'

J'< * Jl '< •■■ •• ■ ■:.■ ; ;o ••;i-: :< v

■

I

1 t I K I t ?

.

tut

w™

Bidrag til Eundskaben

om

amle Strandlinjer i Norge

H. Mohn.

Særskilt Aftryk af „Nyt Mag. for Naturvsk."

Kristiania.

B. M. Bentzen.s Bog trykkeri.

1 8 7 6.

Bidrag til Kundskaben 4^Uy s^a,

o> '

gamle Strandlinjer i Norge ^ ^

af (a* uer n 1F S/J?**- <^ — »

H. Mohn. (X/l*u^

Særskilt Aftryk af „Nyt Mag. for Naturvsk." 9 ^^^^C V^Lsi^C^

Kristiania. /*" ***- /^ ^W-*))^

B. M. Bentzens Boktrykkeri. /HjL ^ /u//?JL_ ^/UAaX "*"

l 8 7 6. ^WC £-4A_ ZTtT 0^/^ ^X^J^^j


.

Den 22de Juli 1875 gik jeg i Bergen ombord i Op- lodningsdampskibet 'Hansteen', Chef Premierlieutenant M. Petersen. Øjemedet for 'Hansteens' Togt denne Som- mer var d^ls Bestemmelse af Misvisningen langs Norges Kyst, dels Oplodning af Varangerfjorden. Jeg havde det Held at faa benyttet denne Anledning til at inspicere samt- lige meteorologiske Stationer paa Kysten og i Fjordene og medfulgte derfor Fartøjet paa dets Rejse til Varanger- fjorden, under Lodningen af samme, samt paa hele Til- bagerejsen til Christiania. Den Anledning, som tilbød sig til geologiske Iagttagelser, lod jeg ikke ubenyttet, og Re- sultatet heraf er, foruden Bestemmelsen af de geologiske Forhold paa en Række af de alleryderste Øer og Skjær langs Norges Kyst nordenfor Bergen, de i det følgende meddelte Iagttagelser over gamle Strandlinier.

Fra tidligere Rejser kjendte jeg af Udseende kun Strandlicierne ved Throndhjem samt tildels nogle af Strand- linierne paa Strøget mellem Alten og Hammerfest. Paa Rejsen med 'Hansteen' var min Opmerksomhed fra først

1

af stadig rettet paa de Fjeldsider, som Dampskibet sejlede foibi, med det Maal fur Øje at finde og efter Omstændig- hederne bestemme Hujden af Strandlinier. Ved dette Aibejde var det mig i høj Grad velkomment altid at er- holde den mest ufortrødne og beredvillige Hjelp af saavej Dampskibets Chef som dets Næstcommanderende, Hr. M. Schlytter.

Saasnart jeg troede at se en Strandlinie, gjorde jeg Chefen og Næstcommanderende eller den af dem, som be- fandt sig paa Dækket, opmerksom paa samme. Først efterat jeg paa denne Maade havde faaet min egen Iagt- tagelse verificeret og godkjendt, blev den indført i Obser- vationsbogen. Jeg tror saaledes at kunne være ganske sikker paa, at de Strandlinier, jeg nedenfor opfører, ville kunne gjenfindes af Enhver, der besøger de samme Steder, og hvis Øje er lidt vant til at se disse Fænomener. Med Hensyn til den sidste Bemerkning maa jeg nævne, at saa- vel for mig som for Skibets Officierer blev Øvelsen i at finde og erkjende Strandlinier efterhaanden større, et na- turligt Resultat af den opmerkfomme Søgen og den alvor- lige Overvejelse, med Stedet for Øje. om Fænomenet kunde indregistreres eller ikke som Strandlinie. Mangen Gang maatte jeg, ved Betragtning af de tydeligst udprægede Strand- linier i den almindelige Dampskibsled, undre mig over, at eg paa tidligere Rejser ikke havde lagt mere Merke til dem. Paa den anden Side er det utvivlsomt, at der paa flere af de af mig besøgte Steder ville kunne findes Strand- linier, som jeg ikke har indregistreret i min Fortegnelse, dels fordi de ganske ere undgaaede min eller Skibets Officierers Opmerksomhed, dels fordi de under de forhaan- denværende Omstændigheder ikke piæsenterede sig saa

tydeligt, at den attraaede samstemmige Dom om deres Yiruelighed kunde erholdes

Naar en Strandliuie var erkjendt som saadan. udførtes Bestemmelsen af dens Højde over Havet paa følgende M-<ade. Strandliniens Sted paa Kartet best mtes saa godt som dette og de forhaandenværende Omstændigheder, som Sigteliniens Retning, Vejrets Beskaffenhed, Dampskibets Fart med mere, tillod. Lig saa bestemtes Skibets Plads og Kurs paa Kartet. I det Øjebiik, da Fartøjets Plads var bestemt ved de bpdste forhaandenværende Med. maaltes med Sextant Strandliniens Højde (Vinkel) over den underliggende Strand eller over Havhorizonten. Med Passeren maaltes paa Kar- tets Breddeskala Afstanden mellem det pointerede Punkt af Strandlinien og Skibets Plads i hele og Brøk Kvartmile (Minutter).

Disse Operationer kunde i Regelen foretages med stor Lethed. Paa Bordet i Arbejdshuset, der har Vinduer, gjennem hvilke man kan se ud over Søen til alle Kanter, laa Kartet stadig opslaaet, saaat jeg altid kunde være orienteret saavel med Hensyn til Skibets Plads som til de nærmere eller fjernere Omgivelsers. Ved Siden laa en Sextant altid færdig, og der var kun faa Skridt fra Arbejds- huset til Halvdækket, fra hvilket Højderne bleve maalte med Sextanten. Saavel ved controllerende Maalinger med Sextant, som især ved Bestemmelsen af Skibets paaværende Plads var Officierernes Hjelp mig til væsentlig Nytte paa Grund af deres langt større Øvelse og Færdighed i disse Ting. For at faa gode Med styredes ofte, hvor dette lod sig gjøre, Skibet ind i saadanne.

Til Højdemaalingerne benyttedes dels en almindelig Skibs-Sextant dels en Lomme-Sextant. I Førstningen be-

nyttede jeg Kikkert, men observerede senere uden Kikkert, da jeg fandt, at Fænoraenets Natur gjorde denne sidste Methode vel saa anbefalelsesværdig som den første. For at se de svagere udprægede Strandlinier kræves nemlig saameget Lys og saa stort Felt som muligt. Ved Kikkert mister man i saadanne Tilfælder altfor let den orienterende Hjelp, som haves i at kunne betragte en større Del af Linien paa en Gang. Sextantens Indexfejl bestemtes i Regelen for hver Maaling ved Sigt paa selve Strandlinien eller paa Stranden under den. Aflæsningen gjordes i Re- gelen paa et halvt Minuts eller et helt Minuts Nøjagtighed, kun sjelden, hvor Omstændighederne vare gunstigere, paa mindre Dele af et Minut.

At finde nøjagtig A£>tanden mellem det pointerede Punkt og Iagttageren (Skibets Plads) havde i Regelen sine store Vanskeligheder. Skibets Plads er forholdsvis let at bestemme, ialfald naar man har gode Karter, men selve Strandliniens Sted paa Kartet er vanskeligere at finde. Dersom Fjeldvæggen, paa hvilken Strandlinien sees, var vertikal, vilde denne Vanskelighed falde bort, idet Afstan- den fra Skibet til Stranden da var den samme som Afstan- den til Strandlinien. Men saaledes er Forholdet aldrig. Strandlinierne ligge paa Bergsider, der skraane mere eller mindre siejlt, ofte ganske svagt, ned mod Havet, og jeg havde saaledes i en Flerhed af Tilfælder intet andet Mid- del end efter bedste Skjøn a* bestemme Strandliniens Afstand fra Søens Bred. I deite Skjøn blev jeg dog støttet dels af Fartøjets Chef, der som mangeaarig Hydrograf er i Besid- delse af Evnen til at bedømme Afstande med stor Nøjag- tighed, navnlig i Tilfælder som de her forekommende, dels af de paa Kartet afsatte Huses eller andre Gjenstandes

Belijigenhed, der i Re^e'en — forsaavidt de ere nnjagtigt afsattej -- i de mere beboede Fgne give gode Holde- punkter

Afstan lens nøjagtige Bistemmelse er i ethvert Fald betinget af Karternes Gudhed. For de faa Tilfælder, i hvilke jeg havde Anledning til at iagttage Strandlinier søndenfor Søndmøre, kunde jeg benytte de nyeste Kyst- karter. Ved den store Maalestok og den dertil svarende virkelige Nøjagtighed, hvorved disse Karter udmerke sig, var det her al tid let at finde sig tilrette og at faa Afstan- dene bestemte med ønskelig Nøjagtighed. Til Beregning af Højden af Strandlinierne ved Christiansund og i Thrond- hjemstjorden har jeg kunnet benytte de allerbedste Kilder nemlig den ge (grafiske Opraaalings Originalkarler. For Stiækningen fra Throndhjemsfjordens Munding til Varan- gerfjorden har jeg benyttet de norske Kystkarter. Disse kunne med Hensyn paa Nøjagtighed og Fuldstændighed ikke sammenlignes med de nyere Karter over Landets syd- lige Kyste. , hvorfor mine Afstandsbestemmelser paa dem staa adskilligt tilbage i Sikkerhed mod de ovenfor nævnte. For Ofotenfjordens Vedkommende havde jeg alene Gene- ralkartet at holde mig lil, hvis iinge Maalestok gjur Af- standsbestemmelserne temmelig usikkre. Under Lodningen i Varangerfjorden benyttedes et dertil specielt construeret Kart i meget stor Maalestok Her var Skibets Plads altid overma.ide nnje bestemt ved hvert Lodskud — nemlig ved Maalin^ af mindst 3, somoftest 4 Horizon'alvinkler mellem trigonometriske Signaler paa begge Sider af Fjorden — en Omstændighed som j»g ikke undlod at benytte til en nøjagtig Afstandsbe^teminelse

Kaldes den maake Vertikal vinkel mellem Strandlinien

og Stranden v, og Afstandn D, saa kan Strandliniens Højde h over Havet i de alletfleste Tilfældrr beregnes med en Nøjagtighed af en Fod efter Formelen h~ D. tang v Hvor Strandlinien ligaer saa iangt inde paa Land, at der er en i Result tet merkelig Forskjel paa Afstamlen ira Iagttageren til Linien og til Stranden, er der i Beregningen tåget særskilt Hensyn til Strandens Depression under Øjets Horizont. Ved Maalingerne fra Halvdækket var Øjets Hujde over Søen 10 Fod. I de Tilfælder, i hvilke Strandliniens Afstand var over 3 2 Kvartmil, altsaa Stranden selv under Havhorizonten, benyttedes til Beregningen den strenge Formel, hvor der tåges Hensyn til Jordens Krumning og Refraction. Afvigelsen i Resultatet fra det, som den oven- an:ørte Tilnærmesforme giver, var dug altid meget lidet. Ved Af.standens Reduction fra Kvartmile eller Bueminutter til norske Fod er tåget Hensyn til Meridiangradernes lor- skjellige Længde ved forskjellige Bredder Endelig ere de maalte Højde'- ved Hjelp af den norske Søkalender blevne reducerede til Middelvandstand

