ae sf ere hoa ret SENE Sehe eA så à La nn) = = rs de b re er re 5 ne Pa OL ey = . = ._ SE Dein, os bi 1 TR ste Sona eed) seu ? x BE = ae + ud ÆDE, ALERT an Ede ME Pr é b, ? = 2 sø en be DE ER RR 2 4 . - : “ PF ae Se on ee “ He ; - > > HE ta La = ed == u = . ur ; a ; - LÉ LR EE = ee = = oe f “2; Pts dl er ET Bein = ; “ « u : » Søg LE Er hoe RE CORRE A ne xn, > ESA = = 7 LA - Aa ” .. Pa QG SE ene Er naa ee SEK - a ee En Tan ar = > ee a ap nr PE | : >: : en exe Rats u 79 ; 2 te nn To - en > = . ne nr oc Pinar a Pr en Le enge et ie ee x v bee - va PET wae m à Fe RS fe oi re m TR - gir ”ø A PER, LPS 3 > eig u É - A Pr = >» ine Re 3 + TRE oe nt PTS BIEer ET " 7 ap ER = > ~*~ Et . UT rn RL pra Aan re ee ne ae eg — #2 5e. Re en. = cag i = 5 = Po 5 2 eee ae ren EL ie pe er Le 2, EE, = 2 CAP ans, 2. + LR mm ere > a, s+. 2 x ae r a EM ER » . 1 de) = - - pees - ey a ju. CRE Mee re ee Oe n= ee mge on ee ne KØR à EF —, Be = nn PR N oO rm cn rs u De ce ae En or Et AO, a ne N ME a ne + TE a nt un ner U ge ann a a a ne Te Ten en oe ar ORC sie IE ag Marg ey RS ime ota te ee Sa att. fF ane ere wince See rae > RENTE eee er te a Fe ee 3, DE EN a JE A eue mm Su ne < > aS Rai SO ow an gyn FØR OE EE NE i re ate à = N a, Le DE, rt ER . mag u re Fy = + = A. ng” tn, ag OE ee OO, og ee a SÅ vs « 5 pe Ee aes be FOD 4, en ad >. oe m ET SD oe TT oe OS D ee Sipe geen port anne es RS a aE ee ae Se tag ee ees mA Re > x ne N ze, we u ? i £ PR SR me TA 2 a nn de ER roder: en Rn RCE a a Cages ne en PS TE ee ne = ee RR, m vn nr TE Ren ADS. er 7 = pe PO TS we ae a ee x CE AJ = TR € Sn OX. ee an ann = mr rater EE ehe le Gere te ed eh Ow 24.53 Ram = m — = = en RR Bl en ne) = ' m Fa men cat aie alene Få ge dt PE Se mn) ASS a SS a EN u ir Ge tiny Ses meee eC a : = > Pie ET ne A) RTE nm 5 en 2 EEE u te AS nn en Peer etes en rn ge PI sengen x nd as Oe Ree eee Tage On a me ee PO oi grue ee RT ee pére om. aN ee ee N te ee ee an Re ae AR ome =D: - ne = ve Os PR Pe pee er Te Siete ee en RE eae ng ee ES u PSC ge ET en en SO een i, « ee En PL LPS De ERLITT Set RE re SE La ' À = = re nd nr Te ne u yon N mm hel ep ma ten me one + age ne D oth nt a. oe, re. Pee Im an me ae > DS or SSA Po © € & 4 * mast ee cl ee _ en ee gn! ST, - OO eg ee er EN À 12a DA Por, due mor PERS — ~* - aoa Rae LR Te NA ve CES = Ye ra — EG or un. u Fe … ue Re Tee = ng u De SN re Se > N oe lt aS a Fi > =. Arge = Sag” ] Le PAS er = pai one a a: - Ki Ce dre = À CS can > u. ne “ == nt 2 rn VE a. À, 2 PRIT Lea a TT Tu RE Re Me er * CRT RS na NE PET ET De TEE LE où a NE ee Dr RE di Pe Oe er gate OL Se NS tee eae as ee lO oa New ig pe u u TE en De Fr DT nt nn være er Fosen TE ET a Dan u ET ee tn go EE LD nr 7. Fer" J Oe ee. > Sean eee en are i age en En ~ a re Le ep ramener nr = ee ee Re « 5 sq, nat SSP TR ne € ESS See: Pers RDS Te ee di te ung 7 Ro eee TF > ea > me, a - es JOR, 2 Ah — — = Pk OL 7 A ar SEE ee EF eee BNP RE Dane > =o Se = oe a TRE En D an es ie pa ee ee ER Satan Sle, ee tare. ne a ‘ = oa x, > ~ Ps Le + en Es ad Pgs > > > in! =. ST nn ee ER me Oe gg TE Sg ae! æg vene =e 5 = “ > Ba '- ~ = en Art = y +7 = . n re 2 ee ee A ET MIE ame Re Fe as PS BZ, DER es A ce TL pe ne Le ae es etal nn a nee ee + a el Ep Re RE en aa" En OEE Di or) oe seen ee A ene an rage Smed at PR RE ng TORN mate pein et D D Pr SST TE SEE ae at -trZ my A - DCS ~ à u EJ - = = > > by u lg ed un € me Pgh nr ve Ds ee nr er cl Se a ngs Screen RS De NOP Ng eg gate Ot eee pe eme ser an DT nen ee ne ae LOIS Le nn Em CDR EC RS "re LEE N Ie RTS A Ce Cara Ce Ge ue a TS mn rn ann pe. a, = pe orn hg Yan a Be ae N nt met, a ne eel = se je, x Ders EEE auge nen a KE lag dan ne en ie nA gere rt, mr 7. mp on Le roe EE es ae oF Be el en ne et ee ne een RE oe” =. m ...t - + Fr nn PA Sen. cn um" fa Pr, OP al Ur erg DT Re Day RS + ne wi ER une. m. ee Du nd Lo « = = SØS De es ae a gr te aa m a Les gg En er A me et LE Te een NE een pe Te eg RE et 7 Png OO ee a 7 re AE EO ES u A ie Oa ET nw En Een « A sv, am = un oes re & =, m ate = - - em . Ney’ - ~ Ku - 2 = DR RE MM Be m 7", =, mt mn m A rn. nu. = + ~ ae u Re An ER Po = =, ni . Rx 2" "4 am en GR er Ve tank DG 3 RS VS - PS TT A om Tr à M ar AE nr, es PS an JE ores ae at i Pet ge DT ER = Du ære ne net =e BEE oem, oe ater Oe Abe we er À Ze LE pre, Pr DER ne) nen 4 En at Ste ju nn ON CE = - en ne ee em PR mt CR - - = PTT ae + Pr À er, Pm - — ar a eer SR Sete Meena a a PIO gE ge D ge LT, ag ig et ag Oe eg MES Eg Oo a Say VP Pre Pu - ye ee cm nn — oc mas = KE Le um, Me me p= BY Te sg “ = , a Æ æ, nv." © +, Bons RS RER Die nn nr PES EEE TT TE ee nae Re D a Payee Ole tee et Mee 5 true = Ca Se rT À : ef ed ets | à arg, Nag nag > to ate mA el Og HO at PAGE nae Se TS ET he ae a Réal > pete DE cn - Lo CT PTS LE ge I gs + BT nn => > _— —=, a ae AT 90 [ at, = Se gts RE De DR N > z » u St - = ee ae i Se an À ef. Er Fo ae EE md je Os blog, RE Sa TE lg A a tpg AR een“ : PS er ER eh Te PE Be . = > ST ET MT IE ne Zar LE ge A ng om es es TE Een Es re Pme em, à - à Las a wy. er x > ae er #7 = 3 Er Kort gen N et RR gr NLR en et tn Sa - ECG PA me, BO 1 Rn] nt NS > F2 se 4 a, ee DE tore) 2 = tage” : >» ae ee et Ry ae es ne SES nn at TS SR peer ae] ee Re ge a Vee E u AO Du oe ere ae om ee et REA > = = ne a OF a ee RR te PO eee A PS pen. mer Re pr we D ar et vie ot ee Ot OE man at ote AS A whey Mier ge Rs te eli pm rn ne nen ren Een ee eg Ur ey te sé à - . pe Sew te oe ee Re Ae RE Zn ED ee En) a u ee nn a ere Fre: in en gen a DR Pr nn _— *- i i £ en Any omg ET RT Tan m. As >> 3 > r TRE ler rs: ; nem seere bre N EE et oe Se rear cm STE an en de des ee Se tide = en gies Bae ame un et we a een TI OEE EE IR m TEE m ee 5 tes epee LITE DTI RE REI à LETTER TE ET MT OPN: TEEN NE SL LEME Nt tiene ee oe SE de a EU ÉD (tél Tee an mem Teen 5 » ” ae ’ num? in fe nm 2 Bee 4 ”- sr > . - CR u Sn Dre an a. Le = ee what he eas om a Zul = ie ee sk i 2 er “ > EH u . ” . 7 i wat a : ge > me Tec ks * as i: a 2 NH = - # . Tann = x ee ee = > dt ss ce x \ > ~ = » um | ~ - EN . 0 = sr - ~ . : E = = a - | % = . ee = - x = az - ” ' | 5 7 as GE i - - > AR - = - = v - ” = : = = vs : -~ 1 Fe >. 3 2044 106 338 577 a SR 4G re AZ 9: Fa EJES SPS TT, N T ts JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIÉ PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. TOME XI OU TROISIEME SERIE, TROISIEME VOLUME. AVEC 5 PLANCHES ET PLUSIEURS XYLOGRAPHIES; COPENHAGUE. H: HAGERUP, LIBRAIRE-ÉDITEUR. IMPRIMERIE DE CARL LUND. 1879 — 80. BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN. REDIGERET AF HJALMAR KIÆRSKOU, CAND. MAG, BIND 11 ELLER TREDJE RÆKKE. TREDJE BIND. MED 5 TAVLER 0G FLERE TRÆSNIT, KØBENHAVN. H. HAGERUPS FORLAG, CARL LUNDS BOGTRYKKERI. 1879 —80. Digitized by the Internet Archive in 2015 https://archive.org/details/botanisktidsskri1118dans Med dette bind ophorer den hidtil brugte rækkeinddeling og de folgende betegnes med fortlobende numre i forhold til det hele antal bind af tidsskriftet. Samme endring foretages med de foregaende 6 bind, idet hvert sådant foruden den tidligere betegnelse tillægges et løbe- nummer, På denne måde svarer altså: 2. række 1. bind til bind 5 af det hele antal bind, : 2 29, — mh + 2 Se ee 2 — 8 — = — 7 - = — —- — 9 — 4 — - — 8- - — — — 3. rekke 1. bind til bind 9 af det hele antal bind, 3. — 2% — - —10 - - — — — ee nee tg Re 2 Avec ce yolume nous abandonnons la division en séries que nous avons suivie jusqu’ à présent et nous désignerons à l'avenir chaque volume de cette revue par un numéro d'ordre correspondant au nombre total de volumes de tout l'ouvrage, Nous ferons un changement analogue avec les six ‘volumes précédents, leur donnant à chacun, outre l’ancienne désignation, un numéro d'ordre en sus. De sorte que : le ler volume de la 2ème série correspondra au tome 5 du total. = 2eme — - - 2ème - (l’année 1872) —- — 6 - — - deme — - - 2ème - (l’année 1873) —- — 7 - — - deme — - - 2ème - (l’année 1874) —- — 8 - — - ler volume de la 3ème série correspondra au tome 9 du total. - 2ème — - - 3ème - — - — 10- — = Jene.—— -.- deme - — - — 1- — INDHOLD. (Table des matières.) Den botaniske forenings virksomhed fra ok- tober 1876 til den 31. december 1878. . ..... Oversigt over den botaniske forenings regn- skab 31877 ve TOTS ar Ma, AMOR EUG. WARMING, docent, dr. phil.: Om planteeggets ‘ og det enkelte deles rette homologier....... JOH. LANGE, professor, dr. phil.: Iagttagelser over lovspring, blomstring, frugtmodning og levfald i veterinær- og landbohejskolens have for femaret 1812-16, es er Be CHR. GRONLUND, adjunkt: Islandske Svampe, sam- lode 18007, 2% Pei RRTHR a SN A |, F. R. KJELLMANN, dr. phil. : Bidrag till kännedomen om Islands hafsaloflora si MER CHR. GRONLUND, adjunkt: Tillæg til dr. Kjellmanns afbandlne LE Si a ST etna ep ee SRS REE H. MORTDNSEN, seminarielærer: Marmorkirkens flora. J. P. JACOBSEN, cand. phil.: Fortegnelse over de pa Læsø og Anholt i 1870 fundne planter. . . . . .. J. L. A, KOLDERUP-ROSENVINGE, stud. mag.: Bidrag til kundskaben om slægterne Ulothrix og Conferva, særligt med hensyn til væggens bygning. (Hertil tayle BD. 2.23 ORDRER COS Side, ALFR. JORGENSEN, cand. phil.: Bidrag til rodens naturhistorie. (Hertil tavle II og III): II, Korkdannelsen pa roden...... IN. Rødderne hos Drosera og Plaswicule , IV. Klovning af rodspidsen hos en fanerogam ne V. Mangecellede rod-papiller (villi) hos Musa. MP DhodeluS tennis u... een O. G. PETERSEN, cand. mag.: Om stængelens byg- “ning og udvikling hos Nyctagineerne. (Hertil tavle ee ee Pet KERES ANES Lens - Register over de anforte plantenavne. . PET À Resume français: EUG. WARMING: Des vraies homologies de l’ovule des plantes et de leurs, parties... . 4 . . wes J. L. A. KOLDERUP-ROSENVINGE: Études sur les genres de l’Ulothrix et de la Conferva, spéci- alement par rapport à la structure de la membrane ALFR. JORGENSEN: Etudes sur l’histoire naturelle Ce MeN ec. ne JOH. LANGE:. Observations sur la feuillaison, la floraison, la maturition et la défoliation, faites dans le jardin de l’école véterinaire et agricole pendant Beam AS (210. une. 0.:G. PETERSEN: Sur la structure et le développe- ment de la tige chez les Nyctaginces . . , . . 135. 139. 141. 144. 146. 149. 177. (1). (2). (6). (12). (16). RETTELSER. (Corrections. ) linje 2 fra oven: “AVS. ies: 179. : Hyperium, les: Hypericum. : maritinum, les: maritimum. — 7 — 10 — 16 — 5 — 15 fra oven: 6 fra neden: rg — 19 fra oven: : P. formorum, les: P. formosum. — 13 — 12 fra.’ neden : strie, las: stricta. : Knaulia, les: Knautia. — 5 — 1 — a BE — 13 fra neden: : quadricauda, les: quadricaudatus. : racemosum, les: ramosum. : Zygnemal, les: Zygnema. a ho agen er ar BER ee 1 fra neden: : Cosmarium Batrytis, les: Cosmarium. 19 fra oven: : Sidum, les: Sedum. : Epilobuum, les: Epilobium. januar, læs: december. Vironica, les: Veronica, Botrytis. Catoneaster, læs : Cotoneaster. Scirpus Tahernemontani, les: Scirpus Tabernæmontani. : Surinella, les: Surirella. Corda, les: Chorda. vav, les: var. S. lacera, les: y lacera. Idacus, les: Idæus, DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED FRA OKTOBER 1876 TIL 3lte JANUAR 1878, MEDDELT AF BESTYRELSEN. Foreningen har i dette tidsrum fortsat sin virksomhed i samme retning som tidligere. Medlemsantallet, der den 1ste januar 1876 var 177 er nu 178, nemlig 4 æresmedlemmer, 57 indenbys, 84 udenbys og 34 uden- landske medlemmer. Foreningen star som tidligere i stadig forbindelse med en del fremmede lærde selskaber og naturvidenskabelige instituter, hvis skrifter udveksles med » Botanisk tidsskrift«, nemlig »Sällskapet pro flora et fauna Fennica«, »la societé royale de botanique de la Bel- gique«, »the Edinburgh botanical society«, »Smithsonian institution of knowledge« i Nordamerika, »der naturwissenschaftliche Verein in Bremen«, »the department of agriculture of the United Statis of Nord-America«, »la société d’histoire naturelle a Cherbourg«, »le jardin imperial de botanique de St. Petersbourg«, »der Nederlandsche botanische vereeniging«, »die physikal.-oekonom. Gesellschaft zu Kö- nigsberg«, »le comite central permanent de geographie« i Lissabon, »botanischer Verein der Provinz Brandenburg«, med redaktionen af »Nuovo giornale botanico Italiano« og af » Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro«. End videre er foreningen trädt i skriftveksel med det ungarske national-museum i Budapest og med redaktionen af »Botanisha Notiser«, » Archives neerlandaises« og » American Journal of Science and Art«. Foreningens bestyrelse bestär for tiden af prof. dr. phil. Lange (formand), apotheker Boysen (kasserer), bibliothekar Kiærskou (redaktor), cand. mag. Petersen (sekretær) og docent, dr. phil. Warming (arkivar). Revisorer ere apotheker Benzon og adjunkt Grønlund. Følgende exkursioner ere foretagne: 1. Den 15—17de juni 1877 til Moens Klint. Nedenstående beretning er forfattet af seminarielærer Mor - tensen. Bot, tidsskr, 3 r. IN, Journ, d, bot, 3 s, III, j | 2 Med morgentoget kl. 9 afgik fra Kobeuhavns station folgende deltagere: Prof. J. Lange, seminarielærer H. Mortensen, cand. mag. OÖ. G. Petersen, apotheker T. Petersen, dr. phil. C. M. Poulsen og dr. phil. E. Warming. Ved Frederiksberg forogedes selskabet med Hr. Th. Holm og gartner D. T. Poulsen, i Roskilde med lærer Rudmose og i Stege med lege A. Horring; endelig deltog den næste dag cand. phil. V. Såby i exkursionen. Vejret var alle 3 dage udmærket skont. Fra Masnedsund overfortes selskabet pa den lille dampbad »Falken« til Stege. Mellem Kallehave og Stege var Havvandet sa klart, at man ret tydeligt kunde iagttage den frodige vegetation af Zostera marina og forskellige Alger, der næsten overalt dekkede bunden, Omtr. kl. 2 skete landstigningen i Stege; pa havnepladsen der iagttoges Ranunculus Philonotis og R. arvensis samt Camelina silvestris. Efter et kort ophold hos lege Horring fortsattes rejsen til vogns til Liselund. Undervejs var der lejlighed til at iagttage en- kelte botaniske særegenheder, såsom den overordentlig hyppige fore- komst af Ranunculus Philonotis, der farver hele engstrækninger gule, den på Møen. alm, Rumex thyrsoides og den ligeledes hyppige Cen- taurea Scabiosa v. tenuifolia, en karakteristisk og smuk form. Bro- mus racemosus var hyppig på engene, hvilke også prydedes af en ualmindelig rig flor af Orchis majalis. Pa mange steder viste sig Scandix Pecten Veneris og ved Stubberup Inula Helenium, der alle- rede for 30 år siden fandtes sammesteds. På Liselund syntes det, som om vegetationen i sammenligning med Københavns omegn var noget tilbage, ti Æbletræerne vare endnu i fuld blomstring, medens de i Nordsjælland allerede vare afblom- strede, Lignende iagttagelser har man oftere før gjort på Møens Klint; det synes næsten som om den større højde over havet, måske også dettes nærhed på alle sider forsinker forårets og sommerens ankomst nogle dage. En anden omstændighed tiltrak sig også op- mærksomhed, nemlig den mærkværdige frodighed, der næsten overalt på klinten viste sig. Convallaria majalis, Pulmonaria officinalis, Primula grandiflora og mange andre planter fremtrådte i en så svulmende fylde, som ellers sjælden ses. Hovedgrunden hertil var straks i øjne faldende, idet den kridtholdige muld allevegne tæt under overfladen var ganske fugtig, medens jordbunden andetsteds var fortørret ved længere tids tørke. Der blev endnu samme aften tid til en lille tur ned til klinten og »Kapellet«. Den prægtigø Orchis fusca stod i sin skønneste blomstring, derimod var Primulaarterne så godt som afblomstrede. | Dentaria bulbifera blomstrede endnu, flere Mosser, som f. eks. Ano- modon viticulosus indsamledes. Nede ved havbredden havde man et herligt syn i det den. synkende sol kastede sit lys over de højeste toppe af »Slotsgavlene«, medens de nedre partier af disse lå i fuld skygge, på samme tid som de grønne bøgeskove sås i højst før- ij 5) skellig belysning. De guldrandede aftenskyer hvilede over det hele, og al denne naturpragt bares af det store, for ojet endelose hav, hvis evige svulmen og brusen vakte hojtids- og alvorstanker hos enhver af de til stede værende, Neste morgen lidt efter kl.6 vandrede hele selskabet, ledsaget af et par dragere ud gennem den yndige slotspark og ned til de hoje havskrænter mellem Liselund og »Talerene, Her er ingen skov og de dyrkede marker ga af og til lige ud til klinten, medens der andre steder er uopdyrket overdrev. Pa denne strækning er der en rig bevoksning af Hippophaé rhamnoides; af urteagtige vækster er Silene nutans meget fremtrædende. Botrychium Lunaria fandtes i mengde, Holosteum umbellatum i afblomstret tilstand et enkelt sted. Forskellige Orchideer, som Platanthera chlorantha, Orchis Morio, O. majalis og O. incarnata, prydede engene og skrænterne, og ved opgangen til »Taleren« blomstrede Convallaria Polygonatum. Her kommer man ind i skoven, der beklæder »Storeklint«. Straks Indenfor Skovhegnet begyndte Orchis fusca atter at vise sig, og den sas hist og her pa hele vandringen; videre iagttoges forskellige former af Hieracium murorum, især y. subcæsia; også den ægte H. cesium fandtes, men sparsommere. Arabis arenosa sas hist og her, men var næsten afblomstret; pa et enkelt sted fandtes Erysimum hieracifolium. Af Orchideer fandtes foruden de for nævnte Listera ovata, Neottia Nidus avis og Corallorhiza virescens; Cephalanthera og Epipactis-arterne vare endnu ikke udsprungne. Pa de yderste pynter sas Sedum album og rupestre, begge endnu kun halyt ud- viklede ; Potentilla verna, der fandtes flere steder, var derimod ne- sten afblomstret. Ved stien langs klintens. yderste rand er Pinus Austriaca plantet et par steder; Berberis vulgaris star pa et enkelt sted ganske som vildt voksende; Carex digitata er almindelig, lige- ledes Ribes alpinum, Scabiosa Columbaria, Pyrus Malus i flere for- mer, Rubus saxatilis. Af Mosser samledes den smukke Hypnum molluscum, der er almindelig pa Storeklint, videre Thamnium alope- curum, der findes pa en af de skoybevoksede skrænter mellem » Ny- lands Nakke« og »Dronningestolen«, Distichium capillaceum, som er hyppig pa hele klinten og Encalypta streptocarpa, en af de sjældneste danske Mosser. KI. 10'/2 nåede selskabet » Maglevandfaldet«, hvor der gjordes et lidet ophold og hvorfra man vandrede videre mod syd. Festuca silvatica, der opdagedes her på forenings-exkursionen 1873, viste sig i år meget rigeligt, men endnu ikke helt udviklet. På »Grå- ryg« skiltes selskabet i to grupper, af kvilke den ene gik over «Kongsbjergene« tilbage til »Maglevandsfaldet«, medens den anden gik længere mod syd ned mod fyrtårnet for at eftersoge Caucalis daucoides, der også fandtes. Pa samme mark fandtes Poterium dietyocarpum, en for Møen ny plante, der dog sansynligvis var indvandret med frø af Onobrychis sativa, der fandtes dyrket samme steds, Også Medicago falcata og Vicia tenuifolia genfandtes pa 1* À sed deres gamle voksesteder tæt syd for skoven. Ved »Maglevands- faldet« havde Brassica Napus forvildet sig og under »Sommerspiret « fandtes. som sædvanligt Silene inflata f$ petræa, der allerede for henved 30 ar siden blev iagttaget der. Fra »Maglevandsfaldet « gik et af medlemmerne over til »Maglevandspynten« for at samle eksemplarer af Seligeria calcarea, der første gang fandtes der 1872, Denne vandring kan kun foretages ved at hugge trin i den stejle kridtvæg med spaden, og den er i ethvert tilfælde meget besværlig, men lønner sig godt, idet den lille Mos, der ikke er funden andet steds i Danmark, her findes i mængde. Den vokser pa den bare kridtflade, som den efterhånden overdrager med en brunliggrøn farve, men da den er så -overmåde liden, ma man løsskære tynde plader af kridtet, for at få noget af den. Højere oppe i »Maglevands- faldet« vokser Neckera crispa 1 største mængde, tillige med Solorina saccata, men den skønneste prydelse for hele den mærkelige kløft er dog Equisetum Telmateia, der vokser her i sådan mængde og fylde, som vel intet andet sted i Danmark. Hen på eftermiddagen var hele selskabet atter samlet ovenfor » Maglevandsfaldet«. Her hvilede og vederkvægede man sig en stund og tiltrådte derpå hjemvandringen til Liselund, der lagdes op igennem skoven over Aborrebjærget. Næste morgen foretog selskabet i mindre afdelinger små exkur- sioner i den nærmeste omegn. Pa noget åbne pletter dybt inde i skoven sydost for Aborrebjærget fandtes Corallorhiza virescens, en forresten tidligere kendt lokalitet. Arabis hirsuta f glabrata fand- tes på »Dronningestolen«. Kl. 11 samledes alle medlemmer pa Liselund, der blev endnu tid til at se nogle ældre malerier i palæet og derpå toges afsked med det venlige Liselund. Over Stege og Masnedssund tiltrådtes hjemrejsen til København. Det botaniske udbytte af denne exkursion var for så vidt ube- tydeligt, som der ikke blev gjort egentlig nye iagttagelser, hvilket man da heller ikke kunde vente pa et så omhyggelig undersøgt sted. Men for alle deltagere vare disse dage sikkert nydelsesrige og ville længe mindes med glæde. 2. Den 3—5te august 1877 til Ålborg, Buderupholm, Rold Skov, Hobro og Mariager. Følgende beretning er forfattet af professor Joh. Lange. Fra København afgik med dampskibet »Diana«, (hvis rheder, det forenede dampskibsselskab havde vist foreningen den imødekom- men at beregne moderat passagérfragt for medlemmerne) følgende deltagere: Hr. Th. Holm, lærer Vogel-Jørgensen og apotheker T. Petersen; i Ålborg mødte cand. pharm. E. V. Jacobsen, professor Joh. Lange, dr. phil. C. M. Poulsen og fuldmægtig O. Smith, og i Skørping Landinspektør J, Mørch og lærer Ottesen”). *) Apotheker Strøyberg, som utrættelig havde stået foreningen bi ved exkur- sionens ordning, deltog i følge indbydelse af medlemmerne i hele turen, ~ J Straks efter dampskibets ankomst den }3dje august om mor- genen samledes medlemmerne pa det aftalte mødested, hotel Phoenix i Ålborg for at træffe nærmere aftale om turen; formandens forslag, at vælge Hr. T. Petersen til kasserer og Hr. Th. Holm til sekretær for denne exkursions vedkommende, bifaldtes. Efter en frokost, hvortil samtlige medlemmer vare indbudne af apotheker Strøyberg, delte man sig i 2 afdelinger, i det nogle droge til vogns til Dybdal og N. Tranders, andre til fods til Blegkilde, Skovbakken og Skeels- minde. Så godt som den knapt afmålte tid og det mindre heldige veir med jævnlige stærke regnskyl tillod det, bleve disse interes- sante lokaliteter undersøgte, og det vigtigste floristiske udbytte fra Alborg-egnen var folgende: Dybdal er navnet pa et nordost for og i omtr. "/, mils afstand fra Alborg liggende bakkestrog, hvis storste hojde er omtr. 220°. Pa begge sider af et ældre flodleje, hvis bund udgores af et nu opdyrket mosedrag og med talrige bugtninger i nordlig, nordostlig og ostlig retning hæve sig temmelig stejle kalkbakker med en rigt afvekslende vegetation; som de mest karakteristiske planter iagttoges : Avena pratensis, Poa compressa, Convallaria Polygonatum, Leontodon hispidus, Centaurea Scabiosa c.var. albiflora, Anthemis tinctoria, Ga- lium boreale, verum, silvestre. Campanula glomerata, persicæfolia, rapunculoides , rotundifolia c. var. alb., Veronica spicata. Linaria minor, Brunella vulgaris, grandiflora (fa ekspl.), Acinos thymoi- des, Thalictrum simplex, Arabis hirsuta c. var. glabra, Sagina ciliata, Polygala amara, Geranium sanguineum, Spirea filipendula, Poterium dictyocarpum, Medicago falcata. Ved Frederikskilde fandtes Poa fertilis, ved Blegkilde: Poa compressa, Campanula glo- merata, percicæfolia, rotundifolia /§ parviflora, Symphytum asperrimum, Arabis hirsuta, Geranium sanguineum. Epilobium virgatum, Spiræa filipendula, Ononis hircina, pa Galgebakken: Lithospermum officinale, Thalictrum minus, og pa Skeelsminde Bakker: Anthemis tinctoria, Acinos thymoides, Medicago falcata. Med middagstoget afgik medlemmerne til Skorping station, hvor efter planen det nærliggende Buderupholm skulde besøges. Efter et i hast indtaget middagsmåltid begav foreningen, nu forstærket med to medlemmer, sig i et meget regnfuldt vejr på vandring gen- nem Bjerge Skov til.Rebbild By, som ligger øst for et vildt, krat- bevokset og af flere maleriske kløfter gennemskåret bakkeparti (Rebbild Bakker), der mod vest falder af imod Gravlevdalen, der gennemstrømmes af Lindenborg A. I Rebbild Bakker samledes : Calamagrostis arundinacea, Hieracium Gothicum, H. umbellatum, Hy- pochoeris maculata, Arnica montana, Euphrasia gracilis, Cornus Sue- cica, Hypericum pulchrum, quadrangulum, Genista Anglica. G. tinc- toria, Blechnum Spicant. I en bæk ved foden af bakkestroget voksede: Catabrosa aquatica, Batrachium trichophyllum, Chrysos- plenium oppositifolium, Hypnum commutatum, Philonotis fon- tana, Vejen fortsattes gennem skovene hen imod Buderupholm; i J 6 seinen disse skove, hvis kalkunderlag- lod formode tilstedeværelsen af en interessant kalkvegetation, fandtes nogle Mosser, der ere ejeudomme- lige for kalken, f. eks. Hypnum molluscum; men for øvrigt hverken den tidligere derfra angivne Cephalanthera rubra eller nogen anden for kalken seregen fanerogam plante. Det stadige regnvejr tillod ikke at gore nojagtige undersogelser og blandt de planter der fandtes, fortjene kun folgende at noteres: FEquisetum hiemale (en varietet med foroven grenede og i spidsen af grenene aksberende stængler), Platanthera solstitialis, Monotropa hirsuta, Pyrola minor, secunda, Hyperium montanum. Pä en bakke nord for skoven, hvor kalken ligger ganske ner overfladen , fandtes: Avena pratensis, Poa com- pressa, Leontodon hispidus, Campanula rapunculoides, Galium boreale, Acinos thymoides, Dianthus deltoides c. var. albiflora, Fragaria vesca (i stor mængde med velsmagende bær), og pa engene nedenfor denne bakke ved Lindenborg A tæt imod Buderupholm iagttoges: Erio- phorum latifolium, Epipactis palustris, Triglochin maritinum, Salix hastata, Pyrola rotundifolia. | Ved Buderupholm fandtes pa fugtige steder Mentha silvestris og i mængde de ellers i Jylland sjældne arter: Echium vulgare, Anchusa officinalis og Plantago media. Den neste dag (4de august) var bestemt til undersogelse af Rold Skov, under hvilket navn i almindelighed indbefattes de i en brede af omtr. 2 mil udstrakte skovstrækninger, der tilhore hen- holdsvis Staten, grevskabet Lindenborg og Norlund. Medlemmerne samledes ved Skørping Station Kl. 7 og begave sig pa vandring i ret heldigt vejr, der dog af og til vekslede med regnbyger. Vejen gik forbi skovriderboligen Mosskov, hvor Myrrhis odorata fand- tes, til Store Okseso, hvor man samlede den tidligere af landinspekter Mørch fundne Isoétes lacustris tilligemed var. falcata . Lobe- lia Dortmanna, Litorella lacustris og Potamogeton marinus. Langs søens grusede bredder voksede Polygonum minus, Ranunculus Flammula, Radiola millegrana, Juncus supinus, filiformis, lamprocar- pus, bufonius og Blasia pusilla. Den del af skoven, vi gennem- vandrede, bestod fornemlig af Bog og Gran. Bogene have her en meget lavere og mere knudret vækst end pa øerne. I bogeskoven fandtes: Lycopodium Selago, annotinum , Equisetum umbrosum, sil- vaticum, arvense /$ nemorosum, Lastrea Oreopteris, spinulosa, Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris, Carex montana, Carda- mine silvatica. I lyngmoser, som afvekslede med tet Birke- og Eneber-krat, fandtes: Triodia decumbens, Enodium coeruleum ce. var. silvatica et pallida, Carex pulicaris , Hornschuchiana, Juncus squar- rosus, Pedicularis silvatica c. var. albiflora, Vaccinium Oxycoccos, uliginosum, Myrtillus, Vitis Idea, Erica Tetralix (1 mængde), Peuce- danum palustre, Polygala depressa, Genista Anglica. I torve- grave voksede Juncus supinus v. vivipara, Potamogeton polygonifo- hus, Sparganium minimum, Epilobium palustre, Utricularia minor. Fra kalkyærket i Nørlunds Skoy medbragtes flere smukke stykker _kalktuf, indeholdende talrige planteaftryk. Kilderne, af hvilke denne kalk afsættes, ere til dels omgivne af en frodig skovvækst og i en del mellem skovene, som i nogle timer blev genstand for under- sogelse, fandtes: Melica nutans, Carex remota, Juncus effusus, con- glomeratus og var. subuliflorus, Listera ovata, Petasites al- bus, Solanum Dulcamara, Actæa spicata, Arabis hirsuta c. var. glabra, Hypericum tetrapterum, Rhamnus catharticus, Mercurialis perennis, Circæa lutetiana, Epilobium palustre. Efter indbydelse fra kaptain Bluhme til Norlund tilbragte Foreningens medlemmer middagen og den pafolgende aften og nat i hans gæstfri hus pa en særdeles behagelig made. Af særlig in- terresse var en vandring om eftermiddagen i en del af Norlunds skove, hvor trævæksten syntes at vere frodigere end i de ovrige partier af Rold Skov, vi havde gennemvandret. Omkring Norlund vokser Salix pentandra i usædvanlig stor mængde i udkanten af skovene og ved gærder; desuden fandtes i borggravene og 1 grøfter og enge nær gården: Acorus Calamus, Iris Pseudacorus, Sparganium ramosum, Petasites officinalis, Rumex Helolapathum, For at nå morgentoget fra Ålborg til Hobro toge vi afsked fra Nørlund kl. 5 morgen og bleve af kaptain Bluhme befordrede til Arden-station , hvorfra vi fortsatte rejsen til Hobro. Efter ankom- sten dertil delte foreningen sig i 2 afdelinger. Nogle gennemvan- drede Hobro Lystskov og Ørnedalen ved Skovsgård. Største delen af de der fundne planter vare allerede tidligere iagttagne af land- inspektør Mørch, som under et flerårigt ophold i Hobro omhyggeligt har undersøgt denne egns flora og nu deltog i exkursionen som en kyndig vejviser. Andre besøgte Mariager og dens nærmeste omegn. Her fandtes: Linaria Cymbalaria og Symphytum asperrimum ved og omkring byen, Delphinium Consolida og Silene maritima ved fjorden, Equisetum hiemale, Lastrea Oreopteris, Blechnum Spicant, Convallaria verticillata, Carex leporina var. argyro- glochin, Campanula persicæfolia, Cirsium acaule /3 caulescens i Trolddalen. I Lystskoven findes et meget stort eksemplar af Sor- bus latifolia, som efter opgivelse af landinspektør Mørch er plantet omtr. 1807. Ved Hobro fandtes: Inula salicina, Centaurea Scabiosa fi. alb. og Lathyrus silvestris ved Hodals Kradsmølle, Phleum Boehmeri, Inula salicinå, Campanula glomerata, persicæfolia, Veronica spicata, Origanum vulgare, Helianthemum vulgare, Geranium sanguineum og Fragaria collina på Hodals Bakker. Af den tidligere i Hodalen fundne Cmeraria campestris fandtes nu intet spor, idet dens over- jordiske dele henvisne kort efter afblomstringen. Nasturtium silve- stre fandtes i Hobro Havn. Anthericum Liliago, Polygala de- pressa, Genista pilosa og Anglica, Ornithopus perpusillus og Vicia Orobus fandtes i Ornedalen og pa de nærmeste lyngbakker. Ga- hum boreale c. var. latifolia, Festuca silvatica, Calamagrostis arundinacea, Schedonorus Benekeni, Melica uniflora, nutans, Allium ursinum, Paris quadrifolia, Carex remota, Cirsium heterophyllum og 8 oleraceum (i stor mængde, men Orobanche Cirsii ikke bemerket), Melampyrum pratense og silvaticum, Phyteuma spicatum, Selinum Carvi- folia, Angelica silvestris, Dentaria bulbifera, Orobus niger, Ru- bns saxatilis, Valeriana officinalis og Lappa nemorosa (intermedia) fandtes i Hobro Lystskov, og Rosa inodora ved Skovsgärd. I Hobro afsluttedes exkursionen om aftenen den 5te august. Alle vare enige i, at disse 3 dages udbytte var meget tilfredsstil- lende. Pa grund af den kolde og regnfulde sommer var vegeta- tionen forholdsvis langt tilbage, sa at ikke alene hosten intetsteds var begyndt, men pa mange steder var græsset pa marker og enge endog endnu ikke slået. Vegetationen pa engene og ved vejene var usædvanlig frodig, og de her almindeligste vejplanter (Galium verum, Campanula rotundifolia, Rumex thyrsoides, Silene inflata, Centaurea Scabiosa, Ononis procurrens, Trifolium medium o. fl.) voksede i broget mangfoldighed og fylde. Som en ejendommelighed bemær- kedes, at de almindeligste ukrudtsplanter i varseden ware Knautia arvensis, Agrostemma Githago, Brassica campestris og Raphanus Raphanistrum derimod ikke Sinapis arvensis og Chrysanthemum segetum, 3. Den 9de september 1877 til Helsingor-egnen. Nedenstäende beretning er forfattet. af seminarielærer Mor- tensen. Deltagerne i denne tur vare: Apotheker J. Boysen, lærer V. Fraas, gartner C. Hansen, stud. pharm. Jensen, lerer Vogel-Jorgensen, lærer Ottesen, fuldmægtig O. Smith, dr. phil. E. Warming og semi- narielærer H. Mortensen. Sidstnævnte begyndte touren dagen i forveien, og gjorde pa vejen fra Jonstrup til Fredensborg folgende iagttagelser: Polygonum dumetorum ©. findes flere steder, f. eks. ved østenden af Sondersoen og i Nørreskov ner Fiskebæk; senere saas den ogsaa i skoven ved Hellebek. Stachys ambigua Sm. findes endnu i en groft ved Fiske- bæk, hvor den i flere ar er iagttaget; neste dag fandtes den ogsa ovenfor Unmacks Dam ved Hellebæk. Pa marken ved Korsvejhuset ost for Farum har Berteroa incana D.C. udbredt sig stærkt: den er iagttaget der hvert ar siden 1866. I Stavnsholt star midt pa gaden en meget stor og smuk Lind (Tilia intermedia D.C.), der efter palidelig angivelse er plantet 1743, samtidig med den ligesa smukke Lind (»Majtre«) i Farum. Ved gadekæret i Stavnsholt vokser Limosella aquatica L. og Bidens platycephala Orst , og ved et markgjærde ost for byen har Asplenium septentrionale Sw. holdt sig temmelig rigeligt. Mellem Bidstrup og Birkerod har Silene di- chotoma Ehrh. i denne sommer vist sig pa flere steder pa græs- markerne; nu var den afhugget med Kloveren eller ødelagt af krea- turer. Tæt syd for sidstnævnte by findes Sedum purpureum Lk, (S. lividum Lge. 3): den sés ligeledes flere steder mellem Birkerod og Ravnsnes, samt ved landevejsgroften udenfor Skjære Molle, syd 9 for Fredensborg. I Birkered findes Mentha gentilis L, som ukrud i kartofler og andre haveplanter og Aster salignus. Willd. ved en rorbevokset sump; begge vare i fuld blomstring. I Lange- dam have Carex cyperoides L. og Potentilla Norvegica L. endnu holdt sig; sammesteds findes Carex Oederi * oedocarpa Ands. i mængde pa en lille 9, Pa stengærderne ned mod Ravnsnæs samt ved ostenden af den lille skov nord for denne by er der en rig flor af Sedum-arter; de hyppigste ere S. album L., S. acre L. og 8. rupestre L.. men også S. Boloniense Lois., S. Telephium L. og $. purpureum Lk. findes, samt S. hybridum L., der pa fiere steder (ligesom også ved Hosterkjob) findes ganske som vildtvoksende. Impatiens parviflora D. C,, der ved Nebbegard udbreder sig videre og videre, er nu også vandret helt ud til vejen mellem Rayns- ‘nes og Isterrod, hvor den findes i mængde omkring det hus, der ligger ved sidevejen til Nebbegaard. Dens blomstring varer lenge, og der findes derfor gjerne bade blomster og frugter pa samme eksemplar. Mellem Isterod og Horsholm iagttoges Lappa tomentosa ØB denudata Lge., der i denne sommer er fundet flere steder i Nord- sjælland. Paa Hirschholm Slotsplads fandtes, som sædvanligt, Ver- bascum Lychnitis L., og i Slotsgraven har Limnanthemum nym- phoides Hffg. udbredt sig saa stærkt, at man her, ligesom andre steder, har nod nok med at holde den indenfor rimelige grænser. Mellem Hørsholm og Usserød sas Saponaria officinalis L, ved et markgærde. Neste morgen tidlig foretoges forst en lille exkursion i Hel- singers nærmeste omegn, Pa skibsværftet vokser Erigeron Cana- densis L., Setaria viridis Beauv. og Solanum humile Bernh., og pa skibsbroen Polygonum Raji Bab, der tidligere ofte er iagttaget pa strandbredden mellem Kronborg og Hellebæk, men som iar ikke kunde findes her, maske fordi den forrige ar har været sa stærkt efterstræbt, navnlig af svenske botanikere. Pa skibsbroen fører den selvfølgelig en kummerlig tilværelse, Kl. 10 ankom de øvrige ex- kursionsmedlemmer fra Kjøbenhavn, Efter at en lille forfriskning : var nydt, vandrede man ud til Kronborg, på hvis ydermure Asple- nium Ruta muraria L. endnu har bevaret sig temmelig rigeligt; men den er vanskeligt tilgængelig, da både fæstningsgraven og den høje mur lægge hindringer i vejen, Under megen munterhed lyk- kedes det dog at få så mange eksemplarer, man ønskede. I Gra- ven findes Limnanthemum nymphoides Hffg. i stor mængde, lige- ledes Ceratophyllum oxyacanthum Cham.; hos den sidstnævnte kunde ikke opdages frugt; om denne allerede var affalden, eller om den kolde sommer har været til hinder for dens udvikling, er vanskeligt at afgjøre: det første er vel det sandsynligste. Ud over »Lappen« gik nu vandringen til Marienlyst, hvor Mercurialis annua L, eftersøgtes og fandtes i overflødig mængde. På den sandede havbred ud mod Julebækshuset forefandtes de der 10 sædvanligt optrædende planter, sasom Senecio viscosus L., Atriplex Babingtonii Woods. tillige med varieteter {5 virescens Lge., Poly- gonum Robertii Lois., Eryngium maritimum L., Pulsatilla nigricans Stôrk. og Thalictrum minus L. Ved Julebækshuset delte man sig i 2 afdelinger; den ene vedbler at folge langs med kysten, den anden drog op gennem skoven; deroppe fandtes nogle svampe, af hvilke Clavaria pistillaris L. var den mærkeligste. Ved Unmacks Dam forefandtes Leersia oryzoides Sw. pa sit gamle voksested: den var endnu en del tilbage: dog var der nogle helt udviklede eksem- plarer. I Hellebæk gjordes et lidet ophold, hvorefter det nu atter sam- lede selskab vandrede op gennem skoven til Hammerdammen. Af denne var vandet udtappet, så at man kunde gaa ud over den med frisk vegetation overdragne bund. Af denne vegetation udgjorde" Leersia oryzoides en hovedbestanddel, men her var denne plante meget længere tilbage end i Unmacks Dam, vist nok fordi Hammerdam- men ligger næsten helt i skygge. Der var end videre Epilobium roseum Schreb., Montia rivularis Gmel. og Cardamine silvatica Lk.: ved Dammens sydrand fandtes tillige som sædvanligt Rubus dume- torum Whe. og Struthiopteris Germanica Willd. Længere mod syd traf man paa Circæa intermedia Ehrh. og Rubus discolor Whe., der dog ligeledes begge tidligere ere observerede der. For at fa undersøgt nogle udtørrede damme i den østligere del af skoven foretoges nu en forceret og noget besværlig sidetur, der dog blev uden noget videre botanisk udbytte. Skønt »Rost- gards Dam« allerede i flere år har været opdyrket, vilde man dog ikke gå forbi den uden at prøve på at genfinde Bulliarda aquatica D. C., der tidligere fandtes her i overordentlig mængde. Men alle anstrengelser i så henseende vare desværre forgæves, og man ken- der altså ikke længer med sikkerhed noget dansk voksested for denne interessante lille plante. : Efter den for exkursionen lagte plan forestod nu en tur ned gennem Horserød Hegn, og derfra vest om Gurre Sø til Mariane- lund, fra hvilket sted den sidste del af vandringen skulde gå til Kvistgård station. Men tiden var allerede langt fremrykket: en- kelte medlemmer vare trætte, og man enedes da om at forkorte vejen ved at gå i lige linie ned over Gurre Overdrev til Nyrup Hegn. Herved blev vist nok det interessanteste strøg i hele egnen opgivet, men man håbede så til gengæld at gjøre nogle iagttagelser på det nindre frugtbare, tildels uopdyrkede overdrev. Det var dog meget ubetydeligt, hvad der blev fundet, og den mose, i hvilken Rubus Chamemorus L. tidligere har vokset, er næsten ødelagt ved torve- skæring, så at den nysnævnte plante ikke kunde findes; derimod sås Scirpus cæspitosus L. på sit gamle sted. Ved Gurre Skole hvilede man et øjeblik, og vandrede så gennem den lyng- og bølle- rige skov (Nyrup Hegn) ned til Nyrup, hvor Sedum purpureum Lk. fandtes på sit gamle voksested, denne gang i en kartoffelager, Fra 11 den højtliggende landevej sås endnu en gang sundet, den svenske kyst og Hveen, beskinnede af den nedgående sol, og snart efter førte banetoget de trætte vandringsmænd ad hovedstaden til. 4. Den 2den juni 1878 til Køge Ås og Lellinge. Nedenstående beretning er forfattet af prof. Joh. Lange. Af deltagerne samledes i Kjøbenhavn apotheker Benzon , pro= fessor Joh, Lange, lærer Ottesen, cand. theol. H. Poulsen, cand. pharm. Seehusen og lære Vogel-Jorgensen; i Roskilde mødte Apo- theker G. Jensen og stud. pharm. C. Jensen, og i Køge forstær- kedes tallet med apotheker Baagøe, fuldmægtig O. Smith og distrikts- Jæge Matthiesen. Sidstnævnte indbød medlemmerne til en frokost og hans nøje kjendskab til egnen kom exkursionen til gode. Først aflagdes et flygtigt besøg i Gl. Kogegards have, berømt for sin store frugthave, som tidens korthed dog ikke tillod at be- søge. Flere steder i haven iagttoges betydeligere bevoksninger af Sarothamnus scoparius 1 usædvanlig store eksemplarer, vist nok fra først af plantede. De stode i fuld blomstring og toge sig fortræffe- ligt ud. Ikke langt fra Køgegård, på en bakke, hvor den Carl- senske familiebegrayelse findes og hvor Grundtvig ligger begravet, iagttoges et meget stort eksemplar af Pyrus communis (den vilde form), utvivlsomt et af de største individer af denne art her i landet. I en dalformig fordybning nedenfor denne bakke samledes Botrychium Lunara i stor mængde tilligemed Valerianella olitoria, Polygala vul- garis, Arabis hirsuta, Avena pratensis o. fl. Langs nordsiden af Køge A fulgtes vejen over »Koge Äs«, en hojderyg af rullestens- (og koral-) sand, med en frodig skovbe- voksning, især af Bøge, og med en nyt beklædt skovbund af Ajuga reptans. Galeobdolon, Asperula odorata, Myosotis silvatica, Stellaria nemorum og holostea, Moehringia trinervia, Trientalis Europea, Pri- mula elatior o. fl. Mellem Asen og Lellinge undersogtes en af de talrige torve- moser; her fandtes en rig vegetation af Sphagnum, men for ovrigt en meget ensformig og artfattig plantevækst, bestående næsten ude- lukkende af Vaccinum uliginosum, V.Oxycoccos, Eriophorum vagina- tum, fa ekspl. af Lycopodium clavatum, og ved skovranden pa torve- buad Conyallaria -majalis, C. multiflora og Majanthemum i stor mængde men smäblomstrede eksemplarer. Större afveksling frembode nogle enge ned imod Koge A, hvor der fandtes Orchis majalis og incar- nata, begge i mængde og blandede mellem hinanden, men vel ad- skilte, Pinguicula vulgaris, Pedicularis palustris, Carex paradoxa, paniculata og acuta, Thalictrum flavum, Viola palustris, Cardamine amara 0. fi. I nærheden af Lellingegård iagttoges Myrrhis odorata. Herfra gik vejen til Lellinge Skov, hvor äen flyder over et lag af gron- sandstuer, og hvor skoybunden var bevokset med den samme vege- tation som pa äsen, men med tilsætning af en del sjældnere arter, Carex digitata, Equisetum hiemale, Vironica montana, Orobus vernus, 12 Rubus saxatilis, Neottia Nidus avis og Lonicera Xylosteum i karak- teristisk mangfoldighed. Til at undersoge nojere den langs skrænten mod aen voksende righoldige mosvegetation var tiden uheldigvis ikke tilstrækkelig. Pa sandbakker ikke langt fra Lellinge Molle sam- ledes Vicia angustifolia og V. lathyroides var. cirrhosa, Airopsis præcox og A. caryophyllea, Hypochoeris maculata, Artemisia campe- stris, Myosotis hispida, stricta og versicolor. Exkursionen sluttedes med et middagsmaltid i Lellinge Molle, og umiddelbart derefter begave de medlemmer, som agtede sig til- bage med Aftentoget til Kjøbenhavn, sig til vogns til Køge, medens _ et mindre antal af deltagerne gennemvandrede Koge Skov s. for, Køge À, hvor en redblomstret afart af Ajuga reptans samt Carex divulsa fandtes. 