Sg Pt
EI
en, Er

en
Lie

er
EEE LOA MT ee
2 ‘ or “ ees Ds de sm,
ae - ie she DA,
NS Res

dn == ER 7

z caf
Gola deel 20

a 2
7 ner
TX J >
Ne 4

=
i ms
» ".
= ‘mie Das eee : en. = > ie seat >? = .
mr se . Mae ne 2 Le nr ne À = ee 1 DE ae Bi mad 2 eh pme Le eme Re ae eg Jun PEN un, eS
<= pa : sn ere ets > —- > pin - - -. ei en = …* = = 5; > = Se or a =” = :
et ms = Sr En Te — ay = an 2 re ye Ogg” Oe Sa en, oe SO ne oe De De Se LT RL NO ROR mee ar RE re ED ES D an Ne wenn Lg
Re NDS ee i Le ge pæn as mis ee ar RS SE Kr PM nd a ne Fe an Re CSL AT SE Rss Pre ones Sr wot ry es eae Te TE ee A TES fs Iran” RER
pe nn ud a,» en une gg nn ee ee ee nl RE SS RET eo we LE ee PR ar na a ne Due ar Oe an ET E
>= Pa SE ENT rare a ST tae ne ET TT ee Ge er Er TT en ge a RS a een
mn ~~ er —* = Sw ee ee ar = se ee ==: a ee Vu nn a RS an nn Gna nee a ET re IPS. lak Be N, m Tam TT res AT ASS SEE TL
- LPS motes Tite en ae rn AS De nn ge en D D 9 Re OT ne Ht ee ee OA tn ne en en RT ne Ei
Eee u RE ee GT ST eS pe Ait ea ae oa epee ee ee Pr ES PR An gt ee — 2. Re re RE ge ES ue a ge a ee
En we we eS et, ee ee on rom Se tag Fa oes m eS a TE en ee ens eee ee 9 ET ce OP no gt RO ET ee ne € me ee es
wi, mn AS ae seinen Sage re ee ARE PR te te te, PSone A See mn, pe ST SR STRESS u ELA TT D Le on Pi oe = ae ne DS BEE Fe Actas a = om ey te at = ian ale an
rør mine tae SS - an an r a, ère tn "nn ms AS Sa an = Le he Nw men See 4 ur =a. DN nr 3 PR SE tee = ee a Lg SETE ISTED: Et — Se ew ee OMe an, Age ym DONS
Pg Pare dg Pre FN a en eet a de Ae ee Sa 7e SST, PL DAs Pg a ee ee on De Ie a a ae rn Roe eA Se gO Hh a oan ee a le eae
: za - = = 4 - in Di oe . > er | un à Br =! a. an, a eof Ss Sage) At an u — ae - rå - -. EE RE
a ER i ESS ene i ee Rae tn RTS Diet N ee BAL SATS
== RN ee ae ae Te TE a TS a a en ee TL NE a 90 0 TS
= pa La er RE Tun LER at ne nn. nn ne ee ee en Pe qu mr a ae I eR Dt ey ee + MR Cm Peg gw ne Be Te SS ee © en ee an | emg Mn
pet engen a _ TE an D Re ES « - . és em, Me Sees om a Ae on” me ae oe pin Po ee Sees Te ie oy en jun na An re N
Put = me ee ean ee a nt ie i = Re Reg 2 pa EPE SKE pis
= Ce 7 0 NN gt an ne Sa a ene JET ples 3 ea" Ya ec = D se - Re SOLS pa ge ER TE I gt hy et A ig ee eg 2m ae Ne rs A om wg fe a
wa, <a "u a nn ee. Zn Met rer " m y > « 5 >. - a See eet a ee an ASD sn ore Zar SS sæ me que a im ET eng LS à
Sn EEE te een Tan nes = D TT NT pe ER OI Le PT SEKT ERE ge Re
= ER on ng nen = x Er = . Comet ro SLT = DE St == gg, = re nd Fe EEE ER
AGE RE nere GE on en dary ee roe So ee nn Te D ee Sa ee ER RE PTT Png i a EL ee FES ETAT i nS ed GI og ae az ne
ra: ee nn a CEA = Fed m TE ER rs ES mg à, u Po à CT nes ES mg FIS ee . Ste an ra ip te ag A TER a, Ca Lae pr A Mn ag TE on AIT ee
: ST gl ee aE een ig i Pig eae a =< eR ree Se eae ee ett a ant re nz ne PTS ee ee NR pee Te Fe
en a=. = RG ge 0 0 ad Je À, Te ee Fe En ET Mae, m nn an nn STE u ne LE mas oo ST gree or Re LOOP Rg my, OI IO Reg aw te ON ge ge a eee”, ay
Gps LT al i ng a SE er Ne SE a un EEE EEE ne ET D RL SR nn A ms re TL eter NP Gers FREE Le ae ve TS Me Pre,
De en “7 u =. =" FR Sn ee rt gta a mn le Le SE YNDE SS a a ee 3 N NE A ee eee pen 2
or Te m Fre ge TE re de nn en a Br pi ens AS a En ee ET RET Are Ee Fn ke ae ee eee
ak un ra Sf A VEN RE SS ON Et Stee en WET LI ewe nn er - 7 i e x : i i i
F7 i PE ac er nr ie se ee rer FEHLTEN ET > is : FE nn TP se se x . so. urn RT TR I Et PNY ETE TE ET a nn me Pn ne sn m oe ee ee
FÉ. ne SE - | eue mes ee SEE oe ERE = 2 ee = = i Æ . ve = à 2,
” ~ £ LE] ~ >
= = Fler -
= ~ = . Pi un, Er == = =
= ~. ve me Pie a =
= - ji FS > Z =
u er I N # =e m =
- SS Fe = > <
2 : A ae > “
E 7 Dr ER ar = = u ~
w =f oy E - 7 fa
-~ oe eu = .
ER i a | = Te x
Dunn = ~ > 5 - - ns
= en = er = “
id - x * = —
= -
3 u =
ste = -
: VS. ae = - =
ert -
» > + a

MT

a

ae

ze
©

é

À
BR
72 5

©
2

Fe

Bar
RAS

Sa GS

À 4 > En N
MAT

Le
v
ek

=

~
se

te
= BE tré ]

x ~~
à
(Ua

PE a N
ee CAPE CE)

©

2 a i PS
Su a
© a RO TR PE |
oT ANRT Og 9 NS GE AE =
eis: "to RT STE Tr
e Pie PR v4 4 +

A à a À 7 i a 2e ;
“AT AS) os SUCRE 2 ,
q À AR }
Rad
mis FR LE 3 i j
j À ie i 4 .
4 :
I få
4
Fo ph 7 å 0 # 2 ; ;
Ute, J 5 i sub Ke
Oe Sere M | AP
Cd «| fare AURA dg i ; ' | | |
K € Le TE 2 a" + A ar w
LORS ,
Sep
TEN Ts EN
De NL 2 Sl | hie
a iy OV ST UE |
US RD
MT air >. re ate ee cu
Le? yy EN iy BURE É
ENTER NES FN DE eg. ARE
EM VUE RAT TES, 2 L'AUTRE ie
” = 5 i j ; A ee 5
-

JOURNAL DE BOTANIQUE

PUBLIÉ PAR

LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE.

TOME Xil,

AVEC 4 PLANCHES.

COPENHAGUE.

H. HAGERUP, LIBRAIRE-EDITEUR
IMPRIMERIE DE CARL LUND.

1880—81.

BOTANISK TIDSSKRIFT

UDGIVET AF

DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN,
REDIGERET AF

HJALMAR KIÆRSKOU,
CAND. MAG,

BIND 12, 7

MED 4 TAVLER.

KOBENHAVN.

H. HAGERUPS FORLAG.
CARL LUNDS BOGTRYKKERI.

1880—81.

Digitized by the Internet Archive
in 2015

https://archive.org/details/botanisktidsskri1218dans

INDHOLD.

(Table des matiéres.)

Side
Den botaniske forenings virksomhed iaret1879 1

Oversigt over den botaniske forenings regn-

Oe SSE hs FRR ER ae an vere apr ana ae o 12.
E. PETIT, justitsrad: Udkast til en floristisk beskrivelse
ME RER Sah ig ane ue ee We dns à à 13

0- EUG. WARMING, docent, dr. phil.: Den danske bo-

taniske literatur fra de ældste tider til 1880. 42, 158
à JOH. LANGE, professor, dr. phil.: Studier til Grøn-

a en ss ne. 132°
SOPHUS RUTZOU, cand. pharm.: Om axeknuder (tavle
su FR ere 248:

Register over nogle af de anførte plantenavne..... 264
Résumé frangais:
JOH. LANGE: Etudes sur la flore du Groenland. . . (1):
SOPHUS RUTZOU: Sur certains gonfiements de l’axe
dans quelques plantes (pl. I—IV) .......... (14)

DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED

I AARET 1879.
MEDDELT AF

BESTYRELSEN.

Foreningen har i dette tidsrum fortsat sin virksomhed 1 samme
retning som tidligere.

Medlemsantallet, der den 31te december 1878 var 179, er nu
181, nemlig 5 æresmedlemmer, 57 indenbys; 84 udenbys og 35
udenlandske medlemmer.

Foreningen star som tidligere i stadig forbindelse med 18
fremmede lærde selskaber eller videnskabelige instituter (jfr. be-
retn, om foreningens - virksomh. i Bot. tidsskrift 1lte bind, s. 1).
hvis skrifter udveksles med » Botanisk tidsskrift «.

Foreningens bestyrelse består for tiden af prof,, dr, phil.
Lange (formand). apotheker Boysen (kasserer), bibliothekar, cand.
mag. Kierskou (redaktør), cand. mag, Petersen (sekretær) og docent,
dr. phil. Warming (arkivar). Revisorer ere, apotheker Benzon og
adjunkt Grønlund.

Folgende exkursioner ere foretagne :

1. Den l4de og 15de juni 1879 til Hvalsé og Skjoldnæsholm.

Nedenstående beretning er forfattet af eksam. pharm. Jensen.

