N Ep jente tas Osa pe re Fa f H Rart ra hr pm 0 ht br een Pål anne Br he dethnd ar Ptrsknfatnn Gude ped 3 EN EN pe Ao ide he; i Dad - er pg ra orke ur ata velsyot pe tere map Pera ST PELS MN ; - Re , PE Hr omr te BERGENS MUSEUMS AARBOG 05 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVET AF BERGENS MUSEUM VED JENS HOLMBOE MUSEETS DIREKTØR — BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI - 208787 1909 hl LEE, IININSSISNIAN IN IVININNSISNINISNINININ DIN IN IENINING $ UDGIVET PAA BEKOSTNING AR JOACHIM YRIELES, DA HENRIK SUNDTS OG CHR. BØRS" LEGATER. * p N | Prig MW D x tv r NE Y å Å N P k i . z å å v i Å 6 i q No. 10. iIndhold. SPHANDEINGER: HJaLMar BrocH: Norwegische Heringsuntersuch- unger wåhrend der Jahre 1904-1906. (Mit 1 Figur im Texte, 3 Karten und 10 Tafeln)...... 8. K. SzerLrcanp: Floristiske undersøgelser 1 Hard- amor BeeMed 2 tekstisurer) 0: 0.0 Haakon SCHETELIG og Å. W. BRrøGGER: For- snelse over de til Bergens Museum i 1907 ind- mne saker ældre end reformationen. With List Illustrations in English. (Med 14 tekstfigurer) Kr. Høyre: Untersuchungen iiber die Schimmel- bildung des Bergfisehes. (Mit 10 Text-Tafeln).. Harry Frtt: Hellig Olavs martyrgrav. Et bi- drag til ottekantens forhistorie. (Med 17 illustra- foneteksten Sr Sr SING H. Karpnor: Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. (Med 2 plancher).....-.... JAMES Å. GRIEG: Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. I. Hjorten. (Med ekskone NG E. JØRGENSEN: Orchis maculatus Li. >< Coeloglos- sum ovide (1) Harne (Mit 5 Figuren). ..:.. Dr. Haakon SCHETELIG: Pierres å Feu Néolithi- ques de la Norveége. (Avec 4 figures dans le ee ENG Cart FreD. KorLperur; Jordskjælv i Norge i 1907. (Resumé in deutscher Sprache). (1 kartplanche). Anhang: Registrierungen an der seismischen Sta- tronmzukersen im Jahre 1907 15. Side 1 116 etg 1—29 jm ee ee 118 f=8 1—129 ge 12. 13. 14. 15. A. W. BrøcGer: Et norsk ravfund fra stenal- deren. (Med 17 tekstfigdrer. TR Arr WocLrzsæk: Remarks on Decapod Crustaceans of the North Atlantic and the Norwegian Fiords (I & IT). (With 13 Plates and Figures in the Text) Jens Horm»or: Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. (Med 3 tekstfigurer) ...-..-..... LronHARD OQTEJNEGER: Hjorten og den skotsk- norske dandbros TE Haakon SCHETELIG: OQversigt over den kultur- historiske samlings tilvekst 1 1907. (Med 14 figurer r teksten ae TE AARSBERETNING 1908. 1-92 == 322 140 121 ste Hefte. BØAGENS MLSELNS MARA AFRAND LINGE OG AARSBERETNING BERGENS FN VED JENS HOLMBOE MUSEETS DIREKTØR BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKER! 1908 sd GSE Indhold 4 8. K. SELLAND: Mu are len i edu | RE Ve -HASKON SCHETELIG og A. W. PR N «With List of fiaudele in å Finglish: p Kr. Høye: Untersuchungen iiber die menn a fisches. (Mit 10 Text-Tafeln) ...+-. ee Nr oe HARRY Fett: Val] OA | matyrgrav. forhistorie. k - K 4 ve] Bergens Museums Aarbog 1908. No Norwegisehe Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. Unsere Heringsståmme und ihre Wanderungen von Hjalmar Broch, Kristiania. Inhaltsverzeichnis. YOUKFOEL 0 cc 0 sd de Seite 3 1 Bimletune pe Je EE Sr Meg) :+ nersruiugeoos RE FT == UG 2 Fasemnestnra SN EE EE — Fe) SreDienHerinosstamme, unserer Meereus.....araurava true ove ES pa Verteilung der Ståamme in den einzelnen Proben.....-..-.4.. — 25 1 Aermmnesadmo ee REE NE — 30 SS tatsuseh-biologisehe Untersuchungen ..-.----van aan rgr sø øoele vare — 23 %» De nrdkee olre ET — 34 byeDastnordliche norwegisehe Kustenmeer ..... arva av røv av == 30 oeDasksudliehelnorwegisehe Kustenmeer..--...---amasaorrrjeanee — 837 6. Zusammenfassende Uebersicht uber die Resultate ......-.sauavarr — 40 Ke zeehniskder angefubrten Litteratur 2... vote vv oralt eek ae — 45 Verzeidme de Belkrse F — 46 Tabellen, Karten und Planchen ORO ORO JO mente Ar sl) Dø Me K pVE. AL Vorwort. EG Herbst 1904 fihrte Herr Mag. sc. E. Korrorn mich in die Methodik der Heringsuntersuchungen ein. Es lag damals der Plan vor, dass wir gemeinschaftlich die Untersuchungen iiber den Hering in den norwegischen Meeren ausfiihren sollten. Indessen musste Herr Korrorp schon im selben Herbst anderer Arbeiten wegen die Heringsuntersuehungen ganz bei Seite legen. Deshalb iiber- trug mir Dr. Jonan Hyort die Ausfihrung der zur Beantwortung - der Fragen tiber unsere Heringsståmme und ihre Wanderungen und die Qualitåt des Herings auf unsern Fanggebieten notwendigen Unter- suchungen. Sollte es mir gelungen sein, durch diese kleine Arbeit etwas zur Lösung dieser Fragen beigetragen zu haben, so muss ich dies in erster Linie Herrn Dr. Joman Hyort zusehreiben; ohne sein unermiidliches Interesse fir meine Arbeiten und ohne seine reiche Erfahrung, wo es galt mehr Material herbeizuschaffen, wåre es mir nie gelungen den Heringsverhåltnissen unserer Meere auf den Grund zu kommen. Es sei mir deshalb gestattet, hier Dr. JoHan Hsort meinen herzlichsten Dank auszusprechen. Auch denjenigen Herren, die mir giitigst bei der Einsammlung von Material und Beobachtungen sowie bei den Berechnungen be- hilflieh waren, bin ich vielen Dank schuldig, nåmlich den Herren Lauritz Drevorp (Bergen), Jonman Drvorn (Aalesund), THor Iversen (Kapitån des Fischereiforschungsdampfers ,,Michael Sars*), Knut Dann (Assistent beim Fischereidirektorium, Bergen), Dr. D. Damas (Assistent beim Fischereidirektorium, Bergen), Fischerei- inspektor H. L. Buvie (Haugesund), Pepzr RønnEstaD (Aalesund), FINzr HINersen (Risør), cand. rer. nat. O. Sun (Trondhjem), P. E. Ronæs (Beitstaden) und Ingenieur Jens SkJærDaL (Bergen). 6 Hjalmar Broch. [No. 1 Ein besonderer Dank gebihrt ausserdem Herrn Professor Dr. 0. PetTErsson, Stockholm, der mir eine grössere Probe Bohuslån- Heringe zu Untersuchungszwecken iiberliess. Wo in der Abhandlung von neuen oder weniger bekannten Heringsstimmen die Rede ist, oder wo die Proben einen zusammen- gesetzten Karakter zeigten, habe ich Hæzrnckzrs (8 und 4) Dar- stellungsmethode mit statistisehen Tabellen benutzt; tiberall sonst sind statt dieser Tabellen sraphische Darstellungen mit Kurven der untersuchten Eigsenschaften benutzt, auf die sich die Berechnungen im Text stitzen. Dies scheint nåhmliceh die am leichtesten ver- ståndliehe Darstellungsweise zu sein, die auch gleichzeitig viel weniger Platz erfordert als die statistischen Tabellen. Kristiania 7. Januar 1907. Hjalmar Broch. p 1. Einleitung. (Tafel X). Trotz der vielen und umfassenden Untersuchungen, die im Lauf der Zeit sowohl bei uns wie in andern Låndern iber den Hering unternommen wurden, ist es auffallend, wie wenig Bestimmtes wir ilber dessen Lebensverhåltnisse und Wanderungen wissen.*) Bei den Heringsuntersuchungen wurde bisher das Hauptsewicht auf die åusseren Faktoren gelegt, die in sein Leben eingreifen, nåmlich auf das Studium der oceanographischen Verhåltnisse und auf die Unter- suehungen iiber seine Frnåhrungsbedingungen. Aber selbst hiertiber wissen wir nur wenig. Wir kennen z. B. die Gesetze noch långst nicht, die fir die Verbreitung und das Vorkommen der wichtigsten Nahrung des Herings der Copepoden und der Fuphausiden bestim- mend sind. Die letzten Untersuchungen legten mehr und mehr das Haupt- sewicht auf das Studium des Herings selbst. Die Fischer kennen und wunterscheiden schon långst die Heringe aus den verschiedenen Meeresgebieten; dadurech wurde den Forschern mehr und mehr klar, dass sich innerhalb der Artgrenzen bei Clupea harengus, Lrn. noch eine Reihe verschiedener Unterformen unterscheiden lassen miissten. Jedoch erst Fr. Hrinckr (3 und 4) gelang es wirklich, diese Unterformen wissenschaftlich zu unterscheiden, die er mit , Rassen* bezeichnete. Da er die Arbeitsmethode der Anthropologen (die biometrisehe Methode) benutzte, und da wir noch nicht sicher be- weisen können, dass zwischen den Heringsrassen und der anthro- pologisehen Bezeichnung ,Rasse" wirklich eine Parallele gezogen werden kann, zog ich vor, eine ethnographische Bezeichnung (,Ståmme*) zu benutzen, die tiber Erblichkeit und Verånderlichkeit 1) Ein erschöpfendes Litteraturverzeichnis findet man in HEINCKEs , Natur- veschichte des Herings* (4) Seite CXXVI u. f. 8 Hjalmar Broch. [No. 1 niehts sagt. FErst dann, wenn der Beweis geliefert ist, dass die Heringsståmme sich mit dem anthropologischen Begriff der Rassen ganz auf eine Linie stellen lassen, sollte diese Bezeichnung einge- fihrt und benutzt werden. Hrrnckzrs Arbeiten (8 und 4) verursachten bei ihrem Erschei- nen viel Diskussion; aber trotz aller Aneriffe seheint doch die Haupitsache festzustehen, nåmlich dass sich mit Hilfe der biometri- sehen Methode die Heringsståmme nachweisen, und was mehr ist, da wo sie angetroffen werden, identificieren lassen. In den norwegischen Meeresgebieten konnte Hærnorz folgende Ståmme nachweisen: Den Bohuslån-Hering im Skagerak an der sehwedischen Grenze. Die nördlicehen Bankheringe (,Doggerbankheringe*") im centralen Teil der Nordsee, und Die norwegischen Friihjahrsheringe långs der norwegi- schen Westkiiste. Es ist nicht unmöglich, dass Hermockres Maasse und Berech- nungen in Bezug auf den norwegischen Frihjahrshering nicht ganz zutreffend sind. Der Bohuslånshering wird an der Mindung des Kristianiafjords, in der siidöstlichen Eeke des norwegischen Meeres- gebiets gefangen; diese Gegend, — Hvalöerne, — rechnet HEIncke Zur ,norwegischen Westkiiste* und Heringsproben von dort zum nor- wegischen Friihjahrshering. Es liesse sich deshalb denken, dass dabei Bohuslånshering und Frihjahrshering unter einandergekommen wåren, und dass sich in die Resultate der Messungen dadureh einige Irrtiimer eingeschlichen håtten. Dazu kommt, dass die Proben die Dr. Hrrincksr sich von den norwegischen Kiisten verschaffen konnte, auf Grund der Verhåltnisse einen mehr zufålligen Karakter bekom- men mussten, als dies der Fall sewesen wåre, wenn sie unter seiner eigenen Leitung håtten eingesammelt werden können. Es galt deshalb, die Verhåltnisse an unsern Kiisten etwas besser aufzuklåren, ebenso war es notwendig, das Vorkommen der Ståmme in der nördlichen Nordsee nåher zu ergriinden, von wo Dr. Hrrnokr nur ein sparsames Material besass. Auch hier mussten sieh Grenzen ziehen lassen, und vielleiecht gelang es hier einen kleinen Einblick in die Wanderungen der Heringsståmme zu gewin- nen. Die Fånge der Fischer mussten zu dieser Arbeit die Grund- lage bieten und es ist nötig die Fanggeråte etwas nåher zu be- trachten um zum Verståndnis der Unsicherheiten zu kommen die 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåbhrend der Jahre 1904—1906. 9 sich auf Grund eben dieser Geråte bei den Resultaten der Unter- suchungen geltend machen. Den Fischern stehen zum Heringsfang im offenen Meere nur sehr wenige Geråte zur Verfiigung. Diese können den Hering nur in den obersten Wasserschichten fangen, in der Tiefe können sie ihm nicht beikommen wenn er mehr als ein Paar Centimeter lang ist. Das Treibnetz ist nur darauf eingerichtet, Heringe einer be- stimmten Grösse zu fangen. Deshalb haben auch die Netze in den - verschiedenen Meeresgebieten eine ganz verschiedene Maschenweite. Diese ist an jedem Ort von der gewöhnlichen Grösse des Herings abhångig. So haben z. B. die bei Island gebråuchlichen Netze eine viel grössere Maschenweite als die auf der Doggerbank gebråuch- lichen, weil der gewöhnliche Islandshering ungleich grössere Dimen- sionen aufweist als der gewöhnliche Doggerbankhering. Die Fischerei gilt, wenigstens im offenen Meere, fast ausschliesslich den erwach- senen Individuen. Es wåre deshalb der reine Zufall wenn in einem Treibnetz ein Paar einzelne Exemplare der kleineren und jiingeren Stadien hången blieben. Wo dies der Fall war, so z. B. auf Sta- tion 7, ,Michael Sars* 1905 (Karte III) kann man aller Wahr- scheinlichkeit nach darauf schliessen, dass an einer solchen Stelle mehr Exemplare dieses jingeren Stadiums waren, vielleicht nicht einmal so ganz wenige. Ein negatives Resultat will jedoch im Bezug auf diese jiingeren Stadien absolut nichts sagen; ein nega- tives Resultat låsst sich nur fir die Grössen anwenden, die konstant in dem betreffenden Treibnetz gefangen werden, und selbst dann lassen sich nur fir die Wasserschicht Sehliisse ziehen, in welcher die Netze standen. Eine Kritik der Theorien, die im Lauf der Zeit tber die ver- tikalen Wanderungen des Herings entstanden, hat deshalb keinen Anspruch auf Zuverlåssigkeit, und die Theorien iber die horizon- talen Wanderungen können nur in den Tiefen gepriift werden, in denen die Treibnetze fisehen. Aber doceh haben diese Untersuchun- gen eine sehr grosse Bedeutung. Es gilt, so viel als möglich die einzelnen Ståmme auf ihren Wanderungen nahe der Meeresoberflåche zu verfolgen; denn hierdureh lassen sich vielleicht einige Anhalts- punkte iber ihren Aufenthaltsort sewinnen, gerade zu der Zeit wo ihr Fang am vorteilhaftesten ist. Bei diesen Untersuchungen kamen die von HrInckE benutzten Methoden zur Anwendung, deren genaue Beschreibung in seinen 10 | Hjalmar Broch. [No. 1 Arbeiten zu finden ist. Ich möchte hier zur Orientierung nur einige Hauptpunkte erwåhnen. Als Basis der Berechnungen ist hier die Zusammenstellung be- nutzt, die W. JoHANNSEN in seinem Buch ,Arvelighedslærens ele- menter* (,die Elemente der Erblichkeitslehre*) (7) giebt, wo auch die spezielle Litteratur so ausfihrlich eitiert ist, dass ich hier nicht nåher darauf einzugehen brauche. Die Individuen variieren in ihren Eigenschaften. Stellt man die Varianten fir jeden einzelnen Karakter in Klassen, mit gleich orossem Spielraum zusammen (z. B. der Zahl der Kielsehuppen zwischen der Analöffnung und der Basis der Bauchflossen in den Zahlenklassen 11, 12, 13, 14 u. s. W.), So werden sie sich um einen Mittelpunkt ordnen, der fir jede einzelne Rasse karakteristiseh sein wird. Die Anzahl der Individuen innerhalb der Klassen nåhert sich den Koeffieienten in der Binomialformel — (åa + b) * — får höhere Werte von n, und die Ubereinstinmung wird um so genauer sein, je mehr Individuen untersueht werden. Auf Grund dieses, von QuetzELetT gefundenen Gesetzes (JoHaNNsEN (7) Seite 7) lassen sich bei diesen biometrisehen Untersuchungen die Methoden der Wabr- seheinlichkeitsberechnung anwenden. Da man hier nur mit Teilen der Ståmme operiert, werden alle Berechnungen mit wahrscheinlichen Fehlern behaftet sein, und diese lassen sich mit Hiilfe folsender Formeln berechnen: Bezeichnen . wir die gesammte Anzahl untersuchter Individuen mit n, den Ab- stand des Klassenmittelpunkts vom Durchsehnitt (G) mit v und die Individuenanzahl der Klasse mit p, so ist die mittlere Abweichung des Individuums s = V= vn Der wahrscheinliche Fehler ist n —+ 0.6745 5 dann 5 P = VG ?) (JOHANNSEN (7)). Sollen zwei Variationskurven verglichen werden, so ist ihre Durchsehnittsditfferenz (G —- Ga) mit einem wahrseheinlichen Fehler behaftet, der gleich der Quadratwurzel der Summe der beiden Durch- sehnitts-Fehlerquadrate ist, / SF,” 4 SF, 1) Genau: 6 = fer (Vergl. auch JOHANNSEN (7) Seite 247). n— 1 % Genau ist SF = Va wo Q die Abweichungen des mittleren Vier- n tels sind. i | el altre" — gg NGGen> GE NR > Vil BE 0 GE EE 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1905. 11 Wenn die beiden Kurven mathematisch verschieden sind, ist G +G >V Spr: 1 SP, Der Durchschnitt hat ausserdem die KEigenschaft, dass die Summe der Quadratabweichungen der Individuen % (p. v*) kleiner ist als sie im Verhåltnis zu irgendwelcher anderen Zahl werden wiirde. Also, haben wir eine Kombination mehrerer Eigenschaften, so können wir sehen, weleher Kombination ein oder mehrere Individuen am nåchsten stehen. Bezeichnen wir die Figenschaften einer Gruppe von Individuen mit a. b. c., u. S. W., So Wird die sunne: EPP EE am kleinsten sein im Verhåltnis zum Durchscehnitt des Stammes, dem die Gruppe von Individuen oder das Individuum angehört, und die Summe wird um so kleiner, je reiner die Probe von fremder Beimischung ist und je mehr Individuen die Messungen umfassen. Die Messungen und Untersuchungen umfassen bei jedem ein- zelnen Individuum (s. Tafel X): Geschlecht. | Die Entwickelungsstufe der Gesehleehtsorgane (wird spåter genauer besprochen). Fettgehalt: vier Stufen: m = viel (M = in grossen Massen. Diese Gradbezeichnung wird fast aussehliesslich bei dem eigent- lichen Fetthering benutzt). -+ = mittelmåssig. Meme: I = melis T = Totallånge von der Schnauzenspitze (R) (geschlossenes Maul) bis zur Mitte einer Linie durch die Spitze der natirlich aus- vebreiteten Schwanzflosse. T-ed —= Totallånge ohne Schwanzflosse. Von der Schnauzenspitze bis zu der aussen sichtbaren Basis des mittleren Strahls der Sehwanzflosse. D = Abstand von der Schnauzenspitze bis zur Basis des ersten Riiekenflossenstrahls. V = Abstand von der Schnauzenspitze bis zur Basis des ersten Strahlss der einen Bauchflosse. Å = Abstand der Analöffnung von der Schnauzenspitze. An = Basale Långe der Analflosse. Ds = Basale Långe der Riickenflosse. 12 | Hjalmar Broch. [No: 1 l.ep.l. = Seitenlånge des Kopfes; von der Schnauzenspitze (ge- sehlossenes Maul) bis zum hintersten Rande des Operculum. ler. = Obere Craniumlånge. Vom vordersten Ende der Ethmoidal- Crista bis zur Mitte des obersten hinteren Randes des Hinter- hauptknoehens. ; a.c. = Kopfhöhe. Vom obersten Rande des Hinterhauptknochens bis dahin wo die untersten Kanten der Radui branchistegu und Intra-Operculum einander decken. lt.cr.fo. = Die Foraminalbreite des Schådels. Entfernung zwisehen den inneren Kanten beider Foramina parietala. Zu diesen in Millimetern gemessenen Dimensionen sind be- rechnet indices: T-ed, D, V, A, An, Ds und lepl. in % von T i == T d. ae p, ler und ac in % von lepl., und lterfo in % von ler. Hierzu kommen folgende Zåhlungen: v = Anzahl der Bauchflossenstrahlen (z. B. 9. 8 = linke Flosse 9, rechte Flosse 8 Strahlen). K, = Anzahl der Kielsehuppen zwisehen der Basis der Bauchflossen und der Analöffnung. /ert. H = Nummer des ersten geschlossenen Haemalbogens. Vert. S = Die Gesamtanzabl der Wirbel.!) Diese Messungen wurden an einer versehiedenen Anzahl von Individuen aus jedem Fange vorgenommen. Wo die Absicht vorlag die Eigentiimlichkeiten eines Stammes zu erforsechen, wurden grössere Proben gemessen und untersucht, bis zu 100 Individuen. Aber wo es galt den Ståmmen auf ihren Wanderungen zu folgen, und wo es deshalb von Bedeutung war mögliehst viele Proben von versehiedenen Orten zu untersuchen, wurden von jedem Fange nur 10 Individuen untersucht. Um die Untersuchungen und ihre Resultate von Zufålligkeiten möglichst frei zu halten, wurden gleichzeitig mit den Rassemes- sungen eine Reihe statistiseh-biologiseher Beobachtungen auf den Fanggebieten durch die Observateure der Fischereileitung angestellt. 1) Im Jahre 1904—1905 wurden ausserdem untersucht: 0 = Höhe der Augenhöhlenöffnung (index in 9 von ler). Vert. 0. = Anzabl Schwanzwirbel (von der Projection der Analöffnung auf die Wirbelsåule). 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 13 Diese Beobachtungen (Kap. 5) wurden an 20—100 Individuen aus jedem Fange ausgefihrt und umfassten folsende Figenschaften: T em. = Totallånge in Centimetern von der Schnauzenspitze bis mitten zwischen die Spitzen der natiirlich ausgebreiteten Schwanzflosse. Gesehlecht = 3 (Månnehen, ,melke*) und 9 (Weibehen, ,,rogn*). Entwickelungsstufe der Gescehlechtsorgane(I—VI.s. spåter). Fettsehalt. Vier Stufen (wie auf Seite 11 beschrieben). Wåhrend nun die Rassemessungen dazu dienen, die Ståmme, dort wo sie vorkommen, zu identificieren, lassen sich die wechselnden Entwickelungsgrade der Geschlechtsorgane und des Fettgehalts mit Hiilfe der statistiseh-biologisehen Untersuchungen verfolgen. Diese Untersuehungen werden deshalb fir die Beurteilung des Handelswerts der jeweiligen Fånge von der erössten Bedeutung sein. | In den unsern Observateuren mitgeteilten Instruktionen werden die Entwickelungsstufen der Geschlechtsorgane auf folgende Weise eingeteilt: I. Hering der nie gelaicht hat. Bei diesem liegen die Geschlechts- organe, die in der Regel in Fett begraben sind, dicht unter der Wirbelsåule; es ist unmöglich mit dem blossen Auge zu entscheiden, welehem Geschlecht sie angehören. Die Höhe der Geschleehtsorgane iiberschreitet nicht 2—3 mm. II. Höhe der Geschlechtsorgane 3 bis 9 mm. (3 mm. bis '/3 Zoll.). III. Höhe der Geschlechtsorgane 9 bis 18 mm. (3 bis ”/3 Zoll.). Die einzelnen Eier in den OQvarien sind klein und eckig; keine klaren Eier. IV.: Höhe der Geschleehtsorgane iiber 18 mm. (*3 Zoll.). Testes -— ganz milehweiss, Sperma nicht fliessend, die Qvarien mit ein- zelnen, zerstreuten, hellen Eiern. V. Sperma und Eier fliessend. VI. Ausgelaicht. (Bluthering wird mit einem hinzugefigten b. be- zeichnet). In zweifelhaften Fållen werden Zwischenstadien angegeben (z Bi MIT). | Wenn man diese Tabelle mit Hrernockzs (4) vergleicht, fållt sogleich eine Grundverschiedenheit auf; seine Einteilung erfordert, dass dem Untersucher eine Lupe zur Verfigung steht und es ist notwendig, dass er grosse Ubung besitzt wenn er mit einiger Schnelligkeit die Einteilung von Hrrinckrs Entwickelungsstadien anwenden können soll. Gerade dieser Umstand erforderte fir uns eine Ånderung der Finteilung. Unsere Observateure waren Fischer, und es war un- 14 Hjalmar Broch. [Nofil möglich ihnen auf einem Laboratorium Gelegenheit zu långeren Ubungen zu geben; dazu kommt, dass die Zeit die auf einem Heringsfiseherboot fir diese Art Arbeiten angewendet werden kann, sehr knapp bemessen ist, und es war nötig, innerhalb kiirzester Zeit mögliehst viele Individuen untersuchen zu können. Aus diesem Grunde war es nötig die Höhenmessungen der Geschlechtsorgane bei der Finteilung ihrer Entwickelungsstufen einzufthren. Wenn Hernckzs Stadium V in der Tabelle auseeltr 2 ist, so kommt dies daher, dass es in Wirklichkeit nur sehr selten vorkommit. Es ist jedoch unter der Bezeichnung IV a in den Tabellen bei- behalten die zu den Rassemessungen gehören. Stadium VI (Hyzrnckzs Stadium VII) sollte vielleicht besser yII ausgelaicht* senannt werden, da die Geschlechtsorgane des eben ausgelaichten Herings dieselbe Grösse haben wie die des unter II angegebenen; es scheint auch, als ob die Geschlechtsorgane im Lauf einer Erholungsperiode beim Hering von VI direkt in II iibergehen ohne eigentlitchen Grössenzuwachs (vergl. Hemnockr (4) Tabellen, Seite VIID). Die von den norwegischen Fischern gebrauchten Bezeichnungen fir den Hering in dessen versehiedenen Stadien sind: I (m): ,Veritabel fedsild* (wirklicher Fetthering). | em Tstersild* oder .Isterholdis”indmadsild pe NER | ,Fuldsild* (Vollhering). VI (0—1) ,Blodsild* (Blutheringe) oder ,tomsild* (ausgelaichte Heringe). Bei den Rassemessungen wurden zwei von Hrrnorr nicht an- gewendete Dimensionen eingeftihrt. Dies sind a.c und 0. — Kopf- höhe gerechnet von der obersten Kante des Hinterhauptknochens bis dahin wo die untersten Kanten der Radu branchiostegii und Intra-Opereulum einander kreuzen (Tafel X, 2, t.c—0.c.) und der vertikale Öffnungsdiameter der Augenhöhle, von Knochenkante zu Knochenkante gerechnet (Tafel X, 2, 0—0); fir diese beiden Maasse sind Indices berechnet: a.c in % von l.cp.l., und 0 in %% von l.er. Diese Messungen ergaben bei der Untersuchung 1904—05 folgende Werte und Differenzen: 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 15 a.C. O. Totallånge - (Mittel- Mittleren «FA NNGttlererk SE zahl) Wert Pifferenz ) Wert pifferenz!) ME Doggerbankheringe....... 67.34 40.93 25.40 * p 1.710-191 y 0.19 +0.146 : Shetlands-Heringe........ 65.63 40.74 29.79 , 0.420.181 p 0.970.140 Norweg. Nordsee-Heringe .| 66.05 39.77 30.16 p 1.24+0.160 på 0.29 40.099 — Grossheringe ....[ 64.81 39.48 - 31.48 | ) 0.57 + 0.152 ) 1.34 10.110 .— Friihjabrsheringe.| 64.24 40.82 29.79 p 0.70 0.137 , 1.230.108 Bohuslånsheringe .....+.- 63.54 42.05 24.99 | p 3.800.157 ) Tider One å Doggerbankheringe....... 67.34 40.93 25.40 Eine Korrelation zwischen diesen Maassen und der Totallånge scheint beim Hering nicht nachyewiesen werden zu können. Im Gegenteil bilden die beiden Ståmme Bohuslånshering und Dogger- bankhering die åusseren Grenzen fir den Wert von a. c., trotzdem die Totallånge der gemessenen Individuen innerhalb dieser beiden Ståmme durcehsehnittlich ziemlich gleichartig ist. Ganz gewiss haben die beiden hier genannten Dimensionen sehr grosse Variationsgebiete, sodass die wahrscheinlichen Fehler leicht gross werden; aber da gleichzeitig der wirkliche Unterschied zwischen den Mittelzahlen besonders bei a.c. verhåltnismåssig noch viel stårker wåchst, sah ich dies Maass fir so bedeutungsvoll an, dass ich es auch in den Untersuchungen des folgenden Jahres beibehielt und die Aufmerksam- keit der anderen Untersucher gerade auf dieses Maass lenkte, als die Heringsuntersuchungen auch in das Program der internationalen Meeresuntersuchungen mit aufsenommen wurden. 1) Bei den Differenzen sind zugleich die wahrscbeinlichen Fehler mit Vor- zeichen + aufgefihrt. LG Hjalmar Broch. [No. I 2. Die Untersuchungsgebiete. (Karte 1 und TM): Um eine vorliufige, orientierende Ubersieht iber die Verhålt- nisse innerhalb der Teile der Nordsee zu gewinnen, wo Herings- fiseherei von Norwegen betrieben wird, unternahm , Michael Sars* im August—September 1904 eine Fahrt. Die Absicht lag vor, die (Qualitåt des Herings an den verschiedenen Stellen zu untersuchen, wobei sich gleichzeitig Gelegenheit bot, Material zur Beleuchtung des Vorkommens der Ståmme in der nördlichen Nordsee zu sammeln. Die Stationen wurden so gelegt, dass sich das Vorkommen mehrerer Ståmme im Material voraussetzen liess. (Karte I). Unser Material wurde dadureh sehr bereichert, dass uns der Dampfer ,Kinn* von der bergenschen Hochseefischereigesellsechaft Proben seiner Fånge auf der Vikingbank und den steilen Abhången, die die Grenze zwisehen dem Nordseeplateau und der ,, Norwegisehen Rinne* (,, Revet*) bilden, zur Untersuchung iiberliess; diese Proben waren im Oktober und November 1904 eingesammelt worden. Da die Proben von der Vikingbank und vom ,.Revet* (Herbst 1904) vermuten liessen, dass dort einige Verschiebungen zwischen den Heringståmmen vor sich gehen, erschien eine weitere Verfolsung dieser Probleme erforderlich. MHierzu bot sich eine Gelegenheit, indem das Fischereidirektorium einen QObservateur an Bord von Herrn L. A. Devorps Kutter , Frithjof* hatte. Dessen Stationen sind auf Karte II angegeben. Von den ersten Stationen, die zum Teil ber dem Nordseeplateau lagen, bekamen wir keine Proben; erst von Station 25 ab besitzen wir regelmåssige Beobachtungen. Die norwegischen Fettheringsfisehereien im Nordland misslangen im Sommer 1905 vollståndig. Die Fettheringe kamen nicht an die Kiiste. Um nun zu untersuchen ob die Fettheringe weiter draussen standen, sowie um zu erfahren ob auf unseren Kiistenbånken zwisehen Stat und Lofoten tberhaupt soviele Heringe vorhanden waren um eine lohnende Fischerei zu ermöglichen, wurden vom ,,Michael Sars* aus eine Reihe Treibnetzversuche auf diesen Kistenbånken unter- nommen (Karte III). Es wurde eine Reihe von Stationen gemacht, die geeignet waren ein genaues Bild von dem Vorkommen der Heringe wåhrend der Monate September, Oktober und November 1905 in diesen Gegend zu geben. 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. JUG; Da auch im Trondhjemsfjord Heringsfisehereien im Gange sind, wurden auch dort einige Proben gesammelt (Karte III, Stat. 35 und 36). Im Sommer werden im åusseren Fjord mit Treibnetzen so- senannte ,Fedsild* (Fettheringe) und im Friihjahr vom Mårz bis Mai im inneren Fjord (Beitstadfjord) Frihjahrsheringe gefangen. In den Distrikten wo die norwegischen Grossherings- und Friihjahrsheringsfischereien vor sich gehen, wurden sowohl im Winter 1904—1905 sowie auch 1905—1906 Proben eingesammelt. Diese Distrikte liegen an der norwegischen Westkiiste, der Grossherings- distrikt nördlich und der Friihjahrsheringsdistrikt hauptsåehlieh stidlich von Stat. (Genauer bestimmt wurden die Proben von Grip und Svinøen (nördlieh von Stat), Bremanger (bei Stat), Solsvik (bei Bergen) und die von der Gegend bei Haugesund eingesammelten. Ausser- dem wurden im Winter 1905—1906 auch bei Risör (an der nor- wegischen Skagerrakkiiste, wo auch Frihjahrsheringstischerei be- trieben wird, Untersuchungen angestellt. Zum Vergleich dieses Herings mit dem von der andern Seite des Skagerrak erhielten wir im Januar 1905 eine grössere Probe von Bohuslånherine. Die hier kurz besprochenen Untersuchungsfelder umfassen zu- sammen ein so grosses Gebiet, dass es bei der kurzen Zeit, die uns zu Gebote stand, nur möglich war eine etwas schematische Ubersieht iber die Verhåltnisse zu gewinnen. Nur von den Gegenden um die Vikingbank und Revet konnten die Untersuchungen mehr als die grossen Hauptziige bringen. Aber bei der Beurteilung des Bildes, das uns die Untersuchungen hier geben, sei daran erinnert, dass die Proben von Fischern eingesammelt wurden, denen es darauf ankam den pekuniår wertvollsten Fang zu bekommen, und die sich deshalb von den Schwårmen ausgelaichter Heringe möglichst fern hielten, die im Herbst auf und in der Nåhe der Bånke wahrscheinlich auch vorkommen. Sind auch die Untersuchungen wegen des grossen Gebiets das sie umfassen, vielleicht weniger detailliert, so können sie uns doeh wohl einen Einblick gewåhren, wo ungefåhr wir uns die Verbreitungsgrenzen der einzelnen Ståmme zu denken haben. ING 18 Hjalmar Broch. [No. ] 3. Rassemessungen. (Tabelle I—XIV, Tafel IV—X). a. Die Heringsståmme unserer Meere. Im siidlichsten Teil des Untersuchungsgebiets (Karte I, Station 4, 5 und 6) kommen Hernockrs ,Nördliche Bankheringe* vor, oder wie unsere Fischer sie nennen ,Doggerbankheringe* (Tabelle I und VII, Tafel IV). Auf den ersten Blick möchte man beim Vergleich der Mittelzahlen der drei Proben geneigt sein, sie får ganz verschieden zu halten; aber wo zwischen den zwei Proben ein Unterschied besteht, da nimmt die dritte eine Zwischenstellung ein, und mit Hilfe der Berechnungen sammeln die drei Proben sich zum einheitlichen Bilde eines Stammes. Die Anzahl der Wirbel ist niedrig, meistens nur 56, die Nummer des Wirbels mit dem ersten Haemalbogen ist, in der Regel 25; der Stamm hat eine grosse Anzahl Kielsehuppen zwischen der Analöffnung und den Bauch- flossen, 14 bis 15 (durehsehnittlich 14.63); am auffallendsten ist jedoch die bedeutende Kopfhöhe dieser Rasse, durchsehnittlieh 67.34. Dieser hat bei keinem unserer anderen Heringståmme einen so grossen Wert. Auf Station 6 kommt zwischen allen Fettheringen auch eine kleine Beimischung von 4 ausgelaichten Heringen vor; diese sol- len spåter genauer besprochen werden. Weiter östlich im Skagerrak kommt der Stamm der Bohuslåns- heringe vor, der dem Doggerbankhering nahesteht. Auch dieser hat die gleiche niedrige Wirbelzahl (durchschnittlich 56.44), dieselbe niedrige Durchsehnitts- Wirbelnummer des ersten Haemalbogens (24.79), dagegen eine höhere Durehsehnittsanzahl Schuppen zwischen Amnal- öffnung und Bauchflossen (15.22), höher wie bei irgend einem Stamm der untersuchten Gebiete; dieser Stamm hat dazu den niedrigsten Kopf mit einem Durcehsehnittsindex 63.54. Zwischen diesem und dem Doggerbankhering sind folgende Unterschiede vorhanden: Ds.: —- 0.28 == 0.063, l.cp.1.: — 0.32 = 0.08, Lo) oe a.c.: + 3.80 & 0.157, H.er.fo.: ++ 1.05 =& 0.129, 0: SEN und K,: — 0.59 & 0.091. (Wo hier die Abweichung vom Bohuslånshering in negativer Richtung geht, steht —- vor dem gefundenen Untersehied zwisehen den Mittelzahlen; wo diese Differenz an Zahlenwert nicht dreimal 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 19 den (mit + bezeichnéten) beigefiigten wahrseheinlichen Fehler Gber- steigt, ist nichts angefthrt). In der nordwestlichen Nordsee in der Nåhe der Orkney- und Shetlandsinseln laieht der Shetlandshering. Dieser nimmt in einzelnen Richtungen eine Zwischenstellung ein zwischen den beiden genannten, siidlicheren Ståmmen einerseits, und unserm norwegischen Frihjahrshering und Grosshering andrerseits. Es sind aber auch manehe Unterschiede vorhanden. Beim Doggerbankhering sind die erössten Ditfereuzen: lt.er.fo.: + 1.23 + 0.143, ac.: + 1.71 0.91, Vert. C.: + 0.29 + 0.085 und Vert. S.: + 0.32 0.082. : Beim Bohuslånshering sind die Unterschiede: An.: + 0.24 + 0.069, Ds.: — 0.42 + 0.067, l.cp.l.: + 0.33 + 0.054, ller.: I 0.85 & 0.124, d.c.: + 92.09 & 0.168, O.: + 1.31 + 0.141, Home 075 == 01100 und Vert Så — 033 == 01075. Der Shetlandshering hat eine mittlere Wirbelanzahl (dureh- sehnittlich 56.70). Die Wirbelnummer des ersten Haemalbogens (durehschnittlich 24.72) ist ungefåhr dieselbe wie bei den beiden friiher besprochenen Ståmmen, die Kielsehuppenanzahl etwas nied- riger als bei diesen (durehschnittlich 14.44). Bei allen drei bisher genannten Ståmmen ist die Analflosse in der Regel kiirzer als die Dorsalflosse. An den norwegischen Kiisten kommen in den Wintermonaten sowohl Grossheringe wie Frihjahrsheringe vor. Es war eine viel umstrittene Frage, in wie weit diese demselben oder ver- sehiedenen Ståmmen angehören und sie wurden deshalb beide Winter sorgfåltig untersucht. Aber die Unptersuchungen scheinen darauf hinzudeuten, dass sie nur verschiedene Auslåufer desselben Stammes sind.- Die ersten Proben vom Friihjahrshering sind vom Februar —Mårz 1905; es sind 3 Proben, eine aus Solsvik, und 2 aus Hauge- sund (Tabelle VI und VII). Die drei Proben zeigen unter sich das gleiche Verhåltnis wie die drei Proben von Doggerbankhering, da sind gleiehmissige Ubergånge, welehe beweisen, dass sie nur ver- sehiedene Variantverteilungen innerhalb desselben Stammes dar- stellen. Beim Vergleich mit einer grossen Probe Grosshering vom Januar 1905 zeigen sich folgende Verschiedenheiten zwischen den Kurven: 20 Hjalmar Broch. [No. I An.: = 0.21 & 0.059, Ds.: + 0.26 + 0.053, l.er.: > 0.44 & 0.115, ac: + 0,57 E 0.152, 0,5 3 1.34 > 0.100 und Vet 0 EEE - 0.060. (Die Vorzeiehnung bezeichnet die Abweichung des Grossherings von der Mittelzahl des Frihjahrsherings Demnach wåren hier wirklich verschiedene Ståmme repråsentiert. Behandeln wir indessen die Proben vom Friihjahrshering u. Grosshering vom Januar und Mårz 1905 auf dieselbe Weise, so weicht der Grosshering diesmal mit folgenden Zahlen ab: D.: —- 0:41 + 0.087, Å.: + 0.61 + 0.096, l.cp.l.: — 0.45 + 0.046, ler.: + 0.48 + 0.117, :a.6.: 4 0.83 + 0.125 und TierøEGn se JOLIO6: Leider sind die Maasse in beiden Jahren nicht durchweg die øleichen; es ist deshalb nicht möglich die Versehiedenheiten die sieh in den Karakteren D, Å, O und Vert. U zeigen, ganz zu be- urteilen; erst spåtere Untersuchungen werden zeigen können ob ihre Verschiedenheiten konstant sind. Bei der Betrachtung der ibrigen Karaktere fållt jedoch sofort in die Augen, dass wo in dem einen Jahre Versehiedenheiten zu sein scheinten, sie im nåeh- sten Jahre verschwinden und umgekehrt. Konstant seheinen nur t.c. und l.er. zu sein; es kann deshalb von Interesse sein diese Karaktere etwas genauer anzusehen: Ber A.C. ===>" —=—==2== =——=— —===2000m. 1905 1906 1905 1906 Fråhjahrsheringe... 58.95 58.97 64.24 63.03 Grossheringe ....-- 58.51 58.49 64.81 63.86 Differenz: — 0.44 + 0.115 — 0.48 +0.117 —+0.57+ 0.152 0.83 + 0.125 Hier ist in a.c. der Untersehied zwischen den Mittelzahlen inner- halb derselben Heringskategorie wåhrend der zwei Jahre weit grösser als der Unterschied zwischen den beiden ,Ståmmen*; es scheint deshalb, als ob dies Verhåltnis bei der Unterscheidung derselben nicht durehweg benutzt werden kann. Das einzige Verhåltnis, das einen konstanten Untersehied zeigt, ist f.cr. Selbst wenn die Mög- liehkeit nicht ausgeschlossen ist, dass Grosshering und Frihjahrs- hering wirklich zwei versehiedene Ståmme wåren, scheint doeh vor- låufig hierfir nur wenig zu sprechen. Noch ein Zug låsst sich får die Zusammengehörigkeit dieser Stimme anfuhren. Berechnet man nåmlich das Verhåitnis zwischen den Proben der beiden Jahre mit Hilfe der Methode der kleinsten Quadratsumme, so ergeben sich folgende Summen: EE uer ad | i | EE st Bt sd siti 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1 906. GL Grosshering 1906 Frihjahrshering 19061) Mit den Frihjahrsheringen 1905 .... 1.2349 2.2709 Mit den Grossheringen 1905 ........ 2.5545 4.5120 Dies Resultat muss dabin gedeutet werden, dass sowohl der Grosshering wie der Friihjahrshering 1906 dem Frihjarshering von 1905 nåher stehen, als dem Grosshering desselben Jahres. Hierzu kommen einige bemerkenswerte Resultate von auf die- selbe Weise berechneten Proben des ,Michael Sars* 1905. | (9 Eigenschaften: HD Ler, a.0., Wer.fo., K., Vert. H. und Vert S.): , Michael Sars" St. 6 11 24 ,Fri*2) Friihjahrsheringe 1905 ........ 3.5544 3:1276 2.9181 0.9529 Girossherimge 1905 ...-...-..... 4.1983 6.2001 5.0127 2.8544 Fruhjahrsheringe 1906 ........ 2.6251 0.9547 1.0178 0.9206 Grøssherimse 1906 ....... d.e 1.8146 2.0770 2.1063 1.7887 Mit allen 1905—1906 untersuchten Eigenschaften (die 9 oben- senannten und Ted, D. V. und Å): St. 6 11 24 SEA) Frihjabrsheringe 1906 .......... 3.8032 4.6579 2.8264 1.4524 Grossherimge 1906 ..:.....2...x. 2.3590 3.4653 3.9608 2.9024 Dieselbe Probe scheint also bald zu den Grossheringen, bald zu den Frihjahrshermgen gehören zu können, je nach dem Jahr- gang, mit dessen Proben sie verglichen wird, ebenso wie nach den zum Vergleich benutzten KFigenschaften. Es ist bier nicht ausge- sehlossen, dass die Proben aus einer Mischung von 2 versehiedenen Ståmmen bestehen können; aber in diesem Falle miissen die Ståmme die gleiche Laichzeit haben, da die Gesehlechtsorgane der Exemplare auf der gleichen Entwickelungsstufe stehen. Die Annahme scheint nåher zu liegen, dass es sich hier nur um einen Stamm handelt, der ein sehr grosses Variationsgebiet besitzt. Noch eine Thatsache scheint darauf hinzudeuten, dass hier nur ein einziger Stamm repråsentiert ist. Wie aus den Altersunter- suehungen (vergl. Tafel III) hervorgeht, ist durchweg das Alter des Grossherings höher als das des Friihjahrsherings. Zu diesem Stamm muss man auch den Fetthering rechnen. Sehon G. O. Sars (11) sprach diese Annahme aus, wåhrend AxEL 1) Hier wie iberall ist die kleinste Quadratsumme hervorgehoben. 2) Von den Fischern als ,wirklicher Grosshering* bezeichnet. 29 Hjalmar Broch. [No. 1 hd Bozck (1) behauptete dass der Fetthering einen eigenen Stamm bildete. Die Fettheringe sind fast ausschliesslich Heringe, die trotz ihrer Grösse (sie können bis zu 30 cm. lang sein) noch nie gelaicht haben; ihre Geschlechtsorgane stehen fast immer auf Stadium I, selten findet man bei ihnen Stadium II. Auf der Fahrt des ,, Michael Sars* im Herbst 1905 gelang es einige kleine Proben von Fett- hering zu finden (Tabelle IX, X und XIV). Beim Vergleich mit den iibrigen Ståmmen kamen grössere Quadratsummen heraus, und es sollen deshalb hier nur die angefihrt werden, die beim Vergleich mit Friihjahrshering und Grosshering herauskamen: Ausgesuchter Fetthering, ,Michael Sars* St. 13 St. 18 Ä | Fruhjabrskernse 1900 2.9875 5.8i32 Grosshermge 1906 Je 5.2291 Modes EFruihjabrshempe006 4.1459 5.5229 Grosshermee 1906 SNE 4.1933 7.9044 a) Alle 13 Eigenschaften mitgerechnet. b) a.c. ausgelassen. å b EEE EEE EE SEE En == — NE — — -O- Seg SE IG St. 18 (8 Eigensch.). (12 Eigensch.). Fruhjahrsheringe 1906.... 10.9220 6.7967 0.9860 2.2598 Grossheringe 1906 ....... 8.2155 7.913 1.0923 1.1692 Nimmt man hierbei an, dass Grossheringe und Friihjahrsheringe zwei verschiedene Ståmme sind, so wird das Bild das die beiden Fettheringsproben geben sehr verwirrt; SOgar die Messungen einer einzigen Dimension (wie z. B. å.c.) können scheinbar eine totale Verånderung des Karakters der Probe bewirken. Im Herbst 1904 wurden in der nördlichen Nordsee von ,, Michael Sars* und von , Kinn" einige Heringe gefangen, die man augen- scheinlich zum Stamm der Frihjahrs- und der Grossheringe rechnen muss. Wohl giebt es hier auch Untersehiede (Tabelle III—V und VII, Tafel IV); so z. B. ergeben sich zwischen dem Frihjahrsbhering 1905 und der genannten Heringsart (,,norwegischer Nordseehering”, Hs. Brocn, 2) folgende Untersehiede: An: =- 0.34 + 0.058, l.er.: += 0.39 + 0.10200.00 Pee Vert. H.: = %- 0.455 + 0.084 und Vert. S.: = 0.31 20006. Vieles spricht indessen dafir, dass wir es hier mit einer Misehung von Frihjahrshering und Shetlandshering zu thun haben. Es seheint Zz. B. dass mehrere der karakteristisehen Merkmale eine vermittelnde 1) 9 Eigenschaften (s. Seite 91). 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 23 Stellung zwischen den Ståmmen einnehmen. Eine Ausnahme macht in dieser Hinsicht nur a.c., das sich in der hier behandelten Variant- oruppe viel mehr den Werten des Doggerbankherings nåhert. Wenn nun dazu kommt, dass sich im Herbst 1905 fast keine Spur des norwegischen Nordseeherings" fand, an seiner Stelle vielmehr fast iberall rein norwegischer Friihjahrshering auftrat (hieriiber spåter mehr), so seheint die Annahme nicht unberechtigt zu sein, dass die hier behandelten Fånge von gemischterer Art gewesen sein können, als sich dies jetzt bei der jetzigen biometrisch-biologischen Beur- teilung mit Sicherheit entscheiden liess. Der Shetlandshering (1904) weicht vom Friihjahrshering (1905) folgendermassen ab: Mms 00:84 -E 0.067, l.er.: = 0.44 + 0.124, a.c.: + 1.39 + 0.174, lter.fo.: + 0.52 + 0.124, K,: + 0.34 + 0.091, Vert. H: -+ 0.99 + 0.093 und Vert. 8: + 0.83 + 0.079. Das Resultat der hier beschriebenen Untersuchungen iiber Gross- hering und Friihjahrshering scheint darauf hinzudeuten, dass beide nur Teile desselben Stammes sind. Zu diesem Stamm muss auch der norwegisehe Fetthering gerechnet werden. Das karakteristische Merkmal des norwegischen Friihjahrsherings und Grossherings ist die grosse Anzahl seiner Wirbel, meistens hat er deren 58 oder 57 (Durehsehnitt beim Friihjahrshering 57.60, beim Grosshering 57.50) die Wirbelnummer des Haemalbogens ist gerösser als bei irgend einem der iibrigen Ståmme (Durchschnitt 25.64) wåhrend die Anzahl der Kielschuppen zwischen der Analöffnung und den Bauchfiossen sehr gering ist (Friijahrshering durehsehnittlich 14.11, Grosshering 14.09); die grosse Analflosse hat oft dieselbe Långe wie die Riicken- flosse, öfters ist sie noch långer. Der letzte, in unserm Material repråsentierte Stamm war der Beitstadfjordhering (Tabelle XIIT und XIV). Dieser Fjord- stamm unterscheidet sich wesentlich von allen andern, in unseren Meeresgebieten wåhrend der Jahre 1904—1906 untersuchten Ståmmen. Sein Laichplatz ist im Beitstadfjord (St. 35, Karte III) und die Laichzeit fållt in die Monate Mårz bis Mai. Nach einer Mitteilung von Herrn Knut Daanr, Assistent beim norwegischen Fischerei- direktoriat, sgiebt es hier laichende Individuen, deren Gesammtlånge oft weniger als 120 mm. betrågt; dies ist die geringste Totallinge, die man so viel ich weiss bisher bei irgend einem laichenden Hering gefunden hat. Kin Vergleich der Beitstadfjordprobe mit den tibrigen Heringsståmmen ergiebt folgende Differenzen: p p ri ö å ES Hjalmar Broch. Grossheringe Friihjabrsheringe Shetlandsheringe Doggerbankheringe Bohuslånsheringe pedal (1906) (1906) (1905) (1905) (1905) ANE GE ER 1 — —- 0.79 + 0.067 —- 0.68 + 0.059 — 0.55 + 0.048 Dern Spee ONE Oen —- 0.76 + 0.053 —- 0.68 4 0.068 — 0.54 & 0.064 —- 0.26 + 0.056 EEE + 0.35 + 0.057 + 0.19 + 0.057 DEE Gre Ai: — -+ 0.50 + 0.081 Bei diesen Stammen nicht untersucht. AE er FARENE AGE — 0.46 + 0.085 == Kepde gen: ae 6 —- 0.79 + 0.038 — 0.34 + 0.046 01049 5 0.045 — 0.81 F 0.043 HØR ee og —- 4.40 I 0.110 — 83.92 'F 0.119 2 se Oter Eee O1ss — 853 + 0.109 se. — 1.30 + 0.117 — 9143 + 0.115 — + 2.18 + 0.144 — 1.62 + 0.124 lt.cr.fo ee EG ae +- 0.90 + 0.105 > + 0353 + 0.112 + 1.76 + 0.127 + 0.71 + 0.105 Kyev 25 dre Er Å --- 0.38 + 0.064 + 0.49 + 0.066 +- 0.91 + 0.088 + 1.05 + 0.078 + 1.64 + 0.079 Vert He ee et EN, +- 0.45 + 0.083 + 0.56 + 0.085 — 0.39 + 0.088 -- == (0:30 0.058, l.er.: + 0.48 & 0.173, lt.er.fo.: + 0.53 Å 0.177, K.2: + 0.10 0.09 und Vert. S.: 0.05 se 01092. Da aber hier der gefundene Unterschied nirgends den drei- fachen Wert des wahrscheinlichen Fehlers tibersteigt, sind die Special- kurven Repråsentanten fir dieselbe Variationskurve. Die spåteren Proben von ,Kinn* sind zusammengesetzter Natur; sie teilen sich in zwei Teile: a) mit Gesehlechtsorganen auf Stadium IT und IT und b) auf Stadium VI. Die kleinsten Quadratsummen waren: . 27. Oktober 1. November 2. November —="———— ———"—-==== ——=——"————=—T—= a. (10 Indiv.) b. (16) Ob: 20) a (Bl) Shetlandshering..... 2.0812 0.3188 1.7941 0.4653 1.2650 2.3237 Doggerbankhering... 3.6430 1.2189 1.5040 1.3854 1.4577 9.4385 Norw. Nordseehering 1.4813 2.1674 0.6123 2.2511 0.0962 f.1210 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—-1906. 97 Die Proben bestehen hier also aus einer Mischung von Shet- landsheringen und norwegischen Nordseeheringen (Friihjahrsheringen). In den ersten Proben ist der Shetlandshering vorherrsehend, wåhrend die letzte eine reine Probe des norwegischen Herings zu sein scheint; es ist jedoch nicht ausgescehlossen, dass die beiden ausgelaichten Fxemplare vom 2. November åusserste Varianten vom Shetlands- hering sein können; dieser Annahme liegt jedoch nur meine per- sönliche Meinung zu Grunde und keine mathematische Berechnung, wie man aus der Quadratsumme ersehen wird. Z'wischen diesen Proben von ,Kinn* und den folgenden (vom Grossheringsdistrikt) liegt eine Zeit von ungefåhr zwei Monaten, aus der Beobachtungen fehlen. Der Grund ist teils das stirmisehe Wetter dieser Jahreszeit, das der Tiefseefischerei grosse Schwierig- keiten bietet, teils auch der Umstand, dass die Fischer sich um diese Zeit zur Teilnahme an den Grossheringsfischereien ausriisten, die um Weihnachten beginnen. Der Grosshering wird hauptsåehlich im Januar in der Gegend von Grip (nördlich von Stat) gefischt, und von hier wurden Proben untersucht. Die Frihjahrsheringsproben wurden im Friijahr 1905 unter- sucht: am 15. Februar eine aus der Gegend von Solsvik (westlich von Bergen) am 10. und 24. Mårz von dem Skjårengebiet bei Haugesund. Im Sommer 1905 wurden die Verhåltnisse auf der Vikingbank und ,Revet* genau untersucht. An Bord von L. A. Drevor»ps Kutter ,Fritjof* wurden Proben eingesammelt (Karte II); die untersuchten Stichpfobeu (å 10 Individuen) ergaben folgende kleinste (uadratsummen: Station 32 21 22 23 a (VD | b (II) | Shetlandshering.......... 19.2649 5.1397 5.6687 | 13.2812 8.3545 | | | Norweg. Nordseehering ... | —13.6834 7.0459 8.2274 | 1.7419 7.5248 dage ker | — — Friihjabrshering . 5.4567 2.4506 4.7942 | 15.9747 2.5514 28 Hjalmar Broch. [Not Station 33 Å 36 34 39 EET a (YD Å bm) am) Shetlandshering .| 183.5085 12.9436 9.0005 10.1149 6.046! 10.5480 Norweg. Nordsee- | henne 15.6992 13.0701 11.1854 10.7338 9.5386 192.4591 Norweg. — Fruh- jahrshering .. 5.497 I 3.1417 4.5672 3.0752 10.9310 3.3517 Die Berechnungen beruhen auf folgenden 9 Eigenschaften: Am, Ds, lææp.l., l.er., a.c., tier:fo., Ky, Vert. H und Vert STMeEroben die auf Grund des verschiedenen Entwickelungsgrades der Geschlechts- organe geteilt wurden, findet man in den Tabellen nåher specificiert, die iibrigen wurden auf den Tafeln graphisch dargestellt. Wie aus diesen Berechnungen hervorgeht, kamen nur ein ein- ziges Mal (auf Station 32) Individuen vor, die derselben Varianten- gruppe angehörten, wie der ,norwegische Nordseehering* des vor- hergehenden Jahres; alle tibrigen Proben ausser einer (Station 36 a) gehören zum norwegischen Frihjahrshering. Wie friiher (Seite 23) erwåhnt, halte ich es fir das Wahrseheinlichste, dass der norwegisehe Nordseehering von 1904 deshalb wenigstens in der Hauptsache zum norwegischen Friihjahrshering gerechnet werden muss. In derselben Weise ergeben die Berechnungen der zahlreichen Proben, die im Herbst 1906 an Bord von ,, Michael Sars* (Karte III) und vom Dampfer ,Fri* (December 1905) eingesammelt wurden, folgende kleinste Quadratsummen: Station 6 DE 8 | 9 o | ER | | Frihjahrshering ..... 3.6530 | 5.8570 | 4.0601 | 5.3556 | 9.5625 | 5.4843 | 9.0636| 7.3106 Grosshberms2 NM 3.7190 | 5.7596 | 3.8707 | 3.8684 | 6.9397 | 5.7361 | 10.0000| 5.8422 Station 1U7/ ST lg 29 24 | SÅ Er Se Å | Å Fruhjabrsbermnøre Fu 3.3282 | 1.8903 | 2.1812 | 2.5999 | 3.2166 | 1.1487 | 0.9006 Grosshering 9.7134 | 4.9747 | 3.7770 | 2.8091 | 9.8037 1) Ausserdem 4 Heringe, mittlere Zahl von T = 16.88 cem.: Fruhjahrshering 0.1685 | Grosshering 0.1277 | Ky, Vert. H und Vert. S. 1908] Norwegiseche Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904--1906. 29 Da bei der Berechnung der kleinsten Quadratsummen mit Hiilfe der friher benutzten 9 Figenschaften bei allen ibrigen Ståmmen ungleich grössere Summen herauskamen als beim Friihjahrshering und Grosshering, habe ich mit diesen beiden Ståmmen die Quadrat- summe fiir såmmtliche 13 untersuchten Karaktere berechnet: (Am, Med DNV. 4 Lepbli Ler. ac, lt.er.fo., K., Vert. H und Vert. S). Bei einem Vergleich mit der Karte wird man kein Ge- setz fir die Verteilung innerhalb des im Herbst 1905 untersuchten Gebiets (Karte III) nachweisen können; auch dieser Umstand seheint gegen eine Trennung von Grosshering und Friihjahrshering in zwei eigene Ståmme zu sprechen. Von Risør, mitten zwischen Lindesnes und Kristianiafjord an der norwegischen Skagerrak-Kiiste, wurden 4 Proben untersucht und gemessen, 3 von 10 und eine von 40 Individuen. (27. Januar). Ihre kleinsten Quadratsummen (fir 9 Eigenschaften, s. Seite 28) sind: Risør 1906: 13. Januar 18 og | 27. Januar Fr mm banen) Bohuslånshering 4.2598 3.5893 4.7138 2.9494 3.8422 5.6467 Frihjahrshering 3.8688 1.3335 | 2.0065 2.6844 19.5847 | 3.5516 Also auch hier spielte der norwegische Frihjahrshering ent- sehieden die vorherrschende Rolle; nur einmal finden wir eine sehwache Beimischung von Bohuslånshering. Ausserdem wurden in dieser Zeit Frihjahrshering und Gross- hering von Haugesund und ,Gripshavet" (nördlich von Stat, in der Nåhe von Kristiansund) untersueht. Endlich wurde auch eine, am 31. August 1905 zwischen Tautra und Leksviken (im åusseren Trondhjemsfjord (Station 34, Karte IID sefangene Heringsprobe bearbeitet, deren kleinste Quadratsummen folgende waren: Trondhjemsfjord 1905. Frihjahrshering 1906. Grosshering 1906. Beitstadfjordhering 1906. 19.8935. 16.8309. 6.5535. Er gehörte also zum selben Stamm wie der Hering, der im April 1906 im Beitstadfjord laiehte. (Station 35, Karte III). 30 Hjalmar Broch. [Nod 4. Altersuntersuchungen. (Tafel IT und ID). Da die Altersfrage bei den Fischen von grosser Bedeutung får. das Verståndnis der biologisehen Verhåltnisse ist, wurde in der letzten Zeit gerade auf die Altersbestinmung grosser Wert gelegt. Die Långenmessungsmethode war dabei långere Zeit die vorherr- sehende, bei der man versuchte auf statistisshem Wege das Alter einer ganzen Gruppe festzustellen. Die Methode wurde im Jahre 1891 von C. G. Jor. PETERSEN (9) in die biologisehen Forsehungen eingeftihrt, und seitdem speciell bei den Dorscharten und Plattfisehen angewendet, jedoch nicht bei den Heringen. Aber die kritisehen Untersuchungen der spåteren Zeiten zeigten, dass die Methode uicht sanz genaue Re- sultate geben kann; gleichzeitig trat je långer je mehr das Problem den Altersbestimmung des ein- zelnen Individuums in den Vordergrund. Die Methode, die dies Problem lösen zu kön- nen sceheint, ist die Untersuchung der Knochen der Fische. Im Jahre 1899 verötffentliehte Rar- BIscH eine Abhandlung (10) in der er nachwies, Diagråmm von einem dass auf den Otolithen beim Pleuronectes platessa Heringsotholiten. sich ebenso wie bei den Båumen, im Lauf des (Ungefihr 10 mal Jahres zwei verschieden aussehende Zonen bilden, perso so dass die Struktur des Otolithen einen Unter- ne pe p Wim» sehjed zwisehen den sogenannten Sommerringen terring im Entstehen Å Å , und Winterringen erkennen låsst. Dies Phånomen zeigt sich auch in der tibrigen Knochenstruktur der Kische. (Hrinckt (5)). In vielen Fållen war es daher möglieh. aus der Untersuchung der Otolithen eines Fisches auf dessen Alter zu sehliessen.!) Horrsaver (6) hat 1899 an einigen Siisswasserfischen gezeigt, dass die Schuppen ausgezeichnete Anhaltspunkte fir Altersbestim- mungen abgeben, und nach eingehenden durch das norwegisehe Fischereidirektoriat ausgefihrten Untersuchungen kam man auch hier zu dem Resultat, dass die Schuppen, wenigstens bei einer Reihe begriffen). 1) Eine eingehende Zusammenstellung der Litteratur iiber Otolithunter- suchungen findet sich in: ,Observations on the Otoliths of some Teleostean Fishes” von THomas Scott (Annual Rep. Fishery Board of Scotland, Glasgow 1906). 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåbrend der Jahre 1904—1906. 31 unserer Salzwasser-Nutzfisehe, ein viel sichereres und leichter zu- gångliehes Material zur Altersbestinmung abgeben als Knochen und Otolithen. Bei einer Untersuehung der Heringschuppen (Tafel II) fållt sofort ein System von concentrisehen Ringen auf. Um ein centrales Feld zeigen sich wechselweise mehr oder minder durcehsichtige Ringe. Ein åhnliches Verhåltnis weisen auch die Otolithen auf, wie man auf dem beigeftigten Diagramm erkennen kann; die hellen Ringe ent- sprechen hier den Sommerringen, die schmalen, dunklen Zonen sind Winterringe. Fortgesetzte Paralleluntersuchungen an Schuppen und Otolithen brachten mich zu dem Resultat, dass auf den Schuppen die sehmalen Ringe, die bei durchscheinendem Licht fast klar sind, den Winterringen der Otolithen entsprechen, wåhrend die breiten, weniger durchsichtigen Partien sich im Lauf der Sommerperiode bilden. Das centrale Feld repråsentiert wahrscheinlich die Schuppe der 0 Gruppe, so dass man die Altersgruppe des Fisches erkennt, indem man die nachfolgenden Sommerringe zåhlt. Auf diese Weise entstanden die Resultate auf Tafel III. Fin grosser Vorteil dieser Methode ist, dass sie eine ungleich leichtere Bestimmung der ålteren Stadien zulåsst, als eine aussehliessliche Otolithuntersuchung möglich macht. In der Regel werden die Sommerringe vom fiinften oder sechsten ab sehr sechmal; dies kann jedoch auch friiher eintreffen. Ob diese plötzliche Hemmung im Wachstum gleichzeitig mit dem ersten Laichen eintrifft und mit diesem in ursåchlichem Zusammen- hange steht, kann noch nicht entschieden werden; hier wage ich dies nur als Vermutung auszusprechen. Eine genauere Betrachtuns von Tafel III zeigt sogleich, dass man durchaus nicht die Totallånge des Heriugs als Aequivalent fiir sein Alter benutzen kann, es sei denn, dass man sich auf die Beob- achtung von Material eines einzigen Stammes beschrånkt. Das Wachstum des Herings ist an verschiedenen Stellen höchst ver- sehieden. Man wiirde nach der Grösse leicht auf den Gedanken kommen, dass die Individuen der Gruppe V (Tafel ITT) versehiedene Alterstufen darstellen. Andrerseits wiirde man aus einer Summen- kurve fir die Gruppen VI und VII nicht schliessen können, dass hier wirklich zwei verschiedene Alterstufen auftreten. Um das Studium des hier kurz erwåhnten Phånomens zu er- leiehtern ist auf der Tabelle der Hering eines jeden Fanggebietes mit seinem eigenen Zeichen angemerkt. Hierbei zeigt es sich deutlich, dass der Beitstadhering lange nicht so sehnell wåchst als die Herings- 32 Hjalmar Broch. [No. 1 ståmme des offenen Meeres in unseren Fahrwassern; es scheint auch, als ob der Beitstadfjordhering niemals dieselbe Grösse erreicht wie die iibrigen untersuchten Heringe aus den norwegischen Meeres- vebieten. Wåhrend der Hering des offenen Meeres schon als II- Gruppe oft eine Grösse von 24—25 Centimetern erreicht, so kommen im Trondhjemsfjord selbst in Gruppe V selten so grosse Heringe vor; sie scheinen als V Gruppe kaum eine Totallånge von 22 Centi- metern zu iibersehreiten. Diese Thatsache ist von sehr grosser Bedeutung fir die Rasse- untersuchungen. Will man wie Hrrnckr (4) die Alterskorrektionen berechnen, mus dies fir jeden einzelnen Stamm getrennt geschehen. Jedenfalls låsst sich nicht ohne weiteres eine und dieselbe Alters- korrektion fir mehrere Heringsståmme benutzen, ehe bewiesen wor- den ist, das z. B. der Beitstadfjordhering trotz seiner sehr abwei- ehenden Wachstumsverhåltnisse doch dieselbe Alterskorrektion hat wie irgend welcher anderer Heringsstamm. Man ist deshalb genötigt die Alterskorrektionen fir jeden einzeluen Stamm zu berechnen und zu vergleichen, bis es sicher festgestellt ist, ob diese Alterskorrek- tionen gemeinsam sind oder nicht. Hier wird insofern C. G. Jorn. PETErsEN's Kritik (8) tber Hennckkr's Arbeiten ihre Bedeutung haben, als sich nur får die erwachsenen Individuen die Rassentheorie durchweg anwenden låsst; die jiingeren Stadien sind noch zu wenig untersucht und bearbeitet, sodass der Rassenforscher hier noch tastend und unsicher steht. Dieser Einwand gilt besonders all den Kennzeichen die durch das Verhåltnis zwischen den verschiedenen Maassen bezeichnet werden; die anderen Merkmale, die in konkreten Zahlenwerten bestehen, wic z. B. Anzahl der Wirbel, der Flossenstrahlen u. s. w. sind, wie Hernockre bewiesen hat, unabhångig vom Alter. Jetzt missen nun eingehende Untersuchungen iiber Alter und Grösse der Heringe angestellt werden, nicht zum wenigsten in den sehr interessanten Gebieten von Bohuslån und weiter siidlieh. Wahr- scheinlich werden diese Untersuchungen Hærnckr's Rassentheorien wesentlich unterstiitzen. Der Gedanke, dass Grösse in Verbindung mit Alter Rassemerkmale abgeben können, låsst sich auch nicht ganz abweisen, wie C. G. Jor. PETERSEN (8) zu meinen scheint; denn Alter und Totallånge sind absolut nicht als åquivalente Grössen anzusehen, wie dies aus Tafel IIT klar hervorgeht. Da Altersuntersuchungen nur erst an wenigen Individuen aus- oefihrt. wurden, muss ich mich hier darauf beschrinkén, auf die 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904 —1906. 33 sehr in die Augen fallende Wachstumsverschiedenheit des Beitstad- fjordherings einerseits und des Herings aus angrenzenden Gebieten andrerseits hinzuweisen. (Frijahrshering*, ,Grosshering* und ,, Fett- hering*). Schon dies eine kleine Beispiel ist fir die Rassenunter- suchungen von grossem Interesse. 5. Statistiseh-biologisehe Untersuchungen. (Tatel I). Die Rassenmessungen geschahen an Stichproben von Fången; diese Proben bestanden aber in der Regel nur aus 10 Individuen, und es galt deshalb dies Material mit Hilfe von Untersuchungen zu erweitern, die, ohne zu viel Zeit zu erfordern, sich iber eine orössere Anzahl Individuen ausdehnen liessen. Dies gelang mit Hillfe von Untersuchungen iiber Långe, Geschlecht, Reifegrad und Fettgehalt der Heringe, die an Bord der Fangschiffe oder bei der Landung der Fånge vorgenommen wurden. Diese Messungen wur- den in den Texttabellen 1 bis 7 so aufgestellt, dass man den pro- centweisen Zusammenhang der Reifegrade in jeder einzelnen Probe verfolgen kann. Auf Tafel I ist die Totallånge der Heringe aus einer Reihe von Fången graphiseh dargestellt. Diese Darstellung zeigt deutlich, dass bei den Treibnetzfången eine viel grössere Gleichmåssigkeit der Heringsgrössen herrscht als in den Wadefån- gen, ein Resultat zu dem auch eine theoretisehe Betrachtung fihren muss. Die Maschenweite der Treibnetze ist bei den gewöhnlichen Fischern immer die gleiche; an Bord des ,Michael Sars* wurden Netze in verschiedenen Maschenweiten angewendet; deshalb sind hier die Fånge im Bezug auf die Totallånge der Individuen viel ver- sehiedenartiger. Die Wade soll alle an einer Stelle vorkommenden Heringe fangen; die Minimumslånge hångt von der kleinen Maschen- weite ab, aber alle Heringe die diese minimale Linge iibertreffen, werden. von dem Netz gefangen, daher werden die Fånge, was die Långe der Individuen betrifft hierbei, sehr verschieden ausfallen. — TPabelle 8 zeigt eine Ubersicht ber das Verhåltnis zwischen-Reife- grad und Fettgehalt, so weit wie dies die statistiseh-biologisehen Beobachtungen zulassen. 34 | Hjalmar Broch. [No. 1 Die Reifestadien erscheinen fast immer unter einander gemiseht; aber sie werden sich auch zusammen mit ihren entsprechenden Fettsehaltsgraden zu bestimmten Gruppen ordnen, die dem Fang ihren Karakter geben; und an diese Gruppen knipfen sich die Be- zeichnungen der Fischer. Diese Gruppen sind: I (Fettgehalt m) ,Fedsild* (Fettheringe). | — m-,Istersild* oder ,Isterholdig indmadsild* II—1 IT EN (Fettheringe, ,Matjes"). IT EY å v [Å — 1—9) , Fuldsild* (Vollheringe). VIE Å — o—l) ,Blodsild* og ,tomsild* (Blutheringe, ausgelaichte Heringe). Die einzelnen Meeresabsehnitte miissen jeder fir sich betrachtet werden; sie zeigen folgende Verhåltnisse: a. Die nördliche Nordsee. (Karte I und II, ,Michael Sars* und ,Kinn* 1904 und ,Fridtjoff 1906). ; Bei genauerer Betrachtung der Tabellen I und 2 sieht man gleich, dass in diesem Abschnitt Fettheringe nur ganz einzeln hier und da vorzukommen seheinen. Tabelle |. , Michael] Sars* und ,Kinn* 1904 (Karte I). Boel 1 2 A Å 6 7 Q 9 11 | 1561) Station | Stadium 164 ft 1 1 — == == == — — — II 2927 — 2 1 10 3) EN 6 43 — -IT--IHI. 18 == D —— 1 4 B 4 8 16 — TITT SON 6 26 STN 20 17 | 60 6 66 | 45 — IV 23 | 46 67 64 | 56 Ot — 10 16 — V — — UNE 1 == — — — | —= au vi | 1 Ve 5005 1 SE Mittlere Långe cm.| 28 | 26.5 | 926 2 ENES 29 30 29.5 1) An der Vikingbank. 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 35 Tabelle 2. , Fridtjof* 1905 (Karte II). Station 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 30) 39 | 83 | 34 | 35 | 36 ETE 1 JE vr d|= me 50 | 57 | 57 | 52 | 60 | 60 | 20 | 30 | 50 | 12 | 15 | 8 Hemne JE NNN 5120 st ed 55 | 53 rm ee NG 40 | 3 313018 | 9 vore NNN TL NNN NG (Wenn z. B. auf Tabelle 2 so hohe Zahlen wie 10 % auf den Stationen 25 und 28 vorkommen, ist der Grund der, dass bei diesen Stationen die Zeit zu knapp war, als dass man*besonders viele In- dividuen håtte untersuchen können). Dagegen kommen die iibrigen Gruppen ziemlich håufig vor; aber bei ihrer Verteilung macht sich eine gewisse Gesetzmissigkeit geltend. Der Ubersicht wegen kön- nen wir das hier besprochene Gebiet in drei Unterabschnitte einteilen: einen siidlichen um die Doggerbank herum, einen nordwestlichen zwisehen den Orkneyinseln—Shetland und Nordabhang der Nordsee (Tampen) und einen nordöstlichen Teil um die Vikingbank und långs des ,Revet*. Im siidlichen Teil (Station 4, 5 und 6, Karte I) wird der Hering als Vollhering im August cefangen. Hier ist der Hering relativ klein und hat eine Totallånge deren mittlere Zahl 24—-25 Centimeter betrågt. Es ist das Gebiet des Doggerbankherings. Im nordwestlichen Teil, der die eigentliche Heimat des Shet- landsherings ist, wird der Vollhering schon von Ende Juni ab bis Ende August gefangen; spåter fangen die Fischer in diesem Meeres- gebiet fast ausschliesslich ausgelaichten Hering. Nach den Unter- suehungen zu schliessen, scheinen die Heringsmassen vom September ab nach Osten vorzudringen, sodass die Hauptmasse dieser ausge- laiehten Heringe in der letzten Hålfte Oktober sich auf der Viking- bank und westlich von dort aufhålt. Im nordöstlichen Teil, — den Gebieten um Viltingbanl und lånes ,Revet” — werden den Sommer hindureh so gut wie keine 1) Totalfang nur 37 Heringe. 36 Hjalmar Broch. [No. 1 Vollheringe gefangen; von Anfang Juli bis in den November streifen Heringsståmme hier herum, die fast aussehliessliech aus ,, Fettheringen* (vistersild*) bestehen. Aber auch hier lassen sich die Wirkungen des Vordringens des Shetlandsherings beobachten, da der Fetthering (der norwegisehe Frihjahrshering), der sich nun mehr und mehr dem Stadium des Vollherings nåhert, im Oktober grösstenteils auf der ,Eggen* selbst oder doch weit draussen oberhalb der ,norwe- vischen Rinne" vorzukommen seheint. Aller Wahrscheinlichkeit nach ist der bier besprochene Hering derselbe, der in den ersten Monaten des Jahres als Vollhering und laichender Hering an der norwegischen Kiiste unter dem Namen ,Frihjahrshering* gefangen wird. b. Das nördliche, norwegisehe Kustenmeer. (Karte IIT ,Michael Sars" 1905). Tabelle 3. Michael Sars* 1905. Station 61789 |10|11 12|13 | 17 |18 | 1929 | 24 | 29 | 31 |, Pri'9) BE JJ NNNNEEER” HR ba fo silt si sr EE TESE oe å 7 819 13 2 8| å 9 — 6 5 1 as | E mag 62| 75| 67| 73! 74| 74 80| 73| 80| 87| 86| 77| 97| 87| 96! 100 Re ag| 2 81 9 16 16. 10.15 181 3 IT SER vi. en ne tt Vishjsged Jelle eee Dieser Abschnitt umfasst unsere Kiistenmeere nördlich von Stat. Hier wurde im Sommer an der Kiiste eine sehr bedeutende Fischerei auf Fettheringe betrieben; aber wåbhrend der letzten Jahre hielt sich der Fetthering der Kiiste fern. ,)Michael Sars" traf hier auf semen Fahrten, am Rande der Kiistenbånke nach den tiefen Rinnen zu, die hier an mehreren Stellen von der Nordmeertiefe aus im das Kiistenplateau einsehneiden, grosse fetthaltige Heringe, in den Monaten September bis November 1905. Das seltene Vorkommen von wirklichen Fettheringen (,fedsild*) in diesen Gegenden wåhrend des Jahres 1905 erseheint råtselhaft, weun man bedenkt, welche enormen Massen hier friher jedes Jahr an die Kilsten kamen. 1) D/S ,Fri* 5—XII—1905, 22 Seemeilen NW. Grip. 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 37 Tabelle 4. Tabelle 5. sy Michael Sars* 1905 Svinømeer 1905—06 (Grosshering). Station ES 18 b Station A B C Qa b Leer = 75 90 FE. = Er re Tee == — 6 1 = 5 PE I1=N00 000088 == — r= IG=IJ0U0% 500643 ar: Fr BEL 75 25 4 IN + 16 = NN RE 25 | — | — NG 96 | 84 | 100 Visa: = — — Virre, — er TI EN vr so EE a: aussortierte Grossheringe. A: 13/4 Meil NW. von Svinø (Dec. 1905). b: — Fettheringe. B: 2 Meile NW. von Svinø (Jan. 1906). C: 3 Meile NW. von Svinø (Jan. 1906). Der untersuchte Hering war Grosshering oder Friihjahrshering, der um die Jahreswende in Vollhering iiberging. Es ist wahr- seheinlich dieselbe Art Hering, die im Januar als Grosshering im siidlicheren Teile dieses Meeresgebietes in den Distrikten um Svin- pen und Grip gefangen wird. c. Das sudliche norwegisehe Kustenmeer. Dieser dritte Abschnitt, der sich von Stat bis an die nor- wegische Grenze nach Bohuslån erstreekt, teilt sich in zwei natir- liche Unterabsehnitte, einen westlichen von Stat bis Lindesnes und einen östlichen, der die norwegisehe Kiiste bis zum Skagerrak umfasst. Tabelle 6. Frihjabrsheringe 1906. | | Station I 2 3 | 4 lå 50 sø ON ET == = = — ME == = == == =P — — Bara) — TT å 0 SE 14 — | —- 17 ve 81 55 100 50 Våre — 45 — 25 MAE D — — 8 1. Vikevaag (Skudesnes) 15. Februar. 2. Ramsholmerne 24. Februar. 3. Westlich von Frøien 20. Februar. 4. Staalrevet (Stat) 19. Februar. 38 Hjalmar Broch. [No. I Tabelle 7. Risør (Norwegische Skagerrakskiiste) 1906. | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 I ae 3 — 3) — — | 5 2 — 5 1 å eng 1176 — — 3 —- — —— 5 — PT -=TN — — — — — — — — — ET 30 55 10 170 — 5 34 — 5 TVer 30 25 55 Ui 100 90 52 75 85 Ne OE 6 5 — — — — Y — — Ves SANE 10 1) 30 d — — 10 20 3) 1132 Januar 4. 18. Januar TOVE Jannar I JE ane BHG sr — 8. 1. Februar SE UA — 6. 29, — 9028: — Im westlichen Unterabschnitt wird vom Januar bis in den April Friihjahrhering gefangen; dies ist Vollhering oder laichender Hering; aber oft steht der Hering so lange in der Wade, dass er als aus- gelaichter Hering (Tomsild) aufgebracht wird. In diesen Distrikten liegen die Hauptlaichplåtze des norwegischen Frihjahrsberings;: wenn er gelaicht hat, verlåsst er die Kiisten und begiebt sich in's offne Meer hinaus. Im östlichen Unterabschnitt hatten wir nur eine einzige Station bei Risør, ungefåhr in der Mitte zwischen Lindesnes und dér Miindung des Kristianiafjords. Auch in diesen Kiistengegenden werden im Januar und Februar laiechende Heringe und Vollheringe gefangen, die sich mit dem Frihjahrshering der Westkiiste als identisch er- wiesen. Wahrsebeinlich muss die Grenze får das Vordringen des Bohuslånsherings im Januar 1906 ungefåhr bei Risør gezogen werden, wie Seite 29 erwåhnt wurde. Der Bohuslånhering ist um diese Zeit ausgelaicht. Es scheint, als ob der Fettgehalt in einem gewissen Abhångig- keitsverhåltnis zu dem Reifegrad der Geschlechtsorgane steht. Dies erhellt teilweise aus der Texttabelle 8. Man wirde natiir- lich nicht ohne weiteres die Fettgehaltsangaben mit einander ver- gleichen können, da sie von verschiedenen Leuten herriihren, und die subjektive Beurteilung eine verschiedene Gradbezeichnung fir Indi- 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 39 Tabelle 8. Die Verbåltnisse zwischen Reife und Fettgehalt (nach den statistiseh-biologischen Untersuchungen). | I TI Je AV V VI hl 00 2 8 pa nd RE Ad Feritjot 1905 ......10. Ar 6 80 9 — | —= 1 l — 55 70 3 N 3 5 7 48 53 1 10 m D4 OT 74 3 — å, — O7 9 9) das een Michael Sars* 1905....... 5 27 | 239 23 1 == øl 218 84 1 Ker 0 av 1 OMG Aer m —= — — =— — Hs i se pl NE Grossheringe 1906 (Aalesund). m= == 9 97 —— oe 0 > -- 1 jer sa Em Fruhjahrsheringe 1906 (Hau- => — == Ad je ke JE pesundd bis Stat) ..-..... 1 25 Må å Må: E OA rør rn SE 1 m 4 2 1 Ser] E 2 5 re å Frihjahrsheringe 1906 (Risør) IF 1 2 1 I Se 4| 12| — ; EE NS ENE m 60 SN 75 3 pl SR Summe SF 6 108 350 49 53 1 1 = Syd SOL 166 1 8 0 == je 89 19250 | 17 23 m 9 14 9 NG El Fr Er D) Procentverteilung 9 49 43 9 3 1 ør 31 38 | 40 6 25 0 ET oe oe 50 94 72 viduen mit sleichem Fettgehalt bewirken könnte. Da ich indessen mehrfach Paralleluntersuchungen an Material von denselben Fången vorgenommen habe die unsere Observateure untersucht hatten, glaube ich, dass man mit einiger Vorsieht aus den Tabellen folgende That- sachen feststellen kann: 40 Hjalmar Broch. [No-d Der Fettgehalt erreicht sein absolutes (,primåres") Maximum bei den noch nicht geschlechtsreifen Heringen (dem eigentlichen , Fetthering*), und er erreicht im Allsemeinen im spåteren Leben des Herings nicht wieder so hohe Werte. Seinen absoluten Mini- mumswert (0) erreicht der Fettsehalt bei dem laichenden und eben ausgelaichten Hering. Wenn der Hering gelaicht hat, braucht er eine Erholungsperiode, damit seine Generationsorgane vom Stadium VI wieder Aussehen und Zustand wie beim Stadium II erreichen; Hand in Hand mit dem Wiederaufbau der Generationsorgane ge- sehieht eine Anhåufung von Fett, bis der Hering das ,sekundåre" Maximum seines Fettgehalts erreicht, wenn die Generationsorgane auf Stadium II oder II—1II stehen. Wåhrend spåter der Hering durch Stadium ITT und IV in seine nåchste Laichperiode ibergeht, sehwindet allmåhlich der Fettgehalt wieder bis auf sein Minimum; d. h. der Hering geht nach und nach vom Fetthering (,,istersild*) in Vollhering tiber wåhrend sein Fettzsehalt fortwåhrend abnimnmit. 6. Zusammenfassende Ubersicht tuber die Resultate. Will man die Wanderungen des Herings mit einiger Sicherheit beurteilen so muss man die Wanderungen jedes Stammes fir sich untersuchen. Im Grossen und Ganzen wissen wir itiber die Wan- derungen nicht mehr als "dass sie tiberhaupt stattfinden, und aus den letzten Untersuchungen scheint hervorzugehen, dass sie nach ihrer Vollendung ein ausserordentlich vielseitiges Bild bieten werden. Wåhrend einzelne Ståmme, wie Zz. B. unser norwegiseher Friöhjahrs- hering und Grosshering sich auf ihren Wanderungen iiber grosse Strecken ausbreiten, scheint auf der andern Seite ein Stamm wie der Beitstadfjordhering nur sehr kleine Wanderungen vorzunehmen, ja vielleieht hålt er sich wåhrend seines ganzen Lebens nur in einem einzigen Fjord auf. Man muss darauf gefasst sein, dass die Wandergebiete der Ståmme tberhaupt sehr verschieden sind, ebenso wie die Strömungsverhåltnisse an den einzelnen Stellen. Aus den Untersuchungen seheint hervorzugehen, dass die ein- zelnen Ståmme in unsern Fahrwassern ihr bestimmt begrenztes Gebiet haben, innerhalb dessen die Wanderungen vor sich gehen; nur an den Grenzen kommen die Ståmme mit ihren Nachbarståm- 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 41 men in Bertihrung, wåhrend sie sonst ziemlich unvermisceht auftreien. Es ist möglich dass jedes einzelne, nattirlich begrenzte Gebiet in unsern Fahrwassern seinen karakteristisehen Stamm beherbergt. Aber ob der Stammkarakter erblich, oder durch bestimmte biologi- sche Verhåltnisse auf den Laichplåtzen verursacht ist, låsst sich noch nicht entscheiden. Wir wissen nur dass die verschiedenen Laichplåtze von besonderen Ståmmen aufvesucht werden, die sich unterscheiden lassen, und dass es meistens möglich ist, sie auch ausserhalb der Laichplåtze zu unterscheiden. Die Lösung dieses Problems, das bei den Untersuchungen iiber die Heringswanderungen die Hauptsache ist, hat auch eine grosse Bedeutung sowohl fir den praktisehen Fischereibetrieb wie för die Wissenschaft. Fir den Fischer miisste es von grossem Interesse sein zu WIS- sen, wo und wann er jede einzelne Heringsart in den verschiedenen Stadien fangen kann; dass er z. B. weiss: wann der Shetlands- hering laicht, damit er bei Zeiten seine Fischerei in den Teil der Nordsee verlegen kann, wo er gerade dann den wertvollsten fett- haltigen Heringen antrifft. Fr wirde dann auf dem Nordseeplateau nicht so lange warten, bis sich seine Netze mit ausgelaichten Herin- gen fiillten, die er fortwerfen miisste. Auf der andern Seite ist es, wissenschaftlich betrachtet, von grossem Interesse, Leben und Wanderungen des Herings zu ergriin- den. Wenn wir, wie schon in der Einleitung (Seite 7) erwåhnt, wurde, bis jetzt nur sehr wenig von der Lebensgeschichte des Herings wissen, trotz der grossen Litteratur, die im Lauf der Zeit auf dem Gebiet der Heringsforsehung entstanden ist, so ist dies nur ein kleines Beispiel dafir, wie unbekannt uns das Meer im Ganzen noeht ist. Fir die Wissenschaft ist hier jedes Beispiel interessant, das irgendwie zur Aufklårung der Verhåltnisse im Meere dienen kann. Und eine Ergrindung der Biologie des Herings wiirde wahr- seheinlich auch zur Lösung anderer Probleme des Meeres beitragen. Mehrmals sind die Wanderungen des Herings zum Gegenstand wissenschaftlicher Untersuchungen gemacht worden; aber erst seit dem Frseheinen von Hærnckr's Arbeiten (8 und 4) lassen sie mehr als blosse Hypothesen erwarten. Die ersten Arbeiten, die wirklich positive Beitråge zur Bereicherung unserer Kenntnis des Herings, seiner Ståmme und deren Ausbreitung brachten, waren HEINCKE'S. Die Hauptstårke dieser Arbeiten liegt in der Behandlung der siidlichen Nordsee, des Kattegat und der Ostsee; dasegen tragen die Unter- suchungen der nördlichen Fahrwasser ein mehr zufålliges Gepråge, 42 Hjalmar Broch. [No. 1 da Hrrnocksr teils mit den hiesigen Verhåltnissen weniger vertraut, teils ausser Stande war, in diesen Gebieten die Finsammlung des notwendigen Materials persönlich vorzunehmen. Deshalb war es meine Hauptaufgabe, so viel wie möglich zu ergriinden, welche Ståmme wir hier haben, wie auch die Wanderungen dieser Ståmme mit Hiilfe der Fånge der Fischer in unseren Meeresgebieten mögliehst zu verfolgen. Uber den Doggerbank- und Bohuslånsherine haben meine Untersuchungen so gut wie nichts neues ergeben. Die Ståmme sind hier dureh Hermocrkr (4) ausgezeichnet untersucht, und ich möchte nur eine Kleinigkeit hinzuftigen. Es seheint nåmlieh als ob der Bohuslånsheringsstamm im Januar 1906 seine Westgrenze ungefåhr bei Risør hatte, da er hier nur in einer einzigen Probe vorkam (27. Januar) und da höchstens 10 % des eingebrachten Fanges ausmachte, der nicht einmal besonders gross war. Am ausfiihrlicehsten ist die Darstellung des norwegischen Frihjahrsherings und Grossherings. Die Laichplåtze dieses Stammes erstrecken sich nördlich von der Miindung des Trondhjems- fjords, långs der stidwestlichen und stdöstliechen norwegisehen Kiisten, an Risør vorbei, und wahrscheinlich bis zur Miindung des Kristiania- fjords; es seheint aber, als ob sich an einzelnen Stellen Knoten- punkte bildeten, so z. B. bei Karmøen (in der Nåhe von Hauge- sund) und um Bremanger (bei Stat); an solehen Knotenpunkten gehen unsere bedeutendsten Friihjahrsheringsfisehereien vor sich. Von den Laichplåtzen aus begiebt sich der ausgelaichte Hering wieder in's offne Meer. Den Aufenthaltsort der Ståmme wåhrend der Monate April und Mai haben wir noch nicht ergriinden können. Aber vom Juni bis in den November hålt sich der Frihjahrshering auf dem Nordseeabhang ungefåhr von der Lingbank bis Tampen bei einem Knotenpunkt in der Gegend der Vikingbank auf; im Herbst 1905 kam dieser Stamm ausserdem auf den norwegischen Kiisten- bånken zwisehen Stat und Lofoten vor. Von dem kalten Nordmeere aus schneiden hier tiefe Rinnen in das Kiistenplateau ein, und an den steilen Abhiingen, die diese Bånke nach den Rinnen zu begrenzen, finden wir die Heringsschwårme wieder. Diese Abhånge scheinen den Heringen besonders reichliche Nahrung zu bieten. Von diesen nördliehen Gegenden ziehen die Heringssehwårme im Dezember in siidlicher Richtung an der Kiiste entlang den Laichplåtzen 7u; sie werden dann besonders bei Grip und Svinøen (in der Nåhe von Kristianssund og Aalesund) gefangen und von den Fischern ,,Gross- 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904 —1906. 43 heringe* genannt. Welchen Weg die Frihjahrsheringschwårme vom Nordseeabhang nach der norwegische Kiiste zu nehmen wissen wir noch nicht. In der Gegend der Vikingbank stösst der Frihjahrshering auf den Shetlandshering. Letzterer laicht im August und Sep- tember bei den Shetlands- und Orkneyinseln. Wie auf Seite 35 erwåhnt, ziehen die Schwårme nach dem Laichen nach dem Nord- seeabhang zu, und dort macht sich eine Verschiebung der Ståmme bemerkbar. Im Oktober dringt der Shetlandshering iiber die Vikingbank vor und drångt den Frihjahrshering nach Westen zuriiek, so dass man diesen dann auf dem Abhang oder der nor- wegischen Rinne findet. Aber im November drångt sich der Friih- jahrshering wieder vor und scheint in diesem Monat auf der Vi- kingbank vorzuherrsehen. Im Oktober und November zeigen deshalb die Proben aus diesen Gegenden oft einen gemischten Karakter. Der Beitstadfjordhering scheint ein fir den Trondhjems- fjord charakteristiseher Lokalstamm zu sein, und es ist sehr wahr- seheinlich, dass er sich wåhrend seines ganzen Lebens hauptsåehlieh in diesem Fjord aufhålt. AxzrL Bozcks (1) und G. 0. Sars (11) nehmen an, dass der Frihjahrshering und Grosshering sich zwischen den Laich- zeiten draussen im offnen Nordmeer aufhalten; hier draussen fånden sie, nach der Meinung dieser Herren, ihre beste Nabrung. Hier wurde auch ab und zu ein Vorkommen von Heringen konstatiert, aber welche Ståmme sich hier und in weleher Menge zeigen, dariiber können wir uns bis jetzt noch keine sichere Meinung bilden. Nach den Untersuchungen könnte es seheinen, als ob es im Meere gewisse Knotenpunkte gåbe, wo sich die Heringe zu bestimmten Jahreszeiten sammeln. Zwischen den Laichzeiten finden wir solehe Sammlungs- stellen iber den steilen Abhången, die die Kiistenplateaux nach den Meerestiefen zu begrenzen. Dies kommt wahrscheinlich daher, dass das Meer gerade oberhalb dieser Abhånge besonders reich an demjenigen Plankton ist, das die Hauptnahrung des Herings bildet; hierdureh wirden sich auch die Verschiebungen auf der Vikingbank erklåren lassen können, da die ausgelaichten und verhungerten Scehaaren des Shetlandsherings natiirlich dahin drången werden, wo es reichlich Nahrung giebt. Aber wenn sich die Laichzeit des norwegischen Frihjahrsherinegs nåhert, wird dieser wieder 44 Hjalmar Broch. [No. 1 iber die an Nahrung reichen Abhånge vordringen, um neue Kråfte fir seinen Fortpflanzungsberuf zu sammeln. Unter den Krebsarten, die för den Hering besondere Bedeutung haben, sind die Fuphausiden. Wie mir Dr. D. Damas in Bergen im Herbst 1905 zeigte, geht aus den Planktontabellen der internationalen Meeresuntersuchungen deutlich hervor, dass diese Crustaceen in unseren Meeren hauptsåcehlich oberhalb der Abhånge der Plateaux nach den Tiefen zu gefangen werden. Dies Phånomen steht in so nahem Zusammenhang mit der Erforschung der Biologie des Herings, dass seine Erklårung fir die Heringsuntersuchungen von ausseror- dentlicher Bedeutung wåre. Wahrscheinlich fånden wir hier die Erklårung fir mehrere Probleme der Heringsuntersuchungen. Es ist tiberhaupt von sehr grosser Bedeutung fir die Unter- suchungen iiber die biologisehen Verhåltnisse des Herings, dass die Lebensverhåltnisse seiner Nabrung, des Zooplanktons ergrindet werden. Wir köunen die Wanderungen des Herings wenigstens teilweise erklåren, man wird aber ihre Gesetze erst dann vollståndig verstehen können, wenn man iiber das Vorkommen und die Biologie der Heringsnahrung genau Bescheid weiss. Lo Qv 10. 126 Verzeichnis der zitierten Litteratur. Bozrck, AxzEL: Indberetning til den kgl. norske Regjerings Departement for det indre om hans i 1878 foretagne Undersøgelser af. de norske Sildefiskerier, navnlig Storsildefisket i Nordland. (Nordisk Tidsskr. for Fiskeri. den Aargang). Ohristiania 1875. BrocH, HJALMAR: Foreløbig meddelelse om sildeundersøgelserne (Aarsberet- ning vedk. Norges fiskerier). Bergen 1906. HEINCKE, FR.: Die Varietåten des Herings I und II (Jahresber. d. Kommiss. z. Wissenschaftl. Untersuch. d. deutschen Meere in Kiel. 4—6. und 7,.—11. Jahrg.). Berlin 1878 und 1882. — Naturgeschichte des Herings (Abh. Deutschen Seefischerei-Vereins). Berlin 1898. == The Occurrence and Distribution of the Eggs, Larvae and Various Age-Groups of the Food-Fishes in the North Sea (Rapports et pro- cés-verbaux, Conseil perman. internat. pour exploration de la mer. Vol. III — Edit. anglaise). Copenhague 1905. HOFFBAUER: Die Altersbestimmung des Karpfen an seiner Schuppe (Jahres- ber. Schles. Fischerei-Vereins). Berlin 1899. JOHANNSEN, W.: Arvelighedslærens Elementer. København og Kristiania 1905. PETERSEN, OC. G. JoH.: Kritik af Dr. Heinckes Theorier om Silderacerne samt Bidrag til Besvarelsen af Spørgsmaalet om saadannes Existens i de danske Have. (Vidensk. Meddel. Naturh. Foren.). Kjøben- havn 1888. —= Beretning fra den danske Biologiske Station I. Kjøbenhavn 1891. REIBISCH, JOHANNES: Ueber die Eizahl bei Pleuronectes platessa und Cie Alters- bestimmung dieser Form aus den Otolithen (Wissenschaftl. Meeres- untersuch. Neue Folge, Bd. 4. Abtheilung Kiel). Berlin 1899. SARS, G. 0.: Indberetninger til Departementet for det indre, om de af ham i Aarene 1864—1877 anstillede . . . .. Undersøgelser. Christiania 1869—1878. Tabelle Te: — II: — ITI: — IV: 2 V: Tafel iv: Verzeichnis der Beilagen. Messungen von Heringen, , Michael Sars* 1904, Station 6. — == 190 — å — von der Vikingbank (,Kinn*) am 297. Oktober 1904. — å -- von der Vikingbank (,Kinn*) am 1. November 1904. — å — von der Vikingbank (,Kinn*) am 29. November 1904. == = norwegiseche Fruhjahrsheringe, Febr.— Mårz 1905. — & -— Mittelzahlen 1904—1905. — rå -— p Frithjof* 1905. Station 32, 3838 und 36. — p — , Michael Sars* 1905. Station 18. Aus- gesuchte Fettheringe. — ; — , Michael Sars* 1905. Station 18. Aus- gesuchte Fettheringe. — Å -—- von Risör am 13. und 27. Januar 1906. == 35 == vom Trondhjemsfjord (Station 34, Karte IT) am 31. August 1905. — — vom Beitstadfjord (St. 385, Karte III) April 1905. — — Mittelzahlen 1905—1906. pp 37 Die Hering-Stationen des ,Michael Sars" in der Nordsee des Au- gust—September 1904. Die Stationen des ,, Frithjof" in der Nordsee im Sommer 1905. : Die Herine-Stationen des .Michael Sars* an den norwegischen [en] 29 Kistenbånken zwischen Stat und Lofoten in den Monaten Sep- tember—November 1905 (Ausserdem sind die beiden Obser- vationsstellen Sommer 1905 und vom Fruhling 1906, 384 und 35 im Trondhjemsfjord angegeben). Graphische Darstellung der Totallången der Heringe in einigen Fången 1905—1906. Heringsschuppen. Graphische Zusammenstellung der Totallången der Heringe der verschiedenen Altersgruppen und Meeresabschnitte. Graphische Darstellungen der Heringsmessungen von , Michael Sars" (Station 7 und 9 (Reife VI), 4, 5 und 6 (Reifegrad IID)) und ,Kinn* (Vikingbank) 1904. 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 47 Tafel V: — VII: —=- NATT: Graphische Darstellungen der Heringsmessungen vom ,, Michael Sars* (Station 8, 10 uud 11) 1904, Grossheringe (Aalesund Januar) 1905 und Bohuslånheringe (Januar) 1905. Graphiseche Darstellungen der Heringsmessungen des , Frithjof” (Station 21, 22, 23, 34 und 35) 1905 und ,Michael Sars* (Station 6, 7 und 8) 1905. Graphische Darstellung der Heringsmessungen der ,Michael Serse(Statdon JO OR 18519 und 22) 1905: Graphische Darstellung der Heringsmessungen des , Michael Sars* (Station 24, 31 und 13) 1905, ,Fri* (Gripmeer in Decem- ber) 1905 und Risör (norwegische Skagerakktiste am 14. und 21. Januar) 1906. Graphische Darstellung der Messungen von Grossheringen (Januar) und norwegischen Frihjahrsheringen (Mårz) 1906. [a und b sind Proben aus benachbarten Waden bei Haugesund|. Masstafel. Beilagen. Tabellen, Karten und Tafeln. 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 5I Tabelle I. ,J-Michael Sars** 1904 (st. 6) 8. September. o Vert Ne Øre Are Ds ve ere NO TE | Gr NOE Lese I m | 11.3 10.4| 9.9 20.6| 57.7| 66.0| 28.8| 492.3| 14 | 25 | 15 | 57 2 VEN NG I m | 10.4 11.77 9.9 19.3| 60.5 67.0| 29.7 39.8| 15 | 24 | 14 | 57 See ON 1 9.8| 9.8| 9.9| 18.6| 62.3| 71.0| 31.7| 41.0| 15 | 25 | 14 | 56. mea | > Solo 9.9 20.11 59.2| 65.3 31.7 42.0 138125 | 14 | 56 5 20 II m | 92 9.6 8.9| 19.8! 59.8 67.8 30.3 41.6 15 | 25 | 192 | 55 oe Orr | m 10.0] 108| 9.9 19.7 59.6 67.4 31.8/40.3| 14 | 25 | 18 | 56 er Em 71010000 9.9 19.9 625 66.9 30.3| 39.0 14 124 (181 57 8 | 243 | Q | TI-IT | m | 10.3 11.5| 9.9 19.5| 59.4 67.9| 32.0| 42.0| 15 | 24 | 12 | 57 PAGE en | m (10.2 11.8| 9.9 19.9| 58.8 65.5) 30.6 41.0| 15 | 25 | 18 | 56 Ko Om 97 10) 9.9) 19.0 61.3 67.0| 3L.6| £1:0| 15 | 25 | 14 | 57 UDE Hr | | 9.7 11.7| 8.9 20.2| 58.4 62.4 33.6| 40.8| 15 | 25 |-13 | 56 eee | I I 9.3| 11.3) 9.9| 19.6| 57.9 65.4| 32.0| 41.6) 16 | 24 | 13 | 56 8 ØNE MI | + | 10.1 10.9| 9.9| 19.8| 60.2| 64.7 30.5 41.0| 14 | 24 | 14 | 56 14 | 248 | Q |II-IIT | m | 10.1] 10.1| 9.9) 19.8| 58.6| 66.9| 381.0| 41.1| 15 | 25 | 14 | 57 5 MØ NOG 1 m | 10.0| 9.6| 8.7| 20.3 57.8| 66.3| 31.8! 42.0| 15 | 25 | 138 | 56 Ho 1250 | O | IT-111 | m | 9.6 10.8| 9.9) 19.8| 58.21 66.5| 31.5 40.1| 15 | 26 | 138 | 57 me250 | C'|fr-1m | + | 9.6 10.0 9.8|20.0| 60.0) 66.8 30.0| 39.3) 15 | 26 | 13 | 56 18 ee IT | + |10.4| 10.8) 9.9| 19.5| 59.2| 64.71 80.0| 41.7| 16 | 25 | 13 | 57 19 19253 | Q |11-111 | + | 10.3] 10.7) 9.9|17.7| 59.4| 66.0| 30.9| 42.0| 14 | 25 | 181 56 0 EV GA Il 9.9 11.5) 9.91(19.4| 61.2| 67.8 32.0 49:31 141 26 | 14 156 Dee Om | m | 106 11.00 9.9|20.0| 5808 667 31.3 41.0| 15 | 23.| 14 | 56 peso | ME I | 10.2| 11.4 9.9| 20.4 57.7| 65.0| 30.3 40.7| 15 | 25 | 13 | 56 peso Im | | 8.6 98 9.9| 19.5) 59.6| 67.6 32.91 43.0| 15 | 25 | 18 1.56 meer T-T | m 97 9.7 9.9 19.2| 59.61 66.9| 30.8| 41.0| 15 | 25 | 14 | 58 BD 1200 Mee I |10.0 10.4 9.9| 19.2| 58.0| 64.8| 29.3| 40.7| 14 | 24 | 13 | 56 26 | 2091 OQ IT | | 9.3 10.8| 9.9| 19.3 57.5 66.9| 33.4| 41.5| 15 | 23 | 12 | 55 ETT NG II + | 11.5 11.5) 8.9| 19.1| 58.7| 66.4 30.2| 42.4| 13 | 25 | 14 | 57 2 VE IGG II m | 9.71 10.0 9.8|19.2| 59.6| 67.3 29.5| 39.8| 15 | 26 | 14 | 58 ee 0 10 19 99(18:80594 667 31 2] 417 161 25 | 14 | 57 980 | 298 | Q III | 0 9,7| 11.4 6.7 19.5| 60.3 68.3 30.9| 37.1| 15 | 24 | 13 | 57 31 som TITT ] 9.8| 11.11 10.9) 19.2| 58.0| 65.9| 32.2| 40.6 15 | 26 | 18 | 57 1—31 |254.4 9.84 10.75 19.55 59.37|66 51 31.094 1.01|14:74 24.81| 13.36 56.45 see or VI | 01040104 9.9) 19:6| 58.8) 66.5 29.7 41.0| 141 26 | 14 | 56 50 ERA 0 9.3| 11.0| 9.9| 19.9| 60.3| 64.0| 29.4| 40.0| 14 | 24 | 14 | 57 ga | VI 0 8.9| 10.9| 9.0 20.0| 61.2| 67.7 31.0| 89.1 18 | 24 | 14 | 57 so 2001 | VI 0 9.8| 10.9 9.9| 19.7| 60.2| 66.2| 30.1| 41.8) 15 | 24 | 13 | 57 52—35 2848 9.60| 10.30 19.80 60.13166.10|30.0540.48| 14.00 24.50) 13.75 56.75 59: Hjalmar Broch. [No. 1 Tabelle II. ,$-Michael Sars** 1904 (st. 7) 10. September. Ko) Vert Nr. |Tmm.| s g f |An.|Ds.| v.(fepl ler. 1 ac 80090 Köln | | sg H C S 1 238 1 Q I m | 10.7| 10.5| 9.9 | 19.3| 60.4| 66.1| 28.1 38.5) 14 | 26 | 16 9 1281 | I | 97105) 9:91 1946992 683 320 16 FOI TER 3 255 1 & I m | 11.4| 11.0| 9.9 | 19.8| 58.2| 64.8| 29.3| 39.11 14 | 26 | 15 4 19551 9 |T-111 | m | 10.2 114099) 19:42 6004 67.90 30.8 396 MORES då 2560 2 mm || 9.8 11.3! 9.9 19:35 58.5) 66.9| 306 28 MER 6 25600 er II 1 9.8| 10.2| 9.9 | 19.1| 59.8| 68.2| 30.4 42.0 15 | 26 | 138 7 Do NO II m 9.7| 10.9| 9.9 | 19.5| 60.4| 65.6| 29.8! 39.4 14 | 26 | 14 8 258 | O | T-1T | m | 10.12 105) 9.9| 19.8) 58.21 66.7 30.60 28 MEG 9 Ge GN I m | 11.4 11.0| 9.9 | 19.2| 59.4 66.9| 31.3 43.0 15 | 25 | 13 10 267 | Q II | + | 10.5] 10.5) 9.9 | 19.5) 60.6| 69.2| 31.7 40.6) 16 | 26 I 15 11 275 | Q |TE-T | m 110.2(102) 9.919.656: 644 300 0 PPT 12 280 | 3 |IE-IT | m | 9.3 10.7 9.9 19.3| 60.0| 63.0| 30.2| 402 DN ESNR 13 285 | O | TENT | m | 10201022) 99) 19.7 571 65.0 SIS PE 14 ISEN GE II + | 10.2| 10.2| 8.8 | 20.0| 57.7| 63.2 28.6| 38.6 15 | 25 | 14 15 OG III | | 10.71 10.3) 9.9 | 19.2| 59.3 64.8| 30.7 40.1| 15 | 94 | 14 16 2988 | 7 | IT | + 10.21 10.6 8.9 | 18.8| 58.5| 65.5! 28.6 4282 be 17 298 | Q IT | m | 10.4| 11.4| 9.9 | 19.6) 57.9| 67.0| 29.2! 41.6| 14 | 24 | 15 18 300 |! 3 | II-HT | m | 107 10.3 89 19.3! 581! 64.1 312 SS 0 NPA 19 SIO NG III m | 11.0| 10.0 9.9 | 18.9! 61.11 642 28.9 S7OMBNENAGE: 20 3081 & II | + | 10.4] 10.7| 9.9 | 19.5| 57.2| 66.7| 29.7| 40.8| 15 | 25 | 15 om ad nr |-+ |10.0| 9:9| 9.9 | 19.5| 57.8) 63.3 31:21 40.0 MANG 1—21 |280.7 10.31|10.59 19.41158.90165.8430.20140.75| 14.62|25.05| 13.90 29 | 9262 | 9 | VI || 95 10.7| 9.9 | 19.8| 58.5 69.0| 29.6| 41.5) 15 | 25 | 14 2 HEG NE VI 0 9.8! 10.6| 9.8 | 20.2! 58.3| 64.9| 30.8 41.7) 15 24 24 266 | Q VI + | 10.5| 10.5| 9.9 | 19.9| 58.5| 66.2| 30.3| 41.0 15 | 24 | 13 2 ENG NG ve 9.1| 11.3 9.9 | 90.4 60.4! 63.6 29.0 Made 26 1:276 | 3 | VI | 0 | 9.1 10.2 9:9119.9| 58.4 65.6 31.8 00 EE gne oe Vi 0 | 10.8) 11.2| 9.9 | 19.2| 60.4| 69.8| 30:9| 41.6! 15 | 28 | 14 SEO 9.0| 10.8! 9.9| 19.3 59.4) 67.3| 30.8| 49.1) 15 | 24 | 13 29 PA Sr VI .| 0 10.8) 11.51 9.8| 19.7| 57:38) 65.5) 29.9 AMG MON 30 280 | Q VI LI |: 8.91 9.6) 9.9 19.3| 60.01 68.1| 29.3 41.41 15 | 24 | 13 nl 2010 Re VI ] 9.31 10.3! 9.9 | 20.1| 58.6! 65.3| 31.1 42.6| 15 | 25 | 13 Do DSO GR VI 0 9.9| 11.01 9.9 | 19.5| 57.6) 66.4! 31.5, 41.6| 14 | 240 14 33 288 GN V 0 9.2| 10.6! 9.9| 19.8! 59.1| 66.1| 30.2| 40.2! 13 | 25 | 14 34 AS NG: VI 0 9.9| 9.5) 9.9 | 20.3| 57:6| 65.2| 31.1! 39.9 141 26114 35 287 VI 0 9.8! 11.21 9.9 | 19.3) 60.2| 66.7| 30.5 41.9| 15 | 25 | 18 36 288 NG VI l 9.3 10.11 9.9| 19.4! 58.6| 66.1 30.8| 42.2! 16 | 94 | 13 SÅ Llole) ON VI 0) 9.01 9.7| 9.9 |920.3| 58.3 65.3| 30.2| 40.8 14 | 25 | 12 38 ete GN VI 0 9.41 10.4 9.9 | 19.8| 59.7| 65.3| 29.4| 40.3) 14 | 234 | 13 39 DOMAIN FVT + 9.7 10.3| 9.9 | 19.5| 59.5| 66.0| 30.1| 41.41 14 | 24 | 13 40 20 Ge Vi 1 9.6! 10.3 9.9 | 19.2| 60.9| 67.9| 30.5 39.3 14 | 26 | 18 41 2990 13. VI 0 9.0| 10.6| 9.9 | 18.8! 60.0| 68.2| 30.9| 40.0| 18 | 25 | 18 42 BG GA VI l 8.5| 10:91 8.9 | 19.8| 58,1 65.3| 29.4 43.2) 14250048 43 JE EO 0 9.4| 10.7| 9.9 | 19.41 57.4| 65.9| 30.3| 49.9| 15 | 25 | 13 44 290 AV 0 | 10.0| 10.7| 9.9 | 19.6| 58.3| 65.3| 30.2| 41.1 15 | 25 | 15 45 HE OE 9) 9.91 9.9| 9.9 19.5 58.8! 67.5 29.11 40.60 15 20008 46 304 | OP 0 9.5| 10.21 9.9 | 19.4| 60.2| 66.1| 29.6| 39.7 16 | 24 | 14 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wihrend der Jahre 1904—1906. 58 Tabelle II (Forts.). | 2 Vert Nr. |Tmm.| s g Ans ps vi lepk ler (ac 1810 IK, | 3 HØR GAS AT 308. | Q VI 0 DJ Dal SN DAN or 65.6 29.9| 49.2! 15 | 25 | 14 | 57 801308! |.O | VI 0 | 10.1| 10.7| 8.9 | 19.8| 56.1 65.4| 32.5| 41.5) 15 | 25 | 14 | 57 eEe00 | 1 () m | 10.7| 10.7| 9.9 | 19.1| 59.0| 68.0| 31.6! 41.1) 14 | 25 | 13 | 56 nomseT | Oi VI 0 9.8; 11.0 9.91 19.0| 58.2; 66.1 29.6! 41.8 14 | 25 | 18 1 56 22—50/288.3 9.6110.55) 19.60|58.82 66.33 30.38 41.26 14.58 24.83| 13.45 56.22 Tabelle III. s Kinn*%, Vikingbank am 27. Oktober 1904. | | | | - Vert Ne FEmm. S g f An Ds V lepl. ler. |lterfo| Ks | | H NS) | | | | 11 278 Q Ed) Gs DE | go gs SSL 300 TA ob 57 2 285 Q oe ONO S930 5.1 TA 20 58 3 287 Q OOo 381 SN25N MSG 4 291 Go IT SOS oe 30 26 98 5 ES OR IT se SO Oo S0S NN 125 1908 6 293 OG 1400 re ET ee Lo 7 295 Q IT | MO Ge ON 25a SO Zoe MU Po 139 8 299 Q TITT eo ON OOS 307 SNE OG 9 300 Q me SO 107 901203 1040 (38.5 1-14 120 1197 10 305 Q |TI-1IIT | + so 200 OT Le TN 2094 11 336 | Gå mye 9.8 | 9.9| 19.6 | 59.1| 30.8 14 | 25 | A7 12 EN NA 0 202 56 1302] 141024 10058 1—12| 299.g | 9.93 | 10.33 | 19.78 57.g8| 30.99| 13.67| 25.50 57.42 13 279 Q VI +- 8.9 Der EGET BS STENTDA 280 57 14 281 o" VI 1 1 dg 804 16 560 ent TSN GEN 50 15 281 Q VI 1 8 OS ES GBS BETA 5 16 288 Q VI 1 9.0 | 10.8 | 8.8| 19.8 | 59.7 | 80.9 | 14| 24 56 17 293 Q VI + HEN OSV GSV ES Sor Slo EAR Zoe 18 296 or VI 1 EIDES ØST SAN Ben Ge GØN SEN 5 19) 299 o VI 0 door 205830 25056 20 300 Q VI 1 SK SA SJØ AN DEE EO DN 21 308 Q VI 0 Ste NON GI 20 Be Ge NNN 0 29 310 Q VI I DSG) GSE So ea Da Ed Dr 23 315 Q VI 0 Jo NØD aS ka 24 ND 24 311 Q VI SOON 106 157 | EQo 56 SNE DN 0 25 316 o" VI 1 TB LO6 | OG NTE BEN I eR EN 26 26 316 Q VI 0 Sop FORA Oo so Ks DS or 27 319 Q VI 0 GJ i BO NDD Og ero EE EE EN 28 321 Q VI | + JOE OG DS SS 25010058 13—28| 302.1 9.34 | 10.59 19.90| 58.21| 32.21) 14.25) 24.31| 56.63 1) Die Generationsorgane 1.5 mm. hoch, gelb und sehlaff, ohne irgendwelche An- deutung von Geschlechtszellen. Steril? 54 Hjalmar Broch. [No I Tabelle IV. s;Kinn*%, Vikingbank am 1. November 1904. Vert Nr. | Tmm. s g f | An. Ds. v |lepl. | ler. |lterfo| Kp H S 1 268 o II |+ | 112 97199 205 | 5820 808 2 Soenen 0 IT || 10.5 | 106909.9 | 190 | 612 | Slo ENN 7 3 278 Q nr || 105 | 1090 991 195 602 30 PENG 4 279 Q |1-1I1T | + 97 |-10:0 99 195 | 59.61 308 GIN 55 5 293 Q- TET | | 106 18201990 195 | 5821 28 TN 7 6 301 Q TM | + | 11.01 1.01 990 20.5 | 57.51 305 EG 7 303 Q TTV | + | 10.2 | 10.999 202 582 | SIS ONE Nor 8 303 Q IT | ++ 10.9 1.10.9 | 9.9 | 19:5 | 585 | SIGN 7 9 314 Q IT |--+ 1 1020 10.5 19:91 19.71 575 | Is Fr 10 315 o" ITI l 10.8 112-+110.10|-20:6 + 585 1 Sko eePE Ar 1—10 | 292.6 10.54 | 10.76 19.99| 58.75| 31.31| 14.20| 25.30| 57.00 11 Os Q VI 1 971 10.8 19.9 | 202 | 59:21 20 MOI 12 281 Q VEN 0 10.0 |- 10.3 19.9 | 19.91 58:85 | 330 NE 13 282 Q VI | + 9,9 | 11.0 19.9 | 205 | 55:01 30 Par 14 283 Q VI 0 95 | 10.6 199 202" 598 BG] MAE 15 286 Or VI l 981 10.1 19.9 | 19,9 | 5791 SloseeE Ne 16 287 Q VI 1 9.0 1 10.8 19.9 | 20.6 | 595 220 PE 17 289 or" VI 0 10:73 | 112 19.10 19.7| 582 BANENE BT 18 290 Go VI | + 8.6 | 107 | 9.9 | 20.5 | 58.0 | 325 MAA 19 290 Q VI: | + 9,6 | 10.31 9.9 | 20.7 | 56.7 S2 Mb TAG 20 294 Q VI 0 10.2 | 112 19.9 201 | 59.2 Ba» 5T Zi 296 Q VI 1 95 | 10.8 19.9 | 203 | 5851 1 ONE 22 296 Q VI 0 10.5 | 11.5 | 9.9 | 20.61 5721 8337 FEE 56 23 299 Q VI l 9.4 1 11.0 | 9.9 | 201 | 587 | SINNE 24 300 Q VI l 983 | 107 | 9.9 | 20.5 | 57.21 360 NE 57 25 300 o VI l 9,7 | 10.7 | 9.9 | 20.7 | 56.61 SL9 NON 26 302 Q VI 1 8.6 | 10.3 | 9.9 | 20.5 | 565 | SLADE PN 27 304 Q VI 1 9.9 105 1881 20:1brdESIR 13 25 DTY 28 304 Q VI | + 8.9 | 10.5 | 9.9 | 19.41 595) SLnMebeRr 29 305 Q VI | +| 102 10899 1207 | 579 | 2900 TE 30 306 Q VI l 8.2 |- 11.1 1-99 | 19.6 | 57.8 | 340 NSA 11—30| 293.6 9.56 | 10.76 20.24| 57.99| 32.37| 14.60| 24.60| 56.65 Tabelle V. ,:Kinn*, Vikingbank am 2. November 1904. Vert Nr. | Tmm. s g it An. Ds. v |lepl. | ler. |lterfo) Kp H 8 1 303 Q VI | + 9.2 991 8.8 | 19.5.| 57.6 | 32: 500 ME 2 316 Q VI |+ | 102 | 10: 10991 195 | 59.0| 8305 EE 1—2 | 309.5 9.65 | 10.00 19.40| 58.30! 31.50| 14.50| 25.00| 58.00 Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 1908] 55 Tabelle V (Forts.). | Vert Nr. Tmm. S Q folrsAmn. Ds. v: |lepl. | ler. |lterfol! Ks | H S 3 269 | G mo 99 97) Ge AN 2657 4 mo mener 1040 104 991 1891 627 13091 14196158 5 2 MG un OG SN 99 6300) 15 25157 6 27600030 adr | GE 9.4 9.1| 9.9| 19.2 | 60.4| 30.9 | 15 | 26 | 58 7 MO um Nor 1051 99119901 582 181901 1 193 1 57 8 p7S LG mol 1071 991198 | 56213 | 14 9757 9 284 | G mm | == sl oe 99 20n | 570 (997 1 1500 951057 10 ne nm |+| 102| 102| 9.9| 20.0 | 57.9 | 30.6| 13 | 25 | 58 11 SO ev 9.8| 10.5| 8.9| 19.6| 60.7| 29.4|- 16 | 26 | 57 12 PSN Tr | |- 10.8 10.1 9,9| 19.91 59.7 | 29.7| 13 | 25 | 57 13 ps HP 91| 10.5 | 9.9| 20.6 | 57.6 | 29.4 | 13 | 924 | 55 14 288 | Gå Tr |-- | 10.4 7| 8.9| 19.4 | 58.9| 30.3| 14| 26 | 58 15 289 | me 0 MO 999597 294 | TA 26 57 16 289 | O me 9.7 979997 | 57.91 3061 13159 | 58 17 2000 1080 io | 9.3 95 | 9.9| 19.0160.0| 28.81 15 | 927| 58 18 201 1 er TRE de 10:01 0103 9.91 19515711 328 |- 141 95 | 58 19 201 EGGE ae 0 108 991 19216071 308 | 150 261 57 20 9991 gg mr 9.6| 10.6 | 9.9| 18.8 | 58.2 | 31.3 | 15 | 27 59 21 25 13 ma GS Joos 99 198 56913035 | 14:00 251] 57 22 298. | 3 HE 991 102 8.9| 19.5 | 57.9 | 30.5 |- 14| 251 57 23 294 | G Tr || 105| 102| 9.9| 19.4| 61.4 28.6 | 14| 95 | 58 24 294 | 0 me 99| 10.2| 9.9| 19.4 | 57.9! 3t.s| 14 926 58 95 2986 | OQ ee) 05 No NST 29 1 247 26 297 | Q nm || 104| 9.1| 9.8| 19.5 | 58.6 | 29.41 14| 26 | 58 27 Sød 0 ee 0 100 99 1895 Lø0ahe92| 15 | 240 57 28 301 ! 3 mir | om FOs old | Søes06 NN 15 | 271058 29 3038 | G Fe ON Ole 990 18814 597 | 30.0 | 140 241 57 30 305 | OQ ma gs Is 99| 19:00 603 | 3La| 114 126 | 197 31 305 | G TER VE os 1050 990 19815831 300| 141 25158 32 308 | G en EE OG 94| 9.9| 20.1 | 58.1| 294 | 13 | 26 | 58 33 309 | Gå Het 97| 104| 99| 18.8| 56.9 | 31.8 | 14| 25| 57 3—33 | 296.9 10.06 | 10.24 | 19.51! 58.601 30.26 1416 25.42 57.10 Tabelle VI. Fruhjahrsheringe 1905. Haugesund 10. Måvrz. | | | 2 | Mer: Nr (Tam) s g få AnDs Av Replerd ac 19810001 K, | | | PRE No ER RD V O |10.5! 10.2| 9.9| 19.6! 59.3 63.1 29.2) 38.1 13 25014 Jr5 PASS NG V O | 10.4 10.4| 9.9 | 18.4 61.9| 69.1| 28.41 49.1! 15 | 27 | 15 | 59 SSG |- IV O |10.7| 11.1! 9.9 | 19.6| 58.9| 63.7| 29.7| 40.2) 14 | 25 | 14 | 57 4 | 294 | G iv 0 |10:9| 10.9| 9.9 | 19.7| 58.s| 64.3| 804 40.5! 14 | 26 | 14 | 57 5 | 294 | Q V 0 |10.5| 10.2| 8.9| 19.6| 58.4| 64.7| 80.1| 40.5| 14 | 25 | 14 | 56 56 Hjalmar Broch. [No. 1 Tabelle VI (Forts.). ke) Vert Ne mm 95 Q FNS vphl se SN KG BYG! S 6 92961 0 | vvr| 0 11081101 9.97 18.9) 58.4) 63.6 29.41 492] 19 | 95 | 14 | 37 7 300 | 3 | V-VI | 0 1107 10.3 9.9 | 20.3| 57.1 61.3 30:2| 40.2] 1 1800 14 7 es 0 |10.6 10.3) 9.6 | 19.3 59.0| 65.5| 28.91 40.4| 14 | 26 | 14 | 58 9 304 3 V 0 9.9 10.5) 9.9 | 19.41 59.3| 64.1| 30.91 49.0| 15 | 25 | 14 | 57 10 180 I v 0 |11.2 10.2 9.9 18.9| 58.1| 64:5| 29.9| 40.7| 15 | 25 | 13 | 58 HM 13088171 VE 10 Ilbo lla 991 199578 634 296390 AN 5 j2 1308 | Q | V-VI| 0 |10.4 11.0] 8.9| 19.5 59.7| 64.01 31.01 41.6] 14 | 96 | 14 | 578 8 130911 v 0 | 11.01 10.7| 9.8 | 19.7 59.7| 65.6| 30.2| 41.5| 14 | 95 | 14 | 34 pen ov 0 | 10.6| 10.0 9.9| 19.1| 57.6| 65.0| 30.6| 41.4| 15 | 26 | 13 757 KISHI ON 0 | 99 11.5) 9.9 19.41 58.5| 65.4 28.01 40.9| 15 | 26 | 14/| 58 SN 0 11.0 10.4 9.9 | 19.2 57.11 65.9| 31.31 43.1! 13 | 97 | 44 | 58 SR NE 0 |10.4| 10.1 9.9 |19.2| 58.5 64.6| 29.7| 39.8 13 | 26,7 14 | 58 18 | 823 | Q | V-VI | 0 10.8 10.5| 9.9 | 19.5| 60.0| 65.1| 26.2| 40.2 14 | 96 | 14 | 57 19 SN 0 |11.1 11.5 9.9 18.9| 58.5 65.2| 28.9| 41.5) 14 796 | 14 | 58 20 1326 | Q | V-VI| 0 |10.8| 11.0| 9.9| 19.5| 59.2| 64.6| 32.2| 40.4 177| 26 | 14 | 57 JØRN 0 110.7| 11.0! 9.9| 19.11 60.3| 66.3) 80.0| 40.0| £4 | 95 | 14 | 58 ost 0 |10.0 10.9 9.9 | 19.0| 58.9 65.7| 80.7| 40.1| 14 | 26 | 14 | 58 os 0 | 10.5| 10.8! 9.9 | 20.3| 57.3 64.9| 32.2| 39.7| 14 | 25 | 14 | 57 BONN 0 10.9 10.9| 9.9 | 19.0| 58.6| 63.4| 28.9| 40.7| 15 | 26 | 14 | 58 95 1347 LON V 0 | 9.91 10.4 9.9|19.0| 58.9| 66.2| 39.9| 40.6| 14 | 97 | 14 | 57 I 0 | 10.6! 10.91 9.9 19.2| 57.3| 64.9| 29.9| 40.6| 14 | 26 | 13 | 57 97 | 850 | Q | V-VI | 0 10.6 10.0| 8.8| 19.0 58.8| 65.1| 80.41 40.7| 15 | 24 | 14 | 58 1-27 314.5 10.56 10.64 — 19.3158.74 64.77 30.00.40.73| 14.07 25.72| 1 3.93|57..1 Haugesund 24. Mårz. 28 | 24613 | V-VI 1,0 |11.410.9| 9.9| 19.5| 61.7| 65.8|-29.4- 41.2] 141 96 | 14 | 58 29 1250 | 3 | V-VI | 0 |11.8/ 10.8| 9.9| 20.2) 59.8| 65.2| 27.8 40.71 14 27115 158 30 19255 | 3 | V-VI| 0 |10.2| 10.2| 9.9| 19.8| 59.4| 65.0| 30.0| 41.5! V)LL| 97 | 15 | 59 31 | 9256 | 7 | V-VI| 0 | 9.3 102| 9.9| 19.9| 59.4 63.1 29.0 49.21 151 2611 18 | 57 39 19571 GF I v-VI | 0 1105 10.9! 9.9| 19.8) 60.0 64.7 29.4 41.8) 14) 26 | 14 | 57 33 19259 | O | V-VI| 0 | 11.2 10.8) 9.91 90.3 59.4| 63.6 31.4 41.71 14 251 15 | 58 34 19611 7 | V-VIE| 0 1 11.7(10.0| 9.9) 19.5 60.2 63.9 298 MENER 35 | 262 | Q | V-VI | 0 |10.3| 8.8) 9.9| 19.7| 58.6 64.5| 30.1 49.1) 15| 26 | 14 | 58 36 | 264| Q | V-VI| 0 |10.1 96) 9.9| 20.11 60:0| 65.7 28.5 40.9 151 2601 14 | 59 31 265 | G | V-VI | 0 |10.5| 10.5| 8.8) 19.6| 60.4) 62.5| 28.7 41.41 15| 29 | 14 | 98 See ON v 0 |10.5| 10.5| 8.9| 19.7 60.8| 64.4| 29.8 41.1| 14) 25 | 15 | 59 80 1966 | Oy 0 |10.2| 10.8| 9.9| 20.1| 58.7| 64.5 29.6| 41.7 14/ 96 | 18 | 57 40 | 268 | Q | V-VI| 0 |10.s| 10.1) 9.9| 19.8| 59.6| 63.6! 31.01 41.11 14) 97 | 15 | 58 41 19269 | O | V-VI| 0 11000104 9.91 20.4) 59.8| 63.0 274 41.51 BEN 49. 1269 | 3 | V-VI | 0 | 10.8|- 9.6 991204! 57.6| 68.0 31.5 MAE 43 | 26913 | V-YI| 0 |11a| 112) 99197 59.8 642 BENET 44 | 270 | 3 | V-VI | 0 10.7 10.0 9.9 20.0) 59.3| 62.6| 28.4 41.3] 15) 98 | 14 | 60 45 270 | 3 | V-VI | 0 |10.4| 10.41 9.9| 20.3| 59.5| 62.3| 28.7| 39.5) 14 26114 | 58 ie 0 | 9.6) 9.9| 9.9| 19.9) 59.8| 63.1 30.3| 40.2| 15| 25 | 18 | 57 AT | 279. |.Q | V-VI| 0 | 909107) 9.9 19.5 58.5) 63.21 29.8 427 PG 48 1273 | O | V-VI I 0 10.6! 10.6) 9.9| 20.5 57.8! 61.6 305 ARENT 49 | 9275 | Q | V-VI | 0 10.9| 10.2|%3.9| 19.8| 58.3| 62.4 31.4 40.6 141 96 | 15 | 58 Zwischen der letzten Schuppe und der Analöffnung ein 3 mm. langer, Linke Bauchflosse beschådigt. nackter Raum. fi 1905] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. Tabelle VI (Forts.). | EN | | Vert Nr. |Tmm. s g fi MAn. (Ds | vi 0 (lepliter. | ac. | 38 | 0 | Ko | | | | | F HARO S BO 1277 | Q | V-VI| 0 |10.4| 10.8| 9.9 | 19.7| 59.5| 69.8) 28.8| 42.7| 11 | 26 | 14 | 58 bl |282 | Å | V-VI | 0 | 10.6| 10.6| 9.9 | 19.5| 58.5| 68.6| 28.9 41.6 15 | 26 | 14 | 57 pose | v-vr | 0 11.5) 10,4| 9.990.0| 57.5 61.5 28.7 39.2| 14 | 26 | 14 | 58 NG | V | 0 1-99 960 9.9| 19.3) 59.1163.9| 29.8 41.3 15 | 95 | 14 | 59 ee å | V-VI | 0 11049 10.9| 9.9| 19.7 58.9| 62.1| 30.3) 40.0| 14 | 95 | 14 | 57 so e2d0 | d| V | 0 |10.4 10.0| 9.9 | 19.71 57.9| 63.2| 29.4 49:74 14 | 94 | 13 | 56 op 290 å | V-VI | 0 |10.7| 11.0 9.91 19.7| 59.7 63.7| 29.1| 39.1| 13 | 25 | 14 | 58 på | 201 | G | V-VI | 0 |10.7| 10.7 9.9 | 19.4| 58.11 63.7| 28.01 402 14 | 25 | 15 | 57 eee og | V-Vr| 0 10.8) 10.8 9.9 199) 57.1 61.0| 29.4| 39.8] 14 | 26 | 14 | 57 bø 1298 | 0 V | 0 110.4 10.4 9.91 19.5| 58.3 69.11 29.9| 41.1| 14 | 26 | 14 | 58 60 | 299 | OQ V | 0 |10.0| 10.0| 8.9 | 19.6| 57.6| 63.1| 29.7| 41.2| 14 | 25 | 18 | 57 pr 1300 | 3 VG) .7| 10.0| 9.9| 19.7| 59:2| 69.9| 28.7| 39.5| 15 | 26 | 14 | 58 på | 301 | Q | V-VI| 0 |10.9| 9.9 9.9| 19.3 58.8| 65.2| 29.6| 41.9| 14 | 24 | 14 | 58 pose OG | Vv-VYr| 0 |112 10.9! 9.9| 18.9159.5| 64.9| 29.5) 41.3| 14 | 24 | 15 | 58 pr328 | å | V-VI I 0 | 11.1 1111 9.9 19.5 59.5| 64.8 28.9| 41.7| 15 | 26 | 13 | 58 as | v 0 |10.1| 10.9! 9.9 20.0| 59.3| 63.9| 29.8| 40.3| 13 | 25 | 15 | 58 Bb | 339 | 3 | V-VI | 0 |10.9| 10.7| 9.9 | 19.2| 56:9| 69.8| 29.7| 41.6! 15 | 25 | 13 | 57 oi 13438 1Q | V | 0 110.5/ 10.5! 9.9 | 18.7| 59.1| 66.6 29.1| 40.5| 13 I 25 | 14 | 58 0 MO 0 |11.2| 10.7| 9.9 | 19.3| 58.7| 64.5| 28.5) 40.7| 14 | 25 | 14 | 58 by. | 349 | 9 | V-VI | 0 |10.6| 10.3) 9.9 | 19.5| 57.0| 63.5| 80.5| 40.5 14 | 25 | 14 | 57 Pero VVI| 0 9.9) 921991 18.8) 57.3] 64.2| 98.6 41.1| 14: 95 | 18 57 28—70/290.3 (10.57 10.38 19.70 58.96 63.64 29.43 41.11 14.07 25.56 14.05 57.60 Solsvik (Sotra) 15. Februar (Treibnetzfang). ee va | 0 (11720108 99919060 655 28494140) 13 | 24 | 14 | 57 ua 1261 | | IVa+-0 10.3) 10.0| 9.9 | 19.91.60.6| 65.8| 28.6| 40.6| 14 | 26 | 14 | 57 MS 2691 Q HI | 1 | 10.8| 10.8! 9.9| 19.7| 59.2| 64.2| 28:7| 42.0] 14 | 25 | 14 | 57 ut 12728 | 0 | IV | 0 1100 10.3| 9.9|90.2| 57.8 61.8 30.2| 41.5 15 | 26 | 13 | 56 eo dg | IVa | 0 10.4 112 9.9119.4 58.1| 63.9| 29.6| 41.4 15 | 26 | 14 | 57 76 2801 &' | IVa | 0 10.41 10.0| 8.9 | 19.6) 60.0 64.4| 30.31 40:0| 14 | 97 | 14 | 57 es O | 1va |-1 8.91 9.6| 9.9 | 19.91 60.0| 63.4| 28.0| 38.7| 14 | 24 | 14 | 57 me 12838 | å | V-VI | 0 |102/ 9.9 9.9 19.s| 58.9| 64.6| 29.7| 39.7 13 | 26 | 14 | 57 284 O | vI | 0 10.2 10.2) 9.9 19.5) 61.5 66.1 28.9 40.2| 14 | 26 | 13 | 57 oe | VI | 07 1108 11.1 9,8 19.9| 58.9! 64.0 30.4 39.9| 14 | 26 | 14 | 58 81 ps va! 0 9,8119.8-9:9| 195 57.7) 63.6 30.71 41.5! 15 | 25 | 18 | 57 Nas | Va 0 | 11.1 10.4 9.9 | 19.7| 56.6] 60.0| 30.6| 40.6) 13 | 96 | 15 | 57 83 1290 | 9 | V-VI | 0 |10.8s| 10.0| 9.8 | 19.7 60.9 65.6 99.1 39.8! 15 | 97 | 14 | 58 Bk 1294 | OQ | VI | 0 |10.9| 10.91 9.9| 90.1 60.0| 64.4 28.5 40.1| 14 | 25 | 15 | 58 89 | 295 | 0 | IVa| 0 | 9.8 10.8) 9.91|19.7 58.8 63.6 30.8) 39.3| 15 | 26 | 14 | 59 eo 296 | O |1va| 0 | 9.8 105| 9.91 19.6 58.1 64.1| 98.2 40.71 15 | 27 | 14 | 57 87 | 302 | Q VI | 0 | 9.91 9.9) 9.91 19.5| 59.5| 66.1| 29.6] 39.9| 14 | 26 | 14 | 58 88 1308 | 9 | V | 0 99 9.9 981195 59.3 642 28.3 87.4 15 | 25 | 15 | 58 891308 | 9 | VI | 0 |10.6| 10.2| 9.9 | 19.5| 59.3| 65.1 29.4 49.0| 15 | 28 | 14 | 57 90 | 8306 | 9 | IVa| 0 | 9.8 10.5 9.9 | 19.31 60.3| 65.9 28.1| 39.3! 15 | 25 | 14 |.57 ok 307 | 0 | IV | 0 | 10.4 10.8! 9.9 19.5| 58.2| 63.3| 29.2| 40.1] 14 | 26 * 14 | 57 ga | 318 | 9 | V-VI| 0 | 10.9) 10.6 9.9| 19.6) 57.9| 65.2| 31.2| 49.2| 13 | 96 | 15 | 57 SR gd | IV | 0 |10.6| 10.2| 9.9 | 18.9| 59.5| 65.4! 29:6| 39.6 15 | 26 | 14 | 58 PR OG | VVr.0 | 11.1 102| 9.9| 19.6| 57.7 63.6 30.4 39.2| 13 | 25 | 15 | 58 go 10320 | 0 | IVa | 0 | 97 10.6 9.91 19.7| 58.6| 64.6 99.5| 42.5| 15 | 24 | 13 | 57 96 1330 | Å | IVa | 0 |10.6| 10.5) 9.9| 19.41 59.4| 68.5 29.7 40.3| 15 | 27 | 13 | 58 58 Hjalmar Broch. Nord Tabelle VI (Forts.). ke Vert Ne mms g filanlDs | (epler ad NS NOE fe H C S 97 330 | Å | IVa | 0 | 10.6 10.6 99194678 652 BI FS ETE 98 344 | Q IVa | 0 9.01 9.3 9.9| 19.5 58.2| 64.2| 30.3| 42.3 15 | 297 | 138 | 58 99 349 | Q Ma HO 9.8| 9.8 9.9 | 18.91 59.8| 66.8| 30.4 40.5 14 | 26 | 14 | 59 100 349 Q VANG 9.8| 10.0! 9.9 | 19.5| 59.1| 66.0| 29.6! 41.3| 14 | 24 | 14 | 57 71—100/299.5 10.27 10.64 19.63|59.08 64.48 29.60|40.50| 14.30|25.80|13.9757.43 1—100 |297.9 10.49 10.43 19.53|58.95 64.24 29.86 40.82 14.15 25.69 13.99157.60 eee VILL Zahl Tem. Individuen- lepl.! ler. ac. lterfo Bemerkungen 25.16| 9.92 25.61| 9.62 25.44 28.48 0.84 9.60 28.07 28.83 10.31 9.61 30.40 10.09 30.66| 9.68 29.58|10.15 60 30.06|10.23|10.29 ;Michael Sars* 1904 (St. 4) 5. September. 19.65/58.87 19.59 19.55 19.80 19.41 19.605 19.46! 19.59 19.53/58.58 19.82|58.71 sKinn'*. 58.48/6 68.191392.16|40.87 (Stad: 31.58/40.90 14.31|24.90113.29 September. 14.84|24.74|13.23 . September. 14.7424.81|13.36 St. 9) 183. 30.38/40.27 (St. 10) 14. 65.00 14.00|24.50|183.75 . September. 51 14.62 25.05 24.83 13.90 13.45 14.58 2. September. 14.14|25.18|14.04 September. 14.41/24.59 September. 66.19|29.39|39.31! (8t. 11) 15. 66.12|29.97|39.68 September. 14.21|25.32|14.15 56.58)| 56.45 56.75 57.05 56.52 57.34| 13.69|56.94| 14.31/25.27|14.23|57.23| 5T.27| Vikingbank 1904 14. Oktober. [80.65] 9.47|10.65|19.74|58.03| — |30.91| — |14.39|24.73| — 56.62] 56.32| Stadium III(—IV) TET) IT—1IIT VI FAE VI TMC vn) (V-YVL, (HUT) nen») II—II(—1V) VI 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 59 Tabelle VII (Forts.). Bemerkungen Z Vert Sark 2 SE Ei An. | Ds. |lepl. ler. | ac. | 5 | 0 | Ks = | Ea ann! 27. Oktober. 12/29.98| 9.9310.33|19.7857.88| — |30.99| — 13.67 25.50| — [37.42] 16130.21| 9.34/10.59|19.90/58.21| — |32.21| — |14.25/24.31| — 56.63) 1. November. 10/29.26/10.54|10.76|19.99|58.75| — [31.31] — |14.20|25.30] — 157.00| 20|29.36| 9.56|10.76|20.2457.99| — |32.37| — |14.60/24.60| — 56.65 2. November. 2130.95| 9.65/10.0019.40|38.30| -— |31.50| — |14.5025.00| — 58.00 31/29.69|10.06|10.24|19.51|58.60| — |30.26| — |14.1625.42| — 57.10 Frinjahrsheringe 1905. Februar—Mårz. 100|29.79|10.49|10.43|19.53|58.95|64.24|29.86|40.82|14.15|25.69|13.99 57.60] Grossheringe 1905. 100|31.48|10.28|10.17|19.51|58.51|64.81|29.69|39.48|14.21|25.68|13.66 57.5 Bohuslåns-Heringe 1905. Januar. Januar. ; 100|24.99| 9.89|11.03|19.92|39.36|63.54|30.56|42.05|15.22|24.79|13.38|56.44| Doggerbank-Heringe 1904. 93/25.40| 9.76|10.75|19.60|58.91|67.34|31.61|40.93|14.63|24.82| 13.29 Shetlands-Heringe 1904. (,Michael Sars* St. 7 und 9). (,, Michael Sars* St. 4, 5, 6). 56.45| Stadium (II—)HN—IV) 2| Stadium (II-)MT VI mme ry) VI VI HI neve ny IV(—V) VI 61/29.79| 9.65|10.61|19.59|58.51|65.63|30.38|40.74|14.49|24.70|13.58|56.77| Stadium VI Norwegische Heringe 1904. (,Michael Sars* St. 8, 10 und 11). 110|80.16|10.15|10.34|19.59|58.56|66.05|29.80|89.77|14.20|25.24|14.12|57.29| Stadium IT—ilI Shetlands-Heringe 1904. (,. Michael Sars" St. 7, 9 und ,Kinn* am 14. Oktober). 121/30.22| 9.56|10.63|19.67|58.27| — |30.64| — |14.44/24.72| — |56.70| Stadium IV 60 Hjalmar Broch. [No. 1 || Tabelle VIII sFrithjof**, Vikingbank 1905. | | Ke) Vert | Nr ram (8 g f An. |Ds| v Ted DY VA epler GE Ko | er HE 168 | St. 382. 928. September. | 1 288 || VI | 0 | 108 1192(9.9 878 464) 494 660 19.8| 61.7| 66.9| 30.4| 14 | 95 | 5 2 | 9274 |Q | 1-11 |+110.4| 11.3| 9.9| 88.8| 45.6 50.0| 66.0 20.2| 60.4| 62.9 30.8| 14 | 25 | 57 3 281 || IT || Hl.o| 11.4 9.9| 88.0| 45.6| 48.8! 65.1| 19.4| 62.3| 45.1| 29.4| 15 | 25 | 58 Te 2 STE GA 1 | 10.0| 10.2| 9.9| 88.3| 47.4 51.6| 67.2| 20.5 60.0| 64.11 29.2| 14 | 24 | 57 5 28 17 | II || 9.5| 10.01 9.9| 88.8) 47.0| 49.8! 67.7 19.8| 60.3| 65.0| 30.0| 14 | 24 | 57 6 | 287 | Q | II-TIT | 1 | 10.8| 10.8| 9.9| 88.1 46.0| 49.1| 65.8) 19.4| 61.9| 63.2| 29.1| 13 | 24 | 58 7 AS NOR II || 11.9| 11.2|8.9| 88.5| 45.7| 49.1| 64.8| 19.6! 58.5| 69.9| 32.2! 14 | 97 | 7 8 | 294 | Q | I-III |4-| 10.91 10.4 9.9| 89.1| 47.3| 49.3) 66.6| 19.4| 61.2| 64.8! 29.8| 14 | 95 | 58 I 9 294 10 | II |] 10.9| 10.3| 9.9| 88.5| 45.9| 49.6| 65.2 20.1| 59.3| 62.1 29.9| 14 | 26 | 58 OT 3000 ON .5| 10.31 9.9| 88.6| 47.0| 50.0| 66.6| 19.8| 58.8 64.1| 31.4| 14 | 26 | 58 2—10 |287.0 10.53 10.65 88.51/46.38 49.70 66.11 19.79/60.28 63.82 30.20 14.00 25.11 57.6 St. 33. 929. September. 1 2904 | OM VI I | 10.2| 11.1 9.9| 88.1] 46.6] 50.4| 66.3| 19.7] 60.0| 62.2| 30.2| 14 | 25 | 57 200 Me VE I | 10.3 10.4| 9.91 87.9| 46.0| 51.0| 67.5| 19.9| 58.3| 62.3| 29.9| 13 | 95 ST 1—2 |293.0 10.25| 10.75 88.00/46.29 50.68|66.93| 19.81 59.15/62.25|30.03| 13.5 25.0 57.0 3 280 || III |++|10.4| 10.4| 9.9| 88.1) 45.01 50.0| 67.1| 20.3| 60.6| 62.1| 28.8! 15 | 26 | Brå 4 | 2838 |0'| II | 1 |10.7| 10.9 9.9 88.0| 45.6| 50.51 65.6 20.1| 59.0| 61.5| 28.7| 13 | 27 | Å D 284 | G | I-III || 10.9| 10.6| 9.9| 88.7| 46.8 50.0| 66.5| 20.1| 58.4| 61.5| 28.11 14 | 95 DT 6 | 285 |0'| IHT |+10.5| 11.0] 8.9| 88.4 45.2| 50.9| 67.4| 20.0| 60:01 63.7 31.11 14 | 27 (680 7 2800 Ne 1 | 10.7| 10.7 9.9| 87.8| 46.9| 49.3 65.7| 19.9| 59.4| 62.2! 29.0! 15 | 97 | STÅ 8 296 |Q-| II |--]10.3| 10.1 9.9| 87.8| 46.0 50.0| 65.8| 19.9| 58.4! 61.8| 29.8! 14 | 96 | 97 | 9 DS Mer PIE I | 19.3| 12:3| 9.9| 89.01 44.3| 48.7| 64.5| 19.5| 59.5| 64.1! 31:0| 14 | 25 BE EE OG Se 47.4 49.6 66.5| 19.6 58.8| 64.5 31.5| 14 | 24 DU 3—10 290.0 10.80 10.78 88.26 45.90 49.88 66.14|19.9959.28/62.68 29.76| 14.13 25.88 57.28 St. 36. 926. Oktober. 1 308 |G'| VI |0 9.6 12.1|9.9| 88.5! 47.2| 50.2! 68.0 20.0| 60.9| 66.2| 30.0| 15 | 24 | 57 | 2 3804 |9 | VI 10 97 11.6 9.9| 88.5| 47.7 49.0| 67.5 19.9| 60.0| 64.5| 31.0| 14 | 24 96 1—2 |303.5 | 9.64 I [.g5 88.50 47.43 49.58 67.75 19.97 60.43 65.23 30.51 14.5 24.0 56.5 pb E 3 1258 |0'| II | 17 10.1 10.5| 9.9| 88.0| 46.11 49.6| 66.3 20.2| 60.6| 63.6 29.6 15 | 26 | 57Å 4 1276 |9| 111 || 10.s| 11.0 9.9| 88.0| 46.0| 50.6| 65.9| 20.5| 60.7| 64.0| 30.4| 14 | 25 | B7å D 1280 || Ir | 1 | 107 11.49.9| 86.4| 45.7| 51.1 67.1| 19.8 61.2] 64.5| 29.4 13 | 25 | 371 6 280 10 | IT || 10.7| 10.0 8.9| 88.4| 44.9| 49.1 66.3) 19.7| 60.5| 63.1| 29.7 14 | 95 DT | 7 286 |0"| IT |+-|11.0| 11.5|9.9| 88.11 46.5) 50.7| 66.4 20.9| 59.0| 61.5| 29.5! 14 | 26 ST | 8 | 290 |Q |II-IT | m | 10.7| 10.5 9.9| 87.9) 47.6| 50.0| 66.9| 19.7) 58.2 63.0| 29.7 15 | 26 ST | 9 29 Se I | 11.6! 11.1 9.9| 88.4 44.7| 50.5 66.2| 20.3! 57.s| 69.6 30.6 14 | 26 | Brå 10 304 || TT || 11.3) 10.01 9.9| 88.5| 46.4| 50.0! 66.1| 20.1 58.3 61.2| 30.2| 15 | 25 3 3—10 |284.0 10.831 10.76 87.9745.99 50.20 66.43 20.14 59.55 62.83/29.89| 14.25 25.5 57.0 Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. Tabelle IX. Aussortierte Fettheringe, ,.Michael Sars* St. 18, 1905. 8 Vert Tmm.| s g Ans Ed EDEA epler aac: 3 Ko PER ER EØS Io NEe I |-+|10.7| 10.11 9.9 | 87.1| 47.2| 48.9| 64.0| 22.2| 62.3| 63.8| 30.1 14 | 25 | 57 ZN I m 10.8! 9.8 9.9 | 87.5| 46.4 49.6| 65.8| 19.8! 60.7| 65.6| 31.0| 14 | 27 | 58 20A 13 I m | 11.0) 10.3 9.9 | 87.5| 47.8! 48.7 63.8| 20.4| 60.8 66.0| 31.3| 14 | 25 | 58 PSN Em | 11.5) 11.35 9.9 | 88.8 45.7 49.7 64.8] 20.3! 61:266.0| 30.7| 14 | 25 | 57 297 |Q T |m|d1l1.o| 10.6! 9.9 | 87.5 45.0| 50.3 64.8| 20.11 57.9| 64.3 31.8| 14 | 25 | 57 998 | 3 | I |m|1l1.6 11.6) 9.9 | 87.71 45.1| 49.5| 64.4| 20.0| 61.1| 65.8| 30.4 14 | 25 | 57 230 |Q r mill. 10.5 9.9 | 87.8| 45.3 49.2, 644| 20.1! 61.7 64.4 28.41 14 | 96 | 58 RIDGE m | 11.3| 10.5 9.9 ! 87.8| 46.1| 49.6| 64.4 20.0| 61.0| 65.0| 31.3| 14 | 25 | 58 ØSE, IT m | 10.9| 10.01 9.9 | 87.5| 45.6) 49.1 64.0| 20.0| 59.0| 62.9| 32.7| 14 | 26 | 58- 230 |Q ma 1.5) 10:4099 | 87.0044.8| 49.6 63.5 2012 61.5) 65.6 31.5) 14 | 26 | 57 230 |9 I |m|10.5| 10.7] 9.9 | 88.4| 46.5| 49.6 65.2| 20.6| 60.8| 64.4| 30.9| 14 | 25 | 58 polene I m | 10.4 10.4 9.9 | 87.1| 45.0| 48.5| 64.1| 20.0| 58.6| 64.4| 31.0| 14 | 25 | 57 on || TT |-81 12.1] 11.71 9.9 | 87.9| 47.2| 49.0| 64.1| 19.9| 59.9| 64.2| 30.8 15 | 24 | 56 81 Å | I |m|10.e6| 11.41 9.9 | 87.0| 45.0| 49.4| 65.3 20.5| 59.0| 64.1| 30.4| 14 | 96 |. 57 mose rm Il1.e| 10.3) 9.9 | 87.1| 44.6| 49.8| 65.2| 20.6| 59.4| 62.5| 29.8| 13 | 27 | 57 2384 7 | I |m|10.2| 10.6| 8.9 | 87.1| 47.0| 50.0| 65.3| 21.3| 60.0, 64.9| 30.6| 14 | 26 | 57 234 |Q I |m|d192.0| 11.1| 9.9 | 87.6| 46.2| 48.7| 65:01 20.0| 60.5| 65.3 32.0| 15 | 26 | 58 ope I m | 11.7 10.2) 9.9 | 87.2| 44.4 49.1| 65.0| 20.0| 61.0| 64.7| 31.5| 14 | 97 | 58 PG mei 1005) 9.9 1882) 45.6| 51.11 66.0| 202 59.8| 64.0| 30.4| 14 | 26 | 57 235 | Å m | 10.4! 10.0| 9.9 | 87.7| 45.5| 49.4| 65.1| 20.1| 60.9| 65.9| 30.9| 14 | 27 | 57 230 Q I m 11.1 11.1| 9.9 | 87.7| 45.1| 50.31 65.1| 20.0! 61.8| 64.5| 31.11 14 | 26 | 58 236 |Q Pem 1. 10.2 9.9 | 881 43.2 47.91 61.4) 19.8] 61.0] 65.6 31.2 13 | 25 | 57 238 |Q TI |m| 9.9| 10.8 9.9 | 87.91 45.4| 50.9| 66.4 20.0| 60.5| 65.0| 31.6 14 | 25 | 57 239 |Q I m | 11.1) 10.6| 9.9 | 87.9| 46.0| 49.4| 64.4| 20.1| 60.0| 683.6| 31.6 14 | 25 | 57 93890 10 | F-I1 | m | 11.5) 11.3|10.10| 87.5| 45.7| 48.6| 64.4| 19.7 61.3| 63.8| 29.2| 15 | 26 | 58 240 |Q I m | 11.2| 10.6 8.9 | 86.7 46.7| 49.6| 64.6| 20.4| 60.3| 64.4| 30.8| 15 | 26 | 57 240 |Q I |m|12.5| 12.3 9.9 | 88.0| 46.3| 49.2) 64.6| 20.0| 60.5 63.9| 31.5) 13 | 26 | 58 240 |Q ee OAO 9987 2 47 4808 646 205 60:58 65.2] 3ls| 151 2601 57 941 |Q I m.| 10.2| 10.0| 9.9 | 86.7| 46.9| 49.9| 64.7| 20.3 61.4| 65.5| 29.7| 13 | 25 | 57 241 |Q I m 11.4 11.2) 9.9 | 87.6| 45.6| 49.4| 63.5| 19.6| 61.2| 65.0| 29.3 13 | 26 | 57 249 |Q I |ml|10.s| 10.6 9.8 | 87.2) 45.8| 49.1| 64.4| 20.1| 60.0| 63.6| 31.5| 13 | 26 | 58 NIE een ds 99087014406049.51 64.8] 2009 60.21 65:3| 32.5 1811 25 | 58 2431 | I |m|12.4 11.3) 9.9 | 87.7 46.1| 48.6| 63.8) 20.3| 58.7| 64.6! 32.4 13 | 26 | 58 9481 Tr | m|11.5) 11.1| 9.10| 88.1| 46.5| 50.2| 65.0| 20.3| 58.5| 65.0| 29.4 18 | 26 | 57 ANG tm | 9.el 98 99 | 873 46:5| 49.8| 66.0| 20.2! 59.6| 63.7 31.9| 14 | 26 | 58 246 |Q I m' 1lil.e! 11.0| 9.9 | 875) 444 49.4| 64.5) 19.4 60.8! 63.5! 31.3 14 | 25 | 58 248 |Q TI |m 10.5) 10.1) 9.9 | 87.7| 46.4| 50.9| 64.6| 20.4| 58.7 63.0| 31.1| 12 | 25 | 57 251 10 | I || 11.5 10.0| 9.9 | 86.9| 44.6| 49.0| 64.1| 20 3| 60.0| 64.2| 29.8 14 | 26 | 58 950 | | TI |m | 11.6 10.8) 9.9 | 87.1 47.7| 48.6! 63.5| 19.7| 60.0| 65.3| 30.9| 14 | 26 | 58 259 || I-H | m | 10.8| 10.4) 9.9 | 86.9| 44.8| 49.41 64.9| 19.8! 58.6| 64.6| 30.4 14 | 25 | 58 285 |0'| II || 10.9| 10.7 9.9 | 88.2| 46.4 50.2| 66.0| 20.3| 58.2| 61.8| 30.4| 14 | 25 | 57 | | ne 2383 1.15 10.63 187.59145.8549.51164.56 20.15 60.27 64.39130.85| I 3.85 25.63|57.44 Hjalmar Broch. Nesset [No. 1 Tabelle X. Aussortierte Fettheringe. ,,Michael Sars* St. 186. 1905. ge Vert Tamil sg | fl And Ds v Ted DIV 94 MTepk ler | ae | om EL 08 li 200 |G* I m | 9.8) 10.3 9.9| 87.5 47.5| 51.0| 67.0| 21.2| 61.5! 64.9| 31.4| 15 | 27 | 58 | 2 Ne ING" I m | 11.5 10.8! 9.9| 87.8! 47.0| 50.2| 65.7| 20.7| 61.5| 64.5| 30.9| 13 | 25 | 57 3 220 |Q 10 m | 11.4 19.31 9.9| 88.6| 46.4 51.8| 66.3| 20.9| 62.1| 69.9| 28.0| 13 | 25 | 58 | 4 20 | 65 T m | 10.0| 10.2| 9.9| 88.6| 47.3| 50.91 66.8| 20.7| 61.4 63.0| 29.4| 13 | 25 | 57 | 5 HNO I |m | 9.4| 10.3) 9.9| 87.5| 46.3 52.1| 66.9| 20.4| 59.1| 62.2| 30.5| 14 | 28" | 57 | 6 DNG I m | 10.8| 10.5| 9.9| 87.5| 46.6| 50.3| 66.8| 20.4| 60.1 63.7 29.7| 14 | 26 | 58 7 OD ON NG I m | 10.6! 10.6| 9.8| 881! 45.6! 50.9| 66.4 20.6| 58.9| 62.5| 31.7] 14 | 25 | 58 8 2926 |Q I m | 10.4| 10.11 9.9| 89.0| 46.4 49.6| 67.2| 20.5| 60.3| 63.8| 29.3| 16 | 27 | 59 9 DOE I m | 11.35! 10.2 9.9| 88.5| 45.5| 50.3| 66.1| 20.3| 60.5| 63.5| 30.5| 13 | 25 | 56 | 10 297 |Q TE m | 11.0| 10.51 9.9| 88.5| 46.2| 51.1| 66.5| 20.2| 60.2| 63.0| 31.4| 14 | 26 | 58 ill 228 |Q I m | 10.5| 10.5 9.9| 87.7| 45.6| 51.4| 67.1| 20.2| 61.7| 65.2| 380.6| 14 | 25 | 57 12 9280 E m | 10.5| 10.51 6.9| 87.2| 46.1| 49.1| 65.4| 20.5| 61.6| 63.9| 28.4| 14 | 26 | 57 13 230 |Q I m | 11.35 10.7|9.9| 87.5| 46.2| 50.51 66.2| 20.9| 60.6! 63.8| 30.3) 14 | 28 | 57 14 BL NGS I m | 9.91 10.4 9.9 87.8| 46.3| 50.2| 66.1| 20.3| 60.9| 63.7| 30.0| 18 | 25 | 56 15 2382 |Q I m | 10.8| 10.8! 9.9| 88.3| 46.21 50.0| 66.8| 20.5| 62.0| 64.9| 30.9| 13 | 26 | 57 |- 16 Ao GR It m | 10.1 9.5 9.9| 88.3| 45.2| 50.s| 67.2| 20.0| 61.6 64.9| 30.0| 15 | 26 | 58 | 17 2301 I m | 10.6! 11.0|8.9| 88.3| 45.7| 51.3| 66.8| 19.9| 62.4 65.7| 30.6| 13 | 27 | 58 18 232 |Q I m | 10.5 9.5 9.9| 88.3| 45.6| 50.01 66.3| 20.0| 61.0| 66.8| 31.4 14 | 25 | 57 19 234006 It m | 10.7| 10.5 9.9 87.6] 45.8! 49.6| 65.0| 20.8| 61.8 63.5| 30.6) 13 | 26 | 57 20 20 NGT I m | 10.9 10.01 9.9| 87.5! 45.7| 49.6| 65.4 20.1| 59.7| 61.6! 30.2| 14 | 25 | 58 234 |G I m | 10.5| 10.31 9.9| 88.0| 46.7| 50.0| 65.s| 20.4| 62.4| 63.9 28.9| 14 | 26 | 57 | 287 |Q I m | 11.2 10.51 9.9| 87.8! 45.6) 49.0| 65.0| 19.8! 60.9| 64.7| 29.5| 15 | 26 | 57 Å BET ON I m | 10.4 11.21 9.9| 87.s| 46.4| 50.7| 66.7| 20.3| 61.2| 64.3| 29.8| 14 | 26 | 58 239 |Q | I-I1 |m | 11.3) 10.9| 9.9| 88.7| 46.1| 50.6 66.6! 20.5! 59.2| 69.91 28.9| 14 | 25 | 57 240 |Q I m | 10.2| 10.7 9.9| 87.4 46.2| 49.1| 64.2| 20.4| 61.6| 63.1| 380.e| 18 | 26 | 57 OD GR I m | 10.9| 10.91 9.8! 87.6| 45.5| 50.4 65.3| 20.0| 59.7| 63.1| 29.3 13 | 27 | 57 246 |Q II m | 10.8! 11.0; 9.9| 87.8| 45.9| 50.0| 65.9| 20.5 61.9| 63.1 29.3| 18 | 26 | 57 | DAG Nera TÅ m | 10.8! 10.5 9.9| 88.2! 45.6| 50.8| 66.2| 20.3| 59.4| 62.6 28.3| 14 | 24 | 57 1 248 |Q Ji m | 10.7; 10.7 9.9| 88.3 46.0| 50.0| 67.4 20.4| 60.0| 63.8| 31.0| 14 | 26 | 58 | 256 |Q it m | 10.71 10.7| 9.9| 88.7| 46.3! 51.9! 67.7| 20.2| 60.7| 63.7| 29.3| 15 | 26 | 57 231.7 10.73 10.63 88.17 46.33 50.43 66.27 20.42 61.10/63.90 29.97| 13.87 25.90|57.37 Tabelle XT. Risør (Norwegisehe Skagerakkuste) 1906. | | o 3 Tmm.| s Q f|An.|Ds.| v |[T-ed| D | V | Å lcpl.l ler | ac 13. Januar. | 279 |Q | VI |0 [10.20j10.75| 9.9[87.75|46.60149.10|67.40|20.10/59.12|64.50|31.30] 15 | 25 | 58 260 || IL |+-| 9.6 10.6 | 9.9187.7 47.0 148.5 (66.1 |20.1 |61.2 64.9 2951 4 25 57 262 |Q IIT I 110.9 110.3 | 9.9187.0 145.0 49.2 66.0 |20.4 160.0 163.5 (29.4 | 14 | 27 | 58 264 | G IL | |l1.0 |11.6 |9.9/88.3 145.5 49.6 66.0 [20.1 |59.5 |64.5 (29.8 | 14 | 26 | 57 PÅ 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 63 Tabelle XI (fortz.). | 2 Vert Nr (krem) s g ne Ds vi Ecd DNR VA epliner dac: 3 Ko ar H S ee IO III | 1 | 10.3) 10.3) 9.9| 87.5| 45.4| 49.5 65.0| 20.3| 60.2| 64.5| 29.6| 14 | 25 | 58 one | Q BT VA NØS ør SØSKEN 2531 298 001 200 Sed GI SOA TANN 25 57 TE GO IV | 0 |11.0| 19.2) 9.9 88.0| 45.6| 49.6| 66.5! 20.2| 60.5| 64.3| 31.1] 15 | 25 | 57 Be TIT | 1 | 10.1| 10.5) 9.9| 87.3| 46.0| 51.1| 66.2) 19.5| 59.0| 64.6| 29.51 15 | 26 | 57 9 278 |Q III | 1 | 10.6 10.4 9.9| 88.5 47.9| 50.7| 64.8|-20.0| 59.8! 65.0| 30.1| 13 | 25 | 58 10 2828 13 | IV |0 | 10.8! 10.61)9.4| 88.0| 47.1| 48.6| 65.6) 19.7| 59.5| 64.7| 80.5| 15 | 25 | 57 2—1027 1.1 | 10.6; 10.86 87.76 46.18 49.85 65.58 20.09 59.76 64.12 29.99 14.22 25.44 57.33 27. Januar. 1 ee Ev 011 18:0 1252 9.91 88:3/461| 51.0(67.1 21.7 58.2] 63.4 32.4 15 | 24 | 57 ere ANG VI | 0 | 10.2| 10.2| 8.9 | 88.0! 47.8! 50.0| 67.5| 20.6| 60.3| 62.4| 31.6 17 | 24 | 56 eve |Q eo see 09.911187.010460| 50171676 20:3| 59021 65.3) 32: 15 12511157 ESSO 97102] 9.91| 87.8] 46:5| 49.3! 67.6 20.1 58.7| 64.6| 31.5| 17| 25 | 57 1—4 |277.8 9.58 10.90 87.76 46.61 50.25 67.46 20.6759.10163.91 32.00) 16.00|24.50 56.75 H 1959 13 | ITIT | 0 | 10.5) 10.9| 9.9 | 87.3| 46.1 48.9 65.5| 20.6| 61.1| 64.2| 29.9! 14 | 28 | 58 oe | TI | 1 | 10.9| 11.3| 9.9 | 87.2| 46.3| 49.4| 65.0| 20.8| 60.2| 62.9| 31.11 14 | 27 | 56 ne ebo O -nr | + | 10.6 9.7 8.8 88.0| 47.1 51.4| 67.5| 20.3| 59.9| 65.7| 31.1 14 | 26 | 58 8 125910 | I |+ 10.8) 9.6 8.9| 86.4 45.1| 50.2 64.9| 21.0| 58.0| 61.6 31.0 13 | 26 | 58 eee 10:12 10.91 9.91 87:41 46.0| 49:38 66.6| 20.4| 59.2| 62:0| 30.71 14 | 26 | 57 10 | 262 | |- 1) |m | 9.9 11.01 9.9| 87.5| 46.6| 48.91 67.1 20.6| 59.6| 63.9| 31.0 16 | 25 | 56 ee 2 1NdP 9.9 10.3) 9.9 | 87.0| 45.8| 50.4 66.0| 20.0| 64.0| 66.5| 28.9| 14 | 25 | 58 12 205 NOR Ed I | 11.2! 10.6| 9.9 | 87.5 46.7| 48.6| 65.0| 20.9| 60.4| 62.7| 28.0| 13 | 26 | 57 13 | 264 |Q IV |0110.2| 9.9 9.9 87.1 46.2| 49.3| 65.5| 19.5) 63.1| 64.1| 29.9| 14 | 25 | 58 al GENE MP U| 11.1 10:01 9.9 87.9| 46.21 50.4| 66.2] 20.2| 59.91 63.2| 29.3! 14 | 26 * 58 ore205 10 IHT |+-|11.1| 11.7| 9.9 | 88.7| 48.0| 50.2| 66.8| 20.4| 61.0| 65.1 31.6| 12 | 25 | 57 Moe e67 10 TT || 10.6 11.4| 9.9 | 86.9| 45.0| 50.5| 65.5| 20.4| 59.4| 62.1| 29.2| 14 | 24 | 57 SJ IV | 0-|10.4|-11.2| 9.9 | 88.1| 46.5| 48.4| 65.4| 19.9| 61.0| 65.5| 31.8 14 | 26 | 58 18 (970 || IV |0 | 11.8! 11.5| 9.9| 88.1l 47.0| 51.1| 66.2| 20.4| 59.6| 62.9| 31.3 13 | 25 | 56 ERAGON 99105 9.9 | 88.0| 46.9| 49.1| 64.9| 20.5 60.0 60.9| 29.2| 14 | 26 | 58 20 | 274 |Q IV | 0 | 10.6! 10.2 9.9| 88.0| 46.7| 48.5| 66.0| 20.6| 60.2| 62.7| 31.1) 14 | 26 | 58 one Tr | I | 10.8) 11.1] 9.9 | 88.3| 44.9| 50.4| 64.6| 20.1| 59.8 64.5| 30.6! 13 | 26 | 58 24 VEGNE IVO 1101 9.91 9.9| 88.0 47.1| 48.5| 65.2) 20.3 58.4 61.5| 30.5| 14 | 24 | 57 298 1276 | IV |0 | 11.4 11.1) 9.9| 88.8 46.8|. 50.0 66.3 20.4 61.1 64.0| 31.8 14 | 26 | 57 2 ENG TT | I | 11.1| 10.2| 9.9 | 88.5| 46.4| 49.6| 67.2| 19.5 63.8| 65.8| 29.7| 14 | 26 | 58 25 | 280 |Q IV | 0 10.0| 10.0| 9.9 | 88.3 45.7| 49.6| 66.4| 20.2| 59.3 63.0! 31.6 15 | 25 | 57 26 1281 Q2 | IV |0 10.8! 10.8 9.9 | 88.2| 46.6| 51.2| 66.1| 20.2| 60.6| 63.3 31.2| 14 | 25 | 58 EE 9 99] 991087. 3147.4| Sl.e) 67.11 20.6| 59.3] 63.7(30.1| 15 | 28 | 58 28010283 10 IV |0 | 10.4 10.4| 8.9 | 88.4| 46.3| 48.8| 66.0| 190| 63.5| 66.8 28.7 14 | 27 | 58 SESONG IV |0| 9.91 10.2/ 9.9| 87.9| 46.7| 50.5! 67.1| 19.8| 59.4| 61.3: 31.5) 14 | 26 | 59 30 1289 |Q | mr |-—110.7| 11.7| 9.9| 87.5 45.3| 49.9 65.6 20.5| 57.6| 60.0| 31.0] 14 | 26 | 57 5—30/270.4 10.61 10.62 87.78 46.32 49.43 66.00120.23 60.35 63.45 30.45 13.92 25.81 57.50 1) Die Flosse beschådigt, doch nicht beim Fang. *) Abnorm, sehlaff und gelb. Steril? Hjalmar Broch. Tabelle XII. Trondhjemsfjord 381. August 1905. Ufo) H> | | SE ma fs An |Ds | v å | DV Arlleplk ter OG ID DR DDD m | 19.0 11.4(9.9| 87.4! 45.1 49.1 65.1! 