a.) Onoba aculeus, Gould, faa ekspl. (b.k 1. b. Onoba striata, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Cingula sohita, Phil., faa ekspl. (k). 1. b. Alvania imnctura, Mont., faa ekspl. (k). 1. b. Rissoa albella, Low., endel ekspl. (k). 1. b. Rissoa inconspicua, Ald. (k). 1. b. Rissoa parva, da Costa, endel ekspl. (k). 1. b. Rissoa sarsii, faa ekspl. (k). 1. b. Rissoa violacea, Desm., endel ekspl. (k). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., faa ekspl. (k). b. (1. a.) Shenea planorbis, Fabe., et ekspl. (b.). 1. b. Bittium reticiilatum, da Costa, særdeles talrig (k). 1. b. Ajjporrhais pes joelicani, Lin., faa ekspl. (k). 1. b. Triforis perversa, Lin., faa ekspl. (k). 1. b. Turbonilla indistincta, Mont., et ekpk (k). 1. b. Parthenia spiralis, Mont., et ekspl. (k). 1907] Bergensfeltet og tilstøclende trakter i seuglacial og postglacial tid. Iø7 1. b. Odostomia i)cdHda, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Odostomia unidentata, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Eulinia intermedia, Conte., et ekspl. (1.). 1. b. Clathurella linearis, Mont., talrig' (1.). 1. b. 2Iangelia attenuata, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Acera bullata, Mull., faa ekspl. (1.) 1. b. Cylichna cijlindracea, Penn., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Utriculiis truncaUdus, Brug, talrig (1.). 1. b. iJtricidus mammillatus, Phil., faa ekspl. (1.). 1. b. Utricidiis umhilicatus, Mont., faa ekspl. (1.). b. (1. a.) Diaphana hyalina, Turt., faa ekspl. (b.). b. (b. a.) Phdine scahra, Mull., faa ekspl. (b). Desiiden har jeg fundet et brudstykke af solen og et led af en af cliitoimYteYne. Banken udmerker sig imidlertid ikke alene ved sine talrige arter, men ogsaa ved at indeholde arter, som ellers er sjeldne eller ikke fundne i Bergensfeltets postglaciale afleiringer,, saaledes f. eks. Isocardia cor. Af de fnndne arter er ca. 78 % lusitanisk-boreale. Benyttes Brøggees inddeling faaes: a. : “Veo b. ; “Veg k Dr. Hans Kjær har fundet følgende arter af talamophora i den prøve jeg sendte ham: Polystomella crisya, særdeles talrig. Tnnicatidina lohatula, særdeles talrig. Potalia heccnri, talrig. Polystomella striatoimnctata, talrig. Bulimina marginata, talrig. 2Pdiolina seminulum, faa ekspl. Mdlolina oblonga, faa ekspl. Skjælbanken under Bergens sparebank. IMan naaede ved gravning i anledning af nybygningen ned til et dyb af 2 m. n. h. og fandt her en stor mængde skjæl, af hvilke særlig bør nævnes talrige, tildels særdeles store eksemplarer af pecten maximus og cyprina islandica, endvidere forholdsvis mange eksemplarer af lucina borealis, axinus flexuosus, mya truncata (meget tyndskallet), bittium reticidatnm og gibbida tumida. Derimod fandtes 168 Carl Fred. Koldevup. [No. 14 mytilus edulis og littorina littorea, der i et øvre lag, som omti'ent laa V2 va. u. h., var meget hyppig, kun i faa eksemplarer, lalt har jeg i den laveste banke fundet følgende arter: 1. b. Peden maximus, Lin., mange særdeles store ekspl. (1.). 1. b. Mytilus edulis, Lin., et ungt ekspl. (b.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., adskillige ekspl. (b.). b. Cyprina islandica, Lin., mange meget tykskallede og store ekspl. (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., sjelden (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., særdeles talrig, men smaa indi- vider (b.). a. b. Macoma caJcaria, Chemn., endel forholdsvis smaa ekspl. (a.). 1. b. Tlwacia convexa, Woon, faa brudst. (1.). 1. b. Corhula gihha, Olivi, forholdsvis faa ekspl. (1.). ,a. b. Mya tnmcata, Lin., faa ekspl. (a.). b. Mya arenaria, Lin., faa ekspl. (b.). a. b. Saxicava jdioladis, Lin., faa ekspl. (a.). 1. b. Tedura virginea, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Oihhula cineraria, Lin., nogle faa ekspl. (b.). 1. b. Oibhula tumida, Mont., adskillige ekspl. (b). 1. b. Trivia euroy)æa, Mont. et ekspl. (1.). :a. b. Lunatia grønlandica, Beck, et ekspl. (a), b. Lunatia montagui, Fabe., et par ekspl. (b.j. b. Littorina littored, Lin., faa ekspl. [b.). b. Littorina rudis, Maton, endel ekspl. (b.). 1. b, Rissoa incons2)icua, Ald., sjelden (1.). L 1). Rissoa garva, da Costa, et par ekspl. (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, særdeles talrig (1.). 1. b. Ag)orrliais loes iielicani, Lin., faa individer (1.). 1. b. Triforis gjerversa, Lin., sjelden (1.). 1. b. Clathurella linearis, Mont., endel ekspl. (1.). 1. b. Mangelia costata. Don., et ekspl. (1.). 1. b. Nassa incrassata. Strøm, et par ekspl. (b.). Desuden er der fundet rester af echinus esculentus, strongylo- centrohis drøhachiensis samt halanus porcatiis. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. ^09 Af de fundne mollusker tilhører 23, d. v. s. ca. 72 %, den lusitanisk-horeale gruppe. Efter Beøggers inddeling faaes V32 a. : b. : 1732 1. Banken paa Kaien i Bergen. Ved en gravning paa Kaien nær lille Lungegaardsvand fandtes i en høide af 0.5 m. 0. h. en skjælbanke, hvor mytilus edulis, cardium echinatiim, mya arenaria, cyprina islandica og littorina liitorea •synes at være de overveiende former. Den hyppige optræden af den forholdsvis sent indvandrede mya arenaria, i forbindelse med andre forhold, viser, at vi her staar ligeoverfor en meget ung banke, der antagelig tilhører, tapestidens sidste afsnit eller maaske staar paa grænsen af det recente. Følgende mollusker er fundne: 1. b. Ostræa edulis, Lin., meget talrig (1.). 1. b. Pecten maximus, IjIn., endel ekspl. (1.). 1. b. Mytilus edulis, Lin., særdeles talrig (b.). 1. b. Cardium echinatiim, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium edule, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil., adskillige ekspl. (b.). b. Cyprina islandica, Lin., særdeles talrig (b.). a. b. Astarte hanlcsii, Leach., faa ekspl. (a.). 1. b. Dosinia exoleta, Lin., et par ekspl. (1.). 1.1). Lucina borealis, Lin., ikke talrig (b.). 1. b. Aximts fiexuosus, Mont., faa ekspl. (b.). a. b. Macoyna cdlcaria, Chehn., faa ekspl. (a.). 1. b. Cultellus pellucidus, Penn., et ekspl. (1.). 1. b. Tliracia papyracea, Poli., faa ekspl. (1.). 1. b. Corbula gibba, Olivi., faa ekspl. (1.). b. Mya arenaria, Lin., meget talrig (b.). b. Lunatia moniagui. Fonn., faa (b.). b. Littorina littorea, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Eissoa inconspicua, Ald., faa ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, faa ekspl. (l.j. 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., nogle ekspl. (1.). a. b. Bela rugulata. Moll., et brudstykke (a.). Af de 22 arter er 15, d. v. s. ca. 70 7o, lusitanisk-boreale. Efter Beøggers inddeling faaes V22 a. : V22 b. : “/22 1. 170 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Banken i Strømgaden i Bergen. Ved gravning’ i Strømgaden blottedes lige ud for gasverket en skjælforekomst, hvis høide over havet kan sættes til ca. 6 m. I en grusholdig sand fandtes her en fauna, hvis hyppigste repræsen- tanter mytilus edulis og cyprina islandica syntes at være. Følgende arter er fundne: a. (b. a.) Pecten islcmdicus, Mull,, (a.). 1. b. Pecten maximus, Lin., (1.). 1. b. Mytilus edulis, Lin., (b.). 1. b. Cardium edule, Lin., (1,). 1. b. Cmnliuni fasciatum, Mont., (b.). b. Cyprina islandica, Lin., (b.). 1. b. Venus gcdlina, Lin., (b.). 1. b. Liicina borealis, Lin., (b.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont., (b.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., (a.). 1. b. Corhula gibha, Olivi., (1.). a. b. 2Iya truncata, Lin., (a.), b. Littorina littorea, Lin., (b,). 1. b. Littorina obtusata, Lin., (b.). b. Littorina rudis, Maton., (b.). 1. b. Odostomia rissoides, Hanl., (1.). Som man vil se, var forekomsten fattig paa arter, og de fleste arter er ogsaa blot repræsenteret ved et eneste eksemplar. En be- regning af bankens sammensætning har derfor liden interesse. Der er ialt 62.5 7o lusitanisk-boreale arter. (Efter Brøggees metode Vi6 a. : 7i6 b. : Vie !•)• Banken maa enten være lidt ældre eller lidt yngre end det varmeste afsnit af tapestiden. Bankerne i Olaf Kyrres gade i Bergen. De skjælførende lag, som nu skal omtales, blottedes den gang, da man grov for at kunne lægge grundmurene til huset Olaf Kyrres gade 36, der ligger paa hjørnet af Olaf Kyrres gade og Nor- dahl Bruns gade. Man grov sig ned til et dyb af 1.5 m. u. h., og jeg iagttog her i skjæringen paa den sydøstlige side følgende profil : I. Underst laa en blaalig noget stenholdig ler, der strakte sig fra 1.5— 0.9 m. u. h. Der saaes i denne kun faa rester af' 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 17 1 fossiler (mya truncata, thracia convexa (?), axiniis flexuosus og balanus j)orcatus). II. Over dette lag- kom en fin lerlioldig, graalig’ sand, hvori saaes talrig-e eksemplarer af yecten islandicus og- axiniis flexuosus. De forskjellige individer af pecten -islandicus hsevåe en størrelse af 70 — 80 mm. 0,8 — 0.6 m. u. h. III. Et 3 dm. mægtigt lag af en blaagraa, sten- og sandholdig ler. I dette fandtes, som det vil sees af fortegnelsen, adskillig flere fossiler end i det underliggende lag. Axinus fl.exuosus og der- næst astarte elliptica, macoma calcaria og mya truncata synes at være de hyppigste mollusker. 0.6 — 0.3 m. u. h. lA^. Øverst laa en brungraa sand med talrige fossiler; hvoraf axi- nus flexuosus og liicina horealis synes at væ-re de hyppigste. 0.3—0 m. u. h. Hvilke dyr, der i det hele taget er fundet, vil fremgaa af følgende fortegnelse, hvor m. t. betyder meget talrig, t. talrig, n. nogle, e. et par eller en. II III IV a. (b. a.) Pecten islandicus, Mull. (a.) m. t. e 1. b. Pecten maximus, Lin. (1.) e e 1. h. Pecten opercularis, Lin. (1.) e 1. b. Mytilus edulis, Lin. (b.) e 1. b. Nucula nucleus, Lin. (1.) e e a. b. Leda loernula, Mull. (a.) e 1. b. Cardium eckinatum, Lin. (1.) n 1. b. Cardium ecliile, Lin. (1.) e n 1. b. Cardium fasciatum, AIont. (b.) e t e 1. b. Cardium minimum, Phil. (b.) e 1. b. Cardium nodosum. Turt. (b.) 6 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl (1.) . . e b. Cjyprina islandica, Lin. (b.) t e a. b. Nicania hanksii, Leach (a.) e e e a. b. Astarte elliptica. Brown (a.) e m. t. 1. b. Astarte sulcata, da Costa (b.) e 1. b. Venus gcdlina, Lin. (b.) e e 1. b. Dosinia exoleta, Lin. (1.) e 1. b. Dosinia lincta. Pulten (1.) e e n 1. b. Lucinopsis undata, Penn. (1.) 1 e 172 Car]. Fred. Kolderup. [No. 14 II III IV 1. b. Liicina borealis, Lin. (b.) e t 1. b. Aximis flexuosus, Mont. (b.) m. t. m. t. in. t. J. b. Montacuta hidentata, Mont. (1.) e 1. b. Scrobicularia 2)Werata, Bell. (1.) G 1. b. Abra alba, Wood (1.) t 6 a. b. 2Iacoma calcaria, Chemn. (a.) t m. t. G 1. b. Macoma fabula, Gronow (1.) G 1. b. Solen ensis, Lin. (b.) e G 1. b. Thracia convexa, Wood (1.) G 1. b. Thracia ])apyracea, Poli. (1.) G 1. b. Thracia villosciuscula, Macg. (b.) G 1. b. Corbula gibba, Olivi (1.) t t 11 a. b. 2Iya truncata, Lin. (a.) t G a. b. Saxicava pholadis, Idn. (a.) G e a. b. Boreochiton marmoreiis, Fabr. (a.) e e b. Scntellina fuJva, Mull. (b.) n a. b. Lepeta caeca, Mull. (a.) e e G a. b. Puncturella noachina, Lin. (a.) G 1. b. Tectura viryinea, Mull. (b.) e a. b. Margarita grønlandica, Chemn. (a.) .... e a. 1). Margarita helicina, Fabr. (a.) e G 1. b. Gibbula cineraria, Lm. (b.) e 11 G 1. b. Gibbula tumida, Mont. (b.) G b. (1. a.) Velutina lævigata, Penn. (b.) G b. LimciUa montagui, Fabr. (b.) 11 t G b. Littorina littorea, Lin. (b.) G 1. b. Littorina obtusata, Lin. (b.) e G b. Littorina rudis, Maton (b.) e n 11 1. b. Hydrobia idvæ, Penn. (b.) 1 e 1. b. Onoba striata, Mont. (b.) 1 e 1. b. Bittium reticulatum, da Costa (1.) .... e 1. b. Aporrhais xoes felicani, Lin. (1.) e 11 11 1. b. Clathurella linearis, Lin. (1.) e 11 G 1. b. Alangelia costata. Don. (1.) e b. (b. a.) Bela trevellyana. Turt. (a.) e G 1. b. Utriculus umbilicatus, Mont. (1.) e H)07j Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 173 Dr. Hans Kjær har af talamopliora i IV kuu fundet enkelte eksemplarer af truncatulina lohatula, i III har han derimod fundet:: Miliolina seminulum, faa ekspl. Verneuilina polystropha, faa ekspl. Polystomella striatopunctatci , adskillig-e ekspl. * Truncatulina lohatula, adskillig-e ekspl. Nonionina scaptlia, enkelte ekspl. Discorhina rosacea, enkelte ekspl. Ser man paa fortegnelsen over de fundne mollusker, vil man se, at der i det underste lag (I) kun var særdeles faa arter til- stede, idet der af mollusker kun fandtes axinus flexuosiis, mya truncata samt nogle vanskelig bestembare rester af thracia convexa. De 3 øvre lag er rigere paa arter, idet jeg i II har fundet 20, i III 36 og i IV 40 arter. Artsantallet er altsaa i stadig stigning, efterhvert som man kommer op i rækken, og det samme gjælder procenten (og antallet) af de lusitanisk-boreale former. Vi har nem- lig 45 % i H, ca. 61 % i HI og ca. 70 % i IV. Beregner man faunaens sammensætning efter Brøggees metode, vil man komme til samme resultat; man vil se, hvorledes de arktiske former aftager og de lusitaniske former tiltager opover gjennem lagrækken, saa- ledes som det vil fremgaa af følgende sammenstilling; II. V20 a. : ‘/20 b. : V20 1. III. ^736 a. : ’V36 b. : k IV. V40 a. : ^7^0 b. : 1. Da der imidlertid ikke er fundet saa mange arter, vil dette forhold maaske ikke være af saa stor betydning, som man ved første oiekast skulde tro, idet det tildels kan bero paa en tilfældighed, hvad man faar fat i i de forskjellige lag. Nogen stor tidsforskjel tror jeg ikke, der er mellem de forskjellige lag her, idet en form som axinus flexuosus, allerede optræder som en af de overveiende former i lag no. II. Foruden denne har vi i lag no. II store mas- ser af pecten islandicus, der kun opnaaede længder af mellem 70 og 80 mm. og saaledes ikke synes at kunne sammenlignes med de senglaciale forekomsters eksemplarer i størrelse. Dette og flere andre forhold, som jeg ikke skal gaa nærmere ind paa, gjør, at jeg tror, at der ikke er nogen væsentlig aldersforskjel mellem lagene 174 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 II, III Og IV, de tilhører sandsynligvis alle den postglaciale tid.^) Hvad lag no. I angaar, kan det vistnok være vanskeligere at ud- tale sig med sikkerhed, idet der her er fundet saa faa fossiler. Banken i Vestre Torvgade i Bergen. Under en gravning i Vestre Torvgade for nedlægning af kloak- rør stødte man i et par meters dyb under gadelegemet paa en evje- agtig afleiring, der indeholdt ikke saa faa skjæl. Da materialet har været uheldigt for skjællenes opbevaring, er disse desværre meget fragmentariske. Jeg fandt følgende arter af mollusker: 1. b. Pecten maximns, Lin., en del brudstykker (1.). 1. b. NiiGula nudeus, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., endel brudstykker (1.). 1. b. Cardium exigmnn, Gmel, sjelden (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., sjelden (b.).- 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., et brudstykke (1.). b. Cyyrina islandica, Lin., meget talrig, tildels store ekspl. (b.). a. b. Astarte hanksii, Leach., et ekspl. (a.), a. b. Astarte elliptica, Brown, faa ekspl. (a.). 1. b. Venus gallina, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Dosinia linda, Pulten, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Ludna borealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Ludna spinifeixt, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Axinus ftexuosus, Mont., særdeles talrig (b.). ' 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Mactra suhtruncata, da Costa, et ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., adskillige ekspl. (a.). 1. b. Thrada pap)yracea, Poli, sjelden (1.). b. Thrada villosiuscula, Macg., nogle faa ekspl. (b.). ]. b. Corhula gibba, Olivi., talrig (1.). a. b. Alya truncata, Lin., talrige ekspl. af tyndskallet forma ty- pica (a.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Tedura virginea, Mele., faa ekspl. (b.). b Lag no. II synes efter faunaens sammensætning nærmest at kunne pa- ralleliseres med de før omtalte forekomster ved Inderøen cg Hegrenes (I). For sammenligningens skyld har Jeg imidlertid behandlet det her sammen med de øvrige lag fra Olaf Kyrres gade 36. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 175 1. b. Emarginula fissura, Lin., faa ekspl. (1.). a. b. Margarita gronlandka, Chemn., endel ekspl. (a.). a. b. Margarita lielicina, Fabk., lidt hyppigere end foreg. (a.). 1. b. Gihhula cineraria, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Oibbula tumicla, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., faa ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., talrig (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., to ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Bissoa inconsjncua, Ald., et ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticulatmn, ha Costa, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Aporrliais pes pelicani, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Triforis perversa, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Odostomia aciita, Jeefe., et ekspl. (1.). 1. b. ClathureUa linearis, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Nassa incrassata, Stkøm, et ungt ekspl. (b.). b. (1. a.). Philine scabra, Mull., et ekspl. (b.). A f de fundne arter af mollusker er 28 d. v. s. 70 % lusita- nisk-boreale. Anvendes Bkøggees inddeling faaes V40 a. : b. : ^740 1. Banken ved Eldorado i Bergen. Da man i sin tid grov i gaden lige udenfor Eldorado, fandt ,jeg særlig ved hjørnet af Olaf Kyrres gade og Haakonsgade en afleiring, der var meget rig paa skjæl. Denne afleiring, der laa henimod 2 m. under jordens niveau, ligger ca. 0.5 m. 0. h. Jeg fandt her følgende mollusker: 1. b. Pecten maximus, Lin., talrige store ekspl. (1.). 1. b. Nucula nudeus, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium ediinatum, Lin., faa brudst. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. LævicardÅum norvegicum, Spengl., ikke saa sjelden (1.). b. Cyprina islandica, Lin., talrige store ekspl. (b.). a. b. Astarte banlcsii, Leach, faa ekspl. (a.). a. b. Astarte elliptica, Brown, nogle smaa individer (a.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten, hyppig (1.). 1. b. Lueinopsis undata, Penn., et ekspl. (1.). 17G Carl Fred. Koklerup. [No 14 J. b. Liicina horealis, Lin,, taliig’ (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., talrig (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa^ Mont., faa ekspl. (b.). ]. b. Ahra alba. Wood, et brudstykke (1,). a. b. Macoma calcaria, Chemn., talrig (a.). 1. b. Macoma fahula, Gronow, faa ekspl. (1.). 1. b. Cultellus pellucidus, Penn., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Thracia j^ctpyracea, Poli, sjelden (L). b. Thracia villosiuscula, Macg., sjelden (b.). I. b. Corbula gibha, Olivi, hyppig (1.). a. b. Mya truncata, Lin., faa brudstykker af forma typica (a.).. a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., endel léd (a.). a. b. Lepeta coeca, Mule., sjelden (a.), a. (b. a.). Tectiira rubella, Fabe., sjelden (a.). J. b. Gibbiila cmeraria, Lin., adskillige ekspl. (b.). b. Lunatia montagui, Fabe., nogle ekspl. (b.). b. Littorina littorea, Lin., adskillige ekspl.' (b.). b. Littorina rudis, Måton., faa ekspl. (b.). I. b. Bittium reticulatum, da Costa, adskillige ekspl. (].). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Clatkurella linearts, Mont., nogle ekspl. (1.). 1. b. Mangelia costata. Don., faa ekspl. (1.). a. b. Bela rugulata. Møll., et ekspl. (a.). 1. b. Cylichna cylindracea. Penn., nogle faa ekspl. (1.). Desuden har jeg fundet et brudstykke af en buccinum og en- del naale af strongylocentrotus drdbachiensis. Af de fundne 35 arter er 22, d. v. s. ca. 63 %, lusitanisk- boreale. V35 a. : b. : 1. er forholdet, hvis man benytter Beøggers inddeling. Som det vil sees ved at sammenligne de to faunalister, er der adskillig overensstemmelse mellem forekomsterne i Vestre Torvgade og ved Eldorado, der kun ligger ca. 100 m. fra hinanden og i omtrent samme niveau. Banken paa Nygaardstangen i Bergen. Denne banke, der i sin tid fandtes af H. Feiele, strakte sig fra 1.25 — 2.5 m. 0. h. Nu er der bygget over den, saa den er ulilgjængelig. Der er her fundet følgende arter: a. (b. a.). Pecten islandicus, Mull. (a.). 1. b. Pecten maximus, Lin. (1.). 1. b. Cardinm echinatum, Lin. (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødencle trakter i senglacial og postglacial tid. X77 1. b. Cardium fasciatum, Mont. (b.). 1. b. Lævicardimn norvegicum, Spengl. (1.). 1. b. Astarte hanlcsii, Leach. (a.). 1. b. Timoclea ovata, Penn. (b.). 1. b. Bosinia lincta, Pulten. (1.). 1. b. Lucinopsis undata, Penn. (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin. (b.). 1. b. Axiniis flexuosus, Mont. (b.). a. b. Alacoma calcaria, Chemn. (a,). • 1. b. Macoma tennis, da Costa (1.). a. b. Mya truncata, Lin. (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin. (a.), b. Littorina littorea, Lin. (b.). b. Littorina rudis, Maton (b.). 1. b. Ajoorrhais pes pelicani, Lin. (1.). 1. b. Nassa incrassata, Steøm (b.). Af de 17 fundne arter er 12, d. v. s. ca. 63 %, lusitanisk- borcale, 2 er boreale, 4 arktisk-boreale og 1 arktisk med boreo- arktisk udbredelse. Efter Beøggers system bliver forholdet Vi» a. : Vi9 b. : Vi9 !■ Banken ved Kroknesset i Nordaasvandet. Yed Kroknesset ca. 3 km. v. f. Fjøsanger jernbanestation, der ligger ved Nordaasvandets indre ende, fandt jeg i sin tid ved grav- ning i det lille eid, der forbinder den udenfor liggende halvø med fastlandet, i en lerholdig sand 1.5 — 2 m. o. h. følgende skjæl: 1. b. Ostræa edulis, Lin., endel ekspl. (1.). 1. b. Pecten maximus, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., faa ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., talrig (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Bosinia lincta, Pulten., faa ekspl. (1.). 1. b. lAicina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont., et ekspl. (1.). 35 178 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Axinus flexiiosus, Mont., talrig (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., faa ekspl. (b.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., adskillige ekspl. (a.). 1. b. Macoma fahula, Geonov, nogle faa ekspl. (1.). 1. b. Solecurtus antiquatus, Pult., nogle faa ekspl. (1.). 1. b. Thracia paqjyracea, Poli., nogle brudstykker (1.). 1. b. Corhula gihha, Olivi., nogle ekspl. (1.). 1. b. Gihhula cineraria, Lin., faa eks. (b.). 1. b. Oihbula tumida, Mont., faa ekspl. (b.). b. Lunatia montagui, Fokb., faa ekspl. (b.). b. Littorina littorea, Lin., faa ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). 1. b. Dittium reticulatum, da Costa, nogle faa ekspl. (1.). 1. b. Aq)orrhais pes pelicani, Lin., sjelden (1.). 1. b. Nassa reticulata, Lin., sjelden (1.). Af de 27 fundne arter er 22 lusitanisk-boreale, 4 boreale og 1 arktisk boreal. Ca. 81 "/o er altsaa lusitanisk-boreale. Benytter man Brøggees inddeling, faaes 1 arktisk, 12 boreale og 14 lusitaniske arter; forholdet skulde altsaa blive V27 a. : ^727 b.CV27 1. Banken ved Retiro ved Nordaas våndet. I Stranden ved advokat Rieber Mohns eiendom ved Krok- nesset fandt i sin tid en af de studerende ved museets geologiske afdeling, hr. P. 0. Ottesen, en skjælbanke lige i havets niveau. Af det medbragte skjælmateriale har jeg ud vasket og bestemt føl- gende arter: 1. b. Ostræa ediilis, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Pecten operciilaris, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Lima hians, Gmel., et ekspl. (1.). 1. b. Mytilus edulis, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Cardium edule, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Voius fasciata, Don., et ekspl. (1.). 1. b. Venus gallina, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. Timoclea ovata, Penn., talrig (b.). 1. Tapes decussata, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Taytes virginea, Lin., talrig (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 179 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., en del ekspl. (b.). 1. b. Montacuta Udentata, Mont., faa ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., faa ekspl. (a.). 1. b. Ahra alba, Woon, et ekspl. (1.). b. Thracia villosiusculci, Macg., et ekspl. (b.). 1. b. Corhula gibha, Olivi, faa ekspl. (1.). "a. b. Mya truncata, Lin., faa tyndskallede ekspl. (a.). 1. b. Tectiira virgmea, Mull., faa ekspl. (b.). b. LUtorma littorea, Lin., talrig (b.). 1. b. Littorina ohtusata, Lin., et ekspl. (b.). b. (b. a.). Laciina divaricata, Fabe., et ekspl. (a.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., faa ekspl. (1.). 1. b. Rissostomia memhranacea, Ad., faa ekspl. (1.). 1. b. Tiirritella terebra, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Biitimn reticulatimi, da Costa, talrig’ (1.). 1. b. Aimrhais pes pelicani, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Blassa reticulata, Lin., et brudstykke (1.). Denne bankes fauna har, som det vil sees af fortegnelsen, et meget sydligt præg, idet vi ikke alene har en forholdsvis høi pro- cent af lusitanisk-boreale mollusker, men ogsaa har saa specielt sydlige former som føjjes decussata, der jo nu i det store og hele taget er sjelden i Bergensfjordene. Af de fundne 30 arter er 25, altsaa ca. 83 %, at regne til den lusitaniske og lusitanisk-boreale gruppe, 2 er boreale, 1 boreal med boreoarktisk udbredelse og 2 arktisk boreale. Det synes, som om vi her staar overfor en banke fra tapestidens varmere del. Foruden de her nævnte arter har jeg ogsaa i skjælmaterialet fundet et eksemplar af ynya arenaria. Med de erfaringer jeg, som senere skal nævnes, har fra bankerne paa nordsiden af Tysnesø, har jeg ikke vovet at betragte denne art som samtidig med de øvrige. Beregnet efter Brøggeks metode skulde sammeusætningen af faunaen udtrykkes ved: Vso a : b : 1. Det er ganske interessant at tinde en saa rig fauna her ved bredderne af Nordaasvandet, naar man erindrer, hvor overordentlig fattig molluskfaunaeu nu er i den øvre del af littoralzonen i Nord- aasvandet. Der er ikke tvil om, at den langt rigere fauna i den senere del af tapestiden maa forklares ved, at forbindelsen mellem 180 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Nordaasvandet og havet den gang var langt fuldkomnere end nu. Ser man paa ovenstaaende fortegnelse over de fundne arter, kom- mer man til det resultat, at disse former neppe har levet paa et dyb, der var mindre end ca. 10 m., og da forekomsten nu ligger fra havets niveau og op til 2 m. o. h., skulde altsaa havet den gang have staaet mindst 10—12 m. høiere end nu; men en for- øgelse af vandstanden med 10 — 12 m. vilde igjen bevirke, at sundet ude ved Strømme vilde blive betydelig bredere, og våndet i Nord- aasvandets øvre lag vilde da ikke blive saa brakt, som det er nu. Ostræabanken ved Hop station. Denne banke ligger i elven under jernbanebroen ved Hop jernbanestation og blottedes, da der blev renset op foran vandind- taget til Peteesen og Dekkes fabrik. Da elven paa vedkommende sted er forholdsvis dyb, var det ikke saa let at faa tag i skjællene. Jeg fik dog samlet en hel del eksemplarer, saa at jeg ialfald fik et ganske bestemt indtryk af faunaens sammensætning. 1. b. Anomia ephippiiim, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Ostræa ediilis, Lin., særdeles talrig (1.). a. (b. a.). Pecten islandicus, Mule., et 90 mm. langt ekspl. (a.). 1. b. Mytilus edidis, Lin., talrig (b.). b. Mytilus modiolus, forholdsvis sjelden (b.). 1. b. Cardium edule, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., sjelden (1.). a. b. Astarte elliptica, Beown, nogle ekspl. (a.). 1. b. Tapes jmllastra^ Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., faa ekspl. (b.). 1. Lepton nitidum, Tuet., talrig (1.). 1. b. Alontacuta hldentata, Mont., et ekspl. (1). 1. b. Abra alba, Wood., faa ekspl. (1.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., endel ekspl. (a.). b. Thracia villosiusnda, Macg., en del ekspl. (b.). a. b. Alya truncata, Lin., (forma typica) en del tyndskallede ekspl. (a.). a. b. Saxicava plioladis, Lin., nogle faa ekspl. (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., et par ekspl. (a.). a. b. Boreochiton marmor eus, Fabe., adskillige led (a.). 1. b. Lepidopleiiriis clnereus, Lin., nogle led (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. IQ l 1. b. Tectura virginea, Mull., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Gihhula cinemria, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Gihbula tumida, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Capulus hungariciis, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil, et ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., meget talrig (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). b. (b. a.). Lacuna divaricata, Fabk., talrig (a.). 1. b. Hydrobia ulvæ, Penn., talrig (b.). 1. b. Onoba striata, Mont., talrig (b.). 1. b. Alvania punctura, Mont., sjelden (1.). 1. b. Rissoa inconspicua, Ald., sjelden (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., faa ekspl. (1.). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., sjelden (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, forholdsvis talrig (].). 1. b. Clathurella linearis, Mont., en del ekspl. (1.). 1. b. Nassa reticulata, Lin., talrig (1.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., et ungt ekspl. (b.). a. (b. a.). Neptunea despecta, et brudstykke (a.). Af de 39 fundne arter tilhører 25, d. v. s. ca. 04 %, den lusitanisk-boreale gruppe. Benytter man Beøggees betegnelser, faaes V39 a. : b. : 1. Selv om vi ikke har nogen stor procent af lusitanisk-boreale arter, viser det sig dog meget tydeligt, at denne banke, der ligger noget høiere end de øvrige postglaciale banker i Bergensfeltet, maa tilhøre den postglaciale tid. Vi maa nemlig ogsaa tage hensyn til, hvilke arter det er, som er de forherskende, og da vil vi se, at den art, som er den dominerende, er den lusitanisk-boreale ostræa edulis. Banken ved Fanehammeren. Lige ved Fanehammeren strækker der sig omkring det der- værende lille vand og videre sydover en flade, som naar fra havets niveau og op til ca. 4 m. 0. h. Forsøger man i denne flades øvre del at bore ned gjennem jordlagene, linder man øverst et myrlag hvis tykkelse paa de forskjellige steder kan være lidt forskjellig, men som giennemgaaende synes at være ca. 1 m. mægtigt. Under dette kommer saa det skjælførende lag, hvis mægtighed synes at 182 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 variere mellem 25 og 35 cm. Af dette lag har jeg fra anden- læreren ved Stend landbrugsskole, Aaestad, faaet en prøve, hvoraf jeg har udvasket følgende arter: 1. b. Anomia Lin., faa ekspk (b.), 1. b. Pecten maximus, Lin., endel ekspk (k). k b. Pecten opercularis, Lin., faa ekspk (k). 1. b. Mytilus edulis, Lin., faa rester (b.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., faa ekspk (k). 1. b. Ccirdium exiguum, Gmel., faa ekspk (k). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspk (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil, endel ekspk (b.). 1. b. Cardium nodosiim, Mont., faa ekspk (b.). 1. b. Lcevicardium norvegiciim, Spengl, faa ekspk (k). 1. Tapes decussata, Lin., et helt eksemplar, der ved sin svage striéring og glinsende epidermis afviger adskillig fra den almindelige form (k). 1. b. Lucina horealls, Lin., noksaa talrig (b.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont., talrig (b.). • 1. b. Solen ensis, Lin., faa ekspk (b.). 1. b. T hr ada papyracea, Poli, nogle faa brudstykker (k). 1. b. 1 hracia villosiuscula, Macg., et ekspk (b.). 1. b. Corhula gihha, Olivi, faa ekspk (k). 1. b. Patella vulgata, Lin., faa ekspk (b). 1. b. Tectura virginea, Mull,, noksaa talrig (b.). b. Emarginula crassa, Low., faa ekspk (b.). 1. b. Gihhula cineraria, Lin., talrig (b.). b. Lunatia montagui, Foeb., sjelden (b.). 1. b. Littorina ohtusata, Lin., sjelden (b.). 1. b. Bissoa violacea, Desm., talrig (k). 1. b. Rissostomia memhranacea, Ad., faa ekspk (k). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, talrig (k). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., sjelden (k). 1. b. Nassa retmdata, Lin., faa ekspk (k). 1. b. Acera hullata, Mull., et ekspk (k). a. b. Philine cjuadrata, Wood, et ekspk (a.). Endvidere fandtes der rester af echinodermer : strongylocentro- tiis drohachiensis, echinocardium cordatiim, echmocyamus pusillus og echinus esculentiis. A f taskekrabber liar jeg endvidere fnndet nogle 1907] Bergensf eltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 183 rester af gribeklørene, og hr, Aaestad har af planterester fundet et skal af hasselnød. De arter, der optræder i størst mængde, er axinus fiexuosiis^ gibbula cineraria, rissoa violacea og bittium reticulatiim. Af disse optræder som bekjendt gibbula cineraria og bittium reticulatum helt op til strandens niveau, mens axinus fiexuosus og rissoa violaceu ikke pleier at lindes paa ringere dyb end 8 — 10 m. Dette i for- bindelse med den bathymetriske. udbredelse af de øvrige i banken fundne former gjør det sandsynligt, at den hele fauna neppe kan have levet paa ringere dyb end ca. 10 m. Da nu skjællagets høide over den nuværende havoverflade ikke er større end 3 m. o. h., skulde altsaa havet den gang, da den ovenfor nævnte fauna levede ved Fanehammeren staa ca 13 m. høiere end nu, d. v. s. den levede, ved tapes-littorinasænkningens maksimum. Hvorledes passer nu dette med det indtryk, man faar af bankens fauna? Saavidt jeg kan for- staa, meget godt. Fordeler man de fundne arter paa de af mig foreslaaede grupper, faar man 1 lusitanisk art, 26 lusitanisk-boreale, 2 boreale og 1 arktisk-boreal, d. v. s. 90 % af de fundne arter er lusitaniske eller lusitanisk-boreale. Fordeler man dem paa Brøggees grupper, faaes 1 arktisk, 15 boreale og 14 lusitaniske arter, hvilket giver følgende forholdstal : Vao a. : ^Vso b. ; 1. Sammenlignes disse tal med de forholdstal, som Brøgger har opstillet for den varmeste del af tapestiden (Vt a. : Vt b. : Vt 1,), saa vil det sees, at der her er saa stor overensstemmelse, at man kunde fristes til, uagtet antallet af arter ved Fanehammeren ikke er stort, at henregne denne fauna til den ældre og varmeste del af tapestiden, da kli- maet ved Kristianiafj orden nærmest maatte sammenlignes med det nuværende Nordenglands. Hvad den ved Fane fundne arktisk bo- reale art angaar, saa maa det bemerkes, at den ikke er til hinder for en saadan udbredelse, idet den er fundet fra Murmankysten til Middelhavet og Azorerne. Banken paa yttre Moberg i Os. Ved gravning lige ved stranden i Tilleviken paa yttre Mobejg fandt jeg i den noget lerholdige sand en forholdsvis rig mollusk- fauna bestaaende af følgende arter: 1. b. Anomia ephippium, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia striata, Brocchi, talrig (1.). 184 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. (b. a.) Pecten islandiciis, Mull., meget talrig; men ingen af ekspl. meget store (a.). 1. b. Pecten opercularis, Lin., sjelden (L). 