ae rennen ar Sn mu‘ LEN LIEN. En. [5 = hy TOME 21. UDGIVET AF REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE. BIND 21. MED 7 TAVLER OG 60 TEXTFIGURER. a KJØBENHAVN. "H. HAGERUPS BOGHANDEL. BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI F. DREYER. 1897—98. 1. Hefte, S. 1—198 og I—XVI samt Tavle 1—4 udkom i J 2. Hefte, S. 129—940 og XVII—XL samt Tavle5—7 udkom i 1897. eu i 3. Hefte, S. 241—364 og XLI—LX udkom i Juli 1898. ‘ ' ts i f $ Lt EE . ; “ = Yin era) VON OD ABR sterne ere RR te ATS à f ee ie A / Å Fit ae A j 5 Indholdsfortegnelse. (Table des matieres.) Afhandlinger. ÅA. Didrichsen: Om Cyperaceernes Kim IL................ ~mmcaremisgnyon des Cyperacees N. 2.0... 22.20. ee C. Ostenfeld-Hansen: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne FH EU de Ser ne OMR ly is Gel RS es feo lave lee al due ens — Contribution a la flore de l'île Jan-Mayen . ... . . .. . . . . .. Theodor Hoim: Contributions to the flora of Iceland......... E. Rostrup: Mykologiske Meddelelser (VII). Spredte lagttagelser fra ER eT or Pr eee oi — Contributions mycologiques (VII), pour les années 1895 et 1896 F. Kelpin Ravn: Sur l'existence de ,cystolithes rudimentaires* sili- en schez.quelques Loranthacées . ... .. .. eee fee 2000. Eug. Warming: Exkursionen til Skagen i Juli 1896 (Tavle 1—4).. F. Kelpin Ravn: Fortegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids, samt: Sæbys Flora ved E. Rostrup........... F. Bergesen: Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien (Tavle Dr OS See Ge NI er Re 0. Gelert: Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Professor Joh. Langes: Endnu en Gang Primula verts... ., 00... C. Jensen: Beretning om en Rejse til Færøerne i 1896........ C. Ostenfeld: Note corrective sur la flore de l’île Jan-Mayen J. Baagse: Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L. >< P. Bags WU.) (Tavler Sel Se See le anes nn Joh. Lange: Til Erindring om Botanikeren B. Kamphøvener. . . .. Ove Paulsen: Om Vegetationen paa Anholt ....2......... OGelert: Notes on Arctic Plants. I-NM .....=.......... — Bemærkninger om arktiske Planter I—II ............. Morten Pedersen: Note sur les crampons chez le Laminaria sac- none (lu ham... BER en be ks es eee NEED ee SE — Om Haptérerne hos Laminaria saccharina (L.) Lam....... 0. G. Petersen: En Bøg med en fastvoxet hængende Gren...... — En ejendommelig Grenfordobling hos en Pil.....:...... 5 0. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora ...... Helgi Jonsson: Vaar- og Høst-Exkursioner i Island 1897....... i Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn. Exkursioner i 1896 Side ul Tollose-Hénen FAD RT SUSAN nee Re. I. til Skagen og Omeen . ..... . „us... PRESS II. til Boserup: SKOV . - +. .. 2.0. ne ee A FINDE SE SSR IV. Exkursioner i 1897 til Skovene ved Borup og Alindelille ............ XXII. til Hanherrederne „Re I FS SENERE XXII. til. Hørsholm: og Folehave SES u Do he XX VIL. Genéralforsamlinger i 1897... : . . 50 0eme XIII, XXI, L. — 118984. eo a ie SE LI. Meder i 1896. XVI. N. Hartz: Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora XVI. Meder i 1897. ce AE Ny Ove Paulsen: Om Anholts Vegetation .......... XVIII. 0. G. Petersen: Om Salix-Slægtens Bladleje....... XIX. — Om de i visse Coniferers Trakeider forekommende Tveerbjelker.). 0). 2 ne ane 0 NO Ale ASSER XIX. Kolderup Rosenvinge: Om Pleurocladia lacustris A.Br. XX. — Om ‘parasitiske Florideer - .......... „vn see XX. C. Raunkiær: Salices med androgyne Rakler ...... XXI. F. K. Ravn: Om Anatomien af Viscum articulatum . . . XLI. E. Warming: Om Danmarks botaniske Undersøgelse XLII, XLVI. — Modne Fro af Ginkgo biloba >. ...... eee XLVII. Hjalmar Jensen: Om ,Salpetersvampen* ........ XLVIIT. N. Hartz: Om Danmarks glaciale og postglaciale Flora . XLIX. C. Kruuse: Om Vegetationen i Egedesminde Skjergaard XLIX. Dansk botanisk Litteratur i 1896 (A.Mentz).......... XXXIV. Mindre Meddelelser. De i Danmark voxende ramgse Sparganium-Arter (C. Ostenfeld) ie. ee a ee Er Polygala Neutrum? (Joh. Lange) . . 2°. nn IX. Primula officinalis v. concolor Brenner (O.Gelert).... XXVIII. Sparganium affine Schnitzl. i Danmark (C. Ostenfeld).. XXVIII. Botrychium simplex Hitchcock i Danmark (C. Ostenfeld) -XXIX. Polemonium coeruleum L. (C. Ostenfeld) .......... XXX, LIV. Om. Polygalas Kjon (V. Strøm Ce SN „m... Sem RR Om Reglerne for den botaniske Nomenklatur ....... XXXI. Lathræa og Orobanche (Th. Schiøtz)...........…- LIU. Taraxacum levigatum Willd.) "DC". 7. oc Zee LIIT. Pulmonaria angustifolia Vases... OS CRE LIV. De sjældne Plantearter i Alindelille Fredskov . . . . . .. LV. Udstillinger VESA si I es AN Re SD AR Aben RER XI, XIL Videnskabelige Rejser .......... 4. 0 RU CORAN ENS Personalia 7.1.4. EAN na een rea ee XI, XXXIV, LVI. Den botan. Forenings Reservetond’. <3...) ee XII, LV. Botanisk Rejsefond ::7 SES REE ce XIII, LV. Marint, biologisk Kursus 00 Le PNR RS XXXIV. Om Cyperaceernes Kim. IL. Af A. Didrichsen. I 19de Bind af dette Tidsskrift .publicerede jeg en lille Meddelelse om Cyperaceernes Kim, i hvilken jeg paaviste, at der bestaar en temmelig noje Overensstemmelse mellem de i Udseende ret forskjellige Typer af Kim, samt gjorde opmerksom paa, at Kimene af den mest afvigende Type hidtil vare blevne urigtig opfattede. Siden dengang har jeg nu og da haft Lejlighed til at undersøge Kim af andre Slægter og Arter ligesom ogsaa forskjellige Stadier af Kimdannelsen, uden dog at vere i Stand til at meddele en sammenhængende Udviklingsraekke, iser paa Grund af Vanskeligheden ved at udpræparere de unge Kim af Frohviden. | Alle de Kim af modne Frø af forskjellige Cyperaceer, som jeg har undersøgt, kunne henføres til en eller anden af de Typer, som omtaltes i den nævnte lille Meddelelse, und- tagen Kimen af Cladium Mariscus (L.). Denne (Fig. 1) er et lille pæreformet Legeme med meget svagt udprægede Or- ganer; i den smallere Ende ligger Kimroden, der dog kun er kjendelig ved Suspensor, en Kimknop findes enten slet ikke, eller ogsaa antyder en ubetydelig Fordybning i Kimens ene Side Pladsen, hvor den vil danne sig. Cladiwm-Kimen er af forholdsvis ringe Storrelse, saa at den ofte er vanske- Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. | 1 9 mel lig at finde; saa meget meerkeligere er det derfor, at Tschirch*) i sm Omtale af Sugeorganet bemeerker om dette, at han „kun hos Cladium fandt det stort og kraftig udviklet“, saa- S Fig. 1. Cladium Mariscus. A. Kim (200:1) s. Suspensor. B. En Del af samme i optisk Længdesnit (500:1). ledes som det ellers ser ud ved Spiringen, og afbilder Kimen med sit Sugeorgan næsten opfyldende hele Frahviden. Ikke meget forskjellig fra denne er Kimen af Schoenus nigricans L. Det er veerd at legge Merke til, at der blandt Cypera- ceerne kan forekomme Kim med svag Differentiering, idet noget saadant jo er det sædvanlige i Juncaceernes Familie: i Juncus-Slegten er en Kimknop slet ikke anlagt for Spi- ringen, som nærmere oplyst af Fleischer”), hos Luzula kan baade Hulen og første Lovblad være tilstede. Fleischers Figur af Kimen af Luzula multiflora viser megen Lighed med den her afbildede af Cladium, der dog for Kimknoppens Vedkommende maa siges at være endnu simplere end hin (Sugeorganets noget større Bredde har Cladium til fælles med alle Cyperaceer). Juncaceerne henføres som bekjendt 1) Physiologische Studien über die Samen, insbesondere die Saug- organe derselben. Ann. du jardin bot. de Buitenzorg. IX. 1891, pag. 166; pl. XXIV, fig. 35. *) Beitrage zur Embryologie der Monokotylen und Dikotylen. Flora. Neue Reihe 32. Jahrg. 1874. at mange til Liliflorernes Orden og fjærnes altsaa vidt fra Cyperaceerne; men der findes dog saa mange Overensstem- melser mellem de to Familier baade i morfologiske Forhold, som Blomstens, Blomsterstandenes!) og Stovkornenes ?) Byg- ning, og i anatomiske Forhold, saasom Ledningsstrængenes Bygning og det mekaniske Vævs Beliggenhed”), at det maa synes meget naturligt at give dem begge Plads i Ordenen Glumiflore sammen med Gresserne. Den Gruppe indenfor Cyperaceerne, der i saa Fald danner Tilknytningsleddet til Juncaceerne, er netop Rhynehosporex, og den Lighed, der som omtalt findes i Kimenes Former, er maaske ikke uden systematisk Betydning; at Spiringen foregaar paa en helt forskjellig Maade i de to Familier, maa dog vel erindres. Ligesom imidlertid i de enkelte naturlige Grupper blandt Cyperaceerne de forskjellige Typer af Kim forekomme jævn- sides, saaledes er det ingenlunde hos alle Rhynchosporeer, at Kimen er af den omtalte Beskaffenhed: hos Rhynchospora alba Vahl er den saaledes kegleformet, har Roden liggende i den spidse Ende og Kimknoppen i en lukket Hule i den ene Side, er altsaa byg- | get ganske som hos Curex- Arterne; endogsaa Cyperus-Typen har jeg fundet i samme Gruppe, nemlig hos Remirea maritima Aublet og hos Ecklonea capensis Steud. (Fig. 2), hvilken sidste for ovrigt er ejendommelig ved det brede og stærkt tilspidsede Scu- Fig.2. Ecklonea capensis. Kim. (200:1). 7. Radicula. s.Suspensor. tellum. 1) Sml. Gelakovsky: Ueber die ährchenartigen Partialinflorescenzen der Rhynchosporeen. Berichte d. deutschen bot. Gesellschaft. V. 1887. 2) Sml. Wille: Ueber die Entwickelungsgeschichte der Pollenkörner der Angiospermen und das Wachsthum der Membranen durch Intus- susception. 1886. | 5) Sml. Schwendener: Das mechanische Princip im anatomischen Bau der Monokotylen. 1* 4 Carex-Typen maa aabenbart betragtes som mindst af- vigende fra det blandt Monokotyledonerne sædvanlige For- hold, idet hele Afvigelsen jo bestaar i Sugeorganets Skjold- form’ og deri, at Plumula-Hulen er lukket. Nu viser en Undersøgelse af denne Kims Dannelse (Fig. 3), at den paa et vist Stadium (A) er af ganske normalt Udseende, med en Fordybning i den ene Side; den Del, der lig- ger nedenfor denne, bliver Kimrod og -stængel, den Del, der ligger ovenfor, Kimblad; det er det sidstnævnte, som danner Sugeorganet. I For- dybningen anlægges snart første Løvblad og derefter andet, men samtidig be- gynde Randene af Hulen at Fig. 3. Carex vulpina L. A (500:1) og B (200:1): Stadier af Kimdannelsen. C (500:1) viser første Lovblad (fi) men udenom Kimknoppen anlagt i Hulen, D (365:1) tillige andet (f2). voxe ud for at naa sam- (hvor der kun bliver en ganske smal Laengdespalte tilbage) og endelig ved Spiringen at danne en Skede; denne maa utvivlsomt betragtes som en Del af Kimbladet. I Meddelelsen i 19de Bind gav jeg en Afbildning af Kimen af Cyperus decompositus, der er meget paafaldende ved at have Kimknoppen beliggende i den nedre Ende, ” 9: umiddelbart indenfor Froets Mikropyle, omgiven af en Skede som den, der hos Carex dannes ved Spiringen, medens den meget ubetydelige Rod ligger højt oppe paa Kimens Side. Den samme Type har jeg fundet hos alle de Cyperus- Arter, som jeg siden har undersøgt, og endvidere hos føl- gende: Lippocarpha Sellowiana Kunth, Courtoisia cyperoides Nees, Kyllingia triceps L. fil, K. odorata Vahl, Scirpus Holoschoenus L., Isolepis pygmæa (Vahl) Kth., Fimbristylis D diphylla Vahl, og Scleria sp.; de tvende sidstnævnte afvige paa forskjellig Maade ved Formen af Scutellum, Isolepis pygmea (Fig 4) ved den mærkelige Indseenkning, i hvilken Radicula er beliggende, vendende halvt opad; endelig som naevnt, hos Ecklonea capensis og Remirea mari- tima. — Hvorledes Kimen i disse Til- fælde faar den ejendommelige Skik- kelse, der er noget helt omvendt af, hvad man er vant til at se, kan jeg nu oplyse; thi at den ikke fra forst af anlagges med en saadan Form, kunde der paa Forhaand nzppe vere Tvivl om. Det viser Fir. 4. Isolepis pygmea. Kim. (Obj. V). sig da virkelig, at den ganske unge Kim ogsaa hos disse Cyperaceer har et normalt Udseende (Fig. 3 A kan lige saa godt gjælde for en af dem). Suspensor og dermed Radicula dannes nemlig her, som overalt, lige indenfor Mikropyle, og Plumula-Hulen anlægges i Kimens Side. Naar Delenes indbyrdes Stilling siden bliver omvendt, sker dette, som det fremgaar af de vedfojede Figurer af Stadier i Kimens Dannelse hos Cyperus mucronatus Rottb. (Fig. 5), ved en meget kraftig Væxt 1 de Hulen omgivende Partier, hvormed følger en Forskyd- ning af Rodanlægget; ved denne trækkes Suspensor ud til en lang, meget tynd Traad, der aabenbart tilsidst rives over; påa Kim af modne Frø viser den sig nemlig altid aaben i Spidsen og helt fri for Celleindhold. — Paa Kim af denne Type slutte Skedens Rande oftest tæt sammen, men i mange Tilfælde er Spalten saa vid, at Spidsen af første Løvblad kan stikke frit frem, ligesom Tilfældet plejer at være hos Eriophorum-Årterne, der med Hensyn til Uddannelsen af Skeden staa paa Overgangen mellem denne og Carex-Typen. Det staar endnu tilbage at omtale de mærkelige padde- hatformede Kim hos nogle Scirpus- og Eleocharis-Arter. 6 (Nogle here til Carex-Typen, som S. Caricis Retz. og S. i cespitosus L.) Det ejendommelige Udseende hidrgrer fra, at Scutellum er bredt og skiveformet, samt fra at Skeden er forsynet med en Pladedel, men heri bestaar ogsaa hele For- skjellen fra Cyperus-Typen. Der kan heller ikke være Tvivl om, at der her maa foregaa en lignende Drejning under den unge Kims Udvikling som den for omtalte. — Den samme Misforstaaelse af disse Kims Bygning, som hidtil har været raadende, er for gvrigt nylig kommen frem igjen, idet Fig. 5. Cyperus mucronatus A og B (500:1). Unge Stadier af Kimdannelsen. C og D (200:1) vise den begyndende Drejning. E Færdig Kim liggende i Fro- ~ hviden. k. Kimsækkens Grænse, a og a, Skedens Rande. Schlickum!) afbilder og omtaler Kimen af Scirpus lacuster fuldstændig i Tilslutning til Wilczek). Idet begge disse For- fattere gaa ud fra den Forudsætning, at Skedens Pladedel er Kimroden, finde de, at første Løvblad her staar til 1) Morphologischer und anatomischer Vergleich der Kotyledonen und ersten Laubblåtter der Keimpflanzen der Monokotylen. Bibliotheca Botanica. 35. 1896. ?) Beiträge zur Kenntnis des Baues der Frucht und des Samens der Cyperaceen. Botanisches Centralblatt. Band LI. 1892, pag. 228. 7 samme Side som Kimbladet, i Modsætning til det sædvan- lige Forhold, hvilken Afvigelse Schlickum da forklarer som en Virkning af Pladsforhold, idet Kimens ejendommelige, krummede Form giver bedst Plads for forste Lovblads Ud- vikling paa den fra Roden vendende Side. Hele denne For- klaring er der nu ingen Grund til at gaa ind paa her, da en saadan useedvanlig Afvigelse i Bladstillingen som den an- tagne slet ikke er til Stede. Hvad Spiringen hos Cyperaceerne angaar, da er den for flere Slægters Vedkommende bekjendt og angives at _ foregaa i det væsentlige ens hos dem alle. Klebs!) henfører Cyperaceerne til sin 4de Type, for hvilken det er karakteri- stisk, al Kimbladskeden voxeri først frem ved Spiringen, medens Rodens Funktion varetages af en Krans af lange Haar, der dannes „ved Basis af Kotyledonarskeden“, indtil den endelig selv voxer i Længden. Schlickum bemærker dog ved Omtalen af Carex folliculata, at Roden meget tidlig be- synder at voxe; ogsaa den vedfojede Figur af en spirende Kim af Cladium Mariscus (Fig. 6) viser en i Forhold til Kimknoppen meget ud- viklet Rod, men det maa her erindres, at Kimknoppen jo, som omtalt, er yderst svagt udviklet i den hvilende Cladium- Kim. Paa lidt ældre Stadier ere alle Cyperacé-Kimplanter sikkert temmelig Fig. 6. Cladium Maris- ens i Udseende, Fig. 7 viser et saadant. «us. Et tidligt Spirings- stadium. (45:1). Hos de Scirpus-Arter og beslægtede, hos hvilke Kimbladskeden har Pladedel, voxer denne ved Spiringen ud og bliver strax til en assimilerende Blad- plade (den ses paa Fig. 8). Hos Eleocharis palustris (L.) er denne Pladedel ofte grøn allerede i den hvilende Kim. — Forholdsvis aller tidligst kan Kimknoppen aabenbart træde 1) Beiträge zur Morphologie und Biologie der Keimung. Untersuchungen aus dem botanischen Institut zu Tübingen. I. 1885, pag. 571. F7 Riga. Mariscus. En Cladium ung Kimplante. ag Fig. 8. Hleocha- ris capitata (L). R. Br. En ung Kimplante. 8 frem hos de Former (vistnok de allerfleste Cyperaceer), hvor den i Froet er beliggende umiddelbart indenfor Mikropyle; denne Be- liggenhed er, som det jo ogsaa fremgaar af Udviklingshistorien, noget sekundært, og det er tydeligt, at den i hojeste Grad er i Overens- stemmelse med Familiens biologiske Ejendom- melighed ved Spiringen: at Plumula skyder frem forend Radicula, idet den forste jo i disse Tilfeelde allerede for Hviletilstanden er ilet forud for sidstnævnte i sin Udvikling. Hvad Kimbladets Beskaffenhed hos Mono- kotyledonerne angaar, er der endnu megen Uklarhed til Stede; dog maa det betragtes som fastslaaet, at Skeden er en Del af Kimbladet, og det samme gjælder aabenbart om Suge- organet; disse to vigtige Dele af Kimplanten ere sædvanlig forbundne ved et kortere eller længere Stilkparti, der snart udgaar fra Skedens Rand, bl. a. hos Juncaceerne, snart fra dens Basis, undertiden endog skilt fra denne ved et Mellemstykke („Hypokotyl*), saaledes som Tilfældet er hos Cyperaceerne. Overgange mellem disse to Spiringsformer fore- komme, og Schlickum beskriver flere saadanne i sit ovenfor citerede Arbejde, til hvilket for øvrigt kan henvises med Hensyn til Kimbladets Morfologi. Kjobenhavn, den 1. Oktbr. 1896. 3. Sur l'embryon des Cypéracées, IL. Par A. Didrichsen. (Resume de l’article précédent.) A près avoir publié dans le tome XIX de ce jour- nal une note sur l'embryon des Cyperacées j'ai eu, de temps en temps, l’occasion d'examiner les embryons de quel- ques autres genres et espèces qui peuvent être rapportés tous à quelques-uns des types y mentionnés, excepté celui du Cladiwm Mariscus (L.). Celui-ci est un petit corps pyri- forme d’une organisation aussi simple que celle des em- bryons de certaines Joncées; l'endroit où va se former la plumule n’est indiqué que par une faible dépression de l’un côté de l’embryon, et la radicule ne se fait remarquer que par le suspenseur (fig. 1). L’embryon du Schoenus nigri- cans L. n’est pas très different de celui-là. Le type parmi les embryons des Cypéracées le moins différent des embryons monocotylédonés ordinaires est celui des Carex: la seule anomalie est ce que la cavité contenant la plumule est fermée. La figure 3 montre-que des stades jeunes de la formation de l’embryon sont bien normaux. Outre chez les Carex j'ai trouvé ce type dans les Rhynchospora (ft. alba Vahl) et dans quelques Scirpus (S. Caricis Retz. et S. caespitosus) L. Dans ma premiere note je donnai une figure de l’em- bryon du Cyperus decompositus qui est tres étrange en ayant la plumule située dans l’extrémité inférieure, 9: immediate- ment au dedans de la micropyle de la graine, entourée par une gaine (appartenant au cotylédon) camme celle qui se 10 forme chez les Carex pendant la germination, tandis que la radicule très petite est située sur le côté de l’embryon. Le même type se trouve dans tous les autres Cyperus que j'ai examinés et en outre dans les especes suivantes: Lippo- carpha Sellowiana Kunth, Courtoisia cyperoides Nees, Kyl- lingia triceps L. fil., K. odorata Vahl, Scirpus Holoschoenus L., Jsolepis pygmea (Vahl) Kth., (Fig. 4), Fimbristylis di- phylla Vahl, Scleria sp., Ecklonea capensis Steud. (Fig. 2.), Remirea maritima Aublet. J’ai trouvé maintenant que l’em- bryon très jeune a aussi dans ces Cypéracées un aspect bien normal, mais pendant le développement (Fig. 5) il se fait par la croissance trés vive des parties enveloppant la cavité un déplacement de la radicule naissante par lequel le suspenseur est fortement étendu et ensuite rompu. La méme meprise sur l’organisation des embryons etranges a forme d’agaric de quelques especes de Scirpus et d’Eleocharis qui a dominé jusqu'ici a reparu récemment, M. Schlickum!) mentionnant et figurant l’embryon du S. lacuster exactement d'accord avec M. Wilezek?). En réalité ces embryons ne different qu’en des points peu importants de celui des Cyperus: par,la grande largeur du cotyledon (,scutellum“) et par ce que la gaîne est munie d’un limbe; interpretation de ce limbe comme la radicule a éte surtout la cause de la méprise. Pendant la germination le limbe devient aussitôt vert et assimilant. Excepte l'existence de celui-ci dans quelques especès, toutes les plantules de Cypé- racées sont sans doute assez pareilles d'aspect (le quatrième type de M. Klebs). Le déplacement mentionné des organes de quelques espèces (probablement de la plupart des Cypé- racées) est bien d'accord avec le caractère biologique de la germination, que la plumule s’avance avant la radicule. yet ?) "vouspase.6. 11 Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne samlede i 1896 af C. Ostenfeld - Hansen. Materialet til denne Liste over færøiske Fanerogamer og Karkryptogamer stamme fra Indsamlinger i 1896 1) af Apotheker C. Jensen, der besøgte Øerne for Mostloraens Skyld, 2) af Løjtnant Lomholt, der deltog i Generalstabens Opmaalingsarbejder, hovedsagelig paa Nordreøerne, og 3) af Forf., der atter i Aar besøgte et Par Steder paa Forbirejse med den danske Dybhavsexpeditions Skib, Krydseren ,In- golf“. Desuden har jeg revideret nogle Exemplarer i det færgiske Herbarium i Kjøbenhavns botaniske Museum. — Samtidig med Børgesens og min i Fjor publicerede Liste (Planter samlede paa Færøerne i 1895. Bot. Tidssk. 20. Bd. 2. Hefte) indeholdt Botaniska Notiser 1896, 2. Hefte ogsaa et Bidrag til Færøernes Fanerogamflora af H. G. Simmons, som havde opholdt sig paa Øerne nogle Maaneder i 1895 og hovedsagelig samlet Alger. Heri findes adskillige inter- essante Forøgelser for Floraen, saaledes Callitriche vernalis Koch, Potamogeton natans L. og Glyceria maritima (Huds.) Wahlb., samt de indslæbte Arter: Sonchus arvensis L. og Trichera arvensis (L.) Schrad. Dernæst har Simmons be- stemt de færøiske Alchemille efter Buser’s Studier over denne Slægt og derved blandt andet klaret den Forvirring, der herskede ved Benævnelsen af den feeroisk-ostislandske, intermediære Form, som han har optaget som Art under 12 Navnet 4. feroénsis (Lge) Bus. Omend jeg ikke kan være enig med ham i at betragte den som selvsteendig Art, er det i alt Fald forelobig mest neutralt at lade den gaa under et eget Navn. Ogsaa af Slægten Euphrasia, som fornylig er bleven Gjenstand for monografisk Behandling af Prof. Wett- stein'), harSimmons indsamlet en Del Materiale, der efter Wettstein’s Bestemmelser indeholdt folgende Arter: E. lati- folia Pursh (udbredt i arktiske Egne, f. Ex. Island og Gron- land), £. foulaénsis Towns. (iøvrigt kun kjendt fra Shetlands- | gerne) og Æ. borealis (Towns.) Wettst. (England og Skotland). I min forrige Liste (l. c. p. 149) omtalte jeg en Forteg- nelse over feergiske Planter, der var forfattet af Dr. F. Kurtz i Argentina, og hvori var folgende Forggelser for Floraen: _Potamogeton alpinus Balb., Myosotis arenaria Schrad. og Polygala vulgaris L. var. grandiflora Bab., samt Plantago maritima L. var. borealis (Lge). Dr. Kurtz har nu været saa venlig uden Opfordring fra min Side at sende mig Ex- emplarer af disse Arter. | Desværre kan jeg ikke være enig med ham i Bestem- melserne, der viste sig at være urigtige alle 4. ,, Potamogeton alpinus Balb.“ er kun P. polygonifolius Pourr., - Færøernes almindeligste Potamogeton-Art. „Polygala vulgaris L. var. grandiflora Bab.“ er P. depressa Wenderoth. „Plantago maritima L. var. borealis (Lge.)“ er identisk med var. pyg- mea Lge. (Rostrup: Feergernes Flora p. 55), hvad jeg tid- ligere ogsaa antog (1. c. p. 149). Af „Myosotis arenaria Schrad.* sendte Dr. Kurtz et islandsk Exemplar, der viste sig at være M. arvensis Roth., men paa Etiketten stod: „Specimen uni- cum in insulis Fær-Oer lectum exacte cum islandicis qua- _ drat“; altsaa maa man antage ogsaa den færgiske for M. arvensis Roth., der ikke er sjælden dér. Dr. Kurtz’s Liste indeholder saaledes ingen for Feergerne ny Art. 1) R. v. Wettstein: Monographie der Gattung Euphrasia. 1896. 15 Arterne ere anførte i samme Orden som i Rostrup: Færøernes Flora (Bot. Tidssk. 1870). De benyttede Forkortelser ere folgende: Herb. Mus. bot. Haun. — Kjøbenhavns botaniske Museums Herbarium; (eee. Jensen; C. J. not. — noteret. (men ikke samlet) af C. Jensen; L. = Lomholt; O.-H. = Ostenfeld- Hansen; Str.— Stromo; Sud. — Suderg. Lathyrus pratensis L. Sud.: Sunnbe. (C. J. not.) Sibbaldia procumbens L. Vistnok almindelig paa alle højere Fjelde over 450 M., i alt Fald paa Streme, Østerø og de nordlige Øer; f. Ex. Str.: Ovresfjæld (400 M.) og Fjældet ,Nigvam“ mellem Qrerenge og Nordredal (500 M.); Bordo: Graverdalen (460 M.). (C. J.) Rosa mollis Sm. (determ. O. Gelert). GC. Jensen hjembragte Exemplarer af den i min forrige Liste under det kollektive Navn R. villosa L. omtalte Rosa-Art fra Vestmanhavn, hvor den voxer vest for Bygden, paa Klipperne ud mod Fjorden. Alchemilla vulgaris L. * obtusa (Bus.). Sud.: Ornefjeeld (C. J.). Osterg: Eide (Rostr. & Feilberg 1867, Herb. Mus. bot. Haun.). A. vulg. *filicaulis (Bus.). Viders (L.) A. vulg. * pubescens (Lam.). Str.: Fjældet ,Nigvam*, 500 M. (C. J.). Sud.: ved Tværaa (O. H.) | A. vulg. *vestita (Bus.). Str.: Thorsvig (Rostr. & Feilberg, 1867, Herb. Mus. bot. Haun.). Sud.: ved Tværaa (O.-H.) Epilobium lactiflorum Hausskn. Jeg fandt denne arktiske Art paa Osters i Nærheden af Svinaa, hvor den voxede ved Foden af en ,Hammer“, c. 200 M. Ved at gjennemse Epilobierne 1 Herb. Mus. bot. Haun. fandt jeg ogsaa Exemplarer fra Østerø: Kodlen ved Eide (Kissmeyer.) og Sud.: Præstefjældet ved Kvalbo (Rostr.) Polygala vulgaris L. forma ad var. Ballii (Nyman) (P. Ballii Nym., Consp. Fl. Europ. 83. 1878; P. buxifolia Ball. in herb.; P. vulgaris L. var. grandiflora Bab., Man. 7. ed.). Denne ejen- dommelige Form, der er beskrevet af Babington under Navn af var. grandiflora, men af Nyman af Prioritetshensyn benævnt P. Ball, er kun fundet ved Ben Bulben, Co. Sligo, Irland. En nøjere Beskrivelse og Afbildninger af Formen findes i Journ. of Botany 1877 og 1878 af Alfred Bennett. I Folge disse maatte 14 jeg henføre nogle fergiske Exemplarer samlede af C. Jensen til den. For sterre Sikkerheds Skyld bad jeg dog Hr. Arthur Bennett om at sende mig Originalexemplarer og tillige undersøge et til- sendt færoisk Individ. Han kom imidlertid til den Slutning, at det ikke var nøjagtig den samme. Men det er mig umuligt at se nogen storre Porskjel mellem Exemplarerne fra de to Steder; Formen udmerker sig ved sine store, bredt lancetdannede, . øvre Blade med lidt tilbagerullede Rande, sine forholdsvis smaa nedre Blade, og de store blaa Blomster, hvis to store Bægerblade ere tydeligt braadspidsede. De irske Exemplarer have noget større og © bredere nedre Blade, der tillige ere noget læderagtige; dette For- hold er den eneste Forskjel, men da de ellers samstemme, mener jeg, at man neppe ber tage i Betenkning at sammenfore dem; Forskjellen kan sandsynligvis forklares ved lokale Forhold. — De fergiske Former ere fra Sande: ner Prestegaarden Todnes; Østerø: Solmunde Hauge og Getegjovs Ostende (C. J.). og Vaage: Be (L.). Angaaende Kurtz’s Angivelse, se foran p. 12. Af Hovedformen af Polygala vulgaris L. findes der ingen fereiske Exemplarer i Herb. Mus. bot. Haun., derimod er Polygala depressa Wenderoth almindelig overalt. Pyrola minor L. Str.: ved Nordredal, i Uren paa Ystenden af Stigafjæld, 420 M., steril (CG. J.). Tidligere kun fundet af Tre- velyan uden Angivelse af Voxested. Papaver radicatum Rottb. (=P. nudicaule i Rostr. Fer. Fl.). Kalso: Blankeskaalefjæld. 800 M. (L.). Ranunculus glacialis L. Hist og her paa Fjældene fra 500 M. paa Nordregerne, ®stere, Strame og Vaage, ifølge C. Jensen, f. Ex. Vaago: Snaldansfjeld i Bofjældene (C. J.) og Kalso: Blanke- skaalefjeld, 800 M. (L.) Azalea procumbens L. Bords: „Klakkens“ Top ved Klaksvig (G.J.). Viderg: Mornefjæld, 650 M. (L.). Vaccinium Myrtillus L. f. pygmaea O.-H. Almindelig og med mange Mellemformer (C.J. og O.-H.). For yderligere at faa Oplysninger om de paa Øerne fore- kommende Arter af Euphrasia indsamlede jeg paa de Steder, jeg besggte, rigeligt Materiale, der sammen med nogle faa af Jensen samlede Exemplarer bleve bestemte af Prof. Wettstein. Resul- tatet var folgende: E. borealis (Towns.) Wettst. Østerø: Svinaa i ,Bøen" ved Havet, Str.: Thorshavn i ,Boen*. Sud.: Alm. ved Tværaa i 15 „Boen“ og den nedre Del af „Haugen“ (O.-H.), og ved Lobra i ,Boen* (C.J.). Er sikkert den almindeligste Art i de lavere lig- sende Partier. | E. foulaénsis Towns. Østerø: Bredeskardsfjeldets Vestside (C. J.) og Svinaa, 50—100 M. (0.-H.) E. seottica Wettst. Alm. i ,Haugen“ ved Svinaa paa Østerø og ved Tveraa paa Suders (O.-H.). løvrigt kun kjendt fra en enkelt Lokalitet 1 Skotland. - E. eurta Fr. Østerø: Svinaa, et Par Exemplarer (O.-H.). Ud- "bredt over Nord- og Mellem-Europa og paa Island (?). Campanula rotundifolia L. Vel udviklede, rigtblomstrede Ex- emplarer paa Østerø: Svinaa, paa ,Brækker“ nær Vandet. (O.-H.). Plantago Coronopus L. Sud. Mellem Sunnbø og Agraberg. (GE J. not.) Polygonum amphibium L. f. terrestris Leers. Sud.: ,Boen“ ved Sunnbg 1 Mengde (CG. J. not.) Rumex erispus L. Sud.: Almindelig i ,Boen* ved Tværaa sammen med R. domesticus Hartm. og obtusifolius L. Meerk- værdig nok ikke tidligere fundet paa Færøerne; dog angivet af Grev Raben fra Sandø (se min Liste p. 152.) Salix phylicifolia L. De i sin Tid ved Ørdevig paa Sud. plantede Buske (se Rostr. p. 57): holde sig endnu langs Elven, men ere stærkt afgnavede af Kvæget (O.-H.). Vaagø: en Busk indplantet 1 Midvaag fra „Haugen“ nord for Sorvaagsfaldet. (C. J.) S. glauca L. Trevelyan opgiver ifølge Rostrup p. 57 S. arc- -tica Br. fra Viderg (Vede), og denne Angivelse rettes af Martins til S. glauca L. Dette sidste har nu vist sig at vere det rigtige efter Exemplarer samlede af Lomholt paa Mornefjæld (650 M.), hvor der fandtes en enlig Busk 1 en Klipperevne. Orchis mascula L. Sud.: Tveraa, paa Basalten ovenfor Bygden (Herb. Mus. bot. Haun.; Hjalmar Jensen, 24. April 1890.). Tidligere blot anfort af Trevelyan uden Lokalitet. Gymnadenia albida (L.) Rich. Østerø: Solmunde Hauge (C. J.) Coeloglossum viride (L.) Hartm. Sud.: Mellem Lobra og Sunnbg og ovenfor Tveraa; Sande: Sandsboen (C. J. not.) Malaxis paludosa (L.) Sw. En særdeles interessant Forøgelse for Færøernes Flora. Sande: ner Præstegaarden Todnes (C. J.). | Scilla verna Huds. Denne vesteuropæiske Arts Udbredelse paa Færgerne var hidtil indskrænket til den ret isoleret liggende Suders, men i Aar fandt jeg den i Mængde paa en „Brakke* 16 ner Havet ved Svinaa paa Östero, hvad der tyder paa, at den er mere udbredt end hidtil antaget. (O.-H.) Juncus trifidus L. Findes ogsaa helt ned til Havet, f. Ex. Österg: paa en c. 10 M. høj „Hammer“ nord for Svinaa (O.-H.) Narthecium ossifragum (L.) Huds. Er ifølge Lomholt meget sjælden paa Nordregerne; han fandt den kun ved Mygledal paa Kalse. Potamogeton natans L. Sande: i en lille So ved Ostsiden af Saltvigsvandet, og f. fluviatilis Fr. paa Vaago: i en Groft ved Sorvaagsvandet (C. J.) | Potamogeton gramineus L. Sande: I en lille Sø mellem Sands- og Saltvigsvandet (C. J. not.) Carex incurva Lightf. Østerø: Molen ved Eide (C. J.). Vaage: Midvaag (C. J. not.) C. rigida Good. Str.: Fjeldet ,Nigvam“, 320 M. (C. J.) C. cryptocarpa G. A. Mey. Myggenes, i „Boen“. (C.J.). De i min forrige Liste som C. cryptocarpa opførte Fxemplarer fra Sands, ere nærmest at henføre til C. halophila Nyl., hvad ældre Individer samlede i Aar af CG. J. vise. C. Oederi Ehrh. Efter Ex. i Herb. Mus. bot. Haun. er det denne Art, Rostrup har opfert som C. flava L. v. lepidocarpa Tausch, og anfort som almindelig, hvad der stemmer med, at den ogsaa i Aar er samlet flere Steder, f. Ex. Sandø: ved Præstegaarden Todnæs (CG. J.) og Østerø: ved Svinaa (O.-H.) : C. pulla Good. Str.: Fjeldet ,Nigvam“, 320 M. Østerø: ved Trelavandsskaret 440 M. (C. J.) og ved et Elvlob nord for Svinaa, c. 150 M. (O.-H.) Elymus arenarius L. Vaage: Midvaag (C. J. not.) Poa nemoralis L. Østerø: ved Foden af en „Hammer“ nord for Svinaa (O.-H.) Glyceria maritima L. var. nana Lge. Bot. Tidsskr. 1879. p- 93. En ejendommelig og udpr&get Varietet, der minder meget om den arktiske G. vilfoidea (And.), blev samlet paa Strandsandet i Bunden af Trangisvaagfjorden, Sud. (C. J.). Den stemmer dog i Karakterer .og Udseende ngjagtigt med de authentiske Exemplarer af var. nana Lge. fra det eneste hidtil kjendte Voxested, Øen Anholt 1 Kattegat. | Molinia coerulea (L.) Moench. Østerø: ved Svinaa (O.-H.) Agrostis canina L. f. pallida Rehb. Sud. ved Tveraa, og Ostero: ved Svinaa (O.-H.). Sidste Sted vare Avnerne uden Stak. Juniperus communis L. var. nana (Willd.) | Østerø: ved 17 Troaagjov nord for Svinaa, et nedliggende Individ. (Se: Simmons, p72) (0.-H.) Lycopodium annotinum L. ©stero: Paa en ,Brekke* ved Troaa- gjov nord for Svinaa (O.-H.) Hymenophyllum peltatum (Poir.) Desv. Hist og her paa de "større Øer, i Klipperevner, Urer og Gjove, og næsten altid fruktifi- — > cerende. Fra Havet til c. 300 M. (C. J.) Blechnum Spicant (L.) Roth. Imellem normale Individer fandtes paa Østerø ved Svinaa et Individ, der havde et sporehob- bærende Blad af samme Udseende som de golde. Det var lidt smalere ved Basis og kun paa den nedre Halvdel temmelig spar- somt besat med Sporehobe. Det hele gjorde nærmest Indtryk af en Monstrositet, maaske er ogsaa den meget lignende var. fallax Lge. (Gronlunds Islands Flora) blot en saadan tilfeeldig Dannelse. Aspidium Lonchitis (L.) Sw. Videra: ved Kvanesund (Frk. Matras). Paa en utilgængelig Klippevæg i Troaagjov ved Svinaa, Osters, saa jeg et Par Individer. (O.-H.). Tidligere kun angivet uden Voxested af Trevelyan. Phegopteris polypodioides Fee. Str.: Gjoven ved Vestman- havn og Uren ved Nordredal, 420 M. (C. J. not.) Vaago: Thor- mansgjov (C. J.). Equisetum pratense Ehrh. Kalso: Mygledal (L.). Kjøbenhavn, Dec. 1896. 4 Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 18 Contribution à la flore de l’île Jan-Mayen par C. Ostenfeld-Hansen. Le 22 juillet 1896 au soir le croiseur danois „Ingolf“ mouilla dans la Baie du bois flotte, (env. 71° 00° lat. bor.) sur la côte sud-est de l'île de Jan-Mayen, et y resta quelques heures. Je pouvais donc débarquer et faire quelques collec- tions botaniques dans cette île si rarement visitée. Malheureusement le mouillage n’était pas bon pour la récolte. Le long de la partie centrale du côté de sud-est de l’île allongée s’étend une lagune longue et étroite, séparée : de la mer seulement par une langue de sable, tout à fait sans végétation, et c'était devant le milieu de cette lagune que le croiseur était à l’ancre. Il me fallait donc marcher 2 à 3 km. sur cette vaste plage noire, animée seule- ment par les nombreux morceaux de bois flotté et par une zone d’Algues, rejetées par la mer, dont la plupart était des Laminaires. Ce ne fut que vers le nord de la lagune, que je découvris quelques rares exemplaires de Cochlearia groen- _landica, de: Ranunculus glacialis et de Catabrosa algida. Dans la lagune elle-méme il n’y avait pas de végétation. Au nord de la lagune s’étend un petit champ de lava onduleux dont tous les enfoncements sont remplis de ce gros sable noir. Ça et la il y avait de petites flaques d’eau et toujours le sable était si imbibé d’eau que je m’y 19 enfoncais, tout a fait comme dans le sable mouvant des dunes. Ici je trouvais aussi une végétation très éparse, partie dans les enfoncements du sable (surtout le Catabrosa), partie dans les crevasses et les plis du lava (Saxifraga cespitosa et oppositifolia, Luzula arcuata et Oxyria digyna). Après avoir monté sur une croupe de blocs et de sable de lava, je voyais des endroits où les plantes étaient si nombreuses qu’elles prétaient leur couleur au sol. Sur le versant de la croupe vis-a-vis il y avait de petites taches d’un vert-clair et dans un petit ruisseau se trouvaient aussi quelques touffes vertes. C’étaient les Mousses qui formaient ici la végétation, surtout les Grimmia hypnoides (elles devai- ent leur couleur vivi à l'humidité enorme de l’atmosphere). Elles cherchaient de tout leur mieux de former un tapis en remplissant les trous parmi les blocs de lava. Partout ou les blocs étaient petits, les Mousses réussirent a les cacher et a applanir la surface, et c’est la qu'elles teignaient le sol. Parmi elles croissaient les Phanérogames. Il parait que plusieurs de ces Phanérogames ne pouvaient pousser que dans de tels endroits, p. ex. le Polygonum viviparum, le Salix herbacea et le Saxifraga nivalis. Dans le ruisseau les Am- biystegium sarmentosum formaient des touffes d’un vert-brun, faites du sable que l’eau apportait et que la Mousse retenait; pour éviter d’être étouffée il fallait à la mousse de pousser à travers le sable. Dans ces touffes se trouvaient de petits individus de Saxifraga rivularis et parmi elles plusieurs exemplaires de Catabrosa algida. Je voyais cette végétation relativement riche sur plusieurs versants, mais je ne pouvais l’examiner qu'ici, sur le versant sud-est du ,Mont Mohn“. Le terrain de l’autre côté du ruisseau allait peu en pente et n’avait pas la position favo- rable du sud-est. Ici je trouvais peu de plantes; les nom- breuses pierres anguleuses étaient couvertes de Lichens, et isolés parmi eux croissaient des Ranunculus glacialis et quel- ques exemplaires de Draba alpina. 20 Comme il. me fallait retourner par la méme longue route, je fus obligé de m/’arréter sur le sommet du „Mont Mohn“ (env. 200 m. de hauteur), d'où j'avais une vue gran- diose sur la côte nord-ouest de l’île avec la station autri- chienne, la lagune du nord et le ,Beerenberg“, blanc et au sommet enveloppe de brouillards. Les listes suivantes offrent toutes les plantes qui ont été récoltées dans Vile, y comprises les especes deja trou- vées avant ma visite. Tout compté trois récoltes ont été faites autrefois par une expédition norvégienne, une autri- chienne et une française t). La première liste publiée provient d’une petite visite faite en 1877 sur la côte nord-ouest par l'expédition nor- végienne, nommée „Den norske Nordhavsexpedition 1876—78#. Dans le rapport?) sont énumérés seulement 11 Phanérogames, récoltés près de la Baie de Mary Muss et déterminés par le prof. À. Blytt. | L'ouvrage le plus important a été fait par M. H. W. Reichardt?) qui a déterminé les collections de l’expedition autrichienne qui passait l'hiver de 1882-83 dans l’île; quant aux Lichens M. Reichardt a aussi profité des collections nor- végiennes de 1877. Il nomme, tout compté, 70 espèces dont 11 Algues, 5 Champignons, 18 Lichens, 8 Mousses, 2 Crypto- games vasculaires et 26 Phanérogames. Cette liste est cer- tainement très incomplète pour les Cryptogames, ce que prouvent les collections francaises et les miennes; mais je pense qu’on ne trouvera pas beaucoup d’autres Phanero- ') Les différentes récoltes sont marquées dans les listes par N., A.. F. ?) Den norske Nordhavsexpedition 1876—78. Vol. I. 1882. H. Mohn: Nogle Bidrag til de nordlige Landes Geografi og Naturhistorie, p. 20. 3) H. W. Reichardt: Flora der Insel Jan-Mayen. (Die internationale Polarforschung 1882—83. Die österreichische Polarstation Jan- Mayen. III. Bd. 1886.) 21 games sur ce terrain désert, ott on ne voit pas méme les laiches qui ordinairement sont si nombreuses dans la flore arctique. | La derniere contribution nous vient des Francais; car en 1892 l’aviso-transport „la Manche“ stationna deux jours pres de Vile. C’etait ici comme chez les Autrichiens le médecin qui faisait les collections. Il nomme dans son ,rap- port sommaire“ !) un seul Phanerogame nouveau: Galium sp.; mais probablement c’est une erreur, car il ne se trouve pas dans la liste des Phanérogames?) que le prof. Bureau a publiée d’après les determinations de M. Franchet. En revanche le nombre de Cryptogames®) a augmenté de 3 Lichens, 5 Algues‘) et 6 Mousses. Tout compté on connaît a present 178 plantes de l’île Jan Mayen, dont 86 Algues, 13 Champignons, 23 Lichens, 28 Mousses, 2 Cryptogames vasculaires et 26 Phanérogames, y comprises celles que j'ai recueillies. Les espèces nouvelles pour cette île sont imprimées avec des caractères gras, les espèces déjà connues en italiques, et celles qui ont été récoltées aussi par moi, sont mar- quées d’une *. u | | Je ne puis terminer cette introduction, sans adresser mes remereiments A MM. F. Borgesen, J. Deichmann Branth, L. Kolderup Rosenvinge, E. Rostrup et E. Østrup qui ontbien voulu déterminer les Cryptogames. 1) Voyage de ,la Manche“ à Vile Jan-Mayen et au Spitzberg (Juillet- Août 1891). Paris 1894. p. 146. P. Couteaud: Rapport sommaire sur les collections d’histoire naturelle. 2) Ibid. p.219. Bureau: Liste des plantes phanérogames. 3) Ibid. p. 238. P. Hariot: Note sur les collections cryptogamiques. Voyez aussi: Journal de Botanique. VII. 1893. p.117, P. Hariot: Contribution a la flore cryptogamique de Vile Jan Mayen. *) Phaeocystis Poucheti.(Hariot) Lagerh. est une Algue du plankton qu’on ne peut pas compter ici. A. Algues d’eau douce (sauf les Diatomées), par M. F. Borgesen. Les algues suivantes ont été trouvées dans une petite récolte qui a éte faite sur terre humide pres d’un petit ruisseau. Myxophycee. Oscillatoria sp. lat. fil 8 y. Peut-être l'O.fenuis, mais j'ai seulement vu peu de filaments. Nostoe sp. Une petite colonie sans spores. Chlorophycece. Penium curtum (Bréb.) de Bary. Nordst. Desm. Spetsb. p. 25. Forma major. Long. — 45 y, lat. == 24 u. | | Quelques formes avaient de grands rapports avec le Peniwm sp. Nordst. Desm. arct. p. 15. tab: VE ele Cylindrocystis Brebissonii Menegh. Avec zygospores. Cosmarium quadratum Ralfs. Le C. quadratum s’est présenté avec les formes variables, décrites par M. Wille (Ferskvandsalger fra Novaja-Semlja p. 37) et moi (Ferskvandsalger fra Østgrønland p. 20 et 21.) C. holmiense Lund. 2 integrum Lund. Nordst. Desm. Spetsb. p. 8, tab. VI. fig. 5. - Wille L c. p. 37, tab. XIP he C. microsphinctum Nordst. Probablement la forme que jai mentionnée 1. ec. 'p. 16, tab. ET" fig. 6: €. anceps Lund. forma, Nordst. Desm. Spetsb. p. 36. C. Meneghinii Bréb. Ralfs Brit. Desm. tab. 15. C. Botrytis Menegh. €. spetsbergense Nordst. C. eyelieum Lund. *areticum Nordst. | €. protumidum Nordst. *subplanum Nordst. Long. — 42 u, lat. — 33 y, crass. — 27 u. Une demie cellule, vue du sommet, triangulaire, était peut-être la var. ériquetra. C. speciosum Lund. var. simplex Nordst., forma intermedia et minor, Wille |. cp. Al, ne. 23 8 29 €. eostatum Nordst. | €, excavatum Nordst. var. elliptica Wille |. c. p. 47. tab. XIII. fig. 46. Staurastrum punctulatum Bréb. var. Kjellmani Wille (Alger fra U 23 Novaja-Semlja og Kara Havet, Dijmphna Togtets zoolog.-bot. Ud- bytte. p. 86). Long. = 46 u, lat. — 34 u. S. aculeatnm (Ehrb.) Menegh. var. ornata Nordst., f. spinosissima Wille et f. pentagona Wille |. c. p. 55, tab. 13 fig. 68. Zygnema sp., stérile. Une cellule montrant le commencement de la copulation fut observée. Les parois des cellules sont très épaisses. Lat. fil. — 27 u. Mougeotia sp.? Quelques cellules appartenaient probablement a un Mougeotia, mais la structure de l'appareil chlorophyllien était détruite. Long. = 1004, lat. = 14 u. Conferva sp. Lat. fil. = 5 y, long. == 5—12 y. Peu de filaments seulement furent observés, dont le contenu était mal conservé; peut-être c’est le C. bombycina * minor Wille. Jusqu'ici on ne connaissait que les Algues d’eau douce suivantes : Zygnema (affine?) — A. — Voyez ci-dessus. Schizogonium crispum (Lightf.) Gay. — F. Conferva sp.—F.—Voyez ci-dessus. Vaucheria hamata (Vauch.) Lyngb. — F. Bb. Diatomees d’eau douce, par M. E. Östrup. Toutes les Diatomées ont été trouvées dans la méme récolte que les autres Algues d’eau douce. Caloneis fasciata Lgst.!) Lagerstedt: Sötvattens Diatomaceer från Spetsbergen och Beeren-Eiland. Tab. I. fig. 11. C. Clevei Lest. 1. c. Tab. I. fig. 10. C. Silicula Ehr. var. alpina Cl. Lest. 1. c. Tab. I. fig. 6. Diploneis ovalis Hilse. Van Heurck: Synopsis Tab. 10. fig. 10. Navieula Rotaeana Rabh. Lest. 1. c. Tab. I. fig. 13. N. mutica Ktz. f. Cohnii Hilse. Læst. 1. c. Tab. I. fig. 12. — — f. ventricosa, var.; voyez V. Heurck: Syn. Tab. IV, fig. 1 B. Ca et la dans la collection se trouve une forme se rapprochant le plus à la variété ventricosa parce quelle a des extrémités capitées, mais des côtés parallèles. | 1) Quant à la nomination et å arrangement des espèces j'ai suivi pour les Naviculacées: P.T. Cleve: Synopsis of the Naviculoid Diatoms, I—II. Stockholm 1894—95. 24 N. gibbula Cl. Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 7 a. N, subtilissima Cl. Lest. 1. c. Tab. I, fig. 13 et Cleve: The Diatoms of Finland. Tab. II, fig. 15. Stauroneis anceps Ehr. var. amphicephala Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. IV, fig. 4—5. Il varie un peu; les échantillons petits sont les plus communs. — — var. linearis Ehr. V. Heurck: Syn. Tab. IV, fig. 8. S. obtusa Lest. 1. c. Tab. I, fig. 11. Dans la collection se trouve aussi une variete plus allongee; la proportion entre la longueur et la largeur est d’apres M. Lagerstedt 1. c. de 5:1, mais dans notre variété de 7:1. Trachyneis aspera Ehr. var. genuina Cl, V. Heurck: Syn. Tab. X, fig. 13. Il n’a été trouvé qu'un seul individu. Navieula cocconeiformis Greg. Østrup: Marine Diatoméer fra Öst-Gronland. Tab. V, fig. 58. N. Hungarica Grun. var. eapitata Ehr., Lest. 1. c. Tab. Il, fig. 5. N. dicephala (Ehr.?) W. Sm., V. Heurck: Syn. Tab. VIII, fig. 33—34. Pinnularia sublinearis Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 25 — 26. . P. leptosoma Grun. Ibid. Tab. XII, fig. 29. P. interrupta W. Sm. f. stauroneiformis W. Smith, Synopsis Tab. XIX, fig. 184. P. microstauron Ehr., Lest. 1. c. Tab. I, fig. 2 a, et Héribaud: Les Diatomées d’Auvergne Tab. IV, fig. 1. Il y.a des formes qui correspondent trés bien aux figures citées, mais il y a aussi des formes intermédiaires. P. divergentissima Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 32. P. Brébissonii Ktz., Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 2 a. — — var. diminuta V. Heurck: Syn. Tab. V, fig. 8. P. platycephala Ehr. Cl. Finl. Tab. II, fig. 1. P. divergens W. Sm. f. minor A. Schmidt, Atlas, Tab. XLIV, fig. 14. P. intermedia Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 3. P. borealis Ehr., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 3, et Lgst. Lc. Tab lee. P. lata Bréb. var. minor Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 1. P. parva Greg. var. Lagerstedtii Cl., Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 4. P. viridis Nitzsch. var. commutata Grun. A. Schmidt, 1. c. Tab. XLV, fig. 35 — 37. Amphora lineata Greg., A. Schmidt |. c. Tab. XXVI, fig. 86. 95 Achnanthes coarctata Bréb., Lgst. 1, c. Tab. I, fig. 16. Nitzschia thermalis Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. LIX, fig. 20. N. bilobata W. Sm. var. minor Grun., V. Heurck: Syn. Tab. Lee, N. Palea W. Sm., V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, fig. 22. — — var. teuuirostris Grun., V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, fie.) 31. N. minuta Bleisch., V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, fig. 23. N. Frustulum (Ktz.) Grun., V. Heurck: Syn. Tab. LXVII, fig. 27. Hantzschia amphioxys (Ehr.) Grun., V. Heurck: Syn. Tab. LVI, fig. 1. — — var. hyperborea Grun., Grunow: Die Diatoméen von Franz Josefs Land. Tab. 1, fig. 59. Denticula tenuis Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. XLIX, fig. 30. Eunotia lunaris (Ehr.) Grun. Ibid. Tab. XXXV, fig. 3. — — var. bilunaris Grun. Ibid. Tab. XXXV, fie. 6 B. — — var. exeisa Grun. Ibid. Tab. XXXV, fig. 6 C. E. gracilis (Ehr.) Rabh. Ibid. Tab. XXXIII, fig. 1. E. praerupta Ehr. var. laticeps Grun. f. eurta. Ibid. Tab. KNIV fie. 25. Fragilaria sp. Long. — 0,048", lat. — 0,0036™", stries 16 — 17 en 0,017", Valve linéaire, se rétrécissant vers les extrémités’ capitées. Stries absentes au milieu. Cette espèce, probablement une variété du F. capucina Desm., rappelle beaucoup le F. islan- dica Grun., V. Heurck: Syn. Tab. XLV, fig. 37; mais elle est plus petite, plus capitée, avec les stries plus serrées. D’aprés Van Heurck le F. islandica est une espèce marine de Vile Jan-Mayen. Meridion circulare Ag., V. Heurck: Syn. Tab. LI, fig. 10 —12. Diatomella Balfouriana Grev., W. Smith: Syn. Tab. LXI, fig. 383. Très commun. Tabellaria flocculosa (Roth) Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. LIL, fig. 10—12. Rare. La collection offre done un nombre assez considerable d’especes qui se trouvent A peu pres également nombreuses; la plus commune en est le Diatomella Balfouriana; le Tabellaria flocculosa et les plus grands Hantzschia sont plus rares; le seul individu de Trachyneis aspera est sans doute arrivé par hasard. Les deux derniéres especes exceptées, les formes trouvées sont petites. La flore de la collection ressemble beaucoup a celles de Spitzberg et de l'Ile aux Ours, et la plupart des espèces sont 26 nommées dans: Lagerstedt 1. c.; cependant plusieurs genres du Spitzberg manquent dans la collection de l’île Jan-Mayen, p. ex. les : Cymbella et Surirella. Il est aussi bien curieux que le Tabellaria flocculosa y est trouvé si rarement. Le Hantzschia amphioxys, var. hyperborea est connu du Franz-Josefs-Land et je l'ai aussi trouvé dans d’eau douce du Groenland d'est. C. Algues marines, par M. L. Kolderup Rosenvinge. Chlorochytrium inclusum Kjellm. — Dans les Euthora cristata, Turnerella Pennyi et Halosaccion ramentaceum, abondant. Ulvella confluens L. K. Rosenv. — Formait des croûtes étendues et épaisses dans des stipes de Laminaria Agardhi. Cladophora areta (Dillw.) Kütz. @, hystrix (Strômf.) — Quel- ques petits fragments. Ostreobium Queketti Born. et Flah. — F. Ectocarpus (Pylaiella) littoralis (L.) — A. Ectocarpus sp. — Stérile, formant des touffes trés petites sur des stipes de Laminaria Agardhi, en compagnie avec l'Ulvella confluens. Desmarestia aculeata (L.) Lamx. — A, * Laminaria Agardhii Kjellm. — A. F. — Quatre échantillons ont été récoltés, pourtant plus ou moins incomplets, surtout quant à la partie marginale de la lame, et il ne permettent donc pas de voir, si la lame ait été ondulée, ce qui est le cas ordinaire dans cette espèce. Deux échantillons, desséchés dans l'air, ont offert, après ramollissement dans de l’eau, de chaque côté de la partie médiane, une série de bulles bien distinctes, et les deux autres échantillons qui ont été préparés immediatement après la recolte semblent en avoir eu aussi. D’après M. Kjellman !) pourtant, la lame de cette espèce est plane ou rarement „parce bullato-rugosa*. La lame est assez ferme, d’une consistance de parchemin à l’état sec. Le stipe de l’un des échantillons est long d’un mètre, dans les autres il n’atteint guère la moitié de cette longueur. Il n'y avait pas de canaux muciferes, ni dans la lame ni dans le stipe. 1) Kjellman, om Spetsb. mar. klorofyllfor. thallofyter. II. Bihang t. sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 4. Nr. 6. Stockholm 1877 p. 22. 37 * Laminaria digitata (L.) Lamx. — A. F. — Plusieurs echan- tillons typiques à stipes assez longs et à lames fendues en de nombreuses laniéres étroites et & base largement cunéiforme. * Alaria grandifolia Ag. — F. — Un échantillon remarquable par son stipe long (46 etm.) et par sa lame étroite, linéaire, large d’env. 6 ctm., longue de 46 ctm., paraît appartenir à cette espéce signalée déjà par M. Hariot. Comme il est sans sporophylles pourtant, la determination n’est pas süre, mais le stipe long s'applique le mieux à cette espèce. Fucus evanescens Ag. — A. Ascophyllum nodosum (L.) Le Jol. — A. — Cette espece et la précédente ont été trouvées par l'expédition autrichienne dans une profondeur de 20 à 30 mètres, mais il est bien certain qu’elles n’ont pas cru dans cette profondeur. Turnerella Pennyi (Harv.) Schmitz. — Plusieurs échantillons, dont deux sont particulierement intéressants parce qu’ils sont pourvus d’un disque par lequel ils ont été fixés au support, tandis que de cette espèce on ne connaît jusqu’ici que des échantillons se trouvant librement au fond de la mer”). Ce disque assez épais et large porte 2 ou 3 stipes courts, cylindriques ou un peu comprimés se continuant bientôt dans une lame plus ou moins profondément fendue, quelquefois même jusqu'au stipe. La lame, à base cunéiforme, s’élargissant vers le haut, est à peu près flabelliforme, mais le bord extérieur est irrégulier, en partie à cause de la destruction de la partie marginale de la fronde. La structure est la même que celle des échantillons groenlandais; le thalle, épais d'env. 300 y, contient entre les cellules assimila- trices des cellules glandulaires. Les échantillons à disque fixateur atteignent une longueur de 6,5 ctm. Euthora cristata (L.) J. Ag. — Un échantillon bien développé, assez étroit, et un fragment, en apparence avec des tetrasporanges épuisés. Delesseria Montagnei Kjellm. 2, angustifolia (Lyngb.) — Dans le Ptilota pectinata. ; * Delesseria Baerw (Post. et Rupr.) Rupr. — A. F. — Trois échantillons bien développés appartenant à la forme principale, et ressemblant complétement & des échantillons d’Ungava Bay com- muniqués par M. Farlow. Un échantillon avec cystocarpes. 1) Voir F. Schmitz in L. Kolderup Rosenvinge, Gronlands Havalger. Medd. om Gronl. Ill, p. 815 et Ann. d. Scienc. nat. Vile Ser. 19 p. 76. 28 * Delesseria sinuosa (G. & W.) Lamx. — A. F. — Un des échan- tillons avec tétraspores dans de nombreux petits folioles mar- ginales. * Polysiphonia arctica J. Ag. — A. F. — Un des échantillons avec des tétraspores müres et des sporanges vides. * Ptilota pectinata (Gunn.) Kjellm.— A. F.— Beaucoup d’echan- tillons avec tétrasporanges et cystocarpes. | Rhedochorton penicilliforme (Kjellm.) Rosenv., Ann. d. se. nat. Vile Ser. t. 19 p. 66. — Sur le test de Bryozoaires, en petite quantité en compagnie avec l’espéce suivante, et sur le Ptilota pectinata, avec tétrasporanges. Rhodochorton membranaceum Magn. — Abondant dans le test d’une Bryozoaire, appartenant en partie & la forme principale a tétrasporanges briévement stipites, en partie a la f. macroclada Rosenv. D. Champignons, par M. E. Rostrup. * Galera Hypni (Batsch), parmi les mousses. — A. F. Hebeloma fastibilis (Pers.). — A. Omphalia umbellifera (L.) — A. Collybia atrata (Fr.) — A. Cortinarius cinnamomeus (L.) Fr. — A. Cantharellus lobatus (Pers.) Fr., sur les mousses. Puccinia Saxifragae Schlecht., dans les fleurs et les feuilles du Saxifraga nivalis L. Caeoma Saxifragarum (DC.), dans les feuilles du S. caespitosa L. Trochila Juncicola Rostr., sur les feuilles du Luzula areuata (Whbg.). / Mollisia graminis (Desm.) Karst., sur les feuilles du Festuca ovina L. Leptosphaeria culmorum Awd., sur les tiges et les feuilles du Pow alpina L. et du Festuca ovina. Pleospora herbarum (Pers.) Rbh., sur les tiges sèches de l'Oxyria digyna (L.), sur les feuilles sèches du Saxifraga cae- spitosa L. et du Cerastium arcticum Lge. Bothidella Laminariae Rostr.. Dans des stipes de Laminaria Agardhi. Il n’y avait pas encore annoncé ni des parasites ni des saprophytes sur les plantes de Vile. 29 E. Lichens, par M. J. S. Deichmann Branth. Rhizocarpon postumum Nyi. Sur les pierres de basalt. Lecidea geographica (L.), f. urceolata Schaer. — F. L. chionophila (Th. Fr.), f. decolorata Wainio. — F. L. dilabens Th. Fr. — A. Gyrophora erosa (Web.), var. torrefacta (Schrad.) — A. G. proboscidea (L.) — A. G. cylindrica (L.) — A. Cladonia pyxidata (L.) — A. C. gracilis (L.), f. macroceras. — A. C. rangiferina (L.), f. silvatica. — A. ©. uncialis (L.) — A. Stereocaulon denudatum Floerck. var. pulvinata. — A. F. * S. alpinum Laur. Parmi les mousses. — A. S. paschale (L.) — A. Placodium gelidum L. Sur les pierres de basalt. Xanthoria elegans (Link) var. discopa Th. Fr. — A. Parmelia lanata (L.) — A. Solorina crocea (L.) — A. Peltigera sp. (canina (L.) ?) Cetraria hiascens (Fr.) — A. = C, islandica (L.). en partie s’approchant à la var. erispa; parmi les mousses. — A. # Alectoria nigricans (Ach.); parmi les mousses. — A. A. ochroleuca (Ehrh.), var. cincinnata. — A. F. Mousses, par M. G. Jensen. I. Hepaticae. Cephalozia divaricata (Franc.) Dum. (= Jungermannia Stor- keana Nees.). Epars et stérile. Anthelia nivalis (Sw.) Lindb. Sur la terre; fructifié, avec le précédent et l’Oncophorus Wahlenbergü. Blepharostoma trichophyllum (L.) Dum. Epars et stérile, avec le précédent et lOncophorus. Nardia sealaris (Schrad., Hook.) Gr. Epars et stérile avec l’Oncophorus. II. Musci vert. Polytrichum alpinum L. Quelques plantes stériles, se rappro- chant a la var. brevifolia (R. Br.) Brid. 1 P. juniperinum Hedw. var. stricta Br. & Sch. — A. * Sphaerocephalus turgidus (L.) Lindb. — F. — Sterile. Des touffes robustes de 10 ctm. de hauteur avec le Grimmia eri- coides ; d’autres touffes avec le Cetraria islandica. Philonotis fontana (L.) Brid. Quelques plantes stériles entre I Amblystegium uncinatum et TA. sarmentosum. * Bartram ityphylla Brid. var. rigidula da: N ‘Fructifié et stérile entre les autres mousses. Bryum inclinatum (Sw.) Bland. Epars, fructifié parmi le Griminia ericoides. Bryum sp. Une petite touffe de plantes mâles. B. pseudotriquetrum (Hedw.) Schw. — A. B. pallescens Schleich. var. contexta Schimp. — F. B. sp. (purpurascens Br. & Sch.?) — F. Tetraplodon mnioides (L. fil) Br. & Sch. var. compacta — Berger. — A. Pohlia commutata (Schimp.) Lindb. pars et stérile. P. cruda (L.) Lindb. Quelques échantillons stériles. Swartzia montana (Lam.) Lindb. Très épars et stérile parmi le Grimmia ericoides. Oncophorus Wahlenbergii Brid. Stérile parmi les Grimmia et les Cetraria, fructifié dans des touffes compactes. * Grimmia ericoides (Schrad.) Lind. — F. -- Très commun, mais toujours sterile. *G. hypnoides (L.) Lindb. (== Racomitrium lanuginosum Brid.). — A. — Commun. G. fascicularis (Schrad.) C. Müll. — F. G. ramulosa (Lindb.) (= Racomitrium microcarpuin (Funk.) Brid.) — A. # G. apocarpa (L.) Hedw. — A. — Une touffe stérile. | * Amblystegium uncinatum (Hedw.) — A. (avec la var. ortho- thecioides (Lindb.)). — Commun. * A. sarmentosum (Wahlenb.) de Not. — A. — Commun, mais stérile. A. turgescens (Th. Jens.) Lindb. Sterile. Myurella julacea (Vill.) Br. eur. Quelques exemplaires stériles parmi le Grimmia hypnoides. ) Toutes ces espèces se trouvent dans les pays arctiques voi- sins, seulement le Nardia scalaris n’a pas été récolté dans le Spitzberg. G. Cryptogames vasculaires et Phanérogames, par l’auteur. Cystopteris fragilis (L.) Brnh. var. arctica Kuhn. — A. Equisetum arvense L. var. arctica Rupr. — A. * Catabrosa algida (Soland.) Fr. -— N. A. — Commun sur le sol humide. * Poa alpina L. f. vivipara. — A. — Épars. P. flecuosa Whbg. — A. * Festuca ovina L. var. supina Hack, f. vivipara. — A. Epars sur le lava. iR. wubra L. — A, * Luzula arcuata (Whbg.) Hook. var. confusa (Lindenb.). — A. F. — Commun sur le lava et sur les versants. * Salix herbacea L. — A. F. — Parmi les mousses sur le Mont Mohn. Koenigia islandica L. — A. * Oxyria digyna (L.) Campd. — N. A. F. — Commun sur le lava et sur les versants. “ Polygonum viviparum L. — A. F.—Parmi les mousses sur le Mont Mohn. Honckenya peploides (L.) Ehrh. var. diffusa Hornem. — N. A. * Cerastium arcticum Lge. — N. F. (sous le nom de C. al- pinum L.). A. — Sur le lava. * Silene acaulis L. — A. — Epars sur le lava. * Ranunculus glacialis L. —N. A. F. — Très commun. R. pygmaeus Whbg. — A. Cardamine bellidifolia L. — A. * Draba alpina L. — A.— Epars sur le terrain pétreux vis-a-vis le Mont Mohn. * D. corymbosa R. Br. — N. A. — Epars. “ Cochlearia groenlandica L. N. (sous le nom de C. offici- nalis L.). A. F. (sous le nom de C. arctica Schlecht... — Commun. “ Saxifraga rivularis L. — N. A. F. — Parmi les mousses dans un petit ruisseau. S. cornua Map Ae * S. nivalis. L. — N. A. F.— Parmi les mousses sur le Mont Mohn. S. nivalis L. var. tenuis Whbg. — A. — Sur le méme en- droit, mais tres distinct. * 8. caespitosa L. — N. A. F. — Très commun. Mertensia maritima (L.) Don. — A. Taraxacum officinale (L.) Wigg. var. genuina Koch. — A. Copenhague, Nov. 1896. 33 Contributions to the flora of Iceland. By Theodor Holm. An American lady Miss Elizabeth Taylor visited Iceland during the summer of 1895 and made quite an ex- tensive collection of phanerogams and ferns. After her return to America, Miss Taylor distributed her collection to various institutions e. g. to the Catholic University and to the U. S. National Museum, in order to have the specimens identified. The herbarium of the Catholic University obtained in this way a complete set of these plants, and it was through the courtesy of Dr. Edw. L. Greene, that the au- thor received. the privilege of identifying the collection. As will be seen from the accompanying list, Miss Taylor succeded in discovering several rare plants in new localities, some of which had only been collected once or twice before, besides that she rediscovered the much disputed ,Milium effusum“. The specimens of this plant were very tall, rea- ching a height of almost three feet, and abundantly blooming. Concerning the localities in which the plants were collec- ted, I have enumerated only such, as seem to be new accor- ding to the papers of Mohr'), Gronlund?), Fridriks- | 1) Mohr, N. Forsøg til en islandsk Naturhistorie. Kjobenhavn 1786. 2) Grønlund, Chr. Islands Flora. Kjøbenhavn 1881. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 3 34 son!), Strömfelt?), Rostrup:), Stefansson‘) and Jönsson?). Trifolium repens L. Reykjahliö, Myvatn. Vicia Cracca L. Uxahver. Geum rivale L. Sulur mountain N.W. of Akureyri. Comarum palustre L. Laxamfri. Sibbaldia procumbens L. Skütustadir, Myvatn. Fragaria vesca L. Lon. Sorbus Aucuparia L., in flower. Reykjahliö, Myvatn. Epilobium montanum L. Near Reykjahlid, Myvatn. Chamaenerium latifolium (L.). Dettifoss. | Polygala vulgaris L., in flower. Engey, island near Reykjavik. Viscaria alpina (L.) G. Don. Near Akureyri. | Stellaria crassifolia Ehrh. Grenjadarstadr. Sagina nodosa Fenzl. Reykjahliö, Myvatn. Viola palustris L. Skütustadir, Myvatn. Viola canina L. var. montana. Seydisfjörör, Grenjadarstaör. Viola tricolor L. Akureyri. | Nasturtium palustre (L.) R. Br. Störagjä, Reykjahliö. Myvatn. Papaver radicatum Rottb. Arnarfjörör. Batrachium paucistamineum Laxamyri. Ranunculus reptans L. Grenjadarstadr. Rhodiola rosea L. Reykjafjéror. Plantago major L. var. minima (DC.) Akureyri. Plantago borealis Lge. Seydisfjördr. Limosella aquatica L. Laxamÿri. Veronica scutellata L. Grenjadarstadr. Stenhammaria maritima (L.) Rehb. Reykjafjörör. 1) Fridriksson, M. H. Om Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol. 13. Kjøbenhavn 1882—1883. 2) Strömfelt, H. F. G. Islands kärlväxter, betraktade fran växt- geografisk och floristisk synpunkt. Ofversigt af Kgl. Sv. Vetensk.-Akad. Förhdlgr. Stockholm 1884. Nr. 8. 3) Rostrup, E. Bidrag til Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol. 16. 1887. *) Stefansson, St. Fra Islands Væxtrige I—IIL Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Forening i Kjøbenhavn 1890, 1894 og 1896. 5) Jonsson, H. Bidrag til Ost-Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol. 20. 1896. 30 Brunella vulgaris Moench., growing in a volcanocrater in steamheated earth. Reykjahliö, Myvatn. Pyrola minor L. Skütustaüir, Myvatn. Pyrola secunda L. Asberg. (Asbyrgi?) Calluna vulgaris Salisb., many flowering branches. Laxa- myri. - _ Loiseleuria procumbens Desv. Laxamÿri. Gnaphalium silvaticum L. Mountain near Lon, Mountain near Hüsavik. ay Antennaria alpina (L.) Gärtn. Skütastadir, Eilifsvatn. Matricaria inodora L..var. phaeocephala. Island in Myvatn near Skütustadir. | Oxyria digyna (L.) Camd. Mountains near Hüsavik. Atriplex patula L. Arnarfjörör. Salix phylieifolia L. var. angustifolia And. Reykjahliö, Myvatn. Sparganium hyperboreum Laest. Laxamyri. Sparganium affine Schnitzl. Laxamyri. Potamogeton rufescens Schrad. Skütustadir, Myvatn. Corallorhiza innata R.Br. Mountains near Lon. Orchis maculata L. Lon. Platanthera hyperborea Lindl., the typical form. Grenjaüar- staör, Skutustadir, Myvatn. Paris quadrifolia L. Skutustadir. , Juncus triglumis L. Akureyri. Juncus bufonius L. Hot springs, Akureyri valley. Uxahver, growing close to boiling water. Juncus alpinus Willd. Reykjahlidö, Myvatn. Carex festiva Dew. Island of Slüttnes in Myvatn. Carex canescens L. Reykjahlid, Myvatn, Lon. Carex alpina Sw. Reykjahlid, Myvatn. Carex pulla Good. Mountains near Lon. Nardus strictus L. Near Eilifsvatn. Alopecurus fulvus Sm. Grenjadarstaör. Agrostis alba L. var. maritima Mey. Laxamyri. Calamagrostis stricta (Timm.) Beauv. var. borealis Laest. Reykjahliö, Myvatn. Aira caespitosa L. Reykjahlid, Myvatn. Aira alpina L. forma vivipara. Laxamyri, Mountains near Lon. Milium effusum L. Störagjä, Myvatn, Reykjahliö!). 1) Found earlier by Stefänsson (l.c. III p.133) in this and other localities in North and North-west Iceland. (The editor). 3* 36 Poa annua L. Laxamyri. Festuca rubra L. var. arenaria Osb. Reykjahlfe, Myvatn. Polypodium Dryopteris L. Stéragjä, Reykjahliö, Myvatn. Lastraea spinulosa Presl. var. dilatata. Störagjä, Reykjahlid, Myvatn. Blechnum Spicant Roth. var. fallax Lge. Reykjafjörör. Botrychium Lunaria Sw. Near Hals. Ophioglossum vulgatum L. Crater of a voleano in steam- heated earth, Reykjahlid, Myvatn. 37 Mykologiske Meddelelser (vm). Spredte lagttagelser fra 1895—1896. (Meddelte i Mødet d. 28de November 1896). Af E. Rostrup. 1. Chytridiaceae. Jeg har mange Gange og paa forskjellige Steder fundet Exemplarer af Rumex Acetosella, som vare meget misdannede paa den Maade, at Frugtknuden i samtlige Blomster var omdannet til et valseformet eller lidt kolleformet Legeme af omtrent 3 Mm. Længde og 1 Mm. Tykkelse, hvorved hele Planten fik et abnormt Udseende. Jeg har tidligere stedse anset disse Misdannelser for Zoo- cecidier, der skyldtes Phytopter eller Dipterer, hvilke jeg ganske vist ikke kunde finde, men som jeg heller ikke havde eftersøgt meget grundigt. Da jeg atter i sidste Sommer traf en Del Exemplarer af disse Misdannelser ved Ærtebglle i Jylland, medtog jeg nogle af dem i Spiritus, for at forsøge paa efter Hjemkomsten at komme til et Resultat med Hen- syn til deres Oprindelse. I den mig tilgængelige Literatur om Zoocecidier fandtes ikke saadanne Galler hos Rumex beskrevne, lige saa lidt som jeg ved fornyet Undersggelse — fandt nogetsomhelst til Dyreriget henhørende i disse Galler. Jeg maatte derfor antage, at det var en hidtil ukjendt Myco- cecidie jeg havde for mig, og jeg fandt da ogsaa talrige rød- brune, kugleformede eller ellipsoidiske, intracellulære Legemer overalt i Cellevævet i de opsvulmede Frugtknuder; disse 38 Legemer viste sig at være en til Chytridiaceerne hørende Svamp, som maa antages at vere Aarsagen til den om- handlede Hypertrofi. De samme brune Kugler fandt jeg derefter ogsaa i ældre Præparater af samme Misdannelse fra forskjellige andre Steder. De neevnte Legemer vare Hvilesporer, hvis Indhold var brunt, medens den omgivende Væg var farveløs eller tilsidst brunlig. De vare af meget for- skjellig Storrelse, kugleformede eller ellipsoidiske, ofte for- synede med et eller to tomme og farvelgse, vorteformede Vedheeng. Hyppigst fandtes kun een, undertiden to eller tre Hvilesporer i samme Celle. Denne nye Art maa henføres under Slegten Physoderma Wallr., en Slegt som af Alfred Fischer (Rabenhorst’s Kryptogamen-Flora, Die Pilze Deutsch- lands, IV. Abth. S. 134, 1892) er henfort som en Undersleegt under Cladochytrium. Det er maaske rigtigt at betragte alle de under disse to Navne beskrevne Arter som hgrende til samme Slegt, men jeg ser ingen Grund.til at forkaste det ældre Wallrothske Slegtsnavn. Jeg vil da kalde den fore- liggende Art Physoderma Acetosellae n.sp.: Sporae perdu- rantiae sive globosae, 15—25 „ diam., sive ellipsoideae, longit. 30—35 y, crassit. 9336 uw, membrana hyalina, protoplas- mate brunneo farctae, intracellulares, in eadem cellula 1—3. Sporae majores subinde 1—2 appendiculis ovatis instructae. Fructibus Rumicis Acetosellae deformans. | 2. Entomophthoraceae. Til den tidligere givne Liste (Vidensk. Medd. fra den naturhist. Forening, 1893) over de i Danmark fundne Arter af denne Familie kan end- videre fojes: Empusa Grylli Fres., som i August Maaned fandtes ved Hillerød paa døde Exemplarer af Graeshopper, der bleve mig meddelte af Dr. Boas, og som af Dr. Meinert ere bestemte som Stenobothrus variabilisF. — Den i „Mykol. Medd. VI“ (Bot. Tidsskr. Bd. XX S. 197) beskrevne Ento- mophthora Aphrophorae er senere fundet flere Steder: af Assistent F. K. Ravn er den taget paa en Eng ved Gudenaa, og selv har jeg fundet den ved Bogense og Sæby. 39 3. Ustilaginaceae. I mine mykologiske Meddelelser .for 1893 omtalte jeg at have fundet et enkelt Exemplar af Veronica hederifolia, som var angrebet af den i flere Hen- seender mærkelige: Sorosphaera Veronicae Schroet. Jeg har senere forgjæves søgt den hvert Foraar paa samme Lokalitet i Ermelund, hvor jeg fandt den første Gang. Derimod fandtes den i Begyndelsen af Maj 1896 ret rigelig paa et andet Sted ved Fortunen, paa samme Værtplante. De af Svampen frembragte Galler optraadte baade paa Staenglen, Bladstilke og Bladribber, og de vare indtil 1,5 Cm. lange og 0,5 Cm. tykke, altsaa endel større end tidligere angivet. . Til Listen over danske Arter af Ustilaginaceer maa føjes: Tilletia separata Kze, som jeg fandt i Juli 1895 i rigelig Mængde i Frugterne af Agrostis spica venti, paa en Mark ved Stensgaard paa Lolland; den har hidtil kun veeret lidet kjendt og er alene fundet et Par Steder 1 Tyskland. — Entyloma Matricariae Rostr. fandtes sidste Efteraar i stor Mængde ved Frederiksholm S. f. Kjøbenhavn. — Entyloma Calendulae (Oud.) de Bary er foruden paa de tidligere an- givne Værtplanter endvidere her i Landet fundet optrædende paa Achillea Millefolium og Erigeron acer. — Den især ved sin Storrelse merkelige Ustilago grandis Fr., som for Dan- marks Vedkommende tidligere kun var kjendt fra Viborg Sg og Vordingborg, blev funden ved Gravene i Østre Anlæg ved Kjøbenhavn. af cand. mag. O. Rostrup, som ogsaa i sidste Sommer fandt Ustilago. subinclusa Kke. paa Carex riparia i Mængde i det nordøstlige Hjørne af Skarrid Sø. 4, Uredinaceae. Paa Slægten Scleranthus har der hidtil ikke været kjendt nogen til denne Familie hørende Art. Det overraskede mig derfor i sidste Juli Maaned, paa Sandmarker Nord for Sæby, at finde Scleranthus perennis stærkt angrebet af en Uredinacé paa Stængler, Blade og Blomsterdækker. Hos de nærmest beslægtede Planter: Her- : niaria, Corrigiola og Alsineae optræde kun Arter af Lepto- A0 puccinia; men med disse har den paa Scleranthus fundne Art intet at gjøre, bl.a. af den Grund, at den var rigelig forsynet med Uredosporer, som aldrig findes hos Leptopuc- cinia. Det viste sig ved nærmere Undersøgelse, at den hører til Uromyces og staar nærmest den paa Lepigonum optreedende U. sparsus (Kze. et Schm.), fra hvilken den dog adskilles ved flere Karakterer. Jeg vil da opstille den under Navnet: Uromyces Scleranthi n.sp.: Sori sparsi, minuti, orbiculares v. oblongi, dilute fusci, diu epidermide tecti; uredosporae flavo-fuscae, globosae, 15—22 y cr. vel oblongae, 24—25 u 1, 18—20 4 cr., episporio spinuloso; teleutosporae rarae, uredo- sporis intermixtae, pyriformes v. oblique ellipsoideae, rufo- fuscae, apice papilla lata incrassatae, long. 23—24 y, crassit. 19—20 », pedicello hyalino deciduo. In caulibus, foliis ene busque Scleranthi perennis. Plowright beskrev i 1889 (British Uredineae and Ustilagi- neae p. 180) en Rustsvamp under Navn af Puccinia persi- stens, hvis Basidiefrugter optraadte paa en Græsart, hvis Bestemmelse var usikker, da der kun var visne Rester fra fore- gaaende Aar. Ved Udsæd paa Thalictrum flavum frembragtes Æcidier paa denne, og efter Udsæd af Æcidiesporerne paa Agropyrum repens frembragtes Uredo paa denne. Paa Grund- lag heraf opstillede Plowright den nævnte Art som vært- skiftende paa Agropyrum repens og Thalietrum: flavum. Sandsynligheden af dette Forhold bestyrkes i høj Grad ved en lagttagelse, jeg gjorde i Juli 1895. I et rorbevoxet Mose- drag i Juellinge Kohave paa Lolland fandtes i Mængde Tha- lictrum flavum, som overalt paa Bladene bar Spor af hen- visnede Æcidier; spredt mellem Thalictrum fandtes endvidere Agropyrum repens, som i rigeligt Antal var angrebet af den her omhandlede Puccinia persistens. — Puccinia Asteris Duby, som jeg har fundet paa forskjellige Veertplanter, men * tidligere forgjæves søgt paa den Værtplante, efter hvilken den er benævnt, fandt jeg sidste Efteraar paa Aster Tripolium ved Strandbredden mellem Frederiksholm og Flaskekroen. 41 Ved Gaardbogaard i Vendsyssel fandt Assistent F. K. Ravn i Juli Maaned en Urediné paa Stængler og Blade af Cineraria palustris, og kort efter samlede jeg paa samme Sted en Del Exemplarer af samme Svamp, der for blotte Øje lignede en Caeoma eller Coleosporium. Den synes ikke at være beskreven, thi en saadan findes ikke nævnt i det Værk, der ellers saa fuldstændig har optaget alle hidtil be- skrevne Svampearter, nemlig Saccardo’s Sylloge fungorum Vol. VII (1888) eller i samme Værks Vol. IX, Supplementum universale (1891), lige saa lidt som i senere udkomne mig bekjendte Skrifter. Rigtignok har Dietel i sin „Verzeichniss såmtlicher Uredineen" (1888) S. 47 blandt Værtplanter for Coleosporium Sonchi arvensis (Pers.) nævnt ,Cineraria‘, men uden Angivelse af, hvilken Art der er ment eller hvorfra lagttagelsen hidrører. Sporerne ere ellipsoidisk-polyedriske, 23—26 u L, 18—20 y t,, rue, i korte Kjæder, som dog let falde fra hverandre. Der kunde jo vere nogen Tvivl om, hvorvidt det er en Caeoma eller Uredoform af Coleosporium ; men da Basidiefrugter mangle, da Sporerne ere kantede og da Hobene ere hurtig forgængelige, maa den nærmest hen- føres til den førstnævnte og midlertidig benævnes Caeoma Cinerariae, indtil dens Basidiefrugter blive fundne. Den af Niessl i sin Tid under Navn af Protomyces fili- cinus i Rabenhorsts Exsiccatværk udgivne Svamp, som snyltede paa Polypodium Phegopteris, blev senere af Winter (Die Pilze Deutschlands 1, 1884) henfort som en Varietet under Uredo Polypodii (Pers... Paa Grundlag af den Niesslske Art : op- stillede Magnus (Atti del Congresso Botanico Internazionale, 1892) vistnok med Rette en ny Slægt: Uredinopsis, med en eneste Art, U. filicina (Niessl) Magn. — I Botan. Notiser 1895 (S.81) blev af Carl Störmer beskrevet en anden ved Kristiania paa Struthiopteris germanica funden Art: U. Struthi- opteridis, der ogsaa er funden i Sachsen. En tredie Art er beskrevet i „Berichte d. deutschen botan. Gesellschaft“ 1895, Bd. XIII S. 331 under Navn af U. Pteridis Diet. et Holw., 42 paa Pteris aquilina i Kalifornien. Magnus var oprindelig tilbøjelig til at henføre Slægten til Phycomycetes, men Dietel har senere, i den sidst anførte Artikel, godtgjort, at de af Magnus saakaldte ,Endosporer“ ere normale Basidiefrugter, der paa seedvanlig Vis frembringe fire Basidiesporer, saa at Slægten utvivlsomt hører til Uredinaceae, og specielt til Gruppen Melampsoreae. Deres uanselige Ydre er vel Aar- sagen til, at de forst ere fundne i de sidste Aar, med meget spredte Findesteder. Da alle tre Værtplanter findes hos os, er der jo Sandsynlighed for, at de ogsaa forekomme her, men jeg har hidtil sogt dem forgjæves. Derimod fandtes paa en Exkursion d. 26. September 1896 i Klofter mellem Rebbild Banker ved Rold Skov i Jylland talrige Blade af Blechnum Spicant, som vare angrebne af en Svamp, der viste sig at maatte høre til den omhandlede nye Slægt Uredinopsis. De grønne Blade havde affarvede Pletter, paa hvis Underside fandtes brunlige Vorter, fra hvis Spids der brød en Hob kridhvide Ranker frem; disse bestode af farve- løse Sporer (svarende til de af Dietel som enrummede Teleu- tosporer betegnede Organer), som især ved deres grovt pigget- vortede Overflade afveg fra de ovennævnte Arter af Slægten. Fuckel beskrev i 1873 (Symbol. mycol. 