21.1| 63.0 655 30.5) 15 175 I 183 I m | 10.9 10.4 8.8| 88.0 45.4 50.3| 65.6| 21.2| 60.1| 65.8| 33.5| 14 184 I m | 10.3 10.31 9.9| 87.5| 45.6| 50.0| 65.8| 20.8| 59.9| 65.4| 30.5) 14 185 -ITI-IIT |m | 10.3 11.4 9.9| 87.0| 46.5 50.8| 64.9| 21.0| 63.4| 67.5| 31.3| 13 187 1 m | 11.2| 11.2 8.9 87.2| 45.5| 50.8| 64.7| 21.2| 61.5| 64.31 32.3) 13 DNL I m | 9.9 11.0 9.9| 88.0| 44.5| 50.3 64.7| 20.5| 61.0| 64.3| 30.9| 13 193 I m | 10.9 10.4 9.9| 87.1 46.1| 48.7| 63.7| 20.7 60.2| 64.7| 32.1 14 198 II |m|11.1| 10.1) 9.9| 87.9| 47.5 50.0| 65.1| 20.3| 61.9 67.0| 317) 12 199 I m | 10.11 10.1|9.9| 88.0| 46.2| 49.8| 65.3| 21.9 60.5| 64.1| 31.9| 13 200 I m | 11.5 11.5 9.9 88.5| 45.5| 48.5 64.5| 20.7| 61.7| 65.3) 30.9| 14 204 | III || 10.3| 11.81 9.9| 87.8| 45.6| 49.51 64.7| 21.0| 64.0| 67.5| 29.9| 15 205 II |m| 10.2 11.2|9.9| 86.8 46.3| 49.8| 65.8| 20.9| 63.11 67.0| 30.0| 15 208 III | 1 10.6 11.1|8.8| 86.5| 46.2| 48.6| 64.4| 20.8| 62.4| 68.2| 32.6! 18 209 II |m|10.5| 10.51 9.9| 87.1| 44.5| 49.3) 65.1| 20.3) 67.1| 70.2| 29.2| 11 209 HI |-+1|10.1| 11.51 9.9| 87.6| 46.4| 49.3| 65.6| 21.0| 62.7| 66.5| 29.1| 14 209 I m | 10.8 10.5| 9.9| 86.6| 46.9| 50.2| 63.6 21.0| 61.0; 63.2 31.0| 14 210 II |-+1|111.0| 10.0| 9.9| 86.71 45.7| 50.5| 65.2 20.7| 62.11 64.8| 80.7 14 210 | HI || 10.9 10.9 9.9| 87.6| 46.7| 47.6| 65.2| 21.3| 61.0| 64.8| 32.9| 16 210 1 m | 10.5 11.4 9,9| 88.1 47.1] 49.5| 65.7| 20.3 62.6 66.6| 28.5) 18 210 HI |m|10.0| 11.9|9.9| 87.1| 46.2| 48.6| 64.3| 20.3| 63.7 68.0| 29.7 14 911 II |-+1| 10.4 10.41 9.9| 89.1| 46.0| 49.8| 65.4 20.6| 69.1| 66.0, 31.1) 14 211 jf m | 10.4 10.4 9.9| 87.2| 46.0| 51.7 65.4! 20.6| 63.8 64.3 31.2 13 212 IHT m| 9.9 11.31 9.9| 88.2| 46.2| 51.4| 64.6! 20.6) 69.0| 63.1| 31.5| 13 pb DD bD 100, Q, G Q 10 Q,1040Q,+0+0+0Q,1010Q, Q,10+010Q,40+00,Q, Q,109,Q, Q, 10,00, G1OA, AG QJORAOAIOIAG = = E .8| 9.9| 87.3| 45.1| 51.6| 65.7| 21.3| 60.9| 63.6| 30.8) 18 10.8| 11.7| 9.9| 87.3| 44.6| 49.3| 65.: 213 Ul 3 20.9 62.6 67.0| 30.9| 14 213 I m | 10.8) 10.8 9.9| 87.8| 45.5| 48.8) 64.3| 20.7| 61.3| 64.5! 31.1 15 213 II m | 11.3) 11.31 9.9| 86.4| 46.5| 49.3| 63.4! 20.5! 63.7 66.5 29.1! 13 213 I m | 9.8! 10.31 9.9| 88.8| 45.51 49.3| 64.8! 91.2/ 60.5) 61.2! 295! 14 213 I |m|10.3 10.3 9.9| 87.3 46.0| 51.2| 65.7| 20.0 62.5 66.3| 31.6) 15 9 86.4| 45.5| 49.3| 69.9| 20.5| 61.0| 64.2| 29.9| 13 9| 87.9| 43.9| 49.11 63.6| 21.0| 99.6| 65.7| 31.7) 14 9.91 86.41 43.7| 50.9| 64.5] 20.6 69.2| 65.7| 29.9| 18 9.9| 86.9| 45.8| 49.5! 65.4| 20.8| 61.5| 66.4| 31.9| 13 .9| 86.9| 15.8| 51.5| 64.5 20.5 63.1| 67.1] 29.9! 18 9,9| 87.4| 44.4 51.0| 65.4| 20.5 61.0| 65.2| 29.6) 14 - 3 — |— o PD — = I 29 OD DO O vD |— == |-— ri / —- — Ne (92 D D — å f—— —— å EE o le ORDS 214 II |m|10.7| 10.7| 9.9| 86.9| 46.5 49.1 64.0| 21.1! 61.8| 65.6| 82.6| 18 Hon I-UI |m | 9.8 11.2|9.8| 87.4 44.2| 49.3| 65.6| 20.7| 64.2) 67.6| 99.2| 15 215 II |m|10.2| 11.6 9.8| 88.4'47.0| 48.8) 64.6| 20.8) 60.7| 65.9| 31.01 15 215 I-III | m | 10.7| 10.7|9.9| 87.4| 47.0| 49.3| 64.2| 21.1| 60.5| 63.0| 32.2/ 18 DA I |ml|11.2| 10.2 9.9| 87.4| 46.0| 48.8| 65.1! 20.6| 59.2! 65.8) 898! 15 216 II |m|102| 11.1|9.9| 87.5| 43.5| 50.9| 67.1| 20.4 61.5) 65.6] 26.9| 14 216 I |m| 9.3 10.6|9.9| 87.5| 44.4| 50.0| 64.8| 20.21 64.8) 67.35| 29.1| 18 216 I |m|102| 19.0|9.9| 87.5| 46.3 49.1| 64.8| 20.8| 69.9| 67.0] 30.4 14 TOSTE desi ao 9.9| 86.6| 43.5| 48.6| 63.9| 20.6| 69.0| 66.3! 82,6! 14 UH |m|10:6 115/9.9| 86.9| 45.1! 49.7| 64.8) 20.21 63.6! 65.2) 30.41 13 II |m | 10.6 10.1|9.9| 88.9| 47.0| 50.7| 66.8| 20.8| 60.8 69.91 31.3a| 14 I m | 10.6 10.6| 9.9| 87.1) 45.6| 49.8! 64.5! 20.3| 69.0| 64.5/ 30.8) 14 II || 8.7 10.51 9.9| 87.2| 46.8| 491| 64.4 20.1| 61.2 64.9| 29.4| 15 I-III |+| 9.6) 11.4 9.9| 86.8| 45.5| 49.1| 64.6| 20.0] 60.7| 66.4| 39.6] 14 Till m | 10.4 9.51 9.9| 86.8| 46.4| 50.0| 66.4| 20.4| 60.0| 67.3) 30.7| 14 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 65 Tabelle XII. (Forts.). p | == 2 Vert Mum sg | f|An|Ds|v| 7 | D|V| Å (lepl ler. | ac. | 8 | K» — E+ = | H|S q > 221 |Q I m | 10.4| 10.9| 9.9| 86.9| 44.8| 49.3| 65.6| 21.0| 60.5|-64.7| 82.1| 14 | 24 | 57 pe | 221 |Q | 11-11 | 4 | 11.5) 11.3| 9.9) 87.3) 44.3| 51.1| 66.5 20.6| 692.6| 66.1 31.2| 14 | 27 | 57 de |222 | I |m | 95) 11.3 9.9 86.9 46.9 50.9| 65.3 21.0| 60.2| 64.1 30.4| 18 | 25 | 58 228 1G I m | 11.21 9.99.9| 87.0| 48.0| 48.9| 63.7| 21.3| 60.0| 61.6| 29.9| 14 | 26 | 58 ; 55 22% |Q INN |m | 9.7 10.29.8| 87.2| 46.9| 49.6| 65.0| 20.5| 61.7| 65.8| 31.11 14 | 27 | 57 7 36 | 234 | 7 I m | l1.9| 11.9|9.9| 87.2| 44.9| 48.7| 64.5| 20.2| 57.9| 63.6| 34.3| 13 | 25 | 57 i 97 235 |1G' I m | 19.6| 10.6| 9.9| 86.8| 45.5| 48.9| 64.7| 20.2| 62.2| 65.4| 80.5| 14 | 26 | 59 i 58 243 |G" 1 m | 8.6| 10.3 9.9| 86.8| 46.5| 50.2| 66.3| 20.7| 61.6| 64.3| 30.3| 15 | 26 | 58 : 59 se EE OT 9.9| 87.4| 45.5| 50.2| 67.6| 20.5| 58.8| 63.5 82.4| 15 | 26 | 57 1—59 |213.5 10.51 10.83 87.31 45.7549.78 65.07 20.73 61.71 65.48 30.90 13.80 25.61 56.97 EE ——————————— en ( i ( Tabelle XIII. | Beitstadfjord April 1905. DE Ko) Vert Nr. |Tmm.| s Q f|An|Ds|v| G Dee ep Mcrinae 8 Ko ER | oa H|S | ee 201 0 V | 01920) 19.0| 9.9| 87.6| 46.3 50.3. 66.2| 21.3| 63.5 64.8| 30.5 13 | 26 | 57 me | 20013 V |07110.1| 11.8 9.9| 87.1| 46.5| 49.5| 65.3| 20.6| 64.0| 65.6 28.6| 13 | 25 | 55 18 207 |3| IVa 0 | 10.9| 11.4 9.9| 88.5| 45.4 49.8| 66.2| 21.3| 69.8| 65.9| 29.7| 13 | 24 | 53 | 4 | 210 |& V | 0710.0| L1.9| 9.9 86.2| 45.2| 48.6| 64.7 21.0| 62.7| 64.5| 29.11 14 | 238 | 56 211 | G: V |0|11.2| 10.91 9.6| 87.6| 46.5| 49.8| 67.3 21.2) 60.5| 64.3| 29.5| 14 | 25 | 57 ee | 211 |Q V 1 01|11.1| 11.6) 9.9| 87.6| 45.0| 49.7| 65.8| 20.3| 65.0| 67.31 29.3| 14 | 25 | 57 211 V 101 10.9| 10.2 9.9| 88.1| 47.4| 50.7| 66.3| 20.9| 63.8| 64.8| 28.5| 13 | 26 | 57 eee | 212 |0 V 0 | 11.3) 11.41 9.9| 88.2| 47.1| 50.9| 66.0| 20.7| 64.4| 66.7| 29.7| 14 | 26 | 58 me 212 13 V 10% 11.8| 11.1 9.9) 87.71 47.2| 50.0| 65.6 21.1| 62.4 65.5| 29.8| 13 | 26 | 57 | 10 ANG V 0 9.6 11.5 9.9| 88.1| 46.2| 50.9| 66.5! 20.2| 692.7| 65.7| 31.9 12 | 25 | 56 j 11 212 3 | IVa | 0 | 10.9 12.119.9| 87.8| 46.3| 49.6| 66.1| 20.9| 635) 65.8 29.6 15 | 26 | 57 men e22 | | 1Va 012. 12.0 9.8| 88.2 46.7| 49.6 65.5 20.9| 63.4 65.7 29.9| 15 | 24 | 56 mo 212 10 V 10711921 11.8 9.9| 86.8 46.3| 49.1 64.6| 21.3 64.7| 65.1 28.4| 13 | 25 | 56 jl4 | 213 |0Q V | 0 10.8 11.7 9.9| 88.3 47.0| 51.2| 66.7| 20.8| 62.1| 65.2| 29.8| 138 | 27 | 57 ør | 213 |Q V |0710.1| 11.3 9.9| 87.9| 47.0| 50.3 66.8| 21.2 63.6| 64.6 30.5| 14 | 26 | 57 16 De NG V 0 | 10.8! 11.5 9.9| 88.4| 48.4| 49.1 66.2| 21.3| 63.0| 63.9| 30.1| 14 | 26. | 56 Ke | 218 |0Q V |01|11.1| 11.5 9.9| 87.9| 46.5 49.8| 66.7| 20.5| 64.0| 66.4 28.9| 14 | 27 |. 57 me | 213 | 3 V 10 9.8 19.6 9.9| 88.2 46.0| 50.7| 66.6| 20.9| 65.0| 67.2| 31.0| 138 | 24 | 56 por | 213 |Q V 10 9.9 11.3 9.9| 87.8| 46.5| 52.6| 67.1| 21.1| 63.6 65.2| 29.7| 18 | 25 | 54 20 2 NGN V 0 | 11.0| 11.5) 9.9| 87.3| 45.1| 50.7| 65.4| 21.1| 63.4| 64.5| 28.7| 12 | 24 | 56 øl |214|o' | IVa | 0 | 10.5) 10.8| 9.9| 87.9| 45.3| 50.0| 65.4 21.0| 62.5| 64.3) 27.4 14 | 25 | 56 ep 214 |0 V 10 9.8) 10.3 9.9| 87.9| 46.7| 50.4| 67.2| 20.6| 69.1| 64.2| 29.2| 14 | 26 | 58 ød |214|0 V | 0| 10.5) 11.2| 8.8) 87.9 46.7| 49.6| 65.4 20.5| 63.1| 63.8| 30.0| 14 | 26 | 57 24 121410 | V |07|11.4 11.4 9.9| 87.9| 44.8 50.0| 65.9| 20.6| 64.5 65.6| 29.1| 138 | 24 | 57 25 | 21410 | V |01|10.8| 11.2 9.9| 87.4 46.7| 50.5| 66.4! 21.3 61.1| 65.1 29.5| 18 | 25 | 56 gå | 214 3 V |01|11.2| 11.9| 9.9| 87.8| 46.3 50.0| 66.4 20.3| 65.0| 66.9| 31.8| 13 | 25 | 57 een |2n | V 101 9.8 10.8) 9.9| 87.4 47.0| 50.7| 66.5 20.9| 64.1| 66.2 29.9 14 | 25 | 56 128 | 215 || IVa | 0 | 10.2| 11.8| 9.9| 87.9| 46.5| 49.3| 65.5| 21.0| 62.0| 64.4 30.3| 14 | 24 | 56 29 | 215 |G'| V 1071 10.3| 11.41 9.9| 87.9] 46.1| 50.2| 66.5! 21.0| 63.0| 64.1| 27.7| 14 | 25 | 57 Hjalmar Broch. 66 Tabelle XIII. (Forts.). ERE STREET ESKER 7 FTV EEE DR TIE SST EKNE TREE he 2 Vert Nr. |Tmm.) s g Ane Ds Å D V Adepkierffae SR i EI = H S 30 215 |Q V 0 | 10.2! 11.6| 9.9) 87.4 46.5| 49.7| 65.5| 20.5| 69.41 64.4| 29.3 14 | 24 31 AS IG V 0 | 10.3! 11.7 8.9| 88.4| 47.0| 50.3| 65.6| 20.7| 692.7| 65.2| 28.71 14 | 26 32 215 |Q V 0 | 10.7| 11.61 9.9| 87.0| 46.0| 49.8| 65.6| 21.0| 63.1| 64.6| 28.4! 15 | 25 39 DIG I 6 V O | 10.21 10.91 9.9| 87.1| 46.8| 51.0| 66.3| 20.9| 62.7| 63.8! 31.1] 13 | 925 34 DS NG V 0 | 10.8| 11.41 9.91 87.6| 47.31 48.7| 65.4| 20.7| 63.9| 66.0| 30.7 14 | 26 35 216 |Q V 0 | 10.2| 11.6| 9.9) 87.6| 46.4! 50.6| 66.8| 20.9| 63.0| 66.0| 28.9| 14 | 24 36 IG VO V 10 10.2| 10.2| 9.9| 87.6| 46.2| 50.0| 67.2| 20.4| 62.3| 65.3| 80.5 14 | 25 37 2161 V 10 10.7| 10.2| 8.9| 87.1 46.3| 51.0| 65.8| 20.6| 62.7| 66.1| 29.6! 1 24 38 216 |G V 0 | 10.2| 19.51 9.9| 87.5| 45.9| 50.5| 66.2| 21.1| 61.2| 63.6| 80.4| 14 | 25 39 NG IS V 0 9.7| 12.119.9| 88.0| 46.8| 50.0| 67.6| 21.1] 63.6| 64.6| 28.4| 138 | 26 40 MT VE V 0 9.91 11.01 9.9| 87.0| 46.6| 49.3| 65.9| 20.4| 63.0| 67.1| 31.2| 14 | 25 41 I NG V | 0 |11.1| 11.3 9.9| 89.5 46.1| 49.8 66.4| 20.8| 62.5| 64.7| 380.9| 138 | 25 42 2 V 0 | I1.2| 11.11 9.9| 87.5| 46.1| 49.3 65.4| 21.1| 67.6| 65.9| 30.3| 13 | 25 43 7 1 OQ V 0 | 19.0 19.1 9.9| 87.6| 46.6| 48.9| 65.9| 21.2| 63.4 65.6| 26.7 14 | 26 44 DNO V 0 | 10.1| 11.21 9.9| 87.5| 47.0| 49.7| 66.4| 21.3| 61.5| 65.6) 28.7| 15 | 26 AD EMNE V | 0110.2| 10.9| 9.9| 87.6! 45.6| 50.7| 66.9| 20.3| 63.8| 65.5| 29.6! 18 | 24 46 | 917 13 |- V 1071 9.9 10.8| 9.9| 88.0| 47.0| 52.0| 67.7| 20.5| 63.0] 65.2| 28.8| 13 | 25 Ag GN 0 | 11.1 11.1|9.9| 87.1| 47.5| 50.8| 66.41 21.3| 61.8| 64.2| 30.5| 18 | 26 BG ve 0 9.9| 11.7 9.9| 87.6! 45.2| 51.6! 67.3) 20.6| 62.5| 64.7| 28.9| 12 | 25 ANETT V 0 | 10.6| 11.11 9.8) 87.6| 46.6| 49.41 65.5! 20.6| 62.3| 64.8| 30.6| 14 | 25 50 ANG V 0 9.71 10.4| 9.9| 87.6| 48.0| 50.7| 67.3| 21.0| 69.2| 65.3| 29.2| 13 | 25 51 2 V 10 10.2| 11.119.9| 87.6, 46.1| 50.8! 65.5| 21.2, 62.1 66.1) 29.4 18 | 25 ba 218 |G V 0 | 10.3| 10.51 9.9| 87.5| 47.2| 49.0| 66.0| 21.1| 61.2| 65.4 32.6| 13 | 25 53 DE NE V | 01 9.61 11.5|9.9| 87.6| 46.8! 50.9| 67.0| 20.7| 62.6| 69.5| 30.1| 14 | 25 DN TSG V | 01102! 11.91 9.9| 87.5| 45.8! 49.6| 66.0| 20.7| 62.6| 65.7| 30.7| 14 | 94 BD AG Nor V 0 9.8| 11.01 9.9| 87.7| 47.1| 51.1 67.1| 20.7| 61.5| 64.1| 30.2| 14 | 26 56 MOE V 0 | 10.0| 11.91 9.9| 86.8| 46.1| 50.7| 66.7| 20.8| 62.9| 65.2| 28.9! 13 | 25 BT IG 1 V 0 | 9.6! 11.4 9.9| 87.71 46.2| 51.6| 67.1| 20.8| 64.5| 66.5 29.4 18 | 26 Je 910 16 V [01 10.9] 10.5| 9.9| 88.1! 47.0| 50.7| 66.6| 21.0] 61.5| 63:1| 29.6| 18 | 25 59 BIG VER V 0 | 10.1 11.0 9.9| 87.6| 47.1| 50.3| 67.1| 19.9| 64.2| 67.2) 98.6) 14 | 97 60 NIE V 0 9.s| 11.4 9.9 87.6| 46.6| 50.2| 65.7| 20.4| 61.9| 69.7| 30.9| 14 | 26 61 220 |G V 0 | 9.8 11.6 9.6! 88.2| 46.4| 50.r| 67.3) 20.9| 62.8| 64.4| 928.0| 14 | 25 62 220 | 3 V 0 | 10.91 10.31 9.9 87.7| 45.9| 49.1| 65.9| 20.8| 64.2| 69.6| 29.8| 14 | 24 63 220 Go V 0 | 10.0 11.41 9.91 88.6| 45.5) 50.5| 67.2; 20.2| 62.6| 69.3| 30.6| 14 | 94 64 290 |Q V 0 | 10.4| 10.01 9.9| 87.6| 45.6| 49.5| 66.8| 20.2| 63.0| 67.2| 3i.3| 14 | 25 5 MEG V | 01 10.0| 11.3| 9.9| 87.8| 46.6| 50.7| 66.5| 20.6| 63.1 65.3 28.6| 14 | 25 66 JO NG WV 0 | 11.1/ 11.5 9.9| 88.2| 46.2| 51.1) 66.5| 20.6| 62.8| 69.4 98.2| 18 | 25 67 Gr V 0 | 10.4| 11.31 9.9| 87.9| 46.2| 50.3| 67.4| 19.6| 66.3| 69.1| 29.6| 18 | 24 68 DOIG V 0 .5| 10.8| 9.9| 88.2| 46.1| 51.1167.9| 20.3| 63.8| 68.1| 80.7| 14 | 25 69 229 |Q Vi 0 | 11.1] 11.51 9.9| 88.9) 44.6| 50.5| 67.1) 20.6| 69.3| 66.0| 29.5 14 | 24 70 2922 1 | IVa| 0 | 10.8! 11.21 9.9| 86.9| 46.4| 50.0| 65.7| 20.6| 61.9| 69.4| 29.6| 14 | 24 71 DOG V 0 | 10.8! 11.7 9.9| 87.8! 46.9| 49.6| 66.6| 20.8| 64.4| 67.4| 80.0| 15 | 24 7 DDD V 0 | 99| 11.2|9.9| 88.2) 46.4 50.9| 66.6| 20.6| 61.0] 63.8) 29.6| 13 | 26 UT 1 PADNNG. V 0 9.9| 11.51 9.8| 88.4 46.7 50.7| 68.2| 20.3| 63.7| 66.1| 28.5| 14 | 24 74 2200 V 0 | 10.7| 11.419.9| 87.5| 46.2| 49.8| 66.4| 20.4| 63.7| 695.2| 30.7| 14 | 26 75 293 |Q V 0 | 11.0 11.2 9.9 89.1| 46.2| 50.3| 65.5| 20.4| 64.8| 64.8) 27.9| 18 | 25 76 223 NG V 0 | 10.3| 10.5| 8.8| 87.9| 47.6| 51l.6| 67.3| 20.8| 59.8| 63.9| 29.4| 13 | 27 Ti SVO V 0 | 10.3| 11.51 9.9| 88.0| 46.6| 50.7| 66.0| 20.5| 63.1| 64.9| 29.9| 18 | 24 78 DDD V 0 | 10.1| 11.01 9.9| 87.9| 45.7| 52.0| 67.7| 20.5| 63.2| 67.41 30.1| 14 | 25 79 2200 16 V 0 9,7| 11.51 9.9| 87.5| 45.8| 51.11 66.0| 20.7| 61.71 65.6! 29.9| 15 | 25 80 224 |0' V OQ | 10.5) 11.41 9.9| 88.0| 46.9| 50.0| 67.4| 20.2| 62.7| 66.5| 32.2] 14 | 26 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 67 Tabelle XIIL. (Forts.). | Å | See | | le | | 2 Vert Pero (An lDs|v]| 5 | DA VA (leplller. ac. | 8 | Kg | | > | | | | = | ane EN S | | | 81 225 1 V 0 | 9.4| 19.2 9.91.87.6| 47.6| 50.8| 67.2| 20.2| 63.2| 66.1 29.3| 14 | 25 | 57 82 225 |Q V 0 | 11.3 12.0 9.9| 87.6| 47.1| 50.7| 66.7| 20.8 61.4| 64.8| 30.2| 14 | 24 | 56 83 228 |Q V 0 9.9 11.4 9.9| 87.7 46.5 51.8| 65.3| 20.3| 62.8| 66.0| 29.0 13 | 26 | 56 84 po V 0 I 10.7| 11.11 9.9| 87.9 45.9| 49.0! 66.9| 20.7) 61.4| 67.3! 380.7| 18 | 25 | 56 85 SOON V 0 | 10.3 11.1|6.9| 87.4 45.6| 51.3| 67.0| 20.4| 60.8| 64.2| 29.8) 13 | 25 | 57 86 230 |Q V 9) 9.7| 11.51 9.9| 87.4| 46.5| 50.9| 66.9| 20.5| 61.1| 64.3) 81.1 13 | 25 | 56 87 230 |Q V 0 | 10.0 10.11 9.9| 87.5| 46.1| 51.3| 67.0| 20.3| 62.2| 64.2| B1.4| 14 | 26 | 57 88 SSG V 0 9.1! 11.4 9.9| 87.0| 45.4! 50.2| 67.0| 20.0| 64.0| 66.8| 80.1 14 | 24 | 56 89 9389 10 | V |0110.2| 11.51 9.9| 88.5| 45.4| 49.3| 66.5| 20.2| 62.9| 65.1| 29.9| 14 25) DT 90 985 | V 0 | 11.1| 11.5 9.9| 88.6| 47.6| 50.2| 66.4| 21.1| 61.7| 64.6] 29.5) 13 | 25 | 57 SU 280 |. V 0 | 10.2| 19.11 9.9| 88.1| 47.5! 52.1| 67.8| 20.8| 63.6| 65.7| 29.5) 14 | 24 | 56 92 om V 0 | 10.5| 11.4 9.9| 86.9| 47.6 49.4| 65.8 20.2| 63.5| 65.8| 29.8| 14 | 25 | 57 95 280 ORG 0 | 10.3| 11.4 9.9| 87.4! 45.8| 50.8| 66.0| 20.7| 69.8| 67.5| 29.8| 12 | 26 | 56 238 V 0 | 9.4 11.1 9.9) 87.9| 47.0| 51.2| 68.0| 20.3| 63.1| 66.0| 31.0] 18 | 26 | 56 95 DENG V Ö 9.2| 11.3 9.9| 87.5| 46.5| 49.4| 67.4| 20.4| 63.3 67.4| 30.2| 14 | 25 | 56 96 | 239 |Q V- 10 | 10.0| 11.7|9.9| 88.3! 47.6| 51.4| 69.0| 20.4| 63.5| 65.5 31.0| 15.| 25 | 57 97 DAG V | 01 10.8| 12.1| 9.9| 88:4| 46.5| 51.9| 67.3| 20.3| 62.9| 65.9 30.5| 14 An. 98 US) NG V 10 10.6| 11.6| 9.9| 87.7 46.1| 49.4| 66.1| 20.7| 61.0| 66.1| 80.0| 13 | 25 | 57 99 249 |G V 0 | 10.7| 12.5) 9.9| 87.6| 46.2| 49.9| 65.9| 20.2| 69.5| 65.5| 29.9| 13 | 27 | 57 100 262 |Q |1I-IIT |+1| 11.6) 9.7 9.8| 87.4| 46.9| 49.6| 64.9| 21.2| 59.3| 62.1| 30.3 13 126458 1—100/220.7 10.44 f 1.29 187.250 46.5050.37|66.51 20.73 62.89|65.16 29.85 13.58 25.0956.48 —F———— 22002022 EEE SKEE EEE EEE 10.75 10.53 | 8.70 10.25 10.80 9.30 9.00 =— 11.10 10.65 10.75 10.78 87.80 88.51 88.00 88.26 46.90 46.38 46.29 45.90 en 8.59|10.21|11.14|88.48|46.69|50.05|67.28 8.39|10.34|10.94/88.09|46.31|49.41|66.56 Nr 2 | | Vert | Ea & ENGE 8 | E) å | Bemerkungen Ge oFrithjof*. St. 91. 19. August. (Vikingbank). 66.74/20.05|58.91|62.5430.45|14.30|25.90|57.40| Stadium III St. 22. 14. August. 20.03 59.50/64.07|30.75| 14.70|25.30|57.40 — IM St. 23. 15. August. 20.08/60.03/64.24|31.05| 14.20|24.90|56.60 — II St. 32. 28. September. 49.35166.00|19.75|61.65|66.88|30.40|14.00|25.00/57.00| I Individuum, Stadium VI 49.70|66.11|19.79 60.28|63.82|30.20| 14.00|25.11/57.60| 9 Individuen, — IT St. 33. 29. September. 50.68166.93|19.81/59.15162.25 80.03|13.50 25.00 57.00| 2 —= ==" - AVI 49.88/66.14|19.99|59.28 62.68|29.76|14.13|25.88|57.25| 8 — —+ I St. 34. 920. Oktober. 28,90|11.01|10.78|88.24|46.15|50.21|66.47|19.81|59.38 63.49|31.39|18.70|24.90|57.00| Stadium IN 68 Hjalmar Broch. | [No. 1 | Tabelle XIV. (Forts.). å Å Je og - 2 Vert O E EEE NE er SNE — Bemerkungen le hi Ar H Q sFrithjof*. St. 35. 25. Oktober. (Vikingbank). 27.91|10.86|10.91|88.26|46.40|50.15|66.31|20.06|59.87|63.36|30.40|13.60|25.30|57.20| Stadium IHT St. 96. 926. Oktober. 19.98/60.43|65.3330.51|14.50 20.14|59.55|692.83|29.89|14.25 24.00 25.50 56.50 57.00 67.75 66.43 2 Individuen, Stadium VI 8 — — 47.43 45.99 49.58 50.20 11.85 10.76 88:50 87.97 9.64 10.83 30.35 28.40 ,Michael Sars* (Nördliche norwegische Kiistenmeere) 1905. St. 6. 93. September. 28.41|10.45 3|66.23|19.95|59 13|63.41|80.97|14.70|24.95 57.05] 20 Indiv., Stad. (II-)III(-IV) St. 7. 25. September. Po od oe IS — — | — | — 118.75 St. 8. 26. September. 30.23|10.52|10.61|87.69|46.04|49.75|65.50|19.92|58.67|62.92|30.72|14.10|25.50157.60| Stadium (IT-)II 12 Individuen, Stadium II | 4 — — I 7|57.58 57.50 46.01 10.78 29.06 10.82|88.00 5.6 16.88 San 2 2 St. 9. 27. September. 45.70150.00|65.45| 19.83 58.80/63.32 31.02|14.20 24.90 57.40 SD 29.55110.75|10.57 | St. 10. 929. September. 30.20 10.88 10.80/87.86 45.82|49.53165.15|19.57 22 31.70| 14.30|25.50|56.90 — IT Se 119863 Oktober 30.92 10.67|10.77 88.0846.19 49.24 65.33 19.69 58.78 /62.57130.40|14.00125.80|57.50 — TITT St. 19. 4. Oktober. 29.87 10.38|10.42187.93 46.22 49.95|65.56 20.02 58.21/61.56 St. 13. 6. Oktober. 19.74 58.60|62.98 31.25 13.98 25.30157.53| 40 Indiv., Stad. (II-)III(-TV) | St. 17. 19. Oktober. 25.00 57.20 — ITI 30.60 10.70|10.65|87.73|45.45149.60 65.38 30.66|10.50|10.48|88.73 45.79 50.03167.15|19.74159.27164.09130.37|13.80/25.30157.20| Stadium II St. 18. 921. Oktober. 30.02|10.74|10.77|88.12|46.13150.29166.65|19.91158.92169.76 29.73 |13.90125.50157.40 — IM St. 19. 94. Oktober. 30.54 10.39 10.68 88.21/45.96 49.73 166.761 19.78158.93163.4280.47113.90125.60157.30 —: III St. 22. 31. Oktober. 29.96|10.55 10.64|88.47 46.24/50.88|66.92|19.83|59.97163.3629.64113.60125.80157.50 — I St. 24. 3. November. 29.99110.37 10.74188.53|45.85150.48/67.10|19.82/58.92162.86/30.20|13.60125.20 57.20| — III St. 391. 16. November. 29.88|10,38|10.56|87.99|46.19|50.30166.54|20.01|59.21163.11|29.77|14.20|25.70 S7.40| — II | 1908] Norwegische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. 69 Tabelle XIV. (Forts.). ; ; . o Vert E = FÅ RS = ai ee Ser Se NNN Bemerkungen E å å = ne Fr uFri* (5.5 Seemeilen NW Grip—nördliche norwegische Kiistenmeere). 5. December 1905. 30.61|10.44| 10.61 [88.48 |46.64150.55 67.05 19.99|59.48 63.66 29.91|14.1025.40 57.60| Stadium II ,;Michael Sars* (Nördliche norwegische Kistenmeere) 1905. Ausgesuchte Fettheringe (,fedsild*). 23.83|11.15 45.85|49.51 10.63|87.59 23.17|10.73|10.63 88.17 46.33|50.43 64.56| Ausgesuchte Fettheringe (,fedsild*). 66.27 Risör (Norwegische Skagerrakkiste) 1906. SES 6 Oktober: 30.35|13.85 25.63 57.43 St 18) 201 13.87 25.90 57.37 20.15160.27 64.39 Oktober. 20.42 61.10/63.90 29.96 13. Januar. 41 Indiv., Stad. I(-II) 30 Indiv., Stad. I(-ID) 927.90|10.20|10.75187.75146.60|49.10167.40 20.10 59.12 64.50|31.30|15.00/25.0058.00| I Individuum, Stadium VI 27.11|10.61|10.86|87.76|46.18|49.85|65.58 20.09 59.7664.12 29.99 14.22 25.44|57.33| 9 Indiv., Stad. (IL-)ITI(-IV) 18. Januar. 28.14|10.76|10.84|87.96|46.78 50.02 66.44 20.35 58.82 63.43 30.47|14.30|25.9057.60| Stadium (ITI-)IV 21. Januar. | 29.02|10.62|10.86|88.01 46.69 49.93 66.31 20.25 59.29 63.80|30.98| 14.30 25.10[57.50 — IV 27. Januar. 27.78| 9.58|10.90/87.76|46.6150.24|67.46|20.67 59.10 63.91|82.00| 16.00 24.50156.75| 4 Individuen, Stadium VI 27.04|10.61|10.62|87.78|46.3249.43|66.00 20.28 60.35 63.46 30.45 13.92|25.81 57.50| 26 — — IIL-IV | | | Grossheringe 1906. Aalesund im Januar. 32.35|10.43|10.65|88.15 46.59 50.48 66.05 19.94|58.49 63.86 |30.75|13.96|25.54 57.46] 100 — — IV Frihjahrsheringe 1906. Haugesund im Mårz 1906. 29.20|10.51/10.53|87.99|47.00 50.45166.66 20.39|58.97 63.03 30.08| 14.07 25.65 57.60] 100 — —(V-)VI Trondhjemsfjord am 31. August 1905. 21.36|10.51|10.88|87.31 45.75 49.78165.07 20.73 61.71/65.48 30.90 13.80 25.61 56.97 59 Indiv., Stad. I-II(-ITI) 22.07|10.44|11.29|87.80|46.50 50.37 66.51! Beistadfjord im April 1905. 20.73|69.89 65.16 29.85) 13.58 25.09 | 36.48 100 == v Druckfehler. Seite 11, zweite Linie von oben: G! — Ge, — V SFA I SF”, diirfte sein: G - G, > V SM2+8P2 , 14, zehnte Linie von oben: Sp 9 å FP SIN SE diirfte sein: 3 (p. va+ > (Np. vyYnp+.... b D | , dirfte sem: TT Fr gd St. 18 St. 13 St. 18 | 22, mitten an der Seite: ø *("(,221949*) ue ojerp op uedag Sueyqy uep 19913 alu] ayaanund org 'HUP J8UOY[ :9J91NEpaAqQ IA *£ uontis = L1 *ANC » anfrnr 1 166 can maunnvIG 18N 97 VW | Fangstellen bei den Heringsfischereien in der Nordsee. TTiefen in Faden. a—f bezeichnet die Verschiedenen Fangdistrikte.. Die Stationen des ,Michael Sars* sind durch einen Ring um die Nummer gekenn- 1904 7 ; ; ; , P : E I yr å A Å i 3 Å ; ; å KE ' NG ( OG 4 ø p R E Å T, . 4 - oå * W P I ' - * å v FN ret p DÅ , i = R K ERE) 1 | i i X n i ( x 9 Å = mi EET or FR NE us å are ae ot å DR 05 , *("(p19209%) ue 3) JOLT, 91P U2998 Fueyqy uep 19918 owr] ayranyund org "ap JeUON :19IMEPeQ ITA */, uonwS = I , *C061 sjofyg* sap uauonens vap apey AL, UAZLO uAgL* 3NXH30 CONVTLSKS mn GE. 6787 ETT PPK od . ev ve* PI 0900 00000000000 OG JO *9* * *> *** e Voanper** II 91484 Karte III. 52 6* 7 - LA ar ar Die Stationen des ,,Michael Sars" wåhrend der Heringsuntersuchungen 1905 Tiefe in Metern. Tufel I cm St.25 X WNW.Svino 3 30 Nr -300m ild Aalesund 1906 Vaarsild (Haugesund)19065 gid. Adlesund 1900 50expl. — 1906 (in Centimetern). einige sehr engmascbige Treibnetze). nge): Wade. Michael Sars*) beurteilt werden, weil len sind. | | Tufel I cm St.25 5t26 $t27 515 gn — | 5630 | % SL31 SE32 SE33 SE34 | Sl.35 $L36 er då (2) Michael Sars” 1905 Å —— Storsild Aalesund 1906 Vaarsild (Haugesund)/906 En 10 20 30 ho —50expl. | Verstabel | | Storsild sd ee 200777 fedsile. Graphische Darstellung von den Totallången der Heringe verschiedener Fånge 1905.—1906 (in Gentimetern) Die Fanggeråte sind: »Eritbjof*: Nordsee-Treibnetze. å | Michael Sars": (Grossherings-, Nordsee- und norwegische Fettherings-Trei ; o | 7 188; ; C ngs-Treibnetze (ausserdem bei Stat ini i vei å Å Storsild (Grossheringe): Norwegische Grossherings-Treibnetze. Vaarsild Ge LAE pek seige Treibnetze). Die procentweise Zusammensetzung der Fånge kann nicht nach den Figuren bei den Stationen 13 und 18 ( ehael Sars') beurteilt werd i hier fast såmmtliche kleinere Heringe (Fettheringe) ausgesucht und yemessen worden sind en, weil Se QI AE D I : an = EI 5 ENE D ri AI as) (SS) > go 2 Er S I AF += 5 En N EDA Ed) o an fo) OY 2 — (db) m— > V= NI ED = Heringssehuppen. (Vom Fråulein SIGFRID BERG in Kristiania ; I I EG I OG y pe " TE HÅ 1 DE " UT Ha Dj må Ny Normale Schuppe eines Fettherings von der II Gruppe. Schuppe eines norwegischen Grossherings (8 mal vergrössert). falsehen Winterrings in der centralen Partie). MÅ l i V | GS Un er I or VI E Era O ; FG &p i må at å [as] GE E = 2 "9061 «ØSIy UOA oULrRYSIYEÅUNLT $ '90—006] 1818 Uor YONPIQU SUBGOMION OJSNYYSOM JOP UOA (9SULIAYSSONX) ,,pIIS:0IS* 0 "'906[ SuaFaMmaON 9JSNAYS9M «JEeP UEA ourteysuyprlfyntg 0 '90—€06][ prolysuelypuorp * -— >X 06] 9 Pr 0 'C06I ,Jofmug* woa suttepy - En Ot EA og 2å 2 X og) = 06— —06 2 ONDE ENGE DN DDE DE XX KORG SE EG KK KE KKK KEKE XO 000 mr == (0) 000 == å x X DK 0 0000000 oe C6— xX 000 O OOQ — GG6 ES 0- Or 000 | pe == So 0 0 S880- 8 E es == | $00--- $00- 80 pe =| 0000 $0000----- : - -| O-- Mr O£— 0 0000 OS0FONUFONORONONONOXONONOR- 000000000 —0$ == $S$0Q0 0000000- 000 = EE 00 00 0 ha == 00 DEE == — 00 0 0 O == Sk 0 9 46 UN) X XI AN DA LA A AI I IT II I LYD) "(Ueddna3s1e9]V orp JnB YOIS UEYEIZEYQ X STQ I) Je1rV pun ('urd) 9FUurr[8J0, UOYDSTMZ OSSIUIBYIOA III 19985 25 1 | Vert H Vert.C. vert.S. NE NO mg LG Michal Sars» 1904 Die Stationen 7u.9,VI 2. | ,Michal Sars'1904 SET 3 Die Vrkingbank 1904 Kinn” 14.Oktober. Tafel IV , Michal Sars» 1904 Die Stationen 7u.9,VI = > ken — 3 N is == JE. = SLA 00.0. Die Vikingbank 1904 y Kinn" 14. Oktober 246 10 [Tap] ev o o o De) & SE rn Oo p=lse uD Q Q L PS sjikt EN På esse Pike) & un IG Wa Oo Ö ÅR, 2225 55 ,25 I 14 1825 2025% I | | i I I I I | I 10% = O x = Å N Do = de) p RE 1905 » Michael Sars” St 8,10 wil. rosheringe 1905 G Aalesund Bohuslan-Heringe 1905 E nt -======--=- 10 utl. » Michael Sars"1905 St8, Grosheringe 1905 Aulesund Bohuslån-Heringe 1905 UD S = = = z «N SE Eg] I & s 3 I 3 3 o == += pr = 5= 7= AE FE = n D D Ta) nn Nu Pod E Kor = ee 357 25 Vert H Vert. S TRE ST ETE 3, K D V AG LoL ler av. Lt.erfo. K2. vert Vverts. div 10 Va 19% 87 o 46% 50% 65% 2025% 60% 17% 30% 14+ 25 Y 1 1 H ) ! N I I I H V | | | I I I | I : E 5 . | | , Michal Sars" 1905 | EN Å hø | | SE vo I Ho ONE 70 1825 22,25 55 å I I | I i I | I I ' I 1 | | 10.6 EG NG ED] 92 43 50 46 55 60 70 1825 2225 5 å | | | 106 46 1 14 85 1 92 43 50 46 55 60 7 1825 | 222555 ' I I ) 1 Å ! 5 I o ÄN 106 6 es R 4 50 46 55 60 oe aS 655 [] Å 3) E f «Å | | | | I Å | | : Å £ | | MENE Å AN | StI7 V p v RAR) ", o I KRD 0,25 607. k je Mame Perser Ber eNerererts aper fe | å UD e F ad wa =-£ 8 Oo 59 = | = €: 2 v Z De) å [2] 3 SS f [4 Fe £E 8 39 2 23 E p å — = mn på % Po As DF EE E ae 23 im Sm AE 2 GB - sv Pr = æ= QN : 'S 135 = 9 = a > p = o DD =D : = Se | å ap) [op] n 1 an) Del kar Q Q& = - q : EA EG Co V P | | a Q fa - = & = MN Q e e Oo le] o 5 o ; : &x 8 7 (=) i Po) SG oe — re] De] G Q& & Q ; 2 E E R ES Re eee on AE An res TN ENE | 5) < Len) » Te) Re) 22,25 55 "1591s0mJ0ueaq UPpeYy :tq > "ummoredo-*nup :'do'r wunpmoseado-qug : dos 'umpnoredo-eriq :'do 'd "wumoredn :'do (':M '$ 'n Po-T = :PO-1=Y Å = VM :9 7 '1XOT. WL SIE U9QISSOID UJUOISUDUIKT UAD [90 VUIS MaQRISUNNA Ard ahrsheringe 1906 Grossheringe 1906 (Aalesund Januar) (Haugesund Mårz) arb «(50 Indiv.) Rriihj b.(50 Indi v) r= meine >S--tr *1399som[0ueIq IPRY :q 0 unmoredo-e*nur :tdo'r twunpmosedo-qug : dors rumposado-eerig :'do''d 'wnposedg :'do (må 's mn pf = :P-L—U PE == VY 9 %">>"1X9 WL SJ[G UOg[Pserp UNUOISUUWI( UAP [AQ PUIS UAQLISYDNE YI (CTAXX I19J8L f99yOrYosaGunJeEnN :EYONIKH X-0SS9JOLd Y9EN) 'T9J81SS8n ESSEN X PIG) Bergens Museums Aarbog 1908. No. 2. Floristiske undersøgelser i Hardanger. JOE Af S. K. Selland. (Med 2 tekstfigurer.) I det følgende leveres de foreløbige resultater af den med stipendium af Bergens museum foretagne botaniske undersøgelse sommeren 1906. Jeg botaniserede inden Ullensvangs prestegjeld, der bestaar af 3 sogne: Ullensvang, Odda og Kinservik. Her undersøgtes særlig strandfloraen og engene, samt fjeldfloraen oppe ved Folgefonden vest for Odda. Ligesaa undersøgtes Hardanger- viddens vestlige rand, øst for Odda, fra Sjausætedalen forbi Ross- nosfjeldet og Møifaldsnutane til Mosdal og Skjeggedalen. Leilig- hedsvis har jeg ogsaa tidligere botaniseret i Ullensvangs preste- gjeld, og de da gjorte iagttagelser er tagne med i beretningen. For de indsamlede former af slegterne HMieracium og Euphrasia vil senere blive redegjort. En del iagttagelser over epifyter er til- føiede i plantefortegnelsen, og to interessante Betula-former fra Odda er nærmere beskrevne. Ikke saa faa, særlig tilfældig forekommende planter har jeg faaet oplysning om ved at gjennemse kirkesanger og lærer JOHANNES Arortps righoldige plantesamling. Fra ham skriver sig ogsaa de fleste af de tilføiede bygdenavne paa planter. Disse er satte i an- førselstegn, og landsmaalsretskrivningen er benyttet, hvor denne ikke afviger fra udtalen. Plantefortegnelsen er, i lighed med , Floristiske undersøgelser i Hardanger" I, ordnet efter A. Beytt ,Haandbog i Norges flora* ved Ove Danc. Følgende videnskabsmænd har givet mig veiledning og hjælp ved bestemmelsen af planterne: Direktør Jens Horms»oe, konservator Ove Dan, dr. H. Dancsteprt (slegten Taraxacum) og fhv. skole- bestyrer C. Traarn (Zosa). Til disse, samt til kirkesanger JOHANNES APorp og andre, der har givet mig oplysninger, fremføres min hjerteligste tak. 4 S. K. Selland. [No. 2 Polypodium vulgare L. ,Siseljerot*. Paa Rogdaberg og Aga i Ullensvang voksende 1 Almus glutinosa. Oryptogramme crispa (L.) Br. ,Hestaspreng*. Gaar flere steder ned til sjøen, saaledes ved Tokheim og Digranes i Odda og ved Viluro i Ullensvang. Pteridium aquilinum (L.) J. E. Su. ,Einstabbe*. Athyrium Filiz femina (L.) Rotu. ,Burtn*. Asplemium viride Hvups. MHardangervidden: ved Rossnos. Odda: Raunsdal ved Folgefonden. Ullensvang: Aga. Phegopteris polypodioides FEz. ,Fuglaburtn*. Aspidium montanum (Rotn.) AscHrrs. Hardangervidden: Sjausæte- dalen. Odda: Tokheimsskard, ikke langt fra Folgefonden. Kinservik: ovenfor Utne. A. spinulosum Sw. Ullensvang: Aga, flere steder i Almus glutinosa. f. dilatatum (Horrm.). Odda: Tjønnadalen. Cystopteris fragilis (L.) Bernn. f. pinnatipartita Kocn. Ullensvang: Kraakevik. Botrychium Lunaria Sw. Odda: ved Folgefonden. Equisetum silvaticum L. ,Fylarova. E. arvense L. ,Fylarova". E. hiemale L. Hardangervidden: paa sydskraaningen af Rossnos, I vierlrat ea S50Mm-orh: Lycopodium Selago L. ,Lusagras*, ,Lusakorre". f. adpressum Dzsv. Hardangervidden: Rossnos. L. clavatum L. ,Kraokefot*. L. annotimum L. , Kraokefot*. L. alpinum L. ,Javne". Juniperus communis L. , Brakje*. Forekommer oftere som f. swecica Miuz., saaledes paa Tokheim i Odda sogn. Pinus silvestris L. p»FHura*. Picea excelsa (Lam.) Line. ,Grön”. Forekommer enkeltvis eller i faa eksemplarer paa mange gaarde; vistnok for det meste plantet. I de senere aar er udplantet en hel del gran. Sparganium affine SCHNITzL. Odda: Sandvenvand og nærliggende smaatjern. S. submuticum HArTM. Odda: tjernet i Tjønnadal. Zostera marina L. Odda: Eitrheimsvaagen. Scheuchzeria palustris L. Odda: Skjeggedalen. Setaria viridis P. B. Odda: ugræs i en have i Odda 1901. 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 5 Milium effusum L. Odda: Lindenes ved fjorden; Langgrø og Rauns- dal, nær Folgefonden. Mardusisirieia L.0>0q Finn”, | Finneras*. Alopecurus pratensis L. Paa mange gaarde (saaledes paa Børve, Sekse, Hovland, Digranes, Vines), især i kunstig eng. Phleum pratense L. Hyppig, især i kunstig eng. Holeus lanatus L. Forekommer hyppig i engene, mange steder i dominerende. mængde. H. mollis L. Den er noteret for Freim i Odda, Børve og Aga i Ullensvang, Lote og Vines i Kinservik. Avena elatior L. Forekommer paa mange steder lige ind til Odda ved bunden af fjorden. Trisetum flavesceens P. B. Flere steder i kunstig eng, saaledes i Lindenes ved Odda, Børve og Jaastad i Ullensvang. AÅeropsis praecox Fr. Ullensvang: Bleie i Vikebygd, ,paa et tørt | skarv lige ved fjorden". (J. Arorps plantesamling). Aera caespitosa L. ,Syl(v)gras*. Molimia coerulea MoEncH. ,Flisagras*. Poa memoralis L. Eksemplarer fra Freim ved Odda synes at til- høre f. glaucantha Reus. og fra morænefeltet ved Buarbræen f. montana Gaup. Denne art er flere steder funden voksende i trær, saaledes i Buardalen (Odda) i Ulmus montana og sammesteds og paa Rogdaberg i Ullensvang i Fraxinus excelsior. P. laxa Hænsz. Hardangervidden: Rossnos. Odda: ved Folge- fonden. P. strieta LinprB. Denne sjeldne græsart, der i Norge tidligere N kun er funden paa Dovre og i Meraker, vokser i Odda sogn ved Folgefonden. P. caesia Sm. f. glauca (Vart). Kinservik: Lote ved Samlenfjord (del af Hardangerfjorden). Briza media L. Ullensvang: Børve, hvor den har holdt sig i lang tid i en eng. | Glyceria distans (L.) WArtzN»s. Kinservik: Alsaker og Lote ved Samlenfjord. Festuca gigantea (L.) Vin. Odda: Buardalen. Bromus arvensis L. Ullensvang: Børve, sparsomt. Bb. mollis L. , Villhavre*. Cynosurus cristatus L. Ullensvang: Børve, hvor den har holdt sig i mange aar paa flere steder. Brachypodium silvatieum R. S. Odda: Freim. 6 S. K. Selland. [No. 2 Elymus arenarius L. Gaar ind til Digranes i Odda sogn. Lolium perenme L. Ullensvang: Børve, 1893 (J. Aron). Carezx pulicaris L. Hyppig ved de indre dele af Sørfjorden, om- kring Odda og ved Sandvenvandet. Ullensvang: Jaastad. GC. muricata L. Odda: Buardalen. Ullensvang: Rogdo. C. rufina Dr. Odda: Tokheimsskard ved Folgefonden. Hardanger- vidden: Rossnosfjeldet. C.alpina Sw. Hardangervidden: Hevresæte i Sjausætedalen; neden- for Møifaldsnutane; Mosdal. C. maritima O. F. Mörz. Kinservik: Lote ved Samlenfjord. C, salind WAHLENB. * cuspidata (WAHLENB.) ArmqU. P Kattegatensis (Fr.) Armqvu. Odda: HEitrheimsvaagen. Kinservik: Vines; Lote. C. Goodenoughu Gax. f. pumila Kör. Hardangervidden: Mosdal. Odda: Tokheimsskard. f. elatior (Lana.) Kör. Herhen hørende former er samlede paa Alsaker og Vines ved Samlenfjord. En mellemform af f. elatior v. augustifolia Kör. og * juncella (Tu. Fr.) vokser i Tjønnadal i Odda. | C. ustulata Warnen»s. Odda: Gorsbotnen ved Seljestad. C. digitata L. Ullensvang: Børve. C. vesicaria L. Odda: Tjønnadal; ved Grøndalselven. Sewrpus pauciflorus LiGaTF. OQdda: Kitrheimsvaagen; Freim; Ragde. S. silvatieus L. Kinservik: Kvandal. S. rufus (Hups.) Scarap. OQdda: KEitrheimsvaagen. Kinservik: Vines; Lote. | v. bifolvus Warur. Kinservik: Vines; hovedform og var. ofte fra samme rod. Eriophorum sp. ,Fivedl*. Juncus Leersii MAarss. ,Otorgras*. ,Sæveik". Mange steder; gaar helt ind til Odda og Sandvenvandet. Jumncus castaneus Sm. Hardangervidden: Sjausætedalen; Mosdal. Odda: ved Folgefonden. J. biglumis Li. v. longibracteatus Norm. Hardangervidden: nedenfor Møifaldsnutane, sparsomt sammen med hovedformen. J. triglumis L. v. acutiusculus Norm. MHardangervidden: Sjausæte- dalen, sparsomt sammen med hovedformen. J. squarrosus L. Odda: Seljestad. Luzula silvatica (Hvups.) Gaup. Lindenes ved Odda. Ullens- vang: Åga. | 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 7 L. areuata (WAHLENB.) Sw. * eu-arcuata Dant. Odda: Gorsbotnen ved Seljestad; ved Folgefonden. Hardangervidden: Rossnos- fjeldet. * confusa LinDEs. Odda: ved Folgefonden. Hardan- gervidden: nedenfor Møifaldsnutane. L. spicata (L.) D. C. Eksemplarer fra Rossnos paa Hardanger- vidden nærmer sig f. glomerata Mizer. og f. tenella Mrzr. Narthecium ossifragum (L.) Hups. ,Sauaspreng*. Allum wrsinum L. Ullensvang: Kraakevik; Rogdabere. Majanthemum bifolium (L.) F. W. Scammmrt. Paa Aga i Ullens- vang voksende i Almus glutimosa. Polygonatum offieinale Arr. Odda: Apold. (J. Arornb). Convallaria majalis L. =,Liljekonval*. Orchis maculatus L. ,Herrahond*. ,,Marihond*. Gymnadenia albida (L.) RicH. Gaar ved Hjødlo i Odda ned til 30—40 m. o. h. Epipactis Helleborime Cr. * lutifolia (L.). Ullensvang: Børve (J. APorp). Kinservik:* Byre ved Utnefjorden. Listera cordata (L.) R. Br. Hardangervidden: Sjausætedalen. Coralliorrhiza mnata (L.) R. Br. Odda: Raunsdal ved Folge- fonden. Hardangervidden: Hevresæte i Sjausætedalen. Myrica Gale L. ,Pors*. Salix caprea L. =,Selja*. S. hastata L. f. subalpimt Anps. Odda: Langgrø nær Folgefonden. S. bicolor ErrH. Hardangervidden: nedenfor Møifaldsnutane. S. glauea L. Fra Sjausætedalen, Mosdal og nedenfor Møifalds- nutane paa Hardangervidden er indsamlet eksemplarer, der mere eller mindre udpræget tilhører f. cimerascens ANDS., f. nigrescens ANDS. og [. vireseens. S. lappomum L. Hardangervidden: Sjausætedalen. S. lamata L. Odda: Langgrø nær Folgefonden. Hardangervidden: ved Rossnos; Sjausætedalen. S. myrsimites L. Hardangervidden: Sjausætedalen; nedenfor Møi- faldsnutane; Mosdal. S. polaris WAHLENB. Odda: Blaadalen ved Folgefonden, sammen med S. herbacea og S. reticulata paa skifer. S. reticulata L. MHardangervidden: hyppig i strøget fra Sjausæte- dalen til Skjeggedalen. Populus tremula L. ,Osp*. Betula verrucosa FKHRH. ,Steinbjørk*. v. arbuscula Fr. f. Paa gaarden Hjødlo i Odda sogn vokser [No. 2 S. K. Selland. var. arbuscula Fr. f. paa Hjødlo i Odda. Betula verrucosa FHirH. 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 9 Fig. 2. en steril bjerk, der rimeligvis maa kunne henføres under oven- nævnte varietet. Det er et noget over 5 m. høit træ, voksende paa berg i et ganske tyndt jordlag i den nederste kant af en liden ur. Fra en høide af 1.5 m. over jorden udskyder den lysfarvede stamme, som er ca. 0.23 m. i omkreds, oprette Kvist af Betula verrucosa EHrH. var. arbuscula FR. f. fra Hjødlo i Odda. (Nat. st.) mørktfarvede grene; disse er igjen sterkt forgrenede med meget smekre kviste. De paa overfladen mørkegrønne blade er til- spidsede og tandede med større eller mindre, spidse tænder, saa de paa den nedre del af bladpladen tildels ser ud som dobbelttandede. Bladstilken oftest af bladpladens halve længde. Bladpladen, der har tver grund og er omtrent lige bred som or S. K. Selland. [No. 2 lang, er meget varierende i størrelse, 3—16 mm. bred og 3—15.5 mm. lang. | Saavidt vides er en saadan form ikke tidligere funden i Norge, hvorimod der flere steder i Sverige forekommer smaa- bladede former, der indbefattes under navnet v. arbuseula Fr. Fra Universitetets botaniske museum har jeg velvillig faaet ud- laant det derværende materiale af svenske herhen hørende former. Det ene eksemplar, som er fra Frötuna i Uppland, er fra den i Hartm. Sk. Fl. eneste anførte lokalitet: ,Bladen små, mer breda ån långa (bredden !/» tum), i den tvårhuggna—rundtrubbiga spetsen småtandade.* Den er afbildet i Fl. D. 2916 f. 1: , Differt a forma typica statura humiliore, ramis pendulis, folis minutis, ovato-subrotundis v. transverse ovalibus, obtusis v. brevissime acuminatis, crenato-dentatis; leg. Tu. Frizs.* I Neuman Sveriges flora beskrives formen saaledes: , Blad mycket små, bredare ån sin långd, antingen tått och fint enkel- sågade eller nåstan helbråddade, endast med 1 par grofva tinder på hvar sida. r. Upl. Og. Sm. Formen fra Hjødlo afviger betydelig fra eksemplarerne fra Frötuna ved oprette grene og tilspidsede blade, ved tændernes form og forholdet mellem bladpladens bredde og længde. Fksem- plarer fra Bohuslån og Thuringe i Södermanland ligner der- imod mere paa formen fra Hjødlo, særlig de sidstnævnte (be- stemte af LINDEBERG), der væsentlig kun afviger ved gjennem- gaaende større blade. Bladpladerne paa eksemplarerne fra Bohuslån har kileformig grund. B. odorata BrcnHst. ,Kaabjørk*. f. microphylla Hn. (Nzum. Sv. fl. p. 591) modif. Et lidet træ, der muligens kan henføres til ovennævnte form eller er nær beslegtet med denne, vokser i en storstenet ur ved en liden bæk paa gaarden Ragde i Odda. Det er 5—6 m. høit og udsender grene helt fra roden af. Disse gaar næsten ret ud fra stammen og er mod spidsen tynde og hængende. De nederste grene holder paa at tørres bort; toppen dannes af en dusk af ørene, idet den oprindelige top er bleven ødelagt. I 1905 bar træet uudviklede rakler, da kvistene, som de sad paa, var visnede. Fra svenske eksemplarer af f. microphylla Hn. fra Werm- land, hvilke Herb. Univers. Christianiensis har i eie, skiller den sig særlig ved, at bladpladen har mere kileformig udtrukken 1998] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 11 grund. Heri ligner den mere smaa former af B. carputica W. & K. fra Sverige, men bladene er ikke saa skarpt og tæt sagtakkede som hos disse. Bladpladen er 15—30 mm. lang og 10—23 mm. bred. B. intermedia Tom. MHardangervidden: Sjausætedalen. Almus meana D. C. =,Ljosorr*. Å. glutinosa GÆRTN. ,Svartorr*. Begge arter er almindelige og vokser hyppig sammen. Bastarden (Alnus glutimosa > Å. ineana) forekommer ikke saa sjelden, saaledes paa Rogdaberg og Aga i Ullensvang. Den er flere steder inden prestegjeldet kjendt under navn af ,Hal(v)tøysa*.! Quercus pedunculata Errn. Vokser mange steder og danner store trær. Paa Lotei Kinservik vokser ,,Brureikje*, der '/s m. fra marken maaler næsten 7 m.i omkreds. 1 å 2 m. op deler den sig i vældige grene. ; Ulmus montana WITH. , Alm*. Humulus Lupulus L. ,Humle*. Levninger af gamle humlehaver findes paa mange gvaarde. Urtiea dioica L. ,,Brennenota*. U. urens L. Ullensvang: Rogdaberg. Odda: Odda. Rumex obtusifolius L. Mange steder. KR. domesticus Hart. ,Høymola*. KR. Acetosella L. Paa Rogdaberg i Ullensvang i Alnus glutinosa. KR. Acetosa L. ,Syrestylk*. * pratensis Warztr. Alm. * arifolvus (Aun.), i fjeldlierne. Oxyria digyna (L.) Himt. Gaar mange steder ned til sjøen. Polygomum lapathifolium Li. f. typicum Beck. Odda: Odda; ved Sandvenvandet. P. vwiparum L. ,Jor(d)neter*. Fagopyrum sagittatum Giumm. Odda: Apold, 1889. (J. Arpoun). F. tatarieum (L.) Gærtn. Odda: Ragde. Ullensvang: Børve (J. APoLD). Scleranthus ammuus L. Mange steder. Sagima nodosa Frenzt. Kinservik: Vines ved Samlenfjord. Alsime biftora (L.) WartuEns. Odda: ved Folgefonden. Hardanger- vidden: Rossnos. Moehringia trimervia (L.) Cuarrv. Odda: Hjødlo; Buardalen. Ullens- vang: Børve; Rogdabere. - Arenaria serpyllifolia L. Odda: Tokheim; ved Eitrheimsvaagen. Stellaria media ViLL. ,Arve*. 12 S. K. Selland. [No. 2 S. graminea L. f. Pacheri Wonur. (Neuman Sveriges flora p. 536). Hyppig sammen med hovedformen. - Silene venosa (GIL.)- ÅSCHERS. ,Skautakona*. (Odda). S. maritima Witz. Odda: ved fjorden; ved Sandvenvand. Agrostemma Githago L. Odda: Odda; Tokheim, 1901; Digranes, 1891 (J. APorp). Lychnis flos cuculi L. Odda: Hjødlo; le Ullensvang: Hov- land, talrig ved en bæk. Kinservik: Vines, i strandeng. Melandryum album (MiuL.) Garckz. Odda: Odda. Ullensvang: Børve, hyppig; Hovland; Meland. M. apetalum (L.) Frenzt. Hardangervidden: paa toppen af Haar- teigen (1893). Callha palustris L. ,Myrablom*. Aconitum septentrionale KoreLuez. Odda: Seljestad og Gorsbotnen ved Seljestad. Ranunculus glacialis L. Hardangervidden: nedenfor Møifaldsnutane. R. repens L. ,Trauskesoleia*. | R. ucer L. ,Akeleie* (Odda). Fumaria muralis Bu. * Boraei (Jorp.). Kinservik: Alsaker ved Samlenfjord. Barbarea vulgaris R. Br. Ullensvang: Hovland. Turritis glabra L. Odda: Buardalen. Arabis petraea (L.) Lam. f. hirta Kocn. Hardangervidden: Rossa- varen (J. APoLp). | Cardamine hirsuta L. * silvatiea Ascrers. Odda: Tokheim; ved Sandvenvandet. Ullensvang: Aga; Viluro. Dentaria bulbifera L. Odda: Lindenes ved fjorden. Kinservik: Kvandal. : Erysimum hieracifolium L. Odda: Buardalen. Ullensvang: Børve. Smapis arvensis L. ,Mustaré*. S. alba L. ,Mustar*. Berteroa incana D. C. Odda: Odda, i en hønsegaard 1907. Camelina microcarpa ANDRzZ. Odda: Odda, ugræs i en have 1906. Thlaspi arvense L. ,Pengagras*. | Lepidium apetalum Wizuzp. Ullensvang: Aga, i kunstig eng 1890 (J. Aron»). L. sativum L. Odda: Odda, forvildet i en have 1906. Neslia pamieulata (L.) Desv. Odda: Odda, ugnee i haver 1908 og 1906. Bumnias orientalis L. Ullensvang: Naa, 1889 (J. Aron). 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. IE Drosera rotundifolia L. > D. anglica Hvups. Kinservik: Svartveit. Rhodiola rosea L. ,Smørbukk*. Sedum annmuum L. ,Hedlekur*. S. anglieum Hups. Forekommer i mængde langs stranden fra Alsaker til Hesthammer ved Samlenfjord, samt ved Naa i Ullensvang, omtrent midt inde i Sørfjorden. Sazifraga Cotyledom L. ,Liljaf, ,Bergakungje*. S. stellaris L. Gaar mange steder ned til sjøen. S. mzoides L. f. aurantia Hartm. Odda: Odda; Freim; ved Buar- bræen. Ribes Grossularia L. Mange steder i ur og krat, saaledes i Langerø, ikke langt fra Buarbræen. Prunus Padus L. ,Hegg". Pus Malus L. ,Suraple*. Hyppig. Sorbus Aucuparia L. ,Raun*. Vokser oftere som ,flograun* i andre trær. I en større stuv af Almus glutimosa paa Aga i Ullensvang vokste saaledes 10 eksemplarer ved siden af hin- anden, de største 8—10 m. høie. I en anden stuv af samme — art vokste 5 flogrogne, de største ligesaa tykke som svartorens egne grene. Rødderne af flogrognene gik gjennem stuven ned i jorden. | S. Aucuparia = S. fenmiea. Odda: Tokheim, flere trær. S. fenmicea Karm. ,Asald*. S. Aria Cr. *saleifolia (Myris) Henr. =,Sasald*. Ulmaria pentapetala Gir». ,Me-urt*. f. denudata Prest fore- kommer oftere sammen med hovedformen. Rubus idaeus L. ,Bringjebær*. Odda: Buardalen, i Ulmus montana. Ullensvang: Aga, i Almus glutinosa. Rubus suberectus ANDERS. ,Bjødnabær*. fv saxatilis ÅL. ,Tægjebær". R. Chamaemorus L. ,Molta*. | Fragaria vesca L. ,Jaorbær*. Odda: Buardalen, med frugt i Frazinus excelsior. Potentilla anserina L: ,Mura*. f. comcolor Warzr. Kinservik: Vines. P. verna L. *major WAHLENB. Mange steder tilfjelds. P. erecta (L.) Darna Torre. ,,Skjeterot*, ,Tormentilla*, ,Smør- blom*. Geum urbamum L. Ullensvang: Rogdaberg, i Corylus Avellana, 2.5 m. over jorden. 14 S. K. Selland. [No. 2 Dryas octopetala L. Hardangervidden: Rossnos. Alchemilla vulgaris L. ,Fedlestakk". f. alpestris (Scawipt) er almindeligst, f. filicaulis (Bus.) sjeldnere. A. alpima L. Gaar mange steder ned til sjøen. Rosa camina L.v. dumalis (Bzcast.) H. Br. Odda: Freim, hyppig udover langs stranden til Lindenes. v. lutettauna (Lzm.). En form, der nærmest hører herhen, vokser paa Rogdaberg i Ullensvang. R. glauca ViLL. Alm. v. Reuteri (Gop.) H. Br. Odda: Ragde. v. subcanma (CuHrist.) H. Br. Odda: Ragde. R. corufolia Fr. Odda; Ragde. Ullensvang: Kvalnes. FR. mollis Sm. Alm. Rosa kaldes ,Klunger*. Medicago lupulina L. Odda: Odda, ugræs i en have 1903. Mehilotus altissimus Thumr. Odda: Odda, hvor den har holdt sig som ugræs i haver i flere aar. Trifolium repens L. ,Kvitklyver*. T. pratense L. ,Rau(d)klyver*. | T. medium L. Forekommer flere steder, saaledes paa Børve og Bleie i Ullensvang og Langasæter og Nes (i mængde) i Kin- servik. Lotus cormiculatus Li. ,Marilyklar*. Lathyrus vernus (L.) Berna. Odda: Lindenes ved fjorden. Kin- servik: Kvandal. L. montanus BErnNH. Odda: Ragde. L. niger (L.) Berna. Ullensvang: Aga. Kinservik: Nes. Pisum arvense L. Kinservik: Vines, i en kompostdynge 1906. Vieia Cracca L. ,,Muserter*. V. sativa L. Odda: Tokheim, tilfældig. Geramium silvatieum L. ,Sjauskjera*. G. Robertianum L. ,Fisegras*. ,Sjodoggegras*. Erodium cicutarum L'Hørit. Ullensvang: Børve, 1 eksemplar i stranden 1893 (J. APourp). Oxalis Acetosella L. ,Syreblom*. Ullensvang: Rogdaberg, i Corylus Avellana. Kinservik: Alsaker, i Almus glutimosa. Limum usitatissimum L. Ullensvang: Aga 1889 (J. Arozp). Odda: Odda, flere steder 1907. Euphorbia exigqua L. Odda: Odda, ugræs i en have 1897 (J. Aror»). Callitriche verna Körz. f. minima Horrz. Hardangervidden: Sjau- sæte. 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 15 Empetrum nigrum L. , Krekling". Rhamnus Frangula L. ,Hundabærtre*. Tia cordata L. Lind". Malva borealis Wautr. Odda: Digranes, ugræs 1891 (J. Aron»). Hyperieum montanum L. Ullensvang: Børve (J. Arpor»p). H. quadramgulum L. ,Harbeidn*”, ,Perikum*. H. perforatum L. Odda: Apold. Ullensvang: Aga. Kinservik: Hesthammer. Viola tricolor L. ,Skjérablom*, ,Natt og dag*. *vulgaris Koca. Alm. som /. typiea WITTR. og f. versi- color WITTr. | *qrvensis Mura. f. subhlacima Wirtr. Odda: Odda, ugræs i haver. Lythrum Salicaria L. Kinservik: Alsaker ved Samlenfjord. Epilobiuum angustifolium L. ,Gjeitskor*. E. montamum L. OQdda: Buardalen i Ulmus montana. E. anagallidifolium Lam. Odda: Tokheimsskard; ovenfor Seljestad- juvet. Hardangervidden: Sjausætedalen; Mosdal. E. lactiflorum Havusskn. OQdda: ved Buarbræen; Langerø; ovenfor Seljestadjuvet. Hardangervidden: ved Rossnos. E. alsinefolum VitL. Odda: nær Sandvenvandet, 100 m. o. h.; Buardalen. E. Hornemanni Rors. Odda: ovenfor Seljestadjuvet; ved Buar- bræen. Ullensvang: ved Folgefondens nordende. Hardanger- vidden: Sjausætedalen; Mosdal. E. Hornemann: > lactiftorum. Odda: ved Buarbræen. Aegopodium Podagraria L. Forekommer hyppig. Odda: Odda, hvor den skal være indkommet i de senere aar. Ullensvang: Espe; Hovland; Rogdaberg, ved roden af nogle plantede popler; Aga; Prestteigen; Jaastad. Kinservik: Langesæter; Lote; Alsaker. Carum Carvi L. ,Karve*. Pimpinella Saxifraga L. Alm. baade som f. vulgaris A. Bu. og f. dissecta Rktz. Angelica silvestris L. ,Kvannjol*. Archangelica officmalis Horrm. *norvegiea (Rurr.). =,Kvann*. sKvonn*. Odda: oppe i Buardalen. Daucus Carota L. Ullensvang: Børve, forvildet i eng 1893 (JJ. Aronn). Torilis Anthriseus (L.) Guzt. Odda: Hjødlo; Vatstun; Buardalen. Ullensvang: Rogdaberg; Børve. Kinservik: Nes. 16 S. K. Selland. [No. 2 Anthriscus silvestris (L.) Horrm. .Hundasleikja*. Conopodium denudatum Koca. Kinservik: Lote. Myrrhis odorata (L.) Scor. Odda: Ædna ved Apold, hvortil den skal være plantet fra Strandebarm for henimod 100 aar siden. Cornus suecica L. ,Hønsabær*. Pirola mediu Sw. Odda: Tjønnadal; Apold (J. APorp). P. rotundifolia L. MHardangervidden: ved Rossnos. " P. chlorantha Sw. Odda: Apold (J. APorp). Arctostaphylos alpima (L.) Sprene. Hardangervidden: Sjausætedalen; Rossnos. Vacemium Myrtillus L. ,Blaobær*. Ullensvang: Aga, i Almus glutinosa. — f. epruimosum ASscH. ,Ravnabær*. V. uliginosum L. , Blokkebær*. V. vitis idaea L. ,Tytebær*. V. Oxycoceos L. ,Myrbær*. Erica Tetraliz L. Odda: Eide, nær Sandvenvand; Seljestad; Lauv- aas (Hildalssæter). Calluna vulgaris (L.) SALIsB. ,,Bulyng*. Primula officinalis Jace. Kinservik: Nes, i skog langt fra gaardens huse, ca. 100 m. o. h., vildtvoksende. Lysimachia vulgaris L. Ullensvang: —Bleie. Trientalis europaea L. Ullensvang: Rogdaberg og Aga, i TR glutinosa. Fraxmus excelsior L. , ASK". Gentiana purpurea L. ,Søterot*. OQdda: Langgrø; lien fra Mos- dal ned til Skjeggedalen; trakterne omkring Seljestad. Hard- angervidden: Sjausætedalen; Rossnosfjeldet. G. campestris L. *eu-campestris Dart a suecica Murs. Odda: ved Buarbræen. Hardangervidden: Sjausætedalen; Rossnosfjeldet. Ullensvang: fjeldet ovenfor Aga (J. APorn). Convolvulus sepium L. Odda: Maage, i stranden (J. Aron»). Kinservik: Hesthammer, i mængde i stranden ved Samlenfjord. Echium vulgare L. Ullensvang: Aga, i kunstig eng 1890 (J. APor»). Kinservik: Utne, i en havemur 1906. Odda: Odda 1907. Menta arvensis L. ,Mynta*. Salvia pratensis L. Ullensvang: Børve, i kunstig eng 1893 (J. Arpor»). Dracocephalum thymiflorum L. Ullensvang: Aga, i kunstig eng 1890 (J. Aroxn). av JYVL: 1908] t Floristiske undersøgelser i Hardanger. le Ajuga pyramidalis L. *glabrata Harrm. Odda: Langgrø. Hardanger- vidden: Sjausætedalen. Stachys silvatieus L. ,Ullnota*. S. paluster L. ,Svinarot*. Galeopsis Tetrahit L. Odda: Buardalen, i Ulmus montana. G. speciosa Mir. ,Dæe". Brunelle vulgaris L. ,Jonsokkeblom". Sola... mnigrum L. Ullensvang: Bleie, ugræs i have 1893. Odda: Odda, ugræs i have 1906; den havde holdt sig der i flere aar. Hyoseyamus niger L. OQdda: Odda, ugræs 1 en have for flere aar tilbage. Digitalis purpurea L. ,Røvabjødla*. Alm., især i de lavere dele af prestegjeldet. Alectorolophus mimor (Enru.) Wim. et GRAB. ,Engjakadl*. * groen- landicus (OSTENFELD). Fksemplarer samlede ved Rossnos paa Hardangervidden maa rimeligvis henføres til denne underart. Pedieularis silvatica L. Kinservik: Alsaker; Vines; Svartveit. Melampyrum pratense L. Af denne meget alm. art er samlet føl- gende former: * typicum Brck [. integerrimum Dørr. Ullensvang: Børve. * vulgatum Prrs. f. luteum A. Br. Odda: Hjødlo. f. digi- tatum Scnvur. Kinservik: Vines. M. silvatieum L. Meget alm. * larieetorum (KErner) Dann f. inter- medium WESTERLUND. Qdda: Lindenes. Kinservik: Nes. * te- nuifolum Dann f. dentatum Scaur. Ullensvang: Aga. Pingmicula vulgaris L. ,Tettegras”. Utricularia minor L. Odda: Bergstaatjernet paa Eide; steril. Plantago major L. ,Lækjeblokka*. P. media L. Kinservik: Lutro, i kunstig eng 1905. P. lanceolata L. Meget alm. under former, der varierer fra f. sphaero- stachya Wimm. paa tør, mager jord til f. maxima HArTM. langs veikanter og i agerrener i dybere jord. Galium verum L. ,Gullmaur*. G. saxatile L. Odda: ved veien ovenfor Seljestadjuvet, 1000 m. o. h. Ullensvang: Aga; Sekse. Kinservik: Hesthammer. Lomicera Perielymenum L. Plantet ved husene paa flere gaarde. Sambucus nigra L. Plantet paa mange gaarde. Adoxa moschatelliima L. Odda: Buardalen; Tokheim. Ullensvang: Reisæter i Vikebygd (J. Apoub). DU 18 S. K. Selland. [No. 2 Valeriamella Morisomii D. C. Ullensvang: Aga, i kunstig eng 1889 (J. APouD). Campnula rapuneuloides L. Ugræs i haver flere steder, saasom paa Tokheim og Odda i Odda sogn og Børve i Ullensvang. C. latifolia L. ,Gaupla*. C. rotundifolia L. =,Fingerbjør*. Odda: Buardalen, i Fraxmus excelsior. | fi. paruiflora ABL. Odda: | Solidago Virgaurea L. ,Npanskurt*. (Børve). ,Vunker*, ,Vonker*. (Odda). f. lappomea Læstap. Tilfjelds. Bellis perennis L. Odda: Hjødlo. Ullensvang: Børve. Kinservik: Hauso. Forvildet eller tilfældig. Aster Tripolium L. Kinservik: Alsaker, Vines og Lote ved Samlen- fjord. Erigeron acer L. * typieus Nzum. Odda: Buardalen. E. neglectus Krrn. Odda: Langgrø nær Folgefonden; ved Ringe- dalsfossen; ved Laatefossen; Gorsbotnen ved Seljestad. Hard- angervidden: Sjausætedalen; Rossnosfjeldet. Antennaria dioica GAERTN. ,Evigheitsblom*. (Navnet er vistnok af nyere datum). A. alpina GAErRTN. Ullensvang: ved Folgefondens nordende. Hard- angervidden: Rossnos; nedenfor Møifaldsnutane. Bidens tripartitus L. OQdda: Odda, tilfældig 1907. Anthemis tinctoria L. OQdda: Tveit ved Laatevand, tilfældig 1906; Ædna, i en hønsegaard 1907. Achillea Ptarmiea L. Odda: Odda, ved veikant 1906. A. Millefoium L. ,Rylik*. Matricaria inodora L. =,,Balderbrao*. Chrysanthemum vulgare (L.) BERNH. y,Reinfonn*. Vokser mange steder ved og i nærheden af huse; rimeligvis plantet og til- dels forvildet. C. Leucanthemum L. ,Prestakragje*". Odda: Digranes; Odda; Freim; mellem Laatefos og Udsigten (1906). Ullensvang: Børve; Sandstaa; Sekse; Jaastad. Tussilago Farfara L. ,Hestahov*. Senecio silvaticus L. Ved Odda, hvor den har holdt sig en del aar paa flere steder. Cirsium palustre (L.) Scop. ,Tistedl*. C. heterophyllum (L.) Att. , Kvitmanneblokke*. 1908] Floristiske undersøgelser i Hardanger. 19 C. arvense (L.) Scope. ,Lauvtisle*. Odda: Vatstun. Ullensvang: Børve; Kraakevik. f. feroø Hartm. Odda: Apold, paa ballastjord fra Tysk- land. Carduus cerispus L. ,Aokertistedl*. Lappa minor D. C. ,Borr*. Centaurea Cyanus L. * Odda: Tokheim, tilfældig 1901. Tragopogon pratensis L.* eu-pratensis Dart. Ullensvang: Børve, i kunstig eng 1891 (J. Arpor»p). Taraxacum. ,Kjæsoleia* (= ,Kjædesoleia*, fordi børn lager sig ykjæder* af de hule kurvstilke). T. croceum Danust. Hardangervidden: Sjausætedalen. 7. Odda: ved Folgefonden; ovenfor Seljestedjuvet. * nurpuridens Danust. Odda: Langgrø, nær Buarbræen. f. Odda: ovenfor Seljestadjuvet; Hardangervidden: Sjausæte- dalen, under Hevresætnuten. Lactuca muralis (L.) Less. Odda: Buardalen, i Ulmus montana. Mulgedium alpimum (L.) Cass. ,Turta*. Gaar ved Freim i Odda ned til sjøen. Crepis bienmis L. Ullensvang: Børve, hvor den har holdt sig mange aar i en eng. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 3. | Fortegnelse over de til Bergens Museum, i 1907 indkomne saker ældre end reformationen. Av Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. (With List of Illustrations in English). I denne fortegnelse er nr. 1—7 beskrevet av Å. W. BRØGGER, resten av HAAKON SCHETELIG. je Stenaldersfund fra Aasebø, Gloppen pgd., Nordfjord, Nordre Bergenhus amt. 20 flmtflekker og skiver, ganske store, av mørkegraa, ens- artet, forholdsvis gjennemskinnelig flint. Stykkenes art og be- skaffenhet er følgende: a. C. 5 store, tildels udmerkete smale flekker, dannet med ryg og to parallele egger og en avspaltningsflate, ganske som Miiller 2 i prineipet. - Flere har tydelig slagbule; en enkelt dog dannet ved utspaltning av flere flater. Enkelte har bevaret skorpe i sidene og er da kun eneggete (smlen. Montelius 67) og kan muligens ligne sagblader. De fleste er ellers som kniver. En av de bedste er avbildet her fig. 1. Stør- relsen varierer mellem 12.6 og 10.4 em. længde. Bredden paa den største er 5.5 cm. og paa den mindste ca. 2.5 cm. 7 store, forholdsvis brede flekker, der tildels gaar over i skiveformen. Flere har skraperegg og ligner Miller 11 og 12. Enkelte har muligens ogsaa havt anvendelse som kniver. De er dannet ved flere utspaltninger; ingen er tre- kantet i gjennemsnittet. Størrelsen er varierende mellem 10.2 cm. og 9 for den største længde, og mellem 6.5 og 4.5 for største bredde. Et typisk stykke er avb. fig. 2. 5 svære skivestykker, der tildels tyder paa at være godt utspaltet. De er uten bestemt typisk form, naar undtas et enkelt stykke (brutt i to), der har form som en høi, halv- maaneformet sag. Flere av dem har skal i de skarpe kanter, muligens tydende paa bruk. Dette fund er gjort for ca. 3 aar siden i myrlændt jord paa nævnte gaard Aasebøs eiendommer, beliggende ret op for kirken 'og 1 en høide over havet av ca. 200 m. (Ca. 15 cem.' under overflaten, i ren myrjord, fandtes under erøftningsarbeide disse stykker, der efter opgave ikke laa i nogen bestemt orden. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 Lignende flintfund er som det vil erindres, merkeligt hyppige paa vestlandet. Her skal nævnes de største: 1. Fra Pilskogen, Ulstein pgd., Romsdal; 21 skeformete skra- pere, 17 skiver og flekker, 7 flintblokker samt et fragm. av et større flintspyd av form som MörLrør 160—161. Fristad, Klep, Jæderen; 34 skiver og flekker og en ske- formet skraper (B. 3618 og 3688). w SAA KJENN ANN MAN VAN å NA 4 PE pg dd £7 LT ea: L2 På pa KO = a, rd 7 Vy HUNN) 1 N SL fi ML ) N H V v I Kh å V N KANN Ny NAN Ne HAVN) N | ng ] N KI 3 | å Mr pA he å Fr? er > TE EET 7 me Ar ens Fess eyes, um > En —— ar == å NE VÆOS hå VA å NE a N Pr Nå i NSEN ar AG ANG NASA I k SÅ IN IN IN N V MN) NN NNNNNNNN BARK VEN === (= pa rer en 3 === FT Dm Z—> å OR ener === == DE ga Fa F 'e OP am mD: Ear; PE Veme sr i AH TPM - EE = = en EE meg z ET, VAD ABD 7 æren I UG EEE ET å 3 0 GR rn an 2 Z rm 7 57 7 LJ pan É er £ VI tr TAP e= Eg å ker EE 7 EE =. Fort VG I NR å NN LG NY FASER I Al Id dd 3. Alsaaker, Nordfjordeid; 9 skiver og flekker (B. 3284). 4. Ekset, Volden, Søndmør; 18 skrapere, 1 skive og stkr. av birkenæver (B. 4861). 5. Sammesteds, 1 sag, 3 skrapere, 11 skiver og 1 flekke (B. 4862). Desuten findes flere mindre fund. Merkelig er ansamlingen Å av skiver (flekker) i hvert fund. Den naturlige forklaring er Å 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 5 øit av dr. S. Mörzzr i Ab. f. nord. oldk. 1886 p. 228 f., idet disse og lignende fund forklares som votivfund. Her har imid- lertid spørsmaalet en særskilt interesse, da flint ikke findes naturligt forekommende paa vestlandet undtagen paa Jæderen. Man nødes da til at anse disse flinter (utenfor Jæderen) for importerte, muligens fra den sidstnævnte landsdel. Dette er et bidrag til forstaaelsen av handelsforholdene i stenalderen, der vil kunne utnyttes ved fremtidige undersøkelser (6073). Stenøks uten skafthul, av vestlandstype, og her tilhørende gruppe C (se B. M. Aarb. 1907, 1, fig. 34). Den avviker noget fra C-gruppens normal, idet den smalner noget av mot nakkepartiet i frontsnit. Har ellers gruppens samtlige kjendemerker, tver- egg, smalsider, avsvækkete ved facetslipning. Den er ganske hel og ret smuk. Bergarten er skifrig, mørk med erønlig skjær, med utpræget skifrighet i en retning, der danner en spids vinkel med øksens frontplan (9: det plan, der kan lægges gjennem eggen og nakken parallelt bredsidene). Længde 14.8 emo keme bred 1 eggen. Den er fundet i 1905 ved Askviknes, Os pgd., Nordhordland, Søndre Bergenhus amt, ved et veianlægningsarbeide, efter op- gave i en ur, ikke langt fra sjøen. Gave fra hr. Orar HAnssEN, Os. (6074). Lystestake av bronse med romansk fotparti, men med senere overdel. Fotpartiet er gjort i gjennembrutt arbeide og bestaar av de sedvanlige 3 føtter med ornamentale slyngninger imellem. [Jfr. Viollet le Due: Dictionnaire du mobilier francais, t. II p. 54 og pl. 29 p. 66]. Den har i ældre tid været brutt Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 8 istykker og er saa loddet ved to plater, der er naglet til paa den hule indside. Skaftet og holderen er av nyere oprindelse og er skruet fast paa foten. Avbildet fig. 3. Den er kommet fra Voss, Søndre Bergenhus amt; nærmere kunde den opkjøper, av hvem den erhvervedes, ikke angi det. (6075). Flintdolk, av den smukke type med rombisk tversnit i haand- taket og siksakhugning, tilhørende S. Miillers gruppe 4, Nor- diske Fortidsminder I pl. XXV og Ordning stenalderen fig. 167, fuldstændig hel. Skaftdelen er smukt siksakhugget; bladet er opskjærpet og fint hugget. Flinten er skiddengraa, opak. Længden er 17.6 og bredden, der er omtrent jevn og lige stor for blad og skaft, er 3 cm. Den er fundet paa Fedje, Limdaas pgd., Nordhordland, Søndre Bergenhus amt. Gave fra hr. sløidinspektør JOHNSEN, Bergen. (6076). | Flintøks av den for det vestlige Norge meget sjeldne bred- nakkete type R. 2. Den er av lys, rødlig flint, der ved egg- partiet gaar over i det brune; er smukt hugget, uslepet, ganske hel og har ved eggen bevaret litt skorpe. I frontsnit smalner - den ubetydelig av mot nakken og har derfor karakteren av at være et overgangseksemplar fra den spidsnakkete type. Den er noget mere hvælvet paa den ene bredside og synes derfor at ha været anvendt som itverøks. Ser ut til at ha været benyttet, da eggen er noget beskadiget. Den er 18.4 cm. lang, bredden ved eggen er 5.3 cm. og ved nakken 3.5 cm. Største tykkelse 2.8 cm. Fundet paa den grund, hvor nu Stord lærerskole, Stord pgd., Søndhordland, Søndre Bergenhus amt er beliggende og har vært opbevart paa skolen i lang tid. (6077). Mosaikperle av sort glas, av eylindrisk form med meget stort hul. Den er ved indlagte blaa streker delt i 3 felter; indi hvert felt er anbragt en knop, rødlig med sort prik. Dens diameter er 1.5 em. og høide 1.4 em. [Jvfr. B. 1902: 163 ord Den er fundet i en aker paa gaarden Støve, Breim pgd., Nordfjord, Nordre Bergenhus amt. (6078). Kljaasten av klebersten av den sedvanlige form, Rygh 437. Stenen er meget lys og stykket har i den senere tid været 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. Å skaaret i, muligens ogsaa benyttet. 7.5 cm. lang og 6.5 cm. bred. Fundet paa Smedsvik, Skjold pgd., Stavanger amt eller paa Ulvebne, Vikebygd pgd., Søndre Bergenhus amt. Disse gaarder ligger like ved hinanden. (6079). 8. Spydspids fra vikingetiden av formen Rygh fig. 518, forrustet og skadet. Nu 27 em. lang. Fra Solvorn sogn, Nordre Bergen- hus amt. Gave fra hr. Birerer Huvn, Bergen. (6080). 9. Gravfund fra folkevandringstiden fra Haus prestegaard, Søndre Bergenhus amt. I. Ubrændt grav. Spandformet lerkar av lermasse blandet med glimmer; overflaten er lys gulgraa, bruddet er sort. Det har ikke hat jernbaand om randen. Formen er meget buket. Næsten hele yttersiden dækkes av en meget bred baandfletning, godt tegnet og omhyggelig utført; ovenfor denne er et firedobbelt, omløpende linjebaand, trukket med et stempel, og derover en række indstemplete dobbelt- buer. 13 em. høit, 15.5 cm. over mundingen. Avb. fig. 4. II. Brandgrav. a. Smaa brudstykker av en benkam, sammensat med jern- stifter og orneret med utskaarne linjer og cirkler. b. Et par smaa spiker og en liten krampe av jern samt et litet jernstykke belagt med bronse. jo: Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 38 c. Smaa skaar av et spandformet lerkar av sterkt glimmer- blandet lermasse; meget forvitret og opløst av fugtighet. Ydersiden har været orneret med parallele linjer. d. Brændte ben. Ved jordarbeide blev paa Haus prestegaard opdaget en ganske lav jordfri røis, liggende i den bratte bakke op mot fjeldet nord for prestegaardens hus. Nær røisens kant mot sydøst traf man iike under græstorven paa en række heller, som viste sig at dække et aapent mandslangt rum mellem stenene, orienteret med længderetning øst—vest. I denne grav (I) stod det først beskrevne lerkar, helt, og halvfuldt av muld. I graven fandtes intet andet. Efter dens størrelse og anlæg maa det ansees for sikkert at den har indesluttet et ubrændt lik. — Da konservator ScHETELIG paa museets vegne fortsatte gravningen, fandt man i den nordre del av røisen et litet grav- kammer, hvis sider var oplagt av større og mindre sten; det var dækket av et tredobbelt lag av heller. Dimensionerne var, indvendig maalt, 40 > 35 em. Kammerets bund bestod av en liten helle, som næsten helt utfyldte rummets flate, og paa denne bund laa bare litt nedskyllet muld, et par nøtteskaller hitført av rotter, nogen faa stumper brændte ben og den lille jernkrampe. Under bundhellen var en fordypning i jorden fyldt med kul og brændte ben, hvoriblandt fandtes de øvrige anførte saker. Selve graven var altsaa anlagt under kammerets bund- helle, et arrangement som synes beregnet paa at skuffe mulige oravrøvere. — Lerkarret er gave til museet fra hr. provst Jon. MARSTRANDER, Haus. (6081). Fund fra bronsealderen fra Eggesbøen, Herø sogn og pgd. Romsdals amt. Et ganske litet dolkeblad av bronse, kun 8.5 cm. langt, smalt og tyndt og temmelig daarlig støpt med adskillige smaa blærer i metallets overflate. Av formen ses at det er sterkt opskjærpet. Øverst er to store naglehuller, hvorved haand- taket har været fæstet. En større del av haandtaket er ogsaa bevaret. Det er tilskaaret av et litet horm, efter form og stør- relse at dømme vistnok et gjetehorn (ifølge dr. Å. APPELLØF); hornets spids er tvert avskaaret, og det er noget tilskaaret paa den ene side, siden ved hornets ydre krumning, hvorved formen blir mere regelmæssig tilrettet. Desværre mangler netop den nederste del, hvori bladet har været indsat, idet spaden her 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 9 11. skar midt gjennem stykket. Det bevarte stykke av haandtaket maa regnes 6.5 cm. langt. — Ved ind- sendelsen medfulgte ogsaa en liten eylindrisk stift, som synes at være av ben, skjønt den nu er sort; den var av finderen optat sammen med haandtaket og blev av ham opfattet som en av de nagler der har fastholdt bladet til haandtaket. Dette kan ogsaa godt være rigtig. (Avbildet fig. 5). Dolken fandtes 1.20 m. dypt i en myr paa den nævnte gaard Hegesbøen ved erøftegravning. Der blev ikke iagttat noget andet eiendommelig paa ste- det, hvor dolken laa. (6082). Butnakket trindøks av grønsten, prikhugget men av noget uregelmæssig form, idet den ene side dannes av en hel avspaltningstlate, som ikke er overarbeidet. Tversnittet blir derved ikke cirkelrundt, men ujevnt ovalt. FHggen er betydelig skadet i gammel tid. Der ses ikke spor af slipning. 18 cm. lang. Fundet ved konservator SCHETELIGS utgravning av Knag- haug paa Dø, Torvestad sogn og pgd., Stavanger amt. Den ale å 87 Fig. D. l9- Jaa løs i haucfylden, temmelig dypt nede, og maa vel være 12. 13. kommet der tilfældig da haugen blev bygget. Det samme maa antas om en liten flekke og et par spaltestykker av flint, som likeledes fandtes i haugfylden. — Paa haugens bund fandtes en skeletgrav antagelig fra ældre bronsealder. Den indeholdt ingen oldsaker. (6083). Spydspids av typen Rygh fig. 517, nu 31.5 em. lang, men ufuld- stændig og meget forrustet, fundet paa Eygum, Leikanger sogn og pgd., Nordre Bergenhus amt, i en liten stenrøis. Gave fra hr. gaardbruker Jens J. EcaGum. (6084). Gravfund fra vikingetiden fra Husebø, Leikanger sogn og ped. Nordre Bergenhus amt. a. Sverd av form som Rygh fig. 494, 1 brudstykker og ufuld- stændig; det ses dog at det har været lagt i graven helt og i sin skede. Paa knappen og hjaltene er rester av et belæg av kobber eller bronse. b. Øks af typen Rygh fig. 555, men med lange og eiendommelig formete fliker ved skafthullet. I hullet er fastrustet en stump av skaftet. 17.5 em. lang, 9.2 em. bred over eggen, som dog er litt skadet. Avbildet fig. 6. 10 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 c. Ubetydelige brudstykker av en skjoldbule, lik Rygh fig. 564. d. To brudstykker av en sigd av jern. e. Brudstykker av en del større, flate jernbeslag, formodentlig av en kiste. f. Smalt bryne av skifer, knækket men fuldstændig, vel 24 em. langt. g. En del klinknagler, de fleste med fastrustete trærester, - utvilsomt av en baat. h. Nogle smaa og ubestemmelige jernfragmenter. Fundet i en lav forhøining i Husebøs indmark, tæt sydøst for den 7 m. høie bautasten (baade haugen og stenen omtalt av N. Nicolaysen: Norske Fornlevninger, s. 467). Haugen var Q Rip Gu) le) for længere tid siden (iflg. N. Fornl. i 1860) utjevnet for at avgi plads for en laavebygning. Laaven var nu fjernet og ved oravning for bygning av et nyt vaaningshus fandtes de anførte saker paa haugens bund. Efter arbeidernes utsagn fandtes stykkene — særlig de enkelte brudstykker av sverdet — saa- ledes skilt ad, at man skulde tro de tidligere var omrotet. Av baatnaglene blev der fundet mange flere end de bevarte. En bonde som deltok 1 gravningen mente at ha gjort iagttagelser som skulde vise, at baaten har staat 1 retning n.—s., altsaa paa tvers av fjordens retning. Efter naglenes størrelse at dømme maa baaten ha været ganske liten. — Den bevarte rest av haugen blev utgravet av konservator ScHETELIG;, den bestod av ren, mørk muld, men der fandtes ikke flere oldsaker. (6085). 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 11 14. Gravfund fra folkevandringstiden fra Olsvold, Sæbø sogn, Manger pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Bronsekjedel, lik Rygh fig. 353; likesom ved denne er sidens ydre flate orneret med omløpende linjer, mens bunden er glat. Bunden foreligger kun i brudstykker; ellers er kjedelen omtrent hel og vel bevaret. Hadden, av støpt bronse, er hel tilstede; ørenes bærehuller er meget slitt. Kjedelen er 23.7 cm. i tvermaal over mundingen. b.: Smaa brudstykker av en berkam, sammensat av flere stykker fæstet med smaa jernstifter. e. Brændte ben, deriblandt et par store bjørneklør. Fundet ved rydning av en jordfri røis, henimot 20 m. i tvermaal. Midt i røisen var et litet kammer, dannet av fire regelmæssige sten med den flate side indad. Bunden bestod av flate sten, lagt i fem lag paa hverandre; taket likeledes av flere lag flate sten. I kammeret stod kjedelen med de brændte ben; den var hel, men bunden gik ut, da finderen løftet den efter hadden. (6086). 15. Dolk av graa flimt, typen Rygh fig. 66, ganske lik dolken midt paa planche XXI i Nordiske Fortidsminder I; den er 22.6 cm. lang, 6.4 em. bred nederst paa skaftet. Langs skaftets midte er en sterkt fremtrædende siksaklinje. Fundet i en myr, omtrent I alen dypt, paa Hjelmeset, Herø sogn og pgd. Romsdals amt. Indsendt ved hr. dr. J. M. Fvur- REVIK, Hggesbønes. (6087). 16. Den bakre halvdel av en eggformet stenøks med skafthul, av spraglet porfyr, helt og omhyggelig slepet. Overflaten er nu delvis noget forvitret. Nakken er litt spidsere end typefiguren A. W. Brøgger: Norges Vestlands stenalder, fig. 51, B. M. Aarb. 1907, nr. 1, s. 80. Knækket over skafthullet og brud- flaten noget skadet av finderen. Brudstykkets længde er 9 cm., største tvermaal 6.5 cm. Fundet i en aker paa Tveit i Herandsbygden, Jondal sogn, Strandebarm pgd. Søndre Bergenhus amt. Findestedets høide over havet er ca. 6 m. Indsendt ved hr. ingeniør A. W. JENSSEN. (6088). 17. Gravfund fra vikingetiden fra Koppen, Gjerstad sogn, Haus pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Ringspænde av bronse. Selve ringen er glat, trind med et bredt profilert baand paa hver side av naalebøilens leie: Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 ke den diametralt motsatte side av rin- gen er utvidet til en rikt orneret plate, støpt i ét med ringen. Orna- mentet bestaar av en linieslyngning omkring to runde, ophøiete partier med flat overside, tydeligvis en sim- pel efterligning av indfattete stener eller ravstykker, og avsluttes nederst i et litet dyrehode set en face. Naa- len mangler. Ringens ydre tvermaal er 4.5 cm., det vertikale tvermaal, ornamentplaten indbefattet, 5.5 cm. — Bronsen bærer spor av at ha været utsat for brand og er noget ke skadet av finderen, efter den kom av jorden. Avbildet fig. 7. b. Haandsnellehjul av sten med hvælvet overside og flat under- side; begge flater er orneret med inddreiete, omløpende linjer, 4.2 cm. i tvermaal. c. Tre smaa perler av halvklart, grønt glas. d. 14 kljaasten av de i vikingetiden vanlige, ujevne former. e. Kvartsbryne av lys, rødlig kvartsit. Helt slepet paa alle fire langsider og delvis paa sideflatene. 14.2 cm. langt. f. Kulprøve fra graven. Fundet ved jordarbeide. Findestedet var en lav haug et par hundrede meter syd for gaarden Koppens tun; haugens tver- maal var 9 og 10 m., dens høide 1.50 m. Sakene laa spredt over et stykke paa omtrent 1 m. Der fandtes litt kul, ellers blev intet eiendommelig bemerket. — 3 m. nord herfra fandtes kvartsbrynet. (B. 6089). Gravfund fra folkevandringstiden fra Døsen, Os sogn og pgåd. Søndre Bergenhus amt. I. Grav nedskaaret i haugens bund. a. Spænde av sølv med ornamenter støpt i relief og sterkt forgyldt, av typen Rygh fig. 259. Ornamentenes teg- ning er yderst degenerert og raat utført. Bøilen er ubetydelig utvidet paa midten. Naalen er av jern; til denne og spændens bakside er fastrustet endel tøi. Læng- den er 8.2 cm. b. To smaa spænder av bronse, ganske ens, med avlang 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 13 e. I firkantet plate øverst og flat, trekantet fot. Overplaten er gjennemboret med et litet rundt hul ved hvert av de øvre hjørner og dens nedre kant er svagt indbuet; ved overgangen mellem fot og bøile er et profilert tverbaand. Længden er 5 em. hvorav bøilen utgjør 2.3 cm. . Liten, likearmet bronsespænde av samme hovedform som B. M. Aarb. 1904, nr. 6, s. 49, fig. 14, men med glatte endestykker; bøilens top har en langsgaaende spalte. 4.5 em. lang. 'Til naalen er fastrustet tøirester. . To par hegtespænder av bronse (se Rygh fig. 268), begge ganske komplet bevaret med sine sterkt forgyldte knapper — 4 paa hver plate — og dele av det tøi hvori de har sittet. Knappenes overside er enkelt orneret, hver med tre nedskaarne felter, hvorved der av den glatte over- flate utspares tre fra midten radiært utgaaende striper. Platenes længde er 5.5 cm. Fragment av en liten smykkenaal av bronse av typen Apis7z. på DM, fig. 15. Nøklerimng av bronse. Støpt, trind ring, helt lukket med en langs 'ydre side omløpende fure, hvis ene kant er orneret med smaa hak. Naalens overside er nær løkken orneret med tre fine tverstreker; løkken hviler 1 et litt fordypet spor. I ringen hænger to nøkler av bronse, hver av dem tilhegtet med to bronseringer; de er omtrent like store, men skjæret er litt forskjellig, idet det ved den ene bestaar av to takker paa et ganske kort tver- stykke ved nøkkelens nedre ende, ved den anden av et fra nøkkelens side utskytende stykke, som ender i tre takker. Nøklenes længde er 9 cm. Desuten bærer ringen en liten remholder av bronse, hvori en stump av en rem endda er fastholdt med to smaa bronsenagler. Denne rem har baaret . en kniv, som 1 graven laa like paa nøklehanken. Den er yderst forrustet, 13.5 cm. lang, hvorav bladet er 5.2 em. Træskaftet er næsten helt tilstede, gjennemtrukket av rust, men overordentlig skrøpelig. . Liten syl med træskaft, 4.2 em. lang, hvorav spidsen er 1.6 em. Til træskaftets overflate er fastrustet en stump av en temmelig tyk, tvundet traad. 14 II. p- Q. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 8 . Haandsnellehjul av brændt ler med hvælvet overside og flat underside. Ganske simpelt. 4.4 em. i tvermaal. . Rester av et litet ceylindrisk træskaft, 0.8 em. i tver- maal, med spor av jern ved den ene ende. . Spandformet lerkar av sterkt asbestblandet lermasse, i form og ornamenter ganske likt Ab. 1904, s. 60, fig. 18. Det har jernbaand under randen samt hanker og hadde av jern, 12 cm. høit, 13.5 cm. i tvermaal over mundingen. . Harpikstætning til en trætine, som har været 20 cm. i tvermaal. . Rundagtig klump av samme slags harpikstætning, 4.9—5.9 cm. 1 tvermaal. Uvis bestemmelse. . Rester av træ av et bord eller en smal stang, litt over 2 m. lang, som fandtes langs gravens ene side. Ved træet fandtes et par smaa jernnagler. Rester av føi og næver, bare i smaa stykker bevaret ved bronsen. Fragtment af et menneskes hofteben, ubrændt. Fundet mellem stenene over I. Aa. Korsformet spænde av bronse med smaa knopper, flate paa baksiden og støpt i ét med spænden, halvrund fotplate og en liten plate paa bøilens top. Naalav jern, hvortil er fastrustet litt tøi. 6.4 cm. lang. . To smaa bronsespænder, ganske ens, av typen Ryen fig. 256. men simple, med glatte flater og uten forgylding, altsaa som B. M. Aarb. 1906, no. 8, fig. 181. Over- platens midtparti er kantet med en fin perlerad; bøilens og fotens ornamenter bestaar kun i hak mellem parallele linjer. Naal av jern, hvortil er fastrustet rester av tøi. Længden er 5.5 em. . Smykkenaal av bronse, orneret med grupper av indskaarne linjer; hempen øverst og likeledes spidsen er litt defekt. Ved naalen hefter litt av det tøi, hvori den har været fæstet. Nuværende længde er 7 cm. . Smaa brudstykker av sølv, overordentlig sterkt angrepet av oksydation; to av stykkene har kunnet bestemmes som knapper til en liten hegtespænde; den ene har endog spor av forgylding. Den er glat, 0.7 cm. i tvermaal. . Nogen jernfragmenter, hvoriblandt en liten Æ*niv, og en hadde til et kar. 1908] 1080 gje) Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 15 . Litet simpelt haandsnellehjul av sten med hvælvet over- side og flat underside. 3.4 cm. i tvermaal. . Et litet skaar av et bæger av klart, grønligt glas. Av formen kan ikke ses mere end at ydersiden har hat lod- rette rifler. . Stykker av harpikstætning til et trækar. . Spandformet lerkar av sterkt asbestblandet lermasse, orneret med brede baand av parallele linjer, stemplete rutemønstre og stemplete cirkler. Det har om randen et jernbaand, hvortil er fæstet hanker og hadde av jern. 12.5 cm. høit. , Rundbuket lerkar av sandblandet lermasse. Overflaten er sort, blank, orneret med smalere og bredere furer. Halsen er kort med litt utoverfaldende rand. Ingen hank. 183 cm. høi, største tvermaal 16 cm., tvermaal over mundingen 9.5 cm. Fundet løst i haugfylden. a. b. C. OG Nogen faa smaa skaar av to lerkar, begge af tykt og eroft gods. Brudstykker av en sigd. Et ubestemmelig jernstykke og to klinknagler, de sidste med fastrustete trærester. Kroknøkkel av jern, knækket men fuldstændig, 11 cm. lang. Delvis med fastrustet tøi og træ. . Nogen uformete klumper av brændt ler. , Kulprøver. Fundet ved konservator SCHETELIGS utgravning av langhaugen nr. II paa Døsen. Haugen er 17.50 m. lang, 7.70 m. bred og 1.50 m. høi. Resultatene av gravningen vil senere bli meddelt i denne aarbog. (6090). 19. Gravfund fra folkevandringstiden fra Døsen, Os sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. I. Fra en muret gravkiste, 1.30 m. lang, 0.55 m. bred, dækket med heller. a. b. C. Kniv med rester av træskaft, 11.4 cm. lang. Litet, smalt jermredskap, sandsynligvis en syl, 7.7 cm. langt. Liten jermring med tverstykke av jern, synes at være en ganske liten ,remspænde. Alle jernsakene er meget forrustet. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 d. Zdsten, nemlig en avlang, naturlig tildannet rullesten, 10.5 cm. lang, av lys, graa kvartsitt, velvillig bestemt av br. docent Korpzrur. Paa den ene side mange striper av bruken. | . Spandformet lerkar av lermasse blandet med glimmer og asbest, ganske helt bevaret. Orneret med linjegrupper, perlelinjer og buer. Det hår ikke jernbaand om randen. Meget sotet utvendig. 10.5 em. høit, 13 em. i tvermaal over mundingen. | IL. Fra en muret gravkiste, 2.70 m. lang, 0.70 m. bred, dækket med heller. ITIL. ae am ou EG sr OG L: m. D. Fincet av bronse, 5.8 cm. lang, med ihængende bronse- rmg, 2.7 em. i tvermaal. . Forrustet saks av jern lik Rygh fig. 172, 14.5 em. lang. . Kniv med træskaft, 18 cm. lang, hvorav bladet er 7.5 em. . Træskaft til et litet jernredskap, formodentlig en syl. . Rester av et hult, ceylindrisk træstykke av uvis bestem- melse. 13 cm. langt. . Cylindrisk æske av træ, 22 cm. lang, 9 cm. i tvermaal. Æsken bestaar av et uthulet cylindrisk træstykke med en som bund indsat plate, fæstet med smaa trænagler; lokket har en høi konisk top og paa undersiden en fals som passer i æskens aapning. I æsken laa . en ildsten av et uregelmæssig avspaltet stykke av krid- hvit, ren kvarts (stenarten velvillig bestemt af hr. docent KorLDERUP), kun ubetydelig tildannet, men med en dyp fure efter bruken paa den ene side. 10 cm. lang. . Rester av en dragt af ensfarvet uldtøi. Dens form og snit kan ikke bringes paa det rene. . Betydelige rester av et rektangulært uldtæppe, som paa den ene vei er 1.50 m., paa den anden vei ialfald mere, men uvist hvor meget. Det er fast og tæt vævet med tyk lo. . Betydelige rester av et meget større uldtæppe, tyndere og av løsere vævning end foregaaende. Rester av et bjørneskind med paasittende klør. Rester av litt saueskimd. (2?) En hel del næver. Brudstykke av en sigd og nogen klinknagler med fast- rustete rester av træ, fundet ved nogen stener i haugens top. 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. LG Alt fra haug nr. IV paa Døsen. Haugen var rund, 18.50 m. i tvermaal, 3 m. høl. Hver av gravene I og II var dækket med en stenrøis. Resultatene av gravningen vil senere bli nærmere meddelt i denne Aarbog. (6091).!) 20. Gravfund fra folkevandringstiden fra Ugulen, Hafslo pgd. Nordre Bergenhus amt. I. Fra samme gravkiste, hvori tidligere er fundet E 6071, se B. M. Aarb. 1906, no. 14, s. 38. IL da. Brudstykker af jern, nemlig av sverdet, av mindst fem bladformete pilespidser med fal (type B. M. Aarb. 1904, no. 10. s. 17, fig. 11), av en kniv, en saks, smaa jern- beslag, nagler og kramper som har været fæstet i træ, ete. Til saksen er fastrustet tydelige restar av tøi. . Hegtespænde av bronse (cf. Rygh fig. 268) med glatte forgyldte bronseknapper. Den er i alle henseender par- stykke til den fra denne grav tidligere indkomne B. 6071 0. Paa en del av det fine tøi, hvori spænden er fæstet, ses et i flere farver indvævet mønster. Til under- sidens oksyd hefter en stump av et grovere tøi. . Hegtespænde av bronse med tre rikt ornerte og forgyldte bronceknapper paa hver plate. I alle henseender par- stykke til B. 6071 q. OQgsaa her ses i tøiet et vævet mønster, maken til det ved foregaaende omtalt. Fn av knappene fra den tidligere indkomne er avb. Il. &. fig. 11. Fra en anden eravkiste i samme haug, anlagt i umiddelbar fortsættelse av den He og kun skilt fra den ved en tynd, reist helle. a. b. Pimcet av bronse, defekt, med den tilhørende bronsering, som er 2.5 em. i ydre tvermaal. Øks av den i ældre jernalder almindelige, smale form (Rygh fig. 152, 153) av firkantet tversnit og med særlig utpræget hammer. Meget forrustet, men hel. 19 cm. lang. . Bissel av jern, meget forrustet og knækket i flere stykker, men nogenlunde fuldstændig tilstede. Ringene er smaa, knapt 6 em. i ydre tvermaal, men meget tykke. Mund- bittet er samlet 18 cm. langt, tykt med firkantet tver- snit og har et led midt paa. Til bislet hører formodentlig en mindre jernring, 3.5 em. 1 ydre tvermaal, med en 1) Cf. B. 6082. B. M. Aarb. 1906, no. 14, s. 13. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 tilhørende stump av et beslagstykke av jern. — Dette stykke har en særlig betydning, da bisler er over- ordentlig sjeldne i vestlandske gravfund ældre end vikinge- tiden. Avb. fig. 8. | . Brudstykker av smaa spiker og jernbeslag, som har været fæstet 1 træ. | e. En del ubestemmelige brudstykker av jern. f. Ildsten av lys kvartsitt, nemlig en bare ubetydelig til- dannet, avlang rullesten, 8.7 cm. lang, 6.3 cm. bred med merker av bruk paa begge de flate sider. . Smaa skaar av et spandformet lerkar, av lermasse blandet med glimmer. Om randen er et jernbaand som fæste for 2 OG hanker og hadde. Ornamentene ligner aldeles Ab. 1904, s. 60, fig. 18. Størrelsen kan ikke maales. h. Smaa stykker av harpikstætning til en trætine. Fundet er indbragt av hr. cand. EyvinD DE LANGE, som paa museets vegne undersøkte graven. Haugen var 16—17 m. i tvermaal og nu 2 m. høi; oprindelig har den været noget høiere, da toppen nu var avjevnet til en flate. I haugens søndre og sydøstre kant var tidligere indlagt to poteteskjældere. Mellem de to kjældere og nær haugens kant var det de to kammere fandtes. De var, som nævnt, bygget i samme længde- retning, nordøst—sydvest, det ene i umiddelbar fortsættelse av det andet og bare adskilt ved en fælles, tynd gavlhelle. I var det nordre, 2 m. langt, 0.75—0.85 m. bredt. Her var ogsaa alle de tidligere indsendte saker fundet. Hegtespændene laa 1 m. fra kammerets nordre ende og nær dets østre side. Det andet kammer, IL, som fortsatte fra det førstes søndre ende var 1908] Fortegnelse over saker indkomne i 1907. 19 bare bevaret i en længde av 1 m., resten var fuldstændig fjernet ved anlægget av den ene poteteskjælder. Bisslet, øksen, ild- sten etc. fandtes alt temmelig tæt samlet nær kammerets nordre ende. — I begge gravene laa dog nu de fleste ting ikke i op- rindelig leie, da arbeiderne, som først støtte paa dækhellene over grav II og løftet disse op, flere ganger var gaat ned i graven, hadde sparket ind den tynde gavlhelle, som skilte mellem begge kamre og hadde krøpet indover hele grav I. Kamrenes bund var derfor, før museets undersøkelse, optraakket og den bløte muld over bunden bar tydelige merker av støvle- saaler og knær. — Haugens midtparti er endnu urørt og vil senere bli undersøkt. Hr. pr LanGEs indberetning med planer og fotografier er vedlagt museets antikvariske arkiv. (6092). 21. Flintdolk av god, mørk flint; i form ganske lik Nordiske For- tidsminder I, s. 141, fig. 12. 16.7 cm. lang. Fundet for længere tid siden paa Hjelmset, Herø sogn og pgd. Romsdals amt, i samme myr som. dolken nr. 15 ovenfor, men ikke paa samme sted i myren. (6098). 22. To omtrent eirkelrunde skiferstykker med tilhugne og delvis til- slepne kanter, henholdsvis 9.5 og 9 cm. i tvermaal. Fundet dypt 1 fjæresanden paa samme gaard Hjelmset, Herø sogn og pgd. Romsdals amt, sammen med to lignende stykker, som kom bort. Uvis alder og bestemmelse. Gave fra hr. gaardbruker JoHan HserLmskT, Hegesbønes. (6094). 23. En meget tung og grov øse af daarlig og hullet KÅlebersten, antagelig en støpeske. Skaftet er knækket og bare en stump nærmest skaalen er bevaret. Hele stykkets længde er 26.5 em., bredden er 17.5 em. Fundet paa Aaseim, Haus sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. (6095). | 24. Pilespids med tange, av vikingetids form, nær beslegtet baade med Rygh fig. 539 og med 541. 17.5 cm. lang. Fundet i Belebotn paa Hardangervidden (nær Kvændal). Søndre Bergen- hus amt. (6096). 25. Liten tverøks av grønsten, slepet helt over, dog saaledes at de dypere ar efter tilhugningen staar igjen. Begge bredsider er svakt hvælvet; kun den ene smalside er skarpt utpræget. Eggens tverslipning er ikke meget tydelig. Længden er 8.5 em. bredde over eggen 4.1 em. og over nakken 2.4 em. — Fundet i en myr paa Indbjo, Fjelberg sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. (6097). 20 26. 24. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 Litet halvkugleformet haandsnellehjul av serpentin, 2.5 em. i tvermaal ; fundet paa Hamre, Ølen sogn, Fjelberg pgd. Søndre - Bergenhus amt. (6098). Stort Kvartsbryne av lys, finkornet kvartsit, særlig paa den ene side helt avslepet ved bruk, mens den anden side endda har bevaret en del av den oprindelige overflate. 20.5 cm. langt, men ufuldstændig; 7 em. bredt. Fundet i en myr paa Berge, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd. Nordre Bergenhus amt. Ind- sendt ved frøken Nikka Vonzn, Dale. (6099). Fig.:9. Stenkølle. Fund fra vikingetiden fra Hamre, Ølen sogn, Fjelberg pgåd. - Søndre Bergenhus amt. a. Plogjern av form som Rygh fig. 383, men forholdsvis smalere. Forrustet og defekt. 20 cm. langt. b. Jernredskap, nemlig et 25 cm. langt jernstykke av rektan- gulært tversnit, 2.5 > ? cem., som 1 en længde av 1 em. fra den ene ende er enegget skjærpet med 1.5 cm. bred ryg. Uvis bestemmelse. Indbragt av en opkjøper. (6100). Koøllesten av grønlig kloritskifer isprængt med granater av form som en femarmet stjerne med skafthul i midten. Overflaten er meget. forvitret. Største tvermaal er 24.5 em. Fundet omtrent I alen nede i jorden under et bækkeleie, liggende paa fast 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 21 30. fjeld, paa pladsen Stekka under gaarden Berge i Tørviksbygden, Jondal sogn, Strandebarm pgd. Søndre Bergenhus amt. Ifølge velvillig meddelelse av hr. docent Cart Frep. Korprrur er det sandsynlig at stenarten forekommer i fast fjeld paa dette strøk. (Cf. en lignende kølle, Stav. Mus. 2540, ogsaa av klorit- Er AG Å Gr Fig. 10. ” Klokke med indskrift. Sandeid kirke. Ryfylke. skifer, fra Kolnes ved Førdefjorden i Avaldsnes, avb. Stav. Mus. Aarshefte 1903, s. 81, fig. 1. Det her beskrevne stykke er det første av denne art i Bergens Museums samling. (Avb. fig. 9) — (6101). Kirkeklokke fra Sandeid kirke, Vikedal pgd. Stavanger amt, 55 em. høl, hvorav bøilene utgjør 11.5 em., og 43.5 em. i tver- Haakon Schetelig og Å. W. Brøgger. [No. 3 31. maal nederst. Simpelt støpt og saagodtsom ikke avpudset efter støpningen. Det eneste ornamentale utstyr er to om- løpende ophøiete linier like over den utskytende rand. Langs randen er en indskrift, støpt bakvendt og meget skjødesløs i tegningen; den dannes dels av runer dels av majuskler: INFIN PRUTR : LET GRY OE prestr let gera mik). Klokken nævnes av N. Nicolaysen: Nor- ske- Fornl. s. 334; OQ. Ryghs oversættelse av indskriften er gjengit av L. Dietrichson: De norske Stavkirker, s. 482. Av- bildet fig. 10. (6102). Gravfund fra folkevandringstiden fra Haugland i Uskedalen, Kvinherred pgd. Søndre Bergenhus amt. a. En liten draape smeltet guld, av størrelse som et litet haggel, tydeligvis en rest av et paa likbaalet ødelagt guld- stykke. b. Smaa brudstykker av en tynd flat Öronseplate og av en bronsenaal, samt en liten klump sammensmeltet bronse. c. Brudstykker av en halvrund benkam, orneret med indskaarne buer og prikker, sammenføiet med smaa jernstifter. d. Stykker av eu sammensmeltet blæret masse, sandsynligvis forbrændt glas. e. Brændte ben, hvoriblandt bjørneklør og en del ben av et litet pattedyr. f. Stykker av næver hvori benene var indpakket. go, Et litet skaar av et simpelt tykvægget lerkar, fundet løst i gruset. Fundet blev gjort ved ScHETELIGS utgravning av Sverd- haugen paa Haugland. I haugens top hadde tidligere staat en høi bautasten hvorav fire stykker fremdeles staar som stabbur- stolper paa Fet, mens det femte skal findes som dørhelle ved et av husene paa Haugland. Se LorancGEs beskrivelse av hau- gen Ab. 1881, s. 62. Haugen var for længe siden noget skadet ved anlæg av et smalehus ved dens ene side; der var da fun- det en øks fra ældre jernalder, B. 3868. Haugen var rund og kegleformet, 30 m. i tvermaal ved foten og 8 m. høi. Ved en trang og skarp sænkning — som dog nu er litt utvidet ved anlæg av en potetaker — skilles den fra den naturlige terasse, hvor LoranGz i 1881 fandt lerkarret B. 3862 (avb. Ab. 1904, S. 55), og det synes som om denne sænkning er kunstig. Hau- 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 28. gens underlag bestaar altsaa av et fremskytende hjørne av terassen, kunstig isoleret og avjevnet til form av en ret avkortet. kegle. Herpaa var den kunstige haug opført, 14 m. 1 tvermaal og 2.60 m. høi. Paa bunden var et 10—20 cm. tykt lag av eraa sand, mørk og lys i bestemt vekslende lag, som maa være ført hit andetsteds fra, da den ikke forekommer paa stedet. Derover var en jordfri røis med store aapne rum mellem stenene, meget uregelmæssig bygget og av ualmindelig uensartet materiale. Over røisen var igjen vekslende lag av samme graa sand som paa bunden og derover kom haugfylden av ensartet jordblandet grus med enkelte sten iblandt. Litt syd for midten kunde bautastenens plads paavises. Og ret under denne plads laa øverst paa røisen en trekantet smal helle, 0.94 m. lang, som dækket over et trekantet aapent rum mellem stenene. Rummet var 0.65 m. dypt og av ganske tilfældig form, omgit av tre meget svære sten, hvis mellemrum var utkilt med min- dre sten. I rummets smale, sydøstre hjørne fandtes benene, omgit av næverrester, hvilende direkte paa bundens graa sand- lag. Benene var rensete og hvite. Der fandtes i graven ikke spor av kul. — Det lille brudstykke av bronsenaalen fandtes alene i bundlaget et godt stykke øst for graven. Spredte kul- stumper fandtes hist og her i sandlagene over hele haugen. (6103). 32. Flat slipesten av en haard krystallinsk, skifrig bergart, 14.5 em. i største tvermaal. NSandsynligvis fra stenalderen. Fundet i gruset i Sverdhaugen paa Haugland i Uskedalen, Kvinherred pgd. Søndre Bergenhus amt. (6104). 38. Beltesten av graahvit kvartsit, av smuk regelmæssig form som Rygh fig. 155. Den ene side har svake merker av bruk. Fundet for en del aar siden ved jordarbeide paa Haugland i Uskedalen, Kvinherred pgd. Søndre Bergenhus amt. (6105). 34. Flekkekmiv av graa, opak flint, form som Rygh fig. 60, 7.2 cm. lang. FEgegen bærer merker av bruk. Kundet ved Time paa Jæderen. Gave fra hr. stipendiat V. W. H. Hvuitretpt-KAaas, Kristiania. (6106). 35. Bunden av et bæger av grønlig, klart glas av form som Rygh fig. 338 og sandsynligvis fra ældre jernalder. Fundet i Ravalds- haugen paa Urnes, Solvorn sogn, Hafslo pgd. Nordre Bergenhus amt. Gave fra hr. Jako» BuaGE, Urnes. (6107). 24 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 36. ST. Ufuldendt øse av klebersten, lik Rygh fig. 728. Den ydre form er helt færdig, men uthulingen er bare saavidt paabegyndt; fremgangsmaaten ved dette arbeide har været at sprænge styk- ker ut med et spidst redskap. Av skaftet er bare en liten stump tilbake, idet det er knækket like ved roten. Skaalens tvermaal er 20 em. — Fundet ved jordarbeide paa Haugland i Uskedalen, Kvinherred pgd. Søndre Bergenhus amt. (6108). Gravfund fra folkevandringstiden fra Ugulen, Hafslo pgd. Nordre Bergenhus amt. Fortsættelse fra nr. 20 ovenfor. IIT.a. Spandformet lerkar av lermasse blandet med asbest, i form og ornamenter ganske likt B. 2258, avb. Ab. 1904, s. 63, fig. 21. Om randen har det et jernbaand, hvortil er fæstet hanker og hadde. 13.5 cm. høit, 16.3 em. i tvermaal over mundingen. b. Skaar av et tyndvægget lerkar av form som et fiø:361. Blank, mørkfarvet overflate og fin lermasse. ce. Skaar av et lerkar av hovedform omtrent som foregaaende men av slankere forhold og uten hank. d. Hadde av jern til et trækar som har været omtrent 23 em. i tvermaal. Hadden er paa midten flatt uthamret og smalner mot begge sider. De krokbøiete ender hæn- ger endda i smaa kramper som har været fæstet i træet. e. To runde jernringer, 3.2 em. i ydre tvermaal. Ved hver av dem hænger en liten jernkrampe, som har værer fæstet I træ av 0.9 em. tykkelse. f. En liten jernkrok og et par ubestemmelige Ge IV.a. Firegget spydspids (Rygh fig. 209). 26 cm. lang. To motstaaende egger har tæt ved roten svakt fremtrædende fliker. b. Spydspids med mothaker (Rygh fig. 212), 20 cm. lang. Odden er tyk, firkantet; hakene ligger tæt langs falen. Falen er rund. | c. Brudstykker av. en åkniv med træskaft. d. Saks (Rygh fig. 172), 15.5 cm. lang. Til jernet er fast- rustet rester av træ, antagelig av et foderal. e. Pmecet av bronse, 6 cm. lang, av vakker slank form, orneret med hak og facetter i kantene. I hempen ses en rest av en jernring. f. To brudstykker av en simpel, glat pincet av bronse. . Glat, liten sølvknap, fæstet 1 tøl. Gje) 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 25 38. h. En liten, flattrykt mergelbolle. Fundet ved hr. cand. Eyvinp DE LanGEs fuldstændige utgravning av den store haug paa Ugulen hvori tidligere var fundet sakene B. 6071 og 6092. De her beskrevne saker stammer fra to nye gravkamre, anlagt paa samme maate som de to der er omtalt under nr. 20 ovenfor. Fuldstændig fund- beretning vil senere bli publiceret av hr. pbE LANGE i denne aar- bok. (6109). Gravfund fra den romerske jernalder fra Nygaard, Hafslo pgå. Nordre Bergenhus amt. I. a. Bladformet pilespids med tange; en liten stump av træet er bevaret ved rusten. 8.8 cm. lang. b. Krumkniv av formen Rygh fig. 142. Haandtaket mangler. remum Sem» lane. e. En liten perle av rav og en liten perle av grønt glas. d. Spandformet lerkar i form og ornamenter temmelig nær overensstemmende med et spandformet kar i fundet fra Nærbø, B. 4643, og med Ab. 1904, s. 45, fig. 3. Ler- massen er blandet med glimmer og asbest. 11.2 cm. høit, 13.7 em. 1 tvermaal over mundingen. e. Smaa rester av træ og næver. II. åa. Korsformet spænde av bronse, 9.4 em. lang, med ganske liten plate, løse sideknopper, jevnbred bøile og smal fot, som ender i et langt dyrehode. Naal og spiral er av bronse; spiralaksen av jern. b. Foten av en lignende korsformet spænde av bronse. ce. To smaa bronsespænder, ganske ens, av form som Rygh fig. 243, 5 em. lange. I fotens spids er en hempe med en beyægelig ring, hvortil har været fæstet endene av en bronsekjede, som har forbundet de to spænder. Kjæ- den som er dannet av smaa spiraldannete led, er kun bevaret i brudstykker, hvis samlete længde er 35 cm. d. Ringspænde av bronse; ringen er støpt lukket, trind, 3.5 em. i ydre tvermaal. e. Brudstykker av smaa sølvhegter, av form som Rygh fig. 271. Der har mindst været tre par; et par er helt med krok og malle. Ved sølvet fandtes rester av noget der ser ut som haar; uvist hvad det har været. f. 115 perler, nemlig en meget stor av glasmosmik, (i brud- stykker), 10 mindre av malt glasmosaik, 14 av mange- 26 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 39. je e kantet form ensfarvet blaa, 40 av rav, resten smaa ens- farvete glasperler, røde, blaa, gule og hvite. . Kniv av jern med rester av træ paa tangen, 21.5 em. lang, hvorav skaftet utgjør 11 em. Ved skaftets ender er smaa ovale jernplater. . Stor jernmøkkel, ufuldstændig øverst, men endda over 12 em. lang. Form som Rygh fig. 161. Stykker av næver. | Brudstykker av en utskaaret benkam, sammenføiet med smaa jernstifter. . Brudstykker av en bennaal med flatt trekantet hode som BI M Aarbi 1902 me eiet . Brudstykker af en tynd benplate, paa begge sider orneret med indskaarne linjer. . Lerkar uten hank, av hovedform som Rygh fig. 360, dog uten snorbaandet om halsen. Underdelen er ogsaa brat- tere opstigende og halsen omtrent eylindrisk. Orneret med brede og smale linjer og indsatte fordypninger. 17.5 em. høit, største tvermaal (over buken) 19.5 em. Brændte ben. IV. Endelig blev paa en helle høit oppe i haugen fundet en hel del tøi, skind ete. hvis ælde dog er tvilsom. Haugen blev undersøkt av hr. EvvinD pk LANGE, som senere vil gjøre nærmere rede for fundet i denne aarbok. (6110). Gravfund fra den romerske jernalder fra Hillestad, Hafslo pgå. Ta: b. Ira: Nordre Bergenhus amt. En jernplate, forsætlig sammenkrøllet og ødelagt. Ved kanten ses etsteds et naglehul. Uvis bestemmelse. Ft avlangt jernbeslag; i den ene ende sitter en jernnagle med kugleformet hode. Likeledes forsætlig vridd og bøiet. . Et ubestemmelig jernstykke. . Stort rundbuket lerkar med to hanker og sterkt utfal- dende rand. Saavel hankene som randen er facetteret med skarpe kanter. Formen ligner væsentlig Ab. 1876, pl. IV, fig. 22. Der er ingen ornamenter. MHøiden er 21, største tvermaal 22 cm. . Brændte ben. Brudstykker av en benkam, sammenføiet med jernstifter. 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 27 40. 41. 42. 43. b. En spillebrikke av ben (Rygh fig. 177, men uten huller i undersiden). 1.9 em. i tvermaal. ce. Et fragment av en tynd benplate, orneret paa begge sider med indskaarne linjer og buer. d. Brændte ben, hvoriblandt en del bjørneklør. - Haugen blev undersøkt av hr. cand. EyvinD DE LaAncr, som senere vil gjøre nærmere rede for fundet i denne aarbok. (6111). | Slipesten fra stenalderen, omtrent 50 cm. lang, 20 cm. bred og 10 em. tyk. Slipeflaten er en graahvit kvartsaare paa et underlag av haard gneisskifer. Den har fire slipefurer av halv- rundt tversnit (ef. Rygh fig. 89). Stenen fandtes nu paa stran- den ved Førde i Søndhordland, men skal oprindelig være kom- met blandt bygningssten fra Eimstadbøvold, paa Valestrand, Valestrand pgd. Søndre Bergenhus amt. Gave fra hr. kom- munelæge K. KRIsTENSEN, som fandt stenen og velvillig har meddelt de anførte oplysninger. (6112).)). Fund fra jernalderen fra Midbust, Stordalen sogn, Stranden pgd. Romsdals amt. Stor perle av glasmosaik, 2.7 em. i tvermaal, hvit og blaa i rutet og stjernet mønster, litt forbrændt; stor perle av glas- mosaik, riflet form som G. Gustafson: Norges oldtid, s. 82, fig. 300 a, hvit og blaa stripet; to større, sammensmeltete mosaikperler, den ene kun bevaret i et brudstykke; en mindre og tre ganske smaa mosaikperler; et brudstykke av en perle av bergkrystal. Fundet i gaardens tun, ganske grundt under flat mark, tæt ved stedet for det tidligere fund fra denne gaard (B. 5785, B. M. Aarb. 1903, nr. 14, s. 3). Perlene laa med litt kul mel- lem en del mindre sten, som var lagt paa auren. Andet fandtes ikke. (6118). Kopformet kar av god klebersten, 7.7 em. høit, litt avlangt, 9.6 og 11 em. i tvermaal. Den ene side er brunsvidd. Fundet paa bunden av en røis paa Stangeland (paa øen Stolmen). Møgster sogn, Austevold pgd. Søndre Bergenhus amt. (6114). Kvartsbryne, flatt med rundslitte kanter, 10.8 em. langt. Fundet 1) Hr. KRISTENSEN har senere kunnet meddele at der til Førde ogsaa har været ført sten fra Moster, og at der er mulighet for at stenen kunde stamme derfra. 28 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [No. 3 44. 45. 46. 48. 49. i en ryddet haug paa Ueland i He sogn, Haa ped. Sta- vanger amt. (6115). Brudstykke av en flat en av meget haard kvartsit. Begge de flate sider har slipeflater, den ene litt konvex, den anden litt konkav; paa begge flater er slipningen svakt parallelstripet paa samme maate som det kjendes ved stenalders slipning. Sandsynligvis er slipestenen fra stenalderen. Brudstykket er 13 em. langt, 7 em. bredt. Fundet i utmark paa ÆHvestad, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. (6116). Tverøks av grønsten (Brøggers , Vespestadtype*, B. M. Aarb. 1907, nr. 1, fig. 22 og 23), helt slepet, dog i facetslipning, og ganske hel. 10.2 em. lang, 5 em. over eggen. Fundet i ut- marken paa Vold, vest for Grudevandet, Bore sogn, Klep ped. Stavanger amt. Findestedet er tæt nord for Bore kirke, paa den flate hei som direkte fortsætter Holeheien og kun et kort stykke fra det bekjendte stenaldersbosted. Øksen fandtes paa den avspadete overflate; forøvrig fandtes der paa dette sted bare faa og daarlige flintskjerver. Stedet kan ikke betegnes som noget bosted. Gave fra hr. Ernar GrIrG, Bergen. (6117). Flintstykke, som ses at være utspaltet av et slepet redskap, antagelig en øks. Fundet av konservator SCHETELIG ved et besøk paa bostedet paa Holeheien, Bore sogn, Klep pgd. Stav- anger amt. Stykker av slepne flintredskaper kjendes ogsaa tidligere fra dette bosted. (6118). . Flatt kvartsbryne av sort kvartsit, med rundslitte kanter. Over- flaten er delvis speilblank. 10.7 cm. langt, 4.9 cm. bredt. Fundet i myr paa Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. (6119). Tre flintskjerver, ret store, av god, graa flint, fundet sammen med tre andre lignende i en myr paa Høien ved Vigresiad, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. Paa et andet sted i samme myr er tidligere gjort et lignende fund, av syv flint- skjerver og en flintdolk, som skal være kommet i privat besid- delse. Se forøvrig nr. 1 ovenfor, hvor der er git en oversigt over lignende fund fra Vestlandet. (6120). ,Fund* fra en røis paa Flaado under Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. a. Et stykke rødbrun skifer, tilslepet paa alle kanter i regel- mæssig rhombisk form, men nu kløvet efter længden og litt ufuldstændig. Uvis bestemmelse. 8.9 cm. langt. 1908] 90. dl. Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 29 b. Et skaar av en meget tyk og grov krukke og et par skaar av et litt tyndere lerkar. Fundet av pladsens eier ved partiel rydning av en liten røis i utmarken. (6121). | Gravfund fra ældre jernalder fra en strandrøis paa Horr, Var- haug sogn, Han pgd. Stavanger amt. a. Liten remspænde av jern, ganske simpel med ringformet bøile. Brudstykker av en jernkniwv, en syl m. m. ce. Skaar av et grovt lerkar hvis ytre side er forsynet med negleindtryk av samme slag som ved Rygh fig. 364. Saavel under Horr som under nabogaarden K vasseim er der i strandbeltet talrike større og mindre røiser, hvorav dog de aller fleste er oprotet. I flere av dem ses aapnete, mandslange grav- kamre, hvis sider er bygget av store rullesten. Det her be- skrevne fund stammer fra en av de mindre røiser. Det for- taltes, at der skal være fundet stenredskaper 1 disse røiser; det samme er meddelt om strandrøisene ved Haa prestegaard, hvor de findes i endda større tal. Disse beretninger har dog hittil ikke bekræftet sig, og kan vel helt sættes ut av betragt- ning. (6122). Gravfund fra ældre jernalder fra Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. a. Bt flatt—bronsestykke, 2.2 cm. bredt, 2.5 em. langt; i den ene ende er det tvert avskaaret, 0.6 cm. tykt, i den anden ende tyndt, næsten som en eg. Uvis bestemmelse. b. Adskillige smaa lerskaar av mange forskjellige kar, grovere og finere, og av vekslende former. Ingen av dem har til- nærmelseésvis kunnet sammensættes. I gaarden Volds utmark, nordøst for Vigrestad station, ligger to mindre gravhauger, som kaldes Lyftingame, den ene 18 m. ret nord for den anden. Den sydlige, hvori det her beskrevne fund blev gjort, var 14 m. i tvermaal, 1.60 m. høi. Haugen bestod av jord og sten i omtrent like blanding; særlig nær bunden var mange svære sten. Over hele bunden var spredt kulstumper og enkeltvis stumper av brændte ben. De fleste lerskaar laa likeledes paa bunden, enkelte dog ogsaa spredt i haugfylden. Litt sydøst for midten og en halv meter over haugens bund fandtes en samling brændte ben mellem stenene; benene var blandet med jord, og et par lerskaar U 30 d2. 53. 54. DD. 26. Haakon Schetelig og Å. W. Brøgger. [Nr. 3 fandtes ogsaa her. Der var ingen kiste, derimot var der under benene en liten jordfri røis, mens der ellers i hele haugen var jord mellem stenene; dette er antagelig ordnet slik for at avlede fugtighet. Endelig fandtes det under å beskrevne bronse- stykke et stykke nord for midten av haugen og like under overflaten. Utgravet av konservator ScHETELIG. (6128). Fund fra Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. Nogen faa grove lerskaar. Fundet i den anden (nordre) av Lyftingane i Volds utmark. Denne var 12—183 m. i tvermaal, 1.50 m. høi, bygget paa ganske samme maate Som den første av jord og sten. I bund- laget fandtes ogsaa her spredte kulstumper og lerskaar. Hele haugens midtparti bestod av en svær jordfast sten, en erratisk blok av samme art som de andre der raker op her og der paa heien. Stenens top, som kun var dækket av et 10 cm. jord- lag, var avhugget, forat den ikke skulde være synlig i over- flaten; dens hjørne mot øst stak saavidt frem i dagen. Øst og nord for stenen fandtes smaa kullag paa haugens bund. Nogen grav blev ikke fundet. Utgravet av konservator SCHETELIG. (6124). Rund skraper, dannet av en flintskive med kalkskorpe paa den ene side, og tilhugget med skrapereg i omtrent halve omkredsen. 4—4.7 em. i tvermaal. Fundet i haugfylden i den søndre av Lyftingane paa Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. (6125). Liten bladformet pilespids av sort flint, 2 em. lang, fundet i haugfylden i den nordre av Lyftingane paa Vold, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt. (6126). | Øks av den vanlige ældre jernalders smale form, med otte- kantet facetteret midtparti og særlig utformet hammer bak skafthullet. 20 cm. lang, 5.5 cm. over eggen. Fundet etsteds paa Søndmør, Romsdals amt. (6127). Gravfund fra vikingetiden fra Tymnes, Søkkelven sogn og pgå. Romsdals amt. a. 'Pveegget sverd med rette hjalt og femdelt knap som Rygh fig. 507, alt av jern. Klingen er noget skadet henimot spidsen, og den ytterste del mangler. Længden er nu 74 em., bredden under hjaltet ca. 5.2 cm. b. Øks av typen Rygh fig. 561, hel og udmerket vel bevaret med sterk glødeskal. 20 cm. lang, 14 cm. over eggen. 1908] SYRE Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 31 c. Tveegget pilespids av form som Rygh fig. 539. En del av tangen mangler. Nu 9.2 cm. lang. d. Brudstykker av en skjoldbule av form som Rygh fig. 564. Størrelsen kan ikke maales. e. Brudstykker av et simpelt bissel, helt av jern, og smukke jernbeslag til sæletøiet. f. Nogen ubestemmelige brudstykker av jern. g. Et stykke flint, som ses at ha været i ild. h. Brændte ben. Fundet blev gjort i indmark ved rydning av tomten efter en for længe siden bortkjørt røis. De anførte saker fandtes med litt kul, i høide med markens overflate. Stedet ligger paa kanten av høiden, hvor bakken skraaner ned mot sjøen, og har herlig utsigt baade indover og utover fjorden. (6128).!) Helle av kloritskifer isprængt med smaa granater, 74 cm. lang, indtil 38 em. bred. Hellens ene side er orneret med et system av indhuggete linjer, nemlig seks tvergaaende parallele linjer hvis mellemrum utfyldes av tætte skraastreker; derover er 12 koneentriske halvbuer, staaende paa den øverste tverlinje. Den øverste del av flaten er glat. Baade stenens avslutning opad og dens rette sidekanter synes at være oprindelige. Nedentil derimot avskjæres orneringen av en gammel brudkant, og det synes sikkert at hellen her er ufuldstændig. Imidlertid fandtes den i sin nuværende form i en gravhaug paa Skjølimgstad, Torvestad sogn og pgd., Stavanger amt. Haugen heter Havar- haugen, og er en isoleret, temmelig høi og steil bakketop midt inde i gaarden, for største delen en naturlig dannelse, men be- nyttet ved opførelsen av en gravhaug, som har været ca. 20 m. i tvermaal. Hellen laa helt skjult, omtrent en alen ind fra haugens vestre kant og omtrent halvanden alen fra toppen; den dækket en urne og brændte ben, hvorav intet blev bevaret. Der fandtes nogen sten og smaaheller rundt graven, men efter hvad finderen oplyste kan dette ikke ha været nogen mur eller kiste. Efter hellens form synes det mig rimelig, at den er en del av en oprindelig reist sten, en bautasten, som alt langt til- bake i hedensk tid har været ødelagt for at brukes som dække over graven (cfr. hermed runestenen Tørviken Å., Sophus Bugge, Norges Indskr. m. d. ældre runer, I, s. 280). Hittil 1) Av dette fund er senere indkommet en bladformet pilspids til og et ildstaal. 32 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 3 58. 59. 60. kjendes der dog ikke nogen bautasten med lignende orna- menter. Hellen er gave til museet fra hr. FripTsor ØvrzBø, Hauge i Torvestad. (6129). i Gryte av ler av samme form som Ab. 1892, pl. IV, fig. 13; ganske hel, kun benene mangler. Avbrukne haandtak av to lignende gryter. En dreiet kugle av træ, og en simpel kjøkken- kniv, sterkt opslipt og med rester av træskaft. Alt fundet ved gravning i Vaagsalmennimg i Bergen, ved hjørnet av Olaf Kyrres gate. Hele dette parti er opfyldt paa gammel fjære, og der findes her dypt under gatene betydelige avfaldslag. Tæt ved er tidligere fundet en kam, avb. B. M. Aarb. 1901, nr. 12, fig. 2, likesaa en del lerskaar etc. B. M. 5917 (B. M. Aarb. 19065 mm 12 sl) (6180). Fund fra stenalderen fra Fyllingen, Hammer pgd. Søndre Ber- genhus amt. a. Tverøks av grønsten av butnakket type, groft tilhugget og ufuldstændig slepet (Brøgger, B. M. Aarb. 1907, nr. 1, fig. 40); hel og omtrent uskadt. 11.5 cm. lang. b. Tverøks av grønsten av samme form som foregaaende, av litt finere materiale og noget bedre slepet. 8.2 cm. lang. Fundet ved grøftegravning, i sand; stedet ligger henimot 10 m. over sjøen. (6131). Fund fra en hustomt (I) paa Ævestad, Varhaug sogn, Haa pgå. Stavanger amt. a. Skaar av adskillige lerkar, mest grove og tykvæggete kruk- ker, enkelte med meget tyk rand. Der findes dog ogsaa skaar av et par simple, men tyndvæggete kar, et litet ey- lindrisk, spandformet kar, og et litet skaar med dype negle- indtryk. Betydelige rester av næver. Kul og halvt forbrændt træ. En smule brændt ben. Tre ovale kmusesten, av samme slags som av Sophus Miiller beskrevet i Aarbøger, 1907, s. 148. f. Kornknuser (løper) av granit, planslepet paa undersiden og med hvælvet overside 22.5 em. lang, 13.3 cm. bred. Se Sophus Miller, 1. c., s. 136. Klumper av brændt ler. Fra nr. I i en gruppe paa tre hustomter i Ævestads oe: Gje 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 33 utmark. 'Tomtene tegnet sig som lave, ovale volder i mar- ken, overgrodd med lyng hvorav enkelte sten stak op. Hu- sets indre maal var 11 > 4 m., længderetning N—S. Der fandtes spor av stolper som har baaret taket, ildsteder, sten- lægninger etc. og paa flere steder tykke lag av næver paa gulvet. (6132). 61. Fund fra en hustomt (II) paa ZFvestad, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt.. a. Lerkar som har kunnet sammensættes nogenlunde helt. Sim- pel krukkeform med rund buk og utbrettet rand. 18 cm. høit, 18 cm. i tvermaal over buken, og 14 cm. over mun- dingen. Lermassen er haard og velbrændt, men blandet med grus. b. Større skaar av en grov krukke, meget tykvægget og sim- pelt formet. Yttersiden er sotet. c. Større skaar av en lignende krukke. d. Skaar av adskillige lerkar, som ikke lar sig sammensætte. Alle er grove og simple. e. Kul og litt brændte benstumper. f. To stykker pimpsten. g. Jernslagger. h. 4 knusesten av samme slags som foregaaende nr. e. i. Et brudstykke av en flat slipesten, som dog fandtes blandt stenene i husets væg og neppe kan regnes til inventaret. Huset II var indvendig 16.5 >< 4.5 m. og anlagt ganske som foregaaende. Husene maa tilhøre den ældre jernalder og viser megen likhet med de saakaldte kjæmpegrave paa Gotland og med enkelte andre svenske fund (se F. Nordin i Månads- | blad 1886 og 1888; O. Almgren: .,, Kung Bjørns høg* och an- dra fornlåmningar vid Håga, Stockholm 1905, s. 39 f.). Un- dersøkelsen vil senere bli nærmere beskrevet i denne aarbok. (6133). 62. Liten dolk av mørk flint, daarlig formet og uforholdsmæssig tyk. Skaftet er avbrutt i gammel tid og mangler. Nuværende længde 10.8 em. Fundet paa Rong, Herlø sogn og pgd. Søn- dre Bergenhus amt. (6134). 63. Gravfund fra vikingetiden, fra Hole, Sæbø sogn, Manger pgå. Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget sverd med simple, rette hjalt av jern. Forsætlig tredobbelt sammenbøiet. Knækket, men fuldstændig tilstede. 34 64. 65. Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 3 b. Slank spydspids av typen Rygh fig. 532; falen er 25 cm. lang; bladet har været forsætlig bøiet og er nu knækket og ufuldstændig. Den samlete længde har været henimot 50 em. c. Øks ganske av samme form som Rygh fig. 561. 920 cm. lang, 14 em. over eggen. Alle tre stykker er meget for- rustet, men har dog spor av glødeskal. Fundet i en haug i indmarken ikke langt fra husene paa gaarden. Haugen er lagt paa toppen av en liten bergskraa- ning og har en smuk, rund form. Haugfylden bestaar av sand. Hele haugen er græsgrodd. Gaardeieren som ikke hadde for- staaelse av at ha med en gravhaug at gjøre, begyndte i okt. 1907 at ta grus av haugens kant. I haugens vestre side, 1.50 m. fra kanten, støtte han paa de ovenfor beskrevne saker tillikemed en hop aske, hvorav intet blev tilvaretat. Sakene laa i haugfylden litt over haugens bund, og er saaledes sand- synligvis en sekundær begravelse i haugen. Haugens midtparti, som endda ikke er rørt, vil senere bli undersøkt av museet. Fundoplysningene er indhentet paa stedet ved hr. cand. Eyvinp DE LANGE. Gravfund fra folkevandringstiden fra Skeie, Kvinherred sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. Skaar av et spandformet lerkar -av temmelig tykt gods; lermassen er blandet med glimmer. Form og ornering er nærmest lik Rygh fig. 370, kun med den forskjel at der mellem de lodrette staver, her tegnet med et firedobbelt linjebaand, er trukket sammenhængende bølgelinjer (ikke siksakmønstre som paa nævnte figur) utført med samme firtandete stempel hvormed stavene er tegnet. Størrelsen kan ikke maales. | Fundet ved rydning av en liten haug, hvorfra der tidligere var tat en del sten til gjerde. Lerskaarene fandtes under nogen sten med litt kul og aske. Gave til museet av hr. lærer Arne Stuland, Rosendal. (6136). To brudstykker af en baandformet fingerrimg av blekt guld. Ringen har fem omløpende ribber, hvorav den midterste er bredest. Fundet for en del aar siden ved rydning av en liten røis paa Søreim, Støle sogn, Etne pgd. Søndre Bergenhus amt. Røisen var græsgrodd men forøvrig jordfri. Paa bunden blev iagttat en flat sten, som dækket over en del ,aske". De to smaa guldstykker fandtes senere i mulden. Da bruddene 1908] 66. 68. 69. 70. Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 35 er friske er det vist sandsynlig, at ringen har været hel og er knækket av hakken. Røisen laa paa flaten nedenfor den høieste terrasse, vest for husene paa den nederste Søreim-gaard. (6137). Et enkelt litet skaar av et spandformet lerkar av glimmer- blandet lermasse. Karrets ornamentik tilhører den yngste gruppe med stemplete buer og perlerækker i samme smag som Rygh fig. 376. Det har hat jernbaand om randen. Fundet i en ødelagt haug paa samme gaard Søreim, Støle sogn, Etne pgå. Søndre Bergenhus amt. Haugen ligger paa kanten av den høieste terrasse, hvor man endda kan se rester av gravhauger i næsten ubrutt række mellem Søreim og Støle kirke. (Se B. E. Benprxzn: Fornlevninger i Søndhordland. Ab. 1898, s. 39). (6138). En liten perle av rødt ugjennemsigtig glas, og et litet brud- stykke av harpikstætnimg til et trækar, fundet ved rydning av en ganske liten røis paa Grindeim, Grindeim sogn, Etne ped. Søndre Bergenhus amt. Røisen laa mellem haugen 29 og 30 paa kartet B. M. Aarb. 1904, nr. 10. Den er ikke avsat paa kartet, da den syntes at være for liten til at kunne opfattes som en gravrøis. (6139). Fund fra stenalderen fra Reite, Herø sogn og pgd. Romsdals amt. | a. Skraper av form som Rygh fig. 48, skeformet med særlig tilhugget skaft. Skadet ved et enkelt skar i eggen. 9.1 em. lang. b. Skraper av flint, grovere arbeidet og med mindre utpræget skaft. 9.4 cm. lang. Fundet sammen for længere tid siden. Da finderen senere er død, kunde nærmere oplysninger nu ikke skaffes. (6140). Liten slipesten fra stenalderen, firkantet, slepet paa alle fire sider; stenarten er en graalig sandsten. 10 em. lang, 3.6 cm. største bredde. Fundet paa Fyllingen, Hammer pdg. Søndre Bergenhus amt, paa samme sted som de to økser, nr. 59 oven- for, og sikkert tilhørende samme fund. Stenarten er velvillig bestemt av hr. docent Cart Frep. Korprrvur, som tillike op- lyser at der paa dette strøk av landet ikke kan tænkes at være naturlig tilgang paa denne stenart. (6141). Kmnusesten, nemlig en naturlig rullesten av sterkt flattrykt form, 36 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 3 Å. 73. 74. meget avknust ved den ene ende, mindre ved den anden. 12 cm. lang, 10.3 cm. bred. Fundet i hustomten I paa Z/vestad, Varhaug sogn, Haa pgd. Stavanger amt (se nr. 60 ovenfor) nogen tid efter utgravningen. Gave til museet fra hr. proprie- tær Joman HrorTH, Ogne. (6149). En god flintflekke, av lys graa flint, 5 em. lang, og to uregel- mæssige fiimtspaaner; fundet ved grøftegravning i myrjord paa gaarden Fitjar, Fitjar pgd. Søndre Bergenhus amt. Stedet ligger omtrent 200 m. fra sjøen og henimot 10 m. over havet. En flintspids fra samme gaard, B. 5961, B. M. Aarb. 1905, ua 18 93 (GIS) | . Et brudstykke av en gryte av klebersten av den i vikingetiden vanlige form. Fundet paa samme sted som foregaaende. (6144). Simpelt OQissel av jern. Mundbittet er enkeltleddet, 15 cm. langt. Ringene 9—9.5 em. i ytre tvermaal, smidd flate. Fundet alene i jorden paa Flage, Vangen sogn, Voss pgd. Søndre Ber- genhus amt. Fra vikingetid eller tidlig middelalder (6145). Gravfund fra vikingetiden fra Torblaa, Ulvik sogn og pgåd. Søndre Bergenhus amt. åa. Spydspids av slank, elegant form, omtrent som Rygh fig. 521, dog uten bronsenagler. Spidsen er forsætlig bøiet nedover bladet. Hel og vel bevaret. 54.5 cm. lang, hvorav 15 em. paa falen. b. Øks nærmest lik Rygh fig. 555, men mere retlinjet baade i øvre og nedre kontur. Hel og vel bevaret. 20.5 em. lang, 11.1 cm. over eggen. | ce. 'To bladformete pilespidser av form som Rygh fig. 539, men begge ualmindelig store. Den ene er nu 15 em. lang skjønt hele tangen mangler. Den anden er mere ufuld- stændig. d. DBissel av jern. Mundbittet er enkeltleddet, 13.5 cm. langt. Ringene 6.5 cm. i ytre tvermaal. e. Bøilen av en remspænde (?) av jern, smedet i ett, som en lukket ramme, sammenføiet i det ene hjørne. Tornen mangler. 4 em. 1 største tvermaal. å Sakene blev fundet idet man under jordarbeide i en haug støtte paa en stenrøis, ca. 8 alen lang og 4—5 alen bred; den laa 1 øst—vest og var ca. 18 tommer høi. Sakene laa dels inde i og dels under røisen. Der fandtes ogsaa et ben som blev kastet bort. Under arbeidet støtte man videre paa en 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 37 stenrøis til, av samme slags som den første og kun et kort stykke fra den. Den blev foreløbig ikke rørt. Oplysningene er skaffet ved lensmanden av hr. Epv. Szmm. (6146). 75. Gravfund fra vikingetiden fra Torblaa, Ulvik sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. | a. Ufuldstændig, enegget sverd med hjalt og knap av typen Rygh fig. 501, men vistnok i et noget senere utviklingstrin BA Høyt Ne Toro! av denne type end det avbildete eksemplar. Klingen har været forsætlig bøiet, og er nu kun levnet i en længde av 25 cm. fra hjaltet. Avbildet fig. 12. b. Øks av form som Rygh fig. 561, meget skadet efter den kom av jorden. Er nu 17.5 em. lang, 11 em. over eggen. De oprindelige maal har været en del større. Å 38 Haakon Schetelig og Å. W. Brøgger. [Nr. 3 76. 78. mo 80. le Fundet for aar tilbake, omtrent paa samme sted som fore- gaaende fund. Nærmere oplysninger har ikke kunnet skaffes. (6147). Skiferbryne, 18.5 em. langt, sterkt utnyttet og av uregelmæssig form, fundet tre fot dypt i jorden ved grøftegravning paa Haukaas, Aasene sogn, Hammer pgd. Søndre Bergenhus amt. Gave fra Hans H. Havukraas, Aasene. (6148). Gravfund fra vikingetiden fra Nedre Kyte, Vangen sogn, Voss pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Tveegget sverd med enkle, rette hjalt av jern; klingen er noget bøiet og den ytterste del mangler. Nuværende længde i det hele 77 cm. Haandtakets længde mellem hjaltene 9 em. ? b. Spydspids av den ne elegante form Rygh fig. 521; ogsaa paa det foreliggende eksemplar har falen huller for 11 bronsenagler. Spydspidsen er ganske hel, kun svakt bøiet efter længden; længden er 67.5 cm. Sakene fandtes ved jordarbeide i en haug av 15 m. om- kreds. De laa 3 m. fra haugens sydvestre kant og omtrent '/a alen under overflaten. Der fandtes ikke ben eller kul; heller ikke spor av nogen kiste eller noget dække over sakene. De maa dog tilhøre en ubrændt mandsgrav. At begge stykker er noget bøiet — og det begge med ganske samme jevne bue, skyldes sikkert jordens tryk. Fundoplysninger er velvillig ind- hentet paa stedet av hr. cand. EyvinD pe LANGE. (6149). Jordfundet øks fra vikingetiden av form som Rygh fig. 561, ret vel bevaret. 18.5 cm. lang, 13 cm. over eggen. KFundet alene paa Nedre Kyte, Vangen -sogn, Voss pgd. Søndre Ber- genhus amt (6150). Jordfundet øks fra vikingetiden av form som Rygh fig. 555, meget forrustet. Fundet alene paa samme gaard Nedre Kyte som foregaaende nr. 16.5 cm. lang, 10 em. over eggen. (6151). Liten øks med kort blad og usedvanlig stort skafthul, av uvis alder men ialfald ikke fra hedensk tid. 13.3 cm. lang, 7.2 cm. over eggen. Fundet alene i jorden paa samme pa Nedre Kyte som de to foregaaende nr. (6152). Brudstykke av en flimtdolk, vel arbeidet med flatt blad, hvis største bredde er 47 em. I gammel tid er baade odden og haandtaket avbrutt og mangler. Formen staar nærmest den av dr. Sophus Miller i Nordiske Fortidsminder I, pl. X XVII frem- 1908] 82. 