ha we Pe ae 2 . - 5 re ar soute u & ~~ z 2 ne n 62 A ee N = 2 | SS mers - G on Sl gs ; BEDE sok; = o RT € wt - — = D rs ER re en lg f å SELLE ner: ne ‚= Bat 9 et“ ” Ba ee ~ Ss fis: g af": 5 poh A > N EEE We a, us em re ç me x « 7 N = he ST à A i ret m Per: f < 4 7 2 me ‘ * # 0 n ~ > ~~ > = a FE, + SES, on mom 3 = f Eg 33 > i CRT , . — i 5 - En 3 : > le == og * ie eg * Fe que pie LL po ge AN sære "> * J a: > n. = u ee u Kar Fe PER Pee a = et ee aes aa, a 2. ar à fi | D CaF SER EP LE oan ff ze. m PNA red 2 RS pe ie, = ES. ea 3 < - Te eu ee \ ea. Da er : ne =F) . ps £ = peal Ge Ten ERA = a's i we = h am > FC = . ay es = on By a SS ay eae mr Ps Sart ; Peet r - nn en ” ring mA et i et 6 ~ hme vs el Fare ee SO po nn oe Sal = 5 + Pape oe PS REP TELE ur É u Te SN a Pew & © a - à x . ë Ps a . a My an 2 å > I A CR Be Te ce - Lu: LEE SR <> ES eN pm Po BRD. Pek - % Yu 2 mtr = Ps CE woe wa < x in. sm ==; u. =. ate u en = CT mA pos AN Hi it { fr Hb y | fy ry si ÅL DEN ch en acre NEAR Nigel sødt AB LF ENT 2.719) à heri For HAR fv. gi FA ne ae awe CE MAT: 7 A Er RR N rise AT! ap. wis d. if as at * + + HE As » PAS + = dé Ren iy, Y ae NE, ei { wiped + ee | | JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. TROISIEME SERIE, DEUXIEME VOLUME. AVEC 11 PLANCHES ET PLUSIEURS XYLOGRAPHIES. COPENHAGUE. H. HAGERUP, LIBRAIRE-EDITEUR. IMPRIMERIE DE CARL LUND. 1877—79. BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN REDIGERET AF HJALMAR KIERSKOU, CAND, MAG, PS ww: TREDIE RÆKKE. ANDET BIND. MED 11 TAVLER 0G FLERE TRÆSNIT, KØBENHAVN. H. HAGERUPS FORLAG, CARL LUNDS BOGTRYKKERI. 1877—79. INDHOLD. (Table des matieres.) V. A. POULSEN, stud. mag.: Om svermsporens spiring hos en art af slegten Oedogonium. (Hertil tavle I) ZAHRTMANN, cand. pharm.: En botanisk exkursion i even omkrme Vasttup 88, 0. . . . . . 0 .. P. v. THÜMEN, baron: Aceidium Rostrupii Thm. nov. sp. P, NIELSEN, lerer: Bemærkninger om nogle rustarter, navnlig om en genetisk forbindelse mellem Æcidium Tussilaginis Pers. og Puceinia Poarum n. sp... - . O. G. PETERSEN, sand. mag.: En notits om vore in- denlandske Bromus- og Poa-arter . : . . . . . .. — — —: En exkursion til Hesseloen ...-....... EUG. WARMING, docent, dr. phil.: Sma morfologiske Bee hidras : . . . . 0 on oe es, en JOH, LANGE, professor, dr. phil.: Udvalg af de i Koben- havns botaniske haves frefortegnelser for 1854—75 beskrevne nye arter, pa ny gennemgaede og for- synede med afbildninger, (Hertil tavle II—V).. . ALFRED JORGENSEN, stud. mag.: Bidrag til rodens naturhistorie, (Hertil tavle VI—XI) ........ Side VI ; Side JOH. LANGE, professor, og H. MORTENSEN, semi- narielerer: Oversigt over de arene 1872—78 i Danmark fundne sjældne eller for den danske flora nye arter 24508 ee Ee eee PEER ae ee th © REGISTER over de anførte plantenavne....... eh ER RESUME FRANCAIS: V. A. POULSEN: De la germination des zoospores d'une espèce d’Oedogonium. Avec tab. I......... (1% ALFRED JORGENSEN: Des racines des Bromeliacees. Avec. tab,. VIS NI Name CRE (2). mn U OM SV EERMSPORENS SPIRING HOS EN ART AF SLÆGTEN OEDOGONIUM AF V. A, POULSEN. (Hertil tavle I.) I slutningen af Januar 1876 samlede jeg i den botaniske have nogle grønne, conlerveagtige alger, der havde fæstet sig pa nogle i vand nedsænkede urtepotter. Iblandt disse alger, der for en dél bestod af Cladophora, befandt der sig også store mængder af en Oedogonium'), som, straks efter anbringelsen i mine glas, hvor de skulde kultiveres, frembragte sværm- sporer i så rigelig mængde, at hele udviklingen af disse in- teressante formeringsorganer med lethed lod sig iagttage i alle dens phaser. Selve sværmsporens dånnelse hos Oedogonium er iagt- taget og beskrevet så mange gange”), at jeg intet nyt kan føje hertil, og jeg skal derfor ikke opholde mig ved disse meget bekendte ting. Spiringen af sværmsporerne foregår derimod hos den af mig iagttagne art på en måde, som forekommer mig at fortjene omtale, især da de forfattere, som have omtalt spiringen, enten ikke have iagttaget de fænomener, jeg i det følgende vil komme til at beskrive, eller kun meget løselig angive noget derom og i hvert tilfælde ikke have søgt at 1) Arten har jeg endnu ikke kunnet bestemme, da den hidtil ikke har frem- bragt oosporer. 2) Senest endogså i år af Strasburger: Zellbildung und Zelltheilung, 2den udgave, 1876. Bot tidsskr 3, r. II. Journ. d. bot. 3 s. IL 1 2 bringe deres iagttagelser i overensstemmelse med de meget mærkelige fænomener, den vegetative celledeling hos Oedo- gonium frembyder. Da nu Strasburger (l. c.) atter i den allernyeste tid har undersøgt dette sidste punkt og fremført en ny tydning deraf, synes der saledes at vere én grund mere til at fremkomme med iagttagelser over sværmsporer- nes spiring, og jeg skal derfor tillade mig at forelegge disse som et lille bidrag til Oedogoniumslegtens mærkelige livs- historie. Efter at sværmsporen er anlagt indeni sin modercelle, brister denne som bekendt (sé figurerne hos Sachs, Prings- heim o. a.), og cellekroppen, den unge svermspore, treenger sig ud i vandet omgiven af en yderst fin hinde, der ifelge Strasburger tilhører modercellehindens inderste lag; samtidig begynde cilierne at svinge, og efter adskillige anstrængelser lykkes det endelig at slippe ud af fængslet, idet den fine hinde .udvides mere og mere og tilsidst ikke mere kan skel- nes; sandsynligvis sonderrives den i denne opblødte og meget tynde tilstand af den særdeles livlige sværmspore, ti man ser hyppig denne med et ryk fare ud af blæren pa et stadium, | da denne ofte er bleven sa tynd, at dens kontur kun med yderste vanskelighed kan ses. — Hos den af mig undersøgte Oedogonium havde sværmsporen, den almindelige form, var grøn undtagen i den ene ende, der som sædvanlig var klar og omgivet af ciliekransen. De allerfleste forfattere kalde denne ende den forreste og sige om sværmsporen, at den be- væger sig fremad. Imidlertid kan man dog gere den ind- vending, at netop denne såkaldte forreste ende, der såvel her som hos andre algers sværmsporer kaldes næbet, bliver til den fremspirende plantes organisk nedre ende, der jo her hos Oedogonium er sa særlig udpræget ved sin form. Det vilde abenbart vere rigtigere at sige, at svermsporen svom- mede baglends og kalde næbet for den bageste ende, — hvad forresten også allerede Pringsheim!) har gjort opmerk- som på. ') Bau u. Bildung der Pflanzenzelle, pag. 70, anti. 3 Efter at svermsporen er kommen til ro, begynder spiring- en. Cilierne forsvinde, den beklædes af en cellulosehinde (Fig. 1), bliver langstrakt, og næbet vokser ud til et for- grenet, hyalint, rhizoideagtigt hefteorgan. Jeg har hos den af mig iagttagne art aldrig kunnet se noget tilsvarende til, hvad Hartig og Pringsheim berette om denne »rods« eller hæfteskives dannelse. Hartig!) siger herom: »Hat sich die Schwärmspore festgesetzt, so löst sich vom Cilienwärzchen ein Käppchen ab. Aus der dadurch entstandenen, kreisför- migen Oeffnung tritt ein Schlauch hervor (ganz wie der Pol- lenschlauch aus dem Pollenkorne), an seiner Spitze mit dem rasch sich zersetzenden Käppchen des Wimperwärzchens be- deckt (Fig. 9) ...« Pringsheim*) beretter noget aldeles lignende, I den ydre sporehud opstår der en kredsformig åbning, (sé hans tab.IV, fig. 26—31), af hvilken »Die innere Sporenhaut der Zoospore wåchst zu der Wurzelverlångerung aus ...« Når sværmsporen ikke har nået et. passende substrat, inden den begynder spiringen, bliver »hæfteroden« meget uregelmæssig (Fig. 2, 3, 4, 6) og får aldeles ikke det nydelige, régelmæssige udseende, som hæfteskiverne have hos individer, der sidde fast på et hårdt og glat underlag, f. eks. på store sandkorn eller siderne af glasset, hvori man dyrker dem. Konturen af en sådan regelmæssig hæfteskive kunde sammen- lignes med en lille, kredsrund Coleochaetes; dens væg antag- er senere en brun farve. Nar den unge Oedogoniumplante er pa det udviklingstrin, da rodskiven har udviklet sig, men der endnu ikke er optrådt skillevægge i planten (Fig. 2), — altså kort førend den for- bereder sig til at vokse videre, har den følgende bygning, Den store, kølleformede celle, hvis nederste, fastsiddende ende danner den ovenomtalte hæfteskive, besidder en af to lag sammensat cellehinde og et protoplasmatisk, klorofylførende 1) Beiträge zur Entw. d.-Pflanzenzelle, Bot. Zeitg. 1855, pag. 415 ff. °) Pflanzenzelle, 1854, pag. 70, anm. re ER indhold med en cellekærne, der dog kun er tydelig hos kloro- fylfattige individer. Hæfteskiven indeholder ikke klorofyl. I cellesaften indenfor protoplasmamassen forekommer. der hos mange, men langt fra hos alle individer de såkaldte sværmkorn, ofte i tallese masser, der frembyde et ejendommeligt skue ved deres livlige bevægelser. — Den hvælvede endeflade af den kolleformede celle var hos den af mig iagttagne art glat, ikke forsynet med nogen pig. Som ovenfor bemerket er cellehinden ligesom i den ud- voksne .plantes celler sammensat af to lag. De kemiske reak- tioner vise, at det yderste og tyndeste er kutikulariseret (cu i figurerne) ; det indre derimod (ce i fig.) består af cellulose og bliver, skønt langsomt, blåt i klorzinkjod samt svulmer stærkt og opløses tilsidst i kromsyre, medens kutikulaen af det førstnævnte reagens farves gul og også, skønt meget langsomt, opløses i sidstnævnte. Under indvirkning af vand- trækkende reagenser såsom de to ovennævnte samt alkohol, glycerin o. a. trækker cellekroppen sig meget stærkt sammen og udskiller behandlet med klorzinkjod eller kromsyre. en olieagtig væske i større eller mindre dråber. Førend den første skillevæg optræder, følger cellen den almindelige regel, at den strækker sig (lodret på delings- planet) omtrent til sin dobbelte længde. Men ligesom ved _ den udvoksne Oedogoniumcelles tværdeling foregår det her i plantens allerførste celle på en egen måde, der afviger fra alle andre bekendte tilfælde; blandt de mange hundrede unge Oedogonier, jeg har undersøgt, har jeg fundet nogle, men rigtignok meget få, der fulgte nøjagtig samme lov, som den ældre plantes celler følge, og som opdaget af Pringsheim senere har været undersøgt af mange forskere og sidst af Strasburger, til hvis fortolkning jeg også må slutte mig. Hos disse enkelte, som jeg først vil beskrive, danner der sig oppe under den kølleformede celles hvælvede ende den bekendte ringformede liste, en lokal fortykkelse af cellehindens indre lag. På sædvanlig måde revner nu cellehinden lige ud for fortykkelsen, cellekroppen udvider sig, og ringen trækkes ud 5 til en cylinder, — altså ganske som sædvanlig hos Oedogo- nium. Kort efter optræder skilleveggen i højde med »ske- dens« øverste rand, og den øverste af de to celler bærer »kappen«, Skedecellen deles ikke mere og bliver ofte tykkere end de øvrige celler i tråden, hvad allerede Alex. Braun") bemærker. Det var, som sagt, kun en forsvindende del af mine unge Oedogoniumplanter, der udviklede sig på denne måde. Mu- ligvis hørte de til en anden art end resten, hvad deres ud- seende måské antydede, idet de havde en noget anderledes grøn farve og vare mere fladt afrundede foroven end de øv- rige, til hvis beskrivelse jeg nu skal gå over. Når den kølleformede celle skal til at dele sig, skér den første forberedelse til strækningen derved, at den del af celle- hindens indre lag, som befinder sig i den øverste hvælvede dél (og altså har form af en kuglekalot) fortykker sig, så at det af rén cellulose bestående lag på det angivne sted i det mindste er dobbelt så tykt som sædvanlig. Dog for- tykkes det langt stærkere i sin omkreds (r i figurerne) end højere oppe på hvælvingen, så at man altså sér en indvendig i cellen stærkt fremspringende, afrundet liste på det sted, hvor vi hos de ovenfor omtalte kimplanter fandt »cellulose- ringen «. Men der er den forskel, at medens »ringen« hos disse sidste, såvel som i de almindelige Oedogonieceller kun på en ganske smal strækning stod i forbindelse med cellehinden, og dens kontur (i optisk gennemsnit) både foroven og for- neden dannede.spidse vinkler med cellehindens indre grænse- linje, er kun den ene af disse vinkler tilstede her i kimplan- terne, nemlig den nedre; foroven går ringen jævnt over i den øvrige, mindre fortykkede del af celluloselaget. (Cfr. figg. 7, 8, 13, 12). Det fortykkede parti af cellulosehinden har altså form af en klokke med opsvulmet rand. Ved nøjagtig ind- stilling på cellens midtplan vil man i det fortykkede parti 1) Verjüngung in der Natur. Pag. 159—60. je 6 kunne se en halvcirkelformet spalte (s), som strekker sig helt ned i den opsvulmede del deraf og deler det i to lag af indbyrdes samme lysbrydningsevne. Det inderste af disse to sekundære lag (y) er blødt og elastisk, navnlig den opsvul- mede del deraf, og har altså samme beskaffenhed som »cellu- loseringen« i den udvoksne plantes celler. Det yderste se- kundere lag (x) er af samme tykkelse og beskaffenhed som det ikke fortykkede celluloselag i den øvrige del af cellen. Nar det fortykkede parti af celluloselaget har naet sin endelige udvikling, sprenges den overste ende af cel- lens veg af som en lille, urglasformet kalot (figg. 9, 10, 11, 13,4), der bestar af kutikula og det yderste af de ovennævnte sekundære lag; det elastiske lag derunder udvides af den sig strækkende cellekrop, så at den indvendig fremspringende liste, der er fuldstændig sammenvoxet med cellevæggens indre lag, og som er den nederste rand af det opsvulmede parti, efterhånden opnår samme tykkelse, som den øvrige del af hinden. Kalottens afsprængning skér efter en cirkellinje (t i fig. 11) lidt oven for det sted, hvor den omtalte spalte (s) mellem de to sekundære lag ophører. Hvis denne spalte ikke var, vilde kalotten være bleven siddende fast, og vi vilde da omtrent have det normale fænomén, som vi ellers finde ved celledelingen hos Oedogonium, Hos disse kimplanter træffe vi altså den mærkelighed, at plantens allerførste kappe afløses. Den kan undertiden løselig blive hængende i nogen tid på enden af den udkræn- gede hinde (figg. 3, 10), men falder også ofte af og synker tilbunds i vandet. — Afsprengningen af kalotten skér ikke til samme tid over hele omkredsen af cellen, men som vi så ofte træffe det ved lignende bristninger af cellevæggen hos Oedogonium først pa den ene side. — At den omtalte spalte i den fortykkede indrehinde virke- lig er tilstede, inden bristningen foregår, fremgår sikkert af én omstændighed. Lader man nemlig hurtig vandtrækkende reagenser virke på de unge Oedogonieplanter i dette stadium, trækker cellekroppen sig ofte så hurtig sammen, at det se- 7 kundære lag indenfor spalten krænger sig som enden af en handskefinger ind i cellens lumen. Først når cellekroppen efter væggens sprængning har strakt sig tilbørlig, opstår den første tværvæg lidt ovenfor den tilbageblevne skedes rand (figg. 4, 5, 6, 14). Det ud- krængede stykke af væggen differentieres snart i en kutikula og et indre celluloselag, som det sa vel her, som i den eldre plantes celler ikke har været mig muligt selv med stærke immersionsforstørrelser at konstatere som yderligere lagdelt. Den førstdannede væg deler altså den unge plante i to celler (figg. 4, 6), en nederste skedecelle, der tillige besidder det ovennævnte for Oedogonium så karakteristiske hæfteorgan, og hvis væg for største delen jo er den oprindelige, pa zoo- sporens overflade udskilte membran; — samt en øverste . kappecelle, der rigtignok har afkastet sin kappe, og hvis veg for største delen er dannet af den udkrængede, nye mem- bran. Skedecellen deles ikke yderligere, hvad også Al. Braun har bemærket; det er alene den øverste celle samt efter- kommerne af den, som have overtaget dette arbejde; en egen- lig topcelle forekommer som bekendt ikke hos disse planter. Af den tocellede kimplantes øverste celle (kappecellen) udføres delingen på den for Oedogonium sædvanlige og karakteristi- ske måde (fig.6); dog har jeg undertiden fundet, at de første delinger foregik med en lignende kappeafkastning, som vi nys have beskrevet. Ja det kan endog hænde, at dette fæno- men indtræder på et senere stadium, når planten allerede består af adskillige (f. eks. 6 å 8) celler, og endetellen bærer nogle få kapper; i så fald afkastes hele dette kappekompleks - (fig. 13). — Følger planten den normale udvikling, hvad der er det hyppigste, afkastes kun den allerførste kappe, og der _er da kun én skede mere, end man ifølge kappeantallet kunde vente (fig. 5), og denne skede omgiver netop basalcellen. Dannelsen af den ejendommelige, elastiske membran- fortykkelse i den éncellede kimplantes øvre ende er kun en modifikation af den i de senere dannede celler optrædende ringformige fortykkelse, der har været kendt sålænge og tydet før 8 sa forskellig (se Strasburger 1. c. pag. 72, Iste udgave). Som jeg omtalte ovenfor, har jeg fundet enkelte kimplanter, der allerede fra forste ferd af udviklede sig som den voksne Oedogoniecelle, og hvor ringlisten optradte oppe under den øvre hvælving af cellen. Tænker man sig, at dette hvælvede vegpartis indre lag, der altsa befinder sig ovenfor ringen, også deltog i fortykkelsen, fik man jo det samme fænomén, vi nys have beskrevet som hyppigst forekommende blandt de af mig undersøgte kimplanter. Pa de yngste af mig iagt- tagne stadier af celleveggens ejendommelige udvikling foroven i den encellede kimplante, havde det elastiske fortykningslag samme form som i udviklet tilstand, kun vare dimensionerne langt ringere. Yngre stadier har jeg ikke fundet hidtil, og sandsynligvis foregår udviklingen meget hurtig"), da unge stadier have været meget sjældne at finde. Dimensionerne af en encellet kimplante, kort førend kalotten afsprængtes, vare disse: Længden var omtrent halv femte gange så stor som den største brede; diametren af hæfteskivens omkreds circa to gange denne størrelse, og fra 0,02:"" brede forneden steg den kølleformede celles gennemsnit til 0,030”" foroven. Den største brede var omtrent */5 af plantens længde fjernet fra hæfteskivens begyndelse. Cellehindens tykkelse var 0,0014 7? ; i det øverste, fortykkede parti var minimaltykkelsen 0,0028™™, altså akkurat det dobbelte af normaltykkelsen, medens den opsvulmede ringliste var over fem gange så tyk, nemlig 0,0071™™. Efterat vi nu således have beskrevet sværmsporernes spi- ring og de fænomener, som knytte sig hertil, skulle vi kaste et blik på litteraturen. Spirende sværmsporer af Oedogonium have været iagt- tagne meget langt tilbage i tiden. Vaucher”) kaldte som bekendt slægten for Prolifére, fordi han troede, at de op- svulmninger (oogonierne), man i en vis periode finder på träd- ene, frembragte ny planter, der voksede ud af dem, da han L2 1) maské pa bestemte tider af døgnet. ?) Histoire des conferves d’eau douce. 1803. = 9 havde fundet ligesom mindre grene udgaende fra dem. Det har rimeligvis været unge Oedogonieplanter, som tilfældigvis havde sat sig fast pa oogonierne. Jeg har selv hyppig set spirende sværmsporer sidde fast pa de Oedogonietrade, mel- lem hvilke de havde svømmet om. Leon le Clerc") omtaler og afbilder spirende Oedogo- nier, men hans tegninger ere meget ra, og de finere details indlader han sig ikke pa. Lyngby”) afbilder en lille gruppe «Pullulagines« , men kender heller intet til deres struktur og voksemade. Han har dog set den karakteristiske aggregation af de unge planter, som man sa hyppig treffer: Flere strale som radier i kugle ud fra et punkt. Forøvrigt ligner hans afbildning aldeles ikke de ejendommelige, let kendelige Oedo- goniekimplanter. Dog have de mikroskoper, som de nævnte forfattere have benyttet, naturligvis ikke veret til at sammen- ligne med nutidens, hvilket man ved bedømmelsen af deres tegninger jo ma tage hensyn til. Decaisne*), der langt senere og noget bedre end Le Clerc har afbildet kimplanter, kender heller ikke enkelthederne i udviklingen. Thuret skriver aret efter Decaisne: »Lorsque ces spores (9: zoosporerne) se disposent a germer, ils se fixent par le rostre a tous les corps qui flottent dans l’eau, et emettent des prolongements ou crampons radiciformes') qui rendent leur adhérence tres forte. « Han har altsa iagttaget det karakteristiske, rodlignende hæfteorgan, men ellers intet yderligere, og omtaler heller ikke delingen. — Han har fremdeles opdaget fimreharene hos disse organer. — (Ann. d. sc. nat. II Ser. Tome 19.) 1) Sur la fructification du genre Prolifére. — Mémoires du Muséum, Tome 3, 1817, pag. 462. | 2?) Tentamen Hydrophyt Dan. 1819. 3) Essai sur une classification des Algues. — Ann. des se. nat. II Série Tome 17; 1842. 4) Udhevet af mig. EN Kützing!) afbilder sværmsporens spiring hos to arter, men har lige sa lidt som sine forgengere set kappeafkast- ningen og gar ikke ind pa strukturforholdene. Al. Braun?) siger: »Die Fäden von Oedogonium befol- gen in ihrer ersten Bildung denselben Gang, wie diejenigen von Ulothrix zonata .... Die unterste Gliederzelle, welche sich an der Basis in einen scheibenförmigen, oft zierlich ge- lappten Wurzelfuss ausbreitet, und stets dicker und bauchiger ist, als die folgenden, sie ist die einzige, welche sich nicht weiter theilt und konstant unfruchtbar bleibt.« — Cfr. min tekst ovenfor. Pringsheim, hvem videnskaben skylder næsten alt det væsenlige af kundskaben om Oedogonierne, har navnlig ved to forskellige lejligheder omtalt kimplanter af disse alger; første gang i 1852%); ved denne leilighed ger han opmerk- som på en iagttagelse af Thuret, som vi skulle omtale lidt nøjere. Denne forsker havde nemlig i sin store og af for- trinlige tavler ledsagede afhandling fra 18507) udtalt sig sa- ledes: »Il est remarquable que la tendence des filaments a sé couper circulairement se manifeste dés le premier åge de la plante: car on trouve souvent des zoospores en germina- tion, dont le sommet s’est detache par une section circulaire tellement nette, qu'elle ressemble au soulévement d”un oper- cule; la chromule disparait alors completement.« Dette har Pringsheim ogsa set, men tilskriver det som arsag en sporedannelse af en ejendommelig art, som ogsa skulde forekomme hos Spirogyra. Disse ganske sma sporers »Heraustreten aus der zur Ruhe gekommenen Spore,« fort- setter han, »habe ich selbst zwar nicht beobachtet, jedoch häufig die leere Spore mit dem abgelösten Deckel gefunden. « 1) Phycologia generalis. 1843. Pag. 254. (Tab. 1011, fig. 4—!0, Tab. 121, fig. 1—3.) *) Verjüngung in der Natur. 1849—50; pag. 159—:'0. 3) Algolog. Mittheilungen. — Flora 1852, pag. 452. 4) Recherches sur les zoospores des Algues ect. — Ann. des sc. nat. III Sé- rie, Tome 14; pag 226. ‘ 11 Såvel Pringsheim som Thuret afbilder sådanne tomme celle- hinder, som ogsa jeg ofte har fundet. At de sakaldte »sma, beveegelige sporer« imidlertid er parasiter henhorende til »mo- nadeagtige« organismer (sasom Vampyrella og lignende) turde fremgå af Cienkowskis undersøgelser, der netop også for en del anga sådanne algedræbende væsener. En masse af mine unge Oedogonier ere blevne dr&bte af dem, idet para- siten sætter sig fast uden pa celleveggen og borer sig ind i det indre ved at oplose celleveggen, undergar der en for- vandling, som jeg ikke nejere skal ga ind pa, og bliver da atter senere ved cellens destruktion fri. Da den angriber de unge kimplanter i alle stadier og ofte endog de gamle, ud- voxne Oedogonietrade, kan man let forsta Thurets og Prings- heims tegninger og beskrivelse. Parasiten kan ikke have be- virket afløsningen af det urglasformede lag, og man ser da, at de to nevnte forskere ma have haft lignende Oedogonie- kim for sig, som jeg. | Ferd. Cohn!) beskriver svermsporens fødsel og afbilder dens spiring, men kender ikke de vegetative cellers kappe- dannelse og har ikke iagttaget nogen kalotafkastning ved spiringen. Han har undersogt Oedogonium capillare. De Bary”) har undersøgt spiringen og fundet den analog med, hvad jeg nedenfor har beskrevet som det sjældnest forekommende tilfælde blandt mine kimplanter (se pag. 10). En afkastning af den første kappe har han ikke berettet noget om. Samme ar skrev Pringsheim®) sin afhandling om plante- cellen, i hvilken han også omtaler spiringen af disse sværm- sporer, men ikke berører tverdelingen. Om hans øvrige an- skuelser har jeg talt ovenfor. Aret efter skrev Hartig*) sine »Beiträge zur Entwicke- 1) Untersuchungen ueber die Entw. der mikroskopischen Algen u. Pilze. 1853. — Leop. Akad. 1*55, Vol. XXIV, pars I. *) Oedogonium und Bulbochaete. — Abh. der Senkenb. Ges. I, 1854. 3) Bau u. Bild. der Pflanzenzelle. I pag. 70, anm. *) Bot. Zeitg. 1655, pag. 415 ff. Cum tabula. 12 lungsgeschichte der Pflanzenzelle«, hvori han ogsa omtaler spiringen af Oedogoniesvermsporen. Et punkt heri har jeg berert ovenfor (pag. 3). Han er, sa vidt jeg kan se, den af alle forfattere, som er kommen de af mig iagttagne fænomener nermest. Han har endog set kalotafkastningen. | Pringsheim!) omtaler spiringen hos Bulbochæte og siger i denne anledning: »Bei dem Aufbrechen der Mutter- zelle in Folge der Entwickelung der Borste wird aber die Kappe nicht, wie bei den Oedogonien, mit in die Höhe ge- hoben, sondern sie klappt deckelartig auf und bleibt meist noch sehr lange an der Oeffnung .... seitlich haften.« Altså har han hos Oedogonium set det tilfelde, hvor delingen fore- gar som ellers i de vegetative celler. At den afkastede kalot ofte ogsa hos Oedogonium bliver »seitlich haften«, har jeg hyppig set (fig. 4), men ligesa hyppig bliver den en kort tid siddende lost pa spidsen af den ny hinde. Aaret efter dette Pringsheims epokegerende arbejde ud- kom Vaupells doktordisputats?). Heri omtales spiringen ikke nøjere; en ung kimplante afbildes, men billedet tillader ikke at drage nogen slutning om delingsfænomenerne. Cleve?) bemærker, at de ved den hvilende oospores spiring opståede zoosporer spire ligesom almindelige sværm- sporer. Efter hans figurer at dømme skér der ligeledes ingen kappeafkastning ved rodendens udvikling; de ældste stadier, han afbilder, have endnu ikke tværdelt sig. Ti år efter Cleve træffe vi et arbejde af Juranyi®): Beiträge zur Morphologie der Oedogonien. Heri omtaler han vel sværmsporerne, men har ved deres spiring ikke iagttaget noget, tilsvarende til den af mig beskrevne kalotafkastning. !) Morphologie der Oedogonien. — Jahrb. f. wiss. Bot. I. 1858. *) Iagttagelser over Befrugtningen hos en Art af Slægten Oedogonium 1859. 9 Iagttagelser ofver den hvilande Oedogoniumsporens utveckling. — (Ofver- sigt af Kgl. Vetensk.-Academiens Förhandlingar. Stokholm. 1863. pag. 247. — Oversat pa Engelsk i Quarterly journal of micr. science. VI, pag. 149 cum tabula). 4) Pringsh. Jahrb. 1873. IX. A I Strasburgers nyeste arbejde (Zellbildung und Zell- theilung. 1876) omtales kun sværmsporens tilbliven og ud- seende, men ikke dens spiring. Af ovenstaende litteraturoversigt, som ikke gor fordring pa at vere fuldstændig, men hvori dog vistnok de vigtigste, nyere arbejder ere nevnte, vil det vere klart, at egenlig kun en forfatter, nemlig Hartig, har haft svermsporer for sig, der have udviklet sig pa lignende made, som mine. Da min Oedogoniumart endnu ikke er bestemt, kan jeg ikke angive, hvorvidt jeg har undersogt den samme som han; de forfattere, som efter at have sét spiringen ikke angive noget om den besynderlige kappeafkastning, turde muligvis have haft andre arter for sig. Det kunde jo ogsa vere, at én og samme art udviklede sig pa to mader; — hos den samme kimplante findes jo begge endog som regel, i al fald hos de af mig iagttagne individer. Det vilde have sin interesse, at sammenligne Oedogonium med Bulbochaete med hensyn til svermsporens udviklings- historie. Bulbochaete har jeg af mangel pa materiale ikke kunnet undersøge; Pringsheims angivelser desangaende ere tildels citerede ovenfor, og det synes, som om denne slegt viser en lignende afkastning af den forste kappe, som min Oedogonium. Men udviklingen af cellen i det nærmest forud- gaende stadium er mig uklar; Pringsheim siger nemlig (1. c.); »Nachdem die Spore sich festgesezt hat, sammelt sich eine farblose Masse in ihrer Spitze an, welche sich bald von dem grünen Inhalte der Spore scharf scheidet und als eine farb- lose obere Zelle zu erkennen giebt.« ... Hvad denne »farb- lose Masse« er, angiver forfatteren ikke. _ Måtte mine ovenstående iagttagelser over én af Oedogo- nium-arterne bidrage til, at sagen blev undersøgt også for andres vedkommende, vil min hensigt med publikationen af lle meddelelse være opnået. København i April 1876, FORKLARING OVER FIGURERNE. Alle figurerne ere tegnede efter præparater opbevarede i glyce- rin; kun figg. 1, 2 og 3 ere efter levende eksemplarer. Det be- nyttede mikroskop er af Seibert & Krafts konstruktion. Fig. 1. Ung kimplante; syærmsporen er fornylig beklædt med cel- lulosehinde. Cellekærnen var tydelig. — Okul, II, Obj. V [e. 499], Fig. 2. Noget pita plante. En uregelmæssig »heefterod« har dannet sig. —- Samme forst. Fig. 3. Endnu ældre stadium. Cellen strækker sig, væggen bri- ster, og den første kappe afkastes. — Samme forst. Fig. 4. Kalotten er bleven hængende ved skedens rand. Cellen har delt sig ved en tværvæg; cellekroppene ere kontra- herede. — Samme forst. Fig. D. Ældre kimplante med stor hæfteskive og én kappe mindre, end den har skeder. — Okul. 0, Obj. V [ec c. 222]. Fig. 6. Tocellet kimplante. Øverste celle vil dele sig pa sædvan- lig Oedogonie-maner. — Okul. 0, Obj. V [c, 299], Fig. 7. Øverste ende af en ung, éncellet kimplante. Cellulosehin- den har fortykket sig, den ringformede, opsvulmede rand samt spalten have dannet sig. Endnu er dog det indre sekundære lag tyndt. — Optisk længdesnit. Fig. 8. Noget ældre stadium. — Opt. længdesn. — Cfr. fig. 12. Fig. 9. Lidt fremmeligere trin; kalotten løsnes; den fremspringende liste udvides. —- Opt. lengdesn. — Cfr. fig. 11. Fig. 10. Noget ældre stadium. — (Lidt yngre end fig. 3). Fig. 11. Parti af celleveggen fra en lignende phase som fig.9, kun nogle øjeblikke yngre. — Optisk længdesn. Fig. 12. Parti af cellevæggen i et stadium noget yngre end fig. 8. — Optisk lgsn. Anm. Figg.7, 8, 9, 10 ere tegnede med Ocul. II, Obj. V [c. 499]; fig. 11: Ocul. HI, Obj. V [c. £92]; fig. 12: Ocul, II, Obj. VIla (immersion) [c. 199°]. Fig. 13. Endecellen af en ung plante pa 6 celler; den besidder tre kapper, men bereder sig til at afkaste det hele kompleks ved neste strækning. Cellens udviklingsphase svarer til fig. 8. — Protoplasmaet havde ikke kontraheret sig trods preparationen i glycerin. — Opt. lodsn. — Ocul, II, Obj. V fe. 290] Fig. 14. Grænsen mellem en to-cellet kimplantes øverste og neder- ste celle. — Det optiske længdesnit er ikke lagt nojag- tig mediant for at vise de derved fremkommende linjer. — Ocul. IT, Obj. V [c. 422]. Tab TJ. Jenny Hansen se. Be: NS N a ® & Sy Ÿ S N N \ Se N © a à S 8S N : = IP. ad. nat. del. N 4 L'A Tome ADN i } ST TER iE ai). #6 ) 4 N Va Ye \ (4 4 i read CET LA 2 1 | i | } Å ' i i 7 a | À ULSTER ) wikihow + 1 ALT RUES ” BANN i ERP p a) dw " iad nt, ln Å \ | i à i LA Wh [2 i SES + 1 ’ . N i | : | ri i EA he, a å | i veg ‘ - Å | ANY À "lg | À a ON A0, ey CLT eA ar ae a jé 15 ; I alle figurer betegne : : kutikula. : cellulose. : den fortykkede, indvendig fremspringende rand af : det indre sekundere lag. : det ydre sek. lag. : spalten. : kalottens afspreengningsrevne. : primordialhinden, |» Hautschicht« |. 16 EN BOTANISK EXKURSION I EGNEN OMKRING TAASTRUP SØ. AF ZAHRTMANN. — | omtrent en Fjerdingveis Afstand fra Jernveistationen Hoer- ning i Jylland ligger den lille Landsby Derup ved Indgangen til en Skovdal, hvorigjennem man naaer til en Egn, der er lige udmerket ved sin store Naturskjenhed, som ved sin Rig- dom paa sjeldne og characteristiske Planter. Ved Nedgangen til Dalen bryder en Mengde Veld frem og danner for en vesentlig Deel den ret anselige Harlev Aa, der lober gjennem Dalen og senere falder i Braband Se. Felger man nu Veien gjennem Dalen, har man til Venstre heie Bakker, bevoxede med reen Bøgeskov, kun nede mod Engen ved Aaen findes Red-El, Hassel og Graapile, mellem hvilke Rubus subrectus | voxer. Bogen staaer her paa Rullesteenssand, men der findes dog ogsaa i denne Deel af Skoven Partier, hvor Leret danner Underlaget. Denne Skov er Adslev-Skov, der senere fort- sættes af Koldens- og Jexen-Skove. Inde i Skoven voxer Åctæa spicata og i større Lysninger paa Hoiderne Hie- racium murorum og H. Gothicum. Paa Hængedyndsengen langs Aaen findes Carex cæspitosa i stor Mengde. Efter en lille Fjerdingveis Gang spærres Veien af Koldens Mølles Bek, der her udmunder i Aaen. Folger man denne lille Bek uden at gaae over den, tr&ffer man i ringe Afstand fra dens Udleb i Aaen paa en hoiereliggende leerholdig Eng Scorzonera hu- milis var. latifolia og inde i Skoven Luzula maxima, der voxer 17 heelt op ad den meget heie Bakke i talles Mengde, men indenfor meget snevre og skarpe Grendser, udenfor hvilke jeg ikke har truffet et eneste Exemplar i disse Skove. Hin- sides Bekken saae jeg Juncus glaucus, Carlina vulgaris og Rubusformerne R. corylifolius og R. plicatus, hvilken Sidste er Egnens almindeligste Rubus. Under Elletræerne langs Bekken voxer Stellaria nemorum, Scirpus silyaticus og Ri- bes nigrum, der et enkelt Sted danner fuldstændig Underskov. Storskoven paa Bekkens ostlige Bred antager nu en ganske anden Characteer, idet den ophorer at vere reen Bogeskov og gaaer over til Blandingsskov, bestaaende af Eg, Bog, Ren, Asp, Birk, Hassel og Rød-El. Egebestanden dannes af Quer- cus pedunculata og Q. sessiliflora, der voxe mellem hinanden, et Forhold, der vedvarer heelt gjennem Koldens og Jexen Skove. Paa Skovbunden fandt jeg af characteristiske Plan- ter: Ilex Aquifolium, Convallaria majalis, Vaccinium Vitis Idea, og Blechnum Spicant og paa Skovengene Carex dioeca og C. pulicaris. Paa en saadan Skoveng gjorde jeg i August 1874 et merkeligt Fund af forskjellige Cirsium-Bastardformer, nemlig 7 Exemplarer af C. oleraceo-acaule og 1 Exemplar af C. oleraceo-lanceolatum. 1 umiddelbar Nærhed fandtes Cir- sium lanceolatum og C. oleraceum, medens C, acaule fandtes noget mere fjernet. Det fundne Exemplar af C. oleraceo- lanceolatum afviger i en væsentlig Characteer fra det i Langes Hdbg. beskrevne, idet dets Stængelblade ikke ere nedlobende. Efter en halv Fjerdingveis Gang naaes Koldens Molle. Her ophører Adslev Skov. Umiddelbart op til den støder Sand- marker, hvor Arnoseris pusilla voxer i M&ngde mellem den sparsomme Sed paa Bakkernes Top. Siderne af disse ere kledte med Lyng og Blaaber, fulde af vaade Pletter, hvor de for saadanne Forhold eiendommelige Planter findes i Mengde: Empetrum nigrum, Radiola millegrana, Scirpus cæspitosus og Drosera rotundifolia. Ved Bakkens Fod lober Bekken gjen- nem denne herlige Skovdal, hvis modsatte Side dekkes af Koldens Skov. Store smukke Weimuthsfyr, pregtige Boge og gamle Graner udgjore Bestanden i Storskoven, der staaer Bot. tidsakr. 3 r. II. Journ. d. bot. 8 8. 11. 2 18 paa et meget couperet Jordsmon. I Lavningerne findes uden- | for Weimuthsfyrretræerne vedblivende Blandskov, paa hvis fugtigste Steder Polypodium Dryopteris og Monotropa hirsuta voxe. Oppe paa Hoiderne fandt jeg i en gammel Granplant- ning, dybt inde under Træerne, ikke mindre end tre Pyrola- arter, nemlig: P. uniflora, P. secunda og P. minor — alle i ‘Mengde. Paa en Sandmark i den tilstødende Jexen Skov voxer Crepis tectorum var. segetalis og paa en til Skoven stødende Kornmark: Stachys arvensis. Inden jeg forlader — dette Skovareal, skal jeg endnu omtale et her gjort uventet Fund. lagttagelsen af et Par ganske unge Skud af et mig ubekjendt Tre bragte mig til at foretage en omhyggelig Under- sogelse af forskjellige Partier af Skovcomplexet — Adslev-, Koldens- og Jexen-Skove — og jeg fandt da i Løbet af nogle Dage henved 100 Stammer af Sorbus Scandica, deriblandt flere anseelige frugtberende 20— 30aarige Treer. Ja et Sted fandt jeg endog Rodstubben af et omhugget Tre, der havde skudt et Sidekud — et Tre, som jeg forst ansaae for Moder- treet. Senere fandt jeg dog hinsides Harlev Aa i en Bondes Have et endnu eldre Tre, som jeg saaledes maa ansee for Stammemoderen til den Opvext i første og andet Led, der nu findes i de nevnte Skove. Over Halvdelen af denne Op- væxt gaaer ganske vist den sikkre Dod imode under Boge- kronerne, men mange af de unge Træer opvoxe sikkert under Forhold, der i enhver Henseende begunstige deres Udvikling. Træet synes at voxe med den samme Villighed paa de høie Bakker som ved Randen af Bekken; og da en stor Deel af Skoven er en selskabelig Bestand af forskjellige Træarter med mange aabne Pletter, hvor Treet frodigt kan udvikle sig, og da dette nu i tildeels alt frugtbare Exemplarer findes spredt rundt om i Skoven, saa kan der vel ingen Tvivl vere om, at der for en lang Tid er sikkret denne fremmede Ind- vandrer et Hjem og en Udvikling i disse Skove. Chauseen mellem Skanderborg og Aarhus gaaer lige forbi Koldens Skov. Her fandt jeg i Veigroften en Rosenform, der nærmer sig Rosa canina var. collina, men afviger fra den ved tildeels at have dobbeltsaugtakkede Blade og kuglerunde Frugter. - Byen Taastrups Marker naaes snart. Her voxe flere af de med Kloverfre i en forholdsviis nyere Tid indførte Planter, som: Melilotus alba, M. officinalis (paa dette Sted sikkert ind- fort), M. arvensis, Berteroa incana, Cerastium arvense , Tri- folium agrarium og Tr. . hybridum. Denne sidste har imidlertid fundet Forholdene for en videre Udbredelse saa gunstige, at ‘ den nu forekommer almindeligt overalt ogsaa udenfor den dyrkede Mark. Paa Gaarden Stallinggaards stærkt sandede Mark træffer man: Setaria viridis, Agrostis Spica venti og Delphinium Consolida — paa Proprietair Knudsens mere lerede Mark: Echium \ vulgare, Verbascum Thapsus, Erysimum chei- ranthoides, Barbarea vulgaris og Hypericum humifusum. Paa en lille Krathoi fandt jeg en tet Bevoxning af Chamenerium angustifolium, omkring flere Haver: Myrrhis odorata, i en Mergelgrav: Poa compressa og ved Landeveien gjennem Byen: Anchusa officinalis og Lamium amplexicaule. Endelig fandt jeg paa Marken et Exemplar af den paa Halvøen meget sjeldne Carduus acanthoides. Taastrup Mark grendser til den nordlige Side af Lille Ring-Skov. Paa en fugtig Eng umiddelbart ved Skoven voxer: Bromus racemosus og Carex divulsa og i Hegnet om Skoven: Rosa tomentosa var. alba og en anden Rosen- form, der vel i sine Characterer ikke vesentligt adskiller sig fra Rosa canina, men som navnlig i Blomstringstiden har et aldeles eiendommeligt Udseende. Blomsterne ere smukt merkt rosenrøde, Smaabladene store, paa Aarsskuddene med ud- staaende Takker, enkelt saugtakkede, Tornene smaae, men stærkt seglkrummede, Hybenet stort, ovalt-kugleformet, glat. I selve Skoven finder man udenfor Granplantningerne snart Bogen, snart Avnbegen dominerende — mindre Partier ind- tages af Egen, Aspen, Rød-Ellen og Linden (Tilia parvifolia). Forskjellige Kjærstrækninger med Fald mod den tilstødende Taastrup Mose have tidligere draget Bælter om flere Holme og derved omdannet disse til naturlige Fæstninger for Sko- . vens forskjellige Træer, men den rationelle Skovdrift er nu DD 20 ogsaa naaet herhen, og i Helene paa den trenger Bogen allevegne frem — kun Avnbegen synes at besidde Evnen til at udbrede sig uantastet af sin Navnefetter. Midt : Skoven findes den herligste Eg, jeg nogensinde har seet. Den har meget tilfelleds med Egen fra Rudbjerggaard Skov, der er afbildet i Vaupel’s: »De danske Skove«. Den strekker lige- som denne sine vandrette zigzagbeiede sterke Grene ud til alle Sider fra den sig i Midten hevende lodrette smukke Stamme, men Grenene begynde først at udgaae i en betyde- ligere Heide fra Jorden og derved forøges saavel Formens Skjenhed, som Udtrykkets Kraft. Paa en af Holmene findes en Deel Tilia parvifolia. De ret anseelige Tr&er ere Rod- skud paa gamle Stammer, saa de maa have en betydelig Älde. Den smukke Prunus Padus danner en væsentlig Be- standeel af Underskoven under Egen. Af sjeldnere og cha- racteristiske Planter forekommer desuden paa Skovbunden: Melica nutans, Agropyrum caninum, Campanula latifolia, Con- vallaria verticillata, Monotropa hirsuta, Geranium silvaticum, Pyrola minor, Rubus saxatilis , ‘Anemone Hepatica, Lathrea, Squamaria, Dentaria bulbifera, Cardamine amara, Vicia sil- vatica, Hieracium Gothicum, Lappa intermedia, Neottia Nidus avis, Carex _divulsa og C. elongata. Dentaria bulbifera findes kun i et lille fra Skoven ved en Vei afskaaret Krat i henved et par Hundrede Exemplarer — de andre nevnte Planter ere almindelig udbredte i Skoven. Øst for og umiddelbart stødende til Lille Ring Skov lig- ger Taastrup Mose, der indtager Sterstedelen af det an- seelige Basin, i hvis sydlige Deel Taastrup Se findes. Ter- vens nederste Lag gjemmer en udmerket conserveret under- gaaet Flora. Den lysebruue Masse synes kun at bestaae af sammenpakkede Blade, hvis Form og fine Aarenet ere lige saa tydelige, som da de sank i Vandet, — men et par Timer efter Optagelsen er alt en sammenskrumpet Masse. I heiere liggende Lag fandt jeg en Mengde Fyrrekogler. Under Terven saae jeg et Sted Mergel, et andet hvidt Sand. I de hen- døende Rester af et lille Krat i en Udkant af Mosen fandt 21 jeg i 1870 paa ter Grund 9 til Deels meget smaa Exemplarer af Cardamine impatiens. Jeg har senere forgjæves eftersporet en videre Udbredelse af denne sjældne Plante. I en enkelt Tervegrav, men i stor Mengde findes Eriophorum gracile. Mere eller mindre udbredte over hele Mosen voxe folgende Planter: Utricularia vulgaris, Hierochloa borealis, Galium boreale, Potamogeton gramineus 2 heterophyllus, Gentiana Amarella, Viola epipsila, V. pn Helosciadium inundatum, Nymphæa alba, Batrachium trichophyllum, Barbarea stricta, Orchis Morio, O. majalis, 0. incarnata, Epipactis palustris, Sparganium minimum, Carex pulicaris, C. paradoxa, C. cæ- spitosa, C. . Hornschuchiana, ra filiformis, Stratiotes aloides og Salix pentandra. Foruden de almindelige Graapile voxer og- saa Salix _ambigua udbredt over hele Mosen. Den er ikke i alle sine Former let at skjelne fra S. repens. Som absolut Skjælnemærke har jeg betragtet Tilstedeværelsen af Tender paa Stengelbladene. En Strimmel Overdrev adskiller Mosen fra Seen. Længst mod Vest paa dette voxer paa fugtige Steder: Carex riparia. Tæt herved seer man i Juni Maaned et sandt Pragtflor af Orchis Morio, der optræder i tallos Mengde, varierende fra grønlig hvid til det mørkeste floiels- purpurrøde, med indblandede spraglede Farver. Taastrup Sø har en Længde af omtrent 1/3 Fjerdingvei og henved den halve Brede. Den har tidligere været en Deel større, men ved Uddybning af Afløbet er dens Omfang bleven indskrænket. on ved "denne, Uddybning SR Na at brede sig over “nye Omraader, hvorfor ogsaa "Vandspeilet Aar for Aar formindskes. I Søens dybere Dele findes en Mængde Potamogeton Arter, blandt hvilke jeg skal fremhæve: Potamogeton lucens, P. lucens var. accuminatus og P. pr&lon- gus. Endvidere forekommer af andre Plantefamilier: Nym- phea alba, Batrachium circinnatum og Stratiotes aloides — denne, her saavelsom i Mosen, kun som Hunplante. Imellem Rør ogKogleax voxe: Lysimachia thyrsiflora, Utricularia vul- aris og Carex filiformis — nærmere Bredden: Alisma ranun- 22 culoides og Carex Pseudocyperus og paa selve Bredden: Cen- tunculus minimus, Scirpus pauciflorus var. minor og Carex acuta. Ved Søens østlige Ende findes Afløbet. Langs dettes Bredder træffes hist og her: Rumex conglomeratus og paa Bunden af det en tæt Bevoxning "af Potomogeton marinus. Paa de omliggende Enge har jeg fundet: Melandrium diur- num Ø expallens, Barbarea vulgaris, Carex riparia og Salix purpurea. | | Paa Søens sydlige Bred findes en smuk Plantage, Taa- strup P]., plantet af Hr. Knudsen. Næsten alle vore Skoves Lov- og Naaletræer findes her samlede. Nogen eiendommelig Plantevæxt findes egentlig ikke her, hvor Eneber og Lyng tidligere regjerede. Dog kan jeg nævne af Planter, som voxe der: Juncus glaucus, Scorzonera humilis var. latifolia, Rosa : mollissima og Rosa tomentosa var. alba. I 1870 fandt jeg desuden flere Exemplarer af Cirsium oleraceo- acaule. ttes Taastrup So’s sydvestlige Hjørne omsluttes af en lille Eng. Bag denne hæver Jordbunden sig lidt efter lidt op imod StiærSkov. Skraaningen er, deels kratbevoxet, deels græs- klædt, gjennemfuret af et par smaa Vandløb, der komme fra Vældene heiere oppe. Jordbunden er her stærk kalk- og jernholdig. Et tyndt omtrent ‘/ Fod tykt Kalklag strækker sig i ringe Dybde under Overfladen. Kalkmærgel brydes i Mængde. Gjennem en ung Granplantning naaes Bøgeskoven, først en yngre med flere Lysninger, hvor en rig Vegetation breder sig, saa en ældre, hvor Skovbunden er tæt besaaet med store Kampesteen. Fra denne kommer man over en lille med El tilplantet Skoveng til en Ellemose med tæt Bevox- ning. Lige nede ved Engen nær Søbredden i Randen af Krattet voxer: Mentha silvestris og mellem Buskene Listera ovata, der er almindelig i Egnen. Imellem de unge Graner naaer Cirsium acaule en overordentlig Udvikling, saa at man træffer fodhoie Planter med blomsterbærende Forgreninger endog i andet Led. Her findes ogsaa paa en lille Skoveng, be- staaende af Hængedynd, den for Skoven eiendommelige: Carex Boenninghauseniana var. ambigua, der synes at vere fuld- 23 _stendig gold. De den nærmest voxende Carexarter ere: Ca- rex teretiuscula, C. paniculata var. ‚simplicior og C. remota. Paa en tilstedende lille Skrent 1 rager den heie Schedonorus serotinus frem over Buskene. Pyrola minor, der voxer i Mengde paa flere Steder i Skoven, udmærker sig derved, at Artsmerket hentet fra Arrets lappede Ring hyppigt mangler. Den aabne Bøgeskov er vidunderlig smuk. Opad de ranke Bøgestammer klattrer Vicia silvatica med sit fine Løv, me- dens de store smukke lilla Blomsterklaser brede sig til alle Sider. Af Skovbundens Planteverden i denne lille paa cha- racteristiske Planter saa rige Skov fortjener at fremhæves : Agropyrum caninum, Hordeum silvaticum, Galium silvestre, Lysimachia . Nummularia og L.nemorum — begge almindelige her i Egnen — Monotropa hirsuta, Rubus saxatilis, R. cæsius og R. plicatus, Geum intermedium , Actæa spicata, Anemone Hepatica, Lathyrus vernus, Hieracium murorum og H. boreale, Epipactis ‘microphylla, Neottia Nidus avis og Polypodium Dryopteris. Luzula maxima voxer ogsaa her, men jeg har i hele Skoven ikke kunnet finde mere end to Tuer. Eiendom- meligt for den her i Skoven er, at Stængelstykkerne ere kor- tere end. de hossiddende Blade. Paa Skovengen findes mange Carexarter, deriblandt: C. dioeca, C. pulicaris, C. pallescens, C. flava, C. flava var. lepidocarpa, C. Ho Hornschuchiana og C. fulva. Denne sidste er ofte gold — men men der forekommer dog hyppigt Exemplarer med 1 — flere fuldtudviklede Frugter. I Ellemosens Torvegrave findes Batrachium trichophyllum og imellem dens Buske et stort Exemplar af Berberis vulgaris og i Mengde Equisetum hiemale. Her, som i Egnens for- skjellige Krat, er Rhamnus catharticus og Euonymus Euro- pæus almindelige. Paa en Klevermark syd for Skoven fandt jeg et enkelt Exemplar af Silene dichotoma. Endnu længere mod Syd paa en Digevold i Nærheden af Stiær By voxer en eiendommelig Rosenform i stort Antal. Den er beslægtet med Rosa canina var. collina og med sammes Varietet dumetorum, idet Bla- “dene ere dunede, og Hybenet besat med Kirtelhaar. En god 24 halv Fjerdingvei syd for Byen strækker sig et mægtigt Bakke- drag, Stier Bakker, bevoxet med Ege- og Boge-Purrer og ° hvorfra haves en vidtudstrakt prægtig Udsigt. Ogsaaheelt herhen er Sorbus Scandica naaet. Den nordvest herfor liggende Store- Ring- -Presteskov er tildeels en Askeskov. Jeg saae her Sche- donorus serotinus, Hordeum silvaticum og Epipactis latifolia — men til nogen noiere Undersegelse af denne og af den til- stødende udtørrede sin Gammelgaards Se naaede jeg ikke. Hornslet Apothek, October 1876. 25 AECIDIUM ROSTRUPII THM. NOV. SPEC. UNE NOUVELLE UREDINÉE DANOISE. PAR F. BARON THÜMEN. Ree. acervulis gregariis, hypophyllis, raro etiam amphigenis, planis, in macula discolori, immarginata, fuscescente; peridiis confertis, orbiculatis, ore laevi, interdum vix inciso, lutescentibus; sporidiis irregulariter ovoideis vel globoso - ovatis, subtiliter lineolatis, utrinque truncatis, achrois, 18—22 mm. long., 12—15 mm. crass. Ab Aecidio Crepidis Wallr. Fl. crypt. German. p. 252 in Cre- pidis paludosae Lin. foliis toto coelo diversum est. Ins. Fioniae: Veistrup in foliis vivis languidisve Crepidis biennis Lin. Majo 1876. Legit E. Rostrup. Specimina exsiccata in de Thiimen »Mycotheca universalis« Nr. 624 distributa sunt. April 1877. 26 BEMARKNINGER OM NOGLE RUSTARTER, NAVNLIG OM EN GENETISK FORBINDELSE MELLEM ÆCIDIUM TUSSILAGINIS PERS. OG PUCCINIA POARUM n.sp. AF | P, NIELSEN. At den anden Generation af den lenge kjendte og vistnok overalt almindelige Rustart, Æcidium Tussilaginis Pers., ikke tidligere er bleven paavist, hidrerer sikkert nok fra, at denne Generation, Puccinia Poarum, har saa stor Lighed med Puc. straminis Fuckl., at den vistnok hidtil er bleven betragtet som en Form af sidstnevnte, fra hvilken jeg ogsaa ferst med fuld Sikkerhed turde adskille den efter at have undersøgt dens Uredosporer i spirende Tilstand og senere ved gjentagne Ud- sædsforsog var bleven overbevist om, at Puccinia Poarum er en egen Art. Den store Lighed mellem Puccinia straminis Fuckl. og Puccinia Poarum n. sp. har veret Anledningen til min noget usedvanlige Fremgangsmaade og mine talrige Ud- sedsforsog med Sporer af Æcidium Tussilaginis paa et større Antal Gresarter. Da disse Forsøg frembyde adskilligt af Interesse, og en noget udforligere Meddelelse herom vil kunne tjene til at fjerne Tvivl angaaende Undersøgelsens Paalide- lighed, skal jeg tillade mig at omtale dem mere udforligt. — Den af de Bary anviste Vej: forst at udfinde Forbindelsen ved at udsaa Knopceller af Teleutosporerne paa Bladene af den skaalrustberende Plante, kunde i dette Tilfælde ikke følges. Forekomsten af Æcidium Tussilaginis gav heller ikke noget Fingerpeg, der kunde lede til Opdagelse af den søgte 27 Forbindelse; thi jeg fandt denne Rustart paa Blade af Tussi- lago Farfara L. (aldrig paa Petasites) udbredt overalt, om end ikke lige hyppig, saavel midt i Kornmarker som ved Randen af Grofter og Mergelgrave og paa aabne, fugtige Steder midt inde i Skovene. Dens hyppige Forekomst, navnlig i Slutningen af Maj, i Juni, August og September, lod mig dog formode, at dens Mycelium enten maatte overvintre i i Rodstokken af Tussilago Farfara, eller at den maatte ud- vikle sig videre paa andre Planter, der vok:ede i dens umid- delbare Nærhed. At det første ikke var Tilfældet, overbeviste jeg mig snart om ved at indplante og overvintre rustbefængte Individer af Tussilago Farfara; thi paa de saaledes behandlede Planter viste sig ingen Rust den følgende Sommer, uagtet de stedse holdtes indesluttede i fugtig Luft. Ligeledes forsvandt Skaalrusten, samtidigt med, at de rustbefængte Blade hen- visnede, påa Planter, der indplantedes i Urtepotter tidligere paa Sommeren. Jeg forsøgte dernæst at overføre Æcidium Tussilaginis paa unge, kraftige Planter af Kornarterne samt Lolium perenne og Phleum pratense, hvilke alle — ligesom de Planter, jeg benyttede ved mine senere Forsøg — vare opelskede af Frø i Urtepotter. Disse Forsøg foretoges rigtig- nok mere for derved at faa constateret, at Æcidium Tussi- laginis var uskadelig for de almindeligt dyrkede Arter af Græsfamilien, end fordi jeg ventede mig noget posetivt Re- sultat. Som jeg formodede, forbleve ogsaa alle de Planter, hvorpaa Skaalrustsporerne vare overførte, fuldstændig rustfri. Kort efter blev jeg opmærksom paa en ny Rustart, der synes at være almindelig paa Byg (Hordeum vulgare, distichon og murinum). Ved at undersøge spirende Uredosporer af denne Årt (der vistnok ligeledes hidtil af de fleste Mykologer har været anset som en Form af Puc. straminis Fuckl.) fandt jeg _ Spiretraadene stærk forgrenede, medens disse som bekjendt hos P. stram. ere udelte, Dette bevægede mig til at under- søge en Del spirende Uredosporer af de forskjellige græs- beboende Rustarter, indsamlede paa et ikke ringe AntalKorn- og Græsarter. i Forbindelse hermed overførtes Sporer af 28 Æcidier, voksende paa Berberis vulg., Anchusa off., Rhamnus cathart. og Frangula, Ranunculus repens o. fl. til unge kraf- tige Planter af Korn- og Gresarterne, og de derefter kunstigt avlede Uredosporer sammenlignedes i spirende Tilstand med Uredosporer , indsamlede i den fri Natur. Ved disse Under- sogelser blev det mig klart, at de græsbeboende Rustarter trænge til en fornyet, grundig Undersøgelse. Blandt andet viste det sig, at Uredosporerne af den paa flere Arter af Poa almindelige Puccinia Poarum (der, som før bemærket, vistnok hidtil er anset som en Form af Puc. straminis) ogsaa ud- viklede mer eller mindre forgrenede Spiretraade. Der var altsaa en Mulighed for, at Æcidium Tussilaginis kunde staa i Forbindelse med en af de to saaledes fra P. straminis ud- sondrede Rustarter. Sporer af Æcid. Tussilaginis bleve der- for atter overførte paa unge Planter af Hordeum distichon og en Del Græsarter, hvoriblandt var Poa annua. For de før- stes Vedkommende gav Forsøget atter et negativt Resultat, hvorimod de inficerede Planter af Poa annua bleve stærkt rustbefængte, og faa Dage efter, at Uredosporerne vare brudte frem gjennem Overhuden paa Bladenes Overside, viste sig talrige Pletter med Vintersporer paa Bladenes Underside. Hermed maatte jeg slutte mine Forsøg i Efteraaret 1874 af Mangel paa Materiale. I Sommeren 1875 overførte jeg den omhandlede Rustart atter og atter paa forskjellige Arter af Poa, opelskede af Frø i Urtepotter, ligesom jeg ogsaa for- søgte at overføre den paa de dyrkede Kornarter og nogle andre Græsarter. Jeg skal her give en sammentrængt Over- sigt over disse Forsøg og dernæst ledsage dem med nogle Bemærkninger: 29 rer af Æcidium Tussi- Datum for Rustpletter med Teleutosporer udsaaet paa Udseden sete Baty | ln Fo. annus vaca nc d- 4 Juni .d..12 Juni | 18 Juni ar trivialis: 0. -18 — = 21 — | 1 Juli dir Hanna. - 18 — = 27 — he At URS te xx - 8 Juli IS Bull it SON oo 5. —— trimalls..... 8 — - 18 — 23 — OG; NAMUR I, . EEE M to RE 23 — Thins trivialis ks. M Baies - 18 — Dan 8. — nemoralis...| - 8 — > eee Bas a TOWUEMIS u... - 8 — - 18 — |24 — 10. — pratensis...) - 8 — - 22 — | 20 August 11. — Sudetica....| - 8 — blev ikke rustbefængt 12. Hanna... 4. - 10 — | - 20 Juli EN ar: de. . UM (ES PE | ao 14. — annua...... - 22 — - 1 Aug. 191 =>) annua’)... - 8 Aug.| - 18 — im = trivialigie..d:. = MONS AO os i trimialıs. "2: na - 20 — Li Meee ee Ee så el - 20. — 19, =="'4rivialis). 3... - 10 Sept.| - 22 Sept Nana. - 10 — amt Desuden overførtes Sporer af Æcidium Tussilaginis: d. "is, 3/6, 18/6, 21/7 og 19/9 paa Hordeum distichon, d. 78/6, 2/6, 7/8 og 12/9 paa Triticum vulgare, d. 11/6, ®/s og 10/9 paa Secale cereale, d. ”/6 og 15/8 paa Bromus mollis og coo oF d. 18/6 og "7 paa Lolium perenne og Phleum pratense. Endelig forsøgte jeg d.'/: og “4/7 at overføre Rusten paa de 5 førstnævnte Arter ved Uredosporer — avlede efter Ud- sed af Sporer af Acid. Tus. paa Poa annua og trivialis. Alle disse Forsøg gave imidlertid et negativt Resultat med Undtagelse af, at Bladene paa Hvede og Rug ved et af For- sogene viste sig svagt hvidplettede 14de Dagen efter at Æcidiesporerne vare overførte, og da jeg den 1 Juli havde overført Uredosporer fra Poa triv. paa Rug, fremkom 2 smaa Rustpletter (Uredosporer) paa et af de inficerede Blade (d. 10 Juli). Desværre fik jeg ikke Lejlighed til nærmere at 30 undersoge disse Sporer, men sammenfattes Resultatet af samtlige Forseg, ter man vel deraf drage den Slutning, at Puceinia Poarum næppe er farlig for Kornarterne, om den end under gunstige Forhold kan angribe Hvede og Rug, hvil- ket endnu trenger til nermere Undersegelse. Derimod brin- ges den med stor Lethed til at vokse paa de almindelige Arter af Poa. Som det fremeaar af foranstaaende Oversigt, har jeg overført den omhandlede Rustart paa følgende 5 Ar- ter af denne Slegt: Poa annua, P. trivialis, P. nemoralis, P. fertilis. og P. pratensis. Kun 3 af 22 Forsøg mislykkedes. Ved de 2 Forsøg som ikke ere anførte, vare Forsogsplanterne (P. annua og trivialis) angrebne af Bladlus og Meldug. Ved det 3die Forsøg benyttede jeg Poa Sudetica, paa hvilken Art jeg heller aldrig har fundet Puc. Poarum i den fri Natur, derimod hyppig paa Poa compressa, af hvilken Art jeg ikke havde Frøplanter til min Raadighed. At jeg saa ofte be- nyttede Poa annua og trivialis, hidrerte fra, at jeg havde et sterre Antal af disse Planter, opelskede af Fre. Under For- sogene vare samtlige Forsagsplanter henstillede i Vinduer mod Syd i samme Værelse og holdtes dækkede med Glasklokker i 3-4 Dage, efter at de havde modtaget Udsed af Skaalrust- sporer. Kun midt paa Dagen, naar Solen brændte for stærkt, fjærnedes Glasklokkerne af og til et Øjeblik for at Luften kunde fornyes og afkjøles. Jeg har altid fundet, at Rust- arterne udvikle sig langt hurtigere og sikrere, naar Vært- planterne, idetmindste en Tid af Dagen, udsættes for Sol- lysets umiddelbare Paavirkning. Henstilles Planterne i Nord- siden af samme Værelse, vil Forsøget ofte mislykkes. Selv Sporerne synes at spire hurtigere og bedre under Sollysets umiddelbare Paavirkning. Ved de her omtalte Forsøg overførtes Skaalrustsporerne altid paa Oversiden af Bladene af de nævnte Græsarter, ofte ved Hjælp af en fin Pensel, undertiden blot ved at berøre Græsarternes Blade med det rustbefængte Parti af Bladene af Tus. Farfara. Den Lethed og Sikkerhed, hvormed Rusten overførtes fra Tus. Farfara paa Arterne af Poa, kunde vel ————— cité EE a | " afgive et tilstrækkeligt Bevis for, at ingen Fejltagelse har fundet Sted, dog skal det villigt indrømmes, at man langt lettere sikrer sig for Fejltagelser, naar Rustarten kun over- føres paa den skaalrustbærende Plante ved Teleutosporernes Knopceller, forudsat at Forsøget sker under samme betryg- gende Forhold. Dette Forsøg har jeg heller ikke undladt. I Efteraaret 1875 anbragtes Teleutosporer fra et næsten for- raadnet Blad af Poa annua paa en ung kraftig Froplante af Tus. Farfara (d. 28de Aug.). Allerede den 10de September viste sig en Plet med Spermagonier paa et af de inficerede Blade, og 10 Dage efter begyndte Skaalene at aabne sig paa Bladets Underside. Samme Forsøg gjentoges i Foraaret 1876, men. gav denne Gang et negativt Resultat, fordi jeg ikke kunde bringe Teleutosporerne til at spire. Da det var tenkeligt, at Uredosporer af Puccinia strami- nis i større Antal kunde vere forte af Vinden hen paa den filtede Underside af de Blade af Tussilago, hvoraf Skaalrust- sporerne toges, brugte jeg oftere den Forsigtighed forst at overføre Sporer af Æcidierne paa Planter af Rug og Hvede og derefter — fra samme Æcidiehobe — paa Arter af Poa. Ved disse Forsøg forbleve de første rustfri, Poa-Arterne der- imod stedse rustbefengte. Ligeledes forsøgte jeg at legge rustbefængte Blade af Tussilago paa Staaltraadsnet, dækkede med Glasklokker og anbragte saaledes, at Skaalrustsporerne kunde, efterhaanden som de modnedes, falde ned paa Glas- plader, Efter 3 Dages Forløb overførtes de paa Glaspladerne nedfaldne Sporer paa Planter af Poa annua og trivialis. Dette Forsøg gav samme Resultat som de øvrige, kun med den Forskjel, at der fremkom færre Rustpletter paa Forsøgs- planterne, fordi (som det ved nærmere Undersøgelse viste sig) de fleste Skaalrustsporer havde tabt Spireevnen. Ende- lig opelskedes Planter af Triticum vulgare, Secale cereale, Hordeum distichon, Poa trivialis og annua i samme Urte- potte. Den 10 September overførtes Skaalrustsporer i Mængde påa alle disse Planter, særligt paa Kornarterne, men kun de 2 Arter af Poa bleve rustbefængte. 32 Som det fremgaar af foranstaaende Oversigt, forlob der gjennemsnitlig 10 Dage (9—14), efter at Skaalrustsporerne vare overførte paa Forsegsplanternes Blade, førend de første Hobe af Uredosporer gjennembrøde Bladenes Overhud (paa Bladets Overside). Allerede et Par Dage efter, at dette var sket, kunde Teleutosporerne i Reglen sees paa Bladets Under- side. Den 15 eller 16 Dag efter Udsæd af Skaalrustsporer var der som oftest frembrudt talrige Hobe af Teleutosporer. Kun Poa pratensis gjorde en Undtagelse fra denne Regel, idet Uredosporerne først her gjennembrede Overhuden den 14de Dag, og Teleutosporerne forst viste sig 43 Dage efter Udsæden af Skaalrustsporer. Gjennemgaaende var Udviklin- gen saaledes, at enhver Hob af Uredosporer, som bred frem paa Bladets Overside, ledsagedes af en hel Kreds af Teleuto- sporehobe (paa Bladets Underside) med Uredosporehoben som Midtpunkt, eller med andre Ord: det samme Mycelium, som var fremgaaet af en Æcidiespore, udsendte fra sit midterste Parti en Hob af Uredosporer, der altid bred frem paa Bla- dets Overside, og næsten samtidigt hermed udvikledes af den yderste Kreds af Mycelietraade en hel Kreds af Teleutospore- hobe, hvilke altid voksede i den modsatte Retning og saa- ledes viste sig under Overhuden paa Undersiden af Bla- det. Ofte fremkom lidt senere 2 — 3 concentriske Kredse af Uredosporehobe omkring den første, altid paa Bladets Overside og indenfor Kredsen af Teleutosporer. Sjældnere dækkedes hele det af Myceliet gjennemvævede Bladparti paa Undersiden af Teleutosporehobe, selvfølgeligt med Undtagelse af Midtpunktet, hvorfra Uredosporerne vare fremgaaede. Naar Bladet i sin hele Brede gjennemvæves af et af en enkelt Æcidiespore fremgaaet Mycelium, hvilket ofte er Tilfældet, danne Teleutosporehobene kun buede Tværbaand med de con- cave Sider vendte mod det Punkt, hvor den første Uredo- sporehob er brudt frem. Naar flere Æcidiesporer sende Spiretraade ind i et Blad i Nærheden af hverandre, frem- komme Uredo- og Teleutosporehobene selvfølgeligt mindre regelmæssigt ordnede, ligesom det af hver enkelt Spore frem- 33 gaaede Mycelium faar mindre Plads til at udbrede sig; hvor dette ikke var Tilfældet fandt jeg ikke sjældent et Bladparti af 10—14 (oftest dog kun 5—8) Millimeter i Tværmaal gjen- nemvævet af samme Mycelium. Hvad her er anfert angaaende Udviklingen af Puc. Poa- rum, synes ogsaa at vere gjeldende for Puc. straminis, naar Æcidiesporer af denne Art udsaas paa Hvedeplanter, som have skudt Stengel. Paa ganske unge Planter udvikles derimod sjeldnere Teleutosporer, og Uredosporerne bryde ofte frem paa begge Sider af Bladet, især paa Rugplanter. Begge de nævnte Rustarter ligne ogsaa hinanden deri, at Uredo- og Teleutosporer fortrinsvis optræde paa Bladene, Myceliet af begge er istand til at overvintre i Græsarternes Blade, og Æcidier af begge Arter vil kunne findes hele Sommeren igjen- nem, dog hyppigst hen paa Eftersommeren. Om de ogsaa som Uredo og Puccinia have Værtplanter tilfælles, kan jeg endnu ikke med Sikkerhed afgjøre. Forsøg med at overføre Puc. straminis paa Poa annua, pratensis og trivialis, ved Æcidiesporer af Æcid. Asperifolii Pers. voksende paa Anchusa officinalis, have hidtil givet et negativt Resultat, dog har jeg sent paa Efteraaret oftere fundet Uredosporer af en Rustart paa Poa annua, der danner mindre, mere tætsiddende, ofte sammenflydende Sporehobe, og hvis spirende Sporer udvikle en udelt Spiretraad. — At Uromyces Dactylis Otth. er tem- melig almindelig paa Arter af Poa, er bekjendt nok. Jeg har ogsaa oftere overført denne Art paa Poa annua og tri- vialis ved Sporer af Æcidium Ranunculacearum D.C., voksende paa Ran. repens L., (derimod er det — mærkeligt nok — ikke hidtil lykkedes mig at overføre den paa Dactylis glome- rata L.). Uredosporer af Puc. Poarum og Urom. Dact. kunne være vanskelige nok at adskille, da begge udvikle en for- grenet Spiretraad, men de ledsages som oftest af Teleuto- sporer. — Hos Uredosporer af Puc. straminis er Spiretraaden, som bekjendt, udelt. Bot. tidaakr. 