Nøjagtigheden af Bestemmelsen af Strandliniernes Højde beror paa Nøjagtigheden af Vinkelmaalingen og endmere paa Nøjagtigheden af Afstandsbostemmelsen. Kaldes den at en Fejl i Vinkelhøjden dv og en Fejl i Afstanden dD bevirkede Fejl i Højden dh, saa har man:

dh = __? dv + tang v. dD.

cos a v

Den midlere Højdevinkel ved mine Maalinger er 57. '90 og den midlere Afstand 2.'36 eller 13980 n. Fod. Med disse Værdier faar man:

dh = 4.1 dv + 10.0 dD naar dv regnes i Bueminutter og dD i Tiendedels Kvart- mil (0.1 = 592 n. Fod). Regner man at Vinklerne ere

maalte med en Nøjagtighed af et Minut, og at Afstandene ere bestemte med en Nøjagtighed af en Tiendedel af en Kvartmil (større Nøjagtighed tør jeg gjennemsnitlig ikke gjøre Regning paa) saa bliver den Nøjagtighed, hvormed Strandliniernes Højde over Havet kan ansees bestemt efter mine Vinkelmaalinger, i Gjennemsnit at sætte til 10 eller nærmere 1 1 Kod

Paa de fa a Steder, hvi r jeg havde Anledning til at stige op paa Strandlinien. har jeg hestemt dens Højde efter Barometerobservationer Disse udførtes med dat meteoro- logiske Instituts Uejse-Normalbarometer. der er construeret af >egretti & Zainbra i London efter det Fortinske Princip. Den sandsynlige Fejl af Forskjellen mellera dette Barome- ter og Institutets Normalharometer bestemt ved én Sam- menligning er gjentagne Gai ge funden at være omkring 0 Oli. Til en Forandring af B.irometerhøjden af lmra svarer i Nærheden af Havet en Nive-uforskjel af omtrent 35 Fod, og den saml yniige Fejl af Forskjellen mellem d< to A f læsninger af Rejseharometret ved Havet og i det

mm

højere Niveau er noget større end 0.06 (da Hovednor- ma!eii kan a flæst s noget nøjagtigere end Rejsenormalen),

ni 'Ti

antagelig dog ikke større end 0 08. Til denne sidste Værdi svarer en sandsynlig Fejl af Højden af 2 8 Fod Barome- tret ophængtes altid saavidt muligt i Skyggen og Luftens Temperatur bestemtes ved et særskilt Thermometer. De nødvendige Reductioner til HavfLiden foretoges ved Baro- meterhøjden i det nederste Niveau. Indflydelsen af Fejl i de antagne Værdier af Barometrets Temperatur, al Luftens Temperatur og afReduction til Middelvandstand ville maaske bringe den sandsynlige Fejl af de barometrisk bestemte

8

Højder op til mellem 3 og 4 Fod. I ethvert Fald bliver gjennemsnitlig mine Bestemmelser af Strandliniernes Højde med Barometer meget sikkrere end de trigonometriske. Beregningen af Højden efter Barometerbøjderoe har jeg udført efler Guyots Tabeller.

I den følgende Fortegnelse findes opført alle de Strandlinier, som jeg har observeret, tilligemed deres be- regnede Højder over Havet. Ordenen er fra Syd mod Nord og østenfor Nordkap indtil Varangerfj orden fra Vest mod Øst Ved Siden af Strandliuierne har jeg ogsaa be- stemt Højden af nogle Terrasser. Alle Stedsnavne findes paa Kystkarterne.

I Kvindherred, nordenfor Malmanger, paa den østre Bred af Hardangerfjorden, saaes en Linie om Formid- dagen den Iste September i Skov mellem Gaardene Ved- vik og Ruglebarm paa en Strækning af 1.2 Kvartmil D=l.'62, h=272 Fod.

Linien viser sig fortsat i Fjeld mellem Aarsnes og Svoldal, noget over en Kvartmil længere Nord, i en Stræk- ning af 1.7 Kvartmil. Seet Kl. 11 Formiddag Ira Aakre- holm. D = 3'.12, h = 288'.

Byfjorden ved Bergen. 29de August. Fra Aske- nes saaes Kl. 10 Formiddag en horizontal Linie ved Stensnes og Mjølkeraa paa Østsiden af Fjorden, i en Strækning af 1 Kvartmil En Linie er at spore i di n halve Højde. D = 1'.20, h = 128'.

Sammesteds, samme Tid, saaes en lignende Linie i Fjeldet Syd for Erdal paa Askøen. D = 1' 20, h = 128'.

Sammesteds og samme Tid sporedes en lignende Linie i Fjeldet indenlor Kvarven henimod Gravdal. Om Eftermiddagen, da jeg var længere inde paa Fjorden, og

Stedet nærmere, var det mig ikke muligt at gjenfinde denne Linie, hvis Existentse om Formiddagen viste sig utvivlsom. D = 1 '37, h rn 134'.

Strax Øst for Vilnes Kirke (Askevold) saaes om Efter. middagen den 26de August en Strandlinie af Udstrækning en knap Kvartmil. D — 154. h = 58'.

Fredøkollen seet fra Christiansunfl.

Fra Christiansundsøen blev jeg den 2den Juli Kl. 1 Eftermiddag var en tydelig ho izontal Linie i Fjeldet, der danner Grundvoldrn for Fredøkollen. Denne Linie ligger paa Fredøens Nord vestside, og kan sees meget godt fra Indsejlingen forbi Stavenes lil Christiansund. Dens Ud- strækning er omtrent 2 Kvartmil, maaske mere. Den fremtræder for Øjet, ligesora en stor Del af de andre Strandlinier, jeg senere saa, derved, at de Skygger som lodrette Sprækker eller dalformige Indsænkninger ovenfor Linien kaste ,braastandse i denne, medens Skyggerne neden- for Linien have en anden Karakter. Jeg foretog 3 for- skjellige Manlinger med Sextant for at bestemme Liniens Høide. Den første gjordes ved LVlsejlin^en fra Havnen (søndre Løb). Med D = 8350 Fod laaes h -=-- 203'. Den anden gjordes ved Udsejlingen forbi Stavenes; med D = 14650 Fod faaes h = 20o'. Den tredie gjordes ude

10

paa Søen, idet jeg maalte saavel Høj len af Frefløkol'en, hvis Højde er 1 9 40', som Højden af Strandlinien over H;tv- horizonten Beregningen giver for Strandlinjen 0 == 23820 Fod og h — 201 ! od. Som tidligere bemerket, har jeg til Bestemmelsen af Afstandene benyttet den geografiske Opmaalings Originalkart Paa dette rindes i ml tegnet i løjde- kurver for hver 100 Kod, hvorved jeg blev sat istand ti] at finde Strandliniens Sted paa Kartet med betyieHg Sik- kerhed Middeltallet af de 3 forsjellige Bestemmelser af Højden er 201 Fod, et Resultat, der efter de benyttede Kilder og den gode Overensstemmelse meilem de enkelte Bestemmelser at dømme maa ansees for temmelig paalideligt .*/ Den 5te Juli besøgte jeg htrandlinierne over Ilsviken ved Th ro nd hjem, paa hvilke Prof Kjerulf først har henledet Opmerksomhedeu**) Først ol^erveredes Baro- metret nede i Fjæren ved Landgangsbroen. Efterat jeg var kommet op paa Strandlinien nordenfor Terrassen ved Fag' rlid, observeredes B irometret ved den sydlige Ende. hv>r Strandlimens Grundflade havde e i betydelig Bredde idet jeg lra Øst til Vest kunde gaa 25 Skridt paa en hori- zontai Fl de. Den uæste Station var omtrent midt paa Linieri, paa det Parti hvor man tydelig ser den øvre Strandlinje Her springer ogsaa den nedre Linies Plateau sterkt frem, me-

*) Adjunct L. Larsen s;>a 1874 Kn-døens Strandlinje i omtrent \ Mil> Udstrækninu paa den mod Christiaiistmd vendende >ide, og nivel.ered-- nv d Vandrør den horizontale Lini.- iil 2i0 Kod Der synes soledes at være en merk'lig Forskjel niellern Højden af Strandlinien, saad;.n yom d n s^es fra Søen og saadan som den sees paa se!v« Stedet. **) Om Skuiin snærker, Glacialform tionen, Terrasser og Strand- linjer Il Side 91,

11

dens ligesom paa den første Station fra Plateauets y re Rand det faste Fjeld, uden at være dækket i nogen merke- lig Grad af Ur, sænker sig temmelig brat ned iraod Ilsvi- ken. Naar jeg paa de, ne anden Station lagde Øjet ned i Slrandlinieplateauets Niveau, viste dette sig, efter Sigt med et Klinometer, horizontalt saavel søndenfor som nor- denfor. Desuden viste Terrassen, hvorpaa Sverresborg- Klimpen er beliggende, en horizontal Overflade i Flugt med Strandliniens Plateau. Den tredie Station tog jeg paa et Punkt længere Nord, hvor Fjeldvæggen i Protogin- granitten bøjer ai mod \ est, saaat Limens største Del ikke lævgere kunde sees og hvor en videre Vandring blev stand- set af Fjeldet, der her danner den stejle Side af en liden Dal. Det Plateau, hvorpaa jeg her stod, var saa smalt og Fjeldvæggens Karakter saa forskjellig fra de tidligere Punkters, at jeg maatte tvivle om jeg her havde med selve Strandlinjen at gjøre. Ikke mange Skridt før jeg kom til denne Station var der en tydelig Nedstigning at. merke i den Vej, jeg fulgte. Efter at have observeret Barometret m m. paa denne Station gik jeg tilbage, tog en lignende Obser- vation paa anden Station, paa den øvre Straudlinie lige- overfor og paa den første Station Kommen ned til Byen, tog jeg atter en Barometerobservation ved Landgangsbroen. Resultatet af Barometerobservationerne ere:

Højde (n. Fod) over Middelvanastand af nedre Linie. Iste Station (sydlige Ende) Midten nordligste Station» Iste Obs. 2den Obs.