5. Den 27—3S3lte juli 1878 til Bornholm. Nedenstaende beretning er forfattet af Hr. Th. Holm. Fra Kjobenhayn afrejste med dampskibet » Hejmdal« til Ronne, d. 27de juli kl. 7 eftm., folgende medlemmer: cand. med. Chr. Gram, Hr. Th. Holm, cand. pharm. Jacobsen, stud. mag. Kolderup-Rosen- vinge, lærer Ottesen, lærer Rudmose, cand. pharm. Rützou, lærer Vogel-Jorgensen og fuldmægtig O. Smith. Den 28de om morgenen c. kl. 4 ankom man til Rønne, og modtoges der af Hr, overlærer Hoff, som senere tilligemed Hr. lærer Bergstedt sluttede sig til selskabet, Fra dampskibsbroen begav man sig til gæstgivergården »Rønne«, hvor der gjortes et lidet ophold, og da vognene, som skulde hefordre selskabet til Almindingen, først vare bestilte til kl. 7, benyttedes tiden til en udflugt i byen og dens nærmeste omegn. Pa landgangsbroen og gaderne fandtes Senebiera Coronopus, som for ovrigt er meget. almindelig pa Bornholm; ligeledes var Che- nopodium murale temmelig hyppig, og som ukrudt 1 haver fandtes Datura Stramonium. På klinterne syd for byen voksede Onopordon Acanthium i mængde, ligeledes Elymus arenarius og Psamma arenaria, og ved et kildevæld ikke langt derfra iagttoges Lysimachia nummularia, Stellaria palustris (5 viridis, Rosa tomentosa og Lotus uliginosus. Tiden var nu forloben og man samledes da ı gastgivergärden, hvorfra man efter en let frokost korte til Almindingen. Vejen gik igennem Knudsker Sogn, et temmeligt ensformigt terræn, hvor granitten knn hist og her trädte frem, for ovrigt opdyrkede mar- ker og af og til en mindre lyngstrekning. Langs korevejen, pa marker og gærder var Rumex thyrsoides almindelig, som ikke tidligere er angivet fra Bornholm, mulig pa grund af forveksling med Rumex Acetosa, og ved alle landsbyerne voksede Arthemisia Absinthium. I nærheden af Hallegärd gjordes holdt for at afsoge en hedestriekning. og her fandtes Calamagrostis Epigeios, Gentiana campestris, Cirsium acaule /} caulescens, Serratula tinctoria samt Lycopodium elavatum, Rejsen fortsattes da gennem 13 Vester Marie Sogn forbi "Bjerregård, hvor Calamagrastis Epigeios {3 glauca iagttoges i et krat nær landevejen, indtil man omsider naede Almindingen. Lidt for indkorselen til Almindiugen steg selskabet af vognene og begav sig til »Brudesengen« (@rnedalen?). en lille dal, der pa begge sider er begrænset af temmelig stejle granitvegge og hvis bund til dels bestär af mosedrag. Mellem granitblokkene var en yppig vegetation af Bregner, og foruden flere almindeligere arter fandtes her Asplenium Trichomanes og Blechnum Spicant. Scirpus cæspitosus, Geranium silvaticum og Hypericum pulchrum sas hist og her, og i mosen vare Scirpus pauciflorus, Carex pulicaris, Hornschuchiana, vesicaria og ampullacea og Galium boreale temmelig hyppige. — Fra Brudesengen fortsattes vandringen til Almindingen. Denne store og smukke skov frembyder en rig afveksling af granitklipper, bakker, dale, soer, moser og frodige enge, og vegetationen nar her en fuldkommenhed, som maske intet andet sted i landet. Her fandtes store, anselige eksemplarer af Sorbus Scandica, ligeledes bægge vore Quercus arter, Carpinus Betulus, Betula verrucosa og flere andre mere almindelige undtagen netop Fagus silvatica; underskoven, som pa sine steder dannede et næsten uigennemtrenge- ligt krat, bestod til dels af Lonicera, Rhamnus, Alnus, Corylus, _ Sorbus Aucuparia og Scandica, Rubus plicatus og fl.a., og pa skov- bunden voksede en rigdom af Campanula persicifolia, Geranium sil- vaticum, Hypericum pulchrum, Chamænerium angustifolium, Pyrola minor og Vicia Cassubica med flere. Man var imidlertid naet til pavillonen, hvor d’Herr. Bergstedt og Hoff ventede for at deltage i resten af exkursionen. . Efter et lille hvil begav man sig atter på vej, og styrede kursen til Are- myremosen, for at eftersøge Scirpus fluitans og Potamogeton rutilus. Den førstnævnte fandtes ikke, hvorimod den sidste i sådan mængde, at vandet pa sine steder var ganske opfyldt deraf. Videre fortsattes vejen forbi den noksom bekendte Rokkesten til Kohullet«, en stille, dyb skovsø, som til dels er omgivet af næsten lodrette klippevægge, tæt bevoksede med Bregner og Birke, og hvis male-, riske beliggenhed vakte almindelig beundring. I denne sø indsamledes Scirpus fluitans, samt en mængde Des- midiaceer, nemlig: Penium Digitus Staurastrum paradoxum Closterium Dianz —- furcatum Tetmemorus granulatus — orbiculare Micrasterias truncata — dejectum Euastrum oblongum ao — Dickiei Cosmarium Batrytis — teliferum — ornatum — tricorne — tetraophthalmum — gracile — amoenum Xanthidium Antilopeum = abruptum Arthrodesmus convergens, 14 —,—— L Fra Kohullet vandrede man til Lilleborg, pa hvis ruiner voksede Geranium lucidum, dog kun sparsomt, og derfra videre til Rytter- knegten, fra hvis tårn »Kongemindet« man længe nod den henrivende udsigt over øen. Vegetationen på Rytterknegten frembød intet mærkværdigt, kun fandtes her Scleranthus perennis, som ikke tidligere har været be- mærket pa dette sted. Touren fortsattes nu til Ekkodalen, et af de smukkeste punkter i Almindingen, som begrænses af stejle klippe- vægge med en rig vegetation af Bregner og Rubus, og derfra til Gamleborg. I skoven ved Gamleborg iagttoges Carex digitata, og ved en bæk Lysimachia nemorum og Equisetum hiemale. Nu var man imidlertid kommet tilbage til Pavillonen, hvor der holdtes middag og et længere hvil. Derefter begav selskabet sig ad en temmelig ensformig vej til Gudhjem, som nåedes henad El: 104 Neste morgen samledes man igen, og stadig begunstiget af det skønneste vejr fortsattes exkursionen nord pa. Pa klipperne ved Gudhjem voksede Sedum album, maske det eneste sted i Dan- mark hvor den er oprindelig vild voksende, og pa de hoje bakker, af og til gennembrudte af granitten, fandtes flere temmelig sjældne planter, sa som Ajuga pyramidalis, Veronica spicata, Hypericum montanum, Anthyllis vulneraria, rubriflora og endelig mellem nogle granitblokke Geranium lucidum, Asplenium Adiantum nigrum og A. Trichomanes, Vejen fortsattes ad en klippesti til Bobbeaens udlob. Her viste sig en yppig vegetation sa vel pa strandengene som pa kiipperne, der skrane stejlt ned mod åen. Ved stranden fandtes Geranium Robertianum / rubricaule, Carex distans og extensa, Eleocharis uniglumis og ved alobet Allium ursinum, Pa klipperne voksede Rubus discolor, Sorbus torminalis, Cotone- aster vulgaris, Lithospermum officinale, Silene nutans, Vincetoxicum officinale samt en rigdom af Bregner, hvoriblandt Asplenium Tricho- manes, A. Ad. nigrum og A. septentrionale. Herfra gik man nu videre over Lindholmsklipperne, hvor Vincetoxicum og Hypericum montanum - igen: optrådte i mængde, til Stevelen, en høj, men ikke synderlig stejl klippe, ved hvilken voksede Vicia Cassubica og nogle store træer af Tilia parvifolia og Pyrus Malus. Vejen fortsattes til Store Fos, hvor Lunaria rediviva fandtes voksende mellem stene ved randen af fossen, og derfra over de prægtige Helligdomsklipper, hvor Sorbus Scandica og Asplenium Ad. nigrum forekom hist og her, til man naede Helligdomsgarden. Trætte af den besværlige vandring gjortes her holdt. Derefter gik man ned til stranden, hvor en bad ventede for at fore selskabet til de forskjellige interessante klippepartier syd for Helligdomsgar- den, sasom Lyseklippen, Gäserenden og flere store klippehuler, den torre og den väde Ovn. Ikke langt fra Dynddalen sattes selskabet i land, og begav sig derfra opad en høj, kratbevokset bakke til Amtmandsstenen, hvorfra man havde en fortryllende udsigt over den 15 dybe, skovbevoksede dal, Dynddalen. I nærheden af Amtmands- _stenen voksede Allium ursinum, Rubus discolor og Sorbus Aria. Videre gik man nu stadig i nærheden af stranden, dels pa klipperne og dels over engene til Tejgn. Pa hele denne strekning var vegetationen temmelig uforandret : i klipperidserne Lastræa spinulosa * dilatata, Asplenium Trichomanes og A.Ad.nigrum, hist og her Thymus serpyllum med hvide kroner, og pa strandengene Eleocharis muniauus. Carex extensa og Vince- toxicum officinale. Ved Tejgn fandtes Hyoscyamus niger, Marrubium vulgare og Chrysanthemum Parthenium. Da man var kommet lidt forbi Tejgn, ophørte klipperne, og kun hist og her så man en enkelt samling af større granitblokke. Mellem Tejgn og Allinge bemzrkedes pa engene Allium vineale og Centunculus minimus. og mellem nogle granitblokke ner yed stranden Catoneaster nigra og vulgaris, Cystopteris fragilis, Asplenium Trichomanes og i overordentlig mængde Aspl. Ad. nigrum. Ved Allinge fandtes Hesperis matronalis, Chrysanthemum Parthenium, Sagina stricta, Reseda luteola og Chenopodium murale. Ved Allinge overnattedes. Tidlig neste morgen brød man op for at begive sig til Hammershus, og styrede da kursen mod Sand- vig, til dels folgende stranden. Lidt forbi Allinge fandtes Scirpus ie, Carex extensa og Silene nutans, og ved landevejen mellem Allinge og Sandvig Verbena officinalis. Efter at være komne igen- nem Sandvig fulgte; man stranden endnu et stykke, og af mindre almindelige planter iagttoges her Psamma arenaria og Baltica, Agro- pyrum junceum, Polygonum Robertii, Montia minor og Lotus uligi- nosus, men derefter drejede man af og fortsatte vejen over de høje, sandede bakker til Hammershus Fyrtårn. Vegetationen på disse bakker var meget ensformig og bestod hovedsagentlig kun af Corynephorus caneseens, Carex arenaria, Seleranthus annua og Empetrum nigrum, men på et enkelt sted, i en sænkning mellem bakkerne fandtes Botrychium Lunaria og * ru- taceum i betydelig mængde. I nærheden af denne interessante plet fandtes i et lidt fugtigt dalstrøg en endnu sjældnere plante, nemlig Botrychium rutæfolium, voksende mellem Ophioglossum vulgatum og Lycopodium inundatum. Man var nu imidlertid nået til den N anselige bakke, hvorpå fyret er anlagt, men forinden bestigningen af denne, besluttede man at afsøge den nærliggende strandbred. Her viste sig en meget yppig strandvegetation og af sjældnere planter fortjæner at nævnes: Psamma arenaria og Baltica, Festuca littorea, Scirpus Tahernæmontani og setaceus, Carex extensa med 9 pumila i smä vandhuller hist og her, Rumex conglomeratus, Po- lygonum Roberti, Eryngium maritimum, Taraxacum erythrospermum. Lathyrus maritimus og endelig Crambe maritima, som tilligemed Polygonum Robertii vare ny for Bornholms flora. Pa selve bakken, ved et lille vandløb nær ruinen af Salomons 16 D ne Kapel, fandtes Montia minor, Drosera intermedia, Lycopodium Selagö og inundatum. Bestigningen af bakken var som folge af de store strækninger flyvesand meget besværlig, men da man sa var kommet op, lonnedes anstrængelserne med den skonneste udsigt udover havet. Efter at have beset fyret vandrede man videre forbi Hammerse indtil man omsider naede ruinerne af Hammershus. I et nærliggende gestgiversted holdtes middag, og resten af dagen anvendtes dels til at besé ruinerne, og dels til at undersøge det nærmest liggende terrain, Ved gæstgivergärden fandtes Arte- misia Absinthium /3 integrifolia, pa en mark derved Medicago fal- cata, og ved ruinerne Asplenium Trichomanes, Hieracium cæsium, Vincetoxicum officinale, Origanum vulgare, Echium yulgare med hyide og rede kroner, Hyoscyamus niger og Echinospernum Lappula, hvil- ken sidste voksede i storst mængde pa muren i Ulfeldtstarnet. Acorus Calamus iagttoges i et vandhul lidt nedenfor ruinen, og pa de nærmest liggende klipper fandtes Phleum Boehmeri, Verenica spicata, Dianthus prolifer, Circa intermedia, Tetragonolobus mari- timus og Asplenium Ad. nigrum. Ved morkets frembrud vendte man tilbage til gastgivergärden, hvor der overnattedes. Den folgende dag forlod man Hammershus, og begav sig ned til stranden, hvor en bad ventede for at fore selskabet til fiskerlejet Vang. Pa vejen dertil besa man den store, dybe grotte »den vâde Ovn«, og efter næppe en times sejlads naedes Vang. I et vandhul ner fiskerlejet iagttoges Catabrosa aquatica, Scirpus setaceus og Butomus umbellatus, Efter at have holdt frokost delte selskabet sig i 2 hold, af hvilke det ene vilde undersoge klipperne n. for Vang, det andet derimod Ringedalen. Det ene hold begav sig altså til klipperne, og bestigningen foretoges gennem et næsten uigennemtrængeligt krat af Crategus, Lonicera, Corylus o.fl., men da man sa var kommet et godt stykke op, blev krattet mere abent og besværlighederne glemtes ved synet af Inula Conyza! Foruden denne bemærkedes tillige Asplenium Ad. nigrum, Gentiana campestris og anselige eksemplarer af Sorbus Aria og torminalis. Det andet hold, som havde undersogt Ringedalen medbragte ligeledes adskillige interessante planter, sasom Asplenium Trichomanes, Pilularia globulifera, Scirpus setaceus, Eleocharis aci- cularis, Vulpia sciuroides, Arum maculatum, Littorella lacustris, Actza spicata, Geranium lucidum, Rosa mollissima og Rubus discolor. Derpä samledes selskabet igen og begay sig over klipperne til Jons Kapel. Mellem nogle stene pa klipperne syd for Vang iagt- toges Cystopteris fragilis, og i Blasingedalen Hieracium cæsium. Det varede ikke længe for man nåede det smukke klippeparti. der gar under naynet »Jons Kapel« og folgende en klipperift med næsten lodrette sider naede man ned til stranden, hyor man besa Jons Grotte, en ret anselig klippehule, hvori trivedes frodige eksem- Sve plarer af Asplenium Ad. nigrum, og Arum maculatum var almindelig mellem stenene. Herfra fortsattes nu vandringen langs stranden til Askebæk. Vejen var meget ufremkommelig som folge af de talrige og store rullestene, som la opdyngede pa strandbredden, og man matte pa sine steder springe fra sten til sten, hvorved flere af selskabets medlemmer af og til forsvandt, for atter at komme til syne med slemme rifter og skrammer. Imidlertid opmuntredes man stadig af den smukke udsigt over havet og den rige, afvekslende vegetation pa strandbredden og klipperne. I nærheden af Jons Kapel fandtes Vicia tenuifolia, ny for oens flora, og nogle andre sjældnere planter f.eks.: Psamma Baltica, Convolvulus sepium, Melampyrum arvense, Inula Helenium, Gentiana campestris og Cotoneaster vulgaris. Efter at have naet Askebek begay man sig til Bagergard, hvor selskabet fik en særdeles venlig modtagelse af Hr. proprietær Rask. Ved Bagergard voksede Senebiera Coronopus, Potamogeton acu- tifolius og Cerastium viscosum. Herfra korte man nu til Ronne, men lagde vejen om ad Baggegard for at eftersoge Stachys annua, som tidligere var angivet derfra. Den fandtes der i stor mængde tilligemed Arnoseris pusilla, Onopordon Acanthium og Filago apiculata. Videre fortsattes nu vejen til sandflugten ved Ronne, hvor der gjortes et kort ophold for at eftersoge Chimaphila umbellata, som var fundet der for nogle ar siden, og som også genfandtes efter nogen søgen, voksende un- der Birke, pa et enkelt sted i tenimelig stor mængde. Efter at hvert af medlemmerne havde plukket et eksemplar, | steg man atter tilvogns, og korte videre til Ronne, hvortil man ankom kl. 8!/g. I hotel Rønne spistes til aften, og efter at have taget afsked med Hr. Bergstedt og Hoff gik de andre medlemmer ombord pa dampskibet, ‘som samme aften kl. 10 befordrede selskabet til København. Hermed endte exkursionen, hvis resultater ere folgende: 1) Planter, der, sa vidt vides, ikke tidligere have været iagt- tagne pa Bornholm: Rumex thyrsoides (alm. ved veje, pa græsmar- ker, gærder osy.), Polygonum Robertii (enkelte ekspl. pa Havstokken ved Sandvig og ved Hammershus Fyrtarn), Crambe maritima (1 ekspl. ved Hammershus Fyrtårn), Vicia tenuifolia i mængde ved foden af klipperne mell. Jons Kapel og Askebæk), 2) Nye voksesteder for planter, der tidligere ere fundne pa Bornholm: Asplenium Trichomanes (Brudesengen, Bakkeäen, mellem Teign og Allinge, Ringedalen), A, Adiantuin nigrum (mell. Teign og Allinge, Vang, Jons Kapel), Lastræa spinulosa * dilatata (Teign), Cystopteris fragilis (mell. Allinge og Teign, Vang), Botrychium rutæ- folium (Sandvig), Ophioglossum vulgatum (Sandvig), Lycopodium Selago (Hammershus Fyrtårn), Calamagrastis Epigejos / glauca (Bjerregård), Psamma Baltica (Sandvig, Hammershus Fyrtårn, Jons Bot, tidsskr. 3 r. II, Journ, d, bot, 3 s, I. 9 Be: Kapel), Festuca littorea (Hammershus Fyrtärn), Agropyrum junceum (Sandvig , Vulpia sciuroides (Ringedalen), Catabrosa aquatica (Vang), Scirpus pauciflorus (Brudesengen), czespitosus (Brudesengen), rufus (mell. Allinge og Sandvig), setaceus og Tabernæmontani (Hammershus Fyrtårn, Ringedalen , Vang), Eleocharis uniglumis (Teign), Carex pulicaris og Hornschuchiana (Brudesengen), extensa (mell. Allinge og Sandvig), Arum maculatum (Ringedalen), Potamogeton acutifolius (Bagergard), Chenopodium murale (Allinge), Rumex conglomeratus og Plantago Coronopus pygmæa (Hammershus Fyrtårn), Cirsium acaule /§ caulescens (Hallegärd), Artemisia Absinth. à integrifolia (Hammershus), Filago apiculata (Baggegard), Taraxacum erythro- spermum (Hammershus Fyrtårn), Arnoseris pusilla (Baggegärd), Gentiana campestris (mell. Jons Kapel og Askebæk, Vang), Ajuga pyramidalis (Gudhjem), Verbena officinalis (Sandvig), Echinospermum Lappula (Ulfeldtstarnet), Echium vulgare c. fl. alb. et ros. (Ham- mershus). Centunculus minimus (mell. Teign og Allinge, Hammershus Fyrtärn\, Eryngium maritimum (Hammershus Fyrtårn), Actæa spicata : (Ringedalen', Hesperis matronalis (Allinge), Drosera intermedia (Ham- mershus Fyrtårn), Montia minor (Sandvig), Scleranthus perennis (Rytterknegten!, Stellaria palustris /§ viridis (Rønne), Cerastium viscosum (Bagergard), Hypericum pulchrum (Brudesengen), monta- num (Lindholmsklipperne, Bakkeâen), Geranium lucidum (Klipper ner Bakkeäen, Ringedalen), G. Robertianum /} rubricaule (Bakkeäen), Circæa intermedia (Hammershus), Sorbus Aria (Dynddalen), Rosa tomentosa (Ronne), mollissima (Ringedalen), Rubus discolor (Bakke- aen, Dynddalen, Ringedalen), Vicia Cassubica (Stevelen), Lathyrus maritimus (Hammershus Fyrtårn). 6. Den 8de september 1878 til Alindelille Skov. Folgende beretning er forfattet af professor Joh. Lange. Deltagerne vare: apotheker Baagoe, bot. gartner Friedrichsen, overlæge Gad, cand. pharm.-A. Jacobsen, stud. pharm..C. Jensen og prof. J. Lange. Desuden medfulgte tomrer Jensen fra Hvalso og elev Hansen fra Landbohojskolen, bægge forsynede med spade. Turen var nemlig til dels beregnet pa en fornyet eftersogning af Troffelen, idet den tidligere excursion i lignende ojemed var fore- taget pa en langt tidligere årstid (juni). Uagtet gravning blev foretaget pa mange steder, lykkedes det dog ikke at finde Troffelen, men dette negative resultat kom ikke uventet efter at man havde erfaret, at den ventede bistand af de eneste botanikere, der mene at have fundet den ægte Troffel i Alindelille udeblev, idet ingen af disse herrer gave mode, og oplysning om det særlige findested altsa savnedes. Men ved siden af denne opgave var det tillige foreningen magt- päliggende at iagttage hostfloraen pä denne klassiske lokalitet. I denne henseende var udflugten meget tilfredstillende, og tiden blev anvendt til at gore optegnelser over de vigtigste arter, hvoraf Alinde- lilles kalkvegetation er sammensat og til at indsamle levende eksem- 19 plarer af sjeldnere arter, hvorfor man, da desuden veiret hele dagen truede med regn (som dog heldigvis udeblev), besluttede sig til at opgive den paatenkte tur til Skjoldnæsholm og at anvende hele tiden til Alindelille-Skovens undersogelse. — Denne er dannet af en meget blandet bevoksning. Bogen er hovedtreet, og der be- mærkedes kun fa Ege, enkeltvis Elm, Bævreasp og Fuglekirsebær- tre, Juniperus comm., Rhamnus catharticus, hyppigere Hassel, men især en mængde Asketræer, som overalt i skoven findes selv- säede i massevis. Underskoven er især karakteristisk ved den mængde af Cornus sanguinea, som her findes; denne art op- træder som aldeles dominerende i Alindelille Skov. Pa Skov- bunden noteredes folgende arter som de hyppigste: Brachypodium gracile ff. Majanthemum bifolium (sjældnere) Hordeum silvaticum ff. Hepatica triloba ff. Dactylis glomerata ß lobata ff. Epipactis latifolia Rae de. Schedonorus serotinus ff. — microphylla ji — Benekeni (sjældnere) Neottia Nidus avis | lige. Viola mirabilis ff. Cephalanthera alle 3 arter, især Sanicula Europea ff. E. grandiflora meget alm. Myosotis silvatica ff. Actæa spicata ff. Asperula odorata ff. Hedera Helix ff. Paris quadrifolia. Orobus vernus ff. Convallaria majalis ff. Pimpinella magna ff. Hist og her i skoven fandtes desuden: Equisetum hiemale, Rubus saxatılıs, — umbrosum, Monotropa glabra og var. monan- — arvense nemorosum, tha! en ejendommelig form, Ophioglossum vulgatum (ikke sjel- neppe over 1° høj, med en en- den), kelt blomst (i mængde pa et Melampyrum nemorosum, enkelt sted). Pyrola secunda. Pa åbne steder i skoven bemerkedes: Briza media ff. Picris hieracioides ff. Festuca ovina ff. Leontodon hispidus ff. Poa compressa, Hieracium umbellatum (for ovrigt Avena pratensis ff. bemærkedes ingen Hieracium. Carex glauca ff. ligeledes ingen Rubus med und- Herminium Monorchis og Parnassia tagelse af R.cæsius og saxatilis) palustris (begge meget hyppige, Valeriana officinalis var. angusti- og pa aldeles tor kalkgrund) folia ff. Scabiosa Columbaria ff. Gentiana Amarella fl. Inula salicina Origanum vulgare ff. Chrysanth. Leucanthemum / hir- Clinopodium vulgare, sutum Hartm, Plantago media ff. Cirsium acaule ff. Primula officinalis ff. Centaurea Jacea ff. Selinum Carvifolia ff. Anthyllis vulneraria ff. 9% Carlina vulgaris, 20 Pa fugtige steder fandtes: Alopecurus fulvus, Peucedanum palustre, Geranium palustre, Fontinalis antipyretica. Oenanthe Phellandrium, Pa markerne udenfor skoven voksede : Verbascum thapsiforme, Galeopsis Ladanum, Linaria minor, Valerianella Morisonii, Stachys arvensis, Euphorbia exigua. Ved en kilde paa Haraldsted Mark (stærkt jeruholdig) bemærkedes : Nasturtium officinale, Catabrosa aquatica, Glyceria plicata, Sparganium ramosum. Angaende plantebytningen meddeles her folgende oversigter af seminarielerer H. Mortensen, der fremdeles ligesom i flere fore- gående ar har forfattet listen over planterne og fordelt disse til medlemmerne, Plantebytningen i 1876—1877 : Kryptogamer Monokotyler __Dikotyler dansk |anack | dansk fianask [dansk handsk | Af 40 Medlemmer og 2 for- enininger (i Lund og Up- sala) er indsendt ... . 11774] 72111247! 534/2631|/2236) 9143 Restbeholdning fra i fjor . | 149} 151! 239} 1841 333] 664] 1720 Summa . . 11923 sralıase 718[296412900110863 Uddelt til 52 medlemmer samt til de to nævnte foreninger [1428] 75911240] 61912612/2526| 9184 Restbeholdning til næste år | 495! 1131 246] 99] 352| 3741 1679 Plantebytningen i 1877—1878. A. Indleverede planter i 1877: KryptogamerfMonokotylerg Dikotyler | ii alt Sum dansk |tandsk | dansk fianask | dansk |randsk | dansk |rawdsk Fra 32 medlem. og" ee ER RS eae 3 bot. foreninger [1135] 436]1846] 423]2360)1874]5341/2733)8074 Restbeholdning.... | 485} 116] 219) 90} 311! 363) 569) 56911584 ~ T alt 11620) 55212065! 5131267 1/223716356/330219658 B. Uddelte planter i 1878: KryptogameryMonokotyler] Dikotyler i alt Sum ie ED den- |. nden- | . uden- | dansk Lande dansk landsk dansk |jandsk | dansk |jandsk Til 43 Medlem. og 3 bot. foreninger [1226] 510]1782) 425/2311/2015/5319/2950|8269 Restbdholdning....| 394] 42] 283) 88] 360) 222]1037) 35241389 I alt 11620] 55212065) 513126711223716356/330219658 2:20 Om foreningsmoderne meddeles folgende : 1: Den 26de oktober 1876. Dr. phil. E. Warming med- delte biologiske og morfologiske iagttagelser over danske planter. Derefter gay cand. mag. O. G. Petersen beretning om en exkur- sion til Hesseloen. : : 2. Den 2ide december 1876. Dr. phil. E. Warming fore- viste og forklarede en del af ham i Brasilien samlede frugter. 3. Den 30te januar 1877. Professor Joh, Lange meddelte bemærkninger om sjældnere planter fra Danmark og Grønland. Ta- leren sluttede med at henvende en anmodning til medlemmerne om at vise skansomhed ved indsamlingen af sjældnere planter for ikke at udrydde dem. 4. Den 22de februar 1877. Cand. phil. Em. Chr. Hansen meddelte iagttagelser over nogle Svampes udviklingshistorie. 5. Den 22de marts 1877. Cand. phil. Em. Chr. Hansen fortsatte sine mykologiske meddelelser. 6. Den 26de april 1877. Cand. phil. Alfr Jorgensen meddelte en undersogelse over roddernes bygning og udvikling hos Bromeliaceerne (se Bot. tidsskrift 3. ræk. 2 bd.!, som forsog pa en besvarelse af den i fjor af professor F. Didrichsen stillede pris- opgave, hvorpå han af denne modtog den udsatte pris 125 kroner, Pa foresporgsel af professor Didrichsen gav taleren derefter med- delelse om andre Monokotyledoner. Professor F. Didrichsen fremsatte derefter folgende pris- sporgsmal: Der onskes en anatomisk undersogelse ‘af de forandrin- ger, der, naynlig hos kodede frugter, forega i den sig udviklende frugtknude -indtil dens fuldstændige modenhed. Adjunkt Chr. Grønlund gav derpå meddelelse om en del af ham samlede islandske planter, som fremlagdes. Endelig foreviste Dr. phil. E. Warming et eksemplar i spiritus af Angraecum ses- quipedale fra den bot. kongres i Amsterdam. 7. Den 17de maj 1877. Adjunkt Chr. Grønlund fortsatte sine meddelelser om de af ham på Island fundne planter. Professor J. Lange gjorde nogle bemærkninger om Salix sarmentacea og Betula-arterne og forelagde derefter planen for exkursionerne i som- meren 1877. Dr. phil. E. Warming gav meddelelse om den bo- tanıske kongres 1 Amsterdam, om Glechomas hunblomster og Vello- zias anatomi. Til foreningen var indsendt folgende meddelelse af pastor J, Deichmann Branth om den største Kristtorn i Dan- mark: Vaupell (de danske Skove side 56) omtaler en Kristtorn ved Palsgard i Bjærgeherred, som er 20° høj og har 9° tværmål i brysthojde, Den overgås imidlertid af en Kristtorn i Ellinggards have 8/4 mil N.V. for Frederikshavn (nærved hvilken by vildt voksende træer findes i Knivholt Skov), som sandsynligvis er både det nord- ligste og det største eksemplar af denne art her i landet. Højden er 27'/2°, kronens største tværmål 20°; stammens tværmål er i en 22 højde af en fod over jorden, hvor den deler sig i to, 20; i fire fods hojde, hvor hovedstammen igen deler sig, er dens tværmäl rige- ligt 15°. Den mindste gren eller stamme, som skilles fra hoved- stammen i en fods højde over jorden , har i brysthojde et tværmål af 11’, og er altså tykkere end treet ved Palsgard. 8. Den 25de oktober 1877. Cand. mag. O. G. Petersen talte om kambiets dannelse i stængelen hos slægten Mesembryan- themum og fremhævede navnlig, at det ikke var rigtigt, nar Falken- berg absolut frakender denne slægt en normal kambialring. Der- efter forelagde Dr. phil. E. Warming en rekke morfologiske og biologiske iagttagelser navnlig over danske planter. I den hertil knyttede diskussion deltoge navnlig professorerne F. Didrichsen og Joh. Lange. 9. Den 29de november 1877. Professor Joh. Lange fore- lagde det sidstudkomne hæfte af Flora Danica og omtalte nærmere en del af de deri indeholdte planter. Dr. phil. E. Warming: fort- satte sine meddelelser om morfologiske og biologiske forhold hos danske planter (Agrimonia, Pyrola minor, Halianthus peploides, Calla palustris). 10. Den Site januar 1878. Dr. phil. E. Warming talte om Cucurbitaceernes slyngtrad. Efter en historisk udsigt over de forskellige tydninger af denne, fastholdt han, at slyngtraden var en virkelig gren og stottede denne anskuelse blandt andet pa en mis- dannelse hos en Cucurbita, som forevistes. 11. Den 21de februar 1878. Cand. mag. O. G. Petersen talte om artsopfattelsen i botaniken med særligt hensyn til den indflydelse, som Nägelis undersogelser over Hieracium matte kunne fa pa behandlingen af disse sporgsmal. 12. Den 28de marts 1878. Formanden professor Joh. Lange talte folgende mindeord i anledning af Elias Fries’s død: Det sidst forløbne ar (1877—78) har været skæbnesvangert ved de store tab, botaniken har lidt. Forskere af første rang som de Notaris og Parlatore, Du Rieu de Maisonneuve og Weddell, A. Braun og Hofmeister ere bortkaldte, og til disse navne pa hojt for- tjænte videnskabsmænd kommer nu Nordens ældste og berømteste botaniker, Elias Fries, som døde den 8de februar 1878, 831/o ar gammel, j Når jeg i aften vil minde om det tab, som også vor forening har lidt ved Fries's død, som det i en række af år var vor glæde og stolthed at tælle blandt vore æresmedlemmer, og som ved mange lejligheder har vist interesse og virksom deltagelse for foreningen, er det ikke min hensigt at give en levnetsbeskrivelse af den afdøde, hvad der utvivlsomt bedre og fyldigere vil ské fra andre sider, men idet jeg særlig vil fremhæve Elias Fries’s betydning som nordisk botaniker, og idet jeg derved søger at afbetale en ringe del af den gæld, hvori jeg står til ham, tør jeg vente at finde tilslutning i denne kreds, når jeg minder om, hvad vi alle skylde E. Fries, 23 Skont han nemlig væsenlig tilhorte den ældre skole og hans ar- bejder derfor gik i en anden retning end den, der for flertallet af botanikere i nutiden udgor botanikens hovedopgave, sa er der dog omrader nok, hvor hans navn star i forreste række, og det er vanskeligt at sige, i hvilken af de retninger, hvori han fortrinsvis har bevæget sig, hans betydning for videnskaben er storst, Det turde dog nærmest vere som mykolog, at Fries’s navn er bleven mest beromt i hele den botaniske verden, og hans under- sogelser over Svampene har ikke alene strakt sig gennem et len- gere tidsrum end nogen andens, men ogsä haft en sa stor betydning for denne ordens systematik, at fa i denne henseende kan komme ham ner. Da han i 1874 udgav sit værk » Hymenomycetes. Eu- ropæi« som en anden udvidet udgave af » Synopsis Hymenomycetum«, var det netop 60 ar siden hans første mykologiske arbejde udkom. I den storste del af dette lange tidsrum stod han nesten alene, idet kun fa den gang beskæftigede sig med mykologiske studier. Men efter at Mykologien i de senere ar har hævet sig til at ind- tage en plads som nodvendigt led af den botaniske bevidsthed og er bleven specialstudium for sa beromte botanikere som Berkeley, de Bary, Tulasne o. fl., har Fries dog hævdet sin plads som en af de ypperste mykologiske systematikere og for Hymenomyceternes vedkommende som den første autoritet. Foruden det ovennævnte verk, hans »Systema mycologicum« o, fl, vigtige skrifter har han udgivet tvende pragtfulde billedværker, nemlig »Sveriges ätliga och giftiga Svampar« og »Icones selectae Hymenomycetum«. - Dette sidste værk vedblev han til sin dod at fortsætte, og mange tavler, som han efterlod tegnede, tor habes at ville blive udgivne efter hans død. Men Fries har dernæst krav pa varig anerkendelse som for- tolker af Linné, idet han, ved at læse mellem linjerne i de linnéiske plantebeskrivelsers ofte fa og fyndige ord, har givet en nogle til mangt et tvivlsomt punkt i disse. Da Linnés herbarium ved forholdenes ugunst blev Sverige berøvet, var det et held, at der levede en linnéisk tradition i Linnés fædreland, og at der blandt hans disciple og efterfølgere fandtes mænd, som vare fortrolige med den linnéiske and og kunde fortolke de dunkle steder i teksten og bestemme de tvivlsomme arter i overensstemmelse med denne. Hvil- ken betydning man end vil tillegge Linnés herbarium, og hvor meget man end ma beklage, at dette ikke fandt sit blivende sted i Sverige, tor man dog pasta, at særlig for de nordiske arters ved- kommende turde Herbariet have mindre betydning end den fra Linné arvede tradition, En sadan lykkelig arving efter Linné var Elias Fries, thi hvor mangt et linnéisk navn, af udenlandske forfattere henfort pa urette sted, har han ikke tydet og med fyldestgorende grunde anvist sin plads, sely om Herbariets eksemplarer syntes at vidne derimod, Skont han ikke direkte var Linnés discipel, var han i andelig henseende en ægte Linnéaner, og ingen kunde derfor A vere mere verdig til ogsa at indtage pladsen som Linnés efterfolger pa lererstolen i Upsala. Det var for sa vidt ogsa mærkeligt — og kan synes mere end et tilfælde —, at fa dage efter at Sverige og hele Europa havde fejret hundredearsdagen for Linnés død, bort- kaldtes i Upsala den mand, som stod i sa nøje åndeligt slægtskab .med Linné og bidrog mere end måské nogen anden til hans rette forståelse, Men Fries's betydning som særlig nordisk botaniker ind- skrænker sig ikke til fortolkningen af Linné, skønt denne virk- somhed vel især har båret frugter for Norden; også hans selvstæn- dige forskninger over den nordiske vegetation ere så vel bekendte, at jeg kun behøver at henvise til skrifter som Flora Scanica, No- vitiæ og Mantisserne, Herbarium normale og Summa vegetabilium Scandinaviae, for at De alle ville erindre, hvor mange nordiske slægter han har stillet i et klart lys, hvor stort et antal hidtil ukendte arter han har sondret og skildret så klart, at der ikke kan tages fejl af dem, og hvor rigt et udbytte af skarpsindige iagttagelser og sindrige bemærkninger, ofte fremsatte lejlighedsvis, vi skylde ham. Som floristisk forfatter vil Fries's navn længe stå øverst i Norden, og når nu dertil føjes, at han er skaber af et naturligt plantesystem, som har været almindelig lagt til grund for de svenske botanikeres systematiske arbejder og at han har givet monografier af flere fortrinsvis nordiske planteslægter (Salix, Hiera- cium), vil det sés, at han på alle den specielle og systematiske botaniks områder har indtaget en fremragende plads. Men Fries skrev ikke udelukkende for botanikere i snevrere forstand ; også i vide kredse, ikke alene i Sverige, men i hele Skan- dinavien, er hans navn bekendt og påskønnet som folkelig skri- bent. Hans »botaniska utflygter« i 3 bind indeholde populære af- handlinger om de forskelligste æmner, især på Botanikens omraade, fremstillede i en jævn og folkelig form i hans modersmål, og rige på træffende bemærkninger og nye synspunkter. Det er ikke usandsynligt, at den interesse for naturhistorien og det kendskab særlig til planteverdenen, som er bade tidligere vakt og almindeligere udbredt hos den svenske nation end hos de fleste andre folkefærd, for en ikke ringe del er fremkaldt eller næret ved læsning af »bo- taniska utflygter«, der er sa egnet til folkelig læsning, idet den virker vækkende og belærende ikke alene ved sit indhold og det kærnefulde sprog, men også ved den ædle personlighed, der skimtes gennem dette. Fries skrev, også som videnskabelig forfatter, helst i moders- målet, men når han skrev for en læsekreds, hvem det svenske sprog tildels var fremmed, valgte han Latin, som han skrev let og ele- gant; også 1 sin brevveksling med Udlandet brugte han i regelen det latinske sprog, Han synes at have haft en naturlig ulyst til at bruge fremmede levende sprog i skrift eller tale, skønt han var bevandret som faa i den udenlandske botaniske literatur. Han korre- 25 sponderede livligt med en mængde udenlandske botanikere og an- erkendte det sande og gode uden hensyn til, hvorfra det stam- mede. Da jeg sidst havde den glæde at besøge ham og at være til- stede ved hans 82de fødselsdagsfest, var han endnu livlig og ånds- frisk; han oplevede ikke længe derefter den glæde at sé sin søn indtage pladsen som botanisk professor 1 Upsala. Han havde i tidligere år ofte anfægtelser af legemlig svaghed, men var netop i de senere år bleven stærkere af helbred, og bevarede sin livlighed og åndskraft indtil sin død, som indtraf den 8de februar dette år, Rolig og smertefri sov han hen, savnet af sine børn, sine disciple og landsmænd. Men også udenfor hans fædreland har budskabet om hans død lydt som et sørgebudskab for mange, og idet jeg er overbevist om at denne følelse deles af denne forsamling, vil jeg slutte med det ønske, at hans minde lenge maa leve hædret og velsignet iblandt os. Efter disse ord af formanden udbad seminarielærer H. Mor- tensen sig ordet og fremsagde derpå nedenstående digt. ELIAS M. FRIES, + Sde febr, 1878. Der ligger en stad ved Fyris À, Nær Mälarens blomsterrige strande; Den skinner som en stjærne pa himlens bla Ud over de nordiske lande, Den skinner wed store minders glans Fra fedrenes henfarne dage; . Den dufter som floras favreste krans: Kun fa er i verden dens mage. Der hever sig St. Eriks taarnsmykte hal Over mægtige kempers bavtastene ; Did drog Gustav Vasa fra Siljans Dal, Der hviler han de livstrætte bene. Der sad de stolte bisper i fyrstelig pragt, Og herskede med pavelig vælde; De agted hverken kongers eller kejseres magt, Kun romer-retten lode de gælde, 26 Der stander borgen højt pa den grennende vold, Med haller og tavse fangebure ; Sa mangen hevisk ridder med blinkende skjold Drog ud fra de mosgroede mure. „Carolina rediviva“ jeg skuer sa glad Med de gamle mærkværdige skrifter, Og „akademien“, hvor de gange på rad De videnskabs og kunstens bedrifter. Dig skuer jeg atter, Linné! i din lund, Omduftet af „trädgärdens“ blommer. End mindes jeg med vemod hin skønne aftenstund I den dejlige nordiske sommer. Jeg stod i musasonners begejstrede ring, Og sangen toned mægtigt under linden. Elias Fries blev båret i „i guldstol“ omkring; Hans hvide lokker belgede i vinden. Han troned som en konge pa sin levende stol, Tiljublet af tusinders stemmer; Han lyste som blandt stjærner en funklende sol, O — den aftenstund aldrig jeg forglemmer, Det er nu lenge siden: — alt femten vintre svandt; For sidste gang hin ædling jeg skued; Men hver gang tanken siden til Upsala vejen fandt, Af fryd og længsel hjertet oplued. Slukt er nu det sterste, det klareste lys Pa nordens stjærnesiede himmel; Brudt er nu stemmens klang, der gledede nys | Den lyttende, beundrende vrimmel. Nu øjet er lukket, som med mildhed og vid Udstralede de klare fulde tanker; Nu hånden er segnet, som med. troskab og flid Brød mægtigt gennem videnskabens skranker, 27 Nu hviler gubben hist under kirkemurens ly, Og højen over graven sig hvalver ; Nu hviler sorg og savn over Odins gamle by; Vemodigt nu sangens tone skælver; = Men hæder og ere skal følge hans navn Mens tiderne komme og svinde. Nu har han kastet anker i evighedens havn; Velsignelse og fred med hans minde! Derefter holdt lerer P. Nielsen et foredrag om nogle Rust- syampes udviklingshistorie. 13. Den 25de april 1878. Formanden forelagde besty- relsens forslag til exkursionerne i 1878. Cand. phil. Alfred Jor- gensen meddelte derefter nogle undersogelser over anatomiske for- hold hos roden: a) Asphodelus tenuifolius har birodder ned i det hypokotyle stengelstykke, disse danne forst yderbark, nar de trede ud af dette hylster, ved delinger i det yderste cellelag, altsa pa et sent stadium. b) Ikke alle redder danne kork i. perikambiet, flere beholde deres bark og danne kork ude i periferien. I roden dannes korken normalt centripetalt-intermediært, hvad der ikke udvikles pa denne made ma betragtes som undtagelse. Korken opstår navulig ud for bastbundterne. c) Tilfælde af bifurkation af redderne hos Kal forevistes. 14. Den 21de november 1878. Cand. mag, O. G. Petersen meddelte udbyttet af nogle exkursioner i Vogeserne og forelagde nogle af de der samlede planter. Derefter gjorde professor Joh. Lange forskellige mindre meddelelser: 1. a) Som eksempel pa en hoj grad af frugtbarhed hos en enkelt plante anfortes, at der af en plante af Melilotus officinalis (M. macrorrhiza Pers.) i 1877 hostedes 5 lod fro. Efter den af frokontrollen opgivne fromængde for denne art (148,000 fro pr. pd.) bliver altså udbyttet af denne ene plante 23,125 fro foruden det ikke ringe antal, som enten gik tabt ved indhostningen eller ikke opnaede modenhed. .b) Et andet eksempel pa stærk frugtbarhed iagttoges i 1878. _ Et usædvanligt stort eksemplar af Echium vulgare bar 20 grene, og fra hver af disse udgik omtr. 40 smägrene (svikler), som hver i gennemsnit bar 15 blomster, og da hver blomst frembringer 4 frugter, bliver der i, alt 48,000 frugter ansatte på denne plante. Men da som oftest en eller flere frugter i en blomst hos Echium fejlslå og ikke nå modenhed. må der gøres et fradrag, hvilket imid- lertid ikke kan gøres med nøjagtighed. Antager man efter et skøn at 1/3 af frugterne ere fejlslåede, bliver der dog 32,000 modne frugter tilbage. 28 c) Et eksempel pa endnu storre udbytte optegnedes i 1875. En plante af Kampe-Bjornekloen (Heracleum eminens) frem- | bragte 16 frugtbærende skærme; enhver af disse indeholdt c. 90 stråler i storskærmen og c. 60 stråler (blomsterstilke) i smaskeermene. Da hver blomsterstilk bærer 2 frugter, vilde altså en enkelt plante have båret 172,800 frugter, hvis disse alle vare komne til udvik- ling. Da imidlertid enkelte af sideskærmene vare halvt eller tildels golde, må her også gøres et fradrag, Drages her, ligesom ved det foregående eksempel !/3 af frugternes antal fra som golde, vil man kunne antage udbyttet af modne frugter at være omtrent 115,000. 2. Referat af en meddelelse af Alph. De Candolle i Bibl. univ. de Genéve 1878. 3 I 1825 modtog den ældre De Candolle fra Vestindien forskel- lige frugter, hvoriblandt grønne frugter af Kaffetræet, opbevarede, som det opgaves, i saltvand. Vædsken holdt sig aldeles klar, og frugternes farve uforandret, skønt glasset har været udsat for en -veksel af temperatur mellem — 10° og + 30° C. Idet meddeleren havde nogen tvivl om angivelsens rigtighed, forsøgte han at anbringe forskellige frugter i saltvand, men stedse med negativt resultat, uagtet forsøgene bleve gjorte med vand af forskellig saltholdighedsgrad.. Vandet blev uklart og frugterne rådnede. Da glasset i år trængte til ny kitning, benyttede han lejlig- heden til at lade vædsken kemisk undersøge. Det viste sig da, at den ganske rigtigt var en opløsning af almindeligt kogsalt, men at luften havde været uddrevet, formodenlig ved at saltvandet var kogt og hældt varmt i glasset. Meddeleren anbefaler nu laboratoriefor- standere, pharmaceuter o. a. at gøre forsøg for at erfare, om salt- vand, ved at behandles på denne måde, er fyldestgørende opbe- varingsmateriaie, som kan. erstatte spiritus , hvilket vilde have ikke ringe fordele, navnlig hvis frugterne, som i dette tilfælde, vilde be- vare deres farve. Han gor dog opmærksom på, at frugterne mu- ligen kunne have været præparerede på en eller anden måde før glasset lukkedes, hvilket nu efter så lang tids forløb ikke kan oplyses, 15. Den 19de december 1878. Adjunkt Chr. Grønlund forelagde sine pa Island samlede Svampe og Havalger, bestemte henholdsvis af seminarielærer E. Rostrup og dr. Kjellman. Derefter henledede Dr. phil. E. Warming opmærksomheden på de på Havalger ikke usædvanlige parasiter (Janczewskia, Olpidium og andre, som endnu kun ere fundne sterile). Ligeledes forelagdes det sidst udkomne numer af »Botaniska Notiser« med Willes under- 'sogelser over Trentepohlia. Han udtalte i den anledning, at Luers- sens henforelse af Ulvaceæ, Chroolepideæ, Confervæ o. fl. til Oospo- reerne ikke var naturlig, De fandt vist bedst deres plads ved siden af Ulothricacee blandt Zygosporee. 29 90 OL 60 90 09 6G 06 VG 19 OGT 661 IE 00T 894 “1M IS = " * Sulup[oyoq quejuo y BEST ore cere tt Ur Baer uosseyareds I OG . 19 ° . . . 0 . . 0 . . . . TaoUuvIsosy ‘tt + + * (pep) werpour 99%49tspn tt tt tt tt * * SutOPOUMOQUIA P9A Joyidpy * PPpaıpaıy wepZ usp Soyyer uapg SIOYLINS -sp Je 993efdogssı 107 ‘ dnioSe sappueysog ay yet oT SIOJFLINSSpII Je larepdutss ya Je {OX ILL Be ee rl + + «yg Tong LOFUIWISSTLIOAY “ur m dena Fe 41003104 ‘JUIL ee Metis an fee 2 ang ra 107 So Jopeyeyoyuepd ge JuruyÄr 10,7 "rt sur ur Jouejes ‘dnioSeH Aofpueysdog JOYLTASSP 1 (10]JAB4 'grusærg) zouonyensn TIL "er AOOUNSOI oysuelj JU 9SToygwsIaAo LOT restes es ee ee IRIOTOUSUOHTEPAH Svipje WOS eI9q yowysspy Je SumyAy 107 op] sers he: Gag certs ann el" res, du F9] GO6L V9) 6 g T8| AGT VL! 96 OT 006 OOF G8) 86 OG! LOG 017 878 OL I 8 ag} sy tt * * + 910MIUUJOQ OMSUSAS Je 9[8394 ‘0MoT ‘tt * uepueeyiospun " us[pueysdoq WOUUSS JOJUASSPA - "+ 1980q opayAqiy je ores pad (adue'yT "Ip PA wouu23) wÄuouR ues — * JOLISFSTUNUSNINNT * puoj 9HSUOSIOIOY yop BL sets es ee + + + + + jooueisez epaespuy * LOUWEIPOU egT CI Seıpıq weulipslovwy4s yy sÂquopn 328 — "+ + + + + jouutuopout skquepur gc ey Seipig LORS "DAT uossexgareds I “rg "rysspy 90 "al (22ST way gueguoy :3989puf — - —— — . . . . . . 0 0 . U . . "LIST LAHV I AVHSNOAH SONINTHOA HHSINVLOA N Nad YdAO LOISAHAO “fa1assey "3 4 ‘SUIMIVM “OUT s "3181 AVUULS 915 Ua(| 0981! SLSI ULL AIST 'p OG SWapy 494441980q 11 PIB Fo 892 | ° Fe] 8203 199 | ° OLE Hi tt tt tt tt STE TO HMEIPAQ mn ne + + + DST 1 Sugar toy Sutusort AN "(TEL spa T “Lt GS 'IASSPE og GT! FG Al) LIST denuef as T Uap URI ayy Aq} OT! I rie UE -Soq [4 S9)PIÂXS JoyLrysspy je Suuyku 104 | 0% T9 he ue "BAISSeA ‘à "TH | "SSI Tenuef 975] Uap SUJ8)S ‘+ + st Zumupjoyagassey JUEJUOY OT er ai, pes TRIER AU ET uasseyaeds I I28T ey SIPIQSIHOIPAUL apus.sozsey "BATTYV 31 "IIIISSEY "3 °% ‘uosÂog ‘f "6281 zenuef 93 wog ER « 61 . . . . + . + . . * se + ee + CR I99U83S9Y% | ANT BT ON we a ee NN ee à uossesoieds | ‘LM 0081 ne re oq Sula] ¥ Lay yA.4.d0q 19 pI®H9 219 FL "TY £e CR CT OS Or + COR es et RED A ra EL Conf M esse) ‘Ig ‘BAISSE | ‘BALI 628] zenuef os; Wop snyegg za oe zal grer]_ Be een à on «+ 4 ae opis 06| 9 “po aa = ay es Se mae Ce. TITAN: ee ee oa IT | AawWUeTpol syspuejuspn 107 1awordıp - — G8; JOT |" 7" " mu "tu osppudorlojswojpeu Je AuuyÄuf, G BORE nee RS CRE > Trion Pole | esse ses ee ee + ee 6 gong "in ess * + “uosmujiqoquenrd je ustepay | gO) 688 | ir: * * * * Joquerd Bo 10dog, ger Ies en ere un ne Tomate OT Mes ee tee er eS Te Arion, oF Ee DE LT OG. SHOTS ASTON OOF | °° ren puoy oysuasıaay — — Be epee stan ne a Lay me OOF |" °° °° * * tf gontogstmmusnny CA PNANSILL, He ot Fe rs > + Anode sappueysog | Ge) Og, |" °° ce Et oe À À + quesanuoysmerpazy Do > See mt à + asp Test. OL I dE age ee ee CN FES Ua] | | Senn TENET DO Buy hy SIOYLIYSSPLL er FG {tote ae A eg ap. à | uy 430) pUy '8L8T LHAV I AVHSNOAU SONINAUOA ANSINVLOG NAG YAAO LOISUTAO 18) SVT OG! 999 OM PLANTEAGGETS OG DETS ENKELTE DELES RETTE HOMOLOGIER. AF EUG. WARMING. Der er næppe nogen Legemsdel hos Blomsterplanterne, hvis rette morfologiske Tydning har veret saa uklar og veret givet paa saa forskjellig Maade som Planteeggets, ja til Dels ogsaa Ægstolens, som det sidder paa; lige til den nyeste Tid treffe vi de mest stridende Tydninger, og den Enhed, som ellers aabenbarer sig overalt i den organiske Verden, skulde man nesten tro, var her aflest af en Grundforskjellighed ; vi finde, at Ægstolen tydes som Stengeldel et Sted, som Bladdel et andet; vi finde, at selve Ægget af nogle opfattes som en Knop og Hinderne som Blade paa denne (Schleiden, St. Hi- laire, A. Braun, Strasburger, Wigand, Eichler, Orsted o. a.) eller som Discusdannelser (Schacht, Endlicher, Unger), af andre som en Bladdannelse med en sidestillet Udvext, Æg- kjærnen (Brongniart, Cramer, van Tieghem, Celakovsky), af atter andre paa et Sted som en Knop, paa et andet som et helt Blad, paa et tredie som en Bladflig, paa et fjerde som en Haardannelse, ja selv hos den samme Forfatter treffer man forskjellige Opfattelser, som f. Ex. hos Sachs, hvad man vil se ved at sammenligne de 4 forskjellige Udgaver af hans Lere- bog. Kun Ægkjærnens morfologiske Betydning synes man nu at vere nogenlunde enig om, i det denbetragtes som homolog med et Sporehus, specielt et Makrosporangium hos Krypto- gamerne, Kimsækken tyder man som homolog med en Makro- 33 spore, Antipodecellerne med Tvivl som rudimentært Prothal- lium, og Kimblærerne som homologe med Arkegoniers Cen- tralceller. Det forekommer mig, at det nu begynder at klare godt op.i disse yderst indviklede og med saa meget andet i For- bindelse staaende Spørgsmaal, i det vi dels snart ville komme, haaber jeg, til en almindelig Opfattelse af hele Ægget, og det dels vil vise sig, at Kimsæk, Kimblærer og Antipode- celler kunne tydes paa en helt anden og langt simplere Maade end hidtil. Det er min Agt i det felgende at vise, i hvad Retning jeg er overbevist om, at Tydningerne ville komme til at gad, i det jeg tillige giver en historisk Oversigt over, hvad Del jeg har i denne Opklarelse ved mine forskjellige Undersegelser. Jeg maa da gaa tilbage til min Afhandling »Untersuchungen über Pollen bildende Phyllome und Kau- lome«, som jeg publicerede i Hansteins »Botanische Abhand- lungen«, 1873 (2det Bd., 2det Hefte). I det jeg i 1871 var’ beskæftiget med den af Viden- skabernes Selskab prisbelonnede Opgave om Forgreningen hos Blomsterplanterne, kom jeg lejlighedsvis til at iagttage, at Udviklingen af Stevknappen ikke gaar for sig paa den Maade, som man i omtrent 30 Aar havde lert (siden Nagelis Undersegelser derover udkom i 1842), og efter at have fuld- endt Undersegelserne over Forgreningen, tog jeg fat paa Stev- knappen og beskeftigede mig fortrinsvis dermed i 1872, indtil jeg ved Juletid indsendte mit Manuskript til Hanstein. Jeg havde især gjennemgaaet det Stadium af Stovknappens Dannelse, som ligger forud for Tetradedelingen og Stev- kornenes specielle Uddannelse, og da jeg havde undersøgt Planter af de mest forskjellige Familier og fortrinsvis de store Familier som Kurvblomster, Belgplanter, Korsblomster, Nat- skadefamilien, Maskeblomstrede, Læbeblomstrede, Rubladede, Krapfamilien, Katostfam. 0. a., og hos dem alle havde fundet én bestemt Udviklingsgang, saa maatte jeg antage at have fundet en almengyldig Regel, fra hvilken-der vist kun var faa Undtagelser. Jeg har senere lejlighedsvis kunnet bekræfte Bot, tidsskr. 3 r, Ill, Journ, d. bot, 3 r, IT, 3 34 den almindelige Forekomst af denne Udviklingsgang hos flere andre Familier, hvad jeg ikke har fundet Grund til at gjøre til Gjenstand for nogen ny Fremstilling, og endelig har Engler, nu Professor i Kiel, i en Afhandling (i Pringsheims Jahrbücher, Bd. X, S. 275—316 med 5 Tavler) en 2—3 Aar efter. mig nærmere omtalt Udviklingen hos nogle mere af- vigende Familier (Mimosaceer, Orkideer og Asklepiadeer) og fundet, at den fulgte nejagtig samme Type som af mig paavist. Den Regel for Udviklingen, som jeg fandt, er folgende. Fig. 1, A-D; Doronicum macrophyllum. A: Tversnit af en ung Stevknap; Dannelsen af de 4 Stevsekke begynder, i Midten anlægges Karstrengen. B: et ældre Stadium; fv, Karstreng; Stevets Urmoderceller, der hos denne Plante vist for en stor Del umiddelbart skride til Tetradede- ling, ere anlagte (de med merke Vegge tegnede Celler, m). C: et Længde- snit gjennem en ung Stevknap; det Iste Cellelag under Overhuden ses udelt forneden, D: ældre Stadium. — E: Tversnit af en Stavsæk af Meny- anthes trifoliata; Tapetet (t) og alle specielle Moderceller for Stevet (m) ere dannede. 35 De 4 Stovsække i en almindelig Stevknap dannes der- ved, at der i det unge Stevblad paa 4 Steder af større eller mindre Udstrekning begynder Celledelinger i de lige under Overhuden liggende og ofte i et Lag ordnede Celler. Forst strække disse Celler sig i radial Retning, derpaa dele de sig | hver ved en tangential Veg; vi faa da et ydre og et indre Lag Detreceller af 1ste Orden (Fig. 1, A, B). Medens Cel- lerne i det yderste Lag gjennem fortsatte Delinger paa ret regelmæssig Vis (Fig. 1, D) ved især radiale og tangentiale Cellevegge danne Hovedmassen af Stovsekkens Veg, saa blive de indre Detreceller af 1ste Orden (m) Moderceller for Stevkornene og altsaa for de Celler, som opfylde Stovsæk- kens Rum. Jeg kaldte dette indre Cellelag Stevkornenes »Urmoderceller«, og de Celler, som opstaa ved deres Delinger og som til sidst udfere den bekjendte Tetradedeling, hvorved Stevkornene endelig opstaa, blot for Stevkornenes »Moderceller« (sm. Fig. 1, E); de kunde maaske bedst betegnes » specielle Moderceller«, men dette Ord har desverre veret brugt tidligere i en anden Forstand. Medens disse indre Celler altsaa alle udvikles paa selvsamme Maade, saa finder der en Differentiering Sted i Stevsakkens Vegceller, i det de -yderste (d. e. under Overhuden liggende) faa ejendommelige Fortykningslag og særlig synes at spille en Rolle ved Stovknappens Opspringning, men de andre derimod temmelig hurtig opløses, saa at der bliver Plads for.de voxende Stevkorn; især gjælder dette om et inderste Lag (t i Fig.1, E), hvis Celler have en egen Form og Beskaffenhed, og som synes at spille en egen Rolle, maaske ved Overtrekning af Stevkornene med egne klebrige Stoffer, og da ikke blot de inderste Celler i den ydre Stovsækvæg selv uddannes saa- ledes, men ogsaa de Celler, der til de andre Sider (indad mod Knapbaandet og til Siderne) begrænse Stevsekrummet, uddannes paa lignende Maade, saa opstaar der et eget Lag, et Slags Epithelium, helt rundt om dette, som jeg kaldte Tapetet eller det tapetserende Lag (t i Fig.1 E). Sperge vi nu om den morfologiske Betydning af Stev- 3* 36 drageren, saa kan der om den ikke vere mange eller vesent- lige Tvivl. ; Stevdrageren er et Blad(Phyllom), deri den kjenslige Formerings Tjeneste har undergaaet en betydelig Metamorfose. Naar jeg i min Disputats og senere i Afhandlingen om Stev- dragernes Udvikling hævdede, at der hos enkelte Planter, f. Ex. Euphorbia, Cyclanthera og nogle faa andre, fandtes stovdannende Axer (Kaulomer), saa har jeg nu, iser efter at Gelakovsky har publiceret sine klassiske Undersøgelser om »Terminale Ausgliederungen«, om Planteegget o.s. v., indset det urigtige heri; en nøje Overvejelse fører til, at der intet Sted er Forhold, som udelukke den Tydning. at Stevdrageren er en Bladdannelse, og som tvinge til den, at den er en Stængeldannelse, og jeg skal tilfeje, at den eneste vesentlige Indvending, som jeg erindrer, at der blev gjort ved min Dis- putats mod min. Tydning af Euphorbia-Koppen, netop gjaldt dette (det var Prof. Steenstrup, der gjorde den). Stev- dragernes Stilling i Blomsten, deres Udvikling, Uddannelse i misdannede Blomster, m. m. viser paa det bestemteste, at de ere Phyllomer, og naar der er tvivlsomme eller utydelige Tilfælde som hos Euphorbia eller Cyclanthera, saa vil dog en komparativ Undersogelse fore til det samme Resultat, der vel for Resten fra et phylogenetisk Standpunkt næsten maa siges at vere en Nodvendighed. | Stovbladet er fremdeles homologt med det spore- bærende Blad hos Kar-Kryptogamerne; hos de Blomster- planter, der staa nærmest disse, har Stevbladet langt sterre Lighed med hint Blad end med de hajere Blomsterplanters Stev- blade; jeg tænker paa Cykadeernes Stevblade; det Forhold, at Stevsekkene hos disse ere mange i Tallet og staa i Grup- per bag paa Bladet er ganske ligt Forholdet hos Breg- nerne, navnlig Marattiaceerne, og saa uligt de højere Blom- sterplanters. Jeg skal her omtale en ny Iagttagelse, som jeg har gjort: der danner sig paa Bagsiden af Cykadé-Stevbladet forst et Antal af lave, pudeformede Forhejninger, og deretter fremkomme de egentlige Stovsække paa disse i et Tal af 2—5; 37 men ganske paa samme Maade opstaa Sporehusene hos Marattiaceerne og for evrigt ogsaa de fleste andre Bregner paa lave »Receptacula«, der altsaa tjene til Underlag for den -enkelte Sorus, og specielt er Angiopteris den, der frembyder størst Lighed med Cykadeerne. Hver lille Gruppe af Stev- sekke hos Cykadeerne er en lille Sorus med sit Recep- taculum. Fra Cykadeernes Stevblade fører endelig en jævn Trin- række (gjennem Naaletræer som Araucaria, Dammara, Taxus og Cupressineerne 0. s. v.) til det hos de højere Blomster- planter almindelig forekommende Stovblad med 4 eller meget sjældent 2 Stovsekke. Stavsækkene ere homologe med Sporehusene, og da disse ere Metablastemer (d.e. hore til Haardannelserne *)), ere Stevsekkene det ogsaa. Det fremgaar utvivlsomt af mine Undersogelser, at Stovsækken er et selvstændigt Organ for- skjelligt fra det berende Blad, og naar den kun falder saa lidt 1 Ojnene, er det, fordi den hæver sig saa lidt op over det berende Blads Overflade, har saa stor en Udstrekning i Flade og falder saa jævnt af til Siderne. Der kan endnu kun tvivles om, hvor vidt hver Stovsæk er homolog med 1 eneste eller med et Antal af til en sammensmæltede Sporebuse, altsaa med en Sorus (Strasburger har dannet Ordet »Sporocyste« for en saadan sammensmeltet Sorus). — Ligheden mellem Stov- sækken og Sporehuset træder endnu tydeligere frem, naar deres Udviklingshistorie sammenlignes, hvad jeg har gjort i min Afhandling: »De VYovule«. I dem begge finde vi nøje tilsvarende Væv, naar de ere fuldt anlagte; vi have et indre, Modervevet for Sporerne eller Stevkornene eller disse selv *) Ordet Metablastem har Clans Er dannet for at betegne den 4de Kategori af Plantelemmer, som hverken er Stengel eller Blad eller Rod; det omfatter to naturligvis ikke skarpt adskilte Typer: Haaret eller de svagere, som ere egte Overhudsdannelser, og Emergenser, der ere kraf- tige, alene eller dog tillige under Overhuden dannede Metablastemer (se f. Ex. min Afhandling „Ueber die Blüthen der Compositen“ i Hansteins Abhandlungen 3 Bd), 38 alt efter Udviklingstrinnet, med selv samme Beskaffenhed og med Tetradedeling af disse Moderceller; vi have om dette et ejendommeligt Lag af vesentlig samme Natur som det, jeg i Stevdrageren kaldte Tapetet, og som andre Botanikere hos- Kryptogamerne have kaldt »Mantelschicht« (Sachs, Juranyi) eller »Grenzschicht« (Strasburger) ; om dette følger der først 1 eller flere Cellelag og saa Overhuden, hvilke vel forholde sig biologisk paa noget forskjellig Vis hos de forskjellige Planter, men dog morfologisk kunne paralleliseres. Hoved- forskjellen mellem Sporehus og Stevsæk ligger i Maaden, hvorpaa disse Væv blive til; de lavest stillede Sporehuse (hos de fleste Bregner) nedstamme fra en eneste Overhuds- celle, og først gjennem fortsatte Delinger af den og dens Efterkommere anlegges: Overhud, Veg og Spore-urmoder- celler (se f. Ex. Sachs’s Lehrbuch, 4de Udg., 1874, S. 430, Fig 305); hos de højere udviklede Sporehuse, som Marattiaceernes, sættes strax en stor Mengde Overhudseeller i Arbejde, men Sporehusets Vev maa dog alle, detsOverhud medindbefattet, anlegges fra nyt af ved disse Cellers Arbejde ; endelig komme vi hos Lycopodiaceer og hos Gymnospermer til det Stand- punkt, at Overhuden i Sporehuset fra forst af har sit eget Udgangspunkt, nemlig Moderplantedelens præexisterende Over- hud (Dermatogenet), og de andre Vev maa da anlegges af de " under Overhuden liggende Celler; paa samme Maade sker det da hos Angiospermerne. Denne Forskjel i Udvikling be- tegner imidlertid paa en vis Maade kun et højere og lavere Standpunkt, ingen Væsensforskjel, og jeg skal blot henvise til, at med andre Organer gaar det parallelt hermed, f. Ex. Bladet, der hos de lavere Planter stammer ned fra en eneste Overhuds-Celle eller periferisk Celle, hos de højere fra en Mængde, der ligge under Overhuden. Støvkornet er homologt med Sporen, en allerede - længe anerkjendt Sag; deres Dannelse ved Tetradedeling i Modereeller er den selv samme, deres Bygning, naar de ere fuldt færdige Dele, den samme. Ogsaa her staa en Del Gymnospermer (Conifererne) som Mellemled mellem Spore- 39 planter og hejere Blomsterplanter, 1 det Stevkornets Spiring hos dem sker paa samme Maade (ved Yderhindens Afkastning) som hos Sporen. Ja selv Receptakeldannelsen hos Bregnerne kan maaske gjenfindes hos Blomsterplanternes Stevblad i de Celledelinger, der hos visse Planter meget tydelig finde Sted inden for Stev- knaprummet og hæve dette i Vejret, og ved hvilke det Vav opstaar, som Chatin i sin Bog »de l’anthere« har kaldt »placentoides«. Til fuld Forstaaelse af det folgende maa jeg endnu minde om Homologierne mellem de Dele, der udvikles af Stevkornene og af Sporerne. Naar Sporen spirer, dannes et lille, cellet Legeme, Forkimen, som bærer de kjenslige Organer; hos Breg- nerne og. Lycopodium er Forkimen enbo og berer baade kvindelige (Arkegonier) og mandlige (Antheridier); hos de andre Sporeplanter er den tvebo, den ene Forkim kerer kun mandlige, den anden kvindelige Befrugtnings-Organer, og denne Modsetning faar hos Rhizokarpeer, Selaginella o. a. et ydre Udtryk i Modsætningen mellem smaa Sporer (Mikro- sporer), der alene danne mandlige Forkim, og store Sporer Makrosporer), der alene danne kvindelige Forkim. Betragte vi Beskaffenheden af denne Forkim,.saa se vi, at den fra at vere et forholdsvis stort og gront, bladagtigt Legeme (f. Ex. hos Bregnerne) bliver mindre og mindre hos de hojere Kryp- togamer; den kvindelige Forkim bliver til sidst et blegt Legeme, som kun rager yderst lidt frem af den spirende Spore, og den mandlige bliver reduceret til 1 eneste vegetativ Celle, oven i Kjebet en ganske lille, og et eneste Antheridium, hvis Sædlegemer udtemmes, naar Sporeveggen brister. Gaa vi nu over til .Gymnospermerne, saa finde vi, at den mandlige For- kim kun er et lille, 2-3-4-cellet Legeme, hvis Celler ligge i en Rekke, og som forblive helt indesluttede i den modne Spore (Stevkornet), indtil den største af disse Celler, der settes homologt med et Antheridium, til sidst ved Spiringen udvikler sig til Stevreret. I dette Stevrors Spids dannes 40 endog nogle nagne Celler, hvilke Hofmeister vist nok med Rette har identificeret med Spermatozoidmoderceller. Hos Angiospermerne troede man, at der endog slet ingen Forkimdannelse fandt Sted, Reduktionen var skreden saa vidt frem, at kun det allernedvendigste, det befrugtende Legeme, Stevreret (Antheridiet) med dets Indhold blev dannet, at der altsaa ikke var Spor af Celledannelse i Stevkornet, men dettes Protoplasma fungerede uden videre som det befrugtende Stof, uden at der forst dannedes en Forkim med Antheridier, indtil Strasburger for omtrent 1 Aar siden paaviste, at der finder en Dannelse af to primordiale Celler Sted, men uden at det naar videre, og denne mest med Tilstedeverelsen af 2 Celle- kjærner antydede Deling udslettes snart. Opdagelsen af en for alle Stovsække fælles Udviklings- maade, forskjellig fra den tidligere antagne, var jo nu ganske vist i og for sig af Interesse; men ikke anede jeg og kunde paa Grund af mit hele morfologiske Standpunkt ikke ane, at jeg ad den Vej skulde blive fort til nye morfologiske Tyd- ninger for Æggets Vedkommende. Ikke desto mindre er der en vis organisk Forbindelse mellem denne Undersegelse og de senere over Ægget. Da jeg, efter Afslutningen af Under- sogelserne over Stevknappen, i Aaret 1873 og 1874 tog fat paa en lignende Undersøgelse af Ægget, saa var Drivfjederen dertil nærmest dette, at jeg tenkte ogsaa her maatte en al- mindelig Udviklingsregel kunne paavises, og at jeg lejlighedsvis ogsaa her havde bemærket Udviklingsforhold, som aabenbart ikke stemte med den ældre Lere*). I Sommeren 1874 havde jeg en hel Del Undersøgelser samlede, største Delen af dem, som jeg overhovedet fik gjort; men jeg blev da ledet ind paa andre Undersogelser (f. Ex. over Kurvblomsterne og Bakterierne), og i de nærmest folgende Par Aar fik jeg kun af og til ar- bejdet med Æggene. Naar jeg undtager, at jeg i 1874 gav +) F. Ex. allerede ved Undersøgelsen af Forgreningen; se , Forgreningsfor- hold hos Fanerogamerne“. 