Bus 


SANS PROS NEE 


JOURNAL DE BOTANIQUE 


PUBLIE PAR 


LA SOCIÉTÉ BOTANIQUE DE COPENHAGUE. 


TOME XVI. 


AVEC 4 PLANCHES ET 13 XYLOGRAPHIES. 


COPENHAGUE. 
H. HAGERUP, LIBRAIRE. 


IMPRIMERIE DE HOFFENSBERG & TRAP. 


1888. 


UDGIVET" AF 


DEN BOTANISKE FORENING I KJØBENHAVN. 


REDIGERET AF 


HJALMAR KIÆRSKOU, 


MUSEUMSINSPEKTØR OG LÆRER VED POLYTEKNISK LÆREANSTALT. 


BIND 16. 


MED 4 TAVLER OG 13 TRÆSNIT. 


KJØBENHAVN. 
H. HAGERUPS BOGHANDEL. 


HOFFENSBERG & TRAP’S ETABL. 


1888. 


THE, 


v 
13 


ER 


we 


We aa 


BIOLOGISKE OPTEGNELSER OM GRØNLANDSKE 
PLANTER. 


AF 
EUG. WARMING. 


2. Papaveraceæ; Saxifragaceæ: Empetrum; Streptopus. 


Papaver nudicaule L. 
(Langes Conspectus 8. 52). 


Har en udpræget mangehovedet Primrod og mangler Bi- 
rodder; den er derfor helt og holdent henvist til Formering 
ved Frø; at saadanne dannes og komme til Modenhed over- 
alt i de arktiske Lande, hvor den jo er saa udbredt, kan der 
næppe være Tvivl om. I Grønland sattes modne Frø ved 
Holstensborg 1883 (Amerdlok-fjorden flere Steder), og jeg har 
i Herbarierne set modne Frugter fra Igaliko (meget store), 
Frederikshaab, Jakobshavn, Rittenbenk, samt paabegyndt 
Frugtsætning fra andre Egne. Om de dyrkede Exemplarer 
har Regel udtalt, at de pleje at gaa ud i 3dje Aar, men 
voxe i Mængde op af Frø efter Selvsaaning. 

I Blomstringstiden ses mange friske Løvblade i den 
tætte grundstillede Roset om Basis af Blomsterskafterne, mellem 
de mange Aar vedblivende Rester af: gamle Lovblade; en 
Mængde af disse friske Løvblade høre til Skud, som endnu 
ere sterile og først i næste eller i et senere Aar ville komme 
i Blomst. I nogle Skud vil man kunne finde Blomster- 
knopper, som idetmindste delvis maa antages ikke at 
ville komme til Udvikling før end i den paafølgende Vaar. 
Skuddene begynde med Løvblade. 

Blomsterue have svovlgule, sjældnere næsten eller helt 


hvide Kronblade, der staa opret aabent og ofte ere mere 
Botanisk Tidsskrift, 16 Bd. | 1 


= 


2 


eller mindre stærkt grovtakkede. En Randnerve findes, dannet 
ved bueformede Forbindelsesgrene mellem Nerverne (Fig. 17 D). 
De variere meget i Størrelse; de dyrkede Planter, som jeg har 
set, selv de, der vare direkte indførte fra Grønland, havde me- 
get større og mørkere gule Kroner end de vilde. De ere ho- 
mogame. Da Stovdragerne ere noget længere end Stovvejen og 
staa mere eller mindre opret, tæt omkring denne, i det højeste 
blot ere lidt udspærrede, ville Pollenkornene med Lethed 
kunne falde paa Arret, naar Vinden ryster Skaftet (hvilket 
sker særdeles let) eller selve Støvdragerne. Selvbestovning 
maa siges at være næsten uundgaaelig. Jeg har ogsaa ude 
i Naturen fundet Masser af Pollenkorn dryssede ud over 
Arret, og en nærmere Undersøgelse viste mange spirende 
paa de lange Arhaar, voxende ned med disses Sider (Fig 17 E). 
Frugtknuden er besat med talrige, stive, opad rettede, brune 
Haar. 

Arret har 6—-7—8 Straaler. 

Honning findes ikke. Hvis Insekter søge til Blomsten, 
der er meget iøjnefaldende, maa dette ske for Blomsterstøvets 
Skyld. Krydsbestøvning vil kunne foretages, hvis Insekter 
forekomme; da Arten ofte voxer paa de højeste og mest- 
ugjæstmilde Fjældtoppe, er det rimeligt, at den påa mange 


Fig. 17. Papaver nudicaule L. 


fra Godhavn paa Disko. A, en fuldt udviklet Blomst. B, en Støvknap, 
visende Opspringningsspaltens Beliggenhed lige i Kanten. C, Pistillen og 
en Del Støvdragere paa det Tidspunkt, da Arret og Knapperne ere fun- 
gerende. D, Randen af et Kronblad. F, et Arhaar med et spiret Pollenkorn. 


Lokaliteter Generation efter Generation danner Frø ved Selv- 
befrugtning 


OD 
Ce 


Sazifraga cernua L. 
(Langes Conspectus, S. 61). 


Som bekjendt er Endeblomsten paa selxe Hovedaxen i 
Regelen den eneste normalt udviklede Blomst paa en Plante, 
idet alle andre Skud i Blomsterstanden uddannes som Kimloe. 
Undertiden kunne en eller nogle faa af de øverste Sidegrene 
ogsaa bære normale Blomster (Fig. 20 A). | 

Kimlogene ere morkerode, dannede af smaa kjodfulde 
Lavblade modsvarende Lovbladenes Skededel, som paa sin 
Spids bærer en Pladedel, der hos de fleste er meget ube- 
tydelig og aldrig udvikles videre (Fig. 18 A, B, C), men 
hos andre kan være ret stor og vel udviklet, selv forend der 
kan være Tale om Spiring af Kimloget (Fig. 18 D). 


Fig. 18. Saxifraga cernua L. 


A og B, formentlig Blomsterstands-Bulbiller i Spiring. C, en Blomster- 

stands-Bulbil med Kjertelbehaaringen udført. D, Bulbil af en Blom- 

sterstand; Behaaringen er udeladt. E, et Grundblads Plade. F, Lavblad 
fra en Rhizom-Bulbil. 


+ 

De sidde sammenhobede i de ovre Blad-Axler af Blom- 
sterstanden, aabenbart med samme Svikkelstilling, som Blom- 
sterne hos de andre Saxifrager ellers indehave (Fig. 20 A). 
Meget let løsnes de og spire. Ved Spiringen komme Løv- 
blade (hele eller lappede) aabenbart strax til Udvikling, men 
efter dem følge nye Logskæl (Fig. 18 A, B), og efter al 
Sandsynlighed fortsættes denne Vexel af Lov- og Lavblade, 
indtil Planten naar til Blomstring, hvorefter Primskuddet dør. 

Planten har et kortleddet, lod- 
ret Rhizom, paa hvilket der sid- 
der talrige Yngleknopper af en 
lignende Bygning som Blomster- 
standsbulbillerne; dog er Plade- 
delen oftest ikke saa udviklet som 
paa disse, eller den mangler helt 
(Fig. 19 A, DB, 'se ogsaa) Fig "18 
F). Disse Yngleknopper sidde i 
Axlerne af saavel Lav- som Løv- 
blade (Fig. 19 C). Udviklede Løv- 
blade overvintre næppe i frisk 
Fig. 19. Saxifraga cernua. Tilstand. 
A, et ufuldkomment Løvblad, der 
Støtter en Bulbil. B, et Lav- Blomsterne ere hvide og 
blad, ligeledes støttende en Bul- „+ ; Øjne faldende. Endeblom- 
bil. C, etStykke af den nederste ; i 
el afvent Plantes m er chia. Sin or ikke sjælden, man kan 
blad, h et ufuldkomment Løv- maaske sige oftest, mere eller min- 
blad; I" etfuldkommere; begge dre uregelmæssig (Fig. 20 A, 0), 
sae Knopper. L støtter ingen got den ene Sides Kronblade ere 

3 mindre. udviklede end de andres. 

Den er opret og har udspærret-oprette Kronblade, saa at 
Regn let samler sig i den; man kan se Regndraaber fast- 
holdte mellem Arrene. Kronbladene kunne være stærkt ud- 
randede eller hele og afrundede i Spidsen. 


Proterandri er Reglen ikke blot i Grønland, men 
ogsaa i Nordland og Finmarken, samt paa Dovre og Spits- 
bergen (efter Spritmateriale fra Q. Juel og Nathorst); ligesaa 


paa dyrkede Exemplarer i Kjøbenhavns botaniske Have. Efter 

grønlandske Exemplarer staa Kronbladene næsten opret, i | 
den lige udsprungne Blomst, og Stovdragerne staa tæt op til 
dem. Blomsten er endnu meget lidet aabnet, naar de forste 
Bæger-Stovdragere aabne sig, efter at have bøjet sig lidt 
ind ad, såa at Knapperne kunne være næsten over Blom- 
stens Midte, der indtages af de endnu korte og sammen- 
bøjede Grifler (Fig. 20 B). Omtrent samtidig med Kron- 
Støvbladene eller senere (Fig. 20 F) komme Arrene til Ud- 
vikling, og Griflerne bøje sig udad, men Selvbestøvning er 
noget vanskeliggjort derved, at Støvdragerne i Regelen staa 
lige op til de nu mere udspærrede Kronblade, saa at Knap- 
perne ere fjærnede fra Arrene. Jeg har ogsaa fundet Knap- 


Fig. 20. Saxifraga cernua L., fra Grønland. 


À, den øvre Del af en Blomsterstand (Behaaring udeladt); B, Længde- 
snit gjennem Endeblomsten; to Bæger-Støvdragere have aabnede Knap- 
per. ©, en proterogyn Blomst (maaske Overgangsform til Hunblomst). 
D, en Knap; E, Kronblad; Nervationen kan være mindre rig. F, en 
stærkt proterandrisk Blomst; Bægerstøvdragernes Knapper ere tømte, en 
Kron-Stovdragers Knap ses stillet over Arrene og aabnet, men Arrene ere 
endnu ikke modne. 


perne næsten tømte for Støv, naar Arrene bleve i Stand til 
at modtage dette, og jeg har ikke en eneste Gang i proter- 
andriske Blomster set dem rore umiddelbart ved Arrene, 


selv om de sædvanlige Støvdragerbevægelser kunne findes 
ogsaa hos Kron-Stovdragerne.. Ganske det samme gjælder 
Exemplarerne fra de andre Egne, eller Proterandrien er der 
maaske endnu mere udpræget. 

Det ligger nær at sætte denne udprægede Pecitenanill 
i Forbindelse med Artens rigelige Bulbildannelse, som vist 
næsten udelukkende bidrager til dens til Formering i de insekt- 
fattige arktiske Lande. Frugt har jeg aldrig set, og Arten 
synes i Almindelighed at forblive steril; derpaa tyde f. Ex. 
Langes Ord (i Conspectus 8. 61): »Capsula raro evoluta«, 
og Ordene i »Svensk Botanik« 8. 730. Da disse ere ret in- 
teressante, vil jeg kortelig ee dem: Den almindeligste 
Form har én eneste, paa en lang og næsten haarfin Stilk 
nikkende Blomst, hvis Kron- og Stovblade ere usædvanlig 
lange, de første maaske 5 Gange, de sidste 2 Gange længere 
end Bægeret. Denne Form er ufrugtbar. Næst denne 
Form kommer en med lignende, lange og bare Stilke, men 
mest med 3 Blomster i Toppen; disse vise snart Frugtsæt- 
ning. Den 3dje Form har kortere og tykkere, stærkt kjer- 
telhaarede Stilke, er mere rigblomstret, og »mest egnende sig 
til Frugtsætning«. Af Figurforklaringen i Sv. Bot. frem- 
gaar, at der ogsaa er Former med saa korte Kronblade, at 
de kun ere lige saa lange som Støvdragerne. Jeg har og- 
saa fundet meget korte Kronblade i Blomster fra Holsteins- 
borg, hvis Bægerblade vare mere lovbladagtige og hvis Blom- 
sterstands-Bulbiller vare stærkt udviklede. 


Proterogyni forekommer maaske i Grønland. Jeg har 
blandt grønlandsk Materiale (fra Amerdlok) fundet Blomster 
med vidt udviklede Ar og Pollen påa disse, samt med Støv- 
dragerne staaende opret, saa at Knapperne fandtes nær Arrene, 
dog ikke helt op ad dem, og Knapperne vare dels lukkede, 
dels aabne, men endnu fulde af Pollen (Fig. 20 C). Da Pol- 
lenkornene imidlertid med nogen Vanskelighed kom ud af 
Knapperne, er det muligt, at jeg har haft en Overgangsform 
til Hunblomst for mig. 


Saxifraga rivularis L. 
(Langes Conspectus 8. 61.) | 

Har et kort, lodret Rhizom med korte Led og fine Bi» 
rødder. Nederst bærer dette en Del døde Blade, oven for dem 
en faabladet Roset af friske Lovblade, tæt besatte med lange 
Kjertelhaar. 

Fra Axlerne af de nedre, undertiden døde Lovblade ses 
ofte blege, tynde, vandrette, kjertelhaarede, en Tidlang rodlose 
Udlebere, besatte med Lavblade (Fig. 21 A, D, E). Let enkelt 
Tilfælde bøjede de sig endogsaa (geotropisk?) noget nedad. 
De ville for eller senere boje Spidsen opad og derpaa danne 
Lovblade og grundlægge et nyt, lodret Rhizom (Fig. 21 A). 


Fig. 21. Saxifraga rivularis. 


A; fra et ældre Skud, der er i Lovspring, udgaar der en Udløber, som 
begynder med Lavblade og i den opadbgjede Del bærer Lovblade; paa 
Overgangsstedet mellem den vandrette og oprette Del dannes Rødder. B; 
Enden af et blomstrende Skud (fra Spitsbergen). C, D; ved Grunden af 
et opret, straktleddet Skud, der bærer to Lovblade (Stilken af det nederste 
og hele det øverste Lovblad ses) samt et Hojblad og en Blomst, sidder der 
dels en Knop med kjodfulde Lavblade, dels en Udløber, der begynder med 
lignende. E; Enden af en Udløber; den ellers udeladte Haarklædning er 
her de 


8 

Undertiden bliver dette dog temmelig straktleddet, hvil- 
ket vist staar i Forbindelse med Lokaliteten (mellem Mos i 
Vand; Fig. 21 D). Ligeledes kunne selve Udloberne under- 
tiden blive løvbladbærende og forgrene sig stærkt ved Dan- 
nelsen af nye Udløbere fra Løvbladaxlerne. Ved disse Ud- 
løbere kan Planten undertiden komme til at voxe i tætte, 
sammenhængende Masser. Endelig bør anføres, at smaa Løg, 
dannede af nogle faa, tykke Lavblade (hovedsagelig repræsen- 
terende Bladenes Skededel) kunne forekomme i Rhizomets 


Bladaxler, samtidig med og i umiddelbar Nærhed af Udløberne 


(Fig. 21 C, D); disse Løg minde om S. cernua’s. 
_ Ofte hore de fleste eller i alt Fald mange af de Løvblade, 
der i Blomstringstiden ses ved Grunden af de blomstrende 


Skud, til Sideskud, der endnu ere kortleddede (rosetbladede). 
Undertiden ere Blomsterne enlige (endestillede; Fig. 21 B), 


men. oftest dannes en faablomstret Stand af sædvanlig Bygning. 

Blomsterne have hvide, undertiden svagt rødlige Kron- 
blade og holde sig i det hele temmelig lukkede. Ogsaa her 
har jeg iagttaget den samme Uregelmæssighed som hos (den 
efter Engler nær beslægtede) S. cernua, idet Kronbladene i 
Blomstens ene Side undertiden ere mindre end de andre, 
hvilket især træder frem i den unge, endnu opretbladede 
Blomst (Fig 22 C). 

Blomsterne ere svagt proterogyne eller homogame. 


I Knoppen ere Griflerne oprette eller indadbøjede og Arrene 


svagt papilløse; men Kronen har knap gjort det første Skridt 
for at aabne sig, for Arrene ses at være blevne meget større 
og stærkere papilløse, og Knapperne staa da tæt op om dem 
(Fig. 22 A); de kunne da endnu være lukkede," men der er 
ogsaa Tilfælde, i hvilke de aabenbart ganske samtidig med 


Arret træde i Virksomhed; jeg har f. Ex. noteret fra Sermersut 


ved Sukkertoppen (5. Juli): allerede i den endnu halvt luk- 
kede Blomst findes Bæger-Støvdragerne aabne, og Arret fast- 
holder Polienkornene. Griflerne blive senere mere udspærrede, 
og da Støvdragerne stadig holde sig oprette, eller dog kun 
ere ganske lidt udspærrede, ville Arrene yderst let komme 


i umiddelbar Berøring med de efterhaanden aabnede Stov- 


9 


knapper (Fig. 22 B). En yderst nøje Berøring ses undertiden 
at finde Sted, og Selvbestevning blive Folgen. At denne 
virkelig ogsaa fremkalder Frugtsætning, derpaa tyder den Om- 
stændighed, at Blomsterne, skjønt uanselige og smaa, dog i 
største Mængde og med særdeles stor Regelmæssighed i Ordens- — 
følge, overalt i Grønland, hvorfra jeg har Materiale (Vest- og 
Øst-Kyst), findes i Frugtsætning; i Reglen vil man se hver 
eneste Blomst ansætte Frugt, og man kan derfor paa samme 


Hig 22. Saxıfraga riyularis IL. 


A; i den opret-bladede. og derfor temmelig lukkede Blomst (se Fig. 21 B) 
ere Bæger-Stovknapperne og Arrene i fuld Funktion, de forste ere an- 
bragte lige over disse. C viser den undertiden forekommende Skævhed i 
Blomsten. B, en ældre Blomst, med udbredte Kronblade og udspærrede 
Grifler; Arrene røre ogsaa her ved de pollenfyldte, aabnede Antherer. D, 
ung Frugt (!/,). E, en Blomst (fra Spitsbergen) med rudimentære Støv- 
dragere; i den, der er mærket med x, var der lidt Pollen. 


Plante træffe næsten alle mulige Udviklingstrin af Frugten. 
Denne Art hører, som S. cespitosa og S. oppositifolia, til de 
meget tidlig blomstrende Arter; allerede den 28.—30. Juni 
fandt jeg den i Blomst og vidt i Frugtsætning i Bække ved 
Godthaab og Kobbefjord, hvor Landskabet for øvrigt var meget 
vinterligt, og allerede 10. Juli er den samlet af Kornerup med 
fuldkomment moden Frugt (Nordre Strømfjord). Moden Frugt 
fandt jeg ogsaa ved Godthaab og andre Kolonier. Den kan 
findes i Blomst endog hen i September Maaned (18. Sept. 
Eberlin, Sydgrønland). Herbarie- og Spritexemplarer 


107 


fra andre arktiske Egne (Spitsbergen, Sibiriens Nordkyst, 
Finmarken, osv., samlede af Nathorst, Kjellman o. a. fra Is- 
land osv.) viste den samme regelmæssige Frugtansætning, og 
Frøene syntes fuldstændig modne i nogle Frugter; den er 
sikkert overalt en med stor Regelmæssighed sig selv befrug- 
tende og frosættende Plante. | 

Blomster fra Spitsbergen har jeg fundet lidt mindre end 
de grønlandske, men dette er maaske tilfældigt; i øvrigt stemte 
de ganske med disse. Paa et af Nathorst paa Spitsbergen 
samlet Exemplar med normale Tvekjønsblomster fandtes en 
Blomst (formodentlig Endeblomsten, hvad jeg ej observerede), 
hvis Støvdragere vare meget kortere end sædvanligt, og de 
ni af dem havde ingen Pollen; blot en eneste havde lidt der- 
af (Fig. 22 E). | 


Saxifraga stellaris L. 

(Langes Conspectus S 60). 
Den har et kort, lodret eller lidt skævt Rhizom (Fig. 23 
A, B, F), der hurtig dor bort i sin nedre Del, saa at For- 
grening vel forekommer, men ikke særdeles almindelig. Bi- 
rodderne ere fine og ofte talrige. Skuddene ere di-pleiocykliske 
i Henseende til deres Levetid; i det eller de første Aar ere 
de kortleddede og bære Løvbladene i Roset, til sidst strække 
de sig og blomstre, hvorpaa deres Rolle hovedsagelig er ud- 
spillet. Løvbladene synes at kunne under gunstige Forhold 
overvintre, da jeg har fundet ganske friske Blade paa Loka- 
liteter, der nylig vare blevne snefrie, samt om Basis af en 
Blomsterstand fra forrige Aar, men de gaa hurtig til Grunde 
i den 2den Væxtperiode. I Blomstringstiden findes Side-Skud 
med forskjellig Udviklingsgrad anlagte i Axlerne af de øverste 
Rosetblade paa Hovedaxen. Det allerøverste Blad støtter Hoved- 
skuddet, de nedenfor følgende Blade andre Skud, hvis Kraft 
aftager jo lavere de staa, men i Reglen er der kun 1—-2 saa- 


danne Blade (Fig. 23 A og B med Forklaring). Alle Skud — 


begynde med Løvblade. Naar endnu en Blomsterstand udvikles 
foruden Hovedaxens, staar den (med eller uden Løvblade 
ved Grunden) i øverste Rosetblads Axel, og Rækken af nye 


11 


vegetative Skud rykkes derved et Trin ned. Det i Fig. 23 À teg- 
nede Exemplar frembyder et Exempel paa dette Forhold: øverste 
Løvblad (a) støtter en Blomsterstaud (k‘), næstoverste (b) Hoved- 
Side-Skuddet, der allerede har 3 Lovblade (k”) udviklede. 
Tynde, udlsbende Skud med meget smaa Blade, næsten Lav- 
blade, komme ofte til Udvikling fra de nederste Dele af Rhi- 
zomet, som det synes under visse bestemte Forhold, nemiig . 


NR | 
7 ow 


N) 
Fig. 23. Saxifraga stellaris L.. 


A, af en Plante fra Sukkertoppen 16/, 1884; k’ er Axelskud fra øverste 
Løvblad a; det har en Blomsterstand og 1 Lovblad; k” er Axelskud fra 
næst øverste Lovblad, b; det er»Hovedskuddet«, Foryngelsesskud for næste 
Aar. — B, Hovedskuddet støttes af a, dets første Blade ere betegnede k; 
s er en Udløber. C, proterandrisk Blomst fra Alten. D, af en proterogyn 
Blomst fra Areskutan. E, proterandrisk Blomst med korte Stovdragere og 
oprette Bægerblade (»fra en vaad Kløft ved Nenese, Øst-Grønland, %/, 
1884«; P. Eberlin). F, forma acaulis fra Areskutan (25/, 1884; O. Juel). 
G, Griffelspids med Arret. 


Pr 


“AE 


12 


naar det voxer i los og vaad Mos; det i Fig. 23 B ter alle | 
Forhold var af Formen comosa fra Jakobshavn. 

I de hojnordiske Egne forekommer som bekjendt « en F orm 
comosa, som har næsten alle sine Blomster omdannede 
til smaa, tæt- og smaabladede, klorofylførende, vegetative 
Rosetter. Jeg har aldrig set disse falde af og tjene som 
Formeringsorganer paa samme Maade som S. cernua’s Bul- 
biller, og jeg formoder derfor, at det er en ved ydre Forhold 
fremkaldt Misdannelse, der hovedsagelig har en for, Plantens Liv 
uheldig Betydning. I Grønland forekommer denne Form først 
N. for 63° N.B., men er derpaa langt almindeligere end Hoved- 
formen med den normale Blomsterstand. I Norge fandt jeg 
blot sidst nævnte Form og det paa sine Steder 1 "store 
Mængder, men slet ikke Formen comosa. 

De den 16de August 1884 ved Sukkertoppen fundne nor- 
male grønlandske saa vel som andre fra Sydgrønland vare 
i regelmæssig Frugtsætning; Mængder af Frø synes at komme 
til Udvikling. De normale Blomster stemme saavel i Grøn- 
land som i Norge (Alten, Tromsødalen osv.) i Bygning nøje 
med Alpernes (H. Müller i »Alpenblumen«, S. 90); Kronens 
Blade ere æg-lancetformede med kort Negl, spidse, hvide 
eller svagt gullig-hvide med to stærkt grønlig-gule Pletter 
noget oven for Grunden. De brede sig stjærneformig ud, dog 
ikke i én Plan. Den Uregelmæssighed, som Müller omtaler 
og afbilder, har jeg vel fundet, men ikke saa stærk. Støv- 
knapperne ere. stærkt gulrøde. 


Proterandri er vistnok Regelen i alt Fald i Norge, 
men falder maaske mindre i Øjnene her end hos andre 
Arter og, som det synes, ogsaa hos Alpernes Exemplarer, 
fordi Pistillens to frie Dele fra først af ere bøjede saa stærkt 
ud fra hinanden. Arret er ubetydeligt, da det ikke har 
den sædvanlige Skeform med store Papiller (Fig. 23 D, G); 
før det er modent, er Spidsen af Griflerne eller rettere paa 
de frie Dele af Frugtbladene (thi Grifler findes næppe) jævnt 
afrundet og ganske glat (C, E); naar Arret er helt udviklet, 


ee 


1) 


ses der paa denne Spids en lille, ujævn og lidet glinsende 
Flade, der kun har smaa Papiller eller Haar (Fig. G)*). 

Nektariet er hos de grønlandske blot den grønlige Grund 
af Frugtknuden, men i Alperne er denne efter Müller 
»purpurfarvet« og umidelbart i Øjne faldende. 

Jeg har desværre ingen Optegnelser om de grønlandske 
Blomsters Udvikling efter levende Exemplarer, men de synes 

_{at domme af spritlagte Blomster) at stemme noje med det ark- 

tiske Norges. Herefter er Udviklingen oftest den i proterandriske 
Saxifraga’er sædvanlige. Paa Exemplarer fra Nouk (©. Gron- 
land), samlede 2den Aug. 1885 af Eberlin, fandt jeg Arret 
besat med spiret Pollen i Blomster, der blot havde Knap- 
perne af 3 Bægerstovdragere aabne; disse Knapper vare ind- 
bøjede over Arrene. Her var altsaa rimeligvis Samtidighed 
eller endog Proterogyni. Thi ogsaa dette Forhold forekommer. 

En af O. Juel paa Areskutan 25de Juli samlet »forma 
acaulis« (Fig. F.) varsaaledes aabenbart proterogyn. Arret var 
tydelig modent, men Knapperne endnu alle lukkede, om end 
lige ved at aabne sig (Fig. 23 D) Ligesaa Exemplarer 
fra Herjedalen; her fandtes endog Pollen paa Arrene af 
Blomster, der ikke havde aabnede Knapper.. Ogsaa fra Dron- 
ning Louises Ø (Grønlands Østkyst, d. 8de Aug. 1855) har 
jeg set Blomster, der enten vare homogame eller svagt prote- 
rogyne; Selvbestovning vilde her utvivlsomt foregaa, da Knap- 
perne laa hen over Arrene. 

Mærkelig er et ved Nenese (©. Grønland) samlet Exemplar 
ved sine stærkt proterandriske Blomster (i den tegnede Fig. 23 E 
vare 9 Knapper aabnede), sine korte Stovdragere (de naa ikke 
Pistillens Hojde) og sine smaa Pollenkorn, der dog syntes 
fuldkomment normale. Ogsaa ved de opadrettede Bægerblade 
og den i det hele temmelig lukkede Blomst afviger det. 


*) Hos Engler henføres Arten til Sect. VIII, Boraphila, sammen med 
S. nivalis, virginiensis, pensylvanica, hieraciifolia 0. a: ogsaa 
hos disse fire (de eneste jeg har set levende) ere Arrene afvigende 
fra det sædvanlige, men dog atter forskjellige fra dem hos S. stellaris ; 
de ere nemlig næsten kuglerunde, glatte, uden eller med meget 
smaa Papiller, stærkt glinsende i moden Tilstand (se Fig. 24, 8. 
nivalis). : 


+ 


BEN . 


14 


Ogsaa hos denne Art fejlslaa Stovdragerne nndertidet 
Endebiomsten paa Standene; ien Blomst fra Ost-Gronland vare 
Bæger-Stovdragerne aldeles klare og tomme, medens der dog 
var indskrumpede og abnorme Pollenkorn i Kron-Stovdragerne. 

Endnu kan anføres, at 3 Frugtblade ikke sjældent findes 
i den Blomst, som afslutter Hovedaxen (Kvastens Iste 
Blomst). 

Frugtbladene slutte undertiden saa lidet sammen i Bug- 
lmien, at der dannes en aaben Kanal ned til Frugtknude- 
hulheden. 


Saxifraga nivalis L. 
(Langes Conspectus 8. 59). 

Tueform med et lodret eller mere eller mindre skraat 
liggende, sædvanlig kort, men undertiden længere (indtil en 
5—6 Cm. langt) Rhizom, der kan være ret stærkt forgrenet. 
Talrige Birødder. 

De gamle Blades Rester sidde ligesom hos de fleste 
"andre Arter længe paa Stammen og værne de unge Blade 
under Vinteren. Lavblade mangle. Løvbladene kunne over- 
vintre i frisk, grøn Tilstand. Foryngelses-Skuddene udvikles 
alt fra Blomstringstidens Begyndelse i det blomstrende Skuds 
Rosetbladaxler, det kraftigste i den øverste, de andre desto 
svagere, jo lavere de staa. Paa et og andet Exemplar 
bliver Hoved-Foryngelsesskuddet snart saa kraftigt, at Blom- 
sterstanden synes sidestillet. Exemplarer med flere Blomster- 
stande forekomme, fremkomne ved hastig Udvikling af Sideskud 
paa et blomstrende Skud; jeg har f. Ex. iagttaget 3 Blomster- 
stande hørende til 3 forskjellige Generationer: A) Hoved- 
axens; B) Sideskud fra Hovedaxens øverste Lovbladaxel; 
det har selv tre Løvblade i alt; C) Sideskud fra det øverste 
af disse tre Løvblade; dette har ingen Løvblade, er rent 
floralt; Foryngelsesskuddet for næste Aar sidder i det næst- 
øverste Løvblads Axel paa Skud B. | 

Blomsterne overvintre vidt udviklede og høre til Vaarens 
først udsprungne. (Exemplarer fra Asiens Nordkyst havde 


+ bi 
15 


smaa Blomsterstande tydelig anlagte i Slutningen af August). 
De høre til de mindre og uanseelige. Bægeret er ofte brun- 
ligrødt; Kronbladene ere hvidlige, ofte faldende lidt i det: 
gullige; de ere opret-udstaaende og lidet længere end Bægeret. 
Støvet er rødligt (smudsigt og blegt mønierødt). Griflerne blive 
ofte mørkerøde i den ældre Blomst. Pistillens nektardannende 
Grund er grønlig. Denne »Diskus« er skarpt delt i to Parter, 
saa at en ikke ringe Lighed med en Umbellats fremkommer. 
"Efter Regn kan man se en rig, aabenbart nektarholdig. Vand- 
samling i Bunden af Blomsten. 

Fra Grønland har jeg ikke mange direkte Optegnelser, 
men jeg har intet fundet, hvori de grønlandske Exemplarer 
afvige fra Skandinaviens, Spitsbergens eller Nord-Asiens. 

Efter Axell skal Arten være proterandrisk. Jeg 
fandt ogsaa dyrkede Exemplarer (fra Hortus Hauniensis) 


Fig. 24. Saxifraga nivalis L. 


A, en Blomst fra Grønland (Sukkertoppen 6te Juli 1884). Der er allerede 
spiret Pollen paa Arret; en af de tegnede åbne Knapper er lige’ over Arret. 
Kron-Støvdragerne have endnu lukkede Knapper. B, en yngre Blomst 
(Tromsø, 27de Juni 1885); Knapperne ere alle lukkede, men Arrene ere 
modne. C og D, Knapper fra Bug- og Rygsiden. E, umoden Frugt. 


svagt proterandriske eller homogame, men vildtvoxende 
Exemplarer derimod svagt proterogyne eller homogame. 
Griflerne blive lidt eller slet ikke udbojede, og Årrene, der 
hos denne Art ere ganske jævnt afrundede og uden Papiller, ere 


N 5 2 v DORE EEE > 
Re Q ng 
5 Us EVER 
* ñ * 
» & 
x 


16 

i Regelen store og glinsende samt i Stand til at fastholde 
Pollen, for nogen Knap er aabnet paa de endnu helt oprette 
Stovdragere (Fig. 24B). Meget snart indtræder dog i Rege- 
len uundgaaelig Selvbestovning, om Krydsning ikke 
skulde være foregaaet, idet Stovdragerne bøje sig fra deres 
oprindelig oprette Stilling noget mere indad; Bægerstøv- 
dragerne begynde som sædvanlig, men en Tilbagebøjning og 
Udspærring af Støvdragerne findes ikke i den Grad her som 
anden Steds, og man finder derfor, at de næsten stadig lude 
noget hen mod Blomstens Midte og mere eller mindre bestemt 
røre ved Arrene med deres Knapper, da de i Længde om- 
trent ere lig med Griflerne (Fig. 24 A). Samtidighed raader 
i alt Fald under den største Del af Blomstringen. 

I andre Tilfælde har jeg fundet Støvdragerne lige op- 
ret staaende eller endog udstaaende (som i Fig. 24 B), naar 
de begyndte at fungere, og beholdende denne Stilling ret længe 
maaske endog under hele Blomstringstiden, saa at Selvbe- 
støvning ved umiddelbar Berøring ikke syntes at fore- 
komme, i alt Fald ikke før end Arrene ved Griflernes fort- 
satte Væxt vare førte ud i Knappernes Nærhed. Dette syntes 
især at være Tilfældet ved Tromsø (Fig. B.) og om Alten Fjord; 
de norske Exemplarer, som jeg har undersøgt, syntes i Rege- 
len mindre let at kunne selvbestøves end spitsbergenske og 
grønlandske; om dette skulde være saalédes gjennemgaaende, 
maa senere Undersøgelser vise. De grønlandske have der- 
imod gjennemgaaende vist sig at være mere homogame og 
langt mere udpræget Selvbestøvere, idet Støvdragerne bøje 
sig ind over og tæt op til det modne Ar (Fig. 24 A.). 

Regelmæssig Frugtsætning i alle Blomster har jeg iagt- 
taget f. Ex. om Altenfjord (Juli). Moden Frugt sættes i 
Grønland, f. Ex. ved Godthaab, Holstensborg (2den Aug. 1884), 
Sukkertoppen, Godhavn, Umanak. 

Blomsternes Størelse varierer. Nogle af Dr. S. Hansen i 
Vest-Grønland samlede Blomster havde Griflerne ikke saa lidt 
længere end Støvdragerne, hvilket jeg ellers ikke har set. 
Da Knapperne tillige vare mindre end ellers, og da de Pollen- 
korn, som fandtes i dem, saa misdannede og ufuldkomne ud, 


ves 
17 


har jeg rimeligvis haft en Hunblomst eller en Overgangsform 
til en saadan for mig; Knapperne aabnede sig dog. 


Saxifraga hieracifolia Waldst. et Kit 
(Langes Conspectus, 8. 59). 

Slutter sig i det hele ret nøje til S. nivalis. Rodstokken er 
lodret eller skraat liggende, kraftigere end hos denne, aabenbart 
længere levende, forsynet med kraftigere Birødder og undertiden 
noget forgrenet eller besat med Knopper. Skuddene kunne 
staa flere Aar paa Rosetstadiet, før Blomstring indtræder. 

Paa et blomstrende Skud kan Hoved-Sideknoppen være 
vidt udviklet i Blomstringstiden, saa at dens Lovblade i 
væsentlig Grad bidrage til Dannelsen af den hele Bladroset 
ved Blomsterstandens Grund. 

Ligheden med S. nevalıs viser sig fremdeles i følgende: 
Blomsterne ere smaa og brede sig sjældent stjærneformig 
ud, men holde sig mere eller mindre lukkede med smaa, 
opad bøjede Kronblade, i alt Fald i den yngre Blomst. 
Arrene ere ikke skeformig udbredte og papilløse, som hos 
de fleste andre Arter, men kugleformig afrundede uden 
Papiller, dækkede af en Slim. Endelig ere Blomsterne 
homogame eller maaske svagt proterandriske. 

Jeg har vel set Støvknapper røre umiddelbart ved Arret, 
men kun sjældent, og jeg tør intet sige om Bestøvnings- 
maaden. Støvbladene staa i Almindelighed opret, og Selv- 
bestøvning synes at kunne foregaa temmelig let. : 

Fremhæves maa endnu, at Diskusdannelsen særdeles 
meget minder om Umbellaternes (med hvilke Saxifragaceæ 
vistnok ogsaa ere meget nær beslægtede), idet hver Griffel 
ved sin Fod omgives af en halvkredsformet, i Kanten bugtet- 
tandet Nektarie-Skive, og de to Halvkredse ere meget skarpt 
adskilte fra hinanden. Det samme findes hos S. nivalis og 
pensylvanica. | 

Tretallig Pistil har jeg fundet flere Gange i Endeblom- 
sterne af de smaa axstillede Nøgler, som danne Blomster- 
standen. 

Botanisk Tidsskrift, 16 Bd. 2 


18 


Saxifraga decipiens Ehrh. 
Syn. S. cæspitosa. — Langes Conspectus S. 72. 

Voxer i tætbladede, smaa Tuer, især i Klippespalter, og 
kan have et mangegrenet System af Jordstængler; men alle 
disse ernæres hovedsagelig blot af Primroden, thi Biredder 
ere som Regel faa og fine eller mangle. Jordsteenglerne 
kunne under visse Forhold blive meget lange og straktled- 
dede (sandsynligvis mellem fugtigt Mos). 

Bladene blive siddende visnede i mange Aar, og kunne 
findes bevarede selv lige til Roden, uden at der har dannet 
sig nøgne Strækninger. Om der er friske Blade fremme om 
Vinteren, beror vist paa Omstændighederne; jeg maa dog 
antage, at de levedygtige Blade for allerstørste Del ere skjulte 
mellem de visnede. I den forste Vaar, f. Ex. 28de Juni ved 
Godthaab, fandtes friske Skud tittende frem mellem de gamle 
Blade (Fig. 25 A). I Blomstringstiden sés nye Skud med 
rosetstillede Blade udviklede i Axlerne af de friske, nylig 
udviklede Lovblade ved Grunden af Blomsterstanden. De 
kraftigste Skud findes i de øverste Lovblades Axler, men 
ogsaa langt nede kunne Skud komme til Udvikling, selv 
nede paa Stængelen mellem de visne Blade. Skuddene begynde 
med et udelt Løvblad, hvorefter følge delte. Det kan vare. 
flere Aar, før et Skud naar til Blomstring. Samtidig med 
Frugtsætningen udslukkes Livet i Bladene af det fruktifice- 
rende Skud. | 

Paa Grund af sin Skuddannelse kan Arten ikke have 
nogen vegetativ Formering, der er værd at nævne. Den : 
sætter derimod rigelig Frugt; næsten ved alle Kolonier fandt 
jeg modne Frugter fra 1883, f. Ex. Godthaab, Sukkertoppen, 
Holstensborg, Godhavn (endog i 2200‘ Højde), Egedesminde, 
og i Herbarierne har jeg set dem fra andre Steder, f. Ex. 
Fiskernæsset; ligeledes modne dens Frugter paa Spitsbergen, 
Beeren Eiland og i det arktiske Norge. Frugt ansættes selv 
i de ugunstigste Egne med såa stor Regelmæssighed, at 
Befrugtningen maa være fuldkommen sikret, rimeligvis ved 
Selvbestøvning. 

I Grønland er svag Proterandri Regel, men Prote- 


Fig. 25. Saxifraga decipiens Ehrh. 


fra Grønland. A, et Skud taget tidlig paa Vaaren (29de Juni 1884) ved 
Godthaab; Behaaringen delvis udeladt; i Blomsten vare Ar og Knapper 
helt udviklede og i Berøring med hinanden. Et Blad er aftegnet hos- 
staaende. B, fra samme Sted; 4 Bæger-Stovdragere have de aabnede 
Knapper bøjede ind over Arret, der vel er mindre end det bliver til 
sidst, men dog fastholder Pollenkorn. — C; en Hunblomst(?) fra God- 
havn; skjønt ung, ere dens Ar dog vidt udviklede; Stavknapperne ere 
abnormt smaa (sammenlign den hosstaaende Figur med den tilsvarende i 
B). — D; Blomst fra Umanak (Eberlin 15de Juli 1885); Arrene ere 
stukne ind mellem og røre ved de endnu pollenbærende Knapper. 

S. decipiens var. cryptopetala Berlin, fra Holstensborg (6te Au- 
gust 1884). En Blomst og to Kronblade (Fig. E. F, G). Støvknapperne 
påa de normale Støvdragere ere affaldne. 


rogyni forekommer maaske ogsaa samt, som det synes, ren 

Homogami. Det samme gjælder det arktiske Norge og 

Spitsbergen; i ingen Henseende synes Blomsterne her at af- 

vige fra følgende i Grønland iagttagne Udviklingsgang. Blom- 
2% 


20 


sterne anlægges aabenbart Aaret før Blomstringen, SÅ maa 
overvintre næsten fuldt udviklede; thi i den alertes 
Vaar ser man dem dukke frem af de knap aabnede Løvblad- 
rosetter (Fig. 25 A), og man kan da finde andre endnu i 
i Knop, naar man bøjer Løvbladene til Side. 

Blomsterne staa mere eller mindre opret, med opret 
aabne eller noget udbøjede Kronblade, saa at Regn maa 
kunne samle sig i dem. Jeg har i Regnvejr ogsaa set dem 
blive vaade lige til Bunden; Haardannelser, der kunde tjene 
til Veern, findes ikke. Kronbladene ere gullig-hvide eller 
hvide med 3 grongule Nerver (1 tredelt) paa hvert Kronblad. 

Pistillens øvre Flade mellem Stovhladene og Griffelgrun- 
den er glinsende gullig og honningdannende. 

Proterandri. I den netop aabnede Blomst staa alle 
Stovdragere opret eller lidt udad bøjede op til Kronbladene, 
men strax derefter begynde Bæger-Stovdragerne at bøje sig 
indad, saa at Knapperne komme lige over Blomstens Midte 
og de derværende, endnu korte og mod hverandre sammen- 
bøjede Grifler; Arrene ere ikke udviklede. Knapperne aabne 
. sig derpaa. En efter en udføre alle Støvdragere denne Be- 
vægelse og bøje sig derefter atter udad, saa at de til sidst 
alle staa udspærrede med mere eller mindre tømte Knapper. 
Men før de alle have fuldendt disse Bevægelser, have Grif- 
lerne strakt sig og ere blevne udspærrede, og Årrene ere 
blevne modne; der kommer altsaa et Tidspunkt for Sam- 
tidighed og for umiddelbar Berøring af Ar og Knapper. 
Dette Tidspunkt kommer undertiden meget snart (Fig. 25 
B); jeg har f. Ex. set en Blomst, i hvilken blot 2 Bæger- 
Støvdragere havde bøjet sig tilbage, medens den 3dje holdt 
sin Knap lige over et Ar, der var istand til at fastholde 
Pollen; i andre Tilfælde senere (f. Ex. Fig. 25 D). Hos faa 
Arter er Selvbestøvningen tydeligere end her; paa et Tids- 
punkt, da Landet endnu for største Delen er snedækket, og 
da der næsten ikke ses Spor af Insektliv, kan man finde 
Knapperne i umiddelbar Berøring med Arrene og Pollen- 
korn spirende paa disse; selv paa det 2200‘ høje Plateau 


2 


21 


SN. Øen nær den aldrig smæltende Sne iagttog jeg dette 
samt Rester af modne Frugter fra det foregaaende Aar. 

— Fuldstændig Samtidighed fra først af synes ogsaa 
at forekomme, dog er jeg ikke helt vis derpaa; i alt Fald 
kan Forskjellen mellem Tidspunktet for Knappernes Aabning 
og Arrenes Modning være yderst ringe. 

Proterogyni forekommer. sikkert ogsaa; jeg har f. Ex. 
set Arrene vidt udviklede i en Blomst, i hvilken blot en 
Bæger-Støvdrager havde aabnet sin Knap (Ex. fra Spitz- 
bergen). 

Men om andre Tilfælde, i hvilke jeg først havde noteret: 
Proterogyni, er jeg bleven tvivlsom, efter at jeg har lært, at 
Endeblomsten i Blomsterstandene ikke sjældent forholder 
sig anderledes end alle de andre; den udvikler nemlig 
meget hurtig sine Grifler, de bøje sig ud til Siden og have 
stærkt papilløse Ar, medens Knapperne endnu ere fuldstæn- 
dig lukkede (Fig. 25 C); men disse Knapper ere tillige paa- 
faldende mindre end de andre Blomsters (sammenlign Fig. 
B med C og de hosstaaende Knapper). Jeg har set dem 
_ aabne sig, men jeg tvivler paa, at de altid gjøre dette, hvil- 
ket bør nærmere undersøges; deres Pollen synes i alt Fald 
noget indskrumpet og ikke fuldt normalt. Det er altsaa mu- 
ligt, at vi her have en Hunblomst for os; hvis ikke, er 
den stærkt proterogyn og aabenbart paa Vej til at blive Hun- 
blomst. Saadanne Endeblomster har jeg fundet paa Planter 
fra Grønland, Spitzbergen (Nathorst), Dovre (Juel) saa vel 
som paa dyrkede Exemplarer (Hort. Hauniensis). 

Blomsterne variere ikke lidet i Størrelse, bortset fra den 
Væxt, som finder Sted efter Udspringningen. Man kan finde 
Blomster med 7—8 og med 14 Mm. Tvermaal, som dog ere 
påa samme Udviklingstrin. 


Af Dr. Berlin er opstillet en Varietet ,,cryptopetala“ 
(Svenska Vestensk. Akad. Ofversigt. 1884, S. 38) funden ved 
Egedesminde og omtalt saaledes (S. 38): ,,Kronbladen ägg- 
rundt lancetlika af foderbladens liingd. De foderbladen öfver- 
skjutande gula ståndarknapperne med de af foderbladen 


22 Paid 


neestan dolda kronbladen förläna blommorna ett gulgront ut- 
seende. Kronbladen dro i den något utdragna spetsen an- 
svälda häntydande pa en ombildning til ständare«. 

Den er imidlertid, saavidt jeg sér, blot en Monstrositet, 
der som sadan ikke ber opstilles med eget Navn. Jeg har 
fundet ganske lignende ved Holstensborg. Paa samme 
Individ kan man finde næsten helt normale Blomster med 
vel udviklede Kronblade og »cryptopetale« med Kronblade, 
som kun have Bægerbladenes Længde, men tillige ere disse 
Kronblade sædvanligvis mod Spidsen i Kanterne noget mere 
kjødfulde og gullige; undertiden bære de ligefrem tydelige, 
men abnorme Støvknapper, der ere skarpt afgrænsede fra 
den nedre Del, og denne bliver da meget tyndere, nærmende 
sig til en normal Støvtraads Form (Fig. 25 E. F. G.) 

— Paa en af Dr. Berlin selv ved Auleitsivikfjorden samlet 
Tue findes dels normale Blomster, dels Blomster med smalle 
Kronblade af Bægerbladenes Længde og med en lidt krog- 
formig, indadbejet Spids, hvis Rande ere fortykkede. Disse 
Blomster ere ligesom mine fra Holstensborg tykkere og kor- 
tere end sædvanlig.*) 


Suxifraga tricuspidata Retz. 
(Langes Conspectus, 8. 63.) 

Voxer i lose Tuer, der i vist nok de fleste Tilfælde have 
blot en kraftigere Rod, formodentlig Primroden; Birødderne 
ere temmelig sparsomme; men undertiden ses Tuer, der paa 
Liken-Vis ere døde i Midten, medens Periferien i Ring- eller 
Halvringform voxer videre; her er det vistnok blot de tal- 
rige, fine Birødder, der ernære Planten. Ved Jakobshavn 
fandt jeg et Exemplar med fine Birødder sammenvævede over 
Klippebunden. 

Skuddene bære blot Løvblade. Disse holde sig friske 
i det mindste en Vinter, men blive siddende paa Stænglen 


*) Ved denne Lejlighed skal jeg ikke undlade at minde om, at Roper 
har beskrevet en ,Saxifraga granulata apetala decapentandra,“ hvis 
Kronblade vare metamorfoserede til Støvdragere (Botan. Zeitung, 1856). 


93 . 


efter Døden, affarvede eller sorte. Denne Art voxer i sit eget 
rigelige Affald ligesom $. Aizon, Dryas 0. a. De unge 
Blade gaa jævnt over i de gamle; ret ofte ses de overvin- 
trede og de ganske unge Blade rødfarvede. Neden for Blom- 
sterstanden udvikle de nye Skud sig fra de øvre Løvblades 
Axler; paa det i Blomst værende Skud ere de allerede ret 
vidt udviklede. Det øverste er det kraftigste; jo længere 
nede de staa, desto svagere. Skuddene kunne tilbringe 
flere Aar i rent vegetativ Tilstand, før Blomstring ind- 
træder. 


Fig. 26. Saxifraga tricuspidata Retz, 


fra Holstensborg. A, en Blomst paa 1ste Udviklingstrin; to Bæger-Støv- 

dragere ere bøjede ind over Midten af Blomsten og have aabnede Knap- 

per; Arrene ere som i Figur B. C, af en Blomst, hvis År ere traadte i 

Funktion; der er allerede Pollen påa dem. D, Pistillen i Længdesnit paa 
et lidt senere Udviklingstrin. 


Før Udspringningen ere Blomsterstandene og Blomsterne 
nikkende, under denne staa de opret, og Kronbladene ere 
aabent udbredte. Den stjærneformede, regelmæssige Blomst 
har bleggule eller hvidgule Kronblade med mange, smaa, 
mørkere, rødgule Pletter, der ere desto mørkere, jo nærmere 
de findes mod Spidsen, hvor de næsten kunne blive purpur- 
farvede. Da der tillige er en rig Honningdannelse fra den 
tykke, gule Basis af Frugtknuden, er den aabenbart ret vel 
indrettet paa Insekttillokning. Honningen træder frem i tal- 


24 


rige, smaa Draaber (A); Honningdannelsen begynder, allerede 
for Knopperne aabne sig, og vedbliver meget længe, selv i 
.gamle Blomster. Lugt bemærkede jeg ikke. 

Proterandri hersker, men er oftest ikke stærk. Først 
bøje Bæger-Støvdragerne sig en efter en frem ad og stille 
Knapperne over Blomstens Midte (Fig. 26 A); lidt senere 
"(sjældnere næsten samtidig) gjøre Kron-Støvdragerne det samme; 
dog kan man finde Knapper af begge Slags Støvdragere midt _ 
i Blomsten. Sukcessivt bøje de sig derefter atter udad, uden — 
at alle Pollenkorn ere blevne fjærnede (maaske formedelst 
det sparsomme Insektbesog); imidlertid blive Arrene funk- 
tionsdygtige, og Griflerne bøje sig ud, sædvanlig før alle 
Bæger-Støvdragerne have aabnet sig. Samtidig Funktion af 
Knapper og År findes gjennem det meste af Blomstens Liv. 
Men jeg har set et Exemplar fra Egedesminde med umodne 
År og alle Støvdragere allerede udspærrede; af Bæger-St. 
var der blot en, som endnu bar sin Knap, og Kron-St. 
vare alle aabnede. Fig. 26 C fremstiller et Tilfælde, i hvil- 
ket Griflerne vare lidt udspærrede og havde modne Ar, me- 
dens endnu 1— 2 Kron-Støvdragere vare oprette, og deres Knap- 
per vare lige op til Arrene; Selvbestøvning vilde i dette Tilfælde 
være næsten uundgaaelig, ellers er den mere vanskeliggjort. 
Ingen Blomst med vidt udviklede Ar havde Knapperne anbragte 
ind mod Midten i Nærheden af Arrene. 

Moden Frugt har jeg fundet i Herbarierne samlet ved 
Godhavn, Rittenbenk og Godthaabsfjorden, foruden af Parry 
ved Duke of York Bay; selv fandt jeg Rester af saadanne fra 
1883 ved Holstensborg og Godhavn, og i Frugtsætning fandtes 
Exemplarer ved Holstensborg (*/s 1884). 

En smaablomstret Form, nærmende sig til var. micrantha 
Sternb., fandtes paa et vindaabent Strøg paa Bjærgene ved 
Itivnek-Elven. En 3-bladet Pistil er fundet i nogle Ende- 
blomster. Fejlslagning af Støvdragere forekommer, f. Ex. af 
tre i en Blomst fra Holstensborg. Det fortjener sluttelig 
ogsaa at noteres, at der forekommer Blomster, vistnok blot 
Endeblomster, hvis Stovdragere ere kortere end sædvanlig 
og have meget smaa Knapper; de undersøgte vare ikke aab- 


25 


" mede, men fyldte med tæt pakkede, kantede Pollenkorn, der 
ikke saa ud til at være normale. Som hos andre Arter findes 
altsaa enten ægte Hunblomster eller Overgangsformer til 
saadanne. 


Saxifraga Hirculus L. 
(Langes Conspectus S. 64.) 

Den nedliggende Stængel er hos de danske Exemplarer 
vandret, temmelig straktleddet, tynd, besat med Rester af 
visnede Lovblade og forsynet med meget fine Birødder. Smaa 
traadformede Udløbere, besatte med Lavblade eller ufuldkomne 
Levblade kunne udgaa fra den; de faa sukcessivt fuldkomnere 
Blade. Hos den arktiske Form ere Jordstenglerne kortere, 
og Tueformen er mere fremherskende. Jeg har blot set en- 
kelte Blomster fra Spitzbergen, samlede af Nathorst; de vare 
udpræget proterandriske ligesom de danske. 


Saxifraga flagellaris Willd. 
(Langes Conspectus, 8. 65.) 
Dens Vegetationsorganer har jeg omtalt og afbildet i 
»Om Skuddannelse osy.« (Naturhistorisk Forenings Jubilæums” 


Fig. 27. Saxifraga flagelllahlis Willd. 


fra} Spitzbergen (A. G. Nathorst). 
Skrift, 1884). De findes desuden godt afbildede i Hojokers 
Flora Boreali-Americana, I, tab. 87 (om end med lidt for 
tykstænglede Stoloner) og i Flora Danica tab. 2353. 

Jeg har blot kunnet undersøge tre Blomster, samlede af 


26 


Nathorst paa Spitzbergen. I to vare Arrene store og, saa vidt 
ses kunde, helt udviklede (om der var Pollen paa dem, ved 
jeg ikke), men alle Knapper vare endnu lukkede. Disse Blom- 
ster vare aabenbart proterogyne. I den afbildede Blomst 
(Fig. 27) vare Kron-Støvdragerne endnu ikke i Funktion og 
laa op til Kronbladene, men Bæger-Støvdragerne havde bøjet 
sig frem over Blomstens Midte og, påa en nær, aabnet deres 
Knapper lige over Arrene, der vare helt udviklede og tydelig 
havde modtaget Pollen-Korn. Selvbestovning er altsaa næsten 
uundgaaelig paa Blomstens 2det Udviklingstrin. 
Om den sætter moden Frugt, er mig ubekjendt. 


Saxifraga aizoides L. 
(Langes Conspectus 8. 64.) 

Ved de krybende, med mange fine Biredder forsynede 
Stængler kan den brede sig ret tæt over temmelig udstrakte 
Pletter, der gjennemrisles af en Beek eller smæltende Snevand. 
Nye Skud udvikles fra de vandrette, ofte tilsyneladende helt 
døde og visnede Stængler; der kan udvikles mange Sideskud 
paa en Stengel, og der er derfor heller ingen Regelmessig- 
hed med Hensyn til disse Skuds Plads og Styrke; nogen be- 
stemt Hovedknop findes ikke. Ægte Lavblade mangle. Side- 
skuddene ere undertiden næsten udleberagtige. Vegetativt 
stemmer den aabenbart nøje med S. oppositifolia. Et Exem- 
plar har jeg set, der havde en kraftig Rod foruden Birodder; 
om det var Primroden, ved jeg ikke. Den synes at holde 
sig delvis grøn om Vinteren. Ä 

Blomsterne synes ganske at stemme med Alpernes. Stør- 
relsen (i Norge ca. 12 Mm.) er den samme, paa de spitz- 
bergenske maaske lidt mindre, hvilket dog kan være en Lo- 
kalitetsafvigelse. Farven varierer betydelig, og Exemplarer 
fra Tromsø havde f. Ex. dels bleggrønne Bægerblade, bleg- 
gule Kronblade med brandgule Pletter og bleg grønlig Støv- 
vej, dels smudsigt purpurfarvede Bægerblade, mørkt brandgule, 
uplettede Kronblade, gullig rød Pistil og mørk rød vee 
og dels endelig mange Mellemformer herimellem. 

En mærkelig Ensartethed synes at herske i Blomsterud- 


27 


viklingen : Proterandri er udpræget ikke blot hos Alpernes 
Individer (H. Müller S. 94), men ogsaa paa alle de Exem- 
plarer, som jeg har set fra Gronland (samlede af Kornerup, 
"ved Ivigtut 20. Aug. af Berlin), Spitzbergen (Nathorst), Rus- 
land (Chabarowa: Kjellman), Finmarken, Nordland (fra Tromso), 
Äreskutan (0. Juel). Stovdragerne ere først næsten vandret 
udspærrede, men bøje sig saa sukcessivt ind; Bæger-Støv- 
dragerne træde først i Funktion, Kron-Støvbladene derefter, 
og alle Støvdragerne staa atter vidt udspærrede og ere mere 
eller mindre blottede for Pollen, naar Griflerne spærres ud 
og Arrene træde i Funktion, Dog kommer der maaske et 
Tidspunkt, da Ar og Knapper samtidig ere funktionsdygtige 
og Selvbefrugtning vil kunne foregaa. Paa Exemplarer fra 
Spitzbergen syntes det, som om der var en mindre Kloft end 
ellers mellem Arrenes og Støvdragernes Udvikling, men Ma- 
terialet tillod ikke nogen sikker Afgjorelse. 

Nektariet er overalt af samme Beskaffenhed: en fint 
grubet, kraftig Valk om Grunden af Griflerne, paa hvilken 
Honningdraaberne i Mængde kunne ses at perle frem. 

Jeg har set moden Frugt samlet ved Jakobshavn (Vahl, 
August 1833) og ved Frantz Josefs Fjord. 

3-tallige Pistiller forekomme ofte, særlig i Endeblomsterne. 
"Disse udvikles ofte langt tidligere end de andre. 

Som en mærkelig Afvigelse vil jeg fremhæve nogle af 
Nathorst paa Spitzbergen samlede og særskilt opbevarede 
Blomster, hvoraf ses, at han selv har været opmærksom 
paa Afvigelsen: Blomsterne vare mærkværdig smaa, havde 
oprette Kronblade, og næsten oprette Bægerblade. Stovbla- 
dene vare meget smaa, mindre end Kronbladene og syntes 
sterile. Da Pistillerne vare normalt udviklede med udspær- 
rede Grifler og modne Ar, maa Blomsterne altsaa rimeligvis 
være Hunblomster. De paagjældende Planter synes i det hele 
at være Dværgformer. 


Saxifraga Aizoon L. 
(Langes Conspectus 8. 65). 
De bekjendte, kortleddede, logformede Skud have over- 


28 


vintrende Løvblade; de holde sig friske flere Aar, hvor længe 
kan jeg ikke sige. I den tidlige Vaar ved Godthaab vare 
de til Dels rødlige. Efter Døden blive de længe siddende 
paa Stammen, visnede og sorte; mellem de levende og døde. 
er der jævn Overgang. Disse Skud ernæres af Birødder og 
kunne leve mange Åar, før de blomstre. Efter Afblomstrin- 
gen dø de, i alt Fald deres Blade, men Sideskud ere alt 
dannede og til Dels flere Aar gamle. De sidde oftest tæt - 
om Moderskuddet, hvorved der kan dannes ret store Grupper 
eller Tuer. Men Sideskuddene kunne dog ogsaa begynde 
med et omtrent tommelangt, tyndt, udløbende Stykke, ved 
"hvilket de fjærnes fra Moderen, og som brat gaa over i Roset- 
stadiet (cfr. Engler, Saxifraga, S. 17). De afblomstrede 
Skuds Stængeldele synes at kunne leve meget længe, efter at 
alle deres Blade ere døde; thi man kan se en Mængde yngre 
Løg, der endnu ikke ere forsynede med Birødder eller i alt 
Fald have yderst faa, sammenholdte og vist ogsaa ernærede 
af dem. 

S. Aizoon synes i Grønland at høre til de meget sent 
blomstrende. Først midt i Juli fandtes (paa Fyllas Togt 
1884) de første blomstrende Exemplarer og selv saa sydligt 
som paa 62—63° N. B. synes den først at blomstre ind i 
Juli. I Blomsten stemmer den ret vel med Alpernes efter 
Millers Fremstilling (i »Alpenblumen«, S. 100). Kronbladene, 
ere som hos disse hvide med smaa, purpurrøde Pletter. Midt 
i Blomsten, omkring Basis af Griflerne, er der en gul, glin- 
sende Skive, fra hvilken Honning udskilles. 

Blomsten er udpræget proterandrisk.  Endeblom- 
sten i Standen begynder først at blomstre og iler undertiden 
ikke saa lidt forud for de andre, der mærkværdig nok alle 
ere omtrent paa samme Udviklingstrin indbyrdes; disse kunne 
alle være i det første (hanlige) Stadium, medens Midtblom- 
sten er midt inde i det 2det (hunlige) og bestøvet, og dette — 
uden at Mellemformer mellem den og de andre gives. 
Bæger-Stovdragerne, der som sædvanlig ere større end Kron-St., 
begynde en efter en at bøje sig ind over Blomstens Midte, 
saa at Knapperne komme lige over denne. En efter en 


29 


bøje de sig derpaa tilbage og gjøre Plads for de følgende 
Støvdragere, saa at man sjældent ser mere end 1 eller 2 Støv- 
knapper i Funktion over Blomstens Midte. Kronbladene ere 
paa dette 1ste Stadium opret udstaaende, saa at Blomstens Tvær- 
maal er ca. 6—7 Mm.; i det følgende, hunlige Stadium spær- 
res de stærkt vandret ud, saa at Tværmaalet bliver ca. 1 
Cm. Paa det Iste Udviklingstrin ere Griflerne meget smaa 
og bøjede indad med Arfladerne vendte mod hinanden; Papil- 
lerne ere korte, og ej i Stand til at fastholde Pollen. Griflernes 
Udvikling synes at gaa rask for sig ved Overgangen til det 
andet Stadium. I dette ere alle Støvdragere vidt udspærrede, 
men ikke helt vandret; de ere mindre end Kronbladene. 
Knapperne ere alle aabnede, enkelte endog faldne af; men i 
de tilbageblevne ses der endnu Pollen. Naar Griflerne ere 
videst udviklede, ere de "udspærrede, Arrene store og besatte 
med næsten kølleformede Haar. Skulde Bestøvning (ved In- 
sekter) ikke være foregaaet tidligere, vil Selvbestøvning dog 
nok kunne finde Sted, thi Arrene naa ofte helt ud til Peri- 
ferien tæt op til Knapperne, og kunne endog være i inderlig 
Berøring med dem, saa at det tilbageblevne Pollen vil kunne 
afsættes paa dem. Dette er vel i Strid med H. Müllers 
— Iagttagelser paa de alpine; han siger nemlig (S. 100—101): 
vin der That hat S. Aizoon die Môchlichket spontaner Selbst- 
befruchtung vollständig oder fast vollständig eingebüsst . . . 
Erst nachdem alle Staubgefässe verblüht sind, entwickeln 
sich . . . die beiden Narben« Griflerne synes paa hans 
Fig. 32 C mindre end paa de grønlandske i samme Stadium, 
ellers stemme de alpinske og grønlandske ganske indbyrdes. 

Frugt har jeg ikke selv fundet; men jeg har set moden 
Frugt fra Godhavn (samlet af Rink). 


Saxifraga oppositifolia L. 
(Langes Conspectus S. 66.) 

En i Alperne, paa Norges og Sveriges Bjerge, Spitz- 
bergen, Grønland og alle andre arktiske Lande meget almin- 
delig Plante, der trænger frem til de højeste Breddegrader, 
som hidtil ere opnaaede, og ganske sikkert vil være en af 


30 


selve Nordpolens Beboere, om der påa denne findes Pletter 
gunstige for den nøjsomste Plantevæxt. 

Den optræder i Tueform; undertiden er dette meget 
iøjnefaldende, naar Skuddene ere sammentrængte og meget 
blomsterrige*). Det er her let at finde Primroden, og for- 
uden denne existerer i Reglen ingen anden Rod. I 
andre Tilfælde ere Skuddene mere langstrakte og nedliggende 
og ikke saa tæt samlede; de kunne blive endog omtrent fod- 
lange, men ligge dog temmelig løst hen over Jorden, blot 
fastholdte ved den Jord, som har samlet sig mellem og over 
deres Blade og undertiden ved en og anden spredt og svag 
Birod. Ogsaa i disse Tilfælde har jeg altid kunnet finde 
Primroden, naar jeg blot har anvendt fornøden Omhu. 

Skuddene ere i Reglen alle kortleddede, men kunne under 
visse Forhold, f. Ex. mellem fugtigt Mos eller andet løst Ma- 
teriale, blive meget straktleddede. 

Paa tilsyneladende ganske visne Stængler ser man i 
Vaartiden de friske, grønne Skud udvikle sig. Rimeligvis af- 
. brydes Væxten om Høsten brat ved Snefaldet, og de gamle 
Blade visne vist nok for den allerstørste Del, men blive endnu 
i mange Aar siddende paa Stænglerne (Fig. 28 A) sukces- 
sivt faldende hen i Muld. Nogle Blade holde sig ofte (altid?) 
friske om Vinteren foruden de alleryngste, endnu i Knop væ- 
rende, der ved Vaartiden fortsætte den afbrudte Væxt (Knop- 
skæl findes ikke). I alt Fald ere disse unge Skud kjendelige 
nok og rige nok paa Neering til, at Ryperne og andre Dyr om 
Vinteren kunne finde en vigtig, maaske endog deres vigtigste 
Føde i dem”). 


*) I Riksmuseum i Stockholm findes en lille Tue, i Omfang omtrent som 
en knyttet Haand, som rummes i et ikke synderlig stort Glas (Vidde 
5 Cm.) og som har c. 120 Blomster, rimeligvis den Nathorst omtaler 
et Steds. En lignende ved sin Blomsterrigdom udmærket Tue samlede 
jeg paa Skaadavara i Alten. 

Paa Nares’s Polarexpedition blev der paa 82—83’ N. B. den 19. Fe- 
bruar 1876 skudt en Hare, om hvilken det hedder: »it is in excellent 
condition, and has been feeding on the leaves of the purple Saxifraga, 
willows and lichens. It is extraordinary how these animals find suf- 


PRE 


LA 


31 


Saxifraga oppositifolia hører til den arktiske Vaars aller- 
første blomstrende Planter.*) Næppe er Sneen smeltet, og 
maaske endog før, saa udvikles Blomsterne, der have over- 
vintret i Knoptilstand, videre og udfolde deres først mørkt 
purpurrøde, senere sædvanlig blegere og mere smudsig far- 
vede Kronblade; Vaarens første Blomster, i alt Fald de mere 
iøjnefaldende, bringes af denne Art, saavel paa Dee 
som Grønland og Norges Højfjælde. 


Fig. 28. Saxifraga oppositifolia L. 


efter grønlandsk (A—C) og norsk (D, Nordkap) Materiale. 

A, fra Holstensborg 16/, 1884; ved a udgaar en vissen Stengel med 
Frugt fra forrige Aar; mellem de fjorgamle Blade ere nye Skud (de hvide) 
i Udvikling. B, af en Blomst, hvis Stevdragere alle staa ret op og alle 
have aabne Knapper; Arrene ere modne og i Knappernes nærmeste Ner- 
hed eller endog i Berøring med dem. C, Stovdragerne oprette, længere 
end Griflerne; alle Knapper aabne; spirende Pollen paa Arrene. D, alle 
Beger-Stovdragere aabnede, Kron-Stovdragerne lukkede; Pollen findes spi- 

rende paa Arrene. 


ficient food with which to support life during the dark season, or 
how the buds of the plants can withstand such a low temperature.« 
I samme Rejseværk skrives der fra Februar 1876: On examining a 
plant of Saxifraga oppositifolia which has not been protected by 
any snow, and therefore has been exposed to the severest temperature, 
green buds were distinctly visible. In 1853 we killed a ptarmigan at 
Melville Island in February with green buds of willow in its crop.« — 

+) Kornerup har f. Ex. noteret den som den »Iste Blomst, d. 18. 
Maj 1879.« 


y 


"1:39 


Noget Insekt kan vel næppe endnu være paa Færde i 
denne tidlige Vaar oppe i Polens nærmeste Nærhed, og dog 
sætter Arten ret almindelig moden Frugt, i alt Fald paa Gron- 
land f Ex. 1883 ved Godthaab, Ikertokfjorden, Holstensborg, 
Sukkertoppen, Disko, ved Ritenbenk, Nenese (9. Grønland), 
desuden paa Spitsbergen (Belsund: Nathorst) 0. s. v., og ny 
Frugt August 1884 ved Holstensborg, dog ej helt moden, og 
den ansætter tillige meget tidlig sin Frugt; allerede den 
28. Juni (Godthaab) fandt jeg Frugt tydelig i Udvikling, 
skjønt Landet næsten maatte kaldes vinterklædt, i den Grad 
laa der megen Sne overalt lige ned til Havet. 

Interessant er det nu at se den saa hyppigt indrettet 
paa Krydsbestovning i sin første Udviklingstid, thi foruden 
dens prægtige Purpurfarve og dens rige Honningdannelse fra 
Frugtknudens Grund til at vejlede og lokke Insekserne (Lugt 
bemærkede jeg ikke) er den i Reglen mere eller mindre stærkt 
proterogyn. Saa vel i Grønland, da Vaaren knap var be- 
gyndt (Godthaab den 28de Juli), som paa Nordkaps endnu 
stærkt sneklædte og af et raat og koldt Vejr omgivne Sider 
fandt jeg Blomster, hvis Grifler vare udadbojede og havde 
‘Kronbladenes Længde og stærkt papilløse Ar, medens Støv- 
dragerne kun havde opnaaet den halve Længde og ikke 
havde aabnet en eneste Knap. Det samme fandtes paa Blom- 
ster fra Spitzbergen. 

Men da Arten ikke eller vist kun i ringe Grad formerer 
sig ad vegetativ Vej, bliver Frødannelsen en Nødvendighed, 
og i de arktiske Lande er Selvbestøvning vist nok særdeles 
almindelig I mange Tilfælde maa Delenes senere relative 
Stilling ogsaa med Nødvendighed fore til Selvbestøvning. 
Arrene blive nemlig længe funktionsdygtige, og imidlertid 
strække Støvtraadene sig, og Knapperne aabne sig. Det 
sidste sker dog undertiden, før end de ere komne i Højde med 
Årrene. I mindre Grad end hos de fleste andre Arter bøje 
Griflerne sig udad, saa at Arrene komme hen i Knappernes 
Nærhed. Sligt er fornødent, naar Selvbestøvning skal reali- 
seres i en proterandrisk Blomst, fordi Støvdragerne her bøje 
sig tilbage i deres 2det Stadium; men i den proterogyne er 


sa 

det mindre fornødent, det vilde endog være uheldig, for 
Selvbestøvningen, fordi Knapperne da maaske mindre let 
vilde træffe paa Arrene, naar Støvdragerne bøje sig indad. 
I øvrigt ere disse Bevægelser af Støvdragerne mindre regel- 
. mæssige og svagere hos Saxifraga oppositifolia end hos andre 
Årter, om end tydelig at paavise, og mere end hos de fleste 
andre Arter, som det synes endog mere end hos Alpernes, 
holde Støvdragerne, hos de grønlandske i alt Fald, sig opret 
eller endog indad bøjede. Ar og Knapper findes ofte tæt 
samlede over Blomstens Midte, undertiden i inderlig Berøring. 
Iøvrigt varierer Længdeforholdet mellem Støvdragere og Grifler 
ikke lidet, bortset fra de Tilvæxtfænomener, som foregaa; i 
Blomster, der ere paa omtrent samme Udviklingstrin, kunne 
Årrene være anbragt højere end Knapperne (Fig. 28 D) eller 
i Højde med dem (Fig. 28 B) eller endog lavere end dem 
(Fig. C); saa vel i Grønland som i Norge har jeg truffet disse 
Former af Blomster, men såa langgriflet som i Norge (Fig. D) 
har jeg dog hidtil ikke set noget Exemplar fra Grønland. 

Blandt Spiritusmateriale fra Grønland fandtes en Blomst, 
der havde spirende Pollenkorn paa Arret, men kun 1 op- 
sprungen Støvknap. Alle Støvknapperne stode mellem og 
over Årrene, og Selvbestøvning maa have kunnet finde Sted. 
Hvis den virkelig har fundet Sted her, er den vist foregaaet 
øjeblikkelig ved Knappens Opspringning, — noget, som jeg 
ogsaa anden Steds tror at have fundet Exempel paa. 

Blomsterne variere ikke lidet i Størrelse; Diametren kan 
være fra 9—15 Mm., men dette synes blot at staa i For- 
bindelse med Aldersforskjelle. Ligeledes varierer Farven 
betydelig. Pollen er mørkt mønierødt. 

Alpernes Exemplarer stemme i det væsentlige med de 
arktiske (H. Müller S. 98); efter Axell er Arten »svagt pro- 
terandrisk, utan rørelse hos kønsdelarne« (L. c. S. 109), saa at 
den aabenbart maa være variabel ogsaa i biologisk Henseende. 


Tilbageblik paa Saxifraga. 


Som Resultater af de i det foregaaende anførte Detail- 


Undersøgelser vil jeg fremhæve følgende. 
Botanisk Tidsskrift, 16 Bd. 3 


Ales 

1. Foruden de bekjendte tvekjonnede Blomster har en 
Del Arter Blomster, som nærme sig til at blive eller ligefrem 
ere Hunblomster, idet Stevdragerne og særlig deres Knapper 
blive mindre end ellers, og Pollenkornene blive ufuldkomne 
og mindre end sædvanlig; i nogle Tilfælde aabne Knap- 
perne sig endnu, i andre ikke. Disse Blomsters Pistil ud- 
vikles meget rask, og uden en nærmere Betragtning føres 
man let til at anse dem for stærkt proterogyne. Jeg har, 
efter at være blevet opmærksom derpaa, iagttaget, at det 
blot var Endeblomsten i hele Kvasten, der saaledes er paa 
Overgang til Hunblomt, men om der aldrig er andre, som 
forholde sig paa samme Maade, ved jeg ikke. Saadanne 
Blomster har jeg iagttaget hos: S. decipiens, rivularis, 
tricuspidata, nivalis, aizoides, cernua (?) og stellaris, og des- 
uden paa dyrkede Exemplarer i Hortus Hafniensis af fol- 
gende Arter: S. moschata var. glandulosa, decipiens, Cym- 
balaria, Rocheliana, vistnok ogsaa S. Cotyledon, hvis Støv- 
knapper i Endeblomsterne i nogle Tilfælde dog aabnede sig, 
men havde mindre Pollenkorn end de proterandriske Side- 
blomster, men i andre Tilfælde vare delvis helt aborterede 
og viste sig klare og gjennemsigtige. 

Ogsaa hos andre Arter viser Endeblomsten for hele Stan- 
den for saa vidt et andet Forhold end de andre Blomster, 
som den iler langt forud for dem i Udvikling, f. Ex. hos S. 
Aizoon (se ovenfor), og blandt dyrkede: S. geranioides og 
rotundifolia. Hos S. Geum fandt jeg Endeblomstens Pi- 
stil noget anderledes formet end de andre Blomsters, og det 
bør ogsaa i denne Forbindelse anføres, at Endeblomsten of- 
test er den eneste udviklede Blomst hos S. cernua. 

Dette interessante Forhold er maaske bemærket af Asa 
Gray (Notes on some North-American Species of Saxifraga, 
i Proceedings of the American Academy, 20); han anfører, 
at de fleste Individer af Saxifraga peltata have proterandriske 
Blomster, men at det ikke er sjældent at finde Individer, 
som ere ægte proterogyne, og at Arten viser udpræget Ten- 
dens til Gynodioeci. Her i Hortus Hafniensis er S. pel- 
tata proterogyn. — Iøvrigt har Gaston Bonnier ogsaa fundet 


forskjellige Blomsterformer hos S. granulata, men siger derom 
blot: »On peut voir chez ce Saxifrage des fleurs presque måles, 
des fleurs presque femelles, et en outre tous les intermediaires“ 
(Bulletin de la Soc bot. de France, Vol. 31, 1884, S. 240). 
2. Slægten Saxifraga har i den Grad gjennemgaaende 
proterandriske Blomster, at Engler (i Botan. Zeitung, 1868, 
og i sin »Monographie der Gattung Saxifraga<) anfører det 
som et Slægtsmærke og blandt andet ogsaa af den Grund 
henfører den proterogyne Saxifraga crassifolia og andre 
proterogyne, beslægtede, asiatiske Arter til Slægten Bergenia. 
De af H. Müller i hans »Alpenblumen« anførte 13 Arter ere 
ogsaa næsten alle udpræget proterandriske, men der an- 
føres dog nogle proterogyne Arter (5. muscoides, androsacea, 
Seguieri), og en, nemlig S. oppositifolia, staar vaklende mel- 
lem svag Proterogyni, svag Proterandri og Homogami. Her- 
til føjer han senere © Weitere Beobachtungen«) 8. tridactylites, 
som han fandt proterogyn, medens Sprengel angiver den at 
være proterandrisk, og hvis i øvrigt »stets sehr früh erfol- 
gende Sichselbstbestäubungs var »von voller Fruchtbarkeit 
begleitet.« De ovenfor specielt omtalte arktiske Arter vise 
yderligere Exempel paa, at Proterandri ikke er nogen Slægts- 
karakter for Saxifraga; ganske vist er Proterandri alminde- 
ligst, men den er for det første meget svagere end hos i alt 
Fald de mange dyrkede Arter, som jeg har iagttaget her i 
Kjøbenhavn, og som næsten alle vare stærkt proterandriske 
(Undtagelser dannede den proterogyne S. peltata (og S Ro- 
cheliana®), den homogame 9. virginiensis, og S. aretioides, 
der synes svagt proterandrisk), og for det andet findes der 
Årter, som ere proterogyne eller homogame eller dog blot 
saa svagt proterogyne eller proterandriske, at de kunne regnes 
for homogame. Til de tydelig dikogame (proterandriske) 
Arter here: S. cernua, decipiens (ogsaa homogam og tyde- 
lig Selvbestover), trecuspidata, Hirculus, arzoides og Aizoon: 
til dem, der svinge om Homogami: &. rivularıs, stellaris 
(fortrinsvis proterandrisk), nivalis, hieraciufolia, flagellaris 
(svagt proterogyn) og oppositifolia (oftest svag proterogyn). 
Disse Forskjelligheder i Blomsternes Udviklingsmaade 
3% 


aed 


pe 
36 


maa sikkert opfattes som staaende i nøje Forhold til Livs- 
vilkaarene og Blomstens Evne til at gjøre sig bemærket. 
De smaa-blomstrede Arter (nivalis, hieraciifolia, rivularis) 
ere alle mere eller mindre homogame og udprægede Selv- 
bestøvere; de storblomstrede og stærkere i Øjne faldende Ar- 
ter ere stærkere dikogame (S. cernua, tricuspidata, Hircu- 
culus, aizoides og Aizoon). En Undtagelse herfra gjøre S. 
flagellaris og oppositifolia. For den førstes vedkommende er 
Forklaringen mig usikker, da jeg saa lidt kjender den; men 
det gaar den vel som oppositifolia; thi naar man ser hen 
til dennes ovenfor fremhævede Forekomst paa det organiske 
Livs yderste Grænser i Nord og paa Bjærgene, og at den 
er den allerførste arktiske Vaarplante, bliver det forstaaeligt, 
at dens Blomsts Størrelse og Farve her intet hjælper den, 
det er fordelagtigst for den at blive homogam og Selvbe- 
støver. 5. decipiens fortjener særlig at nævnes; den hører 
til de mere storblomstrede og er ganske vist oftest udpræget 
proterandrisk, men lige saa tydelig bliver den dog allige- 
vel Selvbestøver; af stor Interesse synes det mig at være, 
at alle de Individer (af forskjellige Varieteter), som jeg har 
kunnet undersøge levende og blomstrende her i Kjøbenhavn, 
vare meget stærkere proterandriske end de arktiske, som 
jeg har sét. Det kan desværre næppe nu oplyses, hvorfra 
de oprindelig stamme, om fra et arktisk, insektfattigt Land 
(i saa Fald have de nu ved at leve under lavere Bredder 
ændret Natur) eller fra et insektrigere. 

Ogsaa med et andet biologisk Forhold staar Blomstens 
Udviklingsmaade maaske i Forbindelse, nemlig Artens Evne 
til vegetativ Formering. Det ligger nær, at de Arter, der 
have en rig vegetativ Formering ikke føle Nødvendigheden 
af Frødannelse saa stærkt som andre, der ikke formaa at 
formere sig vegetativt, og at de derfor beholde den til In- 
sektbestøvning tilpassede Blomster- Udvikling, medens disse 
andre Arter faa en Blomsterbygning, der fremhjælper Selv- 
bestøvning. Betragtes de oven nævnte Arter, synes en 
saadan Forbindelse mellem Blomstens Biologi og det vege- 
tative System at kunne spores; de der have den mest giv- 


tige vegetative Formering ere S. cernua, Hirculus, aizoides, 
Aizoon, rivularis og flagellaris, samt i mindre Grad tricus- 
pidata; af disse vil jeg lade flagellaris ude af Betragtning, 
fordi den endnu er såa lidet kjendt, men af de andre sex 
ere de fem stærkt proterandriske; svag eller ingen vegetativ 
Formering have decipiens, stellaris, nivalis, hieraciifolia og 
oppositifolia, men disse Arter ere til Gjengjæld mere eller 
mindre homogame eller dog udpræget Selvbestovere. 

3. Af Ejendommeligheder i vegetativ Bygning kan an- 
føres følgende. Arter med lodret, underjordisk Rodstok, saasom 
S. stellaris, nivalis og hieraciifolia, danne Foryngelsesskuddene i 
Axlerne af de øverste Grundblade, det kraftigste Skud i 
det øverste af disse, andre med nedefter aftagende Kraft i de 
nedenfor staaende; undertiden uddannes et Sideskud som 
Blomsterstand alt i Moderskuddets Blomstringsaar, og denne 
Blomsterstand staar da i øverste Grundbladsaxel, hvorved 
Foryngelsesskuddene flyttes et Trin ned. Samme Skudbygning 
kan findes hos Arter, der have mangehovedet Rod, saasom 
S. decipiens, eller hos Arter som S. fricuspidata, vistnok 
fordi Løvskuddene hos denne have et saa kraftigt lodret Ende- 
parti og rosetstillede Grundblade. Allerede i Moderskuddets 
Blomstringstid kunne Sideskuddene være saa vidt udvik- 
lede, at de fleste assimilerende Grundblade høre dem til. 
Hvor Skuddene derimod hovedsagelig ere nedliggende og 
mere straktleddede, og hvor de oprette Endepartier ere ube- 
tydeligere, findes der ingen Hovedknop, men Sideskud komme 
til Udvikling hen ad hele Skuddet uden paavislig Lovbun- 
denhed i Kraft og Stilling. Saadan Skuddannelse have S. 
oppositifoha og aizoides. En særegen Stilling have 5. Ar- 
zoon og cernua; den første har et lodret Rhizom med roset- 
stillede Grundblade, men Skuddene dannes ikke i nogen 
bestemt Bladaxel, og særlig ikke i de øverste Grundblad- 
axler; nærmest til den synes S. flagellaris at slutte sig, 
skjønt den ved sin Stolondannelse afviger stærkt. S. cer- 
nua afviger ved sin Bulbildannelse, der heller ikke synes at 
være saa synderlig pladsbunden. En Overgangsform til denne 
er S. rivularis, mærkelig ogsaa ved sine Lavbladsudløbere. 