Deltagerne vare: Eksam. pharm, Jensen, cand, phil, Ottesen
og lærer Vogel-Jørgensen.

Ved ankomsten til Hvalsø station modtoges de to fra Kjøben-
havn kommende medlemmer af apotheker G. Jensen, som indbød dem
til frokost saa vel som ophold hos sig den tid, der blev tilovers
fra exkursionerne. I den smukke og vel vedligeholdte apotheks-
have fandtes vildvoksende på og omkring en stenhøj Oxalis stricta
og Geranium lucidum i mængde. Efter frokost begav man sig til
Storskoven, som ligger et lille stykke fra byen. Her, lidt fra ind-
gangen voksede en del temmelig store eksemplarer af Carpinus
Betulus og længere inde, i nærheden af skovridergärden Valborup,
iagttoges en smuk Hængebøg, hvis ca. 5 al. høje og § al. tykke
spiralsnoede Stamme, foroven udsendte grene i alle retninger, som
dernæst bøjede sig nedad, såat deres spidser berørte jorden og det

Bot. tidsskr, bind 12. Journ. d, bot. tome XII, l

2

hele dannede en grøn hvælving med en grundflade, hvis diameter
var omtrent 5 alen, Pa en groftekant voksede Polytrichum aloides,

I Magistratskoven bliver terrænet mere bakket og trævegeta-
tionen mere afvekslende, storre Gran-plantager afveksle med Ege-
plantager og Lærk, medens Bogen dog vedbliver at være frem-
herskende. Bakkerne afveksle med engstrækninger, af hvilke nogle
sandsynligvis tidligere have været søer, men nu ere tilgroede og
beklædte med et mere eller mindre frodigt tæppe af græs og
halvgres. Pa en bakkeskråning stod en smuk samling af Pinus
Strobus sammen med Pinus silvestris, Larix Europea og Picea
excelsa. Ved Avnso passeredes en Mose med gamle torvegrave,
hvor den sjældne Osmunda regalis vokser frodig og i stor mængde.
I en grøft pa den østlige side af Avnso voksede Fegatella conica
eg lige over for pa den anden side Orobus vernus. Pa bakke-
skråningerne pa den sydlige side er Plagiothecium undulatum al-
mindelig. Pa den anden side af bakken steg man ned til Trygge-
breendeso, som pa alle sider er omgivet af skovklædte bakker. I
et krat ved søen vokser Lycopodium annotinum i mængde og pa
engen ved den vestlige side iagttoges Carex limosa, Geum rivale
B. hybridum og Paludella squarrosa.

Lidt derfra ligger Elsø, som er den smukkeste af egnens søer;
den er omgiven af en bredere og smalere engstrækning, som er
bevokset med spredte grupper af Betula verrucosa, engen er igen
begrænset af stejle, højere eller lavere, bøgeklædte bakker. Da
de her voksende planter også fandtes ved Hjorte-Sø, forbigås de her,
Hjorte-Sø eller rettere Hjorte-Mosen kan betragtes som en i mose-
dannelsen temmelig langt fremskreden sø, da selve vandfladen om
sommeren "neppe er mere end +, af hele mosens areal, alt det
øvrige består af mere eller mindre fast hængesæk, som i vegetation
har meget tilfælles med den bekjendte Lyngbymose, men dog ikke
er så righoldig på arter, Foruden de almindelige iagttoges følgende
planter: Carex limosa, C, dioeca, C. .pulicaris, C. filiformis, Erio-
phorum alpinum, Rhyncospora alba, Scheuchzeria palustris, Malaxis
paludosa, Sturmia Loeselii, Drosera longifolia, D. longifol. /8. obo-
vata, Utricularia minor og desuden Mosserne Cinclidium Stygium,
Meesia tristicha, Paludella squarrosa og Fissidens adiantoides,

Fra Hjorte-So begav man sig til en gard i Helvigstrup skov,
hos hvis gæstfri ejer man ned en kort hvile, efter at have til-
fredsstillet sin appetit. Herfra vandrede man: gennem Helvigstrup
skov forbi større Gran-plantager til Lerbjærg, hvor der pa en mark
stod et anseligt ca. 10 alen højt ekspl. af Taxus baccata, Van-
dringen fortsattes gennem Lerbjærg-skov til Smidstrup-old. en
Strekning pa nogle fa tonder land, bestaende af lyng- og krat-
bevoksede bakker og fugtige enge. Her fandtes Platanthera chlo-
rantha og Pl. solstitialis i mængde, desuden Listera ovata, Orchis.
Morio, Arnica montana og Hypochæris maculata. I en rugmark

5

bemerkedes Alyssum calycinum og på hjemvejen gennem Stuelund
og Storskov Equisetum umbrosum, Kl. 9 ankom man til Hvalsø.

Tidlig den neste morgen brød man op. Fra godsforvalter
Spleth på Skjoldnæsholm havde man modtaget indbydelse til frokost
Kl, 11, hvorfor turen indrettedes derefter. Fra Hvalsø gik man
langs Storskoven og Stuelund gennem Lerbjærg skov, hvor Lyco-
podium annotinum og Epipactis latifolia iagttoges, videre gennem
Hopold skov til en mose i samme; her fandtes, som ny for denne
egn, Scirpus cæspitosus i mængde, desuden Eriophorum alpinum,
Scheuchzeria palustris, Rhyncospora alba, Andromeda polifolia,
Erica Tetralix, Lycopodium Selago og L, annotinum. Kort efter
kom man ind i Folehaveskoven, ved hvis vestlige udkant i en mose
Ophioglossum vulgatum og Scorzonera humilis fandtes, Ved den
sydlige ende af denne mose ligger Skjoldnæsholm teglværk, ved
hvilket der står nogle meget gamle Hyldetræer, af bvilke det enes
stamme var ca. 4 al. i gennemsnit. Herfra begav man sig op på
Gyldenløves høj, Sællands højeste punkt, 402 fod, fra hvilket man
kan se ned over Lellinge og Kege-Aas til skovene ved Vallø, pa
de andre sider er udsigten forhindret af skov. Her oppe fandtes
- Alliaria officinalis. I Folehaven iagttoges en stor hul Eg, der i
omfang maalte 24 fod og i gennemsnit omtrent 8 fod, hulheden
var så stor, at væggen kun var ! alen tyk. For et par år siden
havde den givet de sidste livstegn fra sig, men nu kan det neppe
vare mange år inden, i det mindste en del af den, falder til jorden.
Efter at have gennemvandret Skjoldnæsholm have, begav man sig
til godsforvalteren, for at nyde godt af hans gæstfri og venlige
indbydelse. Efter endt frokost tilbød han at ledsage foreningen
over til øen. som ligger midt i Hvalsølille so, Man vandrede over
enghaven til ruinen af det gamle Skjoldnæs, som nu er bevokset
med skov. Efter godsforvalterens sigende var Skjolnæs et af de
steder, hvor kong Valdemar tog ind på sine rejser mellem Vor-
dingborg og Gurre, og den vej, som nu førte over engen, var
sandsynligvis den samme, som den gang benyttedes, da man nemlig
endnu kunde se rester af brolægning med store utilhugne sten, som
nu rigtig nok våre overgrode med græs. Ved næsset fandtes
Littorella lacustris 1 mængde. Man steg i land ved øens nordlige
ende, hvor den er højere og bevokset med Bøg og Gran, den øvrige
del af øen er lav og sumpet, men hist og her stå nogle prægtige
gamle Ege. På den nordostlige side findes en kort strækning
hængesæk og her vokser Corallorrhiza virescens i mængde mellem
Sphagnum, således at kun blomsterstanden rager op over mosset,
men på denne tid af året var det forgæves at søge efter den. På
samme sted bemærkedes Carex limosa, Scheuchzeria palustris og
en svamp, Exobasidium Vaccinii, som i mængde havde angrebet
Vaccinium Oxycoccos. Pa den sydlige del af øen har Circæa
alpina udbredt sig over store strækninger af skovbund, På tilbage-
vejen over næsset iagttoges Campanula latifolia, men dog ikke i

d
blomst. Pa nogle marker ved Skjoldnæsholm fandtes Alyssutii
calycinum,

Ved den sydlige ende af Mortenstrup sø, ved indgangen til
en dyb kløft hvorigennem søen har sit afløb, holdt man rast en
lille tid, hvorpå man atter begav sig på vej langs den østlige skov-
klædte side af søen, hvor Pteris aquilina var. pubescens, Orobus
niger og Plagiothecium undulatum voksede. Fra søen strækker sig
en lang eng nordpå, pålangs gennemskåren af en bred grøft, hvis
nordlige del på to steder udvider sig til små damme eller søer, i
hvilke begge danske repræsentanter for Hydrocharideerne findes, af
disse er Stratiotes aloides til stede i en sådan mængde, at den i
begge søer i blomstringstiden frembyder en eneste grøn flade, hvor
under det i ringe afstand ikke er muligt at skelne vandet, Pa
engstrækninger voksede Eriophorum alpinum, Sturmia Loeselii,
Drosera longifolia og Scorzonera humilis. Fra Mortenstrup so
begav man sig pa hjemvejen til Hvalsø, hvorfra de københavnske
deltagere rejste til København med aftentoget.

Af planter som bemærkedes hist og her kan nævnes følgende :
Actæa spicata, Pyrola minor, Carex pulicaris, C. dioeca, C. stellu-
lata, C. limosa, Lysimachia thyrsiflora, Platanthera chlorantha og
Pl. solstitialis, Prunus Padus, Vaccinium Vitis Idea, Neottia Nidus
avis, Epipactis latifolia, Rubus saxatilis, Vicia silvatica, Nardus
stricta, Circea intermedia, Andromeda polifolia, Calla palustris,
Lastræa spinulosa ” dilatata, Polypodium Dryopteris og Phegopteris,
Lycopodium clavatum.

2. Den 26de—28de juli 1879 til Aalundborgegnen.

Nedenstående beretning er forfattet af lærer Ernsisen og prof.
Lange.