1. b. Mijtilus edulis, Lin., faa og smaa ekspl. (b.). a. b. Leda miniita, Mull., faa ekspl. (a.). 1. b. Cardium echinatiini, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Cardium exiguimi, Gmen, sjelden (1.). 1. b. Cardium minimum, Phil.,- sjelden (b.). 1. b. Cardium nodosum, Tuet., sjelden (b.). b. Cijprina islandica, Lin., talrig (b.j. a. b. Astarte hanksii, Leach, faa ekspl. (a.), a. b. Astarte elliptica, Beown, faa ekspl. (a.). 1. b. Venus gallina, Lin., sjelden (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Axinus flexuosiis, Mont., talrig (b.). 1. b. Tellimya ferniginosa, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Abra nitida, Mull., et par ekspl. (b.). 1. b. Tellina pusilla, Phil., sjelden (1.). a. b. Alacoma calcaria, Chemn., adskillige ekspl. (a.). 1. b. Macoma fabula, Gronov, et lidet ekspl. (1.). 1, b, Thracia papyracea, Poli, to brudstykker (1.). a. b. Mya truncata, Lin., talrige tyndskallede ekspl. (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., et ekspl. (a.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., faa og smaa ekspl. (a.). a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., faa ekspl. (a.). L b. Patella vulgata, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. Tectura virginea, Mull., faa ekspl. (b.). b. Scutellina fulva, Mull., faa ekspl. (b.). a. b. Lepeta coeca, Mull., faa ekspl. (a.), a. b. Puncturella noackina, Lin., sjelden (a.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., sjelden (1.). 1. b. Oibbula cineraria, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Oibbula tumida, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Capulus hungaricus, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., et ekspl. (1.). b. Lunatia montagui, Farb., endel ekspl. (b.). b. Littorina littorea, Lin., sjelden (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., sjelden (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. ^§5 b. (b. a.) Lacuna divaricata, Fabr., sjelden (a.). 1, b. Onoba striata, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Rissoa inconspicua, Ald., adskillige ekspl. (].). 1. b. Rissoa p)arva, da Costa, talrig (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., adskillige ekspl. (].), 1. b. Turritella terehra, Lik., sjelden (1.). 1. b. Bittium reticulatum, da Costa, talrig (1.). 1. b. Aporrliais pes pelicani, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Triforis perversa, Lin., sjelden (1.). b. Auriculina insculpta, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Nassa incrassata, Strøm, sjelden (b.). 1. b. Acera bullata, Mull., et ekspl. (1.). 1. b. Cylichnci cylindracea. Penn., et ekspl. (1.). Beregnes denne bankes fauna efter Brøggers metode, faaes forholdet a. ; b. ; -7o4 1. Anvender man min systematik, kommer man til det resultat, at 36 af de fundne arter (ca. 67 %) bliver at henføre til den lusitanisk-boreale gruppe, der altsaa er den rent overveiende, 10 arter er arktisk-boreale, 1 arktisk med boreoarktisk iidbredelse, 1 boreal med boreoarktisk iidbredelse og 6 boreale. Naar man betragter en lavtliggende forekomst som denne, kan det være rimelig at spø)-ge, om sandsynlighedeu taler for, at den hele fauna har levet her samtidig, eller om det er sandsynligere, at vi staar overfor en blandet fauna, fremkommet ved, at der oven- paa den sandholdige ler med det boreoarktiske element er afsat et lag med sydligere former, og at grænsen mellem disse lag ved bølgebevægelsen er ud visket. I det tilfælde burde man kunne kon- statere, at der under horizonten med den blandede fauna laa lag med en fauna af boreoarktisk karakter. Under gravningen kunde jeg desvæmre ikke faa konstateret dette, idet jeg ikke kunde komme dybt nok ned, uden at sjøen trængte ind og fyldte hullet. Sam- menligner vi imidlertid faunaen i denne banke med faunaen i den netop beskrevne banke fra Fanehammeren, er det paafaldende, hvor mange arktisk-boreale arter banken ved Moberg indeholder. Som det vil fremgaa af ovenstaaende fortegnelse, flnder vi nemlig for- uden jjecten islandicus, som jeg har betegnet som arktisk med boreo- arktisk udbredelse, følgende 10 arktisk-boreale arter; leda minuta, ■astarte banksii, astarte elUptica, maeoma calcaria, mya truncata, mxicava plioladis. saxicava arctica, boreochiton marmoreus, lepeta 186 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 coeca og puncturella noachina. Alle disse forekommer vistnok nu i. Bergensfj ordene, men former som astarte ellipitica og lepeta coeca er min- dre hyppig, og pecten isUmdicus er kun fundet i et eneste lidet eksem- plar af G. 0. Saks ved Herløvær, saa den maa vel nærmest siges ikke at tilhøre Bergensfjordene længere. Da nu pecten islandicus er meget talrig i Mobergbanken, kunde det ligge nær at antage denne 'som stammende fra en tid forud for den varmeste del af tapestiden. At det arktisk-boreale element i Mobergbanken skulde skrive sig fra tidlig senglacial tid, er der ingen sandsynlighed for, da ingen af de hundreder af skal af pecten islandicus, som jeg har fundet ved Moberg, opnaar den størrelse, som eksemplarer fra f. eks. de øvrige myabanker har. 2Iya triincata, hvoraf jeg ogsaa har fundet talrige eksemplarer ved Moberg, optræder i den tyndskallede form, forma typica, og aldrig som den tykskallede varietet uddevallen- sis, som er saa hyppig i de ældre senglaciale lag. Banken ved Tjeld kirke paa Sartorø. Ved det sted, hvoi’ veien fra Bildøstrømmen til Møvik gaar over den lille elv, der rinder ud fra den sydlige del af Fjeldsvandet i nærheden af Fjeld kirke, fandt jeg ved gravning en forholdsvis rig skjælbanke, som nu ligger ca. 5 m. o. h. Af de fundne skjæl synes tapes pnllastra, mytilus ediilis og hittium reticulatum at være de hyppigst forekommende. Det er værd at lægge merke til, at denne banke er en af de eneste af Bergensfeltets saakaldte tapes- bauker, hvor en tapesart spiller en dominerende rolle. Foruden store masser af lithothamniiim, talrige pigge af strongylocentrotus drøhachiensis og enkelte rester af halanus porcatus, har jeg i denne banke fundet følgende arter: 1. b. Anomia ephippium, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia striata, Beocchi, adskillige ekspl. (h). 1. b. Ostræa edidis, Lin., talrig (1.). 1. b. Alytilus edulis, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., faa individer (].). 1. b. Tapes pullastra, Mont., meget talrig (b.). 1. Lepton mtidum, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Kellia suhorhicularis, Mont., faa ekspl. (b.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiiglaeial og postglacial tid. 187 1. b. Montacuta hidentata, Mont., sjelden (1.). b. Thracia villosiuscula, Macg., en hel del ekspL (b.). a. b. Mya truncata, Lin., mange store, men tyndskallede ekspl. (a), a. b. Saxicava pholadis, Lin., nogle smaa ekspl. (a.), a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., mange ekspl. (a.). 1. b. Tectura virginea, Mull., talrig (b.). b. Scutellina fulva, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Gihbula cineraria, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Gihhula tumida, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., faa ekspl. (1.). b. Lunatia montagui, Faeb., faa ekspl. (b.). b. Littorina littorea, Lin., mange ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton., faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina ohtusata, Lin., faa ekspl. (b.). b. (b. a.). Lacuna divaricata, Faeb., faa ekspl. (a.). 1. b. Hydrohia ulvæ, Penn., talrig (b.). 1. b. Onoha striata, Mont., talrig (b.). 1. Alvania reticulata, Mont., mange ekspl. (1.). 1. b. Eissoa parva, da Costa, en del ekspl. (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., faa ekspl. (1.). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., endel ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticuJatum, da Costa, meget talrig (1.). 1. b. Odostomia turrita, Hanl., et ekspl. (1.). 1. b. Clatliurella linearis, Mont., faa ekspl. (L). 1. b. Nassa reticulata, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Utriculus truncatulus, Beug., sjelden (1.). Ser man lidt nærmere paa denne fortegnelse, vil man linde, at af de 36 molluskarter er de 27, altsaa 75 7o, lusitanisk-boreale og lusitanisk. Fordeler man de fnndne arter paa de af Beøggee op- stillede 3 grupper, vil man faa følgende forhold: Vse a. : b. : ^®/36 k Til sammenligning skal jeg med min kollega dr. Appelløes tilladelse meddele, hvad han under skrabning fik af mollusker i den vest for Sotra liggende Yindøpoll. 1. b. Becten opercularis, Lni. (1.). 1. b. Becten varius, Lin. (1.). b. Mytilus modiolus, Lin. (b.). a. b. Crenella decussata, Mont. b. (1. a.). Nucula tennis, Mont. (a). 188 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. b. Leda minufa, Mull. (a.). 1. b. Cardium exigmim, Gmel. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont. (b.). a. b. Astarte banJcsii, Leach. (a). L b. Astarte sulcata, da Costa (b.). 1. b. Venus gallina, Lin. (b.). 1. b. Timoclea ovata, Penn. (b.). 1. b. Axinus sarsii, Phil. (b.). ]. b. Ahra alba, Wood (].). 1. b. Neærea cuspidata, Olivi (1.). 1. b. Corbula gihba, Olivi (1.). a. b. Saxicava pholadis, Lin. (a). a. b. Lopliyrus albus, Lin. (a.). a. b. Lejpeta coeca, Mull. (a.). a. b. Margarita grønlandica, Chemn. (a.). 1. b. Gibbula tumkla, Mont. (b.). b. (1. a.). Velutina lævigata, Penn. (b.). 1. b. Turritella terebra, Lin. (1.). 1. b. Aptorrhais pes pelicani, Lin. (1.). 1. b. Nassa incrassata, Steøm (b.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin. (b.). 1. b. Acera bullata, Mull. (L). 1. b. FJiiline aperta, Lin. (1.). 8!om vi vil se heraf, er der fiindet adskillige arktisk-boreale former. Aiigaaende det dyb, hvorpaa der er skrabet, oplyser Appelløe om, at største delen af det her nævnte materiale er taget paa et dyb, der er mindre end 12 m., men der er ogsaa skrabet helt ned til 40 m., som er pollens største dyb. Et blik paa dr. Appelløfs fortegnelse viser os, at der i Vindøpollen er fundet tre arter, som ikke er fundne i Bergensfeltets lavtliggende tapesbanker, nemlig cre- nella decussata, lophyrus albus og neæra cuspidata. Undersøger man, hvorledes det er med disse arters bathymetriske udbredelse, forstaar man straks, hvorfor de savnes. De to førstnævnte optræder nemlig ikke gjerne paa dyb, der er ringere end 20 m., og den sidstnævnte ikke paa mindre dyb end 40 m. Afleiringer fra dyb, der har ligget saa meget under tapestidens strandlinjer, er imidlertid ikke kjendte fra Bergensfeltet. Hvis man efter Brøggees inddeling beregner forholdet mellem de arktiske, boreale og lusitaniske arter i Vindøpollen, vil man faa 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 13^ forholdstal (V28 a. : ^728 b. : ^728 l.)^ som afviger adskillig fra det, man fik ved beregning af Fjeldbankens sammensætning, og frådet, som maa ansees for at være det normale i Bergensfeltet nu i vor tid. Dette viser, at man maa være forsigtig med at tillægge for- holdstallet for den enkelte banke altfor stor vegt, naar antallet af arter ikke er særlig betydeligt. Som de almindeligste arter i Vindøpollen nævner Appelløp abra alba, corbula gibba, gibbula tumicla og turritella terebra; alle er former, som optræder i adskillig mængde i flere af vore tapes- banker. Som de hyppigste arter i banken ved Fjeld vil jeg nævne, tapes pullastra, mytilus edulis og bittium reticulatum. Skjælbanken ved Austevaag paa store G-odø, Tysnes. Ved den saakaldte Austevaag paa store Godø, der ligger paa. nordsiden af Tysnesø, fandt jeg omtrent i det nuværende havniveau en meget righoldig skjælbanke. Et smalt eid, som forbinder stoiæ Godø med en mindre holme, viste sig nemlig at bestaa af en skjæl- sand, der af bølgerne var lagt op som en smal rand, ud fra hvilken nndergrunden til begge sider bestod af samme skjælsand (se fig. 38). Den store rigdom af individer blir let forklarlig, naar man erindrer, at den gang, da disse mollusker levede her, maa våndet have staaet saa høit, at der her var et strømløb, hvor der formentlig var rig tilførsel af næring. Jeg har her fundet følgende arter; 1. b. Anomia aculeata, Lin., sjelden (b.) 1. b. Anomia ejjhippiiim, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. Ostræa ediilis, Lin., ganske hyppig (1.). 1. b. Pecten maximiis, Lin., talrig (1.). 1. b. Pecten varius, Lin., et brudstykke (1.). 1. b. Cardkim ediinatum, Lin., endel ekspl. (1.). 1. b. Cardkim edtde, Lin., endel ekspl. (1.). 1. b. Cardkim exiguum, Gmel., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciahmi, Mont., endel ekspl. (b.). 1. b. Cardkim minimum, Phil., endel ekspl. (b.). 1. b. Cardium nodosum. Tukt., faa ekspl. (b.). 1. b. Lcevicardium norvegicum, Spengl., talrig (1.). 1. b. Venus fasciata. Don., sjelden (1.). a. b. Astarte elliptica, Beown, et lidet ekspl. (a). 190 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Tcqjes aurea, Gmel., et individ (1.). 1. Tapes decussata, Lin., faa (1.). 1. b. Tapes pullastra, Mont., adskillige ekspl, (b.), 1. b. Dosinia linda, Pulten, faa ekspl. (b.). 1. b. Lucma spinifera, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Lucina borealis, Lin., meget talrig (b). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., noksaa talrig (b.). 1. Lepton nitidum, Tuet., nogle ekspl. (1.). 1. b. Montacuta bideniata, Mont., noksaa talrig (1.) 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., et ekspl. (b.). Fig-. 38. Skjælbanken ved Austevaag, store G-odø. 1. b. Macoina tennis, da Costa, et ekspl. (1.). b. Tliracia villosiiiscula, Macg., et ekspl. (b.). 1. b. Corhida gihba, Olivi., sjelden (1.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., sjelden (a.) a. b. Boreochiton niarmoreiis, Pabe., et par led (a). 1. b. Tedura virgmea, Mull., adskillige ekspl. (b.). a. b. Margarita grønlandica, Chemn., et ekspl. (a.). 1. b. Gihbula cineraria, Lin., foidioldsvis sjelden (b.). 1. b. Gd)bnla tumida, Mont., forholdsvis sjelden (b.). 1. b. Lunatia iniermedia. Phil., faa ekspl. (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstøclende trakter i senglacial og postglacial tid. J[91 b. Lunatia montagiii, Fokb., faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina ohtusata, Lm., endel eksp]. (b.). b. Littorina rudis, Maton, nogle ekspl. (b,). b. (b. a.). Lacuna divaricata, Fabr., faa ekspl. (a.). 1. b. Onoba striata, Mont., nogle ekspl. (b.). 1. b. Alvania jounctura, Mont., nogle ekspl. (1.). 1. Alvania reticulata, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Rissoa albella, Lov., sjelden (l.b 1. b. Rissoa parva, da Costa, faa ekspl. (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., meget talrig (1.). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., hyppig (1.). 1. b. Bittium reticulatiim, da Costa, meget talrig (1.). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., faa brudstykker (1.). 1. b. Triforis perversa, Lin., et par ekspl. (1.). 1. b. Parthenia interstincta, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Eulima bilineata, Ald., nogle faa ekspl. (1.). 1. b. Clathurella Unearis, Mont., nogle ekspl. (1.). b. Thesbia nana, I^ov., to ekspl. (b.). 1. b. Acera bullata, Mull., faa ekspl. (1.). 1. b. Cylichna cylindracea, Penn., faa ekspl. (1.). 1. b. Utriculiis mamillahis, Phil., et ekspl. (1.). 1. b. Utriculiis truncaiulus, Brug., adskillige ekspl. (l.j. Som det vil sees af denne liste, har faunaen et sterkt sydligt præg. Af de 56 fundne arter er ialt 44 liisitauisk-boreale, 3 lirsi- taniske, 4 boreale, 1 boreal med boreoarktisk udbredelse og 4 ai-k- tisk-boreale. Ca. 84 % tilhører altsaa den lusitanisk-boreale og ■den lusitaniske gruppe. Fordeler man de fundne arter paa Brøg- GERS tre hovedafdelinger, faar man 5 arktiske, 19 boreale og 32 lusitaniske. Uagtet denne banke maa ansees for at være en af dem, der er rigest paa sydlige former, indeholder den dog ingen art, som ikke nu længere findes i Bergensf jordene. Saaledes angiver Friele at have fundet alle de tre af mig som lusitauisk betegnede arter. Tap>es decussata, Lin., forekommer f. eks. talrig i stranden ved Lysekloster, lepton nitiduni, Turt., findes i skjælsand ved Godøsund og i Osterfjorden paa 10 favnes dyb og alvania reticu- lata, Mont. er fundeii ved Biskopshavn. De maa dog i det store og hele ansees for at være sjeldne former ved Bergenskysten. A f former, der ikke er mollusker, har jeg fundet en hel del pigge og skalrester af strongylocentrotus drøbachiensis samt et helt eksemplar af echinocyamus pusilhis. 192 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Banken ved Krabbepollen, Tysnes. Denne skjælbanke danner ligesom Austevaagens banke et lavt. eid (0 — l m. o. h.), der forbinder to mindre øer, af hvilke den mindste ligger yderst ud mod Bjørnefjorden. Jeg har her fundet følgende mollusker: 1, b. Anomia striata, Lin., et ekspl. (1.). a. (b. a.). Fecten islandicus, Mull., et lidet, ungt ekspl. (a.). 1. b. Pecten maximiis, Lin., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Mytilus eclulis, Lin., adskillige brudstykker (b.). 1. b. Cardium edide, Lin., endel ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., nogle ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil., faa ekspl. (b.). 1. b. Cardium nodosum, Turt., faa ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., endel ekspl. (1.). b. Cygwina isUmdica, Lin., adskillige ekspl. (b.). a. b. Astarte hanhsii, Leach., et lidet ekspl. (a.). 1. Tapes decussata, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Tapies virginea, Lin., et skal (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont., forholdsvis faa ekspl. (b.). 1. Lepton nitidum, Turt., faa ekspl. (1.). 1. b. 'Montacuta substriaia, Mont., faa ekspl. (b.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., et par smaa ekspl. (a.). 1. b. Patella vulgata, Lin., nogle ekspl. (b.). 1. b. Tectura virginea, Mull., endel smaa ekspl. (b.). 1. b. EmarginuJa fissura, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Gihbula cineraria, Lin., mange brudstykker (b.). 1. b. Gibbida tumida, Mont., mange ekspl. (b.). b. Lunatia montagiii, Forb., faa brudstykker (b.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., faa ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., nogle ekspl. (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., nogle ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton., nogle ekspl. (b.). b. (b. a.). Lacuna divaricata, Fabr., et ekspl. (a.). b. Lacuna pallidula, da Costa, et ekspl. (b.). 1. b. Hydrobia idvæ. Penn., faa ekspl. (b.). 1. b. Onoba striata, Mont., noksaa talrig (b.). 1. b. Cingula soluta. Phil., et ekspl. (1.). 1907] Bergensfeltet og tilstoclende trakter i senglacial og postglacial tid. 193 1. b. Alvania punctura, Mont., faa ekspl. (b.). 1. Alvania reticulata, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Eissoa inconspicua, Ald., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Eissoa parva, da Costa, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Eissoa Sarsii, Lov., sjelden (1.). 1. b. Eissoa violaeea, Desm., talrig (1.). 1. b. Eissostomia memhranacea, Ad., faa ekspl., (1.). 1. b. Bittium reticidatum, da Costa, særdeles talrig (L). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., . faa ekspl. (1.). 1. b. Parthenia interstincta, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Clatlmrella linearis, Mont., nogle ekspl. (1.). b. (b. a.). Polytropa lapillus, Lin., et brudstykke (b.). 1. b. Acera bullata, Mull., et ekspl. (1.). 1. b. Cylichna cylindracea, Penn., faa ekspl. (1.). 1. b. Vtriculus truncatiiliis. Brug., faa ekspl. (1.). Af de 48 fundne arter er 35 lusitanisk-boreale, 3 lusitaniske, 5 boreale, 2 boreale med boreoarktisk udbredelse, 2 arktisk-boreale og 1 arktisk med boreoarktisk udbredelse. Anvender man Brøg- GERS inddeling, faar man 4 arktiske, 20 boreale og 24 lusitaniske former. I denne skjælbanke fandt jeg ogsaa nogle skaller af my a are- naria, men foruden disse døde skaller fandt jeg ogsaa ved videre gravning nogle levende individer, der havde gravet sig ned i skjæl- masserne. Fund som dette viser, at man maa være forsigtig med at opføre mya arenaria som tilhørende postglaciale banker. Banken ved Fosaaen i Lygrepollen. Ved Fosaaen inde i den saakaldte Lygrepollen paa østsiden af Bjørnefjorden ligger der i en høide af ca. 2 m. o. h. lige ved elven en skjælbanke, som har vist sig at være den artrigeste af alle Bergensfeltets banker. Jeg har nemlig ialt her fundet 80 forskjel- lige arter af mollusker: b. Terehratulina caput serpentis, Lin., et helt ekspl. (b.). 1. b. Anomia acideata, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia epliippium, Lin., talrig (b.). 1. b. Anomia striata, Brocchi, særdeles talrige og meget store ekspl. (1.). 1. b. Pecten aratus, Gmel., kuu et ekspl. (b.). a. (b. a.). Pecten islandiciis, Mull., et eneste skal, hvis længde var 50 mm. (a.). 36 194 Car] Fred. Kolderup. [No. 14 1. b. Pecten maximus, Lin., nogle brudstykker, der ikke til- hørte store ekspl. (L). 1. b. Pecten striatus, Mull., forholdsvis talrig (b.). 1. b. Pecten testæ, Bivona, et par individer (b.). 1. b. Niicula niicleus, Lin., talrig (1.). a. b. Leda pernula, Mull., faa ekspl. (a.). a. b. Portlandia lenticula, Moll., iiogle faa ekspl. (a.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., talrig (a.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., adskillige ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., talrig, men ingen rigtig store ekspl. (b.). a. b. Astarte hanksn, Leach., adskillige ekspl. (a.), a. b. Astarte ellip)tica, Beown, talrig (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, et par ekspl. (b.). 1. b. Venus gallina, Lin., nogle ekspl. (b.). 1. b. Timociea ovata, Penn., et ekspl. (b.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten., faa ekspl. (1.). 1. b. Lucinopsis undata, Penn., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin., særdeles talrig (b.). 1. b. Lucina spinifera, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Axinus flexuosus, Mont. (og var. Sarsii), talrig (b.). 1. Leyton nitidum, Turt., mange ekspl. (1.). 1. b. Montaciita substriata, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Abra alba, Wood, ikke saa faa ekspl. (1.). 1. b. Gidtellus pellucidus, Penn., et par brudst. (1.). 1. b. Psammobiæ ferrdensis, Chemn., et lidet brudst. (b.). a. b. Maconia calcaria, Chemn., talrig (a.). 1. b. Thracia papyracea, Poli., nogle brudstykker af temmelig store skaller (].). 1. b. Corbnla gibba, Olivi, faa ekspl.' (1.). a. b. Alya arenaria, Lin., et ungt ekspl. (b.). a. b. Mya truncata, Liii., nogle tyndskallede smaa individer af forma typica (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin., en del ekspl. (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin., en del ekspl. (a.). 1. b. Antalis entalis, Lin., et ekspl. (b.). 1. b. LepidopMirus einerens, Lin., et led (1.). a. b. Boreochiton marmoreus, Fabr., talrige led (a.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. I95 1. b. Tectiira virginea, Mull., talrig (b.). a. b. Lepeta coeca, Mull., en del ekspl. (a.), a. b. Puncfurella noachina, Lin,, et ekspl. (a.). b. Emarginula crassa, Sowb., et ekspl. (b.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., talrig (1.). a. b. Margarita gronlandica, Chemn., faa ekspl. (a.). 1. b. Gibhula cineraria, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Gibhula tumicla, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Capulus hungaricus, Lin., adskillige ekspl. (1.). b. (b. a.). Velutina lævigata, Penn., et ekspl. (b.). 1. b. Trivla europæa, Mont., sjelden (1.). 1. b. Limatia montagui, Fokb., nogle faa ekspl. (b.). 1. b. Lunaiia intermedia, Phil., nogle faa ekspl. (1.). a. b. Trichotropus borealis, Bkod. & Sow., et ekspl. (a.). b. Littorina Udtorea, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina obtusata, Lin., et ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton., sjelden (b.). b. (b. a.). Lacuna divaricata, Fabe., faa ekspl. (a.). 1. b. Hydrobia ulvce, Penn., faa ekspl. (b.). 1. b. Onoba striata, Mont., talrig (b.). 1. b. Alvania piinctura, Mont., forholdsvis hyppig (1.). 1. b. Eissoci inconspicua, Ald., ikke saa faa ekspl. (1.). 1. b. Rissoa parva, da Costa, adskillige ekspl. (1.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Rissostomia membranacea, Ad., adskillige ekspl. (1.). 1. b. Bittium reticulatiim, da Costa, meget talrig (1.). 1. b. Aporrhais pes pelicani, Lin., en del ekspl. (1.). 1. b. Triforis perversa, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Partlienia interstincta, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Partlienia spir alis, Mont., et ekspl, (1.). 1. b. Clathurella Leiifroyi, Micn., en del ekspl. (1.). 1. b. Clathurella linearis, Mont., talrig (1.). 1. b. Nassa reticidata, Lin., adskillige ekspl. (1.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., sjelden (b.). 1. b. Acera bullata, Mull., talrig (1.). 1. b. Utriculus truncatulus. Brug., faa ekspl. (1.). 1. b. Utriculus umbilicatus, Mont., faa ekspl. (1.). 1. b. Philine punctata, Clark, et ekspl. (1.). Yed mit besøg paa gaarden Fosaaen havde man stillet sammen en del af de smukkeste fossiler og limet dem fast paa en træplade 196 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 for at benytte dem som væggepryd. Blandt disse fandt jeg ogsaa et eksemplar af murex brandaris, Lin. Da dette er en udpræget sydlig art, der ikke tidligere er fundet i Skandinavien, og det ikke lykkedes mig at finde eksemplarer af den i selve skjælforekomsten, har jeg ikke vovet at opføre den i den almindelige fortegnelse, men har dog ikke villet undlade at gjøre opmerksom paa, at jeg virkelig har et eksemplar af arten. Af echinodermer har jeg fundet adskillige brudstykker og, hvad der er forholdsvis sjeldent, nogle hele og ganske godt bevarede eksemplarer. De arter, der var repræsenteret, var strongylocentrotus drøbachiensis, echinocyamus pusillus, echinus milliaris, echinus escu- lentus og echinus acutus, forma flemingi. Endvidere har jeg fundet rester af taskekrabben og af bryozoer. Som det vil fremgaa af de her givne oplysninger, er banken ved Fosaaen en særdeles artsrig banke, og ser man nærmere paa fortegnelsen, vil man ogsaa finde, at den har mange sydlige former. A f det righoldige materiale har jeg imidlertid plukket ud saa mange arktisk-boreale arter, at ikke banken, naar man blot tager hensyn til procenten af de lusitanisk-boreale arter, giver indtryk af at have et særlig sydligt præg. Der er nemlig kuu fundet lidt over 71 % lusitanisk-boreale arter. Hvis man anvender BnøaGEEs beregnings- metode, faar man: a. : b. : h Sammenligning’ mellem Bergensfj ordenes postglaeiale og nulevende fauna. Efterat vi nu har stiftet bekjendtskab med de postglaeiale bankers fauna, vil det være af interesse at sammenligne denne med den molluskfauna, som nu lever i Bergensfj ordene. Flere omstæn- digheder bevirker, at en saadan sammenligning maa blive ufuldstæn- dig. Der er saaledes sandsynlighed for, at man ved opdagelsen af nye banker vil kunne finde nogle fiere arter end de, som er fundne i de 28 postglaeiale banker, som jeg nu har undersøgt. Det er dog neppe rimeligt, at antallet af arter i væsentlig grad vil øges ved fund af nye banker. Vi maa nemlig erindre, at paa grund af den forholdsvis ringe hævning af Bergensfeltet i postglacial tid bliver de arter, man kan faa tag i, kun de, som hører til i den øverste del af littoralregionen, naar man saaledes som almindeligt sætter littoralregionens nedre grænse til mellem 30 og 40 m. Alt, som har levet paa større dyb, vil unddrage sig geologens studium. 1907] Eergensfeltet og tilstødende trakter i sengdacial og postglacial tid. 197 mens derimod zoologerne, der undersøger faunaen i nutidens fjerde, selvfølgelig kan faa tag i ogsaa de former, som tilhører de større fjorddyb. Naar derfor jeg i min fortegnelse over de fundne postglaciale mollusker kun opfører 167 arter, mens Feiele i sin af handling: „Oversigt over de i Bergens omegn forekommende skaldækte mollnsker“ opfører 306 arter, som nu lever i Bergens- fj ordene, saa har dette væsentlig sin grund i, at omtrent halvparten af de af hr. Feiele fundne former holder til paa dyb, der er større end ca. 20 meter, som maa ansees for at være den største høide over den nuværende havstand, som strandlinjen har naaet i post- glacial tid. En detalj eret sammenligning mellem de af os opførte arter vil ogsaa vise dette; kun et forholdsvis mindre antal af de arter, som ifølge sagens natur burde kunne findes i Bergensfeltets postglaciale lag, er endnu ikke fundne. Da Bkøggee i sit store ofte nævnte arbeide udførte en sam- menligning mellem den postglaciale og nulevende fauna i Kristiania- fj orden, kom han til det resultat, at der fandtes en hel del mollu- sker i de postglaciale lag, som savnedes i den nuværende Kristiania- fjord, og at der omvendt er en hel del arter, som nu lever i Kristianiafjorden, og som hidtil ikke er fundet i postglaciale lag. Selv om denne forskjel ved fremtidige geologiske og zoologiske undersøgelser reduceres noget, vil der vel altid blive en ikke helt uvæsentlig forskjel. Og dette er ogsaa, hvad man paa forhaand maatte kunne vente i et saapas indelukket bassin som Kristiania- fjorden. Her vil forandring i de klimatiske og biologiske forhold, som jo tydelig er paavist i det her omhandlede tidsrum, bevirke adskillige faunistiske forandringer. Noget anderledes stiller forhol- dene sig i de mod det aabne hav vendende Bergensfjorde ; her skulde man paa forhaand vente at linde havets nivellerende ind- tiydelse. Betragter man Beøggees fortegnelse over de arter, som ikke nu lever i Kristianiafjorden, men som fandtes i de postglaciale afleiringer, sees følgende at optræde saavel i Bergensfeltets post- glaciale lag som i dets nuværende fjorde: Pecten islandiciis (hvoraf dog kun et levende eksemplar er fundet), tapes decussata, scrohi- cularia piperata, macoma fahula, margarita cinerea, margarita grøn- landica, cingula soluta og alvania reticidata. Ogsaa flere af de arter, som ikke flndes i de postglaciale lag i Kristianiafeltet, men som nu lever i Kristianiafjorden, findes baade i fossil og levende tilstand i Bergensfjordene, saaledes f. eks. luna liians, mija arenaria, tel- lina pusilla, macoma tenuis, rupicola distorta, trockus zizypjhmus, 198 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 eidima intermedia, mangelia attenuata og cylichna cylindracea. Dette synes at vise, at der i Bergensfeltet ikke er den forskjel mellem den postglaciale og moderne molluskfauna som i Kristi- aniafeltet, og som det vil fremgaa af nedenstaaende mere detal- jerte sammenligning mellem Bergensfeltets postglaciale og moderne mollusker, er forskjellen i Bergensfeltet meget liden. At der vir- kelig ogsaa lier er en forskjel tilstede, kan vises ved nogle faa eksempler. Pecten islandicus, som findes i adskillig mængde i flere af de ældre postglaciale lag, er nu saa sjelden, at man kun kj ender et eneste levende eksemplar fra Bergensfj ordene, nemlig det som i sin tid blev fundet af professor Saes ved Herløvær. Ostræa ediilis, som i flere af tapesbankerne fandtes i store masser, synes i vor tid at trives mindre bra ved Bergenskysten, saa at den nu næsten mangler paa flere steder, hvor den før optraadte i stor mængde. Solecurtus antiquatus, neptunea despecta og sipho tortuosus, som er fundet i de postglaciale afleiringer, lever nu ikke længere i Ber- gensfjordene. Jeg skal saa foretage en sammenligning mellem de i tapes- tiden og vor tid optrædende mollusker med hensyn paa deres ud- bredelse. Et særdeles heldigt sammenligningsmateriale frembyder sig i Feieles tidligere nævnte af handling: „Oversigt over de i Bergens omegn forekommende skaldækte mollusker“; men det siger sig selv, at jeg ogsaa har benyttet det materiale, som er tilveiebragt ved de øvrige bergenszoologers undersøgelser. Terehratidina caput- serpentis, Lin., har jeg kun fundet fossil ved Fosaaen i Lygrepollen. Nu er den almindelig i Bergensfjor- dene, men optræder gjerne paa større dyb end 20 m. Anomici aculeata, Lin., har jeg kun fra bankerne ved Dale- vaagen, Austevaag og Fosaaen. Den er nu temmelig almindelig udbredt i Bergensfjordene. Anomia ejdiippkim, Lin., findes . i en del af tapesbankerne. Den mangler vistnok paa adskillige forekomster (saaledes omkring Bergen), men er til gjengjæld tilstede i forholdsvis stor mængde paa andre steder. Feiele angiver, at den i vor tid er talrig overalt paa ethvert dyb. Anomia striata, Beocchi, findes i flere af tapesbankerne, saa- ledes ved Lindaas, i den indre del af Sørfj orden og Osterfjorden samt i bankerne i feltets sydlige del; den er nu forholdsvis sjelden. Ostrea edidis, Lin., er funden i henved halvparten af de nu kjendte postglaciale banker og optræder i tildels ikke saa ringe 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i sengiacial og postglacial tid. 199 mængder. Angaaende dens optræden i nutiden angiver Feiele (i 1873), at den for en del aar tilbage forekom i rig mængde om- kring Bergen, Nu synes den at være begrænset til pollerne. Pecten aratus, Gmel., har jeg kun fundet ved Fosaaen (nogle faa eksemplarer). Den er nu temmelig almindelig fra 100 — 400 m. I Kristianiafeltet er den funden i de yngste postglaciale afleiringer. Pecten islandÅcus, Mule., tindes ogsaa ganske hyppig i tapes- bankerne, mens den i vore dage er yderst sjelden ved Bergen. Den er saavidt mig bekjendt kun fundet i et eneste eksempar ved Herløvær af Saks. Størrelsen af dette eksemplar var 50 mm., størrelsen af individerne i tapesbankerne er 70 — 80 mm. og af individerne i de senglaciale myabanker fra 90 — 110 mm. Af Noed- GAAED er den ogsaa taget levende ved Boknf jorden, Pecten maximus, Lin., er meget almindelig i vore tapesbanker, hvor den forekommer i tildels særdeles store eksemplarer. Nu er den almindelig paa sandbund. Den skal forøvrigt i levende live ikke være saa let at faa i skraben. Pecten opercularis, Lin., har jeg fundet i flere af tapesban- kerne; ved Helle endogsaa i stor mængde. Den er nu ifølge Feiele almindelig fra 10 — 40 favne. Pecten septemradiatus, Mull., har jeg kun fundet ved Helle. Den forekommer nu spredt rundt omkring i Bergensfjordene, men flndes neppe paa mindre dyb end 30 m. (Geieg). Pecten striatus, Mull., har Feiele fundet i banken i Drongø- vaag og jeg i banken ved Fosaaen; nu er den almindelig. Den optræder imidlertid ikke paa ringere dyb end 10 m. Pecten testce, Bivona, har jeg kun fundet ved Fosaaen. Den er sjelden ogsaa nu. Pecten tigrinns, Mull., har jeg fundet i tre af bankerne i Sørfjorden og indre del af Osterfjorden; nu er den meget almindelig, men holder sig gjerne til dyb fra 20 — 200 favne, altsaa paa større dyb end de fundne tapesmollusker har levet. Pecten varhis, Li.n, har jeg kun fundet ved Lindaas, i Hos- anger og i Austevaag paa store Godø. Den synes ogsaa i nutiden at være sjelden. Lima kians, Gmel., har jeg fundet i banken ved Betiro lige ved Nordaasvandet. Levende er den nu fundet i store mængder paa flere lokaliteter i Bergensfjordene. Mgtilus edulis, Lin., optraadte i tapestiden som nu i kolossale mængder og maa vel nærmest betegnes som meget almindelig. 