38 
Empetrum nigrum L. 
(Langes Conspeetus, 8. 15). 

Forholder sig i Grønland i det meste ganske som hos 
os. Den er en vintergrøn Busk (Bladene ere grønne i 2—3 
Aar), som hører til de allertidligst blomstrende; allerede lidt 
ind i Juli Maaned fandt jeg unge Frugter, og her i Dan- 
mark har jeg set lignende allerede midt i Maj. Dens Bestøv- 
ning foregaar ved Vinden, som fører Støvet af de langt 
fremragende Støvdragere hen paa de klæbrige, brune År. 
Jeg har oplyst dette 1876 i »Smaa biol. og morfol. Bidrag« 
(Bot. Tidsskr. 1876, S. 116); skjønt H. Müller kjendte og 
i sin »Alpenblumen« har benyttet derværende Notiser om 
Blomsterbygning og Bestøvning, har han dog begaaet en 
mærkelig Fejltagelse med Hensyn til Empetrum, idet alt 
hvad han dér S. 171—172 anfører om denne og hans Fig. 67 
gjælde Azalea procumbens (— »viele Tausende von Blithen 
drången sich auf dem kahlen Boden so dicht an einander, 
dass sie einen unterbrochenen oft viele Fuss grossen Teppich 
von rosa-bis carminrother Farbe bilden« osv.), hvilken han 
senere under det rette Navn atter afbilder med andre Figurer 
og omtaler (S. 377—78). De to Lister over besøgende Insekter 
ere noget forskjellige og bør sammenarbejdes. 

En Afvigelse fra vore synes der at findes i Grønland: 
Empetrum er dér vistnok oftere tvekjønnet end i Europa. 
Selv har jeg ganske vist ikke fundet Tvekjønsblomster, men 
Vahl skriver i sine Optegnelser om den: »Efter mine Under- 
søgelser almindeligst tvekjønnet«. Ogsaa Buchenau og Focke 
skrive (Zweite deutsche Polarexpedition, Botanik, P. 45): 
»Die von Kapitain Hegemann von der Hansa aus dem siid- 
lichen Grønland mitgebrachten Exemplare sind monåcisch oder 
gar zwitterig.« Vore europæiske angives jo at være diøciske, 
sjældent tvekjønnede, og jeg har f. Ex. i Aar i Lyngby Mose 
ikke kunnet finde andre Former end diøciske; Hanplanterne 
vare meget talrigere end Hunplanterne. 

I Begyndelsen af August 1884 vare Frugterne næsten 
modne ved Holstensberg, og det er bekjendt nok, at de 
modnes i stor Mængde og ere et vigtigt Fødemiddel for 


39 


Grønlænderne. Bogtrykker Lars Møller i Godthaab med- 
delte mig, at de Exemplarer, der voxe paa Yderøerne (hvor 
Arten optræder i størst Mængde) have mere syrlige Frugter 
end dem, der voxe længere inde. At Frugterne kunne 
overvintre og holde sig friske Vinteren over, er bekjendt 
nok, dog vare de allerfleste, som jeg saa i Slutningen af 
Juni ved Godthaab i den første Vaartid, brunlige og raadne, 
samt vamle eller smagløse; Møller paastod, at hvis Frugterne 
ikke faa deres Farve i 1ste Aar, faa de dem ikke i det 2det; 
de kunne altsaa ikke eftermodnes under Sneen. 


Streptopus amplexifolius DC. 
(Langes Conspectus, S. 121). 


Findes i Grønland næsten blot i de sydlige Dele og 
gjør med sine høje Stængler (»ultra bipedales« skriver W orm- 
skjold) og store tynde Blade heller ikke noget ægte 
arktisk 'Indtryk. Den er selskabelig, aabenbart som Kon- 
vallerne formedelst sine vandrette Jordstængler. Nogen stærk 
Vandringsevne kuune disse dog ikke have, da Aarsskuddene 
i det vistnok sympodiale Rhizom ere meget korte. Ved 
Grunden af de overjordiske Skuddele fandtes paa det Rhizom, 
som jeg har kunnet undersøge, to Foryngelsesknopper, støt- 
tede af Lavblade; den øverste var kraftigst. 

Jeg saa den ikke levende i Grønland, men det efter- 
følgende er efter et grønlandsk, her i Kjøbenhavn dyrket 
Exemplar. Blomsterne ere hængende, hvide eller gullig hvide 
med fine purpurrøde Prikker paa Kanterne og tildels midt 
paa Oversiden af de indre Blosterblade. 

Blosterbladene slutte sig rerformig-klokkeformig sam- 
men i deres nedre Halvdel, medens den ovre er mere eller 
mindre tilbagerullet; de tre ydre ere temmelig flade, de 
indre paa Grund af Kanternes Indadbojning stærkt rende- 
formede. Mellem dem og de lige for dem staaende og til- 
dels af deres Kanter omsluttede Stovblade dannes der saa- 
ledes tre Kanaler, som for neden kunne vere stærkt hon- 
ningforende. Ogsaa mellem de ydre Blosterblade og de 
dem modstaaende Stevdragere dannes der et snævert Rum, 


40 


i hvilket Honning for neden samler sig. Honningen, der 
dannes af Blomsterbladenes tykke og noget konkave Grund, 
er altsaa uden for Støvdragerne; hermed staar da i For- 
bindelse, at disse faa udad vendte Knapper og slutte sig 
med deres Ryg tæt til Griflen, saa at der næsten ingen 
Plads er bag dem. Et honningsogende Insekt kan ikke 
undgaa at røre ved Knapperne og faa Støv paa sig, naar 
disse ere aabne. Stovkornene falde meget let ud, og der 
findes derfor Masser af Støv i Rummene mellem Knapper 
og Blosterblade; ogsaa ses Støvkorn faldne ud paa Frugt- 
knude og Griffel; dog vil Arret have vanskeligt ved at 
opfange det udfaldende Støv, da det er saa ubetydeligt, 
nemlig blot den yderst lidt tilbagebøjede og egentlig ikke 
papilløse Kant af den hule, rørformede Griffels øvre Ende. 
Jeg har set Pollenkorn fastholdte af denne Kant, men de 
kunde være hidbragte af Insekter. 

Blomsterne ere svagt proterogyne; naar den første af 
de ydre Stovdragere aabner sig, er Arret alt modent. Griflen 
er lidt længere end Støvdragerne og voxer ud over Blo- 
steret*). Naar et tilflyvende Insekt (rimeligvis Bier, Hum- 
ler og Fluer) vil søge Honning eller Støv i de sex Rum mel- 
lem Støvdragerne og Blosterbladene, maa det nødvendigvis 
strax støde mod Arret og foretage Bestøvning, hvis det med- 
fører Støv. Selvbestøvning er mulig, formedelst Arrets Plads 
neden under Støvdragerne i den hængende Blomst, men som 
anført temmelig vanskelig. Om dens Frugtsætning i Grøn- 
land ved jeg ikke andet, end hvad Lange anfører: »Sept. 
fr«, og hvad Vahl skriver: »de rede Bær spises af Grøn- 
lænderne i Julianehaabs Distrikt.” 


*) Paa Hookers Fig. 188 A er Griflen noget kortere end paa de af 
mig sete Blomster, idet den knap rager udenfor Blosterbladene. 
Flere Forfattere skrive »pedunculi unifloris, men 2-blomstrede ere 
dog almindelige paa foreliggende Exemplarer. 


41 


CELLEKJÆRNEKRYSTALLOIDER HOS STYLIDIUM 
OG AESCHYNANTHUS. . 
AF 
C. RAUNKIÆR. 


Endskjent Cellekjærnekrystalloider ikke længere kan 
siges at høre til de sjældneste Fænomener, tror jeg dog, at 
Paavisningen af deres Forekomst hos Slægter, for hvis Ved- 
kommende de ikke tidligere ere blevne iagttagne, fortjener 
at blive noteret, og det saa meget mere som man endnu 
aldeles ikke kjender Fænomenets fysiologiske Betydning. 
Jeg har hverken haft Tid eller Lejlighed til gjennem en 
Plantes Vegetationsperiode at følge Cellekjærnekrystalloidernes 
Dannelse og videre Skjæbne, hvilket maaske ellers kunde 
have kastet noget Lys over deres Betydning i Plantens 
Husholding; efterfølgende Linjer skal derfor blot nærmest 
tjene til at beskrive Krystalloider i Cellekjærner hos to 
Planteslægter, hos hvilke de ikke tidligere ere fundne. 

Stylidium adnatum R, Br., den eneste Stylidiacé 
af hvilken jeg har kunnet undersøge levende Exemplarer, 
har rhombiske Cellekjærnekrystalloider, der findes i Bladets, 
Begerets og Kronéns Epidermisceller. Paa Kronfligenes 
Overside ere Epidermicellerne papilformigt fremstaaende, og 
her har jeg ingen Krystalloider seet; derimod flndes saa- 
danne meget smukt udviklede i Epidermiscellerne paa Kron- 
fligenes Underside, hvor Cellerne desuden udmærke sig ved, 
at Sidevæggene ere stærkt zigzagbøjede med en fremsprin- 
gende Liste ved hvert Knæ. Krystalloidernes Sider maale 
indtil 6 Mikrm., og Opløseligheden er den samme som hos 
følgende Slægt. . 


42 


Aeschynanthus. Af denne Slægt har jeg undersøgt 
de fire Arter, som findes i den herværende botaniske Haves 
Drivhuse, nemlig Aeschynanthus Bochianus de Vriese, Ae. 
atropurpureus van Houtte, 8. zebrinus Hort., Ae. splendens _ 
Lindl. og en ikke nærmere bestemt Form, som alle viste sig 
at have Cellekjærnekrystalloider ; men da disse i alt væsentlig 
stemte overens hos de nævnte Arter, vil jeg indskrænke mig 
til at beskrive Forholdet hos A. Bochianus, hos hvilken jeg — 
ogsaa har haft Lejlighed til at undersøge Blomsten. Krystal- 
loiderne forekomme, saa vidt jeg har seet, kun i Epidermis- 
cellerne, og da især i Bladenes. Ligesom hos Stylidium have 
de Form af rhombiske Plader, hvis Sider maale indtil 8 Mikrm. ; 
deres Antal i hver Cellekjærne er 1—4; i de lige udvoxede, 
friske Blade udfylde de omtrent hele Cellekjærnen. Medens 
f. Ex. Cellekjærnekrystalloiderne hos Pyrolaceerne lade sig 
hærdne i Alkohol, saa at de ikke mere kunne opløses i Vand, 
Syrer o s. v., er dette ikke Tilfældet med Krystalloiderne 
hos Aeschynanthus og Stylidium, som derimod oploses af 
Alkohol, eller miste i hvert Tilfælde deres Form i dette Rea- 
gens. Alle Reaktioner maa derfor foretages meget hurtigt, 
da Krystalloiderne i modsat Tilfælde ville være opløste førend 
Reagenset kan komme til at virke. 

Lægger man Snittene i Vand eller Alkohol, begynde 
Krystalloiderne strax at opløses; alt efter Intensiteten af 
Reagensets Indvirkning beholde de enten deres Form og 
blive blot mindre, eller de flyde temmelig pludselig ud i en 
stærk lysbrydende homogen Masse, der fylder Cellekjærnen ; 
lidt efter lidt udskiller Opløsningen sig som smaa Draaber 
paa Cellekjærnens Overflade, hvorfra den efterhaanden atter 
forsvinder, idet den blandes med Cellesaften. Tilsidst viser 
Cellekjærnen sig som en tom Blære med dobbelt konturerede, 
meget resistente Vægge, der ofte ere sprængte paa et eller 
flere Steder Det er dog rimeligvis ikke ved Vandets eller 
Alkoholens direkte Virkning, at Krystalloiderne opløses, men 
derimod ved den sure Cellesafts Indtrængen i Cellekjærnerne 
i de beskadigede Celler; noget lignende er Tilfældet med 
Cellekjærnekrystalloiderne hos Utricularia-Arterne. 


43 

Hvad Krystalloidernes Forekomst i Organer af forskjellig 
Alder angaar, da optræde de allerede i de meget unge Blade, 
men forsvinde af de ældre henimod det Tidspunkt, da disse 
begynde at visne. Saaledes fandt jeg Krystalloider i Bæge- 
rets Epidermisceller i en Blomst, i hvis Støvknapper Tetrade- 
deling endnu ikke var begyndt; endvidere i Epidermiscellerne 
af de endnu i Knoppen indesluttede Lovblade. Krystalloi- 
derne ere i disse unge Blade meget smaa, men tiltage i 
Størrelse efterhaanden som Bladene voxe. og ere størst i det 
netop fuldtvoxne, friske Løvblade. Men samtidig med at Bla- 
denes Funktionsdygtighed aftager, forsvinde tillige Krystal- 
loiderne, saa at de i de nederste, henvisnende Blade ikke 
længere kunne paavises. 

Naar man gjennemgaar de Planter, der have Cellekjærne- 
krystalloider, viser det sig, at disse navnlig findes i Epider- 
mis eller andre ernæringsfysiologisk mindre vigtige Væv; 
endvidere optræde de ikke lige hyppigt til alle Aarstider, og, 
som ovenfor bemærket, forsvinde de af de ældre henvisnende 
Blade; man maa vel antage, at de føres bort for at anvendes 
paa andre Punkter i Plantens Husholdning. Disse Forhold, 

forekommer det mig, gjøre det naturligt at betragte Celle- 
| kjærnekrystalloiderne som provisoriske, i kondenseret Tilstand 
opbevarede Oplag af Plantens midlertidige Overskud af Pro- 
teinstoffer 

At et saadant Overskud let bringes tilveje, vil hurtigt 
vise sig, i hvert Tilfælde for en Del af de paagjældende 
Planters Vedkommende, naar vi kaste et Blik paa disses 
ejendommelige Maade at leve paa De Planter, hos hvilke 
man har funden Cellekjærnekrystalloider, ere følgende: 

Pyrolaceae: Chimophila wmbellata. Pyrola cklorantha, 

minor, uniflora, secunda og rotundifotia *). 

Scrophuiariaceae: Lathraea squamaria **) 

Lentibulariaceae: Pinguicula alpina***), Pinguicula vul- 


*) Raunkiær: Krystalloider i Cellekjærner hos Pyrolaceer. (Vidensk. 
Meddel. fra naturh. Foren. i Kjøbenhavn. 1882, Pag. 70.) 

**) Radlkofer: Ueber Krystalle proteinartiger Körper etc. Leipzig 1859. 

***) J. Klein: Cohns Beiträge z. Biologie d. Pflanzen. Bd. III, Pag. 112. 


AU 


garis og Utricularia vulgaris”), Utricularia inter- 
media og Bremü**). 
Gesneraceae: Aeschynanthus Bochianus, atropurpureus, 
splendens. . 
Stylidiaceae: Stylidium adnatum. 
Af disse har man angaaende Utricularia- og Pinguicula- 
Arterne allerede længe vidst, at de foruden de grønne Plan- 


ters sædvanlige Maade at ernære sig paa tillige fortære de 


paa forskjellig Vis fangede Insekter. Endvidere er det for 
nylig paavist, at de med Kjertelhaar besatte Hulheder i Bla- 
dene hos Lathraea squamaria, hvis Betydning man hidtil ikke 
har anet, ere insektfangende Organer***) Disse Planter faa 
herved en af deres specifiske Assimilationsevne uafhængig 
Tilførsel af Æggehvidestoffer, for hvilke der maaske i Øje- 
blikket ikke er Brug og som saa midlertidig opbevares i 
Form af Krystalloider. Laihraea squamaria er desuden en 
klorofylløs Parasit og udmærker sig som saadan end yder- 
ligere ved en unormal Ernæringsmaade. Af de øvrige er jo 
endvidere Pyrolaceerne mistænkte for tildels at være sapro- 
fytiske. i 

Hvad Stylidium og Aeschynanthus angaar, da ere de jo i 
hvert Tilfælde ikke bekjendte for at ernære sig paa usæd- 
vanlig Vis; Tilstedeværelsen af Cellekjærnekrystalloider turde 
maaske derfor her antages at bero paa andre, hidtil ukjendte, 
ernæringstysiologiske Ejendommeligheder. 


Efter at foranstaaende var nedskrevet, er udkommet første 
Hefte af »Mittheilungen aus dem Botanischen Institute zu 


+) J. Klein: Pringsheims Jahrbücher für wissenschaftliche Botanik. 
Bd. XIII, Pag. 60. 

**) Af vore Utricularia-Arter har jeg, foruden U. vulgaris, desværre 
kun haft Lejlighed til at undersøge U. intermedia og U. Bremü, 
men hos begge disse fandt jeg Krystalloider, som de Klein har 
paavist hos U. vulgaris. 

***) Kerner von Marilaun und Wettstein von Westersheim: Die rhizo- 
podoiden Verdauungsorgane thierfangender Pflanzen (Siizungsber. d. 
k. Akad. d. Wissenschaften zu Wien. Abth. 1. Bd. XCIII. 1886.) 


ae 


45 

Graz, hvori Leitgeb Pag. 113 har skrevet en Afhandling, 
»Krystalloide in Zellkernen«, i hvilken han beskriver nogle af 
ham fundne stavformede Cellekjærnekrystalloider hos Gal- 
tonia (Hyacinthus) candicans Decaisne; de forekomme især i 
Perigonbladenes og Støvbladenes Epidermisceller; endvidere 
i Blomsterstilken og Frugtknudens Vægge. — Forøvrigt hen- 
vises til den nævnte Afhandlling. 


46 


DANMARKS OG SLESVIGS RUBI 
AF 
K. FRIDERICHSEN & 0. GELERT. 


Efter i nogle Aar at have undersøgt vor i mange Hen- 
seender interessante Rubusflora have vi særlig i Følge Op- 
fordring af Hr. Professor Dr. J. Lange her forsøgt at give 
en udførlig systematisk Fremstilling af Danmarks og Sles- 
vigs Rubi for at henlede Botanikernes Opmærksomhed paa 
en Rigdom af Arter og Former, der for en stor Del først i 
de senere Aar ere blevne iagttagne, for at give en Oversigt 
over disse og et Hjælpemiddel til deres Bestemmelse. 

Da det er at vente, at nogle af vore Nabolandes Rubi, 
der endnu ikke ere paaviste her, med Tiden ville findes her 
i Landet, have vi i Oversigterne over Grupperne angivet de 
vigtigste Karakterer for saadanne Arter og haabe derved at 
have forøget Brugbarheden af vor Afhandling. 

En særlig Tak skylde vi Hr. Professor J. Lange, der 
stadig har staaet os bi med Raad og Daad, og uden hvis 
Tilskyndelse vi næppe havde forsøgt at give denne Frem- 
stilling. 

Nylig afdøde Apotheker G. Jensen, med hvem vi stode 
i livlig Forbindelse, har givet os en stor Del Meddelelser 
vedrørende Rebusfloraen i Omegnen af Kværn i Angel, samt 
meddelt os Originalexemplarer og Beskrivelser af de af ham 
iagttagne, men paa Grund af hans Ded endnu ikke offent- 
liggjorde nye Arter. 

Endelig takke vi den udmerkede Batolog Dr. W. 0. 
Focke i Bremen, der velvillig har revideret største Delen 
af de af os indsamlede Rubusformer. 

Afhandlingen er udarbejdet af os begge i Forening, dog 


47 


med Undtagelse af Gruppen Corylifolii, der er redigeret af 
Friderichsen. 

Studiet af de buskagtige Rubusarter har hidtil kun haft 
forholdsvis faa Dyrkere her i Landet, hvilket vel for en Del 
har sin Grund i, at man med Urette har troet, at et nær- 
mere Kjendskab til Rubusarter var forbundet med over- 
ordentlige Vanskeligheder. Af Erfaring vide vi, at disse 
Vanskeligheder fornemlig have bestaaet i Mangelen paa en 
fuldstændig systematisk Fremstilling af disse og derved, at 
de nyere, ikke identificerede eller offentliggjorte Rubi nød- 
vendigvis ofte ere blevne forvexlede med de i Langes 
Haandbog beskrevne Arter. Vi have ogsaa gjort den Er- 
faring, at et Par Sommeres Iagttagelser selv for Begyndere 
ere tilstrækkelig til at klassificere og adskille en stor Mængde 
Former. 

Til Bestemmelse af en Rubus hører nødvendigvis et 
Stykke af Aarsskuddet og en Blomsterstand. Da Rubusar- 
terne ofte voxe selskabelig mellem hverandre, er det meget 
nødvendigt at paase, at Blomsterskud og Aarskud virkelig 
ere af samme Plante. Af Aarsskuddet bør man fortrinsvis 
indsamle den midterste Del, her findes nemlig de bedst ud- 
viklede Blade (Normalbludene). Spidser af Aarsskuddet ere i 
mange Tilfælde af Interesse. Af Blomsterstande bør man 
vælge veludviklede Exemplarer og tillige Grene med udvik- 
lede, grønne Frugter, da Bægerets Retning paa dette Stadium 
meget ofte afgiver et vigtigt Kjendetegn; endelig er det at 
anbefale, strax under Indsamlingen at notere saadanne Kjen- 
detegn, som kunne forsvinde under Tørringen saasom: glind- 
sende, foldede eller bølgede Blade, Kronbladenes, Støv- 
dragernes og Griflernes Farve, Støvdragernes Længde etc. 
endvidere Plantens Voxemaade, Aarskuddenes Retning og 
Højde. 

Alle buskagtige Rubusformer frembringe hvert Aar fra 
Roden normalt toaarige Skud, som det andet Aar bære blom- 
strende Grene, sjælden kunne kraftige Aarsskud blive 3-aarige. 
Naar en Brombærbusk fuldstændig omhugges, fremkommer 
næste Aar foruden almindelige Aarsskud, tilsyneladende ogsaa 


48 
fra Roden, Skud, der i Begyndelsen fuldstændig have Ud- 
seende som Aarsskud, men som senere i Spidsen udvikle 
en Blomsterstand, der er meget sammensat og bladet til 
Spidsen. 

Aarsskuddene kunne være 1) oprette eller næsten op- 
rette, senere i Spidsen buede, 2) i Begyndelsen højtvoxende, 
bueformede og tilsidst naaende Jorden med Spidsen, 3) lavt 
bueformede, efter Omstændighederne klatrende eller krybende. 
tilsidst rodslaaende 4) fuldstændig krybende. De kunne være 
trinde, butkantede, skarpkantede eller furede, de fleste ere 
furede mod Spidsen. Aarsskuddenes Behaaring er hos de 
forskjellige Rubi meget forskjellig, hos nogle Arter ere de 
glatte hos andre mere eller mindre udstaaende haarede eller 
tæt og sammenfiltret haarede. Tornene ere hos nogle ens- 
artede og stillede langs Kanterne, hos andre uligestore, dog 
med betydelig Forskjel mellem de større og de mindre, de 
første ere stillede langs Kanterne, de sidste oftest paa Fladerne, 
hos atter andre ere de ulige store og gradvis overgaaende ? 
hverandre lige fra store og kraftige indtil meget smaa og 
fine Torne (Børster). Disse sidste ende ofte i en Kirtel 
(Kirtelborster). Hos nogle Arter forekomme stilkede Kirtler 
paa Aarsskuddene, hos nogle findes stilkløse, hos andre begge 
Former og hos atter andre mangle Kirtler aldeles. 

Bladene ere 3-koblede, 5-koblede (eller 7-koblede) eller 
finnede. De 5-delte Blade ere ofte fodformede.  Smaa- 
bladenes Stilke ere hos de forskjellige Arter af forskjellig 
Længde. Endebladet er hos enkelte særlig langt stilket, idet 
Stilken er omkring */s saa lang som Bladpladen. (R. du- 
mosus, R. Lindebergii). De nedre Sideblade ere hos 
nogle næsten siddende eller meget kortstilkede (Suberecti, 
Corylifolii) hos de andre meget tydelig stilkede. Axel- 
bladene ere hos Corylifolii og R. cæsius kjendelig bredere end 
hos de andre Arter. Ændebladets Form er hos de fleste Ar- 
ter et særdeles vigtigt Kjendeiegn, dog er det paa ethvert 
Individ noget variabelt, og man maa derfor særlig tage Hen- 
syn til de bedst udviklede, paa Midten af Aarsskuddene sid- 
dende Blade (Normalbladene). Flere Arter have i fuldt ud- 


49 


viklet Tilstand og udsatte for Lyset foldet-rynkede Blade, i 
Skygge ere de dog flade. Nogle have i Randen bølgede 
Blade (R. cimbricus og flere Corylifolii). Behaaringen 
paa Bladenes Overside er hyppigst ringe, undertiden ganske 
manglende, paa Undersiden ere Bladene stærkere haarede, 
hos nogle desuden filtede. I Skygge blive Bladene større, 
tyndere og Behaaringen, navnlig Filtbeklædning, svagere. Hos 
nogle Rubi falde Bladene af om Efteraaret (Suberecti og 
flere Corylifolii), hos de andre forblive de under gunstige 
Omstændigheder siddende Vinteren over og falde først af 
næste Foraar eller Sommer. 

Fra Bladhjørnerne udvikles næste Aar Blomsterskud, af 
hvilke de midterste ere de mest typiske, de øvre ere mindre, 
de nedre mere sammensatte. Blomsterskuddenes Blade have 
liden eller ingen Betydning ved Arternes Bestemmelse. Blom- 
sterstanden er hos nogle Arter kort, næsten klaseformet*), 
og med 1—2blomstrede Grene (Glandulosi), hos de fleste 
danner den en mere eller mindre sammensat Top, bestaaande 
af mere eller mindre regelmæssig kvastformede Grene; hos 
enkelte Arter (f. Ex. KR. Lindebergii, R. saltuum) ud- 
vikles der ved Siden af Hovedgrenene desuden faablomstrede 
Tillægsgrene. Bægerbladene ere hos nogle grønne med hvid- 
filtede Rande, hos andre mere eller mindre haarede eller 
filtede. En vigtig Karakter afgiver Bægerfligenes Retning i 
Forhold til den halvt udviklede Frugt”), hos nogle forblive 
de tilbagebøjede, hos andre bøje de sig mere eller mindre 
opad, saa at de blive løst tilbagebøjede, udstaaende, opret ud- 
staaende eller oprette og omsluttende Frugten; naar denne 
modnes, visne Bægerfligene i Regelen og kunne antage andre © 
Stillinger. Kronbladene ere hos de forskjellige Arter af for- 
skjellig Størrelse og Form; Farven er hos nogle konstant, 


+) Ved klaseformet Stand menes her og i det følgende ikke nogen egent- 
lig Klase (med midtpunktsøgende Udvikling), men en i Bygning med 
Klasen overensstemmende Stand, men med midtpunktflyende Ud- 
springning. 

**) Beegerfligenes Retning er ved Beskrivelserne af de enkelte Arter altid 
angivet paa dette Tidspunkt. 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd, 4 


50 


hos andre variabel. Stevdragernes Længde i Forhold til 
Griflerne er for de fleste Arter et særlig godt Kjendetegn. 
Støvknapperne ere hos nogle Arter haarede, hvilket synes at 
være en konstant Karakter. Griflerne ere hos de fleste Arter 
grønlige, hos nogle, dog især udsatte for Solen, blegrøde. 
Frugtknuderne ere hos nogle glatte, hos andre mere eller 
mindre haarede. Frugterne ere hos Corylifolii oftest sam- 
mensatte af uregelmæssigt udviklede og ulige store Smaa- 
frugter, hos de øvrige Rubi mere ensartet og regelmæssigt 
udviklede. 

En betydelig Lettelse ved Studiet af Rubi paa et Om- 
raade, hvor et ikke ringe Antal Arter forekommer, er det at 
samle de Arter i Grupper, som i flere vigtige og iojnefal- 
dende Karakterer komme hverandre nær. I det folgende 
have vi brugt de af Focke i Synops. Rub. Germ. opstillede 
eller begrænsede Grupper til Inddeling af Arterne af de 
buskformede Rubi med sorte Frugter. Af Fockes Adeno- 
phori, en Samling Undtagelser fra diverse Grupper, have vi 
flere, men af disse ere nogle hverandre meget nærstaaende 
og lade sig tilligemed de andre hervoxende forene under en 
ret naturlig Gruppe, Egregii, som forøvrig forstærkes ved 
flere udenlandske Arter. 

Af Grupperne ere nogle i høj Grad naturlige Grupper, 
hvis Arter ere nær beslægtede; saadanne Grupper ere Su- 
berecti, Candicantes, Sprengeliani og Glandulosi. 
De øvrige Grupper indeholde fortrinsvis en eller faa Typer, 
hvorom Arterne kunne samles. 


Oversigt. 


A uden Kirtelhaar |i al Fald paa Aarsskuddene; nogle 
Rhamnifolii have Kirtelhaar paa Dækbladene og tilligemed 
flere Arter af Villicaules undertiden faa Kirtler paa 
Blomsterstilkene]. 

I. Suberech. Aarsskuddene næsten oprette, henimod 
Spidsen bueformede, glatte; Bladene paa begge Sider grønne, 
de nedre Smaablade meget kortstilkede eller næsten siddende. 


51 


Blomsterstanden ikke eller lidet sammensat; Bægerbladene 
grønne med hvid Rand, oprette eller udstaaende (undt. hos 
R. sulcatus). 

I. Rhamnifolii. Aarsskuddene bueformede højt voxende 
eller udstrakte, meget svagt haarede eller næsten glatte; 
Blomsterstanden sammensat ; Bægerbladene graagrønne indtil 
hvidfiltede, tilbagebøjede eller udståaende. 

III. Candicantes. Aarsskuddene bueformede, højtvoxende, 
glatte, (oftest) dybt furede; de nedre Smaablade tydelig men 
kort stilkede; Blomsterstanden forlænget, sammensat, smal; 
Blomsterstilkene meget svagt og sparsomt væbnede; Bæger- 
bladene filtede tilbagebøjede. 

IV. Vallicaules. Aarsskuddene bueformede, ofte klat- 
rende, sjælden hejtvoxende, mere eller mindre haarede 
(nogle Arter hen paa Sommeren meget sparsomt haarede); 
de ydre Blade forholdsvis langt stilkede. Blomsterstanden 
rigblomstret, sammensat. Bægerbladene graafiltede, tilbage- 
bøjede eller opretudstaaende. 

B med Kirtelhaar. 
a. Aarsskuddene med-fra, sjældnere næsten mang- 
lende, Blomsterstanden i Reglen med ret talrige 
Kirtelhaar. 

V. Sprengeliani. Aarsskuddene lavt. bueformede, kry- 
bende eller klatrende, rigelig haarede med faa korte eller 
næsten helt manglende Kirtelhaar; Bladene paa begge Sider 
grønne; de nedre Smaablade tydelig stilkede. Blomster- 
standen ofte rigblomstret med udspærrede Grene; Bæger- 
bladene lange, oprette eller udstaaende; Støvdragerne kortere 
end Griflerne. 

VI Egregii. Aarsskuddene næsten glatte, med faa (paa 
enkelte Ledstykker) stundom næsten manglende fine Børster 
og stilkede Kirtler. Blomsterstanden sammensat; dens Grene, 
Blomsterstilke og Dækblade med spredte (paa Skyggeplanter 
med meget sparsomme) stilkede Kirtler af Haarbeklæd- 
ningens Længde — eller endog meget talrige og meget ulige 
lange stilkede Kirtler. 


VIL Vestit.. Aarsskuddene bueformede, tæt og noget 
4* 


52 
sammenfiltret haarede, med flere eller færre [hos R. macro- 
thyrsos næsten manglende] Kirtelhaar. Bladene paa Under- 
fladen bløde, tæthaarede eller tillige filtede (undtagen R. 
Drejeri). Blomsterstanden tæt udstaaende filtethaaret, under- 
tiden meget kirtelrig. 

Anm. Kirtelfattige Former af Corylifolii. Se nedenfor under 2, 

B. Aarsskud og Blomsterstand med talrige Kirtel- 
børster. 

VII. Radule. Aarsskuddene bueformede, mere eller 
mindre stift haarede, kradsende af skjøre Børster og Kirtel- 
haar eller Rester af saadanne; de større Torne ofte kraftige, 
ensartede. 

IX. Glandulosi. Aarsskuddene lavt bueformede, kry- 
bende eller klatrende, næsten trinde, ofte duggede, med tal- 
rige svage, i høj Grad ulige lange Torne i alle Overgange, 
lige fra de stærkeste til de fineste og til de ligeledes ulige 
lange Kirtelbørster; Kirtelbørsterne i Blomsterstanden yderst 
talrige, tildels flere Gange længere end Aarsskuddenes. 

X. Corylifolu. Aarsskuddene oftest svagt kantede, glatte 
eller svagt haarede (sjælden stærkt haarede), navnlig i ung 
Tilstand duggede; Tornene i Almindelighed temmelig svage, 
eller kraftige temmelig uensartede; Axelbladene brede; Bla- 
dene brede, rynkede, de nedre Smaablade siddende eller paa- 
faldende kortstilkede; Blomsterstanden i Alm. af ringe Om- 
fang, oftest uregelmæssig bygget, næppe helt manglende stil- 
kede Kirtler; Bægerbladene opret-udstaaende (kun uden eller 
ved mangelfuld Frugtsætning lost tilbagebojede); Kronbladene 
brede. rynkede; de enkelte Stenfrugter store, vandede; flere 
Frugtknuder fejlslaaende. Kirtelfattige eller endog meget 
kirtelrige Rubi. 


N 


RUBUS L 


À, Subgen, Chamæmorus Focke, 
1. Rubus Chamæmorus L Multebeer. 


B. Subgen. Cylactis Raf. 


2. R. saxatilis L. Fruebær. 


C, Subgen. Ideobatus Focke, 
3. R. Ideus L. Hindbær. 


Varierer med Hensyn til Aarsskuddenes Beklædning 
(dunhaaret eller glat, med flere eller feerre Torne), Bladenes 
Form og Indskjæring etc. En monstros Form, f phyllantha, 
hvis Blomster ere omdannede til Bladknipper, forekommer 
sjælden. 

Som ejendommelige Varieteter kunne nævnes: 

Var. maritima Arrh. Monogr. R. S. Aarsskuddene 
lave, tæt tornede, Bladene smaa, næsten læderagtige og 
rynkede. 

Bornholm: mellem Tejn og Allinge. (0. G.) 

Var. microphylla Wallr., Lge. Hdb. 3. Udg. Pag. 379. 
Bladene meget smaa trekoblede, de øvre haandfligede. 

Sjælland: Holmegaardsmosen ved Broxø. (Lge.) 

var. obtusifolia Willd., Focke Abh. nat. Ver. Brem. IX. 321 
(v. simplicifolia Blytt; anomalus Arch.; R. Leesii Bab.) kunde mulig fore- 
komme her. Aarsskuddenes Blade 3koblede med ægformet, kortstilket 
Endeblad; Blomsterskuddets Blade hele, nyreformede, groft tandede. 


D. Subgen. Eubatus Focke, 


i Brombær. 
I. Suberecti. 


Aarsskuddene oprette, foroven buede og senere overhæn- 
gende, grønne eller rødbrunt anløbne, glatte; Bladene paa 
begge Sider grønne, de nedre Smaablade næsten siddende 
(hos R. sulcatus kortstilkede). Blomsterstanden lidet eller ikke 
sammensat, oftest halvkjærneformet eller klaseformet; Bæger- 
bladene grønne. med hvidfiltede Rande; Kirtelhaar mangle. 


54 


Oversigt. 


A. Tornene smaa og svage. Bladene hyppigt 
7-koblede. 


R. subrectus Anders. Aarsskuddene næsten oprette; 
Bladene flade, friskgrønne og svagt haarede; Støvdragerne 
længere end Griflerne. | 

R. fissus Lindl. Væxten lavere; Aarsskuddene mere 
bøjede; Bladene stærkere haarede; Stovdragerne omtrent af 
Længde med Griflerne; Kronbladene smaa. 

R. sulcatus var. pseudoplicata n. var. Bladene 
friske grønne, de nedre Smaablade tydelig stilkede; Kronblade 
store; Støvdragerne korte, omtr. af Længde med Griflerne. 


B. Tornene kraftige, ved Basis sammentrykte. 


1) Bægeret opret udstaaende. 

R. plicatus Wh. & N. Bladene foldede, de nedre 
Smaablade næsten siddende; Blomsterstanden næsten uvæbnet; 
Støvdragerne omtrent saa lange som Griflerne. 

R. nitidus Wh. & N. Bladene ovale, ved Basis af- 
rundede; Blomsterskuddene næsten glatte; Blomsterstilkene 
oftest tæt tornede; Støvdragerne længere end Grifllerne. 


R. montanus ;Wirtg. Bladene paa Undersiden ofte tyndt hvid- 
filtede; Blomsterskuddene stærkt udstaaende, haarede, tilligemed Blom- 
sterstilkene stærkt tornede; Dækbladene kirtlet randhaarede (vide Rhamni- 
folii). 

R. Barbeyi * contiguns QO. G. Aarsskuddene lave af Væxt; 
Torne temmelig korte, Blade æghjærteformede paa Undersiden grønne, 
Blomsterstilke med tairige fine Torne (vide Rhamnifolii). 


2) Bægeret udstaaende eller tilbagebøjet. 

KR. sulcatus Vest. Nedre Smaablade stilkede; Blom- 
sterstilke ubevæbnede; Støvdragerne længere end Griflerne; 
Bægeret løst tilbagebøjet eller tilsyneladende opret-udstaaende, 
naar de lange Spidser bøje sig opad. 

R. sulcatus var. pseudo-thyrsantha n. var. Blom- 
sterstand smal, forlænget, forneden sammensat og med ret 
kraftige Torne; Kronbladene smaa, smalle og røde. 


R. affinis Wh. & N. Bladene paa Undersiden filtede; Blomster- 
standen sammensat, væbnet med næsten rette Torne (vide Rhamnifolii). 


55 


4. R. subereetus Anderson in Transact. Lin. Soc. XI. 
p. 218; Lge. Hdbg. 3. Udg. P.379; Fl. Dan. t. 1992; R. exs. 
Ha Nr, 1. 

Let kjendelig paa de næsten oprette Aarsskud, med 
svage kegledannede, mørke rødbrune Torne, glindsende, frisk 
grønne, ikke foldede, ofte 7-koblede Blade, brune glindsende 
aarsgamle Stængler, store Blomster med Støvdragerne læn- 
gere end Griflerne. Stilklese Kirtler findes ofte paa kraftige 
Aarsskud. 

Hyppig paa let Jordbund i Skove og Krat. 


5. R. fissus Lindley Syn. Brit. Fl. II p. 92; Focke Syn. 
p. 309; R. ex. D. & 3. Nr. 2, R. suberectus $ fissus. 
Lge. Hlbg. 3. Udg. P. 380. 

Aarsskuddene bueformede, butkantede eller næsten. trinde, 
med talrige, rette, sylformede Torne: Bladene 5-, 5- eller 7- 
koblede, temmelig smaa og foldede, paa begge Sider grønne, 
påa Overfladen temmelig stærkt haarede, paa Underfladen 
stærkere haarede; Endebladet æghjærteformet, mere eller 
mindre spidset. Blomsterstanden lidet udviklet; Blomster- 
stilkene méd faa og fine Torne; Blomster smaa, hvide eller 
noget grønlige, Støvdragerne omtrent af Griflernes Højde; 
Bægeret løst omfattende Frugten. 

Blomstrer i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli. 

Meget nærbeslægtet med foregaaende, af hvilken den 
kan betragtes som en udmærket Varietet, der dog skarpt 
lader sig skille fra denne. Den er i Virkeligheden noget 
forskjellig i alle Dele og adskilles let ved de tairigere Torne, 
mat grønne, og stærkere haarede og mindre Blade, kor- 
tere tilspidsede Endeblade, mindre Blomster og korte Støvdra- 
gere. I Skygge blive Bladene tynde, næppe foldede og Tor- 
nene mindre talrige. Paa solaabne Steder ere Tornene yderst 
talrige (f acicularis F. Aresch. i Blytt Norges Flora). 

Er næppe sjælden i Danmark. Forekommer i Skove og 1 Moser. 
Sjell.: Hjulebækshuset v. Helsingør (H. M. ort, Lge., O.G), Storehedinge 
(Visby); Fyen: "Klingstrup Skov ved Svendborg (Rostrup); Jyll.: Silke- 


borg (Th. Holm), Rands v. Fredericia (Lge.), Fauslet Mose v. Kolding 
(K. Fr.), fl. Steder v. Ribe (O.G.); Slesvig: Styding ved Haderslev, Voyens 


55 


(K. Fr.), Lyksborg, Marieskoven v, Flensborg, Dyrehaven v. Slesvig (0. G.), 
Gettorp Mose (K. Fr.). 


6. R. plicatus Whe & N. in Rub. Germ. p. 15. t. 1; 
Lge. Hdbg. 3die Udg. P. 380; Fl. Dan. t. 2589; R. exs. D. 
SON! 

R. plicatus adskilles let fra de foregaaende ved sine 
kraftige, forneden sammentrykte Torne, kraftige og skarp- 
" kantede Aarsskud, fra R. suberectus, R. sulcatus og R. ni- 
tidus ved sine korte Slovdragere, der næppe naa ud over 
Griflerne. og de foldede Blade. Paa frugtbar og noget fugtig 
Jordbund faar denne Art ofte bredere, mindre foldede Blade 
og mere udviklet, undertiden noget sammensat Blomsterstand, 
paa ter mager Jordbund blive Bladene mindre og stærkere 
foldede og Blomsterstanden faablomstret. 

Temmelig almindelig. En Form med noget indskaarne 
Blade (f. dissecta Lge. Bot. Tidskr. X) er funden ved Skjel- 
derup paa Fyen. (M. T. Lge.). 


7. R. nitidus Whe & N. in Rub. Germ. p. 19. t. 4; Focke 
Syn. R. G. p. 123; R. exs. D. & 8. Nr. 4. 

Aarsskuddene kantede, glatte, ofte stærkt grenede, med 
kraftige, lange, smalle, rette eller noget krummede Torne; 
Bladene 5-fingrede, temmelig smaa, paa begge Sider grønne, 
paa Overfladen noget glindsende; Ændebladet ovalt eller ellip- 
tisk med kort Spids, ved Basis afrundet eller ubetydelig ınd- 
trykt, de nedre Smaablade tydelig stilkede. Blomsterskuddene 
næsten glatte, oftest med talrige brede seglkrummede Torne; 
Blomsterstanden en mindre udviklet Top, smaa Blomster- 
.. stande nærmest klaseformede. Axerne væbnede med ofte tal- 
rige kraftige, slanke, hyppig kloformede Torne, der paa Blom- 
sterstikene ere temmelig trinde, hele Blomsterstanden dog 
undertiden temmelig sparsomt væbnet i alle Dele; Bæger- 
bladene udstaaende; Kronbladene bredt-ovale, lysrøde; Støv- 
dragerne længere end Griflerne. 

Blomstrer i Juli og August. 

Adskilles let fra R. plicatus ved længere og smallere 
Torne, ovale-elliptiske, ikke hjærteformede Endeblade, sam- 


at 


mensatte, i Regelen stærkt væbnede Blomsterstande og 
længere Stovdragere. | 


Voxer i Krat, ved Bække &. Bornholm: i Mængde paa den syd- 
lige og vestlige Side af Hunsemyre. (0. G.) 


8. R. sulcatus Vest i Tratt. Rosac. mon. HI. 42; Focke 
Syn. R. Z. p. 119; Lindeberg Herb. R. Scand. Nr. 7 & 29. 
R. affinis Arrh. non. R. S.; Lge. Haandb. 3. Udg. P. 381. 

Aarsskuddene højt voxende, kraftige, kantede ofte dybt 
furede, glatte, med kraftige Torne, med sammentrykt og stærkt 
udvidet Basis; Blade friskgrøune, 5-fingrede skarpt, savtakkede 
(Takkerne blive røde henimod Efteraaret); Ændebladet æg- 
hjærteformet med slank Spids, eller bredere med dybere hjærte- 
formet Basis, dækkende Randen af de mellemste Smaa- 
blade; de nederste Smaablade stilkede; Blomsterskuddene haa- 
rede; Blomsterstanden klaseformet eller forneden lidet sam- 
mensat, paa yppige Exemplarer undertiden noget mere sam- 
mensat (f. paniculata Lindeb.), ubevæbnet eller med enkelte 
fine smaa Torne; Bægerblade grønne med hvidflltet Rand, 
ofte langspidsede, løst tilbagebøjede, men paa Grund af de 
opadbøjede Spidser ofte tilyneladende opret-udstaaende; Kron- 
blade meget store, bredt ægformede, hvide eller lysrøde; 
Støvdragere længere end Griflerne. | 

R. sulcatus vil uden Tvivl ved nærmere Eftersogning 
findes flere Steder i Danmark. Den er paafaldende ved sin 
høje Væxt, store Blomster og oftest dybt furede Aarsskud og 
ved disse Karakterer og de stilkede nedre Smaablade let at 
adskille fra KR. plicatus. Svagere Planter med ikke furede 
Aarsskud kunne ligne R. suberectus, fra hvilken den dog 
let adskilles ved de kraftige sammentrykte, ved Basis brede 


Torne. 

Bogø v. Falster (H. Rasmussen). Langeland: Fuglsbelle Jyl- 
land: Fredericia (0. G.). Slesvig: Christiansdal, Kabdrup og Fjeld- 
strup v. Haderslev (K. Fr.). Rødding (Th. Holm). Horskobbel v. Kværn 
(G. Jensen). Vosbrok ved Friederichsort (K. Fr. & O. G.). 


var. pseudo-thyrsantha n. var.! Aarsskuddene højt 
voxende, dybt furede, Bladene fiade, Endebladet æg-hjærte- 
formet, jævnt og kort tilspidset, de nedre Smaablade kort- 
stilkede eller næsten siddende; Blomsterskuddene næsten 


58 


glatte, med kraftige, korte, kloformede, ved Basis meget brede 
Torne ogsaa indenfor Blomsterstanden, og 3—5-koblede Blade, 
Blomsterstanden temmelig lang og smal, forneden bladet og 
sammensat af flerblomstrede Grene, foroven bladløs og oftest 
klaseformet, Blomsterstilkene med faa, svage og noget krum- 
mede Torne eller ubevæbnede, Bægerblade graagrønne, næ- 
sten filtede, med hvidfiltede Rande, lest tilbagebøjede, Kron- 
blade rosenrøde, smaa elliptiske, Støvdragerne meget længere 
end Grifierne. 

Paa Grund af den høje Væxt, furede Aarsskud, lange 
Støvdragere og tilbagebøjede Bæger nærmest beslægtet med 
R. sulcatus; tilfælles med R. plicatus har den Bladform 
samt de meget kortstilkede nedre Smaablade; den smalle 
sammensatte Blomsterstand i Forbindelse med de høje furede 
Aarsskud giver den en Del Lighed med R. thyrsanthus. 

I ikke ringe Mængde ved Landevejen mellem Haarby og Flemløse 
paa Fyen (0. G.). 

var. pseudo-plicata n. var! Rub. exs. D. &S. Nr. 31. 
Aarsskuddene ikke furede, Tornene meget svage, næppe stær- 
kere end hos R. suberectus; Endebladet mindre langt til- 
spidset; de nedre Smaablade tydelig stilkede; Blomsterne 
mindre end hos Hovedarten; Støvdragerne omtrent af Længde 
med Griflerne; Frugtknuderne haarede; Frugtbunden glat. 

Denne Form staar midt imellem R. sulcatus, su b- 
erectus og plicatus. Paa Grund af Endebladets Form, 
de stilkede ydre Smaablade etc. have vi opført den som Var. 
af R. sulcatus med hvilken den har mest Lighed, men 
fremhæve, at man ogsaa kunde formode, at den var en Hy- 
brid af R. plicatus (de korte Støvdragere, den lave Væxt) | 
og R. suberectus (Bladformenog Tornene). 

I aabent Krat i Vesterskoven ved Haderslev (K. Fr.). 


il. Rhamnifolii. 
Aarskuddene bueformede, hojtvoxende eller udstrakte, 
kantede, nasten glatte. Alle Smaabladene stilkede. Blom- 
sterstanden sammensat, foroven ofte næsten klaseformet. 


59 


Bægerbladene opret-udstaaende eller tilbagebøjede. Kirtelhaar 
mangle (eller forekomme undertiden enkeltvis paa Blomster- 
stilkene, normalt hos nogle Arter paa Dækbladene). 

Arterne i denne Gruppe staa imellem Suberecti og 
Candicantes paa den ene Side og Villicaules paa den 
anden Side, nogle (R. Barbeyi, montanus, affinis) meget 
. nærSuberecti, de øvrige nærmere Villicaules. Gruppen 
eri Følge Focke udbredt i Mellemtydskland og det nordvest- 
lige Tydskland, flere ere fundne i England, i Danmark er 
hidlil kun funden faa Former, men flere af de meget karak- 
teristiske Arter vil uden Tvivl ogsaa findes her i Landet; vi 
angive de vigtigste Karakterer for nogle af dem. 


Oversigt. 
A. Bægeret udstaaende eller opret. 


R. Barbeyi Favr & Gremli * contiguus O. G. Bla- 
dene påa begge Sider grønne, noget foldede; de nedre Smaa- 
blade kortstilkede; Blomsterstilkene med talrige fine Torne; 
Bægerblade græsgrønne, hvidrandede. 

R. montanus Wirtg. Bladene foldede, paa Underfladen oftest 
tyndt hvidfiltede, de nedre Smaablade kortstilkede; hele Blomsterstandeu 
med talrige, lange, noget krummede Torne; Dækbladene med Kirtelhaar 
i Randen; Støvdragerne lange, længere end Griflerne. 

R. vulgaris Whe& N. Bladene foldede; Endebladet elliptisk eller 
omvendt ægformet; Blomsterstanden aaben med færre og kortere Torne; 
Støvdragerne kun lidet længere end Griflerne. 

R. carpinifolius Whe. Bladene store foldede; Endebladet ellip- 
tisk eller ægformet med hjærteformet Basis; Blomsterstanden tæt med 
talrige Torne; Støvdragere lange, længere end Griflerne. (vide B. 2.) 

R. gratus Focke. Endebladet ægformet-elliptisk; Blomsterstanden 
løs, svagt og temmelig sparsomt væbnet; Blomster meget store; Støvdra- 
gere meget lange. (vide Villicaules.) 


B. Bægeret tilbagebøjet. 
1) Endebladet kun 1'/2 til 2 Gange saa langt som sin Stilk. 
R. dumosus Lefèvre. Endebladet bredt rundagtigt, ved 
Grunden afrundet eller hjærteformet. 
2) Endebladet omtrent 3 Gange saa langt som sin Stilk, 
R. affinis Whe& N. Aarsskuddene butkantede, Endebladet bredt 


60 


ægformet med dyb hjærteformet Basis; Blomsterstanden med faa slanke 
rette Torne; Blomsterne meget store; Støvdragerne lange. 

R. Lindleyanus Lees. Endebladet elliptisk eller omvendt æg- 
formet; Blomsterstanden forlænget, med vandret udspærrede Grene med 
oftest talrige, fine, korte Torne; Støvdragere længere end Griflerne. 

R. carpinifolius Whe. Bladene foldede, store; Blomsterstanden 
tæt; Bægeret tilsidst udstaaende. (vide A.) 

R. rhombifolius Whe. Aarsskuddene butkantede, Endebladet 
elliptisk-ægformet eller rhombisk; Blomsterstanden med svage seglkrum- 
mede Torne, næsten klaseformet. Støvdragere og Grifler røde. (vide 
Villicaules.) 


9. R. Barbeyi. Favrat & Gremli * contiguus O. G. n. 
form! R. exs. D. & S. Nr. 32. 

Aarsskuddene butkantede, næsten glatte, med talrige stılk- 
løse Kirtler og næsten ligestore, kraftige, næsten rette Torne; 
Bladene 3—5koblede, fodformede eller fingrede, noget foldede, 
paa begge Sider grønne, paa Overfladen svagt, paa Under- 
fladen stærkere haarede, skarpt og dobbelt savtakkede, de nedre 
Smaablade kortstilkede, undertiden næsten siddende; Ende- 
bladet æghjærteformet eller rundagtigt, tilspidset. Blomsterskud- 
dene svagt haarede, med faa, korte og krumme Torne; Blom- 
sterstanden kort og faablomstret, sammensat af 1—5blomstrede 
Grene fra de øvre Bladhjerner og en klaseformet eller halr- 
skjærmformet øvre bladløs Del; Blomsterstandens Axer, Dæk- 
bladenes Rande og Bægerbladene besatte med talrige stilkløse 
og enkelte yderst kortstilkede Kirtler; Blomsterstiikene, ofte 
endog Bægeret, besatte med talrige, fine, krummede Torne; 
Blomster store; Bægeret grønt, i Randen hvidfiltet, efter Af- 
blomstringen opret-udstaaende, tilsidst løst omfattende Frugten; 
Kronblade hvide, omvendt ægformede, med lang Negl; Støv- 
dragerne længere end Grifierne; Frugter middelstore, vel- 
udviklede. Blomstrer i Juli. 

Skyggeformer have finere Torne, tyndere, smallere, grovt 
og næsten indskaaret dobbelt savtakkede, langt tilspidsede 
og flade Blade og halvskjærmformet, løsere Blomsterstand ; 
fra Midten af Blomsterskuddet udgaar ofte en Sidegren med 
en sammensat Blomsterstand af Størrelse og Længde som 
Hovedaxens. 


ee. 


Denne Plante er aabenbart en Mellemform imellem R. 
plicatus og R. sciaphilus. Dr. Focke, hvem vi have 
tilsendt Exemplarer, henfører den til R. Barbeyi, fra hvilken 
den dog afviger ved lange Stovdragere. Navnet R. Barbeyi 
kan formodentlig benyttes som fælles Betegnelse for en Række 
Mellemformer (hvoraf der i Mellemeuropa findes flere) mellem 
R. plicatus og forskjellige Arter af Gruppen Villicaules. 


R. Barbeyi ” contiguus er funden i rigelig Mængde og paa flere 
Steder i Omegnen af Munkebjerg ved Vejlefjord (O.G., Irminger). 


10. R. dumosus Lefèvre. (Focke in Abhdl. natnrw. Verein, 
Bremen IX. p. 99 1835.) R. exs. D. & S. Nr. 33. 
Aarsskuddene kraftige, grenede, næsten glatte, kantede 
og oftest furede, med kraftige, ved Basis sammentrykie 
Torne, der ere stillede langs Kanterne; Bladene 5-fingrede, 
tykke, temmelig skarpt savtakkede, paa Overfladen svagt haa- 
rede, paa Underfladen tat hvid- eller graafiltede; Ændebladet 
ovalt-rundagtigt med kort paasat Spids og afrundet eller endog 
bred hjærteformet Basis, omtrent 1*/2 til 2 Gange saa lang som 
sin Stilk. Blomsterskuddene med kraftige, noget tilbage- 
bøjede, ved Basis brede Torne; Blomsterstanden med kraf- 
tige, rette Torne, bladet til ovenfor Midten, de nedre Grene 
fjernede, lange, oprette, flerblomstrede og topformet gre- 
nede, de mellemste mere udstaaende, kvastformede, de 
øvre Grene tætstillede 3—5blomstrede; Grenene og især 
Blomsterstilkene tæt filtede og kort haarede; Dækbladene 
lange, omtrent af Blomsterstilkenes Længde; Blomsterstilkene 
sparsomt eller ubevæbnede; Bægeret hvid- eller graafiltet, til- 
bagebøjet; Kronblade hvide, bredt rundagtige med kort Negl; 
Støvdragere længere end Griflerne; Frugtknuderne glatte. 
Den her beskrevne Form er af Dr. Focke henført. til 
R. dumosus Lefevre, hvoraf vi ikke have set typiske Exem- 
plarer, den synes uden bestemt Grænse at flyde sammen med 
R. Muenteri Marsson (Flora v. Neuvorpomm. p. 144, 
Focke Syn. Rub. G. p. 153) udmærket ved matte, skarpt 
kantede, ofte furede Aarsskud, paa begge Sider grønne Blade, 
med oftest mere jævnt tilspidsede Endeblade; og med 


62 


R. Maassii Focke (Syn. Rub. Germ. p. 151) udmærket ved 
glatte, oftest svagtkantede Aarsskud, smaa, paa begge Sider 
grønne, skarpt og temmelig fint savtakkede Blade og lidet 
samensat, foroven næsten klaseformet Blomsterstand. 


R. dumosus er funden paa Langeland, hvor den er hyppig 
især i den nordlige Del; Fyen: Østerøen ved Nyborg, Diernisse; Als: 
Klintling, Kegenæs; Slesvig: ved Lyksborg mellem Sandvig og Skovs- 
ende, Lyshøj i Angel (0. G.). En Rubus, der kun er forskjellig (?) fra 
R. Maassii ved tyndt hvidfiltede Blade, er funden i Slipshavn Skov v. 
Nyborg (K. Fr.). I Veistrup Gaards Dyrehave ved Skaarup har Hr. Do- 
cent E. Rostrup iagttaget en Rubus, der paa Grund af sin ejendomme- 
lige Forgreningsmaade (Sidegrenene udskyde Grene, der igjen slaa Rod, 
saa at Planten skjærmformig dækker en anselig Flade) kan antages at være 
R. Muenteri Marsson (eller maaske R. Maassii Focke). R. Muenteri 
er funden ved Slesvig af N. Hinrichsen (bestemt af Dr. Focke). En 
Form, der nærmer sig R. dnmosus funden paa Als af Dr. Focke. 


Ill. Candicantes. 

Aarsskuddene hojtvoxende, glatte og furede. Bladene 
paa Undersiden hvidfiltede. De nedre Smaablade kortstil- 
kede. Blomsterstanden lang og smal. Bægerbladene filtede, 
tilbagebojede. Kirtler mangle. 

Af denne Gruppe er her i Landet hidtil kun funden R. 
thyrsanthus Focke. Eftersoges maa R. candicans Whe. 
De ere hinanden dog meget ner beslægtede og ere at opfatte 
som Underarter af R. thyrsoideus Wimm. 


11. R. thyrsanthus Focke. Synops. Rub. Germ. p. 168; 
Rub. exs.D.&S. Nr. 5 & 6. R thyrsoideus Wimm. Lge. 
Hdbg. Udg. 3 p. 381. R.affinis Liebm. i Fl. Dan. t. 2539. 

Aarsskuddene meget hojtvoxende. glatte og furede, med 
kraftige, rette eller lidt tilbagebojede Torne; Blade 5-fingrede, 
paa Oversiden glatte, paa Undersiden hvidfiltede og haarede 
af tiltrykte Haar; Ændebladet bredt elliptisk-ægformet, kort 
tilspidset og med afrundet eller svagt indtrykt Basis. Blom- 
sterskuddene kantede, svagthaarede og med kraftige, krum- 
mede Torne; Bladene 3-koblede, foroven udelte; mindre 
Blomsterstande meget smalle, ofte klaseformede, større, bre- 
dere, rigtblomstrede og sammensatte, ved Grunden bladede; 
Blomsterstandens Grene kvastformede, tilligemed Blomster- 


stllkene filtede og med faa, svage krummede Torne eller torn- 
løse; Kronbladene omvendt-ægformede med kort Negl; Støv- 
dragere længere end Griflerne; Frugtknuderne oftest svagt- 
haarede. Ä 

Varierer hvid og rodblomstret, med lysere og mørkere 
Løv, læderagtige eller tynde, mere eller mindre grovt og 
uregelmæssigt savtakkede, paa Undersiden mere eller mindre 
hvidfiltede, i Skygge grønne Blade En f. incisa Lge. (Fl. 
D. t. 3025) med dybt indskaarne, næsten fligede Blade, rigt- 
blomstrede Blomsterstande med mindre, hvide Blomster og 
korte Støvdragere er funden paa Bornholm ved Hunsemyre 
(Bergstedt). 

var. subvelutinå Lindeberg. Herb. Rub. Scand. 
Nr. 10. 

Bladene paa Undersiden bløde, næsten ee 

Brandsø ved Fyen (Irminger). 

R. thyrsanthus Focke er hyppig i enkelte Egne f. Ex. paa Sjæl- 
land og navnlig paa Bornholm, forøvrig sjældnere; Jylland: flere Steder 
ved Skanderborg (med glatte Frugtknuder) (K. Fr.), flere Steder ved Fre- 
dericia (Lge., O. G.); Slesvig: Klusris Skov (Th. Holm) og Kobbermølle- 
skoven ved Flensborg (0. G. & K. Fr.), Dyrehaven ved Slesvig (0. G.). 

R. Grabowskii Whe., Focke Syn. R.G. Pg. 109; Lindeberg Herb. 
Rub. Scand. Nr. 31 under Navn af R. thyrsanth. v. Grabowskii, ud- 
mærket ved bredt æg-hjærteformet Endeblad og bred, om R. villicaul. 
+ ansularis erindrende Blomsterstand, og ved ikke sparsomt væbnede 
Blomsterstilke, synes at være en afvigende Underart af R. thyrsoideus. 
Den er funden flere Steder i Sverrig; et Exemplar fra Allinge paa Born- 
holm (Lge.) i botanisk Museum i Kjøbenhavn synes at høre herhen. 

R. candicans Whe. udmærker sig ifølge Focke ved forneden 


trinde eller butkantede Aarsskud, foroven og paa Grenene furede, smalt 
ellipt. Endeblad og glatte Frugtknuder. 


iV. Villicaules. 


Aarsskuddene lavt bueformede eller klatrende mellem 
Buske, mere eller mindre haarede, hen paa Sommeren under- 
tiden meget sparsomt haarede. De ydre Sideblade temmelig 
langt stilkede. Blomsterstanden sammensat og rigtblomstret. 
Bægerbladene filtethaarede. Kirtelhaar mangle (dog hos R. 
Langei, danicus, hypomalacus og sciaphilus ofte 
sparsomt tilstede i Blomsterstanden ellers knn meget sjældent). 


64 

Gruppen Villicaules er talrigt repræsenteret i Floraen ; 
de fleste her voxende Arter slutte sig nærmest om R. villi- 
caulis, medens R. Lindebergii og R. silvaticus staa 
mere isolerede. Den første turde nærmest henregnes til de 
talrige, i Mellemeuropa forekommende Former af R. hedy- 
carpus Focke hvortil hører R. discolor Wh. & N. Fig. 20 
(ikke Beskrivelse); den sidste staar med Hensyn til Behaa- 
ringen nær Vestiti. 


Oversigt. 


A. Aarsskuddene (næsten) glatte. 


1) Endebladet kun c. 1!/, à 2 Gange længere end sin Stilk. 

R. dumosus Lefevre. (vide Rhamnifolii.) 

2) Endebladet 3—4 Gange saa langt som sin Stilk. | 
KR. rhombifolius Whe., R. Langei G. Jens., R. gratus Focke. 
(vide B.) 


B. Aarsskuddene ikke stærkt haarede. 


1) Bæger udstaaende eller opret. 

R. gratus Focke. Aarsskuddene skarpt kantede, ofte 
dybt furede, næsten glatte; Tornene kraftige, rette, ikke tal- 
rige, stillede langs Kanterne; Bladene 5-flngrede med centralt 
Udspring; Støvdragerne lange. 

R. sciaphilus Lge. Tornene talrige, meget svage, 
korte; Bladene oftest fodformet 5-delte; Støvdragerne lange; 
Støvknapperne stærkt haarede (paa Skyggeplanter mindre). 

R. hypomalacus Focke. Aarsskuddene butkantede; 
Tornene smalle, temmelig lange; Bladene 3 - 5koblede; Støv- 
dragerne omtrent af Længde med Griflerne. | 

2) Bægeret tilbagebojet. 

R. rhombifolius Wh. Aarskuddene but-kantede; Ende- 
bladet elliptisk-ægformet eller rhombisk; Blomsterstanden les, 
foroven klaseformet, Kronbladene, Stevdragerne og Griflerne 
røde. | 

R. Lindebergii. P. 7. Müll. vide ©. 

R. Langei G. Jens. Aarskuddene skarpt kantede; Tor- 
nene talrige, meget kraftige, rette, med staerkt udvidet Basis, 
Bladene femfingrede, skarpt dobbelt savtakkede; Blomster- 


65 


standen smal, med kraftige rette Torne, Griflerne grønlige; 
Støvknapperne haarede. | 

R villicaulis Koehler subsp. insularis (F. Aresch). 
Aarsskuddene kantede; Tornene slanke, mere eller mindre 
krummede; Bladene typisk fodformet 5-koblede; Blomster- 
standen med kraftige, men slanke, lange, mere eller mindre 
krummede Torne; Kronbladene lysrøde; Griflerne forneden 
kjødfarvede. 


C. Aarsskuddene temmelig tæt haarede. 


R. Lindebergii P.J. Müll. Aarsskuddene kraftig væb- 
nede; Endebladet med lang Stilk, ovalt eller omvendt æg- 
formet ved Grunden afrundet; Blomsterstanden med meget 
kraftige kloformede Torne. 

R. macrophyllus Wh. & N. Endebladet bredt æg- 
formet, langt tilspidset, med bred, hjærteformet Basis, dets 
Stilk omtrent af Biadets halve Længde; Blomsterstanden løs 
med temmelig svage Torne; Bægeret tilbagebøjet. 

R. danicus Focke. Endebladet temmelig pludselig 
tilspidset, ved Basis oftest afrundet; Støvknapperne haarede; 
Bægeret opret-udstaaende. 

R silvaticus Whe. & N. Tornene talrige, meget korte, 
spredt stillede; Endebladet smalt, elliptisk (eller bredere for- 
oven) ved Basis afrundet; Blomsterstanden lang, ret med 
fine Torne; Frugtknuderne haarede. 


12. R. Lindebergii P. J. Müll. in Jahresb. Pallich. 1859; 
BF. ‘Aresch. in Hn. Scand. Fl. ed. XI p. 281. Rub. exsic. 
D. & S Nr. 7. R. discolor « genuinus Lge. Hdbg. ed. 
3 p. 383. 

Aarsskuddene meget kraftige, tethaarede, oftest skarpt 
kantede, undertiden furede; Torne kraftige, sammentrykte, 
ved Grunden brede, krummede eller næsten rette; Bladene 
5-fingrede, fint og skarpt savtakkede, paa Underfladen tykt 
hvid- eller graafiltede, i Skygge næsten grønne; Endebladet 
langstilket, dobbelt eller halvanden Gang saa langt som sin 
Sulk, ovalt eller omvendt-egformet med kort paasat Spids og 


Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 5 


66 
ved Grunden afrundet. Blomsterskuddene kantede ofte sik- 
sakbøjede, med talrige kraftige, kloformede Torne; Blomster- 
standen smal, tætblomstret, forneden bladet, sammensat af 
kortstilkede, 3-mangeblomstrede Grene og 1-faablomstrede Tii- 
lægsgrene ved Siden af Hovedgrenene; Blomsterstilkene tæt- 
filtede, med oftest talrige krummede Torne; Bægerblade graa- 
filtede, tilbagebøjede; Kronblade hvide, omvendt-ægformede; 
Støvdragerne længere end Griflerne; Frugtknuderne glatte; 
Frugter middelstore, kuglerunde. 

R. Lindebergii er meget udbredt i det sydlige Sverrig 
og Norge og synes at have sin Sydgrænse i det nordlige 
Slesvig. 

Voxer ved Gjærder og paa solaabne Steder i Skove. 

Sjælland: Hellebæk (Mortensen), Hornbæk, Nord-Skoven i Horns 
Herred (O. G.). Esrom (K. Fr.), Sorø (Lge.); Fyen: Øster Øen ved Ny- 
borg (0. G.); Slesvig: Fjeldstrup og Øsby ved Haderslev (K. Fr). 

13. R. rhombifolius Whe. in Boennh. Prodr. Fl. Monast. 
p. 151; Focke Syn. Rub. Germ. p. 204. 

Aarsskuddene butkantede, næsten glatte; Torne temmelig 
kraftige, rette eller tilbagebøjede; Bladene 5-koblede, fingrede 
eller fodformede, paa Underfladen grønne og korthaarede; 
Endebladet rhombisk eller elliptisk-ægformet med temmelig 
lang Spids, ved Grunden afrundet. Blomsterskuddene haarede 
af udstaaende Haar; Torne faa, svagt krummede; Blomster- 
standen løs, forneden bladet, i Spidsen ofte klaseformet; Blom- 
sterstilkene lange, løst filtede, med fine, naaleformede, rette 
Torne; Blomsterne temmelig store; Bægeret graafiltet, til- 
bagebøjet; Kronblade omvendt ægformede, jævnt afsmalnende 
i Neglen; Støvdragere længere end Griflerne; Kronblade 
Støvdragere og Grifler rosenrøde; Frugtknuderne glatte. 

Slesvig: Errigsted ved Haderslev (K. Er.). 

R. laciniatus Willd. Hort. Berol. Fl. Dan. t. 3025 fig. 2. 
Aarsskuddene kantede, ofte furede, mere eller mindre ud- 
staaende haarede, med kraftige, ved Grunden brede, ofte 
krummede Torne; Bladene 5-fingrede; Smaabladene fjersnit- 
delte med dybt fligede Afsnit, paa Underfladen graafiltede 
eller bleggronne. Blomsterskuddene med 3—5-koblede Blade, 


67. 
der ere indskaarne som Aarsskuddets, og talrige, kraftige, 
svagt krummede Torne; Blomsterstanden kort og bladet, 
sammensat af kvastformet 3—5-blomstrede Grene; Bæger- 
bladene tilbagebøjede; Kronbladene blegrøde, i Spidsen ofte 
fligede; Støvdragerne kortere end Griflerne. 

Denne højst ejendommelige Rubus, hvis Herkomst er 
ubekjendt, dyrkes ofte i Haver; den er funden paa Born- 
holm i betydelig Mængde i Udkanten af en Skov i Bodilsker 
Sogn (Bergstedt), mulig er den forvildet. 

14. R. Langei G. Jensen in litt. & sched.; Rub. exsicc. 
D. & S. Nr. 9 Aarsskuddene kraftige, svagt haarede eller 
næsten glatte, skarpkantede, undertiden furede, med oftest 
talrige, stilkløse Kirter; Tornene kraftige, lange, oftest ret- 
vinklet udstaaende, ved Basis stærkt udvidede; Bladene 
5-fingrede, skarpt og fint dobbelt savtakkede, paa Undersiden 
filtethaarede, grønne eller graaagtige; Bladstilkenes Torne 
kraftige, ved Basis brede, vandret udstaaende eller svagt 
krummede; Lndebladet elliptisk-ægformet eller rundagtigt, med 
paasat Spids og afrundet eller ubetydelig indtrykt Basis, mod 
Spidsen af Aarsskuddene blive Bladene mindre, smalt ellip- 
tiske, tilspidsede og afsmalnende mod Grunden. Blomster- 
skuddene svagthaarede, med lange, slanke, rette og næsten 
vandret udstaaende Torne med meget bred Basis, ofte des- 
uden med flere eller færre Kirtler og Børster; Blade 3— 
5-koblede; Blomsterstanden smal, i Spidsen bladløs og tæt- 
blomstret, sammensat af faablomstrede og kort-stilkede Kvaste; 
Blomsterstandens Grene og Blomsterstikene filtede, med tal- 
rige, lange, slanke, rette, vandret udstaaende Torne og under- 
tiden enkelte Kirtler; Blomsterne temmelig smaa; Bægeret 
graafiltet, tilbagebøjet; Kronblade hvide (eller sjældent bleg- 
røde, omvendt ægformede; Støvdragere længere end de grønne 
Grifler; Støvknapperne haarede; Frugtknuderne glatte; Frug- 
terne smaa, sorte. — Ved Gjærder og i Udkanten af Skove. 

Kun funden påa Halvøen, men vil dog rimeligvis ogsaa 
findes paa de sydligere Øer. 

Jylland: Munkebjerg ved Vejle, Lunderskov, Seem Skov ved Ribe; 


i det nordlige Slesvig: Stavid Skov, Fjersted Skov, Gram (0. G.), flere 
5* 


68 


Steder ved Haderslev (K. Fr.); i Angel og det sydlige Slesvig almindelig 
(G. Jensen, O. G., K. Fr.),. (I Holsten funden ved Viehburg Skov ved. 
Kiel og ved Bordesholm (0. G.) 


var. parvifolia (R. Langei G. Jensen”), R. vulgaris 
var. parvifolia G. Jens.) R. exs. D. & S. Nr. 34. I alle Dele 
mindre og med smalt-elliptiske omvendt ægformede, skarpt 
savtakkede Blade og udstaaende Begerflige. Aarsskuddene 
stærkere haarede. (Stovknapperne ofte glatte). 

I Omegnen af Kværn i Skjærbjærg, ved Flensborgegnen (G. Jensen). 

15. R. villicaulis Koehler in Whe. & N. Rub. Germ. p. 43. 
t. 17. * insularis (F. Aresch.). Rub. exs. D. & S. Nr. 8. 
R. discolor Fl. D. t 2414 (god!). R. vulgaris & R. dis- 
color 2 pubescens Lge. Hdbg. ed. 3. p. 382 & 383 p. pt. 
R. insularis F. Aresch. in Skanes Fl. ed. 2 p. 570 & Ob- 
servations on the genus Rubus p. 139. R. similatus Lindeb. 
Herb. Rub. Scand. Nr. 13 & 14. 

Aarsskuddene kantede, svagthaarede, med kraftige, krum- 
mede eller næsten rette Torne; Bladene 5-koblede, hyppigst 
fodformede, sjældnere fingrede, paa Underfladen tyndt graa- 
filtede og haarede af glinsende Haar eller helt grønne, 
tandet-savtakkede med til Dels udstaaende Tænder; Zindebladet 
bredt elliptisk eller rundagtigt, undertiden med størst Bredde 
ovenfor Midten, med kort Spids og svagt hjærteformet eller 
afrundet Grund. Blomsterskuddene med udstaaende Haar 
og lange og slanke, især ved Grunden af Blomsterstanden 
kraftige og ofte seglkrummede Torne og 3-koblede Blade; 
Blomsterstanden aaben, forneden bladet, sammensat af lang- 
stilkede 3—7-blomstrede Kvaste, foroven tætblomstret; Blom- 
sterstilkene filtede, med slanke, næsten rette Torne; Bæger- 
bladene graafiltede, tilbagebøjede Kronbladene omvendt æg- 


*) Benævnelsen R. Langei blev allerede i 1567 givet til denne Form, 
men senere paa Grund af forskjellige Misforstaaelser anvendte Apo- 
theker Jensen dette Navn for R. silvaticus Whe. &N., for denne 
blev rigtig erkjendt her i Landet; derefter gjengaves atter Navnet 
R. Langei til denne Form, men blev af os (Rub. exsic. D. & 8.) 
udvidet til ogsaa at indbefatte Hovedformen. Navnet R. Langei 
ber altsaa udgaa som Synonym for R. silvaticus Whe. & N. 


69 


formede, blegrøde; Frugtknuderne glatte; Frugterne store; 
Støvdragerne i Almindelighed forneden røde, længere end 
de ved Grunden blegrøde Grifler. | 

R. villicaulis * insularis er almindelig udbredt i 
de frugtbare Egne af Halvøen, Fyen og de sydligere 
Øer, den findes ogsaa i Vest- og Nordsjælland og paa 
Bornholm. I Skovene synes den at danne en paafaldende 
ejendommelig uddannet Form: 

f. silvestris n. f (R. umbraticus Autt. Suec. ex. pt.) 
Denne er altid tidligere bleven anset for en egen Art. Bla- 
dene store, paa Overfladen mørkegrønne, temmelig haarede, 
paa Underfladen lysere grønne og noget stærkere haarede, 
5-fingrede; Endebladet ovalt-elliptisk tilspidset med mere 
eller mindre hjærteformet Basis; Blomsterstanden meget los 
med lidet sammensatte Grene, foroven næsten klaseformet, 
Hovedaxen med faa slanke Torne; Grene og Blomsterstilke 
med tætte, lange og glinsende, udstaaende Haar og fine 
gule Torne; Blomsterne rosensøde; Støvdragerne hvide, Grif- 
lerne hvidlige; Frugterne langagtige, påa aabne Steder rigelig 
saa store som Hovedformens. 

I 1882—83 ere flere Exemplarer af denne Form distrib. gjennem 
bot. Forening af K. Fr. og O. G. under Navn af R. macrophyllus. 

R. villicaulis er i vor Flora uden Kirtler, andetsteds 
forekomme dog Former, der have Kirtler i Blomsterstanden, 
saaledes hos R. Selmeri Lindeb. Herb. Rub. Scand. Nr. 33 
(R. villicaulis F. Aresch. Observations p. 151) og R. 
villicaulis * obotriticus E. H. L Krause Rub. rosto- 
chiens. p. 192. En yppig Form af R. villicaulis * insu- 
laris fra en Skov ved Erlev ved Haderslev kommer R. 
Selmeri nær, men har kun Kirtler paa Bægeret. I det 
sydlige Slesvig f. Ex. ved Kappel (K. Fr.) voxer en Form med 
rosenrøde Blomster og lang, smal og tæt Blomsterstand med 
meget kraftige og temmelig korte Torne, smallere og skarpere 
savtakkede Blade, den kunde mulig være R. villicaulis 
* thyrsanthoides E. H. L. Krause Rub. rostoch. p. 194. 


R. villicaulis * Selmeri (Lindeb.) udmærker sig ved svagere 
Behaaring, store 5-fingrede, paa Undersiden grønne, i ung Tilstand 


70 


graafiltede Blade, bladet Blomsterstand med faa meget korte Kirtler og 
kortere Torne samt Støvdragere, der kun ere lidet længere end de grønne 
Grifler. Den er funden i Holsten ved Bordesholm og Hohenhorst (0. 
G.) og vil rimeligvis ogsaa findes her i Landet. Den gjør Indtryk af at 
være en R. * insularis fra lettere Jordbund. 


16. R. macrophyllus Wh. & N. Rub. Germ. p. 35 t. 12; 
Focke Syn. Rub. Germ. p. 215; Rub. exsic. D. & S. Nr. 35. 

Aarsskuddene mere eller mindre butkantede, stærkt haa- 
rede, mod Spidsen filtede, med korte, krumme, ved Basis 
brede Torne; Bladene læderagtige, 5-fingrede, ofte meget store, 
temmelig ujævnt savtakkede, paa Undersiden graafiltede eller 
grønne og blødhaarede; Ændebiadet dobbelt saa langt som sin 
Stilk, æg-hjærteformet eller med næsten retlinede Sider, ofte 
næsten 5-kantet, langt tilspidset og med hjærteformet Basis. 
Blomsterskuddene tæt og udstaaende haarede; Blomsterstanden 
forneden løs og bladet, foroven bladløs, kort og but; Grenene 
kvastformet 3—7-blomstrede, tæt filtet haarede og med talrige, 
svage, naaleformede Torne; Bægeret graafiltet, tilbagebøjet ; 
Kronbladene omvendt ægformede, blegrøde eller hvide; Støv- 
dragerne lange; Frugtknuderne glatte, Frugterne store. 


Opdaget i Slesvig af Hr. N. Hinrichsen ved Klensby, og mel- 
lem Felhorst og Ascheffel pr. Slesvig; ved Louisenlund (K. Fr.). 


17. R. hypomalacus Focke Syn. Rub. Germ. p. 274. R. 
macrophyllus 8 velutinus Whe. & N. Rub. Germ. 
p. 35. 

Aarsskuddene butkantede, svagt haarede; Tornene lange, 
rette buede, meget smalle, forneden sammentrykte. Bladene 
3—5-koblede, paa Overfladen haarede, paa Underfladen fint 
og tæthaarede, i Randen temmelig grovt takkede; Ændebladet 
bredt æg-hjærteformet, kort tilspidset; de ydre Smaablade ofte 
meget kortstilkede... Blomsterstanden kort, bladet, svagt væbnet 
og med faa Kirtelhaar; Bægeret udstaaende eller opret, graa- 
grønt; Støvdragere korte, omtrent af Længde med Griflerne. 

Ligner Skovformen af R. villicaulis * insularis, 
men ved de kortstilkede ydre Smaablade, smalle Torne og 
den korte Blomsterstand tillige Corylifolii eller paa solaabne 
Steder R. plicatus. 


71 


Funden ved Slesvig af Hr. N. Hinrichsen; nogle næppe afvigende 
Buske (der ligne R. plicatus noget) ere fundne ved Stenbjerg i Angel 
(0. G.). [I Holsten funden i Viehburg Skov ved Kiel (0. G.)] 


18. R. danieus Focke (Abhdl. naturw. Verein Bremen 
IX p. 321 1886) Rub. exsic. D. & S. Nr. 36. R. macro- 
phyllus subsp. danica Focke in Potonié Ill. Flora v. N. 
& M. Deutschl. p. 256 (1835). 

Aarsskud kantede, stærkt haarede af udstaaende Haar og 
med talrige stilklose Kirtler; Torne kraftige, omtrent lige 
store, ved Grunden brede og sammentrykte, rette eller noget 
krummede; Bladene 5-fingrede, skarpt og dobbelt savtakkede, 
paa Undersiden mere eller mindre haarede af glinsende 
Haar langs Nerverne, i ung Tilstand ofte desuden noget 
fitede; Axelbladene linielancetformede, kirtlet-randhaarede, 
Bladstilkene udstaaende haarede, tæt væbnede med kraftige, 
seglkrummede Torne; Ændebladet langstilket, bredt ægformet- 
rundagtigt, pludselig og temmelig langt spidset, afrundet eller 
svagt hjærteformet ved Grunden. Blomsterskuddene tæthaa- 
rede og med temmelig kraftige, lidt krummede, i Blomster- 
standen talrige, rette Torne og enkelte i Haarbeklædningen 
skjulte Kirtler, Blomsterstanden smal, pyramideformet, i den 
nedre bladede Del sammensat af opret-udstaaende, 3 —5-blom- 
strede Kvaste, den øvre, bladløse Del sammensat af faa- 
blomstrede, vandret udspærrede Kvaste; Grenene og Blomster- 
stilkene meget tæt filtede og med talrige, rette. naaleformede 
Torne og enkelte Kirtler; Bægeret graafiltet, opret udstaaende, 
Kronbladene hvide, Støvdragerne længere end Griflerne, Støv- 
knapperne haarede, Frugtknuderne glatte, Frugterne store. 

R. danicus er nærmest beslægtet med KR. villicaulis, 
fra hvilken den dog let adskilles ved Blomsterstandens Form 
og det opret udstaaende Bæger; Blomsterstand og Behaaring 
minde om R. pyramidalis; habituelt og med Hensyn til 
det langstilkede Endeblad samt dettes Form ligner den R. 
macrophyllus. 

Forekommer ved Gjærder og i Skove. Slesvig: Marieskoven og 
Kobbermølleskoven ved Flensborg, Ausager i Angel (0. G.), Lyksborg 


(G. Jensen), hyppig i det sydlige Slesvig (K. Fr.); den vil sandsynligvis 
ogsaa findes nordligere paa Halvøens Østkyst; [desuden funden ved Wick 


72 


og i Viehburg Skov ved Kiel og ved Bordesholm i Holsten (0. G.) samt 
ved Bassum i Hannover (Focke).] 

En Varietet med noget bølgede og indskaarne Blade, rhombisk Ende- 
blad og meget smal, tilspidset Blomsterstand have vi iagttaget flere Steder 
i Angel (Sørup Mølle, Ausager, Flensborg (0. G), Lyksborg (K. Fr.). 
Nærmest til denne Varietet slutter sig en ganske ejendommelig Rubus, 
funden i Skoven ved Lyksborg (0. G); den udmærker sig ved. svagere 
Behaaring paa Bladene, rhombisk Endeblad, lang og smal Blomsterstand, 
forneden sammensat af klaseformede Grene, smaa hvide Blomster, tilsidst 
rødlig anløbne Stovtraade og smaa, veludviklede Frugter. 


19. R. gratus Focke in Alpers Verz. Gef. St.; Syn. Rub. 
Getm.“p:"213. Rub. exsic. D: & 3. Nr. 10. 

Aarsskuddene bueformede eller klatrende, kraftige, skarpt 
kantede, ofte furede, svagt haarede eller næsten glatte; Torne 
temmelig kraftige, ensartede, lige store, stillede langs Aars- 
skuddenes Kanter, næsten rette, ved Grunden brede og sam- 
mentrykte; Blade store, 5-fingrede, dobbelt savtakkede, paa 
Undersiden blødhaarede; Endebladet omtrent 3—4 Gange saa 
langt som sin Stilk, bredt ægformet-elliptisk, langt tilspidset, 
ved Grunden svagt indtrykt, de nedre Sideblade temmelig 
langstilkede. Blomsterskuddene kantede, svagt haarede, med 
næsten rette, lidt nedadvendte Torne og 3—5-koblede Blade; 
Blomsterstanden kort, løs, ofte bladet til Spidsen, sammensat 
at faablomstrede Kvaste; Tornene i Blomsterstanden naale- 
formede, svage, rette; Blomster store, blegrøde, Bægerflige 
graagrønne med hvidfiltede Kande, ubevæbnede, opret-ud- 
staaende, Kronblade ægformede, oprette, Støvdragere blegrøde, 
meget længere end Griflerne; Frugter store, glinsende sorte. 
I Skove og i Krat. 