2ter Nachtrag p. 19) en påa Scolopendrium officinale forekommende Svamp under Navn af Ascospora Scolopendrii, som han altsaa ansaa for en Pyrenomycet; de i hvide Ranker fremtrædende Sporer ansaa han for Sporesække med saa smaa Sporer, at de ikke vare til at maale. Denne Svamp blev senere af Oudemans (Bot. Zeit. 1875, S. 585) henført til Uredinaceerne; han stillede den nærmest Aecidium, medens Schroeter (Die Pilze Schles. 1889 p. 374) med større Ret benævnte den Uredo Scolopendrii (Fuck.) Schroeter. I Schlesien blev den funden. paa Asplenium Ruta muraria og Blechnum Spicant, og det er aabenbart den samme Svamp som fandtes i Jylland paa Blechnum. Efter Opstillingen og Beskrivelsen af den nye Slægt Uredinopsis er der ingen Tvivl om, at den omhandlede 43 Svamp maa henføres hertil og da benævnes Uredinopsis Scolopendrii (Fuckel) Rostr. De af mig omtalte, i Ranker fremtrædende Sporer ere efter mine Maalinger 35—45 u 1. 15-20 u t., gjennemsnitsvis 38 y |. og 17 wt. Jeg maa dog indtil videre anse det for tvivisomt, om disse Sporer ere at betragte som Basidiefrugter, saaledes som Dietel, om end med nogen Tvivl, angiver; det vilde vere ganske stridende mod, hvad der ellers er Tilfældet, om denne Slægt skulde have to saa højst forskjellige Former af Basidiefrugter. Jeg finder det sandsynligere, at der kan optræde to lidt forskjellige Former af Uredosporer hos denne Slegt. Jeg skal minde om, at de hos Uredinopsis forekommende Sporer i flere Hen- seender ligne Uredosporer hos Thecopsora Padi (Kze. et Schm.), saaledes ved deres hvide Farve og den Maade, paa hvilken de træde frem i Ranker, ligesom disse Uredosporer ogsaa i sin Tid bleve henforte til Slægten Ascospora og kaldt A. pulverulenta Riess. 5. Hymenomycetes. Af Slegten Hypochnus er der i nyere Tid opdaget flere Arter, som optræde parasitisk. Foruden hvad der desangaaende allerede foreligger i Litera- turen, har jeg gjort flere Iagttagelser, som der kan vere An- ledning til her at samle. Jeg har allerede. tidligere (Tidsskr. f. Skovbrug IV, 1880, p. 167) gjort opmærksom paa, hvor- ledes Hypochnus sulfureus (P.) Schr. (Corticium sulfureum Fr.) vandrer fra Skovbunden op paa Træstammer, især Rodgran, og foraarsager en Barkforraadnelse. — Hypochnus Cucumeris Frank optræder snyltende paa Stænglen af Agurkplanter og Hypochnus Solani Prill. et Delacr. paa Stængler af Kartoffel- planter. — En lignende parasitisk Art, Hypochnus Hellebori Rostr. har jeg bemerket paa Rodstok og nederste Del af Stænglen af Helleborus niger, paa hvilken den danner et bleggult, tæt, filtet Lag, som om Efteraaret frembringer tal- rige kugleformede Sklerotier, af Størrelse som Kaalfro. I ,Mykologiske Meddelelser“ for 1888 beskrev jeg nogle "store Sklerotier, som viste sig at tilhøre Polyporus umbellatus. var ganske uden denne; den sidste havde været slaaet, og dette taaler Klokkelyngen ikke. | 1) Rhinanthaceerne spire sent, ere typisk enaarige, undtagen Pedi- cularis-Arterne, der ere 2aarige med Knopskæl, og Lathrea. 108 14. Erica-Myrica-Heden. Det er selvfolgelig umuligt at faa den rette Forestilling om Vegetationens Fordringer og Udviklingshistorie ved saa kortvarige Besøg som dem, jeg har haft Lejlighed til at gjøre paa Jyllands Nordspids. Der er mange Spørgsmaal at løse for senere Undersggere, bl. a. ogsaa det, hvorledes den oven nævnte Vegetation har udviklet sig. Jeg formoder, at den i mange Tilfeelde er fremgaaet paa Grundlag af de i det Fore- gaaende omtalte Enge, i andre Tilfeelde maaske direkte paa en vaad Sandflade som de ovenfor 8S. 97 ff. nævnte. Jordbunden er nu sej, mgrkebrun, moragtig — en Torve- dannelse paa Sandbund. Vegetationen er dannet fortrinsvis af lave Buske, og den har en kraffig morkegron Tone der, hvor Myrica er overvejende. Da "Terrænet overalt vexler lidt 1 Hojde, findes ogsaa tilsvarende Vexlinger i Vegetationen. Met Sted er der næsten ren Porsvegetation, et andet Sted mere af Klokkelyng eller en jævn Blanding af de to Planter, eller Hedelyng, Revling og Mosebglle blandes ind med i storre eller mindre Meengde, eller ogsaa optræder der store Mængder af den gulblomstrede Narthecium, saa at Terrænet faaer en gul Tone. Ogsaa Gentiana Pneumonanthe og de to Ehynchospora-Arter ere Karakterplanter for denne Bund. Det er formodentlig smaa Vandforskjelligheder i Bunden, ‘som fremkalde disse Variationer, muligvis have menneskelige Arbejder ogsaa veeret paa Spil. Grundvandstanden synes at være ret forskjellig. Paa en Porsslette ved Gaardbogaard, der har udviklet sig ovenpaa en Stenslette, fandt M. Pedersen den (8. Aug.) at være 58 Gm; paa en „vaad Hedeslette“, hvor Narthecium voxede i stor Mengde, dernæst Myrica, Drosera og Erica m.fl., laa den (2. Aug.) i 30 Cm Dybde. Et andet Sted fandt M. Pedersen paa den ene Side af en Vej dyrket Mark (god Klovermark) med Grundvand i 55 Gm Dybde, paa den anden Side udyrket (ugroftet) Mark fortrinsvis med Erica, dernæst Calluna, 109 Drosera, Potentilla Tormentilla, Salix repens, Euphrasia, Gentiana Pneumonanthe, Trifolium, Juncus- og Sphagnum-. Arter med Grundvandet i 50 Cm Dybde. En Erica-Slette ved Raabjerg-Præstegaards Sø havde Grundvand i 80 Cm Dybde; paa den voxede Calluna, Vaccinium uliginosum, Potentilla Tormentilla, Salix repens, Empetrum, Drosera. rot., Hypnum purum, H. crista castrensis. I en „Hedemose“ ved Aalbæk var Dybden 60 Cm (M.P.). — Ganske den samme Vegetation findes paa Jyllands Syd- vestkyst, f. Ex. Karls Mærsk Hede (se Fangexkursionen, S. 82). De forefundne Arter ere: A. Dvergbuske og Halvbuske. _ Myrica Gale; blomstrer i Maj. Naaer paa sine Steder. 1; M Hojde. Erica Tetralix; i Juli overalt i Blomst. Vac- cinium uliginosum; V. Vitis idea (sjælden); V. Oxycoccus (enkelte Steder, hvor Sphagnum har udviklet sig). (Andro- meda polifolia forekommer i Egnen og findes vist ogsaa paa denne Lokalitet). Calluna vulgaris (i Juli er den endnu ikke i Blomst). Empetrum. Salix repens. nr Unter (alle fleraarige undt. c. 6 Hapaxanther, af hvilke de 4 ere Snyltere). Cyperaceæ: Scirpus cespitosus. Hriophorum angusti- folium. Carex panicea. Rhynchospora alba og fusca. — Jun- cus-Arter. Gramineæ: Enodium coeruleum. Nardus strictus. Atra uliginosa. Lidt Anthoxanthum. Agrostis vulgaris. — Narthecium ossifragum. Drosera rotundifolia og intermedia. Viola canina. Lotus corniculatus. Trifolium repens. Cor- nus suecica. Potentilla Tormentilla. Pinguicula vulgaris. Gentiana Pneumonanthe. Radiola. Centunculus og Lycopo- dium inundatum. Pyrola minor. Pedicularis silvatica. Eu- phrasia officinalis og minor (sjælden). Odontites rubra. Armca montana. Hieracium Pilosella. Succisa pratensis. I Bunden er der mange Mosser og Halvmosser. Pellia epi- phylla er yderst almindelig, især paa Groftekanter og i lidt Skygge; sjaldnere er den elegante Fossombronia pusilla. Af Mosser er det navnlig Polytrichum- og Hypnum- Slægterne, der findes (Hypn. squarrosum osv.) Af Laver er der faa (Peltigera canina f. Ex.). 110 Denne Dværgbusk-Vegetation er vistnok et naturligt Slutningsled i Udviklingen, saa længe Vandstandsforholdene ikke forandre sig. Paa mange Steder afskrælles Lyngskjolden EURE Der tilbyder sig da Lejlighed til at se, hvorledes Plante- veexten vender tilbage paa saadanne Steder. Paa de nylig afskreellede, endnu ret nøgne, sortebrune Pletter sees en Del Arter, der vandre ved Hjælp af Sporer, smaa Frø eller smaa. Bulbiller: en Vegetation af Alger overtrækker ofte først den blottede Bund; et Sted var det en Phycoporphyrin dannende Zygnema, der farvede Jorden smudsig brun-violet; andre Steder er der andre Alger, f. Ex. Oscillatoria eller andre blaagrgnne Alger, der danne et fedtet Dække, paa hvilket Foden let glider. Dr. Kolderup Rosenvinge har paa en slig Bund (Kannestederne, 26. Maj) fundet: sterile Zygnema’er i Mengde, Arter af Stigonema, Aphanothece, Palmogloea, Schizothrix og Gloeocapsa. Af hejere Planter findes Lyco- podium inundatum (der sikkert formerer sig ved sine Sporer; den er jo ogsaa den eneste europæiske Lycopodium, hvis Forkim!) ere fundne i større Mengde, nemlig ved Rostock af Göbel); den sees almindelig krybende hen over den brune torveagtige Lyngskjold, og dens efter et godt Aarstid bort- døende Skud tegne endnu lenge deres Vej paa Fladen. Frem- deles: Drosera-Arterne; Pinguicula (dens smaa Kimplanter høre til de allerførste Planter, der sees); Juncus bufonius og J. lampocarpus; Radiola; Euphrasia officinalis; Sagina nodosa (dens smaa Dvergskud i de øvre Bladaxler ere ægte Bul- biller, der let falde af og spire); Sagina procumbens; Ranun- culus Flammula; Agrostis vulgaris; Pedicularis silvatica; Odontites osv. — En Del af disse Arter ere hapaxanthe; det gaar her som andensteds, at de forste Kolonister ere en- eller toaarige Arter. Mange Exemplarer af den tidligere 1) Een Gang har man jo fundet Forkim af L. annotinum (I Schweiz: Frankhauser 1872; se Botan. Zeit. 1873). d 111 Vegetation have efterladt levende Dele i Bunden, fra hvilke nye Skud skyde frem, især paa Grænserne af de enkelte Spadestik; saaledes vil man her kunne finde Skud af Salix repens, Carex vulgaris og panicea, Erica og Calluna (der begge udsende ogsaa Kimplanter), Enodium osv., og saa- ledes samt gjennem Froudsæd vender den gamle Vegetation efterhaanden tilbage. — Paa en formodentlig afbreendt Plet var Antennaria dioica indvandret i stor Mengde, medens der slet ingen fandtes paa Heden ved Siden af; desuden „havde folgende indfundet sig: Lotus corniculatus, Luzula multiflora, Viola canina, Kimplanter og Skud af gamle Planter af Lyng. Af Lav og Mos var der intet. — Paa en anden Plet var der skaaret Lyngtorv; her mylrede Poly- trichum-Skud frem, desuden fandtes Calluna, Erica, Vacci- mum uliginosum, Eriophorum latifolium, Salix repens, Pedi- cularis silvatica, Drosera, Juncus squarrosus; af Laver var der ingen. 17. Lyngmoser. Paa Exkursionen fik vi ikke Lejlighed til at besøge en egentlig Mose. Saadanne findes dog f. Ex. vest f. Gaardbo-Sø, ved Tolshave o. a. St.'). Den sidste besøgte M. Pedersen; den synes at være en Lyngmose af Vildmosernes Art; den er lejret i Dobber og ogsaa hen over Rimmer. Lyngen var høj og kraftig, og af andre Arter noteredes: Andromeda polifolia; Vaccin. uliginosum; Erica; Myrica; Salix repens og aurita; Empetrum; Betula pubescens i høje Exemplarer ; Juniperus communis ; Rubus plicatus; Lastrea Thelypteris; Ehynchospora alba og fusca; Carex Pseudocyperus; Enodium coeruleum; Nardus; Potentilla Tormentilla; Lotus corniculatus ; Hydrocotyle vulgaris; Campanula rotundifolia; Succisa pra- tensis; Hieracium Pilosella; Hypocheris radicata; Achillea 1) Japetus Steenstrup taler om Moser i sin Afhandling ,Om Martorven i det nordligste Jylland", Krøyers Tidsskrift. Bd. 2. 112 Millefoium og Plarmica; Arnica montana; Hieracium um- bellatum; Cirsium palustre. Torv er gravet, og de i Dobberne liggende Dele af Mosen ere fulde af Huller. „I hvert ny- stukket Hul kommer der Skarer af Hepaticæ frem; ofte. kunde man i en Haandfuld tage en halv Snes Bryofyt-Arter op. Ogsaa paa Overfladen under Lyngen trivedes en Rigdom af dem“ (M.P.)- | i I Sørig Mose, vest f. Gaardbo Se, fandt jeg intet meerk- værdigt; den syntes meget gjennemgravet og omrodet. 113 Fortegnelse over enter. fundne paa Jyllands Nordspids ved F. Kolpin Ravn samt: Sæbys Flora ved E. Rostrup. Denne „Florula“ er for en væsentlig Del blevet til paa de Exkursioner, som Professor Warming og botanisk Forening i sidste Sommer (1896) foretog i Egnen mellem Aalbeek og Skagen. Paa begge disse Ture noterede jeg dels de Fund, som de forskjellige Deltagere meddelte mig, dels hvad jeg selv iagttog; dette danner Grundlaget for nedenstaaende Liste. Senere have forskjellige Botanikere overladt mig deres Notitser til Afbenyttelse, dels fra dette, dels fra tidligere Aars Besøg i denne Egn; herved er der fremkommet adskillige vigtige Tilfojelser, og jeg har faaet fyldigere Oplysninger om almindeligere Arters Udbredelse. For denne Hjælp maa jeg særlig takke d’Hrr. stud. mag. C. Christensen og M. Peder- sen, Dr. E. Rostrup, Direktør O. Rostrup, Professor Warming og stud. mag. Weis; ikke mindre taknemlig er jeg overfor de mange, der paa selve Exkursionerne ydede deres Bidrag til ,Florulaen“. | Desuden har jeg benyttet enkelte Notitser, som jeg har fundet i: Langes danske Flora (4de Udg.), Beretningen om bot. Forenings Exkursion i det nordlige Vendsyssel i Juli 18911) samt Feilberg: Om Græskultur paa Klitsletterne "ved Gammel-Skagen. 1) ved V.Schmidt, i Meddelelser fra botanisk Forening i Botanisk Tidsskrift, 18de Bind. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 8 Paa Grund af sin Tilblivelsesmaade maa en Liste som denne lide af mange Fejl; men forskjellige Omstændigheder bevirke, at de ikke blive saa store, som man kunde vente. Store Strækninger ere endnu ikke undersggte, som man snart vil se ved Gjennemleesningen af Exkursionsberetningerne (og fra andre Steder end de der besagte har jeg kun faa Notitser); men dette opvejes ved Floraens store Ensformethed; de ikke besøgte Steder ere især Klitter og Klitsletter, og der vil man " sikkert ikke finde overmaade mange Arter, som ikke ere nævnte her. Det vilde jo næsten udelukkende vere lagt- tagelser fra Sommerferien, der meddeltes, og altsaa intet om Foraarsfloraen, hvis ikke Professor Warming havde meddelt nogle Optegnelser fra et Besog i Skagen i Maj 1896. Ende- lig var der jo saa mange Øjne, der saa, at sikkert ikke mange Arter ere undgaaede Opmærksomheden paa de besøgte Steder. Selvfølgelig bliver der endda en Del at tilføje til Listen, men jeg tror dog, at den i det hele og store giver et ret godt Billede af Egnens floristiske Karakter, som kan tjene til Sammenligning med andre Lokalfloraer. .Og endelig haaber jeg, at den kan give en Vejledning for dem, der senere ville besøge denne interessante Egn; herved ville tillige Manglerne komme frem; jeg vil med Tak modtage Meddelelser om de Tilføjelser eller Rettelser, der bør gjøres. Hvad nu selve Listens Indhold angaar, da har jeg i den anført alle de Karsporeplanter og Blomsterplanter, som ere iagttagne i den Del af Jylland, der ligger Nord for en Linje fra Aalbæk over Gaardbogaard til Tværsted Plantage; denne Grænse er selvfølgelig kun omtrentlig, flere af de nævnte Lokaliteter ligge lidt Syd for den. For at give en Forestilling om det nævnte Areals Størrelse skal jeg nævne, at Afstanden fra Aalbæk til Grenen er c. 3 Mil (22 Km.), fra Aalbæk til Tværsted Strand c. 1,5 Mil (11 Km.); selve Arealet er c.2,5 © Mil eller 138 © Km. | Arterne ere opførte familievis i den Orden, hvori de findes i Raunkiærs Exkursionsflora; Artsomgrænsningen 115 . er ogsaa som i denne Bog, altsaa ret rummelig (Euphrasia f. Ex. opføres kun med een Art); et nøjere Studium af de enkelte Former og Varieteter har ligget uden for min Plan, Materiale dertil turde vel for gvrigt næppe være forhaanden; kun nogle særlig iøjnefaldende Varieteter ere nævnede. Med Hensyn til Hyppighedsangivelserne, da har jeg kun skrevet, hvad jeg med nogenlunde Sikkerhed kunde faa ud af de foreliggende Optegnelser; adskillige Planter ere forsynede med specielle Lokalitetsangivelser, skjønt de sandsynligvis ber henregnes til Kategorierne „hist og her“ eller „alm.“. Enkelte Arter have veeret noterede uden Lokalitetsangivelse, de be- tegnes med + efter Navnet. Arter, som maa antages at vere saaede eller plantede, ere anbragte i | |, og medregnes ikke i den til Slutning givne Oversigt. Denne „Skagensflora“ har faaet et meget vigtigt Sup- plement, idet Dr. E. Rostrup velvilligst har overladt mig til Offentliggjgrelse en Fortegnelse over de Planter, som han fra Midten af Juli til Midten af August 1896 iagttog i Om- egnen af Sæby (indenfor en Cirkel med Byen som Centrum og 1/2 Mils Radius). Disse Arter ere opførte i Listen over Skagensplanterne og betegnes saaledes: Findes en Art baade „ved Skagen“ og ,ved Sæby“, sættes et (S.) som sidste _ Lokalitetsangivelse!). Findes Arten ikke ved Skagen, sættes hele dens Navn med S. efter i Parenthes, f. Ex. (Athyrium filix foemina (L.) S.). 1) f. Ex. Weingertneria canescens (L.) Alm. (S.). 8* AG Ophioglossaceae. Botrychium ternatum (Thunb.). Gaardbogaard. _- Lunaria (L.). Gaardbogd. Hulsig Krat. Aalbæk. Skagens Fyr. Polypodiaceae. (Pteridium aquilinum (L.). 5.) Polypodium vulgare L. Skiveren. SØ f. Gaardbogd. (S.) Phegopteris polypodioides Fee. Grøft ved Kannestederne. (S.). ( — Dryopteris (L.). S.) (Athyrium filix foemina (L.). S.). Lastrea Thelypteris (L.). Starholm. (S. Bolhuse). — filix mas (L.). Skagens Plantage. (S.) — cristata (L.). V..Nordstranden. — spinulosa (Retz.). Skagens Plantage. (S.). Blechnum Spicant (L.). Groft v. Kannestederne. (S. Gedbjerg.). Marsiliaceae. Pilularia globulifera L. Hvidmose. Søer v. Raabjerg Mile. Søer NV f. Hulsig. Equisetaceae. Equisetum arvense L. Skagens Plantage. (S.). ( — pratense S.). ( — silvaticum L. S.). — palustre L. Gaardbogaard. (S.). — limosum L. Alm. (S.). Lycopodiaceae. Lycopodium Selago L. Gaardbogd. V. Raabjerg Se. (S. Bolhuse). | — imundatum L. Alm. (S. Bolhuse). — clavatum L. Aalbæk. V. Hulsig Krat. (S. Ged- bjerg i Mgde.). Selaginellaceae. Selaginella spinosa Beauv. Gaardbogd. Raabjerg Sø. Aalbæk. Seer v. Raabjerg Mile. V. Hulsig Krat. | > 117 Cupressaceae. Juniperus communis L. V. Skagens Fyr. Knasborg og Lod- skovvad Krat. (S.). [Abietaceae (alle plantede i forskjellige Plantager). Picea excelsa (Lam.). Picea alba Link. Abies pectinata DC. Abies balsamea (L.). Abies grandis Lindl. & Good. Larix deci- dua Mill. Pinus silvestris L. Pinus montana Mill. Pinus Lari- cio Poir. | Alismaceae. Alisma Plantago L. V. Raabjerg Kirke. (S.). — ranunculoides L. Søer v. Raabjerg Mile. Sø NV. for Hulsig. V. f. Skagens gamle Kirke. Juncaginaceae. Triglochin maritimum L. Gaardbogd. (S.). — palustre L. Mell. Skagen og Højen, Gaardbogd. (S.). Potamogetonaceae. Potamogeton natans L. Gaardbogd. Hulsig. Seer v. Raa- bjerg Mile. (S.). — polygonifolius Pourr. Søer v. Raabjerg Mile. (S.). — rufescens Schrad. Gaardbogd. Starholm. Mellem Skagen og Højen. ; — gramineus L. Søer ved Raabjerg Mile. — perfoliatus L. Raabjerg So. — pectinatus L. Gaardbogd. — filiformis Pers. Raabjerg So. — mucronatus Schrad. Gaardbogd!). Zostera marina L. Aalbæk. (S.). Hydrocharitaceae. Hydrocharis morsus ranae L. Aalbæk. Juneaceae. Juncus conglomeratus L. Omkring Aalbæk alm. (S.). — effusus L. Hulsig. Skagen. DS.) !) Denne Art er derfor ikke medregnet i Opgjorelsen tilsidst. (Senere Tilføjelse). Juncus balticus Willd. Alm. (S.). — balticus x filiformis. Skagen. Højen. Starholm. — filiformis L. Skagen. Højen. (SOL — alpinus Vill. V. Raabjerg Mile. (S.). — anceps Lah. var. atricapilla (Drej.). Alm. — lampocarpus Ehrh. Aalbæk. Hulsig. Højen. Skagen. (S.). — supinus Moench. Alm. (S.). — squarrosus L. Alm. (S.). — compressus Jacq. Aalbæk. Tveersted. (S.). — Gerardi Lois. Gaardbogd. — bufonius L. Aalbæk. Højen. Skagen. (S.). — capitatus Weig. Hist og her. f — pygmaeus Thuill. Søer ved Raabjerg Mile. Kanne- steder. Luzula multiflora Lej. Hist og her. (S.). — campestris (L.). +. (— _ pilosa (L.). S.). Cyperaceae. Eriophorum polystachyum L. Alm. (S.). Scirpus paueiflorus Ligthf. Hist og her. — caespitosus L. Skagen. Hulsig. Gaardbogd. (S.). (— maritimus L. S.). ( — silvaticus L. S.). — setaceus L. Hvidmose. Skagen. (gruset Strand 8. f. Sæby). — lacuster L. Gaardbogd. (S.). — Tabernaemontani Gmel. Gaardbogd. Raabjerg So. Heleocharis palustris (L.). Alm. (S.). — multicaulis (Gm.). Ved Nordstranden. — uniglumis (Link.). V. Raabjerg Mile. Højen. Rhynchospora fusca (L.). Hist og her; meg. alm. v. Aalbæk. — alba (L.). N. f. Aalbæk; sjældnere end foreg. (S.). Carex dioeca L. V. Raabjerg Mile. Gaardbogd. Starholm. — pulicaris L. Starholm. Gaardbogd. — incurva Lightf. V. Nordstranden. | arenaria Vs.) Alm, (9): — disticha Huds. Gaardbogd. — teretiuscula Good. Starholm. — paradoxa Willd. Gaardbogd. 119 Carex echinata Murr. Hulsig. Starholm. Gaardbogd. (S.). ( — leporina L. S.). — canescens L. +. — elongata L. V. Skagen fl. Steder. (— remota L. S.). — stricta Good. Hulsig. — Goodenoughii Gay. Alm. (S.). (— pallescens L. S.). — timosa L. Starholm. — flacca Schreb. Gaardbogd. Højen. — panicea L. Gaardbogd. Hulsig. Starholm. (S.). — pilulifera L. Tversted Plantage. — flava L. (og var. Oederi Ehrh.). Alm. (S.). ( — silwatica Huds. S.) (— vesicaria L. S.). — rostrata With. Alm. (S.). — filiformis L. Gaardbogd. Hvidmose. Hulsig. — hirta L. Skagens Plantage. Gramineae. Dactylis glomerata L. Skagen. Gaardbogd. (S.). Bromus secalinus L. Aalbæk. Kannesteder. Nordstranden. Skagen. (S.). — commutatus Schrad. Aalbæk. — mollis L. Skagen, Hulsig o.fl.St. (S.). ( — arvensis L. .S.) | Festuca ovina L. Skagen. — rubra L. Skagen. (S.). — — var. arenaria Fr. Alm. — arundinacea Schreb. Gaardbogd. — pratensis Huds. +. (S.). ( — gigantea Vill. 8.) Poa annua L. Skagen. (S.). (— nemoralis L. S.) — trivialis L. Gaardbogd. — pratensis L. Hulsig. (S.). Glyceria maritima (Huds.). Gaardbogd. ( — distans (L.). 8.) — fluitans (L.). Hist og her. (S.). (ie | -aquatica (EJ): S:) {20 Catabrosa aquatica (L.). Skiveren. (S.). Briza media L. Hulsig. Starholm. (S.). Phragmites communis Trin. Hist og her. (S.). Molinia coerulea Moench. Hist og her. (S.). Holcus lanatus L. Hist og her. (S.). — mollis L. Gaardbogd. Højen. Skagen. (S.). (Aira caespitosa L. 5.). — uliginosa Weihe. Hist og her. — flexuosa L. Tversted. Hulsig. (S.). Weingertneria canescens (L.). Alm. (S.). [Avena sativa L. Alm. dyrket.] — strigosa Schreb. +. (S.). — elatior L. Gaardbogd. (S.). ( — pratensis L. S.). — pubescens L. Lodskovvad Krat. Airopsis praecox (L.). Alm. (S.). — caryophyllea (L.). Skagen. (S.). (Melica uniflora Retz. S.). ( — . nutans L. S.). Sieglingia decumbens (L.). Skagen. (S.). (Milium effusum L. >.). (Digraphis arundinacea (L.) >.). Calamagrostis neglecta Gärtn. V. Raabjerg So (S. Kurhuset). — Epigeios (L.). Tværsted Plantage. Gaardbogd. Krattene ved Hulsig, Rannered, Lodskovvad. Skagens gl. Kirke. (S.). ( — lanceolata Roth. S.). (Agrostis spica venti L. S.). = canna Ie Alm, MES): = .gulgaris With.‘ Alm (S.). — alba L. (med v. maritima). Alm. (S.). Koeleria glauca (Schk.). Alm. Cynosurus cristatus L. Aalbæk. V. Nordstranden. Phalaris canariensis Li. —. Anthoxanthum odoratum L. Alm. (S.). Psamma arenaria (L.). Alm. (S.). he geniculatus L. Gaardbogd. — pratensis L. Gaardbogd. Phleum pratense L. +. (S.). — arenarium L. Hulsig. Skagen. [Hordeum vulgare L. | [ — distichum L.J a ee] i ‘ É a — ae M 121 (Hordeum europaeum (L.). >.). Elymus arenarius L. Alm. (S.). Agropyrum junceum (L.). V. Skagens Fyr. Tværsted. ( — acutum DC. S.). — repens (L.). Hulsig Krat. Skagen. (S.). ( — caninum (L.). >.). [Secale cereale L. Alm. dyrket.] Lolium perenne L. +. (S.). ( — temulentum L. S.). Nardus strictus L. Alm. (S.). Typhaceae. Sparganium minimum Fr. Starholm. — simplex Huds. Søer v. Raabjerg Mile. Højen. (S.). ( — ramosum Huds. S.). Typha latifolia L. +. Araceae. Acorus Calamus L. Aalbæk. Skagen (Plantagen). (Sæby Aa v. Sebygaard). Lemnaceae. Lemna trisulca L. Gaardbogd. Knasborg Aa. — polyrrhiza L. +. — minor L. Knasborg Aa. Starholm. (S.). ( — gibba L. S.). Colchicaceae. Narthecium ossifragum (L.). Alm. (S.). Liliaceae. (Allium oleraceum L. S.). Convallariaceae. Convallaria majalis L. Krat ved Lodskovvad, Rannergd, Hulsig. (S.). 122 Polygonatum multiflorum (L.). Hulsig Krat. (S). — anceps Moench. Lodskovvad og Hulsig Krat. Majanthemum bifolium (L.). Lodskovvad Krat. (S.). (Paris quadrifolia L. S.). lridaceae. (Iris Pseudacorus L. S.) Orchidaceae. Orchis incarnatus L. Gaardbogd. — maculatus L. Gaardbogd. (S.). Platanthera solstitialis Boenn. Hist og her. (S.). Herminium Monorchis (L.). V. Sø v. Raabjerg Mile. Malaxis paludosa (L.) Samme Sted. Epipactis palustris (L.). Gaardbogd. Skiveren. Ved Raa- bjerg Mile. Nordstrand. — varians (Crantz). S.). Corallorhiza innata KR. Br. V. Hulsig (lidt NV. for Torn- bakke Rimme). | Salicaceae. Salix cinerea L. Rannerod Krat. ( — caprea L. 58.) — aurita L. Hulsig. Knasborg Krat. (S.). — hastata L.— Hist og her. (S.). — repens L. Alm. (SJ). ( — aurita>.) — hastata>< repens. Gaardbogd. Skagens gl. Kirke. Populus tremula L. Knasborg Krat. Lodskovvad. Hulsig. (S.). Betulaceae. [Alnus glutinosa (L.) \ plantede (Tværsted, Skagen). Begge ved [ — incana (L.) j Sæby. | Betula pubescens Ehrh. V. Hulsig Krat. Plantet 1 Tversted og Skagen Plantager. (S.). Corylaceae. (Corylus Avellana L. S.) i - “ 4 ve os “ RE N ie Ir Cupuliferae. Fagus silvatica L. Krat ved Gaardbogd. Plantet i Skagens Plantage. (S.). Quercus’ pedunculata Ehrh. I Krat ved Gaardbogd., Lod- skovvad, Hulsig, Rannergd, Starholm. Plantet flere Steder. (S.). — sessiliflora Sm. Krat ved Hulsig. Myricaceae. Myrica Gale L. Alm. (S.). Urticaceae. Urtica wrens L. Aalbæk. Højen. Skagen. (S.). — dioeca L. Skagen. S. Polygonaceae. Rumex maritimus L. Aalbæk. Gaardbogd. (S.). = obtusifolus L. Skagens Fyr. (S.). ( — sanguineus L. S.) — Hydrolapathum Huds. Gaardbogd. (S.). — crispus L. Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.). — domesticus Hartm. Gaardbogd. Kannesteder. Højen. — aquaticus L. Ved Nordstranden. — maximus Schreb. Gaardbogd. — Acetosa L. Skagens Plantage. Raabjerg. ( — thyrsoides Desf. S.) — Acetosella L. Skagen. (S.). Polygonum amphibium L. Knasborg Aa. V. Raabjerg Mile. Hejen. Skagen. (S.). — lapathifolium L. Gaardbogd. Starholm. Ska- gen. (S.). — Persicaria L. Hulsig. (S.). ( — maculatum Dyer & Trim. S.) minus Huds. Aalbæk. (S.). — Hydropiper L. Aalbæk. Raabjerg Kirke. (S.). — aviculare L. Højen. Skagen. (S.). — Convolvulus L. Hist og her. (S). 194 Caryophyllaceae. Cerastium semidecandrum L. Alm. (S.). — glutinosum Fr. Skagens Fyr. — vulgatum L. Skagen. (S.). (Malachium aquaticum (L.). S.). Sagina procumbens L. Skagen. V. Kirkemilen. (S.). — nodosa (L.). Alm. (S.). Honckenya peploides (L.). Alm. (S.). Arenaria serpyllifolia L. Tværsted. (S.). (| — trinervia L. S.). Stellaria Holostea L. Skagens Plantage. (S.). — palustris Retz. Starholm. — graminea L. Gaardbogd. Hulsig Krat. (S.). — uliginosa Murr. Gaardbogd. (S.). — media (L.). Tversted Pl. Skagens Pl. (S.). Scleranthus annuus L. Aalbæk. Skagen. (S.). — perennis L. Kannesteder. Skagens Fyr. Gaard- bogd. (S.). Spergula arvensis L. Hist og her. (S.). Spergularia salina Pres]. Gaardbogd. BEN ER campestris (L.). —. (Herniaria glabra L. S.). Agrostemma Githago L. Alm. Ukrud (især i Vaarsæd). (S.). Viscaria viscosa (Gil). —. (S.). Lychnis flos cuculi L. Starholm. Gaardbogd. (S.). (Melandrium rubrum (Weig.). S.). ( — album (Mill). S.). Silene inflata Sm. Hulsig. Dianthus deltoides L. Skiveren. (S.). Saponaria officinalis L. Aalbæk. Chenopodiaceae. Chenopodium album L. Højen. Skagen. (S.). — rubrum L. Gaardbogd. Sueda maritima (L.). Aalbæk. Tværsted. (S.). Salsola Kali L. Aalbæk. Højen. Skagen. Atriplex patula L. Gaardbogd. Skagen. (S.). hastata L. Tværsted. Kannesteder. (S.). ( — calotheca (Rafn.). S.). (= 9 littoralis Li. °8.). a = Portulacaceae. Montia minor Gmel. Aalbæk. Tværsted. Skiveren. at rivularis Gmel. Studeli Rende. Ranunculaceae. Caltha palustris L. Starholm. (S.). (Trollius europaeus L. S.). Ranunculus Lingua L. Mell. Aalbæk og Raabjerg. Star- holm. Skagens gl. Kirke. = Flammula L. Alm. (S.). | — reptans L. V. Søer v. Raabjerg Mile. Raa- bjerg So. | — acer L. Starholm. Kannesteder. Skagen. (S.). — repens L. Skagens Plantage. (S.). Batrachium sceleratum (L.). Aalbæk. Gaardbogd. (S.). — hederaceum (L.). Kannestederne (Studeli Rende). — sp. V. Nordstranden. | Anemone nemorosa L. Skagens Plantage. Lodskovvad Beat. (:). Thalictrum minus L. Skiveren. S.f. Kannestederne. Højen. Ceratophyllaceae. Ceratopyllum demersum L. Gaardbogd. Nymphaeaceae. Nuphar luteum (L.). Gaardbogd. Raabjerg Se. Nymphaea alba L Gaardbogd. Raabjerg Se. Hulsig. Papaveraceae. [Papaver somniferum L. Forvildet i Skagens Plantage.] ( — dubum L. S). ( — Argemone L. S.). Fumariaceae. (Fumaria officinalis L. S.). Cruciferae. Draba verna L Skagen. (Berteroa incana (L.). S.). (Thlaspi arvense L. S.). Capsella bursa pastoris (L.). Skagen. (S.). Teesdalia nudicaulis (L.). Alm. (S.). Nasturtium palustre (Leyss.). Gaardbogd. Knasborg Aa. (S.). Cardamine pratensis L. Mell. Skagen og Højen. (S.). Arabis Thaliana L. Skagen. Kannesteder. V. Kirkemilen. (S.). Barbarea lyrata (Gil.). Skagen (Plantagen). Erysimum cheiranthoides L. Skagen. Skagens Fyr. Sisymbrium officinale (L.). Skagen. (S.). — Sophia L. Hulsig. Aalbæk. (S.). (Brassica campestris L. S.). Sinapis arvensis L. Skagen. (S.). Raphanus Raphanistrum L. Hulsig. Starholm. Skagen. (S.). Cakile maritima Scopoh. Alm. (S.). Droseraceae. Drosera rotundifolia L. Alm. (S.). — intermedia Hayne. Hist og her. (S.). — longifolia L. Gaardbogd. | Violaceae. Viola tricolor L. Alm. (f. arenaria alm.). (S.). — canina L. Alm. (S.). (— silvatica Fr. S.). — palustris L. V. Søer v. Raabjerg Mile. Starholm. Skagen. (S.). Hypericaceae. (Hypericum pulchrum L. S.). — montanum L. Lodskovvad Krat. = perforatum L. +. (S.). ( — quadrangulum L. S.). Malvaceae. Malva silvestris L. Aalbæk. (S.). — neglecta Wallr. Højen. Skagen. (S.). 127 Euphorbiaceae. (Euphorbia Peplus L. S.). ( = Helioscopia L. S.). (Mercurialis perennis L. S.). Callitrichaceae. Callitriche stagnalis Scop.(?). Mell. Skagen og Højen. ( — verna L. S.). Empetraceae. . Empetrum nigrum L. Alm. (S). Oxalidaceae. (Oxalis Acetosella L. S.). Linaceae. Linum catharticum L. Gaardbogd. V. Nordstranden. (8.). Radiola multiflora Lam. Alm. (S.). Geraniaceae. (Geranium pusillum L. S.). == molle L. Tversted. (S.). — Robertianum L. Tværsted. (S.). — sanguineum L. Tværsted. Skiveren. Lodskovvad og Hulsig Krat. Erodium cicutarium L’Herit. Rannered. Kannesteder. Skagen. Højen. (S.). Balsaminaceae. (Impatiens noli tangere L. 5.). Polygalaceae. Polygala vulgare L. Alm. (S.). — depressum Wenderoth. V. Hulsig Krat. Rhamnaceae. Rhamnus Frangula L. Knasborg Krat. Hulsig. (S.). 128 Elaeagnaceae. Hippophaé rhamnoides L. Tversted Pl. Skiveren. Kanne- stederne. Tornbakke Rimme. Mell. Fyret og Nordstranden. Crassulaceae. Bulliarda aquatica L. Ved den nordøstligste af Søerne ved Raabjerg Mile. Sedum maximum (L.). Lodskovvad Krat. (S.). = acre Ek. Alm. (SJ): (Sempervivum tectorum L. S). Saxifragaceae. Parnassia palustris L. Alm. (S.). Ribesiaceae. ‘ Ribes rubrum L. Klit S. f. Kannestederne. (S. Sæbygaards Skov). Rosaceae. Spiraea Ulmaria L.. Gaardbogd. (S.). Potentilla argentea L. Højen. Hulsig. (S.). — silvestris Neck. Hist og her. (S.). = anserina L. Kannesteder. Højen. Skagen. (S.). — palustris (L.). Hist og her. (S.). (Fragaria vesca L. S.). (Geum urbanum L. S.). — rivale L. Gaardbogd. (S.). (Alchemilla vulgaris L. S.). Rosa pimpinellifolia L. Hist og her. © — canina L. Tversted Plantage. (S.). (=, villosa Le 8, alm) — mollis Sm. Skiveren. (Rubus saxatilis L. S.). — idaeus L. Skagens Plantage. (S.). — caesius L. Skagen (gamle Kirke og Plantagen) (S.). — plicatus W.et N. Tolshave Mose. (S.). (Agrimonia Eupatoria L. S.). — 129 Amygdalaceae. ; (Prunus spinosa L. S.). Pomaceae. Pyrus Malus L. Knasborg Krat. (S.). Sorbus Aucuparia L. Knasborg Krat. Skagens Plantage. (S.). (Crataegus Oxyacantha L. 5.). Papilionaceae. Anthyllis Vulneraria L. Alm. (S.). Vicia Cracca L. Gaardbogd. Hulsig. Skagen. (S.). (— sepium L. S.). | — lathyroides L. Skagen. Lathyrus pratensis L. Tværsted. Hulsig. V. Nordstranden. (S.). | — maritimus (L.). Tværsted. V. Nordstranden. V. Kattegat udfor Stokmilen. | Orobus tuberosus L. Lodskovvad Krat. Rannered Krat. 1 og udenfor Hulsig Krat. (S.). Melilotus albus Desr. V. Knasborg Aa. ( — officinalis (L.) Desr. S, i Rug). Trifolium procumbens L. (og var. minus (Sm.)). Hulsig. Højen. (S.). ( — fragiferum L. S.). — repens L. Alm. (S.). = hybridum L. Knasborg. (S.). _ arvense L. Alm. (S.). ( — incarnatum L. S, (i Havre)). — pratense L. Hist og her. (S.). ( — medium L. S.). Medicago lupulina L. —. (S.). ( — satin 1. -~S.). Lotus corniculatus L. Alm. (S.). Sarothamnus scoparius (L.). Tveersted Plantage (saaet!). (S.). Lythraceae. Peplis Portula L. V. Søer v. Raabjerg Mile. Kannesteder. Mellem Skagen og Højen. Lythrum Salicaria L. Hist og her. ofte ı stor Mengde. (S.). Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 9 _ 130 Oenotheraceae. Oenothera biennis L Tversted Plantage. (S.). (Epilobium roseum Schreb. S.). ( — montanum L. S.). — palustre L. V. Seer v. Raabjerg Mile. Mell. Skagen og Højen. (S.). ( — hirsutum L. S.). ( — parviflorum Schreb. S.). Chamaenerium angustifolium (L.). Hojen. (S., Gedbjerg). (Circaea lutetiana L. S.). ( = alpina L. v. intermedia (Ehrh.) S.). Halorrhagidaceae. Myriophyllum spicatum L. Søer v. Raabjerg Mile. Raa- bjerg Se. — alterniflorum DC. Sø v. Raabjerg Mile. = verticillatum L. —. Hippuris vulgaris L. Aalbæk. Raabjerg Se. Skagen. V. Nordstranden. Cornaceae. Cornus suecica L. Starholm. (S, alm.). Umbelliferae. Hydrocotyle vulgaris L. Alm. (S.). Eryngium maritimum L. Hist og her. (Sanicula europaea L. S.). Aegopodium Podagraria L. —. (8). Corum Carvi L. Aalbæk. (5): Heleosciadium inundatum (L). V. Søer v. Raabjerg Mile. V. for Bunken. Se NV. for Tornbakke Rimme. Pimpinella Saxifraga L. Alm. (ligesaa var. dissectifolia). (S.). Sium latifolium L. Gaardbogd. (S.). (— angustifolium L. S, hyppig). Cicuta virosa L. Gaardbogd. V. Knasborg Aa. Conium maculatum L. Aalbæk. V. Skagens gl. Kirke. Anthriscus silvester L. Skagens Plantage. (S.). (Aethusa Cynapium L. S.). Angelica silvestris L. Gaardbogd. (S.). te NES _ (Pastinaca sativa L. S.). Peucedanum palustre (L.). Gaardbogd. (S.). (Daucus Carota L. S.). (Torilis Anthriscus L. S.). Pyrolaceae. Pyrola minor L. Hist og her, ofte i store Mængder. (Monotropa Hypopitys L. S.). Ericaceae. Calluna vulgaris (L.). Alm. (S.). Erica Tetralic L. Alm. (S.). Andromeda polifolia L. Starholm. Tolshave Mose. Arctostaphylos uva ursi (L.). Bunken. (S.). Vacciniaceae. Vaccinium Myrtillus L. Rannerod Krat. (S.). — uliginosum L. Hist og her. (S.). = Vitis Idea L. Bunken. Kannesteder. (S.). Oxycoccus palustris Pers. Starholm. Højen. V. Skagen HSE. (S.). | Primulaceae. (Anagallis arvensis L. >.). Lysimachia thyrsiflora L. Aalbæk. Gaardbogd. Raabjerg Karat Hulsie. (S.). — vulgaris L. Raabjerg. V. f. Hulsig. (S.). Centunculus minimus L. V. Søer v. Raabjerg Mile. Kanne- steder. Højen. V. f Skagens gl. Kirke. V. Nordstranden. Glaux maritima L. Aalbæk. Gaardbogd. (S.). (Trientalis europaea L. S.). (Primula officinalis L. S.). Plumbaginaceae. ' Armeria vulgaris Willd. Hist ogsher. (S.). Convolvulaceae. (Convolvulus arvensis L. S.). ( sepium L. S.). 9* 132 Borraginaceae. Myosotis collina Hoffm. Kannesteder. Skagens Plantage. — arvensis Roth. Skagen. (S.). iy — caespitosa Schultz. Mell. Skagen og Højen. (var. arrecta. Skagen). (S.). | Myosotis palustris (L.). Skagen. (S.). (Anchusa officinalis L. S.) — arvensis (L.). Skagen. (S.). (Symphytum officinale L. S.). (Cynoglossum officinale L. S, Sæbygaard.). Solanaceae. (Hyoscyamus niger L. S.). (Solanum nigrum L. S.). — Dulcamara L.: Aalbæk. (S.). Scrophulariaceae. (Verbascum Thapsus L. S, Sæbygaard). (Scrophularia nodosa L. S.). Linaria vulgaris Mill. Hist og her. (S.). Veronica agrestis L. Aalbæk. (8.). — arvensis L. Skagen. (S.). — serpyllifolia L. Kannesteder. (S.). — officinalis L. Tvsersted Plantage. Hulsig Krat. Gaardbogd. Skagen (fl St). (S.). — Chamaedrys L. Skiveren. (S.). tC = montana L. S.). — scutellata L. V. Raabjerg Sø. Kannesteder. Skagen. V. Nordstranden. (S.). — Anagallis L. Gaardbogd. (S.). — Beccabunga L. Gaardbogd. (S.). Odontites rubra Gil. Starholm. V. Nordstranden. Skagen. (S.). Euphrasia officinalis L. Alm. (S.). Flere Former! var. gracilis: Gaardbogd. (S.). ae: Melampyrum pratense L. Lodskovvad og Knasborg Krat. (S.). Rhinanthus major Ehrh. Alm. (S.). i — minor Ehrh. —. Pedicularis silvatica L. Kannestederne. Starholm. Skagen (alas)... (Se). — palustris L. Alm. 133 Lentibulariaceae. Pinguicula vulgaris L. Alm. (S.). Utricularia vulgaris L. Skagen. — intermedia Hayne. Starholm. — minor L. Søer v. Raabjerg Mile. Plantaginaceae. _Plantago major L. Skagen. (S.). — lanceolata L. Kannesteder. Skagen. (S.). — maritima L. Tværsted Plantage. V. Raabjerg Mile. Hulsig. Aalbæk. (S.). (v. pygmaea. Aalbæk). Littorella uniflora (L.). Seer v. Raabjerg Mile. So NV. for Tornbakke Rimme. Højen. Labiatae. Stachys paluster L. V. f. Hulsig. (S.). ee. stleaticus L. S.). (Leonurus Cardiaca L. S.). (Galeopsis Ladanum L. S.). — Tetrahit L. Aalbæk. (S, her ogsaa v. bifida). ( — speciosa Mill. S.). (Lamium album. S, Sæbygd) en. purpureum L. Aalbæk. (S.). Brunella vulgaris L. V. f. Hulsig. Skagen. (S.). (Seutellaria galericulata L. S.). (Nepeta Glechoma Benth. S.). (Ajuga pyramidalis L. S, Gedbjerg). Mentha aquatica L. Hist og her. (S.). — arvensis L. Alm. (S.). Lycopus europaeus L. Gaardbogd. (S.). Thymus Serpyllum L. Alm. (Clinopodium vulgare L. S, Gedbjerg). Gentianaceae. (Gentiana campestris L. S.). — Pneumonanthe L. Hist og her. (S.). Erythraea Centaurium (L.). Skagen. — hitoralis Fr. Hulsig. Skagens gl. Kirke. — pulchella Fr. Gaardbogd. Skagens Fyr. LF ge: Menyanthes trifoliata L. Aalbæk. Raabjerg Se. Starholm. Hulsig. (S.). Oleaceae. (Fraxinus excelsior L. S.). Campanulaceae. Campanula rotundifolia L. Alm. (S.). ( — Trachelium. L. S.). Jasione montana L. Alm. (S.). Lobeliaceae. Lobelia Dortmanna L. Søer v. Raabjerg Mile. Rubiaceae. Galium Aparine L. Skagens Plantage. (S.). — uliginosum L. V. Knasborg Aa. (S.). — pdlustre L. V. Raabjerg Sø. Højen. Skagen. V. Nordstranden. (S.). — saxatile L. Gaardbogd. (S.). — CN verni Ja * Alm. SI) Caprifoliaceae. Lonicera Periclymenum L. Lodskovvad, Starholm og Hulsig Krat: (SJ: (Viburnum Opulus L. S.). Valerianaceae. (Valeriana officinalis L. S.). | —- sambucifolia Mikan. V. f. Hulsig. Gaardbogd. Dipsacaceae. Succisa praemorsa (Gil). Tværsted. Gaardbogd. Hulsig. Lodskovvad. Raabjerg. (S.). Knautia arvensis (L.). Hulsig. (S.). 135 Compositae. (Lappa nemorosa (Lej.). S.). Ge minor (Schk.)., S.). (Cirsium oleraceum (L.). S.). — lanceolatum (L.). Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.). — palustre(L.). Gaardbogd. V. Skagens gl. Kirke. (S.). a arvense (L.). Skagen. (S.). | Carlina vulgaris L. Skiveren. Skagen (Kirkemilen). Centaurea Cyanus L. Højen. Skagen (Marker i Plantagen). (S.). — Scabiosa L. Aalbæk. — … Jacea L. Gaardbogd. (S.) Onopordon Acanthium L. Skagen. (Petasites alba (L.). S.). Tussilago Farfara L. Funden flere Steder lige til eh men ikke alm. og kun paa eller ved dyrket Jord. (S.). Filago minima (Sm.). Gaardbogd. Hulsig. (S.). Gnaphalium uliginosum L. Aalbæk. Kannesteder. (S.). ( — silvaticum L. S.). Antennaria dioeca (L.). Alm. (S.). . Artemisia Absinthium L. Hulsig. (S.). = maritima L. Tvaersted Plantage. = vulgaris L. Tvaersted Plantage. Skagen. (S.). — campestris L. Skiveren. Højen. (S.). Anthemis arvensis L. Aalbæk. (S.). (= tinctoria L. S.). Achillea Ptarmica L. Skagen o. fl. St. (nok.saa alm. som folgende). (S.). — Millefolium L. Lodskovvad Krat. V. Raabjerg Mile. Hojen. Skagen. (S.). (Bellis perennis L. 5, sparsom). Chrysanthemum segetum L. Skagen. (S.). ( — Leucanthemum L. S.). Matricaria inodora L. Gaardbogd. Skagen. (S.). Arnica montana L. Starholm. (S.). Cineraria palustris L. Gaardbogd. (S.). Senecio vulgaris L. Hojen. Gaardbogd. Skagen. (S.). — Silvaticus L. Kannestederne (p. pløjet Hede). Aalbæk. Skiveren. Gaardbogd. (S.). (FELT aquaticus Huds. $.). 136 Solidago Virga aurea L. Lodskovvad, Knasborg og Hulsig | Krab MO | | Erigeron acer L. Skagens gl. Kirke. (S.). (Aster Tripolium L. S, sparsom). Bidens tripartitus L. Aalbæk. Raabjerg. (S.). — cernuus L. Aalbæk. Gaardbogd. (med var. ae, (S.). Cichorium Intybus L. Skagen. (S.). (Lampsana communis L. S.). Sonchus asper Vill. —. (8.). — oleraceus L. Gaardbogd. Skagen. — arvensis L. Alm. (S.). Mieracium Pilosella L. Alm. (8.). — Auricula L. Gaardbogd. Starholm. (S.). ( — vulgatum Fr. S.). | — umbellatum L. Alm. (S.). (Aracium paludosum (L.). S.). Crepis tectorum L.. Hgjen. (S.). ( — virens L. S.). Taraxacum vulgare (Lam.). Alm. (S.). — erythrospermum Andrzjew. Kannesteder. Skagen. Skagens Fyr. (S.). + (Lactuca muralis (L.). S.). Leontodon autumnale L. Gaardbogd. Skagen. (S.). (Scorzonera humilis L. S.). | Hypochaeris maculata L. Tveersted Plantage. Hulsig (ved : Krattet). (S.). — radicata Va; Alma) For at give en bedre Oversigt over Floraernes Karakter har jeg foretaget en Opsummering af de forekommende Arter, dels ialt, dels efter de store Hovedafdelinger af de højere Planter. En lignende Opsummering har jeg til Sammen- ligning gjort for to andre Egnes Vedkommende, nemlig Egnen om Klitmøller og Skaarup Sogn; hertil har jeg benyttet de Lokalfloraer, som E. Rostrup har udarbejdet, og som findes i Manuskript paa botanisk Haves Bibliothek, Arealerne af Omraaderne: Sæby, Klitmøller og Skaarup ere omtrent ligestore, 0,4—0,5 0 Mil; Omraadet for ,Skagens- floraen” er en Del storre, som tidligere nævnt c. 2,5 © Mil. Det samlede Artsantal er stigende efter Rakken: Klit- møller, Skagen, Sæby, Skaarup; Skagen og Sæby staa omtrent ens, medens der er et meget betydeligt Spring fra Sæby til Skaarup. Tallene ere: Klitmøller . . . 327 Skagen 421 EDN aie Mot nies 430 Skaarıp. 0. 212. Disse Arter fordeles saaledes i de store Hovedgrupper : Karkryptogamer, Gymnospermer, Monokotyledoner og Diko- tyledoner : Klitmgller.| Skagen. Sæby. Skaarup. A Fa | Karkryptogamer Shy ee Ni Se 17 17 | 20 Gymnospermer....... " 1 1 1 Monokotyledoner...... 109 127 103 164 Dikotyledoner.:...... 240 276 309 536 397 491 430 791 Forholdene mellem de forskjellige Grupper fremtræde tydeligere, naar man setter alle Summerne — 100 og be- regner de øvrige Tal i Forhold dertil; man faar da: |Klitmgller.| Skagen. | Sæby. Skaarup. Karkryptogamer ...... 9,2 4,0 | 4,0 | 2,8 Gymnospermer....... 0,0 | 0,2 0,2 0,1 Monokotyledoner...... 305 ETS 0 24,0 fs SED Dikotyledoner . ....... Boa ae lie ART 4,3 138 Tallene fra Skagen og Sæby give, som det vil sees, med Hensyn til Forholdet mellem En- og Tokimbladede det samme Resultat, som Rostrup kom tilt) ved Sammen- ligning af Tallene for Klitmøller og Skaarup (samt Fænø og Stensgaard). Skagen og Klitmgller (og sandsynligvis Vest- jylland i det hele; Raunkiær har nemlig meddelt mig, at Fans forholder sig paa lignende Vis) maa nemlig betegnes som monokotyledonrige 1 Sammenligning med de gvrige Lokaliteter — med andre Ord: i de førstnævnte Egne maa monokotyledonrige Plantesamfund være dominerende, i de sidste dikotyledonrige; man kan vel nærmest tænke paa henholdsvis Cyperacé-Engene o.lign. Vegetationer i Vestjylland og Skovene og de ved Kulturen skabte Formationer i de andre Egne. Forøvrigt er det ikke min Hensigt at komme nærmere ind paa disse Forhold og deres Aarsager; jeg har kun villet gjøre opmærksom paa den her foreliggende Be- kræftelse af andres Iagttagelser. | 1) Medd. fra bot. Forening p. XLVIH, i bot. Tidsskrift Bind 19. 139 Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien. Af F. Borgesen. (Hertil Tavle 5 og 6.) Medens Krydserfregatten ,Fyen*, med hvilken Forst- kandidat Ch. Levinsen i Egenskab af Zoolog, Stud. mag. Ove Paulsen og jeg som Botanikere med Ministeriets Tilladelse fulgte, paa Togtet til Vestindien 1895 —96 laa nogle Dage 1 Slutningen af November paa Cadiz’ Rhed og indtog sin For- syning af Sherry, havde jeg Lejlighed til at foretage nogle Exkursioner dels i Byens allernærmeste Omegn, dels ogsaa lidt længere bort. Jeg blev derved i Stand til at gjøre Ind- samlinger af Planter paa nogle af Sydspaniens interessanteste Lokaliteter, samt fik taget et Par Fotografier, der, som jeg haaber, maa kunne bidrage til at give en nogenlunde klar Fore- stilling om nogle af de derverende Vegetations-Formationers Udseende. Aarsagen til, at jeg trods det kortvarige Ophold i Spanien og uden synderligt Kjendskab til Egnens Naturfor- hold, dog fik set forholdsvis ikke lidt, skyldes vel naermest den Omsteendighed, at Konsul Holbek i Cadiz var saa elsk- verdig at indbyde saavel Soofficererne som os til en 2 Dages Udflugt op til den gamle interessante By Sevilla; thi det var paa Jærnbaneturen herop, at vi fik den første Anelse om, at vi befandt os i en Egn, der for Nordboere og vel især for Botanikere indeholdt adskillige Seværdigheder. Fra Togets 140 Vinduer saa vi saaledes forst vidtstrakte Landskaber med Saltlaguner og Halofytvegetation, senere Pinieskove afvex- lende med Chamerops-Heder ; og Lysten til at stifte nærmere Bekjendtskab med disse vexlende Landskaber blev saa stærk, at Forstkandidat Levinsen og jeg blev enige om kun at blive i Sevilla denne Dag og saa om Eftermiddagen kjgre tilbage til Cadiz, overnatte paa „Fyen“, samle vore Redskaber, 9: Botaniserkasser, Fotografiapparater etc. sammen og saa — næste Morgen kjgre ud til en af Mellemstationerne. Som tænkt saa gjort; efter at have set de væsentligste gamle mauriske Paladser og Domkirken 1 Sevilla, toge vi Afsked med vore Rejsefeeller og kjorte tilbage til Cadiz. Desværre hindrede Mørket os i bestemt. at afgjgre, hvor vi den næste Morgen kunde vente at faa det bedste Udbytte, men paa Opturen havde vi dog set, at der nær ved Stationen Puerto Santa Maria fandtes saavel Pinieskov som Chamærops-Heder og Laguner, hvorfor vi valgte den som Operationsbasis. Chefen, Kommandør Caroc, gav os Tilladelse til at tage vor Oppasser med paa Turen og tidlig næste Morgen tog vi saa afsted. Puerto St. Maria ligger paa den modsatte Side af den Bugt, der findes nord for den lange smalle Tange, paa hvis yderste Spids Cadiz ligger. Ankommen til vort Bestemmelsessted lejede vi en Vogn for hele Dagen. Ad en ganske god Landevej, der førte til Byen Puerto Real, gik det nu rask fremad og efter at have tilbagelagt "/4 Mil, naaede vi en mindre Pinieskov. Solen var efter- haanden kommen højt op paa Himlen og det blev dygtigt . varmt og dog var det jo Vintertid, saa man kunde tænke, hvor hedt og tørt her maatte være om Sommeren. Nu havde man nærmest Indtryk af Foraar; Regnperioden var fornylig begyndt og Jorden var fugtig. Flere af Underskovens Buske vare begyndt at skyde nye Skud eller at blomstre, og op af den lerede, gule Jord saas Løg- og Knoldvæxter at bryde frem, mange endnu kun netop synlige, andre allerede i Blomst. + 141 Det eneste skovdannende Tre, vi saa, var Pinus Pinea. Som yngre havde dette oftest en omtrent kuglerund Krone (se Willkomms Figur, S. 267)'), hvorimod det som ældre fik en mere flad, bred Krone, den typiske Pinieform. Pinien har i Almindelighed kun en udelt Stamme indtil tæt under Kronen, hvor den deler sig i flere kraftige Grene; under- tiden finder man dog ogsaa Individer med næsten fra Grun- den delt Stamme (se Træet i Midten af Tavle 5). I det mindre Skovparti, vi besagte, stode Træerne gjennemgaaende meget spredt med stor Afstand mellem de enkelte og gave derfor rigeligt Lys og Plads til Underskovens Buske. Denne Underskov dannede et omtrent mandshgjt Krat, der snart var saa teet, at det næsten var uigjennemtreengeligt, snart var mere aabent ofte med ret store vegetationslgse Pletter. De karaktergivende Arter i dette Krat vare Juniperus phoenicea og Pistacia Lentiscus, der begge blive omtrent mandshgje eller noget derover. Juniperus phoenicea er en smuk, oftest pyramideformet Ene af et frisk gullig-gront Ud- seende. Bladene ere smaa, omtrent rudeformede og tiltrykte til Grenene, hvorved disse med Bladene blive omtrent trinde; den voxede temmelig spredt. Hvor Krattet derimod var tæt, næsten uigjennemtrængeligt, skyldtes dette særlig Pistacia Lentiscus, der voxede selskabeligt i store Buskadser (paa Billedet de mørkere, tættere Partier). Det er en aromatisk Busk med glatte glindsende, læderagtige mørkegrønne Blade. Til disse to dominerende Arter slutter sig nu en Del andre, gjennemgaaende lave Buske og Halvbuske. Saaledes de to stive, stikkende Asparagus-Arter, ucutifolius og aphyllus, begge buskagtige med udspærrede, grønne Grene og Gren- torne. Helimium multiflorum, en mindre, graalig Busk med modsatte, oprette Grene og Blade, disse sidste tæt haarede af tiltrykte Stjernehaar. 1) M.Willkomm: Grundzüge der Pflanzenverbreitung auf der iberi- schen Halbinsel. Leipzig 1896. 142 Cistus salviefolius er en anden lille aromatisk Busk, hvis Blade ere foldede, tæt haarede, graa-gronne paa Oversiden, graalige paa Undersiden; hele Planten minder ikke lidt om Lantana involucrata i Crotonkrattene i Vestindien. Ruta chalepensis er en ligeledes aromatisk, mindre Halv- busk med glatte, noget blaaduggede Blade med talrige store Oliekirtler. i Ved sit ejendommelige, hvidlig-grønne laadne Udseende : tiltrækker Thymelea hirsuta sig ens Opmærksomhed; det er en lav lille Busk med laadne Grene og smaa, skælformede, opadrettede, til Grenene trykte Blade, der ere ejendommelig byggede, idet de i Lighed med, hvad der er Tilfældet hos flere andre Thymelæaceer med Hensyn til den anatomiske Orientering ere fuldstændig omvendte 1), dog med Undtagelse af Karstrængene. Bladene ere mørkegrønne, glatte, glind- sende paa Undersiden, der vender udad og tæt hvidfiltede paa den morfologiske Overside, der vender ind mod den ligeledes hvidfiltede Stengel”). 1) Smlen. Figur af den nærstaaende Passerina filiformis i Leunis: Synopsis der Pflanzenkunde, 3die Oplag af Frank, 1ste Del, pag. 195, fig. 95 og G. Haberlandt: Ueber das Assimilations-System i Be- richte der Deutsch. bot. Gesells. 1886. Bind IV, pag. 225, Anm. Tab. X, fig. 17 og 18. I Beiträge zur Kenntnis der Thymelæaceæ und Pennæaceæ omtaler Supprian (Englers Botanische Jahrbücher 18, pag. 309 og 310) flere Thymelæaceer med smaa skel- eller naale- formede Blade, blandt andre ogsaa Thymelea hirsuta; men han har ikke været opmærksom paa den omvendte Bygning af Bladet, eller rettere, han vender op og ned paa det. Han skriver nemlig S. 310 overst: „Von anderen Arten mit Filzbekleidung sind nur noch Thymelea hirsuta Endl. und Pimelea nivea Labill. zu nennen, beide haben ebenfalls nur auf der Unterseite Wollhaare* og S. 315 nederst staar: „Dagegen wurde z.B. bei Passerina filiformis L., deren Blatt- nerven durchaus nicht stark hervortreten, am Bündel ein starker Bastbeleg gefunden, der bis an die Epidermis der Aussen (Ober)- seite reicht.“ Smlgn. hermed Franks og Haberlandts ovenfor nævnte Figurer. En kort Beskrivelse af denne Plante findes, som Professor Warming gjorde mig opmærksom paa, hos T.Caruel, Struttura delle foglie della Passerina hirsuta, hvilken Afhandling jeg dog kun kjender af Referat i Botanische Zeitung 1871, pag. 110. 2 nr 145 Den anatomiske Bygning er folgende: Paa et Tværsnit (Fig. 1 B) ses, at den morfologiske Undersides Overhudsceller have en meget tyk Yderveeg (c. 10 bred), der med Chlorzink- jod viser sig at være stærkt kutikulariseret helt igjennem; endvidere ses Midtlamellen (M.) fortsætte sig som lysere Striber ud i denne. Omtrent to Trediedele af Cellernes Lumen ere paa den indadvendte Side fyldte med Slim‘), (Si Fig. ©). Det resterende egentlige Gellerum (Li Fig. C), der ofte med en Spids rager ned i Slimen, er paa Spiritusmateriale fyldt med et gulligt, kornet Indhold, som er meget rigt paa Garvesyre. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne polygonale (Fig. 1). Spalteaabninger mangle her fuldstændig. Den Fig. 1. Thymelea hirsuta. morfologiske Oversides Celler ere sammenlignede med Under- sidens smaa (se Fig. 13 Hs); de ere tyndvæggede og bere talrige, lange, encellede, eller undertiden 2 cellede Haar, idet der er en lille Basalcelle; disse Haar ere filtede ind i hver- andre og danne, idet de støde op til Stænglens Filtkleedning, et tykt og tæt Dække (se Fig. 1 A). Beskyttede af dette findes talrige Spalteaabninger, der rage betydeligt frem over de omgivende Cellers Niveau (Fig. 1D). De have ret tyde- lige Biceller. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne ogsaa her mangekantede (Fig. 1). Mesofyllet er noget variabelt i sin Bygning; oftest er det dorsiventralt, om end ikke meget ud- 4) Forslimede Vægge i Overhuden optræde hyppig hos Thymelæa- ceerne; se f. Ex. Van “Tieghem: Sur les Thyméliacées et les Pénéa- cées i Annales des sciences naturelles, Vile Série. Botanique, tome 17, S. 224 og videre. 144 præget, med paa Ydersiden 1—3 Lag Palissader, der blive . større og løsere forbundne indad mod Bladets Midte. Her ligge Karstrængene i et Plan; større tykvæggede Tracheider findes ved disse. Endvidere ses her i Midten af Bladet undertiden ret store Lakuner (se Fig. 1 8). Derpaa følger et Svampvæv dannet af rundagtige eller undertiden svagt for- grenede Celler; de øverste Lag Celler nærmest Overhuden ere atter oftest noget langstrakte og mere eller mindre palissadeagtige. Saaledes som Mesofyllet her er beskrevet, | er det hyppigst bygget, men undertiden kan man finde næsten helt isolateralt Mesofyl med lange cylindriske Celler påa begge Sider; kun-ere Cellerne nærmest den mon Underside noget rigere paa Klorofyl. Thymelæa hirsuta’s Bladbygning bringer En il til at tænke paa Lepidophyllum quadrangulare som Goebel omtaler saaledes!) „Die nadelförmigen Blätter von JL. q. liegen mit der Oberseite dem Stamm an. Da die Blätter am Rande und ebenso die Stammoberfläche mit Wollhaaren versehen sind, so sind die Zwischenräume zwischen den Blättern mit Haaren ausgefüttert. Die Unterseite ist die assimilierende, sie besitzt eine dicke Aussenwand der Epider- miszellen, spärliche Spaltöffnungen und Palissadenparenchym, während die Oberseite reichlich Spaltöffnungen trägt, dünn- wandige Epidermiszellen und Schwammparenchym besitzt“. Som man vil se, er her en overordentlig stor Overens- stemmelse og endnu mere slaaende er, som Professor War- ming henledte min Opmeerksomhed paa, Ligheden med Heli- chrysum coralloides, en Plante fra Merlboroughs hede Klipper i Ny Zeeland. L. Diels der omtaler (Side 272) og afbilder (Fig. 6 A og B) den i , Vegetations-Biologie von Neu-Seeland“?) frem- hæver, at det er en extrem Gjennemforelse af Lepidophyllum- Typen, som Goebel omtaler. Bladet er her ligesom hos Thymelea opadrettet og tiltrykt til Stammen og den udad- vendte Underside har en overordentlig tyk Kutikula (14%) men bortset fra, at Thymelea’s Kutikula kun er 104, har maaske Thymelea den mest yderliggaaende xerofile Bygning, idet Cellerne endvidere have forslimede Indervægge og Celleindholdet i Overhudscellerne er meget rigt paa Garve- syre, et Stof der jo findes saa hyppigt hos Xerofyter.*) 1) Goebel: Die Vegetation der venezolanischen Paramos 1 Pflanzen- biologische Schilderungen 2. Del, S. 32. 2) i Englers Botanische Jahrbücher 22. Bind, S. 202. 3) Om Thymelæaceers Anatomi se endvidere: Gilg.: Studien über die Verwandtschaftsverhältnisse der Thymelaeacex und über die ana- tomische Methode i Englers Jahrbücher 18. og Emil Knoblauch: Ökologische Anatomie der Holzpflanzen der südafrikanischen immer- grünen Buschregion. Habilitationsschrift. Tübingen 1896. S. 11 og vid. Lia Endvidere fandtes hist og her store indtil meterhoje Tuer af Juncus acutus med store, i Spidsen stikkende Blade (en Del af disse Tuer ses i Forgrunden af Billedet). Enkelte Exemplarer af Chamerops humilis saas ogsaa. Endelig maa endnu nævnes de urteagtige Planter nemlig en lille tykbladet Crassulacé, en Del Log- og Knoldvæxter, der nu vare i Spiring, enkelte endnu visne Greesser etc. At der sikkert ved en mere grundig Undersggelse vilde kunne findes langt flere Arter end her er nævnt, behøver jeg naturligvis ikke at fremhæve, men jeg tror, at det i hvert Tilfeelde er lykkedes os at finde de mest karakteristiske. Inden jeg forlader Pinieskoven, skal jeg blot med et Par Ord fremhæve alle de xerofile Træk, som udmærke de her voxende Planter. Bladene ere saaledes hos mange Arter smaa, af Naale- eller Lyngtypen, ja nogle Arter ere helt bladløse; hvor vi have større Blade, ere disse læderagtige og "glinsende; hos flere Arter ere Bladene og delvis hele Planten tet haaret eller filtet. En stor Maengde Buske ere aro- matiske. Endelig maa fremhæves, at saa mange Arter ere buskagtige; af de urteagtige Arter er vist langt den over- vejende Mængde Log- og Knoldvæxter, der i den tørre Sommer hvile ved de dybt i Jorden gjemte Stængel- eller Roddele. Efter tilsidst at have taget det paa Tavle 5 gjengivne Fotografi kjorte vi videre. Vi kom snart ud af Skoven, og efter at have passeret et meget primitivt Faergested over en mindre Flod gik Vejen indi vidtstrakte Lagunstrekninger. Disse Laguner ere delvis kunstige, gravede for Saltind- vindingens Skyld og rundt om i Landskabet ses Resultaterne heraf i Form af store hvide Pyramider af Kogsalt. Nu var Jo Regntiden begyndt og der var derfor ret fugtigt overalt og selve Lagunerne vare fyldte med Vand; men Landet, der omgav disse, var bevoxet med en udpræget Halofytvege- tation. Jordbunden var gulgraa af Farve, fedtet og nærmest at sammenligne med vore Marskenge eller f. Ex. de vest- Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 10 146 indiske Saltponds og Vegetationen derfor af en lignende Sammensætning. Plantedækket, der i Almindelighed var ret tæt, saaledes at Jordbunden kun hist og her skinnede igjennem, var omtrent '/2 Meter i Højde, dets Farve varierende fra frisk- grønt til en smudsig rød Tone, idet flere af de dominerende Arter ofte vare rødfarvede paa store Strækninger. Den almindeligste og mest toneangivende Art er Sali- cornia fruticosa. Det er en kjødet, saftig Plante med trinde, oprette Grene, hvis Sidegrene atter voxe opad under spidse Vinkler. Af Farve er den i Almindelighed friskgrøn, men hyppig var den ogsaa stærkt rødfarvet (næsten kar- moisinrød) og gav derved hele Strækninger en stærk rød Farvetone. | Sueda fruticosa er en ligeledes almindelig optreedende Art; det er en lille Halvbusk med smaa trinde, linieformede, bløde, mere eller mindre friskgranne Blade, dog hyppig lige- som hos Arthrocnemum stærkt rodfarvede. | Limoniastrum monopetalum er en graalig, henved meter- høj Busk med violette Blomster og med linieformet-spatel- formede stejlt opadrettede Blade; den er ligeledes hyppig og karaktergivende. En Gren er afbildet hos Willkomm lL. c. S. 265. Endvidere fandtes Obione portulacoides med graa, lancet- formede Blade; den er forvedet i de basale Dele af Stænglen, hvad der ogsaa gjælder Chenopodina maritima. Ret hyppig er Statice ferulacea, en lille Halvbusk med oprette Grene og Sidegrene, der bære smaa hindeagtige Blade. En anden ret almindelig Art er St. lychnidifolia med glatte, spatelformede i en traadformet Spids endende, blaaduggede Blade, en tredie Statice sp. havde større og stærkt blaaduggede Blade. Endelig fandtes Frankenia levis, en lille, lav Halvbusk med naale- formede grønne Blade, dog ofte med rødligt Anstrog, og en Spergularia, antagelig fimbriata, men paa Grund af manglende Frø umulig at bestemme med Sikkerhed; den er friskgron, urteagtig og nedliggende. De her nævnte Arter vare, hvad vi saaledes i Hast fik 147 samlet; men de ere i hvert Tilfælde de mest fremherskende og dem, der gav Landskabet Karakter, forøvrigt kan hen- vises til Willkomm’s Liste I. c. Side 265. Nu gjaldt det om at komme til Chamærops-Heder. Ved Hjælp af et afskaaret Palmeblad og ved flere Gange at gjen- tage Ordet Palme forstod endelig vor Kusk, hvad vi mente. Vi kjorte nu vel omtrent 1/2 Mils Vej ad Puerto Real til, forst gjennem udstrakte Laguner med den samme Vegetation som ovenfor beskrevet; derpaa heevede Landet sig lidt efter lidt, der begyndte at vise sig enkelte Viftepalmer, disse bleve tættere og tættere, dog langt fra dannende saa tætte Be- voxninger som dem, vi Dagen i Forvejen havde set fra Jern- banen, hvor Chamerops humilis næsten var eneherskende paa vide Strekninger. Da det imidlertid allerede var blevet hen paa Eftermiddagen og der i den nermeste Omegn ikke syntes at kunne findes nogen bedre Lokalitet, besluttede vi os til at standse her. Tavle6 giver en Forestilling om Land- skabets Udseende. Alle de mørke Tuer ere Chamerops humilis (paa den store Tue i Forgrunden tilhojre ses tydelig det vifteformede Blad) og selv om Palmerne altsaa her stod noget mere spredt, mener jeg dog, at man er berettiget til at kalde dette Landskab for Chamerops-Hede. Efter al Rimelighed har her en Gang voxet Pinieskov, herpaa tyde … de endnu spredt forekommende Pinier, men Skoven er hen- synslgst ryddet og Dvergpalmen har i Lighed med Lyngen hos os nu erobret Terrain; uvilkaarligt kommer man til at sammenligne Landskabet her med gamle Græsmarker i Jylland, der springe i Lyng. Palmernes Højde var circa 1/2— */4 Meter. De havde aldrig synlig Stamme, denne laa dybt nede i Jorden, og fra den udgik talrige Sideskud, hvorved den tueformede Voxemaade fremkom. Vi forsøgte at grave en Palme op ved Hjælp af en mindre Spade, men trods meget Slid lykkedes det ikke i den haarde lerede Jord, hvoraf Jordbunden bestod. Til Palmernes opadrettede Blade og Stilke slyngede sig 10* 148 hyppig Smilax aspera med spyddannede, glatte, glinsende, mørkegrønne, læderagtige Blade; hele Planten: bærer talrige, spidse Torne. Nogle mindre Buske fandtes hist og her, saaledes Quer- cus coccifera, omtrent alenhøj med smaa, ilexagtige, glatte, glinsende, læderagtige, mørkegrønne Blade; Bhamnus. oleo- ides, en lille Busk med Grentorne og glatte, mørkegrønne, paa Oversiden glinsende Blade, der ere aflange, omvendt . ægformede. Endvidere Daphne Gnidiana med Sidegrenene samlede i den øverste Del af Hovedgrenen, Bladene linie- lancetformede, mørkegrønne. Retama monosperma, en gyvel- lignende Busk, hvis unge Skud og Blade vare silkehaarede; den forekom ogsaa i Pinieskov. Polygonum equisetiforme er en opret Halvbusk med rislignende Skud, den ligner iøvrigt P. aviculare; den har kun faa og smaa linie-lancetformede Lovblade. Mindre hyppig var Salsola vermiculata, en lille, lav Busk med opadrettede, strittende Grene og de assimilerende naaleformede Blade samlede i smaa Nøgler. Flere af Buskene fra Pinieskoven fandtes ogsaa her, f. Ex. Thymelea hirsuta, Asparagus-Arterne etc. En gulblomstret Carlina racemosa med stive, stikkende Blade fandtes hist og her. Sjeelden var Salsola Kali. Den lave urteagtige Vegetation mellem Palmerne og de ovennævnte forgvrigt forholdsvis lidet fremtrædende Smaa- buske gjorde endnu nærmest et vissent og afsvedet Indtryk; men Regntiden havde jo aflost den hede, torre Sommertid og overalt saas Spirer af Gresser, Log- og Knoldvæxter at myldre frem og gav i det Hele Landskabet Foraarskarakter. Enkelte Arter vare endog allerede i Blomst. Saaledes den i Sydeuropa saa almindelige Aracé Arisarum vulgare med det smukke sortblaa Hylsterblad; endvidere en smuk gulblomstret Ranunkel, R. bullatus med rosetstillede, savtakkede, laadne Blade og knoldformede Birgdder; de gvrige urteagtige Planter vare endnu for unge til at kunne bestemmes. Neermere an- gaaende disse Palmeheder se Willkomm 1. c. pag. 274. > TER 149 Det var imidlertid blevet ret sent, og vi besluttede os derfor til at tage tilbage til Puerto St. Maria, hvorfra vi atter med Banen vendte hjem til Cadiz og ,Fyen“. Det havde været Meningen, at vi skulde været afsejlede den neste Dag. Men det blev Storm med svere Byger og Vinden lige imod vor Kurs, der gik til Madeira, og vi bleve derfor ganske rolig liggende. Paa den ovennævnte smalle Landtange mellem Atlanter- havet og Bugten, ved hvilken Cadiz ligger, havde vi fra Jærnbanen Dagen i Forvejen set, at der var Klitter, og da vi her under fremmede Himmelstrgg havde megen Lyst til at sammenligne disses Vegetation med den, vi kjendte fra vore hjemlige Kyster, besluttede vi (Student O. Paulsen var endvidere med her) trods det slette Vejr at tage derud. Landtangen var paa det Sted, vi besggte, temmelig smal, kun nogle faa Hundrede Alen bred og Klitterne, der bestode af fint Kvartssand, temmelig lave. Ligesom paa vore Klitter var Vegetationen her ret spredt og havde i det Hele taget ved en ganske flygtig Betragtning et lignende Fysiognomi; men saa man nærmere til, var der navnlig i Henseende til de optrædende Arter ikke ringe Forskjel. Vel fandtes enkelte danske Arter her, saaledes Cakile maritima (vi saa kun unge Planter) og Plantago Coronopus, men fremmede Arter vare langt i Majoritet. En Plante, der forst og fremmest tildrog sig vor Opmærksomhed, var Kuphorbia Paralias, en Art, der allerede forekommer ved Belgiens Kyster og derfra sydpaa er almindelig. Den har lange, underjordiske Udlobere, fra hvilke med Mellemrum de overjordiske, blaagronne, busk- agtige Assimilationsskud udgaa; almindelig var endvidere en anden Vortemælk, E.terracina L. var. retusa, ligeledes med blaaduggede Blade og underjordiske Udlobere. Macrochloa tenacissima (,Esparto fino") erstattede her vor Psamma arenaria og lignede i det Hele taget denne i Veext og Udseende. Af Gramineer fandtes endvidere Cynodon Dactylon, ligeledes blaagraa og med underjordiske Udlgbere. 150 Meget almindelig, ofte selskabelig, voxede Pancratium — maritimum, med ret store, brede, mørkegrønne, blaaduggede Blade; den havde nu modne Kapsler. Halvbuskagtig med graalige Blade var Atriplea Halimus') og det samme gjælder Cruciferen Malcolmia littorea var. Broussonetii, hvis elliptiske, bugtet tandede Blade ligeledes vare graalige af et tæt Dække af Stjernehaar. Hist og her fandtes Lycium sp., en tornet Busk med | glatte, grønne, spatelformede Blade. Af urteagtige Planter fandtes foruden de ovennævnte Silene niceensis med friskgrønne Blade. Hele Planten er beklædt med lange klæbrige Haar. Endvidere Medicago striata, med nedliggende Grene; de smaa hjerteformede Smaablade ere savtakkede og tiltrykt haarede. Endelig fandtes Orlaya maritima med rosetstillede, kort og tæt haarede Blade, samt Rosetter af en Boraginé og en Rumex. Et heftigt Tordenvejr var imidlertid brudt løs og vi vendte derfor hurtigst mulig tilbage til „Fyen“, hvor vi an- kom fuldstændig gjennemblødte. Til Hr. Professor Lange, der beredvillig har bestemt de hjembragte tørrede Planter, bringer jeg herved min bedste Tak. 1) cfr. Volkens: Die Flora der ægyptisch-arabischen Wiiste, pag. 138, tab. XI. 151 Nogle Bemerkninger i Anledning af Hr. Professor Joh. Langes Endnu en Gang Primula veris. (Bot. Tidsskrift 20. Bd. p. 390). Af O. Gelert. Hensigten med mine, som jeg tænkte mig, ret uskyldige Bemærkninger om Bastarderne af Primula-Arterne af Gruppen Vernales Pax i Bot. Tidsskr. 20. Bd. p. 140 var udelukkende at bidrage til en rigtigere Forstaaelse af nogle Former, der i vor Flora hidtil have været betegnede som tvivlsomme. Jeg henviste derfor kun til Professor Langes Haandbog i den danske Flora, dels fordi det dog er den Bog, vi alle have nærmest ved Haanden, dels fordi det, hvorpaa jeg vilde hen- … lede Opmærksomheden, behandles væsentlig ens i Haand- bogen og i Professorens Afhandling i Bot. Tidsskr. 14. Bd. p: 147, som selvfølgelig er mig velbekjendt. Jeg skal endnu engang fremhæve, hvad jeg ønskede at gjøre opmærksom paa: At „Primula unicolor“ fra Sjælland er P. officinalis med monstrøst udviklet Krone. . At „P.unicolor“ fra Bornholm er en kraftig P. officinalis. At „P.unicolor“ fra de andre i Haandbogen nævnte Voxesteder er P. elatior x officinalis. At P. acaulis x elatior er hyppigere, end i Haand- bogen nævnt, men som Herharierne udvise forvexlet med P. acaulis x officinalis og P. acaulis v. caulescens og 152 At det ikke er lykkedes mig at finde virkelig P. acaulis | v. caulescens 1 Naturen eller i Herbarierne, ,hvorfor jeg er begyndt at tvivle om dens Existents“. Jeg finder ikke, at Hr. Professor Lange har afkreeftet disse mine Paastande. Professoren indrømmer, at der under P. unicolor i Haandbogen er indbefattet forskjellige Planter, men giver ikke nogen Forklaring paa, hvorfor Kronen paa Planten fra Borreby (efter Samlerens Bemærkning paa Eti- _ ketten) er blivende og efter Tørring viser sig læderagtig og med ophøjede Nerver; desuden kan jeg tilføje, at Kronens Krave er ligesaa tæt haaret baade paa den udvendige og indvendige Side som Bægret, at Støvdragerne kun i. Kron- rørets nedre Del ere sammenvoxne med dette, saaledes at Støvtraadene i deres halve Længde ere frie, og at Griflen er kort og tæthaaret. I Botaniska Notiser for 1885 p. 124 omtaler Ljungstrom en lignende Form af P. elatior, han siger, at dens Kroner „voro af en något gröngul fårgton och hade krenulerade, men ej urnupna kronflikar“. Planten fra Borre- by har ligeledes grøngule Kroner (ifølge Afbildningen i Flora Danica) og Kronfligene ere krenulerede, dog er Griflen ikke „vergrünt“, saaledes som paa den svenske Plante. Til Støtte for min Paastand om Planten fra Bornholm skal jeg henlede Opmærksomheden paa, at Finderen, Berg- stedt, i sin Bornholms Flora p.176 omtaler den som en storblomstret Form af P. officinalis, og bemærke, at Hr. Dr. Neuman i Ystad, der i de sidste Aar gjentagne Gange har besøgt Bornholm og der eftersøgt „P. unicolor“, har meddelt mig, at han er kommen til samme Resultat. Exemplaret af „P. unicolor“ fra Bornholm, samlet af Bergstedt, i Professor Langes Her- barium er longistylt og Kronens Krave er bredt ud, formodentlig for at vise dens Storrelset). . 1) Med Hensyn til Kronens Form hos P. officinalis skal jeg bemerke, at den normalt kan vere meget forskjellig, eftersom Blomsten er brevistyl eller longistyl. I første Tilfælde ligger Kronrgrets Ud- 153 Hermed mener jeg, at de principielle Grunde, Professoren anfører mod Antagelsen af P. unicolor som Bastard af P. elatior og P. officinalis (Mangelen eller Sjeldenheden af P. elatior paa Bornholm og i. Sydvestsjælland) ere bortfaldne, saaledes at intet er til Hinder for, at de paa andre Steder fundne og herhen forte Former, der ere fundne i Selskab med begge de formodede Stamplanter, kunne veere Hybrider af P. elatior og P. officinalis. I Haandbogen omtales endnn to Former, der skulle være identiske med P. unicolor Nolte, nemlig P. elatior v. decipiens Sonder og P. elatior v. macro- carpa Personnat; disse skulle begge forekomme 1 Egne, hvor P. officinalis mangler. For Fuldstændigheds Skyld skal jeg tillade mig at referere, at Krause 1 Prahls Flora') vel angiver, at P. officinalis ikke forekommer vild 1 Omegnen af Ham- borg, men dog bemeerker, at den der forekommer forvildet fra Haver, og at han anseer Sonders Plante, der voxede i Udkanten af en Park, for en Bastard af en dyrket P. offici- nalis og en vild P. elatior, samt at Pax?) i sin Monografi over Primula anseer Personnats Plante for selve P. officinalis. Med Hr. Prof. Lange er jeg enig i, at Navnet P. unicolor ber forkastes, men af andre Grunde. Vel er dette Navn ud- givet uden Beskrivelse, men dog paa trykt Etikette i en Ex- siccatsamling, der har veeret at faa tilkjobs. Paa Etiketten er desuden angivet, at Navnet skal betegne en P. elatior >< offici- nalis og det kan vel for en Bastard vere Beskrivelse nok °). Men vil man betegne Bastarder paa samme Maade som Arter, maa man for Bastarden P. elatior x officinalis vælge Navnet P. media Peterm., der er ældre end Navnet P. unicolor Nolte. kj videlse i Svælget, og Kraven bliver mindre og mere hul, i andet Tilfælde er Kronrøret udvidet omtrent paa Midten, snører sig der- paa atter ind, og Kraven bliver større og mindre hul (Se Fig.). 1) P. Prahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein etc. *) Englers bot. Jahrb. Bd. X. | 3) Af det velbevarede Exemplar af Noltes P. unicolor i Hansens Her- barium Nr. 1159, som jeg er i Besiddelse af, finder jeg som omtalt ingen Grund til at tvivle om, at Nolte“har havt Ret i at betragte | 154. Dette sidste har forøvrigt givet Anledning til megen Misfor- staaelse, idet man har ment, at P. wnicolor maatte have ens- farvet Krone, skjønt man af en Bastard mellem P. elatior og P. officinalis dog maatte vente, at den idetmindste havde mørkere farvet Svælg. Det er saaledes ganske morsomt at se, at en finsk Botaniker, M. Brenner, anfører !) de selvsamme Grunde som Professor Lange (om Mangelen af P. elatior paa Bornholm og i Sydvestsjælland) citerende baade Beskrivelserne af P. elatior v. macrocarpa Personnat, og af P. Tommasini Fl. D., samt Langes Haandbog og Afhandling i Bot. Tidsskr. 14. Bd. som Bevis for, at P. unicolor Nolte skulde være en Form af P. officinalis, som mangler de orangerøde Pletter i Svælget. En saadan Form er ogsaa funden her i Landet. Den hyppigere Forekomst af P. acaulis x elatior støtter jeg paa Exemplarer i Botanisk Museums Herbarium fra Aabenraa (Bahnson), „Dania“ (Hornemann) begge under Navn af P. variabilis, Angel (Vaupell) under Navn af P. acaulis v. caulescens; 1 Prof. Langes Herbarium: Kallund- borg (Baagge), Quern i Angel (G. Jensen); 1 Dr. Rostrups Herbarium: Tidseltholt, Vejstrup Egeskov og Klingstrup paa Fyn (Rostrup) alle under Navn af P. variabilis, 1 Hansens Herbarium „Nr. 221 P. acaulis v. caulescens*, i mit eget Her- barium har jeg den fra Haslund Krat v. Randers (J. Hartz) og fra Klokkedalen ved Horsens (samlet af mig selv). Naar jeg i disse Herbarier ikke har fundet nogen virke- lig caulescens-Form af P. acaulis og heller ikke selv har sin Plante som en Bastard af P. elatior og P. officinalis. Krause, der, som jeg ligeledes har omtalt, er af den Mening, at Noltes Plante er en Bastard af P. acaulis og P. officinalis, og som siger, at han er kommen til dette Resultat ved Besøg paa det oprindelige Voxested for Noltes Plante, gjentager i et Referat af mine ,Be- mærkninger“ i Beihefte zum Bot. Centralbl. Bd. 6 Hft.5 denne sin Anskuelse og tilfojer, at Noltes Plante kun afviger fra P. officinalis ved blegere og næsten lugtlos Krone uden Svelgpletter. Interessant kunde det vere at faa at vide, hvorfor han netop anseer. disse Egenskaber for en Arv fra P. acaulıs. 