200 Caii Fred. Kolderup. [No. 14 Mytilus modiolus, Lin., kjeiides med sikkerhed fra banken ved Helle; paa flere af de andre forekomster er der fundet brndstykker, som synes at maatte henføres til denne art; men de har været for ufuldstændige til, at de med sikkerhed kunde bestemmes. Nu er den talrig- mellem 10—40 m. Dette bevirker, at vi ikke kan vente at tinde meget af den i de postglaciale banker. Nucula nucleiis, Lin., er i nutiden talrig ned til 200 m.; ogsaa I tapestiden synes den at have vævet meget udbredt. Nncula tenuis, Mont., som nu er almindelig, har Friele fun- det i tapesbanken i Drongøvaag. I almindelighed optræder den nu ikke i Bergensfjordene paa ringere dyb end 40 m., men kan dog i det hele findes lige fra 6 til 2460 meters dyb. Leda ijernula, Mull., har jeg kun fra et af lagene i Olaf Kyrres gade i Bergens by samt fra Fosaaen. Om denne arts op- træden i Bergensfjordene siger Friele: „Jeg har kun V2 skal af denne fra 200 f. i Bergensfjorden. Hverken dr. Danielssen eller Koren, og jeg tror lige saa lidt prof. Sars, har fundet den her i omegnen. “ Dr. Appelløe har senere fundet den i Hjeltefj orden, hvor den flere steder var ganske almindelig. Leda mimita, Mull., har jeg kun fra Moberg; Friele angiver den at være talrig i Alværstrømmen paa 20—40 meters dyb, Appelløe har den f. eks. fra Vindøpollen ved Sotra. Portlandia tenuis, Phil., er af Friele funden i banken i Drongøvaag. Den er nu hyppig, men optræder neppe paa mindre dyb end ca. 40 m. Portlandia lenticula, Møll., skulde man ikke vente at tinde i de postglaciale banker, da den nu ikke lever paa mindre dyb end 40 m., ikke desto mindre har jeg fundet den ved Fosaaen. Den er vistnok ikke fundet levende i Bergensfjordene. Cardium echinatum, Lin., findes paa over halvparten af de kjendte tapesforekomster i Bergensfeltet. Om dens optræden inden samme felt i nutiden siger hr. Friele: ,,Cardiiim echinahtm, hm., er ikke almindelig, da passende lokalitet for denne sandgraver kun paa faa steder forefindes.“ Cardium ediile, Lin., er forholdsvis almindelig i tapesbankerne, om den end ikke forekommer saa hyppig som foregaaende art. 1 nutiden er den talrig. Cardium exiguum, Gmei^., kjendes fra henimod halvparten af tapesforekomsterne, men optræder ingen steder i mængde. Heller ikke i nutiden synes den at være hyppig. 1 Sars’ samling håves 1907] Bergensf eltet og tilstødende trakter i seng-lacial og postglacial tid. 201 et eksemplar fra Manger, og FniELE havde indtil 1873 kun fundet den en gang i Eidsvaag paa et par favnes dyb. Cardium fasdatum, Mont., optræder paa næsten alle tapes- forekomster og maa vel her betegnes som den almindeligste af alle de smaa cardiumarter. Ogsaa i nutiden er den tilstede overalt og gaar fra ca. 4 m. ned til ca. 100 m. Cardvmn minimum, Phil., findes paa over halvparten af de kjendte tapesforekomster og angives af Fkiele nu at være talrig mellem 100 og 200 m. Den synes vislnok at holde sig paa større dyb end foregaaende, hvorfor man ser lidt mindre til den i tapes- bankerne. Cardium nodosum, Tuet., har jeg en del eksemplarer af fra flere forekomster. Feiele har kun fundet den levende i større mængde ved Manger paa 8 — 10 m., forøvrigt kun et eksemplar fra Bergensfj orden og et fra Osterfj orden. Lævicardium norvegiciim, Spengl., findes i de fleste tapesbanker, men synes at være sjeldnere i nutiden. Feiele angiver at have fundet den ved Manger, Biskopshavn og Bukken; paa det sidste sted var den meget hyppig. Isocardia cor, Lin., har jeg kun fundet et eneste lidet eksem- plar af i Hegrenesbanken, der i det hele udmerker sig ved sin rigdom paa sydlige former. Da isocardia cor., Lin., ikke pleier at optræde paa dyb, som er mindi-e end 20 m., havde jeg ikke ventet at finde noget af den i de postglaciale afleiringer i Bergensfeltet. I Kristianiafeltet findes den hyppig i det saakaldte isocardialer, der er afsat under tapestidens varmeste afsnit; i det noget yngre scrobi- cnlarialer er den en sjeldenhed og i den moderne Kristianiafjord ligesaa. I Bergensfjordene er den saa vidt mig bekjendt kun fundet to gange levende, nemlig af G. 0. Saes ved Bukken og af Appel- LøE i Herløfjorden. I Sognefjorden er den ifølge velvillig medde- lelse af J. A. Geieg af ham fundet ved Yik (et større eksemplar) og ved Leikanger (3 mindre). At isocardia cor imidlertid tidligere har været langt hyppigere paa Vestlandet, fremgaar deraf, at Geieg baade ved Leikanger og Yik sammen med de faa levende skaller har fundet talrige fossile, der ved Yik fandtes helt op til et dyb af ca. 5 m., altsaa paa et adskilligt mindre dyb end den nu lever. Endvidere har ogsaa Geieg ved Skjærjehavn nær Sognefjordens munding fundet talrige skaller af den, og M. Saes angav at have fundet den fra Molde og Kristiaussund samt fra Sognefjorden. Isocardia cor maa altsaa efter dette betragtes som en udpræget 202 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 sydlig form, der fører en hendøende tilværelse ved de norske kyster. Cyprina islandica, Lin., optræder paa det overveiende antal tapesforekomster og findes flere steder i stor mængde; den maa vistnok betegnes som meget almindelig. Feiele betegner den nu som almindelig paa 20 — 60 m.s dyb. Astarte hcmksii, Leach. (astarte compressa, Mont.), flndes i adskillige af tapesbankerne, men er ingen steder meget talrig. Feiele angiver derimod, at den nu er meget talrig, d. v. s. den flndes omtrent overalt. Astarte elliptica, Beown, flndes i tapesbankerne i omtrent samme mængde som astarte hanJcsii. I nutiden flndes den nok i Bergensfjordene, men er sjelden. Astarte sulcata, da Costa, er kun fundet paa forholdsvis faa forekomster og altid i meget faa individer. I nutiden er den meget hyppig, men holder sig gjerne paa større dyb end 50 m. (Geieg). Venus fasciata, Don., er kun fundet ved Retiro ved Nordaas- vandet og ved Austevaag paa store Godø. Nu er den meget almindelig. Venus gallina, Lin., er almindelig saavel i tapesbankerne som nu. Timodea ovata, Penn., er ikke hyppig i tapesbankerne, men meget almindelig nu. Tapes aurea, Gmel., har jeg kun fundet et eksemplar af i tapesbanken ved Austevaag paa store Godø i Tysnes. Feiele har fundet den levende ved Laakøen. Tapes demssata, Lin., har jeg fundet i tapesbankerne paa Retiro ved Nordaasvandet, i Fane, Austevaag og Krabbepollen. Ingen af disse steder optræder den i nogen mængde, jeg bar kun nogle faa eksemplarer fra hver forekomst. I nutiden er den taget af Noemann og Feiele ved Bukken, af Feiele ved Lyse- kloster og af Appelløe paa flere steder i Hjeltefj orden. Om forekomsten ved Bukken skriver Feiele: ,,I stranden flndes tapes demssata, L., i overflødighed og i eksemplarer, som overgaar de største maal, jeg har seet for engelske: et maaler GI^/o mm. lang og 44 høi, et andet 63 og 47. Den hos os forekommende form lader i sin almindelighed til at være noget smalere end den syd- europæIske.“ I denne forbindelse kan det nævnes, at mit største eksemplar, der er fra Krabbepollen, er 50 mm. langt og 35 mm. bredt. Angaaende tapes decussatas forekomst forøvrigt i vort land 1907] Bergensfeltet og tilstødeude trakter i senglacial og postglacial tid. 203 i vor tid kan det bemerkes, at den af Grieg er fnndet adskillig- nordenfor Berg-ensfj ordene, idet den i de varme poller ved Moldøen i Nordfjord af ham er paatruffet i ikke saa ringe mængder. Søn- denfor Bergensfeltet er den af Feiele taget ved Stavanger, men vil muligens ogsaa kunne findes i enkelte poller langs sydøstkysten, hvor livsbetingelserne har været gunstige. I det store og hele er den i den norske fauna at opfatte som en reliktform fra tapestidens varmere afsnit. I Danmark er den ifølge C. G. Joh. Petersen ikke fnndet levende. (Om de skalbærende molluskers udbredniugs- forhoid i de danske have indenfor Skagen. Kjøbenhavn 1888). Derimod findes den ved Englands kyster. Tcqjes ijidlastra, Mont., findes kun paa forholdsvis faa af vore tapesforekomster og optræder kun i banken ved Fjeld i større mængde, hvad der er ganske paafaldende i sammenligning med Kristianiafeltet. Nu er den meget almindelig. Taijes virginea, Lin., der nu er sjeldnere end foregaaende, har jeg fnndet i tapesforekomsterne ved Retiro og ved Krabbepollen samt i en tilsvalende forekomst fra Strandebarm. Bosinia exoleta, Lin., har jeg fossil kun fnndet i Olaf Kyrres gade og ved Kaien i Bergen; nu er den almindelig. Bosinia linda, Pulten., findes meget hyppigere fossil end fore- gaaende, og er ligesom den almindelig i nutiden. I nogle af tapes- bankerne optræder den i store masser. Lucinopsis undata, Penn., er forholdsvis sjelden baade som fossil og levende. Lucina borealis, Lin., er en af de aller hyppigste former i tapes- bankerne og er ligeledes nu meget almindelig. Lucina spinifera, Mont., er ikke paa langt nær saa almindelig som foregaaende. I nutiden findes den meget hyppig, men holder sig gjerne noget dybere end lucina horeedis, hvad der muligens kan gjøre, at den ikke er saa almindelig i tapesafieiringerne. Axinus fiexuosus, Mont., er ligesom lucina borealis, med hvem den gjerne optræder sammen, en af tapesbankernes hyppigste arter. Nu er den meget almindelig. Le])ton nitidum. Turt., har jeg fnndet i adskillige postglaciale banker (Lindaas, Helle, Hosanger, Hegrenes, Hop, Fjeld, Austevaag, Krabbepollen og Fosaaen). Feiele angiver at have fnndet den levende i Osterf^jorden og ved Godøsund. Kellia suborbicularis, Mont., er nu temmelig almindelig, men i tapesbankerne ikke hyppig; maaske spiller dybdeforholdene her en 204 Carl Fred. Koldenip. [No. 14 t vis rolle, idet Ixellia siihorUciilaris ikke gjerne optræder paa rin- gere dyb end 20 m, Montaciita hidentata, Mont., synes ikke at være hyppig i Ber- gensfjordene nu, men findes paa mange postglaciale forekomster. Montaciita suhstriata, Mont., bar jeg kun fundet ved Krabbe- pollen og Fosaaen; nu er den ikke saa sjelden. Tellimya ferruginosa, Mont., findes i adskillige af Bergens- feltets postglaciale banker. Nu synes den derimod at være sjelden. Mactra elliptica, Beown, er nu almindelig ved Alværstrømmen og Manger; fossil liar jeg fundet den i øvre afleiring i Hosanger. Mactra suhtruncata, da Costa, har jeg fundet et eksemplar af i skjælbanken under Vestre Torvgade i Bergen. Den er vistnok ogsaa nu sjelden i Bergensfj ordene. Scrohicularia piperata, Lin., bai’ jeg kun fundet i Hegrenesbanken og i det øverste af lagene i Olaf Kyrres gade i Bergen. Begge steder fandt jeg kun et eksemplar. Denne form optræder som bekjendt hyppig i den yngste af tapestidens lerafieiringer i Kristi- aniafeltet, men mangler i den nuværende Kristianiafjord, ja maaske langs hele vor sydkyst. I Bergensfjordene er den derimod flere gange fundet levende. Fbible angiver den som særdeles talrig ved Lysekloster, Noeman har den fra Bukken ved Korsfjorden, og Geieg har fundet mange eksemplarer i Fanefjorden. Ahra alba, Wood, har jeg fundet i 9 af tapesbankerne. Den skal heller ikke nu være sjelden i Bergensfjordene. Ahra niticla, Mull., kjendes fra 3 postglaciale banker. Nu angives den at være almindelig paa dyb fra 40 — 800 m. Da den saaledes gjerne optræder paa lidt større dyb, er det let forklarligt, at den er saa sjelden i de postglaciale banker. Macoma baltica, Lin., har jeg kun fra forekomsten mellem Eikangervaag og Eidsnes; i nntiden „er den meget lokal, men optræder i masser, hvor den paatræft‘es‘' (Feiele). Macoma calcaria, Chemn., findes i næsten alle tapesbanker uden dog noget sted at optræde i større mængde. Nu er den tem- melig almindelig. Macoma fahitla, Geonov., er af Feiele fundet i den postglaciale afleiring ved Drongøvaag og af mig i bankerne ved Eikangervaag og Hosanger i Osterfj orden, i Olaf Kyrres gade og ved Eldorado i Ijergen, paa Krokenes ved Nordaasvandet og paa Moberg i Os. Den kan saaledes ikke siges at være sjelden i Bergensfeltets post- glaciale banker. Fra vor tid kjendes imidlertid yderst faa eksem- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 205 plarer fra Bergensfj ordene. Et lignende forhold haves fra Kristia- niafj orden. Beøgger angiver saaledes, at den i tapesafleiringerne fandtes ret hyppig ialfald i Langesundsfj ordens og Skienselvens nærmeste omgivelser, mens den i slutningen af postglacial eller maaske i recent tid forsvandt fra landets sydøstlige kyster. At den ialfald i tapestidens varmere afsnit har været meget mere udbredt end nu, derfor taler dens optræden i den af mig undersøgte hanke fra Kabelvaag, hvor macoma fahula fandtes i store mængder og var en af de aller hyppigste arter, saaledes som det vil sees af min senere beskrivelse af banken. I Lofoten forekommer den endnn levende, den er saaledes ved Skraaven fundet af M. Saes og G. 0. Saes. Macoma tenuis, da Costa, har jeg fundet i 5 af Bergensfel- tets banker; nu betegnes den som temmelig almindelig i Bergens- fjordene. I Kristianiafeltets postglaciale afleiringer var den ialfald ikke fundet, da Beøggee skrev sit store arbeide om niveauforan- dringerne. Nu lindes den i Kristianiafjorden, men er ikke saa hyppig som ved Bergen. G. 0. Saes anfører, at den i vor tid er fnnden helt op til Øxfjord i Finmarken. Tellina pusilla, Phil., har jeg kun fundet i Mobergbanken ; den er ogsaa i nutiden sjelden i Bergensfj ordene. Den optræder imidlertid adskillig længere mod nord, idet den af Saes er fundet ved Brettesnes i Lofoten. Den er sjelden i den nuværende Kristi- aniafjord og er ifølge Beøgger ikke fundet i Kristianiafeltets post- glaciale afleiringer. Foruden i Mobergbanken i Bergensfeltet har jeg ogsaa fundet nogle faa eksemplarer af den i banken ved Kabel- vaag. Den maa altsaa allerede i tapestidens varmeste afsnit være indvandret til vort land og være kommet saa langt nordover som til Lofoten. Jeg nævner dette her, fordi Brøgger i sin tid paa grundlag af det da foreliggende materiale angaaende artens udbre- delse fandt at maatte udtale: „Da arten er en udpræget littoral- form og alligevel aldrig er fundet i norske postglaciale afleiringer, lige saa lidt som i danske eller svenske, og da arten har saa pas størrelse (9 mm.), at den neppe vilde være overseet, om den virkelig forekom i vore postglaciale skjælbanker, maa det ansees sandsynligt, at den først er indvandret i recent tid, efter at landet var hævet til samme høide som nu.“ Solen ensis, Lin., der af Friele angives at være almindelig i Bergensfjordene nu, har jeg fundet i to af lagene i Olaf Kyrres gade i Bergen samt ved Fane. ‘206 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Psammobia ferrøensis, Chemn., har jeg' fundet i de to afleiringer ved Hosanger samt ved Fosaasen, nu er den almindelig, men pleier ikke at optræde paa mindre dyb end 20 m. CuUellus pelluddus, Penn., kjendes fra mange af tapesforekom- sterne, men er nu temmelig sjelden. Solecurtus antiquatus, Pult., kjendes fra Drongøvaag, Hosanger og Kroknesset. I Kristianiafeltet flndes den i de to laveste grup- per af tapesbanker. Levende er den, saa vidt vides, ikke fundet ved Norges kyster. Perifploma prætenuis, Pult., er kun fundet i banken ved Lindaas; den er ogsaa i nutiden sjelden i Bergensfjordene. Thracia papyracea, Poli., er fundet paa 11 af de 28 tapes- forekomster; nu er den meget sjelden. Thracia villosiuscula, Macgill, der nu forekommer hist og her paa sandbund, kjendes fra en hel del tapesbanker. Thracia convexa, Wood, kjendes fra adskillige af tapesban- kerne. Nu er den hyppig i Osterfjorden paa 10 — 20 m. mudder- bund (Feiele). Pupicola clistorta, Mont., har jeg kun fundet ved Stanghelle inderst i Sørfjorden. I Kristianiafeltet er den ikke fundet, men Holmboe har fundet den i skjælbankerne ved Bodin kirke. Yed Bergen er den nu ikke sjelden og findes spredt langs kysten helt til Øxfjord i Finmarken. Corhula gihha, Olivi, er meget almindelig i tapesbankerne. Ifølge Feiele er den nu temmelig lokal, men i regelen talrig, hvor den forekommer. My a arenaria, Lin., der nu er meget hyppig, faudtes kun paa faa af tapesforekomsterne. I Kristianiafeltets tapesafleiriuger synes den ikke at være funden. Sandsynligvis er den indvandret for- holdsvis sent, men dog tidligere her end i Kristianiafeltet. Mya truncata, Lin., er meget hyppig baade som fossil og levende. Saxicavapholadis, Lin., er almindelig baade i tapesbankerne og nu. Saxicava arctica, Lin., synes derimod at være sjeldnere i tapes- bankerne. Teredo norvegica, Spengl, er kun fundet i bankerne ved Helle i Sørfjorden; heller ikke i nutiden er den hyppig, men hvor den forekommer, er den gjei'iie talrig tilstede. Antalis entalis, Lin., er sjelden i tapesbankerne, men talrig i nutiden. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seoglacial og postglacial tid. 207 BoreocMton marmor eus, Fabe,, er temmelig- almindelig- baade nu og i tapesbankerne. Lepiclojjleurus einerens, Lin., er nu meget talrig, men er ikke fundet i saa mange af Bergensfeltets postglaciale banker. Patella vulgata, Lin., er fundet i bankerne ved Fane, Moberg og i Krabbepollen; nu er den meget almindelig. Teetura ruhella, Fabe., der er en arktisk form, har jeg kun fundet i banken ved Dalevaagen (Stanghelle). Den er vistnok ikke fundet levende i Bergensfjordene. Teetura virginea, Mull., findes meget hyppig i tapesbankerne og er meget almindelig nu. Scutellina fulva, Mull., er ikke netop sjelden hverken i ta- pesbankerne eller nu. Den holder sig dog gjerne paa noget større dyb, end det de nu tilgjængelige tapesbanker er afsat paa. Lepeta coeca, Mull., er vistnok langt fra saa hyppig i tapes- bankerne som i myabankerne, men kan alligevel ikke betegnes som sjelden. Nu anføres den af Feiele som mindre hyppig. Dette er en betegnelse, som ogsaa vil kunne anvendes om dens forekomst i tapesbankerne. Puncturella noacMna, Lin., findes ikke saa ofte i tapesban- kerne som foreg., maaske har dette sin grund i dybdeforholdene ; da den nu maa ansees for at være almindelig: Emarginula fissura, Lin., er nu almindelig og findes heller ikke saa sjelden fossil. Emarginula crassa, Sowb., der gjerne holder sig paa dybere vand, er derimod sjelden i tapesbankerne, hvor den kun er fundet ved Helle, Fane og Fosaaen. Nu er den almindelig. Margarita gronlandica, Chemn., er indskrænket til nogle faa tapesbanker; nu er den meget almindelig. Margarita helicina, Fabe., er ligeledes sjelden i tapesbankerne. Nu er den almindelig, men dens bathymetriske udbredelse er helst 20—260 m. Gibbula cineraria, Lin., er almindelig baade i tapesbankerne og i de moderne afleiringer. Gibbula tumicla, Mont., ligesaa. Trochus zizgpliinus, Lin., der nu er almindelig, har jeg kun fundet i banken ved Bernæstangen. For denne arts vedkommende synes dybdeforholdene ikke at spille nogen rolle, idet den nu lever paa dyb fra 0 — dO m. I Kristianiafeltets postglaciale afleiringer ei- den ikke funden. 208 Gavl Fred. Kolderup. [No. 14 Comilus millegrmms, Phil., er af Feiele funden i Drongø- vaagbanken og af mig ved Helle. Nu er den almindelig, men hol- der til paa dyb fra 20 — 200 m. Capuhis kungaricus, Lin., har jeg fra 5 postglaciale forekom- ster, hvor den optræder i ringe mængde. I nutiden optræder den sparsomt (Geieg). Velutina lævigata, Penn., kjendes kiin fra Hosanger, Olaf Kyrres gade og Fosaaen, mens den nu er meget almindelig. Her kan neppe dybdeforholdeiie spille nogen rolle, da dens bathymetriske udbredelse er 0 — 80 m. Trivia europKca, Mont., er af Feiele funden i Drongøvaags- banken og af mig i Sparebankstomten, paa Hegrenes, i Hosanger og Fosaaen. Den synes at optræde sparsomt i Bergensfj ordene i nutiden. Mdlleria costidata, Moll., har jeg kun fundet i Hosangerban- kens undre lag. Amanroims islandica, Gmel., er kun funden i banken i Drongø- vaag af Feiele. I nutiden er den meget sjelden. Liinatia montagui, Foeb., almindelig baade før og nu. Lunatia intermeclia, Phil, er funden i 9 af de postglaciale banker, nu er den almindelig. Liinatia gronlandica, Beck, sjelden baade før og nu. Tridiotropis horealis, Beod & Sow., har jeg i de postglaciale banker kun fundet ved Fosaaen. I nutiden er den almindelig i Bergensfjordene fra 40 — 200 m. Littorina littorea, Lin., meget hyppig baade før og nu. Littorina rudis, Maton., ligesaa. Littorina obtusata, Lin., er funden paa over halvdelen af ta- pesforekomsterne, men aldrig i større mængde ; nu er den almindelig. Lacuna divaricata, Fabe., synes særlig at optræ.de i de syd- ligste af Bergensfeltets postglaciale banker, navnlig i bankerne om- kring Bjørnefj orden. Den er ikke almindelig nu, men kan optræde i adskillig mængde i lune poller. Lacuna pallidula, da Costa, som nu er almindelig, har jeg kun fundet paa en eneste forekomst (Krabbepollen). Hydrohia ulvæ, Penn., der nu forekommer i stor mængde paa flere steder i Bergensfjordene, findes ogsaa i flere af tapesforekom- sterne i adskillig mængde. Onoha striata, Mont., der nu er meget talrig, flndes paa mange tapesforekomster og i tildels ikke ringe mængde. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 209 Onoha acideus, Gould, er meget sjelden i tapesbankerne, idet den kun er funden i bankerne ved Hegrenes og Myrene. Nu er den almindelig (Grieg). Cingula soluta, Phil., har jeg fra Hegrenes og Krabbepollen. Nu maa den vistnok betegnes som sjelden. Friele angiver at have fundet nogle faa eksemplarer ved Kvarven paa et dyb af 40 m. Alvania punctura, Mont., kjendes nu fra adskillige postglaciale forekomster. Den er i nutiden ingen sjeldenhed. Alvania reticulata, Mont., synes at være sjelden baade i post- glacial tid og i nutiden. Jeg har fundet endel eksemplarer i ban- kerne fra feltets sydlige del. Da den nu ikke lever paa ringere dyb end 14 m., kunde vi forøvrigt ikke vente at finde meget af den som fossil. Alvania zetlandica, Mont., har jeg kun fra banken ved Stang- helle. Friele siger om den, at den ikke er talrig, men heller ikke sjelden. Rissoa alhella, Lov., er funden i Hegrenesbanken og ved Auste- vaag i en del eksemplarer. Nu er den hyppig ved Manger (Friele); men den synes i det hele at være noksaa lokal. Rissoa inconspiciia, Ald., der nu er almindelig, var ogsaa noksaa almindelig i postglacial tid. Rissoa interrupta, Ar»., er i nutiden hyppig; men fossil har jeg den knn fra Lindaas- og Hosangerbankerne. Rissoa piarva, da Costa, er nogenlunde almindelig i tapesban- kerne. Nu er den talrig. Rissoa sarsH, Lov., haves fossil fra Hegrenesbanken og Krabbe- pollen. Levende er den taget ved Manger (Friele). Rissoa violacea, Desm., er almindelig baade i tapesbankerne og nu. Rissostomia membranacea, Ad., synes at være almindelig paa de postglaciale forekomster i feltet, særlig i strøget omkring Bjørne- fjorden. Nu er den overordentlig talrig paa tang, særlig ude ved liysten. Shenea planorbis, Fabr., er nu almindelig, mens den fossil kun haves fra Hegrenes. Muligens kan den lille form i enkelte tilfælde have unddraget sig opmerksomheden. Turritella terehra, Lin., forekommer ifølge Friele talrig paa flere lokaliteter nu. Det samme kan ogsaa siges om dens optræden i postglacial tid. 37 210 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Bittiiim reticulatum, da Costa, meget hyppig baade før og nu. Paa flere steder er den overordentlig talrig. Ax)orrhais pes 2)elicani, Lin., almindelig baade i tapestiden og nu. Triforis perversa, Lin., temmelig sjelden baade før og nu. Tiirhojiilla mdistincta, Mont., har jeg fundet i Hegrenesbanken ; nu er den almindelig, men den pleier ikke leve paa mindre dyb end 20 m, Parthenia interstincta, Mont., er sjelden i nutiden i Bergens- fjordene og er kun fundet i faa af de postglaciale banker. Partheyiia spiralis, Mont., er kun fundet paa to af tapesfore- komsterne, men er i nutiden almindelig; den optræder imidlertid ikke paa ringere dyb end 16 m. Odostomia cicuta, Jefpe., der ifølge Feiele nu er almindelig imellem laminariernes rødder paa dyb mellem 20 og 40 m., kjendes kun fra bankerne i Hosanger og Vestre Torvgade. De bathy- metriske forhold spiller formodentlig her en rolle. Odostomia conoidea, Beocchi, har jeg kun fundet i banken ved Dalevaagen indenfor Stanghelle jernbanestation. Odostomia pallida, Mont., kjendes kun i faa eksemplarer fra Hegrenesbanken. Den synes ogsaa i nutiden at være sjelden. Da den holder til paa dyb fra 40—80 m., kan man imidlertid ogsaa af den grund ikke vente at tinde den i de nu tilgjængelige tapes- banker. I Kristianiafeltet er den ikke fundet. Odostomia rissoides, Hane., er kun fundet i afleiringen i Strøm- gaden. Er ikke hyppig nu. Odostomia turrita, Hane., er nu almindelig paa 20 — 40 meters dyb og maa derfor være sjelden i tapesbankerne, hvor jeg kun har den fra Fjeld. Odostomia unidentata, Mont., er nu almindelig paa 20—40 meters dyb; i tapesbankerne er den kun fundet ved Helle, Hos- anger og Hegrenes. Formodentlig spiller her de bathymetriske for- hold en rolle. Auriculina inscuJpta, Mont., der i nutiden er almindelig paa flere lokaliteter, kjendes kun fra Mobergbanken. Den holder for- trinsvis nu til paa dyb mellem 60 og 600 meter (Saes). Eulimella acicida, Piiie., har jeg kun fundet i Hosanger og paa Myrene. Nu angives den at være temmelig almindelig lige ned til 800 m. (Feieee); men den synes at holde sig paa lidt større dyb end det, de fundne postglaciale banker er afsat paa. Ealima intermedia, Cante., der nu er almindelig udbredt paa 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiiglacial og postglacial tid. 211 sandbund fra 40 — 200 meter uden dog’ paa noget sted at fore- komme i større mængder, håves kun fra en af tapesbankerne (Hegrenes). Beøgger nævner den ikke fra Kristianiafeltets post- glaciale afleiringer. Eulima hilineata, Ann., er kun fundet i banken ved Austevaag. I nutiden er den ikke hyppig og flndes gjerne paa dyb fra 100— 800 m. (Feiele). Clathurella leiifroyii, Mich., er kun funden paa en lokalitet (Fos- aaen), men var her forholdsvis rigelig tilstede, Nu er den sjelden. Clathurella linearis, Mont., temmelig almindelig baade i de postglaciale banker og nu. Tlieshia nana, Lov., kjendes kun fra Austevaagbanken. Nu er den sjelden og holder til paa lidt større dyb. Den angives nemlig ikke fundet paa ringere dyb end 60 m. og gaar helt ned til 1298 m. Mangelia atteniiata, Mont., har jeg kun fundet paa Hegrenes, hvad der staar i god overensstemmelse med, baade at den nu er sjelden og særlig optræder paa dyb fra 40 — 100 m. Beøggee nævner den ikke fra Kristianiafeltet. Mangelia hrachgstoma, Phil., har jeg kun fundet ved Lindaas. Mangelia costata, Don., er ikke saa sjelden paa flere lokali- teter baade i tapesafleiringerne og i de moderne forekomster. Bela rugiilata, Møll., har jeg fundet paa Bernestangen og i to af de postglaciale afleiringer i Bergens by. Bela nohilis, Møll., har Friele fundet i tapesbanken i Drongø- vaag, ellers kjendes den ikke fossil fra Bergensfeltet. Den optræ- der i nutiden paa dyb fra 40—240 m. Bela trevellyana, Tuet., har jeg kun fundet i afleiringerne i Olaf Kyrres gade. Kjendes levende fra enkelte lokaliteter, hvor den kan optræde i mængde ; Feiele har saaledes fundet den i Al- verstrømmen, men først paa et dyb af 40 m. PolytrojM lainllus, Lin., er nu meget almindelig overalt, men flndes merkelig nok kun paa et par af tapesforekomsterne (Myrene og Krabbep ollen). Nassa incrassata, Strøm, der er meget almindelig nu, er ikke paa langt nær saa hyppig i tapesbankerne. Nassa reticulata, Lin., optræder i mange af tapesbankerne og er tildels tilstede i større mængde; den synes at være mindre hyp- pig nu. Buccinum undatum, Lin., optræder paa endel tapesforekomster, men er meget almindelig nu. Cavl Fred. Kolderup. [No. 14 2 12 Neptunea despecta, Lin., kj endes kun fra Drong-øvaag-banken og banken paa Hop. Den flndes ikke levende i Bergensfj ordene nu. Siplio tortuosus, Reeve, er kun fundet i Hellebanken. Den lever ikke i Bergensfj ordene nu. Accra hullata, Mull., kjendes fra adskillige tapesforekomster. Nu er den almindelig paa flere steder f. eks. ved Manger (Friele). Cylichna cylindracea, Penn., er ifølge Friele nu almindelig i Osterfjorden paa ca. 20 m. dyb, inen forøvrigt temmelig sjelden. Fossil har Friele den fra Drongøvaag og Hegrenes, og jeg har fundet den i Eikangervaag, paa Hosanger, ved Eldorado (Bergen), paa Moberg, i Austevaag og Krabbepollen. I Kristianiafeltet er den ikke funden; den angives ialfald ikke af Brøgger. Cylichna reinhardtii, Møll., er en arktisk form, hvoraf Friele har fundet et eksemplar i banken i Drongøvaag. Utricidns mamillatus, Phil., er kun fundet i Austevaag- og Hegrenesbankerne ; i nntiden synes den ogsaa at være sjelden i Bergensfj ordene. Utriciihis truncaiidiis, Brug., er fundet i flere af de postgla- ciale banker, særlig i strøget omkring Bjørnefjorden. Nu er den temmelig almindelig paa enkelte lokaliteter. Utriculus iimUlicatus, Mont., er noget sjeldnere end foreg. i de postglaciale afleiringer. Den synes i nntiden at være sjelden i Bergensfj ordene. Diapliana hyalina, Turt,, er meget sjelden saavel i tapesban- kerne (Hegrenes) som i nntiden. Atys utricidns, Brocchi., er kun fundet i Drongøvaagforekom- sten. Nu er den sjelden og optræder ikke paa mindre dyb end 40 m. Philine quadrata, Wood, angives af Friele nu at være al- mindelig i Bergensfjordene fra 40—800 m. Jeg har kun fundet den i Fanebanken. Det er formodentlig de bathymetriske forhold, som bevirker, at der ikke kan flndes mere af den i tapeslagene. Philine scahra, Mull., kjendes fossil fra Drongøvaag, Hegrenes og V^estre Torvgade. Nu angives den at være nogenliinde alminde- lig fra 40—200 m. (Friele). Philine punctata, Clark, har jeg fiindet i afleiringen ved Fos- aaen. I nntiden er den vistnok sjelden i Bergensfjordene; Friele angiver saaledes, at han har nogle faa eksemplarer fi’a Osterfjorden og Alverstrømmeu. For at man kan faa en bedre oversigt over Bergensfeltets post- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i sengdacial og postglacial tid. 213 glaciale mollusker, har jeg lavet nedenstaaende tabellariske sammen- stilling. Efter fossilernes navne er i første rubrik anført mine og i anden rubrik Bkøg&ees betegnelser, der giver udtryk for artens geografiske udbredelse. Den derpaa følgende rubrik er viet artens bathymetriske udbredelse. Uagtet der ved denne rubriks værdier vil klæbe sig en del feil paa grund af, at det zoologiske materiale, jeg har benyttet mig af, ikke har været saa betydeligt, som ønske- lig! kunde være, har jeg dog troet, at den vil have sin interesse. En anden omstændighed, der bidrager til, at den slags anførsler altid vil være noget usikre, er, at der af de forskjellige zoologiske forfattere ikke altid er angivet, om det er levende eksemplarer eller kun døde skaller, som er fundet. 21-1 Carl Fred. Kolderup. [iSTo. 14 CC Helle i Brudvik Stangbelle i Brudvik 1 Drongøvaag 1 Bernestangen 1 Hosanger I | Terebratulina ca^mt serpentis, Lin. b. b. 0-2160 Anomia aciileata, Lin 1. b. b. 0-1978 — — ephippium, Lin 1. b. b. 0-2653 — — — — — — striata, Brocchi 1. b. 1. 20—100 — — — — Ostrea edulis, Lin ]. b. 1. 0—90 — — — — 1. b. b. 24—1647 — islandicus, Mull. . a. (b. a.). a. 10—310 — — — — maximus, Lin 1. b. ]. 10—80 — — — — — operculnris, Lin 1. b. 1. 10—200 — — — — septemradiatus, Mull 1. b. b. 36—1951 — — striafus, Mull I. b. b. 10—838 — — testæ, Bivona 1. b. b. 20—1830 • — tigrinus, Mull b. b. 10 — 550 — — — — varius. Lin 1. b. 1- 4—60 — Lima hians, Gmel 1. b. 1. 10—60 Myiilus edidis^ Lin ]. b. b. 0—20 — — — — modiohis, Lin. b. b. 0—100 — Nucnla nucleus, Lin ]. b. 1. 10—200 — — — — — tenuis, Mont b. (1. a.). a. 6—2251 — Leda nimuta, Mull a. b. a. 4—360 — p>ernula, Mull a. b. a. 8-946 Portlandia lenticula, Mull a. b. «T- 36—1200 — tenuis, Phil 1. b. b. 20—2483 — Cardium echinatum, Lin 1. b. 1. I 10—200 — — — — — edule, Ijin 1. b. i 0—10 — — — exiguum, Gmel 1. b. 1. 6—60 — — fasciatum, Mont 1. b. b. 4—1479 — — — — — mimnium, Phil 1. b. b. 10—2643 — — — — — nodosum, Turt 1. b. b. 6 — 250 — Lsocardia cor ]. b. 1. 20—160 Lævicardium norvegicum, Spengl. 1. b. 1. 10-100 — — — Cgprina islandica, Lin b. b. 10—140 — — — — — — A starte banksii, Leach a. b. a. 10—360 — — elliptica, Brown a. b. a. 10—360 — — — sidcata, da Costa ]. b. b. 10—1848 — — — Venus fasciata, Don 1. b. 1. 10—100 — gallina, Lin ]. b. b. 0—200 — — — — Timoclea ovata, Penn ]. b. b. 0—2423 — — Tapes aurea, Gmel 1. b. 1. 0—40 1 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 215 216 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Lindaas |l Helle Stanghelle | t>D ce cc > o o P Bernestangen 1 3 o w Tapes decussata, Lin 1. 1. 0—20 — pndlastm, Mont 1. b. b. 0—20 — — virginea, Lin 1. b. 1. 10—330 Dosinia exoleta, Lin 1. b. 1. 0—100 — lincta, Pulten 1. b. 1. 0—180 — — — Lucinopsis undata, Penn 1. b. 1. 3—200 i Liicina horealis, Lin 1. b. b. 0—260 — spinifera, Mont 1. b. 1. 16—265 — — — — Axinus flexiiosiis, Mont 1. b. b. 8—2004 — — — — — Lcpton nitidum, Tukt 1. 1. 20—180 — — — Kellia siiborbimlaris, Mont ]. b. b. 20—1479 — — — Montacuta bidentata, Mont ]. b. 1. 10—200 — — substnata. Mont 1. b. b. 10-1327 Tellimya ferrugmosa, Mont 1. b. b. 14—220 — Mactra subtruncata, da Costa. . . 1. b. 1. 10—120 — elliptica, Brown b. b. 12—100 Scrobicidaria piperata, Bell 1. b. 1. 0—10 Abra nitida, Mull 1. b. b. 6 — 550 — — Abra alba, Wood 1. b. 1. 0 — 255 — Tellina g>usilla, Phil 1. b. ]. 16—40 Macoma calcaria, Chemn a. b. a. 0 — 550 — — — — — baltica, Lin 1. b. b. 0—360 — • fabida, Geonov 1. b. 1. 6-60 — — — tenuis, DA Costa 1. b. 1. 0—20 — — Psammobia ferrøensis, Chemn. . . . 1. b. b. 10—120 — Solen ensis, Lin 1. b. b. 0—80 Cidtellus pellucidus, Penn 1. b. 1. 6—170 — — — Solecnrtiis antiqvatus, Pult 1. 1. 8—100 — PerijAoma prcetenuis, Pult 1. b. b. 8—120 — Thracia convexa, \¥ood 1. b. 1. 8—200 — — — papyracea, Poli ]. b. 1. 8—120 ! — — villosiusctda, Macg b. b. 8—40 Riqncola distorta, Mont 1. b. 1. 6—80 — Corbida gibba, Olivi 1. b. 1. 8—200 — — — — — Mya truncata, Lin a. b. a. 0—700 — — — — — — arenaria, liiN b. b. 0—10 Saxicava arctica, Lin a. b. a. 0—2968 — — — — pilioladis, Lin a. b. a. 0— 80(?) — — — — Teredo norvegica, Spengl 1. b. b. 0—20 — 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 217 218 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 1 Lindaas | Helle Stanghelle 1 Drongøvaag. 1 Sd o fl o PQ 1 Hosanger I 1 Antalis entalis, Lin 1. b. 1 b. 4-790 LejndojAeurus cinerus, Lin 1. b. 1. 0—40 — — Boreocliiton marmoreus, Fabr. . . . a. b. a. 0—200 — — — Patella vulgata, Lin. 1. b. b. 0—6 Tectura rnbella, Fabr a. (b. a.). a. 6 — 550 — — virginea, Mull 1. b. b. 0—200 Scutellina fulva, Mull b. b. 20—1188 — Lepeta caeca, Mull a. b. a. 0—1263 — — Puncturella noachina, Lin a. b. a. 10—2024 — — Emargimda, crassn, Sowb b. b. 20—1142 — — fissura, Lin 1. b. ]. 0-200 Margarita grønlandica, Chemn. . . a. b. a. 0—270 — helicina^ Fabr a. b. a. 0—200 Gihhida cineraria, Lin 1. b. b. 0—120 — — — — tumida, Mont ]. b. b. 6—200 — — — — — Trochus zizypliinus, Lin 1. b. 1. 0—170 — Coniilus millegramis, Phil 1. b. 1. 4—255 — — Capidus Imngaricus, Lin 1. b. i. 0—1819 — Vdutina lævigata, Penn b. (1. a.). b. 0—345 — Trivla europæa, Mont . 1. b. ]. 