2 G9: 84, Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 39 stillete type. Brudstykkets længde er 10 cm. Fundet paa Ytre Hemne, Vereide sogn, Gloppen pgd. Nordre Bergenhus amt, og laant til museet av hr. lærer GUDBRAND HENDEN, Gloppen. (6153). ] Hjalt av et sverd fra vikingetiden av den rikt utstyrte type Rygh fig. 506. Hjaltet er av jern, smedet med en række op- høiete sekskantete felter efter midten av hver sideflate og rækker av hertil svarende halve felter langs øvre og nedre kant. De mellem disse felter fremkomne rhombiske fordypninger har i midten en liten knop omgit av en ramme. De ophøiete felter har fine og tætte furer paa tvers av hjaltets længderetning, vistnok bestemt for sølvindlægning, hvorav der nu 1 stykkets | sterkt forrustete tilstand ikke kan | | ses spor. I de fordypete felter | — er rester av grøn oksyd efter kob- ber eller bronse. Hjaltet er 10.2 | em. langt. Fundet paa Henne, Vereide sogn, Gloppen pgd. Nor- dre Bergenhus amt, og laant til museet av War. lærer GUDBRAND Hæenpen, Gloppen. Der findes i museet tidligere kun et sverd av denne type, B 5774, avbildet B. M. Aarb. 1903, nr. 3, fig. 10. Det her beskrevne stykke er aybaimer 135 (6154). Tyknakket retøks av flint, som Miller fig. 59 (den svære form), 14.6 cm. lang, 6.5 cm. over eggen; nakken er omtrent kvadra- tisk, 2.2 cm. tyk. Flinten er mørk brunlig med en stor hvit flek. Smalsidene er uslepne, bredsidene ufuldstændig slepet; eggen har meget fin, blank slipning. En del av øksens midt- parti er speilblankt poleret med gnidningsmerker parallelt med dens længderetning; dette maa være dannet ved friktion med skaftet. Øksen er, efter forklaring optat ved lensmanden, fundet ved grøftegravning paa Nordre Stokke, Kopervik sogn, Avaldsnes pgd. Stavanger amt. (6155). Spidsnakket trindøks av grønsten. Den er retøks, slepet ved eggen, ellers prikhugget helt over. Den er fuldstændig bevaret, naar undtas at en smal flis er sprunget ut fra nakken og ned- over, efter en naturlig spræk i stenen. Nakken er derved blit litt ufuldstændig. Nuværende længde 18.7 cm. Fundet paa ) l I 1 1 1 1 ! r i Eiog 13: 40 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 3 85. 86. 87. 89. 90. Dale, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. Om fundet har hr. Friptsor Øvresø velvillig skaffet følgende oplysninger: Øksen fandtes da. grunden blev utgravet inde i en nybygget stald paa Dale; den laa omtrent paa bunden i grus og ler. Fundpunktet er omtrent 100 m. fra sjøen og 10—12 m. høit over havet. Gaarden Dale er den nordvestlige del av Karm- øens nordspids; her gaar en lang, smal, grund vik ind, som fortsætter sig i en smal dal forbi gaarden. Paa samme gaard, men ikke paa samme punkt som foreliggende fund, er der tid- ligere fundet en flintøks som er kommet til Kristiania museum. (6156). Halvmaaneformet sag av flint av den smaleste, rette form, ganske som Rygh fig. 52. Temmelig grovt og litt ujevnt ar- beidet. Av den ene spids mangler et stykke paa knapt en centimeter. Nuværende længde 15.8 em. Skal være fundet paa Sole, Haaland pgd. Stavanger amt. (6157). Hjerteformet pilespids av brun flint, 2.3 em. lang. Fundet paa Sæle, Klep pgd. Stavanger amt. (6158). Et fragment av en liten dolk av god, brun flimt; bladet er for- holdsvis tykt og daarlig arbeidet. Bredden er 3.3 cm., brud- stykkets længde 6.4 cm. Fundet paa Sæle, Klep pgd. Stavan- ger amt. (6159). Kugleformet køllehode av klebersten (velvillig bestemt af hr. docent WC. F. Korprervur som en tæt kloritkleber) med skaft- hul. (Miller fig. 121). Hullet er ved den ene endelsen: i tvermaal, ved den anden ende 1 cm. og boringen har tydelig . stenalders karakter. Kuglens tvermaal er i skafthullets ret- ning 4.5 em., i den motsatte retning 5.3 cm. Den er nogen- lunde jevnt og glat tilskaaret. Fundet paa Klimgshei, Sole sogn, Haaland pgd. Stavanger amt. (6160). Øks med skafthul av Ålebersten (velvillig bestemt av hr. docent C. F. Korpzerup som en tæt kloritkleber) av typen Rygh fig. 37, men forholdsvis noget bredere, med mindre utprægete kanter — hvilket vel delvis skyldes det bløte materiale — og med svakt fremtrædende, avrundete utspring paa hver side av skafthullet. Øksen er hel, men overflaten litt medtat. 14.5 em. lang, 6.8 em. bred. Fundet paa Ud-Sole, Sole sogn, Haaland pgd. Stav- anger amt. (6161). En bred kraftig flekke av god, graa flimt, fundet i en haug paa Re, Time sogn, Lye pgd. Stavanger amt. (6162). 1908] Fortegnelse over indkomne saker i 1907. 41 91. Et brudstykke, 4.8 em. langt, av haandtaket av en flintdolk av form som Rygh fig. 70. Flinten er mørk, graa, nu delvis ildskjør og hvitbrændt. Kjøpt ved Time, Liye pgd. Stavanger amt. (6163). 92. En trekantet flimtskive med skrapereg paa to sider, og tre ure- - gelmæssig avspaltete flintstykker, indkjøpt ved Time, Lye pgd. Stavanger amt. (6164). 93. Liten tverøks av sort skifer, type Rygh fig. 14, mere lik A. W. Brøgger: Norges Vestlands stenalder (B. M. Aarb. 1907, nr. 1, s. 46, fig. 38) med utpræget tvereg, litt hvælvet rygside og plan forside. Bare nakken er uslepet. Kglinjen er skjæv i forhold til stykkets længdeakse. Den fine, sorte stenart gjør det lille stykke meget vakkert. 5.9 cm. lang, 4.1 em. bred over eggen. Fundet ved Haldorsvaag, Sulen sogn og ped. Nordre Bergenhus amt. Øksen blev fundet liggende løs i fjæren ved lavvande. (Lokaliteten Haldorsvaag findes ikke opført som gaardsnavn i matrikulen). (6165). 94. Dør av furu fra Avaldsnes paa Karmøen, Stavanger amt. Døren er dannet av to planker, sammenholdt med tvertrær, som er fæstet med trænagler. Det ene tvertræ er oprindelig, og nag- lene har her en eiendommelig form, som findes paa enkelte middelalderske kirkedører og saaledes tyder paa at det her beskrevne eksemplar kan være fra middelalderen.') Døren er forøvrig ganske enkel, nu 1.90 m. høi og 0.82 m. bred, men har oprindelig været baade bredere og høiere. Særlig paa yttersiden er den ganske oversaadd med indskaarne bumerker, initialer og navn; der er ogsaa enkelte aarstal, hvorav det ældste som skjelnes er 1610. Døren blev nu kjøpt paa gaar- den Hinderaaker; den kom dit efter auktion over materialier fra den lille trækirke, som tidligere stod inde i ruinene av stenkirken paa Avaldsnes, og som blev revet i 1830-aarene. Døren maa dog være ældre end denne trækirke og har sand- synligvis oprindelig tilhørt Avaldsnes gotiske stenkirke. Navne, merker o. s. V. blev skaaret i døren for at helbrede for ,,elsk*, en sykdom som bestod i at den syke stadig blev søkt av en død som elsket ham. Den syke var helbredet saasnart ,,dauin- gen* læste hans navn i kirkedøren. De anførte oplysninger er velvillig meddelt av hr. Friprsor Øvre»ø. (6166). 1) Samme manér i naglene kjendes dog ogsaa fra renæssanse-tid, ialfald i bondearbeider. 42 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 8 95. 96: Gravfund fra. vikingetiden fra Lunde, Nedstryn sogn, Stryn ped. Nordre Bergenhus amt. åa. Enegget sverd uten hjalt og knap; tangen ligger nær eggens linje og skilles fraryggen ved en skarp avsats. Odden mangler, men det ses dog at ryglinjen er ret, mens eglinjen bøies ind til spidsen. Nuværende længde 75 em. (Se Rygh fig. 498). b. Spydspids, nærmest av typen Rygh fig. 520, forøvrig ganske simpel og temmelig sterkt forrustet. 38 cm. lang, hvorav 15 em. paa falen. c. En liten, spinkel klinkhammer av jern, som Rygh fig. 394. 9 em. lang. d. To ubestemmelige brudstykker av jern. | Sakene fandtes ved opbrytning av marken, omtrent 1 tommer under overflaten, under en stenrøis. Sakene laa ved siden av hinanden med et mellemrum av omtrent 18 tommer. Der fandtes ikke kul eller benrester; men der hvor fundet laa var auren sort, mens den overalt omkring var rød. Den sorte aur viste en langagtig, ikke rund eller oval flate. Der fandtes ingen antydninger til grav, ingen mur og ingen heller. Røisen var 14 tommer høi, ca. 2'/, alen lang og ca. 1/, alen bred. Marken omkring var flat. Der var forøvrig intet som paa for- haand antydet et gravfund. Der knytter sig intet sagn til stedet.* Indberettet av hr. lensmand Å. Lunp. Uten tvil er fundet en ubrændt mandsgrav fra vikingetidens begyndelse, kanske snarest fra tiden nærmest forut for vikingetiden. (6167). Øks av typen Rygh fig. 559, hel men forrustet. Fundet for to aar siden i en aker paa Helleve, Vangen sogn, Voss pgd. Søndre Bergenhus amt. 17 em. lang. (6168). Gravfund fra vikingetiden fra Helleve, Vangen sogn, Voss pgå. Søndre Bergenhus amt. a. Sverdknap av trekantet form som Rygh fig. 494, og like- som denne figur med belæg av riflet kobber, nu for den største del overtrukket med jernrust. Den ene tap som har fastholdt knappen til hjaltet er i behold, ganske hel, mens den anden mangler, og ses at ha manglet da stykket kom i jorden. Det fremgaar med fuld sikkerhet av knap- pens tilstand at den er lagt i graven løs, uten at sitte paa noget sverd (cfr. B. 5731, begge hjalt og knappen av sverd, lagt i graven uten klinge. B. M. Aarb. 1908, nr. 3, s. 8). Knappen er 8.4 cm. lang. 1908] Fortegnelse over indkomne saker 1 1907. 43 b. 7 bladformete pilespidser av typen Rygh fig. 539. Bare tre k. av dem er nogenlunde fuldstændig bevaret, henholdsvis 180 183 68 18206000 legges Øks av skjægøkstypen, Rygh fig. 559, men usedvanlig kort og tyk. 16 em. lang, 10.5 em. over egven. Bissel av jerm; mundbittet har enkelt led og er 14 cm. langt; ringene er 7 cm. i ytre tvermaal. En ret stor øniv med 13 cm. langt blad; tangen er ufuld- stændig, nu 6 cm. lang. En mindre øniv med 7 defekt, nu 6 cm. lang. Sigd av jern; ubetydelig av spidsen mangler. Nuværende længde maalt i ret linje 23:2 cm. em langt blad; ogsaa her er tangen Sigd, mindre og mere ufuldstændig end foregaaende. Nu- værende længde 17.5 cm. Ildstaal, lik Rygh fig. 426. 8.5 em. langt. Liten lukket jermring, paa den ene side utplattet til en liten plate gjennemboret med et rundt hul. Antagelig en defekt hvirvel. Ringens største tvermaal 3.7 cm. Et eiendommelig redskap, vistnok av samme slags som Rygh fig. 462 og 463, men meget mindre end disse. Bøilen er bare 6.4 em. lang, ytre maal, og har tre løse ringer av 4 em. ytre tvermaal. Paa bøilen er indhægtet to smale jern- armer, som begge er ufuldstændige. og en liten remholder. Lignende redskaper, som paa Østlandet er saa almindelige, kjendes paa Vestlandet bare i nogen faa smaa eksemplarer fra Voss, Indre Sogn og Indre Hardanger. Avbildet fig. 14. 44 Haakon Schetelig og A. W. Brøgger. [Nr. 8 98. go: 100. Od 102. 103. 104. m. Litet jernredskap med skarpt, lancetformet blad og en noget - bøiet tange; bladets spids mangler og tangen er knækket. Uvis bestemmelse. n. Et litet brudstykke av jern. Sakene fandtes ved jordarbeide, nær nogen store sten, paa omtrent 1 m. dybde. De tilhører sandsynligvis en ubrændt mandsgrav fra vikingetiden. Nærmere undersøkelse av finde- stedet vil senere bli foretat. (6169). | Øks uten skafthul av haard, grøn stenart. Den er av but- nakket, trind type, dannet ved tilhugning og facetslipning, i det hele meget lik A. W. Brøgger: Norges Vestlands sten- alder, fig. 40, naar undtas at den ikke har tvereg. FEegen er slepet symmetrisk. I alt et meget vakkert stykke og for- trinlig bevaret. Fundet i grustak paa Vikestramnden, Volden sogn og pgd. Romsdals amt. (6170). Øks fra vikingetiden av typen Rygh fig. 553, skjønt ikke helt identisk med typeeksemplaret. 19.5 cm. lang, 9.7 cm. over eggen. Fundet paa Dale, Mæland sogn, Alversund pgd. Søn- dre Bergenhus amt. (6171). Tverøks av mørk sten med næsten fuldstændig facetslipning; rygflaten er hvælvet, nakken dannes av en tver, uslepet brud- flate. 7.8 cm. lang, 4.3 em. bred. Fra ukjendt sted paa Vest- landet. (6172). Tilslepet skiferstykke, av form som en ganske liten meisel, men bare 3.2 cm. langt, 1.1 cm. bredt. Fra Jæderen. (6173). En liten hjerteformet pilespids av lys, graa flmi, 2 cm. lang, og to tilhugne flintfliser av uvis bestemmelse. Fra Jæderen. (6174). Et brudstykke av en spidsoval ildsten av rødlig kvartsitt, fint slepet med dyp fure for indfatningen. Fra ukjendt sted paa Vestlandet. (6175). Rester av et gravfund (?) fra vikingetiden fra ukjendt sted paa Vestlandet. a. Spydspids av simpel, slank form; bladet har svakt fremtræ- dende midtryg. Den er forrustet og odden mangler. Nu 38.7 em. lang, hvorav bladet er 25 cm. Største bredde er 3.3 cm. b. Bronseten, trind, ret, 29.1 em. lang, 0.4 em. tyk. Smukt patineret. Uvist bruk. c. Et brudstykke af et firkantet bryne, fint slepet paa alle sider. Fundomstændighetene ukjendte. (6176). List of Illustrations. | Fig. 1—2. Flint-flakes, from a deposit at Aasebø, Nordfjord ....... page SPRATT of candlestick of bronze, from Voss.....:..2..-.---o> —= , 4. Earthen-vare pot, from Haus, Nordhordland .....----ooauenr = » 5. Bronze dagger with handle of goat's horn, from Eggesbøen, Søndmør ....... "opp ko os DEE -- FE Olron=axe from Huseby, Sogn. ..->-.20bosrsnmevereeaseve. == Bronze brooch, from Koppen, Nordhordland .....+---...i.. == ME StEorse's bit, from WVeulen, Sogn....----rlasansvrivs een aame == » 9. Head of mace, stone, from Berge, Hardanger «..-.-s««wwvvr. == » 10. Bell with inseription, from church of Sandeid, Ryfylke...... == Me ESword's hilt, iron, from Torblaa, Ulvik.....:-..-.---osi0e. -— » 13. OCross-piece of a sword's hilt, from Henne, Nordfjord ....... 14. Instrument of unknown use, from Helleve, Voss.........u. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 4. Untersuchungen iber die Schimmel- bildung des Bergfisches. Von Kr. Høye. Mit 10 Text-Tafeln. Die Arbeit gegen die Schimmelbildung des Bergtisehes in 1907 hat sich auf folgende Sachen beteiligt: 1. Untersuchungen iiber die Hygroskopicitåt der Salzsorten und ihren Einfluss auf die Haltbarkeit des Bergfisches. Untersuehungen von Salz, Fisch, Luft und Lagerhåusern zusam- men mit praktischen Desinfektionsversuchen. 3. Vortragsreisen in den Fischereibezirken. w Ueber die Hygroskopieitåt versehiedener Salzsorten und ihren Einfluss auf die Haltbarkeit des Bergfisches (Bacalao). Herr Chemiker Burr, Leiter der staatlichen Fischereiversuchs- station in Bergen, hat mir einmal iiber die Möglichkeit gesprochen, der Schimmelbildung des getrockneten Bergfisches, durch Verwendung einer Salzgattung von niedriger Hygroskopieitåt, vorzubeugen. Es ist allgemein bekannt, dass je eher die Oberflåehe des Fisches feucht wird, je eher fångt die gefturehtete Schimmelbildung an. Burnz meinte, dass man den Ausbruch der Torula epizoa entweder ganz verhindern oder wenigstens verschieben könnte, wenn man eine Salzsorte mit niedriger Hygroskopieitåt verwendete; wodurch sich die Oberflåche des Fisches nach beendeter Trocknung, unabhångig von Schwankungen in dem Feuchtigkeitsgehalt der Luft, beståndig trocken hielt. Mit anderen Worten, dass man in der einfachen Ver- wendung einer bestimmten Salzgattung vielleicht ein Mittel gegen die gefiirehtete Schimmelbildung finden dirfte. Nach Bunn sollte z. B. das Torrevieja Salz sehr wenig hygro- skopiseh sein und diirfte daher, nach der oben ausgesprochenen Theorie, sich fir die Bergfischbereitung sehr gut eignen. Exakte Versuche hatte er doch selbst nicht angestellt. Der ausgesprochene Gedanke war, einer grösseren Versehiedenheit in hygroskopiseher KE Kr. Høye. [No. 4 Hinsicht zwischen den bekannten Salzsorten vorausgesetzt, nicht unrationell, und ich beschlosz mich dazu einen Versuch anzustellen. 762 Gram Fisch (Köhler) wurde mit 307 Gr. Port-Said Salz vesalzen de 2 — 5 » 2880, Torremeja —- Ta 5 == G 290 rape Å == po Å å ME Go å 308 0 Banis JG Die Fischstiieke wurden in Glasschalen gelegt, mit Sporen von Torula epizoa infiziert, und blieben nachher bei Zimmertemperatur (Durehsehnitt etwa 109 C.) 43 Tage stehen. Nach Schiitteln der mit Salz vollståndig gesåttigten Lake wurde alsdann "/140 C.C. AUus- senommen und auf Weizenmehlgritze in Petrischalen ausgesåht. Tafel I zeigt die massenhafte Entwickelung der Torula epizoa in konzentrierter Lake. Die Anzahl von Individuen und Zellagglo- merationen pro c.c. Lake betrug bei dieser Zeit: In Port-Said 75000, in Torrevieja 55000, in Trapani 120 000, in Ibiza 94000, in Tunis 16000. Der Unterschied zwischen den Zahlen hat nichts mit einer eventuellen Verschiedenheit in den Entwickelungsbedingungen der verschiedenen Laken zu thun; er ist bloss als ein Bild der Unregel- måssigkeit der Infektion anzusehen. Alsdann wurden die Fischstiieke vewaschen, zum Abtröpfeln 12 Stunden hingestellt, und in die Presse gelegt. Hier blieben sie 24 Stunden, dann wurden sie ausgenommen, 4 Stunden geliftet und wieder in die Presse gelegt, wo sie unter beståndiger aber gelinder Druekzunahme 6 Tage verblieben. Darauf folgte Trocknen wåhrend 24 Stunden. Alsdann wurde 1 Cm.” von der Fischoberflåche abge- schabt, in Wasser ausgeschiittelt und auf Griitze ausgesåht. Das Aussehen dieser Kultur ist aus Tafel II ersichtlich. Nach dem Trocknen Verbleiben in der Presse unter gelinder Druekzunahme 5 Tage lang; alsdann Trocknen wåhrend 24 Stunden. Nachher nochmalige Priifung der Resistenz der Zellagglomerationen gegen das Austrocknen. Das Resultat ersieht man aus Tafel III. Alsdann Pressen 24 Stunden lang, wiederum Trocknen wåhrend 9 Stunden von erneuertem 24 Stunden langem Pressen und 48 Stun- den langem Trocknen gefolgt. Nach 105 stindlichem Trocknen wiederholte Prifung der Zellen bei Aussaat der sich auf 1 Cm.” be- findlichen Zellen. Tafel IV. "dunpayormunp Je[[OA UT UAJ[PZ U9YDN -puyeq oe '0'9 OT, ut amp uedreg "uerenm NE 298 ep op uaqoudeyeg uor uaanpuy 'vozida pyior "TI Untersuchungen ber die Schimmelbildung des Bergfisches. 1908] [No. 4 Kr. Høye. TE Kulturen von den sich an I Om.? der Fischoberflåche befindlichen Zellagglome lichem "Trocknen 'ationen nach 24 stind- Å "UOUHOOLI, U9YITpUN)IS Qf YDEU uaqot1dydstLI UuoA UuaJNI|NY TITT P=- elbildung des Bergfisches. chimm te ) G 53 ja 0] | Untersuchungen iuber die S 1908] [No. 4 Kr. Høye. 8 IV. Kulturen von Fischproben nach Trocknen wåhrend 105 Stunden. "uSpunIs LAT PueIygM USUYDON, YoRO USQOIdyostJ UOA USINIMN *'A , be 9 ldung des Bergfisches. i lt mme Sch 18 uber di gen å Untersuchun 1908] DATE | 10 Kr. Høye. [No 4 Nachher 4 Tage langes Pressen gefolgt von 72 stindlichem Trocknen. Letzte Prifung der Lebensfåhigkeit der Zellagglome- rationen Tafel V. | — Wie man aus den Tafeln ersieht, hatten die Agelomerationen wenig gelitten und hatten selbst nach Trocknen in 177 Stunden wenig an ihrer Lebenståhigkeit eingebiisst. Das Aussehen der Fischstiieke 27 Tage nach dem Auswaschen und nach einem Aufenthalt in der Presse wåhrend 18 Tage mit intermittierendem Trocknen im Laufe von 177 Stunden war das Resultat das folgende: Die mit Port-Said gesalzene. Das Salz reichlich auskrystallisiert » » Torrevieja — Se Å — SRrapan — NR wenie == ee JV — » » Unregelmåssig — Ne uns — GA Rå — Die Fischstiieke zeigten keine dem Auge erkennbare Schim- melentwickelung. Sie waren scheinbar tadellos rein. Praktisch beurteilt haben die Fischstiicke das Aussehen wie sehr trockener Kistenfiseh. Die Wasseranalyse ergab folgende Zahlen: Port-Said 38.6 %, Torrevieja 34 %o, Trapani 29.7 %, Ibiza 38.9 %;, Tunis 349 25. Der Wassergehalt der Ibiza-, Torrevieja- und Tunisstiicke bildet die Grenze, unter welche es in der Praxis nicht möglich ist den Fisch zu bringen. Um jetzt zu untersuchen, wie die sehr trockenen Fischsticke sich in einer feuchten Luft benehmen wiirden, wurden sie in einen kalten Keller gelegt. Die relative Feuchtigkeit der Luft war konstant 82 "/, Temperatur 31/29 C. Sie lagerten hier 24 Tage lang und wurden alsdann auf Wassergehalt geprift. Das Aussehen der Fischstiieke war ganz gleich, die Oberflåche aller Sticke wasser- flieszend. Keine mikroskopiseh sichtbare Schimmelbildung. Der Wassergehalt betrug: | Port-Said 47 %, Torrevieja 44.7 %, Trapani 37.7 %/, Ibiza 44% Bunis 43 7: Z'unahme: Port-Said 9.6 %, Torrevieja 10.7 "/, Trapani 8 %, Ibiza 10.1 %, Mumsøesl Alsdann wurden die Fischstiieke unter eine Glasglocke gelegt und blieben hier bei einer Temperatur von 259 C. 14 Tage stehen, nachher 7 Wochen bei einer Mitteltemperatur von 7—89 C. 1908] Untersuchungen itiber die Schimmelbildung des Bergfisches. 11 3 Monate nach dem Fertigtrocknen zeigten alle Fisch- stiieke eine reiche Entwickelung von Torula epizoa ohne vernehmbaren Untersehied zwischen den von verscehie- denen Salzsorten behandelten Sticken. Die Hygroskopieitåt des Port-Said-, Torrevieja-, Trapani-, Ibiza- und Tunis-salzes. 100—140 Gram von den oben erwåhnten Salzsorten wurden durch ein 2 mm. Sieb gesiebt, in flache Nickelschalen von gleicher Grösse gethan, in Trockenschrank bei 100" in einer Stunde getrock- net, und nachher in denselben Keller gestellt. Wie friher erwåhnt, betrug die Luftfeuchtigkeit ungefåhr 82 %/, relative constant, und die Temperatur 3," C. Die Schalen wurden jeden Tag gewogen um die Gewichtszunahme zu ermitteln. Das Resultat ist aus Ta- belle I ersichtlich: Tabelle I. Prozentige, tågliche Wasseraufnahme. ne GN Då 3 5 = e Datum å å Å S S a = € -o SE eee Ri = Gewicht 140.3 | 134.7 | 115.5 | 196.9 | 105.6 Gram | Gram | Gram | Gram | Gram 12. Februar ....| 0.85 0.81 1.39 0.95 1.53 13. — 07 0.89 1.30 1.34 1.33 14. — 0:93 0.74 1.04 0.79 0.85 15. — mere 043 0.59 0.95 0.95 0.95 16. —- ae 0.43 0.59 0.78 .55 0.66 18. — se [49 1.41 1.73 2.05 2.18 5.20 5.03 7.19 6.68 7.30 | Wöchentliche Aufnahme 19. — 0:64 0.67 0.78 0.87 0.85 20. — RENATO. 71 0.74 0.87 0.87 0.95 21. — Sk dn 0.67 0.78 0.79 0.95 22. — OK 0.59 0.69 0.79 0.85 923. — MO 0.74 0.87 0.87 0.95 24. — LE OG78 0.81 1.04 0.95 1.04 95. — Ge KOSS 0.74 0.87 0.79 0.76 4.97 4.96 5.90 5.93 6.35 Do. do. 12 Kr. Høye. [No. 4 Tabelle I (forts.). 3 = tå ja md A = 77) RD > = Datum SN Q å S = ra fv [av ES — — — | — o Oo =— | Ri = | ; 140.353 | 1384.7 | 115.5 | 1926.9 | 105.6 Gewicht Gram | Gram | Gram | Gram | Gram 126: Pebruar 00 (Qis5000 Og 110100 111 0185 re EO Os Der 28. — ve sE00 0.81 0.87 0.87 0.95 1. Mårz | 0.64 0.52 | 0.69 0.63 0.57 2 0.71 0.74 0.87 0.71 0.76 de 0.64 0.52 0.52 0.55 .57 AES 0.71 0.67 0.87 0.79 1.04 4.98 4.59 | 5.38 4.89 5.31 | Wöchentliche Aufnahme HANSSEN EE 1.00 0.89 0.87 0.79 1.04 ER 0.64 0.59 0.87 0.55 0.66 Tus="G8 0.64 0.59 0.52 0.71 0.66 | SNE 1.00 0.89 1.04 0.79 0.95 PS EE 0.71 0.74 0.87 0.95 0.85 0 0.85 0.74 0.87 0.63 0.85 PERES KG 0.85 0.74 0.87 1.02 0.95 B.69 | 5.18 | 5.91 5.44 | 5.96 Do do. 19.,51=="pr es .57 0.81 0.87 0.71 0.95 18 == BIE 1.00 ene ero 1.10 1.33 IE 0.85 0.74 0.87 0.63 0.76 oe 0.57 0.45 0.43 0.63 .D7 161850 0.64 0.59 0.78 0.71 0.76 18" 0.93 1.04 1.30 1.18 1.42 4.56 | 4.74 | 5.37 | 496 | 5.79 Do. do. 19.00 0.85 | 0.59 Q.6o9 | 0.63 | 0.35 20=; Fr 0.71 | 0.59 |- 0.69 | 0.87 0.76 2 Om FOG OR OG 0.57 DO EGNE, OT er 0.78 | 0.71 0.76 45 KØ eg 0.85 VEN O6e V-- Oy 0.76 ga ae ee 0:40 000 OG OE Nach 41 Tagen | 29.66 | 28.50 | 34.43 | 32.27 | 35.17 | Gesammte Aufnahme 0.84 | 0.81 | 0.98 | 0.92 1.00 | Hygroscopicitåtskoeffizient Nach dem 41. Tage wurde das Wågen unterbrochen, weil die Sehalen von dem aufgenommenen Wasser bis zum Rande vollgefillt 1908] Untersuchungen iber die Schimmelbildung des Bergtfisches. 13 waren und ein genaues Wågen nicht gestatteten. Um die Ver- suche auf eine långere Zeit auszudehnen wurde das Experiment mit den vier ersten Salzsorten, welche in einem spåter zu besprechen- den, zweiten Salzenversuch verwendet wurden, wiederholt. Das Resultat ist aus Tabelle IT ersichtlich. Tabelle I. Prozentige, tågliche Wasseraufnahme. ro KES | NG | Datum + 2 3 5 Ri = Bt 173 1ØN | 15981 166 Gram | Gram | Gram | Gram poePebruar ......:... 1.16 Io 22 1.39 23. => HE 1.04 0.99 | 1.56 1.14 24. ==" EE 1.39 1.16 | 1.56 1:27 250 SE 1.16 1262 1.65 2,0 Sep ata Mas ang 27. ==" Be GE 0.81 0.84 | 0.91 1.01 28. == Jo 1.62 l.26 | 1.43 1.27 8.34 7.66 | 10.01 8.74 | Wöchentliche Aufnahme 1, MED 1.04 Q.99 | 0.91 1.01 2 => EE 1.16 1.20 1.38 18927 5), I ER 0.92 0.89 0.91 0.76 2 TR 1.39 Tkaor 130 1.33 Do. 1.16 1.26 | 1.30 1.07 å. — NE 1.04 0.73 0.78 0.89 TE 1.10 1.05 1.04 1.01 7.81 To) 7.62 7.34 Do. do. ie. re 11:39 1.30 1.37 1.52 I, SP 1.50 1.10 1.30 Øy 10 DN 1.39 1.26 1.10 1.52 LL SP 39 LG Go EE 12, Di PR 1.27 1.26 1.24 1.27 18 Ser 1.39 1.52 1.62 1.89 MN ri ike 1.16 1.30 1.43 1.39 9.49 | 8.90 | 9.36 | 10.38 Do. do. 14 Kr. Høye. [No. 4 Tabelle IT (forts.). = KE po pe KE = fag) Datum TE 2 Er 5 fed ex — EI Å 3 E Gorieht 173 191 153.8 | 158 ende Gram | Gram | Gram | Gram 15. Mårz re 0.69 0.79 0.65 1.01 60 EST 1.27 1.10 1.24 1.14 18 SE 1.62 1.57 1.88 2.15 19: 1.39 1.05 0.91 1.01 20 ENN 1.39 1.05 1.30 1.52 2 EN be 1.16 Q.94 1.17 1.39 1.52 6.50 7.25 8.22 | Wöchentliche Aufnahme OD NESA ee 1.16 0.84 L.a7 1.14 Då 1.27 O.94 1.04 1.14 DAN VEKT" Ke 1.27 1.36 1.43 1.27 2 en 1.27 1.05 Jleitg; 1.27 26 EN 0.62 0.52 0.78 0.57 OT EEE EE 0.75 0.58 0.78 0.95 28 EN ER 0.58 0.37 0.45 0.38 6.92 | 5.66 | 6.82 | 6.72 Do. do. 29 FEE ee 0.92 0.63 0.84 0.82 IN K== AE EE 0.23 0.52 0.91 0.70 De ES 1.10 0.94 0.78 0.89 PrAprilm sad ME 0.87 0.94 0.84 1.27 DP NENNE 0.92 0.63 0.72 0.76 Ba EEE Le oe FE 0.81 0.73 1 30 1.14 RE 0.69 0.63 0.65 0.63 0.54 5.02 6.04 6.21 Do. do. Nach 42 Tagen | 45.62 | 40.96 | 47.10 | 47.61 | Gesammte Aufnalme dr Aprl ae re 1.04 0.94 1.30 0.89 Re TN AN 0.92 0.63 0.78 0.63 ee 0.81 0.52 0.65 0.89 Te rd 0.58 0.94 1.04 0.76 PES 0.92 0.84 1.43 1.01 OR EE dre 0.58 0.42 0.26 0.51 PE Er 1.16 0.94 I sty 1.01 6.01 5.23 6.63 5.70 | Wöchentliche Aufnahme o0MSeptembernrn 157.0 1|136.0 |171.0 |157.0 Nach 218 Tagen |210.94 |184.81 |227.85 |2192.84 | Gesammte Aufnahme 0.92 0.81 0.1 0.93 Hygroskopicitåtskoeffizient 1908] Untersuchungen tiber die Schimmelbildung des Bergfisches. 15 Die Oberflåche der Schalen (Porzellanschalen) war hier etwa doppel so g&ross. Von diesen zwei Versuchen lassen sich folgende Aufsehliisse machen: Die untersuchten Salzsorten sind alle hygroskopiseh. Der Hygroskopieitåtskoeffizient des Tunis- und Trapanisalzes ist ungefåhr gleieh, 1 und 0.98. Der des Ibizasalzes 0.93 und 0.92. Port-Said- salz zeigt 0.84 und 0.92. Torrevieja 0.81. Das Torreviejasalz ist viel weniger hygroskopiseh als die an- deren Salzsorten. Der Unterschied ist besonders gross wåhrend der ersten Tage, wo sowohl das Trapani- als das Tunissalz viel energi- seher Wasser aufsaugt als die anderen Sorten, spåter ist der Unter- sehied weniger auffallend. Was jetzt den Einfluss der verschiedenen Salzsorten auf die Haltbarkeit des Bergfisehes gegen Schimmelbildung betrifft, sind die Aufsehliisse negativ. Aus dem Salzenversuche ersieht man, dass die Wasseraufnahme der Torreviejastiieke gerade die grössere war, und die der Trapani- und Tunisstiieke die geringere. Indes muss hier gesagt werden, dass dieser Versuch als ein vollståndig erschöp- fender nicht angesehen werden kann, weil er in sehr kleinem Mass- stabe ausgefiihrt worden ist. Die Wasseraufnahme hångt ja be- deutend von der Oberflåche und Dicke der Fischstiicke ab, und bei dem kleinen Versuche war es nicht möglich zu verhindern, dass die kleinen Unregelmåssigkeiten in dieser Hinsicht auf die Resultate einwirkten. Die Verschiedenheit in der Wasseraufnahme zwischen den verschiedenen Fischsticken steht in keiner Verbindung mit den Salzsorten, sie ist vielmehr ein Resultat der Unregelmåssigkeit der Fisehstiicke. Obgleich die angefihrten Data keinen reellen Wert als Propor- tionszahlen der Hygroskopicitåt der verschiedenen Salzsorten im Fischfleisehe beansprechen, låsst sich doch daraus schliessen, dass die Annahme Buunnxs, dass ein mit Torreviejasalz behandelter Fisch von der Luftfeuchtigkeit nicht beeintråchtigt werde, mit der Wirklich- keit nicht tbereinstimmt. In eine feuchte Luft gebracht saugt der mit Torreviejasalz behandelte Fisch Feuchtigkeit auf wie die mit anderen Sorten behandelten. Aus den Tabellen ersieht man, dass die Feuchtigkeitzunahme zwar langsamer von statten geht, der Un- tersechied aber liegt nur an der Zeit. Am Ende wird der Torreviejafiseh eben so wasserfliessend wie die anderen. 16 Kr. Høye. [No. 2 Es ist somit auch klar, dass die Verwendung des Torreviejasalzes als ein Mittel gegen die Schimmelbild- ung des Bergfisches zur Zeit nicht in Betracht kommen kann. bFrstens, weil das Torreviejasalz keine Sicherheit leistet wegen seiner bei höheren Feuchtigkeitsgraden gentigend grosse Hy- groskopieitåt, zweitens, weil die Schimmelbildung nicht immer in direkter Beziehung zu dem Klammwerden des Fisches steht. Die Schimmelbildung ist wie bekannt durch Keime veranlasst, die mit dem Salz auf den Fisch gebracht werden. Ihr Wachstum bis an die Sporenbildung wird vor dem Trocknen vollzogen. Falls diese, dem Auge nicht direct erkennbare Entwickelung, bei ginstigen Verhåltnissen stattgefunden hat, ist die letzte Fase, die Sporen- bildung, mit anderen Worten die sichtbare Entwickelung des Pilzes, von dem Klammwerden des Fisches und damit von der Hygrosko- picitåt des Salzes nicht abhångig, indem die 7ziemlich gross ent- wickelten Zellagglomerationen in sich selbst geniigende Feuchtigkeit besitzen um die Sporulation zu bewerkstelligen. Wenn jetzt die zwei anderen wachstumsbefördernden åusseren Umstånde: Luft- wechsel und hohe Temperatur dazu treten, trifft es zu, dass ganze Fisechladungen von dem Schimmel tiberwuchert werden, ohne dass jegliches Mattwerden oder Klammwerden des Fisches beobachtet werden kann. In solchen Fållen spielt die Hygroskopicitåt des Salzes eine untergeordnete Rolle und låsst sich demzufolge die Schimmelbildung bei der Verwendung eines Torreviejasalzes natur- gemåss nicht hindern. Aus dem Salzenversuche geht iibrigens hervor dass die EFnt- wickelung des Pilzes wåhrend der Zeit, in welcher der Fisch im Salze liegt, in allen Lösungen iippig von statten geht. Um die Resultate des ersten Versuches zu beståtigen wurde noch einmal und in viel grösserem Massstabe im Verein mit Buzr, einen zweiten Versuch und zwar mit Torrevieja-, Trapani-, Tunis- und Ibisasalz angestellt. Nachdem die Fisehe in 5 Wochen getrocknet waren, wurde von mir aus verschiedenen Fisehen Oberfiåecheproben entnom- men. Die Kulturversuche mit den Stiicken zeigten, wie im ersten Versuche, dass alle mit vier verschiedenen Salzgattungen behandel- ten Stiieke eine fast gleichmåssige Entwickelung von Torula epizoa zeigten. Tafel VI. Von mir wurde dieser Versuch nicht långer kon- trolliert. Mit diesen zwei Salzen- und Trockenversuchen ist bewiesen, was iibrigens mit meinen vorigen Arbei- 1908] Untersuchungen iber die Schimmelbiidung des Bergfisches. 17 VI. Fischanalysen nach einer Trockenzeit von 5 Wochen. I mit Torrevieja gesalzen, 2 mit Port-Said, 3 mit Ibiza, 4 mit Trapani. ten und auch mit den praktischen Erfahrungen iiberein- stimmt, dass eine Trockenzeit von 5 Wochen nicht im- stande ist, die Zellagglomerationen bei starker Infektion des Fisches zu töten. Ich benutze die Gelegenheit dieses Moment wiederum in den Vordergrund zu bringen, weil die Behauptung dass es möglich sei, den Bergfiseh durch einfache sorgfåltige Behandlung und zweck- 18 Kr. Høye. [No. 4 missiges, intensives Trocknen gegen die Uberwucherung von To- rula epizom zu beschiitzen, von den Gegnern des Desinfektionsver- fahrens immer wiederum hervorgehoben wird. Untersuchungen von Salz in Lofoten. Wåhrend einer Vortragsreise in Lofoten wurde von 36 Fahr- zeugen, die in versehiedenen ,, Vær* lagen und Bergfiseh zubereiteten, Proben von dem dabei verwendeten Salz entnommen, welche auf die Zahl der sich darin befindliehen Sporen von Torula epizoa geprift wurden. Die Masse des zu priifenden Salzes lag zwischen 20 und 30 Gram, und danach wurde die Zahl der Sporen auf das Kilo berechnet. Die Analyse ergab folgende Zahlen: Norte 10000 pr. Kilo No 1000 pr. Kilo TE 30000 — SLOT 200000 Te. $500 == Se 28000 dr, 7500 — Ea 250000 neu de 2700 SN AN VG BONN PR 12000090 RT SomddN SD 440000 — ul BAREN GUD — GER 33000000 BOGE mor OG 18000002 der HEN ME 800 ER s000011—= SO 10000002 Sepo de 1000 0 15000002 Pogues 500000 — ST 10000100 ee 1500 — vi HAD 50000000 PG 500 su See 1000 — er. on ESN 20000002 Eb So0000= GS 60000 — Se 2800 186.000 S3 0000 Durchsehnitt 46000 Torulakeime pro Kilo, Die Tafeln VII und VIII stellen die eine Reihe von den oben erwåhnten Analysen dar. Man sieht hier in voller Entwickelung die von den in ungefåhr 10—15 Gram Salz enthaltenen Torulakeimen gebildeten Kolonien. Die Aussichten för die Herstellung eines schimmelfreien Pro- duktes sind zur Zeit ziemlich trostlos, denn die gefundenen Zahlen deuten daran, dass durchschnittlich 30—40000 Keime beim Salzen 1908] Untersuchungen "ber die Schimmelbildung des Bergfisches. | 19 sich an jedem einzelnen Fisch ansiedeln. Der Gehalt des Salzes an Sporen sechwankt ibrigens bedeutend, von 100 bis 500000 pr. Kilo. M. a. W., es giebt Salzladungen die von Torula epieoa in praktisceher Hinsicht frei sind und andere die von den gefåhr- lichen Keimen wimmeln. Gerade diese grossen Schwankungen deu- ten daran, dass man hier mit einer fremden Infektion zu thun hat, was iibrigens auch aus meinen friiheren Salzuntersuchungen (Bergens Museums Aarbog No. 9 1904) mit grosser Klarheit hervorgeht. Was jetzt die Herkunft dieser ungeheuren Mengen von Torula- sporen im Salze betrifft, ist durch die friheren Untersuchungen dar- gelegt worden, dass sie von den Lagerhåusern herriihren, indem jedes Salzlager, welches fortwåhrend zum Lagern dient und welches nicht desinfiziert wird, allmåhliech eine wahre Brutståtte der Torula epizoa bildet. Es hat sich nåhmlich gezeigt, dass obwohl das Salz an und fir sich nicht imstande ist die Torulasporen am Leben zu halten (in reinem Salz sterben sie meistens nach dem Verlauf eines Jahres) geniigt doch eine mikroskopisehe Zufuhr von organischem Staub um die Vermehrung der Torulasporen zu sichern. Die Intensitåt einer solehen Brutwirksamkeit in den Salzlagern hångt von åuszeren Verhåltnissen und zwar speziell von der Zufuhr von Torulakeimen und Mehlstaub ab. Wie friiher erwåhnt ist Mehl ein sehr giinstiger Nåhrboden fir Torula epizoa. Die Fischlager- håuser geben in ungeheuren Massen Torulakeime ab. speziell wåh- rend des Herbstes wenn die Sporenbildung von statten geht*') und wenn dieser Umstand mit der Zufuhr von Mehl oder Kornstaub zusammenfållt, und das ist fast iiberall der Fall, sind alle Beding- ungen fir eine rege Brutwirksamkeit im Salzlager erföllt. Zahl- reiche Untersuchungen haben schon beståtigt, dass die Entwickelung der eigentiimlichen Zellagglomerationen in dem feuchtigen, salzigen Mehlbrei, welcher sich an den Böden und Wånden auf solehen Stel- len bald bildet, zwar langsam aber mit unerschiitterlicher Sicherheit stattfindet. Man kann wohl Salzlager finden die von Torula epizoa frei sind, das ist aber nur wegen giinstiger, åusserer Verhåltnisse: Kein Vorhandensein von Fiseh und Mehllagern, was in solehen Lokali- tåten bei uns nur ausnahmsweise der Fall ist. 1) Kr. Høyr: Recherches sur la moisissure de bacalao et quelques autres mieroorganismes halophiles (Bergens Museums Aarbog 1906 No. 12). sn 101, ue 1eY95 Uep uaqa8 uepyeg org "ueskreuezpreg "TA *ue opy ord uawroyepn [No. 4 Kr. Høye. 20 "ug opp od uowreyemuop ut peYAN UAP USQRS UAPRZ OI *UasÅpeuezppg "TITTA KOSS G El Er | O00OSEE 2 "GESN Untersuchungen iber die Schimmelbildung des Bergfisches. 1908] 29 | Kr. Høye. [No 4 Wie es in dieser Hinsicht auf dem Lande und in den kleinen Ortschaften ist erklårt folgendes Beispiel. Auf einer Reise besuchte ich einen Kaufmann der sich dariiber beklagte, dass seine Fischprodukte in den letzten Jahren von der Pilzkrankheit sehr befallen worden wåren. Die Ursache hierzu war er selbst nicht imstande zu finden. Ich bat ihn mir sein Salzlager zu zeigen und wurde sobald klar iber wie schwierig es sich fir diesen Mann stellen musste ein pilzfreies Produkt herzustellen. Das Salz befand sich im untersten Stock und dariiber, nur durch einen einfachen Bretterboden getrennt, war das Mehllager. Das Mehl fiel dureh die Spalten zwischen den Brettern, geriet in das Salz und bildete hier mit Hilfe der vom Salz gebundenen Luftfeuch- tigkeit die fir Torula epizoa bekannte Lieblingsnahrung. Das von diesem Lager entnommene Salz wimmelte folglich von Zellagglome- rationen der Torula epizod, und es war ganz natiirlich, dass die mit einem solehen Salz behandelten Fischladungen leicht der Pilziber- wucherung unterliegen mussten. Diese Salzanalysen stimmen also mit den fruheren Resultaten von Salz- und Lagerhåuseruntersuchungen genau iiberein, indem sie zeigen, dass eine verhåltnissmåssig grosse Zahl von Fischladungen sehon beim Salzen von solehen Massen Torulakeimen infiziert wer- den, dass deren Haltbarkeit dadureh sehr gefåhrdet wird. Um bei solehen Infektionsbedingungen den Fisch gegen die Schimmeliiber- wucherung beschitzen zu können sind immer giinstige Trocknungs- und Lagerungsbedingungen erforderlich. Die Lage der jetzigen Bergfischbereitung muss somit als eine sehr unbefriedigende bezeichnet werden, denn obgleich die Witterungs- verhåltnisse bei uns derart sind, dass die meisten Ladungen ohne erhebliche Pilzsehådigungen durchkommen, muss doch der Kaufmann immer auf seiner Hut sein und ist in Bezug auf die Haltbarkeit seiner Produkte von allerlei Umstånde, die seinem Kingreifen fern liegen, abhångig. 1908] Untersuchungen ber die Schimmelbildung des Bergfisches. 23 In Bezug auf andere Organismen ergab die Analyse folgendes Resultat: No. Rote Bakterien | 90 Sarcinomuyces Micrococecus B ; 9 Bacillus : : islandicus OD IDRHURON EE ++ ++ ++ -- ++ ++ +- ++ ++ ++ -- - vorhanden, ++ reichlich vorhanden. Micrococeus B, Bacillus 7 und Sarcimomyces islandiceus sind als unschådlich zu bezeichnen. Das håufige Auftreten von roten Bac- 24 Kr. Høye. [No. 4 terien in den Salzladungen ist verdåehtig und verdient die Aufmerk- samkeit der Fischproduzenten. Flichtig beurteilt gehören sie alle einer und derselben Form. Eine ovale Kokke ungefåhr 1 p- mes- send. Auf 17 % Na. Cl. enthaltender Mehlgritze bildeten sie wenig ausgeprågte, rötliche, schleimige Kolonien. Ich habe nicht die Ge- legenheit gehabt diese Form und ihr Verhalten zum Fisch nåher zu untersuchen. Untersuchungen von fertig getrockneten Fischladungen. Wåhrend der Monate Juli und August wurden 30 fertig ge- trocknete Fischladungen auf das Vorkommen von Torula epizoa und roten Bacterien geprift. Die Untersuchung ergab folgendes Resultat: No. 1 200 Kolonien Torula epizoa pro Fiseh. 2 600 == =— == SOON = == == - 4. 15000 == == —= - 5. 5000 — — — Sarcinomyces island. 0000 == == == - 7. 6600 — — — Sarc. isl. rote Bact. = 85 26000 == =—= == 903000 == == == do. - 10. 9000 == == == do. 11980000 — — do. do. - 12. 2500 === == == do. - 13. 7200 == == == - 14. 600 == == == SS 00] — — - 16. 1800 — — —- do. - 17. 38400 S= == == do. - 18. 5000 == — == do. - 19. 4600 — — == - 20. 8000 == — — do. 2000 — — — - 22. 14000 == — — do. - 23. 2000 == — — : 24, 2300 == == === do. 2 2 BAOQIG == —= — 1908] Untersuchungen uber die Schimmelbildung des Bergfisches. 25 No. 26. 20000 Kolonien Torula epizoa pro Fisch. - 27. 5400 == == — - 28. 15000 == === == 2 90600 == == — - 8380. 60000 — == == Sarc. isl. Durchsehnitt 8500 pro Fisch. Auf Fisch bilden die roten Bacterien kleine, erhabene, unregel- måssig gebildete, bald rundliche, bald zugespitzte, intensiv rote Ko- lonien. Sie wachsen nur auf der Oberflåche, nicht in den Fisch hinein, und bestehen aus ein wenig ovale, in Gallerte eingebet- teten Kokken, sehr håufig zu Diplokokken vereinigt. Grösze unge- fåhr 1 p. Ob sie identisch sind mit der in Salz gefundenen Form ist, obwohl wahrscheinlich, doch noch nicht dargelegt worden. Ihr Wachstum ist ausserordentlich langsam, sowohl auf Fisch wie auf Griitze bedirfen sie etwa dreimal so viel Zeit um sichtbare Kolonien zu bilden wie Torula epizoa; z. B. auf Fisch bei Zimmer-Temperatur oft mehrere Monate. Es mag Zufall sein, ich mache aber trotzdem darauf aufmerk- sam, dass die Prozentzahl der bacteriebefallenen Salzladungen — ich spreche hier nur von den roten Bacterien — mit der der bacterie- befallenen Fischladungen 7iemlich genau iibereinstimmt. Im ersten Fall war die Zahl 33 %, im zweiten 30 %. Von dem spåteren Schieksal der untersuchten Ladungen ist mir keine Nachricht be- kannt worden. Die Tafeln IX und X stellen einen Auswahl der oben er- wåhnten Fischanalysen dar. Man kann die Præparate als ein Durch- sehnittsbild der Verbreitung der Torula epizoa auf norwegischen Fisehladungen ansehen. dJedes einzelne Stiick ist aus einem Fisch geschnitten, in Brutschrank gestellt und die sich darauf befindlichen unsichtbaren Zellagglomerationen sind zur Sporulation gebracht. Zur Zeit der Probenentnahme waren die Fische alle scheinbar rein und sind vielleicht alle ohne sichtbare Pilzentwickelung versandt worden. Zur Zeit der Kolonienzåhlung hatten die Stiieke drei Wochen in Brutschrank gestanden, die photographisehe Aufnahme geschah zwei Wochen spåter. In diesem Zwischenraum haben sich die Ko- lonien etwas vermehrt und die Abbildungen lassen deshalb mehrere Kolonien zum Vorschein kommen als die z7itirten Zahlen angeben. Von den Salzuntersuchungen ergiebt sich, dass der Mittelgehalt des Salzes an Torulakeimen etwa 46000 pro Kilo ausmacht. Beim "ost oxd uaruoroy 009 å — 8 '000 FT — 2 '000 1 — 9 000. — & '009 — F '006 . — € '00. — 3 00009 — I "UeSUnNpeIYDSLT U9JIUYO0IS UOA USSÅ[EUBYDSLT "XI [No. 4 Kr. Høye. ( ( ( t l "yosrg oxd uaruoroY 000 & — 9T '007 8 — ET "009 9 — FI "000 3 — ET "007 $ — GI 000 8T — IT '000 98 — OT 0008 — 6 Q ør "UuaSunpe[YyosLJ UAJAUNDOQI)PS UOA USSÅJRULYDSLT 'X 27 Untersuchungen tuber die Schimmelbildung des Bergfisches. 1908] 28 Kr. Høye. [No. 4 Salzen wird fir je 1000 Stiiek Fiseh etwa 700 Kilo Salz verwendet und demgemåss wird jeder Fisch von ungetåhr 32000 Keimen an- gesteckt. Die Zahl der Kolonien an den getrockneten Fischladungen ist im Durchschnitt etwa 8500 pro Fisch, nach einer im 1904 vor- genommenen Analyse von 41 Ladungen etwa 14000. Es ergiebt sich daraus, dass nur ein Teil der von dem Salz mitgebrachten Keimen bei giinstigen Verhåltnissen zu sichtbarer Entwickelung gelangt. Die Desinfektion. Das einzige zuverlissige Mittel gegen die Uberwiltigung der Torula epizoa ist wie friiher gesagt das Desinfektionsverfahren auf allen Stadien der Bergfischbereitung vom Empfang und Lagerung des Salzes bis zur Ausfuhr des fertigen Fisches. Auf dem Lande und in den ganz kleinen Ortschaften kann jeder för sich und ohne Riieksicht auf die wenigen Nachbarn meistenfalls ein befriedigendes Resultat erwarten. In den fisehexportierenden Stådten dagegen wird der Erfolg in grösserem oder geringerem Grad auch von der ge- meinsamen Desinfektion beeinflusst. Dieser Umstand wird durch das folgende Beispiel erlåutert: Ein Kaufmann in Kristiansund hatte in seinem Hause einen Raum der alljåhrlich fir das Bergfisehsalzen benutzt wurde. Bevor die Benutzung wurde dieser Raum im Frihjahre 1907 mit einer 2 prozentigen Formalinlösung desinfiziert. Nachher wurde im Laufe von 23 Tagen, und zur Zeit der Fischbehandlung, ununterbrochene Luftanalysen gemacht, um zu ermitteln wie viele Sporen, auf die Grösse eines mittelgrossen Fisches berechnet, von aussen in den Raum eindrången. Es håtte eigentlich jeden Tag eine Schale ausgestellt wer- den sollen, aber durch ein Missverståndniss blieben die Schalen un- øleiche Zeiten der Luftinfektion ausgesetzt und dadureh kommt nur die Gesammtzahl der versehiedenen Perioden zum Ausdruek und zwar: 1. Im Laufe von 948 Stunden 6 000 Keimen. Pro 24 St. 3000 2. 2 36 —= KS00ME == 860 d. = sr 4 NU) == == 150 4. en UG == P20000 2 =5== 2100 D. å 7% == TO == g== 1 200 6. ee 72 == DUN == ==p== 1 200 7. re Zi == Og 000 ar 6 000 8. —g=— 12 == Ore 00 OE === 22 000 or et 120 == LNG) == == 360 1908] Untersuchungen "ber die Schimmelbildung des Bergfisches. 29 Die Gesammtzahl der "Torulakeimen welche von den benach- barten Lagerhåusern durch die Luftströmungen in den desinfizierten Raum gebracht wurden, betrug in 23 Tagen 94000 fir die Ober- flåehe eines mittelgrossen Fisches, auf 750 Cm.” geschåtzt. Auch hier fallen die grossen Schwankungen sofort ins Auge. Analyse No. 8 zeigt dass in 3 Tagen durchsehnittlich 22 000 Keime pro 24 Stunden und 750 Cm.* in den Raum gelangen, eine hohe Zahl die in den folgenden 5 Tagen bis auf 360 herabfållt. Nåhere Untersuchungen haben jetzt beståtigt, dass gerade wåhrend der Exposition der Analyse No. 8 wurde von dem Nachbar eine Ladung pilzbefallener Fisch gebirstet, und ein geringer Teil dieser abgebiirsteten Sporen sind mit der Luftströmungen in den desinfizierten Raum gebracht und auf den sich dort befindlichen neuen Fisch verteilt worden. Man kann mit unfehlbarer Si- eherheit schliessen, dass alle in den desinfizierten Raum gerietenen Keime von den benachbarten Lagerhåusern herriihren. Man sieht hier, dass ein Fischproduzent, welcher bei sich alle Massregelen in Acht nehmen um ein pilzfreies Product herzustellen, von seinen Nachbarn, die keinen Desinfektion vorneh- men, mit Torulakeimen derart iiberschiittet wird, dass ein einziger Fiseh im Laufe von 23 Tagen davon 94000 auf seine Oberflåche bekommt. In Betracht dieses Umstandes scheint es hoffnungslos eine Verbesserung der Lage der jetzigen Bergfisehbereitung zu er- warten, so lange die allgemeine Einfihrung des Desinfektionsver- farens von dem Gutdinken jedes einzelnen Lagerhausbesitzers ab- hångig sein soll. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 5. Hellig Olavs martyrgrav. Et bidrag til ottekantens forhistorie. Av Harry Fett. (Med 17 illustrationer i teksten). AG arkitektoniske mindesmerker, som er os levnet fra middel- alderen, findes der ikke meget, der i interesse kan maale sig med ottekanten ved Trondhjems domkirke. Fig. 1 0£ 2. Det er et litet smykke, særpræget, fuldt av aand. Ingen engelsk katedral har noget helt tilsvarende,!) forsaavidt er den ogsaa original. Her er nemlig paa et springende punkt brutt med engelsk tradition og engelsk planlægning. Dette er vel værd at lægge merke til. Den en- gelsk-gotiske koravslutning er i forhold til den franske ganske flau. Det særlig engelske kor synes at være det ret avsluttede. Denne pludselige avslutning har over sig noget braat og ubehagelig, som nok for en del er søkt dæmpet med tidens festlige glasvinduer. Lady- chapellet, som i tidlig tid yderst sparsomt forekommer, er en liten lav utenpaahængt bygning, aldrig mere end i en høide. Her er ingen organisk sammenhæng, intet forsøk paa at forme en kor- avslutning, der kunde opnaa den skjønhetsvirkning, som præger de franske katedraler. I Frankrig er den gamle runde apsidale av- slutning beholdt og en søilerad danner korets bakgrund. Foran denne stod høialteret, hvorpaa saa lyset fra triforie og kleristorie- vinduerne samledes. Rent artistisk set er denne ordning av over- ordentlig virkning. Der har staat en del strid om ottekanten, hvorvidt her var hoved- alterets plads med selve St. Olavs skrin eller om det har været det 1 kilderne omtalte Maria-stuke — Lady-chapel. P. A. MuncH paa- virket av danskerne hævdet i 50-aarene, at ottekanten var bygget 1 det 14de aarhundrede og var et Lady-chapel.”) Det var netop tiden for den rikeste utfoldelse av denne engelske bygningsskik. MuncH blev forledet til denne datering av den rike senere stil, som efter de forskjellige ildebrander, der gik over bygningen, kom ind blandt )) Det som kommer nærmest er den bekjendte korona i Canterbury. ?) MuncaH og SCHIRMER: Trondhjems domkirke. GChra. 1859. S. 97. 9 4 Harry Fett. [No. 3 Fig. 1. Grundplan av Trondhjems domkirke og ottekanten, Efter H. SCHIRMER, sen. 1908] Hellig Olavs martyrerav. 5 de ældre motiver. Antikvar NicorayseN har med rette hævdet ottekanten som planlagt av erkebiskop Øistein og samtidig fremholdt at her stod St. Olavs skrin. Muvunocas teori, dog ikke med hensyn til den sene datering, er fastholdt av arkitekt H. M. ScHIrmer.)) Spørsmaalet er av interesse, og av hensyn til ottekantens store Fig. 2. Ottekantens ydre, tat fra syd. kunstneriske værdi er alt hvad der kan tjene til at belyse dens historie av største betydning. Hvad nu den ulyksalige ,Lady-chapel* teori angaar, for at bruke et uttryk av NICoLaysEN, saa har danskerne og Munca set rigtig, naar de samtidig som de optok teorien, flyttet opførelses- 1) H. M. ScHirmer: Kristkirken i Nidaros. Kra. 1885. S. 46. 5 Harry Fett. [No. 3 tiden ned. Nu er alle enig om at dette er feilsyn. Ottekanten er iallefald delvis bygget av erkebiskop Øistein efter hans hjemkomst fra England i 1183. Men i denne tid fandtes ikke Lady-chapel i England. Der er likeledes fremført, at beliggenheten av ottekanten absolut tilsa, at her maatte Mariakapellet ligge.*) Ogsaa dette er feilsyn. Man har her ingen fast regel, omend det senere blev mere og mere almindelig. Men av største betydning er dog den kjends- gjerning, at der, hvor kirken i England hadde lokalhelgen som i Trondhjem, maatte Mariakapellet vike pladsen for lokalhelgenen, der placertes øst for koret.?”) Dette er tilfældet ved følgende engelske katedraler og kirker — Oxford, Bristol, Peterboro, Canterbury, Ely, Wymondham, Landthony, hvor Maria-kapellet ligger i nord, eller ved Rochester, hvor det ligger i syd, eller ved Durham, hvor det ligger 1 vest. Altsaa istedenfor å priori at gaa ut fra, at det er et Lady-chapel, maa man i Trondhjem gaa ut fra, at lokalhelgenens plads var i ottekanten. Nogen bygningshistorisk, ,typologisk* lik- het med Maria-kapellerne foreligger heller ikke. Tiltrods for at teorien har litet for sig er det vel rigtigst at kaste et hurtig blik paa ,Lady-chapel"-bygningerne 1 England. Som bekjendt utvidet man ved den stigende luksus og pragt- utfoldelse ved gudstjenesten stadig koret. Dette økedes i øst. Et typisk eksempel er i Winchester, hvor der 1189—1202 byggedes et retro-kor, som de gjerne kaldes. Men dette er intet Lady-chapel. Her stod forskjellige altere og sandsynligvis var det midterste viet Madonna. Herfra utvikledes saa ganske beskedent et kapel — et Lady-chapel. Man har flere saadanne retro-kor i England. Det største i Durham med plads for 9 altere. I Vest-England synes saa først Vor-frue kapellerne at være formet, smaa, lave og be- skedne. Herfords er fra 1220, Glochesters, hvorav intet er igjen, fra 1225, Chester blev færdig 1245. Tidlige er ogsaa kapellerne i Bristol 1216—1234 og Oxford 1250. Begge disse ligger dog som nævnt ved nordsiden og ikke øst for koret. Først meget senere fik Bristol sit nye fruekapel ved østsiden. Salisbury katedral begyndtes 1220 og sluttedes 1258 med et litet firesøilet kapel. Norwich frue- kapel er fra 1245—1257, Chichester fra 1288—1305, Exeter fra 1280, Landaff 1265—87, St. David 1296—1328, Lichfield 1300— 1330, Rochester 1303—18326, Ely 1321, Wells 1321, York 1361— 738. I det 15de aarhundrede har man en række i rik perpendikulær- 1 H. M. SCHIrMErR: En Mariastuke. Hist. Tidskrift. R. 3. B.1. 2) FRANCIS BOND: Gothic Architecture in England. London 1905, s. 197. 1908] Hellig Olavs martyrgrav. 7 stil. Skikken utfoldedes altsaa langsomt i begyndelsen av 13de aar- hundrede og stiger ind i det 14de sammen med den sterkt frem- trædende Maria-dyrkelse. Her kan ikke vor ottekants forhistorie søkes. Vi maa ind i en anden kulturkreds. Jeg gjør antikvar NrcoravysEns ord i ,Historisk tidsskrift* 2 række VI til mine: ,Graven er den røde traad, der gaar igjennem domkirkens hele historie. Først naar graven og dens absolute be- tydning for en katholsk tid er bragt frem i lyset, kan opgaven siges at være tilfredsstillende løst. Sættes derimod graven ud af betragt- ning vil kirken fremdeles i flere væsentlige punkter bli staaende som en uløst og uløselig gaade.* Det er ikke tvil om, at St. Olavs orav var det vigtigste i Trondhjem. Madonna hadde man alle steder og hun var desuten endnu ikke blit fuldt saa moderne, som hun blev senere. Rent forretningsmæssig set var det St. Olav det gjaldt at hædre. Han trak de fremmede til byen og skaffet penger, ære og magt. Det var en pilegrimskirke, som stod for erkebispen som hans ønskers maal. Spørsmaalet er, hvor erkebispen saa har søkt sine forbilleder for denne sin bygningsskik. I den tidlig kristelige kulturkreds i Orienten findes en meget utbredd kirkeform, der blot bestod i en simpel runding eller ottekant med indre søiler. Det er det orien- talske martyrion, mindekirker, gravkirker over Orientens mange martyrer. Centralbygningen der særlig synes egne sig til gravmæle var meget benyttet i antikken. Engelsborg i Rom og Teodorik den stores eravmæle i Ravenna har jo rund og ottekantet form. For det orien- talsk-kristelige materiale henviser jeg til SrrzyGowskt: Kleinasien, eine Neuland der Kunstgeschichte, Lpz. 1903, hvor materialet er fremlagt. Fig. 3 og 4. Denne ordning er tidlig naadd til Vester- landene. Man ser spor herav i Frankrig allerede i merovingisk tid og i Aehen bygget Karl den store i sit paladskapel et stort anlæg av samme type. Dette centrale kirkearrangement holder sig længe særlig ved valfartskirker og kryptanlæg. Formen egnet sig ogsaa udmerket for selve det middelalderske geistlige scenearrangement især hvor centrum var en martyrgrav. Graven blev liggende i midten indenfor de otte søiler, med overlyset samlet paa sig. Rundt om kunde saa de troende samles og smaakapeller ved omgangen hadde man. Hele vor ottekants anlæg, dets form og fremfor alt selve kir- kens hjemlige forhistorie taler for, at vi her virkelig har en grav- kirke, selve St. Olavs martyrion, for at bruke det gammelkristelige 8 Harry Fett. [No. 3 uttryk. Hvordan skal saa forbindelsen tænkes mellem denne kristelig- antikke bygningsform og vort anlæg i Trondhjem. Det kan altid være værd først at bemerke, at rundkirken var almindelig i norden, mindre i Norge. Seglet fra Munkeholmen viser dog her en typisk rundkirke. Det er imidlertid nødvendig at kaste et blik paa selve tiden og man vil se, at denne interessante opdukken lar sig stil- historisk som kulturhistorisk forklare og at vi her har et eiendommelig mindesmerke fra en kunstnerisk søkende tid. Ottekanten tilhører slutten av det 12te aarhundrede. Det er Ener = So h Fig. 3. Ottekant fra Isaura. Fig. 4. Den hellige gravs kirke Efter STRRZYGANSEI. i Jerusalem. Efter C. ENLART. en stilistisk nydannelsens tid og som altid under saadanne tider op- tokes gamle ting til ny behandling. Paa det rent kunstneriske om- raade har man længe benyttet sig av uttrykket protorenæssanse — en før-renæssanse med en optagen av antikke motiver. Paa det dekorative, i kirkernes kapiteler og andre utsmykninger ser man kanske bevægelsen tydeligst. Tidligst og mest maalbevist tar Toskana parti, hvor kapitelerne i domkirken i Pisa er helt ,antikke*. Fra Toskana gaar bevægelsen til Over-Italien, derfra til Province og Burgund og videre til Nord-Frankrig. Burgund og det nordlige Frankrig kastet sig særlig energisk over studiet av det antikke form- 1908| Hellig Olavs martyrgrav. 9 sprog, hvis konventionelle former blir fyldt med liv. Denne ankiserende bølge naadde sin høieste stand i Nord-Frankrig omkr. 1140 —1160. De strengt dan- nede korintiske kapiteler veksler regelmæssig efter egte middelaldersk kontrast- metode med frie stiliserte — i Nord-Frankrig allerede naturalistiske. Hvad de klassiske strømninger i det 18de aarh. ikke frembragte — tiltrods at trangen var tilstede — en virkelig re- alisme, det blomstret nu ved siden av klassisiteten. De- korativt er det realismen, der skal følge kapitelen ind i gotikken, men selve anordningen, dens bygning er fremdeles en tid den gamle antikke. Gå ul E Hl NEUVY-SAINT-SEPULCRE. Fig. 5. Gravkirke i Neuvy. Efter DeH1o og BEzorD. Fig. 6. Det ottekantede Johannitterkapel i Laon. Til støtte for disse antikiserende bevægelser grep paany en gammel stilistik stormagt ind, nemlig Byzantz. Byzantz var i middel- 10 | Harry Fett. [No. 3 alderen antikkens konservator, men den var noget mere: her op- tokes til bearbeidelse en række orientalsk-kristelige motiver, her er den eneste virkelige sammensmeltning av østerlandsk og vester- landsk stil, der har opnaadd en viss fasthet og som paa en egen maate stadig har formaadd at paavirke. Det vilde føre for langt her at gaa — Fig. 7. Den hellige gravs kirke i Cambridge. i detalj og vise disse paavirkninger fra Karl den store og ned til renæssansen. Sidste halvpart av det 12te aarhundrede bragte en række av disse antik-byzantinske motiver ind i Norge og man kan ogsaa her tydelig se baade i ornamentik og i skulptur de bevægelse der beret- tiger navnet før-renæssanse. Netop i ottekanten møter man dette ornamentalt. FEiendommelig er at netop under saadanne renæssanse- 1908] Hellig Olavs martyrgrav. je strømninger blir centralbygningen populær. BraMmanTEs første utkast til St. Peter i Rom er det klassiske eksempel paa dette. Renæs- sansen 1 det 12te aarhundrede blev kort, kun en episode og central- bygningen kom ikke i denne tid frem i forgrunden. De sterke nyskapende arkitektoniske kræfter kastet sig over andre problemer. Dog denne antik-byzantinske form blev optat og i den rent arkitek- Fig. 8. Det indre av den hellige gravs kirke i Cambridge. toniske planlægning er disse et minde om korstogtidens antik-byzan- tinske vækkelse. Det er altid noget sjeldent over dem — næsten som specielle forutsætninger har hjulpet til at gi disse strømninger fast form. Nede i Norditalien, hvor denne antikiserende strømning paa det dekorative kom saa sterkt frem, findes ogsaa de berømteste utslag av centralbygninger i de fire baptisterier i Florens, Pisa. Cremona og Parma. Korstogene og den byzantinske indflydelse gjorde 12 Harry Fett. [No. 3 saa gravkirken, den gamle ,martyrion* igjen moderne. Der findes flere i Italien og Frankrig. (Fig. 5). Johannitterne optok saa gravkirken som sin specielle form og dette gjør rundkirken populær. Der opføres flere, ofte smaa (fig. 6), ikke altid av Johannitterne. I Tyskland benyttes typen som private gravkapeller. I engelsk gotik gaar formen over i de smaa kapitel- huser, dog uten triforium og kleristorium, idet man snart ved smaa anlæg saa denne forms betydelige kunstneriske muligheter. I England findes tre Johannitterkirker bevaret: i Cambridge, fra midten av det 12te aarhundrede (fig. 7 og 8), i Northampton med spidsbuearkade og i Fig. 9. Temple i London. Temple i London, indviet 1185 (fig. 9, 10 og 11), altsaa bygget mens erkebiskop Øistein bodde like i nærheten. Her er forbindelses- ledet mellem det gamle tidlig kristlige martyrion og vor ottekant i Trondhjem. OQgsaa prof. DretricHson har nævnt dette, senest i , Vore fædres verk*. Fler er de samme centralbygninger, runde eller ottekantede med triforiet baaret av indre søiler. Ottekanten i Trondhjem hører til en av de senere utslag av denne type. Den har som sagt slegtninger rundt om i verden fra Syrien til England, fra tidlig kristelig tid og ned til sin egen. Eiendommelig er at vor gotik skulde begynde netop i en saadan gammel bygningstype. Selve ideen, det at bygge et martyrion 9: en rund eller ottekantet grav- 1908] Hellig Olavs martyrgrav. 13 kirke over St. Olavs kiste, kan vel erkebispen selv ha hat. Ideen hertil laa i tiden, likesom ogsaa den strømning ved kunstnerisk pragtutfoldelse at hædre sine hellige, at løfte dem op og gjøre dem mere til gudstjenestens centrum. Johannitternes gravkirker har Øistein set og vel ogsaa koronaen i Canterbury. Gravkirkerne var bygget over graven. I krypterne gik man likesom ned til graven, hvilket tiltalte den tidlige mere pessimistiske kristendom. Med det 12te aarhundredes livsglade pragtutfoldelse skedde et pludselig omslag. Helgenskrinene blev flyttet op paa selve alteret, utstyret i pragtfulde skrin. Fra nu av blev de forbundet med alteret. VroueT-LE-Duc har gjort en videnskabelig helt korrekt restauration av arrangementet ved Notre-dame i Paris fra omkring 1300, efterat korarrangementet hadde gjennemgaat sin utvikling. Fig. 10. Temple i London. Færdig 1185. Fig. 12. Det maa tænkes svarende til det trønderske, kun med den forskjel, at erkebiskop Øistein og hans arkitekt ledet av sin katedrals forhistorie og med et genialt blik avsluttet koret med en grav- kirke. Netop i denne skapende tid, da likesom endnu intet hadde fæstet sig, utformet erkebispens arkitekt denne tanke. Han saa de kunstneriske muligheter som denne bygningsform hadde og som ikke tidligere var kommet saa tydelig frem. Han utnyttet disse næsten individuelt, hvilket ikke er den mindste charme ved det lille bygverk. Dernæst forstod han, hvad er helt enestaaende, ved at sætte ottekanten, der ellers optraadte som fri bygning, ved korets østside at undgaa den engelske stumpe avslutning og tenderet ind paa den kunstnerisk langt overlegne franske. Samtidig lot sig otte- kanten behandle som arkitektonisk enkelthet, hvad han tydeligvis 14 Harry Fett. [No. 3 har sat pris paa. Han har gjort dette arbeide til et rent preciosa- mæssig smykke. Ogsaa ved den maate, hvorpaa arkitekten forener sin nye bygning med koret, viser han sin virkelige betydning og sit arrangements- talent. Korbuen i Trondhjem regnes med rette som et av vor gotiks vakreste arbeider, og den interessante brytning av ældre og yngre motiver som her findes har tidlig været observeret. Fig.17. Der- imot er ikke korbuens egentlige forhistorie gjennemgaat. Den har ogsaa som saa meget ved domkirkeanlægget deroppe noget særeget. Det falder straks i øinene, at ingen av de store engelske katedral- anlæe har noget tilsvarende, saaledes at man kunde være fristet til at anta, at man her stod likeoverfor en helt selvstændig frem- 1908] Hellig Olavs martyrgrav. 15 bringelse. Saa er imidlertid ikke tilfældet, men vi har dog her en stortænkt utførelse av et gammelt motiv, en utvidelse og en om- = == — dl på = N 1 T > FG ERG Ad JANG are SM VER BE Eg ae AM (y 1: Fig. 12. Korordningen i Notre Dames i Paris. Efter VIOLET-LE-DUC. formning. Han stod foran problemet at forbinde en selvstændig bygning med koret og samtidig at faa det til at virke som én, be- IG Harry Fett. [No. 3 nytte rundingen i den nye bygning som en apsidal koravslutning, hvor høialteret med St. Olavs kiste stod. | Jøderne skilte jo som bekjendt med et stort forhæng ,det hel- lige* og ,det allerhelligste* i sit tempel. Denne skik gik over i den ældste kristne kirke og holdt sig i England ganske længe. Et teppe til at trække tilbake ser man ogsaa avbildet fra tidlig-kristelig tid. Ogsaa var ofte selve alteret omgit av tepper. I den ældste irske kirke, hvor man ikke hadde koret som egen tilbygning, men grundplanen kun var et litet parallelogram blev koret avdelt med Fig. 13. Korvæg i Reinli stavkirke, Valders. trægitter.”) De saksiske kirker av samme form hadde en slags brystvæg av sten. Senere dannedes hel væg, med liten smal kor- bue. Imellem faar man vinduer paa siden. Reinli stavkirke, der har bevaret den primitive plan, har en saadan karakteristisk kor- væg. Fig. 13. OQgsaa andre stavkirker av mere utviklet form, f. eks. Hoprekstad, har denne ordning av korvæggen. Med gotikken fulgte en sterk tendens til at aapne korbuen. Ka- tedralerne gjorde sine høie buer med store spænd mellem skib og kor, og denne dristige konstruktion synes ved katedralerne i ung- 1) WARREN: Liturgy and Ritual of the Celtic Church. 1908] Hellig Olavs martyrgrav. Jå cotisk tid at tilfredsstille. Rigtigpok dukker som i Wells ved korbuen et eller andet barokt konstruktivt motiv frem. Ved de mindre kirker er det derimot en anden sak. Her spiller det kon- struktive mindre rolle og her findes en type, der er av betydning for vor korbue. Som man ser paa fig. 14 er koret aapnet av tre like store indgange og over er et vindu. Typen findes i nogle landsby- kirker i det sydøstlige England. De utvikler sig videre som man tg =D — å 7 2: 2 3 ar > nd VI TR ER TET breer Te re Capel-Je- ferne mum Fig. 14. Korbuer fra Capel-le-Ferne, Kent. vil se i avbildninger fra et par landsbykirker Stebbing og Great Bardfield, Essex.) Fig. 15 og 16. Man vil straks se at vi i disse typer har beslegtede arbeider med korbuen i Trondhjem. Her er de samme tre aapninger og over midterste bue det store vindu. Paa siderne har man i Trondhjem sat mindre vinduer. I branden 1328 faldt korbuen ned. Det er hovedsagelig sidepartierne som 1) BriGH Bonp: Mediæval Screen and Rood-lofts. Transaction of The St. Pauls BEeclesiological Society, Vol. V. Jeg har samtidig at takke forf. for velvillig tilsendte fotografier fra de nævnte avbildede kirker. 18 Harry Fett. [No. 3 nu bærer den tidligengelske karakter. Men selve buens konstruktion er sikkert efter branden opført lik den gamle. Det. tyder hele ar- rangementet paa. Derimot har den dekorerte stil i høl grad præget ornamentik- ken. Det gjælder om Trondhjemsbuen i endnu høiere grad, det som BriGH Bonn siger om sine smaa vakre engelske korbuer fra landskirkerne: ,De er en beundringsværdig løsning av et bygnings- Fig. 15. Korbue fra Stebbing, Essex. historisk problem og en helt harmonisk forsoning mellem gamle prineiper og nyere motsat virkende teknik.* Det gamle konstruk- tive og moderne dekorative har virkelig i Trondhjemsbuen faat en av sine lykkeligste møtepladser. I England tok utviklingen ved katedralerne en anden retning. Av det gamle brystvern utviklet sig en væg, der rikere og rikere dekoreres. Den næste form er saa at der lægges et galleri over. 1908] Hellig Olavs martyrgrav. 19 Det er vistnok den tidlig-kristelige ambo, hvorfra evangeliet læstes op for menigheten, der her gaar igjen. Der dannes altsaa mellem kor og skib en væg med galleri, det saakaldte lectorium, hvorfra ogsaa evangeliet læstes op. Vi har i Norge flere og interessante eksempler herpaa, men dette fører ind i en anden gruppe. Fra triforie- og kleristoriehøiden i Trondhjem er intet læst op, derimot kan man let tænke sig, som endnu er almindelig i katolske kirker, mer TE 4 GE ig — % Å Fig. 16. Korbue fra Great Bardfield Essex. at klokkespil, musikinstrumenter og vel ogsaa sang her ovenfra ved større høitider har lydt for forsamlingen. Det er altsaa et engelsk provinsmotiv som vor arkitekt tar op. Det passet ham som forbindingsled. (Gjennem sidebuerne kunde pilegrimmerne med lethet passere og gjennem den store hovedaap- ning saa man ind paa St. Olavs kiste. Han har overført dette be- Skedne motiv til store forhold, ført det over i katedralen, hvor det Harry Fett. vg Å psi Maki Pk Pr vere FA8 la DE St ES ERE IERES UEPS HD | Korbuen i Trondhjem. 1908] Hellig Olavs martyrgrav. 21 ogsaa paa en særlig heldig maate danner forbindingsleddet mellem koret og ottekanten. Det har ikke været min hensigt at gjennemgaa selve ottekanten i dens forskjellige detaljer med de interessante kunstneriske elementer, hvorav den bestaar. Det var kun nogen av dens forutsætninger jeg vilde fremhæve. Den er bygget paa en gammel orientalsk, tidlig-kristlige idé, der igjen blev moderne under korstogtidens antik- byzantinske strømninger. Dekorativt er her en flerhet av rent klas- siske motiver kommet ind sammen med den nye realisme, konstruk- tivt staar den i unggotikkens kreds. Den har samlet i sig en række av de brytninger, der er karakteristisk for ,kong Sverres stil" og som man ogsaa møter paa andre kunstneriske omraader hos os. Men ottekanten i Trondhjem, St. Olavs martyrion, er stilens hoved- verk i Norge. Summary of Contents. The octogon termination of the choir in the Cathedral of Trondhjem is the finest monument of Norwegian architecture which has been left us from the Middle Ages. The arrangement is also very original as none of the English cathedrals presents å similar form, though it recalls the renown Corona of Canterbury. Its form is seen in fig. 1, giving ground-plans of the church and of the octogon building — and in the elevation drawing fig. 2. The character of the octogon building has been subject to some discussion, and opinions are still divided, whether it has origin- ally been the place of the central altar with St. Olav's skrine upon it, or the later Lady Chapel which is mentioned in literary sources. The later opinion, at first pronounced by P. Å. MuncH and now maintained by H. M. ScHirmEr, must be wrong. 'The octogon building was, at least partly, erected by the archbishop Eystein in the years after his return from England in 1183, but at that time no Lady Chapel existed in England. Moreover the later Lady Chapels of the English cathedrals differ greatly from our octogon building, respect being had as well to its form as to its dimen- sions. Of special importance is the fact that in England the local Saint which was the patron of the church, was worshipped at the central place, East of the choir. OQur octogon building thus has the place which in Trondhjem naturally was due to the Saint King Olav. For in the Cathedral of Trondhjem the principal point was St. Olav's tomb, and the prototype of the octogon termination of the choir is to be found in the Oriental ,Martyrion", å church consecrated to the memory of å martyr. In these churches the centralised arrangement is always predominant, as is seen from many 1908] Summary of Contents. 23 examples from the Orient and the Oceident (e. g. figg. 3—11). It is worth notice that Fystein, the archbishop of Trondhjem, was living in the neighbourhood when the Temple of London was erected. He ought to have seen some of the round churches built by the knights of St. John and probably also the Corona of Canterbury. From these buildings he may have borrowed the idea to construct a centralised martyrion over the tomb of St. Olav, but the com- bination with the choir of the cathedral is totally original and pro- duces aå surprising artistic effect. Å happy solution has been found also of the difficult problem to give the octogon martyrion the appearance of being an organice part of the church, especially when seen from the interior of the choir. The straight Fast wall of the choir has been constructed first in *early English” and after the fire in 1328 as aå richly decorated sereen (fig. 17), and the octogon part thus appears as an apsis 'of the choir and in some degree recalls the termination of the choir in the French cathedrals, though essentially different. The idea of this peculiar arrangement in Trondhjem is certainly not derived from the arrangement of the screen in English cathe- drals, but among English village churches wee sometimes meet with a construction that is much like it. Speceimens are illustrated figg. 14—16. In this type of small English churches the architect of Trondhjem must have found the idea of the screen-like wall, broken by lofty arches and richly decorated; the motive has proved to be of prominent artistic effect when executed on the larger scale. The wall appears as the most precious part of the rich choir, and its arehes open into the darker and mysterious sanctuary where the body of the Saint King rested in åa costly shrine upon the altar. 2det Hefte. BERGRAS MISBLUS AARBU 1908 AFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVET AF BERGENS MUSEUM VED JENS HOLMBOE MUSEETS DIREKTØR | BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1908 De 208301 10. Indhold af 1ste hefte. EE | K HJALMAR BROCH: Norwegisehe Far fe våkent der en Jahre 1904—1906. (Mit 1 Figur im Texte, 3 Karten und 9 Tafeln) 1-69 å S. K. SELLAND: Floristiske undersøgelser i ae * Med SO 2 tekstfigurer) OR gr HAAKON SCHBTELIG og Å. W. BRØGGER: notfrdden over. Fa ul Bergens Museum i 1907 indkomne saker ældre end reformationen. . With List of Illustrations in English. (Med 14 tekstfigurer)... Ker 4 Kr. Høyze: Untersuchungen iiber die Me deg Berg: Ho. fisches. (Mit 10 Text-Tafeln) Se EE HARBY FETT: forhistorie. Hellig lg ha AE Indhold af 2det hefte. H. KaLDHon: Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartærafleiringen | (Med-+2 plancher) RTR LE Ar 2 41 JAMES Å. GRIEG: Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna | i ældre tider. I. Hjorten. (Med 7 tekstfigurer) .....v-rrveterne 1 E. JØRGENSEN: Orchis maculatus L. >< Coeloglossum viride (L. ) HARM ve (Mit 5 Figuren) ae ATT Dr. HAAKON SCHETELIG: Pierres å Feu Néolithiques de la omg på (Avev 4: figures dans-letextey. ju ST ee CARL FRED. KOLDERUP: dJordskjælv i Norge i 1907. eumen Hen: sn deutscher Sprache). (1 kartplanche). Anhang: Registrierungen & an Er ; der seismischen Station zu Bergen im Jahre 1907......Jasuruee 1189 Bergens Museums Aarbog 1908. No. 6. Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. Af H. Kaldhol. (Med 2? plancher). Ko kjendskab til de senglaciale og postglaciale afleiringer paa Vestlandet har hidtil været temmelig ringe og indskrænker sig til det, vi finder omtalt hos prof. BRØGGER: ,Nivaaforandringer i Kristianiafeltet* og i Rekstaps senere arbeider: ,Ilagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge", I og II (Bergens Museums aarbog 1905 og 1906).)) Man kunde af de faa iagttagne skjælforekomster være tilbøielig til at slutte, at disse egne er meget fattige paa saadanne i sammen- ligning med det østlige Norge. Dette er dog neppe tilfældet. I enkelte bygder synes her endog at være en rigdom paa fossile skjæl; men en forskjel er der dog, idet det i sand og grus er tem- melig sjelden at finde skjæl opbevaret undtagen under vand eller myr. I erustag hører det derfor til de rene sjeldenheder at finde skjæl her, undtagen maaske fra de alleryngste afleiringer. De fleste forekomster findes i ler. De skjælførende afleiringer er derfor som regel mere eller mindre dybvandsafleiringer. Ialfald fra den sen- glaciale tid synes de rene stranddannelser meget sjelden at være opbevaret. For at yvde et beskedent bidrag til kjendskabet om faunaen i de senglaciale og postglaciale afleiringer her, har jeg i mine fri- stunder foretaget endel indsamlinger af skjæl, hvor jeg har havt anledning til det uden særlige reiser; nogle banker har jeg ogsaa havt anledning til at undersøge paa reiser for Norges geologiske undersøgelse. Imidlertid har det ikke kunnet blive saa fuldstændigt som ønskeligt. De nedenfor anførte fossillister vil derfor i de fleste tilfælder kunne øges betydelig, navnlig med smaaformer. Disse har )) Denne afhandling: blev indsendt til redaktionen allerede vaaren 1907, før udgivelsen af Korpkrurs store arbeide: —,Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid* (Berg. Mus. aarbog 1907, no. 12), men har paa grund af tilfældige omstændigheder ikke tidligere kunnet trykkes. 4 H. Kaldhol. [No. 6 jeg forøvrigt kun fra 3—4 forekomster havt anledning til at under- kaste en noget nøiere granskning. ; Idet jeg fremlægger resultatet af disse undersøgelser, er det mig en kjær pligt at frembære min hjerteligste tak til d'hrr. prof. G. 0. Sars og Herman FRIELE, B.S. for den hjælp de har ydet mig ved bestemmelsen af de udplukkede smaaformer. Navnlig hr. Frizce har ofret et ganske betydeligt og yderst samvittigheds- fuldt arbeide herpaa, ligesom han ogsaa har været saa venlig ai føre tilsynet med tegningen af planche II, som med stor nøiagtighed er udført af museets tegner hr. H. Bucnrr. Å. Skjælbanker paa Søndmør. Fra sænkningen har jeg hidtil ikke fremfundet nogen skjæl- forekomst. Som bekjendt fandt Reksta yoldialer paa Hareide 11 m. 0. h. Forekomsten, der ligger paa nordsiden af elven, var ikke blottet ved mit besøg; men derimod var der en mængde af det udkjørte ler, heri kunde dog ingen fossiler findes. Antagelig var aftrykkene blevet ødelagte af frosten. De ældste skjælførende afleiringer, jeg har fundet her, maa i afsætningstid svare til I. De øverste myabanker. Den høiestliggende af disse er en forekomst paa Tørlingen, som jeg ogsaa gav meddelelse om til Rekxstap (l.c. 1,37). Høiden ansloges da skjønsmæssig til ca. 30 m. Ved et senere besøg med- føries Wredes nivellerspeil og stang med 5em.s inddeling, hvormed høiden baade paa denne og en række andre forekomster blev bestemt. Forekomsten ligger omtrent midt paa den lille ø (hvor amts- kartets Hanken staar) i et ganske lidet tjern, "> m. under vand- fladen. Høiden over havet fandtes at være 25 m. — Skjællene findes i ler, allerøverst som sterkt slidte brudstykker; men dybere ogsaa 1 hele skal. Jeg underkastede den nu en noget nærmere under- søgelse, hvorved det lykkedes at fremfinde endel flere arter, nemlig: Peskamsiker Pecten islamdicus Mörr. Smaa brudstykker. Astarte compressa Mont. . Macoma calcarea CHEMuN. Mya truncata Lin. & var. uddevallensis. Alm. Saæicava pholadis Lin. Alm. Saxicava areticea Lis. Alm. 6 H. Kaldhol. [No. 6 Boreochiton marmoreus Farr. Tectura rubella FABR. Lepeta caeca MUnL. 1 ekspl. af en fortrukken form, lg. 11 mm. Puneturella noachima La. Bela sp. (2 ekspl., ødelagt under transporten). Boreale: Anomia ephippvum LL. Desuden Balamus porcatus og pigge af Echinus. Talt 12 skal- dækte mollusker foruden balaner, heraf 11 (91.7 %/) arktiske og 1 (8.3 %) boreale. Banken maa være afsat paa 15—20 m.s dyb. Den marine grænse er ikke sikkert bestemt. Efter Røkxstapsisobase- . kart skulde den ligge 50 m. 0. h. her; men ved at gaa ud fra hans maalinger ude paa øerne og gradienten 1 m. pr. km., maa den nær- mere være 55 m. Banken skulde da være afsat under 18—27 % stigning (marine grænse 50 m. 10—20 %). Den art, som giver banken sit præg, er Mya truneata, som her maa have naaet en sjelden størrelse, idet brudstykker viser en høide af 65 mm., mens fossile submarine skaller fra Tromsøtrakten kun naar en høide af 55 mm. og 76 mm. længde ifølge SPARRE-SCHNEIDER. En anden skjælforekomst i omtrent samme høide, nemlig 23.5 m., fandtes ved udløbet af Rotevand paa Suløen (lige ved Vedde). Ved en sænkning af dette vand, for en halvt snes aar siden, paa 17/23 m. blev der paatruffet en skjælbanke lige i udløbet. Skjællene findes i et noget sandblandet ler, overleiet af */;>—1 m. stenfyldt eruslag. Ved mit besøg for et par aars tid siden var en hel del af de større arter knust af smaabørn, og tidens tand havde ogsaa tæret sterkt paa de blotlagte skjæl; men oprindelig synes banken at have været meget individrig. Her fandtes følgende arter: Arktiske: Pecten islandicus Mörr. Høide 96 mm., i masser. Macoma calcared CHEMN. Mya truncata Lin. & var. uddevallensis. lg. 63 mm., h. 50 mm. Alm. Saxieava pholadis Lun. Saxicava arctica LIN. Boreochitom marmoreus FABR. Alm. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. EA Tectura rubella FABR. Lepeta caeca Mörz. Puncturella noachina Lun. Bela sp. (1 ekspl. gik istykker ved berøring). Boreale: Anomia ephippium Lun. Desuden balaner og pigge af echinodermer. Ialt 11 skaldækte mollusker, hvoraf 10 (90.9 %/o0) arktiske og 1 (9.1 %) boreale. Den marine grænse ligger lidt lavere her end paa Tørlingen. Sættes den til 53 m., og man gaar ud fra, at fore- komsten er afsat paa 20—15 m. dyb, skulde det svare til en stig- ning af 19—28 %%. Faunaen er, som man ser, ensartet i begge forekomster, dog saaledes, at det 1 den sidste er Pecten islandicus, som giver banken sit præg, mens det er Mya truncata i den første. Sammenlignet med banker af tilsvarende stigning i Kristianiafeltet eller Smaalenene sees det, at denne fauna tyder paa et betydelig koldere klima end de øverste myabankers i Smaalenene, ja endnu koldere end det midlere arcalers, hvor der er 53/s (831/3 %) arktiske og '/s (1673 %/) boreale arter. Naar undtages Tectura rubella, Astarte compressa og Boreochiton marmoreus, optræder samtlige her fundne arter i yoldia- leret eller arcaleret.'") Den nordligere beiiggenhed er el tilstræk- kelig til at forklare denne kolde fauna; men man maa antage, at hævningen her har begyndt allerede, mens isranden laa temmelig nær kysten. Et forhold som allerede er paapeget af prof. BRØGGER. 2. Lavere myabanker. Af forekomster, som i afsætningstid maa svare til disse, er fremfundet en hel række. Samtlige er lerafleiringer, saa man vel rettest bør kalde den slags for myda- eller astarte-ler efter Astarte elliptica Brown, som i regelen findes i store masser. De er fundne fra havets overflade opover til 16 m. høide. Den ringe høide- forskjel .gjør, at det ikke altid er saa let at afgjøre, hvem der er ældst og yngst, idet det vil bero paa afsætningsdybden, og den vil )) Af Puncturella noachina har jeg fundet * ekspl. (lg. 13 mm.) i yoldialer ved Valle teglverk nær Fredrikstad; som nye for yoldialeret har jeg fra samme sted endvidere Bela trevellyana Tvurt. I ekspl. og Trichotropis borealis Brob. & Sow. 2 ekspl. Q H. Kaldhol. [No. 6 det jo kun tilnærmelsesvis være muligt at angive. Enkelte er ogsaa tydeligvis afsætninger under en længere stigningsperiode, hvor faunaen forandrer sig temmelig meget fra bankens ældste del til dens yngste. Imidlertid har det ikke været muligt under indsamlingerne at holde de enkelte lag i disse banker fra hinanden, idet jeg i de fleste til- fælde har været henvist til at gjøre mine indsamlinger 1 opkastet ler. Da det saaledes for tiden er vanskeligt at gruppere dem efter afsætningstid, skal jeg beskrive dem efter beliggenhed — fra nord mod syd —, idet jeg dog, hvor flere forekomster ligger nær hin- anden, tager de høiestliggende først.*) Paa Syviknes, ca. 4 km. nord for Havnsund, er en skjæl- forekomst i ler tæt nord for husene. Den ligger 5.5—6 m. o. h. dækket af 1/» m. seig, myragtig græstorv. Her fandtes: Arktiske: Pecten islandiceus Mörz. I masser, lg. 108 mm., h. 1038 mm. Macoma calcarea Crus. Lg. 30 mm. Mya truncata Li. Saxicava pholadis LI. Saxieava arctica Li. Tectura rubella FABR. Trophon truncatus STrøMm. 1 lidet ekspl. Boreale: Anomia ephippium LI. Lusitaniske: Alvama puncturd Mont. Desuden balaner og pigge af echinodermer. Den art, som giver banken sit præg, er Pecten islandicus, der forekommer i ustyrtelige masser, saa det er meget vanskeligt at faa spaden igjennem. Spredt indimellem findes de andre i faatallige eller bare enkelte eksemplarer. Ved en grundigere undersøgelse vilde visselig endel flere arter kunne findes; men ved mit besøg var det umuligt, idet vi grov i et øsende regn, som hurtig fyldte det opkastede hul. 1) Det skal bemerkes, at samtlige forekomster kun er undersøgt i det aller øverste '/9—1 m: mæegtige lag. Om alder og sammensætning af de dybere lag kan intet siges. Men sandsynlievis tilhører samtlige forekomster samme afsæt- ninestid der. 1908] Faunaen 1 Vestlandets kvartærafleiringer. 9 Af de fundne 9 arter foruden balaner er 7 (77.8 %) arktiske, 1 (11.1 %) boreale og 1 (11.1 ”) lusitaniske. Den marine grænse er her omtrent 45 m. At dømme efter den uhyre masse Pecten islandicus maa den her fundne fauna have levet paa mindst 20 meters dyb, svarende til en stigning af 40—45 ". Klimaet maa da antagelig have været mindst saa koldt som i Finmarken nu. Paa Breivik fortalte en mand, at der var fundet skjæl ved erøftegravning 20—25 m. 0. h. Men ved mit besøg midtsommers var der ikke anledning til eravning, da stedet laa midt i en ager. Ved Gaaseidsnes fandtes skjæl under gravning af en brønd, som ligger tæt ved en isdam, 4 m. 0. h. Nu var der imidlertid kun nogle faa ubetydelige rester igjen i græsroden. Det øvrige var bortført. De igjenliggende rester saa nærmest ud som en skjæl- sand med lidt iblanding af ler. Følgende arter fandtes (væsentligst som brudstykker, men vist- nok knust efter opkastningen): Arktiske: Pecten islamndicus MULL. Macoma calcarea CHEMN. Mya truncata Lu. Sazxicava arctica LI. Boreochitom marmoreus FAaBRr. Tectura rubella FABR. Boreale: Anomia ephippium Lan. Cyprima islandica Lin. Littorina littorea Lu. Desuden balaner og pigge af echinus. Jalt 9 bestemte arter, hvoraf 6 (66.7 %0) arktiske og 3 (33.3 %) boreale. Om størrelsen og det indbyrdes mænegdeforhold kan intet sluttes af disse smaa rester. Den marine grænse er her omtrent 50 m. og banken tør være afsat paa 10—15 m. dyb svarende til en stigning af ca. 60 %. Paa Nørve fandtes skjæl ved gravning af en stor grøft til tørlægning af kirkegaarden ved Nørve kapel. Skjællene findes paa selve kirkegaarden i ler 1">—2 m. under overfladen. Da grøften var igjensat, kunde jeg ikke faa se profilet; men ifølge graverens 10 H. Kaldhol. [No. 6. forklaring er der øverst ca. 17/2 m. myr, saa et ganske lidet sandlag og derunder ler. Ifølge hans udsagn strækker skjælforekomsten sig over hele kirkegaarden. Skjællaget findes 4—6 m. over tangranden (overfl. høide 6—8 m.) opover en noget skraanende flade; men mine indsamlinger blev gjort i 4—35 m. høide. At dømme efter de rester, som fandtes ved den opkastede erøft, maa banken være meget rig. Følgende arter fandtes her: Arktiske: Pecten islandicus Mörr. i mængde, le. 116 mm. (defekt) og 111 mm. le. og 104 mm. h. Leda mimnuta MötLz. 1 ekspl. Astarte compressa Monn. Astarte elliptiea Brown. I mængde, le. 30 mm. Macoma calcarea CHemn. Lg. 32 mm. Alm. Mya truncata Lin. og var. uddevallensis i mængde. Le. 65 mm. og 49 mm. høide, l2. 64 mm. og 51 mm. høide. Crenella decussata Mont. 2 ekspl. Saxwava aretiea Lin. Almindelig, lg. 45 mm. Sazxiwiava pholadis Lin. Almindelig, lg. 52 mm. Boreochitom marmoreus FABR. I mænede. Boreochiton ruber Lows. Tectura rubella Farr. Alm. Lepeta caccq MörzL. Lg. 18.5 mm. Alm. Puncturella noachina Lin. Le. 8 mm. Endel ekspl. Mølleria costulata Mørrt. I mængde. Margarita helicina Fapr. Margarita grønlandiea CBEMN. Alm. Margarita cinerea Covutu. * Sparsom. Natica affinis Gmzt. 1 ekspl. Lunatia grønlandica Beck. Sparsom. Lacuna divaricata FABR. Lg. 9 mm. Bela trevellyana Turt. Sparsom. Bela harpularia Courn. Sparsom. Bela bicarinata Courn. og var. violacea MiGH. Flere ekspl. Bela bicarmata Covuru. var. lævior SARS. Bela pyramidalis Strøm og var. semiplicata Sars. Sparsom. Bela cancellata MiGn. og var. declivis Lov. Sparsom. Trophon truncatus Strøm. 1 ekspl. Trophon elathratus Lin. Alm. i slidte brudstykker. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 181 Boreale: Anomid ephippium Lin. I mængde. Anomia aculeata Lin. Pecten aratus GwzL. Sjelden. Pecten tigrimus Möruz. 1 ekspl. Mytilus edulis Lin. 1 ungt ekspl., 1—2 mm. 1. Cardium faseiatum Mont. Sparsom. Tapes pullastra Mont. 1 ekspl. Lucima borealis Lin. Nogle faa unge ekspl., lg. 9 mm., h. 10 mm. Aximus flexuosus Mont. Alm. COyamium minutum FAaBr. Sparsom. Kellia suborbieularis Mont. Sparsom. Tellimya ferruginosa Mont. Sjelden. Macoma balttea La. Gibbula cineraria LIN. Velutina lævigata Prnn. 1 ekspi. Littorina littorea Lu. Littorina rudis MaTon. Alm. Littorina obtusata Li. Onoba striatd Mont. Alm. Onoba aculeus Govrp. Sjelden. Lacuna palliduld DA Costa. Alvamia jeffreystt WALTER. Alm. Rissoa interrupta AD. Skenea planorbis Fapr. Odostomia unidentata Monn. Auriculine insculpta Mont. 1 ekspl. Nassa inerassatd STRØM. Buccinum undatum Lin. Utriculus obtusus "TURT. Lusitaniske: Lepton nitidum Tvurt. Montacuta bidentata Monn. Abra alba Woop. 1 ekspl. Capulus hungariceus Lis. 2? smaa ekspl. Lunatia intermedia Puin. Alvania puncturd Monn. 12 H. Kaldhol. [No. 6 Rissod violaced Desm. Endel ekspl. Rissoa inconspicud ALD. Rissod parva DA Costa. Rissostomia membranaced AD. Bittium reticulatum DA Costa. Parthenia interstincta Mont. Sjelden. Odostomia albella Lov*n. Sjelden. Homalogyra atomus PH1iL. Utriculus truncatulus Brua. Desuden Balanusporcatus, piggeaf echinodermer, foraminiferer ete. Ialt 72 sikkert bestemte arter, deraf 28 (38.9 %) arktiske, 29 (40.3 %) boreale og 15 (20.8 %) lusitaniske. Det hovedsagelige af banken maa være afsat paa mindst 20 (snarere 30) meters dyb, mens det øverste sandlag neppe kan være afsat paa mere end 15—10 meters dyb. Den marine grænse ligger her antagelig i 49—50 meters høide. Det underliggende ler skulde da være afsat ved ca. 40—-50 %% stigning, mens det allerøverste sandlag først kan være afsat ved 60—70 *, stigning, altsaa sva- rende til de øverste tapesbanker. Det er imidlertid kun lidet, som er afsat saa sent; thi af de lusitaniske arter findes her enten bare ganske unge eksemplarer eller bare smaaformer, saa man ved en gjennemplukning af banken uden slemning finder blot den ordinære myabankefauna. At de sydlige former kun findes i bankens øverste lag, kan jeg slutte deraf, at de er fundne i den del af det opkastede materiale, som ligger nærmest jorden, altsaa maa være først op- kastet. At holde hver afdeling nøiagtig ifra hinanden, har imid- lertid været umuligt under indsamlingerne, derfor opføres de under et. Paa Suløens nordside er fremfundet en række skjælforekom- ster svarende til de lavere myabanker. Navnlig er de talrige fra Fylingen og østover til Vaage. Jeg har her undersøgt flere i høide fra 16/43 m. 0. h. ned til ca. 4 m. De fleste af forekomsterne er imidlertid saa vanskelig tilgjængelige (under dybe vandsyge myrer), at det ikke har været muligt at faa fat paa nogen skjæl. Her findes ogsaa skjæl høiere, helt op til 20—30 m. 0. h.; men af ovennævnte grund var det ogsaa her umuligt at faa fat paa noget nu. Den høiestliggende skjælforekomst, som jeg fik anledning til at undersøge, er ved Vaagenes, hvor der fandtes skjæl i 2 brønde, 14 m. og 16"/3 m. 0. h. Skjællene findes i et ca. */1 m. tykt ler- lag, hvilende paa det faste fjeld. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafieiringer. 13 Her indsamledes følgende arter: Arktiske: Pecten islandicus Mört. Alm. Astarte compressa Monn. Macoma calcared CHEMN. Mya truncata Lin. Alm. Saxicava arctica LIN. Saxieava pholadis Lin. Alm. Trophon elathratus La. boreale: Anomia ephippium Lin. Desuden balaner og pigge af echinodermer. Ialt 8 skaldækte mollusker, deraf 7 (87.5 "/o) arktiske og 1 (12.5 %) boreale arter. Hvorvel fossillisten ei kan ansees for fuld- stændig, findes der neppe mange flere arter af de større former, idet jeg var saa heldig, at den dybeste brønd netop blev oprenset ved mit besøg, og den anden er ikke dybere, end det gaar an at grave i den. Derimod vil der muligens findes endel smaaformer:; efter saadanne er der ikke søgt noget videre. Den marine grænse ligger her ca. 50—51 m. 0. h., og denne fauna maa antages at have levet paa 20—15 m. dyb, altsaa skulde den være afsat ved 27—39 9% stigning. Paa Fylingen er undersøgt flere skjælforekomster. Den høieste af disse fandtes under en vandsyg græsmyr ved gravning af en brønd (hos JakoB Urvir) 15—16 m. o. h. Øverst er her skjælsand med en masse kalkalger, endel Mya truncata, smulder af blaaskjæl etc., under er der ler, hvor der efter eierens opgave er en kolossal masse Pecten islandicus. Dette viste sig ogsaa i det materiale, som var optaget herfra og kjørt ud paa veien. Her indsamledes : Arktiske: Pecten islandicus Mörr. Le. 108 mm., h. 102 mm. Astarte compressa Monn. Astarte elliptica Brown. Almindelig. Macoma calearea CHEMN. Mya truncata Lin. Almindelig. 14 H. Kaldhol. [No. 6 Sazxicava pholadis Lin. Temmelig talrig. Saxicava arctica LIN. Lepeta caeca, Mn. Pumncturella noachina LI. Boreochitom marmoreus FABR. Almindelige. Boreochiton ruber Lowe. Tectura rubella FABrR. Alm. Mølleria costulata CourH. Margarita grønlandiea CHEmN. Margarita cimered Court. Margarita helicima FA3. Lacuna dwaricata FABr. Bela caneellata MicGH9., var. declivis Low. 1 ekspi. Trophon clathratus LIN. Boreale: Anomia ephippvuim Lan. Mytilus edulis Lin. Brudstykker i det øverste lag. Azximus flexuosus Mont. Velutina lævigata PEnn. Omnoba strata Monn. Omnoba aculeus GOULD. Alvania jeffreysit WALLER. Diaphana hyalina Tur. Desuden balaner og pigge af FEchimus. Ialt 27 skaldækte mollusker, deraf 19 (70.4 ") arktiske, 8 (29.6 %) boreale. Den marine grænse er her omtrent 50 m. o. h. Antages denne fauna at have levet paa 20—10 meters dyb, skulde denne forekomst være afsat under 30—50 9% stigning. Ved Strømmen (Hamnegjærdet) fandtes skjæl 10—12 m. o. h. i nogle lerrester fra en brønd (nord for ishuset). Jeg forsøgte at orave i nærheden; men jorden var saa vandsyg, at jeg ikke fik nogen greie paa forholdene her. Øverst er der over 1 m. med seig græsmyr, saa noget sand og derunder ler. Dei lerresterne indsam- lede skjæl er følgende (de større arter er samtlige knuste): Arktiske: Pecten islandicus MULL. Macoma calcarea CHEMN. 1908| Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 15 Mya truncata Lu. Saxicava pholadis Lan. Tectura rubella FABR. Boreochitom marmoreus FABR. Mølleria costulata Mørr. Margarita helicima FAapr. Margarita grønlandica CHEMN. Lacuna divaricata FABR. Boreale: Onoba striata Mont. Onoba aculeus Govrb. Desuden pigge af Echinus. Talt 12 sikkert bestemte arter, hvoraf 10 (83.3 %) arktiske og 2 (16.7 %) boreale. Naar de større arter er fundne som brud- stykker, skyldes det sikkert, at de er traadt istykker, efterat de er opkastet. Den marine grænse er ogsaa her ca. 50 m., og banken maa være afsat paa 15—20 meters dyb altsaa ved en stigning af 35—50 UG Paa Fyling fandtes skjæl ved oeravning af hustomt hos HexsineG N. Fyrine ca. 8—10 m. 0. h. I den udkjørte lermasse udplukkedes følgende arter: Arktiske: Pecten islamdicus Möru. Astarte elliptita Brown. AÅstarte compressa Mont. Macoma calcarea Cnrmns. Le. 25 mm. Mya truncata LIN. Alm., le. 60 mm., h. 45 mm. Sazxieava pholadis Lin. 1 ekspl., lg. 39 mm. Saxicava arctica Lin. Flere mindre eksempl. Boreochiton marmoreus FABR. Alm. Tectura rubella FABr. Lepeta caeca Mörr. 5 ekspl., lg. 8 mm. Puncturella noachina Lin. 7 ekspl., lg. 9 mm. Margarita grønlandica CrruN. Margarita cinerea Caurn. Lacuna divaricata FABr. | | 16 H. Kaldhol. [No. 6 Molleria costulata Mørz. 3 ekspl. Natica affimis GMEL. Bela cancellata MiGH., var. declivis Low. 1 ekspl. Bela bicarinata Covrtn. Trophon celathratus LI. Boreale: Anomia ephippium Lan. 1 eksempl. Axæinus flexuosus Mont. 1 eksempl. Velutina lævigata PENN. Littorima obtusata Lin. 1 eksempl. Omnoba striata Monn. Alvamia jeffreysti WALLER. Lusitaniske: Rissoa parva DA Costa. 1 ungt eksempl. Homalogyra atomus PHiL. %? eksempl. Desuden pigge af Echinus esculentus og brudstykker af Balamus porcatus. Ialt 25 arter, heraf 17 (68 %) arktiske, 6 (24 %) boreale og 2 (8 %) lusitaniske. Denne forekomst maa antages afsat paa om- trent 20 m. dyb, svarende til 45 "9 stigning. Lige i nærheden her paa nedsiden af veien har jeg paa Hamne- gjærdet fundet skjæl paa 2 steder i ler fra opkastede grøfter, i 6—7 og 5—6 meters høide over havet. Begge steder var det kun smaa ubetydelige rester, som der var anledning til at undersøge. I 6—7 meters høide fandtes: Arktiske: Pecten islandicus MULL. Tridonta borealis CHrmn. 1 eksempl., le. 28 mm., h. 25 mm. Astarte compressa Monn. Astarte elliptiea Brown. Macoma calcarea CHEMN. Mya truncata Lin., var. uddevallensis.. Lg. 70 mm., h. 51 mm. Saxicava pholadis Lin. Alm., le. 47 mm. Saxicava arctica Lin. Alm., lg. 32 mm. Boreochiton marmoreus FABR. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 1) Tectura rubella FABR. Lepeta caeca Möuz. Puncturella noachina Möun. Bela camcellata MiGH. 1 eksempl. Boreale: Anomia ephippium LIN. Aximus flexuosus MONT. Macoma baltica Li. OQnoba aculeus Govnp. busitaniske: Alvania punetura Monn. Desuden pigge af echinodermer og brudstykker af balaner. Talt 18 skaldækte mollusker, heraf 13 (72.2 %) arktiske, 4 (22.2 %) boreale og 1 (5.6 %) lusitanisk. Banken kan vel antages afsat paa omtrent 20 meters dyb, svarende til 50 % stigning. I 5—6 meters høide var skjællene saa opsmuldrede, at de i flere tilfælde ikke var bestembare. Grøften har her aabenbart været meget grund, saa de fundne skjæl maa stamme fra det aller- øverste fossilførende lag. Følgende arter var sikkert bestembare: Arktiske: Mya truncata LLI. Macoma calcarea CHEMN. Boreochitom marmoreus FABR. Tectura rubella FABR. Lepeta caeca Mörnu. - Puncturella noachina Lun. Mølleria costulata Møru. Margarita helicima FApr. Margarita grønlandica CHEMN. Margarita einered Courn. Bela bicarinata Coura. Boreale: Anomia ephippium LIN. Axmus flexuosus Monn. 14 18 H. Kaldhol. [No. 6 Macoma baltica LI. Alvania Jeffreys WALLER. Desuden pigge af Fchinus og Balanus porcatus. Dette udpluk omfatter dog rimeligvis ikke paa langt nær ban- kens virkelige artsrigdom. Talt er her fundet 15 arter, deraf 11 (73.3 %) arktiske og 4 (26.7 %) boreale. Under forudsætning af, at denne fauna har levet paa 20 m. dyb, skulde den være afsat ved 52—54 9% stigning. Sammenligner man fossillisterne fra disse 7 nærliggende fore- komster (omtrent I km. mellem de to som ligger længst fra hin- anden), der antagelig repræsenterer en stigning fra 80—55 %, viser de i gjennemgaaende en jevn forandring fra et arktisk til et mere borealt klima. Længere øst paa Sulen har jeg fundet skjæl ved Valen lige ved Blomvik. Her findes skjæl i blød lere under en myr, 3—4m. 0. h. Stedet var dog saa vandsygt, at der var liden anledning til gravning. Her fandtes kun: Macoma caleared CHEMN. Mya truncata Lin. forma typiea. Sazxicava pholadis Li. Alle er almindelige arktiske former. Man kan imidlertid ikke slutte noget heraf om bankens sammensætning, eller paa hvilket dyb den er afsat. Men antagelig maa den sammenstilles med den et par hundrede meter herfra liggende skjælforekomst ved Blomvik eller den laveste banke paa Tørlingen. Over disse to har jeg før leveret en artsfortegnelse til Rekxstap.*) Senere har jeg ved for- nyet gjennemgaaelse af det før indsamlede materiale og for Blom- vikens vedkommende ogsaa ved fornyede indsamlinger fremfundet endel flere arter. For sammenlignings skyld med de ovenfor om- talte forekomster skal jeg derfor medtage fossillisterne i sin helhed saaledes, som de nu kjendes. Forekomsten paa Blomvik har ligget i en liden lun, vel beskyttet bugt, som ved en 1'/, m. høi strandvold under hæv- ningen er blevet afspærret fra havet og omdannet til et tjern, som senere har groet igjen og er blevet til en myr. 1) Strandlinjer og terrasser i det vestlige Norge I, pag. 42—43. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 19 Dybest har man indenfor strandvolden et meget fossilrigt ler, med masser af hele skjæl, bl. a. er Pecten islamdieus her meget hyppig og bliver op til 116 mm. lang. Over leret kommer saa et mere eller mindre tykt sandlag, som fører temmelig store skaller af Lucima borealis, Mactra elliptiea og Timoclea ovata ete. Ved mit besøg var der forøvrigt kun liden anledning til at finde skjællene in situ; men de indsamlede arter stammer væsentlig fra det op- kastede materiale. Høiden over havet er ei sikkert bestemt; men ifølge eierens opgave skal den efter et af ham udført sigt med vandrør være 7 m. ved myrens nedre kant, og saa skraaner den opover omtrent 2 m., idet skjællaget strækker sig helt op til sten- gjærdet bas myren. Samtlige her fundne arter opføres under ét: Audktiske: Pecten islamndicus Mönur. I masser, lg. 116 mm. Leda minuta Mörz. 1 eksempl. Tridonta borealis CHrzMn. 2 eksempl., lg. 27 mm., h. 25 mm. Astarte compressa Mont. Alm. Astarte elliptica Brown. Alm., lg. 31 mm. Macoma ealcarea Curm. Alm., lg. 26 mm., h. 19 mm. Mya truncata Lin. . Alm., lg. 71 mm., h. 51 mm. Saæicava pholadis Lin. Alm., le. 53 mm. Saxicava arctica LIN. Alm., le. 35 mm. Boreochiton marmoreus FABR. Tectura rubella FaBr. Alm., lg. 13 mm. Lepeta caeca Mörr. Alm., lg. 12 mm. Puncturella noachima Lan. Mølleria costulata Mørn. Margarita helieina FABRr. Margarita grønlandiea CHEMN. Margarita. cimerea Courn. Lacuna divaricata FABr. Bela bicarimata Covrn. Trophon clathratus Li. — Boreale: Anomia ephippium LIN. Anomia aculeata LIN. Mytilus modiolus Lis. Brudstykker. Cardum minimum Pu. 20 H. Kaldhol. [No. 6 Cyprina islandica Lin. Smaa eksempl. Tmoclea ovata PrENnN. Le. 12 mm., h. 15 mm. Tapes pullastra Most. 1 ekspl. Lucma borealis Lin. Det største defekt, h. 32 mm. Alm. Axinus flexuosus Monn. Azxinus Sarsit PHIL. Mactra elliptiea Brown. Lg. 20 mm. Macoma baltica Lin. Zirphæa crispata LIN. 1 brudst. med laasdelen. Lepidopleurus cinerus LIN. 1 ekspl. Paietla vulgare Sm be 27 um) Nacella pellucida Lin. 1 ekspl. Littorina littorea Lin. Alm. Lattorma rudis Maton. Alm. Littorina obtusata Lis. Alm. Onoba striata Mont. Onoba aculeus GovnD. Nassa imerassatd STRØM. Buceimum undatum LIN. Lusitaniske: Anomia striata Broccar. Alvania punctura Monn. Rissoa inconspicud ALD. Bittuum reticulatum DA Costa. Parthenia interstincta Mont. Homalogyra atomus PHiu. Desuden Balanus porcatus, pigge og brudstykker af Echimus, en hel del foraminiferer ete. Det underliggende ler med sin store rigdom paa kjæmpemæs- sige skaller af Pecten islamdicus kan neppe være afsat paa mindre end 20 m. dyb, svarende til en stigning af 40—50 9", mens det øverste af sandlaget vel ikke kan være afsat paa mere end 10 m. maaske snarere mindre, svarende til 65—70 % stigning. Dette maa derfor henføres til de øverste tapesbanker, hvad ogsaa den der forekommende fauna tydelig viser. Da det er en af de faa banker her, som er kjendt, svarende til de øvre tapesbanker, kunde den fortjene en indgaaende systematisk undersøgelse, hvor man holdt hver afdeling for sig. Naar man vilde foretage et større gravnings- arbeide, er dette endnu muligt. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 21 Ialt er her fremfundet 49 sikkert bestemte arter foruden bala- ner etc., heraf 20 (40.8 %) arktiske, 23 (46.9 %) boreale og 6 (12.3 %) lusitaniske. Den paa østsiden af Tørlingen beliggende forekomst, som jeg besøgte engang for flere aar siden, har jeg ikke havt anledning til at undersøge senere; men ved fornyet revision af det indsamlede materiale er fremfundet et par arter, som ikke er kommet med i den hos Rekstap meddelte fossilliste. Forekomsten ligger omtrent 1 m. over høivandstand. Man har der et lertag, hvor der har været gravet under havets nivaa; men ved mit besøg var det raset igjen, saa det hos Rekrstap anførte profil er meddelt efter eierens opgave. De fundne arter er: Arktiske: Pecten islandicus Mörz. 7! masser. Leda minuta Muru. 1 ekspl. Astarte compressa Mont. I masser. Astarte elliptica Brown. I masser. Macoma calcarea CHEMN. Mya truncata Lin. Almindelig. Sazxicava pholadis LIN. Sazxieava arctica LIN. Boreochiton marmoreus FABR. Tectura rubella FABRr. Lepeta caeca Möru. Margarita grønlandica UrrMN. Sparsom. Lacuna dwaricata Farr. 1 ekspl. Trophon clathratus La. Boreale: Anomia ephippwm Lin. Alm. Aximus fleæuosus Monn. Macoma baltica Lin. Buceimum wundatum LIN. Desuden Balanus porcatus og pigge af echinodermer ete. Talt 18 skaldækte mollusker, deraf 14 (77.8 %) arktiske og 4 (22.2 %) boreale. Forekomsten maa være afsat paa 20—25 m. dyb, svarende til 50—60 % stigning. Paa Vartdalstranden har jeg fundet skjæl «29 | H. Kaldhol. [No. 6 i Festøen vest for husene, 6. m. over tangranden. Skjællene findes i ler overdækket af 31 m. myragtigt jordlag. I et enkelt 2—3 dm. tykt lag findes en mængde skjæl, mest som brudstykker, selv de mest massive skal. Følgende arter indsamledes her: Arktirske: Pecten islandicus Möru. Astarte compressa Monn. Astarte elliptica Brown. Lg. 28 mm., h. 21 mm., alm. Macoma calcarea CHrEMN. Lg. 28 mm., h. 20 mm., alm. Mya truneata Lin. TI masser, største hele skjæl lg. 58 mm., h. 45 mm., af brudstykker sees baade f. typica og uddevallensis Saxicava pholadis Lin. Lg. 51 mm., alm. Sazxicava aretiea Lin. Sjelden. Boreochitom marmoreus FABr. Tectura rubella FABR. Lepeta caeca Mönr. Lg. 12 mm. Sipho togatus (?) MørcH. Et lidet defekt ekspl. Boresale: Anomia ephippium LI. Macoma baltiea (?) Lin. Et defekt ekspl. Lusitaniske: Alvanig punctura Mont. 1 ekspl. Desuden balaner og pigge af echinodermer. Ialt 14 arter skaldækte mollusker, heraf 11 (78.6 ) arktiske, 2 (14.3 %) boreale og 1 (7.1 %) lusitaniske, naar de to tvilsomme arter Sipho togatus (tortuosus REEVE) og Macoma baltica medtages. Af den første fandtes et lidet defekt ekspl. (de 5 øverste vindinger er 5 mm.). Bestemmelsen er sandsynlig, men neppe fuldt sikker. Arten maa i saa fald have holdt sig i en forkrøblet form siden istiden, hvad der minder om forholdene paa Kirkøen, Hvaler, hvor den samme eller en nærstaaende art er fundet i en forkrøblet form (4 mm. 1.) i de øvre tapesbanker. Arten er forøvrigt ikke med sikkerhed kjendt fra yngre afleiringer end det midlere arealer, hvor- fra jeg har et nogle og firti mm. langt eksemplar fra fiskehuset ved Aas. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 93 Den marine grænse er el bestemt ved Festøen, men er vel om- trent 60 m. o. h. Forekomsten er antagelig afsat paa 20 m. dyb, hvilket skulde svare til en stigning af 50—55 9. Efter sin sammensætning skulde man antage, at den var noget ældre; men paa grund af skjællenes sterkt slidte og sønderbrudte udseende kan de dog ikke være afsat paa meget større dyb end 20 m. Paa et synderlig mindre dyb kan de heller ikke være afsat, saa sterk sjøgangen kan være under vestenstormene her. Paa Aure i Søkelven findes Søndmøres eneste teglverk, som jeg har besøgt et par gange for flere aar siden. Det er anlagt lige ved elven i kanten af en stor terrasse omtrent 10 m. o. h. I lertaget sees dybest nede et sterkt sandholdigt veksellagret ler med tydelig bøiede (foldede) lag, synlig mægtighed 1 m. Over dette er et renere ler, hvori forekommer endel store stene. Dette ler er overordentlig haardt, saa det maa sprænges med dynamit. Mæg- tigheden er omtrent 4 m. Det indeholder talrige brudstykker af skjæl, væsentlig i de øvre lag, 14—16 m. o. h. Selv de svære skal af Cyprina islandica er uden undtagelse knuste. Dette sees at være skeet efter indleiringen i leret, idet samtlige brudstykker er paa sin plads. Over leret hviler et 5—6 m. mægtigt sandlag. Antagelig er det det sterke pres heraf, som har gjort leret saa haardt og som er aarsagen til, at skjællene er trykket i stykker. Større udglidninger synes her ikke at have forevaaet. Følgende arter er fundne her: Aikvisise: Pecten islamdicus Möruz. Brudst. af 1 eksempl. Astarte elliptiea Brown. Et brudst., 34 mm. lg. Macoma calcarea Cnrmn. Et helt ekspl. 30 mm. lg.; men brudst. af større. Mya truncata Lin. Lg. 62 mm., h. 48 mm. Alm. Neptunea despecta Lin. Spiret og kanalen af nederste vinding af et kjæmpestort eksempl. boreale: Pecten septemradiatus Mörz. 1 ekspl. Cyprima islandica Lin. I masser. Lattorima littorea Lin. 1 ekspl. udskyllet ved elven. Macoma balticea Li. Desuden smaa brudstykker af en Balanus. 24 H. Kaldhol. [No. 6 Ialt 9 arter, hvoraf 5 (57.1 %) arktiske og 4 (42.9 %) boreale. Af disse stammer muligens Littorima littorea fra det overliggende sandlag. Den marine grænse er ei sikkert bestemt; men ligger vel omtrent i 70 m. høide. Det skjælførende ler er antagelig afsat paa ca. 20 meters dyb svarende til en stigning af 50—355 %. Den art, som giver banken sit præg, er Cyprima islandica. Denne forekomst skiller sig derved tydelig fra de nærmere kysten liggende lerlag og tyder i det hele paa et mildere klimat end de under samme stigningsprocent der afsatte lag. Sammenligning mellem de enkelte forekomster og med faunaen i de lavere myabanker i Smaalenene. Ved at sammenstille findestederne efter stigningsprocent ved afsætningen (gaaende ud fra, at de før fundne tal er nogenlunde rigtige), faar man en bedre oversigt over de klimatiske ændringer, som har fundet sted under afsætningen af disse lerlag; idet Nørve og Blomvik dog ikke medtages, fordi de indeholder en blandings- fauna. — = DN 3= . & = SEE UG Procentisk EPA SMEBNER S 2 sammens. pe OD DES NER = læ —— mess Me Sele SE | EEE NAN 5 GENE 5 = == GE > IVB0ORSTNGE Os FR += St | = SNE = = | 8 = op |< 1|5 5 Hå = pg == fod madjord. Banken fortsætter under havets overflade. Den synes at være temmelig rig paa store skjæl; men da jeg havde meget liden tid og ingen redskaber at grave med, blev undersøgelsen kun flygtig. Følgende arter fandtes her: Arktiske. Sazxicava arctica Lin. Boreochiton ruber Lowe. Margarita helic;mna FABr. Alm. Lacuna dwaricata Farr. Endel. Utrieulus pertenuis Govunrp. Sjelden. H. Kaldhol. Ip oreaner Anomia ephippium Lin. Anomia aculeata Lin. Endel. Mytilus edulis Li. Cardium nodosum 'TUrT. Lucina borealis Lin. Alm. Azxinus Sarsii Pr. Sparsom. Cyamium minutum FABr. Sparsom. Scutellina fulva Mörnu. Gibbula cimeraria LIN. Alm. Lacuna pallidula DA Costa. Alm. Hydrobia ulvæ PrkNN. Endel. Onoba striata Monn. Onoba aculeus GourLp. Alm. Rissoa interrupta AD. Endel. Skenea planorbis FaBr. Sparsom. Lusitaniske. Anomia patelliformis Lin. Alm. Anomia striatd Broccat. Ostræa edulis Lin. Alm. Pecten varius LIN. Alm. Vola maxima Lan. Alm. Cardium edule Lin. Alm. Lævicardium norvegiceum SPENGL. Lepton mitidum Tvurt. Alm. Montacuta bidentata Monn. Solen siliqua LIN. Corbula g1004 Orrvi. Alvamia abyssicola For». Endel ekspl. Rissoa violacea Drsm. Alm. Rissoa parva DA Costa. Alm. Rissoa albella Lov. Sparsom. Rissoa inconspicua ALD. Alm. Rissostomia membranacea Ap. Alm. Bitttum reticulatum DA Costa. Alm. Triforis perversa Lin. Sparsom. Parthenia imterstincta Mont. Alm. Odostomia albella Loven. 2 ekspl. Liostomia elavula Loven. 1 ekspl. [No. 6 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 43 Homalogyra atomus Prit. 1 ekspl. Nassa reticulata Lin. 1 ekspl. Acera bullata Mvurt. 1 ekspl. Cylichna eylindracea Prnn. 1 ekspl. Utrieulus truncatulus BRUG. Alm. Utrieulus mammillatus Prit. 1 ekspl. Spirialis retroversus FLEMG. Alm. Desuden brudstykker af balaner, pigge og brudstykker af Eehinus, foraminiferer etc. falt fandtes her 49 arter, deraf 5 (10.2 %) arktiske, 15 (80.6 9) boreale og 29 (59.2 %) lusitaniske. Da skjællene forekommer med hele og ofte sammenklappede skal, maa banken være afsat paa mindst 5 m. dyb. Den marine erænse er her omtrent som ved Tvedt landbrugsskole ca. 60 m. Banken skulde da være afsat ved ca. 90 % stigning. D. Nogle bemerkninger om enkelte af de fundne mollusker. Gwynia eapsula JrrFr. Denne lille, eiendommelige boreale form er ikke fundet levende ved Norges kyster. Som fossil er den tidligere funden af M. Sars 1 skjælbanken ved Ørneredet paa Kirk- øen, Hvaler. Jeg fandt den sparsomt i skjælbanken paa Aarsnes. Som levende kjendes den kun fra Englands kyster. Lutraria ellipticea Lamk. Denne store, smukke form er tid- ligere kun funden fossil af M. Sars paa Ørlandet ved Trondhjems- fjorden og ifølge BrøGGEr"!) ved Kalstadkjern, Kragerø. Levende er den kun funden af M. Sars ved Manger. Den gaar mod syd til Middelhavet. Jeg fandt den ganske talrig i et enkelt punkt af sandleret paa Kirkeide; men paa grund af daarlig opbevaring var den vanskelig at faa frem hel. Størrelsen naar omtrent den, som figuren hos For»zs & Hanr. angiver for England, 118 mm. Ft enkelt defekt eksemplar syntes endog at have været noget større. Formen er lidt bredere. 1) Strandlinjens beliggenhed under stenalderen. Anm. pag. 95. 44 H. Kaldhol. [No. 6 Psammobia tellinella, Lamk. Af denne for vor postglaciale fauna nye art fandtes et enkelt skal paa Aarsnes. Den gaar som - levende mod nord til Lofoten paa 20—40 meters dyb. Det er en boreal form, som findes ved de Britiske øer, men ikke naar syd til Middelhavet. Kelliella miliaris PriL. er en ved vore kyster paa større dyb (80—1300 m.) meget almindelig art, som har en meget vid geogra- fisk udbredelse, idet den findes fra luofoten syd til Middelhavet og overalt paa de større dyb i Atlanterhavet (G. O. Sars). Som fossil er den neppe kjendt. I skjælbanken ved Aarsnes fandtes et fragment med laas, som ifølge FrirrLz muligens tilhører denne art. Solecurtus antiquutus Punt. er en ved vore kyster nu uddød lusitanisk art, som ved afsætningen af de lavere tapesbanker har været udbredt fra Brevik til Nordfjord. Saavidt mig bekjendt er den kun funden ved Barkevik af P. Øvrn, ved Brevik (Trosvik og Smedholmen) af Mönster og paa Bærnestangen af H. FrizLr. Dens nordgrænse er nu Kirkeide i Stryn, hvor der fandtes flere hele eksemplarer med sammenklappede skal. Da den kun fandtes paa et enkelt punkt i elvens niveau, synes den ikke at tilhøre ban- kens alleryngste del. — Som levende gaar den syd til de Kana- riske øer. JMølleria costulata Mørr. Denne i vore kvartære afleiringer ellers meget sjeldne form synes ved afleiringen af myaleret paa Vestlandet at have været meget almindelig, idet jeg har fundet den i mængde overalt, hvor jeg har søgt efter smaaformer. Det er en arktisk art, som ikke er fundet levende søndenfor Lofoten, men gaar nordover til Spitsbergen og Grønland, overalt temmelig sjelden. Cingula cingulus Most. Denne for vor postglaciale fauna nye art fandtes ikke ganske sjelden i skjælbanken ved Utstein kloster. Som levende er den første gang funden af H. FrizcLE og Ga. 0. Sars i 1871 ved Bukken i fjæremaalet. Levende anføres den for- øvrigt af Sars fra vor syd- og vestkyst. Det er en lusitanisk form, som mod syd findes til Middelhavet. Jeffreysia globularis JuFrr. Et eneste vel vedligeholdt eksem- plar af denne lusitaniske art fandtes i skjælbanken paa Aarsnes. Den er ifølge G. O. Sars en meget sjelden art, som han for vort land kun anfører fra Tromsø havn og fra Husø ved Sognefjorden, begge steder fra nogle faa meters dyb. Den er udenfor vort land kjendt fra de Britiske øer. 1908] Faunaen i Vestlandets kvartærafleiringer. 45 Odostomia pallid,!, Mont. Denne anseelige Odostomia-art er tidligere kun funden fossil af H. Frere i en skjælbanke paa Hæggernes ved Bergen. Den fandtes sparsomt i skjælbanken paa Aarsnes. Som levende synes den ogsaa at være sjelden, idet Sars kun anfører den fra to steder, Bodø og Florø fra 40—80 meters dyb. Den gaar mod syd til Middelhavet. Liostomia elavula Lov. Denne lille sjeldne form fandtes spar- somt paa Aarsnes og i 1 eksemplar paa Kirkø, Stjernerøerne. Som levende anføres den af G. O. Sars fra Tananger, syd for Stavanger. Han anfører desuden 1 tomt skal fra Lofoten og M. Sars 1 fra. Kristianiafjorden. Som levende er den kun funden paa 60—100 meters dyb. Det er en boreal form, som findes til Middelhavet. Fulimella ventricosa For». er tidligere kun funden fossil paa Smedholmen af prof. Munster. Den fandtes sparsomt i skjælbanken paa Aarsnes. levende findes den kun paa større dyb (120—600 m.) fra Lofoten til Middelhavet. Eulima intermedia CANTR. er tidligere funden fossil af H. Frierz paa Hæggernes ved Bergen. Den fandtes sparsomt (10 eksempl.) i Skjælbanken paa Aarsnes. Det er en lusitanisk art, der som levende er almindelig helt nord til Hammerfest paa 60—600 meters dyb. Mangelia nebulu Mont. fandtes 3 eksemplarer af i skjælbanken paa Aarsnes. Den er tidligere blot funden fossil af MUNSTER i skjælbanken paa Smedholmen. Som levende kjendes den 1 vort land kun fra sydkysten paa 20—40 meters dyb. Det er en egte lusitanisk art, som mod syd gaar til Madeira. Bela pyramidalis STrøm & var. semiplicata, G. Q. Sars, fandtes sparsomt ved Nørve kapel. Forma typica er tidligere funden fossil af J. Horms»or i skjælbanken ved Langenes. Var. semiplicata er ny for vor kvartære fauna. Det er en egte arktisk art, som ikke er funden søndenfor Lofoten. Den er almindelig paa 40—100 meters dyb ifølge G. O. Sars. -— Bela cancellata Micn. & var. declivis Lov. Ifølge H. Frizrz!) er Bela cancellata MicH. og Bela declivis Lov. ikke artsforskjellige. Begge former fandtes sparsomt ved Nørve kapel, Tvedt landbrugs- skole, og af var. declivis Lov. fandtes 1 eksemplar i hustomten hos HenninG A. FyrinG. Det er en egte arktisk art, som er funden levende til Molde. Mod nord er den kjendt fra Grønland og Nord- 1) H. Fritz: Den norske Nordhavsekspedition, ,,Mollusca*, I. 46 H. Kaldhol. [No. 6 amerikas østkyst paa 20—120 meters dyb. Arten er ikke tidligere funden fossil. Bela bicarinata CovrH. & var. violacea MiGH. Ifølge FrizLr!') er heller ikke Bela bicarinata CovurH. og Bela violacea Mien. & var. lævior G. 0. Sars artsforskjellige. Den typiske form fandtes sjelden ved Nørve, paa Fylingen 3—4 m. o. h. 1 eksemplar, ved Blomvik 1 eksemplar og paa Tvedt landbrugsskole nogle faa eksem- plarer. Varieteterne violacea og lævior fandtes i flere eksemplarer paa Nørve. De to første er nye for vor senglaciale og postglaciale fauna. Varieteten lævior er tidligere funden fossil af J. Horm»or i skjælbanken paa Saura, Andøen. Det er en egte arktisk art, som findes levende fra Kristianiafjorden til Grønland paa 20—600 meters dyb. Cylichna cylimdracea PkNN. er tidligere kun funden fossil af H. Frriztz i Bærnestangen og paa Hæggernes. Den fandtes i flere eksemplarer paa Aarsnes, sparsomt paa Kirkeide og paa Kirkø. Det er en lusitanisk art, som findes paa 80—240 meters dyb fra Lofoten til de Kanariske øer (G. Q. Sars). Af de i dette arbeide omtalte mollusker er følgende former nye for vor senglaciale og postglaciale fauna: Psammobia tellimella Lamx. Cingula cingulus Monn. Liostomia clavula Lov. Jeffreysia globularis JEFFR. Bela cancellata MiGH. Bela caneellata MicGH., var. declivis Lov. Bela bicarinata Covura. Bela bicarmata, var. violacea Mic. Bela pyramidalis Srrøm., var. semiplicatu SArs. Det samlede antal arter af mollusker og brachiopoder fra det hele lands kvartære afleiringer skulde hermed være vokset til 3814. Der er da medregnet Cardium ciliatum Farr. og Cardium grøn- landiceum CHEMN., som er udeglemt i BrøcGGERrs artsfortegnelse. Mens jeg har slaaet sammen Sipho gracilis DA Costa og Sipho 1) H. FrizLe: Den norske Nordhavsekspedition, ,, Mollusca*, II. 1908] glaber VÆRKR., Ogsaa med hensyn til Bela-arterne har jeg da fulgt hans inddeling, Faunaen 1 Vestlandets kvartærafleiringer 47 der ifølge H. Frierz neppe er artsforskjellige. og varieteterne er sammenslaaet med hovedformerne.*) I Vestlandets kvartære afleiringer er derimod endnu ikke frem- | fundet mere end omtrent 200 arter. | 1) Efterat ovenstaaende var sat har jeg faaet tilbage fra H. FrrzLE, B. S. endel gastropoder, ved Fredriksstad. nm grønlandicum, VHEMN. og 1 eksemplar af Sipho virgatus, FriELE. Begge stammer fra Yoldialeret der og er nye for dets fauna. Den sidste er ny for vor kvartære fauna idetheletaget. | som han har været saa venlig at bestemme, fra Valle teglværk Iblandt disse viste der sig at være ? eksemplarer af Bucci- Figurforklaring. Planche I. .1—2. Lutraria elliptica Lam. fra Kirkeide. 1. Planche II. —2. Psammobia tellinella Lam. fra Aarsnes. Jeffreysia globularis JEFFR. fra Aarsnes. Liostomia clavula Loven fra Aarsnes. Cmgula cimgulus Monn. fra Utstein kloster. Bela pyramidalis Strøm fra Nørve kapel. Bela cancellata MiGH. fra Nørve kapel. Bela bicarinata Covutran. fra Nørve kapel. JSep en 29 A. Skjælbanker paa Søndmør...... LJ PR å Indhold. 1. De: øverste myabanker...-- JJ 2. Lavere myabarker «JR 3. Tapesbanker rss TET B.* Skjælforekomster 1 Nordfjord SJ SE 1. Øverste myabanker ss ER NE Dar 2, Tsocardialer og-lavere tapesbanker 1 NPE C. Skjælbanker i Ryfylke... EE 1. Myabanker «Soule EEE 2. Tapesbanker. SJ D. Nogle bemerkninger om enkelte af de fundne mollusker ....+..+++> eN Figurforklaring SEES OOS ORO JO ORO OJR SOR ORO ORO ORO ORO ROO ON Dan Planche I. Bergens Museums Aarbog 1908 No. 6. sep + * de Bergens Museums Aarbog 1908 No. 6. Planche II. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 7. Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. I. Hjorten. Af James A. Grieg. (Med 7 tekstfigurer). | | | Vi Å | | Vi å | Mi NE kvartære molluskfauna har i de senere aar været gjenstand for en meget indgaaende behandling. Ligeledes foreligger der flere betydningsfulde arbeider over vort lands flora i ældre tider. For hvirveldyrenes vedkommende har professor CorreTT beskrevet de i glaciale og postglaciale afleiringer fundne fossile fiske. Pro- fessor GULDBERG behandler udførligt et større fund af knokler af Lagenorhynchus albiwrostris, som blev gjort i mars maaned 1878 under jernbaneanlægget i nærheden af Holmestrand. I ,Om sub- fossile og forhistoriske knokkelfund af pattedyr i Norge* gir endelig GULDBERG en oversigt over de indtil 1884 kjendte norske patte- dyrfund. Forøvrigt findes der kun spredte notiser over vort lands hvirveldyrfauna i ældre tider. I foreliggende arbeide har jeg søgt at give en samlet frem- stilling af, hvad vi for tiden ved om hjortens udbredelse i Norge i ældre tider. I sammenhæng hermed er diskutteret spørgsmaalet om naar og ad hvilken vei, hjorten er indvandret til Norge. Det er tanken senere at behandle ogsaa andre af vort lands hvirveldyr. Materiale til dette arbeide har med stor beredvillighed været mig udlaant fra universitetets zoologiske og mineralogiske samlinger og fra Stavanger museum, hvorfor jeg herved bringer d'hrr. professor dr. W. C. BrøGGER, professor COLLETT og konservator HerLLIEsEN min bedste tak. Ligeledes er jeg d'hrr. kandidat A. W. BRrøGGER, hoteleier G. GUrLLAKSEN, professor dr. G. GUSTAFSON, direktør JENS HormBog, overlærer JØRGENSEN, docent Korpzrur, kandidat Qscar SUND, museumsinspektør WinGzE, herredskasserer FriptTsJOF ØVREBØ og amanuensis Øren tak skyldig for den værdifulde bistand, de paa forskjellig maade har ydet mig. 4 å James Å. Grieg. [No. 7 Hjorten, Cervus elaphus Lm. Den hjort, som hører hjemme i det vestlige Europa, afviger fra den central- og østeuropæiske hjort ved sin mindre størrelse og ved mindre kraftigt udviklede horn. I ,History of the european fauna* søger professor ScHARFF at forklare denne forskjel ved at der har været to hjorteindvandringer til Europa, en ældre fra Lille- asien, som trængte frem til Vesteuropa, og en senere fra Sibirien til Central- og Østeuropa. FEfterat have omtalt hjortens udbredelses- omraade i ældre og nyere tid og de forskjellige hjorteracer siger ScHARFF herom: ,There were probably two distinet migrations of the Red Deer into Europe. An older one coming from Asia Minor into Greece. which stocked Sardinia, Corsica, Malta, and North Africa in the first place, when these were still connected with one another. This same migrations likewise affected western continental Europe, the Irish Red Deer being probably the descendant of this very ancient stock. The latter entered the island when it was still part of the Continent. The later migrations of a larger form came from Siberia and mainly over Eastern and Central Europe, but it appears that it also reached England, although there is no evidence of any of these Siberian deer having ever inhabited Ireland.* Paa den skandinaviske halvø forekommer hjorten i vor tid inden to vidt adskilte omraader, et i det sydlige Sverige, Skaane, og et langs Norges vestkyst. Den svenske hjort er svær og storhornet og slutter sig nærmest til den mellemeuropæiske race, medens den mindre, smaahornede norske hjort mere stemmer overens med den skotske. [ tilslutning til ScHarrrs theori hævder dr. STEJNEGER i en artikel i s The American Naturalist*, vol. 35, at der ogsaa til Skandinavien har været to forskjellige hjorteindvandringer, en ældre i præglacial tid paa en landbro fra Skotland til Norges vestkyst og en senere sydfra til Sverige. I ,OQn the geographic races of Red Deer in Skandinavia*, hvor de skandinaviske hjorteracer nøiere beskrives, kommer derimod professor LØnNNBERG til det resultat, at det mest sandsynlige er, at ,the red deer should have found its way from Sweden to southern Norway and then from there along the coast to western Norway where it gradually extended its distributions northward along the atlantic coast.* Den vei hjorten skulde have taget, falder saaledes sammen med ekefloraens indvandringsvei efter Buyrtts theori. 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna 1 ældre tider. 