1) Meddel. af Societas pro Fauna et Flora fennica 14, 1886. aie aah al eee a a a ER (os u ET RE ee TERRE HO 155 kunnet finde nogen saadan Form i levende Tilstand, har jeg vel tilstrækkelig Grund til at tvivle om dens Existents, for- neegtet dens Existents har jeg ikke. | Med Hensyn til de to sidste Punkter befinder jeg mig i Overensstemmelse med Krause i Prahls Flora, der om P. acaulis > elatior skriver: „Häufig soweit die Eltern vor- kommen“, og som udelukker ,P. acaulis v. caulescens“ af P. acaulis, men citerer den baade under P. acaulis x elatior og P. acaulis x officinalis. Hr. Professor Lange bebrejder mig, at jeg ved min Om- tale af P. variabilis (P. acaulis x officinalis autt. plur.) ikke nævner eller imgdegaar hans modsatte Tydning af denne Form. Hertil skal jeg bemaerke, at Professoren dog ikke be- nægter Hybridens Existents og til en Droftelse af Sporgs- maalet, om der foruden Hybriden forekommer en virkelig Art, som ikke er af hybrid Oprindelse, men dog i Karak- tererne svarer til denne (og er lige saa formrig som denne 2), folte jeg mig ikke kaldet. Naar Hr. Dr. Rostrup ifølge Referatet af Mødet den 922. Febr. 1896!) paa dette skal have udtalt, at han ansaa P. variabilis for en god Art, da stemmer dette ikke med hans Flora, i hvis sidste Udgave (1896) han kun nævner og be- skriver de tre uomstridte gode Arter og i en Anmeerkning tilføjer: ,Hvor de tre sidste Arter optræde i Selskab, findes i Reglen en Mengde Bastardformer, som danne allehaande Overgange mellem dem“. Med Hr. Professor Lange imodeseer jeg med stor Inter- esse Hr. Gartner Bruns Hybridisationsforsgg, mulig kunde Hr. B. ogsaa udstrække sine Forsøg til Haveformerne At tyde alle disse Former som Former af P. variabilis eller P. acaulis x officinalis gaar sikkert ikke an. Der er af og til i det Frie fundet Primula-Former med stærkt farvede Kroner; det kunde vere rimeligt at antage disse for Ba- 1) som jeg var forhindret i at oververe. 156 starder af Haveformer og vilde Arter. Dr. Focke har i Abh. naturw. Vereins Bremen, 9. Bd. p. 77 omtalt en saadan Form, som han ansaa for en Bastard af P. acaulis og en Haveform. For Benyttelse af de under Botanisk Haves Varetægt staaende Herbarier tillader jeg mig at udtale min erbgdige Tak til Direktionen. Beretning om en Rejse til Færøerne i 1896. Af C. Jensen. Etter Opfordring fra Bestyrelsen for botanisk Rejsefond afrejste Cand. mag. F. Børgesen og Forf. i Foraaret 1896 til Færøerne for henholdsvis at undersøge disse Øers Alge- og Mosvegetation. Da Krydseren ,Ingolf*, Dybhavsexpedi- tionens Fartøj, netop i Begyndelsen af Maj skulde anløbe Færøerne, lykkedes det os, ved velvillig Imødekommenhed af Chefen, Kommandør Wandel, at faa Tilladelse til at rejse med Skibet og derved komme 8 Dage tidligere derop. Den ide Maj, tidlig om Morgenen, løb „Ingolf“ ind i Trangisvaag- fjorden, og snart efter gik vi i Land ved Tveraa. Tveraa er en temmelig ny Bygd, opstaaet i Frodebø- Hauge og af ret stor Udstrækning, især indad Fjorden, hvor den tilsidst grænser op til Trangisvaag Bø. Dens Indmark er ikke saa gjennemkultiveret som Bøerne i Almindelighed, mange Steder endnu sumpet og fuld af Mos og Planter fra Haugen, saasom Orchis maculata, Polygala depressum, Poten- tilla Tormentilla og Narthecium, af Mosser: Catharinea undu- lata, Astrophyllum hornum, Thyidium tamariscifolium, Hyp- num rutabulum, Polytrichum commune, Lophocolea bidentata, Hylocomium squarrosum og den næsten overalt her paa dyrket Jord forekommende Hypnum Stockesii. Udenfor Sten- gjærdet, som altid danner Skjellet mellem Ind- og Udmark, 158 skraaner Haugen op mod den stejle Hammer, ovenfor hvilken Fjeldet heever sig til en Hojde af c. 500 Meter. I Haugen, tæt bag Indmarken, eller omtrent midt imellem Fjorden og Fjeldet, strækker sig, med næsten ligestore Mellem- rum, en Række Højder, der falde stejlt af ud mod Fjorden og fremvise de sædvanlige lodrette Basaltsøjler. De maa opfattes som en kun stykkevis dannet Hammer, et Fænomen som paa ingen Maade er sjeldent paa Færøerne, men sjeldent | saa karakteristisk udviklet som ved Tveraa. Ovenfor disse Hammerstykker er Terrænet sumpet og fuldt af Tørvejord og derfor Gjenstand for udstrakt Torveskering. I øvrigt er Haugen her, som overalt paa Færøerne, gjennemfuret af større og mindre Vandløb, med deres sædvanlige Vegetation af Potamogeton polygonifolius, Montia rivularis, Anisothecium squarrosum, Martinellia undulata, Pellia o.m.a. Paa om- talte Hammerstykkers Basaltklipper voxede Rhodiola, Luzula maxima, Cystopteris fragilis, Blechnum, Lastræa Filix mas o.a., derimod, paa Grund af deres sydlige Exposition og deraf folgende Torhed, ikke meget Mos. I Selskab med Videnskabsmeendene fra „Ingolf“ foretoges om Eftermiddagen en Exkursion til Kvanhaugen, en dyb Indsænkning i Nord- siden af Fjeldet, N.V. for Tveraa. Vejen forer gjennem Ind- marken til Trangisvaag Bø og derfra op over Fjeldet til Dalen, som indadtil begreenses af en stejl, flere Steder lodret : Hammer. I Bunden af Dalen, som er hævet en 30 M. o.H., findes en lille So med Afløb over Klipperne ned til Stranden. Ned i Dalen kom jeg gjennem en stejl Kloft, hvor der paa Jord i Klipperevnerne bl. a. fandtes smaa, fruktificerende Kolonier af Anthelia nivalis. Den stejle Hammer ind mod Dalen var fugtig af nedlobende Vand og husede mange Mosser, f. Ex. Lejeunea cavifolia, Radula Lindbergii, Plagio- chila asplenioides, Plagiobryum Zierü, Pohlia eruda, Leersia ciliata, Anoectangium Mougeotii og lapponicum. Skraaningen fra Hammeren ned mod Sgen var tet bevoxet med Græs og Mos, hvoriblandt Hylocomier og Isothecium tenuinerve. Hr. Ostenfeld-Hansen, som var længere nede i Dalen, navnlig ved Aflobet fra Søen, bragte mig et Par Mos- prøver, hvoraf den ene indeholdt Saccogyna viticulosa og Blepharostoma trichophyllum, den anden Chomocarpon commu- tatus. Paa Hen- og Hjemturen over Fjeldet saaes folgende almindelige Mosser: Frullania Tamarisci, Martinellia gracilis, Diplophyllum albicans, Nardia scalaris, Grimmia hypnoides, Ctenidium molluscum, Stereodon cupressiformis var. erice- torum, Polytrichum alpinum og subrotundum, Breutelia, Webera sessilis, Amblystegium uncinatum, flere Hylocomier, Isothecium tenuinerve og Sphagnum subnitens. Vegetationen var iøvrigt meget blandet, dels Lyng- dels Greesmark, afbrudt af smaa Kjærstrækninger. Ved og i Vandlobene voxede store Tuer af Chiloscyphus polyanthos, Martinellia undulata, Pellia Neesiana, Astrophyllum punctatum, Philonotis fontana, Bryum ventricosum var., Amblystegium giganteum og Hyp- num rivulare, særlig iøjnefaldende vare de prægtige, store, friskgronne Tuer af Anisothecium squarrosum, med deres skjere, grønne Stængler og smukt tilbagebojede Blade. Paa Sten 1 Vandlobene saaes Masser af Hypnum rusciforme og Jungermannia cordifolia (ce. fr.). Fanerogamvegetationen var endnu meget tilbage. Polygala depressum, Viola palustris og Viola Riviniana vare begyndte at biomstre og i en fugtig Kloft paa Sydsiden af Fjeldet stod Cochlearia officinalis i fuldt Flor. I Boen var Caltha palustris begyndt at vise sine gule Blomster og talrige kraftige Exemplarer af Cardamine silvatica pyntede i Vejgroften. En Del Fluer sværmede om- kring Blomsterne og sade paa dem, hist og her var en Smelder krgben op paa et Græsstraa og sad og solede sig i det smukke Foraarsvejr. Neeste Dag (d. 8de Maj) anvendtes til en Exkursion til Famien paa Vestkysten af Suderg. Kl. 8 Morgen afhentedes Børgesen og jeg af Ostenfeld-Hansen i „Ingolf“s Dampbarkas, som derpaa gik tvers over Fjorden og ind til Ordevig, hvor vi gik i Land. Efterat vi en kort Tid havde 160 beundret den pregtige Algevegetation paa Kystklipperne, gik vi Syd paa op gjennem Dalen til Skardet, ad Vardevejen fra Ordevig til Famien. Størstedelen af Dalen var kjæragtig, med Eriophorum angustifolium, Juncus squarrosus, Carex-Arter, Sphagnum, Amblystegium intermedium, revolvens og sarmen- tosum, Campylopus atrovirens og Schwartzii, Diplophyllum | albicans og hist og her Puder af Ayocomium flagellare. Paa mindre vaade Steder voxede Lyng og Revling, ofte blandet. med Gres og Halvgres og store Pletter af Plagiothecium | undulatum og Hylocomier. Oppe paa Skardet (c. 300 M. o. H.) var Bunden for Storstedelen deekket af Hylocomier og noget Grimmia hypnoides, Isothecium tenuinerve, Frullania Tama- risci og Gres. Fanerogamvegetationen var knap begyndt at vaagne efter Vinterhvilen. Dalen V. for Skardet var dyb, med et Par Smaasger i Bunden. Ligeoverfor os knejste den skarpe, takkede Kam af Sudergens hgjeste Fjelde og V. paa saaes Atlanterhavet over et tykt Lag Taage, som strakte sig langt ud over Havet og skjulte Bygden og en Del af Dal- bunden. Vejret var varmt og foraarsagtigt, Solen bagte paa Sydskraaningen af Fjeldet, hvor vi nu stege ned i vestlig Retning. De visne Planterester fra ifjor vare knastørre og selv Hylocomierne vare noget sammenskrumpede. Kun Bunden var overalt vaad af det fra Fjeldet nedsivende Vand, som efterhaanden samlede sig til smaa Vandløb eller kilde- agtigt vældede ud i det varme Solskinsvejr, omgivet eller opfyldt af en prægtig Vegetation af Philonotis fontana og den kraftige røde Varietet af Bryum ventricosum; hvor der var Sten, vare disse gjerne dækkede af tykke Puder af rigt fruktificerende Jungermannia cordifolia. Jeg gik ned til en Sø N. for Famien, vel en 100 M. 0.H. Paa Ostsiden var Bredden opfyldt med lose Klippeblokke, delvis dækkede af store Mospuder, hvoriblandt Dorcadion rupestre, flere Grim- mier, men iser Hypnum sericeum, H. pseudoplumosum og Isothecium myosuroides. I Lyngheden, som opfyldte Terrænet langs Ostsiden af Søen, voxede en usædvanlig kraftig Form ae Lt a TEE ee 161 af Webera sessilis, og de smaa Vandlob vare fyldte med Amblystegium intermedium, revolvens og tykke rødbrune A. scorpioides. Børgesen og Ostenfeld-Hansen vare imidlertid gaaede ud paa Strandklipperne ved Famien, hvor Havalgevegetationen var rig og interessant. Her ude paa Klipperne fandtes ogsaa enkelte Mosser, saaledes i Meengde i Revnerne Grimmia maritima og Weissia phyllantha, hvilke to Arter for øvrigt ere en fast Bestanddel af Færøernes Strandklippe-Vegetation. Fra Famien gik vi alle 3 til den af mig nylig forladte Sø og derfra op gjennem den svagt skraanende, af talrige Vandløb dybt furede Dalbund. Vege- tationen var her, som næsten overalt paa den Slags Loka- liteter, kjæragtig, med meget Carex og Eriophorum angusti- folium. I Hovedvandløbet saavel som ved Søbredden voxede Fontinalis antipyretica i stor Mængde i forskjellige Former. Paa Skardet N.@. for Søen ved Vardevejen til Trangisvaag, ec. 300 M. 0. H., fandtes en flad, gruset og vaad Strækning, som syntes at have været dækket af Vand indtil for kort siden. Nu var den fuld af de smaa rødlige Koenigia-Kim- planter. S.- og V.-Siden var omgivet af Sphagnum-Vege- tation, med enkelte Carices. Omgivelserne vare temmelig øde Klippeformationer. Paa Nedvejen gjennem Dalen til Ordevig fandt jeg i en Højde af c. 250 M. den ejendommelige, lysegrønne, storbladede Pterygophyllum lucens og tæt ved Anthelia julacea. Paa Elvbredden gjennem denne Dal, helt nede ved Ørdevig, voxede Salix phylicifolia i stor Mængde, men kun 1 Alen høj og noget forkrøblet. Alle Individer vare 2. Efter Landt skal den være plantet der ved Suve- rænitetens Begyndelse!) og altsaa have voxet der i over 200 Aar. Fra Ørdevig lode vi os ro tilbage til Tveraa. Den 10de Maj skulde Børgesen over til Sydsiden af Fjorden, under Ørnefjeld, for at skrabe, hvorfor jeg be- sluttede at følge med for at bestige Fjeldet. Paa Klipper 1) E. Rostrup: Færøernes Flora, Bot. Tidsskr. 4, p. 57. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 11 162 og Jord ved Stranden fandtes en ret artsrig Mosvegetatlon. Særlig iøjnefaldende vare Anthelia julacea og Fissidens osmundioides. Nardia obovata var hyppig og fuld af Frugter. Paa de fugtige Basaltklipper af en Hammer, c.60M. oppe, voxede store Puder af Hypnum Stockesii, Porotrichum alope- curum, Plagiothecium silvaticum, Radula, Metzgeria furcata, Thyidium tamariscifolium o. fl. Paa den næste Hammer, c. 320 M., havde Mosvegetationen en ganske anden Karakter. Her vare de skraa eller vandrette Klippehylder deekkede af | et tykt Lag Grimmia hypnoides, flere Steder gjennemveevet med Frullania Tamarisct, Mastigophora Woodsu, Bazania triangularis, Nardia Carringtoni eller Martinellia. gracilis. Mellem Hamrene var Bunden vaad og Vegetationen kjeer- agtig, med Gramineer, Carices og Eriophorum. Ovenfor sidstnevnte Hammer skraanede Fjeldet kun svagt opad og var over store Strækninger dækket af et tæt Mostæppe af Grimmia hypnoides, Hylocomier, Isothecium tenuinerve, Breu- telia, Polytrichum pilosum og alpinum, Stereodon cupressi- forms var. ericetorum samt pletvis Plagiothecium undulatum og Hypnum purum. Kun faa Lichener fandtes mellem Mosset,. derimod paa Sten og fremspringende Klipper, i Selskab med Andrewa petrophila, Grimmia fascicularis o. fl. Arter. Fanerogam- vegetationen bestod hovedsagelig af Carices og Gramineer og store Tuer af Silene acaulis i Knop. Paa fugtige Steder var Sphagnum subnitens almindelig. Fra denne c. 350 M. o. H. liggende Hojslette hæver @rnefjeldet sig endnu en halvandet Hundrede Meter højere op, og for at komme derop maatte jeg forst passere en mosklædt Lavning, hvor jeg i det tætte Mosdeekke opdagede den i den arktiske Zone og i Alpernes alpine Region meget udbredte Sphaerocephalus turgidus. Højden o. H. var her c. 300 M. og i denne Højde traf jeg den paa flere af Feergernes Fjelde, dog altid sparsom, lav og steril. @.- og S.-Skraaningen, som forte op til Toppen af Ornefjeld, var i Begyndelsen Græsmark, stærkt blandet 163 — med Mos — jeg fandt her en enkelt lille Tue af Campylopus Schimperi —, ner Toppen gruset Fjeldmark, næsten uden Vegetation og paa Toppen Grimmia-Hede. Det var her som overalt paa Færøerne Grimmia hypnoides, som beherskede Vegetationen, blandet med Grimmia ericoides, Polytrichum alpinum, nogle Hylocomier o. fl. a. Paa selve de frem- springende Topklipper bredte sig Amblystegium uncinatum var. orthothecioides og Antitrichia curtipendula. Den sidste er en udpræget xerofil Mos og synes paa Færøerne at fore- trække de højeste Fjeldtoppes fremspringende Partier. Enkelte Steder har jeg truffet den længere nede, paa exponerede Klipper og Blokke mod Syd, eller hvor Vandet ikke kunde løbe ned paa den, dog overalt kun steril"). Paa Klipper paa Sydsiden af Toppen var Grimmia apocarpa almindelig og naturligvis ogsaa den allestedsnærværende Andreæa petro- phila. Udsigten fra Toppen var ret storartet. Syd paa saa man de skarpe Kamme af Suderøens højeste Fjelde og mod N. hævede begge Dimonerne sig op over Fjeldene ved Tveraa. I det Fjerne gjnedes Skug og Sandø og yderst i V. Myggenes, hvorimod de andre Wer smeltede sammen til en gulgraa Masse med enkelte snekledte Toppe lengst mod N. De nederste 200 M. af Øerne vare, saa langt jeg kunde se, skjulte af Taagen, og dybt nede skimtedes Trangisvaag- fjorden gjennem et let Taageslor, som var trængt ind igjennem Dalen Vest fra. Jeg steg ned paa Nordsiden af Fjældet, gjennem en stejl Kloft og ad en ligesaa stejl Skraaning af lost Basaltgrus med meget fattig Vegetation, hvor en enlig Cochlearia arctica blomstrede og var det eneste oplivende 1) Naar Simmons, i Botan. Notiser 1897, p. 71, skriver, at Antitrichia curtipendula „är en af de vanligaste arterne i „haugens“ lägre del“, maa der vistnok foreligge en Forvexling. Jeg har ialt samlet eller noteret den fra 8 Lokaliteter, hvoraf de 5 ere Fjeldtoppe eller Kamme, de 2 i c. 300 M. Hojde o. H. og den ene ner Kysten, nemlig Klipperne langs Stien mellem Ejde-Kirken og Molen paa Osterg. Jeg kan ikke tro, at en saa let kjendelig og iøjnefaldende Mos vilde vere undgaaet min Opmerksomhed, hvis den havde veret hyppig. LE 164 Element. Paa den sumpede Brekke nedenfor Skraaningen fandt jeg en meget kraftig, rødbrun Form af Amblystegium — sarmentosum, blandet med ligesaa kraftig A. scorpioides af samme Farve. Hjemvejen gik over Trangisvaag. Den 1ite Maj tog jeg med Børgesen i Baad til Frodebo. Jeg gik i Land lidt V. for Bygden og kom ind paa en noget kuperet Lynghede. Sphagnum tenellum og Cam- pylopus atrovirens vare hyppige, men sidstnævnte, som overalt | paa Færøerne, steril. Derimod fandt jeg fruktificerende Campylopus flecuosus og Cephalozia bicuspidata. Den 12te Maj. Exkursion til Sydsiden af Dalen V. for Trangisvaag. Boen ved Trangisvaag er meget mosgroet. Polytrichum commune og alpinum, Astrophyllum hornum og Thyidium tamariscifolium fandtes her i rigelig Mængde mellem Græsset og paa Groftekanterne voxede f. Ex. Polytrichum nanum, Nardia scalaris og crenulata. Polytrichum nanum er en ægte Boplante og findes kun sjeldent i Udmarken eller Haugen, hvor Polytrichum subrotundum derimod er almindelig og gaaer op til en Højde af 5—600 M. Syd for Elven, som gjennemstrommer Dalen og løber ud i Trangisvaagfjorden, fulgte jeg en Sti V. paa over eng- og kjæragtige Strækninger langs Elvbredden. Neerved Broen over Elven voxede Cepha- lozia bicuspidata paa den fasttrampede, torveagtige, lidt sand- blandede Bund. Fra Toppen af Ørnefjeld havde jeg mod V. seet ned i en bred Indsænkning paa N.-Siden af det høje Fjeld, som skiller Famien fra Trangisvaagdalen. @. paa skraaner denne Indsænkning jevnt op mod @rnefjeld og Skardet, hvorover Vardevejen gaaer til Famien, men S. paa begrænses den i en Højde af en 350 M. af lodrette Basalt- veegge, medens den er aaben mod N., hvor ogsaa Elven som dannes i den falder ned i Trangisvaagdalen over og mellem Klipperne af den nederste Hammer. Jeg forlod Elvbredden og gik over hede- og kjeeragtige Strekninger op langs Faldet til Indseenkningen, som begynder i en Hojde af c. 150 M. og skraaner med faa Afsatser amfiteatralsk op mod de mgrke 165 Fjelde i Baggrunden. Vegetationen var kjæragtig, pletvis med Sphagnum og Hylocomier; neesten overalt, baade paa vaade og tørre Steder, bredte Grimmia hypnoides sig. I en fugtig Lavning, c.200 M. oppe, traf jeg første Gang den atlantiske Halvmos Pleurozia purpurea 1 Selskab med Grimmia hypnoides, Campylopus atrovirens, Sphagnnm tenellum o. fl. I Nærheden voxede Mastigophora Woodsii sparsomt mellem andre Mosser. I 300M. Højde noterede jeg paa fugtig Bund med spredte store og smaa Sten folgende: Paa Jord: Oligotrichum ineurvum. Anthelia julacea, Breutelia chrysocoma. rigelig med Frust. Andreza alpina, c. fr. Grimmia hypnoides. Frullania Tamarisci. Hylocomium loreum. Diplophyllum ‚albicans. Vs proliferum. Nardia scalaris. Polytrichum juniperinum, à. DR pilosum. Pad Sten: — alpinum. Grimmia elliptica. — subrotundum. — fascicularis. Campylopus Schwartz. Andreæa petrophila. Hist og her voxede noget Græs og Carex samt enkelte Selaginella spinosa. Den øverste Del af Dalen skraanede stejlt op mod den overste Hammer og bestod af last Basalt- grus og store og smaa nedstyrtede Blokke med meget fattig Vegetation. Et enkelt Sted voxede Sphagnum quinquefarium. Saadanne Indsænkninger (Færingernes „bottnar“) som den her skildrede ere almindelige paa Færøerne, om end af meget vexlende Størrelse. og Vegetationsforhold. Vende de mod N. eller V. og derfor ere mere fugtige paa Grund af sparsomt Solskin, er Fanerogamvegetationen mere tilbage- trængt og Mosserne dominerende. Paa @.- og S.-Siden af Fjeldene er Forholdet gjerne omvendt. Højden over Havet har selvfølgelig ogsaa stor Indflydelse. Man kan passende inddele dem i to Slags, nemlig med og uden Sø i Bunden, hvilket i Reglen har en ikke ringe Indflydelse paa Vege- tationen. Til første Slags hører Kvanhaugen paa N.-Siden af Suderø (se Pag. 158) og Dalen N. for Famien (se Pag. 161). 166 Oftest ere de dannede saaledes, at den nederste Hammer ud mod Dalen eller Havet er forholdsvis høj og undertiden be- tydelig hojere end den indenfor liggende Klippebund. Den vil da dæmme op for det fra Fjældet nedlabende Vand, som vil samle sig til en lille So. Det nedskyllede Sand og Grus vil efterhaanden fylde op og maaske tilsidst bringe Søen til at forsvinde. Er Hammeren derimod ikke højere end det indenfor liggende Terræn, træffer man en Indsænkning uden Sø og med terrasseformet opstigende Bund, saaledes som den nylig skildrede. At Klippebunden ogsaa der, hvor der er Sø, er terrasseformet, er vel sandsynligt, men den er i saa Fald skjult dels under Søen, dels under de nedskyllede Sand- og Grusmasser, som i Reglen danne en svagt skraanende storre eng- eller kjæragtig Strækning mellem Sgen og Fjeldet. Søen ligger saa godt som altid tet ved Randen af Ind- sænkningen. Undertiden træffer man en Kombination af disse to Indsænkningsformer, idet Indseenkningen kan veere saa stor og med Terrasser saa højt op, at kun den laveste Del er dækket af Vand og Jord. Er der ingen Sø, vil der i Reglen ingen Betingelser være for Dannelsen af større Eng- eller Kjærstrækninger, og de overalt fremspringende Klippe- afsatser og Flader ville foraarsage en ganske anden Vege- tation, med flere xerofile Bestanddele. (Om Vegetationen i saadanne Indsænkninger se ogsaa Pag. 178 og 183). Den 14de Maj afrejste Børgesen og jeg med Post- dampskibet „Thyra“ til Klaksvig paa Bordo, hvor vi gik 1 Land om Morgenen den 15de. Om Eftermiddagen bestege vi det ligeovenfor Bygden Klaksvig liggende Fjeld, Klakken, der danner N.-Enden af den Halvø, som Bygden ligger paa. Paa Opvejen fandt jeg Sphagnum teres og quinquefarium, Sphaerocephalus turgidus (c. 100 M. oppe) og palustris og Hyocomium flagellare. Oppe paa Klakken var Vegetationen for største Delen Græs- og Mosmark med smaa nøgne, grusede Streekninger. Enkelte Steder, hvor der ved saadanne Gruspletter fandtes Mospuder, særlig af Grimmia ericoides, Pe vare de fuldstændig afslidte og sorte paa deres Vestside, men frisk gronne paa den anden Side. Klakkens Top er en lang, smal Kam, 415 M. o. H. og er dækket af Grimmia, særlig hypnoides, hist og her blandet med ericoides. Af andre Mosser noterede jeg Polytrichum subrotundum og alpinum, Webera sessilis, Nardia scalaris og Anthelia nivalis. Af Fanerogamer bemerkede vi folgende: Empetrum nigrum, Saxifraga ceespitosa. overvejende. Alchemilla alpina. Thymus Serpyllum, var. Polygonum viviparum, forma. Loiseleurea procumbens, Silene acaulis, 1 Knop, i Blomst. hist og her. Salix herbacea, 9, rigelig. Vaccinium Mytillus, sparsom. Saxifraga oppositifolia, Oxyria digyna, sparsom. i Blomst. Desuden fandtes enkelte spredte Exemplarer af Lycopo- dium alpinum og paa Sten de overalt almindelige Mosser Andreea petrophila og Grimmia fascicularis. Fra Toppen havde vi et prægtigt Panorama af de omgivende Fjelde og Øer, navnlig N. paa, hvor Kalss tog sig prægtig ud med sin Række af næsten ligehgje og ligestore, pyramideformede Fjelde. Den 16de Maj. Aaerne er en lille Bygd paa Vestsiden af Bordg, ved Sydenden af det smalle Haraldssund. Vi lode os ro derhen, da Borgesen vilde skrabe og jeg imens undersøge en Indsænkning i Fjeldet ovenfor Bygden „Strand“, som ligger omtrent {/4 Mil nordligere. Vi gik i Land ved et lille Vandlob i Boen ved Aaerne, og jeg benyttede her Lejlig- heden til at notere, hvilke Mosser der fandtes i og ved Vand- lobet og paa den dyrkede Jord i Nærheden, indtil en Højde af c. 10 M. 0. H. De vare folgende: Polytrichum alpinum. Campylopus atrovirens. Catharinea undulata. Anisothecium squarrosum, Astrophyllum punctatum. MOCHE Bryum pallens. Ceratodon purpureus. — alpinum. Thyidium tamariscifolium. Philonotis fontana. Amblystegium sarmentosum. Blindia acuta. Hypnum rutabulum. Hypnum rivulare. Sphagnum Gravetii. Cephalozia divaricata. — bicuspidata. Lophocolea bidentata. 168 Diplophyllum albicans. Nardia scalaris. — crenulata. Marsupella emarginata. Pellia Neesiana. Martinellia undulata. Fra Aaerne gik jeg langs den temmelig golde, grusede og stenede Fjeldside, i en Højde af en 100 M., N. paa og ind i Dalen ovenfor Strand, men den besværlige Vej, jeg havde valgt, havde sinket mig saa meget, at jeg kun kunde opholde mig her en Timestid. Dalen var en Indsænkning uden Sø, med høje, stejle Fjælde i Baggrunden og en Elv i Midten, som rigeligt næredes af talrige smaa Vandløb og den meget vaade, kilderige Bund. En Del Sphagnum fandtes paa Sydsiden af Elven, 200 M. oppe. Jeg noterede 7 Arter: Sphagnum angustifolium, rubellum, subnitens, teres, Gravetir, qwinquefarium og papillosum. Højere oppe i Dalen (c. 300 M.) voxede i en lille Hulning i Jorden nær Elven, omkring Ud- løbet af en Kilde, den sjældne Metzgeria hamata, i Selskab med store Puder af Plagiothecium undulatum og Pterygo- phyllum lucens. Paa Tilbagevejen til Aaerne gik jeg længere nede, nær Kysten, c. 30 M. o. H., hvor Skraaningen var græsklædt, med indblandede Bellis og Polygala depressum. Den 17de Maj. Exkursion til Graverdalen ved Gjerdum. Ejdet og nærmeste Omgivelser mellem Klaksvig og Bordøvig er tæt bebygget og stærkt opdyrket. Græsset stod tæt, men endnu kort i den vaade Bø, og langs Vandiobene prangede Caltha palustris i fuld Blomstring. I Graverdalen, som gaar op lige Ø. for Gjerdum, noterede jeg fra Kysten og fil 12 Meters Højde o. H. omtrent 70 Mosarter, hvoriblandt Onco- phorus Wahlenbergii c. fr., hvilken Slægt ikke tidligere er funden paa Færøerne!). Jungermannia bantryensis voxede 1) Simmons (1. c. 1897) meddeler sit Fund af Cynodontium virens (On- cophorus virens). 169 rigelig ner Elven. Dalen er bred og vender mod S.V. og S., mod @. og N. beskyttet af haje Fjelde. Elven, som gjennem- strommer den, danner flere Fald over de ret hoje Afsatser, Klipperne i dens Leje ere tet beklædte med Limnobier, især ochraceum, Bryum alpinum, Hypnum rivulare o. fl. Højt oppe i Dalen, ner Randen af de omgivende Fjelde, var Grimmia patens almindelig og c. 375 M. oppe paa Nordsiden, i et temmelig fladt, sumpet Terræn, fandtes blandt flere Tuer en 5 Meter bred og i Midten 34 Ctm. høj Sphagnum- Tue, som bestod af Sphagnum cymbifolium og S. rubellum, blandet med Eriophorum angustifolium, Calluna og Juncus squarrosus. Grunden til, at jeg netop noterede Plantevæxten i denne Tue kommer af, at det paa Færøerne ligesom ellers i Nordeuropa er Arter af Cymbifoliwm- og Acutifolium-Gruppen, nemlig 8. cymbifolium, centrale, imbricatum, medium, rubellum og fuscum, som i forste Række give Anledning til Dannelsen af fastere Partier i Moser og paa anden sumpet Bund. Dette skyldes uden Tvivl deres betydelige Evne til at danne kompakte Tuer og Utilbgjelighed til at udvikle løse, flydende Vandformer, i Forbindelse med, at de ere i Stand til at trives paa mere sumpet Bund end de andre Arter med lignende Egenskaber. Naar derfor deres Sporer fores ud over sumpede Streekninger og de ikke netop falde i dybt Vand, ville de i Reglen vere i Stand til at udvikle sig videre, voxe lige i Vejret og slutte sig sammen i tætte Tuer, medens muligt omgivende Arter af Subsecundum- og Cuspidatum- Gruppen ville paavirkes af den rigelige Vandmeengde og gode Plads og strax give efter for deres løsere og mere flydende Tilbgjeligheder. Støv og Sand, som af Vind og Vand føres ud over Terrænet, vil blive hængende i de tætte, faste Tuer, og Fugle og andre Dyr ville opholde sig paa dem og gøde dem. Fro af Juncus, Carex, Calluna o.a. spire formentlig let her og disse Planter overbevoxe efterhaanden den hojere Del af Tuen, medens Sphagnum-Arterne brede sig i Udkanten. 170 Paa denne Maade ere sikkert mange større og mindre Tuer paa sumpede Steder opstaaede!). Den 19de Maj. Vi afrejste fra Klaksvig om Morgenen med den lokale Fergdamper ,Smiril*. Damperen anløb Fuglefjord, hvor vi gik i Land og jeg gik op langs Elven, som N. fra falder ud i Fjorden gjennem Bygden. Paa en Klippeblok fandt jeg her Weissia americana. Vi rejste videre med „Smiril“ til Fundinggjov paa Nordenden af Stromg. Paa Vejen havde vi det prægtige Skue af Kalso med sine mange Toppe og navnlig Troldenæs, som hævede sig mørk og truende op af Havet paa Nordenden af Øen. Vi lode os sætte i Land i den prægtige Gjov ved Fundinggjov. Under Opstigningen fra Gjoven samlede jeg Marchantia polymorpha paa Jord mellem Klipperne. Børgesen undersøgte Alge- vegelationen i Gjoven og gik med ,Smiril* om til Funding- fjord, medens jeg gik derhen over Land. Fra Fundinggjov streekker sig en bred Dal en Mils Vej op mod Slattaratindur, giennemstrgmmet af en vandrig Elv, hvis Stene, i al Fald i dens nederste Lob, vare tet bevoxede med Amblystegium ochraceum, Grimmia apocarpa var. rivularis, Fontinalis gra- cilis, Hypnum rusciforme o. fl. Den korte Tid, jeg havde til Raadighed, tillod mig ikke at undersøge Vegetationen nærmere. Ner Bygden fandtes langs Elven ret frodige smaa Eng- strækninger, hvorimod den øvrige Del af Dalen gjorde et temmelig ensformigt og goldt Indtryk. Den 20de Maj. Fra Funding gik vi Senden om Slat- taratindur til Eide paa N.V.-Enden af Osterg. Vejret var koldt og Snebyger havde om Natten kledt Fjeldene hvide 1) Fænomenet er ganske almindeligt i vore hjemlige Hængesæksmoser, hvor man i Afstand strax faaer Øje paa de opragende med Erici- neer beklædte Tuer, og kommer man hen til en Tue, vil det saa godt som altid vise sig, at den bestaaer af een eller flere af oven- nævnte Sphagnum-Arter, medens den flade Del af Mosen er dækket af Amblystegier, Sphagna subsecunda og cuspidata, Sphagnum teres, subnitens o. a., blandet med enkelte Carices, Scheuchzeria, Hrio- phorum alpinum o. a. Fanerogamer. 171 helt ned til 300 M.o.H. Vi travede derfor i et tyndt Lag Sne, da vi kom noget op i Haugen, men den forsvandt dog op ad Formiddagen, og da vi naaede Skardet, var det snefrit. Oligotrichum var almindelig her, men kun et Sted fandt jeg den med Frugter, som endnu vare grønne. Paa ,Hvilestenen*, en stor Klippeblok V. for Slattara- tindur, c. 200 M. oppe, stod Vaccinium Myrtillus i fuldt Flor, i Selskab med Polydodium vulgare. Egnen ved Eide horer til de smukkeste paa Færøerne. Set fra Hojderne S. fra i det smukke Foraarsveir, dannede den et af de venligste og mest smilende Landskaber jeg saa heroppe. I Forgrunden ud til Sundet laa Bygden tæt sammenpakket, med sin smukke nye Kirke. Til højre saa vi ud over Eidet med de frodig- grønne Enge med Striber af gule Caltha langs Grofterne og de smaa Søer i Midten. Bagved hævede Fjeldet ,Kodlen“ sig højt over Bygden, og til venstre ud over Sundet steg Nordstrgmgs solbeskinnede gulgrønne Skrænter højere og højere op, hist og her hvidpudrede af nyfalden Sne og i det Fjerne kronede af enkelte graa Kamme og Toppe. Størst "Liv i Billedet gav dog det dybe graablaa Sund, med sin Munding indrammet af ,Kodlen* og de høje, stejle Kyst- klipper ved Tjørnevig. Samme Dag gik vi langs de grønne Enge til Bugten paa den anden Side af Eidet. Som nævnt findes der paa Eidet et Par Smaasøer, hvoraf den største ligger ud til denne Bugt, som kaldes „Molen“ og kun er skilt fra den ved en lav Tange af ophobede og opskyllede Sten og Grus. Tangen var til Dels græsklædt, med spredt Be- voxning af Armeria maritima. Jeg noterede her følgende Mosser: Paa Jord og Grus mellem Amblystegium polygamum. Stenene: Hypnum Stockesii. Bryum capillare. Sie. pallescens. Paa Stenene: Pottia Heimii. Weissia phyllantha. Philonotis fontana. Grimmia maritima. Ceratodon purpureus. Hypnum sericeum. Amblystegium stellatum. 172 Paa Strandklipperne blomstrede Cochlearen rigeligt og i Haugen tæt ovenfor fandtes Saxifraga oppositifolia, nu næsten afblomtret, hvorimod Saxifraga cespitosa stod fuld af Knop- per og Silene acaulis prangede med sine røde Tuer. Af Mosser .vare Mollia tortuosa og Radula Lindbergi alminde- — lige og paa Klippebunden i Elvlejerne voxede Fontinalis gracilis i stor Mengde. Paa Jord under en Klippe ved en lille Elv voxede en Del Fegatella conica 9. Den atlantiske Saccogyna viticulosa bredte sig rigeligt mellem Græsset paa en Nordskreent ner ,Mglen“. Den 22de Maj besøgte jeg Omgivelserne af en lille Se, som ligger i Haugen lidt S. for Eide. Sgen har sit Afløb tæt ved Hide, ud over Hammeren, lidt fra Kysten, hvor det danner et lille Fald. Vejen til Faldet gik over hede- og kjeeragtige Strækninger. Klipperne i og ved Faldet frembode intet af særlig Interesse. Paa V.- og S.-Siden af Sgen var Lyngen mere tilbagetrængt og Græsset dominerende. Især ved Østenden, hvor Tilløbet havde aflejret en større, flad, sandet, til Dels kjæragtig Strækning. Vandløbet var reguleret, til Dels ogsaa Sletten, vistnok for at ophjælpe Græsset, som dog kun delvis var af god Beskaffenhed (Festuca, Aira), større Strækninger vare altfor blandede med Carices og Juncus. Pletvis var Jorden bar, med enkelte Mosser, hvoriblandt småa Kolonier af Splachnum pedunculatum og paa vaadere Steder store Puder af Hyocomium flagellare. Øst for Søen, c. 300 M.o.H., voxede paa et fugtigt Terren i den græsklædte Skraaning, flere Sphagnum- Arter, hvoriblandt S. quinque- farium, teres og angustifolium. Ptilidium ciliare var hyppig. Hjemvejen lagde jeg lige N. paa, gjennem en kjæragtig Lav- ning langs Foden af Slattaratindur og til venstre en Hede- strækning, stærkt blandet med smaa Moser og Kjærstræk- ninger. Paa vaad Bund samlede jeg her Polytrichum com- mune, Sphagnum tenellum (almindelig), Fissidens adiantoides og et enkelt Sted Pferygophyllum lucens. Paa mere tor Bund vare Polytrichum pilosum og Grimmia elliptica almindelige. 173 Den 23de Maj besteg jeg Slattaratind. Jeg fulgte først Fundingvejen og gik derpaa i nordøstlig Retning op til en Indsænkning paa V.-Siden, c. 400 M. oppe. Her var en tarve- lig Græsvegetation, men Mosserne trivedes desto frodigere. Bl. a. fandt jeg her den for Øerne nye Hylocomium umbratum og den hidtil kun af Lyngbye fundne Climacium dendroides!). En af de hyppigste var Stereodon callichrous. Indsænkningen skal tidligere have været langt rigere paa Græsbevoxning, men et Jordskred fra Fjeldet under Slattaratind skal have fyldt en stor Del af den med Sten og Grus. I en Højde af c. 500 M. begyndte Ranunculus glacialis at vise sig, og noget højere oppe var den almindelig og i fuld Blomstring i det løse Grus paa Fjeldskraaningen. Flere Steder vår Gruset fæstnet af Mos og andre Planter, især ved de smaa Vand- løb, som hist og her sivede ned. De hyppigste Mosser paa saadanne Steder vare Dicranum falcatum og Starkei, begge med Frugt; af andre vil jeg nævne Dieranum molle og albi- cans, Campylopus Schimperi, Sphaerocephalus turgidus, Pohlia albicans var. glacialis og Martinellia subalpina. Conostomum tetragonum og Cecia concinnata vare hyppige fra 550 M. til Toppen. Toppen er flad og kun en Snes Skridt bred, dækket over det hele af Grimmia hypnoides, meget sparsomt blandet med enkelte andre Mosser og med Cetraria (islandica?) og Salix herbacea. Paa Grund af en skarp Nordenvind var der bidende koldt og især lige nedenfor paa Nordsiden, hvor Klipperne vare behængte med Istapper og Mosserne stiv- frosne. Jeg skyndte mig derfor ned efterat have indsamlet Prøver af Grimmiatæppets indblandede Arter. De vare: Jungermannia orcadensis (ogsaa funden her af Feilberg). — quinquedentata. Pülidium ciliare. Diplophyllum albicans var. purpurea. Nardia scalaris. Polytrichum alpinum. Conostomum tetragonum. 1) Simmons (l.c. 1897) fandt den i 1895 paa Nolsg. 174 Dicranum Starkei. Grimmia ericoides. — fascicularis. Amblystegium uncinatum. | Hylocomium loreum. Ved Nedstigningen fandt jeg i c. 500 M.s Hojde, paa et fug- tigt Sted under en Klippe, en stor Pude af den for Øerne nye Astrophyllum medium. Den 25de Maj, 2den Pintsedag, afrejste Borgesen og jeg i Baad til Thorshavn. Det var min Hensigt, under mit Ophold i Eide, at lade mig ro over til Tjernevig, for derfra at foretage en Exkursion til Fjeldene N. for Saxen, men jeg maatte desværre opgive det, paa Grund af den vedvarende sterke Nordenvind, som vanskeliggjorde Landing paa denne udsatte Brændingsplads. Paa Grund af Vejret maatte vi op- sætte Afrejsen til om Eftermiddagen, hvorved Tiden blev saa knap, at et Ophold paa den lange Vej gjennem Sundet, for at foretage Undersøgelser, umuliggjordés. Vi naaede først Thorshavn Kl.9 Aften. Den 27de Maj. Vi afrejste med „Smiril* til Midvaag paa Vaagø. Om Eftermiddagen undersøgte vi de sandede Omgivelser af Bugten og forefandt en ret frodig Vegetation . af Elymus arenarius, Halianthus peploides og Carex incurva. Herfra gik vi til Sørvaagsvandet. Haugen, som vi kom igjen- nem, havde den sædvanlige Vegetation af Calluna, Erica cinerea, Narthecium, enkelte Carices og Gramineer, Polygala depressum 0.8. v.; af Mosser vare Diplophyllum albicans, Poly- trichum pilosum og subrotundum og Nardia scalarıs alm. Den 28de Maj. Opad Dagen gik jeg til Baasdalafaldet ved Sydenden af Sorvaagsvandet. Vandet fra Søen falder her, efter et kort Lob paa et Par Hundrede Meter over Klippebund og løse Blokke, næsten lodret ned i Havet fra en Hojde af henved 30 M. Dette Fald skal, saavel i Henseende til Vandmasse som Højde, være det største paa Øerne, og selv om det er forholdsvis ubetydeligt, forhøjes dets Virk- ning af de nøgne og bizarre Klippeformationer, som omgive ES ee RS 175 det, og ved at det styrter lige ned i Brændingen ved Foden af de lodrette Kystklipper. Paa de omgivende Klipper fandtes, som overalt paa Færøernes Kystklipper, Grimmia maritima og Weissia phyllantha i stor Mengde. Af Blomsterplanter saas kun Armeria maritima. Nærmere Servaagsvandet fandtes blandt Gres Taraxacum og Armeria, en Del Pottia Heimii, Bryum capillare o.a. Anagallis tenella, som er an- "givet herfra, saa jeg ikke. Børgesen kom senere i Baad over Soen, men Vejret blev nu saa regnfuldt og taaget, at vi foretrak at vende hjem snarest muligt. I Sgrvaagsvandet saa vi ingen Vegetation, men paa Klipperne langs Vestsiden var den ret frodig med Bregner, Luzula maxima og Rho- diola i store Buske. | Den 29de Maj. Exkursion til Rensatindur. Borgesen rejste om Morgenen til Kvivig og Kl. 10 brod jeg op, led- saget af Sojdemand Jens Vang, for at bestige Rensatindur; saaledes kaldes ‘Toppene af det Fjeld, ved hvis Fod Mid- vaag ligger.. Vi gik op gjennem Haugen i nordlig Retning til den lavere sydvestlige Del af Fjeldryggen og fulgte der- paa denne opover. Fjeldet strækker sig fra S.V. til N.®. med en hoj, smal og dybt takket Kam. Den næstsidste Top i nordgstlig Retning er den hojeste og naaer henved 700 M. o. H. Vegetationen i Haugen nedenfor Fjeldryggen frembød ikke noget af særlig Interesse. I en Højde af 300 M. be- gyndte Conostomum tetragonum at vise sig, men uden Frugt, og Sibbaldia procumbens var almindelig. Fjeldryggen var i sin lavere Del gruset og stenet, med meget spredt Vege- tation, hvoriblandt en Del blomstrende Ranunculus glacialis. Baæifraga cæspitosa stod i Knop, rigelig befængt med Cæoma Saxifrage. Højere oppe begyndte Grimmia ericoides at blive almindelig og blev tilsidst dominerende. Ligesom paa »Klakken* vare Puderne afslidte og sorte paa deres Vestside, men friske påa Østsiden. Hist og her afbrødes Grimmia ericoides-Tæppet af større Pletter af Grimmia hypnoides og Antitrichia curtipendula, og paa Topklippernes Sider, i Revner 176 og under fremspringende Klipper, fandtes en interessant. og forskjelligartet Mosvegetation, hvoriblandt f. Ex. Bazzania tricrenata, Herberta adunca, Anthelia nivalis, Cesia concin- nata, Sphaerocephalus turgidus, Dicranum molle og fulvellum, Anoectangium lapponicum og Mougeotii, Amblystegium unci- natum og sarmentosum. Vi stege ned paa Vestsiden til en Hojde af 300 M., hvor et sumpet Terræn frembod adskilligt af Interesse. Her fandtes f. Ex. Pleurozia purpurea, Mylia Taylori, den prægtige, guldgule Campylopus Schwartzii og store sortgrgnne Puder af Campylopus atrovirens. Paa Hjem- vejen V. om Fieldet, i samme Højde, fandt jeg Jungermannia orcadensis, som voxede spredt og sparsomt mellem Hyloco- mier, Bazzania tricrenata og Nardia Carringtonii paa Syd- siden af et Bækleje. Grunden var overalt fugtig og fuld af smaa Vandløb, som dels kom ned fra Fjeldet, dels vældede ud af Skraaningen. Gres og Carex, Hylocomier og Isothe- cium tenuinerve vare dominerende, og ved Kildevældene prangede Philonotis fontana omkap med store mørkerøde Tuer af Martinellia undulata. Den 31te Maj. Den Dag vilde jeg egentlig have anvendt til en Myggenæstur, men ved min Ankomst til Servaag fik jeg at vide, at det ikke lod sig gjore, da Brændingen var for sterk. Jeg bestemte mig saa for en lengere Exkursion til Nordsiden af Vaago, over mod Vigum og Fjatlavandet. Fra Sorvaag gik jeg N. paa op gjennem en Dal og derfra V. paa langs Nordsiden af Fjeldet, hvor Vegetationen var sparsom, for største Delen Mos i større og mindre Pletter. Sedum villosum var hyppig paa den grusede, vaade Bund, men endnu ikke i Blomst. Af Mosser herfra fortjener at nævnes smaa, rigt fruktificerende Tuer af Dieranum fulvellum. Et Skard oppe paa Fjeldet var en næsten vegetationsløs Grusflade; hist og her fandtes en enkelt Tue af Saxifraga cæspitosa eller kvarterhøje isolerede Rester af Græsbeklædning med nogle Armeria maritima, ellers var alt ligesom fejet bort. Det er ikke sjeldent paa Fjeldhalse eller Skard at 177 treffe saadanne øde, grusede Strækninger, der uden Tvivl skylde Vinden deres Nøgenhed. At dømme efter de isolerede Rester af Græsbeklædning, synes det som om flere af disse Lokaliteter tidligere have været dækkede af en tilmed tæt og kraftig Vegetation. I Virkeligheden traf jeg ogsaa paa mangfoldige Skard og Halse en tæt Plantevæxt, især be- staaende af Græs, Carex og Mos, navnlig Hylocomier og Grimmier (ericoides og hypnoides). Det er derfor sandsynligt, at dette Tæppes Modstand brydes ved at det, af en eller anden Grund, faaer et Hul paa den værste Vindside; Vinden kan da efterhaanden faa Bugt med hele Plantedækket. I denne Forbindelse kan anføres, at Færøerne mangle mange af de i Europa ellers almindelige sandbindende Mosser. Til de vigtigste af disse høre enkelte Polytrichum-Arter, og saa- danne findes paa Færøerne i rigelig Mængde, navnlig Arterne P. pilosum og alpinum, som ogsaa gjøre god Fyldest, hvor de kunne. Men dermed ere vi næsten ogsaa færdige. De øvrige mangle enten eller ere saa sjeldne, at de neppe spille nogen Rolle. Ceratodon purpureus og enkelte Bryum- Arter have nogen Betydning, og af ellers ikke eller under- ordnet sandbindende Mosser optræder den allestedsnær- værende Nardia scalaris og bidrager uden Tvivl i ikke ringe Grad til at fæstne den løse Grusbund. Mit foreløbige Maal var et af Bofjeldene ,Snaldansfjeld‘, hvis Top naaer en Højde o. H. af 618 M. Den øverste Del af Fjeldet er bred og svagt hvælvet, uden fremspringende Klipper, men stenet og gruset Fjeldmark med meget fattig Vegetation. BRanunculus glacialis prydede ogsaa her de øde Strækninger. En stærk Hagelbyge, efterfulgt af Sne, dækkede i faa Øjeblikke Fjeldets Top, hvorfor jeg foretrak at stige ned til blidere Regioner. Gjennem en stejl Kløft naaede jeg Bunden af en dyb Indsænkning tæt S. for Vigum, c. 220 M. 0.H. Paa S.-, V.- og Ø.-Siden er den dækket af de høje Fjeldes næsten lodrette Hamre, og nedenfor disse skraaner Terrænet stejlt ned mod Dalbunden, hvis Midte opfyldes af Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 12 178 en lille Se, „Kvilltjinavandet“. Indsænkningen er aaben mod N.@., hvor Sgen har sit Aflob ned til det over 100 M. dybere liggende Afløb fra Fjatlavandet. Iøvrigt minder denne Indsænkning i mangt og meget om „Kvanhaugen“ paa Suderø (Side 158). Ligesom der omgives Søen, paa de mod Fjeldene vendende Sider, af en flad Græsmark, furet af enkelte Vandløb, dog var Indblandingen af Mosser større "her end der, over enkelte Strækninger absolut dominerende. Jeg noterede følgende: a ica commune, rigelig. alpinum, sparsom. Acirophyllum hornum, — Dicranum scoparium, hist og her. Grimmia hypnoides, rigelig. Thyidium tamariscifolium, sparsom. Hylocomium loreum, rigelig. — proliferum, rigelig. — brevirostre, sparsom. Stereodon cupressiformis var. ericetorum, hist og her. Diplophyllum albicans, pletvis. Martinellia gracilis, sparsom. Fanerogamvegetationen var overvejende sammensat af Gramineer, med rigelig Indblanding af Potentilla Tormentilla, Rumex Acetosa og Galium saxatile; mere spredt fandtes " Luzula maxima og Viola Riviniana og enkelte Steder smukt blomstrende Tuer af Silene acaulis. Jeg fulgte Kvilltjma- vandets Afløb. ned til Dalen N. for Fjatlavandet. Fjatla- . vandet eller Fjeldvandet er en temmelig stor Sø, omtrent 2 Kilom. fra Nordkysten og 2,8 Kilom. lang. Jeg fik dog ikke Lejlighed til at undersøge den og dens nærmeste Omgivelser, hvor fristende det end kunde være, da en Gjov i Fjeldet V. for Søen lagde Beslag paa min Tid. Det var den første vegetationsrige Gjov jeg saa, men Tiden var for knap til, at jeg kunde notere alt, hvad den indeholdt af Mosser. I den Time jeg offrede paa den, noterede jeg dog c. 60 Arter, hvoriblandt vare Radula aquilegia, Nardia Carringtonn, Saccogyna viticulosa, Riccardia multifida, Mastigophora Woodsii, Plagiochila spinulosa, Sphagnum quinquefariwm, 179 Pohlia acuminata, Hylocomium umbratum og Pterygophyllum lucens. Af Bregner saa jeg her, til Dels i stor Frodighed, Phegopteris polypodioides, Polypodium vulgare, Athyrium Filia foemina, Cystopteris fragilis og Hymenophyllum pelta- tum. Gjoven, som kaldes Thormansgjov, havde en vestostlig Retning, var ikke meget dyb og vel en halv Snes Skridt bred, altsaa temmelig lys og luftig. Den skraanede, som de andre af mig undersggte Gjove, opad i Fjeldet og var dybest i den lavest liggende Del, hvor Vegetationen ogsaa var frodigst. (Mere om Gjovene se Side 191). Dalen, som strækker sig tværs over Vaagø fra Fjatla- vandet til Sorvaagsvandet, er overordentlig tet furet af smaa Vandløb. Jeg fulgte V.-Siden og maatte uafladelig springe over Vandlgbene, hvis Mellemrum vare kjæragtige og ofte sumpede. Vegetationen bestod hovedsagelig af Eriophorum angustifolium, Juncus squarrosus, Carices og enkelte Grami- -neer. Lyngplanter vare hyppige, men dog oftest af under- ordnet Betydning. Af Mosser maa især fremhæves den store Mengde Pleu- rozia purpurea og Mastigophora Woodsii, pletvis en Del Sphagnum, hvoriblandt S. Gravetii, rubellum, tenellum og angustifolium. Omtrent midt imellem Fjatlavandet og Sor- vaagsvandet findes Skjellet mellem disse Sgers Tillob. Stedet var ikke meget hgjere, men mindre vaadt, med fastere Bund og mere fremtrædende Lyngvegetation. I det Hele taget be- gyndte Lyngplanter at blive mere fremtrædende i Vegetationen S. f. Vandskjellet, uden dog at tage Overhaand for længere S. paa i Omegnen af Sgrvaagsvandet. Den mellemliggende Del var for storste Delen Cyperacékjer, gjennemfurede af Vandlob, og delvis overstroet med smaa Hoje med deres særegne Plantevext, hvoraf kan fremhæves Hylocomier og Ericineer. Exempelvis noterede jeg Vegetationen paa en af dem (100 M. o. H): Den havde en flad, 2 M. bred Top, med jævnt skraanende Sider, saa at hele Hojens Diameter var c. 6 M. Paa Toppen fandtes Hylocomium squarrosum, io. 180 loreum og proliferum, Hypnum purum, Stereodon cupressi- formis var. ericetorum, Polytrichum alpinum, Dicranum sco- parium, Vaccinium Myrtillus og Potentilla Tormentilla. Paa Siderne: Eriophorum vaginatum, Vaccinium Myrtillus og uliginosum, Calluna, Empetrum, Hylocomium loreum, proli- ferum og parietinum, Hypnum purum og Dicranum sco- parium, desuden spredt over hele Højen et Par Carex-Arter og Gramineer, som dog vare for langt tilbage i Udviklingen til, at jeg kunde bestemme dem. Ved Nordenden af Sor- vaagsvandet træde Fjeldene ©. og V. fra nærmere sammen og indsnævre Dalen. Tillobet er her blevet en temmelig bred Aa, idet det har optaget den betydelige Vandmængde som kommer fra Vestsiden af Rensatindur. Søens Nordende er derved bleven opfyldt af udskyllet Grus og Sand og er nu en stor, fuldstændig jævn, kjæragtig Slette, langs hvis vestlige Side Aaen løber. Størstedelen af denne Slette er dækket af Gyperaceer og Mos og derfor næsten værdiløs. Den iste Juni. Med Baad rejste jeg om Formiddagen fra Sørvaag til Myggenæs, hvor jeg landede paa Vestenden, ved Bygden. For at komme tilbage samme Dag med gunstige Strømforhold over Myggenæsfjorden blev Opholdet paa Øen kun 4 Timer. Jeg satte mig for at naa den nærmeste af Øens Toppe og derfra at søge ned paa Nord- siden og saa tilbage til Bygden. I Bøen voxede Carex crypto- carpa temmelig rigelig, men endnu neppe nok i Blomst. Den første Del af Haugen var sumpet med fattig Vegetation og stærkt trampet af Køerne, derefter blev Bunden mere fast og dannede en svagt skraanende, kjæragtig Slette, 200 M. o. H. Vegetationen bestod her først og fremmest af Erio- phorum angustifolium og Carex Goodenoughii. 1 dette Tæppe fandtes sparsomt Luzula maxima og en lille Form af Caltha palustris med smaa Blomster og Blade, desuden en Del Hylocomium, Polytrichum, Hypnum Stockesu, Pellia, Diera- num scoparium og en Martinellia. Ovenfor denne Slette og indtil Toppen var Planteveexten fattig og bestod hovedsagelig 181 af enkelte Carices og Gramineer. Ner Toppen fandt jeg Herberta adunca og Jungermannia porphyroleuca, Molla tor- tuosa og viridula. Toppen, kaldet ,Kleiven“, er c.515M. 0. H., og da det maaske kan have Interesse at vide, hvad der findes paa dette isolerede Sted, noterede jeg alt, hvad jeg saa af Blomster- planter og Mosser. De vare, foruden et Par Carices og Gramineer, folgende: Salix herbacea. Armeria maritima. Thalictrum alpinum. Arabis petrea. Polygonum viviparum. : Luzula multiflora. Silene acaulis. Mosserne vare: Polytrichum alpinum. Andreea petrophila. Sphærocephalus turgidus. Hylocomium squarrosum. Conostomum tetragonum. — proliferum. Bartramia ityphylla. Isothecium tenuinerve. Webera sessilis. Stereodon cupressiformis. Dieranum scoparium. — — var. ericetorum. — Starkei. —, callichrous. Blindia acuta. Ptilidium ciliare. Grimmia hypnoides Anthelia nivalis. (overvejende). Martinellia gracilis. — ericoides. Diplophyllum albicans. — fascicularis. Jungermannia barbata. — elliptica. Nardia scalaris. — apocarpa. Med noget Besvær lykkedes det at finde en Nedgang paa Nordsiden til ,Kolvadal“, den mellemste af de 3 Indsænk- ninger paa Nordsiden af Øen. Indsænkningen hørte til dem uden Sø. Vegetationen ned ad Skraaningen var ret frodig, men stærkt fyldt med Mos. Desværre var Tiden for knap til, at jeg kunde undersøge den nærmere. Af Mosser noterede jeg: Lejeunea cavifolia. Martinellia undulata. Radula Lindbergii. Plagiochila asplenioides. Lophocolea bidentata. Jungermannia quinquedentata. Chiloscyphus polyanthos. — ventricosa. Riccardia multifida. Cesia concinnata. Anthelia julacea. Pellia Neesiana. 182 Catharinea undulata. Anoectangium lapponicum. Fissidens adiantoides. Thyidium tamariscifolium. Astrophyllum undulatum. Isothecium tenuinerve. Bryum ventricosum var. — myosuroides. Ditrichum flexicaule. Heterocladium heteropterum. Dichodontium pellucidum. Stereodon callichrous. Pleurozygodon æstivus. Plagiothecium undulatum. I Vandløb ner Bunden af Dalen voxede Fontinalis an- tipyretica. Det var mig paafaldende, at jeg ikke saa Lyng- planter paa Myggenzes, og Beboerne erklærede paa min Fore- sporgsel, at saadanne ikke fandtes der. Aftenen for min Afrejse fra Vaags besøgte jeg Kongs- bonde Hans Christoffer Joensen paa Ryg for at se hans Have, hvorom der gik stort Ry paa Øen. Haven ligger ved @stenden af Vaaningshuset, paa Sydskraaningen ved Foden af Fjeldet og vilde derfor være meget generet af ned- sivende Vand, hvis Ejeren ikke først havde sørget for at lede det bort, dels under og dels udenom Haven. Heri maa vist- nok søges Grunden til det gode Resultat, han har haft med Træer og Buske, af hvilke navnlig Ribs, Solbær og Stikkels- bær trivedes udmærket. Sorbus aucuparia og scandica og enkelte Salix-Arter voxede ogsaa kraftigt, og desuden havde han fornylig forsøgsvis plantet enkelte Popler. Nogle Stauder, hvoriblandt den i feergiske Haver næsten uundgaaelige Pri- mula grandiflora og den fyldt- og hvidblomstrede Ranunculus aconitifolius, gjorde god Virkning. I det Hele taget gjorde. Haven et særdeles godt Indtryk, da alt var rent og pænt og bar Præg af Ejerens store Interesse for Havedyrkning. Men hvor megen Flid der end anvendes, vil det dog neppe lykkes at faa Træer og Buske højere end de omgivende Læforhold " tillade. Stormen vil her, som overalt paa Øerne, hvor Læ- forholdene ikke ere særlig udmærkede, feje Træer og Buske af i en Højde af en 3 Alen over Jorden. Udenfor Have- gjærdet stod en Salix phylicifolia (6), som Hans Chri- stoffer Joensen for en Del Aar siden havde plantet ind fra Midvaags Hauge, hvor den voxede ved Udløbet af en Elv, omtrent midt imellem Sørvaags- og Fjatlavandet. 183 Den 3dje Juni afrejste jeg til Kvivig. Den 4de Juni foretog jeg en Exkursion til Gjoverbotten, en Indsænkning S. for Skjellingfjeldet. Denne Indsenkning, som er aaben ud mod Vaagofjord, begrænses mod N. af Skjellingfjeldet, mod S. af Fjeldet „Nigvan* og mod ©. af den lave Hals, som forbinder disse to Fjelde. Den deles i gstvestlig Ret- ning af en dyb og smuk Gjov, i hvis nederste og dybeste Parti Havet naaer ind. Den øverste Del, som jeg flygtigt be- søgte, husede en ret frodig Gjovvegetation. Som Exempel paa Vegetationen i en Indsænkning uden Sø vil jeg her an- fore nogle Optegnelser, som jeg foretog paa Stedet, idet jeg sanske ser bort fra Gjovvegetationen som noget for sig selv. Den yderste Del, ud mod Havet, var temmelig stejl, og forst i en Højde af c. 40 M. bøjede Terrænet indad og skraanede ~ jævnt op mod Foden af Fjeldene, som det flere Steder gik jeevnt over i. Elven, som er uadskillelig fra disse Indsænk- ninger, manglede heller ikke her, men fandtes kun et kort Stykke i den øverste Del og forsvandt derpaa i Gjoven. Umiddelbart langs N.-Randen af Gjoven var Terrænet højere og dannede paa en længere Strækning ligesom en Vold, mellem hvilken og Skjellingfjeld der var en Lavning. Fra de omliggende højere Partier sivede noget Vand ud, gjorde Lavningen fugtig og enkelte Steder kjæragtig, samlede sig efterhaanden og flød ud over Skraaningen ned i Stranden. Hele Terrænet, med Undtagelse af de aller vaadeste Steder, var dækket af et tæt Græstæppe, dannet af Anthoxanthum odoratum, blandet med lidt Carex Goodenoughii og Nardus strictus. Højere oppe (fra 75 M.) var Tæppet stærkt blandet med Grimmia hypnoides. Spredt i Tæppet eller pletvis hist og her, voxede Pinguicula vulgaris, Plantago lanceolata og maritima, Potentilla Tormentilla, Orchis maculata, Bellis perennis, Luzula campestris og multiflora, Selaginella spi- nosa, Thymus Serpyllum var., Thalictrum alpinum, Viola kiviniana, Succisa pratensis, Hypericum pulchrum var., Vac- cinium Myrtillus, Silene acaulis, Blechnum spicant og Poly- 184. gala depressum. I den fugtige Lavning fandtes ogsaa Narthe- cum, Juncus squarrosus, Scirpus cespitosus, Saxifraga stel- laris og Montia rivularis. Af Jordlichener saa jeg enkelte Steder en Peltigera og en koralgrenet, stiv, gulbrun Art, som dannede smaa runde Pletter i Mosset. Af Mosser fandtes her en stor Mængde Arter, som det vilde fore for vidt at opregne allesammen. Jeg noterede over 60 Arter fra Strand- klipperne og op til Fjeldfoden. De fleste vare sparsomme. og fandtes kun paa Skraaningen ud mod Havet. Almindelige i Græstæppet vare derimod folgende: Frullania Tamarisci, Diplophyllum albicans, Nardia scalaris, Grimmia ericoides og hypnoides, Folytrichum alpinum, Campylopus fragilis, Hylocomium loreum, Stereodon cupressiformis var. ericetorum og Thyidium tamariscifolium. Paafaldende er den store Rigdom paa Mosarter i Forhold til Blomsterplanter, nemlig over dobbelt saa mange. Og selv om man trækker Strand- skraaningen fra, hvor Betingelserne vare bedre for Mosserne, men sikkert daarligere for Blomsterplanter, da mange af de opregnede ikke fandtes der, vilde Mosarterne dog vere 1 Flertal. Dette er vistnok Tilfældet overalt paa Færgerne, udenfor de kultiverede Dele, eller hvor særegne Forhold, f. Ex.-saltholdig Bund, hindre Flertallet af Mosarter i at ind- finde sig. Den 5te Juni. I Selskab med Hr. Pastor Madsen og to Færinger fra Kvivig begave Borgesen og jeg os i Baad til Gjoverbotten, for at fejre Grundlovsdagen paa Toppen af Skjellingfjeldet, 763 M. o.H. Vi steg op ad Sydsiden, som er forholdsvis let tilgængelig. Paa Vejen fandt jeg Clima- cium dendroides temmelig rigelig mellem Grees paa Skraaningen. Toppen er for Storstedelen dækket af et tykt Grimmia hyp- noides-Tæppe, hist og her afløst af G. ericoides, Hylocomier, | Dieranum molle og flere af mere underordnet Betydning. Jungermannia orcadensis voxede her i Dicranum molle-Tuerne. I Hullerne laa endnu Sne. Paa den nordlige Del, ud mod Randen, havde der for 8 Aar siden været Ild i Grimmia- 185 Tæppet, som var fuldstændig afbrændt - paa en mindre Strækning. Som første Nybyggere fandtes her kun lidt Cera- todon purpureus og Dieranoweissia crispula, begge med Frugt. Salix herbacea var almindelig overalt, desuden noterede vi, især paa en gruset, vegetationsfattig Strækning paa det syd- østlige Hjørne, folgende Blomsterplanter: Saxifraga stellaris, Oxyria digyna, Festuca sp., Polygonum viviparum var., Saxi- fraga cespitosa, Thalictrum alpinum, Cerastium latifolium, Ranunculus acer, Arabis petrea, Sibbaldia procumbens og Taraxacum officinale. Udsigten fra Toppen skal veere meget vid, idet man skal kunne se over alle Øerne, med Havet som Horizont, men Vejret var, trods Festdagen, ikke klart. Henad Aften roede vi over til Vaage, ligeoverfor Kvivig, hvor Børgesen vilde skrabe langs Kysten, medens jeg gik i Land for at supplere mit Kjendskab til Vaagøs Mosvege- tation. Udbyttet var ringe, dog fandt jeg bl. a. Nardia hya- lina, Jungermannia pumila og Blepharostoma trichophyllum. Den 6te Juni gik Børgesen og jeg til Leinumvandet, en Sø i Dalen ovenfor Leinum. Jeg undersøgte de lodrette Klippevægge ved Foden af Leinumfjeldet og noterede en Del Mosser som Exempel paa, hvad der kan forekomme paa " lavere liggende Klippeveegge, fjærnt fra Kysten og med nord- lig Exposition. Her fandtes: Lejeunea cavifolia, Metzgeria conjugata, Plagiochila asplenioides, Jungermannia cordifolia og bantryensis, Marsupella emarginata, Pellia Neesiana, Poly- trichum alpinum, Fissidens taxifolius, Astrophyllum punctatum og undulatum, Bartramia ityphylla, Bryum capillare, B. ven- tricosum var., Plagiobryum Zierii, Tortula subulata, Weissia phyllantha, Pleurozygodon wstivus, Anoectangium Mougeotir og lapponicum, Amblystegium filicinum og stellatum, Plagio- thecium silvaticum og Porotrichum alopecurum. : Det er den samme Lokalitet, som er omtalt af Borgesen i Botanisk Tidsskrift, 20. Bind, 2. Hefte, Side 145 (1896). Stedets Hajde o. H. har jeg ikke noteret, men det kan neppe være over 65 M. Leinumvandet med Omgivelser udmærker sig ved en 186 ejendommelig Naturynde og er iøvrigt bekjendt nok i saa Henseende af de mange Rejsende, som have passeret Vejen mellem Kollefjord og Kvivig. Vejen gaar langs Sydsiden af Dalen, mellem Søen og Leinumfjeldet. Man har da Sgen i Forgrunden og bag ved den en bred Dal indrammet af hgje, skarpt takkede Fjelde. Mod ©. begrænses Udsigten af det mægtige Fjeld, som krones af Aadnedalstinden, Findestedet for de smukkeste fergiske Opaler. I Dalen N. for Søen - ligger den eneste færgiske Bygd, som ikke ligger ved Havet, nemlig „Gjoven“. Den 7de Juni afrejste jeg i Baad til Vestmanhavn og neeste Dag videre til Saxen, et af de meerkeligste Steder paa Færøerne. For det første findes tet S. for Saxenbugten de interessante og imponerende Fuglebjerge, som Landt har be- skrevet i hans ,Forsgg til en Beskrivelse af Færøerne". For det andet er selve Saxenbugten meget ejendommelig og nok værd at se. Den ydre Bugt indesluttes paa begge Sider af hgje, til Dels lodret mod Havet affaldende Klippevægge. Men pludselig indsnævres Bugten og tilbage bliver kun en snæver, vel en 300 M. lang Kanal, som saa atter udvider sig til et næsten kredsrundt Bassin, med noget lavere Omgivelser. Vandet i dette Bassin og i Kanalen er meget grundt og til- lader kun ved. Hojvande Baadene at slippe ind til Bygden, som ligger paa de lave Hgjder ved den inderste Del af Bassinet. Det er en ejendommelig, storslaaet Natur. Tat S. og N. derfor hæve Fjeldene sig til en 700 M., og kommer man op til Bygden, seer man mod 8.@. ud over den 11 Kilom. lange, af flere Smaasger pyntede Dal, som strækker sig helt over til Kvalvig paa Stromes Ostside. Jeg begav mig paa Vej gjennem Dalen og besagte en Gjov i Fjeldet paa Nord- siden. | Denne Gjov, som havde en sydvestlig-nordostlig Retning, var vegetationsfattig, dog fandt jeg her Jungermannia ban- tryensis. Vegetationen i Dalen frembød ikke noget af særlig Interesse. Bartsia alpina, som er angivet af Landt fra Nord- ee its ai 187 strømø, saa jeg efter, men uden Held. Paa Skardet S. for Orvesfjeld, c. 450 M. 0. H., var Fanerogamvegetationen meget fattig og bestod væsentlig af enkelte Cyperaceer og Grami- neer, men Mosvegetationen var saa meget rigere. Kilde- vældene vare fulde af Martinellia undulata og uliginosa, Philonotis fontana 0.a., og paa en mindre Strækning fandtes Sphagnum i rigelig Mengde, overvejende recurvum og teres, men ogsaa papillosum, squarrosum, quinquefarium, rubellum, fuscum og angustifolium, blandet med Eriophorum angustifolium. Ellers var det nærmest en Mosmark af Grim- mia hypnoides og enkelte Hylocomier samt folgende karak- teristiske Bestanddele: Ptilidiwm ciliare, Anthelia nivalis, Marsupella emarginata (neesten sort og nedliggende), Poly- trichum pilosum og alpinum, Oligotrichum incurvum, Sphaero- cephalus turgidus, Conostomum tetragonum, c. fr., Pohlia albi- cans var. glacialis, Dieranum molle, falcatum og enerve, Cam- pylopus Schwartzii, Grimmia ericoides med var. canescens, G. elliptica, Andreea alpina. Til højre hævede Ørvesfjeld sin pyramideformede Top, som saa saa gold og kjedelig ud, at den ikke fristede mig, skjondt den efter de nyeste General- stabsmaalinger er den højeste Top paa Stromg. S. for Orvesfjeld breder sig en stor Dal med en Sø i Bunden. Et af denne Sgs Tillob kommer fra det nys omtalte Skard og danner en ret vandrig Elv nedad den sterkt skraanende Dalside. Neer oppe ved Skardet fandtes langs Elven flere interessante Halvmosser, saasom Bazzania triangularis, Nardia Carringtonii, Mylia Taylori, Martinellia planifolia, Junger- mannia Floerkei og orcadensis samt af andre Mosser, Hyloco- mium umbratum. Jeg fulgte Vardevejen V. om Sgen, over et meget stenet og gruset Plateau, hist og her afbrudt af mindre, kjæragtige Strækninger, men ellers meget plante- fattigt og neermest at henregne til Fjeldmark. Saadanne golde, kun svagt skraanende Strækninger træffes mange Steder paa Færøerne i en Højde af c. 300 M. o.H. De ere gjerne oversaaede med større og mindre Sten, og Bunden er gruset 188 og mere eller mindre vaad. Koenigia islandica er almindelig paa saadanne Steder. Af andre Blomsterplanter træffes, men oftest meget spredt, Polygala depressum, Cerastium vulgatum, Ranunculus acer, Sedum villosum, Armeria maritima, Poly- — gonum viviparum, Rumex Acetosa, Juncus triglumis, Luzula spicata, Nartheeium, en og anden Carex og Graminé, saasom Festuca ovina og rubra og Aira alpina. Hvor der risler lidt _— Vand gjennem Gruset, savnes Æpilobium origanifolium, Montia og Saxifraga stellaris 1 Reglen ikke 1 de svulmende Mos- puder af Philonotis fontana, Astrophyllum punctatum, Brachy- thecium rivulare, Bryum ventricosum var., Chiloscyphus poly- anthos og Martinellia wndulata. Paa de smaa Sten, som ere fugtige af Underlaget, voxer gjerne Blindia acuta og Grimmia elliptica og paa Jord Polytrichum subrotundum, Nardia scalaris og Diplophyllum albicans. Den Øde Juni anvendtes til et Besøg i den af Børgesen Aaret forud besagte, meget interessante Gjov ved Vestman- havn. Den ligger langt nede i Foden af Fjeldet N. for Bygden og har en nord-sydlig Retning. Dens laveste Del naaer ned til Boen og den gjennemstrommes i hele sin Laengde af en til Tider ret vandrig Elv. Mærkeligt nok er den det eneste kjendte Voxested paa Færøerne for Geum rivale, som jeg ogsaa saa der i mange, kraftige Exemplarer. Fanerogam- vegetationen var meget frodig og bestod væsentlig af Gera- nium silvaticum, Luzula maxima, Rhodiola, Spirea Ulmaria, Cochlearia officinalis, Ranunculus acer, Angelica silvestris, Oxyria digyna og nogle Gresser. Bregnerne vare repræsen- terede af Hymenophyllum peltatum, Athyrium Filix foemina, Cystopteris fragilis og Phegopteris polypodioides. Af Mosser noterede jeg 87 Arter, hvoriblandt Pterygophyllum lucens med Frugt og, som nye for Feergerne, Oncophorus crispatus, Zygodon rupestris og Hypnum piliferum. Faktor Reinert meddelte mig, at der voxede en vild Rose paa Kystklipperne ude ved Vestmanfjorden, og var saa elskveerdig at lade hente en stor Gren af den. Den havde hverken Knop, Blomst 189 eller Spor af tidligere Blomstring, men er formentlig samme Art, som ifølge H. C. Moller‘) er indplantet fra Vestman- havn til Thorshavn, nemlig Rosa mollis. Den 10de Juni afrejste Borgesen og jeg med „Smiril“ til Tveraa paa Suderg og Ilte Juni til Vaag i Vaagfjord. Paafaldende var her den store Mængde Iris Pseudacorus 1 Bgen. | Den 19te Juni. I Selskab med Børgesen og Premier- lieutenant Daniel Bruun afgik jeg med ,Smiril“ til store Dimon. Øens Overflade var lige til Toppen dækket af et Græstæppe, som naturligvis var frodigst i Bogen. Det bestod overvejende af Anthoxanthum odoratum, blandet med Agro- stis alba, Luzula multiflora og campestris og Carex Goode- noughii. Af Mosser fandtes i Græstæppet især Amblystegium uncinatum, desuden Frullania Tamarisci, Lophocolea biden- tata, Nardia scalaris, Folytrichum commune og alpinum, Astrophyllum hornum, Dichodontium pellucidum, Ceratodon purpureus, Thyidium tamariscifolium, Hypnum Stockesii og rutabulum, Isothecium tenuinerve, Hylocomium proliferum og squarrosum; undtagelsesvis fandtes Cephalozia divaricata, Kantia Trichomanis, Philonotis fontana, Bryum pallens, Tor- tula subulata og enkelte andre endnu ubestemte Mosser. Paa Sten voxede f. Ex.: Weissia phyllantha, Grimmia mari- tima og fascicularis, Hypnum pseudoplumosum og sericeum og Stereodon cupressiformis. Paa nogle Klipper paa den syd- lige Side af Toppen voxede Rhodiola rosea, Silene acaulis, Draba incana og Angelica silvestris og af Mosser: Frullania Tamarisci, Radula Lindbergu, Metzgeria furcata, Chiloscyphus polyanthos, Diplophyllum albicans, Bryum capillare, Weissia phyllantha, Grimmia maritima og fascicularis, Andreea pe- trophila, Amblystegium uncinatum, Hypnum pseudoplumosum, Isothecium tenuinerve og Stereodon cupressiformis. Ved Stien fra Stranden op til Øens Overflade fandtes paa fugtige 1) Botan. Tidsskr., 20de Bd., 2det Hefte, S. 150. 190 Klippevægge Chiloscyphus polyanthos. Lyngplanter saas ikke, men Betingelser for Lynghede manglede ogsaa ganske paa denne lille @, hvor den horizontale Del var kultiveret Ind- mark og den gvrige Del stejlt skraanende Udmark. Den 14de Juni afreiste jeg igjen med „Smiril“ til Vaag, hvor jeg agtede at tage Ophold i et Par Dage for at under- sage den sydligste Del af Suderg. Fra Vaag gik jeg samme Dag langs Fjorden om til Lobra, hvor den nydelige lille Scilla verna stod i fuld Blomstring overalt i den lavere Del af Haugen og ned i Boen. Paa Bredden af et lille Vandløb i Dalen S. for Lobra voxede mærkeligt nok Litorella lacustris og i Boen Pohlia annotina c. fr. og Blasia pusilla. Den sidste fandt jeg ikke andet Steds paa Færgerne. Den 15de Juni. Med Baad til Lobra og derfra ad Varde- vejen til Sunnbe. Det regnede tet, og jeg fik derfor ikke Lejlighed til at samle ret meget. Jeg noterede Coeloglossum viride mellem Lobra og Sunnbg. I Indmarken ved Sunnbg vare Lathyrus pratensis og Polygonum ee var. ter- restre hyppige. Fra Sunnbg gik jeg ud til Agraberg, Sudergens Sydspids. Det var min Plan at ville gaa N. paa langs den gverste Del af Fjeldet og tilbage til Lobra, men det daarlige Vejr tvang mig til at vende tilbage til Sunnb@ og vente, til Vejret bedrede sig. Haugen ud mod Kysten var tet og frodig greeskleedt, for Storstedelen af Antoxanthum odoratum, blandet med enkelte andre Blomsterplanter, saasom Bellis perennis, Caltha palustris, Plantago lanceolata og P. Coronopus. Højere oppe i Haugen var Græstæppet tyndere og Festuca ovina var en veesentlig Bestanddel; desuden fandtes her Nardus strictus, et Par Carex-Arter, Thymus Serpyllum var., Silene acaulis og Eriophorum angustifolium, men ingen Lyngplanter. Et Sted fandtes ret dybe Torvelag, vistnok over 1 Alen, men steerkt udnyttede. Af Mosser noterede jeg 4 Hylocomier og 3 Sphagna, foruden en Del andet, ialt 33 Arter, hvoraf Ctenidiwm mollus- cum var en af de almindeligste. Paa Tilbagevejen til Lobra 191 besteg jeg, trods Taage og Regn, en af Toppene af ,Spinerne“ N. for Sunnbg, hvor jeg forefandt omtrent samme Mosvege- tation som ellers paa Fjeldtoppene; Conostomum tetragonum, Antitrichia curtipendula og Sphaerocephalus turgidus manglede heller ikke her. | Den 16de Juni anvendtes til at undersgge en meget rig- holdig Gjov umiddelbart ved Vaag. Ligesom Gjoven ved Vestmanhavn har den en nord-sydlig Retning og gjennem- strommes af en Elv; men den ligger endnu lavere (c. 10 M. o.H. med den laveste Ende) og naaer helt ud i Boen. Be- boerne kalde den Gjogvaragjov og beundre den meget for dens frodige Planteveext, szerlig Bregner, hvoraf der fandtes folgende: Lastræa Filix mas og spinulosa, Athyrium Filix foemina, Polypodium vulgare, Cystopteris fragilis og Hyme- nophyllum peltatum. Blomsterplanterne vare væsentlig de samme som i Vestmanhavn-Gjoven. Særlig fremtrædende var Spirea Ulmaria i talrige, store Exemplarer. Af Mosser noterede jeg her 99 Arter eller omtrent en Tredjedel af alle Feergernes. Vestmanhavn-Gjoven indeholdt 87 Arter. Disse høje Tal vise tilfulde Gjovenes overordentlige Mosrigdom ; men ikke en Gang en Tredjedel af dem horer til Klippe- væggenes Vegetation, Resten træffes ligesaa godt udenfor Gjovene, særlig de der voxe i og ved Vandløb, men selv- folgelig ogsaa en stor Del af Mosserne fra den omgivende Del af Haugen. Kun en Fjerdedel af denne Gjovs Arter op- traadte rigeligt eller vare almindelige i Gjoven, for de »vriges Vedkommende har jeg i Listen skrevet ,sparsom* eller „hist og her“. De i kvantitativ Henseende stærkest repræsenterede høre til de paa Færøerne almindeligste Arter, men her op- træde de rigtignok med usædvanlig stor Frodighed og sætte ofte Frugt. Trods den store Rigdom paa Arter og de særegne, gunstige Forhold vil det falde vanskeligt at nævne nogle, særlig for Gjovene ejendommelige Arter. Vel er der nogle, som hidtil kun ere fundne i Gjovene, nemlig Lejewnea micro- scopica, Plagiochila spinulosa, Oncophorus crispatus, Grimmia 192 torquata og Amblystegium glaucum, men af disse vil vistnok kun Lejeunea vere i Stand til i Tidens Lob at hævde sit © Standpunkt. Jeg fandt den for øvrigt ikke i Gjogvaragjov, derimod var Plagiochila spinulosa og Oncophorus crispatus ogsaa her. Den sidste voxede mærkeligt nok, ligesom ved — Vestmanhavn, paa nedhængende, jordfyldte Rodmasser af de paa Klippeafsatserne voxende Fanerogamer (vistnok især af Luzula maxima). Der er i Gjove med lodrette Sider en mere eller mindre iojnefaldende Forskjel paa de to Siders Vegetation, dog især Mosvegetationen. Jeg har saaledes fundet, at Gjovene med øst-vestlig Retning, f. Ex. Thormansgjov paa Vaagø og Gote- gjov paa Wsterg, ere rigest beklædte med Mos paa Sydsiden. Dette kommer vistnok af, at det er den for Solen mindst udsatte og derfor fugtigste Side, medens Nordsiden er mere tor og derfor kvantitativt rigere paa Græs og andre Fanero- gamer, altsaa et lignende Forhold som omtalt Pag. 165 for Indseenkningers Vedkommende. I Gjove med nord-sydlig Retning, f. Ex. Vestmanhavn- og Gjogvaragjov, er det deri- mod Vestsiden, som er den foretrukne, og her findes i broget Blanding en overvældende Rigdom af Mosser, særlig af de 1 Haugen almindelige Arter, 1 skon Forening med Fanerogamer og Bregner, medens @stsiden er paafaldende fattigere. Des- verre er jeg ikke, for disse Gjoves Vedkommende, i Stand til at give nogen fyldestgavende Forklaring af det Forhold, at det er Vestsiden som er den rigeste. Muligvis skyldes det rent lokale Aarsager, saasom den fremherskende Vindretning og de omliggende Fjeldes Højde. Jeg henstiller derfor til de Botanikere, der fremtidig maatte faa Lejlighed til at under- søge de færgiske Gjove, at have deres Opmærksomhed hen- vendt paa disse formentlig ret interessante Forhold. Den 17de Juni vendte jeg til Fods tilbage til Tveraa. Paa Fjeldet ovenfor Vaag passerede jeg en større, meget gold Streekning af lignende Beskaffenhed som den ved Vest- manhavn. Herfra steg jeg op til Toppen af „Kvannafjeld* pee (550 M. o. H.), en af de højeste Toppe paa Suderg, hvorfor jeg exempelvis vil anføre, hvad jeg fandt af Mosser: Bazzania triangularis, rigelig. Jungermannia alpestris, rigelig. Nardia Carringtonii, sparsom. Nardia scalaris, hist og her. Ptilidium ciliare, sparsom. Marsupella emarginata, Anthelia julacea, rigelig. hist og her. Martinellia gracilis, rigelig. == Sp., sparsom. Diplophyllum albicans, hist Cesia corallioides, hist og her. og her. — concinnataa — — Jungermannia barbata, spars. Polytrichum alpinum, temme- Grimmia hypnoides, rigelig. lig meget. — fascicularis, sparsom. Sphaerocephalus turgidus, hist — elliptica, sparsom. og her. — patens, — Breutelia chrysocoma, sparsom. —… åpocarpa, — Bartramia ityphylla, c. fr., Andreæa petrophila — sparsom. — alpina, rigelig. Conostonum tetragonum, hist Isothecium tenuinerve, rigelig. og her. Hylocomium loreum, — Dicranum scoparium, hist Stereodon cupressiformis, og her. sparsom. — falcatum, sparsom. = callichrous, spars. — fulvellum c. fr., Amblystegium uncinatum, rigelig. sparsom. Grimmia ericoides, hist og her. Mellem ,Mannaskard“ og Ordevig gik Stien over en svagt skraanende, storre Kjærstrækning med rigelig Sphagnum og Eriophorum angustifolium; men sterkt Regnvejr hindrede mig i at undersøge Lokaliteten nærmere, og det lykkedes mig ikke senere at faa Lejlighed til at komme derhen. Den 19de og 20de Juni. Det var min Hensigt at under- søge den nordlige Del af Suderg, især Egnen ved Kvalbe, hvorfor jeg om Formiddagen gik derhen over Fjeldet. Ogsaa oppe paa det store Fjeldkomplex mellem Trangisvaagfjord og Kvalbgfjord var Fanerogamvegetationen meget fattig. Bunden var fuld af Sten og meget vaad langs Vardevejen af det fra den højere Del af Fjeldet nedsivende Vand. Mosserne trivedes desto frodigere, om end ikke med noget stort Arts- antal. Hist og her fandtes smaa Puder af Conostomum tetragonum, Sphaerocephalus turgidus og Dicranum falcatum. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 13 194 Boen ved Kvalbo har altid haft et godt Ord paa sig for sin store Frugtbarhed, og det kan ikke nægtes, at den gjorde et meget tiltalende Indtryk. Den har den Fordel, ligesom Bgen ved Sand paa Sandø, at den ikke ligger op ad Fjeldet, men paa lavt, kun svagt skraanende Terræn, som er neesten frit for Sten og ikke som ellers udsat for formegen Fugtig- hed fra Fjeldene. Jorden er ogsaa langt mere sandet, paa de laveste Steder ved Bugten endog næsten rent Sand. Disse - Forhold bevirke, at Græstæppet ikke er saa fuldt af Mos i Bunden. Kun enkelte Steder i den sydlige Del af Bøen, op imod Præstefjeldet, er Jorden mere tørveagtig og derfor mere mosklædt. Tørvelag af saa stor Tykkelse, at det kan betale sig at udnytte dem, ere forøvrigt en Sjeldenhed i Kvalbø- Sogn, Beboerne ere derfor henviste til at anvende de gode, men dyrere Kul, som de grave ud af Præstefjeldets Sydside i en Højde af en 160 M. o. H. Gravningen af disse Kul har givet Anledning til Forandringer i Vegetationsforholdet. Den oprindelige Kjærvegetation med Eriophorum og Sphagnum, som endnu findes i den inderste Del af Dalen fra Fjeld- hammeren og nedefter, er, saa langt Kulgruberne naa ind i Dalen, i c. 160 M. Højde, omkalfatret i en betydelig Grad, idet den for en stor Del er dækket af de udgravede Jord- og Stenmasser. Ind til hver Kulgrube fører en udækket Gang gjennem Jord og Klipper. Disse Gange tjene tillige som Afløb for Vandet i Gruberne og optage en stor Del af det fra Fjeldet nedløbende Vand, hvorved Omgivelserne have mistet deres kjæragtige Karakter og Bunden, navnlig ved den yderste Del af Indgangene, er bleven fastere og afgiver Be- tingelser for en mere forskjelligartet Vegetation. Af Mosser herfra vil jeg exempelvis nævne Bazzania triangularis, Sacco- gyna viticulosa, Riccardia multifida, Herberta adunca, Marti- nellia gracilis og subalpina, Jungermannia bantryensis, Oligo- trichum incurvum, Fissidens adiantoides, Bryum pallens og en anden, endnu ubestemt Art, Pohlia nutans og cruda, 195 Mollia tortuosa og viridula, Campylopus flexuosus, Stereodon callichrous og Pterygophyllum lucens. "En Gjov i Fjeldet N. for Kvalbs havde en temmelig fattig Vegetation. Retningen var nord-sydlig, og det var ogsaa her Vestsiden, der havde den frodigste Plantevæxt. Iseer fandtes her store Mængder af Porella platyphylla forma minor, Radula Lindbergii og Lejeunea cavifolia, et enkelt Sted ogsaa Jungermannia riparia. Den 2ide Juni vendte jeg tilbage til Tveraa. Paa Vejen besagte jeg igjen Kvanhaugen, nærmest for at gjenfinde den af Ostenfeld-Hansen der fundne Chomocarpon commu- tatus, hvilket ogsaa lykkedes mig. Den voxede rigelig, men uden Frust, langs Aflobet fra Søen. Paa Sten ved Ssbredden var Dorcadion rupestre hyppig, medens Swartzia montana voxede rigelig og med Frugt mellem Stenene. Jsothecium myosuroides optraadte her paa Klippeblokke i starre Mængde, end jeg saa noget andet Sted. Ved den skyggefulde Ostside af Sgen var Mosvegetationen frodigst og bestod især af Sphagnum teres og Polytrichum commune. Den 22de Juni anvendte jeg til et lenge gnsket Besgg i Haugen og paa Fjeldet ligeovenfor Tveraa. Jeg steg op gjennem en Gjov med en Elv. I Gjoven fandtes Coeloglossum viride. Ovenfor Hammeren, hvori Gjoven skeerer sig ind, heever Fjeldet sig med svag og jævn Skraaning N. paa, over større Strækninger dækket af Torvelag med rigelig Mosvege- tation. Højere oppe forsvinde Mosserne næsten og Overfladen bliver øde og stenet Fjeldmark, med Andreæa petrophila paa Stenene og A. alpina paa den grusede Jord. Paa Grund af tæt Taage maatte jeg søge ned til Lavningen, hvor Stien gaaer over til Kvanhaugen, og herfra fulgte jeg en Elv, som løber ned til Trangisvaagfjorden. Paa Klipper ved Elven voxede Forella rivularis, Leersia rhabdocarpa og laciniata, Astrophyllum stellare, Antitrichia curtipendula og et enkelt Sted nogle kraftige Puder af Enthodon orthocarpus, som jeg ikke fandt andet Steds paa Færgerne. 13* 196 Da jeg maatte afvente Skibslejlighed for at komme til Sandø uden for store Udgifter, bestemte jeg mig til en Ud- flugt den 23de Juni fra Punthavn, paa den anden Side af Fjorden, op over Plateauet ved Ornefjeld til Søen N. for Famien og derfra V. om Ornefjeld tilbage over Trangisvaag._ Det var smukt, varmt Solskinsvejr, ligesom den forste Gang, jeg var ved Søen; men de foregaaende Dages Regnvejr havde opfrisket Vegetationen, og alt struttede nu i sin fuldeste Pragt. - Paa Vandringen over Plateauet samlede jeg Sphagnum tenel- lum fuld af Frugter, i Selskab med Amblystegiwm sarmen- tosum, A. fluitans og Marsupella emarginata var. minor. Den under den 8de Maj omtalte grusede og fugtige Strækning paa Skardet N. for Famien var nu mere tor, men med Und- tagelse af Koenigia, som var almindelig, var den meget plantefattig. Jeg noterede folgende, som hver især kun fandtes der i faa Individer: Festuca ovina f. vivipara, Carex sp. (uden Blomst), Juncus triglumis, Luzula spicata, Armeria maritima, Sedum villosum, Cerastium vulgatum, Cochlearia arctica, Montia (unge Planter) og Saaifraga cespitosa. Af Mosser fandtes her kun Blindia acuta hist og her paa Smaa- sten. Ved Øst- og Vestsiden var der et Bælte af Sphagnum, med enkelte Gramineer og Carices, især Carex Goodenoughii. Sphagnum-Teeppet var ret dybt og frodigt og indeholdt folgende Arter: Sphaghum cymbifolium, hist og her. papillosum, hist og her. — Graveti, rigelig. — teres, sparsom et enkelt Sted. — subnitens, rigelig. — rubellum, — — angustifolium, hist og her. En Del andre Mosser vare indblandede, f. Ex. Riccardia pinguis. Grimmia hypnoides. Scapania undulata. Amblystegium intermedium. irrigua. — scorpioides. Diplophyllum albicans. = sarmentosum. Polytrichum alpinum. Hylocomium loreum. — commune. — proliferum. Astrophyllum punctatum. 197 Paafaldende ved denne Liste er, at den ogsaa inde- holder Diplophyllum albicans' og Grimmia hypnoides; man vilde neppe finde paa at søge dem i et Sphagnum-Kjær. Men Sagen er den, at disse to Mosser høre til de alminde- ligste paa Færøerne og findes der næsten overalt, lige fra Havet til Toppen af de højeste Fjelde, påa de mest for- skjelligartede Lokaliteter. De have evnet at lempe sig i den Grad efter Forholdene, at de endog tage til Takke med saa fugtige Forhold som en tæt Sphagnum-Vegetation nødvendig- vis maa byde dem. Et lignende Exempel frembyder Festuca ovina, som er meget almindelig paa Færøerne og ofte kan " findes paa ret vaade Steder, som f Ex. paa den nylig om- talte vaade Grusmark. Paa Sandø fandt jeg den i Selskab med Malaxis paludosa, Sphagnum, Narthecium og andre hydrofile Planter. Søen N. for Famien (se ogsaa Side 160) ligger tæt ud til Sydranden af den Indsænkning eller Dal, som gaar op mod det nylig omtalteSkard. Den faaer derfor sit Tilløb gjennem denne Dal og har, som alle den Slags Søer, Sandbund paa Tilløbssiden og Klippebund paa de andre Sider eller i det mindste paa Afløbssiden. Nogen Fanerogamvegetation saa jeg ikke i Søen. Langs Østbredden fandtes meget Fontinalis anti- pyretica, og paa de løse Klippeblokke langs Søkanten voxede, ligesom i Kvanhaugen, rigeligt Dorcadion rupestre. I de smaa Hulrum mellem Blokkene trivedes Hymenophyllum i Selskab med store Puder af Saccogyna viticulosa, Metzgeria conjugata, Pterygophyllum lucens, Porotrichum alopecurum, Heterocladium heteropterum og Isothecium viviparum, Hymenophyllum ogsaa rigelig paa Blokkene. Paa Tilbagevejen fandt jeg i 350 M. Højde, under Ornefjeld, Jungermannia incisa, krybende over Sphagnum. Den 25de Juni. Kl. 9 Fm. afrejste jeg med Fragt- kutteren „Fawn“ fra Tveraa til Sandø. Paa Grund af Vind- stille udenfor Fjorden naaede Skibet først Kl. 9 Aften til Skuø, hvor der lossedes en Del af Ladningen. For fulde Sejl gik det derpaa over til Sandø, men først Kl.1 om Natten 198 naaede vi ind i Bugten udfor Sand. Neste Morgen gik jeg i Land. Den 26de Juni. Regn og Taage. Om Eftermiddagen en Tur omkring Saltvigsvandet, som ligger tæt V. for Preeste- gaarden ,Todnæs“. Paa en stor Klippeblok ved V.-Siden af — | Sgen fandtes Hedwigia ciliata rigelig og med Frugt. Boen ved Sand er vel nok den frugtbareste paa Færøerne. Den er saa godt som fri for større Sten, og Jorden næsten over- — alt godt sandblandet. Da der ikke findes høje Fjelde i Neer- heden, er den fri for skadeligt Vand, men tilstreekkelig fugtig til at frembringe overordentlig kraftigt Gres, paa mange Steder stærkt blandet med Angelica silvestris, Rumex Acetosa, og mange andre. Navnlig var Euphrasia borealis meget talrig og kraftig. | | Den 27de Juni. Fremdeles Regn og Taage Exkursion til Ostsiden af Saltvigsvandet. Mellem Vardevejen til Skaapen og Kanten af Brækken, som skiller Saltvigsvandet fra Sands- vandet, fandtes talrige Exemplarer af den nydelige, smukt blaa Polygala vulgare var. Ballii forma. I nogle lavvandede, kjæragtige Smaasger nedenfor Brækken fandt jeg Potamogeton natans og gramineus, den første, i rigelig Mængde. @st- bredden af Saltvigsvandet er meget stenet, idet de lave Klipper her gaa ud i Vandet. Jeg saa ingen Fanerogam- vegetation i Søen. Fontinalis antipyretica var almindelig ved Bredden, og et enkelt Sted, lidt fra Bredden, traf jeg Chomo- carpon commutatus, men uden Frugt. I det Hele taget havde Mosvegetationen paa Søbredden et alt andet end fergisk Præg. Den eneste udpræget atlantiske Mos, jeg fandt der, var Saccogyna viticulosa. Resten træffes ligesaa godt f. Ex. paa Bornhlom. i Den 28de Juni. Smukt Vejr. Paa Feergerne gjælder det i høj Grad om at benytte det gode Vejr, naar det er der. I Selskab med Præsten og hans Hustru, som skulde til Skaalevig, gik det @. paa, over den frugtbare Bg, forbi Klitten og ad Stien, som bugter sig højt over den stejle 199 Kyst i sydøstlig Retning, langs Sandevig. Udsigten herfra er meget smuk. Ligeoverfor hæver Skuø sig og lengere ude store Dimon, medens man til venstre har den høje og stejle sydlige Del af Sandø. Bag Sandevig ligger Bygden Sand med den saftiggrønne Bø, som strækker sig N. paa og i For- ening med Trødum Bø omgiver Sydenden af Sandsvandet. Denne ret store Sø er kun adskilt fra Havet ved en lav Klit, den eneste paa Færøerne, der skinner som en hvid Stribe inderst i Bugten. Bag Søen begrænses Udsigten af det indtil 500 M. høje Fjeld, som strækker sig langs hele Vestsiden af Øen. Omtrent halvvejs til Skaalevig skiltes jeg fra Præste- "folkene for at bestige Sandøs højeste Fjeld, ,Tinden“, som hæver sig over en bred, ud mod Skuøfjord aaben Ind- sænkning. Br&kken nedenfor denne Indsænkning er en stor Kjærstrækning, for Størstedelen dækket af Eriophorum an- gustifolium, som paa fastere Bund afløses af Gramineer, Carices, Polygala depressum, Potentilla Tormentilla o.a. Hist og her saa jeg Cornus suecica i sparsom Blomstring. Ind- sænkningen, som udad begrænses af en høj og stejl græs- klædt Skraaning, adskiller sig i øvrigt fra lignende Ind- sænkninger ved, at dens laveste Del ikke er ude ved Randen. Naar man kommer op påa Randen, overraskes man derfor ved at skulle gaa ned imod Midten, hvor der findes nogle Smaasøer, som paa alle Sider omgives af Mos- og Erio- phorum-Kjær. Enkelte Steder fandtes en Del Sphagnum, ellers var det den sædvanlige Vegetation af Amblystegium sarmentosum, Campylopus atrovirens, Pleurozia purpurea o.m.a. Mærkeligt nok fandtes Plagiochila asplenioides her i lave, oprette, gulgrønne Tuer. Vestskraaningen, op til Toppen, er forneden greeskleedt, men højere oppe en stejlt skraanende, næsten nøgen Grus- mark, med enkelte Tuer af Armeria og Saxifraga cæspitosa og spredte Exemplarer af Ranunculus repens, Cerastium lati- folium og Arabis petrea. Mod @. falder Fjeldet stejlt af og 200 er sterkt moskledt, veesentlig af Hylocomier og Grimmia ericoides. Paa Toppen, som er en lang, skarp Kam (c. 500 M. o. H.), fandtes den sædvanlige Topvegetation. Jeg noterede c. 40 Arter af Mosser, hvoriblandt ogsaa Antitrichia curtipendula. Fra Toppen havde jeg en prægtig Udsigt, især mod N. til Stromo, Osters og Nordergerne. Ud fra Nolsefjord kom Dampskibet „Laura“ paa Rejse hjemefter i det smukke Vejr, — men jeg følte slet ingen Trang til at vere ombord, her var saa forunderlig og ejendommelig smukt og endnu saa meget at undersøge og saa mange interessante Fund at gjøre. N.V. for „Tinden“ skraaner Fjeldet forst temmelig stejlt ned, for, over en bred og flad Hals, at hæve sig jevnt til det noget lavere, men brede Fjeld „Skaarene“. Fjeldhalsen var grees- og moskledt, men Overfladen af Skaarene gjorde et ret. trosteslost Indtryk. Jeg fristedes ikke til at begive mig op ad den grusede, stenede og vegetationsfattige Skraaning, som præsenterede sig for mig, men foretrak at omgaa den paa Nordsiden. Jeg kom derved, i c. 250 M. Højde, til en i bryo- … logisk Henseende meget interessant Lokalitet, kaldet ,Oster- skaar“. Den præsenterede sig som en lav Kløft langs Fjeld- siden, til Dels opfyldt af store Klippeblokke og derfor meget besværlig at komme frem. i. Det var ikke nye Fund, som gjorde Lokaliteten interessant, men den overordentlige Frodig- hed, hvormed de fleste Arter optraadte og da navnlig de interessante Arter Pleurozia purpurea, Bazzania triangularis, Nardia Carringtonii, Mastigophora Woodsii, Martinellia gra- cilis, Plagiochila spinulosa og Pterygophyllum lucens. Frodigst af alle var dog Grimmia hypnoides, som dækkede Uren med et tykt, blødt Tæppe, men i Hulerne mellem Blokkene fandtes de nævnte Arter i stor Mængde. Omkap med Mosserne trivedes her ogsaa store Mængder af Hymenophyllum peltatum, saa at jeg undertiden bogstavelig vadede i den. Hjemvejen lagde jeg om N.-Siden af Fjeldet. Paa den græs- klædte Brække voxede Climacium dendroides. Paa N.V.- og 201 V.-Siden, i c. 300 M. Hojde, fandtes en storre, stenet og vaad Fjeldmark-Strækning, med spredte Pletter af Græs- og Mos- vegetation. | Den 29de Juni. Eftermiddagen anvendte jeg til en inter- essant Exkursion i Boen og Klitten ved Tredum og derfra langs @.-Siden af Sandsvandet. Paafaldende var den hyppige Forekomst af Coeloglossum viride i Trodum Be, og allerede i lang Afstand saas Vicia cracca at prange i fuld Blomstring, især paa de ældre, greesbevoxede Dele af Sandvoldene. Længere ud mod Havet blev Sandvoldene til lave Klitter, rigt bevoxede med Psamma arenaria og Elymus. Paa ældre til Dels opdyrkede Dele af Sandstrækningen fandtes en ejen- dommelig Mosvegetation; men da jeg endnu ikke har faaet undersøgt det indsamlede Materiale, vil jeg her kun anføre, at en af Mosserne var Tortula ruralis, som hidtil ikke er "unden andet Steds paa Øerne. Dette Fund kom mig ikke uventet her, hvor Forholdene i mangt og meget minde om vore hjemlige Klitstreekninger. Tat ved Broen, som forer over Aflobet fra Søen, voxede Carex halophila i stor Mængde, maaske paa den samme Lokalitet, hvor den tidligere er funden. Primula grandiflora, som voxer her ved Trodum, eftersøgte jeg ikke, men fik af Sysselmand Winther, en sen af den af Rostrup omtalte Sysselmand af samme Navn, at vide, at Planten nu er sterkt i Aftagende, væsent- lig paa Grund af Efterstreebelser fra Feeringernes Side, som hjemforer den til deres Haver. @stbredden af Sandsvandet frembod ikke noget af særlig Interesse. Dorcadion rupestris og Grimmia heterosticha fandtes ogsaa her paa Stenene langs Sokanten og ved Udlobet af Elven ved Trodum var Ambly- stegium Kneiffii rigelig. Paa smaa Sten i Haugen, tæt ved Sgen, traf jeg nogle smaa Tuer af den ikke andet Sted paa Øerne fundne Glyphomitrium polyphyllum, og paa Stenene af et Faarehus voxede en Del Glyphomitrium Daviesii. Begge regnes til de saakaldte atlantiske Arter. Den 30te Juni gik jeg fra Todnæs N. paa gjennem Dalen 202 til nogle Smaasger paa Fjeldet S. for Skaapen. Dalen er bred og gjennemstrommes af en vandrig Elv, som danner Aflobet for nævnte Søer og falder ud i Sandsvandet. V. for Elven skraaner Jordsmonnet jevnt op mod Fjeldet og er i sin lavere Del stærkt torveholdigt. Vegetationen var dels Grees- dels Lyngmark og til Dels af kjæragtig Beskaffenhed, med meget Mos, Carex og Eriophorum, hist og her ogsaa Sphagnum. Af og til fandtes i den hgjere liggende Del Smaa- hoje, dækkede af Græs og oversaaede med Potentilla Tormen- tilla, Bellis, Polygala depressum 0. a., som gave dem et nyde- ligt og broget Udseende. @stbredden af ,Holsavandet*, en af Smaasgerne, dannes af Sten og Klippeblokke, som flere Steder dækkedes af store Puder af Antitrichia curtipendula. I Græsset ovenfor Bredden var Climacium dendroides hyppig. Ved den nordøstlige Del af Søen fandtes et lille Sphag- num-Kjær, med Arterne cymbifolium, teres, subnitens, ru- bellum og Gravetü, blandet med lidt Jungermannia porphyro- leuca, Kantia Trichomanis og Riccardia multifida, foruden en Del Eriophorum angustifolium og Carex. Sphagnum-Kjeer som dette have ingen Lighed med dem, jeg har seet 1 Dan- mark eller i Sverrig og Tyskland. Paa Færøerne forekomme de ofte saaledes, men ere, som de andre Sphagnum-Samfund der, i Reglen af en meget ringe Udstrækning og mere eller mindre bevoxede med Cyperaceer. Uden her at komme ind paa en nærmere Beskrivelse af de færøiske Sphagnum-Sam- fund, vil jeg kun anføre, at de kunne deles i to Grupper, eftersom de ere dannede paa skraa Mark med rindende Vand eller i Fordybninger i Fjeldet, uden frit Afløb for Vandet, altsaa noget lignende som Helgi Jonsson har iagttaget paa Island for Myrernes Vedkommende. Sphagnum-Kjeret ved Holsavandet hører til første Gruppe, idet det ligger ved Bredden af Tilløbet til Søen, men er ikke meget udpræget i saa Henseende, da Grunden skraaner meget lidt og Vand- løbet har meget ringe Fald. Bunden af Søen var, saa langt jeg kunde se, dækket af Littorella lacustris, og i en lille Bugt | 2 - re stege tres et en _ 208 fandtes en Del langbladet Potamogeton polygonifolius. Den store Lavning S. V. for Skaapen gjennemstrommes af talrige starre og mindre Vandløb, som komme fra Fjeldet paa Vest- siden af Øen. Paa Sten i en af Elvene voxede Fontinalis gracilis og Amblystegium Smithii. Jeg besteg herfra Toppen af Fjeldet, som er henved 500 M. højt. Hele den øverste Del var en plantefattig Fjeldmark med nogle spredte Tuer af en Grimmia og smaa Kolonier af Conostomum tetragonum samt enkelte andre Mosser. Den jevnt skraanende Vestside var derimod beklædt med et tæt Græstæppe, op til en Højde af 300—350 M., hvilket vistnok kommer af, at den er for- holdsvis sparsomt furet af Vandløb og derfor mere tor. Vandlgbene vare ogsaa paa større Strækninger, især i den sydlige Del, regulerede, hvilket øjensynligt havde en meget gavnlig Indflydelse paa Græsbevoxningen. Der kan neppe være Tvivl om, at en saadan Regulering vilde kunne for- bedre Græsbevoxningen mange andre Steder, især paa de mod Syd vendende Skraaninger, som nu ofte ere sumpede og fulde af Cyperaceer og Mos, der sikkert ville fortrænges af Gramineer, hvis Bunden bliver mere tør. I Lavningen ved Saltvig findes rige Tørvelag, som udnyttes stærkt af Sandingerne. Den iste Juli. Om Eftermiddagen gik jeg op paa Breekken V. for Præstegaarden og var saa heldig at finde Malaxis paludosa i et Par smaa, fugtige Fordybninger i Klippebunden. Den voxede her i Selskab med Narthecium, Carex panicea, Oederi og pulicaris, Ranunculus Flammula, Potentilla Tormentilla, Pinguicula vulgaris, Succisa pratensis, Festuca ovina, Potamogeton polygonifolius forma terrestris og af Mosser Martinellia undulata, Sphagnum Gravetii og Fissi- dens osmundioides. Denne Vegetation omgav et mere vaadt Sted i Midten af Fordybningen, og her fandtes Carex panicea og flacca, Festuca ovina, Potamogeton polygonifolius, Ranun- culus Flammula og Sphagnum Gravetü. Smaa Tuer, som hævede sig lidt over de fugtigere Omgivelser, bestode af 204 Carex panicea, Festuca ovina, Campylopus atrovirens, Stere- odon cupressiformis var. ericetorum og Grimmia hypnoides. Malaxis paludosa er ikke funden andet Steds paa Feergerne, og at den ikke trivedes særdeles godt paa omtalte Lokalitet, beviste de næsten dvergagtige Individer, som kun maalte 1—2 Centim. i Hojden og havde faa og smaa Blomster. Den 2den Juli rejste jeg med Baad fra Skaapen til Thorshavn. Den 4de Juli. En Tur til Glyversrein S. for Thorshavn bragte for saa vidt godt Udbytte, som det lykkedes mig at udvide Kjendskabet til Færøernes Mosflora med 4 nye Halvmosser, nemlig Lepidozia setacea, Mylia anomala, Cephalozia Lammersiana og Jungermannia inflata, der alle voxede paa nogle vaade Sphagnum-rige Lokaliteter omkring en lille Sø, et Stykke oppe paa Fjeldet, antagelig i en Højde af c. 200 M. o.H. Sammesteds fandt jeg Tetra- plodon bryoides og Odontoschisma denudatum. Paa Tilbage- vejen til Thorshavn bemærkede jeg Phegopteris Dryopteris ved Foden af en lav Hammer, S. for Arge, maaske samme Sted, hvor den tidligere er funden. Den 6te Juli, om Morgenen, gik jeg til Hvidenæs. Egnen her er et lavt, men stærkt kuperet Terræn med meget for- skjelligartede Vegetationsforhold. Ved første Øjekast seer det hele ud som en vidtstrakt, bakket Lynghede, hvilket kommer af, at alle Høje og Bakker ere dækkede af Lyngplanter (Cal- luna, Erica cinerea og Empetrum). Men mellem disse Højder findes dybe Huller fyldte med Kjærvegetation, saasom Cy- peraceer og Sphagna og S. for Hgivig gjennemskeres Ter- rænet af en dyb og smal Dalstrækning, som naaer lige ind til Fjeldpartiet V. for Thorshavn og i sin lavere Del sender et Par Sidegrene imod S. og N. Dalens Bund er i Nær- heden af Hoivig græsklædt, medens Sidegrenene overvejende have Cyperaceer, Juncus og Mos, hvoriblandt en Del Sphag- num. Ogsaa-i dette Terræn fandt. jeg Odontoschisma denu- datum og paa en Klippeblok Hedwigia ciliata. Fra Hvidenæs tog jeg med Baad til Tofte paa @stero a mn En N 205 og gik derfra til Solmunde paa Ostsiden af Skaalefjord. I Haugen tæt S. for Solmunde voxede Gymnadenia albida og Polygala vulgare var. Ballii forma paa den stejle, græs- klædte Skraaning. Fra Solmunde steg jeg op paa Fjeldhalsen mellem Storafjeld og Stolafjeld , med rigelig Mos- og sparsom Fanerogamvegetation. sumpet, Jeg noterede her af Mosser: Grimmia hypnoides, rigelig paa Tuerne. Ptilidium ciliare, mell. foreg. Hylocomium parietinum, paa Tuerne. — loreum, p. Tuerne. Martinellia gracilis, paa Tuerne. Isothecium tenuinerve, paa Tuerne. Sphagnum cymbifolium, rigelig. — subnitens, sparsom. -— Gravetii, rigelig. — tenellum, pletvis rigelig. — rubellum, hyppig. Riccardia latifrons, sparsom. pinguis, “hist og her. Mylia Taylori, pletvis rigelig. Marsupella emarginata, hist og her. Diplophyllum albicans, pletvis rigelig. Jungermannia ventricosa, hist og her. Nardia scalaris, sparsom. Hylocomium squarrosum, sparsom. c. 400 M. o. H. Halsen var Hylocomium proliferum, spars. Astrophyllum hornum, hist og her. Ambl ystegium sarmentosum, hist og her rigelig. Anthelia” nivalis, hist og her. Grimmia elliptica c. fr., spars. Polytrichum alpinum, hyppig. Campylopus flexuosus, spars. — Schwartz, — Stereodon cupressiformis var. ericetorum, sparsom. Sphaerocephalus palustris, sparsom. Martinellia undulata, sparsom. Breutelia chrysocoma, pletvis sparsom. Odontoschisma denudatum, pletvis sparsom. Campylopus atrovirens, pletvis rigelig. Pleurozia purpurea, sparsom. Sphaerocephalus turgidus, sparsom. Amblystegium uncinatum, sparsom. Af Lichener fandtes Cladonia rangiferina pletvis og Sphaerophoron coralloides*), lonier 1 Mosset. Fanerogamer vare almindelige: som voxede i smaa, tætte Ko- Lycopodium alpinum fandtes hist og her. Af Seirpus cespitosus, Juncus squarrosus, Narthecium, Carex panicea, Eriophorum angusti- folium og Empetrum nigrum. Desuden noteredes som spredte 1) Samme Art som er omtalt Pag. 184, 4de Lin. f. o. 206 hist og her: Potentilla Tormentilla, Vaccinium Myrtillus forma pygmea, Pinguicula vulgaris, Koenigia og Luzula spicata. Skraaningen herfra op til Toppen af Stelafjeldet (500 M.) var græs- og mosklædt. Af Mosser var det næsten ude- lukkende Grimmia ericoides. Selve den flade Top var deekket af Grimmia hypnoides, pletvis blandet med @. ericoides og enkelte andre Mosser. Paa Nordsiden, hvorfra jeg havde et prægtigt Panorama af de omliggende høje Fjelde over Skaale- fjord og Gotevig, var Fjeldet meget stejlt, med hgje, lodrette Hamre. Paa den stejle, mosklædte Skraaning lige under Toppen voxede, men kun sparsomt, Sphagnum Russowii, recurvum og quinquefarium. Jeg steg ned ad N. V.-Siden til Ggte-Eide og efter en Rekognosceringstur tvers igjennem Haugen til Gotegjov, som jeg havde seet oppe fra Fjeldet, ankom jeg om Aftenen til Syder-Gete, som jeg havde valgt til Udgangspunkt for mine Udflugter paa Ostsiden af Osters. Det var forst min Plan at ville tage herfra over til Viderg og Sving, men den knappe Tid, jeg havde tilbage, mente jeg at kunne anvende bedre til en Undersggelse af Fjeldene N. for Gate, op imod Fundingfjord, for saa tilsidst at rejse til Kollefjord og afslutte mine Exkursioner med en Undersggelse af Egnen mellem Kollefjord og Nordredal. Heldigvis blev Vejret i de resterende 10 Dage af mit Ophold paa Fergerne saa godt, at det lykkedes at gjennemfgre Planen i alle Maader tilfredsstillende. Den 7de Juli. Getegjov er en dyb, c. 2 Kilom. lang Kloft, som fra Gotevig skærer sig ind langs Sydsiden af Fjeldet „Sir“. I Bunden er den snæver, med næsten lodrette Sider, men udvider sig foroven. Den er derfor ikke saa mgrk som Flertallet af Gjovene og har en ret righoldig Mosvegetation, især af Halvmosser. Her fremhæves folgende: | Fegatella conica, rigelig. Bazzania triangularis. Lejeunea microscopica. Saccogyna vitieulosa. Radula Lindbersii. Riccardia multifida. — aquilegia. Herberta adunca. Metzgeria hamata. Mastigophora Woodsii. 207 Anthelia nivalis. Jungermannia Mülleri. Blepharostoma trichophyllum. Cesia concinnata. Plagiochila spinulosa. | Af andre Mosser fandtes her, ligesom i Vestmanhavn- Gjoven, Grimmia torquata i rigelig Mængde paa den lodrette Klippevæg. Tat ved Broen, som gaar over Gjoven ude ved Stranden, fandtes, men kun paa Nordsiden, Polygala vulgare var. Ballii forma i større Mængde og i usædvanlig kraftige Exemplarer. Jeg steg op i Haugen N. for Gjoven og gik Ø. om Fjeldet ,Tiril“ over til Fuglefjord. Hele Terrænet langs Fuglefjord er en stor Kjærstrækning, rigt bevoxet med Cy- peraceer og Mos; kun paa den fastere Bund af Skraaningen ned mod Fjorden findes Græsvegetation. Ind mod Foden af Fjeldene findes fastere Tørvelag og selve Foden er græsklædt. Ved Opstigningen til ,Trelavandsskardet” traf jeg, i 380 M. Hojde, Martinellia planifolia sparsomt i Mosteppet, og 1 Nærheden af en Elv voxede Sphagnum Russoww. Trela- vandsskardet, mellem Tiril og Fuglefjordskamp N. derfor, er en ade Fjeldmarksstrekning med store, vaade Gruspletter og fremspringende Fjeldpartier, neesten uden Vegetation. Ved den sydlige Side findes en Sø „Trelavandet“, som gjorde et ligesaa trist Indtryk som Omgivelserne. Andreea alpina og Anthelia julacea, som heller ikke manglede her, bidroge ikke til at oplive Forholdene med deres triste Farver. Fra Skardet gik jeg ned om Vestsiden af Tiril til Vest- enden af Getegjov, hvor Fontinalis gracilis voxede i Mængde paa Sten i Gjov-Elven, ofte i Selskab med Amblystegium ochraceum. Her oppe var Gjoven lav, til Dels med skraa, græsklædte Sider, men blev snart dyb og stejl. Paa Skraaningen ovenfor kom en Fering og gik ned i Gjoven, hvor han satte sig og afventede min Ankomst. Det var min Værts Sviger- fader, som onskede at vide, hvorledes Dagen var gaaet. Han fulgte mig længere ned i Gjoven, over et Sted, hvor en Del af Klippeveeggen for faa Aar siden var styrtet ud og neesten havde fyldt Gjoven med mægtige Blokke. Saa klattrede vi 208 op paa Sydsiden og gik hjemad gjennem apes og den frodige, græsklædte Bo til Syder-Gote. Min Veert fortalte om en Dal i Fjeldet i Nærheden af Andefjord, som efter hans Mening var særlig rig paa Planter og navnlig Mos. Han sagde, at Mosset lugtede saa steerkt der. Det kunde jeg ikke modstaa og jeg bestemte mig derfor, trods den lange Vej og den ret besværlige foregaaende Dag, — til at gaa derhen. Om Morgenen, den 8de Juli, begav jeg mig paa Vej forbi Vestenden af Gotegjov og fulgte derfra en Brekke langs Vestsiden af det store Fjeldkomplex, som strækker sig fra Gotegjov op til Andefjord. Denne Brekke var en ret besveerlig Vej, men jeg foretrak den fremfor at stige ned til Skaalefjordsdalen og derfra op igjen til samme Højde. Desuden var det min Hensigt at gjøre nogle. Op- tegnelser om Vegetationen paa en Brekke i denne Højde. Størstedelen af Brækken skraanede temmelig stærkt og var som Folge deraf mindre vaad, men til Gengjæld dybt furet af utallige større og mindre Vandløb. Mellemrummene vare da græs- og mosklædte og ikke meget fugtige. Hvor Brækken derimod skraanede mindre, fandtes de sædvanlige Cyperacé- kjær med Eriophorum, Juncus squarrosus og Carices 0.4. Hele Brækken vendte mod S.V. og var mod Øst dækket af : høje Fjelde; Morgen- og Formiddagssol fik den derfor ikke meget af. Højden o. H. var fra 150 til 250 M. En Lokalitet 220 M. oppe, med temmelig tor Bund, havde folgende Planter: Vaccinium Myrtillus forma Potentilla Tormentilla. pygmeea, c. 16 Centim. hgj. Narthecium ossifragum. Vaccinium uliginosum, til Dels Nardus strictus. microfyl, c. 32 Centim. hgj. Rumex Acetosa (kun Blade). Cornus suecica. Anthoxanthum odoratum. Calluna vulgaris. Juncus squarrosus. Empetrum nigrum. Scirpus c&spitosus. Eriophorum angustifolium. Disse 13 udgjorde Hovedmassen af Fanerogamvegetationen. Sparsomme vare: Luzula multiflora. Carex Goodenoughii. Polygala depressum. Galium saxatile. Carex panicea. Aira flexuosa. Desuden Blechnum Spicant. 209 Bunden var deekket af folgende Mosarter: Polytrichum commune. . Plagiothecium undulatum. 2: alpinum. Frullania Tamarisci. Dicranum scoparium. Cephalozia divaricata. Grimmia hypnoides. Martinellia gracilis. Hylocomium parietinum. Diplophyllum albicans. — proliferum. Jungermannia quinquedentata. — loreum. Af Lichener fandtes sparsomt en lang, forgrenet, blød, eulhvid Cladonia. Denne Formation er et godt Exempel paa de blandede Bevoxninger, som man meget almindeligt treeffer paa Brakkerne og som ere en Mellemting mellem Kjærvegetation paa den ene Side og Græs- og Lyngmark paa den anden Side. Disse Formationer udvikle sig paa Lokaliteter med middelvaad Bund. I et Hylocomium-Teppe, 180 M. oppe, fandtes folgende: Hylocomium loreum, Indblandede Mosser vare: — proliferum, Polytrichum alpinum c. fr., begge overvejende. rigelig. — triquetrum, Thyidium tamariscifolium, — squarrosum, rigelig. begge sparsomme. Dicranum scoparium, sparsom hist og her. Indblandede Fanerogamer: Carex pilulifera, rigelig Luzula multiflora, spredt. Anthoxanthum odoratum, Thymus Serpyllum var., spredt. rigelig. Cerastium vulgatum, sparsom. Festuca ovina f. vivipara, rigel. Ranunculus acer, meget spars. Galium saxatile, rigelig. Euphrasia foulaënsis, sparsom. Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccinium Myrtillus, forma Rumex Acetosa, spredt. pygmeea, sparsom. I Udkanten fandtes pletvis Agrostis vulgaris, Nardus strictus og Juncus squarrosus. Formationen grænsede op til kjæragtige Lokaliteter. I 160 M. Hojde traf jeg en Strækning, tæt beklædt med Grimmia hypnoides. Bunden var noget fugtig, og de indblandede Planter vare: "Af Mosser: Hylocomium loreum | — proliferum f Polytrichum alpinum, sparsom. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 14 pletvis. MO . Af Lichener fandtes den samme bløde, hvidgule Cladonia som i den førnævnte blandede Formation. Af Fanerogamer : Agrostis vulgaris, rigelig. Galium saxatile, spredt. Carex panicea, rigelig. Scirpus cæspitosus, pletvis. — pilulifera, — Juncus squarrosus, — - Anthoxanthum odor., temmelig Orchis maculata, sparsom. rigelig. Festuca ovina f. vivipara, spars. Narthecium ossifragum, rigelig. Luzula multiflora, sparsom. __ Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccinium Myrtillus med forma Polygala depressum, spredt. pygmæa, sparsom. Dalen som gaar fra Skaalefjordsdalen over til Andefjord, naaer i Midten en Højde af c. 250 M. 0.H. Dette Sted (Pas- højden) kaldes „over Heltnan“ og er en gruset Strekning med fremspringende Klippemasser og meget fattig Vegetation. Meerkeligt nok fandtes her, i denne ringe Hojde, saavel Sphaerocephalus turgidus som Conostomum tetragonum. S. og nedenfor dette Sted er Dalbunden meget sumpet eller kjær- agtig og furet af mange mindre og et større Vandløb. Som Exempel paa Vegetationen paa en, paa 3 Sider af Vandløb begreenset Lokalitet — den 4de Side vendte mod Fjeldet V. for Dalen — har jeg noteret folgende: Hojden o. H. var 220 M. Fanerogamerne vare: Eriophorum angustifolium, Hovedmassen. Luzula maxima, rigelig. Carex Goodenoughii, rigelig. Luzula multiflora, sparsom. Festuca ovina f. vivipara, hist og her. Ranunculus acer, spredt. Taraxacum officinale, spredt. Rumex Acetosa, spredt. Scirpus cæspitosus, hist og her. Cerastium vulgatum, sparsom. Juncus squarrosus, sparsom. Potentilla Tormentilla, rigelig, men | spredt. Viola Riviniana, sparsom. Thalietrum alpinum, spredt og sparsom. Selaginella spinosa, hist og her. Euphrasia sp. (lille fin Art, vistnok scotica), sparsom. Calluna vulgaris, sparsom. Caltha palustris, (smaa Exemplarer), sparsom. 3 Bi 3 = PR. Be Bez D 211 Anthoxanthum odoratum, sparsom. Pinguicula vulgaris, sparsom. Saxifraga stellaris, meget sparsom. Polygonum viviparum, sparsom. Nardus strictus, hist og her. Ranunculus Flammula, pletvis rigelig. Af Mosser fandtes her: Sphagnum cymbifolium, rigel. — subnitens, rigelig. — tenellum, sparsom. — rubellum, hist og her. — Gravetii, pletvis rigelig. — recurvum, sparsom. Hylocomium loreum, rigelig. — proliferum, rigel. — squarrosum, sparsom. Stereodon cupressiformis var. ericetorum, rigelig. Thyidium tamariscifolium, pletvis rigelig. Hypnum purum, sparsom. Amblystegium scorpioides, rige- lig paa de vaadeste Steder. Amblystegium stramineum, meget sparsom. — sarmentosum, sparsom. Acrocladium cuspidatum, pletvis rigelig. Plagiothecium undulatum, sparsom. Astrophyllum hornum, pletvis | rigelig. —- punctatum, pletv. Sphaerocephalus palustris, sparsom. Breutelia chrysocoma, pletvis. Philonotis fontana, sparsom. Polytrichum commune, hist og her. — alpinum, spars. Campylopus atrovirens, meget sparsom. Kantia Trichomanis, hist og her. Ptilidium ciliare, sparsom. Diplophyllum albicans, hist og her. Jungermannia ventricosa, hist og her. — quinquedentata, sparsom. Riccardia pinguis, hist og her. Pellia Neesiana, —_— = Fra „over Heltnan“ kunde jeg se en lille Indseenkning oppe paa Fjeldet V. for Dalen, som jeg formodede maatte vere den af min Vert omtalte frugtbare Dal ,@renaskards- kil“. Gjennem en bred Kloft i Hammeren, c. 400 M. oppe, kom jeg op i Indseenkningen, som lidt ovenfor Hammeren udvider sig lidt og skraaner svagt for derefter at stige stejlt op til Skardet, som deler Fjeldet i 2 Partier, det sydlige, over 900 M. høje, pyramideformede yoamfetle* og den N. derfor liggende, smalle, takkede Kam, som forbinder Samfetle med „Mulatind“ V. for Andefjord. Jeg fik det Indtryk, at Ind- sænkningen om Vinteren er fuld af Sne, som plejer at holde 14* 212 sig langt ud paa Foraaret, navnlig i Beeklejet i den lavere, paa sine Steder noget kloftformede Dal, hvor Vegetationen endnu var langt tilbage og til Dels smudsig af Jord og Sand fra de bortsmeltede Snemasser. Fanerogamvegetationen var ‘ tarvelig, nogle Gramineer og pletvis Sibbaldia og Salix her- bacea var det væsentligste. Den grønne Farve, som vel har givet Anledning til Indsenkningens Navn — hvis det da er den, jeg har været i — skyldes uden Tvivl især den store . Mængde Pohlia commutata (c.fr.), som findes i den kløft- formede Del af Indsænkningen, i Forbindelse med Sala her- bacea og Græsset. Paa N.-Siden af Bæklejet fandt jeg i 480 M. Højde den arktisk-alpine Pallavicinia Blytti1, med Frugt, voxende mellem Salix herbacea og Sibbaldia. Samme- steds fandtes en Del Polytrichum sexangulare. Af Ind- sænkningens gvrige interessante Mosser vil jeg nævne folgende: Martinellia subalpina og Hygrobiella laxifolia paa Elv- bredden, Jungermannia Floerkei, barbata og orcadensis, Sphagnum squarrosum og quinquefarium, Oligotrichum w- curvum, Conostomum tetragonum, Pohlia albicans var. gla- cialis (i Mængde), Barbula icmadophila, Dicranum enerve og falcatum, Campylopus Schwartzü, Ditrichum flexicaule, An- drewa alpina og Climacium dendroides. Den takkede Kam N. for Skardet naaer en Højde af 600 M. 0. H. @stsiden skraaner temmelig jevnt, men stejlt ned mod Dalen, hvori- mod Vestsiden falder af med lodrette Klippevægge mod de lavere Partier af Fjeldet, som gaar ud til Fundingfjord. Jeg gik et Stykke N. paa langs Kammen og noterede her Vacei- nium Myrtillus, rigelig, men meget lav (forma pygmea), Ra- nunculus glacialis i Blomst, Rumex Acetosa f. alpina, Luzula spicata, Festuca rubra var. arenaria f. nana og Poa alpina f. vivipara. Mosvegetationen bestod af Antitrichia curtipen- dula, Ceratodon purpureus, Dicranoweissia crispula, Poly- trichum alpinum, Grimmia hypnoides og ericoides, Gr. micro- carpa, fascicularis og apocarpa, Amblystegium uncinatum, Hylocomium proliferum, squarrosum og triquetrum, Pohlia u nutans og cruda, Dicranum scoparium, Leersia rhabdocarpa, Bryum sp. (steril), Anthelia nivalis, Cesia concinnata, Junger- manna alpestris, Cephalozia divaricata og Nardia scalaris. Fra Kammen havde jeg en prægtig Udsigt over den nordlige Del af Osterg, hele Kalso og en Del af Nordstromg. I en Indseenkning paa Ostsiden af Slattaratindur saas endnu be- tydelige Snemasser. Jeg gik tilbage gjennem Gronaskardskil og ned i Dalen, men da jeg endnu havde Eftermiddagen til- bage, bestemte jeg mig til at følge Fjeldkomplexet Ø. for Dalen i en større Højde end paa Udturen. Jeg steg derfor op til en Højde af c. 440 M. og fulgte Brækken, som strækker sig langs Vestsiden af Fjeldet, omtrent i samme Højde som de tre dybe Skard, som adskille Toppene. Denne Brække var udfor Jøglaskard og Bredeskard, de nordligste af Skardene, meget sumpet og furet af smaa Vandløb. Hovedmassen af Fanerogamvegetationen var Eriophorum angustifolium. Hist og her fandtes Carex pulla. I en Forgrening af et Vandløb, hvor Vandet var dybt og næsten stillestaaende, tog jeg nogle Planter af Amblystegium trifarium, som ellers ikke er funden påa Færøerne. Af Sphagnum fandtes her store Masser, især store Tuer af cymbifolium, imbricatum, teres og rubellum. I Fordybningerne var det især S. Gravetii, subnitens, recurvum og angustifolium, alle i stor Frodighed. Et Sted fandt jeg en stor Tue af den paa Færøerne meget sjeldne S. fuscum. Desværre fik jeg ikke Tid til at undersøge denne interessante Lokalitet saa nøje som ønskeligt, da Taagen ud paa Efter- middagen begyndte at trække V. fra ind over Fjeldene og jeg ikke skjattede om at være alene saa højt paa Fjeldet og saa sent paa Dagen i taaget Vejr. Jeg skyndte mig derfor S. paa, i Haab om at naa Trelavandsskardet, som jeg kjendte fra den foregaaende Dag, inden Taagen naaede over Dalen. Men det lykkedes ikke. Udfor Hojmarafjeldet indhylledes jeg i en tyk Taage, som ikke tillod mig at se mere end 10—20 Skridt frem og tilmed frembragte et ubehageligt Halvmorke. Jeg havde knap 2 Kilom. til Trelavandsskardet, som jeg 214 naaede efter en meget besverlig Vandring, da det i den tykke Taage ikke var muligt at finde de bekvemmeste Steder paa den sumpede eller med fremspringende Klipper opfyldte Brekke. Ved Trelavandsskardet blev Taagen tyndere og samtidig begyndte det at regne. Jeg foretrak derfor at gaa over Skardet og hjem gstenom Fjeldet, hvor der var mere Le, tilmed da jeg saa med det samme kunde opfylde mit Løfte til Hr. Overlærer Bergh i Thorshavn, at maale Tem- ~ peraturen af den varme Kilde ved Fuglefjord, hvortil Over- læreren havde medgivet mig et nøjagtigt Thermometer. Eifter nogen Søgen lykkedes det mig at finde Kilden, som flyder ud af den stejle græsklædte Skraaning tæt ovenfor Strand- klipperne. Vandets Temperatur var, Kl. 73° Eftm., 19%/e° G., Luftens og det rindende Overfladevands 124/2° C. Kildevandet havde en ren Smag. Stenene, som det flod ud over, vare dækkede af en mørkegrøn Traadalge. Boen ved Nordre-Ggte gjorde et frodigt Indtryk; navnlig vare Kartoffeltoppene kraftige og ligesaa høje som ved Sand paa Sande. Men Jorden var ogsaa her stærkt sandblandet. KI. 9 Aften naaede jeg tilbage til Syder-Gote. Næste Dag, den 9de Juli, rejste jeg over Skaale og Selletræ til Kollefjord. Vardevejen fra Skaale til Selletræ gaar langs en Gjov, som tæt ved Skaale er ret dyb og, saa vidt jeg kunde se, havde en frodig Plantevæxt. Gjoven gaar tværs over Fjeldet, men aftager i Dybde op efter og er paa Selletræsskardet næsten umærkelig, for igjen at blive dyb paa V.-Siden af Fjeldet. Paa Stenene i Elven, som "løber Ø. paa i Gjoven oppe ved Skardet, fandtes Fontinalis gracilis i stor Mængde. Fjeldovergangen er ejendommelig smuk. Umiddelbart N. derfor knejser Helgafjeld med sin spidse Top, og mod S. hæver sig den mørke, langstrakte Skaale- kamp. Paa en Strækning indsnævres Skardet af høje Klippe- masser, over hvis Fod Stien snoer sig tæt ude ved Elven. Fra Selletræ lod jeg mig sætte over til Kollefjord, hvor jeg overnattede. | 215 Den 10de Juli, om Morgenen, tog jeg med Baad til Örerenge, som ligger i Bunden af Kollefjord. Jeg fulgte Vardevejen S. paa op paa Overgangen til Kalbakfjord. Paa N.-Siden ud mod Kollefjord fandtes et Cyperacékjær, med Eriophorum angustifolium, Carex echinata, C. Goodenoughii og C. pilulifera foruden en Del Sphagnum og andre Mosser. Oppe paa Fjeldet, 320 M. o. H., fandtes langs et lille Vandlob en Formation, som nærmest maa henregnes til Cy- peracékjærene. Da dens Sammensetning er ret ejendommelig og karakteristisk for Færøerne, anføres den her: Af Mosser indeholdt den: Polytrichum alpinum, sparsom. Astrophyllum punctatum, sparsom. Breutelia chrysocoma, sparsom. Campylopus atrovirens, rigelig. Grimmia hypnoides, sparsom. Amblystegium sarmentosum, sparsom. Hylocomium loreum, sparsom. proliferum, spars. Sphagnum Gravetii, rigelig. subnitens, rigelig. Af Fanerogamer: Scirpus cæspitosus, rigelig. Juncus squarrosus, Narthecium ossifr., Eriophorum angustifolium, rigelig. Sphagnum cymbifolium, spars. tenellum, sparsom. Mastigophora Woodsii, rigelig. Anthelia julacea, rigelig. ~ Martinellia gracilis, rigelig. undulata, sparsom. Diplophyllum albicans, rigelig. Mylia Taylori, rigelig. Nardia scalaris, sparsom. Carringtonil, rigelig. Marsupella emarginata, spars. Thalictrum alpinum, rigelig. Pinguicula vulgaris, sparsom. Luzula maxima, sparsom. Empetrum nigrum, sparsom. Carex pulla, sparsom. I Nærheden voxede Carex rigida paa Bredden af et lille Vandhul. kaldes ,Nigvan“ og naaer en Højde af 667 M. Fjeldpartiet mellem Skjelling og Nordredal Jeg besteg det indtil 500 M., hvor jeg fandt Pallavicinia Blyttii, med Frugt, men sparsom, ogsaa her i Selskab med Salix herbacea og Sibbaldia. Paa Sten i en Elv voxede Amblystegium Smith i stor Mengde. Af andre alpine og subalpine Mosser fra dette Fjeld kunne anføres: 216 Jungermannia Wenzelii. Dicranum molle. Martinellia subalpina. — falcatum. — uliginosa. Oncophorus Wahlenbergi. Nardia obovata. Pohlia commutata. — compressa. Stereodon callichrous. Jungermannia Floerkei. Fontinalis gracilis. Fra Skardet ved Nordredal har man en pregtig Udsigt over Havet med Øerne Kolter og Hesto, Nordspidsen af Sandø med Troldehoved og langt ude den stejle Vestkyst — ved Kvalvig paa Suderg. Godt gjemt nede i Dalen ligger Bygden „Nordredal“, dækket mod N. af ,Nigvan* og mod S. og Ø. af Stigafjeld. Fra Skardet fulgte jeg Vardevejen 0. om Stigafjeld over et fladt, temmelig sumpet Terræn, med tarvelig Fanerogamvegetation, men meget Mos langs Vandlobene. Paa Kildebund, c.320 M. o. H., noterede jeg olgende : Philonotis fontana, rigelig. Indblandede Fanerogamer Astrophyllum punctatum, vare: : Hovedmassen. Saxifraga stellaris, sparsom. Fr undulatum, Montia rivularis, rigelig. sparsom. Whee Carex panicea, rigelig. Hypnum rivulare, rigelig. Eriophorum angustifolium, Sphaerocephalus palustris, rigelig i Udkanten. temmelig rigelig. Epilobium origanifolium, Bryum ventricosum var., sparsom. pletvis rigelig. Aira alpina f. vivipara, Chiloscyphus polyanthos, sparsom. pletvis rigelig. Acrocladium cuspidatum, pletvis rigelig. Amblystegium revolvens, pletvis rigelig. EL exannulatum, pletvis rigelig. Pellia Neesiana, rigelig. Marchantia polymorpha, rigelig paa et begrænset Omraade. Østenden af Stigafjeld har et meget vildt og sønderrevet Udseende og minder derved noget om Østerskaar paa Sandø. Et Stykke oppe paa Fjeldsiden, i c. 420 M. Højde, findes en Kløft, parallel med Fjeldet, som her er af en meget løs Be- 217 skaffenhed. De nedstyrtede Klippemasser have efterhaanden næsten fyldt Kløften og dannet en kaotisk Ophobning af store Blokke, en Ur. Da det var min sidste større Exkursion paa Færøerne og jeg endnu, trods stadig Eftersøgning, ikke havde fundet Jungermannia Donniana, som findes paa Vest- kysten af Storbritannien og Norge og derfor kunde ventes paa Færøerne, gik jeg derop og — fandt den! Den voxede her i store Masser paa de lavere liggende og derfor fugtigere Klippeblokke, tæt bag den fritstaaende Klippevold og tilmed i saa fint Selskab som Nardia Carringtoni (i Mængde), Her- berta adunca (sparsom), Mastigophora Woodsii (i Mængde), Martinellia gracilis (i Mængde), M. planifolia (sparsom), Jungermannia orcadensis (hist og her), Sphaerocephalus tur- gidus (sparsom), Pohlia acuminata (sparsom), Dieranum molle c. fr. (sparsom), Campylopus Schwartzii (sparsom), Hylocomium umbratum, Stereodon callichrous (rigelig), Pte- rygophyllum lucens (sparsom), foruden en Mængde andre. At Grimmia hypnoides ogsaa her var dominerende, behgver neppe at nævnes. Den af Trevelyan for Færøerne angivne Pyrola minor voxede sparsomt og kun med Bladrosetter, paa den ind mod Fjeldet vendende Side af Klippevolden, i Selskab med pragtfulde Exemplarer af Alchemilla feroensis, Luzula maxima og Ehegopteris polypodioides. Vejen til Thorshavn gaar over et vidtstrakt Plateau, i en Højde af 2—300M. 0. H. N. og S. fra trænge dybe Dal- furer ind og dele Plateauet i et vestligt og et gstligt Parti. Vestpartiet begrænses mod V. af Fjeldene ved Nordre- og Sydredal, men skraaner ellers i sin nordlige Del jevnt ned mod Kalbakfjord. Paa dette vestlige Parti fandtesi en Lavning, c. 280 M. 0. H., en ret interessant Lokalitet. Den fugtige, men dog faste Bund langs V.-Siden af Lavningen var be- voxet med Sphagnum (subnitens, Gravetii, angustifolium og cymbifolium), dækket tæt af Juncus squarrosus. Denne Be- voxning standsede brat langs Lavningen, som var udfyldt af en vandrig Sump eller et Morads. Fra Sphagnum-Bevoxningen 218 flød Vandet paa 4 Steder ud i Sumpen, hvor der for hvert — Udløb fandtes en Indskæring i den faste Bund. Disse 4 Ud- løb vare fordelte over en Strækning af 25—30 M., saa at Af- standen mellem dem var 6 & 8 M. Hele Sumpen var ud- fyldt af en tet Mosvegetation, hvori enkelte Fanerogamer. Men i Udlobene, hvor Mostæppet ikke var saa tæt, fandtes følgende Arter, der, saa vidt jeg kunde se, ellers ikke fandtes i Sumpen, i alt Fald ikke i Nærheden af Udlabene. {ste Udløb. Inderst Amblystegium exannulatum forma, uden om den Bryum ventricosum var., med 2 smaa Pletter af Acrocladium cuspidatum og Philonotis fontana. 2det Udløb. Philonotis fontana med en lille Plet af Acrocladium. adie Udløb. Amblystegium exannulatum forma. 4de Udløb. Martineliia undulata, Amblystegium exannu- latum forma og Acrocladium, hver i en lille, skarpt afgreenset Gruppe. | I alle Udløbene fandtes lidt Montia rivularis. Udenfor Udløbene, helt ind til den faste Kant, bestod Mosvegetationen af Amblystegium revolvens, pletvis blandet med A. scorpioides, Ranunculus Flammula, enkelte Carices og Gramineer. Midten af Sumpen var, saa vidt jeg kunde se, bevoxet med Azra alpina f. vivipara. Det var interessant at se, hvorledes det friske, kølige Vand i Udløbene virkede paa Sumpmosserne Amblystegium revolvens og scorpioides og holdt dem i Afstand, medens Pladsen til Gjengjæld var taget i Besiddelse af Arter, der, med Undtagelse af Acrocladium cuspidatum, paa Fær- øerne næsten udelukkende ere knyttede til Kildebund. Plateauet gjorde forøvrigt et ret trist og øde Indtryk. Strækninger med Cyperacékjer afvexlede med øde, stenet Fjeldmark eller svage Tilløb til Græs- og Lyngmark. Ret oplivende var dog Partiet om den N. fra indtrængende, brede Dal. Her seer man ud over Mundingen af Kalbakfjorden og over Sundet til Fjeldene paa Østerø. Selve Dalen med sin 219 rigere Plantevæxt og Elven, som bugter sig igjennem den, bringer Liv i det ellers triste Landskab. Den 14de Juli foretog jeg en lille Exkursion N. for Thors- havn og tilbage langs Kysten forbi Skansen. Den 15de Juli rejste jeg hjem. At Fergerne i mangfoldige Henseender udgjgre en hgjst interessant Ogruppe, hvis Naturforhold det vel er Umagen værd at skaffe sig et nøje Kjendskab til, er hævet over enhver Tvivl. Men hvor vilde det ikke vere vanskeligt og bekoste- ligt at foretage de fornødne Undersøgelser, dersom man ikke kunde gjøre Regning paa Befolkningens Velvillie og Gjæst- frihed. Jeg kan derfor ikke slutte denne Rejseberetning uden en dyb Følelse af skyldig Tak til Øernes Beboere, saavel Færinger som tilflyttede Danske, for deres store Gjæstfrihed og Tjenstvillighed overfor mig, der derved blev i Stand til at forfølge mit Formaal med langt større videnskabeligt Ud- bytte, end det ellers vilde have været Tilfældet. Rejsen foretoges med Understøttelse af Kultusministeriet, Botanisk Rejsefond og Botanisk Forening samt af Det for- enede Dampskibsselskab, som tilstod Expeditionens Medlemmer fri Rejse med Selskabets Skibe. For disse Understøttelser frembærer jeg herved min ærbødige Tak; ligeledes takkes de Herrer Capitain Sand og Premierlieutenant Lomholt for de mig venligst meddelte, nøjagtige Hajdemaal, og Hr. Ostenfeld- Hansen for Revision og Bestemmelse af indsamlede Fanero- gamer. Hvalso, 1 Januar 1897. 220 Note corrrective sur la flore de l’île Jan-Mayen par C. Ostenfeld. Dans la note que j'ai publiée sur la flore de l’île Jan- Mayen"), j'ai mentionné, p. 21, qu’on connaît à present 26 Phanérogames de cette île; mais si lon regardera la liste des Cryptogames vasculaires et des Phanérogames (p. 31), on ne trouvera que 25 Phanérogames. Cela vient de ce que jai malheureusement oublié de nommer le Saxifraga oppo- sitifolia, qui est mentionné p. 19. Il faut donc ajouter, après le Cochlearia groenlandica: * Saxifraga oppositifolia L. — N.A.F. — Epars sur le lava et sur les versants de Mont Mohn. 1) G. Ostenfeld-Hansen, Contribution à la flore de Vile Jan-Mayen. Botan. Tidsskr. 21. Bd. 1. Hefte, p. 18—32. 221 Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L. x P. praelongus Wulf.). By J. Baagoe. (With plate 7). On an excursion led by me, in the summer 1895 to the lakes and rivulets of Jutland, a Potamogeton was found in Gudenaa, which in several respects was like F. crispus, but in others differred from it. By examination it proved to agree completely with the description of P. undulatus Wolfe. in Roemer and Schultes’ Mantissa III, p. 360 ff., a determ- ination which was confirmed by a minute comparison with some original specimens from the Museum of St. Petersbourg, which the late director, Professor Batalin, sent me, and with another specimen which Mr. Bennett most kindly lent to me, all specimens labelled by Wolfgang. Description. The whole plant is submerged, large and robust, to a length of 11/2 meter, the colour dark-green, which gives a dark look to the water, and already at a distance betrays its presence. The stem of the spikebearing, full grown plant is big, stiff, a little zigzag lined, brownish-grey, simple below or with only few branches, at the top very branchy, square 299 compressed, the narrow sides arched, the broad sides nearly three times broader than the first, flat and provided with a distinct furrow on each side, so that the stem, transversely cut, has some likeness to the figure of 8. This longitudinal furrow, so characteristic in Potamogeton crispus and therefore indicating the descent from this plant, is most developed on the side of the stem, opposite to the leaf belonging to the internode. The internode is somewhat thickened below. The leaves are alternate, two-rowed, sessile, largely amplexicaule, 5—6 cm. long, 1—2 cm. broad, (on the older shoots shorter) stiff, in their whole length equally broad, arcuate, recurved, often partly folded, more or less undulated, crisped, entire, with broad, round, sometimes hooded, con- tracted tip. The midrib is brownish-green, on each side of it is 1—2 larger ribs and in each interstice 1—2 smaller ribs. All the ribs are combined by few and fine transverse ~ ribs, the areolas thus formed are longer than broad, only towards the tip they are nearly of an equal length and breadth. On the younger shoots the leaves sometimes have a length of 10—15cm., with a very broad, reddish-brown midrib. The ligules of the older shoots are short, on the upper internodes to a lenght of 1 cm. and 0,6 cm. broad, close amplexicaule, at the top a little spreading, paperlike. At the end they are short and blunt, on the younger shoots _ and on the autumnal shoots large and at the top somewhat bell-shaped, entire, dilated; lower down cleaved and at last fringed before they quite disappear. The peduncles are 3—4 cm. long, round and without longitudinal furrow, equally thick in every place, and of the same thickness as the upper internode or somewhat thicker, often curved but with erect spikes. The spikes are 11/2—2 cm. long, thick, cylindrical, somewhat pointed with many, 20—30, close-sessile flowers. 923 The flowers often do not open at all, the perianthium is a little broader than long, the tip bent inwards and with a dilation or a hunch outside at the basis. It has 4 stamens with sessile anthers — which according to Gaspary only produces sterile pollen — 4 pistils, the thick, outward bent styles of which have discoidal, flattened stigmas. Ripe fruit has not been found. This interesting plant seems to have been noticed only seldom, and so it may be of importance to see, how it has been understood in the literature. The first description of it is found in Wolfgang’s manu- script monography of the Potamogeton Genus, a work which according to „Florae Rossicae fontes“ by Trautvetter p.329 is found in the library of the Société des Naturalistes de Moscou. Besser sent a copy of this description to the editors of ,Mantissa in volumen tertium systematis vegetabilium Caroli a Linne“. In this work is read p. 360. Nr. 21a. 1897. „Gaule compresso, sulco utrinque longitudinali, fluctuante, inferne ramoso, foliis omnibus submersis, membranaceis, integerrimis, alternis, oblongo-ovalis, apice planius am- plexicaulibus, stipulis truncatis, complanatis, cauli adpres- sis Wolfg. Ms. No. 22. Besser in litt.“ „Differt a P. crispo foliis longioribus, majoribus, integerri- mis (nec crispatis, nec serrulatis) colore atroviridi et venis non convergentibus sed transversim reticulato striatis Wolfg.“ To these descriptions Roemer and Schultes add. I. c.: „In specim. nostro flores desunt, folia 4—5-poll. 1/2—1/; poll. lata, majora quam in crispo, quidquam undulata, 9—/ nervia, nervis 3 fortioribus. Maxime sane affinis P. erispo.“ In „Journal of Botany“, vol. 29, 1891, p.290 Mr. A. Fryer writes, that Roemer and Schultes consider the plant a 224 subspecies or variety of P.crispus and the same view has Mr. Arthur Bennett in the „Irish Naturalist“, 1894, p. 194 —126. There I do not agree with them. The authors of the Mantissa place the plant as a later addition, therefore as No.21a, and as to the relationship they say that it is „F.crispo maxime affinis“, but nevertheless an independent species. | The next time we meet with the plant in the literature is in a note by Gaspary in „Bericht über die 15te Ver- sammlung des preussischen bot. Vereins zu Königsberg‘ (Schriften der physikal.-ökonom. Ges. zu Königsberg, 18. Jahr- sang, 1877, erste Abth. p.97 ff). Gaspary describes the plant in detail, shows its hybrid nature and takes it asa hybrid of F.erispus and PF. praelongus. P. undulatus Woltg. he does not seem to know. Eichwald in „Naturhist. Skizze von Lithauen“ etc., 1830, names it subspecies or variety of P. crispus (quoted from Bennett |. c.). Ledebour: „Flora Rossica“, vol. IV, p.29 (1853) likewise. Iw. Schmalhausen: „Flora v. Südwestrussland“ (1866) places the plant as synonymous with P. decipiens (quoted from Nyman). Nyman: ,Conspectus Florae Europaeae“. Supplem. I, p. 287 refers to the preceding author. Richter: „Plantae Europaeae“ (1890), p. 14 places it as synonymous with P. crispus. B. Daydon-Jackson: „Index Kewensis“, vol. III (1894) takes it as an independent species. Mr. Tiselius has labelled an original specimen „Nihil aliud quam P. praelongus Wulf. mihi videtur“. In several English journals is mentioned the finding of a plant, which Messrs. Bennett and Fryer have referred to P. undulatus Wolfg. This English plant which is described in two main forms, var. Cooperi Fryer and var. Jacksoni 295 (Lees), is considered by both authors above mentioned as a - hybrid between P. crispus and P. perfoliatus, and as Mr. Fryer has made several accurate experiments of pollinations |. c., 1889, S. 377, this conjecture is no doubt correct. But I cannot agree with the view, that this plant is the same as P. undulatus Wolfe. In Lake Constance near Arbon Mr. Oberholzer has found a Potamogeton which in „Fortschritte der schweize- rischen Floristik* 1893—95 is determined as P. undulatus Wolfg. A specimen of this plant which is in the Herbarium, called Bodensee-Herbarium, in Zurich has been sent to me through the kindness of Prof. C. Schröter; it may be P. cris- pus x P.perfoliatus, but it is certainly not P. undulatus Wolfg. Recently a specimen from that locality was sent me from Mr. Oberholzer; it was only P. perfoliatus. As P. undulatus always is evidently sterile — Caspary (l.c. p.98) says expressly, that the pollen failed — and as I take for granted, that each true species, subspecies or variety, generally set fruit richly, I consider its hybrid nature beyond doubt. I understand it produced by a natural intercrossing between the two species P. crispus and P. praelongus. The relationship with P. crispus is proved by its whole. habit, especially by its channelled stem, a character very peculiar for this species, but it differs from it by its strong bushy srowth, its bigger stems, its larger, more undulate, but less fringed, dark-green, entire leaves, and its closer and larger, but always sterile spikes. The affinity with P. praelongus is proved by the ner- vure of the leaves, the large and more constant ligules on the younger shoots and the entire leaves, but it differs from it in the characters common with P. crispus. This suggestion, which Caspary already has expressed, has had the best affirmation by an examination by Mr. C. Raunkiær, who accompanied me on my excursion. This examination which will appear in his excellent work entitled ,De danske Botanisk Tidsskrift. 21.-Bind. 15 226 Blomsterplanters Naturhistorie“, I here copy in extenso with the authors kind permission‘). „In later years a plant has been found in several places in 0,0 0000 0 Fig. 1. Transverse section of the stem of: A. Potamogeton praelongus. B. P. cris- pus XP. praelongus (P. undulatus). ©. P.crispus. c. axial cylinder; Jk. vascular bundles in the bark; lg. lacune. England, which by Eng- lish Botanists is thought identical with P. undula- tus Wolfg., and which by Mr. Fryer is con- sidered to be P. erispus x P.perfoliatus. The spe- cimens I have had occasi- on to examine, are rather different from our plant as well as from the speci- mens in St. Petersbourg Museum, and several characters seem to prove, that the English plant is really P. crispus x P. per- foliatus, but in that case it is not identical with P. undulatus Wolfg., for the latter agrees per- fectly with the plant found in Denmark, and that is, as we are going to see, without doubt P. crispus x P. praelongus. That P. crispus is the one parent, is evident enough from the form of the 1) P. Ascherson and Graebner have adopted my P. undulatus as P. crispus >< P. praelongus in the „Synopsis der Mitteleuro- päischen Flora“ vol. I. 5. Lief., p. 338. And recently Mr. Fryer has accepted my decision in the Botanical Exchange and Report. for 1895 (issued 1897) p. 497. eee: 297 stem, in P. undulatus the stem is compressed with a more or less deep ridge on each of the two broad sides [Fig. 1, B and Fig. 3, A]; this characteristic form of the stem is also found in P.crispus [Fig. 1, C], but not in any other Danish form of Potamogeton, and as far as I know, not in any other Potamogeton. ee A comparing examination of the structure of the stems and the leaves further proves, that the other parent must be P. praelongus and not P. perfoliatus. In P. undulatus numerous vascular bundles are found in the bark [Fig. 1, B, Ik], and these bundles are not to be found in P. crispus Fig. 2. Transverse section of the axial cylinder of: A. Potamogeton perfoliatus. D. P.praelongus. K. P.crispus; the white parts: vascular bundles; the hatched parts: pith; lg. lacunæ in the vascular bundles. (4/1). [Fig. 1,0]; in P. perfoliatus are only found a few feeble bundles, or none at all; P. praelongus on the contrary has numerous bundles in the bark [Fig. 1, 4, /k]. As to the structure of the axial cylinder the proportion will most easily be seen by a comparison with Fig. 18K [Fig.2, K] (P. crispus), Fig. 52 B and C [Fig.3 Band C] (P. undulatus) and Fig. 18 A [Fig. 2, A] (P. perfoliatus); it appears from this, that the structure of the axial cylinder in P. undulatus differs from Ff. crispus and approaches to P. praelongus, and sometimes perfectly resembles the latter in this point (comp. 3, C with 2, D), while there is no resemblance at all with P. perfoliatus. 15* Ge. os BVO ae SD oe ® . Osa ES C a a: Be of 0 DJ 8 Ya Ded DZ md © 9 4 Er? Fig. 3. Potamogeton crispus < P. praelongus (P. undulatus). A. transversal section of the stem (15/1); lg. lacunæ; bk. vascular bundles in the bark; c. axial cylinder. B—C. transverse section of the axial cylinder (45/1); the white parts: vascular bundles; the hatched parts: pith; ig. lacunæ in the vascular bundles. As to the nervure of the leaves, P. undulatus (25 B) [Fig. 4, 3] is just between P.crispus (25 A) |Fig. 4, A] and P. praelongus (25 C) [Fig.4,C]. As to the margin of the leaves, P. perfoliatus has at least most frequently leaves with dentate margins and the leaves of P.crispus are always serrulate (25 A) [Fig. 4 A]. In a hybrid between these two Fig. 4. | Tips of the leaves of: A. Potamogeton crispus. B. P.crispus < P. praelongus. C. P.praelongus. (2/1.) 229 forms a serrulate margin of the leaves might be expected to be found, but as well in the Danish Potamogeton (25 B) [Fig. 4, B] as in the specimens of P. undulatus of St. Peters- bourg Museum, the leaves are quite entire as in P. praelon- gus. The morphological as well as the anatomical propor- tions thus seem to prove that P. undulatus is P. crispus x P. praelongus. The Potamogeton found in England, and by English Botanists referred to P. undulatus, differs from Wolfgang’s and our P. undulatus by its serrulate leaves, but Wolfgang himself says, that the leaves have entire margins, and the leaves of the specimens of St. Petersbourg Museum have entire margins as those growing in Denmark. Moreover the _ vascular bundles in the stem’s bark are lacking in the Eng- lish plant, but some strings are found just beneath the epidermis as in P. perfoliatus. | Finally the English plant has more, and more distant strings in the axial cylinder than either P. crispus and P. prae- longus, wherefore it can hardly be suggested to be a hybrid between those, but it approaches very much to P. perfoliatus both in the structure of the axial cylinder and in several other characters, f. ins. the structure of the bark of the stem, the habit and s. f., and therefore I agree with Mr. Fryer in considering it P. crispus x P. perfoliatus, but as above mentioned, it cannot in that case be referred to P. un- dulatus Wolig. which is no doubt crispus x P. praelongus. In several places in East- and West-Prussia a Potamoge- ton has been found, which perfectly agrees with the descrip- tion of P. undulatus Wolfg. as well as with the Russian and Danish specimens of it, and which has also been taken by Gaspary (l.c.) for P. crispus x P. praelongus. Among the Prussian specimens, which I have examined, was found one, from Wiep-See, which hardly belonged to P. crispus x P. prae- longus, the leaves being serrulated, in contrast to all the 230 other specimens, and the axial cylinder being built most as in P. perfoliatus, therefore I suppose a P. crispus x P. perfoliatus.* Taking for granted that the plant found in England is a hybrid between P. crispus and P. perfoliatus, P. undulatus Wolig. has not to my knowledge been found anywhere but between 53° and 56° n. lat. namely: Russia. In the river Woha at Wilna according to Roemer & Schultes „Mantissa“, and an original specimen — is labelled as thus in the Museum of St. Petersbourg. Kast-Prussia (All specimens gathered by Caspary). 1) See von Hochwalde 13/s 1879. 2) See von Kutzborn bei Wartenberg 2%/; 1880. 3) Grosser Aarsee bei Kirsch ?8/; 1880 with the note: „Spitze des Blattes kapuzenförmieg“. 4) In the river Neide bei Niederthal, Kreis Neidenburg ?/s 1862 „mit ungewöhnlich breiter kapuzenartiger Spitze“. 5) P.deeipiens Nolte, „See von Radigkeinen bei Altenstein in dem nordwestlichen torfigen Zipfel, sehr wenig, bloss dies Exemplar mit Blüthe gefunden‘. | P. perfoliatus und P. praelongus beide im See 16/8 1869. Frucht nicht da. Färbe bläulich grün. L. Gaspary leg. et serv. To this specimen the Museum has later added the fol- lowing note: „Blätter kappenförmig, jedoch nicht so stark als P. praelon- — gus. Torfboden. Wurde '%/s 1869 von „Gaspary für P. de- cipiens Nolte gehalten, später als P. crispus x P. praelongus erkannt“. West-Prussia. Found in several lakes, by Caspary f. in. 1) Shesau See, Kreis Berent 18/8 1872, 2) Dlugi See, Kreis Karthaus, from which it was 18/4 1880 transplanted to the Botanical Garden in Königsberg, where it flowered 24/6 1885. The last-noted finding is 3) Glemboki See 8/9 18851). 1) By the kindness of Professor Luerssen I have been able to exa- mine all the specimens of the Kénigsberg Museum from 24 different native places. 231 Denmark. A. Jutland. As before mentioned in 1) Gudenaa between Svostrup and Randers ?%/; 1895, by the author. 2) in Allingaa ?®/ 1895 (Baagge). 3) near Randers 9. 1895 (Mr. C. Ostenfeld). 4) in Østeraa at Aalborg !%/s 1895 (Mr. F. Kolpin Ravn). 5) in Kongeaa between Gredstedbro and Hjortlund 6. 1896 (Mr. Raunkiær). 6) In several places from Foldingbro to Gredsted, especially in abundance near Plougstrupbro ?8/ 1896 (Baagge). 7) In Nibsaa near Ribe between Varming lake and Stavn- ager °5/s 1896 (Mr. Clausen). 8) In Varming lake 7°/6 1897 (Baagge). 9) Kongeaa near Villebal 78/6 1897 (Baagge). B. Sealand. In Hallebyaa between the outlet in the Great Belt and Augerup Kro !%/s 1897 (Baagge). No doubt it may be found in several other places. The soil of all the above mentioned localities was sand or gravel, covered with a thin layer of mud. It is found as well in almost stagnant water (Varming sea) as in running (Hallebyaa) and fast rushing water (Gudenaa at the Kings- bridge). The depth varied from 1—4 feet, but spikebearing specimens were only found in water 2—4 feet deep. P. undulatus seldom grows single but in little groups. As FP. crispus it has no fixed period for growing, it sets spikes in June, and after August the spikebearing shoots begin to wither, but the rhizome always puts forth new shoots, which all winter keep fresh green on the bottom of the water. Also in outward appearance the young shoots of these plants are very much like those of P. crispus, but the leaves are always entire, not serrulated as in P. crispus. The young plants keep the fine green colour when dried, while the older spikebearing shoots will grow black and fragile. Last summer I again visited the above mentioned here the …— of tae water was lo: el it then lay in the surface of the water, and much more re in flowers. = : | drawn by Mr. Raunkier, to whom I am also ind | corrections of this essay. i # À Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L. x P. praelongus Wulf.). Af . J. Baagee. (Uddrag af foregaaende Artikel). Hertil Tavle 7. Paa den af mig i Sommeren 1895 ledede Exkursion til jyske Søer og Aaer blev i Gudenaa fundet en Potamogeton, som ved nærmere Undersggelse viste sig at vere P. un- dulatus Wolfg. (Roemer & Schultes: Mantissa III p.'360 jfr. S. 223), en Bestemmelse, jeg fik bekræftet ved en nøje. Sammenligning med Originalexemplarer, etiketterede af W olf- gang. Da denne interessante Plante i Virkeligheden kun synes at veere iagttaget meget faa Gange, og da den ofte er bleven misforstaaet, medens jeg formoder, at den er ret udbredt, hidsetter jeg en udførlig Beskrivelse af den. Angaaende de mig bekjendte sikre Fund henvises til For- tegnelsen S. 231. : Hele Planten er nedsænkt, stor og robust, indtil 11/2 Meter høj og af mørkegrøn Farve, hvorved den giver Vandet et morkt Sker, som allerede paa Afstand rober dens Til- stedeveerelse. Stænglen hos den axbærende, fuldt udviklede Plante er grov, stiv, noget zigzagbgjet, brungraa, forneden ugrenet eller med kun faa Grene, foroven som oftest stærkt grenet, fir- kantet sammentrykt, de smalle Sider hvelvede, de brede omtrent 3 Gange bredere end disse, flade og forsynede med en fyldig Rende paa hver Side, saa at Tveersnittet faar nogen Lighed med et 8-Tal. Denne Laengdefure — der er saa karakteristisk for Potamogeton crispus og derfor antyder Af- 234 stamning fra denne Plante — er stærkest udviklet paa den Side af Stænglen, der er modsat det til Stængelleddet hgrende Blad. Stængelleddene ere forneden noget fortykkede. Bladene ere afvexlende, toradede, siddende, bredt steengelomfattende, 5—6 cm. lange, 1-—2 cm. brede (paa de ældre Skud kortere), stive, i hele deres Længde lige brede, bueformet tilbagebgjede, ofte tildels sammenfoldede, mere eller mindre balget-krusede, helrandede med bred, afrundet flad, undertiden kappeformet sammentrukken Spids. Midt- - nerven er brungron, paa hver Side af denne er der 1—2 starre Nerver og i hvert Mellemrum i—2 mindre Nerver. Alle Nerver ere forbundne ved faa og fine Tværnerver; de derved dannede Areoler ere længere end brede, kun op imod Spidsen ere de omtrent af samme Længde og Bredde. Paa Ide yngste Skud treffes Blade, der ere indtil 10—15 cm. ange, flade, med meget bred, rodbrun Midtnerve. Skedehinderne paa de eldre Skud ere korte, (i Au- gust henvisnede), paa de øvre Stængelled indtil 1 cm. lange og 0,6 cm. brede, tet omsluttende Stængelen, foroven lidt udstaaende, papiragtige. I Spidsen ere de butte, paa de . yngre Skud og paa Efteraarsskudene store og foroven noget klokkeformet udvidede, hele, længere nede paa Steenglen klovede og tilsidst frynsede inden de helt forsvinde. Axstilkene ere 3—-4 cm. lange, trinde og uden Længde- fure, lige tykke overalt og af Tykkelse som de øvre Steengel- led eller lidt tykkere, som oftest krummede, men med op- rette Ax. Axene ere 11/2—2 cm. lange, tykke, valseformede, lidt tilspidsede, med mange (20—30) tæt siddende Blomster. Blomsterne aabne sig ofte slet ikke; Blosterbladene ere noget bredere end lange, i Spidsen indadbøjede og med en Udvidelse eller Pukkel udvendig, ved Grunden. Der er 4 Støvblade (som ifølge Caspary ere fuldstændig golde) med siddende Støvknapper. 4 Støvveje, hvis tykke, noget udad- bøjede Grifler bære skiveformede, fladtrykte Ar. Moden Frugt er ikke iagttaget. I forskjellige engelske Tidsskrifter (se den udførlige Text) findes omtalt en Potamogeton, som er iattaget paa forskjellige Steder i Storbritannien og Irland og som af Bennett og Fryer er henført til P. undulatus Wolfg. Denne engelske Plante, som er beskrevet i to Hovedformer, var. Cooperi 235 Fryer og var. Jacksoni (Lees), anses af begge de nævnte Forfattere som en Hybrid mellem P. crispus og P. perfolia- ins, og da Fryer siger at have foretaget nøjagtige Krydsnings- forsøg, er denne Formodning uden Tvivl rigtig. Derimod kan jeg ikke tiltræde den Anskuelse, at denne Plante skulde være lig med P. undulatus Wolfg. Det samme gjælder om en Potamogeton fra Bodensøen, som af Schroeter er henført til P. undulatus Wolfg. Alle de Exemplarer, jeg har set, vare enten simpelthen P. perfoliatus eller muligvis P. crispus x P. perfoliatus, men sikkert ikke den ægte P. undulatus. Da P. undulatus Wolfe. altid er øjensynlig steril, og da jeg gaar ud fra, at enhver virkelig Art, Underart eller Varietet under normale Forhold setter moden Frugt og dette ikke er Tilfældet med denne, anser jeg dens hybride Natur for heevet over enhver Tvivl. Jeg opfatter den som fremkommen ved en naturlig Krydsning mellem de to Arter P. crispus og P. praelongus. Slegtskabet med P. crispus viser den ved hele sin Voxe- maade og særlig ved sin rendede Stengel, en Karakter, der er meget ejendommelig for denne Art, men den adskiller sig fra denne ved sin kraftige, buskede Væxt, sine sværere Stængler, sine større, mere bølgede, men mindre krusede, stærkt grønne, helrandede Blade, tættere og større, men altid sterile Ax. Affiniteten med P. praelongus ses af Blad- nervationen, de store paa de yngre Skud mere blivende Skedehinder og de glatte Bladrande, men den afviger ved de omtalte med P. crispus feelles Karakterer. Denne Formodning, som allerede Gaspary har ndtalt, deles ogsaa af P. Ascherson, men den allerbedste Be- kreeftelse har den fundet ved en Undersggelse af C. Raun- kiær, som vil blive optaget i hans fortjenstfulde Værk: „De danske Planters Naturhistorie", og som jeg med Forfatterens velvillige Tilladelse i den udforlige Text har gjengivet in extenso. Raunkiær viser, at den flade rendede Stengel (Fig. 1 Bog C) tyder paa Slegtskab med P. erispus, da denne Karakter kun findes hos denne og med den krydsede Pota- mogeton-Former. I Barken har baade P. undulatus og P. praelongus talrige Karstreenge; disse ere svagt udviklede hos _P. perfoliatus og mangle ganske hos P. crispus (Fig. 1 A og B). Ogsaa med Hensyn til Centralcylinderens Bygning er Sleegt- skabet med P. praelongus igjnefaldende (Jfr. Fig.2 A og &), 236 ligesom Bladenes Bygning og Udstyr i Randen vise, at kun P. crispus og P. praelongus kunne veere Stamplanterne, medens P. perfoliatus maa lades helt ude af Betragtning (jfr. Fig. 4). Den af de engelske Forfattere omtalte Plante staar deri- | mod baade i Henseende til Steenglens Bygning som Bladenes Randforhold meget ner P. perfoliatus og er derfor sikkert nok P. erispus x P. perfoliatus, men ikke P. undulatus Wolfg. Derimod er der i Ost- og Vestprgjsen iagttaget en Potamogeton, som Gaspary har opfattet som en Hybrid. mellem P. crispus og P. praelongus og alle de af Raunkiær og mig undersøgte Exemplarer svare paa et enkelt nær, ogsaa fuldstændig til vor Plante og til Originalexemplarerne fra St. Petersborg Museet. Bunden paa alle de Lokaliteter, hvor jeg fandt Planten, var Sand eller Grus, dækket af et tyndt Lag Dynd. Den forekommer saael i næsten stillestaaende Vand (Varming Sø) som i flydende (Halleby Aa) indtil stærkt strømmende Vand (Gudenaa ved Kongens Bro). Dybden varierede fra 1—4 Fod, men axbærende Exemplarer fandtes kun paa 2—4 Fod Vand. I Sommer besøgte jeg nogle af de omtalte Lokaliteter igjen og fandt den påa nogle Steder, hvor Vandstanden den- gang var lavere end under normale Forhold. Den flød da paa Overfladen af Vandet og var mindre grenet men meget rigt blomstrende. P. undulatus voxer sjældent enkeltvis, men i smaa Be- stande. Ligesom Æ.crispus har den ingen egentlig afsluttet Veextperiode, den sætter Ax i Juni, og efter August begynde de axbeerende Skud at visne, men Rhizomet udvikler stadig nye Skud, der Vinteren over blive staaende frisk grønne paa Bunden af Vandet. De unge Skud beholde den smukke grønne Farve ved Tørring, medens de ældre axbærende Dele let blive sorte og skjøre. Næstved i Sept. 1897. 