41 en foreløbig Beretning om de opnaaede Resultater (i » Bota- nische Zeitung«: »Ueber das Eichen«), saa var det først i 1877, at jeg fik afsluttet og nedskrevet de samlede Resul- tater. Jeg havde anlagt min Plan efter en storre Maalestok, end jeg fik den gjennemfort i, men for evrigt tror jeg at have vundet ved at have ventet med Publikationen af mine lagt- tagelser; thi i Mellemtiden har meget klaret sig, som for var dunkelt, og da jeg endelig i Efteraaret 1877 fik Resultaterne sammenstillet, da stod jeg paa et morfologisk Standpunkt, som var ikke lidt afvigende fra det i 1872, og som var af stor Indflydelse paa min Betragtning af hele Spergsmaalet om Æggets ‘Natur; Descendenstheorien var da i en væsentlig ‘Grad bleven en Ledetraad for mig, og den komparative Me- thodes Fortrin frem for de andre Methoder, særlig den onto- genetiske Udviklingshistorie, var bleven mig indlysende. Undersøgelserne over Æzggets Udviklingshistorie publi- cerede jeg 1878 i » Annales des sciences«, VI Serie, Bd. 5 (S. 177—266 med 7 Tavler); de strakte sig ligesom de over Stevknappen over meget forskjellige af Planterigets Afde- linger; jeg fandt ogsaa her en hidtil ukjendt, fælles Type for Udviklingen, men dog med mere Variation, end hos hin; saa- ledes viste de Helkronede sig at repræsentere et mere redu- ceret eller simplifieeret Standpunkt end andre Tokimbladede og de Enkimbladede. Hoved - Resultaterne ere i Korthed felgende (med de Enkimbladede og ikke helkronede Tokim- bladede som Type). Naar et Æg kommer til Syne paa Ægstolen, ser det ud som et lille vorteformet Legeme (Fig. 2, A); dette havde man tidligere betragtet som Ægkjærnen, og her kunde jeg foretage den første Rettelse; det er, om man vil, Ægstræn- gen, og først paa denne Vorte opstaa baade Æg - Kjerne og Æghinder som fuldstændige Nydannelser, hvilket er langt tydeligere i andre Tilfælde end i det afbildede; Æg- kjernen er altsaa noget sekundært, medens f, Ex. Strasburger 42 Fig 2. Ribes rubrum. — A: et ganske ungt Æg i Lengdesnit. B: et lidt ældre; den første Tangentialdeling i Laget under Overhuden har fundet Sted; 3 Cellerækker vise sig paa dette Snit i det indre. ©: et noget — ældre Stadium; Cellen m er tydelig ved sin Størrelse; i de ydre Datreceller af Iste Orden ‚er der en Tangentialdeiing, D: endnu ældre Stadium. Indre Hinde (ii) begynder at dannes paa den ene Side, og Ægget krummer sig lidt til den modsatte. E: Indrehinden naar nu helt rundt, og paa Rygsiden af det . stærkt krummede Æg begynder den ydre Hinde (ie) at danne sig. De 3 Cellerekker i den nu tydelig afsatte Frestrengs indre ere fyldte med talrige Smaakorn af ukjendt Natur (ligesaa i Fig. D); Cellen m er endnu udelt; Kjernens Vev til Siderne for den er blevet mægtigere end i forrige Stadium. havde udtalt (1872, »Die Coniferen und Gnetaceen«), at den »aufs Entschiedenste« var det primere. | Dernæst er Kjærnen ikke dannet af et temmelig uordnet Parenkym, og Kimsækken er ikke en eller anden ubestemt Celle i dette, som man ogsaa havde troet; Udviklingen gaar for sig paa felgende Maade. De Celler som ligge 1 Spidsen af hin først dannede Ægvorte strække sig radialt (se Fig. 2, B) og desto stærkere, jo nærmere de ligge Spidsen, og derpaa dele de sig hver ved en tangential Veg; i de yderste Detre- 43 celler fortsættes Delingerne ved radiale og tangentiale Vegge eller isæri de fjærnere fra Toppunktet liggende ved skjævt stillede Vægge, og derved dannes en svagere eller mægtigere Vævmasse; mægtigst er den i Kjærnens Spidse. De indre Døtreceller dele sig ogsaa, men mere uregelmæssig, paa en eneste nær, der fore- løbig ikke deler sig, og denne ligger omtrent i Ægkjærnens Midt- inie; denne Celle, som jeg paa mine Figurer har kaldt m, bliver betydelig større end de øvrige, og den ér ofte tydelig rigere paa Protaplasma. Jeg antog den en Tid for at være selve Kimsækken, men saa opdagede jeg for det første, at ogsaa den, i alt Fald meget almindelig, til sidst deler sig ved tangentiale eller paa tværs stillede Vægge, og disse Vægge ere meget ofte kollenkymatisk tykke, svulmende og lysbrydende, og ofte ere de større end Cellens lige Tværmaal, saa at de hvælve sig i Vejret eller bugte sig uregelmæssig (Fig. 3, F); Fig. 3. — F og G: to Lengdesnit gjennem Ægkjærner af Ribes ru- brum, der slutte sig til Rækken i Fig. 2, I F ere 3 specielle Moderceller anlagte; i G ere Væggene mellem dem fjærnede, men Figuren er for saa vidt skematisk som Synergidecelle (syn), Kimblære (0) og Antipodeceller (a) ikke fandtes tegnede paa min (nu 6 Aar gamle) Originalfigur, og ere tilføjede bag efter. H fremstiller rent skematisk 4 specielle Moderceller, der alle have dan- net 4 Cellekjærner (ere delte i Tetrader), og I ligeledes skematisk 4 specielle Moderceller, af hvilke de to nederste (3 —4) ikke have delt sig, de to øverste 14 derimod have delt sig og deres Cellekjærner ordnet sig som af Strasburger angivet, efter at Væggen mellem dem er. forsvunden; to Cellekjærner fra hver Tetrade modes i Midten og smalte der sammen, 3 blive liggende foroven og omgive sig med Protoplasma som fuldt udstyrede Celler, 3 lignende, Anti- podecellerne, forneden, endelig fandt jeg, at disse Vægge alle eller til Dels atter forsvandt, og den egentlige Kimsæk opstod som en stor kugle- formis, ellipsoidisk eller anderledes formet Hulhed (Fig.3.G). Disse Processer havde man ikke tidligere set. Nu gjaldt det om at tyde dem, og man vil let se, at da jeg var for- trolig med Fænomenerne i Stovsækken, saa maatte jeg snart feres til den Erkjendelse, at Ægkjærnens Udvikling var ve- sentlig den samme som en Stovseks. Det Vev, som ned- stammer fra de ydre Detreceller af 1ste Orden, svarer til den Del af Stovsækkens Veg, der nedstammer fra det tilsvarende Lag, men Uddannelsen af dette Vev er her en anden, thi de biologiske Forhold have forandret sig, Ægkjærnen skal jo nemlig ikke aabne sig som Stovsækken, og det mekanisk vir- kende Væv af ejendommelig fortykkede Celler, der findes i Stev- sækvæggen, udebliver selvfølgelig her. Ligesom de indre Døtreceller af Iste Orden i Støvsækken dannede sexuelle Celler, saaledes ogsaa her, men der er den Forskjel, at i den første var det mange, der udprægedes som Urmoderceller, i Ægget derimod kun 1 eneste, Cellen m, og der er saaledes et ganske tilsvarende Forhold mellem Støv- sæk og Ægkjærne, som mellem Mikrosporangium og Makrosporangium. DeCeller(1,2,3iFig.3F), der frem- komme ved denne Celles (m's) Delinger, vare aabenbart identiske med Modercellerne for Støvkornene; jeg støttede dette navnlig paa Tiden og Maaden, hvorpaa de fremkom, og paa det ejen- dommelige Forhold med den kollenkymatøse Uddannelse af Væggen, som ogsaa findes paa en noget lignende Maade ved Støvets Moderceller. Men Kimsækkens Dannelsesmaade var ikke bleven mig rigtig klar i alle Enkeltheder, kun saa meget var sikkert, at enten smæltede alle Modercellerne sammen til en Hulhed eller ogsaa var der en enkelt af dem, der voxede ud 45 og fortrængte de andre; og hvordan skulde saa Indholdet af Kimsækken tydes? Fra ældre Undersogelser af var det jo bekjendt, at der i den ovre Ende af Kimsækken ligger 2 3 Primordial-Celler, som opstaa, efter Sigende, ved fri Celle- dannelse, og som man har kaldet »Kimblererne« og en af dem (o, Fig. 3, G) er det jo, der befrugtes; i den nedre Ende ligger der ligeledes et forskjelligt Antal Celler, som ogsaa skulle opstaa ved fri Celledannelse, og som Hofmeister har kaldt »Antipodecellerne« (a, Fig. 3, G). og endelig lig- ger der en Cellekjærne midt i. For disse Dannelser vare jo lelgende Tydninger blevne gængs eller havde dog vel faaet flest Stemmer for sig. Kimsækken var allerede for lang Tid siden af Hofmeister tydet som homolog med en Makro- spore, i det han vel navnlig gik ud fra Gymnospermerne; holdende fast herved fik man da følgende Tydning: denne Spore bliver liggende i sit Sporehus, Ægkjærnen; den fylder sig ikke med Frøhvide, som Gæmnospermernes, men et Ru- diment af Frøhviden eller med andre Ord af Forkimen findes dog, nemlig Antipodecellerne (Sachs’s Tydning i Lehrb., Udg: I, 1868); 1 den anden Ende af Sporen danner sig ingen Ar- kegonier, men kun det, der er væsentligst, nemlig Arkegoniernes Indhold, Ægceller eller »Kimblærer«, opstaa, og da der er 2 — 3 saadanne, maa der altsaa tænkes et lignende Antal Ar- kegonier (denne Tydning stammer fra Al.. Braun, Polyem- bryonie 1859, pag. 136); disse Ægceller eller Kimblærer ligge altsaa frit i Kimsækkens Protoplasma; og endelig fik man endogsaa en Tydning for det, som Schacht havde kaldt »das Fadenapparat«, det skulde være et Homologon for Kryptogamernes Kanalcelle. Men uforklarligt blev dog f Ex. hvad den Frøhvide da er for noget, som efter Befrugt- ningen fylder Kimsækken. Da jeg nu, som omtalt, havde begyndt at faa Rede paa Udviklingen og især havde set, at der dannede sig flere (specielle) Moderceller (se Fig. 3, F), låa den Tanke ikke fjærn: skulde der dog ikke ogsaa her findes Spor af den Tetradedeling, som vi have ved alle Støv- korn og alle Sporer hos Karkryptogamerne, og det førte 46 naturligen til den Tanke, om Kimblererne og Antipode- cellerne ikke skulde vere de egentlige med Makrosporer homologe Legemer, der vare endnu yderligere reducerede end Sporerne. Literaturens Angivelser strede herimod, thi saa vel Kimblærer som Antipodeceller skulde efter disse opstaa ved fri Celledannelse, altsaa paa en efter vor hidtidige Op- fattelse grundforskjellig Maade; desuden vilde Tallet heller ikke passe dermed, thi jeg fandt ingen Multipla af 4, men det var naturligvis en mindre vesentlig Indvending, thi for- skjellige Forhold kunde jo fore til en Forandring af Tallet. Jeg kunde ikke opgive Troen paa, at denne Tydning var rigtigere end den tidligere,. men jeg havde ikke Bevis for den, og de Forsøg, jeg gjorde paa at finde de formodede -Tetrader, lykkedes ikke, lige saa lidt som Kimsekkens Op- rindelse blev mig ganske klar. Jeg maa her bemærke, at . der til Løsningen af disse sidste Spørgsmaal kræves væsent- lig andre Præparationsmetloder ; thi medens det ved Undersegelsen af, hvorledes Celle fojes til Celle, indtil den hele Bygning staar ferdig, vesentligst er nedvendigt at klare Preparaterne, saa at alle de dannede Cellevegge ses tyde- lig, hvorved Celleindholdet mere eller mindre edelegges og forandres, saa er det ved de andre Spergsmaal netop af _ Vigtighed, at Celleindholdet, hele Protoplasmaets Formforhold, Cellekjærnen eller-Cellekjærnerne, hvis der fandt Delinger Sted, bevares fuldstendig ubeskadigede og uforandrede, og disse Objekter ere yderst fintfølende og forandre sig meget hurtig; fandtes der nemlig Tetradedeling, saa var det natur- ligvis en saadan, som ikke gjennemfertes helt og som kun vilde udtale sig i Arrangements-Forandringer i Cellens indre, Danuelsen af Cellekjærner og primordiale Celler. Disse Præ- parationsmethoder havde jeg ingen saadan Erfaring i, som i de andre, og efter nogle mislykkede Forsøg paa at finde Tetraderne, besluttede jeg derfor at meddele mine nu til Dels 5 Aar gamle Undersøgelser om Ægdannelsen, samt henstille de nævnte Formodninger som uloste Spergsmaal til senere Undersogelse. Jeg endte min Meddelelse med: jeg tror ikke, 47 at der findes Tetradedeling, en Uoverensstemmelse med Stav- sækken, som er et Reduktionsforhold, der vil vere let at forstaa, . . . imidlertid ber man dog undersøge, om man ikke kunde betragte baade Antipodeceller og Kimblærer som ho- mologe med Sporer. Netop som jeg midt i December var i Færd med at ned- skrive de sidste Sider af Manuskriptet, sendte Stras- burger mig et nyt Arbejde: »Uber Befruchtung und Zell- theilung« (Jena, 1878, 108 Sider, med 9 Tavler); her gaar han ogsaa ind paa Kimsækkens Indhold, og paa især to Planter, Orchis pallens og Monotropa Hypopitys, studerer han Udviklingen af og Forandringerne med dette fra den Tid af, da Kimsækken begynder at -differentiere sig; merkelig nok har han hverken hos dem eller hos andre Æg bemærket mine tykke, kollenkymatese Tvervegge (hvis almindelige - Forekomst senere er bleven bekræftet af Vesque), ikke heller kommer han paa Spor efter Oprindelsen til Kimsækken, hvilket for øvrigt med netop disse to nævnte Planters meget reducerede Æg som Udgangspunkt vil vere vanskeligere. Men derimod opdager han paa disse to meget smaa, nesten gjennemsigtige Æg et aldeles uanet Forhold: Kimsækken har efter hans Opfattelse oprindelig 1 central Cellekjerne; denne deler sig i 2, som vandre hver hen mod sin Ende af Kimsekken og dele sig i 2 X 2 nye Kjerner, saa at der i den øvre Ende er 4, i den nedre ligeledes 4; af de øvre blive de tre til Kjærner for Kimblærerne, eller, som Stras- burger nu kalder dem, Kimblæren (den ene, der be- frugtes) og dens to Synergide-Celler (Hjælpeceller); tre af de nedre blive til Kjærner for Antipodecellerne, og de to til overs værende avancere ind mod Kimsækkens Midte, modes der og indgaa en Slags »Kopulation«, hvorved der dannes en ny Cellekjerne. — Denne Meddelelse havde selvfølgelig den største Inter- esse for mig, thi her var jo en af Hovedvanskelighederne for . Opfattelsen af Kimblærer og Antipodeceller som homologe med Sporer fjærnet, den nemlig, at de opstode ved fri Celle- 48 dannelse; ja hvad mere var, vi havde jo her virkelig en Deling i Tetrader, foroven i Kimsækken en, forneden en an anden. Men foruden at denne nævnte »Kopulation« af de to Kimblerer stod ganske gaadefuld, saa var der jo andre dunkle Punkter; saasom Kimsækkens Forhold til de af mig fundne (specielle) Moderceller, som Strasburger ikke havde set eller omtaler. Jeg kunde ikke selv strax gaa ind paa en Fortsættelse af Ægundersogelserne og afsluttede derfor min Afhandling, i det jeg maatte nøjes med at pege hen paa den nye Tydning som en hejst sandsynlig, der i alt Fald for- tjente at tages Hensyn til ved nye Undersøgelser. Imidlertid havde jeg dog den store Tilfredsstillelse at se, at medens Sagen blev klarere for mig, saa blev den dunklere og dunk- lere for Strasburger. Han siger for det første: »Die Vor- gänge im Embryosack des Metaspermen« (9: Angiosper- merne) »haben sich als so verschieden von denjenigen im Innern des Embryosackes der Archispermen« (9: de Negen- freede) »gezeigt, dass eine directe Ankniipfung an die letzteren kaum mehr möglich erscheint«. Heri kan jeg give ham Ret, thi efter min Hypothese bliver Kimsekken hos de Nogenfreede en Makrospore (eller maaske snarere homolog med Modercellen for en Tetrade af Makrosporer) med tyk og kutikulariseret Veg, med en stor Forkim, (9: Frehviden), med Arkegonier, som baade have Halsceller, Ægcelle og Kanalcelle, — medens Kimsekken hos Angiospermerne der- imod opstaar ved en Sammensmeltning af Sporemoderceller, og de i den indeholdte nogne Celler blive homologe med Makrosporer, som altsaa hverken have Veg eller danne Forkim med Arkegonier, men hvis hele Protoplasma uden videre fungerer som Ægcelle, der befrugtes af det kun lidet udstyrede Antheridiums Indhold (Stevkornets Protoplasma). Men hans videre Udtalelser vise, at han nu aldeles ikke forstaar Æggets indre, det vil sige indser dets Ho- mologier, og han ender med det lidet trestelige: »So kommen denn eigentlich die Vorginge im Embryosack der Meta- spermen« (== Angiospermerne) »durch diese Untersuchung 49 in eine isolirte Lage und und es fragt sich, wie bald es gelingt, sie aus derselben zu befreien«. Jeg haaber, at dette allerede skal vere sket ved mine og, som det folgende vil - vise, ved Vesques til mine noje sig knyttende Undersogelser. Med Oversættelsen af min Afhandling paa Fransk var Julien Vesque, en fransk Botaniker, hvis personlige Be- kjendtskab jeg har gjort, mig behjælpelig; det viste sig, at han allerede i flere Aar havde samlet en Rekke lagttagelser over den udvoxne Kimseks Indhold; da han nu blev bekjendt med mine Undersegelser og min Hypothese, interesserede de ham i særdeles høj Grad, og i det jeg yderligere trængte ind paa ham med Opfordring til at tage fat paa den meget vig- tige og meget lovende Undersogelse af Forandringerne i Æggets, særlig Spore-Modercellernes Indhold og Kimsekkens " Oprindelse, der jo vare forblevne uklare for mig, tog han fat med Kraft. I Lobet af Foraaret og Sommeren (1878) fik jeg stadig Meddelelser fra ham om, hvor vidt han nu var kom- | men, og jeg tror, at var jeg spændt paa disse Meddelelser, saa var han det ikke mindre; »skriv snart«, endte han et Brev, »thi jeg er aldeles i Kog og febersyg« (»tout bouillant et fiévreux«), Da Trykningen af min Afhandling forhaledes ved Bogtrykkerstriken i Paris, saa naaede han at faa Be- gyndelsen af sin Afhandling publiceret kun et Par Maaneder efter min (Annales des sciences, VI Ser., 6 Bd., S. 237— 285: Developpement du sac embryonnaire des Phanérogames angiospermes; med 6 Tavler). Han betegner den kun som en første Meddelelse, der vil behøve mange efterfølgende, forinden alt staar ganske klart for os. Hans Resultater ere felgende: Kimsekkens »Urmodercelle« opstaar og deler sig, som jeg havde angivet, ved kollenkymatese Vægge i et Antal af 2, 3, 4 eller 5 specielle Moderceller. Disse betragter han, ligesom jeg, som homologe med Sporemoderceller. Egentlig skulde disse alle frembringe Tetrader (som skematisk angivet i Fig. 3, H), og dette sker ogsaa hos enkelte Planter, der Bot, tidsskr. 3 r, Ill. Journ, d, bot, 3 r, II, 4 50 altsaa staa det oprindelige Forhold nærmest, men synes dog at være et meget sjældent Tilfældet. Det almindelige er, at kun den øverste (Cellen 1 i Fig. 3, H, I) frembringer de egent- lige sexuelle Celler, i det den nemlig deler sig i en Tetrade, - og de derved dannede 4 Celler forholde sig som Strasburger har fundet. Den 2den specielle Modercelle (regnet ovenfra) faar det Hværv saa at sige at danne Kimsækken, det vil sige den Hulhed, der skal tjene til at optage den unge Kim; dens Kjærne forbliver enten udelt, eller den deler sig og danner en mere eller mindre fuldstændig Tetrade, der i saa Fald ligeledes forholder 'sig som angivet af Strasburger; efter at Væggen mellem disse to øverste Celler (1 2) er opløst, kunne to af Cellekjærnerne smælte mere eller mindre fuldstændig sammen, og derved dannes som en stor, vege- tativ Celle, der har den Opgave at danne Frøhvide. Kim- sækken er altsaa i det mindste dannet af to sammensmæltede Celler, og med Rette vil den da fremdeles kunne vedblive at bære Navnet »Kimsæk«, thi den er en Sæk eller Hulhed og ingen Celle. De andre specielle Moderceller blive i de fleste Tilfælde klemte inde forneden i Chalaza-Regionen og optræde som en ejendommelig Slags Antipodeceller, — han giver dem Navn af antikline Celler; men de kunne ogsaa enten alle (Fig. 3, H) eller alene den øvre danne Tetrader, der da alle blive Antipodeceller. Hos Salvien og sandsynligvis de andre | helkronede Planter, hos hvilke Hofmeister har iagttaget, at Frohviden dannes ved Deling, fungere de paa en anden Maade, i det det er en eller nogle af dem, som frembringe Frehviden; hos Salvien frembringer den øvre specielle Moder- celle de sexuelle Celler, den 2den specielle Modercelle Kim- sekkens Hulhed uden Tetradedeling, den 3die og 4de Fre- hvide, den Ste ingen Ting; Frehviden er saaledes her paa en vis Maade, hvad jeg i et Brev til Vesque kaldte »et sterilt Prothallium«, hvilken Benævnelse han har akcepteret i sin Afhandling. Man ser saaledes, i hvilken Grad min Hypothese faar Bekræftelse, paa hvor merkverdig smuk en Maade alting nu faar sin Forklaring og Forstaaelse; ja selv det som 51 Kanalcelle tydede »Traadapparat« hos visse Monokotyledoner faar maaske sin Forklaring: det synes at være en eller to uden for Kimsækapparatet liggende Vegceller i Kjærnen, der sammentrykkes og opløses, og deres Oplosningsprodukter danne da dette Apparat. Med Rette gjor Vesque opmerksom paa, at vi her have et af de smukkeste Exempler paa Arbejdsdelning; alle disse smaa Organer, som enten ere homologe med specielle Moderceller eller med Sporer, overtage meget forskjellige Forretninger: én danner »Ægcellen«, der skal befrugtes, to andre (Synergiderne) spille vist en hjælpende Rolle herved, andre danne Rummet, der skal optage Kimen eller sørge for at skaffe Næring til den, og andre (Antipodecellerne) have ingen kjendt Funktion, Det synes at fremgaa, at der i Udviklingen af Æggets Indre hersker ret betydelige Forskjelligheder, og der aabner sig ogsaa her Udsigter til Opdagelsen af flere Forhold, som ville have stor systematisk Betydning, ligesom det allerede er lykkedes mig at finde nogle, f. Ex. det, at de Helkronedes Æg maa opfattes som en meget mere reduceret og simplifi- ceret Type, end de Æg, som jeg kaldte dichlamyde, et For- hold, der synes mig at staa i Forbindelse dermed, at de Helkronede ere fremkomne senere end de andre Tokimbladede og vel ere de yngste Blomsterplanter. Blandt de systematiske Momenter, som Vesques Undersogelser allerede antyde, er f. Ex. den, at de Enkimbladedes Æg staa den oprindelige Type nermere end de andre Angiospermer, at de Enkim- bladede ere ældre paa Jorden end disse. Den: Overenssstemmelse mellem Ægkjærne og Stevsak, som jeg havde paavist Grundtrekkene af, har saaledes faaet en Stadfestelse og Udvidelse indtil de mindste Details; Sammenligningen mellem Ægkjærne og Stovsek eller Æg- kjærne og Sporehus er ledet ind paa en ny Bane, og derved ere, som jeg tror, de mange Vanskeligheder ved Tydningen af Ægkjærnen, for den allerstørste Del fjærnede eller ville blive 4* a det, om der end vil rejse sig Indvendinger mod det specielle i min Forklaring eller en bedre kunne sættes i Stedet. Naar jeg nu kortelig skal fremstille den Opfattelse af Ægget, som jeg nu maa bekjende mig til, og hvori jeg i alt Fald i de store Trek vil vere paa samme Side som Cela- kovsky (hvis klare og med en sjelden Logik skrevne Ar- bejder jeg skylder meget), nu ogsaa van Tieghem og Eichler, men mod Al. Braun og Strasburger, der begge i deres sidste Publikationer om dette Punkt fremdeles hævde Æggets K nop- natur med forskjellige Hypotheser for at forstaa, hvorledes Kimsækken dog kan vere homolog med en Makrospore, saa er den følgende: Alle Karpeller ere Frugtblade, og alle Ægstole uden Undtagelse ere Dele af disse; dette gjælder ikke blot for saadanne simple Karpeller og Ægstole som Belgplanternes, men ogsaa for de terminale Karpeller og terminale Æg, ja selv for den frie, midtstillede Ægstol, som den optræder f. Ex. hos Primulaceerne; denne sidste Ægstol, f. Ex., er maaske nok i-sin Midte en Stengeldannelse (Stængelspidsen), men Periferien er i alt Fald beklædt med Karpellernes ventrale Dele, og fra dem udspringe Æggene i nedstigende Folge. For den rette Forstaaelse heraf maa man gjere sig bekjendt med Celakovskys forskjellige Arbejder, hvilke jeg i Af- handlingen »de l’ovule« har søgt at støtte ved histologiske Undersøgelser af det, som han enten kun havde. undersøgt rent ydre-morfologisk eller iser stettet paa Payers i »Or- ganogenie de la fleur« publicerede Uudersogelser. *) Det første Forbillede for det ægbærende Frugtblad haves *) Disse Arbejder ere: Ueber die morphologische Bedeutung der Samen- knospen (Flora 1874), Ueber Placenten und Hemmungsbildungen der Car- pelle (Prag 1875), Vergriinungsgeschichte des Eichen von Alliaria offici- nalis (Bot. Ztg. 1875), Zur Discussion über das Eichen (Bot, Ztg. 1875), Vergleichende Darstellung der Placenten in den Fruchtknoten der Phanerogamen (Behm. Gesellsch. d. Wissenschaften, 1876), Ueber ter- minale Ausgliederungen (ibid. 1875), Vergrünungsgeschichte des Eichen von Trifolium repens (Botan, Ztg. 1877). 53 i Bregnernes frugtbare Blade, med mindre Celakovsky skulde have Ret i sin Opfattelse af Moskapselen som et Blad — terminalt i Forhold til sin Axe paa samme Maade som Kimbladet hos de fleste Enkimbladede er terminalt i Forhold til sin lille,. hypokotyle Stengel. Dette sporeberende _ Blad gaar da hos de højere Planter mere og mere ude- lukkende op i denne sin Funktion, 9: dets Metamorfose gjennemferes til større og større Særpræg. Det omtaltes ovenfor, at det forste, der dannes ved Æggets Fadsel, er et lille vorteformet Legeme, paa hvilket dernæst Kjærnen opstaar, og paa hvilket ligeledes Hinderne opstaa; det er denne lille Vorte, der senere bliver til Æg- stræng (funiculus) og i teratologiske Tilfælde bliver den bladagtig tillige med Hinderne, og paa denne bladagtige Flig af Frugtbladet sidder den kegleformede, blege Ægkjærne som et morfologisk forskjelligt Legeme. Hvorledes skal denne lille Vorte, alias Ægstræng, tydes i det speciellere? Jeg skal her give en Tydning af den, som forst for nogen Tid siden er … falden mig ind, men som i Grunden ligger temmelig ner: Ægstrængen er homolog med det Receptakulum, der hos Bregnerne berer den enkelte Sorus, og som i Almindelighed er en lav Pude, men som hos nogle Slegter hever sig højt sejleformig, f. Ex. hos Hymenophyllaceer og Cyathea- ceer. Der gives jo Bregneslegter med monangiske Sori (9: Sori dannede af et eneste Sporangium); paa selv samme Maade bliver Ægkjærnen en monangisk Sorus paa et højere eller lavere Receptaculum. Tilbage staar den ddie af Æggets Dele: Hinden eller Hinderne (Integumenterne). Hvorledes skulle disse tydes? Deres histologiske Udvikling og definitive Bygning har jeg omstændelig omtalt i »De l’ovule«; det giver os intet Bidrag til Lesningen af deres morfologiske Værd, og naar der i Nutiden er blevet peget paa Bregnernes Sler som Homologa for dem, saa er dette en Theori eller snarere en Hypothese, som er i højeste Grad sandsynlig, men som ikke er bevist og vist nok i lange Tider heller ikke kan bevises 54 med Sikkerhed, fordi den eneste Maade, hvorpaa dette kunde ske, vilde vere ved en komparativ Undersøgelse af en Række Former, der trinvis fere fra Bregner til Angiospermer; men disse Trin mangle, ere uddøde, og Kløften mellem Krypto- gamer og Fanerogamer bliver forst udfyldt ved deres Fund. Identificeringen af Slor og Æghinder har imidlertid en hej Grad af Sandsynlighed; Slorene ere i Virkeligheden de eneste Legemer, som de nogenlunde kunne jævnferes med, og der gives Bregnesler, der have ganske den samme Krukkeform som Æghinderue, især Hymenophyllaceernes og visse Cyathea- ceers (se f. Ex. Luerssens Figurer i »Medicinisch-pharma- ceutische Botanik«, S. 556 Fig. 142, e, f, g, h og S. 554, Fig. 141, A, B, C,), medens paa den anden Side ogsaa den ensidige Æghinde, som den optræde paa det omvendte Æg, finder sin Parallel i Lygodiums Slør (hvad Prantl! først har antydet). Vi ere dermed færdige med Tydningen af Blomster- planternes Æg. Den er i Korthed denne: alle Karpeller ere Blade, og alle Ægstole ere Dele af disse; Ægget er en monangisk Sorus; dets Ægstræng er dennes Reeeptaculum, dets Hinder dennes Slør, og Kjærnen er homolog med selve Makrosporangiet; Kimsekken hos Gymnospermerne er en Makrospore eller snarere en (speciel) Modereelle for Makro- sporer, dens Frehvide en Forkim, dens Corpuscula Arke- gonier ; Kimsækken hos Angiospermerne er derimod en Hule op- staaet ved Sammensmæltningaf 2 eller flere Makrospore-Moder- celler; de primordiale Celler i dens Indre ere Makrosporer eller Makrosporer og Makrospore-Moderceller (naar Tetrade- deling af 2den, 3die, dde Celle i Rækken udebliver); særlig ere de sexuelle Celler Makrosporer, der uden Forkimdannelse og Arkegoniedannelse umiddelbart befrugtes og danne Kim. Makrosporerne ere veglese (undtagen i enkelte Tilfelde), og de behøve heller ikke Veg, thi de frigjeres aldrig; Æg- kjærnen er jo nemlig det eneste Makrosporangium, som aldrig aabner sig; derfor ere dets Væg-Celler heller ikke udstyrede 55 som mekanisk arbejdende Celler, der skulle hjælpe ved Aab- ningen af det, ja i de fleste Tilfælde resorberes de endog helt bort; de Forskjelligheder, som findes mellem Æg- kjernen og Stevsekken kunne helt og holdent forstaas som en Felge af de forskjellige biologiske Forhold. Hvad Frehviden angaar, da stammer den efter Vesque i enkelte Tilfælde fra de antikline Celler, i de fleste derimod fra den ene Makrospore eller fra de to sammensmeltede Makrosporer, der fungere som vegetative Celler og den er da en eller flere »sterile Forkim«, bestemte til Nering for Kimen. — Jeg er herved kommen til Ende med denne Betragtning af især Angiospermernes Stevblade og Frugtblade, og det ses let, at der er opnaaet de fuldstændigste Overensstemmelser. Stevbladene med deres Stovsekke, Frugtbladene med deres Ægstole og Æg, de frugtbare Blade hos Karkryptogamerne med deres Sporehuse, — alt dette er de samme Organer 1 forskjelligartet Uddannelse, nemlig Blade med sporedannede Haar (Metablastemer) ; der er ingen stevdannende Axer, ingen æg- berende Axer eller som Æg uddannede Skud. — At denne Betragtningsmaade strax skulde blive almindelig antagen ter vel ikke ventes; dog skal jeg tilfoje, at ligesom Celak ovsky lenge har arbejdet i denne Retning og leveret for denne Theori aldeles nødvendige Forarbejder(i det specielle slutter han sig efter skrivtlig Meddelelse endnu ikke ganske til mig) og omvendt mig fra et tidligere urigtigt Standpunkt, saaledes er Eichler ogsaa faldet fra den gamle Knoptheori (se 2det Bind af hans »Blüthendiagramme«, 1878, Tilfojelserne til 1ste Bd.), og af et Brev til mig ser jeg, at Sachs, som det synes ganske, vil optage den ved mine og Vesques Arbejder givne Tydning af Kimsekkens Indre, om han end i andre Punkter synes at vere af en anden Mening. Han skriver nemlig under die Sept.: »Dass Strasburgers überraschende Mittheilungen über die Vorgänge im Embryosack eine so natürliche, phylogenetisch so einleuchtende Erklärung finden, wie Sie sie geben, ist an sich schon ein Beweis fiir die 56 Richtigkeit Ihrer Anschauung, die mich um so mehr inter- essirt, als ich seit der Isten Ausgabe des Lehrbuchs immer den Gedanken festgehalten habe, dass der »Kern« der Samenknospe ein Makrosporangium sei, wie der Pollensack ein Mikrosporangium«. — Denne Udtalelse af Sachs an- ferer jeg ganske vist nærmest, fordi det naturligvis maa vere mig kjert at finde Tilslutning hos en saa fremragende Bo- taniker ; men jeg maa bestemt advare mod den Forestilling, at den nye Kimsæktheori derfor skulde blive sandere eller mere uomstedelig; kun alt for ofte gjer en beremt Mands Avtoritet Videnskabens Udvikling Skade, og ogsaa 1 dette Spørgsmaal have vi havt Leilighed til at se, hvorledes Schleidens, Al. Brauns og særlig Hofmeisters Av- toritet har bidraget til den almindelige Antagelse af urigtige Theorier og til Undladelsen af deres Provelse. En gjentagen Provelse af det i denne Afhandling udviklede kan jeg kun indtrengende anbefale, og meget muligt er det, at nye lagt- tagelser i det speciellere ville kunne modificere, endog vesentlig modificere de Tydninger, der her ere blevne givne af Cellerne i Ægkjærnens Indre. Kjebenhavn, den 27de Nov. 1878. 51: IAGTTAGELSER OVER LOVSPRING, BLOMSTRING, FRUGTMODNING OG LOV- FALD I VETERINAIR- OG LANDBOHOJSKOLENS HAVE FOR FEMAARET 1872—76. MEDDELTE VED JOH. LANGE. Ved den her meddelte Oversigt over de i det ovennævnte Tidsrum i Landbohøjskolens Have optegnede Iagttagelser over et Antal Planters Udvikling”) er der forholdsvis faa Be- mærkninger at gjøre, dersom det tør forudsættes, at de, for hvem disse Iagttagelser maatte have Interesse, ville benytte til Sammenligning de i en tidligere Meddelelse (Bot. Tidsskr. 2 R. III, p. 167) bekjendtgjorte Iagttagelser i det foregaaende Femaar med tilhørende Tabel. I den nævnte Meddelelse er der nemlig gjort Rede for Hensigten med disse Iagttagelser og givet Forklaring over den vedføjede Tabel, med hvilken de her følgende Oversigtstavler (Tab. 4 og 5) ere væsenligt overensstemmende i Indretning. Jeg kan altsaa nøjes med. at henvise til den tidligere Meddelelse og skal her kun gjøre Rede for de Forandringer, der ere foretagne i Henseende til Iagttagelsernes Omraade og anstille Sammenligning mellem de forskjellige Resultater, der +) Iagttagelserne ere foretagne af Højskolens Haveassistenter, i den første Del af Femaaret ved nuv. Højskoleforstander S. Nyeland, i den sidste Del ved nuv. Handelsgartner D. T. Poulsen. 58 ere fremkomne ved Udregningen af Middeldatoerne for dette Femaar i Modsetning til det forudgaaende. Denne Sammen- ligning viser en saa betydelig Forskjel mellem de to paa hinanden felgende Femaar, at derved den i og for sig natur- lige Slutning finder haandgribelig Bekreftelse, at det forst efter en lang Rekke af Observationer vil blive muligt, med nogenlunde Nejagtighed at angive Gjennemsnitstiden for Plan- ternes forskjellige Udviklingstrin 1 en given Egn. Derimod har det gjensidige Forhold mellem de enkelte Arters Udvik- ling (saavel af Blade som af Blomster) vist sig i det Væsen- lige uforandret i dette Femaar sammenlignet med det fore- gaaende, hvilket 1 botanisk Henseende har en vis Interesse. I den nærværende Oversigt er optaget lagttagelserne over Frugtperioden, angivende 1) Frugtens Udvikling til sin fulde Størrelse og 2) den fuldstændige Modning. At udstrække lagttagelserne til denne vigtige Periode af Plantens Udvik- lingshistorie har naturligvis fra ferst af veret paatenkt, idet den har fuldt saa megen Interesse som de øvrige Perioder af Plantens Liv, men jeg har imidlertid havt endel Betænkelighed ved denne Udvidelse af Iagttagelsesrekken, dels fordi et stort Antal Træer i Landbohejskolens Have ikke endnu have naaet den Alder, da de aarligt eller periodisk bere Frugt, dels ogsaa fordi Tidspunktet for den fuldvoxne og fuldmodne Frugt i mange Tilfælde vanskeligere lader sig angive end for de evrige Stadiers Vedkommende. Jeg antager dog, at naar lagttageren efterhaanden vinder Øvelse i at bedemme dette Forhold paa en i de successive Aar ensartet Maade, vil der i det mindste for adskillige Arter ogsaa i denne Retning kunne vindes et brugbart Resultat. Antallet af de frugt- berende Treer vil i de felgende Beretninger forhaabenlig blive sterre end det har veret muligt denne Gang. Med Hensyn til lagttagelsernes Gjenstand er der fore- taget nogle Ændringer, idet 8 af de tidligere optagne Arter ere udeladte som mindre brugbare for Ojemedet, hvorimod 14 nye ere optagne fortrinsvis af Hensyn til den botaniske Interesse det har at sammenligne Udviklingen af to eller 59 flere hinanden nerstaaende Arter, I de følgende Aar ville nogle flere, især Foraarsblomster, blive tilføjede i Rubriken for de urteagtige Planter”). For at oplyse den Betydning, slige Iagttagelser kunne faa til en nøjere Bestemmelse af Tiden for de forskjellige Udviklingsperioder hos Arter af samme Slægt, vedføjes her en Oversigtstavle, i hvilken der er benyttet dels nærstaaende Arter, hos hvilke Forskjellen i Udviklingstid kan tjene til at bekræfte deres Artsadskillelse (Exemplerne A), dels Arter af samme Slægt, hvis Udvikling falder paa meget forskjellig Tid, og hvortil da fortrinsvis de tidligst og sildigst udviklede af Slægten ere valgte (Exempl. B). Til nærmere Forklaring af denne Tavle (1) skal jeg bemærke følgende: Exemplerne under Å. Der er en kjendelig Forskjel i Henseende til Blomstrings- tiden mellem de nær beslægtede Arter Cytisus Laburnum og alpinus, Sorbus Fennica og Seandica, Cratægus monogyna og Oxyacantha. Det kunde nu have Interesse at erfare, hvor stor denne Forskjel viser sig at være og hvor vidt ogsaa i andre af disse Arters Udviklingstrin en tilsvarende Forskjel gjør sig gjældende Iagttagelserne , som med Undtagelse af Frugtmodningen ere gjorte i Tiaaret 1867— 76, vise, som det kunde ventes, et ikke ubetydeligt Spillerum for de enkelte Aar, men det gjensidige Forhold mellem de enkelte Arters Udvikling, saaledes som det viser sig ved en Gjennemsnits- beregning, bekræfter den tidligere Erfarings Rigtighed med Hensyn til Tiden for Arternes Blomstring, og giver brugbare Vink ogsaa om en Forskjel i Henseende til Løvspring og Løvfald. +) Fra 1878 af ere følgende urteagtige Planter føjede til Rækken: Viola odorata (Martsviol) og V. silvatica (Skov-Viol), 2 Arter af Frytle (Luzula campestris og multiflora), Jordbær (Fragaria vesca), blaa, hvid og gul Ane- mone (A. Hepatica, nemorosa og ranunculoides) og. Tidløs (Colchicum autumnale). 60 oe 2 OR) ge PO 11/7 Sigs So |" °° esounnjd snujy oe RR MOT LE S/e Si, |! le STE 886 88° 88 2438 32 : ei 0 0 or (= Vos eipuejued xıeg Re 08 |= 20 Sor | er |7 7" erogmmoe xITeG : 0 0 M Sy, Sig, |‘ ‘Sueorpueo snindog / ‘4 00.0 N ED Ann Sigg |‘ * * epamen snındog ee Sl ene 8/¢ Voy Siz, |‘ Bsoweoeı snonqueg oY #0 SS 6/45 Fos Sieg | °° * egu snonquieg SL cgc oss 8 | : a 0 20 ly Glo Sigg |‘ * "suedjna snse1ed 0 an 20 2/15 Se Yan 17: ee Sse OG #0 6/08 Figs Giz, | eygueoesixg sn$æyel") ous gos ses 6 | . = 0 0 /ex Se Bice eudSouowl snsayzely |. 0 a "0 ae S/vr Sys |* * ‘vopueog sngoS | Ÿ 0 S/er Sp S/er [°° * eoruuaJ snqıog Lee çLe 00% 6 0 0 I /96 S/ey Sos |‘ * * snuidje snst349 16) 25) 8640) DE Sy ç x 134 VAT /8t [oo umuangef snst} 0) ove | (lPPHA) | (ppım) | (Teppım) || org | (ppt) | (tappım) || ove | (pu) | (teppım) Br Top 19p ‘AUABN] SAUIA}UeT I “PHA |9L—GLET |TL—LO8T |9L— 2287 || -PIN |9L—ZLST [TL— LYST || -PIN [92—2281 [IL —L98I 3 JQAON 038] ‘P plejagy ee SULSMOTG “wry sulidsae'y 331pueyspm A FPP 61 1) Levspringet af Cytisus alpinus og C. Labur- num finder, efter de gjorte Iagttagelser, omtrent Sted samtidigt. De Afvigelser, der 1 denne Henseende i enkelte Aar ere iagt- tagne, have snart vist et lidt tidligere Lovspring for den ene, snart for den anden af disse Arter, men der kan ikke skjennes at vere nogen paaviselig Forskjel paa dette Stadium af Arternes Udvikling. Derimod indtræder Blomstringen i alle Aar tidligere hos C. Laburnum end hos C, alpinus: gjennemsnitlig finder almindelig Blomstring Sted hos den forst nævnte Art d.10de Juni, hos den sidst nævnte d. 13de Juni, altsaa en Middelforskjel af 3 Dage, men i enkelte Aar har der vist sig en storre Forskjel, saaledes i 1874 6 Dage, i 1870 8 Dage, og efter hvad jeg har iagttaget, turde der i Regelen vere henved en Uges Forskjel mellem disse Arters Blomstringstid. — Frugtmodningen finder efter 5 Aars lagttagelse (1872—76) Sted hos C. Laburnum gjennemsnitlig d. 17de Sept., hos C. alpinus d. 26de Sept., hvorefter der altsaa i denne Henseende skulde vere endnu storre Forskjel end for Blomstringens Vedkommende. For at udfinde, om dette Forhold er constant, ville dog flere Aars lagttagelser vere nodvendige, — Hvad Lovfaldet endelig angaar, da have de gjorte lagttagelser ikke givet et Resultat, som kan yde nogen sikker Vejledning, men der maa afventes flere lagttagelser, for en mere bestemt Regel kan opstilles. 2) En lignende Forskjel i (dviklingstiden finde vi ved Sammenligning mellem Sorbus Fennica og S. Scandica, dog er her allerede Levspringet tidligere hos den først nævnte Art end hos den sidst nevnte, idet hos hin Lov- springets Middeltid er iagttaget at falde den 11te Maj, hos denne d. 16de Maj, altsaa en Forskjel af omtr. 5 Dage. Den samme Afstand er funden mellem de 2Arters Blomstring, nemlig 5 Dage, saaledes at S. Fennica gjennemsnitlig har alm. Blomstring d. 6te Juli, S. Scandica d. lite Juli. Frugtens Modning viser en endnu større Forskjel, for saa vidt den af Saarige Iagttagelser kan bestemmes; Gjennemsnittet for Frugternes Modning er i 1873—-75 funden at vere den 13de 62 Septbr. for S. Fennica, d. 4de Octbr. for S. Seandica, altsaa en Forskjel af 21 Dage. Lovfaldstiden synes derimod at vise en ringere Forskjel mellem disse 2 Arter, hvoraf dog S. Fennica kun har været iagttaget i det sidste Femaar, men skjønt det er øjensynligt, at Lovfaldet begynder og afsluttes tidligere hos denne end hos S. Scandica, vil der dog til at angive en nøjagtigere Forskjel behøves en længere Række af Iagttagelser. 3) Et af de Kjendetegn, der kunne anvendes til at godt- gjøre den af mange bestridte Artsforskjel mellem Crate gus Oxyacantha og C. monogyna er den altid tidligere Ud- vikling saavel af Blade som af Blomster hos hin end hos denne. Den her foreliggende Oversigtstavle bekræfter denne Forskjel (i Lovspringet 3 Dage, nemlig 6te Maj for den første, Øde Maj for den anden, i Blomstringen 4 Dage: 10de Juni for C. Ox., 14de Juni for C. monog.), men i en- kelte Aar har denne Forskjel veret endnu sterre, saaledes noteredes i 1876 Levspringet 8 Dage, i 1873 Blomstringen 7 Dage tidligere hos hin end hos denne. Om Frugtmod - ningen tør endnu ikke angives noget med Bestemthed paa Grund af Iagttagelsernes Ufuldstændighed i denne Retning, men Løvfaldet er ikke lidet tidligere hos C. Oxyacantha end hos C. monogyna. 4) Vore to almindelige Kirsebær- Arter, Cerasus avium og C. vulgaris, ere kun lidet forskjellige i Tiden for Løv- spring og Blomstring, Middelforskjellen er for begge Sta- dier kun 2 Dage (for den først nævnte Art Løvspring gjen- nemsnitlig 12te Maj, Blomstring 19de Maj, for den anden Art henholdsvis 14de og 21de Maj; i Henseende til Frugtmod- ning have 3 Aars lagttagelse vist en Forskjel af 4 Dage (27de Juli for hin, 1ste August for denne), og maaske vil ogsaa her en længere Iagttagelsesrekke give en større Forskjel, idet som bekjendt Fuglekirsebærrene i Regelen modnes ikke saa lidet tidligere end de sure Kirsebær. Lovfaldet er derimod, efter de foreliggende Iagttagelser, tidligere hos den sildigst udviklede Art, C. vulgaris, hvilket netop er det mod- 63 satte af hvad der er Tilfældet med de ovrige ovenfor sam- menlignede Arter; maaské kan dette Forhold forklares af den paagjældende Arts Oprindelse fra et sydligere Klima. Exemplerne under B. De exempelvis valgte Arter af 4 forskjellige Slægter ere saadanne, som representere de tidligst og sildigst ud- viklede af samtlige her dyrkede Arter af vedkommende Slegter (paa Alnus-Slegten ner, hvor der er valgt de to almindelige Arter, hvis Udviklingstid frembyder Forskjelligheder af ikke liden Interesse, som fortjene at forfolges). 1) Druehylden (Sambucus racemosa) og vor alminde- lige Sorthyld (S. nigra) vise en forholdsvis ringe Forskjel i Henseende til de vegetative Livsyttringers Tidsforhold, men derimod en meget stor Forskjel i Tiden for Blomstring og Frugtmodning. For Lovspringets Vedkommende er noteret en Gjennemsnitsforskjel af 4 Dage, nemlig 28. April for Druehylden, 2. Maj for Sorthylden. Men den sidst nævnte Art begynder ferst at blomstre efter at den ferste forlængst er afblomstret og har næsten fuldvoxne Frugter. S. racemosa blomstrer nemlig gjennemsnitlig d. 18de Maj, S. nigra der- imod 6. Juli. Og i Henseende til Frugtmodningen er der en tilsvarende Forskjel: den noterede Middeltid for Druehyldens fuldstændige Modenhed er d. 5te August, for Sorthyldens d 24. Septbr. For Lovfaldsrubriken ere de gjorte Optegnelser ikke fuldt oplysende, begge Arter have temmelig tidligt Lovfald, Druehylden noget tidligere, men Forskjellen, som neppe er betydelig, kan ikke nojere be- stemmes. 