0—200 — — Mølleria coshdata, Møll b. (1. a.). a. 10—2004 — Amauropsis islandica, Gmel a. (b. a.). a. 6 — 550 — Lunatia grønlandica, Beck a b. a. 4—2360 — interniedia, Phil ]. b. ]. 10-160 — — montagui, Forb b. b. 6 — 465 — — Trichotropis horealis, Brod & Sow a. b. a. 4—727 Littorina littorea, Lin b. b. 0—6 — ohtusata, Lin 1. b. b. 0-6 — • — rudis, Maton b. b. 0-0 Lacuna divaricata, Fabr b. (b. a.). a. 0—70 — — pallidtda, da Costa b. b. 0—20 Hydrobia idvæ, Penn 1. b. b. 0—6 — — Onoba acideus, Gould b. (b. a.). b. 0—100 — striata, Mont ). b. b. 0-1188 — — — — Cingula soluta, Phil ]. b. 10—20 Alvania piunctura, Mont 1. b. 0-235 — — — — reticulata. Mont 1. 14-340 — zdlandica. Mont 1. b. 24—150 — Piissoa albella, Lov 1. b. 0-20 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiiglacial og postglacial tid, 21& 220 Carl Fred. Kolderup. [No. 1.^ '' Lindaas 1 Helle Stanghelle 1 Drongøvaag 1 Bernestangen 1 5 i Rissoa inconspiciia, Ald 1. b. 1. 4—20 _ — interrupta, Ad 1. b. b. 0—3267 — — parva, da Costa ]. b. 1. 0—3267 — ■ — sarsii, Lov 1. b. 1. 4-20 — violacea, Desm 1. b. 1. 2—80 — — Rissosfomia membranacea, Ad. . . . ]. b. 1. 0—1098 — Skenea planorbis, Fabu b. (L a.). b. 0-0 1 Turritella terebra, Lin 1. b. 1. 10—200 — — — 1 Rittium reticidatum, da Costa . . . 1. b. 1. 0—140 — — — — — 1 Aporrliais pes pelecani, Lin ]. b. ]. 10—200 II Triforis perversa, Lin ]. b. 1. 10—140 1 Turbonilla indistineta, Mont 1. b. 1. 20—100 1 Parthenia iniersthicta, Mont 1. b. 1. 20—100 — — spiralis, Mont 1. b. ]. 16—1263 I Odostomia aciita, Jeffe 1. b. 1. 20—80 -l — piallida, Mont 1. b. 1. 4-465 — conoidea, Beocchi .... 1. b. 1. 8—200 — — rissoides, Hand 1. b. 1. 20—200 — furrita, Hanl 1. b. 1. 0—120 — unidentata, Mont 1. b. b. 0—1479 — Aurimlina insculpta, Mont b. b. 20—1070 Eidimella acicida, Phil 1. b. 1. 20-40 — Eidima intermedia, Cante 1. b. 1. 30-550 — bilineata, Ald 1. b. 1. 10—1263 1 Clathurella linearis, Mont 1. b. 1. 16—330 — — 1 — leufroyi, Mich. ...... 1. b. 1. 20—120 Thesbia nana, Lov 1 b. b. 55-1188 Mangelia attennata, Mont 1. b. 1. 4—100 — brachystoma, Phil 1. b. 1. 16—270 — — costata, Don 1. b. 1. 14—200 — — — — Bela rugulata, Møll a. b. 20—360 — — nobilis, Møll a. (b. a.). a. 36—220 — — trevelyana, Tuet b. (b. a.). a. 12—877 Polyfropa lapillus, Lin b. (b. a.). b. 0—40 Nassa incrassafa. Steøm 1. b. b. 0—200 — — — — reticidata, Lin ]. b. 1. 0—140 — — Bticcinum undahim, Lin b. (b. a.). b. 0—1545 — — — Neptunea despecta, Lin a. (b. a.). a. 16—1204 — Sipho tortuosiis, Eeeve a. (b. a.). 55 — -1188 1 — 1907] Bergensf eltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 221 I Hosanger II || Eikangervaag' | Myrene, Asko | Hegrenes | Sparebanken | Olaf Kyrresgd. II | Olaf Kyrresgd. III | Olaf Kyrresgd. IV Vestre Torvgade Eldorado | Kaien 1 Strømgaden | Nygaard 1 Kroknesset 1 Eetiro | Hop 1 Fane | Moberg || Fjeld 1 Austevaag Krabbepollen fl o> fl fl o Ph 1 M 1 1 1 1 1 1 II 1 1 1 ! ■ 1 II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - - i i i 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - lill 1 1 1 III lill III 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 '222 Carl Fred. Kolderup. [No. 1^ Lindaas 1 Helle Stanghelle 1 b£ cS d > o OD C o p Bernestaiigen 1 1 Hosanger I |j Acera hullata, Mull 1. b. 1. 4—100 Cylichna cylindracea, Penn 1. b. 6—290 — — — reinhardtii, Møll a. a. 36—270 — Utricidus mamillatus, Phil ]. b. 1. 14—120 — triincatulus, Biiua 1. b. 1. 8—200 — umbilicatus, Mont 1. b. 1. 20—550 1 Diaphana hyalina, Turt b. (1. a.). b. 0—100 Bulla utriculus, Beocchi 1. b. 1. 36—400 — Philine quadrata, Wood a. b. a. 6-1964 i — scahra, Mull b. (1. a.). b. 20—1318 — — qmnctafa, Clark 1. b. 1. 55—230 1907] Bergensfeltet og tilstodende trakter i senglacial og postglacial tid. 223 Kort oversigt. Lad os nu forsøge at samle resultaterne af disse undersøgelser i Bergensfeltet og se at faa en ganske kort oversigt over dets skjæbne i sengiacial og postglacial tid. Da isen under den saakaldte store istid naaede maksimum af ud- bredelse, har den formodentlig uden at tage noget større hensyn til landets overfladeforhold bevæget sig i vestlig retning. Efter hvert som storbræen smeltede af, maatte dens bevægelse blive mere og mere afhængig af terrænformerne og lidt efter lidt opdeltes den i flere mægtige bræer, der fulgte dalenes og fjordenes retning. For Bergensfeltets vedkommende har jeg paa grundlag af de fundne skuringsstriber, flytblokke o. 1. søgt at skitsere de store isstrømmes bevægelsesretninger og forhold til hinanden. Som bekjendt antager de fleste geologer, at denne afsmeltuing af ismasserne har fortsat, indtil at landet var omtrent isfrit, men saa begyndte atter paa grund af klimatiske forhold brædannelser, og lidt efter lidt voksede de atter til en storbræ, som vistnok var betydelig mindre end den forrige, men som dog dækkede den over- veiende del af vort land, saa at neppe mere end- de yderste kyst- strøg kan have været isfri. Nogle geologer antager blot en istid, og efter deres mening vil derfor den store istid - og den sidste istid ikke være adskilt ved en varm interglacialtid, hvori sneen paa det nærmeste forsvandt fra de skandinaviske hoifjelde. I de ydre og lavere dele af Bergensfeltet linder man adskillige afleiringer med opknuste skjæl, der, enten skjællene er indbaget i selve morænen, eller det skjælførende lag er overleiret af moræne, maa vidne om en fornyet fremrykning af bræen over isfrit land. At det her ikke dreier sig om en ganske lokal fremrykning af en enkelt bræ, kan man se deraf, at disse forekomster er fundet paa flere steder i Bergensfeltet og desuden er paavist fra Ivarinøen. En sammen- 1907] Bergensfeltet og tilstodende trakter i seiiglacial og postglacial tid. 225 stilling af faunaen fra de forskjellige forekomster viser os, at vi staar overfor en koreoarktisk og paa enkelte steder en arktisk fauna. Beviser for tilstedeværelsen af en varmeiæ interglacialtid er saaledes disse afleiringer ikke; men det vil selvfølgelig ikke være berettiget paa grundlag af disse fund at benegte, at der engang her vesterpaa kan have været en saadan. Skulde man engang under moræne eller indbagt i moræne tinde skjæl, der vitlnede om en virkelig varm interglacialtid, maa de lier af mig ovenfor omtalte afleiringer hidrøre enten fra begyndelsen eller slutningen af denne. Under enhver omstændighed berettiger de nævnte forekomster os til at slutte, at efterat isen havde trukket sig tilbage saa langt, at ialfald de ydre kyststrøg var blevet isfri, fandt der en fornyet og ahnindelig bræfremrykning sted. Detaljerne i denne fi-emrykning kjender vi ikke, og vi har heller ikke nogen tydelig udviklet mo- rænerække paa det nuværende norske fastland, der viser os, hvor langt isen er naaet. Maaske har den naaet udenfor landets nu- værende grænser. De forskjellige rækker af store moræner, der modsvarer de store østlandske endemoræner, raerne, ligger i Bergensfeltet inde i de inderste fjorde, og i det tidsrum, som er betegnet som ratiden, maa derfor størstedelen af Bergensfeltet have været isfrit, mens storbræen den gang østerpaa som en samlet masse naaede frem til havet. At ogsaa i Bergensfeltet bræei'iie har gaaet ud i havet i dette tidsrum, ser vi deraf, at raerne ogsaa i Bergensfeltet er lag- delt. Og da i’aerne endvidere naar op til høider mellem 40 og 50 m. over nuværende havstand, er vi berettiget til at antage, at lan- det saavel i Bergensfeltet som i Kristianiafeltet laa laveiæ end nu. I den derpaa følgende tid, da bræerne trak sig tilbage fra de græn- ser, som markeres ved raerne, og vi har her vesterpaa saavelsom østerpaa flere rækker af dem, synker landet yderligere omtrent i samme forhold som i Kristianiafeltet, indtil det naar op til den græuse, som markeres ved de høieste terrasser, som vi linder ud- viklet i alle de Ugtigere fjordarme, og som jeg har betegnet som de epiglaciale terrasser eller yoldiaterrasserne. Det synes endog- saa, som om landet i Bergensfeltet en ganske kort tid har ligget endnu nogle meter lavere. Yoldiaforekomsten ved Vindenes, der synes at være dannet under den sidste del af sænkningen, viser en fauna, der minder om den, vi nu linder paa grænsen mellem varmere og koldere zone i Hvidehavet, og det er vel sandsynligt, at der lidt senere indtræder 38 226 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 endnu mildere klimatiske forholde. Men saa begynder her, efter hvad vi kan se ved at betragte den øverste terrasse ved Dale en fornyet fremrykning' af bræen og samtidig vandrer, som Øyen har vist, yoldia arctica for anden gang ind langs vore kyster. I de øverste terrasser i Sogn og Fjordene findes ogsaa høit oppe skjæl af denne typiske ishavsmusling, og fra de epiglaciale terrasser ved Eidsland i Bergensfeltet har jeg fnndet rester af en arktisk flora med salix polaris, salix reticulata og dryas octopetale som typiske repræsentanter. Saa rykker atter isen tilbage, og landet begynder at hæve sig samtidig med, at temperaturen stiger. Skjælbankerne fra senglacial tid i Bergensfeltet (øverste, øvre og undre myabanker med tilhø- rende lerlag) fortæller os, at den gang, da landet her ved Bergen laa ca. 40 m. o. h., var der allerede indtraadt klimatiske forhold som de, vi nu har i Vestfinmarken eller muligens ved Lofoten. Der indtræder saa en langvarig stans i hævningen, under hvilken store terrasser, som jeg har kaldt littorinaterrasserne, opbygges, og sandsynligvis dannes i denne tid ogsaa det lavere strandlinje- trin. Sammenlignende betragtninger over hævningen synes at vise os, at denne maa være indtraadt tidligere i Bergensfeltet end i Kristianiafeltet, og dette forsprang synes Bergensfeltet at beholde i senglacial tid. Efter en ny hævningsperiode indtræder der atter en stans. Havet laa da ca. 60 m. høiere end nu. De klimatiske forhold kunde da kanske bedst sammenlignes med de nuværende ved Nord- lands kyster. Det er endvidere sandsynligt, at klimaet i overgangs- tiden mellem senglacial og postglacial tid har været omtrent som ved Trond hjem nu. I postglacial tid har hævningen af Bergensfeltet foruden af flere stans ogsaa været afbrudt af en sænkning, der maa svare til den postglaciale sænkning, der tidligere er paavist fra Andøen, Sønd- møre og .Jæderen. Da jeg nu ogsaa har paavist denne sænkning for Karmøens vedkommende, maa den vistnok kunne opfattes som eksisterende langs hele den norske vestkyst. Før denne sænkning maa Bergensfeltet antagelig have ligget omtrent lige høit som nu. Da sænkningen naaede sit maksimum, er det efter min mening sand- synligst, at havet stod ved det vel udprægede terrasseniveau, der ligger i høider fi'a 10 til 14 m. o. h. I nogenlunde samme høide har vi saavel paa .læderen (Oven) som i Søndfjord og paa Sønd- 1907] Berg-ensfelfet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 227 møre (Rekstad) et vel udvikiet terrasseniveau, som er opfattet som tapesniveauet. Efter sænkningen i den varmere del af den postgdaciale tid hæves saa landet langsomt op til det nuværende niveaii. At imidler- tid ogsaa denne hævning, som altsaa har beløbet sig til 10 — 14 m. (lidt forskjellig paa de forskjellige steder i feltet), har været af- brudt flere gange, derpaa tyder de lavere terrasser, som jeg har paavist paa flere steder. Uagtet jeg i Bergensfeltct, som det vil fremgaa af det fore- gaaende, har fundet talrige postglaciale banker med en ganske art- rig fauna, kan man dog ikke for Bergensfeltets vedkommende gjen- nemføre en tilsvarende inddeling til den, man har i Kristianiafeltet. En af grundene hertil er, at Bergcnsfeltet i postglacial tid laa saa lavt, at kun en ringe del af de postglaciale afleiringer er hævet -op over havets overflade. Der er saaledes i Borgensfeltet ingen post- glaciale lerafleiringer fundet, hverken isocardialer eller scrobicularialer, og der er heller ingen sandsynlighed for at finde dem. Skrabninger f. eks. i Sognefjoi’den har vist, at de ligger adskillig under havets overflade (20 — 50 m.). Inddelingen vanskeliggjøres ogsaa af den grund, at mens i Kristianiafeltet former som f. eks. tapes decussata i den senere del af den postglaciale tid er forsvunden fra fjorden og derfor har stor betydning for inddelingen, saa fortsætter den i Bergensfjordene helt ned til vor tid, da den er funden baade ved Lyseklostei-, Bukken og paa flere steder i Hjeltefjorden. Trods disse vanskeligheder synes dog en del af de postglaciale banker at kunne skilles ud som tilhørende et noget varmere afsnit end de øvrige. Tillæg. 1. Nogle postglaeiale skjælbanker fra Hardanger. Fra Hardanger har jeg ved to af de studerende ved museets mineralogisk-geologiske afdeling faaet tilsendt materiale fra to post- glaciale forekomster, nemlig fra Strandebarm og fra Eitrheim. Skjælbanken i Strandebarm. Materialet fra denne banke, der kun skal ligge ca. 1 m. o. h., har jeg modtaget fra frk. Johanne Berge. Jeg har i dette mate- riale fundet følgende arter: 1. b. Anomia ephippimn, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Ostræa edulis, Lin., faa ekspl. (1.). b. Pecten tigrinus, Mull., faa ekspl. (b.). 1. b. Pecten varkis, Lin., faa (1.). a. b. Leda pernula, Mull., et ekspl. (a.). a. b. Leda minuta, Mull., et ekspl. (a.). 1. b. Cardium echinatum, Lin., meget talrig (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., endel ekspl. (b.). 1. b. Lævicardium norvegicum, Spengl., et ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., meget talrig (b.). a. b. Astarte hanlsii, Leach., meget talrig (a.), a. b. Astaide elliptica, Brown, endel ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, faa ekspl. (b.). 1. b. Venus gallina, Ijin., faa ekspl. (b.). 1. b. Tapes virginea, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten, talrig (1.). 1. b. Lucina horealls, Lin., (b.). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 229 1. b. Axinus flexuosiis, Mont., mange smaa ekspl. (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont,, faa ekspl. (b.). a. b, Mcicoma calcaria. Chemn., faa ekspl. (a.), 1. b. Macoma tenuis, da Costa, faa ekspl. (1.). b. Thracia viUosiuscula, Macg., faa ekspl. (b.). 1. b. Corhiila gihha, Olivi, adskillige ekspl. (1.). a. b. Mya tnincata, Lin., faa tyndskallede ekspl. (a.), a. b. Saxicava ardica, Lin., faa ekspl. (a.), a. b. Saxicava pholadis, Lin,, faa ekspl, (a.), a. b. Boreochiton marmoreus, Fabk,, faa led (a.). 1. b. A.ntalis entalis, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Antald striolata, Lin., et ekspl. (a.). 1. b. Tedura virginea, Mull., et ekspl. (b.). 1. b. Emarginula fissura, Lin., ikke saa sjelden (1.), 1. b. Gihhula tiimida, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Capuhis liungaricus, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Trivla euroijæa, Mont., et ekspl. (1.). 1. b. Lunatia montagui, Forb., adskillige ekspl, (b.). 1. b. Lunatia intermedia, Phil., adskillige ekspl. (1.). a. b. Trichotropis horecdis, Bbod. & Sow,, faa ekspl. (a.), b. Litforina Uftorea. Lin., talrig (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl, (b.). 1. b. Turritella terehm, Lin., ikke saa s.jelden (1.). 1. b. Dittium reticidatum, da Costa, faa ekspl. (1.). 1. b. Aporrhais j^cs peUcani, adskillige brudstykker (1.). 1. b. ClathureUa linearis, Mont., forholdsvis sjelden (1.). 1. b. Mangdia cosfata, Don., faa ekspl. (1.). 1. b. Nassa reficulata, Lin., faa eks. (1.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., et ekspl. (b.j. Desuden har jeg fundet adskillige brudstykker af halanus p>orccdus, samt pigger og skalfragmenter af sfrongylocentrotus drø- hachiensis. Af de 46 fuudiie arter er 30, d. v. s. ca. 65 7o, lusitanisk- boreale. Anvender man Brøggers system, faar man a. ; b. : ^746 1. Skjælbanken ved Eitrheim i Sørfjorden. Om denne forekomst, som i sin tid faudtes af lærer Melkild, liar hr. Melkild givet følgende oplysninger; ..Forekomsten findes omtrent 1 km. syd for Eitrheimsgaardene. Veien gaar her langs 230 Caii Fred. Koldernp. [No. 14 stranden til Odda. I veigrøften paa veiens øvre side stak der frem molluskskaller, og ved at grave fandt jeg paa flere steder langs veien paa en strækning af 20 — 30 m. fossile mollusker. “ Af det materiale, jeg modtog fra hr. Melkild, har jeg vasket ud og bestemt følgende arter; 1. b. Pecten maximus, Lin., endel brudstykker (1.). 1. b. Cardium echinatiim, Lin., talrig (1.). 1. b. Cardium minimiim, Phil., faa ekspl. (b). 1. b. Lævicardiurn norvegicum, Spengl., adskillige ekspl. (1.). b. Cyprma islandica, Ihn., talrig (b.). a. b. Astarte hanlcsii, Leach., talrig (a.). 1. b. Astarte sidcata, da Costa, faa ekspl. (b.). 1. b. Vemis fasciata, Don., et ekspl. (1.). 1. b. Venus gallina, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Dosinia lincta, Pulten, talrig (1.). 1. b. Lucina horealis, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Psammohia ferrøensis, Chemn., et ekspl. (b.). 1. b. Thracia pain/racea, Poli., et brudst. (1.). 1. b. Corbuta gibha, Olivi, talrig (1.). a. b. My a truncata, Lin., faa tyndskallede, men store ekspl. (a.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., faa ekspl. (a.), b. Antalis entalis, Lin., talrig (b.). a. b. Boreochiton marmoreus, Fabe., et led (a.). 1. b. Emargmula fissura, Lin., et ekspl. (1.). 1. b. Gihhula tumida, Mont., faa ekspl. (b.). b. Littorina llttorea, Lin., endel ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). 1. b. Turritella terehra, Lin., talrig (1.). 1. b. Aporrhais pes p)elicani, Lin., et brudst. (1.). Af de 24 fundne arter er 16 lusitanisk-boreale (ca. 67 %), 4 boreale og 4 arktisk-boreale. Efter Brøggees inddelingsprincip vil forholdet blive a. : ^724 b. : ^724 1. 2. En skjælforekomst paa Stord. Under en af ekskursionerne med de studerende sommeren 1907 samlede hr. lærer Melkild en større prøve af en skjælrig ler, dei* laa ca. 20 m. 0. h. paa gaarden Valvatnc paa Stord, .leg har senere undersøgt denne prøve nærmere og vasket ud en hel del mollusker. 1907] Bergensfeltet og tilstodende trakter i senglacial og postglacial tid. 231 Jeg’ flk snart indtryk af, at denne lerforekoinsts fauna nærmest maatte blive at sammenligne med den, jeg fandt i de yngre myabanker i Bergensfeltet. En del af de fundne mollusker, som f. eks. den tyk- skallede saxicava arctica, viser de samme egenskabei-, som vi fandt hos molluskerne i de ældre senglaciale lag, andre minder derimod sterkt om de postglaciale. I alt har jeg fundet følgende arter: a. (b. a.). Rhynchondla psittacea, Chemn., nogle faa briidst. 1. b. Anomia ephipjiium, Ltn., talrig (b.). a. b. Astarle hanJmi, Leach., taliåg (a.). • a. b. Astarte elliptica, Brown, meget talrig, tildels store ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, talrig (b.). 1. b. Axinus fiexuosus, Mont., en del ekspl. (b.). a. b. Macoina calcaria, Chemn., en del brudst. og en del hele ekspl.; alle er forholdsvis smaa (a.), a. b. Mya truncata, Lin. De fnndne ekspl. ei‘ meget slidte, saa [det er vanskelig at sige, hvilke varieteter det er, som er representerte. Jeg tror dog at kunne udtale, at ingen af de fundne skjæl tilhører varieteten uddevallen- sis (a.). a. b. Saxicava arctica, Lin. De fnndne 5 eksemplarer tilhører den tykskallede varietet nddevallensis og ser iid som de individer, jeg har fundet i de ældstc myabanker (a.), a. b. Saxicava photadis, Lin., ikke saa faa ekspl., hvoraf flere er forholdsvis store (a.). a. b. Boreochiton marmoreiis, Fabr., inangm led (a.). a. (b. a.). Tectura ruhelta, Fabr., nogle ekspl. (a.). 1. b. Tectura virginea, IMull., meget talrig (b.). a. b. Lepeta coeca, Mull., nogle ekspl. (a.). b. (1. a.). MdUeria costulata, Mull., et par ekspl. (a.). b. Littorina littorea, Lin., endel brudstykker, hvoraf nogle syntes at tilhøre store individer (b.). b. Littorina rudis, Maton, nogle faa ekspl. (b.). 1. b. Littorina ohtusata, Lin., kun et eneste ekspl. fb.). 1. b. Alvania punctura, Mont., kun et eneste lidt slidt ekspl. (!.)• 1. b. Bissoa interrupta, Ad., et ekspl. (b.j. 1. b. Odostomia unidentata, Mont., et ekspl. (b.). a. b. Tropton clathratus, Lin., et ekspl. (a.), b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin. Et ungt itubrukket ekspl. syntes nærmest at maatte henføres til denne art (b.). 232 Carl. Fred. Kolderup. [No. 14 Af de fundiie mollusker kan 8 betegmes som lusitanisk boreale ; men flere af disse g-aar nu temmelig langt mod nord. Anvender man T^røggfes gruppering faaes følgende fordeling af art erne: 12 arktiske, 10 boreale, og 1 lusitanisk. Jeg har da betegnet 7’%wc/?o- iiclla psittacea, der hidtil ikke er fundet i Kristianiafeltet, som ark- tisk, hvad der formentlig er overensstemmende med Bkøggers op- fatning. Uagtet det fundne antal af arter ikke overstiger 23, mener jeg dog, at det tillader nogle slutninger angaaende de klimatiske forhold den gang, da afleiiången dannedes. Holder vi os for sam- menligningen med Kristianiafeltets afleiringer til Bkøggers beteg- nelser, vil vi se, at lidt over halvdelen af de fundne former er arktiske. De for denne banke fundne forholdstal ^^23 a. : b. : f/23 1. bliver nærmest at sammenligne med de forholdstal, som Brøg- ger har fundet for Smaaleiienes lavere myabanker, nemlig V2 a. : -r- V2 b : f/s 1. De klimatiske forhold skulde efter dette have været omtrent som de nuværende ved Tromsø, hvor aarstemperaturen kan saJtes til ca. 2V2 C. Uden at jeg vll tillægge de her anførte forholdstal en altfor stor vægt, v1l jeg dog sige, at det resultat, som vi ved hjælp af disse er kommet til, synes at staa i den bedste overensstemmelse med forholdene i Bergensfeltet og med de fundne aiders optræden i nutiden. Som det vil fremgaa af faunalisten, vil kun en af arterne, nemlig alvemia punetura, efter Brøggers system betragtes som lusitanisk; men denne lever nu saa langt mod nord som til Vestflnmarken. Under ugunstigere klimatiske forhold kan altsaa Valvatnefaunaen ikke have levet. Af Brøggers arktiske arter er to efter min systematik opført som arktiske med boreoark- tisk udbredelse, nemlig rhynchonella pjsittacea og techira ruhelUi. Om disse ved man. at de hører hjemme i de arktiske have og ikke ei' fundne levende søndenfor Tromsø. Vi kommer da ogsaa ved disse undersøgelser angaaende de fundne arters udbredelse i nutiden til den antagelse, at de klimatiske forhold den gang. da leren ved Valvatne afsattes, maatte være omtrent som de nuvænænde ved Tromsø. 3. Nogle postglaeiale shjælbanker fra Nordlands amt. Bankerne paa Vega. Hr. lanær Lie-Pettersen, der for nogle aar siden med stipen- dium fra Bergens museum foretog en studiereise til Nordland, bragte eftci' min anmodning fra Vega to kasser med skjælsand. Prøverne 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 233 var tagne fra bredderne af Svinevandet, der ligger ca. 5 m. o. h. Den ene forekomst, der blottedes ved gravningen af en grøft for at sænke vandstanden i Svinevandet, indeholdt væsentlig mindre former. Jeg har her ialt fundet følgende arter: 1. b. Anomia epliipinum, Lin., endel ekspl. (b.). 1. b. MytUus edulis, Lin., endel ekspl. (b.). 1. b. Cardimn edule, Lin., faa ekspl. (1.). 1. b. Cardium exignnm, Gmel., nogle ekspl. (1.). 1. b. Cardiim minimim, Phil., et ekspl. (b.). a. b. Astarte hanksii, Leach., et lidet ekspl. (a.). 1. b. Astaide snlcata, ha Costa, faa ekspl. (b.). 1. b. Tapes jmUasfra, Mont., to brudst. (b.). 1. b. Mcictra subtnincatu, da Costa, et ekspl. (h). 1. b. Solen ensis, Lin., et brndst. (b.). a. b. Saxicava pholadis, Lin., mange ekspl. (a.). a. b. Boreocliiton marmorcus. Fabr., nogle led (a.). a. (b. a.). Techira ruhella, Fabr., talrig (a.). a. b. Margarita grønlandico, Chemn., nogle ekspl. (a.). 1. b. Gihlnda chieraria, Lin., en del ekspl. (b.). 1. b. Oihhula tumidci. Mont., talrig (b.). b. Littovma liftorea, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Littorhia ohhisata, Lin., adskillige ekspl. (b.). b. Llttorina rudis, Maton, faa ekspl. (b.). b. (b. a.l. Lacuna dkaricata, Fabr., talrig (a.). 1. b. Hgdrohia nlvæ. Penn., talrig (b.). 1. b. Onoha strlata, Mont., talrig (b.). 1. b. Eissoa infernipta, Ad., faa ekspl. (b.). 1. b. Bittlum reficuJatum. da Costa, talrig (L). 1. b. Aporrlials pes pellcanl, Lin., et brudst. (1.). 1. b. Clathurella Unearis, Mont., et ekspl. (1.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., to ekspl. (b.). Endvidere har jeg fundet en hel del brudstykker af lithothani- minn og stronggloceniroius drøTjcichiensis. Af de 27 fundne aider er 18 d. v. s. ca. 67 % lusitanisk- boreale; efter Brøggers metode faar man V27 a. : 'Vst b. : V27 1. Den anden forekomst; der efter Lie-Pettersens beretning lig- gen saa nogenliinde i samme niveau som den netop omtalte, var betydelig rigere baade paa individer og arter. Jeg har her fundet følgende arter: 234 Carl Fred. Koldevup. [No. 14 1. b. Anoniia aculeata, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia ephiiyirvum, ]^in,, faa ekspl. (b.). 1. b. Anomia striata, Brocchi, et lidet ekspl. (1,). a. (b. a.). Fecten islandicus, Mull., et lidet ekspl. (a.). 1. b. Lima liians, Gmel., et brudst. (1.). a. b. CreneJla decussata, et ekspl. (a.). 1. b. Nucula nudeus, Lin., iiogle faa smaa ekspl. (1.). a. b. Leda permda, Mull., et par brudst. (a.), a. b. Leda minuta, Mull., nogle brudst. (a.). 1. b. Cardium edide, Lin., no[,de ekspl. (1.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., et skal (1.). 1. b. Cardium fasciatum, INIont., endel ekspl. (b.). a. b. Astarte hanlLd, Leach., endel ekspl. (a.), a. b. Astarte elliptlea. Brown, faa ekspl. (a.). 1. b. Astarte sulcata, da Costa, adskillige ekspl. (b.). 1. b. Venus galllna, Tdn., nogle ekspl. (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., meget talrig (b.). 1. b. Axinus jtexuosus, Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Kellia sidmAicularis, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Montacida Indentata, Mont., nogle ekspl. (1.). 1. b. Tdllmya ferruginosa, Mont., et par ekspl. (b.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., nogle ekspl. (a.). 1. b. Soten cnsis, Lin., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Corhula gdtba, Olivi, et ekspl. (1.). a. b. Mga truncata, Lin., forma typica, faa ekspl. (a.). a. b. Boreodiiton ruher, I.owe, mange led (a.). a. (b. a.). Tedura ruhella, Fabr., meget talrig (a.). 1. b. Tedura virginea, Mull., meget tali'ig (b.). a: b. Lep)eta coeca, Mull., nogle store ekspl. (a.). 1. b. Emargimda fissura, Lin., talrig (1.). b. (1. a.). Scissarella crlspata, Flmg., nogle ekspl. (b.). 1. b. GUjtjula cineraria, Lin., nogle ekspl. (b.). 1. b. Gibbula tumida, Mont., talrig (b.). a. b. Margarita grønlandica. Chemn., adskillige ekspl. (a.). a. b. Margarita lielicina, Fabr., et ekspl. (a.). 1. b. Lunatki montagni, Ford., faa ekspl. (b.). a. b. Tridiotrojns boreatis, Brod. Sow., adskillige ekspl. (a.), b. (b. a.). Ijacuna divartcata, Fabr., meget talrig (a.). 1. b. ()not>a striata, Mont., talrig (b.). 1. b. Almnia '[nuidura, IMont., et ekspl. (1.). 1907] Berg-ensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 235 1. b. Eissoa interrupta, Ad., meget talrig (b.). 1. b. Eissoa parva, da Costa, to ekspl. (L). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., to ekspl. (b.). 1. b. Utriculus tr-uncatidus, Brug., et ekspl. (1.). Endvidere er fundet hydroides norvegica, lithothamnium og halanvs jjorcatus. Af de -14 fiindne arter er 27, d. y. s. ca. 61 %, lusitanisk- boreale. Efter Brøggers metode faar man a. : b. : 1. Banken ved Kabelvaag. Gjennem hr. lærer Melklid fik jeg fra lærer Eoti i Brønø en kasse skjælsand fra Vaagan prestegaard. Melklid, der kjendte forekomsten fra et længere ophold i Kabelvaag, har meddelt mig, at prøven er taget fra en hoveddræneringsgrøft, der ligger ca. 5 m. 0. h. Af denne skjælsand har jeg plukket ud følgende mollusker: 1. b. Anomia eyhippium, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Mytilus eduVis, Lin., et lidet ekspl. (b.). a. b. Portlandia lenticida, Møll., et par ekspl. (a.). 1. b. Cardium echinafum, Lin., faa brudst. (1.). 1. b. Cardium exiguum, Gmel., et ekspl. (1.). 1. b. Cardium fasciatum, Mont., et ekspl. (b.). 1. b. Cardium minimum, Phil, nogle ekspl. (b.). 1. b. Læricardium norvegicum, Spengl., nogle ekspl. (1.). b. Cyprina islandica, Lin., adskillige smaa ekspl. (b.). a. b. Astarte banlcsii, Leach.. faa ekspl. (a,). 1. b. Yenus gaUina, Lin., talrig (b.). 1. b. Lucina horealis, Lin., talrig (b.). 1. b. Axmus fiexuosus, Mont., talrig (b.). 1. Lepfon nitidum, Turt., et skal (1.). 1. b. Montacuta hidentata, Mont., et skal (b.). 1. b. Tellimya ferruginosa, Mont., forholdsvis talrig (b.). a. b. Macoma calcaria, Chemn., faa ekspl. (a.). 1. b. 2kicoma fahida, Gronov., meget talrig (1.). 1. b. Macoma tenuis, da Costa, faa ekspl. (1.). . 1. b. Psommohia ferrdensis, Chemn., faa brudst. (b.). b. Thracia villosiuscida, Macg., meget talrig (b.). 1. b. Corhula gihha, Olivi, adskillige ekspl. (1.). a. b. Mya trunccda, Lin., nogle brudst. (a.). 236 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 a. b. Boreochiton marmoreiis, Fabk., nogle led (a.). b. Patella vulgata, Lin., faa ekspb. (b.). 1. b. Tectura virginea, Mull., adskillig-e ekspl. (b.). ]. b. Gihbula clneraria, Lin., adskillig-e ekspl. (b.). 1. b. Gihbula tumida, Mont., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Lunatia intermedia. Phil, et ekspl. (1.). b. Littorina littorea, Lin., to ekspl. (b.). 1. b. Littorina obhisata, Lin., faa ekspl. (b.). b. Littorina rudis, Maton., et ekspl. (b.). b. (b. a.). Laciina divaricata, Fabe., meget talrig (a.). 1. b. Onoba striata. Mont., faa ekspl. (b.). 1. b. Rissoa interrupta, Ad., adskillige ekspl. (b.). 1. b. Rissoa violacea, Desm., faa ekspl. (1.). a. b. Admete viridula, Fabr., et ekspl. (a.), b. (b. a.). Polgtropa lapillus, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Nassa reticidata, Lin., et ekspl. (1.). b. (b. a.). Buccinum undatum, Lin., faa ekspl. (b.). 1. b. Utriculus truncatulus, Brug., faa ekspl. (1.). Desuden fandtes mange briidstykker af echinocardium cordatum samt talrige brudstykker og pigge af strongyJocentrotus drøbachiensis. Der er ialt lier fimdet 41 forskjellige arter af mollusker, hvoraf 26, d. V. s. ca. 63 7o, er lusitanisk-boreale. Beregnet efter Brøg- .GERS metode faaes: Vii a. : b. : ’V4i b Karakteristisk for disse artsrige banker er den forholdsvis betydelige gehalt af lusitaniske arter; for sammenligningens skyld holder jeg mig til Brøggers inddeling. I sin afhandling „Om faunaen i nogle skjælbanker og lerlag ved Norges nordlige kyst“ har Jens Holmboe meddelt resultaterne af de indsamlinger af mol- lusker, som han har havt anledning til at gjøi-e under en stipendie- reise sommeren 1902, og Rekstad og Vogt har i „Søndre Helge- lands kvartærgeologi^, pag. i)l— 94, anføi't de af dem fnndiie mol- lusker i Søndre Helgelands banker. Ved mine undei-søgelser af de ovenfor nævnte skjælbanker fra Vega og Kabelvaag bliver antallet af de kjendte lusitaniske former i det nordlige Norges skjælbanker adskillig forøget, saaledes som det vil fremgaa af nedenstaaende tabel, hvor de af Houmboe fundne ellei- af ham omtalte former er fordelt paa distrikterne Salten, Vesteraalen, dh-omsø og Sydvaranger. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 237 I VII Anomia striata, Brocchi Ostræa echilis, Lin Lima hians, Gmel Nucnla nucleus, liiN Cardiuni echinatuni^ Lin Cardium edrUe, Lin Cardium exiguum, Gmel Lævicardium norvegimm^ Spengl. Dosinia exoleta, Lin Lepton nitidiim, Turt Montacuta bidentatn, Mont Mactra subtnmcata Macoma fahiila, Gronov Maconia temiis, da Costa Corbida gibbn, Olivi Emarginula fissura, Lin Lunatia intermedia, Phil Alvania pundura^ Mont Rissoa wconsjncua, Ald Rissoa parva, da Costa Rissoa violacea, Desm Bittium rdicidatum, da Costa . . Aporrliais pes pelicani, Lin Parthenia intersiinda, Mont. . . . Clathiirella Unearis, Mont Rassa reticulata, Lin Utricidus truncattdus, Brug I. Søndre Helgeland (Eekstad og Vogt). II. Salten (Holmboe). III. Vester- aalen (Holmboe). IV. Tromsø (Holmboe). V. Sydvaranger (Holmboe). VI. Vega- bankerne (Kolderup). VII. Kabelvaag (Kolderup). Nogle tilføielser og rettelser. Da bogens trykning paa grund af flere indtrnfne omstændig- heder har strukket sig over et længere tidsrum, er der siden tryk- ningen af de første afsnit offentliggjort enkelte arktikler, som burde have været nævnt, fordi de berører emner, som har en vis interesse for denne bogs læsere. Skjælforekomster dækket af moræne. Bjørlykke har i en artikel om „Istiden i Nordeuropa“ i Na- turens juli — august-hefte for 1907 omtalt, at han forrige sommer paa Jæderen ved gaarden Reve har fundet et marint ler med fos- siler under en 3 m. mægtig moræne. I dette ler var der følgende fossiler: mijfilus eduUs, cardium fasciatiim, ahra longicalUs, en liden form af macoma calcarta, samt sandsynligvis ogsaa corlmla gihha og en liden saxicava. Denne fauna betegnes af Bjørlykke som en forholdsvis mild fauna, som ikke kan have levet ved vore kyster under istiden. Til sammenligning med de pag. 54—70 omtalte lag med opknuste skjæl skal vi se lidt nærmere paa. om det kan lade sig gjøre af det foreliggende materiale at slutte noget sikkert om de klimatiske forhold, da disse lag afsattes. Alle de fundne former kan man ogsaa den dag idag linde udenfor .Tæderens kyster, men derfor behøver natuidigvis ikke klimaet at have været som det nu- værende. Det, som vil have særlig interesse, er at faa fastslaaet den nuvæi-ende nordgrænse for de fundne arter ved vore kyster. Af de fundne former lever alle undtagen ad>ra longicaUis saa langt mod noi’d som til ØstlinmaiBen. Ahni longicaUis or af G. 0. Sars fundet temmelig hyppigt ved Bodø og Lofoten, som efter vor nu- værende kjendskab synes at være artens nordgrænse. Yi skulde altsaa da ialfald kunne slutte, at under klimatiske forholde, der er ugunstigere end det nuværende Lofotens, kan faunaen ved Reve ikke have levet. Den representerer saaledes en varmere tid end de af mig i Borgcnsfeltet fundne faunaer. 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 239 Tapessænkningen. Dr. Reusch har i en artikel i Naturens november og decem- berhefte gjort opmærksom paa, at man paa Kvitingsø, der ligger ude i Boknefjordens munding, har beviser for en sænknig i post- glacial tid. Dr. Reusch skriver herom: ,.Paa gaarden Haaland har man omtrent 3 m. o. h. (middelvaudstand) torvjord dækket af vel 1 m. afleiring rig paa skjæl, nederst førende littorma og øverst bestaaende bare af østersskaller.