937 Til Erindring om Botanikeren B. Kamphevener. Ved Joh. Lange. Om den for over 50 Aar siden i en forholdsvis ung Alder afdøde Botaniker Bernhard Kamphøvener findes der af Professor Warming en kortere („Botanisk Tidsskrift“, XII, p.131) og en mere udførlig Artikel af Lektor Rostrup („Biografisk Lexicon‘) vedkommende den Afdødes Livsfor- hold. Jeg veed intet væsenligt at tilføje til disse Skildringer, men da jeg tilfældigvis er kommen i Besiddelse af et lille Hæfte, indeholdende den Afdødes Dagbogs-Optegnelser fra Exkursioner til forskjellige Egne af Danmark, er det faldet mig ind, at jeg ved at offenliggjgre nogle af disse Optegnelser (hvortil de dog for øvrigt i deres nuværende Form øjensynlig ikke have været bestemte) kunde yde et Bidrag til, at denne flittige og af Danmarks Flora fortjente Videnskabsdyrker blev noget mere kjendt af den yngre Generation af Botanikere end nu er Tilfældet, og jeg føler mig saa meget mere op- fordret hertil, som jeg vistnok er den eneste nulevende danske Botaniker, som har kjendt og tildels arbejdet sammen med K. . Hans tidlige Død afskar ham ikke alene fra at bearbejde det paa Galathea-Expeditionen indsamlede Materiale, men ogsaa fra at gjøre Udbyttet af de i hans yngre Aar fore- tagne talrige Exkursioner og Rejser frugtbringende for Viden- skaben, ligesom det ikke er at undres over, at der kun 238 foreligger faa og lidet betydelige trykte Arbejder fra hans Haand, medens der dog var Grund til at vente, at han, hvis han ikke saa tidlig var bleven bortkaldt, vilde have ydet gode Bidrag til den botaniske. særlig floristiske Literatur. Det Udvalg af Dagbogen, som her forelægges Bot. Tids- skrifts Læsere, bestaar dels af en Angivelse af Kamphøveners Exkursioner i Danmark og Sverrige fra 1831 til 1840, dels af Redegjørelser for nogle af disse Exkursioner tillige med Angivelse af sjeldne eller for vedkommende Egn karakteristiske Planter. 18310). 1839. 1833. 1834. 1835. 1836. 1837. 1838. 1839. 1840. ue Oversigt over Exkursionerne fra 1831—1840. Frederiksborg — Helsingør. Møen (først i Juni). Holmegaards Porsmose, Næsbyholm, Alindelille. Vendsyssel, Apenrade'), Sylt, Als, Fyen. 1) (med Dr. Bjårlingsson) Strandmølleaaen, Fure- og Farum Sø. 2) Kjøge, Møen, Falster, Vordingborg. 1) Kallebodstrand. 2) fra Roeskilde til Hornsherred. 3) (med Joh. Hage) Møen (August). Sydsjælland, Falster, Lolland, Langeland, Sydfyen indtil Faaborg. 1) Lund, Helsingborg. 2) Grønted!) ved Tølløse (Pinsedagene). 3) Helsingør (Aug.). Gøteborg, Venern, Skjærgården. 1) Odsherred (Pindse). 2) Møens Klint (Juli). 3) Skåne, Halland, Småland. 2 Over Roeskilde og Bogenæs til Hornsherred 1836, 1. Aug. Egnen omkring Roeskilde, Boserup Skov og derfra til Boge- næs har en meget frodig Vegetation m. H.t. plante nemorosæ. 1) Jeg har beholdt Forf.’s Skrivemaade baade af Stednavne og Plante- navne. ti tnt ee ee EEN CET Se 939 Den er den samme som i „Aasen“ fra Kjege til Lethraborg, hvoraf den maaskè er en Fortsættelse. I Lethraborg Skove fremtræder Kalken med Kildeveld, og fremviser Equisetum Telmateja, der dog ikke naaer den Sterrelse og Skjenhed som paa Møen ved Maglevandet. Tussilago petasites viser sig ligeledes i største Masse og overveettes frodig ved Aalobet nedenfor Slottet. De store Bromus-Arter (asper og giganteus) vise sig store og i Mengde, ligesaa Elymus caninus, der findes hele Skoven igjennem, dog mest paa begge Sider af omtalte Aa- lob. Dipsacus sylvestris forekommer i Haven, men vist nok ikke oprindelig. I Roeskilde Bye fandt jeg Bromus sterilis Parietaria officinalis Festuca rubra var. villosa Nepeta Cataria Ved Maglekilde Aalob, der driver nogle Vandmgller og falder ud ved „Bjerget“ fandtes: Juncus glaucus Chenopodium glaucum Epilobium pubescens Tussilago petasites — hirsutum — roseum Paa Skrænterne fra Bjerget hen imod Bidstrup: Scabiosa columbaria Asclepias Vincetoxicum Geranium sangvineum Campanula persicifolia Rhamnus cathartica Galium boreale Festuca littorea j I Trakten V. om Bidstrup imod Boserup: Arundo Calamagrostis Utricularia vulgaris Poa compressa v. calcarea Rapistrum paniculatum Phalaris phleoides Cuscuta europea Thymus Acinos Lathyrus tuberosus Schoenus ferrugineus Orobanche elatior (paa Bidstrup Malaxis Loeselii Kirkegaard). Paa en lille Høj, beliggende isoleret paa en Eng"): Cuscuta Epithymum (efter Skov- Campanula glomerata rider Albrecht). Chrysanthemum corymbosum Geranium sangvineum Boserup Skov har en overvettes rig Vegetation. Foruden de ovenfor nævnte Gresser (Bromus asper, giganteus, Elymus cani- nus), der forekom i stor Mengde, kan nævnes: 1) Det er formodenlig denne Høj, der i sin Tid af N. Hofman Bang er beplantet med flere udenlandske Planter. J. L. 240 Brachypodium gracile _ Vicia dumetorum Campanula Trachelium — sylvatica — latifolia Paris quadrifolia Hypericum hirsutum Viola mirabilis Melampyrum nemorosum Geranium palustre | Carex riparia Ved en Dam ved Kattinge Mølle, som ikke staaer i For- bindelse med Havet: . Alisma ranunculoides Samolus Valerandi i et Krat strax foran Bogenæs: Vicia cassubica ved Strandbredden og paa Markerne: Apium grav. (i stor Mængde) Galium boreale Aster Tripolium Arundo Calamagrostis Asclepias Vincetoxicum Melilotus officinalis Malva Alcea Thymus Chameedrys Avena fatua I Gjershgj o. fl. Byer i Hornsherred Marrubium vulgare. Paa Oxholmen ligefor Bogenæs, som bestaaer af Sylteng med en Bred af Sand nermest Havet (Diinen). | x paa Syltengen: Agrost. stolonif. var. flava Erythræa inaperta Dianthus deltoides Scirpus glaucus Cochlearia anglica Chenopodium maritimum — offieinalis Scabiosa (suaveolens ??) (ikke Spor af Cucubalus viscosus). paa Sandstrekningen: Bromus racemosus Hornsherred. Strækningen fra Oxholmen til Jægerspris Skove er nøgen, sandig og ter, med meget høje Bakker, der mange Steder (f. Ex. Ostby) danne sammenhængende Rækker eller udvide sig til Hoj- sletter (f. Ex. Gjerlov), dog seer man meget store Ærtemarker, men Ærterne dyrkes ikke her i Leer, som i det sydlige Sjælland, men i muldblandet Sand. Det forekom mig, at Frugterne vare finere og tidligere modne, men ikke af saa frodig en Væxt som de jeg almindelig saae i Sydsjælland. Paa de ganske torre Stykker dyrkedes Havre, som var meget opfyldt med Avena strigosa. Spergula saae jeg dyrket ved Gjerlov. Byerne ligge fjernt fra Strandbredden. Ved Gadekjerene findes Chenopodium glaucum i stor Mængde. Desuden optegnedes: 3 AN MES Re N i F gr, a À | à ' 241 Stachys arvensis Geranium sangvineum Scleranth. perennis ‘Lolium temulentum Gnaphal. germanicum Thymus angustifol. Aira canescens $ Avena strigosa Hypochæris glabra Serapias palustris I Hr. Heibergs Herbarium fandt jeg, samlet 1 den nærmeste Omegn: | Saxifraga tridactylites Potentilla opaca (Elsebakken) Spiræa filipendula Crepis biennis Sisymbr. Nasturtium Anemone Pulsatilla (? tørret Expl.) Cicuta virosa Ligefor Fredrikssunds Færgebroe i Hornsherred ligger en meget bakket, med Lyng og Bøgeskov begroet Strækning. Paa en af de hgieste Bakker, som er temmelig aaben, ligger et Huus (Schweizer- huset), og her fandt jeg et rigt Udbytte: Anthericum ramosum, og saavidt jeg af de visne Kroner kunde skjonne, ogsaa A. Liliago. Koeleria cristata, som blev tegnet til Fl. Dan. Festuca glauca Senecio sylvaticus Aira canescens Vicia cassubica Hypocheris maculata Hepatica triloba Lige mod V. for denne Bakke, paa Grøften, som begrændser Skoven, fandt jeg Thesium pratense 1 2 store Grupper, ganske som den forekommer ved Brede. Lyng og Pteris aquilina ere her meget store og frodige. (Ved Strandbredden fra Færgebroen op imod Jægerspriis, 1 Udkanten af Skoven, har Holten og siden Provisor Aabye funden Veronica spicata). Nord for denne Skov, ved Nedre Draabye gjor Roeskildefjorden en lille Bugt, hvis Bred bestaaer af Sylteng. Her forekommer Limonium overmaade nydelig i store lys violette Grupper, der farve Engen i lang Frastand, dog er den her mindre end den, der forekommer i Marsken'). Paa de samme Syltenge fandtes Salicornia herbacea Chenopodium maritimum Sagina maritima Paa Vejen herfra til Jegerspriis fandt jeg Thymus Acinos, i Byen Leonorus Card., Ballota nigra, Anthemis Cotula. I Skoven (eller Lunden) ved Jægerspriis fandt. jeg Stellaria 1) Den sidst nævnte er nemlig Statice scanica Fr. (S. Behen Drej.), Planten fra Hornsherred derimod 8. bahusiensis var. danica (S. . rariflora Drej.). Je Ls Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 16 242 nemorum, Bromus giganteus (frequentissime). Sambucus Ebulus fandtes dyrket 1 Haven, men ikke forvildet. Ved Landeveisgroften mellem Værebroe Møller og Roeskilde saae jeg to Gange et Par Exemplarer af Campanula glomerata. a Møen”) besøgt 1832, 1833(?), 1835 Juni, 1836 Aug., 1840. Nyord (besøgt 1835) er en stor Bakke af Agerland, hvortil leire sig store Syltenge mod Ø., gjennemskaarne af smaa Veiler og Bække. Her fandtes: Montia fontana ved Kilder, der risle over Havstokken Coronopus Ruellii Ranunculus tripartitus ?) Sagina maritima Juncus maritimus. Ulfshale. A. Havstokken: Cochlearia danica Cardamine hirsuta (N. V.) Leontodon obliquus Eryngium maritimum (S.@.) Bromus racemosus Agropyrum junceum Phleum arenarium Armeria elongata Allium vineale littoreum Thalictrum minus B. Fed: Pedicularis sylvatica Centunculus Calluna vulgaris Juncus squarrosus Rosa rubiginosa Carex Oederi Dianthus deltoides Gnaphalium minimum Radiola Armeria elongata C. Skoven: Tilia microphylla - Vaccinium Myrtillus Ilex Aquifolium [? Petit] Catabrosa aquatica Pyrus torminalis (V.) Stellaria uliginosa Stege: Bryonia alba ved Gjerder mod Stranden Parietaria officinalis indfort for c. 40 Aar siden (ifølge Apotheker Barfoed) | 1) Da K. flere Gange har besagt Mgen, og ikke alene har undersggt Klinten, men ogsaa Øens nordlige (Nyord, Ulfshale) og sydlige Egne, turde disse'ret fyldige Optegnelser have nogen Interesse og muligen yde et eller andet Supplement til, hvad Andre have samlet an- gaaende Øens Flora, eller tjene til Vejledning paa fremtidige Ex- kursioner. 2) Det er tvivlsomt, hvilken Batrachium-Art der menes med dette Navn; neppe den ægte R. tripartitus DC. J.L. » Poa distans Erysimum officinale Reseda luteola Amarantus Blitum Noret fra Stege til Kjelby: Hordeum pratense Brachypod. gracile Juncus glaucus Cochlearia danica Ranunculus arvensis — officinalis Melampyrum arvense Lepidium latifolium Allium Scorodoprasum Malva Alcea (2 Expl.) — vineale Ophioglossum vulgatum — oleraceum Cornus sangvinea Ruppia Vicia (Cracca? f. maxima) Zannichellia Kjelby: Inula dysenterica Orchis pyramid. (i en Lund ved Fragaria collina Præstemarken) (Holosteum umbell.) Erythræa Centaureum Pimpin. Saxifr. (nigra ?) Trifol. striatum (imod Ulfshale) Hoie Møen kan næsten betragtes som en Øe, ved et Vanddrag (Borre Søe og _ Mose til Budsemarke Mose og Søe) adskilt fra Lave Møen. Dette Vanddrag har for veret seilbart. Mellem Borre og Elmelund paa en Bakke: Dianthus prolifer. Borre By: Inula Helenium (udvandret) Scrophularia aquatica. Budsemark Mose: Samolus Valerandi Schoenus Mariscus Potamog. heterophyllus (?) Myriophyll. spicatum. Montia Havstok og Klint: Medicago falcata Leontodon obliquus Allium vineale Phleum arenarıum Thalietrum minus Agropyrum Junceum Eryngium maritimum Elymus arenarius Melampyrum arvense Arundo arenaria Dipsacus sylvestris Phleum nodosum Magleby: Bromus sterilis Allium vineale (Holosteum) Dianthus Armeria (Poulsen)! 165 Fragaria collina Scandix Pecten Neslia paniculata Hypericum humifusum Thymus Acinos DAA Thymus Acinos | ’ Vicia tenuifolia Roth.! (Bakkerne imod Liselund paa mange Steder, men kommer ikke ind i Skoven). mod Liselund: Aphanes arv. Veronica verna Herminium Monorchis Stengaardens Marker: Caucalis daucoides i Vaarsed (Lindblom 1840!) Lille Kuhn}: Yppig Kratvegetation, f. Ex. Cornus sangvinea Viburnum Rhamnus Evonymus Iberis nudicaulis Veronica verna Silene nutans Orchis militaris Orchis ustulata — latifolia — pyramidalis —ı machlata —… Morio — militaris Serapias grandiflora — rubra — microphylla — latifolia — palustris Ophrys ovata — Nidus avis — Corallorhiza Orchis mascula — militaris — maculata Sisymbr. arenosum K ongsbjerget (436°): Rosa canina etc. _ Dipsacus sylvester Carduus lanceolatus var. nemoralis Hesperis matron. (1 store Masser) Vicia sylvatica Hedera Sisymbrium arenosum Botrychium Lunaria Aborrebjerget: Platanthera chlorantha Silene nutans Brachypod. gracile (?) Lithospermum officinale Potamogeton rufescens Klinteskoven: Hippophaë Ribes alpinum Silene nutans Campan. persicifolia Hypericum montan. og pulchrum. Vicia sylvatica Ophiogloss. vulg. (sjelden) Nasturtium officinale Dentaria bulbifera Primula acaulis Lysimachia nemorum (Klintholm) Circeea alpina INS) HE Or Equisetum hyemale — Rhamnus cathartica — Telmateja (Magle- Pyrola minor vandet) —- secunda Osmunda regalis Rubus saxatilis Melilotus offic. (copiosissime) Actæa spicata Epilobium hirsutum Orobus vernus Tormentilla rept. (falso) Trifol. alpestre Carex digitata Galeobdolon. Polypod. Dryopteris EN Scabiosa columbaria Hypnum molluscum Erysimum hieracifolium — splendens "Osmunda lunaria | — stellatum Monotropa hypophegea glabra — cordifolium (Sommerspiret 1836) Leucodon sciuroides . Lepidium campestre Neckera crispa Juncus glaucus fl. maj. — viticulosa Melica nutans Sphagnum squarrosum Campanula latifolia Jungerm. excisa Lonicera Xylosteum — reptans Graaryg: Gornus suecica Poa compressa. Crambe maritima (1 Expl.) Søndre Møen. Koster: Ranunculus Philonotis (alm.). Damsholte: Saponaria officinalis Reseda luteola Fedia dentata. Marienborg: Lathyrus latifolius (i Haven). Cyperus fuscus i en Dam ved Gaarden. Thymus Chamedrys citriodorus Oxalis stricta. Fanefiord: Limosella (copiose) Ophrys ovata Montia Gnaphal. germanicum Rydsebæk Klinit; Arundo arenaria ') Poa compressa Elymus arenarius Platanthera chlorantha 1) Ammophila arenaria fandtes kun i ganske faae Exempl., der ganske bare Præget af en nylig Indvandring. Rimeligst synes det | sd 246 Ophrys Nidus avis Eryngium’ maritimum Salsola Kali Thalictrum minus Dipsacus sylvestris Thlaspi campestre. Lithospermum officinale Engene v. Gronsunds Ferge: (Vulpia sciuroides 1835) Juncus maritimus (Schoenus ferrugineus) (Liebman). \ A. Obæltet fra Sydsjælland til Faaborg (1837). (I Forening med Cand. pharm. Poulsen indtil Tapperngie). Mandag d. 24. Juli begyndtes Excursionen fra Stataf og Bregent- : ved-Gisselfeld Skove. Bevoxningen er her den i hele S. Sjælland almindelige frodige vegetatio nemorosa. Jeg vil kun anmeerke Scirpus sylvaticus og Triticum caninum i Bregentved Have og Galeobdolon luteum, Vaccinium Myrtillus i Bregentved Skov. Or- chis majalis saae jeg paa en lille Eng ved Stataf Kro, men aldeles afblomstret. Geranium pyrenaicum vedligeholder sig paa en Græs- plads i Gisselfeld Have, saavel som Struthiopteris ved Bekken sammesteds, hvor den dog skal veere indplantet. | Fra Gisselfeld træder man mod Syd ud paa en Bakkestrækning, en Aas, der gaaer 1 Ø.—V., meget tor, sandet og nøgen. Aira canescens, Gnaphalium arenarium, Iberis og Scleranthus perennis characterisere den. Dens sydlige Affald passerede vi 1 Skumringen. . Vi gjennemvandrede en frodig Skovstrekning af næsten 1/2 Mils Længde. Bakke hævede sig ved Bakke, ofte med steile Skrænter. Pteris aquilina fremtraadte 1 gigantiske Masser. Vi maatte hgiligen beklage, at Mørket ikke tillod os at under- søge denne indbydende Strækning. Vi traadte fra Skoven ud paa en Slette, som synes at ligge temmelig høit; den var tør, endogsaa hedeagtig. Det er denne Slette, der gjennemskjæres af Landeveien mellem Rønnede og Nestved, som vi nu fulgte til Holmegaards Kroe og Mølle, hvorfra vi vendte os ad en Sidevei ned til Holme- gaards Glasværk, hvor vi ankom Kl. 12 om Natten. Tirsdag d. 25de begyndte vi med at undersøge Mosen. Ved første Øiekast minder den om Vildmosen, lige som denne en vidt af alle Omstændigheder, at de ere komne til Hjelms Bugt fra Rødby Fjord, hvis Havstok af Rewentlow (?) er besaaet med Hjelme. Hvorvidt dette ogsaa kan gjælde for Crambe fra Graaryg og Eryn- gium, kan jeg ikke sige. | 247 udstrakt Flade, eensformet og jævn som Havet. Den har sin længste Udstrækning i Ø.—V., og skal indeholde 7—800 Tdr. Land. Som ved Vildmosen, er Aftakningen ned til den meget bred og jevn, som hin er den omgiven af Eng, men dens Gronsver-Vege- tationstæppe er ikke afbrudt af Vand eller Dynd som hiins, men meget veibart. Paa Strækninger saa vide som Øiet rækker er den behersket af Porsen, som er 2“1) og derover og staaer saa tæt, at man maa trænge sig igjennem den. Andre Steder er det igjen Erica vulgaris, som danner Vegetationens Masse, dog ere begge gjennemvevede af Klokkelyngen, der nu stod i feireste Blomster. Paa mere terre Steder (nordre Side af Mosen) bliver Erica Tetra- liz borte, og nu findes kun den almindelige Lyng, sparsomt blandet med Vaccinium uliginosum, eller fortrengt af lav, men tet Birke- skov, hvis yderste Individer here til Formen Betula alba pubes- cens. Ledum palustre som vor Expedition egentlig gik ud paa at søge, fandt vi ikke, men desmere af Andromeda polifolia, der dog kun var meget lav (som i Vintappergaards-Mosen). Væxtliste fra Porsmosen. Myrica cerifera dominerende [vist nok Fejlskrift for M. Gale]. Erica vulgaris Ligesaa — Tetralix Ligesaa Empetrum i den hgiere Deel af Mosen sparsom, men rig paa Frugt. Vaccinium uliginosum, sparsom, men stor. Oxycoccus palustris Cenomyce rangif. Molinia coerulea Cladonia aculeata Aira flexuosa sparsom Polytrich. formosum Agrostis canina Hypnum riparium ? Calamagrostis lanceolata — myosuroides Andromeda polifolia Drosera rotundifolia Eriophorum vaginatum Tormentilla erecta = alpinum Salix repens — polystachyum Betula alba et var. pubescens — gracile Utricularia minor Schoenus albus — intermedia Cladium germanicum (paa en — vulgaris enkelt Plet) Myriophyllum verticillat. Carex vesicaria Menyanthes trifoliata — ampullacea Orchis maculata — pseudocyperus Selinum palustre Aspidium spinulos. Juncus articulatus L. _ Thelypteris Comarum palustre Rumex Acetosella (overalt hvor Lysimachia thyrsiflora Lyngen er skrællet af) Galium palustre. 1) Saaledes i Mscrpt.. skal naturligvis vere 9. J. L. 248 Vi vandrede nu over til Sparresholms Skove. Cuscuta ewro- pea fandt vi nu almindelig, C. Epilinum traf vi i en Horager. : Sparresholms Skove have et meget afvexlende Terrain. Søer, store Bekke, hoie Bakker aflose hinanden. Circea traf vi spillende i alle Former fra lutetiana til alpina (imellem helrandede); Stru- thiopteris 1 store Grupper og frugtbar, Lysimachia nemorum ved en Vig af Sgen lige for Skovridergaarden. Af Prunella vulgaris fandt vi i Hoiskoven en ret mærkelig Form, som jeg har indlagt ı mit Herbarium. Stellaria nemorum Pyrola minor (et rosea) Orobus vernus Impatiens | Vicia sylvatica Ved Udtrædelsen af Skoven Senecio aquaticus, Phellandrium o.s.v. Her lagde jeg først ret Mærke til, at Alsine media spiller en Hovedrolle paa de fugtige, opkjorte Skovveje i den dunkle Hei- skov, og denne Bemærkning stadfestedes senere flere Steder. Vi toge nu videre over Svenstrup og Tingerup ud til Lande- veien, som vi i Mørket fulgte til Ny Tappengie (Chamænerium fl. St.). Onsdag d. 26de forhindrede Regnen os i at komme ud for Middag. Vi skiltes nu ad, idet Poulsen gik mod Præstø og jeg mod Vordingborg. Egnen synes her at vere et Plateau, hvis Bække skjære sig meget dybe Leier med steile Bredder. Jeg traadte ind i to af disse, og fandt der Fragaria sterilis og La- thyrus sylvestris. Paa Hadstrup Mark anvendte jeg flere Timer paa at søge den af Badstyber angivne Herniaria hirsuta, som jeg dog ikke fandt Spor af, skjondt jeg giennemsegte saa ngie og vedblivende som muligt hele det angivne Terrain. H. glabra var derimod i Mængde tilstede, og denne undersøgte jeg ogsaa med største Ængstelighed for ikke at gaae Glip af den rette. Galeopsis Ladanum, saae jeg her, herte til Gruusgrave eller Sandgrave og Sandagre paa disses Ryg. — Serapias palustris viste sig 1 Engen, som omgiver denne Mark. Veien gik nu nedad mod Vordingborg, en smuk og indbydende Egn; især maa jeg nævne Amberg, der fortjener at undersøges nærmere. Ervum tetraspermum monanthos saae jeg her oftere 1 Skoven. Torsdag d. 27de. Paa Gjærderne bag Gjsstgivergaarden (i Vordingborg) saae jeg Bryonia alba stigende op i Toppen af et Piletre. Jeg gjorde en Vandring til Hulemose Melle igjennem Nyraad, og agtede mig lige til Steensbye Moller, men stiftede et 949 saa vakkert Bekjendtskab i Nyraad, at jeg efter et Par Timers Ophold der ikke fik Tid til at komme lengere end til Vintersbolle, for jeg atter maatte vende hjem. Maderne (9: de store Syltenge) ber undersøges; det forekommer mig, at jeg har seet Oenanthe derfra. — Nepeta Cataria, Ballota nigra ere hyppige paa alle Steengjerder, Verbascum bracteatum i Vintersbolle, V. Thapsus hyppig, men Verb. cuspidatum saae jeg ikke. Inula Helenium i Vintersbolle. I Fabrikeier Theisens Have saae jeg Chenopod. acutifolium DC. i Mengde. I den ham tilhørende Skov Campanula latifolia, Orobus vernus, niger, Melampyrum nemorosum, ved Hulemose Melle tet ved Aabredden Elymus europeus, Bromus asper; hajere oppe tæt ved Møllen i Selskab med Tussilago Petasites Dipsacus pilosus, som dog her neppe var paa sit rette Sted, men saae meget forknyt ud. Egnen omkring Vintersbglle er ganske indcirklet af Skovgrupper, Gaardene (eller Byerne) ligge meget isolerede og ere omgivne af store Abildgaarde. Viscum album forekom mig ret at have Plads her. Rapistrum paniculatum hyppig i Seden. — Jeg gik nu ned imod Stranden. Paa en Bakkeskrænt her samlede jeg en Form af Rubus fruticosus, som jeg i 1834 fandt almindl. paa Slesvigs Østkyst, kirtelhaaret, med røde Blomster og paa Underfladen næsten hvidfiltede Blade"). Strandbredden her er næsten en Klint, hvor Brachypodium gracile dominerer. I Havbredden er Chara baltica i den skjønneste Form meget udbredt, Ruppia ligeledes almindelig. Jeg tog nu (Fredag d. 28de) med Dagvognen fra V. til Ny- kjøbing over Gaabense. Først Kl. 2 om Natten kom jeg til Byen. Nykjøbing er paa Landsiden omeirklet af Levningerne af en Vold, som nu for en Deel er indtaget til Haver. Dens sydøstl. Deel har dog endnu nogle høje Bastioner og nogle smaae Vand- samlinger; lavt Krat bedækker nogle af Skrænterne. Begiver man sig fra den sydlige Port derhen, træffer man først Parietaria i store Masser, ligesaa Bryonia, begge paa Havedigerne. Paa Skrænterne selv trives Hypericum hirsutum, Allium oleraceum, Lithosp. officin., men fremfor alt Sambucus Ebulus, der danner tætte Kratskove af næsten 2 Al. Heide. I den nordlige Deel af Byen gaaer en Gyde eller Vei ud imod Slotsbakken, og her findes. paa Digerne Aristolochia (Xanthium kunde jeg ikke spore). *) Formodenlig R. vestitus Whe. JUL AR) gt & RS ae ie © BU bra tre Rue. EEE EUR a re LEE ea CITE BR pe 250 Torden og Regnbyger forhindrede mig fra at komme videre. Neste Morgen (Lørdag d. 29de) leiede jeg en Baad til Freilev og anløb Flatee. Chara baltica(?) og Chorda tomentosa!) bemærkedes hyppig i Sandet, ligesaa Ruppia og Potamog. pectinatum. Lathyrus latifolius, som jeg formodede at maatte findes paa Flatge, viste sig kun at vere L. sylvestris, 1 det mindste saae jeg kun denne Form. Ellers fandt jeg foruden de af mig i 1835 noterede Arter kun Malva Alcea, som paa Øens Sydspidse stod i deiligste Flor. Asarum europeum søgte jeg, ligesom i 1835, forgjæves. Den Verbascum her findes, er som overalt i Öbzeltet, den egentlige V. Thapsus. Paa Sydspidsen, hvor Malva Alcea findes, skal have veret en Kalkgrube, hvad der maaske kan forklare den rige Vege- tation af den lille Øe, der neppe er 2 Bosseskud lang, men hvor. jeg har noteret 89 Phanerogamer. Jeg traadte da ind paa Lolland, samme Sted, hvor jeg forrige Gang landede, Jeg vandrede over en Slette, tildels bedækket af Træer og opfyldt af Steensætninger af en Form, der ikke for er forekommet mig. Hele Gronsveren var oversaaet af Steenkredse af 8—10 Skridts Tværsnit, uden om disse med et Par Skridts -Mellemrum en concentrisk Steenkreds og udenom denne en tredie; og saa hyppige ere disse Kredse, at de yderste næsten bergre hinanden. Den inderste Kreds var sædvanlig kjendelig ophgjet, men dog ubetydeligt. I Vegetationen var intet paafaldende for jeg kom ud paa Freilev Marker: Camelina fandtes i Herren, Rapi-. strum paniculatum i Havren. Paa en Ager ved Stien til Nysted saae jeg Anthemis Cotula som Ukrud i stor Mængde. Paa et Sted, hvor Rugen stod meget tynd, fandt jeg Erysi- mum cheiranthoides i stor Mængde, Stachys arvensis, Antirrhi- num Elatine og minus. Ranunculus arvensis blev ikke borte, dog var dette den eneste Gang, jeg saae den paa denne Reise, hvoraf det sees, at den just ikke er saa meget hyppig paa Øerne. Scandia Pecten saae jeg aldeles ikke, Melampyrum arvense 3—4 Gange, men kun enkelte Exemplarer (undtagen i Sandet paa Tjornebjerg). Jeg naaede saaledes Lordag Middag til Christiansholm ved Nysted. Vegetationen er her, som overalt paa Lolland, yppig og frodig, men lidet eiendommelig. Vegetatio nemorosa og pratensis har Overvegten. Alopecurus agrestis fandt jeg her første Gang paa | Lolland (paa Gjæstgivernes Mark tet ©. for Nysted. Det gamle Aalholm, nu Christiansholm, tilh. Grev Raben, er 1) Utvivlsomt Ch. filum. — : L. Kolderup Rosenvinge. et i flere Henseender merkeligt Punkt: Bygningerne ere temmelig store, men lidet anseelige og hverken imposante eller smagfulde, de bere Preg af en hei Alder (Slegtskabet med Smaagernes svage Arkitektur fra ældste Tid er umiskjendeligt: Stege Port, flere Kjebstadtaarne o.s. v.). Den ligger paa en lille Holm, som nu er bleven landfast, men endnu er adskilt fra Byen ved et stort Kjer, der staaer 1 Forbindelse med Havet ved en Rende gjennem en Dæmning (Piledammen), som forener Holmen med Byen. Dette store Kjer groer rask til. Snart seer man kun en sammen- hængende Rerskov, i Bredden omsnoet af Convolvulus sepium, hvorigjennem hist og her en Lythrum eller Skjermen af en kolosssal Sium latifolium skinner frem. Jeg beklager, at jeg ikke fik Lejlighed til nærmere at undersoge det Potamogeton-Terrain, der aabnede sig hist og her i den udstrakte Rorskov. Den store, rige og smagfulde Have, anlagt af Gartner Gentz (nu paa Bregentved), var for mig det meest tiltrækkende. Hyper i- cum hirsutum og Dianthus Armeria vare her meget smukke. Som indførte bemærkedes Campan. Rapunculus i Mengde i Frugt- haven, Atropa og Sambucus Ebulus. Mandag over opholdt jeg mig her, deels for at studere Havens Træer og Buske, deels for at faae mine Samlinger torrede. Jeg lod mine Pakker vel ombundne indlegge 1 en Bagerovn, og saae jævnlig til dem, men da jeg forste Gang fik dem ud for at legge dem om, forfærdedes jeg ved at see dem ganske sorte og svømmende i Vand. Jeg ansaae dem tabte, men efter at have torret dem ved paalagt Papir, lagt dem om og anbragt dem paany i Ovnen med svagere Varme, fik jeg dem vel terre, men skrumpne, sorte og brekkelige. Lidt efter lidt ere de dog komne sig igjen, og de fleste kunne efter 4/2 Aar gjælde for meget vel tørrede Planter, flere have endog faaet en levende gron Farve igjen. 1. Aug. Gjennem en smuk, lidt bakket og skovgroet Egn kjorte jeg til Mariboe. Inula Helenium og Artemisia Absin- thium sees næsten i hver Landsby ved Vejene. Den førstes Rod ryges der alm. med for at fordrive Myg. Inula pulicaria er alm. hele Lolland igjennem. Mariboe Sø er meget vakker og har ret venlige skovgroede Skrænter ved sin nordlige Bred. Brachypodium og de store Bromus-Arter, Lonicera i Underskoven. | Regnveiret forhindrede mig fra at botanisere omkring Maribo, hvor jeg ogsaa først ankom temmelig sildig. Næste Dag 2. Aug. gav jeg mig strax paa Veien til Rødby, der paa denne Reise var mit Eldorado. Veien gik over en jevn, skovløs, meget opdyrket LO Or bo Strækning. "Den canadiske Poppel danner her alle Hække, hvoraf der er en stor Overflodighed. . : Ved Sædinge, hvortil jeg fulgte Landeveien, fandt jeg Antir- rhinum Elatine ved Siden af Veien, Teucrium Scordium ved en lille Bæk, som fra en Tørvemose havde Løb ud i Landeveisgrøften. Byen seer meget ussel ud, og jeg standsede ogsaa kun for at spørge om Vei ud af den, som dog var let at finde, da der kun er een Gade. Efter Kortet at dømme er det vanskeligt at passere langs — Havstokken paa ydre Side af Rødby Fjord, men der er langtfra saa meget Vand, som Kortet angiver. Den sydøstlige Deel af Rød- by Fjord viser sig som et meget lidt oversvømmet Fastland. De paa Kortet angivne Øer ere kun ved Vadesteder, der ofte ere ganske tørre, adskilte fra hverandre. Saaledes kjørte jeg med en Bondekarl, der skulde efter Sand fra Maribo til Dragsminde, over et lidet, men ret frugtbart Land ud til Myggefjed, som kun ved et næsten udtørret Vadested („Veile“) var skilt fra Fastlandet og Sandholmen. Men her er Landet nøgent Sand, tildeels endog Flyvesand, opkastet fra de store Grunde (Rødsandet). Paa Bredfjed, Tjørne- bjerg og Hummingeland viser Havstokken sig som lav Klint, ofte med Sandskred, som dog ikke gaae umiddelbart ned i Havet, men ofte have en bred flad Dæmning foran sig. Ind imod Fjorden derimod er Aftækningen ganske jævn og taber sig endelig i Sylt- eng, ofte af betydelig Udstrækning. Vild, øde og tilmed eien- dommelig blev Bevoxningen først, da jeg havde passeret Dragsminde (Bredfjed, Tjørnebjerg). Den egentlige Havstok bestod af grovt ' Sand med større eller mindre Rullestene, foroven bedekket af Græs (Triticum repens og junceum, Carex arenaria). Her viste sig nedenfor Græsset eller paa den næsten nøgne Sandflade Crambe maritima og Brassica oleracea‘), den sidste sporadisk: aldrig mange samlede, men dog visende sig uafladelig langs hele Havstokkens ydre Rand i e. 1 Mils Længde. Den var omtr.1 Al. hei, næsten udelt, storblomstret og med frisk grønne Blade (omtr. som den fra Helgoland i Fl. Dan.). Imellem disse saae jeg et Par Gange Solanum Dulcamara, som ellers ikke fandtes der i Omegnen. Den var her fremliggende, næsten urteagtig, saftig, graagron (se Samlingen) ?). 1) Sml. dog Kiærskou i Bot. Tidsskrift XVII, pag. 178. 2) Dette er S. Dulcam. var. marinum Bab. J. Lge. Omtrent paa Grændserne af Bredfjed og Tjornebjerg strækker den omtalte græsgroede Flade sig som en Fortsættelse. af Hav- stokken i en Halvmaane ind mellem Klitterne. Her fandt jeg temmelig rigelig Cucubalus viscosus, som forresten den Gang var afblomstret. Klitterne selv viste sig, som omtalt, kun som en lav Bakkestrækning med Skrent imod Havet, hvor Vinden oproder dem som Flyvesand og med Aftækning ind imod Landet. De vare svagt bedekkede med Arundo arenaria, som her er plantet (af Grev Rewentlow?). Et andet Sted fandt jeg Eryngium mariti- mum, et Sted en stor Gruppe af Arundo Phragmites 1 det lose Sand (lignende i Vendsyssel). Mærkeligt at Melampyrum arvense viste sig her af og til 1 betydelig Mængde i det lose Sand mellem Hjelmegræsset; den var spinkel, men meget smuk. Den vestlige Ende af Tjornebjerg har ingen Klitter; det er en flad og lav, sandig Aas. Her saae jeg Levninger af 3—4 Rosenbuske, som maaskee har givet denne Øe sit, Navn. Paa denne Flade viste sig 1 Masse Athamanta Libanotis 1 udmærket Væxt, hei, rank, med stærke, noget oprette Grene med kugle- formige hvide Skjærme. Jeg kan ikke ligne den med andre end Daucus, hvorfra den især skiller sig ved sin tætte, kugleformige, mere op- rette Skjærm. Her forekom ogsaa Allium vineale og Afarten viri- diflorwm, som her ikke syntes mig vel skilt fra Hovedformen. Paa Syltengen endelig ved Bredden af Fjorden fandt jeg det sædvanlige tætte Græstæppe. Hvor smaa Tuer hævede sig, viste sig Inula brittanica i en Form, jeg ikke har seet andensteds end her og under lignende Forhold ved Nakskov Veiler. Lav, robust, enkelt, opret, bærer den en meget stor Endeblomst (Blomsterkurv) med meget lange, prægtig gule Straaler (see Samlingen). Limoni- um saae jeg kun sparsomt, det var den østersøiske Form (Behen). Hordeum secalinum viste sig; i de udtørrede Pytter og ved Veilerne fremtraadte 1 Mængde Chenopodium maritimum og Salicornia her- bacea, men med største Omhu søgte jeg forgjæves Kochia hirsuta, som jeg havde gjort sikker Regning paa. Denne Øe (Tjornebjerg og Bredfjed) er ganske ubeboet, skjondt den er over 4/2 Miil lang (452 Tdr. Land) og næsten 1/2 Fjerdingvei bred, dog maa undtages et Lodshus paa den vestre Ende lige ved Kramnitze Gab, hvor Redbyes Havn er. Nær ved den vestre Ende er oprejst en Hytte af Tang, hvor om Sommeren den Hyrde opholder sig, der skal passe Ungqvæget, der sættes herover. I Kramnitze-Gabet laae et lille, Toldvæsenet tilhørende . Krydsfartej og en Handelsjagt; ved en Baad fra denne blev jeg sat over til Hummingeland (400 Tdr. Land). Jeg gjennemvandrede her en Strækning med de samme Forhold som for ere skildrede, men af de for nevnte sjeldne Planter fandt jeg kun Brassica oleracea, som paa samme vedblev at følge Havstokken. De paa Kortet angivne Lacuner ere starstedels blevne Syltenge, Fjordens Sidevige forsvundne eller forvandlede til Veiler, og saaledes ankom jeg 1 Skumringen uden Forhindring til Maalskovhusene, og derfra over Demninger og Broer over Veilerne til Gloslunde. Her var alt Levende forlængst hensjunket i Sovnens Arme, og jeg var næsten besluttet paa at bivouakere, da jeg saae en Dreng komme hjem, og ved Hjælp af ham slap jeg ind paa et Heloft og fik et Par Hestedekkener, saa at jeg fik mig et meget godt Natteleie. Neste Morgen kom jeg ned til min Vert, som, efter en Und- skyldning for, at han ikke kunde have skaffet mig bedre Natte- logis, satte net skaaret Smørrebrød frem for mig og godt Øl i Glaskruus med Metallaag. Bygningsmaaden var her den samme som 1 Sjelland: den store patriarkalske Stue med sine Reekker af Tintallerkener langs den ene Væg (Døren til Stadsestuen) og sit Hængeskab ved Siden af Heisedet, men her er mere Spor af Velstand og mere Smag for Livets Beqvemmeligheder end der almindelig sees i Sjælland. Haven var ret vakkert anlagt: 4- kantede Bede, kantede med Lavendler og Buxbom, og heri de preegtigste hvide Lilier, Roser og Aconitum. à For jeg forlader denne Egn, kunde det have sin Interesse at skue tilbage paa Rødby Fjord. Nogle smaae og smalle Vige fra- regnede, har den en firekantet Form. Den indtager vist, de smaa i den liggende Øer iberegnede, mere end 1 © Mil. Vandet er meget lavt, men da Omfanget er saa stort, er Vandmængden dog ikke ubetydelig. Tillobet fra Landsiden er kun ringe; ingen Aaer udmunde i Fjorden !), hvis Vand udgyder sig gjennem 3 Aabninger: 1) Lobet mellem Fastlandet og Myggefjed, der dog ofte er ganske tert og kun af Betydning, naar Fjorden har usædvanlig hei Stand. 2) Dragsminde med en Dybde af 1—-1!/2 Al. Breden et lille Stenkast. Denne Vei er aaben og fører vist en ret betydelig Vandmængde. 3) Kramnitze-Gabet er dog den egentlige Munding, for 5’ nu 7'—8' dyb, 2—300 Al. bred. Strømmen er meget stærk, og Lobet formet som en Kanal med parallele Bredder, der strax sænke sig ned i Dybet og have en Længde af et Par hundrede Fod. Bunden er haard og fast, dannet af Stene og grovt Gruus. 1) Det maatte da vere Aastrup Aa, Sædinge Aa er kun ubetydelig 255 Fjordens Skranke mod Havet (Havstok, Nehrung) er, saa langt jeg fulgte den, stærk og fast nok, saa at der kun behøves liden Hjælp for at gjøre den fuldstændig. Fjordens Bund bestaaer af Sand, Leer og Muld, og er meget dyndet. Saadanne Forhold herskede i det mindste paa Ø., V. og saa godt som hele S. Siden af Fjorden, og Omgivelserne gjøre det rimeligt, at disse Forhold maa være eneherskende. Jeg maa efter det Anførte ansee Forholdene her at være af den Beskaffenhed, at man neppe kan vente nogetsteds at finde gunstigere Vilkaar for Inddæmning og Udtørring. Der er neppe Tvivl om, at Bunden hurtig vil tilgroe, ifølge Vandstanden og Jordbundens Beskaffenhed. Dette gjælder næsten i samme Grad om flere af Nakskovs Veiler. ' Redby har 3180 Tdr. Land, hvoraf Halvdelen er skattefrit, fordi det saa hyppig oversvømmes. 3. Aug. Over Dannemare og Arninge til Nakskov. Jeg vandrede her gjennem en for en Botaniker forhadt Egn: alle Marker regelmæssige Quadrater, indhegnede af Graftevolde med Risgjerder og derpaa kanadiske Poppelhækker. Over en saadan Mark gaaer Veien enten i lige Linie, saa den deles i 2 lige store Rectangler, eller ogsaa langs Gjærdet. Man avancerer derfor be- standig kun i Zikzak, har ved hver Mark et besværligt Led at aabne, og kan aldrig oversee mere end den som en Faarefold aflukkede Mark, man befinder sig paa, Aldrig seer man nogen Variation heri, aldrig viser sig en Plantning, et Kirketaarn eller desl., for man staaer foran det, man seer ikke, hvor man skal hen og merker ikke Nermelsen til en Bye for man ved at aabne det sidste Markled staaer paa dens Gade. Aldrig seer man nogensomhelst Ophgining, Bakke, Krat ell. lign., alt er fladt, men frugtbart som Marsken. Alopecurus agrestis er her allevegne. For Resten kan der her knap botaniseres uden paa Byernes Gader. I Dannemare") saae jeg igjen Inula Helenium, Artemisia _Ab- sinth., Inula pulicaria; Rumex conglomeratus saae jeg ligeledes her. Men mere interessant var Opdagelsen af Leonurus Marru- biastrum, der forekom her 3—4 Steder under samme Forhold som L. Cardiaca og Ballota, dog maaskee lidt mere fugtigt og _beskygget. Ved Byens Skole tog jeg den f. Ex., og i Byens Skole- mester, en Seminarist, som kom til, fandt jeg en Botaniker 9: han viste mig Hornemanns Plantelere og lod mig see, at han havde botaniseret lidt. Jeg forglemte naturligvis ikke at gjøre ham op- 1) Dannemare af Dan og Mare, ‘Marne, Mader (9: Sylt- eller Salteng). 296 mærksom paa denne Plante, som han ogsaa havde bemærket, men ikke kunnet bestemme. Fra Arninge gik jeg over en betydelig Veils til Na Lige udenfor Byen traadte jeg ud paa en stor Sylteng, som forte ned til Veilen. Den var Overdrev. og som saadanne i Alm. be- dækket med Tuer; paa alle disse blomstrede smukt Ononis ...!). Idet jeg fulgte denne Veile mod Øst for at naae et Vadested, traf jeg paa en stor Gruppe af Melilothus dentatus, frisk og kraftig sron, noget liggende, danner den et alenheit, tet Tæppe, bedækket med de meget smaae gule Blomster. — Med Stovler og Been- klæder paa Armen vovede jeg mig ud paa Veilen, sigtende efter en Kost, der som Merke var opreist midt i Vandel Det faldt mig dog ikke lidet besveerligt at komme over, da Vandet var bredt og meget muddret og uklart. Grunden var bevoxet med Ruppia, Potamog. pectinatus, Zannichellia, Conferva Linum o. fl. Jeg beklager, at jeg ikke anvendte mere Tid paa at undersøge denne Bevoxning. Snart stødte jeg paa en ny Veile, større end den forste, men forsynet med en stor Bro og Deemninger ; dog ikke ordentlig forsynet med Sluser. Om Eftermiddagen naaede jeg endelig d. 3. Aug. Nakskov. Byen forekom mig frisk og livlig; Virksomheden er her kjendelig storre end i de fleste andre Smaastæder, men jeg troer, at Smugleri med lybske Varer sysselsætter Mange. Havnen er for- trinlig. Ved Byens nordlige Side er endnu en vel vedligeholdt Vold, som er omdannet til Spadseregang og Lystanleg. Ligesaa er der i den tet ved Byen liggende Skov „Svingelen* af Borgerne gjort et Anlæg og bygget et stort Havehuus med Dandsesal. Jeg blev der i Byen til næste Dag og gjorde nogle smaae Vandringer i Byens Nærhed, ledsaget af den vakkre Kjebmand Kisky, der i yngre Dage har studeret Botanik og var fortrolig med Egnens Flora. Ved hans Hjælp kan jeg nævne folgende Planter fra denne Egn. (De af ham angivne, som jeg ikke selv har samlet, ere indklamrede). Amaranthus Blitum i Gjæstgiverens (Lampe’s) Have; Erysi- mum cheiranthoides 1 Expl. ved Stranden. (Xanthium Struma- rium voxede her endnu i Fjor eller Overfjor, men er bleven gde- lagt ved en Reparation af Brohovederne). Udmeerket rige ere vegetatio nemorosa og pratensis samt Syltengene. 1) Efter mine Optegnelser fra 1844 maa det vere O. campestris. J. L. aa I Enghaven og Svingelen, 2 smaa Lunde N.®. for Byen, fandt jeg: | Galium Mollugo (Ophrys Nidus avis) Hypericum hirsutum (Corydalis 3 sp.) Betonica (Fragaria sterilis) (Anemone hepatica) (Arum maculatum) — nemorosa (Primula acaulis) — ranunculoides) Serratula tinctoria Ophrys ovata Eupatorium Campanula Trachelium o. fl. af de herhen hørende Former. Vegetatio pratensis, palustris et lacustris: (Nymphæa lutea et alba, ved Birket) (Ophrys Loeselii) (Galla palustris) (Malaxis paludosa) (Vaccinium Oxycoccus) (Orchis conopsea) "Potamogeton heterophyllus (en Tørvegrav i Enghaven i stor Mængde), Spiræa Ulmaria og Lythrum overordentlig store og hyppige, Butomus, Acorus Calamus, Sparganium sp.? Typha an- gustifolia alm. — (Alisma ranunculoides ved Vesterborg, Lathy- rus palustris periodisk i Gravene ved Nakskov og Svingelen). 4. Aug. Hr. Kisky fulgte mig paa Veien til Langeland indtil Lodshuset paa Albuen. Paa denne Vei gik vi i Land paa flere Holme, bl. a. paa den, hvor den berømte Skandse blev opkastet i Svenske-Krigen og en anden tet overfor. Her fandt jeg Iris spuria (paa Dueholm ganske lidet Malva Alcea?), (Althea offi- cinalis) Statice Behen, Juncus maritimus, Cochlearia danica, Melilothus officinalis. I Albuen fandt jeg Fortsættelsen og Slutningen af den Hav- stok, jeg vandrede paa ved Rødby Fjord; her er den smal og næsten ganske uden Sylteng. Paa Albuen ligge nogle Lodshuse, og en ordentlig lille Skibbro gjer Landgangen bekvem. Man finder Skibe liggende her og et helt Oplag af Tommer og saadanne Varer, som Nakskoviterne lade oplegge der. 4. Aug. Jeg tog nu Afsked med min brave Veert og styrede over det herlige Langelandsbelt i en lille Baad, styret af en ung flink Gut. Langelandsbaeltet er et herligt Vand, dybt og klart vælter det sine Bølger som en bred Strøm, aldeles fri for Holme og lave, smudsige Grunde. — Langelandskysten hæver sig aldeles uden Sylteng, kun med en ganske smal og steil Havstok af hvidt Sand, sprengt med smaa Grupper af Marehalm. Skjondt Havet var tilsyneladende ganske roligt, lød dog Denningen mod Havstokken Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 17 958 som en hul Torden, et Bevis paa Strammens Velde og Ha stokkens Haardhed og Steilhed. Jeg landede omtrent 1 Miil S. for Spodi bte ved Bolle noget ud paa Eftermiddagen. Jeg tyede ind hos Ejeren af denne Gaard ved det frembrydende Regnveir og leiede ham til at kjøre mig til Rudkjebing. Langeland er meget bakket, uden dog at hæve sig til nogen betydelig Heide. Ikke sjeldent træder man op paa en Bakke, hvorfra man seer Havet paa begge Sider af Landet. Øjet møder allevegne smukke smaae Skovgrupper, smaae Moser eller Tørve- skjær, endog smase Søer skjule sig ofte mellem Hoiene. Den Deel, jeg gjennemrejste, var de fleste Steder alt for sandig, tør og ujævn til at kunne kaldes god Agerjord, ikke heller vare Jorderne godt dyrkede. Omkring Faareveile, hvor der er mere fladt, vare derimod fortrinlige Agre. Husene ere for det meste slet byggede og noget sind Veiene slette, og overhovedet saae der meget usselt ud. Den Bondegaard, jeg besøgte, var bygget aldeles som de sjællandske. Jeg reiste fra Polleholm mod N.V. til Rudkjebing, omtr. 11/2 Miil. Egnen har meest Lighed med den mellem Vordingborg og Præstø, og Vegetationen syntes mig at have samme Karakter. Det. meest iginefaldende Trek i Vegetationen var, at Rubus vulgaris her mere og mere antog den Form, som er almindelig paa Øst- kysten af Slesvig (2. discolor hos Drejer) med rade Blomster"). Verbascum Thapsus saae jeg her igjen; som Ukrudsplanter modte mig strax ved Landstigningen Fedia dentata og Euphorbia exiqua ; Thymus Acinos paa Bakkerne ved Faareveile, Nymphea alba i Mosen ved Polleholm. Paa Syltengene om Faareveile Juncus maritimus, Statice Behen; Dipsacus sylvestris ved Rudkjgbing. Jeg overnattede i Rudkjobing og gjorde der Bekjendskab med Dhrr. Bauditz og Ørsted, i hvis Felge jeg gjorde Reisen over til Vemmenes paa Thorseng. 5. Aug. Thorsenge. Hvor ringe Udstrækning denne yndige Øe end har, er dens Landskab dog temmelig afvexlende. — I Bregninge Bakke naaer den en ikke ubetydelig Højde, og maaskee kan hele Øen betragtes som denne Bakkes Aftekning. Denne torre og sandige Bakke 1) Sandsynligvis R. vestitus Whe, se ovenfor pag. 249 Anm. LA 259 (239), som endog har lidt Flyvesand, bærer paa sit højeste Punkt Bregninge Kirke med et fladt Taarn, hvorfra man har en meget beremt Udsigt. Landet sænker sig herfra meget frugtbart til alle Sider, mere steilt mod N. og @., hvor Havbredden er steil og skovgroet, jævnere og mere regelmæssig mod S. og V., hvor den ender sig i store Syltenge (Stiovel Kohave). Mod Nord beier sig et langt Horn ud, som danner en jevn Flade med smukke Skov- grupper, frugtbare Agre og Byen Vemmenes; en lille Flodseng som løber fra S. mod N., danner en smuk lille Dal med høie Skrænter, dækkede af Skov og Bremmelov. Ved sit Udløb i Svendborg Sund danner den et lille Delta bevoxet med Al og Qvalkved og gjennemvævet af Hindberbuske, Zmpatiens, Lychnis sylvestris m. fl. Vegetationen er frodig, men lidet eiendommelig ; mest paafaldende var det mig, at Rubus fruticosus antager samme Form som i det østlige Slesvig 9: kraftig, uldhaaret, med rig top- dannet Blomsterstand og rødlige Blomster (sml. Langeland). Hy- pericum hirsutum, Epilobium angustifolium, Sonchus palustris og Malwa Alcea fandt jeg hyppigt paa Østkysten, alle frodige og yppige af Væxt, men Althea officinalis søgte jeg forgjeves ved Vemmenæs. Gaardene ere store, velbyggede og reenlige, de bære alle- vegne Præg af Velstand og Smag for Livets Beqvemmeligheder. I Byerne fandt jeg de paa slige Steder almindelige Væxter, altsaa Anthemis Cotula dominerende, men med denne indfandt sig i lavere liggende Byer Pulicaria, og i Stiovel, der ligger omringet af Syltenge, Cotula coronopifolia aldeles overdaadig. Den over- raskede mig ved sin Finhed, Form og Farve og ved de gratieust nikkende Blomsterstilke. Nedenfor Stiovel ligge temmelig store Syltenge, gjennem- strammede af en lille Bæks Slyngninger; her viste sig Statice Behen, Oenanthe Lachenalü, Serratula tinctoria og Thalictrum simplex. Ved Vindebye skal tidligere Eryngium maritimum vere funden, og paa Øen Yholm eller [holm i Svendborg Sund fordum Iris spuria. 6. Aug. Næste Dag lode vi os sætte over til St. Jorgen ved Svendborg, hvorfra B. gik forud til Vesterskjerninge, som vi havde udseet til Nattekvarter, medens jeg aflagde et Besøg langs Kysten Ø. for Svendborg. Uagtet min Ilen fandt jeg dog hvad jeg for- nemmelig søgte, nemlig Dipsacus pilosus, men kun faa Exemplarer, spredte i Krattet (i Forhold omtr. som Campanula Trachelium). 17* 260 Chrysosplenium oppositifolium fandt jeg i ,Rottehullet*!) i en lille Hængesæk med Kilder, ganske indesluttet af Treeer. Senecio aquaticus viste sig; Scrophularia aquatica og Sonchus palustris meget hyppige; disse 2 ere saa fremtrædende at de afgive et ikke uvigtigt Træk i det sydlige Fyens Physiognomie. I fuldkomment Morke ilede jeg forbi Hvidkilde og Ollerup til V. Skjerninge, og tabte saaledes Nydelsen af denne smukke Egn. Kun ved Hvidkilde nød jeg nogle Blik paa den skjønne skovkrandste _ See, hvis nordlige Side omslynges af Landevejen til Faaborg. 7. Aug. Cuscuta europea saaes temmelig hyppigt i V. Skjerninge, hvor den efter Sigende anvendes til Farvning. Over Rødkilde, Nakkebølle, Aastrup og Holstenshus krydsede vi nu til Faaborg. Landet er her overalt frugtbart og vel dyrket, lidt bakket og skovgroet som det sydlige Sjælland. Om Vege- tationen vil jeg kun bemærke, at den viste sig triviel. I Gravene ved Nakkebølle saaes Sonchus palustris til en Heide af vistnok 5 Al. over Vandet, Picris hieracioides og Scrophularia aquatica flere Steder, Sedum reflexum paa Gjærdet ved Rødkilde Gartner- bolig. I Aastrup Kirke beundrede vi en særdeles smuk Ligsten over Eiler Brockenhuus og Hustru. . Faaborg-Egnen har meget betydelige Bakker (indtil 354‘) ofte optaarnede ved Siden af hverandre, saa at de danne lange Aase. Mose og Søer, Hede og Gest, Skov og Mark afvexle hurtigt med hverandre. Denne Egn synes at vere en ngiere Undersøgelse værdig end de smaa Toure, jeg gjorde her. Dyreborg hedder et Fiskerleie paa hin Side af Faaborg Fjord, venlig Beliggenhed lige for Bjørnø og omgivet af nogle høie Brinker, tildels bevoxede med Bøgeskov, men intet Mærkeligt ved Vegetationen. „Sundet* hedder en Indsøe, som mod ©. omslutter Faaborg, saa Byen næsten ligger paa en Halvøe. Navnet og tillige Be- liggenheden tyder hen paa, at det tidligere har været en Fjord, der i S.V. har staaet i Forbindelse med Havet. Nu er Vand- standen dog noget højere end Havets, og der er intet Spor af Brakvandsplanter. Mod N. ender den i en stor Mosestrækning, gjennemstrommet af en Aa og opfyldt med smaat Pilekrat, saa at den saae ret indbydende ud, dog fandt jeg intet der af Interesse. Utricularia vulg. er den eneste Plante, jeg erindrer, af Pilene har jeg ikke taget Exemplarer. Om Strandbredden skal jeg blot be- *) Navnet paa denne lille Skov var tidligere „Rottefelden“, nu saa — vidt erindres, „Caroline Amalies Lund“. J.L. 261 mærke, at Althwa af Hornemann angives at voxe her. Jeg fandt ved Havnen et Par Exemplarer, der krøb ud under Plankeveerket om en Privathave. Om den Hornemannske Angivelse grunder sig paa et lignende Fund, vides ikke. »Priors Have“ kaldes en Lund lige for Sundet, den har til- hørt Faaborg Kloster, men Navnet er nu fordrejet til „Prisers Have“ og Stedet forvandlet til en Forlystelsesplads (Lathrea, Ajuga reptans, Scrophularia aquatica). „Seebjerget* kaldes en smuk Banke N.Y. for Byen; en Stie gaaer over den til Landeveien, saaledes at man til højre har en vakker Højmose (Nymphea, Polypod. Thelypteris o.s.v.) og til venstre en kratbevoxet Kuppel. Paa den flade Mark eller rettere Aas foran dette Krat fandt jeg 1 Mengde Ornithopus og Crepis humifusa mihi, som er omtalt 1 Drejers Flora hafniensis. I Krattet fandtes den sedvanlige frodige vegetatio dumetorum: Campanula persicifol., Picris hieracioides, Trifol. medium, Thy- mus Chamædrys af 11/2 Qvarters Længde. Skovene heromkring ere kraftige, ofte findes udstrakte Naale- træplantninger, men om Vegetationen har jeg kun lidet at be- mærke. I Mosehullerne søgte jeg forgjæves Corydalis capreolata !) ; Ilex Aquifolium havde et Par gamle, men ikke smukke, plantede Repræsentanter paa en Bakke tæt ved Holstenshus. Paa Leer- bjerget — en betydelig Højde — fandt jeg en kraftig Lyngvext, dog uden Ejendommelighed: Arnica eller sligt fandtes ikke. Fra Sollerup ved den dejlige Arreskov Søe fulgte vi en stor Stie ned til Gjerup. Vi kom her over en mager Aas, hvor jeg igjen fandt Crepis humifusa (nermere til C. virens end den Form fra Seebjerget), blandet med en uudslukkelig Mengde af Vulpia sciuroides (Festuca bromoides Fl. Dan.), hvoraf nogle vare '/2 Al. lange. 13. Aug. Kl. 11'/2 om Natten forlod jeg Faaborg tilfods, og begav mig over Seebjerget og Brahetrolleborg til Querndrup Kro, hvor jeg ankom lidt for Daggry. Jeg hvilede her et Par Timer og fortsatte Vejen over Giislev og Ørbek til Nyborg. Tiden tillod mig ikke at besoge Lykkesholm og den smukke Aae, der løber forbi den (den udmunder ved Holkenhavn), og hvis smukke skovgroede Brinker fristede mig sterkt. Paa denne Vei gjorde jeg kun den almindelige lagttagelse, at Vegetatio dumetorum var temmelig stærk (Pteris hyppig). I Byerne forekom flere Steder Inula pulicaria, paa Veien saae jeg eengang Crepis virens. Forst mellem Vindinge 1) Naturligvis Skrivfejl for ,claviculata“. J.L. num og Nyborg viste sig den pregtige Papaver Rhoeas, og det i Mængde, især paa Digerne !). | Fra Nyborg fik jeg endnu Tid til at gjøre en lille Udflugt ned imod Holckenhavn, dog frembød: den mig intet Interessant. Jeg spejdede især efter Kochia hirsuta, men fandt den ej (efter Cand. pharm. Hedemann skal den vere hyppig N. for Byen). 1 à 2 Mile 8. for Nyborg skal der findes betydelige Hængesække af Tang (Forchhammer), en Begyndelse til en saadan Dannelse sporede jeg mellem Nyborg og Holckenhavn. 14de Aug. om Middagen gik jeg i Nyborg ombord paa Mer- curius til Corsser, hvor jeg strax steg i Diligencen og naaede Kjøbenhavn næste Morgen tidlig. Saaledes endte denne Rejse. Ovenstaaende er — paa enkelte Bemærkninger af ikke botanisk Indhold nær — en ordret Afskrift af den afdøde Forfatters livlige Skildring af en Rejse igjennem flere af Danmarks meget ejendommelige Egne. Om end Afskrivningen hist og her har været forbunden med nogen Vanskelighed, hidrørende fra afbleget Blæk, utydelig Skrift o. desl., har den dog ogsaa gjort mig megen Fornøjelse, idet jeg derved hår faaet Lejlighed til at gjøre mig nøjere bekjendt med og vurdere Forfatterens skarpe lagttagelsesevne og Talent til at fremstille det Iagttagne paa en anskuelig og livlig Maade. Men paa den anden Side har jeg derved ikke kunnet und- gaa at beklage, at den Afdødes som det synes medfødte Sky for at fremtræde offenlig som Forfatter har afholdt ham fra at gjøre Samtidens og Fremtidens Botanikere i Danmark be- kjendt med et Arbejde, som ved at offenliggjøres vilde have ydet et saare værdifuldt Bidrag til Datidens meget fattige floristiske Literatur. Da jeg 7 Aar senere (i Selskab med afd. Apotheker Steenberg) foretog en Rejse igjennem Lolland 1) Legenden melder, at denne Valmue skylder sin Hyppighed ved Nyborg den Omstændighed, at Markerne dér ere gjødede med de andalusiske Hestes Blod, der bleve nedskudte af Spanierne 1808. Maaské er Sandheden den, at Planten er indvandret med de i Ny- borg garnisonerede spanske Tropper. J.L. / 263 og Falster, og besggte flere af de her beskrevne Egne, lige- som da jeg senere (i Kroyers naturhist. Tidsskrift) meddelte Bemeerkninger om Loll.-Falsters Flora, vilde Dagbogens Ind- hold og ganske særlig den indgaaende Skildring af Rodby- Egnens topografiske og floristiske Forhold have været mig til megen Vejledning, hvis den havde været mig bekjendt. Men selv nu, efter saa mange Aars Forlob, antager jeg, at den, der fremtidig vil floristisk undersøge de her om- handlede Egne, kan finde forskjellige brugbare Oplysninger i Kamphgveners Rejseberetning, og at denne ogsaa af Andre vil læses med Interesse, saa at dens Offenliggjerelse i Bot. " Tidsskrift kan være berettiget. 264 "Om Vegetationen paa Anholt. Af Ove Paulsen. Ånholt er maaske den mest afsides liggende Del af Danmark, den Del, der er vanskeligst tilgængelig. Kun een Gang om Ugen kommer Postbaaden derover fra Grenaa, og det er ingen Damper, men et Sejlfartøj, Dæksbaaden ,de to Fættere“. Det kan ske, at Overfarten kun varer nogle Timer, men det er ogsaa hændt, at den har varet over to Døgn, naar Baaden er bleven forslaaet af Storm, eller Vinden har forladt den paa Vejen. — Men det har ogsaa sin Behage- lighed for en Gangs Skyld at være fri for Damp og table d'håte og tilbringe Tiden paa Dækket hos Postføreren og hans Folk, medens Bakkerne ved Grenaa forsvinde i Vest, og »Sønderbjærg" paa Anholt dukker op af Havet i Øst. Hvis Postbaaden lægger sig paa Nord- eller Sydsiden af Øen (thi det maa være, hvor der er Læ, — Havn findes ikke), saa ser man strax et ganske oplysende Profil af An- holt. Øens vestlige (mindre) Del dannes af høje, runde Bakker (indtil ca. 48 M.), der falde ret stejlt af til alle Sider, medens den langt større østlige Del, der strækker sig helt ud til det høje hvide ,Anholt Fyr“ paa Østspidsen, er fladt Land med Klitter, der i Forhold til Vestlandets store Bakker ere lave, men i Virkeligheden ret høje. Paa en af de største, „Ostebakken“ (25 M.) er der lagt et lille Fyr, som lyser ud over Nordvestrevet. ‘(38]9398.19pu[]) 9QS130]095 SHIUUUE(T 199/77) ‘yoyuy Tao peey SL "s1uvbyna DUNIIDO 2 ‘suadau LUDS S "PUVAHSIO Fm “yore ly en ny HER Hah vexing stopuepson HRS arten en Je LOFTY 9PIAH IN II) '"USUAN IØ LoplOapuesyg Tues) 265 266 Anholt bestaar saaledes af to fra hinanden skarpt afgreen- sede Dele: Vestlandet, høje Bakker af diluvial Oprindelse, — i Hesteskoform omgivende en lav og fugtig Strækning („Kjaeret“), ih der tildels er Mose, og som siges for at have været Sø, og | Østlandet, fladt Terreen med mange Klitter og med parallele Rækker af gamle Strandlinier, der vise denne Dels Oprindelse. — Omtrent midt paa Øen, i Le af Vestlandets Bakker, ligger Anholt By, der teller omtrent 180 Indbyggere, og som — fraset Fyret — er det eneste Sted paa Øen, hvor der bor Mennesker. J. P. Jacobsen har i Iiite Bind af dette Tidsskrift givet en Liste over Anholts Planter. Skjønt han ikke siger et Ord om Vegetationens Karakter, vil man dog af For- tegnelsens mange Sandplanter let kunne se, at det meste af Øen er Sand. Dette gjælder saaledes — foruden Strand- kanten — hele Østlandet og alle Vestlandets Bakker; kun ,Kjæret“ og nogle faa lyngbevoxede Lokaliteter bære ingen Sandflora. — Vi finde da paa Anholt tre Sandfloraer: Strandens, Østlandets og Vestlandets, men de ere, som nedenfor skal ses, ingenlunde ens. I det følgende ville de blive omtalte i den nævnte Orden; Slutningen vil blive gjort med ,Kjæret“. Med Stranden menes her for det forste alt det, der ligger udenfor den yderste sammenhængende Klitbremme og nedenfor de høje Bakkers Fod, og dernæst (i Østlandet) selve Strandklitpartiet saa langt ind, som Klitterne ere dannede af almindeligt, fint, hvidt Kvartssand og bære den sædvanlige Klitvegetation, der er kjendt fra de jyske Klitegne. (Fig. 1, det lodret skraverede). Af de paa Forstranden opskyllede Tangarter er Fur- cellaria fastigiata langt den almindeligste; dernæst finder man almindelig voxende paa Sten ved Stranden Fucus serra- tus, F. vesiculosus og paa Nordvestrevet F. spiralis. Forstranden er ofte vegetationslgs; hist og her — mest paa Sydgstkysten, hvor der med de fremherskende Vesten- m vinde antagelig er mindst Forstyrrelse fra Havets Side — ses inderst inde Bevoxninger eller enkelte Exemplarer af Sueda maritima, Salsola Kali, Atriplex-Arter, Crambe mari- tima, Cakile maritima, Psamma, Elymus, Agropyrum jun- ceum og andre psammofile Planter, desuden et Par Steder Cichorium Intybus med mægtige tykke og lange Hovedredder lodret ned i Sandet. Om de hvide Klitters Vegetation er der næppe noget at sige, som ikke ogsaa kunde siges om de jyske Klitters; man finder dels de samme Planter som paa Forstranden, navnlig Psamma og Elymus (ikke f. Ex. Crambe og Cichori- um), dels andre, saasom Carex arenaria, Festuca rubra, Hieracium Pilosella og umbellatum (i stor Mængde), Viola tricolor og canina, Galium verum, Thymus Serpyllum, Pim- pinella Saxifraga, Weingertneria canescens, Lotus cornicula- tus, Racomitrium canescens, Cornicularia aculeata, Cladonia aleicorne o.a. Den smukke Eryngium maritimum var paa sine Steder almindelig. Hist og her ses smaa, flade, fugtige Lavninger med f. Ex. Salix repens, Leontodon autumnale, Trifolium repens, Tr. pratense (var. depressa J.P. Jac.), Radiola millegrana, Carex Oederi, Juncus bufonius og lampocarpus, Alopecurus geni- culatus 0.a., blandede med de seedvanlige Klitplanter. — En anden lignende Lavning (i Nordvestlandet) var foruden med Salix repens bevoxet med store Mængder af Lycopodium inundatum, Drosera rotundifolia og Polytrichum juniperinum, desuden fandtes Eriophorum angustifolium, Euphrasia curta, Trifolium repens, Empetrum nigrum, Carex vulgaris. Ikke overalt langs Kysten findes der hvide Klitter; ved Foden af Vestlandets Bakker mangle de saaledes de fleste Steder, og kun paa Øens Nordvestspids findes der nogle, men de ere ikke videre høje; her ligger der nedenfor Bakkerne en bred Landstrækning, der kaldes Flaget"), og yderst 1) ,Flag* er anholtsk og skal være det samme som Flak. 268 paa dette findes de omtalte Klitter, som delvis ere be- voxede med Psamma og Elymus og paa noget fugtigere Steder tillige med Agropyrum junceum og mandshgje Phrag- mites communis. Iøvrigt dannes Flaget af flade og mere eller mindre side Smaastrækninger, adskilte af og indsprængte med Smaa- forhajninger, bevoxede med Lichener eller Sandvegetation. En af de yderste af disse Smaastrækninger var ganske nøgen, kun bevoxet med Alger, Lyngbya œstuarii, Anabena varia- bilis og andre. Paa andre Flader fandtes Agrostis alba, Scir- pus maritimus, Eleocharis uniglumis, Potentilla anserina, Plan- tago maritima, Trifolium fragiferum, Triglochin maritimum, Sagina sp., Carex vulgaris o. fl. | Inderst inde, ved Bakkernes Fod, er Flaget beklædt med hedeagtig Vegetation, overvejende Calluna vulgaris. Her voxe ogsaa Erica Tetralix, Lotus corniculatus, Antennaria dioica, Drosera rotundifolia, Anthoxanthum, Lycopodium inun- datum og clavatum, Polytrichum juniperinum, Jungermannia inflata o.s.v. Alle disse Planter voxe tet ved hverandre, men paa fugtigere og tørrere Pletter af samme Jordbund. Hist og her findes Ene og Revling, dannende frisk grønne Pletter i alt det graa. Ogsaa paa andre Steder langs Stranden mangle hvide Klitter (Se Fig. 1). Saaledes navnlig paa en stor Del af den lange Sydøstkyst og af Nordkysten, hvor Sandet er brunt og af samme Beskaffenhed som inde i Landet (se nedenfor). Dette hænger sikkert sammen med den fremherskende syd- vestlige Vindretning, der gjør, at Indsandet flyver ud i Havet over Øens nordøstlige Del. Vegetationen paa denne brune Strand er i Hovedsagen som påa den hvide; Crambe og Eryngium ere dog her intetsteds sete. Klitterne indenfor Strandbæltet ere ogsaa brune; de danne den yderste Kant af Ørkenen. Denne udfylder hele Østlandets Indre. Det er et fladt Terræn, oversaaet med. Klitter af forskjellig Størrelse (ifølge ee e Fig.2. Udsigt fra Bakkernes nordøstlige Del imod Øst. Yderst tilvenstre Havet, derpaa Strandbeltet, ved en skarp Grænse ad- skilt fra Orkenen, der er besat med mange, delvis opblæste Klitter. (Fotografi af Hr. Statsgeolog A. Jessen.) Fig. 3. @rkenen. I Forgrunden Tuer af Thymus vulgaris og Racomitrium canescens. I Mellemgrunden flade Lavninger med sammenbleste Cornicularia acu- leata (Ses som mørke Skygger). I Baggrunden Klitter med Psamma arenaria. : (Fotografi af Hr. L. Grentzmann, Anholt.) STÅ D. g. U.!) indtil 25 M). Paa Sletten imellem Klitterne ses gamle Strandlinier, lave Volde af Sten, der ere indtil barne- hovedstore og ofte danne ligesom en Brolægning. I Østlandets vestlige Del danne Strandvoldene flade Buer, aabne imod Vest; længere imod Øst og Syd gaa de over til at blive parallele med Sydøstkysten (Se Fig.1, hvor Sletten er be- tegnet ved Strandlinierne, Klitterne ved de hvide, uregel- mæssige Figurer). Disse Strandvolde vise, at Østlandet i sin Tid er dannet af Havet. | Bunden — saavel Slettens som Klitternes — dannes af grovkornet Sand, hvis Farve ikke er den sædvanlige hvide, men brun. Dette hidrører ifølge D. g. U. fra, at Strandsandet paa Anholt er rigt paa Magnetjærn, der, omdannet til Rust, beklæder Sandkornene. I Slettens Sand er indblandet mange Sten af alle Storrelser, de storste findes paa de gamle Strandvolde. Klitterne ere naturligvis stenfrie. Til Oplysning om Sandets Kornstorrelse hidsættes folgende Tabel, hvoraf det vil ses, at Slettens og Indlandets Klitter ere dannede af et grovere Materiale end Strandklitterne (de hvide Klitter). Tallene i de to forste Kolonner ere Gjennem- snitstal, udregnede efter den Tabel, der findes i D.g. U. Den Havklitter Indsande (Gjennemsnit | (Gjennemsnit Ton ae Sl ae nf ov en mi Maalinger). Maalinger). MR 7 pct. pCt. | pCt. Større end 2Mm. .. 0 VASTE 91,4 2,0—1,0 Mm. ...... 0 5,5 8,0 10—05 — ...... 0 4,5 0,6 0.5—0,25 — ....°. 98,9 12,7 0 Mindre end 0,25 Mm.. | 1,1 1,4 0 1) Danmarks geologiske Undersøgelse. 1. Række Nr. 4. Beskrivelse til Kaartbladene Læsø og Anholt. Ved A. Jessen. 279 sidste Kolonne fremstiller Kornstorrelsen i den groveste Prove af de syv, hvis-Gjennemsnit ses i anden Kolonne. Østlandet har i sin Tid — for ikke mere end 300 Aar siden, og altsaa efter den Tid, da Fyrren var forsvunden fra det øvrige Danmark — været dækket af Fyrreskov. Ifølge Dr. K. J. V. Steenstrup!) befalede Kong Kristian den fjerde i Slutningen af det sextende Aarhundrede, at der skulde fares varsomt med Skoven, thi ,søfarende Mand" klagede over, at den forsvandt, saa at Øen var vanskeligere at se. Senere — endnu i 1866 — er der fundet Fyrre- stubbe ude i Klitten, og endelig har man paa et Sted, hvor der maaske engang har været brændt Tjære, truffet Fyrrekul, foruden Ege- og Hasselkul, der kan antages at stamme fra det frodigere Vestland, hvor Egen har kunnet fortrænge Fyrren. Nu er Østlandet en Ørken, der søger sin Lige i Dan- mark. Et Par Steder lige ved Byen findes smaa Fyrreplan- tager — man søger nu med Møje at bøde paa gamle Dages Letsind, — men kommer man et Stykke ud, er man midt i det tavseste og. mest trøstesløse Øde. Det er tungt at gaa i det løse Sand, — hvor ikke den lille Polytrichum piliferum har vævet det sammen med sine Rhizoider og gjort det fast at træde paa, — og ikke stort mindre anstrængende der, hvor Sandet er blæst bort og kun en nøgen Stenmark er tilbage. De brune Klitter ligge uregelmæssig spredt, og idet man gaar udenom den ene efter den anden, kunde man let fare vild, hvis man ikke havde det høje hvide Anholt Fyr at rette sig efter. For Plantevæxten ere Forholdene daarlige. Vindene have frit Spillerum, thi de afrundede Klitter yde ikke synderlig Læ. Skygge findes næsten heller ikke, og endelig er Jord- bunden meget fattig paa Vand, thi grovt Sand er tørt Sand. 1) Om Fyrreskovens Forsvinden paa Anholt. (Tidsskrift for Skov- væsen. VIII. A 1896). . Se ogsaa: Deichmann-Branth: Fyrreskovens Undergang paa Læsø. (Bot. Tidsskr. V. 1872). ti i À i | 273 Klitterne ere rigere bevoxede end selve Sletten. Paa denne er der ikke Tale om noget Tæppe, eller hvad man kunde kalde en Bevoxning; Vegetationen er yderst fattig. _ Planterne staa spredt og enkeltvis. Herfra er der kun een Undtagelse, nemlig den for nævnte Polytrichum piliferum, den almindeligste af alle Ørkenens Planter. Dens faa Centi- meter lange Stængelspidser pippe i Massevis op over Sandet og give dette et ejendommeligt prikket Udseende. Bladene ere i Tørke bøjede opad og bere hvert et langt hvidt Haar. — Et andet Mos, som er almindeligt i @rkenen, er Raco- mitrium canescens, som danner smaa runde graalige Puder (Se Fig. 3). De paa Sletten voxende Fanerogamer ere: Weingertneria canescens, Hieracium umbellatum, Thymus Serpyllum, Pimpi- nella Saxifraga, Viola canina, Campanula rotundifolia, Ja- sione montana, Armeria vulgaris, Lotus corniculatus, An- thyllis vulneraria og Viola tricolor. Af og til ses en Ene- busk eller en Tue af Salix repens — om disse to mere nedenfor, — og dermed er Listen ferdig, hvis man ikke vil medregne Psamma arenaria og Carex arenaria, der sjældnere findes paa selve Sletten (men vel paa Klitterne), eller til- fældige Gjæster som Cakile maritima, Stellaria media, Cera- stium vulgatum og Atriplex littoralis, der alle voxede ved „Ostebakkefyret“ midt i @rkenen, fremkomne af Fro, der vare indsiæbte med Tang fra Stranden. De nævnte almindelige Planter voxe som nævnt meget spredt, saa de udelukke ikke hinanden, ja kunne ikke engang siges at konkurrere. Men det kan dog ske, at man finder en større Plet alene bevoxet med f. Ex. Hieracium umbellatum (de enkelte Exemplarer mange Metre fra hverandre), eller at der paa en anden Strækning næsten kun ses Timian o.s. v. Hvad de biologiske Forhold angaar, saa er der forst at legge Mærke til, at af alle de almindelige Planter — i det folgende tales der kun om dem — ere ingen eenaarige, alene med Undtagelse af Viola tricolor. Botanisk Tidsskrift. 2lde Bind. 18 274 Endvidere ere Planterne ofte lave eller tiltrykte til Under- laget.. Hieracium umbellatum havde en ofte kun faa Tommer. lang Stengel, og var den længere, laa den i Regelen vandret — paa Jorden med kun Spidsen (Blomsterstanden) opadbgjet. Høje, oprette Exemplarer saas sjældent. /impinella og Cam- panula voxede i Regelen opret, men Planterne vare ofte smaa. Thymus!) og Lotus ere jo af Naturen nedliggende, den sidste kunde findes med alenlange Skud, der udgik til alle Sider fra den lodrette Hovedrod. Armeria havde gjærne tykke, tæt pakkede Skudkomplexer, tæt besatte med Blade. Som en vigtig Bestanddel af Orkenslettens Vegetation maa endnu nævnes Lichenerne. Cornicularia aculeata var yderst almindelig. Den laa ofte i store Mængder løst paa Sandet og lod sig af Vinden fore hen, hvor der var Lee. Saaledes viste Hjulspor sig ofte som brune Striber, fordi denne Lichen havde samlet sig i dem. Mange Steder saas ogsaa Stykker af den hængende fast i Weingertneria eller andre Planter, eller samlende sig i flade Fordybninger i Ter- rænet (Se Fig.3). Af andre Lichener fandtes Evernia pru- nastri, Parmelia physodes, Cladonia racemosa, rangiferina, pyxidata, gracilis og alcicornis og paa Stene Lecanora saxi- cola, Buellia petrea og calcarea, Placodium rupestre (de to sidstnævnte paa Kalksten) og Lecidea auriculata. Denne sidste var meget udbredt; den viser sig som runde sorte Pletter, noget storre end et Knappenaalshoved. Klitterne, der ligge i Orkenen, have som nævnt en rigere Vegetation end den flade Slette. Dennes almindelige Planter findes ogsaa her, nogle, som Lotus og Campanula, ofte i større Mængde end der. Men Klitternes frernherskende Plante er Psamma arenaria (som ogsaa mange Steder findes plantet?), og tillige er Carex arenaria meget almindelig. Den forste af disse findes saa godt som aldrig paa Sletten, eller man 1) Thymus saas ikke sjeldent med blegrode Blomster. 2?) Hjælmen slaas til Kreaturfoder. 275 Dede bedre sige, at hvor den findes paa Sletten, danner den Klit. En saadan begyndende Klitdannelse ses nogle Steder, men altid udgaaende fra en enkelt eller nogle faa Tuer, og aldrig bar Sletten nogen Hjælmebevoxning som Klitternes. Carex arenaria fandtes af og til paa Sletten, men var langt almindeligere paa Klitterne. Om Klitternes rigere Bevoxning beror paa Overfygningen, der jo i det mindste for Psamma’s Vedkommende siges at veere en Betingelse for kraftig Væxt, eller om Grunden skal søges i, al Klitsandet — hvad man jo naturligt kunde tænke sig — er finere end Slettesandet, maa staa hen. Ved Sigtning af en Prove Klitsand og en Prove Slettesand viste det sig, at det første var ikke saa lidt finere end det sidste, men da (ifølge D.g. U.) Kornstorrelsen i @rkenen er ret variabel, har dette ikke tilstrækkelig Beviskraft. | Det er navnlig i Ørkenens vestlige Del, at Klitterne ere vegetationsdækkede, men de ere her dog ikke altid deempede (Se Fig.2). I den østlige Del ere Klitterne baade større og mindre dempede. Opbleste Klitter ses her overalt, og længst imod Øst ligge store, nøgne, brune Miler, der i Størrelse ikke staa tilbage for den berømte Raabjærg Mile. Deres Højde angives 1 D. g. U. til 13—24 M. over den omgivende Slette, og ifølge Kaartet sammesteds have nogle af dem en Længde af ca. 1200 M. og paa sine Steder en Bredde af over 300 M.'). — Nogle Miler ere beplantede med Hjælme. Saaledes som ovenfor skildret ere Vegetationsforholdene i den største Del af Ørkenen. Nogle Partier af den ere dog afvigende og maa omtales hver for sig. Disse ere: den syd- vestlige lyngbevoxede Del, Pileklitterne ved Pakhusbugten og de vaade Sandflader tæt ved Øens Nordøstspids. Ørkenens vestlige Del, der ligger i Læ af de høje Bakker, 1) Raabjerg Mile er ca. 23 M. høj, 1000 M. lang, 500 M. bred. (Efter Warming: Exkursionen til Skagen 1896. - Bot. Tidsskr. XXI 1897). 18% 276 bærer kun faa Klitter, og disse ere lave og smaa. Paa den sydlige Del af denne jævne Slette voxer der Lyng. Den danner et næsten sammenhængende Dække, der mod Kanterne opløser sig i Tuer. Det er ikke nogen stor Strekning, der er lyngbevoxet (5—600 Skridt i Omkreds?) J. P. Jacobsen siger (1870) om Calluna vulgaris: ,Hist og her, men ikke almindelig og aldrig dannende et tæt Lyngtæppe“. Da det er urimeligt, at han ikke skulde have kjendt denne Bevoxning, kan det antages, at Lyngen siden da har bredt sig en Del. Herpaa tyder ogsaa det, at der fandtes mange unge Planter, navnlig ud imod Kanterne !). Trods Lyngen er det ikke et Stykke Hede, man her har | for sig. Der noteredes folgende Planter: Cladonia rangi- ferina (i Maengde, syntes nogle Steder næsten at tage Magten fra Lyngen) og nogle andre Lichener (Cladonier og Corni- cularier), Thymus Serpyllum, Lotus corniculatus, Weingert- neria canescens (paa bare Sandpletter), Antennaria dioica, Carex arenaria (faa Exemplarer), Empetrum nigrum, Juni- perus communis. | Denne sidste har sit Maximum her, men findes forgvrigt saa almindeligt paa Anholt (f. Ex. i Vestlandet, ogsaa, som nævnt, meget spredt i den øvrige Del af Ørkenen), at den kan siges at være karakteristisk for denne Ø. Buskene ere oftest ganske lave og trykte mod Jorden. Nogle Exemplarer blive meterhgje, men i Almindelighed er Hojdemaximum 40--50 Ctm., og sjældent bliver Stammen forneden mere end 5—6 Ctm. i Omkreds. Stammerne vare gjærne mange, saa at der dannedes smaa pudeformede, frisk grønne Krat. Et af de største af disse var ca. 20 Skridt i Omkreds. Hist og her i Örkenen og almindelig i dens lyngbevoxede Del findes Salix repens, oftest som Smaakrat paa 30—40 Cim. 1) Ifølge et „Lokalkort over Anholt", der i 1867 er haandtegnet af Hans Pedersen, og som nu findes i Kammerherregaarden, var der allerede dengang Lyng paa dette Sted. 277 an ne VE ln Højde og 3—5 Skridt i Diameter, og samlende Sand mellem de opadstigende Grene. Der opstod saaledes lave og omtrent kredsrunde Klitter. | Men længere mod Øst, ved Pakhusbugten (se Fig. 1), optreder Salix repens paa en anden Maade. Den dominerer her aldeles i Landskabet og danner Klitter paa 2—3 M. Hojde. Ganske vist ses her ogsaa andre Sandplanter, men de spille ingen Rolle ved Siden af Pilene (eller „Dalmerne som de kaldes paa Anholt). Nogle Klitter ere større og ligge enkeltvis, andre ere mindre (meterhgje og derunder) og ligge tet sammen over og ved Siden af hverandre, saa at det, hvad Formen angaar, kunde se ud som en Flok liggende Faar. | | Nogle Klitter synes at være ganske dæmpede og ere tet bevoxede med Pil; andre ere saa tyndt bevoxede, at hvert Skud, der stikker op af Sandet, ses for sig og skjules ikke af andre; Skuddenes indbyrdes Afstand paa en saadan Klit kan f. Ex. være 5—7 Ctm. Nogle af Pileklitterne vare oprevne af Vinden, der saas da lange, uregelmæssig bugtede Rødder af Fingertykkelse, bærende de ofte endnu gronne Skud. Det er maaske endnu værd at bemærke, at paa en af Klitterne stodte 2 forskjellige Pilebevoxninger tæt op til hin- anden, men vare skarpt adskilte; den ene var ca. 30 Ctm. høj, den anden ca. 50 Ctm. Den førstes Blade vare mere haarede paa Oversiden end den andens. Sletten mellem Klitterne var mange Steder tet bekleedt med Graaris, saa at der dannedes et graagront Teeppe. Dettes Huller vare udfyldte med brunt, nemlig Polytrichum piliferum og især Cornicularia aculeata, der her fandtes i større Mængde end noget andet Sted i Orkenen. Ikke langt fra Anholts Nordgstspids, mellem de store Miler, findes nogle Flader, hvis Bund ligesom Milerne er brunt Sand. I Juli Maaned vare Fladerne vaade, og fersk Vand (drikkeligt) fandtes i ca. 25 Ctm. Dybde. Det fortaltes, 278 at Fladerne om Foraaret ere Ferskvandssger, Paa en af Fladerne var Vegetationen meget fattig. Ganske enkelte Cakile maritima, Salsola Kali og Psamma arenaria saas, derimod fandtes der en Mængde Kimplanter af den sidst- nævnte Art. Paa en anden Flade voxede Agrostis alba ret rigeligt, og der var ogsaa en Del Juncus lampocarpus!). Denne sidste var den dominerende paa en tredje Flade, som den næsten ganske bedækkede; desuden fandtes Agro- stis alba (faa), Carex Oederi (faa), Radiola millegrana, Jun- cus bufonius, Salix repens, Potentilla anserina, Eleocharis uniglumis. ° Den aller vestligste Strimmel af Orkenen, lige ved An- holt By, er for storste Delen lagt ud til Mark, især Kartoffel-, Gulerod- og Rugmark. Tillige findes her en lille Bjærgfyr- plantage, der er meterhg] eller noget mere. Paa disse dyrkede Strækninger voxe mange almindelige Ukrudsplanter, saasom: Trifolium arvense, Hieracium Pilosella, Artemisia vulgaris, Filago minima, Lappa minor, Centaurea Cyanus, Knautia arvensis, Jasione montana, Anchusa arvensis og officinalis, Convolvulus arvensis, Galium verum, Plantago lan- ceolata, Erodium cieutarium, Papaver Argemone,' Arenaria serpyllifolia, Hermaria glabra, Chenopodium album, Teesdalia nudicaulis o. fl. I Anholt By findes smukke og lovrige Haver, saaledes Kammerherre v. d. Maases og Prastens?). Vestlandet dannes som nævnt af hoje Bakker, der i Hesteskoform omgive et fugtigt Midtparti. Deres Overflade 1) I Warmings „Exkursionen til Skagen" nævnes (S.97) ogsaa Jun- cus lampocarpus som voxende paa vaade Sandflader. Ogsaa Pile- klitter nævnes (S.75), men de ere mindre end de anholtske (indtil 14/4 M. høje). 