5 I ,The origin of the so-called atlantic animals and plants of Western Norway* tager dr. STEJNEGER spørgsmaalet om den norske hjorts afstamning op til fornyet behandling. Ved indgaaende sammen- ligninger mellem skaller af norske, skotske og irske dyr, kommer han til det resultat, at disse er fuldt overensstemmende med den norske. Hjorten maa derfor være indvandret til Norge fra Skot- land over en sammenhængende landforbindelse, som maa have været tilstede efter den store istid (interglaciale periode). Af nedenstaaende fremstilling, hvor jeg har søgt at samle, hvad vi ved om hjortens udbredelse i Norge i ældre tider, vil det frem- gaa, at hjorten tidligere har havt en videre udbredelse og ikke været et saa udpræget kystdyr som i vor tid. OQgsaa i Sverige har hjorten i ældre tider havt en større udbredelse. I begge lande kan hjorten med sikkerhed ikke følges længere tilbage end til den postglaciale periode (tapestiden), hvor enhver landforbindelse mellem Norge og Skotland er udelukket. Den postglaciale hjort, som har været stam- faren for vor nulevende, har været et stort, kraftigt, sværhornet dyr, som stemmer nærmest overens med den mellemeuropæiske race. Jeg maa derfor slutte mig til Lønn»Brras theori, at hjorten ikke kan være indvandret til Norge vestenfra fra Skotland, men at den maa være kommen søndenfra over Danmark og Sverige. Den norske hjort er i vor tid et udpræget kystdyr, som fore- kommer paa en række spredte lokaliteter langs vor vestkyst fra Ryfylke paa Boknfjordens nordside, 59" 20' n. br., op til sydsiden af Foldenfjord, Nordre Trondhjems amt, hvor den hovedsagelig holder til paa Otterøen. Endnu i ottiaarene af forrige aarhundrede fandtes der en stamme ogsaa paa Foldenfjordens nordside, i Kvisten og Kolvereid, 65" n. br. Denne stamme, som var ganske liden, er anta- gelig dog nu forsvunden. I de seneste aar synes forøvrigt hjortens sydgrænse ikke at være Ryfylke men Skaanevik paa søndre side af Aakrefjord, Søndre Bergenhus amt, 599 45" n. br. Ifølge de i Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift* offentliggjorte rapporter over Fældede elgsdyr, vildren og hjort i Norge*, som er udarbeidet efter Jensmændenes opgaver, er der i Ryfylke ikke fældet nogen hjort efter 1898, da to dyr blev skudt i Sand. I nabodistriktet Vikebygd i Søndre Bergenhus amt er der ikke skudt noget dyr efter 1902, saaat hjorten ogsaa i dette distrikt synes at være forsvunden. Omstreifende individer kan undertiden træffes langt udenfor det 6 James Å. Grieg. [No. 7 omraade, hvor hjorten for tiden er stationær. Dyr af de sydlige stammer er saaledes af og til udvandret til Jæderen. I 1896 og 1897 saaes enkelte individer i Mandalsdalføret og i dalene ovenfor Kristiansand. I 1869 blev en hjort skudt i Slidre i Valders. I 1842 dræbtes et dyr ved Laurvik og i 1840 et i Bærum ved Kri- stiania. Der foreligger endog beretning om, at hjorten har forvildet sig saa langst østover som til Trysil i Østerdalen. Omstreifere fra stammen i Namdalen har trængt sydover til Trondhjemsfjorden og nordover helt op til Vegen og Alstenø, Nord- lands amt, 65” 50" n. br. Paa Alstenø har der forøvrigt ogsaa i ældre Fig. 1. Hjortehorn fra Belsvaag, Alstahaug. tider forekommet hjort. I 1856 fandtes nemlig ved grøftegravning paa gaarden Belsvaag i Alstahaug en meter under jorden et horn af et usedvanligt kraftigt individ. Dette horn, hvoraf her bringes et billede (fig. 1), opbevares i universitetets zoologiske museum. Ifølge velvillig meddelelse fra kandidat Oscar Sunb har hornet en længde maalt i ret linje fra spidsen til rosenkransen af 81 cm., maalt langs hornets krumning er hornets længde 95.5 cm. Diameteren lige over rosenkransen er 4.5 cm. OQmkredsen mellem iste og 2den gren er 15 cem.*) 1) Nærmere oplysninger om hjortens nuværende udbredelse inden vort lands grænser vil findes i professor CorrLetts meddelelser om Norges pattedyrfauna. Ligeledes findes der i ,Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift" mange værdifulde oplysninger; blandt andet findes der i dette tidsskrift detaljerede op- gaver over fældede dyr. 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 7 I vor tid er hjorten kun en tilfældig gjest i Nordlands amt, men flere stedsnavne tyder paa, at den i ældre tider maa have havt fast fod inden amtets grænser. Her skal nævnes Hjortskarmoen i Vefsen, et navn som synes at vise, at hjorten en gang maa have havt sin gang gjennem skaret. Ligeledes har professor Rven afledet gaardsnavnet Hinderaa i Nesne af hind.*) Det er derfor ikke usand- synligt, at hjorten en gang har forekommet op til polarcirkelen. Den er dog ikke med sikkerhed paavist nordenfor Alstenø, 66* n. br. (kfr. PeDeEr CLAUSsØN). I det sydlige Norge har hjorten i ældre tider havt en større udbredelse og ikke været et saa udpræget kystdyr som i vor tid. I det afsnit af Peder Claussøns Friis samlede skrifter, hvor dyrene skildres — forfattet 1599 — heder det: sy Heden ved 60 aar forleden var her i denne søndre part aff Norrig, som kaldes sønden-fieldtz, saa offuerflødjg mange hjorte ligesom oc tilforne aff begyndelsen haffde verrett, at een veidemand eller schiøtte (huilehen jeg kjendt haffuer) Anno 1550 sagde sig at haffue schutt med bue og drebt udj een høest oc vinter saa mange hjorte oc hinde, at hand hatffde deraff 15 deger huder,*) men kiødet loed hand lige i schoutfuen at raadne uden huis hand dagligen med sit foleh kunde fortære. Saa komb der forbud paa heden (ved) Anno 1560 at ingen maatte schiude hjorte eller hinde huilket forbud bleff staaendis (till) Anno Christj 1580, da bleff det forløffuit att huer jordegendis bonde maatte paa sit eget arffue-goedtz laade huert aar schiude 2 diur om høesten, 14 dage før Bartholomej dag oc 14 dage epter,*) doeg ingen anden tijd om aarett. Men den neste vinter der effter daa bleffue alle hjorte oc hinde saa drebt oc schiuden aff een haab krybsehiøtere, att mand nu iche kan finde een hjort eller een hind i disse thou lehn.**) I ,Norriges oc omliggende Øers sandfærdige Bescriffuelse" siger PEDEr Cravussøn om Raabygdelaget (Aamli, Evje, Bygland og Valle i Nedenes amt): — — — — — de hafue oc stor hielp aff vildt, som de skiude, saa som elgsdiur oc rinsdiur, hjorte oc hinde, oc 1) Ønavnet Hindø i Lofoten skal derimod ifølge professor SopHUs BUGGE ikke kunne afledes fra dyrenavnet hind, men sandsynligvis fra det gotiske hinpan, fange. Samme afledning har gaardsnavnet Hennes eller Hinnarnes paa Hindøen. ?) Deger eller deker af lat. decuria, antal af ti. 3) 10de august til 7de september. 3) Lister og Mandals amt. 8 James Å. Grieg. [Norli atskillige skougfugle, til deris føde oc underholdning.* I denne Norges beskrivelse omtales hjorten endvidere fra Hitteren, hvor den gang som i vor tid landets største hjortebestand fandtes, og fra Vikten (659). Forøvrigt heder det, at der i Nordlands skoge er elg, hjort, hare og overfiødigt med ren, samt at disse dyr, særlig renen, jages af finnerne. Hos ældre forfattere findes ingen nærmere oplysning om hjortens udbredelse inden landets grænser. I middelalderen maa forøvrigt hjorten have været meget almindelig. Ved gravninger i Oslo, Bergen (Tyskebryggen) og Trondhjem er der nemlig i affaldsdynger fra denne tid fundet talrige hjorteknokler. Ligeledes har antikvar NIconaysEN ved gravninger i og ved Lysekloster ruiner fundet levnin- ger af hjort sammen med knokler af vore husdyr. Af senere forfattere skal her kun nævnes PonTOPPIDAN, som I ,, Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" siger, at hjorten mangler paa østlandet, men at den findes ude ved havet i Trondhjems og Bergens stift. Det var ulven, som havde forjaget og decimeret hjortebestanden. Endnu i første halvdel af forrige aarhundrede var bestanden i aftagende, da ulvemængden fremdeles var stor. Først efter 1850, da ulven mere og mere forsvandt, saa at der nu i det sydlige Norge kun er en liden stamme tilbage, tiltog igjen hjortebestanden. I det 16de og 17de aarhundrede var saaledes hjorten ikke et saa udpræget kystdyr som i vor tid, ligeledes havde den den gang en større udbredelse, idet den forekom østerover til Sætersdalen og Aamli. Muligens har den ogsaa forekommet noget længere mod nord end i vor tid. I det 18de aarhundrede finder vi hjorten inden omtrent det samme om- raade som nu, men bestanden var mindre. Inden det af hjorten nu besatte omraade finder man hyppigt stedsnavne, som henpeger paa dyret, saasom Hinderaa i Nerstrand, Hinderli i Sveen, Hjorteland i Sundal, Kvinherred og Hammer, Hjortedal i Skaanevik, Fuse og Søkkelven, Hjortsæter i Gloppen, Hjortdøla i Horningdal, Hjertøen ved Hitteren o. s. v. Men ogsaa udenfor de nuværende hjortedistrikter finder vi stedsnavne, som maa afledes af dyrenavnet hjort (eller hind). Ovenfor er allerede nævnt fra Nordlands amt Hinderaa i Nesne og Hjortskarmoen i Vefsen. Her hidsættes efter Ryan: , Norske Elvenavne* og ,, Norske Gaardnavne") 1) Af dette verk er bidtil kun udkommen 9 amtsbeskrivelser (Smaalenene, Akershus, Hedemarken, Kristians, Jarlsberg og Laurvik, Nedenes, Søndre og Nordre Trondhjem og Nordland). 1908] Bidrag: til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 9 fra andre dele af landet nogle saadanne navne. For bedre over- sigtligheds skyld er navnene ordnede amtsvis: Nordre Trondhjems amt. Hindberg og Hindbergaunet i Verran. Hindrem i Stranden. Muligens ogsaa Hyndøen i Frosten. Søndre Trondhjems amt. Hindset i Opdal. Stavanger amt. Hinderaaker i Avaldsnes paa Karmøen. Fra Karmøen foreligger forøvrigt ogsaa andet bevis paa, at her en gang fandtes hjort. Paa gaarden Matland i Avaldsnes blev der for en del aar siden fundet et sterkt forvitret stykke af et hjortehorn. For nogle aar siden fandtes endvidere under brønd- eravning paa gaarden Store Sund i Torvestad to stykker af et hjortehorn. Ligeledes fandtes ved Sandve i Ferkinstad en horn- spids. Jeg skal senere komme tilbage til disse fund. Lister og Mandals amt. Hjorteland i Halsaa. | Tjorteland i Holme. Tjorteland i S. Undal. Tjortenes 1 S. Undal. Nedenes amt. Hørte i Landvik. Hirsdal i Søndeled. Hjortspladsen i Hisø. Bratsbergs amt. Hørte paa grænsen mellem Bøherred og Nesherred. Hørtevand i Gjerpen. Hørtesæter i Gjerpen. Buskeruds amt. Hørter ved Holsfjorden. Hørtvedt i Sandsvær. I denne forbindelse maa nævnes, at i 1891 fandtes ifølge pro- fessor COLLETT ,1i Viulsmarken paa Ringerike i en dybde af 17: meter et enkelt horn, som havde den usedvanlige længde af 1 meter; vidden lige over rosenkransen var 260 mm. Dets vegt var 4.3 kilogr. 10 James A. Grieg. [No. 7 Dette horn havde 11 spidser, med antydning til den 12te, og dyret havde altsaa muligens været en 22-ender. Hornet var enkelt og synes at have været fældet; andre skeletdele fandtes ikke.* Det er endvidere ikke usandsynligt, at gaardsnavnet Hjertum i Spydeberg, Smaalenene, bør afledes fra hjort og Hindalen i Tønset, Hedemarken, fra hind. Alle her anførte navne kan, omend afledet fra hjort eller hind, naturligvis ikke betragtes som sikkert bevis for, at hjorten en gang har forekommet i vedkommende egn. At dette dog er tilfældet for mange, kanske de fleste af disse navne maa ansees hævet over enhver tvil. Herfor taler Peber Cnaussøns udtalelser, at hjorten i det 16de og 17de aarhundrede forekom i Lister og Mandals amt og i Nedenes amt. Herfor taler endvidere fundene af hjortehorn i Avaldsnes, Ferkinstad og Torvestad paa Karmøen samt i Viulsmarken paa Ringerike*) og paa Alstahaug, Nordland. I Sverige, hvor hjortens udbredelsesomraade 1 vor tid er ind- skrænket til det sydlige Skaane, har den i ældre tider forekommet i det mindste saa langt nord som til Bohuslen, Dalarne, Øster- og Vestergøtland og Gotland. Ifølge velvillig meddelelse fra professor LøNNBERG er Marieberg i Uddevallatrakten og Skedvi i Dalarne de nordligste steder i Sverige, hvor fossile levninger af hjort er paavist (kfr. Fauna och Flora, 1906, p. 6). TI Øster- og Vester- gøtland har øiensynlig hjorten en gang været meget talrig, hvad adskillige fund af hjortelevninger viser. Af senere fund kan nævnes fundene fra Tåkern og Valdemarsvik i Østergøtland (kfr. Fauna och Flora 1906, p. 190) og fra Hornborgasjøn og Vipmossan ved Vartofta i Vestergøtland (kfr. KortHorr, LiLLJEBORG, SERNANDEBR). Vi ser saaledes, at i Norge maa hjorten en gang have været udbredt over hele landet op til Nordland, sandsynligvis op til polar- cirkelen, medens den i Sverige har forekommet op til den norske grænse, Bohuslen og Dalarne. Hjortens udbredelsesomraader 1 de to lande mødes saaledes. Der kan derfor ikke være noget til hinder 1) Nævynes kan i denne forbindelse, at ved gravninger i Oslo er der ifølge meddelelse fra professor GustaFson fundet en hel del hjortehornstumper. De fleste af disse fund er fra middelalderen. Noget sikkert bevis for, at hjorten en gang har levet i Kristiania nærmeste omegn, er dog ikke disse fund. 2) I de centrale og nordlige dele af Sverige er myrerne som oftest saa sure, at dyreben og horn blir opløste. Man finder derfor forholdsvis sjeldent fossile dyrelevninger i disse dele af landet. OQgsaa de norske myrer er sure, hvorfor det heller ikke her i landet er hyppigt, at dyrelevninger findes i myrerne. 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. LIE for, at der i ældre tider har foregaaet en indvandring af hjorten fra. Sverige til Norge. I Norge kan hjorten med sikkerhed følges tilbage til tapestiden, tiden før tapessænkningen. Derimod foreligger der ikke noget bevis for, at den har levet i landet allerede under den interglaciale periode. Jeg skal her omtale de ældste hjortefund, som det har været muligt at faa rede paa. Da dr. Revuscn i 1874 og 75 studerede virkningerne af havets arbeide paa Søndmørs udøer og Statlandets halvø, fandt han ved eravning 1 Sjonghelleren paa Valderø under et indtil 7 fod (2.2 m.) tykt guanolag af faaregjødsel et kulturlag, hvori fandtes aske, træ- kul, sodede og mørnede stene, skjæl, ben af fiske, fugle, hjort, husdyr og menneske samt 93 oldsager bestaaende af pilespidse af ben eller horn, benprener, et par benskeer, et stykke af en benkam, brud- stykker af en forsiret lerurne, en sænkesten og en pilespids af jern. Ved hjælp af denne pilespids kunde fundets alder bestemmes til at tilhøre den romerske jernalder, eller tiden fra omkring Kristi fødsel, da romerne fik fast fod nord for Alperne, til ca. 400 efter Kristi fødsel. Pattedyrbenene var delvis spaltede for marvens skyld. Etatsraad STEENSTRUP, som havde faaet pattedyrbenene til under- søgelse, har i brev til professor CorretT meddelt, at hjorte- benene viste sig at tilhøre ,i forhold til deres alder ret kraftige individer*. I 1878 foretog afdøde konservator LoranGE udgravninger 1 Sjonghelleren, Rønstadhelleren paa Lepsø og Havnsundhelleren. Som i Sjonghelleren fandtes ogsaa i de to andre hellere dyreben. Disse opbevares nu i Bergens museum, og jeg har blandt dem kunnet paavise ben af hjort, der ligesom de af STEENSTRUP undersøgte hjorteben maa have tilhørt store, kraftige dyr. Desværre har ikke fundene været holdt ud fra hinanden. Det er derfor ikke muligt at afgjøre, fra hvilken heller hjortebenene stammer, men ifølge mundtlig meddelelse fra LoranGE skal de være fra Sjonghelleren og Rønstad- helleren. Fundet fra Rønstadhelleren tilhører ifølge dr. SCHETELIG det 2det aarhundrede e. K. f. Fra broncealderen foreligger saavidt vides intet fund af hjorte- levninger. Derimod er hjortehorn og hjorteben to gange paa Jæderen fundet sammen med gjenstande fra den ældre stenalder. I 1900 opdagede konservator HerLLIEsEN paa den nordre skraa- ning af det lave eid, som adskiller Haalandsvandet fra Kvernevigen, Raudeberg pgd., en affaldsdynge eller kjøkkenmødding fra den ældre 12 James A. Grieg. [No. 7 stenalder. Affaldsdyngen ligger 18.6 m.o. h. opunder en lav bjerg- kuppe, som maa have afgivet godt ly mod nordenvinden for de mennesker, som en gang holdt til her. Dyngen, som hvilede direkte paa aur, er 9 m. i tvermaal og 30 cm. tyk. Den dækkedes af et 25 em. tykt muldlag. Foruden nogle flintesager, kulrester og nødde- skaller indeholdt affaldsdyngen skaller af østers (Ostrea edulis), hjertemusling (Uardium edule), albuskjæl (Patella vulgaris) og kuung (Littorima littorea) samt ben af torsk (Gadus callarwus), svartbag (Larus marinus), lomvie (Uria troile), geirfugl (Aleca impennis), hund (Canis familiaris), oter (Lutra lutra), graasæl (Halichoerus grypus) og nogle stykker af en menneskeskalle. FEndvidere fandtes et par smaa stykker af hjortehorn. Ifølge ØYrn, som noget senere samme sommer besøgte denne stenaldersboplads, tilhører den tapes-littorinatiden. Den anden gang, da hjortelevninger fandtes sammen med gjen- stande fra den ældre stenalder, var paa en boplads, som høsten 1907 blev udgravet af konservator Heurrzsen og kandidat A. W. BRØGGER 'i Svarthaala ved gaarden Viste i Raudeberg pgd. Denne hule eller heller ligger ca. 1 km. NNV for bopladsen ved Kvernevigen; høiden over havet er-17—18 m. TI en foreløbig meddelelse i , Naturen* 1908 oplyser kandidat BrøGGER om dette fund, at under den natur- lige jordbund, som havde en tykkelse af 30 cm., kom man ned paa et 30—40 cm. tykt kulturlag, som bestod af store masser skjæl (Littorina littorea, Ostrea edulis og Patella vulgaris) samt i mængde- vis af dyreben, tildannede og ikke tildannede. Museumsinspektør WincGzE 1 Kjøbenhavn, som havde den svære samling dyreknokler til bestemmelse, har kunnet identificere ikke mindre end 53 arter (17 pattedyr, 28 fugle og 8 fiske). Blandt pattedyrene var to, ilder (Mustela putorius) og vildsvin (Sus scrofa ferus), som ikke tid- ligere har været paavist i Norge. Ligesom bopladsen ved Kverne- vigen tilhører denne tapes-littorinatiden. Ifølge velvillig meddelelse fra inspektør Winaz fandtes der af hjortelevninger adskillige løse tænder og knokler af gamle og unge dyr, blandt andet to wuens hælben af voksne. FEndvidere fandtes flere stykker af horn. Da ingen af knoklerne var hele, kan intet siges om lemmernes længdeforhold. De foreliggende smaa stumper af horn giver heller ikke nogen oplysning om størrelsen. ,Derimod kan det efter knoklestumperne og tænderne skjønnes, at Viste- hjorterne har været af anseelig størrelse, dog mindre end Cervus canadensis Q. Fra stenalderen i Danmark har vi hjorte, som er større end Vistehjorterne, men vi har ogsaa dem som er mindre.* 1908] Bidrag: til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 13 Da Skeie- eller Vigsvandet paa Jæderen 1885—87 blev ud- tappet, fandtes ved hovedkanalens gravning midt ude paa vandbunden et skelet af en fuldt udviklet kronhjort, som af landbrugsingeniør GRrIMNES, der ledede udtapningsarbeidet, blev indsendt til Stavanger museum. Et andet sted i kanalen fandtes af gaardbruger ANDREAS Scaerz et hjortehorn, hvoraf desværre kun det øverste parti er bevaret (fig. 20). Dette stykke, som af hr. ScHriz er skjænket Bergens museum, giver indtryk af at have tilhørt et meget stort og kraftigt dyr, større og kraftigere end den nulevende race. Skeievandet laa 6 m. over havet og var adskilt fra dette ved en noget over 200 m. bred strandvold af grus og rullede fjærestene. Denne strandvold, ,sjørinden*, havde en høide over havfladen af indtil 8.5 meter. Da kanalen blev gravet gjennem sjørinden, fandtes under et flere meter mægtigt gruslag et lag fast presset torv eller gytje, som var til adskillig hinder ved arbeidet. Torvlaget strakte sig ogsaa indenfor strandvolden og dannede Skeievandets bund. Det var i dette lag, at hjorteskelettet og hornet blev fundne. I august 1901 undersøgte direktør Horm»or findestedet og skriver herom i » Planterester i norske torvmyrer”: Pen gamle sjøbund indenfor strandvolden bestaar for den største del af et mægtigt gytjelag, der har krævet et meget betyde- ligt opdyrkningsarbeide, men som nu udgjør et godt og frugtbart agerland. Langs kanterne, især 1 grunde bugter, blev ved udtap- ningen tørlagt strækninger med fin sand; der opstod herved en mindre sandflugt, som dog nu forlængst er dæmpet ved beplantning med marehalm og strandrug. I de gravede kanaler og mindre grøfter kan lagfølsen let studeres. Bækkenets bund bestaar, hvor den kunde naaes, af grov, tildels grusblandet sand. Derover følger et lag af frisk og ren eytje, der danner en direkte fortsættelse af det sammenpressede gytjelag under strandvolden og som ogsaa ved sit fossilindhold viser stor overensstemmelse med dette. Mægtigheden af dette nedre lag gaar op til 1.4 m. Ogsaa her indeholder gytjen rige levninger af en varm og frodig ferskvandsvegetation, hvor navnlig Najas-arterne indtager en fremtrædende plads. — — — — Over dette oytjelag følger et tydelig vandret skiktet sandlag, der med vekslende mægtighed fra faa milimeter til ca. 0.2 m. kunde paavises over store dele af sjøbunden. Enkelte steder lykkedes det dog ikke at gjenfinde det. Mægtigst er sandlaget henimod strandvolden; det kunde her sees, at det danner en umiddelbar fortsættelse af denne og af det mægtige sandlag, som optræder langs Skeievandets gamle 14 James A. Grieg. [No. 7 bred, og som øverst leverer materiale til den tidligere nævnte sand- flugt. Sanden er tildels blandet og veksellagret med sytje. — — — — Over sandlaget følger atter et gytjelag, der viser stor ydre lighed med det nedre. Ligesom i dette aftager fossilernes talrighed raskt, efterhvert som man fjerner sig fra bredderne. Over den største del af den gamle sjøbund naar dette lag helt op i dagen; men nær bredderne dækkes det delvis af et mere eller mindre mægtigt recent sandlag, der dels er udvasket af strandvolden, dels er flyvesand. Over enkelte partier er gytjen sterkt blandet med rester af tagrør og siv og gaar her tildels optil over i virkelig sivtorv med talrige rhizomdele og rødder af Scwrpus lacustris. Mægtigheden af det øvre øytjelag gaar op til henimod 1 m. — — — — Å Hjorteskelettet og hjortehornet blev fundet i det undre øytjelag. De maa saaledes stamme fra perioden før tapessænkningen. Gytjen, hvori de laa, indeholder ,rige levninger af en varm og frodig vege- tation af vand- og sumpplanter, tildels arter, der som Najas marina, Cladium mariseus, Carex pseudocyperus og Ceratophyllum demersum nu ikke findes paa Jæderen, men først i langt sydligere, henholdsvis østligere trakter.* Fra Stavanger museum har jeg ved konservator HErLLIESENS velvilje faaet udlaant skelettet, hvorfor jeg herved bringer ham min bedste tak. Skelettet er desværre meget mangelfuldt. Af hovedets ben er kun bevaret pandebenene med paasiddende horn — af venstre horn dog kun det nederste parti med lste og 2den tak — samt den forreste del af underkjæven. Dette er saa meget mere at beklage da jo kraniet har den største betydning med hensyn til racespørgs- maalet. FEndvidere var bevaret 6 halshvirvler, 10 brysthvirvler, 6 lændehvirvler, en korsbenshvirvel, nogle ribben, skulderbladene, over- og underarmsbenene, høire mellemhaandsben, et fingerled, laarbenene, høire knæskjæl, skinnebenene, rullebenene og hælbenene. De fleste af disse knokler er dog mere eller mindre defekte. Til sammenligning har jeg havt et skelet af en 12-ender fra Masfjorden, et af centrerne for hjortens nuværende udbredelse inden Bergens stift. FEksemplaret maa saaledes ansees for at være en typisk vestlandshjort. Af venstre horn er kun bevaret det nederste parti med de to første takker. Høire horn har været brukket paa to steder, men stykkerne er i behold og kunde sammensættes. Hornets form vil fremgaa af hosstaaende figur (fig. 2 åa), hvorpaa ogsaa er afbildet RE 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 15 det venstre horn (fig. 2 b) samt den bevarede del, kronen, af det hjorteborn (fig. 2e), som samtidig med skelettet blev funden ved Skeievandets udtapning. Høire horn har en længde af 56 cm., spidsen af øverste tak mangler dog. (Høire horn af Masfjordsskelettet er 63 cm. langt). Lige over rosenkransen er diameteren 6.1 cem.; det andet horns diameter er 6.4 em. Paa Masfjordsskelettet er disse maal hen- holdsvis 6.2 em. og 5.8 em. Som det vil sees af figuren har høire horn 5 udviklede takker. Der er dog antydning til endnu en 6te rudimentær tak. ?den tak, istakken, er afbrukken, men at dømme efter det gjenstaaende basale parti og fra 2den tak paa det andet horn maa den have været vel udviklet. 3die tak, midttakken, er bøiet sterkt opad. Med hensyn til hornenes indbyrdes stilling til- hører dyret den ,smalle type” fra de danske øer, ,.som har hornene rettede mere lige i veiret* (kfr. WincGz, tab. 7, fig. 2); til denne type hører ogsaa den af LØNnNBERG af bildede skalle af en ung svensk kronhjort. Skelettet fra Skeievandet har tilhørt et kraftigt vel udviklet individ, som øiensynlig har været noget yngre end Masfjordsindividet. En sammenligning af de enkelte skeletdele viser, at de fleste af knoklerne hos skelettet fra Skeievandet gjennemgaaende er større og kraftigere end hos skelettet fra Masfjorden. Jeg hidsætter her maalene af ekstremiteternes knokler (fig. 3), hvor denne forskjel er mest iøinefaldende. De 1 paranthes satte tal er af Masfjordsskelettet. Alle maal er i centimeter. Længde af venstre skulderblad langs ydre laterale rand wD 6.5 (24.5) =- » høire humerus mellem articulationsfladerne . 24.6 (23.5) — » Venstre — % —- 24.7 (23.3) — » høire radius å —- 28.7 (25.7) — » Venstre — å — DEM 25:0) — ehoresuma medvolecramom QA 32.5 (33.5) — y Venstre — , EE NNN 33.4 (33.4) — » høire metacarpus mellem artieulationsfladerne 26.2 (23.4) — » lste phalang paa høire fods 4de taa mellem arneulauonsiadere 5 HS 00) —- » høire femur mellem artieulationsfladerne 30.5 (28.4) — pe tibia ; — 50 (825) — » Venstre — ae — E E20) — , høire astragulus ,, — US (2) — » Venstre — Å — 4.8 (4.9) 16 James A. Grieg. [No. 7 Fig. 2. a—b. Horn af et hjorteskelet, fundet ved udtapning af Skeievandet, Jæderen. c. Spidsen af et hjortehorn fundet sammesteds. 1908| Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 1174 Fig. 3. Skulderblade (a. b), over- og underarmsben (c, d), høire mellemhaands- ben (e). fin gerled (f). laarben (g, h), skinneben G. k) og rulle- og hælben (1, m af et hjorteskelet, fundet ved udtapning af Skeievandet, Jæderen. 18 James Å. Grieg. [No. 7 Længde af høire caleaneus mellem artieulationsfladerne 4.8 ( 5.1) — ,» Venstre — å — 112 (08 Knoklernes form vil fremgaa af hosstaaende figur (fig. 3). Høire skulderblad er saa defekt, at det ikke kunde maales. Sammenlignet med Masfjordsskelettet skulderblade har disse, skjønt større, en sma- lere og slankere form. Hos Masfjordsskelettet er diameteren af skulderbladets ledflade samt Tuberositas supraglenoidalis 56.5 em., hos det andet eksemplar derimod kun 54.5 em. Hos Masfjords- eksemplaret er største diameter af Collum scapulæ 3.6 em. og mindste diameter 2.3 em., hos det andet eksemplar henholdsvis 3.5 em. og Fig. 4. 1ste—5te (a—e) og 7de (4) halshvirvel af et hjorteskelet fra Skeie- vandet, Jæderen. 1.8. Ulna mangler Processus coromoidcus. Paa høire albuben er desuden Olecranon noget defekt. Som det vil sees af ovenstaaende maal har skelettet fra Skeie- vandet tilhørt et mere høibenet individ end Masfjordsskelettet. Dette skelet har over krydset en høide af 1.10 m. Under forudsætning af samme proportionale forhold vilde skelettet fra Skeievandet mon- teret paa samme maade have havt en høide af 1.19 m. For halshvirvlernes vedkommende (fig. 4) gjør det samme sig gjældende, at de hos individet fra Skeievandet gjennemgaaende er : 3 på p 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 19 større og har kraftigere og mere udviklede processer. Atlas største Jængde er saaledes 10.5 cm., dens største bredde 11.6 em. og dens største høide 5.2 em. Hos Masfjordsindividet er disse maal hen- holdsvis 9.9 cm., 11.9 em. og 5.9 em. Hos individet fra Skeievandet har Bpistropheus følgende maal: Længde af Corpus og Processus odontoideus 11.1 em., længde af Corpus 9.4 em., høide af Corpus og Processus spimosus 8.9 em., bredde mellem Processus transversus 8.2 cm., bredde af zygopophyserne 5.1 cm. Hos Masfjordsindividet er de fire sidstnævnte maal henholdsvis 9.2 cm., 8.7 €m., 8.4 em. og 5.6 em. Hos individet fra Skeievandet er længden af 3die hais- hvirvels Corpus 8.1, bredden mellem Processus transversus 9.6 em. Hos det andet individ er disse maal henholdsvis 7.9 em. og 9.9 cm. Det maa bemerkes, at hvirvlerne hos Skeievandsindividet er noget forvitrede, særlig gjælder dette hvirvlernes processer, hvorfor hvirv- lerne, om de havde været friske og ubeskadigede, havde været noget større end ovennævnte maal angiver. De øvrige hvirvler samt rib- benene af individet fra Skeievandet er saa defekte, at det ikke er muligt at angive maalene af disse knokler. I mai maaned 1908 fandtes i Klepp, Jæderen, ved gravning af en kanal 6 hjortehorn samt en del af et nakkeben og af et høire bækkenben af hjort. Hornene, som synes at have været naturlig afkastede, laa vel 1.20 m. dybt paa bunden af en myr paa eller noget ned i «den underliggende grus. De laa noget spredt udover et omraade af ca. 10 m. Skjæl blev ikke fundne. Findestedet ligger 10 å 15m. 0. h. Ifølge Øyen ligger tapesniveauet paa Jæde- ren 10.7-—15.7 m. 0. h. Som de øvrige hjortefund fra Jæderen synes saaledes ogsaa disse at tilhøre tapestiden. Ved konservator HærrrIgsens velvilje har jeg havt anledning til ogsaa at undersøge dette fund, som nu er indlemmet i Stavanger museum. Samtlige horn var i mere eller mindre grad defekte. At dømme efter de bevarede dele har de været slanke, kraftige, vel udviklede og maa have tilhørt yngre dyr. Det bedst bevarede horn (fig. 5 åa) maalte i ret linje 52 cm., langs hornets krumning var længden 54 em. Som det vil sees af figuren, mangler dog det øverste parti af hornet. Lige over rosenkransen var diameteren 4.6 cm. Hornet har 5 takker. Det er som det vil fremgaa af figuren smalt og opretstaaende og synes at have tilhørt samme type som hornene paa skelettet fra Skeievandet. Af nakkebenet var kun en del af Basioceipitale samt begge Condyli bevarede. Af bækkenbenet (tig. 5 9) var bevaret partiet omkring. Acetabulum. Dette var forholdsvis 20 James A. Grieg. [Noi kraftigere og sværere end det tilsvarende parti paa skelettet fra Mas- fjorden. Foran Acetabulum havde saaledes benet en høide af 6.7 em., Fig. 5. Horn (a—f) og en del af høire bækkenben (2) af hjort fra Klepp, Jæderen. medens det tilsvarende maal paa Masfjordsskelettet kun var 4.6 cm. Bækkenbenet maa saaledes have tilhørt et kraftigt, veludviklet dyr. Vw 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 21 Af de her omtalte fund fremgaar, at Jæderen, som i vor tid kun en' sjelden gang gjæstes af en forvildet hjort, i tapestiden maa have huset en meget rig hjortebestand. For flere aar tilbage fandtes under optagning af en grøft paa gaarden Matland i Avaldsnes, Karmøen, et sterkt forvitret stykke af et hjortehorn. Hornstykket, som af herredskasserer FRIDTJOF ØvreBø er foræret Bergens museum, blev funden 2—-3 alen (1.24 Fig. 6. Det basale parti at et hjortehorn fra Matland. Avaldsnes. Karmøen. —1.89 m.) nede i en myr og laa paa leren mellem jord- og ler- lagene. I disse sidste var der skjæl. KFindestedets høide over havet er 6—8 m. Som det vil sees af hosstaaende figur (fig. 6) bestaar hornstykket af det nederste parti af et horn med en del af 2den tak, midttakken — øientakken, som har siddet lige over rosen- kransen, mangler ganske —. Hornstykket har en længde af ca. 36 em.; lige over rosenkransen har det havt en diameter af ca. 5.5 em. Det udmerker sig ved sin usedvanlig brede og flade form 29 James Å. Grieg. [No. 7 — lige under midttakken har det en diameter af 7 cm. Det har ølensynlig tilhørt et meget stort horn, forholdsvis større og sværere - end noget hidtil her fra landet kjendt postglacialt hjortehorn. I mai 1902 fandtes ved gaarden Sandve i Ferkinstad, Karm- øen, 3 m. 0. h., en meget forvitret hjortehornspids, som laa 1.5 m. nede i haard grus. Fundet blev af havnevæsenet indsendt til universitetets mineralogiske institut. Det er ikke bleven geologisk undersøgt, men maa ifølge meddelelse fra amanuensis Øren antages at være af sen postglacial alder eller fra tiden efter tapessænkningen. I september 1902 blev der ved brøndgravning paa gaarden Store Sund i Torvestad, Karmøen, fundet to smaa hjortehornstykker, en hornspids og et stykke fra midtpartiet af et horn, som af her- redskasserer ØvrreBø blev foræret Bergens museum. I brev til docent Korpzrur har hr. Øvresø meddelt følgende om fundet: Øverst var der et par fod (63 cm.) sort jord, saa en fod (31.4 cm.) grov grus, saa 12 fod (377 em.) ler, til dyrehornet 8 fod (251 em.) ler. Leren blev ligesom finere mod bunden, som bestod af glat (slet) og haardt fjeld. Brøndens dybde blir altsaa 15 fod (4.71 m.), til hornet 11 fod (3.45 m.). Hornet laa fast i leren. Runde kampe- stene fandtes nede ved brøndens bund. Findestedet ligger midt i en ,gryde* med meget høiere partier rundt om. Grydens overflade er ca. 30—40 fod (9.5—12.5 m.) over havfladen.* Noget af leren, som omgav hjortehornet, blev samtidig indsendt til Bergens museum. Ved nærmere undersøgelse viste denne sig at indeholde skalfragmenter af Mytilus edulis, Tellina calearia og Lit- torina rudis samt et lidet stykke af en mose, Polytrichum commune. Desværre er det ikke muligt af de faa skjæl, som fandtes i leren, at bestemme fundets alder, da de forekommer saavel i senglaciale som postglaciale afleiringer. Heller ikke kan den subarktiske Poly- trichum commune give nogen oplysning i saa henseende. Saa meget kan dog med sikkerhed siges, at fundet ikke kan have tilhørt den koldere del af den senglaciale periode. At dømme fra findestedets høide over havet og fra de øvrige hjortefund er imidlertid al grund til at antage, at fundet er postglacialt og da nærmest fra tapestiden. For nogle aar siden blev der paa Godøsund, Tysnes, gjennem et ganske lavt, 2—4 m. høit eid gravet en kanal, hvorved et inde- lukket bassin blev sat 1 forbindelse med havet. Under dette arbeide blev der 1—1.5 m. dybt i leren fundet to hjortehorn, hvoraf dog kun de øverste partier, sandsynligvis fra og med midttakken, blev tilvaretagne (fig. 7). De er nu af hoteleier GurrLaksen skjænket 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 23 Bergens museum. Som det vil sees af hosstaaende billede, er de i spidserne noget forvitrede, forøvrigt er de meget vel bevarede. De synes at have tilhørt et eller muligens to større fuldt udviklede dyr, det ene horn har nemlig kun en krontak. Dyret eller dyrene maa dog have været yngre end det, som har havt det horn, der fandtes ved Skeievandets udtapning. En sammenligning af disse to horn- stykker med horn af den nulevende norske hjort viser, at de maa Fig. 7 Spidserne af to hjortehorn fra Godøsund, Tysnes. have tilhørt dyr, som har været forholdsvis større og kraftigere end denne. I leren paa det sted, hvor hjortehornene fandtes, har jeg senere fundet en molluskfauna, som minder om den, Korprervup fandt i skjælbanken ved den nærliggende Austevaag paa Store Godø, Tys- nes. Som denne banke maa derfor antagelig ogsaa fundet fra Godø- sund henføres til tapestiden. Fundene fra Belsvaag, Alstahaug og fra Viulsmarken, Ringerike, er tidligere omtalte. Sidstnævnte fund skal desværre ikke være bevaret. UNOSNUL 'J00Z $SJ9J9JISTJATT | UIOY I nettets ØNBYSISIV OBBASJAG UIOY 14 trett OY LIDSUN] "UDYIBUSJNLA 198) 99885 SIASYUASPUES WNASNW SUIGLOG prysadey Syasvuy j9aBAIQ 49 oUSSprds FJRIOAY "UIOY OL trseetert** SOUSÅT, punsøpor) WHNOSNUI SU9.0J0G 181D8JSIS04 UJOY 99 FG ONÅYS I "UØMIRy *SOUSP[RAV "PULPENN WNOSNUI SUJ.VJOG prysodey ön908J)UV JOHAJSUIOY OF, Sur uWes F0[RI9Ulul 'SJJATT() [8108[SYS0Å UDs SrppSvjuy sprdsuaoy ug UQØULIBY PLISIALOJ, PUUS 94013 "UIØULRY "PLISUDIO *PAPUUS UuIqQUIYHR2 UWNASNU 19.5UBABIG pnsedeg, | 9x1øy 99 Je 30 uaqayyen 99 JR [op UA 'unoYy G |**ttttmmtttttuedepær *ddapy UWNJSUUL SUI.SJLOG pysadef | goxevAaq 49 NIRd 918494 JOP pRAOAT *WIoY Yi |: ****** uodepær YOpuesarayg G auouaqpeæy 50 auauaqapnr 'oUuouaq 2 -aUuryps Jor fysæny ouTØY 'DUIUIQIEL[ PI[LOSUY S J9 "ToqspuvRYUrf[aUt DTØY *DUIUIYGSULIBIOPUL i 00 -d9A0 *9UepepquLAp[UYS "UIQYIL OJFOU UOJATTAY EN eg "Woaafyropun pe [op 998940] UIOY APUAp E UINASNUT 195UBABIS pysodep | -prsved po ououoqopued JO4ARAI JLIOAY "JOJPYS |** 7 ueope[ JOPpurAOrYS Ge: UMOSUU JOSULALIG | (Prsodey) JOPpeUdps OUPISF SPEIdSOSJPOYPY RF LOPAYSUTOY 50 aopuæ) MAP[poUy |** "tatt uedepep "UENPSISTA WDNISUUT JISUVARIS | (PIYSOdeI) JOP[RUOIS OAPINF EE spepdsosppoqaq tr soMprAgsutop |** "7 tedapæ[ "UOSKLAOUIOAN unosnur suaSaag | (14 9006 '*2) euro 'uog | -spepdsaspoogaq vz JOYÅJSuog 50 aappouy | (ao |-PUuøg *øsdorg "uadoppPypesuy Suquwesp[o $J9J9JTSJOATU Toppgudol oysdonOY | spe[dsaspaoqaq ty JONPÅJSUIOY 50 JOPpOUy HØUMPUØS ØIOPPEA UDTOJPYSUOÅS pogsssurreaaqdo TopIV pung pogsopuLg oG | "Jafuuaejapuoly supunypaof aysJOu JAAO JÉÖISJJAO YSIMEJJAGEL 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 2 QD Der foreligger intet fund af hjorteknokler, som kan tyde paa, at bjorten har levet her i landet under den interglaciale periode. Med undtagelse muligens af et fund synes heller ikke de inter- olaciale skjælforekomster, som er fundne i det vestlige Norge, at tyde paa, at der paa vestlandet har været saadanne klimatiske for- holde, at hjorten har kunnet leve her i interglacial tid. Den første interglaciale skjælbanke paa vestlandet blev paavist af statsgeolog RekstaD ved Møhlenpris ved Bergen. Forekomsten ligger omtrent 5 m. over den nuværende havstand og bestaar af ler med skjæl og mergelsand indbagt i moræne. OQvenpaa denne hvilede der en 2—3 m. mægtig moræne uden organiske rester. Den skjælførende moræne var saa baard, at den maatte bores og sprænges, som om den var fast berg; den overliggende moræne var derimod ganske løs som almindeligt grus. I den skjælførende moræne fandtes: Anomia ephippium, Pecten islandicus, Pecten grønlandieus, Leda pernula, Astarte banksi, Asturte elliptica, Tellina calearia, Mya truncata var. uddevallensis, Saxicava arctica, Boreochitom marmoreus, Lepeta coeca, Buecimum grønlandiceum, Toxopneustes drøbachiensis og Balanus poreatus. Af disse arter er kun Anomia ephippium boreal, de øvrige er arktiske, som dog ogsaa kan forekomme inden det boreale om- raade. Af de arktiske arter har Pecten grønlandicus og Buceinum grønlandieum særlig interesse, da vi ved hjælp af dem kan faa et begreb om de klimatiske forholde den gang skjælbanken blev dannet. Begge disse arter har i nutiden sin sydegrænse ved Tromsø. KIli- matet kan derfor ikke have været mildere end ved Tromsøkysten. At klimatet har været koldt, viser ogsaa de tykskallede eksemplarer af Mya truncata og Pecten islandieus. I de senere aar har docent KorLDErUP paavist interglaciale skjælforekomster paa flere steder inden Bergens by og i dens nærmeste omegn. Ligeledes har han fundet to saadanne afleiringer ved Eikangervaag i Osterfjorden. De i disse afleiringer fundne skjæl bestaar hovedsagelig af boreoarktiske arter. Sammen med dem findes dog ogsaa nogle af de mest haardføre boreale arter. Ligesom skjælforekomsten ved Møhlenpris synes disse afleiringer at tyde paa, at under den interglaciale periode har der ved Bergenskysten hersket et klima som ved Tromsø og Finmarks- kysten i vor tid. Fra Karmøen beskriver baade KoLDErUP og ØYEN en interglacial forekomst, hvori fandtes Rhuymechonella psittacea og Yoldia arctica. Den første af disse arter har i nutiden sin syd- grænse ved Tromsø. VYoldia arctica forekommer ikke længere levende ved den norske kyst, først i Hvidehavet gjenfinder vi den. Dette 26 James Å. Grieg. [No. 7 tyder endog paa et koldere klima, end man skulde formode efter faunaen i de interglaciale forekomster ved Bergen. Det er derfor lidet sandsynligt, at hjorten har levet i det vestlige Norge under den interglaciale periode. Som tidligere nævnt har hjorten i vore dage sin nordgrænse ved Namdalen (659), og den synes aldrig at have forekommet saa langt nord som til polareirkelen (66" 30). Efter skjælforekomsterne maa vi derimod antage, at der under den interglaciale periode har hersket ved vor vestkyst et klima, som ikke kan have været varmere end ved Tromsø i nutiden. Tromsø ligger under 699 38" n. br. eller mere end 3./." nordenfor det nordligste sted, Alstenø, 659 50' n. br., hvor med sikkerhed hjorten er paavist. Det maa imidlertid bemerkes, at BJØRLYKKE omtaler fra Jæderen en interglacial skjælforekomst, som skulde tyde paa, at klimatet lalfald under en del af den interglaciale periode har været mildere, end man skulde autage efter Korcperurs, RekstTaps og Øyens fund. Forekomsten fandtes yderst ude ved havet paa saarden Reve. BJØr- LYKKE Skriver herom: ,Her stikker frem under et 3 m. mægtigt morænelag et sandholdigt marint ler, der indeholder Cardium fasci- atum, Mytilus edulis, Abra lomgicallis, en liden form af Tellina cal- caria samt sandsynligvis ogsaa Corbula gibba og en liden Saxicava.* Af disse arter har Abra longicallis sin nordgrænse ved Lofoten, Corbula gibba ved Hammerfest, de øvrige er udbredt langs hele den norske kyst. Selv af denne forekomst er vi saaledes ikke berettiget at drage den slutning, at hjorten under den interglaciale periode har levet i det vestlige Norge, thi at dømme efter mollusklisten fra Reve behøver nemlig klimatet ikke at have været varmere end ved Lofoten 1 vor tid. Selv om vi antager, at hjorten under den interglaciale periode har levet her i landet, kan ikke den nulevende norske hjort ned- stamme fra denne. Den interglaciale periode efterfulgtes af en ny nedisning. Under denne var vel det vestlige Norges kystrand isfri, men mægtige bræer fyldte dalene og sendte sine ismasser helt ud i havet. Inde i fjordbunden dannedes mægtige raer og moræne- volde saasom Romerheimsraet, Mostrømsraet, Eidslandsraet, Stamnes- morænen o. s. V. Under denne periode maa der have hersket et rent arktisk klima. Professor BrøGGER siger herom i ,Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristianiafeltet*, at under den sidste nedisning var faunaen langs vort lands hele kyst høiarktisk svarende til den nuværende fauna i det kariske hav . . .* Under den epiglaciale periode har der ligeledes hersket et meget like Søt 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna 1 ældre tider. 27 koldt klima. idet Korprrup i epiglaciale afleiringer ved Vindenes, Bjørrefjorden, har paavist en molluskfauna som ved Hvidehavet i vore dage, idet der ved Vindenes blev fundet høilarktiske arter, Yoldia arctica og Portlandia intermedia, sammen med den boreale Anomia ephippium. I den epiglaciale terrasse ved Fidsland i Oster- fjorden fandt Korprervur bladaftryk af nogle høifjeldsplanter, Salix polaris, Salix reticulata og Dryas octopetald, som ligeledes viser at klimatet maa have været arktisk. Statsgeolog Rekstap har ligeledes flere steder ved vor vest- kyst paavist en fauna og flora fra denne periode som viser, at kli- matet maa have været høiarktisk. Ved gaarden Guddal i Kvinn- herred fandtes saaledes 1 en terrasse bestaaende af sterkt sandholdigt ler 80 m. o. h. aftryk af Tellinu caleuria, Mya truncata, Portlandia lentieulata og Yoldia arctica. Ved Gjelsvik, en bugt, som skjærer ind paa sydsiden af Vefringfjord, Søndfjord, fandtes i en mæl ved elven dybt nede i det øverste terrasseniveau 25 m. o. h. aftryk af Mya truncata, Yoldia arctica og Salix polaris. Qgusaa ved Kvammen paa sydsiden af Vefringfjord paaviste Rekstap bladaftryk af Salix polaris. Langs Horningsdalsvandets østende gaar der en liden, men vel udviklet terrasse, som ligger 76 m. 0. h. Ovenfor Horningdals prestegaard fandtes paa forsiden af denne terrasse, omtrent 7 m. under dens forreste kant i sandholdigt ler aftryk af Mya truncata, Saæieava arctica, Tellina calearia og Yoldia arctica. Ved det nær- liggende Aabølsbakke fandtes i samme terrasse, og i samme høide over havet, 68 m., Mya truncata, Tellina calcaria, Saliz phyliei- folia og Salix herbucea. Ved gaarden Rygg i Gloppen fandtes paa det forreste af den derværende store terrasse 58 m. 0. h. og 1 m. under overfladen i ler aftryk af Mya truncata, Yoldia arctica, Salix polaris, Betula nana og Juniperus communis B alpina. Om dette fund siger REksTaAD: ,,Naar hensyn tages saavel til faunaen som til floraen kommer vi til det resultat, at aarets middeltempe- ratur den gang var 9—119 lavere end nu, hvilket svarer omtrent til det sydvestlige Spitsbergens aarlige middeltemperatur i nutiden.* Yoldia arctica og andre arktiske mollusker har RekstaD ligeledes paavist i afleiringer ved Hareide og ved Sundal, Volden, Søndmør. Skjælforekomsterne fra den senglaciale periode viser, at klimatet lidt efter lidt blir mildere. Det er dog fremdeles koldt. Nærmest maa det sammenlignes med det klima, som hersker ved kysterne af Tromsø og Finmarken i vor tid. Hverken under den epiglaciale eller den senglaciale periode har der saaledes ved vor vestkyst " 28 James Å. Grieg. [No. 7 re] været gunstige livsbetingelser for hjorten. Selv om vi antager, at hjorten forekom her i landet under den interglaciale periode, kan denne ikke være stamform for vor nulevende hjort; den maa være bleven fordreven under den epiglaciale og senglaciale periode. Under den postglaciale periode blir klimatet mildere, indtil det under tapestiden havde en aarlig middeltemperatur, som var 2—3? høiere end den nuværende. Under denne varme periode, tapestiden, er det at vore mest varmekjære dyr og planter indvandrer. Det er ogsaa først under denne tid, at hjorten med sikkerhed er paavist her i landet. Hjortefundene fra Skeievandet og Klepp samt fra affaldsdyngerne ved Kvernevigen og Viste tilhører nemlig tapes- tiden. Til samme periode maa ligeledes henføres hjortefundet ved Godøsund, Tysnes. Fundet fra Store Sund i Torvestad og fra Matland i Avaldsnes, Karmøen, tilhører sandsynligvis ogsaa denne tid. Fundet fra Sandve i Ferkinstad, Karmøen, er derimod antagelig sen postglacialt eller fra tiden efter tapessænkningen. Desværre mangler vi nærmere oplysninger om fundene fra Belsvaag, Alsta- haug og fra Viulsmarken, Ringerike. Det er derfor ikke muligt. nærmere at bestemme disse funds alder. Sandsynligvis er dog ogsaa disse postglaciale. Under den postglaciale periode har landet aldrig ligget høiere end i nutiden.*”) Der kan saaledes ikke have været nogen land- forbindelse mellem Skotland og Norge, ad hvilken hjorten kunde være indvandret. Den norske rende har, om vi holder os til 200 meters kurven, en bredde af ca. 50 kilom., mange steder er den dog adskillig bredere. Hjorten er en meget dygtig svømmer. Fra Skotland haves beretning om, at den har svømmet 8 eng. mil (12.9 kilom.), og CorteTT omtaler, at i et af aarene 1850—55 for- 1) Som af BrøGGER paavist har der under den interglaciale periode været en ,udstrakt hævning af havbunden over Island, Færøerne, Rockall, Skotland, Shetlandsøerne til den norske kyst — — —.* Landet maa efter alt at dømme den gang have ligget mindst 180 m. høiere end nu. Men hævningen synes paa den anden side at have været mindre end 300 m. Dybaalen i den norske rende har selv paa de grundeste partier en dybde af over 300 m. Der kan saaledes ikke selv under den største hævning af landet have været en fuldstændig land- forbindelse mellem Norge og Skotland. Om vi antager, at hjorten forekom her i landet under den interglaciale periode. hvad der som ovenfor vist er lidet sand- synligt, kan den derfor dog ikke være indvandret hertil fra Skotland. At indvan- dringen skulde være foregaaet over den isdækkede rende er høist usandsynlig, thi en islægning af renden vilde forudsætte et saa koldt arktisk klima, at det ikke vilde byde livsbetingelser for hjorten. 1908] Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider. 29 søgte to dyr, han og hun, at svømme over det 2 norske mil (22.6 kilom:) lange sund mellem fastlandet og Vegøen i Nordland. Hannen bukkede under, men hunnen kom over og tilbragte flere aar paa øen, indtil den i 1858 blev skudt. Nu er denne sidste distance mindre end det halve af rendens bredde. Danmark laa under tapes- tiden høiere end nu. Selv om vi antager, at denne hævning var saa stor, at havbunden syd og vest for renden var tørlagt, er det ikke tænkeligt, at hjorten kunde svømme over renden. Den kan saaledes heller ikke paa denne maade være kommen til os fra Skot- land. Af samme grund kan den ikke være kommen fra Jylland. Indvandringen maa være foregaaet over de danske øer og Sverige. I Danmark optraadte hjorten allerede under furutiden. At dømme efter Maglemosefundet maa hjorten allerede den gang have været ret almindelig, thi fra dette findested kjendes en mængde knokler og mange horn, hvoraf nogle var naturlig afkastede. Under eketiden var hjorten meget talrig i Danmark (WINGE, NORDMANN). I Sverige optraadte hjorten ifølge LØNNBERG først sammen med ekefloraen under slutten af ancylustiden, da Østersjøen endnu var et ferskvandsbassin og Sverige over de danske øer stod i forbin- delse med Jylland.” Til Norge maa hjorten have udbredt sig, kort efterat den var kommen til Sverige, thi det er uuder den varme tapestid, som falder samtidig med littorinatiden i+Sverige, at hjorten viser sig her i landet. Den nulevende norske hjort afviger fra den mellemeuropæiske ved sin mindre størrelse og ved mindre kraftige horn. FEndvidere skal den afvige i farve, i hovedets form og ved at den mangler manke. Nærmest slutter den sig til den skotske hjort, hvad Stks- NEGER nærmere har paavist i ,The origin of the so-called atlantie animals and plants of Western Norway". Fra denne afviger den dog blandt andet ved at dens vegt er gjennemsnitlig betydelig sværere (kfr. CorrzTT)”. Den svenske hjort, som i vor tid 1) I denne forbindelse kan nævnes, at KJELLMARK 1 ,,Én stenålders boplats i Jåravallen vid Limhamn* beskriver fra Sydsverige en kystboplads fra de ældre. kjøkkenmøddingers tid, hvor der foruden en mængde stenaldersredskaber i bo- pladsens undre lag fandtes ben af hjort, raadyr, graasæl og hund. Som brændsel havde hovedsagelig: været benyttet ekeved. 2) Paa Hitteren skal ifølge meddelese af mr. BLackwern til professor VoL- LETT 6 aar gamle og ældre kronhjorte have en vegt af 110—147 kilo. Vegten kan dog gaa op til 183 kilo. Paa de britiske øer skal derimod ifølge Bern og Lypekker den gamle kronhjort have en gjennemsnitlig vegt af 15—20 ,stone* 30 James A. Grieg. [No. 7 er indskrænket til Skaane, slutter sig nærmest til den mellem- europælske. Det subfossile hjortehorn, som blev funden paa Viulsmarken, Ringerike, henfører STEJNEGER i sin omtale af ScHarFFs arbeide over den europæiske fauna til den svenske eller mellemeuropæiske hjorterace. Til denne race maa imidlertid efter alt at dømme ogsaa henføres de øvrige postglaciale hjortefund, baade de fra Jæderen, Karmøen, Tysnes og fra Alstahaug. Nordland. Denne race maa saaledes en gang have været udbredt over hele landet op til Nord- land (Alstenø). Desværre kun fra et af fundene, Skeiefundet, kan vi faa nærmere rede paa vor postglaciale hjort, thi kun fra dette fund er større dele af skelettet bevaret. Disse viser, at hjorten maa have været stor og sværlemmet. I samme retning peger for- øvrigt de knoklestumper og tænder, som blev fundne i Vistehulen samt bækkenbenet fra Klepp. Den postglaciale hjort maa ligeledes have været sværhornet, hvad ogsaa de øvrige fund viser. Af særlig svære dimensioner maa det hjortehorn have været, som fandtes ved Matland i Avaldsnes, Karmøen. Hornene paa skelettet fra Skeie- vandet tilhører samme smalle, opretstaaende form, som forekommer hos fynske og sjællandske hjorte (kfr. WincGE). I det mindste et af hornene fra Klepp synes ligeledes at have tilhørt denne form. Hos den nulevende norske hjort findes dels denne horntype, dels kan hornene være rettede sterkt ud til siden som hos den jydske hjort, en saa sterkt udbøiet hornform, som hos det af WinaGz fra Dreslete, Fyn, afbildede horn, har jeg dog ikke seet hos den norske hjort. At dømme efter de i Bergens museum opbevarede udstop- pede hjorte, hjorteskaller og horn synes den smalle opretstaaende form at være den almindeligste, den brede udbøiede hornform er derimod sjelden, mens mellemformer mellem disse er noget hyppigere. I ,On the geografic races of red deer in Scandinavia" hævder LØNNBERG ,that the small races of red deer of different localities in Europa may easily be explained as products of the natural con- ditions of the places where they live. Itis thus no need to assume a primary invasions into Europe of small red deer followed in å later period by another of large deer.* For den norske hjorts vedkommende kan jeg fuldt ud tiltræde disse LønnBErGs ord. Den (94—127 kilo). Denne vegt kan dog betydelig overskrides. Ved Woburn blev saaledes i 1836 dræbt et dyr, som veiede 34 ,stone" (216 kilo) og i 1892 ved Warnbam Court. Sussex. endog et dyr, som veiede 44 ,stone* (280 kilo). 1908] Bidrag: til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna I ældre tider. 31 maa efter alt hvad vi nu ved nedstamme fra en stor, sværlemmet og storhornet postglacial hjort, som maa være indvandret over Danmark og Sverige. Det er vel kjendt, at klima og naturforholde kan indvirke paa dyr og planters form og udseende. Et smukt bevis herpaa er haren (Lepus timidus). I 1854 blev ifølge PaTTUrssonN tre norske harer bragt til Færøerne og udslupne paa Streymoy, hvorfra senere harer er overførte ogsaa til de øvrige øer. ,De indførte harer havde snehvid vinterdragt; men bare efter faa aars forløb begyndte farven at gaa mere over i blaat, og naar 20 aar er gaaet, er allerede farveskiftet saa lanct fremskredet, at andenhver hare, som nedlægges, viser sig at være blaa (eller graablaa). Siden gaar denne udvikling stadig videre: den graablaa farve taver overhaand, og paa nærvæ- rende tidspunkt er den renhvide vinterdragt saa at sige forsvun- den. — — — De nye forholde (naturbeskaffenheden, klimatet), som haren kom i berøring med paa Færøerne, har paa en saa kort tid som 50 aar skabt en anden vinterdragt end den havde 1 sit hjem- Jand Norge. — — -—+ Ældre jægere paastaar med bestemthed, at ogsaa den brune sommerdragt har undergaaet forandring henimod en lysere farve. Det er ogsaa ganske rimeligt, at haren paa Fær- øerne gaar en udjevning af sommer- og vinterdragten imøde, da landskabet om vinteren, som følge af snebarheden, og den fuldstæn- dige skogløshed, omtrent har samme farve som i de øvrige aarstider.* For hjortens vedkommende maa tillempningen være foregaaet meget langsomt. Om dei Sjonghelleren fundne hjorteknokler siger STEEN- STRUP, at de tilhører ,,i forhold til deres respective alder, ret kraf- tige individer". Denne udtalelse synes at vise, at hjorten endnu under den ældre jernalder var temmelig stor. Som i Norge synes hjorten ogsaa paa de britiske øer at ned- stamme fra en større, kraftigere mere storhornet form. I ..Bri- tish Mammals" (pag. 306) siger LYDEKKER herom: ,,Equally marked as the superiority of the fossil Bisson over its living representative, was the excess in size of the Pleistocene Red Deer (Cervus elaphus) over its existing Scottish descendants, some of the antlers from the caverns and brick-earths being of enormous length and girth and likewise notable for the number of points they carry* (kfr. FLowzr and LYDEKKER: , Introduction to the study of Mammals living and extinet", pag. 322). Den nulevende hjorts mindre størrelse og mindre horn maa skyldes, at det omraade, hvor dyret lever, blir mere og mere begrænset; hertil kommer indavl og at de fleste dyr 52 James Å. Grieg. [No. nu blir skudt i en forholdsvis ung alder. I Irland finder vi det samme som i England og Skotland, at den nulevende hjort er mindre end dens stamform;. men denne var igjen mindre end den, som levede i England og Skotland. Særlig synes den at have havt svagere horn. Baur bemerker herom i ,On the collection of the fossil Mammalia of Ireland in the Science and Art Museum, Dublin* (pag. 337): , Various attempts have been made to prove that the fossil red deer belonged to a species distinguishable from the exist- ing one; but all that can safely be said on the subject simply amounts to this, as pointed out by dr. Lezrru Apams, that the early race of Ireland, while larger than that which survives, was smaller than the early race of which the remains are found in the briek- earths of England. But although the horns do not attain the massive propotions of many of the latter, the throstle-nest termination of the antler is often well developed. This fact will be amply ap- parent from an examination of several of the numerous specimens of antlers which are possessed by this Museum.* (Kfr. Leira Apams). Den nulevende norske hjort stemmer nærmest overens med den skotske. Som ovenfor nærmere vist kan hjorten ikke være ind- vandret over en landbro fra Skotland til Norge. Ligheden mellem den norske og den skotske hjort maa skyldes landenes overensstem- mende naturforholde, idet de begge har et mildt og regnfuldt kyst- klima. Fortegnelse over benyttet litteratur. Bart: On the collection of the fossil Mammalia of Ireland in the Science and Art Museum, Dublin. Sci. Transact. Roy. Dublin Soc. Ser. 2, vol. 8, 1885, p. 333. Bert: Å history of British Quadrupeds. Ed. 2, 1874. BJØRLYKKE: Istiden i Nordeuropa. Naturen, vol. 31, 1907, pag. 193. BrøGGER, Å. W.: Vistefundet, en ældre stenalders kjøkkenmødding paa Jæderen. Naturen vol. 32, 1908, p. 97. BrøGGER, W. U.: Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristiania- feltet. Norges geol. undersøgelse no. 31, 1901. (orrett: Bemerkninger til Norges pattedyrfauna. Nyt Mag. f. Naturvidenskab, vol22 1877, p. 119. — De i Norge fundne fossile fiske fra glaciale og postglaciale afleiringer. Øpheit vol 23. 1878, p. 11. — Glaciale mergelboller med indesluttede fiskelevninger fra Beieren i Salten. Tromsø museums aarshefter, vol. 3, 1880, p. 96. — Meddelelser om Norges pattedyrfauna i aarene 1876—81. Nyt Mag. f. Naturvidensk. vol. 27, 1883, p. 240. — Bemærkninger vedrørende Norges pattedyrfauna, 3die række (1882—97), Op. eit. vol. 36, 1898, p. 334. FrLowEer & LypEkkgr: An introduction to the study of Mammals living and extinct, 1891, p. 321. Peper CLavussøn Frus: Norriges oc omliggende Øers sandfærdige Bescriffuelse, 1632. — Samlede skrifter udgivne for den norske hist. forening af dr. G. STORM, 1881, p. 58. (GULDBERG: Bidrag til kundskaben om Delphinus albirostris, GRAY. Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl., 1882, no. 3. — Om subfossile og forhistoriske knokkelfund af pattedyr i Norge. Nyt Mag. f. Naturvidensk., vol. 30, 1886. HerLigsen: Oldtidslevninger i Stavanger amt. Stavanger museums aarshefte 1900 (1901), p. 57. — Fortegnelse over oldsager indkomne til Stavanger museum 1900. Op. cit. 1900 (1901), p. 96. Horm»sore: Planterester i norske torvmyrer. Kristiania Vidensk. Selsk. Skrifter, 1908, no. 2. KJELLMARK: En stenålders boplats i Jåravallen vid Limhamn. Antiquarisk Tids- skrift för Sverige, vol. 17, 19083. Korpzervur: Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. Bergens museums aarbog, 1907, no. 14. 18 34 James Å. Grieg. [No. 7 KoctHorr: Vårt Villebråd, vol. 2, 1896, p. 401. LæitH ADams: On the recent and extinct Irish Mammals. Sci. Proceed. Roy. Dublin Soc. New. ser. vol. 2, part 1, 1878, p. 45. — , KinaHam & UssHer: BExplorations in the bone cave of Ballynamitra, near Cappagh, County Waterford. Sci. Transact. Roy. Dublin Sec., ser. 2, vol. 1, 1881, p. 177. LILLJEBORG: Sveriges och Norges Ryggradsdjur, Dåggdjuren, vol. 2, 1874. LORANGE: Indberetning om arkeologiske undersøgelser i 1878. Aarb. f. For. i. n. fortidsm. bevaring 1878 (1879), p. 29. — — Fortegnelse over de i 1878 til Bergens museum indkomne oldsager ældre end reformationen. Op. cit. 1878 (1879), p. 12. LyDEKKER: British Mammals. 1895. — The deer of all lands, å natural history of the Cervidæ. 1898. LØNNBERG: On the geografic races of red deer in Scandinavia. Arkiv för Z0o0- logi, bd. 38, 1906, no. 9. NiLsson: Skandinavisk Fauna. Dåggdjuren. Ed. 2, 1847. Norbmann: Danmarks pattedyr i fortiden. Danmarks geol. undersøgelse, ser. 3, no. 5, 1905. PaTTUrsson: Haren paa Færøerne. Naturen, vol. 28, 1904, p. 240. Reksta: Om en forekomst af muslingeskaller under en moræne ved Bergen. Nyt Mag. f. Naturvidensk., vol. 87, 1900, p. 40. — —lagttagelser fra terasser og strandlinjer i det vestlige Norge. Bergens museums aarbog 1905, no. 2. — Tagttagelser fra terasser og strandlinjer i det vestlige og nordlige Norge. Open 1906 no: — Tagttagelser fra terasser og strandlinjer i det vestlige Norge. III. Op. eit. 1907. no: 9: Revusca: Træk af havets virkninger paa Norges vestkyst. Nyt Mag. f. Natur- vidensk., vol. 22, 1877, p. 185. — - Nogle norske huler, 2 Sjonghelleren. Naturen, vol. 1, 1877, p. 49. ScmaRFF: The history of the european fauna. 1899. — European animals, their geological history and geographical distribution, 1907. ScreteLiG: Datering af et hulefund fra Søndmør. Bergens museums aarbog, 1902 mod. SERNANDER: Einige Vertebratenfunde aus schwedischen Torfmooren. Bull. geol. Inst. University Upsala, vol 5, 1902, p. 224. STEJNEGER: Schariffs history of the european fauna. The American Naturalist, vol, 55 90 PET. — The origin of the so-called atlantic animals and plants of Western Norway. Smithson. Miscell. Collections, vol. 48, 1907, p. 458. Wincz: Om jordfundne pattedyr fra Danmark. Vidensk. Meddel., 1904, p. 252. Øyen: Tapesniveauet paa Jæderen. Kristiania Vidensk. Selsk. Skrifter, 19083, BONN. — Nygaardsprofilet paa Karmøen. Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandl., 1905, no. 8. Fauna och Flora, 1906. Norsk Jæger og Fisker Forenings Tidsskrift. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 8. Orehis maeulatus L. X Coeloglossum viride (L.) Hartm. Von E. Jørgensen. (Mit 5 Figuren). Ua KN snrend einer botanisehen Reise im Sommer 1907 hatte ich Gelegenheit die Vegetation auf dem Tamnes am Aursundsjö unweit Röros (Norwegen) zu untersuchen. Hier wåchst, wie bekannt, eine grosse Seltenheit, der Aster sibirieus; das Tamnes ist der einzige Fundort dieser seltenen Pflanze in Skandinavien. Der eigentliche Zweck meines Besuches am Aursundsjö war ilbrigens die Arten, die hier den Aster sibiricus begleiten, und be- sonders die hier auftretenden Arten der Gattung Fuphrasia zu unter- suchen. Hierbei hatte ich das Gliick schon bei meinem ersten Be- such an dem Ort eine Orchidee anzutreffen, die sich mir sehon auf den ersten Blick als etwas ganz Unbekanntes pråsentirte. Wåhrend der Ausgrabung zerbrach der Stengel unten, so dass die Wurzel- knollen verloren gingen, auf welehes ich im Augenblick kein grosses Gewicht legte, da ich natirlich mebr Exemplare zu finden hoffte. Das gelang aber nicht. An den zwei folgenden Tagen untersuchte ich griindlich den Fundort und einen grösseren Theil der Umgegend; es war aber nichts Ähnliches anderswo zu entdecken. Bei genauerer Untersuchung' stellte sich heraus, dass die Pflanze entweder eine neue Art der Gattung Coeloglossum, weit verschieden von dem Coeloglossum viride, oder auch eine Hybride dieser letzten Art mit einer Orchidee, zu einer anderen Gattung gehörig, sein musste. Man kennt sehon, wie bekannt, einige solehe Orchideen- hybriden. Die zweite Art war wahrscheinlich Orchis maculatus, der an dem Fundort und in der Umgegend allgemein verbreitet war und håufig mit dem OCoeloglossum viride, besonders der Varietåt bracteatum der letzten Art, zusammen auftrat. Andere Arten von Orchideen gab es nicht in der Nåhe. Die genauere Untersuechung hat auch, meines Erachtens, völlig beståtigt, dass man es hier mit der Hybriden Coeloglossum viride Orchis maculatus zu thun hat. Ieh will hier eine vollståndige Beschreibung der Pflanze geben und daran eine Vergleichung kniipfen mit einem Exemplar des [No. 8 E. Jørgensen. Fig. 1. OCoeloglossum viride (links), Orchi-Coeloglossum (in der Mitte), Orchis maculatus (rechts); ”/s. Orchis maculatus und einem des Coeloglossum viride v. bracteatum, die beide an dem Fundort mit der Hybriden zusammen gesammelt wurden. Alle drei Pflanzen sind auf Fig. 1 nach einer photogra- phisechen Aufnahme der getrockneten FExemplare abgebildet. 1908] Orchis maculatus L. x Coeloglossum viride (L.) Hartm. 5 Orchi-Coeloglossum conigerum (Norman 1893) f. rubricinctum n. f. (= Coeloglossum viride (L.) Hartm. xx Orchis maculatus L.). Wurzelknollen unbekannt. Der Stengel 24 cm. hoch, ziemlich diinn (in der Mitte 1, mm. dick), unten mit zwei gelbbraunen, als blattlosen Scheiden gestalteten Niederblåttern und dariiber mit drei Mittelblåttern versehen. Blåtter: Das unterste Stengelblatt sitzt in einer Höhe von 41/95 em. (2/5 der Höhe des Stengels), ist långlich, stumpf, mit einer winzigen Spitze versehen, unten zu einer ziemlich schmalen, stiel- artigen Partie gleichförmig verschmålert, 5%/1 cm. lang, 16 mm. breit, ungefåhr in der Mitte am breitesten, im oberen Theil ziemlich dicht, im unteren lockerer netzadrig. Das zweite Blatt steht in einer Flöhe von 9 em. (*/5 der Stengelhöhe), ist auch unten zu einer stiel- artigen Partie verschmålert, 5'/» cm. lang, 14 mm. breit, långiich lanzettlich, spitz, ungefåhr in der Mitte am breitesten, netzadrig (jedoch etwas weniger deutlich als beim untersten Blatt, besonders an der Basis). Das oberste Stengelblatt sitzt in einer Höhe von 151/2 em. (?/3 der Höhe), ist ungestielt, schmal lanzettlich, 4 cm. lang, 6 mm. breit, ein wenig unterhalb der Mitte am breitesten, gleich- förmig, langgespitzt, in der &ussersten Spitze stumpflich. Alle Blåtter am Rande mit winzigen Zåhnchen versehen. Bliithen: Blithenstand ziemlich dicht, 3 cm. lang, 1":—2 cm. breit, stumpf långlieh, fast gleichbreit, ungefåhr 10-blithig (ziemlich jung, die unteren Blithen jedoch vollståndig entfaltet), mit gelb- griinen Blumenblåttern. Deckblåtter grin, blattartig, schmal-lanzettlich, zugespitzt mit etwas eingezogener und gleichbreiterer oberer Hålfte, in der åusser- sten Spitze stumpf, am Rande ganz fein gezåhnelt, 3-nervig, ein wenig netzadrig, die unteren 11 mm. lang, 2 mm. breit, wenig abstehend, doppel so lang wie der Fruchtknoten, ungefåhr von derselben Långe wie die Blithen. Die Lippe ungefåhr 7 mm. lang, 3—3!/; mm. breit, gegen die Spitze oder bisweilen nåher der Mitte am breitesten, hie und da am Rande uneben und undeutlich gezåhnelt, mehrnervig, getrocknet etwas rötlich, in der Spitze dreilappig (wie bei Coeloglossum), mit ungleichförmig långlichen Seitenlappen und dreieckigen, etwas kir- zeren Mittellappen. 6 E. Jørgensen. [No. 8 Spitze abgerundet oder undeutlich versehmå- lert, herabgerichtet (ungefåhr parallel mit dem Fruchtknoten). Er bildet also einen grossen Winkel (ungefåhr 60% oder mehr) mit der Lippe, die schråg nach aussen und fast senkrechi auf die obere Partie des Frucht- knotens gerichtet ist. Die zweli seitlichen åusseren Perigon- blåtter schief eiförmig-lanzettlich, stumpf, 7 mm. lang, 273 mm. breit, 3-nervig oder mit deutlich veråsteltem Mittelnerven, bisweilen noch mit zwei sehwå- cheren, åusseren Nerven an der Basis, selten ohne deutlieh veråstelte Nerven. | Das hintere åussere Perigonblatt ein wenig schmal eiförmig, stumpf, 3-nervig, 6 mm. lang, 2"; mm. breit; die Nerven sind un- regelmåssig verbogen, aber nicht deutlich veråstelt. Die zwei (oberen) inneren Perigonblåtter hautartig, sechmal lång- lich, 5 mm. lang, ungefåhr 17/> mm. breit (17/1—1% mm.). Die zwei seitlichen åusseren Perigonblåtter sind schråg auf- und nach vorn gerichtet, die 3 oberen aufgeriehtet, zu- sammenschliessend, bilden aber keinen Helm. Die Staubbeutel- fåeher parallel. Das Griffelsåulehen ungefåhr halb so hoch wie das hintere åussere Perigonblatt. Da der Fruchtknoten in der Spitze nach aussen gebogen ist, reicht der Sporn hinab bis unterhalb der Mitte des Fruchtknotens, ungefåhr bis an das untere Drittel desselben. Die Blumen waren in lebendigem Zustande gelbgrin; am Ein- gang zum Sporn war die Lippe rothviolett umrandet. In vetrocknetem Zustande besitzen die Bliithen einen schmutzig roth- bråunliehen Farbenton, der besonders an der Lippe deutlich ist. Fig. 2. Zwei Blithen des Orchi-Coeloglossum, — nach dem getrockneten Exemplare abgebildet; *. Ich fihre hier unten die wichtigsten Punkte an, in welchen die zwei abgebildeten FExemplare von Coeloglossum viride v. brae- teatum und Orchis maculatus von einander abweichen um zu zeigen, wie die hybride Pflanze sich in diesen Differenzpunkten zu den El- tern verhålt. 1908] Orehis maculatus L. >< Coeloglossum viride (L.) Hartm. 7 Coeloglossum V. kurz und breit, die zwei un- teren an der Basis deutlich stielartig verschmålert, das oberste ungestielt. mit einer kleinen Spitze ver- sehen. Alle Blåtter ziem- lich dicht netzadrig mit dicken, veråstelten Quer- nerven. lang und ziemlich schmal eleichbreit (nur ganz oben an den noch nicht entwi- ckelten Bliitthen etwas schmåler), lockerbliithig. lang, schmal und gleich- förmig lanzettlich, stumpf, deutlich netzadrig und 3- nervig, am Rande undeut- lich rauh, etwas abstehend. ganzrandig, 173 å 2 mm. breit, gegen die Spitze et- was verbreitert, 3-zåhnig, mit kurz triangulårem Mit- telzahn, der kiirzer als die ungefåhr I mm. langen, schmalen Seitenzåhne ist. Lippe herabgerichtet (bil- det also einen kleinen Win- kel mit der Richtung des Fruchtknotens). Orchis m. planter: långer und verhåltnissmås- sig viel schmåler, an der Basis zu einer breiten, nicht stielartigen Partie verschmålert, im unteren Theil wenig netzadrig; das oberste Blatt besitzt nur wenige, diinne Querner- ven, die entweder nicht oder nur wenig veråstelt sind. Die Blåtter sind weniger spitz, am Rande etwas deutlicher —papillös-rauh mit entfernteren Papillen. Bliithenstand: kurz und breit, unten ein wenig verbreitert, dicht- bliithig. Peckblåtter: lanzettlich, die obere Hålfte zu einer langen, gleichbreiteren, stumpfen Spitze vorgezogen, 3-ner- vig, nicht deutlich netz- adrig, mehr aufgerichtet als bei Coeloglossum v., am Rande rauh. ba jD[DES eross und breit, mit un- regelmåssig gezåhnelten. breiten Seitenlappen und ziemlich kleinen, verlån- gert triangulårem Mittel- lappen. Lippe hervorgestreckt. Orehi-Coeloglossum. am meisten denen des Or- chis m. åhnlich, jedoch die zwei unteren kiirzer und verhåltnissmåssig breiter mit ein wenig deutlicherer Spitze, mnetzadriger mit dickeren und veråstelteren Quernerven: am Rande mit etwas dichter stehenden Papillen. kurz und breit, fast gleich- breit, etwas schmåler wie bei Orchis m.. ziemlich dichtbliithig, jedoch nicht so dicht wie bei Orchis m. lanzettlich, mit eleichbrei- terer oberer Partie, stumpf, 3-nervig, etwas netzadrig (deutlicher als bei Orchis m., nicht so deutlich wie bei Coeloglossum v.), am Rande deutlich rauh, we- niger abstehend als bei Coeloglossum v. viel breiter als bei Coelo- glossum v., 3—3!/9 mm. breit, in Gestalt variirend, gleichbreit, gegen die Spitze aber verbreitert, bis etwas långlich, nicht vollståndig ganzrandig, in der Spitze ungefåhr wie bei Coeloglossum v. (3-zåh- nig), aber mit verhåltniss- måssig orösserem und brei- Coeloglossum vV. beutelförmig, gegen die Spitze dicker, 1*/3 mm. lang; an die Lippe gedriickt und also von dem Frucht- knoten abstehend. E. Jørgensen. Orchis m. Sporn: 5 mm. lang, gegen die åus- serste Spitze etwas ver- sechmålert, herabgerichtet, mit der Lippe einen Win- kel von 909 oder etwas weniger bildend. [No. 8 Orchi-Coeloglossum. terem Mittelzahn. Lippe hervorgestreckt, jedoch ein wenig mehbr nach unten gerichtet wie bei Orchis m. 219 mm. lang, håufig in der åussersten Spitze ganz wenig verschmålert, oder auch abgerundet, herab- gerichtet (nicht an die Lip- pe gedriickt), einen ziem- lich grossen Winkel (von ungefåhr 609 oder mehr) mit der Lippe bildend. Die seitlichen åusseren Perigonblåtter: schief und ziemlich breit eiförmig, sehr stumpf, 4*/3 mm. lang 23/, mm breit, 3-nervig oder unten 5-ner- vig, mit dicken, håutig ver- åstelten Nerven, die Äste an dem Mittelnerven be- sonders deutlich. verhåltnissmåssig sehmå- ler und weniger stunmpf, nm mm oder schmåler, 3-nervig mit schwåcheren Seitennerven. Der Mittelnerv ist nicht deutlich veråstelt und die Perigonblåtter sind durch- scheinender als bei Coelo- glossum v. verhaltnissmåssig =etwas schmåler als bei Coeloglos- sum v. und in der Spitze etwas minder stumpf, 7 mm. lang > ungefåhr 2%/3 mm. breit, 3-nervig, mit deutlich veråsteltem Mit- telnerven, håufig auch mit zwei schmalen Aussenner- ven an der Basis, durch- scheinender als bei Coelo- glossum v., bisweilen mit wenigen und minder deut- lichen Nervenåsten. Das hintere åussere Perigonblatt: oval, sehr stumpf, 41/3 mm. lang *= 21/9 mm. breit un- gefåhr, 3-nervig mit ver- åstelten Nerven. fast 7 mm. lang, 3-nervig, mit ziemlich geraden, un- veråstelten Nerven. etwas schmal eiförmig, stumpf, 3-nervig, 6 mm. lang > 2"/3 mm. breit, mit unregelmåssig gebogenen, meist aber nicht deutlich veråstelten Nerven. Die zwei oberen inneren Perigonblåtter: durchscheinend, —schmal, fast zungenförmig, unge- fåhr 4 mm. lang, in der Mitte ungefåhr %/; mm. breit, mit deutlichem Mit- telnerven. breit, meist eiförmig-lan- zettlich, wenig kleiner als das hintere åussere Peri- gonblatt. schmal långlich, 4—5 mm. lang, 11/4—13/4 mm. breit. 1908] Orchis maculatus L. < Coeloglossum viride (L.) Hartm. 9 Coeloglossum V. Orchis m. Orchi-Coeloglossum. a Helm: 5 Perigonblåtter bilden 3Perigonblåtteraufgerich- 3Perigonblåtteraufgerich- eine helmåhnliche, in Sei- tet, die zwei åusseren seit- tet, die zwei åusseren tenansicht gebogene, obere lichen nach aussen abste- schråg nach aussen und Partie. hend. Kein Helm. nach vorn gerichtet. Kein Helm. Bluthen: klein, bråunlich gelberiin. gross, hell rothviolett. ziemlich gross. hell gelb- grin mit rothviolettem Rande am Eingange zum Sporn. Nach den beschriebenen Characteren scheint es mir unzweifel- haft, dass die Pflanze eine Hybride zwischen Coeloglossum viride und Orchis maculatus ist. Eine soleche Hybride ist friher — meines Wissens — nur aus Deutschland angegeben, nåmlieh Orchi-Coelo- glossum mixtum (Domin) AscHers. u. GRÄBN. 1907 (Synops. d. mitteleur. Flora, B. III, p. 847). Von dieser Planze ist ein ein- ziges Exemplar im Riesengebirge von Å. Kaspar gefunden (Herb. M. Scnunzz, nach ASCHERS. U. GRÄBN. I. c.), und dies stimmt nicht gut mit meiner Pflanze. An dem Fundorte gab es (nach ÅSCHERS. U. (GRÄBN. |. ce.) ausser Orchis maculatus und Coeloglossum viride noeh nur Gymnadenia conopea. Nach der Beschreibung (ich habe das Exemplar ja nicht gesehen) scheint es mir aber nicht ausge- sehlossen, dass die Kaspar'sche Pflanze die Hybride Gymnadenia comopea >< Coeloglossum viride sein möge (,Sporn eylindriseh, fast so lang als der Fruchtknoten; Blithenstand verlångert*). Nach einer brieflichen Mittheilung von dem schwedischen Bo- taniker, Herrn Gustar PkeTeErs in Stockholm, sind bei einer Unter- suchung im Herbar des Riksmusæum in Stockholm zwei Exemplare einer vermeintlichen Hybriden Orchis maculatus >< Coeloglossum viride aufgefunden. Das eine ist nach Dr. Dantstept in den Bliithen dem Orchis, in den Blåttern aber dem Coeloglossum viride am &åhn- lichsten, das andere umgekehrt in den Blåttern dem Orchis, in den Blithen dem (Coeloglossum åhnlicher. Nåheres ist noch nicht be- kannt, die Pflanzen werden aber wahrscheinlich bald beschrieben werden. | Schon im Jahre 1893 hat Forstmeister Norman in Floræ arcticæ Norvegiæ species et formæ nonnullæ novæ . .. (in Kristiania Vi- densk.-Selsk. Forhandl. 1893, Nr. 16) ein vermeintlich neues Coelo- glossum besehrieben, das nach der Beschreibung — besonders nach 10 E. Jørgensen. [No. 8 dem Sporn — dieselbe Pflanze wie die meinige sein könnte. Dureh freundliches Entgegenkommen der Universitstsbehörden in Kristiania habe ich Gelegenheit erhalten die Norman'sche Pflanze (von dem Berge Kilafjeld bei Balsfjorden im arktischen Norwegen, sidlich von Tromsö) zu untersuchen, und es ergab sich dann, dass diese Pflanze in der That in allen wesentlichen Charakteren mit der mei- nigen iibereinstinmt. Es finden sich doch einige kleinere Abweich- ungen, deren natiirliche Ursache theils darin zu suchen ist, dass die Eltern (Orchis maculatus und Coeloglossum viride) ziemlich variabel sind, so dass von vorn herein zu erwarten wåre, dass die Arten an einem so nördlichen Fundort wie Balsfjorden von den Formen aus Röros etwas abwichen, theils auch darin, dass Hybride meistens nicht ganz konstante Charactere aufweisen, sondern bald an einem Punkte bald an einem anderen mit der einen oder anderen der bei- den Stammarten iibereinstimmen oder wenigstens einen mehr oder minder ausgesprochenen Dimorphismus aufweisen. Da die Norman'sche Art wenig gekannt ist, werde ich hier die Beschreibung citiren (Norman 1. ce. p. 40). Voeloglossum (%, Gymnadenia, Peristylis) comigerum Norm. sLabellum sublineare, apicem versus levius cuneate ampliatum, ad margines levissime erosum, viride lineis v. seriebus punctulorum violacee purpureis pictum, apice tridentato, dentibus lateralibus pau- lum divaricatis, medio vulgo inflexo, calcare conico-eylindraceo obtuso c. 2 mm. longo, a labello distante, germini c. ter longiori acecum- bente. Laciniæ perigonii exteriores patulæ, vix sensibiliter acumi-. natæ, interiores in galeam conniventes. Tubera, caulis folia, inflorescentia, bracteæ, organa sexualia, statura et habitus plantæ tam similia Coeloglosso viridi sunt, ut ab eo vix distinguenda sint. In unico specimine lecto caulis c. 36 em. longus, trifoliatus, racemo c. 5 em. longo, 17-floro. Lecta est planta ad radices alpis Kilafjeldet parochiæ Bals- fjorden.* Norman war sehon auf die Möglichkeit aufmerksam, dass seine Pflanze eine Hybride von zwei Orchideen verschiedener Gattungen sein könnte. Die eine Art miisste selbstverståndlich Coeloglossum viride sein, die andere irgend eine rothblithige, langgespornte Art. Er hat hier sogleich an Gymmnadenia conopea gedacht, da diese Art ihm die einzig mögliche, welche hinlånglieh nahe mit Coeloglossum verwandt ist, sehien. Er findet aber natiirlich eine solehe Combina- tion, Coeloglossum viride =x Gymmnadenia conopea, in diesem Falle å å FP RE 1908] Orchis maculatus L. » Coeloglossum viride (L.) Hartm. 11 unwahrscheinlich, da seine Pflanze so | wenig mit Gymnadenia c. gemein hat. Nach Normans Pflanze im Her- bar der Universitåt zu Christiania (abgebildet auf Fig. 3—4) werde ich einige Data zu der citirten Beschrei- bung hinzufigen. Wurzelknollen tief 2—3-spaltig. Stengel ziemlich dick (in der Mitte 21/14 mm. breit), mit 3 Blåttern und unten zwei rothbraunen blattlosen Sceheiden. Das unterste Blatt schmal umgekehrt eiförmig, in der Spitze abgerundet, 48 mm. lang > 18 mm. breit, unten stielartig verschmålert. Das zweite Blatt in einer Höhe von 10 em. (*/3 der Höhe des Stengels), 52 > 13 mm., mit einer breiten und kurzen, nicht deutlich stielartigen Basalpartie, långlich, ein wenig spitz. Das oberste Blatt in einer Höhe von 23 cm. (obere */3), linienförmig-lanzett- lieh, 39 = 5 mm., gleichförmig lang- gespitzt, in der &ussersten Spitze stumpf. Der Sporn 2"/> mm. lang, etwas schmåler als bei meiner Pflanze. Die åusseren seitlichen Perigonblåtter 7 mm. lang, fast vollståndig wie bei meiner Pflanze, was auch mit den ilbrigen 3 Perigonblåttern der Fall ist. - Deckblåtter mehr abstehend wie bei meinem Exemplar. Lippe 6 å 6" mm. lang, ein wenig mehr als Å pg 1 IE BLU homse ee Fig. 3. Orchi-Coeloglossum comi- dichtblithig als bei meiner Pflanze, gerum, das Norman'sche Exemplar: aber breiter und långer, auch ilter Up (die meisten Bliithen entfaltet). Die Blåtter der Norman'schen Pflanze sind tiberhaupt denjenigen bei Orchis maculatus am åhnliehsten, aber etwas netzadriger, jedoch nicht so deutlich wie bei meiner Pflanze. 12 E. Jørgensen. [No. 8 Norman entdeckte die Pflanze am lsten August 1877. | Im Ganzen ist die Norman'sche Pflanze in den Blåttern dem Orchis maculatus, in den Blithen dem Coeloglossum v. am åhnlichsten. Fig. 4. Orchi-Coeloglossum conigerum, Bliithenstand. Links die Norman'sche Pflanze, rechts f. rubricincta ; |». Auf Fig. 3—5 ist die Pflanze nach einer Photograpbie und nach Zeichnungen abgebildet, die sich im Herbar Normans (jetzt in dem botanisehen Musæum der Universitåt zu Christiania) finden. Diese Zeichnungen sind vermeintlich von Norman nach der lebenden Pflanze verfertigt und zeigen auch die rothvioletten Punkte und Striche (auf Fig. 5 schwarz). Die Art is hier (durch Norman) als Coeloglos- 1908] Orchis maculatus L. >< Coeloglossum viride (L.) Hartm. 13 sum kilaense Norm. bezeichnet. Die Figuren sind neben einer Pflanze aufgeklebt, die ein Exemplar des Coeloglossum viride zu sein scheint — die Blithen sind etwas unvollståndig und schlecht conservirt — und vermeintlich ein Vergleichsexemplar darstellt, vielleicht dasselbe, nach welchem die Figuren von Coeloglossum viride durch Norman verfertigt sind. Nach diesen Figuren scheint das Coeloglossum viride Fig. 5. Orchi-Coeloglossum comigerum. die drei Figuren links (vollståndige Bliithe, åusseres seitliches Perigonblatt, Lippe mit Sporn und Fruchtknoten, von der Seite gesehen). Die drei Figuren rechts sind Coeloglossum viride, åusseres seitliches Perigonblatt, Lippe mit Sporn und Fruchtknoten in Seitenansicht sammt Lippe von vorne gesehen. Alle Figuren nach Normans Zeichnungen. hier eine Lippe mit 3 ungefåhr gleich grossen Zåhnen zu besitzen, eine Form die von der gewöhnlichen und von den Formen vom Tamnes etwas abweicht. Da meine Planze etwas von der Norman'schen, besonders in der Blithenfarbe, abweicht, habe ich es fir das richtigste vehalten, dieselbe als eine eigene Form, f. rubrieincta, aufzustellen. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 9. Pierres å Feu Néolithiques de la Norvége par Dr. Haakon Schetelig (Avec 4 figures dans le texte.) FE ml Des instruments spéciaux en silex, destinés uniquement å faire le feu, n'ont été fabriqué en Europe qu'å partir du Robenhausien, de la période du silex poli. Ces pierres å feu néolithiques se ren- eontrent assez souvent parmi les trouvailles des plusieurs pays de I'Quest et du Nord de I'Europe, de la Suéde jusqu'å lEspagne; seulement dans le mobilier néolithique de la Norvege, cet instrument semble jusqu'iei faire défaut. Aprés la lecture d'une mémoire par M. Gzorc F.-L. Sarauw sur ce sujet, (*) j'ai été frappé par cette eirconstance eurieuse et j'ai donc entrepris une revision de la collection néolithique, appartenante au Musée de Bergen, å la recherche des pierres å feu en silex. Jai eu la fortune de constater quelques silex présentant les caractéres typiques des pierres å feu. Ce sont des pieces taillées, quelquefois partiellement polies, d'une forme allongée; lun des bouts, ou tous les deux sont battus, usés, arrondis et souvent luisants comme polis par le frottement. Les parties usées ont souvent la sur- face ressemblante å la cire. Comme je n'avais pas ici les matériaux nécessaires pour faire des comparaisons exactes, j'ai envoyé les piéees å M. SARAUW qui a bien voulu les examiner minutieusement et m'adresser ses notices sur ehaqu'un d'eux, un concours dont j'appréeie hautement la valeur. Je lui adresse tous mes remerciements, comme de la libéralité avec laquelle il m'a permis de faire usage de ces notices importantes que je rend cei-dessous. Voiei done la liste des pierres å feu en silex du Musée de Bergen, les premieres qui sont connues en Norvége. (*) Grzorc F.-L. Sarauw : Le Feu et son Emploi dans le Nord de I Europe aux temps préhistoriques et protohistoriques. Annales du XXme Congres Arch. et Hist. de Belgique (Gand 1907), I, séance du 5 Aott 1907. Comme cette mémoire excellente abonde aussi en notes bibliographiques, j'ai eru pouvoir me dispenser des réferences aux publications antérieures sur le meme sujet. 4 Dr. Haakon Schetelig. [No. 9 1. B. (*) 5323. Pierre å feu en silex gris, fig. 1, mesurant 0 " 081 x 0m017 »x 0m012, provenant d'une localité inconnue dans le distriet de Jæderen ; (G. GustaFson : Bergens Museums Aar- bog 1898, No. 13, p. 4, no. 10). La coupe s'approche d'une forme triangulaire, ou plutöt trapézoide, comme le dos en est un peu applati. Les bords tranechants sont arrondis par des retouches. Les extrémités et les parties des bords voisines aux extrémités sont battues et usées. La surface de ces parties présente des nombreuses rayures fines, dont la direction est oblique å l'axe de la piece. D'autres rayures fines ont une direction å travers la pierre et semblent étre produites par une rotation de la piece. Les extrémités sont, peut-étre, polies par une sorte de rotation. La, on observe aussi des parties polies par l'usage. La partie au milieu de la piece å également les contours des retouches affaiblis par polissage. La pierre entiére est done legérement polie aprés la taille, afin d'en adoucir la surface et l'ajuster å (*) B = numéro du catalogue manuserit du Musée de Bergen. 1908] Pierres å Feu Néolithiques de la Norvege. 5 la main. Le polissage est tres fin. — Les circonstances de la trouvaille sont inconnues. | B. 5708 d (1901 : 174). Pierre å feu en silex gris, fig. 2, mesu- rant 0m070 > 0028 > 0m014, provenant de Sfemsland, paroisse de Time, Jæderen. (La déseription provisoire se trouve dans Bergens Museums Aarbog 1901, No. 12, p. 22, no. 47). Les deux extrémités, et notamment l'extrémité la plus pointue, sont fortement battues et arrondies, et présentent la surface å lustre terne et å la couleur de eire, si caractérisantes des pierres å feu. Quelques parties des deux faces sont polies, une circon- > ===: pr ————"% = ær" > ZN kr = == å FO JONG == På = == fn Å H oe N - pl EN ril it ER == i Talen Å Ua stanee qui m'avait, d'abord, induit å déerire cette piece comme un fragment d'un instrument en silex poli avec des retouches postérieures. M. Sarauw ma fait observer que le polissage a adouei les contours des retouches et, en conséquent, que la piéce n'a été polie qu'aprés la taille. — Rien n'est connu des eircon- stances de la trouvaille de cette piece. B. 3198. Pierre å feu en silex øris, fig. 3, mesurant 0 063 x 0m022 x Qmo12, provenant de XKlokhammer, localité appartenant au presbytere de la paroisse de Vamse, district de Lister. (Déseription par M. Å. LoranGE dans «Aars- beretning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Be- Dr. Haakon Schetelig. [No. 9 varing» 1877, p. 61, no. 17.) Les deux extrémités sont battues, et lextrémité la plus etroite est arrondie par lusage et pré- sente un lustre terne; un des cötés qui présente une surface d'éclatement presque intacte, est plus luisant vers l'extrémité. Aux deux extrémités se trouvent des rayures, produites par usage. La piece n'est pas polie. — Toute la région de Vanse est tres riche en antiquités néolithiques. Aussi le domaine du presbytére a donné plusieurs trouvailles, des poignards, des grattoirs, une hache polie ete. tous en silex, dont les formes indiquent la période vers la fin du néolithique. Cependant, on ne peut pas constater lå une station néolithique, proprement dite. Are 85 He 4. Piece sans numéro au Musée de Bergen, provenant d'une localité inconnue de 1'Quest de la Norvége. Pierre å feu en silex oris, mesurant 09045 > Q0m015 > 0Qm018. Un des cötés présente une surface d'éclatement compléte; les bords sont re- touchés. Des rayures, produites par l'usage, se trouvent notam- ment å l'extrémité la plus épaisse de la piéce. B. 3690. Pierre å feu en silex gris clair, fig. 4, mesurant 0m050 xx 0m019 Xx 0015, provenant de Orre, paroisse de Klep, Jæderen. (M. A. LorancGE, dans «Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring» 1881, p. 84, no. 17.) Les deux extrémités sont fortement arrondies på 1908] Pierres å Feu Néolithiques de la Norvége. 7 par lusure. — Sous le méme numéro est préservée au Musée de Bergen une piéce en silex d'un gris bleuåtre, et qui peut- étre a été une pierre å feu. Les deux bouts sont arrondis et certainement usés; les bords sont irréguliérement retouchés et non tranchants. Les dimensions de la piéce sont 0 064 x 0mo20 x 0m010. — La localité d'ou proviennent ces deux piéces est une des stations néolithiques les plus connues de la Norvége, et le Musée de Bergen en posséde une collection tres importante d'outils en silex. Le gisement fut fouillé notamment pendant les années 1879 å 1883, et a été depuis presque totalement épuisé. Les formes des antiquités, des poignards, co] —% y I , å f "i Al å å 3 Å pa Mi U N N ØRN | å 4 ØNN I JER Kr Br Å Gi å DÅ Å 28 ri NJ D Å / V f Å Av DAI ! I / | des pointes de fléches, des scies, des grattoirs etc., indiqueni la période vers la fin du néolithique. Dans la mémolre que je viens de eiter, M. Sarauw å constaté quel fut l'usaze de cette sorte de pierre å feu. Pour obtenir des étincelles capables d'allumer lamadou il faut frapper de la pyrite avec du silex, et comme l'ont prouvé quelques trouvailles heureuses, e'était par ce procédé que furent employées les pierres å feu néoli- thiques. Seulement, dans les stations néolithiques des cötes de 1'Quest de la Norvége, exposées sans défense aux infiuences d'un elimat tres humide, nous ne pouvons pas espérer de trouver bien con- servés ces rognons de pyrite qui se décomposent facilement. 8 Dr. Haakon Schetelig. [No. 9 Cependant, les pierres å feu en silex ne laissent aucun doute que l'appareil complet ne fåt en usage dans la Norvége vers la fin de la période néolithique. Sur ce point, comme sur tant d'autres, la civilisation néolithique de la Norveége å été analogue å celle des autres pays Scandinaves. Bergen 17 Juin 1908. Bergens Museums Aarbog 1908 Noro: Jordskjælv i Norge 1 1907. (Resumé in deutscher Sprache). Af Carl Fred. Kolderup. (1 kartplanche). Anhang: Registrierungen an der seismischen Station zu Bergen im Jahre 1907. I aar som tidligere sender jeg d'hrr. professor dr. H. Monn og dr. H. Reuscn min bedste tak for deres værdifulde bistand med indsamlingen af aarets jordskjælvsmateriale. Samtidig sendes en tak til de mange medarbeidere udover landet for de indsendte jordskjælvssehemaer. Bergens museum 1 august 1908. Forfatteren. | aaret 1907 har der i Norge været iagttaget 26 jordskjælv, hvoraf 5 har havt en større udbredelse, mens 16 har været rent lokale. Desuden har jeg modtaget enkelte meddelelser om formo- dede jordskjælv, som jeg imidlertid ikke har vovet at medtage i den her meddelte fortegnelse over aarets jordskjælv, da de modtagne oplysninger er for ufuldstændige til, at man med sikkerhed kan slutte, at man virkelig har havt med jordrystelser at gjøre. Følgende strøg er 1 aarets løb rammet af mere eller mindre sterke rystelser: l. DNSeFEN Det sydøstlige Norge (Elverum— Kragerø), 10de januar kl. 1:89 16 am Strækningen Bodø—Nordmøre, 14de januar kl. ca. 2 e. m. Ytterøerne, Søndfjord, 17de januar kl. 10.33 e. m. | Ytterøerne, Søndfjord, 19de januar kl. 1.19 f. m. sand tid. Ytterøerne, Søndfjord, 20de januar kl. 2.34 f. m. Dale i Søndfjord og Aafjorden i Sogn, 20de januar kl. 3%/1 f. m. Strækningen Narvik—Nordmøre—Røros, 27de januar kl. 6 f. m. Fggebønes og Flaavær paa Søndmøre, 19de februar mellem eeo 2 me. Stabben fyr ved Florø, 4de mars kl. 11 f. m. Askevold og Dale i Søndfjord, 14de mars kl. 10.50 e. m. Jondal i Hardanger, 17de mars kl. 4 f. m. Kristiania, 21de mars kl. 31/. f. m. Bremangerpollen, 31te mars kl. 9'/; e. m. Ytterøerne, Søndfjord, 23de mai kl. 7.26 e. m. Ytterøerne, Søndfjord, 8de juni kl. 5.52 f. m. Elverum og Aasnes, 29de juni kl. 17, €. m. De indre strøs af Hardanger, Telemarken og tilgrænsende trakter, 29de juni kl. 9 e. m. Ytterøerne, Søndfjord, 3die august kl. 10.10 e. m. Aalgaard, Jæderen, 27de august kl. 2.02 e. m. 4 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 20. Rødø, Helgeland, 4de oktober kl. 10.12 f. m. 21. Buskerud, Bratsberg, nordre del af Jarlsberg og Larviks amter samt tilgrænsende strøg af Akershus og Smaalenenes amter, 5te oktober kl. 5.07 f. m. 22. Sørfjorden i Helgeland, 21de oktober kl. 4.05 f. m. 23. Kongsberg, 28de oktober kl. 3.20 f. m. 24. Utvær 1 Sogn og Dale i Holmedal i Søndfjord, 10de november kl. 10 e. m. 25. Ørsten paa Søndmøre, 17de december kl. 12.20 e. m. 26. Ytterøerne i Søndfjord, Prestskjær ved Rekefjord, 25de decem- ber kldea brer: Som det vil fremgaa af denne oversigt og det afhandlingen ledsagende kart, tilhører 17 af jordskjælvene det vestenfjeldske, 4 det nordenfjeldske og 5 det østenfjeldske Norge. Det synes saale- des, som vi holder paa at vende tilbage til den gamle stilling før jordskjælvet den 23de oktober 1904, men endnu har ikke den seis- miske uro i det sydøstlige Norge givet sig, hvad særlig jordskjælvet paa strækningen Elverum—Kragerø den I0de januar viser. Vest- landets smaa jordskjælv, der som tidligere særlig er følt i de ydre strøg af Søndfjord og Nordfjord, begynder nu at dominere med hensyn til antal. I det nordlige Norge har vi foruden de to større jordskjælv den 14de og 27de januar, hvis omraader delvis dækker hinanden, to lokale i Helgeland, der tilhører det saakaldte nord- norske jordskjælvsstrøg. Jeg gaar saa over til at behandle de enkelte jordskjælv og tager dem i kronologisk orden, saaledes som jeg har anført dem i den netop givne oversigt, hvis nummere findes paa det afhandlingen ledsagende kart. 1. Jordskjælvet i det sydøstlige Norge den 10de januar kl. 1t 31m f. m. Dette jordskjælv, der er et af de betydeligere af de middels- sterke norske jordskjælv, er følt over store dele af østlandet. Det er saaledes følt overalt i Smaalenenes, Jarlsberg og Larviks samt Akershus amter. I Bratsbergs amt er det iagttaget saa langt syd som til Kragerø og Jomfruland, mod vest er det følt til Notodden, mens derimod øvre del af Telemarken ifølge meddelelser har været 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 5 aldeles uberørt af rystelsen. I Buskeruds amt er det iagttaget i den sydøstlige del og skal ifølge en beretning til et Skiensblad være følt ganske svagt i Hallingdal, ellers har jeg ingen efterretninger om at det er iagttaget 1 dette dalføre. I Kristians amt haves be- retninger om skjælvet fra østsiden af Randsfjorden saa langt nord som til Brandbu og fra vestsiden af Mjøsen saa langt nord som til Skreia. I Hedemarkens åmt er det følt saa langt nord som til Stange og Elverum, der formodentlig her danner nordgrænsen. I Hamar opgives der intet at være merket. Paa Ringsaker, der ligger længere nord, har en iagttager hørt en længere rullende lyd, men ikke følt nogen bevægelse. Tiden for jordskjælvets indtræden paa de forskjellige steder er det som sedvanligt vanskeligt at fastsætte. Enkelte har angivet kl. 1*/2, andre 1.35 og atter andre kun ved halvtotiden. De øvrige har tidsangivelser, der ligger mellem kl. 1.31 og 1.33 f. m. De fleste af disse holder paa kl. 1.32 (25 iagttagere), men ingen af disse har vovet at fastsætte tiden nærmere ved at angive den i sekunder. De, der har havt anledning til sikrere tidsobservationer, er følgende: 1) N. Eriksen (observatoriet, Kristiania) vaagnede kl. 1031 305, maaske var da rystelsen begyndt nogle sekunder før. 2) Meteorolog RusseLTvepT noterte durens begyndelse kl. 1t 311 065, det sterke stød kl. 1131" 105 (sandsynlig feil 4 2 sek.). Da denne iagttager netop stod med uret i haanden, maa han have observe- ret under de bedste betingelser. 3) I god overensstemmelse her- med staar kemiker SIMoNSENS iagttagelse paa Bygdø. Hr. SIMONSEN mener, at jordskjælvet begyndte kl. 1031" 3s, 4) Student Dons (studenterhjemmet, Kristiania) meddeler, at fænomenet sluttede kl. 1031" 455, varigheden ansloges til 10 å 15 sekunder. 5) Kap- tein Guepitscn (Slemdal i Aker) vækkedes kl. 1131" 305. Det synes af dette at fremgaa, at jordrystelsen i strøget omkring Kri- stiania er begyndt nogle sekunder efter 1431». Meteorolog Rus- SELTVEDT, der formodentlig har været i den for observation gun- stigste situation, mener 1t 31" 68 med en sandsynlig feil af + 2 sek., og kemiker Simonsens observation, 1t 31" 35 staar som nævnt i god overensstemmelse hermed. — Af de forskjellige tidsangivelser er det ikke berettiget med sikkerhed at slutte noget om jordskjæl- vets arnested; det synes dog efter professor GEELMUYDENS obser- vation sikkert, at jordskjælvet har indtruffet noget senere paa Not-- odden (1t32m) end ved Kristiania. 6 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Bevægelsen angives dels at have været stødformig, dels bølge- formig og dels kun svagt skjælvende. Det overveiende antal beret- ninger meddeler kun om en rystelse; om to særskilte rystelser berettes der fra Blaker, Lillestrøm, Strømmen, Nitedalen, Kristiania, Fredriksstad, Strømtangen, Færder, Skien, Haugsund, Lier og Stange (Hedemarken). Bevægelsens forplantningsretninger er meget forskjellige og tillader ingen sikre slutninger om arnestedets beliggenhed. Det sidste gjælder ogsaa om jordskjælvets styrke. Denne ligger mellem IV og VI (Rossr-Forzrs skala); men steder med styrkegraden VI ligger fordelt rundt omkring i det rystede omraade. Saaledes er styrkegraden betegnet med VI for følgende steders vedkommende: Eidsvold, Kløften, Lillestrøm, Asker, Kristiania, Rødenes, Skibtvedt, Slitu, Fredriksstad, Lier, Modum (Langerud), Norderhov, Ullern. De fleste af disse steder ligger i Akershus amt og tilgrænsende strøg af naboamterne. Dette synes ogsaa at staa i god overensstemmelse med nogle andre undersøgelser, jeg har fore- taget. Fra chefen for Sveriges geologiske undersøgelse modtog jeg en meddelelse om, at man der i anledning af samme jordskjælv havde forsøgt at faa bestemt styrken ved hjælp af procenten af vækkede mennesker. For at se hvilket resultat der kunde opnaaes ad denne vei, lod jeg nogle hundrede spørgekort med følgende spørgsmaal sende ud: 1. Hvormange mennesker (børn iberegnet) var der i Deres hus, da jordskjælvet indtraf? Hvor mange af disse vækkedes af jordskjælvet? Hvor mange var vaagne, før jordskjælvet indtraf? Hvor mange iagttog kun bevægelse? Hvor mange hørte kun den jordskjælvet ledsagende lyd? Paa disse brevkort, hvor spørgsmaalene var de samme som paa de tilsvarende svenske, modtog jeg talrige svar; men jeg er trods dette ræd for at bygge for meget paa det indsamlede materiale, da det jo paa denne maade kun bliver en forholdsvis liden del af be- folkningen, som bliver adspurgt. Det af svenskerne indsamlede materiale vil i saa henseende have større betydning, idet to yngre geologer udsendtes til de rystede distrikter for paa stedet at ind- samle oplysninger. Desværre forbød økonomiske hensyn hos os en saadan indsamling. Naar et jordskjælv saaledes som denne gang optræder midt om natten, tror jeg nok, at man vil kunne faa et indtryk af styrken Co 09 VG 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. r paa de forskjellige steder ved at faa besvaret et betydeligt antal forespørgsler af ovennævnte art, men det indsamlede materiale maa da være saa betydeligt, at man undgaar, at besvarelsen fra særlig Jetsøvnte mennesker kommer at øve nogen indflydelse paa resultatet. Skulde det norske materiale af ovennævnte art tillade nogen slutninger, saa maatte resultatet blive, at rystelsen havde været sterkest i Akershus amt samt tilstødende dele af Hedemarkens og Smaalenenes amter. Dette resultat synes som allerede ovenfor an- tydet at staa i god overensstemmelse med det resultat, vi kom til ved at holde os til styrkegraden efter Rossi-ForzLs skala. Fra flere steder i disse trakter meddeles der ogsaa, at denne jordrystelse var sterkere end den 23de oktober 1904. Af mindre rystelser, der synes at staa i nær sammenhæng med denne, kan nævnes en kl. 5 om morgenen paa Aamot (Modum) og en kl. 7 paa Eidsvold. Dagen forud var der kl. 71/1 f. m. merket en svag rystelse ved Frogner i Kristiania. | [ flere af beretningerne tales der om sterk vind og om en varmebølge, som netop i tiden ved jordskjælvets indtræden gik over østlandet. For at konstatere, hvorledes det forholdt sig med luft- tryk og temperatur udover natten til 10de januar, har jeg ved pro- fessor dr. Morns og overlærer dr. Hortsmarks velvilje faaet en afskrift af Det norske meteorologiske instituts og Norges landbrugs- høiskoles fysiske instituts registreringer, men disse viser intet paa- faldende. Efter denne oversigt vil jeg levere et uddrag af de forskjellige beretninger, der er ordnet amtsvis. Akershus amt og Kristiania by. Langseth i HFidsvolds herred. KI. 1.30 f. m. vækkedes iagt- tageren, der laa og sov 12den etage, af et tordenlignende drøn, og samtidig følte han sengen bevæge sig. Ingen møbler blev forskjøvne; kakkelovne og bliktøiet paa væggene klirrede adskillig. (Jernbane- telegrafist HANsEN). Hidsvold. Tagttageren laa og sov 1 anden etage i et hus paa østre side af Vormen, omtrent 1 km. øst for Eidsvolds jernbane- station. Der kjendtes kun en skjælvning; men denne varede i ca. 20 sekunder. Den kom fra nord og forplantede sig sydover. lagt- tageren vækkedes kl. 1.30 af en sterk rullende lyd som af et forbi- farende jernbanetog; den kom ea. 5 sekunder før rystelsen og syntes 8 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 at vare til 10 sekunder, efterat bevægelsen var forbi. Ovnen lar- mede, vinduet og den paa bordet staaende lampe klirrede, huset - knagede i sine sammenføininger, og sengen rystede. Alle 5 i huset boende mennesker vækkedes og iagttog saavel bevægelse som 1 lyd. (Kirkesanger E. Hrupg). Eidsvold. TIagttageren sov i anden etage i et hus ca. 27/, km. nordvest for Eidsvold station og vækkedes kl. 1.32 af en sterk rystelse og af en samtidig larm, som nærmest maatte betegnes som en underjordisk torden. Forplaniningsretningen var sydøst—nord- vest, varigheden ca. 30 sekunder. «Ovnéne rystede. Kl. 7 om morgenen den lite januar syntes iagttageren at merke en svag rystelse af et halvt minuts varighed. Da han løftede hovedet fra puden, merkedes intet; men straks han atter lagde det ned, føltes rystelsen tydelig. (J. KIrKHOrN). Eidsvold. Tagttageren, der ligesom de foregaaende laa i 2den etage og sov, boede ved Andelven ca. 3.5 km. fra Eidsvold station. Klokken var 1.32 f. m., da han vækkedes af et stød, der efter- fulgtes af en vuggende bevægelse. Bevægelsen syntes at gaa fra nord mod syd. Samtidig hørtes en tordenlignende rullen. Baade denne og foregaaende iagttager har sammenlignet sit ur med jern- banestationens. (Baneformand BERNTSEN). Bøn station. Paa Bøn jernbanestation iagttoges kl. 1.35 f. m. et stød, der vækkede folk af søvne og bragte huset til at knage i sine sammenføininger. Bevægelsen kom fra syd. Den varede kun ca. 5 sekunder. En lyd som af et forbipasserende jernbanetog hørtes fra lidt før til lidt efter stødet. (Stationsmester O. Srrøm). Berger ved Dal st. Paa gaarden Berger ved søndre ende af Hurdalsvandet iagttoges kl. 1.33 f.m. en bevægelse, der karakteri- seredes som en skjælvning. ,Huset knagede, vinduer og ovne klir- rede. Et sted skal lamper være seet at bevæge sig op og ned — ikke frem og tilbage som i oktober 1904. Der hørtes ligesom et svagt tordenskrald, der begyndte før og sluttede efter rystelsen. En kat, som sov i huset, merkede vistnok intet, da den fortsatte at sove ganske rolig. Hundene paa gaarden begyndte derimod at gjø umiddelbart efter rystelsen. Bevægelsen var kun et moment saa sterk som i oktober 1904, men forøvrigt hverken saa langvarig eller saa heftig.* (Forstmester J. KRrac). Dal st. i Eidsvold. Kl. ca. 1.30 merkedes paa Dal station, hvor meddeleren laa i 2den etage og sov, en bølgeformig bevægelse, der varede ca. 10 sekunder og forplantede sig fra sydvest mod å 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 9 nordøst. Væggene knagede, og døren i et hjørneskab klaprede. 20 sekunder før rystelsen hørtes en lyd som af et hurtigt forbifarende jernbanetog. Rystelsen den 23de oktober 1904 adskilte sig fra denne bl. a. ved at være delt i to perioder af bølgeformige bevægelser. (Stationsmester C. ANDERSEN). Dal st. i Eidsvold. Baneformand CHRISTIANSEN, der bor i et hus nær stationen, angiver tiden til kl. 1.33 f. m. Han vækkedes af en langtrukken rullende lyd, der efterfulgtes af et stød, som antagelig forplantede sig fra nord mod syd. Hauersæter st. i Ullensaker. Kl. 1.32 f.m. iagttoges en skjæl- vende bevægelse, der varede i ca. /, minut, forplantede sig fra nordøst mod sydvest og bragte ovnene til at klirre. Den ledsagedes af en vedholdende rullende lyd. Ca. 3 minutter senere hørtes en dur. Ogsaa fra flere andre steder i Akershus amt haves beretning om en dur nogle minutter efter rystelsen, men den sættes i for- bindelse med et vindstød. Stationsmesteren paa Jesseim i Ullens- aker, der, da jordskjælvet indtraf, var ude i det frie, bemerker for- resten, at natten var ganske stille. (Stationsmester CHRISTENSEN). Jessem v Ullensaker. — Stationsmester SØRENSEN, hvem jeg skylder oplysningerne fra Jesseim, befandt sig ved jordrystelsens indtræden ude paa landeveien og merkede ligesom sine 3 ledsagere intet. Derimod var rystelsen merket i alle de ved stationen liggende huse. Bevægelsen betegnes som gyngende og varede kun nogle faa sekunder. Af enkelte hørtes et ganske sterkt knald. I et hus kom endel blomsterpotter paa et bord i bevægelse, 1 et andet holdt en bordlampe paa at vælte. Bevægelsen kom fra nord og gik mod syd. Sandvang i Nannestad. Der merkedes kl. ca. 11/» et stød, som forplantede sig fra nord mod syd og knuste porcellænsskjærmen paa en hængelampe. Der hørtes vedholdende dur før og efter skjælvet. Der blæste en sterk nordvestlig vind før, under og efter rystelsen. (Lensmand JOHNSEN). Aamold i Bjerke. Tiden angives til kl. 1.32. Bevægelsen be- tegnes som en skjælving, der gik fra vest mod øst og foraarsagede en knagen i huset. Fænomenet beskrives saaledes: , Først hørtes en tordenlignende lyd i 8 sekunder, saa kom en rystelse, der varede i 5 sekunder, og efterpaa hørtes lyden i 192 sekunder. Af de 6 i huset værende personer vækkedes kun 1; 2 var vaagne. Alle tre lagttog saavel bevægelse som lyd.* (Kart OrsEn Aamorn). Jessevm st. i Ullensaker. I vogterboligen ca. 6 km. syd for Jesseim station observertes ,først en skjælving, der endte ligesom 20 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 et kanonskud, og efterpaa en bølgeformig bevægelse.* Rystelsen varede ca. *'/» minut og forplantede sig fra nordost mod sydvest. Lyden betegnes som et knald med vedholdende rullen. Ingen virk- ninger iagttoges, men meddeleren vækkedes. Tiden angives til kl. 14320 158 f. m. (Baneformand Hønen). Plogstad ved Kløften st. Fru sorenskriver MørcH hørte nogle sekunder før kl. 1.32 et sterkt bulder og merkede straks efter, at sengen gyngede og huset rystede. Det knagede og bragede i lofts- bjelkerne, som om de vilde gaa fra hinanden. Kakkelovne og lamper klirrede, en ovnskrans faldt ned. Den tordenlignende lyd drog sig bort i sydvestlig retning. Alle i huset vaagnede. Fruen skriver videre: ,Gaardshunden baade her og paa nabogaarden gjøede, og husdyrene var allerede urolige fra om eftermiddagen. Hønsene udstøtte uden ophør de underligste klagelyd, som hverken jeg, eller forpagterkonen, der har holdt høns i over 20 aar, nogen- sinde har hørt før. Alle 20 høns krøb sammen i klynge paa den høieste pinde, hang med vingerne og halefjærene, og i flere timer holdt de uafladelig paa med sine klagelyd, der lignede jammer af syge spædbørn. Vi vidste ikke, hvad der var i veien med dem, vi troede, de var bleven gale allesammen! Sidste gang var jeg i hønsehuset, efter det var mørkt, og fremdeles var der uro! Næste dag døde 2 af hønsene, tilsyneladende uden grund, og en tredie har endnu ikke kommet sig efter skrækken!* Kløften v Ullensaker. Baneformand SVENDSEN, der bor nær stationen, vækkedes af en skjælvende bevægelse, der varede ca. 2 sekunder og forplantede sig fra øst mod vest. En rullen hørtes umiddelbart efter jordskjælvet. Kløften st. + Ullensaker. "Telegrafist Evensen ved Kløften station vækkedes kl. 1.33 f. m. af en fra syd mod nord gaaende bølge- formig bevægelse, der varede ca. 15 sekunder og ledsagedes af en underjordisk rullen, der indlededes af et smeld. Frogner st. i Sørum. —Stationsmester GUNDERSEN, der laa vaagen, angiver tiden til kl. 1.32 f. m. Rystelsen varede ea. 6 sekunder og gik fra nordøst mod sydvest. Det knagede og bragede i bygningen, seng og andre møbler dirrede. Sæterstøen paa Romerike. I ,Indlandsposten* læstes: ,K1. 1 natten til 10de ds. føltes et noksaa sterkt jordskjælv herude, som varede ca. 3» minut. OQvnene rystede i bygningerne. Paa en plads ved Sæteraaen var det saa sterkt, at da folkene kom sig op 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. IL af sengene, kunde de se, at bordet bevægede sig fremover gulvet. Herude føltes jordskjælvet ligesaa kraftigt som for ca. 2 aar siden.* Ifølge en til , Aftenposten* indløbet meddelelse fra Sæterstøen har man der merket stødet noksaa sterkt. En dame, fra hvem meddelelsen skriver sig, laa og sov i stationsbygningen. Hun vaag- nede ved at høre en sterk larm og troede først, det var et hurtigtog, som nærmede sig. Nes paa Romerike. I , Aftenposten” læstes 10de januar: Fra Nes paa Romerike telefoneres, at jordskjælvet der merkedes ved halvtotiden. De fleste mennesker vaagnede og sprang op. En hund, som laa inde i et værelse, løb op i sengen til sin herre. Der hørtes en sterk dur før og efter selve rystelsen. En meddeler anslaar det hele til at have varet henved et par minutter. Han mener, at dette jordskjælv kanske var lidt sterkere end jordskjælvet for 2 aar siden. | Blaker st. i Sørum. Sanitetskommandørkaptein Liz, der bor overfor jernbanestationen, beskriver fænomenet paa følgende maade: Der kjendtes først to særskilte stød, med et sekunds mellemrum, og hvert af et par sekunders varighed, hvorefter fulgte en sterk rystende bevægelse af huset, og derpaa hørtes i flere sekunder en tordenlignende, rullende lyd, som fjernede sig i nordlig retning ligesom selve bevægelsen.* Om lyden skrives: ,Jeg fik først ind- trykket af 2 særskilte drøn som 2 dumpe kanonskud af grov kaliber eller sneras fra husets skraatag; men saa hørtes den rullende lyd, som bragte mig til at tænke paa en sig i nordlig retning fjernende torden.* Alle, som meddeleren traf den næste dag, havde iagttaget rystelsen. En formiddag et par dage senere syntes kommandør- kapteinen at have merket en svag og kortvarig rystelse. Fosser i Høland. Fuldmægtig H. Foss har meddelt, at han kl. omtrent 1.35 f. m. følte en skjælvende bevægelse af under- ørunden. Bevægelsen gik fra nord mod syd. Om lyden berettes: » Først hørtes en susen, saa en vedholdende rullen, der endte 1 et skarpt knald.* Katte og hunde viste tegn paa uro. Løvbraaten i Høland. MHarvor SKULLERUD paa Løvbraaten vækkedes af en sterk rullende lyd, som varede nogle sekunder og efterhaanden tabte sig. Meddeleren talte med adskillige folk, da han om dagen tog en tur til Rødenes, og fik da høre, at paa faa undtagelser nær havde alle vaagnet af den sterke rystelse, der bragte senge til at skjælve og ovne til at klirre. 12 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Bjarkelangen i Høland. Stationsbetjent Østen»y, der laa vaagen, kjendte kl. 1.33 f. m. en heftig skjælvende bevægelse, der forplan- tede sig fra nord mod syd. Forud for og efter rystelsen hørtes en sterk tordenlignende dur, der syntes at være sterkere end den, der ledsagede rystelsen den 23de oktober 1904. Leirsund i Skedsmo. Baneformand PETTERSEN følte kl. ea. 1.30 en bølgeformig bevægelse, der ledsagedes af en sterk dur og klir- ring af gjenstande. Lillestrøm st. i Skedsmo. Banemester CHRISTOFFERSENS hustru, der laa vaagen, hørte kl. 1.32 først en tordenlignende dur og mer- kede derefter to paa hinanden følgende stødformige rystelser, hvoraf den første føltes sterkest. Bevægelsen syntes at forplante sig fra sydvest til nordøst. Det knagede og rystede i huset. Lillestrøm i Skedsmo. Kontorist Larsen i Voldgaden 17 mer- kede 2 næsten sammenhængende, korte stød. Ovnsdørene klirrede. Saavel denne som foregaaende meddeler gjør udtrykkelig opmerksom paa, at bevægelsen ikke som i oktober 1904 var bølgeformig. Lillestrøm i Skedsmo. I , Kristiania Dagsavis" skrives fra Lille- strøm den 10de januar, at jordskjælvet der merkedes først som sterke skud, hvorefter der kom en rystelse, som kastede gjenstande over- ende og ned fra væggene. Lillestrøm i Skedsmo. TI ,Aftenposten* læstes 10de januar: , Fra Lillestrøm telefoneres, at jordskjælvet der merkedes kl. 1.35. Den sterke dur, der ledsagede rystelsen, gjorde et høist uhyggeligt indtryk. Paa et sted i Lillestrøm faldt et vækkerur ned fra bordet, et andet sted har et stort regulatorur stoppet. Fra flere steder meldes om hunde, som grebes af panisk skræk. Jordskjælvets varighed har man anslaaet til 15 sekunder. Temperaturen var her igaaraftes kl. 7 omkring 9 kuldegrader. Umiddelbart efter jord- skjælvet var der 2 varmegrader. Idagmorges var temperaturen een BAR Lillestrøm iv Skedsmo. Hr. SkoeGvorp skriver, at han under jordskjælvet opholdt sig i Lillestrøm og endda ikke var gaaet til- sengs. Kl. 1.34 merkedes først en svag dur, der endte med et sterkt drøn, som foraarsagede en noksaa sterk rysten af indbo og ovne. Det hele varede 10—15 sekunder. Et kvarters tid senere, efterat han var gaaet tilsengs, hørtes 3—4 gange ul som af voldsom storm. Jordskjælvet syntes at gaa fra nord til syd. Niteberg i Skedsmo. Paa Niteberg vækkedes man af en ved- varende dur og en skjælvning, der syntes at forplante sig fra vest 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 118 mod øst. Rystelsen havde større styrke og varighed end jordskjælvet den 23de oktober 1904. (ANDREAS QOMBERG). Strømmen % Skedsmo. Baneformand ANDREAS PEDERSEN følte to bølgeformige bevægelser, der hver varede ca. 5 sekunder og var adskilt ved 3 sekunders mellemrum. Lyden var som en underjordisk torden, der forsvandt i nordlig retning. Den hørtes fra ca. 3 sekunder før til ca. 5 sekunder efter bevægelsen. Huset dirrede. Strømmen i Skedsmo. Stationsmester SmitH bemerkede kl. 1.30 f. m. en bølgeformig bevægelse, der kom fra nord og gik mod syd. (Andre mener, at retningen var fra syd mod nord). Huset skjalv, saa det knagede i tømmeret, og i soveværelset klirrede lysemanchet- ferne ganske eftertrykkelig. Ilagttageren vaagnede af et sterkt skrald som en underjordisk torden, der fortsatte i en vedholdende rullen, der drog sig i retning mod Kristiania (d. v. s. i retning vest- sydvest). Lørenskogen i Skedsmo. Baneformand Oskar OrLsen ved Rob- sund st. laa vaagen og hørte i 20—30 sekunder en vedholdende rallen, der gik fra syd mod nord. Nogen bevægelse kunde ikke merkes. Tidspunktet var kl. 1.31 f. m. - Nitedalen. I ,Aftenposten" læstes 10de januar: I Nitedalen merkedes umiddelbart efter hinanden to stød saa voldsomme, at ovne og vinduer klirrede. Paa gaarden Østby vaagnede alle mennesker, og det skal folk have gjort paa gaardene over hele dalen. Stødene kom fra syd og gik nordover. Grorud i østre Åker. Stationsmester L. JØRGENSEN vækkedes kl. 1.32 f. m. af en rystelse, der gik fra syd mod nord og varede ea. 8 sekunder. Sengen bevægede sig, og der hørtes en dur. ,,Om- boende fortæller, at lidt før jordskjælvet hørtes der sterk vind og sus, hvorpaa sterkt smeld, rysten og bulder som af tungt kjøreredskab og derpaa et sterkt smeld igjen.* Grorud i østre Aker. E. A. ENGH paa Grønlund ved Grorud merkede kl. 1.32 f. m. et stød nedenfra efterfulgt af en ikke meget sterk skjælvning, der syntes at bevæge sig fra vest mod øst. Løse gjenstande klirrede sterkt, og det knagede i vinduer og vægge. Tagttageren, der laa vaagen, beskriver begivenhedernes gang paa følgende maade: ,Merkede først en lyd eller rullen som efter et tungt læs, der kjøres hurtig paa brolagt vei, saa et sterkt knald, som om en skulde have affyret et skud i kjælderen og derefter en rystelse i bygningen. Det hele var af kort varighed.* Der til- 14 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 føies, at en, der arbeidede i en nærliggende fabrik samme nat, havde gjort samme iagttagelser. Alnabru st. i østre Aker. Baneformand W. Oxszen hørte kl. 11/, et brag, der ledsagedes af en temmelig sterk rystelse. Alnabru st. i østre Aker. I stationsbygningen merkedes i 1 å 2 sekunder en bølgeformig bevægelse fra syd mod nord. Huset rystede sterkt og løse gjenstande bevægede sig. En lampekuppel klirrede ogsaa en stund efter, at bevægelsen ikke kunde merkes. Forud for rystelsen hørtes en lyd, som naar et tog kommer henover skinne- gangen, men meget sterkere. Tiden angives til kl. 1.38 f. m. (TVeDTEN). Bryn i østre Aker. Baneformand PETTERSEN beretter, at ry- stelsen, der indtraf kl. 1.32 f. m., varede 1 2 å 3 sekunder og for- plantede sig fra nord mod syd. Vinduerne klirrede, og ovnen skjalv. Der hørtes samtidig en underjordisk torden. Bryn i østre Aker. Banemester NARVESEN, der bor paa gaarden Fagerli, vækkedes af et drøn, der efterfulgtes af en skjælvning af nogle sekunders varighed. Bevægelsen forplantede sig fra øst mod vest. Huset rystede svagt. Tid: kl. 1.53 f. m. Bryn i østre Åker. 'Telegrafmester Kart ØIprere skriver: ,Jeg befandt mig sammen med min hustru og to gutter paa 12 og 8 aar i anden etage af mit hus, Granlund ved Bryn st. Huset er af træ og grundmurene staar i sin helhed paa fjeld. Vi var alle 1 søvn og merkede intet hverken da eller senere paa forskyvning af løse gjenstande.* Bjørnholt i Nordmarken. J. HarLvorsen vækkedes kl. 1.34 at en dur, som om der kjørtes med vogne paa frossen vei. Duren varede 8 å 9 sekunder. Nogen bevægelse observeredes ikke; men det knagede lidt i huset. Slemdal i vestre Aker. Kaptein GurpiTscH meddelte, at han kl. 1031 305 f. m. iagttog en skjælvende bevægelse. Den sterkt buldrende lyd, som syntes at komme nordfra, sammenlignedes med lyden af tungt læssede vogne, der kjørte hurtig paa frossen jord. Etageovnene 1 loftsetagen klirrede, og alle voksne vækkedes; bør- nene, der var i alderen 9—2 aar, fortsatte at sove. Nydalen. Disponent Nirrsen, Nydalen, har meddelt, at han vækkedes af rystelsen, som fandt sted kl. 1.30 f. m. Vinduerne i hans hus klirrede, og nogle fugle begyndte at flyve forskrækkede om i sine bur. Trærne udenfor huset var belagte med sne og rim, 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 15 som ved jordskjælvet fuldstændig blev rystet ned af dem. Det hele varede kun i nogle sekunder. Drøbak og fjorden derfra udover et stykke. Det knaged i vægge og tag, som kunde man hvert øieblik vente, at det skulde styrte sammen. Døre sprang op, etagerer og lamper væltede, og blomsterpotter faldt ned fra vindueskarmene. (,Kristiania Dags- avis”). Digerud fyr. Fyrvogter Waatzr skriver: ,Jordrystelsen mer- kede jeg ei paa fyret. Jeg læste aviserne ved den tid, taage var det, og taageklokken var i gang. Den foraarsager jo nogen uro i boligen, som muligens kunde have bevirket, at jeg intet merkede; men min vare, agtpaagivende hund, som laa lige ved mig, vilde sikkert vist uro, om noget mere end svag dampbaadsjø havde pas- seret fyret. Dette ligger paa stenhaug paa Digerudgrunden, smaa 100 meter fra land. Oberstløitnant INGEBRIGTSEN og frue, hvis hus ligger straks nordenfor fyret paa fjeldgrund, laa vaagne om natten og merkede tydelig dirren i sine senge og huset. Det samme merkede ogsaa folk, der bor baade nærmere sjøen og længere op paa Digerud- høiden.* Aas lamdbrugshøiskole. Laborant Jøre Fyrrp, som bor i lste etage, fortæller, at han laa og sov, men vækkedes af en dur og tændte lampen. Lyden var som et sneskred fra et lidt stort tag — først en susen, saa nogle dump og saa tilslut susen. Bevægelsen var fra n.n.v. til s.s.ø. Der føltes kun en sammenhængende rystelse, der betegnes som en skjælvning. Aas prestegaard. Sogneprest JrsPERSEN, der sad oppe, hørte kl. 1.32 f. m. en dur som af kjørende vogne fra vest. Straks efter . kjendte han et par voldsomme ryk i huset og derefter en dirren. Den rullende lyd døde saa langsomt hen i østlig retning. Det hele fænomens varighed sættes til 30 sek. Jordskjælvet var vistnok ikke denne gang saa kraftigt som den 23de oktober 1904, men dog saa kraftigt, at det ,merkedes i hele bygden af dem, der ikke havde altfor godt sovehjerte.* Aas. Overlærer BJØRLYKKE, der bor paa Vollebæk, vækkedes kl. 1.34 f. m. ved, at huset rystede og sengen skjalv. Hans hustru, der laa vaagen, ilagttog først et sterkt stød og saa en skjælvende bevægelse. Retningen kan vanskelig angives. De fleste, som over- læreren efter jordskjælvet talte med, angav fra n.v. til s.ø., mens andre syntes, bevægelsen kom fra vest eller nord. I BJØRLYKKES 16 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 leilighed rystede sengen og huset, og en hængelampe med løs kup- pel klirrede. Bevægelsen var neppe saa sterk som den 23de okto- ber 1904, men dog saa sterk, at de fleste, som meddeleren bagefter traf, var bleven vækket. Stødet ledsagedes af en meget tydelig dur, der synes at have været mere paafaldende end den i 1904. Nogle angiver to stød med mellemliggende dur. Under et gaard- - brugerkursus ved landbrugshøiskolen blev jordskjælvet diskuteret. Hver fortalte sine lagttagelser, og det er et uddrag af disse, som her er meddelt. Troldvandshytten paa Grefsenaasen. Der meldtes til ,Aften- posten* den 10de januar: , Udover natten, antagelig ved 12"/» tiden, begyndte det at blæse temmelig sterkt. Jeg havde allerede længe ligget og hørt paa vindens susen i trætopperne og veirfløiens ulen paa taget, da jeg blev opmerksom paa nogle sterkt pibende og ligesom forskræmte lyd fra fugl. Kort efter hørte jeg pludselig en langsomt dragende, men sterkt durende lyd, der kom indenfra de store, dybe skove i Nitedalen og Hakedalen og drog som en sagte glidende strøm nedover Grefsenaasen, udover Akerjorderne og ind- over byen. Lyden varede noksaa længe og var langsomt rullende; det var ikke som et voldsomt farende sten- eller sneskred paa høifjeldet eller i vore dale. Jeg kom med et til at tænke paa den sagte glidende lavastrøm, som jeg ifjor vaar saa bevæge sig ned fra Vesuv og fortære Ottajano. I samme øieblik som duren begyndte og fortsatte i den lange rullen, gjøede vor hund, og de tynde mel- lemvægge i huset, der er en lav tømmerbygning, rystede noksaa sterkt. Udover aftenen var termometret gaaet noksaa sterkt op. Kl. 10 viste det + 1 ør., kl. 12 +- 4 gr. og LEST Da jordskjælvet rullede, var der i vore værelser en trykkende varme, uagtet der intet var lagt i ovnene. En halv time efter rullingen lagde blæsten sig, og alt blev stille og roligt.* Nordstrand. En meddeler fra Nordstrandshøiden udtaler, at jordskjælvet der var meget sterkt. Der merkedes flere stød. Sam- tidig hørtes en dur og en susning som fra en fos. Alle vaagnede,. Meddeleren antog, at dette jordskjælv var sterkere end det for 2 aar siden. (,Aftenposten* 10de januar). Ljan. I ,Kristiania Dagsavis" læstes den 10de januar: ,Paa Ljan troede man først, at der havde fundet et togsammenstød sted, men rystelsen efterpaa og den bølgende bevægelse i gulvet gjorde en snart sammenhængen klar.* 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 17 Næsodtamgen. Der merkedes kl. 1.35 en skjælvning, der for- plantede sig fra sydvest mod nordost. Ovne og vinduer klirrede. Samtidig med rystelsen hørtes et knald og en vedholdende rullen. (JoHAN JAKOBSEN). Bygdø. Kemiker SIMONSEN, der sad 1 lste etage i villa ,Sæteren* paa Bygdø, angiver tiden for jordskjælvet til 1 t. 31 m. 3 s. Fænomenet beskrives saaledes: , Et sterkere stød med forud- gaaende og efterfølgende lyd som af ras — ca. 5 sekunder før og omtrent lige lang tid efter hørtes raset. Stødet mindede om eks- plosion paa lang afstand, men var dog vel lidet momentant til at være egentlig eksplosion. Raset syntes at komme fra nord og gik mod syd. I første etage var der liden eller ingen rystelse, hvorfor jeg ikke straks var paa det rene med, at det var jordskjælv. I anden etage Vvaagnede man, og der rystede forskjellige gjenstande. Børnene var meget forskrækket.* Bestum. ,Aftenposten* indeholdt den 10de januar følgende: ,Paa Bestum vaagnede man i et hus præcis kl. 1", idet man syntes huset dreiede sig. Det knagede i hus og møbler, samtidig som man hørte en sterk dur som et dampskibs ul. Rystelsen varede et par sekunder, duren noget længere." Stabæk i Bærum. Stabsfanejunker K. SærranG merkede kl. 1.32 f. m. først et stød og hørte saa en susen som af fjerne sporvogne. Fossum i Bærum. ,Fra Fossum i Bærum meldes, at rystelsen der var temmelig sterk, saa endog bliktøi faldt ned fra kjøkken- vægge. Retningen syntes at være fra syd til nord.* (, Aftenposten*, 10de januar 1907). Sandviken. ,Fra Sandviken meldes, at jordskjælvet der har ytret sig omtrent som her i byen. Væggene rystede, og sengene ligesom gyngede. Varigheden anslaaes til 1 minut.