512.8 511.6 5109 496 6

Medens saaledes den søndre Ende og Midten viser sig at ligge saa nær i samme Niveau, som Barometerobser- vationerne og Ujevnhederne i selve Linien tilstede at be-

12

stemme dette, er det nordligste Observaiionspunkt aaben- bart lavere. Middeltallet af de 3 første Bestemmelser er 511.8 Fod, og jeg antager saaledes som Resultat

Højden af nedre Stiandlinie .... 512 Fod. Højden af øvre Strandlinie fandtes . . 569 — Strandlinien ved Throndhjem, navnlig den nedre, der er me3t fremtrædende, dan:ur et Skaar i Fjeldet med en Grundflade, der er horizontal, og en Sidevæg, der paa sine Steder er stejl, paa andre Steder mere skråa Den stræk- ker sig fra Syd mod Nord langs Fjeldvæggen, der i Vest begrændser Ilsviken, fra de terrassefbrméae Marker ved Fagerlid til det ovenf r omtalte Punkt, hvor Fjeldet pjør en Bøjning mod Vest. en Stiækning af 36< 0 Fud. Den gjør ganske det samme Indtrvk, som om der paa Stedet var foretaget saadanne Udsprængninger langs den bratte Fjeldside, som Ingeniørerne udføre ved Anlæg af Chaussee eller Jernbane, kun med den Forskjel, at Vejbanen ikke overalt har samme Bredde, men sommesteds er bredere, andresteds smalere, og at det udsprængte Materiale lor Størstedelen er ijernet. Vistnok ligger der, navnlig hvor Sidevæggen mod Vest er brat, megen Ur fra denne nede i den indre Krog, og der ligger ogsaa Sienblokke paa Liniens Flade og paa Skraaningen mod Øst nedenfor denne, men i det store er Terrænet paa Linien og nedenfor samme rent lor Sten Linien danner saaledes en Fure i Fjeldet, en Fure, hvis Grundflade er et horizontalt 1'lan, og kun for en ringe Del er der paa Ydersiden af denni Fure pyntet paa Planet ved jefélignende Ur. D< nne Grundflade har i Virkeligheden en ujevn Overflade. dels fordi det faste Fjeld danner Ijevnheder, dels paa Grund af de paa samme omstrøede Blukke. Disse Ujevnheder i det smaa, hvi3

13

Beløb i vertical Retning kan anslaaes til gjennemsnitlig 3 til 4 Fod, gjøre dog intet Skaar i det bestemte Indtryk af Grundfladens Horizontalitet i det store, hvilken jeg for den sydlige Del af Liniens Vedkommende tør anse be- kræftet af Resultaterne af Højdemaalingerne. De indbyr- des Uoverensstemmelser mellem de enkelte Resultater af disse kunne ligesaameget tilskrives Grundfladens Ujevn- heder som Observationsfejl. Et Klinometer observeret i begge Stillinger, og som med Sikkerhed tillader Aflæsnin- gen af Heldning af f3 Grad, bar som anført bckræftet Rigtigheden af det Indtryk, som Beskuelsen fra først af gav.

Grundfladens Bredde fra Øst til Vest er paa enkelte Steder hele 25 Skridt. Paa den geografiske Opmaalings Originalkart træder Strandliniens Flade og stejle Indervæg frem i selve Situationen. Højden af den bratte Fjeldvæg i selve Liniens Fure mod Vest er paa tilsvarende Steder indtil 30 Fod. En Stenmasse af et trekantet Tversnit» med horizontal Grundlinie og udgjørende over 700 Kvadratfod, er paa saadanne Steder aabenbart blevet løst fra den skråa Fjeldside og bortført.

Den 7de Juli om Formiddagen observeredes fra Thrond- hjemsfjorden udenfor Rødberget en horizontal Linie i Skoven paa Østsiden åf Slenglikammen over Tenalds- bugt. Med Afstanden D == 16(550 Fod, der antages meget godt bestemt efter Opmaalingens Originalkart, fandtes h^420 Fod.

Kort Tid efter observeredes ogsaa paa Fjordens Vest- side Nord for Lensvik ligeoverfor Ritsen en lignende smuk Linie i det skovbevoxede Fjeld. Den samme Linie iagt- toges den 22de August om Aftenen ved Solens Nedgang

14

Vanskeligheden af gode Med gjør Bestemmelsen af Højden noget mindre sikker. Med D — 9100 fandtes h — 424 Fud. Begge disse Linier, der ligne hverandre meget i Udseende, synes saaledes at ligge i det samme Niveau. Hver af dem ere synlige i en Længde ai omtrent 2'3 norsk Mil*).

Den 7»le Juli ved Middagstid observercdes (først af Hr. Schlytter) en kort horizontal Linie i Fjeldet mellem Agdanesog Selven Denne Linie var det mig ikke muligt at gjenfinde den 22de August Til Bestemmelse af Højden savnedes gode Med 3 forskjellige Maalinger gave: med D = 2 .15 h = 415', med D-l.'5h- 328', med D - 1' 45 h - 372'. Middel af disse er h = 372 Fod. Saavel Liniens Existentse som dens Højde maa saaledes ansees for meget usikker.

Den 9de Juli om Eltermiddagen observeredes fra Far- vandet vest for Risvær en horizontal Linie paa Sydsiden af Lekø. Den er i Observationsbogen betegnet som ikke sikker Med D = 4 '7 fandtes h - 340'.

Den 10de Juli om Formiddagen saaes fra Melstenen en Horizontallinie meget tydelig paa Nordsiden af Lekø, navnlig paa den Side der vender ud mod Havet. Den gjenfandtes med Sikkerhed den 21de August og saaes i en Længde af omtrent 3 Kvartmil. Med D = 6.'5 tindes

*) Stud. real. Hornemann saa 1873 Strandlinier N. for Lensviken paa begge Sider at Throndhjemsfjurden, paa vestr.i Side i det Fjeldparti, som kaldes „Stranden"', maalt til 430 Fod, paa østre Side mellem Landeveien (til Ritsen) og Bottenvands søndre Ende, Linien begyndende ved Plads Myren, maalt til 4 52 Fod. Det benyttede Aneroid var ikke korrigeret. Den første Linie tegner sig paa Fjeld væggen Syd — Nord, den anden løber med Fjeldvæg- gen SV- NO.

15

h = 341.' Denne Højde stemmer ganske med Højden af den paa Sydsiden af Lekø observerede Linie.

Lekø, seet fra Nord, fra Melstenen.

Fra Melstenen sees Torghatten mod Nord med sin Top hvilende paa brede Axler, der stikke frem mod Øst, mod Vest og mod Syd. Med D =* 9.7 fandtes Højden af disse Axler h = 847 Fod, en Højde, der er meget nær Strandliniens paa Lekø Efter mine Maalinger ved Besø- get i Torghathullet i 1869 fandtes Højden af det dybeste Sted i dette at være 354 Fod o H.

Torghatten, seet fr» Syd.

I Syd for Ran skjer (ved Indløbet til Ranen-Fjord) og i Øst for Finkonen ligger en Bugt, nordenfor Li-Gaar- dene, inde i hvilken sees en stor Sandterrasse. Fire for- skjellige Forsøg paa at bestemme dens Højde gav: med D . 2 '33 h - 224', med D « 2. 6 h = 202', med D = 2.'0 h = 293', med D = 3.'4 h - 274'. Middel af Højderne er h = 248', en usikker Bestemmelse.

Den 21de August observeredes om Formiddagen en Strandlinie paa Østsiden af Tommen-Ø, ligeoverlor Han-

16

ne9, af henimod en Kvartmils Længde. Med D = 0 '9 fandtes h = 301'. En Linie i samme Højde synes at staa i Huglen, over Gaarden af samme Navn, men visle sig meget lidet tydelig.

Paa den søndre Side af Ramnes, der stikker ud mellem Ramsund og Ofoten-Fjorden, saaes den 16de Juli saavel ved Middag som sent om Aftenen en nogenlunde tydelig Horizontallinie. To Maalinger gave, med D = 3.'0 h= 255' og med D UL C>.'S h = 262'. Middel h = 258', kan ikke ansees for meget nøjagtigt bestemt, da Distantserne alene kunde tåges efter Generalkartet.

Over Arnes, længere inde, paa Sydsiden af Ofoten- fjorden, saaes samme Dags Eftermiddag en horizontal Linie i Fjeldet, hvis Højde, beregnet med D = 4.'5, fandtes = 259'.

Endnu længere inde, mellem II ok vik og Sjomnes, paa samme Side af Ofotenfjorden, saaes om Eftermiddagen 2 paralelle Horizontallinier i den skovbevoxede Fjeldvæg. For den øvre Linie fandtes med D = 2.'4 h = 249', med D = 2.'2 h=275', med D - 3.'0 h=320.' I Middel altsaa h = 281'. For den nedre Linie fandtes med D = 2. '2 h=195.' Det bemerkes at Distantserne saavel ved Be- stemmelserne af disse Højder som ved de to foregaaende Liniers ere meget usikkre paa Grund af Kartets (General- kartets) lille Maalestok.

Den 17de Juli pass redes Tjeldsund om Formiddagen, Vaag-fjord om E.termiddagen, Solberg-Fjorden om Afte- nen, Gisund om Natten og Fartøjet ankom til Tromsø den 18de Kl. 5 Morgen. Om Natten var Vejret tykt med hyppige Regnbyger, der tildels lagde Hindringer i Vejen for Maaling af Højden af Strandliuier og Terrasser.

17

Tjeldsund. Høj Terrasse ved Korg svik. Det øverste af Terrassen med D = 2/2 fandtes 308' over Havet.

En lav Terrasse: med D == VA h = 55'.

Paa Nordsiden af Tjeldsund saaes (verificeret den 20de August) fra Sæter til Haarberget og paa Sydsiden af dette, samt paa Sydsiden af Sundet ligeoverfor Haar- berget en horizontal Linie, paa Nordsiden 2£ Kvartmil lang. Mrd D = ' 0'.73 (ret god) fandtes h = 190' i Haarberget.

Terrasse over Gaasvik, vestre Side af Tjeldsund, nordenfor Sandtorv. Med D zxz l',55 h = 191'.

Mellem Gaasvik og Leikvik, en Strækning af 2 Kvartmil, spores en Linie i samme Højde som Gaasvik- Terrassen, dels staaende i Fjeld, dels i Skov. Liniens Højde fandtes midt imellem begge de nævnte Gaarde med D = 0'.9 at være h = 185'.

Ved Brogviken, længere Nord ved Enden af Sundet, saaes en Terrasse, der syntes som fast Fjeld med Skov paa. Med D = 1'.25 faaes b - 125'.

Paa Sydsiden af Astafjorden, mellem Elvebakken og Dy b vik, saaes en Terrasse af en større Udstrækning. Med D - 5.'0 findes b = 225'.