2) To af Danmarks største Morbertreer (Morus nigra) findes paa Anholt. Det i Kammerherrens Have havde en Højde af 8—10M. Stammen var kløvet i to, der ved Jorden tilsammen havde en Om- kreds af over 3 M. 279 er dannet af diluvialt, stenet Sand. Det er et meget ufrugt- bart Land, hvoraf dog en Del (Sonderbjaerg og de nærliggende Bakker samt den østlige Del) er udlagt til Mark, især Græs- mark og Rugmark. De vestlige Bakker (fra ,Renden“ og nordpaa) ere for faa Aar siden blevne beplantede, især med Bjærgfyr, der synes at trives godt. De nordlige og nordvest- lige Bakker ere dækkede af Flyvesand, hvidt Kvartssand, der er blæst op fra Stranden (D. g. U.). Vegetationen paa Bakkerne frembyder ingen særlig Inter- esse. Paa Sonderbjærgs Faaregræsmarker noteredes folgende Planter: Anthoxanthum odoratum, Festuca rubra, Agrostis vulgaris, Airopsis præcox og caryophyllea (især den første i store Mængder), Phleum arenarium, Weingertneria canescens, Jasione montana, Knautia arvensis, Viola tricolor, Cirsium arvense, Carlina vulgaris, Leontodon autumnale, Hypocheris radicata, Veronica officinalis, Linaria vulgaris, Euphrasia brevipila, Plantago lanceolata, Campanula rotundifolia, Tri- folium repens, arvense og pratense, Ononis procurrens, Rumex acetosella, Potentilla argentea, Silene inflata, Herniaria glabra, Teesdalia nudicaulis o. fl. Paa de udyrkede og ofte meget stejle Skraaninger ses delvis de samme Planter, dels hist og her Lyng eller Ene- buske: Psamma arenaria, Carex arenaria, Sedum acre, Galium verum, Armeria vulgaris, Artemisia campestris, Thy- mus Serpyllum, Viola canina o.a. ere ogsaa noterede her. Den Del af Bakkerne, der ikke er Mark, viser sig, hvad enten der er plantet Fyr eller ikke, som et kuperet Klit- terreen, der bærer de sædvanlige Klitplanter: Psamma, Carex arenaria, Pimpinella, Viola canina og tricolor, Thymus Ser- pyllum o.s.v. Vegetationen her er dog de fleste Steder rigere end paa Strandklitterne. Smaa, frisk grønne Pletter af Em- petrum træffes af og til, eller Enebuske, der i Dale med Le kunne naa en Hojde af ca. 1 M. Der saas ogsaa smaa Dale, hvis flade Bund var dekket af en Vegetation, bestaaende hovedsagelig af Juncus lampocarpus, Anthoxanthum odoratum, 280 Trifolium repens, pratense og arvense, Ononis procurrens, Lotus corniculatus, Carlina vulgaris og Lyng. Af denne sidste kunde man ogsaa hist og her finde mindre Bevoxninger. — — Et Par Steder paa (østlige og nordlige) Skraaninger dækkede kvartertykke Mospuder (Dieranum scoparium) det bare Sand. Her fandtes Polypodium vulgare, Botrychium matricarifoli- um og mange af de almindelige Sandplanter. Bakkernes nordlige Skraaning (der vender ned imod. „Flaget“), har en vis Interesse. Dens almindelige Udseende er mange Steder som f. Ex. Sonderbjerg Sydskraanings, de almindeligste Planter ere: /samma arenaria, Anthoxanthum odoratum, Pimpinella Saxifraga, Antennaria dioica, Jasione ' montana, Campanula rotundifolia o. fl. Desuden ses f. Ex. Gnaphalium arenarium, Anthyllis vulneraria, Empetrum ni- grum, Calluna vulgaris, og efter Sigende er Skrænten om Foraaret hvid af Saxifraga granulata’s Blomster. Det lykkedes ogsaa at finde denne sidstes Kapsler og Yngleknopper. Ejen- dommelig er disse Skrænters Kryptogamvegetation. En stor Mængde Mosser voxer her. Polytrichum juniperinum er almindelig i Sandet her som saa mange andre Steder paa Øen. Hylocomium triquetrum klædte næsten alene Dele af Skraaningen. Desuden kan nævnes folgende: Dicranum sco- parium, Hypnum purum, H. Schreberi, Hylocomium splendens, Climacium dendroides. Ogsaa Lichener findes rigeligt: Cladonia rangiferina, Pelti- gera canina, Cornicularia aculeata, Stereocaulon tomentosum o.fl. Af Bregner er Polypodium vulgare nogle Steder meget hyppig; Botrychium Lunaria og matricarifolium findes ogsaa. Endelig ses mange Lycopodium-Arter. L. clavatum optraadte nogle Steder i saadan Maengde, at dens Sporehus- stande farvede Skreenten gullig. L. complanatum, annotinum og Selago manglede heller ikke; den sidste fandtes paa mange Steder"). 1) L.inundatum voxede paa Flaget og mange andre Steder. Saaledes — findes alle fem danske Lycopodier paa Anholt. SÆTTER RE BERGER er 281 Vi have nu kun tilbage at omtale ,Kjæret“, den lave Strækning, der omgives af Bakkerne. Det skal for have været en Sø; Vandet har man afledet gjennem ,Renden“, der fører imod Vest gjennem Bakkerne (Se Fig. 1). Den nordlige Del (omtrent til den nordligste af de to ,Bakkeger“) er for største Delen sur Eng. Der findes ogsaa en lille Sø eller Dam, i hvilken voxer Æquisetum limosum og i Vand- kanten Littorella lacustris. Den sydlige Del af ,Kjæret“ er den frugtbareste — eller den eneste frugtbare — Del af Anholt. Her dyrkes de sæd- vanlige Kornsorter, selv Hvede. Enge findes ogsaa, frisk grønne og tilstrækkelig udgrøftede, med mange Regnorme. Vegetationen i ,Kjæret“ frembyder intet særlig mærke- ligt. I den dyrkede Del findes almindelige Ukrudsplanter, saasom Mentha arvensis, Brunella vulgaris, Stachys palustris, Alectorolophus minor, Anchusa officinalis, Linum catharticum, Anagallis arvensis, Raphanus Raphanistrum, Sinapis arvensis, Brassica campestris, Polygonum Hydropiper og lapathifoli- um O.S.V, I eller ved Grofterne og i „Renden“ kan man treffe f. Ex. Sparganium simplex og microcarpum, Alisma Plantago, Triglochin palustre, Heleocharis palustris, Juncus filiformis og conglomeratus, Carex leporina og panicea, Myosotis palu- stris, Galium palustre, Sium angustifolium, — og folgende submerse eller svømmende: Potamogeton coloratus og pusillus, Callitriche sp. De lodrette Sider af de ofte dybe Grofter klædtes af en frodig Mosvegetation, hvor særlig Webera albicans var frem- herskende; desuden fandtes her Webera proligera, Mnium punctatum o. a. I stor Mængde voxede her en Cardamine, som aldrig saas med Blomster. I den nordlige Del af ,Kjæret“ fandtes Planter som Carex Oederi, vulgaris og panicea, Juncus supinus, Gerardi, bufonius og lampocarpus, Luzula multiflora, Scirpus setaceus, I min Liste over Anholts Planter findes en Del . som J.P. Jacobsen mangler i sin ovenneevnte Fortegn: Men der er ogsaa nogle af hans Planter, som jeg ikke har fundet. Sikkert findes der paa Øen ikke faa Planter, : hverken han eller jeg har set, saa meget mere som ee | os Wes været der om ne og Si denne ASUS som hen oe sets gjøre sig hit nt | Af de Planter, J. P. Jacobsen nævner, men som vial ikke har set, maa særlig nævnes nesten alle Algerne os navnlig hans mange Diatomeer, som jeg slet ikke har ar | og de fleste af hans Hepatice. | Tillæg til Anholts Flora. Algæ. | (Bestemte af Dr. L. Kolderup Rosenvinge.) Nitella sp. Renden. Schizogonium crispum (Lightf.) Menegh. Straatage i Byen. Lyngbya æstuarii (Mert.) Liebm. Paa salt, vaadt Sand. Flas Anabena variabilis Kütz. Paa sait, vaadt Sand. "SR Desuden fandtes i Renden en traadformet Myxophycé. Fungi. Lektor) Dr. E. Bo Ustilago Caricis (Pers.) Fuck. Paa Carex arenaria. — hypodytes Schlecht. Paa Elymus arenarius, alm. — Coleosporium Euphrasiæ (Schum.). Paa nl. m 1 Ä | ıymus vulgaris. en (Pers.) Fr. Paa et Egetræ i Godsejerens is oe (Schäff.) Schröt. ia L. lepideus Fr). Byen. ) Naucoria semi-orbicularis (Bull.) Fr. - 4 D ur ca Fr. | ocopra fimicola (Rob.) Sace. | Paa Hestegodning. Lichenes. (Bestemte af Lektor, Dr. E. Rostrup.) nalina polymorpha Ach. v. farinosa. nia prunastri (L.). Ørkenen. ladonia pyxidata (L.). M. alm. — uneialis (L.) Sonderbjærg. - racemosa (Hoffm.). M. alm. - aleicornis Lightf. M. alm. gracilis (L.). @rkenen. — Parmelia saxatilis (L.). — physodes (L.). Gecanora saxicola (Pall.). Paa Stene i @rkenen. uellia calcarea (Weis). do. Lecidea auriculata Th. Fr. do. codium rupestre (Scop.). do. reocaulon tomentosum Fr. Fiaget o. fl. St. Aecidier Keen een af Stud. mag. CM br bn Pe (?) Jungermania (Aplozia) inflata Huds. c. per. a Lepidozia reptans (L.) Dum. Nordstrand. Mus usci. C. Jensen.) . RE aa am cymbifolium Ehrh. var. Kjæret. on | dep): Polytrichum juniperinum Willd. c.fr. M.alm. — püliferum Schreb. ster. M. alm. (Polytrichum sp. hos J. LP. Dicranella heteromalla (Dill.) Schimp. 74 Dicranum scoparium (L.) Hedw. Alm. ,Flere Former, navnlig flere orthofylle, f. Ex. a) en orthofyl, savtakket og b) et i; anden helrandet, c) en interrupt, suborthofyl* o.s. v. | — — (?) var. turfosum Milde. Nordbjerg. (Dicranum sp. h ep: Ji)! Racomitrium canescens (Timm.) Brid. ster. Alm. (?) Barbula gracilis (L.). (Barbula sp. hos J. P. J.). ) Ceratodon purpureus (L.) Brid. ster. Sønderbjærg. Webera proligera Lindb.') ster. c. propagulis. Greft i at — albicans (Wahlb.) Schimp. ster. Grofter i ,Kjæret* — nutans (Schreb.) Hedw. c. fr. Cinclidium stygium Sw. Mnium punctatum L. à. — hornum L. ster. (2) Philonotis sp. Bryum sp... ¢. fr. Aulacomnium palustre (L.) Schwgr. ster. Hypnum purum L. — Schreberi Willd. Nordstrandsklint. — uncinatum Hedw. ster. — cordifolium Hedw. Renden. — cupressiforme L. ster. Climacium dendroides Web. et M. Nordstrandsklit. Brachythecium albicans (Neck.) Br. eur. ()— Mildei Schimp. (?)— rutabulum (L.) Br. eur. ster. Amblystegium serpens (L.) Br. eur. 1) I Danmark hidtil kun funden ved Brede (af Apotheker 285 Pteridophyta. - Lastrea filix mas Presl. Eet Expl. i Sand, ved Renden. Botrychium Lunaria Sw. Nordstrandsklint, Veststrand, sammen med B. matricarifolium, som er = B. Lunaria var. rutacea Fr. noses. 2. d:.. B. rutæfohum A. Br. (— B. ternatum Thunb.), som J.P. J. angiver fra Veststrand og som findes i botanisk Museums Herbarium, har jeg derimod ikke set. Lycopodium clavatum L. Birkemose. Flaget. Nordstrandsklint (i Mengde). — annotinum L. Nordstrandsklint. Phanerogam. Potamogeton coloratus F.D. Renden. — pusillus L. Renden. — mnatans L. Vandingshul ved Nordbjeerg. Sparganium simplex Huds. Kjæret. — microcarpum (Neum.) Celak. Kjæret. (Sp. racemosum hos eb: d.). Juncus supinus Moench. Kjæret. -—- conglomeratus L. do. — filiformis L. do. Luzula multiflora Lge. Carex panicea L. Kjæret. — leporina L. do. Airopsis precox Fr. | Baas LE Sa Be ryophyliea Fr. fg DENT pa zul Calamagrostis Epigejos Roth. Veststrand. Eet Expl. Festuca rubra L. Alm. Polygonum Hydropiper L. Kjæret. Berteroa incana DC. Bakker tet N.V. for Byen. Drosera rotundifolia L. Flaget o. fl. St. Viola palustris L. Kjeret. Saxifraga granulata L. Nordstrandsklint. (Nævnes som tvivlsom hos J. P. J.). Potentilla palustris Scop. Sarothamnus scoparius Koch. Eet Expl. Medicago sativa L. Forvildet paa „Byens Bakke‘. Vicia sativa L. Forvi ei Trifolium procumbens L. L J.P.J., men maa vere Solent 1 hans 2 = fragiferum L. Flaget. à Pyrola minor L. Flaget. We Erica Tetralix L. Birkemose, Plager SER Vaccinium uliginosum L. Flaget. i | Myosotis cespitosa Schultz. Kjeeret. Veronica serpyllifolia L. Euphrasia brevipila Burm. et Grenl. | LUE TRES — curta Fr. (tildels = E. parviflora Fr.). (Hos J. P.y sn | E. parviflora Fr. og E. officinalis L.). | ; Lamium purpureum L. DØ … Lycium vulgare Dum. Gjærder i Byen. i Campanula rapunculoides L. Have i Byen. | Gnaphalium silvaticum L. Senderbjerg. vet Hypochaeris radicata L. M. alm. En ss Crepis tectorum L. Faa Expl. i Eng. Kjæret. ng Senecio silvaticus L. Eet Expl. Kjæret. v. d. Maase, Anholts Ejer, der to cee har huset er i sit gjæstfrie Sommerhjem, og dernæst til de Herrer, der | …… hjulpet mig med Bestemmelsen af de hjembragte Plante | nemlig Cand. pharm. Gelert, Stud. mag. Morten Pede sen, Lærer S. Petersen, Gand. mag. Kolpin Ravn, "Dr Kolderup Rosenvinge og Lektor, Dr. Rostrup. — eu Kjøbenhavn, December 1897. Notes on Arctic Plants. By O. Gelert. I. Eutrema arenicola Richardson. This plant is described and figured in Sir William Hooker’s: Flora Boreali-Americana I, p. 67, tab. 24 (1833). Although the plant wanted one of the most essential charac- ters for the genus Zutrema, the incomplete dissepimentum, the author did not hesitate to put the plant there because of the general likeness to Eutrema Edwardsü R. Br. But the likeness is by no means close. Æutrema Edwardsii has a very thick unbranched taproot and a shortbranched caudex out of which only rise a few stems, which in the lower part carry a few longstalked leaves. The leaves of the stem decrease by little and little in length and breadth, so that the upper leaves are sınall linear and sessile. The pods are lance-oblong narrowed gradually to both ends. On the other hand the figure of Eutrema arenicola shows a smaller and branched root with a very branched caudex and numerous stems with very numerous radical longstalked leaves, on the stems only a few, which are nearly sessile, spathulate-oblong, the upper ones not conspicuously smaller than the lover ones. The pods have parallel margins and are obtuse at both ends. Afterwards Sir Joseph Hooker in his Outlines of the distribution of Arctic plants 1860 (p. 315) 988 placed the plant in question in the genus Parrya, but there also the plant cannot have the correct position, because the plants of this genus have a leafless stem, broad generally winged seeds, and sinuate pods; also these plants generally bear a considerable number of glands. But Sir J. Hooker remarks that the cotyledons are slightly oblique. Turc- zaninoff suspected (according to J. Hooker: Outlines p. 315) that Eutrema arenicola might be his E.piliferum. Lede- bour!) has put this plant (£. peliferum), which he calls Parrya microcarpa, together with P. Ermanni, into a section Haplostigma of Parrya. Trautvetter?) and Kjellman?) have shown us, that P. Ermannı is to be placed in the genus Arabis; surely also P. microcarpa is an Arabis, but by no means Eutrema arenicola. In the Synoptical Flora of North-America by Asa Gray (vol. I, part. I, p. 187, 1895) the plant is taken up again by B. L. Robinson as Hutrema areni- cola and to the localities given by Richardson is added: Gloverin Bay, Alaska (Muir) and Grinnell Land(?) (Greely). In the year 1840 the late Mr. J. Vahl, the meritorious explorer of the flora of Greenland, described and figured a plant found by himself in West Greenland at 61° and 69° latitude in the Flora Danica tab. 2297 as Sisymbrium humi- fusum. Later on S. Watson‘) has shown us that this plant is to be placed in the genus Arabis, Sectio Pseudarabis Wats., which name he afterwards?) changed to Sisymbrina Wats. He describes this section: Seeds oblong or elliptical, very small, wingless; cotyledons often more or less oblique. Working at Arctic plants in the Botanical Museum of the University of Copenhagen, I wished to put the Zutrema 1) Ledebour: Flora Rossica I, p. 132. 2) Trautvetter: Flora Terre Tschuktschorum, Acta horti Petro- politani VI, p. 10. 3) Kjellman: Asiatiska Beringsunds-kustens fanerogamflora i Vega- Expeditionens vetenskapliga lakttagelser I, pag. 537. 4) Proceed. of the American Academy XXIII, p. 124. 5) in Asa Gray: Synoptical Flora of North America, Vol.I, part. I, p. 159. _ 289 -arenicola in a more natural place in the system, and I got the idea, that this might be in the section Sisymbrina of Arabis, and comparing the figure by W. Hooker with nume- rous specimens of Arabis humifusa collected by J. Vahl, Th. Fries, Kolderup Rosenvinge and N. Hartz I became convinced that this is its right place. I also found, that the only difference between Æutrema arenicola and Arabis humifusa was, that the first was figured with pods whose valves have a very distinct and prominent middlevein, whilst the valves of the latter are nearly nerveless. Last summer (1897) I had the opportunity of visiting the Royal Herbarium at Kew and by the courtesy of the keeper, Mr. J. G. Baker, I saw several critical plants; among them the Parrya arenicola (Richards.) J. Hooker of the Herb. Hooker, surely the plant, from which the figure in W. Hooker: Flora Boreali-Americana is drawn; and it was immidiately evident to me, that this plant is identical with the Arabis humifusa, the middlevein of the valves of the original specimen being not more prominent than is general in Arabis humifusa. On the other hand, when we compare the two figures, that of W. Hookers (Flora Boreali- Americana) and that of the Flora Danica we find some difference, the first showing a piant with entire leaves (in the description: integerrima vel parce dentata) and rather short pods (in the description: pedicello vix duplo longiores), the latter showing a plant with deeply dentate leaves (in the description: grosse dentata) and long pods (in the de- scription: pedicello triplo longiores). However these propor- tions are variable. The common form has entire or slightly dentate leaves, and the pods are generally three or four times as long as the pedicels (Fig. 1). Richardson has found the plant on sandy shores. In Greenland also the plant is found on sandy ground. According to the rules of nomenclature the plant must now be named Arabis arenicola, and the synonyms are Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 19 290 Eutrema arenicola Richardson, Parrya arenicola J. Hooker, Sisymbrium humifusum J. Vahl and Arabis humifusa Wats. — The geographical distribution is in Arctic America from Alaska to Grinnell Land and Labrador, in West Greenland from 61°—70° N. Latitude. A variety with the lower leaves Fig. 1. A, c, d. Arabis arenicola (Richards.) Gelert. (Specimen from West Greenland 61° 15’ N. Lat. collected by Dr. L. K. Rosenvinge). a, b. Arabis petrea (L.) Link. and base of the stem pubescent, v. pubescens Wats. is found at York Factory, Hudson Bay. | It is remarkable that the Arabis arenicola replaces the Arabis petrea in Greenland and America, and that these two species mainly differ, as already J. Vahl has shown, in the form of the seeds, which in the latter are large, winged 291 and placed in one row (Fig. 1a, 6). I have however from Iceland and the Faroe islands seen specimens of A. petrwa with rather short and broad pods in which the seeds are unregularly situated, now and then in two rows. In such pods the seeds are more narrow in that the radicle is turned aside, so that the seeds. have been more or less oblique, also the wings of this seeds are somewhat reduced. It may therefore be probable, that A. arenicola is a rather young species having developed from A. petrea. IL. Braya glabella Richardson. The surgeon of the Franklin Expedition, John Richard- son, has described this plant in: Narrative of a journey to the shores of the Polar Sea by Captain Franklin, London 1823 in a botanical supplement. From the preface of this supplement it is evident, that Robert Brown, besides having prepared several families, has also contributed in various ways to this botanical work. Perhaps this may be the reason, that Platypetalum purpurascens R. Br. in Parry’s voyage has been quoted as a synonym (at all events this is the case in the German translation of the paper in Robert Brown’s vermischte botanische Schriften I, p. 497, which only has been at my disposal). Parry’s voyage for the disco- vering of the northwest passage, however carries the date 1824, but has probably been contemporary with the above mentioned paper of Richardson. These two plants have generally been considered as the same, and the name Braya glabella as published in 1823 preferred to Platypetalum pur- purascens of 1824}). ") After having seen the original papers, I find that, in Richardsons botanical appendix, Platypetalum purpurascens is not quoted as synonym to Braya glabella and that the botanical supplement to Parry’s voyage: Chloris Melvilliana by Robert Brown, carries the date 1823. Bog Baker had the kindness to schow me the Fig.2. Braya alpina Sternb. & Hoppe. | (Specimen from Norway, Tromsø, collected by J. M. Norm a plant occurs in East Greenland (found by N. u | in the north of Sandinavia. re The genus Platypetalum has been withdrawn by å and the only species purpurascens placed under 1) cfr. Meddelelser om Grønland XVIII, 1895, p. 329. m often has the Braya purpurascens been considered to be the same as Braya alpina or a variety of that species. This opinion however, I cannot agree with. B. purpurascens is easily distinguished from B. alpina by its thick fleshy leaves and ovate lanceolate pods. The Braya alpina as found in the arctic regions and in North Scandinavia is a little more slender and has often a more elongated inflorescence as the plant from the Austrian Alps. Braya alpina Sternb. & Hoppe (Fig. 2) I have seen from Fig.3. Braya purpurascens (R. Br.) Bunge. (Specimen from West Greenland 70° collected by N. Hartz). the following stations in Arctic regions: Arakamtschena Island in Berings Strait (Exemplair in the Kew Herbarium from the U.S. North Pacif. Exped.), Arctic coast of America (Exem- plair in the Kew Herbarium and in the British Museum collected by Richardson), Scoresby sound in East Greenland (Expl. in the Botanical Museum at Copenhagen collected and determined by N. Hartz). Braya purpurascens (R. Br.) Bunge (Fig. 3) is more common in Arctic regions and has been found at Port Clarence in the 294 Berings Strait, shores of the Arctic coast of America, Hud- son Strait, West Greenland from 70° to 81240" Latitude, East Greenland at 70° Latitude, Spitzbergen, Novaya Zemlya, Waigatsch and the Taimyr-peninsula. III. Draba. At the request of Prof. E. Warming I have revised * the Crucifere of the Arctic Herbarium of the Botanical Museum at Copenhagen. In order to get clear views upon the numerous species of Draba, which have been quoted from Arctic regions, I have been obliged to submit them to a very close study. I have had the greatest help from the excellent revision of the genus Draba by Watson in Asa Gray: Synoptical Flora of North-America. Besides the rich material of the Botanical Museum at Copenhagen, especially from Greenland, I have had the opportunity of studying several species from the Botanical Museums at Stockholm and St. Petersborg; and visiting London, I saw a great number in the British Museum and the Kew Herbarium. As I suppose, that my observations may prove of use for a future revision of the whole genus, I shall venture to present them here. Draba glacialis Adams. This plant is referred to the Section „Chrysodraba“ by Ledebour in his Flora Rossica and to the Section „Aö- zopsis* by Watson, but by many authors it is taken for a variety of Draba alpina. Unfortunately I have not seen any authentic specimen of this species from Asia, but I have seen specimens from America determined by W. Hooker, which closely agree with the description given by De Candolle (Fig. 4). According to these specimens, Watson has put the plant in the right place. From all other Arctic species of i; = i £ x es 295 Draba, this species is characterized by its narrow rigid, carinate leaves with reflexed margins, and the middlevein is prolonged nearly to the end of the leaves. The clothing varies in quite the same manner as in Draba alpina and Draba Fladnizensis, in that the leaves sometimes have mostly long simple or forked hairs especially at the margins, at other times mostly short branched hairs on the surfaces and only ciliated now and then at the base. Stem and pods AK uh 97/27 j Fig.4. Draba glacialis Adams. y. scapis pedicellis siliculisque valde pubescenti-hirsutis Hook. (Specimen from Arctic America, misit W. Hooker). generally are glabrous but are also found more or less co- | vered with branched hairs. The geographical distribution of this species as I under- stand it, is n America from the western Eskimauxland along the Arctie coast, and in Asia at the mouth of the Lena river, the Taimyr peninsula and the Tschuktscher-land. Outside the Arctic regions the plant is found in the Rocky Mountains, the Caucasus and Central-Asia. 296 To this species belong: et Draba aspera Adams. (Fig. 5). The leaves here are mostly ciliated; small branched hairs are of rare occurrence on the surfaces. I have not seen original specimens, but — there are specimens closely agreeing with the description given by De Candolle from the Taimyr peninsula (legit Mid- dendorf), the Tschuktscher-land (legit Kjellman), St. Laurence QE Cy NY 7 CA \/ Fig. 5. Fig. 6. Draba aspera Adams. Draba oligosperma Hook. (Specimen from the (Specimen from Arctic America in Taimyr peninsula 73° 45° Herb. Hook). collected by Middendorf). bay, Beringsstrait (leg. Escholtz under the name of Draba algida). Draba oligosperma Hooker (Fl. Bor. Am. I, p. 51) (Fig. 6) is not distinct from Draba glacialis from Arctic America determined by W. Hooker. The leaves are mostly covered 297 with small branched hairs and only ciliated at the base. I have seen original specimens from Arctic America. à Draba stenopetala Trautv. (Flor. Terre Tschukt. p.11) (Fig. 7) is a small compact form, with the leaves incurved, the flowering shoots short and the flowers small with narrow petals. I have seen the original specimens from the Tschukt- scher-land, leg. Maydell. aw NG A Fig. 7. Fig. 8. Draba stenopetala Trautv. Draba mollissima Steven. (Original-specimen from (Original-specimen from the Tschuktscherland) Caucasus). Draba Palanderina Kjellm. has broader leaves, which are less rigid. The covering consists of short branched hairs. I have not seen the original specimens, but the plant is figured by Kjellman (in Vega Expeditionens Vetenskapliga Taktt. I). Specimens which agree with this figure I have seen from the western Eskimaux-land, (where also Draba as Palanderiana was found) collected by Seemann under the name of Draba glacialis. | | Draba mollissima Steven, Draba glacialis v. mollissima Regel (Fig. 8) from Caucasus seems to be the same as Draba Palanderiana. — Draba repens M. v. Bieb. Draba repens is loo- — sely tufted in that the vegetative shots are long and: stolonlike, and the covering is peculiar, only consisting of nearly stalkless 2-branched, seldom 3- or 4-branched hairs especially on the margins (Fig. 9). Draba affinis Ledeb. and Draba Gmelin Adams cannot be se- parated from . Draba repens. In Arctic regions Fig.9. Draba repens M.v.B. (Specimen from Waigatsch collected by F.R. Kjellman & N. Lundström). found in Novaya Zem- lya, Waigatsch, Chaba- rowa, Coast of the Karic gulf and in Tschuktscher-land. Beyond the Arctic regions found in Caucasus, Ural- and Altai-mountains and in Siberia. Draba crassifolia Grah. Belongs to the Section ,Drabeæ“ and not to the Section „Drabella“ as quoted by Watson. Both Watson and Lange describe the plant as annual or biennial, but this is not the case, the specimens I have seen from America and Greenland all show that the plant is perennial. Also the 299 author, Graham, quotes in the description of the plant in Edinb, phil. Journ. 1829, p. 182 „Plant densely cæspitose, perennial‘. Draba crassifolia is charactizied by subcarnose leaves, without prominent veins, glabrous or with a few simple or forked hairs on the margins (Fig. 10). In Arctic regions found in West Greenl. 64°—72° and Kast Greenl. 70° —73°, Beyond only found in America (Rocky Mountains, Sawatch Mountains, Sierra Nevada) and in the Finmark. Fig. 10. Draba crassifolia Grah. (Specimens from West Greenland: Disco, collected by J. Vahl). Draba alpina L. The leaves are oblong-lanceolate, entire, with thick, on the under surface prominent middlevein, which does not reach the top op the leaf. The flowering shoot is more coarse than in Draba glacialis and Draba Fladnizensis, and generally hairy. In the clothing the plant varies in the same manner as Draba glacialis and Draba Fladnizensis but the branched hairs on the surfaces are generally larger and coarser, as in Draba hirta. Draba alpina is circumpolar in the Arctic regions. Found 300 | ee eae es 1” beyond in North America, Iceland, North Scandinavia, Siberia, Ural- and Altai-mountains and in Himalaya (Fig. 11). To this species belong: Draba algida Adams. Leaves only ciliate, the plant being otherwise glabrous. I have seen original specimens from the mouth of the river Lena. Draba oblongata R. Br. (Fig. 12). The covering of the | leaves very dense, but they are only ciliated at the base. Flowers generally small with narrow petals. Stem and pods PT 70 Fig. 11. Fig. 12. Draba alpina L. Draba oblongata R. Br. (Specimen collected by N. Hartz (Specimen from Spitz- in East Greenland c. 71°). bergen collected by E. Jorgensen). hairy. Synonyms are according to Th. Fries (in Botaniska Notiser 1873, p. 34): Draba lasiocarpa Adams, D. Adamsü Ledeb., D.leptopetala Th. Fr., D. astyla Bunge, D. pauciflora R. Br. and D. micropetala Hook. Draba pilosa a, oreades Regel is D. alpina with very broad almost circular pods. As synonyms Regel quotes D. pauciflora R. Br. and D. oreades Schenk. Ledebour has identified D. pilosa Adams with D. algida. Regel has quoted the plant as a separate species, but under this combined 301 both forms of D. alpina and D. Fladnizensis with predomi- nant ciliating of the leaves. I have seen original specimens of D. pilosa Adams, they seem to belong to D. Fladnizensis. Draba ochroleuca Bunge is a form of D. alpina with pale coloured flowers. Synonyms are D. gelida Turcz. and D. primuloides Turcz. I have seen original specimens of them all. Draba corymbosa R. Br. is for the first time mentioned by Robert Brown in Ross’s voyage as a new species, but with a?, and without description; only it is mentioned, that the plant comes near to D. oblongata and D.rupestris. Th. Fries has informed us (Botaniska Notiser 1873) that in the British Museum, where the Herbarium of Rob. Brown is incorporated, under the name of Draba corymbosa from the hand of the author only occurs a Cochlearia; and I have myself seen, that this is the case. J. Vahl has under this name combined both forms of Draba alpina (D. oblongata) . and Draba hirta (a dwarf form of D. hirta v. rupestris (R. Br.) see Fig. 164) as specimens in the Arctic herbarium at Copenhagen from Spitzbergen show us. Draba corymbosa from Greenland determined by Lange and figured in Flora Danica tab. 2418 are various forms of D.hirta. Watson has quoted Draba corymbosa as a variety of D. Fladnizensis, but cites Fl. Dan. tab. 2418 and Lange Conspectus Fl. Groenl. ” for this, and adds: „Greenland and perhaps also (the original specimens) from the western coast of Baffins Bay. Many of the specimens from Greenland and Spitzbergen, that have been referred to it, appear to belong some to D. alpina and others to D.hirta*. Perhaps it is best now to leave off speculating on, what Draba corymbosa may have been, and in future to leave it out of consideration. Draba Martinsiana J. Gay, by the author himself after- wards named D. Fladnizensis v. exscapa, is according to original specimens, which I have seen, more prebably Draba alpina. Th. Fries had first (in Öfversigt Vetensk. Akad. 1869) 302 given this name to a plant he afterwards (in Bot. Not. 1873) rightly identified with Draba altaica. Draba alpina v. glacialis Kjellm. (Fig. 13) from Cap Tscheljuskin is not, as Kjellman thought, the D. glacialis Adams but a den- — sely ceespitose, pulvinate form of Fig.13. Draba alpina 1. DP. alpina. Quite the same form f. pulvinata. is found by Jos. Hooker in Sikkim (Specimen from Cape Tscheljuskin collected by F. R. Kjellman). 19 — 18000. Draba Fladnizensis Wulf. The leaves are oblong (Fig. 14), lanceolate, entire or rarely with a single tooth, with a thick yellow, on the under surface prominent middlevein, which does not reach the top of the leaves. Generally the leaves are ciliated with long single or forked hairs, which are turned forward; often they are also more or less : hairy on the surfaces with small downy branched hairs; very rarely the leaves are quite gla- brous, and it is then separated from D. crassifolia by the pro- minent middlevein. Stems gene- rally are leafless but now and then a single leaf can be found; it is generally glabrous, but also Fig 14. i : Draba Fladnizensis Wulf. occasionally hairy, — even very (Specimen from West Greenland 7405’ > = Gollected!iy Er ak densely so. Stems thin as in 303 D glacialis, not so stout as in D. alpina. The flowers are white, but in pressing they often get a yellowish appearence, which has caused some confusion. To this species belong: D. lapponica Wahlenberg in DC. Syst.2. Leaves both: ciliated and hairy on the surfaces with small downy hairs. This is the D. Wahlenbergu Hartm. v. heterotricha Lindblom in Bo- taniska Notiser 1839. D. brachycarpa Zetterst. in Botan. Notis. 1854 also belongs to the most hairy forms of D. Fladnizensis. D. androsacea Wahlenberg in Fl. Lappon. has only ciliated leaves. Its synonyms are D.lactea Adams and D.Wahlen- bergii Hartm. v. homotricha Lindblom |. c. D.Wahlenbergii Hartman combines D. lapponica Whlbg and D. androsacea Whibg. D. Wahlenbergii Hartm. v. glabrata Lindbl. I. c. is the glabrous form. D. Tschuktschorum Trautv. in Fl. Terre Tschuktschorum (Acta Horti Petropolitani VI) is nothing but D. Fladnizensis f. heterotricha. Trautvetter has placed the plant in the section Chrysodraba but, judging from the original specimens collected by Maydell in the Tschuktscher-land, this is not right, the flowers only have the yellow appearence, the plant often gets by pressing. D. altaica Bunge, D. rupestris v. altaica Ledeb. is D. Fladnizensis with short densely hairy stems. D. Martin- siana Th. Fr. is, as above mentioned, a synonym. D.Wahlenbergii f. tenuisiliqua Lge. Consp. Fl. Groenl. p.670 is a form with linear-lanceolate pods. Some other synonyms for D. Fladnizensis from the flora of Central Europe are, according to my view, D. Johannis Host, D. carinthiaca Hoppe and D. Hoppeana Rudolphi. In Arctic regions D. Fladnizensis is found on the Arctic shores and islands of America, in West Greenland from 64°-—74°, in East Greenland from 70°—75°, Spitzbergen, Beeren island, Novaya Zemlya, Chabarowa, on the Arctic Fig.16. Draba hirta L. (a, Specimen from Iceland collec- ted by Stefansson, bd from Spitz- bergen collected by J. Vahl). Draba hirta L. (Specimen from Norway, Sakka- — Fig. 15. collected by 70? Prof. E. Warming). bani c. ØD = 5 igh 305 shores of Asia, the New Siberian islands and the Tschukt- scher-land. The var. altaica (Bunge) is found in the same countries; only from West Greenland I haye not seen any specimen. Outside the Arctic Regions D. Fladnizensis is found in the Rocky Mountains, northern Scandinavia, the Alps, Siberia, Ural-, Altai-, Baikal Mountains and Himalaya. Draba hirta L. The leaves are lanceolate with few teeth or entire, densely hairy with coarse branched hairs, rarely a little ciliate at the base. The stems are generally strong, c. 20 ctm. high, densely hairy, with one to four ovate, sometimes clasping leaves, with 1—3 teeth on both sides. Inflorescence elon- gated, pods often a little twisted, hairy or glabrous and with a short style (Fig. 15). Small forms have often been confoun- ded with D. Fladnizensis, D. alpina etc. D. rupestris R. Brown in Aiton Hort. Kew. ed.2, often con- sidered a separate species, is only a small form of D. hirta (such as Fig. 16a), about which I have convinced myself by seeing original specimens in the herbarium of the British Museum. D. scandinavica Lindbl. |. e., D.laxa Lindbl. and D. tri- chella Fr. apud Lindbl. |. c. are also only small condensed forms of D.hirta (Fig. 16). D. corymbosa: Lge. Consp. Fl. Groenl. and Flora Danica t. 2418 is, as above mentioned, a small form of D. hirta. This also is the case (at all events partly) with D. corymbosa in Reichardt: Flora der Insel Jan Mayen, Nathorst: Spetsbergens kärlväxter and Th. Fries: Beeren islands Vegetation. D. subamplexicaule C. A.W. Mey., D. hirta f. subamplexi- caule Kjellm. (Vega Expd.), is a form with broadly clasping leaves on the stem. D. stenoloba Ledeb., D. hirta v. siliquosa Chamisso & Schlechtend. in Linnea I, is a form with linear-lanceolate pods. D. stenoloba of American authors is generally not this plant but belongs to the section Drabella. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 20 306 Fig. 17. Draba arctica J. Vahl. (Specimen from Northwest Greenland c. 71° collected by N. Hartz). In Arctic regions found in … Arctic America, all over West and East Greenland, Jan Mayen, Spitzbergen, Beeren island, Kolg- uev, Novaya Zemlya, Waigatsch, Arctic coast of Asia, the New Siberian islands. Outside the. Arctic regions found in the Rocky Mountains, Iceland, Fa- roe islands, Scotland, Ireland, north Scandinavia, north Russia, Siberia, Ural-, Altai- and Bai- kal Mountains, Kamtschatcha, Ounalaschka. Draba arctica J. Vahl. ~ Differs from D. hirta (Fig. 17) especially by the dense clothing of the shorter, branched hairs, so that the whole plant gets a white-grayish coating; the pods are oblong, densely hairy, and the style is somewhat longer than is usual in D, hirta.. J. Vahl has described and figured this plant in Flora Danica tab. 2294 and . noticed the arched pods. Cer- tainly several of the plants collec- ted by the author and now in the herbarium of the Botanical Museum at Copenhagen have such pods (which therefore have some likeness to the pods of Schivereckia podolica (Bess.) Andrz.); but this seems to be 307 an abnormal state; these pods do not contain developed seeds; normal pods, also on specimens collected by J. Vahl, are flat, somewhat broader and whith longer: style than in D. hirta. Watson |]. ce. puts the plant down as D. hirta v. arctica, and it is possible, that this is right; nevertheless the above mentioned characters seem to be constant. D. hirta v. incano-hirta Hartman = D. hirta v. dovrense Fr. from Dovre in Norway, seems not to be different from D. arctica. Besides only found in Arctic regions: in America in Grinnell-land, West Greenland from 64°—72°, East Greenland from 70°—75°, Spitzbergen, Chabarowa, in Asia at the mouth of the Lena river and in the Tschuktscher-land. Draba nivalis Liljebl. Leaves lanceolate- spathulate, entire, on both sides covered with a gray-whitish felt con- sisting of small appressed branched hairs. Stems thin 5—10 ctm. long, -often hairy with small appressed branched hairs, often with a single entire leaf. Inflorescence few- flowered, pods oblong- elliptical, pointed at both ends, with a short thick style (Fig. 18). Synonyms are D. muricella Whibg. and D. Liljebladi Wallm. But the plant cannot be Fig. 18. Draba nivalis Liljebl. | (Specimen from Northeast Greenland combined with the D. c. 71° collected by N. Hartz). 20* 308 stellata Jacq. from central Europe, as has been often thought. | The plant is at the first glance recognizable by the dense covering of appressed, branched hairs. A slender form with linear-lanceolate pods is D. nivalis v. tenella Lge. Consp. Fl. Groenl. = D. nivalis v. elongata Wats. In Arctic regions found in Arctic America, West and East Greenland, Spitzbergen, Kolguev, Novaya Zemlya and the Tschuktscher-land. Beyond in the Rocky Mountains, Labrador, Iceland, North Scandinavia, North Russia, Siberia. Draba incana U. In his monograph of the Scandinavian species of Draba, in Botaniska Notiser 1839, Lindblom has combined the three sections of De Candolle: Chrysodraba, Leucodraba and Hol- arges in one new section Drabeæ. I can agree that the two first sections Chrysodrabe and Leucodrabe ought to form one section, but I find, that the section Holarges must be retained. It is true, that the species of this section are not always biennial as supposed by De Candolle, and that they often produce new shoots with leafy rosettes in the second year; but setting aside, that the rule is that they are bien- . nial, they have a quite different habit, in that the stems have a large number of leaves and generally are branched in the upper part (Fig. 19). Ehrhart has divided Draba incana into two species, D. contorta and D.confusa, but the marks, upon which the separation is founded, the covering, twisted or not twisted pods, are very varying in the genus. D. arabisans Michx., D.incana v. arabisans Wats. has a branched caudex, glabrous, pointed pods with an elongated style. D. borealis DC. and D. Unalaschkiana DC. have a branched caudex, broad leaves und pods with short styles. Draba incana L.. Draba aurea M. Vahl. 2/3 nat. size. 2/3 nat. size. (Specimen from Iceland (Specimen from West Greenland 65°45’ collected by Stefänsson). collected by J. A. D. Jensen). 310 D. gracilis Ledeb. is a thin form of D.incana with only few leaves on the stem. Such weak plants have been often taken for D. hirta. | In Arctic regions D. incana is found in the Western Eskimaux-land, on the Arctic coast of America, in West Greenland to 70° in East Greenl. only to 61°, on Kolguev and in Asia in the Tschuktscher-land. Beyond found in Northwestern America, Iceland, Faroe islands, British. islands, | Scandinavia, Denmark in the northern part of Jutland, Russia, Siberia; the Ural, Altai and Baical Mountains, the Himalayas and Kamtschatcha. | Draba aurea M. Vahl is described and figured in Flora Danica t. 1460. The plant has the habit of D.incana, but is more felted, the leaves generally entire, the flowers yellow, the pods pointed with long styles. Seems most commonly to be perennial (Fig. 20). Only found in Greenland both East and West up to 70° and in North America especially in the West. 311 Bemerkninger om arktiske Planter, Af O. Gelert. (Uddrag af foregaaende Artikel.) I. Eutrema arenicola Richards. Ved at arbejde med arktiske Planter og hertil benytte W. Hookers Flora Boreali-Americana, blev jeg opmerksom paa den der beskrevne og afbildede Eutrema arenicola Richards. fra det arktiske Nordamerika. Den syntes mig saa lig den af J. Vahl beskrevne Sisymbrium humifusum, at jeg besluttede nærmere at undersøge denne Sag. Jos. Hooker anfører i sin Outlines to the distribution of Arctic plants Planten under Navnet Parrya arenicola, men i den nyeste Flora over Nord- amerika: Asa Gray, Synoptical Flora of North America, har B. L. Robinson atter optaget den under Navnet Æutrema arenicola. Som bekjendt er Sisymbrium huinifusum af Watson henfort til Slægten Arabis (se Kolderup Rosenvinge 2. Tillæg til Grønlands Fanerogamer og Karsporeplanter i Meddelelser om Grønland III, 1892). Vished for, at disse to Planter ere identiske, fik jeg, da jeg i Sommeren 1897 pas- serede London paa Gjennemrejse og fik Richardsons Original- exemplar, der opbevares i Kew Herbarium, at se. Efter de almindelige Regler for Nomenklatur maa Planten derfor i Fremtiden fore Navnet Arabis arenicola og dens Synonymer ere Eutrema arenicola Richardson 1833, Parrya arenicola J. Hooker, Sisymbrium humifusum J. Vahl 1840 og Arabis humifusa Watson. 312° Ejendommeligt for denne Plante er, at den i hele sit Udseende stemmer overens med Arabis petrea Lam., fra hvilken den egentlig kun afviger ved Froenes Form, der ere smalle, med skjeevt foldede Kim, uden Hindekant og stillede i to Rækker hos A.arenicola, medens de hos A. petræa ere brede rundagtige, med smal Vingekant, stillede i en Reekke i Skulpen og med randrodet Kim. Herpaa har allerede J. Vahl gjort opmærksom (Se Fig. 1). Mærkeligt er, at A. petræa ikke findes 1 Gronland og Nordamerika, medens den ellers er hyppig i de andre arktiske Egne, hvor omvendt A. arenicola ikke er funden. Fra Island og Feergerne har jeg dog seet Exemplarer af A. petrea med noget kortere og bredere Skulper, hvori Frøene have været uregelmæssig ordnede, nu og da i to Rækker. Saadanne Frø have været smallere, idet Kimroden er bleven drejet noget til Siden, ogsaa Hindekanten har været noget reduceret, men dog tydelig tilstede paa den øvre og den nedre Del af Frøet. Det kan saaledes tænkes, at A. arenicola er en temmelig ung Art, der har udviklet sig af A. petræa. IL. Braya glabella Richards. Ved Besøg i British Museum i London fik jeg tilfældigvis et Original-Exemplar af Braya glabella Richardson at se, og saa strax, at denne Plante. er identisk med Braya alpina Sternb. & Hoppe og ikke, som hidtil antaget, med B. pur- purascens (R. Br.) Bunge. Denne sidste har endog 1 Reglen været kaldt B. glabella, fordi dette Navn er ét Aar ældre end Braya purpurascens'). Forvexlingen stammer rimeligvis fra den tyske Oversettelse af Robert Brown’s Skrifter (Robert Brown’s Vermischte botanische Schriften tbersetzt von Nees v. Esenbeck I, pag. 497), hvor Platypetalum pur- purascens R. Br. anfores som Synonym for Braya glabella. Fig. 2 fremstiller B. alpina, Fig. 3 B. purpurascens. III. Draba. Efter Hr. Professor Warming’s Opfordring har jeg revideret Cruciferæ i Botanisk Museums arktiske Herbarium. 1) se Noten S. 291. 313 For at faa Klarhed paa de talrige Arter af Slægten Draba, som ere angivne fra arktiske Egne, har jeg været nodsaget til at underkaste disse et nærmere Studium. Mest Nytte har jeg havt af Watson’s Bearbejdelse af denne Slegt i Asa Gray’s Synoptical Flora of North America. Foruden Botanisk Museums rige Materiale, særlig fra Gronland, har jeg havt Lejlighed til at undersgge forskjellige Arter, som Museet har faaet til Laans fra det botaniske Museum i St. Petersborg og fra Riksmuseet i Stockholm, og under mit kortvarige Ophold i London fik jeg Lejlighed til at gjennemse en stor Del Arter i Kew Herbarium og i British Museum. Da jeg for- moder, at mine lagttagelser kunne være til nogen Nytte ved en fremtidig Revision af den hele Slegt, har jeg besluttet mig til at offentliggjgre dem her. Draba glacialis Adams er af Watson anbragt i Afdelingen Aizopsis, og at dømme efter amerikanske Exemplarer, der stemme ganske med Be- skrivelsen hos De Candolle, maa dette vere rigtigt. Den ud- mærker sig ved sine stive oprette Blade, der ere tydelig kjolede og have noget tilbagebojede Rande; men med Hen- syn til Behaaringen varierer den ligesom D. alpina og D. Fladnizensis, idet snart Bladenes Randbehaaring af lange ugrenede eller gaffelgrenede Haar, snart Fladernes Behaaring af korte, stærkt grenede Haar er mest fremtrædende. Lige- ledes varierer Blomsterskuddet og Skulperne, idet de snart ere glatte, snart i større eller mindre Grad haarede. Iøvrigt adskilles D. glacialis fra den ligeledes gulblomstrede D. alpina ved smallere Blade og tyndere Blomsterskud. Se Fig.4, der fremstiller en temmelig steerkt haaret Form. Til denne Art horer efter min Opfattelse D.aspera Adams (Fig. 5) med særlig fremtrædende Randbehaaring af Bladene, D. oligosperma Hook. (Fig.6), der staar den typiske Form meget ner, D.stenopetala Trautv. (Fig. 7), der er en stærkt sammentrængt Form, D. mollissima Steven (D. glacialis v. mol- lissima Regel) (Fig.8) fra Kaukasus, som er en meget tæt- haaret og mere bredbladet Form, og formodentlig er den samme, som er funden af Kjellman ved den amerikanske Beringssundskyst og beskrevet under Navn af D. Palande- riana Kjellm. D. glacialis i denne Forstand er funden i Taimyr Halv- 314 gen, ved Lenaflodens Munding, i Tschuktscherlandet og i det arktiske Nord-Amerika (undt. Grønland), desuden i. pe Mountains, Central-Asien og Kaukasus. D. repens M. v. Bieb. udmærker sig ved lange, nedliggende vegetative Skud og er derfor meget løst tuet. Behuarineen er ejendommelig, idet den bestaar af næsten stilklese 9-, sjældent 3—4-grenede Haar, særlig langs Bladrandene (Fig. 9). D. affinis Ledeb. og D. Gmelini Adams kunne ikke adskilles fra D. repens. Planten er funden paa Nowaja Zemlia, Chabarowa, Kysten af den kariske Bugt og i Tschuktscherlandet, desuden i Kaukasus, Ural- og Altaibjergene og i Sibirien. er D. crassifolia Grah. hører til Afdelingen ,Drabeæ“ og ikke til ,Drabellæ“ som angivet af Watson. Baade Watson og Lange beskrive Planten som en- eller toaarig, men dette er ikke rigtigt. De Exemplarer, som jeg har seet fra Nord Amerika og Gron- land, vise tydelig, at Planten er fleraarig; ogsaa Graham ee i sin Beskrivelse af Planten, at den er tueformet og fleraarig. D.crassifolia er ejendommelig ved sine noget kjodfulde Blade uden fremtrædende Ribber og med faa ugrenede eller gaffelgrenede Haar langs Randen, eller glatte (Fig. 10). | Den er funden i Vest- Grønland 64°—72° og i Øst-Grøn- land 70°—73°, desuden kun i alpine Regioner i Nord-Amerika og i Finmarken. | D. alpina L. 14 varierer i Behaaringen som omtalt ved D. glacialis. Er ejen- dommelig ved de brede, æglancetformede, helrandede Blade med tyk, paa Undersiden sterkt fremtrædende Midtnerve, som ikke naar Bladets Spids. Den er grovere i hele sit Ud- seende end de ofte meget lignende D. glacialis og D. Fladni- zensis (Se Fig. 11). Til denne Art here: D. algida Adams med kun randhaarede Blade. D. oblongata R. Br. (Fig. 12) med tæthaarede Blade og smaa Blomster. Synonymer for denne Form ere ifg. Th. Fries (Botaniska Notiser 1873) D. lasiocarpa Adams, D. 315 - Adamsii Ledeb., D. leptopetala Th. Fr., D. astyla Bunge, D. ‚pauciflora R. Br. og D. micropetala Hook. D. ochroleuca Bunge er en Form med bleggule Blomster, Synonymer ere D. gelida Turcz og D. primuloides Turez. D. pilosa a, oreades Regel er en Form med brede, næsten kredsrunde Skulper; Synonymer ere ifølge Regel D. pauciflora R. Br. og D. oreades Schenk. Ledebour identificerer D. pilosa med D. algida; efter Originalexemplar, som jeg har seet, vilde jeg anse den for at hore til D. Fladnizensis. Regel opforer D. pilosa som egen Art, men sammenfatter derunder baade Former af D.alpina og D. Fladnizensis med overvejende Randbehaaring af Bladene. | D. corymbosa R. Br. er af Forfatteren selv med Tvivl anfort som ny Art og uden Beskrivelse, kun omtaler han, at den staar D. oblongata og D.rupestris ner. Th. Fries har med- delt i Bot. Not. 1873, at Robert Brown’s Originalexemplar slet ikke er nogen Draba men en Cochlearia, og jeg har ved Selvsyn overbevist mig om, at dette virkelig er Tilfældet. J. Vahl har, ifolge Exemplarer i Botanisk Museums Her- barium fra Spitsbergen, under dette Navn forenet Former af D. alpina (D. oblongata) og D. hirta (en Dværgform af D. hirta v. rupestris (R. Br.) se Fig. 16a). Lange har under dette Navn afbildet forskjellige Former af D. hirta i FI. D. t. 2418. Watson anforer D. corymbosa som Varietet af D. Fladnizen- sis, men citerer dertil Fl. D. og Lange’s Conspectus Fl. Groenl. og tilføjer: „Gronland og maaske ogsaa (de originale Exem- plarer) fra den vestlige Kyst af Baffins Bugten. Mange af Exemplarerne fra Gronland og Spitsbergen, som ere blevne henforte til denne, synes at høre nogle til D.alpina andre til D.hirta*. Med Henblik til ovenstaaende Data vil det sikkert være rigtigst, ganske at lade D. corymbosa ude af Be- tragtning. D. Martinsiana J.Gay er af Forfatteren selv senere be- nevnt D. Fladnizensis v. exscapa; efter Originalexemplarer at dgmme er den dog snarere en D.alpina. Th. Fries havde forst givet dette Navn til en Plante, som han senere rigtig henfarte til D. altaica. D, alpina v. glacialis Kjellm. hører ikke til D. glacialis, men er en tet tueformet, pudeformet D. alpina (se Fig. 13). Samme Form er funden i Sikkim af Jos. Hooker 12— 18000’ o. H. 316 D. alpina er cirkumpoler. Foruden i de arktiske Egne er den funden i Nord-Amerika, Island, det es Skandi- navien, Sibirien og i Himalaya. Draba Fladnizensis Wulf. (Fig. 14). Bladene ere aflang-lancetformede, helrandede eller nu og da med en enkelt Tand, med en tyk, paa Undersiden frem- tredende Midtribbe, der ikke naar Bladets Spids. Behaaringen af Bladene varierer som omtalt ved D. glacialis og D. alpina; de kunne ogsaa vere ganske glatte. Blomsterskuddene ere bladløse eller bere nu og da et enkelt Blad, i Almindelighed ere de glatte, men kunne ogsaa være haarede. Den ganske glatte Form adskilles let fra D. crassifolia ved Midtribben. Til denne Art hore: | D.lapponica Wahlb., der har baade Rand- og Fladebe- haaring paa Bladene; den er synonym med D. Wahlenbergii Hartm. v. heterotricha Lindbl., og hertil hører ogsaa D. brachy- carpa Zetterst. 1 Bot. Not. 1854. D. androsacea Wahlenb. har kun Randbehaaring og er synonym med D.lactea Adams og D.Wahlenbergu v. homo- tricha Lindbl. — D.Wahlenbergü v. glabrata er den helt glatte Form. — D. Tschuktschorum Trautv. er kun D. Wahlen- bergu f. heterotricha, som af Trautvetter er anbragt i Gruppen „Chrysodraba“, hvortil den dog ikke hører, idet D. Fladnizen- sis’s Blomster kun ved Tørring ofte viser sig gullige. ID). altaica (Ledeb.) Bunge er den noget sjældnere fore- kommende Form, hvis Blomsterskud og Blomsterstilke ere haarede. Andre Synonymer for D. Fladnizensis hentede fra den mellemeuropæiske Flora ere efter min Anskuelse D. Johannis — Host, D. carinthiaca Hoppe, D. Hoppeana Rudolphi. D. Fladnizensis er funden 1 alle arktiske Egne hele Polen rundt, desuden i Rocky Mountains, det nordlige Skandinavien, Alperne, Sibirien, Ural-, Altai- og Baikal Bjergene samt i Himalaya. | | D. hirta L. Bladene ere lancetformede med nogle faa Tænder eller helrandede, tæt haarede af grove, grenede Haar, sjælden noget randhaarede ved Grunden. Blomsterskuddene ere sædvanlig- vis kraftige, c. 20 Centim. hoje, med 1—4 ægformede, ofte ee À "noget omfattende, tandede, Blade, Blomsterstanden er for- længet, Skulperne ofte noget snoede (Fig. 15). Smaa Former ere ofte blevne forvexlede med D. Fladnizensis, D. alpina etc. D.rupestris R. Br. er kun en lille Form af D. hirta (Fig. 16). D. scandinavica Lindbl., D.laxa Lindbl. og D. tri- chella Fr. ere ogsaa smaa sammentrængte Former af D. hirta (f. Ex. Fig. 16a). D.subamplexicaule (C. A. W. Mey.) er en Form med bredt omfattende Stængelblade. D. stenoloba Ledeb. er en Form med smalle Skulper. D. hirta forekommer i alle arktiske Egne hele Polen rundt, er desuden funden i Rocky Mountains, paa Island, Færøerne, i Skotland, Irland, det nordlige Skandinavien, nord- lige Rusland og nordlige Asien. | D. arctica J. Vahl adskiller sig fra D.hirta ved tettere, hvidgraa Behaaring, bredere Skulper og noget længere Grifler, Watson anforer Planten som Varietet af D. hirta, og det er muligt, at han har Ret, dog synes de ovennævnte Forskjelligheder at være konstante. D. hirta v. incano-hirta Hartm. — D. hirta v. dov- rense Fr. fra Dovre hgrer rimeligvis hertil. D. arctica er funden i Grinnell Land, Vest-Grgnland 64°—72°, @st-Gron- land fra 70°—75°, Spitsbergen, Chabarowa, ved Lenaflodens Munding og i Tschuktscherlandet. D. nivalis Liljebl. Bladene ere lancet-spatelformede, helrandede, paa begge Sider bedækkede med graahvid Filt, bestaaende af smaa, til- trykte, grenede Haar. Blomsterskuddene ere tynde, 5—10 Ctm. lange, ofte med et enkelt helrandet Blad. Blomsterstanden er faablomstret, Skulperne aflang-elliptiske, tilspidsede til begge Ender og med en kort, tyk Griffel (Fig. 18). Synonymer ere D. muricella Wahlbg. og D. Liljebladi Wallm. Derimod kan den mellemeuropæiske D. stellata Jacq. ikke forenes med D. nivalis. Den er funden i Arktisk Amerika og i Rocky Mountains, Labrador, i Vest- og @st-Gronland, paa Island, Spitsbergen, i det nordlige Skandinavien, nord]. Rusland, Kolgujew, Sibi- rien til Tschuktscherlandet. 948 . D. incana U. er ejendommelig ved den især ved Grunden tæt- og mange- bladede Stængel, der er grenet i den ovre Del (Fig. 19). Be- skrives i Reglen som toaarig, hvilket vel ogsaa er hyppigst Tilfældet, men man seer dog ikke sjældent Planter, der i det andet Aar foruden Blomsterskud bere ny Bladrosetter. | Lindblom har derfor foreslaaet at ophæve De Candolles Afdeling ,Holarges*, hvilket jeg dog ikke synes vil vere heldigt. Planterne af denne Afdeling have dog, om de ikke altid ere toaarige, et fra de andre afvigende Udseende. Synonymer ere À. contorta Ehrh. og D. confusa Ehrh. D. arabisans Michx., D. borealis DC. og D. Unalaschiana DC. ere kun lidet afvigende Former. WD. gracilis Ledeb. er en tynd, mere spredtbladet Form af D. incana. D.incana er funden i det nordvestlige og arktiske Amerika, i Vest Grønland til 70°, i Ost Grønland til 61°, paa Island, Færøerne og de britiske Øer, i Skandinavien, det nordlige Jylland, Kolgujew og Nord-Rusland, i Sibirien til Tschuktscher- landet og Kamtschatka (ikke funden paa Asiens Bai Central-Asien og Himalaya. D. aurea M. Vahl er habituelt meget lig D. incana, men er mere filtet; Bladene. ere i Reglen helrandede, Blomsterne gule og Skulperne til- spidsede med laengere Grifler (Fig. 20). Er kun funden i Nord-Amerika, særlig imod Vest og i Vest- og @st-Gronland indtil 70°. Det er mig en kjer Pligt at takke Hr. Professor E. Warming for den interessante Opgave, han har stillet mig, og Carlsberg-Fondet for den pekuniære Stotte, det har ydet mig til dette Arbejdes Udførelse. 319 Note sur les erampons chez le Laminaria saccharina (L.) Lam. Par Morten Pedersen. : En. juin 1897, j’assistai au cours annuel de biologie marine à Frederikshavn. Pendant une excursion à voile dans le Kattegat pour récolter des matériaux pour l'in- struction, nous fimes des dragages avec le dredge de Reinke a une profondeur assez faible prés de la céte, a la hauteur du village de Strandby, au nord de la ville de Frederikshavn. Le fond se composait de sable assez ferme couvert de petits galets, de la grandeur de pommes de terre environ. La végétation était assez pauvre; les petites Al- sues sur les pierres ne présentaient rien de remarquable, mais tous les échantillons du Laminaria saccharina, qui croissait assez fréquemment ici, étaient d’une grandeur re- marquablement petite, n’atteignant qu’une longueur de 50 centim. environ. Je suppose qu’il faut en chercher la cause dans les circonstances hydrographiques de Vhabitat. A cet endroit il y a un courant assez constant dont j’eus l’ocea- sion d’apprendre la force considérable a diverses excursions a voile. Certainement un tel courant est capable d’enlever de grandes Algues comme les Laminaires, s’ils ne sont fixées comme ici qu’a des pierres trés petites, tandis que les Algues ne présentant pas une grande surface, comme le Furcellaria fustigiata par exemple, ne sont guére influées par le courant 390 à quelque degré remarquable. Si un tel déplacement par le courant a lieu — je ne l’ai pas observé directement — il est bien croyable qu’il en résultera une influence nuisible au développement de l’Algue. Parmi les échantillons que nous tirâmes de l’eau, il y avait un qui aussitôt attira l’attention par son appareil de crampons s'étant développé d’une manière très remar- quable. Avant de décrire ce phénomène, je me permettrai pour la comparaison de rappeler le développement normal des crampons du Laminaria saccharina et d’autres Lami- naires en prenant en considération les circonstances singu- lières de la localité, notamment les petits galets formant le support. Le Laminaria tout jeune, attaché sur une petite pierre, développe pendant la première année trois ou quatre cram- pons qui s'étendent en forme d'étoile sur la surface de la pierre. Au point Fig. 1. de contact avec le support, les cram- Crampons normaux ; h, la vieille génération; ~~ DEN | h, la génération nou- tites proéminences paraissent comme velle; quelques cram- une ramification rudimentaire et for- pons sont coupés. pene: (Un pen reduit) ment des disques d’adhérence. Un nouveau systeme de crampons appa- raît après une période de repos, probablement l’année pro- chaine, au-dessus des crampons déjà formés. Les nouveaux crampons sont plus longs et plus robustes et beaucoup plus épais, et ils ont parfois deux ou trois points d’adhérence (voyez aussi les observations des MM. Le Jolis et Foslie sur ce sujet). Dans cette localité, j’ai souvent aperçu de petites pierres complètement enfermées par les crampons (fig. 1). Les vieux crampons adhèrent encore, mais on voit de leur couleur, de leur grandeur et de leur position qu'ils appartiennent à une autre génération que les supérieures. Cela se continue, d'autant que je sache, pendant toute la pons deviennent un peu plats; de pe- NASA ae | 1 32 vie de l’Algue, comme chez les autres Laminaires, mais quand les systemes de crampons obtiennent un äge de plu- sieurs années, il devient plus difficile de démontrer les diverses générations de crampons; les rameaux s’enchevétrent entre- eux et forment les grands appareils d’adhérence bien connus. L’échantillon susdit ne croissait pas sur une pierre. mais il était fixé par un petit nombre de erampons sur un rameau de Furcellaria fasti- giata. Les deux Algues n’étai- ent pas complètement soudées; le rameau de la Floridée se lais- sait déplacer un peu, les cram- pons de la Laminaire n’étant que courbés en crochet autour d’elle. Ces crampons fonction- nants furent presque aussi épais et raides comme les normaux, mais ils étaient dépourvues des disques d’adhérences si carac- téristiques pour les crampons normaux. La grande majorite du systeme de crampons se -composait au contraire de fibres longues et minces, à très peu de rameaux ou entièrement simples, enchevêtrées entre elles Fig. 2. Système de crampons anormal. La plupart des crampons (A) sont déformés ; h, quelques crampons en fonction; f. tige bifurquée du Furcellaria. (Un peu réduits.) (fig. 2h). Aucune de ces fibres, qui étaient remarquables par leur rigidité très faible, n'avait gagné un support solide’). 1) M. Kolderup Rosenvinge a bien voulu me donner les renseigne- _ ments suivants. Des Laminaires à crampons comme ceux décrits ci-dessus ne sont pas rares, notamment dans les parages danoises. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 21 322 D’apres l’aspect et la consistance tout differents de l’or- dinaire on peut s’attendre que la structure interne différerait aussi de celle des crampons ordinaires. Une section trans- versale d’un crampon ordinaire (fig.3) montre que tout le parenchyme central a les parois fortement épaissies; le sy- steme de soutien du crampon se trouve donc principalement x . au centre. D’ailleurs, on apercevra du parenchyme a paroi se ALLER LE ie esse Fig. 3. Fig. 4. Partie d’une section transversale Partie d’une section transver- d’un crampon fonctionnant; les cel- sale d’un crampon anormal; lules des couches centrales et péri- les cellules des couches cen- phériques ont les parois fortement trales et périphériques à parois épaissies; e épiderme. faiblement épaissies; e epi- (Grossissem. 3°5/;.) derme. (Grossissem. 35/1.) D'une manière générale, les haptères sont courtes et épaisses, si les Laminaires croissent dans des endroits exposés, tandis qu'ils sont plus longues et plus minces dans des endroits abrités contre les mouvements des vagues. On trouve assez fréquemment des Laminaires, fixées dans l'origine sur de petites pierres ou sur des Algues de grandeur peu considérable ou bien sur des coquilles de mollusques, et dont la plupart des hapteres n’ont pas trouvé de support, ou des échantillons qui ont végété, évidemment, depuis longtemps a l’etat tout-a-fait libre. Dans ces échantillons les hap- teres non fixées sont toujours très longues et minces et trés faibles, i 393 epaissies sous l’épiderme, mais d’une étendue plus petite. En comparant cette position des éléments de soutien avec les phenomenes observés par MM. Haberlandt, Wille et d’autres auteurs, nous en pourrons conclure que la structure du crampon le fait résistant principalement a un tirage (,zugfest* en allemand), moins résistant a une inflexion (,biegungsfest* en allemand); cette structure correspond très bien a la fonction du crampon. Or, le parenchyme de sou- tien des crampons longs, gréles et flexibles, anormaux (fig. 4) est beaucoup moins développé, et les cellules du parenchyme entre la couche centrale et la périphérie ont toutes les parois minces. Dans la structure anatomique des crampons, nous trou- vons done une analogie parfaite avec les vrilles du Cyclan- thera explodens, decrites et figurées par M. Haberlandt (Physiol. Pflanzenanat. p. 172), avec les petioles du Solanum jasminoides, étudiés par Darwin (Movem. p. 74) et de même une analogie avec les curieux crochets à grimper, étudiés par M. Treub. Dans l’un et l’autre cas, il y a un organe qui, à cause des circonstances extérieures, ne fonctionne pas, l’organe change d'aspect et le parenchyme de soutien n’atteint tout son développement que par l’usage du crampon. Nous avons ici une affirmation de la thèse universelle qu’un organe qui ne fonctionne pas se déformera et deviendra débile. Il est intéressant de voir que la validité de cette loi s'étend aussi à des organismes où la différenciation des tissus est relativement si peu développé comme ici. Dans sons excellent ouvrage sur les crochets à grimper, M. Treub se demande (1. c. p.51) quelles sont les causes ex- térieures de Virritation des organes d’adherence, et l’auteur arrive à la conclusion qu'un contact perpétuel ou bien un frottement joue la rôle principale. Voici une observation qui tend au même. Un des crampons supérieurs, c’est-à-dire plus jeunes, de la Laminaire anormale avait rencontré un 21* 324 rameau du Furcellaria; au point de contact le crampon était renfle!), et la partie entre le stipe et le point de contact était un peu plus épaisse et plus raide que les crampons tout-a-fait libres. On pourrait donc s’imaginer que le contact Fig. 5. et la friction entre les deux Algues a Crampon, en partie coupe longitudinale- ment, touchant un ra- provoqué son épaississement. Mais meau du Furcellaria, d’autre part le contact ou le frottement coupé transversalement. cet endroit avait irrité le crampon et seul ne me semble pas suffisant, car la plupart des crampons s’etaient enchevétrées entre eux, comme deja dit, de maniere qu’un contact et un frottement se trou- vait à beaucoup d’endroits. Mais la on ne voyait pas trace de gonflement ni de difference d’epaisseur ou de rigidite des parties au-dessus ou au-dessous du point du contact. Je croirais qu’il faut en outre une certaine pression pour pro- voquer Virritation mentionnée. Dans le cas présent le Fur- cellaria était vieux et beaucoup plus capable d’exercer une telle pression que les faibles crampons. Il semble en outre qu'il faut que l’Algue, servant de support pour une autre, appartienne à une autre espèce, en tout cas à un autre individu. On ne trouve que très rarement, d’autant que je sache, des Algues poussant sur d’autres échantillons de la même espèce, mais je ne sais pas si cela a valeur d’une manière générale dans le règne végétal où il y a d’organes irritables ?). Il correspond très bien aux expériences de M. Hegler que les crampons hors de fonction étaient si longs et grêles et avaient le tissu de soutien si peu développé. Selon les expériences de cet auteur, un tirage agissant perpétuelle- ment provoque une augmentation des éléments de soutien, mais il amène aussi un retardement de la croissance en lon- 1) Ge renflement n'est pas visible dans la fig.5, parce que le crampon a été coupé obliquement. ?) Darwin a fait observer que les vrilles d'Echinocystis ne produisent pas d'irritation chez d'autres vrilles de la même espèce. 325 gueur. Je n’ai pas examine, si la flexibilité tres evidente des crampons deformes est due seulement au developpement imparfait du tissu de soutien ou aussi a un abaissement de la turgescence. Selon les expériences de M. Hegler (1. c. p. 416), un tirage des organes de la plante amene une aug- mentation de la turgescence des tissus. Bibliographie. Ch. Darwin: The movements and habits of climbing plants. 24 edition. 1875. M. Foslie: Über die Laminarien Norwegens. (Christiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884. Nr. 14.) G. Haberlandt: Physiologische Pflanzenanatomie. 2. Aufl. Leip- zig 1896. R. Hegler: Uber den Einfluss des mechanischen Zugs auf das Wachsthum der Pflanze. (Cohn: Beitr. zur Biologie der Pflanzen. vol. VI. 1892—93.) A. le Jolis: Examen des especes confondues sous le nom de Laminaria digitata. (Nov. Act. Acad. Caesar. Leop. Carol. vol. XXV. Pars posterior 1856.) W. Pfeffer: Bericht tiber Versuche R. Heglers tiber den Einfluss von Zugkraften auf die Festigkeit und Ausbildung mechanischer Gewebe in Pflanzen. (Ber. Verh. Sachs. Ges. Wiss. Leipzig vol. 43. 1891.) M. Treub: Sur une nouvelle catégorie de plantes grimpantes. (Annales du Jardin de Buitenzorg. Ill. 1883.) N. Wille: Bidrag til Algernes physiologiske Anatomi. (Kgl. Svenska Vet. Akad. Handlingar. vol. 21. Nr. 12. 1885.) 326 Om Haptérerne hos Laminaria saccharina (L.) Lam. Af Morten Pedersen. (Uddrag af foregaaende Artikel). Under mit Ophold ved biologisk Kursus i Frederikshavn i Sommeren 1897 fik jeg Lejlighed til at studere en abnorm Hapterdannelse hos en Laminaria saccharina. Exemplaret havde vi taget paa lavt Vand ner Kysten udfor Strandby, hvor Havbunden var fast Sand, dækket af smaa Rullesten. Alle Exemplarer af neevnte Alge vare her temmelig smaa, hvilket maaske skyldes den Omstændighed, at der paa dette Sted gaar en ret konstant sterk Strom, som sikkert er i Stand til at flytte Alger med saa stor Overflade, naar de kun ere fæstede til en Sten af en Kartoffels Storrelse. For jeg beskriver det abnormt udviklede Haptérapparat, skal jeg tillade mig at minde om den normale Udvikling af Heefteapparatet hos Laminaria. Kimplanten danner strax det forste Aar et Kuld Hapterer, dernest efter en Hvileperiode et nyt Kuld ovenfor det gamle, og dette fortsætter sig ret regelmeessigt, indtil vi faa de velbekjendte store Hapter- systemer, hvor det dog ofte er vanskeligt at skjelne mellem de enkelte Generationer, da Haptérgrenene voxe ind mellem hverandre. Her fandt vi ofte de smaa Rullesten helt om- klamrede af Haptersystemet (Fig. 1). Det omtalte Exemplar var imidlertid fæstet til et ældre Individ af Furcellaria fasti- giata, idet et Par Haptergrene krogformet omfattede Rød- algen, medens alle de andre Grene vare lange og ranglede, uden Heefteskiver og hang frit ned som en underlig sammen- filtret Dusk (Fig.2). Tværsnit viste, at baade de normale, fungerende og de abnorme, funktionslgse Haptérgrene ere byggede efter samme Princip: Styrkevæv i storst Maalestok 327 i Centrum, mindre i Periferien, men her var en meget igjne- faldende Gradsforskjel paa Celleveeggenes Fortykkelse hos de to Slags Hapterer (Fig. 3 og 4). Vi finde altsaa her, at den Lov, at et Organ, som ikke fungerer, misdannes og svaekkes, ogsaa naaer saa langt ned i Planteriget, hvor Arbejdsdelingen mellem Vævene er for- holdsvis saa lidet udviklet; der er her en smuk Analogi til de af Haberlandt omtalte Cucurbitacé-Slyngtraade og til de af Treub beskrevne Klatrekroge. Her som der be- tinges Heefteorganets Styrke af, om det kommer til at fungere eller ej. Rent fysiologisk set staa disse lange, svage og slatne Haptergrene i deres Modsætning til de korte, kraftige og stive fungerende i god Samklang med Heglers Forsøg, ifølge hvilke en Plantedel, der udsættes for et stadigt virkende Trek, forøger sit Styrkeveev og sin Turgor, men formindsker sin Længdevæxt. Angaaende Heefteorganets Pirring helder Treub til den Anskuelse, at en stadig Bergring og navnlig Gnidning spiller Hovedrollen. Paa den nevnte Laminaria var der en Hapter- gren, hvis Udseende tydede i samme Retning. Hapteren havde mødt en Gren af Rødalgen, og Stykket mellem Stipes og Berøringspunktet var som paa en normal Haptér (Fig. 5). Imidlertid saa det ud, som om Berøring og Gnidning her ikke vare tilstrækkelige til at fremkalde Pirringen, thi alle de frie Haptérgrene berørte jo hverandre paa mangfoldige Steder, uden at nogen Pirring kunde spores. Der maa vist foruden Gnidningen et vist Modtryk til, her udøvet af den gamle, faste Furcellaria, men ikke af de bøjelige Hapterer. En anden Ting er, at der maaske — i alt Fald indenfor Algerne — udkræves en Artsforskjel mellem Planterne, for at Pirringen kommer i Stand; man ser jo saa godt som aldrig Alger voxe paa Dele af samme Art. Ligeledes nævner Darwin, at Slyngtraade af visse Cucurbitaceer ikke pirre andre Slyng- traade af samme Art. Men om noget saadant spiller nogen væsentlig Rolle andre Steder i Planteriget, hvor der findes pirrelige Hæfteorganer, kan jeg ikke afgjøre. 328 Figurforklaring. . Normale Hapterer; A, det gamle Kuld; A, det nye Kuld, nogle Hapterer afskaarne (Lidt formindsket). Abnormt Haptersystem, de fleste Haptérgrene misdannede, kun nogle faa omfatte en ældre Gren af Furcellaria (Lidt formindsket). Stykke af Tversnit af en normal, fungerende Hapter, Cellerne i de centrale og periferiske Lag stærkt tykvæggede: e Overhuden FG . Stykke af Tværsnit af en abnorm funktionsløs Haptér, Cellerne i de centrale og periferiske Lag svagt fortykkede; e Overhud (295/,). Haptér, som strejfer en Gren af Furcellaria, den sidste ses i Tværsnit, Hapteren. til Dels gjennemskaaret paa langs (svagt forstørret). Kjøbenhavn, i Oktober 1897. a 329 En Bøg med en fastvoxet hængende Gren. Af O. G. Petersen. I „Allgemeine Forst- und Jagdzeitung“ 1857 findes S. 320—22 en af en Afbildning ledsaget Beskrivelse af en Bog, der i en Hojde af 45’ over Jorden berer en anden noget mindre Bøg, der, fastvoxet til den storre ved en Side- gren, blev hængende efter at være savet over tæt ved Roden; da den nævnte Meddelelse blev gjort, havde det ene Træ hængt saaledes 3!/> Aar og befandt sig fuldstændig vel saa- vel som det, der bar det'). Ved at omtale dette paa mine Forelæsninger over Forstbotanik, blev jeg af Tilhørere gjort opmærksom paa, at et lignende Fænomen fandtes under Brahetrolleborg Skovdistrikt, og da min Vej faldt dér forbi i afvigte Sommer, forsømte jeg ikke Lejligheden til selv at iagttage det paagjældende Fænomen. Hr. Forstassistent Holm var saa velvillig under Skov- riderens Fraværelse at paavise Stedet og meddele mig nogle foreløbige Oplysninger. Hen paa Efteraaret skrev jeg imidler- tid til Hr. Skovrider Elers Køch, som med stor Imøde- 1) Et andet Exempel har jeg senere truffet paa i en ældre Aargang af samme Tidende. En Eg i Fyrstendømmet Luheck var omtr. 20‘ over Jorden fastvoxet med en anden og hugget over forneden, saa dens Basis var 7' over Jorden. Saaledes havde den hængt i over 12 Aar og grønnedes hvert Aar baade paa sine 15 Grene over og sine 6 Grene under Sammenvoxningen. Allg. Forst- und Jagdz. 