Deltagerne i denne tur vare lærer Ernstsen, gartnerne C.
Hansen fra Lerchenborg og J. J. Hansen fra Vedbygard, prof. J.
Lange, grev Moltke til Nørager og fuldmægtig Smith. (I den ene dags
udflugt, til Bjerre-Aas, deltoge desuden af ikke-medlemmer: d’hrr.
skovrider Bøgvad, grey Viggo Moltke og skovfoged N. Pedersen.)

Udflugten til Saltbæk matte opgives, da medlemmerne fra
København og omegn dels udebleve, dels pa grund af uvejret den
25de—26de forst ankom til Kalundborg fredag aften d. 25de.

Lordag morgen korte man fra Kalundborg til Lerchenborg:
her besa man den store og vel vedligeholdte have, som nærmest
hovedbygningen har karakteren af den gamle franske stil med meg-
tige Linde-alleer og klippede hekker, men som for øvrigt er et
smukt parkanlæg med skovpartier, vandbassiner, græsplæner og
mange særdeles smukke fritstående træer, Efter at have indtaget
en frokost hos gartner Hansen begav selskabet sig til fods langs
fjorden ad en smuk spadserevej, der fulgtes indtil begyndelsen af
Asnæs Forskov. Langs denne vej fandtes af sjældnere træer og
buske plantede: Ulmus suberosa, Populus laurifolia og balsamifera,
Salix nigricans, Schraderiana og alba var. vitellina; på skrænter

nær fjorden voksede Tetragonolobus maritimus.i mængde, som ind-
samledes i blomst og frugt; på engene fandtes Ophioglossum vul-
gatum, højere oppe, pa klinten Libanotis montana, Calamagrostis
Epigejos, Dianthus deltoides, Gnaphalium arenarium, og i krattet
hen imod Forskoven Rubus dumetorum, Rosa rubiginosa, tomentosa
og pomifera, Origanum vulgare, Geranium sanguineum og Epipactis
microphylla.

Ved Asnæs skovriderbolig vokser Echinops sphærocephalus i
mængde. I den smukke og frodige Asnæs Vesterskov, som for-
trinsvis består af Bøg og Gran, fandtes Rubus vestitus, Radula og
cæsius d. pseudo-Idæus. Hypericum hirsutum, Verbascum Thapsus (i
stor mængde på åbne steder i skoven), Lithospermum officinale,
Ervum tetraspermum, Epipactis microphylla, Listera ovata og Carex
paniculata var. simplicior. En kredsrund dam i skoven (»Bonne-
dammen«) undersogtes ; her fandtes et par eksemplarer af Trapa
natans, hidrorende fra udsæd ved gartner Hansen. Omkring dam-
men iagttoges Rumex glomeratus, Carex Pseudocyperus, Samolus
Valerandi, Scirpus Caricis 0. s. v. -

Fra Vesterskoven strækker sig indtil den yderste pynt af
Asnæs et indhegnet overdrev, Lerchenborg Dyrehave, hvor talrige
hjorde af faar og køer græssede 1 selskab med raadyrene. Mellem
lavt, af kreaturerne tildels afædt græs vokse her enkelte for-
krøblede træer og talrige buske af Slaaen og Hvidtjørn. Træernes
stærke hældning mod øst vidner om vestenvindens styrke,. og
buskene ere navnlig så tæt sammentrængte, ofte i kugleform, til-
dels udgåede og bevoksede med Laver (Physcia ciliaris, Xanthoria
parietina o, desl.), at de sjælden ere mere end 1—2' høje og sa
tætte at de kunne bære et menneskes vægt. — I og ved Dyre-
haven bemærkedes Silene nutans og Bromus hordeaceus, i små
fugtige lavninger Alisma ranunculoides, Samolus Valerandi, Batra-
chium trichophyllum og circinnatum, Potamogeton gramineus /}. gra-
minifolius, Carex dioeca, stellulata, stricta, Oederi 0, fl. — Hjem-
vejen til Lerchenborg tilbagelagdes til vogns ad Asnæs sydstrand,
hvorfra der er en vid udsigt over Store-Bælt med Rerso i bag-
grunden og den fynske kyst i det fjærne. —

Den følgende dag (d. 27de) drog man til vogns fra Kalund-
borg til Beks kro. Her iagttoges mellem Aarby og Kalundborg
Melilotus arvensis og Spiræa Filipendula, ved Rørby pa marker
Silybum Marianum. Omtrent fra Rørby af længere mod syd er
Verbascum thapsiforme meget almindelig; her iagttoges derimod ikke
V Thapsus, som er sa almindelig pa Asnæs.

Ved Beks kro besøgtes de hoje skrænter nord for Tissø, her
fandtes de fra tidligere tid bekendte:

Medicago falcata, Acinos thymoides,
— minima, Scabiosa suaveolens,
Pulsatilla nigricans, Gnaphalium arenarium,

Thymus Chamædrys, Phleum Béhmeri.

6

På enge og i tørvemoser nærmest ved Tissø fandtes:

Trifolum fragiferum, : Herminium Monorchis,
Lotus tenuifolius, Alisma ranunculoides.
Myriophyllum verticillatum, Sparganium simplex,
Thalietrum flavum, Scirpus maritimus,
Utricularia vulgaris, Carex filiformis.

Derfra begav man sig til vogns ad vejen vest for Tissø over
Fuglede, Philipsdal og Augerup kro, hvor Carduus acanthoides
(sporadisk) og Melilotus officinalis (i mængde) iagttoges, til Bjerre
Aas, et sandrigt overdrev (Havstokdannelse) mellem Halleby Aa og
Stoie-Bælt. Hovedvegetationen her bestaar af Calluna og Erica
Tetralix, Salix repens og var. arenaria, Empetrum, sjældnere Juni-
perus, men desuden fandtes følgende sjældnere eller for lokaliteten
karakteristiske arter:

Geranium sanguineum, Taraxacum obliquum,
Dianthus deltoides, Scorzonera humilis,
Helianthemum vulgare, Hypochoeris maculata,
Thalictrum minus, Armeria maritima,

Pulsatilla nigricans, Plantago maritima,
Pedicularis silvatica, Galium verum /. littorale,
Veronica spicata, Juncus squarrosus,
Euphrasia gracilis, Nardus stricta.

Scleranthus perennis, Phleum arenarium,

Viola tricolor v. arenaria, Triodia decumbens (sa vel pa

overdrevet som engene ner åen
den fremherskende græsart).
Nærmest stranden bemærkedes pa den yngre Havstok:

Eryngium maritimum, Halianthus peploides,
Cakile maritima, og en del Atriplex-arter, der
Crambe maritima, vare for unge til at bestemmes. »

I små fugtige pletter mellem lyngen voksede, alm. blandede
med Sphagnum,

Radiola linoides. Carex Hornschuchiana,
Drosera rotundifolia, Eleocharis Bæothryon,
Pinguicula vulgaris, Lycopodium inundatum,

Juncus supinus og bufonius
Ved de sandrige bredder af Halleby-Aa fandtes Inula Brita-
nica og meget store eksemplarer af Plantago maritima. Roden af
et eksemplar mältes, den var næsten treagtig, 13° lang og omtr.
1° tyk i tværmål. z
I selve Halleby-Aa bemærkedes Batrachium circinnatum, My-
riophyllum spicatum, Potamogeton prælongus, perfoliatus, lucens,
crispus og mucronatus samt eksemplarer af Scirpus lacustris med
talrige svømmende blade af 1—1 5 fods længde.
Mandag d. 28 juli tilbragtes pa Nørager, i hvis have og
skove der foretoges vandringer under vejledning af ejeren, grev
Moltke, Der er i haven siden 1872 foretaget flere udsædsforsøg

med Viscum album, af hvilken flere Eksemplarer på forskellige
udviklingstrin toges i øjesyn. Det ældste er fra 1875, voksende
på et æbletræ, det har allerede opnaaet en kraftig. vækst og er
begyndt at sætte blomsterknopper. I parkerne blomstrede Nym-
phæa alba var. rosea, og i haven fandtes forvildet Verbascum
Blattaria (bemærket i 20 ar) og Lactuca macrophylla. I skoven
ved Nørager iagttoges følgende arter:

Vicia silvatica, - Eriophorum latifolium,
Pimpinella magna, Hordeum silvaticum,
Galium boreale, Schedonorus Benekeni,
Melampyrum silvaticum, — serotinus,
Epipactis palustris, Equisetum hiemale,
Carex Hornschuchiana, — umbrosum,

— arvense /3. nemorosum,
og ved et skovgærde fandtes Myrrhis odorata.

På forskellige. steder i skoven har grev Moltke anbragt
Bregner, dels i revnerne af sprængte stene, dels pa stenhoje. Der
findes i det hele omtr. 170 arter, som vokse meget frodigt og af
hvilke flere ere meget sjeldne, enkelte næppe andet steds her i
landet dyrkede i friland, I et større indhegnet anlæg findes, for-
uden Bregnerne, en meget stor plet bevokset med Linnæa boralis,
og flere sjeldnere Orchideer. J en af fiskeparkerne fandtes en
mængde eksemplarer af Trapa natans, fremkomne efter udsæd i
forrige efterår,

Om eftermiddagen foretoges en ekskursion til Løjes-Mølle, der
grænser tæt op til »Aamosen«, Her er en blandet bevoksning,
hvoriblandt ikke få eksemplarer af Tilia parvifolia, Cerasus Padus
i mængde, men fortrinsvis Birk (udelukkende B, odorata), Flere
af disse Birke udmærke sig ved en betydelig størrelse (de omtales
i Vaupells »de danske Skove«), det største eksemplar maltes, og
fandtes at vere D‘ i omkreds i brysthojden, I skoven fandtes
desuden Ribes nigrum (i mængde), Melampyrum nemorosum, Mono-
tropa hirsuta, Polypodium Dryopteris, Athyrim Filix femina. Pteris
aquilina bedækket med en snyltesyamp (Dothidea Pteridis) i stor mængde.
I ämosen fandtes Viola stagnina, Barbarea stricta, Sagina nodosa etc.

Et af medlemmerne fandt pa hjemrejsen ved Bromolle kro
Melampyrum nemorosum, Mellotus officinalis og Medicago falcata,
og ved Holbæk Geranium Pyrenaicum. —

83. Den 14de september 1879 til Jegersprisegnen.

Nedenstående beretning er forfattet af seminarielærer Morlensen.