Mellem Andsfjorden og Vaagsfjorden, mellem Senje- hesten og Grytø ligger Bjarkø, He lø og Krøtø. Paa hele Østsiden af Bjarkø og paa Østsiden af Krøtø sees en horizontal indskaaret Afsats eller Linie. Resultatet af Maalingerne her er:

Sydligste Del af Bjarkø med D = 2 '0 h = 118' Mellemste — - D=2'05 h =122'

Nordligste - - D=l.'5 h = 128'

Krøtø — — — D=2.'5 h = 115'

Bjarkø-Krøtø Middel h L ML4

2

18

Fra Sydenden af Bjarkø til Nordostenden at Krøtø er 4}<2 Kvartmil. Strandliniens Højde sætter jeg til 121'. efter ovenstaaende Middeltal.

Paa Sydsiden af Senjen sees, mellem Dragø og Eide, en Strækning af 3$ Kvartmil, en horizontal Linie i Skov. Ved Observat.ionen var Luften tyk, saaat Højde- vinkelen muligens kan vare indtil fo fejl maalt. Med D = 6.'1 findes h = 222.'

Mellem Hals og Hofsø, ligeoverfor det sidstnævnte Sted, paa Vestsiden af den fra Senjen fremstikkende Halvø, saaes en Horizontallinie i Fjeld. Samme Bemerkning om Højdemaalingen som ved den forrige. Med D = 5 '0 faaes h ■= 202.' En isoleret Bergknause hæver sig ret op over Linien.

Fra Sydspidsen af Dyrø (Dyrøgummen) saaes langs Vestsiden af denne 0 en horizontal Linie, dels i Skov dels i Fjeld til Venje og videre fortsat til Berg, en Stræk- ning af henimod 3 Kvartmil. Ved Venje gav en Maaling med D =2'. h=190'.

ien scet fra Nord.

I Nordvest for Dyrø, paa den anden Side af Solberg- Fjorden, saaes fra Eide til Vasjord, 2£ Kvartmil, paa Senjen, en Horizontallinie, der fortsætter videre nordover

19

henimod Tranø. Mellem Eide og Vasjord fandtes med D = 4'.0 h = 170'. Denne Linie er utvivlsomt Fortsæt- telsen af Dragø— Eide Linien, hvis Højde fandtes 222'. Da begge Partier af Linien observeredes under ugunstige Forhold, kommer man formentlig Sandheden nærmest ved at tåge Middeltallet af begge Bestemmelser, og saaledes antage for hele Linien Dragø — Eide— Vasjord — Tranø en Højde af 196 Fod. Den samlede Linies Udstrækning er 9 til 10 Kvartmil.

En videre Fortsættelse af den saaes ved Vangsvik, 6 Kvartmil øst for Tranø. Her fandtes, *med D = 1'.85, h=195'. Linien saaes her i skovklædt Fjeld.

Ved Skogn es, Vestsiden af Gi sund, saaes en hori- zontal Linie i Skov og Mark. Med D = 1'.67 faaes h = 154'. Ved Bundjord, paa Østsiden af Gi sund, stor Ter- rasse, gjennembrudt af Elven. Middel af 2 Maalinger, med D = 0'77 og 0'.6, giver b-158'.

Terrassens øverste fortsættes som horizontal Linie nordover gjennem Berg, Mark og Skov til Pynten ved Sletnes, videre til Kaarvik og end længere Nord; den er synlig igjen strax nord for Lenvik i Fjeldet Aglapen, hvor den er tydeligt indskaaret i Berget, med Skov oven- for og nedenfor. Linien viser sig derved, at Skoven mang- ler paa den Strækning, hvor dens Fures verticale Væg giver Berget, en altfor brat Heldning. Ved Kaarvik fandtes med D = 2'.2 h = 162', med D = 1'.95 h - 163', i Middel h=163'. Fra Bundjord til Aglapen er en Strækning af 7 Kvartmile.

Ligeoverfor Lenvik, paa Nordostpynten af Senjen, viser sig, især mellem Vang og Skaarliodden, men ogsaa sydover til Jern sl et, og vestover langs Sydsiden

2*

20

af Malangen, i en Strækning af gode 3 Kvartmil, en Strandlinie af den mest udprægede Karakter. Mellem de to førstnævnte Punkter præsenterer den sig ganske som en i Fjeldet dybt indskaaret horizontal Fure, ganske som en Chaussee, med næsten lodrette Vægge ind imod Fjel- det. Med D = 3'.2 fandtes h = 137', med D = 2'.25 h= 128', i Middel h=132'. I den halve Højde over Havet er der Spor af en svagere Strandlinie,

Vang Skaarliodden.

Paa den anden Side af Malangen-Fjord, det er paa Sydspidsen af (Tromsø) Kvalø, findes disse Liniers fuld- komne Gjenbillede, muligens end mere udpræget. Fra Sandvik i Vest til Mjelde-Gaardene i Øst og videre henimod Rystrømmen ved Strømfjord og Strømsbugt kan Linien forfølges. Mest udpræget er den paa Strøget San dvik -Gr eb stad— Engenes — v va ln es — Løgslet en samlet Længde af 6 Kvartmil. Her optræder den nedre Linie ogsaa meget tydeligt. Mellem Sandvik og Grebstad fandtes med D = 3'.45 h = 126', ved Endenes— Kvalnes med D = 2'.2 h=128', ved Løgslet med D=l'.l h-1-21'. Ved Engenes ligger en Terrasse, gjennem hvilken en liden Elv skjærer sig ud, med sin Overflade ganske i Flugt med den øvre sterkt indskaarne Strandlinie. Den 20de .1 'li om Eftermiddagen gik jeg i Følge med Skibets Officierer i Land ved Løgslet og besteg Slrandlinien. Den øvre, Hoved"

21

Huien, har meget tilfælles med den nedre Throndhjems- Linie. Dens Flades Bredde er jevnere end dennes, men Fla- den naar ikke saa stor Bredde. Den opgaaede Bredde var 16 Skridt. Fjeldvæggen var 30 til 40 Fod høj paa den indre Side af Linien. Her var ingen vertical Væg, men der laa overalt Ur af skarpkantede Stene, der bestod af samme Bergart (en Slags Syenit eller Grønsten) som Væggens Berg. Nedenfor eller udenfor Liniens Grund- flade tildels Ur, men meget fast Fjeld. Liniens Grundflade ujevn, bestaaende af Ur, meget græsgroet. Dens Højde over Middelvandstand, bestemt ved Barorneterobservationer, land tes at være 129'. Den nedre Strandlinies Højde fand- tes paa lignende Maade at være 64 Fod. Imellem begge Strandlinier bemerkedes en Terrasse, i en Højde af 90 Fod. Udenfor Stranden ved Løgslet først en svagt udad- skraaneude Fjære med rullede Stene, omtrent 30 Fod lang, derpaa den sædvanlige Marebakke med sterkt Fald mod Dybet. Figuren viser et Profil tvers over Linien — fra NV mod SO.

22

Profil over Strandlinierne ved Løgslet.

Øvre Terrasse Græsterasse. Lpgslet. Fjære

St a:idlinio. fflefl .Sten nedre Mare-

græsbevoxet. Strandlinie. bakke.

Sættes Strandlinens (den øvres) Bredde i Planet til 30 Fod, og den indre Fjeldvægs Højde til 35 Fod, saa bliver det udskaarne Triangel-Tversnit 525 Kvadratfod.

Ved Andsnes, Østre Side af Malangen-Fjord, saaes en Terasse. Med D = 4'.6 fandtes h=162'.

Ved Brogskar, under Bentsjordtind, Terrasser i 3 Højder. Ved Bentsjord ligeledes Terrasse.

Ved Andersdal (Ramfjord, Balsfjord) Tegn til en lav Linie. Det er den samme Linie, der fremtræder langs hele Kalsletten, i en Strækning af 4 Kvartmil, langs Østsiden af Balsfjord og Tromsøsundet. Kalsletten er en veldyrket Strand, hvis øvre Grændse gaar parallel med Søen, og er betegnet ved en tydelig brat Flade i Fjeldet. Denne Grændse er fundet med D = 1'.6 at have en Højde af 69 Fod over Havet.

23

Melleni Tromsøen og Kvalø er Sand-Sundet. Paa Kvaløsiden sees her over Gaarden Finland 2 Strandlinier der mod Vest strække sig hen til Bunden af Kalfjorden, en Længde af 3 Kvartmil. Med D = 4'.6 findes for den øvre Linie h = 124'.

Fra Tromsø sees en Strandlinie paa Østsiden af Sun- det fra Thorn asjord nordover til Movik, en Strækning af 3 Kvartmil. Med D = 4'.9 findes ved Movik h = 122'. I den samme Højde sees en Linie paa den nordligste Del af Tromsøon, der vender mod Tromsøsund.

Paa Sydostsiden af Edø, ved Mundingen af Malangen- fprden, sees en tydelig horizontal Linie i tjeldet, mindre tydelig paa Nordostsiden. Efter 2 gode Maalinger med D-T.95 fandtes h= 65'.

Paa Østsiden af Hillesø saaes en Linie, men ikke meget tydelig.

I Terrassen ved Varstrand, i Syd for Bremnestin- derne (Vestsiden af Kvalø) viser sig en tydelig horizontal Linie. Med D = 4' 95 findes h = 88'.

Paa Sydostsiden af Tusø en horizontal Linie. Med D = 4' 0 h =. 128'. Denne Bestemmelse ansees for at være god. Paa Østsiden af Sesø Antydning til horizontal Linie, utydelig, vanskelig at maale. Beregnet h = 85'.

Under Tromtinderne (Tremdeles Vestside af Kvalø) i

Tromma saaes den 22de Juli om Aftenen en horizontal

Linie, nedentil Skovkrat, oventil Ur. Med D = 1'.87 h= 66'.

Paa der østlige Side af Tromvik en ikke meget

tydelig Linie, seet samme Tid. Med D = 1'.7 h = 72'.

Paa Sydsiden af Ljøs-ø, ligeoverfor Tromvik, en meget tydelig Linie, der ser ud som en Terrasse. Med D = 1'.48 h - 83'.

24

Langs Sydsiden af Vengs-ø staar en udmerket Linie, dels i Fjeld, dels som Overfladen af Terrasse (ved Vengs - vik). Med D = 0'.9 h = 104', med D = 0'.8 h = 94', i Middel h=99'. Liniens Længde omtrent 2 Kvartmil.

Fra Vaagsø-Sund saaes en Liuie i Fjeld ved Ly fjord (Kalfjorcl, Kvalø) Med D = 4'.2 h = 125'.

Ved Puskevik, paa Østsiden af Vengsø observeredes en Linie, der med D = 0' 5 gav h = 50'.