8 r. II. Journ. d. bot. 8 8. II. . 3 34 CET Ten i, ef j es >a N Ne > SÅ ES Va = Res) En a ler “ay 2 à ig 32 > NS la ED > dé x a Sy TES RA | VRP. Ss N BR an > X a GR A> % Se Fig. 1. Spirende Uredospore af Puccinia Poarum (stærkt forstørret), avlet efter Udsed af Æcidiesporer af Æc. Tussilaginus paa Poa pratensis. Puccinia Poarum nov.sp. Uredosporerne, der danne smaa, ovale (ikke sammenflydende) Sporehobe paa Oversiden af Bladene, sjældnere tillige paa Bladskederne, ere næsten kugleformede, og udvikle en forgrenet Spiretraad (se Fig. 1). Teleutosporerne, der danne smaa, sorte, runde eller ovale Sporehobe under Overhuden paa Bladplader og Bladskeder, ere omvendt kegleformede, foroven budt afrundede eller (de midterste) brat afstumpede, sjældent fortykkede i Spidsen. Begge Sporens Rum omtrent lige lange, det nederste jævnt afsmalnende i Stilkcellen, der er meget kort (”/10-—"/s af hele Sporens Længde), oftest lidt farvet. Sporernes Længde 0,044 mm. — 0,056 mm., Breden 0,015 mm. — 0,022 mm. (se Fig. 2). — Paa Poa fertilis og nemoralis findes Uredospore- hobene ofte mere tætsiddende end paa de øvrige Arter af ee EE ee Fig. 2. Teleutosporer af Puccinia Poarum, avlet paa Poa trivialis efter Ud- sed af Æcidiesporer af Æc. Tussilaginis. Poa, og Teleutosporerne synes gjennemgaaende at vere lidt lengere. Foruden paa de nevnte Arter er P. Poarum funden paa Poa annua, trivialis compressa og pratensis, hyppigst paa sidstnævnte. Forte Generation: Æcidium Tussilaginis Pers. er temmelig almindelig paa Tussilago Farfara L., sjelden paa Petasitis officinalis, paa hvilken Slegt den dog ikke er fundet her i Landet. Æcidiesporerne udvikle en forgrenet Spiretraad; undertiden udgaa tillige 1—3 kortere Traade fra samme Spore (se Fig. 3). | Hvad angaar den Rustart, som jeg for omtalte at have fundet paa Byg, skal derom bemærkes, at da jeg ikke noget- steds fandt denne Art omtalt, maatte jeg antage, at den enten var overseet eller forenet med Puc. straminis, hvorfor jeg beskrev den i Ugeskrift for Landmænd iste Bind 1875 under Navn af Uromyces Hordei (enrummede Teleutosporer fore- komme nemlig ofte hos denne Art i et langt overvejende Antal), Senere har Hr. Seminarielerer Rostrup havt den Godhed at meddele mig, at han allerede for flere Aar tilbage var bleven opmerksom paa samme Art og havde omdelt den til mycologiske Correspondenter under Navn af Puccinia anomala 3* 36 Fig. 3. Spirende Spore af Æcidium Tussilaginis (24 Timer efter Udsæden). Rostr. samt at Körnicke for nogle Aar siden ogsaa havde publiceret den i Herbar. mycol. oecon. (Nr. 101) under Navn af Puc. straminis var. simplex. Jeg er nu tilbøjelig til at tro, at det er samme Art, som Fuckel har fundet paa Hord murinum og beskrevet i Symbolae Mycologicae, zweiter Nach- trag, under Navn af Puccinia Hordei Fckl. Af disse Navne, har Puc. anomala Rost. vistnok Prioritetsret. Puccinia anomala Rostr. synes, som tidligere be- merket at vere almindelig paa de dyrkede Bygarter, lidt sjældnere paa H. murinum L. Saavel Uredo- som Teleuto- sporer optræde fortrinsvis paa Bladene, men, i Modsætning til foregaaende, findes Teleutosporerne ofte paa Bladets Over- side. Uredosporerne, der danne smaa tætsiddende, matgule 37 og kun lidet iøjnefaldende Sporehobe, ere, ligesom hos fore- gaaende, næsten kugleformede og udvikle ligeledes en forgre- net Spiretraad. Teleutosporerne danne smaa, matsorte, 1 Midten lidt nedtrykte Sporehobe under Overhuden, saavel paa Over- som paa Undersiden af Bladene, undertiden tillige paa Straa og Bladskeder. Fra Puc. Poarum adskilles de ved en lengere Stilkcelle, desuden ere de foroven budt afrundede, sjeldnere brat afstumpede, og enrummede Sporer forekomme ofte i overvejende Antal. Denne Arts Æcidium er endnu ukjendt. Puccinia straminis Fekl. har vistnok den største Udbredelse af alle græsbeboende Rustarter her i Landet. Jeg har fundet denne Art — eller dog Former, som jeg forelebig maa henføre hertil — paa henved 30 forskjellige Korn- og Græsarter af følgende Slægter: Hordeum, Secale, Triticum, Agropyrum, Lolium, Festuca, Alopecurus, Calamagrostis, Holcus, Avena, Trisetum, Agrostis, Anthoxanthum, Dactylis, Bromus, Schedonorus o. fl. Oftere har jeg overført den paa Hvede ved Sporer af Æcidium Asperifolii Pers (voksende paa Anchusa. Mærkeligt nok "bringes den dog langt lettere til at vokse paa unge Rugplanter, uagtet Hveden i den fri Natur er mest udsat for dens Angreb. For at nævne et Eksempel herpaa, skal anføres, at Sporer af Æcidium Asperifolii, voksende paa Anchusa officinalis, overførtes den 13de October paa 8 Hvede- og 12 Rugplanter, som vare opelskede i samme Urte- potte, og som paa den Tid, Forsøget foretoges, kun havde skudt 1—2 Blade. Den 16 og 18 October overførtes atter friske Æcediesporer paa de samme Planter. Den 26 October begyndte talrige Uredohobe at bryde frem paa begge Sider af Rugplanternes Blade, medens der ikke var fremkommen en eneste Rustplet paa Hvedeplanterne, kun talrige hvide Pletter paa Bladene vidnede om, at Æcidiesporerne havde sendt Spiretraade ind i disse, og at Dannelsen af Myceliet var begyndt i Bladenes Parenchymceller. Den 1ste November vare de to første Blade af samtlige Rugplanter oversaaede med Rustpletter, medens Hvedeplanterne endnu befandtes 38 rustfri, og de af Myceliet angrebne Celler vare i Begreb med at de bort. Aarsagen hertil maa vistnok fornemmelig søges deri, at de unge-af Svampen angrebne Hvedeplanters Celler lettere tabe Livskraften, naar Planterne under Forsøget skulle trives i indesluttet Luft. Med lidt ældre Planter lykkes For- søget i Reglen bedre, og Uredohobene ledsages da, som tid- ligere bemærket, oftest af Teleutosporer, de første fortrinsvis paa Oversiden, de sidste paa Undersiden af Bladene. Æcidium Asperifolii Pers. har jeg kun fundet paa Arter af Anchusa, uagtet jeg omhyggeligt har søgt den paa Echium vulg. og andre Arter af Fam. Asperifoliae. Anchusa (Ly- copsis) arvensis Bieb. er her kun almindelig paa lettere Jor- der, hvorimod Anchusa officinalis er yderst almindelig overalt. Hvor den forste Art forekommer 1 sterre Mengde, vil. man fra Begyndelsen af Juni til August oftest finde en Del Planter angrebne af Æcidium Asperifolii medens denne til samme Tid sjeldent vil findes paa Anchusa officinalis, men desto hyp- pigere fra Hostens Begyndelse til sent paa Efteraaret, navnlig paa et Aar gamle Planter, som findes i Rugstubbene eller langs Veje 1 Nerheden af afmejede Rugmarker. Jeg har ofte paa saadanne Steder kunnet finde Planter i hundredevis be- satte med Æcidium Asperifolii, næsten ethvert Blad, med Undtagelse af de alleryngste har veret angreben af denne Svamp, de ældre rigt. besatte med Æcidier, de yngre hvid- plettede af Spermogonier. Hvad er Aarsagen hertil? — At Æcidium Asperifolii, i Modsætning til Æcid. Berberidis o.fl., kan findes hele Sommeren igjennem har de Bary ment at være en Følge af, at Teleutosporerne dækkes af Værtplan- ternes Overhud og derfor først spire den paafølgende Sommer, efterhaanden som de Plantedele, hvorpaa Sporerne findes, opløses, og Sporerne derved blive fri. Det er muligt, at denne Forklaring er den rigtige, men naar Resultatet af mit Forseg — ved hvilket Teleutosporer af P. Poarum, udviklede tidlig paa Sommeren, bragtes til at spire om Efteraaret — sammenholdes med, hvad oven er anfort, fristes man til at tro, at en Del af de forst paa Sommeren udviklede Teleuto- 39 sporer af Puc, straminis (hvilke man kan finde i Mengde i Begyndelsen af Juni) allerede spire om Efteraaret. Forsatte Forsøg ville vise, om det forholder sig saaledes. At netop de paa Rugen dannede Teleutosporer fortrinsvis skulde spire om Efteraaret, vil kunne finde sin Forklaring deri, at Rug- bladene hurtigere forraadne. — Æcidium Tussilaginis optræde heller ikke i samme Mengde hele Sommeren igjennem. I Juli Maaned indtræder i Reglen en lille Standsning. Dette kan vel vere en Folge af den mere terre Aarstid, men det er mere sandsynligt, at det hidrører fra, at de først udviklede Teleutosporer af Puc. Poarum begynde at spire efter en kor- tere Hvile, de senere udvilkede derimod først det paafolgende Foraar. Puccinia coronataCorda. Saavidt jeg mindes, om- taler de Bary ikke, i sin Beretning herom, paa hvilke Gres- arter de Teleutosporer vare fundne, ved hvis Kimknopper Rustarten overfortes paa Blade af Rham. Frangula. Jeg har oftere overført Æcidiesporer, saavel fra Blade af Rhamnus Frangula som Rham. catharticus L. paa Lolium perenne. Ved et af disse Forsøg prøvede jeg tillige, hvorvidt de benyttede Æcidiesporer vare spiredygtige. Af de Sporer, der havde vokset paa Rham. Frangula, spirede det største Antal. Des- uagtet fremkom der ingen Rust paa de Forsogsplanter af Lol. perenne, hvorpaa disse Sporer bleve overførte, hvorimod de Forsøgsplanter af samme Art, hvorpaa Sporer, der havde "vokset paa Rham. catharticus, overførtes, bleve stærkt an- grebne af Rust. Gjentagne Forsøg gave samme Resultat. Det er muligt, at tilfældige Aarsager her kunne have været medvirkende, skjøndt Forsøgsplanterne i alle Henseender vare undergivne samme Forhold. Som bekjendt har der dog været Spørgsmaal om, hvorvidt de paa de to nævnte Arter af Rham- nus voksende Æcidier hører til samme eller til 2 forskjellige Arter. Resultatet af mine Forsøg synes at tale for, at det sidste er Tilfældet. Desværre har jeg ikke senere havt Lej- lighed til at fortsætte disse Forsøg. De Uredosporer, som avledes efter Udsæd af Æcidiesporer af Rham. cathart. paa 40 Lolium perenne, overførtes senere paa kvarterheje Planter af Avena sativa og her udviklede Rusten sig som for omtalt for Puc. Poarums Vedkommende. Omtrent 14 Dage efter, at Uredosporerne vare overforte, fremkom talrige Hobe af Te- leutosporer paa Undersiden af Bladene. Derimod har jeg aldrig kunnet bringe Puc. coronata til at udvikle Teleuto- sporer paa Lolium perenne, hvad enten jeg benyttede ældre eller yngre Individer af denne Årt som Forsøgsplanter. Uagtet Lolium perenne er den Græsart, som Puc. coronata tilføjer størst Skade, og paa hvilken den hvert Aar er yderst almin- delig, har jeg dog aldrig fundet 'Teleutosporer paa nævnte Græsart før i September og October, hvorimod jeg allerede i Begyndelsen af August har kunnet finde Teleutosporer i stor Mængde paa Avena sativa, som dyrkedes i Nærheden af Hegn og Krat, hvor der fandtes Buske af Rham. catharticus. — Her i Egnen er Puc. coronata Corda kun fundet paa følgende Slægter: Hordeum, Lolium, Festuca (flere Arter), Avena, Holcus, Agrostis og Calamagrostis. | Da Uredosporer af Puc. coronata og Puc. straminis have samme Form og Storrelse, og Spiretraaden hos Sporerne af begge Arter er udelt, ere de vanskelige at adskille. Det er derfor sandsynligt, at Uredosp. af Puc. coronata findes paa et større Antal Arter af Værtplanter end almindelig antaget. . Jeg har saaledes ofte fundet dem paa Festuca ovina, rubra og arenaria, Arter, der sjældent findes anførte som Vært- planter for P. corronata. Paa Festuca littorea er den især meget almindelig. Puccinia graminis Pers. I Modsætning til alle de før omtalte Rustarter optræder denne Art, som bekjendt for- trinsvis paa Straa og Bladskeder og kun undtagelsesvis paa Bladpladerne. I fugtige Efteraar kan man vel oftere finde den paa Bladpladerne af de Havre- og Hvedestraa, der ere fremskudte af Stubbene, og Teleutosporer træffes da ikke sjældent paa Bladenes Overflade, men dette maa betragtes som en Undtagelse fra Reglen. Overfores Puc. graminis ved Uredosporer paa Blade af yngre Rugplanter, viser den sig 41 ogsaa forskjellig fra de øvrige her omtalte Rustarter — idet- mindste ved de Forseg, jeg har anstillet — idet Uredohobene ikke bryde frem paa Oversiden, men paa Undersiden af Bla- dene. Puc. graminis er hvert Aar meget almindelig 1 Syd- sjelland og funden paa over 20 Arter af Vertplanter, hen- horende til Slegterne Hordeum, Secale, Triticum, Agropyrum, Lolium, Phleum, Aira, Avena, Agrostis, Dactylis o. fl. | I Beretningen om sine Forsøg bemærker de Bary i Forbi- gaaende, at Puc. graminis ogsaa er meget almindelig paa Poa pratensis L. Det har derfor veret mig paafaldende, at jeg, uagtet jeg omhyggeligt har segt den overalt, aldrig har kunnet finde den paa nevnte Gresart, og saavidt mig bekjendt er Puc. graminis aldrig her i Landet funden paa Arter af Poa, naar undtages, at jeg en Gang har fundet enkelte Hobe af Uredosporer, som utvivlsomt tilhøre Puc. graminis, paa Poa Sudetica. Da tidtnevnte Rustart vistnok er lige saa udbredt her 1 Landet som i Tyskland, er det ikke let at forstaa, hvorfor en saa almindelig Gresart som Poa pratensis skulde gaa aldeles fri for dens Angreb, naar man ikke vil antage, at den paa nevnte Gresart fundne Puccinia er forskjellig fra Puc. graminis, og at dens Æcidium forekommer paa en Plante, som savnes her i Landet. I denne Formodning bestyrkes |. man ogsaa ved af de Barys Meddelelse at erfare, at det ikke lykkedes ham at overfore Rusten paa Blade af Berberis vul- garis ved Knopceller af de paa Poa pratensis fundne Teleu- tosporer. Af andre græsbeboende Rustarter er Puc. Brachypodii Fekl. ikke sjelden her i Egnen, hvorimod Puc. Moliniae Fckl. kun hidtil er fundet et Par Steder i ringe Mengde, medens dens Æcidium er noget mere udbredt paa Orchis in- carnata L. Puccinia Adoxae D.C. Om denne Art bemerker Schröter (Die Brand und Rostpilze Schlesiens) »Bei uns kom- men ARcidium und Puccinia nie zusammen vor«. Fuckel be- tragter dog begge Former som sammenhørende. Rostrup har oftere fundet dem paa samme Plante og tvivler heller ikke 42 om at de hore sammen. Jeg har ligeledes i Foraaret 1876 fundet begge Frugtformer sammen i Mengde paa Blade af Adoxa Moschatellina og desuden ved Udsedsforseg overbevist mig om, at de ere sammenhorende. Tidligt i Foraaret 1876 indplantedes nemlig en Del Rodstokke af Adoxa fra et Bed i Haven, hvor Puc. Adoxae aldrig havde vist sig, ligesom den heller aldrig var funden i Nerheden. Den 7 Maj over- førtes Æcidiesporer i Mængde paa de fremskudte Blade, hvil- ket gjentoges med nogle Dages Medlemrum til den 21 Maj. Den 4 Juni viste sig talrige Sporehobe paa Undersiden af Bladene paa samtlige Forsogsplanter. Sporerne undersegtes den 7 Juni og befandtes at være Teleutosporer af Puc. Adoxae D.C. Ved dette Forsøg er altsaa tilstrækkeligt godtgjort, at Æcidier og Teleutosporer paa Adoxa Moschatellina ere sam- menhørende, og at denne Art mangler Uredosporer, hvilket vel nærmest er Grunden til, at den er mindre udbredt. For- søget fortsættes for at erfare, om Myceliet er istand til at overvintre iRodstokken!). Paa en Plet, hvor jeg første Gang i 1873 fandt Puccinia Adoxae indskrænket til ca. 4 [] AL, var den i 1876 udbredt over en Flade af ca. 10 [] Alen. Indenfor denne lille Kreds var næsten ethvert Blad af Adoxa angreben af Snyltesvampen, medens de tætstaaende Planter udenfor Kredsen vare rustfri. Paa andre Steder har jeg dog fundet Puc. Adoxae udbredt over en langt større Flade. 1) En Del Forsøgsplanter af Adoxa Moschat. som i 1876 vare meget an- grebne af Rust, bleve Vinteren over henstaaende i Urtepotter. Tidlig det følgende Foraar (1877) ombyttedes det øverste Jordlag i Potterne med frisk Jord for derved at fjærne samtlige Teleutosporer af Puc. Adoxae. De senere fremskudte Planter af Adoxa bleve ikke rustbefængte, uagtet de i længere Tid holdtes indesluttede i fugtig Luft. 43 EN NOTITS OM VORE INDENLANDSKE BROMUS- OG POA-ARTER AF 0. G. PETERSEN. — T. Hit dias Slegten er her taget i samme Omfang som i Langes Haandbog. De i denne opførte 6 danske Ar- ter frembyde for saa vidt en ikke ringe Interesse, som de afgive gode Exempler paa Arter af forskjellig Verdi. De 3 af dem, nemlig Br. secalinus L., Br. arvensis L. og Br mollis L. staa som smukke og indbyrdes veladskilte Species, hvorimod de 3 andre deels nerme sig betydeligt til Br. mol- lis, deels ere indbyrdes beslægtede. Af disse forekommer mig igjen Br. hordeaceus L. at staa paa de svageste Fødder, nemlig kun at vere en local Varietet af Br. mollis, som der ikke bliver meget characteristisk tilbage for, naar vi tage 1 Betragtning, at vi af den sidstnævnte Art meget jævnlig treffe Exemplarer med glatte Ax. Ved Kallebodstrand har jeg samlet Former med det Habitus, som skal vere eiendommeligt for Br. hordeaceus, men hvor nogle Tuer havde lutter glatte, andre lutter haarede Ax, atter andre baade haarede og glatte Ax. Br. racemosus L. endelig og Br. commutatus Schrad. ere i deres typiske Former ret kjendelige og dog er jeg tilbeielig til at betragte dem som 2 Yderposter i den Kjede af Former hvorunder Br. mollis kan optræde, navnlig vil det ikke vere vanskeligt at paavise . en sammenhængende Række af saadanne, gjennem hvilke vi 44 uformerket feres ind paa den slanke og elegante Br. com- mutatus. Om disse Planters forskjellige Berettigelse til at opstilles som Arter er der en stor Literatur, spredt navnlig i floristi- ske og systematiske Verker. Af denne Literatur, hvoraf jeg her ikke skal trette med Enkeltheder, faaer man vesentlig det Resultat, at den Omhu, hvormed der af mange Botanikere er vernet om de med Br. mollis beslegtede Formers Artsret, netop egner sig til at gjøre denne mistænkelig. Som Exem- pel paa en Forfatter, der har havt Mod til at slaa alle 4 Arter sammen til 1, skal jeg nevne Babington (Prim. flore Sarn. 1839). Særlig uheldig har F. Schultz (Flora 1849) veret; han har anvendt megen, vistnok alt for megen Tid paa Studiet af disse Planter, og er kommen til det Resultat, at Br. racemosus, commutatus og hordeaceus skal slaaes sam- men med alle Formerne af Br. secalinus til en Art, som han kalder Br. mutabilis. Selve Br. mollis holder han ude herfra og betragter den som en Art for sig. Hvad der navnlig synes mig unaturligt er, at flere Forfattere forene Br. com- mutatus med Br. racemosus uden at tage Br. mollis med. For den ovenfor fremsatte Opfattelse taler imidlertid en Omstendighed til, det er nemlig Bygningen af den ovre Indre- avne, palea superior. Ved Undersøgelsen af vore Bromus- Arter henvendte jeg min Opmerksomhed paa dette Organ, som tidligere var saa at sige ganske upaaagtet. Haarbekled- ningen paa Kjelen af den ovre Indreavne frembyder Forskjel- ligheder, som ere lette at iagttage ved en nogenlunde sterk Forstorrelse. Hos Br. secalinus findes der forholdsvis meget tykke og korte Haar, hos Br. arvensis meget tynde og lange; hos alle de andre Former ere de noget tyndere og nesten dobbelt saa lange som hos Br. secalinus, men kjendelig tyk- kere end hos arvensis. Haarene hos denne udmærke sig ved saa godt som slet ikke at tiltage i Tykkelse ved Grunden. Spidsen af den øvre Indreavne er hos Br. secalinus eiendom- melig og let kjendelig fra de andre; den er neesten altid for- synet med et regelmæssigt retvinklet Hak og i dette besat . | | | | | 45 med tykke spidse Haar, der aldrig mangle her, men derimod ikke findes paa Spidsen af vore andre Arters palea superior, der, tillige har en uregelmessig gnavet eller bugtet Spids. Omridset af den øvre Indreavne er hos Br. arvensis langt smallere i Forhold til Lengden end hos de ovrige Arter, hvor Siderandene 9: Kjelene danne Buer med større Krumning. Det indbeiede Parti af den øvre Indreavne er hos Br. seca- linus og arvensis betydelig sterre end hos de ovrige og de virkelige Rande lobe hos dem nesten parallelt fra Midten til Spidsen; hos Br. mollis o.s. v. er det indbeiede Stykke kun smalt og forløber krumt og taber sig et Stykke fra Spidsen. Hos Br. secalinus og arvensis er altsaa det største Stykke af den indenfor Kjelene liggende Deel af palea superior dæk- ket af Ombeiningen, hos de andre ikke, Dette Forhold er constant. De 4 beslegtede Arter vise stor Overensstemmelse i alle disse Forhold, og de Forskjelle, som man vil kunne iagttage, ere kun Dimensionsforskjelle og som saadanne af ringere Verdi. Man har tidligere, forekommer det mig, lagt for megen Vægt paa den nedre Indreavne ved Affattelsen af Artsdiagnoserne, og jeg tilstaaer, at Hensigten med at frem- sette denne lille Notits, hvortil Materialet i adskillige Aar har henligget i Skrivemappen, er den at henlede Opmerk- somheden paa den øvre Indreavnes mulige Benyttelse til Ar- ternes Vurdering, ogsaa hos andre Græsslægter. Det turde vere rigtigt fremdeles at opstille de samme 6 Arter, dog maaskee med Undtagelse af Br. hordeaceus, men Artskund- skaben, der jo ikke har mindst Interesse netop i vor Tid, vilde udentvivl vinde meget, naar man vilde have sin Op- mærksomhed noget mere henvendt paa den heist forskjellig- artede Værdi af det, der opstilles som Art. Som et lille Bidrag til Oplysning om den øvre Indreavne, skal jeg frem- deles ganske kort meddele, hvad jeg har iagttaget hos vore Poa- Arter, uden ellers nærmere at drøfte disses Slægtskabs- forhold. II. Poa. Af de 9 Poa-Arter, som ere opførte i Langes Haandbog ere de 6 linneiske, nemlig P. annua, bulbosa, ne- 46 moralis, trivialis, pratensis og compressa. Med Hensyn til deres øvre Indreavne forholde disse 6 Arter sig paa folgende Maade. P. bulbosa kjendes strax paa det nevnte Organs Lidenhed og regelmæssige ovale Form, dets Lengde forholder sig til Breden omtrent som 3:1, mens Forholdet hos de an- dre Arter er omtrent som 5,5: 1. Poa annua kan ogsaa let kjendes paa sin ovre Indreavne Form, idet den smalner sterkt af og bliver meget tilspidset, paa Grund af, at den er stærkt indrullet i Spidsen. Kjolen er hos samtlige Arter forsynet med Tender eller Haar af forskjellig Udvikling. P. annua udmerker sig frem- for de andre ved at Kjelens Randbesætning ikke fremtræder som Tender men som lange Haar, derved fjerner denne sig meget fra alle de andre og faaer en langfryndset palea su- perior. P. pratensis er forsynet med temmelig store fra hver- andre fjernede Tender, P. trivialis kjendes strax fra denne ved overordentlig smaa og meget tætsiddende Tender, P. ne- moralis ligner denne ved de smaa og meget tætsiddende Tender, men disse ere dog kjendelig større, navnlig nedefter; med denne sidste stemmer P. compressa, hvad Tændernes Størrelse og indbyrdes Stillingsforhold angaaer, men afviger saavel fra denne som fra P. trivialis ved at Tandbesetningen gaaer langt længere ned, omtrent i */a af Avnens Længde, medens den hos de to nævnte Arter kun gaaer omtrent til Midten. P. bulbosa kommer med Hensyn til dette Forhold nærmest til P. pratensis, men er som ovenfor nævnt, til- strekkelig adskilt i Henseende til Form og Størrelse. Hvad de andre danske Arter angaaer, kan jeg med Hen- syn til palea superior ikke adskille P. fertilis Host. fra P. nemoralis!). Poa costata Schum stemmer med Hensyn til den ovre Indreavne ganske overens med P. pratensis, hvortil den jo ogsaa nu henføres”). Poa Sudetica Henke kan jeg i denne 1) Jeg har ogsaa undersøgt Exemplarer fra Bot. Haves Herbarium af Drejers Poa adspersa (Flora excurs. pag. 35) og fundet dens palea superior byg- get ganske paa samme Maade som hos P. nemoralis og fertilis. 7) Cnfr. Langes Haandbog pag. 93 og Bot. Tidsskr. 3die Bind pag. 74. Bi Henseende heller ikke godt holde ude fra P. pratensis; vel synes palea superior hos de to sidstnævnte Former (costata og Sudetica) at vere noget større end hos de andre, men jeg er indtil videre tilboielig til kun at ansee dette for indivi- duelle Kiendommeligheder. , Af disse Antydninger vil det kunne skjonnes, at der og- saa hos Poa-Slegten kan vere endeel at legge Merke til ved den ovre Indreavne og det samme vil uden Tvivl ogsaa vere Tilfældet med de andre Gresslegter. Ganske vist maa - - Miskroskopet tages til Hjælp for de smaa Formers Vedkom- mende, men dermed er der da heller ingen Ulykke skeet. 48 EN EXCURSION TIL HESSELOEN. AF 0. G. PETERSEN. De videnskabelige Verdensomseilingers Tid er forbi for vort kjære Fodelands Vedkommende og Navnet Galathea vækker en vemodig Følelse af svunden Herlighed. Vi Unge maa op- søge Nicobarøerne i vore egne Farvande og endda være glade til, naar vi kunne finde en Plet i Havet, som ikke er lemlæstet af Civilisationen, og hvor der ikke er gjort Inven- tarium endnu. Et saadant lille terra incognita i botanisk Henseende var Hesseløen, om den end ikke kan siges at være aldeles upaavirket af Civilisationen. Jeg gjorde midt i Juli 1876 en Udflugt til Øen, der lig- ger omtrent midt imellem Ebeltoft og Høganæs, 4 Miil N. for Fiskerleiet Lynæs, men paa Grund af de locale Navigations- forhold, det vil sige kgl. Postbaadfører Jens Sørensens per- sonlige Interesser og Collision med Vind og Veir samt virkelig uforudsete Omstændigheder paa Seiladsen kunde mit Ophold derovre kun blive fra den ene Dags Formiddag til den 3die Dags Middag, altsaa omtrent 2 Dage, men i Betragtning af Øens ringe Dimensioner, omtrent 100 Td. Land, maatte dette ogsaa være nogenlunde tilstrækkeligt, og jeg benyttede Tiden og det gode Veir paa bedste Maade til at afsøge navnlig Strandbredden, Strandfællederne og de temmelig høie tildels kratbevoxne Brinker, som strække sig omkring det meste af Øen i kortere eller længere Afstand ira Stranden; mod Øst findes nogle større Overdrev, der faa et characteristisk Ud- 49 seende ved de paa dem spredte heistammede, af Vestenvinden stærkt beiede Tjerne, Hesseloens eneste større Træer. I nedenstaaende Fortegnelse har jeg meddelt, hvad jeg fandt af phanerogame Planter, der er ikke mange sjældne, men en saa- dan Listes Betydning er jo ogsaa nermest at vere et stati- stisk Bidrag. Et Ønske om ved en Excursion tidligere paa Aaret at complettere den med Foraarsplanterne har jeg fore- lebig opgivet. Af Karkryptogamer fandt jeg kun Equisetum arvense, der var meget almindelig. Af Mosser syntes Dicra- num scoparium at vere dominerende for de acrocarpes Ved- kommende, af de pleurocarpe derimod Camptothecium lutes- cens. Om de to eneste fra Øen tidligere bekjendte phanero- game Planter vil der findes Oplysning i Listen. Vegetationen paa de dyrkede Marker fik jeg kun skjænket en flygtigere Opmerksomhed. Sluttelig skal jeg bemerke, at jeg ved Be- demmelsen af nogle af de hjembragte Former har havt Assi- stance af Hr. Prof. Lange. -Alopecurus geniculatus L. Almin- Agropyrum repens Beauv. delig. A. acutum D.C. Phleum pratense L. ligeledes. Elymus arenarius L. Alm. Phil. arenarıum L. Mindre udbredt. Lolium perenne L. Psamma arenaria R.S. 1 Mængde, [Eleocharis palust i: R. Br. Alm. men med ringe Udbredning. Scirpus maritim . L. I stor Calamagrostis Epigejos Roth. Top- Mengde. _ pen af en Skrænt. Carex arenaria |. Agrostis vulgaris With. Alm. C. vulpina L. Meget alm. A. alba L. Mindre alm. Sparganium ramıosum Huds. A. alba var. gigantea Rchb. Zostera marina L. Phragmites communis Tr. Alisma Plantago L. Holcus lanatus L. Alm. Juncus effusus L. H. mollis L. Ikke alm. J. lamprocarpus Ehrh. Glyceria maritima M.et R. Faa J. compressus Jacq. Exemplarer. J. Gerardi Lois. Den alminde- Poa trivialis L., annua L., ne- ligste Sivart. moralis L. J. bufonius L. Dactylis glomerata L. Allium Scorodoprasum L. Alm. Cynosurus cristatus L. Alm. Øen rundt. Festuca pratensis Huds. Iris Pseudacorus L. Alm. i Vand- F. litorea Wahlenb. Alm. stederne. Bromus mollis L. Corylus Avellana L. Der fandtes Bot. tidnakr. 3 r. II. Journ. d. bot. 8 s. II. 4 50 kun et eneste lille Exemplar paa et Gjerde ved en af Haverne. Ulmus montana Sm. Et enkelt lille Exemplar ved et Stengjærde, rimeligvis plantet; det staaer i Lz og sender sine Grene henad Jorden, da Alt hvad der kom- mer over Gjærdet svies af Vinden. Salicornia herbacea L. Salsola Kalı L. Atriplex hastata L. Meget alm. A. litoralis L. Sjælden. A. patula L. Polygonum Amphibium L., avi- culare L. Rumex Acetosa L., Acetosella L., crispus L. Plantago major L., lanceolata L. Statice rariflora Drejer frm. bore- alis Fr. Voxer rigelig ved Strand- bredden. Fundet tidligere af Lyngbye (Lange, Haandbog pag. 238). Armeria vulgaris Willd. og A. maritima Willd. Imellem hin- anden og med Overgangsformer. Knautia arvensis Coult. Leontodon autumnalis L. Hypochæris radicata L. Tragopogon pratensis L. Taraxacum officinale L. Ikke alm. T. erythrospermum Andrz, Sonchus arvensis L. S. oleraceus L. Hieracium Pilosella L. H. umbellatum L. H. cymosum L. Centaurea Cyanus L., Jacea L., Scabiosa L. Lappa minor DC. Cirsium arvense Scop. hyppig. C. lanceolatum Scop. Hist og her. Tussilago Farfara L. Ikke hyppig. Gnaphalium silvaticum L. Et en- kelt Exemplar. Erigeron acris L. Særdeles Achillea Millefolium L. Matricaria Chamomilla L. M. inodora L. M. inodora frm. salina Wallr. get alm. Chrysanthemum Leucanthemum L, Chr. segetum L. Senecio Jacobea L. Me- Campanula rotundifolia L., Tra- — chelium L. Galium verum L., Mollugo L., palustre L., Aparine L. Sambucus nigra L. Alm. Lonicera Periclymenum L. Alm. Vincetoxicum officinale Mönch. Alm. Erythrea Centaurium Pers. Brinkerne. E. linarifolia Pers. bredden. Lycopus Europæus L. Mentha aquatica L. Thymus Chamedrys Fr. » Clinopodium vulgare L. Glechoma hederaceum L. Galeopsis Tetrahit L. Leonurus Cardiaca L. Cynoglossum officinale L. Anchusa officinalis L. sparsomt. Myosotis arvensis L. M. lingulata R. S. Convolvulus arvensis L., sepium L. Hyoscyamus niger L. Veronica Chamædrys L., serpyl- Paa Ved Strand- Yderst lifolia L., officinalis L., Becca- bunga L., Anagallis L. Linaria vulgaris L. Melampyrum pratense L. Eten- kelt Exemplar. Rhinanthus major Ehrh. Glaux maritima L. Meget alm. Eryngium maritimum L. Alm. Pimpinella Saxifraga L. Sium latifolium L. Oenanthe Phellandrium Lam. Daucus Carota L. ' —_— 51 Torilis Anthriscus Gm. Anthriscus silvestris Hoffm. Sedum acre L. S. Telephium L. Ranunculus acris L., Flammula L. Batrachium sceleratum (L.). B. heterophyllum Fr. Cochlearia Danica L. Ret hyppig. Cakile maritima’ Scop. Alliaria officinalis Andrz. Capsella Bursa pastoris L. Crambe maritima L. I Mengde. Viola silvatica Fr. Lepigonum marinum Wablb. Sagina procumbeus L. S. stricta Fr. Halianthus peploides Fr. Arenaria serpyllifolia L. Moehringia trinervia Clairv. Stellaria Holosteum L., graminea L. Cerastium vulgatum L. Dianthus deltoides L. Silene maritima With. I stor Mengde langs Strandbredden. Angivet i Langes Haandbog pag. 330 under Mærket: Brix i Kamphøveners Herbarium. Agrostemma Githago L. Malva silvestris L. Sjælden. M. vulgaris Fr. Hist og her. M. Alcea L. Alm. Hypericum perforatum L. H. montanum L. Polygala vulgaris L. Euonymus Europeus L. Alm. i Krattet. Geranium molle L. G. robertianum L. Alm. G. robertianum var. rubricaule. Linum catharticum L. Crategus Oxyacantha Jacq. Alm. Pyrus Malus L. Hist og her som Busk i Krattet. Prunus spinosa L. I Mengde. Agrimonia Eupatoria L. Rosa canina L. Alm. Rubus plicatus Whe. Alm. Potentilla anserina L., Tormen- tilla Sibth., argentea L., rep- tans L. Fragaria vesca L. Geum urbanum L. Ononis repens L. frm. mitis. Medicago lupulina L. Trifolium pratense L., repens L., arvense L., fragiferum L., me- dium L., procumbens L. Lotus corniculatus L. L. corniculatus var. carnosa Pers. Hyppig. Astragalus glycyphyllos L. Ervum tetraspermum L. Et en- kelt Exemplar. Vicia sepium L., Cracca L. Lathyrus pratensis L, 4* 52 SMAA BIOLOGISKE OG MORFOLOGISKE BIDRAG AF EUG. WARMING. (Fortsættelse, se Bot. Tidsk. 3 Række, 1 Bind, 1876) Tact jeg herved publicerer den 2den lille Samling af smaa biolo- giske og morfologiske Meddelelser, maa jeg til ret Forstaaelse af Formen for dem m.m. forudskikke et Par Bemærkninger. Under sin Ferden i Naturen og sin Syslen med forskjellige Opgaver vil enhver Botaniker ofte komme til at gjøre Iagttagelser, som staa i et losere Forhold til det, der egentlig beskjeftiger ham; der »falder saaledes en hel Del af«, som ikke er bekjendt, men dog fortjener at optegnes; saadanne Smaating er det for det forste min Agt at publicere i disse Meddelelser. Men dernæst ønsker jeg ogsaa her at meddele de Resultater af Undersøgelser over særlig de inden- landske Planters Udvikling fra Froet af (Rhizomdannelse, Forgrening | m. m.), som jeg har paabegyndt for et Par Aar siden, og som ikke maatte vere bekjendte. Endelig vilde jeg — og det er ikke den mindste af mine Grunde til at gjore disse Meddelelser, og gjore dem under den Form, hvorunder de fremtræde — i det Hele bidrage til at vekke og styrke botanisk Liv herhjemme. Der gives mang- foldige Forhold i Planternes Liv, som ikke ere os bekjendte i alt Fald saa godt, som de burde være, og til hvis Opklaring mange af de rundt om i Landet bosatte Botanikere, der hidtil kun have be- skjeftiget sig med floristiske Studier, udmærket ville kunne bidrage ; til de fleste behøves kun et aabent Øje og Tænksomhed. De flori- stiske Studier ville faa en forøget Interesse, naar biologiske knytte sig til dem og Plantens Livsvilkaar, Blomstringsfænomerne o. desl. tillige gjøres til Gjenstand for Undersøgelse. Af Hensyn til de mange af Foreningens Medlemmer, der ikke have let Adgang til LR TRE à ARR br ee SS ee ZU RR ne ow 53 botaniske Værker medtager jeg mangt, som allerede er optegnet i Botanikens Aarboger, naar det kan bidrage til at gjøre den hele Fremstilling fyldigere og forstaaeligere, og jeg bestræber mig for en saa forstaaelig (om man vil »populær«) Fremstilling som mulig. Jeg ønsker altsaa at henlede Opmærksomheden påa de biologiske Undersøgelsers Betydning og Interesse og, om mulig, give Impulsen til lignende Undersøgelser og Meddelelser som disse. Jeg har her- ved tillige den Tanke en Gang i Fremtiden at samle alle de mang- _foldige spredte Bidrag og forene dem i en samlet Fremstilling af vore indenlandske Planters Naturhistorie. . 7. OM KNOPDANNELSE PAA RODDFR. Medens Bladet ikke kan fremkomme paa andre Organer end Stænglen, kan denne opstaa ikke blot paa andre Stængler, men ogsaa paa Blade og paa Rødder. Det sidste er navnlig vistnok overmaade almindeligt, medens det kun er faa Plan- ter, hvis Blade normalt danne Knopper eller kunne bringes til at danne saadanne (til disse høre i vor Flora f. Ex. Car- damine pratensis, hos hvilken det er meget hyppigt, Drosera- Arterne, Malaxis paludosa o.a.). Det er navnlig Træer og Buske, der vides at have knopdannende Rødder, og mange, om hvilke det endnu ikke er bekjendt, benytte sikkert denne Forgreningsmaade, især naar Rødderne komme under abnorme Forhold. Saaledes iagttog jeg i Sommeren 1873 under et Besøg paa Møen, at der havde dannet sig Skud paa en Mængde ‘Treers og Buskes Rødder, der voxede ved Møens sydøstlige Kyster, og som delvis vare blevne blottede og be- skadigede ved Stormfloden i November Maaned 1872. Des- værre optegnede jeg ikke Arterne.. Naar jeg her (dels efter Jägers »Die Ziergehölze«, som Slotsgarner Rothe har hen- ledt min Opmerksomhed paa, dels efter Optegnelser, som jeg har fundet andensteds, -eller egne Iagttagelser) giver en Oversigt over de Træer og Buske, som frembringe Rod- skud, vil mangen Læser kunne supplere den betydelig. Jeg maa dog i Forvejen gjøre opmærksom paa, at det i enkelte 54 Tilfelde er rimeligt, at en Forvexling af en knopdannende Rod med en almindelig knopdannende Jordstengel (Udleber) kan have fundet Sted, paa samme Maade, som’ man ogsaa a tilskrevet visse Planter, f. Ex. Hindberbusken, udlobende sip | Stængler, medens den næppe har andet end lange vandret Mlobende, knopdannende Redder. Treer og Buske der danne Rodskud. Aesculus macrostachya; Ailanthus glandulosa (se Trecul i Ann. d. sc., 3 Sér., VIII, 1847); Alnus incana (A. glutinosa har jeg ikke fundet opført; dens Rødder ere mærkelige ved : at have lignende Opsvulmninger, som de jeg har opdaget hos Hippophaé og beskrevet i Botan. Tidskr. 3 R., Bd. L, S.108); Amelanchier ovalis, vulgaris 0. a, Arter; Amygdalus nana og Sibirica; Apios frutescens; Aralea spinosa; Azalea glauca, nudiflora, Pontica, viscosa og Varieteter; Broussonetia pa- pyrifera; Calycanthus; Castanea Americana og pumila; Catalpa syringefolia; Clethra alnifolia; Comptonia asplenifolia; Cornus alternifolia, sanguinea o. a. Arter; Coronilla Emerus; Corylus Avellana; Cotoneaster vulgare o. a. Arter; Crategus Pyra- cantha; Cydonia vulgaris og Japonica; Cytisus purpureus og sessilifolius; Deutzia scabra o. a. Arter; Diervilla Canadensis o. a. Arter; Elæagnus argentea, angustifolia o. a. (i Elæag- neernes Gruppe i vor botan. Have træder det stærkt frem); Ficus Carica; Fontanesia; Gaultheria procumbens og Shallon; Genista sagittalis; Gymnocladus Canadensis; Hippophaé rhamnoides (se Bot. Tidskr. ].c.; jeg har iagttaget Rodskud i indtil 20 Skridts Afstand fra Moderplanten); alle Arter Hy- drangea; Hypericum calycinum; Jasminum fruticans og nudi- florum; Kerria Japonica; flere Arter Lonicera; alle Arter Lycium; Maclura aurantiaca (se Trecul IL. c.); Magnolia obo- vata; Mahonia; Menispermum Canadense; Myrica Gale og cerifera; Myricaria; Paeonia arborea; Paulownia imperialis (se Trécul I. c.); alle Arter Philadelphus; en Mengde Arter Populus, saasom tremula, alba, hvis Rodskud efter Caspary kunne findes indtil 80 Fod fra Stammen, nigra, monilifera, 55 Italica, balsamifera, pyramidalis og candicans; en Mengde Arter Prunus saasom Padus, domestica, Virginiana, Cerasus, Armeniaca 0.a.; Rhamnus Frangula; Rhus typhina, glabra 0. a. Arter; mange Arter Ribes; Robinia Pseudo-Acacia (der efter Caspary let formeres ved Rodstykker) og hispida; mange — Arter Rosa; mange Arter Rubus, saasom cesius, plicatus, Idæus, hvis Rodskud kommer frem i 5—6 Fod Afstand fra Moderplanten, 0. a.; Arter af Salix; Spiræa levigata, corym- bosa, sorbifolia, salicifolia o. a. Arter; Staphylea trifoliata; Symphoricarpus; Syringa; Tecoma radicans (se Trécul 1. c.); flere Arter Tilia; Ulmus-Arter iser campestris og suberosa; . Vaccinium; Weigelia; Wistaria Chinensis; Xanthoxylum fraxi- neum; Zanthorrhiza apiifolia. Man vil af denne Oversigt se, at visse Familier eller Grupper af Familier ere stærkt repræsenterede, f. Ex. de Rosenblomstrede (Kjærnefrugtfamilien, Stenfrugtfam., Rosen- fam.) og Salicineerne; andre i mindre Grad (Ericaceer, Cu- puliferer, Betulaceer, Urticineer o.s.v.) eller slet ikke (som Naaletreerne). Imidlertid er det saa mange Arter og af saa mange forskjellige Familier, at det kan betragtes som et al- mindeligt Trek for den treagtige Plantes Rod, at den kan danne Knopper. Ikke lidet sjeldnere synes denne Egen- skab at vere hos de urteagtige Planter; i alt Fald ere ikke ret mange Tilfælde hidtil blevne fremdragne. For mange af dem spiller denne Formeringsmaade en saa betydelig Rolle, at den er Plantens vigtigste; for andre er den af ringe Be- tydning. En Oversigt over de for mig bekjendte Rodskud dannende Urter vil maaske lede Opmerksomheden hen paa denne Sag og fore til Iagttagelse af flere. De fleste Data ere hentede fra Irmisch’s Skrifter (se navnlig Bot. Ztg. 1857 og 1851), fremdeles Wydler (f. Ex. Flora 1850, S.337, og 1856, Nr.3), Caspary (Schriften d. ökon.-physikal. Ge- sellsch. zu Königsberg, XIV, 1875), Al. Braun o. a. Jeg har ogsaa medtaget de Tilfelde, i hvilke jeg ved, at Knopper have dannet sig paa afskaarne Stykker af Redder, uden at det for Resten vides, om den ubeskadigede Rod er IM... ok i Stand til at fostre saadanne; det ber nermere underseges, om ikke enhver (ikke alt for fin) Rod kan frembringe Knop- per fra det ved Overskeringen blottede Kambium. I hej Grad mærkværdig er den polære Modsztning, der gjør sig gjeldende i Plantens Dele, i det Knopper for Stænglens Vedkommende kun danne sig fra den ovre, Redder fra den , nedre Ende af en afskaaren Stængeldel (naar alle ældre An- leg ere fjernede), medens de første for Rodens Vedkommende alene fremkomme fra den basale (almindelig nermest Jord- overfladen værende), Rødder fra den mod Spidsen vendende (almindelig nedad vendte) yngre Del af et afskaaret Rodstykke. Jeg har fremdeles i den efterfølgende Fortegnelse ogsaa optaget saadanne Planter, hos hvilke der endnu kun er iagttaget Knopdannelse paa det hypokotyle Stængelstykke; thi dels har det vist sig, at en hel Del Arter, der fremvise det sidste Forhold, ogsaa kunne danne Knopper paa de egte Rødder; dels er Grænsen mellem den hypokotyle Axe og Hovedroden i mange Tilfelde meget vanskelig at drage, saa at det vil kunne vere tvivlsomt, om en Knop rettest skal ansees for at sidde paa den ferste eller paa den sidste; en- delig er Knopdannelse paa det hypokotyle Stengelstykke i alt væsentligt saa lig med Knopdannelse paa Rødderne, at den naturlig feres sammen med denne. Urteagtige Planter med Rodskud. Alliaria officinalis. Rigelig Knopdannelse baade paa det hypokotyle Stængelstykke og paa Rødderne; disse Knopper maa vist nermest ansees som en Slags Reserve-Formerings- og Opholdelsesorganer, thi jeg har aldrig seet disse Knopper under normale Forhold voxe ud til Grene. Anagallis arvensis. Knopdannelse paa den hypokotyle Stengel er iagttagen af Wydler, Junger og Irmisch; af de to forste, saa vidt jeg kan forstaa, kun paa Exemplarer, der vare tiltrukne i Potte. Jeg har ofte bemerket den paa vildtvoxende Exemplarer. (Se forøvrigt senere hen.) Antirrhinum majus og Orontium; hypokotyle Knopper. 57 Anemone silvestris og Japonica. Aristolochia Clematitis. Wydlers Angivelser (Flora 1856, 35) er rigtige. Planten har ingen Udlobere; thi Knop- perne paa de lodrette Jordstengler sidde opret og udvikle sig til lignende lodrette Jordstængler; i den gamle botaniske Have foretog jeg en Undersegelse af dens Udbredningsvis og fandt Knopdannelse paa endog temmelig tynde Rodder (af Tykkelse som almindelige Strikkepinde) i indtil over en Alens Dybde og i ret betydelig Afstand fra Moderplanten. Armoracia rusticana. Peberroden danner »Levskud af hvert Rodstykke og formeres dermed, da den ikke har Fre«. Agrimonia Eupatoria L. Afrevne Rodstykker kunne efter Irmisch danne Knopper. ; Ajuga Genevensis. Hidtil den eneste Læbeblomst, der vides at danne Knopper paa Roden. Asclepias Syriaca. Det er bekjendt for enhver, der har dyrket denne Plante, at der skyder nye Exemplarer frem i ofte mange Alens Afstand fra Moderplanterne; de komme fra Rodskud. Balanophorerne. Blomsterstandene ere Skud fra de inde i Moderplanten løbende Lov-lignende Strenge og Plader. For saa vidt disse ere at opfatte som en eiendommelig Slags Rødder, have vi altsaa her Rodskud. Det samme gjælder flere andre Parasiter af Loranthaceernes og Rafflesiaceernes Familie. Balsamine. Karsten og Gartner Reinecke have (se Flora 1861, 232) iagttaget Dannelsen af Blomster paa Spidsen af en Rod af en af de almindelig kultiverede, fyldte Balsaminer; de vare endogene og kom til Syne, da Rodspidsen revnede. Brassica Napus L. Caspary har iagttaget en mærkelig ‘Form med en Mengde smaa Knolde paa den nedre De! af den langagtig-ægformede Hovedrod, af hvilke flere havde dannet Rodskud. (Nærmere i Schriften d. physikal.-ökonom. Gesellsch. zu Königsberg, 1873, p. 109 og 1875, Sitzungsber. p. 40). Bunias orientalis. Denne Plante er det verste Ukrudt i den nye botaniske Have; da der intet var mig bekjendt BL. ER om dens Formeringsmaade, har jeg gjentagne Gange ladet foretage Udgravning af Exemplarer. Den har en overordentlig dybt gaaende Hovedrod, der, saavidt jeg hidtil har seet, ikke udsender mange kraftige Sideredder. Jeg fandt ingen Knop- dannelse paa Redderne, men da en af dem blev skaaren i Stykker, og disse bleve henlagte i Jord i en Urtepotte, dan- nedes Lovskud i Mengde paa dem og kom til Syne over Jordfladen. Den forholder sig altsaa som Taraxacum #ffiei- nale, om hvilken Caspary har sagt, at den som en Hydra kan voxe ud igjen med. mange Hoveder, naar man skærer den overjordiske Del med et Stykke af Roden af den. — Rodskuddene fremkom alle paa Enderne af de overskaarne Rodstykker, rimeligvis fra det der blottede Kambium, men aldrig fra mere end den ene Ende; den anden Ende af Rod- stykket var enten glat, eller ogsaa kom fine Trevleredder til Udvikling fra Kambiet. Centaurea Jacea (efter Schimper). Cephalanthera rubra (se Irmisch’ Beiträge zur Biologie u. Morphologie der Orchideen § 35). Chondrilla juncea (en ner Taraxacum staaende Composite). Cirsium arvense. Allerede 1851 (Botan. Ztg. B. 379) skrev Irmisch om den, at alle Stengler i Regelen do helt bort ved Vinterens Komme, saa at der ikke bliver andet tilbage end de ofte mange Alen lange Redder (eller Rester af dem) med de paa dem dannede Knopper, ved hvilke Planten altsaa overvintrer og formerer sig. Convolvulus arvensis. Knopper saa vel paa den hypo- kotyle Axe som paa Hovedroden og dens Forgreninger. Coronilla varia. Ogsaa jeg har iagttaget dennes Rod- skuddannelse i vor botaniske Have, hvor Skuddene allerede i Mai Maaned komme til Syne i betydelig Afstand fra Moderplanterne. — Crambe maritima. Om den ubeskadigede Rod kan danne Knopper ved jeg ikke; at den beskadigede kan det, frem- gaar af et Preparat, som findes i Botanisk Haves Spiritus- samling; paa to Stykker af dens Redder have en Mengde 59 Adventivknopper udviklet sig, men kun fra det blottede Kambium i den ene Ende; fra den anden Ende var ikke en Gang en Rodtrevl kommen til Udvikling. I Folge Eti- ketten have disse to Rodstykker henligget afskaarne i Jorden fra November 1873 til Mai 1874. Dioscorea. Karsten (Vegetationsorgane der Palmen, S. 113) har iagttaget Dannelsen af en Lovknop paa Rod- spidsen af en Dioscorea. | Epilobium augustifolium. Dens selskabelige Voxemaade skyldes for en stor Del dens Rodskud, hvilket er let at iagttage. | | Eryngium campestre (efter Schimper). Euphorbia. Roper var den første, der noterede Fore- komsten af hypokotyle Knopper; senere have forskjellige andre omtalt dem; ogsaa Rødderne danne Knopper hos nogle Arter. De hypokotyle Knopper faa her ofte Betydning for Plantens Liv, idet de, selv hos 1-aarige Arter som E. Peplus, voxe ud til blomstrende Løvgrene, der kunne blive kraftigere end Kimbladenes Axelgrene. Denne Knopdannelse er iagttaget hos E. Helioscopia, Peplus, exigua, segetalis, medicaginea, Græca, Lathyris, heterophylla, amygdaloides, dulcis, Gerar- diana og Cyparissias. (Se min Afhandling: Er Koppen hos Vortemælken o. s. v., i Videnskab. Meddel. fra Naturh. For- ening 1871). Falcaria Rivini (Schimper). Gentiana ciliata. Geranium sanguineum. Se Irmisch Bot. Zeit. 1874. Gnaphalium arenarium (Braun Verjüng. 25). Hypericum perforatum. Ogsaa jeg fandt den i Aar (1877) i Juli med knopdannende Rødder i Strandbrinker ved Vedbæk; nogle Knopper, der vare blottede, havde udviklet sig til ret lange Skud. Inula Britannica. Jurinea Pollichii, en med Serratula beslægtet Composite. (efter Braun Verjüng. 25). Lepidium latifolium ? BE... N Linaria. Om mange Arter af denne Slegt, saasom vul- garis, arenaria, arvensis, triphylla, striata, minor, alpina, supina, Broussonetii o. fl. er det bekjendt, at der dannes Knopper paa den hypokotyle Stengel og paa Redderne. Hos L. vulgaris har jeg fundet Rodskud ved alle undersøgte Plan- ter; smukkest iagttog jeg det paa Planter, der voxede i en stiv Ler ved Foden af Møens Klint; Leret havde i Terken slaaet talrige Revner, som senere havde lukket sig igjen ved fugtigere Vejr; men ind i disse Revner havde Redderne ud- viklet sig, saa at hele Rodnet beklædte Revnernes Sider; i det der udviklede sig talrige Skud fra Rodderne, kom de ovenfor Jorden til at staa i lange tette Rader efter Revnernes Leb, hvilket var et ganske paafaldende Syn. Strax paa ganske unge Kimplanter optrede hypokotyle Knopper; jeg har set de fineste Rodtrevler ved den 1ste Væxtperiodes Slutning vere tet besatte med smaa Skud. Rodskuddene ere et overmaade givtigt Formeringsorgan for denne Plante. Loranthaceæ, se ovenfor Balanophoree. Linum Austriacum; Knopper paa den hypokotyle Stengel. Monotropa. Dens vigtigste Overvintringsorgan er dens Rodder med deres Skud (se Schacht, Irmisch, Drude o. a.). Disse ere vist strax blomstringsdygtige; i alt Fald sendes ingen Del op over Jorden, fer Planten blomstrer. Stænglerne de efter Blomstringen og bere almindelig ingen Redder. Nasturtium silveste og Pyrenacium. Neottia Nidus avis. Se min lille Afhandling: Om Red- derne hos Neottia nidus avis. Vidensk. Meddelelser fra den naturhistoriske Forening, 1874, S.26—32 med 1 Tavle. Orobanche rubens? Pimpinella Saxifraga (efter Schimper). Picris hieracioides (Schimper, Irmisch). Pelargonium filicifolium (Irm. Bot. Zeit. 1874, p. 569). Plantago media og lanceolata (Wydler o. a. Pyrola uniflora, secunda og chlorantha. Den første herer (efter Irmisch) til »det forholdsvis ringe Antal af Planter, som normalt opholdes og formeres ved Dannelsen af 61 Adventivknopper paa Rodderne«, skjont disse ere meget fine, de tykkeste nemlig */s—1/a Linie tykke. Den forholder sig i alt Væsentligt som Agertidselen; Rødderne ere det egent- lige perennerende, der spille Rodstokkenes Rolle, og Skud- dene, som opstaa paa dem, do helt, naar de have blomstret; disse Skud ere selv aldeles rodlose og uden Axelknopper. Reseda lutea (Schimper). Rumex Acetosella. De fine, vidt omkring lobende Red- der bere altid Mængder af Knopper og Skud i alle Ud- viklingsstadier. Scilla Hughii. Hos Sporeplanter og Enkimbladede fore- kommer Skuddannelse paa Rødder overmaade sjeldent; i denne hele Liste findes ingen Sporeplante og kun 5 Enkimbladede foruden den her nevnte Scilla. Jeg skylder Undergartner Bremer, at jeg blev bekjendt med dens merkelige Rodskud. Som Tegningen viser ere disse fuldstendig normale Log. Fig. 1. Legdaunende Rødder af Scilla Hughii (1). De findes i ikke ringe Mengde hen ad Plantens kraftige, c.2—4 mm. tykke Rødder"), og vende deres Spidser, som det var at vente, i ubestemt Retning. Hvert Log har yderst et omskedende, paa Ryggen noget kjolformet Ammeblad, 1) Disse have normal Rodbygning med en Skede, hvis indre og Sidevege ere stærkt foityxkede. Barkparenkymet fandtes gjennemvevet med Hyfer af en Saprolegnié, som jeg ogsaa fandt i Sporangiedannelse. 62 (dets Tykkelse er 1—2 mm.); efter det har jeg fundet indtil 4 andre Ammeblade, af hvilke det Iste og 2det paa de un- dersogte Stadier vare de lengste ogragede langt frem over det første Ammeblad. Moderplantens Rødder, som bere Logene, ere ikke forsynede med mange Grene; de fleste Rodder, som _ ses, have deres Udspring fra Logene, der saaledes strax sættes i Stand til at føre et selvstændigere Liv; disse Rod- der ere langt mere hvidlige end Moderrodens. Ofte sidde 2—3 Log samlede; alle de med Hensyn dertil undersøgte havde endogen Oprindelse. Senecio Jacobæa. Silaus pratensis (Schimper). Silene nutans. Sium latifolium. Se Botan. Tidsskr. III R., Iste Bind, 1876—77, S. 107. I Aug. Maaned har jeg gjentagne Gange samlet Rodder med vidt udviklede Skud, Spiræa Filipendula. Efter Irmisch Bot. Zeitg. 1874, S. 568. Solanum Dulcamara. Da den ikke er nogen urteagtig Plante, hører den egentlig ikke til de her omtalte Planter. Jeg kan bekrefte de tidligere Angivelser om Knopdannelse saa vel paa den hypokotyle Stengel og Hovedroden hos Kimplanterne som paa de ældre Planters Rødder. Sonchus arvensis. Rødderne spillé her næsten den samme Rolle i Plantens Liv som hos Cirsium arvense, dog ikke ganske, thi den har ogsaa Knopper overvintrende paa de nederste Dele af Stenglerne; ethvert Stykke Rod synes i Stand til at danne Skud, naar det da ikke er alt for lille. Tamus communis har efter Vaucher Rodskud. Tamus Elephantipes frembringer Skud fra den hypokotyle Stengel (efter Mohl). Taraxacum officinale. At Roddele af den, naar over- skaarne, let danne Knopper, er ovenfor omtalt; om de ube- skadigede Rødder gjøre det, er mig ubekjendt. Skuddene dannes paa Rodstykkernes Ender, rimeligvis fra Kambiet, ganske som hos Bunias. Paa Stykker af Redder, der vare 63 stukne ned i Jorden saavel i ret som i omvendt Stilling, det vil sige med den eldre (forhen basale) Del opad eller nedad, var det altid denne, der frembragte Skuddene; paa et tykt, gammelt mutileret Rodstykke fremkom der dog Rodskud saa- vel paa den ene som paa den anden Ende og midt paa. Thesium montanum har hypokotyle Knopper, der ere af Betydning for Overvintringen, efter Irmisch. Lropæolum tricolorum, brachyceros, violæflorum og azuri- cum. Efter Minter (Bot. Zeitg. 1845, S. 593) kunne visse Arter Tropæolum kun formeres ved Fro: majus, peregrinum, Heynianum og Moritzianum; alle andre kunne formere sig saa vel ved Frø som ved Knopdannelse, de 4 nævnte ved Rodknop-dannelse (se nærmere I. c.). Viola silvestris, canina, Riviniana Rchb. og nemoralis Jord. have Rodskud efter Irmisch o.a. Hos den forste har ogsaa jeg set dem; ikke sjeldent findes unge Planter siddende paa en tynd Rod. 8. OM NOLGE PRIMULACEER. Trientalis Europea L. Det er merkeligt, saa lidt der i de floristiske Haand- bøger meddeles om det vegetative System hos Trientalis Europea L., i Reglen blot det, at den har tynde Udlobere. Hos Döll hedder det i Flora v. Baden, Il, S. 637: »Stengel aufrecht, 3 bis 6 Zoll hoch, mit unterirdischen fadenférmigen Ausläuferen«, og i Rhein. Flora pag. 390, mere vildledende: »Wurzelstock kriechend«. Hos Ascherson?): » Ausläufer- treibend«. Ikke synderligt mere giver Wydler: »Zweiaxig . .. Erneuert sich aus den basilären Niederblättern der blü- henden Mutterprosses in Form von Niederblatt-Stolonen ;« han kunde ikke en Gang undersøge Planten frisk”). ') Flora von Brandenborg, S. 551. *) Kleinere Beiträge zur Kenntnisse einheimischer Gewachse. SE Mest giver J. Gay i en lille 7 Linier lang Note i »Bul- letin de la Société botanique de France«, 1860, VII, S. 483: »Dans ces echantillons on voit bien le caractere vegetatif de cette plante, qui se propage par des stolons, apres avoir épuisé son axe-primaire, lequel n’a, par conséquent, qu’une durée annuelle; ce caractére a été generalement meconnu jusq’ a ce jour«. De Bemærkninger, jeg vil meddele i det følgende, er noget, jeg har vidst i mange Aar, og rimeligvis gaar det mange Botanikere som mig: det er dem ikke noget nyt!). Dog ser jeg heri ikke nogen Grund til yderligere at lade vere at give en Beskrivelse af denne Plantes vegetative System. Mindst kjendt eller helt ukjendt turde dens Spirings- historie vere og den Rolle, dens første Axe spiller. Det kunde synes, som om dette var oplyst ved Gay’s anforte Bemerkninger; jeg maa imidlertid antage, at Gay slet ikke har set Spiringen, thi han omtaler den, saa vidt jeg ved, intet Sted, og de »échantillons vivants, mais defleuris«, som F.Crepin havde sendt ham, og som gave ham Anledning til denne citerede Bemærkning, have næppe været Kimplanter, men de Exemplarer, som man allevegne finder i Masse, hvor Trientalis voxer, nemlig gamle Udleberes opstigende Ender. Gay’s» axe primaire« er sikkert ikke Plantens absolut primære Axe, men enhver i Forhold til en Udlober »primer« Axe (paa samme Maade tager ogsaa Wydler Ordet »primer«, naar han anfører at Planten er 2-axet). I Juni Maaned (Blomstringstiden) forholde de vegetative Dele sig saaledes: Den oprette overjordiske trinde Stængel, der som bekjendt for neden bærer skælformede Blade, for oven en tæt sammentrængt Samling af Løvblade, af hvilke nogle i deres Axler støtte de langstilkede Blomster, gaar nederst over i en underjordisk, noget knoldformet opsvulmet Del, hvis 1) Efter at denne Notits længe havde ligget skreven, udkom en lille Artikel i „Flora“ 1876 af Hildebrandt, hvori han nærmere og rigtig omtaler Trientalis' Udløbere. Han har imidlertid ikke undersøgt Spiringen, og tidligere Undersøgelser af andre synes han slet ikke at kjende. SOD, Tykkelse sjeldent ere mere end 3—4 mm. (Fig. 2, K til Højre). | Lange tynde og yderst svagt forgrenede Rodder bryde frem fra denne knoldformede Del. De staa dels uden Orden rundt om paa de temmelig korte (et Par til 7—8 mm. lange) Stengelstykker, dels med større Regelm&ssighed') ved hvert af de skelformede Blade, nemlig i Regelen en ved hver Side af et Blad eller dets Axelknop (Fig. 2, L) og en oven for denne, og desuden kunne andre optræde oven for og neden for Bladene og Knopperne, som støttes af dem, i Bladaxlerne, Fig. 2, F.). Dog kunne de sidestillede ofte mangle og kun nogle af de andre vere til Stede. Den nedre Ende af den knoldformige Op- svulming begrænses tydelig af en Arflade, der klart viser, at den har veret i Forbindelse med Noget, som er raadnet bort. Det ser ofte ud, som om en Rod bryder frem gjennem denne Arflade; det er imidlertid kun Levningerne af Ud- leberen, serligt den nedenfor omtalte fastere Skede. De nederste skælformede Blade paa den overjordiske Stengel saa vel som de, der sidde paa den opsvulmede Del, stotte hver en Knop. Af disse udvikles nogle af de under- jordiske til Udlebere, og man treffer allerede i Juni Maaned Udleberdannelsen i fuld Gang. De to første Blade paa disse staa til Højre og til Venstre, men ikke i samme Hojde; ofte ere de rykkede saa langt fra hinanden, at det ikke er muligt med Sikkerhed at forvisse sig om, at de have den angivne Stilling. De saa vel som alle folgende Blade paa Udleberen (Fig. K) ere skelformede. Stængelstykkerne kunne blive flere Tom- mer lange, og hele Udloberen kan opnaa en Længde af i det mindste 3—4 Fod, — saa langt har jeg ved omhyggelig Opgravning fulgt i alt Fald en. Ejendommeligt for disse Udlobere er, at der ikke er Spor af Rodder paa dem om de end blive nok saa lange. De maa derfor enten er- næres og faa den Mengde af Stivelse, som de indeholde, alene fra den overjordiske Stengel, med hvilken de ere forbundne, eller ogsaa kunne de, hvad jeg anser for rimeligere, optage 1) Efter Hildebrand staa Rødderne „ohne Regel“. Bot. tidsskr 3. r. II, Journ, d. bot. 8 =. II. 5 Fig. 2. Trientalis Europza L. A, en Kimplante (1); B, Del af denne med Freet; C, lidt ældre Kimplante med ung Udleber (4); D, Enden af en ung Udleber(+); E, Kimblad; F, Del af en ung Plante (2 Aar gl.) med en lille Udløber; @, Hovedrod og hypokotyl Stengel med Kimbladenes Rester og Kimbladenes Axelknopper; ZL, Knop med Rødder; IogK, Dele af Udlebere, den første forstørret; H, Kjertelhaar (Træ- skereren har forglemt en lodret Veg i Hovedet); M, N og O, Dele af Tvær- snit gjennem Udleberne. 