Der mødte 16 deltagere, nemlig stud. Borries, apotheker
Boysen, lærer Fraas, adjunkt Grønlund, assessor pharm. Heiberg,
stud. Th. Holm, stud, pharm. C. Jensen, stud. mag. Kolderup
Rosenvinge, jægermester Lowzow, seminarielærer H, Mortensen,
cand. phil. Ottesen, assessor pharm, Piper, dr. phil. Poulsen, stud.
OÖ, Rasch, cand. pharm. S. Rützou og lærer Vogel Jørgensen.

Efter morgentogets ankomst til Frederikssund begav man sig

til fods ned til broen, nogle langs strandbredden, andre over mar-
kerne og den hoje strandskrænt nord for vejen. De første iagt-
toge foruden almindelige strandplanter Halimus pedunculatus,
Chenopodium urbicum, der i Nordsjælland er langt sjældnere end
forhen antaget, end videre Medicago silvestris (M. media) med gule,
hvidlige, grønlige og violette blomster. Denne Plante synes at være
en form mellem M. sativa og M. falcata, og er vist nok identisk
med former, der af nogle ere benævnte M, sativo-falcata og M.
falcato-sativa Rchb. (se Bot. tidsskr. 2. b., s. 67 og 3. Da
s. 122 fig., pa hvilket sidste sted den Anskuelse gøres. gældende,
at M. sativa er en ved dyrkning fremkommen form af M. falcata.)
Pa den hoje skrænt mod nord fandtes en rigelig mængde af
Vincetoxicum officinale, Geranium sanguineum, Scabiosa Columbaria
og Helianthemum vulgare, og nedenfor på marken Setaria viridis.
Kokkenmoddingen mellem bakken og broen blev også besét, og
man hayde der god lejlighed til at forsyne sig med eksemplarer
af Østers, Hjertemuslinger og andre skaldyrs huse. Pa brodem-
ningerne vokser Sedum album og Trisetum flavescens, langs fjorden
i Horns-Herred syd for broen Veronica spicata.

Gennem Fergelunden gik selskabet, ligeledes i 2 afdelinger,
om til Nedre-Dråby. Ved »Pavillonen« vokser et stort eksemplar
af Halesia tetraptera (sneklokketræ), en busk fra Nordamerika, der
synes at egne sig godt til anbringelse i haver og lystanleg, Pa
strandengen nedenfor skoven findes Odontites littoralis, Scirpus rufus.
Festuca duriuscula B. cæsia, Cochlearia officinalis, og ved Nedre-
Dråby: Statice rariflora var. Danica i største mængde. Oppe i
skoven er der fra nogle høje bakker herlige udsigter, dels mod
nord op mod Frederiksværk og Lynæs, dels mod syd ned ad
Holbæksfjord,

Efter et kort ophold på Jægerspris, hvor Lactuca macrophylla
fandtes forvildet, endnu blomstrende, drog selskabet til vogns ud til
Nordskoven, hvor man ønskede at besé de meget omtalte .» Kæmpe-
Ege«. Gennem den smukke Jægerspris-skov, der som bekendt er
prydet med en mængde mindestøtter, kom man ud på en aldeles
flad strækning, der tydeligt nok er hævet havbund, som endnu kun
ligger få fod over havets overflade, men hvor alligevel frugtbare
kornmarker ses ved siden af uopdyrket engjord. En mils vej nord
for Jægerspris ligger Nordskoven, der har et meget broget ud-
seende på grund af den højst forskellige jordbund; der er sandede
lyngbevoksede bakkestrøg, frugtbare, med Bøg bevoksede partier,
større plantninger af Naaletræer og sumpede Elle-krat. Blandt de
sidste, ud mod nordostsiden, findes de 3 Kæmpe-Ege. En over-
ordentlig mængde Bregner, især Pteris aquilina, findes i denne del
af skoven; Lastrea Thelypteris og Polypodium Phegopteris ere al-
mindelige; i Elle-krattet fandtes Circæa alpina i usædvanlig mængde.

Kæmpe-Egene, af hvilke tiden kun tillod at undersøge de to
største, befinde sig for øjeblikket omtrent i samme tilstand som er

9

beskrevet af C. Vaupell i »de danske Skove« for 16 år siden,
kun ere de endnu lidt mere ruinagtige, og synes ikke ret lenge
at kunne modstå tidens alt fortærende indvirkninger. »Konge-
Egen« er endnu, som den gang, 42 fod i omfang i brysthojde,
men toppen synes at vere reduceret noget. Man søgte forgæves
efter frugt på den, medens den endnu 1870 bar rigelig frugt ;
også dette synes at antyde en tilbagegang. Pa stammen fandtes
i 3—4 alens højde flere eksemplarer af Fistulina hepatica, hvilken
mærkelige, i Danmark temmelig sjeldne svamp også findes i Jon-
strup vang på en anden gammel Eg, »Djævle-Egen«, helt oppe på
topgrenene. Ellers plejer den kun at forekomme på udgåede træ-
stubbe; måske den altså, ligesom Agaricus melleus, både bidrager
til levende træers ødelæggelse og lever af dem efter deres død.
End videre vokser Calicium hyperellum, rigeligt frugtbærende, på
den ærværdige stamme. »Storke-Egen», som også måltes, angives
hos Vaupell at have et omfang af 36 fod; den synes snarere at
være aftaget end tiltaget i tykkelse siden 1863, thi omfanget var
nu kun 33 fod. Flere af dens vandrette topgrene ere udgåede
siden 1870; men Hyldetræet, der efter Vaupells udtryk »snylter«
på dens rod, står der endnu, og en vild Rose (R. canina) er til-
kommet.

Ude på strandengen mellem skoven og Fjorden fandtes igen
Statice rariflora i mængde; i vandpytter toges Ruppia rostellata,
og ude i fjorden, hvor nogle af medlemmerne søgte efter sandorme
og andre havdyr, fandtes Ruppia brachypus, der synes at vere
lige sa hyppig ved vore kyster som de to andre arter af samme
slægt. Erythræa pulchella og andre hyppigere strandplanter
fandtes endnu til dels blomstrende.

Midt inde i skoven er en høj bakke, på hvilken er opført en
Pavillon, Humle og Vedbend slynge sig smukt op ad taget; den
sidste havde lige begyndt at blomstre. Et Kronhjorte-gevir (af en
18-ender), der er anbragt som gavlprydelse, befandtes helt over-
vokset med Lichener (Parmelia, Physcia). Nede på den lyngklædte
skrænt fandtes Lycopodium clavatum L. Det viste sig flere steder,
at jordbundsforholdene ikke var gunstige for Larix Europæa og
Pinus montana, hvorimod den almindelige Pinus silvestris L. trivedes
godt. Pa et stendige omkring en have midt imellem bægge skove
blomstrede Cakile maritima L., der formodenlig er kommet dertil
med tang fra strandbredden.

På tilbagevejen besa man den mærkelige » Jættestue « i Jægers-
pris skov, der viste sig at være stor nok til at rumme hele sel-
skabet. Ligeledes besøgtes det smukke have-anlæg ved slottet,
med det der værende pragtfulde aabne gravkammer. Efter mid-
dagen i gæstgiverstedet kørte man kl. 7 aften i osende regnvejr
til Frederikssund, hvorfra banetoget førte de rejsende til deres
hjem.

es

Angående plantebylningen meddeles her folgende oversigt af
seminarielærer Mortensen, der ligesom tidligere har forfattet listen
over planterne og fordelt disse til medlemmerne.

Kryptogamer Monokotyled. Dikotyledoneı i alt Sum,
dansk

1 uden ude
dansk | anaes dansk Rvs dansk Bass

Indkom. iefter- i | | | | |

uder
tandsk

året: 1878: |

Fra 37 medlem. |

og korrespond./1204!1327| 989] 781f 2554 |39371474716045110792
Fra foreninger.

i Lund 0gUpsalf » | 2781 15] 141] 15| 2991- 30) 718] 748
Restbeholdn. f.! |
foräret +878:

I alt ae

352] 1389
7115[12929

394! 42] 283; 88] 360 | 22211037
1159811647 1287/1010} 2929 |4458)5814

Uddelt i for-
aret 1879:

Til 53 medlem |
og de2 forening (13771158911177| 869] 2686

Restbeholdning] 221] 58 110 141) 243

Om foreningsmöderne meddeles folgende:

1. Den 30te januar 1879. Cand. phil. Jørgensen gennemgik
rodens anatomi hos Drosera og Pinguicula (Meddelelsen findes trykt
i Bot. tidsskr. bd. 11 s. 139 #.) |

2. Den 27de februar 1879. Justitsrad Petit gav en skildring
af sine ekskursioner i de østerrigske Alper og foreviste et udvalg
af sammesteds indsamlede planter.

Dernæst talte cand. phil, Jørgensen om mangecellede rod-
papiller hos Musa (s. Bot. tidsskr. bd. 11 s. 144 ff

3. Den 27de marts 1879. Dr. phil. Poulsen gav en skildring
af Nordamerikas Nåletræs-flora og dvælede særlig ved Abies Dou-
glasii, navnlig ved denne arts betydning som kulturtræ. (Bestemt
til optagelse i »Tidsskrift for Skovbrug«.)

4. Den iste maj 1879. Professor Lange meddelte sine iagt-
tagelser over løvspring, blomstring, frugtmodning og løvfald i
veterinær- og landbohojskolens have for femäret 1872 —76. (8.
Bot. tidsskr. bd. 11 s. 57 ff.)

5. Den 16de october 1879. Cand. mag. Samsöe Lund fore-
viste en samling kolorerede tegninger af rodvekster, nemlig for-
skellige form- og farvevarieteter af Beta vulgaris, Daucus Carota
samt Rodkal, henhørende til 1) Knudekal, varietet af Brassica
oleracea, 2) Rutabaga, varietet af Raps (Br. Napus) og 3) Turnips,
varietet af Rybs (Br. Rapa). Ogsa af Kartodler, af hvilke omtr.
30 varieteter temmelig godt kunne adskilles, forevistes en række
tegninger. De fleste afbildninger vare udførte af tegneren Deichmann

|
|
|
|

3943[5240/6401|11641
5151| 574| 614] 1288

11

under Lunds tilsyn og pa landbohojskolens regning. (Se i øvrigt
»Landbrugets Kulturplanter«, udg. af foreningen for indenlandsk
frøavl, i hvilken bog samtlige foreviste sorter findes beskrevne.)