“ Vi har altsaa her lignende for- hold, som jeg har beskrevet fra Karmøen, hvor der dog ikke er fundet østersskaller, og jeg ser i dette nye bevis for tapessænkningen en yderligere støtte for min antagelse om, at sandsynligvis hele den norske vestkyst har deltaget i denne sænkning. I denne forbindelse burde ogsaa have været nævnt Øyens bevis for tapessænkningen paa Jæderen Nii er der for det vestenfjeldske Norges vedkom- mende ført sikre beviser for en sænkning i postglacial tid paa føl- gende steder: Jæderen, Kvitingsø, Karmø, Hagavik (ved Bergen) og Søndmøre. Ogsaa for det nordlige Norges vedkommende er der, siden jeg skrev mine betragtihnger om tapessænkningen, kommet et nyt bidrag i den finske geolog V. Tanxers afhandling „Studier bfver kvartarsystemet i Fennoskandias nordliga delar. L“ (Bulle- tin de la commission geologiqiie de Fhilande. No. 18). Tanner beskriver nemlig et profil fra Karjol nær Vadsø, hvor der mcllem to torvlag optræder et lag af strandgrns. Uagtet profilet ikke er langt, og det derfor kunde tænkcs muligt, at det undre torvlag kun er en tilfældig indbaget torvlinse, synes flere omstæmdigheder at tyde paa, at Tanner her har paavist en postglacial sænkning i Østfinmarken. Rettelse. Pag. 147 staar angaaende sammensætningen af skjælbanken ved Fosaaen ^Vso a. : 'Vso b. ^Vso 1. Der skal staa som paa pagina 196 anført ^Vso a. : “7so b. : ^Vso h Resumé. Mit dem Namen „Berg’ensgebiet“ bezeichne ich die auf Pl. I abgebildete Landstrecke, die sich durcb eine bogenformige Anord- nung der Gesteinsmassen auszeichnet. Der gauze Gesteinkomplex ist um die an der Siidseite von Bergen gelegene, kreisformige Lyderhornbalbinsel gebogen. Nur die im Westen liegenden Inseln und das im Osten liegende Festland nehmen .eine Sonderstellung ein; sie sind durcb Verwerfungen von dem eigentlicben Bergens- gebiete, dem Bergensbogen, getrennt. Der Maszstab der Karte ist 1 : 400000. Strandlinien und Hohlen (S. 7—16). Die bertibrnteste der alten Strandlinien des Bergensgebietes ist ,.die brilliante Linie des Osterfjordes“, ivie sie von Kjekulf genannt wurde. Diese Linie, die auf Fig. 1 abgebildet ist, ist so stark in die Felsivande eingegraben, dass sie den einzigen Weg zwischen den Bauerhofen Miindal und Nepstad auf der Nordseite des westlicbsten Teiles des Osterfjordes bildet. Auf dieser Strecke habe icb an zwei Steilen die Hohe der Strandlinie durcb Nivellc- ment bestimmt. Am ostlicben Ende betrug die Hobe 65.7, am Avestlicben 65.6 M. il. d. M. Dasselbe Strandlinienniveaii' lindet man aucb auf den westlicb vom Osterfjord liegenden Inseln Holseno und Asko, wie aus den auf Seite 13 angefilbrten Messungen ber- vorgeht. Ausser dieser verbaltnismassig bocb gelegenen Stufe giebt es aucb im Bergensgebiete eine an mebreren Steilen gut entwickelte, imtere Stufe, deren Hobe ungefabr 40 M. betriigt. (Siebe die Messungen S. 13). Unter diesem Niveau lindet man im Bergensgebiete keine Strand- linien. Die Ursaebe davon ist aller Wabrscbcinlicbkeit naeb, dass 1907] Bergensfeltet og tilstødencle trakter i senglacial og postglacial tid. 241 die klimatischen Verlialtnisse, als die Hebung des Landes so weit vorgeschritten war, keine Strandlinienbildung erlaubte. Zwischen den zwei oben erwahnten Strandlinienstufen findet man dagegen melirere einzelne kleine Strandlinien, die sich indessen niclit zu einem zusammenhangenden Niveaii verbinden lassen. In Hollen unter 30 M. findet man statt Strandlinien Holilen, die in festem Feis eingegraben sind. Wenn diese Hohlen Avie z. B. auf Sylte auf der Insel Rado (Fig. 3) mit Terrassen korrespon- dieren, markieren sie wahrscheinlicli die alte Lage der Kiistenlinie. Sie sind in diesem Falle nngefahr liorizontal in die FelsentAmnd eingegraben. Terrassen (S. 16—50). S. 21 — 32 findet man die Resultate der Hohenbestimmungen \mn nngefahr 180 Terrassen im Bergensgebiete. Ein Yergleich der Resultate dieser Messnngen ergiebt, dass die meisten dieser Ter- rassen sicli olme Aveiteres auf AA^enige, gut entAAnckelte Stufen zuriickfiihren lassen. Eine der meist lieiTortretenden Terrassenstufen, die Avahrsehein- lich der obersten Strandlinienstufe entspricht, liegt im Avestlichen Teile des Bergensgebietes in einer Hohe ZAAdschen 50 iind 60 M., im ostlichen Teile und an den inneren Fjorden zAvisdien 60 und 70 M. ii. d. M. Ostlich Amm Sorfjord werden die Terrassen, je langer gegen Osten desto hoher, so dass die Holie bei A^oss, 38 Km. ostlich Amm Sorfjord, nngefahr 84 M. betragt. Ostlich Amm Samuaugerfjord findet man eine noch raschere Stcigung der Ter- rassenhohen, so dass diese hochste, grosse Terrasse bei Mundheim, 11 Km. in siidostlicher Richtung von Osen bei Ekelandsfjord (Siehe Pl. I), nngefahr 97 M. ii. d. M. betragt. Ich habe diese Terrassen, die an einigen Steilen eine erhebliche Grosse besitzen, die epigla- cialen Terrassen oder die Yoldiaterrassen genannt. Die erstere Bezeichnung Avurde schon friiher von einigen Geologen angcAvendet, letztere Areist auf das A^orkommen der arktischen Aluschel Toldia arctica in diesen Terrassen hin. ATelleicht bezeichnen diese Yoldiaterrassen nicht die hochste marine Grenze in spatglacialer Zeit, AAde friiher allgemein ange- nommen Avurde. An einigen Steilen im Bergensgebiete, so z. B. am Hofe Aljeldeim in Arne, bei Tossen im Osterfjorde und bei Andvik im Alasfjorde, findet man einige Aleter iiber den Yoldia- terrassen eine kleine Terrassenstufe, die vielleicht die grosste Ein- 39 242 Caii Fred. Koldernp. [No. 14 senkung- des Landes in spatglacialer Zeit niarkiert. Da diese Ter- rassen sehr klein sind, kann das Land nur kurze Zeit an diesen Grenzen gelegen liaben. ZAvischen den Yoldiaterrassen und den spater zu besprechenden Littorinaterrassen findet man in den inneren Fjorden des bier er- wahnten Gebietes einige kleine Terrassen, die wahrscheinlich zn zwei nicht gut entwickelten Terrassenstufen gelioren. Die nachste Stufe ist beinahe iiberall im Bergensgebiete gut entwickelt. Ich habe diese Terrassen die Littorinaterrassen genannt, da diese Stufe aller Wahrscheinlicbkeit iiacli dem Littorinaniveau ØTENS entspricht. Wie ans den Hohenbestimmungen der einzelnen Terrassen (S. 42) hervorgeht, liegt diese Terrassenstufe in Hoben zwiscben 35.6 und 52.5 M. ti. d. M. Wie man sicb errinnern wird, babe icb in einer Hobe von ungefabr 40 M. ii. d. M. eine deut- licbe Strandlinienstufe nacbgewiesen. In Hoben von ungefabr 30 M. findet man eine dritte und in Hoben von ungetabr 20 M. eine vierte Terrassenstufe. Die fiinfte Stufe, die die am besten entwickelte der niedrigen Stufen ist, liegt in Hoben zwiscben 10 und 14.4 M. ii. d. M. Auf Jæderen bat P. A. Øyen nacbgewiesen, dass das sogenannte Tapes- niveau d. b. die Teivasse der Tapes-Littorinasenkung in Hoben zwiscben 10.7 und 15 M. ii. d. M. liegt. In ungefabr derselben Hobe findet man auf Karino, in Søndhordland und z. T. im aus- seren Hardangergebiet ein ahnliches Niveau. Aber auch nordlicb von Bergen findet man ein entsprechendes Niveau entwickelt. Rekstad meint, dass die ausgedehnten Ebenen in Fbrde in Sond- fjord, die 13 — 14 M. ti. d. M. liegen, das Tapesniveau reprasen- tieren. Weiter westlich senkt es sicb, so dass es bei Haukaaen und Sandvik in Kinn nur 10 M. ii. d. M. liegt. In der Nabe von Aalesund betriigt die Hobe ungefabr 13 — 14 M. Wie aus diesen Zusammenstellungen bervorgebt, giebt es langs der norwegiseben Westkiiste eine wohl entwickelte Terrassenstufe in Hoben zwiscben 10 bis 15 M. ii. d. M. ; es ist wabrscbeinlicb, dass sicb diese ver- sebiedenen Terivassen wabrend der sogenanuten Tapes-Littorina- senkung bildeten. Icb babe aueb, namentlicb in den inneren Fjordgegenden des Bergensgebietes, mebrere nocb niedrigere Terrassen gefunden. Einige von diesen Ten-assen und Straiuhvallen liegen in ungefabr der- selben Hobe wie cntsprccbende 'Terrassen nnd StrandwiiHe auf Jæderen, die von Øyen besebrieben sind. Die Entfernung zwi- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 243 schen diesen zwei Gebieten ist ind essen so gross, dass ich niclit wage nahere Vergleicliungen zu versuchen. Allgemeine faunistische Bemerkungen (S. 50—54). Der bertihmte norwegische Zoolog M, Saes verteilte die Mol- lusken auf die drei zoogeographischen Provinzen, die arktische, die boreale und die lusitanische. Die Stidgrenze der arktischen Region wurde von ibm am nordlichen Polarkreis gesetzt; weiter stidlicli kam die boreale Region, deren Stidgrenze an der Nordwestspitze Frankreichs lag, und noch stidlicher debnte sicli die lusitanische Region ans, die die Kusten des westlichen Frankreichs, Spaniens, Portugals, der Mittelmeerlander und des nord westlichen Afrika nach Suden bis zu den kanarischen Inseln umfasste. In seiner bertilimten Arbeit „Om de senglaciale og postgla- ciale niveauforandringer i KiistianiafelteP‘ hat Beøgger dieselbe Einteilung beibehalten. G. 0. Saes hat dagegen die Mollusken auf die zwei grossen Regionen, die arktische und die boreale, verteilt. Ich habe auf Grund einer Beratung mit dem Direktor der zoo- logischen Abteilung unsres Museums Dr. Appelløf in dieser Arbeit eine neue Gruppierung versucht, indem ich* die folgendeu Gruppen trenne: 1) Die arktische, 2) Die arktisch boreale, 3) Die boreale, 4) Die lusitauisch boreale und 5) Die lusitanische. Als arktisch bezeichne ich die Arten von arktischem Ursprung, die jetzt entweder ausschliesslich auf die arktischen Meere begrenzt sind oder nur sporadisch ausserhalb der arktischen Region auftreten. Diese arktische Region umfasst das Meer an der Ostkilste Grøn- lands nordlich von der Daumarksstrasse, Spitzbergen, Franz Josephs Land, Novaja Semlja, die Murmankliste, Ost-Finmarken, Jan Mayen samt die Nord- und Ostkiiste Islands. Diese arktischen Mollusken konnen wieder in zwei Unterabteiluugen getrennt werden: 1) Die hocharktischen oder echten arktischen (Yoldia arctica). und 2) Die arktischen Mollusken mit boreoarktischer Aerbreitung (Pecten islan- (liciis). Die arktisch-borealen Arten haben eine ausgedehnte Aerbreitung sowohl innerhalb der arktischen wie auch inuerhalb der borealen Zone (Leda ijermda, Saxicava pholadis u. s. w.). Als boreale habe ich diejenigen Arten bezeichuet, die wesent- lich innerhalb der borealen Zone des Nordmeeres auftreten. Als 244 Carl Fred. Kolderup. boreale Kiisten werden die folg’endeu angesehen: Die Siid- und Westkiiste Islands, die Færoinseln, Shetland, die britischen Kusten, die Nordseekiisten und die norwegische Kiiste bis zum Nordkap. Durch diese Begrenzung wird die boreale Gruppe eine verhaltnis- massig kleine Gruppe (Pecten tigrinus, Cyprina islandica u. s. w.). Innerhalb der borealen Gruppe kaun man vielleicht einige Arten, die eine ndrdlichere Verbreitung haben, ausscheiden. Diese Arten sind am besten als „ boreale Mollusken mit boreoarktisclier A^erbreitung“ zu bezeichnen (Buccinum undatum u, s. w.). Einige besitzen auch eine ausgedehnte Verbreitung sowohl in der arkti- schen wie auch in der lusitanischen Zone ( Skenea planorhis, u. s. w.). Zu der lusitauisch-borealen (oder siidlich borealen) Gruppe rechne ich Arten, die wahrscheinlich lusitanischen Ursprungs sind und eine lusitanische und boreale V erbreitung besitzen. Dies ist eine zahlreiche Gruppe (Anomia striata, Pecten maximus u. s. w.). Als lusitanisch habe ich einige Mittelmeerformen, die entweder nicht, oder nur ganz sporadisch nordlich vom britischen Kanal auf- treten, bezeichuet. Dies ist eine sehr kleine Gruppe (Solecurtus antiquatus, Alvania reticulata u. s. w.). In den Faunalisten wendete ich die folgenden Verkiirzungen an: a. = arktisch, a. (b. a.). = arktisch mit boreoarktisclier Ver- breitung, a. b. = arktisch-boreal, b. = boreal, b. (b. a.) = boreal mit boreo-arktischer Verbreitung, b. (1. a.) = boreal mit ausge- dehnter arktischer und lusitanisch er Verbreitung, 1. b. = lusitanisch boreal, 1. = lusitanisch. Damit man die faunistischen Verhaltnisse im Bergensgebiete in spatglacialer und postglacialer Zeit mit derjenigen des Kristiania- gebietes besser vergleichen kann, habe ich in den Faunalisten auch Brøggees Bezeichiiungen in Parenthese beigefilgt. (a. = arktisch, b. = boreal und 1, = lusitanisch). Die attesten glacialen Ablagerungen des Bergensgebietes (S. 54—70). Rekstad hat friiher eiu Vorkommen von Muschelschalen unter der Moriine von Møhlenpris in der Stadt Bergen untersucht. Ich hatte auch Gelegeuhcit dies Vorkommeu zu studieren, ehe es zer- st()rt wurde. Ich bekam den Eindruck, dass es nicht notivendig ist die liier auftretende obere Moriine filr so viel jiinger als die untcre zu halten, dass vielmchr jene der grossen Eiszeit und diese der lotzten Eiszeit angehoren niuss. Auch Aveun mau die gefundene 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 245 Fauna betraehtet, kommt man zu dem EesultatO; dass diese nicht einer warmen Interglacialzeit angehort. Hier wurden namlicli fol- gende Muscheln gefunden: Anomia ephippium, Pecten grønlandicus, Pecten islanclicus, Leda jjermda, Astarte hanJisii, Astarte elUptica, Macoma calcaria, Alya truncata (Y ox.\ uddevallensis), Saxicava 2A10- ladis, Poreochiton marmoreus, Lepeta coeca und Buccmum grønlan- dimm. Von diesen werden Pecten grønlandicus nnd Buccmum grønlcmdicum in dor Jetztzeit nicht siidlicher als hei Tromsø ge- funden nnd sind tibrigens circumpolar. Die dickschaligen Myareste von der Varietat uddevallensis und die grossen Schalen von Pecten islandicus denten auch auf ein kaltes Klima. Hiermit stimmt voll- kommen tiberein, dass nur eine einzige boreale Art (Anor.iia eptiip- pium) gefunden wurde. Anomia ep)tnpinum kommt indessen in der Jetztzeit so tveit nordlich wie im Weissen iNIeere vor. Ich bin deshalb der Meinnng, dass die klimatischen Verlialtnisse bei Møhlen- pris, als die eben besprochene Fauna dort lebte, nicht gilnstiger tvaren als die gegentvartigen in Finmarken. Wenn diese gequetsch- ten Schalen tvirklich ans einer tvarmeren Interglacialzeit stammen, dann mussen die Muscheln entweder im Anfang oder am Ende dieser Zeit gelebt haben. Ahnliche Vorkommen von gequetschten Muschelschalen entwe- der in Morane oder von Morane iiberlagert, habe ich an mehreren Steilen sotvohl im Bergenstale als in den Umgebungen des Oster- fjords gefunden. Und die Fauna dieser Vorkommen ist im gros- sen und ganzen die selbe tvie die eben von Mohlenpris beschriebene. Wir haben auch auf der Insel Karmo ungefahr 115 Km. s. v. Bergen, ahnliche Verlialtnisse, und um einen Vergleich anstelien zu konnen habe ich die Ziegeleieii von Bo und Nygaard besucht. Die hier gefundenen Fossilien deuten auch auf ein kaltes Klima, und da Yoldia arctica auftritt, mussen die klimatischen Verhalt- nisse noch ungunstiger als an den nordlichsten Kusten Kortvegens getvesen sein; Yoldia arctica lebt namlich in der Gegentvart nicht an den nortvegischen Kusten. Auch in Sandnæs, das ungefahr 170 Km. s, V. Bergen liegt, hat man FoWia arctica unter ahnlichen A^crhaltnissen gefunden. Das Bergensgebiet wåhrend der Razeit und der nåchst vorhergehen- den Zeit. (S. 71—8.5). Wahrend das Landeis in der grossen Eiszeit seine grosste Ausdehnung und Machtigkeit hatte, betvegte sich das Eis im 246 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 westliclien Norwegen in westliclier Richtung’ beinahe unabhangig von (len Oberflachenformen cles Landes. Spuren von dieser Eisbewegung habe ich an mehreren Steilen im westlichen Teile des bergenschen Gebiets nachgewiesen. Wahrend des Abschinelzens des Eises, wurde seine Bewegung ' allmablich von den Oberflachenformen mein- abhangig, und zuletzt wurde das Inlandseis im westlichen Norwegen in mehrere grosse Pdisstrome oder Gletscher gegliedert. die den Richtungeu der Taler und P^jorde folgten. Die meisten glacialen Erosionsphanomene des Bergensgebietes stammen ans dieser Periode (der sogenannten Fjordperiode). Auf Grundlage der zahlreichen Schrammen und erratischen Blocke ist dann die wahrscheinliche Eisbewegung an den bergenschen Fjorden entlang nachgewiesen worden. Langs des Ostf jords bewegte sich ein Gletscher in nordwest- licher Richtung. Er nahm in sich die Eismassen mehrerer kleiner Gletscher von der Ostseite auf und setzte, nachdem er die Eismassen vom Masfjorde aufgenommen hatte, seinen Weg durch den Fensfjord fort. Von dor Umgegend von Seim bewegte sich ein åndrer Glet- scher am Lygrenfjord entlang. Von Modalen bewegte sich ein machtiger Eisstrom am Oster- fjord entlang und stiess an der Nordwestspitze von Osteroen auf den grossen Eisstrom des Sorfjords, dessen innerste Arme vom Eksingedal (Eide. Siehe Tafel I), vom Tale des AAsseelvs und vom Bergstale kamen. Die Eismassen des Osterfjords und des Sor- fjords bewegten sich dann durch deu Radofjord uud den Herlofjord und vereinigten sich zuletzt im Hjeltefjord uud PVdjefjord. Durch deu Samnangerfjord ging auch ein machtiger Eisstrom der mehrere Zuflusse nameutlich vom Ekelandsfjord bekam. Die westlichen und nordwestlichen Inseln und Halbinseln des bergenschen Gebiets waren wahrscheinlich ziemlich frilh eisfrei. In der sogenannten Razeit, als das Inlandseis im ostlichen. Norwegen an den Ra’s d. h. den Endmoranen an beiden Seiten des Kristianiafjords lag, war das Eis im Bergensgebiete schon langst in mehrere Gletscher und mehi-ere von einander getreunte Eismassen geteilt. Die geschichteten Endmoranen dieser und der nachstfolgondon Zeit liegen in den inncren Fjorden und Talern des auf Tafel I abgebildeten Gobietes. Im Mofjorde tindet man eine Moriine ({uer iibor dom Mostrom (siehe die Karte Seite 75) und bei Mo, im Usterfjord bei Romarlieim, in Eidsfjord bci Kalland 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 247 und bei Eide, im Bolstadfjord bei Stamnes, Stamnesleiren und Stromme. Das Aussehen und den Bau dieser Moranen sieht man auf Fig’. 23—28. Das Berg’ensgebiet lag wahrscheinlich walirend dieser Zeit zwisclien 40 und 55 M. niedriger als jetzt. Und die Senkung setzte sich noch fort. Das Yoldiavorkommen bei Vindenæs (S. 85—100). Dies Yorkommen geliort ’ivalirscheiiilicli in die letzte Periode der Senkung. Die Fossilien wurden im Ziegelton bei Yindenes im Kirchspiele Fuse gefunden. Fig. 32 giebt uns einen Eindruek von dem Yorkommen, das sich nur einige Meter iiber dem Meere erliebt. Ich liabe dort folgende Mollusken gefunden: 1. b. Anornia ephipplum, Lin. (b.). a. (b. a.). Pecten islandicus, Mull. (a)., a. Fortlandia arctlca, Gkay (a.), a. Porilandta intennedia, iSf. Saks (a.), a. b. Portlandia lenticida, iMunn. (a.), a. b. Leda perniila, Moll. (a.), a. b. Asiarte hanJisii, Leach. (a.), a. b. Astarfe eUipflca, Bro’^'n (a.), a. b. Macoma calcaria. Chemn. (a.), a. b. ilA/rt tnnicata, Lin. (a.), a. b. Saxicaca arctlca, Lin. (a.), a. b. Saxiacava phoJadls, Lin. (a.), a. b. Boreochlion marmoreus. Fabr. (a.), a. (b. a.). Tectiira ruhella, Fabr. (a.), a. b. Lepeta coeca, Mull. (a.), a. b. Puncturella noachlna, Lin. (a.), a. b. Limcdia grdnlandica, Beck (a.), a. b. Trickotropls horecdis. Brod & Sow (a.), a. b. Bela violacea, Migh. (a.), a. b. Trophon clathratus, Lin. (a.), a. b. Trophon iruncatus, Strom (a.), a. (b. a.). Neptunea despecfa, Lin. (a.). AVenn man die friihere Gruppierung in arktische, boreale und lusitanische Formen amvendet, sieht man, dass 21 von den gefunde- nen Mollusken arktisch sind und 1 boreal. Dies Yorkommen sollte demnach mit dem Yoldien- und Arcatone des Kristianiagebietes, 248 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 ’ivo samtliche auftretende Arten arktisch waren, verglichen werden. Eine nabere Untersuchung zeigt nns, dass sie Zusammensetzung der Fauna dieser drei Ablagerungen ziemlich verschieden ist, da sowobl der Yoldienton als der Arcaton reicher an lioeharktischen Mol- lusken ist. Wenn man die von inir vorgeschlagene Gruppierung anwendet, sieht man auch bald den Untersclned, wie ans der fol- genden Zusammenstellung liervorgeht: Alterer Yoldienton 44 % a. und a. (b. a.)., 50 % a. b. Alterer Arcaton 29 % — „ — 53 7o — Yindeneston 23 % — 73 % — Zweifelsobne reprasentiert der altere Yoldienton, der ausser- balb des grossen Eisrandes abgelagert wurde, das kalteste Klima und der Yindeneston das warmste, walirend der Arcaton eine Zwischenstellung einuimrnt. Durch eingehendes vStudium der Yindenesfauna kommt man zu dem Resultat, dass sie der Fauna an der Grenze zwischen der warmen und kalten Area im jetzigen Weissen Meere abnlich ist. Die Yindenesfauna hat wahrscheinlicli in einer Tiefe von ungefalir 40 — 50 M. gelebt. Pflanzenfossilien in den epiglacialen Terrassen (S. 100—102). In den epiglacialen Terrassen bei Eide (Eksingedalen) hat der Yerfasser in einer Hohe von 35—40 M. ii. d. M. mehrere Blatter- abdrLicko gefunden, die von den arktischen Arten Salix polaris, Salix reticulata und Dryas octopetale gehoren. Diese Pflanzen ivach- sen jetzt im westlichen Norwegen in bedeutender Hohe iiber dei’ l\Ieeresoberflache. Salix j^olaris lindet man nicht niedriger als in Hbhen von ungefahr 900 M., Salix reticulata in Hohen von 600 — 700 M. nnd Dryas octopetale in HOhen von 1000 M. ii. d, M. Dies deutet darauf hin, dass die klimatischen Verhaltnisse bei Eide damals ungefahr wie die jetzigen an den Kusten des AVeissen Meeres oder vielleicht an der Kiiste Westspitzbergens waren. Mit einer solchen Annahme stimmt der Umstand iiberein, dass man in den epiglacialen Terrassen weiter nordlich von Bergen die Eismeermnschel Yoldia arctica gefunden hat. Das Bergensgebiet in epiglacialer Zeit (S. 102—103). Nachdem das Inlandseis im bstlichen Norwegen lange an den ausseren Raes an beiden Seiten des Kristianiafjords gelegen hatte. 1907] Bergensfeltet oo- tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 249 wich es allmahlich zuriick, bis der Eisrand liinter den grossen ost- norwegischen Seeii (Mjosen, Randsfjord u. s. w.) lag. Dann wiirden die kliinatischen Yerhaltnisse wieder ungLinstiger, und das Eis ruckte nach den Siidcnden dieser Seen vor. Die Periode, wo das Eis wieder vorriickte und an den Stidenden dieser grossen Seen lag, liaben einige die Binnenseeperiode, andere die epiglaciale Zeit ge- nannt. Da erstere Bezeichnung sicli auf speziell ostnorwegische Verhaltnissen bezieht, schlage ich vor die letztere Bezeichnung bei- zubelialten. In diese Zeit geliort nach der Auffassimg des Verfas- sers die Zerstorung der hochsten Terrasse bei Dale, die schon friiher von Dr. Reusch beschrieben wurde. Da Yoldia arctica und ahnliche arktische Mollusken in den oberen Teilen von mehreren der westnorwegischen, epiglacialen Terrassen gefunden wurden, liegt es nahe die kliinatischen Ver- haltnisse wahi-end dieser Zeit mit den jetzigen auf West-Spitzbergen zu vergleichen. Unter dieser Yoraussetzung habe ich die auf Tafel I abgebildete Karte ausgefiihrt. Die obersten Myabånke und korrespondierende Tonablagerungen (S. 103 — 118). Die obersten Myabanke, die in Holien von ungetahr 40 M. ilber der jetzigen Meeresoberllache liegen und wahrend der ersten Periode der spatglacialen Hebung gebildet worden sind, enthalten eine artenarme Fauna, die walirscheinlich auf ein Klima wie in Fin- marken deutet. Die Fauna der Tonablagerungen bei Hjelmaas, Florvaag und auf Tysnes hat ungefåhr dieselbe Zusammensetzung und diese Yorkommen werden deshalb als mit den obersten Mya- banken correspondiereude Ablagerungen aufgefasst. Auch die jetzige Lage dieser Yorkommen gestatten eine solche Deutung. Ein Ycrgleich der spatglacialen Ablagerungen des Bergens- gebietes mit denjenigen des Kristianiagebietes macht es wahrschein- lich, dass die Hebung friiher im Bergeusgebiete als im Kristiania- gebiete angefangen hat. Und es ist auch walirscheinlich, dass das Bergensgebiet wahrend der spatglacialen Zeit diesen Yorsprung behielt. Die oberen Myabanke und korrespondierende Tonablagerungen (S. 118—125). Die hier besprochenen Ablagerungen scheiueii wahrend der sogenannten Littorinazeit, d. h. in der Zeit, da die Littorinaterrassen aufgebaut wurden, gebildet zu sein. Die Kiistenlinie dieser Zeit lag 250 Carl Fred. Koklerup. [No, 14 wie schon fililier erwahnt, im Bergensgebiete ungefahr 40 M. iiber der jetzigen Meeresoberflache. Das Klima dieser Zeit konnte man vielleicht am besten mit dem gegenwartigen im Westfinmarken oder Lofoten im nordlichen Norwegen vergleichen. Die Annahme von Lofotenklima ware in Ubereinstimmung mit Øyens Aulfassung, der ahnliclie Yorkommen im Kristianiagebiete studiert liat.'^-) Die unteren Myabanke (S. 125—132). Die unteren Myabanke wurden ivalirscheinlich gebildet als das Meer in einer Hohe von ungefahr 30 M. iiber der gegenwartigen Meeresoberflache stand. Die Fauna weicht von derjenigen der ober- sten und oberen Myabanke durch den grosseren Reichtum an borealen Mollusken ab. Ungefahr die Halfte der gefundenen Arten sind somit lusitanisch-boreal (nach meiner Bezeichnung). Tonablagerungen aus der Ubergangszeit zwischen der spåtglacialen und postglacialen Zeit (S. 132—137). Zu dieser Gruppe gehoren zwei, nur wenige Meter tiber dem Meere liegende Tonablagerungen, die einerseits durch den Reichtum an Fecten islandicus und Mya truncata mit den friiher besproche- nen Ablagerungen grosse Åhnlichkeit darboten, und andererseits durch das Auftreten von sildlichen Formen wie z. B. Lepton nitidum mit den postglacialen Ablagerungen eng verkniipft waren. Ein Yergleich mit den unteren Myabanken in der Umgegend von Kri- stiania zeigt, dass die Fauna der Banke bei Bergen einen siidlicheren (fliarakter als die Fauna dieser ostnorwegischen Blinke hat, wie aus der, Seite 135 gelieferten, Zusammenstellung hervorgeht. Die postglacialen Schalbånke (S. 137—196). Die postglacialen Banke liegen in Hohen zwischen der jetzigen Kiistenlinie und 5 M. ii. d. M. ; eine Ausnahme macht die Ostrea- bank bei Hop (ungefahr 8 Km. s. v. Bergen), die 12 M. u. d. M. licgt. Tn seiner Arbeit ,,Strandlii]iens beliggenhed under stenalderen i det sydøstligc Norge" hat Brøgger die Zeit vom IMaximum post- glacialer Senkung bis zur Gegenwart in folgeiide Abschnittc geteilt 1) Altere Tapcszeit. 2) Mittlerc 'Tapcszeit. 3) .Hiugero Tapeszeit. ■1) Neue Zeit. Eine ahnliclie Einteilung llisst sich im Bergensge- 190/] Bergensfeltet og tilstødende trakter i seiiglacial og postglacial tid. 251 biete nicht mit Sicherlieit durchfuren. Eine wesentliche Ursache dazu ist die geringe Hebung in postglacialer Zeit, die bewirkt hat, dass die meisten postglacialen Ablagerungen und namentlich alle Tonablagerungen noch unter dem Meere liegen. Eine andere Schwierigkeit bietet der Umstand, dass stldliche Formen wie Taycs deciissata, die ftir die Einteilung die grosste Bedeutnng liaben, in den Bergenschen Fjorden noch leben, wahrend sie im Kristianiafjord schon langst ausgestorben sind. Wie schon fruher erwahnt, bin ich der Meinnng, dass die stark entwickelte Terrassenstufe, die man im Bergensgebiete in Hoben zwischen 10 und 14 M. ti. d. M. tindet, die Tapessenkung repra- sentiert. Eine postglaciale /Senkung habe ich sowohl bei Hagevik im Bergensgebiete als ant der Insel Karmo weiter sildlich iiachgewiesen. Bei Hagevik fand ich in einer Hohe von 3.2 M. h. d. M. eine Torf- ablagerung, mindestens 1 M. machtig, die von Terrassenschutter iiberlagert war. Bei Haugevaag anf Karmo fand ich dnrch Bohrung in einer Hohe von ungefahr 3 M. ii. d. M., von oben nach nnten, das folgende Profil: Torf (f/o H. machtig), Sand (V-j H.j, Schlamm (Vs M.), Torf (V2 M., diclit und schivarz), Sand. In deii Absatzen zwischen den zwei Torflagern fand ich Littorina liitorea nnd Mytilus edulis. Ich bin der Meinnng, dass die beiden hier besprochenen Vor- kommen darauf denten, dass das Land vor der Tapessenkung unge- fahr ebenso hoch wie jetzt gehoben war. Die Tapessenkung ist jetzt an mehreren Steilen nnserer Westkiiste sicher iiachgewiesen, namlich anf Jæderen (Hoi.mboe), anf Kvitingso Reusch), aiif Karmo (Koldekup), bei Hagevik in der Nahe von Bergen (Kolderup), anf Sondmore (Rekstad) und anf der Insel Ando im nordlichsten Norwegen (Holmboe). Yielleicht berechtigen diese Funde zn dem Schluss, dass der grosste Teil Korwegens die Tapessenkung mitgemacht hat. Seite 146 giebt eine Ubersicht ilbei- die fauni.stische Zusammen- setzung der verschiedenen postglacialen Mnschelbanke.^) Eine genaue Beschreibnng der einzelnen postglacialen Banke folgt Seite 147 bis 196. Die Zusammeiisetznng der Mascheibank bei Fo.saaen ist '•'/gg b. : 35/gg 1., nicht 15/80 a. : '^Iso 1 252 Carl Fi-ecI. Kolderup. [No. 14 Ein Vergleich zwischen der postglacialen und der gegenwårtigen Fauna der Bergensfjorde (S. 196—223). Wenn man die von mir gefundene, postglaciale Fauna mit der jetzigen Fauna der Bergensfjorde vergleicht, scheint es ein gros- ser Unterschied vorhanden zu sein. H. Friele, der frtilier eine Ubersiclit iiber die Mollusken der Bergensfjorde gegeben hat, fiilirt 306 Arten auf, wahrend ich vorlaulig nicht mehr als 167 Arten gefunden liabe. Es sei indessen bei diesem Vergleich daran errin- nert, dass die gefnndene postglaciale Fauna wegen der kleinen postglacialen Hebung im Bergensgebiete nur die Fauna des oberen Teiles der Strandregion reprasentiert, deshalb fehlen auch in meinem Verzeichuis diejenigen Formen, die in grosserer Tiefe als 20 M. leben. Wenn man dagegen nur die Strandformen betrachtet, sieht man eine grosse Ubereinstimmung, indem beinahe sammtliche der gefundenen postglacialen Mollusken auch in der Gegenwart in den Fjorden bei Bergen leben. Es besteht somit ein grosser Unterschied zwischen den Yerhaltnissen im Bergensgebiete und im Kristiania- gebiete, wo Brøgger nachgewiesen hat, dass einige von den post- glacialen Mollusken nicht langer im Kristiania fjord leben, und um- gekehrt lebten mehrere rocente Formen nicht in dem postglacialen Kristianiafjord. Dass auch im Bergensgebiete ein Unterschied zwi- schen der postglacialen und recenten Fauna existiert, ist sicher. Von Pecten islandkus, z. B., der in den alteren postglacialen Ab- lagerungen in grosser Menge vorhanden ist, hat man in der Gegen- wart nur ein einziges Exemplar gefunden. Kurze Ubersieht (S. 224—227). Machen wir nun den Versuch die Resultate dieser verschiede- nen Untersnehungen im Bergensgebiet zu sammeln, und eine kurze i bersicht iiber dessen Schicksal in spatglacialer und postglacialcr Zeit zu gewinnen. Als das Eis wahrend der sogenannten grossen Eiszeit das Maximum seiner Ausbreitung erreichte, hat es sich vermutlich in wmstlicher Richtung bewegt. olme grossei’e Rucksicht auf die Ober- tlachenverhaltnisse des Isandes zu nchmen. In dem Masze wie das grosse Laiideis schmolz. musste seine Bewegung mehr und mehr von den Bodenformen abhangig werden, und nach uud nach feilte es sich in mehrere machtige Gletschei-, die der Richtung der Idiiilcr 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 253 und Fjorde folgteii. Im Bezug- auf das Bergensgebiet habe ich auf Grand der gefundenen Schrammen, Wanderblocke u. a. versucht die Be wegungsrich tungen der grossen Eisstrome und ihr Yerhaltnis zn einander zn skizzieren, Wie bekannt, nehmen die meisten Geologen an, dass dies Ab- schmelzen der Eismassen sich fortsetzte bis das Land ziemlich eisfrei war, dann aber begann, auf Grand ungilnstiger klimatischer Ver- haltnisse die Gletscherbildung von neuem, nnd es entstand wieder eine grosse Landeismasse, die zwar wohl bedeutend kleiner war als die friihere, aber doch den weitaus grbssten Teil unsers Landes bedeckte, sodass kaum mehr als die ausserten Kiistenstriche eisfrei gewesen sein konnen. Einige Geologen nehmen nnr eine Eiszeit an, und nacb ihrer Meinnng waren deshalb die zweite (grosse) Eiszeit und die letzte Eiszeit niclit durcli eine warme Interglacialzeit ge- trennt, walirend welclier der Schnee von den skandinavischen Hoch- gebirgen annahernd verscbwand. In den ausseren und niedrigen Teilen des Bergensgebiets tindet man verschiedentlicli Ablagerungen von zerriebenen Muschelschalen, welche von einem erneuten Vor- rticken des Gletscliers tiber eisfreies I^and Kunde geben, sei es nun, dass die Muscheln in die Morane hineingepresst erscheinen, oder dass die muschelfuhrende Schicbt von der Morane ilberdeckt ist. Dass es sich hier niclit um ein ganz lokales Yorwartsriicken eines einzelnen Gletscliers liandelt, kann man daraus sehen, dass diese Ersclieinung an melireren Steilen im Begensgebiete sowie auf der Karmoinsel gefunden wurde. Eine Zusammenstellung der Fauna ans den verscliiedenen Befunden zeigt, dass wir hier eine boreo- arktische, und an einzelnen Steilen eine arktische Fauna vor uns haben. Ein direkter Beweis fur das Yorhandensein einer warmeren Interglacialzeit sind diese Ablagerungen also niclit; es wiirde aber auf Grund dieser Funde niclit berechtigt sein, zn laugnen, dass sie hier im Westen einmal dagewesen sein kann. Sollten sich je in oder nuter der Morane Muscheln voi’finden, die von einer wirk- lich warmen Interglacialzeit zeugten, so miissen die von niir oben besprochenen Ablagerungen entweder vom Anfang oder Schluss dieser Zeit herrilliren. Auf alle Falle berechtigen die genannten A^orkommen zu der Annahme, dass eine erneute und allgemeine Gletschervorschiebung stattfand, nachdem das Eis sich schon so weit zurtickgezogen hatte, dass wenigstens die ausseren Kustenstrecke eisfrei geworden waren. Die Einzelheiten dieses Yorrtickens kennen wir niclit, und wir besitzen auch keine deutlich enwickelte Mora- 254 Caii Fred. Kolcierup. [No. 14 nenreihe aiif dem jetzigen norwegischen Festland, die ims zeigen komite wie weit das Eis reichte. Vielleicht ist es iiber die jetzigen Grenzen des L andes Innausgegangen. Die verschiedenen E,eihen grosser Moranen, die den grossen ostlandischen Endmoranen entsprechen, „Ra“ genannt, liegen im Bergensgebiet in den innersten Fjorden, und wahrend der Zeit, die als Razeit bezeichnet wird, muss deslialb der grosste Teil des Ber- gensgebiets eisfrei gewesen sein, wahrend damals das Landeis im dstlichen Norwegen als gesammelte Masse bis zum Meere vordrang. Dass zu dieser Zeit auch im Bergensgebiet die Gletscher bis in’s Meer vordrangen, ergiebt sich daraiis, dass die Raen hier aucli geschichtet sind. Da ferner die Raen hier bis zu Flolien von 40 — 50 M. iiber dem jetzigen Meeresspiegel hinaufreichen, diirfen wir an- nehmen, dass das Land in den Gebieten von Bergen und Kristiania damals tiefer lag als jetzt. In der darauf folgenden Zeit, als die Gletscher sich von den Grenzen zurtlckzogen, die durch die Raen markiert werden, deren wir hier im AVesten sowohl wie auch im Osten mehrere Reihen besitzen, sinkt das Land noch mehr, unge- fahr im selben Verhaltnis wie im Kristianiagebiet, bis es die Grenze erreicht, die durch die hochsten Terrassen markiert wird, die wir in allen wichtigeren Fjordarmen entwickelt tinden, und die ich als epiglaciale- oder Yoldiaterrassen bezeichnet habe. Es scheint sogar, als ob das Land bei Bergen ganz kurze Zeit noch einige Meter tiefer lag. Das Loldiavorkommen bei ARndeues, das wahrend der letzten vSenkung entstanden zu sein scheint, zeigt eine Fauna, die an die- jenige erinnert, die wir auf der Grenze der varmeren und kal- teren Zone im AATissen Aleere antreften, und es ist wahrscheinlich, dass etwas spater noch mildere klimatische AYrhaltnisse eintraten. Darauf aber beginnt ein erneutes A7'ori'ucken der Gletscher, wie wir aus der Bet]'achtung der obersten Terrasse bei Dale ersehen konnen, und gleichzeitig wandert. wie Øyen gezeigt hat, Yoldia arctica zum zweiten Alale an unsern Kusten entlang ein. In den obersten Terrassen in Sogn und in den Fjorden kommen auch noch hoch oben Exemplare von diesen typischen Eismeermuscheln vor, und in den epiglacialen Terrassen von Eidsland bei Bergen habe ich Reste einer arktischen Flora mit Salix -polaris, SaVix reticuJata und Dr/jas ociopetale als typische Reprasentanten gefunden. Nun geht das Eis wieder riickwiirts, und das Land filiigt an sich zu hoben, indem gleichzeitig die Temperatur stoigt. Die Mu- 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 255 schelbanke aus spatglacialer Zeit im Bergensgebiet (oberste, obere lind untere Myabanke mit dazu gehorigen Tonablagerungen) er- zahlen nns, dass damals, als das Land bier bei Bergen etwa 40 M. iiber dem Meere lag, schon klimatiscbe Yerhaltnisse eingetreten waren, die den jetzigen in Westflnmarken nnd vielleicht Lofoten gleichen. Dann tritt ein langer Stillstand in der Hebung ein, wahrend dessen sicli die grossen Terrassen anfbauen, die ich Litto- rinaterrassen genannt liabe; wahrscheinlich entsteht in dieser Zeit auch die tiefere Strandlinienstufe. Vergleicliende Untersncliungen iiber die Hebung scheinen darzutun, dass sie im Gebiet von Bergen friiher eingetreten sein mnss als im Kristianiagebicte, nnd diesen Vorsprung sclieint das Bergensgebiet aucli in der spatglacialen Zeit beiznbelialten. Nach einer nenen Hebnngsperiode tritt abermals ein Stillstand ein. Das Meer lag damals etwa 30 M. hoher als jetzt. Die kli- matischen Yerhaltnisse lassen sich nun wohl am besten mit denen YergleiGllen, die wir jetzt an den Kusten von Nordland haben. Es ist auch wahrscheinlich, dass das Klima wahrend der Ubergangs- periode von der spatglacialen znr postglacialen Zeit nngefLilir dem entsprach, was wir jetzt bei Drontheim haben. In der postglacialen Zeit wurde die Hebung des Bergensgebiets ausser durch mehrfachen Stillstand, auch durch eine Senkung unter- brochen, die der postglacialen Senkung entsprechen mnss, die friiber auf Andoen in Sondmore nnd .læderen nachgewiesen wurde. Da ich diese Senkung auch auf Karmoen nachweisen komite^), lasst sich annehmen, dass sie an der ganzen AYestkiiste von Norwegen existierte. A^or dem Eintritt dieser Senkung muss die Gegend von Bergen wahrscheinlich ungefahr ebenso hoch gelegen haben wie jetzt; meiner Aleinung nach lasst sich annehmen, dass als die Senk- ung ihr Maximum erreichte, das Aleer an dem deutlich ausgepragten Terrassenniveau stand, das jetzt in einer Hohe von 10 — II AI. iiber dem Aleere liegt. Auf ungefahr gleicher Hohe haben wir sowohl in Jæderen (Øyex) wie am Sondfjord und in Sondmore (Rekstad) ein gut entwickeltes Terrassenniveau, das als Tapesniveau aufge- fasst wird. Nach der Senkung wahrend des warmeren Teils der postgla- cialen Zeit hebt sich dann das Land langsam bis zu seinem jetzigen Niveau. Dass indessen auch diese Hebung, die also im Bergens- 1) Spater ist sie von Eeusch auf Kvitingso nachgewiesen. 