67 Nering direkte fra den omgivende Muld paa samme Maade, som f. Ex. Corallorhizas Rhizom fører en saprofytisk Leve- vis. Denne har imidlertid dog nogle Haarbundter paa sin Rodstok, men Trientalis’s Udlebere ere nøgne lige indtil den opsvulmede Del (om Kjertelhaar seS.69). Tykkelsen af Udleberne (Fig.2, K) er i Regelen 1 —11/° mm., undertiden mindre, men de svulme undertiden op til en Strikkepinds Tykkelse, og navnlig svulmer Enden i Juli og Avgust Maaned og senere hen altid stærkt op for at danne en lignende lille Knold som den, der findes ved Basis af hver overjordisk Stengel. Disse smaa Knolde forsyres hurtig med Rødder og danne et Over- vintringsorgan, medens den rodlose Udløber, hvis Funktion altsaa fortrinsvis er den, at fore dette Overvintrings- og Formeringsorgan hen til et andet Sted, ellers der bort. Smaa Vandringer paa indtil et Par Alen finder altsaa stadig Sted. Men tillige formeres »Individernes« Antal, idet hist. og her en Knop i Hjørnet af et af Udlebernes Blade kom- mer til Udvikling og danner en Udlober af 2den Orden, der som Hovedudleberen afsluttes med en rodbærende Knold Fig. K og J), hvis Endeknop det folgende Foraar vil frembringe en overjordisk Stengel. Disse Udlebergrene begynde ofte med et meget langt Stængelstykke, idet det første Blad først findes hen imod den opsvulmede Ende. Desuden finder For- mering Sted derved, at det samme knoldformede Over- vintringsorgan kan udsende flere Udlebere. Enderne paa Stænglerne ere ofte bøjede om, som paa Fig.2,F,K,D,F; derved opnaaes en Beskyttelse af den spæde Stængelspids; denne er desuden altid beskyttet af de to—tre yngste Blade, som ligge tæt hen over den. Af den indre Bygning af Udløberen er der et Par Punkter af Interesse. Under Overhuden, hvis Cellers ydre Væg er tykkest og forsynet med smaa Kutikularfremragninger, følger omtrent to Lag af Celler, der have et svagt kollenkymatisk Anstrøg. Det øvrige af Barken er et storcellet Parenkym af cylindriske, tyndvæggede Celler, der ere omtrent 2—3 | Br 68 Gange længere end vide og tætfyldte med kantede eller dels "kantede dels afrundede Stivelsekorn, undtagen det inderste Lag (s—s, Fig.2, M), hvis Celler ere snævrere og fattigere paa Stivelse eller helt uden Stivelse. Det danner en Art Skede om Karbundtsystemet. Til Barken maaske dog ogsaa regnes den indenfor folgende langt solidere og fastere Skede (Z—Z 1 Fig. Mog N), som dannes af omtrent to Lag af Celler. " Disse ere mange Gange længere end vide, have horizontale Endevægge og ere meget stærkt fortrykkede (træede) med smaa linie- eller spalteformede Porer. Denne Skede er langt mere. modstandsdygtig end de øvrige Dele af Barken, og det er den, der gjør, at der ofte er som en rodlignende Trævl hængende ved den isolerede, opsvulmede Stængeldel. Efter denne Skede følger en Ring af tyndvæggede, snævre, paa Tværsnit polygonale tætsluttende Celler; nogle af disse Celler ere snævrere end de andre og aabenbart opstaaede ved Længdedeling af dem (Fig. 2, N og O); de ere særligt rige paa Protoplasma fremfor de andre og ere Siror. Væg- gene, hvormed de ere adskilte fra de omgivende, ere ofte buede paa den ejendommelige Maade, som ogsaa andre Ste- der er iagttaget for Sirer. De andre ere dels Kambiform- Celler, der here til Karbundterne, dels interfascikulere, for- øvrigt meget lignende Celler. Endelig ligger der i den indre Periferi af denne Ring et Antal af 5—7 Grupper af Kar (1—6 i hver Gruppe); disse Kar ere for det meste prikkede med noget linie- eller spalteformede Porer, deis Ring- og Spiralkar. Marvens Celler ligne Barkparenkymets og ere stivelse- fyldte som disse (Fig. M). | Hvad der har en særlig Interesse er den træagtige Ske- des Tilstedeværelse i Rodstokken, til med i en saa for- gengelig som denne. At Skeden fortsætter sig op i den . overjordiske oprette Stengel er at vente, og da denne ien langt hejere Grad trenger til Afstivning, end Rodstokken, . saa optræder den tillige med større Mægtighed: 3—4 Lag af Celler og disse saa stærkt fortykkede, at der næsten intet og i Forbindelse med Karrene delende den i. forskjellige. Rum er i dem. Desuden optræde fortræede Celler inden for Skeden, gribende ind i den omtalte Ring af snævre Celler, snævercellede Partier (Phloém ?); Bygningen af Stængelen bør dog nærmere undersøges. Den omtalte Stængelopsvulm- ning skyldes en Forøgelse af Barkparenkymet. Spiringen synes aldeles ikke at være kjendt, skjønt Planten, i alt Fald hos os, sætter ret rigelig Fre. Kimbladene ere omtrent aflang — lancetdannede, noget — skæve ved Grunden (Fig. 2, E), budte, samt blege og med meget ufuldkomne Spaltaabninger, da de længe blive indesluttede i den sorte Frøskal (Fig. 2, B). Der sidder ejendommelige Kjertelhaar paa dem, dannede af et tocellet Hoved, en Stilkcelle og en i Epidermis nedsænket Fodcelle (Fig. H). Lignende Kjertelhaar findes i Mængde paa de nedre Stængel- dele og Udløberne (Fig. F). Kimstænglen og den svage Hovedrod frembyde intet af Interesse. Kimknoppen udvikler sig til en lille opret ugrenet Stængel (Fig.2, A og C), hvis Blade med Hensyn til Former og Stillingsmaade fuldstændig ligne de udvoxne, blomstrings- dygtige Exemplarers; der fremkommer saaledes en Plante, der er et fuldstændigt Miniaturbillede af den voxne. Den naaer vist aldrig til Blomsterdannelse oggdoer helt bort ved den forste Væxtperiodes Slutning. Den ligner imidlertid ogsaa deri de udvoxne Exemplarer, at den efterlader en eller (hojst?) to, smaa Udlebere, der ere Miniaturbilleder af de store Planters, ere traadfine med en Længde af vist højst en Tomme (Fig. C) og opsvulmede i Spidsen (Fig. D). Disse Udlobere, der udspringe fra Kimbladaxlerne, danne det forste Over- vintringsorgan. Hvor mange Generationer der skal til, for _ Blomstringsalderen naaes, ved jeg ikke. Primulaceerne afgive et godt Exempel paa, hvorledes Slegterne i en og samme naturlige Familie afvige fra hver- andre i Henseende til Formeringens og Overvintringens Natur. . , Hos Trientalis er Formeringen ved underjordiske Udlebere den mest givtige, den paa hvilken Artens Bevaring fortrins- vis beror, og om Fredannelsen end ikke er saa sjelden, som Hildebrand angiver, — i alt Fald hos os — saa er den dog sparsom, de fleste Blomster visne uden at sette Frugt, og jeg tvivler oven i Kjobet paa, at de Kimplanter, som mulig- vis maatte voxe frem af de udspredte Fro, have stor Ud- sigt til at hævde deres Plads mellem det Tæppe af Mos og Urter, som i Almindelighed findes der, hvor Trientalis voxer. Ligesom Trientalis ere Lysimachia-Arterne i hej Grad henviste til Formering ved det vegetative System. . L. num- mularia kryber vidt omkriug paa Skovbunden, idet dens ned- liggende Stængler slaa Rødder ved Bladgrundene; den har krybende Grene af mange Tommers Længde, og den over- vintrer ved overjordiske Knopper i Stanglernes. Bladaxler. Derimod er det meget sjældent, at den setter Fro, den hører til samme Kategori af Planter som Peberrod, Phragmites communis, Acorus 0.a., der have en særdeles givtig vegetativ Formering, men have opgivet Freformeringen. Lysim. thyrsiflora L. udbreder sig ligeledes fortrinsvis ved sine underjordiske, lange og tynde Grene. Hvorledes det forholder sig med dens Fresetning, ved jeg ikke, men jeg maa antage, at det Baar den næsten som den forrige; jeg hari Aar (1877) foretaget en Kräfsbestovning mellem Exemplarer, der voxe vildt paa en Strekning langs en Bek, men der paa- fulgte ingen Frosætning, og jeg havde dog iagttaget den For- sigtighed at krydse fortrinsvis de lengst fra hverandre fjernede og derfor rimeligvis mindst beslegtede Exemplarer. Lysim. vulgaris L. har ogsaa lange underjordiske Ud- lebere fra de nederste Axler af sine Blade; der er dem, som naa en Lengde af 6 Fod (efter Ascherson endog af 8 Fod) med Stængelstykker paa 2—21/e*; den setter derimod al- mindelig Fro og har vel saaledes en givtig Formeringsmaade ogsaa herigjennem. Irmisch har beskrevet og afbildet Spirin- gen (Bot. Ztg. 1861); den ligner Trientalis’s deri, at de første Udlobere strax bryde frem fra Kimbladaxlerne og søge ned Se CRT oe ia I val sis sae ts ‘à * 1 i Jorden, og at Hovedroden kun spiller en ganske forbi- gaaende Rolle, men Kimbladene ere overjordiske og frit ud- foldede, og Udleberne have ingen knoldformet opsvulmede Spidser. Der er altsaa et lignende Forhold mellem denne Lysimachia og Trientalis, som mellem Circea lutetiana og alpina (se S. 91). Glaux maritima L. har, som Buchenau saa udmærket har oplyst (Verhandl. d. botan. Vereins f. d. Provinz Branden- burg, Aarg. 6, 1864), baade Formering ved Frø og ved ve- _ getative Knopper, men dog, saa vidt jeg kan skjenne, for- trinsvis ved de sidste. Kimbladene træder frem over Jorden og efterfølges paa Hovedaxen af Lovblade. I de sidstes Axler komme ingen Grene til Udvikling, men i en af de to Kim- blad- Axler udspringer Fornyelsesskuddet for næste Aar, ganske som hos Trientalis og Lysimachia vulgaris; dog det er her ingen udlebende Gren, men en lille kraftig, i Axlen siddende Knop, der strax forsynes med en fra dens Grund | udspringende Ammerod. Denne Knop med dens Ammerod er det eneste, der overvintrer, og neste Aar voxer den ud til et lille lodret Lovskud. Rødderne paa de lodrette Skud staa yderst regelmessig, nemlig alene ved Knuderne (nodi) og almindelig en ved Randene af hvert Blad, 4 altsaa i alt ved hver Nodus, naar de alle komme til Udvikling, hvilket natur- ligvis ikke altid er Tilfældet. Af dette 2det ogalle senere dannede "oprette Lovskuds tet under Jordoverfladen værende Bladaxler _udspringe nu i Juni Maaned Udlobere, i Almindelighed (paa ældre Planter) to fra hvert Skud, men ogsaa 1—4 fore- komme; de Jobe vandret ud, have strakte Stengelstykker, slaa Rødder ved Nodi (alm. 2 ved hver), og bøje gjærne tilsidst deres Spidse op over Jorden som svage Lovskud. Først i disse Udleberes Axlerfremkomme Foryngelsesknopperne for neste Aar; disse ere altsaa nu Axer af 3die Orden i Forhold til det lod- rette Lovskud af 1ste Orden. Ved Væxtperiodens Slutning doer baade Axen af Iste Orden og Udleberen, kun For- yngelsesknopperne blive tilbage, udstyrede som hin forste, der udviklede sig i Kimbladaxlen. De forsynes nemlig med en 5 opsvulmet, paa Nering rig Ammerod, der oftest er ugrenet, | 4 “hvid eller rødlig; i det Knoppen, af hvis Grund Roden er brudt frem, foretager en Drejning opad, kommer den til sidst til at staa lodret og paa Enden af den ofte 1—3 Tommer lange Ammerod, der ved Vextperiodens Slutning staar som "et kraftigt Som boret lige ned i Jorden, medens 'Knoppen er omtrent i Jordoverfladen. Disse Ammeredder (der kan dog vere 1—5 ved hver Knop) stemme, som Buchenau bemer- ker, morfologisk ganske med Ficarias og Ophrydeernes; men hvad der er ejendommeligt er, at Foryngelses- eller Vinter- knopperne, som de staa paa og here til, ere Axer af 3die Orden. Denne Fremstilling er væsentlig given efter Buchenau, men de fleste Momenter har jeg dog selv kunnet verificere, da Planten er saa almindelig tæt her ved Byen.') Hottonia palustris L. Undersogt i Mai og Juni, for Blomstringen, har den nøgne, fodlange Stængler, som ere over- vintrede og have været bladbærende Aaret iforvejen; de ende med Rosetter af tætstillede Blade, og begrænses sluttelig af den terminale Blomsterstand, for saa vidt de ikke ere rent vegetative. I Bladenes Axler er der ingen Knopper, naar undtages de alleroverste 2—5 Blade, som staa lige un- der Blomsterstanden; Knopperne, som her komme til Ud- vikling (og som ikke altid staa lige 1 Bladaxlen), frembringe nye udløbende Grene, dækkede med vegetative Blade; disse Grene kunne atter forgrene sig, men ville ved Væxtperiodens | Slutning tabe Bladene i den største Del af deres Udstræk- ning, i det de tillige de bort bagtil, men ende med en ende- stillet Vinterknop, dannet af tætstillede og sammentrængte Blade. Planten har sin hovedsageligste Formering ved disse 1) I Prof. Dr. phil, Langes Haandbog id. danske Flore, findes S. 202 (3. Udg.) følgende Meddelelse om Glaux af Prof. Didrichsen; „Den afblomstrede Stengel udskyder ved Grunden traadformede, i Sandet krybende Ud- løbere, der ved livert Led have 4 traadformede (Arbeids-) Rødder. Paa Udleberne findes en eller flere Vinterknopper, der hver er forsynet med 4 mægtige, tapformede (Amme-) Rødder.” Denne Fremstihing er, som man vil se, ikke aldeles korrekt, IE "Grene, men da den setter Masser af Kapsler, og da disse _ indeholde store Mængder af Fre, vil Formeringen ved Kim- planter sikkerlig ogsaa spille en vigtig Rolle. Ved en enkelt Gren fandt jeg Forskydning af Stettebladet. Med Hensyn til Frugten, da har jeg bemerket, at det tynde Fregjemme i nogle Tilfælde aabner sig med Klapper, naar Frugten nemlig er hævet op over Vandet, men at det lidt efter lidt loser sig op, raadner bort, naar den er under Vandet. Alene henvist til Formering ved Fre ere de enaarige Arter som Anagallis arvensis; den setter jo ogsaa talrige, frerige Kapsler. Denne Plante har Knopdannelse paa det hypokotyle Stengelstykke, der imidlertid næppe spiller nogen Rolle i Plantens Biologi, det skulde da være som Erstatnings- knopper, hvis Hovedaxen skulde blive ødelagt til neden. for _ Kimbladene (se. S. 56). | Ogsaa Primula er i vesentlig Grad henvist til Frefor- -mering; den setter jo almindelig ogsaa rigelig Frugt,og den oprette, med Tender opspringende Kapsel indeholder mange Fre, som kun en stærkere Blæst eller en paa anden Maade fremkaldt stærk Rystning vil kunne sprede, men saa ville de ogsaa "… blive spredte saa meget videre om. Naar Primula elatior Jacq. spirer, udvikler Hovedroden sig til en svag, forgrenet Pælerod (Fig. 3); Kimstænglen er meget kort; Kimbladene ere stilkede, ægformig-aflange, budte, næsten ganske glatte, medens de følgende Blade ere haarede, navnlig paa Stilkene; de ere skruestillede og deres Former ses af Figuren. Nu bryde ogsaa Rødder frem af den epikotyle Axe, der ere kraftige, hvide og kun lidet forgrenede. I den første Væxtperiode dannes et lille lodret Rhizom, der ved næste Væxtperiodes Begyndelse ser ud som tegnet Fig.3 2. Det har et rigt, hvidt og stærkt forgrenet Rodsystem, som Jorden meget let vaskes af, og som erstatter den svage, hurtig bortdøende Hovedrod ; Rhizomets yngste Blade overvintre under Dække af det for- … rige Aars Bladrester og nogle Nedreblade. Udviklingen af " Rhizomet skrider videre Aar efter Aar ved. fortsat Blad- dannelse i Endeknoppen, afvexlende Skælblade og Løvblade; | Fig. 3, Primula elatior, A, Kimplante; cot, Kimbladene; 1—4, de første Levblade. B, en 1 Aar gammel Kimplante; C, en 2-aarig Kimplante i Lavspring. rl, er den døende Hovedrod; 1%, Rødder fra Rodstokken; f, Bladar eller Bladrester; fl, fl Nedre- Blade med Autydning af Plade; f%, Levblade, der senere ville udfolde sig; g, et Sideskud. . at Forgrening kan finde Sted fer Blomstringen, viser Fig. C. Rodstokken afsluttes af den ferste Blomsterstand, der er en normal Skærm uden Endeblomst; men den fortsætter sym- podialt ved en Sideknop, der atter ender med Blomsterstand, — og dette varer saa fremdeles ved; de ældre Dele af Rod- — stokken blive efter at have tabt Bladene »tandede« ved de stærkt fremstaaende Bladgrunde og de efterhaanden bort bagtil. © Af Sideknopperne paa den relative Hovedaxe er den ~ øverste kraftigst (»Hovedknoppen«), de andre tage af i Kraft — i nedstigende Felge; Sideknoppernes Lovblade komme til Ud- vikling i samme Aar som deres Moderaxes, og bidrage til at gjere dennes Roset endnu fyldigere; i gode Aar kunne Side- aa st, ag 0 #4 aoe ur axene selv naa til Blomstring, og man finder da ikke sjel- | dent Exemplarer med flere Blomsterstande. Opnaa de ikke … 4 LÆS + Ki 15 at blomstre samme Aar som Moderstænglen, saa overvintrer Endeknoppen beskyttet af Nedreblade, og danner saa næste Aar atter Lovblade, der brat efterfølges af den langstilkede | Skærm. | Primula grandiflora Lam. Om denne Art hedder det hos Lange: »Blomsterstilkene 1-blomstrede, udgaaende fra Rod- . stokken«, medens de andre Arter have »Skerme paa Spidsen af lange bladlese Skafte«; imidlertid har Lange dog i Iste og 2den Udgave opstillet en Varietet af P. grandiflora nem- lig: 2, caulescens, hvis Blomsterstilke ere skærmformig samlede i Spidsen af et kortere eller lengere Skaft og som i ddie Udg. er optaget under Navn af P. variabilis, af nogle ~ anset for en Bastard af P. grandiflora og officinalis", Dette tyder paa, at der ikke er noget. særlig betydningsfuldt i P. grandi- floras »1-blomstrede Blomsterstilke«. Sagen er ogsaa denne, at dens Forgreningsmaade, ganske er som P.elatior’s og de andre Arters, og naar den synes at have et Antal Blomster paa lange Stilke udgaaende fra Rodstokken mellem Lov- bladene, saa staa disse Blomster ikke enkeltvis i Lev- bladenes Axler, men i en tet Gruppe; vi have, kort sagt, en Skerm med et yderst kort Skaft, ligesom vi hos de andre Arter have en Skærm med forlænget Skaft; hin Forms Optreden bliver da lettere at forstaa, end hvis Blomsterne virkelig havde siddet f. Ex. enlige i Bladhjernerne. Hos Döll hedder det ogsaa om P. grandiflora (Flora v. Baden, II, S. 635): »Dolde zwischen den Laubblättern sitzend«; han bemærker fremdeles: »Findet sich in seltenen Fällen mit etwas verlängertem Schafte, was in manchen Fällen von einer hy- briden Befruchtung durch P. elatior« (se Noten) »herrühren dürfte. « !) Godron skriver i Bull. de la Soc. bot. de France X, 1863, S. 182, at han ved kunstig Befrugtning af Pr. grandiflora med Stev af P. officinalis har frembragt fuldkommen typiske Exemplarer af P. variabilis. Decaisne og Naudin have i Overensstemmelse hermed bemærket, at dens Stavkorn aldrig ere vel udviklede, og at den ikke kan bære Fre uden under Paa- virkning af fremmed Stev, 9. PHYTEUMA SPICATUM L. _ Denne Art er en fleraarig Plante, der har en tyk, roefor- met, ofte grenet overvintrende Knold i Jorden, fra hvis øvre Del — de nye Stængler udvikle sig. Hvad denne Knolddannelse er, har À å man ikke undersøgt, det jeg ved af. Jeg har dels saaet Fro af den og iagttaget Spiringen, dels fundet mange Kimplanter à + paa dens Voxesteder i den frie Natur. — Kimbladene ere - overjordiske, kortstilkede, eglancetformede, budte (Fig. 4, A) ; det første Blad efter dem er et hjærteformet-kredsrundt, iSpidsen | afrundet Levblad, der har 3—4 hvide Tender paa hver Side foruden en i Spidsen, i hvilke Hovedribberne lebe ud; det — divergerer 90° fra Kimbladene. Det neste Lovblad staar omtrent !/e fjernet fra dette. Allerede førend dette 2det Levblad er kommen videre til Syne er det hypokotyle Stæn- gelstykke svulmet ikke ubetydeligt (Fig.4A). Paa ældre Ex- _ | Fig. 4. Phyteuma spicatum L. Kimplanter i forskjellige Udviklingsstadier. A; De to Kimblade, cot, ere endnu til Stede; foruden det første helt udviklede Levblad ses det andet ikke ud- foldede. B; Af de to Kimblade ses Levninger staaende frem; ligeledes er der Rester af et Levblad foruden to endnu friske. ©; Ældre Kimplante ; naturl. Sterrelse; Kimbladene og de ferste Levblade ere visnede. 37 D: 171 7, 4 % NE " emplarer, hvis Kimblade og første Lovblade allerede ere vis- _ nede, er dette i endnu højere Grad Tilfældet (Fig. B, C). Knolden er altsaa for en væsentlig Del dannet af det hypokotyle Stæn- gelstykke; dog tager Hovedroden ogsaa Del deri, thi i den nedre Del har det opsvulmede Legeme: tydelig en Rods Byg- " ning med Mangel paa Marv og med Baststrenge (2 i Tallet) _afvexlende med Vedstrængene. Naar der forekommer Exemplarer "af Knoldene, som ere grenede forneden og dele sig i 2 eller flere kegleformede, gulerodlignende Legemer, maa ogsaa disse vere opsvulmede Rødder. Denne Plante forholder sig altsaa . som Roer, Runkelroer, Gulerod o.a. deri, at det er samme morfologiske Del, der svulmer op, men afviger fra dem og stemmer nojere med Planter som Cyclamen, Umbilicus, Mi- rabilis, Rhynchocarpa o.a. deri, at denne opsvulmede Del er vedblivende. ; | Idet de overjordiske Stængler do bort, blive Rester af dem staaende friske tilbage paa Knoldens Spidse; fra dem udvikles det næste Aars Skud, og Knoldene blive saaledes kronede med smaa, mere eller mindre regelmæssige, forgrenede " Stængeldele og Rester af saadanne, samt Knopper, hvis ind- | byrdes Afstamningsforhold næppe lader sig udrede hos den ældre Plante. Næringsstoffet i Knoldene synes at være Inulin. 10. VINCETOXICUM OFFICINALE MOENCH. Fre som saaedes i September 1875, spirede i Mai 1876. Kimbladene forblive i Freet opsugende Frehviden (Fig. 5 A). Kimrod og Kimstængel gaa over i hinanden uden nogen ud- vendig synlig Grense. Sideredderne paa Hovedroden og den hypokotyle Axe staa i 2 Rekker, som ligge i Kimbladenes Plan. Den epikotyle Axe begynder med et meget langt Stængelstykke med modsatte Blade, hvis Plade er aflang-oval, udt, og har en lidt hjertedannet Grund (Fig. A, C). I Slut- ningen af Avgust, da Kimplanterne vare blevne 7—8 Cm. heje, vare Kimbladene forsvundne, og havde efterladt et tyde- SR a B ” Fig. 5. Vincetoxicum officinale Moench. A, Kimplante; #. B, Tværsnit gjennem Freet. C, Kimplante ved Udgangen | . af Îste Væxtperiode; 1. D, Basaldelen af Stænglen med Vinterknopperne « og Rødderne af C; forstørret. I, Hovedaxen; II, III Axer af 2den og 3die — Orden. 4 ligt Ar (cot, i Fig. 5, D), og paa nogle Planter var ogsaa. det nederste Par Løvblade faldet af; til. Blomsterdannelse var der intet Spor; men i Kimbladaxlerne vare smaa bleg- rede Knopper komne til Udvikling (Fig. C, D); foruden Kim- 4 bladenes Axelknopper (II, Fig. D) udvikles ogsaa Knopper, — som stettes af disses skelformede Knop- Kimblade (Knop- | per af 3die Orden III, Fig. D; der ses 3 af deres Blade), — og tillige kommer en accessorisk Knop (ga, Fig. D) med oy lignende Udstyr til Udvikling under Hovedknoppen, saa at | der i hvert Kimblads Axel findes mindst 4 tydej;g fremtræ- dende Knopper med tykke rødlige, korsvis modsatte Nedre- blade. Den accessoriske Knop mangler ofte. For uden Hoved ; Ir roden ere kraftige og ligesom den hvide ret tykke Redder, paa hvilke der sidder nogle smaa tynde Redder, komne til Udvikling. Disse store Redder sidde ret regelmessig; hyp- pigst er der 2, som alternere med Kimbladene staaende neden for disses Grund, men der kan ogsaa vere 4, hvoraf de 2 f. Ex. staa under Kimbladene, men de 2 andre alternerende med dem og oven for deres Grund (r—r, se Fig. D); under- tiden er der alene 2, som staa lige under Kimbladene. Hovedaxen gaaer efter den Iste Væxtperiode til Grunde lige ned til den Del, der berer det omtalte Komplex af Knopper; disse ere Plantens Overvintringsorganer. Der er en vis Lighed med Circæa, den nemlig, at Hovedaxen gaaer til Grunde efter den Iste Vextperiode (hos Circea rigtignok efter at have udviklet en Blomsterstand), og at Kimbladenes Axelknopper, assisterede af en accessorisk Knop, serge for Overvintringen; men hos Circæa udvikle disse Knopper strax en Udløber med strakte Stængelstykker (se senere hen); her forblive de korte, med kjodfulde Nedreblade, altsaa loglignende. Den flere Aar gamle, blomstringsdygtige Plante overvintrer paa lignende Maade ved hvidlige eller redlige Knopper med talrige, taglagte Skælblade paa de allernederste, blivende Dele af de overjordiske Axer. Naar den hos Lange staar som 1-aarig, er det en Fejltagelse. Den angives ogsaa som peren- nerende af Dell, Ascherson o.a.; men merkelig nok dif- fere disse to noget i Betegnelsen af Jordstenglerne. Döll skriver (Flora von Baden, 2, S.813): »Wurzelstock mehr- köpfig, mit zahlreichen stärkeren Wurzelfasern«, og taler ikke om, at den er etkrybende Sympodium, saaledes som Ascher- son, der (i Flora von Brandenburg, S. 421) skriver: »Unter- irdische Scheinachse kriechend«. Da de overjordiske Axer, der hvert Aar de bort, ere Hovedaxer relativ til de Knop- per, der om Efteraaret findes paa deres nedre blivende mere treagtige Del, og da disse Knopper neste Aar udvikle sig paa lignende Maade som deres Hovedaxe, og dette fortsættes, bliver Vexten naturligvis sympodial, Rodstokken bliver kjædet sammen af en hel Del til forskjellige Generationer hørende Be. Stængeldele; men egentlig krybende synes den mig ikke at kunne kaldes; Knopperne staa opret om Basis af de gamle Stængeldele og selv om en ringe og langsom Vandring fremad finder Sted, saa synes Dölls Betegnelse »mehrköpfig« dog mere træffende end Aschersons. Kraftige, hvide, glatte Redder kun forsynede med faa tynde Grene komme til Ud- vikling i rig Mængde overalt paa Jordstænglerne, hvor der er Knopper at ernære. Anm. . Efter at Treesnittet var sat i Arbejdet og ovenstaaende skrevet, bliver jeg - opmærksom paa en Afhandling af Irmisch i Verhandl. des botan. Vereins für Brandenburg, Bd. 1,. hvor denne Plantes Spiring osv. omtales; mine Iagttagelser stemme i det Væsent- lige med hans. 11. OM RODDERNES STILLINGSMAADER. Om Rødderne end nyde langt større Friheder med Hen- syn til deres Stilling end Blade og Grene, saa ere de dog ikke saa ubundne som Haarene, men stille sig i Regelen paa temmelig bestemte Maader i Forhold til deres Moderorgan. Dette er en allerede gammel lagttagelse, thi allerede 1754 skrev Bonnet om Bønnens Siderodder: De ere fordelte i 4 Rekker paa Hovedroden, der ere nejagtig parallele indbyrdes og lige vidt fra hverandre; mellem Redderne inden for hver Række er der, siger han, ikke altid samme Afstand... . heri fandt han ingen bestemt Orden. Omtrent paa samme Maade fandt han Forholdet hos Ærter, Hestebenner og Bog- ~ "hvede. Senere har Mohl og Brongniart (1844) skrevet om Redders Stilling paa andre Redder; de fandt regelmessig Rekkestilling, og Brongniart bemærker endog: . . . man ledes til at tro, at den Uregelmæssighed, der ses hos de fleste Planters Rødder, kun skyldes den Gene, som Jordens Tryk foraarsager. 1848 skrev endelig Clos en stor Afhand- ling om Rodstilling (Rhizotaxie) støttet paa en Mengde Undersogelser. Han erkjendte, at paa enhver Rod staa Side- rødderne i Længderækker, hvis Tal kan vere bestemt og det a samme i en hel Familie eller i en Slægt eller en Art; 2 og 4 Rækker ere hyppigst (saaledes have Papaveraceer, Fumaria- ceer, Cruciferer og Resedaceer, — altsaa nærstaaende Fami- lier — alle 2 Rekker, Lebeblomster 4 osv.); fremdeles er- kjendte han, at Rekkerne paa Hovedroden stode i Forhold til Kimbladenes Stilling, og at Rekkernes Tal, Stilling og Løb i det Hele staar i Forhold til Rodens anatomiske Byg- ning;. hos de fleste staa Sideredderne nemlig lige ud for de primære, »store Parenkymstraaler«. Ligeledes finder spidse- søgende Udviklingsfelge almindelig Sted hos dem. Clos’s Iagttagelser ere blevne bekræftede og udvidede af flere andre, f.Ex. Sachs, Braun, Irmisch, Stras- burger o.fl. Dette gjaldt nu altsammen Redders Stilling paa andre Redder. Men ogsaa om Redder, der komme til Udvikling paa Stengler, er det bekjendt, at deres Stilling er nogen- lunde bestemt, og navnlig, at de almindelig staa ved »Nodi«, d.e. om Bladenes Grund og Enderne af de paa hinanden fol- gende Stengelstykker. Meget almindeligt er det saaledes, at der kommer 4 Rodder til Udvikling ved hver Nodus paa en Stengel med modsatte Blade, nemlig en ved hver Side af de to Blades Grund; Urtica dioica har saaledes regelmæssig en Rod stillet lige i Axlen af hvert af de 4 Axelblade ved hver Nodus. Ved Emkimbladede findes ofte en hel Krans af Rødder lige oven for eller neden for Bladets Grund (se f. Ex. Calla, Græssene, Sivene, osv.), og Udvikling af Rødder paa Internodierne er hos de Enkimbladede meget sjelden (det findes f. Ex. hos Pandanus, nogle Palmer, Tamus Elephantipes) ; ganske det samme findes hos mange tokimbladede Planter med omskedende eller omfattende Blade, f. Ex. Skermplanter, Ranunkulaceer osv., og i det Hele er det ogsaa hos disse fra Nodi, at Redderne udspringe. Dette har en biologisk, vel ogsaa en anatomisk Grund; ved Nodi er der flere Karstrange, fordi Forgreninger afgives til Blade og Knopper, der vil dér vere en særlig livlig Saftstremning til og fra Bladene og Axelknopperne, og for mangfoldige Planter er det en Sag af Bot, tidsskr 8 r. IL. Journ. d, bot. 8 s. IL, 6 89 stor Vigtighed, at deres axelstillede Knopper snarest mulig faa Næring tilført fra Jorden ad en nem Vej, og at de fæstes til Jorden, medens de mellem de forskjellige Knopper lig- gende Stengelstykker raadne bort (f. Ex. ved nåle bende krybende Grene fra mange fleraarige Urter osv.). Specielle Angivelser om Rodstillingsmaader findes i tal- rig Mængde spredte i Irmisch's, Buchenau’s og andres morfologiske Afhandlinger. Irmisch har allerede for 25—30 Aar siden udtrykkelig ved forskjellige Lejligheder fremhævet den Regelmæssighed, der kan herske i Adventivrødders Frem- komst. I enkelte Tilfælde staa de ved Bladgrundene frem- brydende Rødder paa en ganske ejendommelig Maade; saa- ledes er det bekjendt, at Bændeltangens Rødder staa i to Knipper ved hver Bladgrund, og Nymphæaceernes i mere eller mindre bestemte Zigzaglinier neden for Bladgrundene. En anden, sjældnere Stillingsmaade er, at Roden staar i Bladaxlen enten umiddelbart oven for Bladet, eller, hvis en Knop er bleven dannet, nøje ovenfor den, medens der ellers ikke findes Rødder andensteds paa den hele Stængel. Heraf ere følgende Tilfælde mig bekjendte. Pyrolaceæ. Her findes 1-2-3-4 fine, forgrenede Rødder oven for Knoppen og kun der (i en lodret Række, naar der er flere). Se Irmisch: Flora 1855 og 1859. Jeg kan bekræfte Rigtigheden heraf ved Undersøgelse af P. se- cunda, P. minor, og den grønlandske P. grandiflora Rad. Hos Hottonia palustris har jeg fundet, at de tynde, lange, hvide, uforgrenede Rødder bryde frem af Bladaxlerne, men langt fra af alle, og heller ikke staa de altid lige i Axlen; de staa hyppigt skævt i den ud til en eller anden Side, hvilket vistnok retter sig efter, hvilken Side af Stæng- len der vender nedad og de kunne ogsaa, skønt sjældent, forekomme uden for Axlerne; hyppig ere de hævede lidt op over den. Dentaria bulbifera; se mine »Biologiske osv. Med- delelser«, Bot. Tidsskr., og Peter Petershausens »Brut- knospen«. 83 _Cardamine amara (Fig. 6). Paa de lodrette Rod- stokke af alle de Exemplarer, som jeg samlede i denne Sommer (1877), fandtes Masser af hvide Redder; det viste sig, at de stedse stode oven for og omkring Knopperne, der for en stor Fig. 6. Del af en Stengel af Cardamine amara med et Blads Grunddel og en af denne støttet udlöbende Gren, oven for hvilken et helt Rodknippe er kommet til Udvikling. Forstarret. Del udvikle sig til Udlobere; de staa ofte forenede ved deres Grund til en eller to Knipper paa en liguende Maade som Rødderne hos Bændeltang. Paa Internodierne fandtes ingen Redder, Cardamine pratensis og impatiens stemme med C. amara; Slegtskabet med Dentaria viser sig ogsaa heri. Sedum album. Den tynde, krybende Stengel er besat med trinde, kjedfulde, spredte Blade; i Axlen af enkelte af disse komme Plantens tynde, lange og forgrenede Redder til Udvikling; i Reglen støtter en Bladaxel ikke mere end en Rod, der hyppig ikke er neje i Medianen, dog kunne ogsaa flere forekomme ved Siden af hverandre, maaske som For- greninger af hverandre; er der f. Ex. 3, saa er den ene gjærne større end de andre to og sikkert Moder til dem. En sjæl- den Gang fremkommer en Rod anden Steds end i Axlen. Er der en Axelknop, kunne Rødderne sidde f.Ex. en paa hver Side. Paa samme Maade forholde sig Sedum acre og reflexum. Efter at jeg havde gjort disse Iagttagelser, har jeg faaet Kochs »Untersuchungen iib. d. Entwicklung der Crassula- ceens ; her omtales traadformede, lange Rødder, der udspringe af Bladaxlerne paa de Stængeldele, der ligge hen ad Jorden. 6* 84 De ere i stor Mengde hos alle de Arter, som have overjor- diske krybende Axer. Campanula. Hos nogle Arter er Reddernes Stilling i Bladaxlen ikke et konstant Forheld; saaledes hos C. rapun- culoides; Rodderne findes vel her sjeldnere paa de tynde Rodstokkes Stengelstykker, men dels ved Siderne af Knop- pernes eller af Bladenes Grund, til hejre og venstre for den, dels oven for Knoppen, hvilket synes det hyppigste. Hos andre, saasom C. persicæfolia (Fig. 7, Æ, F, @), har jeg (for- ste Gang paa Møen i Sommeren 1873, senere gjentagne Gange) fundet, at Redderne paa de fine, traadformede, mange Tom- mer lange Udlebere og Rodstokke sidde i Bladaxlen oven for Knoppen; lige saa ufravigeligt som hos Pyrola er det vel ikke, thi hist og her kommer en enkelt Trævl for midt paa et Stængelstykke; dog ligner den Pyrola i, at undertiden sidder der 2 Rødder i lodret Række oven over hinanden og over Axelknoppen eller den Gren, som er udviklet af denne (Fig. 7, G). Paa en noget lignende Maade er det med C. rotundifolia (Fig. 7). Jeg meddeler ‘her dens Udyiklingshistorie fra Springen af. Fre, som saaedes i Avgust 1875, spirede om Efteraaret; Kimplanterne overvintredes i et koldt Væxthus og saa midt i April 1876 ud som tegnet Fig. 7, A. Hovedroden er pæl- formet og bliver efterhaanden (Fig. D) ret kraftig, tyk, hvid, besat med fine Siderodder. Det hypokotyle Stængelstykke har samme Beskaffenhed. Efter de overjordiske, grønne, æg- dannede, lidt udrandede Kimblade folge nogle faa (f. Ex. 3) tæt siddende Levblade, af hvilke de to første ere omtrent modsatte og krydses med Kimbladene, og derefter flere, med længere Stængelstykker forsynede Levblade, hvis Plade er hjærteformet, stærkt afrundet og svagt tandet i Randen (Fig. A og C). I Axlerne af Løvbladene (alle?) og maaske ogsaa undertiden af Kimbladene komme Knopper til Udvikling. I Kimbladaxlerne fandt jeg ingen Rødder, men de efterfølgende Blade støtte i Almindelighed en Rod, hvis Plads er oven over Knoppen, naar en saadan kommer til Udvikling (Fig. 2; 85 Fig. te A—D, Campanula rotundifolia L. A, en Kimplante i April Maaned; cot, Kimbladene (4). 2, Nederste Stykke af Hovedstænglen af en lidt ældre Plante, med Rester af Kimbladene, cot; til Højre og Venstre de nedre Deel af 2 Levblade(f), med deres Axelknopper (II) og Rødder (r) ; I er Hovedaxen; C, Kimplante af samme Udsed i Maj Maaned;. et axillert Levskud, II, har udviklet sig; de nederste Blade ere visnede. J; Kimplante i September; et axillært blomstrende Løvskud og en Mængde blege Jordstængler ere dannede, Hovedaxens Løvblade visnede. E-G. Campanula persicæfolia L. Stykker af Jordstængler med Knop- per eller Grene (g) og Rødder (r) i Bladaxlen; forstørrede 3/,, 86 r er Rødder). En Gang har jeg set en Rod i Axlen og en til Siden for den. | Paa det Fig. 7 D tegnede, blomstrende Exemplar ser det ud, som om Hovedaxen udviklede sig til et langstrakt Lev- skud, hvis Blade efterhaanden gaa over fra at vere hjerte- dannede til at vere lancetdannede, skarpt savtakkede. Det udviklede Lovskud er imidlertid en Sideaxe, der er antidrom med Hovedaxen, hvis Levblade nu ere raadnede bort. Denne Sideaxe endte med Blomst og bar foroven en hel Del andre Sideaxer (af 3dieOrden) udviklede som Blomster. Wydler angiver, at denne Art Campanula altid er 2-axet, idet den tilligemed C. cespitosa, pusilla 0. a. har en ubegrænset sam- mentrengt Hovedaxe (Levrosette), af hvis Bladaxler de lev- bærende blomstrende Grene fremkomme, medens andre Arter ere 1-åxede. Hen mod Slutningen af 2den Væxtperiode de de blom- strende Løvstængler, men en Mængde fine, hvide, med ufuld- komne Blade besatte Grene have foruden dem udviklet sig paa Hovedaxen (deres Støtteblade ere allerede visnede for længere Tid siden); disse mere eller mindre horisontalt ud- løbende Jordgrene (se Fig. D) kunne være forgrenede; de ere rodslaaende og deres tynde Rødder axelstillede som hos C. persicæfolia ; ved dem overvintrer Planten (foruden ved sineFrø og Hovedaxe (?), og de ville i næste Væxtperiode hæve deres Spidser op over Jorden og frembringe en overjordisk Stængel; de kunne allerede i 1ste Væxtperiode stikke Hovederne oven for Jor- den, og deres øverste Blade, der blive grøntfarvede tillige med de overjordiske Stængeldele, blive da fuldkomne Stæn- gelblade. Dersom den allernederste Del af Hovedaxen ikke bliver dækket af Jorden, ville mange, maaske alle de af den udviklede Grene ikke blive blege, rodslaaende Jordgrene, men grønne Løvblad-Skud; det viser et nyt Exempel paa, at Metamorfosen afhænger af de omgivende fysiske Forhold. I den 2den og 3die Væxtperiode existerer Hovedroden. endnu uforandret i Tykkelse; den spiller aabenbart en vigtig Rolle i den hele Plantes Ernæringsliv, langt vigtigere end 87 f. Ex. hos Circæa, hvor den deer bort i Iste Aar; de ud- lobende Jordgrene danne overjordiske Skud og have forgrenet sig stærkt; af hver Kimplante er der nu fremgaaet en tet Tue af ret anseligt Omfang. Trientalis Europea. Oven for omtaltes, at Rodderne kun findes paa den opsvulmede, overvintrende Stængelende og ofte i dens Bladaxler, skjont dette neppe er Regelen. Det staar tilbage at undersege, hvilke anatomiske For- hold der betinge den omtalte axillere Stilling af Redder. 12. SLÆGTEN CIRCÆA (hertil Fig. 8). De tre evropæiske Arters Naturhistorie er i alt væsent- ligt kjendt; man efterse navnlig Ascherson og Magnus (Bemerkungen iiber die Arten der Gattung Circea Tourn. i Botan. Zeitung, 1870, S. 745 ff.) og Gay (i Bulletin de la soc. bot. de France, 1861, p. 545), men en kort Omtale af disse Forhold vil sikkert dog have Interesse for danske Botanikere, idet et og andet nyt føjes dertil, og Jordstæng- lernes og Spiringens Forhold oplyses ved Tegninger. Circæa lutetiana L. Ved Spiringen hæves de to stil- kede, bredt ægformede, budte Kimblade op over Jorden (Fig. 8, A), og Hovedaxen frembringer strax derefter Lovblade (Planten. er 2-axet efter Skemaet: 1) K (eller N), L, H. 2) Blomst). Allerede i 1ste Væxtperiode kan den naa til Blomsterdannelse; ogsaa Klaser af 2den Orden kunne komme til Udvikling; de blomstre senere end Endeklasen, men i den enkelte Klase springe Blomsterne ud i normal, akropetal Felge. Hovedroden er tynd pælformet med mange tyndere Grene ; den lever kun Spiringsaaret ud. | Planten har to Slags Formerings- og Overvintringsorga- ner, der begge ere meget givtige, nemlig Fre og underjordiske Udlobere. Der sørges strax for Dannelsen af disse sidste, idet i Almindelighed Axelknopperne i Kimbladenes (betegnede | a 89 Fig 8. Circæa lutetiana (A—C), intermedia (2) og alpina (Z, F). A, Kimplante(4); B, en omtrent 4 Maaneder gammel Kimplante (blomtrende), med sine Udlebere, nat. St. Linien £—¢ betegner Jordoverfladen. Den ene Udløber har maattet skæres over for Pladsens Skyld; det afskaarne Stykke er betegnet med en *. — €, Nodus ved Kimbladene med en Del af den hypo- kotyle og epikotyle Stengel og Kimbiadenes Axelgrene; g@ ere accessoriske Knopper, Kimbladene cog ere faldne af. — D, Udlobere af C intermedia. —: E, Kimblad af C. alpina; F, Udleber-Ende af samme art. cot) og de 1—2 Par efterfølgende Lovblades Axler udvikle sig til hvide, underjordiske Grene (Fig. B), der have 2—5 Cm. lange Stængelstykker og smaa, skælformede, almindelig lidt tilbagekrummede Blade. Da disse Grenes Moderblade ere hævede lidt op over Jorden, saa sees de, begavede med positiv Geotro- pisme, strax at beje sig nedad under en spidsere eller stumpere Vinkel med Hovedaxen og bore sig ned i Jorden (Fig. B), hvor de derefter lobe mere eller mindre vandret. Paa den oven for Jorden værende Del ere de grønne, og Bladene ere der smaa Lovblade, og ganske paa samme Maade udvikles de der, hvor de af en eller anden Aarsag senere blive blottede (se Fig. B, den længste Udløber paa venstre Side ved /). Om de altsaa skulle bere blege Skelblade eller grenne Lovblade, er simpelt hen afhengig af deres Beliggenhed i eller oven for Jorden, Metamorfosen er betinget af de omgivende fysiske, Forhold. Paa de Planter, som ikke ere Kimplanter, ere Ud- løbere, der udspringe over Jorden, sjældne, og Ascherson og Magnus have heller ikke bemærket Lovbladdannelse paa dem. Hos Kimplanterne er: det en Nødvendighed, at Ud- loberne udspringe oven over Jordskorpen, da alle Bladaxler ere hevede op over denne. De underjordiske Udlebere tage i Regelen lidt til i Tyk- kelse hen mod Spidsen, men ganske jævnt og uden at de naa nogen betydelig eller paafaldende Tykkelse; hen paa Efteraaret bejer deres Spidse sig pludselig under en nesten ret Vinkel opad, og saaledes overvintrer Endeknoppen, be- redt til i neste Væxtperiode at frembringe en overjordisk 90 blomstrende Stengel. Udleberne forgrene sig strax stærkt (se Fig. B), og da alle Grene forholde sig som Hovedgrenen, kan der altsaa i første Aar grundlægges en Mengde nye Planter omkring Moderplanten; dennes Dele de alle efter Vextperiodens Slutning. Antallet af Grene, som komme til Udvikling, forøges imidlertid yderligere derved, at der under hver Hoved-Axel- knop paa den primere Axe findes en accessorisk Knop; paa den overjordiske Del, hvis Axelknopper blive Levbladgrene, kommer den sjælden til Udvikling; jeg har dog set et Til- fælde, hvor Hovedknoppen blev til en Lovgren, men den accessoriske Knop (»Tillegsknoppen«) til Jordstængel, den ferste havde negativ, den anden positiv Geotropisme. Al- mindeligst er det, at de, der ere stillede paa Stenglens nedre Del, i Axlen af de Blade, hvis Hovedknopper blive Udlebere, ligeledes udvikle sig til saadanne. Den første Dan- nelse af denne Tillegsknop har jeg ikke iagttaget, men paa lidt ældre Udviklingstrin viser den sig tydelig stillet paa Ho- grenens Grund (se Fig. C, hvor II betegne Axerne af 2den Orden, Grenene paa Hovedaxen, der stottes af de, nu af- faldne Kimblade, cot; ga er Tillegsknoppen); det samme synes at vere Tilfeldet med andre Tillegsknopper, — et ejendommeligt Forhold, som jeg ogsaa har berert i mine Un- dersøgelser over «Forgreningsforhold hos Fanerogamerne« (Vi- denskabernes Selskabs Skrifter, 5 R., X Bd., 1872), men som trænger til nærmere Undersøgelse. Stængelstykkerne paa Udløberne ere lange, dog er det første, som bærer »Knop-Kimbladene«- almindelig kort (2—3 Mm.); men hos Tillægsknoppen er det længere, ofte 10— 15 Mm. i Længde. De Udløbere, der komme til Udvikling paa de ikke fra Frø opkomne Exemplarer, stemme i alt væsentligt med de, der fremkomme paa saadanne. Alle Udløbere dø langsomt bort bagfra. Rødder dannes vel fortrinsvis ved Bladgrundene, men ogsaa uordentlig paa.Stængelstykkerne, særlig paa deres Un- 91 derside; der findes de ofte i stor Mengde hos Planter, der voxe i fugtig, meget los og bladrig Muld, og de staa da ofte temmelig tydelig i Rækker. Circæa alpina L. stemmer i Spiring og Forgrening med C. lutetiana L. Kimbladene ere langstilkede, ægdannede, helrandede og meget budte, undertiden næsten udrandede (Fig. E); efter dem følge strax Løvblade. Deres Axelknop- per udvikles strax til Jordstængler, som med en stærk Bøj- ning vende sig nedad og bore sig ned i Jorden, ganske som hos C. lutetiana og mange andre Planter som f. Ex. Stachys palustris. Ogsaa her findes Tillegsknopper, som kunne ud- vikle sig til Jordstængler ligesom Hovedknoppen, og som sidde paa samme Maade som hos C. lutetiana. Hovedgre- nens Iste Stængelstykke er kort, Tillægsgrenens længere. Undertiden udvikles ogsaa de nederste Løvblades Knopper til Jordstængler. Alle de udviklede Jordstængler forgrene sig stærkt fra Axlerne af deres skælformede Blade; de ere me- get tyndere .og finere end hos C. lutetiana, næsten traadfine, heller ikke ere de nær saa lange eller dannede af saa mange Stængelstykker; men Hovedforskjellen ligger i, at de i Spid- . sen svulme pludselig og stærkt knoldformet op, der dannes en Mængde smaa Knolde omtrent som hos Kartoflen eller den S. 64 omtalte Trientalis, kun at de have en anden Form. Gay har (i Bulletin de la société botan. de France, 1861, S. 545—546) beskrevet dem. De, jeg har set (se Fig. F), vare alle mellem 5 og 15 Mm. lange og c. 2 Mm. tykke, samt almindelig dannede af 2—4 Stengelstykker. De ere budt 4-kantede i Tværsnit ved de Linier, der lebe ned fra Ryggen af Skælbladene og fra Sammenstodspunktet for de to Blade i hvert Par. Disse Knolde ere Overvintringsorganerne, idet Resten af Jordstænglerne der hurtigere bort end hos C. lutetiana lige hen til dem. Undertiden er Forgreningen af Jordstænglerne og Dannelsen af disse Knolde saa rig, at en eneste Kimplante i Spiringsaaret frembringer 30—40 af dem; Planten har alt- saa et meget givtigt Formeringsorgan heri. Rimeligvis kan 92 Kimplanten allerede i 1ste Vextperiode naa til Dannelsen af Blomst; jeg har hidtil ikke iagttaget dette. Circea intermedia Ehrh. bliver af Nogle betragtet som en Bastard, af de fleste dog som en egen Art, der staar midt imellem lutetiana og alpina. Dens intermediære Stilling giver sig ogsaa til kjende i dens Jordstængler. Naar Ascherson, Magnus samt Gay ikke have fundet Knolddannelsen be- gyndt i Avgust, skal jeg dertil bemærke, at jeg dog har fundet den saa vidt fremskreden som tegnet er Fig. D allerede i de forste Dage af September, og meget kraftigere end den ne- derste af disse to blive de vist i Almindelighed ikke. Disse Udlebere staa saa vel i Længde som i Tykkelse omtrent midt mellem de to Arter; de ere robustere end hos C. alpina, men finere end hos C. lutetiana, og i Enderne svulme de stærkere end den sidstes, men mindre stærkt (relativ til Ud- løberen) og mindre pludselig end den førstes. Medens Ud- løberne hos denne dø bort lige til Knolden, blive de friske i en langt større Udstrækning hos intermedia, der deri ligner C. lutetiana. (Disse Forhold ere træffende fremhævede hos Ascherson og Magnus |. c. S. 766). Over for den Anskuelse, at C. intermedia er en Bastard- Form af de to andre (hvorfor der er meget, der taler, blandt andet ogsaa det, at den saa sjældent sætter Frø), fremhæve de to Forfattere, at de to Forældre kun undtagelsesvis voxe i Selskab med hinanden, og at C. intermedias Kjendemærker ere saa konstante, at den næsten ikke varierer. Men de lade det staa uafgjort hen, om den maaske oprindelig var en Hybrid, der i Tidens Løb har fæstnet sig. Jeg er mest tilbøjelig til at betragte den som en saadan. Sluttelig vil jeg delvis anføre den Nøgle til Bestemmel- sen af Circæa-Arterne, som findes hos Ascherson og Magnus. A. Frugten 1-rummet (Klaser med Dækblade). Fin; Stæn- gel og Bladstilke glatte; Blade rundagtig-ægformede, ved Grunden oftest tydelig hjærtedannede; Ar hovedformet. C. alpina L. 93 B. Frugt 2-rummet. Blomsterstilkene for det meste næsten dobbelt saa lange som den ved Grunden afsmalnede Frugt. a. Bladene hjærtedannede ved Grunden, bugtet-tandede ; Klaser med Dekblade; Frugten besat tet med blede Børster; dens Rum for det meste ulige store. C. inter- media Ehrh. b. Bladene smaa-tandede; Frugtens Borster lidt stive, mindre tætte (en Var. har glat Fr.); Rummene oftest lige store. C. lutetiana L. a. Bladene ægdannede, Klaser uden Dekblade. Underart typica. * fint haaret, Bladene afrundede ved Grunden; var. ovatifolia Lasch. ** fint haaret; Bladene hjertedannede ved Grun- den; var. cordifolia Lasch. *** hel glat; Bladene afrundede eller lidt hjærte- dannede ved Grunden; var. glaberrima Lasch. b. Stænglen glat; Blade ægdannede, Klaser med Dæk- blade. Underart Canadensis (Michx.). e. Stengel finthaaret; Blade ægd. eller egd.-aflange; Klaser med Dekblade. Underart (?) mediterranea Asch. et Magnus. d. Blade aflang-lancetdannede, Klaser uden Dekblade. Underart quadrisulcata Max. | 13. KNOLDDANNELSER PAA RØDDERNE AF ELYMUS ARENARIUS. Paa de fine Rodgrene, der sidde paa de kraftige fra Marehal- mens Rodstokke udgaaende Rødder, har jeg i Vedbæk og Helle- bek meget almindelig fundet nogle ejendommelige Opsvulninger, som rimeligvis ville gjenfindes rundt om ved vore Kyster; nogle indtage Enden af en saadan fin Rodgren, andre sidde 94 midt paa den; nogle ere hvide, fyldige og glatte, andre bleg- brune og noget indskrumpede; nogle ere kun 1 Mm. lange, andre nesten 1 Um.; nogle ere ægformede eller pereformede, andre skjønt sjælden næsten kuglerundre, andre tenformede eller temmelig uregelmessige og krummede. — Disse Dan- nelser ere af sygelig Natur, idet de aabenbart fremkaldes ved Rundorme (Anguilluler). Jeg har i de allerfleste fundet saa- danne i Barkvævet, der var blevet lost og lakunost med Cel- lerne til Dels skilte fra hverandre og misdannede. Jeg har fundet dem i forskjellige Størrelser lige fra den ganske lille, der saa ud til at vere nylig kommen ud af Ægget (skjønt saadanne dog ere sjældne) til de fuldvoxne store Dyr, og jeg har ogsaa hyppig truffet Æggene i forskjellige Udviklingstrin fra det, hvor Indholdet var én grynet Masse og til det, hvor et lille Foster, tydelig formet laa sammenrullet i det og krympede sig; Æggene ligge inde i selve Cellerne, der altsaa maa være blevne gjennemborede af Moderen, da hun lagde dem. Jeg formoder, at denne Anguillula er identisk.med A. radicicola Greef (Ber. d. Marburger Gez. z. Beförd. d. Na- turwissensch., 1872, eft. Al. Braun), der »danner gallelignende Opsvulmninger paa de tyndere Rodgrene af forskjellige Plan- ter« saasom Poa annua, Triticum repens, Dodartia orientalis og. Sedum-Arter. | Af andre, beslægtede Dyr, som optræde paa Plantered- der, anfører Al. Braun i en lille Afhandling: »(Jeber Gallen- bildung durch Aelchen« (Sitzungsberichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin, 16 März 1875) folgende: »die Rübentrichine«, Heterodera Schachtii Schmidt, paa hvil- ken Botanikeren Schacht forst gjorde opmerksom. Denne for Runkelroekulturen saa skadelige lille Orm lever ikke 1 Roddernes Indre som den anførte Anguillula radicicola, men i Hylstre, der blot udvendig ere klebede fast til de fine Rod- trevler; den findes efter Kiihn (Landwirthsch. Jahrbiicher, 1874, S. 47) ogsaa paa Rodderne af andre Planter, navnlig Havre, Byg, Hvede og Agersennep. | | | | 95 Efter den citerede Afhandling af Al. Braun ere endnu folgende Anguilluler (»Smaa-Aal«) kjendte: 1. Paa Leontopodium alpinum, iagttaget første Gang 1872; Gallerne dannes især paa de Blade, der støtte de side- stillede Kurve, i Bladranden eller paa Fladen. I Galler, der vare gjemte i 6 Maaneder, vare Dyrene endnu fuldkommen levende. Den Anguillula, der her optræder er maaske iden- tisk med den folgende. 2. Paa Achillea Millefoliums Blade, sjeldnere paa Gre- nene optrede knudeformede Galler frembragte af Tylenchus Millefolii, der beskreves af Löw 1874. De ere fundne flere Steder i Tyskland. 3. Paa Falcaria Rivini fandtes Rundorme-Galler omtr. 1872 ved Wien; de ere rundagtige, bleggrønne Fortykninger paa Midtribben eller Randen’ af Bladsegmenterne. 4. Hvedens Anguillula, A. Tritici, boer i Frugtknuden, der svulmer galleagtig op. Den kommer med Kornet i Jor- den, bliver dér kjønsmoden og vandrer saa om Foraaret ind i de unge Planter for at afsætte sine AP is i Frugtknuderne. Den har lenge veret kjendt. 5. Anguillula Phalaridis forekommer paa Phleum Boeh- meri og synes at vere vidt udbredt; den er ogsaa funden paa Koeleria glauca. Den tager Bolig i Frugtknuderne , der svulme abnormt, Avnerne voxe ud til den dobbelte og 3-dob- belte Størrelse, og saadanne angrebne Planter ere i Floraerne blevne opførte som »formæ vivipare«. Ogsaa denne Anguil- lula kan leve flere Maaneder i sin indterrede Bolig. 6. Anguillula Agrostidis lever i Smaa-Axene af Agro- stis sylvatica, efter Miinter Agr. stolonifera var. diffusa. — Alle disse paa Gres levende »Smaa-Aal« (Nr. 4—6) sam- menfatter Diesing under Navn af Anguillula Graminearum, om med Rette er uvist. 7. Anguillula Dipsaci lever paa Dipsacus Fullonum og fremkalder »Kernfäule« dels i Hovedets Stængeldel, dels i Frugtknuderne. Den kommer som de andre Arter forst i Jorden til Kjonsmodenhed. Den er i Felge Kühns Forsøg 96 med Overforing af den paa Rugplanter identisk med den i disses Stængelstykker levende Anguillula Secalis, der frem- kalder Rugens Ormesyge; han forandrede derfor Navnet til Anguillula devastatrix. | Galler paa Rodder dannede af helt andre Dyr fore- komme ogsaa; saaledes har jeg i denne Sommer (1877) paa flere Steder fundet saadanne paa Rødder af Linaria vulgaris, der voxede i løs, tørveholdig Jord; de ere omtrent kugle- runde, undertiden tæt sammenhobede, ligesom sammenflydende, og de fremkaldes ved et Insekt, en Art Gymnetron af Cur- culionernes Familie (efter godhedsfuld Opgivelse af Professor Schjödte). Lignende Galledannelser har jeg fundet paa Rød- der af Korsblomstrede f. Ex. Raphanus Raphanistrum. 14. HALIANTHUS PEPLOIDES FR. (med Fig. 9). De overjordiske, grønne, golde eller blomstrende Skud have en trind kun med to svage Furer forsynet Stængel og kjedfulde, mørkegrønne, under Lupen fint hvidplettede Blade (de smaa hvide Pletter hidrere fra den i Aandehulerne under Spaltaabningerne verende Luft); de korsvis modsatte Blade ere nederst paa Stenglen noget forenede med deres Grund, saa at der dannes en Skede, men hejere oppe ere de frie, idet de dog stede lige op til hinanden med deres Rande. De overjordiske Stængler forgrene sig ikke meget; men gjøre de det, saa sker det efter Caryophyllacétypen, d.e. der kommer kun Gren i det ene af to modsatte Blades Axler, og disse udviklede Grene staa i en Skruelinie, saa at den 5te kommer lodret over den første. Blomsterstanden er fuldstændig gaf- felgrenet kvastformig, men kan dog blive ensidig til sidst. Merkeligst ved den er, at de sidste Axer, i Stedet for at vedblive med at udvikle sig til Blomster, slaa over i det vegetative (Fig. 9, I, hvor f!—/fl? betegne visnede Blomster | af forskjellig Orden), og hen i Avgust, efter Afblomstringen, ses derfor almindelig frisk grønne Skud fortsættende Kva- 97 Fig. 9. Halianthus peploides Fr, A; Stykke af en almindelig, vist et Par Aar gammel Udleber med Dvarg- grene (+). * betegner her og paa de andre Figurer de visnedejBlades Plads, ‘der have støttet Knopperne eller Grenene. B, en Knop fra en saadan Ud- løber (forstørret), for noget af dens Blade er visnet bort. €, en Dværggren - “ Bot, tidsskr 8 r. II Journ. d. bot. 8 8. II, | VS 98 paa en Udløber (forstørret Z); paa dens højre Side udspringer en Rod D; to Dværggrene paa en Udløber med Rødder. Z; et Stykke af en Udløber med dens til Syne ladende stilkede Knopper, før noget Blad paa disse er fal- det af. F; Stykke af en overjordisk Stengel med dens Knopper; 7, Rødder, G; Stykke af en Stengel med 3 Grene (eller Knopper) i hver Axel. H; en af de hvide underjordiske Udløbere i nat, Størrelse. /; en Kvast med vege- tativt udvoxende Grene (+). A; Længdesnit gjennem et Stykke af en Udle- — løber med et Par Blade og deres Knopper. > sternes Forgreninger, et Forhold, som jeg ikke erindrer at have set normalt hos nogen anden Kvast, og som bedst kan paralleliseres med »Gjennemvoxningen« af Blomsterstandene hos Ananas, Eucomis 0. a. I Avgust og September findes Hunplanterne rigt besatte med Frugter; disse ere Kapsler, som aabne sig noget be- sverligt i 3(—4) Klapper, og ofte noget ufuldkomment, idet Klapperne foroven vedblive at henge sammen, saa at der egentlig blot dannes 3(—4) Spalter paa Siderne, gjennem hvilke de store brune Fre næppe ville kunne slippe ud. Ofte losne Kapslerne sig ogsaa, mod saadannes Skik, fra deres Stilk og falde af, hvorpaa Forraadnelsen af Veggen, der i det Hele synes at spille en vigtig Rolle ved denne Frugt, maa sorge for Freenes Frigjorelse. — Jeg har ikke iagttaget — Spiringen og heller ikke fundet unge Planter i Naturen. Plantens vigtigste Udbredningsmiddel er aabenbart dens un- derjordiske Udlobere, af hvilke jeg har fulgt nogle i 2—5 Fods Lengde. De allerfleste Jordstængler, der findes, ere lange og krybende, trinde med ganske glat, bleg brunlig Overflade, af et nesten hornagtigt Udseende og Konsistens (Fig. A); de have lange Stengelstykker af 1-5 Gi Lengde og findes hele Sommertiden igjennem bladlese undtagen netop i de alleryderste Spidser, der beje op over Jorden. Et Stykke er afbildet Fig. A. — De bere for det første en Del fine, lange, kun lidt grenede Rødder, hvis Plads er ved Grunden af Bla-. dene, en ved hver Side af Medianlinien, altsaa 4 i Alt ved 99 hver Nodus (se f. Ex. Fig. B, Æ, F, H), men Undtagelser fore- komme naturligvis, saaledes vil man i Fig. D finde en Rod midt mellem Bladparrene. Rødderne sidde i Insertions- linien af Bladene selv eller lige over den. Jeg har aldrig truffet nogen midt paa Internodierne. Hist og her findes en af disse Rødder kraftigt uddannede, navnlig hvor en større Gren kommer til Udvikling i Axlen, aabenbart som Støtte og Ernæringsorgan for den. Men for det andet bære disse i Sommertiden optagne Rodstokke en Mængde Knopper og Grene; iReglen bliver ingen Bladaxel steril, og ved hver Nodus findes derfor almindelig 2 Knopper eller Grene af forskjellig Styrke i Udviklingen. Fig. E fremstiller et Parti af en Rodstok med to Knop- per; disses Blade ere hvide, ægdannede, spidse og tæt tag- lagte. (se ogsaa Fig. #, D, Cog A); hvad der imidlertid ved en nøjere Betragtuing særlig falder i Øjnene er, at de vise sig ligesom forsynede med en kort Stilk; der er imidlertid intet Bladar nede ved Hovedaxen, men ude paa Stilken, lige under Knoppen findes der et saadant eller Rester af Bladet (se ved * paa Fig. £). Min første Tanke var, at en Forskydning af Bladet ud paa dets Axelgren her havde fundet Sted ligesom f. Ex. i Blomsterstanden af Thesium. Men da jeg opsøgte de unge Spidser af Rodstokkene, fandt jeg altid Bladene paa disse siddende paa Hovedstænglen og Knoppen i deres Axel ganske som hos Planternei Almindelighed (Fig. X). Det er ogsaa lykkedes mig at finde hele, ganske friske Udløbere, som endnu havde alle deres Blade eller dog næsten alle. Disse Udløbere have et ganske besynderligt Udseende, hvorom den noget korte, i H afbildede vil vidne. De ere ganske hvide, have en trind Stængel, lange Stængelstykker, der kunne være me- get længere end paa Fig. I, og, hvad der er mærkværdigt ved saadanne langstrakte Jordstængler, store, kjødede Blade, som ligne Stængelbladene paa den overjordiske Stængel, navn- lig de nedre, men almindelig i endnu højere Grad ere skede- formig sammenvoxne ved Grunden (sammenlign Fig. H og F); Skeden kan. blive mindst 6 Mm. lang. 1 nogle Tilfælde ere rh 100 disse Udlebere meget uregelmæssigt bugtede, til Dels sam- mentrykte, hvor de nemlig maa arbejde sig frem mellem Stenene i en stenet Strandbred. Disse merkelige Udlebere har jeg fundet i alle Sommermaanederne til hen i September; de findes ofte meget dybt i Sandet, men nærme sig under- tiden allerede i den Væxtperiode, i hvilken de ere dannede, med deres Spidse op over Jorden, dannende et Løvskud. Det viste sig nu ved Betragtningen af disse Skud, at Knopperne i deres Axler ikke ere stilkede, og Bladene ikke forskudte ud paa Grenene. Grunden til, at dette ikke desto mindre paa den ældre Rodstok synes at være saaledes, som tegnet Fig. Æ, (hvad for Resten ogsaa vil kunne ses Fig. À, BP, D og H, i hvilke Figurer Bladresterne ere betegnede med Stjerner), maa være den, at det yderste, bløde og løse Bark- parenkym i Rodstokken er skrumpet ind og maaske helt fjernet, noget jeg ikke kan sige bestemt; da det tidligere fyldte ud mellem Bladets Grund og den solidere Del af Stænglen, kommer Knoppen til at sidde som angivet, Man vil ogsaa finde en skarp Kant løbende tværs over Stænglen op paa den til Syne ladende Knopstilk og ud til Bladresterne (se Fig. E); den angiver Bladenes Insertionslinie. Disse hvide Skud (Fig. H) ville altsaa efter en Væxtperiode se ud som de langt hyppigere, brunlige og faste i Fig. A. Hvad nu deres Axelknopper (se Fig. B, E, A) angaa, da kunne de forholde sig lidt forskjellig. I nogle Tilfælde voxe de strax ud til Grene med forlengede Stengelstykker, der enten blive underjordiske og hvide i en kortere eller lengere Strekning, for de hæve sig op over Jorden, eller strax kunne gjøre dette. Paa et i Stranden liggende løsrevet Stykke af en Rodstok (Fig. G) var det sidste Tilfældet, og desuden vare to Tillægsknopper komne til Udvikling som Løvskud neden under Hovedknoppen (i Figuren betegner g! den sidste, g? og 9° de første). En enkelt Tillægsknop under Hovedknoppen er ret almindelig og særlig tydelig er den f. Ex., hvor Hoved- knoppen er voxet ud til en overjordisk Gren. I andre Tilfælde synes Axelknopperne at kunne sidde 101 længere Tid i Hvile uden at voxe, og uden at de ældre Blade falde af. pi | Endelig gives der Tilfælde, og det er det allerhyppig- ste, i hvilke de ganske vist begynde en Væxt, men der dan- nes kun korte Stængelstykker, hvis Blade lidt efter lidt falde af; der fremkommer da smaa Grene, ægte Dværggrene, dannede af en stor Mængde meget korte Stængelstykker og ganske uforgrenede, eller dog kun bærende meget faa Grene, der ligeledes i Almindelighed -ere Dværggrene. En saadan Dværggren ses Fig. C(omtrent 3 Gange forstørret); de mange smaa Vorter betegne Axelknopperne for de 4 Rækker skæl- formede til Dels helt bortraadnede Blade; den har altsaa havt c. 45 Bladpar eller har endnu saa mange Stængelstykker neden for de nederste endnu levende Blade; foroven ses paa den nøgne Del endnu nogle (børsteformede) Bladrester, og endelig ender den hele Gren med en Knop med taglagte, tæt sluttende Blade. Lignende Dværggrene ses i Fig. I; den til Højre værende har en stor Endeknop, der synes at ville voxe ud til Udløber, ganske paa samme Maade som selve den tykke Udløber i Fig. H er fremgaaet af en kort Dværggren (der har .c. 14 korte Stængelstykker). Paa Fig. 4 ses kortere eller længere Dværggrene i alle Bladaxler, nogle til Dels med Sideskud. Ligeledes vil man finde Sideskud paa Dværggrenen der bærer Udløberen i Fig. H. Dværggrene som de beskrevne høre til de store Sjælden- heder paa underjordiske Stængler. De her omtalte synes at kunne leve temmelig længe uden at voxe ud (jeg har fundet dem over 1 Cm. lange), og det er de færreste, der voxe ud til Jordstængler med lange Stængelstykker; derfor findes de i Mængde, medens de hvide Skud ere forholdsvis sjeldne; de fleste gaa vist efter lang Tids Forløb til Grunde; hvis de ikke gjorde dette, vilde man finde Planten langt mere for- grenet og dannende endnu tættere Tuer, end Tilfældet er. Jeg har kun sjældent fundet Rødder paa dem. 102 15. EN DANNELSES-AFVIGELSE til Forklaring af Cucurbitace-Slyngtraaden. I min Afhandling »Forgreningsforhold hos Fanerogamerne betragtede med serligt Hensyn til Klevning af Vextpunktet« (Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5 R., 10 Bd., 1872), har jeg S. 62—63 givet en Oversigt over de Tydninger, som ere givne af Cucurbitaceernes, altid ved Bladenes anodiske Side uden for Bladaxlen staaende, 1- eller flerarmede Slyngtraad, og derefter udviklet, at den efter min Anskuelse maatte be- tragtes som en uden for Bladaxelen stillet Gren, -hvor hver enkelt Arm er et selvstændigt Blad. | Jeg maatte anse den for en Gren, 1) fordi Armene i den flerarmede efter min lagttagelse anlægges i en Skruelinie som Bladene i en Knop, hvorved den Tydning af Wydler o. a. afvistes, at Armene skulde blot og bar vere Ribberne i et haandribbet, kjedlest Blad; 2) fordi de af Naudin afbildede og beskrevne Misdannelser viste os den omdannet til et Blad, ved hvis Grund, eller (som det syntes) paa hvis Stilk, der sad en Knop eller lille Gren; det hele maatte jeg tyde som en kort Gren hvis ene Blad, Hovedarmen i Slyng- traaden, alene var bladagtig udviklet, medens de øvrige Blade i mere eller mindre Grad vare rudimentere; og 3) endelig betragtede jeg ogsaa det som en vesentlig Stette for mine Anskuelser, at Slyngtraaden altid opstaar isoleret paa Hoved- axen noget uden for Bladaxlen, til Siden for den rigtignok ud til samme Side af Bladaxlen rykkede Knop med dens sekundere Axer; thi at et Blad skulde opstaa isoleret paa Stænglen langt neden for Stengelspidsen og ældre Blade, kan paa ingen Maade antages, og at Axelknoppen skulde kunne strække sin Fod i den Grad langt til Siden og uden for Axlen, at Slyngtraaden skulde kunne vere et Blad paa den, kunde jeg heller ikke ansé for mulig. I Eichler’s 1875 udgivne »Blüthendiagramme« (S. 315) findes endnu den Braun-Wydlerske Opfattelse antagen, i Folge hvilken Slyngtraaden er det ene Forblad paa den kvastformig 103, forgrenede Knop eller rettere lille Gren i Lovbladaxlen, hvil- ket Forblad var forrykket ud fra sin Axe uden for Bladax- len, medens det paa den anden Side af Grenen liggende Forblad i Almindelighed helt skulde vere undertrykt. Selv den flerarmede Slyngtraad bliver endnu betragtet som et Blad, og Eichler hjælper sig ud over den Vanskelighed, at dens Arme ikke ligge i 1 Plan, men ere skrueformig ordnede, ved den Betragtning, at »bei der Umwandlung verzweigter Ranken in Laubblätter wird beobachtet, dass die Ranken- zweige zu den Hauptrippen des Blattes werden«, hvorhos der " henvises til Naudins Figurer i Annales des sciences, IV Ser., vol. 4, pl. 1. Denne Opfattelse er imidlertid ikke tilladelig, thi der er ikke hos Naudin det allermindste Bevis for, at de kjedlese til Slyngtraade omdannede Ribber, som vi se afbildede i hans delvis 1 Lovblade omdannede Slyngtraade, virkelig ere iden- tiske med Armene i den flerarmede Slyngtraad; jeg maa op- fatte de af Naudin afbildede Dannelsesafvigelser saaledes, at kun Slyngtraadens Hovedarm er bleven kraftigt udviklet, og den er i et Tilfælde uddannet som et trelappet noget uregelmæssigt Lovblad, i andre Tilfælde kun paa den ene Side udviklet som Lovblad, paa den anden som kjedlese Ribber, der ere Slyngtraade, eller endelig helt oplest i kjed- lose Ribber; alle de andre i Forbindelse med Slyngtraaden afbildede Dele maa sikkert vere de andre Blade paa den Gren, til hvilken Hovedarmen efter min Opfattelse hører, i Forbindelse med Axelknopper (til Dels Blomster) udviklede i deres Axler. Denne Forklaring af de af Naudin iagttagne Dan- nelsesafvigelser har jeg allerede given 1 min anferte Afhand- ling. Deter imidlertid vanskeligt at dømme sikkert paa Grund af den ikke tilstrækkelig indgaaende Beskrivelse, som For- fatteren giver. Naar Eichler vil tyde de Knopper, der saa- ledes her fandtes paa Slyngtraadens Grund, som de »der Rankenachsel angehörigen Bereicherungszweige«, der skulde vere partiel tilvoxede til den, saa er dette ikke rimeligt, thi for de første ere «die Bereicherungszweige» vegetative Grene, Gjen- 104 tagelser af Hovedaxen, og de af Naudin afbildede Knopper netop fortrinsvis Blomsterknopper eller blomstrende Grene. Men dertil kommer, at jeg maa antage, at »Berigningsgrenen« normalt har været til Stede, hvad Texten hos Naudin dog ikke tilstrækkelig oplyser. | Medens Eichler saaledes endnu 1875 holdt paa den Braun-Wydlerske Anskuelse i hele dens Udstrekning, har Al. Braun selv 1876 (Sitzungsberichte der Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte zu Hamburg, Sept. 1876, se Botan. Ztg. 1877, S.22) delvis opgivet den og delvis an- taget min. Det hedder herom: »Die einfachen Ranken wer- den von ihm (9: Braun) in Uebereinstimmung mit früheren Auffassungen z. B. in Eichler’s Diagramma für Blätter er- klärt, und swar ist die anscheinend neben dem Blatte stehende Ranke als erstes Vorblatt der achzelständigen Blüthe zube- trachten«. Hermed stemmer jeg overens, for saa vidt som ogsaa jeg betragter den ugrenede Slyngtraad som 1 Blad, der er befæstet paa en yderst rudimentære Axe, men denne er efter mig en extraaxiller Knop. Dernæst fortsættes lidt senere: »Die verzweigten Ranken bestehen aus dem Vorblatt der Blüthe mit einem ihm angewachsenen Zweige, welcher normal nur rankenartige Blätter trägt, zuweilen aber, nament- lich bei der neuen Cucurbita macropus Al. Br., in einen laubtragenden, verlängerten Spross auswächst, an welchen vielfache Uebergänge von Rankenbildung zur Bildung sprei- tentragender Blätter vorkommen«. Den tidligere Tydning af den forgrenede Slyngtraad som 1 haandribbet, men kjedlest Blad er saaledes opgivet, og deri stemmer Braun med mig, at hver Arm bliver gjort til et Blad; men en Differens bliver tilbage, idet det, som jeg kaldte Hovedarmen, bliver gjort til Forblad, altsaa anbringes paa en anden Axe, end hos mig. Jeg har i Sommeren 1877 havt Lejlighed til i vor bota- niske Have at iagttage nogle Dannelsesafvigelser hos »Cu- curbita Pepo var. oviformis«, som, under samtidig nor- mal Udvikling af den axelstillede Blomst og » Berigningsgrenen« (den vegetative Gren, der er et Billede af Hovedaxen), be- 105 stod i en Forlengelse af Slyngtraaden med delvis eller hel Omdannelse af Hovedarmen til Lovblad. Jeg vil til bedre Forstaaelse beskrive nogle Tilfelde. a. Hovedarmen udgik i c. 8 Cm. Afstand fra Grunden af den hele Slyngtraad og var en lille, men fuldstendig ud- viklet 3- eller næsten 5-lappet, forøvrigt normalt tandet og haaret Bladplade paa en lang Stilk; kun Midtribben løb ud i en kort Slyngtraad. Den næste Arm stod 11% Cm. oven for Hovedarmen, tæt oven for den de to næste, og saa fulgte en Mængde mindre, indrullede Slyngtraade i en tydelig venstre Skrue, hvis nærmere Bestemmelse jeg ikke kan give. b. Hovedarmen udgaar i 7 Cm. Afstand fra Grunden; den er kun paa den ene Side hen mod Spidsen løvbladagtig udbredt; udover denne Del er den forlænget i en c. 3 Cm. lang lidt grenet Slyngtraad. I Axlen af den sad et lille, traadformet, lidt krummet Legeme, lige som en ganske lille Slyngtraad; 8 Mm. hejere oppe fulgte den 2den Arm, 1 Cm. højere den 3die og i samme Højde med denne to andre og derefter flere mindre, i en venstre Skrue. c. I 71%; Cm. Højde udgaar 1ste Arm, der er 14 Cm. lang og ender med en paa venstre Side indskaaren for Re- sten elliptisk lille Bladplade. I dens Axel sidder to meget kortere Slyngtraade , som aabenbart sidde paa en yderst re- duceret Axe og maa opfattes som dennes første to Blade. Efter 1 Cm. Afstand folge to andre Slyngtraade, efter 1/: Cm. Afstand en tredie, og saa flere i hejre Skrue. d. I et ganske lignende Tilfælde var Pladen paa Hoved- armen tydelig 3-lappet og de to Slyngtraade i Axelen af Hovedarmen større. Den 2den Arm stod 12 Mm. oven for lste, og den 3die 20 Mm. oven for 2den. Paa lignende Maader vare mange andre Slyngtraade om- dannede. Det er klart, at Slyngtraadens Axe er en Stengel med mere eller mindre strakte Stengelstykker, og paa Grund af deres Skruestilling og den delvise Omdannelse af dem til Levblade maa jeg tyde Armene som Blade; Hovedarmen kan endog støtte en rudimenter Knop, hvis Blade ligeledes blive 106 Slyngtraade. Mærkeligt er det nu rigtignok, at Hovedarmen her er den eneste, som virkelig uddannes lovbladagtig; dette kunde tyde paa, at den var noget forskjellig fra de andre i sit Verd; at den, som Braun endnu antager, er Forbladet paa Axelknoppen (Axen af 2den Orden) i Lovbladaxlen, kunde maaske finde en — svag — Støtte heri; en større finder den i de af Braun, Eichler o. a. omtalte Tilfælde, hvor den | virkelig sidder tydeligt paa Axelknoppen, især hvor ogsaa dens paa den modsatte Side stillede Fælle er til Stede. Jeg ter heller ikke længere benægte Muligheden af en saa stærk For- skydning forbunden med en saa ensidig Udvikling af en Knop, som vi maatte antage her efter den Braunske Tydning. Lad os saa sé, hvordan Forholdet efter denne bliver. I Axlen af hvert Løvblad paa en Cucurbitacé-Stængel sidder en kort Gren, der er skudt ud af Medianlinien ud mod den anodiske Side af Bladet og ender med en Blomst; denne Gren bærer egentlig to Blade (Forblade), men det ene, som ligger paa den katodiske Side, kommer kun sjældent til Ud- vikling; det viser sig f. Ex. efter Braun (Bot. Ztg. 1877, S. 22) som et kort, stilklignende Blad hos Zehneria, som et ægformigt Blad hos Momordica; ligesom det almindelig hæm- mes i sin Udvikling, kan ogsaa det af den støttede Knop, med et kort Ord: den katodiske Sideaxe helt undertrykkes (f. Ex. Cucurbita); i andre Tilfælde udvikles den til Blomst eller Blomsterstand. Det andet Forblad udvikles som Slyng- traad og skubbes ved hele Knoppens ensidige Udvikling langt uden for Axlen; den Gren, som dette Blad støtter, kommer i alle Tilfælde til Udvikling, bliver »Berigningsgrenen«, min »vegetative« Gren, der er en fuldstændig Gjentagelse af Ho- vedaxen (Axlen af iste Orden); men foruden denne Gren, maa der saa, hvis den Braunske Theori er rigtig, komme endnu en Gren til Udvikling neden under den første, altsaa en »gemma accessoria«, en »Tillægsgren«, hvis Blade kun udvikles som Slyngtraade, og som tillige voxer paa en ejen- dommelig Maade sammen med sit Stetteblad, ganske som Støttebladet med Blomsten hos Thesium, Samolus og andre; 2 Say SS SS ee er 107 dens første to Blade ere Slyngtraadens 2den og 3die Arm, og de staa ogsaa, som mine Figurer (I. c.) vise omtrent som Knopkimblade paa en Gren. Hvis endelig Tydningen af de to smaa Slyngtraade i Hovedarmens Axel, so.n jeg ovenfor gav, er rigtig, maa endog en 2den accessorisk Knop kunne komme frem, neden for den 1ste, og den skulde da lige- ledes findes forskudt. Forholdet bliver derved meget kompli- ceret, og omendskjont jeg ikke vil nægte Muligheden af, at det kan vere saaledes, maa jeg dog anse en Rekke kom- parative Undersegelser (af de rent anatomiske kan ingen Af- gjerelse ventes) af en Mengde Arter af de forskjelligste Slæg- ter og tillige et storre Materiale af Dannelsesafvigelser for nodvendige til denne Tydnings endelige Stadfestelse. | 16. SAMMENVOXNING AF KIMBLADE. Blandt de hundreder af Kimplanter af Urtica urens, som jeg har trukket op af Jorden, har jeg kun en Gang fundet en misdannet. Denne havde sammenvoxede Kimblade. Tilsyneladende havde den kun 1, hvis Basis omfattede hele Stænglen, men dets Plade var meget bred og havde 5 Ind- bugtninger, hvorved den deltes i 6 Lapper; den midterste Indbugtning var den største, og her maa jeg antage, at Grænsen mellem de to Kimblade var at henlegge. Ikke desto mindre fandtes en Gren af den ene af de (saa vidt ses kunde uden at beskadige Planten) to Karstrenge, der parallelt med hin- anden gik gjennem Stilken, og som i Pladen delte sig i flere Grene, at lobe netop lige mellem de to sammenvoxede Pla- der lige ud-til den større Indbugtning; en slig inderlig Sam- mensmeltning mellem to Blade med Karstrængdannelse i Sammensmeltningslinien er jo almindelig i Frugtknuder. Efter dette, som ellers svagt haarede, Dobbelt-Kimblad fulgte et normalt Par af Levblade, sterkt haarede med 7 sterke Tender hver; et nyt Bevis for, at vi virkelig havde en Sammensmeltning af Kimbladene for os, ydedes af dette Lovbladpar, idet Kimbladet 108 stod lige under et af Levbladene; i det Øjeblik det klovedes, _og de to Halvdele bejedes ud i deres normale Stilling, frem- kom ogsaa den Afvexling af de to Kranse, Kimbladenes og det første Par Lovblades, som findes paa den normale Plante. 