2) Den tidligst blomstrende af de hos os dyrkede Poppel- Arterer Bevreaspen (Populus tremula), den sildigste, den ontariske Poppel ‘(Populus candicans). Gjennemsnits- Blomstringstiden er for hin efter 10 Aars Iagttagelser 13. April, for denne 5. Maj. Om Frugtmodningen fore- ligge ingen lagttagelser. I Lovspringet er Forskjellen mindre og her er Forholdet omvendt, idet Bladene at P. candicans 1 Gjennemsnit ere udfoldede d. 13, Maj, P. tremula 64 først d. 20. Maj, altsaa 7 Dage, ja i enkelte Aar har der vist sig en endnu storre Forskjel (i 1872 18 Dage, i 1868 24 Dage). Ligeledes er Lovfaldet ikke lidet tidligere hos P. candicans end hos P. tremula, saa at begge Arter i om- trent lige lang Tid ere forsynede med Blade. — 3) Et af de tidligst blomstrende Træer i vort Klima og serlig af Pileslegten, er Salix acutifolia, hvis Gjennem- snits-Blomstringstid efter lagttagelserne falder d. 16. April. I gunstige Aar blomstrer den endnu langt tidligere, f. Ex. i 1873, da den ferste Blomst iagttoges d. 29. Marts, fuld Blomstring d. 3. April. I Modsætning til denne blom- strer Salix pentandra sildigst af alle vore Pilearter, hen- ved 2 Maaneder sildigere end hin, nemlig ifelge Optegnelserne gjennemsnitsvis d. 9. Juni. Frugtmodningen kan for disse Arter ikke sammenlignes, da her neppe findes noget Hun-Individ af S. acutifolia .i Danmark, Hvad Lev- springet angaar, er Forskjellen forholdsvis ringe — i Gjennemsnit 6 Dage, idet Lovspringet for acutifolia er noteret gjennemsnitlig d. 12. Maj, for pentandra d. 18. Maj, men som Felge af den store Forskjel i Blomstringstiden er her det paafaldende Forhold tilstede, at S. acutifolia faar sine Blade ferst lenge efter at Blomsterne. ere visnede, S. pen- tandra derimod fer Blomstringen er begyndt. Men skjønt — den sidst nævnte Art har et sildigere Levspring, syues den derimod at have et tidligere Løvfald, for saa vidt lagt- tagelserne, der ikke ere fuldstændige for alle Aar, tillade at angive noget herom. : 4) At vore to almindelige Ællearter, Alnus incana (Graa- ellen) og A. glutinosa (Ro dællen) have en ikke lidet for- skjellig Blomstringstid, har lenge veret bekjendt. Da det var ønskeligt at kjende nøjagtigere Middelforskjellen, og der- med at sammenligne Forholdet i Henseende til de øvrige Livsperioder, have disse Arter været Gjenstand for særlig Opmærksomhed. Efter lagttagelserne er Middeltiden for Graaællens fuldstendige Blomstring d. 11. Marts; ofte blomstrer den dog langt tidligere, f. Ex. 1873 d. 17. Jan., 65 1874 d. 25. Febr., den sildigst iagttagne Blomstringstid i Tiaaret er den 14. April (1870) men som alle Foraarsblomster har den langt storre Variation i Blomstringstiden end de senere blomstrende Arter. Rodællens Blomstringstid er derimod gjennemsnitlig angivet til d. 30. Marts, og for denne Art ere Svingningerne ikke saa store: den er i Tiaaret tid- ligst iagttaget i Blomst d. 20. Marts (1872 og 1874) sildigst d. 16. April (1867). Levspringet er derimod tidligst hos A. glutinosa, Middeltiden angives i lagttagelserne til d. 7. Maj, for A. incana d. 12. Maj, altsaa en Forskjel af 5 Dage, ogsaa Lovfaldet finder, efter de hidtil gjorte Iagttagelser, tidligere Sted hos A. glutinosa, og Forskjellen, der er iagt- taget mellem disse 2 Arter, svarer altsaa omtrent til den mel- lem de ovenfor sammenlignede Poppelarter. Frugtmod- ningen er, i Overensstemmelse med Blomstringen, langt tidligere hos A. incana, efter 5 Aars Optegnelser ere dennes Frugter modne d. 2. Oktober, hos A, glutinosa d. 1. Novbr,, altsaa omtrent 1 Maaneds Forskjel. — Det vil saavel af den større Oversigtstavle som af denne mindre Tabel ses, at den Formodning, jeg i den tidligere Med- delelse udtalte, at det her omhandlede Femaar (1872—76) vilde vise gunstigere; Forhold i Henseende til Udviklingstiden end det der gik forud for samme, fuldstændigt har bekreftet sig. I næsten alle Rubriker er en kjendelig, ofte endog meget stor Forskjel saavel mellem Lovsprings- som Blomstringstiden ; for Frugtmodningen kan ingen Sammenligning finde Sted, da dette Stadium ikke var angivet iden tidligere Oversigt. For- skjellen imellem de tvende Femaar har naturligvis været størst for de tidligst blomstrende Arters Vedkommende, ringere for de Arter, hvis Blomstring falder hen ad Sommeren, hvad f. Ex. følgende Oversigt over 2 tidlige og 2 senere blomstrende Arters Blomstringstid i de 2 Femaar kan oplyse. . 1867—71. 1872—76. Forskjel. Populus tremula, . ANG 6/4 15 Dage, Alnus incana . .. 20/, 2/5 18 Dage, Cytisus Laburnum . 15}; 8/6 5 Dage, Sambucus nigra .. ar 1/; 2 Dage. Bot, tidsr. 3 r, IN, Journ d, bot, 3 r, III, 5 66 Men at Lovfaldet derimod gjennemgaaende har været tidligere i det første end i det andet Femaar, skjønt det laa ner at forudsætte, at i Aar med sildigt Levspring ogsaa vilde felge sildigt Lovfald, tyder hen paa, at der i hin Periode har veret flere ugunstige Efteraar (f. Ex. med tidligt indtrædende Frostveir, som har fremskyndet Levfaldet), end Tilfældet har veret i det folgende Femaar. Forskjellen, der fremgaar ved en Sammenligning mellem de samme 4 Arters Lovfald i de 2 Femaar er folgende (efter lagttagelse d. 1ste November): 1867—71. 1872—76. Populus tremula... 0,93 0,42 Alaus.ineana .: sis). 0,65 0,45 Cytisus Laburnum . . 0,98 0,85 Sambucus nigra... 1,00 0,96 For at give Lejlighed til en let Oversigt over Forskjellen i de enkelte Maaneders Middeltemperatur i disse 2 Femaar er Tabel 2 her vedfejet. Ved Sammenligning af de der givne Data falder den betydelige Forskjel let i Ojnene, som her er tilstede mellem disse Middeltemperaturer, og for at gjere dette end mere anskueligt, ere nedenfor de samlede Middeltemperaturer for de 4 Aarstider i Perioden 1867—71 og 1872—76 sammenstillede med Kjøbenhavns Middeltem- peratur for disse i de sidste 80 Aar. Det vil deraf sés, at det forste Femaar har for alle 4 Aarstider en betydeligt lavere Middeltemperatur end det andet, og at hint har helt igjennem været koldere end Kjebenhavns Klima i Gjennem- snit for 80 Aar, dette derimod, med Undtagelse af Efter- aaret, har havt en højere Middeltemperatur for de enkelte Aarstider end den for Kjøbenhavn almindelige. At den be- tydelige Forskjel mellem Udviklingstiden for Plantens for- skjellige Livsafsnit i de to sammenlignede Perioder for en væsenlig Del har sin Grund i denne betydelige Temperatur- forskjel, kan neppe vere tvivlsomt. Ligesom i den tidligere Meddelelse gives her en sammen- lignende Tabel (Nr. 3) over Levspring af 3 træagtige Arter: 67 en tidligt udspringende (Stikkelsber), en middeltidlig (Begen) og en sildigt udspringende Art (Egen) og over Blomstring af vore to tidligste Foraarsurter og de 2 Ællearter, idet jeg henviser til de ved den tilsvarende Tabel for 1867—71 gjorte Bemerkninger, som let kunne anvendes paa Tabellen for det her omhandlede Femaar. En Sammenligning med den af Landhusholdnings-Selskabet angivne Gjennemsnitstid for de samme Arters Lovspring og Blomstring vil vise, at det (under Forudsætning af at Landh.-Selskabets Angivelser sigte til fuldstændigt Levspring og almindelig Blomstring, hvilket er sandsynligt, skjont ikke udtrykkelig nevnt) kommer Fem- aaret 1872—76 meget nærmere end det foregaaende til Landh.-Selskabets Middeldatoer; vi finde saaledes som Middel-Lovspringstid for Stikkelsbærbusken hos Landh.-Selsk. 10. April, for 1872—76 11. April, for 1867—71 22. April, for Begens Vedkommende er Levspringet i1872—76 3 Dage, i 1867—71 8 Dage sildigere end Landhusholdn.-Selskabets, og for Egen har det her omhandlede Femaar endog 2 Dage tidligere Levspring, hvorimod dette i det forudgaaende Fem- aar var 6 Dage sildigere end Landh.-Selskabets Angivelse, Hvad særlig Sporgsmaalet om Begeskovens fuldstændige Udspringning angaar, er jeg tilbejelig til at antage, at hvis denne og ikke det halvt udsprungne Stadium har været ment i Landhusholdnings - Selskabets Angivelse, turde denne Gjennemsnitstid (9 Maj) vere ansat noget for tidligt. I de 10 Aar, for hvilke der foreligger Iagttagelser fra Landbo- hejskolen, have Bogetræerne kun 3 Gange veret fuldt ud- sprungne for d. 9. Maj, nemlig 6. Maj (1872) og 8. Maj (1869 og 1874), derimod 7 Gange efter d. 9. Maj, oftest endog meget længe efter d. 9. Maj, f. Ex. 1868 d. 18. Maj, 1871 d. 21. Maj, 1867 endog d. 31. Maj. Men det maa indremmes, at ved Afgjerelsen af det Spergsmaal, naar Bogeskoven er fuldt udsprungen, er det vanskeligt at treffe det Rette og at det kan besvares forskjelligt efter de for- skjellige Iagttageres Skjen, hvorfor det er af Vigtighed for at slige Iagttagelser skulle have nogen Betydning, at alle de, BE \ Lg i Rig. ET Sol POT SNE peat eo OT 9e OT N = BAG ar ST a DET “ey 08 I uaeyuogely | Sty. Ep 66 SAL XD 6 “6 sg OL Se er OL MOTO Far eee al QT POEL Ab saa 209 "9 “GT ae I Here Mas 2 ST rn — se ee Ores ae st LE DER Le _ 92 I 2 ve des: AT OT GT 8G a sd > . 4 LI Ey) — F0 ey + Ivy 08 “4 y mn APS QL-ZLEL IL-1981 Leg EQ se) bey 2°) Ley rg ET 5% a7 867 a7 Fig 860 sg 1% Le vig N re F0 IT ber + 06e — (GLST) |(FLST) (181) (ZL81) (L181) (OL L8T) (6981) | (8981) | (2981) | (998T) Orr poele mt WT as 0 > KT sez 0e vre. ST 105 angerodwaggappıyy | 9481 | GLSI | PLSI | ELSI | ZLET | IL81 | OLST | 6981 | 8981 | L98I een ee ne men ann G [PQeL "(AON ="1daq) ee197Y ‘(dny-tune) 19wwog| * ((eN-SHEIN) revro x (:1q49,4-"1q98(T) 19JULA 107 anyersdwegjoppım " Jaquisaon —- -1qjdag + ° | + + + L + . * *I9QU9AO0N "+ 11990140 * Jaquieydaq ‘ysnsny—iune + #2, ano eee samp +. sone em — stem ae few es. .6 o judy ee Ten 6 SCI Ien1qe J—'1qoeq de SOLOING | a er à Lit à SR M CLLICHETS mm 0 usjoyslogogpuer poa anyeradwerpzppiw a SP SSS SS SE AS SA SA Vg Plz 2/15 ENE © (03 ©/os Vig 8/01 “+ SOUMIS snuly (LL8T) | (GL8T) (GLST) | (GLST) Fos “le */ ‘iss Uae 8/95 #/or Hor "tr ‘BUVOUL SNUIY 5 (9181) | (287) | (9287) | (E18T 8|6 8/15 Big oly Elgz Soi S/gr ë/c Vor * * SIPBAIU snyJue[en) (22.87) | (FLST) (GLST) | (LST) Pa 8/17 lor 2 / 6c Vs Eley Ge v/; Ir * ‘+ * snuden sno0Ig -Zumsmolg | ‘ueSunidspn SipuæispIn} I4swoIg 9)S18J “SULISMOTG Iıopurmyy ‘uesunidspn IswoLg 97S184 107 TPPIN 105 T8PPIN Je En ‘DALLES Mm OT "Z | (GLST) | (GLST) | | (GLST) | (zı,m $/es S/6 leg 3/05 5/08 bho Su 9/38 S/or "eyepnounped snoren?) . | (ers | (GL8T) (GL8T) | (82487) Sgt lay 3/6 Gist S/gı S/o S/g Sy S/y "+ + ‘“BonearIs snæegq | | . | (GL8T) | (Lem (18T) | (228T) "as "/ot "lox "ir "/s6 Pit Pe Vat 8/02 * ” BLIRINSsOLy SOU = pr Em rr. | ”SutidsaørT ”uagunidspn | | | NA” osrerenêe | | RE 'as[fpdeyyde] ysıpumyspiny | JATEU ueddouy | TOP PTW PPP!M 9)S8IPIIS 9SSITPLT, “TePPHA 9)S8IPIIS 0)S8I(PTL 107 JOPPA 107 JOPPA a SEE |S 1 DE eh Reet unies it aka es -Zutldsa9 7] 381puæspmm “usdunıdspn jajeq ueddouy “TL—LOSE 1 | ospparsuy syaqeysjag | — ee Jesjeseqysey suejoysfeyoqpuey | -ssuluproysnypuey ‘9L—ZLOI L 1osjodeyydej suojoysleyoqpuey ‘Sulidsaoy ‘TI ‘6 Pq? 70 jp S/or | S/o1 Fle | ®/gz F/rr Mar Elie | V/1r Pier | Pas OLSTIGL8TIFLSTIELSTIGLST| SULIISMIO[GS ¥ WT Vig Yes Yes 5/08 “ir Vos Slog 8/5 tes VE Wy Plat S/or Vor 8/06 5/03 Sle: Sl; ltr Vi, e/a Viet ë/6 5/88 8/11 9LSTICLSTIFLSTIGLSTIGLST Suudsae'y ‘y Tap Top ~PIW / "log © /gr Elgz lag Pr Flog Ve Eleg Fler x Per "let Ve d/or 5/05 Eler Vig Viet Vor 6/06 8/85 Eleg Ves Plies Ur 84, 5/87 ‘Je | Ye Pe 5) QT 6/1 Kimi | gulyswolq Suopurmy | metier *‘SUI1JSWOI OLSTIGLSTIFLST|ELSTIGLET 184 LP ro Plot Se /sı JePIOJPN peg 23S16 Vox Py PAL Bly ge ög Fo Tap -PTW er | "/oz Flor | "ls E/or | 2/8 Elg | Fo Elg | */re Vig | rc Vig has 64/03 | 2/02 Vos | “or 8/1 | 3/91 Sig | °os 9/7 ISUPUI9UJO S971S8394 Jo | BILJIV | OSEIISSNL 6/75 | Jacl snıoge][oH S/og | SI[RAIU SNYIUBTEX) Fe, | Sipemary SIJJUELT b/g | * * SNUIOA SN92041/) OLSTIGLSTIFLSTIELSTIGLET Pat Vy #/os 61/6 Kos ST oy usdunıdspn 3SW0I4 998101 UABN] SUazUeTq ©), ISI[BUIOUIO SOJ1SEI9T Foy | BAVJIRT ODdejIssny, J951U Sn10{e[[8H 6/o5 | Stem Snyyurje)) Sar) seu STQIUEAT do, | " " SNUISA SNOOAD | | 18ueids yereysTAydony ——— ‘SUIIdSAO'T UAB suUoJuelg 71 som gjøre lagttagelserne, blive enige om bestemte Regler og blandt disse at man vælger til Gjenstand for lagttagelsen et enkelt Tre eller en bestemt Gruppe af Træer, og navnlig en saadan, som Erfaring har vist at holde Middelvejen mellem de tidligst og de sildigst udspringende, idet som bekjendt i enhver Skov vil findes nogle Individer, hvis Udvikling iler langt forud for de ovriges og omvendt andre Træer, som springe meget sent ud. Det er en Selvfolge, at selv i et saa lille Land som Danmark ville Jagttagelser af denne Art give et ikke saa lidet forskjelligt Resultat efter de Steders Beliggenhed, hvor Iagttagelserne gjeres. Det vilde derfor vere saare ønskeligt. om lignende Iagttagelser maatte blive foretagne paa flere Steder i Landet, og det vilde f. Ex. have megen Interesse at erfare Gjennemsnitstiden for en Arts Løvspring og Lev- fald, Blomstring og Frugtmodning i Sydsjælland, paa Born- holm, i det vestlige, midterste og nordlige Jylland, og at sammenligne disse Resultater med de fra Kjøbenhavns Om- egn vundne. Det er mig ikke bekjendt, om Nogen udenfor Kjøbenhavn har begyndt slige Optegnelser, men jeg kan ikke noksom anbefale Sagen til alle deres Opmærksomhed, som have 1/4 a 1} Time dagligt fra Foraar til Efteraar at an- vende derpaa og fornødent Materiale til Iagttagelse ved Haanden. Jeg skal gjentage, at det vel er ønskeligt, at de samme Planter vælges til lagttagelse, men at det naturligvis maa rette sig efter Forholdene paa hvert enkelt Sted, hvor mange og hvor faa Arter man vil drage med ind i Kredsen af sine Iagttagelser. Paa flere Steder i Udlandet foretages lignende Optegnelser i biologisk-botanisk eller meteorologisk Øjemed, men en Sammenligning mellem disses og de her vundne Resultater vil først med Nytte kunne foretages, naar vore Iagttagelser have været fortsatte i en saa lang Aar- række, at et nogenlunde sikkert Forhold kan angives, 12 ISLANDSKE SVAMPE, SAMLEDE 1876 AF CHR. GRONLUND. I tidligere Aargange af »Botanisk Tidsskrift« *) har jeg offentliggjort reviderede Lister over Islandske Planter dels for at rette de mange Fejl, som findes paa de tidligere Lister og dels for at kunne vedfoje de Fund, som jeg selv gjorde i Sommeren 1868, da jeg i 6 Uger opholdt mig paa Island. Paa mine Lister mangle Svampene og Algerne, fordi jeg under mit korte Ophold paa Island ikke tik Lej- lighed til at indsamle disse Planter , og desuden fordi mit Kjendskab til disse interessante Plantegrupper ikke var stort nok til, at jeg selv vilde have veret i Stand til at bestemme Arterne. ; Jeg har ikke senere haft Lejlighed til at udvide mine algologiske og mycologiske Kundskaber, men da jeg 1876 foretog en Rejse til Island udelukkende i botanisk Ojemed — en Rejse, hvis Resultater jeg haaber senere at faa Lej- lighed til at gjøre Rede for — og opholdt mig paa Øen i tre Maaneder, henvendte jeg dog ogsaa Opmerksomheden paa Algerne og Svampene. Færskvandsalgerne er det endnu ikke lykkedes mig at faa bestemte, Havalgerne har Dr. F, *) Fjærde Bind 1870—71; anden Rekke, tredie Bind 1873—74 og anden Række, fjerde Bind 1874 —76. 15 R. Kjellman i Upsala ikke blot haft den Godhed at be- stemme, men han har tillige udarbejdet en Liste over. dem, og Svampene har Seminarielerer E. Rostrup i Skaarup veret saa god at bestemme for mig. Ferend jeg i det folgende meddeler hans Bestemmelser, vil jeg først henlede Opmærksomheden paa det ønskelige i, at en Mycolog ex professo kunde faa Lejlighed til at berejse Island, thi mange Svampe gaa tabt for den rejsende Botaniker, naar han ikke strax kan bestemme dem. Jeg baade iagttog og samlede i Spiritusglas ikke faa til Agaricini hørende Svampe, men naar jeg efter en Dags Ridt eftersaa mine Glas, vare Svampene for største Delen ødelagte. Rostrup var kun i Stand til at bestemme to af mine i Spiritus op- bevarede Svampe. Langt lettere var det at opbevare de Svampe, som lode sig tørre, og jeg havde derfor stedse min Opmærksomhed henvendt paa dem. Skjønt min Liste over Islandske Svampe ikke er stor, er den dog langt større end den sidst publicerede nemlig: W. Lauder Lindsay’s*), som kun indeholder 13 Arter. Paa min Liste findes der 22 Arter, og paa een nær nemlig Hygrophorus conicus Fr., som er synonym med Agaricus conicus hos Lindsay, ere de alle ny for Island, og een Art er tillige ny for Videnskaben; 8 af Arterne ere fundne paa Fereerne. Enkelte af Svampene ere samlede af Professor Johnstrup og Lieutenant Caroc, som samtidig med mig rejste paa Island. 1. Pleospora herbarum (Pers) Tul. Reykir ved Svinavatn paa Cerastium sp? og Draba alpina, Reynivellir paa Cerastium alpinum og Silene maritima, Dyngjufjell paa Cerastium alpinum (Professor Johnstrup og Lieutenant Caroc), Reykjahlid ved Myvatn og Grimstunga paa Dryas octopetala. 2. Eurotium Aspergillus glaucus de Bary. Syn. med E. herbariorum Lk. Ved Blanda paa Gentiana *) The flora of Iceland, Edinburgh 1861, 74 Amarella. Denne Svamp udvikles ofte i Herbarier, og det er derfor ikke aldeles sikkert, at den er hjembragt fra Island. 3. Spherella Tassiana de Not. Vidimyri paa Silene maritima i 4. Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev. Dyngjufjell (Johnstrup og Caroc). 5. Rhytismasalicinum(Pers.)var.arcticum. - Vi- dimyri, Grimstunga paa Salix herbacea. 6. Peziza asperior Nyl. Ved Skagefjorden. 7. Peziza cinerea Batsch. Brynjudalen paa gam- melt Tre. 8. Phlebia radiata Fries. Vididalr i Nordisland paa halvraaddent Tre. 9. Russula fragilis (Pers.) Fr. Holari Nordisland. 10. Hygrophorus conicus Fr. Ved Myvatn. il. Boletus scaber Fr. Ved Myvatn. 12. Bovista plumbea Pers. Island. Voxestedet har jeg forsømt at notere. 13. Lycoperdon pusillum Fr. Reykjavik. Ved Myvatn. 14. Lycoperdon coelatum Bull. Grimstunga. 15. Lycoperdon gemmatum Fr. Ved Myvatn. 16. Puccinia pulverulenta Grev. Syn. med P. Epi- lobii D, C. Fljothede i Nordisland paa Epilobium alsini- folium. - 17. Puccinia Bistortæ D. C. Hvammr og Myvatn paa Polygonum viviparum. . 18. Pucciniavariabilis Grev. Holar paa Taraxacum officinale. 19. Puccinia ambiens Rostr. Nov. spec. Den folgende Beskrivelse samt Figur skyldes Hr. Rostrups Velvillie: Fungus teleutosporiferus. Acervulis rufo-fuscis ob- longis, numerosis, confluentibus , epidermide albo primum tectis, dein erumpentibus; teleutosporis (vide Fig.) dilute 15 fuscis, asperis, oblongis, utrinque rotundatis, medio con- strictis, longe pedicellatis (sed pedicell. decid.). Habitat in caulibus, corymbis, siliculis, foliisque Drabe hirtæ. Islandia Skribla et Myvatn Julio 1876. Puccinia ambiens Rostr. Teleutosporer. 20. Melampsora salicina (Pers.) Lév. Paa for- skjellige Salix-Arter. Reykjavik, Kalmanstunga, Svarfadar- heidi, Hvita. 21. Aecidium Thalictri Pouls. Almindelig paa Thalictrum alpinum. 22. Ustilago urceolorum (D.C.) Tul. Fnjoske- dalen paa Elyna Bellardi, Holar paa Carex sp.?, Vidimyri paa Carex rigida, Myvatn paa Carex vulgaris. 16 TILLÆG. Følgende to Svampe ere bestemte af Dr. phil. Emil Chr. Hansen. Sporormia lageniformis Fckl. (Hansen: Fungi fimi- coli danici Tab. VIII. Fig. 36—37). Paa Kogjødning fra et Fjeld ved Melar, Hrutafjorden. Sordaria discospora Awd. Paa den ovenfor an- givne Substrat. Antallet af Svampe, der ere ny for Island, er herved blevet forøget med endnu to Arter. in BIDRAG TILL KANNEDOMEN OM ISLANDS HAFSALGFLORA. AF F. R. KJELLMAN. D. Eug. Warming har haft den godheten att sända mig till bestämning en liten samling dels torkade dels i sprit förvarade hafsalger fran Island. Den år gjord af Adjunkt Chr. Grønlund ar 1876, såsom vidfogade etiketter angifva under Juni, Juli og Augusti manader. Hufvudmassan af algerna iro tagna vid Reykiavik, en del vid Skagafjord og Hvalfjorden. Da denna samling à ena sidan ratt betydligt utvidgar kunskapen om algvegetationens sammansittning i det Island omgifvande hafvet och a andra sidan bekräftar äldre med- delanden härom, har det synts mig lämpligt att offentliggöra följande förteckning pa de arter, hvilka jag funnit densamma innehalla. Rhodospermea. Corallina officinalis L. Reykiavik. Hvalfjorden. Odonthalia dentata (L.) Lyngb. Reykiavik. Rhodomela lycopodioides (L.) Ag. Skagafjord. Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. Reykiavik. Hvalfjorden. — urceolata Grev. Hvalfjorden. — arctica J. G. Ag. Skagafjord. Det var rätt oväntadt att finna denna art inga sasom bestandsdel i den isländska algvegetationen. Af de arter, som den Grenlundska samlingen innehaller, år denna den enda, hvilken icke, sa vidt kändt år, forekommer vid den del ee: af Skandinaviens kust, som ligger pa Islands bredd. Arten år hôgarktisk. Vid Spetsbergen uppträder den a sa stor ymnighet, att den är att anse sasom en af de allmännaste Florideerna i denna del af Ishafvet. Afven vid Novaja Semlja är den vanlig, särskildt vid nordliga delen af detta lands kust. Sällsynt förekommer den vid Norges ishafskust i Fin- marken. | Delesseria sinuosa (Good. et Woodw.) Lamx. Reykiavik. : — alata (Huds.) Lamx. Reykiavik. Hvalfjorden. Rhodymenia palmata (L.) Grev. ff. sobolifera et sarniensis. Reykiavik. Hvalfjorden. Euthora cristata (Turn.) J. G. Ag. Reykiavik. Rhodophyllis veprecula J. G. Ag. Reykiavik. Halosaccion ramentaceum (L.) J.G. Ag. Reykiavik. Hval- fjorden. | Gigartina mamillosa (Good. et Woodw.) J.G. Ag. Reykiavik. Cystoclonium purpurascens (Huds.) Kütz. Reykiavik. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Reykiavik. Ptilota plumosa (L.) Ag. Reykiavik. Hvalfjorden. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Reykiavik. Skagafjord. Porphyra vulgaris Harv. Skagafjord. — laciniata Ag. Reykjavik. Fucoideæ. Ozothallia nodosa (L.) Desne et Thur. Reykiavik. Fucus furcatus Ag. Reykiavik. Chorda Filum (L.) Stackh. Reykiavik. Chordaria flagelliformis Fl. Dan. Skagafjord. Elachista fucicola (Velley) Fr. Hvalfjorden. Dictyosiphon hippuroides (Lyngb.) Kütz. Reykiavik. Skagafjord. Phloeospora subarticulata Aresch. Reykiavik. Denna art hör till det tjugotal för Islands flora nya alg- arter, som finnas i Grenlundska samlingen. Den har en ganska vidsträckt utbredning i de nordliga hafven. Den upptäcktes af J. E. Areschoug i Bohuslän, år sedermere funnen af mig vid Norges och Spetsbergens nordkust och vid Novaja Semljas vestkust. 79 Desmarestia aculeata (L.) Lamx. Reykiavik. Skagafjord. Scytosiphon lomentarius Ag. Reykiavik Hvalfjorden. Isthmoplea spherophora (Harv.) Kjellm. Reykiavik. Under de sista aren har kännedomen om denna algs ut- bredning blifvit i högst betydlig grad vidgad. Intill ar 1870 var den kand fran Marseille, Frankrikes nordvestkust, Eng- lands vestkust och Irland. Nämda ar fann jag den flere- städes i bohuslänska skärgärden. Ett par ar derefter päträffade Dr. E. Kleen densamma i stor myckenhet och yppigt utvecklad i Nordlanden i Norge; 1876 fann jag den i närheten af Nord- kap. Hår var den sällsynt och torftig. De fa isländska exemplar, jag sett, aro yppigt utvecklade, synnerligen rikt forsedda med zoosporangier. Ectocarpus confervoides (Roth) Le Jol. f. penicillata Ag. Hval- fjorden. Pylacella litoralis (L.) Kjellm. Reykiavik. Hvalfjorden. Chlorophyllophycee. Enteromorpha intestinalis (L.) Link. Reykiavik. — compressa (L.) Link. Reykiavik. Ulva Lactuca L. Reykiavik. Monostroma Grevillei (Thur.) Wittr. -Hvalfjorden. Blyttii (Aresch.) Wittr. Da V. B. Wittrock ar 1866 utgaf sin Monografi üfver algslägtet Monostroma, var M. Blyttii känd endast fran René i norska Vestfinmarken, der den upptäcktes af Prof. M. N. Blytt. Sedermera företagna undersökningar synas gifva vid handen, att arten ar utbredd langs Norra Ishafvets och norra delen af Atlantiska hafvets kust. Att den förekommer vid Grönlands vestkust visa exemplar, hemförda derifrän af 1871 ars svenska expedition. Vid Nordamerikas ostkust uppträder den icke sällsynt enligt benäget meddelande af Prof. W. G. ’ Farlow i Cambridge. Vid Novaja Semlja, Spetsbergen og Norges Ishafskust har jag funnit den, pa sistnämnda ställe i stor myckenhet. Dr. Kleen fann den allman i Nordlanden. Det var salunda att vinta, att den icke skulle saknas vid Island, 80 Spongomorpha arcta (Dillw.) Kitz. Reykiavik. Hvalfjorden. Chetomorpha tortuosa (Dillw.) Kütz. Reykiavik. Bestämningen af denna art ar ej fullt säker. Den geografiska belägenheten af Island skulle möjligen kunna leda till den förmodan, att denna ö tillhörde samma hafsalgfloromrade som antingen Spetsbergen eller Grönland. Af ofvanstäende förteckning, sammanstäld med förut befintliga uppgifter om algvegetationen vid Islands kust, framgar emel- lertid, att sa icke ar fallet. Detta visar a ena sidan före- komsten derstädes af sadana arter, som Corallina officinalis, Delesseria alata, Gigartina mamillosa, Cystoclonium purpura- scens, Porphyra vulgaris, Fucus furcatus, Isthmoplea sphæro- phora, Ectocarpus confervoides f. penicillata och Monostroma Grevillei, hvilka alla saknas inom den Spetsbergska hafsalg- florans område och, sa.vidt med säkerhet kändt år, afven vid Grönland. Derpa tyder à andra sidan ocksa, att i den af Grenlund fran Island hemförda samlingen, om jag undantar Polysiphonia arctica, alla de algarter saknas, hvilka kunna betraktas sasom de för de ifragavarande bada omradena ka- rakteristiska arterna. Får en betydlig del af algerna i den Gronlundska sam- lingen finnes pa de vidfogade etiketterna angifvet, att de samlats vid stranden. Om ocksa denna uppgift maste fattas sa, att atskilliga af dem anträffats uppkastade pa stranden, sa äro dock efter all sannolikhet manga af dem tagna vid- fästade. Finnes, sasom jag häraf förmodar, vid Islands kust en jemfürelsevis omvexlande och yppig litoral algvegetation, sa framträder häri en, enligt min tanke, högst väsentligt olikhet mellan den isländska hafsalgfloran och den, som upp- tråder vid Spetsbergens och Novaja Semljas kuster, hvilka bada trakter utgüra ett algfloromrade. Den af Adjunkt Grenlund vid Island gjorda samlingen af hafsalger visar deremot be- stämdt hån pa, att Island tillhér samma hafsalgfloromräde som norra och nordvestra Skandinavien. 81 TILLÆG TIL Dr. KJELLMANS AFHANDLING. AF CHR. GRONLUND. Ti ovenstaaende Afhandling af Dr. Kjellman, med hvem jeg for Øjeblikket ikke kan korrespondere, da han del- tager i Professor Nordenskjölds Rejse nord om Asien, vil jeg føje et Par Bemærkninger og Tillæg. Paa Lauder Lindsay's Liste over Islandske Planter findes der opført 89 Algearter, som dels ere tagne i det færske, dels i det salte Vand. Da Listen i alle de øvrige "Afdelinger af Planteriget indeholder Arter, som ere usikre for Island eller slet ikke voxe paa denne Ø, er det rimeligt, at det samme er Tilfældet med Algelisten. Min af Dr. Kjellman undersøgte Samling af Saltvands- alger indeholder 38 Arter, af hvilke een dog ikke med Sik- kerhed kan bestemmes”). Dr. Kjellman anfører, at der i min Samling findes et »tjugotal af får Islands flora nya alg- arter«. Dette Tal er for stort, da kun 14 af de af mig samlede Alger mangle paa Lindsay’s Liste. Disse 14 Arter, som altsaa ere ny for Island, ere felgende : *) Paa K.s Liste findes kun 37 Arter, men han har ikke opfert Porphyra laciniata, som dog findes blandt de af ham for mig bestemte Alger, og som jeg derfor har tilfejet. But, tidsskr. 3 r, I, Journ d, bot, 3 r, II, - 6 52 Corallina officinalis, Polysiphonia arctica, Rhodophyllis veprecula, Fucus furcatus, Elachista fucicola, Dictyosiphon hippuroides, Phloeospora subarticulata, Scytosiphon lomentarius, Isthmoplea sphærophora, Ectocarpus confervoides, Pylacella litoralis, Monostroma Grevillei, — Blyttii, Chætomorpha tortuosa. (?) Blandt de 38 Arter er der 8, som ikke ere fundne ved Færøerne *), nemlig: Polysiphonia arctica, Porphyra vulgaris, Phloeospora subarticulata, Isthmoplea sphærophora, Ectocarpus confervoides, Pylacella confervoides, Monostroma Grevillei, — Blyttii. Foruden de af Dr. Kjellman undersøgte Alger fandt jeg ogsaa Laminaria saccharina Lx. i stor Mængde og i meget store Exemplarer. | ‚Til Fortegnelsen over Islandske Alger vil jeg endnu føje nogle Arter, som have voxet ved Eyribakki paa Sydkysten af Island, og som ere mig sendte af Frøken J.E. Thorgrimsen. De findes alle paa Kjellmans Liste undtagen Chondrus cris- pus, men jeg anforer dem dog som Bidrag til Oplysning om Arternes Udbredelse omkring Island: +) E. Rostrup: Færøernes Flora (Botanisk Tidsskrift 4de Bind 1870—71). SS ST Corallina officinalis, Odonthalia dentata, Polysiphonia fastigiata, Delesseria alata, Gigartina mamillosa, Chondrus crispus, Ahnfeltia plicata, Ozothallia nodosa. 6* 84 MARMORKIRKENS FLORA. AF H. MORTENSEN. Allerede for over 40 Aar siden havde jeg — den Gang med Forundring — lagt Mærke til, at den i andre Hen- seender saa mærkelige Marmorkirke-Ruin i Kjøbenhavn ogsaa frembød botanisk Interesse, idet der voxede Græs, Buske og Smaatræer helt oppe paa dens øverste Tinder, samt hist og her ud gjennem Revnerne paa Mursiderne, baade de ydre og indre. Enkelte af disse Planter vare let kjendelige helt nede fra Grunden, men først for nylig (den 21de October 1878) har jeg havt Lejlighed til at foretage en Undersøgelse af hele Ruinen, idet dens paabegyndte Rasering har foranlediget Op- stillingen af et solidt Stillads om hele Bygningen. Neden- staaende Fortegnelse er Resultatet af denne Undersøgelse; men jeg beklager, at den er sket saa sent paa Aaret, at vist nok adskillige Smaaplanter allerede vare i den Grad bortvisnede, at de ikke kunde iagttages. Enkelte af Ruinens Planter voxe ogsaa nede paa Pladsen omkring den, og deres : Frugter eller Frø kunne da med Vinden være førte op paa Murene; andre ere hidførte fra andre Steder, dels med Vinden, dels af Fugle, af hvilke sidste en stor Mængde Spurve hidtil have fundet fortræffelige Smuthuller og Yngle- pladser i Murrevnerne, der i de øverste Lag af Ruinen vare fuldkomment store nok dertil. Det var ret morsomt at se dem stikke Hovederne frem, og kige nysgjerrigt omkring efter Arbejdsfolkene, der i denne Tid færdes der oppe. 85 1. Den Buskvext, der forekom i storst Mengde paa Ruinen, fra de overste Murkanter til langt ned paa Siderne, var Solanum Dulcamara L. Den hang ned fra de fleste Revner mellem Sandstensblokkene, og varierede med hel- randede og fligede Blade. I mange botaniske Skrifter angives denne Plantes Ber at vere giftige; men for Fugle, navnlig Spurve, maa de i alt Fald vere uskadelige, thi paa anden Maade end med disse Dyr kan Planten neppe vere kommen saa hejt til Vejrs. Nede paa Pladsen omkring Kirken synes den ikke at forekomme, At den trives saa fortræffeligt der oppe mellem Stenene, forekommer mig ret merkeligt, da den jo ellers plejer at voxe ved Randen af Moser, paa Strand- ” bredder og andre vaade Steder. 2. Ulmus montana Sm. Af denne Art fandtes en hel Del Exemplarer paa 4—5 Alens Hojde oppe paa de overste Tinder. Dens Vingefrugter kunne let vere forte derop med Vinden, og maaske kunne de ogsaa tjene til Nering for Spurvene. Paa Bornholm forekommer den i Klipperevner, altsaa et lignende Voxested. 3. Sambucus nigra L. Flere store og nogle smaa Exemplarer. De ere selvfølgelig hidbragte af Fuglene. 4. Ribes Grossularia L. Et stort og nogle smaa Ex- emplarer. 5. Fraxinus excelsior L. Af denne Art fandtes et meget smukt udviklet Exemplar paa 9 Fods Hejde og en dertil' svarende Stammetykkelse. Da det var bestemt til at plantes i Ejerens Have, blev det — tilfældigvis under mit Besog — optaget med stor Omhyggelighed, under Vejledning af Hr. Slotsgartner Tyge Rothe. Forst maatte en stor Sandstenblok løsnes, og derpaa ved Hjælp af Lobekranen paa Stilladsets overste Platfond leftes og borttages, hvorved Rodderne blottedes; det viste sig da, at disse vare flere Alen lange, og rigeligt forsynede med den for Asketræer karakteristiske Vrimmel af Smaaredder. Optagningen lyk- kedes fuldstændigt, og forhaabentlig vil dette Tre i mange Aar blive en Prydelse for det skjønne Anlæg, hvortil det er 86 henfort. Det stod alleroverst oppe, omme ved Ruinens Nordvestside, og dets vingede Frugt kan jo nok vere ført derop af Vinden. 6. Acer Pseudoplatanus L. Et temmelig stort Exemplar af denne Art fandtes paa Sydestsiden, men langt nede- Ogsaa dens Frugt er jo vinget. Sorbus aucuparia L. fandtes ikke. Men saa vidt jeg mindes, har jeg tidligere iagttaget den der, ligesom den jo ogsaa i et hvert Tilfælde horer til de Trævæxter, der aller- hyppigst af Fugle henfores til slige Steder. 7. Af Mosser fandtes Bryum argenteum L. i Mengde. De øvrige urteagtige Planter vare folgende: 8. Poa annua L., overalt. 9. Poa pratensis L. et Par Steder, og 10. Dactylis glomerata L. paa de nedre Partier. Maaske Fuglene æde disse Gresarters Fre. Det blev mig sagt, at en Sivart var fundet i Mengde paa et nu nedbrudt Parti af Muren. Jeg antager, at det har veret Juncus compressus Jacq. | Af Kurvblomstrede fandtes, som man kunde vente, ikke faa, da deres med Fnok forsynede Skalfrugt let kan hvirvles op i Luften. Den merkeligste, som den almindeligste, var 11. Senecio viscosus L. Den har i mange Aar voxet paa Pladsen omkring Ruinen, og det er derfor ganske naturligt, at den er flojet op paa denne. Ogsaa 12. Senecio vulgaris L. findes der, men i ringere Mengde. Endvidere 13. Taraxacum officinale Web., 14. Lampsana communis L., 15. Carduns crispus L. og 16. Lappa minor D.C. Den sidstes Frugt ædes af Stillidser og andre Finker, og kun af disse kan den vere fort helt op til de øverste Dele af Bygningen. 17. Plantago major L., hvis Fre er en af Smaafugle meget yndet Nering, er temmelig hyppig. 18. Sisymbrium Sophia L., hist og her. 19. Stellaria media Sm., hvis Frø efter Hornemann tjener til Næring for Sangfugle, hyppig. 20. Urtica dioeca L. fandtes et Par Steder, 21. Aethusa Cynapium L., 22. Ranunculus repens L., 23. Potentilla reptans L. og 24. Medicago lupulina L. lige- 87 ledes. Den sidste forekommer ogsaa nede paa Pladsen, tillige med den kirtelhaarede Varietet, _(v. Willdenowiana Lange). Nede paa Ruinpladsén optegnedes foruden enkelte af de ovenfor anførte endnu folgende: Pastinaca sativa L. i Mængde, Polygonum aviculare L., Rumex obtusiflorus Li, Artemisia vulgaris L., Tussilago Farfara L., Sonchus oleraceus © L. og S. asper Vill. FORTEGNELSE OVER DE PAA LÆSØ OG ANHOLT I 1870 FUNDNE PLANTER AF J. P. JACOBSEN. IR to foreliggende Plantelister og et saa godt som fuld- stændigt Anholt - Læsø Herbarium (indlemmet i bot. Haves danske Samling) ere Hovedresultaterne af en for bot. Forenings Regning foretagen Rejse til de paagjældende Yer i Sommeren 1870. Lavarterne ere bestemte af Hr. Adjunkt Grønlund. Med Halvmosserne har Hr. Cand. mag. Samsee Lund veret mig behjælpelig, med Svampene Hr. Prof. A. S. Ørsted. Phanero- gambestemmelserne ere verificerede af Hr. Prof. Joh. Lange. LAS 0. Ustilagineae. Ustilago utriculosa L. — Carbo DC. — urceolorum (DC.). Uredineae. Puccinia Violarum Link. Melampsora Lini DC. (Uredosporer). Aecidium Statices Westendorp. Roestelia cornifera (O. F. Miill.) (Spermogonier). Phragmidium mucronatum . Schlectend. (Uredosporer). Uredo Orchidis Mort. Pyrenomycetes, Poronia punctata Link. 89 Polyporei. Polyporus sp. Maaske en ny Art (A. S. Ørsted). Agaricini. Amanita muscaria. Lunden. Collemeae. Collema crispum (L.). Leptogium lacerum (S. W.). Usneae. Usnea barbata (L.). Alm. Ramalineae. Cornicularia jubata (L.). Hornfisk Ronnen. — aculeata (Ehrh.). M. alm. Ramalina polymorpha Ach. M. alm. — — d. scopulorum (Retz.). f. cuspidata. Hornfisk Ronnen. Cladonieae. Stereocaulon pascale (L.). a tomentosum Fr, M, alm. — condensatum Hoffm. Cladonia gracilis (L.). / alcicornis Lightf. rangiferina L. Meget alm. — coccifera. Peltigereae. Peltigera canina (L.). a, membranacea Ach. Parmelieae. Cetraria Islandica (L.). Hederne ved Holtemnerne. — saepincola (Ehrh.). var. ulophylla Ach, Hornfisk Rennen. Parmelia conspersa (Ehrh.). Alm. — saxatilis (L.). M.alm. Fructificerende paa Hornfisk Ronnen. — physodes (L.). — olivacea (L.). a, genuina. Yderst alm, Xanthoria parietina L. a, genuina. Alm, — — — f. aureola Ach, Lange Ronnen, — — é. lychnea (Ach.). Alm. Physcia Aquila (Ach.). M. alm. p — stellaris (L.). Lecanoreae. Lecanora subfusca (L.). Alm, i Lunden. — saxicola (Poll.). Byrum Kirkegaards Dige o. a, St. — . varia (Ehrh.). Alm. i Lunden. — sordida (Pers.). — atra (Huds.). Alm. — cinerea (L.). b. gibbosa (Ach.), Alm. — badia (Ehrh.). Placodium vitellinum (Ehrh.). Acarospora cervina (Pers.). 90 Lecideae, Lecidea parasema Ach. (Nyl.). a. enteroleuca (Ach, & Fr.). — — b. lapicida (Ach.). Yderst alm. — fuscoatra (L.). Bilimbia globulosa (Floerke). Lunden. Buellia petraea (Flot.). er: Graphideae. Graphis varia (Pers.). b. atra (Pers.). Alm. Pertucariae. Pertusarıa communis D.C, a. genuina. Alm. i Lunden. Verrucarieae. Verrucaria rupestris (Schrad.). d. maura (Wahlenb.). Lange Rennen. Sphaerophoreae. Sphaerophoron fragile (L.). a. coralloides Pers, M. alm. Diatomaceue. Melosira varians Agardh, Lysigonium nummuloides Lgb. Orthosira Kützingiana Thwaites, Actinocyclus undulatus Kütz. Bidulphia aurita Lyngb. Diatoma elongatum Agardh, Synedra radians W. Smith. — pulchella Kiitz. Meridion circulare Agardh, Tabellaria flocculosa Kütz, Navicula major Kütz. — didyma Kiitz. — amphisbaena Borg, — mesolepta Ehrenb. — interrupta Smith Syn. S.59. CI. XIX.Pg.184. Ny for Floraen. — elegans Smith. — Tabellaria Smith, Syn. 8.58, Pl. XIX, fig. 181. Sidefladen rektangulær med svagt afrundede Hjorner, Ny for Floraen, Stauroneis gracilis Ehrb. — anceps Ehrb. — linearis Ehrb. ? Mastogloja lanceolata Thwaites, Gomphonema constrictum Ehrb. — olivaceum Lgb. Cocconeis Scutellum Ehrb. — Thwaitesii Smith. Syn. S.21, Pl. IU, fig. 35. Ny for Floraen. Surinella linearis W. Smith. Novilla ovata Kütz. I hver eneste Groft paa Gen. Epithemia Musculus Kiitz. Himantidium pectinale Kiitz. 91 Cymbella naviculiformis Auersw. Achnanthes longipes Agardh. . Protococcaceae. Scenedesmus acutus Megen. — quadricaudatus Bréb. Coelastrum Naegelii Rabenh. Ny for Floraen. Desmidiaccae. Closterium acerosum Schrank. Sphaeropleaceae. Sphaeroplea annulina (Roth). Denne for Floraen ny, interessante Alge danner et tæt Overtræk i Bunden af næsten alle Øens om Sommeren tørre Grøfter. Chaetophoraceae. Coleochaete pulvinata A. Braun. Ny for Floraen. Fucoideae. Halidrys siliquosa L. Fucus vesciculosus L. — serratus L. Corda Filum L. Chordaria divaricata Ag. — tuberculosa Fl. Dan. — flagelliformis Fl. Dan. Laminaria digitata L. — saccharina L. Florideae. Ahnfeltia plicata. Furcellaria fastigiata Huds. Chondrus crispus L. Helminthora multifida Web. & Mohr. Hornex. Hepaticae. Marchantia polymorpha L. Alm. Aneura pinguis Dum. Holtemmen Mose. Pellia epiphylla N. ab E. a. fertilis N. ab E. Alm. Fossombronia pusilla N.abE. Alm. paa fugtige Hedepletter. Frullania dilatata N. ab E. Alm. paa Sten. Radula complanata Dum. Lunden. Calypogeja Trichomanes Corda. Holtemmen Mose. Lepidozia reptans Dum. Lunden. Jungermannia anomala Hook. Holtemmen Mose. — crenulata Sm. — acuta Ldbg.? — inflata Huds. Alm. paa Hederne. — incisa Schrad. — bicuspidata L. Holtemmen Mose. divaricata Eng. bot. 92 Jungermannia setacea Web. Holtemmen Mose. Scapania irrigua N, ab E. Alicularia scalaris Corda. Musci. Sphagnum fimbriatum Wils. cymbifolium Ehrh. Leucobryum vulgare Hmpe. Lunden. Funaria hygrometrica Hdw. Byrum, Mnium undulatum Hdw. — rostratum Schw.? (steril). — hornum Hdw. Polytrichum piliferum Schreb. — sp. (P. commune L, eller P. formorum Hm. Steril). Bryum sp. Dieranum majus Sm. Lunden. — scoparium Hdw. Hojrandene, — spurium Hdw. ? Angstroemia heteromalla C. Müll. Barbula subulata (L.). Ceratodon purpurens Brid. Orthotrichum rupestre Schleich. — anomalum Hdw. S.f. Byrum. — crispum Hdw. Lunden. Racomitrium canescens (Hdw.). Hedwigia ciliata Ehrh. Hypnum cupressiforme (L.). — aduncum L. — palustre L. — populeum Hdw,? — cordifolium Hdw. Lunden og Toldgaardens Krat. — purum L. Lunden, — splendens Hdw. — triquetrum L. — squarrosum L, Equisstaceae. Equisetum limosum L. Jeg har upaatvivleligen fundet andre Arter, men de findes ikke i mine Samlinger og i Optegnelserne staar foruden ovennævnte Art kun Equisetum. Filices. Byrum. Pteris Aquilina L. Krat ved Landevejen mellem Byrum og Vesterø. Asplenium Filix femina Bernh, Ligeledes. Osmunda regalis L. Ligeledes. I Mængde. Botrychium rutæfolium A, Br. N.Ø. Stranden 1 Exemplar. Lycopodiaceae. Lycopodium inundatum L, Kirkeruinen. Selaginella spinulosa A. Br. Hedelavning 8. 0. f Byrum, 98 Gramineae. Anthoxanthum odoratum L, Alopecurus geniculatus R, Phleum pratense L. Psamma arenaria R. & S. . Calamagrostis lanceolata Roth. — Epigejos Roth. Agrostis alba L. var. maritima, Nordstranden — vulgaris With, — canina L. — Spica venti L. Phragmites communis Trin, — — var, repens ? 'Enodium coeruleum Caud, Avena pubescens L, Airopsis caryophyllea Fr. — praecox Fr, Corynephorus canescens Beauv. Aira caespitosa L, var. pallida Koch. Lunden. Holcus lanatus L, Triodia decumbens Beauy. Glyceria fluitans R. Br. — maritima M.K. var. nana Lange, Stænglen 3—4" høj, Bladene stærkt sammenrullede, næsten traadformede, Toppen axformet, idet Topgrenene ere meget forkortede, Briza media L, Poa pratensis L. — — var. humilis Rchb, Cynosurus cristatus L. — = var, major, Festuca pratensis Huds, — arenaria Osb. Hojsandene, Bromus hordaceus L, — mollis L. — — vay. pygmaea, — racemosus L, Agropyrum repens Beauy. = junceum, Elymus arenarius L, Lolium perenne L. a. vulgaris. — Linicola Sander, Nardus stric L. Cyperaceae. Rhyncospora fusca Roem & Schult. = alba Vahl. Eleocharis palustris R, Br, 94 Eleocharis uniglumis Link, — multicaulis Sm, Scirpus lacustris L. Holtemmen Mose, — maritimus L. — — var, monostachya Lge. Hornfisk Ronnen. — pauciflorus Lightf. Østerby. —- caespitosus L. Eriophorum angustifolium Roth, Carex hirta L. — vulgaris Fr. — Oederi Ehr. Almindelig, — — var. major, Lunden. — arenaria L. — leporina L. — vulpina L. — pulicaris L. — stellulata Good, Typhaceae. Typha angustifolia L. Holtemmen Mose, Sparganium simplex Huds, Lemnaceae. Lemna minor L, —_. trisulea .L. Aroideae. Acorus Calamus L, Fluviales. Zostera marina L. Potamogeton natans L, — polygonifolius Pourr, — graminea L. a. graminæfolius Fr, — — B. heterophyllus Fr, Ruppia rostellata Koch, Alismaceae. Triglochin palustre L. — maritimum L, Alisma Plantago L. — ranunculoides L. Oster Toldgaard, Colchicaceae. Narthesium Ossifragum Huds. Juncaceae. Juncus effusus L. — Balticus Willd. — _filiformis L. — lamprocarpos Ehrh. Kirkeruinen, Kirkeruinen. RR Juncus atricapillus Drej. — supinus Moench, a, terrestris, — — fi. repens, — squarrosus L, — compressus Taq. — Gerardi Lois. — buffonius L. — — var, fasciculata Koch. Luzula multiflora Lej, —- campestris D.C. Liliaceae. Allium vineale L. — Scorodoprasum L. Smilaceae. Majanthemum bifolium D, C. Irideae. Iris Pseudacorus L, Orchideae. Orchis maculata L, — incarnata L. Platanthera solstitialis Dreyer. Epipactis palustris Crantz. Malaxis paludosa Swartz, Coniferae. Juniperus communis L, Myriceae. Myrica Gale L. Betulineae. Betula odorata Bechst. — —_ form, pubescens, Alnus glutinosa Gärtn. — incana D.C. Cupuliferae. Corylus Avellana L, Quercus pedunculata Ehrh. Urticaceae. Urtica urens L, — dioeca L, Humulus Lupulus L, Salicineae. Salix repens L, rity — — argentea (Sm.). Foldgaarden, — pentandra L, Salix alba L, — cinerea L, — aurita L. — ambigua Ehrh. Populus tremula L. Salsolaceae. Salicornia herbacea L. Chenopodina maritima Mog. Salsola Kali L, Chenopodium album L, Blitum rubrum Rchb, — - form, nana nob, Atriplex littoralis L, ie — phyllotheca, — patula L. — — form, angustifolia (Sm.). — hastata L. form. prostrata Bouch. — Babingtonii Woods. Halimus pedunculata Wallr. Polygoneae. Polygonum amphibium L, a. terrestre Leers, — _ fd. natans Moenck. — lapathifolium L. form. incana Koch, — nodosum Pers, — Hydropiper L. — aviculare L. form. erecta. — Convolvulus L. Rumex Hydrolapathum Huds. — crispns L. — maritimus L. — Acetosella L. — thyrsoideus Dess. Ny for Floraen. Plantagineae. Plantago major L, — — "” intermedia. — lanceolata L. — maritima L. — … Coronopus L. Littorella lacustris L, Plumbagineae. Armeria vulgaris Willd, Statice Behen Drej. Drupaceae. Succisa pratensis Moenck. Knaulia arvensis Coult, | … Oversigtstavle | over i 0 Planteiagttagelser for Femaaret 1872—76 : Tab, 5. i Landhohejskolens Have. ( (Table des observations sur la feulllaison, la floraison, la fructification et la défoliation, faites dans le jardin de l'école d'agriculture pendant les années 1872—76.) r A. Lovspring. (Feuillaison.) B. Blomstring. (Floraison.) C. Frngtmodning (rocification). D. Løvfald (Défoliation). , lanternes Navne ; : P . Første Knophylster sprængt: 2. PER idet 3. Træet faldt udsprunget. 1. Første Blomst udsprungen. 2. Almindelig Blomstring. 3. Afblomstring. 1. Frugten fuldvoxen, 2. Frugten moden. Første Iagttagelse (7de Oktober). | Anden Iagttagelse (21de Oktober) | Tredie Iagttagelse (Iste Novbr.). | 1873, 1874] 1575. | 187. 1972 11870: RTE, 1876.) ie En 872 |1879.| 1874. | 1875 (1876. SM 11572. | 1873] 187418754 1876. 38 | 1872.| 1878, 1874. 1875,| 1876 | fa [18721573 (19741675 | 1876] (15721573. 15741575 III Alnus cordifolia. . . . - 4,180 [134 | 1/5 | 14 Als | 27/4| 13/5} 8/5 217,137, 127,107 117/,| 75127124 6/5 | 25/; 16/, 8140! 7/10) Tro) OÙ | 4 | O | O | O Oe} 18 | 275 | 2 1/8 | O Oo] 1 1,11 1 0, EN oe 30 (20% | 74 |18/4 [064 164 |20/a | 215 | 23/3 |: 31 (27/8 | 19/4 | 14] 34 1144| 651 7% 12,20% 164| Lio 61018 28% | 2uel We] | 0 | 0 | 0 low | 3410 | Wa | 0 Jon] 10 | ve || 0 loss = SEE os | bx 4 ah SE 1a fer an ue cel Ve aa ae 24'a|25/a|16/a| 1/,|22/3|24/3 12/;| Vs 221, ae | pu ‘fs Ap à ù 2 ne 133 | 14 | 0 0 p RES 1}, | 3 | O 1010 10,15 — Ofientalis. ©... 3) 3 20/ 4 4 3 5 422 120" 12243 j | 6/. JB | 1 06 | 1 1 lO:o7 | 1/a | 172 1 N — allt so 5 6 ine 303 a, 19% 8a 15/a} 20/s| 4's} 24/4112 26 or £ É 12/,| 1/5 | Gls 21/40! 345 15/5 1/10 AA il, if 1, | 0 | 0 10,25 34 i: M 0/0 Vier ME 0) i 4 = Betula odorata... - - 84 | 104 24/,| 12/4 4/5|24,| 12/5] 7/5 20/s|| 16/5 187 | 24/2 12177 ile 24 | be, lat] te | 4] 0 | 0 los] a | 21 56] 741 2 lool 2 | 5 11 | Mimi —I ONE 3 8,122/,| 9/5 45/24,| 35| 3/5127/ 27/5 16/5 18% 941, 21% Al, 24; 1304 | 1% | 1 | 1/6] 0 | O [Os] 3, | 3 y, | | 10. 1 1 1, | MAL io, Myrica Gale. . . .... 35 [2641126 3% 29/5 | 5/5 205315 METRE cies Vee SN Won tet ae | at] 0 Hoes} EE A wel o loss] u | 1 | 1 | Carpinus Betulus . . . . | 14) 94) 64/214) 8/4 28/4|927/ | 12/51 12/5 5|19/5|| 15/5 2 : 10/; 5la 23), FA | Dro] a | 1/1 O 10 | O |Ous| a, | a, 1% re (0,55 4 | 4 | et Me} 1 Os Corylus Avellana . . . . }205|29/s | 34/20,/11/4 16/4} 20/4} 7/3! Vs 29/a | 11/af 1/,125/a/19/a|124| 44, 30/3 29/: | 15/s | 28/a 13/3 4/9 | 4h | 4) 1/3] 4/8 1 0 |0 10,10 34] 4,1 1/8] Ye} O 1005) a, | 37, | Ye! He] U, 110,38 Quercus Linn es ib Le 2s it 28/4 225 165 19 3 19/5) 1629/1245 | 46) 9/6! 3/61 661 3/6 1/4 1/, 10401040! 24 | Ye | 0 | 0 dis O15] a; | 1/, | tho! O | 3, Or] 2, | 97, | Ya | Mae} 27, 0,0 — sessiliflora . . . | 3:|16/ | 2/5| 11/, 27/5} 17/51 21/5 | j | 14 2310 | 0 0,07] a} 135 | 0 | O | O 100] 1, | 6] 0 | 0 | 0 |0: Castanea Vesa +. | 22/ | 12/1 26's| 85 168) 21/ 20/;|| 18/1] 22/z| 3/s|20/|26/2| 18) 2s Uno 101101] #4 te | wae] 0 | 0 10m] 2% 1/1 10 | 0 | Des len | 8 9 | 0 Agus silvatica . . . + + 216 jo 5 5 | 5 | 1} 0 05 | 1% | 1 tho) U 0 mel 3) ay | 1% 1 Larix Europea . .-.. 104|104| 45] 24/4 15/s| 7/2 11% 21/0 7/1028/, | 9/10 19 0 | 0 | 0 | U [002] 15 u 0 0 | O |Ows 172 ths tha 5 0 Populus ni 19's | 18/5 | 12/5 | | 20/; 120, | °3| 24 a, | to | O O85] 1 | 10) 5,1 1 | 44 Oo! ı | 1 | Yel a | | = a 15 20/4 115 | 10% (10% | Uy] 46] 16 | Ua | O [Ore] ay) 1! 25 | 1 | 1,0007) 1 | 1 Jah | 1 | == tremula... . - 16/5) 29/4) 19/5 | | 15/6 | 0 | O | O 00] 12 | 1, | O | 18 | 9 |Our) 3), | a Ps, | 4 Salix acutifolia G ... 18/a} 15's} To| 3512 | 1, | Jo] 27, 0 | O loss] 54 | 374 | 12 | 16 0 lou 1 | a | t2) | 27, lo, — alba 9, Re 12/5 | 20/4 | 12/5| 17/5 | ı,| 510 | 0) | 0 |Oor| 1/2) 4/6) M5] te) O Onol a, | Mal Val, | 1 10; — amygdalina Q .. 14/6 224 |115| 9% 1,2% MT COPA] 1 | 34] 4e 170] O O50) 1 | 1 | 34] 45) 0 10, — Caprea (lo Ga das 1/5 1204 9 5| 4; i | Ne} 1510 | 0 0 10,15 Bly] Mo} Tyo) My] O Oma] a, | 1 Mel al 5/5 (0.59 — os un. 204, 6/5 | 141 1% | 0 | 0 0,08} 1/0 | 14, | Aie 1/6 ee 1 | %/,| Vel, 10158 — pentandra 5 + - - Wo] 1 saa | 3/4 | 1/9 (0,60) ; 1 |, 0,88 — Yiminalis § Shes (| | nA 0° 0 | 0 | 0 16) 45| O | O | O | Ors an 3/, | 249) 0 | 0 10,32 Ulmus effusa - . . . .- t 197, 204! 84 14/6 2541184 22, | te) We} 1/8] 0 | Us | 2 CTP 276) NER hos} OS m | SN = ann aus) 20/5) Blo} 361126 23/6 /18/5 2276 12106 | 24 | 1/6 | 0 5 4 0,08 CAUSE ie an 1 aa 1/4 4 1 0,50 — suberosa ert ml y 8 1/5 | 1} je | 7 ie ye 1 i Daphne Mezereum +. - 3/5 1184117 20/5| T|30% 22/; 8- |18/, |16/, 1 1 i 0 | 0 10,5 À it” 0 0 1 i 1 % 5 ie Re CHAT 55e 22/6 |: 1/a| 2/21 Sell 2/s 27/5 \27/s112/s |20/s 217, | 28 | % | 0 | O | O 110,16 1 | A, | 4, | Aa 1 |1 | Yolat | 1 066 onicera Caprifo jum. - 97/612 28/. 28 8/s| 9a Sis] to] O 1/,| 1 1 Ne Ve | 3/5) 1 1 1 3, 5k 1 |) 0,92 — Perielymenum. WE, Ta 27/3] 15/s|16/s 19] 221 0 }0 | 0 | 0 110; 1,10 | 410 1 | 11 0-80 | 21, 10,5 — coerulea . . . - Dis 24), | 1/71 28% 6% |11/ |] B/, | al Aa] a, | 2e | ts 0: 1 | af jets |p! ls. JUN raten. - vs| 224 Bar (260; | Ye | au | a, | ta | 24100 Tee a) a Ole | 1 |} _ Xylosteum A 14/5 Bla | G/s | 8/8] al 13 | 0 | 0 | O ) 13» | Wyo] O | O 87, | Fy | eh! Sambucus nigra. . 71101 28/0 [134 (17/0 124, | | ta} 0 | 0 | 0 2 1 SLY te |) a ılı |S | 1 | ze racemos 8/s| 1/8 | 5/3] al Ys} a, | 1 KE 19 | 1 1 L 1 MIEL Fraxinus excelsior. Sees 31/10! 6/10118/10 19 | 16| 1758| 0 | O Ou 3, | 410 | 1 LÆRT ie | 1 | N unless 98, 710 28/g 10! 2/10] Ye | 2/6 | O a 2 i 5 71 0) | 0 5 My | U 0 Syringa Chinens 30% 11 | 16] 0 | 0,05 17,5) 0 | 0 4a | Aa 0 = Emodi... ye 1002044154 0 | 0 | 0 | 0 | 0 1 |Lo ]0 | 0 | MIE 0 | = Abs A. + es À 21/10! 30/0 16/9 rl a} Vo | 1/41 0 1/2 10,25 ay | 4e | 12 | 1 | 1 1 } NS lot AOL rl 5 8/10110/,0! Diol 281 O | O | O | O E04) 0) KU ary U | Cornus mascula... + - 34, 17 kj 15/s 158 | 14110 | 0 | O | U 110, 165 | 0 | O | 0 2/a 1/ Ribes alpinum Brees 6/5 | 20, 2 (24: 20/7, 124, | | Ys] 0 | O 0 | 0.07 ZR KOR 0) | 0 1/2 0 | — Grossularia . . + + 94| 3 38 |24/, |27/, 28), | 14 | ts} 18 | O | 0-10, 14 | 46 | 1/8 | 0 a) We} — sanguineum 11;| 3 I tal Ya | 0 | 0 1.0 | VEG) || Oy | 0) a, 0 = rubrum . . AIRE) lg 237 [20% 1254 | v2 | 34 | 32] 0 | O 0, 1 114,1) %¥e 1 1 Vitis vinifera 4 0/0 | 0 |: 0: | 0 | 0 |0 |0 |0 0 0 | Berbe u 6 21/9 123/s) 3% |31/s|| 4% | 1s | 1510 | 0 | 0 1410 10 | 90 Vg 0 Tilia parvifolia dr ala 275110 | 0 1a | Yo 27, | 24 1 1 ne SE 8 9 3/10! 7/10/10/9/27/9 I Ye | 14 | 1/0 | 16 D LILI 5 1 1 cer campestre . 2 | 4/8} 0 | 0 | 34 | 16 4) 1 — Bu se 1 L = må | de — — Pseudoplatanus . - Sehr ot 0 Il FRE on 1 Tja Aesculus Hippocastanum | 1510 10: 10 il | 4 1 Juglans regia . . . . . . ee al Ale if Tle 1 Philadelphus coronarius . aa lh as ley 1 172 a — cordifolius . i? he i, 1/, a se 1 Sorbus BURDE Mares 17% a, 0. 1), A TE 1/2 oi a it Ah il = ae : : 19% 1/8 | 1/8 | 18 | O 12] My] 1 1 Tat fi a ern ses. 21/0 1/5| 0 | O | O 10,10 1/3 | Ms Ya is ae Ala 2 Malus (acerba) = 10% od a i à pis is 9 ÅG 0° 2 i = ie = b 1.109297, |25/ N ] I 12 A 105 fa} Mal Je | 0 ioe eae ae ies 16% 24) D5), | 22 i: '.logı ME 22, 120410241164 | : Ar logs] 3% ; 1 i: y i 17% 1% | 0 a a gad 1 | te} 1 a in ig al ge Pis i 20/4 | 20/4 5 2 ] I ; || 9/ 5129) ly ( 0/0 ,05 1/4 | Viel 0 2, a Crategus monogyna + - p 2 a} 3/6] 19/4 11844 95/415 2! 91 | : 141 1161120! | | 7 io fe} 0 | O | O | 008 x 16 | ‘4 | 0 1 1/2 oe un, 2 9 9 a aed 0/0 8 0 10,05 1j | 0 0 i lal S spinosa .... - | BI Å Ha | © Cerasus RR are . s| 2 Pfs u 0 0/0 om år, 0" 1/a 9 LA oh — aproniana . : - i 18 || O | O0 | 0 tal O | 4. 