* (,, Aftenposten*, 10de januar). Dalsmyren. i Åsker. Amanuensis Øyrn iagttog flere skjælv- ninger og hørte en dur som af sneskred. Alle voksne vækkedes. Kristiania by. TI ,Aftenposten* læstes den 10de januar: ,I byen er de fleste mennesker visselig vaagnet. Beretningerne stem- mer i det væsentlige i skildringen af begivenheden. Tiden synes at have været 1.34 eller 1.3. Om varigheden af jordskjælvet er der imidlertid stor uoverensstemmelse, hvilket er rimeligt, aldenstund folk ikke har havt uret i haanden. Selve stødet — eller de to stød, som enkelte mener at have observeret — har varet meget 18 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 kort. De forskjellige varighedsangivelser skriver sig delvis fra, hvor meget man har hørt af duren og susningen før og efter. | En mand, der bor i Valkyriegaden, laa endnu vaagen, da han med ét fik et indtryk af, at sengen løftede sig. Samtidig paafulgte en intens klirren af forskjellige smaasager, ligesom det knagede i vinduer og vægge. Manden havde indtryk af, at bygningen bevæ- gede sig gjennem hele sin høide — i lighed med et træ, der bugter sig for vinden. Af den underjordiske rullende lyd, der for ham hørtes ud som langt borte værende tordenskrald, sluttede han, at det gik i nordøstlig retning. Manden anslaar det hele til at have varet 2 sekunder, men som man ser, har han ikke merket den dur, som gik foran stødet. En kjøbmand i Meinichs gade vaagnede derved, at han syntes at høre smeld og ligesom en torden, der efterfulstes af en længere dur. Siden merkedes to rystelser, der atter efterfulgtes af mindre rystelser. Retningen antoges at være fra sydøst mod nordvest. Det hele varede antagelig 24—25 sekunder. Uret, som man havde, viste 4 minutter over halv 2. | Fra Oslo talte vi med en mand, der var noksaa uhyggelig be- rørt af begivenheden. Efter duren og stødet fulgte en underlig susning, der ligesom kom ind gjennem væggen fra den ene kant, passerede gjennem værelset og forsvandt i den modsatte retning. Manden følte en trykning gaa gjennem sig. Vagthundene nede paa oplagstomterne gjøede uhyggelig. En mand i Bygdø allé, som var vis paa, at hans ur gik rigtig, noterede kl. 1.34, da han observerede duren. Det hørtes som et sneskred til begge sider af huset. Bevægelsen var saa sterk, at prismerne paa hængelamperne klirrede. I et hus i Majorstuveien kom flere smaafugle umiddelbart efter stødet flyvende mod de oplyste vindusruder. Et stort billede, som hang frit i en krog, vedblev at svinge 10—12 minutter (?) efter stødet. Af andre beretninger fremgaar, at enkelte, idet de pludselig vaagnede, troede, :-der var et voldsomt sneskred fra taget. Flere skildrer som høist trykkende den stilhed, der indtraadte, efter at den sidste dur var forsvundet. Enkelte ting er her og der faldt ned. Il en gaard paa Sandakerjordet faldt et ovnsgalleri ned og voldte megen forskrækkelse.* I samme avis læstes lite januar: ,En kvindelig beboer af Waldemar Thranes gade meddeler, at hendes indtryk var, at 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 19 rystelsen fulgte gadens længderetning. dJordskjælvet for 2 aar siden gik tvers over gaden. En etageovn i hendes værelse rystede ganske voldsomt, ligesom nogle fotografier 1 stativ bevægedes, dog uden at falde om. En meddeler fra Knerhaugen tror, at dette jordskjælv har været ligesaa voldsomt som det i 1904. Den 5 etages bygning, hvor jeg bor — udtaler han — rystede, saa uret paa væggen stansede. Den medfølgende larm og dur hørtes i længere tid. En mand, som bor i Stensgaden, skriver: Jeg blev vækket inat af en meget sterk klirren i værelset, hvorefter jeg helt vaagen rolig iagttog klirringen, idet jeg havde en sikker følelse af, at sengen, hvori jeg laa, bevægede sig, som om jeg laa i en baad paa et svagt bølgende (skvulpende) vand; dertil hørte jeg meget tydeliv ligesom et sneras, der for nedover taget paa et noget borteliggende hus, eller som duren af en vogn, der kjører i sterkt trav noget borte. Den sterke klirren skrev sig væsentlig fra to tomme sten- tøis vandmugger, der var placeret skjævt i 2 boller (fade) paa vaskeservantens marmorplade. Straks jeg vaagnede, følte jeg mig fuldt sikker paa, hvad dette var. Jeg iagttog derfor det hele med den største ro og opmerk- somhed uden engang at løfte hovedet fra puden. Jeg skulde være tilbøielig til at antage, at jeg merkede klirringen i mindst 3 sekunder. Min hustru, der laa i samme værelse, vaagnede merkelig nok ikke under rystelsen. | En skiløber, der igaar eftermiddag foretog en tur til det for- nølelige nybygge Solumskoven i Nydalen, og som der gav sig I tale med nogle gamle koner, fortæller om det indtryk, de havde faaet af nattens tildragelse. De sagde, at det hørtes for dem, nærmest som om en vældig tømmerlunne gled ud, og stokkene spredtes ud over en stor is." Kristiania by. TI ,Morgenbladet* læstes den 10de januar: Et jordskjælv rystede vor by ganske alvorlig inat. Det var ved halvtotiden, vi holdt netop paa at ordne nattens sidste telegrammer, da alt begyndte at skjælve omkring os. Det klirrede i ovner, og det slog i de lukkede døre, og paa skrivebordets elektriske lampe tog skjærmens perlefrynser til at danse. Instinktmæssig creb vi pene det viste paa 1.34 Det første stød fulgtes umiddelbart af en buldrende larm som en fjern rullende torden, der varede i flere sekunder. Der mer- kedes derefter nok et stød vel saa sterkt som det første. Vi følte 20 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 pr da, hvorledes hele huset stod og skjalv. En konference gjennem hustelefonen med sætteriet i sjette etage lod os vide, at jordskjælvet ogsaa deroppe blev merket med stor tydelighed. De elektriske taglamper havde taget til at svinge i sine snore, og det klirrede i vinduerne. Antagelig varede fænomenet 10 å 12 sekunder; saa var alt igjen stille. Jordskjælvet har været merket over hele byen og overalt paa omtrent samme maade som ovenfor skildret. Vi modtog i de sildige nattetimer meldinger fra Oslo og fra den yderste Westend, fra havnestrøget og fra St. Hanshaugen.* Nattevagten ved østbanestatiomen iagttog kl. 1.32 f. m. 2 stød ledsaget af en skjælvning. Mellem de 2 stød hengik der ea. 10 sekunder. Bevægelsen syntes at komme fra syd og forplantes mod nord. Efter begge stød hørtes en vedholdende rullen og susen. Det knagede i huset. (H. Hvanx). Riddervoldsgd. 12. Premierløitnant AÅRNBJØRNSEN, der laa og læste 1 husets Iste etage, merkede et voldsomt stød, efterfulgt af en bølgeformet bevægelse, hvis varighed sattes til ca. 15 sekunder. Der hørtes først et kort knald, og dette efterfulgtes af en svag dur, der varede saa længe, som rystelsen føltes. Kakkelovnen klirrede, en dør sloges op og sengen gyngede svagt. Gyldenløwesgd. 47. Kaptein E. BJørsert, der laa og sov i 3die etage, vækkedes af et sterkt stød. Samtidig med stødet hørtes et bulder, der meget lignede lyden af snemasser, som ramler ned af taset. Da han kastede et blik ud vinduet for at se efter, om sneen dyngede sig over verandataget i 2den etage, lagde han merke til, at der tændtes lys i enkelte af husene rundt omkring. Harbitegd. 21V. Jordskjælvet inat kl. 1.30 merkedes hos mig temmelig voldsomt og varede ca. 2 sekunder. Jeg og min hustru samt 3 personer vaagnede ved, at noget ligesom løftedes, og en svær dobbeltseng rystede, som om kraftige hænder skulde skake den. Min hustru blev kastet lempelig over til siden af bevægelsen. Alle gjenstande i værelset dirrede temmelig sterkt, og rystelsen ledsagedes af et tydeligt dumpt drøn og sus i luften. Jeg syntes at merke en svag bølgeformig bevægelse af huset. Jeg maa sige, at rystelsen den korte stund, den varede, var adskillig sterk og merkbar. (Q. B. ANDERSEN). Johannes Brunsgd. Kontorchef WaarLer vækkedes kl. 1.35 f. m. af en dur, som varede i ca. 4 sekunder. Saa føltes det, som om 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. op hele huset sank noget, og derpaa kom der en dur igjen. Det hele varede i omtrent 8 sekunder. Den synkende bevægelse var meget kraftig, men da den kom pludselig og ikke fulgtes af nogen opad- gaaende, kom ikke løse gjenstande i nogen merkbar bevægelse. Han oplyser, at han ogsaa (igaar) den *1 07 omtrent kl. 6.30 f. m. merkede et svagt jordskjælv, dur med svag bevægelse fra øst mod vest. St. Olafsgd. 17. Dr. NatviG, der laa vaagen 1 3die etage, kjendte en horizontalt forplantet, oscillerende bevægelse, der anta- gelig varede 3 å 4 sekunder og syntes at komme fra vest eller nordvest. Lyden hørtes først som et sneskred fra et hustag i det fjerne, tiltog kontinuerlig som en voldsom vognramlen og endte i et bulder. Lyden kom før rystelsen, og denne kom i umiddelbar tilslutning til bulderet. Lydens varighed ansloges til 7 å 8 sekunder. En af doktorens bekjendte i Niels Juulsgd. samt hans søn opfat- tede begge bevægelser som et vertikalt stød, idet de opgav at blive slynget op af madrassen. Uranienborg terasse 11. Flødningsinspektør ScHIøTT, der laa vaagen, angiver, at den tordenlignende lyd begyndte kl. 1t33m 20s og ophørte kl. 11033m 505. KI1. 1t033m 355 merkedes et stød, som rystede huset. lyden syntes at forplante sig fra nordost mod sydvest. Raadhusgaden 6. Kaptein Ropr, der befandt sig i husets 3die etage og var i færd med at gaa tilsengs, merkede en noksaa kraftig skjælvende bevægelse. Samtidig med denne hørtes en lyd, som naar sne falder ned fra taget. St. Olafsgd. 321, Oberst FEBBEsEN, der, da jordskjælvet ind- traf, var oppe og i sin søns soveværelse, følte det som et meget sterkt stød af momentan natur, mens sønnen, som laa i samme værelse, følte det som to bølgeformede bevægelser. Fruen, der laa i sideværelset, opfattede ogsaa bevægelsen som bølgeformet, men iagttog ikke to særskilte rystelser. Obersten syntes, at bevægelsen forplantede sig fra vest mod øst, fruen derimod fra øst mod vest. Merkelig nok iagttoges ingen rystelse af møbler eller lignende, uagtet bygningen (Norges geografiske opmaalings chefsbolig) staar paa saa daarlig grund, at den rystes ved kjørsel, ialfald paa bar mark. Der hørtes en vedholdende rullen, nærmest som sterk kjørsel baade før, under og efter rystelsen. OQbersten forekom rystelsen betydelig sterkere end rystelsen den 238de oktober 1904 (boede dengang i Fearnleysgd. 101). Stødet var saa sterkt, at han underrettede sin familie om, at hvis det gjentog sig, skulde alle 22 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 staa op og klæde sig paa. En datter, som laa paa et kvistværelse, vaagnede med følelsen af, at hun holdt paa at blive slynget ud af sengen, og holdt sig, idet hun vaagnede, som følge deraf med begge hænder fast i sengekarmene. Bygdø allé 6971, Fru ANNA KLINGENBERG, der sov, væk- kedes ved et voldsomt brag, som efterfulgtes af en skjælvnine. Hængelampen skranglede, glastøi paa buffeten klirrede, og huset rystede. Josefimegd. 40. Hr. B. Lun merkede kl. 1.32 f. m., at sengen ligesom hævedes op og rystede, huset dirrede og knagede svagt. Rystelsen efterfulgtes af en dur som en fjern torden. En familie i Gyldenløwesgd. 8 vækkedes og troede, der gik flere sneras. Schiøtts gade 6. Sogneprest RoBrrTus OLsEn hørte halvt i søvne en sterk susende lyd som af et udskudt projektil, dog saa- ledes at lyden opfattedes som underjordisk. Der føltes et stød, der traf huset i grundmurens nordvestre hjørne og bragte det til at krænge lidt over. Meddelerens datter, der laa i sideværelset og nærmere vedkommende hjørne, vaagnede ved, at alt var i gyngende bevægelse som i sjøgang, og hun fik og beholdt i flere timer for- nemmelser i retning af sjøsyge. Hun hørte en rørgyngestol bevæge sig svagt et par gange og en blomsterpotte i vinduet klirre. Fa- miliens 3 øvrige medlemmer merkede intet. Varigheden maa have været mindre end '/1 minut, og det hele fænomen maa have været afsluttet 1t31m 458 eller ialfald kl. 1132" Stødet syntes at komme underfra og fra sydost. Jordskjælvet føltes sterkere end jordskjæl- vet den 23de oktober 1904 i østre Akers kirke. Med hensyn til styrke vil sognepresten nærmest sammenligne det med jordskjælvet den 5te februar 1905, saaledes som det føltes i Voldens prestegaard paa Søndmøre. Observatoriet, Kristiania. Hr. N. Eriksen skriver: ,Jeg laa og sov i min bolig, som er et enetages træhus og vækkedes kl. 1t 31m 308 f. m. af rystelsen. Hele huset skjalv i smaa skjælvninger. Den sidste hørtes som et dunk, omtrent som om noget tungt faldt ned fra loftet og ned 1 første etage i den del af bygningen, som vi kalder ,Laaven*, og som befinder sig væg i væg med min bolig. Undersøgte om morgenen, men fandt intet, som var faldt ned.* Studenterhjemmet !V. Hr. C. Dons havde ved jordskjælvets ind- træden netop lagt sig, men var endnu ikke sovnet, saa at han derfor kunde bestemme tidspunktet, da rystelsen sluttede nøiagtig til 1t 31 458, Rystelsen varede i ca. 10 sekunder, og bygningen sitrede 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 23 sterkt i smaå hurtige svingninger. Bevægelsen foregik nogenlunde i nord- og sydlinjen. Rystelsen var ikke sterk nok til at bringe ovnen til at klirre. Umiddelbart før rystelsen hørtes et sterkt bulder, der fortsatte til nogle faa sekunder efter at rystelsen var ophørt. Jordskjælvet den 23de oktober 1904 yttrede sig paa Stu- denterhjemmet som en bølgeformet bevægelse, ledsaget af susen og bulder. I 4de etage klirrede dengang ovnen. Oslo ladegaard (Oslogd. 13). Sogneprest SomMERFELDT, der laa vaagen, hørte først en rullen, som antagelig varede 4 å 5 sekun- der, hvorpaa der kom et meget sterkt stød, og saa blev alt stille. Han kunde ikke merke nogen bevægelse efter det sterke stød, endda han opmerksomt prøvede at iagttage. Det kjendtes, som naar det knager alvorligt i gamle huse, og bygningen ,sætter sig*. Kom fra nord og bevæget sig mod syd. Den ovenfor omtalte rul- Jen var, som naar der kjøres voldsomt fort med vogn ude paa bro- lagte gader, eller som naar sporvognen larmer forbi 1 sterk kulde. Sogneprestens søn, der havde værelse til gaden, paastod, at han kjendte en rystende bevægelse af hele huset, og to tjenestepiger, hvis værelse vender ind mod gaarden, erklærede, at huset skjalv, og at det føltes som sengen vuggede. De fortalte, at i det tilstødende kjøkken faldt viseren af en vegt, der stod paa hylden. Schiømingsgd. 27. Amenuensis ScneTELIG vækkedes af en rystelse, der afsluttedes kl. 1032m 405. MHvorlænge rystelsen varede, kan ikke med sikkerhed opgives — antagelig varede den ca. 10 sekunder. Umiddelbart før rystelsen hørtes af meddelerens hustru, der laa vaagen, en lyd som af et fjernt skud. | Ullevoldsveien 5911, Meteorolog Nizus RusseLTvET, der, da jordskjælvet indtraf, netop stod med uret i haanden, angiver tiden for det senere omtalte sterke støds indtræden til 1431 10% med en sandsynlig feil af + 2 sek. Iagttageren hørte først en svag dur (varighed ca. 1 sek.) som af en kommende sporvogn. Den tiltog i løbet af næste sekund i styrke og kunde da sammenlignes med lyden af en sporvogn, som passerede udi gaden. I 8die og 4de sekund merkedes en tiltagende rystelse, som ved slutningen af det 4de sekund var, som om dampveivalsen passerede ude i gaden. I dette øieblik føltes et voldsomt stød nedenfra og opad. I løbet af næste sekund aftog rystelsen, og man hørte i løbet af 6te og 7de sekund en kraftig tordenlignende larm, der i løbet af de derpaa følgende 3 sekunder døde langsomt hen. Varigheden af hele fæno- menet skulde efter dette kunne sættes til 10 sek. Lyden syntes 24 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 at forplante sig i retning mod nordnordøst. Selve stødet var saa kraftigt, at gjenstandene sprat op, men paa grund af dets verti- kale retning foraarsagedes ingen merkbar flytning til siden. Den forud for og umiddelbart efter stødet kommende rystelse var der- imod for svag til at foretage nogen flytning af gjenstande. Da drønet kom, knagede og klirrede det i huset, som om der lige 1 nærheden skulde have været affyret et vældigt kanonskud. Under selve rystelsen var larmen i huset for sterk til, at man kunde høre noget til luftsvingningerne ude. Der var en væsentlig forskjel paa dette jordskjælv og det, som merkedes i Kristiania den 23de oktober 1904. Larmen og rystelsen var den samme, men betydelig svagere. Det eksplosionsagtige stød, som indtraf midt under jordskjælvet, var imidlertid noget ganske nyt. Smaalenenes amt. Tomter st. Stationsmester Hansen, der med sin familie laa og sov i stationsbygningens 2den etage, vækkedes kl. 1.32 f. m. af en langsom, bølgeformig bevægelse og en samtidig dur. Bevægelses- retningen kan vanskelig opgives, maaske fra nord mod syd. Vin- duer og ovne klirrede. Trøgstad. Kirkesanger Å.S. EncG, der laa vaagen i 2den etage i Skjønhaug skolehus, iagttog en skjælvende bevægelse, og hørte en noksaa sterk, vedholdende rullen samtidig med rystelsen. I huset ved siden af, der er gammelt og skrøbeligt, hørtes en knagen i huset og klirren af glasruder. Jordskjælvet lignede jordskjælvet den 23de oktober 1904, dog forekommer det meddeleren, at nu baade lyd og bevægelse var svagere. I Baastad og længere mod øst har det efter forlydende været sterkere end sidst, da glasruder har sprunget. Slitu st., Hidsberg. Kl. 1.32 f. m. observeredes en bølgeformig bevægelse, der syntes at forplante sig fra syd mod nord. Samtidig hørtes en sterk dur, som om et jernbanetog gik forbi stationen; duren hørtes længe efter at rystelsen var ophørt, ovne klirrede, sengene rystede, og folk vækkedes. Jordskjælvet syntes dog at være svagere end det, der fandt sted den 23de oktober 1904. (Stationsmester ANDERSEN). Skibtvedt. Sogneprest HørcH, der laa vaagen, da jordskjælvet indtraf, kjendte en sterk skjælvende bevægelse, som rystede sengen og det hele hus. Samtidig hørtes en lyd som af pibebrand. Be- 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 25 vægelsen kom fra nord eller nordøst og varede 4 sekunder. Jord- skjælvet er iagttaget over hele prestegjældet, og folk vækkedes op af søvne. Moss. Fra Moss telefoneres, at rystelsen der blev iagttaget kl. 1.33; den var ikke paa langt nær saa sterk som ved jordskjælvet høsten 1904, men ledsagedes af en ganske kraftig lydi luften, som af en fjern torden. (,Aftenposten* 10de januar 1907). Moss. Car. OLSEN, der laa og sov i 2den etage i Braaten- gaden 10, vækkedes ved, at sengen rystede og hørte samtidig en dur, som naar der kjøres rigtig hurtig over en bro. Bevægelsen, der betegnes som en skjælving, varede ca. 2 sekunder. En hænge- lampe rystede, saa glas og kuppel klirrede. Vang pr. Dilling. Oberstløitnant Hastem, der laa tilsengs, hørte en rullende lyd, der forplantede sig fra syd mod nord, og som kunde sammenlignes med den lyd, som fremkommer, naar et særdeles tungt læs kjøres i Storgaden i Kristiania. Sengen, hvori iagttageren laa, hoppede og rystede 5 å 6 gange. Huset bevægede sig saameget, at sidedørene i soveværelset 1 Iste etage klirrede. Lekum, Eidsberg. FPostaabner H. J. Aas skriver: ,Inat kl. 1.34 gik herover et meget heftigt jordskjælv. Det begyndte med et sterkt knald som et tordenskrald, hvorefter en sterk dur fulgte. Qvnen i stuen rystede sterkt, og det knagede i vægge og tag. Det syntes, som det bevægede sig fra syd til nord; men herom tør jeg | ikke udtale mig; heller ikke om varigheden. Jeg har idag fore- spurgt paa forskjellige kanter, og alle har merket jordskjælvet. Dette var meget sterkere end det den 23de oktober 1904.* Sarpsborg. Stationsmesteren, der da jordskjælvet indtraf kl. 1.32 f. m., befandt sig 1 det frie, hørte en dur som af et ankommende jernbanetog. Der iagttoges en skjælvning, som forplantede sig fra øst mod vest og varede i 2 å 3 sekunder. Jordskjælvet var meget svagere end jordskjælvet den 23de oktober 1904. Ise st.i Skjeberg. Stationsmesteren iagttog en langvarig rystelse, der gik i sydvestlig retning og ledsagedes af en sterk dur. Det knagede i bygningen. Fredriksstad. I ,Kri.a Dagsavis* læstes den 10de januar føl- sende telegram: Inat gik to jordskjælv herover, først et svagere kl. 12/14 og senere kl. 1.30 et betydelig sterkere, der varede meget længere. Husene rystede, og kalkpuds faldt ned fra tagene. Lam- perne holdt paa at vælte. Folk vaagnede dels af rystelsen, dels 21 26 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 - af den tordenlignende larm, som fulgte efter. Paa Strømtangens fyr har man i den senere tid merket en hel række svage jordskjælv. Fredriksstad. Fra Fredriksstad er følgende meddelelse sendt » Aftenposten": ,Jordrystelsen merkedes over hele Smaalenene, mere eller mindre sterkt paa de forskjellige steder, men overalt betydelig svagere end jordskjælvet den 23de oktober 1904. Fra flere steder an- gives retningen at være den samme som dengang, altsaa fra syd til nord. Paa lensmandsgaarden i Raade vil man have merket, at van- det i brønden efter jordskjælvet har faaet svovlsmag. Det samme hændte ogsaa efter jordskjælvet i 1904.* Strømtangen fyr pr. Fredriksstad. VFyrvogter Baurazar PE- DERSEN iagttog kl. 1.32 f. m. en sterk skjælvende bevægelse, saa møbler, lamper, ovne etc. dirrede sterkt. Samtidig hørtes en ved- holdende rullen. En svagere rystelse merkedes kl. 12"/4 f. m. Ranø pr. Onsø. —Tilsynsmanden ved fyrlampen meddeler, at huset og sengen rystede ved "/.2 tiden; samtidig hørtes en dur, som naar et stort dampskib slipper dampen ud. Krappeto i Tistedalen. Kanalinspektør Haarkim skriver: ,,Jord- skjælvet merkedes af slusefolkene, der bor i egen bygning paa nordsiden af kanalen, hvor der er løs, opfyldt jordbund, mens med- deleren, hvis bolig ligger paa den anden (syd) side af kanalen og er opført paa fjeldgrund, ikke merkede noget til jordskjælvet.* Kornsjø. "Telegrafist AxrtL B. STEFFENS skriver: ,Da jeg inat havde vagt ved herværende station, merkede jeg et meget sterkt jordskjælv, som gik fra syd til nord. Jeg noterede tiden, med det samme jeg merkede en svag mistænkelig, fjern rulling, som kom nærmere og nærmere og blev sterkere og sterkere. Klokken var da 1.3311. Lyden forekom mig, som om det var et tungt lastet jernbanetog, der kjørte ind paa stationen, og forsvandt i det fjerne. Det hele varede i 12 sekunder. Da det var paa det sterkeste, var det saa voldsomt, at ovnen paa kontoret rystede, og jeg ventede hvert øieblik, at den skulde falde ned.* Jarlsberg og Larviks amt. Sande i Jarlsberg. Fra Sande i Jarlsberg meddeles det ,, Busk. Amtst.* af folk, som var ude, at lige før rystelsen begyndte en sterk, varm vind at blæse. Saa begyndte det at dure og jorden at skjælve. Det stod ikke paa mange sekunder. Det var pludselig blevet varmt veir, og det begyndte at dryppe af tagene. 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 27 Holmestrand. Byfoged Mzyzr, der ved jordskjælvets indtræden sad i sit kontor i 2den etage 1 en trægaard, iagttog et kort og ganske sterkt stød med efterfølgende skjælven. Stolen, hvori iagt- tageren sad, dirrede, og ovnen klirrede sterkt. Bevægelsen kom fra vest eller nordvest. Om fænomenet forøvrigt skriver byfogden: , Forinden stødet kom, blev jeg nærmest opskræmt (dette udtryk dækker bedst min forestilling) ved en besynderlig lyd bag mig, inde i stuen, en susen, som naar et vindstød river op en dør, og det blaaser ind. Da det omtrent i det samme ligesom tog i dobbelt- døren til stuen, der var helt lukket (døren gaar ind i stuen) og ruskede i den, saa den formelig slog mod karmen, vendte jeg mig uvilkaarlig om. dJeg havde en øieblikkelig forestilling om, at et menneske kom ind. Jeg havde imidlertid neppe faaet vende mig helt om, før stødet kom, og jeg straks var paa det rene med fæno- menet. Lyden varede antagelig 3 sekunder — den kom før stødet. Hele fænomenets varighed var 6 å 7 sekunder. Det eneste jordskjælv jeg har oplevet før, var det i oktober 1904. Jeg var dengang paa galleriet i Holmestrand kirke, hørte en tordenlignende larm, saa tag og vægge give sig og hørte dem knage, samtidig som jeg merkede en bølgende bevægelse under benene. Bevægelsen føltes dengang meget sterkere og længere end nu samt som svagt bølgende.* Holmestrand. Frk. Astri: Hans meddeler, at hun laa og sov og vaagnede af, at hun selv, sengen og huset blev sterkt vugget. Bevægelsen var fra s.s.ø. til n.n.v. eller omvendt. Ved jordskjælvet i oktober 1904 merkede meddeleren kun en forfærdelig larm, som om huset ramlede sammen. Holmestrand. Sorenskriver OQ. Hans beretter, at han sov, men vækkedes af klirren af glas, som øieblikkelig ophørte. Hans hustru vaagnede ikke. Sorenskriver Hars har fra tandlæge BJERKNES og apoteker Hansen faaet følgende oplysninger om jordskjælvet. Tandlæge BJerknEs og frue, der bor ligeoverfor sorenskriveren i 2den etage i et murhus, laa tilsengs, men var endnu vaagen. De følte sengene ryste og hørte ovnen klirre. Apoteker Hansken, boende i samme gaards 8die etage, laa til- sengs og læste. Han følte en bølgeformig rystelse, der varede i 2 å 3 sekunder. Saalænge jJordskjælvet stod paa, hørte han en susen, omtrent som en paasadlet hest ryster sig. Sorenskriver Haus meddeler endvidere, at en jernbanebetjent, der sad paa et bord i jernbaneekspeditionen, følte en rystelse, men Moe | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 hørte ingen lyd. Bevægelsen forekom ham at komme fra vest. En anden betjent, der stod ved pensen paa stationen, merkede et lidet stød under foden. Ve i Sande. Jernbaneekspeditør Winaz paa Vei det sydligste af Sande sagde, at det knagede og bragede i huset, sengen ligesom vuggede, smaating faldt ned af en komode. Hans mor, der laa i den etage, troede, at ovnen skulde falde ned. Bevægelsen gik fra vest mod øst. (Sorenskriver Hars). Skoppum. En jernbanearbeider, der bor nær Skoppum st. i et enetages træhus, sagde, at det knagede i panelingen. (Sorenskriver Hars). Horten. I, Gjengangeren" læstes den 10de januar 1907: ,Et ganske sterkt jordskjælv merkedes inat ved '/,2-tiden over hele byen. Rystelsen, der varede ca. 6 å 7 sekunder, var ganske kraftig. Den ledsagedes af en sterk dur, og vinduer og ovne klirrede. I en gaard sprang en dør op. Der er dog, saavidt vi har bragt 1 erfa- ring, vistnok ingen skade skeet. I de strøg af byen, hvor grunden er daarligst, løb folk helt ud paa gaden i forskrækkelsen, som de stod og gik." Tønsberg. Driftsbestyrer L. Rasmussen meddeler, at han laa og læste i 2den etage i et træhus, da han kl. 1.32 f. m. følte en enkelt rystelse, der varede ganske kort, og som føltes som et stød eller dunk, der kom fra øst eller nordøst. Før bevægelsen hørtes en skarp, klirrende lyd, og det knagede i væggene. Lyden var dog ikke saa sterk, at den vækkede meddelerens hustru. Jord- skjælvet i oktober 1904 var meget sterkere end dette sidste, og lyden var nu mere klirrende (metalklang). Tønsberg. 'Telegrafist H. Å. MaTHIEsEN, der befandt sig i Iste etage paa Tønsberg telegrafkontor, siger, at han laa og halvsov, da han vækkedes af en sterk dur, der øieblikkelig efterfulgtes af en rystelse, som var saa sterk, at lampekupler klirrede. Rystelsen sammenlignedes med den, der fremkommer ved et forbipasserende jernbanetog — men sterkere. Lyden var nærmest som en under- jordisk torden. Det hele stod paa omtrent 30 sekunder. Jord- skjælvet i oktober 1904 var sterkere. Tønsberg. TI Tønsberg merkedes jordskjælvet kl. 1.30. Det var ikke saa sterkt som i 1904. I omegnen er ogsaa jordskjælvet bemerket. (,, Aftenposten*). Fidsfos. Driftsbestyrer Rasmussen meddeler: ,Jeg var igaar oppe ved Eidsfos og hørte, at jordskjælvet var merket hele veien 1908| Jordskjælv i Norge 1 1907. 29 opover. Særlig sterkt synes det at ha været ved Eidsfos, hvor de fleste vaagnede og sprang ud. Lyden skildres ogsaa derfra som skarp og klirrende (som basuntoner blev der sagt). Retningen angives fra nord til syd, og tiden for stødet kl. omtrent 1.32 f. m.* Føynland, Nøtterø. GreTHE NreLSEN FøynnanD meddeler: Nat til 10de januar merkedes en ganske kort jordrystelse. — Jeg "og min mand sov, men mine to døtre, hvoraf den ene er 13 aar og den anden 21 aar, vaagnede ved rystelsen. Der hørtes som en sterk sus eller dur. Folk paa Husø, Nøtterø og Husvig har ogsaa iagttaget jordskjælvet.* Sandefjord. Handelsskolebestyrer Paut Vartpanr iagttog kl. 16032m 455 f. m., mens han laa vaagen i sin seng, en kort, stød- formig bevægelse, der syntes at komme nedenfra i sydsydvestlig retning. Ovne og glas klirrede, døre gav sig, og sengen rystede ikke saa lidet. Nogen skade er vistnok ikke forvoldt, naar und- tages, at ovnsrør tildels er blevet noget forvredne. Der hørtes, baade før og efter stødet (eller stødene) en lyd, der maatte betegnes som en vedholdende rullen eller underjordisk torden. Det var ikke saa uligt lyden af flere tunge arbeidsvogne, der ruller henover haard, ujevn vei. Lyden varede 2 å 3 sekunder efter, at rystelsen var ophørt. Rød, Tjømø. "'Tilsynsmand Hansen-Røp hørte en rullende lyd, der kom fra nord, og kjendte samtidig en kort rystelse, der varede ca. 3 sekunder. Møblerne paa soveværelset rystede, sengen skjalv, og det knagede i huset. Gaardshunden blev usedvanlig urolig og var urolig lang tid efter, at jordskjælvet var over. Rødnes i Tjømø. Hans INGEBREKTSEN, tilsynsmand ved ,,Saltbu fyrlampe*, iagttog en rystelse, der forplantede sig fra nordost mod sydvest. Der hørtes en vedholdende rullen, og vinduerne klirrede. Rystelsen var meget svagere end i oktober 1904. Tjømø. Sogneprest O. SzrmEr skriver: ,Jordskjælvet den 10de januar merkedes paa Tjømø prestegaard af enkelte. Det ind- traf kl. 1.34 om natten, føltes ikke som stød, men som en længere vedvarende sterk rysten — som om der blev kjørt paa veien, der ligger lige ved, med tungt lastede vogne. Rystelsen syntes at vare nogle sekunder. Jordskjælvets retning kan desværre ikke angives. Det bemerkes, at prestegaarden ligger i en dalsænkning med fjeld eller berg paa begge sider, ganske nær berget mod vest. — Jord- skjælvet er merket af flere paa Tjømø.* 30 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Larvik. I ,Aftenposten* for 10de januar læses: ,I Larvik merkedes flere mindre jordskjælv ledsaget af en noksaa sterk sus og larm, der lød omtrent som sneras fra tagene. Ved '/.2-tiden observeredes det kraftigste stød. Færder fyr. VFyrassistenten, der havde vagt i fyrtaarnets 9de etage, merkede to hurtig paa hinanden følgende stød nedenfra. Stødene var meget svage, det første sterkere end det andet. De mennesker, som sov i betjentboligen lige ved fyret, vækkedes ikke af jordskjælvet. Rystelsen var i det hele saa svag, at ingen lagttog nogen klirren eller bevægelse af lette gjenstande. Lyden betegnedes som en svag, underjordisk torden. (Fyrvogter HvTTEn). Bratsbergs amt. Skien. I ,Aftenposten* for 10de januar læstes: I Skien merkedes et temmelig sterkt jordskjælv ved halvtotiden. Det synes ikke at være merket i de øvre bygder i Telemarken. I Skien og de tilstødende bygder og udover langs Skiensfjorden hørtes en sterk dur, som naar en arbeidsvogn kjører raskt paa frossen jord. Saa kom stødene, man mener, det var to, og derpaa hørtes en susen i luften, omtrent som om en haard regnskur skulde gaa over husene. Alting i værelserne rystede, og det knagede i oulve og vægge. Paa enkelte steder faldt gjenstande ned fra hylder. I mange huse vækkedes samtlige beboere. Nogen skade eller ulykke vides jordrystelsen ikke at have anrettet. Skien. Lærer H. Joansen skriver: ,[ mit hus bor 19 per- soner, hvoraf en blev vækket af jordskjælvsduren, mens 2 var vaagne, før jordskjælvet indtraf. De 2 vaagne iagttagere er damer. Den ene bor i lste etage og laa vaagen, da hun med et hører en sterk lyd som af en raskt rullende vogn. Vedkommende tænkte straks paa jordskjælv, men merked ikke noget til bevægelsen. Den anden dame bor i 3die etage. Hun laa ogsaa vaagen og blev først op- merksom paa en knagende lyd i trap og tagbjælker, og det forekom hende, som om nogen hastig løb bortover loftsgulvet. Saa tog sovesofaen til at bevæge sig, og vinduet og ovnen begyndte at klirre. Det hele varede meget kort. Jeg tror, at jordskjælvet i almindelighed blev lidet bemerket her i Skien. I mange familier havde man intet hørt og vidste derfor intet om det, før end de fik se det af avisen eller hørt om det af mere letsovende naboer. Desuden føltes det ikke lige sterkt PE mm $ 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 31 over hele byen. dJeg fik først rede paa det paa skolen af en af mine elever, som kom forsent. Hun havde forsovet sig, fordi moderen havde været oppe hele natten paa grund af jordskjælvet. Hun havde blit saa ræd, at hun ikke turde lægge sig. De fleste af mine kolleger ved skolen havde intet hørt eller merket. En lærerinde havde vaagnet ved rystningen af sengen og ved, at vin- duerne klirrede. I min klasse har jeg barn fra 34 hjem fordelte over hele byen. Af disse havde kun 14 hjem merket skjælvingen. I et hus var de bleven vækket ved, at tagsten faldt ned af taget. Et andet sted havde døren sprunget op til kjøkkenet, og katten for forskrækket ud og ind. Et andet sted begyndte lampen paa bordet at bevæge sig. Kun et sted havde de merket et døn som af et tordenveir. Vedkommende, en gut, havde kommet sent hjem og var ikke sovnet ind endda. Paa de andre steder havde de, efter børnenes sigende, ikke merket nogen sus eller lyd.* Skiensdistriktet. I , Aftenposten" for Ilte januar læstes: ,I Skiensdistriktet merkedes jordskjælvet, men som allerede nævnt igaaraftes, har det ikke gjort sig gjældende i øvre Telemarken. I den nedre del af Laagendalen har det været sterkt, men i de øvre Numedalsbygder ikke merkbart. I Hallingdal har man merket en svag bevægelse saa langt op som 1 Nes.* Løberg. Godseier D. CarrPkcLEN skriver, at han vaagnede af en fornemmelse, som om sengen rystede., hørte døre og vinduer klirre. Næsten alle hans husfæller havde ogsaa merket fænomenet. Hr. Cappznen berettede, at manden paa nordre Eikaasberje, der var i fjøset (murstensfjøs med cementgulv) hørte en dundrende lyd, som bragte ham paa den tanke, at hesten i den 20 meter længere borte — liggende stald havde kastet sig 1 spiltauget og spendte. En zink- bøtte, som stod paa gulvet, hoppede, og kjørene blev urolige og rautede. Den rullende, durende lyd var meget sterk — men dyrenes synlige uro gjorde, at han ikke tænkte paa kjørsel, men straks forstod, at det var et jordskjælv. Bestul, Sulefjeld pr. Skien. Skogbetjent GrinDLIa meddeler, at han laa og sov i gaardens lste etage, da han vækkedes af en rystelse, der antagelig varede ca. 15 sekunder. Sengen gyngede, og der hørtes samtidig som en underjordisk, vedvarende banken — omtrent 2 slag 1 sekundet. Bevægelsen syntes at komme fra sydvest. Kakkelovnen klirrede, ligeledes glasdøren paa væguret; men der var ingen synderlig knagen i selve bygningen. KRystelsen og den underjordiske lyd syntes omtrent at være ganske samtidige. 39 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Da jordskjælvet var over, var ogsaa lyden ophørt. Det var mild- veir med sterk vind fra nordvest, og umiddelbart efter jordskjælvet kom der et sterkt vindstød. Notodden, Telemarken. Professor GEELMUYDEN, der laa 1 et af Notoddens salpeterfabriks huse, har meddelt, at han vaagnede ved et horizontalt ryk i huset, der knagede. Straks efter hørtes en lyd som af en klokke. Tiden for jordskjælvets indtræden i Tele- marken maa have været temmelig nær 1t32m. Jomfruland fyr. Fyrvogter OQ. Sartz meddeler, at fyrassi- stenten, som havde vagt i taarnet og sad og spikede, følte en sagte skjælvning, saa kniven rystede i hans haand. Bevægelsen varede nogle sekunder og gjentog sig ikke. Enkelte af øens beboere siger, at de blev vækket af en dur som af et vindstød, ledsaget af en vuggende bevægelse. Bevægelsen var meget svag, saa ingen løse gjenstande rørte sig. Kragerø. Hr. Cart Bun», boende i 2den etage i Kirkegaden, beretter, at han netop havde lagt sig, da han syntes at høre en underlig Jyd fra etagen under, han satte sig overende i sengen og lyttede, og hørte atter den samme lyd. Først var det, som om en dør lukkedes op med et raskt ryk, senere som om det klirrede i en anden dør. Brandvagten, med hvem hr. Bun»br talte den føl- gende dag, sagde, at han om natten havde hørt et brag, som om sne ramlede fra vagttaget eller nabohuset, men om morgenen havde han ikke kunnet opdage noget ras. Buskeruds amt. Hougsund st. Hr. I. Hansen meddeler, at jordskjælvet mer- kedes i begge etager i stationsbygningen. Bevægelsen føltes som to, næsten sammenhængende rystelser, hvoraf den første var den sterkeste. Det var, som om et tungt lastet tog nærmede sig. Ly- den syntes at gaa fra s.v. til n.ø. Vinduer og døre skranglede; det knagede i huset, og der hørtes en underjordisk torden. Først hørtes en susen, saa føltes rystelsen og tilslut kom den under- jordiske torden. Vestfossen. Stationsmester Pruyan fortæller: ,Jeg laa og sov, men vaagnede af rystelsen. Denne føltes kun som et stød af nogle sekunders varighed og kan sammenlignes med den rystelse, der fremkommer, naar et større lokomotiv passerer. Der var ingen bevægelse at merke paa løse gjenstande, men det knagede noget i 1908] Jordskjælv i Norge 1907. oe bygningen.” Under jordskjælvet hørtes en durende lyd. Fænomenet merkedes af flere her.* Fiskum prestegaard pr. Darbu. Sogneprest Rømckzr meddeler, at han laa tilsengs, men vækkedes af en rystelse, der ikke føltes som et enkelt stød, men mere som en langvarigere skjælvning, led- saget af larm, som syntes at komme fra nord. En dør, som ikke var ordentlig lukket, sprang op, og ovnsdørene klirrede. Lyden, der sammenlignes med den, der fremkommer ved sneskred fra tagene, kom samtidig, eller ialfald i nær forbindelse med rystelsen. Skollenborg. Stationsmester Hanssen meddeler, at han sov, men vækkedes af en rystelse, der varede ca. 5 sekunder. Rystel- sen føltes som en bølgeformig bevægelse, der vik fra syd til nord. Jernsengen og ovnen rystede sterkt, ellers ingen forstyrrelse. Før jordskjælvet gik en sterk dur, efter kom der sterk vind. Jord- skjælvet i oktober 1904 var meget langvarigere end dette sidste. Rystelsen er følt paa flere steder i Sandsvær. Filtvedt. I ,Kristiania Dagsavis* læstes den 10de januar 1907: Ombord paa en bark, der ved 1/.2-tiden blev slæbt op forbi Fil- tvedt, blev der svær opstandelse. Skibet fik et voldsomt stød, hvor- efter man merkede ligesom det skrabede langs efter bunden. Foshaug, Røken. Landhandler Fosnauc meddeler, at han kl. 1.33 f. m. merkede et jordskjælv. Meddeleren befandt sig i 2den etage, og der føltes rystelsen noksaa sterkt. En ovn klirrede, og løse gjenstande bevægede sig. Før jordskjælvet hørtes en dur, der blev kraftigere og kraftigere; derpaa kom rystelsen, der syntes at gaa fra øst mod vest. Efter rystelsen fulgte. atter duren. Det hele varede 20—30 sekunder, og meddeleren finder bevægelsen ligesaa kraftig som ved jordskjælvet i oktober 1904. Lier st. Stationsmester JuL. NrzLsen meddeler, at han laa tilsengs i stationsbygningens 2den etage, men var vaagen, før rystel- sen kom. Efter meddelerens mening maa der have været to sær- skilte bevægelser, idet dørene sprang op, uden at noget stød kunde merkes. Efter ca. 1 minuts forløb føltes en sterk skjælvende bevæ- gelse, saa sengene rystedes i hurtige rykninger i omtrent 5 å 6 sekunder. Det føltes, som om bevægelsen kom fra syd eller syd- vest nedenfra. Før og efter rystelsen hørtes en sterk dur, og efter tillige sterke vindstød. Stationsmesteren meddeler endvidere, at han af fru Arme paa Aaby har hørt, at der i høiden var susen og sterke vindstød før og efter jordskjælvet samt føhnvind, tildels med regn. 34 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Drammen. Hr. AnDers Jurnu skriver: ,Jeg vækkedes ved at kjende en række i vertikal retning virkende stød, der var saa kraftige, at kakkelovnene klirrede. Disse stød fulgte hverandre med en hurtighed, som jeg anslog til 8—12 pr. sekund og var led- sagede af en larm, der bragte mig til at tænke paa sneskred fra tage i naboskabet. Den del af jordskjælvet, jeg har erindring om, stod neppe paa mer end i høiden nogle faa sekunder — ca. 2 kanske. Skal jeg udtale noget om retningen for bevægelsen, saa er mit indtryk, at den var fra nord mod syd. Min bolig er paa nordre side af Drammenselven oppe under Aasen. Huset staar paa en lerbanke af antagelig betydelig mæc- tighed. Saasnart jeg var kommen til klarhed over, hvad der var foregaaet, saa jeg paa uret, det viste 1t 31 305*. Drammen. Stationsmester BJerkE meddeler, at han laa til- sengs i 2den etage paa gaarden Strøm (omtrent 200 m. fra Dram- mens bygrænse), da han ved */,2-tiden vækkedes af en hul under- jordisk torden fulegt af en rystende bevægelse af huset, saa kakkel- ovnen klirrede sterkt. Bevægelsen var sterkest, da lyden holdt paa at blive borte. Det forekommer meddeleren, at dette sidste jordskjælv ikke havde den bølgende bevægelse som jordskjælvet i oktober 1904. Drammen. I ,Drammens Blad" for lite januar 1907 læstes: Klokken lidt over 17/. inat kjendtes her i byen et ganske sterkt, omend kort jordskjælv. Et medlem af bladets redaktion laa vaagen, da det indtraf. Først hørtes det, som om der kom kjørende en række tungtlastede vogne med en sterk og monoton dur ovenfra torvet og i retning udover mod Bragerøen. Det knagede i huset, klirrede i ovnsdøre, store møbler hørtes at komme i bevægelse, og sengen gyngede I en to-tre kortere ryk. Vedkommende anslog varigheden til nogle faa sekunder og styrken til IV efter Rossr-Forzers skala. Fra brandvagten ved torvet meddeler den funktionær, som havde vagt ved '/,2-tiden, at han kl. 1.35 merkede en dur som af et skred, og huset rystede; han gik straks ud og hørte da en egen lyd, som om det knistrede eller sprakede, eller som naar man strør singel, medens derimod den dur, som han havde hørt, medens han var inde, var ophørt. Interessant var det at iagttage, hvordan temperaturen forandrede sig. Ved 1-tiden havde vedkommende funktionær læst mellem —+- 4 og — 5 gr. R. paa termometret, og idet han under jordskjælvet gik ud af bygningen, havde han bemerket, at kvik- 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 35 sølvet stod'”paa 0. Hermed stemmer ogsaa, hvad der er os fortalt af andre om en varmebølge, som i det samme gik over byen. I fjerde etage i Nielsens gaard ved broen vaagnede man øieblik- kelig; det rystede endel i huset og smeldte i portene paa en etage- ovn i værelset; en pige i femte etage merkede det endnu kraftigere og sprang straks op. Fra Grønland meddeler en mand os, at han vaagnede og hørte duren, men da han bor lige ved jernbanen, tænkte han først, at det var lokomotiverne, som gik ud; det durede og rystede, og ogsaa de andre i familien vaagnede af det. Fra strøget ved Strøm beretter en meddeler, at det øyngede i sengens springmadras, da jordskjælvet kom, og det klirrede i for- skjellige ting i spisestuen; det forekom ham, som om bevægelsen gik fra vest til øst. Fra Tangen meddeler en, at det rystede ganske sterkt, mens en anden ikke vaagnede af det og først idagmorges fik høre om begivenheden. Fra Lier beretter en korrespondent, at det knagede i huset, og at det hørtes, som naar en vugge bevæges frem og tilbage paa et teppe; lignende meldinger er indløbet fra Sande og Nedre Eker, og en mand i Mjøndalen iagttog tydelig to særskilte stød; etpar af vore meddelere har ogsaa lagt merke til, at det blæste noksaa sterkt lige før og efter skjælvet. Fra Kongsberg melder vor korre- spondent, at jordskjælvet i trakterne deromkring er merket sterkest i Sandsvær, svagest opover i Numedalen, hvor man de fleste steder ikke skal have merket noget.* Hønefos. Paa Hønefos merkedes det kl. 1.35. Rystelsen var saa voldsom, at husene bevægede sig sterkt. Jordskjælvet, der gik fra øst mod vest og ledsavedes af en varmebølge, stod paa ca. 15 sekunder. Det var her ligesaa sterkt som jordskjælvet for to aar siden. Forud for selve jordskjælvet, der har været iagttaget over hele distriktet, gik enkelte lettere rystelser. (, Aftenposten*). Hønefos. "Telegrafist J. Næss meddeler, at han sad paa kon- toret i stationsbygningens lIste etage, da han omtrent kl. 1.31 f. m. følte et saa kraftigt stød, at det knagede 1 bygningen. Samtidig hørtes en hul, underjordisk dur, — det hele varede ca. '/> minut. Bevægelsen syntes at komme fra nord og gaa sydover. Den under- jordiske dur kom lige efter jordskjælvet og hørtes, efter at bevæ- gelsen var forbi. 36 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Aamot, Modum. Landhandler PræsTtEeruD skriver: ,Jeg laa vaagen i min seng i 2den etage paa Nymoen i Søndre Modum, da jeg omtrent kl. 1.32 f. m. følte et stød efterfulgt af en langsom bølgeformig bevægelse, der varede i 5 å 6 sekunder. Bevægelsens retning var antagelig nord til syd, da en frithængende lampe bevægede sig i den retning. Før jordskjælvet hørtes en susen, der varede saalænge dette stod paa. Det forekommer mig, at dette jordskjælv ytrede sig paa samme maade som det den 23de oktober 1904. I nabohusene merkede man intet til jordskjælvet inat; men der staar husene paa fast fjelderund, mens huset her staar paa løs grund. Der er ogsaa ca. kl. 5 morgen merket jordskjælv; men dette var ikke saa sterkt." Snarum, Modum. Stationsbetjent Err1nGszn meddeler, at han kl. 1.32 f. m. merkede en bølgebevægelse, der kom fra sydosi. Vindusruder klirrede, ovn og seng bevægede sig; men væguret stansede ikke. Der hørtes en lyd som en-underjordisk rullen baade før og efter jordskjælvet. Der blæste samtidig en frisk vind fra syd. Dette jordskjælv var meget svagere end det i oktober 1904. Stationsbetjenten meddeler endvidere, at paa gaarden Langrud, 7 kilometer fra Snarum, var jordskjælvet saa sterkt, at døre sprang op, og væguret stansede. Hole sogn ved Tyrwjorden. Hr. K. KRIsTIansEN beretter, at han befandt sig tilsengs i Iste etage, da han vækkedes af et stød nedenfra, ledsaget af en underjordisk torden og vedholdende rullen. En hængelampe bevægede sig. Norderhov. Hr. Kart J. JENSEN beretter, at han laa tilsefigs i 2den etage paa Sandsæteren, da han fik en følelse af at blive rystet frem og tilbage i sengen. Bevægelsen varede ca. 8 sekunder og syntes at komme fra nordvest. Pendeluret stansede. Bevægelsen var ledsaget af en sterk susen som af et heftigt vindstød fra n.v. Hverken meddeleren eller flere af hans naboer kunde faa sove den første del af natten, da de besværedes af varme og følte sig urolige. I flere nætter saa man sterke nordlys 1 n.n.v. Kristians amt. Gran st. Stationsmester A. L. Bentzkn fortæller, at han laa og sov i stationsbygningens 2den etage, da han kl. 174 f. m. vækkedes af en underjordisk torden og følte en skjælvende bevægelse, der varede nogle sekunder. Den underjordiske torden kom før bevægelsen. 1905] Jordskjælv i Norge i 1907. Gy Jevnaker. Hr. Torstein Wana beretter, at han laa vaagen i sin seng 1 bygningens første etage, da han hørte ligesom et sterkt vindstød, og saa begyndte det at dundre og skjælve, saa sengen rystede, som om man kjørte over en stenrøs. Bevægelsen var fra nordost mod sydvest. Jordskjælvet i 1904 var ikke ledsaget af vindstød og kom fra syd. Skreia st., østre Toten. Stationsmester GULBRANDSEN, der be- fandt sig i stationens 2den etage, vækkedes af en dur som af et kjørende jernbanetog og følte sengen bevæge sig. Der føltes intet stød, men en bølgende bevægelse. Ved jordskjælvet i 1904 hørte meddeleren ingen lyd. Totenviken. TI ,Kristiania Dagsavis* for 10de januar 1907 læstes: ,1 Totenviken merkedes kl. 1.35 inat et kraftigt jordskjælv, som gik fra syd i nordlig retning. Paa en gaard sprang vinduet op. Ogsaa paa Vestre Toten merkedes jordskjælvet. Her i byen iagttog man en lysning som fra en meteorsten.* Brandbu. TI ,Vestoplændingen* for 10de januar 1907 læstes: ,En jordrystelse merkedes herover inat ved halvtotiden. Den kjendtes som et noget heftigt stød, hvorefter fulgte en rystende bevægelse, ledsaget af en dyb, tordenlignende lyd. Rystelsen varede 2—3 sekunder.* Hedemarkens amt. Elverum st. Stationsmester GUNDERSEN, der laa tilsengs I stationsbygningens 2den etage og halvsov, vækkedes af en rullende lyd, sterkere end den lyd, der fremkommer, naar et jernbanetog nærmer sig. Derefter følte han en skjælvende bevægelse, der varede 2 å 3 sekunder og kom fra nord. Et skrivebord rystede ganske sterkt, ovnen og glastøi i buffeten klirrede. Veiret var stille med — 59. Paa høiere liggende steder blæste det og var saa mildt, at det dryppede fra tagene. Natvagten ved stationen, der holdt paa at fyre op i passagervognene merkede ogsaa rystelsen, og siger, at den var saa sterk, at asken dryssede gjennem risten. Dahlby i Ringsaker. Hr. R. Korrzr skriver: ,Ved '/2 tiden hørte flere af os her paa gaarden en langsomt dragende, men sterkt durende lyd, som varede ca. '/» minut, efterfulet af etpar kraftige vindstød. Nogen jordrystelse var ikke merkbar. 'Tempera- turen var — 3" R.* Stange. IT Stange merkedes inat kl. vel 1.30 et jordskjælv, som særlig i den sydlige del af bygden omkring Tangen station var 303 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 ganske kraftigt. Der kom to stød umiddelbart efter hinanden. Det hele opgives at have varet et halvt minut. Bygningerne rystede, og paa enkelte gaarde stod folk op og klædte paa sig. Længere mod nord var jordskjælvet svagere, og saavidt vides har ingen i Hamar merket noget til det. (,Aftenposten*). Staur pr. Ottestad, Stange. Hr. 0. Sunpr meddeler, at han ved "/22 tiden følte et stød, der varede ca. '/1 minut og syntes at komme nedenfra. Retningen forekom meddeleren at være fra n.n.V. til s.s.ø. Omtrent samtidig med stødet hørtes en vedholdende rullen. Heftige vindstød hørtes, og klart nordlys bemerkedes aftenen i for- veien ved '/.12 tiden. Eidskogen. TI , Kristiania Dagsavis* for 10de januar læstes: » Eidskogen har merket det som her i byen. Stødet var saa sterkt, at solide laaste døre sprang op." Aabogen st. Stationsmester BøcGH-QLsen beretter, at han laa tilsengs i stationsbygningens 2den etage, da han kl. 1.34 f. m. følte en samnienhængende rystelse, der varede i 50 sekunder. Bevægelsen kom fra nordøst; den bragte huset til at ryste, saa det klirrede i kakkelövnen og bragede i dørene. Omtrent fra 5 sekunder før og til 10 sekunder efter rystelsen hørtes en sterk underjordisk torden med vedholdende rullen. Omtrent 2; time efter jordskjælvet hørtes vindstød. Det forekom beretteren, at den tordenagtige lyd var sterkere ved dette jordskjælv end ved jordskjælvet den 23de oktober 1904. Aabogen. I ,Indlandsposten*, Kongsvinger, for lite januar læstes: ,Fra Aabogen berettes, at man der iagttog først en dur som af jernbanetoget, den gik fra nord mod syd, derpaa en voldsom rystelse, saa man syntes det knagedei taget. Klokken var da 1.35. I handelsforeningen fandt man kjøkkendøren staaende aaben om morgenen, endskjønt den var bleven ordentlig laaset om kvelden. Laaskolben var ikke slaat ind. Den stod, som naar døren er laast. Duren varede omtrent 30 sekunder.* Magnor. Fra Magnor meddeles, at man der iagttog en sterk dur og en lettere rystelse kl. 1.33. Det gik fra n.v. til s.ø. (, Ind- landsposten*). Granli + Vinger. Fra Granli i Vinger berettes, at i Kul-Kojen ved Lier-Sagen merkedes rystelsen saa sterkt, som skulde man have siddet i en skranglevogn og kjørt paa en daarlig vei. (,Indlands- posten*). 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 39 Brandval. TI ,Indlandsposten*, Kongsvinger, for l1te januar 1907, læstes: ,Fra Brandval meldes, at paa Rolstad hørtes en dur i 15 sekunder, ledsaget af en rystelse saa sterk, at ovnen klirrede. Fra Brandval Finskog berettes, at man ogsaa der hørte en dump dur, men nogen rystelse kunde derimod ikke merkes.* Roverud. Ved Roverud har jordrystelsen været meget sterk. Det dirrede i husene, og paa et sted gik etage-dørene i ovnen op. Paa fjøser, som ikke ligger langt fra Nor i Brandval, dirrede det over hele bygningen. Man syntes, at duren her gik fra syd mod nord. Ogsaa paa Kirkhus durede det temmelig sterkt. (,Ind- landsposten*). Odalen. Over Odalen vaagnede folk af duren, som ogsaa der Jedsagedes af en let rystelse. Saavidt vi har kunnet erfare, har jordskjælvet dog ikke været saa sterkt der ude som omkring Kongs- vinger. (,Indlandsposten*). Ullern. Kra Ullern skrives den 10de: ,Idagmorges kl. 17/, merkedes her en sterk jordrystelse. Vi vaagnede alle ved at sen- gene bevægede sig og ovne og glas klirrede. Samtidig var her en sterk susen i luften og en voldsom vestenvind, som paa en liden stund feiede sneen af skogen. Himlen var klar med 2 graders kulde. Barometeret stod høit. Næsten i alle hjem heromkring vaagnede folk af jordrystelsen.* (, Indlandsposten*). Grue. I Grue er jordskjælvet observeret paa flere gaarde, saaledes paa Grinden, Kingelsrud, Kirkenes centraltelefonstation o. fl. Det føltes som et stød, saa husene skjalv, og der hørtes en dur som af et jernbanetog. Retningen var antagelig fra nord mod syd. Stød og lyd var omtrent samtidig. Aasnes, Solør. R. Brikken meddeler, at jordskjælvet iagttoges flere steder paa Aasnes Finskog. Meddeleren selv befandt sig i sin seng i lste etage paa Lindberget, da han vaagnede, lidt før jordskjælvet fandt sted. Bevægelsen føltes som en skjælvning af vel 2 sekunders varighed. Huset skjalv svagt, det knagede lidt i væggene, og en ovn klirrede. Bevægelsen var saa svag, at man neppe havde bemerket den, dersom den ikke havde været fulgt af underjordisk larm. Retningen var antagelig sydost—nordvest. Den tordenlignende lyd hørtes fra en stund før og til en stund efter jordskjælvet, — var sterkest før og varede omtrent 4 gange saa- længe som jordskjælvet. Det blæste den hele nat — baade før og 40 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 efter jordskjælvet — men de vindstød, der gik forud, var de ster- KESUE AÅasnes. I Aasnes skjalv husene, saa ovnen klirrede, meldes fra Flisen. (,Indlandsposten*). Kongsvinger. Kl. 1.34 merkedes en sterk jordrystelse paa Kongsvinger. Der hørtes en dump dur, ledsaget af et stød, som lader til at have været sterkest i øvrebyen. Paa flere steder der oppe kunde man merke, at løse gjenstande i værelserne dirrede. Duren varede i et par minuter. De, som iagttog jordskjælvet for 2 aar siden, siger, at rystelsen denne gang ikke var saa sterk, men duringen var værre. (,Indlandsposten*). Elverum. Hr. HeLGE VÆRINGSAASEN meddeler, at han sad og arbeidede i sit kontor, da han omtrent kl. 11.20 eller 11.23 hørte en dundrende lyd, som han først troede skrev sig fra et fra nord kommende jernbanetog. Larmen varede 30 sekunder. Hr. V ÆRINGS- AASEN har indhentet oplysninger rundt om fra distriktet, og han beretter, at i Herredsbygden, 10 km. syd for Elverum kirke, vaag- nede en blindfødt mand ved, at sengen rystede. Han følte da, at uret viste 1.33 eller 34 En barselkone, som laa vaagen, blev ræd for rystelsen og saa paa klokken, som viste 1.34. — Paa og nær. Elverum station rystede husene som ved et jernbanetogs ankomst. Forresten skal jordskjælvet ikke være merket hverken i øst eiler nord for Elverum. 2. Jordskjælvet paa strækningen Bodø—Nordmøre den 14de januar kl. ea. 2 & m. Dette jordskjælv er iagttaget paa strækningen Bodø—Øksen- dalen (Nordmøre). Udbredelsesomraadet, der har en meget lang- strakt form, vil kunne sees af kartet. Desværre er de fleste tidsangivelser kun omtrentlige, idet der væsentlig angives kl. ca. 2, 5 minutter over 2, 0. 1. De, som det synes, sikreste tidsangivelser gaar ud paa 2+3'/ og 2040 e. m. Bevægelsens art har været forskjellig; enkelte taler om stød, andre om bølgeformig bevægelse og atter andre om skjælvning. Forsøger vi paa et kart at afsætte jordskjælvets forplantnings- retninger paa de forskjellige steder, vil vi se, at i de ydre kyststrøg af Nordlands amt er retningen s.v.—n.ø. den fremtrædende; denne retning er som bekjendt den nuværende kystlinjes, eggens og den 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 41 gamle fjeldkjædes retning. Paa flere steder finder vi retningen n.—s. angivet (Saltdalen, Beieren, Mo i Ranen, samt strøget nord og syd for Namsenfjordens munding). Som bekjendt gaar Saltdalen omtrent n.—s., den indre del af Beieren (fjorden) samt dalen ved Tollaa ligesaa. Ved Mo i Ranen skulde man kanske heller have ventet v.--ø., som ogsaa i en af beretningerne om rystelsen den 27de januar findes angivet ved siden af retningen n.—s.. Retningen v.—Ø. angives fra Bodø, Sandnessjøens omgivelser, Namdalen, Sten- kjær og Trondhjem. Retningen v.—ø., der er parallel Salten- fjordens ydre del, synes at passe godt for Bodøtrakten, det samme gjælder for Namdalens vedkommende. Det hovedindtryk, man faar, naar man betragter de opgivne forplantningsretninger, er, at disse retninger ikke kan siges at tale for en forplantning fra et centralt arnested ud mod periferien, men det synes, som om bevæ- gelsesretningerne i det store og hele taget falder sammen med det rystede omraades tektoniske linjer. En fuldstændig overens- stemmelse vil man ikke kunne vente, da det viser sig, at det er en vanskelig sag at fastslaa et jordskjælvs forplantningsretning. Anvender man den Rossr-Forerskr styrkeskala, vil man se, at jordskjælvets styrke ligger mellem IV og VI. De steder, hvor styrken var VI, ligger omgivne af steder, hvor styrken kun var IV. Der kan altsaa ikke udpeges nogen bestemt zone, hvor styrken var større end ellers, og som derfor skulde kunne formodes at ligge lige over et begrænset arnested. Dette staar i den bedste over- ensstemmelse med det resultat, vi kom til ved studiet af de angivne forplantningsretninger. I Namsos har man ogsaa mellem kl. 1 og 2 om natten merket et sterkt bølgeformigt jordskjælv. Der berettes fra flere steder om lav barometerstand og storm. Af de enkelte beretninger hidsættes følgende uddrag: Bodø. Bogtrykker Cur. PeTzersEN beretter: ,Mandag den 14de januar laa jeg I min seng og læste, da jeg kl. 2.05 følte en rystelse, der antagelig varede 5—6 sekunder. Huset rystede tem- melig sterkt, saa boghylden over min seng, der er i Iste etage, bevægede sig flere gange ca. I tomme fra væggen. Det knagede i væggene. Rystelsen var ikke saa sterk, at regulatoruret i 2den etage stansede. Der hørtes ingen underjordiske drøn, og om bevæ- gelsens retning kan jeg ikke udtale mig. Bodø. ,Et jordskjælv merkedes her mandag kl. 2 middag ifl. samstemmige beretninger fra mange hold. Husene rystede enkelte 22 49 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 steder temmelig sterkt. Et sted faldt endog billeder ned fra væggen, fortælles der. Nogen larm hørtes ikke.* (,,.Bodø Tidende*). Bodø. ING. RØNNEBERG meddeler, at han sammen med sin broder sad ved vinduet i et værelse i 2den etage i Biskop Krogsgd., da de pludselig følte, at huset begyndte at ryste. Det forekom dem, at rystelsen skrev sig fra et kort, men temmelig sterkt stød mod den væg, ved hvilken de sad. Bevægelsen syntes at komme fra nordøst; den bragte gjenstandene paa det dækkede spisebord til at klirre. Samtidig med rystelsen hørtes en ramlende lyd. Jord- skjælvet bemerkedes kun inde i huset. Bodø. Fru HerGa Torsø meddeler, at hun sad i 2den etage i sit hus paa byens østside, da hun følte en rystelse, som varede 17/23 sekund. Bevægelsen var nærmest en skjælvning og syntes at komme fra vest. Forskjellige gjenstande i værelset rystede og klirrede, et par kandelabre og nogle høie planter svaiede noget. Der hørtes ogsaa en lyd som en svagere rullen. Bodø. XKontorchef Juns. G. Dann beretter, at han kl. omtrent 2.04 befandt sig i lste etage i et hus i Torvgaden, da han følte 2 noksaa sterke og saa flere svagere stød med ca. 30 sekunders mel- lemrum. Det hele varede etpar minutter. De to første stød var saa sterke, at de bragte lampeglasset paa bordlampen til at klirre. De senere var betydelig svagere og mere hendøende. Bevægelsen syntes at komme fra øst og gik mod vest. Fauske. ,Jordrystelsen forrige mandag merkedes ogsaa paa Venset, Fauske, meddeles der os. Rystelsen varede ca. 3 sekunder. Huset skalv, gulvet føltes at bevæge sig og ovnen klirrede. Kun et stød føltes.* (,,Bodø Tidende*). Saltdalen. ,I Saltdalen er den ogsaa merket ganske voldsomti, skrives der til os. Den gik 1 sydlig retning og varede ca. 15 sekunder.* (,,.Bodø Tidende*). Rognan, Saltdalen. Frk. A. Rusanæs meddeler, at hun befandt sig i 2den etage, da hun omtrent kl. 2 merkede en rystelse, der kan sammenlignes med en heftig skjælven. Bevægelsen syntes at komme fra syd. En hængelampe og en liden etageovn klirrede, planterne i værelset bevægede sine grene og blade. Moljord, Beieren. Kl. 2 eftermiddag merkedes jordskjælv, der kom fra nord. Det rystede saa sterkt, at endog døre sprang op. Jordskjælvet varede i 2 sekunder og var et af de sterkeste, de har kjendt derinde. (,Bodø Tidende*). 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 43 Moljord, Beieren. Hr. Sverre GuLoppEn meddeler, at han kl. 2.10 e. m. sad tilbords i husets 2den etage, da han følte en rystelse, der varede 2m 2s. Den føltes som en bølgeformig bevæ- gelse fra nord mod syd, og var saa sterk, at man saavidt ikke blev kastet af stolen, og ovnen maatte holdes paa, da den holdt paa at ramle sammen. Ca. 4—5 sekunder før jordskjælvet hørtes en lyd som af sterk storm lige mod vinduet. En jagthund jamrede sig. Beieren. Lensmand STRAND beretter, at han kl. 2.10 e. m. stod og talte med endel personer i lste etage paa gaarden Storjord, ca. 12 km. fra Moljord, da de følte en rystelse, der varede omtrent ta minut. Først kom et stød og saa en bølgeformig bevægelse, der syntes at bevæge sig fra vest mod øst opefter dalen. Der merkedes en forskyvning. af vinduerne. Nogen lyd hørtes ikke. Hr. StTranD meddeler, at han har hørt, at jordskjælvet var saa sterkt paa gaarden Vold, 3 km. fra Moljord, at det knagede i væg- gene, og vinduerne rystede saa voldsomt, at man var ræd, de vilde springe itu. Tollaa, Beieren. Hr. SAKARIAS JENSEN FUurunæs meddeler, at han omtrent kl. 2 e. m. befandt sig inde i stuen paa pladsen Furunes under Tollaa, da han hørte en dør dirre og saa følte en heftig bevægelse af gulvet. Huset bevægede sig saa meget, at det merkedes paa vinduerne og ovnen klirrede. Bevægelsen var bølge- formig, sterkest i begyndelsen. Den varede vel "> minut og syntes at komme fra syd og følge dalen nedover. Lidt før jordskjælvet merkedes, hørtes en dur, omtrent som en tung sus i skoven, og denne varede saa længe, bevægelsen føltes. Ved jordskjælv for en del aar siden var drønnet meget sterkere end nu; men bevæ- gelsen var lige sterk nu som dengang. Melø, Helgeland. Hr. J. Fonpan beretter, at han kl. 2.7 e. m. befandt sig i skolebygningens lste etage, da han følte to rystelser, hvoraf den første var den sterkeste, den varede ca. 10 sekunder. 6 eller 10 sekunder efter følte han den anden rystelse; men denne var meget svagere. Bevægelsen føltes nærmest som en skjælven, der kom fra sydvest. Meddelerens søn, som var i 2den etage, siger, at han saa et glas bevæge sig paa bordet. Lyden var omtrent, som naar der gaar sneras fra tagene — den kom lidt før bevæ- gelsen og varede til lidt efter, at denne var ophørt. Dette jordskjælv var svagere og med mere dæmpet ramlen end tidligere iagttagne. Halsa, Melø. C. B. Tuorset skriver, at han befandt sig i Ang skolehus Iste etage, da han omtrent kl. 2.1 hørte en svag alet Carl Fred. Kolderup. [No. 10 underjordisk torden fulgt af en skjælvende bevægelse fra sydvest. Det hele varede omtrent 1 minut. — Han meddeler ogsaa, at jord- skjælvet til samme tid og ganske paa samme maade merkedes paa gaarden Orhaug, der ligger ca. 4 km. fra Ang skolehus, samt paa Halsa, der ligger 6 km. borte, paa den anden side af fjorden. Bjerangsfjorden ved Melø. Hr. K. Fonpannr meddeler, at han omtrent kl. 1 e. m. følte et stød, der fulgtes af et ganske sterkt drøn. Stødet var saa sterkt, at huset bevægedes, saa to døre sprang op. I nabohusene knagede det i vægge, ovne og døre. Buviken under Sperstad i Rødø. Hr. Joman RascH beretter, at han omtrent kl. 1/, sad tilbords, da han følte to bevægelser med ca. 5 sekunders mellemrum. Den første var ganske kort og føltes som en rykning, den anden varede ca. 25—30 sekunder og føltes som en rystende eller syngende bevægelse fra sydvest til nordost. En klædessnor, fuld af klær svaliede sterkt frem og til- bage, omtrent 20 cm. Samtidig med rystelsen hørtes ved den første bevægelse, et tordenlignende drøn; den anden var ledsaget af en susen, der varede saa længe, rystelsen stod paa. — Dette jord- skjælv adskilte sig fra tidligere iagttagne ved den frem- og tilbage- gyngende bevægelse. — Hr. Rascu meddeler fremdeles, at en mand, som stod paa fast fjeld nede ved sjøen, ikke merkede noget til jordrystelsen, men derimod hørte han en sterk susen fra vest, som om en fugl i stor hast havde fløiet nær hans hoved. Lurø. H. J. Dunpas meddeler, at han kl. omtrent 2.4 e. m. sad i et hjørneværelse i lste etage i Lurøgaard, da han følte en svag rystelse, der varede 1 å 2 sekunder. Ellers merkedes intet. Paa nabogaarden merkedes ogsaa rystelsen. Lovunden pr. Lwø. Hr. L. Larsen meddeler, at han omtrent kl. 2.20 e. m. hørte en underjordisk larm som af fjern torden, og samtidig følte han først en sagte dønning, saa en sterk bevægelse, saa bord og stole begyndte at røre paa sig og hængelampen svin- gede. Det hele stod paa i ca. 2 minutter, og bevægelsen syntes at komme fra sydvest. Jordskjælvet bemerkedes over hele øen. Mo, Ranen. Skogforvalter E. Nizsen beretter, at han omtrent kl. 2t3m 308 e. m. befandt sig i 2den etage paa Mo handelsted, da han følte en svag skjælvende bevægelse, der gik fra syd mod nord. OQvnen rystede svagt, dørene skjalv — og fru Nicsen, der laa tilsengs 1 et andet værelse, følte sengen bevæge sig. Der hørtes ingen lyd; barometerstanden var lav, 725. 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 45 Mo, Kanen. ,En jordrystelse merkedes herinde ved 2-tiden igaar eftermiddag. Den forløb neppe merkbar enkelte steder, mens andre huse — sandsynligvis som følge af undergrundens beskaffenhed — blev sterkt rystede, som de kan bli under en heftig storm. Billeder paa væggen og andre ikke faste gjenstande bevægedes sterkt. En meddeler beretter: Jeg blev opmerksom paa en sagte, men vedholdende klirren af ovnsdøren, som naar det er sterk træk, og undredes over dette, da det var ganske stille veir. Pludselig kom et stød, der bragte ovnen til at skjælve og løse gjenstande til at bevæge sig, men forløbet var ganske kort, en 3—4 sekunder. Hele rystelsen varte ca. "1 minut. Klokken var da 2 minutter over 2. Saavel fra Bosmo som Storforshei lyder beretningerne ligedan. Fra Revelen sagbrug ligesaa. Stødet merkedes der noksaa sterkt. Saavidt vi har erfaret, maa rystelsen være gaaet 1 nordostlig retning.* (, Ranværingen*). Bossmo, Ranen. Hr. direktør Car. MÖNsTter beretter, at man ved 2-tiden iagttog et kraftigt jordskjælv, der paa enkelte steder satte folk i stor forskrækkelse. Dunderlandsdalen. ,Et jordskjælv merkedes herinde mandag ved to-tiden e. m. Paa enkelte steder var rystelsen saa merkbar, at løse gjenstande bevæget sig.* (,Dunderlandsdølen*). Elsfjord, Hemnes. Lærer N. Bartpermo meddeler, at han omtrent kl. 1.05 e. m. befandt sig i Elsfjord skolehus 1 lste etage, da han følte ligesom et stød nedenfra, fulgt af bølgeformige skjælv- ninger, der syntes at komme fra nordvest. Før bevægelsen hørtes en underjordisk torden med vedholdende rullen. Jordskjælvet var saa sterkt, at skolepultene bevægedes op og ned, hængelampen svingede, og vægtavlen bevægede sig. Døre og vinduer klirrede. Hr. Batpermo meddeler fremdeles, at jordskjælvet merkedes paa alle de omliggende gaarde. Folk, som var ude paa markerne, mer- kede især den rullende, underjordiske torden — som af en iagttager antoges at komme fra sneras. En hest, som ellers er rolig, blev ræd og sprang hjem. | Korgen, Hemnes. Hr. Ivar J. Vanna beretter, at han sad inde 1 sin stue i gaardens lste etage, da han hørte en svag ved- holdende rullende lyd, der syntes at komme fra sydøst. Umiddel- bart efter lyden føltes en svag, skjælvende bevægelse. Ingen løse gjenstande bevægede sig. Det hele jordskjælv varede omtrent 40 sekunder, og lyden hørtes ikke under den sidste fjerdedel af rystelsen. 46 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Sandnessjøen. Hr. H. NøereGaarn beretter: ,Idag kl. 2.5 e. m. merkedes et ganske sterkt jordskjælv, der forekom mig at gaa fra sydvest til nordøst. Først kom et sterkt drøn, som rammel af tunge vogne, saa rystelse, der føltes, som om man stod paa et dampskibs dæk over en kraftig dampmaskine. Rystelsen svandt . efterhvert og endte i et fjernt drøn. Selve rystelsen varede ca. 10—15 sekunder, det hele jordskjælv antagelig 30 sek. Rystelsen bragte vinduesruderne og ovne til at klirre, og næsten alle rørlige gjenstande bevægede sig. I mit hus merkedes rystelsen af samtlige beboere. Ogsaa i andre huse paa stedet og nærliggende i oven- nævnte retning merkedes bevægelsen. Derimod har man i huse, der ligger ca. 1 km. herfra i sydøstlig retning, intet merket, mens en mand, der bor ca. 6 km. herfra i sydvestlig retning, ved 2-tiden hørte et sterkt, underjordisk drøn. Nogen rystelse følte han ikke.* Sandnessjøen. ,Et ganske kraftigt jordskjælv observeredes i Sandnessjøen kl. 2. Det varede ca. */» minut og gik i retning vest —øst. Husene rystede, lamper, vinduer og ovne klirrede. Her raser en snestorm af vest.* (,,Dagsposten*). Alstenøen. MHeftigt jordskjælv gik over Alstenøen mandag kl. 2. Retningen var fra vest til øst. Rystelsen var paa sine steder gan- ske eftertrykkelig. Paa et handelssted faldt forskjellige varer ud af hylderne, og i de fleste kjøkken førte det til klirren i kopper og glas. Rystelsen varede 30 å 50 sekunder. Jordskjælv paa disse trakter har i almindelighed et hurtigere forløb. Efter indhentede oplysninger er der grund til at formode, at jordskjælvet begrænser sig til Alstenøen, hvor rystelsen var sterkest paa en linje langs høiden mellem Alstenfjorden og De syv søstre; men det merkedes ogsaa noksaa sterkt paa Søvik og Skjei. Enkelte punkter inden omraadet synes at have undgaaet enhver bevægelse. Noget lignende lagttoges ogsaa ved et mindre jordskjælv ifjor. Det har, saavidt vides, ikke forvoldt skade af nævneværdig betydning. (, Helgelands Blad*). Foldereid. Fra Foldereid skrives til vort blad igaar. — ,Nu netop idag kl. 2 og 15 minutter efter middag merkedes en noget sterk jordrystelse, som varede omtrent 2 minutter. I hvilken retning den gik, kunde ikke tydelig afgjøres.* (,Namdalens Folke- blad*). Aaen, Bindalen. Hr. Anpzers Heimen meddeler, at han kl. mellem 3 og 4 merkede et jordskjælv, ledsaget af en sterk dur. Rystelsen merkedes paa flere gaarde i Aaen. 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. A7 Rørvik. Fra Rørvik meldes ligeledes, at et ganske sterkt jord- skjælv merkedes idag fra nord til syd. Det varede ca. '/» time. (,, Dagsposten*). Rørvik. Fra Varø, indre Nærø, skrives til , Nidaros": ,Man- dag omtrent kl. 1.45 eftermiddag merkedes her et noksaa sterkt jordskjælv fra nord til syd. Somme steder knækkedes vinduesruder; det varede bare et å to minutter. Veiret var storm frå nordvest og delvis snefog.* Namsos. 'Telegrafbestyrer THORBJØRNSEN beretter, at han kl. 2.2 e. m. befandt sig i 2den etage i et hus midt i byen, da han følte en svag skjælvende bevægelse, ledsaget af en underjordisk dur. Huset rystede lidt. Retningen var antagelig nord—syd. Ry- stelsen stod paa 4—5 sekunder. Fra andre steder i byen har meddeleren hørt, at man havde følt jordskjælvet meget sterkere. FEtsteds rystede bordet saa sterkt, at vedkommende ikke kunde skrive, trækpapirholderen sattes i svai- ende bevægelse, nips etc. klirrede. Det knagede i væggene, billeder og lamper bevægede sig. Man mener, at jordskjælvet stod paa vel 78 sekunder. Det var sterkest i sin begyndelse. Veiret var uroligt, stormfuldt og byget. Ca. %4 time efter jordskjælvet sterke lyn og torden. Udpaa aftenen fra kl. 8S—11 og ogsaa udover natten sterke elektriske udladninger, nordlys. Fra kl. 8 aften og hele natten samt paafølsende dag svært uveir fra n.v. med hagelbyger. Namsos. En jordrystelse merkedes her igaar kl. 2.5. Den varede omkring en 30 sekunder, og et stød var ikke saa ganske svagt heller. Huse rystede, ovne og andre gjenstande klirrede, og. delvis faldt enkelte ting ned. Paa flere steder i distriktet merkedes rystelsen noksaa sterkt — saaledes paa Namdalseidet, i Klingen, Overhalden og Vemundvik. Ogsaa inat i et — to-tiden har man merket en ganske sterk rystelse ledsaget af en bølgeformig bevægelse.* (,Namdalens Folkeblad*). Namsos. ,»Jordskjælv formerkedes her i byen igaar eftermiddav nogle minutter over 2-tiden. Man iagttog to stød, der med mellem- rum af et par sekunder, var af meget kort varighed — maaske 6—8 sekunder. Her i byen blev rystelsen ikke iagttaget af saa mange, da den jo fandt sted i den tid, folk flest var beskjæftiget med arbeide udendørs, hvor saadanne foreteelser ikke saa nøle obser- veredes. Imidlertid meldes der os nu gjennem telefonen, at jord- skjælvet er merket paa forskjellige steder i Namdalen og ogsaa sydover paa Stenkjærkanterne. Hele gaardsdagen var himmelen 48 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 overskyet. Nedbøren var hagl og sne fra nordvest. Omtrent sam- tidig med jordskjælvet gik et tordenveir med lynglimt over byen. I hele nat har her blæst en voldsom nordveststorm, og det fort- sætter det ogsaa med idag. (,Namdalens Blad*, Namsos). Namdalen. Hr. S. Sverprvup meddeler, at paa gaarden Ottersø i Nærø sogn merkedes jordskjælvet af to tjenestepiger. Den ene var i fjøset, den anden i husets liste etage. Begge piger hørte først en dur som af vogne trukken paa haard vei. Pigen i huset følte ingen rystelse, men hørte dørene klirre — pigen i fjøset følte gulvet ryste under sig. Rystelsen kom umiddelbart efter lyden og gik fra vest mod øst. Heftige storme af vest. Jordskjælvet er merket paa de fleste gaarde i Namdalen. Namsenfjorden. Paa flere steder i Søraadalen merkedes jord- skjælvet, og der hørtes en svag dur. Et sted rystede huset saa sterkt, at blomsterpotterne bevægede sig. Ellingrøsa fyr, Flatanger. Fyrvogter J. Bzyrer meddeler, at han kl. ? e. m. følte en svag, vedvarende rystelse, der stod paa i ca. 15 sekunder. Bevægelsen syntes at komme fra sydvest. Sam- tidig med jordskjælvet hørtes en svag, vedholdende rullen, der varede omtrent lige længe som bevægelsen. Under jordskjælvet blæste storm af vest, der senere paa aftenen blev orkanagtig. Ramsosud fyrlampe. 0. Orsen Høvik meddeler, at han lidt over kl. '/22 sad i husets lste etage, da han hørte en vedholdende rullen; lidt efter følte han en rystelse, der syntes at komme fra syd. Stuen og ovnen rystede svagt. DBesaker i Roan, Bjørnør. Fyrtilsynsmand E. Harvorsen be- retter, at han kl. 2 e. m. merkede en skjælvende bevægelse, der varede vel 5 sekunder. Bevægelsen var noksaa sterk, syntes nær- mest at komme fra syd. Jordskjælvet merkedes paa flere steder — etsteds klirrede ovnspladerne, blomsterpotter dirrede, planterne skjalv, og man følte stolene bevæge sig under en. Enkelte paastaar, at de hørte ligesom en underjordisk dur efter jordskjælvet. Sterk sydvestlig til vestlig storm, fjerne lyn. Bjørnør. Kl. 2 i middags merkedes ved Hofstad en ganske kraftig jordrystelse. Det første stød var saa sterkt, at gulvet gyn- gede under en, og ovnene i værelserne klirrede. Efter dette stød merkedes en stadig svagere rystelse, som varede 2 å 3 minutter. (,,Dagsposten*). Bjørnør. Hr. ÅLBERT MIKALSEN, Været i Roan sogn, meddeler, at han kl. 2.14 følte en rystelse af omtrent '/; minuts varighed. 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 49 Den føltes, som en svag skjælven og kom fra nordvest. Straks før jordskjælvet hørtes en sterk susen som af en stormbyge, — lyden varede, til rystelsen begyndte. 5 minutter efter jordskjælvet kom der en voldsom hagelbyge fra nordvest. | Halten fyr. Hr. C. J. Løvorp meddeler: ,K1. 2.20 obser- veredes en let jordrystelse. Der hørtes som et mindre tordenskrald fulgt af en sitrende bevægelse af huset. Samtidig gik ogsaa et tordenveir, ledsaget af lynild, over Halten fra nordvest." Stenkjær. Apoteker HøreGH meddeler, at man ca. 2.3 e. m. følte tre rystelser i stenkjær. Den første var den sterkeste, det hele varede ca. 10--20 sekunder. Bevægelsen syntes at gaa fra vest til øst. Ovne rystede, døre ligesaa, glas og stentøi klirrede. Enkelte iagttagere hørte en rullende lyd, andre ikke. Rundt om i Sparbu, Qgndalen, Egge, Stav, Snaasen, Beitstaden, Namdalseidet og Namsos har man merket jordskjælvet. I Stav og Beitstaden torden og lynild. Paa Stenkjær storm fra n.v., regn og om aftenen torden. Dette jordskjælv var kortere, ikke saa sterkt og ikke saa bølgeformig rullende som tidligere iagttagne. Stenkjær. Mandag ved 2-tiden merkedes et jordskjælv over Indherred. Man merkede ligesom en bølgende bevægelse, der bragte lamperne til at svaie og kopper og kar til at klirre. Bevægelsen syntes at gaa fra vest til øst. Jordskjælvet er ogsaa merket i Trondhjem. (,Stenkjær Avis*). Levanger. Hr. A. RosenLunD meddeler, at der kl. 2.5 iagt- toges jordskjælv. Rystelsen varede omtrent I minut og var saa sterk, at det var meddeleren umulig at skrive. Om aftenen og natten sterkt stormende veir med lyn og torden. Hommelviken, Stjørdalen. Jordskjælv merkedes i Hommelviken ved 2-tiden mandag efterm. Efter en sterk dur fulgte rystelsen, . som syntes at gaa i sydvestlig retning. Om kvelden samme dag tog det til at lyne baade jevnt og sterkt, og om natten blev der en voldsom storm af nordvest, saa det knagede i husene. Stormen vedvarede ogsaa tirsdag, saa skibene paa havnen ikke kunde komme ind til kaierne. Trondhjem. Direktør Anton Getz, ,Bakaunet* i den østre del af byen, meddeler, at hans frue og datter, der befandt sig i husets lste og 2den etage, kl. vel 2 merkede en jordrystelse. Planter og møbler bevægede sig, prismer klirrede. Bevægelsen var af meget kort varighed. Ogsaa i Arildsgade i den anden ende af byen mer- kedes bevægelsen. 50 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Trondhjem. En paa Valene boende mand beretter, at han igaar følte en rystelse, som var saa sterk, at bygningen svalede, og det knagede i vinduskarmene. Rystelsen varede etpar minutter, og bevægelsen syntes at gaa fra vest mod øst. (,,Dagsposten*). Trondhjem. Fra "Trondhjem telefoneredes til , Aftenposten*: Igaar eftermiddag kl. 2.5 merkedes her i byen en mindre jordry- stelse.. Den har kun været ganske svag, paa mange steder i byen blev den overhovedet ikke iagttaget. Sterkest synes den at have været paa Gløshaugen. Der rystede ovnene, og glassene klirrede. Hasselviken, Trondhjemsfjorden. Fra Hasselviken meddeles os i formiddag, at man derude ogsaa merked jordskjælvet i form af en svag rystelse. Skjønt der paa den tid rased en sterk storm derude, er indbyggerne dog paa det rene med, at rystelsen ikke hidrørte fra stormen. Rystelsen derude merkedes paa samme tid som her i byen. (,Folketidende*). Øxendalen. Hr. O. Jonnsen meddeler, at han merkede en rystelse, fra nordost til sydost, ledsaget af dumpe drøn og nogen susen. Den varede ca. 1 minut, lettere gjenstande klirrede, blomster- potter bevægede sig, og blomsterne svaiede. Jordalsgræenden. Hr. Orx L. Lrizn meddeler, at han og hans husstand intet merkede til jordskjælvet. Han har derimod hørt, at en kone lagde merke til en rullende lyd, som af sneras fra nord- østlig retning. Gyl. Hr. O. K. SkueGevik meddeler, at man der intet mer- kede til jordskjælvet. 3. Jordrystelse paa Ytterøerne i Søndfjord 17de januar kl. 10.33 em. Hr. fyrvogter Farck meddeler: Rystelsen fandt sted kl. 10.33 em. sand tid. Varighed ca. 5 sekunder. Fyrtaarnet rystede, og umiddelbart forud hørtes en lyd som af en sterk underjordisk torden. 4. Jordrystelse paa Ytterøerne i Søndfjord 19de januar ol FG Jtaak En jordrystelse merkedes kl. 1.19 fm. sand tid. Varighed ca. 3 sek. Taarnet rystede. Straks før hørtes lyd som af en sterk underjordisk torden. (Fyrvogter Farck). 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 51 5. Jordrystelse paa Ytterøerne i Søndfjord 20de januar IL ZN s0906 Rystelsens varighed ca. 10 sekunder. Bevægelsen var bølgende og gik fra vest mod øst. Taarnet og boligerne rystede meget. Sengene rystede, saa alle paa stationen vaagnede. Ovnene klirrede. (Fyrvogter Farck). 6. Jordrystelse i Dale i Søndfjord og Aafjorden i Sogn 20desjanuar kl 6a 350 fm Fra Dale meddeler frk. Vonzn, at der hørtes en sterk dur, som gik 1 retning s.ø.—n.v. Da den var paa det sterkeste, hørtes ligesom et smeld. Kun i 2den etage føltes nogen rystelse. Varig- hed ca. 5—:6 sek. Fra Aafjorden meddeler sogneprest til Hyllestad, hr. E. Brocn, at han vaagnede kl. ca. 31, fm.; men om det var jordrystelsen, som vækkede ham, kan han ikke sige. Han hørte en tordenlignende lyd, der varede saa længe, at den nærmest blev at ligne med lyden af en forbikjørende vogn eller et jernbanetog. Lyd og rystelse gik met. En ovn klirrede. Det hele varede ca. 15 sek. Desværre er det trods flere skriftlige henvendelser til forskjel- lige mænd i mellemliggende distrikter ikke lykkedes at faa flere oplysninger om rystelsen. Den indtraf imidlertid paa en for obser- vation uheldig tid af døgnet. 7. Jordskjælvet paa strækningen Narvik —Røros—Nordmøre 27de januar kl. ca. 6 fm. Denne rystelse er, som det vil sees af de nedenfor nævnte be- retninger, lagttaget fra Narvik i nord til Røros og Øxendalen (Nord- møre) i syd. Det rystede omraade falder for endel sammen med det strøg, som rystede den 14de januar kl. ca. 2 em. Men den 27de Januar føltes rystelsen baade længere mod nord (til Narvik) og længere mod sydøst (til Røros). Rystelsen synes ogsaa gjennem- oaaende at have været sterkere den sidste gang. Det synes at være vanskeligere at faa fastslaaet tiden for et jordskjælvs indtræden nordpaa end i den sydlige del af landet. Den 27de januar havde f. eks. flere af iagttagerne sammenlignet sine ure 52 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 med telegrafstationernes eller med andre offentlige ure, som skulde gaa rigtig, men trods dette finder jeg adskillig uoverensstemmelse mellem deres tidsangivelser, saaledes som det vil sees af følgende sammenstilling af reviderte tider: Bodø 5455, Solvold 6t01m, Rødø 6t04m, Lurø 556", Mo (Ranen) 5t 59", Bosmo 5t 57/93" — 559m, Sandnæssjøen 5457", Namsos 5t59m, Deviksmo 5t59m, Trondhjem 6t 01", Heimdal st. 6 01 155 og Røros 6t00m, Sætter man ud af betragtning tiderne for Bodø, Rødø og Lurø, som de der afviger mest fra de øvrige, vil vi se, at de øvrige tidsangivelser ligger mellem 5457" og 6t01m 158. Skulde vi vove at slutte noget af disse angivelser, maatte det være, at rystelsen var indtruffet 1 eller 2 minutter før 6 i den sydligste del af Nordlands amt og i den nordligste del af Nordre Trondhjems amt, medens den i Salten (Solvold) og i Søndre Trondhjems amt (Trondhjem og Heimdal) er indtraadt omtrent 1 minut over 6; for Røros angives kl. 6.00. Hvorledes passer nu dette med, hvad vi ved om jordskjælvets styrke? Som det vil sees af den tabellariske oversigt i det tyske resumé, er jordskjælvets styrke karakteriseret ved graderne IV, V og VI i Rossr-Forzzs skala. Ser vi nu efter, hvilke steder det er, som har styrkegraden VI, finder vi følgende: Lovunden, Bosmo, Sandnæssjøen, Mosjøen, Otterø (Namdalen), Devikmo, Osen (Bjørnør), Stenkjær og Stjørdalen. Naar vi undtager den sidste lokalitet, der maaske paa grund af sine løse jordarter indtager en særstilling, vil vi se, at de øvrige lokaliteter alle ligger i den sydlige del af Nordlands amt og den nordlige del af Nordre Trondhjems amt, altsaa netop i de strøg, hvorfra vi havde de tidligste tidsangivelser. Maaske har vi da under disse strøg jordskjælvets arnested, som vi da imidlertid ikke maa forestille 0s som en zone med smaa dimen- sioner. Vi skal saa se paa de indkomne beretninger. Narvik. ,lgaarmorges merkedes ved 6-tiden et noksaa sterkt jordskjælv i Tjellebotn. Der var 3 stød, det første noksaa sterkt, saa gjenstande som hang paa væggene klirrede. Hvilken retning stødene gik blev ikke observeret.* (, Ofotens Tidende*). Sjomen. Jordskjælv merkedes i Sjomen kl. 6 søndag morgen. Det ledsagedes af susning og en svag dur.* (,Narviks Tidende*). Korsnæs, Tysfjorden. ,En svagere jordrystelse af et halvt minuts varighed merkedes heromkring ved halvsyvtiden imorges.* (, Aften- posten*). 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 53 Bodø. Fru SiGNeE Berntsen meddeler, at hun laa tilsengs i Iste etage i et frit beliggende hus paa Bodø vestkant, da hun følte en bølgeformig bevægelse, der syntes at gaa fra vest mod øst. Efter bevægelsen hørte hun en klirrende lyd under huset og en fjern torden. Bodø. Foged GrirG meddeler, at han og hans familie 3 å 4 minutter før kl. 6 vækkedes af jordskjælv. Soveværelset er i 2den etage i Storgaden 29. Tjenestepigen, der sov paa kvisten, vækkedes ogsaa af rystelsen. Bevægelsen føltes som en temmelig sterk skjælven, der antagelig kom fra vest og gik mod øst. Ovnen rystede, og det klirrede i ovnsdøren samt i vandglasset, der var hvælvet over karaffelen. Omtrent samtidig med rystelsen, kanske lidt før, hørtes en lyd, som om noget larmende bevægede sig over loftsgulvet. Be- vægelsen var omtrent som ved tidligere jordskjælv, lyden derimod helt forskjellig. Bodø. Provst DrirtricHson meddeler, at han befandt sig i 2den etage i Kongens gade 8, da han kl. 5.55 fm. følte en rystelse, der varede ca. 5—6 sekunder. Bevægelsen føltes nærmest som en skjælvning, som naar én gaar meget tungt over loftet. Retningen syntes at være fra vest mod øst. Forud for rystelsen hørtes et øieblik som en susen. Den ledsagende lyd var svagere end ved tidligere jordskjælv. Solvold pr. Bodø. Fru Hitupa SCHJØLBERG beretter, at hun befandt sig i 2den etage, da hun omtrent kl. 6.1 fm. følte en enkelt bevægelse, der varede '/» minut. Bevægelsen var skjælvende og gik fra nordvest til sydost. Alle gjenstande paa vaskeservanten klirrede sterkt, ovnen 1 sideværelset rystede, og en liden lampe paa en hylde bevægede sig fra n.v. til s.ø. 'Tjenestepigen, der var vaagen før rystelsen kom, merkede først er sterkt stød fra nordvest. Skjerstad i Salten. Sogneprest Nissen meddeler, at han laa vaagen 1 2den etage, da han kl. 5.56 fm. følte først en bølgeformig bevægelse med 4 å 5 smaa stød og derefter et kraftigt stød, saa huset knagede, og ovnsdøre og glas rystede — saa atter en 4 å 5 smaa skjælvende stød med et øiebliks mellemrum. Det hele varede ca. */3 minut, og retningen syntes at være fra sydvest. Der hørtes. ingen lyd. Saltdalen og Fimeid. ,I Saltdalen og ved Fineide merkede man søndag morgen en jordrystelse omtrent af samme varighed og styrke som den af 14de sidstl., meddeles der os. 54 ; Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Meddeleren fra Saltdalen sætter tiden til kl. 5%1 og retningen fra vest mod øst, ved Fineide er observeret nogenlunde den samme tid, mens retningen der nærmest syntes at være syd mod nord. (,. Bodø Tidende*). Sund i Salten. Der meldes fra Sund i Salten, at jordrystelsen ogsaa der var ganske sterk. De fleste vaagnede, og huse og indbo rystede. Der merkedes to stød, hvoraf det andet var det kraftigste. Det hele varede kun nogle faa sekunder. Moldjord, Beieren. ,Fra Moldjord i Beieren telefoneres idag, at man derinde søndag morgen (den 27de januar) kl. 6 bemerkede jordrystelse, som syntes at komme fra nord og varede i omtrent 2 sekunder. Denne rystelse var ikke saa sterk som den forrige. Ogsaa her i byen har flere formerket jordrystelse søndag om- trent kl. 7 form.* (,Bodø Tidende*). Furnæs, Beieren. Hr. SAKARIAS JENSEN meddeler, at han kl. 6 fm., medens han arbeidede, følte en dirrende skjælven, der varede omtrent 1 minut og kom fra syd. Sengen forskjøves ca. 3—4 cm. Før jordskjælvet kom, ca. 1—2 sekunder før, hørtes en sus som af sterk storm og lyd som drøn i jorden. Bjeramgsfjorden. Hr. K. Fonpauu beretter, at han kl. 6 fm. følte en ganske sterk bevægelse ledsaget af drøn. Det hele varede et par sekunder og syntes at gaa fra nordost til sydvest. Grønøen, Helgeland. Et privattelegram til ,, Morgenbladet" fra Grønøen, Helgeland, melder om en sterk jordrystelse, som merkedes der kl. 6 igaarmorges. Varigheden var omkring et halvt minut og rystelsens retning fra syd til nord. Den fulgtes ikke som sed- vanlig af døn og bulder. Rødø, Helgeland. Tensmand Forsaa beretter, at han laa og sov i 2den etage paa Fugelsang, da han ved 6-tiden om morgenen vækkedes af, at sengen ligesom løftedes under ham. HEfter denne første, sterkeste bevægelse fulgte en fire fem mindre, der omtrent føltes, som naar man kjører over stenet vei. Saa kom igjen et par kraftige stød, derpaa en række svagere og efterhaanden aftagende bevægelser, indtil det hele efter en 10 å 12 sekunders forløb op- hørte. Løse gjenstande i værelset skjalv og klirrede, det samme gjorde ovnen og vaskeservanten og især en karaffel med vandglas over. Dette jordskjælv havde en langsommere, mere stødvis be- vægelse end tidligere. Sogneprest Høyrer, Rødø, oplyser, at ogsaa han merkede jord- skjælvet ved 6-tiden, medens han laa i sin seng i 2den etage I 1808] Jordskjælv i Norge i 1907. 55 prestegaarden. Den 16de ved middagstid merkede presten et kraftigt jordskjælv paa Rødø prestegaard; paa lensmandsgaarden merkedes der intet. Sperstad + Rødø. Hr. Jonan RascH paa Buviken under Sper- stad gaard merkede kl. 5%/1 fm. en sterk rystelse og et sterkt drøn. Selvær i Trænen. Hr. O.J. Orsen meddeler, at han og husets øvrige beboere, der laa og sov i husets lste og 2den etage, ved 5—6-tiden vækkedes af 3 stød eller bølgeformige bevægelser, der hvert var omtrent af 1 sekunds varighed. Retningen var antagelig fra vest til øst. Der hørtes et drøn. Lwø. Hr. F. Dunpas, Lurøgaard, meddeler, at han kl. 5.56 fm., da han laa vaagen 1 sin seng i 2den etage, følte en skjælvende bevægelse, der varede ca. 5 sekunder. Sengen rystede og en vand- karaffel klirrede. Nogen lyd hørtes ikke. Paa nabogaarden mer- kedes ogsaa jordskjælvet. Lovunden ved Lurø. Hr. LupviG Larsen meddeler, at alle gaardens beboere kl. 6 fm. vækkedes af en svag dur, der straks fulgtes af en sterk rystelse fra nordvest saa, husene skjalv, ovnene klirrede, og alle løse gjenstande bevægedes.? Elsfjord pr. Hemnesberget. Lærer N. Batpzrmo beretter, at han laa og sov i skolebygningens 2den etage, da han omtrent kl. 6 fm. vækkedes af en svaiende bevægelse af huset. Efter 5—6 sekunders forløb gjentog bevægelsen sig. Retningen var fra nord til syd. Det knagede i loft og gulv; vinduer, døre og ovne klirrede. Under jordskjælvet den 14de januar føltes rystelsen at gaa op og ned, medens det nu føltes mere som en bevægelse fra siderne. Valla v Hemnes. Hr. Ivar I. Varna meddeler, at han var vaagen, men tilsengs i gaardens 2den etage, da han kl. 6 følte en række rystelser eller stød, hvert af omtrent 1 sekunds varighed og med 1 sekunds mellemrum. Huset rystede og knagede. Bevægel- serne var svagere end ved tidligere jordskjælv. Mo i Ranen. Skogforvalter E. Nitsen vækkedes kl. 5.59 f. m. af jordskjælvet. Han følte 3 særskilte rystelser, hver af nogle sekunders varighed, og den hele bevægelse stod paa omtrent %/1 minut. Den første bevægelse kjendtes som et mere langvarigt stød, de to næste svagere og kortere. Bevægelsen kom fra syd. Hus og seng rystede, kakkelovn og vindu klirrede noget. Der hørtes en dur som af en sterk kastevind mod huset. Lyden kom umid- delbart efter første stød. Den aftog i styrke efter første stød. 50 | Carl Fred. Kolderup. ; [No. 10 Tidligere iagttagne jordskjælv har kun bestaaet af en sammen- hængende bevægelse og har været uden lyd. Bossmo i kanen. Direktør Cur. A. Mönster skriver: ,, Jordskjæl- vet føltes ret kraftigt, saa næsten alle vaagnede. Kakkelovnsdøre, glas ete. klirrede sterkt. Ingen underjordisk lyd hørtes. Det var sand- synligvis først et kraftigt stød, hvoraf man vækkedes, saa en række svage stød, der gradvis tiltog i heftighed og derpaa pludselig op- hørte. - Jordskjælvet fandt sted mellem kl. 5.571/3 og 5.59 morgen. Dets varighed anslaar jeg til 20 sekunder. Den 14de januar iagt- toges ogsaa et kraftigt jordskjælv, der enkelte steder satte folk i stor rædsel. Sandnessjøen. Hr. H. NØerreaarp, der laa i husets 2den etage vækkedes kl. 5.57 morgen af en knagen i huset og følte saa to rystelser. Den første varede ca. 15 sekunder, saa et ophold paa ca. 5 sekunder, og saa fulgte den sidste rystelse, der varede omtrent 20 sekunder. Begge rystelser var ganske kraftige, saa sengen rystede som under et sterkt orkanstød, og ovnen larmede, saa man var ræd, den skulde ramle sammen. Bevægelsen kom fra vest. En del billeder paa en væg i retningen s.v.—n.ø. havde forskjøvet sig omtrent 2? cm. mod nordøst. Efter den sidste rystelse hørtes en svag dur, der syntes at forplante sig østover. En del fanger i Sandnes hjælpefængsel laa vaagne, da de hørte en dur fra vest, og derefter pludselig et sterkt knald i fængselsbygningen, der er at træ; saa følte de en rystelse, der varede omtrent 1 minut. Dette jordskjælv synes sterkere og langvarigere end det den 14de januar. Gaardbruger FreD. ANDERSEN SANDNÆS Og hustru paastaar, at de først merkede et jordskjælv ved 5 tiden og saa et ved 6 tiden. Deres gaard ligger paa løs grund, paa den anden side af den bergryg, hvor fængselsbygningen ligger. Kirkesanger O. N. HecGEN, Sandnes, merkede ogsaa et meget sterkt jordskjælv, der syntes at vare i 2 minutter. Forøvrigt har alle omboende dennegang bemerket jordskjælvet, og alle syntes, at det var meget sterkt. Mosjøen. ,Et noksaa kraftigt jordskjælv forekom atter søndag morgen kl. 5.58. Folk vaagnede af stødet, som rystede husene slig, at ovnsdøre klirrede, hængelampe svingede, vandkarafler flyttede paa SsIØ 0. S. V. Stødet stod ikke længe paa, nogle sekunder; bevægelsen syntes 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. E7 gaa fra syd mod nord og var sterkere end for ca. 8 dage siden.* (Helgelands Tidende*). Grønøen, bimdalen. ,En sterk jordrystelse merkedes kl. 6 imorges. Dens varighed var ca. "/. minut, dens retning var fra syd mod nord. Rystelsen fulgtes ikke, som ellers, af noget døn eller rammel.* (,, Aftenposten*). Aaen, Bindalen. Hr. Anpzers Hermen meddeler: ,K1. 6 f. m. merkedes et sterkere jordskjælv paa flere gaarde i Aaen. Jord- skjælvet var ledsaget af et sterkt drøn, der gik i retning fra vest til øst.* Ottersø pr. Rørvig å Namdalen. Hr. 8. Sverprur meddeler, at kl. 6 morgen vækkedes man i Nærø og Kolvereid sogn af et svagere jordskjælv. Først hørtes som en susen i et å to minutter, derpaa rystedes husene som i storm. Rystelsen varede ca. 1 minut. Glas over vandkaraffel klirrede, ligesaa ovnsdøre og lignende. Susen syntes at komme fra vest. Dette jordskjælv syntes sterkere end det den 14de januar. Kolvereid. Fra Kolvereid meldes: ,KI. 5%/ morgen merkedes en ganske sterk jordrystelse her, ledsaget af en sterk dump dur eller underjordisk, rullende lyd. OQOvne, lamper og vindusruder klir- rede, løse gjenstande bevægede sig. Bevægelsen er vistnok merket paa de fleste steder heromkring. Den varede ca. 15 sekunder og syntes at gaa fra øst mod vest.* Vikten. Hr. Knup Cur. Kvaatre meddeler, at man paa gaar- den Vikestad kl. 5.55 f. m. vækkedes af en rystelse, som varede over 1 minut. Bevægelsen syntes at gaa i nordøstlig retning og er en af de sterkeste, man nogensinde har følt her. Norderøerne fyr. Fyrvogter PeTTErsEN meddeler, at han natten mellem 26de—27de januar kl. omtrent 12.20 iagttog en sterk dur, lig den, der undertiden gaar forud for en sterk stormbyge. Ingen rystelse merkedes. K1. 6.20 f. m. merkede assistenten, der befandt sig i vagtværelset, en sterk underjordisk dur og følte idetsamme en sterk rystelse af omtrent 10 sekunders varighed. Huset rystede, og det knagede i gulvet. Duren syntes at komme fra vestsydvest. Flere af husets beboere vækkedes af jordskjælvet. Grong, Namdalen. ,En meddeler fra Grong siger, at jord- skjælvet ledsagedes af et tordenlignende bulder, og at husene rystede, saa det knagede, og alle løse gjenstande sattes i bevægelse.* (,, Nordtrønderen*, Namsos). 23 58 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Overhallen. Fra Overhallen meddeles, at stødet syntes at gaa i retningen øst—vest, og at husene rystede ganske voldsomt. Beret- ningerne fra de nærmeste bygder lyder omtrent ligedan; alle sam- stemmer i, at rystelsen var meget sterkere end forrige gane. (,, Nordtrønderen*, Namsos). Namdalen. En nok saa kraftig jordrystelse gik over distriktet her søndag morgen kl. 6. Rystelsen ledsagedes af en dur eller susen og gik fra s.—n. eller kanske nøiagtigere fra s.v.—n.o. Paa sine steder rystede huse og løse gjenstande ganske ordentlig. (,, Namdalens Folkebl.*). Namdalen. ,Et jordskjælv — adskillig sterkere og af længere varighed end det, som formerkedes den l4de ds. — fandt sted her sidstleden søndag morgen kl. 6. Det begyndte med en dundrende larm, lignende den som frembringes af endel tomme vogne, der hurtig kjører paa stenlagt vei. Derefter fulgte med flere sekunders mellemrum et par ganske voldsomme stød, hvorpaa kom en rystende eller gyngende bevægelse, der paa somme steder frembragte en temmelig sterk knagen og bragen i vægge og lofter. At endel løse gjenstande, saavel som kakelovne og døre, klirrede, var den nær- meste følge af rystelsen. Det hele varede efter forskjellige opgaver fra 1 til 3 minutter. Bevægelsen i jordbunden syntes at gaa omtrent fra vest til øst. Veiret var ganske stille. Rystelsen er observeret over hele Trøndelagen, og efter hvad vi har bragt i erfaring gjen- nem telefon, nordover lige til Tysfjord. Stor skræk bragte rystelsen over mange, mens der ogsaa skal findes dem, som ikke lod sig for- styrre i sin gode morgenblund.* (, Namdalens Blad*). Namsos. ,»Søndag morgen skræmtes man atter op med et jord- skjælv, som vistnok var adskillig sterkere end det, som indtraf her den 14de januar. Husene rystede ganske voldsomt, samtidig som der hørtes en ganske sterk dur. Vi har hørt flere udtale, at rystelsen bevirkede en ubehagelig følelse af kvalme hos dem, om- trent som naar de befinder sig ombord paa et skib i sjøgang. Rystelsen begyndte efter fleres udsagn 2 minutter over 6 og varede sandsynligvis 15 å 20 sekunder. Efter hvad vi erfarer, er jord- skjælvet merket over hele Namdalen.* (,,Nordtrønderen*). Namsos. Telegrafbestyrer THORBJØRNSEN meddeler, at han kl. 5.59, da han laa tilsengs 1 2den etage, følte en sammenhængende rystelse, der varede 10—15 sekunder og antagelig kom fra sydvest og gik mod nordøst. Huset rystede. Samtidig med jordskjælvet mn 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 59 hørtes en vedholdende rullen. Dette jordskjælv syntes sterkere end det den l14de januar iagttagne. Oldervik, Foslandsosen. Hr. JoHan JoHansEN beretter, at han kl. 6 f. m., da han befandt sig i husets første etage, følte en bølge- formig, skjælvende bevægelse, der gik fra nord mod syd. Samtidig hørtes en vedholdende rullen. Det hele varede ca. */> minut. Iagt- tageren har aldrig før merket jordskjælv. Devikmo, Foslandsosen. Hr. Petrus Devik meddeler, at han laa og sov i husets lste etage, da han kl. 5.59 vækkedes af en skjælvende rystelse, der varede ca. 40 sekunder og syntes at komme fra nordvest. Pendeluret, der hang paa væggen, stansede, huset knagede, og en kat hoppede i forskrækkelse ud af sengen. Jord- skjælvet er iagttaget over hele Otterøen. Stenkjær. Politibetjent SrruaGstaD beretter: ,Kl. 4 minutter før 6 merkedes her et jordskjælv. Det var sterkere end jord- skjælvet den 14de januar, men varede kun "'/» minut." Stenkjær. ,Søndag morgen kl. 6 skræmtes næsten hele distriktet heromkring vaagen ved et jordskjælv, som var ganske voldsomt. Jalfald er dette det voldsomste i sit slags, som vi har kjendt. — Det ledsagedes af et tordenlignende bulder fra jordens indre.* (,,Indherredsposten*). Stenkjær. , Ft stenkjærblad siger om rystelsen: Døre sprang op, Vindusruder gik itu, og ovne var nærved at falde om i somme huse.* (,,Namdalens Folkeblad*). Stenkjær. Apoteker HøraeH beretter, at man ved 6-tiden mer- kede jordskjælv i Stenkjær, Egge, Beitstaden, Sparbu, Stod, Snaasen, Qgndalen og Namsos. dJordskjælvet føltes som en rystelse, der varede 1 nogle sekunder; retningen var antagelig øst til vest. Det klirrede i glas, ovne etc. og et lidet billede, der stod paa et bord, faldt ned. De fleste steder hørtes en underjordisk dur. I Stod hørte man kun duren, men merkede ingen rystelse. Dette jordskjælv betegnes som adskillig sterkere end jordskjælvet den 14de januar. Værran. ,Fra Værran telefoneres, at man i 6-tiden paa flere steder merkede et kraftigt jordskjælv. Husene rystede saa sterkt, at folk vaagnede og for op i forskrækkelse.* (,Trondhj. Adresseavis*). Venneshavn. T Venneshavn kjendtes stødene kl. 6. De varede i 20 sekunder. Der var først et sterkere stød, derpaa en svag dirren. (,Nidaros*). Venneshavn. Hr. Sunpset meddeler: ,K1. 6 f. m. merkedes her et noksaa sterkt jordskjælv. Stødet var saa sterkt, at man 60 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 vækkedes af det. Det begyndte med et sterkt stød, saa en svag dirren. Det hele varede 20 sekunder.* Værdalen. , Fra Værdalen meldes, at folk styrtede op, idet de merkede jordskjælvets susende lyd og troede, at der var brand paa gaarden.* (,Trondhj. Adresseavis*). Salberg. Fra Salberg meldes, at rystelsen merkedes kl. 6 f. m. Den gik i retning syd—nord. OQvne og døre rystede. | Ytterøen. ,Fra Ytterøen har vi pr. telefon faaet lignende med- delelser. Jordskjælvet er ogsaa her merket. paa flere steder.* (, Trondhj. Adresseavis*). Ytterøen. Meieribestyrer HenninG beretter, at der ved 6-tiden merkedes jordskjælv paa flere steder paa Ytterøen. Enkelte steder var det saa sterkt, at ovne, lamper etc. klirrede noksaa meget. Levanger. En jordrystelse merkedes her i byen og i omegnen søndag morgen kl. 6. Rystelsen varede kun nogle sekunder. (,. Nordre Trondhj. Amtstidende*). | Leksviken. Fra Leksviken meddeles, at jordskjælvet varede ca. I minut og syntes at gaa fra vest mod øst. Vor meddeler laa i sengen, hvor det føltes omtrent, som om sengen blev løftet op og rystet sterkt. (,Trondhj. Adresseavis*). Aasen. Hr. BenpIkksr telegraferede, at der kl. 6.8 f. m. mer- kedes sterk jordrystelse fra syd til nord. Frosta. Fra Frosta berettes, at man kl. 5.58 f. m. merkede et svagt jordskjælv. Der hørtes en susen, ovne klirrede, og senge bevægedes svagt. Stjørdalen. ,En jordrystelse merkedes i distrikterne herinde sidste søndag morgen. Rystelsen, som indtraf 2—3 minutter over 6, var saa sterk, at folk mange steder vaagned ved den. Stølen af klirrende vinduer og ovne vækked ogsaa mange. Som almindelig var ogsaa dette jordskjælv ledsaget af en durende lyd, som ifølge de fleste beretninger synes at have gaaet i retning vest--øst. En meddeler i Laanke, som laa vaagen, da rystelsen indtraf, mener, at bevægelsen var nord—syd. Efter de oplysninger vi har erhvervet, synes rystelsen at have været sterkest fra Stjørdalshalsen og opover elvedalføret, hvor den er merket paa begge sider af elven helt til Meraker. OQgsaa i Skjelstadmarken, Forradalep og Sondalen var jordskjælvet ganske kraftigt. I Laanke synes rystelsen i den allerstørste del af bygden at have undgaaet opmerksomheden. Udover Skatval er heller ikke mange blevet opmerksom paa den, men den er dog merket derude, 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 61 bl. a. paa Skatval station og paa Hilan. Paa det sidste sted klir- red vinduer og ovne ganske sterkt, ligesom en dør sprang op. Jordskjælvet er iøvrigt merket over hele Trøndelagen og er vistnok det sterkeste paa mange aar heroppe.* (,Stjørdalens blad*). Gudaaen st. Stationsmester Løkke beretter: ,KIl. 6 f. m. observeredes her et svagt jordskjælv, som varede 5—10 sekunder. En svag rystelse med dur og klirren af lampekupler. Retningen antagelig vest—øst. En dur, nærmest som en underjordisk torden og vedholdende rullen, gik før rystelsen. En hund, som laa i kjøk- kenet, begyndte at 2jø.* Banemester Hæcpann fortalte, at endel kalkpuds faldt ud af en murpibe. | Vanviken. ,[ Vanviken merkedes jordskjælvet, ledsaget af et svagt drøn. Rystelsen var ikke voldsom, men dog saa sterk, at ovnsdøre og andre løse gjenstande klirrede. I hvilken retning be- vægelsen gik, kan vor meddeler ikke bestemt sige; men han syntes, at den gik fra nordost og i sydvestlig retning. Det hele varede ikke længer end 10 å 20 sekunder.* (,T.hjems. Adresseavis*). Flatanger. Qgsaa fra Flatanger meldes der, at jordskjælvet merkedes. (,T.hjems Adresseavis*). Osen. Fra Osen i Bjørnør meddeles, at ovne og løse gjen- stande klirrede, og døre sprang op. I begyndelsen merkedes rystel- sen som et stormstød med plystring gjennem væggene. Fystelsen varede ca. 1 minut og syntes at have retning fra vest til øst. (T.hjems Adresseavis*). Besaker. Ved 6-tiden merkedes overalt i Besaker et noksaa sterkt jordskjælv. Det syntes at komme fra nord og gaa mod syd. Husene rystede, og der hørtes et drøn, som naar man kjører paa haard vei. Besaker. Fra Besaker telefoneres til ,Dagsposten*, at jord- skjælvet der var saa sterkt, at folk sprang rædselsslagne ud af sine senge. Ombord paa skibene i Besaker havn merkedes ogsaa jordskjælvet i næsten 4 minutter. I luften hørtes en susen som under en storm. Bjørnør. ,Fra Fosenhalvøen har vi en række meddelelser. I Bjørnør kjendtes stødene meget sterke. Der hørtes først et hult drøn som en fjern torden. Husene rystede som i en orkan, vindus- ruderne klirrede, ovne og møbler skalv, husene knagede i sine sam- menføininger. Stødene varede saa længe, at vor meddeler kunde tælle langsomt til 50. Det var det sterkeste jordskjælv, som er kjendt i Bjørnør.* (,Nidaros*). Bjørnør. ALBERT MIKALSEN, der laa i 2den etage i Været i Roan, vækkedes ved 6-tiden af et sterkt drøn og følte en sammenhængende 62 Carl Fred. Kolderup. [No. 19 rystelse, der varede omtrent i minut. Bevægelsen var bølgeformig og saa sterk, at det knagede i huset, og ovne klirrede. Retningen var fra nordvest til sydøst. Lyden, der sammenlignes med en ved- holdende rullen, kom før bevægelsen og varede, da rystelsen begyndte. Dette jordskjælv var langvarigere og sterkere end tidligere. Alle steder heromkring føltes rystelsen — enkelte steder saa sterkt, at ovne klirrede. OQgsaa den l4de januar merkedes en svag rystelse. Bjørnør. Hr. O. Tu. Horr, Kiran, meddeler, at man mellem 6—7 f. m. vækkedes af et hult drøn, der mindede om en fjern torden og syntes at komme fra syd og gaa mod nord. Huse skjalv, vinduer klirrede, døre, ovne og møbler skjalv — det føltes som bølge- gang, og husene knagede i sammenføiningerne. Dette jordskjælv er det sterkeste, man har observeret i Bjørnør. Jordskjælvet den 14de januar var intet mod dette. Sauøen, Froøerne. Lods J. WerkLanD meddeler, at han laa vaagen i husets Iiste etage, da han kl. 6 f. m. hørte en underjor- disk torden af etpar sekunders varighed, der antagelig kom fra vest. — Ingen rystelse iagttoges. Nordfrøia. ,Ogsaa paa Nordfrøila blev et dumpt, langt drøn hørt 1 6-tiden forrige søndagsmorgen. Det gik fra nordvest til sydost, men nogen rystelse kunde ikke merkes. dJeg laa selv vaagen og havde tændt lys, da braget hørtes, men uagtet min største opmerksomhed kunde jeg hverken se eller føle nogen rystelse. Andre, som har hørt det, paastaar det samme.* (,Nidaros*). Hitteren. ,Ogsaa fra Hitteren meldes jordskjælv kl. 6"/1, men der kjendtes rystelser ganske svagt ca. '/> minut. Retningen op- gives derfra som nordvest til sydost.* (, Nidaros*). Fillan, Hitteren. , Fra Fillan i Hitteren meldes, at jordskjælvet merkedes flere steder langs Filfjorden. Det var dog her forholdsvis svagt. Vor meddeler, der laa vaagen, merkede, at ovnsdørene be- gyndte at klirre, hvorefter der hørtes som et fjernt drøn. Det-hele varede vel 1—2 minutter.* (, T.hjems Adresseavis*). Hitteren. Hr. L. Strøm, Sommervold, beretter, at der kl. 6/4 f. m. merkedes en svag jordrystelse, der varede omtrent '/» minut. Retningen syntes at være fra nordvest til sydøst. Valdersund. , Fra Valdersund meldes, at jordskjælvet varede ca. 2 minutter og var saa sterkt, at ovnene klirrede. Rystelsens ret- ning s.ø. til n.v.* (,T.hjems Adresseavis*). Bjugn. Fra Bjugn skrives til ,Dagsposten*: Søndag morgen kl. 4 gik der et jordskjælv over ytre Bjugn paa søndre side af 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 63 fjorden. Det varede ca. 4 minutter; paa enkelte gaarde var rystel- saa stor, at kopper, som stod paa bordet, bevægedes, og sengene rystede. Skjørn. ,Fra Skjørn telefoneres til os, at man paa flere steder vaagnede paa det nævnte klokkeslet af rystningen og larmen; der merkedes som en storm, der var i anmarseh. Larmen var temmelig sterk.* (T.hjems Adresseavis*). » Fra Skjørna meddeles, at stødene var saa sterke, at husvæggen bugnede frem og tilbage, og vinduerne klirrede. Retningen opgives øst—vest. Tiden opgives til kl. 6.* (,Nidaros*). Ørlandet. Søndag morgen kl. 6.15 gik der et jordskjælv over Ørlandet, som varede ca. 3 minutter. Omkring Uthaug og Ind- strand var rystelsen saa sterk, at baade vinduer og døre dirrede. (,, Dagsposten*). Trondhjem. QOQ.r.sagfører Løken meddeler, at han befandt sig i Klivergaardens 4de etage, da han kl. 6.01 f. m. vækkedes af et dumpt drøn og en dur. Samtidig følte han, at huset rystede sterkt. Retningen var antagelig fra syd eller sydøst mod nord eller nord- vest. Det hele stod paa omtrent et minut, rystelsen varede læn- gere end lyden. dJordskjælvet i 1904 føltes som en meget sterkere bølgebevægelse med flere stød. Trondhjem. —Forretningsfører HaGEruP meddeler, at der ved 6-tiden om morgenen merkedes 3 noksaa sterke stød med faa se- kunders mellemrum. Stødene varede 1 ea. 5 sekunder. Retningen var antagelig fra sydøst til nordvest. Trondhjem. Søndag morgen kl. 6, eller for Trondhjems ved- kommende et minut før 6, gik et ganske sterkt jordskjælv over Trøndelagen. Her i byen kjendtes rystelsen flere steder. Saaledes var stødene ganske sterke paa øen, hvor ovnene rystede, og en svingende bevægelse merkedes. I østbyen inde ved Buran føltes ogsaa tre sterke stød, som syntes at komme fra sydost. Inde i byen var stødene mindre, i 5te etage i Klivergaarden merkedes: bevægelsen ganske tydelig. (,Nidaros*). Trondhjem. , Her i byen blev jordskjælvet ogsaa observeret jgaarmorges. Saaledes fortæller en mand, som bor paa Kalvskindet, at han vaagnede ved en rystning, som gik gjennem hele huset, ovnene klirrede, og det knagede 1 husets sammenføininger. Blom- sterpotterne i vinduerne bevægedes, og sengen rystedes. Paa Røn- ningssletten blev en ganske sterk jordrystelse merket mellem kl. 4 og 5 igaarmorees. Den varede ea. 1 minut." (,Dagsp.*). 64 Carl Fred. Kolderup. [No: 10 Trondhjem. ,Igaar morges kl. 6 merkedes atter over hele Trøndelagen et jordskjælv, der vistnok er det sterkeste i de sidste 30 aar. Jordskjælvet føltes af de fleste. Her i Trondhjem vaag- nede i enkelte gsaarde alle mennesker. Man følte det, som om sen- gen løftedes op og rystede sterkt. Beretningerne synes at gaa ud paa, at der var 2 stød som fuletes af en rullende lyd, der varede i henimod et minut og syntes at gaa fra vest mod øst. I byen har jordskjælvet vistnok været følt sterkest i de østlige bydele. Ovns- dørene og glas klirrede, og paa enkelte steder sprang dørene op. Om tidspunktet er der lidt uenighed. Enkelte paastaar, at klokken var lidt over 6 og andre, at den manglede nogle minutter paa 6. En mand, der øieblikkelig saa paa sit ur, som han paastaar gaar rigtig, erklærede, at klokken manglede nøiagtig et halvt minut paa 6.* (T.hjems Adresseavis*). Singsaker. , Fra Singsaker meddeles, at man merkede jordskjæl- vet i ca. 3 minutter. Først begyndte glas at klirre i ca. 1 minuts tid; derpaa kom et noksaa sterkt stød, der fulgtes af en rullende lyd, der varede i næsten et minut. Glassenes klirren fortsatte endnu et helt minut, saa hele rystelsen varede 1 ca. 3 minutter. Paa Bakke og paa Rustgaarden var jordskjælvet meget sterkt." (T.hjems Adresseavis*). Reitgjærdet. , Fra Reitgjærdet og omliggende gaarde, Strinden, merkedes bevægelsen kl. 6 præeis. Der var tre stød med faa sekunders mellemrum, og baade før og efter hørtes en sus. Rystel- sen kom fra sydvest.* (,Nidaros*). Reitgjærdet. Fra Reitgjærdets pleiestiftelse paa Strinden med- deles, at jordskjælvet merkedes. I Strinden merkedes jordskjælvet paa flere gaarde.* (,T.hjems Adresseavis*). Solhaug, Byaasen. Hr. L. Harstap meddeler, at han laa til- sengs i 2den etage og var halvvaagen, da han kl. 6 f. m. følte et kort, men kraftigt stød, der syntes at komme fra vest. 83 andre voksne 1 huset vækkedes. Stødet fulgtes af en rysten, der bragte ovnsgesimsen til at klirre. Før stødet hørtes en susen. Heimdal st. Stationsmester Hansen beretter, at han sov i 2den etage i stationsbygningen, da han kl. 6t 1" 155 vækkedes af en langsom bølgeformig bevægelse, der varede 3—5 sekunder og kom fra sydvest. Det knagede lidt i stationsbygningen. Selbu. , Fra Selbu telefoneres, at man ogsaa der merkede jord- skjælv igaarmorges. Det klirrede i ovne og vinduer, og husene rystede. Jordskjælvet fandt sted ved 6-tiden om morgenen. Det 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 65 varede imidlertid en ganske kort stund og frembragte ingen nævne- værdig forskrækkelse.* (, Dagsp.*). Selbu. Fra Selbu og Ørlandet meldes, at jordskjælvet mer- kedes temmelig sterkt. Huse knagede, og vinduerne klirrede. (, Mor- genbl.*). Selbu. Der skrives fra Selbu, at man ved 6-tiden om morgenen merkede et jordskjælv, der syntes at gaa i retning sydvest til nord- øst. Der hørtes en sterk sus, bygningen knagede, og man følte sengene ryste. Susen var som sterk vind, luften var stille. I Selbu er jordskjælvet merket paa de fleste steder, men ikke i Tydalen. | Røros. Politibetjent MancserH meddeler, at hån ved 6-tiden f. m. laa vaagen 1 1ste etage i et hus i vestre Røros, da han følte en rystelse, der varede omtrent */> minut. En lampe klirrede svagt. Bevægelsen syntes at komme fra nord. Samtidig hørtes en ved- holdende rullen, omtrent som naar man kjører paa brolægning. Paa Røros jernbanestation merkedes intet. Røros. Fru HorLtermann beretter, at hun kl. 6 f. m. i 3die etage i Storgaden merkede en sterk bølgeformig bevægelse, der af en lagttager sammenlignedes med et dampskib i sjøgang. Bevægel- sen .antoges at komme fra v.n.v. Glas og lampekupler klirrede. Der hørtes en underjordisk torden. Nogle mener, at denne kom umiddelbart før jordskjælvet, andre syntes den var samtidig. Dette sidste jordskjælv var bølgeformigt, mens tidligere lagttagne har været more stødvise. Røros. ,Vor korrespondent paa Røros telegraferer, at jord- Skjælvet der bragte sengene til at ryste og glassene til at klirre.* (,, Morgenbl.*). | Røros. , Fra Røros meldes ligeledes om jordrystelsen, der efter beskrivelsen at dømme var lige sterk som i Trondhjem." (,T.hjems Adresseavis*). Røros. ,Igaar morges ved 6-tiden merkedes en noksaa sterk Jordrystelse heroppe. I en større gaard paa Storgaden vaagnede folk i to forskjellige leiligheder ved, at sengen rystede, og glas. kopper og døre klirrede. En tilreisende, som laa paa Fahlstrøms hotel, blev formelig kastet om i sengen.* (,Dovre*). Tolgen. ,Fra Tolgen meldes os, at man ogsaa der merkede en sterk rystelse.* (,Dovre*). Tolgen st. Ekspeditør M. J. HaucGen meddeler, at hverken han eller hans familie merkede jordskjælvet. Derimod oplyser han, at en familie, der bor knapt 1 km. nordost for stationen, vækkedes 66 Varl Fred. Kolderup. [No. 10 af en rystelse af omtrent 3 sekunders varighed. Retningen syntes at være sydvest til nordøst. En dør sprang op, og lettere gjen- stande klirrede. Der hørtes som en susen. Os i Østerdalen. Hr. F. Aunz meddeler, at man i Os intet merkede til jordskjælvet. Tønset. Hr. Martinus QskeBø meddeler, at der paa Tønset intet merkedes til jordskjælvet. Melhus st. Hr. Q. J. BJørsetH beretter, at man paa Melhus intet merkede til jordskjælvet. Støren st. Stationsmester Bryr meddeler, at man paa Støren intet merkede" til jordskjælvet. Holtaalen. Hr. JØRG. Wenn meddeler, at man hverken i Hoit- aalen, Aalen eller Singsaas merkede noget til jordskjælvet. Jordalsgrænden. Hr. Orz L. Lren meddeler, at man paa 2 gaarde i grænden hørte en susen, som af en rullende snefon, der merkedes ingen rystelse og lyden varede henimod ? minutter. Fra Øksendalen berettes, at man ogsaa der bemerkede jordskjælvet. 0. Jordrystelse ved Føgebønes og Flaavær, Søndmøre, 19de februar mellem kl. 11 og 12 f. m. , Fra Eggebønes meddeler fru HcGr»ø, at der iagttoges en svag, bølgeformig bevægelse i retning v.—-ø. ledsaget af en tordenlignende lyd og susen 1 luften. Fra Flaavær meddeler frk. WiicG, at der var rystelsen merket i Iste etage. Ovnene klirrede, og malerierne paa væggen bevægede sig. 9. Jordrystelse ved Stabben fyr, Søndfjord, 4de mars JUG ok Hr. fyrvogter GÄRTNER merkede en svag rystelse, som ledsa- vedes af en dump dur lidt før og efter. Varighed ca. 3 sekunder. Bevægelsens retning antog han var n.0.—s.V. 10. Jordrystelse i Askevold og Dale i Søndfjord 14de mars kl. 10.50 e. m. I ,N. Bergenh. folkebl.* for 13de mars læses: Et svagt jord- skjælv merkedes her igaaraftes ved "'/»11-tiden. Der hørtes i nogle sekunder som dur af en vogn paa haard vei. 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 67 Fra Dale meddeler frk. Nikka VOnen, at der merkedes et sterkt jorddøn af de fleste familer i Dale ved samme tid. 11. Jorårystelsei Jondal, Hardanger, den 17de mars kl. 4 f. m. I ,Arbeidet* for 20de mars læses: ,I[ Jondal merkede man ved 4-tiden søndar morgen et ganske let jordskjælv, dog tydelig nok til at man indendørs følte rystelsen.* Hr. L. S. Eripz har meddelt, at han vækkedes af en sterk dur som af sneskred og kjendte straks efter en rystelse i huset. Flere andre folk i Jondal blev vækket, men en hel del, som sov tungt, merkede intet. 12. Jordrystelse i Kristiania den 21de mars kl. 3'% f. m. Ifølge ,Aftenposten* for ?1de mars merkedes ved Frogner- kanten i '/.4-tiden en jordrystelse ledsaget af et drøn. Samme blad for 22de mars meddeler, at rystelsen er bemerket flere steder i byen og omegnen. Fru To»irsen, Valkyriegade 11, meddeler, at hendes mand vækkedes af rystelsen. 13. Jordrystelse ved Bremangerpollen (Nordre Bergenh. amt) dem site marsk Je mm. Lærer Hørnæs iagttor en bølgende bevægelse ledsaget af en dur som af en let torden. Der sporedes kun yderst svage virk- ninger paa møbler o. s. v. Bevægelsens retning v.s.v.—Ø9.n.Ø. 14. Jordrystelse ved Ytterøerne fyr, Søndfjjord, den 23de malk: 1260 em. sand ud. Fyrvogter Farck meddeler, at han i ca. "å minut hørte en rullende lyd og umiddelbart efter merkede en sterk, vaklende be- vægelse. Retning s.v.—n.ø. Det knagede i huset, ovnene klirrede, lampen bevægede sig, og hele huset rystede. Rystelsen varede ea. 15 sekunder. 68 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 15. Jordrystelse ved Ytterøerne fyr den 8de juni kl. 5.52 f. m. Fyrvogter Farck merkede en rystelse, der varede ca. 4 sek. Før rystelsen hørtes en rullende lyd. Bevægelsen var vaklende. Retningen var fra nord mod syd. Huset rystede, men intet i huset bevægede sig. 16. Jordrystelse i Elverum og Aasnes, Hedemarkens amt, den 29de jun em: Østlandske Tidende* skriver: ,Et mindre jordskjælv merke- des her i Leiret lørdag den 29de juni ved halv to tiden. Det gik i retning fra nord mod syd. Qgsaa ude i Heradsbygden blev det lagt merke til.* ,Ovlungen*, Flisen, skriver: ,Qgsaa her i Aasnes kjendtes samme dag en svag rystning ved '/,32—2-tiden. Der kjendtes to stød, begge saa svage, alt de formentlig kun er bemerket af de færreste.” 17. Jordskjælveti de indre strøg af Hardanger, Telemarken og tilørænsende trakter den 29de juni kl. gem Dette jordskjælv er i modsætning til de fleste andre norske jordskjælv et ganske typisk indlandsskjælv, der kun ved Skien og i vestlandets inderste fjordarme naaede frem til havet. Jordskjælvet er nemlig mod vest følt til Aurland i Sogn samt i de indre strøg af Hardanger; mod syd har det bredt sig til Valle i Sætersdalen samt Nisserdal, mod sydøst til Skien og mod nordøst til Vestre Slidre i Valdres. Tidsangivelserne er som sedvanlig usikre. Enkelte angiver nogle minutter før kl. 9 aften, andre nogle minutter over 9. De anførte klokkeslet tillader ingen slutninger om, at jordskjælvet først har indtruffet enkelte steder og saa har forplantet sig videre til andre. Jeg vil heller sige, at skulde jeg slutte noget af de fore- liggende tidsangivelser, saa maatte det være det, at jordskjælvet saa nogenlunde til samme tid har været følt over det hele omraade. En sammenstilling af de forskjellige retningsangivelser for Jord- skjælvets forplantning viser, at heller ikke disse taler for en for- plantning fra et forholdsvis centralt beliggende punkt (et epicentrum) udover mod periferien af udbredelsesomraadet. Et flygtigt blik paa 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 69 et kart over retningerne synes at vise, at der ingen lovmæssighed kan være. Ser man imidlertid nærmere paa forholdene, synes de angivne retninger at passe godt med, hvad vi ved om landets geologiske byg- ning og brudlinjer. I Jondal fulete bevægelsen dalens retning, ved Eide var retningen n.o.—s.v., altsaa parallel Gravenfjorden, ved Nesheim parallel Hardangerfjordens retning, ved Eidfjord parallel Eidfjorådalen, i Ullensvang parallel Sørfjorden. De fieste af disse retninger, ja muligens alle, falder sammen med svaghedslinjer 1 jordskorpen. I Telemarken finder vi gjennemgaaende retningen v.—Ø9. angivet; men netop i denne retning forløber en hel del af de geologiske brudlinjer i Telemarken o. s. v. Det synes saaledes, som om man maa kunne slutte, at bevægelsen i det store og hele har fulgt de geologiske brudlinjer. Ser vi endelig paa beretningerne om jordskjælvets styrke paa de forskjellige steder, vil det være indlysende, at denne har været saa nogenlunde den samme overalt. Fra de fleste steder berettes der om, at det har knaget i væggene, og at vinduer, ovne og lette gjenstande har klirret, d. v. s. jordskjælvet har gjennemgaaende havt styrkegraden IV, naar vi anvender den saakaldte Rossr-ForELs skala. Kun for tre steders vedkommende kunde der være tale om at sætte jordskjælvets styrke til V, nemlig i Badstuedalen i Valle (Sætersdalen), hvor jordskjælvet var saa sterkt, at samtlige arbeidere i en derværende barakke skrækslagne styrtede ud, i Hol i Hallingdal, hvor i et hus gjenstande faldt ned af væggen. og i Lofthus, hvor en dør sprang op, og enkelte forlod husene. Da der paa det først nævnte sted var adskillige, som ikke følte skjælvet, tror jeg dog ikke, at det er rigtigt at sætte styrkegraden til V. Men selv om man skulde fristes til at anvende styrkegraden V her, maa man erindre, at de to første lokaliteter begge ligger i det rystede om- raades periferi. Beretningerne fra Hol og Valle vidner altsaa om, at jordskjælvet ialfald var lige sterkt ud mod periferien som i midten af det rystede omraade. Man maa vel derfor kunne slutte, at dette jordskjælv ikke er gaaet ud fra et lige under overfladen liggende centralt punkt, men har udbredt sig fra en noget større, dybere- liggende zone. Vi skal saa se paa de forskjellige beretninger. Jondal. Konservator J. A. GrizG, der ved denne leilighed var i Jondal, har meddelt mig, at jordskjælvet indtraf ved 9-tiden. Selv var han ude i det frie og hørte da kun en dur, som han op- fattede som et fjernt tordenskrald. Folk, som stod paa dampskibs- 70 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 bryggen, følte, at denne skjalv. I nogle huse klirrede løse gjen- stande, et af disse huse vides at være bygget paa sand. I huse, som stod paa fjeld, syntes ingen rystelse at være merket: Jord- skjælvet iagttoges ogsaa oppe i Korsdalen. En mand fra Flatebø øverst oppe i Korsdalen meddelte, at sulvet skjalv, ellers havde han troet, at det hele kun var torden. Enkelte sammenlignede lyden med vognrammel, og man fortalte, at løse gjenstande klirrede inde i husene. Retningen angaves baade i Jondal og Korsdalen at være fra vest mod øst, d. v. s. parallel dalens retning. I , Bergens Tidende" læstes Iste juli følgende: ,Heri Jondal merkedes et heftigt jordskjælv lørdagskveld kl. 8.55. Det kom fra øst og gik nedover dalen mod vest. Først hørtes dur, som af et kjøretøi paa bygdeveien, dernæst et heftigt stød med det samme det for forbi med knest og knaking i husvæggene, saa dur igjen — bortfarende — indtil det døde hen. Folk kunde se, at der blev sat bølge i bevægelse paa sjøen, som før jordskjælvet laa aldeles stille og speilblank.