17. NOGLE BLOMSTERS BYGNING OG BIOLOGI. Under et forener jeg her nogle spredte Bidrag til Op- lysning om Blomstens Bygning og Biologi hos forskjellige Planter; siden Darwin for snart en Snes Aar siden publi- cerede sit Arbejde om Orchideernes Bestovning, er Bestøv- ningen af Blomsterne og disses Forhold til Insektverdenen jo blevne et meget betraadt Omraade for Undersøgelser, og saa mange Publikationer fremkomne, at det bliver vanskeligt at sikre sig mod at meddele Iagttagelser, der allerede ere blevne publicerede. Agrimonia Eupatoria L. Efter det Linneiske System hører den til lite Klasse, Dodecandria, der har fra 11—20 Stevdragere; den har imidlertid ogsaa et meget ringere Tal, nemlig lige fra 5 af, og den naar vist sjeldent 20. I Stil- lingen af Stevdragerne er der noget meget konstant i For- bindelse med noget vexlende. Det konstante er, at der altid staar en Stovdrager lige for hvert Begerblad, og naar vi have en Blomst med 5 Stevdragere, er det disse foran Beger- bladene staaende, der ere til Stede. Naar der optræder andre Stevdragere, saa have disse ogsaa deres bestemte Pladser at staa paa; de først tilkommende 10 staa ved Siden af Begerstov- dragerne, omtrent en ud foran Randene af hvert Bægerblad eller for Mellemrummene mellem Bæger- og Kronbladene, og de strække og rette sig saaledes, at de ligge parallele med den nærmeste Bægerstøvdrager; ere de alle 10 til Stede, saa ses altsaa de 15 Støvdragere fordelte i 5 Grupper, der hver især bestaar af 3 parallele Støvdragere, som ligge ud i samme Retning som Bægerbladene, og af hvilke de midterste, ud for 109 disses Medianlinie liggende, ere de lengste. Men i alminde- lighed ere ikke alle disse 15 Stevdragere til Stede, og med Hensyn til, hvilke der er til Stede, hersker der en betydelig Uregelmessighed; er der f. Ex. 6 Stovdragere, saa vil man finde, at det er enten den ene eller den anden af de to late- rale Begerstevdragere (»laterales i Modsetning til de »for- reste« to og den »bageste«), der har en Sidemand, og denne er snart oven for den (9: paa den Side, der vender mod ba- geste Stevdrager), snart neden for den (9: paa den Side, der vender mod Forsiden af Blomsten). Er der 7, saa er det hyppigst de samme to laterale Stovdragere, der have Side- mend, enten begge 1 eller den ene 2, hvilket er sjeldnere, eller, hvad der er endnu sjeldnere, en af de forreste Stov- dragere har faaet en Sidemand, medens en af de laterale ingen har. Er der 8 Stevdragere, saa er Fordelingen hyp- pigst saaledes, at den bageste og de to forreste Stovdragere ere enlige, medens de laterale have den ene 1 den anden 2 Sidemend; sjeldnere saaledes, at de laterale have hver 1 og en af de forreste ligeledes 1; med Hensyn til, paa hvilken Side de tilkommende Støvdragere staa, naar der kun er 1 ved Siden, af en Bægerstøvdrager, har jeg ingen Regel kunnet finde her, lige saa lidt som i andre Tilfælde. Er der 9 Støv- dragere, saa have de laterale Bægerstøvdragere f. Ex. hver 2 Sidemænd, medens de andre ere enlige, eller den ene har 1, den anden 2 og en af de forreste 1, o.s. fr. Er der f. Ex. 11 saa er det vistnok hyppigst, at de to laterale have hver 2 Sidemænd og en af de forreste 2, osv. I alt dette aaben- barer sig dog en vis Lovmessighed, den nemlig, at det er de to laterale Støvdragere, der først og fremmest faa Side- mænd; efter dem er en af de forreste den mest begunstigede, og gaar man nu til højere Tal end de nys anførte, f. Ex. til Blomster med 12, 13 o. fl. Støvdragere, saa viser det sig, at efter den ene af de forreste er det den bageste, der snarest faar Side- mænd, medens den anden af de forreste holder sig længst i enlig Stand. Fremdeles viser det sig, at i nogle Tilfælde er det den til Hojre, i andre Tilfelde den til Venstre liggende 110 af de to forreste, der er er den enlige. I alt dette udtaler sig en Tilbejelighed for Stevdragerne i 2den Krans til at fremtrede parvis i en Folge, der udtrykkes ved en Skruelinie, som staar i Forhold til deni Bægeret herskende, idet den er denne mod- sat. Medens nemlig det ene forreste Begerblad maa antages at vere det første anlagte og det bageste det 2det, det andet forreste det 3die og de to laterale det 4de og 5te, er det omvendt netop disse sidste, der først faa Sidemænd, den bagerste Stevdrager er den nestsidste, og en af de forreste den sidste af dem alle, der udstyres. At den Slutning er berettiget, at en Sammenligning af Stovdragernes Anordning i forskjellige Blomster viser os Følgen, i hvilken de anlægges, bekræftes af, at et mindre Antal af Støvdragere staar i Forbindelse med en mindre Kraft i Udviklingen; thi de faahannede Blomster findes mod Spidsen af Blomsterstanden, de paa Støvdragere rigere mod Grunden af den; endvidere stemme dermed Payers Undersøgelser, efter hvilke Bægerstøvdragerne arlægges først, hvorefter der følger 10 Støvdragere parvis, en til hver Side af de første 5; kom- mer der endnu flere til, staa de lige for Bægerstøvdragerne. I Forbigaaende være det bemærket, at Tallet afStøvdragere i Rosenfamilien og de to nærstaaende, Pomaceer og Drupaceer, ikke er saa ubestemt eller Anlegsfolgen saa uregelmæssig som synes kunde.: Linne’s Benævnelse for 12te Klasse, »Tyvehannede« (Icosandria), viser, at et Tal som er et Multiplum af 5 er nogenlunde konstant, og Hofmeisters og Payers Under- søgelser lære os, at Støvdragerne fremkomme sætvis i Kranse paa 5 og 10. Efter Payer (Organogénie, p. 495—516) skal følgende være Tilfældet. Hos Geum urbanum er hver Krans dannet af 10 parvist stillede Støvdragere; og den første staar saaledes, at hvert Kronblad har en Støvdrager til Siden for sin Medianlinie; der er mange Kranse. Ligesaa hos Rosa. Hos Fragaria og Spiræa er der 20 Støvdragere i 3 Kranse, den første paa 10, de andre paa 5; hos Aremonia agrimo- nioides er der kun 5 Stevdragere i alt, der vexle med Kron- bladene; for Agrimonia Eupatoria har han noteret, at hvilket — ee ee SÅ + OE mut Te ee 111 Stövdragernes Tal end er, saa ere de grupperede i 5 Grup- per, der afvexle med Kronbladene; Dannelsesfolgen fremgaar af ovenstaaende; hos Poterium Sanguisorba staa de ogsaa i Grupper foran Bægerbladene, og Dannelsesfelgen er omtrent som hos Agrimonia. Derimod forholde Pomaceerne sig som Spiræa med 20 Stevdragere i 3 Kranse paa 10—5—5. Ogsaa efter Hofmeister (Allgemeine Morphologie, p. 475) forholde de fleste Rosaceer sig som Fragaria, Spiræa og Pomaceerne; hos kraftige Exemplarer af Potentilla og Fragaria kan der komme endnu flere Støvdragere til, nemlig efter de nævnte 3 Kranse en paa 10 og endnu en paa 10, og Rubus har endnu flere, der ogsaa anlægges med en anden Følge eller Tal i Kransene. Rosa viser efter ham et andet Forhold end det, som Payer angiver, Ejendommeligt er det, at den Anlægsfølge af Kranse paa 5 og paa 10 efter hverandre, som ses hos Støvdragerne af Agermaane, gjenfindes ved dens påa Bægeret anbragte Krog- børster, der, som jeg har vist (Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening, 1872, 5.181), anlægges i føl- gende Orden: en Krans paa 5 lige uden for Kronbladene, en Krans paa 10, en 3die Krans paa 5, en 4de Krans paa 10 og en dte paa 10, dog med nogle Uregelmæssigheder. Kom- mer der flere Børster til Udvikling, saa sker det efter det samme Skema. | Blomstringen hos Agrimonia Eupatoria foregaar i Regelen saaledes, at Blomsterne kun ere kjonslig modne i — mere faablomstret Form af Ph, grandiflorus, af hvilken der fin- des en god Afbildning i Guimpel et Hayne, Fremd, Holzgew. tab. 44. Om dennes Forhold tilPh.inodorus L., som den i hvert Fald synes at staa ner, tør jeg ikke udtale nogen Mening. Derimod er den ikke lidet forskjellig fra Ph, speciosus Lindl, (Bot. Reg, 23, tab. 2003), og jeg kan ikke vere enig med Maxim. (anf. St ) i at anføre disse som simple Synonymer; her i Haverne har jeg i det mindste stedse fundet dem tilstrækkelig adskilte (Sml, Fortegn. S. 70). Reduktionen af Arter hos Maximowicz forekommer mig at gaa util- berlig vidt, naar han (anf, St. pag. 41) henregner Ph.tomentosus som en Afart til Ph. coronarius, en Forening, som turde vere ens- betydende med at udviske Artsbegrebet fuldstændigt i denne Slægt. Den hos os under Navn af Ph. tomentosus dyrkede Plante, som svarer nøje til Fig. hos Royle (Ill. Tab. 46, 1), tilhører en helt an- den Typus end Ph. coronarius, i Øjne faldende ved den lave Væxt, udspilede Grene, elliptiske, langt tilspidsede og skarpt savtakkede Blade af meget tyndere Consistens end hos de øvrige Arter, ved de smaa Blomster i en kort og halvskjærmformet Kvast med lange og traadfine Blomsterstilke Bladenes Beklædning er derimod ikke constant (cf. Maxim. I. c. p.41): de hos os (i Skygge) dyrkede Exem- plarer have kun en svag Beklædning af tiltrykte Haar, lige stærk paa begge Flader, men ere ikke, som Beskrivelsen angiver, tæt filtede paa Underfladen. Om den af mig i Fortegn. over Landbohejsk. Frilandstræer pag. 68 under Navn af Ph. floribundus beskrevne Art virkelig bærer dette Schraderske Navn med Rette, er meget tvivisomt. Den staar omtrent midt imellem Ph. Sadsumi og Ph. coronarius. 136 dersom C. Koch angiver dennes Blomstringstid nøjagtigt til »Juni og Julic. Kun Ph. Gordonianus Lind]. kommer den ner i denne Henseende; denne for ovrigt aldeles forskjellige Art udspringer i Regelen sidst i Juni og Blomstringen ved- varer ind i August, men saavel Blomstringens Begyndelse som dens Afslutning falder dog noget tidligere end for Ph. cor- difolius. At en omhyggelig Revision af Philadelphus Slegten, byg- get paa nøjagtig Undersøgelse af Arternes indbyrdes Be- grænsning og Variationsevne, indeholdende gode Artsbeskri- velser og saa vidt muligt ledsaget af Afbildninger af de Arter, af hvilke der ikke tidligere findes gode Figurer, vilde udfylde et føleligt Savn, kan neppe være tvivlsomt, thi skjønt denne Slægt med Rette hører til de mest yndede, hvoraf en eller flere Arter findes dyrkede i de fleste Haver, tør man, uden at træde Sandheden for nær, paastaa, at Kundskaben for de fleste Haveelskeres eller endog Botanikeres Vedkommende ikke strækker sig meget videre end til Slægtnavnet. Denne Usikkerhed i Nomenklaturen hidrører dels fra de tidligere Beskrivelsers alt for store Korthed og for det meste ufyldest- gjerende Affattelse som Felge af Mangel paa faste Regler for Verdien af de til Beskrivelserne benyttede Kjendetegn *), 4) Navnet Ph. latifolius Schrad. ber vist nok snarere, som Maxim, ogsaa antager, anvendes paa Ph. pubescens Lois. end, saaledes som C. Koch paastaar, som Synonym for Ph grandiflorus. Den i Fort. (p.71) med Tvivl som Ph. verrucosus Schrad. opførte Plante er neppe andet end en Form af Ph, latifolius, fra hvilken den kun adskilles ved enkelte underordnede Karakterer. Hvad der ber forstaas ved Ph. verrucosus Schrad., er mig ubekjendt. *) Schrader, som blandt de ældre Forfattere er den, der har beskrevet det største Antal Philadelphus- Arter, har i Regelen ved sine Beskrivelser holdt sig udelukkende til Bladformen, Blomsternes Antal i Kvasten og Griffelens Klevning i forskjellig Dybde, men flere af disse Karakterer ere netop i hej Grad foranderlige, Det maa beklages, at Schraders s Afhand- ling om Philadelphus, ledsaget af Afbildninger, som er benyttet i DC. Prodr., ikke har set Lyset, da dens Udgivelse vilde have bidraget til at L ee SS. Tee SE —_ = = 137 dels fra en iser i nyere Tider Overhaand tagende Bestrebelse for at fixere enhver moget afvigende Form ved et Navn uden tilhørende Beskrivelsé eller Afbildning (især i Havekataloger). Herved er nemlig fremkommen en Forvirring 1 Synonymiken, ‘som gjør det særlig vanskeligt at finde Fodfæste i denne Slegt, og hvorimod der neppe gives andet end det radikale Middel at kaste ethvert Navn over Bord, som ikke kan op- lyses enten ved en Afbildning, ved Original-Exemplarer eller i det mindste ved en tydelig Beskrivelse. Blandt de talrige i Haver dyrkede Former er der ingen Tvivl om, at mange kun ere Varieteter af større eller ringere Verdi med Hensyn til Karakterernes Betydning og Fasthed, ligesom ogsaa Maximowicz har paavist, at der gives Varia- tioner, Overgangs- eller Mellemformer for de vildvoxende Ar- ters Vedkommende. At der desuden i Haver er opstaaet Bastardformer ved Krydsning mellem flere jævnsides dyrkede Arter, turde ligeledes vere utvivlsomt. Men paa den anden Side gives der ganske vist ikke faa gode og karakteristiske Arter, som til Trods for Mellemformerne ere indbyrdes vel adskilte. Som tjenlig til Grundlag for disses rette Forstaaelse er der, saa vidt jeg skjenuer, flere fortrinlige og constante fjerne den Tvivl, der hersker med Hensyn til Forstaaelsen af de Sehrader- ske Arter. . Blandt de nyere Bearbejdelser af Philadelphus Slægten maa især fremhæves C. Kochs DendrologieI, pag. 336 flg. (1869) og Maximowicz, Revisio Hydrangearum Åsiae orient, (1867). — Begge have fremdraget flere nye Synspunkter af Værdi for Slægtens Belysning; det sidst nævnte Ar- bejde har det Fortrin, at Forfatteren har undersøgt flere af Arterne paa deres naturlige Voxesteder og har havt Adgang til et rigt Herbarie-Ma- teriale, hvoriblandt de Schraderske Typer, i Petersburger-Herbariet, men det kan for øvrigt ikke udfylde Savnet af en fuldstændig Monografi, idet de nordamerikanske Arter ikke eller kun ufuldstændigt ere beskrevne. Om Forf. har Ret i at forene alle de asiatiske Arter til én Fællesart, turde være et Spørgsmaal, hvortil ogsaa Erfaringer fra Havekulturen, der yder den Fordel, at Arterne kunne iagttages paa enhver Aarstid og i en længere Aarrække, kunde fortjene at raadspørges, og særlig vilde Ud- sædsforsøg her give en Haandsrækning, 138° Kjendetegn, som hidtil ikke have veret tilstrekkelig benyt- tede, saaledes (foruden Blomstrings- og, Lovfaldstiden) Hej- den, Grenenes Retning*), Barken, saa vel hvad Farven som den større eller mindre Tilbojelighed til Afskalning angaar. Vigtige Kjendetegn ere fremdeles Blomsterstanden, Kronbla- : denes Stilling i den nys udsprungne Blomst (hvorpaa C. Koch med Rette legger megen Vegt); derimod er for de fleste Arters Vedkommende Bladenes Form, Indskjæring og Be- kledning mange Variationer underkastet, i hvert Fald maa der nøje skjelnes mellem Bladene paa de blomsterbærende Grene og paa de golde Skud, som hos flere Arter ere ikke lidet indbyrdes forskjellige; en Forskjel, der i Regelen ikke er antydet i Beskrivelserne. Griffelens forskjellige Grad af Klovning, hvorpaa Schrader især lægger Vægt, er ogsaa en Karakter, der maa benyttes med Varsomhed; hos flere Arter har jeg funden dette Forhold lidet constant, og Maximowicz har ogsaa anført flere Exempler paa Foranderlighed i denne Henseende. 3. BERBERIS SEROTINA Lge. (Tab. IV). (Ind. sem. hort. bot. Haun. 1872, adnot. p. 5). Char. emend.: 4—6-pedalis, ramis gracilibus, elongatis, strictis, sulcatis, fuscopurpureis, vernicoso-nitidis; spinis medi- ocribus, plerumque tripartitis; foliis parvulis, spathulatis v. obovato-lanceolatis, longiuscule mucronatis, integerrimis, supra laete viridibus, distincte reticulato-venosis; racemis crebris et invicem approximatis, brevibus, subcorymboso-densifloris, in pedunculo florum fasciculos superante, florendi tempore leviter, fructiferis valde arcuatis; floribus parvulis, 10—14 in singulo racemo ; petalis pulchre citrinis, obovatis, apice undulato-erosis ; *) Denne Karakter, som Maxim, tillegger liden eller ingen Værdi („certum est, ramiflcationem patulam v. divergentem. . . . pro distinguendis spe- ciebus nil valere“ 1, c, p 39) er jeg efter fleraarig Erfaring fra en større Samling Arter, dyrkede under lige Betingelser i Henseende til Lys, Jord- bund og Leforhold, tilbøjelig til, i det mindste for flere Arters Ved- kommende, at tillegge ikke ringe Vigtighed for Artsbestemmelsen, 139 stylo brevissimo, stigmate patellari-depresso, baccis atro- purpureis (vix ultra 4—6 in quovis racemo maturescunt). Serius quam reliquae Berberidis species florens (initio Julii) et fructificans (ult. Sept. v. Oct.). Patria ignota. Denne Art har i flere Aar.veret dyrket i Forsthaven i Charlottenlund, men uden Navn eller Angivelse af hvortra den stammer. Af de i De Candolles Syst. veg. beskrevne Arter kunde den nermest sammenlignes med B. Thunbergii DC., med hvilken den har flere Karakterer tilfælles. Men denne Art afviger fra vor derved, at Blomsterstilkene kun bere 3—4 Blomster i en Klase, der er kortere end Bladene, og da der desuden mangler Beskrivelse af Blomster og Frug- ter, tør jeg ikke henføre den her beskrevne Plante til en Art, af hvilken der ikke findes nogen Afbildning og hvoraf jeg ikke har Original-Exemplarer til Sammenligning. B. Cretica L. og den dermed ner beslegtede B. Hispanica Boiss. et Reut. adskilles let fra vor Art ved sterkere Torne, 3—8-blomstrede Klaser, der ere kortere end Bladknipperne, samt ved sorte, blaaduggede Fruster. B.Sinensis L., med hvilken den har nogen Lighed ved Bladformen og de rødbrune Grene, afviger ved tyndere (ikke læderagtige) Blade med utydeligt Aarenæt, længere og mindre tætblomstrede Klaser, højrøde Bær. Jeg ansér derfor indtil videre denne for en vel adskilt, saavel i Blomstringstiden som i Frugttilstand smuk og karak- teristisk Form, til hvis Forstaaelse jeg har ausét det for hen- sigtsmæssigt her at give en Afbildning. Den Omstændighed, at den kun frembringer faa modne Frugter i hver Klase, kunde tyde hen paa en hybrid Oprindelse, muligen ved Krydsning _ mellem B. Cretica og Sinensis, som begge voxe i dens Nærhed i Forsthaven. I den Hensigt at erfare, om den holder sig constant eller vender tilbage til en anden Art, ere Udsæds- forsøg foretagne, hvis Resultat maa afventes for Spørgsmaalet om dens Artsret kan afgjøres. 4. KALANCHOE INTEGERRIMA Lee. (Tab. V). (Ind. sem. hort. Haun. 1872, adnot. p. 5). Char. emend.: Erecta, 1—11/ pedalis, basi frutescens, 140 glaberrima, glauca; foliis remotis (internodiis 3/,— 1” lon- gis), cruciatim oppositis, in petiolum c. 2‘ longum, cana- liculatum angustatis, late obovatis, obtusis, integerrimis (v.raro nonnullis leviter et remote crenatis), 1—11*/o’ longis; cyma dichotome et fastigiato-decomposita, laxa, pedicellis erectis, gracilibus, calyce subtriplo longioribus (1/3 — 3/4‘ longis), bracteis minutis, subulatis, membranaceis; sepalis 4 lanceolato-subulatis, viridibus, glabris, tubo corollae adpressis; corolla hypocrateriformi, calyce 3— 4-plo longiore, tubo basin versus ampliato, scarioso, glauco, glaberrimo, superne limbo- que ante et post anthesin spiraliter torto, Jaciniis planis, anguste lanceolatis, longe acuminatis, coccineis; staminibus 8, quorum 4 brevioribus, tubo corollae insertis; carpellis 4, singulis extus squamulä minutä viridi fultis; stylis brevibus, stigmate capitellato terminatis; capsulis lanceolatis; semini- bus minutis, fuscis, ovalibus, leviter curvatis, longitudinaliter sulcatis et ad costas transverse rugosis. K. Aegyptiaca DC. et K. spathulata DC. (Pl. grass. 1, tab. 64 et 65) nostrae speciei affines, tamen foliis crenatis, sepalis patentibus, corollam dimidiam aequantibus optime di- stinguuntur. Prior illarum insuper pedicellis brevibus, cras- siusculis, calyce corollaque puberulis, laciniis corollae latiori- bus, aurantiacis, posterior vero inflorescentia paniculata et corolla lutea differt. Species vero nonuullae Capenses aeque ac nostra foliis integris donatae sunt, inter hasce K. thyr- siflora Harv. infloreseentiä omnino diversi, K. oblongi- folia Harv. foliis membranaceis, corolla lutea, K. pani- culata Harv. staturä elatä, foliis 61/9‘ longis et calycis la- ciniis ovatis satis distinctae sunt. Proxime affinis species videtur K. rotundifolia Haw.,' quae tamen ex descriptione (fl. Cap. II, p. 379) foliis subsessilibus (nec petiolo 4—6 mm. longo fultis) typice crenatis, internodiis longioribus, pedicellis 3—4 (in nostra 4—8/) longis, corolla aurantiaca v. lutea satis distincta esse videtur. Observandum praeterea, quod torsio spiralis corollae ante et post anthesin, nota nostrae speciei characteristica, nec in charactere generis nec in deserip- 141 tionibus figurisve speeierum laudatarum notata est. — Floret fere totum annum. Patria ignota, verosimiliter C. B. Sp. Denne Plante stammer fra Fro, modtaget fra den bota- niske Have i Berlin under Navn af Cotyledon coccinea, og den blomstrede første Gang i vor botaniske Have 1872. Men Cotyl. eoeeinea Cav. er en Echeveria, denne herer derimod utvivlsomt til Slegten Kalanchöe, indenfor hvilken de aldeles helrandede Blade ere en Undtagelse fra Regelen. Artsnavnet »integerrima« er dog for saa vidt ikke ganske heldigt valgt, som 3 andre Arter fra Cap have constant helrandede Blade, og vor Plante ved fortsat Dyrkning har frembragt enkelte rund- takkede Blade. For ikke at frembringe Forvirring eller forege Synonymiken, vil jeg dog ikke ombytte det engang valgte Navn med et andet (K. coeeinea vilde f. Ex. veret ret pas- sende i en Slegt, hvis fleste Arter have gule eller orange- farvede Kroner). Ingen af de constant helbladede Arter fra den capske Flora kan imidlertid forvexles med denne, hvilket de ovenfor angivne Kjendetegn for disse vise. Nærmest be- slegtet synes den at vere med K. rotundifolia Haw., den oprindelige Beskrivelse af denne (Taylor, phil. mag. 1825), har jeg ikke kunnet snmmenligne, da vedkommende Aargang af dette Tidskrift ikke findes paa vore Bibliotheker, den korte Beskrivelse 1 DC. Prodr. giver kun ringe Oplysning, men af Karakteristiken hos Harvey (Fl. Cap. Il, p.379), som dog er i Tvivl om, hvor vidt den Capske er identisk med Haworths Art, fremgaa flere Uoverensstemmelser, navnlig ere de sid- dende, oftest rundtakkede Blade og gule eller orangefarvede Kroner tilstrekkelige til at lade formode, at vor er en derfra forskjellig Art. Den ejendommelige Snoning af Kronrerets ovre Del efter Afblomstringen hos denne, et Kjendetegn, der ikke omtales i Slegtsdiagnosen og ikke findes paa nogen mig bekjendt Afbildning af Kalanchoe-Arter, fortjener desuden særlig at bemærkes. Skulde denne Karakter vise sig ser- egen for denne Art, vilde dens Artsret derved yderligere bekræftes. Om dens Fædreland kan jeg ikke give nogen Oplysning. 142 Den taaler ikke Dyrkning: i Friland, men egner sig bedst for Koldhus eller capsk Hus. Sandsynligvis er dens Hjem at søge i Caplandet, hvor de andre helbladede Arter af denne Slegt here hjemme. EXPLICATIO TABULARUM: Tab. II (Philadelphus acuminatus). Fig.: a. Folium. — b. Petalum, — Cc. Stamen. — d. Stylus cum stigmatibus. — e. Capsula matura. i a — f. Semen, magn. nat. — g. Idem, magn. auct. Tab. II (Philadelphus cordifolius). Fig. a, Flos, a latere visus. — b. Ejusdem facies superior. c. Flos, desumtis petalis. d. Lacinia calycis, parum aucta. e. Petalum. — f. Genitalia. g. Fructus maturus. h. Semen, magn. nat. — i. Idem, magn. auct. Tab. IV (Berberis scrotina). Idem cum nectariis et staminibus. Stamen antheris valvatim ruptis. Pistillum. ° Semen, magn. auct. Fig. a. Ramus floriger. — b. — fructifer. — ec. Petiolus cum stipulis. — d. Apex foli. — e. Flos cum pedicello et bracteis. — f. Bractea. — g. Sepalum. — h. Petalum. is k. l. m. Tab. V (Kalanchoé integerrima). Fig. 1. Planta fructifera. — 2. — florifera. — a. Flos integer, corolla torta. + Botanisk tidsskrift. 3række.2 bd.(Journ.de bot.å ser 2 vol) Tab. IL, C eM. Thornam dele sculp. Philadefrhus acwmimatus Tye. CPE = 7 % | a i ks + i é > ad i $- “ | ot Er = 5 2 M ‘ + 1 i : - n i " é ’ w == == | - À (4 + - ” 1, 7 = 4 » + ’ à i ; K Fy > - v be i’, e r 5 ‘ i. , CA 2 £ - a 4 à Le | TR 1 i 1 Le ar ' 7 i. - a > 7 nr 5 | 4 tad ‘4 Hh os FINE i u 13 Fur "| Pe eS vee 4 g i ) År N , wi tai ys Es ER PAR Ahlen na + AE im Lab IL . * > Y vi Lhiladelphus cordifolins Lge. Cel Thornam dels Scud. = 2 CéEM Thornam dev & seu Berberis seratina TL, ge. Betanısk tidsskrift 3 reekke 2bd (Tourn de bot 3 ser 2 vol ) = eat + ts DONNE Se MT N ES fe. LI rat OS EJ Sar” + ; n. D SAS -. . a . te Le Fra ire Pr t « 3 a am Le é i EL Le då Hu: k A 2 7 / 4 ae” 3 eA * hs i! = : > ‘ 2 s | mu ON ., x Ir N å Ps £ re i € z | 1 i ' P a> À - > Zz « GA A pre Lou : = nr = ‘ > e « + ER en . å å en sgl à X ; ’ *~ <2 ‘ hey = så bå sg X € ~ vw re” A Vilar u’ EJ > ‘ ud « RSR T f å 1 "| Cue. se! LE S Ma ' 5 ge " Rie 2 ET x RTE ‘ . a>? ne = M i . + os = i .% "SE ; à ‘ 7 == | LA à * FN N “ « « Fe > _ s 7 haters eh CAE SLT AT, ho yi STE | | oir tant ir 7 * bal » À a ur 7 Koh ? À à Yo oft zu Lape K z 4 2 = s CRE ¥ Peal , SACS: . EL Rigg fer of : à ss RAT en ca DOTE RME i i LA ri ne 2% ; PIERRE Ca LJ : Ca ke .. - ‘ À > 2 ht ny - x K 4 x at x LE ots 1 ” RE L . > RL a eS sn SER rel . Ee Be - Kay, oa 2 > ” ~~ > « ¥ 4 > - S my Be SO | | ie He | . vt N É “X ‘ to 4 5% = ws F a? E oe 4 i ps " ad 1 ' ' i LA x el ” er 2 U a “ ’ GE EN SEE : ow ' 2 vol) sen Botanisk. tidsskrift. 3 række 2 bd.{Journ de.bot:å gen n C.eM. Thornam del a soupe 2 Lge. CTTIMA Ka 143 Calyx. Corolla longitudinaliter secta, cum genitalibus. Corolla expansa cum staminibus. Petalum. Stamen. Pistillum, cum squama fulcrante. Corolla emarcida cum apicibus pistillornm emer- gentibus. Pistilla 4. Pistillum singulum. Semen, valde auétum. 144 A BIDRAG TIL RODENS NATURHISTORIE. AF ALFRED JORGENSEN, ._— I. OM BROMELIACEERNES RØDDER”). De ejendommelige Rodforhold hos Bromeliaceerne ere, saa vidt jeg ved, første Gang udførligt omtalte af Gaudi- chaud i hans Beretning om det botaniske Udbytte af La Bonite’s Jordomsejling i Aarene 1836 og 37. Her nevnes i 2det Bind**) som Exempler paa Planter, der udvikle deres Rødder højt oppe i den overjordiske Stengel og sende dem ned gjennem denne, fer de gaa i Jorden: Lycopodiaceer, »Psarolither«, Filicineer (saa vel nu levende som fossile), Pourettia coarctata, Vellozia aloifolia, Kingia (S. 31); end- videre (S.87) Chamædorea, hvis Stammer beskrives som »cou- vertes de racines« ; dette Udtryk bruges ogsaa (S. 400) om de ovenfor nævnte, og denne Plante maa derfor henføres til samme Kategori efter Forfatteren; endvidere nævnes (S.286) Ravenala, og endelig (S.306) tilfejes endnu Phlegmaria, Til- landsia, en Orchide og Posidonia (Caulinia eller Kernera). *) Hr Prof. Didrichsen fremsatte i Marts 1876 en Prisopgave angaaende Rodforholdene hos Bromeliaceæ, Velloziæ, Rubiaceæ, Asphodeleæ, Oory- dalis 0. a. Denne Meddelelse er et Afsnit af min Besvarelse af det op- stillede Spørgsmaal, **) Voyage autour du Monde sur La Bonite. Botanique par Gaudichaud. Introduction, 2de partie, Paris 1851. Jeg tillader mig at takke Hr. Dr. Warming, der først henledte min Opmærksomhed paa dette Værk, 145 Det nævnte Bind af Gaudichauds Værk er væsentlig op- taget af en Polemik mod Mirbel i Anledning af disse to Naturforskeres forskjellige Opfattelse af navnlig Monokoty- lernes Udvikling. Gaudichaud hylder Du Petit Thouars’ Op- fattelse, i Folge hvilken Planten er et Komplex af Individer, »phytons«; ligesom det første Individ, »l’embryon« har sin Rod, saaledes have ogsaa alle de følgende deres Rødder, »tissus radiculaires«, som vandre ned gjennem Stængelen og forene sig ved Grunden af det første Individs »mérithalle tigellaire«, hvorfra de gaa i Jorden i Skikkelse af Rødder, De nævnte Planter anvendes nu som særlig slaaende Beviser for denne Opfattelses Rigtighed, idet her »les vaisseaux ra- diculaires se convertissent immediatement en racines« (S. 107) og endelig gaa i Jorden »sans changer de nature« (S. 30). S. 305 Note 2 hedder det: »Man ved, at Hr. Brongniart, som har publiceret et smukt og lerd Arbejde over de fossile Planter, har fundet blandt disse Væsener fra Jordens første Tider en Mengde Trek, der ere analoge med dem, Til- landsia, Pourretia, Vellozia, Kingia, Ravenala osv. vise os, og at denne ejendommelige Organisation af de nu levende Planter har været ham til stor Hjælp ved Forklaringen af lignende Forhold hos et stort Antal af uddede Planter. Jeg har ferste Gang iagttaget denne ejendommelige Organisation i Brasilien 1818 (hos Vellozia, Tillandsia, ja jeg tror end- — ogsaa hos en Orchide), og dette er siden blevet bekjendtgjort, men for min Publikation, af vor berømte Kollega Hr. Lindley; i Aaret 1819 har jeg fundet en lignende Bygning hos Lyco- podiaceer af Gruppen Phlegmaria og 1836 hos en Pourretia fra Valparaiso. For alt dette har jeg 1817 i Toulon iagttaget et lignende Forhold ved Grunden af en Stengel, der tilherte Posidonia (Caulinia eller Kernera); men jeg har siden ikke kunnet overbevise mig om dette Forhold, som trenger til en Bekreftelse *).« | *) Det sidste Bind af Rejseværket, hvori Illustrationerne ere samlede, findes ikke i vore Bibliotheker, : , Bot. tidsskr. 3 r. I. Journ. d. bot. 38. Il. 10 146 Hos Lindley (der herefter forst skal have publiceret en saadan lagttagelse) findes i Introductien to Botany, 1839, S. 315—17 en Beskrivelse af Barbacenia, hvis Stengel paa Tversnittet viser en central Sejle omgiven af trehaarde Grene, som, udgaaende fra Centralsojlen, stige nedad i forskjellige Retninger; de paralleliseres med Rodderne hos Pandanus; de ere ikke sammenhængende eller indlejrede i et Cellevæv, men det hedder S. 315: »Mellem disse er der Spor af et straa- agtigt, bladet, senderrevet Veev, der ser ud til fra forst af at vere blevet absorberet og odelagt«. I Vegetable Kingdom beskrives S. 152 Velloziernes Stamme paa omtrent lignende Maade. Angaaende de anatomiske Forhold foreligger der følgende Angivelser: Russow*) opstiller som en Modsetning til de talrige »Rodstrenge« i et rodlignende Organ (hos Orchideerne) Fore- komsten af talrige »Rodstrenge« i et Stengel-Organ, saa- ledes som dette ses hos nogle Lycopodiaceer og hos Psaro- nius. S. 47 omtales Bromeliaceernes Rodder, »hvis centrale Vev ikke er marvlignende i sin Bygning, men bestaar af langstrakte, stærkt fortykkede, sklerenkymatiske Celler«; vi- dere hedder det S. 55 angaaende »Stillingsforholdet mellem Protoxylemkarrene og de ovrige Kar«, at hos Bromeliaceerne »de til Protoxylemgrupperne sig sluttende Kar i Kaliber langt overgaa Grupperne, saa at 2—3 Protoxylemgrupper stotte sig til et stort Kare, og endelig S. 56 at »det prosenkymatiske Vev i Rodens Centrum udvikler sig i centrifugal Retning, og Fortykningen begynder her kort efter, at Protoxylemcellerne ere optraadte«, Treub**) har undersogt Rodspidser af Pitcairnia da- sylirioides, Bromelia bracteata og Ananassa sativa. Han hen- forer Bromeliaceerne til sin »tredie Type«, hos hvilken der *) Betrachtungen über das Leitbiindel- und Grundgewebe. Dorpat 1875. S. 51. **) Le meristeme primitif de la racine des Monocotyledones. Leyden 1876. S. 24—25 og S. 48. 147 i Roden findes »to primere Vev«: »Plerom-Initialerne« og de over disse liggende »felles Initialer«, hvoraf Periblem og Hette fremgaa. Han beskriver udforligt Udviklingen hos Pitcairnia. } Falkenberg*) giver enkelte Oplysninger angaaende Stengelens Anatomi hos Nidularium og Aechmea og angiver, at Biroddernes Skelet af Karstrenge udbreder sig paa normal Maade over Stængelens Centralcylinders Overflade, hvorefter de horizontale Strenge hurtig smelte sammen med Bladspor- strengene, medens de, der gaa parallelt med Axen, forløbe isolerede et længere Stykke (Nidular.) eller de smelte alle hurtigt sammen med de Bladsporstrenge, der lebe i Ner- heden af Centralcylinderens Overflade (Aechmea). Endelig skal jeg nævne en skriftlig Meddelelse fra nu afdede Prof. A. Braun, der lyder saaledes: »Was wir von Tillandsia cultiviren, hat keine Wurzeln, wie dies auch an- derwarts beobachtet ist (Duchartre in Journ. de la soc. cent. dhorticulture de Paris 1868 p. 546—556)«. Desværre har denne Afhandling ikke veret mig tilgengelig, og jeg har der- for ikke kunnet klare denne for mig fuldstendig gaadefulde Opgivelse. Mine Undersøgelser angaaende de af Gaudichaud omtalte Planters Rodforhold indskrenke sig i det Vesentlige til Bro- meliaceerne, og jeg skal her udelukkende holde mig til denne Plantefamilie **). Materialet er velvilligt blevet mig meddelt *) Vergl. Unters. d. Monocotylen. Stuttg. 1876. **) Jeg har undersøgt følgende Former: Bromelia immersa (i Felge A.Braun), _ Aechmea fulgens Brong., Bilbergia nutans (i Felge A. Braun), zebrina Lindl , Liboniana De Junghe og clavata Lindl., Pitcairnia punicea Hort., Xanthocalyx Mart., species? (vildtvoxende), Boptophytum roseo-purpu- reum (i Felge Decaisne), Tillandsia utriculata L, usneoides Lam. (begge vildtvox.) og species?, Caraguata lingulata Lindl., Dyckia rariflora Schult., Puya longifolia Morr., polyanthos (i Folge A. Braun) og species?, Pour- -retia spec.?, Lamprococcus fulgens: Beer, Nidularium agavefolium (i Felge A. Braun), Vriesia psittacina Lindl. og endelig sex ikke bestemte Former. 10* 148 fra vor Botaniske Have, fra Haverne i Berlin — Prof. Braun ved Hr. Cand. Emil Hansen — og Paris — Prof. Decaisne ved Hr. Dr. Warming — ligesom jeg ogsaa har erholdt vildt- voxende Arter fra Brasilien — Hr. Dr. Glaziou ved Hr. Dr. War- ming — og St. Croix — Hr. Baron Eggers —. Herfor bringer jeg de nævnte Herrer saa vel som Direktoren for vor Bot. Have, Hr. Prof. Didrichsen min oprigtige Tak. Paa en eneste Undtagelse ner har jeg hos alle de under- søgte Arter fundet Rødderne anlagte og fuldt færdigt dannede mere eller mindre dybt inde i Stængelen. Undtagelsen gjæl- der Bilbergia ciavata (Fig. 41—43) hvoraf et Brudstykke blev mig overladt fra Botanisk Have; paa dette Stykke fandtes der i de Partier af Stængelen, hvor ellers Rødderne pleie at vise sig paa Tværsnittet, en Kreds af uregelmæssige La- kuner, dannede ved, at Stængelparenkymet var veget tilbage og delvis resorberet. Den spirende Bromeliace (Fig. 1--5) er forsynet med en vel udviklet Hovedrod med en stark Rodhette; fra Hoved- roden udgaa sekundære Rødder under en ret Vinkel; de ud- sende hurtigt Rodgrene, oftest 2, saa at det ser ud, som om der fra Hovedaxen udgik Knipper af tre Rodder. Kimroden har en tyndvægget Bark. I Kimaxen er der tid- ligt dannet et System af adventive Redder; de anlegges forholdsvis højt oppe i denne, og de optræde i en mere eller mindre regelmessig Kreds om den indre Del af Axen; dette maa betragtes som ejendommeligt for Kimplanten, thi paa den udviklede Plante vil ethvert Tversnit gjennem en Stengel, der er forsynet med Redder, som lebe parallelt med Axen, vise, at det normale Forhold er, at disse forløbe i en ydre Zone (Fig. 6), meget ofte udenfor en skarpt begrænset Linie, der dannes af en Cylinder af stærkt fortykkede, sklerenky- matiske, i Stengelparenkymet optrædende Celler. Dog har jeg enkelte Gange truffet Redder (hos Puya sp.) der aldeles utvivlsomt udsprang i den inderste Del af Stængelen. Ikke sjeldent viser et Tversnit af Kimplantens Axe enkelte Red- der liggende midt i Stængelen; men allerede det aflange, 149 skjeve Tversnit af en saadan Rod lader formode, at den har en skraa Retning, og en nærmere Forfølgelse af dens Leb viser, at den udspringer paa den ene Side af Stængelen og vandrer over mod den diametralt modsatte Side, for den drager nedad. Disse første Rødder vise alle de samme Ejen- dommeligheder i deres Bygning som de senere dannede. Den Højde, hvorfra Rødderne i Stængelen udspringe, har hos de undersøgte Arter været højst forskjellig. Hos enkelte Tillandsier har jeg kunnet forfelge den enkelte Rod helt op til Blomsterstanden; hos andre Slegter (Puya, Pitcairnia) udspringe de paa forskjellig Højde af den overjordiske Sten- gel, medens de hos mange, især paa de undersøgte dyrkede Exemplarer, først optræde i Rhizomet. Naar Rødderne optræde i den overjordiske Stængel, har jeg stadig fundet, at der i de ganske unge Sideskud allerede er anlagt en Kreds af Rødder, som strax løbe parallelt med Skuddets Axe og derfra gaa ind i Moderstængelen, hvorefter de antage omtrent samme Retning som dennes Rødder, lige- som de ogsaa forholde sig paa samme Maade. Røddernes Retning i Stængelen (Fig. 7—10) kan være højst forskjellig. Som et fælles Mærke for alle udviklede Rødder, der have opnaaet en vis Længde, kan nævnes deres mere eller mindre vredne Form, der meget ofte først bliver klar ved den mikroskopiske Undersøgelse, idet der her frem- byder sig Vanskeligheder ved at opnaa gode Tværsnit. Dette skyldes idelige smaa Ændringer i Væxtretningen. Hvad deres Hovedretning angaar, saa har jeg, især hos Puya, truffet ikke faa Rødder, der vandrede opad, enkelte i næsten lodret Linie, andre i mere eller mindre skraa Retning. Paa dyrkede Exem- plarer gaa mange Rødder nedad under en mere eller mindre spids Vinkel med Stængelens Axe, og hos ikke faa have de udelukkende denne Retning. Paa de fleste vildtvoxende Exem- ‘plarer og paa enkelte dyrkede antage Rødderne derimod hur- tigt en Retning parallelt med Stængelens Axe og træde i Forening frem som et Knippe fra Rhizomets Endestykke. Ingen Rod forgrener sig, saa længe den er i Stængelen, 150 men derimod kan dette ske, naar den er traadt udenfor Stengelen, inden den har naaet Jorden. Ligesaa kunne ogsaa enkelte sekundere Redder optrede paa Luftredderne af de til Trestammerne fæstede Former. Ikke sjældent har jeg truffet det Særsyn, saavel hos dyrkede som vildtvoxende Former, at den sekundære Rod fuldt udviklet vandrede ned gjennem Moderrodens Bark, parallelt med Moderaxen *) (Fig. 18). | Roddernes anatomiske Bygning (Fig. 11—17): Enhver Rod staar i umiddelbar Forbindelse med en af Stængelens Fibrovasalstrenge. Rodens Bark er altid skarpt adskilt i to Lag: et indre, oftest overordentlig storcellet, dannet af meget tyndveggede, parenkymatiske Celler, med storre eller mindre Intercellulerrum, og et ydre, altid mægtigt Sklerenkym, dannet af brune eller næsten sorte, libriforme, porede Celler; dette Lag maa have mekanisk Betydning for Roden under dens Vandring i Stengelen; i fortyndet Kalilud svulme disse Fibre overordentlig sterkt, legger man Tversnit i en saadan Op- løsning, indsuge Fibrene Vædsken med en saadan Heftighed, at Snittene et Øjeblik efter sprænges i flere Stykker. Paa den udenfor Stengelen liggende Del af de Redder, der have brudt sig Vej gjennem Stengelens Epidermis, trækker dette Lag sig øjeblikkeligt tilbage til en smal indre Zone, saa at den »ydre Bark« her som ellers ofte hos Monokotylernes Rodder indtages af en Cylinder af store, parenkymatiske Celler uden Intercellulerrum. Epidermis (Fig. 21--36) fremhæver sig strax ved Cel- lernes ualmindelige Størrelse, navnlig naar de støde op til parenkymatiske Dele af Stængelens Vev. Overfor Karstrænge eller fortykkede Celler ere de flade og tykveggede, men overfor parenkymatiske Celler ere de særdeles tyndveggede og i Almindelighed noget udhvelvede; denne Tilbojelig- hed til at hvælve sig ud ad kan undertiden udvikle sig til *) Et lignende Forhold treffes i Felge Walpers (Flora 1852 S. 646—47) hos Sempervivum Wulffenii og tectorum. 151 en saadan Grad, at der hist og her i Grupper paa Rodens Overflade inde i Stængelen kan dannes starke Papiller (Rod- haar), som ikke sjældent ere delte ved Tværvægge eller skraatstillede Vægge; undertiden, navnlig paa Rodens øverste og nederste Parti i Stængelen, kunne disse flercellede Papiller antage en Form, der paafaldende minder om snyl- tende Hyfers Haustorier. Dette, at Rodhaarene kunne være flercellede, er, saa vidt jeg ved, ikke tidligere iagttaget ; det hedder hos Gasparrini, hvis Arbejde overRodhaarene”) maa betragtes som et Hovedværk: »son sempre costituiti d’una sola cellula sottocuticulare« (S. 42). Samme Angivelse findes i De Bary’s Vergleichende Anatomie 1877, S. 62. Disse stærkere udviklede Papiller trænge ind i det mere eller mindre mægtige Lag af komprimeret Stængelparenkym, der ligger uden om Roden, og undertiden ser det paa Lengde- snittet ud, som om de ligefrem omklamrede enkelte af de allerede stærkt reducerede og løsrevne Parenkymceller. Paa enkelte Steder traf jeg Stængelens Parenkym omdannet til en gul, næsten homogen Masse, hvori Cellevæggene kun utydelig skimtedes: her havde Rodpapillerne ret Lejlighed til at aagre. Det inderste Cellelag i Barken er som sædvanligt om- dannet til en »Skede« (Schutzscheide Caspary), hvis Celler paa Tværsnittet hos nogle Arter vise den for Monokotylerne ejendommelige »Hesteskofortykning«, hos andre ere de lige- ligt fortykkede paa alle Sider. Af Fibrovasalsystemet er navnlig Xylemet stærkt ud- _ viklet. Karrene tiltage i Størrelse indad til, og de største kunne enten indtage Centrum paa Tværsnittet, eller Kar- straalerne kunne være ordnede om en Marv. Begge Forhold kunne optræde hos samme Art. Phloémet er derimod meget svagt udviklet; det har ikke været mig muligt med Bestemt- hed at paavise færdige Sirør (tubes cribreux) i Sigrupperne, medens dog enkelte af de yderste, op til det encellede Lag *) Ricerche sulla natura dei succiatori. Napoli 1856. 152 af Pericambium stødende, tyndvæggede Phloëmceller ved deres Form paa Tversnittet og deres Stilling mindede om de af Van Tieghem som »tubes cribreux« tydede Celler. — Paafaldende var det mig, at hos de Redder, hvor den indre, tyndveggede Bark optraadte med mindre Celler og Intercel- lulerrum, vare de indre Kar uforholdsmessig vide. Naar der optreder Marv i Rodderne, er denne altid i sin ferdige Skikkelse dannet af fortykkede, libriforme Fibre. Russows Angivelse, at dens Udvikling sker centrifugalt, kan jeg ikke bifalde. Med »Udvikling« maa der vel dog forstaas den Proces, ved hvilken Marven faar sin endelige Skikkelse. Der foregaar sikkerlig i Marven Celledelinger i centrifugal Retning; men dette er kun det første Skridt til Marvens Dannelse, man kunde kalde det en Definition af Marvcellerne. Forst efter denne Celledeling begynder den Udvikling, der giver Cellerne og dermed hele Marven det ejendommelige Ud- seende, altsaa Dannelsen af Fibre; men dette foregaar 1 centripetal Retning hos de Former, hvis Udvikling jeg har kunnet forfølge. Naar Roden er traadt udenfor Stængelen, standser ofte Dannelsen af fortykkede Marvceller paa et tid- ligt Stadium ; de inderste vedblive at holde sig tyndvæggede, eller de resorberes, saa at Marven bliver hul. Hos enkelte Rodder kan denne Dannelse af fortykkede Celler, der ligesom Barkens sikkerlig have mekanisk Betyd- ning for Roden, ogsaa skride ud ad mellem de enkelte Kar- Straaler, ja den kan endog gribe om sig til Siderne udenfor Karstraalerne, saa at der altsaa indenfor Perikambiet ligger et Lag af Sklerenkym, der aldeles ligner Marven. Denne ~ Dannelse, der udgaar fra Marven, kan, merkeligt nok, op- trede enten for eller efter at Karrene have opnaaet deres endelige Form. Hos Tillandsia usneoides har Fortykningen af Rodens Celler naaet sit Hojdepunkt: her har Perikambiet nemlig undergaaet den samme Skjæbne; der er paa Roden inde i Stængelen ikke Spor af blødt, tyndvegget Phloém; og den indre Bark bestaar kun af to Lag meget store, men ikke just tyndveggede Celler. 153 Rodens vredne Form forraader sig ofte paa Tversnittet derved, at alle de fortykkede Partier, saa vel i Barken som i Centralcylinderen, ere usymmetrisk udviklede, ligesom og- saa Karstraalerne ofte danne en meget uregelmessig Figur. Undertiden løb to Rødder jævnsides; paa Tversnittet viste de sig da altid stærkt fladtrykte, med de flade Sider vendende mod hinanden. Rodspidsen.. I Modsætning til Treub maa jeg foreløbig antage, at saavel Rodhætte som Periblem og Plerom paa Bromeliaceernes Rødder udvikle sig afet fælles Meristem. "Paa de fleste Længdesnit ser det ud, som om Pleromets Dannelse udgik fra selvstændige Initialer, men enkelte Snit, der gik aldeles mediant, viste, at der er en smal, fælles Zone af Initialer, hvorfra Dannelsen af alle tre Former af Væv udgaar. Dog tør dette Resultat ikke kaldes aldeles sikkert, da Materialet ikke har frembudt tilstrækkelig mange Rodspidser, der vare gunstige for en saadan Undersøgelse. Paa Rodspidsen dannes der meget hurtigt i Stængelen en fuldt udviklet Rodhette (Fig. 32—40). Denne bevarer sig uforandret under hele Rodens Forløb i Stængelen; foran Hætten ligger der altid et Lag af komprimerede Celler, og i de fleste Tilfælde var det muligt med Bestemthed at paa- vise, at dette udelukkende tilhørte Stængelen, saa at altsaa Spidsen af Rodhætten bevarer sig intakt helt ned gjennem Stængelen. I det Øjeblik derimod, da Spidsen af Rodhætten naar de yderste Lag i Stængelens Parenkym (altsaa naar et Gjennembrud er ved at foregaa), blive dens Celler brune, mere tykvæggede, ja der kan endogsaa undertiden forud for denne Fortykning begynde en ny Celledannelse i Rodhætten (ligesom en saadan altid foregaar i Stengelparenkymet, der omgiver den), en Celledannelse, der udgaar fra et transversalt Meristem og foregaar i akrofugal Retning (m. H. t. Rod- hætten). Naar Rodspidsen har naaet udenfor Stængelen, er Hetten svunden ind til et ganske tyndt Lag af mere eller mindre komprimerede, lest siddende, dede Celler; Rod- spidsens levende Del dannes altsaa af Barken, hvis skleren- 154 kymatiske Parti her har trukket sig tilbage og givet Plads for et tyndvegget Parenkym.*) En Analogi til dette Forhold har jeg fundet omtalt hos Trecul,**) hvor det om Nuphar lutea hedder, at man kan træffe Spidsen af Roden berøvet sin Hatte, hvilket fandt Sted, naar »Roden syntes at have ophørt med at voxe«; hos Russow (I, c. S. 53) beskrives Rodpiggene hos Pandanus som Birødder uden Hætte; og endelig kunne Rhizoiderne hos Psilotum og Rodbærerne hos Selaginella muligen henføres til den samme Kategori. Stængelparenkymet om Roden er ofte stærkt delt. De umiddelbart op til Roden stødende Lag ere i de fleste Til- fælde komprimerede; hvor Parenkymets Celler endnu ere hele, er Stivelsen i dem i en stærk Opløsningstilstand; ganske smaa Stivelsekorn har jeg kun fundet i disse Lag. Paa enkelte Steder var Parenkymet helt opløst, Cellevæggene ganske utydelige; paa andre Steder havde en stærk Kork- dannelse fundet Sted om Roden, hvis Epidermis da ligeledes var fortykket. Hos ikke faa af de undersøgte Planter vare Rødderne aldeles opfyldte af Hyfetraade, der tydelig nok vare trængte ind gjennem Røddernes nederste Parti og nu havde skudt sig ind i de bløde Væv, ja endogsaa i Karrene. Denne ejendommelige Udvikling af Bromeliaceernes Rød- der maa — som antydet af Prof. Didrichsen paa Mødet i Botanisk Forening 23. Marts 1876 — være en Følge af de Forhold, hvorunder Planterne optræde. Det er tropiske Planter, som voxe paa Klipper, paa den tørre, haarde Jord, paa Campos med de ødelæggende Brande eller det er *) Dette kan altsaa i fysiologisk Henseende siges at erstatte Hetten. Smign. Forholdet mellem yngre og ældre Rødder hos Villarsia (Eriksson, Om Meristemet i Dikot, växt. rotter. Lunds Univ. Aarsskr. XIII). +%) Anm. d. Sc. III, 6, 1846, S. 310. 155 Pseudo-Parasiter, der sidde - fæstede til Træstammerne eller i Grenvinklerne ved tykke Knipper af Luftrodder.*) Under saadanne Forhold gjere disse Adventivrodder for- trinlig Nytte; ved deres megtige Sklerenkymlag danne de et fast Skelet i den bløde Stengel, og den stærke Dusk, de ofte danne ved Udtredelsen af Rhizomets bageste Stykke, er et udmærket Hefteapparat. Under Torken, eller naar Stængelen svides af Camposbranden, danne de omtrent det eneste Levende paa en stor Del af Stængelen (paa et vildt- voxende Exemplar dannede Stængelbarken en forkullet Skede om den stærke Sajle af Rødder, der næsten helt havde for- trængt Stængelens Axeparti) og deres dybere i Jorden liggende Parti vil kunne skyde friske Næringsrodder. Adventivrødderne anlægges som sædvanlig meget tidligt, men de ydre Omstændigheder tvinge dem til at holde sig gjemte inde i Stængelen. Her indtræder nu det mærkelige Forhold, at de allerede i Stængelen udvikle de Sugeorganer, der ellers først komme frem, naar Adventivroden er traadt frem udenfor Stængelens Epidermis; dette saavelsom de øvrige omtalte anatomiske Forhold kunne i al Fald tyde hen paa, at der virkelig under Rodens Vandring gjennem Stæn- gelen finder en Indsugning Sted gjennem Papillerne, det bliver en Art Parasitisme, der kan sammenlignes med, hvad Koch har oplyst om Cuscuta, hvor to Stengler kunne snylte paa hinanden.**) Inden Barklagene i Stængelen paa Grund af ydre Omstændigheder udtorres, have altsaa de ny tiltreedende Afstivningsapparater indsuget en Del af Stængelens Nærings- stof; efter Gjennembruddet, naar de trænge ned i Jorden *) Se Reinhardt, Om Vegetationen paa de brasil, Campos (Vid. Medd. fra Naturhist. Foren. 1856), f. Ex. S. 65; Martius, Tabulæ physio- gnomice Brasilia (Text), S. LII., LXXVII. o. fi. **) I Sitzungsbericht der Vermamml. deutscher Naturf. u. Aertzte zu Ham- burg 1876“ (Bot. Zeit. 1877, S 44) hedder det: „— et af de af Dr. Grönland fremviste Præparater af Kartoffelknoller viste Rødder, som havde dannet sig i det Indre af Moderknollen, hvis Reservestoffer næsten ganske vare udtømte —“, . 156 — eller feste sig til Treets Bark, opherer denne absorberende Virksomhed eller den træder i det mindste for en Tid stærkt tilbage, de fungere som Hefteredskaber og som Frembringere af de nye Kuld af Rodgrene, hvoraf enkelte ofte holde sig skjulte i dem et lengere Stykke og formodentlig forholde sig til Moderen som denne til Stængelen. Det er rimeligt, at hele dette Forhold maa træde mindre tydeligt frem hos dyrkede Individer. Rodhættens pludselige Forsvinden er ejendommelig for disse Planter. Cuscutas Hovedrod mangler fra sit første Stadium Rodhætten; Neottias og Monotropas Rødder have i Følge Drude”) en af et enkelt eller meget faa Lag dannet Hætte, og det samme vil maaske vise sig at være Tilfældet hos de fleste Parasiter og Halv-Parasiter ; hos vore Planter er Forholdet blevet et helt nyt, idet den stærkt udviklede Hætte saa godt | som pludselig tabes, naar Rodspidsen har brudt ud gjennem Stængelens Epidermis. Den hele mærkelige Udvikling af disse Rødder maa der- for opfattes som en Adaptation, en Afpasning efter de ydre, givne Omstændigheder; og interessant er det at se, at denne Adaptation kan efterlade saa dybe Spor i Plantens Udvikling, at der selv hos saadanne Individer, som ved Dyrkningen have været unddragne de naturlige Betingelser, endnu kan vise sig i Stængelparenkymet en Tilbøjelighed til at vige. til Side paa de Steder, hvor ellers Rødderne vilde bane sig Vej. Til denne almindelige Redegjørelse for mine Resultater skal jeg tillade mig at føje nogle nærmere Detailler angaaende det hos enkelte Former Jagttagne. Puya spec. Meget højt oppe i den overjordiske Stæn- gel findes fuldt udviklede Rødder. De udspringe for Største- delen fra den indre Del af Stængelens »Bark«, nemlig det Parti der ligger udenfor Cylinderen af stærkt fortykkede +) Biologie v, Monotropa Hypopitys und Neottia Nidus Avis. Göttingen 1873. 4 Celler; men to Rodder udsprang paa det givne Exemplar helt inde ved Stengelens Axe. Fra Udspringet vandre Rødderne i alle Retninger i Stængelen. Deres Axe ligger sjælden i samme Plan som Stængelens. Enkelte gik opad i skraa Retning, og da Spid- sen havde naaet Stængelens yderste Lag, gik den op i Bladet (videre kunde disse Rødder ikke forfølges). [En saa- dan opadgaaende Retning af Rødderne er ogsaa paavist af Kny hos Salix og Populus. Botanische Zeit., 1876, Nr. 23, Side 367]. Enkelte gik i horisontal Retning, men vare standsede indenfor Stængelens Epidermis. De fleste drage nedad. Under denne Vandring stille Karbundterne dem Hindringer i Vejen; de bøje mere eller mindre brat til Side for disse, hvilket giver Rødderne forvredne Former, med Buler og Knuder. Dette afspejler sig ogsaa i- Vedlegemets uregelmæssige, usymmetriske Form paa Tversnittet. Den Vinkel, Rødderne danne med Axen, er for de Øvres Ved- kommende meget stor; de lavere udspringende danne spidsere Vinkler med Axen, og i Rhizomet løbe de omtrent parallelt med denne. Enkelte af de øvre Rødder mødte Knop-Anlæg paa deres Vej udad; de bøjede da brat af i vertikal Retning og fortsatte dernæst den først antagne Retning. Det er tydeligt at se, at de allerfleste af de i den over- jordiske Stængeldel udad vandrende Rødder med Spidsen pege henimod den Zone af Stængelen, der ligger tæt over eller under Bladets Insertion; her er Stængelvævet svagest og Cuticula tyndest. De Rødder, som i den overjordiske Del af Stængelen vare brudte gjennem Epidermis, voxede ikke videre gjennem Bladskeden, men bevægede sig indenfor denne helt rundt om Stængelen. De vare herfladtrykte (tveæggede) og havde for- grenet sig; de sekundære Rødder brøde enten frem under en ret Vinkel, hvorefter de fortsatte Væxten parallelt med Moder- axen, eller de forløb som fuldt færdige Rødder inde i den primære Rods Bark, parallelt med dennes Axe. 158 Inderst i Roden findes et, ofte forvredet, uregelmessigt Vedlegeme med et af fortykkede Fibre dannet Marvparti i Midten. Kardannelsen og Fortykkelsen af Centralcylinderens Celler kan foregaa paa forskjellig Tid hos forskjellige Redder paa samme Plante. Barken bestaar af to hejst forskjellige Lag: et ydre, dannet af brune, sterkt fortykkede, meget lange, tilspidsede (Enderne kunne undertiden vere kleftede), usepterede, med Porer paa alle Vegge forsynede Celler; og et indre, dannet af meget store, tyndveggede, saftfyldte Celler; det inderste Lag af disse, »Skedecellerne« (Schutz- scheide) har paa Tværsnittet den hos Monokotylerne sæd- vanlige hesteskoformede Fortykning. Epidermis mangler Cuticula. Dens Celler ere normalt særdeles tyndveggede. De kunne optræde under væsentlig forskjellige Former. 1) Hvor Roden grænser op til et Kar- bundt, ere de fladtrykte, noget tykvæggede, og deres Side- vægge slutte tæt op til hinanden. Hvor der i det Roden nærmest omgivende Stængelparenkym er foregaaet en Kork- dannelse, ere Epidermiscellerne ligeledes fladtrykte og mere tykvæggede, eller der kan foregaa en lignende Korkdannelse i dem ud for det paagjældende Parti i Stængelen. 2) Hvor Roden grænser op til almindeligt Stængelparenkym, hvælve de sig udad og have tyndere Vægge. De kunne da lægge sig saa tæt op mod de tilgrænsende Parenkymceller, at det først ved Til- sætning af Chlorzinkjod er muligt paa Præparatet at sederes ydre Kontur; at der virkelig her finder en fast Sammenhæng Sted, ses bedst deraf, at naar man vil skille en Rod i Stængelen fra det omgivende Væv, er det i Almindelighed den centrale Vedcylinder og den indre, tyndvæggede Bark, der løsnes, medens den ydre Bark bliver hængende fast ved Stængelens Parenkym. Om den største Del af Rodens Overflade ligger et, undertiden mægtigt, Lag af kollaberede Celler (der ved Chlorzinkjod farves blaat), undertiden saa stærkt sammen- presset eller saa yderlig reduceret, at det Hele viser sig som en homogen Masse, hvori der hist og og her ses Brudstykker af Cellevægge. Jo stærkere dette Lag er, desto mere forlænge 159 Epidermiscellerne sig, deres Sidevegge støde ikke længer op til hinanden, de udvikle sig til vorteformede Papiller, i hvilke der undertiden, naar de forlenge sig meget sterkt, kan op- staa en eller flere Tverskillevegge. Saadanne Papiller have serdeles tynde Vegge. Naar de udsettes for Glycerin, falde de oftest sammen og blive utydelige. Enhver Rod har en tydelig, normalt bygget Rodhette (efter »Liliace-Typen« Jansezewsky). . Ligesom den øvrige Del af Roden er den omgivet af et Lag af komprimeret Parenkym. Dens ydre Form er højst forskjellig: I gunstige Tilfælde er den kegleformet, med noget afrundet Spids. Et Karbundt vil altid have Indflydelse paa dens Form — den bliver da fladtrykt, skjæv, indtrykt eller endogsaa kløftet. Hvis Rod- spidsen har naaet henimod Stengelens Overflade, er Hetten altid noget fladtrykt. — Under Vandringen i Stengelen mister den ikke noget af sine Cellelag; den færdige Hætte paa en ung Rod har omtrent samme Hojde som den eldre Rods Hette, der endnu befinder sig noget inde i Stengelen. og dens yderste Cellelag indtage omtrent deres normale ind- byrdes Stilling, naar Rodspidsen har naaet de 3—4 yderste Cellelag i Stængelen — i det Tilfælde, -at Roden har en udadgaaende Retning. Men paa det Tidspunkt, da den har naaet Stængelens Epidermis, sker der en Forandring: der optræder et transversalt Kork-Meristem i Hetten, i større eller mindre Afstand fra dens Spids, og ud af dette dannes der Korklag i akrofugal Retning. Undertiden ses der kun en svag Begyndelse til en saadan Korkdannelse, medens alle de øvrige Celler i Rodhetten blive tykvæggede og brune. Naar Roden ved Hjælp af den forstærkede Hatte har brudt igjennem Stængelens ydre Lag (hvor der altid ind- træder en livlig Celledeling om Breschen), synes Hatten at have udspillet sin Rolle; den mister hurtigt de ydre Lag, efterhåanden skalle de fleste øvrige af eller tørre ind og kollabere, og naar Roden har naaet en vis Længde, er den saa godt som fuldstændig hætteløs. (Af Jansczewsky omtales en lignende »coiffe fugace« hos Hydrocharis, men 160 her aflases den hele Hætte stadig af en ny). Det ser ud, som om den ydre Bark paa Rodspidsen overtog Hettens Rolle; den mangler de fortykkede Fibre. | De om den gjennembrudte Rod nydannede Celler i Stengelen blive strax (1 Modsetning til Dikotylernes Kork- celler) stærkt fortykkede; de faa lysgule Vægge og brunt Indhold. De ere resistente mod koncentr. Svovlsyre. | Et Tversnit af Roden udenfor Stængelen viser, at det forvredne Vedlegeme nu er. blevet smukt symmetrisk; den fortykkede Marv er traadt tilbage eller helt forsvunden; Barkens libriforme Celler have trukket sig tilbage til en smal Zone i det midterste Parti, udenfor hvilket der nu findes tyndveggede Barkceller uden Intercellulerrum. Selv om Roden ikke treder lige ud men bejer ind mellem Stengel og Bladskede, dannes der dog allerede nu Rodhaar; dette sker enten ved at Epidermiscellerne simpelthen forlenge sig, eller ved at der først ved tangentiale Vægge dannes to eller flere Dotreceller af Epidermiscellen, hvoraf saa den yderste danner Rodhaaret. En stor Del af de højt oppe i Stængelen dannede Red- der, der hurtigt drage udad, kunne aabenbart ikke nogen- sinde naa Jorden. De do vistnok bort, og Stængelen danner derfor et hermetisk Korkdække udenom det døde Legeme. De Rødder, der voxe nedad, behøve Næring under den lange Vandring, og denne skaffe de sig gjennem Epidermis. | Det komprimerede Stængelvæv, det nøje Sammenhæng mellem Epidermispapillerne og Stængelens Parenkym, Papillernes »Aagren« idet de bore sig ind mellem hine Celler — Alt tyder hen paa, at der finder en Indsugning Sted. Puya longifolia. Alle Rødder forløb et Stykke i Rhizomet. Enkelte forlode det i dets øverste Parti, men de fleste løb næsten parallelt med dets Axe; nogle faa Milli- metre fra Rhizomets nederste Parti antoge en Del af dem en skraa Retning udad og forlode det; men enkelte bevarede den oprindelige Retning, indtil de traadte ud gjennem Rhi- 161 zomets afstumpede Endestykke. Herved dannedes en megtig Dusk af lange Redder om Rhizomets nederste Del. | Roden i Stængelen har en tydelig Rodhette: den ellers almindelige stærke Modsetning mellem de to Dele af Rodens Bark er her udjævnet, Barkens Celler ere mere ensartede i Sterrelsen; men de vide Celler optrede her i Central- Cylinderen. Epidermis danner paa store Strekninger encellede Pa- piller; udenfor disse ligger komprimeret Stængelparenkym. Der fandtes i disse Rødder en Mængde forgrenede Hyfe- traade (med »Schnallenbildungen« ). De strakte sig op gjen- nem Barkens videre Celler og de store Celler i Vedcylinderen. Roden led altsaa af en Sygdom, og paa mange Steder havde Stængelparenkymet dannet et Korklag udenom den for at hindre Sygdommen i at gribe videre om sig. Dette tyder paa en Korrespondance mellem Stengelen og Roden gjennem hele dennes Lengde. De frie Rodders Hypoderma var her stærkere udviklet og i usædvanlig høj Grad tykvegget og benhaardt. Pitcairnia punicea. De fleste Rødder ligge ordnede i en Kreds og gaa et langt Stykke parallelt med Axen, hvorpaa de forlade Stængelen. Enkelte kunne dannes næsten midt inde i Stængelen og gaa strax lodret nedad. En en- kelt Rod gik fra sit første Anlæg lodret opad i Stængelen, i en Strækning af c. !