Denne i det nordvestlige Tyskland hyppige Art har sin Nordgrænse 
her i Landet, den er hun funden paa Halvøen. Jylland: Lundager 
Skov (B. F.), Plantagen, Seem og Klaaby Skove. ved Ribe; i det nord- 
vestlige Slesvig: Fjersted Skov, Vraa Skov, Hygom og Gram (0. G.); 
Lyksborg (Focke) og ved Slesvig (Hinrichsen). 


20. R. sciaphilus Lge. i Fl. Dan. fasc. 51 p. 7 t. 3026. 
Rub. exsic. D. & S. Nr. 37. 

Aarsskuddene lavt bueformede eller klatrende, but-kantede, 
mere eller mindre haarede af udstaaende Haar, Torne om- 
trent lige store, korte, ved Grunden brede, de større sidde langs 
Kanterne,. enkelte mindre findes ofte paa Fladerne; Bladene 


73 


mørkegrønne, oftest fodformet 5-koblede, 5-fingrede findes 
sjældnere, 3-koblede Blade ere hyppige især mod Spidsen af 
Aarsskuddet, Smaabladene temmelig grovt takkede, paa Un- 
dersiden korthaarede; Endebladet ægformet elliptisk, jævnt 
afsmalnende i en temmelig lang Spids, ved Grunden mere 
eller mindre hjærteformet; alle Smaabladene kortstilkede, 
Endebladet oftest 4 Gange saa langt som sin Stilk. Blomster- 
skuddene haarede, med faa, svage, rette, nedadvendte Torne 
og 3-koblede, foroven udelte Blade; Blomsterstanden aaben, 
sammensat af langstilkede, ofte rigtblomstrede Kvaste, ofte 
bladet til Spidsen, Blomsterstilkene tæthaarede af udstaaende 
Haar, med svage og rette Torne og undertiden enkelte Kirtel- 
haar; Blomsterne store, rent hvide, Bægeret graagrønt med 
hvidfiltet Rand, ofte med fine, smaa Torne, langt tilspidset, 
opret og ofte tılirykt Frugten; Kronblade store, omvendt 
ægformede, opret-udstaaende, Støvdragere meget lange, Støv- 
knapperne stærkt haarede; Frugterne store, sorte. 

Ved Gjærder, i Skovrande og i Skove. Skovformen har 
ofte meget svage, trinde Aarsskud og yderst svage Torne, 
3-koblede Blade og meget tynde Blomstergrene, og er den 
Form, der først blev iagttaget af Professor Lange og af- 
bildet i Fl. D. En Form med dybere indskaarne Blade (f. 
incisa Lge. Bot. Tidsskr. XIV) er funden i Trelde Skov ved 
Fredericia (Lge.). 

” Nærbeslægtet med og meget lignende foregaaende, men 
adskilles let ved stærkere Aarsskud, med kortere Torne, oftest 
fodformet 5-koblede Blade samt rent hvide Blomster. 

I 1882—83 ere flere Expl. af R. sciaphil. (f. aprica) distribuerede 
af K. Fr. under Navn af R. gratus Focke, 

Fyen: ved Nyborg fl. St. (Lge., 0. G., K.Fr.). Hyppig paa Halv- 
øens Østkyst fra Vejle og sydpaa. [I Holsten funden ved Wick og i 
Viehborg Skov ved Kiel samt ved Bordesholm (0. G.)]. 


forma microphylla. En smaabladet Varietet, der des- 
uden udmerker sig ved neesten glatte Aarsskud med lange 
Torne samt dybere takkede, neesten indskaarne Blade. 

Slesvig: Anslet ved Haderslev (K. Fr.) 

21. R. silvatius Whe. & N. Rub. Germ. p. 41 t. 15; 
Focke: Syn. Rub. Germ. p. 221. Fl. Dan. t. 2904. Rub. 
exsic. D. & S. Nr. 38. 


74 

Aarsskuddene klatrende, forneden rundagtige, foroven 
kantede, stærkt haarede af udstaaende Haar og med talrige, 
temmelig ulige store, korte Torne, Blade 5-koblede, fingrede 
eller fodformede, dobbelt-savtakkede, paa Undersiden blød- 
haarede, grønne; Endebladet smalt elliptisk eller omvendt æg- 
formet, tilspidset, red Grunden afrundet. Blomsterskuddene 
tæthaarede og med talrige, korte, lidt tilbagebøjede Torne; 
Blomsterstanden temmelig lang og smal, ofte bladet til Spidsen, 
sammensat af temmelig rigblomstrede Kvaste; Blomsterstikene 
besatte med korte, fine Torne; Blomster hvide, Bæger graa- 
filtet, tilbagebøjet; Kronblade omvendt ægformede; Støvdra- 
gere længere end Griflerne, Frugtknuderne i Spidsen haarede; 
Frugter smaa, halvkugleformede. 

Ved Gjærder og i Skove: 


Slesvig: hyppig i Angel (G. Jensen), Slesvig (N. Hinrichsen). [I 
Holsten i Viehburg Skov ved Kiel (K. Fr,)] 


V. Sprengeliani. 

Aarsskuddene lavt bueformede, krybende eller klatrende, 
haarede og med faa eller ingen Kirtler; Bladene paa begge Sider 
gronne, de nedre Smaablade tydelig stilkede; Blomsterstanden 
oftest rigtblomstret og udspærret; Blomsterstilke kirtlede; 
Blomster temmelig smaa; Stovdragerne kortere end Griflerne; 
Bægerbladene oprette (eller hos R. chlorothyrsos udstaaende 
og tilsidst tilbagebøjede). 

R. chlorothyrsos Focke kunde mulig findes her i Landet, da den 
er udbredt i Nordvesttyskland, den staar R. silvaticus meget nær, 


men adskilles let ved stærkere Torne, mindre Blomster, korte Støvdragere 
og løs, udspærret og noget kirtlet Blomsterstand. 


Oversigt. 

R. Sprengelii Wh &N. Aarsskuddenes Torne krumme; 
Blade fodformet 5-koblede eller 3-koblede; Endebladet ellip- 
liptisk eller ægformet, tilspidset; Blomsterstanden løs, ud- 
spærret; Kronblade omvendt ægformede, røde. 

R. Arrhenii Lge. Aarsskuddenes Torne svage, korte, 
tilbagevendte, næsten rette; Bladene 5-fingrede; Endebladet 
ægformet eller elliptisk, tilspidset; Blomsterstanden lang, 


næsten bladløs, med udspærrede Grene; Frugtstand hængende, 


Laer 


Kronblade rundagtige med kort Negl, hvide; Stevdragere 
meget korte. 

R. scanicus F. Aresch. Aarsskuddenes Torne korte 
krumme eller næsten rette; Bladene fodformet 5-koblede 
eller 3-koblede; Endebladet bredt ægformet eller rundagtigt 
med kort paasat Spids; veludviklede Blomsterstande, lange, 
smalle, forneden bladede; Kronblade rundagtige med kort 
Negl, blegrøde. 

R. chlorothyrsos Focke. Aarsskuddenes Torne lange, slanke, 
krumme eller næsten rette; Bladene 5-fingrede; Endebladet elliptisk til- 
spidset; Blomsterstanden lang, helt igjennem bladet og med vandret ud- 
spærrede oftest 3-blomstrede Grene; Frugtstand hængende; Kronblade 
omvendt ægformede, hvide; Bægerflige først udstaaende, tilsidst tilbage- 
" bøjede. 


22. R. Sprengelii Whe. in Flora II p. 18; Wh. & N. Rub. 
Germ. t. 10; Focke: Syn. Rub Germ. p. 244; Lge. Hdbg. 
edo, p. ooo, F]. Dan. t. 1697.. Rub. exsic. D: & S. Nr. 12. 

R. Sprengelii er iser udmerket ved runde eller but- 
kantede Aarsskud, temmelig kraftige, uligestore, krumme 
Torne, 3-koblede eiler fodformet 5-koblede, uregelmæssigt og 
grovt dobbelt savtakkede Blade med ægformet eller elliptisk 
Endeblad, rigtblomstrede, forneden bladede Blomsterstande 
med lange tynde oftest 5-blomstrede Grene, temmelig smaa 
røde Blomster, Støvdragere, der næppe ere saa lange som 
Griflerne, og haarede Frugtknuder. 

I Skove og ved Gjærder: Sjælland: Sorø (Lge.); Lolland: Chri- 
stianssæde Skov (H. Rasmussen). Falster: Hanenov Skov (H. Mortensen). 
Fyen: Hverringe KHornemann), Slıpshavn Skov ved Nyborg (0. G.) 
Jylland: Vejstrup ved Kolding (K. Fr.). Slesvig: Aabenraa (Lge.), 
Østerskov, mellem Kabdrup og Fjeldstrup, Hoptrup ved Haderslev (K. Fr.), 
i Omegnen af Kværn (G Jensen), Husby (Vaupel), meget alm. i det syd- 
lige Slesvig (K. Fr., 0. G.), Husum (Didrichsen). 

23. R. Arrhenii Lee. Hdbg. ed. 3. p. 386; Fl. Dan. t. 
2720 & 2833 fig. 4; Focke: Syn. Rub. Germ. p. 242. Rub. 
exsic. D.'& S: Nr. 11. R.Sprengelii var. Arrhenii Lee. 
Hdbg. ed. I p. 309. 7 

Adskilles let fra R. Sprengelii ved 5-fingrede, fint og 
skarpt savtakkede Blade, lang, udspærret, næsten bladlos, 


76 


oftest bueformet krummet Blomsterstand, mindre Blomster, 
smaa rundagtige hvidlige Kronblade, yderst korte Stovdragere 
og glatte Frugtknuder. 

I Skove og ved Gjærder: Slesvig: hyppig mellem Redding, Gram 
og Hygom (Th. Holm), Marieskoven, Vesris (Lge.) og Kobbermølleskoven 
(Th. Holm) ved Flensborg, flere Steder i Omegnen af Kværn (G. Jensen), 
Slesvig (N. Hinrichsen). 

24. R. scanicus F. Aresch. Skanes Fl. ed. 2. p. 570, Ob- 
servations p. 130; Lindeb. Herb. Rub. Scand. Nr. 17. 

Aarsskuddene butkantede, haarede; Tornene talrige, smaa, 
næsten rette eller krummede; Bladene lysgranne fodformet 
5-koblede eller 3-koblede; Smaabladene kortstilkede, grovt og 
uregelmessig savtakkede, paa begge Sider gronne, paa Under- 
siden haarede langs Nerverne; Zndebladet bredt elliptisk-æg- 
formel eller rundagtigt oftest med størst Bredde ovenfor 
Midten, med kort Spids og svagt indtrykt Basis. Blomster- 
skuddene haarede, foroven kirtlede; Blomsterstanden mere 
eller mindre udviklet (ofte forlænget), bladet; Bægerbladene 
graagrønne, filtede, oprette; Kronblade rundagtige blegrode; 
Støvdragere lidet kortere end Griflerne; Frugtknuderne svagt 
haarede. 

R. scanicus erindrer næsten i alle sine Karakterer om 
Corylifolii, ved de temmelig smaa rundagtige Kronblade 
om R. Arrhenii; dog synes den at være en Mellemform 
imellem R. sciaphilus og R. Sprengelii (R. chloro- 
thyrsos kunde paa lignende Maade opfattes som en Mellem- 
form mellem R. silvaticus og R. Sprengelii). 


R. scanicus er hidtil kun funden i Sjælland: udenfor Grib Skov 
nær Munkevangshuset ved Esrom (K. Fr.). 


VI. Egregii. 

Aarsskuddene næsten glatte, med faa eller næsten mang- 
lende Børster og stilkede Kirtler. Blomsterstanden sammensat, 
dens Grene, Blomsterstilke og navnlig Dækblade med spredte 
stilkede Kirtler af Haarbeklædningens Længde, eller endog 
med meget talrige til Dels meget lange Kirtler. 

R. egregius, R. Neumani, R. Gelertii og KR. anglo- 
saxonicus staa hinanden indbyrdes ner. R. mucronu- 


77 
latus og R. badius udmærke sig ved talrige, ulige lange 
Kirtler paa Blomsterstilkene. R. cimbricus Focke synes 
nærmest at være en Mellemform mellem R. plicatus og 
R. danicus. R. infestus, som vi medtage i Oversigten, 
da den er funden i Sverrig og i Tyskland og mulig kan 
findes her, kunde maaske paa samme Maade opfattes som en 
Mellemform mellem R. plicatus og R. Radula. (Se ogsaa 
i Oversigten over Radulæ). 


Oversigt. 


A. Bægerbladene tilbagebøjede. 


R. Langei G. Jensen. Aarsskuddene kraftige, skarpkantede, til- 
ligemed Blomsterstanden med kraftige, lange, rette Torne med stærkt 
udvidet Basis; Bladene elliptisk-rundagtige eller elliptisk-ægformede, ved 
Basis afrundede. (Se Villicanles). 


R. egregius Focke. Tornene temmelig korte; Bladene 
typisk 3-koblede eller fodformet 5-delte; Endebladet omvendt 
ægformet med paasat Spids; Blomsterstanden megel smal, 
forlænget, med svage, rette Torne og faa korte Kirtler; Kron- 
bladene omvendt ægformede, hvide; Frugtknuderne glatte. 

R. Neumani Focke. Tornene middelkraftige; Bladene 
5-fingrede (ikke fodformede); Endebladet bredt omvendt æg- 
formet eller rundagtigt med paasat Spids. Blomsterstanden 
temmelig smal, med svage, rette Torne og faa, korte Kirtel- 
børster; Kronblade blegrode, rundagtige; Frugtknuderne 
haarede. 

R. Gelertii K. Fr. Tornene talrige, temmelig lange; 
Bladene 5-fingrede (ikke fodformede); Endebladet elliptisk- 
ægformet, tilspidset, som oftest smalt; de nedre Smaablade 
længere end eller af Længde med den fælles Bladstilk; 
Kirtelbørsterne korte; Kronbladene ægformede, hvide; Frugt- 
knuderne glatte. 


R. anglo-saxonicus O. G. Tornene temmelig kraftige, ikke tal- 
rige, tillige forekomme mange, smaa, brede, spidse Smaatorne (c. 1mm.); 
Bladene 3—5-koblede; Endebladet ovalt-elliptisk; Blomsterstanden udbredt 
med tæt filtethaarede Grene og meget uligelange Kirtelbørster. 


B. Bægerbladene udstaaende eller oprette. 
1) Støvdragerne længere end Griflerne. 


78 


R. badius Focke*). Aarsskuddene med temmelig ensartede Torne. 
de nedre Smaablade meget kortstilkede; Endebladet elliptisk ægformet, 
tilspidset; Blomsterstanden med korte udstaaende Grene og slanke, rette 
Torne samt paafaldende lange Kirtelbørster; Støvknapperne haarede. 


R. mucronulatus Bor. Tornene rette; Endebladet 
ovalt-elliptisk med kort paasat Spids, ved Basis afrundet 
eller lidet indtrykt; Blomsterstilkene med meget lange Kirtel- 
borster; Stovdragerne paafaldende lange. 

2) Stovdragerne omtrent af Længde med eller meget 

kortere end Griflerne, de nedre Smaablade kortstilkede. 

R. cimbricus Focke. Bladene bølgede, paa Under- 
fladen blodhaarede; Endebladet bredt, ægformet eller rund- 
agtigt, langt tilspidset. Blomsterstilkene med talrige, lange, 
fine, rette Torne og faa Kirtelbørster; Kronbladene rundagtige; 
Støvdragerne som oftest kun halvt saa lange som Griflerne. 

R. infestus Whe. Aarsskuddene med kraftige, ved Basis sammen- 
trykte, rette eller krummede, uensartede Torne, og navnlig henimod 
Spidsen talrige Kirtelbørster; Blomsterstanden med kraftige, ofte klofor- 
mede Torne; Støvdragerne af Længde med Griflerne. 

R. hypomalacus Focke. Torne smalle, temmelig lange; Ende- 
bladet æg-hjærteformet; Blomsterstanden lidet udviklet, svagt væbnet og 


med faa Kirtelhaar; Støvdragere omtrent af Længde med Griflerne. (Se 
Villicaulis). 


25. R. egregius Focke. Abh. Natw Ver. Brem. II p. 
463; Syn. R. Germ. p. 253. R exs. D. & 8. Nr. 13. 

Aarsskuddene lavt bueformede, udstrakte eller højt klat- 
rende mellem Buske, kantede, grønne eller rødbrunt anløbne, 
svagt haarede, tilsidst næsten glatte, med faa eller helt mang- 
lende Kirtelhaar og talrige, temmelig svage og korte ved 
Basis udvidede, tilbagebøjede, hen paa Sommeren livlig røde 
Torne; Bladene typisk 3-koblede, hyppig forekomme talrige 
fodformet 5-delte, sjældent 5-fingrede. Bladene noget læder- 
agtige, paa Overfladen svagt glinsende, lidet haarede, paa 
Underfladen grønne eller næsten hvidgraa, svagt filtethaarede, 
i Randen temmelig fint og skarpt tandet-savtakkede; Blad- 
stilkene med svage Torne. Endebladet omvendt ægformet, 


*) Funden i Holsten i Viehburg Skov ved Kiel og ved Bordes- 
holm (0. G.). 


19 


temmelig pludselig og kort tilspidset, ved Basis afrundet eller 
ubetydelig indtrykt. Blomsterstanden forlænget, meget smal, 
bladet omtrent til Midten, med rette. temmelig svage, ofte 
lange Torne; de nedre Grene oprette, næsten klaseformede, 
de mellemste korte, udstaaende, faablomstrede, de øvre én- 
blomstrede, tilligemed Blomsterstilkene tæt og kort filtede, 
med sparsomme, korte Kirtelhaar og faa eller flere smaa, 
fine Torne; Bægerbladene tilbagebojede, tæt hvidgraa filtede; 
Kronbladene omvendt ægformede, halvt oprette, hvide; Støv- 
dragerne længere end Griflerne; Frugtknuderne glatte; meget 
karakteristisk og iøjnefaldende ved sine næsten glatte, grønne 
Aarsskud og svage, ofte livlig røde Torne, overvejende 3- 
koblede Blade (paa Grenene) og smalle Blomsterstand. 
Fyen: Slipshavn Skov ved Nyborg (0. G.), Thorø (Irminger); 
Langeland: Longelse (0. G.); Sjælland: Esrom (K. Fr.), Hellebæk 


(0. G.); Slesvig: hyppig påa Østkysten (K. Fr.); Lolland: Holmen 
ved Engestofte (Rostrup); Falster: Haldskov (H. Mortensen). 


26. Rk. Neumani Focke i Potonié illust. Fl. v. Nord & 
Mittel-Deutschl. R. exs. D. & S. Nr. 14. R. polyanthemos 
Lindeberg Hrb. R. Scand. Nr. 16 (non polyanthus Muel); 
F. Aresch. Observations p. 137; R. pulcherrimus Neum. 
(n. Hook.) Ofv. Kungl. V. Akad. p. 63, 1883. 

Aarsskuddene bueformig henstrakte eller klatrende, ret 
kraftige, kantede, grønne eller rødbrunt anløbne, svagt haarede, 
med talrige, middelkraftige, rette eller noget tilbagebøjede, hen 
paa Sommeren ofte livlig røde Torne; Bladene 5-fingrede, 
temmelig tykke, paa Overfladen svagt haarede, paa Under- 
fladen grønne, tæt og fint glindsende haarede, eller de yngre 
svagt hvidgraa, filthaarede, 7 Randen fint, jævnt og skarpt 
savtakkede; Endebladet bredt, elliptisk-rundagtigt med kort 
paasat Spids eller omvendt ægformet, noget længere tilspidset, 
undertiden lappet eller fuldstændig 3-delt; Blomsterskuddene 
med 5- og 5-koblede Blade; Blomsterstanden lang, temmelig 
smal, svagt væbnet; Grenene ofte temmelig lange og oprette 
flerblomstrede eller korte, faablomstrede udstaaende, tillige- 
med Blomsterstilkene tæt filtethaarede med faa korte Kirtel- 
haar, sparsomt 'og fint eller næsten uvæbnede; Bægerbladene 


u ban § 
> bd . 
CU { 


. 80 


tilbagebojede; Kronbladene lysrøde, rundagtige; Stovdragerne 
længere end Griflerne; Frugtknuderne svagt haarede. Blom- 
strer i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. 

Meget nær beslægtet med og næppe altid vel adskilt fra 
R. egregius Focke. De 5-delte Blade med centralt ud- 
springende Smaablade, det bredere Endeblad, de rundagtige, 
røde Kronblade og haarede Frugtknuder afgive de væsentligste 
Kjendetegn. Blomsterstanden er omtrent som hos R. egre- 
gius, men i Reglen noget bredere og tættere. 

Slesvig: Fredskoven og flere Steder ved Lyksborg (O. G.). 

27. R. Gelertii K. Fr. i Botanisk Tidsskrift XV p. 237; 
R. exs. D. & S. Nr. 39 & 40. 

Aarsskuddene kantede, ofte svagt furede, grønne eller 
tilsidst rødbrunt anløbne, næsten glatte, med talrige smaa. sid- 
dende Kirtler og meget faa eller næsten manglende Kirtel- 
børster; Tornene (c. 25—50 paa Ledstykket), rette, sjældnere 
buede; lange, afsmalnende fra en bred, sammentrykt Basis; 
Bladene temmelig tykke, svagt glinsende, paa Underfladen 
kort filtet haarede, graahvide, i Randen temmelig uregel- 
mæssig. skarpt, navnlig henimod Spidsen dobbelt tandede, 
5-fingrede; Bladstilken kort, noget kortere end de ydre Smaa- 
blade; Endebladet ægformet-elliptisk, ofte med noget retlinede 
Sider, tilspidset, med lidet indtrykt eller svagt hjærteformet 
Basis eller smallere, æg-lancetformet, langt tilspidset; Blom- 
sterstanden sammensat, ofte bladet til over Midten, de nedre 
Grene opret udstaaende, klaseformet topformede, de mellemste 
udstaaende, kvastformet grenede, foroven tæt med 3—5- 
blomstrede Grene; Grene og Blomsterstilke tæt, tiltrykt filtede 
og lillige tet udstaaende haarede, med talrige, lange, rette 
sylformede Torne og Kirtelborster af Haarenes Længde; 
Dekbladene brede, omtrent af Blomsterstilkens Længde; Bæ- 
gerbladene tæt hvidgraa filtede, ofte med talrige Børster, 
temmelig lost telbagebejede (ved de terminale Frugter ofte 
næsten udstaaende); Kronbladene hvide, ægformede; Stev- 
dragerne lange, længere end Griflerne; Frugtknuderne glatte; 
Frugtbunden stivhaaret; Frugt-Stenene tykke, smalle. Blomstrer 
i den sidste Halvdel af Juli og den første Halvdel af August. 


vee a 


Beslægtet med R. egregius og R. Neumani; om R. egre- 
gius erindre de næsten glatte, grønne Aarsskud og noget 
glinsende Blade, men den adskilles let ved de altid 5-fingrede 
Blade; fra begge er R. Gelertii forskjellig ved langt stær- 
kere og tættere væbnet Blomsterstand. Blomsterstanden ligner 
undertiden paafaldende Blomsterstanden hos R. Radula, men 
er altid langt svagere forsynet med Kirtelhaar & c. 


Brandsø i lille Bælt (K. Fr.); temmelig hyppig paa Slesvigs 
Østkyst fra Angei (G. Jensen) op til den jydske Grænse og uden Tvivl 
videre udbredt (K. Fr.); (Jylland: ved Skamlingsbanke? 1882). 


R. anglo-saxonicus O. G. n. spec.! Rub. exs. D. &S. 
Nr. 41. 

Aarsskuddene bueformede, kantede, svagthaarede eller 
glatte med enkelte Kirtelberster og ret kraftige, ensartede, 
næsten lige lange større Torne og mange korte ("[2— rr.) 
men spidse, ved Grunden brede Smaatorne; Tornene sammen- 
trykte, ved Basis brede, tilbagerettede eller noget krummede; 
Bladene lysgrønne, læderagtige, fodformet 5 (eller 4) delte 
eller 3-koblede, paa Overfladen glatte og glinsende, paa 
Underfladen bløde af en glinsende Haarbeklædning, ofte 
desuden mere eller mindre tæt filtede, grovt og ujævnt tandet 
savtakkede; Endebladet ovalt elliptiskt, undertiden med noget 
retliniede Sider, kort tilspidset, ved Basis afrundet; Blom- 
sterskuddene tæt haarede af udstaaende Haar med svagt 
krummede eller tilbagerettede Torne, Blomsterstanden aaben, 
forneden bladet, sammensat af lange, opret udstaaende, faa- 
blomstrede, kvastformede Grene, med lange Blomsterstilke ; 
Dækbladene lange, Grene og Blomsterstilke tæt tiltede med 
talrige, fine, rette Torne og Kirtelborster, af hvilke mange 
rage langt ud over Haarbekledningen; Bægeret graafiltet lost 
tilbagebøjet; Kronbladene blegrøde; Støvdragerne længere end 
Griflerne; Frugtknuderne glatte. 

Planten har navnlig paa Grund af de glatte, kirtelfattige 
Aarsskud, Bladformen og Blomsterstandens Væbning Lighed 
med R Gelertii, fra hvilken den let adskilles ved de tal- 
rige Smaatorne paa Aarsskuddene, den blødere Haarbeklæd- 


ning paa Bladene, den løsere Blomsterstand med de lange 
Botanisk Tidsskrift, 16 Bd. 6 


82 
Kirtler. Aarsskuddenes Ujævnhed skyldes her de smaa 
Torne, ikke som hos Radulæ navnlig stive Haar, Kirtler 
og Rester af Børster. 

I Holsten funden i Viehburg Skov ved Kiel og ved 
Bordesholm (0. G.). 

I Lunds botaniske Have findes Planten opvoxet af Frø 
fra Plymouth under Navn af R. macrophyllus, ligesom 
den ogsaa findes under dette Navn i Lunds botaniske Mu- 
seum sammesteds fra. 

Vi benytte Lejligheden til at offentliggjore denne Art 
her, da den, som forekommende i England og i Holsten, 
rimeligvis har en betydelig Udbredelse og derfor næppe 
mangler her i Landet. | 

28. R. mucronulatns Bor. Flore Centre Fr. 2. p. 196; 
Bab. British Rubi p. 159; R. exs. D. & S. N. 15 & 16. R 
mucronatus Bloxam (non Ser.). 

Aarsskuddene bueformet udstrakte eller klatrende, temme- 
lig svage, butkantede, svagt haarede eller næsten glatte, 
med enkelte stive Kirtelborster og faa, rette, fine, Børster lig- 
nende Smaatorne; Tornene middelkraftige, rette, udstaaende 
eller tilbagerettede, ved Basis bredere; Bladene oftest foldede, 
3- og 5-koblede, paa begge Sider grønne, paa Overfladen 
temmelig stærkt haarede, paa Underfladen stærkere haarede, 
à Randen fint, jævnt tandet-savtakkede; Endebladet bredt ovalt- 
elliptisk eller næsten omvendt-egformet, pludselig tilspidset, 
ved Basis afrundet eller ubetydeligt indtrykt; Blomsterstanden 
aaben, ofte kort, ofte omfangsrig med udstaaende, faablom- 
strede Grene med lange Blomsterstilke, bladet indtil ovenfor 
Midten, meget svagt væbnet med rette, noget nedadvendte 
Torne. Grene og Blomsterstilke tæt filtet, udstaaende haarede 
med talrige fine Kirtelborster, af hvilke de længere rage langt 
udenfor Haarene, og væbnede med ofte talrige fine, rette, 
sylformede, temmelig lange Torne; Bægerbladene graagrønne 
med smal, hvidfitet Rand, udstaaende eller omfattende Frugten. 
Kronbladene anselige, temmelig smalle, omvendt ægformede, 
hvide eller med et Anstrøg af rødt; Støvdragerne længere 
end Griflerne, i Reglen paafaldende lange. 


83 


Blomstrer i den sidste Halvdel af Juli og den første 
Halvdel af August. 

Paa solrige Steder blive Bladene temmelig tykke og 
læderagtige, Blomsterstandens Grene mere stive og oprette; 
paa skyggefulde Steder blive Bladene større, oftest kun 3- 
koblede; Blomsterstandens Grene slappere, ofte svagere kirtlede. 

Udmærket ved sine hen paa Sommeren næsten aldeles 
glatte Aarsskud, temmelig svage Væbning, paa begge Sider 
:sronne Blade, store Tilbøjelighed til at sætte 3-koblede Blade, 
lange, fine Kirtelbørster og rette Torne paa Blomsterstilkene. 

Voxer i Skove og ved Gjærder og fortrinsvis paa lettere Jord. 
Jylland: Nørholm ved Varde (Lge.), Vejle, Skamlingsbanken flere Steder; 
Slesvig: Gram, flere Steder ved Haderslev og Aabenraa, Syd for Flens- 
borg (K. Fr.), 1 Omegnen af Byen Slesvig (N. Hinrichsen), Øen Brandsø 
i lille Bælt (K. Fr.), her tillige nær Stranden en Form med meget smaa, 
om R. exilis Lge. mindende Blade. (form microphylla). Fyen: 
Pejrup (0. G.) 

29. R. cimbricus Focke Abh. nat. V. Bremen IX p. 334 
(1886); Rub. exsic. D. & S. Nr. 42. 

Aarsskuddene bueformede, grenede, kantede, næsten glatte 
med omtrent lige store temmelig kraftige, smalle, ved Basis 
brede, næsten rette Torne og enkelte stilklose Kirtler; Blad- 
stilkene med enkelte Kirtelbørster; Bladene oftest 5-fingrede 
med tydelig stilkede Sideblade, sjældnere fodformede eller 
ufuldstændig 5-koblede, paa begge Sider grønne, paa Under- 
fladen blødhaarede af glinsende Haar, grovt og ujævnt dob- 
belt savtakkede, stærkt bølgede; Ændebladet bredt ægformet 
elier rundagtigt med mere elter mindre hjærteformet Basis, 
temmelig langt tilspidset. Blomsterskuddet kort haaret, Biom- 
sterstanden kort og faablomstret, forneden bladet, sammensat 
af næsten klaseformede Grene, foroven bladlos, sammensat 
af 1—2-blomstrede Grene; Blomsterstilkene lange, kort filtet- 
haarede, med talrige lange, rette, naaleformede Torne og flere 
eller færre temmelig lange Kirtelborster ; Bægerbladene graa- 
grønne, langt tilspidsede, oprette, omfattende Frugten; Kron- 
bladene smaa, næsten kredsrunde, hvide eller lysrøde; Støv- 
dragerne meget korte, ofte kun halvt saa lange som Griflerne ; 
Frugtknuderne glatte, Frugterne store, langagtige. 

6* 


84 


R. cimbricus ligner i Blomsten paafaldende R. Ar- 
rhenii, i Behaaringen paa Bladenes Underflade R. pyra- 
midalis Kaltb. 

Slesvig: Aabenraa (Lge.), Kollund pr. Flensborg (Focke, O. G.) 
Lyksborg, Sønder Brarup i Angel (0. G.), Mellem Friedrichsort og Holte-- 
nau (K. Fr. & O. G.), Holtenau (en Form med smalle Kronblade Dr. E. 
H. L. Krause). [Desuden funden i Holsten ved Hohenhorst (0. G.).] 


Vil. Vestiti. 


Aarsskuddene bueformede, fremliggende, tæt og noget 
sammenfiltret haarede, med spredte, ikke talrige, næppe 
helt manglende Kirtler og kraftige, temmelig ensartede Torne. 
Bladene paa Undersiden blodhaarede, ofte tillige filtede.. 
Blomsterstandens Grene tæthaarede, filtede, altid kirtlede. 

Denne Gruppe er især udmærket .ved den tætte Haar- 
beklædning; stilkede Kirtler ere paa Aarskuddene sparsomme, 
næppe manglende, i Blomsterstanden rigeligere, hvorved 
Gruppen let adskilles fra Villicaules; fra Radulæ ere 
Vestiti langt vanskeligere at skille; Forskjellen er væsentlig 
den, at hos Radulæ gjøre de talrige Kirtelbørster, smaa 
Torne og stive Børster Aarsskuddene ujævne og kradsende, 
selv om de ere tæthaarede, Haarene ere ogsaa oftest kortere 
og stivere hos Radulæ. 

Af egentlige Vestiti findes her kun R. vestitus og 
R. macrothyrsos; R pyramidalis afviger ved langt 
svagere haarede Aarsskud, R piletostachys og navnlig 
R. Drejeri ved svagere Behaaring paa Bladenes Underflader. 
R. monachus har stor habituel Lighed med R. pallidus, 
men påa Grund af de spredte Kirtler paa Aarsskuddene 
hører den nærmest til Vestiti. 


Oversigt over Årterne. 
A. Bægeret tilbagebøjet. 


1) Endebladet kredsrundt, langstilket, e. dobbelt saa langt 
som sin Stilk. 
R. vestitus Wh. & N. Aarsskuddene meget tæt og 
sammenfiltret haarede; Torne lange, smalle, rette; Kronblade 
rundagtige. 


85 


2) Endebladet c. 3 Gange saa langt som Stilken. 

R. macrothyrsos Lge. Aarsskuddene tæthaarede, Bla- 
‚dene paa Overfladen glatte, paa Underfladen graafiltede og 
tæthaarede; Endebladet elliptisk-ovalt eller omvendt ægformet, 
tilspidset; Blomsterstanden meget lang og smal, Kronblade 
«omvendt ægformede. 

R. pyramidalis Kaltenb. Aarsskuddene temmelig svagt 
haarede; Blade paa Underfladen bløde og tæthaarede af glind- 
sende Haar; Endebladet elliptisk, kort tilspidset; Blomster- 
standen indtil Afblomstringen pyramidal. 

R. piletostachys Gren. & Godr. Aarsskuddene tæt- 
'haarede, Bladene paa Underfladen forholdsvis svagthaarede; 
Endebladet bredt ægformet, tilspidset, afrundet eller med 
hjærteformet Basis; Blomsterstanden aaben, Støvdragerne lange. 


B. Bægeret opret eller udstaaende. 


1) Bladene paa Undersiden filtede og tæthaarede. 
" R. monachus G. Jensen. Aarsskuddene tæthaarede, Endebladet 
"smalt elliptisk eller omvendt ægformet, langt tilspidset, ved Basis afrundet. 


2) Bladene paa Undersiden svagt haarede. 

R. Drejeri G. Jensen. Aarsskuddene med kraftige, 
temmelig uligelange, rette eller noget tilbagebøjede Torne; 
Endebladet bredt elliptisk eller omvendt ægformet med kort 
Spids, Støvknapperne haarede, Frugtknuderne glatte. 

R. horridus Hn. Aarsskuddene med kraftige, uligelange, oftest 
‘seglkrummede Torne; Bladene grovt, uregelmæssigt takkede, temmelig 
langt tilspidsede; Frugtknuderne haarede. (Hører til Hystrices). 

R. pallidus Wh. & N. Aarsskuddene tæt-kirtlede; Tornene svage, 
Endebladet ovalt-hjærteformet, langt tilspidset (Se Radulæ). 

30. R. pyramidalis Kaltenb. in Fl. Aach. p 275; Focke: 
Synopsis Rub. Germ. p. 288; Rub. exsic. Dan. & Sl. Nr. 17. 
R. vulgaris Marsson Flora v. Neuvorpom p. 145. R. villi- 
caulis Aresh. Skanes Flora ed. 2. p. 306. 

Aarsskuddene bueformede, fremliggende, kantede, rød- 
brune, sparsomt og udstaaende haarede, med meget faa eller 
sjældent helt manglende Kirtelhaar og kraftige, sammentrykte, 
noget krummede, ved Basis brede Torne; Bladene 5-fingrede, 
skarpt og dobbelt savtakkede, paa Overfladen svagthaarede, 


86 


paa Underfladen blødhaarede af tætsiddende, glinsende Haar ; 
Endebladet elliptisk, kort tilspidset og ved Basis afrundet. 
Blomsterstanden tæt, indtil henimod Afblomstringen pyra- 
midal, bladet til over Midten, væbnet med temmelig svage 
Torne, Grenene vandret udstaaende, korte, tilligemed Blom- 
sterstilkene tæt udstaaende haarede og med faa korte Kirtel- 
haar og svage Torne; Blomsterne store, lysrøde; Bægeret 
tilbagebøjet; Stovdragerne lidet længere end Griflerne. 
Blomstrer i Juli. 

Fra R. villicaulis ” insularis adskilles R. pyrami- 
dalis foruden ved Kirtelhaarene navnlig ved den tættere og 
smallere, svagt væbnede Blomsterstand, og de paa Under- 
" fladen fløjelshaarede Blade. 

I Skove og ved Gjærder: Fyen: Damsbo (Lge.), Holstenshus (0. G.);: 
Jylland: Lundager Skov (B. F.) og Seem Skov ved Ribe (0. G.), vist- 
nok ikke sjælden paa Østkysten: Krabbesholm Skov ved Skive (P. Nielsen), 
Vejle, Kolding (Lge.), Vonsild (K. Fr.); mange Steder i Slesvig (K. Fr.);. 
Als: Kegenæs (0. G.). 

Forma parvifolia er i alle Dele kun halv saa stor 
som Hovedarten, Bladene smallere, langt tilspidsede, skarpt 
og fint savtakkede, Bægeret udstaaende eller løst tilbagebøjet. 

Slesvig: Langballe i Angel (0. G.). 

31. R. piletostachys Godr. & Gren. Fl. Fr.?; Genevier 
Essai monografique sur les Rubi du bassin de la Loire p. 163. 
KR. vestitus v. magnifolia G. Jensen in sched. 

Aarsskuddene kantede, tæt sammenfiltret haarede, med 
faa eller ret talrige, korte mellem Haarene skjulte Kirtelhaar; 
Tornene temmelig svage, rette, ved Basis udvidede, rask af- 
smalnende ; Bladene fodformet, 5-delte, tynde, paa begge Sider 
grønne, paa Overfladen svagt haarede, paa Underfladen fint 
og temmelig korthaarede, temmelig grovt og henimod Spidsen. 
dobbelt tandede, Axelbladene linieformede, meget smalle; 
Endebladet bredt ovalt tilspidset (undertiden smallere og for- 
oven bredere), Blomsterskuddene filtede og udstaaende, tæt- 
haarede, svagt væbnede; Blomsterstanden løs, temmelig kort, 
bladet indtil Spidsen, meget svagt væbnet; Grenene og Blom- 
sterstilkene filtede og tæt udstaaende haarede, med enkelte- 
fine Torne og faa, imellem Haarene skjulte Kirtelhaar; Bæ- 
geret tilbagebøjet; Støvdragerne længere end Griflerne. 


87 


Kun funden i en Skov ved Kværn i Angel (G. Jensen). 

Anm. Vor Plante er aldeles overensstemmende med Geniviers Be- 
skrivelse i Essai mon. s. L Rubus Loire og med Exempl. fra Rouen, som 
vi skylde Hr. Abbed Letendres Velvillie; disse have dog kun enkeltvis 
forekommende Kirtelhaar; det undertiden forekommende smalle, om R. 
Schlechtendalii erindrende Endeblad findes ogsaa blandt disse. Af 
Hr. G. Jensens Samling have vi talrige og gode Expl.; vi have ikke un- 
dersøgt Planten i levende Tilstand. Andre franske Expl. staa R. macro- 
phyllus nærmere (Bladformen); formodentlig er R. piletostachys en 
Række Mellemformer mellem R. vestitus og Arter af Gruppen Villicaules. 


32. R. vestitus Whe. & N. Rubi Germ. p. 81, tb. 33; Lge. 
Hdbg. 3die Udg: p. 384; Focke Syn. p. 291; Fl. D. 2721. 
R. leucostachys Sm. Bab. Brit. Rub. p. 113. 

Ved sine tæthaarede, i Solen violetbrune Aarsskud med 
sparsomme, hos os undertiden manglende Kirtler, lange, smalle, 
rette Torne, runde Blade med langstilkede Endeblade, en af 
vore mest karakteristiske Rubi. I Skygge ere Aarsskuddene 
ofte helt grønne og mindre tethaarede, Bladene større, slappe, 
påa Underfladen grønne og ofte langt svagere haarede (f. 
viridis Lge.). 

Heri Landet saavel som i Tyskland forekommer Planten baade rød- 
blomstret og hvidblomstret; mærkelig nok have vi paa Østkysten af Sles- 
vig indtil Byen Slesvig, hvor R. vestitus er hyppig kun et Par Steder 
truffet den med røde Blomster (Øsby ved Haderslev, Kobbermølleskoven 
ved Flensborg, Sørupmølle i Angel. paa det sidstnævnte Sted i Selskab 
med den hvidblomstrede Form); i Jylland ved Skamlingsbanken fore- 
kommer derimod den rødblomstrede Form i stor Mængde. medens den 
hvidblomstrede synes at mangle; dog findes den hvidblomstrede igjen ved 
Vejle. Paa Fyen og de øvrige Øer er den rødblomstrende Form den 
hyppigste, i det sydlige og det vestlige Fyen findes af og til den hvid- 
blomstrede Form; ved Holstenshus findes de begge Side om Side. 

Almindelig ved Gjærder og i Skove paa Halvøens Østkyst, paa 
Fyen og de omliggende Øer, Sydsjælland, Lolland-Falster og Møen. 


R. macrothyrsos Lge. Fl. D. fasc. 48 p. 6 t. 2832. 

Aarsskuddene butkantede, tæt, graaagtig, sammenfiltret haarede, 
med kraftige, sammentrykte, nedad brede, à Reglen tilbagekrummede 
Torne og sjældent enkelte Kirtelhaar; Bladene fodformet 5-delte, temme- 
lig grovt og navnlig henimod Spidsen dobbelt tandede, paa Overfladen 
glaite, paa Underfladen filtede og tæt, kort blodhaaréde; Endebladet æg- 
formet-elliptisk eller omvendt ægformet, temmelig kort tilspidset, ved 
Basis ikke eller svagt hjærteformet. Blomsterstanden meget lang, smal, 
bladet, med forneden flerblomstrede, topformede, foroven faablomstrede 
udstaaende Grene og nogle krumme Torne; Blomsterstandens Grene og 


88 


Blomsterstilkene meget sparsomt og svagt eller næsten ubevæbnede, kort 
filtede og tæt udstaaende haarede med faa, korte Kirtler; Bægeret til- 
bagebøjet; Kronblade temmelig smaa, omvendt ægformede, røde; Støv- 
dragerne kun lidet længere end Griflerne; Frugtknuderne svagt haarede. 
Blomstrer i August. 

Af en mulig herhen hørende hvidblomstret Form er funden et Par 
Buske ved Sørup i Angel (K. Fr.) [I Holsten funden i Viehburg Skov 
ved Kiel og ved Bordesholm (Lge. 1845 og 47). gjenfunden i Viehburg 
Skov 1886 af K. Fr. & O. G., ved Landsbyerne Eidersstede, Hohenhorst 
og Schönbeck i Omegnen af Bordesholm (0. G.)] 

R. monachus G. Jensen in litt. (ined.). 

Aarsskuddene butkanteda eller næsten trinde, grønne eller udsatte 
for Solen rødbrune, meget tæt, stivt og udstaaende haarede med temmelig 
mange eller spredte Kirtelhaar og flere eller færre fine Smaatorne og 
Børster; Torne ret kraftige, omtrent lige lange, sammeutrykte, ved Basis 
brede, næsten rette eller tilbagebøjede; Bladene hyppigst fodformet 5-delte 
eller 5-koblede, paa Overfladen haarede, paa Underfladen tyndt graafiltede 
og temmelig tæthaarede af bløde glinsende Haar eller næsten grønne, i 
Randen grovt, næsten dobbelt savtakkede; Endebiadet elliptisk-omvendt 
ægformet, temmeligt smalt, langt tilspidset, ved Basis afrundet; Blom- 
sterskuddene tæthaarede, svagt væbnede; Blomsterstanden temmelig smal, 
aaben, med de nedre Grene opret-udstaaende, fjærnede, foroven bladlgs 
med korte, udstaaende faablomstrede Grene; Grene og Blomsterstilke tæt 
udstaaende haarede med yderst talrige Kirtelhaar og færre længere Kirtel- 
børster samt tynde, rette eller buede, sylformede Torne; Bægerbladene 
udstaaende eller oprette, omfattende de halvmodne Frugter, paa svagere 
Blomsterstande dog ofte løst tilbagebøjede; Kronbladene small , hvide; 
Støvdragerne hvide, efter Afblomstringen rødlige; Frugtknuderne haarede. 

R. monachus er en paafaldende og fra vore andre Rubi vel skilt 
Form, som kun har en Del Lighed med R. pallidus, fra hvilken den 
dog let adskilles ved de temmelig kraftige, færre Torne, det ved Grunden 
afrundede Endeblad, den helt forskjellig byggede Blomsterstand etc. 

Paa Grund af de tæthaarede Aarsskud, med forholdsvis faa Kirtler 
og de paa Undersiden blødhaarede Blade henføre vi den til Vestiti, ved 
de undertiden talrige Børster og Smaatorne blive Aarsskuddene ofte ru, 
den staar derfor paa Grænsen mellem Vestiti og Radulæ. 

R. monachus er kun funden ved »Munkens Kors« ved Vejen mel- 
lem Hatlund Mose og Stenbjerg samt i den umiddelbart nærliggende 
»Magisterskov« (G. Jensen). Paa det førstnævnte Sted have vi gjenfunden 
den i ringe Mængde (1885 & 86). 


33. R. Drejeri G. Jensen. Fl. Dan. fasc. 51 p. 7 t. 3023; 
Rub. exs. D. & S. Nr. 43. 

Aarsskuddene lavt bueformede, fremliggende, butkantede, 
stærkt forgrenede, tæt udstaaende haarede, med flere eller 
færre Kirtelbørster; Tornene ret kraftige, temmelig uligelange, 


89 


tilbagerettede, ved Basis brede og sammentrykte; Bladene 
5-fingrede, paa Grenene næsten altid 5-koblede, noget læder- 
agtige, paa Overfladen mørkegrønne næsten glatte, paa Under- 
fladen lysere, navnlig haarede paa Nerverne, + Randen tem- 
melig tæt og fint savtakkede; Endebladet bredt elliptisk-ægformet 
eller omvendt ægformet, med kort paasat Spids, ved Basis 
ofte hjærteformet, i Reglen ca. 4 Gange saa langt som sin 
Stilk; de nedre Smaablade paafaldende kortstilkede. Blom- 
‘sterstanden rigtblomstret, temmelig smal, foroven tæt, med 
korte, udstaaende, kvastformige Grene, der tilligemed Blom- 
‘sterstilkene ere tet udstaaende haarede og med talrige lange 
Kirtelborster, Børster og fine, mere eller mindre buede eller 
tilbagekrummede Torne; Bægerbladene opret-udstaaende eller 
omfattende Frugten (ved den modne Frugt ofte løst tilbage- 
bøjede); Kronbladene temmelig smaa, brede, hvide eller hyp- 
'pigere rosenrode; Støvdragerne længere end Griilerne, Støv- 
knapperne haarede; Frugtknuderne glatte. Blomstrer fra 
Midten af Juli til midt i August. 

En meget ejendommelig og let kjendelig Art, paafaldende 
ved de mørkegrønne, fint takkede, kort spidsede og kort- 
stilkede Blade, og ved den smalle tæt-væbnede Blomsterstand. 

I Henseende til Aarsskuddenes Væbning varierer R. 
Drejeri ikke lidet; nogen bestemt Grænse kan næppe dra- 
ges, dog kan man skjælne mellem: forma heteracantha 
med talrige, meget uligelange og uensartede Torne og talrige 
Kirtelbørster, og forma homoeacantha med færre, næsten 
lige lange kraftige Torne og meget faa Kirtelbørster. 

Den første Form nærmer R. Drejeri til Gruppen Hy- 
strices Focke*), den sidste til Gruppen Vestiti. 

Fyen: Nyborg (0. G.); Brandsø i lille Belt (K. Fr.); Jylland: 
fra Skamlingsbanken gjennem Østkysten af Slesvig hyppig (K. Fr.); 


opdaget i Angel af G. Jensen. [I Holsten funden ved Kiel og ved 
‚Bordesholm (0. G.).] 


R. horridus Hartm. fra Sverrig er meget nær beslægtet 
med R. Drejeri (f. heteracantha); den adskilles ved 


*) En kunstig Gruppe indeholdende Former, der staa imellem Radulw 
og Vestiti paa den ene Side og Glandulosi paa den anden Side. 


4 


90 


seglkrummede eller stærkt tilbagebøjede Torne, ved temmelig 
langt og mere jævnt tilspidsede, grovt takkede, paa Under- 
fladen dunhaarede Blade og tæt filtethaarede Frugtknuder. 
Kt Exemplar af denne Rubus i Hr. Th. Holms Her- 
barium formoder Hr. Holm at have samlet paa Sjælland. 
Anm. Ved Kielseng ved Flensborg voxer faa Buske af en meget 
karakteristisk og fra alle vore Rubi vel adskilt Form, som det ikke er 
lykkedes os at identificere med nogen anden Art. Sandsynligvis er den 
en Bastard af R. pallidus og R. Drejeri, om hvilke den i visse Karak- 
terer navnlig i Blomsterstanden paafaldende erindrer, dog ere Aarsskuddene 
haarede, aldeles som hos R. vestitus. Den har en Del Lighed med 
R. rubicundus Buhnensis Focke, der, som Dr. Focke godhedsfuldt 
har meddelt os, ret vel lader sig opfatte somen R. vestitus * pallidus; 
mere Lighed finder Dr. Focke, at den har med R. indusiatus Focke. 
Da Planten bærer Mengder af veludviklede Frugter, kan den ventes at 
have Udbredelse andetsteds, vi angive derfor dens vigtigste Egenskaber: 
Aarsskuddene butkantede, grønne og tæthaarede; Tornene kraftige 
med bred Basis, forneden tilbagerettede, foroven og paa Grenene til Dels 
seglkrummede; Bladene fodformet femuelte, tykke, tandede, paa Over- 
fladen næsten glatte, paa Underfladen grønne, noget filtet haarede; Ende- 
bladet elliptisk-rundagtigt, kort tilspidset. Blomsterstanden temmelig 
smal, veludviklet, bladet; Hovedaxen, Grenene og Blomsterstikene tæt, 
temmelig kort, sammenfiltret haarede, med talrige, svage, noget buede, 
seglkrummede eller krogformet tilbagebøjede, røde, i Spidsen gule Torne 
og talrige korte Kirtelbgrster; Dækbladene lange; Kronbladene smaa 
smalle, hvide; Støvdragerne længere end Griflerne; Frugtknuderne stærkt 
haarede; Bægerbladene langt tilspidsede, grønne, filtet haarede, hvid- 
randede, omfattende den udviklede Frugt. 
Flensborg ved Stien til Kielseng (K. Fr.). Vi have ogsaa set Expl. 
samlede af Hr. Th. Holm ved Kielseng, dog ere disse tilsyneladende at 
Skyggeplanter, i alt Fald ikke samlede netop af de omtalte Buske. 


Vill. Radule. 


Aarsskuddene bueformet fremliggende, mere eller mindre 
stift haarede, med talrige Kirtelborster og temmelig ensartede 
Torne. Siderne ujævne og kradsende af Børster eller Rester 
af saadanne og smaa Torne. Blomsterstanden rig paa Kirtel- 
børster og stive Børster. 

Om Forskjellen fra Vestiti se Pag. 84. R. rudis af- 
viger ved paafaldende svagt haarede Aarsskud, som dog ere 
stærkt kirtelhaarede og ujævne, forøvrig erindrer den i næ- 
sten alle sine Karaktere om Sprengeliani. 


91 


Oversigt. 
À Bægeret tilbagebøjet. 


R. Radula Whe. Aarsskuddene med kraftlge Torne, 
Blomsterstanden med kraftige, rette ofte tilbagevendte Torne; 
Grenene og Blomsterstilkene tæt udstaaende haarede og fil-. 
tede. (v. exilis Lge. . Bladene, meget smaa, skarpt savtak- 
kede; Endebladet 3—4 Centim. långt.) 

R. flexuosus P. J. Müll. & Lef. Aarsskuddene med. 
temmelig svage Torne; Blomsterstanden lang, svagt væbnet, 
Bygningen ejendommelig, Grenene kort filtet haarede; Frugt- 
knuderne haarede. 


B. Bægeret opret eller udstaaende. 


R. pallidus Wh. & N. Aarsskuddene næsten trinde: 
eller butkantede; Tornene talrige, svage; Bladene paa begge: 
Sider grønne; Endebladet ved Basis hjærteformet; Frugtknu- 
derne glatte. 

R. monachus G. Jensen. Aarsskuddene butkantede eller næsten 
trinde, tæthaarede og med næsten rette kraftige Torne; Bladene ved 
Basis afrundede, paa Underfladen filtede og tæt, kort, glinsende haarede;, 
Frugtknuderne haarede. (Se Vestiti.) 


R. rudis Whe. &N. Aarsskuddene næsten glatte, med 
meget talrige Kirtelbørster og temmelig kraftige, mere eller 
mindre krummede Torne; Endebladet langt tilspidset; Støv- 


dragerne temmelig korte. 

R. Drejeri. G. Jenson. Aarsskuddene tæt udstaaende haarede;, 
Torne temmelig kraftige, tilbagerettede; Bladene paa begge Sider grønne; 
Frugtknuderne glatte. (Se Vestiti) 

R. horridus Hn. Aarsskuddene tæthaarede; Tornene krumme;, 
Frugtknuderne glatte. (Se Vestiti.) 

R. infestus Whe. Aarsskuddene med kraftige, uensartede, ofte 
krumme Torne og navnlig henimod Spidsen talrige Kirtelbørster og Smaa- 
torne; de nedre Smaablade meget kortstilkede; Blomsterstandens Torne 
ofte kloformede; Bægeret graagrønt med hvidfiltet Rand; Støvdragere af 
Længde med Griflerne; Frugtknuderne med enkelte Haar. (Se Egregii.). 

R. flexuosus P. J. Müll. & Lef. Se ovenfor. 


34, R. rudis Whe. & N. in Bluff & Fgrh. Comp. Rubi 
Germ. p. 91 t. 40. Focke Syn. Rub. Germ. p. 325. 


92 

Aarskuddene bueformede, nedliggende eller klattrende, 
ikantede, glatte eller sparsomt haarede, kradsende paa Grund 
af talrige Ujævnheder og Kirtelborster; Tornene middelkraf- 
tige, mere eller mindre krummede eller tilbagebojede; Bla- 
dene fodformet 5-delte eller 3-koblede, paa Underfladen meget 
tyndt filtede eller næsten grønne; Endebladet bredt ægformet 
eller elliptisk, langt tilspidset, ved Basis afrundet. Blomster- 
skuddene haarede, meget ru af Børster og fine Torne; Blom- 
sterstanden temmelig lang og omfangsrig med tynde udspær- 
rede eller noget tilbagebøjede Grene og lange tynde Blomster- 
stilke; Grene og Blomsterstilke med tynd og meget kort Filt 
og talrige, smaa Kirtelhaar, af hvilke dog flere ere næsten 
"dobbelt saa lange som Filten, og faa længere Kirtelborster ; 
Bægerbladene lange, opret udstaaende eller løst tilbagebøjede 
fra de halvmodne Frugter; Kronbladene smaa, smalle, røde; 
Støvdragerne korte, kun lidet længere end Griflerne. 

R. rudis maa paa Grund af de kradsende kirtelrige 
Aarsskud henregnes til Ra dulæ, den udspærrede Blomster- 
istand, de lange tynde Blomsterstilke, det opret udstaaende Bæger 
og de korte Stovdragere giver den stor Lighed med Spren- 
geliant. 

Funden i Slesvig ved Terkelstoft i Angel (0. G.), mellem Friede- 
richsort og Holtenau samt ved Vosbrok. (K. Fr. & O. G.) (Holsten: 
Viehburg Skov v. Kiel (0. G. 1835).) 

35. R. Radula Wh. in Boennh. Prodr. Whe. & N. Rub. 
‘Germ. p. 89 f. 39. Fl D: t 24137" Lege: Haberea on 
384. Focke: Syn. R. G. p. 320. R. exsic. D. & Sl N. 18. 

Uden Tvivl den hyppigste af vore Rubi og udmærket ved 
sine kraftige Aarsskud med talrige, skjore Børster, Kirtel- 
børster og kraftige Torne. Blomsterstanden stærkt væbnet, 
dens Grene og Blomsterstilke filtede og udstaaende haarede, 
med talrige, ulige lange Kirtelbørster, Støvdragerne lange; 
Frugtknuderne glatte. Blomsterstanden er typisk bladet indtil 
Midten, men varierer: f. koehlerioides Lge. i bot. Tidskr. 
XIV p. 84. (R. Radula 6 Kochleri Lge. Hdbg. ed. 3 p. 385 
non Whe.), en udmærket Form med Blomsterstanden bladet 


93 


indtil Spidsen, med tæt væbnede Blomsterstilke og meget 
lange Kirtelbørster. 

Egendommelige Varieter ere: 

Var. microphylla Lindeb. Herb. Rub. Scand. No. 23,. 
R. exsic. D. & S. Nr. 19. I alle Dele omtrent halv saa stor: 
som Hovedarten; Bladene skarpt og fint savtakkede, Bæger 
udstaaende eller lost tilbagebojet. 

Jylland: Skamlingsbanken (H. Mortensen). Brandsg i Lillebælt: 
(K. Fr.). Bornholm i Mængde paa den nordøstlige Del fra Gudhjem 
til Nexø saavel ved Gjærder, mellem Klipper som i Krat og Skov (0.G.). 
Rønne (Liebman). Svannike (Lge.). 

Var: exilis Lee. Fl. D. t. 3027. (KR. exilis Lee.) 

Som Professor Lange i Bot. Tidskr: XIV. Pg. 138 for- 
moder, er denne Plante sikkert at betragte som en Miniatur- 
udgave af R. Radula. Planten er meget svagere end R. 
Radula; Bladene paafaldende smaa, meget skarpt og fint 
savtakkede; Endebladet 2—4 Centim. langt Den er ikke funden 
med, moden Frugt. Dr. Focke omtaler”) at R. infestus. 
findes i Danmark, men da han formoder, at R. exilis er en 
Form af R. infestus, mener han sandsynligvis denne. 

Fyen. Stendige ved Falsled (Lge.); Brandsø i Lillebælt (K.M. Lind.). 

36. R. flexuosus P. J. Mil. & Lefévre in Polichia 1859; 
Gast. Genev. Ruhus d. b. Loire p. 115 Nr. 77. R. Guen- 
theri Bloxam. (non Whe. & N.). Bab. Brit. Rub. p. 235. 
R. saltuum Focke in Gremli Beitr. Fl. Schweiz 1870, Syn. 
Rub. Germ p. 333, Rub. ex. D. & 8. Nr. 20. 

Aarsskuddene bueformet fremliggende eller klatrende, 
butkantede, som oftest rødbrune, svagthaarede med talrige 
Kirtelborster og fine uligelange Smaatorne; Tornene næppe 
middelkraftige, mere eller mindre krumme og tilbagerettede, 
ved Basis sammentrykte og udvidede; Bladene 3-koblede 
eller fodformet 4- eller 5-delte, paa Overfladen mørkegrønne, 
glindsende, svagt haarede, paa Underfladen bleggronne eller 
med en meget tynd, tætliggende hvidagtig Filt, i Randen fint: 
og skarpt tandet-savtakkede; Ændebladet elliptisk ægformet eller 


*) Abhl. naturw. Verein. Bremen. IX. p. 101. 


94 


rhombisk, jævnt og langt tilspidset, ved Basis afrundet. Blom- 
‘sterskuddene noget zigzagbøjede, tæt og kort udstaaende, haa- 
rede, meget svagt væbnede; Blomsterstanden lang, smal, 
aaben, bladet ofte til henimod Toppen, med næsten oprette 
eller foroven efter Afblomstringen udstaaende Grene; Blom- 
sterstandens Grene dele sig nedenfor Midten, ofte næsten ved 
Grunden i lange tynde ofte 3-flerblomstrede Grene, à Gren- 
‚hjornerne findes desuden à Regelen lange, faablomstrede Til- 
lægsgrene; Grenene og Blomsterstilkene lange, tæt, kort 
flojelshaarede med talrige, smaa Kirtelhaar, der rage frem 
sover Haarerne og faa meget smaa Torne; Bægerbladene løst 
tilbagebøjede eller udstaaende; Kronbladene smalle blegrode; 
"Støvdragerne hos vor Plante lidet længere end de blegrode 
Grifler; Frugtknuderne korthaarede. | 

Dr. Focke anforer i Syn. Rub. Germ. méd Tvivl R. 
flexuosus som Synonym for R.saltuum. Franske Exem- 
plarer under Navn af R. flexuosus, meddelte af Hr. Abbed 
Letendre, saa vel som Beskrivelsen hos G. Génévier stemme 
‘ret vel overens med vor Plante; vi benytte derfor, ligesom 
Babington i Journal af Botany 1886, det 11 Aar ældre 
Navn R. flexuosus P. J. Mil. & Lef. Dr. Focke opfører 
i Potonié Fl. v. N. & M. Deutschl. R. saltuum som 
Underart af R. foliosus Whe. & N.; vor Plante nærmer 
‘sig denne yderligere ved læderagtige Blade. 

Funden i Angel ved Venerod Led (G. Jensen 1870) og 
ved Ausager (O. G. 1885). 

97. R. pallidus Wh. & N. in Bluff & Føh. Comp. — Rub. 
‘Germ. p. 75 t. 29. Rub. exs. D &S$S. Nr. 44. R. hirtus Hornem. 
i Fl. Dan. tab.2053, Lge. Hdb. ed. 3. p. 386 (non Waldst & Kit.). 

Aarsskuddene bueformet nedliggende, but-kantede eller 
‘rundagtige, meget tethaarede, grønne, ofte redplettede, med 
talrige Kirtler og færre Børster, der næppe rage ud over 
Haarene; Tornene talrige, svage, i Regelen temmelig ulige 
lange, tilbagerettede, ved Basis brede, foroven sylformede; 
Bladene 5-fingrede eller ofte. fodformede, paa begge Sider 
grønne og svagt haarede, grovt næsten dobbelt savtakkede; 
Endebladet æghjærteformet, afsmalnende à en lang Spids, ofte 


95 


temmelig smalt med lige saa stor eller noget større Bredde 
foroven som forneden. Blomsterskuddene haarede, kirtlede 
og svagt væbnede; Blomsterstanden bladet til over Midten, 
hyppig lang, med udstaaende Grene; de nedre Grene paa vel- 
udviklede Blomsterstande klaseformede eller mere sammen- 
satte, de øvrige Grene nedenfor Midten med udstaaende i 
Almindelighed 3-blomstrede Sidegrene med udspærrede Blom- 
sterstilke; Grene og Blomsterstilke tæt, kort filtet haarede, 
med meget ulige lange Kirtelhaar, af hvilke de længste rage 
noget ud over Haarene, og talrige fine Torne; Bægerbladene 
oprette eller udstaaende; Kronbladene elliptiske, hvide, Støv- 
dragerne hvide, eiter Afblomstringen rødlig anløbne, længere 
end Griflerne, der især paa solrige Steder oftest ere røde; 
Frugtknuderne glatte; Frugterne temmelig smaa. 

R. pallidus er en ægte Skovplante, der næppe mangler 
i nogen Skov i det sydøstlige Jylland eller paa Østkysten 
af Slesvig, undertiden træffes den dog i Hegnene udenfor 
Skovene og kan da udvikle en meget kraftig f. aprica, med 
kraftige Torne, der snarere ligne R. Radula-Torne end Skov- 
formens svage Torne. En Modsætning hertil, som sandsynlig 
skyldes en noget fugtig Grund, er 

var. defecta var. n., en svag, ualmindelig” stærkt 
haaret, men paafaldende svagt og meget sparsomt væbnet 
Form, der endog paa enkelte Ledstykker helt mangler Torne. 

I Angel ved Stenbjerg, Vesterholt og Lostrup (G. Jensen), 
Ausager (O.G.) forekommer denne Form med dybt indskaarne 
Blade: f. incisa. | 

R. pallidus staar Glandulosi meget ner, navnlig 
paa Grund af de rundagtige Aarsskud, med temmelig ulige 
lange, svage Torne, Blomsterstandens Bygning etc. men den 
-adskiller sig ved langt kortere Kirtelhaar og navnlig ved at 
mangle Overgange fra disse til de kraftigere Torne, hvilket 
er egendommelig for Glandulosi. 

Foruden paa Halvøen er den kun funden paa Fyen: 
ved Nyborg, Damsbo (Lge), Falsled (O. G.). 


Anm. Mellem Friedrichsort og Holtenau i Slesvig fandt vi (1886) 
4 betydelig Mærigde en meget ejendommelig Rubus, der gjorde Indtryk 


af at være en Mellemform mellem R. vestitus og R. glandulosus, mellem, 
hvilke den voxer. Aarsskuddene krybende, runde eller svagt kantede, 
blaaduggede, tæthaarede, med talrige Kirtelbørster og temmelig kraftigo- 
næsten rette Torne; Bladeue hyppigst 3-koblede, sjældnere fodformet: 
5-koblede, jævnt savtakkede, paa Undersiden tæthaarede af en glin- 
sende Haarbekledning ; Endebladet omvendt ægformet-rundagtigt med. 
kort Spids og svagt hjerteformet Basis. Blomsterstanden temmelig smal, 
bladet; Bægeret graagrønt filtet, opret udstaaende; Kronbladene hvide;. 
Støvdrdgerne længere end Griflerne; Frugtknuderne haarede. 


IX. Glandulosi. 


Aarsskuddene runde eller butkantede, ofte duggede. 
krybende eller klatrende, med talrige Torne i alle Størrelser 
og jævnt gaaende over i Kirtelbørster og Børster af meget 
forskjellig Længde; Bladene påa begge Sider grønne, de nedre 
Smaablade stilkede. Blomsterstanden i Spidsen klaseformet,. 
forneden sammensat af klaseformede Grene eller faablomstret. 
Blomsterstilkene tæt besatte med uligelange Kirtler, der ere- 
længere end Blomsterstilkenes Tværsnit. Bægeret opret. 


R. Betckei Marsson, der danner en Overgang til Radulæ, idet: 
dens Torne paa Aarsskuddene ere omtrent ligelange og ikke forbundne 
ved alle Slags Overgangsformer indtil Børster og Kirtler, men hvis Blom- 
sterstand er udstyret som hos Glandulosi, kunde muligvis, da den findes i. 
Mecklenburg og ved Bremen, findes her i Landet. Aarsskuddene ere 
kantede, tæt kirtlede; Tornene svage; Bladene 3—5-koblede; Endebladet: 
bredt ægformet; Blomsterstanden sammentrængt, duskformet; Frugtknu- 
derne haarede. 


R. serpens Whe. Bladene 3—5-koblede, Endebladet 
bredt ægformet, tilspidset. Blomsterstanden kort og lidet 
sammensat; Blomsterstilkenes Kirtler for største Delen korte. 
og ikke ragende ud over Haarene, længere Kirtler færre. 

R. glandulosus Bell. Bladene 3-koblede, Endebladet 
elliptisk med lang, smal, paasat Spids; Blomsterstanden. 
udspærret med klaseformede, flerblomstrede Grene. Blomster- 
stilkene udspilede, tæt besatte med uligelange Kirtler og 
Børster. 


38. R. serpens Whe. in Lej. & Court. Comp. Fl. Belg.; 
Focke Syn. R. G. p. 365; Rub. exs. D. & S. Nr. 45. 


97 


Aarsskuddene nedliggende, runde eller butkantede, tæt- 
thaarede og tætkirtlede, noget klæbrige samt besatte med tal- 
rige, uligelange Børster, Kirtelbørster og uligestore, naaleformede 
Torne, hvoraf de kraftigere ere sammentrykte; Bladene læder- 
;agtige, 3—5-koblede, ujævnt savtakkede, paa begge Sider 
.gronne og svagt haarede; Zindebladet ægformet, 3—4 Gange 
-saa langt som sin Stilk, tilspidset og svagt hjærteformet ved 
"Grunden ; Formen mindende om Endebladet hos R. pallidus. 
Blomstergrenene væbnede med svage, naaleformede Torne, 
kort filthaarede og tæt kirtlede; Blomsterstanden kort, for- 
meden sammensat af klaseformede, faablomstrede, foroven af 
1—3 blomstrede Grene; Blomsterstilkene med enkelte fine, 
naaleformede Torne og stærkt kirtlede; de fleste Kirtler langt 
-overragende Haarbeklædningen; Bægeret grønligt, opret ; Kron- 
bladene smaa, smalle, hvide; Støvdragerne lidt længere end 
‘Griflerne; Frugtknuderne glatte. 


Kun funden ved Byen Slesvig og paa Hytte-Bjærgene (N. Henrichsen). 


39. R. glandulosus Bell. App. fl. ped. 24. F. D. t 1696. 
ee) Habe. 3 Udg. P.387. R. Bellardii Wh & N. in Blut. 
& Fngrh. Com.; Rub Germ. p. 97 t. 44; Focke Syn. Rub. 
‘Germ. p. 382. 

Aarsskuddene i Solen brunrøde, i Skyggen grønne og 
blaaduggede, runde eller svagt kantede, krybende, besatte med 
uligestore, fine, naaleformede Torne og yderst talrige Kirtier 
og Børster af alle Størrelser; Blade 3-koblede, meget sjæl- 
dent findes enkelte Blade, hvis Sidesmaablade ere : -lappede, 
ensartet fint savtakkede, paa begge Sider grønne og svagt 
haarede; Ændebladet elliptisk-omvendt-ægformet, pludselig til- 
spidset, ved Grunden afrundet eller svagt indtrykt. Blomster- 
skuddene tæt besatte med meget uligelange Torne, Kirtler 
og Børster. Blomsterstanden kort, forneden bladet og sammen- 
‚sat, foroven klaseformet; Grenene klaseformede, 3—5-blomstrede, 
næsten vinkelret udspærrede; Bægerbladene tæt kirtlede og 
tornede, oprette, omfattende Frugten, Kronbladene smalle, 


spatelformede, hvide; Støvdragerne lidet længere end Griflerne. 
Botanisk Tidsskrift, 16 Bd. 7 


98 


Hist og her paa Halvøens Østkyst: Jylland: Gjerrild ved Grenaa 
(Koch), Jensgaard ved Horsens (H. Mortensen), Mindstrup og Vejle (Lge.), 
Kolding (Vaupel); i Slesvig hyppig. Desuden kun funden paa Sjæl- 
land ved Vordingborg (P. Nielsen). Forvildet i Mængde i Forsthaven ved 
Charlottenlund, hvor den har voxet og udbredt sig i en lang Aarrække. 


X. Corylifolii. 

Aarsskuddene mere eller mindre kantede eller næsten 
trinde, næsten glatte eller sjældnere endog stærkt haarede, 
hyppigst med faa (eller endog helt manglende) korte Kirtler, 
sjældnere talrige Kirtelbørster, duggede i det mindste paa 
Forsommeren. Axelbladene bredt lancetformede. De fuldt 
udviklede Blade oftest brede, rynkede, tynde og som oftest 
grønne paa begge Sider; det nedre Bladpar typisk kortstilket 
eller næsten siddende. Blomsterstanden i Almindelighed af 
lidet Omfang og ofte meget uregelmæssig bygget; stilkede 
Kirtler sjældent helt manglende, ofte meget talrige. Bæger- 
bladene graagrønne indtil hvidfiltede, sjældnere grønne med 
hvidfiltede Rande, opret udstaaende eller omfattende Frugten, 
meget sjældent nogle ufuldstændig tilbagebøjede; Kronbladene 
i Regelen brede, noget rynkede, udrandede; Støvdragerne 
sjældent længere end Griflerne; en Del af Frugtknuderne 
hyppig fejlslaaende; Stenfrugterne store, saftrige; Stenen bred. 

Til Forstaaelsen af denne vigtige Gruppe har Dr. W. O. 
Focke i Synopsis R. Germ. leveret vigtige Bidrag, idet han 
forklarer Gruppens talrige Former, dels som aabenbare Ba- 
starder mellem R. cæsius L og de andre Rubi, dels som 
konstante Former, der paa forskjellig Maade kunne være op- 
staaede af saadanne Bastarder, og derved klart anviser det 
Udgangspunkt, hvorfra Undersøgelsen over Corylifoliiformerne 
bør begynde. 

Alle Formerne af Gruppen Corylifolii staa i Karak- 
terer mellem Arterne af samtlige andre Grupper og R. cæ- 
sius L., hvis væsentligste Karakterer netop ere de, der særlig 
bestemme Gruppen. De vigtigste af disse Karakterer ere, 
at Aarsskuddene i Regelen ere duggede i det mindste i 
yngere Tilstand, Axelbladene brede, Bladstilkene furede, de 
nedre Smaablade næsten siddende, Bladene (hen paa Somme- 


99 


ren) rynkede, Bægerbladene oprette eller omfattende Frug- 
terne, Kronbladene udrandede, Stenfrugterne store og vandede. 
Andre mere variable Karakterer ere de svage, smaa og temme- 
lig uensartede Torne hos en stor Mængde Former, de meget 
hyppigt forekommende 3-koblede (og 7-koblede), ofte tynde 
og paa begge Sider grønne Blade, den korte, lidet anselige 
Blomsterstand, der dog ogsaa kan forekomme rigblomstret, 
men da som oftest er uregelmæssig bygget. Foruden ved 
disse Karakterer udmærke Corylifolii sig ved en Ejen- 
dommelighed, som ved nogen lagttagelse let erkjendes: man 
kunde sige, at Corylifolierne i alle Dele ere mindre fuldendt 
og solidt uddannede end de andre Rubi. Aarsskuddene ere 
ofte svage, af temmelig ubestemt Omrids, og selv om de ere 
robuste, dog let at bryde itu; de oftest svage eller, naar de 
ere kraftige, klodsede Torne ere sjældent saa skarpt udmejs- 
lede, som hos de andre Rubi; Blådene og Kronbladene ere 
meget sjældent saa skarpe i Snittet og mere variable 1 Form 
og Størrelse (hos samme Plante) end hos de andre Rubi; 
det samme gjælder Støvdragernes Længde. Ikke destomindre 
kunne Corylifolierne være meget smukke Planter, om man 
end ved nærmere Undersøgelse finder, at de ere ligesom 
Godtkjøbssager i Sammenligning med de i alle Dele vel ud- 
dannede, sirlige Rubi af de andre Grupper. 

Af alle de nævnte Karakterer kan snart en, snart flere 
mangle, og de talrige Former af Gruppen Corylifolii ere 
saa forskjelligartede, at man hos de forskjellige Former efter- 
haanden gjenfinder flere af de vigtigste Karakterer for de 
andre Grupper, og saadanne Corylifolier, der i visse Karak- 
terer paafaldende nærme sig en eller anden af de andre 
Grupper eller endog en bestemt Art, ere 1 Regelen de mest 
selvstændig uddannede, hvis Henhøren under Corylifolii ofte 
endog er bleven misforstaaet, idet de som Arter ere hen- 
førte til andre Grupper. Med Adskillelsen af de andre Ru- 
busarter for Øje vilde man ogsaa vanskelig forstaa, at Arter 
som R. pyracanthus Lge. og ER. dissimulans Lindeb. eller 
som À. Jensenü Lge. og R. Fioniæ K. Fr. kunne høre til 
samme Gruppe, naar ikke dels Meliemformer existerede og 


rx 


( 


100 


dels flere af R. cæsii (Gruppens) Karakterer lode sig paa- 
vise hos disse. 

Af de udmærkede Corylifoliiformer ere flere ret kon- 
stante Former af en betydelig Udbredelse, der naar langt 
udenfor vor Floras Grænser, andre meget karakteristiske 
synes kun at have en mere eller mindre lokal Udbredelse, 
og bortset fra deres sandsynlige hybride Oprindelse forholde 
disse (Skinarter) sig omtrent som gode Arter og de adskilles 
indbyrdes ved de samme Kiendetegn 'som Arterne i de andre 
Grupper, og der bliver kun tilfælles Karakterer fra R. cæsius 
(2: Gruppens) — og hyppig lidet nok. De øvrige Coryli- 
folier ere mindre vel adskilte eller af rent lokal eller ube- 
tydelig Udbredelse og ofte kun repræsenterede ved enkelt- 
staaende Individer. Herhen de formodede ligefremme Ba- 
starder. Imidlertid kommer den Omstændighed til, at af 
disse Former ere flere Mellemformer, der undertiden gjøre 
de udprægede Corylifoliiarter mindre tydelige, og om end 
flere af disse Mellemformer paa kollektiv Maade lade sig 
forene [R. corylifolius Arrh. bør opfattes som en saadan 
Klasse Former], vil man ikke uden Grund, aldeles bortset 
fra Afstamningen kunne forene hele Gruppen under et kol- 
lektivt Begreb, R. milliformis, hvis Diagnose bliver identisk 
med Gruppens, naar man tilføjer: Frugterne sorte, glinsende 
eller matte, uden tydelig Dug, hvilket kan være nyttigt i 
flere Tilfælde ved ubestemmelige Former, men som dog ikke 
i Praxis vil gjøre Sagen mere simpel i de allerfleste Til- 
fælde, da man dog ikke vil nøjes med samme Betegnelse 
for en spæd, kirtelfattig Corylifolie og en kraftig, tæthaaret 
og kirtelrig Plante som KR. slesvicensis Lge. 

Omfanget af Gruppen Corylifolii er i vor Flora næppe 
meget mindre end Omfanget af de andre Rubi tilsammen, 
saavel i Henseende til Formernes som til Individernes Antal 
(fraregnet R. Idæus). I Synopsis R. Germ. angiver Focke, 
at medens Formerne af Corylifolii i Syden og allerede i 
Syd-Tyskland for det meste gjøre Indtryk af at være aaben- 
bare Bastarder ere de nordeuropæiske Corylifolier fortrinsvis 
bestandige Skinarter. Hvad Benævnelserne angaar paaviser 


101 


Focke sammesteds hvor ringe eller ubestemt Betydning de 
anvendte Artsnavne have. 

R. corylifolius Sm. Fl. Britan. (1800) angiver i Virke- 
ligheden kun 3—4 af de vigtigste Karakterer for hele Grup- 
pen. Beskrivelsen kan saaledes passe paa en stor Mængde 
Former, om end Angivelsen, at Smaabladene undertiden skuf- 
fende kunne ligne Hasselblade, tyder hen paa visse kirtel- 
fattige Former, Benævnelsen R. corylifolius er anvendt 
i meget forskjellig Betydning; Areschoug indordner alle 
de svenske (kirtelfattige) Corylifolii herunder. 

Til R. nemorosus Hayne Arzeneyg. (1813) henregnes 
i Almindelighed Former med røde Grifler, men Benævnelsen 
anvendes i forskjellig Betydning; Garcke (Flora v. Deutschl. 
14. Udg.) betegner hermed hele Gruppen. 

R. dumetorum Whe. & N. Rubi Germ. omfatter aaben- 
bart hele Gruppen med Undtagelse af nogle kirtelrige, svagere 
Former (samt R cæsius X Idæus), der ere henførte til 
BR. cæsius L Weihe & Nees fremhæve gjentagende den 
omfattende Betydning af R dumetorum, som klart frem- 
gaar af, at Hovedformen betegnes som kirtelfattig og med 
Angivelse af R. corylifolius Sm. (i hvis Beskrivelse Kirtler 
ikke nævnes) som Synonym, og af den kirtelrige, meget 
uensartet væbnede var. ferox, der igjen ved en f. aculea- 
tissima med færre Kirtler er forbunden med de andre 
Former; Afbildningerne ere dog alle meget kirtelrige. 
Ogsaa denne Betegnelse er brugt i meget forskjellig Betyd- 
ning. 

Focke deler Gruppen i 3 Afdelinger, nemlig Cæsii 
Orthacanthi og Sepincoli. Den første Afdeling inde- 
holder kun R. cæsius L, den anden Mellemformer mellem 
R. cæsius og Glandulosi, den tredie (foruden den iso- 
lerede Form R. maximus Marsson, der maa afledes fra 
R. Idæus) kun R. dumetorum Wh. & N. spec. coll. 9: 
Mellemformer mellem KR. cæsius og de kraftige, ikke eller 
svagt kirtlede Arter. Focke tilføjer dog, at Grænsen mel- 
lem Orthacanthi og R. dumetorum, er vanskelig at drage 
og vilkaarlig, og i Potoniés ill. Flora v. Nord- & Mittel- 


102 


deutschland bortskjærer han en Del af de kirtelrige Former 
af R. dumetorum, idet Betydningen af R. oregeton 
Focke udvides til kollektivt at indbefatte diverse Mellem- 
former mellem R. cæsius L. og de kraftige, kirtelrige Arter 
(R. Radula etc... Sammesteds udvides R. maximus Marss. 
til kollektivt at omfatte Former, der danne Overgange til R. 
Idæus. Men en saadan Inddeling af Corylifolierne i 4 kol- 
lektive Arter eller Grupper: R. orthacanthus (Repræsen- 
tant for Orthacanthi), R. oreogeton, R. dumetorum & 
R. maximus er dog uigjennemførlig, idet f. Ex. de kraf- 
tige glandulos-heteracanthe Former ikke ere tilstrækkelig 
adskilte fra de kirtelfattige (R. dumetorum Focke i Potoniés 
Fl); thi om end Kirtelbeklædningen og den uensartede Væb- 
ning selvfølgelig er konstant for de konstante Formers Ved- 
kommende, vise flere andre det modsatte, og navnlig at man 
bestemt ikke kan antage, at de kraftige, kirtelrige Coryli- 
folii (R. oreogeton) behøve at nedstamme fra Arter, der 
ere rige paa Kirtelbørster. Den utvivlsomme R. cæsius 
x Langei f. Ex. beviser dette slaaende, den er af os begge 
iagttaget paa forskjellige Steder og med vexlende Rigdom at 
Kirtelborster; Formerne af R. cæsius X vestitus vise det 
samme, der træffes herimellem Former, der som Corylifolier 
maa kaldes meget kirtelfattige, men ogsaa sande »horridus« 
Former; R. Langei er meget kirtelfattig, R. vestitus har | 
ret talrige Kirtler (i Blomsterstanden). Flere andre Exempler 
kunne nævnes. I det hele taget forholde Corylifolii sig 
ogsaa 1 denne Henseende som R. cesius, af hvilken flere 
stærkt glandulese Former forekomme, men om denne Egen- 
skab (Rigdom paa Kirtelborster) hos visse Corylifolii skyldes 
Afstamning fra saadanne kirtelrige Cæsiusformer, eller om 
baade Cæsiusformerne og de enkelte Corylifoliiformer skylde 
Voxestedet og mulig Mishandling deres Kirtelrigdom og 
uensartede Væbning kan vel kun experimentalt eftervises. 
Vore Corylifolii svare saaledes nærmest til R. dume- 
torum Wi. & N. (Focke Syn. R. G.) eller R. dumetorum 
(Wh. & N.) Focke i Potoniés Fl. + R. oregeton Focke i 
Potoniés Flora. R. Jensenii henregner Focke til Ortha- 


103 


canthi, den nedstammer dog næppe fra Glandulosi, og 
om end utvivlsomt, Corylifolii, der nedstamme fra Glandulosi, 
i Habitus og Karakterer kunne være meget karakteristiske, 
kan en Adskillelse fra svage Former af R. oreogeton dog 
næppe gjennemføres. Med Fradrag af R. cæsius L. be- 
tragte vi hele Gruppen som kollektiv Art, R. milliformis, 
og inddele dens konstante Former for Oversigtens Skyld 1) i 
saadanne, hvis Aarsskud ere rige paa Kirtelbørster og uens- 
artede Torne og 2) saadanne, hvis Aarsskud kun have en- 
kelte eller helt manglende Kirtelbørster og have mere ens- 
artede Torne og svagt kirtlet Blomsterstand. 