Ligeoverfor paa Østsiden af Vaags-sund, paa Kvalø, en Linie nord for Løgvik. Med D = 1'.25 li =82'.

Ved den nordvestre Munding af Kvalsund viser den lavere Linie sig i alle Nes, navnlig i Bugten, der ligger Vest for Seihul, ved Seihul paa Kvalø og ved F in vik paa Ringvasø.

Langs hele den Side af Ringvasø, der vender mod Kvalsund, sees Strandlinier. Vest for Indre Kor vik en Terrasse, i hvis Skraaning mod Fjorden sees en horizon- tal Linie af 60 — 70 Fods Højde Linien er af og til at spore mellem Korvik og Hellen i Fjeldet. Vest for Hellen en Terrasse (D = 0'.8 h=94'.) der viser sig højere end Linien vestenfor.

Mellem Hellen og Skjul gam men, en Strækning af 3 Kvartmil spores fremdeles en Linie i Fjeldet. Med D = 0'.6 h=115', med D=0'.65 h = 113'. Middel 114'.

Ved K ragnes paa Kvalø, hvor Kvalsund støder til Tromsøsund, sees 2 Linier godt indtkaarne i Marken, især den øvre. For denne fandtes med D = 0'.38 h = 123'. Den nedre i den halve Højde (62').

Ved Tø n sn es, ligeoverfor paa Østsiden af Sundet sees begge Linier. Den øvre har en brat øvre Begrænds-

25

ning, som Kalsletten. Fra denne stikker det lange Nes ud ved Tønsnes. Med D = 2'.05 h= 132':

Den øvre Linie fortsætter ved Tønsvik og Tønsaas. Baade den højere og den lavere sees videre nordover til Vaagnes, Skidenelv, Gjøvik, Svarveren og Snarby Linierne kunne saaledes forfølges med Øjet langs Troms- øsundets Østside fra Movik til Ulfstind, en Strækning af 12 Kvartmil.

Paa den anden Side af Sundet mangle de heller ikke. Begge Linier sees fra Skjulgammen til Russenes.

Ved Ringvasholm en falder en liden Elv ud, der kommer fra et Vand, som ligger mellem høje Fjelde og har en Terrasse foran. Med D = 1'.2 findes Terrassens Højde 116'.

Længere op imod Langsund og Grøtsund ligger et lignende Vand, med en Terrasse foran, der forresten syntes at beståa af meget Fjeld. Den fandtes med D = 2'.2 af en Højde af 201'. I den øvre Del af Terrassen svage Spor af en Strandlinie.

Paa Vestsiden af Renø, langs Østsiden af Langsund saaes en Linie, der syntes at svare til den øvre (120—130 Fod). Fra Finkroken sees to Linier langs Grøtsund, over Grøtnes og videre nordover til Karlsø, en Stræk- ning af 16 Kvartmil, Ved Grøtnesbugt og ved Grøt- nes vise sig Terrasser, paa det første Sted gjennembrudt af Elven, hvis Overflader aabenbart gaa ganske i Flugt med den i de tilstødende Fjelde temmelig sterkt indgra- vede øvre Strandlinie, der viser sig som en mørk Rand. Den nedre Linie er paa det samme Sted ogsaa meget tydelig. Lieutenant Petersens Maaling af Terrasserne ved Grøtnes giver for den øvreHøjden 114' og for den nedre 53'.

26

I Ulfsfjord og ved Skjervø gjenfindes, efter Med- delelse af Lieutenant de Seue, de to parallele Strandlinier.

Den 23de Juli gik jeg ved Middagstid ind Altenfjord og om Aftenen udover gjennem Vargesund og Kvalsund1 I Stjernsund vare ingen Strandlinier at spore.

Paa søndre Side af Langfjord, ved dens Udløb i Altenfjord Spor af en lav Linie, der ogsaa viser sig i Nes- set og i Øen udenfor. En ikke meget god Bestemmelse gav med D = 3'.2 h = 71'.

Ved Bossekop er Fj eldet, der skraaner ned mod Vest mod Søen, strax ovenfor og i Syd for Telegrafstationen sterkt indskaaret som om der var arbejdet en horizontal Vej. Højden a° denne Flade fandtes med Barometer at være 36 Fod over Telegrafstationens Barometer, hvis Højde over Havet efter Nivellement med Wredes Nivellerpejl jeg har bestemt til 41 Fod over Middelvandstand. Strandlinie- fladens Højde bliver saaledes 77 Fod.

Inde i Talvigbugten saaes en højere Linie. Det er formodentlig den samme, der afBravais*; er maalt til 137'.

*) Sur les lignes d'ancien niveau de la mer dans kle Finmark i Voyage de la commission scientifique du Nord en Scandinavie, Laponie etc.

27

Paa Sydsiden af Altenes saaes en lavere Linie i Fjeld. Samme Linie sees ved Svartskog paa Nordsiden af Altenes i Fjeld og Jord, og mellem Djupvik og Kro gel v. Det er formodentlig den samme som Bravais har ved Sortberg.ved Djupvik og hvis Højde han angiver til 79'.

Langs Sydsiden af Korsfjord spores en lignende lavere Linie.

I Nesset Nord for Koma gfj ord, der vender mod Vargesund, sees to Linier i Fjeldet; ingen Ur. Med D = 2'.0 faaes for den øvre h= 186', og for den nedre h =86'. Det viser sig tydeligt for Øjet, at den nedre Linie ikke ligger fuldt saa højt som den halvo Højde af den øvre.

Ligeoverfor Komagfjord, søndenfor Bekkarfjord paa Seiland sees den nedre Linie og skimtes den øvre.

Paa hele Østsiden af Lille Lærisfjord sees 2 Linier i samme indbyrdes Højde som de i Nesset Nord for Komagfjord. Disse Linier ere seede af Bravais og den øvres Højde maalt til 171'.

I Skaret mellem de høje Fjelde mellem S. Bekkar- fjord og Olderfjord vise sig to græsgroede Linier. Ved Olderfjord sees den lavere. Paa Østsiden af Varge- sund søndenfor Saraby sees begge Linier, den øverste tydeligst, naar man ser den paa skråa nordenfra. Denne Linie maa det være Bravais angiver mellem Lærrisfjord og Kvænklubben og til en Højde af 156'.

Søndenfor Saraby sees to Terrasser, den ene over den anden, hvis Overflader gaa i Flugt med de udmerkede to Strandlinier i det strax nordenfor liggende Saraby- Fjeld. For den øvre fandtes med D = 0' 55 h = 154' og

28

med D = 0'.6 h fandtes med D =

= 154', altsaa i Middel 154'. 0'.55 h-67'.

For den nedre

En kvart Mil nordenfor Sarabyfjeld ligger Kvænklub- ben, paa hvilken to Strandlinier tegne sig med udmerket Skarphed. Fjeldet er ganske bart, man ser ingen Ur, men Strandliuierne fremkomme ved Jndsnit i de fremspringende Dele af Fjeldet, Indsnit, der ere begræudsede af en korizon- tal og en vertical Flade. Herved komme de mørke verticale Indskjæringstlader til at faa en nedre horizontal Begrænds- ning, og denne er det som betegner Strandlinjen. Bravais bestemte Høiden af den øvre Linie iKvænklulben til 147'.

Paa Seiland Faaes de to Link r ogsaa ligeoverfor Sarabyfjeld og Kvænklubbeu, men mindre tydeligt (Rtgnvejr),

Fra Kvænklubben fortsættes de to Linier videre nord- østover henimod Kvalsund.

Paa Seiland angiver Bravais Højden af Strandlinien melle;n Rasteby nes og Komagnes (li geoverfor Kvalsund) til 129'.

Paa begge Sider af Kvalsund viser Strandlinierne sig i sin mest udprægede Skikkelse. Paa Sydsiden ira Fiskelven til Beritmol sees den øvre Linie skarpt indskaaret i Fjeldet, den nedre ogsaa tydelig. Langs hele den søndre Ende af Kvalø staa begge Linier udmerket ud- viklede Ved det trangeste af Sundet har her den øvre Linie en bred Grundflade. Den ser ganske ud som en Chaussee, der paa flere Sleder er afbrudt dels ved Ud- rasning af Vejlegemet, dels ved Skred ovenfra. Ogsaa paa Sydsiden af Sundet er den meget tydelig, fra Berit- mol og østover og fortsætter østenfor Kvalsunds Kapel. Nedre Linie er ogsaa synlig. Paa Pynten ved Kapellet sees begge Linier saa sterkt indskaarne i Fjeldet, at dette næsten synes at hænge udover Linien. Paa Østsiden af den lille Bugt, ved hvilken Kappellet ligger, fremtræde Linierne særdeles markeret i den grønne Mark.

Den øvre Linie fortsætter paa Kvaløens Østside nord- over saalangt sees kunde fra Indløbet til Reppe-fjord. Paa østre Side af Kvalsund sees den meget tydelig nor- denfor Reppe-fjord ved Klubben og videre nordover ved Enkenes.

Maalinger af Højden af Linierne ved Kvalsund foretog jeg ikke, da Omstændighederne ikke tillod mig at finde Afstandene med nogen Nøjagtighed. Efter hvad der kunde sees, gaa disse Linier i Flugt med Linierne i Kvænklubben. I Kvalsundet løb en rivende Strøm.

30

17de August saaes fra Magerø-Sundet ved F in v i ken paa Sydvestsiden af Magerøen en Terrasse. Med D=l'.l fandtes h .= 111'.

26de Juli saaes i Bunden af Sandfjord strax Vest for Nordkyn en Terrasse. Med D=2'0 fandtes h = 83'.

Paa Sydsiden af Varangerfjorden bestemtes Højden af følgende Terrasser:

Mellem Lyngsklubben og Gandvik. Med D = 2'.67 h=235'.

Bunden af Gandvik. Barometermadinger. Øverste Terrasse, hvor den lille Elv kommer frem fra sit Løb skaaret mellem bratte Fjeldsider, har en meget stor Over- flade, der ligger 294' o. H. Under denne er, nærmere Søen en større udpræget Afsats i 238 Fods Højde. Neden- for denne igjen stikker sig ved Elven flere mindre ud- prægede Terrasser frem som Nes Vi d Elvedalens mod Elven og mod Søen vendende Skraaninger. Store erratiske Blokke ligge hist og her paa alle Terrasser.

Østenfor My el v (Ny elv) en kort Terrasse Med D = 1\2 h - 231'.

Ved Myelv en stor Terrasse paa begge Sider af Elven. Med D = 2'.8 h = 292'.