/, Centimeter, bøjede saa udad i skraat opstigende Retning og havde forladt Stængelens Indre, be- varende den samme Vextretning. Paa Rødder, som vare naaede omtrent 2 Millimetre udenfor Stængelen, var der kun yderst svage Spor af Rod- hætte. Naar Stængelens Sideskud have opnaaet en Længde af c. 1/, Centim. er der allerede dannet en enkelt, ja under- tiden endog en næsten fuldstændig dobbelt Kreds af fuldt færdige Rødder i disse; de gaa fra Sideskuddet ind i Moder- axen og forholde sig her som dennes egne Rødder. Epidermis udvikler sig forskjelligt paa Roden i Stængelen. Bot, tidsskr, 3 r. 11. Journ. d. bot. $ 8. II. 11 162 Cellerne kunne vere noget tykvæggede og ganske flade; kun et tyndt Lag af komprimeret Stængelparenkym ligger da udenom dem. De kunne hæve sig og danne smaa vorte- formede, encellede Papiller. De kunne endelig, navnlig paa den yngre Del af Roden, udvikle sig til lange, 2—3-cellede Rodhaar, der trænge ud imellem Stængelens Celler og vist- nok udove en destruerende Indflydelse paa disse. Stængelens Parenkym er rigt paa Stivelse og Inulin- krystaller. I de Roden nærmest liggende hele Celler ere Stivelsekornene ikke som ellers elliptiske, men noget flaske- formede, hvilken Form synes at fremkomme ved. en Deling af de ældre Korn og en gradvis Opløsning af Stykkerne; i samme Cellelag findes endvidere en Mængde af særdeles smaa Stivelsekorn, hvilke ikke træffes andet Steds. Den frie Del af Roden har bagved Spidsen rigelige, lange, encellede Rodhaar, ofte med kloformede Forgreninger i Spidsen. Pitcairnia Xanthocalyx. Rødderne udspringe højt oppe i den overjordiske Del af Stængelen; den først dannede havde sin Spids c. 7 cm. over Jorden. Med en Undtagelse løb de parallelt med Stængelens. Axe og i lige store ind- byrdes Afstande. Deres ældste Del ligger ved den indre Grænse af Stængelens »Bark« 9: den ydre, parenkymatøse Del af Stængelens Væv, hvori der kun hist og her løber et Karbundt. Paa Stængelens underjordiske Del opstaa de ligeledes dybt inde, men antage her strax en skraa Retniug, og Vinkelen mellem Stængelaxe og Rod bliver større, jo længere nede i Jorden de udspringe; de forlade her hurtigt Stængelen. En Rod havde forladt Stængelen over Jorden og var vandret helt rundt om denne indenfor Bladskeden; den for- grenede sig stærkt, hvilket ogsaa var Tilfældet med flere Rødder paa den øvre Del af Rhizomet, hvilke endnu holdt sig indenfor dettes brune Bladskeder. Paa deune Del af Roden, indenfor Bladskederne, dannede Epidermis ikke Rod- 163 haar, men dens Celler vare tyndveggede og havde bugtede Y derflader. Under Vandringen indenfor Bladskeden har Roden i Begyndelsen en Rodhette, men denne taber flere og flere Lag, og der udvikler sig med det Samme lange, ejendomme- ligt formede, undertiden septerede Haar paa Rodens yderste Partier. . Angaaende Rodens Bygning, mens den er i Stængelen, er der at merke, at de Celler i Perikambiet, der ellers pleje at vere Arnestedet for Rodgrene, her undertiden ere _fortykkede paa samme Maade som »Skedens« Celler. Ofte indeholder Roden 1, 2 eller 3 meget store, i Cen- trum liggende Kar. Rod-Barken bestaar af to Lag: et ydre, tykvegget, brunt Sklerenkym og et indre, storcellet, tyndvegget Parti med Intercellulerrum. Fortykningen af Hypodermcellerne kan begynde paa hele Periferien og skride frem indad, eller den kan begynde paa den ydre (mod Stengelens Epidermis vendende) Del af Periferien, medens endnu den indre Halv- kreds er tyndvegget. Epidermis danner Papiller paa Roden i Stangelen. Disse ere stærkest udviklede paa Rodens ældste Parti, hvor der ogsaa findes et tykt Lag af korrumperede Stængel- parenkymceller; i enkelte Papiller optræde tangentiale og skjæve Skillevægge; ogsaa paa de yngste Partier af Roden findes der fremspringende, vorteformede Papiller; paa Rodens mellemste og længste Parti ere Epidermis’ Celler derimod paa hele Strækningen flade og ofte tykvæggede, dette sidste i.Forhold til de Dele af Stængelvævet, de støde op til. Tillandsia sp. Rødderne ligge alle i Stængelens Bark og gaa parallelt med Afstamningsaxen. De forekom i en enkelt Kreds, med Undtagelse af et Sted, hvor to Rød- der vare dannede paa samme Radius og tæt ved Siden af hinanden; disse vare fladtrykte. I den nedre Del af Stæn- gelen bøje de udad ofte under en næsten ret Vinkel. Den største Del af Rodens Bark bestaar af et haardt, 11* 164 brunt Hypoderma, dannet af tilspidsede, udelte Celler. De vise i Chlorzinkjod yderst en gul, indvendig blaa Reaktion; de ere resistente mod koncentr. Svovlsyre. I Kali svulme de saa stærkt, at Snittet øjeblikkelig sprænges radialt i flere Stykker. »Skedens« Celler ere ligeligt fortykkede paa alle Sider og vise Cellulose-Reaktion med Undtagelse af det yderste, fine Lag. Parenkymet om Rødderne i Stængelen svulmer langt stærkere i Svovlsyre end det øvrige Stengelparenkym; i Chlorzinkjod faa hine Celler efter længere Indvirkning et mægtigt, indre Lag, der er farvet blaat. Bilbergia nutans. Roden: Det centrale Vedparti indeholder serdeles vide Kar; Indre-Barken er derimod smaa- cellet. Hatten forsvinder, naar Rødderne have brudt frem. Der synes at udvikle sig Papiller paa Rodens yderste Spids. Kun ganske enkelte Rodder havde holdt sig et lengere Stykke inde i Stængelen. | Puya polyanthos. Paa det undersøgte Brudstykke gik alle Redder ud under en Vinkel af omtrent 45°. Epidermis var næsten over Alt flad. Ved Rodspidsen var Epidermis utydelig, derfor var der ikke at skjelne be- stemt mellem Periblem og Hette. Ved svagere Forsterrelse ses ligesom ellers en Zone af merkere Indhold forende Celler paa Grænsen mellem Periblem og "Hætte ligesom mellem Plerom og Periblem. | Bilbergia Liboniana. I Stængelen fandtes en over- ordentlig Mengde i alle Retninger lobende Karbundter, som toge sig ud som Rødder, fordi deres største Del indtoges af brune, libriforme Celler, aldeles som i Rodens Hypoderma. Epidermis paa Roden i Stængelen er altid flad, men enten stor- eller smaacellet. Der fandtes ingen Rodspids i Stæn- gelen paa dette Brudstykke. Boptophytum roseo-purpureum. I den overjor- diske Stængeldel fandtes ikke Rødder. I Rhizomet forløb de kun et kort Stykke (men fuldt udviklede), stærkt divergerende TE 1655 fra Axen. Paa et Par Undtagelser ner udsprang de alle fra den ene Side af Stengelen. I den frie Del af Roden trekker det tykveggede Hypo- derma sig tilbage til en smal Zone. Men baade i Rodens indre og i den frie Del findes en vel udviklet, sklerenkyma- tisk Marv. Rodhætten bliver mere og mere flad, naar Rodspidsen nærmer sig Periferien; dens Celler blive endelig sammentrykte og brune. I Rodens yngre Periode er der et for Periblem og Hette fælles Meristem; men naar Rodspidsen er ved at bore sig ud, synes det, at Epidermis efterhaanden som et selvstændigt Lag breder sig ud over hele Rodspidsen. Dette kunde gjælde som et yderligere Bevis for, at Hettens Funktion nu er af- sluttet. | Pourretia sp. (2 halvraadne Stængelstykker). Red- derne leb udelukkende i Stængelens ydre Partier. Deres Bark dannedes af et ydre, tykvægget Hypoderma og en indre, stor- cellet Zone, med meget tyndvæggede Celler; det inderste Lag dannede en »Skede« med (paa Tversnittet) hestesko- formigt fortykkede Celler. Epidermis Celler hævede sig som Vorter med meget sarte Vegge. De borede sig lidt ind i eller lagde sig op til Stængelens Parenkym. Roden havde en megtig Centralcylinder, dannet af en fortykket Marv, som var hul, og af store Kar, der udgik i korte Straaler mod Periferien. (Basten var fortæret). Lamprococcus fulgens. Kun paa Rhizomet fandtes talrige Redder, der anlegges inderst i Barken og antage en skraa Retning nedad. Paa de underjordiske Udlobere fandtes ikke en eneste Rod. Caraguata lingulata(?). Unge Planter, festede til Grene. Paa den ganske unge Plante vare Adventivredderne anlagte omtrent samtidig i en Kreds eller Gruppe i Stenge- Jens midterste Parti (paa ældre Stængler laa de derimod her som ellers i Stængelens Periferi). De kunde forfølges tet Br op under Stængelens Vegetationspunkt. De vare strax for- synede med et vel udviklet Hypoderma. Luftredderne havde kun stærkt udviklet Epidermis paa den mod Vertplanten vendte Side. (Paa alle de undersegte Exemplarer var Stængelens nederste Parti saa vel som Luftredderne indhyllet i en fin Uld, der viste sig at bestaa af lange, encellede, tykveggede Fibre, ofte samlede i Knipper, hvoraf mange med deres Spidser havde boret sig ind i Vertplantens Kork. Trods en meget omhyggelig Eftersogen var det mig ikke muligt at paavise sik- kert en organisk Forbindelse mellem disse Haarknipper og Caraguata; men jeg tvivler ikke om, at en saadan er til Stede. Det vilde vere et interessant Exempel paa Rod- haarenes Tilbajelighed til at afpasse sig efter de Forhold, hvorunder Planten lever.) Tillandsia usneoides. Stængelen er opfyldt af ned- løbende Rødder. De have den samme Bygning som hos alle evrige undersogte Former, kun ere de yderligere uddannede til at kunne modstaa det Tryk, Stængelens Væv udøver. Den indre Bark bestaar kun af 1—2 Lag vide Celler, alt andet i Roden er fortykket: Marven, saavelsom Vævet mellem Kar- straalerne, ja endogsaa hele Perikambiet og Epidermis. Naar Roden bliver fri, danner den som ellers en tynd- vegget Ydrebark, men Marven holder sig solid, sklerenky- matisk. Karrene træde tydeligere frem, deres Vægge ere tyndere; og afvexlende med Karstraalerne ses Grupper af Phloöm, bestaaende af tyndvæggede Celler. Perikambiet be- holder sin Fortykning undtagen udfor Xylem- og Phloém- partierne. (Materialet havde veret benyttet til Indpakning og var derfor i-en meget forkommen Tilstand; de yngre Partier af Rødderne kunde ikke undersøges.) Pitcairnia spec. (vildtvoxende, Glaziou N. 8023 in herb. Warm.). Rødderne i Stængelen havde i Sideskuddene alle en opadgaaende Retning, men bøjede brat ned, naar de kom udenfor 167 Epidermis. Epidermis paa Rødderne i Stængelen var over- ordentlig sterkt udviklet paa enkelte Partier. Anoplophytum (Tillandsia)? (vildtvoxende, Gla- ziou N. 8019 in hb. Warm.). Det stærkt udviklede Rhizom var forkullet. De Rødder, der havde forladt Stængelen i Ner- heden af Jordens Overflade, antoge ejendommelige forvredne, knoldede Former. De øverste Rødder i Stængelen udsprang e. 10 Centim. over. Jorden eller maaske endnu højere. Rødderne forløb uregelmæssigt gjennem Stengelen. En havde forladt Stængelen højt oppe og gik nedad som Luft- rod. Den havde forgrenet sig. Epidermis var særdeles tyndvægget og stærkt udviklet, undtagen hvor den stødte op til den tykvæggede Bark, hvor den var fladtrykt og tykvægget. Hist og her strakte sig. meget lange, kegleformede Celler ind mellem Stængelparenkymet, men deres Forbindelse med Roden (hvilken de sikkerlig tilhørte) var ved Indtørringen bleven afbrudt. I den ældste Del af Rhizomet var Stængelens Parenkym fuldstændig forsvundet paa de yderste, forkullede Lag nær, hvilke dannede en løs Skede om Rodknippet. Enkelte Rødder vare stærkt opfyldte af grenede Hyfetraade Pityrophyllum(?) (vildtvoxende. N. 8018 u. s.). Rodderne gjennemkrydse Rhizomet i alle Retninger. Epi- dermis var indtørret og ukjendelig. En ikke bestemt Art. (vildtvoxende, N. 8022 u. SK Rødderne i Stængelen have mangecellede Epidermispapiller. Deres indre Bark er smaacellet, men Karrene ere meget store. Den ydre Bark er meget tykcellet, sort. Anoplophytum(Tillandsia)? (vildtvoxende, N. 8598 u. s.). Epidermis paa Rødderne i Stængelen er over Alt flad. Et tæt Bundt af Rødder var traadt ud af Stængelen paa samme Tid. De vare tæt sammenklemte indbyrdes og stem- mede mod Barken af det Træ, hvorpaa Planten voxede; deres Tværsnit var derfor kantet. I enkelte af disse Luftrødder var der dannet sekundære Rødder, der fuldt udviklede voxede 168 fremad i den primære Rods Bark paa et længere Stykke, hvorefter nogle forlode den. Det Parti af Reddernes Epider- mis, der vendte mod Træets Bark, dannede en Art Palisade- Væv, hvoraf enkelte Celler havde boret sig ind i Korken, saa at de forholdt sig som Papillerne paa Roden i Stængelen. De mod Korken vendende Spidser af Rodpapillerne vare fol- dede og tyndveggede; de havde udsvedt et (klebrigt?) Stof, der i Chlorzinkjod ses som et morkebrunt, klumpet Lag, skarpt afgrænset mod de blaa Cellevægge. Anoplophytum? (vildtvoxende, N. 8025 u.s.). Red- derne i Stengelen ligge ordnede i to diametralt modsatte Bundter. I Rhizomet tiltager Antallet, her ligge to meget mægtige Knipper lige overfor hinanden. Den øverste Rod i Stængelen havde sit ældste Parti c, 8 Centim. over Jorden. Rhizomet var noget forkullet. Ikke en eneste Rod antog en skraa Retning; alle løb parallelt med Afstamningsaxen indtil Rhizomets yderste Spids. Her traadte de to Bundter ud og dannede tilsammen et stærkt Knippe. Enkelte Rødder vare stærkt opfyldte af Hyfetraade. FORKLARING AF TAVLERNE. Tab. VI. Fig. 11—13. Puya spec. 11, 12: Tværsnit af Rod i Stængelen. Karrene ere dannede, men Fortykningen optræder alene i Marvcellerne. sp Stængelens Parenkym, e Rodens Epidermis, y ydre Bark, ii indre Bark, sk Skeden, s Sigrupper, k Kargrupper, m Marv. 13: En Del af Rodens Centralcylinder; paa denne Rod ere Karrene (k) ikke fuldt udviklede, men Fortyk- ningen er fra Marven trængt uregelmæssigt ud mel- dem Kar-Lameller og Si-Grupper og har dannet et sammenhengende Lag umiddelbart indenfor Skeden (BR FE “) Figurerne ere tegnede ved Vinkelspejl; de vedfgjede Romertal angive resp. Okular og Objektiv (Mikr. Seibert og Kraft, Gundlach’s Nachf.), Fig, 32—38. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 14. 16. 18. 15. 17. 39. 40. 169 Pitcairnia punicea. 32—35: Rodspidser 1 Stængelen, 36—38: Rodspidser et kort Stykke uden- for Stængelens Epidermis. a Centralcylinderen, b Barken (b, indre Bark, bo ydre Bark), e Rodhet- ten; 0; 00: Tab. VII. Ubestemt Art (Glaziou N. 8022 in herb. Warm.). Leengdesnit af Rodens basale Parti ı Staengelen. sp Stængelens Parenkym, e Bodens Epidermis, b Rodens Bark, c Centralcylinderen. I, II. Pitcairnia punicea. Laengdesnit af Rod i Stæn- gelen. sp Stængelens Parenkym, kp komprimeret Steengelparenkym, e Rodens Epidermis, y ydre Bark, i indre Bark, sk Skeden. O, V. Puya spec. Tværsnit af en sekundær Rod, der voxer ned ad gjennem den primere Rods Bark og parallel med dennes Axe. pe den primere Rods Epidermis, pb den primere Rods Bark, se den se- kundære Rods Epidermis, sb den sekundære Rods Bark oy LE Tab. VI. Pitcairnia punicea. Tversnit af Rod 1 Stæng'e- len. (Smign. Fig. 16). Pitcairnia Xanthocalyx. Tværsnit af Rodens frie Del et kort Stykke udenfor Stængelens Epider- mis. sk Skeden, i indre Bark, ys den sklerenky- matiske Del af ydre Bark, yp den parenkymatiske Del af ydre Bark, e Rodens Epidermis. O, V. Puya spec. Spidsen af Rodhetten efter at Roden har banet sig Vej ned gjennem Stængelen. sh Rod- hættens yderste Cellelag, sp Stængelens Parenkym. DE, Puya spec. Spidsen af Rodhætten kort for Gjen- nembruddet. bs Bladskede, kp komprimeret Paren- kym, sh Spidsen af Rodhætten. O, II. Tab. IX. Bilbergia zebrina. 1: Lengdesnit af Kimplante. e Kotyledon. 0, 00. 2—3: Længdesnit af Kim- planter med første Adventivrod (r). 0, 00. Caraguata lingulata. 4: Spirende Plante (vildt- voxende), Stængelen c. 1/3 Tom. Tværsnit af Stengel tet under Stængelspidsen. r Rødder. 0, 00. — 5: Længdesnit af Planten paa samme Stadium. 0,00. Piteairnia Xanthocalyx. Tværsnit af Stengel c. 1 Tom. over Jorden. r Rødder. 21/3 Gang na- turlig Størrelse, | Bl Fig. 7—10. Puya spec. Rodder i Stængelen voxende i for- skjellig Retning. Naturlig Størrelse. Fig. 19, 10. Pitcairnia Xanthocalyx. Rodens Epidermis (e); sp Stengelens Parenkym. 19: Tværsnit: Epidermis har delt sig ved tangentiale og skjeve Vægge. — 20: Rodens basale Parti i Stængelen. Tab. X. Forskjellige Former af Rodens Epidermis (e); sp Stængelens Parenkym. 0, V. Fig. 21. Pitcairnia Xanthocalyx. Epidermis paa Rodens mellemste Parti (Lzengdesnit). Fig. 22—25. Pitcairnia punicea (Længdesnit). 22: Epider- mis paa Rod udspringende omtrent midt 1 Stængelen og lobende parallelt med dennes Axe. 23: Ved Rod- spidsen. 24: Paa Rodens midterste Parti. 25: Flad Epidermis; Stængelens Parenkym med Stivelsekorn (Spirituspraeparat'. Fig. 26—27. Ubestemt Art (Glaz. N. 8022 in herb. Warm.). Epidermis paa Rodens basale Partı. Fig. 28—29. Ubestemt Art (Glaz. N. 8028 in herb. Warm.). Epidermis paa Rodens basale Parti. Tab. XL. Fig. 30— 31. Puya spec. Epidermis paa begge Sider af Rodens midterste Parti, i 30 stødende op til Stængelens Pa- renkym, i 31 stødende op til en Karstræng. O, V. Fig. 41—43. Bilbergia clavata. Jacunedannelse i Stængelens Parenkym. Tversnit. 41: 1 Lacuner (svag For- størrelse). 42, 43: Lacuner paa forskjellige Ud- viklingstrin. I, V. Botanisk tidsskrift 3 række 2bd (Journ de bot 3 ser 2vol) PI st i ASA = N / = EY BEER SI = AN KADEN CH Så Tk LO SK INN Sao) TØJ Bis Å Js Sick ® ae ENS we we % & hr SG: Ex. CA à % \ Patinik udsskrift 3 række 2 bd ( Journ.de bot 3 ser 2 vol } i Tab VI. a ~~ - AIO 066070 00 0000000 Û D VTT 00000 00000 xe à PAPAS PIININS UII TN TONNES 16: Woe coe CA LOL LILI LEER EGY : 290 2 DOTE RÉ NIL IIIS IIS LS. Se LÉRREÈRES EUR SV VEN S SNS KE ; à Q HA eh HOA NBA GH VA EU GON OU LÅ 1000009 Å \ HHH NC aa ENG GUL aan cot D 7 7 209000 bah 0300900000990 00% AR ER NVA ASD DAD ig > 2 = £ u a Le = REN 28. Beer‘ deb, Thornam seul Betanisk tidsskrift 3 rekke 2bd (Journ de bot 3 ser 2 vol ) # Thornam seulp. : . is... SE LØ a, Q uU TA CEN UN ey TS PAZ) > 2 TOP IE IA 7 | HO QT fa @ \\ INN WEAR 4 , N = AO) SAM DD ER N VE at Pe x | at 7 PC Sem aps Wong me que ER su ae SE x \ OW (INS Ven | wu Rye 2s 3 Fr [ra] N oc Ge) u = - + © nm Autor cet. x a | “ » £ 4 a - | > . = . à > + 4 å : . s DR . ; - . Z > us . . - % ri > . > ‘ ” N . 7 . s v . . F 4 ; 4 "à s 5 . ‘ . Ø | | > ¢ - P =. , } E . . å IL] D ‘ < i P / . ad * 4 - . 7 i : 6 ' a. 4 ® = 1“ = . . x w s 7 = u “4 5 bd . . 3 “ 3 É F ” ‘ 3 kal . “ > » . : i [3 = ° . R A - x © 3 Lo co u oc m vw 3 m © a x 2 ts + om N va m 2 D + am ° a TLFE [Il T ET suk i — Ser) OVERSIGT OVER DE I AARENE 1872-78 I DANMARK FUNDNE SJELDNERE ELLER FOR DEN DANSKE FLORA NYE ARTER VED JOH. LANGE 06 H. MORTENSEN. Denna Liste slutter sig nøje til tre tidligere i botanisk Tidskrift indferte (1 R. 2 B. p. 30, 3 B. p. 67, 2 R. 1 B. p. 244); den omfatter det samme floristiske Omraade og har til Gjenstand de samme Familier (Svampe og Alger ere ikke optagne, fordi vi for disse Ordeners Vedkommende ikke have noget dansk Arbejde fra den nyere Tid, der kunde tjene som Udgangspunkt). Ligesom hine tidligere Fortegnelser, saaledes har ogsaa denne til Grundlag de Optegnelser, der gjores dels paa den botaniske Forenings aarlige Udflugter, dels af det til Foreningen aarlig af Medlemmerne indsendte Forraad af ter- rede Exemplarer. Dertil kommer fremdeles rigelige Bidrag fra forskjellige Botanikere, hvis Navne som Findere ere nævnte" for hver især af de paagjeldende Planter. Efter at jeg havde sammenarbejdet det til min Raadighed staaende Materiale, anmodede jeg Hr. Seminarielerer Morten- sen, somiflere Aar har forestaaet Plantefordelingen i den bota- niske Forening, og hvis Kjendskab til de specielle Voxesteder for sjeldnere Arter og til den danske Flora i det hele er til- strekkelig bekjendt, om at deltage i den endelige Redaktion af Fortegnelsen. Mit Haab om, at denne derved maatte faa _ 172 større Fuldstændighed, er ikke bleven skuffet, idet Hr. Mor- tensen har forøget den meget betydeligt, dels med hvad han selv har iagttaget, dels ved Hjælp af Meddelelser fra andre Botanikere. Listen i dens nuværende Form, som for en væsenlig Del skyldes Hr. Mortensens omhyggelige Bearbejdelse, er rigere paa Arter end nogen af de tidligere, hvilket ikke alene er en Følge af at den omfatter en større Aarrekke end nogen af disse (6 Aar i Stedet for tidligere 2 å 3 Aar), men ogsaa af den stadigt tiltagende Interesse for Botaniken i Almindelighed og floristiske Undersøgelser i Særdeleshed her i Landet. Dhrr. Pastor Deichmann Branth og Adjunkt Grønlund have velvillig været behjælpelige med Indsamling og Ordning af Materialet, hin for Lavernes, denne for Mos- | sernes Vedkommende. Idet jeg i eget og min Medarbejders Navn takker de mange, som velvilligen have ydet Bidrag til denne Forteg- nelses Indhold, tilføjes her en Forklaring over de for Pladsens Skyld forkortede Navne paa Findere, der have leveret be- tydeligere Bidrag. Joh. Lange. B. F. = Botanisk Forening. Bergst. — Lærer Bergstedt, Bodilsker.. Borst — Lærer Borst i Medolden. Breid. — Cand. pharm. Breidahl, Horsens. Chr. Hygum = Højskolelærer Christensen (Hygum) i Ugelbølle. D. Branth (Br.) == Pastor Deichmann Branth i Elling. Ernsts. = Lærer Ernstsen i Rørby. Fabr. Møll. — Cand. phil. Fabricius-Møller, Ribe. Fraas = Lærer V. Fraas, Valby pr. Helsinge. Gad = Overlæge C. Gad i Viborg. Gram — Cand. med. et chir. C. Gram i Kjøbenhavn. Gronl. — Adjunkt Grønlund i Kjøbenhavn, Hans, — H. J. Hansen i Fyen, 173 Th. Holm = Studerende Th. Holm i Kjebenhavn. Jepp. == Lærer Jeppesen i Horsens. C. Jens. = Stud. pharm. C. Jensen i Kjøbenhavn. Th. Jens. — Seminarielerer Th. Jensen i Ranum. Alf. Jorg. — Cand. mag. Alfred Jorgensen i Kjøbenhavn. Vog. Jorg. = Lærer Vogel Jørgensen i Kjøbenhavn. Lge. J. — Professor Dr. Joh. Lange i Kjøbenhavn. Lge. M. T. = Pastor M. T. Lange i Nyborg. Lars. — Lærer R. Larsen i Ringe.. Lass. == Cand. jur. J. Lassen i Kjebenhavn. Leth — Lærer Th. Leth i Sahl. Lind = prakt. Lege C. Lind, Assens. Mort. == Seminarielerer H. Mortensen, Jonstrup. J. Merch — Landinspektør J. Mørch, Hobro. J. Niels. — Lærer J. Nielsen i Viemose. P. Niels. = Lærer P. Nielsen i Ørsløv. Sev. Petersen — Lærer S. Petersen i Slotsbjergby. S. C. Petersen, Landmand i Rødby. C. M. Pouls. = Dr. phil. Poulsen i Kjøbenhavn. H. Pouls. == Cand. theol. Poulsen i Kjøbenhavn. J. C. Pouls. == Lærer Poulsen i Odense. Rasm. — Lærer Rasmussen i Karleby. Rostr. == Seminarielærer E. Rostrup i Skaarup. Ritz. == Cand.. pharm. Rützou i Kjøbenhavn. V. Schm. — Lærer V. Schmidt i Frederikshavn. O. Sm. = Fuldmægtig Smith paa Lerchenborg. Thoms. == Adjunkt Thomsen i Roeskilde. W. = Docent, Dr. Eug. Warming. Zahrtm. — Cand. pharm. Zahrtmann i Hornslet. Anm. De med ” betegnede Arter og Former ere nye for Floraen. | + foran Navnet betegner indvandrede Arter. A — — — Misdannelser. 174 Collemaceae. * Polychidium -muscicolum (Sw.) Jyll.: Paa et Baadehustag af Psamma arenaria ved Kandestederne (D. Branth). Lichina confinis (Fl. D.) DBornh.: Fl. St. paa Kysterne (Bergst.). Collema mierophyllum Ach. Jyll.: Leerbek Skov paa Bog. (D. Branth). Leptogium palmatum (Huds.). Fyen: Bjernemose (Rostr.). Lichenaceae. Cornicularia jubatu v. muricata Ach. Sjell.: Nykjebing Lyng (Mort.). Ramalina calicaris (L.). Flstr.: Osterskov, paa Acer cam- pestre (Mort.). Cladonia furcata b. crispata (Ach.). "Fyen: Skaarup( Rostr.). C. gracilis f. botrytes (Hag.). Jyll.: Tidslund ved Frijsen- borg (Leth). Umbilicaria polyrhizos (L.). B.: Klintebjerg i Ibsker, Para- disbakkerne (Bergst.). Peltigera horizontalis (L.). Moens Klint (Rostr.), J. Addit Skov (Rostr.), Borrese (Leth). P. malacea (Ach.). S.: Grib Skov (Mort.). Cetraria sepincola v. rosulata (Th. Fr.). F.: Glorup (Rostr.), J.: Frijsenborg (Leth) paa Ved. — v. chlorophylla (Humb.). J.: Borreskov v. Gudenaa, Sto- holm (Leth). Evernia furfuracea (L.). J.: Frijsenborg (Leth). Parmelia caperata (L.). J.: Leerbæk Skov paa Beg og Eg (Branth). *P. incurva Fr. J.: Knivholt Mark, paa store Stene i en stenfyldt Kleft (Br.)! P. Acetabulum (Neck.). F.: Glorup, paa Gran (Rostr.). Physcia pulverulenta (Schreb.). Fyen: Skaarup, paa Sten (Rostr.). * var. pityrea (Ach.). Ikke sjelden i Nærheden af beboede Steder (Br.). 18 nennen Pannaria brunnea (Sw.) a. genuina. B.: Bodilsker (Bergst.). Lecanora subfussa var. helicopis (Whlög.). (L. subf. v. lainea Lich. Dan.). Alm. paa store Stene i Stranden. (Br.). L. badia (Ehrh.). F.: Ravnebjerg v. Helager (Rostr.). Dirina rubra (Hoffm.). J.: Addit Skov, paa Bog (Rostr.). Rinodina ocellata (Flk.). Ikke sjelden (Br.). Acarospora Heppii Näg. F.: Helager Banker paa Kalkstene (Rostr.). Lecidea lucida Ach. Ikke sj. paa dækkede Steder af Stene i Gerder i det sydlige Fyen, sjelden 1 Frugt (Rostr.). L. tenebricosa (Ach.). J.: Skjerping paa Beg, Knivholt paa Ask (Br.). L. ostreata (Hoffm.). B.: Poulsker (Bergst.). * L. turgidula f. pityophila Smf. J.: Sedal Skov p. Ege- ved (Br.). | * L. asserculorum Ach. (spore quaternæ). J.: Elling Hede paa visne Porsgrene (Br.). * L. auriculata Th. Fr. J.: Skagen, Raabjerg og Hirshals paa Smaastene. (Horer til L. parasema v. lapicida, taget collectivt som i Lich. dan. Br.). L. geophana Nyl. F.: Bjornemose, Loll.: Stensgaard (Rostr.). Catillaria micrococca (Körb.). F.: paa Grankviste v. Skaa- rup (Rostr.). Bilimbia intermixta (Nyl.). Temmelig alm. i hele Landet (Br.). * B. cyrtella var. erysibe (Ach.). J.: Mure i Elling (Br.). B. grossa (Pers.). B.: Bodilsker paa Ask (Bergst.), Jyll.: Addit Skov (Rostr.). B. farinosa (Ach.). 5. Jægersborg Dyrehave, J.: Marsvins- lund (Br.). Bacidia arceutina b. Friesiana (Hepp.). Loll.: Stensgaard paa Hyld, Fyen: Skaarup paa visne Stengler af Agropyr. repers og Pter. aquil. (Rostr.). * DB. fuscorubella (Hoffm.). Bornh.: paa Ask (Bergst.). * B. acerina (Pers.). J.: Leerbek Skov. paa Eg (Br.). Buellia stellulata (Tayl.). J.: Skagen, Raabjerg og Hirshals paa Smaastene i de saa kaldte Stensletter mellem Klitterne 176 tilligemed den ejendommelige Lecidea-Form auriculata, hvis uregelmæssigt lappede og bøjede, skinnende sorte Apothecier bryde frem af fine Sprækker i de smaa Granitgnejs-Rulle- stene. Den findes ikke paa de haardere Porfyr- og Kvarsit- stene, hvilke derimod bære Buell. stellulata, Acarospora cervina og Lecanora saxicola (Branth). Biatorella simplex (Dav.) synes temmelig alm. i hele Landet, oftest funden i det sydl. Sjæll. og Fyen (Br.). Schismatomma pericleum (Ach.) maa udgaa af den danske Lichenflora, da de store sorte, paa gamle Ege temmelig hyppige Spermogonier, som i Lich. dan. S. 118 ere hen- forte dertil, vist nok snarere here til Lecanactis biformis, hvis Frugter dog ikke ere fundne. Arthonia pruinosa (Ach.). Fl. St. i Fyen, Loll., Langeland (Rostr.) og det nordlige Jyll. (Br.). * Pertusaria glomerulala Nyl. J.: Leerbek Skov paa Ask og Beg (Br.). * Microglaena Wallrothiana Körb. (Thelenella modesta Nyl.). Sj.: Charlottenlund paa Valnedstammer (Rostr.). * Verrucaria rupestris v. virens (Nyl.). J.: Ægholm Borg- ruin ved Skjerping Station (Br.). V. halophila Nyl. F.: Stranden v. Elsehoved (Rostr.). J.: Gresholmen v. Frederikshavn (Br.). Den findes rimeligvis i de fleste Fjorde og rolige Havbugter. * Segestrella rhyponta (Ach.) angives af Rostr. fra Ask v. Stensgaard og Vesterborg paa Loll. sammen med Graphis scripla v. serpentina. | S. grisea (Schleich.). B.: paa Pors v. Lærkegaard (Bergst.). Pyrenula farrea (Ach). L.: Stensgaard paa Popler (Rostr.). Epiconiacee. Coniocyle furfuracea (L.) forekommer hist og her i hele Lan- det paa frisk eller halvt opløst Bark eller Skovjord. Den ynder Skygge mere end det hos Lichener er sædvanligt (Br.). 177 Hepaticae. Riecia natans L. L.: i Mengde i Tørvegrave i Gallemose (Rostr.). S.: Rostgaards Dam ved Hellebæk (J. Lge.). Vejlskov (Rütz.). Flst.: Liselund (Koch). Preissia commutata N.E. L.: Stokkemarke; F.: Sanderum Tervemose v. Odense (J. C. Poulsen); Sj.: Kornerup ved Roskilde (J. Lge.). Fegatella conica Cda. Flst.: Korselitze Skov (Rostr.). Blasia pusilla L. B.: v. Arnager (Bergst.). J.: Store Oxese i Rold Skov (B. F.). | Trichocolea Tomentella N.E. J.: Linaa Vesterskov paa fug- tige Steder i Skygge (J. Lge.). Chiloscyphus polyanthus Cda. J.: Jul Se ved Foden af Himmelbjerget (Rostr.). C. palleseens N. E. F.: i Mengde i Sortese v. Holstenhus i selve Vandet, fæstet til Rødder af Salix cinerea (Rostr.). Bryaceae. Cynodontium Bruntoni Br. Sch. B.: Bodilsker (Bergst.). Dichodontium pellucidum Br. Sch. S.: Egebeksvang(Gronl.). Dicranum spurium Hdw. J.: Linaa Vesterskov (J. Lge.). Campylopus torfaceus Br. Sch. J.: Frijsenborg (Breidahl). Distichium capillaceum Br. Sch. S.: Folehaveskov v. Rung- sted (Gronl.). Grimmia maritima Turn. Christianse (Bergst.). Barbula latifolia Br. Sch. Jyll.: Hatting Skov v. Horsens (Breid.). B. rotundifolia Htm. S.: i stor Mengde paa Popler langs Landevejen udenfor Sendermarken (Grenl.). B. fallax Hdw. S.: Skrænter v. Furesøen (Mort.). Tetraphis pellucida Hdw. J.: ved Jul So nedenfor Himmel- "bjerget (Gr.). Splachnum ampullaceum L. S.: Hjorte Se ved Hvalsø (C. Jensen). J.: Moser ved Skjerlund i Brande Sogn (J. Lge.). Bot. tidaskr. 3 r. II. Journ. d bot. 88. II. 12 178 Mnium affine Bland. S.: frf. v. Tryggebrænde Sø v. Hvalsø (C. Jensen). ‘ M. undulatum Hdw. S.: frf. mell. Lerbjerg og Ravnsholt i Magistratsskoven ved Hvalso (C. Jensen). Cinclidium stygium Sw. S.: Hjorte Se ved Hvalsø, frf. (C. Jensen). : Bryum alpinum L. Christiansø (Bergst.). B. atropurpureum Br. Sch. S.: i en sandet Fordybning ved Sydsiden af Jonstrup Vang (Mort.). Meesia tristicha Br. Sch. S.: frf. i Hjorte Se ved Hvalsø (C. Jensen). Paludella squarrosa Brid. S.: Tryggebrænde Se, ee Sø, Elsø, Hjorte Sø frf. (C. Jensen). Diphyscium foliosum Mohr. S.: Egebæksvang (Gr.). ; Buxbaumia indusiata Br. Fyen: Ørnebjerg i Ubberød Sogn (R. Larsen). B. aphylla Hall. S.: Rudehegn (Breid.), Naaleskoven mell. Bregnerød og Lillerød Station (Mort.), paa en Vejskrænt under Gran mell. Rudersdal og Skovrød Sø (N. E. Petersen). Polytrichum urnigerum L. S.: Store Hareskov ner Kulhus (Mort.). Neckera crispa Hdw. J.: Baggesvogn p.Bøgestammer (Rostr.). Brachythecium salebrosum Br. Sch. S.: Storskoven v. Hvalsø (C. Jensen). B. glareosum Br. Sch. F.: Osteroen v. Nybors (M. F. aed. B. plumosum Sw. Sl.: Ladegaards Skov v. Graasten (M. T. Lge.). | Plagiothecium silesiacum Br. Sch. S.: Hellebæk (Gr.). P. silvaticum Br. Sch. J.: Skoven ved Nørholm (J. Lge.). P. undulatum Br. Sch. J.: frugtberende i Baggesvogn Skov (Rostr.); S.: Hobjerg mell. Lerbjerg og Skjoldnæsholm (C. Jensen). * Scleropodium Illecebrum (Neck.) Schimp. Til denne ikke tidligere i Danmark fundne Art henhere efter Prof. S. O. Lindbergs Bestemmelse de sterile Exemplarer, som af 179 M. T. Lge. (Bot. Tidsskr. I, 3, p. 34) vare henforte til Rhynchostegium murale. F.: Hindsgavl Skov 1867 (J. Lge.). Hypnum uncinatum Hdw. S.: Storskoven v. Hvalsø (C. Jens.). IH. commutatum Br. Sch. J.: Kilde V. f. Rebild Bakker pr. Skjerping Station (J. Lge). H. molluscum Hdw. J.: Buderupholm (J. Lge.). H. delicatulum Hdw. c. fr. S.: Gels Skov (Th. Holm). Characeae. Nitella flexilis Ag. F.: Hesbjerg, Kjerte (Larsen). N. syncarpa Kütz. F.: Vandhul v. Rudme (Th. Holm), Kværn- drup (Larsen). J.: Skjød (Larsen), Skjærbæk ved Varde (J. C. Pouls.). ; N. capitata N. E. S.: Rude Mark (Jeppesen). N. glomerata Desv. S.: Basnes Aa (P. Niels.)! N. intricata A. Br. S.: Snedinge, Rude, Holsteinborg Eng- have (Jepp.). Nitella intricata f. munda, brevibracteata. S.: Rude Mark . (Jepp.). Chara crinita Wallr. ß condensata Wallm. S.: i Brakvand udenfor Demningen ved Saltbek Vig 1877 (Mort.). — hispida A.Br. En Monstr. med de peripheriske Rer paa det 2det og 3die Led løsnede fra det centrale og snoede sammen i tætte Slyngninger; J.: Hansted Mose v. Horsens (Jepp.). Equisetaccae. Equisetum Telmateja Ehrh. S.: Snekkersten (Schütz)! F.: Kongebroskoven v. Middelfart (J. Lge.), Kjerte (Larsen), Christiansminde v. Svendborg (Rostr.). J.: Strandskræn- ten N. f. Arnak pr. Ebeltoft (Chr. Hygum)! — — À serotinum. S.: Snekkersten (B. F.)! Holte Sta- tion (Lind). | *— — /\ spiralis Rostr., med spiralstillede Blade og Grene S.: Ledreborg med Hovedarten (Rostr.). ar 180 E. arvense v. nemorosum A. Br. S.: Snekkersten (B. F.)! Hesttangs Melle (Mort.). Moen: Maglevandsfaldet (Kæmpe- Expl.) (B. F.). J.: Frederikshavns Plantage, Vrejlev Kloster, Hobro Skov (Saby), Rold Skov (B. F.)! Linaa Vesterskov (J. Lge.), Svends Molle i.Bjerge Herred (J. Lge.). — — v. ramosa (Mort. i Nordostj. Fl. p. 79). S.: Hest- tangs Melle (Mort.), Helsingør (Lind). J.: Kjeldkær Skov V. f. Vejle (Jepp.). *__ — f.tenellum Rostr. En meget fin, ejendommelig Form, er funden i Mengde paa den estjydske Halvø (Rostr.). E. umbrosum Willd. S.: Nørager (J. Lge.). . F.: Kaiberg Skov v. Nyborg, Ørbæklunde (Th. Holm). J.: Rold Skov (B. F.)! E. hiemale L. S.: Assenlese v. Roskilde (Thomsen), Skoven S. for Hvalsø (J. Niels.). Loll.: Søllested Skov, F.: Kongebroen v. Middelfart (J. Lge.), Veistrup (Rostr.), M.: Klinteskoven i stor Mengde (Bot. F.)! J.: Buderupholm (Bot. F.)! Meilgaard Skov (Chr. Hygum)! Grejsdalen (J, Lge.). * E. hiemale v. ramigera A. Br. (Milde monogr. Equiset. p. 520!) Stængelen udskyder fra de øvre Led 1—4 korte Grene, der ende med et Ax. Denne sjeldne Form, der efter Milde (anf. St.) i Tyskland kun er iagttaget et Par Steder, kan efter samme Forf. fremtræde saavel paa Exemplarer, der have overvintret uden at Stenglens Spids er henvisnet eller beskadiget, som paa Expl. hvis Spidser ere bortfrosne. De hos os fundne Expl. ere dog ikke saa heje, og mindre grenede end de fra Tyskland be- skrevne. S.: Jonstrup Vang, Furesgens Nordskrent (Mort. i Nordostsj. Fl. S. 79 Anm., hvor den omtales og beskrives som en Monstrositet, fremkommen ved Hovedstengelens Beskadigelse). J.: Buderupholm (Bot. F.)! Rhizocarpeae. Pilularia globulifera L. J.: Vandhul ved Hvidmose Skole i Raabjerg Sogn, Vendsyssel (V. Schmidt). 181 Isoeteae. Isoetes lacustris L. c. var. falcata Lge. J.: Store Øxesø i Rold Skov (J. Merch, B.F.)! Snæbum Se, 1 Mil V. f. Hobro (O. Smith). SI.: Hostrup Se v. Aabenraa (Prahl, Borst). (Tolkvade Se, hvor I. lacustris for har voxet, er nu ud- tørret). Lycopodiaceae. Selaginella spinulosa A. Br. J.: Hirtshals i Vendsyssel (Rostr.), Ranum (Th. Jens ), mell. Lyng og Mos v. Thorsted (Faus- bell), v. Gaarbo Se S. f. Skagen (P. Niels.), fl. St. v. Raabjerg (V. Schmidt). Lycopodium Selago L. S.: Ebbered i Rudehegn (Th. Holm) ! Fredensborg Slotshave, Horserød Hegn (Vog. Jorg.), Skee Mose N. f. Ringsted (J. Niels.). F.: Stævningen v. Kvern- drup (Larsen). J.: Rold Skov (B. F.), Salten S. for Himmelbjerget (Rützou)!, hist og her i Raabjerg Sogn i Vendsyssel (V. Schmidt). B.: Hammershus (B. F.). L. annotinum L. S.: Nørager Vaase Skov ved Skjelle- bjerg (Skovfoged Pedersen) Skjoldnesholm Skov, Trygge- brænde Se v. Kirkehvalse (C. Jensen)! F.: Stævningen ved Kværndrup (Larsen). J.: Rold Skov (B. F.), Tjele Skov, Linaa Vesterskov (J. Lge.), Stavnshoved v. Grenaa (Chr. Hygum) !, Frijsenborg (Larsen). L. clavatum L. S.: Charlottendal Skov ved Slagelse (Sev. Petersen). L. inundatum L. S.: Eskebjerg Lyng, fugtige Pletter i Sand- klitter v. Bjerre Aas (Ernsts.). F.: Stavningen ved Kværn- drup (Larsen). L.: Ravnsby Mollegunger v. Birket; J.: Lyng Sø v. Silkeborg (H. Pouls.), Moser ved Skjerlund i Brande Sogn, Thorstrup ved Varde (J. Lge.). L. complanatum L. J.: Nimtofte S. f. Randers (Marius Jen- sen)! Eng ved Skaarup Melle i Tolne Sogn, Vendsyssel (V. Schmidt). L. Chamecyparissus A. Br. J.; Stilde Krat v, Kolding (A, 182 Benzon)!, Aastrup @. f. Varde (Gad)!, Finderup (Leth), Salshaj ved Sevel (Th. Schiøtz), Lynghede !/, M. V. for Skjerlund, ved Vejen til S. Omme (Lotze, Schietz, J. Lge.). Filices. Polypodium Phegopteris L. F.: Kjerte, Hesbjerg, Ornebjerg, Krarup (Larsen). L.: Fuglsang Storskov (Kofod-Hansen). J.: Rold Skov (B. F.), Kratbakker mellem Hobro og Mariager (Saby), Frijsenborg Lystskov (Breidahl). P. Dryopteris L. Flst.: Korselitze Skov (H. Pouls.). F.: Orbjerg Skov (Gram), Ornebjerg (Larsen), Brændeskov (Rostr.), Hesbjerg v. Odense (Strom, H. J. Hansen); J.: Krat mell. Hobro og Mariager (Såby), Skov N. f. Rugaard ved Grenaa, Strandmølle-Heden (Chr. Hygum)!, Frijsenborg Lystskov (Breidahl), Rold Skov (B. F.). * P, vulgare ß, auritum Willd. De nederste (3—5) Levafsnit paa den øvre Rand ved Grunden øreformede, langs den øvrige Rand savtakkede, J.: Nørholm Skov.ved Varde (J. Lge.). Asplenium Trichomanes L. S.: Nørager Vaase Skov ved Skjelle- bjerg, Brofelde v. Holbek (Skovfoged Pedersen), Kongs- dal (Ernsts.), Sonnerupgaard (C. Jensen), Skovgærder S. f. Hvalsø og N. f. Urtehusskoven v. Hvalsø i Mængde (J. Niels.), Gjerder mell. Stedstrup og Alindelille, Gronnebjerggaard (Mort.), Merdrup (Th. Holm)!, Grenholt Vang (Vog. Jorg.), Frankevang v. Hammersholt, Ronnevang og lille Hestehave v. Hillerod (E. v. d. Recke), Nerum, Ravnsholm Skov (C. Gram). F.: Langeskov (Larsen). A. septentrionale Sw. S.: Gammelt Stengerde paa Karsholte Mark ved Norager Vaaseskov (Skovfoged Pedersen), Kirke- hvalse Storskov (C. Jensen)!, Skovgerdet ved Særlose Over- drev (J. Niels.). J.: Tolne Kirkegaardsdige pr. Frederiks- havn (V. Schmidt). ; Athyrium Filix foemina v. pallida. Lovet finere og blegere, Skafterne, især forneden, rosenrede. S.: Fureseens Syd- 183 skrænt (Th. Holm). J.: Lojenkjær Skov ved Odder (Rüt- zou), Nerager (Grev Moltke). Athyrium Filix foemina A multifidum Doell (s. Bot. Tidskr. II, 1, p. 266). J.: Dyrehavegaards.Skov ved Kolding (J. Lge.). Lastrea Filix mas v. erosa Doell. J.: Hobro (Saby). # — — — A flexuosa. Lovskaftet zigzagbejet. F.: Hofmansgave (C. Rosenberg) ! | L. cristata Presl. S.: Fredensborg, Fruebjerg i Grib Skov (Vog. Jorg.), Rudehegn (Th. Holm), Nørager Vaaseskov (Skovf. Pedersen), Holmegaardsmosen (Rütz.). F.: Stæv- ningen v. Kverndrup (Riitzou), Hundtofte (Rostr.). L. spinulosa Pres]. * dilatata. S.: Store Hareskov ner Bag- sverdvejen (Mort.), Asnes Skov (C. Hansen), Rundemose paa Lerchenborg Mark (O. Smith). J.: Vosnæs v. Aarhus, Rammegaard v. Lemvig (Lind). Lastrea Oreopteris (Sw.). S.: Mose i Grib Skov (Th. Holm)! J.: Trolddalen v. Mariager (J. Mørch)! Rathlousdal (Aaby), Veil Skov v. Odder (Riitzou), Rold Skov (Bot. F.)! Hede v. Lem pr. Ringkjebing (V. Moltke)! L. Thelypteris (Ehrh.) c. fr. F.: Sorte Se i Gjerup Skov (Th. Holm)! Aspidium .angulare (Kit.). J.: Stenderup Skov v. Kolding (Schietz). EE SEER fragilis Bernh. S.: Skoven v. Kongens Møller " (B. F.)!, Stengærde v. Holmstrup (Grev Moltke)!, Kongs- dal (Ernsts.), Mørdrup ved Kvistgaard (Rützou), Tryggerød (C. Gram), mange Steder i Hvalsø-Egnen, f. E. Sonnerup- gaard, Mortenstrup, Uggerløse, Hvalsølille (J. Niels.), Gjærde mell. Holmegaard og Sibberup (Kolderup Rosenvinge), Sten- gærde v. Lille Skovhuse i S.Ø.-Sjæll. (J. Niels.). F.: Langaa, Lamdrup, Kværndrup (Rützou, Th. Holm). Lgl.: Tranekjer (Rostr.). J.: Stengærde v. Gjedved pr. Horsens (M. Kristensen)! - *Pteris aquilina L. v. pubescens. S.: Hareskoven (Th. Holm)! Blechnum Spicant Roth. F.: Gjerup Skov ved Holstenhus (Rützou). J.: Frijsenborg (Larsen), Silkeborg Vesterskov 184 paa Skrænten ner Almind Se (Såby, en sped Form, cf. Rostr. Fer. Fl.). Struthiopteris germanica W. S.: Skoven v. Kattrup (Ernsts.), Tokkekjeb Skov (Th. Holm). F.: Kaiberg Skov v. Nyborg (Th. Holm)!, Fredskoven S. f. Lundeborg (Rützou), Hes- selager (Rostr.). J.: Tvenstrup Skov 1/, Mil fra Odder (Frederiksen). Osmunda regalis L. S.: Mose mell. Vordingborg Landevej og Skovhuse (J. Niels.), Avnse v. K. Hvalse (C. Jens.), Tokkekjeb Skov (Th. Holm), Vinskoven ved Frydendal, Norager Vaaseskov (Skovf. Pedersen). F.: Mose v. Erholm (C. Gram), Stævningen o. fl. Moser v. Kværndrup (Larsen, © Rütz.), Langesø (A. Andersen). Lgl.: Hou (Rostr.). J.: Mork Se (ner Flynder Se) pr. Skive (Schietz). Botrychium Lunaria Sw. J.: Roust pr. Varde (J.C. Pouls.)! I Mengde og usædvanlig frodigt udviklet paa en Eng i Nærheden af Raabjerg Præstegaard i Vendsyssel (V. Schmidt). B. matricariefolium A. Br. (B. rutaceum Fr. nov.). J.: en Lynghej v. Agger (Andresen)!, Lem v. Ringkjobing (V. Moltke)!. Bornh.: Hammershus (B. F.). B. rutaefolium A. Br. Bornh.: Hammershus (B. F.). Ophioglossum vulgatum L. S.: Hedevigslyst Nordstrand, Asnæs Skov. (O. Smith), Skoven v. Skarritse (B. F.), Dyre- haven ved Eremitagen og Klampenborg (J. Lge.), Strand- enge nedenfor Langebæk Skov, Kragvig, Tere (J. Niels.). L.: Nagelsti (S. C. Petersen)! Bornh.: Hammershus (B. F.). Gramineae. Phleum arenarium L. S.: Refsnes (J. Lassen, Ernsts.)!, mellem Raageleje og Smidstrup (Mort.), Bjerre Strand og Bjerre Aas (Ernstsen)!, Dragsholm (Leth). M.: Havstok ved Raabylille (C. Rosenberg). J.: Skagen (P. Niels.). P. Boehmeri Wib. S.: Vrej, Ubby Hoje, Rørby Mark, Refs- nes, Dragsholm (Ernsts.), Sejerø (Leth). J.: Randrup (J. "Lee.), Vosnes Pynt (Chr, Hygum)! 185 Alopecurus fulvus Sm. S.: Femse Lyng v. Hørsholm (J. Lge.), Jegersborg v. Teglverket (Gram). A. agrestis L. M.: Stege (Herring)! Lgl.: Hou (B. F.). A. pratensis L. S.: Lerchenborg Have (O. Sm.). F.: Eng v. Odense (J. C. Pouls.). J.: Horsens (Jepp.). *_ — y. glauca. F.: Trolleborg (Rostr.)! + Phalaris canariensis L. S.: Lerchenborg (O. Sm.), Lande- vejsgroften ved Kalundborg Lyng (Ernsts.). Digitaria glabra Pers. S.: Kartoffelmark V. f. Esrom So (Th. Holm)!, Bassebjerg v. Stokkebjerg Skov (B. F.)! Glene (Jepp.)! + Echinochloa Crus galli Beauv. S.: Haven Nr. 7 paa Norre- bro (Mort.). Sl.: Kielseng v. Flensborg (Th. Holm). Setaria viridis (L.). S.: Helsingør (Mort.), Nøddebo (Th. Holm), Gundsømagle (Matthiesen), Tissø, Philipsdal, Stokke- bjerg Bakke (Ernsts.), S. f. Kalundborg (Mort.), Bramsnes (B. F.), Orslev (P. Niels.). J.: Gudse v. Kolding (J. Lge.). *+ S. italica Beauv. Sl.: Flensborg (Th. Holm). + Panicum miliaceum L. S.: Grusgrav v. Jagtvejen v. Kje- benhavn (Th. Holm)!, Dragsholm (B. F.). SL: 1 Lupin- agre v. Medolden (Borst). | * Anthoxanthum Puelii Lec. S.: paa en Gr&smark v. Orslov (P. Niels.). A. odoratum [i majus Lge. Flst.: Sølyst i Korselitze Skov (H. Pouls.). Hierochloa odorata (L.). S.: Charlottenlund (Helveg), Vaarby Bakker ved Slagelse (Sev. Petersen), Sonnerupgaard (J. Niels.). F.: Odense, Stige (H. J. Hansen). J.: Knuds- gaard v. Lemvig, alm. paa Engene langs Skjernaaens nedre Leb (Lind). Sl.: Medolden (Borst.). Calamagrostis Epigejos Roth. var. glauca. S.: Troldhoved v. Espe (Th. Holm)! C. neglecta Ehrh. S.: Mose i Rudehegn (Th. Holm). — — Vv. geniculata. J.: Søndersø v. Løgstør (Th. Jensen). ©. arundinacea Roth. J.: temm. alm. i mange Egne, f. E. 186 Hobro 1 Mengde (J. Lge.), Frijsenborg (Larsen), Linaa Vesterskov (J. Lge.). Agrostis alba 1. v. gigantea. J.: Skjern ved Ringkjøbing (Lind)! — — v. coarctata. Tholm ved Thorseng (Rostr.). *— — v. prorepens Koch. S.: Grenbjerg (P. Niels.). Psamma arenaria Lk. S.: Vejrbjerg v. Vesteregede (Leth). J.: ©. for den udterrede Karup Se (Chr. Hygum)! Ps. baltica (Flügg.) R et S. Bornh.: Sandvig (B. F.). Phragmites communis Trin ß repens. S.: Saltbek Vig (Leth). J.: Frederikshavns Strand (Säby). : * Enodium coeruleum Gaud. B pallescens Lge. (Albinosform). J.: Moser i Rold Skov (faa Expl., B. F.)! Melica nutans L. F.: Killerup Skov v. Odense, Aasum Skov (J. C. Pouls.), Kjerte (Larsen), Mose v. Sanderum (H. J. Hansen). J.: Kalkverket i Rold Skov (B. F.)! Hobro Lystskov (J. Lge.), Grimstrup. Krat v. Varde (J. C. Pouls.). Koeleria cristata Pers. J.: Kalkbakker v. Randrup (J. Lge.). K. glauca D. C. J.: Skagen (P. Niels.), Oxby V. f. Varde (Fabr. Moell.). Aira uliginosa Whe. J.: Tversted i Vendsyssel (P. Niels.), mellem Trend og Borregaard v. Løgstør (Th. Jens.). Sl.: Dravet Skov ved Løgumkloster (Borst.). | A. caespitosa 8 pallida Koch. S.: Lyngby Mose (J. Lge.). Trisetum flavescens Beauv. F.: hist og her paa Græsmarker mod Syd (Rostr.). Udbredes i de senere Aar paa mange © Steder med fremmed Græsfra. Avena intermedia Lindgr. (A. hybrida Peterm.). S.: i Her v. Kirke-Verlose (Mort.). Briza media L. f$ pallida Doll. S.: v. Landevejen mellem Rørby og Kalundborg (Ernsts.). Glyceria fluitans [3 triticea Fr. J.: Ranum (Th. Jens.). G. maritima Whlb. S.: Bahls Strand i Sydsj. (J. Niels.), Kalundborg, Saltbek Vig (Ernsts.). — — v. anomala Lge. Flst.: Vennerslund (C. Thoms.). Poa serotina Ehrh. (P. fertilis Host.). S.: Skovred Se i 187 Rudehegn (Th. Holm), Femso Lyng v. Hørsholm (J. Lge.). J.: Frederikskilde v. Aalborg (B. F.)! P. sudetica Hänk. F.: mellem Buske ved Skaarup (Rostr.)! Flst.: forvildet mellem Buske i Riserup Prestegaards Have, med Luzula albida (Koch). | * P. pratensis v. albescens Lge. (Albinosform). M.: v. Seerne S. f. Aborrebjerget (B. F.)! | FP. costata Schum. S.: Tisvilde Hegn (Mort.). Festuca heterophylla Lam. S.: Gresmark v. Orslev (P. Niels.)! F. arenaria Osb. (F. rubra v. hirsuta Blytt.) f. major et minor. J.: Ferring Klitter (Lind)! Esbjerg (J. Lge.). F. silvatica Vill. Moens Klint v. Maglevandsfaldet (B. F.)! J.: Hobro Lystskov (J. Lge.), Linaa Vesterskov (C. M. Pouls.)! | F. pratensis v. pseudololiacea Fr. S.: 1 Mengde v. Vejen mell. Skovlunde og Ejby (Mort.). J.: v. Løgstør Kanal (Th. Jens.). F. elongata Ehrh. (Brachypodium loliaceum Fr.). J.: Horn- slet Mose (det nedre Ax alm. med 1 Yderavne, Zahrtm.)! F. littorea v. pauciflora Htm. Meens Klint (B. F.)! Bromus arvensis L. S.: Holte (Th, Holm), Tommerup, Ka- lundborg, Svallerup (Ernsts.). F.: Odense (J. C. Pouls.)! Æbelø (C. Rosenb.)! J.: Hobro (J. Lge.), Grenaa (Th. Holm), Dollerup Mark v. Lunderskov (Zahrtm.)! B. commutatus Schrad. S.: Holte, Frederiksberg (Th. Holm), Rørby paa Gresplainer, Taastrup ved Holbæk (Ernsts.), Bahl Strand (J. Niels.). B. mollis L, ß lejostachys M. K. S.: Uggeløse Strand ved Kalundborg (Ernsts.). B. racemosus L. Falst.: Riserup (Koch)! S.: den store Eng v. Uggelose pr. Kalundborg (Ernsts.), Strandeng ved Kallehave (J. Niels.). B. hordeaceus Whlb. F.: Magaard, Lgl.: Lohals (Rostr.). S.: Havstokken mellem Raageleje og Smidstrup (Mort.). Schedonorus tectorum (L.) Fr. S.: Klevermark v. Bjerre (P. Niels.)! F.: Stengærde v. Helager (Rostr.). 188 * Schedonorus tectorum v. glabrescens Fr. Samse ved Marup Strand (J. Lassen)! . S. sterilis (L.) Fr. S.: Aggersvold, Lerchenborg o. fl. St. i N. V.-S. (0. Sm.). J.: Rolsegaards Havegærde (Chr. Hygum)! S. erectus (Huds.) Fr. S.: Salte Mark (Jepp.). S. serotinus (Benck.) Rostr. S.: Asnæs Skove, Sølyst ved Skarritse (Ernsts.), Fremmedvenge ved Norager (J. Lge.), Troldehoved v. Espe (Th. Holm), Sams ved Brattingsborg (J. Lassen). F.: Sondergaarde Skov ved Erholm (Gram)! J.: Rosenholm Hestehave paa Engjord (Zahrtm.)! S.Benekeni Lge. (B.asper Benek). S.: Hestehaven og Skimmel- -skoven ved Nørager (J. Lge.), Frydendals og Kongsdals Skove, Asnæs (Ernsts.). F.: Ørbæklunde, Thorup, Lunde (Th. Holm), Flst.: Lindeskoven ved Nykjebing (B. F.)! J.: Rold Skov ved Nørlund (B. F.)! Hobro; Sl.: Kobber- molleskoven ved Flensborg (Th. Holm). Vulpia sciuroides Gm. F.: Odense (C. Rosenberg), Aarup (J. Lge.). L.: Stubbeland (Rostr.). J.: Kastbjerg v. Dybe pr. Lemvig (Lind)! Linaa Vesterskov (J. Lge.). Bornh. : Ringedalen (B. F.). V. Myuros Gm. Sl.: Erlev ved Haderslev (Prahl)! Dactylis glomerata L. adbreviata Dr. S.: Uggelose Strand- klint (Ernsts.). Moens Klint i Mengde i Hundevangsfaldet (Mort.). — — y lobata Dr. S.: Stokkebjerg Skov (B. F.)! Sne- verris Skov (Ernsts.). J.: Riis Skov ved Aarhus i Mengde, Grejsdalen ved Vejle (J. Lge.). *__ __ v. flava Mort. En mærkelig Form, med bleggul Farve baade paa Stengel, Blade og Top, men uden Spor af Syge- lighed. Sjæll. ved Sondersoen, hvor den hvert Aar viser sig i Mængde (Mort.). — — A vivipara. $.: Brede Bakke (Th. Holm), ved Sønder- søen (Mort.). Brachypodium pinnatum Beauv. S.: Dyrehaven ved Skjel- skør (Jepp.), Langebæk Skov (J. Niels.) ! B. gracile majus Lge. F.: Holkenhavn (Th, Holm). 189 Lolium multiflorum Gaud. (L. italicum A.Br.). S.: Jyderup Station (Vog. Jerg.), Mark ved Hummeltoft (Mort.), Fry- dendals Se, Rørby (Ernsts.), Mullerup Strand (0. G. Petersen). F.: Nyborg, Lgl.: Hou (Th. Holm) og paa mange flere Ste- der dyrket og forvildet. — — A ramosum. J.: Skibildgaard ved Herning (Lind). * L. perenne var. aristata. J.: Drejens Odde ved Koldingfjord (Rostr.). Kraftige, brunrøde, opstigende Straa, stærkt for- grenede forneden, de øvre Blomster i hvert Smaa-Ax med en kort ru Stak nedenfor den nedre Inderavnes Spids. £— — f. pygmea. J.: Græsskrænter ved Løgstør Kanal (Th. Jens.) 2—3” høj, Bladene meget smalle, Smaaaxene 3— dblomstrede. Lepturus filiformis Trin. Samsø: Maden ved Besser Fjord (J. Lassen). — — À subcurvatus Lge. Sjæll.: Havnedemningen udenfor Kjobenhavns Gasverk (Mort.), Vordingborg (Thoms.)! Rome med Hovedarten (Borst.)! Hordeum pratense Huds. S.: Gundsømagle (Matthiesen), Kallehave (J. Niels.)! Flstr.: Vennerslund (Thoms.). J.: Horsens fl. St. (Jepp.), Als: i Mængde ved Sønderborg Slot (Matthiesen). | H. silvaticum Huds. S.: Fremmedvænge og Skimmelskoven ved Nørager (J. Lge.), Kattrup Skove (Ernsts.), Vinters- belle Skov (J. Niels), L.: Aalholm, Søllested (Rostr.), F.: Ørbæklunde, Thorup, Lunde (Th. Holm, H. J. Hansen). J.: Kalo Hestehave (Chr. Hygum)! Horsens (Lars.). H. jubatum L. S.: Ryddeplads ved Kjøbenhavns Gasværk 1875 (V. Schmidt). Nardus stricta L. S.: Gurre ved Orsholt, Skodsborg Belle- mose (W.). Cy peraceae. Cyperus fuscus L. S.: Vidnesdam ved Rudersdal (Th. Holm)! Frederiksdal (A. Benzon)! udtørrede Seer i Hammermalle- skoven (W., Mort.). 190 Schoenus nigricans L. J.: Søndersø ved Løgstør (Th. J.). S. ferrugineus L. J.: Søndersø ved Løgstør (Th. J.). Rhyncospora fusca Vahl. J.: Hedemose ved Gaasted pr. Løgstør (Th. J.), i Mengde paa flere Steder i Raabjerg Sogn i Vendsyssel (V. Schmidt), Mose ved Skjerlund i Brande Sogn, Thorstrup v. Varde (J. Lge.). Rome (Borst). R. alba Vahl. S.: Mose N. for Mortenstrup Se, Mose N, f. Hvalse, Mose i Bjergskov, Else, Mose v. Hebjerg (C. Jens.), Nyrup Hegn (Th. Holm), Ravnsholte Mose i Hejde Over- drev (J. Niels.) Fyen: Vejrup (Strøm), Stævningen ved Kverndrup (Riitzou, Larsen), Hedemose ved Brendegaard Se (H. J. Hansen). J.: fl. St. i Raabjerg Sogn i Vend- syssel (V. Schmidt), Cladium Mariscus R. Br. Falst.: Gaasese ved Stubbekje- bing (H. Poulsen), F.: Vejrupgaard (Strøm), J.: Søndersø ved Løgstør (Th. J.). Eriophorum latifolium Hoppe. S.: Glostrup Mose (J. Niels.), Holmegaards Mose (Th. Holm), Skoven v. Skarritse, Mose V. f. Bjerre (Ernsts.), Aunsogaad (O. Smith), Nørager, Lejre (J. Lge,). F.: Trolleborg (C. Rosenb.). J.: Buderupholm 4. Lge.). Anm. * Ved Gudme (F.ı har Hr. Rostrup fnndet en Overgangs- form mellem E. latifolium og E. angustifolium, idet Bladene kun i den yderste Spids ere trekantede, Stængelen for oven but trekantet, Blomstringstiden senere end hos den sammesteds voxende typiske. E. angustifolium, med hvilken den har do aldeles glatte og jævne Axstilke tilfælles; det øverste Stængelblad naar snart ud over Blom- sterstanden, snart ikke til Grunden af denne. E. gracile Koch. S.: Holmegaards Mose (Th. Holm). E vaginatum I. F,: Trolleborg (C. Rosenberg)! (ikke hyppig i Fyen). E. alpinum L. S.: Tryggebrende Sø, Else, Mose N. f. Mor- tenstrup Se, Mose ved Hobjerg (C. Jens.), Moser i Hejde Overdrev, Tervemose ved Dyrlund, Sophienholm (J. Niels.). F.: Stævningen v. Kværndrup (Larsen). Eleocharis uniglumis Lk. S.: Mose ved Bøgebjerg (Ernsts.), Enge ved Hedevigslyst Nordstrand (O. Sm.). J.: Lendrup Sande ved Logster (Th. J.), Skagen (P. Niels.). Scirpus parvulus R. & S. L.: Fuglsang Storskov v. Lojne- aaens Udløb i Guldborgsund (B. F.)! S. paueiflorus [3 minor Blytt. S.: Mose V. for Farum (Mort.), Adserbo Overdrev (Th. Holm). F.: Hals ved Hofmansgave (C. Rosenb.)! S. caespitosus L. v. vivipara, J.: Himmelbjerget (Th. Holm). S. fluitans L. J.: i Mergelgrave v. Roust pr. Varde (J. C. Pouls.), Tastum Se (P.N.). Sl.: Klusris v. Flensborg (Th. Holm). Bornh.: Kohullet ved Almindingen (B. F.). Scirpus seiaceus IL. S.: Eng ved Vestsiden af Esrom Se (Th. Holm), udtørrede Seer i Hammermelleskoven (W., Mort.). F.: Vejgrofter mellem Hindsgavl og Kongebroen (J. Lge.), Hesbjerg, Kjerte (Larsen), mellem Kjellerup og Rudme, Pederstrup, Lambjerg (Riitzou). J.: Tastum Se (P. Niels.). S. maritimus L. [i monostachys Fr. Sjell.: Christianshavns Voldgrave, Aune, Espe (Th. Holm). F.: Bjernemose, Chri- stiansminde (Th. Holm). S. silvaticus L. J.: Ikke sjelden i Vendsyssel (Såby). S. rufus Schrad. S.: Saltbek Vig (Ernsts.), L.: ved Guld- borgsund S. f. Jernbanebroen (Mort.), F.: Skibhusene ved Odense (J. C. Pouls.)! J.: Lendrup Sande ved Løgstør (Th. Jens.). Bornh.: mellem Sandvig og Allinge (B. F.) * Carex Davalliana Sm. S.: Sondersoen v. Jonstrup (Mort.)! &-Planten har stundom androgyne Ax (C. Sieberiana Opitz). C. dioeca L. v. isogyna Fr. S.: Mose ved Ordrup (Gram), Mose V. f. Farum (Mort.), Glostrup Mose, Torvemose ved N, Hvalsø (J. Niels.). C pulicaris L. S.: ved Skatholm (Mort.), Asserbo Overdrev, Tibirke Mose, Holmegaards Mose, Brokse Fang (Th. Holm), Mose i Smidstrup Old (C. Jensen). F.: Kjellerup og Glue Mose ved Ringe (Rützou). C. paniculata v. simplicior And. S.: Kornerup v. Roskilde (J, Lge.), Lyngby Mose (Mort.), Ordrup Mose, Enge ved cz 192 Furesø (Th. Holm). F.: Mose v. Røde Sø pr. Glorup (Th. Holm), Hesselagergaard, Havstokken ved Stokkebæk i en kilderig Sump i Mængde (Rostr.). | * C. divulsa v. guestphalica (Boenn.). Sj.: Alindelille (Th. Holm)! Sams v. Brattingsborg (Thoms.), F.: Næsbyhoveds Skov (J. Lge.). Anm. Er beskreven som en egen Art (C. guestphalica) af Boenn., men neppe andet end en Varietet af C. divulsa med slappere og i Spidsen bøjede Stængler, fjernere og mindre Smaaax. C. vulpina v. nemorosa (Rebent.). S.: Fasanvejen v. Frede- riksberg. F.: Glorup Dyrehave (Th. Holm). — — rt. remotiflora Lge. S.: Gels Skov; F.: Glorup Dyre- have (Th. Holm). C. elongata L. S.: Skovred Se i Rudehegn, Mose v. Bidstrup, Holte Station, Tokkekjeb Skov (Th. Holm), Mose i Store Hareskov (Mort.). F.: Volstrup Skov ved Ringe, Nord- thorpe Skov v. Kværndrup (Rützou), mell. Brangstrup og Ringe, Mose i Senderskoven v. Kværndrup (Th. Holm). C. elongata f. sterilis. S.: Fiurendal Skov (Jepp.). 0. leporina argyrogiochin (Horn). F.: Glorup Dyrehave (Th. Holm)! J.: Trolddalen v. Mariager (B. F.)!, Linaa Vesterskov (J. Lge.). C. Boenninghauseniana Whe. S.: -Lyngby Mose 1878, et meget stort Expl. (J. Lge.). Sl.: Kobbermelleskoven ved Flensborg (Th. Holm). — — v. ambigua Lge. (Bot. Tidsskr. II, 1. p.273). Sjæll.: Hesede med Hovedarten (Th. Holm)! C, turfosa Fr. S.: Mose mell. Stavnsholt og Bistrup, Moser i Tisvilde Hegn, Holmegaardsmosen (Th. Holm)! J.: Torv- mose v. Ranum (Th. Jens.). C. caespitosa L. S.: Lyngby Mose (Th. Holm). C. vulgaris v. juncella Fr. S.: Mose mell. Birkered og Bi- strup, Mose v. Holte Station (Th. Holm). — — v. tenuis Htm. S.: Mose i Ruderhegn (Th. Holm). C. prolixa Fr. S.: Søborg Mose (Th. Holm)! F.: Rode Sa ved Glorup (Th. Holm). 193 Carex limosa L. S.: Mose V. f. Farum (Mort.), Ravnsholte Mose, Sophienholm (J. Niels.), Else, Øen i Hvalselille So, Hjorte Se ved Kirke Hvalsø (C. Jens.)! J.: Enge ved Hedegaard pr. Løgstør (Th. J.), Roust ved Varde (J. C. Pouls.)! F.: Gluemose ved Ringe (Rützou). C. strigosa Huds. F.: Glorup Dyrehave i Mengde 1876 (Th, Holm)! Sl.: Roden Skov v. Graasten (M. T, Lge.)! C. maxima Scop. Sl.: Tidligere angivet fra Kobbermelle- skoven ved Flensborg (Hansen), i de sidste Aar gjenfunden samme Sted af dHrr. Borst og Th. Holm! C. montana L. S.: Gels Skov mod Ørholm (Th. Holm), J.: Rold Skov (B. F.)! Frijsendal (Larsen), - Grimstrup Krat v. Varde. (J. C. Pouls.). 0, digitata I. J.; Kjeldkær Skov v. Vejle (Jepp.). C. ericetorum Poll. S.: Nymelle, Fælleden ved Gels Skov (Th. Holm), fl. St. S. f. Jonstrup (Mort.). Sl.: Laurup Krat (Borst.). ©. precox v. dumetorum Blytt Norg. Fl. S.: Gels Skov (Th. Holm)! | br -- var. umbrosa Hoppe (C. polyrrhiza Wllr., ©. longifoli Host.). Adskiller sig fra Hovedarten C. præcox ved de tueformigt samlede Straa, der ere over 1’ høje, og ved Grunden omgivne af terhindede, i Trævler opløste Skeder, samt ved de smalle Blade, der ere længere end Straaene. Den voxer i Mengde i Egekrat i Gels Skov i Sjell. (Th. Holm). | C. Oederi Ehrh. * oedocarpa Ands. S.: i Mengde paa Øen i Lange Dam ved Birkered (Mort.). C. extensa Good. S.: Basnes (P. Niels)! L.: Fuglsang Storskov ved Lejne-Aaen (B.F.): Strandeng S. f. Sundby (Mort.), Bornh.: Gudhjem, Teign (B. F.). — — / pumila And. Bornh.: mellem Allinge og Sandvig: BE): C. distans L. S.: Strandbredder Ø. f. Charlottenlund (Gram), Kindvig i S. ©. Sj. (P. Niels.), Bahl Strand (J. Niels.), Lille Vrej (Ernsts.), Samsø: Maden ved Besser Fjord (J. Bot, tidsskr, 8.r, 11, Journ. d bot. 8 8. Il. 13 * ja): Lass.)! F.: Christiansminde v. Svendborg (Th. Holm). J.: Gudse v. Kolding (J. Lge.). Carex Hornschuchiana Hoppe. S.: Tibirke Mose, Holmegaards Mose, Brokso Fang (Th. Holm), Kornerup (J. Lge.). C. fulva Good. S.: Ordrup Mose (Gram)! J.: Stier Skov, Hornslet Mark (Zahrtm.)! Moser ved Skjerlund i Brande Sogn (J. Lge.). C. Pseudocyperus v. acrogyna Htm. (med © Bist. i Toppen af G-Axet). S.: Gronholts Vang, Ordrup Mose, Flommen v. Sore (Th. Holm), F.: Mose v.Langæble hyppig (Th. Holm). C. paludosa v. acrogyna (analog Form med foreg.).. F.: Rede Se v. Glorup (Th. Holm). | C. riparia Curt. S.: Mose i Stokkebjerg Skov (B. F.), Flom- men ved Sore (Th. Holm)! F.: Brahetrolleborg (Rütz.), Sl.: Medolden (Borst). C. filiformis L. S.: Holmegaards Mose (Th. Holm). F.: Fleninge Sø (Rostr.). J.: Søndersø v. Løgstør (Th. J.); SI.: Medolden (Borst). | C. hirta L. var. spinosa Mort. (Nordsjell. Fl.p.94). S.: St. Jergens Se v. Kjobenhavn (Th. Holm). Juncaceae. Juncus maritimus Lam. S.: Mulen v. Saltbek; L.: i stor Mengde paa Sydostkysten (Mort.). J. diffusus Ehrh.. F.: Nyborg, i et Vandhul ner Stranden (M.T.Lge.). Bornh.: v. Lesaaen S. f. Kuregaard (Bergst.) ! J. conglomeratus L. Ikke sjelden i det nordestl. Jyll. (Såby), — — v. subuliflora Dr. S.: Stigsnæs Skov (P. Niels.). J.: Kalkverket i Nørlund Skov (B. F.)! J. balticus Willd. J.: N. f. Raabjerg Præstegaard i Vend- syssel (D. Branth). — — * jnundatus Dr. J.: Skagen (P. Niels.). J. filiformis L. S.: paa en Skoveng V. f. Hesttangs Molle (Mort.), Vexebo, Stenholts Vang (Vog. Jorg.), Tisvilde Hegn, Tibirke Mose (Th. Holm), J.: Damso v. Tarm (Lind), i Mengde langs Bredderne af Store Oxese i Rold Skov (B. F.)! 195 Juncus alpinus Vill. Flst.: Liselund (Rostr.),, ikke tidligere angivet fra Flst. J. lamprocarpos Ehrh. v. vivipara (med topspirende Negler). J.: Hansted Mose v. Horsens (Jepp.). J. obtusiflorus Ehrh. S.: v. Sondersoen (Mort.), Moser ved Stenrandgaard og Svebølle (Ernsts.). M.: Mose v. Klint- holm (H. Pouls,)! L.: Sydestkysten (Mort.). J.: den hyp- pigste Juncus-Art i Horsensegnen (Jepp.), Gudse v. Kolding (J. Lge.). J. atricapillus Dr. J.: N. f. Raabjerg Præstegaard i Vend- syssel (D. Branth). J. bufonius ß fasciculatus Koch. S.: Bramsnæs v. Holbæk Fjord (B. F.)! Orslov (P. Niels.). J.: Glenstrup So v. Hobro (Såby); ved Horsensfjord og Norrestrand (Jepp.). J. capitatus Weig. J.: i Klitterne N. f. Raabjerg Præste- gaard i Vendsyssel (D. Branth); Rome hist og her i Klit- terne (Borst). J. pygmeus Thuill. J.: Kandestederne S. f. Skagen (P. Niels.). Luzula maxima D.C. J.: Frijsenborg Lystskov (Breid., Larsen)! L. albida D.C. S.: paa flere Steder i Forsthaven v. Char- lottenlund (J. Lge.), Skovpartiet i Lerchenborg Have (O.Sm.), Gresplainer i Krogerup Have (Mort.); L.: Hardenberg Skov; F.: Græsplainer v. Skaarup (Rostr.). Paa alle disse Ste- der sandsynligvis indfort med fremmed Fre. — — v. fusca Med gulbrune, glinsende Perigonblade. S.: i Mengde v. Senderseen (Mort.). Denne Form staar, ifølge Meddelelse fra R. v. Uechtritz, midt imellem Hovedarten og den ægte L. rubella Hoppe, hvilken sidste er en Fjeld- plante fra Sudeterne, Karpatherne og Alperne. Den blom- strer ved Sondersgen en hel Maaned tidligere end Hoved- arten i Gels Skov; muligt har det aabne, solbeskinnede Voxested nogen Indflydelse paa dens tidligere Udvikling. * Colchicaceae. Nartheeium Ossifragum Huds. J.: Onsild v. Hobro (Saby). 13* 196 Alismaceae. Triglochin maritimum L. S.: paa Ferskvands Eng v. Son- derseen (Mort.), L.: v. Vesterborg Sa (Rostr.). J.: ved Buderupholm (J. Lge.), Eng v. Vrejlev Kloster (svagere af Væxt end den ved Stranden forekommende, Såby). Scheuchzeria palustris L. S.: Mose N. for. Ditmars Plantage v. Helsinger (Mort.), Mose N, f. Mortenstrup Se, Mose v. Hobjerg, Else i Kirkehvalse og Øerne i Hvalselille Se (0. Jens.)! Sophienholm (Kolderup Rosenvinge); Ravnsholte Mose og Aunso i Hejde Overdrev (J. Niels.). F.: Stæv- ningen v. Kværndrup (Larsen). Alisma natans L. J.: alm. i Grøfter i Sognene Skjern, Stav- ning, Egvad og Lønborg (Lind)! | A. ranunculoides L. S.: Haraldsted Se (C. Jens.), Skarritso, Thorup Se v. Haslev (Rütz.), Grofter v. Orslov (P. Niels.) ! hyppig i den største Del af Vestsjæll. (Mort.), L.: Prier- skov (Mort.), Flintinge, Krungerup (Rostr.), J.: Aggersund i Hanherred (Såby), Knudsgaard v. Lemvig (Lind)! SI.: Medolden, Rome (Borst.). — — ß repens (Lam.). S.: v. Tis Se (Mort., Ernsts.). A. Plantago L. v. graminifolia Ehrh. J.: Ove Se i Thy (Fausb.), Bovbjerg Se v. Holstebro (P. Niels.)! — — v. lanceolata With. S.: Halleby Aa (Ernsts.), J.: Frederikshavn (Saby). — — v. maxima Lge. Flst.: N. Alslov (Koch)! J.: Vrej- lev Kloster (Saby). Sagittaria sagittefolia L. J.: Skjern-Aa v. Petersminde (Lind)! Seest v. Kolding, i Aaen (Riitz.). Butomus umbellatus L. J.: Hadsten (Leth). Coronariae. + Muscari botryoides D.C. S.: forv. i Rørby Præstegaards- have, Flst.: Eng v. Lundeskole (Ernsts.). Fritillaria Meleag is L., der allerede af Hornemann angives fra Charlottenlund, findes endnu sammesteds baade med redspraglede og hvidgule Blst. (Borries). bho Tulipa silvestris L. S.: Kalundborg paa Engene mell. Jern- vejsstationen og Byen (Ernsts.), F.: Klingstrup, Broholm (Rostr.). Gagea arvensis Schult. L.: Grænge (S.C.Petersen), Thoreby (Lerer Petersen). G. spathacea (Hayne). F.: Glorup Dyrehave (Th. Holm)! G. minima (L.). S.: Brede Bakker (Th. Holm)! Fredensborg Slotshave (Vog. Jorg.), Sonnerupgaard (J. Niels.). Fist.: Moseby Presteskov, Lubhave (Ernsts.). F.: Gislev (Th. Holm). J.: v. Veje mell. Horsens og Hatting (Jepp.). G. stenopetala Rehb. S.: Strandskrent v. Kallehave (J. Niels.), Kalnæs v. Skjelskor (Jepp.), L.: Thoreby (Lærer Peters.), J.: Thorsager (Chr. Hygum). — — få bifoliata Koch. S.: Strandskrænt v. Kallehave med Hovedarten (J. Niels.). + Lilium Martagon L. F.: Skov v. Ørbæklunde (H. J. Han- sen). J.: Gadbjerg v. Vejle (Jepp.). + Ornithogalum nutans I. S.: Søndermarken (Gram), Rerby, Aarby (Ernsts.), Lerchenborg Have (O. Sm.). L.: Berrits- gaard (Lerer Petersen). F.: Broholm (Rostr.). T ©. umbellatum L. S.: Fredensborg Slotshave (Vog. Jorg.), Rorby paa en Klovermark, Refsnes V. f. Kysthospitalet, Vejgroft mell. Verslev og Kjærby (Ernsts.), Vedbygaards Have (J. J. Hans.), Hjembæk Præstegaardshave (O. Sm.), Sonnerupgaard, Kallehave (J, Niels.), Aune Skov (Th. Holm)! F.: Hindsgavl v. Fergebroen (Rütz.), Skaarup, Brudager (Rostr.). L.: Thoreby (Lærer Petersen), Horslunde (R.C. Mort.), Vesterborg (Rostr.). J.: Vrejlev Kloster, Frede- rikshavn (Saby). Allium vineale L. S.: Kalundborg (Mort.) , Lerchenborg, Mulen, Vrej, Bjerre Strand (Ernsts.). F.: Østerøen ved Nyborg (Th. Holm), Hesselagergaard (Rostr.), ellers ikke bemerket i det sydl. F. Allium ursinum L. S.: Asnæs Forskov i Mengde, Runde- mose paa Lerchenborg Mark (O. Sm.). J.; Hobro Lyst- skov (J. Lge.), 198 Anthericum ramosum L. S.: mell. Fortunen og Eremitagen (Jakob Lange)! Smilacineae. Convallaria Polygonatum L. S.: Lerchenborg Have (O. Sm.), J.: Grimstrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.), Egekrat i Raabjerg Sogn i Vendsyssel (V. Schmidt), Krat v. Nymolle i Hvornum Sogn, 1 Mil fra Hobro (V. Sm.). C. verticillata L. J.: Benzon v. Grenaa (Th. Holm), Ørum 2 M. V. f. Grenaa (W.), Trolddalen v. Mariager (B. F.)