8 iyo? — Bias: Dr do 0 ‘812 i j À i ta} 47] 0 TA 1 1s 1/8 1 1 ia — irginiana ..- 30/ ' } 1130), N 7 j 9 L N | 12 | 8, | 2 UR 1 i 1 1 = serotina ren 's [104 | 20/5 97/4) 1115 5} i ! „119: 21) Bob 1 20, , i 3 2 ae 21/8 [15/0 1/8 0 0 0 0,05 1/a | tel 0 | U a, 1/2 Laburnum alpinum. . . ' | 341164 | 30/1)145 254) 17/5 11975 | Oo} 3 7 BI { 9! Als} 4! i 1 i 9) Tla 29/10 } 2 16/10 | O | 0 110,12 4, | 0 | 1%] % Sk ro po gere, «+ + | 2 004 | 84/17 | 1144) 8413071 105] 25/4 | 18/5 19/5 AIDE Dre 29/7 | 24/5] 18/q Bia] 97/1 1 | 0 | 0 | 0 10,12 a 41, | a | 2s i |i obinia Pseudacacia . . |23/,|145 126, | 9s! Bis! Bs) 65128/5/18/5123/5| 4% 211246 24% 1/5 | el 0 | Q [Us Va | Hy | ty! Ve Tee Anm. I Rubrikerne A, B og € betegner Nevneren i Broken Maaneden, Tælleren Dagen, paa hvilken Tagttagelsen er skét; i Rubriken D derimod betegnes ved Brøken Udviklingsgraden af det fremskridende Løvfald, noteret paa 3 bestemte Dage. | | | | a | P 6 met ae SF EO Se 97 : Synanthereae. Leontodon autumnale L. Hypochoeris radicata I. Taraxacum officinale Web. — erythrospermum Andrz. Sonchus oleraceus L, — asper Vill. — arvensis L, Crepis tectorum L, Hieracium murorum L. Lunden, — umbellatum L — Pilosella L. — Auricula L, Centaurea Cyanus L, — Scabiosa L, -- decipiens Thuill, Eet Exemplar. — Jacea L, — — cuculligera * fuscescens Lge. —. — $. lacera * argyrolepis nob. Lappa minor DC. Cirsium lanceolatum Scop. — palustre Scop. — arvense Scop. Bidens cernua L. — — var, minima, Tussilago Farfara L. Tanacetum vulgare L. Artemisia Absinthium L. — vulgaris L. — maritima L, — campestris L. v. cericea Fr. V. Nyland. Antennaria dioeca Gartn. Gnaphalium uliginosum L. — silvaticum L. Filago minima Fr. Aster Tripolium L. Erigeron acre L. Achillea Millefolium L. _ — Ptarmica L. Matricaria inodora L. i — — yar. salina Wallr, — Chamomilla L, Chrysanthemum Leucanthemum L. Senecio vulgaris L. — silvaticus L. Lobeliaceae. Lobelia Dortmanna L, Bot, tidsskr. 3 r. III, Journ, d, bot, 3 s, TIT, 98 Campanulaceae. Jasione montana L, — © — var. littoralis Fr, Campanula rotundifolia L, — — var. parviflora Lge. Kronerne dog ikke blege, men kraftigt morkeblaa, Rubiaceae. Galium verum L, — — var, littoralis Lge. — Aparine L. | — — var, conferta Westerlund. | — elongatum Presl. | — Mollugo L. | — palustre L, | Caprifoliaceae. Viburnum Opulus L, Lonicera Periclymenum L, Oleineae. Fraxinus excelsior L, Gentianeae. Gentiana Amarella L, — Pneumonanthe L, Erythraea Centaurium Pers, — pulchella Fr, — linarifolia Pers, Menyanthes trifoliata L, Labiatae. Lycopus Europaeus L, Mentha aquatica L. var. verticillata. — arvensis L. — —_ var. riparia Fr. Scutellaria galericulata L, Stachys palustris L. var. canescens Lge. Galeopsis bifida Boenn. Lamium amplexicaule L, — incisum Willd, Leonurus Cardiaca L. Asperifoliae. Cynoglossum officinale L. Anchusa arvensis M. B. Myosotis lingulata Schultz. — versicolor Pers, Lithospermum arvense L. Solaneae, Solanum nigrum L, 99 Solanum Dulcamara L, Hyoscyamus niger L. Scrophulariaceae. Veronica arvensis L. — agrestis L, — scutellata L, — serpyllifolia L, — Chamaedrys L — officinalis L. — Anagallis L. Linaria vulgaris Mill. Melampyrum pratense L, Pedicularis palustris L. Rhinanthus minor Ehrh, — major Ehrh. Odontites rubra Pers. Euphrasia officinalis L., form, nana, — parviflora L. — — var, curta Fr. Lentibularieae. Utricularia. Pinguicula vulgaris L, Primulaceae. Glaux maritima L, Anagallis arvensis L. Lysimachia vulgaris L. — thyrsiflora L. Ericineae. r Vaccinium Oxycoccos L. Foldgaarden, — uliginosum L. Foldgaarden. — Vitis Idaea L. Foldgaarden. Arctostaphylos Uva ursi Ehrh, Calluna vulgaris Salisb, Ogsaa med hvide Blomster, Erica Tetralix L. Umbelliferae. Hydrocotyle vulgaris L, Eryngium maritimum L, Cicuta virosa, Lunden. Pimpinella Saxifraga L. — — yar, dissectifolia Wallr. Sium latifolium L. Aethusa Cynapium L, Peucedanum palustre Moench, Pastinaca sativa L, - 7% 100 Crassulaceae. Sidum Telephium L. —= acre: i: Ribesiaceae. Ribes rubrum L, Ranunculaceae. Thalictrum flavum L. Anemone nemorosa L. Foldgaardens Krat. Ranunculus acris L. — Flammula L, — repens L. Batrachium sceleratum (L,). —— heterophyllum Fr. => — var, succulenta Koch. Caltha palustris L, Papaveraceae. Papaver Argemone L, — dubium L, | Fumariaceae. Fumaria officinalis L, Cruciferae. Cardamine pratensis Koch, — — var, dentata, Arabis Thaliana L, Nasturtium palustre D.C, Holtemmen Mose, Draba verna L, Cochlearia Danica Iz, Thlaspi arvense L, Teesdalia nudicaulis R. Br, Cakile maritima Scop. — var. integrifolia Hornem. Sisymbrium officinale Scop. == Sophia L. Camelina foetida Fr, Capsella Bursa pastoris Moench, Brassica campestris L. Raphanus Raphanistrum L, Crambe maritima L. Droseraceae. Drosera rotundifolia L, — spec. Violarieae. Viola tricolor L. a, vulgaris. 13 re €. arvensis. 101 Viola canina L. —— “edorata L. — silvatica Fr, Paronychieae. Scleranthus perennis L, — annuus L. Lepigonum marinum Wahlb. Spergula maxima Whe. — arvensis L. ß sativa, — — a. vulgaris. Alsinaceae. Sagina procumbens L. — subulata Torr. & Gr. — stricta Fr. — nodosa Torr. et Gr. Halianthus peploides Fr, Arenaria serpyllifolia L. «. scabra Fenzl * tenuior Koch. Stellaria media Sm. — Holostea L. — graminea L. vv. grandiflora. — — R. parviflora. — crassifolia Ehrh, Cerastium vulgatum L. —- semidecandrum L. v. viscida Fr. Silenaceae. Silene inflata Sm. Byrum Kirkegaard. 1 Exemplar. Melandrium vespertinum Fr, Lychnis Flos cuculi L. Agrostemma Githago L. Malvaceae. Malva silvestris L. — vulgaris Fr. Hypericineae. Hypericum perforatum L. Frangulaceae. Ilex Aquifolium L, — —- var. integrifolia. Holmelund, Rhamnus Frangula L, | Empetriae. Empetrum nigrum L, Euphorbiaceae. Euphorbia Peplus L. — Helioscopia L. 102 Geraniaceae. Geranium molle L. — sanguineum L. Erodium cicutarium l’Her. Lineae. Linum catharticum L. Radiola millegrana Sm. Oxalideae. Oxalis Acetosella L. Onagrarieae. Epilobuum palustre L. — virgatum Fr. Chamaenerium angustifolium Scop. Halorrhageae. Myriophyllnm alterniflorum D, C. Hippuris vulgaris L. Lythrarieae. Peplis Portula L. Lythrum Salicaria L. Pomaceae. Crataegus monogyna Jacq. Sorbus aucuparia L, Rosaceae. Alchemilla Aphanes Leers. Rosa mollissima Willd. — — var, nemoralis L. — canina L, f. genuina. a. nitida Fr. — — — ØB. opaca Fr, eu f. dumetorum. Rubus Idacus L. — plicatus Whe. Potentilla argentea L. - anserina L. — Tormentilla Scop. Comarum palustre L. Geum urbanum L, — rivale L. Spiraea ulmaria L. Drupaceae. Prunus spinosa L. — — var, angustifolia nob, Bladene næsten kun halvt saa brede som Hovedartens, —— ~~. 103 Papilionaceae. Ononis hircina Jacq. Anthyllis Vulneraria L. Trigonella ornithopodioides D, C. Trifolium fragiferum L. — repens L. — minus Sm. — _ pratense L. — arvense L. — procumbens L. vy. campestris Schreb. Lotus corniculatus L, — — v. villosa Thuill, Vicia angustifolia Roth. — Cracca L. Lathyrus pratensis L. — palustris L. ANHOLT. Fungi. Uredo Tanaceti Lam. Lycoperdon Bovista. Phallus sp. Flaget. Agaricus campestris. Ramalineae. Ramalina polymorpha Ach, b. fastigiata (Pers.). Cornicularia aculeata (Ehrh.). Cladonieae. Cladonia rangiferina (L.). Peltigereae. Peltigera canina (L.). c. polydactyla (Neck.). Parmelieae. Xanthoria parietina (L.). Lecanoreae. Pannaria brunnea (Sw.). b. nebulosa (Hoffm.). Lecanora varia (Ehrh.). b, var. polytropa (Ehrh.). Lecideae. Lecidea parasema (Ach.) Nyl. b. lapicida (Ach.)? Bilimbia sabuletorum (Flk.). a. hypnophila (Ach.). Buellia petraea (Flot). Diatomaceae Lysigonium nummuloides (Lgb.). Brakvandshuller paa Flaget. 104 Actinocyclus undulatus Kütz. Kattegat under Øens Östside paa 12 Favne Vand i Bundslikket. Auliscus sculptus W. Smith, Som forrige. Bidulphia aurita (Lgb.). Ligeledes, Synedra radians W. Smith. Flaget. — pulchella Kütz. Flaget. Grammatophora marina (Lgb.). Kattegat og Flaget, paa sidstnævnte Sted ogsaa Monstrositeten. — serpentina Kützing. Kattegat, enkelte Steder. Ny for Floraen. Podosphenia communis Heib. Alm. Navicula viridis Nitzch. Groft. — Lyra Ehrenberg. Svarer ganske til Fig. 14 b paa Tab. IX: Transact, of the royal soc. of Edinb. Vol. XXI. — brevis Gregory. Transact. of the royal soc. of Edinb. Vol. XXI) S. 478, Tab. IX, Fig. 4. Staaer ikke saa ner ved N. Semen Kütz. som Gr. synes at antage, men meget ner ved N, latissima Gregory. Flaget. Ny for Floraen. — Amphisbaena Bory. var. /. W. Smith. Synopsis Vol. I, S. 51, Tab. XVII, Fig. 147 ß. Ny for Floraen, Stauroneis gracilis Ehrb. Groft. — pulchella W. Smith, Kattegat. Pleurosigma angulatum W. Smith? Kattegat. Gomphonema constrictum Ehrh. Groft. Cocconeis Scutellum Ehrh, Kattegat. Campylodiscus parvulus W. Smith. Kattegat. Epithemia Argus Kütz. Groft. Tryblionella punctata W. Smith. Kattegat. Rhoicosphenia curvata (Kütz.). Kattegat. Protococcaceae. Scenedesmus acutus Meyen. — quadricauda Bréb. Pediastrum Ehrenbergii Braun. Desmidiaceae. Cosmarium Meneghinii Bréb. — margaritiferum (Turp.). Staurastrum tetracerum Ralf. Ulvaceae. Prasiola crispa (Lightf.). Paa alle Straatagene. Fucoideae. Fucus serratus L. — vesiculosus L. Florideae. Furcellaria fastigiata Huds, J umaadelige Masser, danner langt den 105 overvejende Del af Tanggroden. Kaldes af Beboerne Kviltang. Helminthora multifida Web. & Mohr. Hepaticae. Aneura pinguis Dum. var. lobulata N. ab E. (crassior). Blasia pusilla L. Pellia epiphylla N. ab E. v. fertilis N. ab E. Marchantia polymorpha L. Scapania irrigua N. ab E. Alicularia scalaris Corda. Lophocolea bidentata N. ab E. Jungermannia crenulata Sm. — capitata Hook. — barbata N.ab E. var. Screberi N. ab E. — bicuspidata L. Fossombronia pusilla N. ab E. | Musci. Sphagnum sp. Polytrichum sp. Bryum roseum Schreb. Dicranum sp. Barbula sp, Hypnum cupressiforme L. — splendens Hdw, — triquetrum L. — squarrosum L. Equisetaceae. Equisetum limosum L. M. alm. i Kjæret. — palustre L. M. alm. — — var. polystachya. Filices. Polypodium vulgare L. Nordstrand Klint. Botrychium Lunaria Sw. * rutaceum Fr. Nordstr. Kl. — rutaefolium A, Br. Veststrand, Lycopodiaceac. Lycopodium inundatum L. Indenfor Flaget. — complanatum L. Nordstrandsklint. — Selago L. Nordstrandsklint. Gramineae. Antnoxanthum odoratum L. Alm. Alopecurus geniculatus L, Phleum arenarium L. Sonderbjerg i Mengde. — pratense L. Alm. — — var, nodosa, Alm, 106 Psamma arenaria R. S. M. alm. Agrostis alba L. M, alm, — — var. gigantea Reichb. — vulgaris Weith. | — canina L. Phragmites communis Trin. Kjæret. Avena pubescens L. Corynephorus canescens Beauv. M. alm. Holcus lanatus L. Triodia decumbens L. Glyceria fluitans R. Br. Kjæret. Poa trivialis L. — annua L. Dactylis glomerata L. Anholt By. Festuca pratensis Huds. M. alm. Bromus secalinus L. — mollis L. M. alm, — — var. pygmaea, M. alm. Agropyrum junceum Beauv. M. alm. ved Stranden, — repens Beauv. M. alm. — — var, littoralis Bab. Elymus arenarius L. M. alm, Lolium perenne 1. — — var. tenuis H. — temulentum L. Hist og her i Sæden. Nardus stricta L. Kjæret. Cyperaceae. Eleocharis palustris R. Br. Kjeret. — uniglumis Link. Flaget. Scirpus lacustris L. Kjæret, — maritimus L. Flaget, i faa Exempl. —- setaceus L. Flaget. Eriophorum angustifolium Roth. Alm. i Kjeret. Carex arenaria L. Yderst alm., kaldes Majgræs. — hirta L. Kjeret. — Oederi Ehrh. f. pygmaea. M. alm. — vulgaris Fr. Alm, — prolixa Fr. Alm.i Kjærets Sydside. Typhaceae. Sparganıum racemosum Huds, Kjæret. Fluviales. Zostera marina L. Ruppia sp. Goldt, daarligt Exemplar. Alismaceae. Triglochin palustre L. M. alm. 107 Triglochin maritimum L. Ikke sjælden. Alisma Plantago L. Kjæret. Juncaceae. Juncus lamprocarpos Ehrh, Alm. — Gerardi Lois. Flaget. — buffonius L. M. alm. — — var. fasciculata. Flaget. Luzula campestris (L.). Hist og her. Liliaceae. Allium vineale L. forma compacta. Alm. i Sæden. Orchideae. Orchis. Een eller to Arter af den Afdeling, der har haanddelte Knolde. | Coniferae. | Juniperus communis L. Alm. Callitrichineae. Callitriche sp. Urticaceae. Urtica urens L. Alm. om Anholt By. Fyret. — dioeca L. Alm. om Anholt By. Salicineae. Salix repens L. M. alm Kaldes »Palmer«. — — var. argentea (Sm.). Alm. — aurita IL. Faa Dvergexempl. — cinerea L.? Faa Dvergempl. Populus tremula L. Faa Dvergexempl. Salsolaceae. Chenopodina maritima Moq. Tand. a. vulgaris Mog. Tand. Flaget. — — /5. mangler. Salsola Kali L. M, alm. ved Stranden, Chenopodium album L. Alm. — — var. viridis. Haverne i Byen. Atriplex hastata L. Flaget. — — var. salina? — littoralis L. Flaget. — — var. serrata Moq. Tand. Flaget. — calotheca Er. a. macrocephala Lge. — Babingtonii Woods. var. virescens Lge. Polygoneae. Polygonum Convolvulus L. Alm. — lapathifolium L. Alm. — amphibium L. Forma terrestris Leers. — — forma natans Moench. 108 Polygonum aviculare L. Forma angustissima. Meisn, — — Forma prostrata. Rumex thyrsoideus Desf. Yderst alm — Acetosella L. M. alm. — maritimus L. M. alm. — — crispus L. Alm. Plantagineae. Plantago lanceolata L. Alm, — — var. eriophylla Dene. I Mængde paa Sønderbjerg. — maritima L. Yderst alm. — — var. dentata, _ major L. Alm. i Sæden. — — intermedia. Alm. Litorella lacustris L. Alm. i Kjeret. Plumbagineae. Armeria maritima Willd. M. alm. Dipsaceae. Knautia arvensis Could. M. alm. Synanthereae. Cichorium Intybus L. Alm. paa Bakkerne. Leontodon autumnale L. Alm. a — var. coronopifolia. Hypochoeris glabra L. S. f. Byen. Tragopogon pratense L. Kirkegaarden. Taraxacum officinale Web. Alm. Sonchus palustris L. M. alm. — arvensis L. Hist og her i Sæden. Flaget. — asper Vill. Byens Haver. — oleraceus L. Byens Haver. Hieracium umbellatum L. Yderst alm. i Klitterne. Pilosella L. Centaurea Cyanus L. Ikke sjelden, — Jacea L. M. alm. — Scabiosa L, Især alm. i Sæden. Lappa minor D.C. Alm, om Anholt By. Cirsium lanceolatum. Alm. — arvense Scop. M. alm. — — var. mitis. — — var. spinosissima. Alm. Carlina vulgaris L. Alm. paa Bakkerne. Tussilago Farfara L. Kjeret. Byen. Tanacetum vulgare L. Yderst alm. om Byen. Hyppig er en Form hvor Kurvene ere stillede i Klase og ikke i Halvkjerm; saavidt jeg erindrer var det de Individer, der vare stærkt befængte med Uredo Tanaceti Lam. 109 - Artemisia campestris L. M. alm. — vulgaris L. Alm. — Absinthium L. M. alm. om Byen. Antennaria dioeca Gärtn. Gnaphalium uliginosum L. Alm, i Kjæret. — arenarium L. Yderst alm, i Klitten og paa Bakkerne. Filago minima Fr. M, alm, — arvensis L. M, alm. Erigeron acre L. Achillea Millefolium L, M. alm. — Ptarmica L Alm. Anthemis arvensis L, Ikke sjelden. Matricaria inodora L, — Chamomilla L. Byen, Chrysanthemum segetum L. - Hist og her i Sæden, — Leucanthemum L. Alm, Senecio vulgaris L. M. alm. | Campanulaceae. Jasione montana L. Yderst alm. Hyppig med hvide Blomster. Campanula rotundifolia L. M. alm, Rubiaceae. Galium verum L. M. alm. Kaldes Gule Farveurter. — elongatum Presl. Alm, i Kjæret, Gentianeae. Erythraea Centaurium Pers, Kjæret, — pulchella Fr, Flaget, Menyanthes trifoliata L. Kjezret. Labiatae. Mentha arvensis L. M. alm. Thymus Serpyllum L. Yderst alm, Brunella vulgaris L. Marrubium vulgare L. Alm, om Byen. Stachys palustris L. Kjæret. — — var. canescens Lge. Galeopsis bifida Boenn, Alm. — Ladanum L. Lamium amplexicaule L. Alm. Asperifoliae. Anchusa arvensis M. B. Alm. — officinalis Scop. Yderst alm., forekommer med rede Bir. Myosotis arvensis Roth, — lingulata Schultz. Kjeret. — palustris With. Kjeret. Lithospermum arvense L. I Sæden. Echium vulgare L. Bakke nær ved Byen. 110 Convolvulaceae. Convolvulus arvensis L. Yderst alm, — — var. parviflora Lge. I Mængde i en Havre- mark ved Byen. Solaneae. Solanum nigrum L. Alm, om Byen. Hyoscymus niger L, To Exemplarer i Anholt Skolegaard, Scrophulariaceae. Veronica arvensis L, — officinalis L, — scutellata L. M. alm, = ae var, villosa Schum, Linaria vulgaris Mill, Alm. Pedicularis palustris L, Kjæret. Rhinanthus minor Ehr. M, alm, R. major mangler ganske. Odontites rubra Pers. Euphrasia parviflora Fr. — officinalis L. M. alm, Primulaceae. Glaux maritima I. M, alm. ved Stranden. Centunculus minimus L, Flaget, Anagallis arvensis L. Alm, Lysimachia vulgaris L. Ericineae. Calluna vulgaris Salisb. Hist og her, men ikke alm. og aldrig dannende et tet Lyngtæppe. Umbelliferae. Hydrocotyle vulgaris L. M.alm. i Kjæret, Eryngium maritimum L, Alm. ved Stranden, Pimpinella Saxifraga L. Yderst alm. — var, dissectifolia Wallr. Yderst alm, Daucus Carota L. Paa Bakkerne. Conium maculatum L. Kirkegaarden, Crassulaceae. Sedum acre L. Alm, Sempervivum tectorum L, Alm, paa Tage. [Saxifragaceae.] Saxifraga granulata L. Efter en utydelig mundtlig Beskrivelse at domme, kunde den muligvis findes paa Senderbjerg. Ranunculaceae. Thalictrum minus L. Nordstrandsklint. Ranunculus Flammula L. M. alm. i Kjeret. — repens L. Alm. — acris L. M. alm. ab | Papaveraceae. " Papaver Argemone L. Alm. i Sæden. — dubium L. Byen. Eet Exemplar. Cruciferae. Cardamine sp. Arabis Thaliana L. Draba verna L. Thlaspi arvense L, Alm. Teesdalia nudicaulis R. Br. Alm. k Cakile maritima Scop. Yderst alm, endogsaa i Kartoffelagrene ved Byen. Med hvide Blomster findes den paa Flaget. Sisymbrium officinale Scop. Alm. om Byen. — Sophia L. Alm. om Byen. Capsella Bursa pastoris L, Brassica campestris L. Alm. Sinapis arvensis L, Raphanus Raphanistrum L. Det almindeligste Ukrudt i Sæden. Crambe maritima L, Flaget. Violarieae. Viola canina L, Alm. 1 Landet. —- tricolor L. form. vulgaris, M. alm, — — form, arvensis. Paronychieae. Scleranthus annuus L. Alm. — perennis L, M. alm. Herniaria glabra L. M. alm, Lepigonum rubrum Fr. Alm. — lejospermum Kindb. form cymosa Lge. var, heterosperma. Flaget, | — — — sv. aptera. Flaget, Spergula arvensis L. f. sativa Boenn, — — f, vulgaris Boenn. Alsinaceae. Sagina procumbens A. Alm, — nodosa Torr, & Gr. Alm. — subulata Torr, & Gr. Alm. paa Bakkerne. Halianthus peploides Fr, Yderst alm. ved Stranden. Arenaria serpyllifolia L. a. scabra Fenzl * tenuior Koch, Alm, Stellaria media Sm. Alm. — graminea L. y. parviflora. Alm, Cerastium vulgatum L. Alm. Silenaceue. Silene inflata Sm. M. alm. Agrostemma Githago L. . Ikke hyppig. 112 Malvaceae. Malva silvestris L. Byen, — vulgaris Fr. Alm, om Byen. Empetreae. Empetrum nigrum L. Hist og her, men sjelden; Beboerne paastaa at den forst er kommen i de senere Aar, Euphorbiaceae, Euphorbia Peplus L. Alm. om Byen. — Helioscopia L. Alm. — Esula L. I Mengde paa en Mark ved Byen. Folk paastaa at de kunne huske den for tredive Aar siden paa samme Plet. Efter Sigende skal den vere indført ved en Præst. Geraniaceae. Geranium molle L, Erodium cicutarium L’Her, Alm. Lineae. Linum catharticum L. M. alm. i Kjeret. Radiola millegrana Sm. Kjæret, Flaget, Onagrarieae. Epilobium palustre L, Halorrhageae. Myriophyllum sp, Ubestemmeligt Brudstykke. Lythrarieae. Peplis Portula L. Alm. Pomaceae. Sorbus aucuparia L. Nordstrandsklintens Ostside. Eet Exemplar. 11/2 Tomme højt. Rosaceae. Polentilla anserina L, Alm, — argentea L. M, alm. Papilionaceae. Ononis repens L, Yderst alm, Ikke sjelden med hvide Blomster. — — var. mitis. Anthyllis Vulneraria L. Hist og her. Medicago falcata L. Yderst alm. om Byen. — lupulina L. Sjælden. — minima? Melilotus officinalis Willd, Byens Bakke. 113 Trifolium arvense L, M. alm. — repens L. Alm, = pratense L. — —— var. depressa nob, Langt mere alm. end Hoved- arten. Nedliggende eller svagt opstigende, graafiltet af lange og tætte Haar paa Stengel, Axelbladenes Yder- side, Bladstilke, Smaabladenes Over- og Underside og paa Begeret. Lotus corniculatus L. M. alm. — — var. villosa Thuill. Vicia Cracca L. M alm. — angustifolia Roth. Bot, tidsskr. 3 r. IT, Journ. d, bot, 3 s. If. 8 114 BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM SLAGTERNE ULOTHRIX OG CONFERVA, SÆRLIGT MED HENSYN TIL VÆGGENS BYGNING. AF J. L. A. KOLDERUP ROSENVINGE. (Hertil Tavle I.) Sidste Efteraar overlod Hr. Dr. Warming mig til Undersegelse et Glas med Alger, som vare medbragte fra Grønland af Hr. Cand. polyt. Kornerup, Deltager i den Expedition, som sidste Sommer blev foretagen til Grenlands Indlandsis. De vare tagne i en Ferskvandsse ved Agdlu- mersæt den {7de Juni 1878 og opbevarede i Spiritus. Undersogelsen heraf blev foretagen iden botaniske Haves histo- logiske Laboratorium. Jeg benytter her Lejligheden til at aflegge Dr. Warming min Tak, saavel for Overladelsen af Materialet, som for den Hjælp, han paa forskjellige Maader har ydet mig ved denne Lejlighed. Glassets Indhold bestod foruden af en Del Mosplanter hovedsagelig af en Traadalge, som serlig tiltrak sig min Opmerksomhed; desuden forekom Chroococcus macrococcus Ktz., Sirosiphon, en Zygnemal (steril), en Oedogonium (steril), samt nogle Diatomeer (navn- lig en smuk Tabellaria). Den nævnte Traadalge bestod som Fig. 1 viser, af ugrenede Traade, dannede af enkelte Cellerekker. Ved en temmelig stærk Forsterreise saa jeg, at disse Traade vare byggede paa en ejendommelig Maade. De vare meget skøre, og hvor de vare gaaede over, kunde man se dem ende med 115 2 Spidser. Mange Steder vare de faldne endnu mere fra hinanden, saa at Cellemembranerne skiltes ad i Stykker, der i optisk Gjennemsnit vare H-formede. Ved nøjere Eftersyn kunde man nu let se, at Traadene overalt vare sammensatte af disse H-formede Stykker, som greb udenom hinanden og omsluttede Protoplasmamasserne. | Hvor i Systemet jeg skulde stille denne Alge, var jeg i Begyndelsen slet ikke paa det rene med, og jeg tænkte, at den paa Grund af denne ejendommelige Vægbygning maatte danne en ny Slægt, maaske en hel ny Familie. Men snart, og navnlig efter Samtaler med Hr. O. Nordstedt i Lund, blev det mig klart, at den maatte henfores til Conferva- ceerne. For at gjore mig bekjendt med Veggens Bygning hos disse, undersøgte jeg alle Arter af Ulothrix og Conferva i Rabenhorst’s Exsiccatsamling,*) og fandt hos visse af disse slaaende Overensstemmelse med den grønlandske Form netop i denne Henseende. Men inden jeg gaar nærmere ind paa dette, vil jeg give en udferligere Beskrivelse af den her om- handlede Plante: Traadene bestaa af en enkelt Række af Celler, og ere altid ugrenede. Cellernes Bredde er 7,2—9,6 «**), deres Lengde omtrent den samme, i Regelen lidt sterre, men aldrig dobbelt saa stor undtagen kort for Deling. Som alle- rede omtalt ere Veggene sammensatte af H-formede Stykker, der gribe udenom hinanden ligesom Laaget paa en Æske, Men ved nærmere Undersøgelse og navnlig ved Anvendelse af stærk. Forstørrelse viste det sig, at Enderne af de H-for- - mede Vægge, som vare omsluttede af andre saadanne, ikke som disse endte frit i to Spidser, men at Spidserne vare forbundne ved en meget fin Membran (Fig. 1). Paa Grund af Cellernes ringe Størrelse og denne Membrans overordent- lige Tyndhed er det ikke altid saa let at overbevise sig om *) Die Algen Sachsens, resp. Mitteleuropas, og Fortsættelsen: Die Algen - Europas. Decade 1—118, Le == 0,001 mm, g* 116 dens Tilstedeværelse, tilmed da den ofte ligger tet op til den omsluttende Veg. Men ved at anvende tilstrekkelig sterk Forstorrelse er det let at finde Steder, hvor den viser sig fuldstændig tydelig. Da jeg fandt Celler i Deling og det paa de forskjelligste Stadier, blev det mig muligt at forfølge Udviklingen af disse eiendommelige Forhold.*) De Celler, som skulle til at dele sig, begynde med at antage en større Længde. Men idet Cellen strækker sig, foregaar tillige en anden Forandring. Enderne af det indre omsluttede H-formede Vegparti (Fig. 4 b) ere ikke mere forbundne, men indbyrdes fri, og samtidig med Strækningen danner der sig et nyt inderste Lag Cellulose (Fig. 2—4 c) indenfor den sidstnævnte Væg (b), som imidlertid rykker ud fra den tidligere omsluttende (a). Det ny Lag bliver hurtigt tykkere paa Siderne, medens det ved Enderne bestandig er ganske tyndt, Paa Midten danner der sig en ringformet Fortykkelse, som efterhaanden voxer mere og mere ind i Cellen og tilsidst deler den i 2 (ESP. BJ Den ny Tværvæg er ikke saaledes, som det ellers plejer at være Tilfældet, lige tyk overalt, men er strax fra Be- gyndelsen af meget tykkere udad mod Periferien end indad mod Midten. Den gaar jevnt over i Sidevæggen. Det tyk- keste Sted er der, hvor Tværvæggene støde til Sidevæggene, og fra dette Sted aftage baade Tvær- og Sidevæggene jevnt i Tykkelse. Disse Steder opnaa ofte en forholdsvis meget betydelig Tykkelse, og have et ejendommeligt collenchymatisk Udseende; man ser nemlig midt i det fortykkede Parti en *) Celledelingen- hos Traadalgerne er som oftest vanskelig at undersøge, da den gjerne foregaar paa en bestemt kort Tid af Natten. At jeg hos denne Alge har fundet ikke saa faa Celler i de forskjelligste Stadier af Deling, maa vel, hvad Hr. Dr, Warming først gjorde mig opmærksom paa, tilskrives de ejendommelig Forhold, der er mellem Dag og Nat oppe i Grønland, Paa den Tid, da den er taget, nemlig midt om Sommeren, hersker der jo bestandig Dag. Det er meget muligt, at man paa den Tid vil kunne træffe Celler i Deling paa hver Tid af Døgnet. —— | 117 Trekant, som ved nojagtig Indstilling paa Traadens Axeplan viser sig lys i Modsetning til den øvrige Del af Væggen. Ofte er en saadan Trekant ved en lys Linie midt igjennem Tverveggen forenet med den tilsvarende paa den anden Side (Fig. 1—3). Som Folge af denne Tverveggenes Form blive Cellernes Lumina i optisk Gjennemsnit mere ovale end rektangulære. | | Ikke sjeldent finder man udenfor et H-formet Vægparti et Lag Cellulose af sterre eller mindre Tykkelse, som 1 Fig. 5. Disse Dannelser skal jeg komme tilbage til senere. Undertiden fandt jeg Traade, som i Spidsen vare for- synede med en sterkt lysbrydende Hette (Fig. 6,7). Med sin fri Rand greb den udenom den nærmeste Celle, saa at den altsaa svarede til Halvdelen af en af de H-formede Vægge. Jeg tænkte strax, at det maatte vere Traadenes oprindelige Ender, og ved nærmere Undersøgelse fandt jeg ogsaa, at alle de unge Planter vare forsynede med saadanne Hetter. De bestaa af et ydre stærkt lysbrydende, hvælvet og et indre, hindeagtigt Parti. Saavel Hetterne som alle de ovrige Vægdannelser farvedes sterkt blaa af Chlorzinkjod; de bestaa altsaa af almindelig Cellulose. De unge Planter ere, som sagt, altid forsynede med Hette; ved Hjælp af den opdager man dem lettest. Det er lykkedes mig at forfelge dem tilbage til de kun bestod af en Celle. Paa Planter, der kun bestaa af nogle faa Celler, ser man, at den nederste Celle er serlig uddannet som Hefteorgan (Fig. 6, 7). Dens Veg er mere eller mindre sterkt svulmet, og den er gjerne noget udbredt til Siden. Planterne ere nemlig, i det mindste i deres yngre Alder, fæstede til andre Gjenstande, i dette Tilfælde næsten ude- lukkende til Mosplanter. For at forfølge Udviklingen under- sogte jeg derfor fortrinsvis Mosplanterne, som ofte vare tet bedækkede med unge Planter i forskjellige Udviklingstrin. Bygningen af Væggen hos disse er forresten meget vanskelig at undersoge, da Veggens Contourer ere overordentlig utyde- lige paa Grund af den stærke Svulmning, Især er den nederste 118 Celles Veg stærkt svulmet, som i Fig. 7, der fremstiller en 3-cellet Plante. Hvorledes Celledelingerne her ere gaaede for sig, er det ikke muligt at afgjere. I Fig. 8 er frem- stillet en encellet Plante, som ikke er meget længere end den er bred. Væggen synes her at bestaa af to Lag, af hvilke Hætten tilhorer det yderste. Denne er fuldstændig tydelig, og er det eneste, der er skarpt contoureret. Da det var mig meget om at gjøre at forfølge disse Former endnu længere tilbage i Udvikling, undersøgte jeg omhyggelig Mosplanterne og fandt paa dem ofte en Mængde Protococcus-lignende Kugler (Fig. 9), mere eller mindre hobevis samlede. At disse høre herhen og navnlig er den første Begyndelse til den her beskrevne Alge, forekommer mig i høj Grad sandsynligt. Hvad der taler for denne An- tagelse er. at de omtalte Kugler fandtes midt imellem unge Planter paa forskjellige Udviklingstrin, og at de yngste Planter, jeg fandt, forsynede med Hætte, nærmede sig til Kugleformen (Fig. 8). Men da der kun stod Spiritusmateriale til min Raadighed, er det ikke muligt for mig at afgjøre det med fuldkommen Sikkerhed. Dét forekommer mig sand- synligst, at Kuglerne ere fremgaaede af Sværmsporer, som have afrundet sig, inden de spire. Endelig fandt jeg nogle Traade af denne Alge, som havde et ejendommeligt Udseende. Celleveggene havde en brunlig Farve. Cellerne havde omtrent den samme Bredde som ellers, men havde rundet sig af, og der havde dannet sig et indre tættere Lag, som omsluttede Protoplasmaet, der ikke syntes at have undergaaet nogen Forandring. De øvrige (H-formede) Cellevægge vare derimod meget utydeligere og stode aabenbart i Begreb med at opløses. Jeg var i nogen Tid i Tvivl, om dette var sygelige eller døde Exemplarer (herpaa kunde den brune Farve tyde), eller om det var et sporedannende Stadium, jeg her havde for mig. Først efterat jeg i lang Tid havde undersøgt denne Alge, fik jeg et sikkert Bevis for at det virkelig forholdt sig saaledes. Imellem de omtalte Algetraade fandtes hyppigt nogle kugle- 119 formede, med en fast Membran forsynede Celler, der laa enten enkeltvis eller 2 sammen. I sidste Tilfælde kunde man ofte se, at de tilsammen vare indesluttede af et gelatinost Hylster. I Begyndelsen troede jeg ikke, at disse Dannelser vedkom den omhandlede Traadalge, da Cellerne havde en langt sterre Diameter end Traadalgens Celler. Forst da jeg var saa heldig at finde det i Fig. 11 aftegnede Par Celler blev- Sammenhængen mig klar. Her laa 2 af de kugleformede Celler, sammenholdte af den sædvanlige gelatinose Masse, men for Enden af den ene fandtes en af de velbekjendte lys- brydende Hætter. Det var altsaa de to yderste Celler i en Traad, hvis Celler vare blevne til Hvilesporer, og det gelatinose Hylster var det mellem de to Celler oprindelig liggende H-formede Vegparti. Grunden til at man saa ofte fandt dem liggende parvis var netop den, at de holdtes sammen af dette. Efter at Sporerne altsaa have omgivet sig med en fast Membran, falde de fra hinanden, idet de mellem- liggende Vægpartier opløses, saa at kun højst 2 vedblive at hænge sammen. Nu begynde de at voxe; maaske Vexten af Sporerne ogsaa bidrage til, at de falde fra hverandre, idet de ved Væxten klemme sig ud af de H-formede Cellevægge. Nok er det, at de Sporer, jeg fandt i sammenhængende Traade, aldrig havde større Diameter end de normale Traade, medens de Sporer, som jeg fandt enkeltvis eller parvis op- naaede en betydelig større Diameter, hvoraf fremgaar, at Sporernes Væxt, i det mindste for Størstedelen, fore- gaar efter deres Adskillelse. Den største Spore, jeg maalte, havde en Diameter paa 17,54, altsaa det dobbelte af en normal Traads Diameter; en Mængde andre, som jeg maalte, havde Diametre, som variede mellem denne Størrelse og de normale Traades Diameter. Noget paafaldende var det mig, at Sporerne ofte ere forholdsvis fattige paa Protoplasma. Maaske staar det i Forbindelse med en hurtig Tiltagen i Omfang, saa at først senere under et længere Hvileperiode, Protoplasmaet forøges. Sporemembranen bestaar af 2 Lag, som man tydeligt 120 ser, naar det inderste ved Spiritusens Indvirkning har foldet sig (Fig. 13), hvilket ikke saa sjeldent er Tilfældet. Uden- om Sporemembranen ser man da som oftest det gelatinøse Hylster, som undertiden er meget betydeligt (Fig. 14). Ved at gaa Slægterne Conferva og Ulothrix efter i Rabenhorst’s Exsiceatsamling, fandt jeg, som allerede oven- for omtalt hos nogle af dem den samme Vægbygning. Hos Conferva (inel. Microspora Thur.) fandt jeg den samme Væg- bygning hos C. floccosa Ag. (Fig. 15) og C. affinis ;. ab- breviata Ktz. (Fig. 16). Endvidere har jeg fundet den hos en Conferva i et mikroskopisk Præparat, som af Hr. O. Nordstedt *) er henfort nærmest til C. dubia Ktz., dog med den Bemerkning, at det maaske er en finere Form af C. floccosa. Endelig har jeg i et andet ældre Preparat fundet en Conferva, som ved Sammenligning med Rabenhorst’s Sam- ling viste sig at maatte henfores til C. sordida Lgb. Hos den tørrede kunde jeg imidlertid ikke se den omtalte Væg- bygning, hvad der maa tilskrives Indvirkningen af Terringen, thi iøvrigt lignede den den af mig opbevarede Form saavel i Dimensioner som i Habitus. Jeg antager overhovedet, at det er paa Grund af Terringen, at jeg ikke har fundet den samme Vegbygning hos andre Conferva-Arter i Rabenhorst’s Samling, og navnlig hos de mere tyndveggede Former, og at det ved omhyggelige Undersøgelser af andre Conferva- Arter i levende Tilstand vil vise sig, at den samme Veg- bygning og Celledelingsmaade findes hos alle Arter af denne Slegt. Hos nogle af de nævnte Con- ferva-Arter var for saa vidt Veggens Struktur ikke saa iojnefaldende som hos den grønlandske Alge, som de H-for- mede Vegpartier laa tet op til hinanden, medens hos den sidste de omfattende Vegge ofte veg betydeligt ud fra de indre; men dette maa sikkerlig tilskrives Spiritusens Ind- virkning. **) *) Jeg skylder Hr. O. Nordstedt megen Tak fordi han har gjennemset mine mikroskopiske Preparater af Ferskvandsalger. **) Jeg kan tilføje, at jeg har fundet den samme Vegbygning hos C, amoena Kütz. i Wittrock og Nordstedt's „Alge aque dulcis exsiccatæ“, No, 218. 121 Af Ulothrix-Arterne ere mange saa tyndveggede, at de ikke egne sig til Undersøgelser over Væggens Bygning. I det mindste var dette Tilfældet med mange af de 1 Raben- horst’s Exsiecatsamling værende Arter, skjent sikkerlig Tor- ringen ogsaa her gjør sin Indflydelse gjeldende. Kun hos Ulothrix tenerrima Ktz. viste den samme Vægbygning som hos den gronlandske Alge sig fuldstændig tydeligt, navn- lig efter Opbledning i Vand og Behandling med Ammoniak. De H-formede Vegge havde der samme Form som hos den grønlandske, Cellernes Lumina vare i optisk Langdesnit ovale og ikke rektangulere, ligesom hos denne. Ogsaa Cel- lernes Bredde og Langtstrakthed stemte godt med den. Da jeg endelig imellem det tørrede Materiale fandt Traade, som endte med en stærkt lysbrydende Hætte (Fig. 17), kunde jeg ikke længere tvivle om, at den grønlandske Alge var identisk med Ulothrix tenerrima Ktz. Ogsaa Rabenhorst’s*) Beskri- velse og Maal passede. meget godt. Om den afviger noget fra den typiske Art, ved jeg ikke, da jeg ikke har undersøgt denne i frisk Tilstand. Den ejendommelige Tydelighed, hvormed Væggenes Bygning viser sig paa de grønlandske Exemplarer, skyldes uden Tvivl Spiritusen, som har ophævet Cellernes Turgescens, saa at de inderste Lag af Væggene have kunnet trække sig noget tilbage fra de ydre. Hos Ulothrix parietina og crassiuscula, som jeg kunde undersøge levende, findes, saa vidt jeg kan se, ikke den omtalte Vægbygning. Væggens Overflade synes hos disse at være continuerlig og ikke afbrudt som hos de ovenfor om- talte. Det samme gjælder om U. zonata. Derimod fandtes denne Vægbygning hos en Form, som jeg fandt i Lyngby Mose. Den er afbildet i Fig. 19. Den ligner U. tenerrima, men adskiller sig fra denne ved at Traadene tilsyneladende ere omgivne af en gelatinøs Skede. Hvad det var for en Art, kunde jeg ikke finde, førend jeg blev bekjendt med Thurets Arbejde: »Recherches sur les zoospores des Al- *) Flora Europaea Algarum, III p. 366. 122 gues« *) Han afbilder her (Pl. 18, Fig. 8—11) U. mucosa Thur., som udentvivl er den samme, som den, jeg fandt i Lyngby Mose, tiltrods for nogle Uoverensstemmelser, hvorom neden- for. Rabenhorst betragter den som synonym med U. tener- rima Ktz., hvad der ved det første Oiekast forekom mig noget besynderligt, da de i Habitus ere noget forskjellige fra hinanden, men ved nærmere Overvejelse er jeg dog kommen til det Resultat, at U. mucosa Thur. maa henføres under | U. tenerrima Ktz. , men som en meget udpræget Varietet. Det eneste, hvorved den i Grunden adskiller sig fra den typiske U. tenerrima (at dømme efter Exemplarerne i Raben- horst’s Exsiccatsamling og de gronlandske Exemplarer) er, at den er forsynet med den omtalte »Skede«. levrigt ere Maalene de samme, Cellernes Lumina have samme Form, og den har den samme lysbrydende Hette som den typiske Form. Jeg har rigtignok endnu ikke set Overgangsformer mellem denne Form og den typiske U. tenerrima, men »Ske- derne« kunne vere af temmelig forskjellig Megtighed, saa at man let kan tænke sig dem helt forsvinde, hvorved den alt- saa vilde blive til den typiske U. tenerrima. Jeg foreslaar derfor at henfere den til U. tenerrima Ktz. under Navn af var. mucosa (Thur.) nob. Væggen bestaar hos denne af tydelige H-formede Stykker, men disse bestaa af et indre tettere, og et ydre mere vandholdigt Lag. Herved fremkommer den omtalte »Skede«, der imidlertid ikke, saaledes som Thuret tegner den, er continuerlig, men sammensat af en Mengde forskjellige Stykker, som i min Fig. 19. Afbildningerne i Thuret’s bekjendte Værk ere sjeldent smukt udførte, og udmærke sig "ved en høj Grad af Naturtroskab. Men Væggens Bygning hos Ulothrix mucosa har han ikke set eller forstaaet rigtigt og har derfor heller ikke tegnet den ganske rigtigt. Han har i Fig. 8 for hver 4de eller 8de Celle tegnet et af de H-formede Vægpartier, om end det har en noget afvigende Form, men ved de øvrige Celler har *) Annales des sicences III Sér, T, 14, 1850, 123 han ikke tegnet det Grunden hertil er formodentlig, at de ældre Tvervegge, hver 4de, 8de . . . . i Regelen ere større og mere fremtrædende. Jeg fik ved denne Form bekræftet meget af det, jeg havde iagttaget paa den grenlandske. Jeg fandt en tydelig lysbrydende Hette (Fig. 20, 21), og endvidere unge Planter, forsynede med Hette, som i Regelen satte sig fast paa de eldre Planter af samme Art. I et af mine eldre Preparater fandt jeg endelig en Traadalge, som jeg efter Rabenhorst’s »Flora Europ. Alg.« har bestemt til Ulothrix subtilis Ktz. b. subtilissima Rabenh. *) Dens Vegge ere ligeledes sammensatte af H-formede Styk- ker, men dette lader sig paa Grund af Veggenes Tyndhed i Regelen kun iagttage paa Steder, hvor Traadene ere gaaede i Stykker. Dette Preparat er tillige interessant ved at nogle af Traadene indeholde Hvilesporer, der ligne dem hos U. tenerrima. Den ovenfor beskrevne Bygning af Væggen hos Arter af Slegterne Ulothrix og Conferva har jeg kun fundet meget lidet omtalt tidligere. I Rabenhorst’s Exsiccatsamling findes en »Bemerkung zu Conferva affinis v. abbreviata Ktz.« (No. 111) af Itzigsohn. Han meddeler her bl. a. felgende lagttagelse: »Dass die Endspitzen jedes Confervenfadens in zwei gabelige Zinken sich strecken, was sehr deutlich im frischen Zustande zu beobachten ist, und ganz analog ist derselben Eigenschaft der Endzellen bei Hyalotheca mucosa (Desmidiaceen). Hr. Prof. Braun glaubt, dass diess die Seitenwände halbirter entleerter Mutterzellen seien, und dass noch eine hautige Hinterwand, die diese Gipfelzinken ver- binde, hierauf deute. Eine solche Hinterwand habe ich trotz nochmals angestellter Untersuchungen nicht erblicken kön- nen ...« (1851). Al. Braun har altsaa, saavidt man kan se af den meget kortfattede Meddelelse, iagttaget og forstaaet Vegbygningen hos denne Plante, som efter mine egne Under- *) Denne Bestemmelse er dog meget tvivlsom; den kan maaske lige saa godt henføres til en Conferva-Art. 124 sogelser stemmer overens med den, som er paavist hos U. tenerrima. »Die häutige Hinterwand« er den samme, som jeg har set forbinde Enderne af de H-formede Vegge. At Itzigsohn ikke har kunnet se denne kan let forklares ved, at han kun har undersøgt Enderne af overbrudte Traade, hvor Spidserne af de ældre, omfattende, H-formede Vagge, hvis »Hinterwand« mangler (er sprengt) rage frem. I frisk Til- stand ligger desuden denne fine Membran tet op til den ældre omfattende, saa at den ikke let direkte kan iagttages. Thuret *) har, efter hans Tegninger at dømme, set det samme Forhold hos Conferva floccosa Ag. (Microspora Thur.). Men Tegningerne ere dog ikke tilstrækkelig fyldestgjerende, idet man ikke kan forfelge de yngre Vægge ind under de ældre. I Texten siges kun om dette Forhold i Anledning af Svermsporedannelsen: »Les cellules semblent, pour ainsi dire se deboîter, et le tube se separe en autant de fragments, qu'il y avait d’articles.« Andre Steder har jeg ikke fundet denne Vegbygning omtalt. | Væggens Bygning og Celledelingen hos Ulothrix er for- resten tidligere oftere gjort til Gjenstand for Undersogelser, men disse Undersøgelser indskrænke sig til U. zonata, Denne Art har navnlig spillet en Rolle i Striden mellem Theo- rierne om Væggens Dannelse ved Apposition eller Intussuscep- tion. Dippel**) antager med Schacht, at der for hver Deling dannes et nyt Lag Cellulose indenfor det gamle, medens Strasburger ***) mener, at det, som foranledigede til at antage en saadan »Einschachtelunge, kun beror paa secundære Differentieringer 1 Veggen. Dippel holder endnu i sit nyeste Verky) fast paa »Einschachtelungs«-Theorien, *) J, c. pl. 17 Fig. 5, og i Texten p 221. **) Zelltheilung der Ulothrix zonata (Abh. der naturforsch, Gesellschaft zu Halle. Bd. X, 1867. ***) Ueber Zellbildung und Zelltheilung, 2 Aufl. 1876, p. 66. : +) Die neuere Theorie über die feinere Structur der Zellhülle. 1878. (Abdr, aus den Abhandl, der Senckenb. Gesellsch. X u. XI Bd.). 125 uden dog for U. zonata’s Vedkommende at imodegaa Stras- burgers Indvendinger. Ved mine Undersøgelser af U. tener- rima er jeg ganske naturlig kommen ind paa dette Sporgs- maal, og det forekommer mig, at denne Plante er særlig skikket til at kaste Lys i denne Sag. Her dannes for Delingen af en Celle et inderste Lag Cellulose, som paa Midten danner en ringformet Fortykkelse, der ved fortsat Væxt deler Cellen i to. Allerede paa et meget tidligt Stadium, medens denne Membran er meget tynd, har jeg fundet den tydelig adskilt fra den omgivende. Navnlig den i Fig. 4 aftegnede Celle viser dette meget tyde- ligt. At antage, at dette Lag er opstaaet paa anden Maade end simpelt hen ved Apposition 9: ved at Protoplasmaet har udskilt en ny Membran indenfor den ældre, vilde vere urime- ligt. Nu er det ganske vist vanskeligt at forfølge denne Membran tilbage til dens ferste Begyndelse, og et directe Bevis for min Opfattelse vil vere vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at give. Men tager man Hensyn til den korte Tid, hvori hele Celledelingen hos disse Planter foregaar, da vilde det vere meget urimeligt at antage, at der i en ringe Del af denne Tid inde i den oprindelige Veg danner sig et mere vandholdigt Lag, som hurtigt opløses, i det mindste inden Celledelingen er fuldbyrdet, idet da Væggene ved Cellernes Væxt rykke ud fra hinanden. Gaar man ud fra Differentieringshypothesen, kan kun to Muligheder tenkes, enten at det vandholdige Lag (det skraverede i Fig. I—II) dannes hele Vejen rundt (1), eller kun i den fortykkede Del af Cellevæggen (II). At antage det danne sig hele Vejen rundt, altsaa ogsaa i den tynde Membran, som forbinder Enderne af de H-formede Vægge, vilde vere unaturligt, og i alle Tilfælde meget vanskeligt at bevise, da denne Membran kun viser sig som en fin Linie, selv ved stærke For- sterrelser. Jeg har i det mindste aldrig set noget, der kunde tale for denne Antagelse. Naar det inderste Lag (1) er dan- net, da ere Spidserne af den inderste H-formede Veg (3) rykket langt tilbage, og man ser ved Enden af Cellen kun 126 en enkelt fin Membran. Den anden Antagelse synes bedre at stemme med, hvad man ser, saaledes navnlig i den nederste Celle i Fig. 2. Men en saadan Antagelse af en Lagdannelse i Væggen kun paa den ene Side, forekommer mig ligeledes meget unaturlig. Jo tidligere man kan se det inderste Lag vel adskilt fra det ydre, desto mere naturligt bliver det at antage dets Dannelse ved Apposition,*) desto urimeligere dets Dannelse ved Differentiering i den oprindelige Veg. Dippel **) er ved Undersøgelser over andre Planter kommen til det Resultat, at Lagene 1 Væggene opstaa ved Apposi- tion, men voxe ved Irtussusception. Han anvender til Bevis bl. a. Maalinger, hvad der ikke saa godt kan anvendes ved disse Alger, da Væggens Tykkelse er saa ringe og under alle Omstændigheder meget variabel. Efter min Opfattelse sker der ved Cellens Forlængelse hos U. tenerrima forinden De- lingen en Sprængning af den meget tynde Forbindelsesvæg af Benene paa det inderste H-formede Vægparti, og omtrent samtidig dannes en ny Membran indenfor denne. Om den danues lidt før eller lidt efter Sprængningen kan jeg ikke afgjøre, +) Herved forstaar jeg kun dets første Anlæggelse, Dets Væxt antager jeg, ligesom Dippel, at foregaa ved Intussusception. **) Die neuere Theorie etc, 127 Under alle Omstændigheder, selv om man ikke vil an- tage Lagenes Dannelse ved Apposition, findes hos U. tener- rima en virkelig »Einschachtelung«, idet der for hver Celle- deling dannes et nyt inderste Lag Cellulose. De Lag, som f. Ex. i Fig. 5 findes udenom de H-for- mede Vægge, kunne, efter hvad jeg har set, lige saa godt tenkes opstaaede paa den ene som paa den anden Maade. Men deres Udvikling har jeg ikke fulgt tilstrækkeligt til at kunne afgjøre noget i saa Henseende. Ere de opstaaede ved Apposition, da maa de være opstaaede inden de H-formede "Vægge, som de omslutte; der har da forinden Delingen dan- net sig ikke 1 Lag Cellulose, som ellers, men 2. Af U. zonata havde jeg kun Lejlighed til at undersøge … tørrede Exemplarer. Jeg kom ikke til noget sikkert Resultat, og jeg tror i det hele taget ikke, at denne Art er synderlig skikket til Undersøgelser over Væggens Bygning. Væggen er i det mindste ikke sammensat paa samme Maade som hos U. tenerrima, men jeg er dog mest tilbøjelig til ogsaa her at antage en »Einschachtelung«, skjendt jeg ikke kan føre noget Bevis herfor. | Langt bedre skikkede til Studiet af Vægbygningen ere Slegterne Cladophora og Chaetomorpha, som begge have sterkt lagdelte Vægge. Det forekommer mig navnlig hos Cladophora meget tydeligt, at Lagdelingen ikke beror paa en Forskjel mellem mere og mindre vandholdige Lag, men at Lagene ere fuldstændig adskilte og selvstændige, thi de ere ofte i Preparater i Glycerin, navnlig ved Tværvæggene, uregelmæssigt foldede og bugtede, hvorved der opstaar store Mellemrum imellem dem. levrigt ere mine Undersøgelser over disse Slægter kun meget ufuldstændige, men jeg an- tager, at ogsaa de ville kunne stette den Sætning, at Lagene i Celleveggene opstaa ved Apposition. Nærmere Undersogelser over Veggens Dannelse og Lag- deling hos andre Planter har jeg ikke foretaget, men jeg er dog mest tilbejelig til ogsaa i Almindelighed at slutte mig 128 til Dippels Theori. Iøvrigt forekommer det mig, at man ikke behever at holde Apposition og Intussusception saa skarpt ud fra hinanden; tvertimod kan man godt tænke sig begge samtidige. De sterkt lysbrydende Hetter, jeg har fundet i de op- rindelige Ender af Traadene af Ulothrix tenerrima har jeg ikke fundet omtalte andetsteds, Hos U. zonata, hvis Spi- ring saa ofte er bleven iagttaget, har jeg aldrig set dem omtalte, los Conferva sordida, Lgb., af hvilken jeg har kunnet nndersege ganske unge Exemplarer, findes de ikke. Hos U. mucosa har Thuret ikke omtalt den, uagtet han har iagttaget dens Spiring. Den eneste jeg ved, der har omtalt noget, der kunde ligne disse Hætter, er Cienkowski,*) som paa Overfladen af de, af Stygeoclonium fremgaaede, Sværm- sporer dannende, Palmellakugler fandt »halbmondférmige- stark lichtbrechende Körperchen von unbekannter Bedeutung (Fig. 13, a); ihre Zahl ist manchmal so gross, dass sie die ganze Zelle mit einer dicken Sehicht bedecken«. Jeg har under- tiden hos U. tenerrima paa aldeles vilkaarlige Steder i Cellevæggene fundet stærkt lysbrydende Dannelser, til- nærmelsesvis af Halvmaaneform, men mærkelig nok ofte vendende den convexe Side indad mod Cellens Rum. De ovenfor beskrevne Hvilesporer hos Ulothrix, fremkomne ved en Omdannelse af Cellerne i Traadene, synes ikke at vere meget kjendte. I de systematiske Haandboger nevnes de ikke (for Exempel Rabenhorst, Flora Eur. Alg.). Pringsheim**) beskriver saadanne hos denne Slegt, men uden nogen Artsangivelse. Mine Iagttagelser stemme i det hele godt med Pringsheims. Dog forekommer det mig, at hans Jagttagelse af en »Abscheidung eines Secretes, welches sich auf die äussere Fläche des Fadens ablagert und an ———E gr —————— +) Ueber Palmellen-Zustand bei Stygeoclonium. Bot, Zeit. 1876, P. 25. *') Ueber die Dauerschwärmer des Wassernetzes und einige ihnen ver- wandte Bildungen. Monatsber, der Berl, Akad. 1860 P. 788. 