Varang messets Kyster frembyde Rækker af Strand- linier, som det synes, især paa Øst- og Sydsiden, i flere Niveauer. Ved Vandringen fra Vadsø til Melk evar den, og fra Skal nes til Varden af samme Navn passerede jeg flere (3) Rækker eller Volde, der beståa af rullede Stene, dels mere afrundede og elliptiske, dels fladere og kun paa Kantene tilrundede, ganske som de Stene, der sees i Fjæren nedenfor. Flere Steder, saavel ved Vadsø Vandverks Dam, som paa Skalnesset, danne disse Banker

31

en Vold med Skraaning indad mod Land og udåd mod Havet, og bag dem ligger en Myr eller endog et lidet Vand. I Frastand præsentere disse Volde sig som hori- zontale Linier.

Foruden disse Linier sees ogsaa andre horizontale Linier, der synes indgravne i Fjeldet. Da Formationens Lag her ere horizontale eller svagt heldende, kan dog saadanne Linier eller Afsatser skyldes alene det udgaa- ende af bestemte Lag. Jeg anfører de Observationer og Maalinger, jeg har noteret.

Linie Øst for Jakobselv, ved Padde by. Med D = $U3 h = 275'.

Terrasse ved Jakobselv. Med D = 2'.8 h=154'. I højere Niveauer ere flere Terrassestumper synlige.

Vest for Mortensnes sees to Horizontallinier. Den laveste sees fortsat tydeligt østenfor Mortensnes. Med D = 2'.0 faaes for den højeste h=243', og for den laveste h=83'.

Af den ovenstaaende Fortegnelse sees, at Strandlinier er et Fænomen, som ingenlunde kan henregnes til de sjeldne paa Norges Kyst. Efter Fortegnelsen optræder det i Hardangerfjorden, ved Bergen, ved Kysten af Søndfjord, ved Christiansund, i Throndbjemsfjorden, ved Lekø nord- ligst i Throndhjems Stift, udenfor Ranenfjord, i Ofoten- fjord, langs Sundene paa hele Strækningen fra Vestfjorden til Udløbet af Lyngenfjorden, ved Havet vest for Tromsø — Kvaløen, i Altenfjord og i Varangerfjord.

Strandlinierne optræde i sin fuldeste Udvikling i det nordlige Norge, mere sparsomt i det sydlige. De ligge

32

tilskue for den Rejsende, som gaar med de almindelige Passager-Dampskibe langs vor Kyst og i vore Fjorde.

Strandlinierne ligge i forskjellige Højder over Havet. Ordner man dem efter Højden, efter Localiteten og efter den Anvisning, som Synet af fortløbende Linier langs en hel Fjord giver, gruppere imidlertid de maalte Højder sig naturligen i bestemte Niveauer. I det følgende Forsøg paa en saadan Ordning er Strøget fra Ofoten til Karlsø sat først, da man her har en sammenhængende Strækning, paa hvilken Strandlinierne vise sig saaatsige uafbrudt og gjennemsnitlig særdeles tydeligt udviklede.

A. Tromsøgruppen. Ofoten — Tjeldsund — Vaagsfjord—

Senjen - Gisund— Kvalø —Tromsø— Karlsø.

Iste— Nederste- Niveau.

Sted.	Hojde.	maalt ved
Karlsø— Renø - Grøtsund.	53'	Grøtnes.
Ulfsfjord.
Ringvasø, Sydside.
Tromsøsund- Østside	69'	Kalsletten
Kvalø — Østside	62'	Kragnes.
do. — Nordside Seihul.
do. — Nordvestside	50'	Puskevik.
do. — Vestside	72'	Tromvik.
do. — do.	66'	Tromma.
do. — Sydvestside	65'	Edø.
do. — Sydside	69'	Løgslet.
Senjen Nordside, Vang -	Skaarliodden.
Tjeldsund. Terrasse	55'	Korgsvik.

Iste Niveau Middel 62'

33

2det Niveau.

Sted. Ringvasø — Sydside Kvalø — Nordside

do. do. do. do. do.

Vestside

do.

do. Sydside

Højde. inaalt ved

94' Hellen Terrasse

82' Løgvik

99' Vengsø

83' Ljøsø

85' Sesø

88' Varstrand

90' Løgslet

2det Niveau	Middel 89'. 3die Niveau.
Ulfsfjord
Grøtsund	114'	Grøtnes
Langsund
Ringvasø — Sydside	116'	Terasse ved et Vand
do. do.	114'	Hellen — Skjulgammen
Tromsøsund	132'	Tønsnes
do. do.	122'	Movik
do. Østsiden afTromsøen
Kvalø — Østside	123'	Kragnes
do. do.	124'	Finland
do. — Sydside	129'	Løgslet
do. do.	128'	Engeset— Kvalnes
do. do.	126'	Sandvik— Grebstad
do. — Vestside	128'	Tusø
do. — Nordside	125'	Lyfjord
Senjen — Nordside	132'	Vang — Skaarliodden
Bjarkø — Vaagsfjord	121'	Bjarkø— Krøtø
Hindø do.	125'	Brogvik Terrasse

3die Niveau Middel 124'

34

4de Niveau.
Sted.	Højde.	maalt ved
Malangen fjord	162'	Andsnes Terrasse
Gisund — Østside Lenvik
do. do.	163'	Kaarvik Terrasse
do. do.	158'	Bundjord Terrasse
do. — Vestside	154'	Skogues
4de Niveau Middel	159'.
5te Niveau,
Ringvasø — Sydside	201'	Ttingvasholmen
Senjen — Sydside	195'	Vangsvik
do. do.	196'	Senjehesten— Tranø
do. do.	202'	Hals— Hofsø
Dyrø — Vestside	190'	Dyrøgummen
Hindø — Østside	185'	Gaasvik— Leik vik
do. do.	191'	Gaasvik Terrasse
do. — Tjeldsund	190'	Haarberget
Ofotenfjord — Sydside	195'	Hokvik
5te Niveau Middel 194'.
6te Niveau.
Ofotenfjord — Nordside	258'	Ramnes
do. — Sydside	259'	Arnes

6te Niveau Middel 258'. Som 7 de Niveau kommer (idet Linien ved Hokvik i Ofotenfjorden, som usikkert bestemt med Hensyn til Højden, forbigaaes) Korgsvik Terasse i Tjeldsund 308'. Med denne kan Linien paa Tommen-Øen sammenstilles, der har Højden 301'. Middel bliver 304., Fod.

35

B. Altengruppen. Altenfjord — Vargesund —Kvalsund (.Hammerfest). Iste Niveau. Sted. Højde. maalt ved

Altenfjord ~ Sydside 77' Bossekop

do. — Østside 79' Djupvik*}

do. — Vestside 71' Langfjord Vargesund — Østside 67' Sarabyfjeld

Iste Niveau Middel 73, 5\

2det Niveau. Vargesund — Østside 86' Komagfjord

Kvalø — Vestside 93' Rypfjord*)

2det Niveau Middel 89,.'.

3die Niveau, Altenfjord — Sydside 125' Kongshavnfjeld*)

do. — Vestside 123' Storvik — Kraakenes*)

do. do. 137' Talvik*)

Vargesund — do. 129' Rastebyfjeld— Komagnes*)

3die Niveau Middel 128, 5'.

4de Niveau. Vargesund — Østside 156' Lærisfjord — Saraby*) do. do. 154' Sarabyfjeld

do. do. 147' Kvænklubben*)

4de Niveau Middel 152'.

5te Niveau. Vargesund — Østside 186' Komagfjord.

*) liravais' Bestemmelser.

8G

C. Østfinmarken— Varangerfjord Iste Niveau. Sted. Højde

Nordkyn 83'

Varangerfjord — Nordeide 83'

maalt ved Sandfjord Terrasse Mortensnes

Iste Niveau Middel 83'.

Varangerfjord

2det Niveau Nordside 154'

Jakobselv Terrasse

3die Niveau. Varangerfjord — Nordside 243' Mortensnes

do. — Sydside 231' Terrasse Øst for Myelv

do. do. 238' Terrasse Gandvik

do. do. 235' do. mellem do. og

Lyngsklubben

3Jie	Niveau Middel 237'. 4de Niveau.
Varangerfjord	— Nordside 275' 5te Niveau.	Øst for Jakobselv
Varangerfjord	— Sydside 292'	Myelv Terrasse
do.	do. 294'	Gandvik Terrasse

5te Niveau Middel 293'

Fredø

Lekø

Tbrondbjems Stift. Iste Niveau, 204'

2det Niveau.

340' Søndre Side

37

Sted.

Lekø

Højde. maalt ved 341' nordre Side

2det Niveau Middel 340'.

3die Niveau. Throndhjemsfjorden — Vestside 425' Lensvik

do. do. 420' Slenglikammen

	3die Niveau Middel 422'.
	4de Niveau.
Throndhjem	512' 5te Niveau.	Ilsviken
Throndhjem	569' E. Bergens Stift. Iste Niveau.	Ilsviken
Søndfjord	58' 2det Niveau.	Vilnes
Bergen	128'	Stensnes-Mjølkeraa
do.	128'	Erdal
do.	134'	Gravdal- Kvarven
Osterf jorden	- Nordside 138'*	) Dybdal-Mundal

2det Niveau Middel 132'.

Hardangerfjord do.

3die Niveau. Østside 272' Vedvik — Kuglebarm

do. 288' Aarsnes— Svoldal

3die Niveau Middel 280'.

Keilhau og C. Boeck.

38

Ovenfor har jeg anslaaet efter en Beregning den gjen- nemsnitlige Fejl, hvormed Bestemmelsevne af Strandliniernes Højde antages beheftede, til mellem 10 og 11 Fod. Som man vil se, er der kun ganske enkelte Undtagelsestilfælder, i hvilke Afvigelsen mellem en Strandlinies maalte Højde og del tilsva- rende Niveaus Middelhøjde naar denne Størrelse. Den gjen- nemsnitlige Afvigeke er 4,a Fod.*) Man vil fremdeles se, at der mellem den største Højde i et lavere Niveau og den mindste Højde i det næst højere Niveau er et Sprang, der (med kun 3 Undtagelser i 77 Tilfælder) betydelig overstiger 11 Fod. Spranget er i Gruppen A (Tromsø) i Middel 22', i B (Alten) 22', i C (Varangerfjord) 49', i D (Throndhjera) 74' og i E (Bergen) 52', i Gjennemsnit 41 Fod. De for- skjellige Niveauer synes saaledes at adskille sig ved den foretagne Ordning saa godt fra hverandre, som Observa- tionernes Nøjagtighed for Tiden tillader. At enkelte Strand- linier ved nøjagtigere Bestemmelser kunne faa Plads i et andet Niveau end det, til hvilket jeg har henført dem, er vel rimeligt, men i det Hele tåget maa den af den oven- staaende Ordning resulterende Række distinkte Niveauer antages at være begrundet i selve Naturforholdene.