! Vejerslev, Borre og Ans v. Gudenaa (Leth). | Asparagus officinalis L. S.: Stranden mell. Helsingør og Hellebek (Th. Holm), Strandbred S. O. f. Petersgaard (J. Niels.), Snedinge Fladmose (Jepp.), L.: ved Guldborgsund S. f. Jernbanebroen (Mort.), Prierskov (S. C. Petersen). J.: Boller Strand (Jepp.). Narcissineae. + Narcissus poéticus L. S.: forv. i Rude Skov, Kalnæs, Bisserup Strand (Jepp.). F.: en Eng ved Odense Kanal (J. C. Pouls.). + N. Pseudo-Narcissus L. S.: Aunø Skov (Th. Holm)! + Leucojum vernum L. F.: forv. i Ringe Prestegaardshave i Mengde (Rütz.)! + Galanthus nivalis L. S.: Markgærde v. Rørby (Ernsts.), Skoven v. Åstrup (O. Sm.). J.: Nørholm Skov i Mengde (Svendsen). | Irideae. Iris spuria L. F.: Ægholm ved Fyenshoved (Schiötz). Orchideae. Orchis Morio IL. J.: Kalo Hestehave (Chr. Hygum)! O. sambueina L. J.: Lynghøj i Skrem Sogn, V. Hanherred (Bertelsen)! O. ustulata L. S.: i Mengde paa Kuglebjerg Bakke ved Conradineslyst (Grev Moltke), Refsnæs mellem Vollerup og Ulstrup (Ernsts.). 199 Platanthera solstitialis Boenn. v. densiflora. $S.: Tisvilde Hegn (Th. Holm). F.: Holmdrup, Helager, Kistrup, Thurø (Rostr.). De mest i Øjne faldende Kjendetegn mellem P. solstitialis og chlorantha synes at vere den førstes meget mindre. Blom- ster og tætsiddende (ikke alene parallele) Stevknaprum, hvorved Adgangen til Honninggjemmet bliver meget trangere. P. chlorantha Cust. synes at optrede i 2 lignende Former som P. solst.; den ene har Sidebladene i Blomsterdekket : oprette, næsten parallele, ikke sammenstodende i Spidsen, Griffelstetten udrandet og Arret med en udtrukken Spids; — den anden har lengere, seglformet krummede Sideblade, hvis Spidser krydse langt forbi hinanden; Griffelstetten af- rundet (Rostr.). Coeloglossum viride Hartm. S.: Refsnes paa Klinter mellem Vollerup og Ulstrup (Ernsts.). Habenaria albida R. Br. J.: Lyngbakker paa Rodskov Mark (Zahrtm.)! Haltrup Krat v. Varde (J.C. Pouls.). F.: Molle- knap ved Kjerte (Lotze). Listera cordata R.Br, J.: Stavnshoved v. Grenaa(Chr. Hygum) ! Corallorhiza virescens Dr. S.: © i Hvalsolille Sø (C. Jensen), hist og her i Tisvilde Hegn (J.C. Lassen, Th. Holm, Mort.). Epipogon aphyllum Sw. S.: Alindelille Skov (J. Niels.), SI. : Kobbermelleskoven (Callsen). Epipactis palustris Crantz. J.: Buderupholm (J. Lge.). E. microphylla Ehrh.(var.?). S.: Asnæs Skov (O. Sm.), Skov v. Holmegaard (Th. Holm). L.: Fuglsang Storskov (B. F.)! Lgl.: Skove v. Lohals (B. F.)! F.: Kajberg Skov v. Ny- borg, Glorup Dyrehave, Thurø (Th. Holm), Hunderup Skov v. Odense; J.: Haltrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.). Anm. Den her forekommende Form (E. micrantha Steenstr. mser.) er i alle Dele større end den ægte, i Tyskland fundne E. LN ONE maaské en egen Art, * Goodyera repens Br. S.: Tisvilde Hegn 1878 i temmelig Mængde under Gran (Th. Holm), Bøg og Fyr (Mort.). Cephalanthera ensifolia Rich. S.: Skov v. Sallerup (Th. Holm)! Malaxis paludosa Sw. S.: Hjorte Se v. Kirkehvalse, Øen i 200 Hvalselille Se, Else (C. Jens.)! Ravnsholte Mose, Hejde Overdrev (J. Niels.); mellem Gurre og Hellebæk (W.). J.: Roust v. Varde (J. C. Pouls.). Sturmia Loeselii Rchb. S.: Eskebjerg Lyng (Ernsts.), vaade Enge v. Lejre Aa N. f. Kornerup, Kattinge Mose, Ravns- holte Mose, Hejde Overdrev (J. Niels.), Hjorte Se v. Kirke- hvalse, Mose N. f. Mortenstrup Se (C. Jens.), Borreby (P. Niels.)! Flst.: Liselund (Rostr.). Fluviales. Potamogeton polygonifolius Pourr. J.: Vilsted v. Løgstør (Th. Jens.), Mose i Rold Skov ner Jagtpavillonen (B. F.)! Skjerlund i Brande Sogn, Thorstrup pr. Varde (J. Lge.). P. fluitans Roth. J.: Blomstrende i Skjern Aa v. Peters- minde i rivende Aaleb (Lind)! P. coloratus Horn. F.: Mose v. Sanderum (Schiøtz, H. J. Hansen), L.: Flintinge Aa (Rostr.). P. nitens Web. [3 heterophyllus. M.: i en Mose paa Ulfshale (©. Rosenb.) ! | P. gramineus L. a graminifolius Fr. S.: Torvemose mell. Ubby og Frankerup, Mose ©. f. Bøgebjerg, Halleby Aa mell. Aagerup og Store- Belt (Ernsts.)! J.: Sulsted (Såby). P. Zizii M.K. S.: Halleby Aa mell. Aagerup og Store Belt (Ernsts.)! J.: Skjern Aa v. Petersminde (Lind)! P. lucens L ß. acuminatus. S.: Frederiksdal i Aaen, Villa Gallina v. Hæsede (Th. Holm), Ulse pr. Haslev (Rütz.), Halleby Aa (Ernsts.). F.: Glorup (Th. Holm). P. prelongus Wulf. S.: Aaen v. Aunse Molle N. f. Tissø (B.F.)! Halleby Aa(Ernsts.). J.: Bynses Udløb i Nissum Fjord (Lind). P. densus L. Sl.: Vandhul v. Haved Skov (Th. Holm). P. obtusifolius M.R. S.: Skjoldnesholm, Gadeker i Stavreby i Sydsjæll. (J. Niels.), Aaen v. Aunso Molle (B. F.)! F.: Skovmellen ved Veflinge (H. J. Hans.). * — - v. fluvialis. Hovedstengelen stærkt forlænget; alle 201 Axene paa korte Sidegrene. I hurtigtflydende Vand i Bek- ken mell. Moseby og Hesnæs paa Falst. (Mort.). Potamogeton acutifolius Lk. S.: Skjoldnæsholm (J. Niels.), Bornh.: Bagergaarden (B. F.). Anm. Denne Pl. fandtes i Mengde i et Gadekær i Bringe ved Jonstrup, indtil dette Kær blev fyldt. Efter flere Aars Forløb blev det atter opgravet, og Sommeren derefter viste Planten sig i Mængde paa sit gamle Voxested (Mort.). P. zosteraefolius Sch. S.: Halleby Aa (Ernsts.). F.: Mølle- dam v. Veflinge Skovmelle (H. J. Hans.). ° Anm. Det for denne Pl. i Rostrups »Lollands Vegetations- forhold« angivne Voxested maa udgaa, som beroende paa en For- vexling med P. obtusifolius. P. mucronatus Schrad. J.: Trend Aa S. f. Løgstør (Th. Jens.), F.: Hofmansgave (C. Rosenb.)! S.: Aamose Aaen ved Bromalle (Ernsts.). P, pectinatus ß scoparius Wallr. S.: Saltbæk Vig, Halleby Aa, Kjerby Aa ved Flaskekroen (Ernsts.). P. marinus I. S.: Halleby Aa mell Tissø og Havet (Ernsts.). Ruppia brachypus Gay. S.: En Dam paa Lille Vroj (Ernsts.). Kattegat ud for Dragsholm (Leth)! Stranden ud for Flaske- kroen (Th. Holm)! Glene Fjord (P. Niels.). Zannichellia polycarpa Nolt. J.: Hellese v. Skive (P. Niels.) ! — — À tenuissima. S.: Bisserup (P. Niels.). Zostera marina L. angustifolia. S.: Holbæksfjord v. Brams- nes (B. F.)! Z. minor Nolte. S.: Auno Fjord (Th. Holm)! Flst.: Skaane- holm v. Orenæs (Mort), mange Steder i Guldborgsund paa begge Kyster (Koch, H. Pouls., Mort.). Hydrocharideae. Stratiotes aloides 1. S.: Mose v. Ordrupdal (Gram), Mosen S. f. Smerumovre (Mort.), Seborg Mose (Rütz.), Torve- grave ved Halleby N. f. Aagaard, Dammene ved Kongens Moller (Ernsts.). J.: Damso v. Tarm (Lind)! Elodea Canadensis Rich, J.; Damme ved Viborg, hvor den 202 oprindelig er indplantet, og hvorfra den breder sig videre omkring (Gad). Sl.: fra Søgaard Se udbredt langs med Aaerne indtil V. f. Bjerndrup (Borst). Aroideae. Acorus Calamus L. L.: Flintinge, Maribo (Rostr.). Arum maculatum L. immaculatum. S.: Saltofte Vænge, Svallerup Præstegaardshave (Ernsts.), Lerchenborg Have, Skovriderens Have paa Asnes, Hjembek Prestegaardshave (GES Frederiksberg Have S. f. Indgangen (Gram), Søndermarken (Vog. Jorg.). F.: Ørbæk (H. J. Hans.), Ringe Præstegaardshave (Rütz.). * — — a) genuinum. F.: i Mængde v. Egeskov (Rostr.). Meget forskjellig fra den i Strandskovene forekommende, hos os langt almindeligere Form 8. Alle Blade med talrige mørkebrune uregelmæssige Pletter paa Oversiden, Hylsteret større, mere aabent, næsten hindeagtigt-gjennemsigtigt, med rødligt Skær, navnlig den indre Side for neden rosenrød; . Kolben blegere, blaaviolet. ! Calla palustris L. F.: Lombjerg v. Ringe (Rütz.), Mose v. Brændegaards Se (H. J. Hans.). - — — /\ duplicata Mort. (Nordostsj. Fl. p.94). S.: Søllerød Kirkeskov (Th. Holm)! Denne merkelige Afvigelse fra det normale Forhold, idet Kolben er omgivet af 2—3 Hylster- blade, er oftere iagttaget og udførlig beskrevet af A. Braun (Verhandl. bot. Ver. Brandenb, 1859, p. 84). Lemnaceae. Lemna minor L.* tenella Stp. S.: Mose V.f. Farum (Mort.) ! J.: Dam i Serritslevgaards Skov v. Horsens (Jepp.). Cupressineae. Juniperus communis L. F.: Mose v. Erholm (Gram), Bro- holm i Brylle Sogn (Larsen). S.: Særløse Overdrev, Krat S. f. Bakkebølle i Sydsjell. (J. Niels.). 203 Myricaceae. Myrica Gale L. S.: Skee Mose pr. Ringsted (J. Niels.). Betulaceae. Betula pubescens Ehrh. c. fr. Gleno (P. Niels.). Alnus pubescens Tausch. S.: Ellekrattet paa Furesoens Syd- skrent, hen imod Frederiksdal (Mort.). A. incana D.C. $.: Tisvilde Hegn (Th. Holm). x Cupuliferae. Quercus sessiliflora Ehrh. J.: Margretelund v. Viborg, Linaa Vesterskov alm. (J. Lge.), Adslev, Koldens og Jexen Skove (Zahrtm.)! i Kratform paa Dejbjerg Lyng S. for Ringkje- bing (J. Lge.). + Castanea vulgaris Lam. J.: Knivholt Skov 5—6 store Expl. (D. Branth). S.: Egebeksvang 1 Exp]. (Th. Holm). Nørreskov ved Furesøen (Mort.). | Corylus Avellana L. var. fol. peltatis. F.: I Omegnen af Skaarup findes ofte Buske med en Del af Bladene skjoldformede, idet Bladstilken sidder indtil 1/2 Tomme indenfor Blad- randen (Rostr.). Salicineae. Salix pentandra L. S.: plantet (som store Træer) ved Iste- bjerg pr. Kalundborg (Ernsts.). J.: i stor Mængde ved Gærder og Skovkanter v. Nørlund (B. F.)! S. cuspidata Schultz. 5. J.: Horsens (Jepp.) ! Anm. Den i Nordostsjæll. Fl. p. 104 fra Pilekrattet ved Fure- søens Sydostside angivne Pl. af dette Navn er tvivlsom. Efter R. v. Uechtritz’s Mening er det snarere S. Ehrhartiana Sm., der af Nogle ansés som en Mellemform af S. alba og S. pentandra. S. fragilis L. Fl. St. i Sydfyen og Langeland (mangler i M. T. Langes »den fyenske Ogaards Vegetation« (Rostr.). S. alba v. vitellina (L.). S.: Allerup og Taastrup v. Hol- bek (Ernsts.), Krattet paa Farumseens Nordside (Mort.). S. amygdalina L. v. discolor. S.: Orslev (P. Niels.) ! 204 Salix hippophaëfolia Ehrh. J.: alm. plantet v. Elling i Vend- syssel (D. Branth). | S. acutifolia Willd. S.: Tranemosegaard ved Kalundborg, Taastrup Teglværk v. Holbæk i Mængde (Ernsts.), mellem Saltbæk og Illerup (Mort.). | | S. mollissima Ehrh. S.: Sterrede v. Skjelsker (Jepp.), Ors- lov (P. Niels.)! + S. stipularis Willd. S.: Klostermarken v. Roskilde (Thoms.)! Hegn v. Taarnborg (P. Niels.)! S. nigricans L. S.: Hegn v. Sevedegaard (P. Niels.)! S. hastata L. §.: Ordrup Mose (J. Lge.), Moser v. Hove Se (Mort.). J.: Bjørnsholm (Th. J.), Buderupholm! + S. laurina Sm. S.: i Strandkrattet langs Kalundborgfjor- dens Sydside (Mort., Ernsts.) formodenlig plantet. S. aurita L. v. androgyna. J.: Hornslet Mose (Zahrtm.)! S. ambigua Ehrh. S.: Plessens Overdrev (P. Niels.). J.: Linaa Vesterskov (J. Lge.), Taastrup Mose (Zahrtm.)! — — v. spathulata. S.: med Hovedarten i Vangede Mose (Mort.). | Populus nigra SG. Fl. St. i Sydfyen og Langeland (mangler i M. T. Langes »den fyenske Og. Veg.«, Rostr.). S.: Kon- gens Meller, Dragsholm (Ernsts.). 7 P. laurifolia Led. dg. S.: Stavnsholt, Birkerød (Mort.). T P. candicans Ait. (P. Ontariensis Desf.) 0. S.: Lerchen- borg Nordstrand, Badstrup, Merkev (Ernsts.). J.: v. Hor- sens (Jepp.), Djursland, Vendsyssel, i Hedeplantningerne som Lætræ (Rostr.). Plantes i den senere Tid mere og mere almindeligt, f. E. ved Jernbanestationerne (Mort). Ulmaceae. Ulmus effusa Willd. L.: Stensgaard Skov, 1 stort Expl. (Rostr.). U. suberosa Ehrh. S.: Stralsund mell. Bagsverd og Skoven (Mort.). - 205 Urticaceae. Parietaria erecta M. K. S.: Kalundborg (J. Lass.), Bisse- rup (Jepp.). + Cannabis sativa L. S.: Snekkersten paa Strandbredden (Mort.). Salsolaeeae. Salicornia biennis Afz. S.: Saltbek Vig paa de af Vandet nylig forladte Strækninger, blandet med S. herbacea (Mort., Ernsts.). Beta maritima L. S.:Svallerup Strand v. Store Belt (Ernsts.) ! Gumperup Klint v. Skjelsker (Jepp.). + Blitum capitatum L. S.: forv. i en Have v. Snedinge (P. Niels.). F.: Munkemose v. Odense (J. C. Pouls.). + B. virgatum L. S.: Uggerlese pr. Ringsted (Fraas) ! BD. botryoides Dr. S.: Borreby (P. Niels.), Falst.: Hasselo Inddæmning (Mort.), J.: paa opkastet Dynd i Horsens Havn (Jepp.). + Chenopodium Botrys I. S.: Ukrud i Haver v. Snedinge (P. Niels.) ! ©. ficifolium Sm. S.: mell. Kjøbenhavns Jernbanegaard og Teglgaardspassagen (Mort.). C. polyspermum L. ß acutifolium Sm. Flate (A. Benzon)! C. murale L. Amag.: Dragør (B. F.), paa alle Landsbygader i det nordvestlige Sjell., oftest ledsaget af Malva borealis (Ernsts., Mort.). L.: Maribo, Rødby (S. C. Peters.), Frej- lev (Mort.), Errindlev (Rasm.). C. urlieum L. L.: Bjerremark (Rasm., H. Pouls., Mort.)! + Atriplex hortensis L. S.: forv. v. Kalundborg Fjord, Rørby (Ernsts.). A. Babingtonii Woods. Amag.: Dragør (B. F.), Glene (P. Niels.). A. longipes Dr. S.: Bisserup Strand (Jepp.). — — 5 muricata Lge. S.: Bisserup Strand (Jepp.). Halymus pedunculatus Wallr. S.: Svinninge Vejle (B. F.), CORRE OR EE se RD rs rn ee — 206 Kalundborg, Saltbek Vig, ved Hallebyaaens Udleb (Ernsts.). -L.: Taars Fergegaard (S.C. Peters.), Lgl.: Gulstav(Rostr.). Kochia hirsuta Nolte. S.: i Mengde i den udtørrede Lamme- fjord ner Svinninge (B. F.)! Saltbek Vig (Ernsts.). L.: mell. Nysted og Stubberup (Mort.), Taars v. Saxkjebing (Lærer Petersen), Lgl.: v. Gulstav (Rostr.). Amarantaceae. Amarantus Blitum L. S.: forv. i Haver v. Frederiksberg (J. Lge.). L.: Gader i Saxkjebing (Rostr.). + A. retrofierus L. S.: Jagtvejen v. Kjøbenhavn (Vog. Jorg)! Fasanvejen v. Frederiksberg mell. Rodfrugter. SI.: Flens- borg (Th. Holm). Polygoneae. Rumex thyrsoides Desf. Synes at vere alm. udbredt. S.: Jonstrup, Maaløv, Farum, mell. Uggelese og Svallerup (Mort.), Næstved Banegaard (J. Lge.), Moen og Falst. alm. (J. Lge., Mort.). J.: alm. i Horsens-Egnen (Jepp.), ved Veje mell. Aalborg og Viborg meg. alm. (J. Lge.). R. palustris Sm. S.: Kirkehvalse (C. Jens.)! Lerchenborg (O. Sm.). R. conglomeratus Murr. Falst.: alm. (J. Lge.). R. acutus L. J.: Hobro (Såby). R. Helolapathum Dr. J.: Grofter v. Nørlund (B. F.)! Polygonum Bistorta L. S.: Sterrede pr. Skjelsker (Jepp.). P. Raji Bab. S.: Helsingørs Skibsbro (Mort.). P. Roberti Lois. S.: fl. St. 1 Helsinger-Egnen, f. E. v. Snekker- © sten, Skibsverftet i Helsingør, mell. Helsingør og Hellebæk fl. St. (Mort.). Bornh.: Sandvig (B. F.). Anm. Den paa de nævnte Steder fundne Plante stemmer al- deles overens med Beskr. i Areschougs »Skänes Flora« p. 131. Men dens Artsberettigelse er vel nok tvivlsom, lige som flere pene med P, aviculare beslegtede Formers. P. nodosum Pers. S.: ved Bredder af en udtørret Dam i Hammermelleskoven (Mort.), Bringe er Lel.: Skove ©. f. Lohals (B. F.). 207 Polygonum dumetorum L. S.: Ravneholms Hegn (Th. Holm), Norreskov (Mort.), Christiansholm v. Klampenborg (Gram.), Krat v. Tisso (Ernsts.), Bramsnes (B. F.), Krat v. Lerchen- "borg Nordstrand (O. Sm.). Elaeagneae. Hippophaé rhamnoides L. L.: Strandklinten V. f. Aalholm (Mort.), J.: Lerbakke v. Teklaborg N.O. f. Hjerring, Agger- sund i Hanherred (Saby). Thymeleaceae. + Daphne Laureola L. M.: mell. Liselund og Slotsgavlene IB. (Bu E.). + D. Mezereum L. S.: Jonstrup Vang (Henrik Pedersen). J.: Pot Molle (Larsen). Aristolochieae. Asarum Europeum L. S.: Sorgenfri Skov 1875 (Mort.). Aristolochia Clematitis L. S.: Møllebakken v. Kalundborg (Ernsts.), F.: Harritslev pr. Bogense (J. C. Pouls.). Valerianeae. Valeriana olitoria Poll. ß lasiocarpa Rehb. L.: Nakskov (Alfr. Jorg.). V. Morisonii D.C. S.: Voldbjerg v. Uggelose, Marker N. f. Tømmerup Bakker, Svebølle (Ernsts.), Rynkevang (O. Sm.), Bahl og Sageby i Sydostsj. (J. Niels), Samsø ved Pilebjerg (J. Lassen), F.: Skovsbo (M. T. Lge.)! Nyberg (Th. Holm), Lgl.: v. Hou (B. F.). Dipsaceae. Dipsacus pilosus L. L.: Pederstrup (H. Pouls.) ! D. silvestris Mill. S.: Rerby, Eriksholu (Ernsts.), Englerup v. Bramsnes (B. F.), RER (Leth). Sl.: Graa- sten, Adsbøl (Borst). Scabiosa suaveolens Desf. S.: Ubberup Bakke v. Kalundborg 208 (J. Lass.), mell. Smakkerup og Eskebjerg (Ernsts.), Drags- holm (Leth)! Langbjerg Bakke '/2 Mil N. V. f. Slagelse (Sev. Petersen)! Anm. Navnet »Kjeldby Bakke« i Langes Flora p. 111 skal vere »Kildebjerg Bakker«. Suceisa pratensis Moench var. dentata Saby (alle Bladene tandede eller Stængelbladene fligede). S.: Ordrup Mose, J.: hyppig i det nordlige (Såby). Synanthereae. Petasites officinalis Moench. J.: Ranum (Th. Jens.). Anm. Ved Flintinge (Loll.) har Hr. Rostrup maalt Exem- plarer, hvis Bladstilke vare 5° lange, med Bladplader af 3° Brede og 2 of Lengde. P. albus Gärtn. J.: Kalkverket i Rold Skov v. Nerlund (B.F.)! P. spurius Rchb. Flst.: Sortse (Mort.). Artemisia Absinthium L. §.: Lille Vrej ved Saltbek Vig, L.: Dæmningen mod Østersøen S. f. Bjerremark (Mort.). J.: Thyholm, Stranden v. Oddesund (Lind)! — — f§ integrifolia. Bornh.: Hammershus (B. F.). A. campestris L. v. lutescens Mort. S.: i Mengde paa Stran- den N. f. Hallebyaaens Udløb, Bakke v, Kalundborg (Ernsts.), J.: Frederikshavn (Säby). + Tanacetum Balsamita L. Lgl.: Landevejsdige v. Tulle- belle (Rostr.). Helichrysum arenarium D.C. L.: Selvbjerg (J. Christensen), J.: Dokkedals Bakker (Muldbjergene) (J. Lge.), Nimtofte mell. Randers og Aarhus (Marius Jensen)! _ + Antennaria margaritacea R. Br. S.: Hosterkjeb (Th. Holm), A. dioeca v. hyperborea Don. J.: Vrejlev Kloster, sjelden (Såby). Filago Germanica L. S.: alm. paa tørre Fælleder i Rørby- egnen (Ernsts.). F. apiculata Sm. S.: Bakke N. f. Tømmerup, Stenrandgaard, Svallerup Strand (Ernsts.)! Marker mell. Ballerup og Jon- strup, mellem Blidstrup og Valby (Mort.). F.: Voermark (Rostr). Bornh.: Baggegaard (B. F.). Se eee 209 + Helianthus tuberosus L. S.: forv. v. Rørby og Istebjerg. (Ernsts.). Erigeron canadensis L. S.: Kjøbenhavns Glacis (Gram)! Lerchenborg Have (C. Hansen), Saltbæk Vig (Ernsts.). L.: Utterslev (R. K. Mortensen). | + Stenactis annua Cass. S.: Bagerdammen v. Fredensborg (Vog.-Jorg.). J.: Dollerup Mark v. Lunderskov (Zahrtm.)! + Aster salignus Willd. S.: Bagerdammen ved Fredensborg (Vog.-Jorg.), Groft v. Snekkersten (Th. Holm), Olsborg v. Kjærby (Ernsts.). F.: Assens (Rütz.). A. Tripolium L. fl. alb. S.: Saltbek Vig (Mort.), Kalund- borg (Ernsts.). + Solidago canadensis L. S.: Vedbæk (Gram). Inula Helenium L. S.: Enrum v. Vedbæk (Gram), N. Jern- lose, Uggerlose, Kongens Moller, Stokkebjerg (Leth), Orse Melle (O. Sm.), Sejerø (Leth), J.: Ugelbølle (Chr. Hygum)! — Bornh.: ved Jons Kapel (B. F.). I. salicina L. S.: Svallerup Strand, mell. Badstrup og Ugger- lose Marker, Asnæs Skov (Ernsts.), Arnakke v. Svinninge Vejle (Leth). 1. Britanica L. S.: Tis So ved Beks Kro og langs Halleby Aa til Storebelt, Bromolle (Ernsts.)! Bahl Strand, Viemose Österskov, Langebek Skov (J. Niels.). Pulicaria vulgaris Gärtn. S.: Rørby (Ernsts.), Illerup, Ugger- lose (Mort.). P. dysenterica (L.). S.: Vintersbolle (Leth), Dragerup Skov v. Holbæk (J. Lassen), L.: Hejringe v. Bandholm (H. Pouls.)! F.: Odense (J. C. Pouls.)! Bjernemose (Th. Holm). Bellis perennis L. v. caulescens Lge. S.: Ordrup Krat (Gram.), _L.: Vesterborg (Rostr.), J.: Frederikshavns Plantage, Ho- bro (Saby); Bornh.: Almindingen (Baagee)! Bidens platycephala Orst. S.: Sandbjerg Gadeker, Vidnes- dam v. Rudersdal (Th. Holm)! Sendersoens Vestside (Mort.). Cotula coronopifolia L. J.: Hygom v. Lemvig (Fabr. Meller) !. Matricaria discoidea D. C. S.: Farimagsvejen (Gram) ! M. inodora L. v. minor P. N. J.: Bovbjerg (Leth). Bot,.tidsskr. $.r. II. Journ, d. bot. 38. II, 14 210 Matricaria Chamomilla L. J.: i uhyre Mengde i Seden v. Hvornum pr. Hobro (O._Sm.). Chrysanthemum Leucanthemum L. ß, hirsutum Htm. S.: Or- drup (Gram). ©. Parthenium Pers. v. discoidea. F.: Glorup (Th. Holm), Thorseng ved Vemmenes (Mort.). Anihemis tinctoria L. S.: Bliver Aar for Aar almindeligere paa Gresmarker i hele Landet, medens den for en Snes Aar siden var en Sjeldenhed. | — — v. disciflora. F.: Klingstrup (Rostr.). A. Cotula L, v. disciflora Lge. S.: v. Taastrup Station (Mort.). * A.arvensis L. f. liguliflora, med lutter tungedannede, hvide Kroner. L.: Stensgaard (Rostr.). * — —. f. disciflora, med lutter rordannede, gule Kr. L.: Stokkemarke (Rostr.). + Achillea macrophylla L. F.: Frederiksgave (Rütz.). A. Millefolium L. v. subvillosa Lge. S.: ved Saltbek Vig (Mort.), Flst.: Grønsund (Rostr.), Havstokken ved Orenes (B.F.), Lindholm N. f, Loll., [holm i Svendborgsund (Rostr.). J.: Vrejlev Kloster, Mariager (Saby). Anm. Denne hos os, især i Strandegne ikke sjeldne Form med kortere og finere Afsnit i Bladene, uldhaaret Blomsterstand, har jeg tidligere henfort til var. Janata Koch, men den er noget forskjellig saavel fra denne som fra var. setacea, og staar omtrent midt imellem begge. Maaské bor dog alle disse Former forenes, da en skarp Grænse neppe kan drages. : Telekia speciosa Baumg. S.: v. Frederiksdal (Mort.). Doronicum Pardalianches L. S.: Fredensborg Slotshave" (Vog.-Jorg.), Dragsholm (Leth), Petersminde Krat v. Ka- lundborg (J. Lassen), Vedbygaards Have (J, J. Hans.), Søndermarken v. Frederiksberg (Borries), Aung Skov (Th. Holm), F.: Nesbyhoved Skov (J. C. Pouls.), J.: Frijsen- borg (Larsen), Frisholt (Leth). Arnica montana L. F.: Kjerte, Hesbjerg, Stævningen ved Kværndrup (Larsen), Lgl.: v. Tranekjær (Rostr.). Senecio vulgaris 8 radiata Koch. J.: Klitter i Ferring (Lind). Ott * Senecio vulgaris v. littoralis Mort. Lav, stærkt grenet og nedliggende, med meget kjedfulde, laadne Blade, S.: Paa Havstokken mellem Raageleje og Smidstrup (Mort.). S, viscosus L. Flst.: Ukrud i Karleby Præstegaards Have (H. Pouls.)! S. vernalis W. K. J.: Assentoft (Chr. Hygum)! S. aquaticus Huds. S.: Lekkende (J. Niels.). S. erucefolius L. Lgl.: hist og her i den sydl. Del (Rostr.). S. saracenicus L. J.: Frijsenborg (Larsen), Kjeldker V. f. Vejle (Jepp.). Calendula officinalis L, S.: i en Kartoffelager ved Bringe, Istebjerg (Mort.), J.: som vildtvoxeude paa Tangbunker langs Boller Strand (Jepp.). + Centaurea montana L. S.: Sletten (Vog.-Jorg.), Lystofte (J. Lassen)! F,: Ørbæk (Th. Holm). * ©. Cyanus L. v. coronopifolia Såby. (Bld. fjersnitdelte). S.: Lyngby, J.: hyppig i Vendsyssel, Hobro (Saby). C. Jacea L. v. argyrolepis Lge. Flst.: ved Guldborgsund, Sejerø (Leth), J.: Horsens (Jepp.). C. Jacea L. v. lacera, L.: Reerso (Rostr.). — — v. laciniata M. T. Lge. J.: Hobro, Mariager (Såby). C. decipiens Thuill. Af denne hidtil sjeldne Art findes i den udtørrede Del af Søndersøen ved Jonstrup flere Former, af hvilke nogle nærme sig til ©. Jacea y lacera Koch, an- dre til C. nigra L., hvilke begge ogsaa findes ved Sonder- søen (Mort.). En Form med Randkroner (v. radiata Lge.) er funden ved Bisserup pr. Skjelsker (P. Niels.)! og paa en Mark ved Lajgaard Skov pr. Graasten (M. T. Lge.)! C. phrygia L. F.: Hegn v. Rørup, Erholm (Gram), Ringe, Pederstrup, Holstenhus Dyrehave (Ritz). J.: Pot Molle , v. Frijsenborg (Brejdahl), alm. omkring Sahl (Leth), Ham- mel (Larsen), Gudse v. Kolding (J. Lge.), Serratula tinctoria L. S.: Enggreft ved Espe (Th. Holm), Badstrup Mark, Vejkant V. f. Bjerre(Ernsts.). F.: Marien- lunds Skov v. Odense (J. C. Pouls.). Lappa nemorosa Korn, (L: intermedia Lge.) er alm, i alle 14* : 212 Skove i Nordostsjæll. (Mort.). J.: Blegkilde v. Aalborg (B. F.), Hobro, Dyrehavegaard v. Kolding (J. Lge). Lappa tomentosa Lam. er alm. omkring Horsens (Jepp.). — — [> denudata Lge. S.: Orslov (P. N.) 5 Vejgreften paa Kalundborg Lyng, v. Vejen mell. Rorby og Aarby (Ernsts.), ved Vejen mellem Ballerup og Ravnehus (Mort.). L. major (Schk.) v. subtomentosa Lge. S.: Fægangsvejen v. Sore (J. Lge.). Flst.: N. Vedby (Koch), Thorseng S.V. RE Slottet;(B. Fs). Carduus nutans L. S.: Rørby Skolehave som Ukrud (Ernsts.), Klevermark v. Snedinge (P. N.), Sterrede 1873 (Jepp.). L.: Søllested (Rostr.). J.: Marker ved Aastrupgaard pr. Aabybro (Stp.)! C. crispo-nutans Koch. J.: Ager v. Rugaards Ladeplads pr. Grenaa (Chr. Hygum)! ©, crispo-acanthoides Lam. S.: Bjerre v. Skjelskor (P. N.), Vejen forbi Katrinebjerg (Mort.). C, erispus L. 8 multiflorus Gaud. S.: Orslev (P.N.)!, Hol- steinborg (J. Lge.). — — v. ochroleuca Lge. S.: Rørby fl. St. ved Haveger- der (Ernsts.). 7 Anm. C. crispus har, efter Hr. Ernstsens lagttagelse, ofte et monstrost Udseende, idet nogle af Kurvene, navnlig de øverste, ere opløste i flere Samlinger af Smaakurve. C. acanthoides L. Østerby paa Fejø (R. K. Mortensen). J.: ved den nye Landevej ©. f. Vejle, 1 Expl. (Jepp.), Fris- holt (Leth). — — À ochroleuca Lge. S.: Rørby, Ubberup (Ernsts.). + C, tenuiflorus Curt. S.: paa en Klovermark v. Orslov (P. N.). Cirsium heterophyllum All. F.: Bjornekjer. Krat v. Bogense (J. ©. Pouls.). J.: Harrestrup Krat v. Monsted, Hobro (J. Lge.), Tevring Krat (Borst.), Haltrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.). En Form med lysrode Kroner, (/, roseum Mort.) er funden i Jonstrup Vang (Mort.). C. oleraceo-heterophyllum Näg. Rodbladene halvfinnede, min- dre filtede end hos C. heterophyllum, Stængelbladene fjer- 213 snitdelte, med lange, smale, linieformede, helrandede Af- snit, de overste mindre dybt delte; Kurvene store, med udad bøjede, tornspidsede Kurvblade; Kronen hvidgul, med rødligt Anstrog. Synes at vere noget forskjellig i Bladformen fra den af Hartman (Skand. Fl. 10 Udg. p. 13) beskrevne, men er ” øjensynligt enten en Mellemform eller Hybrid mellem C. oleraceum og heterophyllum, i hvis Selskab den fand- tes paa en Eng i Jonstrup Vang, blomstrende Juli 1878, medens C. oleraceo-acaule sammesteds endnu var langt tilbage (Mort.). | * C. oleraceum Scop. v. atrosanguinea Mort. (Kronerne mork- rede). S.: Gjeddevad Mose v. Farum, i Mengde (Mort.). C. oleraceo-acaule Hmpe. S.: Eilstrup Mark 11/2 Mil N. V. f. Hillerød (J. Niels.), Fiskebæk v. Furesøen (Fraas), Bern- storf (Gram). J.: Eng i Adslev Skov (Zahrtm.)! Gjerde ved Trakterstedet »Apothekeren« i Greisdalen ved Veile (J. Lge.). C. palustri-oleraceum Nag. J.: Hornslet Mose (Zahrtm.) ! C. oleraceo-lanceolatum J. Vahl. J.: Adslev Skov v. Skan- derborg (Zahrtm.)! C. lanceolatum Scop. nemorale Nig. J.: Hobro Skov (Såby). O. palustre Scop. ß putatum Nag. S.: Ordrup, Lyngby Mose. J.: Enge v. Hobro Fjord (Saby). C. arvense Scop. f. polycephala Rostr. S.: Rørby (Ernst.), mel]. Kjærby og Tømmerup (Mort.). J.: hist og her i Hor- sens-Egnen (Jepp.), i talles Mengde paa en Mark v. Dalby- ovre pr. Randers (Lind). Onopordon Acanthium L. S.: Vensholm (R. K. Mort.). Lgl.: Rudkjebing; Thorseng: Valdemars Slot (Rostr.). Silybum marianum Gärtn. S.: Rerby, Kalundborg (Ernsts.), Lerchenborg (O. Sm.), Ordrup (Gram). F.: Langaa, Holme, Glorup (Th. Holm), Thorseng paa Vejen forbi Slottet mell. Parken og Kjokkenhaven (Mort.). J.: Kjeldker V. f. Vejle (Jepp.). Skanderborg (Vog.-Jorg.). 214 Echinops spherocephalus L. S.: Holsteinborg Skov (Jepp.). Arnoseris minima Link. S.: Bakke v. Nærum (Th. Holm)! F.: Knarreborg, Trolleborg (Rostr.). Bornh.: Baggegaard BJ * Lampsana communis L. ß integrifolia Såby, lavere og spædere, med hele, bugtede ell. rundbugtet-tandede, stun- dom helrandede Blade. S.: mell. Gels Skov og Søllerød paa Marker, i Mængde; J.: Glibing Mølle pr. Horsens (Såby)! Anm, De Exemplarer, jeg har modtaget af denne ejendomme- lige Form, forekomme mig nærmest at maatte betegnes som en Dværgform; den udmærker sig foruden ved de angivne Kjendetegn tillige ved Forgrening næsten fra Grunden af, med 1—3 Kurve paa hver Gren (J. Lge.). Hypochoeris glabra L. S.: Lerchenborg Sydstrand, Stokke- bjerg Bakke (O. Sm.), Sandbakker om Ubby Hoje, Mark V. f. Philipsdal, Vejen gjennem Stokkebjerg Skov (Ernsts.), Lgl.: v. Hou (B. F.). SI,: Medolden (Borst.)! H. radicata L. v. hispida Såby (Stængelen, især for neden, stivhaaret. J.: Vrejlev Kloster S. for Hjerring (Saby)! H. maculata L. J.: Rødkærsbro (Larsen), Margretelund, Rebbild o. fl. St. 1 det nordl. Jyll. (J. Lge.). — —- v, Mülleri Lge. J.: Emmedsbo Bakker 11/2 Mil N.V. f. Grenaa (Koch)! . Scorzonera humilis L. Forskjellige Former af denne Art ere iagttagne af Cand. Saby ved Vrejlev Kloster pr. Hjerring. En (f. humillima S.) er stengelles, 0: med siddende Blom- sterkurv; en anden (f. maxima 3.) er en Skyggeform med et 2—5 højt Skaft. Tragopogon porrifolius L. Flst.: Chausseen mell. Stubbe- kjebing og Lillebrænde (H. Pouls.)! : Cichorium Intybus L., der tidligere ikke er iagttaget i Hel- singør- Egnen, har siden 1874 vist sig der mange Steder (Borries). | Thrineia hirta Roth. S.: Bidstrupgaard (P. N.)! F.: Boge- skovsgaard i Skaarup Sogn (Rostr.)! Thorseng paa Plainer i Slotsparken (B. F.). 215 * Leontodon hispidus L. 3 thrincioides Mort. F.: Skaarup (Rostr.) ! Anm. Denne Form danner baade ved sit Udseende og sine øvrige Kjendemærker en Overgang mellem Slægterne Leontodon og Thrincia, hvilke derfor muligt burde forenes til én Slegt. " L. autumnalis L. y coronopifolius. J.: Nebelgaard v. Silkeborg (Zahrtm.)! (En Form med overvejende rørformede Kroner.) — — f.monstrosa. Alle Blst.i Kurven stilkede, enhver med serligt Kurvdekke. J.: Skibildgaard pr. Herning (Lind). Taraxacum palustre D.C. S.: Saltbæk Vig paa Engene i Mengde, Mose mell. Badstrup og Uggerlose (Ernsts.), en Mose i Asnes Forskov, Melby Nordstrand (O. Sm.), Tis Se, Eskebjerg Lyng (Leth), Fist.: Vennerslund (Thoms.) ! F.: Assens (Lind)! Bjernemose (Rostr.), J.: Eng v. Kalo Vig (Chr. Hygum)! Horsens Nerrestrand (Jeppesen) ! Anm. En Form fra Lersoen v. Kbh. {Baagoe) afviger meget fra T. palustre ved helrandede Bld. og opret Skaft, den svarer nøje til Fig. af Leontod. lividus Waldst. et Kit. pl. Hung. t. 115. T. obliquum Fr. (T. erythrospermum Andrz.). S.: Hedvigs- lyst Nordstrand paa Asnes (O. Sm.), Temmerup Bakker, langs Stranden fra Uggerlese til Lerchenborg, Lerchenborg Dyrehave, Rørby, mell. Værsløv og Kjærby, Birkendegaard, Gisseløre, Refsnæs alm. (Ernsts.), Eng S. f. Egebæksvang (B. F.)! Strandenge ud for Boserup Skov (Th. Holm)! F.: Asnæs v. Assens (Lind)! Christiansminde, Lgl. : Hou (Rostr.), J.: Hornslet (Zahrtm.)! Nørhule v. Horsens (Jepp.)! Anm. Navnet »erythrospermum« er ikke heldigt, da Skal- frugtens Farve lige saa ofte er graabrun eller helt graa som rød- brun. Da det desuden er yngre (1822) end Navnet L. Taraxacum v. obliquum Fr. (fl. Hall. 1817, som Afart), bør dette sidste foretrækkes. Andre Synonymer ere: T. glaucescens (D.C.) og T.corniculatum(Kit.), (en Form med hornformede Tilhængsler paa Kurvdækbladene). Om disse Taraxacum-Former fortjene at beholde Plads som selvstaendige Arter, eller kun ere Varieteter af den polymorphe T. officinale, derom ere Meningerne delte. I vor Flora har jeg dog kun sjaelden fundet Mellemformer, og navnlig har den sidstnævnte Art ved Dyrk- ning i Haver holdt sig aldeles constant i flere Aar (J. Lge.). Lactuca macrophylla (Willd.). (Mulgedium macrophyllum (D. ©.) S.: forv. i Vedbygaards Have (J. J. Hans.)! : EG Sonchus paluster L. S.: v. Esrom Sø, Viskinge Vejle, Eskebjerg Lyng (Leth), Jungshoved Slotsruin (J. Niels.), L.: v. Saxkjøbing Aa (0. Sm.), Rørbæk, Rasted (Lærer Petersen), Lgl.: i Tranekjær Slotsgrav (Mort.). | S. arvensis L.: v. levipes Koch. J. Mariager (Säby). . — — v. integrifolia Lge. J.: Esbjerg (J. Lge.). | S. asper Vill. v. integrifolia. S.: Christianssæde Skov (Rostr.). Crepis premorsa (L.) Tausch. S.: Skullerupholm, ved Vejen mell. Hvalso og Skov-Hastrup (J. Niels.), F.: Lunde Krat v. Odense (J.*C. Pouls.). C. tectorum L. monstr. med alle Bist. i Kurven stilkede og hver med særskilt Kurvdakke. S.: Vesterfælled v. " Kjøbenhavn (Lind). + C. nicæensis All. S.: Klevermarker v. Ørslev (P. N.)! ©. virens Vill. J.: hyppig i Hobro-Egnen (Såby, B. F.)! + C. (Barkhausia) taraxacifolia Thuill. S.: Gresmarker v. Orslev (P. N.), »Lilleholm« i den udtorrede Del af Sonder- soen 1878 (Matthiesen)! + C. (Barkhausia) seiosa Hall. fil. S.: Klevermarker v. Skjelsker (P. N.)! Holsteinborg (Jepp.), Maaløv 1872, Birkered 1872 (Mort.). Hieracium Pilosella L. ß intricatum Lge. (Fl. Dan. tab. 2913). J.: Vrejlev Kloster, Hobro (Saby). H. pratense Tausch. S.: i Mengde paa Gresplainerne i Landbohojskolens Have (J. Lge.), Flst.: Karleby Præste- gaards Have (H, Pouls.)! | Anm. Enkelte Exemplarer af tvende Former, der sand- synligvis ere Bastarder, iagttoges paa Gresplainerne i Landbo- hojskolens Have 1875 og have holdt sig i de folgende Aar, blom- strende i Juni—Juli. Paa denne Lokalitet fandtes i disse og de nærmest foregaaende Aar i Mengde som Ukrud H. Pilosella, H. aurantiacum og H. pratense, men for øvrigt ikke nogen anden af Gruppen Pilosella i Nærheden. Saavel paa Grund heraf, som fordi i det mindste den som Nr. 1 beskrevne bærer faa (knap 1 pC.) fuldt udviklede Frugter, er der neppe Tvivl om, at de ere af hybrid Oprindelse, begge nedstammende fra H. Pilosella og frem- bragte ved Krydsning, den ene med H. pratense, den anden med H, aurantiacum. Jeg tilfojer her deres Beskrivelse ; 217 * 1. H. spherocephaloides Lge. (H. Pilosello -pratense?). Rodstokken skyder talrige og oftest langstrakte Udlobere, beklædte med lange hvide Haar som hos H. Pilosella; Rosettebladene lang- strakt lancetformede, de ydre butte, de indre spidse, helrandede eller fjernt og utydeligt tandede, paa begge Flader, især langs Bladstilken og Midtribben paa Underfladen langhaarede af hvide Haar, med svage og spredte Stjernedun paa Underfladen; Skafterne (1 eller flere fra samme Rodstok) oprette eller opstigende med et lille, syl- formet-lancetformet Forblad ved Grunden af Gaffeldelingen, forøvrigt bladløse (paa kraftige Exemplarer 1 eller flere, bueformigt opsti- gende, flerbladede Blomsterstængler); ovenfor Midten gaffeldelte, med 1—3” lange Kurvstilke, beklædte med lange og udstaaende sorte Haar, korte sorte Kirtelhaar og tæt hvidgraa Stjernedun; Kurvene noget mindre end hos H. Pilosella (2 — 2!/; Cm. i Gjennemsnit), efter Afblomstringen rundagtige, tæt beklædte med lange sorte Haar, Kirtelhaar og Stjernedun; Kurvbladene spidse, Kronerne paa Over- fladen gule, paa Underfladen brun- eller orangerøde (i det mindste mod Spidsen), Griflerne mørk gule, Skalfrugterne sorte, de fleste fejlslaaende. Denne Form er saa lig H. sphærocephalum Froel. (Lindeb. i Blytt Norg. Fl., H. cernuum Fr. ex parte, Lindeb. Hier. Scand. exs. Nr. 3) at jeg ikke vilde betænkt mig paa at henføre den dertil, hvis jeg havde samlet den i vild Tilstand. At den imidlertid er af hybrid Oprindelse, ansér jeg for utvivlsomt; om dette ogsaa er Tilfældet med den typiske H. sphærocephalum, derom tør jeg ikke ytre no- gen Mening. * 2. H. aurantiaco-Pilosella v. Uechtr.? Rodstokken skyder faa og korte (stundom ingen) Udløbere, der ere langt hvidhaarede som hos foreg., Rosettebladene omvendt ægformet-lancetformede, butte eller de indre spidse, fjernt og utydeligt tandede, beklædte med lange hvide Haar, især paa Bladstilken og Underfladen, der ogsaa bærer spredte Stjernedun; Skaftet opstigende, 1/2‘ højt, alm. enligt, 1—2-bladet, i hele sim Længde beklædt med lange, udstaaende, sorte Haar og tæt Stjernedun, foroven tillige med sorte Kirtelhaar, fra nedenfor Midten 1 å 2 Gange gaffeldelt, med forlængede Grene og 1—2" lange Kurvstilke: Kurvene større end hos H. aurantia- cum, noget mindre end hos H. Pilosella (henved 2 Cm. i Gjennem- snit); Kurvdækket tæt beklædt med længere sorte Haar, korte sorte Kirtelhaar og Stjernedun, dets Blade spidse; Kronerne ensfarvet- brunrøde som hos H. aurant., Griflerne brune, Frugt ubekjendt. Ved de korte Udløbere, grenet Blomsterstængel og Kronernes Farve forskjellig fra H. Pilosella, ved de større Kurve, der sidde enlige paa Grene eller forlængede Kurvstilke afvigende fra H. aurant. ; den er muligen en Afart af sidstnævnte, men jeg ansér det dog for sandsynligere, at den er fremkommen ved Krydsning mellem H. Pilo- sella og H. aurantiacum. Muligt svarer den til H. aurantiaco- Pilosella v. Uechtr. (Bericht der bot, Sect, der schles, Gesellsch, 1874 218 p. 61), men da denne ifølge Beskrivelsen (anf. St.) afviger fra vor ved spidse Blade, kortstilkede Kurve med hvidagtige bløde Børster paa Stengel og Kurvdekke, de indre Kroner orangefarvede, ter jeg kun med Tvivl henfore den hertil og den maa nermere iagttages. Frugten har jeg ikke havt Lejlighed til at iagttage, da Planten ved et Uheld blev afslaaet for Frugtmodningen (J. Lge.). Hieracium aurantiacum L. S.: Charlottenlund(Gram), Fiurendals Skov (Jepp.), Lerchenborg Have paa Gresplainer (Ernsts., Mort.). Vallekilde paa en Gr&smark (Leth). + * H. florentinum All. Af denne for den danske Flora nye Art fandtes i Sommeren 1877 nogle Expl. i den udterrede Del af Sonderseen ved Jonstrup (Mort.). H. murorum L. ß rotundatum (Kit.). S.: i den udterrede Del af Sendersoen (Mort.). H. integrifolium Lge. J.: Greisdalen, i Skoven ner ved Fabriken (J. Lge.). | H. cæsium Fr. M.: Lilleklint hyppig tillige med H. murorum — B subcæsium; den blomstrer 8—14 Dage senere end denne (B. F.). Sl.: Schweiz ved Graasten (M. T. Lge.)! — — ß nemorum Fr. J.: Nagbol Skov ved Lunderskov (Zahrtm.)! H. anfractum Fr., om hvis Ret til at adskilles som en egen Art fra den polymorphe H. vulgatum jeg stedse har næret. nogen Tvivl, forenes nu af Lindeberg med denne som Varietet. H. tridentatum Fr. H. rigidum ß tridentatum Lindeb. i Blytt. Norg. Fl. S.: Tisvilde Hegn (Th. Holm). — y pinnatifidum Lge. J.: Rosenholms Dyrehave (Zahrtm.) ! Tindbjerget v. Silkeborg (M. T. Lge.)! En Form med tal- rige, dybt takkede, næsten halvfinnede Blade (2—4 linie- formede Tender paa hver Side). En lignende Form, men med bredere, næsten elliptiske Blade, er "funden ved Vi- borg (Morville)! * H. Friesii Hartm. (H. gothicum Fr. ex parte) v. basifolia. Med talrige, rosetstillede Rodblade, forevrigt lig den hos os, iser iJyll. hyppige Hovedart. J.: Adslev Skov, Rosen- holm Dyrehave (Zahrtm.) ! 219 Anm. Synonymiken i denne Gruppe (H. rigidum, tridentatum, gothicum og Friesii er lige saa indviklet, som det er vanskeligt (til- dels vel ogsaa paa Grund af den herskende Navneforvirring) at drage en skarp Grænse mellem de meget varierende Former. Den her omtalte Form afviger stærkt fra det for hele Gruppen typiske Forhold: de tidligt henvisnende Rodblade, men svarer for øvrigt ganske til den Form, der i Haandb. i D. Fl. berer Navn af H. gothicum Fr., og som i Lindebergs Exsiccatverk er givet under Nayn af H. Friesii (Nr. 81—82). En Revision, grundet paa noje Undersøgelse af dei Danmark forekommende Former af denne Gruppe maa hojlig anbefales. Hieracium boreale Fr. Symb. (H. commutatum Becker ex Lindeb, (Norg. Fl. II, p. 677) og Exs. Nr. 100! SlI.: Vraa Skov mell. Tender og Ribe (Borst). | * — — v, angustifolia Fr. S.: Charlottendal Skov v. Sla- gelse (Sev. Peters.). En Form med 3—5 skarpe Tender paa hver Side af Bladets nedre Halvdel. H. umbellatum L. ß filifolium Fr, J.: Sæby (Såby), Maria- ger, Linaa Vesterskov, Dejbjerg Lyng S. for Ringkjebing, Esbjerg (J. Lge.). — — y humile Schum. S.: Bjerre Strandlyng (Ernsts.), Hove og Ellinge Lyng i Odsherred (Leth), Gleno (P.N.)! J.: Sahl (Leth), Frederikshavn (Saby). | Anm. En bredbladet Form, nærmest overensstemmende med denne (var. latifolia Saby) er funden af Cand. Saby paa Moens Klint. — — 0 coronopifolium Fr. J.: Hobro, Frederikshavn (Såby). — — & dunense Reyn. S.: Bjerre Aas, Svallerup, Bjerre Strandlyng (Ernsts.)! Anm. En hermed overensstemmende Form, men med glatte Blade og Stængler (v. litorale Lindeb., Exs. Nr. 50!) er funden paa Moens Klint (Såby)! I Almindelighed er Formen + nedliggende eller opstigende, men undtagelsesvis kan den være opret, og den plejer at være tet og stærkt haaret; dog kan en mere eller mindre stærk Haarkledning ogsaa forekomme hos de andre Former. Disse ere altsaa ikke skarpt adskilte, men der findes jævnligt Overgange mellem dem, hvorimod Yderformerne kunne yere meget forskjellige. 220 ; Ambrosiucéede. + Ambrosia artemisiefolia L. S.: Roemark ved Hellerup (Andersen)! F.: fl. St. i Omegnen af Skaarup paa Klever- marker, indfert med nordamerikansk Kloverfre, og iagttaget siden 1865. Den vedbliver at blomstre om Efteraaret, ind- til Frosten dræber den. Et Expl., der i October 1876 blev indplantet fra Marken i en Have, blev her 4’ højt, og havde en Mengde Grene, der alle endte med en Blomsterstand; de nederste Grene laa paa Jorden, men vare opstigende i Spidsen (Rostr.). Xanthium Strumurium L. S.: v. Jagtvejen udenfor Kjoben- havn (Ottesen)! L.: Holeby (S. C. Peters.)! 7+ X. spinosum L. S.: Grusgrav v. Jagtvejen udenfor Kjøben- havn 1875 (Ottesen). Lobeliaceae. Lobelia Dortmanna L. J.: Store Oxeso i Rold Skov (B.F.)! Campanulaceae. Jasione montana L. v. littoralis cor. alb. S.: Bisserup (P. N.)! Hove og Elling Lyng i Odsherred (Leth). J.: Log- ster (Saby). ; Phyteuma spicatum L. F,: Skoven v. Orbeklunde (Th. Holm), fl. St. omkring Ringe (Rütz.), Molleknap v. Kjerte (J. Lge.). J.: Avnsbjerg og fl. St. v. Viborg (Leth), Grimstrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.). Campanula persicefolia L. S.: Skodsborg (Gram), Eriksholms Skov (Fraas)! Lerchenborg Nordstrand, Greftevolde S. f. Lerchenborg, Frankerup, Aarby, Nexele (O. Sm.). re Glorup (Th. Holm), Ditlevslyst ved Trolleborg (H.J.Hans.). J.: alm. i Hobro-Mariager-Egnen (Saby, O. Sm., B. F.)! — — v. calycida Lge. M.: i Aalebekgaards Skov i Mengde paa udluftede Steder, hvor Grunden er dekket af Gran- naale (en Efteraarsform, frembragt derved, at Rodstokken, som efterstræbes af Vildtet, har været afbidt, og derefter En fremskyder en anden blomsterberende Stengel, Saby). J.: Bakker v. Koed pr. Grenaa (Chr. Hygum)! * Campanula persicæfolia v. multiflora Saby. Stængelen hej og kraftig (indtil 4, ved Grunden tætbladet, grenet næsten fra Gründen af, med stive, opret-aabne, 2—flerblomstrede Grene, Stængelbladene lancetformede. M.: Lilleklint fl. St. paa sandede aabne Skrænter (Såby) ! | C. rotundifolia L. v. parviflora Lge. J.: Vrejlev Kloster (Såby), Blegkilde v. Aalborg (B. F.)! — — v. pubescens M.K. J.: Vilsted v. Løgstør (Th. Jens.). ©. patula L. F.: Kratskrent v. Glorup, 1 Expl. (Th. Holm). + * C. sibirica L. J.: Klovermark v. Viborg, i Selskab med Anthemis tinctoria og Berteroa incana (Rostr.). C. rapunculotdes L.. J.: Mark S. ©. f. Kjettrup i V. Han- herred (Saby), mellem Aalborg og N. Tranders, Dybdal, Kalkbakker v. Buderupholm (B. F.)! C. latifolia L. S.: Sneveris Skov (Ernsts.), Kulaas i Ods- herred (Leth), Gjeddesdals Skov ved Taastrup (Fraas), v. Hvalsolille Se paa Ruinerne af det gamle Skjoldnæsholm (C. Jensen). — var. albiflora. J.: Nørholm Skov v. Varde (J. Lge.). C. Trachelium L. v. albiflora. J.: Sebygaards Skov (Säby). C. Cervicaria L. J.: Lunden v. Løgstør (Th. Jens., Overgaard)! ©. glomerata L. v. albiflora. J.: Overdrev v. Hobro Fjord, mell. Hobro og Mariager (Saby). | Rubiaceae. Galium boreale L, [3 latifolium Lge. J.: Skovsgaard v. Ho- bro (J. Lge.), Vrejlev Kloster (Såby). G. Mollugo L. 8 umbrosum. J.: Bjørnsholm (Th. Jensen). G. verum L. à littorale Breb. J.: Rønbjerg v. Løgstør (Th. J.)! S.: Havstokken mell. Raageleje og Smidstrup (Mort). *— — ¢ tenuissimum Mort, Stengelen aldeles glat, Bladene smalt linieformede, glatte og glinsende, med en paa Under- siden stærkt fremtrædende Nerve, Blomsterne hvidgule, 222 Denne iøjnefaldende Form, der er meget forskjellig fra @. Wirtgeni Schultz, er iagttaget i den udtorrede Del af Sonder- seen ved Jonstrup 1877 (Mort.). Galium Wirtgeni F. Schultz. S.: i Mengde v. Sendersaen (Mort.)! J.: i Mengde ved Vosnæsgaard (Rostr.). à G. silvestre Poll. J.: Lendrup v. Løgstør (Th. J.), Margrete- lund v. Viborg (J. Lge.), Lovenholms Skov (M. T. Lge.), Grimstrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.). | — — v. hirta Koch. S.: Landbohojskolens Gresplainer, med Hovedarten (J. Lge.), v. Sendersoen med Hovedarten (Mort.). J.: Addit Skov (Rostr.), Tovring Krat med Hovedarten (Borst. )! — — * supinum Gaud. J.: Kalkbakker v. Aalborg (P.N.)! Mariager paa Kalk (Saby), Klitter paa Rome (Borst.). G. saxatile L. Flst.: Klint v. Lillesø (Koch). G. elongatum Presl. J.: Vrejlev Kloster lige saa alm, som G. palustre og uden Overgangsformer (Saby). G. spurium L. Falst.: i Her ved Stubbekjebing (Mort.). — — var. Vaillantii (D.C.). S.: Marker ©. f. Charlotten- lund, Ukrud i Haver ved Kjøbenhavn (J. Lge.), Caprifoliaceae. Linnaea borealis Gron. er 1877 funden paa et nyt Voxested, Fuglsang i Vinding Skov (E. Vedel), medens den paa det tidligere Voxested paa Grund af jevnlig Efterstræbelse næsten er forsvunden. (Medd. af Pastor Vestesen og Apo- theker Baagøe). + Symphoricarpus racemosus Pursh. F.: i levende Hegn v. Hesselager og Gudbjerg (Rostr.). ; Lonicera. Xylosteum L, S.: Asnæs (O. Sm.), Krattet N. ©, f, Svebellegavn (Ernsts.). F.: Ringe (Larsen). L. Periclymenum L. 8 quercifolia, J.: Hobro og Lindum Skove (Saby). * + Viburnum Lantana L. S.: Bregnebjerg i Boserup Skov (Gad)! 293 Viburnum Opulus L. findes i en sid Klitdal mellem Raabjerg og Skagerrak i Vendsyssel (D. Br.). Sambucus Ebulus L. Flst.: Vennerslund (Thoms.) ! + S. racemosa L. S.: Skoven ®. f. Kulhus (Mort.). S. nigra L. v. laciniata (Mill). S.: Kalundborg (Ernsts.). * — — v, leucocarpa. Bærrene hvide, L.: ved et Have- gerde i Fuglse (Serensen-Bedkel). Oleineae. Fraxinus excelsior L. findes som vildtvoxende i Klintekrattet paa Sejere (Leth) og i Skovene V. f. Vejle (Jepp.). Hy popityeae. Monotropa glabra Bernh, S.: Tisvilde Hegn (Mort.), Lellinge (Th, Holm)! — /, monantha Lge. lav (1—2“hej) og enblomstret. S.: Alinde- lille Skov i Mengde, blandet med enkelte Exemplarer af Hovedarten (B. F.). Moneses uniflora (L.). S.: Grib Skov (S. C. Peters.), Tis- vilde Hegn o. fl. St. i Mengde (Th. Holm, Mort.). Bornh.: Tillehej i Sandflugten N, f. Rønne (C. Erichsen)! J.: Kol- dens Molleskov 2:/, Mil S, V. f. Aarhus (Zahrtm.)! Pyrola secunda L. S.: Frydendals Skove (Ernsts.), L.: Flintinge (Kofod-Hansen). P. chlorantha Sw. S.: Tisvilde Hegn p. fl, St. (Th. Holm, _ Mort.). P. rotundifolia L. S.: Mose V. f. Sophienholm (J. Niels.), F.: Mose mell. Sanderum og Odense (V. Strom, H.J.Hans.), J.: Buderupholm (B. F.)! Lundgaard v. Løgstør (Th. J.). P. media Sw. S.: Tisvilde Hegn p. fl. St. (Fraas, Mort.). Chimaphila umbellata Nutt. S.: Tisvilde Hegn paa 3 Steder, i stor Mengde 1878 (Th, Holm.) ! Vacciniacede. Vaccinium Myrtillus L. F.: Stævningen v. Kværndrup (Lars.). V. uliginosum L. J,: En Var, med meget smaa (2—5 Mm, 224 lange) Blade, næsten stemmende med den grønlandske v. microphylla, fandtes i Lille Vildmose 1877 (J. Lge.). Vaccinium uliginosum v. macrocarpa Dr. S.: Mellem Nyrup og Teglstrup (W.). J.: Teklaborg i Vendsyssel (Saby). V. Vitis idea L. F.: Mose v. Brendegaards Se (H.J. Hans.), S.: Mose i Storskov, Mose i Bjergskov. v. Aunse i Magi- stratskov (C, Jens.), Stenstrup (S. C. Peters.), Stævningen v. Kverndrup (Lars., Rütz.). V. Oxycoccus L. v. microcarpa (Turcz.). Stænglerne mindre stærkt grenede, Bladene mindre og mere spidse, Blomster- stilken glat, Blomsterne smaa. J.: Himmelbjerget (Long)! , S.: Nymølle (J. Lge.). Ericaceae. * Arctostaphylos alpina Spr. Denne arktisk-alpine Art fandtes 1873 i en Plet af 10° Længde og Brede i Dejbjerg Lyng V. f. Landevejen mellem Ringkjebing og Ribe, noget fra Ellevemilspælen mell. Baunehejene og Dejbjerg Kirke (N. E. Peters.)! Paa samme Sted gjenfandtes den i 1878 i meget frodig Veext, omgiven af Calluna, Empetrum, Arct. Uva ursi og Krat af Quercus sessiliflora (Lotze, Schietz, J. Lge.)! Andromeda polifolia L. S.: Sophienholm (Kolderup Rosen- vinge), Skee Mose pr. Ringsted (J. Niels... F.: Stævnin- gen v. Kværndrup (Lars., Riitz.). ‘ Erica Tetralix L. S.: Mose N. f. Hvalsø, Mose v. Stue-Lund (C. Jens.), Skee Mose, Aamosen (J. Niels ), Bjerre Aas (Ernsts.), Eskebjerg Lyng (Leth), Asserbo Overdrev (Th. Holm), F.: Mose v, Brændegaards Se i Mengde (H. J. Hans.), Stævningen og fl. St. v. Kværndrup, Moser ©. f. Ringe (Riitz., Mort.). — — v, albiflora. S.: Bjerre Aas med Hovedarten (Ernsts.). J.: Husby, Frisholt (Leth). Skjærlund i Brande Sogn (J. Lge.). Calluna vulgaris Sal, vi pubescens Koch, $.: Nyrup Hegn (Th, Holm). | LK EEE 225 Apocyneae. + Vinea minor L. S.: forv. paa et Havegærde i Rørby (Ernsts.). J.: Norreris (Larsen), Hanstedgaards Skov ved Horsens i Mengde (Jepp.). | Asclepiadeae. Vincetoxicum officinale Mönch. S.: Ved Bramsnæs (B. F.), Skrænten v. Lynæs (Rütz.). Sejerø, Nexelo (Leth). F.: Senderby Skrent v. Assens (Riitz.). Gentianeae. Erythraea pulchella Fr. S.: Kjærby Enge ved Kalundborg (Ernsts.), Aune (Th. Holm), Samsø (J. Lass.)! E. Centaurium Pers. v. albiflora. S.: Kjærby Enge v. Ka- lundborg (Mort.). E. linearifolia Pers. S.: Skarritse, Furesø (Såby), Saltbek Vig (Mort.), Mulen (Ernsts.), Aung hyppig (Th. Holm), Tere mell. Sjæll. og Falst. (J. Niels.)!. F.: Slipshavn v. Nyborg, Thorseng (M. T. Lge.). J.: Gudso ved Kolding (J: Eve). | — — f$ minor Htm. S.: v. Tissø, Jordløse Mose (Ernsts.). . .J.: Hals, Løgstør (Såby). Gentiana Pneumonanthe L. J.: Hvornum pr. Hobro, Frede- rikshavn (0. Sm.). G. campestris L. V-S.: Kalvemose ved Taastrup (Ernsts.), Lerchenborg Dyrehave (O.Sm.). F.: Sedinge, Stevningen v. Kværndrup (Lars.). G. Amarella L. J.: Buderupholm (B.F.)!, Ribe (Fabr.-Moll.) ! Rurup i Brandrup Sogn (Borst.). Menyantheae. + Limnanthemum nymphoides Hffg. F.: Odense Aa, oprinde- lig plantet ved Albani Bro (J. ©. Pouls.). Bot, tidaskr. 8.r. II, Journ. d bot. 88. II, 15 226 La biat ae. Marrutium vulgare L. V-S.: Lynæs (Rütz.), Ubberup HR Glechoma hederaceum L. En Form med mindre Blomster og rudimentaire Stevdragere (uden Stevknapper) er alm. om- kring Skaarup (F.) om Foraaret (Rostr.). Det er vist nok den samme Form, som under Navn af var. parviflora Sond., beskrives af v. Uechtritz fra Enge ved Breslau (Mort.). Galeopsis ochroleuca Lam. Sl: Søgaard Kro mell. Aabenraa og Flensborg (L. Hans.). Lamium album L. v. rosea Lge. S.: Lyngby, ved Glas- verket (Mort.). Galeobdolon luteum Huds. S.: Saltofte Vænge (Ernsts.), Sel- chousdal, Delhoved (Leth), Asnæs og Sneveris Skove, Bjergsted Skov (O.Sm.). F.: Hesbjerg (Lars.), Hunderup Skov o. fl. St. v. Odense (H. J. Hans.), Bogehoved ved — Ringe (Rütz.), mell. Svindinge og Glorup (Th. Holm). Stachys annua L. Flst.: N. Grimmelstrup (Koch)! Bornh, : Baggegaard (B. F.). S. palustri-silvatica Schiede. L.: Stenskov (Rostr.)! S. silvatica L. v. sparsiflora Lge. F.: Skaarup (Rostr.). — — A viridiflora Rostr. En Monstrositet med store Bægerflige og grønlige Kroner. F.: Skaarup, Tidselholt. Lgl.: Lindelse (Rostr.). Leonurus Marrubiastium L. L.: Hejsmarke (S. C. Peters.), Abed (Mort.). Mentha silvestris L. F.: Højbjerg pr. Odense (J. C. Pole Voermark (Rostr.). J.: Buderupholm (B. F.)! Pot Mølle (Larsen). M. viridis L. - S.: Hosterkjeb, Holte (Th. Holm, H. Pouls.), Rude, Olstrup (Jepp.), et Havegærde "2 Mil V. f. Holbæk ved Fjorden (Ernsts.), mellem Taagerup og Hollese, Bahl Mark i Sydsjæll, (J. Niels.). Fist.: Hullebek, L.: Sand- … ager (Mort.). J.: Petersminde v.Hobro (Saby), Hedegaard v. Løgstør (Th. J.), Hammel v. Frijsenborg (Brejd.)! Foldby (Lars.), Odder v. Tinghuset o. fl. St. (Riitz.), Knabberup v. Vejle (Jepp.). 2 Mentha gentilis L. S.: Asmindered Gadeker (Th. Holm), Haver i Birkered, L.: ved Errindlev Gadeker, Alminde (Mort.). F.: i Mængde som Ukrud i Kommenagre v. Skaa- rup (Rostr.). M. arvensis L. v. parietariefolia Beck. J.: Bangsbo ved Frederikshavn, Hobro Skov (Saby). — — v. riparia Fr. J.: Thjele Langsø (Såby). + Elsholtzia cristata Willd. S.: i Mengde som Ukrud i Rørby Skolehave (Ernsts.). Origanum vulgare L. S.: Asnæs Halvø alm., Sneveris Skov, Dragsholm Skov (O. Sm.). — — v. albiflora. S.: Boserup, L.: Errindlev, Falst.: mell. Karleby og Meelse (Mort.). Acinos thymoides Mönch, S.: Kornerup v. Roskilde (J. Lge.), Mark mell. Skede og Alindelille Fredskov (C. Jens.), Rørby fl. St., Uggelose Strandklint, Svallerup Klint, Bjergsted Marker (Ernsts.), Lerchenborg Marker (O. Sm.), Lgl.: Hen- ninge (Rostr.), J.: Buderupholm, Dybdal v. Aalborg (B. F.)!, hist og her v. Mariager (Såby), Linaa Vesterskov (J.Lge.), Glatved Kalkbrud (Chr. Hygum)! Dollerup Slotsbanke ved Lunderskov Station (Zahrtm.)! + Salvia verticillata L. J.: Vrejlev Kloster paa en fugtig sandet. Græsmark (Såby), 10 -15 Expl.! + Melissa officinalis L. N-V-S.: Havegerde paa Badstrup Mark (Ernsts.), L.: Dannemarre (Rostr.). Brunella vulgaris Mönch. v. albiflora. S.: Fredensborg Slots- have (Vog. Jorg.). Clinopodium vulgare L. v. albiflora. F.: Hesselager (Rostr.). Ajuga reptans L. V-S.: Lerchenborg Have, en Groft ved Birkendegaard Frydendals Skov, Bjergbygaards Skov(Ernsts.), Sneveris, Selchousdals Skov, Bjergsted Skov, Stokkebjerg Skov, Aggersvold (Q. Sm.), Asnæs Skove (J. Lassen), J.: Frijsenborg (Lars.), Avnsbjerg, Palstrup og Randrup ved Viborg (Leth). — — v.albiflora. S.: Aggersvold (0. Sm.), Skove v. Gissel- 15* Eee — 228 feld (J. Lge.), Flst.: Bangsbro Skov (Mort.), F.: Kvern- drup (Th. Holm). Ajuga reptans v. rubriflora. S.: Krageskov v. Kjoge (J. Lge.). A. pyramidalis L. J.: Bangsbo og Flade Bakker v. Frederiks- havn, Sæbygaards Skov (Såby, V. Schmidt), Teklaborg (Rostr.), V. f. Dystrup Se pa Mols (Chr, Hygum)!, Grim - strup Krat v. Varde (J. C. Pouls.)! | Anm. Angivelsen af denne Plante fra Asnæs Skov (Langes Flora S. 445) er urigtig, og beroer paa en Forvexling med fore- gaaende (O. Sm.). Teucrium Scordium L. S.: Enge v. Halleby Aa ©. f. Aage- rup Kro (Ernsts.). *+ T.Scorodonia L. S.: i den udtørrede Del af Senderseen 1877 og 1878 (Mort.). | Asperifoliae. Echium vulgareL. F.: Herringe, Espe (Larsen), i stor Mengde paa Marker ved Galgebakken V. f. Ringe (Rütz.), J.: Vrej- lev Kloster (Saby), Buderupholm (J. Lge.), Felle paa Mols (Chr. Hygum)! Frisholt, Bredholt, Hald, ©. Teglgaard ved Viborg (Leth), Frijsenborg (Lars.), Rask, Glibing Molle pr. Horsens (Saby), Vejle paa Sandmarker, Jellinge (Jepp.). Ret almindelig mell. Grenaa-Qrum-Ryomgaard (W.). Pulmonaria officinalis L. v. rosea P. N. S.: Basnæs Skov (P.:N)! — — v. albiflora. F.: Bjernemose (Rostr.). — — f. grandiflora (brevistyla). J.: Rugaard Skov (Adj. Koch). Lithospermum arvense L. J.: Odder (Riitz.), Vejle (Jepp.), Sahl (Leth). L. officinale L. N-V-S.: Asnæs Skove, v. Skarrit Se (Ernsts.), Krat paa Lerchenborg Mark (O. Sm.). F.: Sønderby Skrænt v. Assens (Rütz.). J.: Galgebakken v. Aalborg (B. F)! Granskov v. Bjørnsholm (Th. J.), Kale, Vosnæsgaard (Chr. . Hygum)! | | Asperugo procumbens L. J.: Kalø Slots Ruiner (Cha. Hygum)! Selyst v. Horsens (Jepp.). | Anchusa officinalis L. J,: Odder (Rütz.), Mariager, men > 229 ikke bemærket v. Hobro, sjelden i det nordlige og vestlige Vendsyssel, f. E. Frederikshavn, Sæby (Såby), Sterkjer v. Bjerringbro (Leth), temmelig hyppig i Horsens= ogVejle- Egnen (Jepp.). Anm. En Misdannelse med store Bægerblade, grønne smaa Kronflige, grønlige Støvdr., og Støvvejen omdannet til et stort af- langt tætbladet, grønt, kapsellignende Legeme, fandtes i Mængde ved Thorsager i Djursland 1874 (Rostr.); S,: Jyderup (B. F,). Myosotis silvatica Hoffm. v. albiftora. S.: Rigeligt og smukt udviklet i »Kringlen« ved Søndersøens Østende (Mort.). M. palustris With. v. albiflora. S.: Lyngby Mose (J. Lge.), Flst.: Noret v. Næsgaard (Mort.). — — v. rosea. S.: Mose v. Ørholm (J. Lge.). * M. lingulata Schultz. v. arrecta Lge. Mangegrenet, med stivt oprette Grene, alle Blomsterne ensidigt vendte, Blom- sterstilkene oprette, lidet længere end det næsten tragt- formede Bæger, Bægerfligene alm. oprette. Staar meget ner ved M. sicula Guss., der maaske ogsaa ber forenes med M. lingulata. — J.: Nylig udtørret Sebund (Kleg) i Sendersoen v. Ranum (Th. J.)! en lille Se ved Bovbjerg (J. Lge.). — -- v. radicans Lge. S.: Birkerød (Såby). J.: flere Ste- der i Vendsyssel, v. Hobro og Mariager (Saby)! f Omphalodes verna Mönch. S.: forv. i Haven og Skoven ved Kulhus (Mort.). fr Borrago officinalis L. S.: Valby ved Helsinge (Fraas)! Asmindered Mark (Vog. Jorg.), Rerby, Lerchenborg (Ernsts.), F.: Ukrud i Glorup Have (Th. Holm), Assens (Riitz.), J.: Horsens (Jepp.), Sl.: Legumkloster (Borst.). 7 Symphytum orientale M. B. S.: Ordrup, ved Vejen til Skovshoved (Gram), Vedbæk (W.), Havegerde i Kalund- borg (Ernsts.). | T S. bulbosum Schimp. S.: Sorgenfri Skov tet N. f. Haven (Mort.). + S. asperrimum M.B. Falst.: i Mængde omkring Kloster- haven og Gravene omkring Nykjebing, tidligere forvexlet 230 " med S. officinale L. (Rostr.), L.: Vesterborg (Rostr.), J Blegkilde, ning (B. F.)! Echinospermum Lappula Lehm. S.: Kjebenhavn i Nerheden af Gasværket (Boysen), Jagtvejen" (Ottesen), Lyngby Gade v. Storekro (Mort.), Haveukrud ved ge ite indkom- met 1868 (Gad). Cuscutinece. Cuscuta Epilinum Whe. S.: Slotsbjergby (Sev. Peters.), Flakke-- bjerg (P. N.), F.: Lunde v. Odense (C. Rosenberg)! Lgl.: ved Lohals (B. F.), Thorseng ved Vemmenes (Mort.), J Thorsager, Egens i Mols (Rostr.), Ugelbelle (Chr. Hygum). C. Trifolii Bab. har udbredt sig over nesten hele Landet, til Besver for Landbruget. C. Epithymum Murr. J.: Dejbjerg Lyng v. Ringkjebing, Es- bjerg (J. Lge.). Convolvulacede. Convolvulus arvensis L. v. parviflora Lang. Anholt (Jacobsen) ! * — — v. procerior Lge. Blade og Blomster større end hos Hovedarten, Lapperne ved Bladets Grund bugtet-tandede, Blomsterstilkene firkantet-smalvingede, oftest toblomstrede, Dekbladene bladagtige, det ene ofte elliptisk. Samso ved et Gjerde mell. Österby og Bishej (J. Lass.)! C. sepium L. Bornh.: Klipper ©. f. Jons Kirke (O. Sm.). Skal forøvrigt ikke vere iagttaget paa denne Ø. — — [5 coloratus Lge. S.: paa Havegærder i Farum og Stavnsholt (Mort.). Polemoniaceae. + Polemonium coeruleum L. .S.: Lille Hareskov 1876 (Borries). 7 Collomia grandiflora Dougl. S.: i Mengde som Ukrud i Rørby Skolehave, hvor den har voxet i mange Aar (Ernsts.). En cleistogam Form med nieget smaa Kroner, kortere end Begeret, er almindeligt Ukrud i en Have v. Frederiksberg. 231 Denne smaakronede Form er stadigt frugtbwrende, medens de storblomstrede Expl. ofte ere golde (s. Bot. Zeit. 1877 pag. 777) (J. Lge.). Solancae. Atropa Belladonna L. L.: i Skoven S. f. Fuglsang 1876 (Rasm., Mort.). J.: paa flere Steder omkring Dyrehave- gaard ved Kolding (J. Lge.). + Nicandra physaloides Gärtn. S.: Nyrup v. Skjelsker (Jepp.), Flst.: Karleby (Rasm.). Hyoscyamus niger L. ß agrestis. S.: Pladsen foran Holmens Kirke i Kjebenhavn i Mengde 1876 - 77 (Borries). Solanum Dulcamara L. v. laciniata Dun. J.: Frederikshavns Plantage mell. Hobro og Mariager (Saby). — — v. marina Bab. S.: v. Store Belt N. f. Halleby-Aaens Udløb (Ernsts.), Eskebjerg Lyng (Leth), Flst.: Hesnæs Strand (B. F.)! L.: Sydkysten mell. Nysted og Rødby (Mort.), Lgl.: Ristinge (Rostr.). Varierer med aldeles hele Blade eller med 1—2 Par Lapper ved Grunden. S. nigrum L. v. chlorocarpa A. Br. S.: Valby v. Helsinge (Fraas) ! — — v. humilis (Bernh.). S.: alm. i Kalundborg - Egnen (Ernsts.), alm. i Haver i Slotsbjergby (Sev. Peters.), Hel- singer fl. St. (Mort.), Lyngby (Th. Holm), Englernp ved Bramsnæs (B. F.). J.: Frederikshavns Plantage, Mariager (Såby). . S. miniatum Bernh. S.: Ørsløv (P. N.)! Datura Stramonium L. S.: Lerchenborg, Aggersvold (O. Sm.), Dragsholm (Leth), Flst.: Karleby Præstegaards Have (H. Pouls.), L.: Kjobelov (Alfr. Jorg.), J.: Kjeldker V.f. Vejle (Jepp.). | Scrophulariaceae. Verbascum Thapsus L. S.: Asnæs Skov fl. St. i Mengde (Mort.). J.: Vrejlev Kloster, Gjedvad v. Silkeborg (Såby). V, thapsiforme Schrad. J.: Ribe (Fabr.-Moll.) ! er Verbascum thapsiformi-nigrum Schiede. S.: Gresmark ved Bjerre med Hovedarterne, Eriksholm (Ernsts.), mell. Ka- thrinebjerg og Nybolle, mell. Nybelle og Smerumovre (Mort.). V. nigrum L. v. albiflorum. S.: Topshej (Mort.). F.: Glo- rup (Th. Holm). | — — f thyrsoideum Host. J.: Løgstør (Såby). T V. Blattaria L. S.: Rørby som Ukrud i Skolehaven i Mengde (Ernsts.)! Gresmark v. Snedinge (P. N.)! Scrophularia aquatica L. (S. Ehrharti Stev.). S.: Ne (P. N.)! F.: Kjerte (Larsen). Antirrhinum Orontium L. S.: Vedbæk (Gram), Lerchen- borg, Jyderup, Frankerup (O. Sm.), Svallerup Kirkegaard, Kjerby Marker, Uggelose (Ernsts.), Vintermeller (B. F.), Lgl.: Hou (B. F.). Chaenorrhinum minus (L.) Lge. S.: Charlottenlund (Gram), Ordrup Mose i Mengde (J. Lge.), Korser ved Jernbane- gaarden (Mort.), N-V-S.: hist og her (Errsts.), J.: Dyb- dal v. Aalborg, Randrup (J. Lge.). | Linaria Cymbalaria Mill. S.: Stengærde ved Kalundborg (Ernsts.), Vedbæk (Gram), Aggersvold (O.Sm.). F.: Gerde v. Erholm (Gram). J.: Mariager (J. Mørch)! | L. Elatine Desf. S.: alm. i Kalundborg - Egnen (Ernsts.), Mark ved Charlottenlund (Th. Holm), Bregentved (Rütz.), Fiurendal Skov v. en lidet beferdet Vej (Jepp.). M.: Lille- klint, Mandemark (Rütz.). Sams.: paa Bisgaard Mark (J. Lassen). * L. vulgaris Mill. f. pumila. En Dvergform med nedlig- gende, faa Tommer lange Stængler, fine traadsmalle Blade, 1—2 store Blomster. J.: talrig paa Sandmarker v. Thors- ager (Rostr.). — — A Peloria. S.: Bisserup, 1 Expl. (Jepp.), L.: Thoreby (Lerer Petersen). | + Mimulus luteus L., der i Langes Flora angives fra Nord- siden af Viborg Se, findes endnu sammesteds, og breder sig stadigt videre, saa at den paa nogle Steder er et be- sverligt Ukrud (Gad), 233 Digitalis purpurea L. S.: Garde v. Asminderød (Th. Holm), Syvstjernen i Store Hareskov (Mort.). F.: Sendergaarde Skov ved Erholm (Gram). J.: forv. i Bjørnsholm Have (Th. J.), Frijsenborg (Larsen), fl. St. i Rathlausdals Skov (Riitz.). Limosella aquatica L. Denne Pl., der hidtil, saa vidt vides, ikke var bemærket i N-V-Sjell., fandtes i Aug. 1877 ved Gadeker i Svallerup, Ubberup, Illerup og Melby (Mort., Ernsts.) og er vist nok temmelig almindelig paa saadanne Steder, men overses let. S.: Birkerød (Fraas)! Samsø: Østerby Gadekær (J. Lassen)! Flst.: Bregninge Gadeker (B. F.)! L.: Flintinge (Rostr.\, Errindlev (Mort.), Krenge, Hillestolpe (H. Pouls). J.: Skjellerup v. Hobro (J. Lge.). En meget sped Form paa en Stenbro ved Skaarup, sam- men med Marchantia (Rostr.). Veronica persica Poir. S.: Gjentofte, Skodsborg (Gram), Værsløv (O. Sm.), Frederiksdals Slotshave, Jonstrup, Bal- lerup (Mort.). F.: Marker ved Vejstrup og Holmdrup (Rostr.). J.: hist og her i Horsens-Egnen (Jepp.), Vrejlev Klosters Have (Saby). V. opaca Fr. S.: Drager (B. F.)! Samsø: ved Østerby (J. Lassen). ) V. triphyllos L. S.: Kalundborg (J. Lassen), Næstved (P. Niels.), Brede Bakke (Th. Holm). J.: alm. paa sandede Marker N. f. Horsens (Jepp.). * V. precox All. S.: Lundebakken v. Kalundborg (J. Lass.) ! V. spicata L. S.: Gisselore, lille Vrej, Svallerup Strand, Bjerre Aas (Ernsts.). J.: Udbyhej ved Randers (Lind), Hobro (J. Merch)! Mariager (Saby), Stranden ner Rugaard v. Grenaa (Chr. Hygum)! — — var. albiflora. J.: Dybdal v. Aalborg (J. Lge.). + V. longifolia L. §.: forv. paa Gurre Slotsmure (Fraas)! + V. Teucrium var. latifolia Godr. (V. latifolia Sm., var. L.). S.: forv. i Sore Akademihave (Jepp.). V. officinalis L. ß decolorans Lge. J.: Hedegaard v. Vrejlev Kloster (Såby). 