6. Den 27de november 1879. Stud. mag. Kolderup Rosenvinge
gay efter en skildring af Vaucheriaslægten i almindelighed en over-
sigt over denne algeslægts historie.

Slægten. blev opstillet 1805 af De Candolle, — Vigtige bidrag
vare derefter leverede af Thuret, Pringsheim, Walx, Woronin,
Borodin og Stahl, der i 1879 iagttog, at Vaucheria går over i en
Gongrosira-agtig form, som kan danne Amoeber.

I 1876 beskrev Magnus en slags galledannelser hos Vaucheria,
hvilke imidlertid allerede tidligere vare iagttagne af Vancher,
Lyngbye, Unger og andre.

De vigtigste systematiske bidrag vare gjorte af Vaucher (11
arter), Lyngbye (16 arter), Agardh (nogle og tyve arter), og Prings-
heim, der viste, at det var kønsorganerne og de modne sporer, der
måtte benyttes ved den systematiske inddeling. Endelig havde
Walx grundig behandlet slægten og reduceret arternes antal til 11,
Senere vare nogle nye arter tilkomne.

Taleren omtalte derefter arternes systematiske gruppering og
gennemgik dem enkeltvis. I Danmark, der ydede slægten gunstige
betingelser, havde han fundet 12 arter, medens der i alt var kendt
omtrent 17. Af mærkeligere her i landet fundne arter frem-
hævedes: V, Thuretii Wor, V, sphzrospora Nordst. et kB; dioica
Kold. Rosenv. (nov. var.), V. litorea Ag. (V. clavata Lgb.), V.
intermedia Nordst., V. coronata Nordst. og V. synandra Wor. De
nærmere omtalte arter oplystes ved forevisning af tegninger. (Den
udførlige meddelelse er bestemt til optagelse i Bot. tidsskr.)

1. -Den 18de december 1879. .Cand. mag. 0. G. Pelersen
meddelte iagttagelser over stængelens bygning og udvikling hos
Nyctagineerne (Se Bot. tidsskr. bd. 11 s. 149 ff.)

12

= 000€ *

36 | 9T2T
62 | F2
GG | OT
86 | 68
8g | 99
00 | ¢
00 | 008
00 | OST
00 | OST
00 | ST
00 | 482
vg | 861
96 | 984,
DA Su

‘IOLISSVY "4 °F

‘washog ‘f

"6281

+

+.

oq suropy} 1944417904 114 PIED

"DUSSDT

‘ORST Jenuef 975] uop snyeIg

rennen er Ope
°° + + + JOJUOUOSSIHIOAV
03410
er ae 2 * aqsoueypng
*QUIOPOUL pos OUICA Do sÅT

Seapye wos ‘oq sulapy 1944413804

+ . . . .

+ + . . + + + + . . . . . . +

+ . . .

. . .

"+ + + * uoguu<qowejd je ualopo'T

+

LHAV I AVHSNOAU SONINAUOT HAHSINVLO4 NYA

. . . . . . . + + + . +

U9103H{EP9Y
* AOOUNSOI OMSUVIF JU 9STOJIRSIOAO
* + + + QJoJHASSPI Jy Jouonelgsn[[I
ee “one BOT BEDT - =>

+ + + + + gognrysspy je Surry,

pop

Creed

| ‘O88T
=. — eT 7 *

+

L

+

‘1g 64 IM FG *

I 'ø

avnuel 93S[ ued

. . + . + 0 + . .

* * + 100U8JSOY
NEE NE EIER EL
* esse) ‘Ig

. . . . . . . . + . . .

DAV

ss. +. + + SresSog
wÄuoue Ud BAF BABY
* * * puoy 9HSUOSIOIOY - —

* * goltezstuntusnyny I PNASILL
* + + + + “JuoSurqUOYSIUOTPON
* + uossexoieds I
* esseo ‘I

+ . . 0 . . .

‘yoeypuy

HAHAO LOISAAHAO

13

UDKAST TIL EN FLORISTISK BESKRIVELSE AF ALS.
AF

E. PETIT.

Det Udkast til en alsisk Flora, som her leveres, støtter
sig væsenlig til Iagttagelser, der under den første slesvigske
Krig foretoges af mig under et Ophold, som med forskjellige
Afbrydelser strakte sig over halvandet Aar, og hvor det
ideligt skiftende Kantonnement førte mig til de forskjelligste
Punkter paa Øen — med Undtagelse dog af den nordvest-
ligste Del. Forat bøde paa denne Lakune og for muligvis
tildels at efterspore de Forandringer, Vegetationen kunde
være undergaaet i det lange Mellemrum af 30 Aar besøgte
jeg ifjor atter Øen i Begyndelsen af Juli Maaned og gjennem-
streifede i henved 14 Dage hele den nordlige Del samt Øst-
kysten. |

Hensigtsmæssigheden af Lokalfloraer er mere og mere
blevet anerkjendt, vor fortrinlige Floristiker Prof. Langes
Bestræbelser for en neiere Kjendskab til Plantefordelingen
virkede alt længe befrugtende paa den yngre Slægt af
Botanikere, og der foreligge for flere Landsdeles Vedkommende
fortjenstfulde Arbeider i saa Henseende. — Idet jeg aldeles
henholder mig til Prof, Langes Yttringer (Bot. T. 2. 1) om
den danske Botanikers Stilling ligeoverfor de foreløbigt af-
staaede Landsdele, behøver jeg neppe at godtgjøre det Be-
rettigede i at betragte Floraen paa Als som en integrerende
Del af hele Danmarks, ligesom Kjendskaben til den hidtil
fornemmelig skyldes dansk Arbeide.

38
Da der i det siden den første Krig forløbne Tidsrum
kun findes faa og spredte floristiske Notitser fra Als (der
ere tilføjede min Fortegnelse), har jeg fremdraget disse gamle
Minder, som et meget beskjæftiget Liv som Læge længe lod
ligge glemte, og hvortil jeg maa knytte den Bemærkning, at
Langes Haandbog, der opstillede flere nye Arter og præci-
serede en stor Del Afarter, dengang ikke var udkommen, saa
der til saadanne intet Hensyn kunde tages; Anlæggelsen af
en Plantesamling tillode Feltforholdene heller ikke.

Øen Als, der ligger Fastlandet saa nær, at den næsten
synes et løsrevet Stykke deraf, er 57, [[] Mile stor, 4 Mile
lang og 21 Mile bred. Den ligger for en stor Del temmelig
heit over Vandet, omgivet af Lille-Bælt paa Nord- og Øst-
Siden, mod Syd af Østersøen, hvor den tillige er fladest og
lavest, medens Terrainet bliver mere og mere bølgeformet i
den midterste og nordlige Del, idet et sammenhængende
Bakkestrøg strækker sig midt gjennem Landet, der naaer sit
heieste Punkt i Høgebjerg (256°), medens ikke faa andre
Heider, især henimod Nordenden beæres med Navn af »Bjerg«.
Jordbunden er stærkt leret med et større eller mindre Muld-
lag, kun påa Halvøen Kegenæs viser Sandet sig mere frem-
herskende, ligesom. ogsaa i en Del af det nordvestlige Oxbel-
Sogn. Med temmelig bratte, om ikke høie Brinker falder.
Landet af paa de fleste Steder mod den smalle Strandbred,
dog støder man ogsaa paa lave, udstrakte Strandenge, især
ved Fjordene og Vigene, der gjøre Øens Konturer saa
uregelmæssige, og af hvilke det halvanden Mil lange Høruphav
afskjærer den i flere Henseender eiendommelige Halvø Kege-
næs, medens det brede Augustenborg-Nor fra det smalle
Alssund forlænger sig ind mod Øens Midtpunkt, hvor Fjordens
inderste Flig ved en Dæmning er forvandlet til den lille Sø
Nydam. Smukke Indsøer mangle iøvrigt ikke, Miang-Sø og
især Nordborg-Sø have en ikke ubetydelig Størrelse, medens
Udtørringen af den store Bund-Sø, Meels-Sø og Gammeldam

15

(Oldenor) i den senere Tid er blevet fuldført. Vandlobene
ere færre og mindre, 4 a 5 smaa Bække ere dog benævnte.
— Om end mange Moser baade i Skov og Mark ved Op-
dyrkning ere forsvundne, ere dog enkelte ret anselige tilbage
som Almsted- og Hunslev-Moser og flere i den nordligste
Del, hvilke sidste mere eller mindre ere underkastede Ind-
brud af Havet. Hedemoser er ingen af dem mere (trods det
endnu gjengse Navn: »Almsted-Lyng«), og Hede kan ingen
Plet af Landet kaldes, om end den vestligste Pynt af Oxbel-
Sogn berer Navnet: »Lyngen«, som vistnok antyder dens
tidligere Beskaffenhed. Den særdeles frugtbare og befolkede
Ø (med ca. 4100 Mennesker paa [] M.). har endvidere et
stort Fortrin i sin Rigdom paa Skove, hvoraf alene Domainens
indtager et Areal af 2766 Td. Land, der ere fordelte paa
forskjellige Punkter saavel af den vestlige, som østlige Side.
Har Skovbevoxningen end i tidligere Tid været større (som
f. Ex. paa den nu næsten skovløse Halvø Kegenæs, hvis be-
tydelige Skovstrækning alt ryddedes Aar 1615), forefindes
der dog endnu en Del mindre private Skovpartier og smaa
Bønderskove, der foruden de talrige Frugthaver oplive Land-
skabet. Bog og Eg”) udgjøre Hovedbestanddelen i Domaine-
skovene, i de mindre sees sædvanligt en meget blandet Be-
stand, hvor Ahorn og Ask dominere, hvorimod en Naaletræs-
Plantage hører til Sjeldenhederne. — Til Slutning fortjene
endnu de høje levende Hegn af de forskjelligste Buske og
Træer, der omgive alle Markerne (langs Hoved-Landeveien
taale de nuværende Autoriteter dem ikke mere), at omtales,
de forheie Interessen ikke alene fra Skjønhedens Side, men
ogsaa specielt for Botanikeren.