* Norheimsund. Ved en senere henvendelse til redaktør N. SKAAR har jeg faaet rede paa, at enkelte i Norheimsund har merket rystelsen; men denne var meget svag. Strandebarm. TI Strandebarm er rystelsen ifølge meddelelse fra sogneprest SÆTHER ikke merket. Eide i Granvin. Hr. cand. philos. SeLcaND skriver: ,,Da jeg kl. 9 om aftenen gik udover veien, hørte jeg en sterk rullende lyd, hvorfor jeg uvilkaarlig stansede for at se, hvem det var, som kom kjørende. Først da ingen kjørende var at se, gik det op for mig, at det maatte være et jordskjælv. Nogen rystelse merkede jeg ikke. — Jordskjælvet er merket overalt i bygden. Flere opgiver, at der føltes et stød, mens den rullende lyd hørtes. Somme steder kna- vede det i husene, og ovne og tallerkener klirrede. Nogle siger, at huset dirrede omtrent, som naar der kjører en vogn forbi paa veien. En siger, at den rullende lyd hørtes omtrent et minut. Retningen angives forskjellig, men de fleste, som jeg har talt med, angiver n.ø.—s.v.* Storegraven i Granvin. Hr. M. FUuru»zre, der befandt sig i Iste etage paa gaarden Storegraven (huset staar paa aur), meddeler, at de tilstedeværende følte et kraftigt stød, som ligesom lyden syntes at komme fra siden. Selv syntes han nærmest at føle to tæt paa hinanden følgende stød, men medgiver, at det sidste stød muligens ikke var andet end den begyndende rystelse af huset. 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. FLL Han følte tydelig, hvorledes den stol, han sad paa, løftede sig. Blomsterpotter og løse gjenstande i huset rystede, og det knagede i væggene; derimod saaes ingen forskyvning af gjenstande. Bevæ- gelsen kom fra nordøst og gik mod sydvest og ledsagedes af en durrende lyd, som af en vogn der kjører forbi. Den hørtes lige til 32 sekunder efter stødet og begyndte antagelig lige længe før stødet, varede altsaa ialt omtrent 1 minut. — En mand, som kom kjørende, og som ikke selv havde merket jordskjælvet, fortalte, at hans hest havde holdt paa at springe ud for ham paa det tidspunkt, da jordrystelsen efter andres udsagn var følt. Ulvik. Hr. ingeniør AmunD NæesmHem- skriver: ,,leaaraftes, 29de juni, kl. 9 merkedes et jordskjælv her i Ulvik. Det arted sig som en dump rullen, ganske jevn uden nogenslags stød, først tiltagende og siden aftasende, man kunde tydelig høre, hvordan det fjernede sig. Det varede ca. '/; minut og syntes at gaa fra vest mod øst. Mens det var paa det sterkeste, skranglede stole, som stod lige bort til væggen mod denne, ligeledes vinduesrammer som stod lidt løst, og man kunde tydelig kjende, at gulvet dirrede under fødderne.* Hr. cand. theol. ÅRCTANDER meddelte, at han, der ved anled- ningen sad paa sit kontor i Iste etage af et træhus, kl. 9.01 e. m. merkede et kraftigt stød. Angaaende klokkeslettet bemerkedes, at uret til stadighed kontrollertes efter et gammelt paalideligt solmerke; men at det da havde været ukontrolleret i 14 dage. Gik uret galt, maatte det saa for langsomt, men neppe mere end 1 minut. Der føltes et pludseligt ligesom tilbagevirkende stød nedenfra og opad. Fru ÅRCTANDER, der var nede ved stranden og sad paa bakken, følte stødet paa samme maade. At dømme efter den rullende lyd maatte bevægelsen komme fra syd og forplante sig mod nord, altsaa følge Ulvikfjordens retning. Hr. ARrocrTanDER kunde ikke opdage nogen virkning af jordskjælvet. Særlig iagttoges hængelampen, der ikke viste den ringeste svingning. Muren paa forsiden af huset var daarlig og ifærd med at glide ud paa et enkelt sted; men trods nøie undersøgelse kunde der ikke paavises nogen forandring. Stødet var ellers saa sterkt, at hr. ÅrCTANDER hoppede i stolen og straks sprang ud i det frie. Da der ikke sporedes nogen skjælvning, kom iagttageren paa den tanke, at det kun havde været et ,chok* i huset paa grund af yderligere glidning af muren efter det lang- varige regn; men ved at spørge naboerne fik han straks rede paa, at det var jordskjælv. Inde i huset hørtes en lyd, ,som naar et 72 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 kort vindstød farer om et hjørne — en eiendommelig pibende sus- ning.” Hr. ÅRrcTaANDER hørte lyden samtidig med, at stødet føltes; fru ARCTANDER, som altsaa var nede ved stranden, hørte en rul- lende lyd søndenfra, før hun merkede stødet. — Paa husmands- pladsen Bøen under Hjeltnes, der ligger 2 å 3 km. nordenfor Vike- nes, merkede husmanden kun, at det skranglede i kakkelovnen. Osa og Odvenstaa ved Osafjorden. Hr. overretssagfører K. Brne, der havde anledning til at samle oplysninger om jordskjælvet paa de ovennævnte to steder, talte med 5 å 6 mand paa Osa og 4 paa Odvenstaa. Der var følt to hurtig paa binanden følgende stød, hvoraf det sidste var sterkest; ja en ældre gaardbruger mente endog, at dette stød var det sterkeste, som nogensinde er merket 1 Osa. Bevægelsen syntes at komme fra vest ov forplantede sig mod øst. Inde i husene klirrede løse gjenstande, og paa et sted frygtede manden for, at skorstenen skulde falde ned. Rystelsen merkedes af alle, baade 1 hus og i det frie. En liden vandpyt saaes at komme i bevægelse. Den rystelsen ledsagende lyd karakteriseredes som en torden. Eidfjord. Hr. Å. BERGSLIEN har meddelt mig, at der klokken lidt før 9 e. m. hørtes en raslende torden, der syntes at komme fra sydost. Døre og vinduer klirrede, og kopper og fader i spis- kammeret ligesaa. I kjøkkenet stod der en bøtte med vand, hvis overflade krusede sig. Helland i Ullensvang. Hr. oberst Lunp har meddelt, at jord- skjælvet paa Helland merkedes kl. ca. 2 min. over 9 e.m. Huset rystede og løse gjenstande klirrede. Skjælvet var stødformigt, og varigheden ansloges til 1/4 sekund. Umiddelbart forud for rystelsen, der forplantede sig fra syd mod nord, hørtes en dump lyd som af fjernt rullende vogne. Hr. doktor AmunDskn skriver ligeledes fra Helleland: ,Der hørtes først et drøn, som efterfulgtes af en sterk rysten, saa benene dirrede fuldstændig paa gulvet, og hele huset bevægede sig. Pigen sprang i rædsel ind fra kjøkkenet, hvor døren var sprunget op af rystelsen. Paa nabogaarden merkedes det ligeledes, saa folkene der forlod - huset, og 2? mand, der laa i baad ligeudfor og fiskede, hørte drønnet og talte derom. De antog, det var et ras fra Folge- fonden, men de forundrede sig over, at det var saa kortvarigt, thi disse ras holder altid længere ud. Klokken var 9.03 e. m., og rystelsen varede sikkert 20 sekunder." - 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 7 Røldal. Hr. cand. philos. SeLtanD har indberettet, at jord- skjælvet er merket paa flere saarde i Røldal. Et sted klirrede vinduerne. Suldal. Sognepresten i Suldal har paa forespørgsel erklæret, at hverken han eller andre af Suldalsbygdens folk har merket jord- skjælvet. Haukelidsæter, Vaagsli og Grumgedal. Hr. Knut Havrzenm- SÆTER skrev: ,Her paa stedet, Haukelidsæter altsaa, blev man ikke opmerksom paa jordskjælvet, muligens fordi man er saa vant til rammel af kjøregreier til enhver tid, at man vistnok antog det for det slags, om der ogsaa her hørtes noget. Jeg selv var ved den tid paa Vaagsli ca. 18 km. østenfor her, og der kunde baade jeg, min kone og flere andre tydelig merke rystningen omtrent kl. 9 aften. Det hørtes nærmest som sterk vognrammel med den følge, at kopper og tallerkener m. m. skjalv lydelig i hylderne paa Vaagsli hotel, der vistnok staar paa en klippe. En pige, som bor paa en gaard lige ved hotellet, merkede ogsaa jordskjælvet. Det kom ligesom rullende hen over gulvet, og huset rystede. Jord- skjælvet syntes at bevæge sig fra vest mod øst, men dets varighed kan jeg neppe bestemme. Det rullede henover som et tordenbrag. I Grungedal, ca. 20—30 km. fra Vaagsli, har jeg ogsaa hørt, at man blev opmerksom paa jordskjælvet. En kone derfra for- tæller, at væggene i huset gav sig, og hankerne paa eryderne klir- rede. Lyden sammenlignede hun med den, som fremkommer, naar der er kommet varme i sodet i skorstenspiben. Ingen skade blev gjort. * Rauland. Hr. lensmand KNupsen har som svar paa min anmodning om oplysninger om jordskjælvet meddelt følgende: ,,Den 29de juni sidstleden kl. ca. 9 e. m. merkede man her en svag lyd, lig en vogns rullen, den syntes gaa fra øst mod vest og varede antagelig en 20 å 30 sekunder. Ingen virkning sporedes.* Vinje. Fra hr. lensmand NæstestoG foreligger følgende skri- velse: ,Jeg merkede tydelig jordskjælvet lørdag 29de juni. Klok- ken min var ca. 9.04, men den tid er ikke absolut at stole paa, da det kan gaa lang tid, inden urene bliver stilt rigtige. Jeg stod inde i min bygning og hørte først en ,dur*, ligesom om en kom kjø- rende; men saa kjendte jeg bygningen bevæge sig, dog ikke sterkt. Rystelsen varede nogle sekunder. Jeg fik det indtryk, at rystelsen ork fra øst til vest.* 24 74 | Carl Fred. Kolderup. [No. 10 Dalen. ,Varden* indeholdt den Iste juli følgende telefon- melding fra Dalen: ,Her merkedes lørdag aften kl. 9.5 et jord- skjælv. Det syntes at saa fra sydøst til nordvest og var noksaa kraftigt. Det ledsagedes af en dur. Vinduer klirrede, og det ram- lede i kakkelovnene. Man syntes at fornemme flere stød, somme siger 5—6. Samme melding er kommet fra Rjukan.* | Bykle og Valle i Sætersdalen. Hr. lensmand Orz Lunp i Valle har sammenstillet 3 iagttagelser fra Bykle og 1 fra Valle. Jord- skjælvet observeredes 1) paa Bjørneraa, hvor man netop havde spist aftens i lste etage og stod i begreb med at lægge sig, 2) i Bjørne- vandshytten, 3) i Badstudalen i en arbeiderbarakke kort efter at man havde spist og 4) paa Gjærdene tæt ovenfor Bykle kirke. Man var paa ingen af disse steder i beskjæftigelse, og havde saa- ledes let for at observere rystelsen. Man hørte en dur, som naar der kjøres i trav paa landeveien, og der føltes en rystelse, saa dørene klirrede, og gulvet bevægede sig. Sterkest var bevægelsen i Badstudalen, hvor alle de i barakken tilstedeværende arbeidere sprang ud i det frie. Man iagttog her 2 rystelser med ca. 2 minut- ters mellemrum; den sidste syntes at være sterkest. Bevægelsen syntes at komme fra nordvest. I[ selve Valle hørte læreren en tordenlignende rullen, men følte ingen rystelse. Nissedal. Jordskjælvet iagttoges af nogle faa mennesker, men var ganske svagt. Kviteseid. Hr. lensmand SANDVIK skrev som svar paa min forespørgsel: ,OQmhandlede jordskjælv merkedes af undertegnede og min kontorist lørdag 29de f. m. kl. 91/14 aften. Vi merkede først en temmelig sterk rammel paa søndre side af huset, omtrent som om en kjeldermur skulde ramle ned. Derpaa begyndte huset at ryste, saa det skranglede i ovnen — 2 gange. Stødene gik fra øst mod vest. Her var ogsaa enkelte andre i bygden, som merkede jordskjælvet paa samme tid. Bl. åa. lagde man paa en gaard merke til, at huset rystede, og ligeledes blomsterne i vinduerne." Lunde. Qgsaa i Lunde i Telemarken er rystelsen merket. Skien. Fra hr. dykkerchef Scurøpzr foreligger der følgende indberetning: ,Min hustru følte lørdag den 29de juni ved 9 tiden om aftenen ganske tydeligt et jordskjælv ledsaget af en svag dur. Det var slet ikke saa sterkt som jordskjælvet natten mellem 9de og 10de januar. Min hustru befandt sig denne gang ogsaa i 2den etage af huset. Jordskjælvet hørtes, som om en kjørte fort forbi 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. 75 med vogn. Ingen anden merkede jordskjælvet, men var der for- uden hende blot børn og en tjenestepige hjemme.* Skurdalen. Fra Skurdalen skrives til ,Buskeruds blad*: , Lørdag 29de juni kl. 9.15 e. m. hørtes et drøn, der i førstningen lignede torden, men lidt efter lidt forandredes det, saa det hørtes, som en mand skulde komme kjørende med en læsvogn efter en stenet vei. Lyden var skarp uden nogen dump klang, og der mer- kedes ikke noget til, at huset rystede. Dog hørtes der en sterk klirren i ovne og vinduer som ved et sterkt tordenslag. Lyden syntes at gaa fra syd til nord; retningen var forresten vanskelig at bestemme. Det hele stod paa vel et minut.* Hol å Hallingdal. Hr. sogneprest Einar Høyer skriver: , Her i Hol merkedes et jordskjælv den 29de juni ca. kl. 9 aften — antagelig nogle minutter efter kl. 9. Over hele prestegjældet har man merket det. Jeg hørte en sterk dur — som om mange vogne rullede forbi; ovnen klirrede. Min 10 aar gamle datter sagde, at sengen hendes rystede. Fra andre steder har jeg hørt, at husene rystede, eller at ovne, blomsterkrukker o. 1. klirrede. Det varede antagelig 17. minut.” Hr. THOrLEIF SVEINHAUG, der sad i samtale med en kame- rat 1 en enetages stuebygning paa bruget Bakken i Hol herred, merkede kl. 9.02 e. m. en skjælvning, der varede ca. 30 sek. Bevægelsen kom fra sydvest. Væggene knagede, glasruder og mindre gjenstande klirrede; ja enkelte steder skal endog bliktøi have faldt ned paa gulvet. Der gaves dog ogsaa nogle faa gaarde, hvor man intet merkede. Rystelsen ledsagedes af en dur og ved- holdende rullen. Næs i Hallimgdal. , Buskeruds Blad* indeholdt den 11te juli følgende notis: ,Qgsaa i Næs i Hallingdal er jordskjælvet den 29de juni ved 9-tiden om aftenen merket, efter hvad der fremgaar af et brev til vort blad. Paa gaarden Nedre Høva merkedes en temmelig sterk rysten i væggene. Som før meddelt, er jordskjælvet ogsaa iagttaget i Telemarken og Numedal.* Vestre Slidre. Hr. fhv. distriktslæge Printz iagttog kl. 9.05 et meget sterkt stød, der syntes at komme nedenfra og fra sydvest. Væggene knagede, malerierne rystede, og vinduerne klirrede sterkt. Aurland i Sogn. Hr. Peber Larsen STunDar merkede kl. 9.07 e. m. en jordrystelse, der varede 5 sek. Bevægelsen karakteriseres 76 i Carl Fred. Kolderup. [No. 10 som en skjælvning. Den ledsagedes af en vedholdende rullen. Retningen angives at være fra vest mod øst. 18. Jordrystelse paa Ytterøerne i Søndfjord den 3die august kl. 10.10 e&. m. Fyrvogter FaLck merkede en rystelse og en lyd som af en sterk underjordisk torden, der varede ca. 8 sekunder. Retningen var V.—ø. Fyrtaarnet rystede noget. 19. Jordrystelse paa Aalgaard, Jæderen, den 27de august kl. 2.02 e. m. Fanejunker Q. AALGAARD meddeler, at folk i 1ste etage hørte en lyd, som om nogen kjørte fort og nærmede sig huset. I 2den etage hørtes det som et tordenbrag, rullende i ca. 2 minutter. Det var opholdsveir med lette skyer. Ca. 3 minutter bagefter hørtes en svag rullen som af en fjern torden, der varede omtrent 1 minut. Lyden forplantede sig i retning s.ø.—n.v. En halvt tillukket dør syntes at dirre lidt. Flere paa Aalgaard har iagttaget baade lyd og rystelse. 20. Jordrystelse paa gaarden Nordfjordnes ved Melfjorden i Helgeland den 4de oktober kl. 10.12 f. m. Hr. L. N. Hyttan har udfyldt et schema, hvoraf fremgaar, at der føltes en sterk rystelse, som varede ca. '/» minut. Bevægelsen kjendtes som et sterkt stød nedenfra med efterfølgende rystelse. Samtidig med rystelsen hørtes lyd som af en underjordisk torden, der varede */» minut. Rystelsen føltes omtrent 17» minut. Døre i ovnen klirrede. Retning n.v.—s.ø. Jordskjælvet er iagttaget paa gaarde inden 1 mils omkreds, men ikke paa Rødø eller i Jægtvik. 21. Jordskjælv i Buskerud, Bratsberg, nordre dele af Jarls- berg: og Laurviks amter samt tilgrænsende strøg af Akershus og Smaalenenes amter den 5te oktober kl. 5.07 f. m. Denne rystelse har strakt sig over et strøg fra Hønefos og Rollag i Numedal i nord til Fon i Jarlsberg og Skien i Bratsberg mod syd. Mod øst er grænsen Asker i Akershus og Moss—dJeløen i Smaalenene. Mod vest er grænsen Notodden og Bø i Telemarken. * 1908| Jordskjælv i Norge i 1907. 7 Det er saaledes en ganske betydelig strækning, denne rystelse har omspændt, og endnu videre vilde den vel været merket, hvis den havde indtrutfet om dagen istedenfor paa en tid, da befolk- ningen SOV. De nøiagtigste tidsangivelser varierer mellem 5.02 og 5.09. Efter de modtagne meddelelser at dømme har virkningerne af jordskjælvet været sterkest paa strækningen fra Kongsberg, Sands- vær og Lardal i sydvest til Vikersund i nordøst. Dette falder saa nogenlunde sammen med Kristianiafeltets vestgrænse. Hønefos. Bladet , Fremtiden* i Drammen skriver den 5te ok- tober: ,.1 Hønefos tror man at have merket svage stød.* Vikersund. I ,Fremtiden* læses: ,lIdagmorges klokken lidt over 5 blev befolkningen i Vikersund vækket ved, at husene rystede saa sterkt, at vinduesruderne klirrede. Man sprat op af sengen og tænkte naturligvis straks paa jordskjælv. Flere havde ogsaa hørt den eiendommelige dur, som altid pleier at følve med disse naturens uhyggelige foreteelser.* — ,, Drammens Blad* for 5te oktober skriver: Fra Vikersund meddeles, at stødet var saa haardt, at det klirrede -i ovnene.* Modum. , Tønsbergs Blad* for 7de oktober skriver: , Paa Modum var stødet saa sterkt, at folk vaagnede, idet husene rystede, og det klirrede i kakkelovne og vinduer. Jordskjælvet ledsagedes af et drøn eller en dur.* Hr. landhandler Lupv. Præsterup paa Søndre Modum med- deler rystelsen' tfandt sted kl. 5.07 f. m. (rigtig tid). Der føltes en bølgeformig bevægelse, som gik fra vest til øst. Samtidig med rystelsen hørtes en lyd som en vedholdende rullen, der lignede lyden af kjøring paa stenet vei med kjøretøi uden fjedre. De fleste af bygdens folk vækkedes. Haugsund. ,Drammens Blad* for 5te oktober: , Fra Haug- sund beretter en meddeler, at han vaagnede ved 5-tiden ved rystel- sen, og tilfølede han: da jeg sover noksaa fast, maa den have været ganske voldsom.* Mjøndalen. , Drammens Blad*: ,Fra Solbergelven og Mjøn- dalen meldes, at der nogle minutter over 5 merkedes en dur og en rystelse, der kun varede et å to sekunder og ganske vist ikke var særlig sterk, men dog saa sterk, at folk vaagnede deraf.* Eker. I ,Fremtiden* Drammen læses: ,Paa Eker var rystel- sen mindre end paa Kongsberg.* Carl Fred. Kolderup. [No. 10 «1 D Fiskum. Fra sogneprest G. F. Romockr foreligger et udfyldt schema. Rystelsen foregik kl. 5.05 efter ret Kristianiatid. Sogne- presten vækkedes af rystelsen. Der føltes først et sterkt dunk eller stød, som naar sneen raser af tagene, efterfulgt af en lang rullen. Qvnsdørene klirrede. Det varede antagelig '/, minut. Retningen syntes at være fra nord mod syd. I ,Laagendalsposten* læses: ,Qgsaa nede ved Fiskum føltes jordskjælvet meget alvorligt. Løse gjenstande ramlede og klirrede. Og samtidig med stødet hørte man ogsaa der ligesom et smæld.* Skollenborg. — Stationsmester Hanssen har udfyldt et schema. KRystelsen indtraf kl. 5.06 f. m. ret tid og varede ca. 15 sek. Det var kun én rystelse og den ledsagedes af en dur før og efter. Hele fænomenet varede ca. 20 sekunder. Bevægelsen gik fra nord mod syd. Denne rystelse var den voldsomste siden 23de oktober 1904. Rollag i Numedal. Hr. Jac. GLØErSsEN meddeler, at rystelsen, der indtraf kl. 5.08 f. m., bragte ovnen til at klirre. Den efter- fulgtes af en svag dur, tilsyneladende i nordvestlig retning. Flesberg i Numedal. ,Laagendalsposten", skriver: ,Qgsaa oppe paa Sønstegaard i Flesberg merkedes jordskjælvet.* Svennesund i Numedal. I Laagendalsposten" læses: ,,I Svenne- sund hørte datteren i huset ligesom en sang i luften, lige før rystel- sen kom.* Jondalen i Numedal. ,Laagendalsposten* for 7de oktober: Oppe i Jondalen rystede husene sterkt.* Kongsberg. Hr. stationsmester K. GurrorwusEn ved Kongs- berg jernbanestation har udfyldt et schema. Der merkedes en nok- saa voldsom rystelse kl. 5.02 f. m. Stationsmesteren vaagnede af den. Bygningen rystede med stor larm, som om noget stort, tungt faldt ned paa den, og der hørtes et vældigt knald. Det hele varede ca. 20 sekunder. Hr. Cart GC. Rimmer meddeler: ,Idagmorges 9 minutter over 5 føltes her 2 temmelig sterke jordrystelser lige efter hverandre, saa gjenstande paa væggen kom i svingende bevægelse. Det hele stod paa kun et par sekunder, men var som sagt temmelig sterkt. Tidligere paa natten merkede min hustru en mindre rystelse.* Laagendalsposten" for 7de oktober skriver: Det var lørdag morgen — temmelig nøiagtig kl. 5.07. Først varslede jordskjælvet sig ved en rullende lyd, som af et kjøretøi i fuld fart. Umiddel- bart derpaa kom et stød saa voldsomt og kraftigt, at folk skvat 1908 | Jordskjælv i Norge i 1907. 79 op og styrtede ud af sengen. Kopper og kar og ovnsdøre klirrede. I et hjem her i byen, hvor der stod en barneseng paa trinser, blev denne sat i bevægelse af stødet. En mand, som sad paa en stol, følte tydelig denne bevæge sig. Enkelte har ogsaa samtidir med stødet hørt et skarpt smeld. Jordskjælvet merkedes over hele byen og i den nærmeste om- egn. Sovende folk skræmtes ud af sengen og tændte i forskræk- kelsen lampen. Heldigvis stod det hele paa kun et sekund eller to. Vagten i kirketaarnet følte tydelig stødet, og den hvilende vagt- mand sprang op af sit leie som følge af rystelsen. Oppe ved Haus Sachsen fulgte der med jordskjælvet en syngende bevægelse, som tydelig merkedes. »Kongsbergs Adresse” for 5te oktober skriver: ,Kl. 5t7m 30s imorges blev man vækket af et dumpt smeld, som efterfulgtes af ganske sterke rystninger. Husene rystede ikke lidet. Vindues- ruderne klirred, ligeledes glas og stentøi, ovnene svingede og rystede. Det var som om der var skeet en sterk eksplosion. Jordskjælvet føltes som kommende fra øst og gik mod vest. Retningen var det dog ikke saa godt at dømme om. Ude i gamlegrænden merkedes det sterkest.* s Kongsbergs Blad* for 7de oktober skriver: ,Lørdag morgen, 9 min. over 5 kvak byens folk op af sin søvn ved en ganske følelig jordrystelse. Den ytrede sig som et kraftigt, men kort stød, saa ovne, kopper og kar klirrede. Ffterpaa fulgte en svag rysten, der syntes at forplante sig i sydøstlig retning. Alt var over paa nogle faa sekunder.* Fiskum. — Jordskjælvet føltes ov hørtes temmelig sterkt. Lier pr. Drammen: I ,Drammens Blad* for 5te oktober læses: Ved Lier station havde man hørt en dur, som om en tung lastet vogn kjørte paa veien. Duren var saavidt sterk, at enkelte vaag- nede af den.* Drammen. Fra hr. Burt Krøstervup haves et udfyldt schema. Rystelsen fandt sted kl. 5.06 f. m., ret tid, og kjendtes som et stød med lidt rysten, hvorefter føltes en sitren, som varede 3—4 sekunder. En ovn klirrede. Hr. Burr K1øsTErUD og frue vække- des af rystelsen og ovnklirringen. , Drammens Blad* for 5te oktober skriver: , Ved 5-tiden idag- morges har man her i byen og paa flere steder opover i distriktet merket en dur og en rysten som ved et jordskjælv. Det maa i Drammen have været ganske svagt, idet flere folk, som var oppe 80 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 ved den tid, og som vi har talt med, ikke har merket noget. Den vagthavende konstabel i brandvagten havde saaledes intet bemerket, og det samme var tilfældet med dem, vi forhørte os hos paa Strømsø og Tangen og opover ved Sundhaugen.* Suggrænden i Numedal. I ,Laagendalsposten* læstes 9de oktober: ,Ude i Saggrænden syntes vor meddeler, at den forud- gaaende dur var længere end ved jordskjælvet for tre aar siden, mens selve stødet var mindre sterkt.* Kommes i Numedal. , Ude i Komnes var rystelsen saa sterk, at sengen skalv i 2den etage.* | | Lardal og Sandsvær. Bladet ,Jarlsberg* skriver: ,,Fra Lardal og Sandsvær modtog vi, lidt før bladet ved 10-tiden gik i pressen, fra flere hold meiding om, at der kl. 5.05 imorges føltes et ganske sterkt jordskjælv. Ovne rysted, vinduer, glas o. s. V. klirred og alle folk vaagned af spektaklet. Man paastaar, at dette jordskjælv føltes voldsommere end det 1904 Sande. ,Fremtiden*, skriver: , Fra Sande meldes, at stødet var ganske svagt, saa det ikke havde vakt nogen særlig opmerk- somhed.* Holmestrand. I ,Jarlsberg* for 5te oktober læses: ,Qgsaa her i byen har man merket det flere steder, skjønt ikke saa sterkt.* Fon. =,TPunsbergeren* for 7de oktober skriver: , En mindre jordrystelse merkedes ved 5-tiden idagmorges, meddeles fra Fon lørdag. Det hørtes som en fjern tordenrullen og varede ca. 15—20 sekunder. Nogen egentlig rystelse kunde ikke kjendes fra sengen; men det klirrede i kakkelovnsdøren. Efter sigende fra en, som havde været oppe og ude, gik rystelsen fra vest til øst.* Sandefjord. Intet merket. Larvik. Intet merket. Staværnsodden ved Fredriksværn. Intet merket. Notodden. I ,Varden* for 5te oktober læses: ,Paa Notodden merkedes stødet. Folk vaagnede.* Bø i Telemarken. I ,Varden* læstes: ,I Bø hørte vor med- deler en dur, som om nogen kom kjørende. Det varede maaske mime. Luæefjeld. Fra Besstul regnmaalerstation og fra Solum, som ligger ca. 4 km. øst f. Besstul, haves meddelelse gjennem hr. skog- betjent J. Grrnpura, der har udfyldt et schema. Ved Besstul 1908] Jordskjælv i Norge i 1907. S1 hørtes kl. ca. 5.08 en lyd som af en underjordisk torden, og der føltes en rystelse. Fra Solum meddeles, at ovne og lampeskjærme hørtes klirre og ryste. Det samme meddeles fra nabogaardene ved Bestue. Løberg i Gjerpen. ,Varden* for 5te oktober skriver: , Fra Løberg .i Gjerpen meddeles: Lidt over kl. 5 merkede man et stød, der syntes at gaa fra syd mod nord. Ovnen rystede, og folk, som sov, vaagnede. Stødet der kunde være saa sterkt som det, der merkedes i januar iaar, ledsagedes af en dur, som om nogen kjørte. Paa de ikke langt væk liggende Sneltvedtgaarde hørtes en dur.* Skien. Hr. res. kap. TrorvaLp BuceceE har meddelt, at rystelsen merkedes kl. 5.07. Der føltes et kort stød, der vækkede iagttageren. En dur som af en vogn, der kjører lidt fjernt, hørtes "under og efter rystelsen. Knagen i væggene merkedes, men ellers ingen virkninger. Retningen syntes at være n.v.—s.Ø. Asker i Akershus amt. ,Tønsbergs Blad* for 7de oktober skriver: ,1I Asker merkedes jordskjælvet som en svag rystelse, der bragte kakelovnene til at klirre, samtidig som der hørtes en noksaa langvarig, men ikke særlig sterk dur.” Moss og Jeløen. I ,Moss Tilskuer* no. 118 læses: ,Jord- rystelsen, der som før nævnt merkedes paa Jeløen nat til lørdag, blev ogsaa merket her i byen.* 22. Jordrystelse i Sørfjorden, Rødø herred paa Helgeland, den 2lde oktober Kl. 4.06 å. m. Hr. O. J. Markussen har udfyldt et schema, hvoraf fremgaar, at der først hørtes en fjern dur som af en underjordisk torden og derefter en rystelse efterfulgt af et kort, kraftigt stød opad. Det hele varede ca. 15. sekunder. Retningen af bevægelsen syntes at være s.v.—n.o. Panelet i værelset knagede, og ovnsdøren klirrede. Flere af meddelerens naboer merkede ogsaa rystelsen. 23. Jordrystelse paa Kongsberg den 28de oktober dg Se03: nm. I , Kongsberg Adresse* læses den 29de oktober: ,Jordskjælv merkedes nat til igaar kl. 3. Det var ikke videre sterkt.* 82 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 ,Fredriksstads Blad* for 29de oktober indeholder følgende notis: ,KI. 3.20 nat til mandag merkedes flere steder paa Kongs- berg et jordskjælv. Det var ikke saa sterkt som det, der merkedes her for en tid siden.* Redaktør Storm har meddelt, at jordskjælvet er merket over hele Kongsberg. 24. Jordrystelse ved Utvær fyr i Sogn og Dale og Holmedal i Søndfjord den 10de november kl. 10 e.'m. Utvær. — Fyrvogter EncGH merkede en skjælvende bevægelse ledsaget af en lyd som af en sterk underjordisk torden. Det hele varede 20 sekunder. Bevægelsens retning var n.—s. Dale i+ Søndfjord. Frk. Nikka Vonen meddeler, at hun kun hørte en sterk dur, mens andre siger, at ovne og vinduer klirrede. I Holmedal merkedes ogsaa duren. Retningen syntes at være ø.—v. Varighed 10—12 sekunder. 25. Jordrystelse i Ørsten paa Søndmør, 17de december kl. 12.20 e. m. Hr. ANDREAS MYKLEBUST lagttog ingen rystelse, men hørte en vedholdende, hurtig, ramlende lyd. En nabokone siger, at ovnen klirrede. Lyden varede vel et minut. Lyden merkedes af flere af naboerne paa gaarden Myklebust. Retningen angives s.—n. Ørstenvik. Fra Ørstenvik telegraferedes til , Morgenbladet": Et jordskjælv merkedes her idag klokken 12.20 middag. Det varede ca. 1 minut. Der hørtes en sterk rullende lyd fra syd.* 26. Jordrystelse paa Ytterøen og Kinn i Søndfjord og paa Lille Prestskjær fyr ved Rekefjord, 2bde decbr. kl. ca. 6 e.m. Hr. fyrvogter J. L. Farck merkede en rystelse, der varede ca. 3 sekunder. Bevægelsen var sterkt vaklende med retning s.v.—nø. Iagttageren befandt sig inde i fyrlygten, hvor det store apparat rystede, og fyrglasset klirrede mod skorstenen. Rystelsen 1908 | Jordskjælv i Norge i 1907. 83 er ogsaa lagttaget af fyrets postfører, der bor paa Kinn. Derimod er ingen rystelse merket paa Stabben og Kvanhovden fyrstationer. Lille Presiskjær fyr. Hr. fyrvogter GJERTSEN paa Lille Prest- skjær fyr sad sammen med 6 andre voksne ved spisebordet, da de merkede en lyd som af en underjordisk rullen, der varede ca. 4 sekunder. Retningen var s.ø.—n.vV. Resumdåé. Es wurden im Jahre 1907 in Norwegen 26 Erdbeben beob- achtet, von denen 5 eine grössere Ausbreitung hatten, wåhrend 21 nur lokale Frschitterungen waren. Wie es aus der Karte und der unten gegebenen Ubersicht hervorgeht, gehören 17 Frschiitterungen dem westlichen, 4 dem nördlichen und 3 dem östlichen Norwegen. Die Frschiitterungen im westlichen Norwegen sind mit einer Ausnahme lokal und gehören am meisten der Kiiste von dem åusseren Söndfjord und Nordfjord. Es ist dies ein Gebiet, das auch in friiheren Zeiten verhåltnismåssig viele kleine Frsehitterungen gehabt hat. Im nördlichen Norwegen waren zwei grosse und zwei lokale Hrdbeben, die dem sogenannten nordnorwegisehen Gebiete zuhören. Im östlichen Norwegen, das wesentlich seit dem grossen Erdbeben am 23ten Oktober eine seis- misehe Thåtigkeit aufgewiesen hat, hat man zwei verhåltnissmåssig starke und 3 lokale Erdbeben gehabt. Die folgenden Gegenden wurde im Jahre 1907 erschiittert. Die Zablen in diesem Verzeichniss sind dieselben wie diejenigen auf der Karte. 1. Das sidöstliehe Norwegen (Elverum—Kragerö), 10ten Januar 1.33 åa. m. Das nördliche Norwegen (Bodö—Nordmöre), 14ten Januar ca. Deeper: Ytteröerne, Söndfjord, 17ten Januar 10.33 p. m. == — 19ten Januar 1.19 å. m. — == 20ten Januar 2.34 åa. m. 6. Dale in Söndfjord und Aafjorden in Sogn, 20ten Januar SE å. M. 7. Das nördliche Norwegen (Narvik—Röros—Nordmöre), 27ten Januar 6 å. m. DN) 1908| Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 85 8. Eøgebönæs und Flaavær auf Söndmöre, 19ten Februar 11— 12 åa. m. 9. Stabben bei Florö, 4ten Mårz 11 å. m. 10. Askevold und Dale in Söndfjord, 14ten Mårz 10.50 p. m. 11. Jondal in Hardanger, 17ten Mårz 4 a. m. 12. Kristiania, 21ten Mårz 3!/. å. m. feRNBremangerpollen, 3iten Mårz 9*/ p. m. 14. Ytteröerne, Söndfjord, 23ten Mai 7.26 p. m. EY == — Sten Juni 5.52 å. m. 16. Elverum und Aasnes, 29ten Juni 1*/» p. m. 17. Die inneren Theile von Hardanger, Telemarken und angren- zende Gegenden, 29ten Juni 9 p. m. 18. Ytteröerne, Söndfjord, 3ten August 10.10 p. m. 19. Aalgaard, Jæderen, 27ten August 2.02 p. m. 20. Rödö, Helgeland, 4ten Oktober 10.12 å. m. 21. Buskerud, Bratsberg und angrenzende Gegenden, 5ten Oktober 9.07 åa. M. 22. Sørfjorden, Helgeland, 21ten Oktober 4.05 åa. m. 23. Kongsberg, 28ten Oktober 3.20 åa. m. 24. Utvær in Sogn und Dale und Holmedal in Söndfjord, 10ten November 10 p. m. 25. Örsten auf Söndmöre, 17ten December 12.20 p. m. 26. Ytteröerne in Söndfjord und Prestskjær bei Rekefjord, 25ten December ca. 6 å. m. Die Einzelheiten der Frschitterungen gehen aus der fol- venden schematischen Ubersicht hervor. 86 Varl Fred. Kolderup. [No. 10 8 = 2 Art d = Å G An Å ri der å E Datum Ort Zeit S 3 Dauer Bewegung Richtung Z — == Aamot, Modum! | 122 am 5—6 8. |Zuerst ein Stoss, N—5S dann eine lang- same Wellen- bewegung mx == Snarum, Modum | 1.32 a.m. Wellenförmige SO—NW ve | Bewegung Fe == Langrud, Modum 5 == Hole, Tyrifjorden El Stoss von unten | = —= Norderhov BP Wiegende Be- NW-—5S0 wegung Kristians Amt: Zitternde Be- Ka — Gran Bahnhof 1.45 a.m. | Einige S. wegung F —- Jevnaker Zittern NO—-SW == — Skreia Bahnhof | Wellenförmige Bewegung Fa — Totenviken 1.35 a.m. | S—N == -— Brandbu 1.30 a.m. 1 2—3 8. |Zuerst ein Stoss, dann eine zittern- ea å de Bewegung Hedemarkens Amt: == — Elverum Bahnhof 23 S. | Zitternde Be- N—S wegung Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 101 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Å Geråusceh wie von enem Schneesturz Beobachter wurde geweckt, ein Ofen klirrte Um 1 Uhr war die Tempe- ratur —4—59R., wåhrend des Frdbebens 00 R. | Dumpfer, unterirdiseher. V | Beobachter wurde geweckt, das Haus Nicht die wellenförmige Be- Donner zitterte, ein Ofen klirrte stark wegung wie im Okt. 1904 Die Håuser zitterten stark Das Erdbeben, das von einer Waårmenwelle —begleitet war, war ebenso stark wie in 1904. Friiher einige leichte Erschiitterungen Dumpfes, unterirdisches Ge-| IV |Das Haus krachte | || töse Sausen V | Eine Lampe pendelte in N—S Rich-| Im Nachbarhause (auf festen tung Boden) nichts bemerkt. Um 5 Ubr Morgens eine schwache Erschitterung Unterirdisches Rollen V | Fenster und Ofen klirrten, Bett be-| Viel schwåcher als in 1904 wegte sich | VI |Die Tiire gingen auf, die Wandubr| stockte Å Ar = - || Unterirdischer Donner und| V | Beobachter wurde geweckt, eine! anhaltendes Rollen Hångelampe bewegte sich N i | | Starkes Sausen wie von el-- VI | Pendelubr stockte, Bett schaukelte| Weder der Beobachter noch | nem Windstosse | seine Nachbaren konnten wegen Hitze schlafen | Unterirdiseher Donner | Beobachter wurde veweckt | Laut wie von einem starken V Das Bett zitterte als wurde iber Das Erdbeben im 1904 war Windstosse sehr unebener Erde gefahren nicht von Windstösse be- | | gleitet und kam von S. | Geråusch wie von einem V | Beobachter wurde geweckt, das Bett Das Erdbeben im 1904 war Eisenbahnzuge bewegte sich von keinem Laut be- gleitet V | Auf einem Hofe sprang ein Fenster Auch in Vestre Toten be- aut merkt Dumpfer, donneråhnlicher Laut | | Rollen, wie von einem Ei-| V |Beobachter wurde geweckt, ein|In Elverum war die Tem- senbahnzuge Schreibtisch zitterte, Ofen und| peratur — 59, in der Höhe Glåsser klirrten war es dagegen Wind u. Wårmegrade 102 Carl Fred. Kolderup. [No. 10] å EE | Art Å SN = . Ga ; rt der . E Datum Ort Zeit Nå Dauer Bewegung Richtung = HAr Il | Jan. 10. | Dahlby, Ringsaker | 1.30 a. m. l/g, M. — — Stange 1.30 a.m. 2 la UG Stossförmig — — Staur, Stange 1.30 å.m. 1 lav MG Stoss NNW—S8S0 | -— —— Fidskogen P il Stoss | -— — Aabogen Bahnhof | 1.34 a.m. 50 S Anhaltendes NO—SW Zittern — —— Aabogen 1.35 a.m. 1 30 S. | Starkes Zittern NES — — Mangor 1.33 a.m. 1 Leiehteres Zittern NW—S0 | == — Granli, Vinger — — Brandval 15 S Zittern — — Brandval, Finskog Keine Bewegung — — Roverud SN — — Odalen : Leichtes Zittern -— — Ullern 1.30 a.m. 1 — — Grue l Stoss NS — — Aasnes, Solör 26. Zittern SO—NW — — Kongsvinger 1.34 a.m. 1 |Einige M. Stoss — — Herredsbyg:den, 1.34 a. m. Zittern N Elverum | 2 | Jan. 14. Bodö 2.05 p.m. 1 5—6 S. Zattern —= — Bodö 2 pm. l Stoss NO—SW Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 1908] 103 | Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Langsam —vorbeiziehender, Die Temperatur = — 39R. rollender Laut V | Die Håuser bebten, Bewohner stan-| Gen Norden schwåcher, auf den auf und zogen sich an Hamar nicht bemerkt Anhaltendes Rollen Heftige Windstösse FN Ne V |Tire gingen auf Unterirdiseher Donner mit|» V | Das Haus bebte, ein Ofen klirrte, Der domneråhnliche Laut anhaltendem Rollen und die Tiire krachten war stårker als im Octo- ber 1904 Geråusch wie von einem) V | Das Dach krachte, eine geschlossene Eisenbahnzuge Tiir ging auf Starkes Getöse Man hatte das Gefiihl als såsse man in einem schlechten Wagen und fuhr iiber einen holperigen Weg Getöse IV | Ein Ofen klirrte Dumpfes Getöse V |Die Håuser zitterten, die Tiire im Ofen gingen auf Getöse Leute wurden geweckt Stårker bei Kongsvinger Starkes Sausen VI | Såmmtliche wurden geweckt, Öfen| Ein gewaltiger Westenwind und Glåsser klirrten, Betten be- wegten sich Das Getöse war stårker, der Stoss jedoch nicht so stark wie in October 1904 Gegen Osten und Norden 11.20 oder 11.23 ein donneråhnliches Geråusch wie von einem V Die Håuser bebten Eisenbahnzuge Unterirdiseher Lårm IV |Das Haus zitterte ein wenig, der Starker Wind Ofen klirrte, die Wånde krachten Dumpfes Getöse IV | Lose Gegenstånde zitterten Ein blindgeborener Mann wurde vom Zittern des Bettes veweckt nicht bemerkt. Getöse in 30. Kein Laut V | Das Haus zitterte, die Wånde krach- ten, ein Biicherbrett bewegte sich SE 1 Zoll von der Wand (retöse IV | Das Haus zitterte, Geråte klirrte 104 Carl Fred. Kolderup. E | 3 Art d = : 3 > Ar : = Datum Ort Zeit NS | Dauer o 5) == Bewegung 5 peke Va 9-1 Jan 14. Bodö 2 p.m. | = = Bodö | 1 Ep SA Zittern — — Bodö | 2.04 p.m. Einige M. 2 ziemlich starke | und mehrere | | sehwache Stösse — — Fauske | 1 IS Stoss | | == == Saltdalen | 15590 | -— — Rognan, Saltdalen 2? p.m. 1 Heftiges Zittern | | == — 1 Moldjordg Beeren Fa pm 2 S. | = == Moldjord, Beieren 92.10 p.m. | 2M. 2S8.! Wellenförmige | Bewegung == — Beieren 9.10 p.m. 1 ll, M. |Zuerst ein Stoss, | | | dann eine wellen- förmige Bewegung — == Tollaa, Beieren | ? p.m. fo M. Wellenförmige | Bewegung = == Melö, Helgeland | 2.07 p.m. 2 Zittern — — Ang, Melö | 2.01 p.m. 1 M. Zittern | == — Bjerangsfjorden jp. mi 1 Stoss bei Melö | == — Buviken, Rödö 1630 på: 2 Wiegende Be- wegung | == — Lurö, Lurö 2.04 p.m. 1 1—2 M. |Schwaches Zittern + I W—0 0-—W ==" DEN SW—NO SW—NO SW—NO Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 105 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Die Håuser zitterten stark. Bilder fielen von der Wand herunter Bewegung donneråhnliches Gedröhne — mit der zwei- ten Sausen sich 20 Cm. hin und zurick deren hier beobachteten durch die wiegende Be- wegung verschieden | Schwaches Rollen IV |Gegenstånde zitterten, die Blåtter | der Pflanzen bewegten sich IV |Eine Lampe klirrte IV |Das Haus zitterte, ein Ofen klirrte, der Fussboden bewegte sich V |Die Hångelampe und der Ofen be- wegten sich, Zweige und Blåtter der Pflanzen zitterten | | V |Töre gingen auf Das stårkste Erdbeben, das V | man hier jemals gespiirt | | hat | Ca. 4—5 Sekunden vor dem! V |Der Beobachter wåre beinahe vom | Erdbeben wurde ein Laut Stuhle heruntergeschleudert, ein | wie von einem starken Ofen drohte zusammenzustiirzen, | Windstosse gehört ein Jagdhund jåmmerte sich | Kein Laut V Die Fenster wurden etwas ver-| Auf Wold, 3 Km. von Mold- schoben jord entfernt, war das | Erdbeben sehr stark. Die | Wånde krachten, die Fen- ster drohten zu zersprin- | | gen Geråusch wie Sausen im| IV |Eine Tir klapperte, der Fussboden Walde zitterte, ein Ofen klirrte Geråusch wie von einem| IV |Ein Glas auf dem Tische bewegte Dies FErdbeben war viel | Schneesturze sich sehwåcher als friihere hier beobachtete Erdbeben | Unterirdiseher Donner Auch auf Orhaug u. Halsa | bemerkt Starkes Gedröhne V Das Haus zitterte, zwei Tåre gin- gen auf, die Wånde krachten, die Ofen klirrten | Gleichzeitig mit der ersten V Ein Schnur voll Wåsche bewegte Dies Erdbeben ist von an- | 106 Carl Fred. Kolderup. [No. 1: 2 = å er E Datum Ort Zeit SE Dauer BE TG Riehtung E >Er ewegung pe at 2 | Jan. 14. |Lovunden im Kirch-| 2.20 p.m. 2 M. |Zuerst ein leises| SW—NO spiele, Lurö Wiegen — dann Ger: eine starke Bew. — Er Mo, Ranen 2S80p|m. 1 Schwaches S—N Mer Zittern — — Mo, Ranen Ca.2p.ml 1 10. 158.| Zuerst Zirerm AN | dann ein Stoss — == Bossmo, Ranen |Ca. 9 p.m. =- = Dunderlandsdalen | ? p.m. p — -- Elsfjord, Hemnes | 1.05 p.m-. 1 Ein Stoss von NW—S50% fl unten — nachher wellenförmiges Zittern | rer — Korgen, Hemnes 1 40 S. |Schwaeh. Zittern| SO-NW — — Sannæssjöen å JON Zittern SW—NO = — Sannæssjöen Ca. 2 p.m. 30—3508. | Wellenförmige WES Po! Bewegung | -— — Sannæssjöen 2 p.m. ll, M. W—0 | — — Alstenöen pm 30—50 S. W—0 — = Foldereid 2.15 p.m. 2 M. Starke Erschiit- —== terung re — Aaen, Bindalen |3—4 p.m.! JET == Rörvik NER Ge — | Varö, Indre Næröo | 1:45 pm. Ge N—S == = Namsos YA Jubiile ll 4—5 S Zittern NES = = Namsos 2.5 p.m. 30 S Stossförmig == = Namsos 2 pm GOE Stösse Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 107 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Uber die ganze Insel be- bemerkt Barometerstand 725 mm. Heftiges Erdbeben, die Leu- te wurden erschrocken Leichte Gegenstånde bewegten sich Unterirdischer Lårm wie von) VI |Tische und Stiihle bewegten sich, erntferntem Donner die Hångelampe pendelte Kein Laut V | Ein Ofen klirrte, die Tiire zitterten, ein Bett bewegte sich IV |Öfen zitterten, leichte Gegenstinde bewegten sich IV Unterirdischer Donner VI | Eine Hångelampe pendelte, eine Wandtafel bewegte sich, Tiire u. Öfen klirrten. Ein Pferd lief un- ruhig nach Hause Anhaltendes Rollen Keine Wirkung | Starkes Getöse, wie Wagen-| V | Öfen und Fenster klirrten, lose Ge- verassel genstånde bewegten sich. Von allen bemerkt IV | Haiiser zitterten, Lampen, Öfen und Fenster klirrten V | Kiichengeråte klirrte. In einem Laden fielen verschiedene Sachen herunter Starkes Getöse VI | Fensterscheiben zerbrochen == Unterirdischer Donner VI(?) | Tiseh zitterte, Wånde krachten, Bil- der und Lampen bewegten sich VI |Haiiser zitterten, Öfen klirrten, 1 Km. SO von Sannæssjöen nichts bemerkt, 6 Km. SW ein starkes Gedröhne Schneesturm von Westen Stårkest im centralen Teil Aufmehreren Höfen bemerkt Sturm von NW kleine Gegenstånde wurden um- geworfen Sturm von NW Auch zwischen 1—92 Uhr Nachts wurde ein ganz starkes Frdbeben mit wellenförmiger Bewe- oung beobachtet In der Stadt von wenigen gefihlt Auf mehreren Orten in Nam- dalen bemerkt 108 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 2 = 7 Art der (| Å o DR å p , E Datum Ort Zeit S 3 Dauer Bewegung Richtung Z ae Jan. 14. | Otterö, Namdalen Zittern W—0 — — Å Söraadalen, Namsenfjorden -— — Ellingrösa Leucht- | ? p.m. 1 15 S Schwaches Zit- | SW—NO Er turm, Flatanger tern — — Ramsosud Leucht- | 1.30 p.m 1 Zittern S—N Mad turm | — — Besaker, Roan 2 p.m. 1 5 S. Zittern S—N — LE Hofstad, Björnör 9.14 p- m. 1 2—3 M. | 1 Stoss, dann eine zitternde Bewegung: | — — Været Roan, 2 p.m. 1 lg M. | Schwaches Zit- | NW—SO Björnör tern | == — | Halten Leuchtturm | 2.20 p.m. 1 Zitternde Be- | ; wegung | == — Stenkjær 2. spm 3 |10—208. Zittern VVS) | — — Stenkjær Ca. 2 p. m. Wellenförmige W—0 i Bewegung == == Levanger 25 p.m. 1 M. Erschiitterung =— — Hommelviken, 2 p.m. Erschiitterung NO= SWE | Stjördalen | — — Trondhjem 2 p.m. = == Trondhjem Einige M.| Erschiitterung W—0 == == Trondhjem 2.5 pm. == = Hasselvik, Schwache Er- Trondhjemsfjorden schiitterung == — Öxendalen NE Erschiitterung: NW—SO Laut Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. Stårke Wirkungen 109 Bemerkungen Geråusch wie von einem IV Fussboden bewegte sich, Tire klirr- Auf den meisten Höfen be Wagen auf gefrorenem ten merkt Wege Schwaches Getöse IV | Blumentöpfe bewegten sich Leises, anhaltendes Rollen | Sturm von W I Anhaltendes Rollen IV |Das Haus und der Ofen zitterten ein wenig Nach dem Erdbeben ein un-| IV | Öfen klirrten, Blumentöpfe bewegten| Sturm von WSW terirdischer Donner sich, Pflanzen zitterten IV |Der Fussboden bewegte sich, die Öfen klirrten Starkes Sausen Donnerschlag Das Haus zitterte Rollender Laut IV |Tire und Öfen zitterten, Kiichen-| In Sparbu, Ogndalen, Egge, geråte klirrte Stod, Snaasen, Beitstaden, Namdalseide bemerkt VI |Lampen pendelten, Kiichengeråte klirrte Die Bewegung war so stark, dass Abends Sturm der Beobachter nicht schreiben konnte ; Starkes Getöse Abends Sturm V | Pflanzen und Möbel bewegten sich, Prismen klirrten IV |Das Haus bewegte sich, ein Fen- sterbrett krackte IV |Öfen und Glåser klirrten. (Glös-| An vielen Stellen gar nicht haug) bemerkt Sturm Dumpfes Gedröhne, Sausen| IV |Leichtere Gegenstånde bewegten sich. Blumentöpfe klirrten 110 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 : SE Art Å = : GS , art der . : = Datum Ort Zeit NS Dauer Bevonnn Richtung pe Fe 14. Jan. Jordalsgrænden Nichts bemerkt ! NO—SW — = Gyl 3 | 17. Jan. | Ytteröerne, Söndfj. | 10.35 p.m. 58. 4 19. Jan. | Ytteröerne, Söndfj. | 1.19 a.m. 3 S. | 5 1820. Jan. | Ytteröerne, Söndfj. | 2.34 a.m. 10 S. | Wellenbewegung ME=Q Oo 20 an: Dale, Söndfjord Ca. 39/4 5—6 S, | Schwaches Zit- | SO--NW a. Mm. tern — = Hyllestad, Sogn Ca. 31!/9 15 S a. m. | He orean. Narvik 6 åa. m. HV Stösse | == — Korsnes, Tysfjorden Ua. 6!/9 Heg NG Leichte a. m. Erschiitterung | == == Sjomen 6 a.m. bier — Bodö Wellenbewegung| W—0 = == Bodö 5.56 a. m. Starkes Zittern W—0 — — Bodö 5.55 a.m. Il 5—6 8 Zåittern W—0 = == Solvold pr. Bodö | 6.1 a.m. 1 lly M. | Zuerst 1 Stoss, | NW—SO dann zitternde Bewegung e == — Skjerstad, Salten | 5.56 a.m. ly M. |Zuerst eine Wel-| SW—NO lenbewegung mit 4—5 kleinen 8tös- sen, dann ein star- ker Stoss und zu- letzt 5—6 kleine ME Stösse == — Saltdalen 53/4 a. m. W—0 == == Fineide 53/4 å. m. S—N = — Sund, Salten 2 |Einige S.| — Stossförmig Laut Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. Jele Stårke Rollender Laut wie von ei- nem Schneesturze Wirkungen Bemerkungen Nichts bemerkt Unterirdischer Donner Unterirdischer Donner Der Leuchtturm zitterte Der Leuchtturm zitterte Öfen klirrten. Leuchtturm, Håuser u. Betten zitterten stark. Såmmt- liche geweckt Starkes Getöse Eim Ofen klirrte Wagengetöse IV |Leichtere Gegenstånde klirrten Sausen und schwaches Ge- töse Entfernter Donner Geråusch als wenn jemand| IV | Ein Ofen klirrte, ein Glas iiber die Bewegung war wie bei sich lårmend iber den Karaffe klapperte. Der Beobachter| friiheren Erdbeben. Laut Boden beweg:te geweckt aber ganz verschieden Sausen Laut schwacher als bei friiheren Erdbeben IV |Ofen zitterte, leichte Gegenstånde klirrten, eine Lampe bewegte sich Kein Laut IV |Das Haus krackte, Ofen u. Glåser zitterten Stårke und Dauer ungefåhr wle am 14. Januar Stårke und Dauer ungefåhr wle am 14. Januar IV | Bewohner wurden geweckt, Håuser zitterten TI Carl Fred. Kolderup. [No. 10 : 2 Art d = o G > JE er 3 = Datum Ort Zei NS Dauer E t elt Nå Bewegung Richtung E a 7 | 27. Jan. | Moldjord, Beieren | 6 a.m. ek Erschiitterung NES — — Furnes, Beieren 6 a.m. JÅ 1 M. Zittern S—N == — Bjerangsfjorden 6 am Einige S. | Starke Erschut-| NO—SW terung —= — Grönöen, Helgeland | 6 a.m ly M. | Starke Erschåt- S—N terung — — Rödö, Helgeland 6 a.m 10—12S8.| Mehrere Stösse — — Sperstad, Rödö | 59/4 å. m. 1 Starkes Zittern = — Selvær in Trænen |5—6 a. m. 3 3 S. 13 Stösse od. Wel- W—0 lenbewegungen == == Lurö auf Lurö 5.56 å. m. DS. Zittern —= — Lovunden, Lurö 6 a.m Starke Erschitt-| NW—SO terung == = Elsfjord, Hemnes- | 6 a. m. 2 Schaukelnde NN berget Bewegung = — Valla, Hemnes 6 a.m. | Meh- Eine ganze Reihe rere Stösse == == Mo, Ranen 5.59 å. m. 3 Sa NL Stösse S—=N == Bossmo, Ranen B.o7l/p— | Meh- 20 S. |Zuerst ein kråt- 5.59 å. Mm. | rere tiger Stoss, dann eine Reihe schwacher Stösse Fer == Sannæssjöen 5.57 å. m. 2 35 S Erschiitterung WEO | ) | i | Å | I | | | 4 Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 115 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Nicht so stark wie am 14. Januar Sausen und unterirdisches V Das Bett 3—4 Um. verschoben Dröhnen Dröhnen Kein Laut V | Beobachter wurde von der Bewegung | Es war eine langsamere des Bettes geweckt, Ofen u. an-| mehr stossweise Beweg- dere Gegenstånde klirrten ung als triiher obserwiert. Am 16. Januar wurde auch ein kråftiges Erdbeben auf Rödö beobachtet Starkes Gedröhne | Dröhnen Beobachter wurde geweckt Kein Laut IV |Bett zitterte, Karaffe klirrte Schwaches Gretöse VI | Såmmtliche wurden geweckt, Håu- ser bebten, Öfen klirrten, leichte Gegenstånde bewegten sich IV |Dach und Fussboden kraehten, Fen-| Die Bewegung war am 14. ster, Tiire und Ofen klirrten, Be-| Januar eine vertikale und obachter wurde veweckt die jetztige eine horizon- tale IV | Das Haus bebte und krachte Bewegung schwåcher als bei friiheren Erdbeben Sausen wie von einem Wind-| V | Beobachter wurde geweckt, Haus u. Bei friiheren Erdbeben hat stosse Bett zitterten, Ofen und Fenster der Beobachter keinen klirrten Laut bemerkt und die Bewegung war dann mehr zusammenhångend Kein Laut VI | Såmmtliche wurden geweckt, Öfen, Fenster etc. klirrten Schwaches Getöse VI | Beobachter wurde geweckt, Bett| Dies Erdbeben war stårker zitterte stark, Ofen drohte zusam- menzustiirzen. Von allen gefiihlt und dauerte långer als dasjenige am 14. Januar. Auf Sandnæs wurde um 5 Uhr Morgens ein Erdbeben bemerkt Te Uarl Fred. Kolderup. [No. 10 : = Art å | = : : S 2 N rt der - = Datum Ort Zeit S 8 Dauer Bewegung Richtung Z 1 TA edle. Mosjöen 5:58 å. M. 1 Stoss S=NN — — (Grönöen, Bindalen | 6 åa. m. ly M. | Starke Brschiit- S=WN P terung —= == Aaen, Bindalen 6 a.m. 1 Starke Erschiit- W—0 | terung SR Otterö, Namdalen | 6 a. m. 1 M. Erschiitterung W—0 == — Kolvereid 594 å. m. 15 S Erschiitterung DST = E Vikten 5.55 &. m. JEAN Erschiitterung SW—NO — = Norderöerne Leucht-| 6.20 åa m. 1 10 S Zittern WSW—OQONO Å turm ; = == Grong, Namdalen V= = Overhallen Stoss 0O—W — == Namdalen Gi Erschiitterung SSN er GÅ W—NO — =- Namdalen 6 a.m. | Meh- | 1—3 M. | Mehrere Stösse WW =10 rere und eine wie- gende Bewegung — == Namsos G2dax mn, 15—208. | Erschiitterung — — Namsos 5.59 a. m. 10—158.| Anhalt. Zittern | SW—NO | — — Oldervik, (6) Edie ll, M. | Wellenförmige, N—58 Foslandsosen zitternde Bew. — — Devikmo, 5.59 a. m. 1 40 S. Zittern NW—SO Foslandsosen == — Stenkjær 5.56 å m. Se Ut Erschiitterung — — Stenkjær 6 a. m. == == Stenkjær Ca. 6a.m.| 1 |Einige S.| Erschitterung 0—W bewegten sich 1908] Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 115 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen VI |Leute geweckt, Håuser zitterten, Bewegung stårker als am Öfen, Fenster etc. klirrten, Hånge-| 14. Januar lampen pendelten Kein Laut Starkes Dröbnen Sausen VI | Alle Bewohner wurden geweckt,| Dies Erdbeben war stårker Hauser zitterten, Ofen klirrten als dasjenige am 14. Jan. | Dumpfes, unterirdischesRol-| V | Öfen, Lampen und Fenster klirrten, In der ganzen Umgegend len leichtere Gegenstånde bew. sich bemerkt Bewohner wurden geweckt Das stårkste Erdbeben, das man hier beobachtet hat Unterirdisches Getöse V |Haus zitterte, Fussboden krachte,| 12.20 Nachts wurde ein star- mehrere Bewohner wurden geweckt| kes Getöse gehört -Domneråhnliches Rollen V | Håuser bebten und krachten, leich- tere Gegenstånde bewegten sich IV |Håuser zitterten Stårker als am 14. Januar Sausen IV |Håuser zitterten, lose Gegenstånde Viele wurden erschrocken. Dies Erdb. war viel stårker als dasjenige am 14. Jan. Stårker als am 14. Januar Das Erdbeben wurde iiber die Otteröinsel beobachtet Stårker als am 14. Januar Das stirkste Erdbeben, das hier gefiihlt ist Lårm wie von lehren Wagen| IV + | Wånde und Dacher krachten, Öfen auf steinernem Wege und Fenster klirrten -Starkes Dröhnen V | Mehrere Leute fihlten sich seekrank, die Håuser zitterten stark Anhaltendes Rollen IV |Das Haus zitterte AÅnhaltendes Rollen VI |Die Wanduhr stockte, das Haus krachte. Beobachter wurde geweckt, die Katze erschrocken Unterirdischer Donner VI | Bewohner geweckt, Tire gingen auf, Fenster zersprangen, Öfen drohten zusammenzustiirzen Unterirdisches Getöse V | Glåser, Öfen etc. klirrten Das Erdbeben wurde iiberall bemerkt, und war viel står- ker als dasjenige am 14. Januar 116 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 : 23 Art d = , : Sa Å rt der : = Datum Ort Zeit SS Dauer Bewegung Richtung = KE Tran. Værran Va Å ax 100 —— — Venneshavn 6 a. m. 1 20 S. |Ein starker Stoss, dann ein leises Zittern — — Værdalen — — Salberg 6 am. Zittern S—N — — Ytteröen 6 åa. m. Zittern — — Levanger 6 a. m. Einige S Lå — — Leksviken Ve Erschiitterung W=0 — — Aasen 68 åa. m. Starke Erschiit- S=NN terung == — Frosta 5.58 a. m Schwach. Zittern — — Stjördalen 6.5 å. m Zittern W-—0m8 == — Gudaaen Bahnhof | 6 åa. m. 5—10 S. |Schwach. Zittern: W—0 — — Vanviken 10—20 S Zittern NO—SW == = Flatanger == — Osen, Björnör 1 IM. Stoss W—0 == — Besaker G a.m. AM. N—5S FR — Björnör 50 S. Stösse == — Været, Ca. 6 a. m. Tay ML Zusammenhån- NW—SO Roan pr. Björnör gende, wellenför- er) Å mige Bewegung RE — Kiran, Björnör |6—7 åa. m. Wellenförmige S—N Bewegung == = Sauöen, Froöerne | 6 a.m. Binige $. |Keine Bewegung| W—0 Når — Nordfröia 6 a.m. Keine Bewegung| NW—SO == — Hittern 61/4 åa. m. lp M. |Schwach. Zittern) NW—SO — — Fillan, Hittern 1—2 M Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. Laut Stårke TE Wirkungen Bemerkungen Bewohner geweckt, Håuser zitterten Sausen wie von Feuersbrunst Bewohner wurden geweckt IV |Öfen u. Tire klirrten IV |Öfen u. Tiire klirrten Nicht stark V |Das Bett bewegte sich Sausen V | Öfen klirrten, Betten zitterten Getöse VI | Fenster und Öfen klirrten. Bewohner geweckt. Tiire gingen auf Unterirdiseher Donner mit; V | Lampen klirrten, etwas Mörtel fiel anhaltendem Rollen vom Schornstein herunter Schwaches Dröhnen IV |Öfen klirrten Auch hier bemerkt Pfeifender Laut VI |Öfen und leichtere Gegenstånde klirrten, Tre gingen auf Gedröhne und Sausen V |Håuser zitterten, Bewohner sehr| Auf den Schiffen wurde das | erschrocken Erdbeben wåhrend 4 Mi- | nuten gespirt | Dumpfes Dröhnen wie von V Die Håuser zitterten, Fenster, Haus-|Das stårkste Erdbeben in | entferntem Donner geråte und Öfen klirrten Björnör | Anhaltendes Rollen V | Haus und Öfen klirrten. Beobachter Dies Erdbeben war stårker wurde geweckt und dauerte linger als I å em andere hier beobachteten Entfernter Donner Die Håuser zitterten und krachten,| Das Erdbeben am 14. Ja- Fenster und Öfen klirrten, Bewoh-| nuar war nichts gegen ner wurden geweckt dieses Unterirdischer Donner Dumpfes, langes Dröhnen Entferntes Dröhnen IV |Öfen klirrten ganz leise Os, Österdalen 118 Carl Fred. Kolderup. [No. 10 : 2 Art d | = ; 7 ai SR ; rt der ; = Datum Ort Zeit NS Dauer Bewegung Richtung r= - R 7 7 27. Jan. Sommervold, Hittern!61/4 åa. m. 1,M. Schwache Er- NW-—SO schiitterung | = == Valdersund SLV. ISO NE | — — Bjugn 4a.m. 9) SG — — Skjörn Zittern — — Skjörn 6 a. m. Stösse 0—W — — Örlandet 6.15 a. m. 3 M. Zittern ] — — Trondhjem 6.01 a. m. OM: Erschiitterung SN Fa — Trondhjem 6 a. m. 3 BS. Stösse S0O—NW | == — Singsaker, 1 3 M. I Stoss und FG, Trondhjem Erschiitterung ei == Reitgjærdet 6 a.m. 3 Stösse SW—NO = —- Solhaug, Byaasen | 6 a. m. 1 Stoss, Zittern W—0 == — Heimdal Bahnhof |6.15 a. m. 3—5 8. | Langsame, wel- | SW—NO | PORN | lenförmige Bew. | == -— Selbu 6 a. m. k SW—NO = — Röros VED Ene SME Zittern N—S SF == Röros 6 a.m. Wellenbewegung | WNW—ONOU = — Röros 6 a.m. Starke Erschiit- | sd SN terung | == — Tolgen 3 S. SW—NOM I Tönset Melhus Bahnhof Stören Bahnhof - Holtaalen | | | | Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. LIL kirrten. Einige geweckt Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen IV |Öfen klirrten N V | Hausgeråte und Betten zitterten Getöse wie wenn ein Sturm Mehrere geweckt losbricht IV | Haus bewegte sich, Fenster klirrten IV | Fenster u. Tire klirrten - Dumpfes Dröhnen Beobachter wurde geweckt, Haus Im October 1904 war es eine | zitterte mehr wellenförmige Be- wegung Rollender Laut IV |Glåser klirrten Auf Bakke u. Rustgaarden sehr stark Sausen Sausen V | Bewohner geweckt, Öfen klirrten IV | Beobachter wurde geweckt, Haus krachte ein wenig | Starkes Sausen IV |Öfen und Fenster klirrten, Håuser In Selbu fast tberall be- LE bebten und krachten merkt, nicht in Tydalen | Anhaltendes Rollen IV | Eine Lampe klirrte leise Auf Röros Bahnhof nichts bemerkt Unterirdischer Donner IV | Lampen klirrten Mehr wellenförmig als die friiher beobachteten V | Bewohner geweckt, Betten zitterten, Glåser u. Fenster klirrten Sausen V | Tir ging auf, leichtere Gegenstånde Nichts bemerkt Nichts Nichts bemerkt bemerkt Nichts bemerkt Weder in Holtaalen, Aalen oder Singsaas hat man dies Erdbeben bemerkt 120 Carl Fred. Kolderup. [ No. 10 hi ————— reset ussmesssietesemsmstssmesmmsssme pa : D O Zei = Z Art der ; | = Datum rt eit SEE Dauer Bewegung Richtung = AAR p = 27. Jan Jordalsgrænden 2 M. |Keine Bewegung 8 119. Febr. Eggebönes,Söndmöre|11-19 a. m.|- Wellenbewegung W—0 — — -Flaavær, Söndmöre |11-129 å. m. 9 4. Mårz | Stabben bei Florö | 11 a. m. 3 8. |SchwachesZittern) NO—SW 10 |14. Mårz | Askevold, Söndfjord |101/9 p. m. | —- — Dale, Söndfjord |101/9 p. m. 11 |17.-Mårz| Jondal, Hardanger Ca. 4 a. m. 18 JE er Kristiania Ca. 31/9 a. m. 13 |31. Mårz| Bremangerpollen |9ep.m. Wellenbewegung | WSW—ONO 14 | 28. Mai |Ytteröerne,Söndfjord| 7.26 p. m. Ua JP Wackeln SW—NO 115) 8. Juni Ytteröerne,Söndfjord| 5.52 å. m. 4S. Wackeln N-S 16 | 29. Juni Elverum Po pm: N—S — — Herad X —- — Aasnes, Solör NE Jo: ale 2 scehwache Stösse 17 | 29. Juni | Jondal, Hardanger | 8.55 p. m. 1 Stoss 0—W — — — |Korsdalen bei Jondal 1 O-W — — Strandebarm — — Norheimsund SchwachesZittern — -- Eide, Granvin pm) 1 |IM.(Laut) Stoss NO—SW — — — |Storegraven, Granvin TIM (Gaunt) Stoss NO—SW — — Næsheim, Ulvik | 9 p.m. Hj ML M=0Q — == Ulvik, Hardanger |9.01 p. m 1 Stoss = IN — — Osa u. Ödvenstaa, 2 2 Stösse W—0 Osafjord — = Eidfjord, Hardanger |Ua. 9 p. m SO—-NW —— EE ———ÆÄ— TT —— —- ———— -Ä—- Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. ten. Das Wasser in einem EFimer wurde beweet Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Sausen von einem Schnee- Auchin Öksendalen hat man sturze das Erdbeben bemerkt Donner u. Sausen Öfen klirrten, Gemålde zitterten Dumpfes Getöse G Wagengetöse Unterirdiches Gedröhne Von den meisten Familien bemerkt Starkes Getöse Die Håuser zitterten Einige Leute geweckt Gedröhne Die Frschiitterung von meh- reren bemerkt. Finige Leute seweckt - Donner Schwaches Zittern der Möbel Rollen Das Haus. krachte und bebte, Öfen | klirrten - Rollen Das Haus zitterte Schwache Frschiitterung Bemerkt Nur von wenigen bemerkt Donner und Wagengetöse IV |Lose Gegenstånde klirrten. Eine| Auf der See eine wellen- Schiffbriicke zitterte förmige Bewegung - Donner IV |Der Fussboden zitterte Nichts bemerkt 1006 Nur von wenigen bemerkt Wagengetöse 1V |Håuser krachten, leichte Gegen- Uberall bemerkt stånde klirrten Wagengetöse IV | Krachen der Wånde, Klirren leichter| Ein Pferd erschrocken (regenstånde Dumpfes Rollen IV |Stiihle und Fussboden zitterten, Fen- ster klirrten Pfeifendes Sausen Der Beobachter hiipfte im Stuhle Donner IV | Leichte Gegenstånde klirrten. Wel-| Uberall bemerkt, auch im lenbewegung in einer Wasser-| Freien. Der stårkste Stoss, pfutze der in Osa bemerkt ist Donner IV |Tiöre. Fenster u. Kiichengeråt klirr- WD I 122 Carl Fred. Kolderup. [No.f10i 3 =3 | E Datum Ort Zeit S S Dauer ha Richtung Z | ie | 17 | 29. Juni | Helleland, Lofthus | 9.02 p. m. 1 la M. S—N — — Helleland, Lofthus | 9.03 p. m. 1 20 S. — — Röldal — — Suldal —- — — |Haukeli, Telemarken å — — IVaagsli, Telemarken| 9 p.m. - W-Q — — Grungedal, Tele- marken Pran — Rauland, Telemarken Ca. 9 p. m. 30 S. UN | -— == Vinje, Telemarken | Ca. 9.04 Einige S. V= | pm : Dalen, Telemarken | 9.05 p. m. S0-N4g | == — Bykle und Valle, : | NW—SO | Sætersdalen Ar. — Nissedal ru å og — er Kviteseid, Telemark. 91/4 p. m. å 0-W | — — Lunde, Telemarken Ps, pak Skien Va. Ompam Leichtes Zittern Sr — Skurdalen | 9.15 p. m. -- — Hol, Hallingdal —| 9.02 p. m. tj, M. SW—NO ee — Nes, Hallingdal Ca. 9 p.m. — — Vestre Slidre,” 9.05 p. m. I Ein starker Stoss| SW—NO | Valdres = == Aurland, Sogn —|9.07 p. m. DES: Zittern 0 18 | 3. Aug. Ytteröerne.Söndfjord 10.10 p. m. SND: W0 04 | 19 | 27. Aug.| Aalgaard, Jæderen | 2.02 p. m. 2 SO-NWIE | 20 |4. Oktbr. | Melfjord, Helgeland 10.12 a. m. Ca. 11/9 M.1Starker Stoss mit! NW-S0O Zittern 25. Oktibr. Hönefos SE, Schwache Stösse L- å Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 123 Fortdauerndes Rollen Unterirdischer Dommer Wagengetöse u. Donner ten, die Fenster klirrten stark Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen | Fernes Wagengetöse IV | Das Haus zitterte, lose Gegenstånde klirrten Gedröhne V |Das Haus zitterte stark, eine Tir sprang auf. FEinige verliessen die Håuser IV | Fenster klirrten v Von mehreren bemerkt Nichts bemerkt | Nichts bemerkt | Starkes Wagengetöse IV |Das Haus xzitterte, Kiichengeråt klirrte (retöse wie von Schornsteins-| IV |Das Haus zitterte, leichte Gegen- feuer stånde klirrten - Schwaches Wagengetöse Keine Wirkung - Wagengetöse IV |Das Haus zitterte ein wenig (retöse IV | Fenster und Öfen klirrten Donner u. Wagengetöse IV |Tiöre klirrten, der Fussboden zit- In Badstuedalen ? Erschiit- | terte terungen, die Arbeiter ver- liessen ihre Barakke Von wenigen bemerkt IV | EinmigeHåuser zitterten, Öfen klirrten Das Erdbeben bemerkt Sehwaches Wagengetöse | Von einer Frau bemerkt Donner u. Wagengetöse IV | Fenster und Öfen klirrten Fortdauerndes Rollen und| V | Håuser zitterten, leichte Gegen- Uberall bemerkt ke Wagengetöse stånde klirrten. Fin Bett zitterte. Kiichengeråt fiel herunter Die Wånde zitterten IV | Die Wånde krackten, Gemålde zitter- Unterirdischer Donner Eine Tiir klirrte Der Leuchtt. zitt. ein wenig Von mehreren bemerkt Öfen klirrten 124 Carl Fred. Kolderup. k | - 2 Art d E - : G å rt der ae — Datum Ort Zeit N:5 Dauer = 28 - Bewegung Richtung Hr =o an 5 Oker Vikersund Cada mm — -— Modum SG ho MG Wellenbewegung W—0 —- == Haugsund Ca. 5 a. m. — — Mjöndalen Ca. 5 a. m. 1—2 S —= == Eker — — Fiskum 5.05 å. m. 1/a M. Stoss N—S — -— Skollenborg 5.06 å. m. 1 15 S N—5 =- —- Rollag, Numedal 5.08 åa. m. — — Flesberg, Numedal — — Svennesund, Numedal —- — Jondalen, Numedal — — Kongsberg Bahnhof | 5.02 a. m. 20 S ae == Kongsberg 15.09 åa. m. 2 Å — == Kongsberg 5.07 å. m. =B85 Stoss pi — Kongsberg 5.07.30 a.m. 0-W Sr ÆE Fiskum de —= Lier | PR == Drammen 5.06 å. M. Stoss | | Er | 2 — Saggrænden, | Numedal | | == — Komnes, Numedal | | —= — Lardal u. Sandsvær | 5.05 a. m. | Alle Leute seweckt Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 125 | Laut | Stårke Wirkungen Bemerkungen (etöse IV—V| Hiiuser zitterten, Fenster klirrten. Die meisten Leute geweckt Wagengetöse V |Håuser zitterten, Fenster klirrten. Die meisten geweckt IVV Beobachter schlåft fest, aber wurde doch geweckt Getöse Leute geweckt |[Nicht so stark wie in Kongsberg Rollen IV | Öfen u. lose Gegenstånde klirrten. Leute geweckt | Getöse | Die stårkste Erschiitterung |-seit 23. Oktober 1904 Schwaches Getöse IV |Der Ofen klirrte | % Das Erdbeben wurde be- merkt Getöse | IV |Håuser zitterten stark Gewaltiger Knall IV |Das Haus zitterte stark IV Gegenstånde auf dem Wånden zit-| In der Nacht eine kleine terten Erschiitterung bemerkt Wagengetöse V |Leute wurden geweckt und standen aut. Leichte Gegenstånde klirrten. Eine Wiege wurde bewegt Dumpfer Knall IV |Håuser zitterten; Fenster, Öfen u. leichte Gegenstånde klirrten. Leute ceweckt Stark Wagengetöse Leute veweckt IV |Ein Ofen klirrte. Beobachter ge-| Viele wache Mennschen weckt fiihlten nichts Das Getöse dauerte långer als am 23. Oktbr. 1904 Ein Bett zitterte | V | Fenster, Öfen und Glåser klirrten. eg > Carl Fred. Kolderup. [No. 10 å = 5 E Datum Ort Zeit S 8 | Dauer Bore Richtung Z SE Al OG Sande Schwacher Stoss — — Holmestrand == — Sandefjord 2 — = Larvik sg — Staværnsodden — — Fon 15—20 S =D Ve = Notodden, Telemark. — — Bø, Telemarken Ma UG == — Luxefjeld 5.03 å. m. FG — Löberg, Gjerpen |Ua.5 a. m. S—N = —= Skien 5.07 åa. m. NW-—S0 = — Asker å — —= Moss und Jelöen 22 121. Oktbr.| Sörfjorden, Helge- |4.05 åa. m. 15 8. |Zittern und ein | SW—NO land starker Stoss 23 128. Oktbr. Kongsberg 3.20 åa. m. 24 |10. Novbr.! — Utvær, Sogn 1007. m: 20 S Zier N—S8 — — Dale, Söndfjord == — Holmedal, Söndfjord 1012 Oo W 25 117. Decbr.| Örsten, Söndmöre 0 S—N 26 125. Decbr. Ytteröerne, Söndfjord| 6 p. m. 3 Wakkeln SW—NO — Prestskjær, Reketfj. 48. SO—NW 1908] Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 127 prs Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen Keine Aufmerks. erweckt Bemerkt; aber nicht stark. Nichts bemerkt Nichts bemerkt Nichts bemerkt Ferner Donner IV |Klirren des Ofens Leute geweckt Wagengetöse Unterirdischer Donner IV |Öfen und Lampenschirme klirrten Wagengetöse IV |Öfen klirrten. Leute seweckt | Ebenso stark wie im Januar - Wagengetöse IV |Krachen der Wånde. Beobachter geweckt | Getöse IV |Öfen klirrten Unterirdischer Donner Das Panel krachte, Öfen klirrten Starker unterirdischer Donn.! — Starkes Getöse Getöse Öfen und Fenster klirrten Rollen Ein Ofen klirrte Bemerkt | Von mehreren bemerkt Von vielen beobachtet Unterirdisehes Rollen Zittern und Klirren der Gegenstånde Auch auf Kinn beobachtet Registrierungen an der seismischen Station in Bergen im Jahre 1907. Von Carl Fred. Kolderup. Die Station, die am 25ten Mai 1905 ihre Wirksamkeit begann, wurde in einem Kellerraum in Bergens Museum eingerichtet. Die seographisehe Lage ist 60” 23" 45" n. Br. und 59 I8R die Meereshöhe betrågt ungefåhr 20 M. Als Seismograph fungiert der Strassburger Horizontalsehwerpendel. Man hat zwei Kompo- nenten, von denen der eine in der Richtung Nord—Siid (A), der andere in der Richtung Ost—West (B) eingestellt ist. Im Erdbeben-Verzeichniss sind folgende Abkirzungen ange- wendet: Vi = erster Vorlåufer, Va = zweiter Vorlåufer, B = Beginn des Hauptbebens, M = Maximum des Hauptbebens, P = Periode, Å = Amplitude (doppelte). Zeit = mittlere Greenwich- Zeit, gezåhlt von Mitternacht bis Mitternacht. 4. Jamuar. Ungefåhr um 6 Uhr wurden einige sehr schwache Wellen registriert. Aller Wahrscheinlichkeit nach gehören sie dem Maximum desjenigen Erdbebens, das sich von dem niederlåndisehen Ostindien nach Europa fortpflantzte. In Strassburg wurde das Maxi- mum um 5156" von Wiecherts grossen astatischen Pendelseismo- meter registriert. 19. Februar. Ungefåbr um 18 Uhr fing eine mikroseismisehe Bewegung an, die wåhrend der Nacht stårker und regelmåssiger wurde. 20. Februar. Die mikroseismiscehe Bewegung setzte den ganzen Tag fort, wurde indessen am Abend schwåcher. 21. Februar. Die mikroseismisehe Bewegung setzte auch diesen Tag fort. 14. April. Im Laufe dieses Tages wurden mehrmals schwache mikroseismisehe Bewegungen registriert. 1908] Erdbeben in Norwegen im Jahre 1907. 129 15. April. MØ Vea B M A P E A.. 6223m44s 6233mQ06s 6: 16m94s 7h5m90s l.2mm. 206. 8L35m 20s B.. 62 28m 48s 61 39m 468 713m96s l.0mm. 918. 7h48m 44s Dies Erdbeben wurde in Mexico, wo Chilapa und Chilpancingo zerstört wurden, gefuhlt. 18. April. Lange, sehwache Wellen. Anfang M A 2 Ende Da Oå. 2lb 51m 21h 59m 358 0.4 mm. 208. 299h 17m ca. pe Ga Ok 49m 305 21h 52m 48s 0.5 mm. 208. 29h 1 4m 308 Das Erdbeben stammt wahrscheinlich wie das folgende von den Philippinen her. 19. April. Anfang M E Å uses Oh 43m 9288 1h 11m ca. 18:52 d00 Oh 49m 568 Oh 46 308 1h 1 1m 308 Lange schwache Wellen mit kleineren Amplituden als am 18ten April. Die registrierten Wellen gehören wahrscheinlich dem Haupt- beben zu; die Wellen der zwei Vorlåufer waren zu schwach um registriert zu werden. 24. Mai. Einige mikroseismische Wellenziige. Ål MØ Anfang Ende Ao 5 311 O6S 51 48m 988 Be ng 5h 3612 068 Das Pendel B hat nur eine einzige Welle registriert, das Pen- del Å dagegen mehrere lange Wellen. 1. Juli. Mikroseismische Bewegung, namentlich von Å registriert. JUDE ODE — — TE JOD —- — oe Jola. — — FS -— — 5 SND — —— 18. Juli. Sehr sechwache mikroseismisehe Bewegung. 21. October. Anfang M A E ÅL GT ee 4h 31m 28s 4h 51mm 48s 7 mm. 5n 11m 048 BJ EE 4h 32m 1 [8 4h 51m 28 31.5 mm. 5h 10m 02s Das Erdbeben stammt von Buchard oder Samarkand. DN Bergens Museums Aar Planche I. Bergens Museums Aarbog 1908 No. 10, Tel Te S e gå CE : & Te) 12 Oo TO omsNs es 3 DD ES8E8 FELE ad 2PEHEEEST5 3 £+L o0m800=5 => 8 å OE OS OE e JANG NN % [0] p 2 De ee å nZnnz2o9E no - å NE PG > Div, KA NU E. ; Å «STE å vå = HD Sul: == E eg å RASE AD v = EN VRI AØL = ETE BE R = 5 SEE 0 F E å vo = (1 å E — <«( R å 37 1 | = og me eo) = ØY a= &S> æ=, lefte e 3di NG HH BERE då oa 3] — å | å A w Re 1 MUSE * — Å 4 HETER: Om ATR — 2. S. K. SELLAND: —Floristiske undersøgelser i Hardanger. II. (Med 2 tekstisnrerLu SL vlra Eva Gr Ø gn 1—19 8. HaaKON SCHETELIG og Å. W. BRØGGER: Fortegnelse over de til — Bergens Museum i 1907 indkomne saker ældre end reformationen. With List of HMlustrations in English. (Med 14 tekstfigurer)....... 1—45 4. Kr. Høye: Untersuchungen iåber die Scbimmelbildung des Berg- * fisches; (Mit 10 Fext-Tafelm GS JE SENGER Eee. 3 1—29 5. Harry Fett: Hellig Olavs martyrgrav. Et bidrag til ottekantens forhistorie. (Med 17 illustrationer i teksten) ......-.-aoiarnurvenv Se EN Indhold af 2det hefte. 6. H. KaLpHoL: Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartæråfleiringer.: (Med 2 planchér)ui ist ranke Keke Ketose SA 1—48 7. JAMES Å. GRIEG: Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna | i ældre tider. I. Hjorten. (Med 7 tekstfigurer) ...«.»<+mas. sees 148 8. E. JØRGENSEN: /Orchis maculatus L. >< Coeloglossum viride (L.) HARTM. : (DGt: 5 Figyren) 0 Tr Skee Aske PE G) 9. Dr. HAAKON SCHETELIG: Pierres å Feu Néolithiques de la Norvége. | (Avec 4 figures dans le texte) ...-:..ervantre konas kl FE IS 10 01—8 10. CarL FrED: KOLDERUP: Jordskjælv i Norge i 1907. (Resumé in deutscher Spracbe). (1 kartplanche). Anhang: Registrierungen an der seismischen Station zu Bergen im Jahre 1907. ......isvuir å. 2199 Indhold af 3die hefte. 11» A. W. BRØGGER: Et norsk ravfund fra stenalderen. (Med 17 tekst- fØUren kvar: ad ae nniye se Sr redd | eat see OE 1—32 192. Arr WOLLEBÆK: Remarks on Decapod Orustaceans of the North Atlantic and the Norwegian Fiords (I & II). (With 13 Plates and Figures: in; thé Texts. kanter. Maurier sd ee 1—77 13. Jens HormBor: Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. (Med d:tekstfigurer) Aku £G4re ads SE pep Ka ide nei 129 14. LEONHARD STEJNEGER, U. S. National Museum: Hjorten og den. skotsk-norske landbro .:.-.osvvas Å Ree Dre ke OE 1—10 15. HAAKON SCHETELIG: Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. (Med 14 figurer i teksten) ....-..oavoavønvvr ka 1—21 Indhold af 1ste hefte. HJALMAR BROCH: Norwepgische Heringsuntersuchungen wåhrend der Jahre 1904—1906. (Mit I Figur im Texte, 3 Karten und 10 Tafeln) F9, 69. Side 8 Bergens Museums Aarbog 1908. Nr Et norsk ravfund fra stenalderen. Av A. W. Brøgger. (Med 17 figurer i texten). Ile I det kgl. Videnskabsselsk. Oldsagssamling i Trondhjem op- bevares siden 1881 et litet ravfund, der ved nærmere betragtning vil vise sig at ha nogen betydning for forståelsen av kulturforbin- delserne i det nordlige Norge i en del av den forhistoriske tid. I 1881 fandtes på gården Linnes, Stoksund s., Bjørnør pgd., Søndre Trondhjems amt, fem hængesmykker av rav?) (fig. 1—23). Fire av disse er kun litet til- dannede plateformede stykker, med hul i et hjørne eller ved en kant. Det femte derimot har formen av et dyr (fig. 1); snuten og øinene samt ører er gjengit, men uten nogen detaljer; forbenet er bevarei, mens det ser ut til, at bakbenet er avbrukket. Ende- lig har dyret været forsynet med en halestump, der muligens og- saa er ufuldstændig i dets nu- værende skikkelse. At dette stykke har været bestemt til at bæres som smykke, eller vel helst som en amulet fremgår av det hul, der er anbragt på ryggen av figuren. Det kan naturligvis kun være gjenstand for gjætning, hvorvidt denne figur skal kaldes bjørn, vild- svin eller muligens et andet, større pattedyr. Dette er ikke av nogen væsentlig betydning ved den foreliggende undersøkelse, der kun skal behandle det rent arkeologiske ved dette fund. For den religions- historiske forsker vil det naturligvis være vigtig at kunne avgjøre Fig. 1. Rav. Linnes, Stoksund, S. Trond- hjems amt, Norge. Ua. 11. 1) Ab. 1881, p. 116, nr. 62 og avbildningerne sammesteds pl. II, tig. 14 og 15.. Trondhj. Mus. 2667. Hr. Overlærer K. Ryen har været så velvillig at skaffe mig fotografi av disse stykker. Å A. W. Brøgger. [Nr. 11 det. Der er kun ét forhold, som jeg her skal peke på, og det gjælder den plastiske gjengivelses art; dyret er fremstillet sym- metrisk, med såvel begge forben som bakben i et stykke. Findestedet ligger på en ø i Stoksund sogn, ca. 70 km. i like linje nord for Trondhjem. K. RyeH antar, at det er optat ved gravning av en myr, og det blev opgit at det skulde være fundet 2 alen dv Sem dyp rede denne | | Dette merkelige fund har i flere hen- seender stor interesse, og det skal derfor gjøres til gjenstand for under- søkelse, hvilken stilling og betydning det kan tilmåles. Da fundet 1 sin tid fremkom, hen- førte Overlærer K. RyauH det til (yngre) jernalder, og i virkelig- heten var der adskillig som talte herfor. Der findes nemlig fra flere fund nogle dyrefigurer av rav, der utvilsomt tilhører en del av jern- alderen. — Således op- bevares der i oldsaks- samlingen 1 Kristiania tre merkelige dyrefigu- rer av rav (fra Inderøen i Nordre Trondhj. amt og fra Råde 1 Smålencne), avbildede i 0. RyaH, Norske Oldsager, fig. 317 og 318; de har en høist forvreden stilling, og synes, med den sterkt utprægede stilisering av lemmer og krop at passe ind i den nordiske dyre- ornamentik fra jernalder. Et lignende stykke omtaler ogsaa IJORANGE fra Romsdalen.) Når det endvidere betænkes, at ravperler fore- kommer i ældre og yngre jernalders grave i Norge, var det rimelig at henføre dette isolerede fund til jernalderen. Under en studiereise Fig. 2. Rav. Linnes, Stoksund, Norge. "hj. 1) Samlingen af nordiske oldsager i Bergens Museum, Bergen 1876, p. 110: dette stykke er efter velvillig meddelelse av Dr. H. ScøkteLiG av gagat (jet.). 1908| Et norsk ravfund fra stenalderen. 5 til nordeuropæiske museer blev jeg imidlertid opmerksom på nogle lignende ravfund, der tydeligvis måtte hænge sammen med det trønderske, og jeg samlede derfor leilighetsvis materiale til belysning herav. Det vil av dette fremgå, at de trønderske stykker må skrive Fig. 3. Rav. Jylland. (Efter skisse av forf.). !/j. sig fra stenalderen, og at de gir et uventet godt bidrag til belysning av handelsforholdene i neolitisk tid. Fra hele Nordeuropa findes der, såvidt jeg vét, kun fem stykker, der direkte kan sammenlignes med Linnesfundets dyrefigur. Fig. 4. Rav. Danmark? (Efter skisse). 1. I Nationalmuseet i København findes der en ravfigur, gjengi- vende et dyr, ,vistnok en bjørn*;") den er av lyst, vakkert rav. 1) Museumsetiketter, 86—88, no. 17. 6 Å. W. Brøgger. [Nr. 11 Hovedet er godt formet, uten øine eller angit mundparti (fig. 3. Nationalmuseet A 8411). Ørerne findes ikke markeret som på Linnesstykket. Halsen er uthævet ved en sterk fure. Forbenene er angit, mens bakben og hale mangler. Det væsentlige ved stykket er at det er gjengit efter samme plastiske system som Linnesfiguren, nemlig seet.fra siden. Hertil kommer, at figuren er orneret med fint indridsede rutemønstre og siksakmønstre, et forhold som har nogen betydning. Noget hul til at bæres i som amulet har stykket ikke. Det er fundet i en myr ved Resen, Viborg amt, Jyllamd, om- trent 800 km. i like linje s. for Linnesstykket. I Nationalmuseet, København, findes der yderligere en liten dyrefigur av mørkt rav, hvorav her vedføies en skisse (fig. 4. National- museet 8046), dette stykke har tilhørt samlingerne i det kgl. kunst- Fiøx5d. Rav: | Kristolp Dana kammer, og er desværre ikke lokaliseret; den betydning det har forringes herved i væsentlig grad. Det tredje stykke opbevares 1 museet i Stettin, og fandtes i 1887 i det østlige Pommern. Det er et temmelig stort stykke, av gult, gjennemsigtig rav, 10 cm. langt og nokså tykt, fig. 5. Ho- vedet og mundpartiet er godt gjengit, men uten andre detaljer end øine og ører, der er markeret ved knopper. løvrigt har det den største likhet med det jydske stykke: forben, ganske korte bakben, og forresten noget klumpet utført. I bakdelen er anbragt et litet hul, 3 mm. i gjennemsnit, til ophængning av stykket. Det bærer ingen ornamenter."”) Denne figur, der publiceredes som ,,en 1) Monatsblåtter, herausgegeben von der Gesellschaft fir Pommersche Ge- schichte und Altertumskunde. Stettin, 1887, p. 15. Den fig. 5 gjengivne av- bildning er tat fra Zeitschrift f. Etnologie, Verhandlungen, 1887, p. 401, hvor R. Vircnow har behandlet figuren og henført den til stenalder. 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 7 amulet av bjørneskikkelse" fandtes i en torvmyr i Kr. Stolp, noget vest for Danzig, eller omtrent midtveis mellem Danzig og Stettin; avstanden fra det jydske findested er i like linje omtrent 500 km., fra det norske ca. 1200 km. Noget forskjellig fra de fire her gjengivne stykker er en dyre- figur av rav i Berlins Museum fir Völkerkunde!); den hele figur er her noget mere utformet, med et sterkt lutende hoved, hvor mulen er markeret, tillikemed øinene. Ører mangler. Både forben Fig. 6. Rav. Woldenberg, Bez. Frankfurt. */. og bakben er modellerede, og eiendommelig nok forenede nedentil; muligens kan dette tyde på at stykket har været båret ophængt på en kjæde eller ved en snor. Det hele stykke er ornamenteret med en prikornamentik, der vil sees at ha megen betydning for dets datering (fig. 6).”) Likeså vanskeligt som det er ved samtlige foregående stykker at angi dyrets art, likeså vanskeligt er det her at si, om der er tænkt på hest, bjørn, elg el. lign. Det er fundet ved Woldenberg i Kr. Fyiedeberg, Reg. Bez. Frankfurt, omtrent 1) I museets katalog I f. 6646. Berliner Verh. 1881, p. 297, og 1884, p. 569. 2) Jeg: skylder Professor Dr. Görzzs velvilje ovenstående avbildning. 8 A. W. Brøgger. [Nei midtveis mellem Stettin og Posen, og ikke langt fra det foregående stykke; de nærmere fundomstændigheter er mig ikke bekjendte. Til disse ravstykker kan føies endnu en figur i Museet i Berlin, fundet i omegnen av Daneig.') Det er et tarvelig tildannet dyr med hul til ophængning og minder noget om Woldenbergfiguren. Vircnow tar ikke i betænkning at henføre det til stenalder, en bestemmelse, som grunder sig på studier av snitflater ov prikorna- menterne. Disse sex fund hænger tydeligvis sammen på en eller anden måte; deres meget spredte forekomst tyder allerede 1 og for sig på muligheten av utstrakte handelsforbindelser, og dette vil bli ganske klart, når de sees i lyset av større forhold. Vistnok er ingen av stykkerne aldeles lik hinanden, således at de kunde antas at være arbeidet av samme hånd; men de kan allikevel sies at hænge sammen, når denne sammenhæng sees på en større bakgrund. De er nemlig de eneste i rav utførte dyrefigurer i nordeuropæisk sten- alder; de er alle sex fremstillede med forben og bakben hver for sig i et stykke og søker tydeligvis at gjengi et eller andet patte- dyr. Det vil sees at allerede dette er tilstrækkelig til at begrunde en sammenlignende undersøkelse. Først og fremst må der imidlertid spørges, hvad der gjør det sandsynligt, at disse stykker virkelig skriver sig fra stenalderen. Ved avgjørelsen herav kommer flere forhold i betragtnine. Det jydske stykke er orneret med fine rutemønstre og siksakorna- menter og er allerede av den grund av S. Mörrzr henført til sten- alderen. Disse ornamenter findes forholdsvis almindelig på gjen- stande fra hele den nordiske stenalder.*”) Særlig oplysende er her- ved et ravstykke orneret med rutemønstre, fra Danzig; dette stykke er av R. KurBs sammenstillet med de store fund fra Schwarzort, Østpreussen;*) som det nedenfor vil sees, er disse fund daterede til stenalder og av den største betydning for forståelsen av rav- industrien. Meget oplysende er den bore-ornamentik, der sees på det tyske stykke, fig. 6. Dr. S. Mözzzr utviklede 1 1896 at den på visse 1) Vircnow i Berl. Verh. 1884, p. 566 ff. *) Jeg har anført exempler i , Vistefundet". Stav. Mus. Årsh. 1907, p- 48. 3 Dr. R. Kruzss: Der Bernsteinschmuck der Steinzeit von der Baggerei bei Schwarzort, Beitråge zur Naturkunde Preussens. B. 5. Königsberg 1882, Phone 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 9 alder kunde dateres tilbake til de ældre avsnit av neolitisk tid.') Dette vigtige kjendemerke henfører således med overveiende sand- synlighet det tyske stykke til stenalder. Hertil kommer, at ravstykker fra dansk forhistorisk tid over- hovedet meget sjeldent forekommer utenfor stenalderen, og videre at det jydske stykke er fundet i en av de mest typiske danske rav- trakter, hvor stenaldersfolket har efterlatt sig svære ravfund på tusener av stykker. Videre må det nævnes, at ravsmykker som de fire plater fra Linnesfundet er meget almindelige 1 dansk og østbaltisk stenalder.*) De må henregnes til den klasse, som S. Mutter, C. NEErGaAarD 0. a. har kaldt uregelmæssige stykker, der utgjør en væsentlig procent av de i myrene fundne ravsaker i Danmark. Endelig er der et ganske avgjørende bevis for, at samtlige stykker er neolitiske. Det vil fremgå nedenfor at den dyreskulptur, ut fra hvilken disse fire nordeuropæiske stykker er formede, karak- teriserer et bestemt avsnit av stenalderen og er likefrem typisk for denne. Det må betones, at man her står likeoverfor realistiske gjen- gjvelser av dyr i motsætning til den meget utbredte stilisering i jernalder og bronsealder. Idet jeg således ikke anser det nødvendigt at levere yder- ligere bevis for at disse stykker skriver sig fra stenalderen, vil det være av interesse at følee sammenhængen noget nærmere, for her- jgjennem at kunne bestemme betydningen av det trønderske fund. Der er to hovedveie for en sådan undersøkelse. Først bør rav- handelen i nordisk stenalder kunne gi os værdifulde oplysninger om kulturindflydelsernes veie. Dernæst vil dyreskulpturens utbredelse i Nordeuropa peke på de hovedveie, ad hvilke gjenstande som Linnesstykkerne kan være indført. 2. Ravet og dets benyttelse i forhistorisk tid er et av de emner, der tidligst behandledes i nordisk arkeologi. Allerede ved det 19de århundredes begyndelse gav danske forskere udmerkede bidrag til 1) S. Mözzzr, Nye Stenalders Former. Ab. f. nord. Oldk. 1896, pag 325— 341; se særlig: p. 339. 2) Meget lignende stykker hos R. Kurs, pl. V, fig. 4 og 5. 10 Å. W. Brøgger. [Ned ravhandelens historie.”) Rik er den litteratur, der arkeologisk, filologisk og geologisk-botanisk har søkt at utrede og belyse den store betydning ravet har havt for de forhistoriske kulturindflydelser eg kulturforbindelser mellem nord- og syd-Europa. Resultatet av disse forskninger berører mindre det foreliggende spørsmål. Her er det kun av vigtighet at peke på de kjendte tins ved ravets forekomst. Som det er vist av forskere som Zappacr, Herms, ConWENTz*) etc., er ravet et harpixprodukt fra de oligocæne bartrær, der voxede meget almindelig i det sydlige Skandinavien og Finland; herfra er harpixen ved elvene ført ut i Østersjøen og Nordsjøen og sunket tilbunds sammen med det oligocæne ler. Dette ler, den såkaldte ,blaue Erde* findes nutildags i størst mængde ved Samland i Øst- Preussen. Ikke små mængder skylles også op på kysterne av Vest- jylland på samme måte som ved Øst-Preussen. Således er det gåt til, at der i det væsentlige kun findes to store områder for ravfore- komster 1 det nordlige Europa: et østbaltisk med centrum i Øst- Preussen; og et vestlig med centrum i Jylland, med størst rigdom på et strøk fra Nissumfjord til Fanø. Det er vanskelig at si hvilket av disse områder har ydet mest til den almindelige handel Europa over. Det skal nemlig erindres, at ravet i de senere perioder, bronsealder og jernalder har været utført i ikke liten utstrækning. Holder man sig imidlertid kun til stenalderen, synes det som om Jyllands rav har været benyttet i vel så stor utstrækning som det østbaltiske. | I Danmarks stenalder har ravet været et meget almindelig stof til smykker.” Der kan skilles mellem gravfund og mosefund, som tildels indeholder forskjellige former. Et av de største mosefund er fra Torslev 1 Vendsyssel og bestod av over 5500 ravperler, som var nedlagt i et lerkar. Et andet betydeligt fund gjordes ved Læsten, Viborg amt, og indeholdt 4000 stykker.*) Ikke få mose- fund indeholder mellem 100 og 200 stykker, og enkelte mellem 1) Nævnes bør den klassiske avhandling av E. UO. Wercaurr i Danske Videnskabsselsk. histor. og filol. avhandl. 1836. Bind V. 2) H. Conwentz, Monographie der baltischen Bernsteinbåume, Danzig 1890, gir p. 2—3 fuldstændig fortegnelse over den geologisk-botaniske litteratur. 3) U. NEERGAARD 1 AD. f. nordisk oldkynd., 1888, gir en oversigt over for- merne. S. MöLLEr i , Vor Oldtid*, bronsealderen, VI, gir en oversigt over rav- handelens betydning. 4) Nationalmuseet, Veiledning for de besøgende (1908), no. 52, — Museums- etiketter, 83—88, no. 1. — Amnaler for nord. oldk. 1838. 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 11 1 000 og 2000. Denne store rigdom på rav, der er nedlagt 1 votiv- og depotfundene er ganske enestående. I gravfundene, hvor rig- dommen også kan være anseelig findes gjerne de omhyggeligst for- arbeidede stykker, øxe- formede perler, ete., mens mosefundene inde- holder rækker av mere eller mindre tilformede stykker, ofte meget ure- selmæssige. De største fund skriver sig fra Jyl- land; men der er heller ikke få fund fra øerne. Ganske betydelig er forskjellen i ravrig- dom fra stenalder, når man fra Danmark går til Sverige.') Her findes ravperler i grave Vvæ- sentlig fra Våstergöt- land, ellers kun spar- somt fra de sydligste dele av landet. Ffter de naturlige forhold ved ravets forekomst er dette meget rimelig. Der findes vistnok rav ved Skånes kyster, kastet op på land av sjøen; men dette kan ikke sammenlignes med rigdommen fra —Jyl- land eller Øst-Preussen. Myrfundene er også sjeldne 1 Sverige. Der Fig. 7. Hængesmykke av fire halvmåneformede ravskiver, den ene set fra siden. Berge, Herø, Romsd. 1. 1) H. Storpe i Congrés international d'archéologie, Compte rendu, Stock- holm 1874, p. 777. — 0. Monrtznms, Kulturgeschichte Schwedens. Leipzig 1906. 12 A. W. Brøgger. [Ned er dog to stykker, der bør fremhæves. Det ene er en skafthuløx av rav, fundet i Bohuslån, vistnok et av de største ravstykker i Norden, over 12 em. langt.") Formen er ikke almindelig i nordisk stenalder. Det andet stykke er det i Dr. O. Armerzns opsats , Nordiska stenåldersskulpturer* fig. 9 avbildede menneskeansigt av rav fra Våstergötland.*”) Som Dr. ArmaGrEen i denne opsaåts har utviklet, er det overveiende sandsynlig, at dette stykke er resultat av en typisk østlig import. Jeg får nedenfor anledning til at omtale Dr. ALMGRENS avhandling nærmere. — Fra det øvrige Sverige findes ikke rav hverken i gravfund eller myrfund. Av interesse vilde det været, om man fra Gotland hadde kunnet peke Fig. 8. Rav. Schwarzort, Øst- Fig. 9. Rav. Schwarzort, Øst- Preussen, "1. (Efter R. Kuzss). Preussen, "|. (Efter R. Krrgs). på ravfund. Jeg kjender ikke til noget herfra, som kan dateres til stenalder. Som det allerede ovenfor er pekt på, er rav i Norge fra sten- alderen sågodtsom ukjendt, når netop undtages Linnesfundet og et fund til, der her skal omtales. Til Bergens Museum indkom der i 1894 fra Søndmør et myrfund, indeholdende fire hængesmykker av rav.3) Fig. 7. De blev beskrevet av Dr. GustaFson, der strax henførte dem til stenalder. Endskjønt der ikke kjendtes tilsvarende stykker fra Danmark var det utvilsomt at de ifølge hele sin karakter måtte skrive sig fra stenalderen. Det er nu ganske interessant, at man kan påvise aldeles lignende stykker fra de store Schwarzort- 1) Monrznivs, Kulturgeschichte, p. 56, fig. 91. *) Fornvånnen, 1907, p. 113. 3) G. GUSTAFSON, Fortegnelse over indkomne sager 1894, Bergens Museums Årbog 1894, no. 6, p. 8 og pl. I. (B. 5048). 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 13: fund i Øst-Preussen,!) fig. S—9. Formerne for alle de ravsmykker man finder i myrfundene er, som S. MöLter har fremhævet, i al- mindelighet ikke så smukke eller regelmæssige som gravfundenes rav. Der findes en mangfoldighet av varieteter i myrfundenes forskjellige former. Det bør derfor naturligvis ikke tillærges for stor vegt, at der ikke i Danmark findes absolut lignende stykker som Herøstykkerne. Men når ravfund iøvrigt i | Norge er så sjeldne, får lik- heten med det østpreussiske stykke en særlig vegt. Dette fund er gjort 1 myr, efter op-' samecan 2 alen, d. v. s. 17 m. dypt i denne, på gården Berge, Herøen 1 Søndmør, alt- saa ca. 300 km. sydvest for Linnesfundet. Av interesse er det endvidere, at der til Bergens Museum i indevæ- rende sommer indkom to al- deles lignende hængesmykker, sandsynligvis fra samme finde- sted på Herøen, fig. 10. Alle- rede her bør det derfor frem- hæves, at de eneste norske ravfund fra stenalderen som findes, er gjort i det norden- fjeldske Norge, i et stenalders- område, hvor de sydskandina- viske kulturindfiydelser ikke på langt nær har havt den ie fi betydning som i det sydlige, : særlig sydøstlige Norge. Det skal sees, at denne omstændighet er et væsentlig moment. I Fimland er ravfund overmåde sjeldne. Kun tre fund er der, som kan henføres til stenalder. Det vigtigste av disse er det menneskeansigt, der er avbildet hos AsrrrIn*) p. 13, og som er Rav. Søndmør. !/. 1) R. Kræss, 1. c., taf. III, fig. 2. Stykker av samme hovedform taf. V.. fig. 2—6, særlig dog taf. IV, fig. 29. *) R. Asper. Antiquités du Nord Finno-Ougrien. Helsingfors 1877. 14 Å. W. Brøgger. [Nr fundet i Sakkola sogn, Viborg lån; dette findested ligger på vest- siden av Ladogasjøen, litt nord for den tinske bugt. Som Dr. 0. ÅLMGREN 1 den nævnte opsats har utviklet, er dette menneskeansigt i slegt med det svenske fra Våstergötland, samt med lignende figurer fra Schwarzort ved Kuhrische Nehrung. Denne merkelige skulptur- gren hænger på det nøieste sammen med den dyreskulptur, der skal behandles i næste avsnit. Her skal der pekes på, at den finske figur har sin parallel i ansigter av brændt ler fra de ålandske bo- pladse.*) Videre bør det merkes, at lignende menneskeansigter findes fra Øst-Preussen og Polen; endelig er det ikke uten betydning, at man gjenfinder den samme skulpturkarakter i sibiriske fund fra sten- og kobberalder.*”) Fra Finland iøvrig opbevares i museet i Helsing- fors et meget smukt ravstykke, fundet i myr i Muola sn., Viborg lån. Det har hul til at bæres som smykke og minder ganske meget om Linnesstykkerne i formen.*) Et lignende stykke noterede jeg fra Evijårvi i Vasa lån, helt ved vestkysten, litt sydvest for Ny- Karleby. Det bør endelig også anmerkes at stykker av samme karakter som ravsmykkerne findes i skifer fra flere finske fund. Går vi fra Finland sydover til de russiske og tyske Østersjø- provinser, vil vi ikke møte nogen egentlig ravrigdom fra stenalder nogetsteds, før vi atter kommer til Øst-Preussen. Herfra er der, som allerede pekt på, store masser av ravfund, som nu fylder rav- museerne, de offentlige og private, i Königsberg og Danzig. I første række står her de oftere nævnte fund fra Schwarzort ved Kuhrische Nehrung. Adskillige fund er gjort i de indre provinser av landet.*) Også ved Danziger Nehrung er der gjort et større myrfund av rav (Provinizal-Museum i Danzig). Men allikevel kan ikke det øst-vestpreussiske centrum i stenalderen måle sig med det danske. 1) J. Arto. Die Steinzeit in Finnland, p. 1883. 2) Aspen, 1. c. fig. 300 o. åa. st. Å. Heir, Antiquités de lå Siberie occidentale etc., Memoires de la Societé finno-ougriennes, t. VI. Helsingfors 1894. - Særlig figurer av træ i stenaldersfundene fra OQural etc. Jeg undlater her en videre utredning av denne sammenhæng, der må sees på et større orundlag. 3) Å. Hackman og H. Heer, Vorgeschichtl. Altertiimer aus Finland. (Helsingfors 1900). Taf. 28, fig. 11. 4) Statens Histor. Mus., Helsingfors, kat. no. 3922:2. 5) H. Kemkze, Katalog des Prussia-Museums zu Königsberg i. Pr. Teil I. Königsb. 1906, p. 26, etc. — Et enkelt ravfund fra en stenkiste kjendes tra Pommern», Kr. BenrGarp, litt n. ø. f. Stettin, ikke langt fra kysten. Gjenstan- dene bestod her dels av øxeformede perler og dels av skiver. (Stettiner-Museet). 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 15 Vistnok bør det bemerkes, at området ikke er så omhyggelig undersøkt som det danske er; muligens ligger heri for en del årsaken til, at det østbaltiske ravområde ikke kan op- vise så rike og mange fund som det jydske. Her er dette imidlertid ikke væsentlig. Det ojælder kun at fastholde, at det østbaltiske område har ydet adskillige ravfund fra sten- alderen, og at den naturlige rigdom her har været utnyttet forholdsvis godt. Spørges der nu, efter denne lille under- søkelse av ravcentra i nordeuropæisk sten- alder, hvorfra Linnesstykkerne kan stamme, måtte der svares: antagelig enten fra Jylland, eller fra Øst-Preussen. Det kan betragtes som givet, at ialfald dyrefiguren i Linnes- fundet ikke kan være forarbeidet i Norge, men at både den og de øvrige stykker må op- fattes som resultat av utstrakte bytteforbin- delser, enten nu disse har strakt sig fra Jyl- land til det nordlige Norge, eller fra Øst- Preussen. En kort undersøkelse av dyreskulpturens utbredelse i nordisk stenalder vil gjøre det overveiende sandsynlig, at Linnesstykkerne, og antagelig også Herø-gjenstandene stammer fra Øst Preussen, ikke fra Jylland. Før vi går over til at se litt nærmere på dette for- hold, vil det imidlertid være av betydning at peke på den omstændighet, der ovenfor nævntes, at disse to eneste norske ravfund fra stenalderen er fundet i det nordenfjeldske Norge. Et flygtig blik på den norske sten- alder vil kunne sondre ut tre store, forholds- vis vel avgrænsede områder. Den sydøstlige del av landet har gjennem hele stenalderen været som et led av den sydskandinaviske provins, idet formerne er helt igjennem de samme som findes i Danmark og Syd-Sve- Fig. 11. Skifer. Rørås- trakten, S. Trondhjems amt, Norge. 3. (Efter K. Ryca). TG Å. W. Brøgger. [No. 11 rige.') Der kan pekes på en stadig stigende import av flint i det forholdsvis store materiale. Kommer man vestenfor Lindesnes der- imot, forandres formerne ganske væsentlig. Der findes en række typer, der er karakteristiske for Vestlandet; det væsentlige herved er, at den sydskandinaviske indflydelse gjennem hele stenalderen er aldeles forsvindende liten, før ved det sidste avsnit av denne, da tyknakkede skandinaviske flintøxer og skafthuløxer blir forholdsvis talrige.*”) Endelig møter man i det nordenfjeldske og nordlige Norge stenalderstyper, der i det væsentlige går ind under betegnelsen ,den arktiske stenalder*. Uten tvil har denne stenalder adskillige berøringspunkter med den vestlandske, men derimot sågodtsom ingen med den sydøstlige og sydskandinaviske gruppe. Det er derfor i virkeligheten ganske betegnende at de to rav- fund er gjort i det nordenfjeldske område; det ene, Herøfundet, i en trakt, hvor det vestenfjeldske og nordlige element møtes. Det andet i en egn, hvor som jeg nedenfor skal berøre, den arktiske stenalder er rikt repræsenteret. Allerede på forhånd er det derfor sandsynlig, at begge fund ikke kan ha sin oprindelse 1 Jylland. I sin før nævnte opsats om Nordiska Stenåldersskulpturer* har Dr. OQ. ArmaGren utviklet, hvorledes den 1 nordisk stenalder fore- kommende gruppe av skulptur, væsentlig gjengivende mennesker og dyr, har en avgjort østlig utbredelse, idet den findes i Finland, Øst-Balticum, Polen etc. Derhos er den i Sverige knyttet til den kjendte gruppe, de upplandske stenaldersbopladse, hvis kultur- forbindelser tydelig peker østover. Jeg skal her i al korthet gjennemgå dyreskulpturens utbredelse i nordeuropæisk stenalder, for yderligere at bestemme Linnesfundets stilling. Går vi først til Danmark er det ganske avgjort, at her i stenalderen omtrent ikke forekommer nogensomhelst antydning til, at den iøvrigt høitstående befolkning har modelleret en eneste men- neske- eller dyreskikkelse. Dette er et merkeligt og betydnings- 1) Å. W. BrøGGER, Studier over Norges stenalder. I. Kria. 1906; særlig det der medfølende kart. 2) A. W. BrøcGGer. Norges Vestlands stenalder. Bergens Museums Årbov 107 pan: 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 17 fuldt led i opfattelsen av nordisk stenalders forskjellige provinser. Den eneste med sikkerhet i Danmark fundne ravfigur, Viborg- stykket, der ovenfor behandledes, er således neppe uttryk for den indfødte befolknings kunstsans, men tør snarere stamme fra Øst- Preussen. De samme forhold møter da naturlig 1 den skandinaviske øruppe av Sveriges stenalder. Ystadøxen av horn") med sin dyre- tegning danner vistnok en undtagelse, men skriver sig iøvrig fra en så fjern del av ældre stenalder, at sådanne kunstforsøk er for- klarlige ut fra kulturstandpunktet. Hverken kjøkkenmøddingbefolk- ningen eller den yngre stenalders akerdyrken- de befolkning har imid- lertid git sig av med lignende naturalistiske fremstillinger. — Dette gjælder for hele Dan-. mark, Syd-Sverige og den sydøstlige del av Norges stenalder. Søker vi så efter, hvor skulpturen begyn- der, finder vii Sverige fra Gullrum-bopladsen på Gotland den be- kjendte benkam med dyrehoved og menne- skeansigt.”) Bekjendt er det, at denne bo- 2 « . = —£ rar 2 < ! LE plads i det væsentlige Fig. 12 a. Helleristning, Melø, Nordland, Norge. er samtidig med Aloppe, Mjølkbo etc., fra Uppland, og fremviser de samme karakteristiske træk. Vigtig er det derfor, at en av de smukkeste dyrefremstillinger i nordøstlig stenalder, det snart klassiske elghoved av brændt ler, er fundet på Åloppe.*) Begge disse bopladse har ydet skiferspidser, og knyttes jøvrigt ved hele sit indhold til den arktiske skiferkultur. 1) 0. Montznms, Kulturgeschichte Schwedens, 1906, p. 18, fig. 14. 2) H. Hansson i Svenska Fornminnesfør. tidskr. Bd. X, fig. 11, p. 12. JED rA OM Ar nere Tedno od asst 29 18 A. W. Brøgger. [Nr. 11 Yderligere betegnende er det da, at enkelte av skiferknivenes skafter ender i dyrehoveder.”) Disse skiferknive, der er forsynet med tydelige dyrehoveder, er fundet fra Ångermanland —Jåmtland like til Blekinge og Øland, men er ikke mange i antal. Derimot ned- stammer fra denne type av tveeggede knive, som jeg på andet sted får anledning til at vise, en række eneggede knive, hvor dyrehovedets detaljer er degenererede til knopper og utspring, der vilde være uforståelige uten dyrehovedet som oprindelse. Fra Norge kjendes også en enkelt tveegget kniv, avb. her fig. 11. Den er fundet i Røråstrakten, såfremt man kan stole på fundopgaven.”) I umiddelbar forbindelse med disse dyrefremstillinger sætter jeg også de merkelige arktiske (,,nordskandinaviske*) helleristninger, som findes på strækningen Jåmtland—Trondhjemsfjorden — Nordland, og som indeholder realistisk tegnede dyrefigurer, almindeligvis ren og elg, til væsentlig forskjel fra de syd-skandinaviske, hvor fremstillin- Fig. 12b. Helleristning, Stjørdalen, N. Trondhjems amt, Norge. gerne som bekjendt er stiliserede, og langt fra bærer det naturpræg som de arktiske.?*) At disse delvis kan være yngre, kan naturligvis ikke bestrides; men røtterne står sikkert i stenalderen, og hænger på det tydeligste sammen med den realistiske sans, der gjør sig gjældende inden denne kulturgruppe. Av størst interesse er det i denne forbindelse åt peke på, at disse helleristninger har sin parallel længere østover end i Sverige. Ved Onegasjøen i gouv. Olonets i Rusland er siden længere tid til- bake kjendt helleristninger av samme art som de arktiske.) Man 1 0. ÅLMGREN, I. c., fig. 4—38. *) K. Ryen, Trøndelagen i forhistorisk tid, Trondhjems 900 års jubileum, festskrift. Trondhjem 1897. 3) A. W. BRrøGGER, ,Naturen* 1906, p. 356. — G. HALLSTRÖM, ,,Forn- vånnen* 1907, p. 160 og , Ymer*, 1907, p. 211. 4) C. GREWINGK, Zur Archåologie des Balticum und Russlands. Archiy fir Anthropologie, Bd. X, p. 86. AsPELIN, 1. c. fig. 342. 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 19 sammenligne her rensdyrfigurerne fra Stjørdalen og Melø i Norge, fig. 12 med rensdyrene fra Olonets fig. 13, og man må indrømme, at likheten er stor. Endnu bedre likhet finder man ved fig. 14, ristninger fra Jåmtland. Det som er det væsentlige er, at tegnin- gen synes at være gjort efter samme teknik, der er forskjellig fra den ved de sydskandinaviske ristninger anvendte (,,Naturen* 1906, p- 358). Men endnu merkeligere er det, at aldeles analoge rist- ninger, med rensdyrtegninger findes i Sibwien, 1 en trakt omkring Minoussinsk, Tomsk og Jenisseisk, vel 3000 km. i like linje øst for Olonetsristningerne. På en enkelt av disse interessante ristninger 1 FA GT Oo MG 2 FE, : V i Pt JE smi ; U VÆR Er 7 | 7 7 af = JJ NYA Dine | V et « ep OG Fig. 138. Olonets, Rusland. (Efter AsSPELIN). findes i mængder av rensdyr i floket masse, omgit av menneske- skikkelser, altsammen meget realistisk gjengit, smlen. fig. 15—16.)) Det vil muligens synes dristig at sætte disse ristninger 1 forbindelse med de arktiske. Da det ligger utenfor rammen av nærværende opsats at føre yderligere bevis for rigtigheten av min opfatning, skal jeg imidlertid ikke nærmere gå ind på dette, kun nævne, at jeg i det arbeide om den arktiske skiferkultur, som jeg holder på med, kommer til at behandle dette spørsmaal. På dette sted har det imidlertid størst interesse at erindre, at de arktiske helleristninger i Skandinavien angir den vigtigste færd- selsvei i stenalderen nordpå, nemlig fra Jåmtland over Storsjøen til Trondhjemsfjorden. Ved siden av denne fandtes der en anden litt 1) ÅsPELIN, |. c., fig. 344 og 347, samt 341. 20 Å. W. Brøgger. [Noll længere nord, der gik op. Ångermanelfvens vasdrag til det nåede Namdalen i Norge og her søkte vei ut til havet over Grong. Efter denne korte utredning av dyreskulpturen i Norge og Sve- rige og dens stilling til arktisk stenalder, skal vi et øieblik vende os til Finland og Rusland for at se, i hvor stor utstrækning dyre- skulpturen her er repræsenteret i stenalderen. Det fremgår da strax av AÅSPELINS store plancheverk, at man i den finske og russisk- kareliske gruppe av stenalderen kjender dyreskulpturen ved rækker av skafthuløxer fra den senere del av neolitisk tid.) Øxens nakke ender gjerne i et godt modelleret dyrehoved, der ikke nærmere kan Fig. 14. Den øvre del av helleristningen ved Glösa i Jåmtland. (Efter G. HaLLsTRØM). bestemmes; ofte ligner det et elghoved; andre formodninger lyder på bjørn, får, hest o. s. v. Et av de bedste stykker, der findes, er det her, fig. 17, efter J. Arto gjengivne dyrehoved, der fandtes for nogle år siden i Hvittis sn., Satakunta landskap, ca. 100 km. nord for Åbo by.?) Det er skåret i en klæbersten og bærer vidne om en ganske vel utviklet sans for dyreformer. Ikke langt fra dette sted er fundet et lignende vel utviklet dyrehoved som skaft- 1) ÅSPELIN, 1. €., fig. 71—76. *) J. Arzro, Ett praktvapen från stenåldern. Åbo stads historiska museum. 15 JOE 1807, jon 880 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 21 huløx, fra Esbo sn., litt vest for Helsingfors.*) Denne skafthuløx- oruppe er imidlertid ikke bare begrænset til Finland. Fra Olonets- trakten i Rusland, et område, hvor stenaldersforekomsterne er Fig. 15. Sibirien. (Efter Aspen). mange og bemerkelsesværdige, findes aldeles analoge stykker.*) Denne samme skulpturgren gjenfindes længere østover på skaft- huløxer av kobber og bronse fra Sibirien. 3 X Dyrefremstillinger i sin almindelighet mane- ler der heller ikke fra EN Rusland. Fra Ladoga- fundene fandtes ved - siden av menneskefigu- på rer, fremstillinger av NI dyr i ben.” De bærer dog her et mere stili- f/ er 2 | Ga IKE Øg- (å Rå * * bd seret præg; dette kan naturligvis for en del skyldes materialet. Fra Volossova i guv. Vla- P dimir (i Central-Rus- Fig. 16. Sibirien. (Efter AsPzLIN). land) findes bopladse | fra stenalderen med fremstillinger av dyrefigurer i flint.) Endelig 1) J. Artro, Journal de la société finno-ougrienne, 1905, fig. 4. 2) A. $. Uvarow, Kammenij period (russisk) (1881), fig. 447 0. a. st. 3) Å. INOSTRANTSEF, L”homme préhistorique etc., tav. XI, fig. 2. 4 P. Koupriatsev, Congrés international d'archéologie etc., Moscou 1892, f. II, p. 947 ff. Enkelte av figurerne herfra er ojengit i Dr. 0. ÅLMGRENS av- handling, p. 121. 29 A. W. Brøgger. [Nr. 11 bør det også pekes på, at man har lignende modellerede figurer fra Krasnajarsk 1 Sibirien, utskåret i horn ete.!) Fra egnen omkring Krakau anfører Dr. O. ALMGREN (l. &. p. 118 ff.) efter Ossowsky, hvis publikationer ikke har været mig til- gjængelige, stenaldersfund, hvoriblandt findes dyrefremstillinger i ben. De minder ganske om figurer fra Øst-Preussen og viser også lik- heter med de ovenfor nævnte stykker fra Sjåssfundene ved Ladoga. - Lignende benfigurer gjenfindes i fundene fra den bekjendte boplads Fig. 17. Satakunta, Finland. 1. (Efter J. Arto). ved Burtneck-See i Livland. Der angis herfra svane, and og gåse- skikkelser; dog er det vel tvilsomt om sådanne stykker lar sig specialisere i denne forstand.” OQOpmerksomhet fortjener det, at der 1) A. Herker, 1. c., samt Congrés, Moscou, t. II, p. 330, planche. 2) Efter opgave av UC. GREWINGK, Die neolithischen Bewohner von Kunda in Estland, Verhandl. d. gelehrt. estn. Gesellsch. zu Dorpat, Bd. XII 1884, p. 36—51, hvor der er avbildet enkelte av figurerne. Tydeligst er en fugl og et enkelt fuglehoved. Derimot kan neppe den på pl. II, fig. 21, 1. c., fra Kunda avbildede tand ansees som gjengivende noget dyrehoved, som GREWINGK tror. 1908 | Et norsk ravfund fra stenalderen. 23 her fandtes et større, tildannet benstykke, gjengivende et dyrehoved med ører, i samme karakteristiske avslutning som på de ovenfor nævnte skafthuløxer fra Finland—Rusland.!)) Aldeles lignende bengjenstande med dyrehoved-avslutning findes i Vjatka-gouverne- mentet, Øst-Rusland.*) Endelig findes der fra Øst-Preussen enkelte dyrefigurer, særlig fra de store ravfund ved Schwarzort, Kuhriseche Nehrung.*) En enkelt ravfigur herfra minder i hele sin karakter om Krakaustyk- kerne i ben og tillike om figurerne fra Sjåsskanalen. Fra de øvrige dele av det nordøstlige Tyskland findes foruten de tre allerede gjen- nemgåede figurer fra Danzig, Stolp og Woldenberg ingen dyrefigurer, såvidt det er mig bekjendt. Dette korte resumé viser nu, at dyreskulpturens egentlige hjemland er et østlig område, der strækker sig fra de østbaltiske provinser over Finland—Rusland til Uppland--Jåmtland, med ut- løpere 1 norsk skiferkultur i det trondhjemske. Østover er der muligvis forbindelse med de sibiriske fund. Det er da tydelig, at Linnesfundet hænger sammen med denne gruppe, og at det sandsynligvis stammer fra det østpreussiske rav- område. Er dette rigtig vil denne lille dyrefigur av rav ha vandret en strækning, der i like linje andrar til mindst 1300 kilometer. Det er derfor det kan sies, at stykket har stor betydning for for- ståelsen av vor nordenfjeldske stenalder. 4. Kulturforbindelserne i stenalderen har man like til de senere tider tænkt sig var meget tarvelige; man har ikke helt gjort sig rede for betydningen av samfærdselen i en så langt tilbake lig- gende tid. Først i nyeste tid er der heri skeet en forandring. Man indser mere og mere at kulturobjekter vandrer, og i alle for- historiske tider finder man gjenstande paa vandring. Ikke mindst har dette været tilfældet i stenalderen; for at nævne et exempel findes den båtformede øxetype i Wolynien og Øst-Preussen etc., og samtidig er den fundet i Lofoten i det nordlige Norge, ca. 2000 km. 1) Verhandlungen der Berliner Gesellschaft fir Anthropologie, Berlin 1875, ai, X0GN EO *) Congrés international etc., Moscou 1892, Procés-verbaux, p. 27 ff. SI RAKerrs ee pH VI ho 200003 21. 24 A. W. Brøgger. [Nr fra de sydlige findesteder. Istedetfor isolerede kulturområder får man på denne måte bevægelse fra sted til sted, hvorved der knyttes forbindelser i rækker av led. Nærmest ligger det at tænke sig, at disse kulturobjekternes vandringer er foregået fra hånd til hånd. Stenaldersbefolkningen i Øst-Preussen f. ex. havde sin rayon, som kunde nå til Kurland og Livland og over sjøen til Gotland. Paa denne måte vandrede gjenstandene, kjendskapet til typerne, kultur- indtrykkene fra sted til sted. Hvorvidt den hele kulturgruppe Å landsøerne — Uppland—J åmt- land — nordenfjeldsk skiferkultur skyldes en virkelig indvandring av et folk, skal her ikke berøres. Linnesstykkerne er, ifølge hele sin art, vandret fra hånd til hånd fra Øst-Preussen til det trond- hjemske i Norge og har herved fulgt en meget benyttet færdselsvei, som vi et øieblik skal dvæle litt ved. På flere steder 1 det fore- gående er det berørt, at der mellem de østbaltiske provinser, både de tyske og de russiske, findes tydelige kulturforbindelser i sten- alderen mellem Finland—Central-Rusland og enkelte av de svenske provinser. Der kan tænkes og påvises to hovedveie for disse forbindelser, nemlig enten 1) langs kysterne fra Øst-Preussen til Kurland, Livland og Estland og tversover den finske bugt (delvis også rundt denne), til det sydlige Finland, hvorfra veien førte over Ålandsøerne til Uppland, eller også over Qvarken til Ångerman- land, eller 2) fra de østbaltiske provinser direkte over sjøen til Gotland og herfra over til det svenske fastland. Man vil muligens holde det for en dristig antagelse, at stenaldersfolket med sine efter den almindelige opfatning så primitive samfærdselsmidler, skulde kunne tænkes at ha tilbakelagt den ca. 200 km. lange vei tilsjøs mellem fastlandet i syd og Gotland. Der findes imidlertid endel forhold, som ikke godt kan forklares uten antagelsen om en sådan direkte forbindelse. Jeg tror heller ikke, at man, når man nær- mere undersøker stenalderfolkets forbindelser og forbindelsesveie, behøver at vige tilbake for denne slutning. En detaljeret påvisning av de kulturelle forbindelser mellem de angivne lande hører ikke hjemme i denne opsats. I det nævnte arbeide om den arktiske skiferkultur får jeg anledning til at be- grunde mine anskuelser nærmere. Her skal jeg bare peke på de vigtigste led i bevisførelsen. I det østpreussiske, delvis også vestpreussiske materiale av stenøxer findes typer, der gjenfindes i de russiske Østersjøprovinser og går videre ind i Finland; de samme typer karakteriserer også 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. 25 den norsk-svenske skiferkultur og står likeledes i forbindelse med de stenøxtyper, vi finder på vestlandet i Norge. En enkelt varie- tet av disse øxer findes tillike på Gotland og kan påvises på bopladse fra Weichseltrakten og i Danzigs omegn. — Dette for- hold er ganske analogt med flintøxernes forekomst i sydskandinavisk stenalder. Tynd- og tyknakkede flintøxer findes utbredt fra West- Preussen over Pommern—Meklenburg til Slesvig—Holsten og Danmark og fortsætter som bekjendt op i hele Syd- og Mellem- Sverige samt hele det sydøstlige Norge. Fra centret i Danmark— Skåne er kjendskapet til disse hovedtyper således vandret både moi syd og øst og mot nord. Fra den senere del av stenalderen findes der et udmerket bevis for, at deu ene av de ovenfor nævnte færdselsveie, den østlige, har holdt sig. Jeg sigter her til utbredelsen av den båtformede øx. MONnTELIUS o. å. har forlængst pekt på, at denne øx ikke forekommer i Danmark undtagen på Bornholm, og at den i Sverige har en over- veiende østlig utbredelse. Vi skal her i al korthet se litt nærmere på denne utbredelse. I Pommern og West-Preussen vet jeg ikke om den forekommer. Enkeltvis tør det nok være, at den findes.) I Øst- Preussen findes den i et par exemplarer.”) Et enkelt exemplar stammer fra Posen. Går vi herfra over den russiske grænse møter man i gouv. Witebsk et enkelt stykke, muligens også varie- teter i Rjåsan, Jaroslav og Wolynien. Disse angivelser fra Rus- land skyldes C. GrREWINGK, der tidlig blev opmerksom på denne types forekomst i de russiske Østersjølande.*) Fra Livland opgives således ,der kahnförmige Beil* at være fundet i Kr. Fellin, noget vest for Dorpat. I Estland er den ikke sjelden i kystegnene; den er fundet på øerne Dagø, Øsel og Moon, videre fra egnene ved den finske bugt (Narowamundingen, Metzikus etc.) samt enkelte andre steder i kysttrakterne. Fra Polen kjendes enkelte stykker. Fra de øvrige dele av Rusland er det mig ikke bekjendt om den findes. Muligens har den dog slegtskap med enkelte varieteter av de skafthuløxer fra Central-Rusland, hvis nakke slutter i et dyre- 1) A. W.-BrøGGEr, Norges Vestlands stenalder, p. 66, note 4 og 5. * H. Keuxg, 1. c, p. 22, Abb. 9. Se ogsaa GREWINGK, nedennævnte avh., p. 40. 3) Provinzial-Museum i Danzig. 3) GREWINGK, Die neol. Bew. von Kunda, p. 39—40; avbildning, og den- samme, Archåologische Karte von Liv-Est, u. Kurland, Verh. d. gel. estn. Gesellsch. Dorpat 1884. — Sitzungsberichte der gel. estn. Gesellsch. 1877, p. 107. 26 A. W. Brøgger. [Nr. 11 hode (Aspen 73, 75 etc.). Kommer man så til Finland, findes den båtformede øx fra de sydlige dele av landet i et antal av ea. 200, heri iberegnet de forskjellige varieteter.” I Sverige findes den båtformede øx i ca. 300 exemplarer, med en avgjort østlig ut- bredelse; Skåne—-Blekinge samt Øland— Gotland har tilsammen ydet mere end 100 stkr. Likeledes har Södermanland og Uppland, Øster- og Våstergötland tilsammen ydet nær 120 stkr. —løvrigt findes typen i de fleste landskaper i Sverige.*”) I Norge kjendes typen fra hele landet; påfaldende er det imidlertid at det nordenfjeldske Norge kan opvise omtrent like mange exemplarer av den båtformede øx som det sydøstlige Norge. Forklaringen på disse utbredelsesforhold bør da nærmest lyde således: den båtformede øx, der antagelig er utviklet i Østersjø- området, er til Norge kommet på to veie; en sydlig fra Våstergöt- land — Bohuslån— Dalsland til det sydøstlige Norge; en nordlig fra Uppland— Ångermanland til det trondhjemske. Det behøver vel neppe fremhæves, at jeg ikke agter at påstå, at samtlige norske båtformede øxer skulde være indført. Tvertimot er temmelig sikkert vore båtformede øxer sågodtsom allesammen gjort i Norge. Men kjendskapet til typen er kommet utenfra, og da på de to angivne veie. Denne type er derfor tillike et karak- teristisk exempel på den østlige færdselsveis betydning for Norge. Man er jo i almindelighet så vant til at forestille sig, at den syd- lige færdselsvei i norsk stenalder har været den enerådende for det hele land. I virkeligheten er da forholdet det, at den sydlige vei har været den vigtigste for det sydøstlige Norge, mens den nord- østlige har havt størst betydning for det nordlige og vestenfjeldske Norge, samtidig som kulturindtrykkene i disse to områder økedes gjennem stenalderen ad den sydlige vei. Også i den østbaltiske lerkarormnamentik er der tydelige forbin- delser mellem Finland—sSverige til Estland— Livland etc. Jeg skal ikke gå nærmere ind på disse forhold, idet det her kun har været om at gjøre at peke på enkelte grupper av oldsaksformer, som bedst belyser færdselsveien. Uomtalt må jeg også la alle detaljer i de nærmere forbindelser mellem den nordenfjeldske og den svenske skiferkultur. Det væsentlige er at peke på den vei Linnesstykkerne er vandret, da de omsider fra Øst-Preussen var nådd til Sverige. 1) Åspgumn 1. c.; Hackman i Fennia, B. 17, 1899. Særtryk p- 5, fig. 18. ?) Vestlandets stenalder, p. 64. 1908] Et norsk ravfund fra stenalderen. DIT Fra Ångermanland og Medelpad førte de store elvesystemer like til den norske grænse. Over Storlien—Meraker, der hvor jernbanen nutildags går, førte hovedveien til det trondhjemske også i sten- alderen. Den anden hovedvei gik over Grong—Namdalen ut til fjordene og skjærgården. Oy netop i skjærgården mellem Trondhjems- fjorden og Namdalen er samlet de rikeste bopladse fra norsk arktisk stenalder. Linnesfundets nærmeste naboer er bopladserne fra Løvvik, Grønvollan og Åkernes i Bjørnør. Litt længere nord ligger de rike bopladse fra Uran og Bøleseter. Like så sikkert som hele denne formkreds ikke har sin oprindelse i sydskandinavisk stenalder, like så sikkert stammer Linnesstykkerne fra et østbaltisk område, idet ikke bare typen, men selve gjenstandene er vandret fra hånd til hånd for at havne hos en nordenfjeldsk stenaldersmand, der engang har lagt dem ned i en eller anden hensigt i den lille myr på Linnesøen. Jeg har i denne lille opsats kun forsøkt at vise, at der i yngre stenalder har existeret en færdselsvei fra de østbaltiske lande over Sverige til det nordenfjeldske Norge, og at den nordlige stenalder har mottat sine vigtigste kulturindtryk fra en østlig stenalder. Jeg har ikke indlatt mig på at datere Linnesfundet til noget bestemt avsnit av yngre stenalder, da dette er forholdsvis uvæsentlig like- overfor spørsmålet om færdselsveiens betydning. Kun såmeget bør kanske nævnes angående dateringerne, at denne østlige vei tør ha existeret like fra ældre stenalder. Jeg har også holdt mig helt utenfor de etniske spørsmål ved den arktiske stenalder, da også dette er likegyldigt ved spørsmålet om færdselsveien. Oven- stående opsats slutter sig derfor nærmest kun som et bidrag til den behandling av den arktiske skiferkultur, som jeg for tiden holder på med. Linnesfundet har endnu et vink at gi, der skal tas med. Når samfærdselsforholdene virkelig har været såpas velutviklede i sten- alderen, at dette fund kan føres tilbake til Øst-Balticum, synes det logisk også at opfatte enkelte fund av arktisk karakter i Sydskan- dinavien som indførte stykker, ganske i likhet med det omvendte forhold, at flintsaker findes nordenfor polareirkelen. Når der m.a. 0. på Falster i en ældre stenalders kjøkkenmødding findes en skifer- lansespids og likeledes i en yngre stenaldersgrav på Bornholm, bør 28 A. W. Brøgger. [Nr. 11 par) disse likefrem opfattes som indførte stykker, og som repræsentanter for en utvilsomt vel utviklet byttehandel mellem nord og syd. Endelig vil jeg i al korthet nævne, at den østlige færdselsvei, der ovenfor er søkt påvist, også 1 bronsealderen har spillet nogen rolle. Som Dr. Å. Hackman har påvist,*) findes der på en bronse- celt fra det sydvestlige Finland et ornament, der inden hele det nordeuropæiske område kun gjenfindes på bronsecelterne fra Gun- nesøi 1 det trondhjemske. Dr. Hackman er: tilbøielig til at anta, at den finske celt er indført fra Norge, hvilket efter de foreliggende fund synes meget naturlig. De omhandlede fund skriver sig fra bronsealderens slutning (Montzrius' 5—6 per.), og herigjennem skulde da kunne antas, at denne færdselsvei har været vedlikeholdt gjennem hele stenalderen og bronsealderen.*) Elementerne til norsk stenalderskultur er ikke bare komne fra syd. Der er i fremtiden et rikt felt for utforskningen av de østlige kulturområders betydning. 1) Bronsyxan från Helsberg i Pemar socken, Åbo stads historiska Museum, h. IT 1907, p. 40. *) I forbindelse hermed er det også meget interessant at peke på at Dr. Hackman omtaler slegtskap mellem finske støpeformer fra bronsealderens 6te periode og permiske celter, og herunder fremhæver betydningen av færdselsveien videre østover fra Finland langs Dwina, Kama, Wjatka etc. Se herom Å. Haock- MAN i Festskrift till 0. Monrterms, Stockholm 1908, p. 1—12, og Die åltere Eisenzeit in Finnland, Helsingfors 1905, p. 9 ff. og 353. Bækkelaget pr. Kristiania, 15de juni 1908. Efterskrift. Efterat denne opsats var færdig og avsendt til trykning, mottok jeg Hr. Amanuensis G. Harzströms avhandling ,Nordskandinaviska hållristningar II* Fornvånnen 1908, p. 49—86. Jeg kan ikke her gå nærmere ind på Hr. Harztströms opfatninger, men vil kun gjøre et par bemerkninger ved nogle punkter i hans avhandling. Hr. HarzströM har optat min teori om disse ristningers sam- menhæng med rensdyrtidens tegninger (Naturen 1906 p. 359), men tror derhos at kunne hævde, at mellemledet mellem de arktiske ristninger og de franske tegninger er dyrebillederne på hornøxen fra Ystad i Skåne. Meningen hermed er, som det iøvrig fremgår av HarLrLstrøms avhandling forøvrig, at knytte de arktiske rist- ninger sammen med den nordeuropæiske Azilien (Campignien, ældre trin), Maglemosegruppen, og videre, at den vei, hvorpå de arktiske ristninger skal være indvandret, må være en direkte fra Syd-Skan- dinavien. Jeg anser dette sidste for meget litet sandsynlig og Hr. HarrLstTrÖM selv har indrømmet, at beviset hviler på svake føtter. Når hele den sydvestskandinaviske stenalder savner realistiske kunst- frembringelser, således som Dr. Q. ArmaGren først og utførlig har vist, og når disse forekommer indenfor et utpræget østbaltisk om- råde synes det dog rimeligst at sætte dem i forbindelse med disse sidste. Den naturlige forklaring på forholdene bør da være den, at disse ristninger er resultatet av en kulturbevægelse fra sydost og øst til nordvest og vest, ganske som jeg ovenfor har forsøkt at vise ved enkelte detaljer, og som også den fuldstændige behandling av den arktiske stenalder vil vise. Den nøiere sammenhæng mellem den arktiske stenalder og den europæiske stenaldersgruppe er natur- ligvis ikke dermed avgjort, hvad angår de etniske grænser; men dette spørsmaal er ialfald likegyldig i denne forbindelse. Væsentlig er det, at de arktiske helleristninger er resultatet av den samme kulturbevægelse fra det syd- og østbaltiske område, som førte den arktiske stenalder til Norden. 30 Å. W. Brøgger. | [Nr. 11 Som jeg fremhævede i min opsats om de arktiske ristninger, tør det antas, at de skriver sig fra stenalderen. Hr. HarLrström tror imidlertid at kunne sætte dem til ældre stenalder; dette kan i ethvert fald kun for en del være rigtig, således som det bl. a. med tydelighet fremgår av nivåforholdene ved enkelte av ristningerne. Tapesnivået i det trondhjemske og nordenfjeldske er i de senere år undersøkt, og det viser sig da, at det f. ex. inderst i Trondhjems- fjorden, ved Hell og Stenkjær ligger ca. 70 m. o. h*) Nu ligger imidlertid ristningen ved Hell, efter Harrströms opgave p. 85, ved ca. 50 meter 0. h., ved Bardal ca. 40 m. 0. h. Dette viser, at rist- ningerne i alle fald for en væsentlig del skriver sig fra dyssetid eller kanske endnu senere. Dermed står de endnu tydeligere i sammenhæng med den arktiske stenalder, særlig de daterede bopladse fra Åloppe, Ålandsøerne etc. Fra den samme tid skriver sig også Stenkjærdyngen, beliggende ca. 30 m. o. h. (tapesnivået sammesteds ca. 70 m. 0. h.), videre bopladserne fra Vespestad og Holeheien på Norges vestland. Det er således tydelig av denne sammenhæng, at den arktiske gruppe av ristninger og den arktiske stenalder er samtidige, repræsenterer forskjellige sider av en og samme kultur. Seet fra dette synspunkt forekommer det mig også naturligere at bibeholde det fællesnavn for disse helleristninger, som jeg ved fremsættelsen av min teori, kaldte dem ved, nemlig arktiske. Navne og betegnelser er i arkeologien som i andre videnskaper kun samle- ord for likeartede og beslegtede fænomener. Betegnelsen arktisk stenalder har hævd siden 1874; og det synes derfor ikke rimelig at gi et nyt navn til en gruppe av denne arktiske stenalder, når den kan sees at stå i et så nært sambånd med dens øvrige foreteelser. 1) A. Horst, Kvartærgeologiske undersøgelser i Nordre Trondhjems amt ete. Archiv for Matematik og Naturvidenskab. Bd. 28, no. 9. — P. Å. Øyen i Kol. Vidskselsk. Skrifter, Trondhjem 1908. 10de juli 1908. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 12. Remarks on Decapod Crustaceans of the North Atlantic and the Norwegian Fiords (I & I) by Alf Wollebæk. (With 13 Plates and 9 Figures in the Text). ND uine the compilation of the following remarks (I and ID) the author has had access to the material of decapod erustaceans in the Bergen Museum. The greater part of this material has been collected by Dr. ApPpELLør, the director of the zoological department of the museum, curators JAMES Å. GrIzEG and O. NORDGAARD, ås well as by the author and the Norse Fishery Research Steamer *Michael Sars” (1900—1903). Above all I wish to express my utmost gratitude to my friend Dr. W. T. Carman for the valuable work he has undertaken for me in revising the proofs. JE Calocarides, n. subgen. of Fam. Axiidae. (P1. I-VID. Fam. Axiidae. Genus Calocaris (?). Subgenus Calocarides n. (Definition page 23). Species OC. erassipes Trysom. (Huconaxius crassipes TryBom. Archiv for Zoologi, Stockholm, 1904, page 390). (Definition page 283). C. coronatus Trysom. (Euconaxius coromnatus TryBom. Archiv for Zoologi, Stockholm, 1904, page 384). (Definition page 283). The genus KEiconaxius was first described by Sprrzncz Barr!) in 1888 after examining three species found in the Pacific Ocean during the Challenger Expedition. ') Spence Batz: Report on the Crustacea Macr. &c., Voyage of H. M. S. (UHALLENGER, Zool. Vol. XXIV, 1888, page 40. 