Hvad endelig Afstamningen af Corylifolii angaar paa- 
tvinge flere Former med Styrke lagttageren den Formodning, 
at de ere Hybrider af R. cæsius, nogle intermediære, ofte 
faatallige Bastardindivider, nogle dannende Former, der med 
mere eller mindre Variation kunne gjenfindes paa forskjellige 
Steder, andre atter forholde sig som konstante og frugtbare 
Arter. Paa en saadan Nedstamning tyder ikke blot de flere 
eller færre Karakterer for R. cæsius og de forskjellige 
andre Grupper, men i flere Tilfælde ogsaa Lighed med be- 
stemte Arter; det kan næppe være en Tilfældighed, der 
gjentager sig, naar man f. Ex. mellem R. villicaulis 
træffer en Corylifoliiform, der i Bladform og andre Hen- 
seender slaaende ligner R. villicaulis, sammen med 
R. Drejeri en Form, hvor det samme gjentager sig eller 
sammen med R. Langei, vestitus etc. Former, der ved 
overfladisk Betragtning og navnlig i tørret Tilstand kunne 
give Anledning til Fovexling med disse, — men som ere 
Corylifoliiformer, som vi antage ere Hybrider af de nævnte 
Arter. 

Saadanne Sandsynligheder ere tilsammen ret talrige, og 
med dem som Forudsætning og Kjendskab til de i en for- 
bavsende Grad varierende Former af (den nu vist alminde- 
lig antagne) R. cesius x Idæus og til de meget varierende 
Former af R. cæsius X vestitus og andre kommer man 
gjennem talrige »lignende« Former til den Slutning, at hele 
Gruppens talrige og ved Karakterer, der tilhøre R. cesius L., 


104 


forbundne Former alle ere af hybrid Oprindelse, om man end! 
for manges Vedkommende ikke kan angive de særlige Arter,. 
fra hvilke de kunne nedstamme. 

Aarsagen hertil kan være forskjellig; Erkjendelsen af 
en Form som Bastard, kan i Regelen kun ske paa Voxe- 
stedet og med nøje Kjendskab til Stamarterne, men naar- 
Bastarden danner Udgangspunktet for en ny Art, kan dennes. 
Udbredelse jo blive forskjellig fra Stamarternes, og man tor 
derfor ikke paastaa, at en Corylifolie, om hvis: Slægtskab. , 
med andre Arter udenfor Gruppen man ikke hår nogen For- 
modning, ikke er af hybrid Oprindelse af denne Grund.. 
Tillige er det aabenbart, at Corylifolii, der, . betragtede som. 
Cæsius-Hybrider eller opstaaede af saadanne, ere nær be- 
slægtede, krydses indbyrdes eller med andre Arter og variere,. 
hvorved ogsaa ejendommelige Former kunne tænkes opstaaede. 
Derimod er det i Regelen ørkesløst at søge at udfinde, om f. Ex. 
en med R. vestitus beslægtet Corylifolie nedstammer netop- 
fra R. cæsius eller fra en anden Corylifolie. I nogle Tilfælde- 
kan det dog lykkes at faa en Formodning herom. 

Slutteligen henlede vi Opmærksomheden paa, at det vilde- 
være af Betydning, om Botanikere, der have Lejlighed dertil, 
forsøge ved Krydsbestøvning mellem R. cæsius og andre- 
Rubi at frembringe Corylifolii. Dr. Focke har frembragt R. 
_cæsius X Idæus og R. cæsius x glandulosus, hvilken 
sidste kan anses som Type paa Orthacanthi. Det maa: 
dog erindres, at medens Kontrolforseg, der give et positivt. 
Resultat ere af stor Betydning, navnlig naar den frembragte 
Bastard stemmer godt overens med den i Naturen formodede, 
behøve Forsøg uden eller med meget afvigende Resultat ikke- 
nødvendig at bevise, at Forudsætningerne have været fejle. 


Ved Beskrivelsen af Arterne udelade vi i Regelen de- 
Karakterer af Gruppen, som altid ere til Stede nemlig: at 
Aarsskuddene ere duggede i alt Fald i yngere Tilstand *), 


*) Hos alle de i det følgende beskrevne Corylifolii: have vi iagttaget Dug: 
paa Aarsskuddene; denne Karakter er dog uden Tvivl meget af-- 


105 


at de nedre Sideblade ere kortstilkede, Axelbladene brede- 
og Bægeret opret. Naar intet andet angives, ere Stovdragerne- 
af Længde med Griflerne. Blomsterstandens Bygning be- 
skrive vi i Regelen ikke, da det er fælles for alle Corylifolii, 
at den navnlig er sammensat af halvskjærmformede Grene, 
eller der findes tillige paa vel uddannede Blomsterstande 
flerblomstrede mere sammensatte Grene, — men ikke (eller 
kun undtagelsesvis) flerblomstrede Kvaste; Tillægsgrene ere 
hyppige i rigblomstrede Stande. 


Oversigt. 


A. Aarsskuddene med talrige Kirtelborster; Tornene oftest 
uensartede og ulige lange (R. slesvicensis undt.); Blom- 
sterstd. med talrige lange Kirtelborster. 

«) Bladenes Underflade blød, filtet eller tæthaaret ofte 

graaagtig. 

R. pyracanthus Lge. Aarsskuddene svagt haarede 
med kraftige, brede, sammentrykte Torne; Bladene smaa, 
Endebl. elliptisk eller omvendt ægformet, ved Basis lidet 
indtrykt; Blomsterstanden med talrige, kraftige, seglkrummede 
Torne. 

R. slesvicensis Lge. Aarsskuddene meget tæthaarede; 
Tornene kraftige, lange, smalle, rette (som hos R. vestitus); 
Endebl. med bred hjærteformet Grund; Blomsterstd. med 
lange, rette, udstaaende Torne. Støvdragerne meget lange. 

R. Balfourianus Bab. Aarsskuddene mere eller mindre 
haarede, ellers næsten glatte; Tornene temmelig kraftige ulige 
lange, sammentrykte; Endebl. bredt hjærteformet; Blomsterstd. 
med teml. kraftige Torne. Støvdragerne omtrent af Længde 
med Griflerne. 

R. Friesii G. Jensen. Aarsskuddene mere eller mindre- 
haarede; Tornene teml. svage, ved Grunden ofte brede, foroven 
sylformede. Endebl. ovalt eller elliptisk. Blomsterstd. for- 


hængig af Fugtighed og Lys; hen paa Sommeren forsvinder Duggen 
hos de fleste Former. Ligeledes have vi bemærket, at Duggen paa 
forskjellige Somre kan være meget forskjellig i Styrke hos samme Art. 


106 


længet, ofte smal; Blomsterstilkene meget kort, men tæt 
‘filtede. | 
6) Bladunderfladen mere eller mindre (og temmelig kort) 
haaret, grøn. 
+ Blomsterstand (ogsaa Blomsterstilkene) med tal- 
rige, kraftige, buede indtil kloformet krummede 
Torne. 

R. Wahlbergii * hoplites. Aarsskuddene med brede 

‘ofte seglkrummede Torne. 
rr Blomsterstanden med rette eller næsten rette 
Torne; Blomsterstilkene tml. svagt væbnede. 

R. Wahlbergii f. ferox Lge Aarsskuddene kraftige, kantede. 
‘Blomsterstand og Aarsskud kraftig væbnede og med teml. faa Kirtel- 
"børster. . 
R. imitabilis K. Fr. Aarsskuddene næsten glatte, 
kantede; de større Torne tml. lange, smalle, sammentrykte. 
Endebladet rundagtigt, ved Basis afrundet eller svagt hjærte- 
"formet, fint tandet. Blomsterne store. i 

R. ferox Whe. Aarskuddene mere eller mindre haarede, 
næsten trinde. Tornene forneden sammentrykte, foroven syl- 
formede, enkelte bredere iblandede. Endebladet bredt, i Rege- 
len med hjærteformet Grund, skarpt savtakket. 

R. Jensenii Lge. Aarsskuddene nedliggende, svage, 
‘svagthaarede; Tornene yderst svage, tml. sparsomme, Bladene 
hyppigst 3-koblede; Blomsterstd. meget svagt og sparsomt 
væbnet. 

R. cæsius f. glandulosa Focke. Aarsskuddene svage, nedliggende, 
glatte, meget svagt væbnede; alle Bladene 3-koblede; Frugterne blaa- 
duggede. 

B. Aarsskuddene med ingen eller faa stilkede Kirtler; Tor- 
nene tml. ensartede; Blomsterstanden med kortstilkede Kirtler 
-og ingen eller faa Kirtelborster. 

«) Bladene paa Underfladen bløde, tæthaarede eller tykt 

graafiltede. 

R. Balfourianus Bab. Tornene i Blomsterstanden 
rette, kc. se A a. | 

R. cæsius x vestitus, form. Tornene rette, smalle; 


107 


Bladene paa Underfladen flojelshaarede; Endebladet rund- 
agtigt eller hjærteformet; Tornene i Blomsterstd. rette. 

R. Wahlbergii Arrh, Aarsskuddene (næsten) glatte, 
kraftige; Tornene kraftige; Endebladet bredt ved Basis hyp- 
pig hjærteformet, Underfladen graafiltet. Støvdragerne meget 
længere end Griflerne. 

R. Fioniæ K. Fr. Aarsskuddene glatte med talrige 
svage, sylformede Torne.  Endebladet ægformet tilspidset 
ved Grunden ikke eller svagt hjærteformet, Underfladen med 
tyk, hvidgraa Filt og Haarbeklædning, de nedre Smaablade 
smalle. 

R. cæsius x Idæus f. Aarsskuddene meget svage, 
stærkt duggede; Bladene finnede eller 3koblede. Blomsterne 
solde. Se. 8. 

R. cæsius L. « agrestis Whe. Aarsskuddene svage, mere eller 
mindre duggede; Bladene altid 3koblede; Frugterne blaaduggede. 

R. centiformis, f. har undertiden graafiltede Blade. Se £. 

R. ciliatus Lindeberg, Solformen. Se 3. 

R. Warmingii G. Jensen. Se /. 

2) Bladene paa Underfladen oftest grønne, mere 
eller mindre (kort) haarede eller svagt filtede. 

R. Wahlbergii f. glabrata. Aarsskuddene kantede, kraftig væb- 
nede &c. Se a. 

R. Wahlbergii var. cyclophylla (Lindeb.), som 
foregaaende; Bladene i Form og Serratur saavel som velud- 
viklede Blomsterstande ofte paafaldende lignende R. villi- 
caules * insularis. Griflerne rødlige. 

R. Warmingii G. Jensen. Aarsskuddene næsten trinde, 
temmelig stærkt haarede; Tornene meget svage. Ende- 
bladet fra en bred, dyb, hjærteformet Basis forlænget og 
jævnt afsmalnende. Frugtknuderne stærkt haarede. 

R. centiformis K. Fr. Aarsskuddene næsten glatte, 
butkantede eller trinde; Tornene svage, rette, oftest sylfor- 
mede. Endebladet bredt hjærteformet eller rundagtigt (sjæld- 
nere noget rhombisk); Blomsterstanden yderst svagt væbnet. 
Blomsterne anselige. 

R. dissimulans Lindeberg. Aarsskuddene haarde, 
kantede, glatte med talrige, teml. korte Torne. Endebladet 


108 


æg-hjærteformet (eller bredere), oftest. langstilket; Under- 
fladen grøn. Bægerbladene græsgrønne med hvidfiltet Rand. 

R. ciliatus Lindeberg. Aarsskuddene næsten glatte; 
Tornene teml. svage, rette; Endebladet ovalt-elliptisk ved 
Basis ikke eller svagt indtrykt. Støvdragerne lange. Støv- 
knapperne haarede. 

R. gothicus K. Fr. & O. G. Aarsskuddene næsten 
glatte; Tornene teml. svage; Endebladet ægformet, fra Midten 
af jævnt og teml. langt tilspidset. Støvdragerne omtrent af 
Længde med eller lidt længere end Griflerne. _ 

R. cæsius L. Aarsskuddene meget svage; Bladene 
altid 3koblede. Frugterne blaaduggede. | 


R. cæsius X Idæus f. Aarsskuddene svage, meget stærkt duggede, 
glatte eller svagt (meget sjældent stærkt) haarede; Tornene yderst svage. 
Blomsterne golde. 


40. R. milliformis sp. coll! K. Fr. & O. G. (Se P. 100: 
& 103). Konstante Former ere folgende: 

* R. pyracanthus Lge. in litt. n. sp.! R exs. D. &S. Nr. 21. 

Aarsskuddene bueformede, kraftige, kantede, svagt haarede, 
ujævne, tæt beklædte med wensarlede, meget uligelange, sam- 
mentrykte, brede, næsten rette eller krummede, ofte 1ldrade 
Torne 2 alle Overgange indtil helt smaa og fine, der ofte 
ende à en Kirtel, og skjøre Kirtelborster. 

Bladene smaa, paafaldende ens i Snittet, fodformet fem- 
delte eller navnlig paa Grenene 3koblede, paa Underfladen 
bløde af en tæt, graa Fit og korte glinsende Haar, skarpt 
og fint savtakkede.  Endebiadet koristilket (ofte rigelig 4 
Gange saa langt som Stilken), bredt, omvendt ægformet eller 
elliptisk med paasat Spids. Sidebladene paa de 3koblede 
Blade altid lappede. 

Blomsterskuddene beklædte omtrent som Aarsskuddene; 
Blomsterstanden ret vel udviklet, dens Grene og navnlig 
Blomsterstitkene tet besatte med ildrøde eller straagule, segl- 
krummede Torne og talrige. uligelange Børster og Kirtel- 
haar, af hvilke de lengere rage langt udover Haarene. 
Bægerbladene graafiltede med hvidfiltet Rand og talrige fine 


109 


"Torne. Kronbladene smalle, dybt udrandede, lysrøde eller 
næsten hvide. Stovdragerne af Længde med Griflerne. 
Blomstrer i Juli. | 

R. pyracanthus erindrer baade i Habitus og flere 
Karakterer om R. Drejeri G. Jensen (f heteracantha), 
fra hvilken den uden Tvivl nedstammer. I Skygge bliver 
Væbningen svagere, Kronbladene større (indtil 2 Centim.) 
og bredere. 

Slesvig: Grarup, Hyrup og Hejsager ved Haderslev (K. Fr.). 

* KR, slesvicensis Lge. Fl. D. Fasc. 49 p 8. tb. 2905 
[lange 1. botan.. Tidsskr, XIV,,p: 139]; R ‘exs. DS. 
Nr. 24 R. rugosus G. Jensen in sched. 

Aarsskuddene bueformede, kantede, meget tethaarede, 
med flere eller færre ofte talrige Kirtelborster; Tornene ens- 
artede, næsten lige lange, kraftige, lange, smalle, rette, vand- 
ret udstaaende (ligne Tornene hos R. vestitus). Bladene 
store, 5koblede, paa Underfiaden blodhaarede, teml. uregel- 
messig og groft takkede. Hndebladet bredt, njerteformet, 
bredest paa Midten, jævnt og kort tilspidset, ofte trelappet 
(eller delt, 7koblede Blade), dækkende de mellemste Side- 
blade. Sidebladene brede. Blomsterskuddene lange; Blom- 
sterstanden forlænget, anselig, aaben, ofte bladet indtil Toppen 
med udstaaende, fierblomstrede Grene, foroven tættere; Hoved- 
axen med talrige, lange, vandret udstaaende Torne; Blom- 
sterstandens Grene og Blomsterstilkene tæt filtede og ud- 
staaende, haarede, med oftest talrige Kirtelbørster, af hvilke 
de længste rage langt ud over Haarbeklædningen, og talrige 
rette Torne. Bægerbladene med talrige Børster; Kronbladene 
store, hvide; Stevdragerne lange, længere end Griflerne; 
Frugterne veludviklede. Blomstrer i Juli. 

R. slesvicensis erindrer i sine fleste Karakterer om 
R. vestitus Wh. & N. til Dels ogsaa om R. Wahlbergii. 
Arrh. 

Slesvig: flere Steder i Omegnen af Kværn (G. Jensen). 

* R. Balfourianus (Bloxam) Babington. The Brit. Rubi 
p. 255 (non Areschoug). R. slesviensis B tiliaceus Lge. 


110 


i botan. Tidsskr. 14. Bind p. 140 (vix R. *dumetorum v. tilia-- 
ceus (Lge) Areschoug: Some observations Pg. 95). 

Aarsskuddene bueformet fremliggende eller klatrende,. 
kantede, mere eller mindre haarede, navnlig forneden, eller 
næsten glatte og med faa, spredte Kirtelhaar eller sjældnere- 
talrige, subsessile Kirtler. Tornene teml. kraftige og ensartede, 
men uligelange, rette eller noget tilbagerettede, teml. smalle- 
(ligne ofte Tornene hos KR. slesvicensis), flere eller færre. 
meget korte iblandede. Bladene 5delte, paa Overfladen svagt 
haarede, paa Underfladen tæt glinsende fløjelshaarede, à Ran- 
den skarpt og fint tandet-savtakkede.  Endebladet bredt hjærte- 
formet (1:1) meget kort og teml. pludselig tilspidset, ved. 
Basis ofte skjævt (lignende Bladet hos Tilia grandifolia) 
dækkende Randen af de mellemste Smaablade; Sidebludene 
ellipi.-rundagtige. 

Blomsterstanden ikke meget udviklet, med de nedre Grene 
ofte fjærnede i Hjørnerne af 3koblede Blade, foroven tættere, 
Hovedaxen med teml. mange, rette, udstaaende eller noget 
tilbagerettede Torne; Grene og Blomsterstilke tæt filtethaarede 
med oftest teml. mange Kirtelhaar, af hvilke de længere 
rage langt ud over Haarene, og fine rette Torne; Støvdra- 
gerne lidet længere end Griflerne; Frugterne ofte vel ud- 
dannede. | 
Ligner ved de ofte retvinklet udspærrede Torne R. sles-- 
vicensis Lge, som dog er vel adskilt ved sine tæthaarede- 
Aarsskud, større Kirtelrigdom, den lange Blomsterstand &c. 
R. Balfourianus staar paa Grænsen af denne og den fol- 
gende Afdeling, til hvilken den i flere Tilfælde kunde hen- 
regnes, da Kirtlerne paa Aarsskuddene ofte ere meget spar- 
somme og i Blomsterstanden altid ere langt færre end hos. 
de andre Arter i Afdelingen; vi opføre den her paa Grund 
af dens nære Slægtskab med R. slesvicensis. Stamme- 
planten er aabenbart R. vestitus, og nogen bestemt Grænse 
mellem R. Balfourianus og Formerneaf R. cæcius x ve- 
stitus kan næppe drages. 


Langeland: Hou (0. G.); Jyll.: Hejls (K. Fr.); Slesvig: Anslet,_ 
Halk, Medsted pr. Haderslev (K. Fr.), Angel fl. Steder (G. Jensen). 


111 


* R. imitabilis K. Friderichsen n. spec.! R. exs. D. & S: 
Nr. 23. R. slesvicensis ; grandiflorus Lge. i botan. Tidsskr.. 
Bd. 14 Pg. 140. 

Aarsskuddene bueformede, fremliggende, kantede eller 
butkantede. svagthaarede eller glatte, med flere elle færre 
Børster og Kirtelbørster og talrige, uensartede, meget ulige- 
lange oftest rette Torne; de større Torne rette, smalle, sammen- 
trykte. Bladene 3- eller fodformet 5delte, teml. tynde, paa 
Underfladen grønne, korthaarede, fint og regelmæssig tandede: 
Endebladet bredt rundagtigt, kortspidset, ved Basis afrundet 
eller mere eller mindre hjærteformet, dækkende Randen at 
de bredt ellipt. rundagtige Sideblade. Blomsterstanden teml. 
faablomstret, men ofte ret omfangsrig paa Grund af de lange- 
oftest meget udspilede Grene og Blomsterstilke; Grenene faa- 
blomstrede tilligemed Blomsterstilkene tynde, kort, tyndt 
filtethaarede med talrige ulige Kirtelbørster, der rage langt 
ud over Haarene, ofte tillige yderst talrige, næsten siddende 
Kirtler og flere eller færre tynde, rette Torne; Blomsterne 
anselige; Kronbladene oftest paafaldende store (indtil rigelig 
2 Cent. lange), hvide; Bægerbladene meget store, ofte blad- 
agtige og indskaarne, løst tilbagebøjede fra den halvmodne 
Frugt (se nedenfor). Støvdragernes Længde er variabel i 
samme Blomsterstand, ofte ere de endog meget korte i Blom- 
ster med særlig kraftig udviklede Frugtknuder og efter Be- 
støvningen krummende sig ind imod disse, i andre Blomster 
i Højde med eller længere end Griflerne. Frugterne ofte vel 
udviklede, langagtige. Blomstrer i Slutningen af Juni og 
Begyndelsen af Juli. 

Paafaldende ere de fra den helt udviklede men endnu 
grønne Frugt tilbagebøjede Bægerblade, som er en Sjælden- 
hed hos Corylifolii og navnlig ikke findes hos andre her 
voxende Corylifolier [naar undtages, at man kan træffe en- 
kelte tilbagebøjede Bægere ved daarlig uddannede Frugter]; 
ved Undersøgelse af en stor Mængde Buske viste dette sig 
at være Tilfældet hos den her beskrevne Plante, dog ei den 
at iagttage paa et senere Stadium; et Expl. med flere fuld- 
modne Frugter, (August 83) har fortrinsvis udstaaende eller 


112 


»oprette Bægerblade. Kraftig væbnede Blomsterstande af R. 
imitabilis ligne undertiden Blomsterstanden hos R. sles- 
vicensis. 

Slesvig: Halk og Medsted pr. Haderslev (K. Fr.); Exemplarer fra 
”Stexvig ved Byen Slesvig (N. Hinrichsen) hører sandsynligvis herhen. 

* R. ferox Whe. i Boen. Fl. Monast. P. 153; R. exs. 
D. & S. Nr. 22. 

Aarsskuddene butkantede eller næsten trinde, svagt 
haarede, med talrige, uligelange Kirteibarster. Tornene meget 
uligelange, smalle, ved Basis bredere, teml. svage, ofte enkelte 
kraftige, brede, sammentrykte iblandede. Bladene 3 eller 5- 
delte, paa Underfladen kort og ofte teml. tæthaarede, skarpt, 
dobbelt savtakkede; alle Smaabladene brede; Endebladet fra 
en bred, mere eller mindre hjærteformet Busis rundagtigt 
eller smallere, kort og jævnt tilspidset. Blomsterstanden svagt 
men ofte tæt væbnet og med meget talrige Kirtelbørster. 
Blomsterstilkene kort og teml. tet filtethaarede med yderst 
talrige, meget uligelange Kirtelborster, næsten siddende Kirtler 
og flere eller færre fine n. rette Torne; Kronbladene brede; 
Støvdragerne længere end eller af Længde med Griflerne. 
Flere Blomster udvikle endog ret vel uddannede Frugter. 
Blomstrer i den første Halvdel af Juli Maaned. 

Vor Plante stemmer ret vel med Weihes Fig., dog er 
Blomsterstanden paa kraftige Expl. ikke tæt og kort men 
ret vel udviklet og aaben. Mærkeligt er, at Blomsternes 
Farve, som ved Haderslev i, 1883—84 var hvid, i 1885 var 
svagt lysrød. Støvdragernes Længde variere noget, men de 
yderste ere næsten altid rigelig saa lange som Griflerne 
(ogsaa et redblomstret Expl. fra Prov. Sachsen synes for- 
trinsvis at have længere Støvdragere). Som Stammeart til 
denne knnde man formode R. villicaules, mindre sand- 
synlig R. vestitus. 2 

Fyen: Flemløse (0. G.); Jyll.: Fredericia (Lge.); Slesvig: den 
gl. Kongevej ved Haderslev (K. Fr.). 

* R. Friesii G. Jensen in litt. n. sp.! (R. gracilis G. Jensen 
un sched. olim.). BR. exs. D. & S. Nr. 25. 

Aarsskuddene bueformede, ofte-højt klatrende, trinde eller 


113 


svagt kantede, svagt haarede, med oftest talrige skjøre Kirtel- 
børster. Tornene teml. svage, rette, ved Basis udvidede, hurtig 
afsmalnende, meget uligelange, med Overgange til helt fine 
eller uudriklede, der gjøre Aarsskuddene kradsende. Bladene 
5delte teml. smaa, de helt udviklede ofte flade (ikke rynkede!) 
paa Underfladen blødhaarede, teml. ensartet og dobbelt sav- 
takkede ; Endebladet ovalt eller elliptisk, kort spidset, ved Basis 
ikke (eller ubetydelig) indtrykt; Sidesmaabladene elliptiske, 
teml. smaile. Blomsterskuddene lange, med trekoblede Blade, 
der ligne Aarsskuddets. Blomsterstanden forlænget. ofte teml. 
smal, aaben, hyppig bladet indtil Toppen, med talrige, teml. 
lange, udstaaende eller noget tilbagerettede Torne paa Hoved- 
axen; Grene og Blomsterstilke teml. lange og tynde, sparsomt 
eller helt uvæbnede, graaagtige af en tæt men kort filtethaaret 
Beklædning og med talrige, uligelange Kirtelberster, af hvilke 
de længere rage langt op over Haarene; Bægerbladene graa- 
grønt filtede med smal, hvidgraa Rand; Kronbladene smalle, 
omvendt ægformede, hvide eller lysrøde; Støvdragerne om- 
trent af Længde med eller lidet længere end Griflerne. 
Blomstrer i Juli og August. 

R. Friesii erindrer i nogle Henseender om R silva- 
ticus, fra hvilken den mulig nedstammer. 

Slesvig: i Mængde flere Steder i Angel (G. Jensen). 

* R. Jensenii Lge. FL Dan. fasc. 48 p. 7, tb. 1833; 
Focke Syn. Pg. 392; R. exs. D. & S. Nr. 26. 

Aarsskuddene nedliggende eller klatrende, svagt kantede 
eller næsten trinde, med ofte talrige, korte Kirtelhaar og 
Børster, sparsomt væbnede med yderst svage og korte, næsten 
rette Torne. Bladene 3- eller 5delte, tynde, paa Overfladen 
næsten glatte, paa Underfladen frisk grønne, meget svagt 
haarede, uregelmæssig, groft, dobbelt savtakkede; Bladstilkene 
med meget fine, rette, udstaaende Torne; Ændebladet bredt 
ægformet med hjærteformet Basis, undertiden med større 
Bredde lidt ovenfor Midten, nedadtil afsmalnende og ved 
Basis afrundet, teml. jævnt og ofte teml. langt tilspidset. 
Blomsterstanden svagt væbnet; bladet indtil Spidsen, ofte 


kort, ofte teml. rigblomstret og smal, med kortstilkede ofte lige" 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 8 


114 
ved Grunden delte, flerblomstrede Grene. Hovedaxen for det 
meste kjendelig stærkere og tættere væbnet end Aarsskuddene. 
Blomsterstilkene tæt og kort filtethaarede, sparsomt og fint 
eller næsten uvæbnede, med talrige . Kirtelhaar, af hvilke de 
større rage noget udenfor Haarbeklædningen; Bægerbladene 
graagrønne med hvid Rand, tiltrykte Frugten; Kronbladene 
hvide, bredt omvendt ægformede; Støvdragerne længere end 
Griflerne. 

Dr. Focke har velvillig meddelt os, at han antager, at 
R. Jensenii mulig nedstammer fra R. cæsius X pallidus; 
dette stemmer vel med vor lagttagelse, dog tro vi, at det 
ene Led kan angives som R. cæsius x Idæus. 

Slesvig: Flensborg (Focke), Angel fl. Steder (G. Jensen). [Focke 
angiver i Synopsis, at den er funden flere Steder i Tyskland). 

* R. dissimulans Lindeberg (Gotheb. K. Vetensk. och 
Vitterh. hdl. 1885) * selectus K. Friderichsen n var.! 
R. exs. D. &S. Nr. 46. R. coryfol. * bahusiensis Scheutz, 
Aresch. Some observat. p. 91. 

Aarsskuddene bueformede, klatrende, haarde, kantede, 
ofte svagt furede, glatte, uden eller med faa subsessile Kirtler; 
Tornene talrige, ofte ret kraftige, næsten rette, afsmalnende 
fra en bred, sammentrykt Basis. Bladene 5delte, paa begge 
Sider grønne, svagthaarede; Ændebladet ægformet eller bredere, 
ofte med størst Bredde noget ovenfor Midten, kort tilspidset, 
ved Basis hjærteformet, oftest langstilket (Endebladets Stilk 
c. halv saa lang som Endebl.), herved og ved Formen faar 
dette ofte nogen Lighed med Endebl. hos R. macrophyllus 
Whe. & N. 

Blomsterskuddene næsten glatte, med trekoblede Blade 
med mere eller mindre kileformet, i Spidsen ofte dybt tandet 
eller indskaaret Endeblad (som hos R. plicatus). De &id- — 
ligst udviklede Blomsterstande halvskjærmformede, svagt væb- 
nede med fine, rette Torne, de lidt senere fremkomne Blomster- 
stande mere sammensatte, ofte ret kraftig væbnede med krum- 
mede eller næsten rette Torne og flere eller færre korte 
Kirtelhaar; Blomsterstilkene teml. tynde med noget opad- 


115 
rettede Haar, talrige korte Kirtelhaar og fine Torne; Bæger- 
bladene græsgrønne, ofte glinsende, mere eller mindre haarede, 
med hvidfiltet Rand; Kronbladene ofte meget store, bredt 
ægformede eller rundagtige, hvide eller lysrøde; de ydre 
Støvdragere i Regelen meget længere end Griflerne. Frug- 
terne ofte vel uddannede. Blomstringen begynder under 
gunstige Forhold før Midten af Juni, Hovedblomstringstiden 
falder i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli. 

R. * selectus er aabenbart en Form af R. dissimu- 
Jans Lindeberg, men som det synes en langt mere ud- 
mærket Form end ff. nitens & obumbratus Lindeb. efter 
tørrede Expl. at dømme. Den her beskrevne Typus er hyppig 
langs Halvøens Østkyst, hvor vi have iagttaget den fra 
Kolding (K. Fr.) til Kiel (0. G.), men vi have tillige iagt- 
taget diverse mindre vel udprægede Former, derimellem 
Planter, vi ikke kunne skille fra f. nitens og f. obumbr. 
Lindeb., og som vi indbefattede under nærværende (som 
derfor dog ikke kollektive) Art, før vi bleve bekjendte med 
Dr. Lindebergs: Bidrag till Sveriges och Norges Corylifolii 
(Götheborg 85). | 

Den mest afvigende Form har bredt, hjærteformet Ende- 
blad (1:1) og mindre Kronblade og er maaske nærmest at 
opfatte som var. nitens Lindeb., skjent dens Blade ere 
tml. matte og rynkede. 

R. dissimulans Lindeb. skylder aabenbart Krydsninger 
mellem KR. cæsius og Rubi suberecti sin Fremkomst. 
For R. * selecti Vedkommende ere vi i Tvivl, om R. sul- 
catus eller R. plicatus er Stamplanten; de oftest meget 
store Blomster, lange Stovdragere og til Dels Bladformen 
tyder paa R. sulcatus; — men unge, korte Blomsterstande 
kunne med nogen Uopmærksomhed tages for R. plicatus. 

Vistnok alm. paa Halvøen, og da Planten findes i Norge og Sverrig, 
uden Tvivl ogsaa paa Øerne. 

* R. Fioniæ K. Friderichsen n. spec.! R. exs. D. & 8. 
Nr. 28. 

Aarsskuddene lavt bueformede, fremliggende, uden eller 
med enkelte korte Kirtler, i yngre Tilstand ofte furede, med 

8* 


116 


mange siddende Kirtler og en Dug, der hurtig forsvinder; 
Tornene talrige (c. 25—50 paa hvert Ledstykke), teml. ens- 
artede, svage, foroven sylformede, sammentrykte, tilbagerettede 
eller noget buede. Bladene ofte indtil Spidsen af Aars- 
skuddene 5fingrede, ensartede i Snittet, skarpt dobhelt tandet- 
savtakkede, paa Underfladen bløde af en tæt hvidgraa Filt 
og korte, glinsende Haar; Endebladet elliptisk-ægformet, jævnt 
tilspidset (ligner ofte Endebladet hos R. pallidus Wh. & N. 
men ikke langt tilspidset og) ved Basis ikke eller svagt 
hjærteformet; Sidebludene smalle, rhombisk-elliptiske. De 
blomsterbærende Grene næsten glatte, svagt væbnede; 
Blomsterstanden ofte kort, ofte forlænget med teml. lange, 
opret-aabne Grene, bladet indtil Toppen; Grene og Blomster- 
stilke tæt men kort filtede, med flere eller færre yderst kort- 
stilkede Kirtler og fine Torne; Bægerbladene hvidgraa filtede ; 
Kronbladene ovale eller bredt elliptiske med kort Negl, meget 
sjældent (!) udrandede; Støvdragerne af Længde med de 
grønne Grifler, eller de ydre noget længere. Frugterne for det 
meste vel uddannede. 

R. Fioniæ udmærker sig ved sine 5fingrede, ensartet 
indskaarne Blade og den ejendommelige tykke, hvidgraa Filt 
paa Bladenes Underflade. Vi have ikke nogen Formodning 
om, fra hvilken Art KR. Fioniæ nedstammer. 


Bornholm: Sosegaard og Snogebæk (0. G.); Fyen: Assens (K. Fr.); 
mellem Svendborg og Ollerup i Mængde (0. G., Rostrup); Slesvig: 
Omegnen af Haderslev, Woyens; hyppig i Angel, i meget stor Mængde 
ved Skovkanter, i Hegnene, ved Vejene Syd for Slien fra Kappeln ti 
henimod Sieseby (K. Fr.), paa denne Strækning den hyppigste Rubus; 
[I Holsten ved Kiel (E. H. L. Krause, O. G., K. Fr.), her synes den 
mindre typisk. ] 


Anm. R. Fioniæ kan kun forvexles med isolerede Former, der 
have en lignende Bladunderflade; nogle af disse ere uden Tvivl Hybrider, 
saaledes fandt O. G. paa Bornholm (nær Gudhjem) en Busk, der var 
teml. kirtelrig og fuldstændig intermediær mellem R. Radula og R. 
Fioniæ, og en f. latifolia (ved Klinteby) med mere rundagtigt eller 
ovalt Endeblad. Ved Landsbyer Syd-Vest for Kappeln, hvor R. 
Fioniæ findes i Mengde, fandt K. Fr. ikke faa Former, der nærmede 
sig andre Corylifolier (gothicus og Wahlbergii). Det er en Selvfolge, 
at ikke alle Corylifolier med en lignende Bladunderflade, ere Former af 
R. Fionie. 


117 


* R. Wahlberg Arrh. Monog. Rub: Succ. p. 43; Lge. 
Hdbg. 3. Udg. P. 388. R. exs. D. & S. 27. R. corylifolius 
Marss. Fl. von Neu-Vorpomm. pro parte. 

Aarsskuddene bueformede, klatrende, kraftige, kantede, 
ofte noget furede, n. glatte, uden eller med faa subsessile 
Kirtler; Tornene teml. ensartede, oftest kraftige, teml. slanke, 
nedadtil sammentrykte, rette eller buede; Bladene bdelte, paa 
Underfladen mere eller mindre graafiltede eller tæthaarede, 
undertiden næsten grønne (f. glabrata); Ændebladet bredt 
æg-hjærteformet eller rundagtigt, jævnt tilspidset, à Regelen 
skarpt og dobbelt takket og navnlig foroven noget indskaaret, 
ofte dækkende de mellemste Smaablade; Sidebladene bredt 
elliptiske. 

Blomstergrenene ofte lange, haarede eller næsten glatte 
med 3koblede eller endog 5koblede Blade, sjældnere stærkt 
væbnede; Blomsterstanden ofte vel udviklet og rigblomstret, 
de nedre Grene fjærnere i Hjørnerne af store Blade, foroven 
tættere ofte bladløs, ikke sjælden kort, men teml. omfangsrig ; 
Grenene og Blomsterstilkene filtethaarede med faa eller endog 
talrige kortstilkede Kirtler og fine, rette eller buede Torne; 
Kronbladene bredt ægformede eller rundagtige; Støvdragerne 
ofte meget længere end de grønne Grifier. Frugterne for det 
meste vel uddannede. Blomstrer i Juli. 

R. Wahlbergii er uden Tvivl opstaaet af R. cæsius 
X villicaulis, og hvad, der Pg. 100 er sagt om Corylifolii- 
arterne, gjælder i høj Grad om R. Wahlbergii; imidlertid 
findes der paa et stort Omraade (vi have set Expl. fra Gøthe- 
borg, Kjøbenhavn, Vestsjælland (Skarritssø), Fyen, Slesvig) 
en Plante, der svarer nøje til den givne Beskrivelse. Men 
da det er umulig at adskille fra KR. Wahlbergii — altsaa 
urigtig at benævne — et Antal kraftige Corylifolier, der i 
en eller anden Henseende afvige eller rigtigere udmærke sig, 
bliver R. Wahlbergii tillige uden Tvivl en af de mest 
varierende Arter paa det nævnte Omraade, sikkert i Danmark. 

En let kjendelig og som det synes tml. konstant Form 
er R. Wahlbergii f. super-insularis x cæsius —.R. 
cyclophyllus Lindeberg Herb. Rub. Scd. Nr. 48 & 49; 


118 


R. exs. D. & S. Nr. 50, udmærket ved sine oftest ensartede 
Torne og de paa begge Sider grønne, paa Underfladen dun- 
haarede Blade, der oftest baade i Form og Serratur paa- 
faldende ligne Bladene hos R. villicaules * insularis; 
vel uddannede Blomsterstande kunne endog i tørret Tilstand 
give Anledning til Forvexling med Blomsterstande af R. 
* insularis; dog findes ogsaa korte som hos andre Coryli- 
folier. Støvdragerne længere end de rosenrøde Grifler. 

Fyen: Assens; Slesvig: Sverdrup, Vandling, Erlev ved Haderslev 
(K. Er.) 

Den typiske R. Wahlbergii og dens Former ere for- 
uden ved kraftig Væxt og lange Støvdragere udmærkede ved 
teml. ensartede Torne og Fattigdom paa Kirtler; dog fore- 
komme Former, der endog ere kirtelrige, men som dog paa 
det nærmeste ere forbundne med R. Wahlbergii. Nemlig: 

var. ferox Lge. (botan. Tidsskr. 14. B. P. 141). Aars- 
skuddene ujævne ofte henimod Spidsen med talrige Torne 
og Kirtelbørster. Blomsterstanden forholdsvis kirtelrig. 

Slesvig: Erlev, Sverdrup (K. Fr.). 

* hoplites n. v:! (KR 'uncinatus K Fr'inv/sened} 
Aarsskuddene med talrige, meget brede, sammentrykte ofte: 
seglkrummede Torne af meget forskjellig Størrelse og mange 
Kirtelbørster. Blomsterstanden kraftig væbnet; Grene og 
Blomsterstilke med talrige ofte seglkrummede Torne og meget 
talrige Kirtelbørster. 

Denne mærkelige Form er funden et Par Steder ved Haderslev 
(K. Fr.), men varierende og med Overgange til typisk R. Wahlbergii 
og f. ferox, og næsten i samme Skikkelse paa Fyen ved Flemløse (K. Fr.). 
Tiltrods for disse afvigende Egenskaber gjør Planten dog nærmest Indtryk 
af at være en kirtelrig, heteracanth Form af R. Wahlbergii, og den 
synes ingenlunde at fortjene at betragtes som Art. 

* KR, centiformis K. Friderichsen n. spec. coll! Rub. 
exs. D. & S. Nr. 47 & 48. R. corylifolius Arrh. (sensu 
lat), J. Lge. Haandb. Dansk Fl. 3. Udg. Pg. 389 (non Mars- 
son). Hertil R. * maximus Aresch. (non Marsson), & R. 
Lagerbergii Lindeb. (R. * maritimus Aresch.), R. nemo- 
rosus Focke Syn. R. G. pro parte. 

Aarsskuddene ofte tykke men ikke stærke, næsten trinde 


119 


eller kantede, grønne eller rødt anløbne, mere eller mindre 
duggede, glatte eller meget svagthaarede, uden Kirtler (sjældnere 
med enkelte kortstilkede) og med svage, smalle, (oftest) rette 
Torne. Bladene ofte store og tynde, paa begge Sider grønne 
eller paa Underfladen mere eller mindre graafiltede, med 
bredt, rundagtigt eller hjærteformet, ikke eller lidet indskaaret 
Endeblad (dybere indskaarne Endeblade se misdannede ud). 
Blomsterstanden kort, aaben, meget svagt eller næsten uvebnet, 
svagt kirtlet; Blomsterne anselige, med store, bredt ægformede 
eller rundagtige, ofte lysrøde Kronblade; Støvdragerne oftest 
længere end Griflerne; Frugtknuderne glatte eller med en- 
kelte Haar, meget sjældent stærkt haarede. 

Vi have søgt at vise, at Corylifoliiarterne ere interme- 
diære mellem K. cæsius og de andre Rubi, men foruden 
de gode Corylifoliiarter og de mere aabenbare Cæsiusbastarder, 
findes en Række Former, som igjen staa imellem de gode 
Corylifoliiarter (som R. dissimulans, R. Fioniæ, R. Wahl- 
bergii &c) og R. cæsius, 0: Former, som muligen ere 
opstaaede parallelt med disse, men som ikke have naaet at 
uddanne resp. R. dissimulans, R. Fioniæ &c., muligen 
ogsaa simpelthen ere opstaaede af disses Cæsiushybrider. 
Det ligger i Sagens Natur, at saadanne Former kun vanske- 
lig lade sig definere, skjønt de fleste passe ret godt til Arrheni 
R. corylifolius. 

Disse Formers Tal er meget stort; vi kjende saaledes 
Former, der nærme sig R. Balfourianus Bab., R. dissi- 
mulans, R. Fioniæ, R Wahlbergii, R. Warmingii &c.; 
mellem Rubi fra Sverrig og Tyskland have vi ogsaa set her- 
henhørende Former. 

Enkelte særegne Former af R. eentiformis kunne 
gjenkjendes paa forskjellige Steder og endog i tørrede Expl., 
men vi ere overbeviste om, at kun faa af disse som »særegne 
Former med nogenlunde Sikkerhed ville kunne bestemmes 
efter en nok saa omhyggelig Beskrivelse, medmindre selve 
det angivne Voxested giver nærmere Underretning f. Ex. 
om Mængden, om der findes lignende Former &c. 

Vi ere ikke blinde for, at Grænserne for Omfanget af 


120 


R. centiformis kunne synes temmelig ubestemte, men vi 
tro sikkert, at Ubestemtheden vilde være bleven langt større, 
hvis vi havde forsøgt at opføre flere Arter med Varieteter 
med lange eller korte Støvdragere, runde eller hjærteformede 
Blade, filtede eller grønne Blade &c. Som Type (om end en . 
lidet kraftig Plante), og fordi vi kunne angive Voxesteder, 
hvor den let kan gjenfindes, beskrive vi her den Form, 
som synes os den mest udmærkede, og som tillige synes at 
have en meget anselig Udbredelse, nemlig: 

* Mortensenii K. Fr. & O. G. R. exs. D. &S. Nr. 47. 
Herb. Rub. Sed. Nr. 43 (sub. nom. R. rosanthus * lejo- 
carpus Lindeberg). 

Aarsskuddene svagt kantede eller næsten trinde, glatte; 
Tornene faa, svage, smalle, udstaaende; Bladene 3- eller 5- 
koblede, paa begge Sider grønne, skarpt dobbelt tandede; 
Endebladet rundagtigt med størst Bredde paa Midten, ved 
Basis mere eller mindre hjærteformet, temmelig jævnt til- 
spidset. Blomsterstanden kort, halvskjærmformet grenet : 
Blomsterstilkene lange, tynde, tæt og meget kort graafiltede 
uden eller med enkeltvis forekommende kortstilkede Kirtler, 
uvæbnede eller med enkelte fine, rette Torne. Kronbladene 
store, bredt ægformede, blegrøde eller hvide. Støvdragerne 
omtrent af Længde med de hvidlige eller rødlige Grifler. 
Planten udvikler kun meget faa Frugter. 

Denne Form er aldeles overensstemmende med R. rosanthus 
Lindeberg Herb. Rub. Scand. Nr. 43, men da R. rosanthus tillige indbe- 
fatter f. eriocarpus Lindeb., som turde være en Idæoide, der dog kan 
regnes tll R. centiformis, tro vi ikke at burde anvende Dr. Lindebergs 
Betegnelse. Forøvrig tilføjer Dr. Lindeberg ved Diagnosen: ob simili- 
tudinem floris cum priori conjunctus, at specie certe diversus. 

Prof. Areschoug anfører i Some observations P. 74 R. rosiflorus 
lejocarpus Lindeb. (Bidrag till Sver. og Norg. Corylif. Pg. 5) — R. 
rosanthus lejocarp. Lindeb. Herb. Rub. Scand. Nr. 43, som er identisk 
med vor R. centif. + Mortensenii, som Synonym til var. raduloides 
Aresch. (Blytt Norges Flora), men denne Benævnelse for vor Plante vilde 
give stærk Anledning til Miforstaaelser og kan derfor ikke anvendes. 

Sjælland: Brede Bakke (H. Mortensen), Ørholm (K. Fr.), »Karens 
Minde« ved Kalvebodstrand, Skjoldnæsholm (0. G.); Jylland: Aarhus (Th. 
Holm); Slesvig: Haderslev, en i alt Fald meget nærstaaende Form (K. Fr.). 


121 


En ofte fra de øvrige Former af R. centiformis af- 
vigende lille Formkreds danner 

* egregiusculus n. var.! Fr. & G. R. exs. D. &S. Nr. 48, 
udmærket ved kantede, ofte endog noget furede Aarsskud, 
ofte tml. smaa Blade, paa Underfladen grønne eller endog 
graa-hvidfiltede, med rundagtigt ofte noget rhombisk Ende- 
blad og en ofte forlænget, smal Blomsterstand; udvikler kun 
sjældent gode Frugter. Enkelte Individer gjøre Indtryk af 
at nedstamme fra R. egregius Focke. Ved flere Former, 
der ved en let Variation snart i en, snart i en anden Hen-_ 
seende kun afvige lidet indbyrdes, dannes Overgange til 
andre Former af R. centiformis. — 

"Sjælland: Nordøst for Kallundborg (K. Fr.); Slesvig: flere Ste- 
der 1 Omegnen af Haderslev (f. Ex. mellem Vilstrup og Vandling, forbi 
Erlev) og i Angel (K. Fr.). 

* R Lagerbergii Lindeb. Herb. Rub. Scand. Nr. 40 
(R. maritimus (L.) Aresch. Some observations Pg. 87) ere 
Former af R. centiformis, som navnlig ved stærke Torne 
staa R. Wahlbergii ner og danne en Overgang til denne; 
forskjellig fra R. Wahlbergii ved meget talrige Torne, 
"svagt kantede Aarsskud, meget stort og bredt, ikke indskaaret 
Kndeblad, lidet udviklet, svagt veebnet Blomsterstand, ofte 
kortere Stovdragere. 

Former der næppe ere forskjellige fra Hrb. R. Scand. Nr. 40 have 
vi bemærket i Slesvig ved Haderslev (og betragte dem som R. ces. X 
villic. * insularis, form.). 

En anden, R. Wahlbergii lignende, men meget uan- 
selig Form med ofte meget indskaaret (eller misdannet) 
Endeblad og talrige, slanke, tilbagerettede eller noget buede 
"Torne og faa Kirtelborster ogsaa i Blomsterstanden er vist- 
nok ikke sjælden (R. cesius x Wahlbergii?). Vi for- 
mode at denne forma glandulosa lader sig opføre som 
f acuta Lindeberg (R. acutus Lindeb. Hrb. Rub. Scd. Nr. 
47). Expl. i Herb. R. Scd. ere kun forskjellige ved rette, 


udstaaende Torne og mindre Blade; se forøvrigt Pg. 125. 
Sjælland: Lundehuset ved Kjbhvn.; Fyen: Svendborg (0. G.). 
Slesvig: en lignende Form (K. Fr.). 


* similatus n. var.! Aarsskuddene oftest trinde og 


122 


rødlig anløbne, stærkt duggede med svage, sylformede, i 
Solen mørkviolette Torne med ofte vorteformet Basis, grove, 
grofttakkede Blade med oftest rundagtigt Endebl.; Blomsterstd. 
ubetydelig, Blomsterne store, Frugtknuderne ofte haarede, 
næsten golde. I Følge Karakterer en god Centiformis; Sol- 
former lade formode en Afstamning fra cæs. x Idæus; ved 
Mellemformer beslægtet med R. maximus Mars., til hvilken 
den maaske kan medregnes i udvidet Betydning, R. maxim. 
Focke i Potoniés Fl., og med R. Warmingii. 

Flere Steder i Slesvig (Focke, K. Fr., O. G.) 

I Prof. F. W. C. Areschougs udførlige Fremstilling 
af den skandinaviske Halvøes Rubi i »Some observations on 
the genus Rubus« svarer R. * maximus (L.) Aresch. + R. 
maritimus (L.) Aresch. (0: R. Lagerbergii Lindeb.) til vor 
R. centiformis, dog udskille vi Formen * pruinosus 
Arrh. som meget nærstaaende Formkredsen R. cæs. x Idæus. 

* R. Warmingii G. Jensen in litt. R. exs. D. & S. Nr. 
49, (R. undulatus G. Jen. prius in sched.). 

Aarsskuddene butkantede eller næsten trinde, navnlig © 
ung Tilstand tethaarede og med mange i yngre Tilstand 
oftest merkviolette, svage Torne, med (oftest) oval vorteformet 
Basis. Bladene store, ofte 5koblede (stundom med 3delt 
Endeblad, 7koblet Blad), paa Underfladen kort og bledhaaret 
eller svagt filtet, à Banden bølgede og grovt dobbelt tandede ; 
Endebladet bredt og dybt hjærteformet eller noget rundagtigt, 
jævnt tilspidset, paa Bladene henimod Spidsen og paa Grenene 
smalt trekantet-hjærteformet. 

Blomsterstanden kort, bladet, meget svagt væbnet; Blom- 
sterstilkene filtede uden eller med enkelte subsessile Kirtler, 
meget svagt væbnede; Blomsterne anselige; Bægerbladene 
filtede, graagrønne med smal hvidgraa Rand; Kronbladene 
bredt ægformede eller rundagtige, hvide eller lysrøde; Støv- 
dragerne af Længde med Griflerne eller de ydre noget længere 
Frugtknuderne filtede, de halvt udviklede Frugter ofte i Spidsen. 
langhaarede. Blomstrer i Juli. 

R. Warmingii G. Jensen er uden Tvivl opstaaet ved 
Krydsning af R. ces. x Idæus med andre Arter (sandsyn- 


19 
ligvis R villic * insularis eller R Wahlbergii) og er- 
navnlig ved de haarede Aarsskud (ofte violette Torne og fil-- 


tede Frugtknuder) forskjellig fra R. centiformis. 

Slesvig: Erlev, Vandling; Eisbel &c. ved. Haderslev (K. Fr.); flere- 
Steder i Angel (Jensen). 

Rubus nemorosus (Hayne, Arrh.) Focke Syn. Germ, 
P. 403 
betegner flere svage, kirtelfattige Corylifolii, af hvilke nogle, f. Ex. R. 
* Mortensenii, ere henregnede til R. centiformis; disse Former udmærke 
sig 1 Almindelighed ellers ikke ved nogen særlig Ejendommelighed, og: 
man vil ogsaa her træffe Former om hvilke der ikke er stort andet at 
sige, end at de ere svage, kirtelfattige Corylifolier. Imidlertid findes der- 
dog tillige en vel karakteriseret og let igjenkjendelig Form, der er ud- 
bredt paa et meget anseligt Omraade, R. ciliatus Lindeb., samt en Del 
Former, der paa det nøjeste ere indbyrdes forbundne, og som navnlig ud- 
mærke sig ved et jævnt afsmalnende, langt tilspidset Endeblad, hvilke vi 
sammenfatte under Navn af R. gothicus. 


* R. ciliatus Lindeb. Herb. Rub. Scand. Nr. 50 &51. R. 
nemorosus Hayne, Marsson Fl. von Neu-Vorpom. R. * di- 
vergens Neuman: Ofversigt af Kngl. Vet. Akad. Förhandl. 
feseutPe) 79. R. -exs. D. & S. Nr. 30 sub. nom. R.cæ- 
cius x pyramidalis? R. * Balfourianus Aresch.: Some 
observat. Pe. 60, non Bab. R. * nemoralis var. macro- 
carpus Aresch. in sched. prius. 

Aarsskuddene bueformede, fremliggende, svagt haarede 
eller næsten glatte, uden eller med faa subsessile Kirtler; 
Tornene temmelig svage, rette, smalle, nedadtil sammentrykte;. 
Bladene femdelte, ofte næsten dobbelt tandet-savtakkede, paa 
Underfladen kort blødhaarede eller endog graafiltede.  Ende- 
bladet ovalt-elliptisk, teml. hurtig tilspidset, ved Basis afrundet 
eller ubetydelig indtrykt; de nedre Smaablade temmelig smalle. 
Blomsterstanden lidet udviklet, løs, halvskjærmformet eller 
noget sammensat, svagt væbnet, Blomsterstilkene filtethaarede: 
med faa korte Kirtler og ofte Kirtelhaar; Kronbladene hvide 
eller svagt røde, bredt ægformede; Støvdragerne længere end 
Griflerne, Støvknapperne haarede; Griflerne hvidlige eller 
rødlige (sjældent røde). | 

Solformen (Herb. Rub. Scand. Nr. 50) har noget bredere: 
paa Underfladen endog graafiltede Blade, Endebladet under- 


x 124 


tiden noget større Bredde nedenfor Midten. I Skygge blive 
Bladene slappere og Blomsterstanden ofte næsten pyramidal. 
Vi formode, at den her beskrevne Plante er fremkommen 
af en R. cæs. X pyramidalis, under hvilket Navn vi (med 
‘et ?) have meddelt den i Rubi exs. D. & S. Vi havde vel 
bemærket, at Formen syntes meget konstant og frugtbar, 
men undlode at tildele den et særegent Navn, da vi kun 
kjendte den fra faa Steder, og den i al Almindelighed hører 
til R. nemorosus Arrh., Focke. Senere saa vi Expl. fra © 
Brunsvig, (hvor R. pyramidalis ogsaa findes), ligesom vi 
fik Formodning om, at vor Plante netop er R. nemorosus 
Marsson. Da nu den svenske R. ciliatus Lindeb. aaben- 
bart er den samme Plante, fortjener den paa Grund af sin 
store Udbredelse at udsondres fra R. nemorosus. . 
Vist ikke sjælden; Nordsjælland hyppig (K. Fr., O. G.; Expl. i 
Museet af Kamphøvener, Liebmann). Slesvig flere Steder (K. Fr., O. G.) 
Var. rosea K. Fr. & O. G. n. f.! afviger ved ofte vel- 
uddannet, noget pyramidal Blomsterstd. med ofte lange Kirtel- 
børster, lysrøde Kronblade, forneden røde Støvdragere og røde 
Grifler. Ligner meget R badius Focke. 
Flensborg, flere Steder i Angel (0. G.) og Sydøst f. Slesvig (K. Fr.) 
* R. gothicus K. Friderichsen & O. Gelert. KR. dume- 
torum Lge. Haandb. 3. Udg. Pg. 390. R. * nemoralis 
Aresch. (non P. J. Müller) Some observations Pg. 49. Her- 
til R. acuminatus Lindeb (non Genevier). Herb. Rub. 
Scand. Nr. 38 & 39. R. nemorosus Arrh., Focke Syn. R. G. 
ex parte. . 
Aarsskuddene svagt kantede, svagt haarede eller glatte, 
uden eller med faa korte Kirtler; Tornene svage, næsten 
rette, ved Basis sammentrykte; Bladene smaa, oftest 5-delte, 
paa Undersiden mere eller mindre haarede, endog graahvid- 
filtede. Ændebladet teml. smalt, ægformet, fra Midten af 
jævnt afsmalnende à en teml. lang Spids, ved Basis afrundet 
eller noget hjærteformet, i Skygge ofte noget rhombisk. 
Blomsterstanden ofte lidet udviklet, ofte lang og pyra- 
‘midal med kort filtethaarede Grene og faa kortstilkede Kirtler; 
Støvdragerne ofte længere end de grønlige Grifler; Frugt- 


125 


sætningen hyppig mangelfuld, og Bægeret ikke sjældent løst 
tilbagebøjet. 

Den her beskrevne Form, f. typica, er opstaaet af den Form, som 
vi antage for R. cæs. X Radula, R. exs. Dan. & Sl. Nr. 51, og vi ere 
ingenlunde sikkre paa, at der findes en bestemt Grænse mellem f. typica 
og den formodede Bastard, der egentlig kun afviger ved større og golde 
Blomster, større Blade, der ofte paafaldende ligne Bladene hos R. Radula, 
og kraftigere Aarsskud; mulig bliver denne med Aarene frugtbar og sam- 
tidig mindre yppig. 

F. typica have vi truffet overalt, hvor R. Radula 
voxer, og set Expl. fra Sverrig, Mellem- og Nordtyskland 
(indtil Königsberg). Andre Former til Dels af anden Op- 
rindelse kunne adskilles som Varieteter, om man vil, men 
vi ere overbeviste om, at der for hver Varietet, der beskri- 
ves, vil kunne findes flere »lignende«, som med Føje kunne 
tilhøre snart den ene snart den anden. 

En herfra lidet varierende Form er hyppig navnlig paa 
Halvøen. Den har sirlig skarpt, dobbelt savtakkede under- 
tiden endog noget indskaarne Blade; Endebladet er her mere 
ovalt og mindre jævnt tilspidset; vist kun lidet forskjellig 
fra R. acuminatus Lindeb. (Herb. Rub. Scand. Nr. 38 & 
39; Areschoug: Some observat. Pg. 51), der dog ved Ende- 
bladets Form habituelt kommer R. ciliatus nærmere end 
de andre Former. 

En Form som ovennævnte afviger fra alle andre Former 
ved mærkelige, lange, slanke Torne. Slesvig: Fjeldstrup ved 
Haderslev (K. Fr.). 

En Form med Blade, der erindre om R. Wahlbergii 
(Endebladet teml. bredt ikke langt tilspidset, den øvre Del 
trekantet, Grunden æg-hjærteformet), afviger ved korte ved 
Grunden brede Torne. 

Anm. 1. R. acutus Lindeberg (non T. Bräucker) henregnes af 
Areschoug i Observations Pg. 55 til R. * nemoralis Aresch.; dens 
talrige sylformede Torne og rundagtige Blade nærmer den mere til R. 
centiformis, hvortil vi maa henregne en anden ligeledes uanselig Plante 
med større (R. Wahlbergii lignende) Blade, og som kun er ubetyde- 
lig forskjellig fra R. acutus Lindeb. 

Anm. 2. R. hevellicus E. H. L. Krause? En R. gothicus 


i det mindste meget nærstaaende Form, der dog aabenbart ogsaa er be- 
slægtet med R. Fioniæ, med 3koblede og talrige veluddannede 7koblede 


126 


‘Blade, der paa Underfladen er beklædte som R. Fioniæ, hører muligvis 
'herhen. Blomsterne vare hvide. Fyen: Svendborg (J. Lange & K. Fr.). 

Anm. 3. R. serrulatus Lindeb. Herb. R. Scand. Nr. 46 (R. dissimu- 
Jans y serrulatus Lindeb. Bidrag till Sver. og Norg. Corylifol.) er 
«udmærket ved en paafaldende fin og skarp Serratur paa Bladene; Ende- 
‘bladet er æghjærteformet, ofte smalt, ofte rundagtigt, med mere eller 
«mindre uddragen Spids. Blomsterstanden med svage krummede Torne 
‘og ikke faa Kirtelhaar. En vistnok nærstaaende Form, der danner Over- 
gange til en kraftigere, aldeles gold Form med mere ovalt ved Grunden 
-afrundet Endeblad, som vi antage for en R. cæsius X Lindebergii, voxer 
ved lille Anslet ved Haderslev. 


Af de her opførte kirtelfattige Corylifoliiarter ere R. 
centiformis, R. Wahlbergii og R. gothicus kollektivt 
-opfattede, men medens den første indeholder flere Typer, 
have de to sidste hver en vidt udbredt, let gjenkjendelig 
"Hovedtype, om hvilken noget varierende Former let kunne 
samles. 


41. R. cæsius L. Fl. Dan. 1213. Lange Hdbg. Dansk Fl. 
3. Ude. Pe" 3891.° Riexs! Dies INTERN 

Aarsskuddene krybende eller lavt bueformet fremliggende, 
tynde, trinde, oftest stærkt grenede, stærkt blaagrant duggede 
eller i Solen rødt anløbne, beklædte med en vexlende Mængde 
-af yderst svage Torne og ofte tillige subsessile Kirtler. 
Bladene altıd 5koblede, paa Overfladen haarede, paa Under- 
fladen tættere haarede (undertiden filtede, undertiden næsten 
glatte); Axelbladene bredt lancetformede, Bladstilken rendet. 
'Endebladets Form meget variabelt, rundagtigt eller ægformet 
med hjærteformet Basis, ofte med større Bredde ovenfor 
Midten eller rhombisk, undertiden trelappet. 

Blomsterstanden meget svagt væbnet, kort, faablomstret 
halvskjærmformet med faa subsessile Kirtler, sjældnere rig- 
blomstret, mere sammensat og med talrige Kirtelhaar; Blom- 
‚sterne anselige, Bægerbladene lange, ofte langt tilspidsede, 
.graagronne, omfattende Frugten ; Kronbladene bredt ægformede, 
altid udrandede, hvide. Støvdragerne lidet længere end Grif- 
lerne; Griflerne grønne; Frugtknuderne glinsende, glatte; de 
modne Frugter stærkt blaaduggede, ikke altid vel uddannede; 
Stenfrugterne store, vandede. De modne Frugter lade sig 
med Varsomhed afplukke samlede fra Frugtbunden. Blomstrer 


127 


fra Juni til henimod Efteraaret; modne Frugter have vi 
truffet i Slutningen af Juli Maaned. Alm. udbredt og meget 
variabel. 

I nær Forbindelse med KR. cæsii store Udbredelse og 
Evne til at lempe sig efter meget forskjellige Vilkaar, staar 
utvivlsomt dens Evne til at variere. Som Hovedtyper for 
de ved forskjelligt Voxested fremkaldte Variationer staar den 
paa solrige, dyrkede Steder alm. Form og den paa noget 
fugtig Grund, i Krat, ved Bække o. s. v. ikke sjældne Form, 
nemlig: 

R. cæsius « agrestis Whe. & N. med Aarsskuddene ofte 
noget haarede og rødt anløbne, Tornene noget kraf- 
tigere, Bladene tykke, rynkede, graagrønne, paa Un- 
derfladen tæthaarede eller endog graafiltede; Ende- 
bladet bredt. undertiden 3lappet; Sidebladene 2lappede; 
Blomsterstanden kort; og 

R. cæsius 8 aqvaticus Whe. & N. med Aarsskuddene 
grønne, ofte duggede eller senere rødt anløbne; Bla- 
dene friske grønne, næppe rynkede, i Randen ofte 
tml. dybt indskaarne, paa lysere Steder. teml. smaa, 
paa Skyggeplanter større og mørkere grønne (f. um- 
brosa Marsson er en udpræget Skyggeform), paa 
Underfladen fint haarede; Blomsterstanden paa lysere 
Steder teml. rigtblomstret og sammensat, rig paa 
Kirtelhaar; Bægerbladene grønne. 

R. cæsius er meget variabel og uden moden Frugt 
eller i tørret Tilstand undertiden vanskelig at sondre fra 
dens nære Slægtninge, de lavere Corylifolii, særlig fra R. 
cæsius X Idæus. Foruden i de to Hovedretninger varierer 
R. cæsius paa forskjellig Maade, og vi nævne her nogle 
særlige Variationer, der dog som oftest lade sig henføre til 
den ene eller den anden af de to Hovedformer. Selve disse 
variere meget, idet de snart nærme sig den ene, snart den 
anden af de mere specielle Former, eller de forandres ligesom 
de Faktorer, der bestemme dem, Jordbunden, Lys og Fugtighed, 
og gaa over i hinanden, hvorfor Benævnelsen R. cæsius L. 
ofte er udtømmende. 


wet 


Som afhængige af Voxestedet maa folgende saeregne- 
Former antages: . 

c. f. paniculata Whlb.: de blomsterbærende Grene ende 
med en rig, flere Gange sammensat Blomsterstand. 
(Paa frugtbar Jord). 

d. f. præcurrens n. f.! Fr. & G. Aarsskuddene frembringe. 
samme Aar, de bryde frem, talrige Blomsterstande- 
og ende med en i Regelen rigt forgrenet Top. (Paa 
frugtbar Jord). R. exs. D & S. Nr. 58. 

e f. lobata Marsson: Bladene dybtindskaarne. (I skygge- 
fulde Skove). 

Uafhængig af Voxestedet synes: 

f. f. glandulosa Focke: Blomsterstilke og Bæger tæt be- 
klædte med lange, røde eller violette Kirtelbørster 
og ofte fine Torne. 

Formen e tilhører vel nærmest (Skyggeformen af) 6 
aqvaticus, de andre c, d & f begge Hovedformerne. 

Meget karakteristiske Former kunne opstaa ved Kombi- 
nation af de omtalte særegne Former, men igjen at gjøre 
saadanne til nye Varieteter er næppe hensigtsmæssigt, blandt 
andet af den Grund, at man kan tænke sig et stort. Antal, 
og at den samme Plante i Løbet af Aarene mulig vil kunne. 
komme til at bære forskjellige Varietetsnavne. 

En saadan interessant Plante er R. cæsius f. præ- 
currens & glandulosa, der er funden nogle Steder ved 
Haderslev. Denne Form er næsten overensstemmende med 
den af Dr. Neuman omhyggelig beskrevne R. cæsius 
* ramosus (Vet. Akad. Fôrhandl 83, Nr. 8). Hos vor 
Plante er Antallet af normale (ikke blomsterbærende) Aars- 
skud yderligere reduceret, næsten lig Nul, eller kun repræ- 
senterede ved et meget svagt, sildig fremkommet Aarsskud, 
der, naar Aarstiden har tilladt det, uden Tvivl har sat Blomst 
eller i alt Fald Knop, som Tilfældet var med et Par noget 
tidligere fremkomne, men som næppe overvintrer. Forovrig 
turde vor Plante være stærkere kirtelrig end den svenske. 

R. cæsius paniculatus er ret hyppig i Slesvig og 
paa Fyen (Assens K. M. Lind) Langeland (0. G.) og kan, 


129 


ofte henføres til en af Hovedformerne. R. ces. f. panicu- 
lata & glandulosa Fyen: Assens (K. M. Lind). R. cæ- 
sius f precurrens er teml. hyppig i Slesvig (K. Fr.) 
og paa Fyen (Assens, K. M. Lind, i Skov ved Nyborg 
K. Fr.) Langeland (0. G.); Sjælland (Jonstrup, H. Mor- 
tensen). R. ces. f. præcurrens & glandulosa Slesvig; 
Haderslev (K. Fr). R. cæsius aqvaticus f. lobata Jyl- 
land: Skov ved Horsens Vandværk (K. Fr.) Slesvig; Kjeld- 
strup ved Haderslev (O. G.). R. cæsius f glandulosa: 
Slesv.: Haderslev, Vandling (K. Fr). R. cæsius agrestis 
f. glandulosa mellem Assens og Thorahus (K. M. au) 
R. cæsius f. umbrosa er hyppig i Skove. 

R. cæsius dunensis Noeldecke (Focke Syn R. S.) kunde 
mulig forekomme ved Kysterne. Aarssk. kort og tæthaarede, 
meget tæt væbnede; Bladene smaa, rynkede, underneden 
tæthaarede eller graafiltede; Blomsterstilkene kortfiltede, tæt- 
væbnede; Frugterne meget veluddannede. 


Rubushybrider. 


I det foregaaende have vi lejlighedsvis ved forskjellige 
Former omtalt, at de muligen eller sandsynlig ‘ere af hybrid 
Oprindelse og navnlig gjælder dette alle Corylifolii; i det 
følgende skulle vi omtale nogle andre hybride Former. 

R. Sprengelii x Langer? funden i Angel mellem Husby 
og Ausager (O.G.) Aarsskuddene meget kort og tæthaarede; 
Tornene talrige og krumme; Bladene 5-koblede, paa Undersiden 
svagt filtede; Endebladet elliptisk-rundagtigt, ved Grunden 
hjærteformet og med kort paasat Spids; Blomsterstanden stor, 
udbredt, uregelmæssig grenet, med talrige, slanke, svagt 
krummede Torne; Blomsterne langstilkede; Kronbladene 
smalle, hvide; Støvdragerne længere end Griflerne; de fleste 
Blomster golde. 

R. Idæus x pallidus? En meget ejendommelig Plante, 
som utvivlsomt er en Idæoide, er funden ved Vandling ved 
Haderslev (K. Fr.) Aarsskuddene ere svagt kantede, tæt- 
haarede, med talrige Kirtelbørster og flere uudviklede, smaa 


Torne. Tornene smalle, nedadtil sammentrykte. Bladene 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 9 


130 


3, 5 eller 7koblede, foldede, paa Underfladen grønne, i Form 
og Udseende ofte paafaldende lignende Bladene hos R. Idæus; 
Blomsterstanden kort og bladet. stærkt kirtlet, svagt væbnet. 
Bægerbladene graagrønt filtede med hvid Rand, paa nogle 
Blomster korte og brede, paa andre smalle og langt til- 
spidsede; Frugtknuderne glatte. 

Den stærkt grenede Plantes tætte Bladværk, der meget 
ligner Bladene paa R. Idæus, naar den, som den heromtalte 
Plante, voxer udsat for Sol og Vind, giver Plantens Ydre 
et noget forskjelligt Udseende fra Corylifolii, med hvilke den 
har Karakterer tilfælles. Man kunde ogsaa antage, at Planten 
var en Hybrid af R. cesius X Idæus og R. pallidus, 
men denne Antagelse ligger fjærnere, da vi kun paa et enkelt © 
Sted have set en Form af R. cæsius x Idæus (se neden- 
for R. super-Idæus x cæsius) som kommer R. Idæus 
saa nær i Lighed paa Bladene. 

I Rubi Berolinenses Pag. 22 omtaler Dr. E H. L. 
Krause en À. Idæus x pyramidalis og angiver, at denne 
efter sine Karakterer hører til Corylifolii. Den er funden i 
Slesvig: Vosbrok ved Friedrichsort (Dr. E. H. L. Krause). 

Af Cesiushybriderne danne nogle meget anselige 
Formkredse, af hvilke vi omtale de vigtigste. 

R. cesius x villicaulis er meget hyppig, temmelig varia- 
bel og ofte vanskelig at skille fra R. Wahlbergii (se denne) 
en stor Del af hvad der kaldes R. Wahlbergii ferox 
kunde ogsaa kaldes R. ceesius x villicaulis ferox; en 
anden Form, der paafaldende erindrer om R. villicaulis 
* insularis er ogsaa omtalt Pag. 117 under R. Wahlbergii. 

R. cesius x vestitus. Denne er paafaldende variabel og 
man kan med Lethed danne forskjellige Rækker med for- 
skjelligt Udgangspunkt: de ejendommelige rette Torne, Blad- 
formen og Behaaringen paa Bladunderfladen. Meget hyppig 
ere de kjendelige ved de smalle, rette Torne og den flojels- 
haarede Bladunderflade; Bladene have i mange Tilfeelde Til- 
bojelighed til at blive bredt hjærteformede; men paa den 
anden Side findes Former, der nesten kun ere karakteri- 

serede ved Bladenes udpreegede Vestitus-Bladform, og atter 


131 | 


andre, hvor tillige Bladunderfladens Behaaring og de slanke 
rette Torne gjøre vedkommende Form særlig udmærket. 
I Blomsterstanden komme i flere Tilfælde de ofte vinkelret 
udstaaende Torne igjen; Blomsternes Farve varierer rød og 
hvid, men om denne Farvevexel altid forholder sig som hos 
R. vestitus paa samme Lokalitet anbefales til nærmere Un- 
dersøgelse. 

R. cæsius X vestitus er ofte meget frugtbar og næppe 
altid adskillelig fra R. Balfourianus Bab. 

En Form med talrige, lange, rette (men uligelange) 
Torne paa Aarsskuddene og navnlig i Blomsterstanden desuden 
talrige uligelange Kirtler, * firmus er funden i Angel, 
ved Stenbjerg (G. Jensen); nærmest hertil slutter sig R. 
serpens Lge. Hdbg. ed. 3. (KR. retrogressus Lge. i Bot. 
Tidskr. X vix. Gast. Genev.) Jylland: Kolding (Vaupel) 
Langeland: mellen Spodsbjerg og Longelse (0. G.). 

En Form af R. cæsius x vestitus findes i Rub. exsic. 
D. & S. under Nr. 53; * firmus Nr. 54 

R. cesius x Ideus. Denne Formkreds er saa variabel, 
at man med Lethed kunde danne et helt Herbarium af dens 
talrige Former, som dog flyde sammen i enhver Henseende, 
medens de yderste i Rækkerne kun kunne kjendes i Sammen- 
hæng med de mere intermediære, som i Regelen ere let 
kjendelige fra alle andre Corylifolii Til dens hyppigst fore- 
kommende Egenskaber høre svage, næsten trinde, glatte, ofte 
meget stærkt duggede, meget svagt eller næsten uvæbnede 
Aarsskud, dog ofte med meget talrige, fine, violette Torne, 
3koblede eller finnede Blade, meget svagt væbnet Blomster- 
stand, ofte smaa Kronblade og ofte haarede Frugtknuder. 
Kun undtagelsesvis udvikle enkelte Blomster en eller faa 
Stenfrugter. Bladene paa Undersiden grønne eller graafiltede. 

Tydeligt begrænsede Former, der have nogen Udbredelse 
have vi ikke fundet, men derimod et Par ret interessante, 
der synes at være Lokalformer. Dog kan man sammenfatte 
en stor Mængde Former (de fleste hervoxende) som f. pseudo- 
Idæus (Wh. & N.) et mindre Antal som f. pseudo-cæsius 


(Wh. & N.); de førstnævnte ere udmærkede ved talrige finnede, 
9* 


. 132 


de sidstnævnte ved 3koblede og undertiden enkelte 7koblede 
(forneden fingrede) Blade. 

Flere Steder ved Haderslev have vi iagttaget R. cæsius 
x Idæus med tæt og forholdsvis stærkt væbnede Aarsskud 
og, hvad der er mere paafaldende, meget tæt og temmelig 
stærkt væbnet Blomsterstand (f. asperata n f.!). Tornene 
seglkrummede; Bladene mørkegrønne, temmelig smaa, paa 
Underfladen varierende uafhængig af Skyggeforholdene graa- 
filtede eller helt grønne; Blomsterne undertiden meget smaa; 
Frugtknuderne haarede. Eisbol, Ladegaard, Errigsted, Vand- 
ling, gl. Kongevej ved Haderslev (K. Fr.). Denne Form er 
temmelig variabel. i 

En anden ret interessant Form, f investita n. £.!, 
der særlig hører til f. pseudo-cæsius, voxer ved Errigsted 
og paa Vilstrupvejen ved Haderslev (K. Fr). Aarsskuddene 
ere meget tet og kort flojelshaarede med talrige, temmelig 
korte Kirtler og fine, morkviolette Torne; Bladene 3koblede 
(stundom enkelte 7koblede); Endebladet elliptisk ægformet, 
ofte noget indskaaret, Kronbladene store, Støvdragerne om- 
trent saa lange som Griflerne, oprette og ofte stillede à en 
enkelt Kreds (som hos R. Idæus); Frugtknuderne tæt filt- 
»haarede. Faa Blomster udvikle en enkelt eller faa røde, 
dunhaarede Stenfrugter, aldeles som Hindbær. Denne Form 
er den mest intermediære Form, som vi have bemærket mel- 
lem R. cæsius og R. Idæus. Rubi exs. D. & S. Nr. 57. 

Flere Former, hvoriblandt nogle tvivlsomme, nærme sig 
de lavere Corylifolii, andre staa saa nær R. cæsius, at de 
vanskelig kunne adskilles fra denne. 

Paa Aarøsundsvejen ved Grarup pr. Haderslev fandtes 
i 1885 (K. Fr.) faa Individer, der ved oprette Aarsskud, 
foldede Blade, Bladform o. a. flygtigt besete kunde antages 
for R. Idæus, saadanne Former turde passende kunne be- 
nævnes R. super-Idæus x cæsius. (To Former af R. 
cæsius x Idæus, f. pseudo-[dæus findes i Rub. exsic. 
D. &S. under Nr. 55 & 56). 

Forskjellige Cæsiushybrid er. 
Foruden de nævnte hybride Formkredse formode vi at 


133 


have truffet forskjellige andre Cæsiushybrider, af hvilke dog 
flere ere nærmere at iagttage. Her en Liste over disse. 

R. cesius X sulcatus? (kunde ogsaa vere R. dissimu- 
lans x cæsius). Styding ved Haderslev (K. Fr.). 

R. cesius x dumosus? Langeland: Fuglsbelle (0. G.). 

R. cesius x thyrsanthus! Jyltand: Vrold ved Skander- 
borg (K. Fr.):. Fredericia. (0. G.). 

R. cesius x Langer! R. exsic. D. & S. Nr. 29. Sles- 
vig: Sverdrup, Mastrup og Hoptrup ved Haderslev (K. Fr.), 
Haved Skov mellem Rejsby og Vodder (0. G.). 

fi. cesius x Lindebergii? Slesvig: Fjeldstrup ved Ha- 
derslev (K. Fr). Planten aldeles gold, Blomsterstanden tem- 
melig misdannet (Se R. serrulatus Lindeb. p. 126). 

À. cesius x sciaphilus? Fyen: Nyborg (0. G.). 

fi. cesius x silvaticus? Slesvig: Kværn (K. Fr.; vi have 
ogsaa set Expl. sammestedsfra samlede af G. Jensen). 

Le. cesius x Radula! Rub. exsic. D. & 8: Nr. 51. Se 
R. gothicus. 

R. cesius x pallidus Lge. (in litt); R. cæsio-hirtus Lge. 
Fl. Dan. t. 3024. Denne ejendommelige Form fortjener sær- 
lig at fremhæves, fordi den er en god Repræsentant for de 
Corylifolii, som i Karakterer særlig staa imellem R. cæsius 
og Glandufosi (o: Fockes Orthacanthi se Pag. 101). Vi 
have opført R. pallidus under Radulæ, men have frem- . 
hævet dens nære Slægtskab med Glandulosi, dens herom- 
talte Cæsiushybrid erindrer i Virkeligheden mere om Glan- 
dulosi end' nogen anden af de her voxende kirtelrige 
Corylifolii. Planten synes paa Voxestedet, hvor den fore- 
kommer i Mængde, at være mærkelig ensartet og let kjendelig, 
hvorfor vi kunne ledsage den med en kort Beskrivelse. 

Aarsskuddene tynde, klatrende, grønne eller rødbrunt 
anløbne, tæt beklædte med meget uligelange Kirtelbørster 
og svage, sylformede, forneden sammentrykte Torne; Bladene 
3—5delte; Endebladet ægformet, jævnt, langt og spidst af- 
smalnende, ved Basis svagt hjærteformet. Blomsterstanden 
med meget talrige uligelange Kirtelbørster; Bægeret er opret, 
uagtet Blomsterne ikke udvikle Frugter. 


% 


134 


Fyen: Christianslund ved Nyborg (Lge.). 

R. cæsius x pyramidalis? R. exsic. D. & S. Nr. 30. 
Foruden R. ciliatus Lindeb., som muligen nedstammer fra 
R. cæsius X pyramidalis, have vi truffet et Par andre 
fra denne meget forskjellige Former, som sandsynligvis til- 
høre denne Kombination. * 

R. cesius x egregius? 1) se R. * egregiusculus F.& 
G. Pag. 121 2) en derfra meget forskjellig og kirtelrig Form, 
som i Udseende ikke ligner Corylifoliiformerne. (Vandling 
ved Haderslev K. Fr.). 

R. cesius x Gelerti? Vi have paa to Steder fundet 
faa Individer, som rimeligvis ere herhenhørende. Slesvig: 
Halk (K. Fr. & O. G.) og Sølyst (K. Fr.) ved Haderslev. 

R. cæsius X mucronulatus? Til Individer, som man 
uden Tvivl vil henføre hertil, slutte sig Individer, som nærme 
sig R. imitabilis. 

R. cesius x Drejeri! Rub. exs. D. & S. Nr. 52. Tal- 
rige næsten golde Individer paa et begrænset Voxested ved 
Hoptrup pr. Haderslev (K. Fr). KR. super-Drejeri x cæ- 
sius! Kielseng ved Flensborg (K. Fr. & O. G.), Stenbjerg- 
holt i Angel (0. G.). Se endvidere R. pyracanthus Lge. 


Efterskrift. 


Kort efter at nærværende Afhandling var udarbejdet, 
bleve vi bekjendte med Professor F. W. C. Areschougs 
Fremstilling af den skandinaviske Halvøes Rubi: Some Ob- 
servations on the genus Rubus i Lunds Universitets Aars- 
skrift 1885—86. Heri omtales visse Corylifoliers Relation 
til Rubi af de andre Grupper, medens Forklaringen søges 
paa en anden Maade end her fremsat i flere Tilfælde derved, 
at de paagjældende Corylifolier kunne tænkes at have ud- 
dannet de Arter, som de staa i Slægtskabsforhold til. Form- 
rigdommen hos de talrige Underarter af R. corylifolius 
Åreschoug (nærmest svarende til Gruppen Corylifolii), 
der betragtes som Stamart til de fleste europæiske Rubi, 


135 


forklares navnlig ved Variation til Dels begrundet i Foran- 
dring i Voxestedet etc. 

I Løbet af Sommeren have vi under Indsamlingen til 
2det Fascikel af Rub. exsic. D. & S. gjort nogle Fund, som 
vi have faaet Lejlighed til at føje til, ligesom ogsaa de vig- 
tigste tilsvarende Navne for nogle af vore Rubi i Prof. 
Areschougs Observations. 


136 


BIDRAG TIL KUNDSKAB OM DE VEGETATIVE 
ORGANERS ANATOMI 


HOS 
HETERANTHERA Ruiz et Pav. 
AF 
V. A. POULSEN. 

— (Hertil Tab. I.) 


[Forelagt i Bot. Forenings Møde d. 18de Dec. 1886.] 


Den Interesse, som det anatomiske Studium i de senere 
Tider har vakt, navnlig i den allernyeste Tid i Frankrig, har 
affødt en Mængde Arbejder over mange herhen hørende. 
Emner, som til Dels ere blevne publicerede i en overordenlig 
spredt Literatur, i hvilken det snart er vanskeligt ganske 
at føle sig hjemme. Navnlig have to Sider af Anatomien, 
begge i ganske særlig Grad tilhørende den komparative 
Retning, formaaet at vinde Fremgang, nemlig dels den 
især af Schwendener og Haberlandt gjennem Lærebøger og 
flere aandrige Afhandlinger grundlagte, saakaldte fysiologiske 
Anatomi, dels den i den senere Tid af Radlkofer, 
Engler, Treub, Vesque, Vuillemin, Solereder, 
Maury o. m. Fl. med Held dyrkede systematiske Anatomi; 
begge Retninger ere endnu i høj Grad i deres Barndom, og 
det er let paa disse Omraader at finde lønnende og tak- 
nemmelige Opgaver. 

Der findes en Slags Væxter, som danne en i mange 
Maader vel udpræget, biologisk Gruppe, hvis Medlemmer 
ere fordelte rundt om i mange, aldeles forskellige Familier, 
nemlig de submerse Vandplanter, hvis hele Ydre i de 


lerole I. 


Botan. Tidsskrift. Dd.16. (Journ. de Dot 16. 


7 


\AToulsen ad nat del | For d FEDE Etaët. 