234 * Veronica Chamaedrys L. v. incisa Lge. Bladene dybere savtakket-indskaarne, næsten fjerfligede, Stængelen alsidigt haaret, Klaserne meget lange. Samse: i Bisgaards Have (Gram)! V. montana L. J.: alm. i Vendsyssel (Såby). V. Anagallis L. v. bracteata Lge. (Bot. Tidsskr. II, 1 p.300) S.: Charlottenlund ner Stationen (Saby). Anm. SV. Anagallis varierer ikke sjeldent med kirtelhaaret - Beger og do. Blomsterstilke (Var. dasypoda v. Uechtr. p. 64), og, voxende under Vand, har denne Form endog dunhaaret Stengel (Saby)! Ogsaa Fig. i Fl. dan. Tab. 903 har kirtelhaarede Blomster- stilke. Blomsterstandens Mangel paa Behaaring hos denne Art er altsaa ikke constant, og dette Kjendetegn derfor ubrugbart til dens Adskillelse fra den syd- og mellemeuropæiske V. anagalloides Guss., men ogsaa de ovrige for denne angiyne Karakterer synes utilstrekke- lige. Saaledes har jeg 1 Spanien fundet Former af V. anagalloides med tætblomstrede Klaser og opret-aabne Blomsterstilke, medens V. Anagallis i vor Flora har i Fleng tæt- og fjerablomstrede Klaser, og mere eller mindre udstaaende, næsten vandrette Blomsterstilke. Disse Karakterer kan jeg derfor ikke tillegge den samme Verdi som von Uechtritz (Bericht der schles. Gesellsch. 1874 p. 63) og der bliver da for V. anagalloides kun den lavere Væxt og mere aflange , ikke afrundede Kapsler tilbage; men Kapselens Form har v. Uechtritz selv hos den schlesiske Form af V. anagalloides fundet afvigende fra den sydeuropæiske, og Kapselformen er hos vor V. Anagallis heller ikke aldeles constant. Jeg er derfor indtil videre tilbojelig til at ansee V. anagalleides som en Form indenfor Kredsen af den polymorphe V. Anagallis L., hvor snart flere, snart færre Karakterer findes samlede, men ved forskjellige Overgangsformer forbundne med den typiske V. Anagallis (Joh. Lge,). * V, Beccabunga L. v. bracteata Såby. Blomsterne støttede af linie - lancetformige Dækblade, længere end Blomster- stilken, og, i det mindste de nedre, ragende ud over Blom- sten, Klaserne fjernblomstrede. M.: ved Foden af Lilleklint (Såby)! En Var. af V. Beccabunga med rosenrøde Kroner har Hr. Såby funden ved Mariager og Vrejlev Kloster, men hos denne ere Dækbladene kortere end Blomsterstilkene, og hverken denne eller den først nævnte Varietet svarer altsaa nøjagtigt til var. limosa Lej., der beskrives med baade forlængede Dækblade og rosenrøde Kroner. (s. Doell, Bad. Fl. 2, p. 745). 235 Odontites littoralis Fr. S.: Borreby (P. N.)! Kallehave (J. Niels.)! Dragsholm Strand (Ernsts.). F.: Eng v. Odense Kanal (J. C. Pouls.). Sl.: Medolden, Rome (Borst). O. rubra Pers. v. pillida. J.: Vrejlev Kloster (Såby). Euphrasia gracilis Fr. S.: Frolunde Fed (P. N.)! Bjerre Aas i Lyngpartiet (Ernsts.). E. parviflora Fr. v. imbricata Lge. S.: Holte Station (Såby). Melampyrum cristatum L. S.: Hestehaven v. Espe (Th. Holm), Krat paa Lerchenborg Mark, Regstrup Skov v. Vejen (O. Sm.). J.: Laurbjerg. (Larsen). — — § pallens Hartm. Moenyv. Lisebjerg (Såby). M. arvense L. S.: Skrænt paa Lynæs (Th. Holm), M.: paa fl. St. f. Ex. Aalebek, Gjeddese, Hjelm, Svensmark (Såby). F.: Krat v. Holkenhavn (Th. Holm). J.: Horsens Fjord udfor Skablund Skov (Säby). M. nemorosum L. S.: Tryggered Skov (Gram), Enrum Have og mell. Vedbek og Rungsted (W.), v. Skarritse, Sneveris Skov (O. Sm.), Bromelle Kro (J. Lge.); F.: Aborre Krat v. Assens (Lind)! M. silvaticum L. 8.: Skimmelskoven v. Nørager (J. Lge.). M.: Stubberup Have (Saby). J.: ved Gule Se ner Silke- borg (H. Pouls.)! m. alm. i Skovene ved Hobro (J. Lge.). "M. pratense L. ß integerrimum Doell. Meens Klint, J.: hist og her i det nordlige (Saby). Pedicularis palustris L. A Peloria. S.: Thorup Se (Th. Holm). Orobancheae. Orobanche major L. S.: mell. Ringsted- og Holbæks Lande- vej ved Roskilde (C. Jens.)! Lathrea Squamaria L. 8.: Lerchenborg fl. St. (0. Sm., C. Hansen). Lentibularieae. Utricularia minor L. L.: Ravnsby (Rostr.). U. neglecta Lehm, Torvgrave ved Thorstrup pr. Varde (J. Lge.). 236 Primulaccae. Samolus Valerandi L. S.: langs Halleby Aa (Ernsts.), Bahl Strand, Stranden nedenfor Langebek Skov (J. Niels.), Asnes fl. St. (O. Sm.), ved Tissø, Alleshave, Badstrup, Kjærby Enge (Ernsts.). L.: Enge ved Guldborg Sund (Mort., H. Pouls.). Sejere og Nexele i Torvemoser (Leth). J.: Gudso _ ved Kolding (J. Lge.). Centunculus minimus L. Fi: Skaarup (Rostr.). Findes ikke 1 M. T. Lge.s d. f. Og. Veg. — — |} simplex (Horn). F.: Hofmansgave (C. Rosenberg)! | Trientalis europea L. N-V-S.: Bjergsted Skov. (O0. Sm.). F.: Hesbjerg (Larsen), Holstenhus (S. C. Peters.), Palles- have (Rütz.). * Anagallis arvensis L. v. triphylla. Med trebladede Kranse. L.: Stensgaard, F.: Edelsminde (Rostr.). A. coerulea Schreb. S.: Stensved v. Vordingborg (J. Niels.). Jagtvejen v. Kjøbenhavn (Ottesen) L.: Hellinge (Rostr.). Lysimachia nemorum L. S.: Bjergsted Skov (O.Sm.), Nørre- have Skov i Sydsjæll. )J. Niels.)! Egebæksvang 1877 (Bor- ries). Flst.: i Nærheden af Herslebslund (K. J. Niels.)! og Donnemose v. Lillese (H. Pouls.)! F.: Erholm (Gram), Brylle (Larsen), Brahesborg, Palleshave, Brahetrolleborg (Rütz.). J.: mell. Salten Langsø og Silkeborg (H. Pouls.)! Primula farinosa L. S.: paa de fleste side Enge mell. Jon- strup og Roskildefjord (Mort.. Fraas). J.: Haderup i Hads Herred (Jepp.). | P. grandiflora Lam. S,: Krattet N. ©, for Svebellegavn (Ernsts.), Saltofte (Leth). F.: Kajberg Skov, Christians- lund, Torup Lund (Th. Holm). Boltinggaard Skov (Rütz,). J.: Holtrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.)! Staved Skov mel]. Ribe og Tønder (Th. Holm), alm. i Vejledalens Skove; paa Sydsiden af Bakkerne ved Kildeveld kan den findes blomstrende hele Vinteren (Jepp.). P. variabilis Goup. (P. flagellicaulis Kern., P. officinali-grandi- flora Gren. et Godr.). S.: Krat paa Lerchenborg Mark, Hedevigslyst’s Nordstrand (O. Sm,). M.: v. Aalebæk (Såby)! 237 F.: Boltinggaard Skov (Rütz.), Kajbjerg Skov v. Nyborg (Th. Holm). J.: Boller v. Horsens, hist og her i Vejle- dalen (Jepp.). Primula variabilis v. radiciflora! Moen: i Aalebek Skov (Saby). Denne Form forholder sig til Hovedformen om- vendt som P. grandiflora v. caulescens til dennes Hovedart. Sidst nævnte Form kan let, i det mindste i frugtberende Tilstand, forvexles med P. variabilis a, hvilket er Tilfældet for nogle af de i Langes Haandbog angivne Voxesteders Vedkommende. * _ — y, expallens Såby. Kronerne bleggule som hos P. grandiflora. Moens Klint (Såby)! * P, elatior Jacq. v. maxima. Højere af Vext, med lange Blomsterstilke og ikke ensidige Blomster, F.: Glorup Dyre- have (Th. Holm), Maaske er denne Form identisk med P..digenea Kern. (P. acauli-elatior Mur... Om denne og de øvrige paa Møens Klint forekommende Primula- Arter og Bastarder kan sammenlignes en Afhandling af S. A. Tull- berg i Bot. not. 1876 p. 136. Plantagineae. Littorella lacustris L. S.: Bredderne af Skarrit Se (B. F.)! Valsølille Se (C. Jens.)! F.: Brændegaards Se v. Brahe- trolleborg i Mengde (H. J. Hansen). J.: Øxe-Sø i Rold Skov (B. F.)! Sl.: S. f. Klitrækkerne paa Rome (Borst). Plantago major L. A ramosa. Misdannelse med grenet Blon- steraxe. S.: Kalnes v. Holsteinborg (Jepp.). P. intermedia Gil. er alm. paa Marker og høje Enge i Nord- ostsjæll. (Mort.), I Nordvestsjell. er den hyppig i Kalund- borg-Egnen (Ernsts.). P. media L. F.: Glorup (Th. Holm). J.: Rubjerg Knude S. V. f. Hjørring (Såby), Buderupholm, Lille Vildmose (J. Lge.). P. lanceolata L. v. eriophylla Dene. S.: Tømmerup Bakker, Asnæs Dyrehave, ved Tissø (Ernsts.). J.: Klitter ved Fer- ring alm, (Lind), Frederikshavn (Saby), Sandmarker ved 238 Havet S. V. f. Ebeltoft (Chr. Hygum)! Nebel Bakker ved Horsens (Jepp.). | Plantago maritima L. v. pygmea Lge. J.: lav Sandmark v. Horsensfjord (Jepp.). P. Coronopus L. v. pygmea Lge. J.: Bovbjerg; F.: Thoro v. Assens (Lind). | Plumbagineae. Statice Behen Dr. S.: Diger ved Auno (Th. Holm)! L.: i overordenlig Mængde paa Strandenge V.f. Aalholm (Mort.), Holeby (H. Pouls.) ! S. rariflora Dr. v. danica Fr. Sams. paa Stævns Overdrev (J. Lass.) og Alstrup Strand (Gram)! F,: Sylteng ved Fyns Hoved (Strøm, Schiøtz)! — — § borealis Fr. F.: Stenrevler paa Fyns Hoved, meget store Expl, (Strøm, Schiøtz) ! Armeria maritima Willd. J.: Frederikshavn, Løgstør (Såby), Strand S. V. f. Ebeltoft (Chr, Hygum)! S.: Glene«Jepp.), — Strand mellem Raageleje og Smidstrup (Mort.). Umbelliferae. + Astrantia major L. S.: Bregentved (Riitz.), J.: Horsens : (Jepp.). ata Aegopodium Podagraria L. v. subsimplex. J.: Randrup Have S. Ø. f. Aalborg (J. Lge.). | Falcaria Rivini Host. S.: Roemark mell. Lyngby og For- tunen (Andersen)! Sams.: mell. Onsbjerg og Tommerup (J. Lass.). L.: Skjelstofte (Rostr.)! Carum Carvi L. ß atrorubens Lge. S.: Uggerlese pr. Ring- sted (Fraas)!, mell. Hjortespring og Store Hareskov( Mort.), v. Flaskekroen (Borries). J.: mell. Frederikshavn og Sæby (Saby). | Apium graveolens L. S.: Strandeng v. Kalundborg (Ernsts.). J.: Strandenge v. Løgstør (Th. J.). Heloseiadium inundatum Koch. S.: Udtorrede Vandhaller i Lerchenborg Dyrehave (Ernsts.). F.: Mose i Lerup Hede pr. Ringe (Rütz.). 239 Helosciadium inundatum [3 fluitans Fr. S.: Holte (H. Pouls.)! J.: Ranum (Th. J.), Flensmose v. Lemvig (Lind)! Grofter ved Skjern (J. Lge.). | Pimpinella magna L. S.: Sellered (Mort.), Skimmelskoven v. Norager (J. Lge.). | Bupleurum tenuissimum L. S.: Mulen v. Saltbek Vig, den sydlige Klint i Asnæs Dyrehave (Ernsts.). L.: Strandenge S. for Sundby (Mort.). | ; + Levisticum officinale Koch. S.: Rørby fl. St. forvildet fra Haver, hvor den ikke længer dyrkes (Ernsts.). J.: hist og her ved Landsbyer i Horsensegnen (Jepp.). F.: mellem Brændeskov og Tved (Rostr.). | Aeithusa Cynapium L. v. pygmæa Koch. J.: Vrejlev Klo- ster (Saby). Libanotis montana All. S.: i Mengde langs Kalundborgfjor- dens Sydkyst (O. Sm.)! Sejerø (Baagee) ! Heracleum Sphondylium L. ß elegans Koch. S.: Krat S.V. f. Raklev paa Refsnes (Ernsts.). + — giganteum Fisch. S.: forv. ved Spurveskjul (Mort.), Rørby, Kalundborg (Ernsts.). Daucus Carota L. var. rubriflora! Kronbladene mork purpur- rede. F,: Orsbjerg ved Kjærte (J. Lge.). * Anthriscus silvestris Hoffm. v. compacta Mort. Smaaskærmene meget kortstilkede, dannende negleformede Hoveder. S.: mell. Bagsverd og Vintappergaarden (Mort.). * — — v. colorata Mort. Blade og Kronblade rede. S.: N. f. Ballerup (Mort.). A. vulgaris Hoffm. S.: Rørby Gader i Mengde (Ernsts.). F.: Assens (Lind)! J.: Kalo Slots Ruiner (Chr. Hygum)! Scandix Pecten Veneris L. S.: mange Steder i Kallehave Sogn (J. Niels.). Lgl.: v. Rudkjebing (Dalhoff). Myrrhis odorata Scop. S.: Hesterkjeb (Th. Holm), Ordrup (Gram), Marianelund v. Gurre (Vog. Jorg.), Rerby, Hede- vigslysts Nordstrand (Ernsts.). F.: Lammehave v. Ringe (Riitz.), Glorup (Th. Holm). J.: Mosskov v, Rold (B.F.). Conium maculatum L. S.: Lyngby (Gram), alm, i Kalund- 2 EPE SE RE a a mr a PR RE borg-Egnen (Ernsts.). F.: mellem Svindinge og Ørbæk (Th. Holm). + Coriandrum sativum L. S.: Ukrud i Runkelroer og Blan- _dingssæd ved Rørby (Ernsts.). J.: forv. v. Bælum S. ©. f. Aalborg (J. Lge), hist og her i Horsens- og Vejleegnen (Jepp.). Corneae. Cornus suecica I. J.: Lille Vildmose i Mengde (J. Lge.), Rebild Bakker (B. F.)! S.: Mose paa Nordsiden af Dit- mars Plantage ved Helsinger (Mort.). ©. sanguinea L. S.: Ermelund (Gram), Tryggerod Hegn (W.), Saltofte Vænge (Ernsts.), Asnæs (O. Sm.). J.: Ornehejen v. Kongstedlund i stor Mengde (J. Lge.), Loranthaceae. Viscum album L. S.:. Knudskov paa Knudshoved V. for Vordingborg 1875 (J. Niels.), Tisvilde 1869 (Borries). Ribesiaceae. Ribes alpinum L. J.: Mariager Skov, opr. plantet (Säby),. Frisholt Skov v. Gudenaa (Leth). R. rubrum L. | leucocarpum Lge. J.: Sæbygaards Skov (Saby), Kjeldker Skov V. f. Vejle (Jepp.). Saxifragaceae. Chrysosplenium oppositifolium L. F.: Glorup Dyrehave (Th. Holm), Hesbjerg, Kjerte, Ernebjerg (Lars.), Rygaard (Rostr.). J.: i Vendsyssel kun funden i Slotved Skov (Saby), Kilde nedenfor Rebild Bakker (B. F.)! Pet Melle (Lars.). Savifraga Hircuius L. S.: Mose V. f. Rungsted (C. Jens.), Søborg Mose (J. Niels.). J.: Frijsendals Eng (Brejdahl, Lars.)! Ellev v. Rønde pr. Grenaa (Chr, Hygum), Ørum ved Grenaa (W.., Eng ©. f. Hobro (©. Smith). S. tridactylites L. S.: Møllebakken v. Kalundborg .Th. Holm), Lerchenborg Nordstrand, Gjerde paa Hedevigslyst Mark, : 241 Vejen mellem Ubby og Svallerup (O. Sm.), ved Kyst- hospitalet, Rørby, Uggelose, V. f. Holbæk ved Fjorden (Ernsts.), Viby v. Roskilde (Thoms.), Sallerup Klint (Th. Holm). L.: Thoreby (Lærer Petersen). J.: mell. Home og Trustrup pr. Grenaa (Chr. Hygum)! + Saxifraga decipiens Ehrh. F.: Gjerde v. Svindinge (Th. Holm). + Tellima grandiflora (Pursh.) Dougl. S.: forv. ved Ordrup (Gram). Orassulaceae. Bulliarda aquatica D.C. SI.: Petersborg v. Husum (Borst), Sedum boloniense Lois. S.: Stengjærde mell. Holte og He- sterkjeb (Mort.). S. rupestre L. S.: Gjærdet om Tryggered Hegn (W.). F.: Gjerde v. Svindinge, Glorup Dyrehave (Th. Holm), Thors- eng v. Vemmenes (Mort.). S. hybridum L. findes flere Steder paa Stengjerder mellem Birkered, Hesterkjob og Nebbegaard, sammen med S. al- bum, S. rupestre, S. boloniense og S. acre. Den har i sin forste Blomstring en temmelig stærk Vellugt (Mort.). NS, purpureum Lk. S.: Snekkersten, Kartoffelagre V. f. Esrom Se, Hosterkjeb, Hareskoven (Th. Holm), Skjære Molle, mell. Birkerød og Ravnsnes (Mort.), Rudehegn v. Ebbered og Manglebjerg (Th. Holm, Rütz.), Ishøj, Sengeløse (Fraas), Gjerde mell. Dyrlund og Lerbjerg v. Kirkehvalse, mellem Stue-Lund og Lerbjerg, ved Hop-Old (C. Jens.), Suse- rup (Rütz.), Ostsiden af Frydendals Skov ud for Frederiks- høj, Torntved (Ernsts.). F.: mell. Seden v. Ørbæklunde (Th. Holm). SI.: Klojeng v. Løgumkloster (Borst). + S. dasyphyllum L. S.: Paa‘et Stengerde i Maaløv Krat ner Jonstrup (Mort.). Ranunculaceae. — Thalictrum simplex L. J.: Kjeldkjer v. Vejle (Jepp.). T. minus L. S.: Nordkysten af Refsnes, Bjerre Strand og Bjerre Aas (Ernsts.), mell, Raageleje og Tisvilde (Fraas), Bot, tidaskr. 3.r. II, Journ. d. bot, 8 8. II. 16 249 Braade Overdrev og Høve i Odsherred, Æskebjerg Lyng, Lindeskov v. Skjelskør (Leth), Sams v. Nordby og Ballen Strand (J. Lassen). Flst.: Tunderup Strand (H. Pouls.). J.: Dokkedal v. Muldbjergene (J. Lge.), Klitterne mellem Raabjerg Præstegaard og Skagerrak (D.-Br.). Hepatica triloba Chaix. var. rosea. S.: Egebjergene Ø. for Jonstrup (Mort.), Mogens Klint (Såby), Flst.: Nebolle Skov (Koch). — — v. alba. S.: Nørager (Grev Moltke), Meens Klint (Såby). Anemone ranunculoidi-nemorosa Kze. S.: Skinderskoven N. f. Hjortespring (Mort.). | A. nemorosa L. Monstr. med 1'/2" lange, stive og tykke, blegrede Blade i Blomsterdækket. F.: Skaarup, Lgl.: Lon- gelse (Rostr.). Se Bot. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 140 (Mort.). Pulsatilla vulgaris Mill. J.: Dokkedals Bakker (Muldbjergene) (J. Lge.), Buderupholm (C. Branth)! Naur v. Holstebro (V. Peters.)! Randers (Hvass)! Stavelhoj paa Mols (Chr. Hygum)! Stensballegaard v. Horsens (Jepp.). Var. med hvidagtige og mangedelte Bægerblade paa Bakker ved Segalt Kjær (Zahrtm.), : P, nigricans Stoerk, J.: Agrie Bakker paa Mols (Rostr.), Strandby ved Frederikshavn (D.-Br.), i Mængde paa en Bakke N, f. Tolne Jernbanestation mell. Hjerring og Fre- derikshavn (Pastor Jacobsen). — — Vv. flava. Bægerbladene urent-gulhvide. S.: Søllerød paa Lyngbakker (Th. Holm)! J.: Dokkedals Bakker (J. Lge.). | En ejendommelig Misdannelse af denne Art, med mange- delte Bægerblade, Stovdragere og Stovveje omdannede til lancetformet-linieformede, hvidhaarede Blade, er funden (et enkelt Expl.) paa en-Grusbakke ved Vedbygaard i Sjell. (Freken Martensen)! Batrachium trichophyllum Chaix. S.: alm. i Kalundborg- Egnen (J. Lassen), Svinninge Vejle, Saerslov (Leth), Hane- bjerg Mose ved Vejby (Lowzow), Aa ved Valby pr. Hel- singe (Fraas), Koldsbek Mort:). J.: Grofter i Lille Vild- 243 mose v. Vildmosegaard (J. Lge.), Flausmose v. Lemvig (Lind). F.: Ringe So og Glue Mose v. Ringe (Rütz.). * — var. diversifolia! med svømmende, tredelte Blade. S.: Snedinge v. Skjelsker, en dyb Torvegrav v. Orslev (P. Niels.)! Den samme Form findes i mit Herbarium fra Gladsax i Skane, meddelt af afd. A. Falck under Navn af B. Petiveri Koch. Herhen herer ogsaa en Form med dybt tredelte Svammeblade, skarpt fliget - savtakkede Afsnit, fundne ved Lerbæk pr. Fredrikshavn (D.-Br.! J. Lge.). * — — var. rivularis! Alle Bladene findelte, nedsænkte, med længere og slappere, næsten parallele Afsnit. J.: Kilde i Gravlev Dalen nedenfor Rebbild Bakker, i sterkt rindende Vand (B. F.)! Anm. Denne Form, der paa den ene Side nærmer sig B. Drouetii Schultz, paa den anden mindre Former af B, marinnu Fr., : er maaske den samme, som under Navn af R. paucistamineus y flaccidus (Pers.) er beskreven af Tullberg i Bot. not. 1873 p. 70. Den har dog de væsenligste Karakterer tilfælles med B. tricho- phyllum, og navnlig, ligesom denne, i Regelen haarede Bladskeder. Blomsterstilke og (ofte) Stængler; Bladenes Farve er morkgron, næsten sortagtig. Jeg antager den for at vere frembragt ved Voxestedet i stærkt rindende Vand, og den vil formodenlig findes flere Steder paa lignende Lokaliteter (J. Lge.). B. marinum Fr. S.: Halleby Aa mellem Aagerup og Store Belt (Ernsts.). J.: Kleistrup Se (O. Sm.)! Denne Art synes at have en almindelig Udbredelse i en stor Del af det mellemste Jylland, iser mell. Randers, Viborg og Skive. as salsuiginosum Dum. Forst iagttaget af afd. Adj. C. Thomsen i Vestbek paa Sams 1872 (Bot. Tidsskr. II, 4 p. 115) senere funden ved Sipperup pr. Skjelskor (P. N.)! Den er afbildet i Fl. Dan, tab. 2909 og beskreven saa vel i den tilherende Text som i Bemerkn. ved 49 Hefte af FI. Dan. (Vid. Selsk. Oversigt. 1877), hvorfor en yderligere Beskrivelse her turde vere uforneden. Den er især ved de meget lange Blomster- stilke kjendelig forskjellig fra de andre her fundne Batra- chium-Arter (J. Lge.). 16* 244 . Batrachium hololeucum (Lloyd.). Hertil here, saa vidt jeg kan skjonne, Exemplarer, samlede paa Saltholm af Adj.Hoffmeyer(!) De Expl. fra Saltbæk Vig (Ernsts.)! som Tullberg 1. c. hen- forer til B. hololeucum, forekomme mig nærmere at here til folgende Art, men det til Raadighed værende Materiale er ikke fuldstændigt nok til, at jeg ter afgjore, til hvilken ‘af de to Arter det bør henføres (J. Lge.). | B. Langei F. Schultz in litt. (R. Petiveri $ minor Koch, teste Schultz; B. confusum Haandb. i D. Fl. ed. 3 p. 418, Bab. man. ed. 7 p. 7! Hiern Batrach. p. 11! non Godr. sec. Schultz) er en af de hyppigst forekommende Arter her i Landet, men den varierer ikke lidet, f. E. i Kronbladenes Størrelse og de flydende Blades Antal (nogle Expl. mangle næsten aldeles de tredelte Svommeblade, hos andre ere de 6—8 øverste Blade paa Stængelen trefligede, og de haar- delte nedsænkte Blade tilbagetrængte, saa at de kun findes i visnet Tilstand langt nede paa Stænglerne). Expl. som de sidst beskrevne ere fundne paa Bornholm v. Bodilsker (Bergstedt)! og i Krogsdal Sø v. Fjaltring i Jyll. (J. Lge.). Navnet Ranunc. Petiveri Koch henføres af forskjellige Forff. til de forskjelligste Arter; Hiern anser f. E. R. Petiveri a major for synonym med B. heterophyllum Fr., medens han under /3 minor indbefatter B. hololeucum, confusum og Baudotii , og dette Navn er derfor lidet heldigt som Arts- navn for en enkelt bestemt Art, da det snarere er collec- tivt for flere (J. Lge.). * By heterophyllum Fr. var. submersa Bab. Alle Bladene haardelte, for evrigt kun lidet forskjellig fra Hovedarten, og med store Blomster som denne. F.: Groft i Brahe- trolleborg Skov (C. Rosenb.)! Sl.: Aa ved Vejbel Se (Grenl.)! Brede Aa N. f. Løgumkloster (Borst)! Ranunculus reptans L. S.: Haraldsted Se, Valselille Se (C. Jens.). J.: Ove Se i Thy (Fausbøll), Kleitrup Se v. Hobro (©. Sm.)! Jul Se v. Linaa Vesterskov (C. M. Pouls.), Langsø i Aal Sogn ved Varde (Fabr. Moeller), * R. acer L. var. parviflora Mort. Med meget smaa Blom- 245 ster, men for øvrigt lige saa kraftig som Hovedformen. S.: Frederiksdal, paa Engen i Slotshaven ved Aaen (Mort.). R. polyanthemos L. S.: i Mængde ved Vestsiden af Saltbæk Vig (Mort.). R. Philonotis Ehrh. S.: Marker ©. f. Kalundborg (Mort.), Stubberup v. Skjelsker (P. N.)! R. arvensis L. S.: i Blandsed V. f. Rørby (Ernsts.), Seby- gaards Marker (J. J. Hansen), Kjøbenhavns Glacis (Grenl.). Trollius europaus L. J.: i Mengde v. Frederikshavn og Sæby og ved Vrejlev Kloster (Såby); Ranum (Th. Jens.). Aquilegia vulgaris L. S.: Fiurendals Skov (Jepp.), Char- lottenlund Station (Borries). + Aconitum Napellus L. S.: langs med en Groft i Gjeddevad Mose v. Farum 1876 (Mort.). Falst.: Strandskrenter v. Stubbekjebing og Grønsund (Rostr.). J.: forv. v. Mariager (Saby). + Delphinium orientale Gay. Falst.: paa Jernbanen ved Tingsted Station (Mort.). ry Eranthis hiemalis Sal. S.: forv. paa en Mark v. Rørby, Havegerde i Aarby (Ernsts.), Bisserup (Jepp.). fr Helleborus viridis L. N.-V.-S.: Ubby Præstegaards Have forv. (0. Sm.). Berberideae. Berberis vulgaris L. Moens Klinteskov paa fl. St. (B. F.)! Papaveraceae, Glaucium luteum Scop. J.: Hygom v. Lemvig (Fabr. Mell.)! Papaver Rhoeas L. S.: Marker v. Kalundborg , Tømmerup og Uggelose (Mort.), Frydendals Skole, Saltbek (Ernsts.), Klampenborg i Mengde 1878 (J. Lge.), Ordrup Mose, Jagt- vejen v. Dyrehaven (Gram), Snoldelov (Leth), Flst.: ved Vaalse Dæmning (Mort.). F.: Aarup, Erholm (Gram), Brandse v. Assens (Lind)! J.: Skanderborg (Jepp.), Rodkjærsbro (Leth). | 246 Fumariaceae. Fumaria officinalis L. y floribunda Hamm. S.: paa den nye Jernbanedemning v. Herløv (Mort.). Flst.: Riserup (Koch). Corydalis claviculata (L.) D.C. F.: Hesbjerg (Larsen). ©. fabacea Pers. v. albiflora. N.-V.-S.: Hedevigslyst Nord- strand, Revebakken paa Lerchenborg Mark (0. Sm.). ©. pumila Host. N.-V.-S.: Revebakken paa Lerchenborg Mark, Sneveris Skov (0. Sm.). M.: Lilleklint (Såby). Dicentra eximia D.C. S.: i Mengde (forv.) i Gurre Vang (Fraas, Mort.). Cruciferae, Neslia paniculata Desv. S.: Maalov Bakker ae (Mort.) Cakile maritima Scop. v. integrifolia Horn. J.: Klitter ved Ferring (Lind), mell. Frederikshavn og Sæby, Løgstør (Såby), Esbjerg (J. Lge.). Senebiera Coronopus (L.)Poir. Flst.: Stubbekjobing (H. Pouls.) ! ae Broust i Hanherred (Moller)! ' Crambe maritima L. S.: Snekkersten (Th. Holm), Hellebæk (W.), Stranden nedenfor Hornbæk Plantage (Mort.), Vrøj, Stranden fra Bjerre til Badstrnp, Hedevigslyst Nordstrand, wie Kalundborg Fjord (Ernsts.), Gumperup Klint (Jepp.). : Glatved Strand, Aalsrode (Chr. Hygum)! sé tte a nudicaulis R. Br. var. integrifolia Såby. Spæd, enstænglet, Bladene rundagtige, oftest helrandede og rod- lige. J.: Heder v. Vrejlev Kloster og Frederikshavn (Såby)! Draba verna L. v. majuscula (Erophila majuscula Jord.). S.: Ordrup Mose (Gram). J.: Torvejord v.Vrejlev Kloster (Saby). Camelina silvestris Fr. S.: Jonstrup (Mort.), Landevejen mell. Rerby og Kalundborg (Ernsts.), Lerchenborg fl. St. (0. Sm.). M.: v. Stege Skibsbro (Mort.). Flst.: Vaalse Dæmning (B. F.). F.: hist og her paa Klevermarker i Svendborg-Egnen (Rostr.). J.: Hjorthede (Leth). C. sativa Rchb. (cf. P. Nielsen i bot. Tidsskr. U, 1 p.214) SI. : Egernsund dyrket og forvildet (M. T. Lange)! Alyssum calycinum L. S.: Ordrup Mose (Gram), Carlsberg v. Valby (Lind)! Korsør (D.-Br.), Stien mell. Kisserup 247 og Ledreborg, Marker N. f. Valsølille Se (C. Jens.), Skrænt v. Holme-Olstrup (Th. Holm), hyppig omkring Kornerup og Ledreborg (J. Lge.) og i Kalundborg-Egnen (Ernsts.). J.: Overgjetved pr. Frederikshavn (V. Schmidt), Vrejlev Klo- ster (Såby), Haraldskjer (Jepp.). Sl.: Valsbel (D.-Br.). Anm. Siden denne Art for omtrent 50 Aar siden forst blev iagttaget her i Landet, er den efterhaanden bleven temmelig ligelig udbredt over alle Provinser; der er neppe Tvivl om at den oprinde- lig er indført, og fremdeles bliver indført med fremmed Frø. Berteroa incana D.C.(L.). S.: Mark V. f. Lammefjorden (Ernsts.), Gilleleje (S. C. Petersen), Frederiksværk (Lowzow), Tibirke (Fraas), Ordrup (Gram), Jyllinge, Gundsømagle (Matthisen), Jonstrup fl. St. (Mort.). F.: Marslev (Strøm), Bellinge (H. J. Hansen). J.: Vrejlev Kloster, Husby.Melle i V. Han- herred (Saby), Thorsager (Chr. Hygum)! Odder (Rütz.), hist og her i Midtjylland (Leth). Ligesom foreg. oprindelig indfert, og med stedse tiltagende Udbredelse. Nasturtium silvestre R.Br. J.: Hobro v. Havnen (J. Morch)! N. officinale R. Br. v. microphylla. J.: N. f. Aggersund i Hanherred (Saby). N. Armoracia (L.) Fr. J.: v.Hansted Aa pr. Horsens som vildt- voxende (Jepp.). S.: ved Aaen mell. Ørholm og Nymolle (Mort.). Hesperis matronalis L. S.: Sorgenfri Skov (Mort.), Kjege Aas (Th. Holm), Hestehaven v. Norager (J. Lge.), Ugge- lose Strandklint mellem Bukketorn, Landevejsgroften ved Philipsdal, Vejgreft i Kjerby, Klevermark v. Rørby (Ernsts.), Rude (Jepp.). F.: Holckenhavn (Th. Holm). Bornh.: Al- linge (B. F.). Dentaria bulbifera L. L.: Thoreby (Lerer Peters.). J.: hist og her i Horsens- og Vejle-Egnen (Jepp.), Bangsbo og Sebygaards Skove i Vendsyssel (Saby), Kalo Skov (Chr. Hygum). Cardamine pratensis L. var. dentata Schult. M.: Aalebæks- gaard. J.: Frederikshayn, Vrejlev Kloster (Saby). 248 Cardamine pratensis v. parviflora B.F. J.: Vrejlev Kloster (Såby). C. amara L. v. minor Lge. J.: mell. Sæby og Frederiks- havn (Saby). C. intermedia Horn. S.: Særløse Overdrev, Gjerde v. Morten - strup pr. Ringsted (J. Niels.). F.: Gjerde mell. Ringe og Ryslinge, Mose mellem Brangstrup og Ringe (Th. Holm), v. Ringe Se (Rütz.). J.: Frisholt Skov (Leth), Ebeltoft (Chr. Hygum). C. silvatica Link. S.: Stokkebjerg Skov (Th. Holm). J.: Sebygaards Skov (Såby), Rold Skov (B. F.)! Timring (Lar- sen), Vinding Skov, Silkeborg (Baagee)! Greisdalen ved Vejle (J. Lge.). — — v. clandestina Fr. J.: Live (Th. Jensen). Arabis hirsuta Scop. v. glabra. M.: v. Dronningestolen (Mort.). J.: Kalkverket i Nørlund (Rold) Skov, Dybdal v. Aalborg (B.F.)! paa begge de sidste Steder i Selskab med Hovedarten. Barbarea stricta Fr. S.: Birkendegaards Marker v. Værslev (Ernsts.). Flst.: v. Maglebrænde (Rasm.), Overup (Mort.). J.: Hansted Mose v. Horsens (Jepp.), Ry Mølle, Dynnæs Vold v. Silkeborg (Baagee)! ; B.praecox R. Br. J.: Vrejlev Kloster, Frederikshavn (Såby). Sinapis arvensis L. var. hispida Sond. S.: Ørsløv (P. Niels.)! S. alba L. J.: 1 Hor ved Egens og Thorsager paa Djurs- land (Rostr.). * _— — var. lejocarpa Lge. et Mort. Skulperne glatte. S.: i en Herager ved Viskinde Kro (Ernsts.)! Erysimum hieraciifolium L. M.: Ulfshale (Saby). Nymphaeaceae. Nuphar pumilum Sm.!?). I den lille Fuglholt Se (i daglig Tale kaldet »Ful-Se«, og formodentlig identisk med den i Langes Flora S. 409 omtalte »Huul-Se«) V. f. Vejle findes endnu nogle paafaldende smaa Aakandeblade, der muligen kunde tilhere N. pumilum (Jepp.). Resedaceae. + Reseda lutea L. F.: Klovermarker v. Nyborg (Th. Holm). 249 Cistineae. Helianthemum vulgare Gärtn. J.: Krastrup v. Løgstør (Th. Jensen). Droseraceae. Drosera lengifolia L. S.: Serlose Overdrev, Skee Mose, Mose v. Sophienholm (J. Niels.)! Hjorte-Se, mell. Morten- strup og Ravnsholt ved Hvalsø (C. Jens.). L.: Refshale (Rostr.). J.: V. Vandet i Thy (Bertelsen). — — var. obovata Koch. S.: Hjorte Se v. Hvalsø (C. Jens.), Sa i Hejde Overdrev v. Særløse (J. Niels.) ! D. intermedia Hayn. Bornh.: Moser mell. Sandvig og Ham- mershus (B. F.). Violarieae. Viola epipsila Ledeb. S.: Lyngby Mose (J. Lassen)! J.: Geddemose ved Navr (Pastor V. Petersen), Brokse Fang (Riitz.). V. odorata L. v. alba. $.: Strandvejen v. Tuborg (C. Jens.) ! ved Vejen S. f. Bregnered udenfor en Have (Mort.), Fre- derikslyst pr. Skjelsker (Jepp.). V. mirabil s L. F.: Blangsted Malle v. Odense (J.C. Pouls.) ! V. stagnina Kit. (cf. Bot. Tidsskr. II, 1 p.310). S.: Kjærby Enge, Verslev Melle (Ernsts.), Tervewose v. Hyldegaarden pr. Ordrup (Gram), Basnæs Skovse (Jepp.). Cucurbitaceae. Bryonia alba L. S.: Ordrup v. Skovgaard Højskole (Gram), St. Jergensbjerg (Mort.). B. dioeca Jacq. S.: Christianshavns Vold (Wolff)! Hun- planten funden paa den yderste Spids af Christianshavns Voldbastion nærmest Ryssensten (Borries). Portulaceae. Montia minor Gmel. L.: Flintinge (Lindhard). F.: Klinte- 250 bjerg (C. Rosenberg), Odense (J. ©. Pouls.)! J.: Ebeltoft (Chr. Hygum)! Hornslet Mose (Zahrtm.)! Farup v. Ribe (Fabr. Mell.)! Sl.: Medolden, Døstrup (Borst). Paronychieac. Spergula maxima Whe. Sams: i Heragre ved Bisgaard (J. — Lass.)! J.: Karlby S. f. Hobro (Såby). S. vernalis Willd. angives fra (J.) Vrejlev Kloster (Såby). Alsinaceae. Sagina stricta Fr. ff maritima. S.: Saltbek Vig -(Ernsts.). S. apetala L. S.: Uggeløse Mark (Mort.), Uggeløse Strand (Ernsts.), Rude Mark (Jepp.), Glænø (P. Niels.). Flst.: Lundbygaard (Thoms.). F.: Dæmninger ved Hofmansgave (C. Rosenb.) ! | S. ciliata Fr. F.: Hofmansgave (C. Rosenb.)! "J.: Ranum (Th. Jens.). S. procumbens L. y spinosa Gibs. S.: Rudehegn, J.: Vrej- lev Kloster paa Torvejord, Klejtrup Se v. Hobro (Såby). Alsine viscosa Schreb. M.: paa Ostsiden af en Bakke ner Huno Se, ©. f. Vejen til Liselund (P. N.)! Arenaria serpyllifolia L. v. glutinosa Koch. Moens Klint (Såby). F.: Hindsgavl (Gram). J.: Vrejlev Kloster, Skovs- gaard v. Hobro, mell. Skovsgaard og Mariager (Saby). Holosteum umbellatum L. S.: Marker S. f. Petersgaard (J. Niels.), ved Vejen mell. Bagsverd og Lyngby (Mort.). * Stellaria Holostea L. v. laciniata Rostr. En mærkelig Form med dybt 4-fligede Kronblade. F.: v. Magaard (Frøken Dolman). S. erassifolia Ehrh. a elodes (M.B.). J.: Ranum (Th. Jens.), Strandbredder ud for Muldbjergene (J. Lge.). — — ß brevifolia Rafn. S.: Bramsnæs ved Holbæk Fjord (B. F.)! Bahl Strand ved Kallehave”(J. Niels.)! J.: ved Horsens Fjord, hvor den tildels formerer sig ved Bladknop- per, bestaaende af fortykkede Blade, der henimod Efteraaret udvikle sig i Bladhjornerne og Stængelspidserne (Jepp.). 251 Stellaria graminea L. v. spathulata Rchb. S.: Søllerød, J.: Vrejlev Kloster, Frederikshavn (Saby). * — — var. ciliata Såby. Dekblade og Bægerblade rand- haarede. Moens Lilleklint v. Lilleskov, J.: Vrejlev Klo- ster, Frederikshavn (Såby). Cerastium arvense L. (cf. Bot. Tidsskr. II, 1. p. 31) er frem- . deles iagttaget i flere Egne, hvor den tidligere ikke har været bemærket, f. E. i det nordlige og østlige Jylland, Fyen og Nordvest-Sjæll. Lgl.: v. Lohals (Rostr.). Temme- lig hyppig i Midtjylland paa Græsmarker (Leth). C. vulgatum L. ß holosteoides Fr. Glene (P. Niels.)! C. strigosum Fr. S.: Bisserup v. Skjelsker (Jepp.)! Sønder- søens Nordskrent, den store Bakke i Udkanten af Gand- lose Orne N. V. for Kirkeverlose (Mort.). Silenaceae. T Gypsophila Vaccaria Sibth. S.: Heragre ved Viskinde Kro ner Verslev Station (Ernsts.). F.: Horagre ved Bellinge (H. J. Hansen). | G. muralis L. F.: Ukrud i Erholm Have(Gram). L.: Chri- stianssæde Skov (Rostr.). Dianthus Armeria L. S.: Refsnes v. Nordkysten (Ernsts.), Hestehaven v. Espe (Th. Holm). J.: Kale, Vosnæsgaard (Chr. Hygum)! Skablund Skov v. Horsens Fjord (Såby). + D. barbatus L. S.: forv. i Fiurendals Skov (Jepp.). D. deltoides L. L.: meg. sjelden paa Lolland. — — v, glauca. J.: Thjele Langsø (Såby). | — — v. albiflora. F.: Kjerte, J.: Kalkbakker v. Buderup- holm (J. Lge.). D. superbus L. S.: Tryggered Mose (Gram), Aung, med Formerne 5 cespitosus og y micropetalus (Th. Holm). —— À cæspitosus. S.: Bjerre Aas og Bjerre Strandlyng (Ernsts.). j Agrostemma Githago L. v. microcalyx Doell, J.: Egekrat v. Sæby, Havremarker ved Vrejlev Kloster, Hobro, Louisendal v. Hobro, m. fl. St. (Såby). Hovedarten er i det nordest- 32: lige Jyll. (mell. Aalborg, Viborg og Hobro) almindeligere i Vaarsed (især Havre) end i Vintersed (J. Lge.). Silene maritima With. J.: Mariager (Saby, Bot. F.)! S. inflata Sm. v. longifolia! Bld. langstrakte, smalt lancet- formede, langt tilspidsede. Moens Storeklint (B. F.)! — — v. micropetala (Lge. D. Fl. 3 Udg. S. 330 Añm)-75;.: Snekkersten (Borries). S. Armeria L. S.: ved Lersoen, i en Bygmark ved Rørby (Ernsts.). F.: GOstbjerg ved Erholm (Gram), Lundeborg (Rostr.). Lgl.: Osterhuse ©. f. Lohals som Ukrud i Vin- tersæden (B. F.)! + S. dichotoma Ehrh. S.: Græsmark ved Lerchenborg (0. Smith)! Græsmarker v. Birkerød og Vzrrlesegaard (Mort.), Rudersdal (J. Lge.). L.: Juellinge, F.: Skaaruper (Rostr.). J.: Stier Mark (Zahrtm.). | S. anglica L. S.: Ukrud mell. Blomster i en Have i Bringe (Mort.), Hvalsø (©. Jens.), Sams (Gram). Melandrium noctiflorum (L.) Fr. S.: Lille Vrej (Ernsts.), Stub- marker ved Dragsholm (B. F.)! Haver paa Nørrebro ved Kjebenhavn, Klevermark ved Jonstrup (Mort.). F.: Ukrud i Haver v. Odense (H. J. Hansen). M, diurnum Fr. v. expallens Lge.. F.: i Mengde i »Rotte- felden« ved Svendborg (Rostr.). J.: Sæbygaards Skov (Saby). M, vespertinum Fr. y coloratum Rostr. S.: i en Greft ved Vejen N, f. Kirke- Værløse (Mort.)! Ordrup Mose (Såby), Mark v. Dyrlund, Mark S. f. Petersgaard (J. Niels.). F.: per Vejstrup Aa (Rostr.)! — — 0 hermaphroditum Lge. S.: Sandgrav v. Nyholte Kro, J.: Vrejlev Klosters Have (Saby)! Malvaceae. Althaea officinalis L. L.: paa en Eng V. f. Aalholm (hvor den allerede af Hornemann er bleven iagttaget (Mort.). F.: mell. Eskjer og Tybrind (Rütz.). 253 Malva Alcea L. S.: v. Begebjerg v. Ubberupgaard (Ernsts. I Stranden ud for Espe (Th. Holm).. M. moschata L. S.: v. Lyngby Se (Gram), Birkerød (Mort.), Hellebæk, Horserød Hegn (W.), Lerchenborg Senderstrand (O. Sm.). M.: Lilleskov paa- Lilleklint (B. F.)! J.: ved Aars (Leth)! — — v. albiflora. S.: mell. Ørsholt og Gurre, Ørholm (Th. Holm), Birkerød, ved Vejen til Ravnsnæs (Mort.). M. borealis Wallm.’findes paa enhver Landsbygade i N.-V.- Sjell. (Ernsts.). Tiliaceae Tilia parvifolia Ehrh. J.: Vejledalens Skove hist og her (Jepp.). | Hypericineae. Hypericum montanum L. J.: Hobro Skov (J. Lge.), Vosnæs (Rostr.). H. pulchrum L. F.: Orsbjerg Skov v. Erholm (Gram). H. hirsutum L. S.: Apager v. Espe (Th. Holm), Lerchen- borg Mark (O. Sm.), Asnæs Skov (Mort.). Acerineae. Acer Pseudoplatanus L. S.: v. Kongens Moeller, Sneveris Skov som vild (Ernsts.). * — — [8 complicatum Mort. Med rødlige, over hinanden -sammenfoldede Frugtvinger. S.: 2 Træer paa Praste- bakken ved Farum (Mort.). A. platanoides L. S.: Sneveris Skov, mell. Frydendal og Kongsdal (Ernsts.), Flst.: selvsaaet i Skovene ved Orenæs (B. F.)! | A. campestre L. S.: Charlottenlund (Gram). J.: Hansted- gaards Skov v. Horsens (Jepp.). Polygaleae. Polygala vulgaris L. * oxyptera (Rchb.). M.: Lilleklint, J.: § 254 Vrejlev Kloster, mell. Hobro og Mariager (Såby) , Tovring Krat (Borst). Polygala depressa Wend. J.: Moser i Rold Skov (B. F,)! Eng N. f. Klejstrup Se, Bakker V. f. Mariager (O. Sm.), Mose mell. Dejbjerg og Skjern (J. Lge.). Anm. Det i Bot. Tidsskr. II R. 1 B. S. 315 anforte Voxe- sted Koust skal vere Roust. Tlieineae. [lex Aquifolium L. F.: Spidsbjerg i Ubbered Sogn (Larsen). J.: Frijsenborg, Rask V. f. Horsens (Saby), Linnet Skov, Torn Skov (Borst), Borre og Frisholt v. Gudenaa (Leth), hyppig i Skovene 2-3 Mil V. f. Vejle (Jepp.). — — var. integrifolia Lge. J.: Munkedalen S. f. Vejlefjord (Th. Holm). Empetreae. Empetrum nigrum L. S.: Nyrup Hegn (Th. Holm), Bjerre Aas N. f. Halleby Aas (Ernsts.). F.: Glue Mose v. Ringe, Stevningen v. Kverndrup (Larsen, Riitz.). Euphorbiaceae. + Euphorbia Lathyris L. S.: Have i Lyderslev, forvildet (Thaning)! Rørby forv. (Ernsts.). F.: alm. ved Gader og | paa Kirkegaardsdiget i Kjerte (J. Lge.). E. Esula L. S.: Vordingborg (H. Pouls.)! + E. dulcis L. S.: Jorddiget ©. for Dyrehavehegnet imod Ordrups Mose, fra Kongekilden hen imod Ermelund (Gram, J. Lassen)! Sorgenfri Skov i Indelukket om det norske Hus med flere Aar gamle Rodstokke (W.)! Plads indenfor Havnen ved Kalkbrenderiet N. f. Classens Have (Borries). Anm. Det er neppe rimeligt, at denne Art har voxet paa de anførte Voxesteder ret lenge, da en saa fremtrædende og let kjendelig Plante ellers maatte antages at være bemærket tidligere paa Steder, der saa jævnligt besøges. Det er ikke lykkedes at efterspore, hvorfra den er kommen, men paa Voxestedet i Ordrup Mose er den allerede udbredt over en temmelig vid Strækning, 255 Euphorbia exigua L. S.: Haraldsted Sø (C. Jens.)! Senge- lese, Risby, Ishøj (Fraas). F.: Tidselholt (Rostr.) ellers ikke angivet fra Sydfyen. Geraniaceae. Geranium sanguineum L. S.: Lynæs (Rütz.), Charlottenlund ud imod Jernbanen (Gram), Lerchenborg Nordstrand, Refs- nes, Meelby (O. Sm.), Klinten fra Svallerup til Badstrup, Høje paa Uggelose Marker, Ubby Hoje (Ernsts.). F.: " Strandbredder S. f. ASsens (Rütz.). J.: Krat v. Horsens Fjord i Mengde (Såby). G. pheum L. S.: Fredensborg Slotshave (Vog.-Jorg.). J.: Stensbakke v. Horsens (Jepp.), Knivholt Skov (D.-Br.). G. pratense L. S.: Snekkersten, Holme-Olstrup (Th. Holm), Fortunen, Ordrup (Gram), Selyst v. Skarrit Se (B. F.)! forv. fra Lerchenborg Have (C. Hans.), ved Kongskilde paa Lerchenborg Mark (O. Sm.), Landevejsgroften ©. f. Holbæk, Frydendals Skov, Falst.: v. Bonnit Slotsruin (Ernsts.), L.: Grænge (S. C. Peters.), F.: Boltinge v. Ringe (Rütz.), J.: Aalsrode (Chr. Hygum). — — v. albiflora. S.: Frederiksværk (Th. Holm), Karls- berg (Marius Jensen)! G. palustre L. v. albiflora. S.: Ordrup Mose mod Ermelund (J. Lge). G. pyrenaicum L. Snekkersteen (Th. Holm), Frederiksverk (Lowzow), Bernstorf (Gram). F.: Glorup, Lamdrup (Th. Holm). J.: i en Vejgroft tet ©. f. Horsens, hvor den ud- breder sig meget stærkt, og blomstrer fra Forsommeren til henimod Jul (Jepp.). — — v. albiflora: S.: Frederiksværk (Th. Holm), Søllerød (Riitz.)! @. pusillum L. v. albiflora. L.: v. Stensgaard (Rostr.)! G. robertianum L, 3 rubricaule Horn. S.: Lille Vrej (Ernsts.), 256 Eskebjerg Lyng (Leth). M.: i Mengde v. Nordfelt Strand (Såby). Lgl.: v. Gulstav (Rostr.). Geranium robertianum fl. albo. F.: ien Skovsump ved Skaa- rup (Rostr.). Oxalideae. * Oxalis Acetosella L. var. abietina Rostr. Blomsterne meget smaa, Frugterne smaa, dybt udhulet-femkantede. F.: Gran- skov ved Glorup i stor Mengde (Rostr.)! O. stricta L. S.: Asminderød (Th. Holm), Gjerde i Grib Skov v. Esrom (M. G. Hansen)! Ukrud i en Have i Bag- sværd, Lerchenborg Have (Mort.), Aggersvolds Have (O.Sm.), Haver i Slotsbjergby alm. (Sev. Peters.), Assistenskirke- gaarden v. Kjebenhavn, Vedbygaards Have (J. J. Hansen), Ordrup fl. St. (Gram). J.: Rathlousdals Skov (Rütz.). O. corniculata L. v. atropurpurea. S.: alm. Ukrud i Vedby- gaards Have (J. J. Hansen) og i Haver ved Frederiksberg (J. Lge.). Balsamineae. T Impatiens parviflora D.C. S.: Frederikslund (Th. Holm), Dronninggaard (Rütz.) (disse to Voxesteder ere maaske identiske); i Mengde omkring et Hus ved Vejen mellem Ravnsnes og Isterred (Mort.). Onagrarieae. Circaea alpina L. S.: Valsølille Se (C.Jens.). Falst.: Korse- litze Skov v. Lillese (H. Pouls.), L.: Grænge Skov (B.F.) ! _ Cy intermedia Ehrh. S.: Storskoven v. Kirkehvalse (C. Jens.) ! Ravnsholt Hegn (Fraas)! F.: Rygaard, J.: Kalø (Rostr.), Hjermind (Leth), Slotved Skov i Vendsyssel (Saby)! Greis- dalen, Dyrehavegaard v. Kolding (J. Lge.). | Oenothera biennis L. S.: Asminderød Gadekjær, Aune (Th. Holm), Ordrup (Gram). J.: Kjeldkjær Skov v. Vejle (Jepp.). SL: Laurup (Borst). 257 Epilobium hirsutum L. ß micranthum Lge. S.: ved Tisse, Vejkant V. f. Bjerre (Ernsts.). + E, pubescens Roth. ß ramosissimum Lge. (beskreven og af- bildet i Fl. Dan. tab. 2898). Grofter v. Dragør (B. F.)! E. virgatum Fr. F.: Melleknap ved Kjerte (J. Lge.). J.: Blegkilde v. Aalborg (B. F.)! Linaa Vesterskov, Grejs- dalen ved Veile (J. Lge.). E. tetragonum L. J.: Vrejlev Kloster (Saby). E. montano-pubescens. S.: Ordrup Mose v. Ermelund (J. Lge.). E. tetragono-montanum. Kastrup paa Amager (J. Lge.). Halorrhageae. Myriophyllum alterniflorum D.C. Sl.: Medolden (Borst), S.: Hanebjerg Mose ved Vejby (Fraas). Callitrichineae. Callitriche hamulata Kütz. (f. homophylla). J.: Hald Tegl- værk (Fedders.)! Skjærbæk, Ollufvad og Rude Bek v. Varde (J, C. Pouls.)! | C. autumnalis L. S.: Halleby Aa N. f. Aagaard (Ernsts.) ! Lythrarieae. Peplis Portula L. S.: Sandbjerg Gadeker (Th. Holm), Næ- rum (A. Benzon), Dam mell. Eremitagen og Hjortekjers- huset (Gram), Mose S. f. Bregnered (Mort.). Flst.: Eget (Rasm.)! Pomaceae, Sorbus scandica Fr. L.: som vild paa Strandklinten V. f. Aalholm (Mort.). J.: Adslev, Jexen og Koldens Skove, Stier Bakke (Zahrtm.)! | + S. latifolia Lam. J.: Et stort Exemplar i Mariager Lyst- skov, ifølge Meddelelse fra Landinsp. Merch plantet 1807. (J. Lge.). Pyrus Malus L. ß mitis Wallr. J.: Kjeldkjer Skov V. f. Vejle (Jepp.). P. communis L, S.: Fureseens Nordskrent (Mort.), Dyre- Bot, tidsskr. $,r, IL, Journ, d. bot. 3 a. II, 17 25 : haven mell. Trepilelaagen og Springforbi (Gram). Flst.: Skoven v. Orenæs (Mort.). Cotoneaster nigra Wahlb. Bornh.: ved Teign (B. F.). Rosaceae. Rosa pimpinellaefolia L. S.: flere Steder i Tisvilde Hegn (Fraas). | R. cinnamomea L. S.: som vild (og med ikke-fyldt Blomst) i Krattet paa Farum Sees Nordside, V. f. Byen (Mort.). + R. lucida Ehrh. S.: Adserbo Slotsruin (Mort.). R. rubiginosa L. B horrida Lge. S.: Vordingborg, J.: mell. Hobro og Mariager (Saby). | — — var. echinocarpa (Rip.). Stængelen er almindeligt stærkt og tet tornet som hos foreg. Afart, men den adskilles fra | denne ved større og mere spredte Smaablade, og et kugle- formet, mere eller mindre med Smaatorne bekledt Hyben (cf. Scheutz Stud. Ros. p. 17). S.: Strandskrænter ved Hellebæk (Heiberg). F.: Nyborg, ved den vestlige Fæst- ningsgrav (F.C. Lund)! Disse 2 Voxesteder, der i Haandb. i D. F1. ere anførte for var. horrida, maa overføres til var. echino- carpa, og muligt høre flere af de for horrida anførte An- givelser herhid, da de ere hinanden meget nerstaaende, og vanskelig kunne adskilles uden Frugt. Maaske hører R. rubiginosa 8 Drej. fl. Exc. p. 177, som er funden ved Gjentofte, ogsaa til echinocarpa. Den i Hornbæk Plantage fundne R. rubiginosa v, alba Mort. maa efter Crepin’s Mening snarere henfores til R. inodora Fr., og maa derfor nærmere undersøges. For dens Plads under R. inodora synes Kronens Farve at tale, da denne Art netop typisk har blegere, ofte næsten hvide Kronblade, medens disse hos R, rubiginosa alm. ere mør- kere røde; men rigtig nok var den omtalte Plante lige saa stærkt kirtlet og lugtende som R. rubiginosa plejer at være. R. inodora Fr. S.: Refsnæs, paa Sydkysten (Ernsts.). M,: v. Ulfshale (Såby). J.: Skovsgaard v. Hobro (J. Lge.), Mariager (Såby). S1.: Vester Terp (Borst.). Det i Haandb. 259 angivne Voxested: Lyø og det i Bot. Tidsskr. II, 1, p. 31? angivne Lerkridtsodden v, Nexø here efter Scheutz (Bidr. - till känned. om SI. Rosa p. 25) til var. danica Scheutz, der afviger ved mere spidst og regelmessigt savtakkede Blade med færre Kirtler. Den ved Hellebæk fundne Form hen- feres af Crepin til var. virgultorum (Rip.), som har ster- kere Torne, næsten omvendt-ægformedeSmaablade og mere rundagtige end ægformede Hyben. Begge dissse Former forekomme mig kun lidet forskjellige fra Hovedarten; der- imod er en Form fra Lille Ring Skov i Jyll. (Zahrtm.)! som jeg ikke kan anbringe andetsteds end under R, inodora, med hvilket Navn den af Finderen var betegnet, mere for- skjellig, med nesten glatte Blade uden Kirtler paa Under- fladen. Rosa Reuteri Godet. Flst.: Riserup (Koch)! L.: Nakskov (Rostr.) ! R. (canina var.?) globularis (R. globularis Franchet). Smaa- bladene glatt2, elliptiske, skarpt og dobbelt savtakkede, Hybenet kugleformet, ofte med nogle Kirtelhaar paa Blom- sterstilken. J.: Chausségrofter v. Taastrup Mark (Zahrtm.)! Exemplarerne fra dette Voxested, meddelte under Navn af R. collina, svare ganske til Beskrivelsen og authentiske Expl. af R. globularis fra Crépin; den ligner i Habitus meget R. canina, men herer, paaGrund af Frugtformen og de dobbelt savtakkede Smaablade, dog maaske til en egen Art, Repræsentant i vor Flora for Gruppen »Biserratae«. R. dumetorum Thuill. J.: Hobro, Mariager, Svejbek ved Silkeborg (Såby), Hornslet Mark (Zahrtm.), Lunden paa Læsø (Jacobsen)! ‘ R. Langei Scheutz, Stud. p. 30 (R. dumetorum Fl. Dan. tab. 2718). Denne ved Hellebæk samlede Form er ifølge Meddelelse fra Crépin og Scheutz ikke den typiske R. du- metorum, men staar omtrent midt imellem denne og R. coriifolia Fr. Fra den sidst nævnte afviger den ved af- faldende Bægerflige, fra R. dumetorum ved mere læder- - agtige Blade og melet-kjedfuldt Hyben. Om den som Afart 17% 260 skal forenes med den ene eller anden af disse, eller om den ber specifisk adskilles fra begge, turde endnu vere tvivlsomt. | | | Rosa coriifolia Fr. S.: Svallerup Strandklint mod Store Belt (Mort., Ernsts.). J.: Hegn ved Rosenholm Hestehave (Zahrtm.) ! R. tomentosa Sm. f alba Lge. S.: ved Vejen mell. Farum og Lillevang (Mort.). — — var.(?) cuspidata (Bieb.). Bornh.: Allinge, Bodilsker (Bergst.)! (Expl. bestemte af Crépin). Bladene paa Under- fladen kirtelhaarede, for ovrigt synes den kun at vere lidet adskilt fra den almindelige Form af R, tomentosa. Om den her fundne Form svarer til R. cuspidata M. B., synes at vere tvivlsomt. Deseglise angiver denne kun fra Kau- kasus. * R. venusta Scheutz (?). S.: Sonderskoven v. Sora, ved Ledvogterhuset (J. Lge.). De der samlede Expl. stemme. aldeles overens med Original -Expl. fra Sverige, meddelte af Scheutz; den synes i Habitus at staa nermere ved R. tomentosa end ved R. moilissima, med hvilken den har de rette Torne tilfælles, men er ved haardere, næsten leder- agtige Hyben forskjellig fra begge. Mine Expl. mangle Frugt, og jeg er derfor ikke sikker paa Bestemmelsens Rigtighed, men anbefaler den til at eftersoges. Stængelen har en mørk rødbrun Farve, Tornene ere faa, spæde og næsten rette, Bladene smalere og spidsere end hos R. to- mentosa, haarede paa begge Flader, men mere grønne end graa, Blomsterne enlige eller faa samlede, med smukt rosen- rede Kronblade; Hybenet ægformet, lederagtigt, med ved- blivende, udstaaende Bægerflige. | | R. mollissima Willd. S.: Ved Delhoved Skov (OÖ. Sm.). J.: I Klitterne mell. Raabjerg og Skagerrak (D.-Br.). — —- v. nemoralis Lge. Moens Klint: hist og her (Såby). J.: Segaltkjer Skov (Zahrtm.)! * R. resinosa Sternb. S.: Rudehegn, ved Landevejen til Hers- holm, B.: Slotsvangegaard ved Allinge (J. Lge.) (Expl. 261 best. af Crépin). De her i Landet hidtil fundne Expl. af denne Art stemme i Habitus aldeles overens med R. mol- liss. v. nemoralis, og Forskjellen er vesenlig kun Kirtlerne paa Bladunderfladen, som savnes hos R. mollissima. Der- som disse 2 Arter overhovedet ber adskilles, maa jeg til- træde Scheutz’s Mening (Stud. Ros. p.35) at der ogsaa af R. resinosa er en parallel Varietet nemoralis, der ligesom _ hin har tyndere Blade, oftest enlige Blomster, mindre og i ringere Grad kirtelhaarede Hyben (alm. glatte) end Hoved- arten. I Gurre Hegn samlede jeg 1864 en Rose, som jeg (Bot. Tidsskr. I, 3, p. 121) henførte til R. mollissima / nemoralis, som den ligner ved den spinkle Væxt, tynde Blade og enlige Blomster. Ogsaa Crépin har bestemt den som R. mollissima var. Den afviger dog fra de andet- steds fundne Former ved hvide Kronblade, stærkt kirtel- haaret Hyben og Blomsterstilk, samt ved kirtelhaarede Axelblade og Smaabladenes Underflade. Den maa altsaa snarere, paa Grund af det sidst nævnte Kjendetegn, hen- føres til forma nemoralis af R. resinosa efter Crepins og Scheutz’s Opfattelse af denne Art, men muligen er det denne Form, som er beskreven af Christ, Flora 1874, Extr. p. 24 (cf. Deséglise, Bull. soc. bot. Belg. XV, p. 578) under Navn af R. Scheutzii efter Exemplarer, meddelte af Scheutz fra Gurze (Gurre?) i Sjælland. Beskrivelsen af denne Christ'ske Art passer ret vel paa min Plante (kirtelhaarede Blade og Axelblade, de sidste med udstaaende Ører, enlige Blomster, hvide Kronblade, stærkt kirtelhaaret Hyben). En lignende Form fandt jeg senere ved Højgaard pr. Vejle, kun har denne smalere Axelblade med mindre udstaaende Ører, Blomsterstilken længere; Kronbladene vare affaldne, saa at deres Farve ikke kan angives. " R. neoburgensis Lge. (R. obscura Lge. mscr. in Scheutz Stud. p. 35, non Puget). Caule sterili erecto, cum aculeis validiusculis subfalcatis pulchre atroviolaceo, foliis 3— 4- jugis, superne leviter et adpresse, subtus dense villosis, 262 foliolis lanceolato-ellipticis, acutis v. acuminatis, duplicato- serratis, subtus impr. ad nervos margineque dense glandu- ligeris, petiolo aculeis falcatis armato stipulisque dense glanduloso-pilosis, floribus solitariis v. 2—5 umbellato-con- gestis, pedunculis glanduloso-pilosis, tubo calycis subgloboso, glanduligero, laciniis e basi dilatata albo-ciliata elongatis, anguste lanceolato- v. spathulato -linearibus, 1'/.—2 cm. longis, acuminatis, integerrimis v. apice glanduloso-serratis, dense glanduloso-viscosis, petalis pulchre roseis, calyce subbrevioribus; fructus maturos non vidi. Fol. juniora, rami et pedunculi colorati. Osteroen og Ladegaardskrattet v.Nyborg (J. Lge. )! Rungsted (Drej. Herb. under Navn af R. sepium)! Da Navnet »ob- scura«, hvormed jeg forelebig havde betegnet den, allerede tidligere var brugt for en anden Art, og da det er saare vanskeligt at finde et passende Navn i en saa artrig Slegt, har jeg valgt at betegne den efter det Sted, hvor jeg forst blev opmærksom paa den, og hvor den fandtes paa 2 for- skjellige Lokaliteter. For øvrigt har jeg kun for at hen- lede Andres Opmærksomhed paa den beskrevet denne, fra de andre danske Roser meget afvigende Form, og foreløbig betegnet den med et bestemt Navn, idet jeg dels paa Grund af de manglende Frugter ikke tør betragte Spørgsmaalet om dens Artsret som endelig afgjort, dels er ikke lidet betænkelig ved at indføre en ny Art ved Siden af de alt for mange, der allerede ere opstillede i denne Slægt. De nyeste Arbejder over Rosa-Slægten vidne om, at Udstyk- ningen af Arter i den ikke giver efter for den, som Slæg- terne Rubus, Hieracium o. fl. have været Gjenstand for, men vise tillige skarpt Modsætningen mellem Resultaterne af den reducerende og den senderlemmende Virksomhed. Medens nemlig Regel (Tentamen Rosarum mnnographiae 1877) vil indskrænke samtlige bekjendte Rosers Antal til 57, kjender Déséglise (Catal. rais. du genre Rosier, Bull. soc. Belg. XV, p. 176) for den gamle Verden alene 405 Arter, og Gandoger (Essai sur une nouvelle classification 263 des Roses de l'Europe, de l'Orient et bass. Medit. 1876) har endog opnaaet det utrolige Antal af 798 Arter, altsaa netop 14 Gange saa mange som Regel, der dog har med- taget de talrige amerikanske Roser. Det ter haabes, at Crepin, hvis Monografi over denne Slegt, — til hvis Belysning han allerede har givet saa vigtige Bidrag, og som skarpt har kritiseret saa vel Regels summariske Behandling, som den Yderlighed, der naas af dem, der ville »gjore enhver Rosenbusk til en Arte, — imodeses med Længsel, vil holde en passende Middelvej mellem disse tvende Yderligheder. At forene R. neoburgensis med R. mollissima, lader sig paa Grund af de krumme Torne ikke gjøre; fra R. to- mentosa er den derimod forskjellig ved de mangeparrede Blade og den sterke Kirtelbekledning paa Blade, Beger, osv., medens de meget lange og smale Begerflige adskille den fra begge disse Arter, i hvis Naboskab den nærmest maa anbringes. Jeg forbeholder mig yderligere Bemerk- ninger om samme, dersom det maatte lykkes mig at faa modne Hyben til Raadighed (J. Lge.). Rosa pomifera Herm. S.: i Krattet v. Lerchenborg Nord- strand (0. Sm.). Rubus idœus L. ß microphyllus Wallr. J.: Hobro Skov (Såby). R. caesius L. v. pseudo-idaeus Whe. S.: Fiurendal Skov (P. Niels.)! J.: Rosenholm Mark (Zahrtm.)! Orumgaard i Bjerge Herred, Fuglesang Lystskov v. Fredericia (J. Lge.). “R. plicatus Whe. var. dissecta Lge. Smaabladene paa den blomsterbærende Stengel elliptisk-lancetformede, dybt og uregelmæssigt savtakkede, næsten fjerfligede. F.: Skjelde- rup (M. T. Lge.)! . | R. thyrsoideus Wimm. S.: »Bondernes Hegn« ved Bagsværd Sø fl. St. (Mort). B.: Klinteby Skov (Bergst.). L.: i Sko- ven V. f. Aalholm, Hamburgerskoven (Mort.). J.: Frede- ricia, ner Fuglesang Skov (J. Lge.). Sl.: Klusris v. Flens- borg (Th. Holm)! En Form med fligede Smaablade (var. laciniata) er funden i Hunsemyre paa Bornh. (Bergstedt) ! > 264 Denne Art indbefatter flere Former; af de Hovedfor- mer, som af Focke (Synops. Rub. Germ. p. 163) anferes og beskrives som henherende til den collective R. thyr- soideus, er her i Landet iagttaget R. candicans Whe. og R. thyrsanthus Focke, af hvilke.hin af Focke angives at have en vestlig, denne en ostlig Udbredelse. Rubus discolor Whe. Efter Fockes Undersøgelser (Synops. Rub. German. p. 182) ber Weihes Navn udgaa, idet flere Arter ere indbefattede derunder, og navnlig Beskrivelse og Af- bildning ikke stemme overens. Navnet er desuden lidet betegnende, da det 1 lige hej Grad passer paa en stor Mengde Arter, og det har derfor af forskjellige Forfattere været anvendt paa de forskjelligste Arter. Af de 2i. Haandb. i d. d. Flora beskrevne Former er a genuinus, hvortil Fig. i Fl. Dan. 2414 svarer, den ogsaa i Sverige forekommende R. Lindebergii P.J. Müll.; denne findes efter Focke ikke i Tyskland, men synes dog at vere kun lidet — forskjellig fra R. macrostemon Focke (anf. St. p. 193), som er identisk med Weihes R. discolor Tab. 20, men ikke med Beskrivelsen (Whe. p. 45), der bedre passer paa den syd- europeiske R. ulmifolius Schott (R. amoenus Port.). Den anden Form, £ pubescens (Haandb. p. 384) er vist nok en fra a forskjellig Art, der nermest svarer til R. amiantinus Focke. Denne Gruppe trenger altsaa til nejere Under- søgelse. R. Sprengelii Whe. S.: Fævejen ved Sorø (J. Lge.). J.: Benzon v. Randers (Koch)! R. Arrhenii Lge. Sl.: Kobbermelleskoven og Klusris ved Flensborg (Th. Holm)! De meget korte Stovdragere (kor- tere end Griflerne) er et vigtigt Serkjende for denne Art, Kronbladene haarede paa begge Flader; Frugterne af Mid- delsterrelse, glinsende, sede. (Sml. Fl. D. tab. 2833, fig. 4). R. silvaticus Whe. (Fl. Dan. tab. 2904! R. Langei G. Jens. mscr.). Sl.: Vraa Skov (Th. Holm)! flere Steder ved Kvern i Angel (G. Jens)! J.: Eskjær Skov (P. Nielsen, under Navn af R. serpens)! 265: R. hirtus Waldst. et Kit. (R. pallidus Whe.). SL: Graasteen (M. T. Lge.)! Kielseng v. Flensborg (Th. Holm)! R. glandulosus Bell. Sl.: Nagbel Skov pr. Lunderskov (Zahrtm.) ! Klusris v. Flensborg (Th. Holm)! Søgaard mell. Aabenraa og Flensborg (Borst). * R. villicaulis Köhl. (Whe. p. 43, tab. 17). Aldeles til- svarende Expl. samlede jeg i Fyen ved Gjerder paa Oster- gen ved Nyborg og i Jyll. ved Dyrehavegaard pr. Kolding. Den vil vist nok findes paa flere Steder her i Landet, men maa nærmest sammenlignes med flere tidligere under R. discolor og vulgaris indbefattede Former. Exemplarer fra Oldenburg, meddelte af Dr. Focke under Navn af R. villi- caulis subsp. rectangulata Maass nerme sig betydeligt til R. Lindebergii Müll. (R. discolor a genuinus Lge. Haandb.), men iser til en ret ejendommelig Form, som Apotheker G. Jensen har uddelt fra Angel under det forelobige Navn R. vulgaris 8 parvifolius, og som maaske er en selvstændig Art, hvis nejere Beskrivelse snart ter ventes fra Hr. Jen- sen. Den er i hvert Fald meget afvigende fra den af mig ved Nyborg samlede Plante, som jeg har opfert under Navn af villicaulis, og som stemmer ret vel med Exemplarer fra Nordtyskland, meddelte under dette Navn af Dr. Focke. * R. macrophyllus Whe. et NE. Rub. Germ. tab. 12, Focke Monogr. p.215! Udmerker sig især ved butkantet, haaret Stengel, smaa og svage, nesten rette Torne, Bladene fem- koblede eller hyppigt trekoblede med tolappede Sideblade store, paa Underfladen grenlige med tettrykte, glinsende Silkehaar, Endebladet æg-hjerteformet, kort tilspidset, Blom- sterstanden les, klaseformet, tæthaaret og med faa, krumme Torne, dens Grene næsten vandret udstaaende, Blomsterne forholdsvis store, med tilsidst tilbagebøjede Bægerflige og hvide, omvendt - ægformede Kronblade. Frugterne store, saftfulde, søde. — Blandt de danske Arter kan den kun sammenlignes med R. silvaticus og R. villicaulis, men er tilstrekkelig adskilt fra begge. J.: Skoven mellem Bredballe og Vejle N, for Fjorden 266 (P. Niels.)! Nær beslægtet med denne er en i Halveens ostlige Skove ikke sjeldent forekommende Form (Grejsdalen ved Vejle, Trelde Skov ved Fredericia, Teglværkskoven v. Nyborg og Veesris pr. Rylskov i Angel), som Dr. Focke antager for en Skyggeform af R. gratus Fock. Den har store Smaablade, hyppigst trekoblede, sammentrengt og kortgrenet Blomsterstand, oprette og i en lang Negl afsmal- nede, rent hvide og meget store Kronblade (sterre end hos nogen anden dansk Art). * Rubus pyramidalis Kaltenb. Fl. Aach., Focke Monogr. p.288! (Expl. bestemte af Dr. Focke). Hører til Gruppen Vestiti, og har tilfælles med R. vestitus den ejendommelige Guld- glans af Haarene paa Bladenes Underside, men er for evrigt meget forskjellig i Udsende fra hin Art, navnlig ved meget svagere Torne, smalere (elliptiske) og jævnt — ikke plud- seligt — tilspidsede, langstilkede Smaablade, en pyramide- formigt forlænget Top osv. J.: Krabbesholms Skov ved Skive (P. Niels.)! Grejs- dalen ved Vejle, Gudsø pr. Kolding (J. Lge.), Kolding (Vaupell)! . ni à egregius Focke |. c. p. 253 (bestemt af Dr. Focke) til- herer en Gruppe (Adenophori Focke), af hvilken ikke nogen Art hidtil har veret funden i Danmark. Den har nogen Lighed med R. thyrsoideus W. et Gr. paa Grund af de paa Underfladen hvidgraa Blade, kantet-furet Stengel og smal, klaseformig sammentrengt Blomsterstand, men de oftest trekoblede Blade, talrigere og svagere Torne samt talrige Kirtelhaar paa Blomsterstandens Grene adskille den tilstrækkeligt fra denne. Ejendommelig ere de .omvendt- ægformede Smaablade (med størst Brede ovenfor Midten). Frugterne, som jeg ikke har samlet i moden Tilstand, an- gives af Focke at være kugleformede, middelstore, bestaaende af 15—20 Smaafrugter, sorte, glinsende og velsmagende. Et Exemplar samlet ved Gjærder omkring Aabenraa 1846, men hidtil ubestemt, har Dr. Focke henført til denne Årt. En Form af samme Art med Kirtler paa Dækbladene, oa 267 men ikke paa Blomsterstilkene, har Dr. F. modtaget fra Sjelland. | * Rubus retrogressus Gast. Gen. (?) R. serpens Lge. Haandb. (ex part.) non Gren. et Godr. J.: Kolding »ved den gamle Landevej« (Vaupell)! Stemmer vel med Exemplarer, meddelte af Mr. G. Genevier i Nantes under ovenstaaende Navn, og synes at vere forskjellig fra R. serpens Godr., som for øvrigt er en Art, hvoraf jeg aldrig har set authentiske Exemplarer. Dr. Focke har bestemt mine Expl. til R. Koehleri Wh. et N. E. men den synes mig alt for forskjellig fra Weihes Figur til at jeg kan tiltrede denne Mening. Af de Weiheske Arter staar den vist nok nermest R. pygmaeus, men denne er efter Focke I. c. en tvivlsom, kun efter et enkelt Exemplar beskreven Art. Den danner et Overgangsled mellem R. hirtus og R. dumetorum (pruinosus Arrh.) og har et meget ejendommeligt Habitus. Beskrivelsen findes i min Haandbog under R. serpens, og jeg behever derfor ikke her at be- skrive den paa ny. * Rubus Jensenii Lge. (Fl. Dan. tab. 2833, fig. 1—3). J.: Fredericia ner Fuglesang Skov (J. Lge.). Tidligere funden i Angel, men ikke i det egenlige Danmark (J. Lge.). R. Wahlbergii Arrh. S.: Refsnæs, Krat N.Ø. for Svebelle- gavn, med halvfyldte, lysrøde Blomster (Ernsts.), mellem Frederiksdal og Hummeltofte, ligeledes med halv fyldte Blomster (J. Lge.). Lgl.: hist og her mod Syd (Rostr.). R. corylifolius [, appendiculatus Lge. J.: Rosenholm Heste- have (Zahrtm.)! Fragaria collina Ehrh. S.: Lerchenborg Strand v. Kalund- borgfjord, Uggelese Strand, Badstrup Strand, Melby Strand, Lerchenborg Senderstrand (Ernsts.). J.: Hobro paa Kalk- bakker ovenfor Hodal Melle (Merch, J. Lge.). Potentilla anserina L. var. concolor Ser. (var. sericea Koch). M.: v. Aalebekgaard. J.: Vrejlev Klosters Plantage, Skab- lund Skov v. Horsens (Såby). P. Fragariastrum Ehrh. S.: Viemose Skov og mange andre 268 Steder i Kallehave-Egnen (J. Niels.)! Meen: temm. alm. (Såby). Flst.: Korselitze Skov (Rasm.)! Østerskov v. Batte- riet, Mellemskoven v. Herslebslund, Præsteskoven v. Moseby, Lubhave Skov v. Bonnit o. fl. St. (Ernsts.). J.: Stens- ballegaards Skov, Væhr, Nebel v. Horsens (Jepp.). Potentilla verna L. S.: Refsnes, Asnæs (J. Lassen)! Bjerre Aas, Gisselere, lille Vrej, Udby, Uggelose, Badstrup Strand, Melby Strand, Lerchenborg Strand, Svallerup Strand o. fl. St. i Rerby-Egnen (Ernsts.). P. opaca L. S.: Fælleden v, Gels Skov (Th. Holm). + P. recta L. S.: Ordrup (Gram)! P. argentea L. y impolita Lehm. L.: Reerse (Rostr.). P. procumbens Sibth. Flst.: Østerskov hyppig (Rasm.)! P. Tormentilla Sibth. var. pinnatifida Såby. Smaabladene nesten til Grunden halvfinnede, Axelbladene dybt delte, med smale, savtakket fligede Afsnit. J.: Vrejlev Klosters Plantage, Skovsgaards Skov ved Hobro (Saby)! Geum intermedium Ebrh. S.: Ordrup Mose (Gram)! Krattet paa Nordsiden af Aaen mell. Ørholm og Nymelle, Krattet . v. Nordbredden af Farum Se (Mort.), Hellebek (W.). L.: Skoven S. f. Fuglsang (Mort,). F.: Vejstrup (Rostr.). J.: Frisholt (Leth)! Stensballegaards Skov (Jepp.). * (7, pallidum C. A. Mey. S.: fundet i Kjøbenhavns Omegn 1872, men Voxestedet ikke opgivet (K. E. Hansen)! Siden den Tid dyrket i Landbohejskolens Have. Den er beskreven og afbildet i Fl. Dan. t. 2908. Poterium dictyocarpum Spach. M.: paa Marker mell. Graa- ryg og Fyrtaarnet (B. F.)! + Spiræa salicifolia L. S.: Gribs Skov ved Grib Se (Mort.), Rudehegn ved Holte (Riitz.), Mose ved Ordrupdal (Gram), Klaus Nars Ø i Farum So (Leth). J.: Frederikshavn, Sæby, Mariager (Saby), Ans (Leth). + S. opulifolia L. L.: i Skoven VY. f. Aalholm (Mort.). + S. carpinifolia W. S.: i Mengde i Ruderhegn mell. Hester- kjeb og Sandbjerg (J. Lge.). + S. tomentosa L. S.: Ditmars Plantage v. Helsingør (Mort.). S. Ulmaria L. ß concolor Lge. J.: Vrejlev Kloster, Slotved Skov, Sæbygaards Skov, Svejbek ved Silkeborg (Såby). Horsens Nørrestrand (Jepp.). S.: Krat paa Birkendegaards Mark mod Kjærby (Ernsts.). Drupaceae. Prunus spinosa L. [8 coaetanea W.et Gr. S.: Ordrup (Gram). M.: Lilleklint (Saby). J.: Bygholm v. Horsens (Jepp.). P. insititia L. S.: Lerchenborg (O. Sm.). P. domestica L. S.: Frydendals Skov ved Landevejen til Kongsdal (Ernsts.). J.: Lund Skov V. f. Vejle (Jepp.). Cerasus Caproniana D.C. S.: Jonstrup Vang (Mort.). J.: hist og her i Vejledalens Skove (Jepp.). C. avium D.C. F.: i en Skov v. Knarreborg, mange store Træer (Rostr.). J.: hist og her i Vejledalens Skove (Jepp.), paa fl. St. i Skovene i Vendsyssel, f. E. Baggesvogn, mell. Frederikshavn og Seby (Saby). C. Padus D.C. L.: Flintinge (Rostr.). Sl.: Vraa Skov ; Mengde, Haved Skov v. Tønder, Rurup i Branderup Sogn (Borst). Papilionaceae. Ulex europaeus L. F.: Eskildstrup v. Ringe (Riitz.)! Thoro v. Assens, alm. paa Diger iBarlese Sogn (Lind). J.: Hald v: Vi- borg (Koch)! Mariager (Saby), Carlslund v. Randers (H. Pouls.)! et Par Expl. paa Stavnshoved v. Grenaa (Chr. Hy- gum)! Sl.: Skov v. Aabenraa (Borst). Anm. Ulex europeus L. og Sarothamnus scoparius Koch findes 1 Mengde paa Lindholm N. f. Lolland, men indforte. Hele denne lille @ har i den senere Tid ganske forandret Karakter; den var for ubeboet, og benyttedes kun til Græsning for Kreaturer; nu er den beplantet med Naaleskoy der trives godt, iser Pinus au- striaca, P. silvestris og P. montana, Picea excelsa og P.alba. Ulex og Sarothamnus danne et tet Buskads, hvori ogsaa findes en- kelte Expl. af Rosa pimpinellifolia, Hippophaë rhamnoides, Rubus plicatus, Juniperus communis og Ligustruin vulgare (alle plantede). Af urteagtige Planter ere indførte Crambe mari- tima, Elymus arenarius og Medicago sativa (Rostr.). 270 Genista anglica L. J.: Lyngbakkerne v. Sulsted Kirke (Säby). Orbekgaards Hede ved Grenaa (W.). G. germanica L. J.: Haltrup Krat v. Varde (J. C. Pouls.)