" Uagtet jeg ved mit paany aflagte Besøg paa Øen, hvor
jeg med Undtagelse af en forhenværende Astronom Brorson
i Nordborg ikke kunde opspørge Nogen, der foretog botaniske

*) Der skal i gamle Dage have existeret et Lovbud, hvorefter enhver Bonde,
inden han blev viet, maatte til Præsten medbringe et Bevis for at have

plantet et eller flere Egetræer,

16

Exkursioner, fik min ældre Liste forøget med over et Dusin
nye Arter (foruden en Del Varieteter), tør denne dog endnu
ikke gjøre Fordring paa en saadan Fuldstendighed, at den
ganske kan sidestilles de fortrinlige Lokalfloraer af »den
sydfyenske Øgaards Vegetation« ved M.T. Lange, af Falster
ved Provst Koch og af Lolland ved Hr. Rostrup, der ere
begrundede paa en langvarigere og omhyggeligere Gjennem-
søgning af det respektive Terrain, medens paa den anden
Side Kjendskaben til de danske Planteformer i de sidste
Aartier har udvidet disses Antal og Omraade. Samtidigt
undergaaer jo ogsaa Vegetationen selv, især under den
menneskelige Gjernings Indfiydelse, en vis Forandring, de
vilde Planter fortrenges mere og mere fra deres sidste Til-
flugtsteder, og nye indslæbte Ukrudtsplanter vinde Borgerret.
I Henseende til Jagttagelse al saadanne Forandringer var mit
Ophold ifjor for kort (Vegetationen tillige mærkeligt forhalet
i sin Udvikling ifjor), og Udbyttet deraf kun ringe, dog fik
jeg i det Hele Iudtrykket af, at Oen vesenlig har vidst at
bevare sine gamle Borgere og ikke været villig til at give
Plads for mange fremmede Indvandrere. En stor Del Moser
ere opskaarne, Lyngen forfulgt til den yderste Pynt, og Ud-
tørringen samt Bevoxningen af Søerne skreden videre frem.
— Materialet anseer jeg dog for nogenlunde tilstrækkeligt til
at anstille en Sammenligning, og interessantest er i saa Hen-
seender den alsiske Floras Forhold. til Fastlandet og til de
nærmeste, paa samme Bredegrad mod Øst beliggende Øer. —

Grupperede efter de stedlige Naturforhold ville Eien-
dommelighederne og Forskjellighederne lettest falde i Øinene,
og begynde vi ifølge den betydelige Rolle, den spiller, med:

Stranden og da først den sandede, stundom ret brede
Havstok. Her træffe vi foruden de almindelige Agropyrum
repens, Elymus, Salsola, Schoberia, Atriplex-Arter, Glaux,
Halianthus og nærmest Kanten Sedum acre, Ononis, Lepigonum
0. S. fr. paa flere Steder hyppig paa Carex arenaria, Eryn-
gium og Crambe, sjeldnere paa Psamma arenaria (og Baltica),
Bromus hordaceus, Agropyrum acutum og junceum, Kochia

17

hirsuta, Brassica oleracea og Thalictrum simplex. Ligesom
i den sydfyenske Flora savnes Phlenm arenarium og Lathyrus
marit. (denne dog paa Ærø). — I Syltengen optræde ved
Siden af store Masser af Scirp. maritimus og Caricis, Juncus
compress. og Gerardi, Salicornia, Schoberia, Triglochin,
Plantago marit. og Coronopus, Glyceria distans, Armeria,
Aster o. fl. a., hist og her Glyc. marit., Hord. pratense,
Scirpus rufus, Juncus marit., Asparagus, Samolus, Erythræa
linearif. og pulchella, Bupleurum, Cochl. Danica og officinalis,
Malva boreal., Althea, Carex extensa og distans, og af de
til Strandens Nerhed sig holdende: Odontites, Inula dysent.
og Britanica, Ononis camp. og Melilot. alba (denne ligesaa
lidt som C. extensa i Sydfyen). — Eleocharis unigl. (?),
Artemisia marit., Statice, Gent. Amarella, Lepid. latifolium,
Cochl. Angl., Lotus tenuis og Tetragonolobus, der optræde —
om end meget sparsomt — i den sydfyenske Ogruppe, ere
hidtil ikke trufne. [ det Hele viser Oversigten af denne
Afdeling næsten ligesaa stort Fællesskab med den lolland-
falsterske Vegetation som med den sydfyenske Ogruppes.

Da terre, sandede Marker here til Sjeldenhederne
paa Als, forklares let Mangelen eller den sjeldne Forekomst
af flere ellers almindelige Planter. Nardus mangler ganske,
Corynephorus, som af Alsingeren kaldes Katteskjæg og stærkt
hades, treffes kun paa den nordvestlige Pynt, der ogsaa
huser den i hine Floraer sjeldne Teesdelia, Fastlandets
hyppige Ornithopus og Galium saxatile kun paa en sandet
Strækning langs Augustenborg-Fjord. Galium verum, Filago
minima, Hypoch. maculata maa man søge længe efter, og
ganske forgjæves efterstræber man Carex ericet., Scleranth.
perennis, Antenn. dioeca, Gnaph. aren., Artem, camp, Gent.
camp , Thymus Serpyll., Viscaria, Dianth. delt., Helianthemum
og Hyp. humif., om end nogle af disse forekomme i Sydfyen
og paa Lolland-Falster.

Nermest i Forbindelse med denne Afgang i Plantetallet
kan man anføre den, der har sin Grund i Øens Mangel paa

Hede og Hedemose. Ved mine tidligere Undersøgelser
But, tidsskr. bind 12, Journ d, bot, tome XII, 2

18.

var det kun lykkedes mig at opdage i Almsted-Lyng og i
en afsides Krog ved Sundsmark et Par tilbagevigende Pletter
med Calluna paa, hvortil sluttede sig paalidelige Beretninger
om en hyppigere Forekomst af Lyngen saavel Nord som
… Vest for Nordborg, hvorhen min Vei dengang ikke førte mig.
Paa de førstnævnte Lokaliteter fandt jeg den ved mit Besøg
ifjor sporløst forsvunden (og med den rimeligvis ogsaa Dro-
sera), og overalt i Nordborgs Omegn, hvor man angav mig
tidligere Voxesteder for den, søgte jeg den forgjæves, kun
paa nogle Hegn Vest for Meels traf jeg nogle Rester, samt
ved Gaarden Gammelskov Nord for Pøl en hel lille Lyng-
bakke, hvor dog alt Nyplantninger af Træer havde gjort
stort Afbræk i Tuerne, saa Øen om faa Aar vil være aldeles
lyngfri. Ogsaa af Arnica saae jeg vist de sidste Exem-
plarer — og det ovenikjøbet i Hr. Brorsons Have, hvor han
ifjor havde indplantet dem fra den nævnte Lokalitet. — Om
Empetrum, Juniperus, Myrica, Tetralix, Andromeda, Vaecinieæ,
Genista- Arter, Sarothamnus og Lycopodier er der ikke Tale.
" — Forekomme end Repræsentanter af nogle af disse Former
sparsomt i Sydfyen og paa Lolland-Falster, maa man dog
ogsaa kalde disse Landsdele fattige i saa Henséende i For-
hold til Halvøens Rigdom derpaa. — Bevoxningen i de sæd-
vanlige Tørvemoser er derimod temmelig righoldig og
staaer ikke tilbage for Sydfyen; næsten alle der forekommende
Moseplanter gjenfindes her, ligesom ogsaa de for dens Flora
anførte Mangler (med Undtagelse af Juncus acutiflorus og
ustulatus, som Als har tilfælles med Halvøen) gjøre sig gjæl-
dende her. Paa den anden Side deles Manglen af Erioph.
gracile og Epilob. virgatum med Lolland-Falster; Enodium
eoeruleum, der er temmelig almindelig paa disse Øer, men
fattes den sydfyenske Gruppe, fremviser derimod Als, —
Paa Ferskvands- og Eng-Planter er Øen ikke fattig,
og vil Listen med Hensyn til de forste, hvis Efterforskning
jo altid er vanskeligere, sandsynligvis kunne foreges. Af
disse kunne blandt flere Batrachier fremhæves marinum,
blandt Potamogetoner densus og zosterefolius, blandt Nasturtier

19

anceps, der alle fattes Sydfyen; desuden Callitriche-Arter og
Montia minor. Af Engplanterne fortjener den for Øerne saa
sjeldne Hierochloa boreal. at nævnes, endvidere Heleoch.
acicularis, Bromus racemos., Alopecurus pratensis, Glyceria
spectabilis. Ret hyppigen forekomme Acorus, Pimpinella
magna og Archangelica, end mere Senecio aquaticus. Af
Halveens eiendommelige Planter treffes Barbarea stricta. —
Manglen af Trollius og Primula farinosa (nu ogsaa forsv. i
Sydfyen) deler Als med Lolland-Falster, af Lath. palustris,
Gymnadenia og Ranunculus reptans med Sydfyen. Utricu-
laria er sjelden, Pinguicula har jeg ikke seet,