129 den Scheidenwänden anhebt«, ikke passer med, hvad jeg har set. Cornu*) har ligeledes iagttaget Dannelsen af den samme Slags Hvilesporer hos en Art, som han kalder U. seriata. Han mener, at de ere fremgaaede af en Copulation, idet han paa den levende Plante har iagttaget, at Protoplasmaet i Cellerne forinden Sporedannelsen deler sig i to Dele for atter at forene sig. Dette lyder, forekommer det mig, noget ejen- dommeligt, og det trænger ialtfald til nærmere Bekræftelse. Bemærkninger om Confervaceernes Syste- matik. De senere Aars Undersøgelser over disse Alger have givet overordentlig vigtige Resultater, som nedvendig- vis maa have betydelig Indflydelse paa deres systematiske Plads og indbyrdes Gruppering. Jeg sigter herved navnlig til lagttagelsen af Copulation af Sværmsporer hos flere her- hen hørende Planter. Men at der endnu er meget at gjøre ved de samme Planter netop i denne Retning, kan der ikke være nogen Tvivl om. Den gamle Slægt Conferva er i Tidernes Løb bleven indskrænket og begrændset mere og mere, og dog er dens Plads endnu ikke sikker. Den bliver saaledes af mange skilt fra Ulothrix og stillet i betydelig Afstand derfra, hvor- imod disse to Slægter efter min Mening ere meget nær be- slægtede. Man har rigtignok kun hos Ulothrix iagttaget Copulation af Sværmsporer (Mikrozoosporer**)), men jeg tvivler ikke om, at man ogsaa vil finde det hos Conferva, da det efterhaanden er fundet hos saa mange Alger, som aabenbart ere mindre beslægtede med Ulothrix end Conferva- Den af mig for Arter af disse to Slagter paaviste felleds Vegbygning kan ogsaa tjene til Bevis for deres indbyrdes Slegtskab. I steril Tilstand ere de ofte meget vanskelige at +) De la fécondection chez les algues et en particulier chez l’Ulothrix seriata. Bulletin de la soc. bot. de France, T, XXI, 1874. P. 72. EX) Ogsaa hoa Conferva (Microspora) har Thuret (Recherches sur |. Zoosp. p. 222) fundet Makrozoosporer med 3 eller 4 Cilier. I Modsætning hertil angives alle(?) andre Steder, at der kun findes Mikrozoosporer hos denne Slægt. Bot, tidsskr, 3 r. IM, Journ, d, bot, 3 s. II. 9 130 skjelne fra hverandre, naar man ikke har en betydelig Arts- kundskab. De praktiske Kjendetegn, som man i Grunden retter sig efter, er Cellernes større relative Længde hos Conferva, og Protoplasmaets Udseende, der som oftest hos Ulothrix danner et karakteristisk Chlorophylbelte. Det, som efter min Mening maa afgive et af de bedste Kjendetegn til Adskillelse af dem, er Maaden, hvorpaa Svermsporerne fri- gjeres. Men angaaende dette Punkt hersker der i Litera- turen nogen Forvirring; man træffer nemlig ligefrem paa Modsigelser hos de forskjelllge Forfattere. Saaledes siger Rabenhorst*) om Slægten Microspora, hvorunder han ind- befatter de Conferva-Arter, hos hvilke man har iagttaget Svermsporedannelse: »Zoogonidia . . . . cellulae fractione propria examinant«, medens han om Ulothricaceae**) siger: ».... aut per ostium poriforme cellulae matricalis membranae examinant aut cellulae matricalis membrana dissoluta vel fatiscente in libertatem emittuntur«. Kirchner***) skriver derimod om Ulothrix: ».... werden frei, indem die Wand der Mutterzelle aufquillt und zerreisst«, medens han om Conferva angiver, at de »schliipfen durch ein runder Loch in der Wand derselben aus. Qrsted+) endelig siger om Hormiscia og Urospora, at »Svermerne komme frem derved, at Cellerne adskilles fra hinanden«, medens han om Micro- spora og Chetomorpha siger, at »Svermerne komme frem gjennem et Hul paa Cellen«. Alle de 3 Forfattere ere aabenbart i indbyrdes Modstrid med hverandre, men de to sidste ere tillige i Strid med Naturen. Rabenhorst’s Frem- stilling synes derimod efter vore nuværende Kundskaber at vere udtemmende. Fejlen kan ikke forklares ved en For- vexling af de to Slegter, thi bytter man om, bliver det og- saa galt. Skulde disse Fejltagelser muligvis, hvad jeg dog *) Flora Europaea Algarum, III. P, 320. FE) LP 1361: ###) Cohn, Kryptogamen-Flora von Schlesien. IF, Bd. 1. Hälfte, Kirchner, Algen. 1878. +) Levsporeplanterne, P. 88, Ss ikke tror, hidrøre fra at disse Forhold dog ikke ere saa gjennemgaaende for den enkelte Slægt, da kunne de kun opfordre til fornyede Undersogelser af disse Planter, hvortil de efter min Mening hojlig trænge. Slægten Ulothrix ber sikkerlig deles, men ikke efter uvæsentlige Charakterer og Opholdsstedet, saaledes som den hos Rabenhorst (Flora Eur.) deles i Underslægterne Hor- miscia, Ulothrix og Hormidium, men derimod paa Grundlag af omhyggeligere Undersøgelser af deres Formeringsorganer, Maaden, hvorpaa Svermsporerne frigjeres fra Modercellen o. desl. Tillige antager jeg, at den forskjellige Vegbygning hos de forskjellige Arter maa have stor Betydning ved Slegtens Deling, og jeg er meget tilbejelig til at antage, at Maaden, hvorpaa Svermsporerne frigjeres, er afhængig af Væggens Bygning, saa at hos alle dem med samme Vegbygning som U. tenerrima Svermsporerne frigjeres paa samme Maade som hos Conferva, nemlig ved at de H-formede Vægge falde fra hinanden, hvilket derimod ikke kan ske med Arter, som have en anden Vægbygning. Det er meget muligt, at det ved nærmere Undersøgelse vil vise sig, at flere Ulothrix-Arter ber henfores til Slegten Conferva. Jeg tænker her nærmest paa U. tenerrima og dens Slegtninge. Den med Conferva fælleds Vegbygning synes at tyde derpaa Men endnu er Kjendskabet til de enkelte Arter saare ringe. Hvor vanskelig Confervaceernes (i vid Forstand) Syste- matik er, har navnlig Cienkowski vist, som har fundet, at forskjellige herhen herende Slegter kunne gaa over i Pal- mella-, Protococeus-, Hormospora-, og Schizomeris-Stadier, hvilket tyder paa, at mange af disse Slægter ere af en meget tvivlsom Natur. | Rabenhorst har*) fra Slægten Conferva adskilt Slægten Microspora Thur., hvad jeg ikke tror er berettiget; thi den eneste Forskjel er i Grunden den, at man endnu ikke har iagttaget Sværmsporedannelse hos de Arter, der ere efter- *) Flora Eur, Alg. III, P. 320. g* 132 Jadte i den gamle Conferva-Slegt. Nu synes selv Micro- spora forholdsvis sjeldent at danne Zoosporer; det kan da ikke undre, at der er Arter, hvis Sværmsporedannelse man endnu ikke har været saa heldig at iagttage. Da endvidere Microspora og Conferva i det ydre ligne hinanden, og da de have den samme Vegbygning (i det mindste nogle Arter), finder jeg, at man ikke er berettiget til at adskille dem. Hvad der er verre end dette er, at Rabenhorst under Slegten Conferva indbefatter Underslægten Psichohormium *). Om denne Slegt siger han: »Ex observationes multorum Algologorum nil nisi Oedogonia fortuito incrustata, a qua sententia abhorrent perscrutationes meae«. For selv at danne mig en Mening om dette Spørgsmaal undersegta jeg de af Rabenhorst selv udgivne Exemplarer af denne Slegt, nemlig Ps. fuscescens og gracile. Hos den første fandt jeg let de for Oedogonium saa karakteristiske Kappedannelser, og hos den sidste endog Oogonier. Der kan altsaa ikke vere Tvivl om at disse to Arter virkelig ere Oedogonier, og rimeligvis vil det samme vise sig at vere Tilfeldet med andre Arter. Muligvis ere nogle af Arterne virkelige Conferver, men under alle Omstændigheder er det en aldeles uholdbar Slægt eller Underslegt, thi den eneste Karakter, som kan opstilles for den er, at enkelte af Leddene (Cellerne) i Traadene ere incrusterede af Kalk eller Jerntveilte-Hydrat- Men netop det samme Forhold finder man ikke sjeldent hos Oedogonium, Det er vanskeligt at forstaa, at Rabenhorst har kunnet op- tage denne Slegt. Det viser, hvor nedvendigt det er at tage Morphologien til Hjælp ved Systematiken. Ellers er man tilbøjelig til at rette sig efter altfor uvæsentlige Kjende- tegn. Netop dette er Aarsagen til den foreliggende Fejl- tagelse, og denne er serlig uheldig, da den forekommer i en Bog, der benyttes meget som Haandbog. | De systematiske Bemærkninger, jeg her har fremsat, ere væsentlig af en kritisk Natur. For at frembringe fyldelst- *) L c. P. 324. 133 w gjorende Beviser udkræves mere langvarige og omfattende Studier. Jeg agter imidlertid ved Lejlighed at fortsætte disse og haaber da at komme til mere positive Resultater. Den 24de December 1878. FORKLARING AF TAVLE I. Det anvendte Mikroskop er af Seibert og Krafft. Fi- gurerne ere udførte ved Hjælp af Tegnespejl med Obj. VII (Immersion) og Oc. 0 og II. Ulothrix tenerrima Ktz. Alle Figurerne ere teg- - nede efter Spiritusmateriale fra Groenland; de ere alle for- sterrede ca. 715 Gange undtagen Fig. 14. Fig. 1. Et Stykke af en normal Traad i optisk Længdesnit. Fig. 2. Et lignende, hvis Celler ere i forskjellige Delings- stadier. Fig. 3. Et lignende. De to averste Celler staa i Begreb med at dele sig. 4. En enkelt Celle med de omgivende Vegge. Den skal til at dele sig. Det inderste Lag (c) er tyde- lig adskilt fra det ydre (b). a, den yderste og ældste Membran. Fig. 5. Et Stykke af en Traad. De H-formede Vegge ere flere Steder omgivne af et Lag Cellulose, som navnlig ved den midterste har opnaaet en betydelig Megtighed. Fig. Fig. 6. En 7-cellet Kimplante. Fig. 7. En 3-cellet Kimplante; de nederste Vægge ere stærkt svulmede. Fig. 8. En encellet Kimplante med tydelig Hætte. Fig. 9. Protocoecus-agtige Kugler, af hvilke formentlig U. tenerrima fremgaar. Fig. 10. En Traad, hvis Celler ere omdannede til Hvile- sporer. Fig. 11. Et Par Hvilesporer med en Hætte, fremgaaede af de to yderste Celler i en Traad. Fig. 12. Et Par Hvilesporer, sammenholdte af en gelatinos Masse. Fig. 13. En enkelt Hvilespore. Den inderste Membran er foldet indad. Den punkterede Linie antyder en Contour, som først ses ved en dybere Indstilling. Fig. 14. Et Par Hvilesporer, sammenholdte af en meget | mægtig gelatinos Masse, ca. 350: 1. 134 Conferva floccosa Ag. Fig. 15. Et Stykke af en Traad. Efter tørret, opbledt Materiale, ca. 350: 1. Conferva affinis Ktz. v. abbreviata Ktz. Fig. 16. Brudstykke af en Traad. Kun Celleveggene ere udførte. Efter tørret Materiale, ea. 350: 1. Ulothrix tenerrima Ktz. Efter terret Materiale, opbledt i Vand og behandlet med Ammoniak, ea. 715: 1. Fig. 17. Enden af en Traad med en Hette. Fig. 18. En almindelig Traad. Kun Celleveggene ere ud- førte. Ulothrix tenerrima Ktz. var, mucosa (Thur.) nob. a2 1151; Fig. 19. En alm. Traad. Efter et Glycerinpreparat. Fig. 20. Enden af en Traad med en Hætte. Efter et Glycerinpreparat. Fig. 21. En 2-cellet Plante. Efter en levende Plante. Tab. L. Got tidsilr 3 3 bd. (Jour. de bot. 35.3 001.) 00000000. Th Berghs th Inst. Kolderup Rosenvinge ad nat. del. | 135 BIDRAG TIL RODENS NATURHISTORIE. AF ALFRED JORGENSEN. 11. KORKDANNELSEN PAA RODEN. (Tab. II, Fig. 3—9.) De Meddelelser, der findes angaaende denne Del af Rodens Udvikling, ere meget sparsomme. Naar undtages Van Tieghems Bemærkninger, der vistnok ere altfor gene- raliserende1), findes der kun enkelte Noter hos Reinke?), Nikolai’), Perseke‘) o. A., i Afhandlinger, hvis Hoved- gjenstand ligger langt fra dette Spørgsmaal. Der var efter Sanio’s 5) skjønne Arbejde over Korkdannelsen paa Stæn- gelen givet et udmerket Grundlag for videre Undersogelser, og jeg skal tillade mig at meddele de Resultater, jeg har naaet med Hensyn til Roden. Rodens Korkceller have i Almindelighed den samme Byg- ning som Stengelens, ja der findes endogsaa ofte en slaaende Lighed imellem dem, baade hvad Form, Veg og Indhold an- 1) Symétrie de structure des plantes, I, Racine, Ann, d. sc, V Ser. T. 13. 1871—72, 2) Wachsthumsgeschichte und Morphologie der Phanerog.-Wurzel. Hanstein, Bot. Abh. 3 Heft. 1871, 3) Wachsthum der Wurzel, 1865. 4) Formveränderung d. Wurz. in Erde u. Wasser. 1877. 5) Bau u, Entw. d. Korkes. Pringsh. Jahrb. II, 136 gaar; enkelte Rodder udmerke sig dog ved, at Korkcellerne ere paafaldende store, med skinnende hvide Vegge og forende enten et klart Indhold eller Luft, saa at Redderne i det Ydre ligne de epiphytiske Orchideers Luftrodder, f. Ex. Sambucus, Cheiranthus, Fraxinus. Angaaende Tiden for Korkens Dannelse er der meget store Spillerum hos det samme Individ; paa 1 Rod kan De- lingerne begynde, inden dens primere Stadium er tilbagelagt, paa en anden kan den sekundære Veddannelse vere i fuld Gang, for den første virkelige Korkdelingsveg kan paavises. Og ligesaa forholder det sig med Korklagets Megtighed: her gribe selvfelgelig de ydre Forhold sterkt ind i Rodens Liv; og det kan opstilles som en Regel, at hverken Antallet af Delingsvegge eller den Orden, hvori de folge efter hinanden foregaar med en saadan Regelmessighed som i Stengelen. Som bekjendt har Korkdannelsen hos Dikotyledonerne normalt sit Arnested i Pericambiet eller i dettes yderste Lag, hvis der findes flere saadanne; samtidig med Korkens Ud- vikling deer hele Periblemet bort, dog i Almindelighed ikke jevnt men i Spring. Naar Epidermis er forsvunden, kan det yderste Lag af ydre Bark holde sig en rum Tid, saa doer Resten af Barken undtagen Skeden (»Schutzscheide« Caspary, Endodermis De Bary), og dennes Celler vare som oftest lige saa lenge som de ydre Korkceller. Hos mange urteagtige Dikotyler, der ikke danne Kork i Perikambiet, kan der op- trede en Rekke tangentiale Vegge i det subepidermale Lag, og dette maa vistnok kaldes en Art Korkdannelse; hos en- kelte, f. Ex. Solidago Virga aurea har jeg truffet Delings- vegge i selve Epidermis, lodrette paa Rodens Længdeaxe, og hos ikke faa har der i Skeden været dannet fine radiale og tangentiale Vægge, f. Ex. hos Mentha, Thalictrum, Vinca. Andre dikotyle Urter fortykke alle Barkens Celler og beholde - denne, saa længe Roden lever. Hos Monokotyledonerne foregaar der vistnok ingen Sinde Korkdannelse i Perikambiet, men dettes og Skedens Celler fortykkes efterhaanden overordentlig sterkt. Derimod kan 137 der dannes Kork i Periblemet, og denne udmærker sig ved en hej Grad af Uregelmæssighed; den kan optræde i for- skjellig Dybde, efter forskjellige Skalaer, og Væggene kan gaa 1 forskjellige Retninger. I Felge Van Tieghem skal Korkdannelsen altid foregaa indadtil. Dette kan jeg efter mine Undersegelser præcisere saaledes: Hos de fleste Planter sker denne Dannelse i Regelen centripetal-intermediært (Sanio), saaledes at der altsaa ud- vendig dannes Korkceller og ved den samme Modercelles Virk- somhed indvendig i eller flere afrundede, tykveggede Celler (Sanio’s »Phelloderma«); dette kan iagttages f. Ex. hos Fagus silvatica, Quercus pedunculata, Weigelia sp., Fraxinus excel- sior, Ulmus sp., Brassica oleracea, Acer Pseudoplatanus, Syringa vulgaris, Populus tremula, Vitis vinifera, Cheiranthus Cheiri, Sium Jatifolium, Ægopodium Podagraria, Rhamnus Frangula, Viburnum Opulus, Euonymus vulgaris, Vaccinium Myrtillus, Picea vulgaris, Taxus baccata; hos et Mindretal f, Ex. Euphorbia Lathyris, Verbena officinalis, Mentha pipe- rita, Æsculus Hippocastanum foregaar Dannelsen derimod ved centrifugal-reciprok Cellefolge’). Ved mine Undersogelser havde jeg næsten udelukkende min Opmærksomhed henvendt paa Spergsmaalet. om Celle- folgen og de færdige Cellers Form, og de ovenfor fremstillede Resultater naaede jeg 1 1874—75; men da jeg efter et Par Aars Forleb gjenoptog dette Arbejde, var den vesenligste Grund dertil den, at jeg haabede at klare, om Korkdannelsen skulde have bestemte Udgangspunkter og hvor disse da laa, et Spørgsmaal, som Sanio ikke har besvaret for Stengelens Vedkommende”). I den foreliggende Literatur over Rodens 1) En Ejendommelighed, der saa vidt mig bekjendt ikke tidligere er omtalt, er det, at den primære Bast, selv naar den har vel udviklede Bastror, under Korkens Dannelse og Rodens sekundære Væxt efterhaanden kom- primeres og tilsidst næsten helt resorberes. 2) O. G. Petersen omtaler i sin Afhandling om Barkens Bygning hos Labiaterne (Bot, Tidsskr, III R. 1 B. 1877), at hos Ballota Italica op- staar Korken altid først netop lige indenfor Bastbundterne, 138 Anatomi findes ikke faa Antydninger af, at de enkelte Par- tier af Perikambiet og Skeden ikke arbejde paa samme Maade. Forst og fremmest maa anføres, at de sekundære Rødder hos den storre Part af Planter anlegges udfor de primære Karlameller, hos en mindre Part udfor Basten eller udfor Mellemrummene mellem denne og Karrene. Dernæst omtaler Russow!), at Skeden og Perikambiet hos Monokotylerne kun fortykkes udfor Bastpartierne — hvis Russow havde fulgt den samme Rod opad, vilde han have sagt: Fortykningen af Skede og Perikambium udgaar fra de Partier, der ligge ud for Bastgrupperne og fortsættes, indtil begge Kredse ere fortykkede. Jeg har givet dette Forhold i sin Begyndelse Fig. 8, Tavle Il. Jansczew- sky?) meddeler, at hos Helianthus annuus fordobles Skedens Celler udfor Bastknipperne, men blive enkelte udfor Kar- strengene; hos Papilionaceerne fordobles Pericambiets Celler altid udfor Kargrupperne (I. ce. S. 198). Og Caspary*) angiver, at hos Ficaria ere de Celler i Skeden, der ligge ud for den primære Karlamel, i Modsætning til de øvrige ikke Stivelse førende. Det var forbundet med visse Vanskeligheder at faa nøje Svar paa dette Spørgsmaal, thi Pericambiet er paa ingen Maade en saa afsluttet Dannelse, som Forfatterne i Alminde- lighed antage; der indtræder ofte Delinger i det, som ikke staa i nogen Forbindelse med Udviklingen af et Korklag, og her var altsaa ingen anden Vej at gaa end ved successive Tværsnit mod Rodspidsen at følge Korkdannelsen tilbage Skridt for Skridt. Det lykkedes mig ogsaa for en Række af Planter at faa konstateret, at denne Dannelse har et bestemt Udgangspunkt: de først virksomme Kork-Modercel- ler ligge altid ud forMellemrummet mellem 2Kar- straaler, mere eller mindre nojagtigt lige for den 1) Betrachtungen über das Leitbündel- und Grundgewebe. Dorpat 1875. 2) L’Accroissement terminal de la racine, Ann.d, Sc, V Ser,T. XX. 1874. S. 181, 3) Ueber die Schutzscheide. Pringsh. Jahrb. IV. 139 primære Bast (se Tab. II Fig. 3-7 og 9) '). Herfra griber Dannelsen om sig til begge Sider og naar oftest hele Kredsen rundt. Men undertiden vedblive enkelte Celler at vere uvirk- somme; hos Sium latifolium f. Ex. optræder der næppe nogen Sinde Delingsvægge i de 3 Celler, der ligge ud for Karstraalerne i den triarke Rod — altsaa netop de 3 Celler, der i et yngre Stadium have veret Centra for Anlegene af sekundære Redder. Ill. RØDDERNE HOS DROSERA OG PINGUICULA. (Tab. II, Fig. 1, 2 og Tab. III, Fig. 13, 14.) Det kunde ventes, at Redderne hos de saakaldte insekt- ædende Planter vare lidet udviklede eller frembode visse Ejendommeligheder, som maaske stode i Forbindelse med : Erneringsforhold, der hidtil synes udelukkende at vere knyt- tede til disse med særlige Fangeorganer udstyrede Planter. Angaaende Drosera’s Morfologi har Nitschke') givet et væsenligt Bidrag, der dog kun lejlighedsvis berører Sporgs- maalet om Roden. Underseger man et storre Antal Exem- plarer, viser der sig i denne Henseende en paafaldende Forskjel: Hos nogle Planter skjelnes med Lethed en-Hovedrod fra det Knippe af adventive Redder, der omgiver den — saadanne Planter ere fremgaaede af Fro; hos andre ere alle Redder i Knippet ens udviklede, der findes ingen Hovedrod — saadanne Planter ere fremkomne af Knopper paa Bladene eller Rhizomet. Anatomisk er der ingen merkelig Forskjel mellem Hoved- roden og de adventive Redder, den er kun til en Tid kraf- tigere. Hetten er vel udviklet, men Epidermis har over en større Del af Roden udviklet talrige Rodhaar, der ere meget 1) Hermed staar det muligen i Forbindelse, at Spaltningerne i den døde primære Bark ofte foregaa langs ad Linier udfor den primære Baat. 2) Wachtshumsverhältn. d, rundblätt. Sonnenth. Bot. Zeit. 1860. 140 lange, tykveggede, brune og sejge; de stritte som Berster og give Roden et paafaldende Udseende. Det er klart, at den korte, tynde Rod her besidder et udmærket Redskab til at hefte Planten til Jorden. Barken er brun, bestaar af c. 7 Lag noget tykvæggede Celler, der ere afrundede, parenkyma- tiske og have Intercelluler-Rum helt ud til Epidermis; der er altsaa ikke sket nogen Sondring mellem ydre og indre Bark, og heri ligger vistnok, efter de Erfaringer, jeg har gjort, det sikreste Kjendetegn paa, at disse staa paa et meget lavt Udviklingstrin. Skeden bestaar af firekantede, smaa Celler med svage Casparyske Pletter. Pericambiets Celler ere ofte ejendommeligt afrundede, og der finder (hos D. longifolia) konstant 2 Cellelag mellem Skeden og de yderste Ved-Ele- menter. Xylemgrupperne ere svage, de bestaa af Tracheider og enkelte prikkede Kar. Af Sigrupperne er der kun Spor. - Marven er vel udviklet. Jeg har ikke truffet Delingsvegge, der kunde antyde et Anleg til sekunder Vext. Naar Rodhaarene undtages, staa disse Rodder altsaa i det Hele paa et lavt Udviklingstrin. Det samme gjælder Pinguicula vulgaris. Denne monoko- tyle Plante udsender et Knippe af hvide, ugrenede Redder, som yderst bestaa af en storcellet, tyndvægget Bark (3—8 Kredse) med store Intercelluler-Rum, opfyldte af et Stof, der i Kali farves smudsig gult; disse Rum ere i de inderste Kredse meget store, og de naa helt ud til Epidermis — Bar- ken har altsaa heller ikke her overskredet sit primitive Sta- dium. Epidermis udvikler kraftige Rodhaar, hvis Veg 1 Spidsen er stærkt fortykket. I Barkcellernes Vegge optræde talrige Porer, der ligge i tætte Spirallinier. Skeden har fint belgede Vegge; Xylemgrupperne ere svage og bestaa at Tracheider og prikkede Kar, og Phloémet er utydeligt. Peri- cambiet bestaar af 1—2 Cellelag. De svage Redder ere diarke, hos de tykkere kan Karstraalernes Tal vexle. 141 IV. KLOVNING AF RODSPIDSEN HOS EN FANEROGAM PLANTE. Cand. Ottesen henledte min Opmerksomhed paa det ejendommelige Fænomen, at naar Stængler af Hvidkaal (Bras- sica oler. var. capitata) overskares, og det til Hovedet hørende Stykke anbragtes med Snitfladen opad, udvikledes der under den dannede Kallus adventive Rødder, som brede frem gjen- nem denne og en Tid lang voxede lodret opad, hvorledes de end stilledes i Forhold til Lyset. Disse Redder bryde frem i sterst Antal fra Stængelens Kambium, men en Del dannes ogsaa indenfor Vedringen og udenfor Basten. De have alle en smukt udviklet Hætte, der ligner de normale Jordredders, … men ikke sjældent kan enkelte af dens Celler lobe ud i 1- Fig. I. Konturer af klevede Rodspidser og Rester af Kallus, 142 cellede Haar. Nogle af disse Luftredder ere tynde, de legge sig tilsidst hen ad Snitfladen og kan fra denne lobe ned ad Stængelens Side; de forgrene sig paa sædvanlig Maade, men sjeldent. Andre ere derimod betydelig tykkere, noget ind- snevrede ved Grunden og pereformede. Ved at undersøge dem med Loupen fandt jeg, at mange af demi Spidsen havde en Tværfure, der ofte gik nejagtig midt over Rodenden, men undertiden delte Spidsen i 2 ulige store Bulke. Under den videre Væxt {jerne de to fremvoxende Spidser sig fra hin- anden og krumme sig i forskjellig Retning. De kan udvikle sig lige stærkt, eller den ene kan tage Magten fra den anden. Enkeltvis traf jeg frembrydende Vorter, som bare Anleg til 3 ja endog 4 Redder. Det gjaldt forst at klare, om her virkelig forelaa en Deling eller Forgrening af en enkelt Rod, eller om Fænomenet skyldes en senere Sammenvoxning af oprindelig adskilte Rod- Anlæg. Hvis dette sidste var Tilfældet, maatte man vente at finde to Axer, hver med sin Central - Cylinder, naar de ved Tværsnit forfulgtes til deres Grund; men da jeg udførte denne Operation, viste det sig tværtimod, at de to Cylindre, der havde godt udviklede Xylem-Partier, men som for Øvrigt viste en særdeles stor Uregelmæssighed i Ordningen af deres Elementer, ved Grunden smeltede sammen til 1 rigtignok meget forvirret Stræng af Marv og Kar-Væv. Dernæst under- søgte jeg Væxtspidsen. Jeg traf dels ganske unge Anlæg, der komplet ligne den unge Jord-Rod, dels Anlæg, der ikke i deres Bygning viste nogetsomhelst Fælles med Roden; de endte med 1 apikal Celle, der kunde løbe ud i et langt Haar; den fungerede som Topcelle, og jeg havde altsaa her en Overgangsform mellem virkelige Rødder og de hist og her optrædende Haardannelser, der bestode af 1 Cellerække; men heldigvis traf jeg ogsaa svage Vorter, der aldeles evident vare Anlæg til mine tvedelte Rødder, De vare kraftigere end de Øvrige, og paa Længdesnittet fremhævede sig strax 2 (4) laterale Celler, der paa det friske Snit viste sig fyldte med et stærkere lysbrydende Indhold og havde særdeles tynde Fig. 2. Anlæg til en Rod med 2 Væxtp r, under laterale Celler vare fyldte med kornet, stærkt lysbrydende Plasma, de næ omkring liggende meget tyndvæggede. Længdesnit, (0, V.) A Bree) nus CRE UNIT ER Ca as Fig. 3, En Luftr e od i begyndende Klevning. Længdesnittet har, ” sædvanligt, kun truff t den ene Rod axilt. (O, V.) som 144 Vægge; de vare 5-kantede paa Længdesnittet og vare om- givne af en Krans af 5 Celler, der i ringere Grad udhevede sig fra det ovrige Vev. Men det var tydeligt at se, ut hele Væxtkeglens Meristem stræbte at gruppere sig om disse 2 (4) Centra. De to basale Celler, der undertiden optraadte under samme Forhold som de omtalte, danne ikke Anlæg til Rod- spidser men frembringe et Par Udvæxter, der ligge umiddel- bart over Luftrodens indsnævrede Grund. Først efter længere Søgen lykkedes det mig at faa frembragt. et Præparat, der viste en tydelig primær Hætte og under denne 2 nye Dan- nelses - Centra — Snittet viser en ikke ringe Lighed med Spidsen af en Isoétes-Rod1). Der er altsaa næppe nogen Tvivl om, at vi her have en ægte Bifurkation for os, saa- ledes som den hidtil kun med Sikkerhed er paavist hos Kar- Kryptogamernes Rødder; thi de opadvoxende Rodknolde hos Cyeadeerne, Knoldene hos Alnus, Hippohaé o.s.v. minde vel herom, men Forholdet er saa vidt mig bekjendt ikke under- søgt i sin Udvikling, Interessant er det, at Stoll?) har set en lignende Gaffeldeling hos enkelte af de Haardannelser, der udvikle sig fra Callus hos Tradescantia. Jeg fandt vel ofte den sadelformede Fordybning paa Rodspidsen fyldt med Hyfetraade, men intet Steds saa jeg disse trænge ind i Vævet. V. MANGECELLEDE ROD-PAPILLER (VILLI) HOS MUSA. Ved bot. Gartner Friederichsens Velvillie havde jeg Lej- lighed til at undersøge krattige Rhizomer af Musa ornata, sinensis og paradisiaca var.(?). Hos denne sidste fandt. jeg Rhizomet gjennemvævet af Rødder, som vare anlagte meget 1) Nägeli u, Leitgeb. Entstehung u. Wachsth, d. Wurzeln. Beitr, zur wiss. Botanik IV, Tab. XIX, Fig. 12, | 2) Ueber die Bildung des Kallus bei den Stecklingen, Bot. Zeit, 1574, S. 790, 145 dybt inde og viste ikke faa hojst ejendommelige Trek i deres anatomiske Bygning, I Modsetning til de lige saa dybt an- lagte Redder hos Bromeliaceerne havde disse Redder for- grenet sig paa mange Steder inde i Rhizomet. De havde her en fuldt udviklet Kjærne med stærke Sirer, hvis udvidede Ender vare fyldte med smaa Stivelsekorn, Karrene vare overordentlig store, Perikambiets Celler vare noget flade i den radiale Udstrekning. Af Barken var kun den Inter- cellulær-Rum forende indre Del udviklet, denne omgaves af et Lag sterkt radialt strakte Celler, »Epiblema«, der altsaa var Moderlaget for hele den ydre Bark. Wenimod Rodens Udgang begynder en livlig Deling i centrifugal Folge i dette Lag, og der frembringes heraf paa Rodens frie Parti en stærk Ydre-Bark, hvis indre Lag kan fore Intercelluler-Rum; paa denne Del af Roden ligger der indenfor Epidermis 4—5 Lag af Celler, hvis Vægge udmerke sig ved en Skulptur, der minder om »Trappe-Karrene«, ofte er den dog meget svagt fremtrædende (smlgn. Orchideers, Aroideers spiral-fortykkede Barkceller!). Indenfor disse Celler kan der senere indtræde en centrifugal Korkdannelse. Re ar Fig. 4. Flercellede Papiller paa Rodens Overfiade i Rhizomet, Bot. tidsskr. 3 r. III. Journ. d, bot, 3 s. II, |, 10 146 Paa Roden i Rhizomet optræder hist og her mange- cellede Papiller (Villi, »Zotten«, De Bary, Anatomie pag. 68), der synes at vere dannede alene af»Epiblema«. Foran dem ligger ofte et Cellepartii Rhizomet, der er opfyldt af en gul Masse — vistnok et pathologisk Fenomen, der indtræder som en Folge af disse Dannelser. I Chlorzinkjod farves Papillernes Celler blaa. Paa et Par Steder af Rodens frie Del traf jeg lignende Dannelser fra Epidermis, men det frem- gaar af en omhyggelig Eftersogen , at de her ere meget sjældne, — Dette er et nyt Exempel paa, at Roden kan frembringe flercellede Trichomdannelser. VE ASPHODELUS TENUIFOLIUS. (Tab. III, Fig. 10—12.) Denne Plantes Rodforhold ere til Dels allerede beskrevne af van Tieghem!), navnlig Spiringsforholdene. Han an- giver, at Kimplanten udvikler en hypocotyl Stængeldel, som hæver Kimbladets Basis og Kimknoppen omtrent 2 Centim. over det øverste, opsvulmede og af Rodhaar strittende Parti af Kimroden. Under det sædvanlige »couche protectrice« og »membrane rhizogene« besidder Kimroden fem i Straaler ud- gaaende Karknipper, som mod Centrum støtte sig til et stort Trappekar, og fem hermed afvexlende Grupper af snævre Bastceller, hvilke til Siderne ere forenede med Karrene ved en eneste Række af »cellules conjonctives«?). Naar man nermer sig Rodens basilære Opsvulmning, forsvinder det cen- trale Kar, Kar-Lamellerne forkorte sig, og hele det centrale Parti er fyldt af disse samme »cellules conjonctives«. Hertil kan jeg foje Folgende: Den udviklede Plante viser, som van Tieghem har beskrevet, et stærkt udviklet hypokotylt Stængelstykke neden- 1) Symétrie de structure des plantes. Ann, d. sc, V. Ser. T, XII. 1870—71. 2) Smign, dog min Afbildning! BE. for Bladrosetten ; dette Stykke var helt opfyldt af Rødder, der dannede et sammenhængende Knippe, omgivet af et Lag komprimerede, Stængel-Parenchymceller og en Epidermis. I dette Rodknippe findes en central Axe og uden om denne en Samling af Axer, der løbe parallelt med hin og befinde sig i alle Udviklingsstadier. Den centrale Stræng har en smuk regelmæssig Bygning, saaledes som v. Tieghem har beskrevet Roden; de laterale Strænge ere derimod alle mere eller mindre uregelmæssige i Ordningen af deres Elementer, saa længe de befinde sig indenfor det omskedende Stængelstykke. De have paa hele denne Strækning kun den Intercellulær-Rum førende Indrebark udviklet, og først naar de ere traadte ud af Hyl- steret, udvikler »Epiblema« en svag Ydrebark med brune Vægge, dannet ved Delinger baade i centrifugal og centripetal Følge. Der indtræder altsaa her ligesom hos Musa o. A. et længere Interval mellem Indre- og Ydrebarkens Dannelse. Dette ejendommelige Forhold optræder ikke hos alle Ar- ter; saaledes siger v. Tieghem om Asphodelus racemosus: »— den frembyder nogle interessante Forskjelligheder fra den første, saa vel med Hensyn til Struktur som i morfologisk Henseende. Den danner en meget stærkt udviklet Kimrod, som hurtig bedækkes med sekundære Rødder. Da Kimbladets Insertion finder Sted lige over Kimroden, er der intet hypo- kotylt Stængelstykke«. Heller ikke hos Bulbine, som jeg har undersøgt, findes der Spor af en saadan Udvikling af Rød- derne indenfor et Stængelstykke. 719.1, 2 Fig. 3-9. Fig. 10-12. 148 FORKLARING AF TAB. II—III. Tab. II. Pinguicula vulgaris: Tvær- og Lengdesnit af Rod. Begyndende Korkdannelse i Rodens Pericambium: 3, Euonymus vulgaris; 4, Fraxinus excelsior; 5, Rhamnus Frangula; 6, Fagus sylvatica; 7, Quer- cus pedunculata; 8, Chamerops humilis: Begyn- dende Fortykning af Celleveggen i Skede og Peri- cambium; 9, Sium latifolium. Tab: Fil. Asphodelus tenuifolius: 10, en af de laterale Red- der og et Parti af den omskedende Epidermis; 11, Tversnit af Rod udenfor det omskedende Stengelstykke; 12, den i Rodknippet midterste Axe. Fig.13,14. Drosera longifolia: Tver- og Længdesnit af Rod. I alle Figg. betyder e Rodens Epidermis, sk Skeden . (Endodermis DBy), pe Pericambium, p ph primært Phloém, p x primert Xylem. er (Fig. 10) Epidermis af det omske- dende Rhizom. De til Figg. fajede Romertal angive det benyttede Okular og Objectiv (Seybert u. Krafft). Bot. tidssk. 37. 3 bd. (Journ. de bot. 3.s. 3 vol.) i Tab. II = BE (/ KG æ, (7 Le Sa Bot. tidssk.3r. 3 bd. ( Journ. de bot. 3 s. 3 vol.) Tab. III. MAT Si. 15 oe 14 en sk så ak (XX SD ET RL) mil BASS Eg lifre dl Jorgensen del. i Th Bergh: Uth. Inst AUS ‘ a i a u Es À y | ONE RP 0 ET Ge Bron! . wi i >= ator? aay i ew i . va 4% oo" I ek Sa, VA 4 f ” É, fa : 5 à SLS DN qa x N , w ri » z - SRE „33071 ya pr 7) 7 2 % na "dl f 12 ‘ iP J "NON h AL FAN = S - ANS mt - . . v N La + UE À . ~ - er 2 ir ù ur yt 5 . B 2 » by 4 “Eu ei - 4 eh f , « Dee tv ra “ Ms i F % a“ % te di i 2 F AUS i M L | + È à r Eur i Ce “ > £ ‘Mi ' : Ne + i re * > “ FS » Y à ~ . f Pi 4 V ~ as Ae J TT . = 5 = Ver SI ! a ay oe - | I Ea « =, à = = > = . be … 4 - q + bie å , 1 PH Tre - er € Bern 24 u - . - “ % a + ee ‘ ; » . + ne £ > . i | SE Sæde, be “ re NDS cy > = 8 i + Pet r ‘ , LI SEIEN - = 3 > 3! LA « . > = = 149 BIDRAG TIL NYCTAGINE-STANGELENS HISTIOLOGI OG UDVIKLINGSHISTORIE. AP 0. G. PETERSEN. I den Gruppe af Plantefamilier, som man med en fælles Benævnelse har kaldt Caryophyllinee eller Cyclospermeæ, indtager Nyctagineerne en ret eiendommelig Plads, idet de i flere Henseende afvige saa meget fra de andre herhenherende Familier, at Gruppens Stifter Brongniart endog tog i Be- tenkning at slaa dem sammen: Men foruden den afgjorende Characteer, hentet fra Freets indre Bygning, har det ogsaa, navnlig ved Regnaults Undersogelser vist sig, at der i Stengelens Bygning findes visse Seregenheder, hvorved denne Familie slutter sig som et naturligt Led i den Rekke af Familier, der sammensætte den ovenfor nævnte Gruppe, og af hvilke Caryophyllaceerne i videre Forstand, Amaranta- ceerne og Chenopodiaceerne ere de mest bekjendte; hertil slutter sig endvidere i anatomisk Henseende Mesembryan- theme, der jo ogsaa paa andre Punkter nærmer sig Caryo- phyllineerne og ofte stilles i samme Gruppe. Men ligesom Nyctagineerne ifølge hele deres Organisation komme til at danne et Yderled i den oftere nævnte Familiegruppe, saa- ledes er ogsaa dens Stengelbygning ved Siden af Lighederne saa udpreget, at den ikke uden Grund er bleven betragtet med serlig Interesse. Behandlingen af Stængelens — og tildels ogsaa de andre Planteorganers indre Bygning, kan ske paa forskjellige Maader, an Enten er Undersegelsen almindelig anatomisk , dette Udtryk taget i sin ældste navnlig fra Zootomien hentede Betydning, i det foreliggende Tilfælde vil det navnlig vere Undersogelsen af Karbundternes Forleb og indbyrdes Forhold, af Stængelens Skelet; eller man kan underkaste sit Object en histiologisk Undersøgelse, hvor det da er Plantevevene med særligt Hen- syn til de dem sammensættende Elementærorganer, der blive studerede. I Almindelighed blive dog begge disse Discipliner, mellem hvilke der ingenlunde altid kan drages en skarp Grændse, slaaede sammen under Benævnelsen Anatomi, og det vil overhovedet vanskeligt kunne undgaaes at benytte dette Udtryk som Fellesbetegnelse for de forskjellige herhen herende Discipliner. Histiologien kan atter behandles under to forskjellige Synspuncter, eftersom man undersoger Tingene i deres færdige Tilstand, eller man seger at felge Udviklingen fra et saa tidligt Trin som muligt, den saakaldte histiogene- tiske Methode. Vi faa saaledes 3 forskjellige Undersegelses- maader, naar det gjelder om at gjøre Rede for en Plantes eller et Planteorgans indre Bygning nemlig den anatomiske, den histiologiske og den histiogenetiske. Ser vi, hvorledes det nyeste Hovedverk over Vegetationsorganernes Bygning, nemlig de Barys Vergleichende Anatomie, stiller sig til de nævnte Methoder, saa ville vi snart komme paa det rene med, at de to første ere behandlede med Forkjerlighed, medens Udviklingshistorien har faaet en noget mere underordnet Plads. Dette er uden Tvivl ganske rigtigt, thi de mere fremragende Botanikere af den nyere tydske Skole, hvortil Russerne ogsaa maa henregnes, have drevet saa ensidigt paa den udviklingshistoriske Side, at de have været nærved at bringe denne i Miscredit, eller at, som de Bary med et vist Humor udtrykker sig: »über das voir verir die Dinge selbst, die da kommen sollen, vernachlässigt werden«. Hver Me- thode har naturligvis sin Berettigelse, den ene maa supplere den anden. Betragte vi med det ovenfor fremstillede for Øie den Literatur, som behandler den foreliggende, Gjenstand, ville vi 151 først standse ved Ungerst) Arbeide. Han behandler Nycta- gineernes Stængelanatomi som Deel af et storre Arbeide over Stængelens Bygning og søger dels at gjøre sig Rede for Kar- bundternes Forleb, dels for den histiologiske Sammensætning, og forekommer mig at vere ulige heldigere i dette end i hint, 2) navnlig ere hans histiologiske Figurer gjennemgaaende gode. Udviklingshistorie gives der saa at sige intet af, hvilket har til Folge, at det undertiden skorter paa For- staaelsen af det sete, men vi maa erindre, at Bogen berer Aarstallet 1840. Den neste Forfatter er Nägeli,3) der i et yderst stofrigt Værk om Karbnndternes Anordning 1 Stængelen, beskriver dette Forhold hos Pisonia, Boerhaavia og Bougainvillea; om de histiologiske Forhold er her ikke Tale. Skjendt Nyctagineerne gjeres færdige paa mindre end halvtredie Sider og kun ere illusterede med 2 smaa Figurer, anseer jeg dog dette for et meget vigtigt Bidrag til Familiens Anatomi, da der her forste Gang gives en klar og concis Fremstilling af Karbundtforlobet. 1860 kom en storre Af- handling af Regnault,4) et af de første alvorlige Forsøg paa at anvende den comparative Anatomi 1 Systematikkens Tjeneste. Dette Arbeide har, skjondt fremkommet i Annales des sciences, tilsyneladende fort en temmelig ubemærket Til- verelse, tildels formodentlig begrundet i Forfatterens noget uheldige og næsten dilettantmæssige Fremstilling og maaskee endnu mere 1 de lidet tiltalende Figurer, der kun give en meget slet Forestilling om de Gjenstande, de skulle oplyse; det gjælder ialtfald mange af dem, og en Sammenligning med Ungers 20 Aar eldre histiologiske Billeder taale de slet ikke. Afhandlingen er imidlertid indholdsrig og saavidt jeg kan skjenne, er det paalidelige Oplysninger, der gives, men af 1) Ueber den Bau und das Wachsthum des Dicotyledonen-Stammes, St. Petersburg 1840. 2) sign, Grenlunds nedenfor citerede Afhandling pag. 76. 8) Beiträge zur wissenschaftl. Botanik 1858. 4) Recherches sur les affinités de structure des tiges des plantes du groupe des Cyclospermées, Ann, se, nat IVe série 1860. Tom XIV. 152 Nyctagineer er det kun Pisonia, der omtales udforligere, og dertil kommer endelig, at Fremstillingen er rent descriptiv, en blot og bar Structurbeskrivelse uden nogensomhelst Ud- viklingshistorie, hvilket gjør Vurderingen af de forskjellige Structurforhold meget vanskeligere. Grønlunds i 1872 ud- komne Afhandling”) falder i 2 forskjellige Afsnit, af hvilke det ene handler om Stænglens histiologiske Bygning hos Neea, det andet om Karbundtfordelingen hos Mirabilis. For dennes Vedkommende har Forfatteren valgt Kimplanter til sin Undersøgelse. og har taget Roden og den hypocotyle Stængel til Udgangspunkt, noget, der uden Tvivl gjør Under- søgelsen betydelig vanskeligere, end naar man vælger Stængel- spidsen at gaa ud fra; dette Slags Undersøgelser ere et sandt Taalmodighedsarbeide, der maa i heiere Grad end ved mange histiologiske Undersøgelser arbeides meget og gjøres en Mængde Præparater, for at faa et Resultat; til Teknikken stilles der kun ringe Fordringer, men saa meget desto større til Udholdenheden og til Combinationsevnen, og Forfatteren har god Krav paa Paaskjønnelse som den første, der har leveret et Arbeide i denne Retning i vor Literatur. Afhand- lingens histiologiske Afsnit giver en udførlig og vistnok i alle Henseender rigtig Fremstilling af Stængelens Bygning hos Neea. At Figurerne navnlig i de finere Forhold lade noget tilbage at ønske, ogsaa for N. parvifolias Vedkommende, hvoraf friskt Materiale havdes, finder vel hovedsagelig sin Forklaring deri, at af samtlige Nyctagineers Stængler ingen er saa vanskelig at gjøre fine Snit af som netop dennes, noget jeg selv har havt god Leilighed til at erfare. I sin 1877 udkomne Haandbog skjænker de Bary i Capitlet om anomal Tilvæxt i Stænglen hos Dicotyledoner og Gymno- spermer en længere Paragraf til den ovennævnte Familie- gruppe, omtaler dels Nyctagineerne paa mange Punkter i Sammenhæng med de andre Former og giver specielt en Zu en — 1) Stammens og Grenenes anatomiske Bygning hos Neea theifera Ørd., sammenholdt med andre Nyctagineer, Naturhistorisk. Forenings Med- delelser 1872. 153 Fremstilling af Stængelens histiologiske Udvikling og Kar- bundternes Fordeling hos Mirabilis Jalappa. Skjendt som ovenfor nævnt en Hævder af de relativt færdige Tilstandes Betydning for Planteanatomien, leverer han netop paa dette Omraade et vigtigt Bidrag til Udviklingshistorien i Erkjen- | delsen af, at meget, der hos Nyctagineerne og beslegtede Familier, naar det er ferdigt, kan see temmelig ens ud, har en forskjellig Oprindelse; jeg behever blot at pege paa en saadan enkelt Ting, som om den secundære Vedmasse er opbygget af en Cambialring eller af flere paa hverandre folgende. Foruden de nu opregnede Forfattere have ogsaa flere andre leilighedsvis givet mindre Bidrag til Behandlingen af det foreliggende Emne, saaledes Schultz, Crüger og Sanio, ligesom man i den engelske Literatur vil kunne finde enkelte spredte herhen herende Notitser; disse, jeg mener de engelske Bidrag, har jeg dog ikke anvendt Tid paa at op- soge, idet jeg, formodentlig med god Grund, er gaaet ud fra, at de ikke vilde bringe noget af Betydenhed. Man kan nu altsaa ingenlunde sige, at her foreligger et udyrket Felt, tværtimod; og naar jeg synes, at jeg i Spidsen for denne lille Meddelelse ber sætte en Undskyldning for dens Fremkomst, da skal det vere denne, at jeg er gaaet lidt mere ind paa visse histiologiske Forhold samt paa Ud- viklingshistorien end de fleste af mine Forgjængere; derimod har jeg kun meget løseligt berørt Karbundtforlobet, fordi Studiet af dette kræver mere Tid, end den, der kun i Ny og Ne kan stjele lidt Otium fra en anstrængende Skolegjerning, har at raade over. Man vil endvidere see, at Behandlingen i en vis Forstand er meget uensartet, idet nogle Former ere mere udførligt, andre meget kortfattet gjennemgaaede; det er skeet, forat undgaa Gjentagelser, idet det forekommer mig overflødigt paany at fortælle det, der er tilfredsstillende frem- stillet af andre. Da det næsten udelukkende er de urteagtige Former, der tidligere have været undersøgte, har jeg især dvelet ved de træagtige, hvorved iøvrigt er at bemærke, at 154 flere af de Former, der cultiverede optræde med træagtige Stængler, i deres Hjemstavn ere Urter, Endelig har Stoffet fundet en bestemt Begrændsning derved, at jeg strax fra Begyndelsen foresatte mig at bearbeide det i vor. botaniske Have værende Materiale af levende Planter og ikke andet. Det har været mit Ønske at give et lille Bidrag til en fyl- digere Forestilling om Nyctaginé-Stengelens Bygning samt at pointere nogle enkelte Slegtseiendommeligheder, for saa vidt et saa ringe Antal Arter tillader dette; en egentlig mono- grafisk Bearbeidelse lader sig næppe saa godt udføre under vort Himmelstrog, hvor der dog kun vil vere forholdsvis faa Former til Disposition. Endelig skal bemærkes, at disse Undersøgelser ere paabegyndte i afvigte Foraar og sluttede‘i indeverende Sommer. De Arter, som jeg har kunnet faa friskt Materiale af i botanisk Have, ere: Boerhaavia plumbaginea, Bougainvillea spectabilis, Pisonia aculeata, Neea parviflora, Oxybaphus nyctagineus og QO. ovatus, Mirabilis Jalappa, M. longiflora og M. Wrigthii. Af disse har jeg af flere Grunde valgt at be- gynde med den forste, mest dog paa Grund af Karbundternes Anordning. Boerhaavia plumbaginea er maaskee den af samt- lige Nyctagineer, som viser Karbundtforlobet i sin simpleste og lettest overskuelige Form. Fra hvert af de modsatte Blade sendes 3 Karbundter ned i det tilhorende Internodium; de forlobe omtrent parallelt gjennem dette og forene sig i det folgende 3 og 3, saaledes at et Tversnit gjennem Stænglen viser en Kreds af 8 Karbundter, af hvilke de 2, der here til det ovenfor liggende Internodium ere større og navnlig … meget bredere end de 6 andre (Tab. 4, Fig. 1). Saaledes er Forholdet ogsaa hos B. hirsuta samt hos den af Nägeli beskrevne B. scandens, ; Udenfor disse 8 Bladsporstrænge, der forblive aldeles begrændsede, udvikler sig en Cambialring, der overtager den secundære Tykkelsesvæxt. Bladsporstrængene naa saa vidt LA i deres Udvikling, at der allerede har dannet sig flere Spi- raltracheer paa deres Indreside, inden der endnu viser sig Antydning til Forandring i den primere Bark, Paa Fig. 1 vil man see nogle faa Protophlo@mceller, indenfor disse nogle radialt stillede Celler, af hvilke 3 have udviklet sig til Tra- cheer, Den endnu aldeles uforandrede Barkmasse der ligger udenfor Bladsporene er omtrent en halv Snes Celler tyk, og disse ere i Tversnit rundagtige med Intercellulerrum, Paa et Stadium, hvor det secundære Meristem er 1 sin ferste Begyndelse vil man i Bladsporstrengene kunne see en større Gruppe af Protophloémceller. | Paa Fig. 3, Tab. IV sees Begyndelsen til Dannelsen af dette Meristem. Det indledes ved Celledelinger paalangs i forskjellige Retninger i Barkparenchymet nogle Cellelag uden- for Bladsporstrængene ; herved dannes efterhaanden et smaa- cellet Væv, ganske af samme Udseende som en almindelig Fortykkelsesring, hvis inderste Celler omdannes til Hvilevev, bestaaende af uordnede Celler, medens der i dens Periferi opstaaer et Cambium, som senere afsætter radialt ordnede træede Celler. Cambiet optræder som Regel i den secundere Fortykkelsesrings næstyderste Cellelag; det yderste udvikles til lange prosenchymatiske Sclerenchymceller med mellem- liggende tyndveggede, der senere hen, eftersom den secun- dere Tykkelsesvext skrider frem, dele sig, navnlig ved tangentialt stillede Vægge; derved opstaaer der indenfor Primærbarkens inderste Cellelag, men udenfor Cambialringen et Væv, ikke uligt Indrebarken paa en Rod, idet Cellerne ere rundagtige i Tværsnit, forsynede med Intercellulærrum og radialt stillede; navnlig ved Tilstedeværelsen af Intercellulær- rum holdes dette Bælte let ude fra den umiddelbart indenfor liggende Cambialring, ligesom ogsaa Stillingsforholdene give Oplysning om, at dette Væv ikke er af cambial Oprindelse, men fremgaaet directe af Fortykkelsesringens yderste, maaskee undertiden tillige næstyderste Cellelag. I det nævnte Væv- bæltes yderste Halvdeel optræder næsten hele Periferien rundt Lacuner, begrændsede i Almindelighed af omtrent 6 Celler. Som Illustration til disse Bygnings- og Udviklings- forhold henvises til Fig. 2. 157 Felge vi Cambialringens Virksomhed, see vi den efter- haanden danne et tykt Lag af Vedceller, imellem hvilke Kar- bundterne optræde, hvert som en i en radial Rekke stillet Gruppe af Tracheer, udenfor hvilken den af Sirer og Cambi- form dannede Bledbast sees. Efter at der er dannet en 5—10 Tracheer paa denne Maade, afsluttes Bundterne og der dannes en ny Kreds afvexlende med den forste, ligeledes med Bledbast udenfor. Dog maa bemærkes, at der fra denne 2den Kreds af indtræder nogen Forandring i Structuren, idet Blodbastbundterne ikke; altid ere adskildte ved tyk- veggede Vedceller, men ofte tilsyneladende smelte sammen, idet Cambialringen afsetter tyndveggede Parenchymceller, der paa storre eller mindre Strækninger danne sammen- hængende Lag, udenfor hvilke der atter følger Ved; herved fremkommer den ringede Structur, der er characterisk for mange Cyclospermeers Stængler. Den i Begyndelsen stærkt i Øine faldende radiale Anordning af Tracheerne udviskes betydeligt fra den 3die Kreds af. Paa Grændsen af den secundære Fortykkelsesring og det udenfor liggende storcellede Parenchym, dannes der som ovenfor omtalt en afbrudt Kreds af Sclerenchymceller (Fig. 2, s), den eneste Antydning af Seigbast i hele Stængelen. Disse Sclerenchymceller forekomme næsten aldrig i flere Lag; undertiden ligge 2—3 ved Siden af hverandre, oftest ere de isolerede, adskilte fra hverandre ved 1—2 bledvæggede Cel- ler og forekomme ievrigt lige saa vel ud for Karbundterne som udfor Mellemrummene mellem disse, idet de ikke have nogetsomhelst med Karbundterne at gjere, udelukkende ere et Product af Fortykkelsesringen. Endvidere skal bemærkes, at Stænglen danner et over- ordentlig tykt Lag Kork, hvis Dannelse indledes inde i den storcellede Bark i det 3die eller 4de Cellelag udenfor Scle- renchymcellerne. Der findes ingen cuticulariseret Endoderm, men en meget tyk, jævn Cuticula og pletvis optrædende ube- tydelig Collenchym. Det characteristiske ved det først dannede secundære Veds 158 Bygning “hos denne Plante vil snart falde i Oinene ved Be- tragtningen af Fig. 2, Tab. IV. Figuren forestiller en Deel af et Tversnit af en Stengel, i hvis Vedmasse der har dannet sig 2 Kredse af Karbundter, medens en 3die er ifærd med at opstaa. Figuren naaer fra Cambiet (c) indtil noget inden- for det secundære Ved og viser 3 Karbundter af en indre Kreds og alternerende med disse 2 af en ydre Kreds, der- imod sees intet af Bladsporstrengene. Hvad for det farste Karbundterne angaaer, da udmerker deres Veddeel sig ved en heist eiendommelig Form, idet den nemlig bestaaer af en Række af Tracheer paa indtil en halv Snes Elementer, af hvilke for den inderste Kredses Vedkommende den først dannede er en Spiraltrachee af betydelig sterre Vidde end de inderste Spiraltracheer i Bladsporstrengene; ellers ere alle Tracheerne forsynede med Ringporer. Udenfor den 2den Kreds optreder der udenpaa Bledbasten tyndveggede Paren- chymceller, som ovenfor fremstillet. Det Bledbastbundt, som findes udenfor Tracheerekkerne i første Kreds er næsten cirkelrundt og bestaaer af store og smaa Elementer. Udfor Tracheerækkerne i 2den Kreds anlægges Blødbasten ved at visse af Cambiets Celler dele sig i 2 eller 4 Dettreceller, hvorved der opstaaer de bekjendte Grupper af meget smaa Elementer. Hvad dernæst Veddets udfyldende Elementer angaaer, da udmærker dette sig ved.sin meget ensartede Sammensætning af meget tykvæggede, fintporede Prosenchym- celler, uden nogen Afbrydelse af andre Vævformer, særligt bør fremhæves, at her ikke er nogen Antydning til Marv- straaledannelse. Bladsporstrængene have den sædvanlige Bygning, inderst smalle Spiraltracheer, dernæst store Ringporekar; udenfor Cambiet findes en betydelig Mængde Blødbast, bestaaende for en stor Deel af Sirør (Tab. IV, Fig. 4), der er rigelig saa store som Cambiformcellerne. Seigbast findes der intet Spor af ved disse Karbundter. Fig. 3 viser Tværsnit af et saadant Karbundt, Fig. 4 et radialt Længdesnit tilligemed Parenchymet udenfor og det allerinderste af et secundert — vn eS = KS = LLL, LLL TOUR NACODOE SASS SAT Karbundt, hvis inderste Element (sp.) sees at vere en Spi- raltrachee. Den secundere Tilvexts videre Fremgang kjøbenhavnske Materiale mig ikke at iagttage; derimod har jeg Hr. Professor Th. Fries i Upsala at takke for Med- delelsen af et tykkere Grenstykke af B. hirsuta, i hvilket den ringede Structur traadte stærkt frem, da der her var anlagt! adskillige Kredse af Karbundter inde i det secundære Ved. Nogle enkelte Forhold ved Boerhaavias Stengel kommer tillod mit jeg tilbage til senere, og gaaer nu over til at betragte en anden Form. 160 Hos Oxybaphus ovatus er Karbundtforlebet ganske som hos Boerhaavia plumbaginea, saaledes at Stængeltvær- snittet viser de 8 Bladsporstrænge, 2 sterre og 6 mindre og ligesaa lidt som hos hin træder her flere isolerede Strænge op udenfor denne oprindelige Kreds, eller ogsaa de i For- tykkelsesringen ferst dannede Karbundter blive adskilte fra det secundere Ved ved meget faa Celler. En Afvigelse giver sig undertiden tilkjende derved, at i visse Internodier 2 af de 3 Strenge, der fra det ene-Blad træde ind i Stenglen og i Almindelighed forlebe isolerede for at forene sig i det underliggende Internodium, allerede kort efter at vere traadt ind i Stænglen beie af og smelte sammen med de 2 større Bundter, der ere dannede ved Sammensmeltning af de 3 det næstfølgende Bladspor tilhørende Strænge, hvor dette har fundet Sted vil Stængeltværsnittet kun vise 6 Bladsporstrænge. Den secundære Tilvæxt indledes ved Dannelsen af en meget tynd Fortykkelsesring paa 1 å 2 Cellers Tykkelse, i hvilken Cambiet tidlig optræder, idet Dannelsen af dette udgaaer fra de i Ringe optrædende Karbundter; dette Cam- bium frembringer radialt stillede træede Celler og den første Udvikling minder i det Hele meget om Boerhaavia, ligesom Stænglen ogsaa senere, naar den er fuldt færdig, ligner en Boerhaavia, der kun har frembragt en eller to Kredse af Karbundter. Ringporetracheerne staa i lange Rækker ganske som hos hin; Blødbastgrupperne bestaa af næsten lige store Cambiformceller og Sirør, de sidste i Mængde og meget ud- prægede; den er overhovedet den af alle Nyctagineer, hvor det har været lettest at paavise Sirør inde i den secundære Vedmasse, et histiologisk Spørgsmaal, der hidtil ikke har været sikkert klaret for Nyctagineernes Vedkommende; deres Anordning og Udseende er næsten ganske den samme som i Tab. IV, Fig. 4, der forestiller et Parti af Sidelen i en Bladsporstreng af Boerhaavia. Vedet har den samme ens- artede Bygning som hos denne og Marvstraalerne mangle ganske. Primerbarken er tynd og bestaaer af gjennemsnitlig 6 Cellelag, af hvilke de 3 inderste ere stærkt tangentialt 161 strakte Parenchymceller, de 3 yderste skiftevis Collenchyni- pletter og Pletter af chlorophylholdige Celler, Raphider forekomme i Mengde. Epidermis har en tyk og glat Cuticula. Bladsporstrengene have den samme Bygning som hos Boer- haavia; Bledbastens Sirer og Cambiformceller ere omtrent lige store. Kun i den allernederste Deel af Stænglen findes ligesom hos felgende en mere træagtig Udvikling; her op- træder ogsaa Kork, der dannes i det 2det eller 3die Lag Celler under Epidermis. Oxybaphus nyctagineus (Allionia nyct.) stemmer overens med foregaaende i det secundere Veds Bygning, kun dannes der paa Grund af Stenglens sterre Tykkelse nogle flere Karbundtkredse. Marvstraaler og Sclerenchymceller mangle. Sirerene ere tilstede i Mengde i det secundære Ved. I Karbundtforgreningen nærmer den sig Mirabilis. Jeg maa i Anledning af denne Plante gjere opmerksom paa en efter min Opfattelse uberettiget Anke af Grenlund. Han siger (l. c. pag. 67): »I Ungers tidligere omtalte Af- handling afbilder han Tab. 9, Fig. 45 og 46, to Nyctagineers Ved i Tversnit, Allionia nyctaginea og Oxybaphus ovatus. Paa begge Afbildninger ses de tyndveggede Cellepartier, men deres Forhold til Karbundterne omtales ikke; der siges kun om dem: Einzelne, unregelmässige Lagen von markähnlichem Parenchym unterbrechen die gleichmässige Dichtigkeit des Holzes, welches dadurch Streifen, wie Jahresringe erhält (Side 102)«. For det første refererer den citerede Angivelse af Unger sig ikke til de to nevnte Figurer, men til Fig. 33, for det andet er Citatet mangelfuldt; der staaer nemlig hos Unger: »Die Gefässbündel aus Gefässen (aller Art), Prosen- chymcellen und eigenen Gefässen bestehend, Tab. 6, Fig. 38 l. c., sind durch prosenchymatische Holzcellen zu einem Holz- körper vereinigt. Einzelne . . . . «. Udtrykket »eigene Ge- fasse«, vasa propria, er jo netop Datidens Betegnelse for de smaa fine Celler, der udgjere Karbundtets udadvendte Del og som i ældre Stængler ofte senderrives og derved giver Anledning til Dannelsen af Lacuner. Bot, tidsskr. 