30 4 Alf Wollebæk. [No. 12 When the Swedish Hydrographical-Biological Commission were engaged in making observations in the Skagerack off the coast of Bohuslån, three specimens were found which were added by Dr. Friuirp Trysom to this genus. Dr. Trysom found moreover two more specimens in the Riksmuseum at Stockholm, when he was making an examination of the material. These last had also been taken in the Skagerack, depth 410 meters, soft muddy bottom. The specimens found were described by Trysom as belonging to two species new to science. According to him they chiefly differ in the structure of the first pair of thoracic limbs (pereiopods). Unfortunately Dr. Try»om has not had more than one specimen of UC. crassipes at his disposal. In 1905, on the 24th April, during the investigations of the "Michael Sars”, ten specimens were taken at åa depth of 424 meters in the Hjoerund Fiord near Aalesund, which have already been alluded to by Dr. AprzrLLør in "Meeresfauna von Bergen” (vol. 2? and 3, 1906). Later on three more specimens were found in the Byfiord near Bergen, on 25th Sept. 1907, by the author, at åa depth of 400 meters and on å soft muddy bottom. Apart from the Skagerack and these two localities on the west coast of Norway Calocarides has not hitherto been known in northern waters. The only specimen found by Try»om, and which led to his diseovering and deseribing the species, was å male. The specimens found on the west coast of Norway were partly males and partly females: though none were ovigerous (bearing ova on the outside of the abdomen). Females of this species had not been previously discovered. Dr. Trysom has not described nor depicted in his work any of the oral parts of either crassipes or coronatus, if we except the third pair of maxillipeds in the case of the latter. SpencE BatTe in the Report on the Challenger Expedition vol. XXIV depicts some of the oral parts of one of the three specimens of Eiconaxius- species described (Hiconaxius acutifrons, Sp. B.) and points out that *the oral appendages do not differ very materially from those of Paraxiwus”. I am only in possession of material of U. crassipes; which I have described and illustrated in what follows for the purpose of comparing it with the above-mentioned species of SPENCE BATE and with UC. coromatus. Hitherto so far as I know there have not been published more than two figures relating to this species (in 1908] - Decapod OCrustaceans. 5 Trypom's work); figures namely of the 1st pereiopod (right) seen from two different points of view. Calocarides crassipes Trypom. Deseription:*) Carapace is similar in size shape and strueture to that of UC. coronatus Try». and has like it anteriorly one median and two lateral carinae with small teeth: also a sub- dorsal carina with small teeth on each side of the median carina between it and each of the two lateral carinae. None of the carinae reach further back than the cervical groove, which is well defined. There is no trace of any carinae behind the cervical groove. The number of spines on the lateral and subdorsal carinae varies somewhat in the different specimens: while further in å given specimen the spines to right and left of the median carina may differ in number. The spines on the lateral carina vary from four to seven and those on the subdorsal carina from two to five. Rostrum triangular and tapering, slightly ascending, armed on either side with å row of small teeth (4—7). Its length in å specimen 57 mm. long (measured from the posterior margin of the telson to the tip of the rostrum) was 3 mm.: and in the other slightly smaller specimens the length of rostrum relatively to size of body was approximately the same. Abdominal segments smooth, without armature: first seg- ment shorter than the succeeding ones, with åa dorsal depression (corresponding to the dorsal depression on the posterior portion of the carapace: see habitus-figure). Pleura on the 2nd, 3rd, 4th and 5th segments rounded, without armature: the inferior margin fur- nished with setae. Pleura of 2nd segment larger than the suc- eeeding ones. Smallest pleura on 5th segment. Eyes reach forward almost to the middle of the rostrum. The outer rounded portion is slightly narrower than the eye-stalk, - colourless throughout, without any dark pigment. 1st Antennae (tig. 1, III)?) carry two flagella of which the inner one is slightly longer than the outer. Kach of these flagella 1 I have used the nomenclature employed by Spence Barz in the Report on the Challenger Expedition. Vol. XXIV. 2) Figes 1 &2 III, have only been given in outline (using the drawing-prism) since these extremities coincide in the main fairly exactly with the same limbs in C. coronatus, which will be found extremely well depicted in Trysow's work. 6 Alf Wollebæk. [No. 12 consists of about fifty articulations. The first joint of the pedunele is of about the same length as the two succeeding ones together: the second joint is rather shorter than the third. As in the case of C. cormatus the coxa is narrowest anteriorly: the posterior portion is expanded and forms å cavity with å fairly broad elon- gated opening on the upper side of the joint just below the eyes. The opening of the cavity is covered along either side by å row of sensory bristles (Cilia auditoria) which face each other. Fine grains of: sand were present in all the specimens examined by us, and they gave åa darkish appearance to å large portion of the joint. No otoliths were found. In addition to å row of setae the coxa is furnished on the outer edge with aå single small spine. 2nd Antennae (fig. 2, III) resemble the same limbs in OC. coro- natus. "The 2nd joint carries å stylocerite (st), between which and the 4th joint is a scaphocerite (sec). Both these are of the same length in proportion to the remaining joints as in the said species, the scaphocerite being slightly longer than the 4th joint and the stylocerite reaching beyond the first third of this joint. Mandibles (Siagon) are very well developed, of an irregular rectangular shape and furnished with a three-jointed palp (Syna- phipod) on the outer side. Corpus is anteriorly expanded triangu- larly into an obtusely rounded prominence with irregular slightly dentated edges (molar prominence). Below this in the middle of the inner edge we find å rounded setose knob to which is fastened a chitinous tendon for the strong rotator muscles. On the upper surface the corpus is provided with a flattish exparsion terminating in å short obtuse projection directed towards the exterior edge (see fig. 3, III, B): the palp being attached at the same height. In the basal portion of the corpus we find on the outer edge å narrow tapering projection (see fig. 3, III, OC). The palp consists of three joints, the distal one being the longest, the two remaining ones being of almost the same length, about half as long as the third joint. In its anterior portion the third joint is thickly covered with short setae and it is further provided like the second joint with longer less dense setae. The first joint is without setae. 1st Maxilla (ist Siagnopod) (fig. 1, I V) has three well-developed branches, the centre one of which (2) is as usual largest and most 1908] -— Decapod Orustaceans. på stoutly developed, securiform, transversely truneated, and provided with several rows of equal-sized spines. The inner braneh (1) is the shortest, broad, lamellar, distally rounded, furnished with longish stiff setae. Both the inner and central branches have further åa large number of long rather fine setae, mainly along the edges. The outer branceh is about as long as the central one. It consists of three distinet welldefined joints, the first of which (isehium according to the nomen- elature of SpkncE Bark) is å shade longer than the two outer joints together and provided with several setae on the inner side. The terminal joint is furnished at the point with two equally long rather stout setae almost of the same length as the joint itself. 2nd Maxilla (2nd Siagnopod, fig. 2, IV) consists of four branches, of which the two first on the inner side (1 and 2) are bi-lobed, the two exterior ones (3 and ec +- mb) not bi-lobed. The two divisions of the 1st branch differ considerably from each other in breadth and shape. The proximal division is about four times as broad at the root as the other, and distally tapers triangularly, with åa rounded termination: the distal division is of equal breadth throughout and rounded terminally. Both divisions are equally long and provided with long setae, which especially along the anterior margin are very numerous and dense. | | The divisions of the 2nd branch differ somewhat in length but have a closer resemblance to one another in breadth and shape than we find in the case of the ist branch. The proximal division is almost of equal breadth throughout and rather shorter than the distal one, and likewise a little narrower in the distal portion than the other division, which is here expanded and linguiform so that the interior portion is about twice as broad as the basal portion. Armature resembles that of the 1st branceh. The 3rd branch, which is not bi-lobed, is of an elongated eonical shape: with a sharply defined lash-shaped prolongation, the tip of which projects a little beyond the preceding and suceeeding braneh. The lash is provided at the tip with 5 long thin setae as well as with åa number of setae on the outer side: further this braneh is furnished with setae, mainly along both its sides. The outer branch (ec + mb) is the largest, not bi-lobed, with an anteriorly-direeted long linguiform portion (eephysis, Sr. B) and a Shorter similarly rounded portion posteriorly-directed (mastigo- hranehad NA Of Cha Ex Vol) XXIV påse XX XVI Sr. B. 3 Alf Wollebæk. [No. 12 This branch is densely covered with setae along the whole lower side and outside, both in its anteriorly-directed and posteriorly- directed prolongations. It corresponds with what G. O. Sars and other authors designate the exognath. 1st Maxilliped (Jawfoot, 3rd Siagnopod or Srd Maxilla; fig. 3, IV) consists, like the preceding, of four branches as well as the mastigobranchial lamella. 1st braneh, which in the 2nd maxilla is bi-lobed, has also in the 1st Maxilliped an indication of this: seeing that on the inner edge there is å quite short rounded expansion. 2nd branch, on the other hand, which is considerably longer and broader than the first, is not bi-lobed. Both branches are nearly everywhere thickly furnished with setae along the inner edge, as was also the case with the 2nd maxilla: and the nd branch is likewise furnished with å row of shortish stiff spine-like setae. 3rd branch is small and weak: and is completely hidden by the second branch, if we examine the maxilliped from below. It consists of three joints, and has its basal portion very short, its second joint somewhat shorter than the distal joint, and the tip of the distal joint furnished with two thin setae. The whole braneh is rather shorter than the preceding one. 4th branch or ecphysis is longer than any of the others, is of equal breadth throughout, somewhat curved, distally rouuded, and with å narrow projection united by a somewhat faintly marked artieulation to the branch. This projection is provided at the tip with two thin setae. The outer edge in particular of this braneh is regularly and finely dentated. Both edges are densely clad with setae. The mastigobranchial lamella (epignath G. O. Sars and others) has a largish posteriorly-directed and å smaller anteriorly- directed tapering portion. The distal tapering portion is furnished along the edges with åa number of small uneiform setae, while setae of a similar nature though fewer in number are to be found on the posterior lamella of the mesognath. In the specimens examined by me the distal and proximal portions seem to be united by å faintly- marked articulation. | 2nd Maxilliped (= 1st Gnathopod, fig. 4, IV) is subpediform. It consists of a seven-jointed stem an ecphysis and branchiae. The y 1908] Decapod Urustaceans. 9 1st and 2nd joints (coxa and basis) of the stem are closely united and diffieult to distinguish from each other. The 2nd joint is small and short, as is also the third (isehium). The 4th joint on the other hand (meros) is of considerable length, nearly twice as long as the three distal joints together. The 7th and last joint (dactylos) is united by an ineomplete artieulation to the preceding joint (propodos), is anteriorly rounded, and is furnished with a row of stiff setae (Cc, 10) which even when slightly magnified (ce, 20) ean be seen to have fine spinules along the edges. SPENCE Bare when describing Paraxius altus does not eall this joint dactylos, since in the said species according to him dactylos is wanting in this pair of gnathopods. His view is that propodos im the first pair (i, e, 1st gnathopod = 2nd maxilliped) terminates the appendage as å semicircular terminal joint.” Stiff setae like those of the last joint are to be found also on the penultimate joint. All the joints of the stem are moreover fur- nished with long thinnish setae, which are most dense along the inside of the second and the outside of the fourth joints. Fjephysis consists of a pedunele and an almost equally long artieulated (11—12) lash, whose tip projects slightly beyond the second joint of the preceding stem. Of branchiae we find no less than three belonging to this pair of gnathopods (fig. 1, V): mastigo- branchia, similar to what we previously mentioned in the case of the first maxilliped, podobranchia closely attached, and finally arthrobranchia attached to the membrane beneath the coxa. The mastigobranchial lamella is shaped like å knife-blade, is slightly shorter than the pedunele of the ecphysis, and is consider- ably smaller than that on the 1st maxilliped, obtuse and setose on the inner edge, tapering at the end, and furnished with small hooked setae along the edges. The podobranchia is attached just at the junction between mastigobranchia and coxa, is shorter than the mastigobranchia, and has its edges divided into several small lobules. The arthrobranchia is of nearly the same length as the mastigo- branchia and has also its edges divided into small lobules. 3rd Maxilliped (= 2nd gnathopod, fig. 2, V). The stem of this pair of maxillipeds consists, as in the preceding gnathopod, of seven joints: of which the first and second are pretty nearly indistinguishable. 10 Alf Wollebæk. [No. 12 In contradistinction to the 2nd maxilliped this gnathopod has a very long third joint (isehium, 3), which is longer than any of the other joints. [In the 2nd gnathopod meros was the longest joint]. There is å dentated crest (Orista dentata) along the whole upper surface of the ischium (fig. 2 B, V). Meros, which is about half as long as isehium, has its inner edge armed with some anteriorly-directed spines, two large ones and one rather smaller, as well as with some considerably smaller spinules. | The 5th and 6th joints (CUarpos and propodos) are of about the same length, each of them being shorter than meros: they are together of about the same length as isehium. The 7th joint (Dactylos) is only half as long as the preceding joint. All the joints are furnished with setae, which are longest and most dense on the inner edge. Eephysis (exognath) consists like that of the foregoing gnathopod of åa peduncele (a») and å multartieulated lash (with about 14 artieul- ations (a1). "The pedunele is of about the same length as the ischium. The lash, almost equally long, projects slightly beyond the meros of the stem, and is distally provided with several long thin setae. Mastigobranchia (20) is comparatively small and narrow, with long setae on its inner edge and a poorly developed podobranchia on its outer edge. Two well-developed arthrobranchiae appear, considerably larger than the mastigobranchiae, but a good deal smaller than the succeeding pair of arthrobranchiae on the 1st pair of pereiopods. 1st Pereiopod (fig. 1, IV) is the longest and strongest of five pairs the of pereiopods. The pereiopod on the right side is as. å rule considerably more powerful than that on the left. [In one of the specimens examined the opposite was the case, in another the right chela was regene- rated and on that account smaller than the left]. The right perei- opod in å specimen 57 mm. long measured 40» mm., of which propodos celaimed 17 mm., carpos 61/> mm., meros 12 mm., and the remaining joints between them 5 mm. Isehium is furnished along both edges with small spines, one of which on either side of the distal portion is larger than the others. Meros has more numerous long sharp spines than any of the other joints. In the middle of the lower edge are one, or some- 1908| Decapod Urustaceans. 11 times two large spines, and two diverging rows of spinules: and on the outer edge, somewhat more distally there are two large spines and å somewhat incomplete row of spinules. Carpos has only å weak armature of spines. Propodos is everywhere covered with numerous blunt spinules which are rather larger and sharper along the exterior side than on the broad upper and under surfaces. On the greater portion of the interior side the armature is sparse. The anteriorly-directed finger-shaped prolongation (*61/>” Sr. B.) has on the edge confronting the dactylos å row of knobby teeth of which the middle one is the largest. Digitus is gradually and rather sharply curved, only slightly longer than the finger-shaped prolongation of the propodos, and has like it å row of knobby teeth. 2nd Pereiopod (fig. 2, VI) is considerably shorter than the 1st pereiopod, only reaching forward to its carpos. The total length of the 2nd pereiopod in å speecimen 57 mm. long was 22 mm. The right and left pereiopods are of equal length and are both provided with ehelae. Propodos and carpos are together of the same length as meros, ischium nearly of the same length as carpos. Basis, ischium and meros are each furnished on the inner side with a largish spine, and in the case of the last two joints supplied also with some smaller spines. The other joints have no corresponding armature. Digitus is only slightly curved and terminates in å sharp tip, as does also the finger-shaped prolongation of the propodos. Moreover both the latter and the digitus have their confronting edges sup- plied with å row of regular small pointed teeth. 3rd Pereiopod (fig. 3, VI), 28 mm. long in å 57 mm. specimen, reaches almost to the articulation between carpos and propodos and is the next-longest pereiopod after the 1st. The length of the joints in their relation to one another is approximately the same as is found in the case of the preceding pereiopods, meros being considerably longer than any of the remainder. Dactylos is flattish, blade-shaped and densely setose, and propodos is also lavishly furnished with setae; but the remaining joints on the contrary are very sparsely supplied with them. | 4th Pereiopod, 25 mm., being thus several millimeters shorter than the 3rd pereiopod though practically of the same breadth. 12 Alf Wollebæk. [No. 12 The tip of the propodos (fig. 4, VI) carries several rather eoarse ser- rated bristles which were not present on the 3rd pereiopod. Other- wise this limb corresponds very elosely in regard to structure and relative length of joints with the 3rd pereiopod. 5th Pereiopod is of the same length as the 2nd, 22 mm., ånd is the weakest of the five. The tip of propodos ends in å very short, bluntly rounded, finger-shaped prolongation (fig. 5, VI, 6./2), on which there appears an extremely rudimentary chela. In the males vas deferens (fig. 6, VI, vd) will be found as usual opening on the inner side of the coxa of this leg. Branchiae (Pleurobranchiae wanting). The branchiae on the 2nd and 3rd maxillipeds have already been mentioned when dis- cussing those &nathopods. For each of the pereiopods, if we except the fifth, we find å pair of arthrobranchiae—one on either side. These are considerably larger than either the mastigobranchiae or the podobranchiae and increase very slightly in size from front to rear. 'The podobranchiae are, as shown in the illustration, (P1. ID) a good deal smaller than the arthrobranchiae: the mastigobranchiae fairly long, but extremely narrow and without small branehes. Mastigobranchiae are found on all the pereiopods except the fifth, but podobranchiae are only present on the first three. The number and distribution of the branchiae from the 2nd maxilliped to the 5th pereiopod may be seen in the table on page 17. st Pileopod (fig. 1, VII) is not found in all specimens. It is short, unbranched, articulations indistinet, covered with very long plumose setae. Its length is approximately equal to that of the branches of the succeeding pleopod. 2nd Pleopod (fig. 2, VII). Pedunele rather shorter than the branches: total length 6 mm. in å specimen 57 mm. long. Of the two branches the inner one is slightly longer than the outer, and in the case of males is provided with two, in the case of females with only one appendix (*stylamblys” Sr. B.) (fig. 2,a.i &a.m). Of the male”s two appendices appendix imterna is nearly twice as long as the other, appendix masculina. The tip of the former is furnished with å group of small hooks (*cineinnuli” G. O. Sars) (ce). The inner appendix is covered with plumose setae similar to those on the branches. 1908] : Decapod Crustaceans. 13 3rd, 4th and 5th Pleopods. It is only the inner branch of the 2nd pleopod of males which is provided with two appendices. The following 3 pleopods, as in the case also of the 2nd pleopod of females, have merely a single one, viz: appendix interna. [Ple- opods 3—5 moreover resemble both in size and structure the second pair of pleopods|. Caudal Fan (Rhipidura) (fig. 5, VIL). Telson about the same length as the posterior abdominal segment, rectangular, obtusely produced in its posterior margin. In the middle of the posterior margin we find a little spine, besides å number of very short spine- like, and å few rather longer smooth setae, and also åa dense row of long plume-like multarticulate') setae. Laterally also some quite small spines are to be found. Å narrow longitudinal central groove extends from the middle of the telson's posterior margin to well beyond the telson's centre. On each side of this groove is to be found å carina diverging from the central point of the telson's anterior portion towards the outer corners and carrying å few groups of thin acute spinules, which are probably imperfectly developed setae, or possibly even broken stumps of setae. The outer of the two caudal plates is slightly longer than the inner. The latter has å raised median carina with 3—4 groups of acute spinules: while the outer has å pair of low broader carinae without spines, as well as å row of acute spinules along the suture (ds) between the outer and the inner portion of the lamella. Like the telson the lamellae are furnished along the margins with long plumose setae, and small spine-like setae, and also åa few longish smooth eiliated setae. Systematic Discussion. Ås Trysom has already pointed out (loc. eit.) Calocarides cras- sipes approximates very closely to Calocarides coronatus, to which it bears a near general resemblance and with which it accords in size, in the structure of carapace and abdominal segments, and in the relative lengths of the segments, &e. 1) See Tryrom: loe. cit. 14 Alf Wollebæk:. [No. 12 2nd Antennae. SPeNcGE BAaTE remarks about Kiconaxius acutifrons SP. B., in the report of the Challenger Expedition (vol. XXIV, page 41) that the scaphocerite is "free from hairs or eilia”. In OC. erassipes both seaphocerite and stylocerite are furnished with several scatiered small setae in the neighbourhood of their tips: and from Try»om's drawing we can see that the same is the case with the seaphocerite of UC. coronatus. Spence Batz has not given us å detailed drawing of the pedunele's stylocerite and seaphocerite in the case of any of the FHiconaxis-species, though from the habitus-figures of E. acutifrons and kermadeci in the CHALLENGER'S Expedition (Vol. XXIV, Pl. V, figs. 2 and 3) it would appear that the stylocerite in these two species is considerably longer than it is in either UC. coronatus or UC. crassipes. Mandibles. Judging from Spence Bartek's drawings and deseription of Paraxws altus and Hicomaxius acutifrons, the mand- ibles of the species under discussion bear a closer resemblance to those of the former than to those of the latter. Ist Maxilla. Spence Bare mentions nothing about these oral parts in the case of either Ficomaxius or Paraxius. In Calo- caris Macandreae Bern (we are not in possession of material of more elosely allied species) one can also discern three joints in the outer branceh of the I1st maxilla, but the artieulation between the 2nd and 3rd joint is far from being so well defined as in the case of U. cras- sipes. At the tip of its distal joint UC. Macandreae has three setae: otherwise the hair-equipment of the branch is practically the same as in the case of UC. crassipes. 2nd Maxilla. This maxilla in Calocarides crassipes bears a elose resemblancee to the same limb in Calocaris Macandreae. "There is however a certain difference in the lash on the 3rd braneh which in Calocaris is not so distinetly divided off from the remaining portion as it is in UO. crassipes, tapers more gradually towards the tip, and is furnished with a considerable number of long setae. 1st Maxilliped. Spence Bare depiets this oral appendage in the case of both E. acutifrons and Paraxius altus, but does not deseribe it in the text. It would appear however from his small and somewhat incomplete drawings (Chall. Ex. Vol. XXIV, PI. V, 1908] - Decapod Orustaceans. 15 figs. I & and 22) that this oral appendage in UC. crassipes bears a far closer resemblancee to the corresponding limb in Paraxius altus Sp. B. than to that of FE. acutifrons SP. B. 2nd Maxilliped. In the Morphological Chapter of the Chall. Ex. Vol. XXIV page XXXVIII, Spence Batz in his remarks about the 2nd Maxilliped (i. e. 1st Gnathopod) states: The coxa almost universally has åa mastigobranchial plate attached, which is generally of small size and varies in form, and has very con- stantly å branchial plume attached to it!) and occasionally a second or arthrobranchial plume attached to the membranous artieulation.” The species under discussion therefore coineides exactly with Spence BaTtrk's morphological description. On the other hand this is not the case with Spence BarkE's own species Kiconaæius aecutifrons, of which he says (page 43 of the same work): *A prodo- branehial plume in å rudimentary condition is attached to the base of all) the mastigobranchiae, except that of the first gnathopoda*) and the penultimate pereiopoda.” Ås far as the mastigobranchiae of the same species are concerned, it is shown imme- diately before the above quotation that they are found, attached to the coxa of every appendage from the posterior pair of siagnopoda s.+ (i e. 1st Maxilliped) . . . . to the fourth pair of pereiopoda ”. We gather then from this statement that the 1st maxilliped of E. acutifrons is furnished with a podobranchia, but not the suc- ceeding 1st gnathopod (or 2nd Maxilla): the third and following limbs on the other hand as far as and ineluding the 4th pereiopods are supplied with podobranchiae. The absence of podobranehiae on the first pair of gnathopods is at any rate clearly enough maintained in the case of E. acutifrons, whereas U. crassipes differs in that it is in possession of them. Similarly in OC. erassipes, the arthro- branehiae begin with these gnathopods, whereas according to SPENCE Bartz's table (page 43) they are first found in the ease of E. acuti- froms on the I1st pereiopods. It may be mentioned moreover, as showing a difference between UC. crassipes and E. acutifrons, so far as this gnathopod is concerned, that while the ecphysis of the latter species "terminates in å sharp point only, instead of å multartieulated lash” —a fact utilised by Srencz Bars to distinguish it from Paraxius, —the ecphysis of U. erassipes is like that of Parazxius in possession 1) The interspaced letters are mine. 16 Te Mjollebel [No. 12 of å multartieulated lash. On the other hand the seven-jointed pedunele of UC. crassipes has more resemblance to the same limb of E. acutifrons [if we may judge from SrEncz Bartz's drawing] than to that of Parazxius altus, especially in so far as the relative lengths of the joints are concerned. 3rd Maxilliped. Spenor BaTtE remarks that this pair of gnathopods of E. acutifrons: *corresponds much with that of Pa- raxius, but carries å shorter and less conspicuous basecphysis, which does not terminate in å multartieulate lash.” With regard to his remaining two species of FHiconaxius, SPENCE BaTE does not say whether or not they have inarticulate exognaths on this pair of gnathopods. The third pair of gnathopods of U. erassipes have å fairly close resemblance to the corresponding limbs of U. coronatus, as depicted by Trysom. Thus both are distinguished from E. acuti- froms SP. B. by having an exognath with a multarticulate lash: which not only in this respect, but also by virtue of its length in proportion to the remaining joints of the enathopod, bears å pretty close resemblance to the same limb of Paraxwus altus SP. B.,— judging from SPENCE BaTE's drawing and description of this species in the Report of the Challenger Expedition. So far as we can gather from STRAHL's description?) this gnatho- pod in Axius Plectorhynchus has also an ecphysis with å long lash. STrRaAHL says (loe. cit.): ,Die åusseren Kauftsse sind fussformig aussen neben ihnen findet sich ein Palp mit langer Geissel.* The relative lengths of the joints of this gnathopod, their setose armature, and the spinose armature of meros, are identical in all essentials in these three species U. erassipes, C. coronatus and Paraxius altus: whereas on the contrary SPENCE BaTE'S species E. acutifroms shows åa quite censiderable difference in these respects as well. From Spence BartkE's drawing of this gnathopod of E. acutifrons [he says nothing specially about it in the text] it would seem as if meros had no spinose armature similar to that of OC. crassipes, UC. coronatus and Paraxus altus. Branchiae. 0. erassipes differs from FHiconaæius acutifrons Sp. B., in that it has on its 2nd maxilliped å podobranchia and an 1) UC. STRAHL: ,Einige neue Thalassinen" u. s. w. Monatsberichten der Königl. Akademie der Wissensch. zu Berlin. 1861. 1908] Decapod Crustaceans. 17 arthrobrancehia, both of which are wanting in the last-named spe- eies: again E. acutifrons has no arthrobranchia on its 3rd maxil- liped, whereas UC. crassipes has a well-developed arthrobranchia on each side. Otherwise the numbers of the branchiae correspond. Podobranchiae and arthrobranchiae are equally wanting on the 2nd maxilliped in Paraxius altus: but on the other hand on the 3rd maxilliped of this species and also of U. crassipes there is å pair of arthrobranchiae. The same is the case with Calastacus Cf. Warter Faxon: *Report on the Dredging Operations off the west coast of Central America. Preliminary Descriptions of New Species of Crustacea, Bull. Mus. Comp. Zool. at Harvard. Vol. XXIV, 18983. Calocaris Macandreae Brrr. on the other hand is identical with UC. erassipes in respect of number and distribution of branchiae: though the podobranchiae in particular of this species are consider- ably more developed. The following table shows the distribution of branchiae in the different species mentioned:— Calocarides erassipes 'Tryb.*) Maxilliped Pereiopod 2nd drd Ist 2nd drd | 4th Sth Ashrobranchiae ...-.....25. 1 2 2 2 2 2 0 BRodopranehnae 1. 1305. 1) 1 1 1 1 0 0 Mastebbranchiae ......-.. 1 1 il ee TL 0 Calocaris Macandreae Bell. Aihrobranehiae >. ....-0 It 2 2 2 2 2 0 Bodobranchiae.-....-...... 1*) 1 1 1 0 Mastieobranchiae .......... ll 1 1 1 1 1 0 1) All these species are without Pleurobranchiae. *) rudimentary. 18 Alf Wollebæk. [No. 12 FHiconaxwus acutifrons Sp. B. (SPpENcE Barr, Chall. Ex. Vol. XXIV). Maxilliped Pereiopod 2nd | 3Srd lst | 2nd | 3rd | 4th | Sth = Arthrobranchiae LASSE 0 Og 2 2 2 2 0 Podøbrancuae AEE 0 1 1 1 1 0 0 Mastigobranchiae ......-.... 1 1 1 1 1 1 0 Parazxius altus Sp. B. (SPENCE BATE, Chall. Ex. Vol. XXIV). Arthrobranchiae da 0 2 2 2 2 2 0 Podobrancenne 0) 1 1 1 1 0 0 Mastisobranemaer FLERE 1 1 1l 1 il il | Calastacus. (Faxon, Report on the Dredging ete.). Arthropbranedmac EEE 0 2 2 2 2 2 0 Podobrinemae 1 1 1 1 0 | Mastigobranchiae .......s.. 1 1 Å 1 1 il 1st Pereiopod. The chela of the right pereiopod is generally much more stoutly developed than the left; and it is mainly owing to the difference in structure and size of the larger eclaw that Trysom has classified UC. crassipes as å different species from OC. coronatus. In the latter this limb is much weaker and more flattened, has å comparatively longer and thinner chela, with less eurved digits than we find in U. crassipes. In UC. erassipes the ehela is about the length of the carapace without the rostrum, whereas in OC. coronatus it is only a little longer than half the length of the carapace including the rostrum. 1st Pleopod was wanting in all the specimens of males examined, but was present in both the females. This quite agrees with what Speznce Batz has found in Eiconazxius acutifrons: "rudi- mentary in the female, and appears to be wanting in the male.” 1908] - Decapod Crustaceans. 19 Trypom however states in his deseription of the only specimen at his disposal—a male—that: *on the first abdominal segment is å pair of rudimentary one-jointed feet, without terminal plates'. The presence of these feet does not constitute any sexual difference.” In Calocaris Macandreae this pleopod is well developed. The 6th Pleopod both in U. erassipes and OC. coromatus has a very distinet suture on the exopodite, differing in this respect most decidedly from Paraxius altus, Hicomaxius, et alia. It is especially the presence of *stylocerite” and *scaphocerite” on the pedunele of the 2nd pair of antennae which has led Spence Batz to establish the senus Eiconaxius. "The stylocerile”, says Mr. Batz in his generic description, "which is present in this genus in wanting in Axis as it is in all the Macrura except Ficonaxius and Cheiroplatea.” However, in his generic description of Cheiro- platea, å genus also established by him, nothing is said about this distinguishing mark for these two Macrura. In this connection Trysom!) calls attention to the fact that the species Axius plecto- rhynchus deseribed by StTrarrL?) must undoubtedly be assigned to the genus Ficonaxius, and Try»om further adds to it SmirrH's species Axwus armatus which he terms Eiconaxius armatus, SMITH. As long ago as 1895 W. Faxon*) proposed that the senus Eiconaxius should be done away with, pointing out that *in the figures of Axius stirhynehus given by Leaca*) and Mine Enwarns*) a short stylocerite is discernible, and in some of the species referred to Axius by recent authors, this structure appears to assume larger proportions. For instance in Azxius armatus, SMITH 9) the stylocerite is described as slender, acute, and more than half as long as the rest of the segment, while the acicle (scaphocerite) is slender, straight 1) "Two new species &c.,” (1904). 2) SrrRaHL: ,Ueber einige neue von Herrn F. JaGor eingesandte Thalas- siniden, etc.* Monatsbericht d. Königl. Preuss. Akad. d. Wiss. zu Berlin, 1861. 2te hefte. Juli—Decemb. S. 1060—1062, fig. 2—4. 3) W. Faxon: "The stalk-eyed crustacea”. Mem. of the Mus. of Comp. Zoology at Harvard College. Vol. XVIII. XV (Cambridge U. S. A.) 1895. 3 Malacostraca Podophth. Brit. Pl. XXXIII, fig. 2. 9) Cuvizr's Régne Animal, Disciples' ed. Pl. XLVIII fig. 2 a. SØREOCGENE SNat Mus 0433: 1881. 31 20 Af Wollebæk. | [No. 12 — and as long as the fourth segment.” Faxon for this reason would inelude Sprencrz Barr's genus HHiconaxius under the older genus AxXiUus. From Miss Ratn»un's description and drawing”) it appears that Axis * spinulieauda RaTHB. possesses an unmistakable stylocerite and scaphocerite on the peduncle of the 2nd antennae: and the same is found to be the case in the species of the genus Calastacus which Faxon has originated. From RatH»un's work, to which reference has been made (pages 149—151), it would however ap- pear that this author denotes as stylocerite what Trysom and other authors have termed scaphocerite, and vice versa. In his nomenclature on page IV of the Challenger Expedition Report Vol. XXIV Spence Barr defines stylocerite as fellows: «Style or large spine on outer margin of the first joint of the first pair of antennae.” Accordingly we find stylocerite mentioned in the introduction on page XXV in connection with the genus Peneus and Syciomia: and it is there stated that *the stylocerite does not exist in the Trichobranchiata,” to whieh, however, the genus Fico- naxius and Cheiroplatea are assigned. When notwithstanding we find Spence BaTE maintaining that these two genera in contradistinction to all the other Maerura do have a stylocerite, we must probably understand him to mean that they are the only two genera of the Macrura which have a stylo- cerite on the 2nd pair of antennae. HEven if this were the case, Spence Bare would not be consistent in his definition and employ- ment of the term stylocerite. It is very natural that the genus Hiconaxius, which was estab- lished by Spence Batz owing to the presence of stylocerite and seaphocerite, should be done away with when it became elear that these spines were not, as he imagined, peculiar to his three species of FHiconaxius, but were found also in previously discovered species of the genus Axius, from which the genus Hiconaxius is divided off. Nor would it be rational to set up new genera because of an inconsiderable difference in the length of these spines, when the spines themselves are generally speaking conspicuously developed. Nevertheless if we examine the oral parts of OC. crassipes which so far as we know, in the case of the 3rd maxilliped at any rate, 1) Mary J. Ratapun: "Decapod Orustaceans of the North West Coast of North America.” Harriman Alaska Expd. with co-operation of Washington Academy of Science. New York 1904. Pages 149—150. 225 1908] — Decapod Orustaceans. 21 correspond pretty closely with those of UC. (Hiconaxius) coronatus, Tryp, these would appear to be in some respects distinctly different from the same members in SpenoE Bartz's species Hiconaxius acuti- frons. "The same too is the case with Paraxs altus and other species of Axius whose oral parts I have seen either described or depicted: unfortunately Spence Bare in his brief description of FHiconaxius has not dealt with the oral parts. If we may judge from these accounts, U. crassipes, U. corona- tus and Paraxius altus (and probably other species also of Axius) would seem to have å strong resemblance, so far as the multarti- eulate flagellum of the 3rd maxilliped is concerned. In E. acuti- froms the ecphysis on this gnathopod ås not furnished with å flagellum: being represented merely by a sharp stout spine (*a sharp point” Se. B.). Again if we compare the mandibles of UC. crassipes with those of Paraxius and E. acutifrons we will find that they much more celosely resemble those of the former than they do those of the latter. Owing then to the formation of the oral parts and to some other structural characteristics to be mentioned later on, SPENCE BarteE's genus Hiconaxius ought in my opinion to be retained: though Trypom's two species UC. coronatus and U. crassipes ought not to be classified under this genus. Paraxws SP. B. which seems practically to have the same structure in its oral parts as UC. coronatus and U. crassipes differs nevertheless from these according to Spence Bare in having neither stylocerite nor scaphocerite on the peduncle of the 2nd antennae: and similarly the exopodites of the rhipidura of this species have no suture, although å suture is found in OC. coronatus and UO. crassipes. Trypom's work was printed in 1904. In the Annals and Magazine of Natural History, Series 7, Vol. XII pages 534—551. L. Å. BOorraparLr published in 1903 åa classification of Thalas- sinidea,') where he divided the family Axudae into the following four genera Åxius, Axiopsis, Culocaris and Scytoleptus, of all of which he gives definitions. Both of Spence BaTtrE's genera, Paraxius and Hiconaxius, are regarded by BorraDaILE as sub- 1) *On the classification of Thalassinidea”. 22 Alf Wollebæk. [No. 18 genera of the genus Axius. If we compare Trysom's species Eiconaxius erassipes (and coronatus) with Borraparmr's generic detinitions we shall almost feel compelled to assign them either to Aæiopsis, Borr. or to Calocaris Bern: though it will not do to refer them too hastily to either of these genera. Thus according to the definitions given by Borrapame for the genera Scytoleptus and Axius (with their sub-genera) Try»om's species at once dis- sociate themselves from these owing to the fact that they have å suture on the exopodite of the sixth pair of pleopods, whereas the suture is not present in the said two genera. (*The genus Azxius as thus defined contains all the Axudae whose last limb has no suture with the exception of Scytoleptus”). Since SpznceE Barz's genus Hiconazxius is assigned to å sub-genus of Axius we cannot, while following BOrrADAILE, use the designation Hiconazxius for TryBom's species. There remain then the genera Axiopsis Borr. and Calocaris Bert. From the first of these genera Try»om's species dissociate themselves by having colourless eyes without any dark pigment whatsoever, whereas in Axiopsis we find *the eyes well pigmented” (Borr.). From the other genus it differs in that it is without å carina along the median line of the carapace behind "the cerviceal groove.” On comparing Caloecaris and UC. crassipes we find that the podobranchiae of the former are much more developed than those of the latter. How 0. crassipes compares with Axiopsis in this respect I have not been able to ascertain owing to å want of material of this genus. For the same reason I would not venture to propose originating any new genus for Try»om's species, though according to Borra- DAILE'$ proposed classification it would seem as if the two species should at least be assigned to a separate sub-genus: in whieh ease it would be either under Axtopsis or Calocaris. If placed under the former it would be necessary in BORRADAILE'S generic de- finition, after the words "the eyes well pigmented,” to insert the words *or without pigment”. In other respects the veneric definition would be quite suitable for the two species described by TRrYBOM. Without however being able at present, owing to å want of material of Axiopsis, to decide definitely to which of the two genera this species ought most properly to be assigned, I suggest the name Calocarides to be placed provisionally as a subgenus of Calocaris 1908] -— Decapod Orustaceans. 23 and submit the following description for comparison with Borra- DAILE'S definitions of the various Åxius genera. Fam. Azxiidae: sub-genus Cabcarides: Carapace dorsally some- what flattened in the anterior third and terminatimg mm a slightliy ascending acute rostrum [with fine spimulesj. On the anterior por- tion of the carapace [m front of the cervical groove] å median and two lateral carimae [with spimes] amd in addition om either side of the median carma, between it and the lateral carmae, å row of spinulesJ. None of the carinae extend entirely back to the cervical groove. Cervical groove well defined. The carapace posterior to the cervical groove is smooth, round, without any raised median or other carima. Hyes without pigment. Stylocerite and scaphocerite om the peduncle of the 2nd antennae of medium length. nd pair of per- eiopods furnished with chelae. [1 arthrobranchia and 1 very slightly developed podobranchia on the 2nd maxilliped: no pleurobranchiaef.*) Ist pair of pleopods simple, without branches. 6th pair of pleopods with å distinet suture om exopodite. C. crassipes Tryp. Definition: Chela on the right Ist pereiopod about the length of the carapace (measured along the median line, rostrum not meluded). Digitus very much curved. C. coronatus Try». Definition: Chela om the right Ist pereiopod a little more than half the length of the cara- pace (rostrum included). Digitus only slightly curved. Chela generally speaking considerably weaker than im the preceding. 1) This refers to OC. crassipes. I have had no opportunity of verifying this in the case of UC. coronatus, and Trysom has not mentioned the branchiae. TG Notes on various Maerura. [Crangon vulgaris Farr., C. Allmannt Kun., Sclerocrangon feroæ G. 0. SArs, Sc. boreas Prirrs., Sabinea septemcarimata SAB., Sabinea sarsit SmiTH, Pontophilus norvegicus M. Sars. — Pandalus borealis Krøy., P. leptoceros SMITH, var. Bonmieri Vavurn., P. annulicornis LeacH., P. propinquus G. 0. SARs, P. brevtrostris, RTK. — Pasiphaea tarda Krøy. — Hymenodora glatialis Bucnn., Sergestes arcticus Krøy.]| 21 VIINEDQ00 Crangon vulgaris FABRr. Geographical Distribution: Not many years ago Iceland was regarded as the northernmost habitat of this species [ef. F. Dorrzzin: *Die decapoden Krebse der arktisehen Meere” (Fauna arctica” I, Abh. no. X, 1900)|. During the expedition of s/s "Michael Sars” however in 1900, it was found å long way up the Porsanger Fiord (Oesterbotten, littoral region, å 5 cm. speceimen), or north of the 70th degree of latitude and four degrees north of the extreme northern point of Iceland. (Quantities were also found in the Ofoten Fiord during the same expedition, notwithstanding that Lofoten had hitherto been considered their most northerly habitat in Norway. Brruna!) mentions finding them in the White Sea, in the southern part of which they are met with in brackish water at å depth of 2.36 m., and also along the Murman Coast: while Nor- MAN?) has subsequently found them in the Varanger Fiord. ) Å. Bruns: Recherches sur la biologie et zoographie, principalement des mers russes. III. Essai d'une faune des crustacés décapodes de la mer Blanche et Mourmane. Ann. Mus. Zool. TAcad. Imper. d. sec. St. Petersbourg. Tome 2 1897, et Recherches ete. VII. Note sur les crustacés recueillis par lede: BoTkInE en 1896 et 1897 dans la mer Kara et dans la région sudest de la mer Mourmane. Ann. Mus. Zool. etc. St. Petersbourg: 1899. 2) A. M. Norman: Notes on the Natural history of East Finmark. Extract from the Ann. Mag. Nat. Hist. 1902—1905. London 1905. 1908] - Decapod Urustaceans. 295 Their being found east of the North Cape is worthy of notice, because that locality used to be regarded as the dividing line between two zoologically sharply defined regions,!)--a purely arctic fauna eastwards, and the ordinary composite fauna westwards along the whole of the rest of the coast. Thus from these discoveries we see that the species has å fairly wide distribution throughout the Boreal-Arctic regions. Bathymetric Distribution: The littoral region is undoubtedly the characteristic habitat of this species. However when trawling for prawns in the Brevik Fiord in the autumn of 1898 (28th November—sth December), I found specimens at åa depth of 120 meters which were both large and well developed and whose structure in no wise differed from those found in shallow water. In a few days we caught ås many as 20 individuals from a soft muddy bottom. Their appearance at such a depth is probably to be aseribed to the time of year when they were caught (the latter part of November and beginning of December), and Dr. FErrENBAUM'S researehes into the life-history of Crangon vulgaris on the German*) coast go far to confirm this assumption: since it appears from them that in the winter and early spring UC. vulgaris leaves its habitual abode in shallow coastal waters for greater depths where changes of temperature are less extreme. FEHren»Bavm does not however mention any depth-limit. The specimens found in deep water were far darker in colour (åa darkish brown) than specimens usually found in littoral regions, and had å yellowish- red eye-pigment like what we find in Ponto- philus and other deep-sea species. At a later date I have again found them at similar depths in other southern fiords [Fedde Fiord between Flekkefiord and Farsund] and curator GrizG has found them on the west coast of Norway [Vik in the Sogn Fiord] at å depth of nearly 100 meters. In the Christiania Fiord they were found some years ago by G. O. Sars at a depth of from 50 to 60 1) Of. G. 0. Sars: Bidrag til Kundskaben om Norges Arktiske Fauna. I. Mollusea Regionis Arcticae Norvegiae. Kristiania 1878, pages 1—3. *) Dr. Ernst EHrenBaum: Zur Naturgeschichte von Orangon vulgaris Fapr.”. Sonderbeilage zu den Mittheilungen fiir Kusten- und Hochseefischerei, Jahre. 1890. 26 Alf Wollebæk:. [No. 12 meters, and that was the greatest depth at which the species had been found till then. Breeding Season: One of the specimens found in the Brevik Fiord on the 8th December 1898, at å depth of nearly 120 meters, was berried: and out of å few taken off Jaederen on the 3rd August å single individual had very ripe spawn attached, while others had just deposited their ova. The size of the berried speci- mens was between 39 and 43 mm. ErnrrEnBavum's researches along the German eoast have elieited the fact that Crangom vulgaris has two breeding periods in the year, during which seasons berried specimens may be found, viz: from the middle of April to the beginning of June and in QOctober-November, however berried specimens may also be found occasionally at other times. It is especially when mentioning these berried individuals that EnrenBaum maintains that they frequent deeper waters in the cold season. Crangon Allmanni Ku. In his work: *Die decapoden Krebse der arktischen Meere” [Fauna arctica”, Abh. no. X 1900] F. Dorner calls Crangon All- manni KIN. a subspecies of Crangon vulgaris Lin. terming it Crangon cerangon Allmanni Kin. I have been able to collect å considerable material of Crangom Allmanmi Kan. from some of the southern Norwegian fiords and nearly 500 individuals have been examined. The two longitudinal carinae on the 6th abdominal segment (figs. 3 —4, Å. Pl. VIII) have always been clearly marked so that there has never been any diffieulty in distinguishing this species from Orangon vulgaris (figs. 3—4, B). The chief points of difference between vulgaris and Allmanmi lie in the ist Antennae (fig. 1). In the females of both species the outer braneh on this pair of antennae is shorter than the inner; but ÆC. Allmannis outer branch as compared with the inner is much shorter and with fewer artieulations than the same branch of UC. vulgaris. An Allmanni 78 mm. long (measured from the margin of the telson to the tip of the rostrum) had an outer braneh 7 mm. long (with 37 artieulations; å 65 mm. specimen only 30 articula- tions) and an inner branch 12 mm. long. Å vulgaris 65 mm. 1908] Decapod Crustaceans. 27 long had its corresponding branches 8 mm. (42 artieulations) and 9 mm. long. Thus while the outer branch of vulgaris is only slightly shorter than the inner and reaches beyond the blade-shaped appen- dage (scaphocerite) of the 2nd Antennae, in Allmanni the outer braneh is only about half as long as the inner one and does not reach beyond the scaphocerite on the 2nd Antennae. These characteristic differences were found in every instance in å con- siderable number of females of both species. In vulgaris the number of artieulations on the outer branch was always more than in Allmanni. In the case of males of both species the branches of the lst pair of antennae differ only slightly in length, and reach beyonå the scaphocerite of the 2nd antennae. Females as well as males of both species have the outer branch broader than the inner: but the males have a slightly broader outer branch than females have. Eyes (tig. 1) of Allmanni are manifestly larger than those of vulgaris. "The facetted portion is broader than the ophthalmopod. whereas in vulgaris it is of about the same breadth: the ophthal- mopod moreover is slightly shorter than the same member in vulgaris. It will be seen from the drawing (tig. 1, A & 1, B) that the scaphocerite on the 2nd antennae of vulgaris is rather more produced in its anterior portion than it is in Allmanni. This was usually the case; though in a number of specimens the scaphocerite was in this respect approximately the same for both species. Rostrum ot vulgaris å shade more acute than that of Allmanmni. Oral parts corresponded very closely in the two species. The lamellar outer branch (exopodite) on the 2nd maxilla seems in vulgaris to be a little shorter and proportionally broader than that of Allmanmi. The epipodite of Ist maxilliped in Allmanni was found to vary in size: its frontal extremity was sometimes shorter some- times longer than the pedunele of the exopodite within. The length of the epipodite of 1st maxilliped is practically the same as for vulgaris. | C. Allmanni has on the whole å more elongate body than vulgaris, as will appear from the habitus-figures of two nearly par) 28 Alf Wollebæk. [No. 12 equally long specimens, both females. The extremities too of All- manni are in the main of a more slender structure. However the chela of the 1st pereiopod of Allmanni is rather more distally expanded, as may be seen in the habitus-figures or again in figs. 2, Å ao 2 18, | It is now some years since G. 0. SArs pointed out in his work on the metamorphosis ') of Crangonids that the generic differ- ences were far more marked in the larvae-stage than in the fully- developed individuals: and he further drew attention to unmistak- able and conspicuous dissimilarities in larvae of 8 the same genus: as for instance the distinct DE difference between Urangon vulgaris and Allmanni Fa = er Kin. For to quote merely one example it is å constant well-defined characteristic of the larvae S3 of UC. vulgaris that they have a posteriorly-directed pe dorsal projection on the 3rd abdominal segment (fig. 1 å), whereas this is not to be found on the larvae of Allmanm (fig. 1 b). There do not seem in my opinion to be any more special reasons why UC. All- manni should be classified as a sub-species of U. vulgaris than could be urged in the case of many other closely allied species. PUR Geographical Distribution: Römer and Sornauprnn found C. Allmanmi in the mouth: of the White Sea, a locality which F. Dornzin in his previously-mentioned work declared to be the most northerly point at which the species had been found, since "Island, der nordlichste Punkt för Allmanmni, sowie die alaskischen Fundorte von affimis liegen weiter siidliech als der Eingang des weis- sen Meeres.” In Norse literature there had already existed for some years å work by eurator SPARRE-SCHNEIDER *Undersøgelser af dyre- livet i de arktiske fjorde” IV (Tromsø Museums Aarshefter, 14, 1891), in which this species is mentioned as occurring in the Malangen Mord 1692 SN Hat: Habitat: On the soft muddy bottom iu the deeper portions of the eastern fiords (about 60 meters or more) C. Allmanmi is the commonest cearid after Pandalus borealis, Kr. and Pontophilus 1) G. 0. Sars: Bidrag til kundskaben om Decapodernes Forvandling II & III, Archiv. for Mathm. og Naturv., Kristiania, 1889 and 1890. 1908] Decapod Urustaceans. 29 norvegieus, M. Sars (Brevik, Langesund and Christiania fiords). It was also regularly found, though not so frequently, during trawling-operations in the southern fiords (south of Arendal 50—100 meters, Rosfjord near Farsund 130 —150 meters, and Feddefiord near Flekkefiord about 76 meters) and everywhere on soft muddy bottom. In the western fiords it is far less common. In the Hillefiord (150 —170 meters) and Hafrsfiord (35—50 meters) near Stavanger, and also in Eidsfiord (100—120 meters) at Gulen north of Bergen I have found it occasionally, and Dr. AppkELLør mentions finding it in the Byfiord and Hjeltefiord near Bergen as well as in the Bor- &undfiord near Aalesund. From these last fiords we have not got more than å few specimens. | From northern parts of our coast curator NORDGAARD has brought home åa few specimens: from Beierfiord, 50 meters, 9 speci- mens; Kamstadfiord, 30—90 meters, one small specimen; Mehavn 1 specimen; and Oxnessfiord, 130 meters, 4 specimens. None of these specimens from northernmost Norway had a greater length than 60 mm. During the cruise of s/s *Michael Sars” in the Northern Sea in 1902, two specimens were taken on 23rd August off the south-east coast of Iceland, 64" 177' N. lat., 149 44' W. long, 50—80 meters. Bathymetrical Distribution: In contradistinetion to its nearest relation Crangon vulgaris Which is only exceptionally met with at considerable depths Urangon Allmanni has been only once found, so far as we know, in shallow water. [11 meters deep, near Aalesund (ArrELLør: Decapod Crust.)|. As will be seen from the depths mentioned, its most characteristic haunt in Norse fiords is the soft muddy bottom in their deeper portions. Size: Speeimens as long as 100 mm. (measured from the tip of the rostrum to the margin of the telson) have frequently been found [Brevik and Laurvik fiordsj. On an average U. Allmanmi is considerably larger than UC. vulgaris which in this country, and probably in other places as well, is seldom of å greater length than 60—70 mm. Breeding Season: The largest number of specimens, many of which were large females as long as 100 mm., are from the eastern fiords (Brevik, Langesund and Laurvik fiords, 80—100 meters) 30 Alf Wollebæk. [No. 12 during the period September — November. Amongst our rich material for this season, which is partly taken also from other localities there is not å single ovigerous individual to be found. On the other hand several were found with the ovaries more or less full. From Beier fiord 0. NorDGAARD has brought back nine speci- mens which were taken at the latter end of March, of which eight were females that had just deposited their ova, while the ninth was å male 41 mm. long. The berried females measured: 46—50—51 —52 —52—53—53—60 mm. Specimens more or less berried are also to hand from later on in the spring and summer, taken partly on the West Coast and partly in the North Sea. Notwithstanding the fact that UC. Allmanmi is regularly found in our Norse fiords at the same depths as Pandalus borealis and that in the deeper parts of the eastern fiords at any rate it is the commonest carid after Pontophilus morvegieus, it nevertheless does not have the same breeding season as Pandalus borealis. For while Pandalus borealis is berried in autumn and winter and easts its ova between February and March Oramgon Allmanmi does not become berried until the spring and the larvae are hatehed during the summer months. It would seem moreover from the material in our possession not to have two breeding seasons å year and to differ in this respect from its near relation Crangon vulgaris. The third most common species Pontoplilus mnorvegicus, which as previously said is very frequently found together with Pandalus borealis and Crangom Allmanmni, has practically the same breeding season as the former. Maturity: From the measurements previously given of berried specimens from Beierfiord it will be seen that the smallest berried individual is 46 mm. 'This is the smallest of all the berried indi- viduals in our possession. Sclerocrangon ferox G. 0. SARS. Early stages: Qwing to the considerable size of the ova of this species G. Q. Sars, in his report on the Norwegian Northern Sea Expedition Crustacea I, has suggested that the development of its young is associated with å less complete metamorphosis than is the case with the other Crangonids. However so far as speci- mens secured during the Norwegian Northern Sea Expedition in alet Er 1908] Decapod Urustaceans. 31 1876 —78 were concerned the development of the ova was in no case so far advanced that this point could be definitely decided. The smallest specimens of this species which he found living at the bottom had a length of from 16—18 mm., and differed in their build from larger ones chiefly in having å more slender body, com- paratively larger frontal horns and more acute projections on their limbs. ; In subsequent works on the Metamorphosis of Decapods*) SArs has deseribed the larva of Sclerocrangon boreas, Prirrs, taken from the egg. Apart from this the smallest specimens ot Sc. boreas which Sars had at his disposal were 11 mm. long. Even these specimens however, had all the characteristics of the full-grown animal without any larval-appendages or other indications of the larval condition. Å comparison between the embryo and the smallest specimens found living at the bottom led Sars to conelude that the young of Sele- rocrangon either pass through an extremely brief metamorphosis or else that they undergo none at all. Sars considers that the latter supposition is the more probable, and his view receives support from the assumption that no larval-stage of Seleroerangon has hitherto been found living at the bottom. However four years previous to the publication of this work of G. O. Sars, Cart KorrLszer had in *Crustaceen, Pycnogoniden und Arachnoideen von Jan Mayen”*) mentioned finding small larvae of. Selerocrangon salebrosus Own (= feroæ G. Q. Sars) which remained clinging to the underside of the mother's body. KOorLBEL gives å short description of one of these larvae which had a length of 11—12 mm. During the expedition of s/s *Michael Sars” in the Northern Sea in 1900 a number of berried individuals of Seleroeramgon ferox were taken in the waters east of Iceland on the 28th July in 64 48" N. lat. 10% 14' W. long, 350 fathoms, the ova of which were in an advanced stage of development. Among the ova, through the shells of which the larvae within could be clearly seen, there were also found other larvae that were hateched but still clinging to the body of the mother. So 1) Archiv f. Mathem. og Naturv. 1890. 2) *Die Österreichische Polarstation Jan Mayen”, Beobachtungs-Ergebnisse, g IT B. 32 Alf Wollebæk. No. 12 that, as KorrLser had already discovered, the young do live for å time with the mother after they have left the shell and do not become independent, *pelagic”, at once like many other of the Carid genera, some of which belong even to the same family as Selero- erangon. The vitellus was actually not vet absorbed in the larvae thus found under the mother. The larvae mentioned by KorrserL in his work would seem to have belonged to a later stage than those found during the expedition of s/s *Michael Sars”. And as KozrseL moreover has only briefly mentioned the larvae and even then confines himself ehiefly to the appearance of their limbs, I have given å fuller and more explieit description of them in the Bergens Museum's Aarbog for 1906. [fLe développement du genre Seleroerangon” (G. OQ. SARrs)|. The small larvae therein described had a total length of 11 mm. and were thus of the same size as the Sc. boreas depicted by G. Q. Sars in his Metamorphosis of Deeapods: the latter however, even though only of this size, has quite the appearance of the full-grown animal not merely in limbs but also in armature of carapace. In larvae of Sec. ferox of the same size the vitellus is not yet absorbed, and there is no indieation of armature on the carapace. As far as limbs were concerned these were, owing to the clinging habits of the larvae, of quite a different character from those of older animals living on the bottom. The difference is chiefly noticeable in the case of the pereiopods, and above all of the 4th and 5th pairs which are relatively the most stoutly developed and are furnished with large curved claws of a size and shape that show clear indications of the *parasitic” existence the small larvae pass through immediately after leaving the ovum. In the full-grown animal the elaws on the corresponding pereiopods are comparatively much shorter, and are narrower and only slightly eurved, constituting the true ambulatory limbs. With them the large highly-curved elaws of the clinging larvae have become shorter and straighter and are now more adapted to ambulation. In Pl. IX we have shown for purposes of comparison — 5 pereiopods of å larva (fig. 5) and å corresponding number belonging to å full-grown animal (fig. 6). The limbs of the larva have of course been more enlarged than the others. The cehelae on the Ist pair of pereiopods act as prehensile organs in the full-grown animal (defensive organs?), whereas in the small larvae which live protected beneath the body of the mother they are not adapted for use. The digitus cannot be bent down and 1908] Decapod Crustaceans. 38 the chela is still unserviceable as å prehensile or defensive organ (fig. 3 1st pereiopod of a larva 11 mm. long, fig. 4 of åa full-grown individual). The larval-stage described by Kornspen is rather more advanced: vitellus is absorbed, armature on carapace has begun to appear, &e., &e.; so that we may undoubtedly conclude that between the stage found by Korr»erL and that described by the author in the Bergens Museum's Aarbog one moult at least has taken place. The development of the ova in the individuals secured during the expedition of s/s "Michael Sars” seems to have. been of a simultaneous character. Kornr»eL states that in the case of one motner numerous young were found in addition to two large ova whose diameter was 3.5 mm. So that it would seem as if the larvae were hatehed practically simultaneously: and we have reason to believe that during their stay beneath the body of their mother they undergo at least one moult. | In the two genera ot Anomura, Lithodes and Galathodes, SARs has shown that there is å very brief metamorphosis; and in both these genera, as in the genus Scleroeramgon, the ova are remarkabie for their large size. The Caridean genera Oryptocheles and Bytho- caris are also characterised by more than ordinarily large ova, and for these genera Sars has shown us å complete want of post- embryonie stages: since the young come out of the ovum with all their limbs developed, and correspond in all essentials with the full- grown animal. However the extremely brief metamorphosis of Lithodes and Gala- thodes is essentially different from that of the larvae of Scleroerangon. In the two genera of Anomura the larvae move freely about in the water and are furnished in the first post-embryonic stages with special exopodites on the two foremost maxillipeds which are speci- ally adapted for use as swimming organs and are afterwards gradu- ally metamorphosed. The larvae of Scleroerangon (ferox) lead å *sedentary” life in the first post-embryonic stages and have their limbs accordingly specially arranged for elinging, particularly those of the 4th and 5th pereiopods which subsequently become converted into true ambulatory organs. The development and existence of the larvae of Scleroerangon are very similar to what we find in the case of the crayfish Astacus fluviatilis, in which however the young leave the ovum in a less fully developed state (the Ist pair of pleopods is wanting) 34 Alf Wollebæk. | [No. 12 than those of Sclerocramgon. In both cases the larvae remain for a time beneath the body of the mother, and both have certain limbs specially adapted to this existence: but there is the interesting difference that while the larvae of Scleroeramgon have generally the last 2—83 posterior pereiopods developed into clinging organs, it is the chelipeds of the larvae of Astacus which perform this funetion. Both undergo å change from å post-embryonic stage where they -remain elinging to the mother, to an existence at the bottom in whieh they have attained all the essential characteristics of the full-erown animal. 'The physiological resemblance between Scleroeramgon feros and Astacus fluviatilis during the course of their development is the more interesting when we consider the relatively great systematic distance betwen these two species and their very different bathy- metric distribution: the first a salt-water species existing at great depths, the latter a fresh-water species frequenting the shores of lakes and rivers. » Breeding season. During the Northern Sea expedition of 1900 s/s "Michael Sars” likewise secured many fully-developed specimens of Se. ferox in the locality previously-mentioned east of. Iceland. Not only were larvae found smaller than 11 mm. elinging to the mother, but specimens were also obtained of the following S1Zes :— 1. Unberried Feémales: 382—35—40—60—65—65—7598 —110—110—110—115 mm. Of these one specimen about 110 mm. long had just cast her spawn. Berried Females: 110—115—115—120—1201920mm 3. Males: 8385—35—38—47—70—"70—=76—85 5555 90—95—95 mm. [These have been measured in every in- stance from the margin of the telson to the tip of the rostrum|. R) Judging from the material in our possession I should say sum- mer is the period when the larvae of this species are hatehed. The greater part of the females were berried on the 28th July, and the same was the case with specimens secured near Jan Mayen on the 8th August (100 —120 meters). In å few cases larvae were found al- ready hatched, while in others the eggs were less developed, and in others again it was quite evident that the spawn had just been 1908] Decapod Urustaceans. 35 east. 'The ova were globular, and the largest were 3 mm. in diameter. Maturity: From the above measurements it will be seen that 110 mm. was the length of the smallest berried speeimens as well as of those which had evidently cast their spawn. We have, however, one berried specimen from Jan Mayen 95 mm. long. Of the females over 110 mm. long, approximately half were berried and half had cast their spawn. Male and Female: Males as well as unberried females (excepting when these have just cast their spawn) have each of the posterior thoracic and of the abdominal segments armed on the lower side with å stout spine (fig. 2, Pl. X); whereas ovigerous (berried) females have in place of these spines merely å nodiform prominence (fig. 1); in addition to which, when the ova are removed, a deep hollow is seen to exist on the lower side of the abdominal segments. Moreover not only are there no spines on the abdominal segments of ovigerous females, but the pectiniform prominence on the lower side between the pereiopods is also to å great extent wanting. The females which had evidently just cast their spawn resembled the berried females in being without the spiniform prominences. The spines are proportionally larger in younger specimens than they are in older ones; and inasmuch as the berried females, in which spines are wanting, are all large specimens, one might be led to suppose that the want of spines is merely an age-characteristic, and that the spines are reduced in size with every moult. They are, however, always present, when the females are not ovigerous or have evidently just been berried. Indeed in the case of some specimens that were unbervried, but bigger than many of the ovigerous females, quite large spines were found developed; whereas spines were wanting in the whole of the ovigerous individuals, large and small. The presence of spines below the abdominal segments seems to depend upon whether the females are or have recently been ovigerous, though whether or not the spines are subsequently devel- oped, after the spawn has been cast, is as yet unknown. 1st pair of Antennae show sexual differences. Like most of the Caridea the males of Selerocrangon ferox have larger and more stoutly developed antennae (ist pair) than the females. 32 36 Alf Wollebæk. [No. 12 og: The left lash of the antennae is longer than the (fig. 1, Pl. IX) right and reaches considerably beyond the antennal | scale; the right lash (i. e. the lash itself without the pedunele) is almost of the same length as the antennal scale (of 2nd pair of antennae); while the left lash is much thinner than the right one. O- Right lash stouter than the left, but both of about (fig. 2, Pl. IX) the same length. Their length is about two-thirds of the antennal scale, and reaches slightly beyond it. 2nd Pleopod's inner branch, which is different in the two sexes, will be found fully described and also illustrated in G. O. Sars' *Crustacea” I. "The Norwegian North Atlantic Expedition 1876 —78” (Christiania 1885). Cineinnuli have not been found by me in Se. ferox. Habitat: During the eruises of s/s "Michael Sars” in the Northern Sea this species has been taken in the following loealities: — 1) 64948" N. lat. 10914" W. long. (East of Iceland) 350 fathoms st. 10 28th July 1900. 2) Off Jan Mayen, 60—75 fathoms (st. 25, %/s 1900). Do. 280 fathoms (*/s 1900). 3) 66949" N. 26040" W, 300 fathoms (st. 12 (000) 4). 62953" N. 2994 16, 450 ftoms 68 NNN 5) 64058" N. 11912" W, 350 fathoms (st. 96, 2 1902). On some of the ovigerous females from the waters round Jan Mayen (about 60—75 fathoms) there were found under the eggs directly attached to the surface of the body several oval extre- mely thin-shelled transparent capsules not quite so big as the eggs of Scleroeramgon. HEach of these capsules (Pl. X, fig. 3 Aa) con- tained from ten to twelve young gasteropods (fig. 3, B and 0). As shown by the figures the young gasteropods have aå distinet anterior canal, and on the whole bear a close resemblance to the young of either Buccinidae or Neptumidae, though to which of the two I am not in å position to decide. They much resemble the young of Neptunea (Siphonorbis) Damielsseni FrrizLE, and of Neptunea (Mohmia) Mohmni FrizrLz, of which species Mr. FrrELE has been kind enough to show me specimens for purposes of com- parison. It is probably worth noticing in the case of one of these two species that not only do the young bear å close resem- 1908] Decapod Urustaceans. or blanee to these small gasteropods but that they are frequently found at the same depths in the cold area of the Northern Sea where Scleroerangon ferox resides. However according to Mr. FrreLr's work ,Mollusca from the Norwegian North-Atlantic Expedition 1876 —78* (Christiania 1882) the egg-capsules of both the species only contain å single young one (whereas this species contains from 10—12), and again the egg-capsules of N. Damelsseni at any rate are considerably larger (6 mm.) than the 3 mm. of this species. In the case of N. Mohmi the size of egg-capsules has not been given. The term *cupola-shaped egg-capsules” is equally applicable here, but the species is probably å smaller one than either of the other two. Seeing that these gasteropod capsules were present on several of our specimens of Scleroeramgon ferox, and were not merely found upon one, it does not seem as if the hatching-place which these gasteropods had chosen for their eggs was purely the result of chance. Sclerocrangon boreas Prirrs. Habitat: We have specimens of this species from several fiords in northern Norway [Skjærstadfjord, 10—100 meters; Trold- fjordsund, 40 meters; Kamstadfjord, 30—90 meters; Breisund, 100 meters; Bordstadfjord, 50 —80 meters; Kamagfjord; Porsanger- fjord, littoral region (a small spetimen 20 mm. long) and 90 meters: Tromsø and Vadsø). They have been taken by s/s *Michael Sars” at Green Harbour (Spitzbergen) 150 meters, as well as at the following stations:— Se 10007140 7 NN 199 4 BE; 90 meters. Kr 24 rer ke ee Off Bear ae 9001: 72019 N 16950 E; 280 — Island 90. 740430 N 17910' E; 200 vg » 90, 2% 1902: 64" 17.8! N 14944" W; 60—80 meters. South- east coast of Iceland. Bathymetric Distribution: Whereas Sc. ferox is unquest- ionably åa deep-water form, the allied species Sc. boreas is found right up in the littoral region [Skjærstadfjord (NORDGAARD) and Porsangerfjord (s/s *Michael Sars” 1900)|. The greatest depth from which we have material is 280 meters. Breeding Season: Amongst the otherwise rich material colleeted during the periods March-April and June— September 38 Alf Wollebæk. [No. 12 there were only åa few berried specimens. 'Two ovigerous females were taken on the 7th June (Baadsfjord, 30—40 fathoms). At the latter end of August several large specimens (100 —120 mm. long) from Porsangerfjord had well-filled ovaries. Sabinea septem-carinata SABINE. Habitat: We have a large material from å great many fiords in northern Norway. [Beierfjord, 30—150 meters; Jøkelfjord, 80—100 meters; Kamstadfjord, 30—90 meters; Morsdalsfjord, 50 —150 meters; Porsangerfjord, 200 meters; Lyngenfjord, 250 meters; Strømnæsbotten, 40—80 meters; Kirkefjord (Morkenæs) 50—80 meters; Kjøllefjord; Østnæsfjord, 130 meters; Mehavn. They were: found by s/s *Michael Sars” in the following localities:— 24/83 1900: Porsangerfjord, 90 meters. 6/5—1% 1901: Varangerfjord, 200 meters. St. 15, % 1900: 669 45" N. 159 36 W. 2000meler* St. 25, % 1900: Jan Mayen, 100—150 meters. 23/ 1901: Off Bear Island, 140 meters. 26/; 1901: Green Harbour (Spitzbergen), 150 meters. St. 85, *%% 1902: 62" 58 N, 9961 W 250 meter Bathymetric Distribution: The maximum and minimum depths noted are respectively 30 and 450 meters. Breeding season: From several of the fiords in northern Norway material has been collected by NorpGAarD during the period from middle of March to end April; and we are in possession of numerous berried specimens from these months, in all of which the ova are highly developed. In some specimens from the latter part of April we even found å few small newly-hatehed larvae among the eggs. In the first half of June s/s *Michael Sars” secured three females in the Varanger fiord one of which had just spawned while the other two had apparently lately hatehed out their ova. During July and August also numerous berried individuals were found, though in their case in contradistinction to the ones taken in March— April the ova were always only slightly developed. Inasmuch as there is å regular well-defined spawning time in the spring, and as already in the first halt of June we find 1908] - Decapod Urustaceans. 39 individuals that have evidently just become ovigerous, it is not improbable that this species like Crangon vulgaris (ef. page 26) has two hatehing periods in the year. The ova spawned in the early part of the summer become fully developed towards the be- oinning of autumn, new spawning subsequently takes place, and the young from this second lot of ova are hatehed out in the fol- lowing spring. Unfortunately I am without material from the autumn and am therefore not in a position to elucidate this question properly. Maturity, &c.: NORDGAARD brought back from the Kamstad- fjord (47: 1899) a berried specimen, with very highly-developed ova, whose length was only 37 mm. This is the smallest ovigerous individual of this species in the whole of the copious material in the Bergen Museum. All other ovigerous specimens were as å rule several millimeters larger. The largest specimen measured had a length of 93 mm. [S/s *Michael Sars”. Jan Mayen */s 1900, 50—70 fathoms]. This too was å berried female. The small newly-hatehed larvae found amongst the ova on some ovigerous specimens in the latter part of April had å length of 3 mm. From the middle of April we have several small speci- mens partly a little under and partly a little over 30 mm. These small specimens which corresponded moreover in structure with the larger individuals were most probably hatched in the pre- vious year. We have, as previously stated, found specimens in March that were no more than 37 mm. long, but had highly-developed ova: and it is not unlikely that Sabinea septem-earimata becomes mature the year after hatehine. However the larger number of ovigerous females were, as stated, several millimeters longer: so that the age of maturity may be supposed not to commence as å rule, till the second year after leaving the egg. Sabinea sarsi, SmitH. Habitat: I have found this species not only in the Brevik- fjord (60—70 fathoms) but also on the south and west coasts of Norway (Ferkingstad islands 30—50 fathoms; Herløfjord near Ber- gen 60—100 fathoms and west of Stat 150 meters), and Nor»b- 40 Alf Wollebæk. [No. 12 GAARD has taken them in the Osterfjord near Bergen: still on the south and west coasts of Norway they are never found in any quantity. They are more numerous on the other hand in the nor- thern parts of the country, as for instance Balstadfjord 150 meters; Breisund 100 meters; Malangen (many specimens) 100—200 meters; Beierfjord 30—150 meters; Vestfjord 100—200 meters; Porsanger- fjord 200 meters. During the eruise of s/s *Michael Sars” they have been taken in the following localities:— St. 62, 5 1900: 749 19' N, 169 50' E, 280 meters. — pr 1901 NM OR == St. 45, %% 1902: 62017 N 4157. 25000 SESSION NT 90 6" W, 450 == G. 0. Sars in his "OQversigt over Norges Crustaceer”*) is of opinion "that they occeur pretty frequently on our west coast (e. g. Christianssund) and extend as far south as Stavanger”. In his *Bidrag til Kundskaben om Decapodernes Forvandlinger”*) the same author states that Sabinea septem-carinata and sarsii *oceur together on our west coast and north as far as Lofoten. However off the whole coast of Finmarken, and also everywhere else in the polar seas, the former of these two species predominates.” Notwithstanding that S. septem-carmata really belongs to high- aretic and S. sarsti to boreal regions it may be seen both from ÅPPELLØF'S statements?) and from the above-given localities that the view held by Sars, which we have quoted with regard to the distribution of these two species is no longer sufficiently compre- hensive. Bathymetric Distribution: The minimum depth from which we have material is about 50 meters and the maximum depth 450 meters, thus coineiding fairly well with those given for S. septem- carimata. Breeding Season: Specimens taken in the month of July had partly-filled ovaries. From the first half of September there are å few berried individuals, but their ova were as yet very slightly developed. In the middle of April we found ova almost fully 1) , Forhandl. Vidensk. Selsk.* Kristiania 1882. 2) ,Archiv f. Mathm. og Naturv.* Kristiania 1890. 3) *Die Decapoden Urustaceen”, Bergen 1906. 1908] Decapod Urustaceans. 41 developed on several specimens. All these specimens are from northern parts of the country and from the Barentz Sea. In the southern parts of the country I found an ovigerous specimen 8 em. long which was taken in the Brevikfjord on the 29th November. Thus according to the data given the breeding-season seems practically to agree with that of Sabinea septem-carinata. The largest specimen measured had å length of 72 mm. from the margin of the telson to the tip of the rostrum. Pontophilus norvegicus, M. SABrs. Habitat: This species is taken in large quantities in the deeper portions of the Norse fiords, where it resides at the same depths and upon bottom of the same nature as Pandalus borealis KR.: and it is therefore captured together with P. borealis by those engaged in trawling for the latter. However, though it sometimes happens that in å single haul several hundred individuals are secured, it Is never found in such quantities as Pandalus borealis: and there- fore partly for this reason and partly owing to its smaller size it has never become of economic importance. In the trawl-catches it is always sorted out and thrown overboard. Pontophilus morvegicus seems to occur most abundantly in the fiords in the southern parts of the country (Christiania Fiord, Brevik- fjord, Langesundsfjord and others: also in the fiords along the south coast of Norway, and the Stavanger and Bergen coasts). We have also material from several fiords in the northern parts of the country, though the numbers for any single loeality are smaller. Bathymetrie Distribution: The depths from which it has been taken in greatest abundance in the Norse fiords are from 50—200 fathoms, and it is rarely to be found in shallower water than 20 fathoms. The maximum depth from which we have material Is 580—687 fathoms, at which depth it was taken by s/s *Michael Sars im 590028" N, 7950 W (st. 76, 27% 1909). Breeding-Season: After examination of the copious material of P. norvegieus Which is in the Bergen Museum, and which has been collected for the most part by the author as also by 42 Alf Wollebæk. [No. 12 Dr. AppPELLØF, ceurator NORDGAARD and s/s "Michael Sars” from many different parts of the country and practically at all seasons of the year, we have found that for the months of July, August and September we have no ovigerous individuals. On the other hand we do have berried females in our material from October, November, January, February, March and April. The breeding- season begins then in the autumn months (October—November), and the spawn is cast in March— April. The ova in all the ber- ried specimens from the spring months were very fully developed: and from the middle of April we have larvae that were found pelagic in the upper layers of water in Drøbaksund. If we compare Pandalus borealis with Pontophilus morvegicus, side by side with which, as previously stated, it is found in quan- tities in the Norse fiords, we will find that the breeding-season of both these species is practically the same. However with P. mor- vegieus it probably commences rather later in the autumn and accordingly does not terminate till somewhat later in the spring. Small specimens from 18 to 28 mm. long are especially numerous for the months of July—August (Bergen fiords). 'These may presumably be aseribed to the brood of the previous year. Male and Female: The smallest specimens of berried females to be found in our material are 43 mm. long. Ovigerous specimens under 50 mm. are on the whole rare. The males do not attamm the same size as the females. Specimens of males over 50 mm. long are comparatively scarce. The largest male measured was 55 mm.; the largest female 76 mm. (both from fiords in the east of Norway). Secondary sexual characteristics: As already pointed out by MrcHakeL Sars in his original description,” an easily distinguishable difference between males and females is to be found in Pontophilus norvegicus (and other Fontophilus-species), as in So many of the Carids, in the lashes of the 1st pair of antennae. In the males the outer lash is much stouter (and shorter) than the inner. Both the lashes project by about half their length beyond the scale of the nd pair of antennae. In the females on the ”») , Bidrag til Kundskab om Ohristianiafjordens Fauna”. Christiania, 1868. 1908] - Decapod CUrustaceans. 43 contrary the inner lash is the thicker and stronger, and it is densely setiferous right to the tip (in the males the corresponding lash is only densely setiferous in the proximal half): the outer lash of the female is much thinner, though shorter, than the inner one, as was also the case with the male: but there is less dissimilarity between the relative lengths of the two lashes in the case of the female. M. Sars in the work referred to mentions also, both in the ease of Pontophilus norvegicus, P. spinosus and Cheraphilus echinu- latus the characteristic sexual differences to be found on the 2nd pair of pleopods. In the males we find two small appendices (appendiz interna and appendix masculina) on the inner branceh, while in the case of females there is only one (appendix interna). Appendices mternae which are found also in both sexes on the 3rd, 4th and 5th pairs of pleopods have their tips furnished with small hooks *eineinnuli”. [See Pandalus borealis page 60, where they will be found depicted and fully described for that species. There is å close resemblance between those of Pandalus and several others and those of Pontophilusj. "These appendices mternae probably act as organs of attachment. M. Sars is of opinion that the same is also the case with appendix masculima, at any rate as far as Uhera- philus echimulatus is concerned. In this species a. masculima is furnished with 20—30 fairly stout long spines, which along one side are serrated, with uneiform tips, and *seems unquestionably to act as an organ for holding fast the female during the pairing time.” Other authors have described a. maseulind as "the organ of copu- lation.” In the JMacrurae variously shaped organs of attachment, in which capacity a. interna seems in any case to act, are commonly found on the pleopods. In some cases they are found in both sexes, in others they are only present in the males. According to GER- STAECKER and ORTMANN (Klassen und Ordnungen der Arthropoden, 1901 pages 897—898) it is generally the pedunele of the pleopod itself which is furnished with an organ of attachment. After men- tioning organs of this nature for Sergestes, Penaeus and Sicyonia he states (page 898):— *Abweichend von den vorgenannten Gattungen ist es in an- deren Fållen nicht das Stammglied sondern der innere Spaltast, welcher mit besonderen Haftapparaten versehen ist. Auf eine ein- fachere Form solcher hat M. Sars (1868) fir verschiedene, von ihm nåher untersuchte Cramgon-Arten, z. B., Urangom (Pontophilus) fr Alf Wollebæk. Ne norvegieus und echimulatus Sars, hingewiesen, bei welchen theils das zweite Pleopoden-Paar allein, theils auch das finfte bei den Månnchen zwei, bei den Weibehen nur einen einzelnen, von inneren Spaltast ausgehenden, ståbehen-förmigen Anhang trågt, der an seinem Innenrand mit feinen Håkehen (cineinnuli) besezt ist.” Now in the first place it cannot be said from M. Sars” treatise of 1868 that in any of the species mentioned in that work two appendices were also to be found on the 5th pair of pleopods. It is only on the 2nd pair of pleopods of males that two appendices are always mentioned as being present; and this has been found to be the case moreover in the specimens examined by me. In the second place it seems to me as if the two appendices were attached (as shown in the adjoining MA eg figure) to å special joint (J). This SEE > like the inner plate (r.i.) is attached | : Jr t to the stem of the pleopod. The Te | 12% far joint has along its whole length VE grown together with the inner plate, NE which has in this way become fur- ÅÅ Å nished with the two appendices. Ne In Pandalus borealis (and other Pan- 2nd Pleopoas inner branch and 2 appen- joint and the endopodite is more Fe EN ENES complete, and the joint is therefore am! ( Mmnssehlina less easy to distinguish from the ri. the inner plate of 2nd Pleopoda. blade. It would be of interest to determine whether more distinet traces of this apparent joint may not be found in some of the other Malacostraca possessing the appendiz mterna. Pandalus borealis Kr. Distribution and Abundance in Norse, fiords: The Drammen Fiord, from Svelvik and away up towards Gullaug, is the only place where we have been long aware of åa real abundanee of Pandalus borealis. "The species was no doubt known to oceur in various localities along our coast from the Swedish boundary (Gullmar Fiord) to the fiords of Finmark, wherever the bottom had 508 sr 1908] - Decapod Urustaceans. 45 been dredged at any great depths. Still it was known only through the scanty numbers of individuals that the rough dredging imple- ments ordinarily used were able to bring up, or else through the ehance discovery of specimens in the stomachs of deep-water fish (skate, ling, brosme, &c.). It was known also to oceur in the Skagerack and North Sea; though we were chiefly acquainted with it from the collections of the Arctic Fxpeditions off Spitsbergen, Bear Island or Northernmost Norway. But there was no one who had the faintest idea some ten years ago, what an abundance of this species the Norwegian Fiords really contained: since judging by what was caught by dredging implements up to that time the species did not seem particularly common. By means of a trawl specially constructed for investigating the animal-life at the bottom Dr. C. G. Jon. PrTERSEN succeeded in the summer of 1898 in catehing large quantities of P. borealis in the Gullmar Fiord in Bohuslån; and Dr. J. Hjort in the autumn of the same year by means of an implement of similar construction proved the existence of equally large quantities in the fiords of Brevik and Langesund also. Dr. Hsort promptly instituted that very autumn å profitable fishery in Brevik and Langesund. Ås a result more and more new remunerative grounds were gradually discovered by the fisher- men themselves throughout the whole Christiania Fiord: and similar diseoveries were made in various other southern fiords and in the neighbourhood of Stavanger. The state assisted in these trawling experiments, which I was authorised to carry out in 1902,1) and gave a special grant for the purpose. I have subsequently been enabled by grants from the *Sel- skabet for de norske Fiskeriers Fremme” to undertake trawling experiments in the fiords outside Bergen as well as northwards along the west coast, with the object of ascertaining whether in these western fiords also, like in the fiords round Stavanger and eastwards towards Christiania, there were to be found sufficiently large quantities of Pandalus to justify the institution of a fishery. So far as Western Norway was actually concerned, Professor G. O. Sars had already by means of å dredge established the fact 1) Cf. Ræker og Rækefiske”: Aarsberetning vedk. Norges Fiskerier. (Bergen 1908). 46 Alf Wollebæk. [No. 12 of their occurrence, while Dr. ArppzEcLLør and eurator GRIEG had announced in their publication on the fauna in western fiords that the species is to be found in several localities. However seeing that the aforesaid dredges had in every case been employed, the specimens recorded were naturally few in number. The use of the prawn-trawl, the establishment of the fishery, and the systematic fishing experiments made to find new grounds, have thus in the last ten years considerably altered our ideas with regard to the abundanee of this erustacean. I will give below a short account of the srounds along our coast, where Pandalus borealis is known at present to oceur in large quantities. 1. Drammen Fiord. On that portion of the fiord which stretehes inwards from Svelvik, and occasionally even as far up as Gullaug, Pandalus has now for a considerable number of years been regularly fished, principally in the winter-time. It is not taken here in the deeper portions of the fiord, where judging by the depth one would almost expect to find it, but in about 28—40 fathoms on slopes that shelve down towards the deeper mid-portion of the fjord. When trawling in the deepest parts (a good 60 fathoms) no Pandalus was taken, and the black mud brought up by the trawl smelt strongly of sulphuretted hydrogen (H:S). No organisms of any size were captured here. As early as 1865 Professor G. O. Sars?) stated that the outer portion of the Drammen Fiord is å well-known fishing ground for Pandalus. From the reports of old fishermen at Svelvig the fishery is at least about sixty years old and is probably older. In our time, now that regular trawling has begun and Pamndalus is an ordinary commodity and very much cheaper than it used to be, the old *elip” or hoop-net formerly employed in the Drammen Fiord has been practically superseded. [For fishing-season, mode of cap- ture, &c., see *Ræker og Rækefiske” pages 23—25|. 2. Christiania Fiord. Inside Drøbak. AÅ description, accompanied by a map, of the different grounds where Pandalus 1) , Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen Zoologisk Reise ved Kysterne af Kristiania og Kristiansand's Stift.* Nyt Magazin f. Naturv. l5de b., Iste h. 1908] -Decapod Crustaceans. A7 is to be found in the inner basin of the Christiania Fiord has been published in the ,Norsk Fiskeritidende*, 11th vol. 1906.1) By far the largest quantities of deep-water prawns in this area have been caught in the Bundefjord at from 30—80 fathoms as well as in the basin between Steilene—Slemmestad—Bjerkøen and further out along both sides of the fiord, between Haaøen and Graaøen, and between Koholmen and the mainland, for the most part at å depth of 40—60 fathoms. In this locality some millions of Pandalus are annually caught. Christiania Fiord. Outside Drøbak. Large portions of the outer basin of this fiord contain immense quantities of Pan- dalus. Between Horten and Rødtangen, Holmestrand and Soon there are large grounds, continuous with each other for the most part and about 60—100 fathoms deep, where prawns have now been trawled for several years. Out beyond Horten they are generally found in greatest abundance to the north-west of Rauø and between this island and Onsølandet, at Missingerne, between Struten and Torgauten, east of Bolærne and Fuglehuk; though the most pro- ductive grounds are out beyond Hvalerøerne, in Alendybet, and between Kirkeøen and the Swedish coast, in Sækken. In this last loeality Pandalus has been met with in such dense masses that the trawl brought up nearly 300 liters in the course of å single hour. Caleulating large full-erown Pandalus prawns at about eighty to the liter, this would mean 24000 prawns in the said haul at the very least. Searvi Frord and 4. Brevik Fiord. If we except the Drammen fiord these were the two first fiords in this country where Pandalus was shown to oceur in abundance (1898). For investigations into the occur- rence of Pandalus in these fiords the reader is referred to å book by J. Hsort and K. Daut: ,Fiskeforsøg i norske fjorde*, (Kris- tiania, 1899), and *Fishing Experiments in Norwegian Fiords” (Report on Norwegian Fishery and Marine Investigations, Vol. 1 1900, no. 1). 1) Arr WoLLEBÆK: ,Nogle statistiske oplysninger om fisket efter dybvands- ræker (Pandalus borealis) i Kristianiafjorden indenfor Drøbak,* , Norsk Fiskeri- tidende", 1lte hefte 1906. 48 Alf Wollebæk. [No. 12 5. Kragerø Fiord. , From Strømtangen light and in towards Kragerø å quite remunerative ground was discovered by the author during å cruise in 1902. An annual fishery of deep-water prawns has subsequently been carried on in this fiord. 6. Risør Fiord. On an area from outside the mouth of the Nordfjord and stretehing inwards at åa depth of from 40—90 fathoms nearly 30 liters were trawled in 1902 in the course of four or five hours. Here too considerable quantities have subsequently been taken. [Graaholmdybet and Tvestein up towards Orøen, nearly 400 prawns in three quarters of an hour. 7. Off Kristiansand. Here prawn-fishing has been carried on by some sailing-vessels for several years. [In the sea outside Svinør, between Utvaare and Tvisteinen (east of Lindesness) Pandalus oceurs. In 1902 trawling was at- tempted at åa depth of 70—80 fathoms, and a few liters were taken in three-quarters of an hour. Trawling in the Norse Deep off the south coast has shown that Pandalus oceurs here also, though not in the deepest parts. It was not found in any very great quan- tities. ] Så IGrønskjondt 9. Rosfjord. In this fiord as in the preceding (both lying east of Farsund) we were able during å cruise in 1902 to prove the existence of prawns in abundancee. They were especially numer- ous in the Grønsfjord at a depth of 60—90 fathoms, outside of Forøerne and in mid-fiord out towards the fiord's mouth. Here we took 100 liters in å single haul. 10. Stolsfjord, near Flekkefjord, 150—-200 meters. In 1902 we took about 50 liters here in the course of three hours. [Pan- dalus was also found in Feddefjord and Lalfjord.| 11. Stavanger Fiords. In several of the fiords round Stavanger we found in 1902 an abundance of Pandalus (Hillefjord, Høgsfjord, &c.) principally at a depth of from ninety to over å hundred fathoms. A fishery has been carried on in these fiords since then, and a number of new fishing grounds have from time Er i 1908] - Decapod Orustaceans. 49 to time been discovered there. At the present time about twenty steamboats are engaged in this fishery, and they have made further investigations on their own account and found new grounds in many of the fiords between Stavanger and Bergen. 12. Bergen Fiords. Here during åa eruise in 1905 we found Pandalus very numerous in Radøfjord and Radøsund, to the west of Bergen, at å depth of 90—100 fathoms; and å remunera- tive fishery has subsequently been established in these localities and at Gulenfjord (north of Bergen) 70—100 fathoms. (lt also oceurs quite commonly in the Byfjord, Herløfjord, Hjeltefjord and other places at depths as low as 400 meters.| It has also been found out in the open sea off the coast of Bergen, and good catches of this prawn have been had there. [Both at Fidsfjord, Nyhammersund and other localities in the South Bergenhus Amt several hundreds have been taken with the trawl, though the numbers were too few to hold out hopes of åa remunerative fishery.| 13. Nordalsfjord near Florø. 14. Faafjord near Moldøsund. In this and the preceding fiords Pandalus was found in sufficient quantities to establish a fishery. [It was also quite common (though in the opinion of the fishermen not in sufficient abundance to be worth fishing for) in å number of other fiords both north and south of Floroe.| 15. Aalesund Fiords. Å very remunerative fishery has here been established. | 16. Kristiansund. Å very rich ground was discovered in November 1902 in Kvernæsfjord inside of Kristiansund extending from mid-fiord between Gimnessund and Kvernæskirke round the point of Kvernæs in the direction of Gulsetholmen. The depth here was from 45—100 fathoms. Trawling resulted in a yield of 30 liters per haul. Pandalus was also taken, though in smaller quantities, in Battenfjord and far up in the Sundalsfjord (70—90 meters). 17. Nordland. [HAaaGENsEN and O. NorpGAARD in 1900 found quite å number of these prawns in Skjærstadfjord at åa depth 50 Alf Wollebæk. [No. 12 of 100—185 meters. Later experiments with the trawl resulted in a yield of several kilos. However no fishery for these prawns has to my knowledge been attempted here.] 18. Finmark Fiords. |s/s "Michael Sars” has taken Pan- dalus with the trawl in the Porsanger Fiord, though not in any great quantity. In 19038 curator Hans Kr1ær made some trawling-experi- ments in Balsfjord and its outlet to the sea through Tromsø sound and Kvalsund, and he also partly examined Kalfjord.') At the head of the Balsfjord between Tennæs and Kvitbergene at åa depth of 70 fathoms (composition of the bottom loose mud) å series of hauls ylelded in all 30 liters of P. borealis (an average of 3 liters per haul). The temperature in the mud at å depth of 70 fathoms was + 92.99 C. on the 13th August (at the surface on the same day it was + 139 C.). Pandalus borealis was taken also in other parts of the Balsfjord and in its branches, but only in inconsiderable numbers. | | Breeding-season: It is about the middle of July in the fiords of southern Norway, the Christiania Fiord for instance, that we find the first Pandalus in which a light-blue mass of ova is to be discerned closely packed together under the transparent carapace. At the end of July å mass of ova of this nature will be found under the cara- pace of nearly every female over 12—16 cm. long (measured from the tip of the rostrum to the margin of the telson). In the early part of September the first berried individuals are met with and within a fortnight the greater part of the females have become ovigerous. The ova are carried all through the autumn and winter, being small to begin with, but inereasing gradually in size as they develop,—a fact capable of demonstration in the case of most of the erustaceans. In the southern fiords the larvae break out of the egg in February and March, but in the northern parts of the country the hatehing-period seems to last till later on in the spring, and I have received from Q. NorDGAARD berried specimens taken in Skjær- stadfjord (Nordland, 100—185 meters) in the first half of April, in all of which several days had apparently still to elapse before the embryo was completely developed. 1) Of. H. Kiær: ,Om Forekomst af Dybvandsræker ved Tromsø*, ,Norsk Fiskeritidende* 1908, pages 624—628. me 1908] Decapod Orustaceans. 51 In the case of Urangon vulgaris, which would seem from Erren- BAUM'S investigations to have two breeding-seasons in the year—one in the winter and one in the summer,—that writer has pointed out*) that in the winter breeding-season UC. vulgaris is ovigerous for 4 —5 months; whereas in the summer, possibly owing to the higher tem- perature, the ovigerous period only lasts about four (or five) weeks; and that the time may perhaps even be shorter from when the female first becomes berried to when the larvae break out of the egg. The time required for development by the ova of Pandalus borealis seems to be practically the same as what FHreEn»Bavum says Is required by Crangon vulgaris for its winter period. I have never found an ovigerous P. borealis in the summer; and in all probability it does not spawn more than once å year, and is berried only in the autumn and winter: the ova taking, in the southern fiords at any rate, about five months for development and in the northern parts of the country perhaps a little longer. Moulting: Specimens may be found practically the whole year round which have just moulted; though this process generally takes place between the time when the females cast their spawn and when they again become ovigerous. During the period from the middle of March to the end of April we sometimes found in the Christiania Fiord that one third of å large haul consisted of prawns which had lately moulted and consequently were in å soft condition. All through the summer these soft prawns are to be found. - During a eruise made by the author from the middle of July to nearly the end of August they were constantly found, partly while still soft after moulting, and partly with a fairly firm though freshly formed shell of an intensely red transparent colour. Even as late as the middle of August a catch of 100 liters of Pandalus made in Gröns- fjord consisted almost altogether of absolutely soft individuals. In September, as already stated, the first berried specimens are to be met with. It is quite possible that, in the younger individuals at any rate, moulting takes place several times during the course of the year. Whether however the same is the case with the older prawns is mueh more doubtful. 1) Dr. ErnsT EHrENBavm: Zur Naturgeschichte von Crangon vulgaris FAHR,, Mittheilungen der Sektion fir Kiisten und Hochseefischerei, Jarg. 1890 page 96. 39 52 Alf Wollebæk. [No. 12 Growth and Maturity: With åa length of 17 mm. the Pan- dalus larva acquires an appearance corresponding in all essentials with that of the full-grown animal. The swimming-exopodites of the thoraeic legs, present in the earlier larva stages, have now dis- appeared, so that it ceases to be pelagie, and from this time forward its existence is confined to the bottom. The very smallest bottom-stages are hardly ever found in our ordinary fishing-apparatus, as the meshes are too wide for eatehing such small ereatures. However by using å fine-meshed muslin bag at the end of an ordinary prawn-trawl I was able to catch specimens 25—30 mm. long in the Christiania Fiord during August, which had probably been hatcehed in the spring of the same year. In December we caught a quantity of small individuals 45—60 mm. long, though not smaller than about 40 mm., and these too had in my opinion been hatehed during the spring. In the summer, in August for instance, we meet with large quantities that are for the most part about 80 mm. long. This average size is now attained by the bulk of the small individuals which in the previous winter we found had å length between 45 —=(G0 17550 The smallest ovigerous individuals I have caught have been 100 mm., but by far the largest number of berried females are be- tween 120—160 mm.; consequently I imagine that it is not till the third summer after leaving the egg that P. borealis attains full maturity. The largest males I have found have not been over 120 mm. Bathymetric Distribution, Wandering (?), &e.. Pan- dalus borealis has, we are informed, been found in the stomachs of deep-water fish taken at a depth of over 400 fathoms. In about 200 fathoms I have myself taken it with the trawl. However, the enormous dquantities captured in Norse fiords are taken at depths not nearly so great, generally in about 60 —100 fathoms; and great numbers are even caught in water not deeper than about 20 fathoms. We have already mentioned that in the Drammen Fiord the fishery takes place at 28—40 fathoms, and that in that fiord the prawns cannot find suitable grounds at greater depths (cf. page 46). Even out in the Christiania Fiord, where it is ordinarily found far deeper, it seems to make for shallower water in the spring: and whereas it is usually fished for at 60—80 fathoms during the autumn and 1908] Decapod Crustaceans. 53 winter, it is caught from January to March at 40—50 fathoms, and may even be taken in large quaniities in water no deeper than 20 fathoms. The period when Pandalus makes for shallower loealities hap- pens to ceoineide with the time of casting its spawn, and it is chiefly then too that it repairs to the Drammen Fiord. It seems certain that large numbers seek shallower water about the time when the spawn is to be hatehed; and we know, in any case, that they prac- tically disappear from places where they were previously found in abundance, and subsequently return to them again. Whether or not Pandalus undertakes other *wanderings” in addition to those from the deeper to the shallower portions of the fiord, I am unable to say. However in the Drammen Fiord this change from one depth to another assumes the character of å regular migration into and out of the fiord, seeing that the shallower parts, over say 40 fathoms, afford the prawns å suitable temporary residence during the spawning- time, whereas the deeper portions which they prefer at other times are unsuitable owing to their hydrographical conditions. It is for this reason that the prawns move out of the fiord again when they wish to repair to deeper water. No doubt we do find Pandalus in the Drammen Fiord during the summer also at åa depth of about 30—40 fathoms. Still as å øeneral rule the bulk are not found there till well on in the winter and in the spring. Investigations have been carried on in the Christiania Fiord into the regular wanderings of Pandalus at certain definite seasons of the year, from åa bathymetric point of view. Å natural reason for these removals seems to be the regular hydrographical changes that take place in the fiord during the winter months, that is to say the very time of year when Pandalus borealis desires to frequent shallower water. The layer in which Pandalus borealis appears generally to reside has å low temperature of about 69 C. and å salinity of about 34— 35 %0. In the Skagerack we get water of this temperature and salinity under the surface layer, and above the salter water presum- ably of Atlantic origin which fills the deeper portions of that sea. In these deeper portions P. borealis is not found, though on the other hand it is met with right away down to the mouth of the Kattegat at all depths where the above-mentioned layer of water prevails. It similarly oceurs in all fiords along both sides of the Skagerack, 54 Alf Wollebæk. [No. 12 where the entrance barrier at the mouth is not of such å height as to preclude new water of the said character from slipping over. Such fiords are the Gullmar Fiord in Bohuslån, the Christiania Fiord, the Brevik and Langesund fiords and å number of others along the Norse coast. There are several fiords along the coast where the depth-eondi- tions might lead one to suppose that Pandalus borealis would be met with, but where nevertheless none are to be found. 'The sole reason for this is that the fiords are too shallow at the outlets, or in other words that their barriers are high enough to prevent the water-layer appropriate to the species from entering. As examples of such stagnant fiords we may mention Kilsfjord near Kragerø and Frierfjord near Brevik, both of which are continuations of long fiord- arms. Immediately outside the barriers of both Kilsfjord and Frier- fjord, in the Kragerø channel and in the Brevik fiord, we find num- bers of Pandalus borealis occurring, notwithstanding that the ordinary depth-conditions are not materially different from the deeper portions of the fiord that lies within. But in this case the appropriate water- layer referred to is not prevented by a too-high barrier from entering the outer portions of these fiord-arms. As the varying oceurrence of Pandalus borealis regarded from a bathymetric point of view is best known from the Christiania Fiord, and as moreover in hydrographie respects this fiord has been more thoroughly investigated than any other we shall select it now as an example. To better understand this fiord's hydrographic conditions, the changes in which are supposed to be the cause of the varying oceur- rence of Pandalus borealis at different seasons, it is necessary first briefly to deseribe the configuration of its bottom. Like most of the Norse fiords the Christiania Fiord at its outlet is partly separated from the sea by å submarine ridge or barrier. There is one of these barriers at Færder, 40 fathoms below the surface: within it the depth is 150 fathoms. At Drøbak there is . another barrier 30 fathoms below the surface, inside of which in the Christiania Fiord's inner basin the depth is over 60 fathoms. Finally between Næsodden and Snarøen the Bundefjord, which is about 90 fathoms deep, is separated from the rest of the fiord by å barrier 30 fathoms below the surface. All these barriers cooperate to cause the salter water which streams in from the sea in the winter, and which being heavier than 1508] Decapod Crustaceans. DD the fresher surface-water enters as an undereurrent, to be retained in the fiord; where it aceumulates in the deeper portions inside the barriers, just exactly where the large masses of Pandalus borealis are to be found. This salter mass of water, whose salinity is 34 —35 %0, IS the remains of the winter inflow and accordingly in summer it is considerably colder (only about + 5 to 69 C.) than the fresher upper layer (about + 109 to 1509 C.). The water which flows in over the barriers from the Skagerack into the deeper portions of the fiord enters in larger quantity during the winter than during the summer months, and it is mainly then that the bottom water in the deep basins is renewed. In the winter season these masses of water rise higher up towards the surface partly because of the force of the inflowing current and partly be- cause the new water is a little heavier than the deep-lying masses already there, which are now accordingly displaced and lifted towards the surface. We thus get in a fiord of this kind å regular seasonal variation. The deep-lying masses of water with å high salinity (84—3835 90) and å temperature about 6% (sometimes as low as about 49 C. and sometimes about 79 C.) are nearer the surface in the winter and aecordingly oceupy shallower parts of the fiord than they do in the summer; whereas conversely in the summer months the same layer will not be met with till we come down to the deeper portions of the fiord. We see then that these seasonal changes in the vertical distri- bution of the deep layer correspond with the seasonal variations in the oceurrence of Pandalus borealis at different depths. Seeing that previous to the institution of prawn-trawling the Drammen Fiord was the only locality in which we were aware that Pandalus borealis was found in abundance, and that the species was otherwise best known from the sub-arctic regions; it was generally surmised that like many other animal-forms, such as those found in the deeper portions of the Baltie, Pandalus borealis existed in the Drammen Fiord merely as å survival from the Glacial Period which had been cut off from its natural haunts. In view however of recent hydrographical biological investigations, which have largely enriched our knowledge of the cireulation of the water-layers and their in- fluenee upon the distribution of organisms, it will hardly be possible any longer to defend this assumption, at least so far as Pandalus borealis is concerned. 56 Alf Wollebæk. [No. 12 Water-layers of the same nature, — viz: with a salinity of 34—35 0 and å temperature of about 69 C. —, as that in which Pandalus borealis is found in the Fastland fiords, are to be met with along the whole extent of our coast as well as in the boreal- aretic regions. And the mere fact that Pandalus borealis has been shown to oceur in large numbers in å long succession of fiords along the whole extent of our coast and in the sea outside is clear proof that the species cannot be regarded as eut off strietly speaking in the fiords of southern Norway from its own peculiar area of distribution. We find the boundary for its area of distribution to lie at the mouth of the Kattegat and in the interior of the fiords. Composition of the bottom: In the deeper portions of the fiords where Pandalus borealis is caught in large quantities the bottom is covered with considerable deposits of fine soft mud. It is the barriers of the fiords which render these accumulations of fine mud possible. The masses of sediment which in the course of time are carried out to sea sink slowly to the bottom and there aceumulate. The finer the particles of mud are the slower they sink, and they are consequently carried further out towards the sea. At the barriers of the fiords their progress is to å great extent arrested, and the mud is thus gradvally stored up in the deeper portions. However it is not merely on this soft mud-bottom that Pan- dalus borealis i8 met with. It is found too, close in under the mountain sides, on å stony bottom and among corals; and oceasion- ally, as at the spawning time, may even be found there in quan- tities. Consequently although these Carids are at all seasons of the year found chiefly on å soft muddy bottom, it does not necessarily follow that any special form of bottom, or in any case that å soft muddy bottom, is an absolute essential for their occurrence. Un- doubtedly å bottom of this nature is their most characteristic abode; still it must be admitted that it is only on bottom of this kind that with modern appliances fishing can be effectively carried on. When- ever Pundalus borealis has been found in abundance amidst corals we must asceribe the discovery to chance. In ordinary cases å prawnp-trawl would be at once torn to pieces on such å bottom. - —ndEEEEE EE SA rs 1908] Decapod Crustaceans. 57 Food: The stomach-contents of å number of specimens from the Christiania Fiord have been examined. Besides some dark mud, which constituted the principal portion of the stomach-contents, we also found the following :— Several whole Copepoda, as well as numerous limbs of the same. Parts of Annelids. Calcareous-spicules of Holothuria. Radiolaria. Foraminifera (Textularia Williamsonii, Ungerima sp., Noniomna umbilicatula). Masses of small spicules, probably from Spongia. Green Algae. | Diatoms (Navicula inmterrupta, &e., Navicula species. Rhizosolenia Shrubsolei, Melosira hyperborea, Chaetoceros sp.) Peridinea (Dinophysis acuta). Tintinnea (Cyttarocylis dentieulata). It would seem certain from this that Pandalus obtains its food from the bottom, and it probably feeds for the most part upon the remains of dead animals. The fishermen are quite aware of the fact that it consumes the herring-bait on hooks (lines) set for cod and haddock, and when fishing with the *elip” in the Dram- men Fiord they invariably fasten some pieces of herring as bait at the bottom of their nets. meproductive Orsans (PL. XI, figs. 1, 2,3, 4). Males. Testes (t): The right and left testes lie closely side by side throughout all their extent and reach forward towards the stomach, backward for a short distance into the abdomen. At their posterior extremities the testes of the right and left side are quite united, though no *”bridge” is to be found in the anterior part. As can be seen in fig. t, Pl. XI the testes have an elon- vated form somewhat pointed posteriorly. Vas deferens (vd): This emerges from the posterior part of tke testes. Like that of Homarus vulgaris it may be divided into three parts. The first is å quite thin rather short part which in some cases begins by forming å simple little coil, and then in- ereasing considerably in thickness forms å much larger double coil from which it continues to the central part (ef. the detailed 58 Alf Wollebæk. [No. 12 sketeh Pl. XI). The central part is considerably longer than the first part of the vas deferens. It forms a slight bow with å small bend in the middle, as will be seen in the drawing. 'The coils and bent shape of the central portion have been found constant in all the individuals examined, but the size of the coils (and of the testes) differs very much according to the season at which the specimens have been taken. The top and bottom left figures depieted on PI. XI are from specimens taken in the summer. 'Testes were then found long, the coil of vas deferens on the other hand comparatively small. In specimens taken in the middle of October the coil of vas deferens (see the central figures on Pl. XD is noticeably much larger and thicker: the testes are short, and the coil on the right and left side reaches forward beyond the anterior extremity of the testes. The shape of the coil is however in the main the same. OQwing to the coil reaching very far forward the little thin anterior part of vas deferens which connects the coil with the testes, has after issuing from the testes, an anterior direction; though otherwise when the coil is small it goes straight downwards, or else downwards in å posteriorly slanting direction. The lowest part (dj) Ductus ejaculatorwus is quite short and more or less expanded, being more expanded in prawns taken during the autumn and less so in specimens captured during the summer. Spermatophores. These I have not found in Pandalus borealis or in any of the other Pandalus species whose genitalia I have examined. Spermatozoa (sp) Å large aceumulation of these were found near the mouth of Ductus ejaculatorius, and they resembled those of several other Carids. They are furnished with å little slightly curved and very thin spike as well as with an irregularly shaped rather round or else oval part. Looked at from above the thin spike can be distinetly seen through it, and appears like å little rather dark mark. Females. Ovaries (ov): On Pl. XI are shown depicted the ovaries of a specimen nearly 12 em. long which was taken in the Skagerack (outside Risør) during the summer. 