- 


- 


137 


fleste Tilfælde aldeles tydelig bærer Præget af en speciel 
Adaption til det Medium, hvori de leve. Disse Planter, af 
hvis mest fremstrædende Egenskaber vi kunne anføre det 
stærkt udviklede Luftkammersystem og Stængelens udprægede 
Centralcylinder eller »axile Karstrængsystem«, ere ogsaa nogle 
Gange gjorte til Gjenstand for særligt Studium. Chatin”) 
har saaledes behandlet dem, og Parlatore**) har efterladt 
sig et Udkast til en Række Tavler, som skulle illustrere 
et ikke udgivet Værk om dem. 

Hverken Chatins mange, kompendiøse Kobbertavler, 
paa hvilke en stor Mængde Slægter for øvrigt ere afbildede, 
eller Parlatores lithograferede Skitser ere af synderlig 
Værdi; man vil muligvis næppe behøve at tage Hensyn til 
til dem uden for den literære Fuldstændigheds Skyld, thi 
mangt og meget paa disse Hundreder af Figurer er aldeles 
urigtig tegnet. Dette kan man derimod ikke sige om H. 
Schencks”) nylig udkomne, ligeledes rigt illustrerede Ar- 
bejde, thi dette er ledsaget af særdeles gode Figurer; Texten 
behandler en stor Mængde Vandplanter af alle Grupper, som 
dog alle i Forvejen have været gjorte til Gjenstand for Und- 
ersøgelse af andre Forfattere; Figurerne ere alle originale 
og værdifulde, Texten indeholder vel flere spredte, originale 
Iagttagelser, men byder dog for det meste intet væsenligt 
Nyt. Foruden fra disse tre Forfattere have vi Arbejder over 
Vandplanter fra mange andre Sider, idet snart én snart en 
anden Familie eller Art er bleven behandlet, og hos Russow+), 
de Bary ff) og Haberlandt+++) findes ligeledes ikke faa 


*) Anat. comp. des vegetaux; plantes aquatiques: Monocotylédones. 
Paris 1857 —62. 

**) Tavole per una anatomia delle piante aquatiche. Firenze 1881. 
[Udgivet af Caruel i Publicazioni del R. istituto di studi superiori 
in Firenze.| Med 9 store Dobbelttavler. 

Fr) Uhlworm & Haenlein: Bibliotheca botanica, Heft I. Schenck. 
Vergleichende Anatomie d. submersen Gewiichse; mit 10 Taf. — 
Cassel, 1886. 

+) Betrachtungen über Leitbündel- und Grundgewebe. Dorpat, 1875. 

+T) Vergleichende Anatomie. Leipzig, 1877. 

+++) Physiol. Pflanzenanatomie. Leipzig, 1884. 


138 


her henhørende, anatomiske Data; det vilde være overflødigt 
at gentage Litteraturen her, da en god Oversigt over den 
findes hos Schenck. 

Blandt de Planter, som jeg hverken hos de i Begynd- 
elsen nævnte, »systematisk og »fysiologisk» - anatomiske 
Forfattere eller hos dem, der have studeret Vandplanterne 
særlig, kan finde omtalt, er Pontederiacé-Slægten Heteran- 
thera; 1 botanisk Haves Væxthuse dyrkes H. zosterifolia 
Mart. og H. reniformis Ruiz et Pav., og da disse Planter saa 
vidt mig bekendt aldrig have været anatomisk”) undersøgte, 
skal jeg i det efterfølgende give et Par Bidrag til de vege- 
tative Deles Anatomi. 


Bladene. 


De almindelige Løvblade hos Heteranthera renifornus 
ere langstilkede og forsynede med karakteristiske, nyreform- 
ede Plader, hvis Knopleje er behandlet af Eichler) 

Bygningen af Pladen er i Hovedtrækkene som hos et 
almindeligt, dorsiventralt udviklet Blad: Oversiden beklædes 
af en temmelig storcellet, klorofylløs Epidermis, hvis Celler 
paa Tværsnit af Bladet vise sig kvadratiske; de radiale 
Vægge ere noget bugtede, Ydervæggene ikke særlig fortyk- 
kede. Hist og her findes Spalteaabninger, som begrænses af 
to smalle, halvmaanedannede, klorofylholdige Læbeceller, 
hvis Naboceller ere uddannede som Biceller af tilnærmels- 
esvis rektangulær Form. Undersidens Epidermis er langt 
rigere udstyret med Spalteaabninger, c. 120 pr. [rr  Cel- 
lerne paa denne Side af Pladen have noget mindre bugtede 
Radialvægge, ere omtrent kvadratiske undtagen over Nerv- 
erne, hvor de, som saa ofte, ere mere langstrakte. Sete paa 
Tværsnit ere Undersidens Epidermisceller gennemgaaende 
lavere end Oversidens og have den største Højde midtvejs 
mellem to Spalteaabninger. Disses Læbeceller have en ejen- 


*) Om Morfologien se: Hildebrand: Englers Jahb., Bd. VL, p. 137. 
Solms-Laubach: De Candolles Monogr. Phanerog. Vol. IV., p. 501. 
**) Sitzber. naturf. Freunde zu Berlin, 1880, p. 140. 


139 
dommelighed ved sig, som vist ikke findes hos ret mange 
andre Panter, men som jeg dog har truffet endog i langt stærk- 
ere Grad hos Hucomis punctata, idet nemlig Læbecellens 
saakaldte Rygside er noget bugtet”), med ét eller to smaa 
Indhak. 

Underneden Oversidens Epidermis findes et smukt og 
vel udviklet Palissadeparenkym, hvis to-tredelte »Palissader« 
ere stærkt klorofylholdige. Under Spalteaabningerne findes 
smalle, tragtformede Aandehuler; hist og her er en Palissade 
erstattet af én eneste, lang Rafidecelle.  Palissadevævet 
fortsættes nedadtil af et af mere isodiametriske Celler dannet, 
to Lag mægtigt Mesofyl**), som dels umiddelbart støder op 
til de meget store, i regelmæssige: Rader mellem Nerverne 
ordnede Luftrum, dels berører den øvre Del af Karstræng- 
enes smukt udviklede Parenkymskeder, dels hviler paa de 
lave, et Cellelag tykke Diafragmer, mellem hvis Celler der 
findes de fra mange andre Vandplanters Luftkammervægge 
vel bekendte, smaa, skarpt tre-firekantede Cellemellemrum. 
Umiddelbart under eller nøjagtigere over Underfladens Epi- 
dermis findes et eneste klorofylholdigt Cellelag, som altsaa 
danner et Tapet paa Bunden af Luftkamrene; Cellerne heri 
ere tangentialstrakte. 

Selve Karstrængene frembyde intet særligt; de ere, som 
ovenfor berørt, omgivne af næsten klorofylløse, storcellede, 
tyndvæggede Skeder, og jeg finder ikke, at de til disses 
øvre Del stødende Mesofylceller ere ordnede paa nogen 
Maade, som kunde lede Tanken hen paa det Haberlandtske 
Stofbortledningsprincip; i det mindste er dette ikke meget 
tydeligt; den svagt udprægede Radialstilling, som Cellerne 
nærmest Skeden undertiden paa Tværsnit af Bladet kunne 
vise, er vel en Begyndelse hertil, hvis ikke ogsaa rent me- 
kaniske Grunde have været medvirkende. 


*) Hos den nævnte Eucomis er der ligefrem listeformede Membranfor- 
længelser ind i Læbecellens Lumen. 

**) Haberlandts »Zuleitungsgewebe«; cfr. hans Phys. Pflanzenanat., 
1884; p. 186. 


140 


Karstrængen selv dannes af et Hadromparti med Ring- 
og Skruekar samt en Lakune dannet ved Resorption af et 
Kar, saaledes som kendes fra saa mangen anden Monokotyl- 
edons Karstræng, samt et (paa Tværsnit) fintmasket Lep- 
tomparti, der heller ikke frembyder noget usædvanligt. Sej- 
bast er ikke udviklet. 

Bladstilken er cylindrisk; indenfor Overhuden findes 
et lakunøst og klorofylholdigt Væv, hvori Karstrængene ligge 
ordnede i en Ring (paa Tværsnit); midt i Stilken findes en 
Luftcanal, som med temmelig regelmæssige Mellemrum er 
delt i mindre Kamre ved vandrette Diafragmer.  Cellerne 
heri ere polygonale; de ligge i et Lag, indeholde smaa 
Stivelsekorn, for saa vidt som de ikke ere rafideførende, 
og have de karakteristiske, kantede Intercellularrum imellem 
sig”). Om en egen her forekommende Celleform, der op- 
træder som Garvesyrebeholder, skal der tales nedenfor, hvor 
vi ville faa Lejlighed til at komme tilbage til den. 

Sammenligne vi nu hermed Bygningen af det stilkløse 
Blad hos A. zosterifolia”"), en ægte submers Vandplante, 
hvad reniformis ikke i saa høj Grad er, da den jo dog 
sender sine Blade op i Luften, finde vi en stor Overens- 
stemmelse, naturligvis bortset fra den ydre Form. Pallisade- 
vævet er noget svagere udviklet, Overhudens Celler have ikke 
"saa stærkt bugtede Radialvægge, Spalteaabningernes Læbe- 
celler ere lidt tydeligere bugtede paa Rygvæggene — men 
i øvrigt kunne vi henholde os til den nys givne Beskrivelse. 

Inden vi forlade Bladets Bygning, bør den vandklare og 
hindeagtige Skede eller rettere Ochrea omtales, som omslutter 
Stængelen helt og spiller en Rolle i Skuddets Knoptilstand. 


*) Disse Celler ere afbildede af Berthold [Studien über Protoplasma- 
mechanik, Leipzig, 1886; Tab. VII, Fig. 6], og dette er overhovedet 
den eneste mig bekendte histologiske Figur angaaende Heteranthera. 
Skrives ofte, men sproglig urigtig: zosteraefolia, en Form, som jeg 
ikke vil optage. St. Lager [Nouvelles remarques sur la nomencla- 
ture botanique. Ann. de la soc. bot. de Lyon, 1881, p. 42] anfører 
som parallelt Exempel netop hederifoiia, og en meget fremragende 
dansk Filolog har sagt mig, at selve dette Ord er klassisk. 


Dur 


141 & 


Den bestaar hos A, reniformis næsten kun af Epidermis, idet 
alt Mesofylvev er forsvundet imellem Nerverne, og paa 
Tværsnit ses derfor kun to Cellelag, hvis Elementer afvexle 
med hinanden. Inderhuden [Epid. paa Bugsiden] set fra 
Fladen bestaar af hexagonale, noget tværstrakte Celler, hvoraf 
enkelte hist og her rage lidt frem (ere altaaa egenlig svage 
Haardannelser) og indeholde Garvesyre. Yderhuden [Epid. 
paa Rygsiden| er sammensat af langstrakte, mere rektan- 
gulære, tyndveggede Celler, hvoraf ingen ere garvesyre- 
holdige. Klorofyl findes ikke i noget af Lagene, derimod 
" smaa og faa Stivelsekorn. 


Imellem disse Lag lobe Nerverne i større Antal omtrent 
parallelt; hver saadan er omgiven af en meget tydelig, stiv- 
elseforende Skede, og især i den øverste Del af Ochrea findes 
meget tynde, skruekarforende Anastomoser. Paa Siderne af 
Karstrængskeden findes en Parenkymcellerække, hvoraf enk- 
elte hist og her liggende, noget langstrakte Celler indeholde 
Rafideknipper. — 


Sideskuddene dannes ikke i stort Antal; deres Forblade 
vende paa Monokotyledoners Vis ind imod Hovedaxen, men 
bestaa væsenligst af Ochrea, idet hele den øvrige Del af 
Bladet er repreesenteret af et stort, garvesyreholdigt, steerkt 
papillost Legeme, i hvilket jeg ser et terminalt Metablastem 
analogt med de hos andre Vandplanter, f Ex. hos Myrio- 
phyllum, Ceratophyllum m. Fl. af Borodin*) o. A. beskrevne 
Dannelser. 


Hos À. zosterifolia findes lignende, vandklare, yderst 
tynde Ochreae, byggede i Hovedsagen som hos forrige Art. 
I Ydersidens Epidermis ere Cellerne altsaa langstrakte, men 
Indersidens ere mere kvadratiske og have svagt bugtede 
Radialvægge. De rudimentære Tanninhaar findes ikke, 
men derimod ere visse af Ydersidens Epidermisceller især 
oppe i Ochreaspidsen usædvanlig lange og garvesyreholdige. 


*) Cfr.: Bot. Ztg. 1870, p. 850. — Schenck, |. c., pag. 9. 


149 


Stængelen. 


Hos H. remiformis er Stængelen vandret, enten staaende 
frit ud i Vandet eller krybende hen over Bundens bløde 
Mudder. Den er cylindrisk, grøn, har strakte Internodier og 
udsender hvide, klorofylløse Rødder fra sine Nodi. M. H. 4. 
Forgreningen henvises til Hildebrands ovenfor citerede 
Afhandling. ! 

Paa Tværsnit [Fig. 3] ser man indenfor den af temmelig 
smaa, svagt udad hvælvede, klorofyllose Epidermisceller dan- 
nede Overhud, som sete fra Fladen have en langstrakt Form 
og ikke danne Spalteaabninger, et Lag store, bladgrøntholdige 
Yderbarkceller, hvorpaa Luftkammervævet, som udgjør hele 
Mellembarken, begynder. Kamrene, der opstaa som schizo- 
gene Intercellularrum, ere temmelig store, sexsidede; Væg- 
gene imellem dem ere én Celle tykke. De med Stammens 
Længdeaxe parallele Kammervægge ere sammensatte af rekt- 
angulære, stivelse- (og klorofyl-) førende, meget saftspændte 
og tyndvæggede Celler, som slutte til hverandre uden Celle- 
mellemrum; Luftkamrenes herpaa vinkelret staaende Bunde 
bestaa derimod af fem- eller sexkantede Celler med de bekendte 
skarpt tre- eller firekantede Mellemrum. Medens man i de 
paa langs løbende Kammervægge træffer adskillige, vel ud- 
viklede, men dog kun middelstore, langstrakte Rafideceller, 
findes disse Krystaldannelser kun sjældnere i de andre Dia- 
fragmer, men her ser man da til Gjengjæld en Celleform, en 
Art Idioblaster, som kun en sjælden Gang træffes i Længde- 
væggene. Der forekommer nemlig temmelig hyppig imellem 
de sædvanlige Diafragmaceller”) enkelte, som have et mere 
lysbrydende Indhold, og som paa begge Sider af Diafragmet 
(sjældnere kun paa den ene) springe frem over de andre 
Cellers Niveau som klare Kugler; [Fig. 4]; en hel saadan 
Celle har altsaa paa det nærmeste Haandvægtsform; det 
smalle Forbindelsesstykke mellem de opsvulmede Ender ligger 
altsaa i Diafragmet. Ad mikrokemisk Vej kan det meget 


*) Cfr. det ovenfor om Bladstilkens Diafragmer sagte. Berthold, 1. c. 


143 


let paavises, at disse karakteristiske Idioblasters Indhold er 
Garvesyre: en simpel Jernsulfatopløsning farver dem hurtig 
dybt mørkeblaa”). De i Nodus liggende Luftkamre ere meget 
kortere end de i Internodiet; i disse Nodalkamres Diafragmer, 
mærkelig nok atter særlig i »Bundene«, findes Garvesyrebe- 
holderne i stort Antal. Et radialt Længdesnit gjennem den 
øverste Del af Stængelen viser os Diafragmernes Udvikling 
og følgelig ogsaa Idioblasternes: den er yderst simpel; i det 
Stadium, da Diafragmacellerne begynde at faa deres ejen- 
dommelige Form, er der enkelte, ofte 3 à 4 i samme Dia- 
fragma (naar dette ligger i Nodus, ellers kun én, højst. to), 
som ikke strække sig efter Fladen, men derimod stærkt 
vinkelret paa denne; de hvælve sig halvkugleformet ud paa 
begge Diafragmets Sider, blive mere og mere ellipsoidiske; 
deres Protoplasma indeholder aldrig Stivelse; Garvesyren 
begynder tidlig at lade sig paavise, og fra den Tid af, da 
dette Stof i større Mængde findes i Cellen, synes dennes 
… forhen tydelige Protoplasmakrop ikke saa let ved plasmo- 
lytiske Midler at lade sig løsne fra Cellevæggen. Den defi- 
nitive Form naas hurtig ved stærk Fladevæxt af de udenfor 
Diafragmet fremspringende Dele af Membranen. 

Det næstsidste Lag af Barken [Fig. 2] er et sammen- 
hængende, cylindrisk Lag af temmelig langstrakte, rektangulære 
Celler, som grænse op til en meget tydelig udviklet, af noget 
mindre Celler dannet, stivelseforende Ændodermis, hvis Radial- 
vægge paa Længdesnit vise en meget smuk, bølgeformet Fold- 
ning og (paa Tværsnit) de Caspary'ske Pletter; [Fig. 2, sl; 
som det i Regelen gaar med saadanne Skeder, er ogsaa 
denne meget resistent imod Svovlsyre. 

Inden vi forlade Barkvævet, der her som hos såa mange 
andre Vandplanter væsenlig har en assimilatorisk og respi- 
ratorisk Funktion, maa det bemærkes, at der rundt om i 


*) Hos Pontederia crassipes findes disse haandvægtformede Celler 
ikke; deres Homologa ere smaa, omtr. af samme Tykkelse som Dia- 
fragmet. De vise de samme mikrokemiske Reaktioner som de om- 
talte Celler hos Heteranthera. 


sa dae 


dette findes en Del mere el. mindre spinkle Karstrænge 
uden Skeder; disse ere byggede paa den for Monokotyle- 
donerne sædvanlige Vis; de mekaniske Elementer ere ikke 
udviklede, i Hadrompartiet findes Ring- og Skruekar og Lep- 
tomet bestaar af meget smalle Celler, blandt hvilke Sirør 
ere yderst vanskelig paaviselige. 

Indenfor Endodermis findes Central-Cylinderen, 
[Fig. 2]. Dens Pericykel er ikke skarpt udpræget, men det 
er dog fra dette, umiddelbart indenfor Endodermis liggende 
smaacellede Lag, at Stammens Adventivrodder tage deres 
Udspring. Den øvrige Del af Centralcylinderen bestaar af 
et i de ikke altfor gamle Internodier stivelseholdigt, ikke 
klorofylforende Grundvæv (»Bindevævet«), i hvilket Kar- 
strængene ligge ganske paa samme Maade som i Central- 
cylinderen hos de mest typisk udviklede Potamogeton-Arter 
(cfr. f. Ex.: de Bary: Vergl. Anatomie, 1877; Pag. 382, 
Fig. 170; fremdeles: Schenck: Anat. d. submersen Ge- 
wächse, 1886, Tab. VII, Fig. 36), kun finder jeg, at de ikke 
ere til Stede i bestemt Antal, samt at de ere langt talrigere. 
Disse Karstrænge, som i Nodus staar i Forbindelse med 
hverandre ved talrige Anastomoser, ligesom de ogsaa her ere 
forbundne med de i Barken og ud i Bladene løbende paa 
samme Maade, ere normalt byggede; de ere kollaterale, i 
Hadromet findes temmelig vide Skrue- og Ringkar samt en 
ved Resorption af 2 vide Kar dannet Lakune, i Leptomet 
en tydelig Tværrække af Siror el. siroragtige Elementer, i 
hvilke jeg for ovrigt ikke sikkert har kunnet paavise Siplader ; 
mekanisk Væv, saasom Sejbast findes ikke her (til Forskjel 
fra Bladstilkens Karstreenge, der havde en Gruppe af ikke 
særdeles stærkt fortykkede Sejbastceller 1 Leptompartiets peri- 
fere Del); de mindste Karstrænge ligge yderst ved Endo- 
dermis og bestaa blot af et større Skruekar omgivet af snævre 
(Leptom?-) Celler; de største mere ind imod Internodiets 
Axe 

Sammenligne vi nu hermed Stængelens Bygning hos 
H. zosterifolia, hos hvilken Plante Internodierne i Regelen 
ere og i hvert Fald med Alderen blive submerse og ikke 


145 


have saa stor en Diameter som hos A. renifornus, finde vi 
vel visse mindre Forskjelligheder, men i Hovedsagen er den 
anatomiske Bygning dog en saadan, at man gjenkjender den 
sidstnævnte Arts Ejendommeligheder hos denne. 

Epidermis, Luftveev og Endodermis ere som hos H. reni- 
formis i al Fald med aldeles uvæsenlige Differenser. Garve- 
syrecellerne forekomme atter hos denne Art, have Algform 
og indeholde som hos forrige et med Jernsaltene blaanende 
Garvestof. Jeg har hos denne Art undersøgt Steengelspidsens 
Histologi og er kommen til samme Resultat som tidligere hos 
Mayaca*) o. m. a. Steder; altsaa, jeg finder ingen Topcelle, 
[Fig. 1], derimod et tydeligt Dermatogen, som overtreekker den 
kuppelformede, temmelig korte Veextspids. Under dette Lag 
følger Periblemet, som bestaar af to el. tre Cellelag; inderst 
findes Pleromet, hvis Cellerækker som sædvanlig konvergere 
mod dets Initialer. Ved perikline Delinger i yderste og 
næstyderste Periblemkappe anlægges Bladene”) efter Diver- 
gensen "je. 

En Forskjel imellem H. reniformis og zosterifolia findes 
i Centralcylinderens Bygning Hos den sidstnævnte Art ere 
nemlig Karstrængene her navnlig i Periferien sammensmeltede; 
Grundvævets Elementer forsvinde paa flere Steder imellem 
dem, såa at det bliver vanskeligt at sige, hvor den ene 
Stræng begynder og den anden holder op, og de Lameller 
af dette »Bindevæv«, som alligevel paa mange Steder fore- 
komme, især ind imod Midten (der ganske optages af en 
Marv), ere forholdsvis langt smallere end hos À. reniformis. 
Sammenligningen viser altsaa, at H. zosterifolia har en mere 
sammentrukken Centralcylinder***); den afviger herved noget 


*) Cfr.: Oversigt over kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger, 
1886, p. 85, hvor jeg har givet nogle Literaturhenvisninger. 
**) Om disses Knopleje kan jeg her tilføje, at det ikke er rigtigt, naar 
| Solms-Laubach (1. c., p. 503) angiver, at alle Pontederiaceer 
have samme Leje af Lamina 1 Knoppen. Hos Het. zosterifolia 
ligge Bladpladerne fladt mod hinanden. 
xxx) Det er bekjendt, at den saakaldte Centralstræng, eller som 


franske Botanikere særlig udtrykke sig, Centralcylinderen 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 10 


146 


fra det mere normale hos Monokotyledonerne og viser sig i 
Forhold til H. remiformis aabenbart at være en »ældre« 
Vandplante end denne; i hvert Fald er den en i højere Grad 
ægte Vandplante end reniformis, hvilket de øvrige Karakterer 
ogsaa antyde. 


har været Gjenstand for nogen Kontrovers; Caspary*) 
har i det mindste for nogle Vandplanters Vedkommende 
anset Centralcylinderen for én, enkelt Streng, Sanio**), 
Russow***) og Schenckr) opfatter den som »ein con- 
trahirtes Leitbiindelsystem«; til denne Opfattelse, som synes 
mig den i fylogenetisk Henseende lettest forstaaelige og 
bedst begrundede, vil jeg ogsaa slutte mig. Jeg skal her 
lejlighedsvis anføre en Iagttagelse, som forekommer mig at 
bekræfte denne Opfattelse. Hottonia palustris's submerse 
Stængel har som bekjendt en Centralcylinder med aldeles © 
sammensmeltede Leptompartier [cfr. Schenck, Tab. VI, Fig. 
30]; dens Blomsterstandssaxe, som er en umiddelbar Fort- 
sættelse af den, har derimod i Egenskab af Luftstængel 
ganske adskilte Karstrænge. Denne Blomsterstandsaxe har 
forøvrigt den Ejendommelighed ved sig, at dens nederste, 
lange Internodium, som altsaa direkte gaar over i den 
kortleddede, vegetative, bladbærende Axedel, lige ovenfor 
Bladrosetten er (paa de fleste af Cand. Østrup og mig 
undersøgte) stærkt opsvulmet, idet vi her have en »Axe- 
knude« for os analog med de af Ritzoutt) undersøgte. 

I dette opsvulmede Parti ere (ifølge Østrups Under- 
søgelser) Karstrængene ganske som i den Del af Blomster- 
standsaxen, der har den normale Tykkelse; men medens 
der her findes en stærkt udviklet, af to å tre Cellelag 
dannet, fortykket Skede, er denne i selve Opsvulmningen 
meget svag; paa en Snitserie nedenfra opad ses Endodermis 
først at fortykke sig umiddelbart ud for Mestomstrængene. 
Altsaa er Opsvulmningen histologisk set mindre stærkt ud- 


”) Pringheims Jahrb. IV, p. 114. 
**) Bot. Ztg., 1863, p. 409; 1865, p. 184. 
“*) Betrachtungen über das Leitbündel- u. Grundgewebe. Dorpat. Festschrift, 1875, 
pag. 62. 
1) 10 1C. An. 27, cr. 
fr) F. Ex. hos Mimulus; se Botanisk Tidsskrift, 1881, Bd. 12; Tab. I, Fig. 3. 


147 


Det kan endnu tilføjes, at der ikke i Stængelen findes 
noget som helst sklerenkymatisk Væv eller Sejbast, og at 
der ikke hverken der eller i Bladene forekommer andre 
Krystalformer end de omtalte Rafider”), samt endelig, at der 
ikke heller findes nogensomhelst Haardannelse. 


Roden. 

Rødderne hos H. reniformis udspringe som lange, tem- 
melig tynde, hvide Adventivrødder fra Stængelens Nodi. De 
danne ikke Rodhaar, men talrige, haarfine, vandret udstaaende 
Birødder; disse ere omtrent en Centimeter lange, have tydelig 
Rodhætte, men derimod heller ingen Rodhaar og grene sig 
ikke yderligere. Tværsnittet af de tykkere, primære Rødder 


viklet i mekanisk Henseende, mere ungdommelig; vi have 
aabenbart her haft en interkalær Væxtzone, og dette Parti 
er ogsaa saa skørt, at det let gaar itu, naar Planten drages 
op af Vandet ved Blomsterskaftet. 

I Anledning af Hottonia skal jeg endnu blot bemærke 
at man ikke af Schenck's . Ytringer [Pag. 13 1 hans 
»Biologie d. Wassergewächses, 1886] maa lade sig forlede 
til fejlagtige Forestillinger om denne Plantes Morfologi; 
'den opstilles nemlig der blandt de »frei im Wasser wurzellos 
schwimmenden Formen«, og Hovedstængelen »scheint unter 
normalen Umständen keine Wurzeln zu treiben«; andensteds 
(Anat. d. submersen Gew., p. 57) nævnes denne Plante 
ganske vist ikke mellem dem, som fuldstændig mangle 
Rødder, men paa den anden Side omtales dens Rødder 

_ heller ikke blandt de ellers rigelig anførte Exempler. Jeg 
har meget hyppig fundet veludviklede Rødder hos Hottonia 
ikke blot paa Former, som halvvejs stod paa Land, men 

ogsaa paa fuldstændig submerse Individer.”*) 


*) Schenck (l. c, p. 56) siger: »Raphidenschlauche kommen nur der 
Lemna trisulca zu« (blandt alle Vandplanter); dette er altsaa ikke 
ganske rigtig. I denne Forbindelse kan ogsaa hans Udsagn: (L c., 
p. 56) »Dagegen mangeln uberall Milchrøhren oder Gånge u. s. w.«; 
havde Schenck selv undersøgt Hydrocleis Humboldtw, kunde han 
have overbevist sig om Mælkeganges Forekomst hos en submers 
Plante. | 

**) [Cfr. ogsaa Warming: Bot. Tidsskr. X, pag. 82]. 

107 


viser yderst en tyndvægget Epidermis, hvis lave og smalle 
Celler sete fra Fladen have en langstrakt rektangulær Form. 
Under denne Overhud findes et Korkvæv bestaaende af to 
Cellag, fremgaaede ved Tangentialdeling af et oprindelig 
enkelt, som er udviklet af Rodens yderste Periblemlag *). 

. Indenfor dette findes Barkens Luftvær; det bestaar yderst 
af to å tre concentriske Lag af meget tyndvæggede, vide 
Celler med store, firekantede Intercellulargange imellem sig’; 
disse Celler ere temmelig forgængelige, idet deres Vægge 
mere eller mindre kollabere. Indenfor dette Væv træffes 
dernæst et overordenlig elegant udviklet svampet Parenkym, 
hvis cylindriske, noget langstrakte, klare Celler ere ordnede 
i fire å fem koncentriske Lag og tillige regelmæssig efter 
Radius; fra disse Cellers Sidevægge udgaa fire Rækker af 
korte Arme, to radiale og to tangentiale; sete paa Tværsnit 
danner hver Celle altsaa en regelmæssig firestraalet Stjærne; 
Nabocellernes Arme støde sammen, som altid i saadant 
»Stjærneparenkym«, og hele dette Arrangement giver et yderst 
regelmæssigt og nydeligt Billede. Cellerne i Indrebarken 
have ingen Armforlængelser (med Undtagelse af det yderste 
Lags, hvis udadvendende Vægge have meget korte Arme); — 
Intercellularrummene i disse fire å fem Cellag ere derfor 
mindre, men dog meget tydelige. Inderst afsluttes Barken 
af en temmelig smaacellet Endodermis med Caspary'ske Pletter 
paa Radialvæggene, [Fig. 5, s]. 

Centralcylinderen i Heteranthera reniformis’s Rødder af 
iste Orden er vel udviklet; jeg har hyppigst fundet den 
octark; de primære Kar ere smalle; indenfor dem findes 
fire meget store, tyndvæggede Skruekar, der dog ikke støde 
sammen i Rodens Axe, men adskilles ved et mindre, paa 
Rodtværsnittet centralt Parti af »Bindevæv«. Leptomstreengene 
ere (paa et saadant Snit) ikke lette at adskille skarpt fra 
»tissu conjonctik; hver indeholder kun ét Sirør [Fig. 5, cr], 


*) Det subepidermale Lag i Rødder er ofte uddannet paa en egen 
Maade, nemlig som det saakaldte epidermoidale Lag; dette Væv 
findes ikke her hos Heteranthera. 


149 


som imidlertid er af forholdsvis betydelig Vidde; det .er 
tydelig femsidet-prismatisk og vender en Kant udad mod 
Perikambiet. De to af dettes i øvrigt smaa Celler, som be- 
røre Sirørets udadvendende Vægge, have en karakteristisk, 
tangentialstrakt Form, hvorved de paa Tværsnittet i høj Grad 
gjøre Indtryk af at være Annexceller. 

Hos A. zosterifolia, hvis Rødders morfologiske Forhold 
ere ganske som forrige Arts, kun at de ere betydelig tyndere, 
findes nogle anatomiske Forskjelligheder, som fortjene at be- 
mærkes. 

Det subpidermale Væv er saaledes ikke spaltet i to Lag, 
som hos À. reniformis, men forkorket. Yderbarkens store, 
tyndvæggede Celler kollabere tidlig og give Plads for store 
Luftgange af mere uregelmæssig Form. Mellembarken er 
indskrænket til ét eneste Cellelag, hvis Vægge kun have 
yderst korte Udposninger, der svare til »Armene« i det om- 
talte, regelmæssige, svampede Parenkym hos forrige Art; 


— her dannes altsaa i det højeste et svagt Tilløb til Dannelsen 


af et Stjærneparenkym. Indenfor dette ses c. tre koncentriske 
(og radialt-ordnede) Lag af Indrebarken, inden vi træffe den 
ligeledes her meget smaacellede, især ved Svovlsyrebehandling 
tydelig fremtrædende Endodermis. 

Centralcylinderen er hex- å heptark; Perikambium er 
meget smaacellet, Leptomet dannes af et eneste, paa Tværsnit 
pentagonalt Sirør, som er orienteret ganske påa samme 
Maade som hos H. reniformis, bl. a. ogsaa hvad de tilgrænsende 
Perikambialcellers Forhold dertil angaar. Hadrompladerne 
støde umindelbart op til ét, centralt, nætformet fortykket, 
større Kar; heri saavel som i den deraf følgende Mangel 
påa axilt Bindevæv i Roden have vi altsaa atter en Forskjel 
mellem ZH. zosterifolia og reniformis. 

Hvad detyndere Rodgrene, Rødderne af anden Orden, 
angaar, da ere de byggede temmelig éns hos begge Arter; 
hos reniformis ere de tykkest og sammensat af de fleste 
Celler. De kunne beskrives under ét. 

Epidermis er meget smaacellet, dens Elementer lang- 
strakte, rektangulære; Rodhaar dannes ikke. Et fint Tværsnit 


150 


viser os under Overhuden et forholdsvis meget storcellet, af 
to Lag dannet Barkparenkym, hvoraf det indre hos H. zosteri- 
folia er klorofyl- (og stivelse-)holdigt. Skeden [Fig. 6, s] be- 
staar paa de tyndeste, aldeles haarfine Rødder af meget faa 
Celler (paa Tværsnittet), hvorpaa Perikambiets meget smaa 
Celler følge; paa en Rod, hvis Endodermis bestod af sex 
Celler, talte jeg otte Perikambiumceller, og hos en anden 
var Antallet af disse sunket ned til fire; det er en Selvfølge, 
og vi kjende det ogsaa fra andre Vandplanters tyndeste Rod- 
grene, at Centralcylinderen i saa reducerede Organer selv er 
exceptionelt svagt udviklet [Fig. 6]. Her har jeg iagttaget, 
at den paa Tveersnittet (hos H. zosterifolia som Regel) kun 
bestaar af 3-5 Masker”), hvoraf kun én er (Skrue-)Kar; en 
saadan Rod er altsaa monark. 


Sammenligne vi nu disse Iagttagelser med det, vi gjennem 
andres Undersøgelser vide om andre Vandplanter, finde vi, 
at Bygningen af vore her omhandlede Arter er saaledes, som vi 
kunne vente den, i al Fald paa mange Punkter, deriblandt 
påa de væsenligste. Vi have allerede ovenfor anført, at H. 
reniformis og zosterifolia i forskjellig Grad ere tillæmpede 
det Medium, hvori disse Planter tilbringe Livet, at denne i 
højere Grad end hin er en omdannet Form. Dette ses 
tydeligt paa dens smalle, baandformede Blade, den tyndere, 
mere bøjelige Stængel og dens mere sammentrukne Kar- 
strængsystem i Centralcylinderen. 

Det vilde nu være særlig interessant at sammenligne 
Heteranthera med de andre Pontederiaceer i anatomisk Hen- 
seende; til at gjøre dette udfordres imidlertid komparative 
Studier over de øvrige Slægter, og saadanne mangle vi al- 
deles for Tiden”); de spredte Bemærkninger rundt om i 


+) Cfr. hermed ogsaa J. F. Müller: Die Entw. v. Vallisneria; Hansteins 
bot. Abh. 1878, III Bd., Heft. 4; Tab. 4 (9), Fig. 40. 

**) Jeg har løselig undersøgt Forholdet i de submerse Stoloner hos 
P. crassipes; de have ikke samme Bygning som Stængelen hos 
Heteranthera; bl. a. er Centralcylinderen ikke bygget som hos 
denne Slægt; man ser altsaa, at der virkelig findes (endog temmelig 
store) Forskjelligheder hos Familiens Medlemmer. 


151 + 


Haandboger og Afhandlinger, der ofte endda behandle ganske 
andre Emner og kun lejlighedsvis omtale denne Familie, 
give os for faa Momenter, til at en saadan Sammenligning 
kan ske her. Senere Studier maa opklare disse Forhold, 
der næppe længe ville faa Lov til at ligge ubehandlede hen; 
en Del af Materialet kan jo let skaffes for enhver botanisk 
Have, og i Haab om, at andre Botanikere ville optage 
Sporgsmaalet, som i systematisk-anatomisk Henseende frem- 
byder Interesse, skal jeg slutte disse Bemærkninger. 


Universitetets planteanatomiske Laboratorium i December 1886. 


Explicatio tabulae I. 


Figuræ omnes camera clara Abbé ad naturam cum mi- 
croscopio Seibert delineatae sunt. Primus in parenthesi po- 
situs est numerus objectivum, secundus oculare significans. 
Fig. 1. Heteranthera zosterifolia. Coni vegetationis sectio 

longitudinalis. Ad sinistram se format partitionibus 
periclinis stratorum duorum exteriorum folium ju- 
rene IO VT, 

— 2. H. reniformis. Internodii submersi sect. transver- 
salis: [O, V]. 

— 3. H. reniformis. Sectio transvers. ejusdem internodii 
corticis externi epidermidisque [0; VI. 

— 4. H. reniformis. Diaphragmatis nodi sect. longit.; ¢ : 
cellula tanninifera. [II; III]. 

— 5. H. reniformis. Radicis sect. transvers. cr: tubae 
cribrariae. [O, V]. 

— 6. À. reniformis. Sect. transvers. radicelli cylindram 
centralem teneram exhibens. [O, VI]. 

Obs.: Omnibus in figuris significant: s — endodermidem; tr 
— tracheas; ci — corticem interiorem; pc — pericam- 
bium vel pericyclum; cr: leptoma; ep: epidermidem ; 
ce: corticem exteriorem. 


* 152 


FROSKALLENS BYGNING OG UDVIKLINGSHISTORIE 
moe > 


GERANIACEERNE. 


AF 


C. RAUNKIÆR. 
(Hertil Tavle 2.) 


Geraniaceernes Froskals Bygning er tidligere bleven 
undersøgt af Strandmark*) (1) og Marloth (2); men ingen 
af disse to Forskere har draget Udviklingshistorien med ind 
i Undersegelsen, og tillige ere flere interessante Forhold i 
Bygningen af den modne Froskal undgaaede deres Opmærk- 
somhed. —- I sit ovenfor citerede Arbejde (Pag. 27--28) giver 
Strandmark en udforligere Beskrivelse af Froskallens Byg- 
ning hos Geranium sanguineum og paa den vedfojede Tavle 
tillige en Afbildning af samme i Tværsnit, paa hvilken Fro- 
skallen ses at være opbygget af fem forskjellige Cellelag, nem- 
lig en storcellet Epidermis, et derunder liggende med Inter-. 
cellularrum forsynet parenkymatisk Lag og et Pallisadelag, 
som er temmelig uforstaaelig fremstillet paa Afbildningen; ' 
derefter et Lag med stærkt bølgede Sidevægge og endelig et" 
femte og sidste Lag, som Strandmark dog er mest tilbøjelig 
til at regne med til Ægkjærnen tilligemed den saakaldte 
»Endopleura«. Af andre Geraniwm-Arter, som han har under- 
søgt, nævnes kun G. columbinum, angaaende hvilken der 


”) De i Parenthes anførte Tal ere Henvisninger til Litteraturfortegnel- 
sen i Slutningen af denne Afhandling. : 


Botan Tidsskrift Bd 16. (Tourn.de Bot. 16). 


IC 


) MC 
ee i 


ge 
res 
g Bes 


Hollensberg & Traps Eta bl. | 


153 


gjøres opmærksom paa, at Froenes nubrede Overflade skyldes 
de store Epidermiscellers Ydervægge. Endvidere omtales 
ganske kort Erodium cicutarium og en ikke nærmere be- 
stemt Pelargonium-Art. 

Marloth, som iøvrigt kun omtaler Geraniaceerne med 
nogle faa Linjer, gjør opmærksom paa det interessante Phæ- 
nomen, at der i Pallisadelaget findes en saakaldt »Lyslinje« 
(Russows »Lichtlinie«), ligesom Tilfældet er med det tilsvarende 
Lag i Papilionaceernes og nogle andre Familiers Frøskal. 

Efter denne korte Redegjørelse for hvad der hidtil er 
fremkommet angaaende Frøskallens Bygning hos Gerania- 
ceerne, gaar jeg over til at meddele mine egne Undersøgelser. 


Geranium. 


Af denne Slægt har jeg undersøgt følgende Arter: 


Geranium némorosum Ten. Geranium palustre L. 
— | Endressi J. Gray. — nodosum L. 
—  viscidulum Fr. —  columbinum L. 
—  bohemicum L. —  sibiricum L. 
— pratense L. — Robertianum L. 
—  Londesi Fisch. — Ulassowianum L 
—  sanguineum L —  pyrenaicum L. 
= pheum' L: —  favosum Hochst. 


Geranium Endressi J. Gray. — Et Tveernit af den modne 
Froskal viser, at denne er opbygget af fem forskjellige Lag, 
hvortil dog kommer et sjette af aldeles sammentrykte Celler 
bestaaende Lag, der ligger umiddelbart udenfor Froskallens 
indre Epidermis og som kun kan ses under visse heldige 
Forhold. Yderst findes en storcellet Epidermis (Fig. 1, a), 
hvis Celler ere lidet strakte i Froets Længderetning; paa 
det helt modne Frø falde Ydervæggene sammen, hvorved 
Frøets Overflade faar et grubet Udseende; før Modningen 
ere Ydervæggene derimod noget hvælvede udefter, hvilket 
foraarsager, at det umodne Frø's Overflade viser sig fint 
nubret. 

Sidevæggene ere forynede med stærke, radialt stillede 
Fortykningslister, hvorved Væggene sete ovenfra faa et perle- 


154 


snorformigt Udseende (Fig. 2); disse Fortykningslister skyldes 
det, at Sidevæggene blive staaende, efter at Ydervæggene 
ere faldne sammen. 

Under Epidermis findes dernæst et to Cellelag mægtigt, 
noget sammentrykt, tykvægget Parenkym (Fig. 1, b), som 
er forsynet med talrige Intercellularrum (Fig. 3). Derefter 
følger det egentlige beskyttende Element i Frøskallen, nemlig 
det saakaldte Pallisadelag, hvis Celler ere stærkt strakte i 
radial Retning, godt dobbelt saa lange som brede og for- 
synede med overordentlig stærkt fortykkede Vægge (Fig. 1, c); 
de ovenfra sete 5—6 kantede Celler (Fig. 4) have plane 
Ydervægge og konvexe Indervægge. Ydervæggene og den 
yderste Halvdel af Sidevæggene ere i den Grad. fortykkede, 
at de fuldstændig have fortrængt Cellerummet, som saaledes 
er indskrænket til Cellens inderste Halvdel og der kun er 
til Stede som et mindre, afrundet Rum, der udefter fort- 
sættes i en kortere eller længere Kanal, som dog ikke over- 
skrider Cellens Midtlinje. Cellerummene ere fyldte med en 
grynet, brunfarvet, garvesyreholdig Masse; Farvestoffet og. 
Garvesyren trænge til Dels ind i Væggene, af hvilken Grund 
Cellernes inderste Halvdel er brun, medens den yderste er 
gullig. I Pallisadecellernes fortykkede Ydervægge findes der 
et lagformigt Parti af en stærkere Brydbarhed; paa et Tvær- 
snit af Frøskallen viser det sig som en skarp afgrænset ly- 
sere Linie: Lyslinje (Lichtlinie Russow). 

Det fjerde Lag bestaar af store, med stærkt bølgede 
Sidevægge forsynede Celler; paa et Tværsnit af Frøskallen 
synes Sidevæggene derfor at være meget tæt stillede, idet 
Snittet træffer én og samme Væg flere Gange (Fig. 1, d og 
Fig. 5); ved Chalaza og Raphe men især omkring Mikropyle 
ere dissse Celler tilligemed Pallisadelagets betydelig strakte i 
radial Retning. Paa Grund af de foldede og temmelig tykke 
Vægge bidrager det fjerde Lag betydelig til Frøskallens 
Fasthed. 

Inderst afsluttes Frøskallen med den indre Epidermis, 
hvis Celler ere lidet sammentrykte i radial Retning. men 


iøvrigt omtrent af samme Størrelse og Form som Cellerne i 
den ydre Epidermis (Fig. 1, f). 
Foruden disse fem Lag findes der mellem den indre 
Epidermis og det fjerde Lag endnu et sjette, hvis Celler ere 
aldeles sammentrykte i det modne Frø og derfor meget 
vanskelig at iagttage; jeg blev først opmærksom paa dette 
Lag i Frø, hvis Kim ikke vare komne til Udvikling; her er 
det nemlig meget tydeligt, idet Cellerne ikke ere sammen- 
trykte. Hverken Strandmark eller Marloth omtaler dette 
Lag, som iovrigt spiller en vigtig Rolle ved Dannelsen af 
»Endopleura«. hvilket jeg senere skal komme tilbage til. 
Denne Bygning af den modne Froskal er typisk for alle 
de af mig undersøgte Geranium-Arter, men i Enkelthederne 
findes der dog mange Afvigelser hos de forskjellige Arter 
om ikke i anden Henseende saa med Hensyn til Cellernes 
relative Storrelse. 
Epidermiscellernes radiale Fortykningslister ere navnlig 
… stærkt udviklede hos G. nemorosum, hos hvilken Art de paa 
Tværsnittet vise sig som I-formede Støtter paa Cellernes 
Sideveegge; hos G. viscidulum, G. bohemicum og G. pratense 
ere de ligeledes meget stærkt fremtrædende, men ikke I-for- 
mede; svagere ere de hos G. sanguineum, G. Londesü, G. 
phaeum og G. palustre, hos hvilken sidste Veeggene til Gjen- 
gjæld ere tykkere. Hos G. columbinum ere Fortyknings- 
"listerne meget stærke i den inderste Del af Cellerne men 
afsmalne udefter, og kun de færreste naa helt ud til Yder- 
væggene; hvor flere Celler støde sammen ere Væggene hos 
denne Art endvidere meget stærkt fortykkede og mørkere 
farvede. G. Ulassowianum, G. pyrenaicum og G. favosum 
have ingen radiale Fortykningslister, og hos de to sidstnævnte 
ere Epidermiscellerne forholdsvis smaa og tyndvæggede, i 
hvilken Henseende de nærme sig til ÆZrodium. 
Ejendommeligt for en Del Geramum-Arter er Tilstede- 
værelsen af Spaltaabninger paa Frøskallen. Jeg har set dette 
Fænomen hos G. viscidulum, G. pratense, G. bohemicum, 
G. phaeum, G. pyrenaicum og G. sanguineum, hvilke jeg 
nærmere har undersøgt i denne Henseende; jeg er tilbøjelig 


156 
til at antage, at de findes hos alle Geranium-Arter, men de 
undgaa let Opmærksomheden, da de ere smaa og meget 
spredte. Deres Stilling i Forhold til de dem omgivende Celler er 
den samme som den, der er til Stede for Spaltaabningerne 
paa Lovbladene (Fig. 6). Læbecellerne ligge omtrent i Hojde 
med de øvrige Epidermisceller, men have en i alle Retninger 
flere Gange mindre Udstrækning end disse; der opstaar der- 
ved under hver Spaltaabning en større Hulhed; men denne 
fyldes af Parenkymlagets Celler, der paa dette Sted dele sig 
ved tangentiale Vægge (Fig. 7). Nogen egentlig Aandehule 
findes saaledes ikke, men da der mellem Parenkymlagets 
Celler findes talrige Intercellularrum, vil altid én eller flere 
af disse komme til at ligge under hver Spaltaabning og 
kunne. saaledes betragtes som en Art Aandehule. Det var 
at formode, at Spaltaabningerne paa Frøskallen spillede en 
Rolle ved Frøenes Spiring, men dette kan dog næppe være 
Tilfældet hos Geranium-Arterne, hvis Froskal er udstyret 
med et saa fast og uigjennemtrængeligt Lag som det foran 
beskrevne Pallisadelag; endvidere falde Læbecellerne tillige- 
med de øvrige Epidermisceller sammen henimod Frømod- 
ningen. Derimod spille de maaske en Rolle i Frøskallens 
egen Udvikling og da navnlig ved Fortykningen af Palli- 
sadelagets Celler. | 

Saavidt mig bekjendt ere Spaltaabninger paa Froskallen 
forst beskrevne af Schleiden (3), nemlig hos en Del Canna- 
Arter; senere fandt Czech (4) dem hos Tulipa Gesneriana, 
og endelig har Godfrin (5) paavist det samme Fænomen 
-hos et større Antal Planter, nemlig: Ornithogalum pyra- 
midale L., Lilium martagon L., Tulipa Didierii Jord., Jugluns 
regia L., Carya amara Natt, Magnolia obovata, M. fuscata 
Andr. og M. macrophylla Michx. Foruden hos de oven- 
nævnte Geranium-Arter, har jeg endvidere fundet Spaltaab- 
ninger paa Frøskallen hos en Del Erodium-Arter og hos 
Polygala vulgaris. 

Hos Geranium viscidulum findes tilligemed Spaltaabnin- 
gerne intercellulære Spalter mellem Froskallens Epidermis- 
celler; de forekomme altid, hvor flere Celler støde sammen. 


FS 


Med Undtagelse af Rapheregionen bestaar Parenkymet i 
Reglen kun af et eneste Cellelag; hos G. Endressi, G. nemo- 
rosum og G. palustre findes der dog to og hos G. nodosum 
ifølge Marloth (1. c., Pag. 237) endog flere. De Exemplarer, 
jeg har undersøgt af sidstnævnte Art, vare tagne lang Tid 
efter Afblomstringen, og Næbet var allerede 4—5 Gange 
længere end Nødderne, efter hvilken Tid der næppe foregaar 
Celledeling i Frøskallen; Frøene vare uden Kim og Frøskal- 
lens Cellelag af den Grund kun svagt' sammentrykte og Paren- 
kymlagets Mægtighed derfor let at iagttage; i dette viste sig 
da overalt kun at være et eneste Lag undtagen henimod 
Raphe, hvor der ligesom hos de øvrige Arter var 2—4. 
Naar derfor Marloth siger, at der hos. denne Art findes et 
flere Cellelag mægtigt Parenkym, maa Grunden vistnok søges 
deri, at han har iagttaget Snittet i Nærheden af Raphe. At 
Forholdet skulde være ligesom hos G. Londesii, hos hvilken 
der i Parenkymet hist og her findes 2—3 Cellelag, har ikke 
. bekræftet sig. 

Pallisadelaget er omtrent ens hos alle de undersøgte 
Arter. Hos G. bohemicum, G. columbinum og G. favosum 
findes der dog i dette Lag enkelte sterre Celler med videre 
Cellerum og fyldte med en mørkere Masse end den, der 
findes i de ovrige Celler. 
= Det fjerde Lag udviser ikke paafaldende Forskjelligheder, 
derimod er den indre Epidermis mere uensartet udviklet; 
saaledes ere hos nogle, f. Ex G. sanguineum, Cellerne helt 
sammentrykte, medens de hos andre tiltage i radial Udstræk- 
ning; hos G. favosum ere de omtrent ligelig udstrakte i alle 
Retninger. 

Det hos G. Endressi omtalte Lag af aldeles sammen- 
trykte Celler imellem den indre Epidermis og det fjerde Lag 
har jeg kunnet paavise hos samtlige undersøgte Arter; mær- 
kelig nok har hverken Strandmark eller Marloth set disse 
Celler. De ere navnlig lette at iagttage i Fro uden Kim, 
idet de hos saadanne saa godt som ikke ere sammentrykte, 
men have deres oprindelige Form (Fig. 10, e.). 


Erodium. 
Jeg har undersøgt folgende: 
Erodium Manescavi Button. | Erodium cicutarium Gm. 
—  pulverulentum Willd. — aconium Willd. 
—  malacoides Willd. — gruinum Ait 
—  sebaceum Delil. — hartum Willd. 
—  pimpinellefolzum Sw. —  primulaceum Welw. 
—  echium Willd. 


Denne Slægt adskiller sig fra Geranium især derved, at 
Frøskallens Epidermisceller ere forholdsvis meget mindre; de 
ere desuden mere tyndvæggede og savne aldeles Fortyknings- 
lister. Hos Erodium gruinum, E. ciconium og E. cicutarium 
er Epidermis udstyret med Spaltaabninger. Det parenkyma- 
tiske Lag bestaar hos alle de undersøgte Arter kun af et 
enkelt Lag Celler, der ikke ere sammentrykte i radial Ret- 
ning, saaledes som Tilfældet var hos de fleste Geranium- 
Arter. De to næste Lag forholde sig væsentlig som hos 
Geranium. Ligesom hos denne Slægt findes der ogsaa her 
en indre Epidermis og et mellemliggende, tyndvægget Celle- 
lag, men i det modne Frø ere de begge aldeles sammen- 
trykte; i umodne og navnlig i kimløse Frø kan man derimod 
se dem med den ønskværdigste Tydelighed. Hos Erodium 
cicutarzum findes der (Marloth, |. c., Pag. 237) ligesom hos 
nogle Geranium-Arter enkelte større Celler med ét videre 
Cellerum og et mørkere Indhold. 


Pelargonium. 


Af denne Slægt har jeg undersøgt: 
PelargoniumhumifusumWilld. | Pelargonium Radula Aït. 
= zonale Aït. — malvaefolium 
australe Willd. | Jaca. 
Disse Arter stemme nærmest overens med Erodium; 
"Epidermiscellerne ere dog betydelig større end hos denne. 


Monsonia ovata Cav. 


Epidermiscellerne af samme Størrelse som hos Geranium, 
og Ydervæggene sammenfaldne i det modne Frø; Sidevæggene 


uden radiale Fortykningslister. Cellerne i den indre Epider- 
mis temmelig store, tykvæggede og ikke sammentrykte. 


Froskallens Udviklingshistorie har jeg nærmere stu- 
deret hos Geranium viscidulum. Ægkjærnen er omgiven af 
to Integumenter, hvoraf det yderste voxer hurtigere ud end 
det inderste. Paa det Tidspunkt, da de begge have lukket 
sig over Ægkjærnen, bestaa de hver af tre Cellelag, alle 
parenkymatiske og tyndvæggede; der sker fra nu af ikke 
nogen yderligere Celledeling ved tangentiale Vægge; herfra 
maa dog undtages Dannelsen af »Endopleura«. 

Differentieringen af de enkelte Lag foregaar forholdsvis 
meget hurtig, saaledes at Cellerne allerede længe før Frø- 
modningen have deres definitive Udseende. 

Det Lag, i hvis Celler der foregaar de største Foran- 
dringer og til hvilket Interessen særlig knytter sig, er 
Pallisadelaget. Strax efter Afblomstringen begynder Væg- 
gene at fortykkes, især Ydervæggene; naar disses Fortyk- 
kelse er skreden saa langt frem, at deres Mægtighed omtrent 
udgjør det Halve af Cellernes Højde, udstrækker Tykkelses- 
væxten sig tillige til de andre Vægge, og samtidig fyldes 
Cellerummene med den foran nævnte gulbrune, garvesyre- 
holdige Masse og ofte tillige med Kalkoxalatkrystaller. 

Angaaende den tidligere nævnte »Lyslinjes« Natur have 
mine Undersøgelser ikke ført mig til noget afgjørende Re- 
sultat; jeg vil derfor her indskrænke mig til at henvise til 
tidligere Arbejder over dette Fænomen (6). Jeg skal kun 
bemærke, at med Undtagelse af længere Tids Indvirkning af 
- Svovlsyre forsvandt »Lyslinjen« ikke ved Behandlingen med 
nogetsomhelst af de Reagenser, jeg har anvendt, f. Ex. Al- 
kohol, Kali, Saltsyre o. s. v.; at den forsvandt i det nævnte 
Tilfælde maa nærmest forklares ved den begyndende Opløs- 
ning af Cellevæggene. Jeg er derfor mest tilbøjelig til at 
antage, at Lyslinjen ikke er begrundet i et vandfattigere 
Parti i Cellevæggen, saaledes som f. Ex. Russow og Juno- 


+ 


| 160 


wicz mene, men derimod i en kemisk Modifikation af det 
paagjældende Lag. 

I den modne Frøskal kommer Grænsen mellem det ydre 
og det indre Integument til at ligge mellem Pallisadelaget 
og det fjerde Lag; men disse to Lag ere i det modne Frø 
meget fast forbundne, og jeg har kun sjælden set dem løsne 
sig fra hinanden. Det er værdt at lægge Mærke til, at det er 
Epidermiscellerne, nemlig det ydre Integuments indre Epi- 
dermis, der her danne det særlig beskyttende Element i Frø- 
skallen trods det Forhold, åt de ligge indesluttede mellem 
andre Lag. 

Som ovenfor berørt foregaar der ikke nogen Celledeling 
ved tangentiale Vægge, efter at Integumenterne have lukket 
sig over Ægkjærnen, undtagen i den Del af det udenfor. den 
indre Epidermis liggende sammentrykte parenkymatiske Lag, 
der befinder sig umiddelbart nedenfor Mikropyle påa den 
imod Raphe vendte Side af Ægget; Resultatet af denne lo- 
kale Celledeling er Dannelsen af Endopleura. 

Endopleura auct. er en parenkymatisk Vævmasse, der 
udgaar fra det nævnte Sted paa Froskallens Inderside, skyder 
sig ind imellem og adskiller den krummede Kims Kimrod 
og Kimblade (Fig. 8, p og Fig. 9). Omtrent samtidig med Be- 
frugtningen begynder Endopleura at vise sig som en svag 
Udbuen af Vævet paa det nævnte Sted, og endnu ser Ægget 
ud som et ganske almindeligt anatropt Æg; men efter Be- 
frugtningen foregaar der store Forandringer, idet de Partier 
af Integumenterne, der ligge paa den af Raphe modsatte 
Side af Ægget og lidt nedenfor Mikropyle, begynde at strække 
sig overordentlig stærkt. Idet denne Væxt fortsættes, treenges 
Mikropyle til Siden; den saaledes fremkomne Udposning 
kommer nu til at ligge i Æggets oprindelige Længdeaxe og 
udgjer Freets længste og bredeste Parti. Denne Forlængelse 
af det unge Frø ledsages af en tilsvarende Væxt af Endo- 
pleura, der strækker sig ind i Udposningen og deler samme 
i to Halvdele; Kimen ligger nu krummet over Endopleura 
med Kimroden påa samme Side af Frøet som Raphe og Mi- 


OL" 


kropyle, og Kimbladene paa den modsatte Side; et Tver- 
snit af Froet ovenfor Mikropyle viser sig derfor som to- 
rummet (Fig. 10). 

Den omtalte Udposning har hos de forskjellige Slægter 
og Arter en forskjellig Længde i Forhold til Raphe, men den 
er altid Frøets bredeste Del; jo længere den forholdsvis er 
desto bredere viser den sig ogsaa at være. 

Hos Geranium ere Frøene ovale, ikke meget længere 
end brede, og her gaar Raphe næsten til Midten af Frøet. 

Hos Erodium ere Frøene pæreformede, og Raphe ind- 
tager i Reglen lidt over !/; af Frøets Længde. 

Hos Pelargonium havde Frøene omtrent samme Form 
som hos Erodium, men Raphe var lidt kortere. 

"Hos Monsonia, som har større Frø end nogen af de 
andre undersøgte Geraniaceer, indtager Raphe ikke. engang 
1/, af Frøets Længde. 

Forøvrigt er der en Del Forskjel med Hensyn til Raphes 
relative Længde hos de forskjellige Arter af samme Slægt. 

I Løbet af disse Undersøgelser over Frøskallens Byg- 
ning og Udviklingshistorie hos Geraniaceerne har jeg ogsaa | 
haft min Opmærksomhed henvendt paa Frøgjemmets Byg- 
ning; men i Mellemtiden er der netop angaaende dette Emne 
fremkommen en Afhandling af Frøken Alida Olbers (7), til 
hvilken jeg derfor her skal indskrænke mig til at henvise. 

Derimod vil jeg ganske kort berøre et andet Forhold i 
Geraniacé-Støvvejens Anatomi. 

Et Tværsnit af en af Geraniums fem Argrene viser, at 
der i samme findes et afrundet Parti af Celler, som udmærke 
sig ved at have stærkt opsvulmede Vægge; disse Celler 
danne en cylinderformet Stræng, der grænser umiddelbart 
op til Argrenenes med Arpapiller tæt besatte Overside; hvor 
Argrenene støde sammen, forenes de fem Strænge og løbe nu 
som én ned gjennem Griflen lige til ud for Æggenes Til- 
hæftningspunkt i Frugtæmnet; her spaltes Strængen atter i 
sine fem Grene, som hver især bøje ud mod de respektive 
Frugtæmne-Rum. 


Den saaledes beskrevne Dannelse er det ledende Celle- 
Botanisk Tidsskrift. 16. Bd. 11 


162 


væv, og Hofmeister (8) har direkte iagttaget Støvrørenes 
Væxt ned gjennem samme; angaaende dets Oprindelse har 
Hofmeister endvidere paavist, at Griflen oprindelig er hul i 
Midten, og at det ledende Cellevævs Celler er nedadrettede 
haarformede Papiller, der udspringe fra den nævnte Hulheds 
Vægge. 

Hos alle de Geraniacéer, jeg i denne Henseende har 
undersøgt, findes det ledende Cellevæv og jeg kan ikke tro 
andet, end at det ogsaa fungerer som saadant. 

Hildebrandts (9) Meddelelse om, at Støvrøret hos 
Erodium cicutarium ikke gaar gjennem det ledende Cellevæv 
men derimod gjennem de Hulheder, som fra de egentlige 
Frugtæmne-Rum fortsættes op gjennem Næbet, maa jeg lade 
staa hen som uafgjort. | 

Som bekjendt findes der i hvert af Geraniacéfrugtæmnets 
Rum 2 epitrope, anatrope Æg; men som Regel bliver kun 
det ene af dem til Frø. Dette er begrundet i følgende 
Forhold: 

Af de to Æg er det ene fæstnet lidt oven for det andet, 
og det nederstes Kimmund er tildels dækket af det øverstes 
Ægstreng. Omtrent i Højde med Æggenes Tilhæftningspunkt 
spalter det ledende Cellevæv sig, som jeg ovenfor har berørt, 
i fem Grene, der hver især bøjer ud mod de respektive 
Frugtæmne-Rum, i hvilke de aabne sig umiddelbart ovenfor 
det øverste Æg og fortsætte sig ved Hjælp af talrige Papil- 
ler lige til dettes Kimmund. Paa Grund af dette Forhold 
bliver i Reglen kun det øverste Æg befrugtet, idet det 
nederstes Kimmund kun sjældent kommer til at. opfange 
Støvrør og heraf følger, at der i Reglen kun bliver ét fuld- 
komment Frø i hvert af Frugtens Rum. 


Den i det foregaaende givne Fremstilling viser, at der, 
hvad Frøskallens Bygning angaar, er en meget stor Over- 
ensstemmelse ikke alene mellem de enkelte Slægters Arter 
men ogsaa mellem Slægterne indenfor Geraniaceernes Familie, 
saa at de enkelte Former kun gjennem en meget minutiøs 


163 


Undersøgelse kunne kjendes fra hverandre. Naar hertil føjes, 
at Frøskallens Bygning hos alle de andre Familier af Orde- 
nen Gruinales, som i denne Henseende ere blevne under- 
søgte, viser sig at være vidt forskjellig fra Geraniaceer- 
nes, saa ser man let, at det nævnte Forhold er en fortrinlig 
Familiekarakter og af en ikke ringe systematisk Betydning. 

Der findes en ret omfangsrig Litteratur angaaende Frø- 
skallens Bygning hos forskjellige Familier; jeg skal i saa Hen- 
seende henvise til. Litteraturfortegnelsen i Marloths Afhand- 
ling (2). Industrien, Farmakognosien og Landbruget have 
for længe siden vidst at drage Fordel af disse Arbejder, for- 
saavidt de behandle Frø, der anvendes i de nævnte Virksom- 
hedsgrene eller benyttes til Forfalskning af visse Produkter. 
Derimod er det mig ikke bekjendt, at man i nogen omfat- 
tende Grad har forsøgt at gjøre Frøskalsundersøgelserne frugt- 
bare for Systematiken; de ville dog sikkert ogsaa her, tror 
jeg, kunne anvendes med stort Held. Vel hår Godfrin (5) 
undersøgt Frøskallen hos en Del Repræsentanter for et større 
Antal Familier tildels med det Formaal for Øje at afgjøre, 
om saadanne Undersøgelser overhovedet kunde have nogen 
systematisk Betydning eller ikke; men ved Systematik for- 
staar den nævnte Forfatter aabenbart et rent heuristisk Prin- 
cip. Sit Hovedresultat angaaende hine Undersøgelser udtryk- 
ker Godfrin saaledes (l. c. Pag. 106): „La structure du 
spermoderme, quoique caractéristique chez plusieurs famil- 
les ne peut pas servir d'une facon absolue å distinguer les 
familles. 

At Froskallen ikke kan benyttes til derpaa alene at 
grunde et botanisk System, er ikke saa underligt; det mod- 
satte vilde derimod være det. Og hvis de forskjellige Slæg- 
ter indenfor de enkelte Familier stemte overens i Froskallens 
Bygning, vilde denne ikke have nogen stor systematisk Be- 
tydning, da Systematikens Opgave dog vel nærmest er den, 
at udfinde Slægtskæbet og Slægtskabets Grad mellem de for- 
skjellige Organismer, hvilket kun er muligt gjennem Karak- 
terernes Gradationer. 

Som bekjendt er hos de med Kapsel- og Bær-Frugt for- 

dale 


_ 164 


— 


synede Planter Froskallen meget stærk og fast, idet dens. 
vesentligste Opgave er at beskytte de friblevne Fre’s Kim 
(og Frohvide) mod ugunstige ydre Forhold; i Modsætning 
hertil har Froskallen i Reglen ingen særlig beskyttende Ele- 
menter i sig hos de Planter, der have Nød- eller Sten-Frugt, 
da Frogiemmet her har overtaget den beskyttende Rolle. 
Hvis man derfor har med Planter at gjgre, hvor begge de 
nævnte Frugtgrupper ere repræsenterede, vil man ikke af 
Froskallernes Forskjellighed kunne slutte noget nærmere an- 
gaaende Slægtskabsforholdet. Det er dog ikke alle Vegne, . 
at Overensstemmelserne i Frøskallernes Bygning ere udslettede, 
trods det at Frøgjemmets Uddannelse er bleven en anden, 
hvilket man f. Ex. kan se ved at sammenligne de forskjellige 
Slægter indenfor Ranunculacéernes Familie. 

Det, der i Frøskallen har størst systematisk Betydning, 
er de særlig karakteristiske Lags Oprindelse og deres deraf 
bestemte Plads samt Cellernes Form og Fertykningsmaade i 
de enkelte Lag. Disse Karakterer ere ofte meget komplice- 
rede, og man har Grund til at antage, at de kun i ringe 
Grad paavirkes af ydre Forhold; jeg tror derfor, at man paa 
Basis af Overensstemmelse i Frøskallens Bygning er beret- 
tiget til at henføre en iøvrigt tvivlsom Slægt til en bestemt 
Familie og knytte Familier eller Slægter nærmere sammen. 

Det var oprindelig min Hensigt med denne Tankegang 
for Øje at undersøge Frøskallens Bygning hos Familierne 
Rhynchotheceae, Ledocarpeae og Vivianieae, som af Endlicher 
(Gen. plant. Pag. 1169) stilles umiddelbart efter Geraniaceerne, 
beslægtede med disse; men det har ikke været mig muligt. 
at forskaffe mig Frø af nogen af de nævnte Planter. Der- 
imod har jeg undersøgt Frø af Biebersteinia, der af End- 
licher (1. c. Pag. 1165) stilles i Nærheden af Zygophylleerne, 
men af Bentham og Hooker (Gen. plant. vol. I, Pag. 270) 
indenfor Geraniaceernes Tribus sammen med Monsonia, Ge- 
ranum og Erodium. ’ 


Biebersteinia Orphanidis Boiss. 


"Frugten hos Biebersteinia er en Flerfoldfrugt bestaaende 


465 


af fem Nodder, der bæres af en med fem fremspringende 
Hjørner forsynet Gynophorus; Nodderne forblive omsluttede 
af det oppustede, udvendig stivhaarede, blivende Bæger, der 
sandsynligvis fungerer som Frugtspredningsapparat. 

Hver Smaafrugt indeholder kun ét Frø og dette omslut- 
tes tæt af Frøgjemmet. Frøskallen (Fig. 12, f) er tynd og 
bestaar kun af faa Lag aldeles sammemtrykte Celler; der er 
saaledes paa dette Punkt ikke Spor af Lighed med Gerauia- 
ceerne, og medens jeg hos disse ikke har set nogen Frøhvide 
findes en saadan derimod hos Biebersteinia. Den svagt 
krummede Kim omsluttes helt af Frøhviden, der imidlertid 
ikke er lige mægtig overalt; thi medens den er temmelig tyk 
i den mod Raphe vendte Side af Frøet, er den paa den 
modsatte Side kun 1—2 Cellelag mægtig. 

Medens Frøskallen hos Biebersteinia er tynd og svag, 
er Frøgjemmet saa meget desto fastere og opbygget paa føl- 
gende Maade. Det yderste Lag, Frøgjemmets ydre Epi- 
dermis (Fig. 12, a), har stærkt fortykkede Ydervægge, men 
er i øvrigt ikke forskjellig fra det derpaa følgende 5—6 
Cellelag mægtige tykvæggede Parenkym (Fig. 12, b), hvis 
Geller dog blive mere og mere sammentrykte, jo nærmere 
de ligge det nederste Lag. 

Dernæst følger et Lag af smaa brune Pallisadeceller (Fig. 
12, c) som indefter snart ere afrundede, snart mere tilspid- 
sede; séte oven fra ere de 5—6 kantede med et næsten for- 
svindende Cellerum, fra hvilken der udgaar Porer eller Spal- 
ter, der fortrinsvis gaa hen imod Cellernes Hjørner; i den 
inderste Del af Cellerne ere Cellerummene noget større. 

Derefter kommer et andet Pallisadelag, hvis Celler ere 
meget større end det førstes og af en meget ejendommelig 
Form (Fig. 12 d). Paa Midten ere de, séte oven fra, 5—6 
kantede; men i deres ydre Ende ere Sidevæggene meget 
stærkt bølgede, hvorved Cellerne séte fra Siden se ud, som 
om de vare spaltede i flere Arme, der gribe md i hverandres 
Mellemrum og ned mellem hvilke enkelte af det ydre Palli- 
sadelags Celler forlænger sig; i den indadvendte Del af disse 
Celler ere Sidevæggene bølgede paa samme Maade men knap 


166 


saa stærkt, Væggene ere fortykkede i den Grad, at Cellerum- 
met kun er til Stede som en smal, uregelmæssig Kanal, der 
sender Grene ud i de omtalte Arme og talrige uregelmæssige 
Porer ud gjennem Væggene til Nabocellerne; Cellerum og 
Porer ere fyldte med en stærkt rødbrun Masse. 

Som man vil se, er der altsaa slet ingen Lighed mellem. 
Biebersteinia og Geraniaceerne hvad Frøskallens og Frøgjem- 
mets Bygning angaar; naar hertil kommer de andre Ejen- 
dommeligheder hos Biebersteinia, f. Ex. de frie Frugtblade, 
og man samtidig husker paa, hvor ngje alle de egentlige 
Geraniaceer stemte overens i de nævnte Retninger, saa fore- 
kommer det mig unaturligt uden videre at stille denne 
Slægt sammen med Geraniaceerne, saaledes som Bentham og 
Hooker have gjort, selv om den maa betragtes som nær be- 
slægtet med disse. Det naturligste vil være at betragte 
Biebersteinia som en Gruppe for sig indenfor Geraniaceerne 
eller som en med disse sideordnet Familie. 


Literaturfortegnelse. 


1. Strandmark, J. E.: Bidrag til kånnedomen om fråskalets byggnad.. 
Lund, 1874. 
2. Marloth, R.: Über mechaniche Schutzmittel der Samen gegen schäd- 
liche Einflüsse von aussen (Englers „Botanische Jahrbücher“. 
Bd. 4, Pag. 295). 
3. Schleiden: Beitråge zur Botanik (1844), Pag. 10. 
4. Czech: Bot. Zeit. 1865, Pag. 104. 
5. Godfrin, G.: Etude histologique sur les téguments séminaux des an- 
giospermes. Nancy 1880. 
6. . De Arbejder i hvilken Lyslinien behandles, ere især Hanstein: Monats- 
bericht der Berliner Academie, 1862, Pag. 109, Anmerk. 2. 
Hanstein: Pillulariae globuliferae generatio cum Marsilia comparata. 
1866, 
Russow: Vergleichende Untersuchungen über die Leitbuntel-Krypto- 
gamen etc. St, Petersburg 1872, Pag. 32. 
Sempolowski: Beitrag zur Kenntniss des Baues der Samenschalen 
Leipzig 1874, Pag. 11. 


167 


Lohde: Uber die Entwicklungsgeschichte und den Bau einiger Sa- 
menschalen. Naumburg A, S., 1874, Pag. 32. 

Junowicz: Die Lichtlinie in den Prismenzellen der Samenschalen 
(Sitzungsber. der kais. Akad. der Wiss. Wien, 1878, Bd. 
LXXVL, I. Abth. Pag. 335). 


7. Alida Olbers: Bidrag til kånnedomen om fruktväggens byggnad 
(Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 
1885. Stockholm. Pag, 95). 
8. Hofmeister: Über den Bau des Pistills der Geraniaceen (Flora 1864, 
Pag. 401). 
9. Hildebrandt: Die Schleuderfrüahte etc. (Pringsh. Jahrb. f. wiss. Bot. 
Bd. 9, Pag. 265). 
Forklaring til Tavle 2. 
Fig. 1—5. Geranium Endressi. 

Fig. 1. Tværsnit af Froskallen; a, ydre Epidermis; b, det parenkyma- 
tiske Lag; c, Pallisadelaget; 1, sammes Lyslinje; d, det fjerde 
med stærkt bølgede Sidevægge forsynede Cellelag; e, et Lag af 
sammentrykte, tyndvæggede Geller; f, indre Epidermis. => 

Fig. 2. Den ydre Epidermis set ovenfra. =" 

Fig. 3. Parenkymlagets Celler séte ovenfra. — 

Fig. 4 Pallisadelaget set ovenfra. = 

Fig. 5. Det fjerde Lag set ovenfra. = 

Fig. 6.. Spalteaabninger paa Froskallen hos Geranium sanguineum. + 

Fig. 7—10, Geranium viscidulum. 

Fig, 7. Tværsnit gjennem en Spaltaabning i Froskallens Epidermis. == 

Fig. 8. Mediant Længdesnit gjennem et halvmodent Frø: m, Mikropyle- 
regionen; n, Naÿte: p, Endopleura; r, Kimrod; b, Kimbladene, 

Fig. 9. Endopleura stærkere forstørret; f, Froskallens indre Epidermis. 

Fig. 10. Tværsnit af et ungt Frø lidt ovenfor Mikropyle; r, Kimrodens, b, 
Kimbladenes Plads; f, Froskallens indre Epidermis; c, det i det 
modne Frø aldeles sammentrykte Lag; p, Endropleura. == 

Fig. 11. Biebersteinia Emodi. Mediant Længdesnit gjennem en Smaa- 
frugt efter Baillon); a, Frøgjemmets ydre parenkymatiske Lag; 
b, Pallisadelagene: f, Frøskal; h, Frøhvide; k, Kim. 

Fig. 12. Biedersteinia Orphanidis Boiss, Træsni af Frøgjemme og Frø- 


skal; a—d, Frøgjemme; a, Epidermis; b, tykvægget Parenkym; 
140 


c, ydre Pallisadelag; d, indre Pallisadelag; f, Froskal, —— 


168 » 


BIDRAG TIL ISLANDS FLORA. 


VED 
E. ROSTRUP. . 
Foredraget i Bot. Forening den 12. Febr. 1887. 


Som bekjendt har Adjunkt Chr. Grønlund i en Række 
Artikler i Bot. Tidsskrift, under Titelen , Bidrag til Oplysning 
om Islands Flora“, givet en med stor Flid udarbejdet, revi- 
deret Liste over alle de Planter, som i Følge ældre For- 
tegnelser ere fundne paa Island, forøget med de af den 
nævnte Forfatter selv gjorte Fund; dog er enhver Art, som 
Forfatteren, af en eller anden, nærmere angivet Grund, ikke 
kunde anse for sikker for Floraen opført med ? og uden 
Nummer. Samme Forfatter har endvidere i 1881 udgivet en 
„Islands Flora“, hvori dog kun er optaget alle saadanne 
Arter, som maatte anses for sikre, med Udeladelse af talrige 
tvivlsomme Arter, hvoraf der ikke forelaa Exemplarer i Her- 
barierne. Da det ikke er min Hensigt kritisk at behandle 
den ældre Literatur vedkommende de islandske Planter vil 
jeg betragte den af Grønlund i 1881 givne Liste over 332 
Fanerogamer og 25 Karkryptogamer som et paalideligt Grund- 
lag for de den Gang sikkert kjendte Arter, ligesom jeg ogsaa 
vil benytte den i samme Skrift anvendte Rækkefølge og 
Nomenklatur i efterfølgende Oversigt over nye Arter for 
den islandske Flora og nye Findesteder for sjældnere Planter. 
Der foreligger imidlertid allerede i Literaturen adskillige 
Tillæg til den nævnte Liste, hvortil jeg kortelig skal hen- 


169 


vise. I Botanisk Tidsskrifts 13de Bd. findes en Afhandling 
„Om Islands Flora“ af M. Halldérsson Fridriksson, hvori 
(S. 66 og S. 71—75) findes en Del Tilføjelser, og det samme 
gjælder om Grønlunds ,Afsluttende Bidrag til Oplysning om 
Islands Flora“ i nævnte Tidsskrifts 14de Bd. (S. 55—59). I 
1883 foretog H. F. Greve Strømfelt en botanisk Rejse til 
Island. De af ham fundne Tillæg til Floraen ere publicerede 
i en Artikel ,Islands kärlväxter“ (Ofversigt af kgl. Veten- 
skaps-Akad. Förh. 1884). Roth (Additamenta ad Consp. Fl. 
Europ. 1886) nævner 7 Planter fra Island, som opbevares i 
tyske Herbarier, men som mangle i Grønlunds Liste; der 
findes ikke hos Roth anført specielle Findesteder eller hvem 
der har samlet Planterne, men for 5 af dem findes i Arthur 
Bennett's „Recent additions to the Flora of Iceland“ Pag. 5. 
(Journal of Botany for March 1886) nogle nærmere Oplys- 
ninger i saa Henseende, som ere ham meddelte af Dr. Roth. 
Bennett synes at have overset to Arter som findes i de 
nævnte Additamenta, nemlig Orchis latifolia L. og Equise- 
tum scirpoides Mchx.; men da ogsaa Ceterach officinarum 
W. i samme Skrift angives fra Island, bliver man betænkelig 
m. H. t. Listens Rigtighed. Endelig foreligger en Fortegnelse 
over de af Strømfelt i 1883 paa Island samlede Svampe 
(Svampar från Island. Bestämda af C. J. Johanson. Ofver- 
sigt af kgl. Vetensk. Akad. Förh. 1884 S. 157) og Alger 
(Om Algevegetationen vid Islands kuster. Akad. Afh. af H. 
F. G. Strømfelt, Gøtheborg, December 1886). Jeg skal ikke 
her referere alle disse nye islandske Fund, da de jo allerede 
foreligge, om end spredt, i den anførte Literatur, hvor de 
maa søges og kritiseres ved en eventuel, ny Liste over Is- 
lands Planteverden, som man maa haabe at den kyndige 
Forfatter af „Islands Flora“ en Gang igjen vil paatage sig, 
naar der foreligger en passende Række nye Bidrag. 

" Hvad der giver mig Anledning til her at omtale Islands 
Flora er den Omstændighed, at jeg har modtaget flere, til 
Dels større Indsamlinger af islandske Planter til Under- 
søgelse i de sidste Par Aar. Jeg modtog saaledes af Adj. 
Arthur Feddersen de af ham paa en Rejse, især til de 


170 


nordøstlige og nordlige Egne af Island, i Sommeren 1884 
samlede Planter, nemlig 158 Fanerogamer, 6 Karkryptogamer, 
16 Mosser, 5 Alger, 6 Lichener og 14 Svampe. Af disse 
ere Svampene allerede publicerede i en Artikel: „Islands 
Svampe" (Bot. Tidsskr. 14de Bd. S. 218), en ny Mosart, 
Fontinalis longifolia, er beskreven af C. Jensen (Bot. Notiser 
1885, S. 83) og endvidere gav jeg i Bot. Forenings Møde 
d. 16. April 1885 en kort Meddelelse om de vigtigste Fund 
af Blomsterplanter, hvoraf et kort Referat findes i „Med- 
delelser fra den Bot. Foren. i Kjebenhavn“ I. Bd. S. 159. 

I Sommeren 1886 berejstes Island atter af Hr. Feddersen, 
der denne Gang i Landets sydlige og vestlige Egne ind- 
samlede et endnu rigere Materiale af Planter, som blev af- 
givet til Botanisk Haves Musæum, og som jeg modtog til 
Undersøgelse, med Undtagelse af Mosser og Alger. Der 
fandtes i denne Samling, som til Dels var rigelig repræsen- 
teret ved Exemplarer, 184 Fanerogamer, 13 Karkryptogamer, 
17 Lichener og talrige Svampe, hvis Undersøgelse endnu 
ikke er afsluttet. Som man kunde vente, da Hr. Feddersen 
særlig berejste Island for Ferskvands-Fiskeriets Skyld, er 
det især Kundskaben om Vandplanternes Udbredelse, som 
er bleven betydelig udvidet ved disse to Rejser, og til saa- 
danne Planter høre ogsaa flere interessante Fund af nye 
Arter for Floraen, saasom Utricularia minor, Callitriche 
autumnalis et hamulata, Zannichellia polycarpa, Potamogeton 
natans, Spurganum minimum. 

"Endelig har jeg i Efteraaret 1886 haft Lejlighed til at 
gjennemse to islandske Herbarier, samlede i det sidste Par 
Aar og tilhørende d'Hrr. stud. med. Olafur Davidsson og 
Stefan Stefansson, som velvilligt have tilladt mig at 
publicere disse Fund, mellem "hvilke der findes en Del 
sjældne og til Dels for Floraen nye Arter. Da saaledes flere 
Islændinge i nyeste Tid med Iver og Interesse undersøge 
deres Fædrelands Flora, er det at haabe at der en Gang fra. 
deres Haand vil foreligge en fuldstændigere Liste over Is- 
lands Planter og Angivelse af deres Udbredelse, end det for 
Fremmede er muligt at give. 


171 


I efterfølgende Oversigt er med spærret Tryk fremhævet 
de Arter, som ikke findes optagne i Gronlunds „Islands: 
Flora"; men en Del af dem findes dog paa de ældre Lister" 
eller i de ovennævnte allerede publicerede Tillæg. Af saa- 
danne som i denne Betydning kunne siges at være nye for 
Islands Flora findes i de nævnte af mig undersøgte Samlinger" 
30 Arter, af hvilke dog de 13 ere opførte i en eller flere af 
de ældre Lister og 2 ere nylig publicerede af Strømfelt 
(Alchemilla conjuncta, Sagina nivalis). Af disse 30 Arter 
anser jeg dog 7 for indførte til Island, saa at de kun kunne 
betragtes som tilfældig forvildede, nemlig: Trifolium pratense, 
Metilotus albus, Geranium molle, Anagallis arvensis, Filago: 
germanica, Polygonum Convolvulus og Bromus secalinus.. 
Men det samme kan jo for Danmarks Vedkommende siges. 
om en stor Mængde af de i Sæden forekommende Ukrudts-- 
planter, der dog nu med rette regnes til vor Flora. 

Ved den af mig foretagne Opgjgrelse: af Islands Plante-- 
væxt, hvor jeg kun har medtaget de af Grønlund i ,Islands 
Flora“ som sikre anførte Arter, nemlig 332 Fanerogamer og 
25 Karkryptogamer, uden at tage Hensyn til alle de ældre, 
mere eller mindre usikre Angivelser, og hertil føjer de af 
J. Mortensen, Hald. Fridriksson, Thoroddsen, Stromfelt, Fed-- 
dersen, Davidsson m. fl. fundne 49 Fanerogamer og 3 Kar- 
kryptogamer, kjender man for Øjeblikket 381 Fanerogamer: 
og 28 Karkryptogamer, eller ialt 409 Karplanter som fore- 
kommende paa Island. Jeg har ikke medregnet de 4 Arter 
(Myosotis alpestris, Rumex crispus, Salix Lapponum og Koe-- 
leria cristata) af hvilke der i Følge Roth skal findes islandske- 
Exemplarer i tyske Herbarier. For nogle af de i oven- 
nævnte Tal indbefattede Arter kunne der jo vere delte Me- 
ninger om, hvorvidt de bør henregnes til Floraen eller ej, 
hviket navnlig gjælder saadanne, som hidtil kun ere trufne- 
et enkelt Sted i Nærheden af Boliger og som kunne antages 
at være tilfældig indførte. Islands Flora indbefatter omtrent 
samme Antal Karplanter som Grønland, hvorfra der i 1880: 
i Følge Joh. Langes Conspectus var kjendt 378. Arter (354- 


172 


Fanerogamer og 24 Karkryptogamer), men hvis Flora siden 
«den Tid er bleven forøget med en Del Arter. 