Har Skovbunden end i det Hele en med Sydfyen og
fornemmelig da dennes Strandskove overensstemmende Ka-
rakter, er den dog paa Als nok saa livlig og smuk, især i
de mindre Skovpartier, hvorpaa Øen er saa rig. Den sær-
egne Maade, hvorpaa saa mange af disse drives, idet den
for en stor Del frie Opvext af hurtigtvoxende Tresorter
overlades til sig selv og af Eieren med temmelig korte
Mellemrum ryddes til Husets Forsyning med Qvas, fremmer
vistnok ved Lysets friere Adgang og de mere vilde Forhold
Bundens frodige Bekledning. Vanskeligt skal man nogensteds
træffe et skjonnere Foraarsteppe af Primula grandifl., Pul-
monaria, Skovanemoner, Ranunkler, Mercurialis og Violer,
rigt og fyldigt blandet med Gagea-Arter, Oxalis, An, ranun-
culoides, Masser af baade hvide og violette Corydalis cava,
som lidt efter lidt afløses af Adoxa, Galeobdolon, Ajuga,
Asperula, Convall. majal. og multifl, Paris i usædvanlig stor
Mengde, Orchis mascula, Listera, senere af Melandrium diurn.,
Impatiens, Sanicula, Camp. latifolia o. fl. a. Schedonorus
asper (og serotinus), Brachypod. gracile, begge Arter af Platan-
thera (iser chlorantha), Lysimachia nemorum og nummularia,
Chrysospl. oppositif., Lathyrus niger ere ikke sjeldne; Allium
ursinum, Epipact. latif., Lathræa, Phyteuma, Actæa, Den-
taria, Cardamine interm., Geum intermed., Lathyrus sylvestris
ere fundne flere Steder, Hord. sylvat., Pyrola minor og Card.
sylvat. ogsaa bemærkede. Af Hieracier ere vulgat. og

20

EEE

umbellat. de hyppigste, sjeldnere boreale og tridentatum. —
Vedbenden fletter sig hyppigt ind deri, klatrer stundom ogsaa
heit op i Træerne, talrige Arter af Brombær afvexle med
Hindbær-Krat, af Brægner er Lastræa Filix mas dens hyppigste,
af de sjeldnere træffes Cystopteris og Dryopteris. Interessant
er Forekomsten af Ilex, der i Arnkils-Skov endnu har mod-
staaet Efterstræbelserne, thi tidligere har den sikkert været
mere udbredt paa Øen. At Hepatica mangler i Egeskoven,
er mere paafaldende, end at Øen deler Manglen af Convall.
verticill., Trientalis, Lathyrus macrorhizus og Melica nutans
med Sydfyen og Lolland-Falster, af Convallaria Polygonatum og
Circæa alpina med Lolland. Primula elat., der er sjeldnere
i Sydfyen end paa Lolland-Falster, har jeg ligesaa lidt seet
som Pr. officinalis og af Melampyrum ikke en eneste Art.
Uagtet der i det nordvestlige Hjørne, hvor der ikke er
Mangel paa Rullesten, kan forekomme mere eller mindre
nøgne Stendiger, udgjøre, som ovenfor bemærket, de levende
Hegn en af Øens Hovedprydelser, baade paa Grund af den
store Forskjellighed i Bestanddelene og den frodige Plante-
væxt, der finder Ly under og mellem dem. Medens Pil- og
Poppel-Arter kun spille en meget underordnet Rolle, kunne
vi træffe næsten alle almindelige Træer og Buske Side om
Side i dem, saaledes foruden Eg, Bøg, Avnbøg, Birk, Ask,
Alm, Ahorn, Navr hyppigst Slaaen, Kræge, Hvidtjørn,
Rosenarter, Hyld, Liguster, Kornel, Snebolle, Stikkelsbær,
Hassel, sjeldnere El, Benved, Røn, Æble, Blomme (tidligere
Berberis, men Lycium ikke seet). Gedeblad, Humle og Ved-
bend sno sig ofte derimellem, men fremfor Alt bliver Hegnet
uigjennemtrengeligt af de allestedsnærværende Brombær (især
vestitus og cæsius), der stundom dog skifte med tætte
Brægnetuer. Paa Skrænten og ved den ofte brede Fod myl-
rer Blomsterskaren frem, de skjønne Bælleplanter af Vicia,
Lathyrus og Astragalus-Slægten, Arter af Geranium (und-
tagelsesvis ogsaa pratense og Phæum), af Hypericum (ogsaa
hirsut, og mont.), af Convolvolus og Campanula (ogsaa Ra-
punculus), forskjellige Skjærmplanter, Masser af Gal, Mollugo,

21

Alliaria, ikke sjeldent Melandr. diurnum, Agrimonia, Origanum,
Clinopodium, Picris og Burre-Arter og saamange andre, der
mere eller mindre falde sammen med de saakaldte Vei-
planter som Tanatet., Cichor., Achillea, Crepis virens,
Cent. Iacea og Scabiosa, Verb. Thapsus, nigr. o. fl., medens
Manglen af Pastinaca, Echium, Verb. thapsif., Card. acanth.
er den samme her som i Sydfyen, medens Anchusa offic. ligesom
der er en Sjeldenhed, hvilket ogsaa kan siges om Plantago media
(der viser samme Forhold paa Loll.-Falst. og ganske fattes
Sydfyen) og Dipsacus derimod slet ikke forefindes. Af de til
denne Gruppe grendsende Ruderatplanter har deni hine
Floraer sjeldne Lamium -album i de senere Aar udbredt sig
over hele Øen, af Chenopodier er ogsaa her murale sjelden,
urbicum ikke forefundet, ei heller Senebiera, Anthemis Cotula,
Asperugo 0. a., der mere eller mindre hyppig vise sig paa
Loll.-Falster. Paa de — fornemmelig med Hvede — dyrkede
Marker, der i det Hele holdes renere end mange andre
Steder, stemme Ukrudsplanterne ligeledes mere overens
med Sydfyen end med Loll.-Falster, fælles med begge op-
træde dog ogsaa her Valerianella, Stachys arv., Antirrh.
Oront., Linaria Elatine (ikke minor). Ranunc. arvens., Came-
lina- Arter, Erysim. cheiranth., Melilot., noget særegen er den
hyppige Forekomst af Barbarea vulg. og præcox (selv stricta),
Af de seneste med udenlandsk Frø indførte, ellers hist og
her optrædende Planter har jeg under mit korte Besøg ifjor
ingen seet. —

Man vil af denne korte Oversigt erholde et tydeligt Ind-
tryk af, at den alsiske Flora, saavel hvad Arterne som deres
Forekomst angaaeı, nærmest slutter sig til »den sydfyenske
Øgruppes« og af denne dernæst fortrinsvis til Sydfyens og
Skovøernes Vegetation, fjernende sig noget mere end disse
fra Loll.-Falsters. Det for Als angivne Artsantal (690) kan
levrigt ikke absolut sidestilles hin Øgruppes 898 eller Lol-
lands 899 eller Falsters 916, da ikke faa Planter, som jeg
ikke har kunnet bekvemme mig til at tildele Borgerret, fordi
de enkeltvis have forvildet sig udenfor et Havegjerde, i hine

22

Floraer ere medregnede, og dernæst ere, som sagt, nyere
Arter opstillede, som jeg ikke senere har havt Leilighed til
at efterspore. At desuden fortsatte Undersøgelser let vil
forege den her meddelte Fortegnelse, tvivler jeg ikke om, og
det turde ogsaa tydeligt fremgaae af en Sammenstilling med
det Als nermestliggende Ærø. Medens Sydfyen (uden Øerne)
fremviser 153 Arter, som ikke ere fundne paa. Als, denne
Mes Flora derimod indeholder 47 Arter, som fattes hist, an-
gives der fra det lille Ærø alene 70 Arter, Als efter For-
tegnelsen synes at mangle, hvorimod det ikke er til at for-
"undre sig over, at denne af Naturen begunstigede. og større
har ca. 180 Arter til at veie op mod denne Mangel. Den
tidlige og neiagtige Undersøgelse af Ærø gjør sig her vistnok
gjældende ved Siden af en Kiendommelighed ved dens Flora.

Sporgsmaalet om Forholdet til. det slesvigske Fastland,
hvorfra Øen jo kun ved det smalle (i den sydlige Del kun
4 à 500 Alen brede) Alssund er adskilt, er vanskeligere at be-
svare, en Sammenstilling med hele Hertugdemmets Flora,
der frembyder saa forskjelligartede Naturforhold, vilde des-
uden vere mindre berettiget. Det Antal af Planter, som
ere iagttagne paa Øen og ikke i Slesvig, er vistnok ube-
tydeligt, nævnes kunne maaske: Cystopteris, Aspl. Tricho-
manes,*) Gagea minima, Asparagus, Montia minor, Pulm.
azurea, Thalictr. simplex, Vicia tenuifolia, Althea; omvendt
er Tallet ligesaa ringe paa saadanne, der hidtil eiendomme- —
lige for Fastlandet strække sig over til Als: Juncus acutifl.
(ustulat. findes igjen paa Sjelland), Potamoget. densus,
Nasturt. anceps og Petasites albus (for denne angives dog
ogsaa et sjellandsk Voxested). — Med det nermeste sunde-
vedske Gebet har jeg veret istand til at anstille en Sammen-
ligning ikke alene ved egne Udflugter fra Brohovedet 1

+) Ffter en Angivelse af Hornem, tidligere funden et Sted i Sundeved,
Asp]. Ruta mur,, for hvilken der efter Kylling anføres en slesvigsk Kirke-
mur, fandt jeg ikke alene paa Senderborg-Slot (synes nu forsv.), men
ogsaa Ovre paa den anden Side henad Dybbøl,

te.

Krigens Tid, men især ved en af M. T. Lange omhyggelig
affattet Liste over Planter fra Graasten og Omegn, der
rigtignok kun støtter sig til et kort Ophold dersteds, hvorfor
dens Ufuldstendighed ikke tillader at tillegge den alsiske
Fortegnelses Overvægt af ca. 175 Arter nogen reel Betydning, .
hvorimod det er verd at legge Merke til, at der fra Sundeved
angives 37 Arter, der savnes i den alsiske Flora. Om nu
ogsaa nogle af disse sikkerligen findes der (som et Par
Veronica-Arter, Valer. sambucif., Chenop. polysp., Agrim.
odorata, Semperv. tect. o. fl.), som tilfældigvis ere oversete
af mig, blive i al Fald fra den (ufuldstændige) sunde-
vedske Liste mellem 20 a 30 Arter tilbage, som ikke ere
vandrede over det smalle Sund. — Som det var at vente,
fremviser Als ingen for Øen eiendommelig Art.

un m m

FORTEGNELSE
OVER DE PAA ALS FOREFUNDNE PLANTER.