En Prøve paa Ordningens Rigtighed med Hensyn til de forskjellige Niveauer faar man af følgende Liste, der kun omfatter Grupperne A og B, da Niveauerne i de øv- rige Strøg uden videre skille sig fra hverandre.

*•) Usikkerheden af mine Højdebestemm Iser bliver saaledes mindre end ovenfor antaget, idet den istedetfor lo å 11 Fod gaar ned til 4 å 5 Fod.

39 Antal maalte Højder.

Mellem A.	Tromsøgruppen. B	, Altengrupper
40 og	50 Fod	0	0
45 -	55 -	2	0
50 -	60 -	3	0
55 -	65 -	2	0
60 - 65 -	70 — 75 -	5 - Max. 5	1 2
70 -	80 —	1	3 Max.
75 -	85 -	2	2
80 - 85 -	90 - 95 -	4 . Max. 4	1 2 Max.
90 -	100 —	3	1
95 -	105 -	1	0
100 -	110 -	0	0
105 -	115 -	2	0
110 -	120 -	3	0
115 -	125 -	5	1
120 -	130 —	10 Max.	3 Max.
125 -	135 —	8	2
130 -	140 —	2	1
135 -	145 -	0	1
140 -	150 —	0	1
145 - 150 -	155 — 160 —	1 2	2 Max.
155 -	165 —	3 Max.	1
160 -	170 —	2	0
165 -	175 —	0	0
170 -	180 —	0	0
175 -	185 —	0	0

40

Antal maalte Højder. Mellem A. Tromsøgruppen. B. Altengruppen.

180 og 190 Fod	1	1
185 - 195 —	4	1 Max.
190 - 200 —	6 Max.	0
195 - 205 -	5
200 - 210 —	2
205 - 215 —	0
210 - 220 -	0
215 - 225 —	0
220 - 230 —	0
225 - 235 —	0
230 - 240 —	0
235 - 245 —	0
240 - 250 —	0
245 - 255 —	0
250 - 260 — 255 - 265 —	2 2 Max.
260 - 270 —	0
265 - 275 —	0
270 - 280 —	0
275 - 285 —	0
280 - 290 -	0
285 - 295 —	0
290 - 300 —	0
295 - 305 —	1
300 - 310 —	2 Max.
305 - 315 —	1
310 - 320 —	0

41

Sætter man Rækken „Antal maalte Højder" op som Ordinater i en Kurve, hvis Abscisser ere Højderne, saa gruppere de maalte Højder sig (hvad der ogsaa sees af Talrækken) om bestemte Maxima, hvis Abscisser udtrykke den sandsynligste Højde af bestemte Niveauer. Mellem disse optræde, som man ser, tydelige Sprang. De sær- skilte Niveauer, der saaledes fremgaa af Kurven, ere i den følgende Tabel sammenstillede med de ovenfor fundne.

	A. Tromsøgruppen.	B. Altengruppen.
	Efter Kurve.	Før fundet,	. Kurve. Før fundet
Iste Niveau	67 Fod	62 Fod	75 Fod 73,5 Fod
2det —	86 —	89 -	90 — 89,5 —
3die —	126 —	124 —	126 — 128,5 —
4de -	159 —	159 -	152 — 152
5te —	193 -	194 —	186 - 186 -
6te -	258 —	258 -
7de —	305 —	305 —

Man ser, at den rene Sandsynlighedsberegning leder paa nogle Fod nær til samme Resultat for de forskjellige Niveauers Højde som den Ordning, der er foretaget med Indtrykket fra Naturen til Hjelp.

I den følgende Tabel, hvor alle de særskilte Ni- veauer fra de forskjellige Strøg af Kysten ere sammen- stillede, er for Tromsø- og Altengrupperne opført Mid- deltallet af de i ovenstaaende Tabel sammenstillede Re- sultater.

12

Strandliniernes Niveauer — Højde over Havet i norske Fod.

	A	B	C	D	E
	Tromsø.	Alten.	Varanger.	Throndhjem.	Bergen.
I.	65	74			58
II.	87	90	83
III.	125	127			132
IV.	159	152	154
v.	193	186		204

237

VI. 258

275 280

VII. 305 293

340 422 512 569 En merkelig Overensstemmelse finder Sted mellem de to hverandre nærmest liggende Grupper, Tromsøgruppen og Altengruppen. For sine to nederste Niveauers Ved- kommende slutter ogsaa Varangergruppen sig til disse. Dette synes mig et sterkt Vidnesbyrd om, at de Aarsager og Omstændigheder, som Strandlinierne skylde sin Dan- nelse og sin Højde over Havet, have været lige over hele den nordlige Del af Norge. Ganske merkeligt er det og- saa at se de to laveste iagttagne Niveauer i Bergens Stift correspondere med tilsvarende i Tromsøgruppen. En fuld- stændig Overensstemmelse af corresponderende Niveauer kan ikke ventes efter mine Bestemmelser, men kan heller ikke ansees for nødvendig for Antagelsen af ensartede Forhold

43

ved Strandliniernes Dannelse paa forskjellige fra hverandre vidt adskildte Steder.

For at anskueliggjøre de forskjellige Strandlinie-Ni- veauers Fordeling og Udbredelse over det Strøg, hvor jeg har fundet dem hyppigst og tydeligst udviklet, er det neden- staaende Kart construeret. Det omfatter Kysten fra Ofoten til Hammerfest, altsaa Grupperne A og B. De forskjellige Strandlinie-Niveauer ere afsatte paa Kartet med Romerske Tal, der betegne — se Tabellen ovenfor — deres Orden fra neden opad.

44

H. Hammerfest-Kvale

S. Sejland

A. Alten

R. Ringvas

K. Trorasø-Kvalo

Sn. Senjen

T. Tjeldsund

0. Ofotenfjord

45

Som man ser, er Norges Kyst paa hele den af Kartet omfattede Strækning merket af Strandlinier i mindst 6 forskjellige Niveauer.

Det laveste Niveau, 65 Fod over Havet, findes hyppigt i Fjordene Nord for Tromsø, i Tromsøsundet og Balsfjorden, i Malangenfjorden, i Kvalsund og ud imod Havet, kort rundt om Tromsø— Kvaløen. Det gjenfindes i Højden af en lav Terasse i Tjeldsund. I Altenfjord og Vargesund synes det laveste Niveau at ligge lidt højere, paa 74 Fod, og gjenfindes paa hele Strækningen fra det Indre af Alten- fjorden til Hammerfest — Kvaløen.

Niveau II, 87—90 Fod, er mindre fremtrædende. Det findes paa Vestsiden af Tromsø— Kvalø og i Terrassse ved Kvalsund (Ringvasø), samt paa Sejland og paa Hammer- fest—Kvalø.

Niveau III, 125—127 Fod, er det mest fremtrædende Niveau. Det sees i Fjordene Nord for Tromsø, rundt hele Tromsø— Kvalø og tilgrændsende Fjordbreder. Det optræder længere Syd paa Bjarkø og paa Østsiden af Hindø, og indtager en fremtrædende Plads i Altenfjord og Varge- sund.

Niveau IV findes i 159 Fods Højde ved den nordlige Del af Gisund, flere Steder repræsenteret ved Terrasser. I Vargesund findes det i 153 Fods Højde repræsenteret af de skjønne Strandlinier i Sarabyfjeld, Kvænklubben og Kvalsund (?).

Niveau V, 196 Fod, findes saavel paa Senjen, hvis hele Sydside er merket deraf, og paa Dyrø, som længere Syd i Tjeldsund. I Vargesund er det muligens repræsen- teret ved Komagfjord, i Nesset nordenfor samme.

Niveau VI, 258 Fod, tilhører Ofotenfjord og

46

Niveau VII, 305 Fod, findes kun i Huglen udenfor Rånen og i en Terrasse i Tjeldsund.

Varangerfjordens Niveauer ere hovedsagelig bestemte ved Terrasser, og række fra Niveau I op til Niveau VII, idet enkelte af de to første Gruppers Niveauer mangle, medens enkelte andre komme mellem de højere af disse.

Strandlinierne i Throndhjems Stift ligge næsten alle paa meget højere Niveauer end de som findes i det nord- lige Norge.

Strandlinierne i Bergens Stift holde sig derimod nær til Tromsøgruppens Niveauer.

Som man af Fortegnelsen ser, er den Udstrækning, i hvilken en Strandlinie kan iagttages som sammenhængende Linie, meget forskjellig. Den er størst i Tromsøgruppen, hvor den i Gjennemsnit er næsten 6 Kvartmil (å 5922 Fod), og mindre i Altengruppen, Throndhjems og Bergens Stift, hvor den beløber sig i Gjennemsnit til 1,2 Kvartmil. I Middel for alle Strandlinier, hvis Længde er noteret, er den 3,7 Kvartmil eller 0.6 norske Mil, det er henimod 22,000 Fod.

I Tromsøgruppen findes følgende Udstrækning af de til de forskjellige Niveauer svarende Strandlinier:

De forskjellige Stumper

tilsammen gjennemsnitlig

Niveau I. 47 Kvartmil 6,T Kvartmil

- III. 51 - 6,3 -

- IV. 7 - 7,0 -

- V. 7 - 4,3 -

I denne Gruppe, hvor Strandlinierne ere hyppigst, er saaledes ogsaa deres Udstrækning størst.

Med Hensyn til Strandliniernes Art, det er deres Byg-

4?

ningsmaade, der ogsaa viser sig i deres Udseende, kan man adskille flere Klasser.

1. Dybt indskaarne Strandlinier. Throndhjem, nedre Linie Højt Niveau, indskaaret 50 Fod Vang — Skaarliodden, Malan-

genfjord Niveau III

Sandvik — Grebstad, Malan-

genfjord — III -

Engeset — Kvalnes , Malan-

genfjord — III

Løgslet, Malangenfjord — III — 30 —

Kragnes, Kvalsund — III

Bosekop, Alten — I - 30-40 -

Kvalsund, VargesuDd — IV

Niveau III, der har en stor Udbredelse, leverer det største Contingent til de sterkest indskaarne Linier.

2. Særdeles tydeligt	indskaarne Linier.
Fredø, Christiansund
Haarberget, Tjeldsund	Niveau V
Bjarkø	— III
Hals— Hof sø, Senjen	- V
Kalsletten, Tromsosund	— I
Movik do.	- III
Finland, Kvalø	- III
Tromma, do.	— I
Tønsnes, Tromsøsund	— III
Kvænklubben, Vargesund	- IV
Sarabyfjtld, du.	- IV

Niveau III er sterkest, Niveauerne I, IV og V i rin-

48

gere Grad repræsenterede blandt de særdeles tydeligt indskaarne Linier.

3. Linier i Skov.

Slenglikammen, Throndhjemsfjord Lensvik, do.