Foruden de „nye“ Arter har jeg endvidere i efterfølgende 
Fortegnelse medtaget en Del nye Findesteder for saadanne 
Arter, som i Følge den foreliggende Literatur enten ere 
sjældne paa Island eller dog ikke ere kjendte fra de Egne 
hvor de nu ere fundne. Nye Findesteder for saadanne Arter, 
der vel ikke anses for almindelige, men for hvike der dog 
tidligere er anført sen Del Findesteder fra forskjellige Egne, 
-ere i Regelen ikke optagne her. 

Følgende Forkortelser ere benyttede ved Betegnelsen af 
dem, som have samlet Planterne paa de anførte Findesteder 
eller i hvis Herbarier Planterne i alt Fald fandtes: F. — 
Feddersen, D. = Davidsson, S. = Stefansson. Endvidere 
er 1 Regelen ved hvert Findested angivet i hvilken Hoveddel 
af Island det er beliggende, ved at tilføje V. I. = Vest Is- 
land o. s. v., med den samme Begrænsning for disse Dele 
af Landet, som er anvendt og nærmere gjort Rede for i 
‘Gronlunds „Islands Flora“ Side 8. En saadan Tilføjelse er 
saa meget mere nødvendig, som ikke faa af Stednavnene 
forekomme gjentagne Gange i forskellige Egne. 


Papilionaceae. 


Trifolium pratense L. Exemplarer findes i Davidssons 
Samling, fundne af Frk. Thora Fridriksson ved Hafnarfjodr 
i V. I. Angives allerede af Zoëga, men Exemplarer mang- 
lede i Herbarierne og den ansaas for tvivlsom. 

T. repens L. Mange Steder (F.). 

Melilotus albus Lam. Blündués i N. I. (F.). 

Lotus corniculatus L. Hallbjarnareyri paa Snæfells- 
nes i V. I. (D.). En Lotus er tidligere angivet fra Island 
af E. Olavssön, men uden Artsnavn eller Findested. 

Vicia Cracca L. Hedinshöfdi, Uxahver og almindelig 
fra Eyafjörör til Bægiså i N. L (F.). Den er iøvrigt nu an- 
givet fra saa mange Steder, at den maa anses for temmelig 
"udbredt. 

V. angustifolia Roth. pjorsastadir og pjorsarholt i S. I. 


173 


(F.). Unge, ikke blomstrende Exemplarer med 1—2 parrede: 
Blade. 

Lathyris pratensis L. Haukadalr ved Geysir (F.). Der’ 
har tidligere ikke været angivet noget Findested for den. 

L. maritimus Fr. Melstadr i N. I. (F.). 

(Af Pisum arvense L. fandtes nogle Exemplarer i Davids-- 
sons Samling fra Eskifjorpr i ©. I. og fra Svarfadardalr i N. L.. 
Den anføres ogsaa som „selvsaaet“ fra flere Steder af Strøm-- 
felt. I Følge Medd. fra Hr. Feddersen træffes jævnlig spirede: 
Ærter langs Ridestierne, hvor de drysse ud af Sækkene). 


Rosaceae. 


Spiræa Ulmaria L. Mößruvellir i N.I.(D.). Tidligere- 
kun funden 1 8. I. 

Comarum palustre L. Alm. i alle Myrer (F.). 

Potentilla Tormentilla L. Hallbjarnareyri i V. I. (D.).- 
Tidligere funden af Symington ved Seydisfjörör i Ø. I. 

Dryas octopetala L. Flere Steder med fyldte Blomster; 
et Exemplar fra Seydisfjörör havde meget store Blomster" 
med indtil 20 Kronblade (F.). 

Geum rivale L. Seydisfjörör i ©. L, flere Steder om-: 
kring Myvatn i N. IL, Spoastadir, alm. langs Hvita i S. I. 
(F.). Mööruvellir (D.) og Skagafjörör (S.) i N. I. 

Sanguisorba officinalis L. Pokafos i Kjos i V. I. (F.).. 

Alchemilla fissa Schummel var. faeroensis Lge.. 
(Index. Flor. Dan.). I Daviössons Samling fandtes et Exem- 
plar af en Alchemilla fra Seydisfjöör, som fuldstændig stem- 
mede overens med den fra Færøerne kjendte Form, som er’ 
henfort til A. fissa Schummel. Stromfelt fandt den spredt i 
den østlige Del af Island mellem Kysten og Lagarfljöt, og han. 
har meddelt mig Exemplarer samlede ved Eskifjörör. Han 
henfører den (Islands kärlväxter S. 113) til A. conjuncta. 
Bab.; men de engelske Exemplarer af denne Art, som jeg 
har modtaget fra Arth. Bennett, ere meget forskjellige fra 
den islandsk-færgiske Form. A. conjuncta staar meget nær" 
A. alpina, hvilket ogsaa udtrykkelig fremhæves af Babington: 
(Manual of Brit. Bot., 2. edit. p. 93); dens Rodblade ere- 


174 : 


mæsten stjærnedelte, ‘klovede i over */, af deres Længde, med 
aflange, i Spidsen svagt savtakkede Flige og meget stærkt 
‚solvglinsende paa Undersiden. Den islandsk-færgiske Form 
har derimod Bladene kun omtrent halvvejs kløvede, med 
bredere, omvendt ægformede Lapper, ligesom de ogsaa ere 
;svagere silkehaarede og mindre sølvglinsende end hos A. 
conjuncta. Jeg kan tilføje at Prof. Joh. Lange og Arthur 
Bennett (se Recent :addit. etc. p. 3) ogsaa anse Babingtons 
A. conjuncta og den færøiske Form som forskjellige. Af 
‚den færgiske Plante findes en god Figur i Flor. Dan. Tab. 
2110, under Navn af A. fissa, som er udført efter Exemplarer, 
-samlede af Forchhammer, medens de Figurer, som findes hos 
Sturm (Deutschlands Flora, 50 Heft, 1830) og hos Reichen- 
bach (Iconographia bot. I, Tab. IV, Fig. 10) nærme sig langt 
mere til À. vulgaris var. montana, hvilket man ogsaa kan 
slutte af Beskrivelsen i Wimmers Flera von Schlesien S. 143 
(1841). Den islandsk-færøiske Form kan overhovedet umulig 
være den samme som den fra Bøhmen under Navn af A. 
fissa beskrevne Form, hvilket tydelig nok fremgaar af nogle 
nylig fra Willkomm modtagne, i sidste Sommer i Riesen- 
gebirge samlede Exemplarer, som have aldeles glatte, grovt- 
takkede Blade, med en afrundet Indskæring mellem Lapperne, 
og som sikkert er synonym med A. pyrenaica L. Dufour, der 
dog er et nyere Navn (1821) end A. fissa, som noget tid- 
ligere (ikke, som Grenier et Godron i Flore de France I, 565 
angiver, fra 1827) er anvendt i IX. Centurie af Günther og 
Schummels Exsiccatværk „Herb. viv. Plantas in Silesia indi- 
genas“, hvori findes Exemplarer, samlede paa Sudeterne Da 
imidlertid baade den engelske og den isl.-feergiske Form kun 
ere fundne paa faa Steder og i det hele temmelig sparsomt, 
saa er der Grund til at formode, at det er hybride Former, 
som nedstamme fra A. vulgaris og A. alpina, saaledes at 
den isl.-færaiske Form staar nærmere den første, den engelske 
neermest den sidste, hvilken Antagelse bestyrkes ved, at jeg 
paa Færøerne paa højere Fjælde flere Steder fandt Dværg- 
former, som dels nærmede sig A. vulgaris, dels A. alpina 
paa en betænkelig Maade. Den ægte A. fissa fra Bøhmen 


175 


synes at være en god Art, og den har i alt Fald slet intet 
nærmere Slægtskab med A. alpina. For ikke at inføre et 
nyt Navn for denne dog endnu tvivlsomme Form har jeg 
her benyttet det samme som vil blive anvendt i den endnu 
ikke publicerede Fortegnelse over alle de i Flora Danica af- 
bildede Planter, af Prof. Joh. Lange. 


Pomaceae. 


Sorbus Aucuparia L. Bildsfell ved Sog i V. I. (F.). 
Det største af Træerne var 21 Tommer i Omfang i Knæ- 
højde og et Træ som fældedes havde omtrent 60 Aarringe; 
de bare hvert Aar i August modne Frugter (Beskrivelse og 
Afbildning af denne Trægruppe findes i A: Feddersen ,Geyser- 
dalen og dens Vandløb" Geogr. T dsskr. 1887). Modnende 
Frugter fandtes ved Akureuri 5. August 1886 (F.). 


Halorrhageue. 


Hippuris vulgaris L. Nordtunga i V. L (F.), As i N. 
I. (D.). 

Myriophyllum alterniflorum DC. Synes at være hyppig: 
Helga, Laxä, Vididalstinga og Melstadr i N. I, Mida, 
Pingvallavatn og Ølfuså i V. I., Apavatn, Bruarä og Torfa- 
stadir 1 5. 1. (F.). 


Onagrarieae. 
Chamenerium angustifolium Scop. Borkarstadiri Flidtshlid 
ine. L.(F.). 
Epilobium montanum L. Einarstadir i N. I. (F.). 


Lineae. 


Linum catharticum L. Hnukara i N. I. (Gudmund Mag- 
nusson). 
Geraniaceae. 


Geranium molle L. Hallbjarnareyri i V. I. (D.). 


Malvaceae. 


Malva borealis Wallm. Blönduös i N. I. (F.). 


176 


Alsinaeae. 


Alsine verna Bartl. var. hirta (Wormskj.). Holasanér i 
N.L(F.). Exempl. vare overalt stærkt kirtelhaarede. Denne 
Form er i Grønlunds ,Isl. Fl.“ anset for usikker for Floraen. 

Alsine biflora Wahl. Viöidalsfjall i N. I. (S.). 

Cerastium glomeratum Thuill. Hver ved Graferbakka i 
SA (ED: à 

Sagina nivalis Fr. Haffjardarå paa Snæfellsnes i V. 
I. (F.). Stromfelt fandt den i 1883 paa to Steder i N. I. 


Violarieae. 


Viola canina L. var. montana. Stadarhraun i V. I. (F.). 
V. palustris L. Ljösavatn i N. I. Gullfos ved Hvitå og 
Sanda i V I. (F.). | 


Droseraceae. 


Drosera rotundifolia L. Laugarnar ved Reykjavik (S.). 
Parnassia palustris L. var. tenuis Hartm. Ranga i- 
SE EJ) 
Pyrolaceae. 
Pyrola minor L. Emarstadir i N. I, Brattabrekka i V. 
1, Porsmörk i S. I. (F)). 


Cruciferae. 


Nasturtium palustre (L.). © i Laxå i N. I. (F.). 

Camelina silvestris Fr. Svartarkot syd for Myvatn og 
Blånduds i N. I. (F.). Kun ét Findested tidligere kjendt. 

Cochlearia groenlandica L. Vopnafjörör i ©. I., Laxå i 
Dala Syssel i V. I. (F.). Jeg formaar ikke med Sikkerhed 
at adskille den fra C. officinalis L. 
— Draba verna L. Hof v. Mööruvellir i N. L, Hrappsey 
PV Re), : 

D. nivalis Liljebl. Hof v. Modruvellir (D.). 

Subularia aquatica L. Pverä ved Myvatn (F.). Tid- 
ligere funden paa to fjærnt liggende Steder af Mohr og 
Steenstrup. 


#77 


Cardamine intermedia Horn. Hver v. Graferbakki, Muli 
v. Geysir, Minni Laxa i S. I. (F.). 

Cakile maritima L. Hvalfjérér, Oset v. Langa i V. I. (F.). 

Raphanus Raphanistrum L. Hafnarfjörör 1886 i V. I. 
(Joh. Sigfusson). 

Brassica campestris L. Lundarbrekka ‘og Blönduos i 
NEDE). 

Erysimum hieracifolium L. © i Laxå og ved Grim- 
stadir i N. I. (F.). 

Sinapis arvensis L. Blénduds i N. I. (F.). 


Papaveraceae: 


Papaver nudicaule L. Mange nye Findesteder. Synes 
at vere temmelig almindelig udbredt. 


Rannuculaceae. 


Ranunculus glacialis L. Vididalsfjall (S.) og Hofsfjall 
v. Médruvellir (D.) i N. I. 

R. reptans L. Nu funden paa saa mange Steder, at 
specielle Findesteder ere overflødige. 

R. pygmeus Wahlenb. Hof v. Mööruvellir. (D.). 

Batrachium Drouetii Nym. Almindelig i alle Vandløb (F.). 
Jeg har set Exempl. fra 13 Steder i forskjellige Egne af Landet. 

B. heterophyllum Fr. Et Exemplar som maa hen- 
føres til var. succulenta Koch, taget ved Laugarnar ved Rej- 
kjavik, fandtes i Daviössons Samling. Den er ikke for iagt- 
taget paa Island. 


Saxifragaceae. ; 
Saxifraga Aizoon Jacq. Et Exemplar fra Seydis- 
fjörör i Ø. I. findes i Daviössons Herb. Den er tidligere 
kun med Tvivl angivet fra Island, da der manglede Exem- 
plarer i Samlinger. 


Crassulaceae. 


Sedum annuum L. Myvatns Ostside og Bruarfoss ved 
Laxä iN. I. (F.), paa sidst nævnte Sted en: ejend. Form med 


blodrøde Blade. Hagi i Medgilsfjôrôr (Brynj. Jonsson). 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 12 


178 


S. villosum L. var. glabra! Seydisfjörör (F.). Denne 
aldeles glatte Varietet finder jeg ingensteds omtalt i Literaturen. 


Umbelliferae. 

Carum Carvi L. Hrappsey i V. I. (D.). Oddi iS. I. (F.). 

Haloscias scoticum Fr. Hrappsey i V. I. (Gudmund 
Magnusson). 

Angelica silvestris L. Rigeligt blomstrende ved Porefoss 
i Kjös i V. I. (F.). Der fandtes ogsaa her Exempl. med 
monstros bladformet Svøb. 

Hydrocotyle vulgaris L. Reykholt o. fl. St. rigeligt 
blomstrende. 


Hricaceae. 


Calluna vulgaris Salisb. Fandtes mange Steder blom- 
strende i August 1884 (F.). 


Anm. Ang. Rhododendron Lapponicum Wg., som tidligere er an- 
vivet som sikker af Vahl, og af Baring-Gould angives fra Kalmanstunga, 
men ikke er opt. i „Islands Flora", skal jeg her bemærke, at jeg ved 
Gjennemsyn af Bot. Haves arktiske Herb. forefandt et Exemplar med 
Vedtegning „ex Islandia dedit Robert. 1837. Aug." 


Primulaceue. 


Primula stricta Horn. Aslaksstaör ved Mödruvellir (D.). 

Anagallis arvensis L. Et Exemplar fra Reykiavik 
fandtes i Davidssons Samling; tidligere angivet med Tvivl i 
Babingtons Liste, efter Solander. 


Lentibularieae. 
Pinguicula vulgaris L. var. grandiflora Lam.  Seydis- 
fjörör (F.). Det er maaske kun en Monstrositet. 
Utricularia minor L. Mimi Laxa i S. I. (F.). Der 
er ikke tidligere kjendt nogen af denne Slægt fra Island. 


Scrophulariaceae. 
Limosella aquatica L. Uxahver i N. I. (F.). 


Pedicularis flammea L. Svartarkot S. f. Myvatn, Vidi- 
dalstingaheidi i N. I., Hvitarvatn i det indre Island (F.). 


179 


Veronica scutellata L. Muli i N.L og Laxå i V.I. (F.). 
Stadarbakki i Snæfellsnes Syssel i V. I. (Gudm. Magnusson). 
Alle Expl. uden Blomster. 

Veronica serpyllifolia L. Usædvanlig kraftige fodhøje 
Planter ved Muli i N. I, (F.). 


Polemoniaceae. 


Diapensia Lapponica L. Hofskard (D.). 


Asperifoliae. 
Stenhammaria maritima Rehb. Mange Steder (F.). 
Myosotis stricta Lk. Hrappsey og Hallbjarnareyri i V. I. (D.). 


Labiatae. 


Brunella vulgaris Moench. Uxahver og Siridarstadir i 
N. L, Reykir i V. I. (F.). 


Grentianeae. 
Gentiana serrata Gunn. Laxä (F.), Modruvallarnes (D.) 
og Helgavatn (S.) i N. I. 
G. tenella Rottb. Laxa, Svinavatn (F.) og Helgavatn 
(oy. Ne TE 
Pleurogyne rotata Grieseb. Myvatn (F.). 


Rubiaceae. 


Galium verum L. En ejendommelig, monstrgs Form med 
tyk Stængel og skruestillede Blade ved Hedinshöfdi i N. I. (F.). 

G. silvestre Pall. var. supina Goud. Godaland ved Pörs- 
mörk i S. I. (F.). 

G. trifidum L. Et tarveligt Exemplar taget ved 
Hrappsey i Breidifjörör af stud. med. Gudm. Magnusson, 
findes i Davidssons Samling. En tidligere Angivelse fra Is- 
land var tvivlsom og Findested kjendtes i alt Fald ikke (se 
Grønl.: Bidrag osv. i Bot. Tidsskr. I. R. 4 Bd. S. 65 og 
Babington: A revision etc. p. 311). 

G. uliginosum L. Akureyri (D.). Tidligere kun angivet 
fra Reikjavik. 


12% 


180 


Campanulaceae. 


Campanula uniflora L. Denne for Island nye Art 
er funden af Davidsson paa Hoffjall ved Modruvellir i Hör- 
Sardalr ı N. T. | | 

C. rotundifolia L. Hallbjarnareyri i V. I. (D.). 


Synanthereae. 


Hieracium floribundom Wium.  Exempl. samlede paa 
saa mange Steder, at den maa anses for almindelig. 

H. alpinum L. Puova i N.L (F.). Raudismelr og 
Almannagja i V. I. (F.). 

Anm. Ved Stadarhraun ner Hitarå i V. I. samlede Feddersen 
Exemplarer af to Arter. Hieracium ined mangebladede Stængler, som i 
hvert Fald ikke tilhøre nogen af de i Grønlunds „Isl. Flora“ optagne 
Arter og heller ikke nogen af de nye Arter af denne Slægt, som Strgmfelt 
fandt paa Island i 1883. Nogle Exemplarer synes nærmest at tilhøre 
H. prenanthoides Vill., som ogsaa tidligere med Tvivl er anført fra 
Island. Den anden, dog kun i daarlige Exemplarer repræsenterede 
Art, passer godt til H. sparsifolium Lindeb. Exempl. ere sendte til 
Dr. Lindeberg i Gøteborg, men Bestemmelser ere endnu ikke indløbne. 


Senecio vulgaris L. Hafnarfjördr. (D.). 

Gnaphalium silvaticum L. Uxahver i N. I (F.). 
Stromfelt fandt den i 1883 ligeledes ved en varm Kilde i 
N. I. De ældre Angivelser om dens Forekomst paa Island 
have været ansete for højst tvivlsomme, såa at endog Ba- 
bington undlader at optage den paa sin Liste. 

G. uliginosum L. Reykir og Reykholt i V. I. (F.). 

G. supinum L. Funden påa mange Steder baade 1 N. 
og VS ae (PS) 

Filago germanica L. Et Exemplar fra Reynistaôr i 
N. I. findes i Davidssons Samling. Den er ikke for bemærket 
1 Island. 


Valerianeae. 


Valeriana sambucifolia Mik. Borkarstadir i S. I. (F.). 


Plantagineae. 
Plantago major L. Hvitarvellir i V. I. (F.). 
P. maritima L. Seydisfjörör i ©. L, Hvammsfjörör i 


181 


V. I., Spoastadir og Borkarstadir i S. I. (F.). Monstrost 
Exemplar med sammensat Ax ved Hafnarfjårdr (D.). 

P. borealis Lge. Langs Laxa i V. I, Spoastadir i 
SETE) 


Polygoneae. 
Polygonum lapathifolium L. Blönduös i N. I. (F.). 

| P. Convolvulus L. Blénduos i N.I. (F.). Den findes 
opført paa Gliemanns Liste, men er ikke respekteret af senere 
Forfattere. Igvrigt er den jo sikkert tilfældig mdfort; den 
fandtes i 1884 af Feddersen paa Affaldsdynger paa nævnte 
Lokalitet, sammen med Meliotus albus, Malva borealis, 
Chenopodium album og Bromus secalinus. 


Salsolaceae. 


Chenopodium album L. Blöndnös i N. I. (F.). 
Atriplex patula L. Laufås, Hedinshofdi og Blündués i 
NL GF): 


Salicineae. 


Salix phylicifolia L. Af denne største islandske Pileart 
fandt Feddersen i 1886 en Stamme ved Apavatn, som maalte 
4 Tommer i Tværmaal. 


Anm. Exempl. af en Pil samlet af Feddersen paa Traustholtsholmi 
i Mundingen af Piorsä i S. I. synes at vere den samme hybride Form: 
S. lanata >< herbacea som omtales af Stromfelt (1. c. pag, 116). 


Betulaceae. 


Betula odorata Bechst. var pubescens (Ehrh.). Fedd. har 
til Bot. Haves Mus. hjembragt en Birkestamme af 25" Om- 
fang, opgravet i Sand i Markarfljöts Delta. Seydisfjordr. (D.). 


Callitrichineae. 
Callitriche stagnalis Scop. Bagisa i N. I. (F.). 
C. verna Kütz. Graferbakki iS. I. (F.). Var. cæspitosa 
Seultz. Eyjafjörör og Uxahver i N. I. (F.). 
C. hamulata Kütz. Bægiså i N.I., Midä, Haffjardara 
og Hitara i V. 1., Laxa, Urridafoss og Breidabôlstadr iS. I. (F.). 


182 


Den synes saaledes at være almindelig udbredt. I Følge 
Roth’s ,Additamenta ad conspect. Fl. Europ.“ (cit. af Arth. 
Bennett |. c.) findes Exempl. af denne Plante fra Island i 
Al. Brauns Herb. 

C. autumnalis L.  Laxa 1 IN: 1 (E.). Den’ er "kun 
med Tvivl opført som forekommende paa Island i de tidligere 
Lister efter Zoëga, og Findested var ikke angivet. 


Orchideae. 

Orchis majalis Rchb. I Davidssons Samling findes: 
flere vel udviklede Exempl. af denne Art fra Hafnarfjorôr, 
samlede af Frøken Thora Fridriksson. Paa Zoégas Liste an- 
føres O. latifolia, men den er betragtet som tvivlsom. 

Coeloglossum viride Hartm. Exempl. fra en halv Snes 
Findesteder, samlede af F.; den synes at vere alm.; flere 
Exempl. udmærke sig ved usædvanlig brede, rundagtig 
ovale Blade. : 

Corallorhiza innata R. Br. Expl. fandtes i Davidssons 
Samling fra Aslakstadr i N. I. 


Juncacede. 


Luzula multiflora Lej. var. congesta Fr. et pallescens 
Hoppe. Hrappsey i V.I. (D.); var. nigricans (Desv.) Sandey 
i Pingvallavatn (F.). 

L. arcuata Wahlenb. Jorundarfell (S.), Hrappsey (D.). 

Juncus castaneus Sm. Seydisfjörör (D.). 


Fluviales. 

Potamogeton natans L., Vididalstunga og Melstadr i 
N. I., Hvitarvellir i V. 1.; Torfastadır og-Minni La SE 
(F.). Den er ikke optaget i Gronl. „Isl. Fl.“, men findes dog 
anført paa de fleste ældre Lister fra forskjellige Lokaliteter. 
Ogsaa Strømfelt fandt den i 1883 paa et Par Steder. De 
af Feddersen hjembragte Expl. høre til var. fluviatilis L., 
der habituelt nærmer sig til P. polygonifolius, til hvilken 
Art de i 1884 hjembragte Planter blev henført (se Medd. fra 


183 


den Bot. Foren. S. 159), men det nu tilvejebragte fuldstæn- 
digere Materiale viser, at de isl. Exempl. rettest maa hen- 
føres til P. natans. 

P. rufescens Schrad. Synes at være alm. I Feddersens 
Samlinger fandtes den fra 12 Steder i N. og V. I. Expl. 
fra Helga i N..l. synes at tilhøre var. salicifolia (Wolfg.) 
(= P. lanceolatus Sm.). 

P. nitens Web. Melstaör i N.1., Stafholt og Hvitarvellire 
BYS Pr 0.) 

P. gramineus L. Baade f. graminifolia og fe heterophylla 
fandtes mange Steder. (F.). | 

P. perfoliatus L. Apavatn i-S. I. (F.). 

P. pusillus L. Lundahver og Torfastadir i S. I. (F.). 

PB. marinus L. Melstadr. i N. I. (F.). 

P. pectinatus L. Synes at væreret alm. Da den fandtes 
en Mængde Steder af Feddersen: Vestmannsvatn, Blanda og 
Vididalsmåri i N. IL, Hvammsfjorör, Langa, Hvitårvellir, 
Reykholtsaalr i V. L, Torfastadir, Bruarä og Minni Laxa i 
S. I. Den er anført paa flere af de ældre Lister. 

Zostera marina L. Hvammsfjordr. (F.). 

Zannichellia polycarpa Nolte. Myvatn i N. I. og 
Laug ved Torfastadir i S. I. (F.). Af denne Slægt er der 
ikke tidligere funden nogen Art paa Island. 


Thyphaceae. 


Sparganumn hyperboreum Læst. Bele ved Sydkysten 
af Hvammsfjordr. (F.). 

S. minimum Fr. Melstaör iN. 1., Hvitarvellir og Laxa 
iV. 1 (F.). Den er tidligere med Tvivl angivet fra Island 
(s. Babington |. c. pag. 334). Strømfelt anfører et Par island- 
ske Findesteder for S. affine Schn., men de af F. hjembragte 
Expl. kunne dog ikke høre herhen. Exemplarer fra Melstadr, 
som ikke vare blomsterbærende, henfgrtes i „Medd. fra Bot. 
Foren.“ S. 159 til S..natans; men da de i 1886 fundne 
Planter vare blomsterbeerende og maatte henfores til S. mini- 
mum, maa den foreløbig bestemte S. natans udgaa. 


184 


Cyperaceae. 

Heleocharis palustris R. Br. Mange Steder. Expl. af 
over to Fods Højde samledes ved Melstaôr i N. I. (F.). 

Scirpus paucifiorus Lightf. Helgavatn i N. I. (S.). 
Stadarhraun og Svinadalr i V. I., Spoastadir i S. I. (F.). 

S. cespitosus L. Svinaklettr og Stadarhraun i V. L'(F.). 

Eriophorum angustifolium Roth. En Meengde Steder. (F.). 

Carex capitata L. Gautlond 1 N. L, Hitarai VW. L, 
Dagverdarholt i S. I. (F.). 

C. incurva Lightf. Helgavatn iN.I. (S.). Svinhagi og 
Merkjå i S. I. (F.). 

C. canescens L. Hrappsey i V. I. (D.). 

C. glareosa Wahlenb. Mida i V.1. (F.). Den optoges: 
ikke i Gronl.’s „Isl. Fl.“ da den ansaas for usikker; senere 
er den funden påa Grimsey af Thoroddsen og flere Steder 
i @. og N. I. af Stromfelt. 

C. hyperborea Dr. Merkja i S. I. (F.). 

C. pulla Good. Stadarhraun, Laxa og Svinadalr i V. 
LEJ 

C. turfosa Fr. Exemplarer fandtes fra en Mængde 
Steder i Feddersens Samlinger. De ere ligesom flere andre 
for mig tvivlsomme Carices bestemte af Cand. Th. Holm. 

C. filipendula Dr. Den synes at være meget alm. paa 
Island. I Feddersens Samlinger fandtes den fra en Mængde 
Steder og i flere ejendommelige Former, som dog næppe for- 
tjene at opstilles som Varieteter. Den færøiske C. Lyngbyei 
Horn. hører sikkert ogsaa herhen. 

C. salina Wahlenb. I Bunden af en dyb Brønd ved 
Dagverdarholt ved Foden af Hekla. (F.). 

C. atrata L. Laxå i N.I. (F.). Hrappsey i V.I. (D.). 

C. capilluris L. Alftatunga og Lundahver i V. I., Merkja 
IS). 

C. levirostris Bl. Exemplarer fra Hvitarvellir i V. 
I., samlede af Feddersen, synes utvivlsomt at maatte hen- 
føres hertil. Meget store, kraftige, bredbladede Planter med 
mange (5—8) Hanax. 


185 


Gramineae. 


Agropyrum repens Beauv. Hraun ved Bægiså i N. I. (F.). 

Alopecurus fulvus Sm. Sanda ovenfor Geyserdalen (F.). 

Phleum pratense L. Arnarbeek (D.). 

Agrostis vulgaris L. Laxä (F.) og Helga (8.) i N. I. 

Hierochloa borealis R. et S. . Haffjardara i V. I., Urrida- 
foss og Selsundslekr Vest for Hekla (F.). 

Aira cespitosa L. var. brevifolia Htm. Birtingaholt 1 
Geyserdalen (F.); var. pallida Koch. Glerärskögar 1 V. I. (D.). 

A. alpina L. Svinaklettr i V. L, Sandey i Pingvalla- 
malm ek.) | 

Catabrosa aquatica Beauv.  Eyjafjgrôr i N. I, Randimelr 
og Hvitarvellir i V. I. (F.). 

Glyceria distuns Wahlenb. Mytvatn i N. L, Hvamms- 
fjörör og Uxavatn i V. I. (F.). 

@. Borreri Bab. Hvammsfjorör (F.) og Hrappsey (D.) 
eg | 

Festuca duriuscula L. Hvammsfjürôr, Sandey i Pingvalla- 
vatn (F.). 

Bromus secalinus L. Blønduds i N. I. (F.). 

B. racemosus L. Hélasanôdr ved Myvatn (F.). 


Anm. Af Slægten Bromus findes hidtil ingen Art angivet fra Island 
med Sikkerhed, og begge ovennævnte ere vel og indførte. I Preyer og 
Zirkels Liste findes anført B. hordeaceus, der maa anses for en tvivlsom 
"Angivelse. I Bot. Haves arkt. Herb. findes et Expl. af B. brizaeformis 
Fisch., taget ved Bløndadalsbakki af stud. med. B. Thorleifsson. 


Lycopodiaceae. 


Lycopodium Selago L. Helgavatn iN. I. (S.), Boggvesta- 
datalr (D.). 
L. alpinum L. Solheimar Foss og Svinaklettr i VI. (F.). 


Equisetaceae. 
Equisetum arvense L. Hvammsfjerör 1 V. L, Traust- 
holtsholm i S. I. (F). | 
E. limosum L. Alftärtünga og Hvitirvellir i V. L, 
Spoastadir i S. I. (F.). 


186 


E. variegatum Schleich. Holasandr i N. 1, Hvitå og 
Merkjå i S. I. (F.). | 
' E. scirpoides Michx. Eyjafjerör (F.). Den er ikke 
tidligere funden paa Island. 


Filices. 

Polypodium vulgare L. Purrarhraun i S. I. (S.). 

R..Dryopteris hs Glanny a NEL 

Asplenium Filte foemina Bernh. Reykjaheidi i N. I. 
(D.), Randimelr (F.) og Hafnarfjerör (D.) i V. I. 

Aspidium Lonchitis Sw. Sigliferdr (S.) og Hof v. Modru- | 
vellir (D.) i N..l. 

Lastrea Filix mas Presl. Herdisarvikahraun (S.) og 
Hafnarfjörör (D.) i V. I. 

L. spinulosa Presl. var. dilatata (Sw.) Roper. Randi- 
melr (F.) og Hafnarfjörör (D.) i V. I. 

Blechnum Spicant Roth. Siglufjerör i N. I. (S.). 

Botrychium lanceolatum (Gmel.) Angistr. Et Exem- 
plar fra Hofskard v. Mößruvellir iN. I. i Daviössons Samling 
stemmer ganske overens med grønlandske Exemplarer af 
denne Art. 


Botan. Tidsskrift Bd.16.(Journ.de Bot16). Tavle 3. 


OGPetersen del. Hoftensberg & TrapsEtabl. 


187 


MOMENTER TIL CARYOPHYLLACEERNES ANATOMI. 
AF 
0. G. PETERSEN. 
(Hertil Tavle 3). 


Spørgsmaalet om de anatomiske Vævs og Elementers 
Betydning for den systematiske Botanik opstilles ikke længer 
som saadant. ,Den stille Magt" gjør sig gjældende i Viden- 
skaben som andetsteds, og alt imedens man har diskuteret, 
hvorvidt Systematikken kunde være tjent med at komme i 
Ledtog med Anatominen, har denne, takket været en Række 
dygtige, til Dels monografiske Arbejder, holdt sit Indtog i 
Systematikken og lader sig vel ikke jage paa Døren igjen. 
Maa man altsaa anerkjende dette som en Kjendsgjerning, 
saa maa man paa den anden Side vel erindre, at der herved 
ikke er Tale om en Reform af Systematikken eller om en 
væsentlig ændret Methode, men kun om en Tilforsel af nyt 
deskriptivt Materiale, og Værdien af dette Materiale kan 
være større eller ringere ganske ligesom med alle andre 
Forhold, der benyttes ved Beskrivelserne. Jo flere Livs- og 
Bygningsforhold vi kunne tage Hensyn til ved vore Sam- 
menligninger mellem Formerne, desto mere uddybes vort 
Kjendskab til disse og desto mere Udsigt have vi til at 
komme paa Spor efter deres virkelige, naturlige Slægtskabs- 
forhold. 

Den Plantefamilie, hvis Stængelhygning skulde omtales 
i efterfølgende Linier, har allerede været anatomisk behandlet 


188 


i det Arbejde, der maa betegnes som banebrydende paa den 
systematiske Anatomi’s Omraade, nemlig G. Regnault; 
Recherches sur les affinités de structure des tiges des plantes 
du groupe des Cyclospermées (1861),.men ved at se efter, 
hvor meget Materiale denne Forfatter har arbejdet med, 
finder jeg, at han kun omtaler 8 Slægter af Familien i videste 
Forstand, nemlig 4 Paronychieer, 3 Sileneer og 1 Alsiné, 
og af hver af disse kun 1 Art. Andre Meddelelser i Litera- 
turen om Caryophyllaceernes Anatomi behandle ogsaa for- 
holdsvis kun faa Former, og da jeg ved lagttagelser nu og 
da var kommen paa den Formodning, at vi her havde med 
en Familie at gjøre, for hvilken der lod sig opstille en ana- 
tomisk Karakter, tog jeg mig det ikke ubetydelige Arbejde 
for at mønstre saavidt muligt alle Familiens Slægter, for at 
det Resultat, jeg maatte komme til, maatte hvile paa en saa 
bred Grundvold som muligt, hvorved det jo ganske vist 
vilde vinde væsentlig i Betydning. 

Men var det altsaa min Hovedopgave anatomisk at be- 
lyse Familien i sin Helhed, saa faldt det dog ganske af sig 
selv, naar jeg lod alle disse Former passere Revue for mig, 
at lægge Mærke til, hvilke Ejendommeligheder de enkelte af 
disse maatte frembyde, med andre Ord, hvorvidt der herud 
fra ogsaa kunde leveres Bidrag til at karakterisere Slægter 
og Arter. For at give denne Side af Undersøgelsen en be- 
stemt Begrænsning, indskrænkede jeg mig til vor egen Flora, 
men har saa ogsaa undersøgt alle de i denne forekommende 
Arter. Nogle af de angaaende disse givne Meddelelser ønsker 
jeg dog nærmest betragtede som henstillede til Prøvelse og 
nærmere Undersøgelse, hvilket vil blive bemærket paa de 
paagjældende Steder. 

Da jeg ikke betragter dette lille Arbejde som en Mono- 
grafi, men kun som Bidrag til en saaden, der afleveres, fordi 
jeg ikke finder Lejlighed til at udføre dem videre, vil jeg 
heller ikke forudskikke nogen samlet Literaturoversigt, skjønt 
en saadan var forholdsvis hurtig givet, kun skal jeg her paa 
Forhaand nævne en Afhandling, som jeg først fandt efter at 
jeg havde afsluttet mine Undersøgelser, og som jeg vil komme 


189 


til at henvise til nogle Gange, da de i den meddelte lagt- 
tagelser til Dels falde sammen med mine egne, uden at gjøre 
Meddelelsen af disse overflødig. Denne Afhandling er P. 
Vuillemin: Sur le péricycle des. Garyophyllees (Bulletin 
de la société botanique de France, Tom. XXXII, 1885). 
Som man vil se af denne Titel, gaar Forfatteren lige løs paa 
et bestemt Forhold hos Caryophyllaceerne, og da det ogsaa 
er „Pericyclen“, der hovedsagelig har beskjæftiget mig, vil 
jeg for danske Læsere først gjøre Rede for, hvad der for- 
staas ved dette anatomiske Væv, der er kommet til at spille 
en vis Rolle i den senere Tid. | 

Benævnelsen Pericycle er indført af Van Tieghem 
i en Afhandlng om Cucurbitaceernes Anatomi (Bull. de la 
soc. bot. de France Tom. XXIX, 1882 pag. 280) og anvendes 
til at betegne det Cellevæv, der findes imellem Barkens 
inderste Cellelag (Strængskede) og Karbundterne; den er 
altsaa begrænset indadtil af Karbundternes Bast og udadtil 
af Strængskeden. Den kommer for Stængelens Vedkommende 
til at svare til Pericambiet hos Rødderne, men optræder i 
Regelen med større Udvikling. En monografisk Behandling 
af den findes i Annales des sciencis naturelles, 6te Række, 
20de Bind, 1885 (L. Morot, Recherches sur le péricycle). 
Pericyclen optræder paa en karakterisk Maade hos Cary- 
ophyllaceerne, nemlig som en af i Almindelighed flere Celle- 
lag bestaaende Skede af forvedede, mer eller mindre tyk- 
væggede Celler med alle mulige Overgange mellem den 
parenchymatiske og den prosenchymatiske Form. Jeg vil for 
Nemheds Skyld betegne denne i Pericyclen dannede Skle- 
renkymskede alene ved Ordet ,Skede*. 

Ved Sammenstillingen af mange Former, saaledes som 
det er gjort i denne lille Afhandling, er det af stor Vigtighed 
at man sammenligner til hverandre svarende Regioner af 
Planten, da Sammenligningen ellers vilde blive ganske værdi- 
løs. Jeg har valgt dertil nogenlunde Midten af den over- 
jordiske Stængel, hvorved er søgt undgaaet paa den ene Side 
Blomsterstilkene, paa den anden Side Stængelens perennerende 


190 


Del, for saa vidt en saadan findes*. Ved en udførligere 
Skildring maatte naturligvis disse Partier ogsaa medoptages, 
saavelsom Bladets og Rodens Annatomi, der her saa godt som 
slet ikke blive berørte. 1 det første Afsnit skal der gjøres 
Rede for hvad jeg har iagttaget paa Planterne af vor egen 
Flora, i et andet Afsnit skal Familien i sm Helhed omtales 
og til Slutning ville vi kortelig se, hvorledes Caryophylla- 
ceerne forholde sig til beslægtede Familier. Familien tages 
her i samme Omfang som f. Ex. i Warmings systematiske 
Haandbog, altsaa indbefattende Sileneæ, Alsineæ og 
Paronychieæ. 


I. | 
Stængelbygningen hos danske Caryophyllaceer. 
Samtlige danske Arter ere undersøgte (Dianthus barbatus 
og Gypsophila vaccaria har jeg ikke betragtet som Bestand- 
dele af vor Flora). Uden at foregribe noget med Hensyn 
d 


til den naturlige Folgeorden indenfor de 3 Underfamilier 
vil jeg begynde med Silenegruppen. 


Sileneae. 


I Skeden synes der, bortset fra al den Forskjel, der er 
betinget af det individuelle og den forskjellige Aldersudvikling, 
at findes 2 forskjellige Typer; hos nogle er den nogenlunde 
ensartet bygget helt igjennem, hos andre ere dens indre 
Celler langt større og navnlig med betydelig større Lumina 
end de ydre mod Strængskeden vendende. Dette Forhold vil 
blive anskueligt ved at sammenligne Figurerne 1 og 3 med 
hinanden. Hos den Gruppe, der har Skedens Celler store 
indadtil, er ikke sjældent det eller de allerinderste Cellelag 
atter lidt mindre, og hos den Gruppe, der har Skedens Celler 
forholdsvis ensartet udviklede, er oftest de midterste Cellelag 


+) Ligeledes maa her ses bort fra ,Axeknuderne“, der findes omtalte 

. i en Afhandling af S. Rützou (Botan. Tidsskr., 12te Bd.) Wuille- 
min er i sin ovennævnte Afhandling ogsaa inde paa dette Spørgs- 
maal, men kjender ikke R.'s Undersøgelser. 


191 


ganske lidt udvidede; men dette spiller ingen Rolle ved 

det Hovedindtryk, man faar ved at betragte et Snit under 

Mikroskopet, helst med en ikke alfor stærk Forstørrelse. 

|. Skeden nogenlunde ensartet helt igjennem 
a. Karbundterne skarpt sondrede. 

Viscaria (purpurea Wimm.) Da denne Plante er karak- 
teriseret ved de to nævnte Forhold, skal der ikke anføres 
yderligere Details. 

b. Karbundterne mer eller mindre sammenflydende. 

Saponaria (officinalis L.). Karbundternes Veddel smeltet 
sammen til en sammenhængende Vedring. Skedens Celler 
noget radialt strakte. Barkens Celler (i Tværsnit) rundagtige, 
klorofylfattige, noget tykvæggede (Fig. 1). 

Dianthus (prolifer L., Armeria L., Carthusianorum L., 
deltoides L., superbus L.)*). Karbundterne delvis sammen- 
smeltede. Barkens Celler radialt strakte, minde om Pallisade- 
parenkym, tyndvæggede, klorofylrige. Epidermis meget 
skarpt afsat mod Barken (Fig. 2). 

Af Artsforskjellighed indenfor denne Slægt skal Op- 
mærksomheden blot henledes påa et enkelt Forhold, nemlig 
at hos D. prolifer er den primære Bark omtrent af Skedens 
Tykkelse, hos D. deltoides omtrent halv saa tyk som Skeden. 

Gypsophila (muralis L.) Vedet viser Tendens til at op- 
træde i 2 halvmaaneformige Partier. Epidermiscellerne 
meget store. 

2. I SkeLen findes en iøjnefaldende Modsætning mel- 
lem et ydre Parti med smaa Cellelumina og et 
indre Parti med store Cellelumina. 

Lychnis (Flos cuculi L.). Karbundterne isolerede, fjærnede 
fra hverandre ved mangecellede Mellemrum omtr. af deres 
egen Brede. Disse Mellemrum (primære Marvstraaler) ere 
dannede af Cellulose-Paremkym. 


*) Det maa indrømmes, at Forskjellen mellem de indre og ydre Celler 
i Skeden hos disse Dianthus-Arter kan være temmelig stor, og dog 
tager jeg efter gjentagen Rivision ikke i Betænkning at opføre dem 
i denne Gruppe da Hovedindtrykket er væsentlig anderledes end i 
2den Gruppe, til Dels vel fordi Overgangen er saa umærkelig. 


192 


Agrostemma (Githago L.). Karbundterne isolerede, fjær- 
nede fra hverandre ved Sklerenkym, der som Fortsættelse 
af Skedevævet træder ind mellem dem (Fig. 3). 

Melandrium (diurnum (Fr. ), vespertinum (Fr.) og nocti- 
florum (Fr... Med Undtagelse af Henførelsen til denne 

Gruppe, formaar jeg i Øjeblikket ikke yderligere at karak- 
" terisere denne Slægt, undtagen det skulde være ved at det 
smaacellede Parti af Skeden i Regelen er meget smalt i 
Forhold til det storcellede. Jeg har bl. a. for M. noctiflorum 
i Modsætning til de to andre Arter noteret, at Blodbast- 
bundterne ere bredt adskilte ved Sklerenkym, hvilket jeg 
dog kun anfører som noget, der henstilles til Prøvelse. 

Tilbage staar Slægten Silene (inflata (Sm.), maritima 
(With.), Armeria L., Otites (Sm.), nutans L., viscosa (Pers.), 
anglica L.). De danske Arter afvige fra hverandre i Skedens 
Bygning og synes heller ikke i Henseende til Karbundterne 
at kunne bringes under én Hat. Følgende Forskjellighed 
mellem nogle af Arterne har vist sig at være til Stede hos 
samtlige undersøgte Exemplarer: S. nutans, Karbundternes 
Blødbast tilsyneladende dannende en sammenhængende Ring, 
kun afbrudt af Cellulose-Parenkym (saaledes forholder ogsåa 
S. viscosa sig efter Undersøgelsen af et enkelt Exemplar). 
S. anglica, Blødbasten enkelte Steder afbrudt af smalle for- 
vedede Parenkymstriber. Skeden storcellet. S. Otites, Blød- 
basten mange Steder afbrudt af brede og iøjnefaldende for- 
vedede Partier, optræder derfor i Bundter*). Skeden smaa- 
cellet. 

Til denne lille Oversigt over de danske Sileneer skal 
jeg føje følgende Bemærkninger. Den sklerenkymatiske Skede 
findes uden Undtagelse hos dem alle i den overjordiske 
Stængel i en vis Afstand fra Roden eller Rodstokken. Som 
det synes i et Aarsagsforhold hertil staar en Særegenhed i 
Bygningen af Epidermis. Foruden den egentlige Kutikula 


+) Efter Nedskrivningen af dette har jeg havt Lejlighed til at under- 
søge Spiritusmateriale af S. Otites, samlet ved Blaavand af Prof. 
Warming, og fundet ovenanførte bekræftet. 


193 


" findes der nemlig ingen kutikulariserede Lag eller dybere 
gaaende Kutikularisering af Overhudens Celler; disse bestaa. 
af ren Cellulose og ere overdragne med en ofte forholdsvis. 
tynd Kutikula. Dette Forhold vil nærmere blive omtalt. 
under den følgende Underfamilie. Karbundterne ere i Tvær- 
snittet ofte betydelig mere strakte i tangential end i radial 
Retning i Modsætning til mange andre Plantefamilier f. Ex. 
Ranunculaceer, Umbelliferer og mange Compositeer. 


Alsinee. 

Da Sklerenkymskeden ikke er konstant her som hos de 
danske Sileneer, har jeg benyttet et andet Forhold til 
Grupperingen, nemlig Karbundtfordelingen. Forklaringen af 
det hyppigt forekommende Forhold af 8 Karstrænge i Tvær- 
snittet af et Ledstykke findes i de Bary’s Anatomi Pag. 253 
(efter Neegeli). Beskaffenheden af Epidermis synes at variere 
med Skedens Natur og vil derfor ogsaa blive draget noget 

_ mere frem hos Slægterne af denne Underfamilie. Læseren 
bedes stadig erindre, hvilken Stængel-Region Beskrivelsen 
er hentet fra, saa vel som, at det anførte ikke skal opfattes 
som Slægtskarakterer, men kun som karakteristisk for den 
Sum af danske Arter, der høre til vedkommende Slægt. 

1. 8—16 isolerede Karbundter. 

Spergulu (arvensis L., pentandra H.) Karbundterne skarpt 
sondrede, halvkredsformigt fremspringende i Marven. Skeden 
mægtig. Epidermis ikke kutikulariseret. 

2. 8, sjældnere 4, isolerede Karbundter. 

Cerastium (tetrandrum (Curt.), pumilum (Curt.), semide- 
candrum L., viscosum L., strigosum (Fr.), vulgatum L., arvense 
L.). Skeden vel udviklet, Epidermis bestaar med Undtagelse 
af Kutikula af ren Cellulose. Der synes at være megen 
Overensstemmelse mellem alle disse Arter.*) (Fig. 6). 


+) At Sklerenkymskeden, som Vuillemin angiver, kan mangle i den 
nederste Del af Stænglen hos Cerastium vulgatum og maaske andre 
Caryophyllaceer, naar de voxe paa meget fugtige Steder og stærkt 
beskyggede, afkræfter ikke ovenstaaende Karakteristik, der gjælder 
Midten af normalt voxende Stængler. 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 13 


_ 194 


Malachium (aquaticum (Fr.)) -Sklerenkymskede findes, 
men er svagere. Til Gjengjæld er Epidermis noget kuti- 
kulariseret. 

Holosteum (umballatum L.). Som Cerastium. 

Til denne Gruppe høre endnu vore to stilkbladede Stel- 
laria-Arter, men for Sammenligningens Skyld skal jeg om- 
tale dem sammen med de andre Arter af samme Slægt. 

3. 4, sjældnere 8, isolerede Karbundter. 

Det maa bemærkes, at der indenfor denne Gruppe findes 
en større Tilbgjelighed til Sammensmeltning af Karbundterne, 
hvorved den mere nærmer sig følgende.) 

Arenaria (serpyllifolia L.). Kraftig Skede, store, ikke 
kutikulariserede Epidermisceller (Fig. 7). 

Sagina (stricta (Fr.), apetala L., procumbens L., subulata 
(Torr.). nodosa (Torr.)). En ret kraftig Skede, i hvis Bygning 
der i alt Fald synes at være nogle Artsforskjelligheder. 
Epidermis bestaar med Undtagelse af Kutikula af ren Cellu- 
lose. Karbundterne undertiden sammensmeltede. 

Moehringia (trinervia (Clairv.)). Vakler i Henseende til 
Skeden. Jeg har baade fundet en veludviklet og en ufuld- 
stændig Skede, i hvilket sidste Tilfælde der indenfor en 
kutikulariseret Endoderm findes Grupper af eller enkelte for- 
vedede Celler, adskilte fra hverandre ved ganske uforvedede 
Celler; og hertil kommer, at der til den sammenhængende 
Sklerenkymskede svarede en af ren Cellulose bestaaende Epi- 


*) Denne Gruppering indenfor Alsineerne lægger jeg overhovedet ikke 
saa særdeles stor Vægt paa, og jeg anser det for sandsynligt, at der 
ved en mere indgaaende Bearbejdelse kunde drages andre Forhold 
frem, der bedre kunde benyttes ved Karakteriseringen. Tage vi 
f. Ex. de to store Slægter Cerastium og Stellaria, saa har jeg ganske 
vist i Regelen — i en passende Afstand fra Blomsterstanden og 
Roden — truffet 8 Karstrænge i Tyærsnittet hos hin, 4 hos denne, 
men en langt sikrere Karakter synes Beskaffenheden af Skeden og 
Epidermis at afgive. Og saa forresten, vil man forkaste en anatomisk 
Karakter, fordi den lider Undtagelser, saa maa man ikke glemme 
saadanne Tilfælde som at Dianthus har ret Kim og Cerastium tri- 
gynum 3 Grifler. I begge disse Tilfælde holder dog den anatomiske 
Karakter Stik, henholdsvis for Familie og Slægt. 


195 


«dermis, til den ufuldstændige Skede derimod en hel eller 
«delvis kutikulariseret Epidermis. Mulig staar dette i For- 
"bindelse med Beskaffenheden af Voxestederne. 

Stellariu (Holostea L., crassifolia (Ehrh.), uliginosa (Murr.), 
palustris (Retz.), graminea L.). Disse 5 Arter stemme over- 
ens i at mangle Skeden*) og have en kraftig, helt kutikulari- 
seret Epidermis. Endodermen er igjnefaldende og kutikula- 
riseret og 1 Pericyclens bladveeggede ofte noget kollenkymatiske 
Celler finder en Korkdannelse Sted**). (Fig. 8). 

Bestemt forskjellige herfra og indbyrdes overensstem- 
mende ere de to Arter St. media (Vill.) og St. nemorum L. 
De ere hvad Karbundtfordelingen angaar byggede efter Ce- 


*) Hos St. Holostea findes denne Type navnlig i de kraftige golde 
Skud, der frembringes i stor Mengde. I de blomsterbærende Skud 
spores den florale Regions større Antal Strænge flere Stængelstykker 
tilbage nedenfor Blomsterstanden, sammen med hvilket Forhold der 
ogsaa iagttages en ganske vist meget tynd, i Regelen kun af 1 
Cellelag bestaaende forvedet Skede. I slige Tilfælde af en meget 
tynd Skede kan der iøvrigt indtræde den Vanskelighed, at man kan 
vere i Tvivl om, hvorvidt man har med en Endoderm eller med 
‘en Pericykledannelse at gjøre. Thi ganske vist kunde man sige, hin 
er forkortet, denne forvedet, men det maa erindres, at i en Kork- 
cellemembran kan Suberinlamellen meget godt være yderst fin — 
og skal navnlig hyppig være det i Endodermcellerne — saa at den 
ikke let lader sig paavise uden ved de mere omstændelige af v. 
Höhnel angivne Methoder; Endodermcellerne farves ofte smukt røde 
ved Floruglucin og Saltsyre. Dertil kommer, at i Tilfælde af en 
Sklerenkymskede i Pericyclen optræder Strængskeden som det synes 
i Regelen ikke som Endoderm. 

ax) Den ejendommelige Maade, hvorpaa Stellaria Holostea og St. gra- 

—… mineafovervintre, og de anatomiske Forhold, der staa i Forbindelse 
hermed, har jeg skildret i Botanisk Tidsskrift, Sde Bind 1874, Pag. 
30—32. Dette er — hvad der i og for sig ikke er saa underligt — 
ikke bemærket af Celakovsky, der i Sitzungsberichte der kånigl. 
bömischen Gesellschaft der Wiss. in Prag, Jahrg. 1881 har en lille 
Opsats:betitlet: „Ueber eine eigenthümliche Art des Perennirens der 
Stellaria Holostea und anderer Alsineen“. Denne Opsats slutter saa- 
ledes: „Da ich diese Art zu perenniren nirgends besonders hervor- 
gehoben finde, so glaubte ich auf dieselbe aufmerksam machen zu 
sollen“. At den fri Gentralcylinders yderste Celler skulde være Bast- _ 
‚celler som C. formoder er ikke rigtigt; det er Korkceller. 

13% 


196 


rastium-Typen, men deres Skede er enten slet ikke forvedet. 
eller ogsaa forvedet i ringere Grad, saa at Cellevæggene vel 
vise Vedreaktion, men ikke ere synderlig fortykkede. Her- 
med stemmer det ogsaa, at deres Epidermis er mer eller 
mindre fuldstændig kutikulariseret. | 

Halianthus (peploides (Fr.).) Sklerenkymskede mangler 
fuldstændig*). Pericyclen kollenkymatisk; i dens yderste 
‚ellelag dannes Kork. Epidermis hel kutikulariseret. For- 
uden ved disse Forhold er Stænglen karakteriseret ved sin 
store Bark og sin snevre Centralcylinder, der omsluttes af 
en stærkt fremtrædende kutikulariseret Endoderm. De ældre, 
brune, glatte Stængler ere afbarkede. 

4, Karbundterne sammenflydende. 

Denne Form synes at fremgaa af den foregaaende. 

Alsine (viscosa (Schreb.)). Veludviklet Skede, ikke kuti- 
kulariseret Epiderm. | 

Lepigonum (rubrum (Fr.), salinum (Fr.), marinum (Wahlb.)) 
ligeledes. Paa Grund af de velbekjendte Vanskeligheder ved 
Begrænsningen af Formerne, navnlig indenfor de to sidst- 
nævnte Arter, henstilles til fortsat Undersøgelse følgende 
Artsforskjellighed, hvis Constans jeg ikke har havt Lejlighed 
til at slaa fast ved Undersøgelsen af et tilstrækkeligt Antal 
Exemplarer. Hos L. marinum er den smaacellede, kollen- 
kymatiske Del af Pericyclen adskilt fra sammes forvedede 
Parti ved flere Lag ret store Celler, hos L. salinum er dette 
ikke Tilfeeldet; her er det smaacellede Lag tykkere. 


Paronychiex. 

Vor Floras faa Repræsentanter for denne Underfamilie 
have alle en veludviklet forvedet Skede, der kun hos Her- 
niaria undertiden er fundet reduceret til 1 Cellelag. 

1. Karbundterne isolerede. 
Corrigiola (littoralis L.). 
2. Sammenhængende Vedring. 
a. Vedet bestaar af Kar (Fig. 11). 


*) Ogsaa bemærket af Vuillemin (1 c. Pag. 276). 


197 


Scleranthus (annuus L., perennis L.). | 
b. Vedet bestaar af Kar, adskilte fra hverandre 
ved andre Vævelementer. 
a. Det adskillende Væv forvedet (Fig. 10). 
Illecebrum (vertieillatum L.). 
bp. Det adskillende Væv dannet af Celler med 
bløde, tykke, af ren Cellulose bestaaende Vægge. 
(Fig. 9).. 

Herniaria (glabra L.). 

Til denne Oversigt over Stængelbygningen hos de danske 
‘Caryophyllaceer skal jeg føje nogle Bemærkninger om 'ark- 
tiske Arter, hovedsagelig efter i Spiritus opbevaret Materiale, 
samlet i Grønland og stillet til min Disposition af Prof. 
Warming. Disse Bemærkninger referere sig kun til Stæng- 
lens Bygning og ere anstillede for Sammenligningens Skyld. 

Viscaria alpina Fzl. samt Wahlbergella apetala Fr. og 
W. triflora Fr. stemme ganske overens med de danske Arter, 
henholdsvis af Slægterne Viscaria og Melandrium. Deres 
Habitus er heller ikke væsentlig anderledes end disses. An- 
‘derledes med Silene acaulis. Den næsten fuldstændige rhizom- 
agtige Udvikling af dennes Stængel afspejler sig i den indre 
Bygning, navnlig i 2 Forhold, nemlig i Manglen af den 
sklerenkymatiske Skede og i en stærk Kork-Udvikling i 
Pericyclen. 

Hvad Alsineerne angaar, skal jeg først bemærke, at 
Cerastium trigynum Vill. forholder sig som en fuldstændig 
typisk dansk Cerastium, saavel hvad Karbundternes Antal 
og indbyrdes Forhold, Skedens og Epidermiscellernes Be- 
skaffenhed angaar. Cerastiwm alpinum L. viser en Tilbøjelig- 
hed til Sammensmeltning af Karbundterne; dette er mere 
udpræget hos C. arcticum Lge., hos hvilken Skeden er tynd 
eller mangler og Epidermis er kutikulariseret. 

Arenaria ciliata L. afviger fra À. serpyllifolia ved sam- 
menflydende Karbundter, tynd Skede med Korkdannelse 
indenfor samt ved kutikulariseret Epidermis. 

Stellaria longipes Gold. og St. humifusa Rottb. svare 
ganske til vore smalbladede Stellaria-Arter. © Derimod ligner 


198 


St borealis Big. vore St. media og St. nemorum. Den har 
8 Karbundter og Pericyclens Celler ere tyndvæggede, men 
farves. gulbrune ved Chlorzinkjod; Epidermiscellernes Yder- 
væg helt kutikulariseret og der findes Anlæg til Kambialring.. 

Alsine biflora Whlb. og A. groenlandica have samme: 
Bygning som den hos os fundne Art, altsaa ogsaa sammen-- 
flydende Karbundter. 

Skulde der af disse faa Iagttagelser kunne drages noget. 
almindeligere Resultat, skulde det være det, at de arktiske 
Caryophyllaceer i Sammenligning med de i vor Flora fore-: 
kommende synes at have en Tilbøjelighed til: 

1. Sammenflyden af Karstrængene. | 
2. Reduction af den sklerificerede Pericycle-Skede.. 
3. Rigeligere Forkortning. Denne gives til Kjende ved: 
a. Optræden af Kork i Pericyclen. 
b. Forkorkning af Strængskeden og til Dels af 
Barkparenkymet. 
c. Sterk Kutikularisering af Epidermis. 

Det vil med andre Ord sige, at det, der er karakteristisk 
for Luftstænglen i Modsætning til Jordstænglen, træder 
tilbage. 

I. 
Kan der opstilles en anatomisk Familie-Karakter 
for Garyophyllaceerne? 


For Rodens Vedkommende foreligger der kun yderst faa. 
Undersøgelser og disse give ingen Holdepunkter. Hvad 
Bladene angaar, da er det ved Undersøgelser af flere, bl. a.. 
Vesque (Ann. sc. nat. 6 ser. Tom. 15) og Heinricher 
(Pringsh. Jahrb. Bd. 15) vist, at isolateral Bladbygning er 
ret hyppig; navnlig fremhæver Heinricher dette for Silen-- 
eernes Vedkommende. Af Alsineerne, for hvilke sidstnævnte 
Forfatter kun nævner 2 Arter med isolateral Bygning, har 
jeg undersøgt flere, som viste dorsiventral Bygning. . Spalt- 
aabningerne synes at være ejendommelige (Vesque 1. c.).. 
Saavel i Bladene som i Stængelen ere meget store Krystal-- 
druser af oxalsur Kalk iøjnefaldende. 

Men mest karakteristisk synes dog Stænglens Bygnmg 


199 


at være, og da det her er Pericyclen, der særlig lægger 
Beslag paa Interessen, har jeg med det specielle Formaal 
at konstatere den sklerificerede Pericycle-Skedes Forekomst 
eller Ikkeforekomst undersøgt Repræsentanter for det størst 
mulige Antal Slægter ud over de i vor Flora forekommende, 
da disse sidste naturligvis ikke alene ere i Stand til at afgive 
Materiale til Besvarelsen af det ovenfor stillede Spørgsmaal. 

Hos nedenstaaende Slægter af Sileneae, der ikke ere 
repræsenterede i vor Flora, fandt jeg en sklerificeret Peri- 
cycle-Skede: 

Tunica Scop. Heliospermum Reichb. 
Velezia L. Cucubalus L. 
Acanthospermum C. A. Mey. 

Derimod var den eneste bekjendte Repræsentant for 
Slægten Drypis L., Dr. spinosa L., fuldstændig blottet 
for Sklerenkym i Pericyclen (Fig. 4—5), men havde 
til Gjengjæld en paafaldende stærk Produktion af Kork 
sammesteds; saa tilbøjelig til Korkdannelse viste den sig, at 
Korken kunde følges helt ud i Grenspidserne. I sin ana- 
tomiske Stængelbygning viste den stor Overensstemmelse 
med Helianthus peploides. 

Til Alsineerne, der ere saa rigt repræsenterede i det 
specielt undersøgte Omraade, kan jeg kun føje følgende to 
Slægter: 

Buffonia L. Colobanthus Bartl. 
Disse have begge en kraftig Skede. 

Af Paronychieerne kan jeg til de ovennævnte føje føl- 
gende Slægter, der alle vare i Besiddelse af den karakte- 
ristiske Skede: 

Pollichia Soland. Polycarpon L. 
Paronychia Juss. Stipulicida Mich. 
Cometes L. Ortegia L. 
Pteranthus Forsk.  Loeflingia L. 
Gymnocarpus Forsk. Polycarpæa Lam. 
Mniarum Forst. Telephium L. 

Summere vi samtlige ovenfor anførte Data op, faa vi 
folgende Opgjgrelse : | 


200 


Paronychieæ: Alle undersøgte Arter have Skeden. 

. Sileneæ: Alle undersøgte Arter have Skeden, med Und- 
tagelse af Drypis spinosa*) med Korkdannelse i Stedet. 

Alsineæ: De allerfleste undersøgte Arter have Skeden. 

Undtagelserne ere: Halianthus peploides, i Regelen Stel- 
daria, samt undertiden Moehringia trinervia. Hos disse 
Alsineer findes der i Sklerenkym-Skedens Sted Kollenkym - 
eller Kork. 

Endelig skal her mindes om, at Kutikulariseringen 
af Epidermis staar i omvendt Forhold til Skleri- 
fikationen af Pericyclen. 

Der turde altsaa kunne opstilles folgende Anal 
Familie-Karakter for Caryophyllaceerne: 

Pericyclen bestaar af flere, ofte mange Celle- 
lag, og frembringer en Sklerenkym-Skede, der kun 
i enkelte Tilfælde erstattes af Kollenkym, samt 
ofte Kork. | 

Mellem Sileneer og Alsineer ved jeg ingen anatomiske 
Forskjelligheder at anføre. Om Paronychieerne angiver Reg- 
nault (l. c. pag. 44 flg.), at de skulle afvige fra Coryophyll. 
(Si. + Als.) ved et ejendommeligt Forhold. Hvori dette be- 
staar, har jeg ikke rigtig kunnet udrede efter Forf.s Frem- 
stilling, men formoder at det skulde være, at: det bløde 
Parenkym, der i de fleraarige Stængler saa rigeligt ud- 
vikler sig hos Caryophyllaceerne (s. lat.), hos Paronychieerne 
danner radialt udstraalende Partier, medens det hos de øvrige 
opstaar 1 mer eller mindre koncentriske Buer. Dette hen- 
stilles til nærmere Undersøgelse, Ti 


I 
Caryophyllaceernes Forhold til beslægtede 
Familier. 


Hele Gruppen Caryophylline udmærker sig ved en Ten- 
dens til extraordinær Virksomhed i Pericyclen, 1 Regelen i 


+) Alle undersøgte Silene-Arter med udviklet overjordisk Stængel havde 
Skeden. Paa Grund af sin særegne Voxemaade vil S. acaulis ikke 
være at opføre som en Undtagelse, sideordnet med Drypis spinosa. 


201 


Forbindelse med en Tilbagetrængen af det normale Kambiums 
Virksomhed, men Dannelsen af extrafasciculært Kambium, 
der er saa karakteristisk for de beslægtede Familier, har man 
dog indtil for faa Aar siden ikke kjendt hos Caryophylla- 
ceerne (dog med Forbehold af mulig Tydning i denne For- 
stand af Olivers Undersøgelser over Acanthophyllum, Trans. 
Linn. soc. Vol. XXIII). I Texten til sine Vægtavler Nr. 
54—57, der illustrere Rodens Anatomi (1884), giver Kny 
Pag. 237 en Oversigt over de Familier af Gruppen Caryo- 
phyllinæ, hvor det ovennævnte Forhold er kjendt for Rodens 
Vedkommende, men her nævnes Caryophyllaceerne ikke. 
Først 1885 giver Morot i den ovennævnte Afhandling om 
Pericyclen Oplysning om et saadant Forhold, hvilket han 
ogsaa udtrykkelig betegner som det eneste ham bekjendte i 
denne Familie. Det er nemlig hos Lepigonum marinum 
(Spergularia media), hos hvilken han har paavist Dannelsen 
af extrafasciculært Kambium baade i Roden og Stænglen. 

Efter selv at have undersøgt Lepigonum marinum og 
derved fundet Bekræftelse paa Morots Angivelse, saa jeg 
Lepigonum salinum efter og fandt der samme Ejendomme- 
lighed og ganske under samme Form, saavel i Roden som i 
den nederste Del af Steengelen. Jeg søgte da efter hos flere 
Caryophyllaceer, af hvilke jeg havde Adgang til frisk Ma- 
teriale, men kunde kun paavise det hos én Slegt til, nemlig 
hos Corrigiola. Her fandt jeg, saavel hos C. littoralis som 
hos C. telephiefolia Pourr., en som det synes fra hin ret 
vel adskilt Art, i Roden flere koncentriske Kredse af Kar- 
bundter, der skylde deres Oprindelse til Dannelsen af ny 
Kambier. Ligesom Stænglen hos Lepigonum har sammen- 
flydende Karbundter, hos Corrigiola derimod isolerede, saa- 
ledes gjør den samme Forskjel sig gjældende i Rodens 
extrafasciculære Dannelser (Fig. 12 og 13). 

Viser nu altsaa Caryophyllaceerne i Almindelighed Slægt- 
skab med de andre Familier af Gruppen Caryophylline ved 
Pericyclens stærke Udvikling, træder dette Slægtskab stærkere 
frem ved det hos deto sidst omtalte Slægter fremdragne Forhold. 

Kjøbenhavn, den 16de Febr. 1887. 


202 


Forklaring til Tavle 8. 


Figurerne ere tegnede: 1, 2, 3, 5, 8 med Hartnack Obj. 7, Ok. 2, 
Fig. 9, 10, 11 Obj. 7, Ok. 4, de øvrige med meget svag Forst. Sk. — 
Sklerenkymskede, e — Endoderm, k = Kork, v — Ved. Samtlige Fi-- 
gurer ere Tværsnitsbilleder. 

Fig. 1. Saponaria officinalis, Skede og Bark. 


Fig. 2. Dianthus prolifer, ligeledes. 

Fig. 3. Agrostemma Githago, Skede. 

Fig. 4—5. Drypis spinosa. 

Fig. 6. Cerastium vulgatum. 

Fig. 7. Arenaria serpyllifolia. 

Fig. 8. Stellaria crassifolia. 

Fig. 9. Herniaria glabra, Parti af Vedet. 


Fig. 10. Illecebrum verticillatum, ligeledes. 
Fig. 11. Scleranthus annuus, ligeledes. 
Fig. 12. Lepigonum salinum, Rod. 

Fig. 13. Corrigiola littoralis, ligeledes. 


Efterskrift. Ifølge Volkens (Die Flora der ägyptisch-- 
arabischen Wüste auf Grundlage anatomisch-physiologischer: 
Forschungen, 1887 pag. 103) mangler Sklerenkymskeden hos. 
Herniaria hemistemon J. Gay. 


203 


FRA EN BOTANISK REJSE I. GRØNLAND... 
AF 
L. KOLDERUP ROSENVINGE. 


I Sommeren 1886 udsendtes jeg af Kommissionen for Gron-- 
lands geologiske og geografiske Undersøgelse med Orlogskrydseren. 
»Fylla*, fort af Kapt. Braém, til Grønland. for at. foretage botaniske: 
Undersøgelser og Indsamlinger der. Da min Hovedopgave var: 
Undersøgelsen af Havalgevegetationen, blev det. kun forholdsvis: 
kort Tid, der kunde anvendes paa Landvegetationen, men jeg’ 
fik dog Lejlighed til at foretage Exkursioner i Land fra alle de: 
Steder, der blev anlobet af ,Fylla". Hensigten med disse Linier- 
er ikke at meddele en Fortegnelse over nye Voxesteder for: 
sjældnere Arter; de ville blive optagne i: de Tillæg til 
Grønlands Flora, som publiceres i de af Kommissionen for 
Grønlands Undersøgelser udgivne Meddelelser. Men naar jeg 
paa dette Sted med Kommissionens velvillige Tilladelse giver 
en kort Beretning om mine Exkursioner, er det for at forsege 
at give en Forestilling om Vegetationens almindelige Udseende: 
paa de af mig besøgte Steder. Professor Warming gav i Fjor' 
i den botaniske Forening en Beretning om: den botaniske Rejse, 
han foretog til Grønland i 1884 i Forening med Cand. Th. Holm. 
Hidtil foreligger kun et kort Referat. deraf"), men Professor: 
Warming stillede velvilligst sine udforligere Optegnelser til min 
Disposition forinden min Afrejse, og nærværende Meddelelse kan. 
derfor slutte sig nøje til denne Beretning, éfter hvilken Beteg-- 


nelserne for Vegetationsformationerne ere- optagne. 


*) Meddelelser fra den botan. Foren. i Kbhavn, Nr. 9, S. 202. 


204 


Den 26de Maj 1886 forlod ,Fyllaf Kjøbenhavns Rhed og 
:ankom d. 4. Juni til Rejkiavik*). | 

Efter en heldig Rejse og en kort Kamp med Storisen kom 
»Fylla d. 17de Juni ind til Godthaab (c. 64° N. B.). Et Par 
Dage efter vor Ankomst satte en stærk Sydvest-Storm Storisen 
ind, saa den fyldte hele Godthaabsfjorden og Havnen, og nødte 
»Fylla" til at blive der i 3 Uger. Ved vor Ankomst fandtes 
endnu mægtige Snedriver, og kun faa Planter vare i Blomst. 
Empetrum, Salix herbacea, glauca, og groenlandica blomstrede 
almindelig; Løiseleuria procumbens og Diapensia lapponica 
begyndte kun paa enkelte Steder at blomstre. | 

Den iste Juli besteges „lille Malene“, et ca. 1400° højt 
Fjæld i Nærheden af Godthaab. Medens Lyngheden i Koloniens 
nærmeste Omegn væsentlig bestaar af Hmpetrum, og de andre 
for Heden karakteristiske Planter, som Loiseleuria og Diapensia, 
forekommer som vel afgrænsede Tuer eller Puder, var Heden 
her mere sammensat og tættere. De nævnte Planter voxede 


ind imellem hverandre, og vare hyppigt blandede med Betula 


*) I de 3 Dage, Opholdet varede her, foretoges kortere Exkursioner til 
Stadens Omegn, bl. a. til de stenede Strækninger, som kaldes Mæ- 
larne. Vegetationen var her meget tarvelig; nogle Steder, hvor 
Jorden kun bestod af løse Sten, manglede endog al Vegetation. 
Som oftest fandtes dog enkeltvis voxende Planter, blandt hvilke 
især maa fremhæves Arabis petræa, der trives fortræffeligt paa de 
goldeste Steder. Den har et vigtigt Formeringsmiddel i Rodskud, 
der især fremkomme, hvor Primroden paa sin krogede Vej mellem 
de løse Sten kommer nær til Overfladen. Hvor Betingelserne vare 
noget gunstigere fandtes et sammenhængende Plantetæppe. Paa 
saadanne Steder havde Overfladen ofte en ejendommelig Form, idet 
den var som oversaaet med Tuer. Aarsagen til disses Fremkomst 
kjender jeg ikke; man sagde ved Rejkiavik, at de stod i Forbindelse 
med Frosten. Det var i alt Fald tydeligt nok, at de ikke skyldtes 
tueformet voxende Planter, thi Vegetationen er væsentlig den samme 
paa Tuerne og imellem dem, og bestod af lave Planter, som Silene 
acaulis, Armeria sibrica, Cerastium alpinum, Thealictrum alpinum, 
Dryas octopetala, Salix herbacea, Alchemilla alpina o. a. Hos 
Silene acaulis der som bekjendt voxer i hvælvede Puder var det 
som oftest meget paafaldende, at de Blomster, som sad paa den mod 
Syd vendende Side, sprang først ud. Det samme Fænomen iagttoges 
senere i Grønland. 


205 


nana. I Blomst fandtes bl. a. Pedicularis: flammeo, Saxifraga 
opposistifolia, Rhododendron lapponicum, medens  Tofieldia 
borealis og Cassiope hypnoides endnu vare i Knop. Samtidig 
begyndte at blomstre ved Kolonien Arabis alpina, Draba in- 
cana, Cochlearia groenlandica og Potentilla maculata. 

Endelig den 9de Juli lykkedes det ,Fylla" at bane sig Vej 
gjennem Isen ud fra Godthaab, og Dagen efter ankredes ved 
Kolonien Sukkertoppen (65? 20' N. B.). Vegetationen var 
her langt rigere end ved Godthaab, og dens Udvikling syntes 
ogsaa videre fremskreden, hvilket aabenbart skyldes Stedets 
gunstigere Beliggenhed. Lynghedens Buske stod i deres fulde- 
Pragt. Phyllodoce coerulea og Ledum palustre vare almindelige 
og i fuld Blomstring, Salix glauca og groenlandica almindelige 
i Frugtsætning Paa noget fugtige Steder fandtes Cassiope hyp- 
noides 1 begyndende Blomstring. Paa jordrige Klippeafsatser 
fandtes en mere urteagtig Vegetation. Paa Klipper fandtes. 
Saxifraga nivalis i Blomst; Potentilla tridentata var i begyn- 
… dende Blomstring. 

Den 14de Juli kom ,Fylla‘ ind til Holstensborg, hvor 
Opholdet dog kun blev til den næste Morgen tidlig. Der blev 
netop Tid til at gjøre en kort Exkursion til et bagved Kolonien 
liggende Dalstrøg. Her fandtes bl. a. Péedicularis  flammea, 
hirsuta og lapponica, Pyrola grandiflora, Armeria  sibirica 
i fuld Blomstring. Ved en Bek voxede ner ved Kolonien i 
Mængde Saxifraga cernua og Koenigia islandica, og ikke 
langt derfra mellem Mos Ranunculus lapponicus. Paa gjødet 
Jord ved Kolonien voxede overalt Alopecurus alpinus i frodig 
Mængde. 

Efter 21/, Dogns Sejlads kom ,Fylla* d. 17de Juli ind til 
den nordligste Koloni, Upernivik, 72° 48" N. B. Under Ind- 
sejlingen frembød Klipperne et temmelig øde Udseende; kun 
ved Kolonien selv sporedes en grøn Farve som Tegn paa en 
frodigere Vegetation. Men ved nærmere Undersøgelse viste det 
sig snart, at der overalt, hvor Klipperne ikke vare for stejle, 
fandtes en Vegetation, der ingenlunde var fattig og tilmed var 


vidt fremskreden, til Trods for, at Uperniviks © er en temmelig" 


206 


lille Klippeø, der ligger ved det aabne Hav, og ikke er beskyt- 
‚tet af nærliggende højere Fjælde. 

Vegetationen havde paa mange Steder Karakter af en Lyng- 
hede, vistnok især paa de mod Syd vendende Sider. Her fore- 
kom en stor Mængde Cassiope tetragona og Dryas integrifolia, 
-begge rigt blomstrende, endvidere bl. a. Empetrum, Loiseleuria, 
Pyrola grandiflora og Vaccinium uliginosum. Pedicularis hir- 
-suta var .overordentlig almindelig, snyltende paa Vaccinium 
uliginosum og Salix herbacea. 

I en fugtig skraanende Lavning voxede Cassiope hypnoides 
-sammen med Salix herbacea. “Andre Steder, hvor Klipperne 
"vare mere nøgne, dominerede Urterne, især Papaver nudicaule, 
Cerastium alpinum og Polygonum viviparum.  Draba nivalis 
og Wahlenbergii vare overordentlig almindelige i Klipperidser. 
Paa lidt fugtigere og jordrigere Steder voxede Potentilla emar- 
ginata, der gik næsten helt ned til Havet. Paa aabne og ud- 
satte Steder vare .Blomsterplanterne ofte sparsomme, medens 
Lichenerne og Mosserne dominerede. | 

Lyngheden fortsatte sig lige ned til Stranden, undertiden 
i den Grad, at der ikke nedenfor den fandtes en særlig littoral 
Region. Ganske tæt ved Strandbredden fandtes saaledes Cas- 
siope tetragona, Vaccinium uliginosum og Pedicularis hirsuta. 
‘Som oftest forekom dog ved selve Havbredden en særlig littoral 
Vegetation, der især paa lerede Steder bestod af Carex glareosa 
«og Sagina nivalis. Paa andre Steder fandtes ved Stranden en 
‘tet Vegetation af Salix glauca. Hvor. Kysten var sandet, voxede 
_Halianthus peploides frodigt. 

Paa gjodede Steder ved Kolonien voxede almindeligt og 
frodigt Alopecurus alpinus. Paa og omkring Gronleendernes 
.Jordhytte dannede Glyceria vaginata yppige Græstæpper. Samme 
Art fandtes ved Stranden. 

Saa godt som alle de nevnte Planter vare 1 fuld Blom- 
string Dog fandtes Cassiope hypnoides som oftest kun i Knop. 
I det hele gjorde Vegetationen Indtrykket af at vere lige saa 
vidt fremskreden som ved Holstensborg og Sukkertoppen, hvor 
jeg jo havde været kun henholdsvis 3 og 5 Dage i Forvejen. 


Det ber dog bemærkes, at Salix herbacea var i Blomstring ved 


207 


Upernivik, medens den vistnok almindeligst var 1 Frugtsætning 
længere Syd paa; den var i alt Fald fundet almindeligt i Frugt- 
sætning paa Sukkertoppen en Uge i Forvejen. Nogle enkelte 
Planter begyndte at sætte Frugt, saaledes Saxifraga rivularis 
og oppositifolia. Hos Silene acaulis bemærkedes ligesom ved 
Rejkiavik, at Blomsterne paa Sydsiden af Tuerne sprang først ud. 

Fra Upernavik gik Rejsen den 20de Juli Syd paa. Ved 
Prøven, der ligger omtrent en halv Breddegrad Syd for Uper- 
nivik, blev Opholdet desværre kun meget kort, nemlig en Dag, 
men jeg fik dog Tid til at gjøre en kort Landexkursion. Be- 
tingelserne vare her noget gunstigere for Plantevæxten end ved 
Upernivik, idet Stedet i det hele var bedre beskyttet, og Vege- 
tationen var da ogsaa afgjort frodigere og rigere. Imellem 
Grønlænderboligerne fandtes en yppig Vegetation af Glyceria 
vaginata. Tæt ved Kolonien løber en lille Bek, ved hvis 
fugtige Bredder voxede i Mengde Ranunculus nivalis, Saxi- 
fraga rivularis og cernua. Ved Foden af det tilgrænsende 
Fjæld fandtes en gruset Skraaning med en rig og kraftig Vege- 
tation af Urter, blandt hvilke skal fremhæves Draba hirta (Bl., - 
| Frugtsætn.), Saxifraga stellaris, f. comosa*), Campanula uniflora, 
og Carex misandra. Paa de aabne Fjælde dominerede ligeledes 
de urteagtige Planter, og blandt dem især Papaver nudicaule, 
der ofte havde hvide Blomster. Paa gunstigere beliggende, mod 
Syd vendende, ikke for stejle Skraaninger med tykkere Jordlag 
fandtes paa større Strækninger en sammenhængende Hovedvege- 
tation, bestaaende især af Cassiope-Arterne, Loiseleuria pro- 
cumbens, Phyllodoce coerulea, Dryas integrifolia, Vaccinium 
uliginosum P microphyllum, Salix glauca, Rhododendron lap- 
ponicum (sjældnere) og Empetrum. Pedicularis flammea, hirsuta 
og lanata forekom almindeligt snyltende paa Lynghedens Buske. 
Dryas integrifolia forekom her almindeligt med Blade, hvis 
nederste Halvdel eller noget derover var takket i Randen, 


Men de samme Individer kunne bære Blade uden eller med 
faa Takker”). 


*) Ofte fandtes de smaa bladede Skud endnu siddende paa Blomster- 
standene fra det foregaaende Aar. 
**) En lignende Form er fundet ved Ivsugigsok af Nathorst (Botaniska 


208 


Vegetationen var i det hele efter mine Iagttagelser noget. 


videre fremskreden i Udvikling end ved Upernivik, hvad der 


vel er en simpel Følge af Stedets gunstigere Beliggenhed. 


Exempelvis skal kun anføres, at Cassiope hypnoides som oftest. 


fandtes i Knop ved Upernivik, medens den ved Prøven var i 


fuld Blomstring. 
Den næste Koloni, der besøgtes, var Godhavn, hvor Op- 
holdet varede 3 Dage. Herfra gjordes d. 23de Juli en Exkur- 


sion til den bekjendte, rige Lokalitet Lyngmarken, hvorom jeg 


kun skal gjøre nogle faa Bemærkninger. Dens Rigdom skyldes 


aabenbart dens gunstige Beliggenhed, idet den i det hele 
hælder mod Syd, er beskyttet af høje Fjælde, og vandet af tal- 
rige Vandløb.  Vegetationens Udvikling var ogsaa vidt frem- 
skreden den 25de Juli; Pedicularis hirsuta var helt afblomstret. 
(P. lapponica blomstrede derimod endnu) og Potentilla Vah- 


liana var ligeledes som oftest afblomstret. Lyngmarken bestaar 


af de fra de bagved liggende, høje Basaltfjælde nedstyrtede 
Masser, der danne en Mængde ofte mere eller mindre kegle- 


formede grusede Skraaninger, som ere adskilte af talrige smaa 


Vandløb, eller i alt Fald Render, som til Tider føre Vand, og som. 
altid ere fugtige. Vegetationen har i Almindelighed ikke, som 


man af Navnet paa Stedet kunde tro, Karakter af Lynghede; 
det er mere Urterne, der dominere. Hvor Gruset er særlig 
løst og storkornet bliver Vegetationen spredt og fattig, og kun 
faa Arter kunne friste Livet; men nogle synes endog at trives 
særlig vel her, nemlig Potentilla Vahliana, Campanula uniflora, 
Papaver nudicaule. Desuden forekomme paa saadanne særlig 
grusede Steder Arnica alpina, Erigeron uniflorus, Draba ni- 


valis og hirta, Betula nana, Luzula spicata. Paa mindre 


anteckningar från nordvesta Grönland. Ofversigt afk. svenska Vetensk. 
Akad. Förhandl. 1884, S. 24), der fremsætter som en Mulighed, at 
den kan opfattes som en Hybrid mellem D. integrifolia og octope- 
tala. Dette kan dog i alt Fald ikke gjælde for de af mig fundne 
Exemplarer, da de kun fandtes i Selskab med D. integrifolia. Jeg 
har desuden fundet Planter med lige saa stærkt takkede Blade paa 


Lyngmarken ved Godhavn, og i den botaniske Haves Herbarium 


findes lignende Exemplarer fra forskjellige Lokaliteter. 


mær 


209 


stejle og løse Skraaninger bliver Vegetationen langt rigere, idet 
en Mængde Arter komme til, især Chamaenerium latifolium, 
Bartsia alpina, Veronica alpina, Viscaria alpina. 