256 Carl Fred. Kolderup. [No. 14- gebiete 10 — 14 M. betrug (etwas verschieden an den verschiedenen Steilen des Gebiets) mehrmals unterbrochen wurde, lasst sich ans den nied tigeren Terrassen schliessen, die ich an verschiedenen Orten nacliweisen komite. Obgleich ich, wie ans obiger Darstellang hervorgeht, im Ber- gensgebiet zahlreiche postglaciale Banke mit artenreicher Fauna fand, lasst sich filr dies Gebiet doch nicht eine Einteilung durch- fiihren, die derjenigen im Kristianiagebiet entspricht. Ein Grund hierzu ist, dass nur die obersten postglacialen Muschelbanke, nicht die entsprechenden Tonablagerungen, iiber die Meeresoberflache er- hoben sind. Bei Bergen wurden keine postglacialen Tonablagerungen gefunden, weder Isocardiaton noch Scrobiculariaton, nnd es ist auch nicht anzunehmen, dass sie gefunden werden. Dredschungen im Sognefjord haben z. B. gezeigt, dass sie bedeutend unter der Meeresoberflache vorkommen (20 — 50 M.). Die Einteilung wird auch dadurch erschwert, dass Formen, wie z. B. Tapes decnssata, die im Kristianiagebiete sclion seit dem spateren Abschnitt der post- glacialen Zeit verschwunden sind, nnd deshalb filr die Einteilung grosse Bedeutung haben, in den Fjorden bei Bergen noch bis in imsere Zeit gefunden worden sind, so bei Lysekloster, Bukken und an mehrereu Steilen im Hjeltefjord. Es scheint jedoch, dass sich trotz dieser Schwierigkeiten ein Teil der postglacialen Banke als einem etwas warmeren Zeitpunkt angehorend, ausscheiden lasst. Anhang. 1. Einige postglaciale Schalbånke von Hardanger (S. 228—230). Es werden hier zwei postglaciale Banke von Strandebarm und Eitrheim in Hardanger beschrieben. Die faunistische Zusammen- setzung geht aus den Faunalisten S. 228 — 230 hervor. 2. Eine postglaciale Sehalbank von Stord. (S. 230—232). Eine Muschelbank von Yalvatiie auf Stord, die im Sommer 1907 gefunden wurde, enthalt eine Molluskenfauna (Siehe S. 231), die an der jetzigen in der Umgebung von TromsO im nordlichen Norwegen errinnert. 3. Einige postglaciale Schalbånke von Hordland (S. 232—238). Cliarakteristisch filr die 3 hier beschriebenen Banke ist die ver- håltnismåssig grosse Anzahl von sildlichen Arten, wie aus der S. 237 angegebenen Zusanimenstellung hervorgeht. Fortegnelse over benyttet litteratur. 1. A. Appelløf: Om Bergensf jordenes faunistiske præg. (Bergens museums aarbog 1891. No. II), 2. A. Appelløf: Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden. (Bergens museums aarbog 1894 — 95. No. XI). 3. A. Appelløf: Faunistiske undersøgelser i Osterfjorden. (Bergens museums aarbog 1896. No. XIII). 4. A. Appelløf: Havbundens dyreliv. (Norske Fiskeriundersøgelser 1900 — 1904) . 5. P. Chr. Asbjørnsen: Bidrag til Christianiafj ordens littoral fauna. (Nyt mag. f. natv. B. 7). 6. K. 0. Bjørlykke: Om raernes bygning. (Norges geol. unders. aai’bog for 1905) . 7. W. C. Brøgger: Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristianiafeltet. (Norges geologiske undersøgelse. No. 31). 8. W. C. Brøgger: Strandliniens beliggenhed under stenalderen i det syd- østlige Norge. (Norges geologiske undei-søgelse. No. 41). 9. Daniel Danielsen: Om nogle skjælforekomster ved Kristianssand. (Nyt mag. f. natv. B. 43). 10. Daniel Danielsen: Skjælbankestudier i den østlige del af Nedenæs amt. (Nyt mag. f. natv. B. 44). 11. Forbes & Hanley: British Mollusca. 12. Herman Friele: Oversigt over de i Bergens omegn forekommende skal- dækte mollusker. (Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania 1873). 13. Herman Friele: Bidrag til Vestlandets molluskfauna. (Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania. 1875). 14. Herman Friele : Mollusca. I. Buccinidæ. Den norske nordhavsexpedition 1876—1878. 15. Herman Friele: Mollusca. IL~fDen norske nordhavsexpedition 1876 — 1878. 16. Herman Friele og James A. Orieg: Mollusca. III. Den norske nord- havsexpedition 1876—1878. B. XXVIII. 17. James A. Grieg: Undersøgelser over dyrelivet i de vestlandske fjorde. (Bergens museums aarsberetning 1887). 18. James A. Grieg; Bidrag til kundskaben om vestlandets mollusker. (Ber- gens museums aarbog for 1896). 40 258 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 19. James A. Gkieg: Skrabninger i Vaagsfj orden og Ulvesund, ytre Nordfjord. (Bergens museums aarbog 1897). 20. Andr. M. Hansen; Strandliniestudier. (Arcliiv for matbematik og natur- videnskab XIV og XV). 21. Andr. M. Hansen: Skandinaviens stigning. (Norges geol. unders. No. 28). 22. Amund Helland: Strandliniernes fald. (Norges geol. unders. No. 28). 23. Adolf Hoel: Den marine grænse ved Velfjorden. (Christiania videnskabs selskabs forhandlinger for 1906. No. 4). 24. Jens Holmboe: Om en postglacial sænkning af Norges sydvestlige kj^st. (Nj^t magasin for naturvidenskaberne. B. 39). 25. Jens Holmboe: Om faunaen i nogle skjælbanker og lerlag ved Norges nordlige kj^st. (Norges geol. unders. aarbog for 1904). 26. J. Jeffreys: British Conchology. 27. Adolf Jensen : Studier over nordiske mollusker. I. Mj^a. (Vidensk. meddel, fra den naturh. foren, i Kbhvn. 1900). 28. Adolf Jensen: Studier over nordiske mollusker. II. Cypiuna islandica. (Samme tidsskr. 1902). 29. Adolf Jensen : Studier over nordiske mollusker. III. Tellina. (Samme tidsskr. 1903). 30. B. M. Keilhau : Undersøgelser om hvorvidt i Norge, saaledes som i Sverige, findes tegn til en fremstigning af landjorden i den nyere 'og nyeste geolo- giske tid. (Nyt mag. f. natv. B. I). 31. Theodor Kjerulp: Udsigt over det sydlige Norges geologi. 1879. 32. N. Knifowitsch ; Zoologische Ergebnisse der russischen Expeditionen nach Spitzbergen. Mollusca und .Brachiopoda I, II und III. (Petersb. 1902 og 1903). 33. N. Knipowitsci-i : Eine zoologische Excursion im nordwestlichen Theile des Weissen Meeres im Sommer 1895. Annuaire du Musée zoologique de TAcadeinie imperial des Sciences. Tome I. 1896. 34. W. Leeche : Ufversikt ofver de af Vegaexpeditionen indsamlade arktiska hafsmollusker. (Vegaexp. vet. iaktt. B. III). 35. H. Mohn: Bidrag til kundskaben om gamle strandlinier i Norge. (Nyt mag. f. natv. B. 23). 36. 0. Nordgaard: Studier over naturforholdene i vestlandske fjorde. (Bergens museums aarbog for 1903). 37. V. Nordmann: Dosinialagene ved Kattegat. (Meddel, fra Dansk geol. for- ening 10). 38. A. M. Norman: The Mollusca of the Fjords near Bergen, Noinvaj-. (Jour- nal of Conchology. 1879). 39. A. M. Norman: Notes on the Natural History of East Finmark. (Annals and Magazine of Natural History 1902 — 1905. London). 40. C. G. Joh. Petersen; „Om'de [skalbærende molluskers udbredningsforhold i de danske have indenfor Skagen“. (Kjøbenhavn 1888). 41. Henr. J. Posselt : Grønlands brachiopoder og bløddyr. (Meddelelser om Grønland XXIU). 42. J. IvEKSTAD : Om en forekomst af muslingskaller under nioræne ved Bergen. (Nyt mag. f. natv. B. 37). 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 259 43. J. Eekståd : Skoggrænsens og sneliniens større liøide tidligere i det sydlige iSTorge. (Norges geol. unders. aarb. f. 1903). 44. J. Eekstad: lagttagelser fra terrasser og strandlinier i det vestlige Norge. I. (Bergens museums aarbog 1905). 45. J. Eekstad: lagttagelser fra terrasser og strandlinier i det vestlige Norge. II. (Bergeirs museums aarbog 1906). 46. J. Eekstad : lagttagelser fra terrasser og strandlinier i det vestlige Norge. III. (Bergens museums aarbog 1907). 47. H. Eeusch: Træk af havets virkninger paa Norges vestkyst. (Nyt mag. f. natv. B. 22). 48. H. Eeusch: Silurfossiler og pressede konglomerater i' Bergensskifrene. (1882). 49. H. Eeusch: Bidrag til kundskaben om istiden i det vestenfjeldske Norge. (Nyt mag. f. natv. B. 28). 50. H. Eeusch: Skjærgaarden ved Bergen. (Norges geol. unders. aarb. 1899 — 1900). 51. M. Saks: Om de i Norge forekommende fossile Dyrelevninger fra Quartær- perioden, et Bidrag til vor Faunas Historie. (Universitetsprogram. Chri- stiania 1865). 52. M. Saks og Th. Kjerule: lagttagelser over den postpliocene eller glaciale formation i en del af det sydlige Norge. (Universitetsprogram 1860). 53. G. 0. Saks: Bidrag tiTkundskaben om Norges arktiske fauna. I. Mollusca regionis arcticæ Norvegiæ. 1878. 54. S. A. Sexe: Merker efter en istid i omegnen af Hardangerfjorden. (Uni- versitetsprogram 1866). 55. S. A. Sexe: Jættegyder og gamle strandlinier i fast klippe. (Universitets- program 1874). 56. S. A. Sexe: Om en gammel strandlinie i fast klippe. (Forhandlinger i videnskabsselskabet i Christiania 1874). 57. J. Sparre Schneider: Tromsøsundets molluskfauna. (Tromsø museums aars- hefter VIII og IX). 58. J. Sparre Schneider: Fortsatte bidrag til Tromsøsundets molluskfauna. (Tromsø museums aarshefter XVHI). 59. J. Sparre Schneider: Nogle zoologiske iakttagelser fra Vardø i Øst-Fiu- marken. (Tromsø museums aarsberetning 1882). 60. O. Torell: Bidrag til Spetsbergens molluskfauna. (Stockholm 1859). 61. J. Vogt: Søndre Helgelands morfologi. (Norges geol. unders. B. 22). 62. J. Eekstad og J. Vogt: Søndre Helgelands kvartærgeologi. (Sammesteds). 63. N. Wille: Om indvandringen af det arktiske tloraeleinent til Norge. (Nyt mag. f. natv. B. 43. Hefte 4). 64. P. A. Øyen: Tapesniveauet paa Jæderen. Videnskabs-selskabets skrifter 1903. No. 7. 65. P. A. Øyen: Portlandia arctica, Grat, og dens forekomst i vort land under ratiden og indsjøperioden. (Chr. vidensk. selsk. forh. for 1903). 66. P. A. Øyen: Drj-as octopetale, L. og salix reticulata, L. i vort land før indsjøperioden. (Sammesteds 1904). 67. Tapes descussatus, Lin. og tapesniveauets geologiske stilling. (Sammesteds. 1905). 68. P. A. ØY'£n: Nygaardsprofilet paa Kaimiøen. (Sammesteds. 1905). 260 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 69. P. A. Øyen; Det sydlige Norges „boreale“ strandlinie. (Sammesteds. 1906). 70. P. A. Øyen: Skjælbanker i Kristiauiatrakten. (Nyt mag. f. natv. B. 44). 71. P. A. Øyen: Glacialgeologiske studier langs stranden af Kristianiafjordens indre del. (Arcliiv f. matm. og natv. B. XXVIII 1907). 72. P. A. Øyen: Skjælbankestudier i Kristiania omegn. (Nyt mag. f. natv. B. 45). 73. P. A. Øyen: Undersøgelse af terrassegrus i Asker. (Chr. vidensk. selsk. forh. for 1907). 74. P. A. Øyen: Nye bidrag til bestemm.else af Pholasniveauet. (Sammesteds. 1907). Fortegnelse over figurer i teksten. Pag-. 1. Osterfjordens strandlinje 10 2. Strandlinjen paa Pladøen 11 3. Hulen ved indre Sylte paa Eadøen 15 4. Hulen ved Eikangervaag 16 5. Den storstenede terrasse bag Storevand, Andvik ved Masfjorden . 17 6. Terrasserne ved Ekefeten nord for Storliolmen i Osterfjorden ... 18 7. Kart over de nivellerte terrassers beliggenhed 19 8. Den epiglaciale terrasse ved Ekemo nord for Storholraen i Oster- fjorden 35 9. Snit i den epiglaciale terrasse ved Midttun, nær Nestun station. . 36 10. De øverste terrasser ved Øvsttun, nær Nestun station 37 11. Terrasserne ved Herlø 44 12. Nordsiden af den øvre Herløterrasse samt en del af den store nedenforliggende slette „Valen“ 45 13. Kartskitse over Bergensdalen og dens nærmeste omgivelser (1 ; 100 000) 56 14. Moræneler med store blokke — 200 m. Aæst for Bergens mekaniske verksted i Solheimsviken 57 15. En skjæring i grus og ler ved hovedveien overfor Noltes tobaks- fabrik i Sollieimsviken 58 16. Hester af det blokrige fossilførende ler ca. 200 m. nord for damp- skibsbryggen ved Eikangervaag, Osterfjorden 64 IJ. Kartskitse over den nordlige del af Karmø (1 : 100 000) 67 18. Kongsbeien seet fra nord af 68 19. Isskuring ved Ekelandsosen i Fuse prestegjeld 71 20. Isskuring ved Ekelandsosen i Fuse prestegjeld 72 21. Holme med stød og læside. Mellem Kalland og Stamnes inderst inde i Veaafj orden 74 22. Kartskitse over Osterfjordens og Sørfjordens inderste arme (1 : 200 000) 75 23. Homerbeimsraet 76 24. Mostrømraet seet fra vest 77 25. Skjæringen i Mostrømraet 78 26. Den inderste del af den store skjæring i Mostrømraet 79 262 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Pag. Fig. 27. Eaet ved Eide og Eidsland seet fra øvre terrasserest ved Eksinge- dalens begyndelse 80 ,, 28. Stamnesmorænen i Veaaf jorden 81 ,, 29. Sandlagene ved Stamnesleiren 82 ,. 30. Et stykke af f jeldvæggen i „Skipshedlaren“. Strømme ved Bolstad- fjorden 83 „ 31. Et stykke af f jeldvæggen i „Skipsliedlaren“. Strømme ved Bolstad- fjorden 84 ,, 32. Lerforekornsten ved Vindenes 85 ,, 33. Leda fernula (øverst) og yoldia arctica (nederst) fra Vindenesleret 92 „ 34. NejJhmea despecta fra Vindenes 96 „ 35. De almindelige mollusker i de øverste myabanker og tilsvarende lerlag 110 „ 36. Myaforekomsten i en grøft paa grænsen mellem gaardene Bø og Hauge paa Karmøen 129 ,, 37. Profllet ved Haugevaagen paa Karmø 140 „ 38. Skjælbanken ved Austevaag, store Godø 190 Fortegnelse over lokaliteter. Pag. Aarstad ved Bergen; terrasser 30 Andvik ved Masfjorden; terrasser 22, 40 Arne, indre ; terrasser 29 Austevaag, Tj^snes; postgiacial skjælforekomst 144, 189 Bergens sparebank ; postgiacial skjælbanke 167 Bernes ved Osterfjorden; postgiacial skjælforekomst 155 Bjørsvik ved Osterfjorden; sti’andlinje 12 Blodbeien paa Karmøen 66 Bolstad; terrasser 28 Bougstrand i Samnanger; strandlinje 12 Bø teglverk paa Karmøen 66 Bønesset paa Eadøen; bule 15 Dale; terrasser 28 Dalevaagen nær Stanghelle station; postgiacial skjælbanke 151 Dalland ved Vindenes; terrasser 32 Damsgaard ved Bergen; strandlinje 12 Damsgaard ved Bergen; terrasser 30 Drongøvaag ved Osterfjorden; postgiacial skjælforekomst 145, 153 Eide i Eksingedalen; terrasser 27 Eidsland i Eksingedalen; planterester i epiglaciale terrasser 100 Eidsland i Eksingedalen; ra og terrasser 26, 81 Eikangervaag ved Osterfjorden; hule 16 Eikangervaag ved Osterfjorden; ler med opknuste skjæl 63 Eikangervaag ved Osterfjorden; postgiacial skjælbanke 161 Eitrbeim ved Sørfjorden i Hardanger; postgiacial skjælforekomst 229 Ekefet ved Osterfjorden; terrasser... 24 Ekelandsosen i Fuse; terrasser 31 Ekemo ved Osterfjorden; terrasser 24 Ekemo i Eksingedalen; terrasser , 27 Eldorado i Bergen; postgiacial skjælbanke 175 Erdal paa Askøen; strandlinjer 11 Evanger; terrasser 28 264 Cavl Fred. Kolderup. [No. 14 Pag. Fane; terrasser 30 Faneliammeren ; postglacial skjælbanke 181 Feten i Eksingedalen ; terrasser 27 1’jeld paa Sartorø; postglacial skjælbanke 186 Fjøsanger; ler med opknuste skjæl 61 Flatøen; strandlinje 11 Florvaag paa Askøen; skjælførende ler 107 Fløisand paa Holsenø; terrasser 22 Fosaasen i L3^grepollen; postglacial skjælbanke 193 Fnrnskjeg paa Holsenø; strandlinje 11 Garnmersvik paa Osterøen; terrasser 26 Gjerstad paa Osterøen; terrasser 23 Gravdal ved Bergen; strandlinjer 12 Grindevold i Os; terrasser 30 Grotveit ved Osterfj orden ; strandlinje 7 Grøsvik paa Osterøen; terrasser 26 Haalandsdalen ; terrasser 32 Hagevik i Os ; tapessænkningen 141 Halsenøen; skjælforekomst 142 Hammer; strandlinje ■ 12 Haringstad paa Karmøen 70 Hatland nær Lonevaag; terrasser 23 Hauge, Karmøen; m\'aforekomst 128 Haugevaagen, Karmøen; skjælforekomst 130 Haugevaagen, Karmøen; tapessænkningen 140 Haugsdal ved Masfjorden; terrasser 21 Haugsvær ved Masfj orden; terrasser 21 Hegrenes, Bergen; skjælforekomst 133 Hegrenes, Bergen; postglacial skjælbanke 165 Heien paa Karmøen 70 Helland i Modalen; terrasser 26 Helle nær Stanghelle station; hule 16 Helle nær Stanghelle station; terrasser 29 Helle nær Stanghelle station; postglacial skjælbanke i... 149 Herlø ; terrasser 15, 22 Hetlehaaten i Os; terrasser 30 Hjelmaas ved Osterfjorden ; skjælførende ler 106 Hjelmaas ved Ostei-fj orden ; mytilusbanke 163 Hop station ved Bergen; ostræabanke 144, 180 Hosanger ved Osterfjorden; postglaciale skjælbanker 156 Hospitalsengen i Bergen; ler med opknuste skjæl 62 Inderøen i Os; skjælforekomst 132 Kabelvaag i Lofoten; jtostglacial skja^lbauke 235 Kaien ved lille Lungegaardsvand i Bergen; postglacial skjælbanke 169 1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 265 Pag. Kalland ved Veaafjorden; i-a ? 26, 81 Kalvik ved Veaafjorden; strandlinje 12 Kattenes paa Tysnesøen; skjælførende ler 109 Kongsheien paa Karmøen 69 Krabbepollen, Tysnes; postglacial skjælforekomst 144, 192 Kristianborgsvandet ; ler med opknuste skjæl 60 Kroknesset ved Nordaasvandet; postglacial skjælbanke 177 Kuven i Os; terrasse 30 Kuven i Os; øverste m3^abanker 103 Kvarven; strandlinje ; 12 Kværneviken paa Jæderen; strandvold 48 Leikanger i Sogn; skaller af fossile isocardia cor 138 Lindaas; postglacial skjælbanke 147 Lonevaagen ved Osterfjorden ; terrasser 23 Lund i Os; øverste mv’abanker 105 Lyngbø i Os; terrasse 31 Lyssandtræet i Os; øverste myabanker . 104 Lønningdal i Samnanger; terrasse 31 Matre ved Masfjorden; terrasser 21 Midttun ved Kestun station ; terrasser 30 Minde station; ler med opknuste skjæl 60 Mjeldeim i Arne; terrasser 29, 40 Mjølkeraaen; strandlinje 12 Moberg i Os; postglaciale skjælbanker 183 Moberg i Os ; terrasser 30 Mo ved Mofjorden; raet og terrasser 25, 81 Mo.strømmen; raet og terrasser 25 Mostrømmen; raet 77 Munddal ved Osterfjorden; strandlinje 7 Mundheimsdalen ; terrasser 32 Myrene paa Askøen ; postglacial skjælbanke 163 Mølilenpris i Bergen; moræne med opknuste skjæl 55 Nepstad ved Osterfjorden ; strandlinje 8 Nestun station; øvre m3'abanke 118 Nestun station; lavere myabanke 125 Nottveit ved Eomerheimsfjorden ; terrasser 25 Nygaards teglverk paa Karmøen 69 Nygaardstangen i Bergen; postglacial skjælbanke 176 Nærstrand i E.3Tylke; skjælførende ler 122 Obrestad paa Jæderen; strandvold 49 Olaf K3U'resgade i Bergen; postglaciale skjælbanker 170 Raa i Fane prestegjeld; terrasser 30 Baadaleir i Fane prestegjeld; terrasser 30 Bamsaa, Andøen ; tapessænkningen 140 266 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 Pag. Retiro ved Nordaasvandet ; postglacial skjælbanke 178 Roinerheim ved Osterfj orden ; terrasser 25 llomerheim ved Osterfjorden; raet . 76 Skeievand paa Jæderen; tapessænkningen 140 Rkipsliedlai’en ved Bolstadfjorden ; polstret fjeld 84 Skistad paa Osterø ; terrasser 23 Skjold i Fane prestegjeld; terrasser 30 Skjælbidgt i Fuse; terrasser 31 Skogsvaag paa Sotra; strandlinje 12 Skudevigsveien i Bergen; øverste myabanke 105 Solberg paa Osterø ; terrasser 23 Solheim ved Masfjorden; terrasser 21 Solheimsviken ved Bergen; lavere myabanke 126 Solheimsviken ved Bergen; ler med opknnste skjæl 58 Stamnes ved Veaafj orden; moræner og terrasser 28, 82 Stend; terrasser 30 Stensnes ved Salhus; strandlinje 12 Strandebarm; lavere myabanker 131 Strandebarm; postglacial skjælbanke 228 Strømgaden i Bergen; postglacial skjælforekomst 170 Strømme vest for Fjøsanger station; ler med opknnste skjæl 61 S3dte paa Badoen ; hule og terrasser 14 Særvold i Os; øvre myabanke 120 Særvold i Os; terrasser 30 Søfteland i Os; terrasse 31 Teigdalen ved Evanger; terrasser 28 Tonningsnesset ved Bergen; terrasser 30 Tonningsnesset ved Bergen; ler med opknnste skjæl 62 Tøsse i Samnanofer; terrasser 31 Tøssen paa Osterø; terrasser 23 Ulven i Os; terrasser 30 Urdal (store) ved Osterfjorden; terrasser . . 23 Urdal (lille) ved Osterfjorden; terrasser 24 Vaksdal; terrasser 29 Valvatne paa Stord; skjælforende ler 231 Ve paa T^^snesøen; strandlinje 12 Vega i Nordland; postglaciale skjælbanker 232 Vestre Torvgade i Bei-gen; ler med opknnste skjæl 63 Vestre Torvgade i Bergen; postglacial skjælbanke 174 Vik i Sogn; fossile skaller af isocardia cor 139 Vindenes i Fuse; jmldiaforekomst . 85 Vindøpolleir ved Sartorø; moderne mollusker 188 Voss ; terrasser 28 0 vrebø, Karmøen ; mjnforekomst 128 Øvsttun ved Nestirn station; terrasser 30 Indholdsfortegnelse. Pag. Forord 5 Strandlinjer og’ luiler . 7 Terrasser 16 De epiglaciale terras.sev eller yoldiaterrasserne 33 Terrasser mellem de to øverste terrasseniveauer 41 Det andet store terrassetrin (littorinaterrasserne) 44 Det tredie større terrassetrin : 43 Det fjerde terrassetrin 4(1 Det femte terrassetrin - 46 De laveste terrasser 48 Kort oversig-t over terrasserne 49 Almindelige faunistiske bemerkninger 50 De ældste glaciale afleiringer i Bergensfeltet . 54 Bergensfeltet under ratiden og tiden kort før denne 71 Yoldiaforekomsten ved Alndenes 85 Planterester i de epiglaciale terrasser 100 Bergensfeltet i epiglacial tid 102 Øverste myabanker og tilsvarende lerlag 103 Øvre myabanker med tilhørende lerlag 118 De lavere myabanker 125 Lerforekomster fra overgangstiden mellem senglacial og post- glacial tid 132 De postglaciale skjælbauker 137 Banken ved Lindaas 147 Banken ved Helle (Sørfjorden) 149 Banken ved Dalevaagen 151 Banken ved Drongøvaag 153 Banken ved Benies 155 Skjælforekomsterne ved Hosanger 156 Banken ved Eikangervaag 161 Mv-tilusbanke ved Hjelmaas 163 Pag. Banken ved Myrene paa Askøen 163 Banken ved Hegrenes 165 Skjælbanken under Bergens sparebank 167 Banken paa Kaien i Bergen 169 Banken i Strømgaden i Bergen 170 Bankerne i Olaf Kj'rresgade i Bergen 170 Banken i Yestre Torvgade i Bergen 17-t Banken ved Eldorado i Bergen 175 Banken paa Kygaardstangen i Bergen 176 Banken ved Kroknesset ved Noi-daasvandet 177 Banken ved Retiro ved Xordaasvandet 178 Ostræabanken ved Hop 180 Banken ved Faneliammeren 181 Banken paa yttre Moberg i Os 183 Banken ved Fjeld kirke paa Saidorø 186 Skjælbanken ved Austevaag paa store Godø, Tysnes 189 Banken ved Krabbepollen, Tysnes 192 Banken ved Fosaaen i Lygrepollen 193 Sammenligning mellem Bergensfj ordenes postglaciale og nu- levende fauna 196 Tabellarisk oversigt over de i Bergensfeltets postglaciale af- leiringer fundne mollusker 21-1 Kort oversigt 224 Tillæg; 1. Nogle postglaciale skjælbanker fra Hardanger 228 2. En skjælforekomst paa Stord 230 3. Nogle postglaciale skjælbanker fra Nordlands amt 232 Nogle tilføielser og rettelser 238 Resumé 240 Fortegnelse over benyttet litteratur 257 Fortegnelse over figurer i teksten 261 Fortegnelse over lokaliteter 263 Bergens Museums Aarbog 1907. No. 15. Current-Measiirements Norwegian Fiords, The Norwegian Sea and The North Sea in 1906. By B. Helland-Hansen. (Witli 2 plates and 13 illustrations in the text.) I. The Methods and the Material. Our knowledge of the ocean-currents is, as iS well known, based to a great extent on conclusions drawn from the distribution of salinity and temperature. The knowledge obtained in this way is rather superficial and has reference only to the direction of the drift of large masses of water. Calculations made as to the ve lo- cities of currents still rest upon an insecure foundation and the inner mechanism of the movements cannot be followed at all. In order to obtain more complete information it will be necessary to observe the velocities at a large number of localities and under varying conditions, noting at the same time the distribution of pres- sure and density and the wind-conditions as well. It was only the strengest ocean-currents that, till a few years ago, had been determined by direct methods. Deviations in reckonings have mostly been used for determining the surface movements directly. However it is obvious that the method is of little accuracy or of none at all if the strength of the current do not exceed some 20 centimeters per secoud. Compared with the records thus collected, the measurements made from a fixed point with a stream-gauge will not appear many. They have with some few exceptions been only carried out in shallow water along the coast, generally from light- ships. Still they give valuable material for estimating the currents along the coasts. The Americans as early as 1885 ascertained by an indefatigable series of measurements the velocity of the Gulf Stream in the Strait of Florida. But in the open sea no reliable direct measurements have been made until the year 1901, as far as I know. What we have ascertained about currents by means of drift- bottles is absolutely unreliable, and no real knowledge has been 4 B. Helland-Hansen. [No. 15 acquired thereby further than what we could have discovered by a study of the salinilies and temperatures. The exhaustivé researches carried out by the International Ocean Research Confederation in recent years have led to systematised methods being- now adopted, which appear to answer all expectations. Several very good stream-gauges too have been invented. We have confined ourselves in the Norse investigations entirely to the use of Ekman’s propeller current-meter, and all the observations to be mentioned subsequently have been made with this apparatus. It is described by Dr. Eeman in “Publications de Circonstance” No. 24, to which we would refer the reader. We have found it an excelleut instrument, and it has been very seldom indeed that it has not worked entirely to our satisfaction. On the few occasions when difficulties arose we were able to get everything into order again almost immediately. The most common of its minor defects was that the shot were sometimes inclinod to stick, though this could always be set right without much trouble. And no doubt even this could be entirely avoided if the shot were well cleaned beforo using and if the notches in the cog-wheel into wdiich the shot fall were sufficiently spacious and presented to the shot as little contact surface as possible. It is a very great advantage of Ekmaisi’s current-meter that it gives several determinations of the direction of the movement. If this were not the case the mean direction of swift currents could not in most cases be found with any accuracy. The apparatus used by us in 1906 was No. 7. The velocity of the current was calculated from the formula v = 0.7 0.36 n, where v is the velocity in centimeters per second and n the number of revolutions of the propeller per minute. The formula, which was found by experiments in the Central Laboratory, was verified by us in different ways for velocities between 15 and 25 cm./sec. and proved to be correct in these cases. One of the main difficulties in using a current-gauge is getting an absolutely fixed point. Nansen and Ekman i-ecommended an- choring the apparatus and kceping it afloat by means of a buoy, — the buoy riding free, and only the anchor being connected with 1907] Current-Measurements. 5 tlie steamer. They have found that any direct connection between sliip and apparatus entails so many jerks upon the latter that the measurements are quite iintrustworthy. Many attempts have been made — some of them by ourselves — to see if it were possible to carry out the measurements from a steamer at anchor. A vessel can be anchored fore and aft if the depths are small: and provided the velocities are considerable, comparatively accurate observations can be thus obtained. Howevei’ it is impossible to anchor a vessel of any size in this way when the depths are great; and with ouly one anchor out there is generally such a drift that the motion of the sliip itself becomes far too perceptible. No trustworthy measurements of slight currents at any i-ate could be got. We have for instance made a number of trials in a liord where the depth was about 50 meters. The ,, Michael Sars“ was anchored, and through an eye in the anchor a thin wire was carried to the stream-gauge which Avas kept tloating by means of a buoy. The AAmather Avas calm and the sea smooth. On sinking the gange to a depth af 5 meters beloAv the surface it appeared that the move- ment set up betAveen the vessel and the anchor Avas so consider- able that the apparatus kept coming to the surface and then sank deep doAvn again out of sight. In the mouths of May and June 1901 Ave tried the experiment not only in the Norse tiords, but also right out in the North Sea of anchoring a little bo at (the jollyboat of the „Michael Sars“) Avith tAvo grapnels in 100 meters of Avater: the hemp lines Avere tautened as much as possible, so that the boat lay Avith a strong strain on hor from both grapnels. From subsequent experiments in 1905 and 1906 Ave found that a little boat can be anchored in this manner even in Avater as deep as 500 meters: though no at- tempts have so far been made to ascertain if it can be done at greater depths. In the fiords one is able to get extremely exact laudmarks, so that a drift of 5 to 10 meters can easily be perceived. We have on several occasions found out the distance Avhich the boat has drifted by merely roAving in anothor boat to AAdiere Ave had taken our original bearings: and in spite of our having made this test repeatedly, Ave have neAmr found the drift to be of any material consequence; even though a fairly strong AAund might be bloAAung doAvn the fiord. (See further on, page 9). 6 B. Helland-Hansen. [No. 15 The chief reason why the grapnels get such a firm hold on the boat after the cables have been well tautened must be that the friction of the ropes in the water is so great that it requires a stronger force than the boat can exert to tanten the rope, even though the wind is pressing upon her. The hemp line we use is aboiit 3 V2 centimeters in circumference ; the grapnels weigh about 20 kilos each. The plan that we adopted with the boat was as follows:— the first grapnel was let go from the boat itself, which was then towed by the steamer in the direction of the current, until the cable be- came thoroughly taut. The steamer then went on with the second grapnel, and it was let go after sufficient line had been paid out. As a general rule it raay perhaps be said that the length of line for each grapnel should be double the depth from the surface of the water to the bottom. When the grapnels are well home, the cables are tautened as much as possible by two men: and after a few liours it will generally be found impossible to haul in a couple of meters on either of them. Even after a day has elapsed they have continued exactly in their original position. A great advantage of this method is that it enables us to use the current-meter from the boat just as one can do with a water- bottle. A number of observations can thus be made within the hour. For a five minutes’ test each observation doivn to a depth of two hundred meters or so, will take altogether ten minutes or a little more; whereas when the apparatus is buoyed and anchored, one observation an hour is practically all that can be made.^) The strength and direction of currents vary to such an exteut and the variations are often so irregular that one is compelled as a result to take frequent m.easurements at the different depths. Koughly about one observation per hour for each depth should be recorded, and this can be done if our mode of procedure is adopted. While engaged in taking observations, especially in the fiords iii the neighbourhood of Bergen, we were lately using two instruments simultaneously, one of which was constantly at work at a certain depth, so as to show all variations there with the greatest pos- sible accuracy. See Fridtjof Nansen: Methods for Measuring Direction and Velocity of Currents in tlie Sea. With an Appendix by Dr. V. Walerid Ekman (Publ. de circ. no. 34). 1907J Current-Measurements. 