Arnes, Ofotenfjord Niveau IV

Hokvik, do. — V

Gaasvik— Leikvik, Tjeldsund — V

Dragø— Eide, Senjen — V

Vangsvik, do. — V

Dyrøgummen — V

Skognes, Gisund — IV

Lenvik, do. - - IV

Vedvik— Ruglebarm, Hardangerfjord De Straudlinier, der vise sig paa Skraaningen af skov- klædte Fjelde, forraade sin Tilstedeværelse derved, at man ser et Sprang i Højden af Trætoppenes ellers jevnt opsti- gende Rækker (Ex. Dyrøgummen^. Om Fjeldet var bart, skulde visselig flere af disse Strandlinier blive at henregne til Iste Klasse, og den største Del i alle Fald til 2den Klasse. Flere komme vistuok ogsaa ind under den føl- gende Klasse 5.

4. Tydeligt merkede Linier, som til enhver Tid ville kunne erkjendes i Frastand.

Heraf haves en stor Mængde.

5. Strandlinier, vexlende med Terrasser.

Gaasvik— Leikvik, Tjeldsund Niveau V Klasse 3

Bundjord— Sletnes— Kaarvik— Lenvik — IV — 3

III		Klasse 1
I		—	1
II		—	4
II		—	4
III	og	I —	2
IV		—	2
		—	1

49

Engeset -Kvalnes, Malangenfj ord Niveau III

Løgslet, do.

Ljøsø, Kvalø Vestside

Vengsø, do. do.

Grøtnes, Grøtsund

Saraby, Vargesund

Throndhjem"

I de her anførte Tilfælder ser man med al den ikke ringe Skarphed, hvormed Øjet kan bedømme horizontale Liniers Flugt, hvorledes Terrassernes Overfiade gaar i Flugt med Strandlinien paa begge eller paa den ene Side af den I Billedet fra Grøtnes har man et Exempel. Dette Fæno- men optræder i alle Niveauer fra det laveste til det 5te i Tromsøgruppen og ved Strandlinier af alle Klasser Ter- rassernes Berettigelse til at deltage i Bestemmelsen af Strandlinieniveauernes Højde er herved godtgjort.

6. Strandlinier, byggede af Fjærestene.

Disse forekomme, som anført, paa Varangernesset, hvor de antagelig danne de fleste derværende Strandlinier.

Det første Indtryk, man modtager af en velbygget Strandlinie, der har nogen Udstrækning i Længde, er at den er et Merke efter en tidligere Havstand. Det er umu- ligt at betragte en bestemt merket Linie, der løber halve til hele Mile i — saavidt Øjet kan skjønne — det samme Niveau langs Fjordbredden uden at sætte dens Oprin- delse i Forbindelse med Fjordens Vandspejl. De Iagtta- gelser af Strandlinier, af deres Forekomst, Udseende og Højde, som jeg har havt Anledning til at gjøre, og de deraf

4

50

uddragne, ovenfor meddelte Resultater forekomme mig i enhver Henseende at være til Støtte for Rigtigheden af den efter den umiddelbare Iagttagelse antagne Aarsags- forbindelse mellem Havspejlet og Strandlinierne. Strand- liniernes hyppige Forekomst i vore Fjorde, Sunde og paa vore Kyster, deres bestemte Gruppering i adskilte Ni- veauer, der over store Strækninger kunne forfølges, og over endnu større vise sig at correspondere i Højde, de tydelige Sprang mellem disse Niveauer, og den fuldkorane Overens- stemmelse mellem Højden afTerrassernesOverfladeog Strand- linierne er tilsammen Omstændigheder, der pege med Styrke hen paa Strandlinierne som dannede i Havets Niveau, og senere løftede op over dette, i forskjellige Sæt, efter Ni- veauernes Antal og indbyrdes Afstand. For de Strand- liniers Vedkommende, der ere byggede af Fjærestene, ligger denne Forklaring i Dagen. Thi i disse se vi, omend mu- ligens tildels i noget større Maalestok, kun det samme, som vi den Dag idag se i Fjæren. Her ligge runde Stene og flade Stene, tilrundede paa Kanterne, der behandles af Bølgelaget og ofte af dette opkastes til en virkelig Vold, der ligger tilskue ved udfaldet Vand. Men for de Strand- liniers Vedkommende, der ere de almindeligste, nemlig de, der ere udarbejdede i selve Fjeldet fra en mindre Fures til hele Chausséers eller Jernbaners Dimensioner, tør det, med det Kjendskab vi endnu have til disse Fænomeners Natur, for Tiden have sine store Vanskeligheder med For- klaringen af deres Dannelsesmaade.

I det nuværende Havsniveau se vi paa de fleste Steder af vor Kyst en Strandlinie tilstede og under videre Dan- nelse. Dens Tilstedeværelse se vi i Fjæren, en Kystdan- nelse, gjennem hvilken det er Regelen at en Fjeldside gaar

51

ned under Søens Spejl. Fjæren med sin svage Skraaning udåd danner Strandliniens Plateau, Vejbane eller Grundflade, og Marebakken, gjennem hvilken Overgangen sker til Dybet danner dens ydre bratte Afhæld. At dette Forhold er det raadende langs Kysten, i Modsætning til Fjeldets umiddel- bare Nedgang i Dybet, kan man overbevise sig om ved at kaste et Øje paa vore Kystkarter. Paa de nyere og fuld- stændigcre af disse er med en stiplet Linie angivet den saakaldte Slaggrund, der betegner den Grændse indenfor hvilken et Fartøj ikke maa nærme sig Landet. Man vil finde, at Kyster uden Slaggrund, hvor Fjeldet gaar brat ned i Dybet, er forholdsvis mindre hyppige. Regelen er en Fjære med sin Marebakke, der ofte findes der, hvor Fjeldet ovenfor er brat. Dette er ogsaa erfarne Hydrogra- fers Indtryk. — En Fjære, med sin Marebakke, løftet op over Havets Niveau, giver en Strandlinie.

Hermed komme vi dog ikke stort længere end til Fjærestens-Strandlinierne. Prof. Kjerulf*) har gjort op- merksom paa det ordnende Arbejde, Havet udfører paa det fra Fjeldsiden løsgledne og nedfaldte Materiale. Hr. H. Reusch**) har endvidere gjort opmerksom paa et Tilfælde, i hvilket en Fjeldside er merket afSøen i Forbindelse med Dannelsen af en Fjære. Disse Virkninger af Havet ved dets Bevægelse mod Kysten kunne vistnok i mange Tilfæl- der forklare eller ialfald hjelpe til at forklare Dannelsen af flere Strandlinier, hvori Fjeldet tildels er gravet ud, og det udgravede Materiale oplagt udenfor og nedenfor som

f) Om Skuringsmerker, Glacialformationen, Terrasser og Strå dliuier.

II Side 90. *) Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger f. 1874 Side 284.

Fjære — Marebakke. Men naar vi staa ligeoverfor de af Naturen i selve Berget bedst udarbejdede Strandlinier, saa- danne som Throndhjeras og begge Kvaløernes, der have et Grundplan af 30—50 Fods Bredde og en brat Indervæg af 30—40 Fods Højde, med liden eller ingen Ur i Bunden og paa Skraaningen nedenfor, ligeoverfor et Skaar i Fjeldet af 500 til 700 Kvadratfods Tversnit, saa lede vi eller have vi ialfald hidtil ledet forgjæves efter noget lignende i det nuværende Havsniveau ved vove Kyster.

Som Momenter, der fortjene at tåges i Betragtning ved Spørgsmaalet om Strandliniernes Dannelse, skal jeg nævne følgende:

Strandlinierne have sin største Hyppighed baade med Hensyn til Udstrækning i Længde og Niveauernes Antal i Tromsø Stift og Vestfinmarken.

Strandlinierne i disse Egne ligge i det Hele tåget paa lavere Niveauer end i de Dele af det sydligere liggende Land, hvor saadanne kjendes.

Strandlinierne i de samme Egne ere for en stor Del dybt indgravede i Fjeldsiderne.

Paa de Steder, hvor dette tinder Sted, gaar der med Flo og Fjære en sterk Strøm.

Paa de Steder, hvor der er to Strandlinier, den ene over den anden, er gjerne den ene meget dybt eller sær- deles tydeligt indskaaret. Saadanne Steder synes fortrinsvis skikkede for Dannelsen af Strandlinier.

Torghatteis Axler ligge i Niveau med Strandlinien paa Lekø. Et Indtryk har jeg af, at det mod Søen ven- dende lavere Forland paa flere Steder paa Kysten ligger bestemt under Niveauet af en nærliggende ^trandlinie. Over dette rejse sig isolerede Kupper (Sverresborgklimpen

53

ved Throndhjem, Bremsneshatten ved Christianaund, Torg- hatten, en Knause paa Halvøen ved Senjens Sydside.

Til at o; stille nogen Theori om Strandliniernes Dan- nelse, er imidlertid det forhaandenværende Materiale og Kundskaben om Strandliniernes Natur og topografiske For- hold endnu altfor ringe. En videre Undersøgelse afStrand- linierne i alle Retninger, nøjagtigere Bestemmelser af deres Udbredelse, Beskaffenhed, Højder, er derfor meget ønskelig. Dertil fordres vidtløftige Rejser, god og bekvem Befordring, foråt spare Tid og Kræfter _(et Dampskib vilde være det bedste) og passende Maaleapparater. En Undersøgelse af Varangernessets Strandlinier turde give gode Oplysninger til de andre Egnes Forstaaelse.

De Træsnit, der ledsage denne Afhandling, for at give Læseren en Forestilling om forskjellige Strandliniers Udseende, ere skaarne efter Skitser, tagne af Forfatteren paa Stedet, •

, , ,

sCco(Ås<H

7

#~h Q. 3 J?>j6

THE

ICE AGE IN BRITAIN

RALPH PJCHARDSON, F.R.S.E.

SECY. G.S.E.

'"I

m

L

■

",'■.:■> ,..v.: V, v:-- •■■.;

: -V-"/"

'. '. :! i -: ;•

-. , >• .1 . ■•! v '. :i

m ; ■< 7' ••} 4 5 :■ i? : « f . . 5 -.; ?'j f] « • i< -- . • - : i • ,- •, « 'i i. . " »

•v ••■ - ti ■»; r si «.■ <••

-

;.'".. ■ 4& ■'. -5 ir*''-. ,'"' '•' -J A Æ'4 d '«i a ti'vj'.\ * -*J

;g 2 * n ts ;y * A M *« ;> J3 #:a>

- ; '•:. - /, ' .*

..^;;;^y%v:^:^v-.

j * ;-.- ::, .• -;; ■". a .

. - * 'i « 4 -1 ' 4

JT J i' * V<-; -:

-: \, \-. 4