I særdeles skarp Modsætning til disse grusede Skraaninger 
staa Bæklejerne og de fugtige Render, som allerede i lang Af- 
stand give sig til Kjende ved deres gule Farve, der skyldes 
dels gul-grønne Mosser, dels den blegere Farve, som Urternes 
Blade have, dels endelig, at flere af de almindeligst forekommende 
Planter have gule eller gul-grønne Blomster, f. Ex. Ranunculus 
nivalis, Taraxacum officinale, Alchemilla vulgaris. 

Den 27de Juli foretoges en Exkursion til det N.O. for 
Godhavn liggende Kuanit. Som Navnet antyder, er det et 
Sted, hvor der findes Kvaner, (Archangelica officinalis), og de 
ledsagedes da ogsaa som sædvanlig af en særdeles rig Vegeta- 
tion. Ved Stranden fandtes paa Basaltklipper, der her forekom 
i karakteristiske Prismer 1 forskjellige Stillinger, Stenhammaria 
… maritima (afblomstret) og Carex glareosa; paa lerede Steder 
forekom Potentilla anserina, v. groenlandica. Noget længere 
oppe fandtes et Kjær, der gjennemstrømmedes af en Bæk. I 
selve Bækken voxede frodigt Paludella squarrosa og andre 
Mosser. Hovedmassen af Kjærets Vegetation bestod ligeledes af 
Mosser, hvori voxede Epilobium Hornemanni særdeles almindeligt, 
endvidere Cardamine pratensis og Archangelica officinalis o. m. a. 
Paa de lavere Klipper, som begrænsede eller ragede op af dette 
Kjer, voxede en Mengde rigt blomstrende Urter, bl. a. Campa- 
nula rotundifolia, med dybt blaa Blomster, ganske sikkert 
langt mørkere end i Danmark, Saxifraga tricuspidata, Veronica 
alpina og saxatilis, Potentilla nivea og Vahliana og endvidere 
Poa alpina og glauca samt Woodsia ilvensis, hvilken sidste 
i Modsetning til de andre Bregner voxer udsat for sterkt Lys. 
Tæt bag ved Kjeret hævede sig en Skraaning, dannet af ned- 
styrtede Sten og Grus fra det bagved liggende Fjeld. Denne 
mod Syd hældende og vel beskyttede Skraaning var bedækket 
af et tet, godt alenhgjt Pilekrat (Salix glauca), hvori voxede 
flere interessante Planter, som Botrychium Lunaria, store 
Exemplarer af Cystopteris fragilis, Habenaria albida, kraftig, 


rigt blomstrende, Chamaenerium angustifolium med store Knop- 
Botanisk Tidsskrift, 16. Bd. 14 


210 


per og for neden Archangelica officinalis. Ovenover Pile- 
krattet, hvor selve Fjældet traadte frem, forandredes Vegetationen 
ganske. Blandt de her forekommende Urter kan nævnes Saxi- 
fraga Aizoon og Sedum villosum. 

Den 30te Juli kom „Fylla® ind til Holstensborg, hvor 
Opholdet denne Gang blev af længere Varighed end sidst, nem- 
hig fulde 5 Dage, saa at der kunde anvendes en Del Tid til 
Landexkursioner. Af disse skal jeg blot omtale en to Dages 
Tur til Nordre Isortok Fjord, Nord for Holstensborg, der fore- 
toges den iste og 2den August, og hvortil Chefen velvilligst 
stillede Dampbarkassen til Disposition. Ved Afgangen om Mor- 
genen var det tæt Taage, og den holdt sig, saa længe vi vare 
i Skjærgaarden. Undervejs gjordes et kort Ophold ved et lille 
Skjær udfor Ujarasugsulik. Vegetationen var her fattig paa 
Blomsterplanter; Hmpetrum var almindelig og delte Herredømmet 
med Mosser og Lichener. Desuden bemærkedes Cochlearia groen- 
landica, Halianthus peploides v. diffusa, Stellaria humifusa, 
Silene acaulis, Sedum Rhodiola, Saxifraga rivularıs. Da vi 
vare komne et Stykke ind i Fjorden begyndte Taagen at svinde 
og snart saa vi det herligste Landskab med høje snedækte 
Fjeldtoppe lige for os i klart Solskin. At Taagen saaledes 
holder sig til Skjærene i den ydre Kyststrækning, er sikkert 
et meget almindeligt Fænomen, og denne Omstendighed vil da 
ogsaa vere en væsentlig medvirkende Aarsag til Vegetationens 
tiltagende Frodighed, efterhaanden som man kommer længere 
ind i Fjordene*). Desværre tillod Tiden ikke at komme længere 
ind i den dybe Fjord end til en Teltplads, der ligger paa Nord- 
siden af Fjorden, lige overfor Indlebet til den mindre Arm, 
Isortuarsuk. Den mest udbredte Vegetation i Omegnen af Telt- 
stedet var Lyngheden, i hvilken Empetrum "dominerede. Paa 
en stejl Skraaning, der bestod af løst Grus, voxede Artemisia 
borealis, men for Resten meget faa Planter. Ikke langt fra 
Teltstedet fandtes en fugtig Rende eller Kløft med en frodig 
Vegetation af Urter, blandt hvilke skulle fremhæves Alchemilla 


*) Smlgn. Nathorst, Spetsbergens kärlväxter K. sv. Vetensk. Akad. 
Handl. Bd. 20, 1883 p. 44. 


du LL 


alpina, Thalictrum alpinum, Epilobium alpinum i Blomst og 
Frugtsætning, og med næsten modne Frugter, Coptis trifolia, 
Alsine biflora, Polypodium Dryopteris, Hieracium atratum, 
Chamaenerium angustifolium, i Knop. Saadanne fugtige Render 
danne, forekommer det mig, en Overgang mellem de egentlige 
Bæklejer og saadanne Fjældafsatser, hvor Jordmængden og Fugtig- 
heden er større end i Heden, og hvor derfor de lyngagtige 
Planter vige for saftigere urteagtige. Noget længere fra Telt- 
stedet fandtes en bred Elvdal, hvis Jordbund bestod af fast Ler, 
Her voxede bl. a. Carex supina, Phleum alpinum og Arnica 
alpina. 1 samme Elvdal fandtes en Mængde smaa Seer eller 
Vandhuller, og i flere af dem voxede i Mengde Hippuris vul- 
garis v. maritima. 

Fra Holstensborg gik ,Fylla" videre Syd paa til den neste 
Koloni, Sukkertoppen, hvor vi blev i 4 Dage. Den 6te Au- 
gust foretoges en Exkursion til den samme Dal (bagved Krudi- 
huset) og de tilgrænsende Klipper, som jeg havde besøgt for 
omtrent en Maaned siden. Adskillige Planter vare nu komne 
frem og 1 Biomst, som ikke saas den Gang. I den fugtige Egn 
eller Dalbund, hvor Vegetationen især bestod af Carex-Arter, 
fandtes i ret rigelig Mængde den sjældne Græsart, Vahlodea 
atropurpurea. I Nærheden fandtes Cassiope hypnoides endnu 
1 Blomst. Oven paa de omgivende Fjælde voxede i Mængde 
Alsine groenlandica, og nogle Steder dannede her Poa pra- 
tensis v. rigens særdeles tætte Tæpper. 

Fra Sukkertoppen havde jeg Lejlighed til at besøge Søndre 
Isortok-Fjord, idet jeg efter Indbydelse af Hr. Kolonibestyrer 
Petersen sluttede mig til en af ham arrangeret Jagt-Expedition. 
Tidligt om Morgenen den 6te August kom vi ind til Teltpladsen 
Tuapagtalik, der ligger påa den sydlige Side af Fjorden, nær 
ved Udløbet af en Elv. Paa selve Teltstedet, som bar forskjel- 
lige Vidnesbyrd om jævnlige Besøg af Grønlændere, fandtes et 
sammenhængende Græstæppe, hvori bl. a. bemærkedes Carex 
festiva. Tæt bagved fandtes en Banke (Moræne?), som foroven 
og paa den nordlige Skraaning var beklædt med en lyngagtig 
Vegetation, der især bestod af Empetrum. Paa den sydlige 


Skraaning optraadte noget nedenfor Toppen et Pilekrat (Salix 


4% 
Jas 


eli » 
«x 


212 


glauca v. ovalifolia), som blev kraftigere, efter Haanden som 
man kom længere ned, og paa sine Steder naaede 4 Alens 
Højde. Det strakte sig helt ned til et fugtigt Parti, som var 
gjennemfuret af smaa Vandløb, Arme af den sterre Elv. Her 
voxede Anemone Richardsoni, 1 Mengde i Blomst og Frugt- 
setning, Archangelica officinalis, der ikke bemerkedes i Blomst, 
Vahlodea atropurpurea, Phleum alpinum, Carex vitilis, Hqui- 
setum silvaticum o. m. a. De to første voxede tillige i Ud- 
kanten af Pilekrattet, de sidste mest udenfor samme. Paa noget 
tørrere Steder i Pilekrattet voxede Viola Mühlenbergiana B 
minor, som oftest afblomstret, og Gentiana nivalis, der ogsaa 
fandtes udenfor Krattet. Hvor Fjældene ikke vare for stejle, 
fandtes i Almindelighed Hedevegetation. Paa mange Steder 
fandtes her større Pletter af en stærkt rød Farve, som fremkom 
ved, at Vaccinium uliginosum P, microphyllum i Mængde var 
bleven angreben af Exobasidium Vaccinii. Da de angrebne 
Dele blive meget store og stærkt røde, kunne saadanne Pletter 
allerede i længere Afstand tiltrække sig Opmærksomhed”). Paa 
grusede og noget fugtige Fjældskraaninger og Afsatser voxede 
Alchemilla alpina, Epilobium alpinum, Gnaphalium supinum, 
Antennaria alpina og dioica v. hyperborea, Habenaria albida 
og mange andre Urter. Dels paa saadanne Steder, dels i Lyng- 
heden forekom almindelig Lycopodium alpinum. Nær ved EI- 
ven fandtes 1 Lyngheden Chamaenerium angustifolium 1 fuld 
Blomstring. 

Paa Tilbagevejen til Kolonien besøgtes to andre Steder i 
Fjorden, nemlig Teltpladsen Nugarsuk og et andet Sted nærmere 
Fjordens Munding. Paa begge Steder fandtes Anemone Richard- 
soni, der synes at være almindelig langs hele Fjorden, og paa 
det første Sted tillige Vahlodea atropurpurea. De voxede 
begge paa fugtige, svagt skraanede Steder. 

Hele Turen var begunstiget af det skjønneste Vejr, men til 


Gjengjæld vare da ogsaa Myggene aldeles utaalelige. Til Tem- 


+) Det samme Fænomen iagttoges ogsaa paa andre Steder, f. Ex. påa 
Lyngmarken og ved Frederikshaab. 


213 


peraturiagttagelser havde jeg medbragt Thermometre med blank 
og sværtet Beholder. Desværre haves kun følgende Iagttagelser: 

Tuapagtalik d. 8de Aug. Kl. 9 Morgen, klart Solskin, Luf- 
tens Temperatur 15° C. 

De to Thermometre anbragtes i Solen lige over Plante- 
dækket. | 

Paa den flade Teltplads det blanke Therm. 19° 


(ganske svag Brise) viste — svertede — 24° 
Pas, em imod Syd hæl |, blanke —, 24,50 
dende Skraaning (i Le) viste | — svertede — 29°. 


Efter et kort Besøg ved Kolonien Godthaab lob ,Fylla“ den 
{4de August om Aftenen ind til Frederikshaab, den sidste 
og den sydligste Koloni der blev anløbet paa „Fylla’s Togt. I 
de 4 Dage, vi laa her, gjordes 2 kortere Exkursioner i Kolo- 
niens Omegn, og den sidste Dag, den 18de August, en længere 
Tur til den ydre Del af Kvanefjorden, der gaar ind lige Syd 
for Kolonien. 

Vegetationens almindelige Udseende var væsentlig det 
samme som ved de tre sidst besøgte Kolonier, men hvad Ar- 
terne angaar, var der nogen Forskjel, idet flere Arter fandtes, 
som jeg ikke for havde set, medens til Gjengjæld andre savnedes, 
og det gjaldt selv saadanne Arter, som ere karakteristiske for 
Vegetationens Udseende. Saaledes fandtes ikke Betula nana, 
men 1 Stedet optraadte Betula glandulosa, der paa magrere 
Steder var smaabladet og krøb hen ad Jorden ligesom hin, 
medens den paa gunstigere Steder fik langt større Blade og 
blev en opret Busk. Paa tørre Klipper fandtes 1 Mængde 
Festuca ovina P vivipara og Aira flexuosa B montana. I 
øvrigt var Lyngheden meget udbredt paa de lavere Klipper, og 
1 den dominerede Empetrum. Paa grusede, gunstigt beliggende 
Afsatser optraadte som sædvanlig en urteagtig Vegetation, 1 
hvilken Alchemilla alpina især var fremtrædende. Blandt de 
talrige Planter, som her fandtes, kan nævnes Veronica alpina, 
Bartsia alpina og Platanthera hyperborea. Endnu rigere blev 
Vegetationen 1 grusede, ikke for snevre, mod Syd vendende 
Klofter. Her forekom fremdeles Pylopodium Dryopteris og 


Phegopteris, Hieracium atratum, Rhinanthus minor, Thalic- 


EF: 


214 


trum alpinum 0. m. a. Paa stejle, grusede Skraaninger voxede 
Euphrasia officinalis B latifolia og Campanula rotundifolia 
f. arctica. I den ydre Del af Kvanefjorden fandtes en Kvan- 
lokalitet ved en Elv, som løb ned ad en ret stejl Skraaning 
ikke langt fra Indlobet til den indre, snævrere Del af Fjorden. 
Kvanerne voxede ved Elven, men fandtes dog ikke i Blomst. 
Langs Elven fandtes en Vegetation af Urter, blandt hvilke 
Alchemilla alpina var den mest dominerende. Paa de fugtigere 
Steder afløstes den af <Alchemilla vulgaris. Blandt de øvrige 
Urter kan nævnes Æpilobium alpinun, Listera cordata og 
Viola palustris, der alle fandtes 1 Blomst. I Nærheden af 
Elven voxede Chamaenerium angustifolium Pp intermedium. 
Nær ved Foden af Fjældet voxede et lavt Pilekrat af Salix 
glauca, hvorimellem der ogsaa forekom kraftige Exemplarer af 
Betula glandulosa. 1 Nærheden fandtes Rumex acetosa. Langs 
Bredden af Fjorden voxede ofte 1 stor Mængde Chamaenerium 
latifolium. | 

Til Slutning skal jeg blot fremsætte et Par Bemærkninger 
om Blomstringstidens Forhold til Breddegraden. Til en mere 
udtømmende Behandlmg af dette Emne hører naturligvis langt 
mere omfattende lagttagelser, end jeg har haft Lejlighed til at 
anstille. Jeg skal derfor. ikke indlade mig paa Enkeltheder, 
men holde mig til det almindelige Indtryk, jeg fik ved at be- 
søge en Række Punkter beliggende mellem 62? og næsten 73? 
N. B. Da Steder med meget forskjellig geografisk Beliggenhed 
undertiden besøgtes med faa Dages Mellemrum, kunde Vegeta- 
tionens Udvikling paa saadanne Steder næsten umiddelbart 
sammenlignes. 

Af en saadan Sammenligning mellem Sukkertoppen (65? 
20') og Holstensborg (67% paa den ene Side, og Prøven (72° 
21') og Upernivik (72? 48') paa den anden, hvilke Steder alle 
besøgtes i den midterste Tredjedel af Juli Maaned, syntes det 
med Bestemthed at fremgaa, at Blomstringen for de fleste Plan- 
ters Vedkommende indtræder omtrent samtidig eller i alt Fald 
ikke synderlig senere ved de to nordlige end ved de to sydlige 


Steder. Dog synes de Planter, som i de sydligere Egne blomstre 


215 


tidligt, i det nordlige at blomstre noget senere; saaledes Salix 
herbacea og Loiseleuria procumbens. + 

Hvad Blomstringens og Frugtsætningens Varighed under 
forskjellige Breddegrader angaar, synes enkelte Iagttagelser at 
tyde paa, at disse Processer gaa hurgtigere for sig i de nord- 
lige, end i de sydlige Egne. Desværre var mit Ophold ved de 
nordligste Kolonier kun kort og forholdsvis tidligt, men ved den 
sydligste, Frederikshaab, hvor jeg opholdt mig i Midten af August, 
var det mig paafaldende, at kun meget faa Arter fandtes i Frugt. 
Efter hvad jeg havde set ved de nordlige Kolonier, har jeg 
Grund til at antage, at mange af de Planter, som ved Frederiks- 
haab endnu vare i Blomst, ved de nordlige Kolonier allerede 
vare afblomstrede og i Frugt. 

Ved saadanne Sammenligninger maa der naturligvis ‚tages 
Hensyn til de lokale Forhold, idet Vegetationen paa et Sted 
med gunstig Beliggenhed kan være videre udviklet end paa et 
nærliggende Sted, hvor Forholdene ere mindre gunstige. Dette 
fremgaar bl. a. af de ovenfor gjorte Bemærkninger om Vegeta- 
tionens Udvikling ved Upernivik og Prøven, og det synes at 
være almindeligt, at man finder Vegetationens Udvikling mere 
fremskreden, efterhaanden som man kommer længere ind i Fjord- 
ene. Jeg antager dog ikke, at denne Omstændighed vil om- 
støde, hvad jeg nys har sagt, da jeg paa de fleste Steder havde 
Lejlighed til at besøge Lokaliteter med forskjellig Grad af Fro- 
dighed. 


216 


STÆNGELBYGNINGEN HOS EGGERSIA BUXIFOLIA 
HOOK. 
AF 
0. G. PETERSEN. 


I Tillæget til 3die Bind af Bentham et Hookers 
Genera Plantarum Pag. 1217 har Hooker indført en 
ny Slægt af Nyctagineernes Familie, grundet paa en af Baron 
Eggers paa St. Thomas fundet Plante, og opkaldt efter 
Finderen. Arten er beskrevet og afbildet i Hookers Ico- 
nes Plantarum tab. 1401 under Navn af Eggersia buxi- 
folia. Under sit Ophold her i Kjøbenhavn afvigte Sommer 
lovede Baronen mig Materiale til anatomisk Undersøgelse af 
denne Plante og har godhedsfuldt indfriet dette Løfte ved at 
sende mig ældre og yngre Grenstykker med Blade, tørrede 
og i Spiritus, hvorfor jeg her aflægger min hjærtelige Tak. 

Da jeg tidligere havde syslet med Nyctagineernes Ana- 
tomi, havde det nemlig Interesse for mig at se, for det første 
naturligvis, om Nyctaginé-Typen var udtalt i Stængelbyg- 
ningen, men dernæst, hvilken Slægts-Type den sluttede sig 
til. Det ejendommelige for Nyctagineerne bestaar bl. a. i, 
at den oprindelig anlagte Kreds af Karbundter, Bladspor- 
strængene, ikke danner Kambialring, men en saadan opstaar 
i et Bælte udenfor og overtager den sekundære Tykkelses- 
væxt. Men dette Forhold er varieret paa forskjellige Maader 
og der kan for de træagtige Nyctagineers Vedkommende 
i alt Fald antydes Træk i Bygningen, som ere karakteristiske 


a TEN 4 ‘vats AR Bra 


Tavle 4, 


Botan. Tidsskrift Bd 16. (Journ. de Bot .16). 
en RT 


u 


0.G Petersen del. ; Hotfensberg & Trap? Etabl. 


“m 


Fr. * 
: 


4 
for visse Slægter. I Stedet for at give en vidtlottig anato- 
misk Beskrivelse af den foreliggende Plante vil jeg under 
Sammenligning med andre Slegter fremdrage de Forhold, 
som efter mit Kjendskab til nævnte Plantegruppe kunne 
komme i Betragtning ved Vurderingen af Slægtskabet. For 
at have en solidere Grund at bygge paa har jeg gjennem- 
gaaet et storre Antal Arter af det i Botanisk Haves Herba- 
rium forefundne bestemte Materiale, da jeg tidligere hoved- 
sagelig kun havde undersøgt, hvad Haven bad mig af le- 
vende Planter, hvilket naturligvis var forholdsvis meget lidt. 

Lad os til en Begyndelse rekapitulere, hvad der kan 
siges om de fire træagtige Nyctaginé-Slegter Boerhavia, 
Bougainvillea, Pisonia og Neea. Boerhavia har 8 „marv- 
stillede" Karbundter, sondrede fra de sekundære i et indadtil 
skarpt begrænset Vedprosenkym liggende Karbundter.*) 
Bougainvillea har flere ,marvstillede* Karbundter og jævnere 
Overgang mellem Bladsporstrængene og det sekundære Væv. 
Pisonia og Neea have i Modsætning til alle tidligere under- 
søgte Nyctagineer ægte Marvstraaler**) (Grønlund og Forf.). 
Dette til foreløbig Orientering, inden vi gaa over til Eggersia. 
Dog maa der ogsaa forudskikkes et Par Bemærkninger om 
Opfattelsen af Marvstraalerne. Hvad skal der nemlig for- 
staas ved egentlige eller ægte Marvstraaler? 

Solereder, der har skrevet en Bog om Ved-Strukturens 
Anvendelse i Systematiken***) udtaler sig ikke med tilstræk- 
kelig Præcision om Spørgsmaalet. Han siger: ,Neben dem 
Prosenchym tritt typisches Markstrahlparenchym, wenn 
man es so nennen will, im Zwischengewebe auf“, og tilføjer 
derefter, at i Følge de Bary var Marvstraaler allerede paa- 


+) Botanisk Tidsskrift lite Bind, Tab. IV. Fig. 1. Den her afbildede 
og beskrevne Plante er synonym med Boerhavia dichotoma Vahl. 

**) Den i min tidligere Afhandling anførte Forskjel mellem P/sonia 
aculeata og Neea parvifiora har ikke generisk Betydning. I Figur- 
forklaringen |. c. pag. 175—76 ere Angivelserne Fig. 7 og Fig. 10 
byttede om. Fig. 7 er Pisonia, Fig. 10 Neea. 

xx) H, Solereder, Ueber den systematischen Wert der Holzstructur bei 
den Dicotyledonen, München 1885. Nyctagineen pag. 207. 


218 


oe 


Neea af Grønlund; men om han ved disse Marv- 


viste hos 
straaler forstaar noget andet end Marvstraaleparenkymet ,om 


66 


man saa vil sige,“ det fremgaar ikke af hans Fremstilling. 
En monografisk Afhandling om Marvstraaleveevet af P. 
Schultz*) beskjæftiger sig' næsten udelukkende med Pore- 
dannelsen. De Bary**) skjelner mellem Marvstraaler med 
oprette og med liggende Celler, og en lignende Distinktion 
gjør Warming i sin Alm. Botanik, begge med det Tilføjende, 
at dette — nemlig Marvstraaler med liggende Celler — er 
langt det almindeligste Tilfælde. Den anden Slags Marv- 
straaler forekommer mig vanskelig at kunne holdes ude fra 
Begrebet Vedparenkym. Jeg foreslaar da Begrebet Egentlige 
eller Ægte Marvstraaler bestemt saaledes: ,Paa Tværsnit vise 
de sig som smalle udstraalende Linier; paa tangentiale Lægde- 
snit vise de sig som korte stregformede Stænk, paa det 
radiale Længdesnit som smalle Striber eller Baand" ***). 
Denne Opfattelse har vist tidligere været den almindelige 
(Ex. Schacht, Lehrbuch I Pag. 242) og gjøres f. Ex. ogsaa 
gjældende hos Wiesner (Elemente d. wiss. Botanik I Pag. 
147). Anvendt paa Nyctagineerne se vi Forskjellen paa Tavl. 
Fig. 10 og 11, der forestille radiale Længdesnit henholdsvis 
af Pisonia subcordata og Bouguinvillea spectabilis. Hin har 
(ægte) Marvstraaler, denne har ,Marvstraaleparenkym, om 
man vil kalde det saadan“ ; jeg foretrækker at kalde det Ved- 
parenkym, da dets Celler er strakte i samme Retning som 
Vedets øvrige Elementer. | 

Fig. 1 viser os et Tværsnit af en Gren af Eggersia 
buxifolia, i hvilken den sekundære Væxt er vidt fremskreden. 
De i Vedet indsprængte Øer, i Tegningen karakteriserede ved 
en lysere Tone, bestaa af 2 Slags Væv, dels af ren Cellulose 
bestaaende almindeligt Parenkym, Hovedmassen (Pa), dels 
Blødbast (Bb.), det lille rundagtige Parti paa Indresiden. Til 


+) Das Markstrahlengewebe und seine Beziehungen zu den leitenden 
Elementen des Holzes (Jahrbuch des kônigl. bot. Gartens u. d. bot. 
Museums zu Berlin. Bd. II, 1883). 
**) Vergl. Anatomie Pag. 501. 
###) Warming, Alm. Botanik 2den Udg. Pag. 170, øverst. 


| 219 sae # 
hvert af disse Blodbast-Partier svarer nøjagtigt en Række af 
Kar, og hvor der i en Parenkym-Gruppe findes 2 Floöm-Partier, 
er der derfor altid 2 Kar-Rækker udenfor. Dette er nu alt- 
saa god Nyctaginé-Struktur og minder mest om Pisonia og 
Neea (Bot. Tidsskr. 11te Bd. Pag. 165 og 168). I Fig. 2 se 
vi en Smule stærkere forstørret et Tværsnit af en yngre 
Gren, hvor Marven og de inderste Karbundter ere vedlige- 
holdte, samt hvor den for Nyctagineerne ejendommelige Kreds 
af meget lange, stærkt fortykkede Bastceller ses (Sb). 

Efter Indførelsen af Begrebet Pericycle i Anatomien, 
kan dette ikke godt lades ude af Betragtning ved Under- 
søgelser over Stænglers Udviklingshistorie, allermindst ved 
Stængler af den Bygning, vi her have med at gjøre. Hvor- 
ledes andre Nyctaginé-Slægter forholde sig i den Henseende, 
tør jeg ikke sige med Bestemthed, men hos Eggersia se vi 
(Fig. 3), at der udenfor de oprindelig anlagte Karstrænge, af 
hvilke Figuren viser 3, findes en tyk, af mange Cellelag be- 
staaende Pericycle, i hvilken de sekundære Strænge opstaa 
— paa Figuren er der 2. Fra disse udgaar dernæst Dan- 
nelsen af Kambialringen (Fig. 4). 

Med Fig. 5, der viser Kambialringen efter Dannelsen af 
flere Kredse af sekundære Karbundter, gives et Indlæg i 
Spørgsmaalet om, hvorvidt de sekundære Floém-Bundter i 
Stængler af denne Natur dannes udenfor Kambialringen, alt- 
saa med centripetal Anlæggelse af deres Elementer, eller de 
udskilles mdadtil, centrifugalt, saaledes som Vedet. Figuren 
viser, at det første er Tilfældet; det samme har jeg iagttaget 
hos Lepigonum salinum. 

Det sekundære Ved er gjennemsat af ægte Marvstraaler 
(Fig. 8 og 9). Til Afbildning af det radiale Snit har jeg 
valgt et Sted, hvor Marvstraalen fra den træede Del af 
Stænglen træder ind i en af de bløde Parenkymgrupper og 
selv antager samme Beskaffenhed. Samme Bygning af Marv- 
straaler findes hos Pisoma og Neea. 

Hvad Hudvævene angaar, da er Epidermis stærkt bølget 
ved at de enkelte Celler hvælve sig frem, ganske som hos 
Pisonia (Bot. Tidsskr. Bd. 11, Pag. 165). Korken dannes 


m 


7 290 

subepidermalt og overordentlig tidligt. Korkcellerne er ejen- 
dommeligt ensidigt fortykkede, ofte med tydelig Poredannelse 
paa den indre Vægs sekundære Fortykningslag, der i ung 
Tilstand viser Cellulose-Reaktion. Ganske den tilsvarende 
ensidige Fortykning af Korkcellerne har jeg set hos Pisonia 
fragrans og Neea obovata. 

Engelig kan tilføjes, at Stænglen er rig paa store Kry- 
staller af oxalsur Kalk, tilhørende det monokliniske (klino- 
rhombiske) System; dette er karakteristisk for Pisonia og Neea 
i Modsætning til de andre Slægter (Bot. Tidsskr: 11te Bd. 
Pag. 165, Solereder Pag. 209). 

Ovenstaaende anatomiske Data ere fuldstændig tilstrække- 
lige til at fastslaa følgende Slutnings-Resultat: Stænglen 
hos Eggersia buxifolia viser den for Nyctagineerne 
ejendommelige Bygning og er navnlig ganske i 
Overensstemmelse med den hos Pisonia og Neea. Og 
just mellem disse to Slægter har Hooker anvist den Plads; 
fra Neea afviger den blandt andet ved tvekjønnede Blomster., 
fra Pisonia ved indesluttede Støvdragere, fra begge ved en- 
lige Blomster. 

Saalænge den anatomiske Karakteristik af de systematiske 
Grupper endnu har forholdsvis saa lidt Materiale at støtte 
sig til som for Øjeblikket, er det rigtigt at styrke den ved 
Angivelsen af saa mange Enkeltundersøgelser som muligt. 
Solereder har (I. c. Pag. 209—10) anført en Række Arter, 
som han har undersøgt. Til disse og andre opførte Former 
føjes nedenstaaende, som jeg (foruden flere tidligere under- 
søgte) har gjennemgaaet for Udarbejdelsen af denne lille 
Opsats: Boerhavia diffusa L. — B. erecta L. — B. hirsuta 
W. — B. paniculata Rich — B. scandens L. — BD. verti- 
cillata Poir. — Bougainvillea glabra Chois. — Abronia wm- 
bellata Lain. — Collignonia sp. (In Andibus Ecuadorensibus 
coll. R. Spruce Nr. 5130) — Pisonia fragrans Desf. — EP. 
glabra — P. inermis Jacq. — P. mitis L. — P. Olfersiana 
Link — P. villosa Poir. — Neea obovata. 


Kjøbenhavn, den 26de Maj 1887. 


221 


Forklaring til Tavle 4. 


Fig. 3, 8—11 ere tegnede med Hartnack Obj. 7 Oc. 2, 
Fig. 4—7 med Obj. 7, Oc. 4. 


Fig. 
Fig. 
Hig.) 
Fig. 
Fig. 
Fig. 
Fig. 
Fig. 
Fig. 
Fig. 


Fig. 


Ot 


CONS 


10. 


11. 


Fig. 1—9 Eggersia buxifolia. 
Ældre Gren. Pa. Grupper af Parenkym med af ren Cellulose 
bestaaende Vægge. Bb. Blødbast. Tr. Traché-Grupper. 
Yngre Gren (omtr. 1mm. tyk) lidt stærkere forstørret. SB. Bast- 
cellerne. 
Parti af Tværsnit af en Gren, hvori ses 3 Karbundter i den 
indre oprindelige Kreds og 2 anlagte i Pericyclen Pr. 
Dannelsen af Kambialringen, Ca., ud fra et af de sekundære 
Karbundter. 
Kambialringen i Funktion i en noget ældre Stengel. Udadtil 
har den afsat en Floëm-Gruppe. Str. Strængskede. 
Bølget Epidermis i en yngre Gren. 
Korken i en ældre Gren. 
Marvstraale, tangential Længdesnit. 
Marvstraale, radialt Længdesnit (s. Texten). 
Bougainvillea spectabilis. Radialt Længdesnit gj. Vedparenkym, 
der paa Tværsnit ligner Marvstraaler. 
Pisonia subcordata. Rad. Længdesnit gj. en Marvstraale. 


299 


OM AMYGDALINES OG EMULSINETS PLADS 
I MANDLERNE. 
FA 
W. JOHANNSEN. 


Som bekjendt indeholder bitre Mandler Glycosidet Amyg- 
dalin og Fermentet Emulsin. Knuses en bitter Mandel 
under Tilsætning af Vand, bevirker Emulsinet en Sønder- 
deling af Amygdalinet og der dannes Blaasyre, Bittermandel- 
olie og Sukker. Angaaende denne Sønderdelings Natur hen- 
vises til kemiske Værker; af særlig botanisk-fysiologisk In- 
teresse er Spørgsmaalet, hvorledes Emusinet afholdes fra at 
virke paa Amygdalinet i den levende Mandel, f. Ex. i udblødt 
eller endnu ikke indtørret Tilstand. 

Spørgsmaalet har været behandlet tidligere, uden dog at 
noget paalideligt Resultat blev naaet. Saaledes har Thome*), 
støttet paa nogle højst tvivlsomme mikrokemiske Reaktioner, 
samt ved at smage paa de forskjellige Dele af Mandlen**), ment 
at finde, at Amygdalinet er til Stede saa vel i den bitre som 
i de søde Mandlers Parenkym, medens Emulsinet kun skal 
findes i de bitre Mandler og hos disse i Kimbladenes Kar- 
stræng-Elemeter. | 


+) Botanische Zeitung Bd. 23. 1865. S. 240. 

xx) Der angives, at strængfrit Parenkym af bitre Mandler har samme 
milde Smag som søde. Dette er urigtigt, Smagen er ren, men temme- 
lig stærk bitter. : 


223 


Daimidlertid som bekjendt Amygdalinet kun findes i bitre, 
Emulsinet derimod i begge Varieteter af Mandelen, synes 
Thomés Angivelse, at man ved mikroskopisk Undersøgelse af 
Karstrængene, naar de behandles med Sukker og Svovlsyre, 
strax kan afgjøre, om man opererer med en hitter eller sød 
Mandel, noget tvivlsom. Thi efter Thomé skal Emulsinet 
(der altsaa faktisk findes i begge Varieteter) bevirke, at det 
nævnte, noksom bekjendte Reagens giver de bitre Mandlers 
Strænge en mørkere rød Tone end de formentlig emulsinfri 
Strænge af søde Mandler. Men da hele Forudsætningen er 
urigtig, viser den angivne vage Forskjel intet, selv om den, 
hvad jeg ikke har kunnet finde, virkelig skulde være konstant. 

Pfeffer bemærker derfor ogsaa i sin Haandbog*), at 
Thome's Angivelse om de tvende Stoffers Forekomst næppe 
ere rigtige; derimod udtales, at man — naar man endelig 
vil antage en Lokalisation af Glysosidet, resp. Fermentet — 
snarere kunde forestille sig, at Emulsinet findes i Celle- 
slimen, Amygdalinet i Cellesaften. Men, bortset fra, at der 
intet anføres til Støtte for en slig Anskuelse, viser denne 
sig uholdbar derved, at der i Mandelen ikke findes Cellesaft, 
idet Cellerne ere helt udfyldte med plastisk Substans. Sporgs- 
maalet var derfor endnu aabent, da jeg, for ad Analogiens 
Vej at belyse nogle Forhold i Hvedekornet, fik Brug for en 
Løsning; jeg haaber at have leveret denne med det følgende. 

Mandlerne bestaa — foruden af Frøskallens Lag, der 
hverken føre Amygdalin eller Emulsin — alene af Kimen, 
altsaa af Kimblade, Kimstængel med 
Kimknop og Kimrod. Fra Axedelene gaa 
en Mængde Karstrenge ud i Kimbladene, 
hvor de forgrene sig og vise talrige Ana- 
stomoser. Paa et Tvaersnit vise Strængene 


sig ordnede mere eller mindre tydeligt i 
to Rækker. (Sml. hosstaaende Figur; om 
trent ?/,, forminsket efter camera lucida). 


—— 


*) Pfeffer: Pflanzenphysiologie Bd. 1, 1881 p, 307. 


224 


Strængene tydeliggjøres hurtigt og let, naar man lader 
Snittene henligge faa Minutter i svagt opvarmet Millons 
Reagens. Strængene farves da langt hurtigere (de ere sand- 
synligvis fedtfri) end Paremkymet. Uden at ty til et sligt 
Kunstgreb kan man, paa Grund af Vævenes Uigjennemsigtighed, 
ved en flygtig Betragtning let overse de finere Strænge, der 
findes dybere inde i Kimbladet, medens de sværere, der 
hyppigst ligge i et Plan nær Bladets Overside (den flade 
indad vendte Side), vanskelig undgaa Opmærksomheden. 

Dersom nu Glycosidet og Fermentet ere isolerede i for- 
skjellige Væv, ligger det nær at undersøge Kimrod og Knop 
for sig, samt at udpræparere Paremkymet eller Strængene af 
Kimbladet og underkaste de saaledes adskilte Dele kemisk 
Analyse. Efter at forskjellige kvalitative Prøver havde gjort 
det sandsynligt, at Emulsinet i begge Mandelvarieteter findes 
i Strængene, medens derimod Paremkymet af bitre Mandler 
fører Amygdalin, blev dette Resultat yderligere bekræftet ved 
en Række kvantitative Bestemmelser af Cyanbrinte. Naar 
man opererer med de rene Stoffer, vil en Sukkerbestemmelse 
være at foretrække, da Cyanbrinten som bekjendt let om- 
sættes; men da i nærværende Tilfælde Analyserne i alle 
Maader vare parallele, idet Temperatur, Henstandstid o. s. v. 
i sammenlignede Forsøg stedse vare ens, og da det endvidere 
i de fleste Tilfælde blot gjaldt at paavise, om en Dannelse 
af Blaasyre var sket eller ej, er den valgte Methode her 
simplest og bedst. Titreringen af Blaasyren udføres paa 
sædvanlig Maade"), med 1/,, normal Sølvopløsning, efter at 
den i Forsøget dannede Blaasyre var udvunden ved Destilla- 
tion, saaledes som det vil fremgaa af de nedenfor angivne 
Detailler. 


I. Bitre Mandler. 


a. Hele Mandler (med Skal) knustes og pressedes to 
Gange mellem flere Lag Filtrerpapir i en Haandpresse, uden 
kunstig Varme. Af den pulveriserede Pressekage, der ikke 


+) Jørgensen: Kvantitativ Analyse 1869. p. 89. 


225 


mere afgav Fedt, bragtes 1,79 Gram i en tubuleret Re- 
tort (100 Cc.), forsynet med Svalergr og Forlag. Der tilsattes 
30 Ce. Vand og efter 5 Minutters Henstand opvarmedes hurtig 
til Kogning. Efter 15 Minutters Destillation titreredes det 
udvundne Destillat. Det svarede til 1,, Cc. Sølvopløning 
Det senere overdestillerede — - 0 - 


Sum, 1, Cc. ad. €. pr. Grams 
1,6 Ce. 1/59 normal Opl. = 2, Milligram Blaasyre. 
Remanensen i Retorten afkjeledes og opfyldtes til den op- 
rindelige Mængde. Derpaa tilsattes Emulsin*) og etter 5 
Minutters Henstand destilleredes atter. I Destillatet fandtes 
ikke Blaasyre, hvilket viser, at Mandlens eget Indhold af 
Emulsin ved den skildrede Behandling har omdannet alt 
Amygdalinet. 

b. Ny Pressekage af samme Mandelprove. 0,590 Grm. 
gav, strax opvarmet til Destillation med 30 Cc. Vand. en Blaa- 
syremængde, svarende til . . 1,, Cc. Salvoplosning 
Efter Tilseetning af Emulsin 0 


Sum da devs. pr, Gram etc 1e 
normal Sglvopl. — 2, Milligram Blaasyre. Dette Resultat 
svarer altsaa ganske til det foregaaende. 

c. Fra Mandlernes Ydersider (Kimbladenes morfologiske 
Underside, den hvælvede Side) fjernedes Skallen ved for- 
sigtig Skrabning med en Kniv. Derpaa bortskares større 
Flager af Kimbladene, saaledes at man omhyggelig passede 
ikke at naa ind til Karstreengene, (Uden Vanskelighed kan 
man vinde betydelige Mængder strængfri Paremkym paa 
denne Maade). Stykkerne udpressedes som nævnt under a. 

0,430 Grm. hensattes i Retorten med 30 Cc. Vand ved 
40—45° i 25 Minutter**); derpaa destilleredes. Der vandtes 
ikke Spor af Blaasyre. 


+) Frisk tilberedt af søde Mandler efter Bulls Fremgangsmaade. Anm. 
Chem. Pharm. Bt. 69 p. 145. Ved Tilsætning af Emulsin anvendtes 
stedse en rigelig Mengde, c. 0,1 Grm., for at vere sikker paa hurtig 
Virkning. 
++) Hüfner bestemte Optimumstemperaturen for Emulsinets Virkning til 
c. 50°. (Journ. f. prakt. Chemie Bd. 119, S. 204. 1875). 
Botanisk Tidsskrift 16. Bind. 15 


226 


Efter Afkjøling og Tilsætning af Emulsin o. s. v. brugtes 
ved Titreringen 1,, Cc. Sølvopløsning, d. v. s. pr. Gram Paren- 
kym 2, Cc. 4/59 normal Opløsning = 3,, Milligram Blaasyre. 

Allerede heraf ses det, at der ikke findes Emulsin i det 
undersøgte, strængfri Parenkym, og tillige, at det procentiske 
Indhold af Amygdalin*) er større her end i Mandelen som 
Helhed. Ganske samme Resultat vindes, naar Forsøget ud- 
føres nøjagtig som a eller b; c illustrerer, at end ikke Op- 
timumstemperaturen for Fermentets Virkning og lang Hen- 
stand kan forandre Sagen. 

d. Midtpartiet af Kimbladene (Rest efter Fjernelsen af 
Over og Underside, yderligere skrabet), presset som anført 
tidligere. | 

0,561 Grm. med 30 Cc. Vand, som under a. 

Destillatet svarede til 1,5 Cc. Salvoplosning 
Efter Emulsintilsætning 0 


Sum 1,9 CC., d. e. pr. Gram Veev 1,, Ce. 
1/0 Salvopl. = 1, Milligr. Blaasyre. 

Som det kunde ventes, viste altsaa Midtpartiet, der for- 
uden Parenkym indeholdt største Delen af Karstrængene, et 
ringere procentrisk Indhold af Amygdalin end Ydersiden, 
resp. Mandelen som Helhed. 

e. Kimknop og Rodspire af bitre Mandler viste ikke 
Spor af Blaasyrereaktion ved Behandling med Vand og ej 
heller efter Tilsætning af Emulsin. Udrortes derimod f. Ex. 
0,650 Grm. af Spirerne med 30 Ce. af en 1°/)’s Amygdalin- 
opløsning, vandtes ved Destillation efter 5 Minutters Hen- 
stand en Blaasyremængde, svarede til 0,, Sølvopløsning. 

1 Gram Spirer kan altsaa ved denne Behandling om- 
danne (af en 1°/,’s Opløsning) saa meget Amygdalin, som 
svarer til 12 Cc. 1/5) normal Sølvopløsning = 16, Milligrm. 
Blaasyre. Heraf ses, at Kimrod og Kimknop, indeholde 
Emulsin, men ikke Amygdalin. 

Ere de meddelte Forsøg, som oftere gjentoges med samme 


+) Idet en større Blaasyremængde svarer til en større Amygdalin- 
mængde. 


227 


Resultater, nu i og for sig talende nok, saa vandtes dog 
endnu smukkere Demonstration af Sagen ved at prøve de 
forskjellige Vævs „Ferment-Evne“, i Lighed med hvad der alt 
(e) blev anført for Kimknop og Rodspire. 

f. Hele Mandlen: 0,9, Gram Pressekage (sml. a.) hlev i 
Retorten overgydt med 30 Ce. Amygdalinopløsning (1,,°/, hol- 
dig) og hensat ved 45—50° i 25 Minutter. Destillatet kræ- 
vede 1,, Cc. Sølvopløsning; beregnet paa 1 Gram Pressekage 
faaes 68 Cc. 4/5, normal. — 91,4 Milligram Blaasyre. Ovenfor 
(a. og b.) fandt vi, at 1 Gram Pressekage alene gav 2, Milli- 
gram Blaasyre; det ses altsaa, at Mandelen som Helhed inde- 
holder Ferment nok til at omdanne over 40 Gange sit eget 
Indhold af Amydalin. 

g. Kimbladenes Underside: 0,55 Gram Pressekage, ja 
endog 0, Gram, gav, behandlet som under f, slet ikke Blaa- 
syrereaktion, end ikke Lugt. Fermentevne altsaa 0. 

h. Midtpartiet, hvori Karstrængene: 0,55 Gram, be- 
handlet som under f. Destillatet krævede 6,, Cc. Sølvopløsning: 
beregnet paa 1 Gram Pressekage altsaa 241 Cc. 1/,, normal 
Opl. = 329, Milligram Blaasyre. Ovenfor (d) fandtes, at 1 
Gram Pressekage gav 1,, Milligram Blaasyre; Midtpartiets Fer- 
mentevne er altsaa saa stor, at man kan omdanne meget 
over 200 Gange sit eget Indhold af Amygdalin. Sættes hele 
Mandlens Fermentevne — 1, faaes i nærværende Tilfælde 
329; 


== 3, for Midtpartiet. 
91, 


Herefter kan der ikke være Tvivl om, at Emulsinet, for- 
uden i Kimrod og Kimknop, udelukkende findes 1 Karstreengene 
eller i de dem omgivne Celledrag, medens Amygdalinet i 
alt Fald fortrinsvis har sin Plads i Kimbladenes Parenkym- 
celler. Da det er umuligt at isolere Strængene, kan Beviset 
ikke leveres for, at disse ikke indeholde Amygdalin; men 
dette er dog næppe sandsynligt, at dømme efter Parenkymets 
Ensartethed helt igjennem og efter Strængenes Afvigelse fra 
dettes Beskaffenhed*), 


+) Mikrokemiske Iagttagelser, som f. Ex. den S. 2 nævnte, at Strængene 


iS; 


228 


Naar man, hvad jeg i Begyndelsen gjorde, overser de 
dybere inde i Kimbladene liggende, finere Strænge, og derfor 
afskjærer for brede Stykker som formentlig rent Parenkym 
forstyrres Besultaterne naturligvis noget. Saaledes fandt jeg 
i de første Forsøg stedse en ringe Mængde Blaasyre ved Be- 
handlingen af det udpræparerede Parenkym, en Blaasyre- 
mængde, der dog langtfra svarede til hele Amygdalinindholdet. 
idet tilsat Emulsin altid gav et yderligere, større Udbytte. 
Det urene Parenkym viste saaledes et Indhold af Emulsin, 
utilstrækkeligt til at omdanne alt Amygdalinet og hertil sva- 
rede da ogsaa en yderst ringe, knap paavislig Fermentevne, 
naar smaa Mængder af Vævet prøvedes, som anført under 
f.—h. Da man imidlertid, som meddelt, let kan faa rent. 
Parenkym skal dette Forhold ikke omtales nærmere. 

Paa Grund af Karstrængenes Nærhed ved Kimbladenes 
flade Overside, lykkedes det mig ikke fra denne Side at vinde 
strængfri Parenkym i tilstrækkelig Mængde. Derfor frem- 
traadte Resultaterne her mindre rent, f. Ex.: 

1. 0,94 Parenkym fra Oversiden af Kimbladene gav, be- 
handlet med 30 Cc. Vand, som under a., en Blaasyremængde, 
svarende til 0, Cc. Sølvopløsning 
Efter Emulsintilsætning 0, Ge. — 


Sum 0,, Ce. 1/9 Opløsning ; pr Gram altsaa. 
ialt 1,5, C. — 2,, Milligram Blaasyre. 
h. Fermentevne i 0,.; Gram af samme Parenkym kunde 
ikke paavises efter den under f.—h. anførte Fremgangsmaade. 
En yderst svag Luft iagttoges. 


I. Søde Mandler. 


Da disse ikke indeholde Amygdalin, er man her ind- 
skrænket til at finde de Væv, hvori Emulsinet findes, Som 
det var at vente, er det, foruden i Ktmknop og Kimrod — 
der forholdt sig ganske som bittre Mandlers — i Karstræng- 
Elementerne at Fermentet findes, medens Kimbladenes Paren- 


hurtigt — og med en noget anden Tone — farves af Millons Reagens, 
kan man foreløbig ikke tillægge nogen Betydning. 


229 


kym, naar det er frit for Strænge, ikke viser Spor af Fer- 
ment-Evne. 

De her meddelte Forsøg ere udførte med Krakmandler. 

a. Pressekage af hele Mandelen 0,,;; Gram, udrørt med 
30 Cc. Amygdalinopløsning (1°/), hensat i 5 Minutter, derpaa 
destilleret. 

Destillatet svarede til 0,4 Ge. Sølvopløsning. 

b. 0,075 Gram Pressekage fra Undersiden af Kimbladene, 
behandlet som ovenfor: Udbytte af Blaasyre 0. 

C. 0,075 Gram Pressekage fra Midtpartiet, gav, behandlet 
som ovenfor, et Destillat, svarende til 2, Cc. Sølvopløsning. 

Man ser altsaa heraf, at Forholdet svarer ganske til det 
for bittre Mandler under f.—h. anførte. 

Vi kunne saaledes besvare det stillede Spørgsmaal: ,hvor- 
ledes gaar det til, at Emnlsinet ikke paavirker Amygdalinet 
i selve den levende bittre Mandel?“ De to Stoffer ere 
isolerede, hver i deres Vævselementer: Emulsinet 
i Karstrengene og i Kimaxen, Amygdalinet i Kim- 
bladenes Parenkym. 


Sluttelig skal Opmærksomheden henledes paa den Over- 
ensstemmelse, der viser sig mellem Emulsinets Losalisation i 
Mandlen og de diastatiske Fermenter i Græsfrugten. Girard*) 
har nemlig for et Par Aar siden bekreeftet, eller rettere bragt 
et bedre Bevis for Rigtigheden af den tidligere af Mége- 
Mouriés fremsatte Anskuelse, at Græssernes (særlig Hvedens) 
pereferiske Frohvideceller indeholde diastatisk Ferment, medens 
dette mangler i de indre, Stivelse førende Celler. Diastasen 
findes saaledes hos det hvilende Korn alene i Kimen og de 
ydre Frøhvideceller, hvilke Væv som bekjendt begge ere fuld- 
kommen stivelsefri — ganske som Emulsinet i de bittre 
Mandler er skilt fra de Amygdalin førende Parenkymceller. 

Men, medens man let forstaar Diastasens Betydning under 
Græsfrugtens Spiring, vides det ikke om Emulsinet, resp. 
Amygdalinet har nogen særlig Betydning i Mandlens Liv. 


+) Annales de chimie et de physique 6me série, T. 3. 1884. p. 289. 


Side. 
Rubi Adenophori ........ 50 
a 2 21) | RO ie aan ade u 101 
— .Gandicantes 20.0 hr 62 
— Corylifobin see 98 
HERE SIR i's pore sg um 76 
— AG ANGULO SAME ees 96 
=| UHVSLTICES a. a erce ete Al 89 
— Orthacanthi..... 101, 104 
— NOUS Bee 20 90 
See Sepinceoleer ee: 101 
= 2Spreneelanes me 74 
—: Suberecth. u... EE 53 
= IN CS UE Selle ETES à 84 
REV ml Canes seu eg ee 63 
Rubus acutus Lindeb. ..... 121 | 
—  acuminatus Lindeb. .. 125 
+ „Jaffinis! Arras ke Lin 57 
— affinis Wh. & N. .. 54, 59 
ans FED NUE 62 
—  anglo-saxonicus O. G. . 81 
— »Arrhenu Bogen a... 75 


230 


Register til Danmarks og Slesvigs Rubi. 


badius Focke .... 77, 78 
bahusiensis Scheutz . . 114 
Balfourianus (Bloxam) 


Balfourianus Aresch . . 193 
Barbeyi Favrat & Gremli 61 

— *contiguusO.G. 60 
Bellardii Wh. & N. .. 97 
Betckei Marss. ..... 96 


Cæsius LM Oe 126 | 


—  f agrestis Wh. & 
Nr ae cannes 127 
— a aquaticus Wh. 


decke 17; 129 | 
— f.glandulosaFocke 128 | 


—  f. lobata Marss. 128 
—  f. paniculata 

Wahlb. icc... 128 
—  f. præcurrens K. 

Fri O. Gr, .2 193 


Side. 

Rubus cæsius v. pseudo-cæsius 
NV" AN to 

— — v. pseudo-Ideus 
Wh. iN Sct 3 TSE 
— —- % ramosus Neum 198. 
— cesius X Drejeri . . . . 134 
— — XX dumosus? .. 133 
— —  X<egregius? .. 134 
— — >»Gelertii? ... 134 
— — >< hirtus ‘Lge... 138 
— — I SCIdeuSs FS 
— — > —f.asperata 132 
— — (><. —f.inyestita 132 

— — >< — f. pseudo- 
cæsia .. 131 

= — >< Idæus f. pseu- 
do-Idea 131 

— — X — f. super 
Idæa 132 

— — x “insularisf.su- 
perinsularis 117 
— ce IScLanre ss 
— — X Lindebergii?. 133 
— — >< mucronulatus? 134 
— —  »pallidus. . ... 133 
— — + >< Radula MS 
— — >sulcatus?... 133 
— —  »vestitus. . . . 130 

— — >» — * firmus 
K. Fr. &O.G. 131 
— — »><villicaulis. . . 130 
— — > thyrsanthus . 133 
— candicans Whe...... 63 
— carpinifolius Whe . . 59, 60 
— centiformis K. Fr..... 118 

— — *MortenseniiK.Fr. 
& Op Ge eue 120 

-— — *egregiusculus K. 
Fr. & 0. eae 
— — *simulatus K. Fr. 121 


— Chamæmorus L...... 53 
— chlorothyrsos Focke . 74, 75 
Rubus ciliatus Lindeb...... 123 


Side. 


Rubus ciliatus v. rosea K. Fr. 


cimbricus Focke .... 83 


corylifolius Aresch. 101, 134 
corylifolius Arrh., Lge. 118 
corylifolius Marss. . . . 117 
corylifolius Sm. .… 101 
cyclophyllus Lindeb. .. 117 


danicus Focke...... 71 
divergens Neuman... 123 
discolor Wh. & N.... 64 
discolor a genuinus Lge. 65 
—  fpubescensLge. 68 
dissimulans Lindeb. . 
— a nitens Lindeb. 
— p obumbratus 
AM GED Mecca s 115 
— * selectus K. Fr. 114 
Drejeri G. Jensen. . . . 88 
—  f. heteracantha. 89 
— _f, homoeachanta 89 
dumetorum Wh. & N.. 101 
dumetorum v. tiliacea 


Areschinl. 7.40%.» 110 
dumosus Lefvre..... 61 
egregius Focke ..... 78 
exiierbge, 2. ur... 93 
ferox Whew tisiiitea. . 112 
Fioniæ K. Fr....... 115 
fissus Lindley...... 9 


— f.acicularis Aresch 55 
flexuosus P. J. Mill. & 

| Ef SHIR Wr Oe hs ana 93 
foliosus Wh. & N.... 94 
Friesii G. Jensen. . 
Gelertii K., Er. ..... 80 
glandulosus Bell..... 97 
gothicus K. Fr. & O. G. 124 
Grabowskii Whe..... 63 


gracilis G. Jensen ... 112 
gratus Focke ...... 72 
hedycarpus Focke.... 64 
hevellicus E. H.L. Krause 125 
hirtus Fl. Dan...... 94 
horridus Hartm. . ... 89 


hypomalacus Focke. . . 70 
kel eus DH RENE RER ER 53 


231 


Side. 


Rubus Idæus v. anomala Arrh. 53 


— v. maritimaArrh. 53 
—  v. microphylla 


NPA eee 53 
— v. obtusifolia 
Wild! 2. 200% 53 


— X pallidus? . .. 
— - f. phyllantha. . . 53 
— vy. simplicifolia 


Blyit KDE 53 
Jensenii Lge. . . . . .. 113 
imitabilis K. Fr. . ... 111 


indusiatus Focke . ... 90 

infestus Whe. . 77, 78, 91 

insularis Aresch. .... 68 

laciniatus Willd. .... 66 

Lagerbergü Lindeb. . . 121 

Langei G. Jensen. ... 67 
— vy. parvifolia G. 


Jensen ..... 68 
ees Bab: 5. en 53 
leucostachys Sm. . . .. 87 


Lindebergii J. J. Müll.. 65 
Lindleyanus Lees. . .. 60 
Maassii Focke. ..... 62 
macrophyllus Wh. & N. 70 
— * danicusFocke 71 
— vy. velutina 
Wh. &N.... 70 
macrothyrsos Lge. . . . 87 


maritimus Aresch. . . . 121 
maximus Aresch.... 122 
maximus Focke..... 102 
maximus Marss 0... 101 


milliformis K. Fr. & O. G. 
100, 103, 108 
monachus G. Jensen... 88 
montanus Wirtg. . . 54, 59 
mucronatus Blox. ... 82 
mucronulatus Bor.... 82 
—  f. microphylla 83 
Muentheri Marrs..... 61 
nemoralis Aresch. . . . 124 
nemorosus Arrh. . 123, 124 
nemorosus Hayne. 101, 123 
Neumani Focke..... 79 
nitidus Wh. & N. ... 56 


Rubus oreogeton Focke . . 


232 


Side. 
1. 1102 
orthacanthus Focke. . . 102 
pallidus Wh. & N.... 94 

— vy. defecta K. F. 


— v.defecta fincisa 95 
pallidus >< Drejeri? . . , 90 
piletostachys Gr. & Godr. 86 
plicatus Wh. & N.... 56 
polyanthemos Lindeb. . 79 
pulcherrimus Neum. . . 79 
pyracanthus Lge..... 108 
pyramidalis Kaltenb... 85 

—- f. parvifolia K. 
Fr. & 0. G. . 86 
Radula Wh. 

— v. exilis Lge. . . 93 

— f Koehleri Lge.. 92 

— f. koehlerioides 

Brest neue 92 

— Vv. microphylla.. 93 
retrogressus Lge..... 131 
rhombifolius Wh. ... 66 


rosanthus Lindeb. . . . 120 

— a eriocarpus 
Lindeb. . 120 

— P lejocarpus 
Lindeb.. . . . 120 

rubicundus Buhnensis 
HOCKEY Le AE 90 
rudis Wh. &N. .... 91 
rugosus G. Jensen... 109 
saltuum Focke ..... 93 
Saxatilis ale ears rs 53 
scanicus Aresch. .... -76 
sciaphilus Lge. ..... 72 


— if. microphylla. 73 
Selmeri Lindeb. .... 69 
serpens Lge. ...... 131 
Serpens Wh. uns... 96 
serrulatus Lindeb. ... 
silvaticus Wh. & N... 73 
similatus Lindeb.. ... 68 
slesvicensis Lge. . . .. 109 

— y grandiflorus 111 

—  BtiliaceusLge. 109 


Side. 
Rubus Sprengelii Whe . . ... 75 
— — Langei. . . 129 


suberectus Anders.. .. 55 
— P fissus Lge. 55 


sulcatus’ Vest ...... 97 
—  f. paniculata 
Lindeb. ..... 57 
—  v. pseudo-plicata 
K. Fr. & O. G. 58 


—  v. pseudo-thyr- 
santha K. Fr. & 


thyrsanthus Focke . .. 62 
—  v. Grabowskii 
(Wh) ees 63 
= ff} Tncisawe) eos 
—  v. subvelutina 


Lindeb. . ... 63 
thyrsoideus Wimm. .. 62 
umbraticus Autt. suec.. 69 
uncinatus Ki Fr. Wiese 
Warmingii G. Jensen. . 122 
vestitus Wh. & N.... 87 

— v. magnifolia 
G. Jensen... 86 


— f. viridis Lge.. 87 
vestitus X glandulosus? 96 
Wahlbergii Arrh.. . .. 117 

— vy. cyclophyllus 

(Lindeb.). . . . 117 
—  v. ferox. Lge. 118 
—  £ hoplites K. 


villicaulis Koehler. . . . 68 
— *insularis(Aresch) 68 
— = v. sil- 

vestris K. Fr. 
& Dog 68 
— *obotriticus E. H. 
Lt Krause 4 69 
— *Selmeri(Lindeb) 69 
— * thyrsanthoides 
E. H. L. Krause. 69 

vulgaris Lge....... 68 

vulgaris Marss...... 85 

vulgaris Wh. & N.... 59 


NO 
QD 


Register over de udforligere omtalte Planter”), 


(a = Anatomi, b = Biologi, f = Floristik, s = Systematik). 


Acanthospermum (a)...... 

Aeschynanthus atropurpnreus 2 

zebrinus (a) 49, 44 

— Bochianus (a) 42, 44 

— splendens (a) 49, 44 

Agrostemma Githago (a) ... 192 
Alchemilla fissa var. faeroensis 


it senate EUR, 
Alsine billora (a)....... . 198 
—  groenlandica (a) 198 
= reWISCOS2 (2)... 5. . : . 196 
Amy OAH 2». 6 Mw 2 os 222—929 
Anagallis arvensis (f) ..... 178 
Arenarla ciliata (a) : 5 . . . . . 197 
—  serpyllifolia (a). . 194 


Batrachium heterophyllum (f). 177 
Biebersteinia Orphanidis (a). . 164 
Botrychium lanceolatum (f) . . 186 
Bougainvillea spectabilis (a)... 218 
Bromus racemosus (f) . . . .. 185 
—  secalinus (f)...... 185 
Button A) ss ss es + . 0... 199 
Callitriche autumnalis (f) . . . 182 
= hamulata (f) . . . . 181 
Campanula uniflora (f) 180 
Carex glareosa (f) ....... 184 
—  lævirostris (f)...... 184 
Caryophyllaceæ (a)....... 187 
Cerastium alpfnum (a) . . . .. 197 
— arcticum (a) 197 

— arvense (a) ..... 193 


Side. 

Cerastium pumilum (a) .... 193 
— semidecandrum (a). 193 

— strigosum (a) .... 193 

— tetrandrum (a) . . . 193 

— trigynum (a) .... 197 

— viscosum (a) .... 193 

— vulgatum (a) .... 193 
Chimophila umbellata (a) . . . 43 


Colabanthus (a)......... 199 
Cometes (al mes res 199 
Corrigiola littoralis (a). . 196, 201 
— telephiæfolia (a) . . 201 
Gucubalus (lee eee, ce 199 
Dianthus Armeria (a) ..... 191 
—  Carthusianorum (a) . 191 
—  deltoides (a) ..... 191 
— + prolifer (a)...... 191 
—  superbus (a) ..... 191 
Drypis spinosa (a) u. 199 
Eggersia buxifolia (a) . . 216—291 
Empetrum nigrum (b)..... 38 
Emulsın See os 2922—999 
Equisetum scirpoides (f). . . . 188 
Erodium ciconium (a) . . . .. 158 
~~ cicutarium (a) 158 
— echtum (au) sees, 20: 158 
— SEUINUNDE (A): 158 
= à DIEU (A) 2.2.0000 158 


—  malacoides (a) . . .. 
—  Manescavi (a) 
—  pimpinellifolium (a) . 


*) Registret til Danmarks og Slesvigs Rubi findes Pg. 230. 


234 


Side. 
Erodium primulaceum (a)... 158 
—  pnlverulentum (a) . . 158 


—  sebaceum (a). .... 158 
Galium trifidum (f)....... 179 
Geraniaceæ (a) . . . . .. 152-—167 


Geranium bohemicum (a) 153—157 
— columbinum (a) 153-—157 


— Endressi (a). . 153—157 
— favosum (a). . 153—157 
— Londesii (a). . 153—157 
— molle (f) . . . 153—157 


— nemorosum (a) 153—157 


— nodosum (a) . 153—157 
— palustre (a). . 153—-157 
— phæum (a) .. 153—157 
— pratense (a) . 153—157 


— pyrenaicum (a) 153—157 
— Robertianum (a)153—157 
— sanguineum (a) 153—157 


— sibiricum (a) . 153—157 
— Ulassowianum 
EN RE ER 153— 157 


— viscidulum (a). ... 159 
Gnaphalium silvaticum (f)... 180 


Gymnocar pust (a), aan... 199 
Gypsophila muralis (a). .... 191 
Halianthus peploides (a)... . 196 
Heliospermum (a)........ 199 
Hermaria slabran(a) mee 197 
Hetheranthera reniformis 
(a) en: 138—151 
— zosterifolia 
(a) ee 2 138—151 
Holosteum umbellatum (a) .. 194 
Illecebrum verticillatum (a) . . 197 


Lathræa squamaria (a) .... 43 
Lepigonum marinum (a)... . 196 

— rubrum (a) .... 196 

— salinum (a) .... 196 
Hoel) NR er AN Es 199 
Lotus corniculatus (f) ..... 173 
Lychnis Flos cuculi (a) .... 191 
Malachium aquaticum (a) . . . 194 


Malva borealis (f) ....... 175 
Mandel (Amygdalus) . . . 222-999 
=" bitter: SRE 294 
Sod WH oat pat Ab 228 


Melandrium (a), eee 
— diurnum (a).... 
— noctiflorum (a) .. 
-~ vespertinum (a). . 
Melilotus albus (f) ..... 
Mniarum (a) J.) eee 
Moehringia trinervia (a)... . 
Monsonia ovata (da) pees: 


Orchis majalis (f)..…..... 182? 
Ortegia (a). NES ae 199 
Papaver nudicaule (b)...... 1 
Paronychia (a) eee 199 
Pelargonium australe (a) . 158 
— humifusum (a).... 158: 

— malvæfolium (a). 158: 

— Radu) 2 is. 

— zonale (a) . 158 
Pinguicula alpina (a) .……... 43. 
— vulgaris: (a)..…...…. 43 
Pisonia subcordata (a) ..….…. . 218: 
Pollichia (a) . ee 2 199 
Palycarpza (a) SR eee 199 
Polycarpon (a). m. mr 199 
Polygonum Convolvulus (f) . . 181 
Potamogeton natans (f) . . . . 182 
— pectinatus (f) . . 183 
Pteranthus (a). oye 199 
Pyrola chlorantha (a)... 43 
— minor (a) .. 43. 
— rotundifolia. (a) ære 43. 
—  secunda (a) ...... 43. 
—  wmhiflora. (a) SSR A 
Sagina apetala (a) ..... 194. 
—  nivalis (f)....…. 176 
—  nodosa (a) 194: 
— procumbens (a) 194 
— stricta (a)... eee 
—  subulata (a) ...... 194. 
Saponaria officinalis (a) . . . . 191. 
Saxifraga aizoides (b) 8206 
—  Aizoon (b) 27, (f). . 177 

—  androsacea (b).... 35 

— aretioides (b) 35. 

—  cermua (b) . ..... 3 

— Cotyledon (b) .... 34 
—  crassifoa (bil) .... 35 
—  Cymbalaria. (b) 34: 


Side:. 
197 
192 
192° 
192 
172. 
199 
194. 
158: 


Side. 

Saxifraga decipiens (b)..... 18 
— flagellaris (b) .... 25 
—  geranioides (b) ... 34 


— Came (DD) ELLE, 34 
— hieracifolia (b).... 17 
— Hirculus (b) ..... 25 
— moschata var. glandu. 

losa! (blé alas, 34 
— museoides (b) . ... 35 
Se nivalis (b) ...... 14 
—  oppositifolia (b) . . . 29 
 péllata (br... …. 34 
—  rivularis {b) ..... 7 


— Rocheliana (b). ... 34 
— rotundifolia (b) ... 34 
Srguieri (b) 
— stellaris (b) 
— tricuspidata (b) ... 29 
—  trtdactylites (b) ... 35 
—  virginiensis (b) ... 35 


Scleranthus annuus (a)..... 197 
— perennis (a) . . . . 197 
Silene; acaulis (a). .). ...... 197 
DOME). 1. us à 192 
Savage nC) Aa tir... 192 
AAA) Er. Los, . o's 192 
anima (ale a. ov de 192 
— 2 TUMICATES (a) LU. a, 192 
35) 7 (OCS Cl) en. cu. 192 
|, , WISCOSA. {A} ai. sce. es 192 


Side. . 

Sparganium minimum (f) ... . 183. 
Spergula arvensis (a). ...... 193: 
—  pentandra (a)....... 193. 
Stellarıa, borealis (ae SEE. 197 
— crassifolia (a)... . .. 195: 
——- ‘graminea. (a)... «. 195. 
—, -Holostea. (a). 220% 195. 
eee Unser 197 
5. 1longipes (a)... sr 197 
4) Media) (A) seu aa. 195 
—  nemorum (a)..... 195 
— palustris (a) ..…. - 195 
=<» uliginosa la) se.) p07 <0 195 
Slipubicida, dal. ern der 199 


Streptopus amplexifolius (b). . 39 
Stylidium adnatum (a) ... 41, 44: 


Telephium, (al... See 199: 
Trifolium pratense (f) ….... 172 
RUNER A es ira sa AS SER 199 
Utricularia Bremu:(a) ..... 44 
— intermedia (a)... 44. 

— TOMTOM Ty) gop ere tareees 178 

— vulgaris (a) .... 44. 
Nelézias (à ee et afk Sees 199: 
Wiscattas alpina, (ad) seer 197 
—- purpurea (a). ..... 197 
Wahlbergella apetala (a). . .. 197 
— tritlora (a) eee one 
Zannichellia polycarpa (f) . . . 183: 


Pg. 


Pg. 
Pg. 
Pg. 
Re: 
Pg. 
Be: 


Pg. 
Pe, 


bes: 
Pg. 
Pos 


Pg. 
Pe. 


Rettelser og Tilføjelser, 


52 Lin. 13 fra neden: Aarsskuddenes — læs: Blomsterstilkenes 


Tværsnit. 


. 12 f. n.: Arch. — læs: Arrh. 

. 2 f. n.: halvkjærneformet — læs: halvskjærmformet. 

. 6 f. 0.: Syn. R. Z. — les: Syn. R. G. 

. 7 f. 0.: R. S. — læs: Whe. & N. 

. 3 f. n.: større, bredere — læs: større bredere. 

. 18 f. 0.: Støvdragerne hvide, Griflerne hvidlige — læs: Støv- 


dragerne og Griflerne rosenrøde, sjældent hvidlige. 
5 f. 0.: IX p. 321 — læs: IX p: 322. 
5 f. o. tilføjes: 

Nr. 33 (bis) R. propexus K. Fr. n. sp.! Anført Side 95 
Anm. Til Beskrivelsen dersteds føjes: Bladene oftest 5(-4-) 
delte. Blomsterstanden ofte tml. smal med 3-delte Blade med 
kortspidset omvendt-ægformet Endeblad, de nedre Grene næsten 
klaseformet flerblomstrede, de øvre korte udstaaende 3- 
2-1-blomstrede; Axer og Dækblade med talrige stil- 
kede Kirtler, af hvilke flere langt overrage den tætte 
udstaaende (ikke sammenfiltede) Haarbeklædning, 
næsten uvæbnede; Kronbladene ægformede. 

Efter nærmere Undersøgelse tro vi, at Planten tiltrods 
for de ru Aarsskud bør henføres il Gruppen Vestiti, til hvilken 
dens nærmest beslægtede høre. I Lunds botan. Have findes 
en Form fra Sydvest-England, der kun synes at afvige ved 
endnu tættere haarede (og svagere kirtlede) Aarsskud. 


. 13 f. 0.: vestitus *pallidus — les: vestitus >< pallidus. 
. 9 f. n.: Frugtknuderne glatte — les: Frugtknuderne haarede. 
. 8 f. n. tilføjes: de fleste Kirtelbgrster lange paa den paa 


Hyttebjærgene voxende Form, som vi have set levende og af- 
fattet Beskrivelsen efter. Planten er noget klebrig (se Side 
97) paa Grund af de lange, talrige Kirtelbgrster, en Egenskab, 
som uden Tvivl skyldes Voxestedet, den voxer paa Sand, og 
ber den nærmest opfattes som en f. arenaria. 


109 L. 11 f. n.: udstaaende, haarede — les: udstaaende haarede. 
112 L. 3f.o. tilføjes: var. aberrans K. Fr. Endesmaabladet ofte smal- 


lere, elliptisk-ovalt, brede Blade ofte med noget storre Blade 
ovenfor Midten nedadtil afsmalnende. Blomsterstanden ofte 
mere sammensat; Blomsterne hyppigt golde med opret Bæger. 
Sl.: Haderslev (K. Fr.). 


237 


Pg. 113 L. 14 f. n.: tb. 1833 — læs: tabula 2833. 

Pg. 121 L. 1 f. n.: ” similatus — læs: * simulatus K. Fr. Denne Be-- 
nævnelse bør uden Tvivl vige for Benævnelsen * maximus- 
Marsson; og maaske bør denne lille Formkreds, Mellemformer 
mellem R. cæsius X Idæus og Gruppen Suberecti, snarere- 
henføres til R. dissimulans Lindeb. paa Grund af det grønne,. 
hvidrandede Bæger. 

Pg. 124 L. 21 f. o. tilføjes: * R. Dethardingii E. H. L. Krause Rubi 
Rostochienses Pg. 203 (Archiv Naturf. Mecklenb. XXXIV). 

Aarsskuddene grønne, kantede eller butkantede; Tornene- 
tml. svage, sylformede, nedadtil sammentrykte. Bladene 5(-3-): 
delte, tynde, rynkede, paa Overfladen i Almindelighed paa- 
faldende tet, næsten graaagtig haarede, paa Underfladen grgnne- 
mere eller mindre blodhaarede eller noget grafiltede, i Ran- 
den skarpt, dobbelt, ,hasselbladagtig* savtakkede; 
Endebladet ægformet mere eller mindre jævnt spidset, i. 
Form og Serratur ofte paafaldende ligt (navnlig unge) 
Hasselblade. Blomsterstanden en i Alm. lidet udviklet Top, 
foroven næsten klaseformet med udstaaende Blomsterstilke ;. 
Axerne med svage, smaa, buede Torne; Bægerbladene graa- 
filtede, Støvdragerne længere end de grønne Grifler. 

Anm. Vi anføre Planten under dette Navn, da den er fuldt overens- - 
stemmende med flere mecklenborgske Expl. fra Dr. Krause og passer ret 
vel med Beskrivelsen; paa den anden Side stemmer den saa vel med R.. 
corylifolius Smith Fl. Brit., at den med Føje kunde bere dette træffende. 
Navn. Den ægte R. corylifolius Sm. er efter Babington at søge i R. sublu- 
stris Lees. Bemærkningen Bab. tilføjer Pg. 264 (the Br. R.) passer ikke 
sjældent paa vor Plante. 

Sandsynligvis bør ” R. Dethardingti stilles under * R. centi-- 
formis. til hvilken vi have henregnet et Par af dens Former, 
(hvoriblandt den Side 121 L. 12 omtalte) — Mellemformer!. 
Den Form, som i vor Flora synes at være den hyppigste, 
danner en Overgang til * R. gothicus, men adskilles i Reglen 
let ved sine stærkere haarede Blade, Serratur og Bladform;. 
fra * R. ciliatus, som ogsaa har paa Overfladen tæthaarede: 
Blade, tillige ved glatte Støvknapper. 

Slesvig: Haderslev (K. Fr.). Fyen: Flemløse; Langeland:. 
Longelse (0. G.); Lolland: Guldborg; Falster; Møen f. E- ved 
Aalebæksgaard; Sjælland: Korsør Lystskov (K. Fr.); Farum 
(Mortensen; Nordsjælland (O. G.). Vi have flere Expl. fra 
Skåne. R. * nemoralis var. permixtus Aresch. er en lidt af- 
vigende Form af denne Årt. 

Pg. 129 L. 5 f. n.: efter R. Idæus >< pallidus? tilføjes R.. exs. D. & S.. 
Nr. 60. 

Pe. 131, L.-12 f..0:: ,* firmus — les: , * firmus, 


RÉSUMÉ FRANÇAIS. 


‘NOTES BIOLOGIQUES SUR DES PLANTES 
| DU GROENLAND. 
PAR 
M. EUG. WARMING. 


2. 


Le Papaver nudicaule a un „radix multiceps“ et il est donc ab- 
:solument nécessaire que la multiplication se fasse par semences. Il n’y 
a pas de miel dans la fleur inodore soufre ou blanche. L’autogamie 
pourra facilement avoir lieu à cause de la position des anthères au 
dessus du stigmate. (Fig, 17 A, C). 


Saxifraga. Chez plusieurs espèces se trouvent des fleurs, — il 
‘est à présumer que ce n'est que la fleur terminant l’axe principal dans 
toute l'inflorescence — lesquelles par des anthères plus petites que 


d'ordinaire ‘qui souvent même ne s'ouvrent pas ou qui ont du pollen 
-anomal et un développement vigoureux des styles, forment la transi- 
tion aux fleurs femelles. Une telle gynomonoecie se trouve chez: 
‘S. decipiens (Fig. 25 QO), rivularis (Fig. 22 E), tricuspidata, nivalis, 
-aizoides, cernua (Fig. 20 :C) et stellaris; puis, à l’état cultivé du moins, 
-chez: S. moschata var glandulosa, decipiens, Cymbalaria, Rocheliana 
«et Cotyledon. 

Chez d’autres ‘espèces la fleur terminale dépasse de beaucoup toutes 
les autres dans son développement (p. ex. S. Aizoon). 

La protérandrie n’est pas un caractère de genre chez le Saxifraga, 
‚car outre d'autres (voir pag. 35) il y a des espèces arctiques qui sont 
plus ou moins décidément homogames, et qui peuvent aussi être faible- 
iment protérogynes; savoir: S. rivularis (Fig. 22 A), stellaris (Fig. 93 D), 
nivalis (Fig. 24 B), hieraciifolia, oppositifolia (Fig. 31) et flagellaris 
(Fig. 27). Ces “espèces ont en partie de petites fleurs et des pétales 
plus ou moins dressés-ouverts. D’autres espèces arctiques sont sans 
doute décidément protérandriques, mais la protérandrie m’a toujours 
apparu visiblement plus faible que sur les plantes de la même espèce 
cultivées à Copenhague, telles sont: S. cernua (Fig. 20 B, F), decipiens 
(Fig. 25 B), tricuspidata (Fig. 26), Hirculus, aizodes et Aixoon. 

La biologie de la fleur est bien sûrement en relation avec la 


faculté a la propagation vegetative de l'espèce. Des examens antérieurs 
sur ce sujet, que je sache, n'existent pourtant pas. En considérant les 
Saxifrages groenlandais on trouve que parmi ceux qui ont la propa- 
gation végétative la plus riche, la plupart ont des fleurs nettement 
dichogames, et ceux qui ont une propagation végétative faible ou qui 
n'ont pas du tout de propagation végétative sont de préférence homo- 
games ou bien autogamistes à un dégré ultérieur. 

Les espèces au rhizome vertical forment leur pousse principale de 
rajeunissement dans l’aisselle de la supérieure des feuilles végétatives 
roselées (S. stellaris (Fig. 23 A, B), nivalis, hieraciifolia). Une structure 
analogue de la pousse se trouve chez S. decipiens et tricuspidata. 

Les tiges sont elles précombantes et plus ou moins allongées, alors 
il n'y a pas de bourgeon principal net (S. oppositifolia, azoides). Une 
propagation végétative carecteristque se trouve chez S. flagellaris et 
cernua (18, 19, 20). 

Je suis en doute si les pousses particulièrement petites, formées 
dans l’inflorescence du S. stellaris f. comosa, servent à la propagation. 
S. rivularis possède des stolons de structure différente (Fig. 21). 

La variété ,cryptopetala* de 3. decipiens, distinguée par Mr. A. 
Berlin, est une monstruosité avec des pétales plus ou moins tran- 
formés en étamines (Fig. 25, E, F, G). 


L’ Empetrum nigrum est anémophile. Les indications de H. Müller 
dans ,Alpenblumen* P. 171—172 et sa Fig. 67 ne se rapportent pas à 
l’'Empetrum mais a l’Azalea procumbens, de nouveau mentionné et 
dessiné P. 377—78. L’Empetrum paraît plus généralement herma- 
phrodite en Groenland qu'en Europe. 


Le Streptopus amplexifolius semble distinctement organisé pour la 
pollinisation croisée par les insectes. Entre les anthéres tournées en 
dehors et les feuilles du périgone 6 canaux conduisent au miel formé 
de la base des feuilles perigoniales. L’autogamie sera difficile å cause 
de la place et de la petitesse du stigmate. 


(3) 


L'ORGANISATION ET L’HISTOIRE DU DEVELOPPEMENT 
DU SPERMODERME DES GERANIACKES. 


PAR 
C. RAUNKIAR. 
(Planche 2). 


L'organisation du spermoderme des Géraniacées a déja été ex- 
aminée par Strandmark (1)*) et Marloth (2); mais aucun de ces deux 
savants n’a impliqué l'histoire du développement dans les recherches, 
et d’ailleurs plusieurs phénomènes intéressants ont échappé à leur 
attention. Dans son ouvrage cité plus haut (pag. 27—28) Strandmark 
nous décrit le spermoderme du Geranium sanguineum comme étant 
construit de cinq couches cellulaires; savoir: ,un épiderme à grandes 
cellules; là-dessous une couche parenchymateuse, une couche de cellules 
en pallissades, une couche aux parois fortement ondulées et enfin la 
cinquième et dernière couche, que Strandmark pourtant est le plus 
porté à compter comme faisant partie de la nucelle de même que 
„lendopleura.“ Des autres espèces de Geranium Strandmark ne men- 
tionne que le Geranium columbinum au sujet duquel il signale que la 
surface grenue des graines est due aux parois extérieures arquées des 
grandes cellules d’épiderme. En outre il y mentionne brièvement 
l’Erodium cicutarium et une espèce de Pelargonium non précisé. 

Marloth, qui du reste ne mentionne les Géraniacées que dans 
quelques lignes, attire l'attention sur le phénomène intéressant, qu'il 
se trouve dans les cellules en pallissades une ligne ,ligne lumineuse 
(„die Lichtlinie“ de Russow) ainsi que c’est le cas dans la couche 
correspondante du spermoderme des Papilionacées et quelques autres 
familles. 

Je passe maintenant à un compte rendu assez court de mes propres 
recherches, relativement à l'organisation et à l'histoire du developpe- 
ment du spermoderme des Geraniacées. 

Geranium. De ce genre j'ai examiné 16 espèces (voir pag. 153—157); 
dans celles-ci, ainsi que dans toutes les autres Géraniacées analysées 
par moi il se trouve dans le spermoderme, outre les cinq couches 
citées par Strandmark, encore une sixième, ayant sa place entre 
Pépiderme interne et la quatrième couche; dans le spermoderme mûr 


*) Tous les chiffres mis entre parenthéses sont des renvois a la liste des oeuvres 
citées pag. 166—167. 


(4) 


les cellules de cette couche sont entièrement comprimées, ce qui a 
dû être la cause de ce qu'elles n'ont pas été remarquées ni par Strand- 
mark ni par Marloth. Cette couche joue pourtant un rôle important, 
la formation de ,l'endoplèura* partant d'elle, sur quoi je reviendrai 
plus tard. 