3 r, Ul, Journ d. bot. 3 s, Il!, Il 162 Mirabilis Jalappa og M. longiflora, der synes at stemme ganske overens, have den mest urteagtige Stengel af dem alle. Medens Vedringen i en 7mm. tyk Stengel af Oxybaphus nyctagineus er 1mm. bred, er den i en 9mm. tyk Gren af M. longiflora kun {mm.1) Hertil kommer en stær- kere Udvikling af den primere Bark, som er i Besiddelse af en ret anselig Collenchymring. De mange indenfor Ved- ringen spredte Karbundter ere et Product af Cambialringen; alle Bundter have Sirer og disse ere omtrent af samme Vidde som Cambiformcellerne. Wedmassen bestaaer baade af prosenchymatiske og parenchymatiske Celler. Ligesom hos Oxybaphus mangle saavel Marvstraaler som Sclerenchym- celler her. | Hvad Karbundtforløbet angaaer, der senest er bleven fremstillet af de Bary, skal jeg blot tillade mig at gjere en lille Tilføjelse. Paa Tværsnittet af en lidt mere udviklet Gren, ere Karbundterne ordnede paa den Maade, som Fig. 5 Fig. 5. viser. Foruden de 8 typiske, findes der 6, grupperede paa en ganske bestemt Maade. Saavidt jeg ved talrige successive Tversnit af Mirabilis Jalappa har kunnet see, er Forholdet det, at de 3 Bladsporstrenge, efter i det nedenunder liggende - Nodus at have forenet sig, atter deler sig i 2 Strænge, der 1) Man sammenligne i denne Henseende Ungers Tab. VI, Fig. 38 og Tab. VII, Fig. 42. 163 gjennemlebe det neste Internodium saaledes, at den yderste ligger neiagtig i Forlengelsen af den Radius, der forbinder den inderste med Stenglens Centrum (a, a’). Endvidere, efter at de 3 Bladsporstrænge ere traadte ind i Stængelen, afgive hver af de laterale en Sidegren (b), der under For- lebet gjennem Internodiet fjerne sig meer og meer fra disse, indtil de ved Internodiets Grund optages i det secundære Ved. !) En i botanisk Have under Navnet Mirabilis Wrightii dyrket Plante afviger i visse Henseender noget fra de fore- gaaende og nærmer sig i Karbundtforlebet til Oxybaphus ovatus, men har den ringe Udvikling af Vedmassen tilfelles med M. Jalappa og longiflora; i Barkbygningen afviger den fra disse ved at Collenchymdannelsen er meget tilbagetrengt. Pisonia aculeata. Karbundtfordelingen er som hos Boerhaavia, kun at der foruden de 8 sædvanlige Bladspor- strenge optrede 4 meget smaa, angaaende hvis Tydning Nägeli giver Oplysning i sin ovennævnte Bog pag. 119 samt Tab. XVIII, Fig. 1 og 2; denne Fremstilling gjælder ganske vist P. hirtella, men Forholdet synes ganske at vere det samme hos den her behandlede Form. Her vil altsaa i 1) Efter at Manuskriptet var ferdigt har Dr. Warming velvilligt laant mig en Afhandling af F. Finger: Anatomie und Entwicklungs- geschichte von Mirabilis Jalapa, Bonn 1873. Jeg kan ikke skjønne, at dette Arbeide, der udmerker sig ved en knudret Fremstilling og som alle de tydske Godtkjebsdisputatser er uden en eneste oplysende Af- bildning, giver noget vesentligt Bidrag til Stængelens Anatomi hos Nyctagineerne, Jeg skal exempelvis anføre følgende mysteriöse Sætning angaaende den secundære Tilvæxt: Wesentlich ist hierbei, dass der Zuwachs der Gefässbundel durch prosenchymatische Holzzellen, welche- nicht zu den Gefässbündeln gehören, bewerkstelligt nnd damit die Ent- stehung wahrer Holzsubstanz begründet wurde“ (pag. 11). Lignende uklare Udtalelser forekomme der flere af, f. Ex. hvor han gjer Ungers Ord til sine at Karbundterne: „die zwischenliegenden Parenchymcellen ganz verdrängen, welche“ 0, s. v. (pagn. 12). Endelig faaer Nägeli et Mistillidsvotum, skjendt Forfatteren aldeles ikke kjender Bygningen af de 3 Planter, som denne har undersøgt. 164 Almindelighed vere 12 Karbundter indenfor det secundere Ved. Disse have den sædvanlige Bygning. Bledbasten har vesentlig samme Udseende som senere beskrevet hos Neea parviflora. Den secundere Fortykkelsesring (Fig. 6) er her for- holdsvis tyk og bestaaer af 6—7 Lag Celler, inden Cambium- « Pie. 6, dannelsen endnu er begyndt. Bledbasten, der optreder som Begyndelsen til et Bundt, er helt indsenket 1 Fortykkelses- ringen. Planten er træagtig og her udvikles en solid Ved- masse, der i sin Bygning er vesentlig forskjellig fra Boer- haavias og fra den, som vi ville lære at kjende hos Bou- gainvillea. Hin ligner den mest, men afviger fra den ved at have det af punkterede Prosenchymceller dannede Ved gjen- nemsat af egte Marvstraaler!) af ganske normal Byg- ning; disse Marvstraaler (Tab. V, Fig. 7) ere 1 undertiden 2 Cellelag brede og af en noget variabel Heide. De inde- holde store Stivelsekorn; i mange af de almindelige Ved- prosenchymceller vil man ievrigt ogsaa finde Stivelsekorn af- leirede, men disse ere gjennemgaaende betydelig mindre end Marvstraalecellernes. Selve Vedprosenchymet er af en fast og tet Beskaffenhed. | De i Veddet spredte Bundter bestaa af et mindre Parti 1) Herom findes der en Oplysning begravet hos Regnault |. ce, pagn. 144. ee sene nen nens 165 oftest rækkestillede Ringporetracheer og en meget lille Blød- bast; udenom denne findes et halvkredsformigt Parti af i regelmæssige radiale Rekker stillede Parenchymceller, der, naar man ikke seer neiere til, let i en Fart kan forvexles med Bledbasten eller antages for en Deel af samme. I dette Forhold adskiller Pisonia sig fra Bougainvillea ved at disse Parenchympartier kun findes paa Karbundtets Yderside, ikke som hos denne strekke sig ned. langs Karbundtets Sider, hvilket frembringer den portalformige Tegning af Veddet, Fra Boerhaavia adskiller den sig navnlig ved at her ikke fremkommer den ringformige Tegning, som er saa charakteri- stisk for denne, og fra begge ved Tilstedeverelsen af Marv- straalerne, noget der ber fremhæves, da Marvstraalerne synes at vere sjeldne hos Planter af denne hele Familiegruppe i det af et extrafasciculert Cambium dannede Ved, og f. Ex. endnu slet ikke ere iagttagne hos Mesembryanthemum. Cam- biet fungerer temmelig længe fer Vedringen dannes og Cam- bialringen er derfor tyk; i Fortykkelsesringens yderste Celle- lag optræde de langt tilspidsede Sclerenchymceller, men temmelig seent. Den primære Bark er omtrent af en halv Snes Cellers Tykkelse, halvt Collenchym og halvt Parenchym, dettes Celler ere endeel kortere og bredere end hints, men ikke saa lave som hos Neea, Collenchymcellerne ere næsten rerformige. Korken dannes i det subepidermale Cellelag, men udvikler sig temmelig svagt. Epidermis har en eien- dommelig belget Overflade, idet Cellerne hyælve sig bue- formigt frem.. Hist og her forekommer der aflange firkantede Krystaller som hos Neea, sjeldent derimod Raphider, Fra Pisonia falder det naturligst at gaae over til Slegten Neea, som Representant for hvilken Neea parviflora skal omtales. Af denne Plante har jeg ikke kunnet tilveie- bringe ganske ungt Materiale, og kan derfor Intet meddele om Karbundtforlebet, men jeg har Grund til at formode, at det forholder sig omtrent som hos Pisonia. Jeg har havt et lille Grenstykke af omtrent 9mm. Tykkelse samt en halv saa tyk Gren til min Disposition. Den brasilianske Neea theifera 166 kjender jeg ikke og maa derom henvise til Grenlunds Af- handling, hvor ogsaa N. parviflora er udferligere omtalt. Det ferste paafaldende ved denne Plante er den Lethed, hvormed selv forholdsvis tykke Grene lade sig gjennemskjære; denne ringe Modstand mod Kniven kommer af at Cellerne i de for- skjellige Væv ere store og forholdsvis tyndveggede samt af den store Marv og den meget tykke Bark. Disse Forhold betinge ogsaa en anden Eiendommelighed, nemlig dets ringe specifiske Vægt, hvilket Dr. Warming allerede blev opmerk- som paa, da han samlede N. theifera i Brasiliens Camposegne. 1) Det turde imidlertid vere af Interesse at betragte Cam- biets Virksomhed lidt nermere, da det dog nermest er dette, der forst bevirker det eiendommelige i Bygningen. Vi legge forst Merke til Cambiets Bredde eller til den stærkt frem- tredende Tendens til tangential Deling i det Belte, hvori Cambiet ligger; dette giver sig ikke alene tilkjende i de ferste Tracheers og Bastcellers regelmæssige Anordning, hvilket især for de sidstes Vedkommende er ret ieinefaldende (Tab. V, Fig. 8), men navnlig derved, at de cambiale Delinger ogsaa mellem Bundterne, følge saa hurtigt efter hverandre, at her ikke er Tale om en Forvednings-Proces, der holder Skridt dermed, tvertimod afgives der et betydeligt Contingent af Celler, der indgaa i Marven, men histogenetisk altsaa er noget helt andet (Fig. 7). Hvor forskjelligt er ikke dette Fig. 7. Neea parviflora, Parti af et Tvarsnit af en Stengel i livlig Vext. Det tilsyneladende Marven tilhørende Væv sees ved Celleines Stilling at skyldes Cambial- ringens (c) Virksomhed, 1) enfr, Naturh. Forenings videnskab. Meddelelser 1866 i Brev til Ørsted. 167 Forhold fra det, der finder Sted hos Boerhaavia. Herved have vi ogsaa Nøglen til Forstaaelsen af de mange Kar- bundter, der tilsyneladende ligge spredte i Marven nærmere det secundere Ved. | Hvad Bladsporstrængenes Bygning angaaer, skal jeg, da særlig Blodbasten er bleven noget stedmoderligt behandlet i Gronlunds Afbildning af et stærkere forsterret Tværsnit af en af denne Plantes Karbundter, tillade mig at henvise til min Fig. 9, Tab. V, hvor man vil finde afbildet de yderste træagtige Celler i Karbundtets Veddeel samt endeel af — ikke hele — Bledbasten; den horer til den Kategori af Bast, hvor Grupper af meget smaa Elementer afvexle med enkelte større Elementer, saaledes, at de enkelte Grupper ganske gjøre Indtrykket af "at udgjøre en Cellefamilie. Denne Blod- bast er meer end almindelig vanskelig at fremstille tydelig i sine enkelte sammensættende Celler, idet disse -her have en særlig stærk Tilbøielighed til at smelte sammen og danne et formløst Væv, en Tilboielighed, som i større eller mindre Grad fremtræder hos de fleste Nyctagineer. Da jeg kun ligesom rent leilighedsvis har forefundet Bundter med nogen- lunde tydelig Structur i Blødbasten, har jeg af den Grund heller ikke ved Længdesnit kunnet overbevise mig om, hvilke af dennes Elementer der ere Sirør og hvilke Cambiformeeller. Den primære Bark er meget tyk, bestaaer halvt af Collenchym, halvt af chlorophyllholdigt Parenchym, omtrent en halv Snes Cellelag af hvert, hin dannet af noget lang- strakte Celler med horizontale eller skraa Endeflader, disse af meget kortere, snarere flade Celler, adskildte ved Inter- cellulerrum (Fig. 8). Korken opstaaer i Barkparenchymet, 2—5 Lag Celler under Epidermis (Fig. 9) og synes at dannes paa en lignende Maade som hos Urtica.') Hos N. theifera dannes Korken, som af Grenlunds Fig. 3 kan sees, i det subepidermale Cellelag; dels er der jo intet til Hinder for, at 2 Arter af samme Slægt kunne forholde sig noget for- _skjelligt i deres Korkdannelse, dels kan det jo ogsaa gjerne vere, at der, hvis man havde noget rigeligere Materiale til sin Raadighed vilde vise sig nogen Variation indenfor den enkelte Art i saa Henseende. Om Epidermiscellerne her have den noget eiendommelige Form som hos Pisonia, kan jeg af Mangel paa ungt Materiale ikke afgjere. ! De i Veddet optrædende Karbundter vise en stor Regel- mæssighed i deres Anordning; Bundtet i Forening med det Parenchym, der bekleder det paa Ydresiden, seer i Tversnit næsten ud som en kortstilket Paddehat, der vender sin Stok, Tracheerækken, ind mod Centrum, og er ievrigt bygget ganske som hos Pisonia. Det, hvorved Veddet navnlig afviger fra hins, med hvilket det bar de ægte Marvstraaler (forst lagttagne af Grønlund) tilfælles, er som ovenfor sagt Cellernes storre Vidde, hvilket ved Siden af alle Lighederne dog giver det en egen Characteer. Istedetfor alle Beskrivelser vil jeg henvise til Fig. 10, Tab. V, hvor jeg har afbildet et Parti af et tangentialt Lengdesnit af en 9mm. tyk Gren af N. parviflora ved Siden af det tilsvarende af Pisonia aculeata, begge lige stærkt forstørrede. De med Ringporer forsynede Tracheer ere Kar (Tab. IV, Fig. 5). . Til Slutning ville vi betragte Bougainvillea specta- bilis, der serligt i Karbundtforlebet viser væsenlige Af- vigelser fra de foregaaende. Angaaende dette, hvis afvigende Characteer tildels er begrundet i at Bladene ere spredte og som er af en temmelig compliceret Beskaffenhed, henvises til Nägeli. “ Den secundere Fortykkelsesring dannes i et Belte i Barken, som ved et Lag paa 3—5 Celler ere adskilt fra Bladsporstrengene (Fig. 10). Naar denne (i hvis yderste Cellelag der ligesom hos flere af de foregaaende opstaaer en 1) cnfr, Bot. Tidsskrift, 2den Række, 4de Bind, Tab. V, Fig. 5. Fig. 10. afbrudt Kreds af sterkt fortykkede, meget lange og langt tilspidsede Prosenchymceller (Fig. 11)) har dannet sig, ud- Fig. 11. preges der forholdsvis hurtigt Karbundter og et sammen- hengende Cambium i den. Dette danner imidlertid alminde- lig storcellet Parenchym udenfor de ferst dannede Karbundter og disse blive derved isolerede og komme til at staa inden- for den sammenhengende Vedmasse. Heri afviger den navnlig fra Boerhaavia, hvor intet af de Karbundter, der opstaa i den secundere Fortykkelsesring, udtrede af Forbindelsen med den af samme dannede- Vedring. I Cambiet foregaaer der i Begyndelsen yderst faa cen- 170 tripetale Delinger, saa at de nævnte selerenchymatiske Pro- senchymceller, der udadtil støde op til Primerbarkens Celler, kun ere adskilte fra det secundære Ved ved 1- 4 Cellelag (Fig. 11, Tab. V). I dette Væv lade sig her som hos de andre Nyctagineer aldeles ingen Sirer paavise; det bestaaer af parenchymatiske finveggede Celler af en betydelig storre Længde cnd den primære Barks. Efterat Stænglen har op- naaet en noget betydeligere Tykkelse, foregaaer dog ogsaa her centripetale Delinger og der dannes hist og her smaa Cellegrupper af den bekjendte Form ved tangentiale og radiale Længdedelinger i enkelte af de sædvanlige Paren- chymceller. Mere Interesse frembyder Bygningen af Veddet, der op- treder som Folge af Cambialringens Virksomhed indadtil. Sammenligne vi et Parti af Tversnittet af en Stengel af Bougainvillea spectabilis med Stænglen hos Boerhaavia paa et tidligt Udviklingstrin, saaledes som i Fig.11, Tab. V, hvor der: er dannet 2—3 Kredse af Karbundter i det secundere Ved, see vi oieblikkelig en paafaldende Forskjel. Medens Veddet hos hin bestaaer af en sammenhængende af stærkt fortykkede Prosenchymceller sammensat Masse, kun afbrudt af Tracheerne og naturligvis den af bløde Elementer dannede Bast, see vi hos denne en mere uensartet Sammensætning, idet Paren- chymet fortsætter sig ind i Veddet og breder sig bueformigt om Karbundternes Bledbast (Fig. 11, Tab. V). Dette giver Veddets Structur en noget livligere Characteer end hos Boerhaavia og allerede ved en svag Loupetorsterrelse træder denne Forskjel frem. Dette Parenchymvæv, der saaledes af- bryder det af Prosenchymeeller dannede fastere Ved, be- staaer af Celler, der ere 4-6 Gange saa lange som de ere brede, samt forsynede med fine Porer; det gaaer iøvrigt jævnt over i Prosenchymet, hvis Celler gjennemgaaende ikke ere saa lange som hos Boerhaavia. De i det secundere Ved indsprengte Karbundter have deres Tracheer meget mere samlede; disse ere kun tilstede i et ringe Antal og ere ialt- fald de store Elementer og saavidt jeg har iagttaget alle, 171 Tracheider med Ringporer. Tab. IV, Fig. 6 viser to sammen- stodende Tracheider, tangentialt gjennemskaarne, med deres ligeledes porede men ikke perforede skraatstillede Skilleveg. Spiraltracheer har jeg iagttaget i de inderste Karbundter i det secundære Ved, dog ikke meer end 1 i hvert Bundt. Den temmelig betydelige Bledbast er sammensat af Cambi- formceller og Sirer. I de fra Vedmassen isolerede Strenge, der have en i Tversnittet oval Form med den lange Axe i Stengeltver- snittets Radius, treder paa Ydresiden et skinnende hvidt, halvmaanedannet Parti frem (Fig. 11, Tab. V); dette er com- primeret Blodbast. Fig. 12 giver nærmere Oplysning om Fig. 12. Bygningen af disse Karbundters Bastdeel og vil navnlig vise, hvorledes Karbundtcambiet udfolder en meget livlig Virk- somhed, hvilken det vel navnlig skyldes, at de yderste og ferst —- ikke af Cambiet dannede — blede Celler blive trykkede sammen og ukjendeliggjorte. Dette Forhold, der kommer igjen hos flere Nyctagineer, forekommer mig ikke at vere uden Interesse, da det ligesom antyder en vis Selv- stendighed hos Karbundtet, som giver sig tilkjende derved, at dette har Tilboielighed til at udvikle sig for sig uden Hensyn til den i Stænglen stedfindende almindelige Vext; hvis dette sidste var Tilfældet, vilde Karbundtets Udvikling 172 man erindre, at her er Tale om begrændsede Karbundter — here op med det samme, at de omgivende Vævs Dilata- tionsevne herte op. Men Structuren tyder paa det modsatte, og at det ikke er ved, at den færdigdannede Bledbast ud- vider sig, at Phænomenet fremkaldes, men ved Dannelsen af ny Elementer, sees tilstrekkelig tydeligt af den livlige Cam- biumvirksomhed, der finder Sted. Dette kan betragtes som et vidt gaaende Tilfælde af hvad de Bary omtaler i sin Anatomy pag 610; 'L. T= 6: Bladsporstrengenes Bygning er ganske normal og frem- byder heller intet fra det sædvanlige afvigende i deres forste Dannelse. I Bledbasten ligge Sirerene spredte mellem Cambiformcellerne og afvige ikke væsentlig fra disse i Stillings- og Sterrelsesforholdene. Korken dannes i det sub- epidermale Cellelag, men udvikler sig ikke saa særdeles hurtigt. Under den fortsatte Tykkelsesvext skeer der ingen For- andring i Characteren af Veddets Bygning; dette udvikler sig fremdeles som ovenfor fremstillet og 1 en tommetyk Stamme!) ville vi derfor see ganske den samme Bygning som i en Stengel, i hvis Ved kun nogle faa Karbundtkredse ere dannede. 2) Efterat have tilendebragt Betragtningen af de enkelte Former, ville vi til Slutning berøre nogle -Spergsmaal, der forekommer mig ganske naturligt at paatrænge sig. Det ferste er dette: Ere Bladsporstrengene hos Nyc- 1) Prof. de Bary bar godhedsfuldt forsynet mig med ældre Materiale af denne Plante fra det botaniske Institut i Strasburg. 2) Paa Strasburger-Materialet iagttog jeg et besynderligt Forbold, nemlig Tilstedeværelsen af noget, der saa ud ganske som en Siplade, udspændt i en Ringporetrachee; jeg har seet det i 2 eller 3 Tracheer samt en enkelt Gang i en frisk Gren fra vore Væxthuse, Phænomenet er mig forelebig særdeles paafaldende og Præparat opbevares til Disposition for h vem der maatte interessere sig derfor, 173 tagineerne marvstillede? Jeg vil henvise til mine Figg. 1, 8, Tab. [V, Fig. 3 og 1 samt de Barys Fig. 235.1) Paa Fig. 1 sees den ene af de 8 i en Kreds stillede Bladsporstrenze hos Boerhaavia plumbaginea; hvad der ligger indenfor denne Kreds skulde svarende til de almindelige Forhold vere Marv, hvad der ligger udenfor primer Bark; denne primere Bark bliver ved Fortykkelsesringens Dannelse (Tab. IV, Fig. 3) spaltet i to Belter (slgn. ogsaa Fig. 10, der tilherer Bou- gainvillea). Naar nu det i Fortykkelsesringen opstaaede Cambium har dannet en Vedcylinder, faaer alt det indenfor liggende Vev ganske Udseende af at vere et Marvvev, og nu synes Strengene at vere marvstillede, men gik vi ud fra Betragtningen af den oprindelige Kreds af Strenge, er dette egentlig ikke berettiget. Vanskeligheden ligger naturligvis deri, at Bladsporstrængene dannes i en Kreds, Fortykkelses- ringen i en anden udenfor denne, thi derved opstaaer mellem begge et Belte af Celler som det falder vanskeligt at hen- regne enten til Maryen eller Barken. Da der imidlertid forud for Dannelsen af Bladsporstrængene hos disse Planter ikke gaaer nogen Fortykkelsesring, og da den senere dannede Fortykkelsesring i Virkeligheden er den ferst dannede, fore- kommer det mig dog naturligst at lade denne sætte Skjel mellem Marv og Bark og altsaa at betragte Bladsporstrengene som marvstillede. Men forresten er jeg ikke utilbeielig til i disse Forhold at see et Tilfælde, der ikke lader sig indordne i det vante Skema, og det er en af de Ting, der give Nyc- tagineerne deres særegne Preg; andre Familier af samme Gruppe ere dels ikke tilstrækkelig undersegte i udviklings- historisk Henseende, dels forholde de sig anderledes. Saa- ledes falder denne Vanskelighed bort hos Mesembryanthemee, hvor der forud tor Bladsporstrengenes Optreden gaaer Dan- nelsen af en Fortykkelsesring og hvor den extrafasciculære Cambialring opstaaer i denne umiddelbart udenpaa Bladspor- strengene. En hel anden Ting er det med de secundert 1) Vergl. Anat., pag. 614. 174 optrædende Karbundter, mellem hvilke Cambialringen hos flere Nyctagineer (Mirabilis, Neea) frembringer et. marv- lignende Væv; disse Karbundter see ud, som om de var marvstillede, men er dét naturligvis kun tilsyneladende. Hvilken morfologisk Betydning tilkommer der de flere — Gange omtalte og afbildede Celler af Seigbast udenfor Cambial- ringen? De tilhøre ikke Grundvævet, udgjøre heller ikke en Deel af Karbundterne, men opstaa uden nogen Relation til disse i For- tykkelsesringens yderste Cellelag. De forekomme saavidt jeg har lagt Mærke til kun hos de med træagtig Stængel forsynede Nyctagineer og have det tilfælles med den Seigbast der udgjør en Bestanddeel af andre Planters Karbundter, åt deres Ud- _prægning eller deres Uddannelse ikke finder saa meget tid- lig Sted. Besvarelsen af dette saavel som af enkelte andre Spørgs- maal som f. Ex., om de i Vedmassen indsænkte af Cambial- ringen dannede Karbundter ogsaa med Rette bære dette Navn, vil jeg ikke indlade mig nærmere -paa her, da Hen- sigten med denne lille Afhandling nærmest har været at levere et Bidrag til den paagjældende Families Naturhistorie, ikke at stille anatomiske Problemer under Debat. Med Hensyn til Slægternes indbyrdes Forhold, saa fore- kommer Undersøgelsen af den anatomiske Bygning mig at berettige til en Opstilling omtrent i den Orden, hvori de ovenfor ere beskrevne. Boerhaavia og Bougainvillea staa hinanden i flere Henseender fjernt og navnlig synes de hvad Karbundtfordelingen angaaer at maatte danne Extremerne. I histiologisk Henseende synes mig Oxybaphus at slutte sig nærmest til Boerhaavia, medens Pisonia og Neea, der atter ere bestemt adskilte fra alle de andre Former ved ægte, horizontale Marvstraaler, staa Bougainvillea noget nærmere. Mirabilis slutter vel nærmest op til Oxybaphus, men er dog ikke uvæsentlig forskjellig fra den. Et Blik med Loupen paa et Stængeltværsnit af disse forskjellige Slegter giver et for hver Form characteristisk Billede, hvorom henvises til Enkeltbeskrivelserne. Hvorvidt der heri er udtrykt en virke- 175 lig Slegtsforskjel, skal der naturligvis en Undersogelse af flere Arter til for at afgjore; forresten stemmer dette Resultat omtrent overens med den af Baillon (Histoire des plantes Vol. IV) givne Opstilling, den nyeste mig bekjendte syste- matiske Behandling af Nyctagineerne. Kjebenhavn i September 1879. FORKLARING AF TAVLERNE. Det terste af de vedfoiede Tal er det anvendte Objectiv, det andet det anvendte Ocular af Hartnacks System; i be- tyder Seibert og Kraffts Immersion Nr. VII. Tab. IV. Fig. 1-4, Boerhaavia plumbaginea. Fig. 1. Svagt forsterret Tværsnit af en Stengel med en enkelt Kreds af Karbundter i det secundære Ved. Fig. 2. Parti af det secundære Ved fra Marven til Cambiet (c). To Karbundtkredse helt anlagte, den ring- formige Structur har begyndt at træde frem. 4, 3. Fig. 3. Fortykkelsesringen anlegges. i, 2. Fig. 4. Tangentialt Længdesnit gj. Bledbasten af en Blad- sporstræng, viser Cambiformceller og Sirer. i, 4. Fig. 5. Neea parviflora, Ringporekar af det secundære Ved, tildels tangentialt gjennemskaaret. 7, 2. Fig. 6. Bougainvillea spectabilis, Ringporetracheide af det secundere Ved, tangentialt gjennemsk. i, 4. Lab. Wi Fig. 7. Neea parviflora, Tangentialsnit gj. det secundære Ved med en Marvstraale. 7, 2 Fig. 8. Samme, Tversnit gj. en ung Stengel, viser en Bladsporstreng samt Cambialringen og en secunder " Strengs Anlæggelse. 4, 4. "ARE N/A 176 Samme, Tværsnit af et Parti af Blødbasten i en Bladsporstræng. 7, 4. Pisonia aculeata, Tangentialsnit gjennem det secundære Ved med en Marvstraale. 7, 2. Bougainvillea spectabilis, Parti af et Stæn- geltværsnit, i hvilket omtrent 2 Karbundtkredse ere anlagte i. det secundære Ved. e, Epidermis; k, Kork; s, Selerenchymceller; c, Cambium; pr, Ved- prosenchym; p, Parenchym; comprimeret Bled- bast i de spredte Bundter, 4, 3. Samme, Radialsnit gjennem de først anlagte secun- dære Dannelser. s, Sclerenehymcelle; R, Ring- poretrachee; S, Spiraltrachee. 7, 2. SO # S 3 Ss | | 1 N 5 SEN = SNS TT | Berg au | Ba TASER RS T1 ES pee e SI BSR SELE SSB =i) SÆ57 er ee EDIT AT] ee DEC SSSR TT NA CURE RS SS Ww SE ere © CAS SL Se, ae TST c © = 5 a | N or «i RTE 0 See ae nee a oo Te ee rs a SB OT ea, N Da SON ore SEG ager a en a > SE GTP (TRS) Pneu nn (ERO N See FO ee ISS TERN SES en PR = Se OO CCE ESS SSL EN Eee ASS THEN NE ee SEE BES BES ms > oe 2 oe Bla: AN) Box 5 EE SOSE SL mn) nef MARS) SION aol eA | HE Hos —_ Be ee ee | tes SES a. x SS res ss ee S a D, = S IE ewes iR I REST \ 3 EX Toy i Sy x 3 2 D H 1S BE - ; x DE rai nen Pos Sas Ka 00 | 24 9 9 Oral) ARK (O] = a Zee 7 (O20 I Or aS Ose 9 005 OR PD Bb | D | 5 LY eos =< SER Sr AXIS ES RS l'E LJ OR Ud ee en Th.Berghs lith Inst. m 117 REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE. (De i teksten nevnte danske plantenavne ere her opferte med deres systematiske navne.) Mngstroemia heteromalla 92. Acarospora cervina 89. Acer Pseudoplatanus 86. 137. Achillea Millefolium 97. 109, Ptarmica 97. 109. Achnanthes longipes 91. Acinos thymoides 5. 6. Acorus Calamus 7. 16. 94. Acta spicata 7. 16. 18.19. Actinocyclus undulatus 90. 104, Aecidium Statices 88, Thalictri 75. Aegopodium Poda- graria 137. Aesculus Hippocastanum 137. Aethusa Cy- napium 86. 99. Agaricus campestris 103, conicus 73. Agrimonia 22. Agropyrum junceum 15. 18. 93. 106, re- pens 93. 106, var. littoralis 106. Agrostemma Githago 8. 101. 111. Agrostis alba 93. 106, var. gigantea 106, canina 93. 106, Spica venti 93, vulgaris 93. 106. Ahnfeltia pli- cata 78. 83. 91. Aira cæspitosa v. pallida 93. Aiïropsis caryophyllea 12. 93, præcox 12. 93. Ajuga pyramidalis 14. 18, reptans 11. 12. Alchemilla Aphanes 102. Alicularia scalaris 92. 105. Alisma Plantago 94. 107, ranunculoides 94. Allionia nyctaginea 160. Allium Scorodoprasum 95, ~ ursinum 7. 14. 15, vineale 15. 95, f. compacta 107. Alnus 13. 144, glutinosa 60. 64. 65. 67. 69. 95, incana 60. 64—67. 69. 95. Alopecurus fulvus 20, geniculatus 93. 105. Ama- nita muscaria 89. Anagallis arvensis 99. 110. Anchusa arvensis 98. 109, officinalis 6. 109. Anemone Hepatica 19. 59, nemorosa 59. 100, ranunculoides 59. Aneura pinguis 91, v. lobulata 105. Angelica silvestris 8. Angiopteris 37. Angrecum sesquipedale 21. Anomodon viticulosus 2. Antennaria dioeca 97. 109. Anthemis arvensis 109, tine- toria 5. Anthericum Liliago 7. Anthoxanthum odoratum 93. 105. Anthyllis vulneraria 14. 19, 103. 112, v. rubri- flora 14. Arabis arenaria 3, hirsuta 5. 11, v. glabra 5. 7, ß. glabrata 4, Thaliana 100. 111. Araucaria 37. Arc- tostaphylos Uva ursi 99. Arenaria serpyllifolia a scabra *tenuior 101. 111. Armeria maritima 108, vulgaris 96. Bot, Tidsskr. 3 r. UL. Journ. d, bot, 3 s. WL, 12 178 Arnica montana 5. Arnoseris pusilla 17. 18. Artemisia Absinthium 12, 16. 97. 109, 8 integrifolia 16. 18, campestris 12. 109, v. sericea 97, maritima 97, vulgaris 87. 97.702 Arthrodesmus convergens 13. Arum maculatum 16. 17. 18. Asphodelus racemosus 147, tenuifolius 27. 146—147. 148. Asperula odorata 11. 19. Asplenium Adiantum nigrum 14. 15. 16. 17, Filix femina 92, Ruta muraria 9, septentrionale 8. 14. Trichomanes 13. 14. 15. 16. 17. Aster salignus 9, Tripolium 97. Atriplex Babingtonii 10. 96. 107, v. virescens 10. 107, calotheca a. macrocephala 107, hastata 107, f. pro- strata 96, v. salina 107, littoralis 96. 107, v. phyllotheca 96, v. serrata 107, patula 96, f. angustifolia 96. Auliscus sculptus 104. Avena pratensis 5. 6. 11. 19, pubescens 93.106. BBallota Italica 137. Barbula 105, subulats 92. Batra- chium heterophyllum 100, v. succulenta 100, sceleratum 100, trichophyllum 5. Berberis vulgaris 3. Berteroa incana 8. Betula 21, odorata 95, f. pubescens 95, verrucosa 13. Bi- dens cernua 97, v. minima 97, platycephala 8. Bidulphia aurita 90. 104. Bilimbia globulosa 90, sabuletorum a hypno- phila 103. Blasia pusilla 6. 105. Blechnum Spicant 5. 145: Blitum rubrum 96, f. nana 96. Boerhaavia 151. 173, hirsuta 154. 159, plumbaginea 154—159. 172, scandens 154. Boletus scaber 74. Botrychium Lunaria 3. 11. 15, *rutaceum 15. 101, rutæfolium 15. 17. 92. 105. Bougain- villea 151. 173, spectabilis 154. 167 - 171. 175. Bovista plumbea 74. Brachypodium gracile 19. Brassica cam- pestris 8. 100. 111, Napus 4, .oleracea 27. 137, v. capitata 141—144. Briza media 19. 93. Bromeliaceæ 21. Bro- mus hordeaceus 93, mollis 93. 106, v. pygmæa 93. 106, racemosus 2. 93, secalinus 106. Brunella grandiflora 5, vulgaris 5. 109. Bryum 92, argenteum 86, roseum 105. Buellia petrea 90. 103. Bulbine 147. Bulliarda aquatica 10. Butomus umbellatus 16. Cakile maritima 100. 111, v. integrifolia 100. Calama- grostis arundinacea 5. 7, Epigeios 12. 83, ß. glauca 13. 17, lanceolata 93. Calypogeia Trichomanes 91. Calla palu- stris 22. Callitriche 107. Calluna vulgaris 99. 100. Caltha palustris 100. Camelina foetida 100, silvestris 2. Campanula glomerata 5. 7, persicæfolia 5. 7. 13, rapuncu- loides 5. 6, rotundifolia 5. 8. 98. 109, v. alba 5, ß. parvi- flora 5. 98. Campylodiscus parvulus 104. Capsella Bursa . pastoris 100. 111. Cardamine 111, amara 11, pratensis 100, v. dentata 100, silvatica 6. 10. Carduus crispus 86. Carex 75, acuta 11, ampullacea 13, arenaria 15. 94. 106, cyperoides 179 9, digitata 3. 11. 14, distans 14, divulsa 12, extensa 14. 15. 18, 8. pumila 15, glauca 19, hirta 94. 106, Hornschuchiana 6. 13. 18, leporina 94, v. argyroglochin 7, montana 6, Oederi 94, v. major 94, * oedocarpa 9, f. pygmæa 106, paniculata 11, paradoxa 11, prolixa 106, pulicaris 6. 13. 18.94, remota 7, rigida 75, stellulata 94, vesicaria 15, vulgaris 75. 94. 106, vulpina 94. Carlina vulgaris 19. 108. Carpinus Betulus 13. Catabrosa aquatica 5. 16. 18. 20. Caucalis dau- coides 3. Centanrea Cyanus 97. 108, decipiens 97, Jacea 19. 97. 108, v. cuculligera * fuscenscens 97, v. lacera * ar- gyrolepis 97, Scabiosa 8. 97. 108, v. albiflora 5.7, v. tenui- folia 2. Centunculus minimus 15, 18. 110. Cephalan- thera 3. 19, grandiflora 19, rubra 6. Ceramium rubrum 78. Cerastium 73, alpinum 73, semidecandrum v. viscida 101, viscosum 17. 18, vulgatum 101. 111. Cerasus avium 19, 60. 62, vulgaris 60. 62. Ceratodon purpureus 92. Cera- tophyllum oxyacanthum 9. Cetraria Islandica 89, sæpin- cola 89. Chætomorpha 127. 130, tortuosa 80, 82, Cha- mænerium angustifolium 13. 102. Chamerops 148. Chei- ranthus 136, Cheiri 137. Chenopodina maritima 96, a. vulgaris 107, ß. 107. Chenopodium album 96. 107, v. viridis 107, murale 12, 15. 18. Chimaphila umbellata 17. Chondrus crispus 82. 83. 91. Chorda Filum 78. 91. Chor- daria divaricata 91, flagelliformis 78, tuberculosa 91. Chroo- coccus macrococcus 114. Chroolepideæ 28. Chrysan- themum Leucanthemum 97. 109, /8. hirsutum 19, Parthenium 15, segetum 8. 109. Chrysosplenium oppositifolium 5. Cichorium Intybus 108. Cicuta virosa 99. Cineraria cam- pestris 7. Circea intermedia 10. 16. 18, lutetiana 7. Cir- sium acaule 19, %. caulescens 7. 12. 18, arvense 97. 108, v. mitis 108, v. spinosissima 108, heterophyllum 7, lanceo- latum 97. 108, oleraceum 8, palustre 97. Cladonia cocci- fera 89, gracilis ß. alcicornis 89, rangiferina 89. 103. Cladophora 127. Clavaria pistillaris 10. Clinopodium | vulgare 19. Closterium acerosum 91, Diane 13. Cocconeis Scutellum 90. 104, Thwaitesii 90. Cochlearia Danica 100. Coelastrum Naegelii 91. Colchicum autumnale 59. Coleo- chæte pulvinata 91. Collema crispum 89. Comarum palustre 102. Conferva 114—134. 129—131, affinis y. abbreviata 120. 123. 134, dubia 120, floccosa 120. 124. 134, sordida 120. 128. Conferve 28. Conium maculatum 110. Convallaria majalis 2. 11. 19, multiflora 11, Polygonatum 3. 5, verticillata 7. Convolvulus arvensis 110, v. parviflora 110, sepium 17. Corallina officinalis 77. 80, 82. 83. Co- rallorhiza virescens 3. Cornicularia aculeata 89. 103, jubata 89. Cornus sanguinea 19, Suecica 5. Corylus 13. 16. 19, Avellana 95. Corynephorus canescens 15. 93. 106, EN 180 Cosmarium abruptum 13, amoenum 13,' Botrytis 13, mar- garitiferum 104, Méneghinii 104, ornatum 13, tetraophthalmum 13, Cotoneaster nigra 15, vulgaris 14. 15. 17. Crambe maritima 15. 17. 100. 111. Cratægus 16, monogyna 60. 62. 102, Oxyacantha 60. 62. Crepis tectorum 97. Crocus vernus 69. 70. Cucurbita 22. Cucurbitaceæ 22. Cu- pressineæ 37. Cycadeæ 36. 37. 144. Cyclanthera 36. Cymbella naviculiformis 91. Cynoglossum officinale 98: Cynosurus eristatus 93, v. major 93. Cystoclonium pur- puraseens 76. 80. Cystopteris fragilis 15. 16. 17. Cytisus alpinus 60. 61, Laburnum 60. 61. 65. 66. Hbactylis glomerata 86. 106, $. lobata 19. Dammara 37. Datura Stramonium 12. Daucus Carota 110. Delesseria alata 78. 80. 83, sinuosa 78. Delphinium Consolida 7. Dentaria bulbifera 2, 8. Desmarestia aculeata 79. Dian- thus deltoides 6, v. albiflora 6, prolifer 16. Diatoma elon- gatum 90. Dictyosiphon hippuroides 78. 82. Dicranum 105, majus 92, scoparium 92, spurium 92. Distichium capillaceum 3. Doronicum macrophyllum 34. Draba alpina ta; marta 75, varea 100;) abd, Drosera 139—140, inter- media 16. 18, longifolia 148, rotundifolia 100. Dryas octo- petala 73. Wchinospermum Lappula 16. 18. Echium vulgare 6. 16. 18. 27. 109. Ectocorpus confervoides 82, f. penicillata 79. 80. Elachista fucicoia 78. 82. Eleocharis acicularis 16, multicaulis 94, palustris 93. 106, uniglumis 14. 15. 18. 94. 106. Elymus arenarius 12. 93. 106. Empetrum nigrum 15. 101. 112. Encalvpta streptoearpa 3. Elyna Bellardi 75. Enodium coeruleum 6. 93, v. pallida, v. silvatica 6. Enteromorpha compressa 79, intestinalis 79. Epilobium alsinifolium 74, palustre 6. 7. 102. 112, roseum 10, virgatum 5. 102. Epipactis 3, latifolia 19, microphylla 19, palustris 6. 95. Epithemia Argus 104, Musculus 90. Equisetum arvense D. nemorosum 6. 19, hiemale 6. 7. 11. 14. 19, limosum 92. 105, palustre 105, v. polystachya 105, silvaticum 6, Telmateia 4, umbrosum 6. 19. Eranthis hiemalis 70. Erica Tetralix 6. 99. Erigeron acre 97. 109, Canadensis 9 Eriophorum angustifolium 94. 106, latifolium 6, vagi- natum 11. Erodium cicutarium 102. 112. Eryngium maritimum 10. 15. 18. 99. 110. Erysimum hieraciifolium 3. Erythræa Centaurium 98. 109, linarifolia 98, pulchella 982909; Enastrum oblongum 13. Enonymus vulgaris 137. 148. Euphorbia 36, Esula 112, exigua 20, Helio- scopia 101. 112, Lathyris 137, Peplus 101. 112. Euphrasia gracilis 5, officinalis 110, f. nana 99, parviflora 99. 110, v, 181 surta 99. Eurotium [Aspergillus glaucus 73, ‘herbariorum 13. Euthora cristata 78. Fagus silvatica 13. 19. 67. 69. 137. 148. Festuca are- naria 93, littorea 15. 18, ovina 19, pratensis 93. 106, silva- tica 3. 7. Ficaria 138. Filago apiculata 17. 18, ar- vensis 109, minima 97. 109. Filices 37. 39: Fontinalis antipyretica 20. Fossombronia pusilla 91. 105. ~ Fragaria . Collina 7, vesca 6. 59. Fraxinus 19, 136, excelsior 85. dea hod. 148: Frullania dilatata 91. Fucus furcatus 78. 80. 82, serratus 91. 104, vesiculosus 91. 104. Fumaria - officinalis 100. Funaria hygrometrica 92, Furcellaria fastigiata 91. 103. Galanthus nivalis 69. 70. Galeobdolon 11. Galeopsis bifida 98. 109, Ladanum 20. 109. Galium Aparine 98, v. conferta 98, boreale 5. 6. 13, v. latifolia 7, elongatum 98. 109, Mollugo 98, palustre 98, silvestre 5, verum 5. 8, 98. 109, v. littoralis 98. Genista Anglica 5. 6. 7, pilosa 7, tinctoria 5. Gentiana Amarella 19. 74.98, campestris 12. 16. 17. 18, Pneumonanthe 98. Geranium lucidum 14. 16. 18, molle 102. 112, palustre 20, Robertianum #. rubricaule 14, 18, sanguineum 5, 7. 102, silvaticum 13. Geum rivale : 102, urbanum 102. Gigartina mamillosa 78. 80. 83. Glaux maritima 99, 110. Glechoma 21. Glyceria fluitans 93. 106, maritima v. nana 93, plicata 20. Gnaphalium are- narium 109, silvaticum 97, uliginosum 97. 109. Gom- phonema constrietum 90. 104, olivaceum 90. Grammato- phora marina 104, serpentina 104. Graphis variab. atra 90. MHalianthus peploides 22. 101. 111. Halidrys siliquosa 91. Halimus pedunculata 96. Halosaecion ramentaceum 78. Hedera Helix 19. Hedwigia ciliata 92. Helianthemum vulgare 7. Helianthus annuus 138. Helleborus niger 70. Helminthora multifida 91, 105. Hepatica triloba 19. 59. Heracleum eminens 28. Herminium Monorchis 1% Herniaria glabra 111. Hesperis matronalis 15. 18. Hieracium Auricula 87, cesium 3. 16, Gothicum 5, murorum 3. 97, v. subcesia 3, Pilosella 97. 108, umbellatum 5. 97, 108. Himantidium peetinale 90. Hippophaé rhamnoides 3. 144. Hippuris vulgaris 102 Holcus lanatus 93. 106. Holosteum umbellatum 3. 19. Hordeum ‘silvaticum 19. Hormidium 131. Hormiscia 150. 131. Hormospora 131. Humulus Lupulus 95. Hyalotheca mucosa 123. Hydro- cotyle vulgaris 99. 110. Hygrophorus conicus 73. 74. Hyoscyamus niger 15. 16. 99. 110. Hyperium montanum 6. 14. 18, perforatum 111, pulchrum 5, 13. 18, quadrangu- =. 182 lum 5, tetrapterum 7. Hypnum aduneum 92, commutatum 5, cordifolium 92, cupressiforme 92. 105, molluscum 3. 6, palustre 92, populeum 92, purum 92, splendens 92. 105, - squarrosum 92. 105, triquetrum 92. 105. Hypochoeris glabra 108, maculata 5, 12, radicata 97. Hlex Aquifolium 21. 101, v. integrifolia 101. Impatiens parviflora 9. Inula Cgnyza 16, Helenium 2. 17, salicina 419. Iris Pseudacorus 7, 95. Isoétes lacustris 6, v. falcata 6. Isthmoplea spherophora 79. 80. 82. Janczewskia 28. Jasione montana 98. 109, v. littoralis 98. Juncus atricapillus 95, Balticus 94, buffonius 6. 95. 107, v. fasciculata 95. 107, compressus 86.95, conglomeratus 7, v. subuliflorus 7, effusus 7. 94, filiformis 6. 94, Gerardi 95. 107, lamprocarpus 6. 94, 107, squarrosus 6. 95, supinus 6, 3. repens 95, a. terrestris 95, v. vivipara 6. Junger- mannia acuta 91, anomala 91, barbata v. Schreberi 105, bicuspidata 91. 105, capitata 105, crenulata 91. 105, divari- cata 91, insica 91, inflata 91, setacea 92, Juniperus com- munis 19. 95. 107. - Hénautia arvensis 8. 96. 108. Laminaria digitata 91, saccharina 82. Lamium amplexi- caule 98. 109, incisum 98 Lampsana communis 86.° Lappa minor 86. 97. 108, nemorosa 8, tomentosa /. denudata 9. Lastrea Oreopteris 6. 7, spinulosa 6, * dilatata 15.17. La- thyrus maritimus 15. 18, palustris 103, pratensis 103, sil- vestris 7. Lecanora atra 89, badia 89, cinerea b, gibbosa — 89, saxicola 89, sordida 89, subfusca 89, varia 89, b. polytropa 103. Lecidea fnscoatra 90, parasema a. entero- leuca 90, b. lapicida 90. 108. Leersia oryzoides 10. Leontodon autumnale 97. 108, v. coronopifolia 108, hispidus 5. 6. 19. Leonurus Cardiaca 98. Lepidozia reptans 91. Lepigonum leiospermum f. cymosa v. aptera 111, v. hetero- sperma 111; marinum 101, rubrum 111. Leptogium lacerum 89. Leucobryum vulgare 92. Limnanthemum nymphoides 9, Limosella aquatica 8. Linaria Cymbalaria 7, minor 5. 20, vulgaris 99, 110. Linum catharticum 102. 112. Listera ovata 3. 7. Lithospermum arvense 98. 109, officinale 5. 14. Littorella lacustris’ 6. 16. 96. 108. Lobelia Dortmanna 6. -97. Lolium Linicola 93, perenne 106, v. tenuis 106. a. vulgaris 93, temulentum 106. Loni- cera 13. 16, Periclymenum 98, Xylosteum 12. Lophocolea bidentata 105. Lophodermium arundinaceum 74 Lotus corniculatus 103. 113, v. villosa 103. 113, uliginosus 12. 15. 183 Lunaria rediviva 14. Luzula campestris 59. 95. 107, multi- flora 59. 95. Lychnis Flos cuculi 101. Lycoperdon Bo- vista 103, coelatum 74, gemmatum 74, pusillum 74. Ly- copodiacee 38, Lycopodium annotinum 6, clavatum 11. 12, complanatum 104, inundatum 15. 16. 92. 105, Selago 6. 16. 17. 105. Lycopus Europeus 98. Lysigonium nummuloides 90. 103. Lysimachia nemorum 14, nummularia 12, thyrsi- flora 99, vulgaris 99. 110. Lythrum Salicaria 102. Wajanthemum bifolium 11. 19. 95. Malaxis paludosa 95. Malva silvestris 101. 112, vulgaris 101. 112. Marattiaceæ 36. 37. 38. Marchantia polymorpha 91. 105. Marrubium vulgare 15. 109. Mastigloja lanceolata 90. Matricaria Chamomilla 97. 109, inodora 97. 109, v. salina 97. Medi- cago falcata 3. 5. 16. 112, lupulina 86. 111, v. Willdeno- wiana 87, minima 112. Melamspora Lini 88, salicina 75. Melampyrum arvense 17, nemorosum 19, pratense 8. 99, - silvaticum 8. Melandrium vespertinum 101. Melica nutaus 7, uniflora 7. Melilotus macrorrhiza 27, officinalis 27. 112. Melosira varians 90. Mentha 136, aquatica v. verticillata 98, arvensis 98. 109, v. riparia 98, piperita 137, silvestris 6. Menyanthes trifoliata 34. 98. 109. Mercurialis annua 9, perennis 7. Meridion circulare 90. Mesembryanthemum 22. Micrasterias truncata 13. Microspora 120. 124. 129. 130—132. Mirabilis 173, Jalappa 153. 161, longiflora 154. 161. 162, Wrigthii 154. 162. Mnium hornum 92, rostratum 92, undulatum 92. Moehringia trinervia 11. Monostroma Blyttii 79. 82, Grevillei 79. 80. 82. Monotropa glabra 19, monantha 19, hirsuta 6. Montia minor 15. 16. 18, rivularis 10. Musa ornata 144—146, paradisiaca 144—146, Sinensis 144—146. Myosotis arvensis 109, hispida 12, lingulata 98. 109, palustris 109, silvatica 11. 19, stricta 12, versicolor 12, 98. Myrica Gale 95. Myriophyllum 112, alterniflorum 102. Myrrhis odorata 6. Nardus stricta 93. 106. Narthesium Ossifragum 94. Na- sturtium officinale 20, palustre 100, silvestre 7. Navicula amphisbena 90, v. % 104, brevis 104, didyma 99, elegans 90, interrupta 90, latissima 104, Lyra 104, major 90, mesolepta 90, Semen 104, Tabellaria 90, viridis 104. Neckera crispa 4. Neea 152. 173, parviflora 154. 164--167. 174. 175, theifera 152. 164. 165 Neottia Nidus avis 3. 12. 19. Novilla ovata 90, @donthalia dentata 77. 83. Odontites rubra 99, 110. Oedogonium 114. 132. Oenanthe Phellandrium 20. Ol- pidium 28. Onobrychis sativa 3, Ononis hircina 5. 103, 184 procurrens 8. 112, repens 8. 112, v. mitis 112. Onopordon Acanthium 12. 17. Oosporeæ 28. Ophioglossum vul- gatum 15:17: : 49: Orchideæ 136. Orchis 107, fusca 2. 3, incarnata 3. 11. 95, maculata 95, majalis 2. 3. 11, Morio 3. Origanum vulgare 7. 16. 19. Ornithopus perpusillus 7. Orobanche Cirsii 8. Orobus 7, niger 8, vernus 11. 19. Orthosira Kützingiana 90. Orthotrichum anomalum 92, crispum 92, rupestre 92. Osmunda regalis 92. Oxalis Acetosella 102. Oxybaphus 173, nyctagineus 155. 161, oratus 154. 160—161. Ozothallia nodosa 78. 83. Palmella 131. Pannaria brunnea b. nebulosa 103. Pa- paver Argemone 100. 111, dubium 100. 111. Paris qua- drifolia . Ts 19: Parmelia conspersa 89, elivacea 89, physodes 89, saxatilis 89. Parnassia palustris 19. Pasti- naca sativa 87. 99. Pediastrum Ehrenbergii 104. Pedi- cularis palustris 11. 99. 110, silvatica 6, v. albiflora 6. Pellia epiphylla a. fertilis 91. 105. Peltigera canina a. membranacea 89, ce. polydactyla 103. Penium Digitus 13. Peplis Portula 102. 112. Pertusaria communis a. genuina 90. Petasites albus 7, officinalis 7. 70. Peucedanum palustre 6. 20. 99. Peziza asperior 74, cinerea 74. Phallus 103. Philonotis fontana 5. Phlebia radiata 74. Phleum arenarium 175, Boehmeri 7. 16, pratense 93. 105, v. nodosa 105. Phloeospora subarticulata 78. 82. Phragmidium mucronatum 88. Phragmites cummunis 93. 106, v. repens 93. Physcia Aquila 89, stellaris 88. Phytemna spica- tum 8. Picea vulgaris 137, Picris hieracioides 19. Pilularia globulifera 16. Pimpinella magna 19, Saxifraga 99, 110, v. disectifolia 99. 110. Pinguicula vulgaris 11. 99. 140. 148. Pinus Austriaca 3. Pisonia 151. 182. 173, aculeata 154. 162—164, 175, hirtella 162. Placodium vitellinum 89. Plantago Coronopus 96, %. pygmæa 18, lanceolata 96. 108, v. eriophylla 108, major 86. 96. 108, * intermedia 56. 108, maritima 96. 108, v. dentata 108, media 6. 19. Platanthera solstitialis 6. 95. Pleospora herbarum 73. Pleurosigma angulatum 104. Poa annua 86. 106, compressa 5. 6. 19, fertilis 5, pratensis 86. 93, v. humilis 93, trivialis 106. Podosphenia communis 104. Polygala amara 5, depressa 6. 7, vulgaris 11. Polygonum amphibium ß%. natans 96. 107, a. terrestre 96.197, aviculare 87, f. angustissima 108, f. erecta 96, f. prostrata 108, Con- volvulus 96. 107, dumetorum 8, Hydropiper 96, lapathifolium 107, f. incana 96, minus 6. nodosum 96, Raji 9, Robertii 10. 15. 17, viviparum 74. Polypodium Dryopteris 6, Phegopteris 6. Polyporus 89. Polysiphonia arctica 77. 80. 92, fastigiata 77. 83, urceolata 77. Polytrichum 105, 185 commuue 92, formosum 92, piliferum 92. Populus candi- cans 60. 63. 64, tremula 19. 60. 63. 64. 65. 66. 96. 107. 137. Poronia punctata 88. Porphyra laciniata 78. 81, vulgaris 78. 80. 82. Potamageton acutifolius 17. 18, gramineus a. graminæfolius 94, /5. heterophyllus 94, marinus 6, natans 94, polygonifolius 6, 94, rutilus 13. Potentilla anserina 102. 112, argentea 102. 112, Norvegica 9, reptans 86, Tormentilla 102, verna 3. Poterium dictyocarpum 3. 5. Prasiola crispa 104. Primula elatior 11, grandiflora 2, officinalis 19. Protococcus 151. Prunus spinosa 102, v. angustifolia 102. Psamma arenaria 12. 15. 93. 106, Baltica 15. 17. Psichohornium 132, gracile 152, fuscescens 132. Pteris aquilina 92, Ptilota plumosa 78 Puccinia ambiens 74, Bistortæ 74, Epilobii 74, pulverulenta 74, varia- bilis 74. Pulmonaria officinalis 2. Pulsatilla nigricans 10. Pylacella confervoides 82, litoralis 79. 82. Pyrola minor 6. 13. 22. rotundifolia 6, secunda 6. 19. Pyrus communis 11, Malus 3. 14. Quercus pedunculata 13. 19. 67. 69. 95, 137. 148, sessili- flora 13. Macomitrium canescens 92. Radiola millegrana 6. 102. 112. Radula complanata 91. Ramalina polymorpha 89, b. fastigiata 103, d. scopulorum f. cuspidata 89. Ranun- culus acris 100. 110, arvensis 2, Flammula 100. 110, Phi- lonotis 2, repens 86. 100. 110. Raphanus Raphanistrum Se 100: 111. Reseda luteola 15. Rhamnus 13, cathar- ticus 7. 19, Frangula 101. 137. 148. Rhinanthus major | go, 110; minor 99. 110. Rhizocarpeæ 39. Rhodomela lycopodioides 77. Rhodophyllis veprecula 78. 82, Rho- dymenia palmata ff. Sarniensis 78, f. sobolifera 78. Rhoicosphenia curata 104, Rhynchospora alba 93, fusca 93. Rhytisma salicinum v. arctica 74. Ribes alpinum 3, Grossularia 67. 69, 85, rubrum 42. 43. 100. Roestelia cornifera 88. Rosa canina f. dumetorum 102, f. genuina a. nitida 102, £. opaca 102, inodora 8, mollissima 16. 18. 102, v. nemoralis 102, tomentosa 12, 18. Rubus Chame- morus 10, cæsius 19, discolor 10. 14. 15. 16. 18, dumetorum 10 1dæeus 102, plicatus 13. 102; saxatilis 3. 8. 12. 