'These had å length of 12 mm.; whereas the ovaries in å specimen taken during the autumn, whose spawn was just ready to issue, were of quite double the length, and with å proportional inerease in breadth and thick- ness. Ås can be seen from the figure the two half portions lie | I 1908] - Decapod Crustaceans. 59 very close to one another and are united a little in front of their middle by å short bridge. This bridge is not visible from the lower side.") 'Phe oviducets issue a little behind the middle and con- tinue in a thin straight tube on each side, without bends, as far as the sexual opening on the coxa of the 3rd pereiopod. Secondary sexual characteristies: In his work, * Account of the Development of Pandalus borealis?) G. O. Sars besides diseussing the ditferent larva-stages also gives å description of the full-grown individual. It is there stated that *of the 1st pair of the pleopoda the inner plate differs conspicuously in the two sexes (fig. 4, d and e). In the female it is very densely clothed with slender hair, and is drawn out at the tip to å conical naked lappet. In the male it is much less hairy, oblong oval in form, and provided with åa small subapical lobule car- rying the usual retimnacula.” In younger females the inner plate of the 1st pleopod (fig. 3) is not drawn out into any tip, but res- embles more that of the males, though always without the organ of copulation. In fig. 3 we see depiected the inner plate (of list pleopod) of a specimen 47 mm. long. Males of corresponding size Å (å7mn) were always furnished with the E SN organ of copulation. Further in MEG Figu3: the case of males we always find on the underside near the tip three comparatively strong spines (see fig. 4, d). [In Pandalus leptoceros var. Bonmieri we find rather more (about 7) similar spines]. - In the 2nd pair of pleopods we get the characteristic distine- tion between male and female which we have mentioned in the case of several other Carids. To the inner branceh of this pair of pleopods there will be found fastened, when it is å female, one sub-braneh and when it is å male two sub-branches (fig. 4 å and b). 1) In specimens with larger ovaries the two half parts appear to be quite united from the bridge posteriorly, while the separated forward extremities are well defined by a groove-like depression.. *) Printed in "Report on Norwegian Fishery and Marine Investigations". Vol. 1. Kristiania 1900. No. 3 page 39. 60 Alf Wollebæk. [No. 12 These two sub-branches (a.i. and a.m.) appear when only slightly | magnified to be practically identical in size and structure. When much enlarged however, (fig. 4 b) considerable differences are revealed. The sub-branch situated nearest the swimmeret (a.m. ap- sl d N KE SYN AN Eg C2 Cr | ( E 415 Fig. 4. Pandalus borealis Kr. a. 2nd Pleopod of a male; a.i. appendix interna; a.m. appendix masculina; r.i. inner blade (endopodite); r.e. outer blade (exopodite); c. cincinnuli; d. inner blade of Ist pleopod of a male; e. same of female. pendiz masculina) which is the organ of copulation, is straight and furnished at the tip with åa number (about eight) of com- paratively stout setae almost as long as the appendix itself. These setae are attached in a spiral arrangement round the distal end of 1908] Decapod Urustaceans. 61 the appendix. The other appendix (a.i. appendix interna) Is slightly bent and a little longer than appendix masculima, if we leave out of account its setae. 1t has no setose covering, but is instead furnished at the tip with åa group of hooks (UC. cineimnuli). Cineinnuli (fig. 4e.): When looked at from the side these have almost the appearance of åa sbarply bent powerful hook (c1.) but when seen from the front thev appear anchor-shaped (c..).") The appendage found on the inner blade of the 2nd pair of pleopods in the case of femaåles is of the same structure as the appendiz mterna of the males. On the 3rd, 4th and 5th pairs of pleopods of both males and females we find on the inner blade only one appendix (au. interna). Cineinnuli are found in the males on the tip of the inner blade of the ist pair of pleopods, but they are not present in the females. They are also found on the tips of all the appendices internae in the case of both males and females; but they are not present on the above-mentioned appendix mas- culina. Pandalus leptoceros var. Bonnieri. Pandalus leptoceros var. Bonmierv attains the same size as Pandalus borealis, to which it bears a close general resemblance. It has been caught several times together with Pandalus borealis in different localities along our coast. On the 25th September 1907 ten specimens were captured in the Byfjord outside Bergen at å depth of 400 meters. These consisted of both males and females and were caught together with åa number of specimens of Pandalus borealis. I have also taken them in the Westland fiords; as for instance in the Herløfjord (Bergen 1 specimen), Nordalsfjord near Florø (90 m. 2 specimens), and Frøisjøen north of Florø (250 m. I specimen). Curator NorpGAARD has taken them in northern Norway in the Balstadfjord (150 m. 2 specimens) and in the Salten- fjord (320—380 m. 1 specimen). | have found them too on the 1) The same shaped cincinnuli have almost invariably been found in several other species of Carids, whenever they have been examined. Of these we may mention Pandalus leptoceros var. Bonmieri, P. annulicormis, P. propinquus, Pon- tophilus morvegicus, Pasiphaea tarda &e. No eineinnuli were found in Selero- crangon ferox. 62 Alf Wollebæk. [No. 12 east coast of Norway at Drøbak (4 specimens) and in the Brevik- fjord (100 m. 3 specimens). | Besides these we have specimens taken during the eruises of s/s *Michael Sars” in the following localities:— 29th June 1902, st. 37: 629 43' N, 19 26' E, 775 m. 1 specimen 14ih July -—> , 47: 60" 57 N. 3 491 550 MER 14th July —- 9 48: 619 — N, 2 55 E 275 or 15th July — >, 50: 61" 14. N 2 13 1 155 m 9 15th July —. , SLL610 40 NG 8G RO — 1903: North Sea, 10 — Breeding-Season: Of all these specimens only one was berried. This was a specimen taken on 15th July [st. 50: 619 14 N, 29 13' E, 145 m.]. The ova on this individual were very highly developed. I have never found P. borealis ovigerous at the same time of year. Reproductive Organs: (Pl. XII, fig. 2. In the males these differ in many respects from those of P. borealis. In the posterior end of the testes the left side is coiled over the righi. This was the case in all the specimens examined, while there has not been å single instance of it in P. borealis. As will be seen in Pl. XII, fig. 2, vas deferens in P. lep- toceros var. Bonmieri has åa coil consisting of considerably more windings than in P. borealis. However in the middle part of vas deferens the Ductus ejaculatorius was identical with the same structure in P. borealis. Spermatozoa (Sp.) very much resemble those of P. borealis. They have been found with rather longer though almost equally thin ends. | Ovaries correspond in shape to those of Pandalus borealis. Secondary sexual characteristics: The elongated tip on the inner branch of the 1st pair of pleopods of the females, and the appendiz maseulina on the 2nd pair of pleopods of the males are both in all essentials identical with the same parts in Pandalus borealis. Cincinnuli resemble those of P. borealis, and are to be found on the corresponding appendices internae, as well as in the case | | | 1908] Decapod Urustaceans. 63 of males on the corresponding tip of the inner branch of the Ist pair of pleopods. Pandalus annunlicornis Lraca. (P. montaguit LEACH.). We are in possession of specimens of P. annulicormis from å considerable number of fiords in the northern parts of the country, and also from western and eastern Norway. Bathymetrice Distribution: 'The species seems to vary å great deal in its bathymetric distribution, and has been found not only in the littoral region of western and northern Norway but also in the deeper fiord-basins. They have been taken by s/s *Michael Sars” right out at åa depth of 400 meters (61% 40' N, 39 11" E.), and F. Trypom!) records twenty specimens taken in the Norwegian Deep at å depth of from about 530 to 650 meters. Breeding-Season: Å large specimen was taken on the 29th November in the Brevik fiord, which was berried but whose ova were not particularly highly developed. From the northern parts of the country too (Røvær, Malangen, Baadsfjord, &c.), we have specimens from the months of March, April and the first days of June. In these the ova were highly developed. From later on in the summer, that is to say after the first days of June, no ber- ried specimens have been found. 'Thus the breeding time of the species appears to be practically identical with that of Pandalus borealis. Size: As a rule P. annulicornis does not attain the size of the preceding species. About 60—70 mm. and under is its ordi- nary size. OQvigerous individuals- have been 50—70 mm., though I have found one berried female (in the Brevik fiord, eastern Nor- way, about 100 m. deep) which had åa length of 160 mm. Reproductive Organs: (PI. XII, fig. 1). Testes have the same oblong shape as in the two preceding species of Pandalus, )) ,lakttagelser om fisk och decapoder m. m. från Skagerack och Kattegatt i augusti 1901 och februari 1902 samt från Östersjöen i oktober 1901.* Svenska Hydrografisk-Biologiska Kommissions Skrifter I. 64 Alf Wollebæk. [No. 12 but differ in being united by a distinet *bridge” a little in front of their middle. I have dissected a considerable number of speci- mens and in every case found this bridge existing. On the other hand EnrenBavm in the case of Crangon vulgaris has sometimes found å bridge present and sometimes not. According to GROBBEN (, Beitråge zur Kenntniss der månnlichen Geschlechtsorgane der Decapoden*, Arbeiten aus dem Zoolog. Inst. Wien, 1 Heft 1878). a bridge of this nature is nearly always present in Decapods be- tween the right and left testes, and very often there are even two. It is only in very exceptional cases, as for instance in Pagurus, that the bridge is absent. Vas deferens is in the main the same as in the two pre- ceding species. It has an even simpler coil than that of P. borealis. In younger specimens the coil was smaller (Pl. XII, uppermost figure on left). Qvaries are connected by å bridge and are for the most part united at their posterior ends. 'The anterior ends are free, and partly more or less diverging partly lying closely side by side. Secondary sexual characteristics: On examining the ist and 2nd pairs of pleopods of a considerable number of speci- mens of different sizes I found in the females the usual elongated tip on the inner branch of the 1st pair of pleopods (fig. 5 ID). In ovigerous females the tip of the inner branch was posteriorly bent back round the ova and the setose covering on the inner branch was far more highly developed than in non-berried indivi- duals. These seem to be the usual conditions. MorTENSEN?*) men- tions the same thing in Palaemon Fabric" and Firen»savm*) in the case of Crangom vulgaris. In quite young females the inner branch is of an oval shape and is not drawn out to a tip. [Com- pare fig. 3, page 59 of åa Pandalus borealis 47 mm. long. Å similar shape was found in å P. annulicormis 27 mm. long]. In males I found two different shapes. In some cases the organ of copulation of the inner branch was straight and strong as in fig. 5 I, while in other specimens there was å weak, often 1) Ta. Mortensen: Undersøgelser over vor almindelige Rejes (Palaemon Fabricvi RI.) Biologi og udviklingshistorie etc. Kjøbenhavn 1897. 2) Dr. E. Enrrenpaum: Zur Naturgeschichte von Crangon vulgaris FABR., etc. Berlin 1890. 1908] - Decapod Crustaceans. 65 extremely small, organ of copulation as in fig. 5 III. When the speeimens had an organ of the first kind, appendix masculina on the inner branch of the nd pleopod (see fig. 5, 1) was fully TE m Fig. 5. Pandalus annulicornis Leach. developed and of the same shape and with the same setose covering as in Pandalus borealis. On the other hand in specimens with an organ as in fig. 5 IIT appendiz masculina was as å rule either 66 Alf Wollebæk. [No. 12 altogether wanting, or present either in å defective condition with broken setae, or else as å quite small shrunken appendix, as shown in fig. 5,3. 'To make sure that these latter also were really males I dissected several specimens. In every instance I found, on dis- secting them, distinet if small testes and vas deferens. On sorting å considerable number of specimens caught in the first autumn months, according to the nature of their organs of copulation, the bulk of the males found with straight strong copulatory organs and well developed appendices masculinae (see fig. 5, I, 1), consisted of individuals about larger. The males with shrunken organs of copu- lation (as depicted in fig. 5, IIT, 3) were all rather large specimens, — about 50—60 mm. In very small male specimens (about 25 mm.) the inner branch of the 1st pleopod (fig. 6, ri. I Pl. pd.) was found resembling the corresponding member of the females, but it was furnished at the tip with an organ of ceopulation [in the same man- ner as mentioned for Pandalus borealis]. Appendix maseulina (fig. 6, a.m.) on the inner branch of the 2nd pair of pleopods was quite short and but little developed without any stiff setose covering. Not only in the shape of the inner branch of the lst pair of pleopods and in the feeble appearance of the organ of copulation but also in the diminutive size of appendix masculind, there is considerable Fig(6. still immature and several of the larger males with corresponding organs of the shape depicted in fig. 5, IIL, 8. How- ever in the case of these last the said appendices were always of åa more shrunken appearance. In bis work, *On the British Pandalidae” (The Annals and Magazine of Natural History. Vol III, 7 series. London 1899) Dr. W. T. Canman states that in 3 specimens he has found on the endopodite of the 1st Pleopod, *the inner process club-shaped, narrow at the base and swollen at the tip, and it projects some- 1) Measured from the margin of the telson to the tip of the rostrum. 35—-40 mm. iong,) and some that were rather resemblance between the young individual smanifestly 1908] Decapod Urustaceans. 67 what inwards from the inner edge of the endopod. The specimens showing this form of appendage were of different sizes and appear to present no specific differences from typical specimens of P. annu- licormis (MontaGun).” Carman depicts an endopodite of this cha- racter and it appears both from his drawing and description that he has had before him forms absolutely corresponding to those found among my material and depicted in fig. 5, III. It is pos- sible,” says Carman, "that the characters mentioned may be due to immaturity, but unfortunately the material at my disposal is not suffieient to elucidate this point.” It seems however hardly credible that these males should not have reached maturity and that this is the reason for the shrunken appearance of the organ of copulation: and it becomes all the more improbable when we consider that we are in possession of å group of smaller males with strongly developed organs of copulation. These smaller males, about 35—40 mm. long, are supposed from their size not to have previously reproduced their kind. I consider that we have here an analogous case to what has been observed in the North-American cambarus species. HAGEN has show.» concerning them that there are regularly found two dif- ferent forms of males, one form with a strongly developed organ of copulati>n, and the other form with a slightly developed organ. According to Faxon's observations the explanation of this is that males of the first form (with a strong organ of copulation) after the pairing-time undergo å moult, after which they assume the appearance of the second form. In none of our other Pandalidae have I succeeded with the material we now possess in finding å corresponding *dimorphism”, if I may use the term,') to what we observe in Pandalus annulicornis. Pandalus propinquus G. 0. SARs. In the fiords close to Bergen (Byfjord, Moldøen, Radøfjord, Herløfjord, Osterfjord, Nordfjord, and several others) P. propinquus has been found in considerable abundance. In some localities such 1) While correcting the proof of this paper Dr. Uarman has informed me that a similar series of phenomena has been recently described in certain Bra- chyura by Mr. G. SmirH (G. SmitH: "On High and Low Dimorpbism with an account of certain Tanaidae of the Bay of Naples. Mitth. zool. stat. Neapel 1905). 34 | 68 Alf Wollebæk. [No. 12 as the Byfjord outside Bergen (about 400 m.) up to a score of specimens have been sometimes taken in one haul. And eurator NORDGAARD has also brought back åa number of specimens from several fiords in northern Norway (Selbjørnfjord, Tysfjord, Malangen). It seems as if this species were chiefly found rather deeper down than P. borealis. While it is found generally in quantities at åa depth of 300—400 m. in the western fiords (NorpGAARD has even found it in Tysfjord at a depth of about 900 m.), I have never found it in the fiords of the eastern part of Norway, which are nearly always shallower. Size: P. propimquus is generally met with in sizes of 70— 90 mm. The smallest berried specimens have a total length of 60 mm. (measured from the margin of the telson to the tip of the rostrum). From the Radøfjord we have aå single example 150 mm. long, which shows that P. propmquus can attain the same size as borealis. : Still in general they are not so large. In the case of Pan- dalus borealis I have never found å berried specimen under 100 mm. Breeding-Season: The said large specimen 150 mm. long from Radøfjord was taken in the middle of October. It had its ovaries filled to almost the same extent as specimens of Pandalus borealis captured at the same place and date. From fiords in northern Norway we have ovigerous specimens taken in the period from March to the middle of April. The ova in these were as å rule highly developed. Of the large number of specimens taken in the western fiords in late spring and throughout the summer none were ovigerous. I therefore conelude that its breeding-season is much the same as that of P. borealis. In the northern parts of the country ovi- gerous specimens have been taken in the first part of April. In the southern fiords of Norway the larvae would by that time be already hatehed. | Reproductive organs: (Pl. XII, fig. 3). The largest coil in vas deferens (in å specimen from the summer, fig. 3 a, b,e, Å) has å nodiform appearance and is much more complicated than the same member in P. borealis and anmulicornis, but is not composed of so many windings as that of P. leptoceros var. Bonmiert. 1908] Decapod Crustaceans. Secondary sexual characteristics: 69 Like the preceding Pandalus species the female of P. propinquus has the endopodite of the 186 pair of pleopods drawn out into an elongated tip, and the male has the same member furnished with the organ of copulation (fig. 7 r.i. 1 PI. pd.). Appendix masculina on the 2nd pair of Pleopods of the male is furnished with åa double row of stiff setae down the whole side (see fig. 7, 2nd PI. pd.). In the said Pandalus-species I have generally found setae only round the tip, al- ways only in the distal half, never downwards along the whole appendix. Itis probable how- ever that the density of the setose covering is variable in the different individuals. (Cf. P. brevirostris). Pandalus (Pandalina Catman) brevirostris RTk. Breeding-Season: Of this species, so common along all our coast, we have material from the months of February, March, April, + May, June, July and August. The first berried specimens were taken in the middle of March. We have ovigerous spe- eimens from several localities for the last half of this month, and in the whole of them the ova are only slightly developed, having prob- ably recently issued from the ovaries. In the last half of May and in June we find the ova highly developed and from July/August!) we have a rather large number of specimens from the fiords of Bergen, more than half of which have very highly developed ova: while of the non-ovigerous individuals we find several fem- ales which show unmistakable signs that the larvae have recently been hatehed. In contradistinetion to Pandalus borealis then we see that P. brevirostris spawns in the spring and that the larvae are hatched in the 1) More exact dates are not given on the labels. DN Æ JE) li am ra U.å PL pd Fig. 7. Pandalus propin- GAUSs:I ri TM pli pda Inner plate of f5t Pleopod. a.m. and a.i. 2nd PI. pd. appen- dix masculina and appen- dix interna on 2na Pleopod. summer. It is therefore impossible to say in which of these two months ovigerous specimens were actually found. å TETT å Å | Å ” | BG mm OEP BR ya 70 Alf Wollebæk. [No. 12 Bathymetrie distribution: Pandalus brevirostris is found in the Norse fiords at very varying depths, from 20—30 meters (Fitje near Bergen) down to over 600 m. (Tranødybet). Secondary sexual characteristics: Dr. CarLman says in his work *On the British Pandalidae” with regard to the 1st pleo- pod *the appendage resembles that of the female so much in general shape that it is difficult at first sight to distinguish the sexes by this character”. In å considerable number of specimens, about 22— 25 mm. long, from the summer months I have constantly found the AB LEN jekk rd PI på» 2.Pk på Fie Er endopodite of the males å good deal broader in proportion to the length than the same part in females. In the case of the former the length is fully double the breadth, in the latter it is over three times as long. Ås is usual im our Pandalus-species the 1st Pleopod of the female is covered with much longer setae than those of the male. The latter has, as has invariably been the case with the whole of the Pandalidae previously mentioned, its tip furnished with a group of Cimcimnuli (ef. fig. 8 r.i. 1 PI. pd.) which are always wanting on this pair of pleopods in the females. Appendix masculina which is rather shorter than a. mterna on the 2nd pair of pleopods has sometimes been covered with setae rs 1908] Decapod Orustaceans. | along nearly the whole of its length, as we saw in P. propinquus, sometimes only in the distal half. The five Pandalidae which we have here diseussed comprise the whole of the Norse species that are so-far known. Pasiphaea tarda Kr. Habitat: In the deeper portions of the Norse fiords this spe- eies is very frequently taken together with Pandalus borealis. It is well-known by our fishermen who call it ,Glasræke*" or glass- prawn. In its fresh state before being put into alcohol it is very transparent and has red spots on its sides, while its red liver can be clearly seen through the carapace. I have found them very numerous in the Trondhjem fiord (225 fathoms) and in the Grøns- fjord (90 fathoms) on the south coast of Norway. 'The species is however no distinet bottom-form. They are frequently found pelagie, often even when they are of a large size. To call this species, as Dorrein has done, *specifiseh arktiseh” seems to me to be a little misleading. Breeding-Season: In January (1899) some specimens were taken in the Trondhjem fiord with quite freshly deposited ova. We are also in possession of specimens from the summer months with ova not very far developed. From the end of March we have a specimen (from Herløfjord near Bergen) with very highly developed ova. Similar ova were also found on å specimen taken on 29th June between the west coast of Norway and the Faroe islands. From the fiords on the west and south-west coast of Norway we have several ovigerous spectimens from the middle of July to the middle of August. In the specimens from both July and August the ova were very highly developed. Ås we have specimens of this "half-pelagic” species not only from the spring but also from well on in the summer it would seem probable that it has two breeding-seasons in the year. In any case there appears in the southern Norse fiords to be å hatehing-period early in the autumn. Ova are of an oval form, fully 2 mm. (nearly 2"/> mm.) long and fully 1"> mm. broad, when they have first become attached to the abdominal segments. Ås the ova are of so large a size, there 72 Alf Wollebæk. [No. 12 are only å comparatively small number attached to the abdominal segments in some specimens (cf. Hymenodora &e.). I found 50—60 ova on the berried specimens at my disposal which were 50—70 mm. long: there were about 170 ova on some of the gigantie specimens mentioned below. | Size of specimens, &c. The most usual sizes of the spe- cimens brought up by the trawl in the Norse fiords are between 50 and 70 mm.: they are seldom over 90 mm., and rarely under 10 mm. long. The smaller Q, sizes are mostly to be found (3 * K E- pelagie. t S$ D KRøYEr's!) (Pasiwphaea tar- GR I EN SN E Te da) and M. Sars'?) (P. mor- EreZ AN av dg - o . ER G S vegica) typical speeimens had ke > oe PULA a length of about 108 mm. DK AR So far as I know no larger D specimens have since been de- Q seribed. When trawling in the kan) Norwegian Deep off the south coast of Norway several gi- vantic specimens (P1. X I IT) 140 vd. —160 mm. long from the margin of the telson to the tip of the rostrum were taken, and several of å similar size were captured by s/s *Michael Sars” west of the Faroe islands (st. 79 b, 14/3 1902, 6197' N, 9933 W, Fig. 9. 460 fathoms). Some of the large specimens from this last loeality had not particularly bighly developed ova (172 eggs). / Pasiphaea princeps which was taken in the North-Atlantic at å depth of 1342 fathoms and described by S. T. Smrra (1884) had a length of 230—240 mm.l|. Reproductive Organs: 'Testes (fig. 9, b, t) have å quite different shape from what we described in the case of the Pandalus- 1) Naturhist. tidsskrift, 1845, page 453. 2) Bidrag til Kundskab om OChristianiafjordens Fauna, 1868, page 42. 1908] Decapod Urustaceans. me species. They reach forward in å large number of short windings and are posteriorly united by å crosspart which likewise consists of a number of windings. The right and left testes with the cross-part lie realiy much eloser together than is shown by the drawing. To show the connections it was necessary to separate them to å certain extent from one another. Vas deferens begins with å number of short windings and then proceeds as å long thin tube in å great bow to the coxa of the 5th pereiopod. Its lower part (Ductus ejaculatorius) is some- what expanded. Qvaries are united, as shown in fig. 9 a, by a fairly broad bridge. The little ovary enlarged to four times its natural size, and depicted in fig. 9 a, is from åa specimen taken in the south of Norway during August. Hymenodora glacialis. Of this pelagic species we have specimens from the following localities, obtained during the eruises of s/s "Michael Sars” in the Northern Sea. St. 10, ”% 1900, 64? 53" N, 109 W. 8350 fathoms. % specimens. St. 34, 19% 1900, between 500—1000 meters, pelagic, I ovigerous specimen. St. 46, 1% 1900, about 1000 meters, pelagic, 1 ovigerous specimen little developed. St. 55, 19% 1902, 62% 40' N, 19 56" E. 360 fathoms. Å few speeimens. Sefo ova 8 2 mm, oval. Sergestes arcticus KRØYER. A few years ago this species was only known through a few speceimens from the Norse coast. The new species described by METZGER Sergestes Meyeri ought really to be regarded as synony- mous with Krøyzr's species. MetzGEr's typical specimen of S. arc- tieus was taken in the Korsfjord south of Bergen. G. 0. SArs 74 Alt Wollebæk. [No. 12 has taken a specimen at Mosterhavn, the mouth of the Hardanger fiord, as well as å number of specimens at Florø (about 100 fathoms). In the Trondhjem fiord å specimen has been taken by curator STorM. With these exceptions this species in the mature state was unknown from the Norse coast. Partly owing to the numerous plankton researches in recent years and partly owing to the use of the prawn-trawl Sergestes aretieus has subsequently shown itself to be far less uncommon in Norse waters than was formerly supposed. In the inner part of the Hardanger fiord several specimens were taken pelagic by s/s "Michael Sars” in 1906 at a depth of 860 meters: and when seraping the bottom with å prawn-trawl, at about 50—100 fathoms, I have found them in other western fiords —Radø- fjord near Bergen and Nordalsfjord near Florø north of Bergen. Although these prawns have been taken with the prawn-trawl, when seraping the bottom. the species should be regarded as pelagic and not as å true bottom-form. When hauling the trawl, it is drawn through the whole section of water from the bottom to the surface, and brings up with it whatever it meets there. (Consequently it is quite a possibility that the specimens of Sergestes may have been thus caught, and not taken down below on the soft muddy bottom where the trawl is usually dragged. Fig. Explanation of the plates. ERE Two males from the Hjørundfjord near Aalesund, 24th April 1906 424 m. 3. Mastigobranchia & Podobranchia of lst Pereiopod. Calocarides erassipes TRYBOM. LL &2, PI. II. OCalocarides crassipes, TRYB. Arthrobranchiae. Mastigobranchiae, 1—IV on Ist—4th pereiopod. Podobranchiae, I—V on Ist—5th pereiopod. Pl. III. Calocarides crassipes TRYB. 1. o upper lip, ag lst, ag 2nd Antennae. Left, seen from below; scaphocerite on l1st Antennae is therefore not seen. 2. nd Antennae, right, seen from below, lash not fully shown. Ssc. scaphocerite. st. stylocerite. 3. Mandible, right; A. from below: B. from above; U. left Mandible, half from posterior edge. I coxa. 2 basis (basiopodite). 3 ischium (ischiopodite). 4 meros (me- ropodite). 5 carpos. PI. IV. QCalocarides crassipes TRYB. 1. Ist Maxillæ, right, from below. De ond 5 — å. drd — rigth: Å. from below; B. part of the same from below. 4. nd Maxilliped, right, from below. (mb. mastigobranchia, ar. arthro- branchia, eiven in detail Pl. V.) I coxa. 2 basis. 3 ischium. 4 meros. 5 carpos. 6 propodos. 7 digitus. Pl. V. Calocarides crassipes TRYB. 1. Pd. Podobranchia, Mb. Mastigobranchia, ar. Arthrobranchia. Frem nd Maxilliped (cf. Pl. IV, fig. 4) left, seen from below. 2. A. drd Maxilliped, right; ec. basecphysis, a; lash, ap peduncle, ed "crista dentata” seen from below. B. Ischium of Srd Maxilliped with "crista dentata” seen from above. Alf Wollebæk. | [No 12 UC. Podobranchia and Mastigobranchia of 3rd Maxilliped, left, seen from [1—7 ef. explanation for PL. IV.] Pl. VI. Calocarides crassipes TRYB. Ist Pereiopod, with branchiae, seen from above. 2nd Pereiopod, with branchiae, seen from below. 3rd Pereiopod |figs. 1, 2 and 3 enlarged in same proportion, all three 5th Pereiopod's coxa &c., vd. mouth of vas deferens. [1—7 ef. explanation for PI. IV.] Pl. VII. Calocarides crassipes TRYB. 2nd Pleopod of å male. a.m. appendix masculina: a.i. appendix interna. A. 2nd Pleopod (mot fully shown) of å female. B. tip of appendix interna, much enlarged, showing cmemmuli (€). 5th Pleopod (not fully shown) of å male. Telson and lamellae (on left side) of å male, seen from above; ds. diae- Pl. VIL Crangon vulgaris FABR. og Allmanni KI. Å. — Anterior portion of carapace with rostrum, eyes Ist Antennae. and Antennal scale of Crangon Allmanmi Q. A. Chelae on Ist pair of Pereiopods of Cr. Allmanmi. A. 6th Abdominal segment (&c.,) of Cr. Allmanni. Å. Cross-section (schematic) of 6th Abdominalsegment of Or. Allmanni. A. 9 of Crangon Almanni, slightly enlarged. Pl. IX. Sclerocrangon ferox G. O. SARS. Anterior portion of carapace, with eyes, and lst and 2nd pair of an- Ist Pereiopod of å larva (11 mm. long). Do. of a full-grown individual (about 110 mm. long). 76 above. Je JE Her JR (d figures seen from the right side.| s 4 Tip of 4th Pereiopod (much enlarged). s 5. Tip of 5th Pereiopod (much enlarged). ur 0: Fig.» 1. 1st Pleopod of å female. Te 4. ed) FOSS. Roe LB Do of Qra vulgaris. 2. 2,0B. Do of Orivulganns. 3. B. Do. of Cr. vulgaris. 4. ESB Do ORO gas eo å GAO 9 CO vularts: Frode tennae of å male. or Door emale: 3. 4. 5. 5th Pereiopod of a larva (11 mm.). 6. Do. of a full-grown specimen (about 110 mm.). 1908] Decapod Crustaceans. : 77 Pl. X. Sclerocrangon ferox G. O. SARS. Fig. 1. Side view of the knob under one of the abdominal sections (2nd) on an ovigerous female (95 mm. long). Side view of the spine under an abdominal segment (2nd) of åa male (73 mm. long). , 3. Å. Part of the underside of an ovigerous female; a, egg-capsule, -— ceontaining 11 young gasteropods, attached to the underside ot Sclerocrangon. B. & UC. 2 young gasteropods taken out of the egg-capsule. Na Pl. XI. Pandalus borealis KR. t. testes; vd. vas deferens; dj. ductus ejaculatorius;: V. Prpd. Pereivpod: Sp. sper- matozoa; ov. ovary. Jel XU 1. Pandalus annulicormis, 2. P. leptoceros var. Bonmieri, 3. P. propinquus for ex- planation of lettering see PI. XI. (a. and b. of same specimen; from the summer; a. seen from the outer side, b. from the inner side; c. and d. of å smaller specimen from the same season). RISXE Pasiphaea tarda Kr. natural size. Skagerack. 230 meters. PENGE VAD TREG GED Apes» ED JENS Bergens Museums Aarbog No. 121908: EG en, TN a pe EI: or ee LAN EP pr i E anse å EN AE SE Å om LA | | å Ne Em se ee useums Aarbog No. 12 1908. Ua ve ei sje ET nå Ute eee pia Av = | E Å - N & i v p 2 E V | Å E EN (3) fr Ä å pa o =n å = = R z Pa E å 7 ; mv - p å v i gr Mr er 1 - fa) ve = å - EE Å 19006 BET SSRS NG seerne pes TDe de mem UG mem endte sarte gt PE BA Museums Aarbog No. 12 1908. rens er Bergens Museums Aarbog pi No. 12 1908. PLVH. Aarbog No. 12 1908. QI ss — SE pe NU 12 1908. Bergens Museums Aarbog No. i Me Bergens Museums Aarhog No. 12 1908. IX. JEU NG rgens Museums Aarbog No. 12 1908. XU PE Bergens Museums Aarbog No. 12 1908. RR Å p 5 preste NS OT DN eee AGIS g KØ AD 3 V DD - Ga SET på å GR D E 2 Då DØ | Då X ør ) ) . ) Å 2 GR JD DPS he 8 I Ar: Ke DSD Æ Wotlibok ad nat. Set. PE Bergens Museums Aarbog No. 12 1908. rn tå GT ae PE] ESS D Nå 105 Ax) de 99 Eg ø KC Å - = og 4 å ID SEG ST r$ å pg å do LG É k> 3 RR, o " Br EN Å p 208 så J $N TE F BI e' OV 8 I MYK Albak. ad sal dot Bergens Museums Aarbog No. 12 1908. PASSE: ang So Se ARE Bergens Museums Aarbog 1908. No. 13. Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nord- hordland. Af Jens Holmboe. Med 3 figurer 1 teksten. I Seim anneks til Alversund, paa vestsiden af Lygrefjord, omkring 28 km. nord for Bergen, ligger Vestlandets eneste bøge- skog. Følger man kysten syd- og østover, maa man reise en stræk- ning paa mere end 450 km., helt rundt Lindesnæs til trakten mellem Arendal og Grimstad, før man træffer den nærmeste forekomst af vildtvoksende bøg. Denne isolerede bøgeforekomst, saa langt udenfor træets øvrige udbredningsfelt, er saa eiendommelig, at den tidlig kom til at vække opmerksomhed. Det er muligt, at allerede Hermann Rucr i 1762 havde hørt om bøgen paa Bergenskysten, og at det er den han sigter til med sin udtalelse, at bøgen i Norge foruden i Jarlsberg ogsaa vokser ved ,den milde Vester-Kandt*.') I et anonymt skrift om træplantning fra 1778, forfattet af klokker i Bergen N. K. JÆGER, nævnes Osterøen, NO for Bergen, som det eneste voksested for bøgen i Bergens stift; forfatteren omtaler, at bøgeved undertiden findes indblandet i anden ved derfra, som føres til Bergen.” Da forfatteren ikke har seet bøgen paa selve voksestedet, og da der ikke ellers foreligger nogen angivelse om at der skulde vokse bøg paa Osterøen, er det sandsynligt, at den bøgeved han taler om i virkeligheden stammer fra Seim. Sikkert er det, at Czaus FASTING I 1791 havde hørt tale om bøgeskogen i Seim; i første bind af hans » Provinzial-Samlinger* siger han: ,Tre Mille fra Bergen, paastaaer man dog, at, paa to Gaarde, som grændse til hinanden, skal gives en liden Skov derav [>: af bøg]|.* FastinG tilføier dog forsigtig: Selv har jeg ikke seet den og troer det neppe, da de faa andre Bøgetræer her gives, kun et Par undtagne, voxe alle kummerligen.**) === 1) Hermann RUGE, Skoug-Plantnings Fornødenhed, p. 155. (Maanedl. Af- handl. til En og anden Forbedr. i Huusholdn. OChristiania 1762). *) [N. K. JæGuer,] Kort Anviisning om Maaden, sikkerst at forplante eg paa. saavel ved Sæden, som af unge Rønninger. Bergen 1778. Jeep. 59. Bergen 1791. 4 Jens Holmboe. [No- 48 Fastines tvivl skulde imidlertid vise sig at være ugrundet. Paa sin botaniske reise til det vestlige Norge sommeren 1833 traf. M. N. Beuytt i Bergen sammen med vort museums grundlægger, stiftamtmand W. F. K. Caristiz; af ham fik Beyrt bekræftet, at der virkelig i nærheden af Alverstrømmen fandtes vildtvoksende bøg. Curistir havde personlig været paa stedet og overbevist sig derom, og han havde fra bøgeskogen modtaget unge bøgetrær, som han havde ladet plante ved Bergen. Buytt gjorde ogsaa selv en exkursion til bøgeskogen, og 1 sin interessante reiseberetning har han givet de første nærmere oplysninger om forholdene paa stedet.) I aarenes løb har senere adskillige botanikere besøgt Seim for bøgeskogens skyld, og navnlig A. T. Grøzrsen*), N. WULFSBERG*) og AxeL BLytT*) har offentliggjort forskjellige værdifulde iagttagelser derfra. Disse forskere, saavel som A. M. Hansken?) 0. å., har ogsaa mere eller mindre indgaaende drøftet den plantegeografiske betyd- ning af bøgeforekomsten paa Nordhordland. I sin opfatning af skogens oprindelse og alder stemmer de nævnte forfattere langtfra overens; til deres arbeider skal vi senere komme tilbage. Nogen mere detaljeret beskrivelse af forekomsten har imidlertid ikke foreligget i literaturen. Navnlig har ingen forsøgt den palæonto- logiske methode til at bestemme bøgeskogens alder. Paa et par exkursioner, i mai 1907 og august 1908, har jeg derfor gjort iagt- tagelser over bøgeskogen og foretaget cravninger i myrerne der omkring; paa den sidste af disse exkursioner var jeg saa heldig at have følge af den østerrigske botaniker, Prof. Dr. P. GOTTLIEB VON TANNENHEIM fra Pola. Fjeldstrøgets retning i Alversund og tilstødende herreder er meget udpræget NV—SOQ. Parallelt med denne retning er landet ved en række trange sund og fjordarme delt op i et stort antal 1) M. N. Bryrt, Indberetning om en botanisk Reise, i Sommeren 1833, p. 74—75. (Mag. f. Natv. 2? Række. Bd. ?. Christiania 1836). ?) A. T. GLØERSEN hos ScHÖBELER, Pflanzenwelt Norw., p. 211. Christiania 1873—75. — Viridarium norvegicum, I, p. 522. (Christiania 1886. 3) N. WULrsBERG, Mosliste fra den nordligste Bøgeskov, p. 79—80. (Botan. notiser 1877). 9) A. Buwytt, Vekstliv, p. 44. (Jonan VIBE, Søndre Bergenhus amt, Kristi- ania 1896). — Cfr. ogsaa flere andre, nedenfor citerede arbeider. 5) A. M. Hansken, Landnåm i Norge, p. 93. Kristiania 1904. 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 5 øer og landtunger. Den bredeste af disse fjorde er Lygrefjorden, som skjærer sig ind fra nordvest; den inderste del af denne fjord, som ender lige ved Seim kirke, kaldes gjerne Seimsvaagen. Det er paa halvøen vest for Lygrefjord, mellem denne fjord og Radøsund, at bøgen vokser. Denne halvø er ca. 10 km. lang og paa det bredeste vel 3.5 km. bred. Dens indre optages af nøgne, å N oe Q t å Nå GA G 2 g IN Mykletun.0 V mr ? Q é få Vg EN Å Valluo% G GÅ AN oe Store-okseo FAG gg OA EN ON EN 7 ; G PA V GN N 2 1 7 O 3 I aa? Oo 7 ) $?7 Mongstad ? NG Gy OD Bögeveldk, 3 7 MG 4 p ; G (a) 2 7 *p 4 ) hå sån Vel Vi Ar Ap v Ki K Me Ta Jå VE SO PÅ å | RE Je aa D r. Alversund. 3 N Å Ser Fig. 1. Kartskitse over bøgens udbredningsfelt i Nordhordland. De omraader, hvor bøgen vokser, er tegnet sort. F=========== -m 0 1 2 3 + 5 km. lyngklædte heier, som naar op til en høide af ca. 315 m. paa det høieste. Fjeldgrunden bestaar for det meste af gneis, med enkelte mindre partier af labradorsten, men disse sidste er saa smaa, at de ikke har kunnet komme med paa de geologiske karter. Fjeldene skraaner jevnt og for det meste langsomt mod Lygrefjorden, steilere derimod paa den anden side mod Radøsundet. Langs Lygrefjorden ligger der en række vakre, veldyrkede gaarde, og paa lune steder er der her mangesteds en frodig løvskogsvegetation. 35 6 Jens Holmboe. [No. 13 Paa Lygrefjordens vestside, ved dampskibsstoppestedet Valle- vik, falder der ud en bæk, som kommer fra et tjern nedenfor gaarden Skaret. Bækken løber i retning fra syd mod nord gjennem en liden dal. Paa begge skraaninger af denne dal vokser der adskillig bøg, især paa østsiden, hvor bøgeskogen fortsætter helt ned til stranden, ja endog ud paa en ganske liden halvø i fjorden, Poltnæsset. De sydligste bøgetrær staar oppe i lien paa østsiden af det netop nævnte tjern, de nordligste danner en liden gruppe nordenfor Vallevik, paa gaarden Mykletun. De gaarde, paa hvis grund der findes vildt- voksende bøg, er Bøgevold, Mongstad, Store-okse, Valle og Mykle- tun. Afstanden mellem de yderste bøgetrær, fra nord til syd, turde være henved 2 km. Bøyeforekomstens nærmere beliggenhed vil bedst sees af hosstaaende kartskitse. (Fig. 1). Bøgens nordgrænse ved Mykletun ligger paa ca. 60" 38' 40" N. br. og ca. 59 30' 50" V for Kristiania. Fra havets niveau stiger bøgen ved Store-okse op til ca. 180 m. 0. h.; M. N. Bruytt's an- gjvelse, at bøgen skulde naa op til en høide af ,maaske 1000 Fod over Havfladen* (l. e., p. 74), stemmer ialfald ikke med de nu- værende forhold og skyldes rimeligvis en inkurie.*) Hovedmængden af bøgetrærne findes i et niveau af mindre end 100 m. o. h. Ifølge Jonan Vibe skal der findes vildtvoksende bøgetrær enkeltvis endnu længere mod nord, nemlig ved Hundven i Lindaas og andre steder i samme herred mod nord helt til Lindaas kirke (60% 44' N. br.).*) Dette er dog neppe rigtigt. For at faa oplys- ning 1 sagen har jeg henvendt mig til sogneprest L. HAVNSUND og andre mænd, der er lokalkjendte i Lindaas. Og af alle har jeg faaet det samstemmige svar, at bøgen ved Lindaas kirke og hvor den ellers findes i herredet, overalt er plantet. Bøgeskogens areal anslaaes af N. Wunrrs»erc til ca. 150 å 200 hektar*), af A. T. Grørrsen derimod blot til 12 hektar.*% Naar 1) Et fingerpeg i den retning giver BLyrt's anførsel paa næste side, at selve aaserne paa halvøen mellem Radøsund og Lygrefjord ,paa det Høieste neppe ere 1000 Fod |= 83183.7 m.] over Havfladen*. Denne sidste angivelse stemmer godt med rektangelkartet, som sætter høiden af den øverste top til 1004 fod. Ved en anden anledning, i sin afhandling om de norske trær og buske i J. W. Horne- MANN'S ,Plantelære*, 2den dels Iste afdeling, p. 331 (Kjøbenhavn 18835), har M. N. Bytt angivet bøgens høidegrænse i Seim til ,henimod 800 Fod". *) Vipg, 1. c., p. 44 og 416. Sy WureserrG LL cdp7?: *) ScHÖBELER, Virid. norv. I, p. 521. «I 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. angivelserne kan afvige saa sterkt fra hinanden, er grunden vistnok først og fremst den, at det i meget vil afhænge af et rent per- sonligt skjøn, hvor stor del af det med bøg bevoksede terræn der kan betegnes som virkelig bøgeskog. WUnLrsBERrG's opgave er dog under enhver omstændighed altfor høl; saa stor kan bøgeskogen umulig have været ved tiden for hans besøg (september 1876). GLØERSEN'S angivelse giver sikkert et langt rigtigere indtryk af de virkelige forhold. Karakteristisk for bøgens voksemaade i Seim er netop, at den ikke i samme grad som f. eks. ved Larvik eller paa Nordsjælland optræder eneraadende i skogen. Tvertimod danner den, sammen med birk, asp og svartor, tildels ogsaa ek, hæg, rogn m. fl., en lys og frodig, blandet løvskog; skogveksten er for det meste saa aaben, at der bliver plads for en afvekslende, artrig bundvegetation af eræs og urteagtige planter. Angaaende den nærmere sammensætning af denne vegetation maa henvises til nedenstaaende udførlige arts- liste. Tildels forekommer bøgen ogsaa rent enkeltvis i skog, hvor de nævnte øvrige løvtrær spiller hovedrollen. Alene rent strøgvis, især i de til gaardene Mongstad og Store-okse hørende dele af skogen, har bøgen taget saaledes overhaand, at den har udtrængt de andre træarter. Man kan her, f. eks. paa den lille tidligere nævnte halvø Poltnæsset, finde partier af typisk, helt eller næsten ren bøgeskog, hvor trærnes skygge gjør skogbunden saa mørk, at alene spredte eksem- plarer af Aspidium spinulosum, Phegopteris Dryopteris og Oxalis Acetosella kan trives. Skogbunden ellers mangler paa disse steder enhver fanerogam plantevekst; marken .dækkes kun af et tykt lag visne bøgeblade. Her hidsættes listen over de blomsterplanter og bregner, som jeg noterede i bøgeskogen ved mit besøg i august 1908: Trær og buske. Alnus glutimosa"), tem. talrig. Betula odo- rata, tem. talrig. B. verrucosa, i mængde. Calluna vulgaris, spar- somt. Corylus avellana, sparsomt. Empetrum mnigrum, sparsomt. Fagus silvatica, i stor mængde. Fraxinus excelsior, sjelden. Juni- perus communis, sparsomt. Lonicera Periclhymenum, hist og her. Pirus Malus, meget sparsomt. Populus tremula, tem. talrig. Pru- nus Padus, spredte trær. (Quercus peduneulata, enkeltvis (foruden af den typiske form fandtes ogsaa enkelte trær, der meget udpræget 1) Nomenklaturen er overalt overensstemmende med Brytt-Daar's Haand- bog i Norges Flora, Kristiania 1906. Forfatternavne er derfor sløifet. 8 Jens Holmboe.. [No. 13 tilhørte varieteten latiloba Laseh). Rhammus Frangula, sparsomt. Rubus idaeus, sparsomt. Salix Caprea, enkeltvis. Sorbus aueuparid, tem. talrig. Vacemium Myrtillus og V. uliginosum, tem. talrige. V. Vitis idaea, mere sparsomt. Fleraarige urter. Alchemilla vulgaris * alpestris, sparsomt. Anemone mnemorosa, tem. talrig. Angelica silvestris, sparsomt. Ar- niea montana, meget sparsomt. Campanula rotundifolia, hist og her. Cirstum heterophyllum og UC. palustre, sparsomt (paa lidt fugtige steder). Conopodium denudatum, sparsomt. Convallaria majalis, hist og her. Cornus suecica, tem. talrig. OCrepis paludosa, sjelden. Geranium silvaticeum, sparsomt. Hieracum umibellatum, hist og her. Hypericum quadrangulum, sparsomt. Lathyrus montanus, sparsomt. Lotus cormieulatus, sparsomt. Majanthemum bifolium, sjelden. Melundrum rubrum, sparsomt. Oxalis Acetosella, tem. talrig. Platanthera bifolia, sparsomt. Polygonatum vertieillatum, sparsomt. Polygomum viviparum, sparsomt. Potentilla Tormentilia, tem. talrig. Ramunculus acer, sparsomt. Rubus saxatilis, sparsomt. Rumex Acetosa, sparsomt. Serophularia nodosa, sparsomt. Solidago virgaurea, tem. talrig. Succisa pratensis, tem. talrig. Tyrientalis europaea, tem. talrig. Valeriana sambueifolia, sparsomt. Veronica Chamaedrys, sparsomt. Vicia silvatica, sparsomt. Viola Riviniana, sparsomt. Enaarige urter. Fuphrasia officinalis * curta, sparsomt. Melampyrum arvense, tem. talrig. M. silvaticum, sparsomt. Græsagtige planter. Avd caespitosa, tem. talrig. Å. flexu- osd, tem. talrig. Anthoxanthum odoratum, tem. talrig. Carex lepo- rina, OC. pallescens og U. stellulata, sparsomt. Festuca ovma var. cwvipard, tem. talrig. Luzula campestris, L. pilosa og L. silvatiea, sparsomt. Molmia coerulea, tem. talrig. Siegimgia decumbens, sparsomt. Bregner. Aspidium spinulosum, tem. talrig. Athyrum Filiz femina, sparsomt. Blechnum Spicant, sparsomt. Phegopteris Dryop- teris, tem. talrig. Ph. polypodioides, sparsomt. Polypodium vulgare, sparsomt. Pteridium aquilimum, tem. talrig. Over mosvegetationen i bøgeskogen har N. WULFSBERG vivet en fuldstændig artsliste, til hvilken det maa være tilstrækkeligt at henvise. Hans fortegnelse omfatter baade løv- og levermoserne.*) Bøgeskogen har helt igjennem et frodigt, livskraftigt udseende. Rigtignok gjør den indtryk af at have været gjenstand for en til- 1) WULFSBERG, 1. c., p. 80—81. 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. (lo) dels noksaa hensynsløs udhugst; antallet af ældre trær er derfor ikke synderlig stort. Denne udhugst skyldes det vistnok ogsaa for en stor del, at skogen er saa aaben og bundvegetationen saa rig som ovenfor skildret. Hvor trærne har faaet staa i fred, saadan som paa den nederste af vaardene Store-okse, opnaar de ganske betragtelige dimensioner. Allerede M. N. Brytt gjør opmerksom paa, at bøgen ,naaer samme Størrelse her som i Laurvigs Grev- skab,*?) og Grørrsen har opgivet følgende maal for de 3 største trær, som han fandt ved sin undersøgelse i 1884 (se SCHUBELER, ep. 521): pe Høide Omfang i brysthøide Te mm EE 23.5 m. 1:93 m. er NG DU AER P 5 OE Go NR DDE 1 G0505g Ved mit besøg 1 1908 maalte de to tykkeste stammer i om- fang henholdsvis 2.20 m. og 2.40 m.; ogsaa disse maal er taget i brysthøide.*) Veden har, som allerede af Bruytt nævnt, ord for at være usedvanlig haard og fast; den er derfor meget søgt af blokmagere og træskjærere. Til belysning af tilvekstforholdene kan nævnes følgende iagt- tagelser af GLørrsEN. Han maalte diameteren af tre gjenstaaende bøgestubber og fandt den at være 70.5 cm., 76 cm. og 77 em.; aarringenes antal var for de to førstnævnte stubber henholdsvis 81 og 122 (for den tredie er antallet ikke angivet). Et stammetversnit, som jeg erhvervede for museets botaniske samling, er af oval form, med største tvermaal 92 cm. og mindste 56 cm. (dette tversnit er taget aller lavest nede paa stammen); aarringenes antal er her 162. Bøgens formering ved selvsaaning er meget livlig... Mellem de ældre trær ser man overalt en frodig opvoksende ungskog, med repræsentanter af de forskjellige aldersklasser. Ligesom hvor bøgen ellers vokser, bærer den heller ikke her alle aar lige rigelig frugt. Et udmerket godt frøaar maa i Seim aaret 1906 have været; den paafølgende vaar fandt jeg overalt i skogen store mængder af 1) Mae. f. Natv. 2 Række, Bd. ?, p- 74. 2) Paa det ene af disse trær noterede jeg følgende epifyter: Polypodium vulgare, 1 ekspl. i en revne paa stammen ? m. over marken; Sorbus aucuparia, I lidet ekspl. mellem kronens hovederene 2.9 m. over marken. Bpifyter pleier at være sjeldne paa bøg. 10 Jens Holmboe. [No. 13 bøgens let kjendelige frøplanter spirende frem af skogbunden. Somrene 1907 og 1908 har derimod bøgen i Seim baaret meget lidet frugt. En særegenhed som fortjener at nævnes er, at der i bøgeskogen ved Lygrefjord findes paafaldende mange sammensatte bøgestammer. Sammenvoksningen er i de fleste tilfælde saa fuldstændig, at træet Fig. 2. Tversnit af en sammenvokset bøgestamme fra Mongstad i Alversund, sammensat af 3 enkelte stammer. (2/;). ved en flygtig betragtning gjør indtryk af at være enkelt. Ser man nærmere efter, vil man dog gjerne finde sammenvoksningsfurer langs efter stammen, og desuden pleier træets sammensatte natur at give sig tilkjende ved uregelmæssigheder i kronens form. Et tversnit af en saadan sammenvokset stamme, sammensat af ikke mindre end 3 enkelte stammer, er afbildet i fig. 2. Man ser, at hver af de tre stammer har sin særskilte marv og sit særskilte system af aarringe; mellem hver af dem er de enkelte stammers EN 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 11 særskilte bark bevaret. Forklaringen er vistnok i regelen den, at de sammenvoksede søsterstammer oprindelig er skud fra stubben af et ældre, forlængst fældt træ; i flere tilfælde kunde dette direkte paavises at være sammenhængen. Bøgen gjælder ialmindelighed, idetmindste i de skandinaviske lande, for at være et forholdsvis lidet variabelt træ. Ved nærmere undersøgelse vil man dog finde, at ogsaa den — ligesom saa mange andre tilsyneladende meget konstante planter — er mere formrig, end man sædvanlig forestiller sig. I bøgeskogen ved Lygrefjord viste særlig bladformen sig at variere betydelig. Hvert træ har sin karakteristiske bladform, men side om side kan man træffe trær, som med hensyn til bladenes form afviger betydelig indbyrdes. De fleste trær har blade af den velkjendte bredt elliptiske form, med afrundet grund og med den største bredde omtrent ved midten; for- holdstallet mellem bladenes længde og bredde ligger hos disse blade sedvanlig mellem 1.4 og 1.5. Andre trær har bredt ægformede blade, med tver grund, den største bredde nedenfor midten og et længde-breddeforhold = ca. 1.3. (Fig. 3a). Atter andre trær har smalt elliptiske blade, omtrent lige meget afsmalnende mod spidsen som mod den kileformede grund, og med et længde-breddeforhold, som kan naa værdier helt op til 1.95. (Fig. 3 b). Hvorvidt disse former har nogen systematisk betydning, eller om de kun er at op- fatte som rent individuelle variationer, kan vanskelig afgjøres uden ved dyrkningsforsøg. Med hensyn til nervatur og bladkjødets kon- sistens stemmer de her omtalte blade overens med de normale hos bøgen. Desuden har jeg ved Lygrefjord paa adskillige trær iagt- taget den slags afvigende sommerblade, som A.G. NATHORST nylig indgaaende har beskrevet.) Alt ialt maa det kunne siges, at bøgen i Nordhordland viser en livskraft og frodighed, som ikke tvder paa, at den her — ved sit nordligste voksested som vild —- har naaet sin klimatiske nordgrænse. Som plantet trives den da ogsaa ifølse SCHUBELER godt meget længere mod nord, helt til Steigen prestegaard i Nord- land, 79 17" nordenfor bøgeskogen ved Lygrefjord.*) 1) A. G. NaArHorsT, Uber abweichend gebildete Blåtter der Rotbuche (Fagus silvatica L.). (Kol. Svenska Vet. akad. handl. Bd. 492, No.7. Stockholm 1907). SKSCRUBELER, i c. p 922. 12 Fig. 3. Jens Holmboe. [No. 13 | a b Bredbladet og smalbladet bøy fra bøgeskogen ved Lygrefjord. (Ua. l/3). 1908| - Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 13 Hvordan skal nu bøgeforekomsten ved Lygrefjord plantegeo- grafisk forklares? M. N. Brytt tænkte sig, at fjeldskraaningerne fra Alver- strømmen nordover paa begge sider af fjorden og paa Seimsstranden, der nu for det meste er skogløse, ,udentvivl alle i Oldtiden have været bedækkede med Bøgeskov i flere Miles Udstrækning.*?) Lige- Jedes antog AxEL BuyrtTt, at bøgen i Norge maa have været mere udbredt i ældre tid, og tydede de nuværende vidt adskilte norske bøgeforekomster som tiloversblevne rester af et pl mere sammen- hængende udbredningsfelt.*) I modsætning hertil har N. WurrsBercG*), Å. T. GLøErsEN*), Pa. AAarsd) og A. M. HanskenS) tolket den vestlandske bøgefore- komst som resultatet af en selvstændig frøtransport, uafhængig af Jarlsberg-bøgen. Flere af disse forfattere har fremsat formodninger angaaende den sandsynlige transportmaade. At bøgeskogen idetmindste maa være nogle hundrede aar gammel, fremgaar med fuld sikkerhed allerede af gaardnavnet Bøgevold. Saa heder nemlig, som ovenfor nævnt, den ene af de gaarde, paa hvis grund bøgen vokser. Om dette navn har professor MAGNUs Ozszn havt den velvilje at tilstille mig følgende oplysninger: ,DPesværre kan der fra sprogligt standpunkt ikke siges meget om gaardnavnet Bøgevold i Alversund herred. — Bøgevold, gaard-nr. 66 i Alversund, nævnes første gang i 1611 (Bøegeuold). Navnet er nu ikke i levende brug, idet gaarden kaldes bjøræ (med enstavelses tonefald og lukket 0). Bøgevold kan være et gammelt navn (sammensatt med *bæki, en samling af bøgetrær), men det kan lige saa godt være givet i nyere tid; mulig er da Bøgevold et navn, som kun har eksisteret paa papiret. Om dets ælde tør intet sluttes af den omstændighed, at det i skriftformerne fra 1611, 1667 (Bøge- wold) og 1723 (Bøgevold) mangler den bestemte artikel; thi selv om navnet i 17de aarhundrede er skrevet uden artikel, kan det — forudsat at det har været i levende brug — meget vel have været udtalt med artikel; jfr. Alversund en. 23 Frekhaug, nu udtalt 1) Mag. f. Natv. 2 Række, 2det Bind, p. 75. *) Axzr Bryrt, Om to kalktufdannelser i Gudbrandsdalen, p. 24. (Uhria. Vid. Selsk. Forh. 1899. No. 4). DL NG SJ. 3) Pu. Aars, Vore Bøgeskoge, p. 30. (Tidsskr. f. Skogbrug 1904). DNG 14 Jens Holmboe. [No. 13 fræ'khåjen, men skrevet Freckhaug 1563, Freckou 1610, 1611. Frechow 1667. Gaardnavnet Bøgevold bør derfor helst lades fuld- stændig ud af betragtning, naar man skal søge at forklare bøgens ælde i Seim.* Dr. Anpr. M. Hansen har fremsat som en mulighed, at navnet Bøgevold, da det mangler den bestemte artikel, maaske helst burde dateres tilbage til middelalderen; han sammenligner det med navnet Askvold, som allerede nævnes i 1306.) Fra denne opfatning tager altsaa, som det vil sees, professor OLsen afstand. Et holdepunkt for, at navnet Bøgevold maaske alligevel kan være gammelt, giver dets nuværende udtaleform. Herom har dr. AMUND B. Larsen velvilligst meddelt følsende: ,Den nuværende udtaleform er, efter hvad jeg har havt anledning til at erfare, bøkjevodl; denne omstændighed gjør det overveiende sandsynligt, at første sammensætningsled er oldn. "æki, samling af bøgetrær. Isaa- fald skulde navnet være givet i oldnorsk tid, d. v. s. før aar 1500. Da gaardnavnet gaar tilbage til 1611, kan det ikke for bøgens oprindelse paa stedet have nogen betydning, at træet kaldes bøk eller bøkjetre, istedenfor oldn. bok. som man skulde vente af ubrudt tradition.* Hvordan det end forholder sig hermed, saa meget viser dog dette gaardnavn sikkert, at bøgeskogen ved Lygrefjord har eksi- steret allerede i begyndelsen af det 17de aarhundrede. Men, som vi siden skal se, der er sterke grunde som taler for, at bøgeskogens alder rækker adskillig længere tilbage i tiden. AxzL Broytt støttede sin opfatning af bøgen i Norge især paa den meget interessante iagttagelse ,at en mængde af de for bøge- skovene eiendommelige soppe findes i de norske bøgeskove."*”) Han nævner ikke i denne forbindelse, hvilke arter han hermed sigter ti, men i det efter hans død udgivne store arbeide om , Norges Hymenomyceter* *) findes side 15—16 en liste over de i vort land i bøgeskog fundne soparter. Af de der opførte arter angives ikke mindre end 24 kun at vokse i bøgeskog, og af disse sidste er atter 3, nemlig Tricholoma saponaceum Fr. var. atrovirens (Pers.) Fr., Russula fellea Fr. og Grandinia ocellata Fr., fundne i bøgeskogen ved Lygrefjord. I denne sammenhæng maa det nævnes, at ogsaa ø)) le: 2) To kalktufdannelser, p. 24. 3) Chria. Vid. Selsk. Skrifter. I. Mathem.-naturv. Klasse, 1904, No. 5. "Få sesamutt 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 15 mosvegetationen i bøgeskogen ifl. WurLrsBErG's undersøgelse er eien- dommelig og , rimeligvis kun i England finder sit sidestykke.*") (Derimod er blandt bøgeskogens karplanter ikke noteret en eneste art, som ikke tillige er almindelig i anden slags løvskog i det vest- lige Norge). Nu er det ganske vist saa, at forekomsten i den isolerede bøge- skog i Nordhordland af de netop nævnte soparter — og moser — vilde finde sin enkleste forklaring, om man antog bøgen for relikt. At flere arter, karakteristiske for samme plantesamfund, vokser i hinandens selskab paa et isoleret voksested udenfor deres egentlige udbredningsomraade, vil altid være et forhold skikket til at vække mistanke om, at forekomsten kan være af relikt natur. Jeg har selv i en liden netop trykt opsats anført en saadan iagttagelse til støtte for, at almen paa dens merkelige forekomst i Jutulhugget i Øvre Rendalen maa ansees som en relikt fra den varme tapestid.*) Men det maa sterkt fremholdes, at et saadant forhold alene ikke er tilstrækkeligt til deraf at slutte, at vedkommende planter er re- likter. Efterhvert som vi faar bedre kjendskab til planternes van- dringer, viser det sig stadig mere, at en mængde planter ogsaa I nutiden formaar at vandre over store afstande, og at de véd at finde voksesteder som passer for dem, selv om disse ligger noksaa afsides. Det vil være tilstrækkeligt her at minde om, hvordan en række typiske barskogplanter, bl. a. Linnaea borealis, Goodyera repens, fire Pirola-arter, m. fl., som ellers mangler i Danmark, i den senere tid har optraadt paa stadig flere steder i kunstig anlagte naaletræ-plantninger paa Jylland og de danske øer; WArmInG holder det for sandsynligst, at de er indvandret fra Norge og Sverige.*) At der i bøgeskogen ved Lygrefjord vokser en del soparter og moser, som ellers mangler i trakten og er karakteristiske for bøge- skog, kan derfor ikke regnes som noget bevis for relikthypothesen, men kun som et argument, hvis vegt vil være helt afhængig af, om andre grunde taler i samme retning eller ikke. Hvad angaar almen, som netop blev nævnt som eksempel, saa vidner baade fossil- fund og gamle stedsnavne om, at den i ældre tider har været mere udbredt end nu i det østlige Norge, og det kunde derfor være Deep 79. %) Jyns Horm»Bor, En forekomst af alm i Nordre Østerdalen. (Naturen, 1908, p. 340. Bergen 1908). 3) E. WArmInG, Den danske Planteverdens Historie efter Istiden, p. 15—17. Kjøbenhavn 1904. 3 16 Jens Holmboe. [No. 13 rimeligt at anse den som en relikt i Jutulhugget. For bøgens ved- kommende paa Vestlandet kjendes derimod ingen saadanne omstæn- digheder, som kunde tyde paa, at træet var relikt. 'Tvertimod vilde dette meget vanskelig kunne forliges med, hvad vi ellers ved om bøgens fossile optræden i de skandinaviske lande og i Nordeuropa forøvrigt. Buytt antog, at naar rester af bøg [dengang] ikke var fundet i norske torvmyrer, kunde dette forklares ved, at træet ,ikke vokser paa vaade myrlændte steder, og at dets blade derfor maaske ikke har saa let for at bevares som f. eks. bladene af svartor.**) Denne betragtning kunde have syldighed, saalænge man som BLytt væsentlig studerede planteresterne i de store, paa aabent land lig- gende brændtorvmyrer; men den gjælder ikke i nutiden. Nu op- søger de botanikere, som vil undersøge torvmyrernes plantelevninger, med forsæt netop fortrinsvis smaa indelukkede myrer, som ligger mellem bergknauser og bakker i kuperet terræn; man har erfaring nok for, at i disse myrer opbevares i rigelig mængde blade og andre rester ogsaa af trær, som vokser paa tørre bakker, og bøgens fast- byggede blade er bedre end de fleste andre løvtrærs skikket til at bevares i myrerne. Ved en tidligere anledning har jeg givet en forholdsvis ud- førlig oversigt over, hvad der er kjendt om bøgens forekomst som fossil i Norge og i de andre skandinaviske lande.*”) Det vil ikke være nødvendigt her at gjentage enkelthederne i denne oversigt, men kun at minde om nogle hovedtræk og dertil føle enkelte vigtigere lagttagelser fra de sidste aar. I torvmyrerne i Nordtyskland, f. eks. i Oldenburg og Slesvig- Holsten, træffes bøgerester ikke sjelden i forskjellig dybde, tildels i forholdsvis gamle lag. Men allerede i Danmark er fossile bøge- levninger meget sjeldne. STrernsTruP fremhæver, at han aldrig har fundet mindste spor af bøg i de danske ,skovmoser*”, selv ikke i saadanne, som nu er omgivet af bøgeskog. Og han drog heraf den slutning, at bøgen først henimod nutiden er indvandret til Danmark. Ganske vist har man senere ved en række fund i torvmyrer og 1 forhistoriske grave kunnet godtgjøre, at der har vokset bøg i Dan- mark ialfald fra den yngste del af stenalderen.” Men efter alt 1) A. Bryrtt, To kalktufforekomster, p. 24. *) Jens Horcm»or, Studier over norske planters historie. II. Nogle ord om bøgeskogens alder ved Larvik, p. 53, flg. (Nyt Mag. f. Natv. Bå. 43. COhria. 1905). 3) WAaRrMING, 1. c., p- 5. 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 17 at dømme har den længe ført en lidet fremtrædende tilværelse som en forholdsvis underordnet bestanddel i skog af andre løvtrær. Og dens seierrige kamp mod eken, som nu har gjort den næsten ene- raadende over store strøg, tilhører ifølge VavurzrLr”s klassiske under- søgelser en meget sen tid, ja fortsættes endnu den dag idag.) Fra hele Sverige kjendes ikke et eneste sikkert fund af fossil bøg. Derimod har Monrtznivs for tre aar siden ved Kulla Gunnars- torp i det nordvestlige Skaane fundet bøgenødder i en broncealders grav fra midten af det andet aartusen før Kristus.*) Endnu yngre end i Skaane er bøgen efter al sandsynlighed ved Larvik, det eneste sted i Norge, hvor den hidtil med sikkerhed er paavist som fossil.” Vistnok mangler her holdepunkter for en absolut datering, saadan som man i Danmark og Skaane har op- naaet ved arkæologiens hjælp. Men det fremgik dog tydelig af fundomstændighederne, at Larviks bøgeskog geologisk talt maa være meget ung, ja at dens historie ikke engang rækker tilbage til granens indvandring i sen postglacial tid.* At dog bøgen i Jarls- berg maa være ialfald et tusen aar gammel, er gjort sandsynligt ved den omstændighed, at der i Oseberg-skibet, som stammer fra første halvdel af det 9de aarh. efter Kristus, er fundet flere gjen- stande forarbeidede af bøgeved. Dette har jeg kunnet konstatere ved en undersøgelse, som prof. dr. G. GUSTAFSON velvilligst gav mig anledning til at udføre. Her: skal gives en kort redegjørelse for undersøgelsen af en liden torvmyr paa Poltnæsset ved Vallevik, som jeg foretog i august 1908. Myren ligger inden bøgeskogens grænser, ca. 4.5 m. 0. h. i en helt indelukket forsænkning mellem lave nord-syd- gaaende beregrygge. Dens afløb gaar mod syd gjennem en liden kløft, gjennem hvilken der siver vand ned til stranden. Afløbets tærskelhøide ligger knapt en halv meter under myroverfladen. 1) Cur. VAUPELL, Bøgens indvandring i de danske Skove. Kbhvn. 1857. 2) Ymer 1905, p. 340. 3) Jeg bortser her fra J. Vipe's notis: ,Folk i Lindaas fortæller, at de hyppig træffer rødder og andre rester af bøgetrær i myrene” (1. c., p. 44). Allerede i ,Tillæg og rettelser* til sin bog (p. 461) tager Vi»rz selv afstand fra denne angivelse. og den er vistnok ogsaa meget lidet paalidelig. Flere gange har jeg selv i forskjellige trakter af landet hørt lignende beretninger eller faaet tilsendt prøver af angivelige bøgestammer, som man har fundet i torvmyrer; men det har hidtil altid vist sig, at hvad man har holdt for bøg, har været ved af andre løvtrær. 4 Horm»og, Bøgeskogens alder ved Larvik, p. 58. 18 Jens Holmboe. [No. 13 Myrens overflade er helt klædt af hvidmose (Sphagnum cuspidatum EurHn. og S. imbrieatum Hornsca.l); den var ved undersøgelsen ikke vaadere, end at man godt kunde komme tørskoet frem omtrent overalt. Spredt udover myren vokser buskagtige eksemplarer af birk (Betula odorata) og svartor (Alnus glutinosa), og der vokser desuden ikke lidet af skindtryte (Vaceinium uliginosum). Forøvrigt bestaar vegetationen væsentlig af Menyanthes trifoliata (i mængde), Carex stellulata (i mængde), Narthecium ossifragum (tem. talrig), Potentilla Tormentilla (tem. talrig), Erica Tetralix (tem. talrig), Cornus suecica (tem. talrig), Vacciimum Oxycoecos subsp. microcarpum (tem. talrig), Drosera rotundifolia (tem. talrig), Orchis maculata, en smalbladet form (sparsomt), Hriophora, ete. Paa bakkerne omkring myren vokser vakker skog, overveiende af bøg, tildels blandet med birk og rogn. Myrbækkenet fortsætter mod syd i en liden dalsænkning med skyggefuld bøgeskog. Paa forskjellige steder i myren lod jeg foretage gravninger, men da lagfølsen og forholdene i det hele taget overalt viste sig meget ensartede, skal her kun beskrives et profil fra myrens nord- vestlige ende. Prøvehullet blev her opkastet lige ved myrens bred, under en lav bergskrænt bevokset med bøgetrær og andre løvtrær. Lagfølgen var her saadan: a. I bunden marin sand med kantede og rundslidte po i dette lag fandt jeg ingen fossiler. b. Derover 45 cm. oretorv, hvori fandtes: Oenococeum geophilum. "Pem. sparsomt. Almus (efr. glutinosa). Talrige rødder og pinder; bark. Corylus avellana. Nødder i mængde. Rubus idaeus. Frugtstene, tem. sparsomt. ce. Derover ca. 60 cm. startorv, karakteriseret ved sit rige ind- hold af Carex stellulata. TI dette lag fandtes følgende fossiler: Polyporus igmarius. Et helt frugtlegeme og brudstykker af et andet. | Carex stellulata. Frugter i stor mængde. C. sp. Tilhører gruppen Distigmaticae. 'Tem. talrige frugter. Almus (efr. glutinosa). Pinder, grene. Corylus avellana. Nødder, sparsomt. Fagus silvatica. Nødder med og uden frugtskaaler samt tomme saadanne; blade; pinder. I stor mængde, men kun i lagets øvre del, ned til 65 cm. under myrens overflade. 1) Velvilligst bestemte af overlærer E. JØRGENSEN. 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 19 Oxalis Acetosella. Frø, sparsomt. Viola (cefr. Riwiniana). Talrige frø. Cornus sueciea. Frugtstene, enkeltvis. d. Øverst 33 em. hvidmosetorv, hvori fandtes: Fagus silvatiea. Blade, frugtskaaler og nødder, tem. talrig. Profilets samlede dybde er ca. 1.38 m. Myrens geologiske alder er bestemt derved, at den ligger lavere end stedets halve tapes-høide. Vistnok er tapes-nivaaet ikke under- søgt netop ved Vallevik, men paa flere steder ikke langt derfra, og da nivaaet ved Matre i Masfjorden er fundet at ligge 12.8 m. 0. h., ved Herlø 11.0 m. 0. h. og ved Sylte paa Radøen 10.6 m. 0. h.,)) kan man temmelig trygt gaa ud fra, at tapestidens strand- linje ved Vallevik har ligget ca. 11 m. høiere end den nuværende. Da myrens overflade — som allerede nævnt — kun ligger ea. 4.5 m. over den nuværende strand (2: tanggrænsen), kan dens dan- nelse først have begyndt, efterat mere end den halve stigning af landet efter den dybeste postglaciale sænknings tid var tilendebragt. Og først en god stund, efterat myrdannelsen var begyndt i bækkenet, synes bøgen at have optraadt paa Poltnæsset. Idetmindste lykkedes det ikke at finde mindste spor af bøg i myrens dybeste lag, og den store mængde af hasselnødder, som fandtes 1 oretorv-laget, gjør det lidet sandsynligt, at der kan have vokset bøgeskog paa stedet dengang dette lag blev dannet. Til hvilken af arkæologernes perio- der bøgens indvandring til Vallevik bør henlægges, om f. eks. til broncealder eller ældre eller yngre jernalder, derom tør paa det foreliggende grundlag intet udtales. Landets stigning siden sten- alderen har paa Vestlandet været saa ubetydelig, og ilagttagelsernes antal er endnu saa lidet, at det er for tidligt at parallelisere de arkæologiske perioder med tilsvarende trin af landets stigning efter tapestiden. Kun saa meget viser profilet i myren tydelig, at bøgen ved Vallevik geologisk talt tilhører den aller yngste, subrecente tid. Paa den anden side maa det dog fremhæves, at den derfor godt kan have en — regnet med menneskeligt aaremaal — meget respektabel alder. Bøgerester fandtes i myren ned til 65 cm. under overfladen, d. e. henved dobbelt saa dybt som ved Larvik, hvor de kun blev fundet indtil 35 em. under den nuværende overflade. Og det er vel værd at lægge merke til, at af de nævnte 65 cm. ud- 1) Cart FrED. KOLDERUP, Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid, p. 46—47. (Berg. mus. aarbog: 1907, no. 14). =-% ee er EV m="==2:=" 2 SE pop jr i - ep | | å Ki | al | Kl FR NE 20 Jens Holmboe. [No. 13 gjøres de 32 cm. af startorv, som hører til de forholdsvis langsomt voksende torvarter. Hvor gamle de ældste bøgerester i myren tør antages at være, er ikke godt at sige. Kun som et rent personligt skjøn vil jeg nævne, at efter min opfatning alderen neppe bør sættes lavere end ialfald ca. et tusen aar. Naar bøgen ved Lygrefjord viser sig at være saa sent ind- vandret, som det af myrfundet paa Poltnæsset synes at fremgaa at den er, og naar der heller ikke i fossilfund eller stedsnavne fore- ligger den mindste antydning om, at der i ældre tider har vokset vild bøg paa strækningen mellem Agder og Nordhordland, da synes det ikke længere muligt at tænke sig denne bøgeskog som en relikt- forekomst, saadan som BrLytt mente. Endnu mere afgjort end for- rige gang jeg skrev om bøgen i Norge*) maa jeg erklære mig enig med Anpr. M. Hansen i hans opfatning, at der sikkert maa have været store oprindelige sprang i bøgens udbredning langs den norske kyst.*) Spørgsmaalet bliver da hvordan bøgen er kommen til Vallevik. Er den bragt did ved naturens egne spredningsmidler, eller er den maaske, tilfældig eller i bestemt hensigt, indført af mennesker? Herom er det let nok at anstille gjætninger, men langt vanskeligere at udtale nogen vel begrundet mening. WULFsBERG tænkte sig bøgen indført af en ”veirbidt Viking, som enten i elskværdigt Lune eller for at skaffe sig haardt Træfang til Skibsmateriale har fragtet en Skjæppe Bøgenødder over Vesterhavet og strøet dem rundt sit Langskibsnøst.**) Ligeledes antog GLØERSEN, at bøgenødderne var medbragt fra de gamle nordmænds togter til de danske øer, Eng- land eller Irland; han nævner som en mulighed, at man kan have brugt at tygge nødderne ,ligesom de fleste Sjøfolk nu gjerne tygge Tobak.**) I modsætning til disse forskere finder Hansen det naturligst at forklare sig forekomsten fremkommet ved ,spredning ved vindfald som rækeved, eller ved nøtterne ført lange veie af kyststrømmen.*?) Jeg vil ikke her øge antallet af disse hypotheser, men maa isteden erklære mig enig med G. ANDERSSON deri, at hver enkelt af disse forklaringer — foruden adskillige andre — meget 1; HorLmBor, Bøgeskogens alder ved Larvik, p. 59—60. 2) FINSEN 106 pi. 198. 3) WULFSBERG, 1. c., p. 79. 4) GLØERSEN hos SCHUBELER, Virid. norv. I, p. 522. 5) HANSEN, 1. c., p. 98. 1908] Bøgeskogen ved Lygrefjord i Nordhordland. 21 godt kan være mulig.') Jo længere tilbage i tiden bøgens optræden ved Lygrefjord maa henlægges, desto mindre bliver sandsynligheden for, at den med hensigt skulde være indført af mennesker. Den store afstand fra andre bøgeforekomster gjør det sikkert ikke nød- vendigt at tænke sig transporten skeet ved menneskers hjælp; de senere aars exakte undersøgelser over planternes spredning ude i naturen har vist, at dennes egne transportmidler formaar langt mere end man før tænkte sig. Et eksempel paa, at fremmede træ- arter ogsaa i nutiden kan indvandre over sjøen til Norges kyster, turde man have i den forekomst af Acer pseudoplatanus ved Sævik i Spind (Lister), som R. Friptz omtaler.” Han fandt et ungt træ af denne art voksende i en bergrift lige ved standen saa lavt nede, at bølgerne ved høi vandstand skyller derover. Paa den anden side leder det forhold, at Vallevik ligger saa nær den gamle kongs- gaard paa Seim, hvor kong Harald Haarfagre til sine tider boede og hvor kong Haakon Adalsteinsfostre antages at være hauglagt, ganske naturlig tanken hen paa de gamle nordmænds sjøfærder. Tilslut kun endnu et par ord om bøgeskogens fremtid. Allerede M. N. Brytt klager over, at skogen ved tiden for hans besøg i 1833 blev hensynsløst behandlet: ,Der arbeides af alle kræfter paa at udrydde de faa Træer, som endnu findes.*?*) Selv om jeg ikke finder tilstanden saa truende som disse ord giver indtryk af, kan jeg dog paa den anden side heller ikke tiltræde WuUuLrsBERG'S ud- talelse fra 1877, at ,Skoven af Eierne drives rationelt.**) Saa sterk som gjenveksten af ungskog fortiden er, kan der neppe være nogen fare for at bøgeskogen i en nærmere fremtid skal blive helt udryddet. Men det omraade bøgen dækker er saa begrænset, at det er lidet betryggende, at det helt skal afhænge af den pietet og forstaaelse, som grundens tilfældige eiere til enhver tid maatte vise, om denne merkelige bøgeforekomst, den nordligste i Europa, skal blive bevaret for efterverdenen. Netop i de sidste par aar er 1) GUNNAR ANDERSSON, Die Entwicklungsgeschichte der skandinavischen Flora, p. 91. (Résult. scient. du Congr. internat. de Botanique åa Wien 1905 Jena 1906). *) R. E. Frmmrz, Undersøgelser over floraen paa kysten af Lister og Mandals amt, p. 172. (Chria. Vid. Selsk. Skr. I. Math. naturv. Kl. 1903. No. 3). 3 M. N. Bytt, Indberetn. p. 75. 4) WULFSBERG, |. c. 36 22 Jens Holmboe. [No. 13 mange af de største og vakreste trær nedhugget, og der har været hugget løv i skogen paa en meget uforstandig maade. Enhver som holder af vort fædrelands eiendommelige og stor- slagne natur, rigt afvekslende som den er i de forskjellige dele af landet, vil ønske at man ogsaa hos os snart maa komme saa langt, at staten gjør skridt for at verne om naturens oprindelige udseende, hvor det er særlig ønskeligt at faa en prøve af dette bevaret. Til de plantegeografisk vigtige forekomster, som der da i første række burde tænkes paa, hører ogsaa bøgeskogen ved Lygrefjord. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 14. Hjorten og den skotsk-norske landbro Leonhard Stejneger, U. S. National Museum I sin afhandling om hjorten i ,Bidrag til kundskaben om Norges hvirveldyrfauna i ældre tider* (Bergens Mus. Aarb., 1908, no. 7) har hr. konservator JAMES A. GRIEG blandt andet paavist, at dette dyr i efterglacial tid har havt en videre udbredelse i Norge end nu. Han søger ogsaa at bevise, at hjorten i forholdsvis ny tid har været mindre bunden til kysten end nu, og dette støtter han dels paa ældre forfatteres udsagn, men især kanske paa en del gaards- og stedsnavne i egne udenfor hjortens nuværende omraade. Fremdeles giver han beskrivelse, maal og afbildninger af fossile og subfossile hjorterester, næsten alle fra kystdistrikterne, hvoraf han drager den slutning, at disse er af større dyr end den i Norge nu- levende form, og deraf drager han igjen den slutning, at den norske og den skotske hjort (Cervus atlanticus) ikke nedstammer fra hin- anden, at de kun er ensartet udviklede lokalformer fremkommet gjennem tilpasning til et lignende klima, og at den førstnævnte ikke kom til Vestnorge fra Skotland, men vandrede veien rundt Skagerak fra Sverige med ,eke-floraen*. Lad os se lidt nærmere paa hver enkelt af disse slutninger. At hjorten i tidligere tider har havt en videre udbredelse i Norge end nu er uimodsigeligt. Selv om der kanske er nogen overdrivelse og misforstaaelse i Peber CrLaUssøns beskrivelser, saa staar det vel fast, at hjorten fandtes i Lister og Mandals samt Nedenæs amter. Men dermed ophørte ikke hjorten at være et ud- præget kystdyr i Norge. Her er det altsaa, at stedsnavne i Brats- berg og Buskerud amter tages til hjælp, saasom Hørte, Hørtevand og Hørtesæter, Hørter, Hørtvedt, ikke at tale om Hjerteren i Smaa- lenene og Hindalen paa Hedemarken. Hertil skal bemerkes, at antageligvis er det saa langt fra, at saadanne navne betegner dyrenes regelmæssige forekomst, at sandsynligheden meget snarere er for, 4 Leonhard Stejneger. [No. 14 at navnene er givet paa grund af en enkelt, usedvanlig forekomst. Naar et saadant stedsnavn blev givet, var det vel for at betegne. det til adskillelse fra andre steder, og da ligger det nær at antage, at et vand eller en dal er givet hjorte- eller hind-navnet for at betegne det sted, hvor et saa usedvanligt dyr som en hjort eller en hind var blevet seet eller dræbt. Vi kjender jo mange tilfælde endog fra vore dage, hvor et enkelt dyr har forvildet sig langt udenfor sit hjemsted. De fossile fund er ogsaa næsten alle knyttet til kysten og især, for saavidt de ligger udenfor hjortens nuværende udbredelsesomraade og deres alder er kjendt, til ,tapes-tid* (se tabellen p. 24). Dette er jo ogsaa hvad man skulde vente. Paa en tid da landet laa lavere end nu og temperaturen var høiere, var ogsaa mange andre dyrs og planters udbredelse videre end den er nu, og hjortefundene fra den tid er derfor i fuld samklang med de øvrige foreteelser. Jeg kan derfor ikke erkjende, at der er leveret endog sand- synlighedsbevis for, at hjorten i Norge nogensinde har været andet end hvad den er nu, et dyr, som i det store og hele er bundet til kysten.) Det afkastede horn fra Ringerike skal jeg komme tilbage til senere. Lad os nu vende os til beskrivelserne og afbildningerne af de i Norge fundne fossile hjorterester og de slutninger, som er draget deraf. Hr. Grizc har indlagt sig stor fortjeneste ved at bringe sammen dette materiale paa et sted og at have beskrevet og afbildet det saa samvittighedsfuldt. Det er den slags arbeide, vi ikke kan faa for meget af. Bare at vi nu har en fuld fortegnelse over alle hjorte- levninger med opgave af finde- og opbevaringssted, er en glædelig begivenhed. Det første resultat, hr. GrrzG er kommet til, er, at disse rester, hvoraf — med undtagelse af et enkelt fund — de fleste bestaar af 1) Den slutning ,at i Norge maa hjorten en gang have været udbredt over hele landet op til Nordland" (p. 10), er saaledes neppe vel begrundet for de her udhævede ords vedkommende, og derfor heller ikke den at hjortens ud- bredelsesomraade i Sverige og Norge ,mødes". Dette har dog ingen indflydelse paa sagens realitet, for vi har jo mange arter af dyr og planter, som er ind- vandret baade fra vest og syd og som nu ikke alene mødes i landet, men hvis omraader endog delvis dækker binanden, Å 1908| Hjorten og den skotsk-norske landbro. 5 horn og brudstykker af horn, skriver sig fra dyr, som har været større end de nulevende. Med hensyn til hornene vil intet være vundet ved en detaljeret og kritisk undersøgelse, om de virkelig har været større end hos de nulevende dyr. Det er nemlig en bekjendt sag, at ældre tiders hjorte har havt betydelig større horn end nutidens. Selv i historisk tid kan vi spore denne mindskning i hornenes størrelse, for hverken i Mellemeuropa paa fastlandet eller i England træffer man nutildags paa horn af slig størrelse og omfang som fortidens jægere kunde ølæde sig ved. Det er umuligt af et horns størrelse at slutte sig til, hvilken race dyret har tilhørt. Om derfor den atlantiske hjort i tidligere tider havt staseligere horn end nufortiden,') saa viser den kun et forhold, som svarer til, hvad der har fundet sted hos andre racer. Om derfor de fossile norske horn er ligesaa store som de nulevende svenske og mellemeuropæiske, saa er dermed ikke paa- vist nogen artsenhed mellem de to dyr.” Under disse omstændig- heder er det fuldstændig ørkesløst at spekulere paa, til hvilken race det af CortretT først omtalte og paa Ringerike fundne sub- fossile horn hører, især da GRIEG nu oplyser, at dette horn ikke er blevet opbevaret (pp. 23, 24); det kan have tilhørt et i nordvestlig 1) Jeg siger ,0m", ti det fossile Skeievandsskelet har, efter GrIEGS egne maal, mindre horn end det muligens lidt ældre men ellers lidt mindre nutidsdyr fra Masfjorden (56 cm. — spidsen dog brukket — mod 63 cm.), medens det af mig maalte og i Nationalmuseet her opbevarede eksemplar fra Nordfjord (mo. 143179) har en længde af nær 58 cm. Den slags maal er dog meget utilfredsstillende. 2) Sammenligning mellem den fossile norske og de nulevende svenske hjorte har naturligvis ingen betydning. For at have nogen videnskabelig vægt maa det: vises, at de fossile og subfossile norske dyr var lige saa store og havde lige saa store horn som de fossile og subfossile svenske. Det kan derfor i denne forbindelse være godt at minde om, hvad LILLJEBORG siger (Sveriges och Norges Rygeradsdj. I. Dåggdj., 1874, pp. 792—793): ,I allmånhet erhöllo kronhjortarne i forntiden vida större och med flere taggar utrustade horn ån numera år hån- delsen . ..... De subfossila horn af dem, som uppgråfvas i torfmossarne eller i mergeln under dessa, åro ofta af kolossale dimensioner . ...... Denna de subfossila eller fossila kronhjorthornens betydligare storlek har man vanligen satt i samband med en större kroppsstorlek hos de kronhjortar, som burit dessa horn, ån hos de nu lefvande . . . men . . . . prof. F. WAHLGREN har nyligen visat, att åtminstone de kronhjortar, hvars ovanligt stora horn uppgråfvas i torfmossarne i Skåne, varit föga eller icke större ån de största i Tyskland nu lefvande kron- hjortarne. Den hos de fordom lefvande kronhjortarne starkare hornbildningen får derföre tillskrifvas en annan orsak ån större kroppsstorlek.* Dette holder vel ogsaa stik for Vestlandshjortens vedkommende. 6 Leonhard Stejneger. [No. 14 retning forsprængt sydsvensk dyr, men det kan ogsaa muligens have tilhørt et i østlig retning forsprængt vestnorsk dyr. Spørgsmaalet om selve dyrenes, i dette tilfælde deres bens eller knoklers, størrelse har derimod noget mere interesse. Denne vilde været meget betydeligere, hvis adskillelsen mellem den at- lantiske og den svenske form for en væsentlig del var begrundet i forskjellen i størrelse. Men saa er ikke tilfældet, hvad jeg nedenfor skal komme tilbage til. Jeg har imidlertid i Grrzcs af handling ikke fundet noget bevis ført for, at den fossile vestnorske hjort var lige stor som den fossile svenske eller mellemeuropæiske. Det posi- tive, som foreligger, er en række maal af ben af en fossil jæderhjort, der i det hele taget er noget større end benene af et nutids hjorteskelet fra Masfjorden, nu i Bergens museum. Det siges, at dette ,maa ansees for at være en typisk vestlandshjort*, men man er ladet aldeles i uvished, om det har været et for sin alder stort eller lidet dyr. Desværre har hr. GRIEG, ligesom prof. LØNNBERG, hvis slutningsresultat med hensyn til disse dyrs slegtskab og ind- vandring han forsvarer, som det synes havt et noksaa utilstrækkeligt materiale til at bygge saa vidtgaaende slutninger paa. Selv det ringe materiale, jeg har til min raadighed herover, tyder herpaa, hvad jeg straks skal paavise. Først dog kun den bemerkning, at den individuelle variation blandt dyr af hjorteslegten er ganske betydelig, og at man derfor maa være meget varsom med at drage for vidt- gaaende slutninger fra et ufuldstændigt materiale. Vort museum her i Washington besidder desværre ikke noget skelet af vestlandshjorten, men de to skind vi har indeholder heldig- vis hver et af de ben, som findes i det fossile skeiet fra Jæderen, og hvoraf GrIEG ogsaa giver det tilsvarende maal af Masfjords- skelettet (nutids). Dette ben er det høire mellemhaandsben (meta- carpus).J) Vi vil stille længdemaalene af dette ben hos de for- skjellige eksemplarer sammen saaledes: Masfjordskelettet (nutids; Bergens museum) ....+..++-4s 234 mm. Skeievandsfossilet (Stavanger museum)..-...+-+».ovuvsne 26200 Fredø (nutids; U. S. National Museum, no. 144070) ... 246 , Gloppen (nutids; U. S. National Museum, no. 143179) . 271 , 1) GrizGs maal af de to skeletter viser, at i det hele og store er der et bestemt forhold mellem størrelsen af de forskjellige ben. Naar derfor mellem- haandsbenet paa begge vore eksemplarer er betydelig større end paa Masfjord- skelettet, synes den slutning berettiget, at begge dyr ogsaa i sin helhed er større. 1908| Hjorten og den skotsk-norske landbro. 7 Intet af de to sidstnævnte dyr er særdeles gammelt. Fredø- eksemplaret endog ret unet. Det fremgaar af disse tal, at mellem- haandsbenet 1 Masfjordskelettet er det mindste; at i vort mindste eksemplar er dette ben næsten ganske midtveis mellem det i Ber- gens museum og det fossile; fremdeles at forskjellen mellem længden hos vore to nutidsdyr er næsten lige stor som mellem Grrzcs nutids- dyr og det fossile.) | Det som maalestok for den forholdsvise størrelse mellem for- tidens og nutidens hjort brugte Masfjordskelet synes altsaa ikke at repræsentere den fulde størrelse, nutidens Vestlandshjort opnaar, hvorved de resultater, GrreG er kommet til ved denne sammenstilling maa ansees som forfeilede. Det maa derfor slaaes fast, at hidtil er intet fremkommet, som kan støtte den paastand, at i postglacial eller senglacial tid var Vestlandshjorten større end den nu er,*) om end rent teoretisk ingen særlig grund foreligger til at benegte at saa kan have været tilfældet. Ti selv om saa var, det vilde dog ikke i noget mon svække de slutninger, jeg har draget med hensyn til den direkte nedstamning af den vestnorske hjort fra den skotske.” Den væsentligste for- 1) Hertil kommer, at muligens repræsenterer 271 mm. heller ikke maksimum. Paa vort ældre eksemplar, det fra Gloppen, udgjør kraniets basallængde 341 mm., paa det yngre 334 mm. Som ovenfor vist er metacarpus hos de to dyr respek- tive 271 og 246 mm. Som venteligt hører altsaa til det større hoved et større mellemhaandsben. I Stockholmermuseet findes, ifølge LØNNBERG, et kranium fra Hitteren, hvis basallængde er 352 mm., og hvis dets metacarpus har samme for- hold hertil som i Nordfjordeksemplaret saa kan det muligens maale op til 279 mm. ?) Jeg har naturligvis ikke taget hensyn til slige vage udtryk som STEEN- STRUPS, at de i Sjonghelleren af dr. Reuscn samlede hjorteben fra den , romerske jernalder" tilhører ,ret kraftige individer.” SternsTrup vilde jo ogsaa havt sine ord i behold, om han havde karakteriseret et dyr som vor no. 143179 paa samme maade. Heller ikke WinGzs udsagn om, at man i Danmark fra stenalderen har baade større og mindre hjorte end de ved Viste paa Jæderen fundne dyr, yder noget bestemt holdepunkt. 3) Jeg kan her tilføie, at siden jeg offentliggjorde min første paavisning af den skotske og norske hjorts identitet (Smithson. Misc. Coll. Quart. Issue, XLVIII, 1907, pp. 462—469 + pl. LXVII-—LXVIII), har Nationalmuseet her, gjennem prof. COLLETT, modtaget endnu et eksemplar (mo. 144070). Dette, en yngre han med to og tre spidser, fra Fredø, stadfæster i et og alt det resultat hvortil det første ledede, idet nemlig snudens høide og tykkelse ogsaa i dette er aldeles som i de skotske. Alle de kritiske maal er i fuld overensstemmelse. Det supraorbitale foramen er stort og rundt, næseborene er meget brede i forhold til længden, og det aabne rum foran øiehulen smalt. Næsebenene er derimod flade saaledes som af LØNNBERG angivet for hans eksemplarer fra Hitteren. 8 Leonhard Stejneger. [No. 14 skjel mellem denne, den skotsk-norske eller atlantiske hjort, og den (eller de?) mellemeuropæiske er, saavidt nu vides, kun at finde i — kraniet. Uheldigvis er intet fossilt eller subfossilt kranium endnu fundet i Norge, og det eneste syldige bevis, som kan leveres for, at den norske hjort stammer direkte fra den mellemeuropæiske og ikke fra den skotske, kan saaledes for tiden ikke føres. Selv rent teoretisk har den tanke, at ,ligheden mellem den norske og den skotske hjort maa skyldes landenes overensstemmende naturforholde, idet de begge har et mildt og regnfuldt kystklima,* hvormed Grrzc slutter sin afhandling, kun meget lidet for sig. Hvis det hele dreiede sig bare om en mindre størrelse, udblegning af farven eller reduktion af manken, saa kunde man godt gaa med paa en saadan forklaring. Men der er ingen foreteelse 1 naturen, saavidt jeg ved, der kan forklare forskjellen i ansigtsindeksen, i det supraorbitale foramen, den antorbitale aabning og det mandi- bulære foramen som opstaaet paa grund af et ,,mildt og regnfuldt kyst- klima*. Disse anatomiske forskjelligheder tyder paa direkte slegt- skab og ikke paa parallel udvikling, tyder paa, at den norske hjort er kommet fra Skotland.) GRIEG medgiver, at den norske hjort ,nærmest slutter sig til* og ,nærmest stemmer overens" med den skotske (pp. 29 og 32), men alligevel kommer han til det resultat, at den ikke kan ned- stamme fra den senere. Det fossile materiale, han har undersøgt, har, som jeg ovenfor har paavist, kun givet negative resultater. Hvad kan det da være, som har afholdt ham fra at trække den naturligste slutning? Af hans diskussion af sagen (pp. 25—29) fremgaar med tilstrækkelig tydelighed, at det er de geologiske argu- menter, som har bestemt ham. Hjorten kan ikke være kommet fra Skotland, (1) fordi der ingen landforbindelse har været, idet under alle omstændigheder i det mindste den norske rende maa have været iveien, og (2) fordi ,selv om vi antager, at hjorten under den interglaciale periode har levet her i landet,* saa kan den ikke have Det bør kanske her bemerkes for at undgaa senere misforstaaelser, at mu- ligens forekommer begge hjortearter i Skotland, ligesom der vel ogsaa paa flere steder der i landet er foregaaet opblanding — for at forbedre bestanden! 1) Om hine afvigelser fra den nulevende mellemeuropæiske hjort kan være opstaaet som en udvikling af denne, eller om det skyldes nedstamning fra en anden formkreds, er det ikke her stedet at undersøge, men at de samme afvi- gelser skulde udviklet sig aldeles ens og uafhængigt af hinanden baade i Skot- land og Norge, er hvad neppe mange zoologer vil indrømme. 1908] Hjorten og den skotsk-norske landbro. 9 overlevet det ,rent arktiske klima,* som maa have hersket i den paafølgende periode. Disse anskuelser antager han som uomtvistelige kjendsgjerninger. Og dog er det netop disse, som skal be- vises! Tiden og maaden af den norske rendes tilblivelse er endnu ikke endelig fastslaaet, heller ikke paa langt nær karakteren af det neoglaciale klima. Det er netop disse punkter, som skal belyses af de biologiske forhold, af dyrenes og planternes udbredning, men ikke omvendt. Det er for at faa disse forhold opklaret, at jeg oprindelig har reist diskussionen og fremsat min teori om den skotsk-norske plandbro*. Spørgsmaalets rette form er denne: da nu hjorten, og mange andre dyr mindst lige saa vigtige, maa være kommet fra Skotland til Norge i den pleistocene periode, hvorledes kan de være kommet did uden over en landforbindelse? Og hvis landforbindelsen eksisterede kun i interstadial tid, hvorledes kunde de overlevet neo- ølacialtiden i Vestnorge, om klimaet der ikke var tilstrækkelig mildt, ialfald paa sine steder? Den norske rende og det neoglaciale klima er utvilsomt de to Vigtigste punkter i denne strid, og i begge disse tilfælder holder jeg for, at geologerne er gaaet for langt i sine fordringer paa vidt- strakte arktiske tilstande. Det er imidlertid ikke stedet her at gaa nærmere ind paa dette, især da jeg i mit tilsvar til hr. overlærer JØRGENSEN (,, Naturen*, juli—september, 1908) har antydet, hvori jeg tror feilen stikker. Forholdet er simpelthen dette: geologerne har i sin tid for- muleret en teori om den norske rendes tilblivelse og om det neo- glaciale klima, som tilsyneladende forklarede en række kjendsgjer- ninger, de havde bragt for dagen. Saalænge ingen dermed stridende nye kjendsgjerninger kom for lyset, var der ingen grund til at rokke ved teorien. Nu mener jeg imidlertid, at jeg har stillet sammen en hel række af saadanne nye fakta, som gjør det nødvendigt at undersøge, om ikke den tidligere, paa utilstrækkelige data formulerede teori maa omformes eller endog helt opgives. Den gamle teori forklarer bare de gamle fakta, men ikke de nye; min nye teori om plandbroen* søger at forklare baade de gamle og de nye. I dis- kussionen om denne gaar det derfor ikke an at anvende den gamle teori, den der skal prøves paa de nye faktas prøvesten, det gaar ikke an, siger jeg, at anvende den som et ufeilbart dogme til paa forhaand at erklære den nye umulig. Denne maa staa og falde paa sine egne meriter. Vi biologer maa lade os lede af de biologiske hensyn, uanseet 10 Leonhard Stejneger. [No. 14 om en majoritet af geologer hylder anskuelser, som foreløbig og tilsyneladende staar i modstrid med vore. Det skal da kanske vise — sig, at det vil være lettere at omforme den nu gjængse opfatning af det neoglaciale klima end at forklare ansigtsindeksen og de andre eiendommelige egenskaber hos den skotsk-norske hjort som resul- tater af et mildt og regnfuldt kystklima. Washington, D. C., 28de september 1908. Bergens Museums Aarbog 1908. No. 15. Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. Haakon Schetelig. (Med 14 figurer i teksten). Bysamlingen. 21 malerier fra Tyskebryggen i Bergen av Julius Holck. De- ponert i Museet av Bergens Formandskap. (1907: 37). . Fint sølvur fra 18de aarh. av Henry King, London. Skiven av sølv med ornamenter og fabrikantens dobbelte monogram. Inde i kassen ligger en reparationsseddel fra C. Hude og M. Juell, Urmagere i Arendal, som efter skriften at dømme er fra begyndelsen av 19de aarh. Gave fra hr. konsul FritJor Er, Haugesund. (1907: 38). Gradbue av messing, meget vel utført, merket H. C. L. og med indskrift: Carl von Mandern fecit Hafniæ. Gave fra hr. konsul FritHJor Erprz, Haugesund. (1907: 38). . Plate av en bilægger, nemlig en langside med allegorisk figur, Haabet, der med kikkert ser ut i fremtiden; under i kartuche: , Baasselands Werck*. Skinner faste i akantusornamentik. 56 >< 52 em. Harry Fetts katalog nr. 381. — Gave fra hr. for- valter Konrap Mznvs, Lungegaardens sykehus, Bergen. (1907: 41). . Blaa, vattert silkekaape med tilhørende løs krave; alt foret med silke. Ca. 1830. Bergen. (1907: 49). . Fire paraplyer av silke fra ca. 1800: ? grønne med lysere bord og krumt haandtak av træ; 1 blaa med bord og lignende haandtak; 1 lysegrøn med smal bord og elfenbens haandtak. Bergen. (1907: 42). . Miniatur-kommode fra 18de aarh. Alle sider undtagen ryggen er klædt med speil med slepne rokokoornamenter, indfattet i forgyldte lister. Bergen. Avbildet fig. 1. (1907: 42). Sabel med messinghaandtak, og sabel med haandtak av staal, begge brukt ved Bergens borgervæbning. (1907: 42). Hwschfånger med haandtak av horn og messing, paa klingen etsete jagtscener; tilhørende skede og gehæng av sort lær; i Fe) De Bysamlingen. 21 malerier fra Tyskebryggen i Bergen av Julius Holck. De- ponert i Museet av Bergens Formandskap. (1907: 37). . Fint sølvur fra 18de aarh. av Henry King, London. Skiven av sølv med ornamenter og fabrikantens dobbelte monogram. Inde i kassen ligger en reparationsseddel fra C. Hude og M. Juell, Urmagere i Arendal, som efter skriften at dømme er fra begyndelsen av 19de aarh. Gave fra hr. konsul Frrtsor Er, Haugesund. (1907: 38). Gradbue av messing, meget vel utført, merket H. C. L. og med indskrift: Carl von Mandern fecit Hafniæ. Gave fra hr. konsul FritHsor Erpr, Haugesund. (1907: 38). . Plate av en bilægger, nemlig en langside med allegorisk figur, Haabet, der med kikkert ser ut i fremtiden; under i kartuche: , Baasselands Werck*. Skinner faste i akantusornamentik. 56 >< 52 em. Harry Fetts katalog nr. 381. — Gave fra hr. for- valter Konrap Menvus, Lungegaardens sykehus, Bergen. (1907: 41). . Blaa, vattert silkekaape med tilhørende løs krave; alt foret med silke. Ca. 1830. Bergen. (1907: 4292). . Fire paraplyer av silke fra ca. 1800: ? grønne med lysere bord og krumt haandtak av træ; 1 blaa med bord og lignende haandtak; 1 lysegrøn med smal bord og elfenbens haandtak. Bergen. (1907: 49). . Mimiatur-kommode fra 18de aarh. Alle sider undtagen ryggen er klædt med speil med slepne rokokoornamenter, indfattet i forgyldte lister. Bergen. Avbildet fig. 1. (1907: 42). Sabel med messinghaandtak, og sabel med haandtak av staal, begge brukt ved Bergens borgervæbning. (1907: 49). Hirschfånger med haandtak av horn og messing, paa klingen etsete jagtscener; tilhørende skede og gehæng av sort lær; i Haakon Schetelig:. [No. 154 DE skeden er et særskilt litet rum med bordkniv. Bergen. (1907: 49). | En del mindre gjenstande fra Bergen, nemlig: pose av graa ribs, presset i empiremønster, laas av blankt staal; pose av brun silke med- broderier; brystduk av en kjole fra 18de aarh. helt brodert med guldtraad; litet skrim av træ, utenpaa paablæbet billeder, utklippet av kobberstik med figurer fra ca. 1700; bretspil; hue av graa filt; stor skilpaddekam tra 19de aarh.s første halvdel; briller med sirkelrundt glas og messingfatning; 1908] Oversigt over den kulturhistoriske samlines tilvekst i 1907. 5 brillehus av brunt skind med forgyldte beslag; to skospænder av jern. (1907: 42). Fig 2. 11. Fem vifter fra Bergen, nemlig; en av papir, billeder paamalt i akvarel, figurer med dragter fra ca. 1700; en helt av elfenben, here då AS * n an y A Ur 2. her Å malt mytologisk scene omgit av rokokodekoration, avbildet fig. 2; en av silke og elfenben, broderi 1 pailletter, billede i Ludvig XVI's stil, avbildet fir. 3; en av silke og elfenben, 37 Haakon Schetelig. [No. 15 13. 14. 15. 19: 216 ND IR) broderi i pailletter, blomsterdekoration; en av mørkt træ og grønt papir, 19de aarh. (1907: 49). | Stor temaskine, kobber, Ludvig X VI's stil. Bergen. (1907: 44). Bissel kjøpt i Stavanger, med tykt støpte sidestykker av messing; over mundbitets hemper et muslingornament i 18de aarh.s karakter. Punscheøse av sølv, rokoko, indvendig forgyldt. Under bunden stempel: S. W. B. 1775 (Sten Wirtmani Brygman; se direktør Jonran Bøcni Vestl. Kunstindustrimuseums Aarbog 1903, s. 93). Guardeinstempel D. K. i monogram (Ditmar Kahrs, 1763—89), byvaaben og maanedsmerke. Under stilken er gravert: Erin- dring av C. B. Vahl, 16de april 1816. Dreiet træskaft. (1907: 56). | Sabel i messingslire med drevne empireornamenter. Heftet av- sluttes i et hjelmklædt løvehode; ovale fliker med antik -me- daljon og monogram L. C. Bøilen har støpt bladverk. Klingen glat. Brukt ved Bergens borgervæbning. (1907: 57). Gammelt dørslag av messing med to store messinghanker. Bergen. (1907: 59). 19 kakeformer av kobber, av forskjellige former; en liten kobber- skaal. Bergen. (1907: 59). . To armstoler i engelsk stil ca. 1800; avbilbet fig. 4 og 5. Fra et gammelt hus paa Damsgaardsiden ved Bergen. (1907: 66). Vindovn i to etager. Langside: de forenete rikers vaaben, holdt av vildmænd, 65>=<41 em. Kortside: barokke ornamenter, 65>=<29 em. 2den etage, langside: aapen, barokke ornamenter og tulipaner. Kortside: indskrift: Eidsfos 3 Werk 1755. Originale dører med smedejerns roser. (Ikke i Harry Fetts katalog, men ligner kat. nr. 274). (1907: 69). Plate av en bilægger fra Hollen verk. Langside: Amorin i rokokokartuche (lik Vestlandske Kunstindustrimuseums Aarbog, 1906, s. 27, fig. XVD. 52><48 em. (1907: 69). To sammenhørende plater av en vindovn. Langside: de for- enete rikers vaaben i kartuche holdt av vildmænd. 64 >=< 40 em. (1907: 69). Plater av en vindovn. Langside: ørnen med lynet paa glat bund; pilasteragtige faste skinner med ophøiet kant; mæander- bord langs den øvre kant, en løpende hund langs den nedre. Kortside: delt i to felter med et riflet tverbaand; det øvre felt I- Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 1908| 8 Haakon Schetelig. [No. 15 har en roset i sirkelrund krans, det nedre en avlang, ottekantet | ramme. Empire karakter. (1907: 69). 23. Dele av en bilægger. Langside: sittende mand med et stort krus; foran ham en rykende bolle; under rokokoornamenter. | 56 >< 56 em. Harry Fetts katalog nr. 247. Hassel verk. Å (1907: 69). | 24. Plate av en vindovn, langside: urne i Louis-XVI-karakter i fir- kantet ramme, omgit av perleguirlander med bladkvaster. 65 | > 49 em. (1907: 69). Fig. 6. 25. Defekt ovnsplate, lik Harry Fetts katalog nr. 192. (1907: 69). 26. Gammel kanon, jern, opfisket av Vaagen ved Holbergsbryggen, av samme form og størrelse som de mindre av de paa samme sted tidligere fundne. Gave fra Bergens Havnevæsen ved havneingeniøren. (1907: 71). 27. Manglebret av bøk; utskaaret hjerte og blomster, omgit av karveskur, merket A. M.S.D. Fra en bergensk familie, hvor det har været ialfald i de sidste 100 aar. Den tilhørende stok, likeledes av bøk, har to inddreiete furer ved hver ende. Bergen. (1907: 72). 1908] 28. 29. 30. 31. 39. 314. 35. 36. Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 9 Skrivebord fra ca. 1700, avbildet fig. 6. Farven grøn lakert; skuffene har kinesisk blomsterdekor paa hvitt lak, skilter og hanker av bronse; platen har gulbrun, marmorert bondemaling, med blaagrøn marmorert bord og rød kant. Fra Balestrand i Sogn, dog sikkert byarbeide undtagen platens maling. Høiden 78 cem., længden 92 em. (1907: 85). Hue fra 18de aarh. av blaa fløiel med sølvbroderier. Bergen. Gave fra fru MAGDALENA ABEL, Bergen. (1907: 87). Rund lygte av glas med topstykke av blaamalt jern; langs top- stykkets kant er hængende guirlander av foldet jernblik. Av- bildet fig. 7. Bergen. (1907: 111). Plate av en jernovn, 98 = 73 em. med Kjøbenhavns vaaben. Plate av en jernovn, 50 > 31 cm., løver og slanger i kamp. Plate av en jernovn, 56 > 40 em., to nøkne kvindefigurer omgit av buer og rokoko- ornamenter. Gave fra hr. kjøbmand RAs- MUS MEYEr, Bergen. (1907: 112). Litografi, portræt av overlærer C. F. G. Borr, tegnet av I. CALMEYER efter maleri av REUscu, litografert av PrauL. (1907: 118). Sortmalt træfjæl, 86.5 cm. lang, 22 cm. bred, øverst avrundet og med et hjerte- formet hul til ophængning. Paa begge sider indskrift i hvit, tyk reliefmaling med gotiske bokstaver av 18de aarh.s form. Er et regnebræt for vasketøi. Fra en bergensk Fie. 7. familie. (1907: 122). ; To slanke messingstaker med firkantet fot. Empire form. By- arbeide. Indkjøpt i Uskedalen. (1907: 128). To sølvskeer, litt forskjellig størrelse, men ens form, fra 18de aarhb. Begge stemplet I PS. Begge har paa bladets underside gravert et stort akantusblad. Den ene er merket 1763. By- arbeide. Indkjøpt i Uskedalen. (1907: 128). Guldsmedvegt med balanse av jern og skaaler av messing. Ber- send (1907: 141). Stort speil i mahogni ramme, empire stil, udmerket bevaret. I den lille øvre avdeling er paa glasset malt et kornbaand med ljaa og rive i bueramme. Bergen. (1907: 1438). 10 Haakon Schetelig. å 38. Ovnsfot av træ, med rokokoornamenter; ben i Louis-XVI ka- | råkter. Bergen. (1907: 1438). | : 39. 'To bronsestaker, empire stil. Bergen. (1907: 143). | 40. Effekter som har tilhørt bødkerlauget i Bergen. a. Tmmaal, */» kande, justert C. 5, 26 cm. høit og 10.5 em. i tvermaal. Ganske simpelt. Stemplet under bunden av BERENDT GRØNNING 1787. b. Stav av træ, 57 cm. lang, i skindfutteral. c: To redskaper av jern, | begge justert C. 5. | Det ene brukt til at - maale indholdet av en tønde. (1907: 151). 41. Ottekantet messinglygte til at bære paa stang. Originalt glas i blyfatning. Toppen gjennembrutt. Bærestangen er avskaaret i kant med falen og mang- ler. Høiden 70 em. Ber- gen. — (1907: 177). 42. Sukkertang av Sølv, em- pire stil. (Gjennembrutt arbeide, tildels indfældt filigran, let graverte orna- menter. Armene ender i muslingformete —skaaler. Stemplet 1810 av Frip- RICH KEuTEL HUUsLaND (se Jonan Bøen 1 Vest- Fig. 8. landske Kunstindustrimu- seums Aarbog, 1903, s. 98), Bergens vaaben, guardeinstempel P, (18)10. Bergen. (1907: 180). | 43. Fiskespade av messing med gjennembrutte blomsterornamenter. Skaft av træ. Bergen. (1907: 185). 1) Samme læugs signet blev i 1903 skjænket til museet av hr. G, JANSEN, Sem. Det er av staal med træskaft og har omskrift: Der Bodekers Segel T. B.1 I. F N. W. 1632. | å 1908] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 11 44. Kegleformet dæksel av messing, med drevne blomsterornamenter og gjennembrutte rosetter. Bergen. (1907: 185). 45. Liten bilægger; langside: vaabentrofæ med faskes, faner ete. sammenbundet med en symmetrisk sløife; omgit av bred, riflet ramme, 47 =< 45 cm. Kortside: rokokomusling og derunder Fossum Werk 1787, 47 x24cm. Ikke i Harry Fetts kata- log. Kjøpt fra Søndmør. — Avbildet fig. 8. (1907: 186). 46. Gammel postvæske av lær, med laas. Nyere messingskilt med indskrift: Bergens Glasverk, Flesland. (1907: 188). 47. Ældre kobberstik av Bergen set fra et litt høitliggende punkt nordenfor Sandviken (ved den nuværende vei til Hellen); gjen- nemgaaende korrekt i teg- ningen og meget vakkert utført. Signert: drawn from nature by Edw. Price, engraved by John Linnell. Fra ca. 1800. — Gave fra hr. kaptein THr- oDOR Brown, Liverpool, ved hr. Jon. FRrøCcHEN. Bergen. (1907: 189). 48. Liten bilægger fra Tyske- bryggen, Bergen. Lang- side: rokoko kartuche med figur, 56 > 50 cm. Kortside: rokokomusling med monogram I. N. og derunder: Hassel G Fig. 9. Werk 1770. Ikkei Harry Fetts katalog. Monogrammet er, ifølge Fett, Jacob Neuman, som eiet Hassel verk 1746—-77. — Avbildet fig. 9. (1907: 207). 49. Fem kobberstik av forskjellige partier i Bergens omegn, signert som nr. 47. Likeledes gave fra hr. kaptein Tazopor BRowN, Liverpool. (1907: 216). 50. Signet av staal med dreiet træskaft. Seglet er ved en hori- sontal linje delt i to felter; i det øverste, det mindste, er gra- vert en springende hjort mellem trær og fjeld; det nederste har indskrift: Lyse Klosters Jurisdictions segl. Kjøpt i Bergen. (1907: 921). 51. Infanteri kapteins uniform av Bergens borgervæbning, av seneste 53. 54. 59. 60. Haakon Schetelig. -[No. 15 model, midten av 19de aarh. Deponert i museet av hr. kjøb- mand AUG. WAaLLENDAHL, Bergen. (1907: 228). Pennetegning av Holbergs sarkofag i Sorø kirke, i ramme. Be- stemt for museets Holbergværelse. Gave fra hr. bankfuldmægtig Q. J. Larsen, Bergen. (1907: 230). | Sigqnet av staal som har tilhørt Fredrik Christian Holberg, Lud- vig Holbergs bror. Seglet har ovalt skjold med en væbnet arm over et bjerg; hjelmen vinger med stjerne mellem; derover ini- tialer; FOH B. Gave fra fru Laura FRrrzLE, Bergen. (1907: 231).)) Bygdesamlingen. Liwstykke og lmnet fra Hatlestad, Fane pgd. (1907: 12). Skap fra Kvinnhered, Søndhordland. (1907: 138). Flettet nøstekurv fra FEksingedalen. (1907: 21). Kobberstang, 68 em. lang, rund, smalnende nedover og med hempe øverst. Bruktes tidligere ved minering til at danne løpehul for det fine krudt som da bruktes istedenfor lunte. Fra Nesheim i Eksingedalen. (1907: 3). En stor kobbertragt fra Riple, Fane. (1907: 30). Ældre klædningsstykker fra Sandali Jølster, nemlig: Gammel brudetrøie, av sort klæde, sømmene kantet med baand av sort fløiel og blaa silke; gult for. Efter de meddelte oplysninger ca. 100 aar gammel. Kvindeliv, av mørkeblaat vadmel med røde og hvite baand, grønne kanter ved armhullene; i brystet paasydd rødt vadmel kantet med gul søm. Forklædebaand, smalt; vævet i rødt, hvitt, gult og sort, med dusk i den ene ende. Aaklæ i rutemønster. (1907: 638). Ældre saker fra Kvinnhered, nemlig: Litet rødmalet skrin, med rosemaling. — Lysestake av mes- sing. — Pose av skind med messinglaas, vedhængende messing- nøkkel i kjæde. — To fingerringer av messing, den ene spiral- ring, den anden med signet, HIS. — Barnehue, av rød flanel med blaa bord, brodert med guldbaand og perler. (1907: 75). 1) Foruten det her opførte er til bysamlingen indkjøpt en del tinsaker, særlig Bergensk tin, som det ikke er fundet nødvendig at beskrive enkeltvis. 1908] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 13 61. Krudthorn, flatt, med indskaarne ornamenter i sterkt stilisert rankemotiv med fire rosetter paa hver side; smalsidene har geometrisk rutemønster. Nærmest hornets spids er det ytre, lyse hornlag helt bortskaaret, saa den sorte farve kommer frem. Fra Stordøen, Søndhordland. (1907: 80). 62. Stor æske med lok, dekorert i karveskur, middelmaadig utført. Fra Stordøen, Søndhordland. (1907: 80). 63. Gammel mandshat — stor filthat av cylinderform — fra Kleive- land i Gjerstad paa Osterøen. Indi pullen er paaklæbet trykt Fie. 10. seddel: Ludvig Caark, Hattemager, boende paa Markeveien i Bergen. (1907: 83). 64. Litet skrin med skyvelok; karveskur. Under bunden merket O.O.S.G. 1795. Fra Gimmeland, Fane. (1907: 89). 65. To kvernstener av skifrig stenart isprængt med granater. Fra Toft i Strandvik, Nordhordland. Gave fra hr. snekker Å. EGk- SUND, Bergen. (1907: 90). 66. Tre smaa sølvspænder fra Opstryn, Nordfjord. (1907: 92). 67. Fingerring av messing med ornamenter, fra Gloppen, Nordfjord. (1907: 93). 68. Kirkestav ornert med enkelt, skaaret mønster av linjer, kors og buer. Fra Vossestranden. (1907: 95). 28: FØR) 80. Si: Haakon Schetelig:. [No. 15 Sadel, utskaaret av en hel bjerkestamme; foran paa knappen merket H. Fra Voss. Avbildet fig. 10. (1907: 97). Manglebret av bøiet form; med primstav. Fra Etne, Søndhord- land. (1907: 107). . To kjevler skaaret med furer, den ene tættere, den anden mere aapent i mønstret. Fra Torvikebygden, Hardanger. (1907: 107). Halsspænde av sølv fra Hatlestad i Fane. (1907: 108). Smørkande av træ med lok: indvendig karveskur i stjerne- mønster, utvendig brændte ornamenter. Paa hanken kors. Un- der bunden merket: A.P.S. Fra Jølster. (1907: 113). Hestetruge av træ med riflet underside. Voss. (1907: 115). Klave av jern, belagt med tynd kobberplate. Voss. (1906: 115). Strykejern med haandtak av træ; paa oversiden er skaarne ornamenter; paa siden indskrift: Anne Sevals Dater ANNO MDCCLXITI, Uvisst hvorfra. (1907: 117). | Skjorteknap av messing med hængende løv, og tre spænder av messing fra Opstryn, Nordfjord. (1907: 121). Ældre saker fra Haalandsdalen, Fuse: rød time med blaa kan- ter, rosemalt; rund liten tine, rødmalt med roser; liten æske med hvælvet lok, gul med malte blomster; liten dreiet bolle, rosemalt indvendig, malt 1844; aaklæ av grov vævning i meget friske farver, neppe meget gammelt. (1907: 129 og 131). Brudedragt fra Haalandsdalen, Fuse, brukt for en menneske- alder siden: rød vadmelsstak med sorte baand; sort overstak av kjøpetøi; grønt fløiels liv, kantet med gule og røde baand, utsydd med brede sølvbaand, og hegter; rød bringeduk med perlebroderi, sølv og guldbaand; bredt belte av rødt tøl kantet med grønt, guldblonder og perlebroderi; skjortekrage af sømmet lin; snørekjede av sølv til livet; sølvknap til skjorten; bringe- sølje, forgyldt. (1907: 133). yJommaholk" (rømmekolle), simpel av staver. Midt under bun- den indskaaret et profylaktisk kors, samt to ganger gjentat et monogram H. K. Fra Haugland i Uskedalen. Gave fra Syn- NEVA IVARSON HAUGLAND. (1907: 134). Firkantet kurv med stor hank, malt blaa, rød og gul, med hvit indskrift: S. D. D. 1874. — Kurven er dog ældre end malin- gens aarstal, da farverne er paasat uten hensyn til de oprin- delige, skaarne ornamenter, som danner et enkelt mønster av stjerner og buer. Fra Haugland i Uskedalen. (1907: 137). 1908] 82. 83. 84. 85. 86. SM. 88. Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 15 Rund, flat fine med grov karveskur, og en liten, kisteformet æske med karveskur; begge fra Vikedal i Ryfylke. (1907: 149). Kubjelde, som nederst har bord av støpt bladverk med indskrift: H.M.S: Husvol: 1788. Fra Vikedal, Ryfylke. (1907: 142). Ottekantet sjaalygt, udmerket bevaret med interessant indret- ning for at sætte lyset ind; et bødkerredskap av træ; æske med skyvelok, karveskur. Alt fra Urnesi Sogn. Gave fra hr. GEORG Dann, Bergen. (1907: 145). Kiste av furu, med avrundete hjørner, i stavkonstruktion sam- menholdt med fire profilhøvlete baand. Hængselbeslagene gaar tvers over lokket og helt ned til bunden, over træbaandene. Likeledes er der paa hver ende og midt paa forsiden paanaglet jernbaand over træbaandene. En jernhank i hver ende. Kistens længde 90 em., høiden 48 em. Lok og bund av hele træplater; lokket har en langsgaaende midtryg. Fra Borgund i Lærdal, Sogn. (1907: 150). En del ældre ting fra Voss og Sogn: Smørkjerne (sveivekjerne) fra Vossestranden; melbeholder dannet av en uthulet askestamme, 70 cm. høi, fra Aurland, Sogn; møkgrep av bjerk med jernbaand, fra Voss; rund kjerne av furu, 67 cm. høi, fra Voss; redskap av jern til at skave hestehover med, fra Hafslo, Sogn; to skjærmger, en fra Lærdal og en fra Aurland, Sogn; en tragt av furu fra Hafslo, Sogn; bor av jern fra Hafslo; dreiet bæger av træ fra Hafslo; to kaaler fra Aurland, Sogn; rund skaal av træ fra Aurland; liten potetstøter fra Aurland; laas av jern fra Hafslo. (1907: 150). Skrim av furu i tarvelig karveskur; paa lokket takker og fire ruter med kors; paa sidene sirkler med stjernefigurer. Hængsel- beslagene fortsætter sig som profilerte jernbaand tvers over lok- ket og halvt ned paa baksiden. Paa forsiden er jernbeslag med nøklehul og initialerne: I. I. S. L. samt aar: 1718. Lokket har hank. Fra Hafslo, Sogn. (1907: 150). To bakstebord, hvert utarbeidet i en svær furuplanke (den ene har et ubetydelig stykke tilskjøtet i bredden), nær 80 cm. bred, 115 em. lang. Bordets arbeidsflate er litt hvælvet og paa alle kanter omgit av en i planken utsparet, 16 cm. bred list. Begge plater er noget forbrændt paa den side som har vendt mot ild- stedet. Fra Vossestranden. Disse to stykker gir det bedste eksempel paa det samle bondearbeides soliditet og ødselhet med trævirke. (1907: 151). 16 89. 90. ONE Haakon Schetelig. [No. 15 Ølkar av ask, ovalt, største tvermaal 33 cm. Ut fra den ene bredside er haandtak, skaaret i et med karret i form av et fuglehode. Fra Kvelperud i Aall, Hallingdal. Avbildet fig. 11. (1907: 159). Ølkar av bjerk, ovalt, største tvermaal 32.5 em. Paa den ene side en flat hank, skaaret i et med karret, med riflet mønster; paa den anden bredside, ret overfor hanken, er utvendig skaaret en smal siksakbord. Seljord, Telemarken. Avbildet fig. 12. M907: 159) Liten kiste av umalt furu, 44 cm. lang; karveskur. Lokket noget hvælvet, med snoet jernhank og indskrift: Hans K.S.T. 1775. Paa forsiden trekantet laasbeslag. Sogn. (1907: 157). Dravleamber av furu med brændte ornamenter, udmerket be- 93. 94. Fig. 11. varet. Under bunden indskaaret K.M.S.L. — K.N.S8.G. — 1772. Noss 90 | Brudgomsvest av mørkeblaat vadmel, med høi, stiv krave i nak- ken. Kantet med rødt klæde; paa kravens ender paasydd spidstungede stykker av rødt klæde. Enkle broderier av rød, gul og grøn silke. 9 sølvknapper paa hver side og like saa mange knaphuller, som dog alle er blinde undtagen et paa den ene side og to paa den anden. Paa hver lommeklaf er. brodert hjul og stjerne, omtrent paa samme maate som paa den meget ældre Fanedragt i museet. — Vesten skal være fra ca. 1880. Fra Kaland i Fane, Nordhordland. (1907: 173). Brudeamber av god gammel form; utskaarne ører og hank, karveskur paa lokkets flate. Daarlig overmalt med sterke far- ver i ganske ny tid. Helt av furu. Under bunden merket M.I.P.H. Fra Katten i Herlø, Nordhordland. (1907: 174). 1908] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 17 95. Bord brukt ved lysestøpning, bygget som en høl etagére-agtig skammel med to plater, hvorav den øverste er gjennemsat med 84 huller, 3 cm. i tvermaal og har ophøiet kant for at talgen ikke skulde flømme utover. Lyseformene blev sat i disse huller, og underplaten, som ogsaa har en ophøiet kant, var da bestemt til at opsamle spildt talg. Bordet er 82 cm. høit, 74 em. langt. — Sammen med dette kjøptes en svær glassert lerkrukke, som blev brukt til at ha talgen i. Begge stykker fra Lærdal, Sogn. (1907: 179). 96. Høvre, ganske godt skaaret, med blomstermotiver; bladkrans omkring tømmehullene; enderne formet som konventionelle dyre- hoder uten detaljer. Fra Siredalen. (1907: 1883). Fig 12. 97. Stort bukkehorn, ret avskaaret og brukt som lur. Ved den ene ende er hul til hempe. Fra Holmedal i Søndfjord.') (1907: 190). | 98. Brudesko med smaa sølvspænder fra Hatlestad i Fane, Nord- hordland. (1907: 200). 99. Skrin, hvis bund og lok av ek, samt hanker, laas og jernbeslag er gammelt, mens resten er tilsat i ny tid av furu. Lokket er noget forskaaret og maaler nu 42 31.5 em. og er utskaaret i den tidligere baroks flate beslagornamenter; avbildet fig. 13. Fra Holmedal, Søndfjord. (1907: 201). 1) Det fortælles at ,den bekjendte Stor-Eirik* dræpte en bjørn med dette horn. 18 Haakon Schetelig. [No. 159 100. Ældre klædningsstykker fra Kleivelandslien under vaarden Kleiveland, Osterøen: a. En gammel dragt som tilhørte nu avdøde Hans Mikkelsen Kleivelandslien, som var indpaa 100 aar da han døde, nem- lig: velatrøte av blaat vadmel med høi krave, to folder bak, to rækker smaa blanke tinknapper; sid vest av rødt vadmel, uten krave og ærmer, en række glatte tinknapper, en liten Fig. 13. i split nederst paa hver side; knæbrok av sort vadmel med hjemmegjorte tin- og messingknapper; tykke sokker, strikket av uld, oprindelig hvite, nu farvet blaa; et par øtrasko; framærmer (pulsvanter) strikket av hvitt garn med blaa bord, lodden kant av rødt, gult og blaat garn; fimgravætte, ensfarvet hvite med strikket mønster, bred krave; sokke- baand med mønster i rødt og hvitt, blaa kant, dusker av rødt, gult, hvitt og blaat. (Til denne dragt hører den tid- ligere indkomne hat, nr. 63 ovenfor). HE ØDG een 1908] Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 19 b. Vest av blaat klæde med smaa messingknapper, ryg av blaa- farvet strie, høi krave. Vest av gult og brunt stripet tøi, høi krave, en række smaa messingknapper; denne vest hadde Hans Mikkelsen arvet efter sin far, som hadde faat den da han tjente paa Haukland ved Bergen. e. Konehat av flosset filt, lav, eylindrisk uten bræmmer, i den tilhørende æske. Et par vaalinger (baand til at vikle om haandleddet) av rødt vadmel, foret med lærret, kantebaand og trækkebaand grønt og gult mønstret. Smalt lærbelte med tinstøler, liten messingspænde og en kjede av messing fæstet i remmen like indenfor spænden. XKvindfolkeskjorte av meget grov strie, kraven høi og sømmet. (Fra samme folk er tidligere til museet solgt et udmerket sølvbelte, 1905: 114). (1907: 229). 101. Gammel bismer av træ fra Kleiveland, Gjerstad sogn, Oster- øen. (1907: 237). 102. Liten æske med skyvelok i hver ende, forøvrig utskaaret av et stykke, formet som en bok, karveskur, rødmalt; paa det ene lok indskrift: No 1786 — M.S.M. A. Fra Hatlestad i Fane, Nordhordland. (1907: 238).!) Samlingen av nyere kirkesaker. 103. Døpefat av drevet messing; i bunden Adam og Eva, omgit av bladornamenter; randen geometriske ornamenter; tarvelig ut- ført. 46 cm. i tvermaal. Skal være kommet fra Nisedal. (1907: 33). 104. Kirkeklokke fra nyere tid, 54 em. høi, hvorav 16 cm. kommer paa bøilene; 45 cm. i tvermaal nederst. Simpelt og grovt støpt uten indskrift eller ornamenter, undtagen tre ophøiete baand om klokkens øvre del, og nogen smaa ophøiete kors mellem bøilene paa klokkens overside. Fra Bokn kirke, Ry- fylke. Erhvervet gjennem Fortidsforeningen. (1907: 102). 105. Teljete furubretter av to smaa likkister, av størrelse som meget smaa barnekister, sammenføiet dels med trænagler, dels med 1) Som appendiks til den norske bygdesamling har museet et utvalg av saker fra Island og Færøene. Hertil er i 1907 indkommet en komplet kvindelig festdragt fra Akureyri, Island, indkjøpt gjennem fru EspEnacH, Bergen. Gjennem hr. agronom 0. MykLEstaD, Nesttun, er indkjøpt en model av en rok samt to par bløte skindsko og en hue, alt fra Færøene. 20 Haakon Schetelig. | [No. 15 tæger. Fundet i en bløt myr paa gaarden Engen i Guddalen, Ytre Holmedal pgd., Søndfjord. Under en utvidelse av kirke- gaarden sidste vinter støtte man, ved anlæg av en veit gjen- Fig. 14. nem det nyindtagne stykke, paa en mængde kister av dette slags, i omtrent 1 m. dybde. Der er tidligere fundet lignende kister i et muldtak i samme myr. Alle kistene er meget å i ØK på I 1908 106. 107. 108. Oversigt over den kulturhistoriske samlings tilvekst i 1907. 21 simple med flat bund og flatt lok, litt bredere ved hodet end ved føttene. Der var ikke noget slags gravgods, og gravene er nok sikkert fra kristen tid. Der kan i denne forbindelse mindes om den tidligere utbredte skik at begrave for tidlig fødte og dødfødte barn i kirkegaardsgjærdet eller like utenfor kirkegaarden. — De indkomne bretter er gave fra hr. OLz GuppaL. (1907: 105). Laas av jern fra Jondal gamle kirke, Hardanger. Indbragt av hr. konservator JAMES Å. GRIEG. (1907: 156). Liten kukeblok av bjerk, 24 em. lang, 8cm. bred, med lok av ek og tykke jernbeslag; oversiden er dækket av en kobber- plate med split for mynten. Fra Mæland kirke, Nordhord- land. — Gave fra hr. metalstøper E. FreD. INGEBRIGTSEN, Bergen. (1907: 217). Altertavle av furu, malt i livlige farver, 2.85 m. høi, 1.68 m. bred. Avbildet fig. 14. Fra Øksnes kirke, Nordland. Ind- sendt ved fru KirsTEN STABEL FREDRIKSEN, Rabben pr. Har- stad. (1907: 239). re ha ka FT 8 per de v På N vi | 1 | på å Å PÅ fn Å: % Å N 3 i i i Å X 3 9088 013 AN