! G. tinctoria L. F.: Ubbered (Larsen). Sarothamnus scoparius Koch. S.: Vedbek (Gram), Kjege Aas (Th. Holm), Væverhuset v. Hesede (Rütz.), Iselingen v. Vordingborg (Saby), Bramsnes (B. F.)! F.: Haarslev, Kjerte (Larsen), Sandager (Lind), mellem Senderby og Assens (Riitz.). Ononis hircina Jacq. S.: Rungsted (Gram), Jægerkroen v. Kjege Landevej (Fraas)! F.: Sønderby Klint v. Assens, Pugehuset v. Holstenhus, Ringe (Rütz.). J.: Knudsgaard v. Lemvig (Lind)! Blegkilde v. Aalborg (B. F.)! O. procurrens Wallr. ß spinosissima Lge. J.: Hobro (Såby). F.: omkring Kjerte alm. og den eneste iagttagne Form af denne Art (J. Lge.). O. campestris Koch. Flate i Guldborgsund (B, F.)! J.: hist og her i Horsensegnen (Jepp.), Esbjerg (J. Lge.). SI.: Medolden (Borst), Syderstapel (Petit)! + Cytisus Laburnum L. J.: Hanstedgaards Skov sens (Jepp.). | Anthyllis vulneraria L. [3 maritima Schweigg. J.: Klitter i Ferring Sogn (Lind), Sæby (Såby). — — var. stenophylla! Smaabladene smalt linieformede, Endebladet neppe større end de øvrige; paa begge Flader tæt haarede; Hovederne mindre end hos den alm. Form, Kronerne mørkgule. J.: Klitter ved Esbjerg (J. Lge.). Medicago sativa L. S.: Kirkehvalsø (C. Jens.), Tryggerød Mose (Gram), Smørumnedre (Mort.), Bakke v. Holme-Ol- strup (Th. Holm), mell. Valby og Flaskekroen (Vog.-Jerg.). F.: Rynkebygaard (Larsen), Faaborg, Skaaruper. L.: Stens- gaard, Lindholm (Rostr.). J.: Bredholt, Jernet (Larsen). M. falcato-sativa Rchb. (M. media Pers., M. silvestris Fr.). S.: Refsnes (J. Lassen)! J,: Skovbakken v. Aalborg mell. Hovedarterne (Rostr.). ai Medicago falcata L. S.: Bromelle Kro (J. Lge.), mell. Frederiks- værk og Gronnesogaard (Th. Holm)! F.: Lundeborg (Rostr.). M. lupulina L. ß Willdenowiana Koch. J.: Frederikshavn, Mariager (Saby), Horsens (Jepp.)! — — /\ corymbifera Schmidt. F.: Vejstrup (Rostr.). S.: Græsmark v. Rørby (Ernsts.). M. minima Willd. S.: Refsnes (Ernsts.), Lundebakken ved Kalundborg. Sams.: Bøgebjerg (J. Lassen)! J.: Arnak ell. Jernhatten v. Grenaa (Chr. Hygum)! Trifolium agrarium L. S.: Hjembek, Stokkebjerg (Leth), Langebæk Skove (J. Niels.)! Jægersborg, Ordrup (Gram). M.: paa Lisebjerg (Såby). Flst.: Vennerslund (Thom.). F.: Skovmøllen v. Veflinge (H.J. Hansen), Odense (J. C. Pouls.). J.: Hammel v. Aarhus (Brejd.)! Svends Mølle i Bjerge Herred (J. Lge.). T. fragiferum L. S.: v. Farum Se (Leth). T. hybridum L., der i de senere Aar hyppigt dyrkes i de fleste Egne i Landet, findes derfor nu ogsaa temmelig alm, forvildet. En Misdannelse A phyllanthum! lig den med til- svarende Navn af T.repens, er funden ved Tølløse pr. Holbæk (Kold. Rosenvinge)!, v. Søndersøen (Mort.), Ørsløv (P. Niels.). T, repens L. monstr. phyllantha. S.: Bakke ved Delhoved Skov (B. F.). Flst.: Vennerslund (Thoms.)! T. pratense L. y parviflorum Bab. J.: ved Horsens (Jepp.). Melilotus albus Lam. S.: Lenholt v. Fredensborg (Vog.-Jerg.). M. arvensis Wallr. S.: Ordrup (Gram), Kirkeverlose (Mort.), Marker ved Ubberupgaard (Ernsts.), Tero (J. Niels.). M.: Aalebekgaard, J.: Skibsted (J. Lge.), Mariager (Säby). M. dentatus W. et Kit. S.: Eriksholm (Ernsts.), Sallerup Klint (Th. Holm), Lange og Tero mell. Sjell. og Falster (J. Niels.) ! Lotus tenuifolius Rchb. Flst.: Vaalse Vig (B. F.)! L. corniculatus L. ß villosus Thuill. S.: Sonderseen v.Jon- strup (Mort.)! — — var. microphylla! Tat tueformet, med fine, aldeles udstrakte Stengler, Bladene meget smaa (Smaabladene 279 3—5 mm. lange). Begeret og de overste Grenspidser haarede, forøvrigt glat. J.: Dæmpede Klitter ved Agger og Esbjerg (J. Lge.). . L. uliginosus Schk. S.: Schaden (Mort.), Ordrup Mose (Graw.). Tetragonolobus maritimus Roth, S.: Asnæs Skov (J. Lass.), Lerchenborg Senderstrand (O.Sm.) ! Uggelose Strand (Ernsts.)! Astragalus danicus Retz. S.: Asserbo Overdrev (Th, Holm), hyppig i Kalundborg-Egnen (Ernsts.), f. E. Asnæs Nord- og Senderstrand (O, Sm.), ved Halleby Aa SEE Ju: Glatved Kalkbrud (Chr. Hygum)! + Hippocrepis comosa L. S.: i den udtørrede Del af Sender- seen (Mort.). Ornithopus perpusillus L. Flst.: paa en sandet Mark v. Hal- skov 1876 (Rasm.)! (ikke tidligere iagttaget paa Falster). F : Kjerte, Hesbjerg (Larsen), Orobus vernus L.. S.: Østrup Skov ved Holbæk (Fraas) ! Stokkebjerg Skov (Th. Holm), Skimmelskoven v. Norager (J. Lge.). L.: Frederiksdal (E. Koch), Thoreby(H. P. Koch), Seholt (Kammerherreinde Wichfeld), Frejlev (Benicke). F Klingstrup, Bjernemose (Rostr.), Kværndrup, Rynkebygaard (Larsen). J.: Greisdalen ved Vejle (J. Lge.). O. tuberosus L. ß latifolius Lge. J.: Vrejlev Kloster, Hobro (Såby). : O. niger L. S.: Stokkebjerg Skov (B. F.)! Apager v. Espe (Th. Holm), Vintersbelle Skov (J. Niels.)! M.: paa Ulfs- hale (Herring)! J.: Hobro (J. Lge.), Vosnæs Pynt (Chr. Hygum)! | | Lathyrus maritimus Fr. S.: mell. Hornbæk og Hellebæk (C. Jensen)! M.: Ulfshale (Saby). Sejere (Leth). — — § acutifolius Bab. J.: Ferring ved Lemvig (Lind), Husby og Holmstrand Klitter (Leth), Esbjerg (J. Lge.). L, paluster L. S.: Ordrup Mose (Gram), Brokse Fang, Tibirke Mose (Th. Holm). F.: Odense (J. C. Pouls.)! J,: Ranum (Th. Jensen). L. silvester L. y stenophyllus Lge. Moens Storeklint (Såby). i 273 + Lathyrus tingitanus L. S.: i Mengde i en Horager mell. em Rerby og Store Belt 1877 (Ernsts., Mort.). L. pratensis L. v. villosa Drej. Flato (B. F.)! Vicia lathyroides L. S.: Brede, Fælleden v. Gels Skov (Th. Holm), Hedevigslyst Nordstrand (O.Sm.), Kalundborg(Ernsts.). F.: Bjernemose (Rostr.), Thora v. Assens (Lind)! J.: Ebel- : toft (Chr. Hygum)! ‘Nebel v. Horsens (Jepp.). — — v. cirrhata, med forlænget Slyngtraad. S.: Vejskrænt S. f. Helsinger, Bakker v. Lellinge (B. F.). Vicia Orobus D.C. J.: Randrup S. O. f. Aalborg (J. Lge.), Skiblund v. Gudenaa (Leth)! Skovsgaard v. Hobro (Merch)! V. cassubica L. S.: Fælleden ved Gels Skov (Th. Holm), mel]. Hellerup og Klampenborg fl. St. v. Jernbanen, Skjold- gaarden v. Charlottenlund (Gram). Krattet paa Nordsiden af Aaen mell. Ørholm og Nymelle, Hesttangs Melle (Mort.). V. dumetorum L. S.: Hej v. Bidstrup (Vog.-Jerg.)! Erme- lund (Piper, Jakob Lange, Mort.). F.: Marienlund Skov v. Odense (J. ©. Pouls.)! Langesø (A. Andersen). Flst.: Korselitze Have (Rasm.)! V Cracca L. ß leptophylla Fr. S.: Bjerre Aas (Ernsts.). J.: Vrejlev Kloster, Løgstør, Hals, Hobro, Mariager, Horsens- fjord- (Såby). | V. tenuifolia Roth. S.: Bjerre Strandklint (Ernsts.), Valle- kilde (Leth). Bornh.: mell. Jons Kapel og Askebæk (B. F.). V. villosa Roth. S.: Mark v. Ordrup (Gram). J.: Agre v. Silkeborg (H. Poulsen). Tilleg til Listen over de Bidragydende til denne Oversigt (S. 192). Benzon — Apotheker A. Benzon i Kjebenhavn. Borries == Stud. Borries i Kbh. J. J. Hans. = Gartner Hansen, Vedbygaard. Bot, tidsskr, 3.r. II. Journ. d. bot. 3s. II, 18 274 Jacobs. — Cand. phil. J. P. Jacobsen i Thisted, Koch == Provst H. P. Koch i Riserup. | Lotze — Apotheker Lotze i Odense. — Ottesen — Cand. phil. Ottesen i Kbh. Petit — Justitsraad P. i Kbh. | €, Rosenb, — Frøken C. Rosenberg, Hofmansgave. Kold, Rosenv. == Stud. mag. Kolderup-Rosenvinge, Kbh. Saby — Cand. phil. V. Saby, Kbh. Schiøtz — Brygger Th. Schiøtz, Odense. Stp. — Etatsraad J. Steenstrup, Kbh. Strøm — Overlærer V, Strøm, Odense, 27 REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE. (De i teksten nævnte danske plantenavne ere her opfarte med deres syste- matiske navne.) Aa carospora eervina 176, Heppiil75. Acercampestre 174, 253, platanoides 253, Pseudoplatanus 253, 8 complanatum 253. Acerineæ 253. Achillea Milletolium 50, 95, v.lanata 210, v. setacea 210, v. subvillosa 210. Acinosthymoides 227. Aco- nitum Napellus 245. Acorus Calamus 70, 117, 202. Actea spicata 16,23. Adoxa Moschatellina 42, Aechmea 147, ful- gens 147. Aecidium Asperifolii 33, 37, 38, Berberidis 38, Ranunculacearum 33, Rostrupii 25, Tussilaginis 26—47. Ae- gopodium Podagraria v. subsimplex 238. Aesculus macro- stachya 54. Aethusa Cynapium v. pygmæa 239. Agrimonia Eupatoria 51, 57, 108—112. Agropyrum 37, acutum 49, caninum 20, 23, repens 49, 94. Agrostemma Githago 51, v. microcalyx 251. Agrostis 37, 40, 41, alba 49, v. coarctata 186, -v. gigantea 49, 186, v. prorepens 186, silvatica 95, Spica venti 19, stolonifera v. diffusa 95, vulgaris 49. Aïlanthus glandulosa 54. Aira 41, cæspitosa v. pallida 186, uliginosa 186. Ajuga Genevensis 57, pyramidalis 228, reptans 227, v. albiflora 227, v. rubriflora 228, Alisma Plantago 49, v. graminifolia 196, v. lanceolata 196, v. maxima 196, ranun- culoides 21, 196. Alismacex 196. Alliaria officinalis 51, 56. Allium Scorodoprasum 49, ursinum 197, vineale 197. Alnus glutinosa 16, 17, 19, 54, incana 54, 203, pubescens 203. Alopecurus 37, agrestis 185, fulvus 185, geniculatus 49, pra- tensis 185, v. glauca 185. Alsine viscosa 250. Althea officinalis 252. Alyssum calycinum 246. Amarantaceæ 206. Amarantus Blitum 206, retroflexus 206. Ambrosia artemisiæ- folia 220. Ambrosiaceæ 220. Amelanchier ovalis 54, vul- garis 54. Ampelopsis quinquefolia 116. Amygdalus nana 54, Sibirica 54. Anagallis arvensis 56, 73. Ananassa sa- tiva 146. Anchusa 37, arvensis 38, 116, officinalis 19, 28, 31, 38, 50, 115, 116, 228. Andromeda polifolia 224. Ane- 197 276 mone Hepatica 20, 23, 242, Japonica 57, nemorosa 242, ranunculoidi-nemorosa 242, silvestris 57. Anoplophytum 167, 168. Antennaria dioeca v. hyperborea 208, margaritacea 208. Anthemis arvensis f. disciflora 210, f. liguliflora 210, Cotula v. disciflora 210, tinctoria v. disciflora 210. Anthericum 198, Anthoxanthum 37, odoratum ß.majus 185, Puelii 185. An- thriscus silvestris 51, 239, v. colorata 239, vulgaris 239. An- thyllis vulneraria $. maritima 270, v. stenophylla 270. An- tirrhinum majus 56, Orontium 56, 232. Apios frutescens 54. Apium graveolens 238. Apocyneæ 225. Aquilegia vulgaris 245. Arabis hirsuta 248. _Aralia spinosa 54. Arctosta- phylos alpina 224, Aremonia agrimoniodes 110. Arenaria serpyllifolia 51, v. glutinosa 250. Aristolochia Clematitis 57, 207. Aristolochieæ 207. Armeria maritima 50, 238, vulgaris 50. Armoracia rusticana 57, 70, 247. Arnica mon- tana 210. Arnoseris minima 214, pusilla 17. Aroidez 202. Artemisia Absinthium 208, /8 integrifolia 208, campestris v. lutescens 208. Arthonia pruinosa 176. Arum maculatum «, genuinum 202, /% immaculatum 202. Asarum Europæum 207. Asclepiadeæ 225. Asclepias Syriaca 57. Asparagus officinalis 198. Asperifolie 228. Asperugo procumbens 228. Asplenium septentrionale 182, Trichomanes 182. Aspidium angulare 183. Aster salignus 209, Tripolium 209. Astra- galus Danicus 272, glycyphyllos 51. Astrantia major 238. Athyrium Filix femina A multifidum 183, v. pallida 182. Atriplex Babingtonii 205, hastata 50, hortensis 203, litoralis 50, longipes 205 3 muricata 205, patula 50. Atropa Bella- donna 231. Avena 37, 40, 41, 94, hybrida 186, intermedia 186. Azalea glauca 54, nudiflora 54, Pontica 54, viscosa 54. WBacidia acerina 175, arceutina b. Friesiana 175, fuscoru- bella 175. Balanophoreæ 57. Balsamine 57. Balsamineæ 256. Barbacenia 146. Barbarea precox 248, stricta 21, 248, vulgaris 19, 22. Barbula fallax 177, latifolia 177, ro- tundifolia 177. Batrachium Bandotii 244, circinnatum 21, confusum 244, heterophyllum 51, 244, v. submersa 244, holo- leucum 254, Langei 244, marinum 243, salsuginosum 243, sceleratum 51, trichophyllum 21, 242, v. diversifolia 243, v. rivularis 243. Bellis perennis v. caulescens 209. Berberi- dew 245. Berberis Cretica 139, Hispanica 139, serotina 138, 139, 142, Sinensis 139, Thunbergii 139, vulgaris 23, 28, 245. Berteroa incana 19, 221, 247. Beta maritima 205. Betula 17, pubescens 203. Betulaceæ 55, 203, Biatorella sim- plex 176. Bidens platycephala 209. Bilbergia clavata 147, 148, 170, Liboniana 147, 164, nutans 147, 164, zebrina 147, 169. Bilimbia cyrtella v. erysibe 175, farinosa 175, grossa 175, intermixta 175. Blasia pusilla 177. Blechnum Spi- 211 cant 17, 183. Blitum Bonns Henricus 118, botryoides 205, capitatum 205, virgatum 205. Boptophytum roseo-purpureum 147, 164, 165. Borrago officinalis 229. Botrychium Lu- naria 184, matricariæfolium 184, rutaceum 184, rutæfolium 184. Brachypodium gracile $. majus 188, pinnatum 188. Brachythecium glareosum 178, plumosum 178, salebrosum 178. Brassica Napus 57. Briza media % pallida 186. Brome- liaceæ 144—170. Bromelia bracteata 146, immersa 147. Bromus 37, 43—45, arvensis 43, 45, 187, commutatus 43, 44, 187, hordeaceus 43, 44, 45, 187, mollis 29, 43, 44, 45, B leiostachys 187, mutabilis 44, racemosus 19, 43, 44, 187, secalinus 43, 44, 45. Broussonetia papyrifera 54. Brunella vulgaris v. albiflora 227. Bryaceæ 177—179. Bryonia alba 249, dioeca 249. Bryum alpinum 178, atropurpureum 178. Buellia stellulata 175, 176. Bulbochaete 13. Bulliarda aqua- tica 241. Bunias orientalis 57. Bupleurum tenuissimum 239. Butomus umbellatus 196. Buxbaumia aphylla 178, indusiata 178. @akile maritima 51, v. integrifolia 246. Calamagrostis 37, 40, arundinacea 185, Epigeios 49, v. glauca 185, neg- lectal85, v. geniculata 185. Calendula officinalis 211. Calla 81, palustris 117, 202, A duplicata 202. Callitriche autum- nalis 257, hamulata f. homophylla 257. Callitrichineæ 257. Calluna vulgaris 174, v. pubescens 224. Calycanthus 54. Camelina sativa 246, silvestris 246. Campanula 84-86, cespitosa 86, Cervicaria 221, glomerata v. albiflora 221, lati- folia 20, 221, v. albiflora 221, patula 221, persicefolia 84, 85, 86, 220, v. calycida 220, v. multiflora 221, pusilla 86, rapunculoides 84, 221, rotundifolia 50, 84—86, 125, v. parvi- flora 221, v. pubescens 221, Sibirica 221, Trachelium 50, v. albiflora 221. Campanulacee 220, 221. Camptothecium lutescens 49. Campylopus torfaceus 177. Cannabis sativa 205. Caprifoliacee 222, 223. Capsella Bursa pastoris 51. Caraguata lingulata 147, 165, 166, 169. Cardamine amara 20, 83, 118, v. minor 248, impatiens 21, 83, intermedia 248, pratensis 53, 83, 118, v. dentata 247, v. parviflora 248, sil- vatica 248, v. clandestina 248. Carduus acanthoides 19, 212, ochroleuca 212, crispo-acanthoides 212, crispo-nutans 212, crispus 212, B multiflorus 212, v. ochroleuca 212, nu- tans 212, tenuiflorus 212. Carex acuta 22, arenaria 49, Boenninghauseniana 192, v. ambigua 22, 192, cæspitosa 16, 21, 192, Davalliana 190, digitata 193, dioeca 17, 23, v. iso- gyna 191, distans 193, divulsa 19, 20, v. Guestphalica 192, elongata 20, 192, f. sterilis 192, ericetorum 193, extensa 193, B pumila 193, filiformis 21, 194, flava v. lepidocarpa 23, fulva 23, 194, Guestphalica 192, hirta v. spinosa 194, Horn- a nn 278 schuchiana 21, 23, 194, leporina 8 argyroglochin 192, limosa 193, longifolia 193, maxima 193, montana 193, Øderi * oedo- carpa 193, pallescens 23, paniculata v. simplicior 23, 191, paradoxa 21, polyrhiza 193, præcox v. dumetorum 193, v. umbrosa 193, prolixa 192, Pseudocyperus 22 v. aerogyna 194, pulicaris 17, 21, 23, 191, remota 23, riparia 21, 22, 194, strigosa 193, teretiuscula 23, turfosa 192, vulgaris 17, v. jun- cella 192, v.tenuis 192, vulpina 49, v. nemorosa 192, v. remoti- flora 192. Carpinus. Betulus 19, 20. Carum Carvi ß atro- rubens 238. Castanea Americana 54, pumila 54, vulgaris . 203. Catalpa syringæfolia 54. Catillaria micrococca 175. Caulinia 144, 145. Cephalanthera rubra 58. Centaurea Cyanus 50, v. coronopifolia 211, decipiens 211, Jacea 50,58, v. argyrolepis 211, v. lacera 211, v. laciniata 211, montana 211, Phrygia 211, Scabiosa 50. Centunculus minimus 22. Cephalanthera ensifolia i99. Cerastium arvense 19,- 251, strigosum 251, vulgatum 51 /3 holosteoides 251. Cerasus ävium 269, Caproniana 269, Padus 20, 55, 269. Cetraria sepincola v. chlorophylla 174, v. rosulata 174. Chænorrhi- num minus 232. Chamedorea 144. Chamænerium angu- stifolium 19. Chara crinita / condensata 179, hispida 179. Characeæ 179. Chenopodium Bonus Henricus 118, Botrys 205, ficifolium 205, murale 205, polyspermum / acutifolium 205, urbicum 205. Chiloscyphus pallescens 177, polyanthus 177. Chimaphila umbellata 225. Chondrilla juncea 58. Chrysanthemum Lencanthemum 50, % hirsutum 210, Parthe- nium v discoidea 210, segetum 50. Chrysosplenium oppo- sitifolium 240. . Cichorium Intybus 214. Cinclidium Stygium 178. Circea 87—93, alpina 71, 91, 92, 256, intermedia 89, 92, 93, 256, lutetiana 71, 87— 91, 93, subsp. Canadensis 93, subsp. mediterranea 93, subsp. quadrisuleata 93, subsp. typi- ca 93. Cirsium acaule 22, arvense 50, 58, f. polycephala 213, heterophyllum 212, lanceolatum 17, 50, $ nemorale 213, oleraceo-acaule 17, 20, 213, oleraceo-heterophyllum 212, ole- raceo-lanceolatum 17, 213, oleraceum 17, v. atrosanguinea 213, palustre % putatum 213, palustri-lanceolatum 213. Ci- stineæ 249. Cladium Mariscus 190. Cladonia furcata b. crispata 174, gracilis f. botrytes 174. Cladophora 1. Cle- thra alnifolia 54. Clinopodium vulgare 50, v. albiflora 227. Cochlearia Danica 51. Coeloglossum viride 199. Colchica- cee 195. Collema microphyllum 174. Collemaceæ 174. Collomia grandiflora 230. . Comptonia asplenifolia 54. Coni- feræ 55. Coniocybe furfuracea 176. Conium maculatum 239. Convallaria majalis 17, Polygonatum 198, verticillata 205: 198. Convolvulaceæ 230. Convolvulus arvensis 50, 58, v, parviflora 230, v. procerior 230, sepium 50, 230, f coloratus 230. Corallorhiza virescens 199, Coriandrum 279 sativum 240. Cornex 240. Cornicularia jubata v. muricata 174. Cornus alternifolia 54, sanguinea 54, 240, Suecica 240. Coronarie 196—198. Coronilla Emerus 54, varia 58. Co- rydalis claviculata 246, fabacea v. albiflora 246, pumila 246. Corylus Avellana 16, 17, 49, 54, v. fol. peltatis 203. Co- toneaster nigra 258, vulgaris 54. Cotula coronopifolia 209. Cotyledon coccinea 141. Crambe maritima 51, 58, 269. Crassulaceæ 241. Crategus Oxyacantha 51, Pyracantha 54. Crepis Nicwensis 216, premorsa 216, setosa 216, taraxaci- folia 216, tectorum monstr. 216, v. segetalis 18, virens 216. Cruciferæ 81, 246- 248. Cucurbita Pepo v. oviformis 104. Cucurbitaceæ 102—107, 249. Cupressineæ 202. Cupulifere 55, 203. Cuscuta 156, Epilinum 230, Epithymum 230, Tri- folii 230. Cuscutineæ 230. Cydonia Japonica 54, vulgaris 54. Cynodontium Bruntoni 177. Cynoglossum officinale 50. "Cynosurus cristatus 49. Cyperacee 189—194. Cyperus fuscus 189. Cystopteris fragilis 183. Cytisus Laburnum 270, purpureus 54, sessilifolius £4. EDactylis 37, 41, glomerata / adbreviata 188, v. flava 188, y lobata 188, A vivipara 188 | Daphne Laureola 207, Mezereum 207. Datura Stramonium 23'. Daucus Carota 50, v rubriflora 239. Delphinium Consolida 19, orientale 245. Dentaria bulbifera 20, 82, 130, 247. Deutzia scabra 54. Dianthus Armeria 251, barbatus 251, deltoides 51,251, v albiflora 251, v. glauca 251, superbus 251, 8 cæspitosus 251, > micropetalus 251. Dicentra eximia 246. Dichodon- tium pellucidum 177. Dicranum scoparium 49, spurium 177. Diervilla Canadensis 54. Digitalis purpurea 233. Digitaria glabra 185. Dioscorea 59. Diphysium foliosum 178. Dip- saceæ 207, 208. Dipsacus Fullonum 95, pilosus 207, silve- stris 207. Dirina rubra 175. Distichium capillaceum 177. Dodartia orientalis t4. Doronicum Pardalianches210. Draba verna v. majuscula 246. Drosera 53, intermedia 249, longi- folia 249, v. obovata 249, rotundifolia 17. Droseracex 249, Drupaceæ 55, 269. Dyckia rariflora 147. Echeveria 141. Echinochloa Crus galli 185. Echi- nops spherocephalus 214. Echinospermum Lappula 230. Echium vulgare 19, 228. Elæagneæ 207. Elæagnus an- gustifolia 54, argentea 54. Eleocharis uniglumis 191. Elo- dea Canadensis 201. Elsholtzia cristata 227. Elymus are- narius 93, 94, 269. Empetree 254. Empetrum nigrum 17, 116, 254. Enodium coeruleum À pallescens 186. Epico-. niaceæ 176. Epilobium angustifolium 59, hirsutum /5 mi- cranthum 257, montana-pubescens 257, pubescens 8 ramo- sissimum 257, tetragono-montanum 257, tetragonum 257, vir- 280 nn gatum 257. Epipactis latifolia 24, micrantha 199, micro- phylla 23, 199, palustris 199. Epipogon aphyllum 199. Equisetaceæ 179, 180. Equisetum 49, arvense v. nemorosa 180, v. ramosa 180, f. tenella 180, hiemale 23, 180, v. rami- gera 180, Telmateia 179, B serotinum 179, A spiralis 179, umbrosum 180. Eranthis hiemalis 245. Erica Tetralix 224, v. albiflora 224. Ericacee 55, 224. Erigeron Canadensis 209. Eriophorum alpinum 190, angustifolium 190, gracile 21, 190, latifolium 190, vaginatum 190. Erophila majuscula 246. Ervum tetraspermum 91. Eryngium campestre 59, maritinum 50. Erysimum cheiranthoides 19, hieraciifolium 248. Erythræa Centaurium v. albiflora 225, linearifolia 225, v. minor 225, pulchella 225. Euonymus Europæus 23, 51. Euphorbia 59, amygdaloides 49, Cyparissias 59, dulcis 59, 254, Esula 254, exigua 59, 255, Gerardiana 59, Greca 59, Helioscopia 59, heterophylla 59, Lathyris 59, 254, medica- ginea 59, Peplus 59, segetalis 59. Euphorbiacee 254. Eu- phrasia gracilis 235, parviflora v. imbricata 235. Evernia furfuracea 174. Fagus silvatica 16, 17, 19, 174, 175, 176. Falcaria Rivini 59, 95, 238. Fagatella conica 177. Festuca 37,40, arenaria 40, 187, f. major 187, f. minor 187, elongata 187, heterophylla 187, littorea 40, v. pauciflora 187, ovina 40, pratensis v. pseudcloliacea 187, rubra 40, v. hirsuta 187, sil- vatica 187. Ficus Carica 54. Filago apiculata 208, Ger- manica 208. Filices 182—184. Filicineæ 144, Fluviales 200—201. Fontanesia 54. Fragaria 110, 111, collina 267, vesca 51. Fraxinus 176, excelsior 223. Fritillaria Mele- agris 196 Fumaria officinalis y floribunda 246. Fumaria- cee 81, 246. Giagea arvensis 197, minima 197, spathacea 197, ste- nopetala 197 8 bifoliata 197. Galanthus nivalis 198. Gale- obdolon luteum 226. Galiopsis ochroleuca 226. Galium boreale 21, latifolium 221, elongatum 222, Mollugo /§ um- brosum 221, saxatile 222, silvestre 23,° 222, v. rte 2ecs * supinum 222, spurium 222, v. Vaillantii 222, verum 0 lit- torale 221, «¢ tenuissimum 221, Wirtgeni 222. Gaultheria procumbens 54, Shallon 54, Genista Anglica 270, Germa- © nica 270, sagittalis 54, tinctoria 270. Gentiana Amarella 21,225, campestris 225, ciliata 59, Pneumonanthe 225. Gen- tianeæ 225. Geraniacee 255. Geranium molle 51, palustre v. albiflora 255, pheum 255, pratense 2:5, v. albiflora 255, pusillum v. albiflora 255, Pyrenaicum 255, v. albiflora 255, Robertianum 51, v. fl. albo 256, v. rubricaulis 51, 255, san- guineum 59, 255, silvaticum 20, Geum intermedium 23, 268, 281 pallidum 268, urbanum 51, 110. Glaucium luteum 245. Glaux maritima £0, 71-72. Glechoma hederacea 119, 226. Glyceria fluitans % triticea 186, maritima 186, v. anomala 186. Gnaphalium arenarium 59. Goodyera repens 199. Gramineæ 81, 184—189. Graphis scripta v. serpentina 176. Grimmia maritima 177. Gymnocladus Canadensis 54. Gyp- sophila muralis 251, Vaccaria 251. | HHabenaria albida 199. Halianthus peploides 51, 96—-101, 125—128. Halimus pedunculatus 205. Halorrhageæ 257. Helianthemum vulgare 249. Helianthus tuberosus 209. Heli- chrysum arenarium 208. Helleborus viridis 245. Helosci- adium inundatum 21, 238, ß% fluitans 239. Hepatice 177. Hepatica triloba 20, 23, v. rosea 242, v. alba 242. Herac- leum giganteum 239, Sphondylium / elegans 239. Hesperis matronalis 247. Hieracium anfractum 218, aurantiaco-Pilo- sella 217, aunantiacum 216, 218, boreale 23, 219, v. angu- stifolia 219, cesium 218, ß nemorum 218, commutatum 219, Florentinum 218, Friesii 219 v. basifolia 218, Gothicum 16, 20, 218, 219, integrifolium 218, murorum 16, 23, ß% rotun- datum 218, 3 subcesium 218, Pilosella 216, ß% intricatum 216, pratense 216, rigidum 219, sphærocephaloides 217, sphæro- cephalum 217, tridentatum 218, 219, y pinnatifidum 218, um- bellatum 0. coronopifolium 219, +. Dunense 219, %. filitolium 219, y. humile 219, v. latifolia 219, v. litoralis 219. Hie- rochlo2 borealis 21, odorata 185. Hippoerepis eomosa 272. Hippophaé rhamnoides 54, 207, 269. Holcus 37, 40. Ho- Josteum umbellatum 250. Hordeum, 37, 40, 41, 94, disti- chon 27, 28, 29, 31,35, jubatum 189, murinum 27, silvaticum 23, 24, 189, vulgare 27. Hottonia palustris 72, 73, 82. Humulus Lupulus 116. Hydrangea 54. Hydrocharideæ 201. Hydrocharis 159. Hyoscyamus niger 50, ß agrestis 231. Hypericineæ 253. Hypericum calycinum 54, hirsutum 258, humifusum 19, montanum 51, 253, perforatum 51, 59, pul- chrum 253. Hypnum commutatum 179, delicatulum 179, molluscum 179, uncinatum 179. Hypochoeris glabra 214, maculata 214, v. Mülleri 214, radicata, v. hispida 214. Hypo- pityeæ 223. | Hlicineæ 254. Ilex Aquifolium 17, 254, v. integrifolia 254. Impatiens Noli me tangere 129, parviflora 256. Inula Britanica 59, 209, Helenium 209, salicina 209. Irideæ 198. Iris spuria 198. Isoëteæ 181. Isoëtes lacustris 181, v. falcata 181. Wasione montana 115, v. littoralis 220. Jasminum fru- : ticans 54, undiflorum 54. Juncacee 81, 194—195. Juncus 282 alpinus 195, atricapillus 195, Balticus 194, v. subuliflora 194, bufonius % fasciculatus 195, capitatus 195,.conglomeratus 194, v. subuliflora 194, diffusus 194, filiformis 194, glaucus 17, 22, lamprocarpos 195, maritimus 194, obtusiflorus 195, pygmæus 195. Juniperus communis 202, 269. Jurinea Pollichii 59. Héalanchoë Aegyptiaca 140, integerrima 139—142, 143, oblongifolia 140, paniculata 140, rotundifolia 140, 141, spa- thulata 140, thyrsiflora 140. Kernera 144, 145. Kerria Japonica 54. Kingia 144. 145. Kochia hirsuta 206. Koe- leria cristata 186, glauca 95, 186. ELabiatæ 81, 226--228. Lactuca macrophylla 215. La- mium album v. rosea 226, amplexicaule 19, 129. Lampro- coccus fulgens 147, 165. Lampsana communis ß.'integri- folia 214. Läppa intermedia 20, 211, major v. subtomentesa 212, nemorosa 21!, tomentosa 212, / denudata 212. Lastrea cristata 185, Filix mas. v. erosa 183, A flexuosa 183, Ore- opteris 183, spinulosa * dilatata 183, Thelypteris 183. Lathræa. Squamaria 20, 235. Lathyrus maritimus 272, ß acutifolius 272, paluster 272, pratensis 51, v. villosa 273, silvester +. stenophyllus 272; Tingitanus 273, vernus 23, 272. Lecanactis biformis 176. Lecanora saxicola 176, subfusca v. helicopsis 175, v. lainea 175. Lecidea asserculorum 175, auriculata 175, 176, geophana 175, lucida 175, ostreata 175, tenebricosa 175, turgidula f. pityophila 175. Lemna minor * tenella 202. Lemnaceæ 202. Lentibularree 235. Leontodon autumnalis y. coronopifolius 215, f. monstrosa 215, hispidus /. thrineio- ides 215, lividus 215. Leontopodium alpinum 95. Leo- nurus Marrubiastrum 226. Lepidium latifolium 59. Lepi- gonum marinum 51. Leptogium palmatum 174. Lepturus filiformis 189, 8 subcurvatus 189. Levisticum officinale 239. Libanotis montana 239. Lichenaceæ 174—176. Lichina confinis 174. Ligustrum vulgare 269. Lilium Martagon 197. Limosella aquatica 233. Limnanthemum nymphoides 225. Linaria alpina 60, arenaria 60, arvensis 60, Broussoneti 60, Cymbalaria 232, Elatine 232, minor 60, striata 60, supina 60, triphylla 60, vulgaris 50, 60, 96, A Peloria 232, f pumila 232. Linnea borealis 222. - Linum Austriacum 60, eathar- ticum 51. Listera cordata 199, ovata 22. Lithospermum arvense 228, officinale 228. Littorella lacustris 237. Lo- belia Dortmanna 220. Lobeliaceæ 220. Lolium 37, 40, 41, Italicum 189, multiflorum 189, A ramosum 189, perenne 29, 39, 40, v. aristata 189, f. pygmæa 189. Lonicera 54, Peri- clymenum / quercifolia 222, Xylosteum 222. Loranthaceæ ‘57, 60, 240. Lotus corniculatus 51, v. carnosa 51, v. mi- crophylla 271, v. villosa 271, uliginosus 272. Luzula albida 283 195, v. fusca 195, maxima 16, 23, 195, rubella 195. Lycium 54. Lycopodiaceæ 144, 145, 146, 181. Locopodiun: anno- tinum 181, Chamecyparissus 181, clavatum 181, complanatum 181, inundatum 181, Selago 181, Lycopsis arvensis 38, 116. Lysimachia 70, 71, 119—121, nemorum 23, Nummularia 23, 70, 119, 120, thyrsiflora 21, 70, 120, 121, vulgaris 70, 71, 119. Lythrarieæ 257. MHaclura aurantiaca 54. Magnolia obovata 54. Ma- honia 54. Malaxis paludosa 53, 199. Malva Alcea 51, 253. borealis 253, moschata 253. v. albiflora 253, silvestris 51, vulgaris 51. Malvaceæ 252. . Marrubium vulgare 226. Ma- tricaria Chamomilla 210, discoidea 209, inodora v. minor 209. " Medicago falcata 271, falcato-sativa 271, lupulina 51, Aco- rymbifera 271, ß%. Willdenowiana 271, media 270, minima 271, sativa 269, 270, silvestris 270. Meesia tristicha 178. Me- lampyrum arvense 235, cristatum 235, 3. pallens 235, nemo- rosum 116, 235, pratense 50, 116, ß%. integerrimum 235, sil- vaticum 235. Melandrium diurnum ß. expallens 22, 252, noctiflorum 252, vespertinum y. coloratum 252, 0. hermaphro- ditum 252. Melica nutans 20, 186. Melilotus albus 19, 271, arvensis 19, 271, dentatus 271, officinalis i9. Melissa officinalis 227. Menispermum Canadense 54. Mentha ar- vensis v. pariertariæfolia 227, v. riparia 227, silvestris 22, 226, viridis 226. Menyanthee 225. Microglena Wallro- thiana 176. Mimulus luteus 232. Mnium affine 178, un- dulatum 178. Moehringia trinervia 51. Moneses uniflora 18. 60, 223. Monotropa 60, 156, glabra 223, /. monantha Zoo, mrsuta. 18, 20), :.23. Montia minor 249. Mulgedium macrophyllum 215. Muscari botryoides 196. Myosatis lin- gulata v. arrecta 729, v. radicans 229, palustris v. albiflora 229, v. rosea 229, silvatica v. albiflora 229. Myrica ceri- fera 54, Gale 54, 203. Myricaceæ 203. Myricaria 54. Myriophyllum alterniflorum 257. Myrrhis odorata 19, 239. Narcissineæ 198. Narcissus poöticus 198, Pseudo-Nar- ” cissus 198. Nardus stricta 189. -Narthecium Ossifragum 195. Nasturtium Armoracia 57, 70, 247, officinale, v. mi- crophylla 247, Pyrenaicum 60, silvestre 60, 247. Neckera crispa 178. Neottia 156, Nidus avis 20, 23, 60. Neslia paniculata 246. Nicandra physaloides 231. Nidularium 147, agavæfolium 147. Nitella capitata 179, flexilis 179, glome- rata 179, intricata 179. f. munda 179, syncarpa 179. Nuphar pumilum 248. Nymphea alba 21. Nymphæaceæ 82, 248. @dontites littoralis 235, rubra v. pallida 235. Oedo- gonium 1— 15. Oenanthe Phellandrium 50. Oenothera 284 biennis 256. Oleinex 223. Omphalodes verna 229. Ona- grarieæ 256, 257. Ononis campestris 270, hircina 270, pro- currens /3. spinossima 270, repens 51. Onopordon Acan- thium 213. Ophioglossum vulgatum 184. Orchideæ 144, 198—200. Orchis Morio 21, 198, sambucina 198, ustulata 198. Origanum vulgare 227, v. albiflora 227. Ornithoga- Jum nutans 197, umbellatum 197. Ornithopus perpusillus 272. Orobanche major 235, rubens 60. Orobancheæ 235. Orobus niger 272, tuberosus ß. latifolius 272, vernus 23, 272. Osmunda regalis 184. Oxalideæ 256. Oxalis Acetosella v. abietina 256, corniculata v. atropurpurea 256, stricta 256. BPæonia arborea 54, Palme 81. Paludella squarrosa 178. Pandanus 81, 146, 154. Panicum miliaceum 185. Pannaria brunnea a. genuina 175. Papaver Rhoeas 245. Papaveraceæ 81, 245. Papilionaceæ 269—275. Parietaria erecta205. ParmeliaAcetabulum 174, caperata 174, incurva 174. Paronychieæ 250. Paulownia imperialis 54. Pedicularis pa- lustris À Peloria 235. Pelargonium filicifolium 60. Pel- tigera horizontalis 174, malacea 174. Peplis Portula 257. Pertusaria glomerulata 176. Petasites albus 208, officinalis 35, 208, spurius 208. Phalaris Canariensis 185. Phila- delphus 54, acuminatus 131, 132, 134, 142, Californicus 133, 134, cordatus 133, cordifolius 132—138, 142, coronarius13?, - 135, floribundus 135, Gordonianus 133, 135, 130, grandiflorus 132, 135, hirsutus 132, 134, inodorus 135, latifolius 132, 135, 136, laxus 135, Lewisii 133, 134, pubescens 132, 135, 156, Sadsumi 132, 135, speciosus 135, tomentosus 135, verrucosus 136. Phlegmaria 144, 145. Phleum 41, arenarium 49, 184, Boehmeri 95, 184, pratense 29, 49. Phragmites 21, com- munis 49, 70, 8. repens 186. Physcia pulverulenta 174, v. pityrea 174. Phyteuma spicatum 76, 77, 212—115, 220. Picea alba 269, excelsa 269. Picris hieracioides 60. Pilu- laria globulifera 180. Pimpinella magna 239, Saxifraga 50, 60. Pinus Austriaca 269, montana 269, silvestris 269, Stro- 17. Pitcairnia 149, 166, dasylirioides 146, punicea 147, 161, 162, 169, 170, Xanthocalyx 162, 163, 169, 170. Pityro- phyllum 167. Plagiothecium Silesiacum 178, silvaticum 178, undulatum 178. Plantagineæ 237. Plantago Coronopus v. pygmæa 238, intermedia 237, lanceolata 50, 60, v. eriophylla 237, major 50, A ramosa 237, maritima v. pygmæa 238, media 67, 237. Platanthera chlorantha 199, solstitialis v. densiflora 199. Plumbagineæ 238. Poa 28, 30, 45—47, adspersa 46, annua 28—31, 33, 35, 45, 49, 94, bulbosa 45, 46, compressa 19, 30, 35, 46, costata 46, 47, 187, fertilis 29, 30, 46, 186, nemoralis 29, 20, 46, 47, 49, pratensis 29, 30, 32— 35, 41, 46, 47, v. albescens 187, serotina 186, Sudetica 285 29, 30, 46, 47, 187, trivialis 29—31, 33, 35, 46, 49. Pole- moniaceæ 230. Polemonium coeruleum 230. Polychidium muscicolum 174. Polygala depressa 254, vulgaris 51, * oxyp- tera 253. Polygaleæ 253. Polygoneæ 206. Polygonum amphibium 50, aviculare 206, Bistorta 206, dumetorum 207, nodosum 206, Raji 206, Roberti 206. Polypodium Dryop- teris 18, 23, 182, Phegoteris 182, vulgare À. auritum 182. Polytrichum urnigerum 178. Pomaceæ 55, 111, 257—258. Populus 17, 19, 157, 176, alba 54, balsamifera 55, candicans 55, 204, Italica 55, laurifolia 204, monilifera 54, nigra 54, 204, Ontariensis 204, pyramidalis 55, tremula 54. Portu- laceæ 249, Posidonia 144, 145. Potamogeton acutifolius 201, coloratus 200, densus 200, fluitans 200, gramineus «. graminifolius 200, 8. heterophyllus 21, lucens 21, v. acumi- nata 21, 200, marinus 22, 201, mucronatus 201, nitens /. heterophyllus 200, obtusifolius 200, v. fluvialis 201, peetina- tus #. scoparius 201, polygonifolius 200, prælongus 21, 200, Zizii 200, zosteræfolius 201. Potentilla 111, anserina 51, v. concolor 267, v. sericea 267, argentea 51, y.impolita 268, Fragariastrum 267, opaca 268, procumbens 268, recta 268, reptans 51, Tormentilla 51, v. pinnatifida 268, verna 268. Poterium diatyocarpum 268, Sanguisorba 111. Pourrettia 145, 147, 165, coarctata 146. Preissia commutata 177. Primula 73—75, acauli-elatior 237, digenea 237, elatior 73—75, v. maxima 237, farinosa 236, flagellicaulis 236, grandiflora 75, 236, B.caulescens 75, officinali- grandiflora 236, officinalis 75, variabilis 75, 236, v. expallens 237, v. radiciflora 237. Primulaceæ 63—77, 236. Prunus Armeniaca 55, Cerasus 55, domestica 55, 269, insititia 269, Padus 20, 55, 269, spinosa 51, /8. cox- tanea 269, Virginiana 55. Psamma arenaria 49, 174, 186, Baltica 186. Psaronius 146. Psilotum 154. Pteris aqui- lina 175, v. pubescens 183. Puccinia Adoxe 41, 42, ano- mala 35, 36, Brachypodii 41, coronata 39, 40, graminis 40, 41, Hordei 36, Moliniæ 41, Poarum 36—47, straminis 26—28, 35, 91, 39, v. simplex 36. Pulicaria dysenterica 209, vul- garis 209. Pulmonaria officinalis v. albiflora 228, f. grandi- flora (brevistyla) 228, v. rosea 228. Pulsatilla nigricans 242, v. flava 242, vulgaris 242. Puya 147, 149, 156—160, 168 —170, longifolia 147, 160, 161, polyanthos 147, 160. Pyre- nula farrea 176. Pyrola 84, 121—125, chlorantha 60, 223, grandiflora 82, media 223, minor 18, 20, 23, 82, 122—124, rotundifolia 124, 223, secunda 18, 60, 82, 124, 223, uniflora 18, 60, 225. Pyrolacee 82. Pyrus Malus 51, 257, com- munis 257. @uercus 17, 19, 174, pedunculata wh sessiliflora 17, 203. 286 BRadiola millegrana 17. Rafflesiaceæ 57. Ramalina calicaris 174. Ranunculaceæ 81, 241—245. Ranunculus acer 51, v. pauciflora 244, arvensis 245, Flammula 51, paucistamineus 7. flaccidus 243, Petiveri %. minor 244, Philonotis 245, polyanthemos 245, repens 28, reptans — 244. Raphanus Raphanistram 96. MRavenala 144, 145. Reseda lutea 61, 248. Resedaceæ 81, 248. Rhamnus ca- thartieus 23, 28, 39, 40, Frangula 28, 29, 55. Rhinanthus major 50, Rhizocarpee 180. Rhus glabra 55, typhina 55. Rhynchospora alba 190, fusca 190. Rhynchostegium murale 179. Ribes alpinum 240, nigrum 17, rubrum /. leucocar- pum 240. . Ribesiaceæ 240. Riccia natans 177, Rino- dina ocellata 175. Robinia hispida 55, Pseudo-Acacia 55. Rosa 55, 110, 111, canina 19, 51, v. collina 18, 23, v. du- metorum 23, v. globularis 259, cinnamomea 258, coriifolia 259, 260, cuspidata 260, dumetorum 259, globularis 259, in- odora 258, 259, v. Danica 259, v. virgultorum 259, Langei 259, lucida 258, mollissima 22, 260, 261. 263, v. nemoralis 260, 261, Neoburgensis 261—263, obscura 261, pimpinelli- folia 258, 269, pomifera 263, resinosa 260, Z61, Reuteri 259, rubiginosa v. alba 258, v. echinocarpa 258, ß. horrida 258, Scheutzii 261, sepium 262, tomentosa 263, v. alba 19, 22, 260, v. cuspidata 260, venusta 260, Rosacee 55, 111, 258--269. Rosifloræ 55. Rubiacee 221. Rubus amian- tinus 264, amoenus 264, Arrhenii 264, cæsius 23, 55, v. pseudo- Idea 263, candicans 264, corylifolius 17, /. appendiculatus 267, discolor 264, 265, a. genuinus 264, 265, /§. pubescens 264, dumetorum 267, egregius 266, glaudulosus 265, hirtus 265, 267, Idæus 54, 55, ß. microphyllus 263, Jensenii 267, Koehleri 267, Langei 264, Lindebergii 264, 265, macrophyl- lus 265, maerostemon 264, plicatus 17, 23, 51, 55, 269, v. dissecta 263, pruinosus 267, pygmæus 267, pyramidalis 266, retrogressus 267, saxatilis 20, 23, serpens 264, 267. silvati- cus 264, 265, Sprengelii 264, suberectus 16, thyrsanthus 264, thyrsoideus 263, 264, 266, v. laciniata 263, ulmifolius 264, villicaulis 265, subsp. rectangulata 265, vulgaris 265, %. par- vifolius 265, Wahlbergii 267. Rumex Acetosella 61, acuta 206, conglomeratus 22, 206, Helolapathum 206, palustris 206, thyrsoides 206. Ruppia brachypus 201. Sagina apetala 250, ciliata 250, procumbens 51, y. spi- nosa 250, stricta 51, 8. maritima 250. Sagittaria sagitte- folia 196. Salicornia biennis 205, herbacea 205. Salix 16, 55, 157, acutifolia 204, alba v. vitellina 203, ambigua 21, 204, v. spathulata 204, amygdalina v. discolor 203, aurita v. androgyna 204, cuspidata 203, Ehrhartiana 203, fragilis 203, hastata 204, hippophaéfolia 204, laurina 204, mollissima 204, 287 -nigricans 204, pentandra 21, 203, purpurea 22, repens 21, 'stipularis 204. Salicineæ 55, 203 —204. Salsolaceæ 205— 206. Salvia verticillata 227. Sambucus Ebulus 223, nigra — v. laciniata 223, v. leucocarpa 223 , racemosa 223. Saro- thamnus scoparius 269, 270. Saxifraga decipiens 241, gra- ’ nulata 125, Hirculus 240, tridactylites 240. Saxifragaceæ 240, 241. Scabiosa suaveolens 207. Scandix Pecten Ve- neris 239. Schedonorus 37, Benekeni 188, erectus 188, serotinus 23, 24, 188, sterilis 188, tectorum 187, v. glabre- scens 188. Schismatomma pericleum 176. Scilla Hughii 61. Scirpus 21, cæspitosus 17, v. vivipara 191, fluitans 191, maritimus /. monostachys 191, parvulus 191, pauciflorus v. minor 22, 191, rufus 191, setaceus 191, silvaticus 17, 191. Schoenus ferrugineus 190, nigricans 190. Scleropodium Iile- cebrum 178. Scorzonera humilis 214, f. humillima 214, v. latifolia 16, 22, f. maxima 214, Scrophularia aquatica 232. Scrophulariacee 231. Secale 37, 41, 96, cereale 29, 30, 31, 33. Sedum 94, acre 5!, 83, album 83, Boloniense 241, dasyphyllum 241, hybridum 241, purpureum 241, reflexum 83, Telephium 51. Segestrella grisea 176, rhyponta 176. Se- laginella 154, spinulosa 181. Sempervivum tectorum 150, Wulfenii 150. Senebiera Coronopus 246. Senecio aqua- ticus 211, erucefolius 211, Jacobea 62, Saracenicus 211, viscosus 211, vulgaris v. littoralis 211, /. radiata 210. - Ser- ratula tinctoria 211. Setaria Italica 185, viridis 19, 185. Silaus pratensis 62. Silenaceæ 251. Silene Anglica 252, Armeria 252, diehotoma 23, 252, inflata v. longifolia 252, v. micropetala 252, maritima 51, 252, nutans 62. Silybum Marianum 213. Sinapis alba 248, v. leiocarpa 248, arvensis 94, 130, v. hispida 248. Sium latifolium 50, 62. Smila- cineæ 198. Solaneæ 231. Solanum Duleamara 62, v. la- ciniata 231, v. marina 231, miniatum 231. Solidago Cana- densis 209. Sonchus arvensis 62, v. integrifolia 216, v. lævipes 216, asper v. integrifolia 216, paluster 216. Sorbus 17, latifolia 257, Scandica, 18, 24, 257. Sparganium mini- mum 21. Spiræa 110, 111, carpinifolia 268, corymbosa 55, Filipendula 62, lavigata 55, opulifolia 268, salicifolia 55, 263, sorbifolia 55, tomentosa 268, Ulmaria 3. concolor 269. Splach- num ampullaceum 177. Stachys annua 226, arvensis 18, palustris 91, pulustri-silvatica 226, silvatica v. sparsiflora 226, A viridiflora 226. Staphylea trifoliata 55. Statiee Behen 238. Stellaria crassifolia «. elodes 250, ß. brevifolia 259, graminea 51, v. ciliata 251, v. spathulata 251 . Holostea 51, v. laciniata 250, nemorum 17. Stenactis annua 209. Stra- tiotes aloides 21, 201. Struthiopteris Germanica 184. Stur- mia Loeselii 209. Suceisa pratensis v. dentata 208, Sym- " phoricarpus 55, racemosus 222. Symphytum asperrimum 288 229, bulbosum 229, orientale 229. Synantherex 208 — 219. Syringa 55. | Bamus communis 62, Elephantipes 62. Tanacetum Bal- samita 208. Taraxacum corniculatum 215, erythrospermum 215, glaucescens 215, obliquum 215, officinale 58, 62, 215, : palustre 215. Tecoma radicans 55. Teesdalia undicaulis v. integrifolia 246. Telekia speciosa 240. Tellima grandi- flora 241. Tetragonolobus maritimns 272. Tetraphis pel- lucida 177. Teucrium Scordium 228, Scorodonia 223, Tha- lietrum minus 241, simplex 241. Thesium montanum 63. Thrincia hirta 214. Thymeleaceæ 207. Tilia 55, parvi- folia 19, 20, 253. Tiliaceæ 253. Tillandsia 144, 145, 147, 163, 164, usneoides 147, 152, 166, utriculata 147. Torilis Anthriscus 51. Tragopogon porrifolius 214. Trichocolea Tomentella 177. Trientalis Europea 63—70, 71, 87. Tri- folium agrarium 19, 271, arvense 51, fragiferum 51, 271, hybridum 19, 271, medium 51, pratense 51, y. parviflorum 271, procumbens 51, repens 51, monstr. phyllantha 271. Tri- setum 37, flavescens 186. Triticum 37, 41, 94, 95, vulgare 29, 30, 31. Trollius Europæus 245. Tropæolum azuricum 63, brachyceros 63, Heynianum 63, majus 63, Moritzianum 63, peregrinum 63, tricolorum 63, violeflorum 63. Tulipa silve- stris 197. Tussilago Farfara 27, 28, 30, 31, 35. Wlex Europæus 269. Ulmacex 204. Ulmus 204, cam- pestris 55, effusa 204, suberosa 55, 204. Umbelliferæ 81, 228—240. Umbilicaria polyrhizos 174. Uredo 33. Uro- myees Dactylis 33, Hordei 35. Urtiea dioeca 81, urens 107. Urticaceæ 205. Urticinee 55. Utricularia minor 235, neg- lecta 235, vulgaris 21. Wacciniacee 223. Vaccinium 55, Myrtillus 223, Oxy- eoceus v. mierocarpa 224, uliginosum 223, v. macrocarpa 224, v. mierophylla 224, Vitis Idea 17, 224. Valerianeæ 207. Valerianella Morisonii 207, olitoria ß. lasiocarpa 207. Vel- lozia 145, 146, oleifolia 144. Verbaseum Blattaria 232, ni- grum v. albiflora 232, -v. thyrsoidea 232, thapsiforme 231, thapsiformi-nigrum 232, Thapsus 19, 231. Veronica Ana- gallis 50, 234, anagalloides 234, Beceabunga 50, v. bracteata 234, Chamedrys 50, v. ineisa 234, latifolia 233, longifolia 233, montana 234, officinalis 50, ß. decolorans 233, opaca 233, Persica 233, præcox 233, serpyllifolia 50, spicata 233, v. albiflora 233, Teuerium v. latifolia 233, triphyllos 233. Verrucaria halophila 176, rupestris v. virens 176. Vicia Cassubiea 273, Cracea /%. leptophylla 273, dumetorum 273, Orobus 273, sepium 51, silvatica 20, 23, tenuifolia 273, vil- ts Weng thes ite MM. = hee € eee _ _ m Yee oe EE ee eee 289 losa 273. Villarsia 154. Viburnum Lantana 222, Opulus 293. Vinca minor 225. Viucetoxicum officinale 77— 80, 225. Viola eanina 63, 129, epipsila 21, 249, hirta 21, mi- rabilis 249, nemoralis 63, odorata 129, v. alba 249, Riviniana 63, silvatica 51, silvestris 63, stagnina 249, tricolor 129, Violarieæ 249. Viscum album 240. Vriesia psittacina 147. Vulpia Myuros 188, sciuroides 188. Weigelia 55. Wistaria Chinensis 55, Xanthium spinosum 220, Strumarium 220. Xanthoca- lyx 147." Xanthoxylum fraxineum 55. Mannichellia polycarpa 201, /. tenuissima 201. Zan- thorrhiza apiifolia 55. Zostera marina 82, $. angustifolia 201, minor 201. Bot. tidaskr. 8.r. I. Journ. d. bot. 3 8. ils i 9 RESUME FRANCAIS. DE LA GERMINATION DES ZOOSPORES D’UNE ESPECE D’OEDOGONIUM. PAR V. A. POULSEN. : (Voir pl. I.) Dans un rapport que jai eu l'honneur de faire aux membres de la Société d'Histoire Naturelle le 21 avril 1876, j'ai rendu compte de quelques observations que j'ai faites depuis la fin de janvier de la même année sur la germination d'un espèce d’Oedogonium. La place dont je pois disposer ici étant tres-restreinte, je m'en tiendrai a en signaler les principaux résultats. La plupart des zoospores germaient d'une façon toutes particu- liere, rejetant tout à fait la première des chapes si caractéristiques pour cette famille. Ce phénomène, qu'il soit particulier à cette espèce ou bien seulement une exception, je le regarde comme une modification de la manière toute exceptionnelle dont s’étend toujours la cellule de l’Oedogonium avant de se fendre en deux. Quant aux détails concernant la formation de la membrane cellulaire avent ld détachement de le premiere des calottes, et aux renseignements puisés dans la littérature, je me permets de renvoyer au texte da- nois. Copenhague, Avril 1876. 13% (2) DES RACINES DES BROMELIACEES PAR ALFRED JORGENSEN, Les racines des Broméliacées ont été examinées pour la pre- miere fois par Gaudichaud; ses observations ont été rassemblées et publiees en 1851 dans la partie botanique (introduction, 2eme partie) du Voyage autour du Monde de la Bonite en 1836 et 37. Il yest encore question d'une serie d’autres plantes, offrant toutes une parti- eularite : leurs racines adventives s’etendent en tous sens le long de la tige et pénetrent de la dans la terre, »sans changer de nature« (p. 30), p. ex. les Vellosiées, les Orchidées. Excepté quelques remarques detachees de Russow, de Treub et de Falkenberg, on ne possede pas dans la littérature de description détaillée des condi- tions anatomiques de ces racines. C'est pourquoi j'en ai étudié avec soin différentes espèces (nommées dans le texte danois). Je ferai part ici du résultat de mes recherches. Les racines se trouvent déjà complétement développées dans l'intérieur de la tige; il n’y a que la Bilbergia clavata Lindl., dont jai examine un échantillon cultivé, qui ne presentät pas ce pheno- mene: dans les parties où se montrent à l’ordinaire les racines, a la coupe transversale, il y avait un cercle de lacunes irregulieres, au parenchyme de la tige. Dans la tige du Broméliacée en germe, il se forme, tres vite et assez haut relativement, un cercle de racines adventives autour de la partie intérieure de l'axe. Ceci est assez caractéristique, car dans les vieilles tiges on trouvera presque toujours que ces racines naissent dans une zone extérieure de la tige, a travers la- quelle elles s’etendent souvent autour d'une ligne de cellules sclé- renchymatiques; et pourtant j'ai trouvé aussi quelques individus, le Puya p. ex., ou le phénomène s’est produit qu'une racine nacquit au centre de la tige, (3) La hauteur a laquelle naissent les racines dans la tige deve- loppée, est fort différente: dans quelques Tillendsiées on peut les poursuivre jusqu'à l’inflorescence; dans quelques espèces du genre des Puya et des Pitcairnia elles naissent à différentes hauteurs de la tige aérienne; dans plusieurs espèces elles ne se montrent que dans le rhizome. Il se forme vite dans les jeunes rejetons un cercle de racines parallèles à l’axe du rejeton et entrant dans l'axe mére. Ces racines prennent souvent, dans leur passage à travers la tige, des formes tres tortueuses. ° Elles peuvent croître en tous sens : quelques-unes montent le long de la tige, beaucoup descen- dent obliquement, surtout dans les exemplaires cultivés; mais chez les individus sauvages, la plupart des racines se sont montrées pa- rallèles à l’axe de la tige et sont apparues comme un fort faisceau au bout du rhizome. Pendant leur croissance dans l'intérieur de la tige, elles ne se ramifient jamais, mais des racines secondaires se forment quelque- fois sur les racines aëriennes des formes épiphytiques, comme aussi sur les racines des autres formes ayant percé l'écorce, avant que ces racines aient atteint le sol. Il m'est arrivé de trouver des ra- cines secondaires toutes développées qui sont descendues à travers l'écorce de la racine primaire et parallèles a son axe. Toute racine adventive est en rapport immédiat avec un des faisceaux fibro-vasculaires de la tige. L’écorce de la racine est toujours divisée en deux couches distinctes: une couche intérieure, formée de très-grandes cellules parenchymatiques à parois très- minces et à méats intercellulaires, et un tissu sclérenchymatique extérieur, toujours très-puissant, formé de cellules brunes, libriformes et poreuses, qui se gonflent tellement dans la solution de potasse, qu'une coupe transversale de la racine en saute en plusieurs frag- ments. Quand la racine a quitté l’intérieur de la tige, ces couches se retrécissent à l'instant en une étroite zone intérieure, et cedent la place à une couche extérieure de grandes cellules parenchyma- tiques sans méats intercellulaires. L’epiderme se distingue de suite par la grandeur extraordinaire de ses cellules, surtout quand elles touchent aux parties parenchy- matiques du tissu de la tige. Devant les faisceaux fibro-vasculaires ou les cellules sclérenchymatiques, elles sont plates et à grosses parois, mais devant les cellules parenchymatiques, leurs parois sont minces et en général un peu convexes. Cette disposition à se voüter peut quelquefois se développer a un tel point, que dans l’in- térieur de la tige il se forme en plusieurs endroits de la surface de la racine de fortes papilles (poils radicaux), qu'il n’est pas rare de voir divisées par des parois transversales ou obliques. Quelquefois même, surtout sur les parties supérieures et inférieures de la racine, dans la tige, ces papilles à plusieurs cellules prennent une forme qui rappelle singulièrement les suçoirs des filaments parasites. On ARE na pas, que je sache, observé auparavant que les poils radicaux pussent être a plusieurs cellules. Gasparrini, dont l'ouvrage sur les poils radicaux est de la plus haute importance, dit: son sempre costituiti d’una sola cellula sottocuticulare (p. 42). La même chose se trouve dans: Vergleichende Anatomie von De Bary, 1877, p. 62. Ces papilles plus développées penetrent dans la couche plus ou moins puissante de parenchyme de tige comprimé qui entoure la ra- cine, et quelquefois elles paraissent même, dans la coupe longitudi- nale, embrasser les cellules parenchymatiques déjà fort réduites et détachées. En quelques endroits j'ai trouvé le parenchyme de la tige changé en une masse jaune, presque homogène, ou les parois des cellules étaient presque imperceptibles : c’est ici que les papilles de la racine avaient de quoi profiter avec usure. Les cellules intérieures forment une couche protectrice (Schutz- scheide Caspary) qui le plus souvent a la même forme que chez les autres Monocotylédones. Le xyleme est fort développé, les vaisseaux croissent à l'in- terieur, et quelquefois il y a un ou quelques peu de vaisseaux au centre. Les faisceaux libériens sont toujours développés, et je mai pas observé de tubes cribreux tout formés. Ce qui est étonnant, c'est que dans les espèces où l'écorce intérieure contenait de petites cellules et peu de méats intercellulaires, les vaisseaux intérieurs sont démésurément larges. Quand il y a de la moëlle, on la trouve complétement déve- loppée et formée en grande partie de fibres épaissis, libriformes. Dans les formes dont j’ai pu suivre le développement, ces fibres se développent en sens centripétal (Russow prétend au contraire que c'est en sens centrifugal). Souvent la partie centrale continue à avoir les parois minces, ou les cellules sont résorbées. Quelquefois la formation des fibres épaissis se propage de la périphérie de la moëlle entre les lamelles des vaisseaux, et se continue même autour de ceux-ci; j'ai trouvé ce degré de développement dans le Tillandsia usneoides. Souvent la forme tortueuse de la racine fait que la coupe transversale offre une image tres-irreguliere des tissus. | Dans le peu de formes où j'aie pu étudier le méristème de la pointe des racines, j’ai eu l'impression que tant le calyptrogene que le dermatogene, le peribleme .et le plerome se développent d’un seul et même méristème, ce qui pourtant n’est point d'accord avec ce que dit Treub. Il se forme promptement sur la racine, dans l'intérieur de la tige, une forte coiffe, qui reste toujours la même, pendant tout le passage de la racine a travers la tige; mais lorsque la pointe de la racine doit quitter la tige, les cellules de la coiffe brunissent, leurs parois s’épaississent, et même il peut arriver qu'immédiatement avant cet épaississement, une nouvelle formation cellulaire commence dans la coiffe. Cette formation part d’un méristeme transversal, et (5) se propage en sens acrofugal (par rapport à la coiffe). Quand la pointe de la racine est sortie de la tige, la coiffe est réduite en une mince couche de cellules mortes, plus ou moins comprimées et détachées.- La partie vivante de la racine est formée de l'écorce, dont la partie parenchymatique peu a peu a fait place à un paren- chyme a parois minces. Le parenchyme de la tige autour de la racine est souvent très-divisé; surtout autour du point de départ. Les couches qui avoisinent la racine sont extrêmement comprimées. Dans les pre- mières couches entières qui entourent celles-ci, l’amidon est en forte dissolution. L’epiderme de la racine tient souvent si fort au paren- chyme de la tige, que les essais que j'ai faits pour isoler une racine ont presque tous abouti a en laisser l’épiderme collée à la tige. Ce singulier développement des racines des Bromeliacees — comme l’a indiqué le professeur Didrichsen dans la séance du 25 mai 1876 de la Société Botanique — doit étre une suite des con- ditions dans lesquelles se trouvent les plantes. Ce sont des plantes tropiques, qui croissent sur des rochers, en terre seche et dure; ou bien, ce sont des pseudo-parasites, qui sont attachés aux troncs d’arbre ou dans les angles des branches par de gros faisceaux de racines aériennes. Dans de telles circonstances, les racines adventives sont d'une grande utilité; par leurs puissantes couches de sclérenchyme, elles forment un robuste squelette dans la tige molle, et la: forte touffe qu'elles présentent souvent en sortant de la partie postérieure du rhizome, en fait un excellent appareil adhésif. Dans la sécheresse ou quand la tige est entamée par l'incendie des campos, elles for- ment à peu pres tout ce qu'il y a de vivant sur une grande partie de la tige (dans un échantillon sauvage, l'écorce de la tige formait un fourreau carbonisé .autour de la grande colonne de racines qui avait presque expulsé l’axe de la tige), et enfin de la partie qui sen trouve plus profondément dans la terre, il peut pousser de fraîches racines nutritives. Les racines adventives s’annoncent à l'ordinaire de tres-bonne heure, mais les circonstances extérieures les forcent à se tenir ca- . chees dans la tige. Ici se produit le singulier phénomène que dans l'intérieur même de la tige il leur pousse des organes d'absorption, qui, à l'ordinaire, ne se montrent qu'à la sortie des racines adventives de l’epiderme de la tige. Ceci, ainsi que les autres conditions ana- tomiques, pourrait en tous cas indiquer que, pendant le trajet de la racine à travers la tige, une absorption a vraiment lieu par l’inter- médiaire des papilles. Ce serait une sorte de parasitisme que Von pourrait comparer à ce que Koch a montré avoir lieu avec la Cuscuta, où deux tiges sont parasites l’une à l’autre. Avant que les couches d’écorce de la tige se dessèchent par des circonstances extérieures, les appareils d’étayement nouvellement formés ont (6) absorbé une partie des fluides nutritifs de latige; apres avoir percé celle-ci, quand ils entrent dans la terre ou s’attachent à l’écorce de l'arbre, leur activité absorbante se termine ou diminue notablement, et elles ne fonctionnent plus que comme instruments d’adhesion et comme producteurs de nouvelles generations de racines secondaires, qui se tiennent cachées quelque temps dans leur intérieur, et se = rapportent probablement a la racine mere comme celle-ci a la tige, Il est naturel que ce phenomene se montre moins clairement chez les individus cultives. La disparition subite de la coiffe est caractéristique pour ces plantes. La racine principale du Cuscuta, des le commencement, na pas de coiffe; les racines du Neottia et du Monotropa, ont, selon Drude, une coiffe formée d’une seule ou d’un petit nombre de couches, et la méme chose se montrera peut-étre dans la plu- part des parasites ou demi-parasites. Pour nos plantes, les circon- stances sont bien différentes, la coiffe fortement déyeloppée dispa- raissant presque subitement quand l'extrémité de la racine a percé l’epiderme de la tige. Tout le singulier développement de ces racines doit done étre considéré comme une adaptation de circonstances extérieures, a conditions données. Il est alors interessant que cette adaptation laisse des traces si profondes dans le développement de la plante, que même chez des individus qui par la culture ont été soustraits aux conditions naturelles, il se montre encore dans le parenchyme de la tige une disposition a s’ecarter dans les endroits ou les racines se seraient frayé un chemin. a REN s il Ms » 5 ral Me ae in f ER { 4 + x av - v u x ny y p= da ’ ‘ A x À À : : M >, 5 an x u si Wins . ws yy . \ Wis = rk hia KEN ee Så ae BE ese ee? ie iin 8 OO ee ee, ee LT + = SET mad + - | : k nes FLE RS a : 5 i NEE he gn € = CA Be = N? = un ee a nn Du Ki N DE re a hr DE Ne ttt Den à Den WEL CS POE u nn Se plas = 7 : 7 bre ze > PSE re E une : r i A Leena een sm Mit ve rn en i Æ fn DT Bs LT gout AL I Te ee 2 TE (et ae ee ce 2 * . Ay sm = ru ee i = . - R : - Tel ne u RE = He, i a pe A a . nr sk = y¥ og - ye =, 5 ~~ me wwe a. << ow aw i ee ee rn ae er ee cae Be = Aes Or lc w “ ean re pre eo ee en Ce ee ee re ne oS EL Lx = re re ee Lee N ER, > mn owe = — = u - = "y, eb ye ae Te ee ur ec AA ed ss eae to nn = - AR SR ÉD À Ow ne en Er ne —* ee Ces Beet cee ee m et Ve u ee Bun IE 23 « Fr, RTL ER ne ER SE ea en En wann PNR Na Re RO a eS ter Fe res RE Se te Sera he Dein me Eee Ken en see re Ber Re PR ie a ee Peut re EE Ci år 7 Cade on hag tt VE lS Fen go SS) RA æn Sos, ot a or I Fan a ie ÿ— = we ner nt red A he =. wow. “~~ eG A gt PSN Te NE es Sg, >= ps SR Oo” - ER AS nn ne DR} De er Oe bk eee Ne oe din + sa, rå ea or ee ge agg ee NET on oa nm ge on Pa re a tee, UE met ty ~s han ee 7 © ered Fee gi FT" = Nope MS re ET Ny “™ I TEEN an er Se a TEN nn bals wets Le er TE, Sy ren = ne er er er ee TE D ET Rica de. > = Se. RACE > AR e ee > re net) ns er aged FS me gere Borer = a oat a TT re ee TS es ER wt at ye ne ts ST gS teed gE, je au" <= ema PE. Ne ER Den > : Mg RE eg ee tue Fe orne er” Ar Yan = Deo Pea OS ey he te DS ee ge Ve EL, L A A nn PRG LE AT NS Me" >» — ee te RS Te N nn æg” ee SE Ve tøse tes > es en I = See. Pine at Sg Pane Ee pet SE ASS SET 4 ei Er < DE TE à ere es TE es ne LR gets eh ES Ce ee ee à ES A nn woe D et ee tg eee ere es Le. ne vey en TE Ct TES a an, ee de 2 Glen See cd vit aa nn ne D we re RT se ag es ee Nee m We BT na De ee DL une a Pe se dre Ty, a ek, elg en dive - pm Are —— Pr me ee ENT rt ar rd 5 by TR CS du aie u Pr. == 7 es nn: er mn 4 in re A 2 re e = AT Le u RE m ” urne wees ne LEZ learn 3 De YORE ed a x PO ae = ET, ren ee a ee ge eee gg ee LT ee — mer he re T7 a ee Le ee, © Det TR Fa «ee > 4 s re EN ås, zn «y en ane" trek Zu Pe Zr a int „Br + nit 7 nal - + ee fe 4 > 4 = Ss Pe. ~ " Es sø a .. w ” = "6 Lu 7... St a à RL PE eke Me el PE ES OR en Et à ag en ES Paie ee ne, Veh er ER ZT RS EL Er re Re RER nn et Tt ee ee? A ee LEER NES REIS ne eek eas Sate DES ee ee raue D TS ne TT ES En Re ne ee: NE ee um ent ANSET Zee 4: pe - sele uf > u - id + pi u ee we Er nn ag >, nent A Et a en we. hing, = > a 2h. —— x u ss ~ a nn .. 4 .. nn tenet yg a mee a ee 0 DNS TE nen nn =, er . CE PR Te a et ey - = - a EURE rn" ae u nee tm 7 .. nr æ RS Se pe ty: EE mee ES me En. dd — ay N c= Pm A “eo Lg ee Pe en > ES — ar à ” ah RS nt - = eon Pe So Se ~~. Du 2 u e. Yan à ar DR SEEN tae En PS oe ee mm =" 5 => ea a Vera OP ps ne ee ZW pep Ae ENDE yt Oe er ron er met 4" = enge u nt Pe > - rc = ps mel = CR A DE, ta u nen À 2 ER ur “ >» E A « = a ae ‘oP udn we CES me el a u ge an Og Ow, - ON Oe at Was > LA = nen. ue ge Se rn Ps vv x + > + = ofS. geting > = ee, sae nr: DEE OE u. te + + ANR — RM. eee LY ee ge eS “VR ON ee wy PE Tan ay Re og tg ng er Ph nes NT DA nt. es dus A a Len Ce UE eg RE an Se RS ZT ar me u a ne un i Sener Pens “x EEE ER Os Sos. Met en ee er ET a etn er RER a, x Re Ry oe ade Tp a Br ee AT i nn Mn es Tes" > ely” ya -. ee SE ee sag, ads. aq ee Te en vw Da er SE SNS =~ La. Ent eg RE D és El et, - CARE U Aa DE > a u né he Mr ee en pe en AUS = Meng TS we 2e SN on Oe ree ES tet dn ~ ser gay NS ne © Ee A ae nye Tee er me Te es i ee er LS mg ne eq? we SY = Oe allel zu een Te mn Be TE N N u ee DE «4 ee LS eee we eee me N ER REE SNYDE NE SEK ] mer te ey vs We an. ENE ae PP Se ee + ue, 7 ett ee ne en ee ee ge ee ee Ps, verte = .” + va Les ee ee ESS ee oe m £ = L re) "Es = =" Fre = es CE ei ave x ry Mo w en ET ~~ A ey Ag = ene en See oe RER Se, Sone ph Sts ans BG" TRE M + = - ae — Fee et ee ged ee Te gt a ae, ew LL -. No = vem en nn Nee TE eee ee ee Sag rn Yu. u ee sm ie ein ete am, rong ted mn mal ee en ST ey Or ee à er Sees Tut ~ eo FS Pe n'en mr > > Ng a ne Syne ge te Se u 7 ds % w ans N ne ren RAA | Éd - » Le eee oS ee na a nn 5, a asie. nn hd pire, ue à ym, a tee Eure = un te Se ie mn ne : LP tse ee tT eee À ee “fg oan us apres me FEE a er ga ea ne u ar ur : me ne Te a me ae Du. ie = une = À Le Ress rer. ~ US; | pee a Pun Es an a yy, ~ en ze = N ET ee CE M D ee sree es ON 8 Oe RS PN ee ne ENN i er ae 7 re eg Er ee ae Pe SETS SEER magyar te ig OG ee ee rn tg ee aa geen Ne eel pa Te, Ne eS LL eS a Rane DR ee te A ee Red TC Se eee Bilt Nir gage ay Ore Sg SE SI Nig we nn U Oe ee ER Pea a ge a Ph d Ca = Fa ma ære NÆSE Sy u a er a a ee un mi al wt ee ae SS Sone te ST A Cl ET gt nee ET 2 Pt Les gg aes rth QC Domes stays er EN em nur ET ENT NL Ent a Sn Le CARE RE Re, Te Y. FC et PR ver RE OT qe Se ya ew eq ne ln > gg cher RL Fa en pa ne a . eo a De = CR ER Ce AR rc A = je p aS nz Av ee te = = Pel te | Sag ae EDR = Rear Le nn a poe hg ea Neng Se ge i Ze a a NS, eas ee AO, et ns PoP mea | nae >: RANCE TERRES mae Fake! fe ee PET ett eat ER me SN een Der Fa nern en LD 2 ee STEEN SET un es ua ne en ee TE 5 > a sagt ee een ee ne I DS EP West + a ee Se I a ene a pte Ere Fang, PS d eS aig eg en Op eg eS = ae SE a CES 2e - te x ww See og Swe 27 as Sag Ee TE i i tye alin de PR eee er eg Alien EE D ee er te u hoy we nen mt se re 57; men, nn m we Satta Store ng ES ee AR te ae be ag ~~ of RS ea SE FR pg OT IS NN ee PE Oe Oe OO. OE a an ig iy et grec dre ee LON MER en CR ong En Sa at U EI er PO Te > x ea .. Fe N te RS ee ee a ene ns ee ge ne a Ne pre K par m ee mr ee St eet eS SS a See te BOY ee À SF gp ne Oe LT ae MS eee Be ee et et: SS ee te 4 u en 2 x [ne ann Pre! À - en — oi = ir n° oh © pat a eg ee ee FE nn ~~ GET en ee tn = cr Re ES Es TE y en ES Re 5 æ "S 2. Sere Te Tr re N nen I N Ssang ee, og mang, M LT sat TE ent So ee ER ae = L > . I ee Res SS AT Pau SO Ce ats a Pen VE La JR sa ve < > nr . tall ls roe à ng Ng away I ” mors Va u i aa Ne won u Er nr a en : u > 5 7 Dr meet elle ita R Paes an ne tee er mi mer ne eS “ 2 4 er 7 = ~ > un hu 5 uud - s væ + 2 g "“ pl . vw as v ee go a" un et PN ep 2 haste nS aie ae ee D Nr FS TR N ei SE een ra of ET Go Les na >) RER Has