19. Rumex Acetosa 12, Acetosella 96. 108, conglomeratus 15. 18, crispus 96. 108, Helolapathum 7, Hydrolapathum 96, maritimus 96. 108, obtusiflorus 87, thyrsoides 2. 8. 12. 17. 96. 108. Ruppia 106, rostellata 94, Russula fragilis 74, Sagina ciliata 2, nodosa 101. 111, procumbens 101. 111, stricta 15. 101, subulata 101. 111. Salicornia herbacea 186 96. Salix 75, acutifolia 60. 64, alba 96, ambigua 96. 107, aurita 96, cinerea 96. 107, hastata 6, herbacea 74, pentan- dra 60. 64. 95, _repens 95. 107, v. argentea 95. 107, sar- mentacea 21. Salsola Kali 96. 107. Sambucus 136, nigra 60. 63. 65. 66. 85, racemosa 60. 63. Sanicula Eu- ropæa 19. Saponaria officinalis 9. Sarothamnus sco- parius 11. Saxifraga granulata 110. Scabiosa Colum- baria 3. 19. Scandix Pecten Veneris 2. Scapania irrigua 92. 105. Scenedesmus acutus 91. 104, quadricaudatus 91. 104. Schedonorus Benekeni 7. 19, serotinus 19. Schizo- meris 131. Scirpus cæspitosus 10. 13. 18. 94, fluitans 13, lacustris 94. 106, maritimus 94, 106, v. monostachya 94, pauciflorus 13. 18. 94, rufus 15. 18, setaceus 15. 16. 18. 106, Tabernemontani 15. 18. Scleranthus annuus 15. 101. 111, perennis 14. 18. 101. 111. Scutellaria galericulata 98. Scytosiphon lomentarius 79. 82. Sedum acre 9. 100. 110, album 3. 9. 14, Boloniense 9, hybridum 9, lividum 8, pur- pureum 8. 9. 10. rupestre 3. 9, Telephium 9. 100 Sela- ginella 39, spinulosa 92. Seligeria calcarea 4. Selinum + Carvifolia 8. 19. Sempervivum tectoram 110. Senebiera Coronopus 12. 17. Senecio silvaticus 97, viscosus 10, 86, vulgaris 86. 97. 109. Serratula tinctoria 12. Setaria viridis 9. Silene dichotoma 8, inflata 8. 101. 111, À. petræa 4. maritima 7. 73. 74, nutans 3, 14. 15. Sinapis arvensis 8. 111. Sirosiphon 114. Sisymbrium officinale 101. 111, Sophia 86, 110. 111. Sium latifolium 99. 137. 139. 148. Solanum Dulcamara 7. 85. 99, humile 9, nigrum 98. 110. Solidago Virga aurea 136. Solorina saccata 4. Sonchus arvensis 97. 108, asper 87. 97. 108, oleraceus 87. 97. 108, palustris 108. Sorbus Aria 15. 16. 18, aucuparia 13. 86. 102. 112, Fennica 60. 61. 62, Scandica 13. 14. 60. 61. 62, torminalis 14. 16. Sordaria discospora 76. Spar- ganium minimum 6, ramosum 7. 20, 106, simplex 94. Sper- gula arvensis #3. sativa 101. 111, a. vulgaris 101. 111, maxima 101. Spherella Tassiana 74. Sphærophoron fra- gile a. coralloides 90. Sphæroplea annulina 91. Sphagnum 105, cymbifolium 92, fimbriatum 92. Spiræa filipendula 5, ulmaria 102. Spongomorpha areta 80. Sporormia lageni- formis 76. Stachys ambigua 8, annua 17, arvensis 20, palustris 109, v. canescens 98. 109. Statice Behen 96. Staurastrum dejectum 13, 8. Dickiei 13, furcatum 13, gracile 13, orbiculare 13, paradoxum 13, teliferum 13, tetracerum 104, tricorne 13. Stauronéis anceps 90, gracilis 90. 104, linearis 90, pulchella 104. Stellaria crassifolia 101, gra- minea a. grandiflora 101, 8. parviflora 101 111, Holostea 11. 101, media 86. 101. 111, nemorum 11, palustris ß. viridis 12, 18. Stereocaulon condensatum 89, pascale 89. 181 ° Struthiopteris Germanica 10. Stygeoclonium 128. Suceisa pratensis 96. Surirella linearis 90. Symphytum asperri- mum 5. 7. Synedra pulchella 90. 104, radians 90. 104. Syringa vulgaris 137. Wabellaria 114, flocculosa 90. Tanacetum vulgare 97. 108. Taraxacum erythrospermum 15. 18. 97. officinale 74. 86. 97. 108.. Taxus 37, baccata 137. Teesdalia nudicaulis 100. . 111. Tetmemorus granulatus 13. Tetragonolobus mariti- mus 16. Thalictrum 136, alpinum 75, flavum 11. 100. minus 5. 10. 110, simplex 5. Thamnium alopecurum 3. Thlaspi arvense 100. 111. Thymus Serpyllum 15. 109. Tilia intermedia 8, parvifolia 14. Tradescantia 144. Tra- gopogon pratense 108. Trentepohlia 28. Trientalis Eu- ropæa 11. Trifolium arvense 103. 113, fragiferum 103, medium 7, minus 103, pratense 103. 113, v. depressa 113, procumbens v. campestris 103, repens 103. 113. Triglochiu maritimum 6. 94. 107, palustre 94. 106. Trigonella orni- thopodioides 103. Triodia decumbens 6. 106. Tryblio- nella punctata 104. Tussilago Farfara 70. 87. 97. 108. Typha angustifolia 94. Ulmus 137, montana 85. Ulothricacee 28. Ulothrix 114 —134, crassiuscula 121, mucosa 122. 128, parietina 121, seriata 129, subtilis b. subtiltsstma 123, tenerrima 121. 122. Be i277. 125. Tol.. 133. 154, .v. mucosa 122. 154, zonata 121. 124. 128. Ulva Lactuca 79. Ulvaceæ 28. Uredineæ 27. Uredo Orchidis 88, Tanaceti 103. 104. Urospora 130. Urtica dioeca 86. 95. 107, urens 95. 107. Usnea barbata 89. Ustilago Carbo 88, urceolorum 75. 88, utriculosa 88. Utricularia 99, minor 6. Waccinium Myrtillus 6. 137, Oxycoccos 6. 11. 99, uliginosum 5711.99. Vitis Idea 6. 99, Valeriana officinalis 8, v. angustifolia 19. Valerianella Morisonii 20, olitoria 11. ‚ Vellozia 21. Verbascum Lychnitis 9, thapsiforme 20. Verbena officinalis 15. 18. 137. Veronica agrestis 99, . Anagallis 99, arvensis 99. 110, Chamedrys 99, montana 11, officinalis 99. 110, scutellata 99. 110, v. villosa 110, ser- pyllifolia 99, spicata 5. 7. 14. 16. Verrucaria rupestris d. maura 90. Viburnum Opulus 98. 137. Vicia 7, angusti- fol 12, 103. 113, Cassabica 13. 14. 18, Cracca 103. 113, lathyroides v. cirrhosa 12, tenuifolia 3. 17. Vinca 136. Vincetoxicum officinale 14, 15. 16. Viola canina 101. 111, mirabilis 19, odorata 59. 101, palustris 11, silvatica 59, 101, 188 tricolor +. arvensis 100, 111, «. vulgaris 100. 111. Vitis vinifera 187. Vulpia sicuroides 16. 18. Weigelia 137. Manthidium Antilopeum 13. Xanthoria parietina 102, a. genuina 89, f. aureola 89, «. lychnea 89. | Mostera marina 2. 94. 106. Zygosporee 28. Zyg- nema 114. RESUME FRANCAIS. DES VRAIES HOMOLOGIES DE L’OVÜLE DES PLANTES ET DE LEURS PARTIES. PAR Mr. EUG. WARMING. Dans ce traité, l'auteur ne nous donne qu'un aperçu général des recherches qu'il a faites sur le développement de l'oeuf et qu'il a publiées dans les Annales des Sciences, traité de »lOvule«, ainsi que des résultats antérieurs concernant le sac pollinique, et un aperçu des résultats obtenus par Vesque et basés sur ses expérie- mes (voir les Annales des Sciences, Vlème série, 6ème vol., pages 237—85). Ilny ade nouveau que l'explication du funicule de l'oeuf, selon laquelle celui-ci serait homologue au receptacle d'un sore de fougere; l'oeuf doit être considéré comme un tel sore. monangique (macrosporange) à réceptacle et sans doute aussi à indusie (les té- guments). N Be, ETUDES SUR LES GENRES DE L’ULOTHRIX ET DE LA CONFERVA, SPECIALEMENT PAR RAPPORT A LA STRUCTURE ‚DE LA MEMBRANE. PAR M. J. L. A. KOLDERUP ROSENVINGE. M. Kornerup a apporté de l’expedition faite l’année dernière : aux glaces interieures du Groenland un bocal plein d’Algues d’eau douce dont la plus grande partie se composait d’une Conferve. Elles étaient conservées dans l’alcool. La largeur des filaments était de 7.o—9., tr, la membrane des cellules était formée de pieces en H, section op- tique, qui par leurs bouts détachés s’enchässaient comme le cou- vercle d’une boîte, (voir fig. 1), entourant les plasmas Mais les bouts des membranes intérieures en H n'étaient pas libres comme ceux des membranes extérieures, mais unis par une autre membrane tres - fine. Lorsqu'une cellule va se diviser, elle s’allonge; les bouts de la membrane intérieure en H (fig. 4b.) ne sont plus unis, mais détachés, et en même temps il se forme une nouvelle couche intérieure de cellulose (fig. 2, 4c.), en dedans de cette dernière membrane, qui, en attendant, se retire de celle qui l’en- tourait (4 a.). Alors il se forme au milieu de la couche intérieure un épaisissement qui, en croissant, divise à la fin la cellule en deux (fig. 2, 3). La cellule supérieure de chaque filament est munie d'une calotte fort réfractive que l'on observe toujours dans les jeunes plantes (fig. 6, 7). Elle se compose de cellulose ordi- naire. La membrane de la cellule inférieure des jeunes plantes est en général fort gonflée, et la cellule s'étend un peu de côté (fig. 6, 7): C’est qu’elles sont attachées a des mousses. Les jeunes plantes paraissent provenir de globules semblables aux’ Proto- coccus, qui se trouvent aussi, et en même temps, sur la mousse, Moi, je présume qu'elles viennent de zoospores. Jai trouvé des filaments de couleur brunâtre. Les cellules s'étaient transformées en chronospores, s'étant arrondies et entourées dune membrane solide, tandis que la membrane primitive était en dissolution (fig. (3) 10). Enfin elles se séparent, de sorte que deux tout au plus restent ensemble, entourées d’une enveloppe gelatineuse, et alors elles commencent à croître (fig. 11—14). La plus grande que j'aie mesurée était d’un diamètre de 17,5 4. Fig. 13, ou la couche intérieure est pliée, nous montre comme quoi la membrane du chronospore est double. En examinant les genres des Ulothrix et des Conferva dans Rabenhorst, »Die Algen Europas« etc., jai trouvé la -méme structure de la membrane dans la Conferva floccosa et dans la €, affinis Ktz. v. abbreviata Ktz.; en outre dans des préparations microscopiques de la C. dubia Ktz. et de la C. sordida Lgb. C’est sans doute le desséchement qui m’em- pêche de trouver la même chose dans les autres espèces. Je présume que toutes les espèces de la Conferva ont la même structure de la membrane et la même division des cellules. L’algue du Groen- land s'est montrée devoir être une Ulothrix tenerrima Ktz. Jai trouvé dans la matière desséchée la même structure de la membrane et les mêmes calottes réfractives au bout des filaments (fig. 17, 18). Meme membrane encore dans une algue (fig. 16) que j'ai trouvée dans le marais de Lyngby et qui correspondait bien à 1°U. mucosa Thur. Rabenhorst regarde celle-ci comme synonyme à l’U. tenerrima. Moi, je préfère la considérer comme une variété de l’U. tenerrima. Elle dévie de la forme typique en ce quelle est entourée dun vagin gelatineux, provenant de ce que les membranes en H des cellules se composent d'une couche intérieure compacte et d’une couche extérieure plus aqueuse. Je propose de l'appeler U. tenerrima Ktz. var. mucosa (Thur,) nob. (Annales -des sciences III T. 14). J'ai trouvé, de cette algue aussi, de jeunes plantes à calotte (fig. 20, 21). Méme structure encore dans l’U. subtilis Ktz b. subtillissima Rabenhorst(?), dans laquelle j'ai aussi trouvé des chrono- spores. Dans d’autres espèces d’Ulothrix, comme 1’U. parie- tina, crassiuscula et zonata, on mobserve. que je sache, pas la méme structure de la membrane. Quant à la littérature, voir les citations du texte danois. Dans 1°U. tenerrima, avant la division des cellules, il se forme une couche intérieure de cellulose. Déja au commencement de cette formation, la couche étant encore fort mince (fig. 2, 4), je Vai vue bien séparée de la membrane extérieure. C'est pourquoi je ne doute nullement qu'elle ne soit formée par apposition. Que Von s’imagine qu ‘elle soit produite par differentiation de la mem- brane primitive, une couche aqueuse se formant dans celle-ci, et Yon ne saurait admettre que deux possibilités: ou qu'elle se forme dans toute l'étendue de la membrane, (Xyl. I, la partie marquee par des raies représente la couche aqueuse), ou bien seulement dans la partie plus épaisse de la membrane (Xyl. I). La pre- miere ne s'accorde pas avec ce que l’on observe, la seconde mieux, (4) indis toutes les deux, et surtout la derniere, me semblent peu naturelles, surtout quand on pense au peu de temps dans lequel a lieu toute la division des cellules. Plus on peut observer de bonne heure la membrane intérieure nettement séparée de l’extörieure, plus il est naturel d’en admettre la formation par apposition. Selon mon idée, la forte tension de la cellule avant la division fait éclater la mince membrane qui unit les bouts de la membrane en H intérieure, et en méme temps une nouvelle couche se forme en dedans de celle-ci, Dans VU. zonata je présume aussi un »emboitement«, quoi- que je ne puisse le prouver. Elle ne me semble pas propre aux recherches sur la structure de la membrane. Sous ce rapport, la Cladophore et la Chaetomorphe valent mieux, les couches pouvant sy distinguer. Les genres des Ulothrix et de la Con- ferva sont assez semblables, ce que prouve la structure analogue de leur membrane; et pourtant beaucoup d’auteurs les placent assez loin Yun de l’autre. Le genre des Ulothrix doit être divisé surtout d'après la différente manière dont les zoospores se détachent, ce qui sans doute est en rapport avec la différente structure des membranes. Peut-être faut-il en rapporter plusieurs espèces a la Conferva, Les Microspores et les Conferves ne sauraient être séparés; leurs membranes ont la même structure. Le Psichohormium est d'un genre tout à fait insoutenable. Les deux espèces de la collection de Rabenhorst ne sont que des Oedogones incrustées à chapes (»Kappen«), l'une même a oog'ones. EXPLICATION DE LA PLANCHE I. Ulothrix tenerrima Ktz. d'après des matériaux con- servés dans l'alcool, grandeur, environ 715: 1, excepté fig. 14. Fig. 1. Fragment d'un filament normal. 2. Item. Cellules dans plusieurs phases de leur division. Fig. 3. Item. Les deux cellules supérieures sont sur le point de se diviser, Fig. 4. Cellule en train de se diviser. La couche intérieure est distinctement séparée de l’exterieure (b). a. Membrane extérieure et première. Fig. 5. Fragment de filament. Les membranes en H sont en tourées de plusieurs côtés dune couche de cellulose, - Fig. 6. Jeune plante a 7 cellules. 7 . Do. a 3 cellules. Fig. 8. Do. à 1 cellule à calotte visible. Fig. 9. Globules semblables aux Protococcus dont se forme pro- bablement VU. tenerrima. Fig. 10. Filament dont les cellules sont transformées en Chrono- spores, Fig. 11. Chronospores a calotte, provenant des deux cellules extérieures d'un filament. | Fig. 12. Chronospore. Fig. 13. Chronospore. La membrane intérieure est pliée en dedans. La ligne pointillée indique un contour qui ne se voit qu'en rabaissant le microscope. Fig. 14. Chronospores, tenues ensemble par une masse gelatineuse tres-pesante. Environ 350: 1. | Conferva floccosa Ag. Fig. 15. Fragment de fiiament. D'après des matériaux désséchés et delayes. Env. 350: 1. Conferva affinis Ktz. v. abbreviata Ktz, Fig. 16. Fragment de filament. Les membranes des cellules seules sont achevees; D'après des matérieux desséchés. En- viron 750: 1. | Ulothrix tenerrima Ktz. D'après des matériaux des- séchés, délayés dans l’eau et l’ammoniac. Env. 715: 1. Fig. 17. Filament à calotte. Fig. 18. Filament ordinaire, Les membranes des cellules seules sont achevées, . Ulothrix tenerrima Ktz var. mucosa (Thur.) nob. Env. 715: 1. Fig. 19. Filament ordinaire. D'après une préparation a la gly- cérine, Fig. 20. Bout de filament à calotte. D'après une préparation a la glycérine, | Fig. 21. Plante a 2 cellules, D’après une plante vivante. Bot. Tidsskr, 3, r. Lil, Journ. d, bot, 3 s, II. 13 ÉTUDES SUR L’HISTOIRE NATURELLE DE LA RACINE. PAR ALFRED JORGENSEN. IL. FORMATION DE COUCHES SUBÉREUSES DANS LA RACINE (Tabl. II, Fig. 3—9.) On ne trouve sur cette question, dans la littérature, que des remarques détachées de Van Tieghem, de Reinke, de Nikolai, “de Perseke et autres (voir le texte danois); c'est pourquoi, quoique mon travail ait souvent été interrompu, les dernières années je me suis spécialement occupé du développement de cette partie de la racine, que j'ai soumise à un examen minutieux. Les cellules subé- reuses de la racine ressemblent en général à celles de la tige; il n'est pourtant pas rare qu'elles soient plus grandes, et chez quel- ques plantes elles se distinguent par la blancheur de leurs mem- branes et par leur contenu transparent ou composé d'air, p. ex. le Sambucus, le Cheiranthus, le Fraxinus, L'époque où commence la formation de la couche subéreuse est fort différente, méme pour le méme individu; les conditions ex- térieures ont assurément ici une grande influence, et comme règle générale on peut dire que ni le nombre des membranes, ni l’ordre dans lequel elles paraissent, ne sont aussi réguliers que dans la tige. — Chez les dicotylédones, la formation subéreuse normale a lieu dans la couche rhizogène, et en même temps le peribleme disparaît, à l'exception de la couche intérieure, ou couche pro- tectrice, dont les cellules en général se conservent aussi longtemps que les cellules subéreuses extérieures. Chez plusieurs dicotyles herbacés où il ne se forme pas de tissu subéreux dans la couche rhizogène, on voit souvent une série de membranes tangentielles dans la couche subépidermale; dans quelques-uns, p. ex. le Solidago, jai trouvé des membranes horizontales dans l’Epiderme même, dans les Menthes, le Thalictrum, le Vinca, au contraire, des divisions radiales et tangentielles dans la couche protectrice. Dans plusieurs herbes dicotylédones, cependant, toutes les cellules du peribleme s’epaississent, — Chez les Monocotylédones, il ne se forme jamais, (4) sans doute, de couche subéreuse dans le péricambe, mais celui-ci s’epaissit beaucoup; tandis qu'une formation subéreuse tres irré- gulière a bien lieu parfois dans plusieurs endroits du périblème. Selon mes observations, on peut émettre la règle suivante pour la formation des couches subéreuses: Dans la plupart des plantes, cette formation a lieu en sens centripète-intermédiaire (Sanio), de sorte qu'il se forme exterieurement des cellules subéreuses, et inté- rieurement, par l’action de la même cellule-mere, une ou plusieurs cellules arrondies à membranes épaisses (Phelloderma Sanio). J'ai vu cela dans plusieurs plantes que j'ai nommées dans le texte danois, Dans quelques peu de plantes, les cellules (v. le t. d.) se suivent en sens centrifuge-réciproque. (Dans la plupart des cas, les faisceaux libériens primaires de la racine, même s'ils sont fortement développés, se compriment pendant la formation du tissu subéreux et finissent par ètre complètement résorbés). Pendant mon travail, j'ai souvent di me demander si la for- mation de la couche subéreuse n'aurait pas certains points de départ fixes. On sait depuis longtemps que les cellules de la couche protectrice et celles du péricambe diffèrent entre elles et travaillent de manières différentes. Les racines secondaires s’eta- blissent dans les parties situées devant les lamelles vasculaires pri- maires ou vis à vis des tubes cribreux, ou bien des intervalles entre ces deux groupes. Chez les monocotylédones, l’épaississement du péricambe se fait à partir des cellules devant les faisceaux libériens ; chez l’Helianthus, les cellules de la couche protectrice redoublent devant les faisceaux libériens; chez les Papilionacées, les cellules du péricambe redoublent devant les faisceaux vasculaires ; chez le Ficaria, les cellules de la couche protectrice qui se trouvent devant la couche libérienne primaire ne contiennent pas d’amidon, etc. Après avoir surmonté plusieurs difficultés et avoir passé par bien des doutes, je réussis enfin à conclure que les cellules subéreuses mères entrant les premières en action, se trouvent toujours devant l’intervalle entre deux ra y- ons vasculaires primaires, et plus ou moins droit de- vant le faisceau libérien primaire. Successivement, tout le tissu cellulaire entre en fonction; mais parfois, p. ex. chez le Sium latifol., on ne trouve guere de membranes séparatives dans les cellules placées devant les rayons vasculaires — donc pré- cisément la ou dans l’état primitif de la racine nous trouvons les rudiments des racines secondaires. (8) TE RACINES DES DROSÈRES ET DES PINGUICULES. (Tabl. II, fig. 1, 2, et tabl. III, fig. 13, 14). On pouvait s'attendre à ce que ces plantes insectivores mon- trassent une structure spéciale de leurs racines. Je suis arrivé aux résultats suivants: Les racines des Drosères, toutes adventives, ou a une pres, ont une coiffe radiale bien développée: mais l’épiderme a formé une forte couche de poils radicaux, très longs, à mem- branes épaisses, brunes et dures, hérissés comme des soies tres fortes sur la chétive racine, et formant, par conséquent, un appareil adhésif excellent, ce qui fait immédiatement penser que c'est la quest la fonction principale de la racine. Lecorce contient 7 couches de cellules brunes à membranes épaisses et à méats in- tercellulaires, jusqu'à l’epiderme ; nous ne trouvons donc aucune sé- paration entre l'écorce intérieure et l’exterieure, caractère distinctif, selon mon expérience, de toutes les racines peu développées. Les cellules de la couche protectrice montrent la structure typique, mais faiblement accentuée: en dedans de celles-ci, on trouve con- stamment 2 couches de cellules un peu arrondies, adossées aux faibles groupes de Xylème, qui se coniposent de Trachéïdes et de quelques cellules vasculaires. Il n'y a que des traces de groupes libériens; la moélle est bien développée. Aucune formation se- condaire. Quant aux Pinguicules, on peut en dire a peu pres la même chose. Les racines de cette plante monocotylédone ont une écorce blanche à grandes cellules et à membranes minces avec de grands espaces intercellulaires, remplis d'une matière que le pro- toxyde de potassium teint en jaune sale, et s'étendant jusqu'a l’epiderme Les groupes de Xylèmes et de Phloémes sont très fai- bles. — L'idée que je m'étais faite du peu de développement des racines de ces deux plantes a donc été confirmée. IV; BIFURCATION DE LA POINTE DE LA RACINE D’UNE PLANTE PHANEROGAME. (Voir les gravures du texte danois.) Si l'on coupe la tige du Brassica oleracea var. capitata et que l’on en tourne le morceau de la tete la surface de la coupe en Yair, il se forme un callus sous lequel se developpent des racines (9) adventives, — surtout a partir du cambium de la tige, — qui la persent et croissent longtemps droit en lair. La coiffe en est bien développée, mais quelques-unes de ses cellules se terminent parfois en poils unicellulaires. Les plus grosses de ces racines sont un peu resserrées a la base et pyriformes; beaucoup d'entre elles. montrent sous la loupe une cannelure transversale qui traverse souvent la pointe par le milieu et la divise en deux tubercules, lesquels en croissant forment deux pointes, qui bientôt se recour- bent chacune de son côté. Elles se développent avec la même force, ou bien l’une plus vite que l’autre. Quelques excroissances portaient à leur pointe 3, et même 4 tubercules. Qu'il y ait ici vraiment une division de la pointe de la racine, ce qui suit le prouvera: Les cylindres centraux des deux racines s unissaient par en bas, dans la partie commune, en un seul cylindre, trés irrégulier, il est vrai, Quant à la partie apicale, j'ai trouvé que des jeunes excroissances, quelques-unes ressemblaient com- pletement aux racines souterraines normales, d'autres avaient a la pointe une seule cellule jouant le rôle évident de cellule apicale (ces excroissances étaient donc une forme transitoire entre les racines et les quelques poils formés d’une seule rangée de cellules, que l’on observe parfois); d’autres, au contraire, se dessinaient de suite nettement comme rudiments de mes racines bifurquées: . Dans la coupe longitudinale, on observait 2 (ou 4 cellules latérales, qui se distinguaient par leur contenu granuleux fort refractif, en- tourées d’un cercle de cellules moins différentes des autres, mais tout le méristeme du cône végétal se groupait distinctement autour de ces cellules latérales. Apres avoir cherché longtemps, je réussis à produire une coupe longitudinale montrant une coiffe primaire bien nette et sous celle-ci deux nouveaux centres de formation. — La section a une certaine ressemblance avec l'image d'une racine d'Isoëtes en train de se bifurquer. — Nous avons donc ici une bifurcation aussi sérieuse et claire que chez les cryptogames vas- culaires, de la même manière que chez les Cycas, Pinus et autres, dont les racines bifurquées ont été plus ou moins minutieusement examinées. | Stoll à trouvé une bifurcation pareille dans les poils qui se forment du callus chez la Tradescantia. Souvent l’enfoncement sellaire de la pointe de la racine était rempli de filaments de champignons, mais nulle part je n'ai vu ceux-ci pénétrer dans le tissu. ve: PAPILLES RADICALES POLYCELLULAIRES (VILLI} CHEZ LE MUSA. Chez le Musa paradisiaca var.? le Rhizome est — toujours? — entrelacé de racines, formées bien profondément dans cette ee partie de la tige, Ces racines se ramifient dans l'intérieur du rhizome. Elles ont un cylindre central fort développé, mais de l'écorce, il ny a de développé que la partie intérieure (à meats intercellulaires) et celle-ci est entourée d’une couche de cellules radiales, ’Epibleme — couche-mère de l'écorce extérieure. Vers la sortie de la racine du rhizome, celle-ci a atteint un certain développement, et sous l’epiderme il y a 4 à 5 couches de cellules, dont les membranes ont une faible sculpture, rappelant celle des vaisseaux (cpr. les cellules corticales des Orchidées et des Aroi- dées!). Mais il se forme parfois a la racine, dans le rhizome, des papilles polycellulaires (Villi, »Zotten«: De Bary, Vergl. Anat. p. 68), qui semblent être formées de l’epibleme seul. Devant celles-ci il y a, dans le rhizome, une zérie de cellules remplies d’une masse jaune — phènomène pathologique, sans doute, suite de cette for- mation, Il est rare que j'aie trouvé de telles papilles dans la partie libre de la racine, sortant de l’épiderme. Ceci est un nouvel ex- emple que la racine peut produire des formations trichomatiques polycellulaires (v. mon traité des Broméliacées). VI. ASPHODELUS TENUIFOLIUS (Tabl. II, fig. 10—12). Dans les Ann. des sc. V. Série T. XIII, van Tieghem a décrit la partie hypocotyle de la tige de cette plante, qui élève la base du cotylédon de deux centimètres environ au-dessus de la partie gonflée du pivot. Ce morceau de tige est cependant tout rempli de racines formant un seul faisceau qui n’est entouré que d’une couche comprimée de parenchyme de tige et d’un épiderme, La racine centrale est d’une belle structure régulière ; les racines late- rales, au contraire. montrent une disposition tout irrégulière de leurs éléments, tant qu'elles se trouvent dans cette partie envelop- pante de la tige. Il n'y a de développé que l'écorce intérieure (a méats intercellulaires), et ce n'est que lorsqu’ elles sont sorties de la tige, que l’»épibleme« engendre une faible écorce extérieure par une suite de cellules centrifugales ou centripétales. Ici comme dans le Musa, il y a donc un assez long intervalle entre la for- mation des deux parties de l'écorce. — Ce phénomène caractéris- tique semble appartenir spécialement à cette espèce: je l'ai cherché en vain dans les autres espèces et les genres qui en approchent. (11) EXPLICATION DES TABLES II—II. Table 11. Fig, 1— 2. Pinguicula vulgaris. Coupe transversale et longitu- dinale de la racine. Fig. 3— 9. Premiere formation subéreuse dans le péricambe de la racine: 3, Euomymus vulgaris; 4, Fraxinus excelsior; 5, Rhamnus Frangula; 6, Fagus sylva- tica; 7, Quercus pedunculata; 9, Sium latifolium ; 8, Chamerops humilis: début d’epaississement de la membrane cellulaire dans la couche protectrice et le péricambe. Table III. Fig. 10—12. Asphodelus tenuifolius: 10, une des racines latérales et une partie de l’épiderme enveloppante ; 11, coupe transversale de la racine à l'extérieur du morceau de tige enveloppant; 12, axe centrale du faisceau de racines. Fig. 13—14. Drosera longifolia: coupe transversale et longitu- dinale de la racine. Dans toutes les fig., e signifie l’épiderme de la racine, sk la couche protectrice (Endodermis DBy), pe le péricambe, p ph le phloeme primaire, px le xylème primaire, er (fig. 10) l’épiderme du rhizome enveloppant. Les chiffres romains adaptés aux fig. désignent l’oculaire et l'objective que l'on a employés, (Seybert u. Krafft.) OBSERVATIONS SUR LA FEUILLAISON, LA FLORAI- SON, LA MATURITION ET LA DEFOLIATION, FAITES DANS LE JARDIN DE L'ÉCOLE VETERINAIRE ET AGRICOLE PENDANT LES ANNEES 1872—76. PAR | M. JOH. LANGE. Les observations exposées dans ce traité font suite à celles que j'ai déja communiquées dans ce mème journal (l’année 1873, p. 167) sur le quinquennium de 1867—71. L'introduction à cette dernière communication fera comprendre le tableau ci-joint. S'il faut y ajouter encore quelques remarques, les voici en peu de mots: 19 Les observations communiquées ici concernent aussi la fruc- tification, indiquant: a) l’état du fruit lorsqu'il a atteint toute sa grosseur et b) sa maturité complète, Le tableau général du quin- quennium précédent ne contenait point cette phase de la vie des plantes, et la principale raison en était le manque de matériaux nécessaires, un grand nombre des arbres de l'Ecole d Agriculture dont on s’est surtout: servi pour les observations, n'ayant pas encore atteint l’âge de fertilité. Ce manque n'a lieu maintenant que pour un petit nombre d’espéces, et c'est pourquoi les phases que nous venons de nommer — formant une circonstance essentielle et non moins importante de la vie végétale, — sont indiquées ici pour un aussi grand nombre d'arbres que possible. Dans le quinquennium pro- chain, le nombre des arbres fructiferes favorables à l'observation aura sans doute ultérieurement augmenté. 20 Quelques-uns des arbres contenus dans le tableau précédent (8 en tout), ont été omis, ne répondant point assez au but que l'on s'était proposé, Ils sont remplacés par d'autres (14), surtout en raison du grand interet que nous offre, sous un point de vue botanique, la comparaison biologique entre certaines espèces voisines. 3. Le tableau I indique la différence dés époques de déve- loppement chez les espèces de plusieurs genres dont (A) l'affinite sans doute est grande, mais entre lesquelles on à trouvé une différence assez considérable pour établir une distinction spécifique, ou bien (B) chez celles qui different le plus pendant ces époques et qui peuvent donc servir à montrer la latitude qu’ il y a entre les phases diverses du développement dans les limites du même genre, as Les remarques suivantes nous eclaircirons plus amplement sur ce point. : A. a) La feuillaison du Cytisus alpinus et celle du C, Laburnum sont à peu près simultanées, tandis qu'une longue série d'observations ont démontré que la floraison du C. Laburnum a lieu environ une semaine plus tôt que celle du C. alpinus, et, pour ce qui concerne la maturition du fruit, la différence parait ètre encore plus grande. b) Le Sorbus Fennica et le S. Scandica montrent une différence de 5 jours, terme moyen, tant pour la feuillaison que pour la floraison Quant a la maturition, la difference, selon les observations, est même de 21 jours. Ainsi ces deux especes, malgre leur grande affinite, sont faciles a distinguer au developpe- ment tardif du S. Scandica dans toutes ses phases. c) Il en est de même pour les Crataegus Oxyacantha et C. monogyna; la feuillaison de ce dernier a lieu 5 jours, terme moyen, sa floraison 4 jours et sa défoliation assez longtemps apres celle du premier, Quant a la maturition, les observations - sont encore insuffisantes. d) Le Cerasus avium et le C. vulgaris ne montrent que peu de différence quant à l’époque de la feuillaison et de la floraison, tandis que 4 années d’observations ont démontré que les fruits du premier parviennent à la maturité 4 jours plus tôt que ceux du dernier. Il en est tout le contraire pour ce qui concerne la défoliation, le C. vulgaris étant justement le premier à perdre ses feuilles. B. a) Le Sambucus racemosa et le -‘S. nigra ne présentent que peu de différence quant a la feuillaison, qui pour le S. racemosa a lieu 4 jours avant celle du S. nigra, tandis que la difference du développement de la fleur et du fruit est bien con- siderable. La floraison du S. racemosa à généralement lieu le 18 mai, la maturition du fruit environ le 5 aôut. L'époque de la floraison du S. nigra ‘est en general le 6 juillet, celle de sa maturition environ le 24 septembre. — b) Des peupliers ordinairement cultivés, le Populus tremula est celui qui fleurit le premier (le 13 avril), le P. candicans en est le dernier (le 5 mai}; quant a la feuillaison, le contraire a lieu: les feuilles du P. candicans étant développées environ le 13 mai, celles du P. tremula seulement le 20 mai (Il y a eu des années, ou la différence a même été de 18 à 24 jours) Aussi la défolia- tion du P. candicans est-elle en général accomplie bien plus tôt, de sorte que les deux espèces, durant un espace de temps à peu pres égal, sont couvertes de feuilles. c) Le saule fleurissant le premier dans notre climat est le Salix acutifolia (environ le 16 avril), celui qui fleurit le der- nier, le S. pentandra (le 9 juin). La différence entre la feuil- Jaison est bien moindre, savoir: le 12 mai (le S. acutifolia) et le (14) 28 mai (le S. pentandra); mais la grande différence de la floraison. amène le fait étrange que lg S. acutifolia n’est en feuilles que longtemps après que les fleurs en sont fanées, tandis que chez le S. pentandra les feuilles précèdent la floraison. d) On a déja observé que la différence entre l’époque de la floraison de Alnus incana et de | A. glutinosa est assez considérable. Celui-la est en fleur, ce qu'ont démontré dix ans d'observations, environ le 11 mars (l'époque la plus avancée qu’ on ait observée, était le 17 janvier 1873, la plus tardive était le 14 avril 1879) — celui-ci est en fleur environ le 30 mars (le 20 mars au plus tot [1872]. le 16 avril au plus tard [1867]). La feuillaison au contraire a lieu plus tôt chez l’ A. glutinosa (le 7 mai) que chez I’ A. incana (le 12 mai); dont il résulte que chez Y A, incana il y a 9 semaines, chez I' A. glutinosa ‘seulement 5 semaines entre la floraison et la feuillaison. La maturition du fruit de |’ A. incana a lieu — ce qu’ ont démontré 5 années d’ob- servations — un mois plus tôt (le 5 octobre) que celle de l'A gluti- nosa (le 1 novembre), tandis que la défoliation, aussi bien que la feuillaison de ce dernier a lieu plus tôt. 4. Il résulte des tableaux ci-joints que, si l’on a présumé dans la communication précédente que la période quinquennale de 1872—76 serait plus favorable que le quinquennium précédent, concernant l’époque de la feuillaison et de la floraison, cette con- jecture s’est complètement affirmée, La feuillaison, aussi bien que la floraison de presque toutes les espèces, ont eu lieu plus tôt dans le quinquennium dernier que dans le précédent; mais il va de soi que la différence est plus grande parmi les espèces fleurissant plus tôt que parmi celles dont la floraison n'a lieu que plus tard. On en voit un exemple page 65, ou sont comparées les épo- ques de floraison de deux espèces de plantes, dont l’une est en fleur plus tôt, l’autre plus tard, pendant les deux périodes quin- quennales. Que la défoliation au contraire, à tout prendre, ait été plus précoce durant le premier quinquennium que durant le second, semble indiquer que plusieurs automnes du premier ont été moins favorables (avec plus de gelées nocturnes) que ceux du dernier. 5. Le 2me tableau servira à nous éclaircir sur la tempera- ture moyenne des différents mois de ces deux périodes quinquen- nales ; au-dessous est indiquée la température moyenne des quatre saisons, de 1867—71 et de 1872—76. comparée a la température moyenne de Copenhague durant 80 ans. Ll en résulte que le pre- mier quinquennium (67—71), du commencement jusqu à la fin, a été plus froid que le climat moyen de Copenhague durant les 80 années, tandis que le dernier, (1872—76), excepté pendant l'automne, a été d'une température moyenne plus haute que celle qui à l'or- dinaire est particulière à Copenhague. Il n'est guère douteux . que la différence notable entre les époques de développement des phases \ (15) diverses de la vie végétale durant les deux périodes comparées, en partie ne soit causée par la grande différence de température, 6. Le 3ème tableau nous donne, tout comme dans les communications antérieures, une comparaison des époques de feuil- laison de 3 plantes arborescentes, dont la première (Ribes Gros- sularia) est plus avancée que les autres, la seconde (le hêtre) d'une feuillaison intermédiaire, la troisième (le chêne) plus tardive. On x trouve aussi une comparaison entre la floraison de nos deux espèces herbacées printaniéres les plus avancées et des deux espèces d’Alnus. Quant au hêtre, notre société d'Économie Rurale a dans le temps indiqué comme époque moyenne de la feuillaison le 9 mai, ce qui pourtant paraît trop tôt pour la ville de Copenhague. Aux environs de Copenhague, l’époque moyenne de la feuillaison com- plete du hêtre pendant les 10 dernières années, a été le 12 mai: et pendant ces 10 années, sa feuillaison complète n’a eu lieu que 3 fois avant, et 7 fois apres le 9 mai. Il faut cependant con- venir que la question de la date exacte où la forêt de hêtres est complètement éclose, est assez difficile à décider et se conforme en partie aux appréciations des différents observateurs, ce qui demon- tre combien il est important que tous ceux qui font des observations, suivent des règles fixes et aussi homogènes que, possible. SUR LA STRUCTURE ET LE DEVELOPPEMENT DE LA j TIGE CHEZ LES NYCTAGINEES. PAR 0. G. PETERSEN. Les études principales sur la disposition des faisceaux vascu- laires chez cette famille sont dues a Nageli et de Bary. Quant a la structure histologique, ce sont surtout Unger, Regnault, Grønlund et de Bary qui ont contribué a la faire con- naître, mais ce dernier est presque le seul auteur qui ait traité le développement de la tige. Les espèces qui seront mentionnées dans ce petit traité, sont surtout les espèces ligneuses, telles que les Boerhavia, les Bougain- villea, les Pisonia et les Néea (toutes les espèces que nous avons étudiées se trouvent dans le texte danois page 163, lignes 16 à 19); nous avons choisi les plantes citées parce qu’elles se trouvent a l’état de culture dans le jardin botanique de Copenhague; les espèces herbacées ayant déja été étudiées plus spécialement par d’autres, nous nous en sommes moins occupés. Les faisceaux foliaires se forment sans anneau de procambium préalable (Voir la Xylographie fig. 1); un tel se forme en dehors des jeunes faisceaux, séparé de ceux-ci par plusieurs couches de cellules parenchymateuses (Voir la Xylographie fig. 10). Grace à ce mode de développement, la tige des Nyctaginées se montre différente du type Mesembryanthemum, ou la formation d'un anneau de procambium précède la création du faisceau foliaire. et ou le cambium extrafasciculaire se forme dans l'anneau même, immédiatement sur les faisceaux. Dans l'anneau de procambium, qui est séparé des faisceaux foliaires, paraissent des faisceaux vasculaires secondaires et un anneau cambial, composé de cellules juxtaposees radialement. L'action de cet anneau cambial est très variée. Dans quelques cas, il dépose des cellules myéloïdes en grand nombre entre les faisceaux vasculaires; ce qui fait que la moëlle apparente devient très considérable (Exemple: les Mirabilis, les Néea, table V, fig. 8); dans d'autres cas, l'anneau cambial commence tout de suite à (17) former des éléments ligneux, ce qui fait que la partie centrale de: vient très restreinte (Les Boerhavia, table IV, fig. 1). La couche ligneuse secondaire formée par l'anneau cambial avec ses îlots de liber mou a une apparence très variée chez les différents geures. Chez le Boerhavia plumbaginea, le bois est très uniforme au commencement (table IV, ffg. 2), n'étant com- posé que d'éléments prosenchymatiques parsemés de faisceaux vas- culaires, rayés dans leur section transversale et composés de trachées à ponctuations aréolées, et d'une partie de liber mou presque cir- culaire; dans le cercle intérieur de faisceaux vasculaires il ya en outre une trachée spirale immédiatement sur le tissu central. Apres la formation du deuxième cercle de faisceaux vasculaires, l'anneau cambial dépose encore des cellules parenchymateuses à membranes minces, qui donnent au bois sa structure annulaire en alternant par des couches plus ou moins adhérentes entre elles avec les cellules prosenchymateuses à membranes épaisses. Chez le Bougainvillea spectabilis, l'anneau cambial dépose des le commencement des cellules prosenchymateuses et en outre du parenchyme, qui se développe, partie par stries radiales, partie en enveloppant en arc le liber mou des faisceaux vascu- laires, ce qui donne lieu a un dessin du bois de la forme d'un portail (table V. fig. 11). Le parenchyme qui est disposé radialement ne doit pas être confondu avee les rayons médullaires, qui n'apparaissent guere plus chez cette plante que chez la Boer- havia. Les faisceaux vasculaires parsemes dans le bois sont, comme le montre Ja figure. disposés d'une toute autre manière que chez Ja Boerhavia, et Je liber mou y a plutôt la forme d'un demi- cercle. Le bois conserve dans la branche épaisse la même struc- ture que dans Ja mince. Chez le Néea parviflora et le Pisonia aculeata, le parenchyme a membranes minces apparaît en are sur le liber mou des faisceaux vasculaires, mais il ne s'étend ni tangentiel- lement, comme chez le Boerhavia, ni radialement comme chez le Bougainvillea. — Le bois de ces deux espèces differe surtout par le plus ou moins de largeur des cellules de bois, ces cellules ayant chez les Néea un lumen relativement grand, tandis qu’elles sont plus étroites chez le Pisonia (table V, fig. % et 10); en général la structure de la tige de le Pisonia est assez consistante, tandis que celle de le Neea est plus lache, L'existence de véri- tables rayons médullaires horizontaux est un signe caractéristique chez ces deux espèces. Quant aux genres herbaces, l'Oxybaphus ovatus s'approche le plus de le Boerhavia, tandis que le Mirabilis se distingue par son anneau de bois tres mince et posséde la tige la plus herbacée de tous. Outre chez Je Boerhavia, les trachées spirales dans le bois secondaire ont été observées chez le Bougainvillea (table V, fig. 12). Les autres trachées sont le plus souvent munies (18) de ponctuations aréolées. Ce sont ou des vaisseaux (Exemple: le Néea, table IV, fig. 5), ou des trachéides (Exemple: le Bougain- villea, table IV, fig. 6). Les groupes de liber mou parsemes dans le bois consistent en partie de cambiforme, en partie aussi de tubes cribreux; ces derniers se laissent le plus facilement observer chez le Mirabilis et chez l’'Oxybaphus, où elles ont a peu pres la même largeur que les cellules de cambiforme, et ou elles présentent a peu pres la même apparence que la section tangentielle traversant le liber d’un faisceau foliaire de le Boerhavia plumbaginea, représentée sur la figure 4 de la planche IV. Dans la ceinture formée directement par l’anneau de pro- cambium, et se. trouvant en dehors de l’anneau cambial, on ne peut démontrer que l’existence de cellules parenchymateuses sans sculpture et de cellules de prosenchyme tres longues, très effilées, aux membranes épaisses et ayant un petit lumen; il paraît cepen- dant que celles-ci n'existent que chez les formes ligneuses. On n’a pas trouvé de tubes cribreux dans cette ceinture, qui tout en conservant le même caractère, est cependant sujette à quelque variation (voir la Xylographie fig. 2). L'écorce primaire ne présente rien de remarquable; on ne trouve pas de gaine protectrice; le collenchyme apparaît en général, mais je n’ai par observé de cellules parsemées scléreuses. Le. liege se forme quelquefois dans la couche de cellules sub- épidermales (Exemple: le Pisonia, le Boerhavia), parfois plus en dedans de quelques couches, quelquefois enfin il peut paraitre dans la même tige a des distances variables de l’épiderme (le Néea parviflora). Les faisceaux foliaires sont construits normalement, et comme les observations antérieures l’ont prouvé, le liber sclérenchymatique leur manque absolument. Les éléments qui forment le liber mou, le cambiforme et les tubes cribreux, ont dans quelques cas presque la mème grandeur (Exemple: le Boerhavia, voir la Xylographie fig. 3); quelquefois il y à une grande différence (Exemple: le Néea, planche V, fig. 9), et quelquefois toute la partie extérieure est tout à fait comprimée (Exemple: le Bougainvillea, voir le Xylographie, fig. 12). En classifiant les différents genres d'après leur plus ou moins de ressemblance dans la structure de la tige, on peut établir à peu pres le même ordre qu'a suivi M. Baillon (Histoire des plantes Vol. IV), et c'est dans ce même ordre qu'elles ont été citées dans le texte danois. Copenhague 1879. - (19) EXPLICATION DES PLANCHES. Les chiffres juxtaposés signifient d’apres le systeme Hartnack, le premier l'objectif, le second l’oculaire que l’on a employés; U »i« signifie l'immersion de MM. Seibert et Krafft No. VII. Fig. re 08 wo Fig. 11. Fig. 12. IV. Fig. 1—4. Boerhavia plumbaginea. Section mediocrement aggrandie d’une tige, contenant un seul cercle de faisceaux vasculaires dans le bois secondaire. Partie du bois secondaire entre la moelle et le cambium (c). Deux cercles de faisceaux vasculaires sont tout à fait développés, la formation annulaire à commencé à paraître. 4. 3. L’anneau de procambium se développe. 7, 2. Section longitudinale et tangentielle, traversant le liber mou d’un faisceau foliaire et montrant des cellules de cambiforme et des tubes cribreux i. 2. Néea parviflora, vaisceau a ponctuations aréolées du bois secondaire, section en partie tangentielle. 7. 2. Bougainvillea spectabilis, trachéide a ponctuations aréolées du bois secondaire, section tangentielle, 7, 4. V. Néea parviflora, section tangentielle, traversant le bois secondaire et contenant un rayon médullaire. 7. 2. La mème, section traversant une jeune tige et montrant un faisceau foliaire avec l'anneau cambial et le déve- loppement d'un faisceau secondaire. 4. 4. La mème, section d'une partie du liber mou dans un faisceau foliaire. 7. 4. Pisonia aculeata, section tangentielle, traversant le bois secondaire et contenant un rayon médullaire. 7. 2. Bougainvillea spectabilis, partie d’une section de la tige, dans laquelle 2 systèmes de faisceaux vasculaires sont développés dans le bois secondaire. €. épiderme ; k. liege; s. cellules sclérenchymatiques ; €. cambium; pr. prosenchyme ligneux; p. parenchyme; 6. liber mou com- primé dans les faisceaux parsemés. 4. 3. La méme, section radiale, traversant les formations secon- daires, développées les premieres. s. cellule sclérenchymatique : R, trachée à ponctuations aréolées; S, trachée en spi- Tale. 7. 2; S 7 3 PC FU 5 7 ir 2 2 v S Om gg ng mn F bd u = 7 Pa ped = ee - a » . > £ a+ > + TI Say di : à - “8 a = : ay ed 7 = EH 2 is: + SAVE ons, - “ + = 27. pe a ae vs Bl El A. =e we, u 7 : > -_ fe om ig En z = PE . - we … - 7 ao ene LUE Er Age ee en = D hal sd ..— ”” ” — Ply Med = = fs -, = 7 “ sa er ' oe ze à he an nn -_ -.. a eis = = as i - a a ae “ow wes ~ . ES on RE SE 27e i > -" 2 Pris v .- we.” ae 2 cu, ~~ <5, = per - = = . - Br _ + == ee = 5 - ag i 2 - dl ze mid ne ee eG rule = une i y alate pean?” Shas So — “a EEE en ex 2 == wu ot oa Nie ASC AE SE Là - ~ PER ee i Pong - on OF ~ pt z af a = [5 u vr .- ~ er “> “ u ee ” = ss À a “ ei. = en ~~ . - - = = = » = VÆ se: > i ne = P = : ae aie = EH 5 : ae - A 2 - re: u oe. 5 - pr + ans, A Fran u = on ow = - Ed al 4 .. er “ 2 -- Ei Ze gg Oe ze te, = ee - 22 B= » 7 oe gg u - 7 + % - - - = : mee ad we, - 4 vw. en ae R et a FE ” = 7 i> re 7 ern em wane? OO ue LT AF ene, bå PT TT MUSEEN > EN .. “ - . SER 7 + - = „_ at go 5 ae we a : 2 7. < a ona an PRES APE - 2e mas da me ee LT LES ked al | i rire FLAG SE la ern RE PÅ NE Da fe a tee Tee le ee ee eee Tal es Manier = \ : ate iors 7 fore Te Mw | FA es u u. i KR D a an PER PH Le yee my cso = teat ee bade wees Re ae Me eit tent set Be ea Be at nn we mat PERS de Ceo hile ta Mb kde eee me Mende ie ee at à A AU, EL ADR aE at ht EL OE ES ie RE NO PM nue nn BEA en ee oe ” i NH Des nn pm a à Oe dy Le € pe ee ar nn ee a EL EN . ios . fer) - ri Ed DE Mise Te LTD. re v "Ne i 2 Fa vot x iy À i i 7 i Aged, “ash le = : re vf ji rs CONS. 5 Ey er Se prey x RN N) A LYS eur oa Se En ee La PA Lg es mn D Na 4 Wer as eli Te er « eee Wage Ce Mes gee et oy See Re = ne le eg sig = S : BA EP LAN D oe NS = I . FS YF” s > a - 4 = Meds 7 ar a. TON En NO pat 2 Pa a at + ot Mae ey LS + wu ira A We ee REES ee i 2 ae : à - a er RES Sao as oe Sam RE eee 5 - u EN EEE É nr 5; : ry, „7 . r . RTS TRS he REC TE EE, pen, € me eae ch ek Så va eee REE nee a’ A 4 * 33 ir” = * ek ee we LE ot ind tian! en Wat sehr SN (TA …. se. pt "à x a? h ”., å é 2 EN oO E z “! +. 5 gy Onan ER, à, eee ae En ee a 4 * ST ee yaa ie wr su ”- oa yas n Te et Ts mg Sene > DE i nr i "4 Pg ES don Oe Nts ee. mo 27 2e À - ea ON gst Ot > , 5 u. > | = N TE rete te! Te" eee JR KE HER ee ee re De es ass a ne ee See”, re "e ore re u: u à ae ee re D 3, = . > Re . Le “+ WO gt ee ON Ne OS aati SØGEN “++ as RS ee Je »° DC | er, N nr. > a Org ig Far IDE me wu an DR Te = * as me Se ee ensg oom" 2 ‘ SP et ag = en u ars tt tS Re CT ee ann le "et os 3 ' u 28 ogs. DT un SET . A as ele ae ee eg ess: er : : LS mt ee ww 5 Te en . > eu - Wer. bf Men es hl 7 “ . A = t+" A =, 5 . ¥; « - ” x - burn vas . P 5 - En Se 2 > | ne : aie pues > RE AMEN 235° ee Gna eh! ae - à = een = ate Hc a AE ge a mee ee mene ede ne, ~ vd" 2 se så = «= . i: tt ES Te Pa) Se ger L Te be To ee CRIS a “ Fun er PR a es oe ware en RE eee a 2 An eee Ts wur), OA See EC AIT pee SE a Ny NOT ng eee ae E - he, 22 À - rg te ae Ea ne ge AE : ~ Ÿ + ne . : 2 SU ee ° LE EG Ser Te en an nr D i, RTE em Te ae à En DCE ar N nee EN ET en RE SR >. wer RÉ ye - 9.7 10 te ng ge CRT ag yee LE Sa ET Meads wi ne. pare ans ” Fer. BRD (Oe On ae at gg Ae PEN D z Fe t ; i Les Nott gw PR Sa ee x SES ae Fg TON ee Seg Bea il og eye to Le mes ON, En RER, a Fig ak Seaway eat Seah z Ne: CI Oe it ee 2 Se hey ES | ; : ; RÉ SR MS et CR A ema a RT ae et ae ee Le BNA 7 Sp san un y u‘ GÅ aS - D RP Re: => ee wr ae = De net é ee; a 5 eo - a Peg ee a FUT aN fran Sg I og aca wit CP GOS ML TENG oe 2 A RL er Mag na f. A 2 LA Le ef oP US LA er AA Bes