7 All the ohservations in the ta bles below have been worked out in full, so as to give the reader a clear idea of all the details. Mean European time has been used througiiout. We have given the time when the ohservations were commenced, and the time during which the apparatus was working. Fnrther the number of i’evolutions of the propeller are recorded. The velocities have been calculated from the formula given above; it must be nnderstood that velocities under 3 cm./sec. are ahvays open to doubt. The mean direction has been corrected for magnetic deviations, though' single directions have not. In the case of each station we have shown time and place as well as magnetic deviation and depth: while the wiud conditions will also be fonnd stated, together with the passage of the moon (upper passage in italics) and tlie age of the moon. The salinities and the temperatures are also recorded. The ohservations were taken during two cruises of the ”Michael Sars”. On the first of them, during the eaiiier part of July, we were working in the Sondmore Fiords, and on the Banks and Edge off Aalesund. During this cruise the measurements were made by my friend Dr. D. Damas and myself. The next cruise was to the Skagerack and North Sea at the end of July and the beginning of August. On this occasion the ohservations were made by Dr. Damas assisted by Engineer Coeneliussen. Unfortunately all the water-samples from this last cruise were lost through an accident on board, so that in the tables we have only shown the station obser- vations that in time and place most closely coincide with our sta- tions for current-measurements as per the International Bulletin. The ohservations were first recorded on millimetcr-paper with rectangular co-ordinates; the time along the abscissa axis and the velocities or directions shown as ordinates. It is from gr ap hi cal represeutations like these that one gets the best impression of the variations from hour to hour. An example may be fonnd in figures 5, 6, 10 and H. On such represeutations of the directions we see the constaut currents represented by horizontal lines. Tidal currents, v-hich in open waters are characterised by constaut change of di- rection round all the points of the compass, are represented in the rectangular co-ordinate system by means of lines that lie across the paper (see figure 6). On figures 10 and 11 we see typical repre- sentations of currents with a single direction as wel as tidal currents 8 B. Helland-Hansen. [No. 15 and simple transition forms. From sucli curves the velocity and direction has been worked out for each hour, and the values found by means of this graphical interpolation are shown as progressive or central vector-diagrams (see figs 2 and 12 also Plates I and II). The progressive vector-diagrams show the displacement of the particles of water and depict their lines of flowage. The progressive vector- diagrams have been employed to fix the average velocity and direc- tion of the resulting curi-ents during the course of one or two tidal periods (figs 3, 4, 7 and 13). In the short narration which we shall give in the following pages it must be borne in mind that we are confining ourselves to a description of the conditions as we found them at the particular time when we were engaged in our researches in the various localities. It is too early yet to draw general conclusions from these observations, unless perhaps where they can be otherwise verified. However the measurements present general problems of considerable importance, even though the solution cannot yet be quite satisfactorily given. Some Results. (1). The Fiords. Only a few measurements of currents in the fiords have heen collected in 1906, and are here treated. A considerahle material has heen since collected, and this will he worked up by Professor Grund in the Bergen Biological Station’s Report for 1907,^) to which the reader may he referred. The measurements from the fiords shown in the tables (St. 29d, 299, 304 and a few unimportant measurements from St. 315 and 318 b and c) are rather difficult to denote. There seem to be very considerahle changes, in the directions as well as in the velocities. In the case of the deepest stations (St. 297 and 304) one might feel inclined to almost distrust our methods. But the ohservations appear thoroughly reliahle for this reason that no revolutions, or at any rate only extremely few have heen found at the depths where one would have naturally expected to find still water: so that when at station 304 no movement of the propeller revealed itself during the course of 30 minutes at a depth of 400 meters, or merely a few revolutions during from 15—30 minutes at a depth of 200 or 300 meters, it hecomes quite clear that the apparatus has not heen set in motion by changement of place. We have previ- ously mentioned how hearings showed that the movement of the hoat might be quite left out of cousideration, even where the depth was more than 400 meters. From the Sondmore Fiords we have ohservations from the upper portion of the Hjorund Fiord, from its middle portion and P The "Bergens Museum’s Aarbog” for 1908. 10 B. Helland-Hansen. [No. 15 Fig. 1. The stations in the Sondmure Piords and in the Norwegian Sea. (The bottoni-lines in fathoms). from the Sule Fiord. The locality of the different stations will be seen trom the chart (hg. 1). In the upper portion of the Hjo rund Fiord observations were taken during the course of 4 hours on the alternoon of the 3rd July. High water occurred at 9 o’clock in the evening or a little later. During the rise of the tide the veloeities increased at one meter below the surfaee (0 p.m. about 7 c:n./gec. aiid 10 p.m. nearly 10 cm./g^,. ); tlie movement was out- wards the whole time. At 5 meters the opposite was found to be the case; the water howed inwards during the ilse of the tide and with decreasing veloeities (at (i offloek 15 cm. per second and at 1907] Current-Measurement. 11 10 o’clock 9 cm. per second). Tluis tlie mas ses of water whicli caused the rise came in at a depth of 5 meters and not at the snrface. In the middle portion of the fiord, where there was a depth of 432 meters, frequent observations were taken at various depths during- the course of 7 hours (5th July). In the upper layer, at a depth of 2 meters, the water flowed oulwards the whole time towards the mouth of the fiord with velocities which varied between 2 and 22 cm. per second. At a depth of 5 meters the water was flowing- outwards when the tide was ebbing-; during- the rise of the tide the movement was almost nil, while at 10 and 25 meters the curi-ent went inwards. This is obviously an elfect of the tidal chang>-es. When the tide was flowing, the snrface current out of the fiord was reduced; but not reversed as was the case at 10 to 20 meters, where however the velocities found were very weak. At a depth of 50 meters we found a decided minimum velocity, and it is worth re- marking- that we had the low minimum temperature constantly found in Norwegian fiords in summer-time at a depth between 20 and 50 meters. At 100 meters and aetually at 300 meters the movements were nndoubtedly stronger than at 50 meters, even though the velocities there too were very slight. At 100 meters the water went most decidedly inwards into the fiord, at 300 meters it flowed to a certain extent aeross the length of the fioi-d. This bottom- water of the fiord was of Atlantic origin, the salinitics being higlier than 35 per mille. During our observations in the Sule Fiord (St. 304) there was a strong- North wind blowing for several hours, and apparently this must be given its due consideration if we wish to get a proper understanding of them. At one meter’s depth the water flowed quite unmistakably against the wind from SE to N\V, that is to say in a direction which may be characterised as outwards. At a depth of from 2 to 20 meters the Avater came sometimes from the North and sometimes from the South; from the North occasionally Avith a very great velocity (up to 50 cm. per second). At 30 meters the Avater floAved in the Avhole time. The velocities in this layer Avere greatest Avhen the AAund Avas at its height, a condition Avhich may perhaps .be explaiued by assuming that the original slight velocity in this layer Avas rendered a high velocity OAving to the Progressive vector-diagrams. Skreigrunden (St. 229). 12 B. Helland-Hansen. [No. 15 displacement of the whole mass of water from North to South. At 50 meters there were very slig-ht velocities, and the water flowed chiefly outwards. At 100 meters the velocities were greater, and the water flowed outwards incessantly. Below 200 meters the movement was extremely slight. So few ohservations have been made in the Sondeleds Fiord (near Risor, flg. 8), that we can draw no deductions other than that there must be great varia- tions in the fiord. It is however worth noticing that even at a depth of 20 meters there could be occasionally a very strong out- wai-d stream. (2). The Banks and Edge off Sondmore. On the Skrei Banks (St. 299), where the depth was 70 meters, a series of ohservations were tåken during two tidal peri- ods. Owing to the somewhat considerable variations in the di- i-ection of the currents it has been difflcnlt here too to follow the movements satisfactorily. How- ever it is tolerably clear that there were two diflei^ent cun’ents over the bank: one in the up- per 2 0 meters from the land, the other deeper down and 1907] Ciirrent-Measurements . 13 W ^ » E to w ar ds the land. In the surface stream there was a strong^ maximum of velocity early in the morning- of the 7th Jnly: in the bottom stream there was an equally marked maximinn some six or seven hours later. These high maxima only occurred once a day. Side by side with them there were at certain depths several minor maxima at an interval of some six hours. The directions were fairly constant at 50 and 65 meters and always inwards towards the land. We found considerable Iluctuatious nearer the snrface, which some- times assumed the character of a tidal current. From the progressive vector-diagrams (lig. 2) one can see the infiuence which the tidal cnrrent exerts. It is most evident in the 10 meter curve, where the chauge of direction of the tidal cnrrent is anti-cyclonic. At 30 meters there is also an indication of a tidal cnrrent, but at this depth the trend is apparently cyclonic. There seem thus to be two different tidal impulses, one of which can probably be ascribed to the reflected tidal wave. Figure 3 shows the average velocities during the course of 25 hours, found by means of the progressive vector-diagrams. The diagram shows clearly the two different currents. The deep current was stronger than the surface current, and at 50 meters there was a maximum velocity (roughly about 9 cm. per second). At 20 meters the average velocity was about 5 cm. per second, if we disregard; 14 B. Helland-Hansen. [No. 15 its direction and merely consider the intensity of its movements. At this depth however the water was not carried away from the hank. The rapid changes of direction indicate vortices over the bank, the character of which cannot be duly traced. The conditions at the Edge dose to the drop (the continental slope), where the depth was about 260 meters (St. 307) are well illustrated by the prog'ressive vector-diagram Plate I. The direction in the upper 10 meters was on the average S47“W; deeper down the direction was more eastwards ; but the differences do not amount to as much as 20°, so that for the whole mass of water from the surface to the bottom the average direction was about from S.W. to N.E. aloug the length of the Edge. The salinities from the surface down to about 75 meters were under 35 per mille; and this layer, if we accept the conventional hydrographic deflnitions, belongs to the Coastal .current; it moves here accordingly in combination with the actual Atlantic current and has exactly the same direction. At about 75 meters’ depth there were indications of a minimum temperature. Here too, as in the fiords, we have a minimum velo- city. Further down the velocity increased steadily as we descended and was on the average greatest at about 200 meters, .being roughly 15 cm. per second. This deeper layer, from 75 meters to the bottom, was Atlantic water of high salinity (up to 35.28 %o). At the bottom the average velocities were of no great strength: still the current could now and then be considerable even there, and on one occa- sion we noted over 21 cm. per second (10 nautical miles in 24 hours). This velocity is sufticient to wash away from the bottom small particles, such as small grains of sand, and accordingly we found the bottom to consist here of solid rock. A series of observations showed that the current at the sur- face itself was less than at a few centimeters below the surface, and this part of the Coastal current had a maximum velocity at about 5 meters’ depth averaging 26 cm. per second towards N. 47° E. (12V2 nautical miles in 24 hours). These conditions will appear from tigure 4. The unbroken line shows the average velocities calculated on the basis of the vector-diagrains (Plate I); this curve shows ac- cordingly the average transportation of the masses of water in the course of 25 hours calculated in a straight line from the point of 1907] Cui-rent-Measurements. 15 departure along the mean direction of the current. The broken line gives the averag-e streng-th of the movements looked at apart from the chang-es of direction. The difference between the two curves is g^reatest in the upper layers, where the chang-es of direc- tion are more striking- than in the deeper lying- Atlantic water. Plate I shows us a remarkable change of direction immediately after midday on the 12th July. The curves of direction in the rectangular co-ordinate system make this even clearer. The veloci- ties in the upper layer doAvn to about 30 meters shoAved a minimum at that time of the day; Avhile there Avas a maximum of velocity at about midnight, there maxima occurring only once in the 24 hours. In 1885, AAdien taking measurements of the Gulf Stream in the Strait of Florida, J. E. Pillsbuey^) shoAved us that it has a daily period there as far as velocities go. Our observations seems to show that the same is the case AAith the Gulf Stream at the Edge. In the deeper layers (100 — 200 meters) the period Avas tAvice as great, and about 24 hours intervened betAveen maximum and minimum. Future researches Avill have to make it clear Avhether these conditions b United States Coast and Geodetic Survey 1885, Eeport p. 500. 16 B. Helland-Hansen. [No. 15 are constant or whether they are merely due to cliance. In the European branch of the Atlantic Current (”The Gulf Streani”) such direct measurements have never been made before. The arrows on the chart, fig’. 1, show the mean velocities and directions for 5, 50 and 200 meters’ depth at St. 299 and 307, as they were observed in the first half of July 1906. It is rather remarkable that the resulting’ movement of the upper layers at St. 299 had no northward trend, whereas the movement in the corre- sponding’ depths farther seawards had a north-easterly direction. It seems then, as if the surface water from the coast North of Stat at the time in question was at first moving straight westwards, and afterwards bent rather sharply towards N. and N.E. At 30 and 50 meters below the surface the movement at Storeggen had a direction more towards E. than in any other depth; and this Avater on approaching the shore assumed a direction still more to the East. The same water apparently continued to floiv imvards at some 20 — 40 meters’ depth in Sulefjord. We here refer only to the mean resulting movement Avhich is so far in complete accordance Avith the distribution of temperatures and salinities. In particulars and at different moments the conditions may be altogether different in the areas of the Coastal banks and in the fiords. Only at the continental slope Avith its characteristic features is the direction of the current likely to be comparatively constant. (3). The North Sea. Measurements of the currents Avere also made in the North Sea: on the Ling Bank (St. 332), Wester Holla (St. 333), and the Great Fisher Bank (St. 330). Figures 5 and 6 give the curves of velocity and direction on the basis of the observations made on the Ling Bank in the middle of the North Sea on the 7th and 8th August 1906. The curves of velocity (fig. 5) show au almost ideal course Avith aatII- defined maxima at an interval of six hours from one another and Avith corresponding minima intervening. The curves indicate a typical tidal current. The same is clearly indicated by the curves of direc- tion in fig. 6, these curves appearing crossAvise. 1907J Current-Measurements. 17 The course of the tidal current is very well seen from the vector-diagrams, Plate II. In the open sea the maxima of velocity appear at extreme high or low water. In the upper strata at Ling Bank these maxima -were met with on the 7th August at 9 p.m. and on the 8th August at 3.30 a.m. The first maximum coincided with a direction from S., while the second maximum was fouud in a current from N. Now the tidal wave at this locality is procee- ding from N. to S. We may then conclude, that ebb-tide occurred on Aug. 7 at 9 p.m., and high-water on Aug. 8 at 3.30 a.m. The meridian passage of the moon (lower) took place at 3.28 p.m., on the 7th August. Thus the establishment of this place was 12 hours, and the co-tidal line of 12 passed over the Ling Bank. The same co-tidal line is found at Kinnaird Head, S. of the Moray Firth, Scot- land, and at Lindesnæs in Southern Norway.^) The true course of the co-tidal lines has not been previously known as far as the open sea is coneerned, but we may find them from an analysis as shown here. Our observatious seem to indicate that the co-tidal line of 1 2 follows the bottom-line o f 50 fathoms, and bends towards N. in the central part of the North Sea. It thus would appear to follow a track quite in accordance with the wave-theory. It will be most important for our studies of the tides to have the cotidal lines traced all over the North Sea, and the measurements referred to here seem to prove that this may be done in a trustworthy mauner by observatious of the currents. The velocity-curves for 50 and 75 meters show maximum and minimum an hour earlier than the curves for the upper layers. This relation between the upper aud bottom layers in all probability indicates the phenomenon, which is known on the coast, that the tidal flow ceases earlier uear the land than in the open waters owing to the turn of the current taking place on the shore itself at extreme high and low water and not at midwater. It is however not impos- sible, that a different tidal impulse is to be found in the bottom layer from the impulse at the surface. It is worth noticing that the Principal axis of the ellipses represented on Plate II has not exactly the same course for 50 and 75 meters (NNE to SSW) which it has for the upper] strata (N to S). This may perhaps be due to a tidal wave, reflected from the Western Coast of Norway and proceeding into the North Sea in the deeper strata. The bottom- Cf. BoGUSLAWSKY-KRttiiMEL : Hanclbucli der Oceanographie, Vol. II, p. 189. 42 18 B. Helland-Hansen. [No. 15 water at Ling- Bank was of Atlantic origin with salinities above 35 %o, if we are to judge by the Danish observations in July; while the upper layers had salinities between 31 and 35 7oo- Another point of interest is found in the vector-diagrams, Plate II. At a depth of 2 meters the progressive vector- diagram is fairly circular, at greater depths more elliptical, and the eccentricity of the ellipse increases regularly towards the bottom. This is also indicated by the curves in Fig. 6: in the deeper layers the descen- ding lines show small periodic swells with somewhat rapid falls between them, while the curves of the surface-layers show a nearly straight course. 1907] Current-Measurements. 19 At Ling’ Bank the tidal currents absolutely predominated, though some re sul ting current may be traced. From Figure 7 we see the average displacement of the masses of water at the different depths during the course of a whole tidal period. At 2 meters there was a resulting current going eastward. At 75 meters the movement was more northerly, towards E NE. In the intervening depths we had comparatively even transitions. The displacement seems to have been greatest at 10 meters, but the average velocities for the 20 B. Helland-Hansen. [No. 15 Fig. 7. Eesulting cuiTents. Lingbank (St. 312). wliole mass of water only amouuted to 3 — 4V2 cm. per second (about 2 nautical miles in 24 hours, or 1 nautical mile during the tidal period). The same is indicated by the central vector-diagrams in the lower series on Plate II, and in figure 5 by the differences in the maxima of velocity. From the detailed records we can see, that the single dmections during the measurements at Ling Bank varied a good deal. The sea became so disturbed, that further work had to be given up, and this may partially account for the spreading of the shot in the apparatus. The mean directions however seem to be all right. It is thus quite evident, that if we had made only one observation of the direction in each case, we would have obtained a more unreli- able picture, and would in all probability have failed to trace some of the results. By means of several determinations of the direction the errors caused by the rolling of the boat are obviously very much reduced and may generally be neglected. 1907] Current-Measurements. 21 At West er Ho Ila a station was taken on the Edge, where the depth was 180 meters. Here too we have a typical region of tidal current, but the conditions are much more complicated than at Ling Bank. There appear to be two rather sharply defined tidal regions. At 50 and 100 meters the current went very often right across the direction which it had in the upper layers, some- times in fact in quite an opposite direction, but always with the character of a tidal stream. In the upper 20 meters there was, to judge by the observations published in the Bulletin for July 1906, a layer of coast water with a comparatively low salinity. From about 25 meters down to 75 meters there was a layer of mixed water, of salinities between 34 and 35 %o, and below 100 meters there was salt Atlantic water. The greatest velocities are to be found in the surface layer Corning Ifrom South and North, and the smallest velocities coming from East and West. In the central layers the greatest velocities are to be found going in a West-East direction. At the bottom, at a depth of 175 meters, the tidal current was not so pronounced; and the water was carried with comparatively slight variations tow- ards the South-East. On the Great Fisher Bank, where the observations cover a period of 9 — 10 hours, tliere was a typical tidal current too, with a considerable eccentricity. At 2 meters the velocities were up to about 42 cm. per second and at 2 and 5 meters the velocities were much greater with a movement from SW and W than with a movement from E., which clearly points to a resulting current going eastwards. A weak southerly wind was blowing, which probably had some influence on this movement. At a depth of 20 meters the tidal stream was apparently more in evidence than the resulting current. It is very remarkable that at 30 meters the movement was the whole time apparently taking place in an almost opposite direction to the movement in the higher layers, while in the layer of water near the bottom (60 meters) the stream showed a course almost exactly like the course near the surface. But just as was the case at the Ling Bank, so here too the current at the bottom seems to reach its maximum or minimum an hour earlier than the current at the surface. The salinity at the bottom was over 35 %o, and the resulting current had here entirely disappeared. 22 B. Helland-Hansen. [No. 15 Fig. 8. The Stations in the Skagerack. (The bottom-curves in meters.) (4). The Skagerack and The Worwegian Channel. Our stations in the Skagerack are shown on the chart in fig. 8. The arrows give the average strength of current recorded at 5 m. and 50 m. below the surface, as well as the direction. Out off Riscir on the Edge, where the depth was 180 me- ters, there was a stream in the upper 100 meters, which followed the Norse coast southwards with a practically constant direction, and occasionally attained high velocities. The highest velocity re- corded was more than 100 cm. per second and was observed 1 m. below the surface, while the average velocity in the upper 20 me- ters was about 70 cm. per second. Even at 50 meters the average velocity was about 27 cm. per second, and at 100 meters it was 1907] CmTent-Measurements. 23 8 cm. per second. Wlien representing these average velocities on fig. 9 we have disregarded changes of direction. The curves of direction will be found on fig. 10. At 2 me- ters we met witli continual changes of direction, although they are not of any great consequence (up to 30 °): aud it was not till we reached a depth of 100 meters that the changes became considerable, and at 170 meters near the bottom we again find the typical curve for tidal currents. At this depth the movements were no doubt small, still they were quite noticeable; the greatest velocity was observed between half past two and three o’clock on the afternoon of the 27th July, 10 hours after the passage of the moon, and proved to be nearly 5 cm. per second. The current was then S. 61° E. Judging from the conditions of salinity and temperature shown in the tables, there was North Sea water at 50 meters with a salinity of 34.7 %o, while at 75 meters and deeper there was Atlantic water with very high salinities. These laye r s were thusgoing 24 B. Helland-Hansen. [No. 15 Fig'. 10, Cui'ves of direction for different deptlis. Off Eisor (St. 318 a). in the same direction as the Baltic CiiiTent at the sni'- face and until we reached a depth of more than 100 meters, while the deepest portions were merely held in circulation by the tidal cnrrents. A number of observations off Hållo Ligdit on the Bolmslaen coast (St. 322) showed movements with a eommom direction and with 907 Cur: eut-Measu*-ements. 25 Z \ ^ Cn only slight changes of direction throughout a deptli of 95 meters. The velocities did not show values higher than about 45 cm. per second, but the station probably did not lie over the heart of the Baltic Cnrrent (see flg. 8). Here too the water in the deeper layers, which bad come from the North Sea, seemed to mo ve in the same direc- 26 B. Helland-Hanseu. [No. 15 Fig. 12. Progressive vector-diagrams. Off Hirtshals (St. 324.) 1907] Gurrent-Measurements. 27 tion as the stream at the surface; but we have too few observa- tions to be positive on this point. Off HirtshalTs Lig-ht on the Danish side of the Skager- ack Dr. Damas took measurements of the current during about 22 hours on the 30th and 31st July (St. 324). Figure 11 shows the directions of the current at the different depths. It will at once become evident from the figure that in the upper layers down to about 20 — 30 meters there was a current with a constant direc- tion and that no tidal movements could be remarked. From the progressive vector-diagrams it appears that the current at 2 meters had an average velocity of over 45 cm. per second and a direction from S Id'’ W (true). In the deeper layers the current went rather more eastwards and followed the Danish coast, but here too the velocities were considerable at a depth of 5 to 20 meters. Below 20 meters the average velocities decreased rather fast and at 75 and 90 meters we were unable from our material to definitely trace any resulting current. This entirely accords with the condi- tions of salinity: Atlantic water of over 35 %o was found at a depth of about 50 meters, whereas all surface-water was largely composed of a freshish coast water, and at from 20 to 50 meters there was North Sea-water with a salinity betwmen 34 %o and 35 %o. The curves of direction on figure 11 show however at 7 5 and 90 meters, in this deep Atlantic layer, the typical course 28 B. Helland-Hansen. [No. 15 of a tidal current. At 50 meters we have a transition from the current with a constant direction at the surface to the tidal cur- rents at the bottom, with a resultant current ultimately prevailing-; and we have an average velocity of 6.2 cm. per second going N.E. In the upper layers, as already stated, the tidal movements are so little felt, that it is difficult to say with any certainty whether or not tidal currents exist in them. If they do exist, they must be so weak that the current with the constant direction completely overpowers them. Figure 12 shows some of the progressive vector- diagrams from this station ; they give a clear picture of the conrses of the currents at the different depths. Finally fig. 13 is a graphic representation of the displacement along the average direction of the current. The average intensity of the movements (independently of direction) was considerably greater at 50 meters than is shown by the figure, since at this depth very considerable changes of di- rection took place. A little west of this station. North of Hans th olm, at a depth of some 75 meters, we found after a few measurements, that there were velocities up to 29 cm. per second throughout all the layers with a fairly constant direction from SW to NE (St. 327). Ont off Ja ed er en we took a number of observations near the land where the depth was 230 meters (St. 312). The curves of direction show the typical course of a tidal stream, but the velocity at all depths down to 100 meters was always greatest with a norlh-going current and least with a south-going one. At a depth of 200 meters in the Atlantic water the reverse seems to be the case. We might almost conclude from these observations that in the upper layers down to a depth of about 100 meters, there is a fairly strong resulting stream from the South (SW— SE) to North, aud that there is a weak stream near the bottom going in a contrary direction. 1907] Carrent-Measui’ements. 29 (5) Coneluding remarks. The observations dealt with in the preceding- pages will prove, I hope, that it is now possible to obtain reliable observations of the dynamical phenomena of the sea, even where the depth is consider- able. Our stations belong to different groups as far as currents are eoncerned : some of them are situated in areas, where the regnlar tidal currents completely predominate, as for instance St. 332 on the Ling Bank; — others in areas, where the tidal currents are of very little importance indeed compared to the other movements, e. g. the upper layers at the stations in the Skagerack. The variations found in the Norwegian Sea (St. 307, at the Edge) do not exhibit the regular semi-diurnal type of tide ; it is difficult to decide, whether these variations are due to a diurnal period of the tides, or whether they have no connexion with the tidal phenomena at all. Between the two groups mentioned several transition-forms are to be found, e. g. St. 299 off Sondinore and St. 312 in the Norse Rent. The different movements may be systematised, and the various in- fluences eliminated by analysis. Even in areas where the resulting current is only slightly perceptible, it is still possible to trace it and to follow the general drift of the whole body of water. It is also a vey interesting fact, that the tidal currents in the deeper water-layers can be defined, even where they are weak: as we were surprised to discover was the case at stations 318 a and 324 in the Skagerack. Our studies of the tides will obviously be very much assisted by extensive observations of this kind. Charts of co-tidal lines will then — as I have tried to point out above— be certainly much im- proved, aud the progress of the tidal wave will be exactly traced. The North Sea offers a most interesting field of observation in this respect. — In most cases the direction as well as the strength of the cur- rents alters at very short periods, and a single observation at a given moment is not likely to afford a clear idea of their mean velocity and direction. We know too little about tfiem to be able to tell how mauy observations are necessary determine them properly. A general study of these movements of vortices aud kindred phenomena is in the highest degree desirable. It does not seem too sanguine 30 B. Hellancl-Hansen. [No. 15 a view to take, tliat they will be ascertained before very long. Upon the whole I think \ve are now eutering’ a new phase of oceanography thanks to the improvement in the technical inethods. Before I conclude this report I wish to express my thanks to Dr. Hjort, leader of the Norse Fishery Researches, who has taken a deep interest in these investigations and has been very instru- mental in bringing them about. I am also greatly indebted to Dr. Damas, who carried out indefatigably the greater portion of this exacting and often disagreeable task, and who spared no pains in his efforts to render the work successful. Tables. 1907] Current-Measm-ements. 33 Ju!y 3, 1906. Statlon 294. ti|øpundf|ord (at head of Fiord). 62^6' N. Lat. 6®34' E. Long. Deviation 14° W. 11.5 m. Weathex’ and sea calm. The moon’s meiddian passage age 91154111 a.m. p.m. 11.54 d. The establishment of the place abont 11 hours. Hydi-ogi’aphical oh.servations : 4. VII. 9 a.m. Depth Temp. S°/oo 0 m. ■ 10.95 19.20 - I4.5( 5 „ 11.3 22.94 17.2£ 10 „ 9.8 — — At the sxxrface, 100 meters further ouhvards, beyond a line of current: t = II.3O, S = 20.79 0 0 .2 ^ Current Hour 0 « Cti p Ph c VelociCv cm -/sec. Direction (true) Single directii ns (magnetic) Juli/y 3. 1 m. Øli Qin p.m. 15 281 1 i S 32 W 3 S40W, 5 S 50 W 7li35m 15 485 12.3 S 9 W 1 S 10 W, 8 S 20 W, 5 S 30 W lOh 5“ „ 10 418 1 1 15.7 S 3W 4 S 10 W, 9 S20W Jitly, 3. 5 m. 6li20m p.m. i 15 604 15.2 N53E 5 N 60 E, 12 N 70 E 7I155111 10 260 10.1 N49E 5 N 60 E, 2 N 70E 9I15O1H „ 10 233 9.1 N 52 E 3 N 60E, 4 N 70 E 43 34 B. Helland-Hansen. [No. Isj July 5, 1906. Station 297. Mjør-undfjord (central part). 62014' N. Lat. 0030' E Long. Deviation 14^ AV. 432 m. LigM Avind from N. Sea slightlj- disturbed. The moon’s meridian passage age 4.V11. ll^>'34'n'*'p.m. 5. VII. 1 a.m. 13.54 d. The establishment o£ the place about 11 hours. Hj^drographical observations : Depth Temp. S%0 0 m. 12.2 17.43 13.01 2 .18 22.27 16.74 5 ,, 11.60 30.62 23.27 10 „ 10.02 32.45 24.82 20 „ 9.22 — — O CO 6.57 33.66 26.43 50 „ • .83 34.38 .98 75 „ 7.15 .92 27.353 100 ,, .00 .93 .37 150 „ 6.96 35.05 27.48 200 „ .93 .08 .51 300 „ .85 .08 .52 400 „ .83 .10 .54 Hour Dnration of I Observation 1 ■li rS ^ 0 > > Ph 0 Cnrrent Single directions (magnetic) Velocity _ *^“i-/sec. Direction (true) July^ 5. 2 m. 0lil5mp.m. 5 I 253 18.9 ! S 21 E j I 5 S 10 E, 2 S 2li 8in „ 'i 361 22.4 S 26 E 1 4 S 20 E, 5 S 10 E, 2 S 5I1 41U . j 5 158 12.1 1 S44E 1 1 S40E, 3 S30E, 1 S 20 E “ 7I1 2ni 5 22 2.3 j S 24 E 1 1 SlOE Jnly, 5. 5 m. 0li25m p.ni. 5 1 165 12.6 1 S 32 E 1 1 4 S 20 E, 1 S lOE ' 2b20iu 5 127 9.8 S 9AV I 3 S20AA4 1 S30AV 5hl3m ” 1 ® 5 0.9 - 1 No indication 7,hl0m 5 8 1.3 ‘ - , 1 1 u - July, 5. !0 m. 2li29m p.m. ! 75 1 3.4 N64AV 1 1 1 N 60 AV, 1 N 40 AV 5h25iu 10 75 1 3.4 N14AV i 1 N 30 AV, 1 N 30 E July, 5. 25 m. 2li46ni p.m. 1 33 [ N54W' 1 1 N 40 AV f ,oli38m 10 38 1 2.1 N69W? i 1 N 80 AV ?, IN 30 AV 1 July, 5. 50 m. 1 ()li40m p.m. 15 ’ 0 1 0.7 — j No indication p| 5lb55'ii „ 10 , 3 1 0.8 — July, 5. 100 m. '4' 3b øiiip.m. i 15 ' 60 1 N 39 AV 1 1 N 30 AV, 1 N 20 AV 7h21m 1 15 i 30 1 l'! N 54 W 1 IN 40 AV , C a r r e n t - ]M e a s lu- e m e n t s . 35 1907] Hour ° .2 1 I' ^ n =5 JO P 0 II B 9 > p ^0 Cui Velocity oin-/sec. rent Direction (true) Single directions (iiiagnetic) July 5. 200 m. 4l1lO1np.n1. 15 5 1 0.9 — 1 No indication 0lil4m „ 15 29 1 N46E j 1 N 60 E . July 5. 300 m. 4I138™ p.m. 15 32 1.5 S 84E 1 1 S70E 01143111 „ 15 36 l.G N 76 E j 1 E July 6—7, 1906. Station 299. Skrelgrunden. 62032' N. Lat. 5«25' E. Loiig r. Deviation Id*^ W. 70 m. No Avincl. Moderate swell all the time dariiiy the oh.servations. The moon’s meridian passage age 6. VII. 0^30^ a.m. Iblm p.m. 14.54 d. 7. VII. 1^31^ a.m. 2I1I111 p.m. 15.54 ,, Hydrographical observations : Depth Temp. S 2 111. 