Les grandes cellules d’épiderme (fig. 1 a) ont dans la graine verte 
les parois extérieures arquées, par quoi la surface se montre finement 
grenue; sur la graine müre au contraire les parois sont collabées ce 
qui donne a la graine une surface fovéolée. Les parois de la plupart 
des Geranium analysés, sont pourvues de nombreuses lisiéres-d’épais- 
sissement radiales, ce qui fait, que vues d’en haut, les parois ont 
l'apparence moniliforme (fig. 2). Ces lisiéres d’épaississement sont le 
plus fortes dans le G. nemorosum où elles ont la forme d'un I; elles 
sont de même très fortes sans avoir la forme d'un I dans le G. En- 
dressi, bohemicum, viscidulum et pratense, plus faibles dans G. san- 
guineum, Lundesii, phaeum, palustre et columbinum; G. Ulassovianum, 
pyrenaicum et favosum n'ont aucune lisière d’épaississement et dans 
les deux dernières espèces les cellules d’épiderme sont en outre petites 
et à parois minces, ce qui fait qu'ils forment une transition à l’Ero- 
dium. Dans le G. viscidulum, pratense, bohemicum, phaeum, pyre- 
naicum et sanguineum j'ai trouvé des stomates dans l'épiderme du 
spermoderme; je suis inclinant à supposer qu'il se trouve des stomates 
dans l’epiderme de toutes les espéces de ,Geranium* mais ils échappent 
facilement à l'attention étant très petits et dispersés. Leur position 
par rapport aux cellules voisines est la même que celle qui existe pour 
les stomates des feuilles caulinaires (fig. 6). Les cellules de bordure 
sont à peu près au niveau des autres cellules d’epiderme, mais ont 
en tous sens une extension plusieurs fois plus petite que celle-ci; le 
résultat de ceci c'est qu'il se forme sous chaque stomate une assez 
grande cavité; cette cavité se remplit par les cellules de la couche 
parenchymateuse, qui se divisent, à cet endroit, par des parois tangen- 
tielles (fig. 7); il ne se trouve ainsi point de chambre respiratoire 
proprement dite, mais en revanche il se trouve entre les cellules 
parenchymateuses de nombreux espaces intercellulaires radiaux. La 
couche parenchymateuse (fig. 1, b et fig. 3) ne consiste d’orninaire 
que d’une couche de cellules, dans G. Endressi, nemorosum, et pa- 
lustre il y a pourtant deux et dans la région du raphé il se trouve 
dans toutes les espèces plusieurs, ordinairement, 2—5. La troisième 
couche „les cellules en palisades“ (fig. 1 c) consiste en petites cellules 
très allongées en direction radiale, qui vues d'en haut, sont pentagones 
et hexagones (fig. 4). Les parois sont tellement épaissies que la 
cavité cellulaire n'existe que comme une petite excavation dans 
la moitié interne de la cellule; cette cavité est rempli d’une masse 
brunätre, granuleuse, contenant de l'acide tannique, et se prolonge, 
partant de lå, dans un canal court et étroit, en dehors duquel court 
la „ligne lumineuse.“ Dans de G. bohemicum, columbinum et favosum 
quelques-unes des cellules en pallissades sont plus grandes et remplies 
d'une masse d'une couleur brune plus foncée que celle qui se trouve - 

16 


(5) 


dans les autres cellules. La quatrième couche (fig. 1, d et fig. 5), la 
einquième couche (fig. 1, e) et la sixième couche (fig. 1, f) ne montrent 
aucune diversité frappante dans les différentes espèces. La cinquième 
couche est surtout facile à observer dans des graines sans embryon, 
dont les cellules ne sont pas comprimées. 

Dans Monsonia, Erodium et Pelargonium (pag. 158) le spermoderme 
est construit absolüment des mêmes couches, que nous avons vues 
dans le Geranium. Monsonia a le plus d’analogie avec le Geranium, 
les cellules de Pépiderme interne n'étant pas comprimées et les cellules 
de l’épiderme externe étant grandes et dans la graine mûre aux parois 
collabées externes; les parois radiales sont pourtant dépourvues de 
lisières d’epaississement. Erodium et Pelargonium s’éloignent au con- 
traire du Geranium en ce que les cellules de l’eEpiderme interne sont 
tout a fait comprimées dans la graine müre et en ce que les cellules 
de l’epiderme externe sont petites et à parois minces. Dans Erodium 
sruinum, ciconium et cicutarium il se trouve des stomates dans l’epi- 
derme du spermoderme. 

Des deux ovules anatropes qui se trouvent dans chaque loge 
de l'ovaire, l’une est un peu superposée à l’autre, de sorte que le 
funicule de l’ovule supérieure couvre le micropyle de l’inferieure; le 
tissu conductenr debouchant immédiatement en face du micropyle de 
Povule supérieur, voire même se continuant sur le funicule par de 
nombreuses papilles, ce n'est d'ordinaire que l’ovule supérieur qui est 
fécondé, l’inferieur ne recevant que rarement les tubes polliniques; c’est 
pourquoi ordinairement il ne se developpe qu'une graine dans chaque 
loge de l'ovaire. 

La limite entre le tégument externe et le tégument interne se 
trouve dans la graine mûre entre „les cellules en palissades“ et la 
quatrième couche.“ Le micropyle se trouvant primitivement dans 
l'extrémité de l'ovule est après la fécondation poussé de côté, du raphe 
et un peu plus bas que le micropyle, commencent à s’allonger très 
fort; l’enflure résultant de cet allongement se trouve à la fin dans le 
grandaxe primitif de l’ovule et forme la partie la plus longue et la plus 
large de la graine. 

Ce prolongement de la jeune graine est accompagné par la forma- 
tion de l'endoplèura, un tissu parenchymateux partant de la face interne 
directement en bas du micropyle et du même côté de la graine que le 
raphé; elle est uniquemènt formée de la cinquième et de la sixième 
couche du spermoderme. 

L’endopleura s'étend maintenant dans la susdite enflure qu'elle 
divise en deux moitiés (fig. 8, k et fig. 9); l'embryon se trouve à la 
fin recourbé sur l’endopleura, la radicule du même côté de la graine 
que le raphé et le micropyle, et les cotyledons du côté opposé; une 
coupe transversale, de la graine au-dessus du micropyle se montre : 
par conséquent biloculaire (fig. 10). L’enflure mentionnée a dans les 
différents genres et espèces une longueur différente en proportion du 
raphé; elle est le plus courte dans le Geranium, un peu plus longue 
dans l’Erodium et Pelargonium, le plus longue dans Monsonia. 


(6) 


Comme on peut voir du précedent il y a, pour ce qui concerne 
la construction du spermoderme une très grande conformité entre les 
différentes Géraniacées; au contraire il n’y a point de ressemblance 
entre celles-ci et les ,Bieberstcinia,* comptés par plusieurs auteurs 
entre les Géraniacées; le spermoderme du Biebersteinia ne consistant 
que de quelque peu de cellules homogènes et resserrées (fig. 12, f), 
tandis qu’en revanche le péricarpe est ici beaucoup plus fort (fig. 12, 
a—d). Voilà pourquoi je crois qu'il faut regarder le Biebersteinia 
comme un groupe spécial en dedans des Géraniacées ou comme une 
famille coordonnée. 

Ce, qui dans le spermoderme a le plus d’importance systématique 
c'est l’origine des couches spécialement carac etéristiques et leur place 
résultant de là, ainsi que la forme et la maniéde d’epaississement dans 
les différentes couches. Ces caractères sont souvent très compliqués 
et on a raison de supposer, qu'ils ne sont que trés peu influencés par 
les circonstances extérieures. 

Pour cette raison je crois que la recherche de la structure du 
spermoderme sera souvent de grande valeur systématique. 


EXPLICATION DE LA PLANCHE 2. 
Fig. 1—5. Geranium Endressi. 

Fig. 1. Coupe transversale du spermoderme; a, l'épiderme externe; 
b, la couche parenchymateuse; c, les cellules en palissades, 1, 
sa ligne lumineuse; d, la quatrième couche cellulaire pourvue 
de parois fortement ondulées; e, une couche de cellules com- 


primées à parois minces; f, l’epiderme interne ~~ 
Fig. 2. L'épiderme externe vu d'en haut ~~. 
Fig. 3. Les cellules de la couche parenchymateuse vues d'en haut 
Fig. 4. Les cellules en palissade vues d'en haut =. 
Fig. 5. La quatrième couche vue d’en haut =. | 
Fig. 6. Les stomates de l’epiderme du spermoderme du Geranium 


255 


sangumeum 77 


Fig. 7—10. Geranium viscidulum. 

Fig. 7. Coupe transversale d’un stomate de l’epiderme du spermo- 
derme —, 

Eig. 8. Coupe longitudinale mediane d’une graine demi mure; m, la 
région du micropyle; n, le hile; p, l’endopleura; r, radicule; 
b, cotyledons. 

Fig. 9. L’endopleura plus fortement grossie; f, l’epiderme interne du 
spermoderme. 

Fig. 10. Coupe transversale d'une graine verte un peu en-dessus du 
micropyle; r, la place du radicule, b, la place des cotylédons: 
f, l'épiderme interne du spermoderme; e, la couche qui dans la 
graine müre est tout à fait comprimée; p, l’endopleura *. 

16% 


Fig. 11. 


Fig. 12. 


(7) 


Biebersteinia Emodi. Coupe longitudinale médiane d’une car- 
pelle mûre (d’après Baillon); a, couche externe parenchyma- 
teuse du pericarpe; b, les couches en palissade; f, spermo- 
derme; h, albumen; k, embryon. 

Biebersteinia Orphanidis Boiss. Coupe transversale du péri- 
carpe et du spermoderme; a—d, pericarpe; apiderme; d, paren- 
chyme à parois épaisses; c, cellules en palissade externes; d,. 
cellules en palissades internes; f, spermoderme +. 


SUR L'ANATOMIE DES CARYOPHYLLAGEES. 


PAR 
0. G. PETERSEN. 


(Planche 3.) 


Ce qui caractérise les Caryophyllacées (Sileneae, Alsineae, Paryo- 
nychieae) c'est d'avoir le pericycle fortement développé, lequel apparaît 
en gaine formée de cellules lignifiées. Pour s’assurer si c'est bien là 
un Cas qui peut servir à la diagnose de la famille, j'ai examiné un grand 
nombre de genres et d'espèces (voir le texte danois), parmi les quels 
toutes les espèces de la flore danoise. 

Il résulte de ces recherches que la gaine lignifiée ne manque 
toujours que chez la Drypis spinosa seule, Halianthus peploides, le plus 
‘souvent chez la Stellaria, et quelquefois chez la Moehringia trinervia, 
tandis que, chez ces derniéres, le pericycle collenchymatique est souvent 
le siege d'une formation abondante de liège. (Cependant, il faut faire 
observer que ce résultat général n’a lieu que pour la tige aérienne, et 
dans la partie moyenne de celle-ci. On trouvera souvent, dans la phy- 
sionomie, la formation et les rapports mutuels des faisceaux vasculaires, 
du pericycle et de l’epiderme, des marques destinctives contribuant à 
caractériser les genres et les espèces. 

Il faut relever, en particulier que la nature cellulosienne du péri- 
cycle comporte la cuticularisation complete des cellules le l’epiderme, 
tandis que ces dernières chez tous les genres à gaine sclerenchymatique, 
se composent d'une pure cellulose, enduite le plus souvent, d'une cuticule 
assez mince. 

Le cas signalé par Morot (Recherches sur le péricycle) de la forma- 
tion d’un cambium extrafasciculaire chez le Lepigonum marinum (Spergu- 
laria media) se trouve de même chez L. salinum et chez Corrigiola 
litoralis et C. telephiæfolia, ce qui rapproche les Caryophyllacées plus 
près des autres familles du groupe des Cyclospermées, avec lesquelles 
elles ont de commun le grand développement du pericycle. 

Vu la recherche d’un grand nombre de genres et d'espèces, on 
pourra faire la diagnose anatomique suivante des Caryophyllacées: le 
pericycle se compose des couches cellulaires plusieures et quelquefois 
même nombreuses, et produit une gaine sclérenchymique remplacée, 
dans des cas rares, par le collenchyme, et souvent par le liège. 


(9) 


ANATOMIE DE LA TIGE CHEZ L’EGGERSIA 
BUXIFOLIA HOOK. 


PAR 
0. G. PETERSEN. 


(Planche 4.) 


Le baron Eggers a trouvé, il y a quelques années dans Vile de St 
Thomas, une des petites Antilles, une Nyctaginée nouvelle. C’est sur 
cette plante que M. Hooker (Genera Plantarum vol. III pag. 1217) a 
fondé un nouveau genre, qu'il a nommé d’après le trouveur. Des 
recherches sur la structure de cette plante, appartenant à une famille, 
de l’anatomie de laquelle je m'étais occupé antérieurement, (Journal de 
Botanique tome 11), ont donné le résultat suivant: La coupe transver- 
sale d’une branche (fig. 1, 2) montre que l’organisation est la même 
que chez les autres Nyctaginées, et rappelle en particulier celle qu’on 
a observée chez Pisonia et Neea (Journal de Botanique tome II pag. 
165 et 168). C'est dans le péricycle que naissent les faisceaux vascu- 
laires formés au dehors du cercle normal des faisceaux (fig. 3) et le 
cambium (fig. 4). Les petits groupes de liber mou se forment au dehors 
de l'anneau cambial (fig. 5). Dans le bois secondaire, on trouve de 
vrais rayons médullaires (fig. 8, 9) comme chez Pisonia et Neea. 
L’epiderme est fortement ondulé (fig. 6) et les cellules du périderme en 
partie épaissies d'un seul côté (fig. 7), comme cela arrive souvent aux 
deux genres susnommés, avec lesquels Eggersia a de commun les 
cristaux clinorhombiques d’oxalate de chaux. Donc, il faut dire que le 
genre Eggersia en ce qui concerne l'anatomie se rapproche le plus des: 
Pisonia et Neea. Aussi est-ce entre ces deux genres que M. Hooker lui 
a indiqué sa place. 


(10) 


LES RUBUS DE DANEMARK ET DE SLESVIG. 


PAR 
MM. K. FRIDERICHSEN & 0. GELERT. 


Après avoir examiné, pendant quelques années, notre flore des 
Rubus, si intéressante à beaucoup d’égards, nous avons essayé de donner 
ici, notamment, sur l'invitation de M. J. Lange, une exposition systé- 
matique et détaillée des Rubus de Danemark et de Slesvig. 

Nous sommes bien reconnaissants à M. Lange de nous avoir assistés 
de ses bons conseils et de ses encouragements, sans lesquels nous aurions 
à peine donné cet essai. 

Le pharmacien G. Jensen, mort depuis peu, et avec qui nous étions 
en rapports suivis, nous a donné de nombreux renseignements sur la 
flore des Rubus, aux environs de Kvaern dans l’Anglie (province de 
Slesvig). Il nous a en outre fait parvenir des exemplaires originaux et 
des descriptions des espéces nouvelles qui, observées par lui, restaient 
encore inédits. Enfin, nous remercions l’eminent batologue, M. W. O. 
Focke à Brême, qui a bien voulu reviser la plupart des formes de 
Rubus, recueillies par nous. 

Nous avons collaboré tous deux à cet ouvrage excepte au groupé 
des Corylifolii, rédigé par M. Friderichsen seul. Nous avons adopté, 
dans la suite, les groupes, établis ou limités par M. Focke dans Synops. 
Rub. Germ., pour la division des espèces des Rubus frutescents a fruits 
noirs. Des Adenophori de M. Focke, collection d’exceptions de divers 
groupes, nous avons plusieurs, dont quelques unes, se rapprochant de 
très près entre elles, pourraient, avec d’autres, croissant ici, se réunir 
en un groupe assez naturel, celui des Eyregii, augmenté, d’ailleurs de 
plusieurs espèces étrangères. 


Table synoptique 
(voir page 50 du texte danois). 

A. Sans poils glanduleux: (du moins sur les tiges foliiféres, quelques 
khamnifolii ayant des poils glanduleux sur les bractees et, comme 
plusieurs espèces de Villicaules, quelquefois de rares glandes sur 
les pédicelles). 

I. Suberecti, IL Rhamnifolii, Wi. Candicantes, IV. Villicaules. 


(11) 


B. A poils glanduleux: 

a. Dans les tiges foliiféres les poils glandulex sont rares, moins 
souvent presque nuls, dans les inflorescences ils sont généralement assez 
nombreux. 

V. Sprengeliani. 

VI. Egregi. Turiones fere glabri vel parce pilosi glandulis stipi- 
tatis setisqve gracilibus sparsis vel paucissimis (vel in singulis inter- 
nodiis absentibus) muniti; inflorescentia composita, rami et pedunculi et 
imprimis bractea glandulis stipitatis sparsis pilis fere aeqvilongis — vel 
numerosis ineeqvalibus pilos partim multo superantibus. 

VII. Vestiti. 

Obs. Corylifolii subglandulosi (Vide B). 

6. Les tiges foliifères et les inflorescences ayant des poils glanduleux 
nombreux. 

VU. Radule, IX. Glandulosi, X. Corylifolii. 


C. Subgen. Jdwobatus Focke. 

3. R. Idæus L. (voir page 53). 

Hab. Commun. 

Comme variétés on peut nommer: 

Var. maritima Arrh. (voir p. 53). 

Hab. Bornholm. 

Var. microphylla Wallr. Feuilles très petites, trifoliolées, les supé- 
rieures palmatiparties. 

Hab. Séeland. 


D. Subgen. Æubatus Focke. 
I. Suberecti. 
Table synoptique (voir p. 54). 
4. R. suberectus Anders. (voir p. 55). 
Hab. fréquemment dans les forêts et les taillis. 
5. R. fissus Lindl. (voir p. 55). 
Hab. Ne paraît pas rare en Danemark”). 
6. R. plicatus Whe. & N. (voir p. 56). 
Hab. Assez commun. 
7. R. nitidus Whe. & N. (voir p. 56). 
Hab. N'a été trouvé que dans l’île de Bornholm. 
8. R. sulcatus Vest. (voir p. 57). 
Hab. Se trouve ca et la dans la partie de l’est de la Péninsule, 
rarement dans les iles. 
var. pseudo-thyrsantha nov. var. 
Turinos alti arcuati, sulcati; folio plana foliolo terminali ovato-cor- 
dato acuminato infimis breviter petiolulatis vel subsessilibus; rami flori- 
feri subglabri aculeis paucis validis brevibus uncinatis basi dilatatis foliis 


+) Les habitats particuliers de cette espèce-ci, comme des autres qui vont suivre 
sont indiqués dans le texte danois. 


(12) 


3—5-natis; inflorescentia longa et angusta aculeis paucis unci- 
natis infra foliifera ramis multifloris, supra sæpe racemosa; pedun- 
culi aculeis paucis debilibus vel inermibus; sepala cinereo-viridia 
subtomentosa albo-marginata laxe reflexa; petala rosea 
parva elliptica; stamina stylos multum superantia. 

Vu sa haute taille, ses tiges foliifères sillonées, ses longues étamines, 
et son calice réfléchi, il se rapproche le plus du R. suleatus. Il a de 
commun avec le À. plicatus la forme des feuilles et les folioles infé- 
rieures tres brièvement pétiolulées. L’étroitesse de l’inflorescence com- 
posée et les tiges foliiferes hautes lui donne quelque ressemblance avec 
le R. thyrsanthus. 

Hab. Fionie: 

var. pseudo-plicata nov. var. F. & G. Rub. exs. D. & S. Nr. 31. 
Turiones vix sulcati aculeis debilissimis; folia 5-nata raro 
7-nata subplicata foliolis infimis manifeste petiolulatis; sepala 
patientia vel laxe reflexa; stamina stylos fere æqvantia; germina 
parce pilosa. 

Cette forme tient le milieu entre les R. sulcatus, suberectus et 
plicatus. Vu la forme de la foliole terminale, let folioles, extérieures 
petiolulees, les sépales réfléchis, nous l'avons considérée comme une 
variété du À. suleatus. 

Hab. Slesvig: Haderslev. 


U. Rhamnifolii )voir p. 59). 


9. R. Barbeyi Favrat & Gremli * contiguus O. Gelert nov. form. 
(voir p. 60). 

Turiones angulati subglabri glandulis sessilibus acu- 
leisqve numerosis validis subrectis; folia 5-nata pedata 
vel digitata subplicata utrinqve viridia supra parce subtus 
dense pilosa argute et duplicato-serrata, foliolo terminali ovato- 
cordato vel suborbiculari acuminato, infimis subsessilibus. 
Rami floriferi parce pilosi aculeis paucis brevibus falcatis; inflores- 
centia brevis et pauciflora ramis axillaribus paucifloris et parte 
superior! aphylia racemosa vel corymbosa composita axibus bracteis 
sepalisqve glandulis sessilibus numerosis et subsessilibus 
paucis instructis; pedunculi, sepe qvidem sepala, aculeis 
debilibus curvatis; sepala viridia albo-marginata post an- 
thesin erecto-patula fructum laxe amplectentia, petala alba obovata 
in ungvem attenuata, stamina stylos æqvantia vel paullo superantia, 
fructus mediocres bene evoluti. Floret Julio. 

Forma umbrosa aculeis gracilioribus, folii tenuioribus planis 
angustioribus grosse subinciso duplicato-serratis longe acuminatis, in- 
florescentia laxior corymbosa. 

In medio rami floriferi sæpe exstat inflorescentia lateralis composita 
longitudine axis primarii. 

Il est évident que cette plante est une forme intermédiaire entre le 
R. plicatus og le R. sciaphilus. M. Focke å qui nous avons adressé 
-des exemplaires, l'a rapportée au R. Barbeyi, dont elle diffère cependant 


(13) 


par la longueur de ses étamines. Le nom de À. Barbeyi peut être 
employé sans doute comme dénomination commune d'une série de 
formes intermédiaires (dont on trouve plusieurs dans l’Europe centrale) 
entre le R. plicatus et diverses espèces du groupe des Villicaules. 

Hab. Dans plusieurs endroits, aux environs de Munkebjerg près: 
Vejlefjord. 

10. R. dumosus Lefevre (voir p. 61). 

Turiones arcuati validi angulati sepe sulcati ramosi 
glabriusculi aculeis validis basi compressis ad angulos dispo- 
sitis; folia 5-nata crassa argute serrata supra parce pilosa subtus dense 
appresse albo-vel cano-tomentosa; lamina folioli terminalis ovali- 
orbicularis cuspidata basi rotundata vel profunde cordato- 
rotundata plus minusve acuminata petiolulo 1'/,—2 plo longi. 
or. Rami floriferi aculeis validis basi lata subreclinatis; inflorescentia 
aculeis validis rectis ultra medium foliifera, rami inferiores. 
remoti longi suberecti paniculati, intermedii subpatentes cymosi, supe-- 
riores conferti 3—5-flores, omnes cum pedunculis dense tomentosi et 
breviter pilosi, bracteæ long» pedunculis subæqvilongæ, peduneuli 
parce armati vel subinermes, calyx albo-vel cano-tomen- 
tosus reflexus, petala albo suborbicularia breviter ungviculata, sta- 
mina stylos superantia germine glabro. 

M. Focke a rapporté la forme décrite ici, au R. dumosus Lefevre, 
dont nous a’avons pas vu d'exemplaires typiques, et qui semble se con-- 
fondre, sans limite bien marquée, avec le R. Muenteri Marsson et avec: 
le R. Maassii Focke. 

Hab. Dans Tile de Langeland en Fionie, dans Vile d’Als, en Slesvig.. 


II. Candicantes. 


11. R. thyrsanthus Focke (voir p. 62). 

Hab. Abonde dans certaines contrées, p. ex. en Séeland, et a Born-- 
holm surtout, autrement assez rare. 

forma incisa Lge. (Fl. dan. t. 3025). Feuilles profondément incisées: 
presque laciniées, fleurs blanches assez petites, étamines courtes. 

Hab. L'île de Bornholm à Hunsemyre. 

var. subvelutina Lindeberg. Feuilles presque veloutées en dessous.. 

Hab. Brandsoe près de la Fionie. 


IV. Villicaules (voir p. 64). 

12. R. Lindebergii P. J. Müller (voir p. 65). 

Hab. En Seeland, surtout dans le nord; en Fionie près Nyborg,. 
dans le midi du Jutland et le nord du Slesvig. 

13. R. rhombifolius Whe. (voir p. 66). 

Hab. Slesvig près de Haderslev. 

R. laciniatus Willd. (voir p. 66). 

Hab. Trouvé en grande abondance aux lisières d'un bois de la. 
commune de Bodilsker (Bornholm), peut-être égaré. 

14. R. Langei G. Jensen (voir p. 67). Turiones robusti arcuati. 
acutanguli parce pilosi vel glabriusculi virides vel canescenti-. 


(14) 


badii glandulis sessilibus sæpe numerosis; aculeï validii longi recti. 
patentes basi valde dilatati; folia qvinato-digitata argute: 
duplicato-serrata subtus dense pilosa viridia vel subcano-tomentosa pe- 
tiolis aculeis patentissimis vestitis, foliolum terminale elliptico-- 
ovatum breviter acuminatum vel rotundatum cuspidatum, 
basi rotundatum vel paululum impressum. 

Rami floriferi parce pilosi aculeïs validis patentibus; in- 
florescentia angusta stricta supra aphylla et densa cymis pauci- 
floris breviter pedicellatis composita ramis inferioribus erecto-patentibus 
ramuli pedunculiqve tomentoso-hirti aculeis multis longis 
validiusculis patentibus et interdum setis glanduligeris pau- 
cis muniti; flores mediocres, sepala cano-tomentosa reflexa, petala 
obovata, stamina stylos virescentes superantia, antheræ pilose, ger- 
mina glabra. Floret medio Juli—Augusti. 

Hab. Fréquemment sur le continent, surtout le long de la côte: 
orientale. 

var. parvifolia G. Jensen*) (voir p. 68). Forma gracilior turionibus 
pilosis, foliis parvis, sepalis patentibus, antheris sæpe glabris. 

Hab. Slesvig: près Haderslev, en abondance a Kvern. dans l’Anglie. 

15. R. villicaulis Koehler (voir p. 68). Hab. Commun dans les 
contrées fertiles du Jutland, en Fionie; il se trouve moins:souvent dans 
les les iles, 

f. silvestris! (R. umbraticus autt. Suec. ex parte). Folia majora 
supra saturate viridia pilosa subtus pabescentia qvinato-digitata, foliolum 
terminale ovato-ellipticum marginibas sæpe fere parallelis basi plus 
minusve cordatum.  Inflorescentia laxior minus composita ramulis pe- 
dunculisqve pilis longis micantibus aculeisque gracilibus flavescentibus 
vestitis; flores rosei; fructus subcylindrici. 

16. R. macrophyllus Whe & N. )voir p. 70). 

Hab. Aux environs de la ville de Slesvig. 

17. R. hypomalacus Focke (voir p. 70). 

Hab. Prés de la ville de Slesvig. 

18. R. danicus Focke (voir p. 71). 

Turiones arcuati angulati pilis patentibus dense pilosi 
et glandulis sessilibus aculeisqve validioribus basi dilatatis compressis 
rectiusculis vel subcurvatis vestiti; folia qvinato-digitata argute 
duplicato-serrata subtus in nervis pilis micantibus pubescentia juniora 
sæpe subtomentosa stipulis lineari-lanceolatis glanduloso-ciliatis petiolis. 
aculeis validioribus falcatis; foliolum terminale longe petiolu- 
latum late ovato-rotundatum sat abrupte et longius acumi-- 
natum basi rotundatum vel subcordatum. 

Rami floriferi dense pilosi aculeis validioribus subrecurvatis; inflores- 


*) Le nom de R. Langei a éte donné, déjà en 1867, a cette-forme. Mais, plus tard 
Jensen l'a employé par erreur pour désigner le-R. silvaticus Whe. & N., avant que 
cette dernière plante fit bien connue dans notre pays. Puis, on a rendu à la 
forme en question, le nom de R. Langei, étendu par. nous jusqu'à comprendre: 
aussi Ja forme typique. Il faudra donc supprimer le nom de R. Langei comme. 
devant designer le R. syloaticus Whe. & N.. 


(15) 


centia angusta subpyramidata ramis inferioribus axillaribus 3—5(7-) 
floris cymoso-partitis in parte superiori aphylla pedunculis 2—3-floris 
patentibus brevibus, aculeis rectis vel reclinatis; ramuli pedunculiqve 
-dense tomentosi aculeolis multis rectis glanduliqve paucis instructi; 
sepala cano-tomentosa deniqve erecto-patula, alba vel dilute 
rosea, stamina stylos superantia, antheræ pilosæ, germina glabra 
fructus magni. 

Cette espéce se rapproche le plus du R. villicaulis et du R. ma- 
crophyllus, dont néanmoins il se destingue facilement par la forme 
de Vinflorescence et par le calice dressé-ouvert; l'inflorescence comme 
la pubescence rappellent et À. pyramidalis: pour le port et la foliole 
à longue petiolule et la forme de cette dernière, il ressemble au R. 
macrophyllus. 

Hab. Dans la partie est et sud du Slesvig croissant aux haies vives 
-et dans les forets (et dans le Holstein et près de Brême). 

19. R. gratus Focke (voir p. 72). 

Hab. Dans le sud-ouest du Jutland et le nord-ouest du Slesvig et 
prés de Lyksborg et de la ville de Slesvig. 

20. R. sciaphilus Lge. (voir p. 72). 

Hab. Dans les foréts et dans les grandes haies, si communes surtout 
dans la partie orientale du Jutland, et en Fionie. 

f. aprica Lge. in litt. (F. & G. exc. Nr. 37). Turiones areuato- 
procumbentes vel scandentes obtusanguli plus minusve sæpe sat dense 
pilosi aculeis brevibus rectiusculis multis; folia plerumqve 5-nato- 
pedata crassiusseula, foliolis breviter petiolulatis (terminali 
4—5: 1). Panicula laxa sæpe usqve ad apicem folüfera pedunculis 
-sepalisqve glandulis brevibus paucis aciculisque haud raro munitis; 
sepala erecto-patentia vel fructus amplectentia, anthere 
longe pilose. 

Cette forme est beaucoup plus vigoureuse que la forme sylvestre 
décrite dans Fl. Dan. 

Hab. Dans les grandes haies, si communes surtout dans la partie 
orientale du Jutland et en Fionie. 

f. microphylla! Forma gracilior, foliis parvis. 

Hab. Slesvig: Haderslev. i 

21. R. silvaticus Whe. & N. (voir p. 73). 

Hab. En Slesvig. Frequent dans l'Anglie et pres de la ville de 
Slesvig. 


V. Sprengeliani (voir p. 74). 

22. R. Sprengelii Whe. (voir p. 75). 

Hab. Sur la côte orientale du Jutland et surtout du Slesvig, il est 
plus rare dans les iles. 

23. R. Arrhenii Lge. (voir p. 75). 

Hab. Dans le nord et l’est du Slesvig. 

24. §. scanicus F. Aresch. (voir p. 76). 

Hab. Dans le nord de la Séeland pres de la forét Grib Skov. 


(16) 


VI. Egregii (voir p. 77). 

25. R. egregius Focke (voir p. 78). 

Hab. Fréquemment en Slesvig, ca et la dans les îles. 

26. R. Neumani Focke (voir p. 79). 

Hab. Slesvig aux environs de Lyksborg. 

97. R. Gelertii K. Fr. (voir p. 80). 

Hab. Brandsoe, ile prés de la Fionie, se recontrant assez souvent. 
sur la côte est du Slesvig, il est probablement encore plus répandu. 

R. anglo saxonicus O. G. n. spec. (voir p. 81). 

Turiones arcuato-procumbentes angulati parce pilosi vel gla-- 
briusculi glandulis stipitatis paucis aculeis subeqvalibus. 
validioribus compressis basi dilatatis rectiusculis vel subre- 
curvatis aculiolis pluribus brevissimis (1/,—1™™-) acutis basi: 
latis intermixtis. Folia subcoriacea 5-(4-vel) 3-nato-pedata 
supra glabra et nitentia subtus vestimento micanti mollia sæpe plus. 
minusve tomentosa grosse ineqvaliter dentato-serrata foliolum termi- 
nale ovali-ellipticum marginibus interdum subparallelis basi rotun-- 
datum acuminatum. 

Rami floriferi pilis patentibus pilosi aculeati; inflorescentia laxa infra. 
foliosa ramis longis erceto-patentibus cymigeris pedunculis longis com- 
posita, axes dense tomentosi aculeis gracilibus rectis se- 
tisqve glanduliferis, qvarum complures tomentum longe: 
superant, bracteæ longæ, calyx tomentosus laxe reflexus, petala. 
dilute rosea, stamina stylos superantia, germina glabra. 

Hab. Dans le Holstein: Kiel, Bordesholm. 

Obs. Dans le jardin botanique de la ville de Lund on tire cette- 
espèce de graines, qui, d'après les renseignements de M. Areschong, 
ont éte envoyées par M. Briggs à Plymouth, avec des indications sur’ 
leur origine d'une forme qui probablement se rapproche de très près 
du À. macrophylius. Nous profitons de l'occasion pour publier ici cette 
espèce, qui, existant en Angleterre et dans le Holstein, doit être très 
répandu et ne peut pas manquer de se trouver chez nous. 

28. R. mucronulatus Bor. (voir p. 82). 

Hab. Par ci par la dans le midi du Jutland, dans le Slesvig oriental. 
et le midi de la Fionie. 

Forma microphylla dans Vile Brandsoe prés de la Fionie. 

29. R. cimbricus Focke (voir p. 83). 

Hab. Dans plusieurs endroits du Slesvig oriental et du Slesvig: 
méridional. 


VII. Vestiti (voir p. 84). 

30. R. pyramidalis Kaltenb. (voir p. 85). 

Hab. En Fionie, dans le midi du Jutland et souvent en Slesvig. 

? 31. R. piletostachys Godr. & Gren (voir p.. 86). 

Hab. Trouvé seulement dans une forêt près de Kværn dans 
l’Anglie. 

Obs. Nous n'avons pas vu croître cette plante, qui s'accorde bien 
avec la description de Genevier et avec des exemplaires français, dus à. 


* (17) 


Ja bienveillance de M. l'abbé Letendre. D'autres de ces exemplaires se 
rapprochent bien plus du R. macrophyllus Wh. & N. Peut-être pour- 
irait-on regarder le R. piletostachys comme une forme intermédiaire 
‚entre le À. vestitus et certaines espèces des Villicaules. 

32. R. vestitus Whe. & N. (voir p. 87). 

Hab. Commun aux haies et dans les forêts. 

R. monachus G. Jensen in litt (ined). 

Turiones obtusanguli vel subteretes virides velrubentes 
pilis patentibus dense pilosi pilis glanduliferis multis vel paucis et 
aciculis setisque pluribus vel paucioribus vestiti; aculei validiores sub- 
‘compressi rectiusculi vel reclinati, folia vulgo 5-nato-pedata subtus 
tenuiter cinereo-tomentosa et pilis densis micantibus mollia vel vires- 
:centia grosse subduplicato-serrata, foliolo terminali angustiore, 
‚elliptico-obovato, longe acuminato, basi rotundato. 

Rami iloriferi paulum armati dense pilosi, inflorescentia an- 
gustior laxa ramis inferioribus erecto-patentibus supra aphylla ramulis 
brevibus paucifloris patentibus, omnes cum pedunculis dense tomentoso- 
hirsuti glandulis stipitatis numerosis setis longis sparsis acu- 
leolis gracilibus rectiusculis muniti; sepala erecto-patentia 
vel amplectentia (raro laxe reilexa), petala angusta alba, germina 
pilosa, stamina stylos superantia. 

Vu ses tiges foliiferes velues, qui ont des glandes comparativement 
rares, et les feuilles pubescentes en dessous nous le rapportons aux 
Vestiti. Vus les soies et les petits aiguillons quelquefois très nombreux 
qui rendent souvent les tiges fosiiferes rudes il est sur la limite des 
Vestiti et des Radulæ. 

Hab. Cette espèce n'a été trouvé qu’à Stenbjerg en Slesvig. 

33. ”R. Drejeri G. Jensen (voir p. 88). Pour l’armature des tiges 
foliiferes cette espèce offre assez de variation; sans pouvoir tracer une 
limite bien marquée, on peut destinguer la f. hetheracantha, garnie 
‚d’aiguillons différents et de longueur inégale, et de soies glanduleuses, 
‘el la f. homoeacantha, ayant moins d’aiguillons, mais presque égale- 
ment longues, et très peu de soies glanduleuses. La première forme 
-est voisine du R. Drejeri du groupe Hystrices Focke, la dernière du 
groupe Vestiti. 

Hab. Fionie: Nyborg, Brandsoe, ile du Petit Belt, Jutland, Slesvig, 
Holstein. 

Obs. A Kielseng près de Flensborg il se trouve un petit nombre 
‚d’arbustes d'une forme très caractéristique et bien distincte de tous nos 
‘Rubi, et que nous ne sommes pas arrivés à identifier avec aucune autre 
espèce. C'est probablement un hybride du Rubus pallidus et le R. 
Drejeri, qu'il rappelle l'un et l’autre par certains caractères de l’inflores- 
cence surtout, ayant ‘cependant les tiges foliiferes velues, tout-a-fait 
comme chez le R. vestitus. Il a quelque ressemblance avec le R. rubi- 
cundus Buhnensis Focke, qui, comme a bien voulu nous le communiquer 
M. Focke, peut être regardé comme un Rubus vestitus pallibus. M. Focke 
le trouve plus rapporché du À. indusiatus Eocke. Portant des quan- 
tités de fruits bien développés, on peut supposer qu'il est répandu 


(18) baa 


ailleurs. Voici quelques-unes de ses propriétés les plus marquantes: 
Tiges foliifères obtusement anguleuses et velues, aiguillons fortes ayant 
la base large, en bas réfléchis, en haut et sur les branches en partie 
falqués; les feuilles 5-pédatifides, épaisses, dentées, presque lisses en 
dessus, vertes en dessous et un peu tomenteuses, la foliole terminale 
elliptique-orbiculaire. L’inflorescence est assez étroite, bien développée, 
munie de bractées; l’axe primaire, les branches et les pédicelles, garnis 
de pubescence tomenteuse assez courte et embrouillée, ont des épines 
nombreuses, faibles, un peu arquées, falquées ou recourbées en crochet, 
rouges, jaunes au bout, et de nombreuses soies glanduleuses courtes; 
les bractées sont longues, les pétales blancs petits et étroits, les éta- 
mines plus longues que les styles; les ovaires fortement pubescents, 
les sépales allongés en pointe, verts, bordés de blanc, renfermant le 
fruit développé. 


VIN. Radule (voir p. 91). 


34. R. rudis Whe. & N. (voir p. 91). 

Hab. Slesvig a Terkelstoft dans l’Anglie entre Friedrichsort et 
Holtenau, puis a Vosbrok. 

35. R. Radula Whe. (voir p. 92). 

Hab. Commun. 

Var. microphylla Lindeb. (voir p. 93). 

Hab. Jutland: Skamlingsbanke. Brandsoe dans le Petit Belt, Born- 
holm, en abondance dans la partie nord est de cette ile. 

Var. exilis Lge. (voir p. 93). 

Hab. Fionie, Brandsoe. 

36. R. flexuosus P. G. Müll. et Lefévre (voir page 93). 

M. Focke cite en hesitant dans Syn. Rub. Germ. le R. flexuosus 
comme synonyme du À. saltuum. Des exemplaires francais offerts par 
M. l'abbé Letendre, ainsi que la description de @. Genevier s’adaptent 
bien a la plante en question. Aussi nous servons-nous, comme le fait 
M. Babington dans le Journal of Botany 1886, du nom anterieur de 
onze ans: À. flexuosus P. J. Müller & Lef. M. Focke porte dans Potonié 
Fl. v N. & M. Deutschl. le R. saltuum comme sous-espéce du R. 
foliosus Whe. & N. La Plante susnommée s’en rapproche encore par 
ses feuilles coriaces. 

Hab. Slesvig, Anglie et Ausager. 

37. R. pallidus Whe. & N. (voir p. 94). 

Hab. Commun dans Jutland et dans quelques endroits en Fionie. 

f. defecta! Forma dense pilosa aculeolis sparsis, nonnullis inter- 
nodiis interdum inermibus. 

Hab. Sol. assez humide des bois. Trouve en Slesvig, å Fredericia 
et en Fionie. Sa f. incisa n'a été trouvée qu'en Anglie. 


IX. Glandulosi. 
38. R. serpens Whe. (voir p. 96). La forme distribuée par nous 
dans Rubi exs. D. & S. (nr. 45), cueillie sur les collines ,Hyttebjærge", 
et d’apres laquelle nous avous fait notre description, doit &tre regardee 


(9 


a (19) 


comme f. arenaria; elle se destingue par la viscosité des tiges foliiferes 
et de l’inflorescence, et par le grand nombre des soies glanduleuses de 
longueur inégale. Il croît dans le sable. 

Hab. Aux environs de la ville de Slesvig et sur les Hytte-Bjærge. 

39. R. glandulosus Bell. (voir p. 97). 

Hab. Ca et la sur la côte orientale du Jutland et du Slesvig, où il 
est assez repandu.. Seeland: Vordingborg. 


X. Corylifolii (voir p. 98). 

Par ses remarquables renseignements dans le Synopsis R. Germ., 
M. W. O. Focke a beaucoup contribué à l’explication des nombreuses 
formes de ce groupe, en les regardant comme de vrais hybrides entre 
le R. cesius L. et les autres Rubus ou comme des formes constantes, 
nées de ces hybrides de manières différentes. C’est ainsi qu'il indique: 
clairement le point de départ des recherches sur les formes des Coryli- 
folii. Toutes les formes du groupe Corylifolii sont, par leur caractères, 
intermédiaires des espèces de tous les autres groupes et le À. cwsius L., 
dont les caractères essentiels sont justement ceux qui déterminent en 
particulier le groupe. Les plus importants de ces caractères sont: 
Tiges foliiferes en général glauques surtout, à l’état jeune, stipules larges, 
pétioles canaliculés, folioles inférieures presque sessiles, feuilles (en plein 
été) ridées, sépales dressé étalés ou relevés sur les fruits*), pétales 
echancrés, drupeoles grandes et aqueuses. D'autres caractères plus 
variables sont les petits aiguillons assez inegaux chez un grand nombre 
de formes, les feuilles très souvent trifoliées (et 7-foliées), minces et 
vertes des deux faces, linflorescence peu apparente, quelquefois cepen- 
dant riche, mais le plus souvent de forme irrégulière. De tous ces 
caractères tantôt un seul, tantôt plusieurs peuvent manquer, et les nom- 
breuses formes du groupe des Corylifalii varient tellement qu'on retrouve 
peu à peu, dans les différentes formes, plusieurs des caractères les plus 
importants des autres groupes. Tels Corylifolii, qui, par certains carac- 
teres se rapprochent, d'une manière frappante, de tel ou tel des autres. 
groupes, ou même d'une espèce particulière, et qui, par erreur, ont été 
souvent classés sous d’autres groupes, sont ordinairement les plus remar- 
quables. Aussi, en se rendant compte de la distinction des autres Rubus: 
entre eux, comprendrait-on difficilement que des espèces comme le R. 
pyracanthus Lge. et le R. dissimulans Lindeb., ou comme le R. Jensenii 
Lge. et le R. Fioniæ K. Fr. pouvaient être du même groupe, sans cer- 
taines formes intermédiaires, et si plusieurs caractères du groupe (ces: 
du À. cesius) ne se révélaient pas chez ces espèces. Parmi les formes 
distinguées, plusieurs sont assez constantes et très répandues jusque 
bien au-delà des limites de notre flore; d’autres très caractéristiques 
paraissent n'avoir qu'une extension plus ou moins locale. Sans tenir 
compte de l'origine probablement hybride de celles-ci (espèces fausses), 


*) Cette remarque s'applique surtout aux Corylifolii du nord de l’Europe. Nous avons: 
vu plusieurs formes, venant de l’Europe occidentale à fruits bien développés mais 
les sépales recourbés d’une manière bien prononcée. 


% 


FO 
ue 
” 


+ 


ils se comportent comme de bonnes espèces différant entre elles par 
les mêmes caractères que celles des autres groupes, et n'ayant de com- 
mun que des caractères du R. cesius (ceux du groupe), — ce qui 
signifie souvent assez peu. Le reste des Corylifolii se distinguent moins 
bien, ou sont d’une extension purement locale ou peu importante, et ne 
sont souvent représentés que par des individus isolés. Ont peut classer 
parmi ceux-ci les hybrides supposés primaires. Plusieurs de ces formes 
étant intermédiaires, elles rendent moins distinctes les espèces prononcées 
des Corylifolii. Donc, bien que plusieurs d’entre elles sé laissent réunir 
collectivement (le À. corylifolius Arrh. doit être compris comme une 
telle classe de formes), on ne pourra pas sans raison, abstraction faite 
de leur origine, réunir tout le groupe sous une définition collective, 
R. milliformis, dont la diagnose s’identifie avec celle du groupe, si on 
ajoute: fruits noirs luisants ou opaques a peine pruineux. Quant aux 
noms, M. Focke a bien démontré dans Syn. R. G., combien la significa- 
tion des noms spécifiqnes est vague. Le R. corylifolius Sm. Fl. Britan. 
ne se distingue en vérité que par trois ou quatre des caractères les 
plus marquants du groupe entier. La description s'adapte donc à une 
grande quantité de formes, quoique la ressemblance frappante des folioles 
avec les feuilles du coudrier indique certaines formes pauvres de glandes. 
Le nom de R. corylifolius a été employé dans un sens bien différent; 
M. Areschoug (dans Hartm. F.) y range tous les Corylifolii suédois 
(pauvres de glandes) et dans ,Some observations" tout le groupe. Au 
R. nemorosus Hayne (Arzneyg. 1813) on rapporte en général des formes 
à styles rouges, mais le nom s'applique dans un sens différent; M. 
Garcke (Flora von Deutschl. 14 ed.) en veut désigner tout le groupe. 
Le R. dumetorum Wh. & N. Rubi Germ. comprend évidemment le groupe 
entier, sauf quelques formes glandulifères et plus faibles (ainsi que le 
R. cesius x Ideus), rapportées au R. cæsius L. Weihe & Nees relèvent 
a plusieurs reprises la signification étendue du nom de R. dumetorum, 
ce qui ressort clairement de la désignation de la forme principale comme 
pauvre de glandes et synonyme du R. corylifolius (dans le description 
duquel on ne nomme pas les glandes). Cependant les dessins en sont 
tous trés glanduliferes. Cette désignation a été employée aussi pour 
des choses bien différentes. M. Focke divise le groupe en trois parties, 
a savoir: Cesü, Orthacanthi et Sepincoli. Il ajoute cependant que la 
limite à tracer entre les Orthacanthi et le R. dumetorum est diffile et 
arbitraire, et dans Potonié ill. Flora v. Nord- & Mitteldeutschland il 
retranche une partie des formes glandulifères du E. dumetorum, étendant 
le sens du R. oreogeton Focke à comprendre diverses formes inter- 
mediaires entre le À. cæsius L. et les espèces vigoureuses et glanduli- 
feres (R. Radula etc.). Dans le même ouvrage le nom de R. maximus 
Marss. est étendu a comprendre collectivement les formes de transition 
au BR. Ideus. Mais une pareille division des Corylifolii en quatre 
espèces collectives ou groupes: R. orthacanthus, (représentant des Ortha- 
canthi), R. oregeton, R. dumetorum et R. maximus, ne se laisse pas 
réaliser, les formes vigoureuses glanduliféres n’étant pas suffisamment 
distinguées des formes pauvres de glandes (R. dumetorum Focke dans 


ri 


(21) 


Potonié. Fl.). Car supposé même que la pubescence glanduleuse et 
l’armature inégale soient constantes pour les formes qui sont constantes 
en elles mêmes, plusieurs autres font voir le contraire. Ainsi, il n’y a 
pas lieu de croire que les Corylifolii vigoureux et glandulifères (R. 
oreogeton) doivent nécessairement leur origine à des espèces riches en 
soies glanduleuses. Ainsi le R. cœsius >< Radula, distribué par nous 
dans R. exs. D. & S. est très pauvre de glandes; dans les formes. de 
R. cesius >< vestitus cela parait avec une extrême distinction; car on 
trouve parmi elles des formes qui, comme les Corylifolii. doivent être 
dites très pauvres de glandes, mais en même temps des formes glanduli- 
fères et hétéracanthes d’une manièere bien frappante. A cet égard, il 
en est des Corylifolii comme du R. cesius, dont il existe plusieurs 
formes très glandulifères. Mais, pour constater si cette richesse en soies 
glanduleuses chez certains Corylifolii soit due à leur descendance de 
pareilles formes glandulifères du Rubus Cesius,ou que soit les formes 
de Cæsius soit ces quelques formes de Corylifolii la doivent à l'habitat 
ou bien à quelque mauvais traitement, il faudrait des expériences 
répétées. 

Excepte le R. cesius L., nous regardons tout le groupe comme 
espèce collective: R. milliformis, et nous en divisons les formes con- 
stantes: A. en telles, dont les tiges folifèrés ont de nombreuses soies 
glanduleuses et des aiguillons inégaux, B. en telles dont les tiges folii- 
fères n’ont que de rares soies glanduleuses ou qui en manquent tout à 
fait et qui ont des aiguillons plus égales et l’inflorescence faiblement 
glandulifère. Quant à la descendance des Corylifolii, plusieurs formes 
imposent à l'observateur la supposition, quelles soient hybrides du 
R. cesius les unes intermédiaires, en individus peu nombreux, les autres 
produisant des formes pui se retrouvent plus ou moins variées dans 
des endroits différents, d’autres encore, ayant l'air d'être des espèces 
constantes et fécondes. Non seulement les caractères différents du R. 
cæsius et des autres groupes divers dénotent cette origine. Elle se 
montre en plusieurs cas dans leurs rapports avec certaines expèces, et 
il est à peine un hasard qui se répète, si, entre le R. villicaulis p. ex. 
on trouve une forme des Corylifolii qui d’une manière frappante, res- 
semble au R. villicaulis pour certains caractères; si on trouve avec le 
R. Drejeri une forme, où la même chose se répète, ou avec les R. 
Langei, vestitus etc. des formes, qui, regardées d’une maniére super- 
ficielle, et surtout séchées, peuvent se faire confondre avec celles- ci, 
mais qui sont des formes de Corylifolii, que nous supposons être hy- 
brides des espèces en question. Prenant pour point de départ ces 
probabilités, et connaissant les formes étonnamment variées de R. cæsius 
>< Ideus et de R. cesius >< vestitus et d’autres formes semblables, 
bien nombreuses, on finit par conclure que les formes nombreuses du 
groupe, réunies par des caractères qui appartienneni au R. cesius L., 
sont toutes d’origine hybride, bien que pour plusieurs d’entre elles. on 
ne puisse pas indiquer les espèces particuliéres dont elles descendent. 
La cause en peut être différente, si p. ex. Vhybride fait le point de 
départ d'un nouvelle espèce, l'extension de ce dernier peut différer des 


espèces originaires. Aussi il est évident que les Corylifolii qui, regardés: 
comme des hybrides du À. cesius, ou qui en tirent leur origine, sont 
proches parents, se croisent entre eux ou avec d'autres espèces, et 
varient, de manière à avoir pu faire naître des formes toutes parti- 
culières. Mais il est inutile, le plus souvent, de chercher, si p. ex. un 
Corylifolius, parent du R. vestitus descend précisément du R. cesius 
ou d’un autre Corylifolius. Il y a des cas ou l’on peut arriver à ces. 
sortes de suppositions. Dans la description des espèces, nous supprimons 
en général les caractères existant presque toujours dans le groupe à 
savoir: tiges foliiferes glauques, en tout cas tant qu'elles sont encore 
jeunes, pétiolules des folioles infèrieures courtes, stipules larges, calice 
dressé. Sans autre indication, les étamines ont la longueur des styles. 
En général nous ne décrirons pas l'architecture de l’inflorescence, tous 
les Corylifolii l'ayant composée de branches corymbiformes. On trouve 
aussi sur les inflorescences bien développées des branches plus composées, 
mais, à peu d’exceptions près, point de cymes a plusieurs fleurs; des 
branches accessoires se trouvent souvent dans les inflorescence multi- 
flores. 

Table synoptique. (voir p. 105). 

40. R. milliformis sp. coll.! K. Fr. & O. G. (voir p. 108) Formes 
constantes : 

A. 

* R. pyracanthus Lge. in litt. n. spec.! F. & GR. exs. D. & S. 
Nr. 21. Turiones arcuati angulati parce pilosi scabri aculeis nu- 
merosis validioribus ineqvalibus multiformibus compressis 
recurvatis vel rectiusculis sepe fere igneis aciculis sepe 
glanduligeris fragilibus glandulisqve intermixtis instructi; 
folia sat parva eleganter evoluta plerumqve 5-nato-pedata subtus 
subtomentosa et pilis micantibus mollia argute minute serrata 
foliolo terminali petiolo brevi (c. 4—5 : 1) late obovato vel 
elliptico breviter cupsidato. Rami floriferi ut turiones armati & 
glanduligeri; inflorescentia sæpe sat irregulariter evoluta paniculata, 
rami imprimis pedunculi aculeolis igneis vel stramineis falcatis setis 
glandulisque stipitatis ineqvalibus dense vestiti, sepala cine- 
reo-tomentosa anguste albo-marginata setosa, petala angusta pro- 
funde argute emarginata. Floret Julio. (Voir p. 108). 

Cette forme rappelle par Vhabitus et par d’autres caractères le R. 
Drejeri G. Jensen (f. heteracantha) dont il descend probablement. 

Hab. Dans le nord du Slesvig. 

* R. slesvicensis Lge. rappelle par les caractères le R. vestitus 
Wh &N. et R. Wahibergii Arrh. (Voir p. 109). 

Hab. Slesvig: plusieurs endroits de |’ Anglie. 

* R. Balfourianus (Bloxam) Babington. Turiones arcuato-pro- 
cumbentes vel scandentes angulati plus minusve pilosi vel glabriu- 
souli glandulis stipitatis paucis vel subsessilibus; aculei 
validiores haud raro validissimi varie longitudinis angu- 
stiores recti patentes vel subreclinati compluribus perparvis 
intermixtis. Folia 5-nata supra’ parce pilosa subtus vestimento 


17% 


‘ (23) 


micanti-velutino mollia argute minute dentato-serrata folio- 
lum terminale e basi cordata sepe obliqva late cordatum 
margines foliolorum intermediorum tegens, lateralia rotundato-elliptica. 
Inflorescentia vulgo parce evoluta paniculata ramis inferioribus axillaribus 
remotis aculeis rectis patentibus vel subreclinatis, rami pedunculiqve " 
dense tomentoso-hirti aculeolis gracilibus rectis et glandulis stipitatis 
sæpe compluribus, qvarum longiores tomentum longe superant, instructi, 
stamina stylos parum superantia. Floret Julio-Augustio. (Voir p. 109). 

Cette espèce ressemble par ses aiguillons étalés et squarreux au 
R. slesvicensis Lge., qui s’en distingue cependant par sa richesse en 
glandes, par la longeur de l'inflorescence etc. Le R. Balfourianus doit 
être rangé juste à la limite des formes glandulifères et des formes à 
rares glandes des Corylifolii parmi lesquels il pourrait être classé, les 
glandules des tiges foliifères étant souvent très rares et dans les in- 
florescnces toujours beaucoup moins nombreuses que chez les espèces 
glandulifères. La plante mère est évidemment le R. vestitus, et l’on ne 
saurait tracer aucune limite distincte entre le R. Balfourianus Bab. et 
les formes de À. cæsius >< vestitus. 

Hab. L'île Langeland: Hou, Jutland Hejls; Slesvig: la côte orientale. 

* R. imitabilis K. Friderichsen n. spec.! (voir p. 111). 

Turiones arcuato-procumbentes vel scandentes angulati parce 
pilosi vel fere glabri glandulis stipitatis sæpe multis et acu- 
leis aculeolisqve numerosis inæqvalibus rectis vestiti; aculei 
majores recti angusti compressi; folia 3-vel 5-natopedata te- 
nuiora utringve viridia subtus pubescentibus minute regulariter 
dentata, foliolum terminale latum rotundatum breviter acu- 
tum, intermedia elliptico-rotundata. Inflorescentia laxa vulgo 
pauciflora vel haud raro amplior pedunculis longis tenuioribus; rami 
et pedunculi breviter tenuiter tomementoso-hirti glandulis 
stipitatis multis pilos partim longe superantibus subsessili- 
busqve sæpe numerosis aculeisqve gracilibus rectis; sepala laxe reflexa 
vel erecto-patentia, petala alba magna, stamina variabilia, in floribus 
pistillis bene evolutis sepe brevia et conniventia in aleis stylos æqvantia 
vel superantia; fructus sæpe bene evoluti magni. Junio exeunte — 
medio Julii. 

Hab. Fionie: Slesvig: Halk et Medsted pres Haderslev. 

* R. ferox Whe. (voir p. 112). 

Hab. Fionie: Flemloese; Jutland: Fredericia, Slesvig. 

* R. Friesii G. Jensen in litt. n. sp. Turiones arcuato-procum- 
bentes vel sæpe alte scandentes teretes vel obtusanguli parce 
pilosi scabri glandulis stipitatis fragilibus sepe numerosis; 
aculei debiliores recti e basi dilatata subulati ineqvales per- 
parvis (*/,—1™™.) aciculis intermixti. Folia 5-nata minora adulta 
sæpe plana subtus molliter pilosa regulariter duplicato-serrata, 
terminale ovale vel ellipticum breviter acuminatum basi 
haud vel exigue impressum, lateralia elliptica angustiora. 
Rami floriferi longi, inflorescentia elongata paniculata vulgo an- 
gusta laxa sæpe ad apicem foliifera aculeis multis longis rectis patentibus 


(24) 


vel subreclinatis, rami et pedunculi tomento brevi denso cane- 
scentes setis glanduligeris inæqvalibus partim pilos longe su- 
perantibus instructi subinermes vel inermes; sepala cano-virescentia 
albo-marginata; petala angusta obovata alba vel pallide rosea; stamina 
stylos æqvantia vel parum superantia. Floret Julio, Augusto. (Voir 
p. 119). 

Cette forme rapelle a certains égards le R. silvaticus. 

Hab. Slesvig: en abondance dans certains endroit de l’Anglie. 

* R. Jensenii Lge. 

Hab. Slesvig: Fleusborg, et plusieurs endroits de l’Anglie. M. 
Focke dit dans le Synopsis qu'on l’a trouve dans plusieurs contrées de 
l'Allemagne. 

B. 

* R, dissimulans Lindeberg (voir p. 114) qui se distingue par 
ses fèuilles vertes des deux fases, et les sépales verts d'herbe, bordes 
de blanc, doit être né par le croisement du À. cesius avec le des 
formes du groupe Suberecti. 

var: selecta K. Fr. n. var.! F. & G. Rub. exs. D. & S. Nr. 46. 
Foliolum terminale e basi cordata ovatum vel fere obovatum, 
sæpe latum, breviter acuminatum; marginibus sæpissime fere 
rectis, parallelis vel divergentibus (in foliis supra medium latioribus), 
petiolulo vulgo elongato foliolum R. macrophylli Wh. & N. sæpe 
simulans. Petala vulgo maxima late ovata vel suborbiculata albo 
vel dilute rosea; stamina stylos longe superantia. Floret Junio 
exeunte—medio Julii. 

var. nitens Lindeb. |. c. Folia interdum nitentia, foliolum termi- 
nale orbiculare basi profunde cordatum; inflorescentia pauciflora 
vulgo parcius glandulosa. 

Var. selecta est la plus caractéristique et la plus constante des. 
deux formes. 

Hab. Les deux formes se trouvent l’une et l’autre, la v. selecta 
surtout, le long de la côte orientale de la Péninsule. 

* R. Fioniæ K. Fr. n. spec.! (voir p. 115). Turiones arcuato- 
procumbentes vel scandentes glandulosi vel glandulis brevibus paucis 
muniti juniores sæpe parce sulcati glandulis sessilibus; aculei nume- 
rosi (c. 25—50 in internodio) subeqvales debiles e basi com- 
pressa subulati reclinati vel subcurvati. Folia sepe usqve ad 
apicem turionum qvinato-digitata argute duplicato-dentato- 
serrata subtus tomento denso albo-cano pilisqve brevibus 
micantibus mollia, foliolum terminale elliptico-ovatum basi 
sepe subcordatum sensim acuminatum (foliol. terminal. R. macro- 
phylli Whe. & N. sæpe simile), lateralia angusta. Ramuli floriferi 
pene glabri et parce armati, inflorescentia foliifera vulgo brevis subrace- 
mosa vel magis elongata ramis paucifloris erecto-patentibus, rami pe- 
dunculigve dense et breviter tomentosi glandulis brevibus paucis aculeo- 
lisqve gracilibus muniti; sepala albo-cano-tomentosa, petala nivea 
late elliptica vel ovalia breviter ungviculata rarissime (!) emargi- 


(25) 


nata, stamina alba stylos virescentes æqvantia vel superantia anthers 
glabræ. Fructus magni bene evolutus. Floret Julio. 

Nous ne savons pas de quelle espéce puisse descendre le R. 
Fionie. 

Hab. Bornholm: Sosegaard et Snogebæk. Fionie: dans plusieurs 
endroits. Slesvig: ca et la sur la côte orientale, abondant dans plu- 
sieurs endroits. Trouvé aussi dans le Holstein. 

* R. Wahlbergii Arrh. F. & G. (voir p. 117). Dans sa forme 
typique il est ne sans doute du R. cesius X villicaulis, et se trouve 
répandu sur un grand territoire. Ce que nous avons dit plus haut 
des Corylifolii, peut s’appliquer au suprême degré au R. Wahlbergü. 
Cependant an trouve répandue sur un grand territoire (nous avons vu 
des exemplaires venus de Gothenborg, de Copenhague, de l’ouest de la 
Seeland (Skarritsoe), de la Fionie, du Slesvig) une plante qui correspond 
exactement à la description donnée plus haut. Mais, comme il est im- 
possible de séparer du ER. Wahlbergii un grand nombre de Corylifolii 
vigoureux, qui sous d'autres rapports en different, le R. Wahlbergii 
reste un de nos espèces les plus variables. Une forme facile à recon- 
naître et à, ce qu'il paraît, assez constante, c'est le R. Wahlbergii var. 
cyclophylla (voir p. 117) distingué par ses aiguillous le plus souvent 
égaux, et par ses feuilles vertes des deux faces et pubescentes en 
dessous, ressemblant le plus souvent par la forme et la serrature d’une 
manière frappante a celles du R. villicaules * insularis; des inflores- 
cences bien développées peuvent même, après la dessiccation, se faire 
confondre avec celles du R. insularis. (Cependant, on en trouve aussi 
de courtes, comme chez les autres Corylifolii. Les étamines sont plus | 
longues que les styles roses. 

Hab. Jutland: Kolding. Fionie: Assens. Slesvig: Sverdrup, Vand- 
ling, Erlev près Haderslev. 

Le R. Wahlbergii typique et ses formes se distinguent, outre par 
sa venue vigoureuse et ses longues étamines, par des aiguillons égaux 
et forts, et par son manque de glandes. Cependant, il existe des formes, 
qui abondent même en glandes, tout en se rattachant étroitement au 
R. Wahıbergiü. A savoir: 

Var. ferox Lge. (voir p. 118). Turiones aculeis numerosis inæ- 
qvalibus instructi aculeolis perparvis (”/,—1mm.) intermixtis sæpe scabri 
glandulis sparsis apicem versus numerosioribus; inflorescentia sat glan- 
duligera. 

Hab. Il n’est pas rare dans la Peninsule. 

* hoplites n. v. (R. uncinatus K. Fr. in sched). Turiones cras- 
siores aculeis numerosis ineqvalibus multiformibus et setis aciculisqve 
glanduligeris muniti; aculei majores e basi lata compressi reclinati vel 
faleati. Inflorescentia aculeis validis numerosis in ramis et pedunculis 
sæpe uncinati setisqve glanduligeris numerosis munita. 

Cette forme remarquable a été trouvée en Slesvig prés de Haderslev 
et en Fionie. Variable et reliée par des formes intermédiaires a la 
forme typique du À. Wahlbergii, cette plante ne paraît être qu'une 
forme glandulifère et héteracanthe de cette espèce. | 


(26) 


* R. centiformis K. Fr. n. spec. coll. (voir p. 118). Turiones 
angulati vel subteretes virides vel deniqve rubentes glabri vel glabriusculi 
fere eglandulosi vel raro glandulis paucioribus, aculei vulgo debiles 
angusti recti. Folia lata vulgo magna tenuiora utrinqve viridia vel 
rarius subtus subtomentosa, foliolo terminali rotundato vel late cordato. 
Inflorescentia pauciflora subracemosa vel subcorymbosa vel magis pani- 
culata, rami et pedunculi parce armati vel subinermes; flores spectabiles, 
. petala alba vel rosea late ovata vel suborbicularia, stamina stylos 
(vulgo) superantia; Fructus sæpe evoluti. 

Nous avons cherché à démontrer que les espèces des Corylifolii 
sont intermédiaires entre le R. cæsius et les autres Rubus. Mais, outre 
les bonnes espèces des Corylifolii et les formes hybrides manifestes du 2. 
cæsius il se trouve une série de formes, qui, de leur côté, tiennent le 
milieu entre les bonnes espèces des Corylifolii (comme les R. dissimulans 
R. Fionie, R. Wahlbergii etc.) et le R. cesius, c'est à dire des formes, 
peut-être nées parallèlement à celles-ci, mais qui ne sont pas parve- 
nues à développer des formes correspondantes aux R. dissimulans, R. 
Fioniæ etc., ou bien, qui sont nées simplement de ces hybrides du R. 
cesius. Il s'ensuit que de pareilles formes se laissent difficilement définir, 
quoique plusieurs ont assez de rapports avec le R. corylifolius Arrhen. 

Comme type (quoique plante peu vigoureuse), nous allons décrire 
la torme qui nous paraît la plus remarquable, et qui est d’une ex- 
tension assez considérable, à savoir: 

* Mortensenii K. Fr. & O. G. (voir p. 120). Aculei sparsi patentes; 
folia 3-vel 5-nato-pedata utringve viridia argute duplicato-dentata foliolo 
terminali rotundato vel late ovato basi plus minusve cordato leniter et 
breviter acuminato. Inflorescentia pauciflora subcorymbosa racemosa, 
pedunculi longiores graciles dense et brevissime tomentosi eglandulosi 
vel glandulis sparsis brevibus muniti inermes vel parce et graciliter 
aculeolati, stamina stylos fere aeqvantia; fructus parum evoluti et sepala 
vulgo laxe reflexa. 

Hab. Seeland: Brede Bakke, Oerholm et en d’autres endroits. 
Jutland: Aarhus, Slesvig: Haderslev. 

Une autre forme du Rubus centiformis est: 

* egregiusculus K. Fr. & O. G. (voir p. 121). Turiones virides 
crassiores angulati (sæpe parum sulcati), eglandulosi aculei brevissimi 
vel rarius mediocres sparsi folia sæpe parviora utringve viridia vel 
subtus plus minusve albo-cano-tomentosa minute dentato-serrata, folio- 
lum terminale sepe qvadrangulo-rotundatum basi subcuneata 
vel rotundatum raro subcordatum. Inflorescentia nunc bre- 
vis subracemosa nunc elongata angusta sæpe subinermis; fructus 
parum evoluti et sepala laxe reflexa. 

Quelques individus font l'effet de descendre du R. egregius Focke. 
Plusieurs formes légèrement varièes de telle ou telle manière, et peu 
différentes entre elles, font des transitions aux autres formes du R. 
centiformis. 

Hab. Seeland: Kallundborg. Slesvig: plusieurs endroits sur la 
côte orientale. 


(27) 


* simulatus K. Fr. Turiones subteretes aculeis sæpe atro-violaceis 
debilibus subulatis basi sæpe verrucosa; folia grosse serrata ntrinqve 
viridia, terminale subrotundatum basi plus minusve cordatum. Inflores- 
centia pauciflora, flores spectabiles, sepala viridia albo-marginata, ger- 
mina pilosa, frnctus raro bene evolutus. 

Nous n’avons aucun doute que le nom * simulatus doive céder 
a celui de R. maximus Marsson, et peut être ce petit cycle de formes 
intermédiaires entre le R. cæsio-Idæus et des espèces du groupe des 
Subrecti (et peut être même le R. dissimulans) doit-il être rangé, a 
cause de son calice vert à bord blanc, de ses feuilles, vertes des deux 
faces et grossièrement dentées, sous le R. dissimulans, dont la var. 
nitens sen rapproche de très près. Des formes silvestres a grandes 
feuilles larges cordées. carpelles pubescentes peuvent ressembler au R. 
Warmingii. 

Hab. Dans plusieurs endroits du Slesvig. 

* R. Warmingii G. Jensen (voir p. 122). Turiones obtus- 
anguli vel subteretes (imprimis juniores) dense pilosi aculei 
basi sæpe verrucosa multi debiliores sæpe atroviolacci Folia 
magna 5—3-nata interdum 7-nata supra vulgo nitentia subtus viridia 
pubescentia vel subtomentosa margine undulato grosse duplicato-serrata, 
foliolum terminale late et profunde cordatum vel rotundatum, 
leniter acuminatum; apicem versus turionum vel ramorum 
foliolum vulgo angustius triangulari-cordatumest. Inflores- 
centia brevis subracemoso-corymbosa parce armata, pedun- 
culi tomentosi eglandulosi vel glandulis brevibus sparsis aculeisqve 
debilibus muniti vel subinermes; flores spectabiles, sepala cano-virescentia. 
albo-cano-marginata, petala late ovata vel rotundata rosea vel alba, 
stamina stylis fere æqvilonga vel exteriora superantia, germina dense 
pilosa. Floret Julio. 

Cette forme est née probablement par le croisement du R. cesius 
x Ideus avec d’autres espèces (probablement R. villic * insularis ou 
R. Wahlbergii). C'est surtout par les tiges foliiferes poilues (souvent 
aussi par les aiguillons violettes et les carpelles tomenteuses) qu'il 
diffère du R. centiformis. 

Hac. Jutland: au sud de Kolding, Slesvig: dans plusieurs endroits 
sur la côte orientale. 

Obs. Le nom de Rubus nemorosus (Hayne, Arrh.) Focke (Syn. Germ. 
p. 403) comprend plusieurs Corylifolii faibles et pauvres de glandes, dont 
quelques-uns, p. ex. le R. Mortensenii, sont rapportés au R. centiformis. 
En général ces formes n'ont aucun caractère distinctif, et l’on en 
trouvera, dont il n'y a guère rien à dire si ce n’est qu'elles sont des 
Corylifolii faibles et pauvres de glandes. Cependant on trouve une 
forme bien caracterisée, facile à reconnaître, et répandue sur un terri- 
toire assez considérable, le R. ciliatus Lindeb., ainsi que plusieurs formes, 
étroitement liées entre elles, et qui se distinguent surtout par une foliole 
terminale longue ét pointue, se retreaissant peu à peu, lesquelles formes 
nous comprenons toutes sous le nom de R. gothicus. 


(28) 


* R. ciliatus Lindeb. (voir p. 123). 

La forme croissant dans plein soleil (Herb. Rub. Scand. N. 50) a 
des feuilles un peu plus larges, grises-tomenteuses en dessous. 

Nous croyons que cettr forme est née d'un R. ces. >< pyramidalis, 
sous lequel nom accompagné d'un point d'interrogation nous l’avons 
publiée dans Rubi exs. D. & S. 

Hab. Abonde dans le nord de la Soeland, et se trouve dans 
plusieurs endroits du Slesvig. 

Var. rosea K. Fr. & O. G. n. f. Inflorescentia vulgo magis pani- 
culata subpyramidata magis glandulosa, petala et stamina rosea styli 
purpurel. 

Obs. Dans ses ,Observations“ M. Areschoug a indentifié le R. 
ciliatus Lindeb. avec le R. Balfourianus Bloxam, dont plusieurs exem- 
plaires, cueillis par M. A. et par des batologues anglais se trouvant 
avec lui, presque tout conformes a notre plante, sont conservés au 
Musée botanique de l'université de Lund. Mais le R. Balfourianus, 
décrit par M. Babington (the Br. Rubi p. 255) peut a peine étre rap- 
porté ici: il appartient plutôt au cycle R. cws. >< vestitus avec une 
forme du quel nous l’avons identifié Donc le nom de R. Balfourianus 
est peu sur. Nous avons vu des exemplaires venus de Brunsvick 
nommés: À. dumetor. v. camptostachys G. Brauns Herb. 

* R. Dethardingii E. H. L. Krause (Rubi Rostoch. in Archiv Na- 
turwf. Mecklenb. Pag. 203 XXXIV). R. corylifolius Smith fl. Brit.? R. 
sublustris Lees? 

Hab. Ga et la. 

* R. gothicus K. Fr. & O. G. (voir p. 124). Turiones tenuiores 
obtusanguli glabri vel glabriusculi fere eglandulosi vel glandulis paucis 
brevibus aculeis parvis e basi plus minusve compressa subu- 
latis muniti; folia vulgo parva 5-nata subtus viridia plus minusve 
pilosa vel raro qvidem cano-tomentosa, foliolum terminale vulgo 
angustum ovato-ellipticum leniter angustatum acuminatum 
basi rotundatum subcuneatum vel subcordatum. Inflorescentia 
nunc brevis subracemosa nunc elongata paniculata pxramidata vulgo 
parce et debiliter armata, rami pedunculi breviter tomentoso-hirti 
glandulis vulgo brevibus paucisqve stamina stylos virescentes 
superantia. Fructus sepe parum evoluti sepalis vulgo subreflexis vel 
bene et copiose evoluti sepalis erecto-patentibus. 

La forme typique décrite ici, dérive sans doute du R. ces. X 
Radula. 

41. R. cæsius L. (voir p. 126). 

Comme principaux types des variations causées par les habitats 
différents, il faut nommer la forme commune dans les terres cultivées 
et exposées au soleil, et la forme, non pas rare sur un terrain un peu 
humide, dans les taillies, aux bords des ruisseaux, à savoair: 

R. cesius a agrestis Whe. & N. et R. cesius P aquaticus Whe. & N. 

Comme dépendants de l'habitat il faut regarder ces formes: 

c. f. paniculata Whlb. d. f. precurrens n. f. e. f. lobata Marsson. 
f. f. glandulosa Focke. 


(29) 


Des formes trés caractéristiques peuvent naitre de la combination 
des formes spéciales déja nommées; mais en faire de nouvelles variétés 
serait à peine utile. Une telle plante intéressante est le R. cœsius - 
f, precurrens et glandulosa, trouvée aux environs de Haderslev. Le 
nombre des tiges foliifères normales (pas florifères) est extrêmement 
réduit, presque nul, ou représenté par une faible tige sortie tard qui, 
la saison l’ayant permis, a dû pousser des fleurs ou du moins des 
boutons, comme cela était arrivé pour quelques autres parues plus tôt, 
mais qui se conserveraient à peine pendant l'hiver. 


Des hybrides de Rubus (voir p. 129). 


hk. Ideus x pallidus? KR. exs. D. & S. No 60. Hab. Slesvig, 
Haderslev. 

R. Ideus >< pyramidalis E. L. Krause. Hab. Slesvig: Vosbrock 
près Friederichsort. (Krause). 

Parmi les hybrides du R. cæsius il y en a qui forment des cycles 
très considérables dont les plus importants sont: 

R. cesius >< villicaulis, assez variable. 

R. cesius >< vestitus F. & G. R. exs. no 53 et 54. Frappante par 
sa variabilité cette plante se reconnaît ordinairement aux aiguillons 
étroits droits et à les feuilles veloutées en dessous. Dans beaucoup de 
cas les feuilles tendent à devenir larges cordées, mais d’un autre côté, 
on trouve des formes, caracterisées presque seulement par les feuilles 
qui ont les caractères prononcés de celles du R. vestitus, et d’autres 
encore, distinguées en même temps par la pubescence du dessous des 
feuilles, et par les aiguillons gréles et droits. Dans plusieurs cas les 
aiguillons de l'inflorescence sont etalés à angle droit; la couleur des 
fleurs varie du rouge au blanc, mais que ce changement de couleur 
soit toujours comme celui du À. vestitus dans la même localité, c'est 
la une question que nous recommandons a des recherches futures. 
Le R. cesius >< vestitus est souvent très fecond et difficile à distinguer 
du R. Balfourianus Bab. 

Une forme du R. ces. >< vestitus à nombreux aiguillons long droits 
(mais de longueur inégale) des tiges foliiféres et à nombreuses soies 
glanduleuses surtout dans l’inflorescence, c'est le * firmus (R. exs. D. & 
S. nr. 54). 

Hab. Anglie près de Stenbjerg. 

R. cesius < Idœus F. & G. R. exs. D. & S. 55, 56, 59. On peut 
rèunir une grande quantité de formes (dont la plupart croissent ici) 
comme f. pseudo-Idæa (Whe. & N.) et un plus petit nombre comme f. 
pseudo-cesia (Wh. & N.). 

f. asperata (voir p. 132). Turiones et inflorescentia et pedunc. 
dense et sat valide aculeolati; flores vulgo parvi (vel perparvi) ger- 
minibus pilosis. 

Hab. Slesvig: dans plusieurs endroits pres de Haderslev. 

f. investita K. Fr. & O. G. Rub. exs. D. & S. Nr. 57. Turiones 
breviter dense pilosi glandulis brevibus aculeolisqve atroviolaceis gra- 
cilibus numerosis. Folia 3-nata majora, terminale elliptico-ovatum; pe- 


(30) 


tala majora, stamina pauca stylis fere ægqvilonga. Flores donne 
qvam singulas drupeolas perfecte ut in R. Idæo rubras ct pubescentes 
evolvunt. 

Hab. Slesvig: dans plusieurs endroits prés de Haderslev. 

Obs. Sur la route de Grarup prés Haderslev, nous avons trouve 
en 1885 quelques individus qui, par leurs tiges foliiferes dressées, les 
feuilles, pliées, la forme des feuilles, etc., vus rapidement pouvaient 
être pris pour des R. Ideus, et qu'on pourrait nommer R. Super- 
Ideus >< cesius. 

Outre les cycles de formes hybrides susnommes, nous croyons 
avoir trouvé plusieurs autres hybrides du R. cesius dont plusieurs 
cependant doivent être examinées de plus près, à savoir: 

R. cœsius >< dumosus? Hab. Langeland: Fuglsbglle. 

R. cesius >< thyrsanthus. Hab. Jutland. 

R. cesius X Langei R. exsic D. & S. nr. 29. Hab. dans quelques 
endroits du Slesvig du nord, près de Haderlev. 

R. cesius >< Lindebergii? Hab. Slesvig. 

R. cesius >< sciaphilus? Hab. Fionie: Nyborg. 

R. cesius X silvaticus? Hab. Slesvig: Kværn. 

R. cesius X Radula! Rub. exsic. D. & S. 51 (Voir R. gothicus). 

R. cesius < pallidus Lege. (in titt.); R. cesio-hirtus Lge. Fl. Dan. 
t. 3024. Cette plante est un bon type des Orthacanthi Focke. Hab. 
Fionie: Nyborg. 

R. cesius < egregius? (voir R. * egregiusculus F. & G. pag. 
121. 2), forme glandulifere qui differe beaucoup du R. egregiusculus, 
et qui n'a pas l’apperence des Corylifolii (Hab. Vandling pres Ha- 
derslev). 

R. cesius >< Gelertii? Hab. Slesvig: Halk et Sølyst près Ha- 
derslev. 

R. cesius x Drejeri! (Rub. exs. D. & S. Nr. 52). Hab. De nom- 
breux individus sur un habitat restreint a Hoptrup pres Haderslev. 

R. super-Drejeri >< cesius! Hab. Flensborg. Stenbjergholt dans 
l’Anglie. 

Obs. Voir encore le R. pyracanthus Lege. 


Post-scriptum. 


No 33 bis. KR. propexus K. Fr. n. spec.! Turiones elongati 
teretes vel obtusanguli virides vel rubentes pruinosi dense 
villoso-hirsuti glandulis stipitatis multis aciculis perparvis pau- 
cis vel compluribus muniti; aculei subæqvales numerosiores validiores 
subpatentes vel reclinati e basi lata compressa subulati. Folia 5-(4- 3-) 
nata digitata vel pedata regulariter subduplicato-dentato- 
rerrata utringve viridia supra parce pilosa subtus pubescentia vel 
pilis micantibus subvelutina stipulis ‘linearibus, foliolum terminale 
late obovatum (vel late ovatum) sat abrupte longiusqve acumi- 
natum basi subcordatum. Rami florigeri parce armati, panicula 
sæpe elongata sat angusta foliis ternatis foliolo term. obovato cus- 
pidato, rami infer. racemosi multiflori superiores patentes 3—2—1 
flori, omnes cum pedunculis dense patenter pilosi glandulis 
stipitatis numerosis pilos partim superantibus subinermes 
vel aciculis parvis muniti. Flores mediocres, petala albo ovata, sepala 
cano-viridia albo-marginata patentia vel erecto-patentia, sta- 
mina stylos superantia, germina pilosa; fructus bene evolutus. 

Intermédiaire entre le R. glandulosus et le R. vestitus. Apres une 
examination ultérieure, nous croyons que cette forme trés remarquable, 
que nous avons mentionnée p. 95, note, doit étre classée parmi les 
Vestiti, auxquels appartienent ses parents les plus proches, et qu'elle 
doit être regardée comme une espèce particuliére. Au jardin botanique 
de Lund on cultive une forme de l'Angleterre méridionale qui ne paraît 
de différer de notre forme que par sa pubescence plus développée (et 
par ses glandes moins nombreuses). 

II croît en abondance en Slesvig pres de Holtenau. 

Com variété du R. imitabilis K. Fr. il faut ajouter: 

var. aberrans K. Fr. Forma variabilis foliolo terminali sæpe qvam 
in priori angustiori elliptico-ovali vel in foliis latis basi rotundato- 
cuneato. Inflorescentia paniculata plus minusve evoluta; flores sæpe 
steriles sepalis erectis, stamina stylos virescentes superantia. (R. cæsiz 
>< mucronati forma?) 


SRS EU RES 
Re ASSET 


u 


Indholdsfortegnelse. 


(Table des matières), 


Warming, Eug., Professor, Dr.: Biologiske Optegnelser om gron- 
landske Planter. 2. Paveracew, Saxifragaceæ, Empetrum, 


Strzeptopus Her ID NET ES) a. A Sone Le ace eee 
Raunkjær, C., Cand. mag.: Cellekjærnekrystalloider hos Stylidium 
LES CN OMIS ES es. nee ee Pl en of ROMEO 


Friderichsen, K. og O. Gelert: Danmarks og Slesvigs Rubi... 
Poulsen, V. A., Laboratorieassistent, Cand. mag.: Bidrag til Kund- 
skab om de vegetative Organers Anatomi hos Heteranthera Ruiz 


Baron (Hertil-Tavle 1)... LR lua eee 
Raunkjær, C., Cand. mag.: Froskallens Bygning og Udviklingshistorie 
hosGeraniaceerne (Hertil Tayle 2)... 2.2.0. 2 2 2 a ca 
Kostrup, B., Decent: Bidrag til Islands Flora . !.......... 
Petersen, O. G., Docent, Dr.: Momenter til Caryophyllaceernes 
Ron Vent "Tavle 3). Mr... RMS 
Rosenvinge, L. Kolderup, Bibliothekar, Cand. mag.: Fra en bo- 
Ze Re Se Gromland a. Sun a a ag 


Petersen, O. G., Docent, Dr.: Stængelbygningen hos Kggersia buxi- 
eookaHertil-Tarle 4) na... NS re 
Johannsen, W., Laboratorieassistent, Cand. pharm.: Om Amygda- 
linets og Emulsinets Plads i Mandlerne. (Hertil et Træsnit). . 
Register over de udfgrligere omtalte Planter. . ............ 


Résumé français: 


Warming, Eug.: Notes biologiques sur des plantes de Gron- 
land 12. (Avee 12, xylographies).... 8, 2. nn ne 
Raunkjær, C.: L'organisation et l'histoire du développement 
du spermoderme de Géraniacées (Avec planche 2) . .. 
Petersen, O. G.: Sur l'anatomie des Caryophyllacées. (Avec 


Planches 3 eis aod, eee) ee ee ae 
Petersen, O. G.: Anatomie de la tige chez l'Eggersia buxi- 
folio (Avec plancher) . cn... ve le 


Friderichsen, K. et O. Gelert: Les Rubus de Danemark et 
GER SLES WAGES ES ES A ER ARS 


j er 
Ale 


Side. 


42 


46 


136 


152 
168 


187 


203 


216 


222 
233 


(3) 


i 14 
ra PRS 
EUR à 
SØE EN 


SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES 


Il 


| 


3 9088 01698 7398 


Il