1825. Nr. 55. & Ka f am i 13 a Sa Er 331 kommenhed sendte mig Meddelelser om Træets Historie, led- sagede af forskjellige Maal og en meget anskuelig Skitze, der findes reproduceret omstaaende. For at henlede Botanikernes Opmeerksomhed paa dette sjeeldne Forhold og eventuelt frem- kalde Meddelelser om lignende Tilfælde, tillader jeg mig, med given Tilladelse, at aftrykke Hr. Koch’s Brev, der er dateret d. 18de Oktober 1897: „1,6 Meter fra Jorden udgik for ca. 30 Aar siden en Gren paa den vestre Side af det bærende Tre. Denne Gren blev paa dette Tidspunkt hugget af, men blev til Arbejdernes Forundring hængende. Den viste sig at vere voxet fast til ' Stammen i en Højde over Jorden af 8,5 Meter paa den nordre — Side. Der, hvor Grenen udgik fra Stammen, ses nu en fuld- stændig Overgroning. Hullet, som ses paa Skitzen, er ikke Basis for den afhuggede Gren, idet Arbejderne tydeligt huske, at den blev hugget af højt oppe. Træet er ca. 105 Aar gammelt (Alderen bestemt efter Stodene i samme Bevoxning) og er ikke blevet svækket. Det maaler (i Højde 1,4 M. fra Jorden) i Omkreds 1,66 M. Under Forbindelsesgrenen maaler Stammen 1,31 M. (Over Forbindelsesstedet kunde man ikke naa at maale). Forbindelsesgrenen, som uden Tvivl hører til den hængende Gren, maaler tæt ved Stammen 32 Ctm., paa Midten 27 Ctm. og ved den hængende Gren 261: Ctm. Længden er 1,31 M. Den heengende Gren maaler over og under Forbindelses- grenen henholdsvis 32 og 36 Ctm. Fra Forbindelsesstedet er Længden paa Grenen nedefter 5,6 M., opefter ca. 7 M.: hele Grenens Længde altsaa 12,6 M. Den nederste Ende af Grenen er paa ca. 0,3 M. raadden; paa Delen under Forbindelsesstedet findes 6 lovbaerende Grene, ligesom ogsaa selve Forbindelsesleddet bærer et Par Stykker. | Den nederste Ende af Grenen er i lodret Linie hævet 332 fra Jorden 2,5 M., og i vandret Linie fjernet fra Stammens Midte 2,8 M.« is | Som man seer, er det i dette Tilfeelde ikke et Nabotre, men en Gren af selve Træet, der er voxet til og bleven hængende. Endvidere fremgaar det af de givne Meddelelser, at Grenen allerede har hængt saaledes i 30 Aar, og i den Tid har saavel det beerende Tree som den hængende Gren — . udviklet sig godt og normalt, hvad det ydre angaar. Selv- folgelig vilde det haft megen Interesse at kunne undersgge Aarringsdannelsen, navnlig i den hængende Gren, for og efter Forandringen, over og under Forbindelsesgrenen, men af Hensyn til den Interesse, der er forbundet med at bevare Tr&et uskadt, lod dette sig ikke ret vel gjgre. Ogsaa en Undersggelse af Forbindelsesgrenen vilde have Interesse, om maaske f. Ex. dens mekaniske Veev skulde være stimuleret til stærkere Udvikling paa Grund af Trækket fra den hængende Gren. zy Ved Grenens Oversavning foregaar der jo en Revolte i dens Indre, idet Vandstrammen i Stedet for at bevæge sig opad maa bevæge sig nedefter i den Del af Grenen, der er nedenfor Forbindelsesgrenen. At en saadan Venden op og ned paa Vandbanen godt kan lade sig praktisere er vel kjendt fra tidligere Iagttagelser og Forsøg. Strasburger behandler Spgrgsmaalet (Leitungsbahnen p. 582—88 og 936 fle.) og omtaler Forsøg, der gaa tilbage til 1733 (de la Baisse, Dissertation sur la circulation de la sève dans les plantes) samt citerer Hales, Duhamel og Colla foruden nyere Forfattere; han selv experimenterede med Bogegrene, der vare sammenvoxede med andre Grene og som han lod save over forneden; et Par Aar efter undersggte han dem og fandt Aarringsdannelsen fortsat om end svagere. Ogsaa Pfeffer (Pflanzenphysiologie 1. Bd. 1897 p. 194) omtaler dette Forhold og citerer den ældre Litteratur. Da jeg imidlertid af ovennævnte Grund ingen. selv- stændige Undersøgelser kan føje til, er der ingen Anledning ; ie | Meddelelse, de som man seer mere Ka ch s end min, er som nævnt at henlede Opmærksomhed paa dette Forhold. Det vilde ret at haabe paa, at en for Træet ulykkelig rsøgelse, men for en eventuel senere Undersøgelse anser | let for rigtigt at meddele disse Oplysninger, mens de En En ejendommelig Grenfordobling hos en Pil. Af O. G. Petersen. Min Kollega, Lektor Dr. Boas, overgav mig for nogen Tid siden til botanisk Undersggelse en i adskillige Aar paa Landbohgjskolen, i den forstzoologiske Samling, opbevaret Pilegren, der viste en interessant Væxtanomali. Den findes afbildet omstaaende. Den Del af Grenen, hvortil Interessen særlig knytter sig, Strækningen mellem de 2 Forgrenings- punkter, er ca. 45 Ctm. lang og bestaar af 2 jeevntlobende, paa Midten adskilte, foroven og forneden sammenflydende Stykker, det ene, hvor de er fri af hinanden, omtr. 1 Ctm. i Diameter, det andet neesten dobbelt saa tykt, dette med, hint paa det nævnte Sted uden Bark. Hvorledes disse 2 parallelt- lobende Grendele trade sammen foroven og forneden, kan ikke godt oplyses uden at Stykket bliver ødelagt. Denne Anomali er fremkommet ved, at Grenen er bleven fejet af Vildtet, og at den tilbageblevne Barkstrimmel har løsnet sig fra Grenen og trukket sig tilbage, men er for- bleven fastsiddende foroven og forneden; der har derpaa indvendig paa den løsnede 'Bark dannet sig Ved, der efter- haanden er blevet til den extraordinære Gren, efter at der ogsaa har fundet en Barkdannelse Sted, og denne har altsaa paa det Tidspunkt, da Grenen blev skaaret af, opnaaet en større Tykkelse end den oprindelige, afbarkede Gren, ligesom 335 (0) S = () an OD Ups SER =e S5() ER BX (7 C Os ce © C GE OG & ®) JD I S CD BO 5 Ove eg 09 S CD. = des Ge on Q S/W) 30 5 I OS OS SE sc 22C FS ont O0) SS [Q Si 00700 6) © SIMERE OD ly Del oes ae fos SUN Ua N ee None) QC OD, N rae (4 ei a où ed Sage TD GO 07) SB Q VOR OD” 3 Q OS ISO OSS OS03 007 03 C0 53978 = (2) Fig. 1. 336 den ogsaa har overtaget Ledningen af Vand og Næringsstoffer i Stedet for den, der er gaaet ud af Spillet. For saa vidt var Forholdet let nok at gjøre Rede for. Men hertil knytter sig det i botanisk Henseende interessante Spørgsmaal, paa hvilken Maade Veddannelsen fra først af havde fundet Sted. Her var ingen anden Vej at gaa énd at prove paa at lade den histologiske Undersggelse give Svaret, og jeg fik derfor savet et Stykke, omtr. 1 Ctm. langt, ud af den extraordinere Gren. Jeg havde først forestillet mig, at Barkstrimlen : havde rullet sig sammen paa langs og derefter saa at sige fyldt sig med Ved, hvis Elementer fra de forskjellige Sider vare mødt sammen i Midten; men dels viste en saadan Betragtning sig ved neermere Overvejelse at fore til Vanskeligheder, dels viste det sig ved Undersggelsen af Grenens centrale Parti, at her intet Spor var af en Sammenstgdning af Væv. Omstaaende Fig.2 er et i omtr. nat. Storrelse afbildet Tværsnit af den extraordinære Gren; den bestaar, foruden Barken, af 4 Aarringe, af hvilke den inderste er uregelmessig og omslutter en ligeledes uregelmeessig formet Marv; samt- lige Aarringe ere ulige stærkt udviklede til 2 forskjellige Sider og Aarringenes tykkeste Del vender fra den oprindelige Gren; hvor gammel denne er, kan ikke siges med Sikkerhed. Jeg forestiller mig Grenen dannet paa folgende Maade: Paa Indersiden af den fralosnede Barkstrimmel findes der Cambium. Dette har dannet Callus i en Stribe, saaledes at denne Callusmasse i Tværsnit viser sig som en lille Keerne, Grenens senere Marv; derefter er Cambiet gaaet over til at danne Ved, overensstemmende med sin Natur, der altsaa udvikles mellem Barken og den nydannede Callus. Men fra det oprindelige Cambium fortsættes saa Cam- biumdannelsen i Periferien af Callusmassen og griber helt rundt om denne; dette Cambium gaar saa over til at danne Ved og Bark i organisk Forbindelse med den løsnede Bark- strimmel. Man kan paa Grenen nogenlunde sikkert paavise 37 Greensen mellem den oprindelige Bark og den af Calluscam- biet dannede. Efterat der nu saaledes er dannet Ved og Bark kredsformigt om Callusmassen, kan Veexten fortsaettes ganske som sædvanlig, og der er, som sagt, ialt dannet 4 Aarringe. | Vi gaa derefter over til den histologiske Begrundelse af det her. sagte. Betragte vi Grenmarvens Form 1 Tværsnittene Fig. 2 og 3, se vi, at den er meget uregelmæssig og fladtrykt nogen- lunde parallelt med den løsnede Barkstrimmel, der paa Fig. 2 er begreenset ved 2 Krydser. -I Fig. 4 ses denne Marv at vere bygget af Celler, der hovedsagelig ere fremgaaede ved Deling i en bestemt Retning, nemlig med Vegge, der gaa parallelt med Barkstrimlens Indreside, hvorfor Cellerne ere -ordnede i Rækker, himmelvidt forskjelligt fra Cellevævets Ordning i en virkelig Marv, men svarende godt til Bygningen af Callusveev. Endvidere viser der sig at veere Continuitet og ingen Antydning til Sammenstodning af Væv. Feste vi dernæst Opmerksomheden paa den inderste Aarring, Fig.3, hvis Orientering let forstaas ved Sammen- ligning med Fig. 2, er det os paafaldende, ikke alene, at den er kraftigere udviklet paa den Side, der vender mod Bark- strimlen, men at den ogsaa her har mere normal Vedkarakter. Dette skulde navnlig fremgaa af Fig.4, der foruden Marv viser den inderste Del af Veddet. Det, der vender mod Barkstrimlen og er fremgaaet af det normale Cambium (a), viser f. Ex. Forskjellen mellem Kar og den øvrige Vedmasse steerkt fremtrædende, ligesom Grænsen mod Callusvævet er skarp. Ganske anderledes paa den modsatte Side (b). Her er der en mere jevn Overgang mellem Callus og Ved; Kardannelsen er, hvad navnlig ses i Fig.3, langt mindre fremtrædende. Man faar ved a ganske Indtrykket af, at her har et Cam- bium opereret, der har vidst, hvad det skulde, paa b-Siden derimod har det forst maattet arbejde sig ind i sin Funktion. Senere udviskes denne Forskjel, og i de folgende Aarringe Botanisk Tidsskrift, 21. Bind. 29 338 synes Veddet veesentlig ens udviklet til de forskjellige Sider, undtagen.at Aarringene ere tykkere ind mod Barkstrimlen, hvorfra Dannelsen udgik. Hvorvidt Grenretningen har haft Indflydelse herpaa, kan ikke afgjores. Veddet i denne paa saa afvigende Maade opstaaede Axe har igvrigt ganske nor- malt Pileveds Struktur, ikke blot i sin almindelige Karakter, men ogsaa i Finesser, f. Ex. det ejendommelige Forhold ved Marvstraalerne, at de er dannede dels af de sædvanlige ~ liggende, dels af Reekker af opretstaaende Elementer. Jeg har ikke set den i det foregaaende omtalte Væxt- anomali omtalt i Literaturen, men derfor kan det jo godt findes; mulig kunde denne lille Meddelelse give Anledning til Oplysninger om lignende Fænomener. RR ma be de x à PRE SAN aad x Teas Feat: Pera 4 7 RO nat ti Me Aa” fs _ 339 Nogle Bidrag til Islands Flora. Af O. Gelert og C. Ostenfeld. Efterfølgende spredte Bidrag til Kundskaben om Islands Karplanter stamme fra forskjellige Kilder. Dels ere Plante- samlinger fra Inspektør P. Feilberg, Cand. mag. Hj. Jen- sen og Dr. phil. Th. Thoroddsen blevne bestemte af O. Gelert, dels har C. Ostenfeld ved Deltagelse i Ingolf- Expeditionerne været istand til at gjøre Samlinger paa spredte Steder af Islands Kyst; saaledes besøgte jeg i 1895 Seydis- fjord paa Østlandet, Reykjavik, Dyrefjord og Isafjord paa Vestlandet; i 1896 gjorde jeg en mindre Tur rundt paa Halvøen Reykjanes, specielt for at se paa Vegetationen paa _ Lavamarkerne (Hraun) og ved de varme Kilder, hvad jeg haaber senere at kunne give en lille Skildring af. Iøvrigt havde jeg dette Aar Lejlighed til at besøge flere Steder i Reykjaviks Omegn, Dyrefjords Omegn, Adelvig, Øfjord med Fnoskadalsskoven, Melrakka-Sletten ved Grjotnes, Seydisfjord og Eskefjord. Endvidere have vi hist og her revideret det islandske Herbarium i Botanisk Have og endelig har Hr. Cand. mag. Helgi Jonsson velvillig overladt os en Del Notitser om Planter, som han dels selv har samlet i forskjellige Egne af Island, dels har seet Exemplarer af i forskjellige Islænderes Herbarier. 29* 340 Vor Mening med disse Bidrag har været, foruden at publicere,. hvad nyt vi havde, at sage at skaffe en rigtigere Opfattelse af forskjellige kritiske Arter og deres Optræden paa Island, men vi gjentage, hvad vi neevnte ovenfor, at vor Revision af Herbariet kun er foretagen hist og her, da den er fremkommen ved at benytte Herbariet til andre Ojemed. Der vil sikkert endnu vere meget at revidere og bringe Orden i. | | Med Hensyn til Benævnelsen af Landsdelene folge vi den Inddeling, som er benyttet af Stefansson i hans 3. Ar handling: Fra Islands Veextrige (Vidensk. Medd. fra den naturhist. For. i Kbh. 1896). . F. = P.Feilberg, H.J. = Hj. Jensen, Th; — Tee oddsen, ! = C. Ostenfeld, + = indsleebt. | Ophioglossum vulgatum L. v. polyphylla A. Br. Alle de is- landske Exemplarer ber henfores til denne Varietet. Aspidium Dryopteris (L.) Baumg. SV. Hraun ved Doröarfell paa Reykjanes (!). A. Phegopteris (L.) Baumg. NV. Dyrefjordsbunddal (!). SV. Hraun ved pordarfell paa Reykjanes (!). A. Fike mas, (L.) Sw. NV. Dyvefiordsbunddal (VESA Rey- kjanes (!). A. spinulosum (Retz.) Sw. subsp. dilatatum (Sm.) Roeper. Kun denne Underart er funden paa Island. NV. Kirkjubolsfjeeld i Skutulsfjord (!). NB. Det eneste Voxested i Øst Island (Husavik, H. Jønsson) udgaar, da Exemplaret i Herbariet er Athyrium alpestre (Hoppe) Ryl. A. Lonchitis (L.) Sw. N. Hvalvatnsfjöröur (Th. 96). NV. Lambadal og Bunddalen i Dyrefjord (!) Lätravik (!) SV. Lagafells- häls paa Snefellsnes (Th. 90) ©. Seydisfjord (!). Athyrium alpestre (Hoppe) Ryl. NV. Kaldbaksviksdalr Hvera- tungur i Strandasyssel (Th.) N. Reykjahlid i Olafsfjord (Th. 96) ©. Hüsavik (H. Jonsson). A. Filia foemina (L.) Roth. . NV. Dyrefjord (!) Latravik (!). SV. Kapelluhraun paa Reykjanes (Th. 93, ! 96). | Blechnum Spicant (L.)Sm. NV. Hveratungur i Kaldbaksvik (Th.). _Woodsia ilvensis (L.) R. Br. a, rufidula (Michx.) Koch SV. Büdahraun paa Snefellsnes (Th.), 2, alpina (Bolton) Aschers. = W. hyperborea (Liljebl.) R. Br. S V..Eldvarpahraun i Grindavik (Th.). Equisetum hiemale L. NV. Lätravik (!) S. Laxä (H. Pje- tursson). E. hiemale v. trachyodon (A.Br.). SV. Krisuvik (Bjarni Sæ- mundsson) N. Reykjahliö v. Myvatn (Grønlund, under Navn af E. variegatum), Vitasgjafi (Stefänsson 94, under Navn af E. variegatum). E. littorale Kühlew. ber indtil videre ikke ansees for sikker for den islandske Flora. Det indsamlede Materiale var ikke til- strekkeligt til en sikker Bestemmelse og blev derfor kun med ? henfort til denne Art eller Bastard (Se H. Jonsson Bidr. t. ©. Isl. Flora. Bot. Tidsskr. XX p. 329). E. variegatum Schleich. N. Syöripollar (Th. 96) NV. Sanda- fjeld i Dyrefjord (!) Kirkjubolsfjeld i Skutulsfjord (!) ©. Eskefjord og Seydisfjord (!). E. seirpoides Michx. udgaar; de tre dertil bestemte Exem- plarer i Botanisk Haves Herbarium here alle til E. variegatum Schleich. E. pratense Ehrh. synes almindelig i alt Fald i NV., SV. og ©. (!). Exemplarer i Herbariet ere hyppigt bestemte til andre Arter. Lycopodium alpinum L. NV. on i Dyrefjord (!) Lä- travik (!).. L. annotinum L. f. pungens Desv. (= f. alpestre Hartm.). Til de af Stefänsson III angivne Voxesteder fra NV. kunne vi foje Dyrefjordsbunddal (!). Triglochin maritima L. SV. Holar (S. Eyolfsson) Gufunes (Bj. Olufsson 85). Potamogeton pectinatus L. Samtlige islandske af Feddersen samlede Exemplarer ere at henfore til P. filiformis Pers., saaledes at P. pectinatus maa udgaa af Islands Flora. P. fiiformis Pers. Almindelig udbredt og oftest i den nord- lige Form, f. alpina (Blytt). P. gramineus L. NV. Myr ved Framnes i Dyrefjord (!) SY, Eydestjörn v. Reykjavik (!) Astjérn v. Havnefjord (Gudm. Magnus- son 91). P. pusillus L. SV. Torfastadir (Gudm. Magnusson 96). Zostera marina L. f. angustifolia Horn. NV. Skutulfjord (!). Juncus arcticus Willd. N. Sydri Pollar (Th. 96). J. balticus Willd. x filiformis L. == J.inundatus Drej. N. Siglufjord (H. J. 90). 349 J. biglumis L. N. Syöri Pollar (Th. 96). a J. castaneus Sm. NV. nape () ©. Ormastaüir (Bj. Olufsson 87). Luzula campestris (L.) DC. (v. vulgaris Gaud.). Samtlige Fe Exemplarer i Botanisk Haves Herbarium fra Island, bestemte til denne, here til L. multiflora (Ehrh.) Lej.; den maa derfor ansees for meget tvivlsom for Island. Heleocharis uniglumis Lk. SV. Videy v. Reykjavik (!). Scirpus paueiflorus Lghtf. ©. Seydisfjord (!). S. cespitosus L. N. Vindheli v. Skagaströnd (Gudm. Mag- nusson). Carex alpina Sw. NV. Kolbeinsa (Helgi Jonsson) Brekkudal og Lambadal 1 Dyrifjord (!). C. atrata L. NV. Kolbeinsä (Helgi Jonsson) Dyrefjord og Latravik (!). : C. Buxbaumii Weg. udgaar; Exemplaret fra Vatnsdalsfjall (Stefänsson 89) er en androgyn Form af C. Goodenoughii Gay x rigida Good (= C. hyperborea Drej.). C. canescens L. NV. Brekkudal og Lambadal 1 Dyrefjord- (!). C. capitata L. Fra NV., hvor den ikke tidligere er funden, have vi den fra Lambadal i Dyrefjord (!). Desuden @. Seydisfjord (!) N. Vidirhöll i Hélsôræfi (Th. 95), Mellem Holtastadir og Blön- duds (F.), Hölar (F.) SV. Hvitavellir (F.). C. chordorrhiza Ehrh. Hidtil ikke funden i NV. (). C. dioica L. N. Brekkudal og Lambadal 1 Dyrefjord (!). C. glareosa Wg. N. Melrakkasletten v. Grjötnes (!), Horga- rosar (Stefansson 91). C.incurva Lehtf. f. argyrolepis ! Dækbladene hvide, hinde- agtige, med svag, bleggren Midtnerve. NV. Lätravik (1). C. irrigua Sm. Exemplarerne fra Hornafjardaeyjar 08 Volasel i Lon, samlede af Stefänsson 94, hore ikke herhen men til C. cryptocarpa C. A. Mey. f. med korte 2 Ax. C. lagopina Weg. N. Sydri Pollar Sie 96) SV. Videy ved Reykjavik (!). C.limosa L. N. Mööruvellir (F.) NV. Brekkudal i Dyrefjord () SV. Øvre Ende af Kjösen (F.). C. mieroglochin Wg. NV. Lambadal (!) SV. Videy og Rey- kjavik (!) ©. Seydisfjord (N). | C. panicea L. SV. Hvitärvellir (F.) Reykjavik (Bjarni Sæ- mundsson) @. Seydisfjord (!). C. rostrata With. SV. Safamyra (F.). * Pat se 2% tite 343 Agrostis rubra Weg. Ved ngjagtigt Gjennemsyn af Exem- plarerne 1 Botanisk Haves Herbarium ere vi komne til Overbe- visning om, at intet af de der opbevarede Exemplarer fra Island - høre til denne Art, men alle maa henføres til A. canina L. Aira cespitosa L. Hertil hører A. alpina L., der maa be- tragtes som en topspirende, nordlig Form. Alopecurus pratensis L. N. Holar (F.). Milium effusum L. 1 Botanisk Haves Herbarium findes et sterilt Exemplar samlet af Grønlund i en mørk Gjov v. Myvatn, af Prof. Lange med Tvivl henfort til Poa trivialis. Nardus stricta L. NV. Brekkudal i Dyrefjord (!) Lätravik (!) ©. Seydisfjord (!). Glyceria Borreri Bab. udgaar af Islands Flora. De islandske Exemplarer, der findes i Botanisk Haves Herbarium, hore, med Undtagelse af efterneevnte fra Hvammsfjord, til den formrige G. distans (L.) Wg. Det samme maa sikkert vere Tilfeeldet med den af Strémfelt fra Oddeyri angivne G. arctica Hook., thi dels ere Planter, hjembragte fra dette Voxested af andre Botanikere, G. di- stans, dels er G.arctica, ialtfald saaledes som den er funden i Grønland, kun en noget storblomstret Form af G. distans. End- videre maa vi anse det for tvivlsomt, hvorvidt G. maritima, som af Strömfelt angivet, skulde vere almindelig i Skagafjérdur og Eyja- fjöröur, da den paa sidstnævnte Sted ikke er bleven gjenfunden af senere Besogende. G. fluitans (L.) R. Br. SV. Eyrarbakki (F.) Stokkseyri (Gudm. Magnusson 95). G. maritima (Huds.) Wg. SV. Hvammsfjord (Feddersen, under Navn af G. Borreri). Hierochloa borealis (Schrad.) R.&S. NV. Latravik (1). Poa laxa Haenke. NV. Grönnahlid (Steenstrup). I Botanisk Haves Herbarium fandtes denne paa Island sjeldne Art sammen- blandet med Exemplarer af P. glauca M. Vahl fra dette Voxested. tPhalaris canariensis L. N. Saudärkrökur 93 (Gudm. Mag- nusson). — Sparganium minimum Fr. N. Eyjafjardararholmar (Stefänsson 91, bestemt til S. hyperboreum Laest.) SV. Akranes (Bj. Olufsson). Paris quadrifolia L. N. Bjarnarflag v. Myvatn (Th. 82). Corallorrhiza innata R.Br. NV. Lätravik (!). Habenaria albida (L.) R.Br. NV. Lätravik (!). H. hyperborea (L.) R. Br. NV. Lätravik (!) Lambadal i Dyrefjord (!). 344 Listera cordata (L.) R. Br. SV. Hvaleyrahraun (Gudm. Magnusson 91). | | ts Salix glauca L. v. subarctica Lundstr. Denne Mellemform mellem S. glauca L. og S. groenlandica (And.) Lundstr. synes almindelig mod NV., thi i hele Dyrefjord forekommer den i alle Myrene (!), endvidere funden ved Lätravik (!) og Bordeyri i Hrüta- fjord (H. J. 90). Forøvrigt afvige nogle af disse Exemplarer ikke fra et Exemplar fra Njarövik, ©, samlet af Helgi Jonsson 94 og af Lundström bestemt som S. groenlandica forma. ; S. glauca L. x phylicifolia L. NV. Heydalså (Stefänsson 93) Dyrefjordsbunddal (!) N. Tjarnadalur (Stefånsson 91). S. herbacea L. x lanata L. SV. Krisuvik (!) N. Melrakka- sletten v. Grjötnes (!) ©. Eskefjord (!). Betula nana L. >< odorata Bechst. f. pernana, NV. Dyre- fjordsbunddal, enkelte Buske (!). f. perodorata, NV. Latravik (!) ©. Eskefjord (!). B. alpestris Fr. fra Island hører dels til B. odo- rata, dels til denne Bastard. + Urtica urens L. Vestmannaeyjar (Gisla Brynjölfsson). Polygonum Convolvulus L. SV. Reykjavik (!). P. Persicaria L. SV. Grafarbakki (Th. 88) Skälholt (Arni Thorsteinsson). Det af Steenstrup samlede Expl., der 1 Granlunds Islands Flora er omtalt som P. lapathifolium L., hører til P. Persi- caria L.; saaledes er P. lapathifolium hidtil kun funden indslebt 1 N. Heat (Stefansson I) og Blündés (Feddersen) samt ange af Strömfelt fra S. Reykir i Mosfellsveit. Alsine biflora (L.) Wg. SV. Akranes (Bj. Olufsson). Sagine subulata Torr. uden Voxested, men efter al Sand- synlighed fra SV. (Bjarni Sæmundsson). | Stellaria crassifolia Ehrh. N. Melrakkasletten v. Grjötnes (!) ved Glerä (!) NV. Thingeyri i Dyrefjord (!) SV. Videy (!). +Agrostemma Githago L. Reykjavik (H. Pjetursson 93). Atriplex Babingtonti Woods er ikke funden paa Island; hvad der tidligere er henfort til denne Art, er A. patula L. A. patula L. NV. Dyrefjord ved Thingeyri (!). Batrachium paucistamineum (Tausch) v. eradicatum (Læst.). Alle paa Island fundne Batrachier, der dels ere henforte til B. Drouetii (F. Sch.) Nym. dels til B. heterophyllum v. succulenta, høre til ovennevnte nordlige Form af B. paucistamineum. Ranunculus glacialis L. ©. Eskefjord (!) NV. Dyretjord, Sandafjæld (!). 345 ER. pygmeus Wg. ©. Eskefjord_(!) N. Myvatn (Th.) NV. M6- kollsdalur (Th.). R. repens L. N. Kviabekkur (Th. 96) NV. Myrar i Dyrefjord (!). Cardamine intermedia Horn. N. Reykjaholl i Vidimyr (Th. 96) SV. Skidastadalaug (Gudm. Magnusson 92). Cakile maritima Scop. v. latifolia Desf. (= v. integrifolia Is]. Fl.). Kun denne Varietet og ikke Hovedarten er funden i Island. + Conringia orientalis (L.) Andrz. N. Meelifell (Stefänsson 89 under Navn af Brassica campestris L.) SV. Reykjavik (Gudm. Magnusson 92). Draba alpina L. N. Vatnahjalli, Syd f. Ofjord (Th. 96). D.verna L. SV. Almindelig i Tun paa Reykjaneshalvoen (!). TErysimum repandum L. Saudärkrökur (Gudm. Magnusson 93). +Lepidium perfoliatum L. N. Saudärkrökur (Gudm. Magnus- son 93). Nasturtium palustre DC. SV. Efri Reykir (Th. 89). +Sinapis alba L. SV. Akranes (Bj. Olufsson). | + Sisymbrium Sophia L. N. Saudärkrökur (Gudm. Magnus- son 93). | fThlaspi arvense L. SV. Reykjavik (Gudm. Magnusson 92). Papaver radicatum Rottb. (Syn. P. nudicaule i de tidligere ister) fl. roseo NV. Dyrefjord (!). Drosera rotundifolia L. N. Lambanesreykir i Fljöt (Th. 96) SV. Gufunes (!). Viola canina L. v. montana (L.) ©. Seydisfjord (!) NV. Lä- travik (!). Meget forskjellig fra den seedvanlig optreedende V. canina. Linum catharticum L. ©. Hölmanes (!) V. Barkarstadir i Flötshliö (Gudm. Magnusson 97). Callitriche verna L. Holt under Eyjafjöllum (Th. 93). Sedum annuum L. SV. Storölshvoll (Gudm. Magnusson 97) ©. Hölmanes (!) Ormarstadir (Bj. Olufsson). Saxifraga cernua L. ©. Eskefjord (!). S. Cotyledon L. ©. Hölmanes (!), ved Spatbruddet i Eskefjord (!) S. Bjotnarnes (S. Eyolfsson). S. Hirculus L. Er sikkert sjelden i NV. (!) SV. Burfell (F.). S. nivalis L. v. tenuis Wg. N. ved Glera Öfjord (!) Modru- vellir, Brattifjallgaröur (Stefänsson 95) ©. Seydisfjord (!) Arnkels- gerdi (Helgi Jönsson). Geum rivale L. SV. Øvre Ende af Kjösen (F.). Alchemilla vulgaris L. Botanisk Museums hele islandske Materiale af denne Artsgruppe er bleven gjennemgaaet af Alche- 346 milla-Specialisten R. Buser i Genève, og efter hans Bestemmelser forekomme folgende Arter paa Island: i À. filicaulis Bus. ©. Almindelig (Helgi Jonsson, !).. N. @- fjords Ostside (!), Asbirgi (Stefansson), NV. Latravik (!), SV. Krisuvik (!). | — — var. denudata Bus. Ø. Seydisfjord (Helgi Jonsson, !), N. Melrakkasletten ved Grjötnes (!). -- var. vestita Bus. NV. Brekkudal i Dyrefjord (!), SV. oe ved Hvitä (Feddersen), Breidabolstadir (Feddersen), — Krisuvik (!), Gufunes (!), Videy (!) og ved Byen Reykjavik (D. A. glomerulans Bus. N. Fnjoskadalsskoven ved Hals (1), NV. Lätravik, SV. Asolfstadir (Helgi Pjetursson). A.Wichurae Bus. Ø. Vallanes (Helgi Jønsson), Eskefjord (1), N. Mödruvellir (Stefansson), NV. Dyrefjords Bunddal (!), Kirkju- bolsfjeld ved Skutulsfjord (!), SV. Krisuvik (!), Gufunes (!), Videy ved Reykjavik (!). | Sanguisorba officinalis L. SV. Gufunes (!) Pyrill (A. Pje- tursson). Anthyllis Vulneraria L. SV. Gunnuhver paa Reykjanes (1). +Ervum hirsutum L. N. Saudärkrökur (Gudm. Magnusson 93). Lathyrus maritimus (L) Big. SV. Gja (Pjetursson). L. pratensis L. Vestmannaeyjar (Gisli Brynjölfsson). fMedicago Lupulina L. SV. Havnefjord (K. Zimsen). Epilobium montanum L. er ikke funden paa Island. Alt, hvad der tidligere er henfort til denne Art, horer til E. collinum Gmel, der synes at vere temmelig almindelig. Haussknecht an- forer 1 sin Monografi E. lanceolatum Seb. & Maur. fra Island, hvilket sikkert beroer paa en Forvexling med E.collinum. Haussknecht skriver selv, at Former af disse Arter kunne vere hinanden „täuschend ähnlich“. Ligeledes maa den af Haussknecht anforte | E. obscurum >< palustre fra Svinedalen N. f. Hvalfjorden (Grønlund) vere fejl bestemt, da E. obscurum ikke er funden paa Island. E. lactiflorum Hausskn. synes ikke at være sjælden (!). Myriophyllum alterniflorum DC. N Kötluvatn paa Melrakka- sletten (!). Carum Carvi L. SV. Reykjavik (Helgi Jonsson), Kirkjubær (Semundur Eyölfsson), Vestmannaeyjar (Gisla Brynjölfsson). Hydrocotyle vulgaris L. SV. Grafarbakki i Arnessyssel (Th. 88). Imperatoria Ostruthium L. ber udgaa af den islandske Flora. Stefansson (II) har allerede gjort opmærksom paa, at de af ham ER 347 i Vatnsdalen fundne Planter maa vere unge Exemplarer af Ange- lica silvestris. Fra det af Fridriksson angivne Voxested Videy findes Exemplar i Bjørn Olufssons Samling, dette Exemplar er imidlertid Haloscias scoticum (L.) Fr. Paa Øer i Bredebugten, hvorfra endelig Imperatoria Ostruthium angives, sogte Helgi Jönsson den forgjæves, medens han derimod hyppig fandt Haloscias sco- ticum der, saa at en Forvexling med denne Plante sikkert ogsaa her .foreligger. Pyrola secunda L. NV. Dyrefjords Bunddal (!). Limosella aquatica L. SV. pormddsstadir og Gardar v. Reykjavik (Gudm. Magnusson) Kleppholtsreykir i Reykholtsdal ea. | Euphrasia curta Fr. Wettstein omtaler i sin Monografi denne Art fra flere islandske Voxesteder Vi have kun seet den fra S. Stedje v. Prestbakki 4 Sidu (Th. 93). | KE. latifolia Pursh. (omtales ikke i Wettsteins Monografi fra Island) synes at vere almindelig (!). Wettstein har godkjendt en Del af Bestemmelserne. | Pedicularis flammea L. N. Nyröri og Syöri Pollar (Th. 96) S. Strutur (Th. 90). Veronica scutellata L. Brekkudal og Framnes i Dyrefjord (!), SV. Laugar v. Reykjavik (Gudm. Magnusson 91) Barkarstadir i . Flötshliö (Gudm. Magnusson 97). Myosotis arenaria Schrad. NV. Brekkudal (!) og Myrar (!) i Dyrefjord. M. versicolor (Pers.) Sm. SV. Barkarstadir og Markja i Fljötshliö (Gudm. Magnusson). tEchinospermum Lappula (L.) Lehm. N. Saudarkrökur (Gudm. Magnusson 93). Brunella vulgaris L. S. Eystri Skögur v. Jökulsä 4 Solhei- marsandi (Th. 93) Litla Dimon v. Markarflöt (Th. 93). tLamium purpureum L. SV. Videy (Th. Helgason). Galeopsis Tetrahit L. S. Nupur under Eyjafjöllum (Th. 93). Gentiana Amarella L. Den paa Island fundne Form er @. * subarctica Murb. G. campestris L. Den paa Island fundne Form er @. *islan- dica Murb. En Form heraf, f. Hartmanniana Baenitz fandtes i N. Fnjöskadalsskoven (!). G. serrata Gunn. N. Melrakkasletten v. Grjötnes (!) NV. Dyrefjord (!) Skälholtsvik (Helgi Jonsson). SV. Hüsafelli i Bor- garfjardarsysla (Th. 90) Havnefjord (Helgi Jonsson). G. tenella Rottb. N. Vidirholl Holséreefi (Th. 95). Pleurogyne rotata (L.) Griseb. N. Vidirhöll Hölsörefi (Th. — 95) S. Brunasandur Skaptafellssysla (Th. 93). Cirsium arvense (L.) Scop. SV. Havnefjord (K. Zimsen) Vestmannaeyjar (Gisli Brynjolfsson), gjenfunden i Mængde ved Kirkegaarden af Helgi Jonsson 97. Gnaphalium uliginosum L. SV. Hurdarbak (Helgi Jénsson). Taraxacum levigatum (Willd.) DC. Hertil hører alt, hvad der paa Island er samlet under Navn af T. palustre, samt en Del © af T. officinale. Synes at være almindelig (1). 349 Vaar- og Hest-Exkursioner i Island 1897. Af Helgi Jonsson. I Aaret 1897 har jeg foretaget botaniske Undersogelser i Island; navnlig paa Sneefellsnes og Omegn har jeg under- søgt Landvegetationen. I et senere Arbejde tænker jeg at behandle dette Omraades Flora og Vegetation. Nogle lagt- tagelser, der ere foretagne i de andre Dele af Landet, be- handler jeg her for sig, da de ikke godt kunne tages med ved Behandlingen af Sneefellsnessets Flora og Vegetation. I. Vaarexkursioner. Jeg opholdt mig i Reykjavik fra Midten af Marts Maaned til Slutningen af April. Min Hovedopgave var at undersøge Algevegetationen, men af og til foretog jeg Exkursioner paa Land i Byens nærmeste Omegn. Hvad jeg saa paa disse Exkursioner, vil jeg her omtale lidt nærmere, men forst vil jeg gjøre nogle Bemærkninger om Landet omkring Reykjavik og dets Vegetation. Reykjaviks nærmeste Omegn bestaar af grusede og stenede Aaser af varierende Størrelse; det lavere Land mellem Aaserne bestaar hovedsagelig af Myrstreekninger, der paa visse Steder afløses af lidt højere liggende Grusflader (melar). I og omkring Byen findes' desuden dyrkede Græsmarker (tun). 350 Smaasøer og Bække findes ogsaa i dette Omraade. Naar man kaster Blikket paa Landskabet her, er det strax klart, med hvilken Slags Vegetation man har at gjøre. Aaserne og Grusfladerne indtages af Fjeldmarken, Lavlandet derimellem af Cyperacévegetationen (Myrvegetation), Tunene af Greesmark, — og desuden findes i Søerne og Bækkene Hydrofytsamfund. Vegetationen i og ved de varme Kilder i Byens Nærhed ind- tager en Særstilling og vil derfor blive behandlet for sig. Snedækkets Fordeling i Landskabet er meget ujevn. Som Regel kan siges, at det lavere Land om Vinteren, om ikke til Stadighed, saa dog den største Del af Vinteren, er snedækket, eller da vi her have med fugtige og paa visse Steder sumpede Myrstrækninger at gjøre, isdækket. De højere liggende Partier, der indtages af Fjeldmarken, ere derimod, om ikke næsten altid, saa dog som oftest snebare, naar undtages de mere stenede Steder, der vise sig som Smaaurd-Dannelser. Skjønt disses større Stene vel til Stadig- hed rage op over Sneen, dækker den Sne, der aflejres i Mellem- rummene mellem Stenene, den derværende Vegetation, maaske ikke til Stadighed, men dog som oftest i Sneperioden. Da jeg ankom til Reykjavik, var der endnu nogen Sne paa Lavlandet omkring Byen og selvfølgelig var Jordbunden frossen overalt. Aaserne og Grusfladerne stod for det meste snefrie; paa mine første Exkursioner var jeg saaledes næsten ude- lukkende henvist til Fjeldmarken, og dennes Planter ville derfor blive udførligst omtalte. Jeg behandler her under Et alle de Exkursioner, der blev foretagne, indtil Planterne synlig vare begyndte at voxe, hvilket først mærkedes paa Exkursioner - den 28. og 29. April. Snebar Fjeldmark findes her, som omtalt, paa de højere liggende grusede Steder. Dens Snebarhed er en Følge af, at den er udsat for Vindene. Dens Overflade er som oftest fattig paa eller helt blottet for lægivende Forhøjninger, Planterne finde saaledes ikke Skjulesteder, men maa trodse Stormens Magt, og hvis man indfinder sig paa et saadant SE ~ OM aE a a ee sw 351 Sted i en voldsom, bidende kold N@.-Storm, bliver man ikke forbauset over at se den nøgne plantefattige Flade, men snarere over at træffe levende Planter paa saa udsatte Steder. Paa disse Steder mærker man, at Planterne helst findes, hvor der haves Antydninger af lægivende Forhøjninger, man fristes næsten til at sige, at de søge at skjule sig; men hvor der ingen Lægiver findes, mærker man, at de levende Skud ofte ere tæt trykte til Marken. Dette er ogsaa kjendt fra de arktiske Lande, og navnlig giver N. Hartz et meget tydeligt Billede af en snebar Fjeldmark paa Danmarks-Ø i Grønland"), men der har Vegetationen i langt højere Grad været paavirket af Stormen end paa de her omtalte Steder. Paa de mest udsatte Steder bestod Vegetationen kun af meget spredtvoxende Planteindivider af Cerastium alpinum, Saxifraga oppositifolia, Silene acaulis o.fl., paa noget mindre udsatte Steder findes der, foruden de spredtvoxende Individer, smaa Tuer med stærkt blandet Vegetation, og paa mere be- gunstigede Steder træffes pletvis tæppedannende Vegetation. Et typisk Exempel herpaa haves paa de saakaldte Melar i Byens Nærhed. Disses Vegetation er omtalt af L. Kolde- rup Rosenvinge?); da det ikke er min Hensigt her at skildre Vegetationen, vil jeg blot henvise til hans Skrift. Det var netop de af ham omtalte Tuer, der forst og fremmest tiltrak sig min Opmeerksomhed og navnlig derved, at de vare synlig paavirkede af Vinden. Paa Vindsiden var Vegetations- dækket mange Steder ødelagt, og Vinden legede med de blottede Planterødder. Lignende Ødelæggelse af Tuer for- aarsaget ved Vindens Paavirkning har jeg iagttaget i Øst- Island). L. Kolderup Rosenvinge har iagttaget det samme i Syd-Grønland; han saa der omtrent halvkugle- 1) N. Hartz: Øst-Grønlands Vegetationsforhold S. 308. Meddelelser om Gronland XVIII. Kbhvn. 1895. 2) L. Kolderup Rosenvinge: Fra en botanisk Rejse i Gronland. Bot. Tidsskr. 16. B. S. 204. 3) H. Jonsson: Studier over @st-Islands Vegetation. Bot. Tidsskr. 20: B; S. 61. - 909 formede Silenetuer, der vare visnede paa den Side, der vendte mod den herskende Vindretning"). Naar Tuen paa Vindsiden først er dræbt ved Udtorring, kommer Vindens mekaniske Virkning bagefter, den bortfjærner forst de visnede Dele og tager derefter fat paa Underlaget. I langt højere Grad synes Vegetationen at veere paavirket af de voldsomme Storme i Öst-Gronland (Hartz l.c.) og paa Kola-Halvoen ifølge Kihlmans Beskrivelse”). I en aaben, meget udsat Fjeldmark træffer : man om Vinteren næsten aldrig staaende Blomsterskafter og Frugt- stande; disse knækkes af Stormen og fejes bort, og af de visnede Dele er ikke andet tilbage end de Blade, der dække de levende Dele. Netop i denne Henseende viser den sne- bare Fjeldmark sig at være forskjellig fra den snedækkede om Vinteren. Efter disse Bemærkninger gaar jeg over til at tale om de noterede Planter. | Cerastium alpinum. De graauldne, tætbladede Skud saa her ud, som jeg har beskrevet det fra @st-Island®). De sluttede sig ikke tæt til Marken. Blomster var anlagte og Blomsterknopperne syntes at være. noget større end de vege- tative Knopper. Cerastium vulgatum. Skuddene vare som oftest tæt trykte til Marken, med en grøn Bladdusk, aaben Knop, i Spidsen; de ældre Blade ere som oftest visnede, men i deres Hjørner sidder der grønne Skud; undertiden, især nederst paa Stænglen, fandtes grønne Skud i begge modsatte Blades Hjørner; i andre Tilfælde og især nærmere Spidsen, kun i det ene Blads Hjørne, og da til modsat Side i to paa hin- anden følgende Bladpar. 1) L. Kolderup Rosenvinge: Det sydligste Grønlands Vegetation. Meddel. om Grønland XV. S. 224. i ?) A. Osw. Kihlman: Pflanzenbiologische Studien aus russisch Lapp- land S.36. Acta Societatis pro fauna et flora fennica T. VI, Nr. 3. 3) H. Jonsson: Optegnelser fia Vaar- og Vinterexkursioner i Öst-Is- land. Bot. Tidsskr. 19. B. S. 285. 399 Armeria maritima. Storste Delen af de ydre Blade ı Rosetten vare visnede og tilbagebgjede. I Midten vare Ro- settens Blade levende, og de yderste vare meget ofte rod- farvede. Silene acaulis, Arabis petrea og Dryas octopetala vare fuldstændig af samme Udseende som i @st-Island (Se Bot. Tidsskr. 19. B. S. 285 og 287). Arabis-Rosetterne slutte sig ofte tæt til Underlaget. Baade Silene og Arabis havde an- lagte Blomster. Saxifraga oppositifolia. Denne ellers i Island saa al- mindelige Plante maatte jeg længe søge efter. Endelig traf jeg den i Klipperne overfor Vidg, hvor den havde det sædvan- lige Vinterudseende og fuldtdannede Blomster (se Bot. Tidsskr. 19. Bd. S. 283). Calluna og Empetrum omtales her, skjondt de ikke ynde de mest udsatte Steder; jeg traf nemlig disse Planter paa meget udsat Sted, og her kunde de aabenbart ikke holde sig. Paa Calluna’en meerkede jeg iser en tydelig Forskjel mellem dens Vindside og Leside; paa Leesiden saa den normal ud, medens Bladene paa Vindsiden enten vare visnede eller rodfarvede. Paa Klippeflader fandt jeg den sluttende sig teet til Underlaget; Undersiden var frisk, men paa Over- siden vare Bladene enten visnede eller stærkt rgdfarvede. Hvad Klippernes Lichenvegetation angaar, vil jeg blot fremhæve, at den var levende overalt og holdt sig godt flere Steder paa meget udsatte Flader. | Snedækket Fjeldmark findes paa mindre udsatte Flader, enten paa Steder, der ligge i Le og da som oftest dækkes af Sne i Vintertiden, eller ogsaa paa Steder, der synes at være noget udsatte, men hvis Overflade er saaledes formet, at den er oversaaet med Lægivere, større eller mindre Stene, der undertiden staa meget tet sammen. Undertiden ere Stenene lejrede paa den Maade, at vi have med en Til- nærmelse til en Ur at gjøre. Foruden at disse fremragende Stene yde Planterne Le overfor Stormen, ere de ogsaa et Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 93 354 Vern for Sneen imod Stormen, og have derved en stor Indflydelse paa Snedækkets Dannelse og Vedligehoidelse. Mange af disse Steder vilde vere helt snebare, hvis ikke Overfladen var af denne Beskaffenhed. I den dækkede Fjeldmark slutte de overvintrende Skud sig ikke tat til Underlaget. Hvis man har en Ur for sig, vil man snarere finde Skuddene strakte i Retning mod Lyset. I Modsætning til den snebare Fjeldmark er det her hyppigt : at træffe de overvintrende Planter med staaende, visnede Rester af Blomsterskuddet. Paa Stenene var der flere Steder stor Rigdom af Li- chener, der alle saa friske ud. Foruden de meget udbredte Lecanora- og Lecidea-Arter, vare Puder af Stereocaulon denu- datum meget hyppige; nogle Steder vare Gyrophora-Arterne de fremherskende, andre Steder den meget almindelige Par- melia saxatilis'). Indblandet mellem Lichenerne voxede flere Steder Mosser, mest Grimmia-Arter. De Prøver, jeg har taget herfra, bestaa af: Grimmia alpicola | G. heterosticha cfr. G. apocarpa cfr. G. fascicularis ster. og Andreæa petrophila ster.!) De, Karplanter, jeg har noteret, ere folgende: A. Med levende (grønne) Blade og anlagte Blomster. 1. Empetrum nigrum 6. Arctostaphylos uva ursi?) 9. Saxifraga oppositifolia ?) 7. Arenaria ciliata | 3. S. cæspitosa”) 8. Arabis petræa?) 4. Cerastium alpinum ?) 9. Rumex Acetosa. 5. Geum rivale 1,2 og 6 havde fuldt dannede Blomster, der ikke havde andet tilbage end at udfolde sig. Arenaria ciliata havde. ogsaa fuldt dannede Blomster; den var vistnok en Efternøler, der havde levet Vinteren over. Den havde ogsaa visnede 1) Mosserne ere bestemte af C. Jensen og Lichenerne af J. S. Deich- mann Branth. 2) Fuldstændig af samme Udseende som i Øst-Island, cfr. Bot. Tidsskr. 19. B. S. 283—289. 399 aabnede Kapsler paa den foroven visnende Stængel, ogsaa "fandtes Knopper med unge Blomsteranleg, alt paa samme Individ. Hos 3 og 8 var Æggene ikke anlagte. B. Med levende (granne) Blade. 1. Calluna vulgaris 10. Matricaria inodora 2. Thymus Serpyllum ') 11. Luzula campestris 3. Cerastium vulgatum !) 12. Poa alpina f. vivipara 4. Veronica serpyllifolia 13. Plantago maritima 5. Carex rigida 14. Potentilla verna 6, Sagina procumbens 15. Rumex Acetosella 7. Armeria maritima 16. Selaginella selaginoides 8. Oxyria digyna 17. Draba imcana!) 9. Festuca ovina (ogsaa 18. Dryas octopetala!) grgnne Topspirer) Hvor Thymus voxede mere udsat, vare dens Blade rod- farvede, ellers grgnne. Armeria var ikke saa medtaget her som paa de snebare Flader, Bladene vare sjælden rodfarvede. Draba traf jeg ogsaa her med indrullet levende Roset af samme Udseende som i Ost-Island. Dryas havde levende Blade, som dog ikke havde den normale Farve, idet de vare mere brunlige. En næsten udsprungen Blomst fra Efteraaret, en Efterngler, var fuldstændig død. Gresser saa jeg ogsaa hist og her med levende Blade, især Poa cesia og Aira cespitosa. Juncus alpinus, trifidus og triglumis saa jeg ogsaa med levende Blade, men ikke ret hyppigt. i C. Uden levende Blade. Alchemilla alpina) som oftest helt uden Blade men undertiden som i Øst-Island med de visnede Blade staaende. Silene acaulis med anlagte Blomster. Paa Lerflader var Sedum villosum overalt levende, men havde ikke anlagte Blomster. Hr. Cand. mag. Bjarni Sæmundsson har overladt mig en Liste over de Planter, han traf levende den 9. Januar 1896 i en snedækket Fjeldmark i Reykjaviks Nærhed. Disse vare: 1) Af samme Udseende som i Øst-Island, se Bot. Tidsskr. 19. B. S. 287 og 288. VDS 306 Carex sp. Poa annua (blomstrende) Luzula sp. Poa cesia (blomstrende) Festuca sp. Rumex Acetosa Aira alpina Cerastium alpinum Cerastium vulgatum Sagina procumbens Ranunculus acer Arabis petræa Alchemilla alpina Capsella bursa pastoris Potentilla maculata Thymus Serpyllum Armeria maritima Veronica serpyllifolia. Inde i Byen traf han levende: Senecio vulgaris Stellaria media. Matricaria inodora Cyperacévegetationen i Myrstrækningerne havde det sæd- vanlige vissent brunlige Vinterpræg. Overalt ere her de yngre levende Blade dækkede af de ydre visnede Blade. Undervegetationen (9: Mosvegetationen) var selvfolgelig over- alt levende og frisk af Udseende. Græsvegetationen. Paa de dækkede (af Sne eller andre Dækker f. Ex. Gødning) Græsmarker var Græsset friskgront, men hvor der fandtes Græsvegetation paa aabne, udækkede © Pladser, havde denne et vissent Præg, idet de visnede Blade skjulte de yngre, levende Blade. Vandvegetationen. I Smaagrene af Ellidaar (en Laxelv i Byens Nærhed) fandtes en ikke ringe Vegetation. Paa en storre Strækning fandtes et Fontinaletum, der saa frisk- grønt ud; de herfra medbragte Prøver viste sig at tilhøre Fontinalis androgyna. Af submerse Mosser voxede her ogsaa Grimmia alpicola v. rivularis; den fandtes kun paa et eneste Sted og i ringe Mængde. Hvor Vandet i disse Kanaler blev dybere og mere roligt, fandtes ét Myriophylletum levende og i rigelig Mængde, udelukkende dannet af Myriophyllum alterniflorum. Granalger forekom ogsaa rigeligt, de fleste sterile. Disse var: Zygnema sp., Spirogyra sp., Ulothrix sp. og Mougeotia sp. Desuden fandt jeg her i Nærheden i et Vandhul en steril Vaucheria i rigelig Mængde. Diatomeer forekom i Mængde. De varme Kilder og deres Bredder. Bredderne saa saa 397 friskgronne ud, at man godt kunde indbilde sig, naar man kun rettede Blikket mod dem, at man allerede var langt inde i Foraaret. Planterne havde egentlig ikke Vinterpræg, hvert Individ havde en større Rigdom af grønne Blade, end man plejer at treeffe hos de overvintrende Planter i Island, og meget feerre visnede Blade. A. Friskgrgnne med anlagte Blomster. Taraxacum officinale med en fuldtdannet Kurv, der ikke havde andet tilbage end at aabnes. Ranunculus repens, Æggene vare endnu ikke dannede. Veronica serpyllifolia, Æggene ikke dannede. Alchemilla vulgaris, Frugtbladene ikke synlige. B. Med friskgronne Blade. Leontodon autumnalis, Frostspalter udfor Nerverne. Plantago major Koenigia islandica Potentilla anserina Montia rivularis. Gr&sarterne vare overalt her friskgronne, og Vegetationens Hovedmasse var netop dannet af disse"). Vandvegetationen. Det, som strax tiltrak sig Opmeerk- somheden her, var det udstrakte Cyanophycetum. Hvor Vandet var varmt, fandtes der en tet sammenhængende Hinde af Blaagrgnalger, der dækkede Bunden helt; især var dette Tilfeeldet paa en lang Strækning nedenfor de egentlige varme Kilder, hvor der strømmede varmt Vand fra disse. Undertiden saa man kegleformede, ofte ret store, Udposninger påa denne Hinde; disse rives itu, og da kommer der et rundt Hul i den ellers sammenhængende Hinde. Disse kegle- formede Udposninger skyldes ikke Forhøjninger i Bunden, der som oftest var jevn. — Hvor dette Cyanophycetum var mest udbredt, var Varmen i Vandets Overflade + 30° C. Omkring de egentlige varme Kilder, de Huller hvoraf det varme Vand kommer op, var der ogsaa et Dække af Blaagrønalger paa Klipperne ovenfor Vandet. Liggende paa denne Hinde viste Thermometret + 25 til 30°C. I indtil 45°C. saa jeg Blaa- 1) Om Vegetationen ved Laugarne se: C. Gro nlund: Karakteristik af Plantevexten paa Island. Naturhist. Foren. Festskr. p. 141. 308 granalgerne voxe, men i de Huller, hvor Varmen steg her- over, var der ingen Vegetation. Af Gronalger saa jeg ikke ~ andre end Draparnaldia glomerata, der voxede sparsomt paa Stene i Bunden. Her var Vandets Varme i Overfladen 15—20°, men ved Bunden + 10°.. | Ovenfor de varme Kilder voxede Potamogeton gramineus, dog ikke i stor Mængde. Vandets Varme var — 10°. Som allerede fremhævet, var det forst paa Exkursionen den 28. og 29. April, at det mærkedes, at Planterne for Alvor vare begyndte at voxe, dog maa herfra undtages Myr- strækningerne, hvor Isen i Jordbunden endnu ikke var smeltet. Fjeldmarksplanterne vare nesten overalt begyndte at voxe; de nye Blade se mere friskgrgnne ud end de ældre, men ofte vise de sig dog rodfarvede. Silene-Tuerne ere af meget forskjelligt Udseende, idet man kan treeffe dem i alle mulige Overgangsformer fra helt brune (Vinterstadiet) til helt gronne. Man træffer hyppigt, at Læsiden af Tuen er bleven gron, medens den anden Side endnu har uforandret Udseende. Hvor der var Le, vare Gramineerne synlig begyndt at voxe, medens de paa mere udsatte Steder vare af uforandret Ud- seende. Den forst udsprungne Plante, Saxifraga oppositi- folia, fandt jeg den 29. April!). "Efter min Erfaring er den den først blomstrende Vaarplante i Island, hvad den ogsaa er i de arktiske Lande?), hvilket let forklares ved, at den har fuldt dannede overvintrende Blomster, som allerede frem- heevet. Da den blomstrer saa tidlig, ere dens Blomster ofte udsatte for kolde Vinde og Frost, men dette synes ikke at genere dem noget videre. Paa min Rejse til Vestfjordene saa jeg den i Stykkesholm tidlig om Morgenen den 6. Maj blomstrende overalt, medens Jorden var hvid af Rim og stiv 1) Blomstrede i Ost-Island i 1894 første Gang d. 6. April, cfr. Bot. Tidsskr. 19. B. S. 294. 2) efr. E. Warming: Biologiske Optegnelser om grønlandske Planter 2. Bot. Tidsskr. 16. B. pag. 29. Kbh. 1886. af Nattefrosten. Kronbladene syntes rigtignok at vere noget " medtagne, de hang slapt ned, men de fik hurtig det normale Udseende, efterat Solen havde varmet dem en Stund. De forste Dage af Maj var Vegetationen udsat for en heftig og kold N.-Storm. Jeg kunde ikke studere Folgerne . heraf som ønskeligt havde været, da jeg var helt optaget af Udrustninger til Rejsen til Vestfjordene og rejste bort den 5. Maj. — Hvad jeg har noteret, er: at Gramineer paa mere udsatte Steder vare medtagne, i Le derimod uforandrede, Ranunculus repens var ogsaa meget medtagen, Bladene hang slapt ned. Rhabarberbladene i Haverne vare meget medtagne. II. Hostexkursioner. Disse Exkursioner blev foretagne ved Reykjavik den 2.—3. Oktober og paa Nordkysten den 5.—9. September. Hvad disse angaar, vil jeg fatte mig meget kort og hoved- sagelig lade mig nøje med at henvise til medfølgende Lister over de Planter, jeg traf. Hovedmeengden af Planterne var afblomstret, og mange af dem havde allerede faaet sit Vinter-Udseende. En stor Meengde af de visnede Plantedele, der endnu vare staaende, have naturligvis ikke kunnet holde sig i Efteraarsstormene. De blomstrende Individer vare i Regelen faa og maa naermest anses for at vere Efternglere; navnlig gjælder dette Planterne ved Reykjavik (2.—3. Okt.). At man ved denne Tid af samme Art treffer en Reekke Individer, der ere blomstrende, afblomstrede, med Frugt o.s. v., er en Selvfolge. A. Exkursioner ved Reykjavik den 2.—3. Oktober. Myrvegetationen havde allerede faaet sit Vinterudseende, og det mærkværdigste ved den var, hvor fattig den saa ud til at veere, hvor lav Planteveexten var i det Hele taget; det saa næsten ud, som om Planterne i Stedet for i Sommerens Lob at tiltage i Størrelse, vare gaaede tilbage. Dette faar sin Forklaring derved, at disse Strækninger om Sommeren 360 _ benyttes til Greesning for alle de Heste, som here hjemme i Reykjavik, og desuden til de fremmede Heste, som komme dertil. I Forhold til Gresgangenes Størrelse er Hestemængden altfor stor, og derfor se disse Myrstrækningers Vegetation saa ynkelig ud. Vandvegetationen havde det normale Udseende, og her kunde man næsten ikke mærke af Planternes Udseende, at det var i Oktober, undtagen derved, at mange af Planterne vare fruktificerende. I en lille Sø, der strækker sig indtil Byens Centrum, fandtes et Potamogetonetum (af P. filr- formis) udstrakt fra den ene Bred til den anden. Enkelte Steder havde Heleocharis palustris tilkempet sig Terrænet og voxede i smaa Grupper, der saa ud i Afstand som smaa Holme. Af Gronalger fandtes her meget lidt, dog var her Enteromorpha intestinalis 1 Mengde. Formedelst den rigelige Nedbor vare alle Grofter og Pytter fulde af Vand; i disse fandtes hist og her sterile Gronalger (Zygnema, Spirogyra). En Vandform af Juncus supinus med haarfine Blade var hyppig i de vandfyldte Grofter. Batrachospermum sp., som forst er funden paa Island af Cand. mag. CG. Ostenfeld ved de varme Kilder ved Reykja- vik i 1896, gjenfandt jeg paa samme Sted fruktificerende. Den forekom 1 rigelig Mængde. Paa stærkt godede Steder var Hormidium parietinum, den bladede Form Prasiola crispa, meget udbredt. Den er vistnok en af de allermest almindelige Landalger i Island. I @st-Island!) og Vest-Island har jeg truffet den neesten paa hver eneste Gaard. 1) cfr. Bot. Tidsskr. 19.B. p. 290. 361. Planter, fundne paa Exkursioner i Reykjaviks Omegn den 2.—3. Oktob. 1897. Agrostis alba L. v. stolonifera ...... Bee DILOSa En. . ee Paltememiila alpina Li. . . .. . ...... miememiba vulgaris Le... .. . . . . . .. bier peuaa bn... te Armerid maritima Willd........... Be Outlay Lt ee . 0, . Capsella bursa pastoris L.......... Wiatoamume pratensis L.. . . . . . . . . .. Den alpinum L. +. ..1... .... Bersbamivuleatum=L. . . ... ...... Wives ocvametala Ei... 0... 00.0... Epilobium palustre L. .. ......... memiserim palustre L. . . . . . . . . . .. shun DU Ed 7. Juncus alpinus Willd... . . . . . . .. .. ina Düfonius LE: 10... :.. . . .. Juncus supinus Moench. . . . . . . . . .. Rome istand li... 1 ..,. Peontedom autumnalis Er. . . . . . . . .. Matricaria inodora L. v. phæocephala . . one yaris Gmeh... . . :...... PEON QC oes ine be Pe momeonum ayieulare [Li :..:. aes. Kkolysonum-viviparum L.. ......... Potamogeton filiformis Balb. ....... Potamogeton gramineus L. ........ Fonmeulos acer Lu... ........2..: ae Neelosa L. ie.» aen Die ne mer Acetosella LU... .......... maema nodosa (L.) Fenzl. ......... Bo merbacea Ly... ee . É Son Vile sum Des, Li | Semele vue 1... 2. 2. 20.22. gest. une. ine. <5) 20K nana ae Oe oe ns Sparganium submuticum Hartm. ..... ea aryensis To... aa ele als Stellaria crassifolia Ehrh. (enkelt Individ) Stellaria media (LU) With. 22... Taraxacum vulgare (Lam.) (enkelt Individ) nat alpinum Et. ERE SSD Thymus Serpyllum L. v. prostrata Hornem. Suomi repens, Li, eee es Brelockm palustre EL 2,1.) 0.1 | 2 3 ae 5 Wass = en DO Da E Bu ee oe = = =e 1 Cran S 1 1 BR 1 1 FAM 1 Me LÆR pes ore 1 hi Pdf ie 1 1 eo: 1 DER NR 1 1 1 EN 1 ee LEAN 1 1 i ee 1 1 Lette 1 vivipar 1 à 1 usb 1 en 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Lee Kimlog sae 1 AST, 1 1 1 1 A ihe 1 ae as 1 1 1 ne A ene 1 1 1 1 RR ees 1 = eas i k 1 EB ER 1 1 1 1 1 1 1 opiate: ER 1 Er 1 heres 1 1 362 B. Exkursioner paa Nordkysten den 5.—9. Sept. (ved Kolbeinsa og Prestsbakki). Mit Ophold paa Nordkysten gjaldt hovedsagelig Hav- algerne, og jeg fik ikke megen Tid til Undersøgelse af Land- vegetationen. Det var kun et lille Stykke af Nordkysten jeg saa, Strækningen fra Kollafjöröur til Hrutafjordur. Den store Forskjel paa den frodige Vegetation ved Bunden af Fjordene og den fattige paa Pynterne mellem disse var meget igjne- faldende. Ved Bunden af Fjordene optoges Lavlandet af forholdsvis frodige Enge, og f. Ex. ved Bunden af Kallafjördur vare Lierne bevoxede højt op. Paa Yderlandet mellem Fjordene var det næsten udelukkende en fattig Fjeldmark, man saa, med indblandede smaa Myrstrækninger, hvor Vege- tationen ofte bestod kun af Eriophorum angustifolium. Ogsaa træffer man her paa mere gunstige Steder pletvis udbredt Græsvegetation. Græsset var tæt, men meget lavt, paa sine Steder knap over 1 Tommes Højde. Det traf sig undertiden her, at man maatte søge nogen Tid efter Steder, hvor Hestene kunde græsse. De første Dage af mit Ophold i disse Egne indtraf en heftig N.-Storm, det frøs desuden næsten hver eneste Nat. Myrvegetationen havde allerede faaet det sædvanlige Høst- Udseende, dog fandtes endnu nogle Carex-Arter fruktificerende. Jeg har, som efterfølgende Liste viser, noteret over 30 Arter blomstrende, men dog maa det siges, at Antallet af hver Arts blomstrende Individer var meget ringe. Af Cerastium alpinum, Armeria o. fl. var en Del Individer nylig udsprungne eller i Færd med at springe ud; maaske kan man sætte det i Forbindelse med, at Sommeren især i disse Egne var meget kølig. De blomstrende Planter holdt sig godt, trods Natte- frosten. Hvad de noterede Arter angaar, henviser jeg for- øvrigt til Listen. Birkeskov findes ikke paa denne Strækning af Nord- kysten; hvad Betula nana angaar, var Løvfaldet begyndt paa mere udsatte Steder. 363 Ved Prestsbakki noteredes en rig og smukt udviklet Sandstrands-Vegetation dannet af Atriplex patula (rodfarvet), Halianthus peploides, Glyceria distans og Stenhammaria maritima. (Ordningen af Arterne angiver deres Mængdefor- hold. Atriplex fandtes i storst Maengde). Planter, fundne paa Exkursioner paa Nordkysten, ved Kolbeinsä og Prestsbakki den 5.—9. Sept. 1897. Med Frugt Uden Blomst og Frugt umoden.| moden. Blomstrende. Memes Miletolium L. - . . ....... 1 | Premmetremeloa dy. 5 6 2.220202... RR he dat DRE Va iar 1 Aira cæspitosa L. var. alpina (L.) Bab. vivipar TPE IES SL. niee PER ene Schemalla alpina L. 40... . . . . . .. AA ARE 1 Miememila vulgaris Li... ee tes 1 Pacmeryernia Bartl : : ... . ...... RN 1 Poteet Li . . . . . . .. 1 Bree aliataL.. . : . . kk . . .. Mo il 1 2 G60 palarl. ......:..2.2.2%. 1 gS A 1 Peete DNA ll... 2.2020. 1 Beamer ee ee EN 1 Gapsella bursa pastoris L......... AE 1 Carex alpina (Sw.) Liljebl......... REN En EU BEER MANS 1 Meme canescens I. .....2.2..... ee HR Daa 1 Earepllaris L....:....:..... I seer ero AR 1 Carex Goodenoughü Gay. ........ stake AeA ARR rene A lie E 1 soul Good... ..., .. . EN SE 1 i Carex rarıllora (Wg.) J.E.Sm. ..... Baer ER RA EEE SUR 1 Pda Good. : . . . . . . . . . . . SBOE N 1 Ucmemwaeinata Pausch.......... Se BAe cee 1 2b Alpinum L. .......... EINER 1 em wileatum Li... . ..:... ra PÅ 1 1 Comarimapalusire L. . ...,..,.... M MM 1 : Meme gelopetala Is... 22.2... OPEN one 1 1 Hm petrum nigrum Ju: 5. . . . . . . ne SAR FEES SR > 1 1 Eriophorum angustifolium L....... RG SER atk Se ta 1 Euphrasıa latifolia Pursh......... N pos De ovine Li. Lire. 0, ee ee vivipar LES NÉ NRA NN Bi er. anne. RE 1 Bot silvesire Li... 2.0... KR 1 Rue Wer I: 2... oh... ER 1 Gentiana Serrata’Gunn........... : Geranium silvatiam L. ......... Lo vate “SILO TA IS SM ee 1 Glyceria distans (L.) Wahlenb. ..... SR 1 1 — på 364 Halianthus peploides (Fr.)........ Hieracium islandicum Lge . ....... Juncus ERIS um gs Was he's eee Sate oes ee Koemea islandica Li... nt Leontodon autumnalıs L. .......- Tuzulararenata (We) ES WS ARE Lawitlagsnieata (EJEDE SEERE Matricaria inodora L. v. phæocephala . Menyanthes trifoliata L. ......... Papaver radicatum ROLD: scene. 2% Barnassia) palustris ia, re er Plantaso maritima br... Gacy. ne Poaalpıma la... se ip cake: ae RE Pod olauca Vahl. u... wen. Pete Polygonum viviparum Rn. 22 Botentilla verna bh. (2. 22, a Eytola-minorL.n.,..... mean ee kKanunenlus. ACE ES ae eileen eR eta tela: EN A ER Ne tee Sakse bierbacea. Li: ee ak a ete RSS MMI 1. EL ap Nita oti os a, os gene A Sasıfraea Hirculus Less RON 2 Saxısrasa,oppositifohal Listes. a oo aye te Saxitraca mivalis; Li sn. are... Scirpus, ceespitosise Ber. un ER Sean willosumeeta tit Rate Silene "acaulıs aa ne Stellaria media (L.), With, SEERE Stenhammaria maritima (L.) ...... Phealetmim: alpinum: dos... cs te une Thymus Serpyllum L. v. prostrata Horn. (afohmimarepens 1,2. 2.2 2 ar Trisetum subspicatum (L.) Beauv. ... m ©) Er E Med Frugt sel: = 28 iS umoden.| moden. = (sa ce 1 eae DAT 1 1 1 age fan 1 es 1 aoe 1 1 CLS 1 1 ER 1 vivipar FR 1 1 1 EL 1 SE 2, 1 FARE Hie 1 heute 1 à ME 1 1 VER 1 1 on TELE 1 1 fi ae 1 Lora te 1 . 1 ie = ARE 1 Lathe 1 1 ee 1 «Her RE 1 EE 1 nie 1 1 1 1 1 1 1 1 NER 1 1 Meddelelser fra den botaniske Forening 1 Kjøbenhavn. + Exkursioner i 1896. Exkursionen til Tellese-Egnen den 21. Juni 1896. Deltagere: Assessor Hempel, Administrator Holm, Fuldmegtig Jansen, Dr. Ingerslev, Dr. Kolderup Rosenvinge, Cand. mag. Jon. Lange, Lærer Mathiassen. Frk. Ellen Moller og Stud. mag. O. Paulsen. Da Hovedmængden af Deltagerne om Morgenen samledes paa Kjo- benhavns Jernbanestation, havde det nylig regnet, men da Vejret saa ud til 1 verste Fald at blive Bygevejr, vare kun to af de anmeldte Del- tagere udeblevne. Efter Ankomsten til Tølløse Station Kl. 9,19 kjorte Selskabet, som nu talte 8 Personer, til Grantved (Sophienholm), hvor man stod af Vognene. Her traf man Lærer Mathiassen, som var kommet fra Mullerup pr. Cycle, og vandrede derpaa i nordgstlig Retning op over Overdrevet. Paa nogle Bakker, som nylig vare blevne tilplantede med Naaletræer, fandtes folgende sjeldne Planter, Carduus nutans, Poterium dictyocarpum og paa sine Steder i stor Mengde Anthemis tinctorim Da disse Bakker forinden Tilplantningen havde været opdyrkede, ere de nævnte Planter formodentlig blevne hidforte med fremmed Frø. Paa Bakkerne fandtes forøvrigt af mindre almindelige Planter Ranunculus acer f, parviflorus, Schenodorus erectus og Hypericum tetrapterum. I en lille Mose mellem Bakkerne noteredes Hriophorum alpinum, Drosera rotundifolia, Orchis incarnata, Comarum palustre. Efter kort Tids Vandring naaedes Magle So, der ligger smukt imellem Bakkerne. Langs Bredden fandtes en Vegetation af vexlende Sammensetning; ved Sydsiden bestod den iser af Scirpus lacuster med indblandet Scutellaria galericulata og lengere inde Carex disticha: ved Ostsiden var Phragmites dominerende. Ved Sobredden voxede endvidere Scirpus Caricis og Alisma ranunculoides. I Vandet fandtes grønne Klumper dannede af Infusionsdyret Ophrydiwm versatile, hvis Farve skyldes grønne Alger, levende i de enkelte Individer. Undersøgelsen af Søens Vegetation blev forøvrigt ikke saa grundig som ønskeligt, da den afbrødes af en Tordenhyge. | Efter at have søgt Beskyttelse for den værste Regn under et Tag, begav man sig ad to forskjellige Veje til Skovfogedboligen ved Storke- bakken 1 Brofelde Skov, hvor man ngd den medbragte Frokost. Da Vejret bedagede sig, gik man gjennem Skoven til en af Skoven om- sluttet Mose, men flere stærke Regnbyger gjorde en nærmere Under- søgelse umulig. I Mosen fandtes bl. a. Montia minor og Carex Pseudo- cyperus og i Brofelde Skov Hordeum silvaticum og Epipactis latifolius. Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 1 Da Regnen vedblev at strømme ned, gik man ad Overdrevet tilbage til Sophienholm. Paa Overdrevet, som er overordentlig smukt ved stejle Bakker med enkeltstaaende Boge og lave Slaaenbuske, noteredes Spiræa Filipendula. Ved Sophienholm fandtes i en Dam Lemna gibba. Fra Sophienholm kjgrte man tilbage Lil Tølløse og derfra om Af- tenen med Jernbane til Kjøbenhavn. 1, Kolderup Rosenvinge. Exkursionen til Skagen og Omegn den 16.—19. Juli 1896. Ved en Sammenkomst af Botanikere under Naturforskermgdet i Kjøbenhavn 1892 fremkom den Tanke, at skandinaviske Botanikere . burde samles til Fællesexkursioner i et eller andet af de nordiske Lande med en 3—4 Aars Mellemrum; Tanken vandt Bifald, og det blev en forelobig Aftale, at vor botaniske Forening skulde sætte sig i Spidsen for en saadan Exkursion i 1895. I det nævnte Aar blev der ogsaa truffet Forberedelser, men da den ikke vandt Tilslutning fra Nabo- landenes Side, blev Turen opsat til 1896. Der udgik da Indbydelser til de botaniske Foreninger i Lund, Stockholm, Upsala og Kristiania < om Deltagelse i en Exkursion til Skagen og Omegn. Den 16. Juli samledes en Del af Deltagerne, danske og svenske, i Frederikshavn; de begav sig med Aftentoget til Skagen, hvor de blev modtagne af en Del Botanikere, der i de foregaaende Dage havde veret med til Professor Warmings Exkursioner i de samme Egne, som bot. Foren. og dens Gjæster nu skulde besøge. Vi begav os til Brøndums Hotel, hvor der var sorget for Logi til os alle; ved Aftensbordet med- delte Exkursionens Leder, Professor Warming, Planen, og der blev holdt Mandtal over Deltagerne. Fra Sverrig var der mgdt 8, nemlig Raadmand Benckert, Ammanuensis H. Dahlstedt, Adjunkt, Dr. Krok, Professor Netzel, Kand. Svedelius, Stationsinspektor Söderlund med Frue, Kand. Th. Wulf; fra Finland Kand. Boldt; af Foreningens indenlandske Medlemmer: Cand. mag. Børgesen, Stud. mag. C. Christensen, Frøken Hannemann, Statskonsulent K. Hansen, Forsogsbeslyrer A.J. Hansen, Cand. pharm. J. Hartz, Cand. mag. Jon. Lange, Cand. pharm. Lind, Direktgr Nyeland, Stud. mag. Ove Paulsen, Cand. mag. C. Raunkiær, Cand. mag. F.K. Ravn, Dr. phil. Kolderup Rosenvinge, Lektor E. Rostrup, Lærer Vald. Schmidt, Professor Warming, Læge Vilandt. Som Gjæster deltog endvidere: Over- klitfoged Dahlerup, Cand. pharm. Henriksen og Fru Lange. Den forste Dag skulde tilbringes 1 Skagens nermeste Omegn. Det første Maal for vor Vandring var Plantagen, hvis smukke Opvaxt af Lovtreer vi besaa under Overklitfoged Dahlerups Ledelse. Derfra gik Turen gjennem Klitten til det gamle Kirketaarn, hvorfra vi efter et kort Hvil begav os mod Vest til de store Lavninger SØ. for Højen; vi besaa de forskjellige Græskulturer og Plantager her. Det var imidlertid blevet Middag og Solen brændte saa stærkt, at en Del af Deltagerne foretrak at gaa til Hgjen Station for at tage hjem med Toget. De ovrige drog videre til Gammel Skagen, hvor man forfriskede sig ved et Bad i Vesterhavet; derefter gik Turen tilbage til Brondums Hotel, hvor Middagen ventede. Efter en lengere Siesta ovenpaa Maaltidet begav vi os atter paa Vej, dels til Vogns dels til Fods; vi afsogte Strekningerne omkring Fyret, besteg dette og gik derefter ud paa Grenen, hvor vi til- bragte længere Tid i den smukke Aftenstund. Børgesen benyttede Lejligheden til at tage et Fotografi af Deltagerne i et Øjeblik, da de fleste gik og ,soppede" ude paa Jyllands Spids. En Del tog tilbage til Skagen pr. Baad, medens andre spadserede endnu en Stund ad Nord- stranden til; man forsøgte at finde Carex incurva, der tidligere var iagttaget her af Dr. Rosenvinge; det lykkedes dog ikke, men nogen Tid senere fandtes denne sjældne Væxt i Mængde i en Klitdal af Dr. Rostrup. - Dagen efter, om Lørdagen den 18., begav vi os af Sted med Morgentoget til Hulsig Station. Krattene ved Tornbakke Rimme blev først studerede; derfra vandrede vi til Kannestederne i to Partier; det ene gik over Starholm, det andet gik nord for Rimmen; det sidste fandt paa en Klitslette ved at opgrave nogle andre Orkideer Rhizomer af Corallorhiza innata; det er første Gang denne Plante er fundet i Jylland; mærkelig nok fandt vi hverken blomstrende. eller frugtbærende over- jordiske Stængler, trods ivrig Eftersøgning. Vi samledes i Kannestederne, hvor vi spiste Frokost. I en brændende Solhede vandrede vi mod Syd og satte Kursen efter Raabjerg Mile. Over de mægtige Sandbanker, der vandt vore Gjæsters store Beundring, naaede vi omsider de interessante Smaasøer ved Milens Fod; der botaniseredes meget ivrigt her og de mange sjældne Væxter, som tidligere vare sete her, blev gjenfundne. Da vi samledes igjen for at nyde en Forfriskning, inden vi kjørte videre, fortalte en af Svenskerne, at han havde set Bulliarda aquatica ved den ene af Søerne; dette Fund vakte naturligvis stor Opsigt hos os danske, da denne Plante kun er iagttaget eet Sted hos os, ved Hellebæk, hvor den ovenikjøbet synes at være forsvunden i de senere Aar; det lykkedes os imidlertid ikke at konstatere Fundet, da vedkommende ikke havde samlet noget af Planten (den synes ikke at være saa sjælden i Sverige) og der ikke var Tid til at søge efter den. Senere hen i Ferien blev den nævnte Plante fundet ved den nordligste af Søerne kun i ringe Mængde af Dr. Rostrup, Dr. Rosenvinge og stud. mag. M. Pedersen. Vi besteg de ventende Vogne. som tildels vare Høstvogne med Halm i Bunden, og kjørte afsted til Aalbæk. Undervejs steg vi af ved Raa- bjerg Kirke for at gjøre en lille Afstikker til Raabjerg Søs nordlige Bred. Dagens Anstrængelser havde imidlertid skaffet os en fortræffelig Appetit og vi gjorde da god Besked overfor den Aalbæk Kromands Middag; ved denne Lejlighed vare de svenske Botanikere deres danske Kollegers Gjæster; ved Bordet udtrykte de deres store Tilfredshed med den ud- mærkede Tur. I en amineret Stemning tog vi tilbage til Skagen med Aftentoget. Den følgende Dag, den 19., vare vi atter tidlig oppe og tog med Morgentoget til Aalbæk. Vi kjørte strax afsted, under Godsejer Jørgen Larsens Førerskab, ad Gaardbogaard til; undervejs undersøgte vi for- skjellige Lokaliteter. Derefter kjørte vi ind paa Hr. Larsens prægtige Ejendom, hvor man med stor Gjæstfrihed havde indbudt os til Frokost. Efter Frokosten kjørte vi til Tværsted Plantage; gjennem Plantågen gik vi en Tur til Stranden. Vi maatte snart tilbage igjen til Gaardbogaard ; her vandrede vi en Tid rundt paa de store Enge som ere fremkomne 1* IV ved Udtorringen af Gaardbo Sp; her blev bl.a. fundet en hidtil ikke kjendt Caeoma-form paa Blade og Stængler af Cineraria palustris (Se S. 41). Ogsaa til Middag havde Godsejer Larsen bedt os om at vere hans Gjester, vi tilbragte nogle meget forngjelige Timer paa den smukke Gaard i Selskab med Hr. Larsen og hans elskværdige Familie. Vi maatte afsted igjen, da vi med Aftentoget skulde til Frederikshavn. Her samledes vi ved en Bolle Punsch, drak det sidste Afskedsbeger og sagde endnu en Gang Tak til Godsejer Larsen og hans Familie for den Giæstfrihed, hvormed de havde modtaget botanisk Forening og dens Gjaster. Dermed var den vellykkede Tur afsluttet; Vejret havde veret det bedste; næsten intet Øjeblik havde Solen været gjemt bag Skyer, Ud- byttet var ogsaa særdeles godt. Om det sidste har jeg ikke talt synderlig meget her, da lagttagelserne fra denne Exkursion have været en Del af Grundlaget for de Skildringer af Skagensegnens Flora i økologisk og floristisk Henseende, som Professor Warming og undertegnede have givet her i Tidsskriftet; kun enkelte „Hovedbegivenheder“ har jeg ment at burde medtage. g I Løbet af Mandagen, den 19., spredtes Deltagerne i Exkursionen, pr. Jernbane eller pr. Dampskib. F.Kølpin Ravn. Exkursionen til Boserup Skov den 4. November 1896. Deltagere: (and. Balslev, Cand. Boldt, Cand. Didrichsen, Cand. Feil- berg, Exam. pharm. N. L. Hansen, Cand. J. Hartz, Lektor Johannsen, Cand. Ipsen, Dr. Kolderup Rosenvinge, Cand. J. Lind, Gand. A. Madsen, Dr. Mundt. Cand. Ostenfeld-Hansen, Lærer Severin Petersen, Dr. V. A. Poulsen, Cand. Raunkier, Cand. F. K. Ravn, Direktor O. Rostrup. Skjgnt Boserup Skov ikke er omfangsrig, gav den et rigt Udbytte af Hymenomyceter, hvad der dels var en Folge af, at Vejret i lengere Tid havde været gunstigt for Svampevegetationen, dels af, at Skoven frembød Lokaliteter, som ikke almindeligt træffes. Navnlig var der et udstrakt Krat af Hassel, El og Birk, og en bred greskledt Vej, som gjennem en Granplantage forte ned til en Eng ved Roskilde Fjord, der havde Interesse. I Krattets fugtige, snart nøgne, snart græs- og moskledte Bund husedes navnlig mange selskabeligt voxende Hygrophorus-Arter og Cla- variaceer. Af Hygrophorus-Arter var det navnlig den anselige H. obrus- seus Fr. (hidtil kun taget paa Berga i Maribo So), som tiltrak sig Op- merksomheden ved sin smukke guldgule Farve og ved at danne Hexe- ringe. Sammen med denne voxede ogsaa selskabelig H. psittacinus Fr. og H. chlorophanus Fr., og mere enkeltvis H. conicus (Scop.) Fr. og H. coccineus (Schaeff.) Fr. Endvidere en slank Form af H. nemoreus Fr. samt A. nweus (Scop.) Fr. Paa nøgne Steder i Krattet var der et yppigt Flor af Clavariaceer: Olavaria fragilis Holmskj. i forskjellige Farvevarieteter, C. fastigiata L., cinerea Bull. og rugosa Bull., og sammen med disse forekom talrigt Tricholoma album (Schaeff.) Fr. og Trach. irinum Fr., denne sidste af kæmpemæssig Størrelse. Mere spredte Fund i Krattet vare: Armillaria cingulata Fr. (hidtil kun taget ved Kjoge), Leptonia aquila Fr., samt Lactarius glyciosmus Fr., Lact. pyrogalus (Bull.) Fr. og L. cimicarius (Batsch) Fr., der næppe tidligere er sikkert paavist i Danmark. Paa et nedfaldent Grenstykke voxede en lille Gruppe af den yderst sjeldne og meget smukke Naucoria erinacea Fr., paa nedfaldne Grene Marasmius ramealis (Bull.) Fr. samt paa visne Urte- stængler Marasm. epiphyllus Fr. Paa den nevnte greskledte Vej gjennem en Granplantage fandtes blandt andre Zricholoma vaccinum (Pers.) Fr., Hygrophorus discoideus (Pers.) Fr. og H. livido-albus Fr. var. Lucandi Gill., som ad- skiller sig fra Hovedarten ved, at den har mørkere, graalig Hal og tydelig Lugt af Selleri. Det interessanteste Fund paa selve Vejen var nogle ældre Exemplarer af Boletus calopus Fr. (næppe for taget i Dan- mark) med nesten purpursort stærkt netaaret Fod, samt Boletus flavus With, en meget smuk og sjeldent forekommende Art. Under Granerne voxede i Mengde den lille nydelige Mycena rosella Fr. og Myc. vulgaris (Pers.) Fr., og ved Vejens Munding fandtes Russula aeruginea Fr. og Russ. depallens Fr. selskabeligt. Paa Strandengen fandtes flere Exem- plarer af den sjeldne Leptonia solstitialis Fr. Den øvrige Del af Skoven, der nærmest havde Karakter af Stor- skov, med aabne Gran- og Bogepartier, gav ogsaa et rigt Udbytte, af hvilket de sjeldnere Fund nævnes i systematisk Orden: Clitocybe angu- stissima Lasch., Cl. geotropa (Bull.) Fr.; Collybia longipes (Bull.) Fr., ©. platyphylla Fr., C. stridula Fr., Clitopilus Orcella (Bull) Fr.; Flam- mula alnicola Fr. var. salicicola Fr. (ved Grunden af en Træstamme ved Indgangen til Skoven); Psathyrella impatiens Fr.; Paxillus extenua- tus Cooke; Coprinus Albertini Karst.; Cortinarius ( Telamonia) flexipes Fr., Cort. (Hydrocybe) scandens Fr., Russula rubra Fr., R. heterophylla Fr., Polyporus intybaceus Fr. og Polyp. floriformis Quelet. Af dissse er den sidste og Paxillus extenuatus næppe for tagne i Danmark, og Col- lybia longipes og stridula ere hver for sig kun iagttagne en enkelt Gang. Sev. Petersen. Mindre Meddelelser, De i Danmark voxende ramose Sparganium-Arter. af CG. Ostenfeld-Hansen. I Nov.-Dec. 1896 indeholdt „Oesterreichische botanische Zeitschrift“ en Afhandling af L. Gelakovsky!) om de i Bøhmen forekommende Sparganium-Arter med ramos Blomsterstand 9: de Arter, som tidligere vare sammenfattede under Navnet S. ramosum Huds. Celakovsky op- fører 3 Arter for Bøhmen: S. neglectum Beeby, S. ramosum Huds. (Beeby) og S. mierocarpum (Neum.) Celak., samt en var. eller subsp. oocarpum Celak. af S. neglectum. 1) L. Gelakovsky: Ueber die ramosen Sparganien Bohmens. VI S. neglectum blev 1885 udsondret af Beeby!) af den koliektive S. ramosum, hvilket Navn han bibeholdt for den efter hans Mening mest udbredte Form. S. nucrocarpum opstillede L. M. Neuman?) i 1889 som f. micro- carpa under S. ramosum (i Beeby’s Forstand), og et Par Aar efter op- hojede Murbeck*) Formen til en Varietet, som han mente burde ngjere iagttages, da den syntes at besidde en vis Selvstendighed. Dette har Celakovsky nu bekræftet og har derfor stillet den som Art sideordnet med de to andre. Varieteten eller Underarten af S. neglectum er ny og opstillet af - Celakovsky i den ovennævnte Afhandling. De vigtigste Kjendetegn paa de 3 Arter ere opforte i dette Skema, idet jeg forøvrigt henviser til Celakovsky's s Afhandling, hvor udførligere Beskrivelser og Figurer findes. S. neglectum. | S. microcarpum. S. ramosum. Grund- f Længde | indtil 15 M. : indtil 1,2 M. indtil 2 M. bladenes \ Bredde 1,5—3 Ctm. 1—1,5 Ctm. 1,5—2 Ctm. Bladenes Farve friskgronne | blaalig-oliven- blaagronne. grønne. Bladenes Spids .| jævnt og langt jævnt af- kort og pludselig afsmalnende, | smalnende, afsmalnende, temmelig spids. | afrundet. afrundet. Bladenes Kjøl skarp og stærkt | mindre skarp og stærkt fremragende. | lidet frem- fremragende. ragende. Hovedaxen i kantet med flade | ikke eller svagt kantet og furet, Blomsterstands- | Furer, bleggrøn, | kantet, grøn, bleggrøn. Partiet mat. | noget glinsende. j Ö-Standenes Axe forlænget, kortere, noget kortere, stærkt sammen- | sammentrykt med | sammentrykt og trykt, med store svage Mærker furet med store tandede Mærker | tandede Mærker. at J -Stande. | | 1) W. H. Beeby i Journ. of Botany, Vol. 23, 1885, p.26 og 193, samt Vol. 24, 1886, p. 142 og 377. 2) Hartmans Handbok i Skandinaviens Flora, 12. Uppl., Hefte 1, 1889, p. 111. 3) S. Murbeck: Beitr. zur Flora von Süd-Bosnien und Hercegovina, Lund 1891, p. 32. VII d -Standenes Antal S. neglectum. S. mierocarpum. 12—20. 9—12. . ramosum. 10—12. Q-Blomsternes Blosterblade fra bredere Basis oventil stærkt af- smalnende og derpaa bredt udvidede, ragende langt frem mellem de lysbrune med bred hvid hindeagtig, udrandet og flosset Rand. 1 Midtnerve og utydelige Side- nerver. Det skæve Ar modne Frugter, - smale, oventil ragende lidt frem mellem brune, uden hvid Rand og uden Opflosning, 3 tydelige Nerver. lidt udvidede, Frugterne, mørk- brede, oventil lidt eller ikke udvidede, skjulte mellem Frugterne, brune til sortbrune med ganske , smal, flosset hvid Rand. Oftest flere end 3 Nerver. linie-lancetdannet, mod Basis bredere, 2—3 Mm. Frugten liniedannet, kort, 1.5—2 Mm. liniedannet, langt, mod Basis lidt bredere, 3—4 Mm. langnebbet, gulliglysbrun, oval, uden sammenfaldende Frugtkjod, Halv- delen frit frem- ragende. Den øvre Halvdel gaar pludselig over i Næbbet; nedre Halvdel uden eller med svage, budte Kanter. temmelig langnebbet, brun med i den nedre Del sammenfaldende Frugtkjod, lidt over Halvdelen dækket. Den øvre Del langt pyramideformet, gaaende jævnt over i Næbbet; nedre Delkan- tet og afgrænset fra den øvre ved budte Tvær- Kanter. kortnæbbet, mørk-sortbrun med i den nedre Del sammen- faldende Frugt- kjød, den nedre 2/, Del af Frugten dækket, fast presset mod Nabo- frugterne, pyra- mideformet og med skarpe Kanter, af- grænset fra den øvre Del ved skarpe Tvær- kanter; denne kort pyramide- formet, plud- selig gaaende over i Næbbet. Stenen svagt kantet; ud- fylder hele den nederste Del af Frugten. noget kantet; naaer ikke helt ned. skarpkantet; naaer ikke helt ned. Underarten oocarpum adskiller sig fra S. neglec- tum ved sine meget for- længede d-Stands Axer og sin Frugtform; idet Frugterne, hvoraf der kun udvikles faa i hver Stand, ere kugleformede eller bredt ægfor- mede, deres ovre Del halvkugleformet med langt, tydeligt afsat Neeb. Modne Sparganium-Frugter af Exemplarer fra Danmark (?