7.40 — — 5 . .40 32.58 25.48 10 , .08 .85 .685 20 „ 10.05 V 33.03 ( .43) 30 , 7.50 .82 26.45 Mean velocity and di r ection of the current during 25 liours from July 6th, 2 p.m.: Depth meters. . 2 5 10 30 50 65 Velocity oiii-/sec. ... 6.2 5.8 3.8 4.3 8.6 5.6 Direction (true) N 83 E S 88 E N 67 E S 72 5V S 80 W S 55 W °.2 5 ^ Curi •ent 1 ' '•2 ^ Single directions Hour "cC S II Velocity Direction (magiieiici E P 1 po i 218 1 .8.0 ; S 63 ^ 1 1 ^ S 30 E, 2 S JOE, 2 S 60 E, 1 S 80 E 10 112 4.7 ' N 71 E 1 s 70 E. 1 E 1 N 80 E, 1 N 60 E 10 77 3.5 N 66 E 1 N 90 E, 1 N 70 E 11 43 2.1 S 66 W 1 S 80 W 11 j 108 1 -N 46 E 1 1 N 80 E, 1 N 70 E, 1 N 50 E, 1 N 40 E 13 445 13.0 S 69 E 2 S 10 1 S 10 E, 1 S 20 E, 1 S 30 E, 1 S JOE, 1 S 70 E, 2 S 80 E, 1 E 2 N 80 E, 1 N 70 E 10 511 19.1 N 78 E 2 s 50 E, 3 S 80 E, 3 E , 3 N 80 E, 1 N 70 E, 1 N 60 E 10 283 10.9 ; 36 E 1 N 70 E, 1 N 60 E, 3 N 50 E, 3 N 40 E 30 B. Helland-Hansen. [No. Ic (St. 299 continued) ! ° s Pl Current 1 o 1 Sinele directions 1 Hour ^ s Yelocity Direction (mag iietic) I C rO n o rS P* > o Velocity ' Direction cm./gec, (trae) Single directions (magnetic) July 7. (3h30ma.m. 1 10 cjhyfim 11 l]h48m 10 1 3h emp.m. 11 1 Jidy 6. 2li30m p.m. 10 4li45m 11 (5li50m 10 9li38in 10 1 lli39m 10 Jxily 7. Ih59ma.m. 11 41157111 10 6li4(jm 10 flh.oQiii lOVo Oh Siiip.in. lOl/o 3li27ni 10 July 6. 2h47m p.in. 12 5I1 2m 15 7 11 61U „ 10 9I155111 10 1 1655111 ,, 15 July 7. 2lil7iiia.m. 15 4lil8m ,, 15 7I1 4m lOVo lOli 5ui 19 OblSiu p.in. 15 3b35iu ,, 10 July 6. 3bllmp.n1. 15 oli27m i ifi : 71i2(3ni 15 10lil3m ” 15 Jldy 7. 0'li21ma.ni. 15 2b43m „ 15 5bl6m ; 10 . 7h22m 1 16 10li35m ” 15 0li42m p.m. 15 - Hh 54111 10 20 m. 225 8.8 1 N33E 74 3.1 S 41 5V 204 8.0 ! S 53 W 196 7.1 N 61 E 30 m. 64 3.0 S64E 26 1.6 — 140 5.7 ! N74W 80 3.6 : N69W 25 1.6 ; S44E 202 7.3 N 79 E 20 1.4 N 74 W 535 20.0 S 61 5V 588 20.9 N 89 W 116 4.7 S' 6W 4 O.s — 50 m. 0 1 ! 0-^ — 184 5.1 N 54 AV 111 4.7 , N77AV 167 6.7 : S78AV 143 4.1 . S74AV 18 1.1 142 4.1 S 78 W 400 14.4 S 80 AV 1260 24.6 S 73 AV 715 17.9 S 77 AV 350 13.0 2 77 AV 65 m. 85 2.7 N69AV 0 0.7 ; — 46 l.s S 66 AV 97 3.0 S 73 AV •7 0.9 31 1.4 — 0 0.7 — 194 5.1 S 44 AV 928 23.0 S49 AA" 529 13.4 S 53 AV 220 8.6 S 84 AV 1 N 70E, 1 N 60 E, 1 S60AAT, 1 S 50 AV 1 S 80 AV, 2 S 70 W, 1 E, 2 N80E, 2 S50E No indication 4 N 60 AV 1 N 50 AV, 1 N 60 AV 1 S30E 1 S70E, ■1 S80E, 1 N 60 AV 1 AV, 4 SSOAA^ 1 N 60 AV, 4 N 70 AV, 1 S40AV, 1 S30AV, No indication No indication 2 N 30 AA’-, 2 N 40 AV, 3 N 60 AV, 1 N 70 AV 2 N 80 AV, 2 AA-, 1 N 80 AV, 1 AV, No indication 1 N 80 AV, 3 AV 5 N 80 AV, 7 AV 6 AV, 3 S80AV 3 N 80 AV, 11 AV, 2 N 80 AV, 7 AA", 1 N 50 AV, 1 N 60 AV No indication 1 S80AV 2 AV, 1 S80AV No indication 2 S 70 AV, 1 S 50 AV, 7 S70AA", 7 S 60 AV, 2 S80AA", 7 S 70 AV, 3 N 50 AV, 3 N 60 AV, 3 N 40 E, 1 N 30 E . 3 S60W 2N70E, 1N60E 3 E, 1 N 80 É 4 S 70 W, 1 S 60 W 5 N 80 W, 1 W 1 SlOW, IS 2 N 50 W, 1 S80W 2 S80W 2 S80W 1 S80W 1 S40W 2 S 50 W 7 S60W 1 S20W 38. B. Helland-Hansen. [No. 15 July 10—11, 1906. Station 304. Sule¥jopd. 62*^23' N. Lat. øO-i' E. Long. Deviation 14*^ W. 459 m. 541114: July lOtli: light, from NNW : at 7 — 8 p.m. very light and shifting, afterwards iu- creaiiing till midnight and again on the llth in the morning; maximuni velocity abont 10 Sea slightly distnrhed. The moon’s meridian passage age 10. VII. Jhyoma.rø. 4li36mp.ni. 18.54 d. 11. VII. Jli 5h22mp.m. 19.54 ,, The establishment of the place abont 10’/o hour.'. Hydrographical observation.s : Depth Temp. S °/oo 1 1 . 5NI. 10li45m a.m. — -12h noon. 0 m. 13.26 2 5.. 35 18.93 2 .48 — — 5 „ 12.26 30.04 22.72 7 „ .24 — — 10 „ 6 88 . 31.63 24.81 20 „ 10.80 ? 32.67 .99 50 „ 6.55 34.26 26.92 75 ,, .88 .87 27.33 100 „ .89 .92 .39 150 „ .88 .98 .45 200 „ .84 35.11 .555 O O CO .92 .11 .545 400 „ .92 .15 .575 450 ,, .92 11. VII. 0h30m p.m. — 10 „ 12.81 31.94 24.0S Hour Dnration of | Observation j c ^ ^ o Cnrrent Velocit}' i Direction cm- /sec. Orue) Single directions (maguetic) July 10. J m. Ilhl2m a.m. 6 1 324 20.1 S27E 1 S30E, 3 S 20 E, 3 S 10 E, 2 S 3h20mp.m. ' 9 249 10.7 S 53 E 2 S 50 E, 2 S 40 E, 3 S 30 E 7h38m .. 6 : 123 8.1 N 65 E 1 N 70 E, 3 N80E iihi7m ;; I 9 26 1.7 N74W 1 N 60 AV July 11. 4h Om a.m. 1 10 1 215 1 1 8.4 1 S 53 E 1 1 6 S40E, 3 S30E July 10. 2 m. 10li57m a.m. 10 480 18.0 S 15 AV 2 S 10 AV, 8 S 30 AV, 3 S 40 AV llilSmp.m. 5 110 8.6 S 9 AV 1 S, 3 S30AV 3li33m ,, 9 179 7.9 S 36 \A' 1 S 40 AAh 3 S 50 AV, 1 S 60 AV 5h32m 6 47 3.5 N 54 AV 1 N 40 AV 7h48m 9 47 2.6 N 56 E 1 N 70 E 9li37m 9 54 2.9 N 41 AA^ 2 N 30 AA' lUnSOm 9 370 15.5 N 7 AV 4 N, 6 N 10 E, 1 N 20 E Ciirrent-Measiirements. 1907] 39 (St. 304 continuecl). Hour Duration of Observation Revolutions of Propeller CuiTent Velocity Direction cm./gee j (tme) Single directions (magnetic) July 11. 2 m. 2li39m a.m. 9 455 18.9 N61E 1 1 8 X 70 E, 4 X80E, 1 E 4iil5m „ 10 439 17.6 S 39E 1 S40E, 5 S30E, 6 S40E, 1 S lOE 10h48i'i „ 10 85 3.8 X 3E 1 X, 1 X 10 E, 1 X 40 E 0h51mp.,n. 11 238 8.5 N57W 3 N 50 W, 3 X 40 AV, 1 X 30 AV 21i32m 6 155 lO.o NlOW 1 X 20 W, 2X10 AV, 1 X lOE, 1 X 50 E July 10. 5 m. 1 II123111 a.m. 10 214 8.4 S 66 W 1 S70AV, 5 S80AV, 1 AV 3h45mp.n1. 12 286 9.3 S 16E 1 S20E, 1 S 10 E. 5 S, 1 S20AV 8^ Om 9 165 7.3 N 11 W 3 X, 1 X 10 E 1 lJi45m 9 1357 55.0 N 15 W 2 X 10 AV, 14 X July 11. 2h55m a.m. 9 364 15.3 S 19 E 5 S 10 E, .6 S 4li34m ,, 9 314 13.0 S34E 8 S20B lill Im 10 661 24.5 N 86 W 6 X 80 AV, • 8 X 70 AV, 3 X 60 AV llillmp.m. 10 370 14.0 N 49 AV 1 X 60 AV, 1 X 50 AA7‘, 2 X 40 AV, 6 X 30 AV, 1 X 20 AV 2h4lm 6 150 ' 9.7 N30E 2 X30E, 2 X 50 E, 1 X 60 E July 10. 10 m. Hh3(3ma.ni. ! 10 1 44 2.3 X 64 AV 1 X 50 AV 4h 2mp.ni. 9 ■ 86 4.1 N46E 1 N40E. 1 X 60 E, 1 X 80 E 8lil3m .. ! 9 i 217 9.4 N30AV 2 X 40 AV, 2 X 30 AV, 2 X 20 AV, 1 X 70 E July 11. Oh 3m a.m. 9 1 1000 40.7 N lAV 12 X 10 E, 4 X20E 4h5Qm 10 55 2.7 S 14 E 2 s 10 E llhløm 10 1 662 24.5 S 78 AV 7 X 80 AAO 6 AV, 7 X 80 AV July 10. 20 m. lllioOm a.m. lo 733 18.3 N 1 2 W 2 X 10 AV, 7 X. 4 X 10 E Ih22mp.ni. 5 195 14.7 N 4 AV 1 X. 3 X lOE, 1 X20E 4lil5m 9 251 10.7 : N 62 E 1 X 60 E, 2 X 70 E, 3 X 80 E, 1 E oli42m 6 :'2 3.8 S64E 1 8 50 E 8l>29m ■' 10 254 9.8 N 1 X 80 AV, 1 X, 2 X 10 E, 3 X 30 E, 1 X 80 E yh49m 9 368 15 4 N23AV 1 X 30 AAy 2 X 20 AV, 5X10 AV, 2 X, 1 X 20 E July 11. 0'hl9m a.m. 1 9 1 250 10.7 ' N 19 AV 1 2 X'20 AV. 3 X, 1 X 10 E 3hl2m 9 i 252 10.8 1 S68E 3 S 70 E, 3 S 50 E, 1 S40E, 1 S 30 E 5I1 8m 10 i 140 5 7 ! N36E 1 X 30 E, 1 X 50 E, 2 X 60 E llli31m 10 450 16.9 : X57AV 2 X 80 AV, 1 X 60 AV, 2 X 50 AA", 2 E 40 AV, 4 X 30 W, 2 X 20 AV J\ily 10. 30 m. OhlOmp.in. 12 'I 360 11.5 X 69 AV ' 1 X 70 AV. 4 X 60 AV, 4X50 AV, 1 X 40 AV 4l‘29m 119 5.0 X 4E 1 X", 1 X 10 E, 2 X 30 E 8li44m : 10 i 158 6.4 1 X 36 E 5 X 50 E 40 53- Ilellancl-Hansen. [No. 15 (St. 304 continued). o § r; o3 C — Current o ^ - Single clivectioiis Hour Velocity Direction (magnetic) Ph 'o cm-/sec. (true) July 11. 30 m. 0li36m a.m. 9 290 12.3 w 2 AV, 3 N 80 AV, 2 N 70 AV, 2 N 60 W 5li27ur 9 70 3.5 N41 E ] N 50 E, IN 60 E llh47in 10 80 3,6 N 69 W 1 N 70 AV, 1 N 40 AV July 10. 59 m. 0^33“! p.in. 12 121 4.3 N 70 W 1 N 20 AV, 2 N 20 E 4h42m 12 63 2.6 S 16E 1 S30E 81i59m „ 10 10 1.1 — No indicatioii J^dy 11. 0li54m a.ni. 35 233 3.1 S 40 W 3 S 30 AV, 1 S 50 AV, IS 70 AV, 1 S 80 AV, 1 AV SlilOm 20 6 0.8 N 6E 1 N20E .5li4,5m 12 65 2.7 S 74 E ? 1 S 60 E ? Oil imp.m. 10 67 3.1 S 56 W 1 S 70 AV July 10. !00 m. 0ii53mp.m. : 18 68 2.1 i S34E 2 S20E oil Om ! 25 ; 662 10.2 1 S26E 2 S30E, 5 S20E, 6 S lOE, 3 S, 1 S 10 AV 9lil7m i 15 t 42 1.7 S 84E 1 S70E July 11. Ih4lm a.ni. 18 80 ! S 29 E 1 1 S 20E, 1 S lOE 6ii 5m ,. 15 248 6.7 S 53E 2 S 50 E, 2 S 40 E, 3 S 30 E 10 1 23 1 1-5 S 26 W 1 1 S40AV July 10. 200 m. Iii34mp.m. 1 18 34 1.4 S 9E 1 1 S20E, 2 S 30 AV 5h53ru 18 u O.o S 14 E IS lOii 5m '' 18 1 0.7 — j No indication July 11. 3h30m a. Ul. ! 18 1 6 j 0.8 i — 1 No indication 0h33mp.m. 15 1 ^ 1 0.8 1 . - July 10. 300 m. 2lillmp.m. 1 18 6 I 0.8 — No indication 3li22ui 18 9 0.9 — — 10li34>n ” i 30 1 3 j 0.7 1 — July 10. 400 m. 2li52mp,m. 18 i 1 I 0.7 — 1 No indication ()ho5m .. 30 1 0 1 0.7 ‘ — 1 >• — CLirreni -Measuremeiits. 41 Jllly 12 — 13, 1906. StatÉon SOT. Storelgen (ilie continental slope). 62050' N. I;at. 4«47' E. Lono-, Deviation 15'^ AV. 260 m. (vocky). No Avind, excejDt betAveen 3 and 11 p.m., on the 12th of Julj", AA'hen a lig'ht Avind (ca. 2 — 4 Avas bloAA'ing from NE. Moderate .sAA^ell all the time during the obsein-ations. The moon’s meridian passage age 12. AMI. 6hl2m p.m. 20.54 d. 13. VII. 6h5.5ma.7n. 6I15.5™ p.m. 21.54 „ ^ H3’drographical obserAmtions : Depth Temp. S o/oo 12. VII. 91145111 _ilh a.m. 0 m. 1 1.40 32.81 25.02 2 10.95 .91 .18 5 ., .82 .89 .185 10 „ .12 .97 .37 20 ,, 9.04 33.47 .93 50 ,, 6.53 34.44 27.005 . 75 ,, .30 .98 .625 100 ,. .44 35.10 ■ .00 150 .. .01 .17 .03 200 .01 .24 .075 260 ,, .01 .28 .71 1:3. AMI. 2li — ohSOm a.m. 10 ,. 10.8 32.88 25.18 30 „ 6.4 34.04 26.70 50 .. .4 .72 27.30 75 ,, .6 35.02 .515 100 „ .5 .05 .54 200 „ .7 .26 .09 _ The mean A'elocit\' and direction of the current during 25 hours from July, 12th, 2 a.m. Depth meters 2 5 10 20 30 50 100 200 A"elocitA' cm./ggp 23.3 25.9 25.2 17.2 14.9 11.9 11.9 14.8 Direction (true) S 48 AV S 47 AV S 47 AV S 41 AV S 55 AV S 60 AV 8 48 AV S 49 AV Hour Duration of Ohservation *-5 - Current 8ingle directions (maguetic) VelocitA’ cii2./sec. ! ; Direction Urue) Juhj 12. 2 m. Oh.olma.m. 7 ; 380 20.2 S67AV 2 8 70 AV, 6 8 80 AV, 4 AV 5h Im 6 ' 477 29.3 S 50 AV 7 8 60AA", 7 8 70 AV 7h Om 6 ; 502 30.8 S 44 AV 3 S50AA', 8 8 60 AV, 2 8 70 AV 7h.36m 6 450 27.7 S 38 AV 3 S40AA^ 3 8 50AA', 5 86OAA4 1 8 70 AV 9h 5m 61/0 558 31.6 S 73 AV 6 8 80 AV. 3 AA4 3 N 80 AA' 10h45iu 6 383 23.7 8 84 AV 5 AV. 4 N 80 AV. , 2 N 60 AV OhjiSmp.m. 6 465 28.0 N 78 AV 5 N 70 AV, 8 N 60 AV. , 1 N 50 AV Ih.oøm 5 240 18.0 N 64 W' 2 N 60 AV. 3 N 50 AAh , 3 N 40 AV 4hllm 7 j 355 19.0 8 8 AV 1 8 10 AV, 3 8 20AAA , 6 8 30 AV 42 B. Helland-ITansen. [No. 15 (St. 307 contimied). 's § 2 S .2 ^ C:irrent Hour .2 > ^ o3 1 lo ^ p > "S S 5 ,S P 0 ? CL 0 > Æ Pi 's Velocity ‘^“^•/sec. I Direction (true) Single directions tmagnetic) July 2S. 0h20mp,m. 7 286 2 15.4 m. S 33 W 1 8 40W, 2 S 50 W 2Ji56m ,, 8 222 10.7 N 27 W 1 N 30 W, 2 N 20 W, 2 N 10 AV, 2 N 4I1 Sm 10 130 5.4 N 10 E No shot foi • the indication 6li24m 10 679 25.1 S48E 2 S50E, 4 S40E, 4 S30E, 1 S'20E, 8lil6m „ 5 258 19.3 S 15 E 3 S.30E, 1 SlOE 2 S 20 E, 2 SlOE, 1 N 40 AV July 23. Oh30mp.n1. 6 179 5 12.4 m. S 44 W 3 S.50W, 2 S 70 W 3h 8m „ 10 267 10.3 X 43 W 2 N 40 W, 3. N 30 AA", 3 N 20 AV 5hllm '' 7? 136 7.7? N 83 E 1 E, 3 S80E 6h38m .. 12 578 18.0 S47E 5 S40E. 5 S 30 E, 2 S 20 E 7li28m 10 467 17.5 — No indication ■ 7h43m * 7 380 20.2 S 36E 2 S30W, 8 S 20 E July 23. 0h40m p.m. 10 130 1 (0 1 5.4 m. : S 4E 2 8, 1 S 10 AV, 1 S 30 AV 3li21m 15 62 2.2 N 79 W 1 N 70 W, i N60AA^ 5h22m 10 260 1 10.1 S 72 B 1 S 80 E, 1 R 70 E, 2 S 60 E, 3 S50E, 6h55m .. 9 290 1 12.3 S 33 E 6 S20E, 1 S40E 1 S lOE 46 B. Hellaud-Hansen. [No. 15^ (St. 312 coutinued). 1 o_g Current ^ .2 1 Single directions j Hour cé o > Å V el 0 city Direction (maguetic) f :::: ^ P o ^ . Ph o “ii-/sec. (true) Jidy 23. 20 m. Ihlliup.m. 10 20 1.4 — No indication 1 3li40m 10 110 4.7 N 88 E 2 E, 3 S 70 E ■■ ( 5Ji37m 10 525 19.6 S47E 3 S40E, 8 S30E July 23. 50 rn. Ih24mp.m. 12 56 2.4 No indication .j 3b,54m .. 10 142 5.8 S 4W 1 S 10 5V, 3 S20AV 1 5t52m „ 10 217 8.6 S 29 E 1 S 30 E, 2 S 20 E, 2 S 10 E, IS j Jiily 23. 100 m. 6mp.iii. ^20 214 ^ 4.6 N IN 10 AV, 2N10E, 3N20E, 1 N 30 E ' ; 4h20m 44 416 4.1 N 83E 1 N 40 E, 1 N 80 E, 3 E, 1 8 80 E, ^ 2 S 70 E, 1 S 60 E, 1 S 40 E ! 8m .. 10 202 8.0 S 33 E 4 S 20 E, 2 S 10 E ‘ 7h 9m il 580 19.7 S 37 E 3 8 30E, 6 S20E July 23. 200 m. 2h33mp.na. 15 316 8.3 N48A¥ I 5 N 40 AV, 3 N 30 AV, 1 N 20 AV 7h57m 10 144 1 S 47 E 1 2 S40E; 1 S30E. 1 S 20 E 1 July 25, 1908. Statlon 315. S.øndeledfjord (o51f Rød). ! 58°44' N. Lat. 9«5' E. Loug. , Deviation 12° AA^. 77 m. Sliglit westerly wind. Sf^a smooth. The moon’s meridian ]iassage age 3h21in a.m. .3^46'^^ p.m. 3.06 d. .■ ° .2 O -H Current .2 B (L Single directions i Hour c: a; > P Velociti' , Direction ( luagnetic) P O P c cm-/sec. (true) July 23. 0.5 m. 0h22uip.-m. 1 5 100?| i 7.0? 1 S88W 1 3 E 80 AV ^ July 23. 2 m. A 111^ liiia.iu. 8 0 0.7 1 8? 1 No sliot for the indic.ation llli3Si>i „ 0 25 1.7 8 42 E 1 S30E 1 0^30111 p.m. 0 5 1.0 No indication 4 .July 23. 5 m. f-. f: 115^1201 a. m. 1 10 1 0 j 0.7 No shot for the indication Æ ] llioHo „ 16 6 1 O.o , N? 1 No indication .J^ily 23. 10 m. 1 f)h 6»' p.m. 12 1 242 ! 1 8.0 j S 19 E 1 1 S 20 M, 3 S 10 E, 3 8 f July 23. 20 m. .1 ;ll>2()»i a.m. 10 1.^ ' No indication n (Jl‘3S”' )).m. ' !» 6 1 O.o ’ — '-(j 1907] CuiTent-Measuvements. 47 July 27, 1906. Statlon 328 a. Off Risør. 5S"41' N. Lat. 9'»24' E. Loiig. Deviation lio W. 180 m. Weather and sea calm. The mooiTs meridian passage age 4li5Siii a.m. oh^^m 5.9C d. Tlie following observations are fonnd iu the Bulletin 1906 — 7, August: s Skag. 13, Aug. 11. 58°o6' X. Lat. 9019'.5 E. Long. Depth Temp. Q 0/ - 00 of Direction the Current 0 m. 17.39 25.75 18.38 N40E') 5 „ 16.20 29.07 21.18 10 15.08 30.82 22.81 N 39 E 20 13.79 32.05 2.3.97 N 50 E 30 j, 12.53 .75 24.77 N 41 E !30 j, 8.09 34.09 27.03 75 6.92 35.30 .09 100 .58 .25 .08 150 j, .00 .14 .00- 200 ,, .51 .14 .01 242 Bottom. Hour Duration of Observation 1 s rS ? > ^ Ph ^ Cun-ent Single (ma directions .gnetic) Velucit}" cm- /sec. Direction (true) Jnhj £7. 0 m. 9h50ma.n1. 3 1 825 1 99.7 H 20 E I 1 1 X 10 E, 5 X 20 E. 3 X 30 E, 6 X 40 E, i 1 1 X 50 E July 27. 1 tn. 9k 2i4ia.m. 3 1 860 1 1 103.9 X 16 E 1 6X20E, 6 X 30 E, 2 X 40 E July 27. 2 m. 9h57m a.m. 5 1246 90.4 N24E 7 X 30 E, 4 X 40 E, 1 X 50E Ilk 7m 3 590 71.5 X 14 E 10 X 20 E, 3 X 3o E, 2 X 40 E 0hl8mp.ni. 3 560 67.9 X41 E 3 X 40 E, 6 X 50 E, 3 X 60 E, 1 X70E IhSlm 4 750 68.2 X 12 E 10 E 20 E, 5 X 30 E 2h54m 3 539 65.4 X 30 E 2 X 30 E, 8 X 40 E, 3 X 50 E :3h58m 3 550 06.7 X22E 1 X 20 E, 9 X 30 E, 5 X 40E 5h (jm .' 3 490 59.5 X 15 E 6 X 20 E. 8 X 30 E Øh 6m 3 542 65.7 X21 E 1 X 20 E, 11 X30E, 4 X40E 7h Im .' 5 366 44.6 X 16 E 4 X 20 E, 6 X 30 E, 1 X40E July 27. 5 m. lOh øm a.m. 4 1 860 1 78.1 X 27 E 1 1 3 X 30 E, 9 X 40 E, 1 X 50 E llhlSm .. 3 j 558 1 67.7 X 34 E 1 6 X 40 E, 7 N 50E 1) At 1 meter’s depth. 48 B. Helland- Hansen. [Ho. 1.5 (St. 318 a continnacl). Hour Duration of Observation Revolutiuns 8 of Propeller 1 Current Single directions (magnetic) Velocity °™7sec. Direction (true) July 27. 5 m. 0li24mp.m. 3 730 88.3 H28E 3 N 30 E, 14 E 40 E, 1 H50E llioSm „■ 3 555 67.3 N 18 B 3 N 20 E, 10 H30E, 2 H40E 3I1 Om „ 4 782 71.1 N 19 E 1 N 20 E, 11 H30E, 1 H 40 E 4I1 4m 5 1075 78.3 N24E 8 E 30 E, 8 H40E 5lil2m 3 453 55.1 N21 E 1 N 20 E, 11 H30E, 5 H 40 E Olillm ,, 3 .573 69.5 N 25 E 9 H30B, 8 H 40 E, 1 H50E July 27. 80 m. 10'nl4m ajn. 3 080 82..3 H 18 E 3 N 20 E, 11 H30E, 1 H 40 E lllioOm .. 4 784 71.3 N 11 E 1 1 N 20 E, 2 H 30 E Oli32mp.m. 3 585 70. 0 , N 7E 4 N 10 E, 11 H20E, 1 H30E Oli 4m 3 782 94.0 N 15 E 6 N20E, 8 H30E 3I1 7m 3 570 69.1 N 14E 1 N lOE, 0 H 20 E. 7 H30E, 1 H 40 E 4hl9m 4 752 68.4 H26 E 5 H 30 E, 11 H40E olilSm ., 3 547 bdxs N 28 E 3 N 30 E, 12 H40E, 2 H50E Ølilgm 4 978 88.7 N25E 6 N 30 E, 9 H 40 E July 27. 20 m. 9I1 4 1 893 81.1 Ho indication 10li20m 3 030 76.3 H21 E 2 H 20 E, 7 H 30 E, 5 H40E Hh28m 4 803 78.4 N36E l H30E, 5 H 40 E, 5 H 50 E, 3 H 60 B ' 0li38m p.m. 6 1 1118 67.8 N34E 7 H40E, 8 H 50 E 2lal2m 3 708 92.9 ’ N24E 7 H 30 E, 6 H 40 E 3lil4m ’’ 3 406 56.6 N20E 12 H30E, 1 H 40 E 4lil9m „ 7 1005 52.4 N 25 E 0 H 30 E, 9 H 40 E 5li25m .. 3 ! 450 54.7 N37E 2 H 40 E, 10 H 50 E (jli26m 3Vo 1 478 49.9 1 N.42E 9 H 50 E, 4 H 00 E July 27. . 50 m. 10li28ma.m. 3 ' 277 33.9 N 9E 5 H 20 E 1 lli36m ,, 6 ' 487 29.9 N OE 3 H lOE, 8 H 20 E 0459m p.m. 4 242 22.5 N 7E 2 H 10 H, 8 H20E 21^21™ 3 233 28'7 N 11 W 5-H 3h21m 3 203 25.1 H 7W 4 H, 2 HIO E 4l^3()m ” 5 377 27. s N 8E 2 H 10 E, 8 H 20 E, 5h:i2m 3 230 29.0 N23E 4 H 30 E, 3 H 40 P 6li33m ” 3 188 23.3 H 21 E 5 H 30 E, 1 H40 E July 27. 800 m. 10b37m a.m. 5 , 109 8.5 N 19 E 3 H 30 B Ilh47m 6 ‘ 111 7.4 N 14 E 1 H20E, 1 H 30 E llj4lmp.m. 4 98 9.5 N02E 2 H 70 E, 1 H 80 E 2li29m 5 120 9.3 N 09 E 3 H 80 E 31129111 7 123 7.0 N 04 E 2 H 70 E, 2 H 80 E 4li41iu ’’ 5 80 0.5 N 09 E 2 H 80 E 5li40m 7 107 0.2 N 04 K 2 H 70 E, 2 H 80 E BHlm „ 5 107 8.4 N 30 E 1 H 40 E, 2 H 50 E July 27. 160 m. 3li52m p.m. 1 ^ ! 15 1 1.8 1 - 1 Ho indication 1907] Current-Measurements. 49 (St. 318 a continued). 0 S Current Hour •fl cS O) B ? Velocity Direction Single directions (magnetic) s Z p 0 ®“-/sec. (true) July 27. 170 m. 10h62m a.m. 81) 48 2.9 N 11 W 1 N Oil Omp.ni. 101) 14 1.2 N79E 1 E ,lhl4m 171) 10 0.9 — No indication- 2h41m 6 67 4.7 S61E 1 S70E, 1 S30E 3h43m 10 45 2.3 S 31 E 1 S20E 4li.53m 7 6 1.0 S lE 1 SlOW 5h54m 7 5 1.0 — No indication July 28, 1906. Station 318 b. Søndelediiond (Barmsund). 53045' N. Lat. 907' E. Long. Deviation 12® W. The moon’s meridian passage age 5h49m a.m. 6.96 d. ° 0 0 "Tl Cur rent Hour Pl "'S ■p .rH æ> B 0 Velocity Direction Single directions (magnetic) 3 Sl P 0 p 0 o'i^-/sec. (true) July 28. 2 m. Ilh34m a.m. 1 5 1 215 1 16.2 ! N41E 1 1 N, 5 N 60 E, 1 N 70 E July 28. 5 m. Hh42m a.m. 1 ^ 1 193 1 14.4 1 N65E 1 2N70E, 4N80E July 28. 10 m. llh,50ma.m. 1 5 1 0 1 0.7 1 — 1 No indication July 28. 12 m. Oli Srnp.m. 1 5 1 220 1 16.5 1 S32W 1 5 S40W, 1 S50W, 1 S60W July 28. 18 m. llhSØm a.m. 1 5 1 364 1 26.9 1 S40W 1 9 S50W, 2 S60W 1) 180 — 190 meters paid out on account of the inclination of the wire. 44 50 B. Helland-Hansen. [No. 15 July 28, 1906. Station 318 c. Riser. 58044' N. Lat. 9015' E. Long. Deviation 120 W. Ca. 110 m. The moon’s meridian passage age 5h49m a.m. 6^15^ p.m. 6.96 d. The estahlismeut of the place ca. 3h45m. Hour Duration of Observation Kevolntions of Propeller Cur Velocity o^^7sec. rent Direction (true) Single directions (magnetic) July 28. 2 m. 8h2.5ni p.m. 4 34 1 1 3.8 1 S 42 E 1 1 1 S30E . July 28. 5 m. 6h32m p 3 27 1 1 3.0 S 32 E 1 1 1 S20E July 28. 10 m. 5h37mp.n1. 6 131 1 1 8-0 i S78W 1 3 W July 28. 20 m. 5h4.5mp.rn. 6 90 1 6.1 ! N41E 1 2 N 50 B, 1 N 60 E July 28. 50 m. 5h.54mp.1n. 4 0 1 0.7 1 - 1 No indication July 28. 100 m. 7h 2mp.m. 6 15 1 l.e 1 N 78 E 1 1 E 1907] Current-Measurements. 51 July 30, 1906. Station 322. OfS Hållo (Bohuslan). 58°14' N. Lat. 11®4' E. Long-. Deviation 10° \V. 98 m. Weather and sea calm. The moon’s meridian passage age 7h26m a.m. 8.96 d. The following data are found in the Bulletin 1906 — 7, August: S Skag. 4, Aug. 9. 58013' N. Lat. 1 1»0' E. Long. Depth Temp. S«oo ^t 0 m. 16.12 29.76 21.73 .14 .85 .79 10 „ 15.93 32.09 23.64 20 „ .01 .12 .78 30 „ 13.32 33.01 24.81 50 „ 8.14 34.45 26.84 75 „ 7.24 •85 27.29 104 „ .20 35.03 .43 105 „ Bottom. o § c A O 'Tl Current Hour II o3 OJ 3 M Q O .S 0) A o A i-l O Velocity o™-/sec. Direction (.true) Single directions (magnetic) July 30. lOlillma.m. 1 3 1 371 2 1 45.2 m. 1 S31E 1 1 9 S20E, 1 S30E July 30. 10hl6m a.m. 1 3 1 321 5 1 39.2 m. 1 S27E 1 3 S lOE, 7 S20E July 30. 10li22m a.m. 1 4 1 453 10 1 41.5 m. 1 S28E 1 1 3 S lOE, 10 S 20E July 30. lOkSOui a.m. 1 3 1 360 20. m. 1 43.9 j S22E 1 9 S lOE, 2 S 20E July 30. 10k38m a.m. 1 4 1 213 1 30 1 19.9 m. 1 S16E 1 1 3 S, 4 S lOE July 30. 10h45m a.m. 1 5 1 115 50 1 9.0 m. j S33E 1 2 S20E, 1 S30E July 30. 10k55m a.m. 1 10 i 371 75 1 14.1 m. 1 S17E 1 3 8, 8 S lOE July 30. llhllm a.m. 1 10 i 216 95 1 8.5 m. S 30 E 1 1 1 S lOE, 4 S20E, 1 S30E 52 B. Hellaiid-Hansen. [No. 15 July 30—31, 1906. Station 324. NNW of Hirtshals. 57^57' N. Lat. 9*^53' E. Long. Deviation 11*^ W. 92 m. No wind. Smootli sea; slight swell. The niooiTs meiddian passage age 30. VII. 7h3Im a.m. §1^ 0^ p.m. 8.96 d. 31. VII. 8li28ma.m. 8^57^ p.m. 9.06 d. The following data are found in the Bulletin. 1906 —7, July and August: Da. July 24. S Skag. 6 , Aug. 10. 57057' N. Lat. 902O' E. Long. 57O,' 35' N. Lht. 9040' E. Long. Depth Temp. S%o Depth Temp. S%o Om. 13.79 29.51 22.01 Om. 15.06 30.82 22.77 10 „ 12.20 31.49 23.85 5 „ .04 .90 83 25 „ 6.61 34.54 27.13 10 „ 12.23 32.95 24.98 50 „ .61 35.07 .55 20 „ 8.12 34.67 27.01 75 „ .41 .14 .63 30 „ 7.67 .70 .11 100 „ .02 .13 .68 50 „ .62 .96 .32 200 „ 5.73 .13 .71 75 „ 6.58 35.10 .59 430 „ .68 .19 .76 103 „ .50 .12 .60 440 Bottom. 104 Bottom. Direction of current: 1 m.: S87 W 10 „ : S59 W 20 „ : S64W Mean velocity and direction of the current during 12.5 hours from Julj' 30, 6p.m. : Depth meters 2 5 10 20 30 50 75 90 i Velocity cm./ggc 45.3 40.6 34.6 29.2 15.3 6.2 0 0 ' Direction (true) S 14 W S 30 W S 24 AV S 27 W S 31 AV S 55 AV — — ; 0 1 0 ^ Cur rent Hour .0 g 5 rS fi 0 Velocity cm-/sec. Direction (true) Single directions (magnetic) July 39. 2 m. 1 5k47mp.m. 4 470 43.0 S25AV 7 S30AV, 7 S40AV, 1 S 50 AV 7h56m ,, 4 450 41.2 S20 AV 7 S30AV, 1 S40AV 10k32m „ 6 648 39.6 S 10 AV 3 S 10 AV, 8 S 20 AV, 4 S 30 AV July 31. 1 Ihi7ma.n1. 4 556 .50.7 S 14AV 9 S20AA^ 8 S 30 AV 1 3h.o0m „ 4 .586 53.4 S 13 AV 10 S 20 AA^ 7 S 30 W 6h45iii „ 5 524 38.4 S 8AV 2 S 10 AV, 12 S 20 AV 9hl9m „ 4 410 37.6 S 3AV 7 S 10 AV, 4 S 20 AV llh42m 4 436 39.9 S 6E 6 S, 7 S 10 AV 2h37mp.m. 2 235 43.0 S 6AV 2 S 10 AV, 4 S 20 AV 4h 5m „ 4 360 33.1 S 17 AV 2 S20AV, 8 S30AV July 30. 5 m. .5654111 p,ni. 460 42.1 S 50 AV 2 S50AV, 9 S60AA^ 3 S70AV 8h 3111 „ 4 390 35.8 S 39 AV 8 S 50 AV 10645111 4 360 33.1 S 29 AV 10 S40AV || 1907] Current-Measurements. 53 (St. 324 continued). o J Current Hour .2 > .2 % Vflocity ‘^™7sec. Direction (true) Single directions Oj S 3 ^ Q O O (magnetic) July 31. Ili26m a.m. 3li59m „ t;li53m 9li2Hm llH9m „ 2b42m p.ni. 4hl4m July 30. 6b Imp.ui. 8b26ni 10b.55m „ July 31. Ib36m a.m. 4h29m 7b 7m 9b34m l l]ho.5m 2b51m J^dy 30. gbiomp.ni. 8b37m ,, IJblOm „ July 31. Ib48m a.m. 4b38m „ 7bl6m ,, 9b47m ,, Ob 3m p.m. 3b Om „ July 30. 6b20mp.m. 8b47m llh24m July 31. 2b Om a.m. 4b47m 7h27m 10b Om ” 10b33m ,, Obl.omp^iu. 3h26m July 30. 6b31mp.m. 8b59m llli35ni 5 m. 4 496 45.3 S 12 W 10 S 20 AV, 4 S 30 AV 4 566 51.6 S 37 W 2 S 40 AA7 8 S 50 W 4 425 39.0 s 11 W 10 S 20 AV, 3 S 30 AV 5 483 35.5 s 8 w 3 S 10 AV, 11 S20AA7 1 ! 3 30 AV 4 426 39.0 s 17 w 1 S 20 AV, 5 S 30 AV 6 540 33.1 s 12 w 10 S 20 AV, 5 S30AV 7 680 35.7 s 13 w 1 S 10 AV, 7 S 20 AV, 6 S 30 AV 10 m. 6 640 39.1 s 70 w 2 S 60 AV, 1 S 70 ^Y, 6 S 80 AV, 6 636 38.9 s 28 w 4 S 30 AV, 10 S 40 AA7 2 s 50 W 7 632 33.2 s 15 AV 8 S 20 AV, 10 S 30 AV 6 584 35.7 s 8 AV 2 S 10 AA7 1 5 S 20 AV 4 416 38.1 s 15 W 5 S 20 AV, 7 S30AV 5 485 35.6 s 8 AV 4 s 10 ^Y, 9 S 20 AV, 2 s 30 AV 6 284 17.7 s 12 AV 6 s 20 A\7 2 S 30 AV 5 511 37.5 s 12 A\^ 9 s 20 AV, 3 S30AV 5% 485 31.1 s 4 AV 7 s 10 AV, 6 S 20 AV 20 m. 6 630 38.5 S 55 AV 6 540 33.1 S44AN^ 7 550 29.0 S 16 AV 6 552 33.8 S 6AV 6 380 23.5 S 12 AV 7 400 21.3 S 18 AV 4 441 40.4 S 15 AV 8 470 21.9 S 27 AV 8 603 27.8 S 13 AV 30 m. 7 350 18.7 S 38 AV 8 296 14.0 S40AV 6 230 14.5 S45AV 6 260 16.3 S 23 AV 8 357 16.8 S 8AV 10 323 12.3 S 37 AV 8 195 9.5 — 7 187 10.3 S 31 AV 11 440 15.1 S46 AV 6 386 23.9 S28AV 50 m. 8 303 1 1 14.3 i N 67 AV 10 260 10.1 N74AV 10 200 1 ! 7.9 1 S89AV 6 S60W, 8 S.50W, 6 S20W, 8 S70W 7 S60W 9 S30AV, 1 S40W 5 S 10 W, 10 S 20 W 9 S20W, 4 S30W 1 S20W, 11 S30W 5 S20W, 8 S30W 3 S30W, 9 S40W 9 S20W, 7 S30W 1 S40W, 8 SoOW 8 S 50 W, 1 S 60 W 3 S 50 ^Y, 4 S 60 W 4 S30W, 3 S40W 1 S 10 W, 9 S 20 W 2 S40W, 6 S50W No indication 4 S40W, 1 S50W 3 S50W, 8 S60W 2 SlOW, 1 S20W, 5 N 60 W, 3 N 50 W 2 N 70 W, 5 N 60 W 6 N 80 W 6 S40W, 1 S50W 54 B. HellancT-Hanseu. [No. 15 (St. 324 continued). o O p ^ .2 ^ Current Hour •|l U m o o •5 rS o Velocity cm-/seo. Direction (true) Single directions (magnetic) Jidy 31. 2lil2m a.m. 10 5li im „ 8 7h42m 10 0h30m p.m. 14 3lil2ni „ 10 July 31. lOMd^a.m. 1 7 July 30. Øli44mp_ui_ 10 9hl4m 12 llli53in 20 July 31. 2h28ma.m. 20 6til5m „ 21 7t56m „ 20 0h49mp.m. 19 50 m. 114 4.8 S26 W 278 13.2 S 13E 190 7.5 S 31 W 740 19.7 S86 W 425 16.0 S79 W 60 m. 352 1 i 18.8 1 S77W 75 m. 54 2.6 N61 W 73 2.9 N51 W 265 5.5 N47 W 228 4.8 1 S57E 673 12.2 S 33E 630 12.0 S 5W 333 7.0 N69W 1 S20W, 2 S30W 2 S lOE, 7 S 5 S40W, 1 S50W 3 W, 9 N 80 W 1 S80W, 8 W, 1 2 S 80 W, 8 W 1 N 50 W 2 N 40 W 3 N 40 W, 2 N 30 W 4 S 50 E, 3 S40\¥ 4 S30E, 13 S20W 7 S 10 W, 9 S20W 9 N 60 W, 3 N 50 W 1 N80 W July 80. 7ii Omp.rn. 50 407 1 1 3.6 9h34m 50 390 1 1 3.5 July 31. 0h20m a.m. 50 187 2.0 2li57m „ 45 311 3.2 5h42m „ 55 1450 10.2 8li22™ „ 50 584 4.9 10li56m a.m. 40 260? 3.0 ? Ihi4m p.m. 78 4.525? 21.6? m. N 66 W 1 1 N 70 W, 2 N 60 W. N 54 W 1 5 N 50 W, 6 N 40 W, N 11 E 2 N 20 w, 2 N 10 B, S 64 E 12 S 50 B, 5 S 60 E S 46 E 8 S 30 B, 7 S 40 E s 2 W 1 s 10 B, 5 s 4 s 30 W s 55 W 7 s 60 W, 8 s 70 W, N 71 W? 12 N- 60 W? 5 N 50 W 1 N 30 W 1 N20E 2 S 10 W, 4 S 20 W, 1 S80W 1907] CniTent-Measurements. 55 August I, 1906. Station 32T. Off Hanstholmen. 57*^29' K Lat. 8°20' E. Long. Deviation 12® W. 78 m. Weather and sea calm. The moon’s ineiidian passage age 9h33ma.m. 10^3'^ p.m. 10.96 d. The following observations ave recorcled in the Bulletin 1906 — 7, July — August: Da. July 15. D iSTordsee 11, Aug. 23. 57®31' N. Lat. 8®21' E. Long. 57®17' N. Lat. 7®47' E. Long. Depth Temp. S^/oo ^t Depth Temp. S«/oo ^t 0 m. 14.72 29.66 21.94 0 m. 14.59 31.87 23.67 10 „ .08 31.04 23.14 5 .38 .87 .67 17 „ 10.08 33.53 25.82 10 .55 32.39 24.10 25 „ 8.38 34.90 27.16 15 .48 .66 .30 37 „ 7.00 35.10 .52 20 ?? .38 .79 .41 50 „ 6.67 .14 .60 30 j, 8.60 34.38 26.72 75 „ .65 — — 40 >? .50 .38 .74 89 „ .65 35.14 .60 54 7.38 .38 .83 91 Bottom. 56 Bottom. Hour Duration of Observation Eevolutions of Propeller Current Single directions (magnetic) Velocit}^ ®m-/sec. Direction (true) Aiig. 1. 2 m. 5h5lm a.ni. 10 1 1 1 17.3 i S54W 1 1 6 860 AV, 8 8 70 AV 7h54m 10 1 787 1 1 29.0 S37W 1 1 8 30 AV, 3 8 40 AV, 7 8 50 AV, 4 8 60 AV Aug. 1. 5 m. 6h 5ma.ni. 11 648 1 21.9 1 S45AY 1 1 1 8 40 AV, 5 8 50 AV, 7 8 60 AV, 2 8 70 AV A\ig. 1. fO m. Øh20m a.m. 10 1 670 1 1 24.8 1 GO W 2 8 50 AV, 11 8 60 AV, 2 8 70 AV Aug. 1. 20 m. 6h50m a.m. 10 ' i S59W 1 8 8 70 AV, 1 8 80 AV +? Aug. 1. ! I i 1 30 1 m. 1 7h 5m a.m. 10 780 I 1 28.8 1 S 65 AV |13 S 70 AV, 1 N 60 W, IN 50 AV Aug. 1. 50 m. 7h21m a.m. 10 472 I 17.7 j 8 55 AV 1 4 8 60 AV, 8 8 70 AV 8h 8ma.ni. 8 i 410 1 19.2 i 8 52 AV 1 7 8 60 AV, 5 8 70 AV Aug. 1. 75 m. 7h38m a.m. 10 ! -=1:76 1 17.8 1 8 44 AV 1 ! 5 8 50 AV, 8 8 60 AV 56 B. Hellancl-Hansen. [No. 15 August 2, 1 906. Station 330. Gneat Fisherbank. 5702' ]S[. Lat. 4°13' E. Long. Deviation 14*^ W. 67 m. Wincl: light from S, increasing. The moon’s meridian passage age . 10h49m a.m. 11^19^ lo.m. ll.oed. The following ohservations are recorded in the Bulletin, 1906 — 7, July — August: Da. North Sea, July 13. D Nordsee 5, Aug. 17. 5702' N. Lat. 40,54' E. Long. 57«25' N. Lat. 3°41' E. Long. Depth Temp. Depth Temp. S%o 0 m. 15.20 31.46 23.22 Om. 15.49 34.07 25.17 10 „ 14.15 .47 .46 5 „ .11 33.98 .19 26 „ 8. 51 34.61 26.92 10 „ 14.84 34.16 .39 54 „ 5.98 35.09 27.66 20 „ 12.31 .43 26.11 56 Bottom. 0 co 6.76 35.10 27.55 50 ,, .56 .14 .61 62 „ .54 .14 .62 64 Bottom. ■ Hour Duration of Ohservation Revolutions of Propeller Current Single directions (magnetic) Velocit}' 1 ^'^•/SRC. j Directioii (true) Aug. 2. 2 m. Ilh20m a.m. 4 109 10.5 S87E 1 S80E, 2 S 70E 0h51mp.m. 5 243 18.2 S69E 3 S60E, 3 S50E 2li46m „ 5 367 27.1 S 8W 3 SIOAV, 4 S20AV, 3 S 30 AV, 1 S40AV 4li31m „ 6 606 37.1 S27 W 3 S20AV, 2 S30AV, 4 S 40 AV, 7 S50AA^ 1 S80AV 654l6m „ 5 579 42.4 S 64 W 3 S50AA^ 2 S70AV, 3 S 80 AV, 4 AV, 2 N 80 AV 8h 5m „ 5 260 19.4 S87 W 1 AV, 5 N 80 AV, 2 N 70 AV Aiig. 2. 5 m. Ilh29ma.m. 6 200 12.7 N58E 1 N 60 E, 3 N70E, 2 N80E lli imp.m. 6 228 14.4 S 88E 2 E, 2 S80E, 1 S70E, 1 S60E, 1 S50E 2li56m „ 6 320 19.9 S 13 W 1 S 10 AV, 3 S20AV, 3 S 30 AV, 2 S40AV 4li42m 6 430 26.5 S 35 W 4 S40AA^ 5 S50AA^ 3 S60W 6h26m „ 6 392 24.2 S 48 W 4 S50AA^ 5 S 60 AV, 3 S80AV 8hl4m 6 304 18.9 S87 W 8 N 80 AV, 1 N 70 AV Auq. 2. 10 m. Ilh4im a.m. 8 550 25.5 N47E 2 N 50 E, 12 N60E, 3 N 70 E Ihi5mp.n1. 8 585 27.0 N54E 1 N 50 E, 2 N 60 E, 13 N 70 E 3I4 7m „ 8 235 11.3 N 85 E 1 N 80 E, 2 E, 1 S80E, 1 S70E 4h53m 8 250 12.6 S 22 W 1 S 10 AA^ 2 S30AA^ 2 S 40 AV, 2 S 50 AV 6h38m 8 224 10.8 S 25 AV 1 S20AA^ 5 S40AV, 1 S50AV 8h25m 8 60 3.4 S 86 AV 2 N 80 AV 1907] Curreiit-Measurements. 57 (st. 330 continued). ® § fi M .2 13 Cur rent Hour II t i P fi O > Velocity c“'/sec. Direction (true) Single directions (magnetic) Aiig. 2. 20 m. llhSØm a.m. 8 360 16.0 N25E 3 N 30 E, 4 N 40 E, 2 N50E [h29mp.m. 8 467 21.7 N41 E 1 N40E, 5 N 50 E, 8 N 60E 3h22m 8 132 6.6 N88E 3 S80E, 1 S 70 E, 5I1 5m 10 202 8.0 S23 W 2 S20AV, 2 S40W, 2 S50AV 6li51m „ 10 314 12.0 S27 W 1 S30AV, 6 S40AV, 2 S 50 AV 8li37m 10 120 5.0 N48 W 1 N 50 AV, 1 N 40 AV, 2 N 30 AV, 1 N 20 AV Aug. 2. 30 m. 0lil0mp,in. 8 12 1.2 N24 W 1 N 10 AV Ih43in 8 87 4.6 S86 W 1 AV, 1 N 70 AV lli57m „ 15 273 7.3 S 87 AV 3 AV, 1 N 80 AV, 4 E 70 AV 3li36m „ 16 386 9.4 N 65 AV 4 N 60 AV, 4 N 50 AV, 3 N 40 AV 6li20m „ 16 105 3.1 N77 AV 1 N 80 AV, 1 N 60 AV, 1 N 50 AV 7I1 7m 20 120 2.9 N lAV 1 N, 1 N lOE, 2 E20E 8li54m ” 18 530 11.3 N65E 3 N70E, 10 N 80 E, 1 E Aug. 2. 60 m. Qh 23mp.ru. 20 636 12.1 N34E 6 N 40 E, 9 N 50 E, 2 N 60E 2iil9m 20 320 6.5 N88E 1 N 80 E, 2 E, 1 S60E 2 S 80 E, 4 S 70 E, 3h59m 25 505 8.0 S 7E 2 S lOE, 1 S, 9 S 10 AV, 1 S 20 AV 5h42m 25 759 11.6 S 23 AV 3 S20W, 9 S30AA^ 1 S80W 2 S50AV, 2 S 60 AV, 7li33m ,, 25 519 8.2 S49 AV 2 S50AV, 8 S60AV, 4 S 70 AV, 1 S 80 W 58 B. Helland-Hansen. [No. 15 August 7 — 8, 1906. Station 332. Lin^bank. 58*^17' N. Lat. 2*^27' E. Long. Deviation 15® W. 80 m. Wind: Hght, increasing to fresh, from N. Sea rather disturbed. The moon’s meridian passage age 7. Vin. a.m. 3b28™ p.m. 16.96 d. 8. VIII. 3^51^ a.m. 4^14™ p.m. 17.96 d. The following ohservations are recorded in the Bulletin, 1906 — 7, July : Da. North Sea, July 5. Depth Temp. SX 0 m. 12.10 34.70 26.36 10 „ 11.77 .70 .42 25 „ 9.62 .92 .07 50 „ 5.69 3o.o8 27.68 75 „ 78 Bottom. .65 .08 .68 Meau velocity and direction of the current during 12.5 hours from 5 p.m.. Aug. 7th: Depth meters 2 5 10 20 50 75 Velocity . . . . 3.0 4.3 4.5 ,3.1 3.7 2.8 Direction (true) , . . . S 84 W S 52 W S40W S 43 W S 36 W S29 W °.2 xn ^ fl .2 'S Current Hour 1 1 'S S ^ P O ■2 > ^ Oj S ^=8 Velocity "^^Vsec. Direction (true) Single directions (magnetic) Aug. 8. 5 m. 0li38“i a.m. 10 360 13.7 N70W 2li31m ,, 10 621 23.1 N22W 4li26ni 10 585 21.8 N 9E Aug. 7. 10 m. 5li34mp.jj^. 10 280 10.8 N 71 E 7li im 10 478 17.0 S 29E 8li27ni „ 7 511 27.0 S lllil3m „ 11 590 20.0 S 41 ^Y Aug. 8. 0li54m , 10 374 14.2 N79W 2ti53m 10 621 23.1 H14W 4h41m 10 516 19.3 N14E Aug. 7. 20 m. 5h48mp.m. 11 216 7.8 N59E 7hl4m 10 436 16.4 S23E 8li46m 10 685 25.4 j S 4E llb30m „ 10 440 16.5 i S 56 W Au,g. 8. , lill 1™ a.m. 10 307 11.8 N 53 W 3lil2m 10 630 23.4 N 6\V 5li Om ,, 10 235 9.2 N lOE Aug. 7. 50 m. 6ii 2mp.m. 10 1 240 9.3 S'14E 7h29m 10 1 564 21.0 S 16 W 9li 3m ” 11 720 24.3 S26 W llli47m ,, Aug. 8. 10 205 8.1 W Ih30m a.m. 12 450 14.2 N 8E 3li30m „ 12 472 14.9 N20E ,5hl6m 13 156 5.0 S 75 E Aug. 7, 75 m. 6lil8mp.m. 1 10 260 10.1 S 7h44m 10 455 17.1 S 17 W 10li22m „ 1 307 11.8 S42W Aiig. 8. Oil 4m a.m. 11 145 5.4 ' N30 W Iii51m ,, 15 519 13.2 N12E 3h50m 12 278 9.0 N 14E 5ii35m ,, 12 195 6.6 S 5H 3 N 70 W, 4 N 60 W, 1 N 50 W, 2 N 40 W, 1 N 20 W 2 N 20 W, 8 N 10 W, 5 N, 1 S 10 : E, 1 N 10 E, 5 N 20 E, 5 N 30 E 4 N 80 E, 3 E, 1 S 80 E 1 S 40 E, 5 s' 20 E, 5 S 10 E, 3 S 1 S, 1 s 10 W, 4 s 20 W 1 s 30 W, 1 s 40 W, 5 s 50 W, 5 s 60 W, 4 s 70 W 5 N 70 W, 5 N 60 W, 1 N 50 W 4 N 10 W, 8 N, 2 N 10 E, 2 N 20 E 3 N 20 E, 4 N 30 E, 2 E 40 E 4 N 70 E, 3 N 80 E 2 S 20 E, 7 S 10 E. 3 S ? 1 S 10 W 11 S 10 W, 2 s 20 W 4 s 60 W, 5 s 70 W, 1 S 80 W, 2 W 1 N 60 W, 1 N 50 W. 4 N 40 W, 3 N 30 W, 1 N 20 W 1 N 10 w, 4 N 9 N 10 E, 2 N 20 E, 1 N 30 E 1 N 4 N 20 E, 1 N 70 E 6 S, 1 S 10 W 2 s 20 w, 10 S 30 W, 4 S 40 W 2 s 30 w, 10 s 40 W, 4 S 50 W 1 2 N 80 W, 2 N 70 W, 1 N 60 W 1 N 10 E, 6 N 20 E, 4 N 30 E 1 N 20 E, 7 N 30 E, 3 N 40 E, 2 N 50 E 2 S 60 E 4 S 10 W, 4 S 20 W 1 s 20 W, 9 S 30 W, 3 S 40 W 1 s 30 W, 1 s 40 W, 2 S 50 W, 2 S 60 W, 4 s 70 W 2 N 20 W, 2 N 10 W 1 N 10 E, 5 N 20 E, 7 E 30 E, 2 N 40 E 1 N 10 E, 2 N 20 E, 2 N 30 E, 1 N 40 E, 1 N 50 E 1 S 10 E, 2 S 10 W, 1 S 30 W 60 B. Helland-Hansen. [No. 15 August 8 — 9, 1906. Station 383. “Vestre Holla”. 58‘’32' N. Lat. 3*^50' E. Long. Deviation 15® W. 180 m. Wind; light to fre.sh, from NW. Sea ratlier distiuLed. The moon’s meridian passage age 8. vni. .5h^gm a.m. 4h 8i>i p.m. 17.06 d. 9. VIII. 4^30^ a.m. 4b52mp.m. 18.96 d. Teraperature observations: Depth 0 10 20 50 100 150 180 meters Temp 14.4 12.9 13. o 6.7 7.3 7.i 6.4 ^c. The following observations are recorded in the Bulletin, 1906 — 7, July : Da. North Sea, July 4. 58«50' N. Lat., , 3»40'E. Long. Depth Temp. S%o 0 m. 13.09 31.06 23.34 10 „ 11.53 — 25 „ 6.24 34.33 27.01 50 „ 5.98 .81 .43 75 „ 6.25 .99 ' .54 100 „ .60 35.11 .59 200 „ .40 .24 .70 260 „ 5.99 .23 .75 Hour Duration of Observation Eevolutions of Propeller Cm-] rent Single directions (raaguetic) ' Velocity Direction (true) Aiig. 8. 2 m. 3ho6rnp.m. 10 726 26.8 N44E 6 N 50 E, 5 N 60 E, 3 N70E, 1 N80E 5h 5m 10 477 17.9 N 69E 2 N 50 E, 2 N 70 E, 2 N 80 E, 2 E 2 S 80 E, 2 S 60E (3h42m 10 663 24.6 S 25 W 4 S30W, 10 S40W, 2 S50W, 1 S60AV 8h 8m „ 10 765 28.2 S 14E 6 S lOE, 5 S, 3 SlOW, 2 S20AV llhl9ni „ 7Vo 352 17.6 S 71 W 1 S60W, 2 S80W, 5 W, 1 N 80 AV Aug. 9. 10 360 1 1 13.7 1 N80W 1 1 iw. 2 N 80 W, 3 N 70 W, 2 N 60 AV, 0h4lnia.m. j 1 1 1 1 1 2 N 50 W, 1 N 40 AV A^lg. 8. 10 m. 4hl0m 1 1 352 1 12-2 N70E 1 2 N 70E, 3 N 80 E, 3 E, 2 S80E 5hl9m 1 10 240 1 9.3 S81E 1 4 S 70E, 3 S60E Atig. 8. 20 m. 2lil3mp.m. 10 475 17.8 N 8E 1 N, 1 N 10 E, 4 N 20 E, 7 N 30 E 3h27m 10V4 442 16.2 N28E 2 N 30 E, 5 N 40 E, 4 N 50 E, 1 N60E 5h,32m 10 365 13.8 E 2 E, 3 S80E, 4 S70E, 2 S60E 6li51m ’’ 22 ? S 45 E 1 S70E, 1 S50E, 3 S20E, 1 S 8h22ui „ 10 342 13.0 S 6E 1 S lOE, 2 S, 5 S 10 AA", 1 S40AV Ilh32m ,, 6 60 4.3 N75 W 1 N 70 W, 1 N 50 W 1907] Current-Measurements. 61 (St. 333 continued). 0 0 0 ^ Current Hour ■II 'B M P 0 ■-5 a rS 0" > p «'S Velocity cm./sec. Direction (true) Single direction (magnetic) Aug. 8. 50 m. 2ti28mp.m. 12? 148 5.1? N73 W 1 N 80 AV, 1 N 70 AV, 1 N 30 AV 1 N 60 AV, 1 N 50 AV, .qh42m 10 268 10.3 H46 W 4 N 40 AV, 1 N 30 AV, 1 N 20 AV, 1 N 10 AV 5h48ni 10 495 18.6 N 14 W 1 N 20 W, 5 N 10 AV, 8 N, 1 NgOE 7hl7m „ 10 82 3.7 N 2E 1 N lOE, 2 N20E SMlm 10 127 5.3 N82E 2E, 1 S80E, 1 S70E llh45m 10? 50 2.5? S 70E 1 S70E, 1 S40E Aug. 8. 100 m. 2h47mp.n1. 11 287 10.1 N36 W 2 N 30 AV, 4 N 20 AV, 1 N 10 A\" 4h26ui 11 310 10.8 N28 W 1 N 40 AV, 1 N 30 AV, 2N10E 2 N 20 AV, 3 N 10 AV, 7m „ 10 180 7.2 N43 W 2 N 40 AV, 1 N 30 AV, 1 N 20 AV, 1 N 10 AV 7h32m „ 11 85 3.6 N 5W 1 N, 1 N20E 9h21m 10 95 4.1 S 12E 1 S lOE, 2 S 10 AV Aug. 9. Qli 51^ a.m. 1 10 1 25 1 l.G 1 - 1 No indication Aug. 8. 175 m. 3h 7mp.n1. 11 488 16.7 N 16 W? 5 N 30 AV, 5 N 20 AV, 1 N 10 AV, 3 N 80 E ? 4h45m 11 433 14.9 N 50 W 8 N 40 AV, 4 N .30 AV, 1 N 20 AV 6li25m 10 325 12.4 N 51 W 7 N 40 AV, 2 N 30 AV, 1 N 20 AV 7h.50m „ 10 160 6.5 N61 AV 3 N 50 AV, 2 N 40 AV 9h44m 10 60 2.9 S 85 W 2 N 80 AV Aug. 9. 0h21m a.m. 1 10 100 1 4.3 N 38 AV 1 2 N 30 W, 1 N 10 AV PLI i Bergens Museums Aarbog 1907 No.l5 Si;.307 (storeggen) ' ilk? pi.n l^ St. 332 (Lingbank) i.