/1). a. S.neglectum. b. S. neglectum, subsp. o0carpum. c. S. microcarpum. d. S. ramo- sum. Af disse 3 Arter vare (Tegnede af P. Liebmann). N tidligere 8. ramosum og S. neglectum (Hovedarten) kjendte her fra Landet. Den første blev i de forskjellige Floraer betegnet som almindelig, medens den sidste kun var kjendt fra et Par Stader; den blev forst fundet af Neuman i den botaniske Haves danske Herbarium, hvor der ligger et Exemplar samlet af Liebman ved Vedbek!). Senere fandt Gelert, at dei botanisk Have voxende Exemplarer hørte herhen. Da Celakovsky’s Afhandling udkom, undersøgte jeg en Del Mate- riale her fra Landet, som jeg i Efteraaret dels havde skaffet mig gjennem andre, dels selv samlet, og kom til det Resultat, at alle 3 Arter og des- uden Underarten fandtes her. For større Sikkerheds Skyld sendte jeg Materialet til Celakovsky, der var saa venlig at gjennemse det. Imidlertid var Materialet, som jeg havde, ikke særligt stort, og botanisk Haves Herbarium indeholdt kun faa Exemplarer, som vare sikkert bestemme- lige, da dertil kræves modne Frugter; derfor kan jeg endnu ikke sige noget om, hvor udbredt hver Art er, men opfordrer dem, det kan interessere, til at undersøge Arterne i denne Sommer. At der kan findes Bastarder mellem Arterne, har jeg kunnet kon- statere for S. microcarpum’s og ramosum’s Vedkommende, idet jeg i en Grøft, hvis øvre Del var bevoxet med S. ramosum og den nedre med S. microcarpum, paa den Strækning, hvor de to Bevoxninger stødte sammen, fandt nogle Individer med intermediære Karakterer og slet Frugtsætning. De danske Voxesteder, hvorfra jeg har undersøgt Exemplarer, ere følgende: Sparganium neglectum Beeby?). Sj. Vedbæk (Liebman; bot. Haves Herb.), den botaniske Have (Gelert, 1889; Forf., 1896), Grøndalsaaen ved Kjøbenhavn (V. Reinhardt, 1881, bot. Haves Herb.), Ordrup Mose 1) §. Rützou: En for Danmark ny Plante (Medd. fra bot. For. i Kbh. Bd. 2751889. wpe 112). 2) I Slesvig fundet af K. Friderichsen ved Haderslev (Grorup So, 1889 og ved Aargsund-Landevej, 1890; bot. Haves Herb.). fone (Forf., 1896), Rodebro i Dyrehaven (Forf., 1896). Lolland (Moller- Holst, 1846; bot. Haves Herb.). Jyll. Dronningborg ved Randers (R. Sand, 1896). : subsp. oocarpum Celak. Jyll. Bygholm Molledam ved Horsens (E. Viinsted, 1896), Ribe (E. Bøggild, 1889; Herb. Gelert.), Groft ost for Varde (C. Raunkier, 1889). à S. microcarpum (Neum.) Celak. Sj. Torvegrav ved Filipsdal pr. Slagelse (Forf., 1895), mellem Bringe og Kirkeverlgse, mellem Frederiks- holm og Flaskekroen'), og Vintappergaarden ved Lyngby (Gelert, 1889; bot. Haves Herb.), Mose i Ruderhegn (Forf., 1896), Bidstrup Mose ved Roskilde (Forf., 1896), Abberup ved Helsinggr (O. Gelert, 1890). An- holt (J.P. Jacobsen, 1870; bot. Haves Herb.). Jyll. Mellem N. Sundby og Hvorup (F. Kolpin Ravn, 1891), Gug syd for Aalborg (F. Kolpin Ravn, 1891), Ladegaardsaaen ved Randers (R. Sand, 1896). S. microcarpum X ramosum. Sj. Mellem de formodede Forældre i Bidstrup Mose ved Roskilde (Forf., 1896). S. ramosum Huds. (Beeby). Sj. Bidstrup Mose (Forf., 1896), Kal- lundborg Omegn (Th. Friedrichsen, 1896). Jyll. Dronningborg ved Randers (R. Sand, 1896), Bygholm Molledam ved Horsens (E. Viinsted, 1896), Groft ved Varde (C. Raunkiær, 1889). Februar 1897. Er Polygala Neutrum ? Min hojt ærede Ven, Overlerer Strom har ı „Botanisk Tidsskrift* (XX pag. LIL) nedlagt en Protest imod at betragte Planteslegten Poly- gala som Neutrum, istedetfor som hidtil at give dens Arter feminin Endelse. Naar han 1 sin Artikel henholder sig udelukkende til mig som ansvarlig for den paagjeldende Ændring, maa jeg for saa vidt finde mig i at udpeges som skyldig, som jeg i den danske botaniske Literatur maaske nok er den forste, der har bragt Neutraliseringen af Mælkurtens latinske Navn i Forslag, men da en og anden, som mangler de forngdne Forkundskaber, kunde antage mig for den oprindelige Ophavsmand til den Opfattelse, at Navne, der ende med det græske yada (der som be- kjendt er Neutrum) ikke som tidligere antaget ere feminine, maa jeg op- lyse, at den forste Begyndelse til denne Ændring maa fores tilbage til Persoon, idet han (ligesom senere Fries) har behandlet det analoge Slegtnavn Lycogala som Neutrum, og at senére en tilsvarende Ændring af Kjonnet hos Polygala er foreslaaet og udforlig motiveret af Fransk- manden St. Lager. Ved forskjellige Lejligheder, f. Ex. paa Moder | den botaniske For- ening, og i Anmeldelsen af Areschougs ,Skanes Flora“ (Meddelelser fra „den bot. Forening i Kbhavn* Nr. 4 pag.87) har jeg henledet Op- 1) Disse to Lokaliteter ere opførte i J. Lange: Rettelser og Tilføjelser til Haandbog i den danske Flora, Fjerde Udgave, 1897 som hen- horende til S. neglectum. X merksomheden paa den sidst nævnte Forfatter, som i et Par Skrifter") paa en aandrig og om grundigt Kjendskab til Plinius og de af ham be- nyttede græske Forfattere vidnende Maade, men med skarp og skaansel- los Kritik har krævet Fjernelsen af en Mengde fra Fortiden arvede Inkonsekvenser og tildels Urimeligheder i den gengse Nomenklatur, idet han beklager, at den botaniske Kongres i Paris 1867, da den gav Regler for Nomenklaturen, ikke ryddede grundigere op i det Chaos af Synder imod sund Sans, der have faaet Lov at brede sig upaatalt i lange Tider. Det er dog neppe rimeligt, at den radikale Omveltning i Navnene, paa Grundlag af en strængt gjennemfort Konsekvens, som St. L. krever,. vil blive bragt i Udførelse i hele sin Udstrækning, lige saa lidt som den senere af O. Kuntze i modsat Retning (paa Grundlag af det absolute Prioritetsprincip) foreslaaede Reform. Imidlertid, ligesom der af begge disse Forfattere er givet Stodet til Eftertanke over Skavanker ved den hidtil almindelig fulgte Nomenklatur, saaledes kan der, hvad serlig St. Lager angaar, ønskes en og anden Ændring af aabenbare Modsigelser, der uden storre Vanskelighed lade sig fjerne. Som Exempler paa saa- danne kan nævnes: ; Man bør ikke skrive Lotus corniculatus og Melilotus alba - - ikke Ægilops ovata og Echinops strigosus - - ikke Scorpiurus subvillosa og Myosurus minimus Slegtnavnene Orchis, Stachys og Græsslægten Nardus bør have masc. Artnavne. Et af 2 greske Radikaler sammensat Ord, af hvilke Slutningsordet er et uforandret græsk Ord, bor i Kjon rette sig efter dette (f. Ex. Onosma, Heliosperma o. fl.). Under denne Regel indbefatter St. L. som mig synes med Rette Polygala?). Hertil kan føjes, at man ikke, som ofte sees, bør skrive i Flæng Elodes og Helodes, Eleocharis og Helosciadium. Rigtigere og mere konsekvent bør det vel hedde: Heleocharis og Heleo- sciadium. St. Lager paaviser ved talrige og mærkelige Citater af Plinius den Overfladiskhed og Upaalidelighed, hvormed han i sin hist. nat. har be- nyttet de ældre græske Forfattere, og frakjender ham den ham alminde- lig tillagte Værdighed som Autoritet i botanisk-filologiske Spgrgsmaal *), Jeg skal her give et kort Referat af de Grunde, stottede fornemlig paa Citater af Plinii Hist. nat., hvormed St. L. hævder Rigtigheden af sin Kritik, navnlig med Hensyn til Polygala-Sporgsmaalet. 1) Reforme de Ja nomenclature botanique 1880 og ,Nouvelles remarques sur la nomenclature bot.“ 1881. 2) I Modsætning til Overlærer S., som erklærer Polygala for et ikke græsk Ord, vilde jeg snarere vere tilbøjelig til at anse det for mere græsk end den af græske Forfattere brugte Form, Polygalon fordi den sidste Halvdel af Ordet (yada) er uforandret som i Græsk. 3) Som karakteristiske Exempler paa Fejltagelser hos P. anforer St. L., at han forvexler zoaao (Log) med zpaotov (en Labiat) og som Folge heraf forener Stachys med en Logart, fra hvilken den ad- skiller sig ved flere og længere Blade og en behagelig (ikke skarp) Lugt, at han sammenblander Crategus med Crategonon (Cera- tocephalus). XI 1. Det er jævnlig Tilfældet, at Plinius bruger Ordet ,herba* efter et Navn af masc. eller neutr. og derefter feminine Adjektiver styrede af herba, f. Ex.: Herba Tragos, quam aliqui Scorpion vocant. (XXVII, 106). Chamæcyparissos herba, que ex vino pota etc. (XXIV, 86). 2. Paa den anden Side findes ogsaa talrige Steder, hvor Ordet herba er udeladt, men gjensynlig underforstaaet, f. Ex.: Chameecissos spicata est Tritici modo foliosa. (XXIV, 84). _ Pseudobunion ... laudatissima in Creta. (XXIV, 96). Invenit Teucer Teucrion, quam quidam Hemionion vocant. (XXV, 20). 3. Endelig maa det ikke forglemmes, at P. selv giver en Haands- rekning til at fastslaa Polygalas Kjon, idet han (XXVIII, cap. 36) skriver: „Oxygala ... utilissimum stomacho.*?) Det maa meget anbefales dem, der nere Tvivl om Polygalas Kjgn, at gjore sig bekjendt med det paagjeldende Afsnit i St. L.’s interessante Skrift (pag. 38—51). Tvisten om Kjon vilde hæves ved at gaa tilbage til det ældre græske Polygalon, hvad der dog næppe vilde blive alminde- lig bifaldet. For saa vidt Navnet Polygala bevares, kan jeg ikke gaa med til at lade Arterne beholde $-Endelser, idet jeg støtter mig til St. L.’s for mig meget overbevisende Grunde. Linné har — i det mindste i Regelen — behandlet alle botaniske Slægtsnavne med a som 2, men efterhaanden ere alle de Navne paa a, der skyldes en Sammensætning af 2 græske Ord, hvoraf det sidste er neutrum, af Forfatterne bleven forsynede med Neutrums-Artsnavn (Onosma, Diosma, Onobroma, Phyteuma, Heliosperma, Myrionema o.s.v.), hvad der efter sproglige Regler ogsaa er korrekt. At vende tilbage til Linnés Regel vilde volde megen Besver, men sker dette ikke, bor efter min Mening de nevnte Slegters Tal foroges med Polygala. Naturligvis burde jeg i min Haandbog have været saa forsigtig at forudsætte Muligheden af en anden Mening, men skjgnt noget betynget af det Ansvar at have forledet mine Landsmend til at folge den anviste Vej trostes jeg dog til Dels ved, at den i Fjor udkomne 3die Del af Flore de France (Rouy et Foucaud) har den samme Betragtning af Polygala som neutrum, hvad der gjensynlig ikke kan hidrgre fra min, Forfatterne sikkert aldeles ubekjendte, Haandbog, men maa skyldes enten deres egen Undersøgelse af Spørgsmaalet eller St. L.’s Autoritet. Joh. Lange. Ved den almindelige Havebrugs-Udstilling i Hamburg i 1897 vil der blive indrettet en videnskabelig Afdeling, omfattende Plante- sygdomme, for Plantekulturer nyttige Dyr og Planter, Misdannelser, 1) Dette Citat har for mig megen Vægt, thi skjønt Oxygala ikke er et Plantenavn, men nærmest hvad vi kalde Tykmælk, kan der dog næppe være Tvivl om, at de samme Regler, som gjælde for dettes Kjøn, ogsaa maa gjælde for Polygala: Mon ikke den af P. foretagne Forandring af Polygalon til Polygala skulde hidrøre fra en Erindring om Oxygala ? Godningsforsog, Kulturplanternes vilde Stamformer, levende exotiske Nytteplanter. Samlinger af Planter og Plantedele ordnede efter mor- fologiske og biologiske Synspunkter, videnskabelige Bestovningsforsgg, gartneriske Undervisningsmidler. Ved den internationale Udstilling i Bruxelles i 1897 vil der lige- ledes findes en videnskabelig Sektion, som igjen er delt 1 7 Klasser, hvoraf en omfatter Biologi. Den belgiske Regjering har udsat en Række Prisopgaver indenfor hver af Sektionerne. Den botaniske Undersøgelse af Færøerne agtes fortsat og afsluttet i 1897, med Understøttelse af Kultusministeriet, Botanisk Rejsefond og Botanisk Forening, af Cand. mag. Ostenfeld-Hansen og Cand. pharm. JE tr Cand. mag. H. Jonsson rejste i Slutningen af Februar til Island for at foretage botaniske Studier der og senere fortsætte dem paa Færøerne. Cand. pharm. O. Gelert rejste i Slutningen af Marts til de kanariske Øer, hvor han agter at blive nogle Maaneder for at styrke sit Helbred og foretage botaniske Indsamlinger. Cand. mag. C. Kruuse afrejste den 2. Maj med Briggen Peru til Grønland som botanisk Deltager i en af Grønlandskommissionen udsendt Expedition til Egnen mellem Godhavn og Holstensborg. Ferdinand v. Muller, født i Rostock 30. Juni 1825 (Moderen dansk), kom efter Forældrenes Død, 7 Aar gammel, til Bedsteforældrene i Nordslesvig, hvor han opdroges; studerede i Kiel”), tog Doktorgraden her 1847: og rejste derpaa s. A. til Australien, fordi han havde be- gyndende Brystsyge. Blev senere Direktør for den botaniske Have i Melbourne. Præsident for det geografiske Selskab i Australien, m.m. Nærmere findes i ,Gartenflora" Bd.44, 1895, og Bd. 45, 1896. Han døde (ugift) i Melbourne 9. Oktober 1896. Den Schibbyeske Præmie for et botanisk Arbejde tildeltes i 1896 af Bestyrelsen for den naturhistoriske Forening Cand. pharm. O. Gelert for hans Afhandling ,Studier over Slægten Batrachium" (Botan. Tidsskr. Bd. 19) og Stud. mag. H. Jonsson for hans Afhandlinger ,Studier over Øst-Islands Vegetation" og ,Bidrag til Øst-Islands Flora" (Bot. Tidsskr. Bd. 20) til lige Deling mellem dem. , Magisterkonferents i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag absolveredes i December 1896 af Helgi Jonsson, og i Maj 1897 af C. Ostenfeld-Hansen. Den botaniske Forenings Reservefond er i Løbet af Aaret 1896 voxet fra 187 Kr. 70 Øre til 252 Kr, 12 Øre, idet den egentlige Indtægt har været 64 Kr. 42 Øre. Heraf er 15 Kr. er Hans forste botaniske Arbejder dreje sig om Sonderjyllands Flora (se Langes Haandbog). XII indkommet i aarlige Bidrag, medens Storstedelen er indkommet ved Auktion i Botan. Forening over Boger og Herbarier skænkede til Reservefonden af forskj. Medlemmer. Særlig maa fremhæves en større Samling Svampe skenkede af Dr. E. Rostrup. I Begyndelsen af 1897 have 6 Medlemmer tegnet sig for aarlige Bidrag til et samlet Belob af 96 Kr. Cand. mag. F. Borgesen har skenket 2 Fotografier fra Skagens Exkursionen, som sælges til Fordel for Reservefonden à 75 Øre. An- meldelse af Bidrag, aarlige eller en Gang for alle, modtages af Kassereren, Dr. L. Kolderup Rosenvinge. Den botaniske Rejsefond. Kapitalen har i 1896 naaet den Minimumsgrense, der er fastsat som Betingelse for, at alle Renterne aarlig maa anvendes til Rejser, nemlig 6000 Kr. Der vil i 1897 blive anvendt 225 Kr. til den botaniske Undersogelse af Færgerne. Ordiner Generalforsamling den 18, Febr, 1897, Tilstede: Boldt, Boysen. G Christensen, Dalskov, Didrichsen, Fried- richsen, N. Hartz, Hempel, Johannsen, Kiærskou, Kruuse, Jul. Lassen, Mentz, Michelsen, Mortensen, Ostenfeld-Hansen, M. Pedersen, V. A. Poulsen, Raunkier, Ravn, Rosenvinge, E. Rostrup, Rützou, Warming. Til Dirigent valgtes Lektor W. Johannsen. 1. Formanden aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed 1 1896. — Af Tidsskriftet var udgivet 20. Binds 2. og 3. (sidste) Hefte. — Der var afholdt 8 Moder med 16 Foredrag af 10 Talere og 3 Exkursioner (Se S.I—V). — I Plantebytningen, som. omfattede 15275 Exemplarer, havde 47 Medlemmer, hvoraf 20 udenlandske, deltaget. — Skriftbytning var foregaaet med 54 Selskaber, Institutioner og Tidsskrifter; 2 Bytle- forbindelser vare nye, nemlig med „Minnesota botanical studies“ og det naturhistoriske Selskab i Reykjavik. Endvidere vare Skrifter sendte som Gaver fra Prof. Agardh, G.B. de Toni, R. Galloway, J. Hervier, A. le Jolis, Ferd. von Mueller, P. Olsson, N. Pierce, E. Smith, J. Urban. — Medlemsantallet var ved Aarets Slutning 293 (5 Æresmedlemmer, 114 indenbys, 78 udenbys, 46 udenlandske og 50 korresponderende). Af de i Aarets Lob afdode Medlemmer nævnedes serlig Grev Moltke, Norager. Kammerherre Oppen-Schilden, Haseldorf og Baron Ferd. von Mueller, Melbourne. 2. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1896 (se omstaaende), hvilket godkjendtes. Samme forelagde derpaa Budgettet for 1897, paa hvilket der var opført 100 Kr. som Bidrag til en Exkursion til Færøerne samt 90 Kr. som Tilskud til ,Botaniske Litteraturblade*. Denne sidste Post frem- kaldte nogen Diskussion, under hvilken det foresloges, at denne Udgift skulde bortfalde. Diskussionen endte med, at Forsamlingen vedtog at Oversigt over Botanisk Forenings Indtægter og Udgifter i 1896. XIV | Kr. 0. Kr. 9. Indtægt: Due Fu: Kassebeholdning d. 1. Januar 1896 . . . .. 9 62 AGE SANT RS RE RES CRC ge eee 1156 31 Medlemskontnmeent ss. ER 240. + à... 1224 73 Plantebyitingez ee en de whee ee oe wre 648 501) Tilskud fra Kultusministeriet ........ 800 i Moderne as ern manner 72 59 Sala SEE] Oe ee ee de oe Se à 309 85 Exkursionen en OS, ee a 104 79 Kerungerel=Porlor <7. 2:8. 2.2.20... D 32 85 — til Færøerne 0 ue". 200 = indvundne Renter ne. . Ss wc. 0.0.0. 16 34 Admissions Seatac. eevee ae 110 71 Tilskud til „Botaniske Litteraturblade“ . . . 87 40 Sal a cee toa ae M BE re cn ce 13 93 9393 39 9393 39 1) Heraf 150 Kr. som Honorar for Behandling af de Planter, som skulle udsendes i 1897. Status dem 1. Januar 1897. : Kr. Ø. å Kr. Ø. Aktiva: Free Passiva: : Kassebeholdning . . ........ 2.2... | 13 93 Gjæld til Bianco Lunos Bogtrykkeri ..... 847 09 este ee rennen 36 2 Balance se RER REISER 197 86 | 827 00 847 | 09 Kjobenhavn, den 1. Januar Th. Friedrichsen, p. t. Kasserer. XV opfordre Bestyrelsen til saavidt muligt at formindske Tilskudet til Litteraturbladene. Derefter vedtoges Budgettet. 3. Exkursioner i 1897. a) Juni-Exkursion. Bestyrelsen foreslog en 1-Dags Exkursion til Egnen ved Dronninggaard; af forskjellige Med- lemmer foresloges derefter 3 andre Exkursioner, henholdsvis til Tis- vilde, Næstved og Sorg, paa 1 eller 2 Dage. Samtlige Forslag for- kastedes imidlertid, hvorefter Forsamlingen opfordrede Bestyrelsen til "selv at bestemme en Exkursion. Bestyrelsen har da senere fastsat denne til en 2-Dages Tur til Skovene ved Borup og Allindelille. b) Be- styrelsens Forslag om en 3-Dages Exkursion i Midten af Juli til Han- herrederne, hvortil Lærer P. Petersen i Tandrup pr. Fjerritslev havde tilsagt sin Bistand, vedtoges. 4, Diskussion om Foreningens Publikationer samt om eventuel Forhojelse af Kontingentet m.m. indlededes af Dr. Kolderup Rosen- vinge. Anledningen til, at dette Punkt var sat paa Dagsordenen, var det ret betydelige Underskud, som „Botaniske Litteraturblade* havde givet i det forløbne Aar (87 Kr. 40 Øre). Bestyrelsen ønskede at erfare, om der blandt Medlemmerne var Stemning for fremdeles at udgive dette Tidsskrift. Hvis der ikke var Interesse for det, hvad det ringe Antal Abonnenter tydede paa, vilde det vere rigtigst at lade det gaa ind. Paa den anden Side var der vistnok dem, der ønskede, at det ud- deltes gratis til alle Medlemmer, men det havde Foreningen ikke Raad til, det vilde komme til at gaa ud over Tidsskriftet, hvis Udgivelse efter Tal.s Mening var Foreningens vigtigste Opgave. Det kunde ialtfald kun ske, naar der samtidig skaffedes Foreningen en større Indtægt. Denne kunde f. Ex. tilvejebringes ved Forhøjelse af Medlemsbidraget; men denne Vej vilde man jo nødigt gaa; den vilde sikkert ogsaa medføre mange Udmeldelser. Forøvrigt maatte Foreningens Kontingent siges at være lavt i Sammenligning med andre lignende Foreningers og i For- hold til, hvad Foreningen ydede sine Medlemmer. (Saaledes var Bog- ladeprisen for Foreningens Publikationer i de senere Aar højere end Aarsbidraget). Hvorvidt man kunde faa mere Tilskud til Foreningen udefra, var meget tvivlsomt. Endelig pegede Tal. paa en Udvej til at forbedre Foreningens Status, nemlig ved at formindske Udgiften til Plantehytningen. Denne koster Foreningen over 500 Kr. om Aaret, hvilket er over 10 Kr. om Aaret for hvert af de henved 50 Medlemmer, som deltage i den. Dette var en altfor dyr Forretning for Foreningen, saa meget mere som lignende Forretninger i Udlandet økonomisk kunde bere sig selv. Efter Tal.s Mening burde Plantebytningen enten helt udskilles fra Foreningen eller ordnes saaledes, at den ikke blev For- eningen en økonomisk Byrde. Opgaves Plantebytningen som Forenings- sag, vilde der opnaas en betydelig Besparelse, selv om der i den Anledning vilde udmelde sig en Del Medlemmer. I den paafolgende Diskussion deltog Professor Jul. Lassen, Museums- inspektor Kiærskou, Gartner Friedrichsen, Stud. mag. Ostenfeld-Hansen. Docent S. Rützou, Dr. E. Rostrup, Prof. Warming, Cand. mag. F. K. Ravn samt Indlederen. For Kontingentforhgjelse var der ikke Stemning. Ligeledes udtaltes det fra forskjellige Sider, at Plantebytningen ikke fsa burde skilles ud fra Foreningen, medens man vel erkjendte, at den burde ordnes paa en for Foreningen mere økonomisk Maade. An- gaaende Litteraturbladene vare flere af Talerne af den Mening, at For- eningen burde ophgre med at udgive dem, saafremt de ikke fandt mere Tilslutning. 5. Bestyrelsesvalg. Da Nestformanden, Prof. Warming, der fra- traadte efter Tour, ikke onskede at gjenvælges, for at en yngre Botaniker kunde blive valgt ind i Bestyrelsen, valgtes i hans Sted Dr. L. Kolderup Rosenvinge til Næstformand. Til Medlemmer af Bestyrelsen gjenvalgtes derefter Gand. mag. Raunkiær og Gartner Friedrichsen og valgtes Stud. mag. CG. Ostenfeld-Hansen. Bestyrelsen har saaledes for 1897 folgende Sammensætning: Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Nestformand; Gartner Th. Friedrichsen, Kasserer; Cand. mag. C. Ostenfeld- Hansen: Dr. V. A. Poulsen, Sekretær ; Cand. mag. C. Raunkiær, Arkivar. 6. Til Revisorer gjenvalgtes Professor C. Grønlund og Etatsraad Piper. Foreningsmeder i 1896, Modet den 28. November 1896. Tilstede: Edm. Andersen, Boldt, Boysen, Borgesen, C. Christensen, Didrichsen, Elberling, Friedrichsen, Gelert, Frk. E. Hallas, N. Hansen, N. Hartz, Johannsen, Kiærskou, Kolderup Rosenvinge, Leth, Madsen, Mortensen, O. Paulsen, V. A. Poulsen, Raunkiær, F. K. Ravn, E. Rostrup, O. Rostrup, Sarauw. Lektor, Dr. E. Rostrup gav nögle mykologiske Meddelelser (Trykt S.37—52). Mødet den 19. December 1896. Tilstede: Boldt, Boysen, C. Christensen, Dalskov, Didrichsen, Elber- ling, Friedrichsen, Gelert, J. Hartz, N. Hartz, Kiserskou, Jonath. Lange, H. Lassen, Madsen, Mentz, H. Mortensen, Ostenfeld-Hansen, Ottesen, O. Paulsen, M. Pedersen, O. G. Petersen, V. ie Poulsen, F.K. Ravn, J. Ravn, Raunkier, E.Rostrup, ©. Rostrup , Sarauw, Warming, endvidere som Gjæster Professor N. V. Ussing, Oberst le Maire, Dr. V. Pingel, Dr. K. J. V. Steenstrup. Dr. Grénwall og Kommunelærer Rosenkiær samt fra Natur- hist. Forening Cand. mag. Wesenberg-Lund. Cand. mag. N. Hartz meddelte Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora. Efter en kort Omtale af den svenske Kridtflora og vort Molers Flora nævnedes Fundet af Daphnogene Kanei Heer i Cementstenen paa Mors. Derefter en Skildring af en antagelig præglacial Flora, dens Fore- komst og Udbredelse i vort Land. Dens Arter, Vandplanter, Sump- planter, Landplanter tyde paa et temperet Klima. Serlig omtaltes Brasenia purpurea, Stratiotes aloides og Najas XVII marina. Derpaa fulgte en Omtale af vor arktiske Flora paa Grundlag af Jap. Steenstrups og egne Undersggelser. Endelig meddeltes de foreløbige Resultater af Undersøgelser af den marine Gytje i Egebæksvang ved Helsingør, hvor Bøg og Eg fandtes med Najas, Zannichellia og Ruppia — hvor man antagelig kan faa konstateret Bøgens Alder her i Landet — i Herold til Landets Hess og den arkæologiske Tidsinddeling. Foredraget illustreredes af talrige Præparater, og Tales viste Gunnar Anderssons Tgrveslemningsmethode. Foreningsmeder i 1897, Medet den 16. Januar 1897. Tilstede vare: Edm. Andersen, Becker, Boldt, Borgesen, Boysen, Dalskov, Didrichsen, Elberling, Friedrichsen. B. Gram, E. Hallas. Hi. Jensen, Johannsen, Klöcker, Kolderup Rosenvinge, Joh. Lange, Lindhard, Madsen, Mentz, Michelsen, H. Mortensen, E. Moller, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, M. Pedersen, Os Gy Petersen, V. A. Poulsen, Prytz, Raunkiær, F. K. Ravn, E. Rostrup, Simmons, Trier, Warming. Prof. Warming gav en kort Levnedsskildring af nys afdøde Baron Ferd. von Muller, korresponderende Medlem af Foreningen (Se S. XII). Samme fremsatte derefter nogle Bemærkninger om Løv- bladets Anatomi, særlig fremkaldte ved den nyligt udkomne 2. Ud- gave af Haberlandts „Physiologische Pflanzenanatomie*. Særlig omtaltes Assimilationsparenkymets Forhold til Lyset og andre Faktorer. Derefter Diskussion, hvori deltoge Lektor Johannsen, Dr. Poulsen, Dr. Rosenvinge og Taleren. Mødet den 30. Januar 1897. Tilstede vare: Edm. Andersen, Becker, Boldt, Boysen, Børgesen, Dalskov, Didrichsen, Friedrichsen, Gelert. B. Gram, E. Hallas, N. Hartz, C. Jensen, Hj. Jensen, Johannsen, Kolderup Rosenvinge, Kruuse, Kiær- skou, Jon. Lange, Leth, Lindhard, Mentz, Michelsen, H. Mortensen, Opper- mann, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, M. Pedersen, O.G. Petersen, V. A. Poulsen, Raunkiær, F.K. Ravn, E. Rostrup, O. Rostrup, Warming. . Lektor W. Johannsen foreviste et fra Dr. Giltay i Wageningen sendt Ax af en af ham frembragt Bastard af Rug (3) og Hvede (9). Stud. mag. (. Ostenfeld-Hansen holdt et af Billeder og Herbarieplanter illustreret Foredrag om Jan Mayens Flora (Se S. 18—32). Samme talte derefter om de i Danmark forekommende ramgse Sparganier (Se S. V—IX). Prof. Warming fremviste et Projektionstegneapparat fra Leitz i Wetzlar. Mødet den 27. Februar 1897. Tilstede vare: Edm. Andersen, Bruun, Borgesen, Didrichsen, Fried- richsen, B. Gram, Johannsen, Kiærskou, Kolderup Rosenvinge, Jon. Lange, Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 2 AV H. Mortensen, Oppermann, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, O. G. Petersen, Prytz, Raunkiær, F. K. Ravn, E. Rostrup, Wiinstedt, Warming. Lektor, Dr. 0. G. Petersen talte om vore Skovtreers Rødder. Medet den 20. Marts 1897. Tilstede vare: Boldt, Didrichsen, Friedrichsen, H. Feilberg, E. Hallas, Hartz, Kolderup Rosenvinge, Kruuse, Michelsen, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, O.G. Petersen, Raunkiær, F.K. Ravn, E.Rostrup, Simmons, Warming. Stud. mag. C. Ostenfeld-Hansen foreviste tørrede Exemplarer af Ana-. statica hierochuntica og Asteriscus pygmaeus, begge fra Biskra. Stud. mag. Ove Paulsen talte derefter om Anholts Vegetation. Anholt bestaar af to fra hinanden skarpt afsatte Dele, en mindre vestlig og en større østlig. Den første bestaar af høje diluviale Bakker (indtil 150 Fod), der i Hesteskoform omgive et lavt, fugtigt Terræn, tid- ligere Sø. En Del af disse Bakker er opdyrket, beklædt med magert Korn eller (oftest) udlagt til Gresmark. Jordbunden er fattig, thi over de diluviale Lag ligger Sandlag af yngre Oprindelse. Man finder her især: Agrostis vulgaris, Festuca rubra, Anthoxanthum odoratum, Airop- sis precox og caryophylleus, Jasione montana, Campanula rotundifolia, Knautia arvensis, Carlina vulgaris, Teesdalia nudicaulis, Hieracium Pilosella osv. En anden Del af Bakkerne er udyrket og henligger som Klit, delvis beplantet med Bjergfyr, med forøvrigt klædt med de sædvanlige Klit- planter (Psamma, Carex arenaria, Galium verum, Campanula rotundi- folia osv); desuden ses undertiden store grønne Tuer af Empetrum mgrum og Juniperus communis. Af og til ses tykke Mostuer (Dicra- num scoparium, Hylocomium triquetrum) og smaa Exemplarer af Poly- podium vulgare. Den fugtige Dal (,Kjeret*) mellem Bakkerne er delvis udgrgftet, — og her findes frodige Kornmarker og gode Enge, — delvis endnu sur Eng. Her noteredes f. Ex. Juncus lampocarpus, filiformis, Gerardi, Carex vulgaris, Hydrocotyle vulgaris, Hquisetum limosum, Littorella lacustris, Radiola millegrana o.a. Øens større østlige Del (,9rkenen“) er en flad Sand- eller Sten- slette med en Mengde Klitter. Sandet er meget groft, rødligt, og der er en skarp Grænse mellem dette „Indsand“ og det langt finere Kvarts- sand, der findes langs hele Kysten. I ,@rkenen‘ findes en Mengde gamle Strandlinier, der vise dens Oprindelse. For ikke mere end 300 Aar siden var den bedekket med Fyrreskov, hvoraf nu end ikke Spor er tilbage. Vegetationen er overordentlig fattig. Planterne staa spredt, — kun Polytrichum piliferum (sandbindende) danner smaa „Samlag“. Der findes ellers: Weingertneria canescens, Hieracium umbellatum (kortstenglet), Thymus Serpyllum og Pimpinella Saxifraga, mindre hyppigt Viola tricolor, Campanula rotundifolia, Armeria vulgaris, Lotus corniculatus o.a. Af Lichener er navnlig Cornicularia aculeata almindelig, ofte lgs- reven og samlende sig i Hjulspor eller andre Steder, hvor der er Le. - XIX Paa Stene ses ofte Lecidea auriculata. — Paa Klitterne i „Orkenen*, (men sjældent paa selve Sletten) findes Psamma og Carex arenaria, — her var Vegetationen i det hele noget kraftigere. I @rkenens sydvestlige Del findes over en mindre Strækning et Lyngtæppe og tillige mange Ener !(Juniperus), oftest lave og trykte mod Jorden, sjældent over meterhgje. Salix repens-Klitter saas her ogsaa, indtil meterhgje eller mere. Til Forstranden slutter sig ofte langs Kysten en Bremme af Kvartssandsklitter, der i intet vesentligt ere forskjellige fra de jydske Klitter. Paa Øens Nordvestspids, inderst paa den her meget brede For- strand (,Flaget“) ses bl.a. en mindre lyngkledt Strekning, hvor der ogsaa voxer f. Ex. Lycopodium clavatum og inundatum, Erica, Anten- naria dioica, Anthoxanthum odoratum, Luzula multiflora, Drosera rotundifolia, Jungermanma inflata. Cand. mag. F. K. Ravn refererede derpaa Prof. Jakob Erikssons nyeste Undersggelser over visse Uredineers saakaldte ,latente og plasmatiske Liv“ (Comptes rend. 1. Marts 1897). Hertil knyttede Lektor, Dr. E. Rostrup nogle Bemærkninger. Mødet den 3. April 1897. Tilstede: Becker, Boldt, Boysen, Børgesen, Didrichsen, Elberling, Friedrichsen, B. Gram, N. Hartz, Hj. Jensen, Kiærskou, Joh. Lange, H. Las- sen, Mentz, Michelsen, Mortensen, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, M. Peder- sen, Raunkiær, F. K. Ravn, E. Rostrup, Warming; fra Naturhistorisk For- ening: Th. Mortensen, og som Gæst Frk. E. Nissen. Cand. mag. F. Børgesen fremviste en stor Mængde fotografiske Vegetationsbilleder tagne af ham selv under et Ophold i Vestindien, og knyttede dertil Bemærkninger om Vegetatiosforma- tionerne, særlig om den tropiske Strandvegetation, hvis Planter forevistes. Stud. mag. Ove Paulsen omtalte i Tilknytning hertil de vestindiske Skove og Krat og fremviste en Del Planter samt Vegetationsbilleder, tagne af Cand. Børgesen. Cand. mag. N. Hartz foreviste derefter nogle efter en ny Methode præparerede Trapa-Frugter. Mødet den 8. Maj 1897. Tilstede: Becker, Boldt, Boysen, Børgensen, Clausen, Didrichsen, Elberling, Friedrichsen, B. Gram, J. Hartz, N. Hartz, Jansen, Johannsen, Kolderup Rosenvinge, Jon. Lange, Madsen, H. Mortensen, Ostenfeld- Hansen, O. Paulsen, M. Pedersen, O. G. Petersen, V. A. Poulsen, Raunkiær, E. Ro- strup, Warming. Dr. 0. G. Petersen talte a) Om Salix-Slægtens Bladleje. Dette angaves i vor Litteratur sædvanlig som tilbagerullet; saaledes havde Taleren dog kun fundet det hos faa Arter (S. incana, viminalis, lanceolata). En Mengde andre havde sammenrullet Bladleje. b) Om de ivisse Coniferers Trakeider forekommende or XX Tverbjelker. Taleren havde iagttaget saadanne i Veddet hos Pinus Strobus og knyttede til Forevisningen af en Afbildning heraf en Be- meerkning til Raatz’s Postulat, at den Omstendighed, at en Trabecula kunde strække sig gjennem mange Trakeïder, rokkede Samo’s Initial- theori. Dette vilde ialfald ikke vere Tilfældet, dersom det kunde paa-. vises, at Bjælkerne fortsattes ud i den sekundære Bark. (Senere Til- fojelse: En saadan Paavisning findes i Sanios Afhandling om Fyrrens Anatomi i Pringsheims Jahrbticher.) c) Omen ved Fejning af Vildtet fremkaldt Vextanomali i en Pilegren, hvorved der paa en Strekning er fremkommet 2 parallelt- . lobende, foroven og forneden sammenlgbende Grene. Vil blive trykt. Dr. L. Kolderup Rosenvinge talte derefter a) om Pleurocladia lacustris A. Br., en af de faa kjendte Ferskvands-Pheophyceer, hvilken fandtes i Selskab med en Batracho- spermum taget ved Tystrup af Ostenfeld-Hansen. b) Om parasitiske Florideer. At Florideer voxe epifytisk paa andre Alger, er som bekjendt meget almindeligt. I nogle Tilfælde er Epifyten knyttet til en bestemt Art af Vertplante, uden at der er Grund til at formode noget parasitert Forhold mellem dem; saaledes voxer Polysiphonia fastigiata altid paa Ascophyllum nodosum. Nogle Flori- deer, som voxe paa andre Florideer og altid paa en bestemt Art, have vel Storstedelen af deres Legeme udenfor Værtplanten, men den nederste Del trænger ind i denne, og den paagjældende Plante maa da betegnes som endofytisk. Hvorvidt den ogsaa kan betragtes som ægte parasitisk, er 1 de fleste Tilfælde tvivlsomt, da Endofyten er udstyret med Kroma- toforer og saaledes muligvis i Stand til at hente al sin Nering fra det omgivende Havvand. Saadanne Alger ere Janczewskia verruciformis paa Laurencia obtusa, Ricardia Montagnei paa Laurencia obtusa. Endvidere optræder Choreocolax Polysiphonie paa Polysiphonia fasti- giata. Af samme Slegt beskrev Kuckuck i 1894 en Art, som voxer paa Rhodomela subfusca, og som er serlig interessant derved, at den er farvelos, idet den ganske mangler Kromatoforer, og saaledes maa vere en ægte Parasit. Denne Art er gjentagne Gange fundet af Taleren 1 de danske Farvande, forste Gang i 1893. Ægte parasitisk skal ogsaa Harveyella mirabilis være, der optræder paa den samme Veertplante!). Interessant er det, at flere af de endo- fytiske Florideer ere ner beslægtede med deres Værtplanter. Dette er saaledes Tilfældet med Gonimophyllum Buffhami, der voxer paa Nito- phyllum laceratum og med Callocolax neglectus paa Callophyllis laciniata. Som et herhen hgrende Tilfælde har man ogsaa opfattet de kugleformede Tetrasporefrugter, Nemathecier, hos Phyllophora Brodiei o.a., idet de af Schmitz ere blevne betragtede som selvstændige endo- fytisk voxende Florideer, henregnede til Slægten Actenococcus. Denne Anskuelse er dog senere bleven imgdegaaet af Darbishire, som hævder, at disse Nemathecier ere Phyllophoraens egne Organer, til hvllken Me- 1) Kuckuck er senere kommet til det Resultat, at Choreocolax albus er Tetrasporeformen til Harveyella mirabilis. XXI ning Taleren slutter sig. Paa samme Phyllophora-Art, subsp. interrupta optræder imidlertid en virkelig endofytisk Floridé, som synes at vere ner beslegtet med Phyllophora-Slegten. Den fandtes forst 1 Scoresby- Sund af N. Hartz og er senere bleven taget to andre Steder ved Gron- lands Kyster. Den vil andensteds blive beskrevet under Nann af Cera- tocolax Hartzv. “ c) Fremlagde og refererede Hovedindholdet af R. Thaxter: Con- tributions towards a monograph of the Laboulbeniaceæ. Cambridge (Mass.) 1896. — Cand. mag. 0. Raunkiær foreviste nogle Salices med andro- gyne Rakler og omtalte dette Forhold nærmere hos Salix Schatilowi, hos hvilken der fandtes mange interessante Overgange mellem Han- og Hunblomster, f. Ex. Æg paa Stovblade, Stovsekke i Frugtknuder, og Overgange mellem Stovsekke og Æg. Extraordinær Generalforsamling den 28, Maj 1897, Tilstede: Børgesen, C Christensen, Elberling, Grønlund, J. Hartz, Jansen, Kolderup Rosenvinge, Joh. Lange, Jul. Lassen, A. Madsen, Michel- sen, H. Mortensen, O. Moller, Ostenfeld-Hansen, O. Paulsen, V. A. Poulsen, Prytz, Raunkiær, F.K. Ravn, E. Rostrup. Dagsorden: Diskussion om en Ændring i Plantebytningsreglerne. Paa Forslag af Formanden valgtes Professor, Dr. jur. Jul. Lassen . til Dirigent. Formanden, Dr. E. Rostrup indledede Diskussionen. Taleren mindede om, at Plantebytningen ved Foreningens Stiftelse var dennes Hovedformaal, men at den senere var traadt mere og mere tilbage i Sammenligning med Foreningens andre Formaal, især Tidsskriftet. Af c. 200 Medlemmer deltoge hvert Aar c. 50 i Plantebytningen, og deraf var kun c. 30 indenlandske Medlemmer; men Plantebytningen kostede Foreningen aarlig c.500 Kr. For at formindske denne Udgift havde Be- styrelsen tænkt sig at fordele en Del af den paa Deltagerne 1 Bytningen, hvilket kunde iværksættes ved at kræve 2 Kroner for hvert 100 Exem- plarer, for et Antal mindre end 40 dog 5 Øre pr. Stk., alt under Forud- setning af, at man har indsendt et tilsvarende Antal Exemplarer, medens en hgjere Taxt indtreder for de Exemplarer, for hvilke der ikke er indsendt Ækvivalent. Skjont Bestyrelsen mente at kunne fore- tage denne Ændring rent administrativt, onskede man dog at forberede Medlemmerne paa Sagen og at høre deres Mening derom. Fhv. Seminarilærer H. Mortensen frygtede for, at denne Ændring vilde medføre Plantebytningens Undergang ; mange udenlandske Byttere vilde sikkert falde fra. Kunde man ikke nøjes med at lade Medlem- merne betale Portoen ogsaa for de udsendte Plantepakker ? Formanden bemærkede, at dette vilde kun forslaa meget lidt. Den paatænkte Afgift var meget rimelig; i Udlandet var den langt større. — Hvis der blandt Medlemmerne var stærk Stemning imod den paa- XXII tænkte Ændring, vilde der blive Lejlighed til at udtale sig i Aarets Lob, thi Bestyrelsen agtede ikke at lade den træde i Kraft for til neste Aar. ; I Diskussionen deltog yderligere Prof. Gronlund og Dr. Kolderup Rosenvinge. Exkursioner i 1897, Exkursionen til Skovene ved Borup og Allindelille den 19.—20. Juni 1897. Deltagere begge Dage: Havebrugskand. Elberling, Stud. pharm. Han- sen, Dr. Kolderup Rosenvinge, Cand. pharm. Lind, Cand. juris Lundbye, Assistent Andr. Madsen, Lærer Mathiassen, Dr. O. G. Petersen, Dr. E. Ro- strup; til disse sluttede sig den anden Dag: Cand. pharm. J. Hartz, Pro- fessor Jul. Lassen, Assistent F.K. Ravn, Professor Warming og som Gest: Stud. pharm. Jorgensen. Den forste Dag vandrede Deltagerne fra Borup Station over Sven- strup gjennem de herunder hgrende Skove, passerede Jernbanen og gjennemkrydsede de Syd for samme beliggende Skove, besggte Randen af Kimmerslev So paa Tilbagevejen til Borup, hvorfra man efter et Middagsmaaltid i Kroen tog pr. Bane til Ringsted. I Markhegn ved Svenstrup saas en Mengde rigt Digna Phi- ladelphus coronarius og paa Markerne Alyssum calycinum. I Skov- bunden saas flere Steder Polypodıum Dryopteris og Phegopteris, Gera- nium palustre, Convallaria Polygonatum, Veronica montana, Rubus saxatilis, Lysimachia nemorum (langs Dyrhavshegnet); paa et Stengjerde fandtes Asplenium Trichomanes og Cystopteris fragilis. Paa Mosedrag og Engbund i den sydlige Del af Skoven: Schedonorus erectus i Mengde, Briza media pallida flere Steder, Holcus lanatus pallidus, Carex puli- caris, Malachium aquaticum, Inula salicina. I Krohaven ved Borup fandtes talrige Exemplarer af Tulipaner med merkelige monstrose Kapsler. Af de fundne Svampe fortjener at nevnes: Acetabula lewcomelas (Pers.) i stgrre Antal langs en Skovvej, Geaster fornicatus under Naaletreer, et pragtfuldt Exemplar af Polyporus sulfureus paa en levende Eg, Lo- phium dolabriforme paa døde Grene af Skovabild, Uredo Polypodii paa Cystopteris, Ustilago violacea paa Lychnis flos Cuculi, Tilletia strüfor- mis paa Milium. Den 20. Juni kjorte alle Deltagerne fra Ringsted forbi Haraldsted Sø, hvor der gjordes Holdt for at undersøge Sobreddens Vegetation, og videre til Kastrup og Allindelille Skove. Af de herfra bekjendte Orki- deer fandtes blomstrende Exemplarer af Ophrys myodes paa flere Steder, ligeledes alle tre Arter af Cephalanthera, medens Anacamptis pyrami- dalis endnu ikke havde fuldt udviklede Blomster. Paa en af de samme aabne kalkholdige Pletter i Skoven, hvor Ophrys myodes voxede, fandtes ogsaa et fjorgammelt Exemplar af Orohanche Oirsü. Endvidere be- merkedes: Lathyrus vernus (med Uromyces), Viola mirabilis, Melam- pyrum nemorosum, Scabiosa Columbaria, Circea intermedia, Crepis XXIII premorsa, Brachypodium silvaticum, Hordeum silvaticum, Ophioglossum. I usedvanlig Mengde optraadte Cornus sangvinea (hyppig angrebet af Erysiphe tortilis) og Actea. En indtrædende og stadig tiltagende Regn standsede Exkursionen tidligere end ønskelig. Efter at have spist til Middag i Ringsted spredtes Deltagerne. Udsigten til, at de sjældne Gggeurter, især Flueblomsten, snart ville blive udryddede og fortrængte, dels af hensynslost plyndrende Be- sogere, dels ved Tilplantning især. med de altfor skyggegivende Naale- treer, gav Deltagerne i Exkursionen Anledning til at overveje, om der muligvis var noget Middel at finde til at frede om de nevnte interes- sante Sjeldenheder. Da netop den Del af Skoven, hvor de fleste Flue- blomster m. m. findes, tilhører Universitetet, var der jo særlig Anledning til at henlede dettes Opmærksomhed paa Sagen. Dette skete ogsaa senere, og ved Velvillie fra Administrationens Side vil der nu blive truffet Forholdsregler, dels for at hindre Plyndringen af Planterne fra Besøgendes Side blandt andet ved Opslag paa lignende. Maade som er sket i Møens Klinteskov, dels ved at vedligeholde nogle af de aabne Pletter, hvor Flueblomsten nu voxer, saa at de ikke tilkultiveres med de for hine Planter ødelæggende, tæt stillede skyggegivende Træer. E. R. Exkursionen til Hanherrederne den 15.—18. Juli 1897. Deltagerne vare: Didrichsen, Jeppesen (Ranum), O. Paulsen, P. Petersen, Rosenvinge, O. Rostrup. De kjøbenhavnske Deltagere mødtes i Aalborg den 15., to af de anmeldte Deltagere manglede; den ene var Dr. Rosenvinge, der dog stødte til Dagen efter. — Med den nylig aabnede Fjerritslevbane tog man til Bonderup, hvor Exkursionens Leder, Lerer P. Petersen, samt Seminarielerer Jeppesen fra Ranum vare paa Stationen. Man spadserede til Skolen i Tanderup, Standkvarteret under hele Exkursionen, et Sted, hvor man behandledes med den mest overstrommende Gestfrihed og Elskværdighed af Lærer Petersen og hans Familie. — Efter Indtagelsen af en Frokost begyndte forste Dags Exkursion. Inden Vognene besteges, passerede man en stor Torvemose ved Tanderup By. Her voxede f. Ex: Lathyrus pratensis, Lotus uliginosus, Hypericum tetrapterum, Stellaria crassifolia, Carex riparia,sCineruria palustris, Huphrasia brevipila, Triglochin palustre o. a. — Sagina nodosa optraadte paa enkelte (tørrere) Steder i stor Mengde, bedækkende Jorden med sine hvide Blomster. — I Vandhullerne fandtes Potamogeton pusillus og Mar- chantia polymorpha. Ikke langt fra saas paa en Mark Silene dichotoma, Man steg nu til Vogns og kjgrte ad Kokkedal til. Undervejs standsedes ved Alsbjerg Bakker, som besteges, og hvorfra der er en pragtfuld Ud- sigt ud over Limfjorden. — Bakkerne vare delvis beplantede med Gran og Fyr, men forøvrigt dækkede af Hedevegetation: Calluna, Myrica, Thymus, Antennaria, Hypochaeris maculata, Campanula rotundifolia, — Vaccinium Myrtillus, Jasione, Genista anglica, Potentilla Tormentilla, KIT Aira flexuosa, Nardus stricta, Cladonia rangiferina og alcicorne 0.5. Vv. — Mere sandelskende Planter fandtes ogsaa, saasom Salix repens, Carex arenaria, Hieracium wmbellatum, Galium verum, Airopsis prœcox, Plantago maritima o.fl. — Ved Foden af Bakkerne noteredes Cirsium ' acaule, Cynosurus cristatus og Agrimonia Hupatoria, hvilken sidste iøvrigt ikke synes at vere almindelig i disse Egne. Man kjorte videre til Kokkedal, en smuk ei omgiven af Skov. Men nu faldt heftige Regnskyl, der forhindrede Exkursioner af det gnskelige Omfang. Der noteredes dog Viola miralilis, Cynoglossum officinale, Festuca gigantea, Senecio silvatica samt Sarothamnus scopa- : rius, hvilken sidste paa en Vejskraaning optraadte som hele smaa Treer paa henved 3 M. Hojde. -- Af Mosser kan nevnes Zygodon viridissimus (med Mængder af ellipsoidiske, flercellede Kimkorn i Bladhjornerne), Ulota phyllantha, Eurhynchium Stockesii og paa Stendiget om Haven Orthotrichum rupestre!). — Paa Bævreasp fandtes Lichenen Segestrella — ‚gemmata. I et Vandhul ikke langt fra Kokkedal toges Potamogeton crispus og Batrachium paucistamineum f divaricatum. Neste Dag (den 16.) kjortes over Annebjerg og Fosdal til Svinklov Paafaldende udbredt var Chrysanthemum Leucanthemum som Ukrudt. — Gresmarkerne vare mange Steder ganske hvide af den. — Annebjerg Plantage bestaar iser af Bjergfyr, Rodgran og Hvidgran og desuden af Bævreasp, Eg (Quercus pedunculata) og Ene. Egene findes som spredte Buske og sagdes at have veret paa Stedet som Purrer, inden Plantagen anlagdes. — Af Skovplanter noteredes folgende: Trientalis europea, Majanthemum bifolium, Convallaria majalis (paa sine Steder i store Mængder) og Anemone nemorosa. — Af andre Planter kunne nevnes: Carex arenaria (med Ustilago Caricis), Aira flexuosa, Calamagrostis Epigejos, Polypodium vulgare, Vaccinium Myrtillus og Vitis idea, Empetrum nigrum, Genista anglica, Lathyrus macrorhizus, Anthyllis vulneraria, Potentilla Tormentilla, Hypericum quadrangulum og per- foratum, Jasione montana, Melampyrum pratense, Knautia arvensis, Succisa premorsa, Scorzonera humilis, Arnica montana, Hieracium umbellatum, Erigeron acre o.s.v. — Af Mosser nævnes: Bryum roseum, Aulacomnium androgynum med Pseudopodier, Racomitrium heterosti- chum, Jungermannia barbata i flere Former. — Paa Egebark voxede Sticta pulmonaria og Parmelia olivacea. Efter at have beset Plantagen, steg man til Vogns og kjorte ad Fosdal til. Paa Vejen standsedes ved Mellemmglle, i hvis Dam Heleo- charis acicularis dannede tette submerse Bevoxninger. Fosdal er en lang og dyb, noget bugtet Dalslugt med talrige mindre Sidedale og med en rig og ejendommelig Vegetation. En lille Bek løber derigjennem. Ved eller i denne voxede bl. a. Lychnis flos cuculi, Rumex domesticus, Sium angustifolium, Batrachium hederaceum, Ve- ronica Beccabunga og aquatica, Montia rivularis, Pinguicula vulgaris, Solanum Dulcamara, Alchemilla vulgaris, Catabrosa aquatica 0. a. 1) Mosserne ere bestemte af Seminarielerer Jeppesen. So XV Hoveddalens og Sidedalenes Skrænter vare klædte af en tet Vege- tation, hvis fremherskende Planter vare: Quercus pedunculata — krogede . Buske paa 5—6 M. Højde —, Populus tremula, der fandtes i alle Størrelser fra fodhoje Krat til Smaatræer paa ca. 6 M. Højde, Salix cinerea og repens, Lyng, Juniperus communis, Rosa pimpinellifolia, Vaccinium Myrtillus. Hertil kommer endnu Hippophaé rhamnoides, der lengere nede i Dalen fandtes i store Mængder som Buske paa indtil ca. 2 M. Hojde. — En Mengde andre Planter fandtes; af treagtige kan nevnes: Pyrus Malus, Rosa rubiginosa, Sorbus aucuparia, Corylus Avellana, Lonicera Periclymenum, af urteagtige Polypodium vulgare og Dryopteris, -Cystopteris fragilis, Lastraea filix mas og filix foemina, Blechnum spicant, Carex stellulata, Calamagrostis Epigejos, Avra flexuosa, Hiera- cium Pilosella, Plantago media, Erica Tetralix, Arctostaphylos uva ursi, Melampyrum pratense, Astragalus glycyphyllus, Spirea filipendula, Rubus saxatilis, Geranium sanguineum, Campanula persicifolia, Pla- tanthera solstitialis, Origanum vulgare, Thymus vulgaris, Clinopodium vulgare, Veronica Chamedrys, Arnica montana, Cornus suecica, Gali- um boreale, Sedum Telephium, Hypericum quadrangulum og pulchrum, Chamenerium angustifolium, Urtica dioica o.a. — Hertil kan endnu sluttes folgende, der d. 6te Juni iagttoges her af Cand. mag. F. Kolpin Ravn: Luzula pilosa, Rumex Acetosa, Viola silvestris, Primula acau- lis, Cirsium palustre, Veronica Chamedrys og serpyllifolia, Ranun- culus auricomus og acer, Armeria vulgaris, Rubus caesius, Geum ur- banum og rivale, Saxifraga granulata, Cardamine intermedia, Scrophu- laria nodosa, Aira cespitosa, Solidago Virga aurea. Der saas en Del Skovplanter, saaledes Oxalis Acetosella, Anemone nemorosa (paa nogle Steder i Mengde), Majanthemum bifolium, Poly- gonatum multiflorum, Convallaria majalis og Trientalis europea. Oven over Bakkeskraaningerne var der Hede, hvor Arctostaphylos uva wurst paa mange Steder var den fremherskende Plante. Andre her voxende Planter vare: Lyng, Pors, Ene, Salix aurita, Arnica montana, Lycopodium clavatum, Rubus saxatilis og Scirpus cespitosus. Mosser fra Fosdalen: Ulota Bruchit, crispa, Orthotrichum pulchellum. — Paa Egetreer Lichenen Nephroma levigatum. Man kjorte fra Fosdalen gjennem Hede og Klit til Svinkløv. Her gik man ned til Stranden, hvor Stenhammaria maritima samledes: mange Exemplarer vare endnu i Blomst. — Imellem Klitterne iagttoges bl. a. Juncus balticus, Rosa inodora, rubiginosa, tomentosa, mollis og dumetorum samt folgende Mosser: Scapania compacta, Jungermannia incisa, exsecta og setacea, Blasia pusilla, Pellia epiphylla, Sphagnum squarrosum og teres, Gymnocybe palustre c. fr., Bryum fallax i Mengde, Distichum capillaceum, Mnium punctatum c. fr. „Faldet“ ved Svinklov er en lang Dalslugt, der forer igjennem Bakkerne ned til Stranden. Sideskraaningerne her vare foruden med Lyng, Ene, Graaris, Revling, Hippophaé o. a. bekledte med en stor Mengde frodige Bregner: Lastrea filix mas, filix foemina og spinulosa, Polypodium vulgare, Phegopteris og Dryopteris, Blechnum Spicant. — Desuden voxede her Platanthera solstitialis, Pyrola minor, Clinopodi- XXVI um vulgare og paa fugtige Steder Hquisetum limosum, Drosera rotundi- folia, Oxycoccus palustris, Galium palustre, Juncus squarrosus, Hy- drocotyle vulgaris, Pedicularis silvatica, Radiola millegrana, Solanum Dulcamara, Hypericum tetrapterum o.m. a. Nogle Steder var Skreenten kledt med Skov af over mandshgje, stærkt lavbevoksede Salix cinerea. Paa Træer i „Faldet“ voksede Ramalina calicaris c. fr. Efter Indtagelse af en Forfriskning gik man til St. Olafs Kilde, der udspringer højt oppe i en Klit, men som i Øjeblikket næsten var ud- tørret. Nedenfor dens Upspring dannede Lastrea filix mas og spinu-. losa et tet og frodigt Krat. "Efter disse forskjellige Ture i brændende Solhede mødte man med god Appetit til Fru Petersens solide Middagsmaaltid, efter hvilket man en Stund nod Udsigten fra „Rogkupeen“, inden man kørte tilbage til den. gestfrie Skole i Tanderup. Paa Hjemvejen improviserede en af Kudskene, som begge befordrede os gratis, et Digt til Botanikernes Ære. Den 17. Juli kjorte man til Bulbjerg. Paa Vejen iagttoges ved Aa- gaard Plantage Glyceria spectabilis og i en Torvemose tæt ved Archange- lica littoralis, Batrachium sceleratum, Cineraria palustris o.a. — Ved Thorup noteredes Batrachium peltatum og Acorus Calamus. — Ende- lig undersggtes en Lokalitet paa Nordsiden af Lund Fjord. Skønt denne staar i Forbindelse med Limfjorden, er dens Vand dog fersk, hvilket kunde ses deraf, at der lever Planorbis deri. Bunden af Vandet var mange Steder dekket af en Chara. Den yderste Vegetation dannedes af Phragmites communis og Scirpus lacustris; længere inde kom Equise- tum limosum, og til den sluttede sig en Mængde andre, saasom Meny- anthes trifoliata, Alisma Plantago, Comarum palustre, Aster Tripolium; Lysimachia thyrsiflora, Galiwm palustre o. fl. Endvidere kan nævnes af Planter, der voxede her, — mest i den noget hgjere og meget tætte Eng: Juncus squarrosus, Carex rostrata og echinata, Holcus mollis, Nardus stricta, Briza media, Narthecium ossifragum, Pinguicula vulga- ris, Drosera rotundifolia og intermedia, Mentha arvensis, Alectorolophus major, Euphrasia tenuis, Polygala depressa, Hieracium Auricula 0.2. I Nerheden af Bulbjerg spændtes fra, og man botaniserede rundt om, medens Damerne forberedte Middagsmaden. Egnen omkring Bul- bjerg berer dels Hede-, dels Sandvegetation. Ingen af dem var her videre forskjellig fra det sædvanlige. Af Sandplanter kan merkes f. Ex. Phleum arenarium, Airopsis precox, Teesdalia nudicaulis, Veronica officinalis, Euphrasia brevipila. | Heden dannedes af de sedvanlige Planter: Calluna, Myrica, Salix repens; — smaa Forhgjninger kunde vere bevoxede med Psamma og dens Folgesvende, og Erica dannede, sammen med f. Ex. Gentiana Pneumonanthe, Overgang til fugtigere Lavninger, hvor der fandtes f. Ex. Hydrocotyle, Menyanthes, Trifolium repens, Linum catharticum, Radiola, Centunculus og Aira uliginosa, Curex pulicaris, Scirpus setaceus, Jun- cus balticus og squarrosus, Seluginella spinosa o.fl. — Bunden af en udtorret So var bevoxet med Phragmites, der havde lange overjordiske Udlobere, og til den sluttede sig Polygonum amphibium og en ube- XXVII stemmelig lille Potamogeton. — Ved Grofter noteredes Oxycoccus palu- stris, Cardamine pratensis og Stellaria palustris. Efter Middagsmaaltidet spadseredes til Bulbjerg, ved hvis Fod man sad en Stund og beundrede Havet og Skarreklit. Derpaa besteges Bjerget. Paa Skraaningen voxede helt nede ved Havet f. Ex. Silene maritima og Cochlearia sp., hojere oppe spredte Exemplarer af Pimpi- nella Saxifraga, Plantago maritima, Erythrea littoralis o. a. Efter at have siddet en Tid paa Toppen og set paa Udsigt, spredte man sig over det omliggende Terren, indtil man atter samledes for at kjgre tilbage til Tanderup, hvor man overnattede for sidste Gang. Neste Morgen skiltes Selskabet. Alle vare enige om at prise den storartede Gjæstfrihed, der var bleven vist Foreningens Medlemmer af Lærer Peter- sen, hans Frue og øvrige Familie. Ove Paulsen. Exkursionen til Hersholm og Folehave den 3. Oktober 1897. Deltagere af botanisk Forening: Edm. Andersen, Balslev, Clausen, Didrichsen, H. F. Feilberg, E. Chr. Hansen, Chr. Jensen, Konrad Jorgensen, Kløcker, A. Lange, A. Madsen, H. Mortensen, Mundt, Ostenfeld, Sev. Peter- sen, V. A. Poulsen, Raunkiær, F.K. Ravn, Kolderup Rosenvinge, E. Rostrup, O. Rostrup, Joh.Schmidt, Warming, Weis. — Af naturh. Forening: Brask, Hutzen-Pedersen, Koefoed, Simonsen. — Gester: Fabrikant Rubow, Frk. Tryde. Man tog ad Kystbanen til Rungsted, Ankomst 10,45, hvorfra man vandrede gjennem Nordranden af Rungstedlund til Horsholm, hvor man nød sin Frokost, derefter gjennemkrydsedes Slotsparken, hvor man sær- lig beundrede en gammel Bevoxning af kæmpemæssige Thuja occiden- talis. Herfra gik Turen over Marker til den sydlige Del af Folehave, som i forskjellige Retninger blev gjennemsøgt indtil man endte ved Rungsted Station, hvorfra Flertallet vendte tilbage med Toget 4,36, medens Resten forblev i Rungsted nogle Timer. Af Fanerogamer fandtes selvfølgelig kun lidt af Interesse. Jmpa- ticus-parviflora i Mengde i Hørsholm Slotspark, i Gravene sammesteds — saas Limnanthemum nymphoides og Sparganium ramosum f. substerilis Neumn., begge 1 tort Antal; "8. r. microcar ‘pum Neum. i en Grøft ved Hors- holm og S.r. polyedrum Aschs. i en Dam i Folehave. Af Mosser og Halvmosser fortjene folgende at noteres: Plagiothecium Roeseanum og Mnium androgynum med Kimkorn, igvrigt begge sterile, 1 Folehave; Anthoceros punctatus 1 Mengde paa Stubmark ved Skovfogedhuset 1 Folehave; samme Sted rigeligt Riccia sorocarpa c. fr., som ogsaa fandtes i Gravene i Hørsholm Slotspark, hvor endvidere toges Ricca fluitans, Riccia natans f. terrestris og Pellia endivifolia. — Af Sjeldnere Aga- vicaceer fandtes: Collybia distorta, Mycena pelianthina, Pholiota adi- posa og mustelina, Inocybe asterospora, Flammula conissans, Naucoria escharioides, Psilocybe spadicea * polycepala Paul. — Af andre Svampe bemerkedes Polyporus connatus, Polyporus radiatus, som helt be- dækkede nogle Ellestammer, Trichia Jackü, Hysterographium Fraxini i Mengde paa unge Aske, Septoria Fraxini paa endnu grgnne Blade af Aske, Rhytisma acerinum paa et eneste Blad af Acer platanoides, XXVIII medens den fandtes overalt i Mengde paa Acer Pseudoplatanus, Bre- mia Lactucae paa Senecio vulgaris, Fusarium Kühnii bredte sig over Lichener paa Stammer af Hestekastanier ved Horsholm. FR Mindre Meddelelser, Primula officinalis v. concolor Brenner. Hr. Rector M. Brenner beder mig oplyse, at han i sin Af- handling: „Om varietetsförmägan hos Primula officinalis Jacq. i Finland", som jeg har omtalt her i Tidsskriftet pag. 154, ikke havde til Hensigt at udrede, hvad P. unicolor Nolte var, men at han paa Grundlag af de omtalte Arbejder og Henvisninger af Prot. Lange antog, at en af ham paa Ålandsøerne funden Form af P. officinalis, der hovedsagelig ud- mærkede sig ved større og blegere Krone uden Svælgpletter, maatte være den samme som den, Prof. Lange henførte til P. unicolor, og som han derfor i ovennævnte Afhandling benævnte P. officinalis v. uni- color (Nolte) Lge. Hr. Rector Brenner har nu i ,Meddelanden af Societas pro Fauna et Flora Fennica*, XXII, p. 56 og 57 ændret dette Navn til P. officinalis v. concolor Brenner, hvilket Navn derfor bor an- vendes for den Form uden Svælgpletter, som jeg paa ovennævnte Sted har angivet fra Danmark. Hrr. Apotheker Baagge har meddelt mig, at han har fundet denne Form i Sydsjælland, jeg selv har fundet den i Stenballe Skov v. Horsens. O. Gelert. Sparganiom affine Schnitzl. i Danmark. I Juni Maaned besøgte jeg Raabjerg Mile og de smaa Klitsger der, og i den gstlige af disse blev jeg opmerksom paa nogle lange, baand- dannede Blade, der flod paa Vandet og i Frastand lignede Glyceria fluitans; ved nærmere Eftersyn var det strax klart, at det ikke kunde vere nogen Graminé; men om det var en Alismacé eller en Spargani- um, var jeg ikke rigtig paa det rene med; thi Planten var fuldstændig steril. Jeg torrede imidlertid et Par Exemplarer og lagde dem forelgbig hen, da jeg kort efter skulde rejse til Færgerne. Deroppe traf jeg imidlertid kort efter den samme Plante og her blomstrede den; det var nemlig Sparganium affine Schnitzl. Det er en Art, som hidtil, saa vidt jeg veed, ikke er kjendt fra Danmark, hvor man kunde vente den netop i saadanne Hedesger som Raabjergmile- soerne; thi under lignende Forhold voxer den 1 Nordtyskland, de britiske Øer og Skandinavien. Den er ganske vist i Ascherson & Graebner: „Synopsis der mitteleuropäischen Flora“, p. 289, opfort fra Danmark, men hvorfra denne Angivelse stammer, veed jeg intet om; i vore Floraer er den ikke opført. Da de fundne Exemplarer ere sterile, er Bestemmelsen ikke abso- lut sikker, thi der findes en Del nerstaaende Arter, som have en lignende i ; - ad Em = ne a tdi) ees ne XXIX eller nordligere Udbredelse. Fra vore hjemlige S. simplex Huds. og S. minimum Fr. kjendes den let paa de meget lange, baanddannede Blade (indtil 1,50 Meter), som i Tversnit næsten ere halvcylindriske, i alt Fald er Undersiden altid konvex; hos S. minimum ere Bladene flade, og hos S.simplex!) have de en tydelig Kjel (4—6 Mm. brede). De øvrige Arter, hvormed der var Mulighed for Forvexling, ere S. natans L. (= S. Fries Beurl.), S. speirocephalum Neum. og S. diversi- folium Graebn., subsp. Wertgeniorum Aschs. & Graebn. Synopsis p. 290. Disse Arter have de lange baanddannede Flydeblade til fælles, men kjendes paa Frugtens og Standenes Forskjelligheder. Dog kan man strax udelukke S. diversifolium * Wirtgeniorum, da dens Blade ere flade (9: have paa Tversnit kun en Række Luftrum) ligesom S. menemum’s, men i øvrigt er den sikkert beslægtet med S. affine og har. en lignende, men endnu kun ufuldstendig kjendt Udbredelse. De to andre nævnte hore begge hjemme i Skandinavien og have begge en ramøs Blomsterstand, medens S.affine har ugrenet Stand. Denne Karakter har jeg jo ikke kunnet iagttage paa de danske Exemplarer; men den nordligere Udbredelse synes at udelukke dem, eller i alt Fald at gjøre det mere sandsynligt, at det er S. affine, vi have her til Lands. Jeg vil opfordre de Botanikere, der til neste Aar skulde komme til denne Del af Landet eller overhovedet til det. nordlige og vestlige Jylland, til at have Opmerksomheden henvendt paa denne Art, hvis Karakteristik bliver folgende: Sparganium affine Schnitzl. Submerst voxende; Grundbladene meget lange, indtil 1,50 M., 3—4 Mm. brede, flydende, paa Ryggen halv- cylindriske eller fladt hvælvede; Stængelbladene kortere med oppustet Skede. "Blomsterstanden, bestaar af 2-3 Q- og 1-5 @-Hoveder, af hvilke de sidste sidde tat sammen. Griflen lang med traadformet Ar. Frugten spoleformet, jevnt afsmalnende i den lange vedblivende Griffel, . mørk brunlig, paa Midten oftest noget indsnævret. CG. Ostenfeld. Botrychium simplex Hitchcock i Danmark. Paa en Exkursion til Læsø, som det biologiske Kursus gjorde i Pinsedagene, fandt vi et Par Individer af en Botrychium, som saa ret ejendommelig ud. Den voxede i tør Hedemose mellem Græs tæt ved en lille Bæk eller Groft (,Lundbæk"), som gaar fra „Lunden“ ned til Vesterøhavn omtrent. Jeg har nu undersøgt dem nøjere og er kommen til det Resultat; at det er B. simplex Hitchc., som ikke tidligere er fundet i Danmark. Det er en temmelig lille Botrychium-Art. Den er oftest kun nogle faa Cm. høj. Den sterile Bladdel er tydelig stilket og adskilt fra den sporebærende nedenfor Midten, dens Form er ægformet eller bredere og den er meget variabel i sine Indskæringer, kan være udelt og endog 2 Gange snitdelt; dens Variabilitet er en Artskarakter. Den sporebærende Del er langstilket og rager op over den sterile, den 7) I øvrigt tror jeg næppe, at S. simplex har flydende Blade, naar den voxer i stillestaaende Vand. XXX kan vere ligesaa variabel i sine Indskeringer. Arten er fundet i Sverrig, Osterssprovinserne og Nordtyskland, samt Nordamerika. Et Par Individer af denne Art har jeg fundet i det af Dr. E. Ro- strup til Botanisk Have skænkede danske Herbarium; de ere samlede ved Gaardbogaard i Vendsyssel. Gode Afbildninger af Formserier findes hos Milde, Nova Acta Acad. Leop. XXVI, II, tab. 49—50 og Botaniska Notiser 1854 og 1897, 2. Hefte. C. Ostenfeld. Polemonium coeruleum L. I Tilslutning til Professor Jul. Lassens Notits i Bot. Tidsk. 20, p. LIX om Forekomsten af Polemonium coeruleum L. som vildvoxende Plante i Danmark kan jeg meddele, at jeg i Juni Maaned dette Aar fandt den i ret stor Mængde i en større Tørvemose ved Gaarden Boller pr. Taars, c.17/» Mil sydost for Hjørring. Den voxede dér paa Grofte- kanter og især langs et lille Aaløb, der gaar midt gjennem Mosen og var, da jeg saa den, i fuldt Flor. Oktober 1897. C. Ostenfeld. Om Polygalas Kjen. Af min Ven Prof. Langes Replik i Polygala-Spørgsmaalet ser jeg, at han væsentlig støtter sig til Franskmanden St. Lager, hvis Afhand- linger om Plantenavnene han har vist mig den Velvillie at sende mig til Gjennemsyn. De vidne tilvisse om stor Belæsthed og i det hele og- saa om stor Lærdom, som dog ikke udelukker Fejlsyn hist og her, navn- lig i det foreliggende Spørgsmaal. Den Regel for græske sammensatte Plantenavnes Dannelse, som jeg fremstillede i min Artikel, har han ikke kjendt, idet han nøjes med i Forbigaaende at bemærke, at Grækerne ofte foretrak Endelsen on. Dog leverer han et indirekte Bevis for den omtalte Regels almindelige Gyldighed. I en af ham meddelt Fortegnelse paa over 800-Plantenavne, hentede fra Skrifter af de græske Forfattere, især Dioscorides, findes der nemlig ikke et eneste, som er sammensat paa samme Maade som Polygala, d.v.s. med uforandret Bibeholdelse af et Neutrum af 3die Deklination som sidste Ord i Sammensætningen. Kun Alisma kunde tænkes at danne en Undtagelse, men dette Ord er neppe sammensat, men snarere dannet ved Afledningsendelsen ma lige- som Phyteuma. Onosma kan ikke regnes hertil, da det sidste Ord i Sammensætningen har faaet saavel Endelse som Kjøn omdannet!). Ox- ygala hører ikke herhen, da det ikke er et Plantenavn men en Slags Mælk, og altsaa nødvendigvis maa beholde gala uforandret. De øvrige anførte Exempler, saavel som de talrige andre paa stoma, sperma, gala o.s.v. ere alle af nyere Oprindelse og forekomme ikke i St. Lagers 1) St. Lager synes at tage denne Sag let. I en Anmerkning skriver han: ,Rigtignok er Substantivet osme (Lugt) Femininum, men Radikalen osma er Neutrum, som man ser af Ordet Onosma, der bruges af Grækerne". Men ,Radikalen* osma findes ikke i Græsk; fandtes der en saadan, var der jo slet ingen Grund til at omtale osme. XXXI ovenomtalte Fortegnelse; jeg mener derfor at være i min Ret, naar jeg betegner dem som ikke egte græske, da de hverken findes hos de græske Forfattere eller ere dannede efter Sprogets Regler. Paa den anden Side vise St. Lagers Citater af Plinius, at det af mig anførte Sted ikke kan gjælde som sikkert Bevis for Polygalas Kjon hos denne Forfatter. Imidlertid maa jeg vedblivende anse det for meget usandsynligt, at hans Omdannelse af Ordet Polygalon, som findes hos den af ham oversatte Forfatter, skulde have til Hensigt istedenfor den af Dioscorides brugte Neutrumsendelse paa on at sætte en anden paa a, som ikke har Hjemmel i det græske Sprog, langt sandsynligere forekommer det mig, at a er en Femininendelse, i Overensstemmelse med det latinske Sprogs Tilbgjelighed til at benytte dette Kjon i Plante- navne. Hermed betragter jeg Debatten i denne Sag som afsluttet fra min Side. V. Strom. Om Reglerne for den botaniske Nomenklatur. Dette Emne har som bekjendt staaet paa Dagsordenen i de senere Aar. I Botanisk Forening blev det forst fremdraget af Prof. Lange 1 Februar 1891, derefter gjentagne Gange droftet dels i Foreningen, dels i et nedsat Udvalg. Ved Naturforskermodet i Kjobenhavn i 1892 var et af Foreningen stillet Forslag Gjenstand for en omfattende Diskussion. Denne fortsattes i de botaniske Foreninger i de skandinaviske Lande, og det resulterende Forslag publiceredes i „Botanisk Tidsskrift" 19de Bind S. XXXIV, 1894. I Udlandet rejstes Diskussionen ved O.Kuntzes Værk ,Revisio generum plantarum‘, som udkom henimod Slutningen af 1891, og i hvilket Forfatteren sagte konsekvent at gjennemfore Pri- oritetsprincipet ved Planternes Benevnelse. Den Bevægelse, dette Skrift har vakt, er meget betydelig, og utallige Indleg ere fremkomne i Tids skrifter rundt om i de forskjellige Lande. En Sammenstilling af de for- skjellige Meninger, som ere blevne fremsatte i de sidste Aar angaaende de herhen hørende Spørgsmaal, er givet af H. Harms i Englers Bota- nische Jahrbücher, Bd. 23, Beiblatt Nr.56, S. 1—32, hvor der ogsaa er gjort Rede for de ved Diskussionen i de skandinaviske Lande fremsatte Anskuelser. Medens nogle, særlig amerikanske, Botanikere søge at gjennemfgre Prioritetsprincipet ved Navnegivning til dets yderste Konsekvenser, ere andre af den Mening, at dette Princip vel i Almindelighed bør følges, men at det dog af forskjellige Grunde bør fraviges i visse Tilfælde, hvorved man vil undgaa at forandre en Mængde almindelig anvendte Plantenavne. Af denne Mening ere ogsaa de ved det botaniske Museum i Berlin ansatte Botanikere, som ere blevne enige om at anvende nogle af dem forfattede Regler, der meddeles i „Notizblatt des königl. bota- nische Gartens und Museums zu Berlin" No. 8, 8. Mai 1897. De gjen- gives her i Oversættelse, idet der forøvrigt henvises til det nævnte Tidsskrift, hvor der i en Indledning gjøres Rede for Hovedmotiverne til disse Regler. XXXII Nomenklaturregler for de ved den kgl. botaniske Have og Museum i Berlin ansatte Botanikere. 1. Ved Valget af Navne for Planternes Slegter og Arter folges 1 Almindelighed Prioritetens Grundregel; som Udgangspunkt for Fastsæt- telsen af Prioriteten tages 1753/54. 2. Et Slægtsnavn gjenoptages dog ikke, naar det ikke har været — almindeligt benyttet i 50 Aar, efter at det blev opstillet. Er det imidlertid i Henhold til „Lois de la nomenclature“ af 1868 blevet gjen- optaget ved Udarbejdelse af Monografier eller i storre Flora-Veerker, ville vi ogsaa benytte det. 3. For at faa en ensartet Form for Betegnelse af Planterigets Grupper, ville vi anvende folgende Endelser. Rekkernes Navne skulle ende paa -ales, Familiernes paa -aceae, Underfamiliernes paa -oideae, Tribus’ paa -eae, Subtribus’ paa -ineae. Endelserne føjes til Stammen i Merkeslegtens Navn, altsaa Pandan(us)-ales; Rumex, Rumic(is) -oideae: Asclepias, Asclepiad(is)-eae, Metastelma, Meta- stelmat(is)-ineae, Madi(a)-inae?). 4. Med HE à til Slegtsnavnenes Kjgn rette vi os ved klassiske Be- tegnelser efter den rigtige grammatikalske Brug, ved senere Navne og Barbarismer retter man sig efter „Natürliche Pflanzenfamilien*; For- andringer i Endelsen og ellers i Ordene maa i Regelen ikke foretages. Notoriske Fejl i Navne, som ere afledede af Egenavne, maa derimod fjernes; saaledes maa man skrive Riilingia i Stedet for det af Eng- lenderne benyttede og til os importerede Rulingia. 5. Sleglsnavne, som ere traadte over i Synonymiken, bor helst ikke paany anvendes i en anden Betydning til Betegnelse af en ny Slegt eller en Sektion el. lign. | 6. Ved Valget af Artsnavne er Prioriteten afgjorende, ifald der ikke kan rejses væsentlige Indvendinger derimod af Monograferne. Bliver en Art overført til en anden Slægt, maa den ogsaa der bære det ældste Artsnavn. 7. Den Forfatter, som forst har benævnt en Art, selv om det er skeet under et andet Slegtsnavn, skal altid anfores og hans Navn sættes derfor i Parenthes foran Betegnelsen for den Auktor, som har foretaget Overforelsen til den nye Slægt, altsaa Pulsatilla praten- sis (L.) Mill., fordi Arten forst hed Anemone pratensis L. Har en Forfatter selv senere overfort en af ham beskrevet Art til en anden Slægt, saa udelade vi Parenthesen ?). 8. Hvad Artsnavnenes Skrivemaade angaar, saa er den af Linne fulgte indfgrt i den botaniske Have og Museet. Denne skal ogsaa fremdeles bibeholdes, og vi skrive altsaa alle Artsnavne med lille Be- gyndelseshogstav med Undtagelse af dem, som ere afledede af Person- ‘) Nogle Undtagelser som Coniferae, Cruciferae, Umbelliferae, Palinae o.s.v. opretholdes. *) Ved denne Regel anse de Forfattere sig ikke bundne, som ere Med- arbejdere ved stgrre Verker, i hvilke saadanne Parentheser ikke benyttes. XXXII navne, og dem som ere Substantiver (ofte endnu eller tidligere gjæl- dende Slegtsnavne), f. Ex. Ficus indica, Circaea lutetiana, Bras- sica Napus, Solanum Dulcamara, Lythrum Hyssopifolia, Isachne Büttneri. Sabicea Henningsiana. 9. Benyttes Egennavne til Dannelse af Slegts- og Artsnavne, faje vi, naar de ende paa en Vokal eller r, kun a (ved Slegtsnavne) eller i (ved Artsnavne) til, altsaa Glazioua (efter Glaziou), Bureaua (efter Bureau), Schtitzea (efter Schtitze), Kernera (efter Kerner), og Glazioui, Bureaui, Schützei, Kerneri; ender Navnet paa a, for- _ andre vi denne Vokal for Vellydens Skyld til ae, altsaa af Golla dannes Collaea: i alle andre Tilfælde føjes ia, henholdsvis ii til Navnet, altsaa Schützia (efter Schütz), Schützii osv. Dette gjælder ogsaa om de paa us endende Navne, altsaa Magnusia, Magnusii (ikke Magni), Hieronymusia, Hieronymusii (ikke Hieronymi); paa tilsvarende Maade dannes de adjektiviske Former af Egennavne, f. Ex. Schütze- ana, Schütziana, Magnusiana. At gjøre Forskjel i Anvendelsen af den genitiviske og den adjektiviske Form er nutildags ikke muligt. 10. Ved Dannelse af sammensatte latinske eller graske Substan- tiver eller Adjektiver er den mellem Stammerne indskudte Vokal en Bindevokal, paa Latin i, paa Græsk o; man bor altsaa skrive menthi- folia, ikke menthaefolia (det er ikke Genitivformen af det første Stammeord). 11. Vi anbefale at undgaa Navnekombinationer, som ere tauto- logiske, altsaa f.Ex. Linaria Linaria eller Elvasia elvasioides; ligesaa er det tilladt at fravige Prioriteten, naar det drejer sig om Navne, som ere fremkomne ved grove geografiske Fejltagelser fra Autors Side, som f. Ex. Asclepias syriaca L., (som stammer fra de forenede Stater), Leptopetalum mexicanum Hook. et Arn., (fra Liu-Kiu- Øerne). 12. Bastarder betegnes derved, at Forældrenes Artsnavne umiddel- bart forbindes ved et X, idet de stilles i alfabetisk Orden, f. Ex. Cirsi- um palustre MR ic #50 — capitata (NNE 2:7. 8* — palustris (Er)... 7 Eutrema arenicola ACHATS: Se. ic aeg 987, 311 =... Edwardsn R. Br... .. 287 Fans stlvatica, ir. Len D al POM Tae! Serre La ne BR hale 25 Fusidium Melampyri Rostr. DNS EEE EDIT ER 49, 52 Giakeo"bilobar. EURE ANUS XLVII Gloniopsis Ilicis Rostr. n. sp. 45, 51 Giyceria arctica "Hook... ©. 343 Borre Babin: Su. : Grimmia canescens . . . . : .. 76 Gymnoascus Ossicola Rostr. US] DES SRI ACIER à RS A ef 45, 51 Helimium multiflorum . . . .. 141 Hypochnus Hellebori Rostr. 43, 51 Isolepis pygmæa. uv, a Juniperus phoenicea ...... 141 Koelera laut. EIER 18% Laminaria Agardhii Kjellm. . . 26 saccharina (L.) . . : Lathræa squamaria Lathyrus maritimus ....... 72 Limoniastrum monopetalum . . 146 DiroreBa Jaenstnere ss 99% Lobelia Dortmanna ....... 98% Loranthus europaeus ...... 53 Lotus rcornienlatus! DUREE 81* Merulius lacrymans (Wulf.) . 44, 51 Nardussstrielus; De nl. on et 197 Oospora Verbasci Rostr. n. Sp. Orobanche coerulea Parrya arenicola (Rich.) . 289, 311 Phoma Ossicola Rostr. n.sp. 48, 52 Phomatospora apiculata (Kaleb iyi) SERA 47, wa, et" sey ul heel le vel ve 52 Side Phoradendron emarginatum Mart. 2.2. er D4* — rubrum (L.) ... 54 ÿ | Phragmites communis...... 93 Phyllosticta Potamogetonis Rostr.. n.sp. Wear 48, 52 Physoderma Acetosellae Rostr. N. Sp. à LADE ee 38, 50 Pinus Pinea.. 2. Vega 141 Pistacia Lentiscus ........ 141 Plantago' marıtima. „um 0 87 Platypetalum purpurascens R. Br: So 291,:319 Pleurocladia lacustris A. Br. . . XX Polemonium coeruleum L. XXX, LIV Polygala. 2 „os IX, XXX Polygala vulgaris L. var. Ballit (Nym ea 13 Polyporus frondosus (Fl. Dan.) 44, 51 | Polytrichum oT Sa 76 Potamogeton crispus ..... 297* — crispus L. X præ- longus: Wu, 22 221* — perfoliatus ... 227% = prælongus . . . . 227* undulatus Wolfg. 221* Primula acaulis v. caulescens . 151 acaulis X elatior . - . . 151 — acaulis >< officinalis . . 151 — elatior tt 153 — elatior >< officinalis . . 153 — media Peterm...... 153 — officinalis VER 152% — officinalis v. concolor Brein. Ha me XXVIII -— unicolors. „van ae 152 — variabilis U Pag eee 154 — VETIS. 01.) LPO 151 Psamma arenaria .......- NØ Puccinia persistens Plowr. . 40, 50 Pulmonaria angustifolia L... LIV Pyrola, minor 2 103* Quercus pedunculata . . . . .. 89 — sessiliflo a ee ee 89 Remirea maritima Aubl..... 3 Rhynchospora alba Vahl... . 3,9 Side ite chalepensis. . ...,.. . ., 142 Salicornia fruticosa .:... . 146 SoG 0: . 334*, XIX, XXI Pee TÉDENS 0... .. . 74, 276 Saxifraga oppositifolia . . . 353, 358 Schoenus nigricans L...... Da SE NORE ae een a, 9 Sclerotinia Alni Naw. .... 46, 51 Pe ACER. ni 0, a) os 83% Septoria Chrysanthemi Rostr. a ceils uo nw à. 48, 52 Silene eus. 1... 0. 353 Sisymbrium humifusum Wahl... 988, 311 Sorosphaera Veronicae Schroet. 39 Sparganium affine Schn. . . XXVIII microcarpum Sparganium microcarpum X ramosum neglectum Beeby . a Pies (Oh m2 en (> Oe ire, dite — neglectum *oocar- pum Celak rc sl VIII — ramosum Huds. Ve Sredastutlcosa soi UNE 146 Taraxacum levigatum (Willd.) LIII Thymeleay hirsuta: ....... 142* RorLulaeruralse RE 76* Turnerella Pennyi (Harv.) ... 27 Uredinopsis Scolopendrii CHOC ame bei, fous ans 43, 51 Uromyces Scleranthi Rostr. MES sa ne emer eek 40, 50 Viola tricolor tenir RE 2. rod ViscunmN albums»... 01.082.593 articulatum Burm. 54*, XLI - t telse | (Corrections.) 8.19 L. 13 £.o. vivi les vive. = Be: - 21 - 8 f.o. Phanerogame læs Phanérog - — - 10 f.n. ontbien les ont bien. - 55 - 12 f.n. à absorber les d’absorber. - — - 11 f.n. une changement les un ch (°U29/SDUNT FF 191X4s9qsIJrıq Fe 991978180704) xæsoJuelq 9p9uurp wyeyoiepy so awujælg Je IVS Usp JaAO 9PU9IÏHAIIAO NUPU9 JopuURSOAATA pat ‘opauuepÂu SU9SEYS pea 19744 SEES BNO SEE "TI 9JAUL ‘INN YLDISSply, Wstuvjog i = ” > ° ms Vs 1 ~_ Sun “a “ . . Le a ' } au = a ae": aan nn > i. VOER en = (‘waagspun7 ‘IT atdysoqsyjlaq Fe 49108130407) ‘IOP opoxoaoqowmpaly op WaTjeut pues 9PIAU yep I mnunprwu wnbhuhasy Je torpdwoxy sspey pour AT susseys poa 19744 epouuepAay ‘6 VAP], IXX VECASSPLL ASIUUI04 (‘uasabiog ‘7 ‘Sew "pue) Fe 991978130904) ‘S[OPIT Sees FOURS I IUIIS[OqpuUrA “TI OPUS Je uopısısg _ ‘€ OAR], TXX YPOSSPEL ystavjog (‘uasabuog + 'Zew'pued Fe 491978130304) "sudden LING J JOUULP JSOW JXRAVULTG AUT paul 19}J0[S VUUGIS Jap AO USPUNISAOT I Sm TPPRIS poa Ted ‘Y SAVY, ‘TXN YOSSPEL YSruvjzog AONSOTULT ELIEN yS ap OMIong au “ZIpery Poa ‘IXX YMYASSPLL Ysruvjog © OAR], zıper) POA [BOY ogtong Jæu Japaep-sdorwwuey’y EES ESE ee EEE NX YLOISSpLT, ASIE)OT RE iat ||] BOTANISK TIDSKRIFT.21.BIND. TAVLE 7 INGEBORG RAUNKIÆR DEL. MAX KLEINSORG IMPR. KJØBHVN. Il 7448 | 3 9088 01698 Co] u c < c 0 — z © = =) = EE n = z < z [e] 72) I E = n I)