Equiselacee: Equisetum arvense L.
— Telmateja Ehrh. — sjelden: Mummark.
— var. (3. serotinum — sammesteds.
— umbrosum Willd. — Hørup.
— palustre L.
— var. y. arenarium — Mummark.
— limosum L.

Filices : Polypodium vulgare L.

— Dryopteris L. — sjeldnere: Nørreskov.
Lastrea Filix mas Presl, — overordentlig hyppig i

Skove og Hegn.

— spinulosa Presl. — hist og her: Nørreskov,
Stevning-Skov, Hjortholm.

== — var. dilatata Presl. — Østerlund ved
Nordborg,

24

Cystopteris fragilis Bernh. — hist og her: Frydendal,
Østerholm, Meels-Skov.
Asplenium Filix femina Bernh. |
— Trichomanes L… — sjelden: Adserballe (Kjær-

bølling).
— Ruta muraria L. — Sønderborg-Slot (synes
3 nu forsy.).
Pteris aquilina L. — mindre almindelig.

Ophioglossum vulgatum L. — sjelden: Igen (Kjærb.)
Lycopodiacee: mangle.
Graminex: Cynosurus cristatus L.
Digraphis arundinacea Trin.
Hierochloa borealis R. S. — sjelden: Miang-Se.
Anthoxanthum odoratum L.

Alopecurus pratensis L. — sjeldnere: Gammelgaard.
— geniculatus L. ;
= agrestis L. — sjeldnere: Tanslet (Petit),

Sønderborg (Schiøtz).
Phleum pratense L.
Psamma arenaria R. S. — temmelig hyppig paa de
sydvestl. Strandmarker.
— Baltica R. S. — sjelden: Als (Nolte).
Calamagrostis Epigejos Roth.
— lanceolata Roth. — sjeldnere: Almsted,

Mummark.
Agrostis Spica venti L. — hist og her.!
— + canina L. — temmelig sjelden: ved Nord-

borg,, Sandvig, Almsted.

— vulgaris With.

— alba L.

— — var. d gigantea — Meels.
Milium effusum L.
Phragmites communis Trin.
Holcus lanatus L,

— mollis L. — sjeldnere: Augustenborg.
Melica uniflora Retz.
Avena pubescens L. — hist og her.

— elatior L,

— fatua L.
Airopsis caryophyllea Fr, — ikke alm. Stevninge,

Steenbæk.

— præcox Fr.
Aira flexuosa L. — hist og her: Almsted, Augustenb.
— cespitosa L.
Corynephorus canescens Beauv, — sjelden: Vest

for Holm,

25

Triodia decumbens Beauv. — hist og her: Almsted,
Sønderskov o. s. v.
Enodium coeruleum Gaud. — sjelden: Østerholm,
Glyceria maritima M.K. — sjeldnere: Kegenæs, Balle.
— distans Wahlb, — hist og her: Dyvig,

Kegenæs, Augustenborg.
— spectabilis M. K.
— fluitans R. Br.‘— et var. triticea.
— plicata Fr.
Briza media L,
Poa annua L
—- nemoralis L,
— trivialis L,
— pratensis L.
— compressa JL, — hist og her.
Dactylis glomerata L.
‘Schedonorus sterilis Fr, — hist og her: Augustenborg,
Kettinge o. fl, St.
— asper Fr, — sjeldenere: Fyenshav, Nørreskov.
— — var. serotina — Stevningnæs.
Festuca ovina L.
— duriuscula L,
—- rubra L.

— — var. %. arenaria — Kegenas,

— pratensis Huds.

— littorea Wahlbg. — hist og her: Sønderborg,
Alssund,

— gigangea Vill.
Bromus secalinus L.
— arvensis L. —- sjeldnere: Werthemine.
— commutatus Schrad. — sjeldnere: Gundestrup
(P.), Sønderborg (Schiøtz),
— racemosus L. — hist og her: Nordborg o. fl. St.
— mollis L.
— hordaceus Wahlbg. — sjelden: Als (Schiøtz).
Brachypodium gracile Beauv. — temmelig hyppig.
== — var. major — Kegenes, Stevninge.

— pinnatum Beauv, — sjelden: Hjortholm.
Lolium perenne L.
— Linicola Sond. — Fyenshav,
— temulentum L. — sjeldnere.
Agropyrum junceum Beauv, — hist og her saavel

ved den nordlige, som sydlige Strand.
— acutum D, C. sjeldnere: Dreiet.
= — var, macrostachya — Augusten-
borg-Fjord.
=- repens Beauy.

Cyperaceæ :

rs."

Agropyrum repens var, à littorale — hist og her: Alssund.
— caninum R, S. — Fyenshav,
Elymus arenarius L. — hyppig, især paa den nord-
lige og østlige Strand.
Hordeum pratense Huds. — Sønderborg (Mathiesen).

— murinum L, — talrig omkring Sønderborg.

— sylvaticum Huds, — »Als« (Kjærb.).
Echinochloa Crus galli Beauv, — »Als« (Horn,).
" Eleocharis palustris R. Br.

— acicularis R, Br. — sjelden: Stevninge,
Scirpus lacustris L,

— Tabernæmontani Gmel. — Helleso,

— maritimus L. — meget almindelig.

— silvaticus L. — hist og her: Gundestrup og

andre Steder.
— Caricis Retz, — hyppig.
—— rufus Schr, — sjeldnere : Stevninge.
Eriophorum latifolium Hoppe — sjeldnere: Fyrmose,
Steenbek,
— angustifolium Roth. — temmelig hyppig.
Carex disticha Huds,
— arenaria L, — hist og her: Dreiet, Gl.-
Pøl, Hellesø.
— teretiuscula Good,
— paradoxa Willd, — hist og her: Nordborg,
Miang-Sø.
— muricata L,
— vulpina L.
— stellulata Good. -
— leporina L, |
— elongata L. — hist og her: Adserballe,
Kegenes,
— remota L.
— stricta Good.
— vulgaris Fr,
— acuta L. — sjeldnere: Miang-Se.
— panicea L.
— glauca Scop.
— præçox Iacq.
— flava L.
— Oederi Ehrh, — sjeldnere: Helleso, Kegenes,
— extensa Good. — sjelden: Igen-Næs (Schiøtz).
— distans L. — hist og her: Augustenborg,
Steyninge, Kegenes,
— speirostachya Wahlb. — sjelden: Dreiet,
— sylvatica Huds. — meget hyppig i alle Skove,
— Pseudocyperus L.

27

Carex vesicaria L.
— ampullaeea Good.
— riparia Curt. — hist og her: Hunslev, Fyr-
mose P, Mintebjerg, Kegenæs (Schiøtz),
— paludosa Good,
— hirta L.
Typhacee: Typha. latifolia L. — Hunslev o. a. St.
— angustifolia L. — »Als« (Bot, F.).
Sparganium simplex Huds. — Osterholm,
— ramosum Huds.
Lemnaceæ : Lemna trisulca L.

— minor L.
Aroidee: Arum maculatum L. — hist og her: Mummark, Oster-
holm o, a, St.
Acorus Calamus L, — Miang-So o, a, St.
Fluviales: Zostera marina L.
Zanichellia palustris L,
Ruppia maritima L.
Potamogeton pectinatus L, — Kegenes.
— — var, scoparia — Kegenæs.
— pusillus L.
— marinus L. — i Brakvand paa Kegenæs.
— acutifolius Link — Hørup.
— crispus L,
— densus L. — Adserballe-Aa (Kjærb.).
— zosteræfolius Schum, — Hørup.
— lucens L. — Miang-So.
— perfoliatus L, — sammesteds,
— natans L.
Alismacez: Triglochin palustre L. — meget almindelig.
— maritimum L, — ligesaa.
Alisma Plantago L,
— var. f. lanceolata — Nordborg-Sø.
— ranunculoides L, — sjeldnere: Horup-Skov.
Butomus umbellatus L, — sjeldnere: Hunslev,
Gammeldam.
Juncacee: Juncus maritimus Lam, — sjeldnere: »Als« (Horn.),

Hjortholm (Petit).

— conglomeratus L.

— effusus L,

— glaucus Ehrh. — hist og her: Alssund, Bro.

— acutiflorus Ehrh, — sjelden: Alssund.

— lamprocarpos Ehrh,

— ustulatus Hoppe — sjeldnere: »Als« (Kjærb.).
Mummark (Pet.).

— supinus Moench.

— compressus Jacq.

28

Juncus Gerardi Lois, — Alssund.
— bufonius L.
Luzula pilosa Willd.
— multiflora Lej,
— campestris D. C,
Liliacee: Ornithogalum nutans L. — som vild paa flere Steder,
Allium Scorodoprasum L. — meget hyppig.
— oleraceum L. — hyppig, især langs Alssund.
— — var, canaliculata -— Dyvig.
— ursinum L, — sjeldnere: Arnkils-Skov.
Gagea lutea Schult.
— minima Schult — hist og her; Almsted, Stev-
ninge-Skoy,
— arvensis Schult. — sjelden: Gundestrup.
— spathacea Schult. — hist og her: Nørreskov,
Gammelgaard o. a. St.
Smilacee: Asparagus officinalis L. — sjeldnere: Augustenborg-
Fjord.
Convallaria majalis L. — hyppig.
— multiflora L. — meget hyppig.
Maianthemum ‘bifolium D. C. — sjelden: Meels-Skov.
Paris quadrifolia L, — særdeles hyppig, især i alle
Smaaskove,
Hydrocharidee: Hydrocharis Morsus rane L.
Iridee: Iris Pseudacorus L,
Orchidee; Orchis Morio L. — ikke sjelden.
— mascula L. — temmelig hyppig.
— majalis Reichb. — hist og her.

— incarnata Fr. — ligesaa.
— maculata L. — hyppig.
Platanthera solstitialis Drej. — hist og her: Ket-

tinge, Österholm o. a. St.
— chlorantha Cust. -— meget hyppig.
Neottia Nidus avis Rich, — Arnkils-Skov.
Listera ovata R. Br. — hist og her.
Epipactis latifolia All, — ligesaa.
Ceralophylleæ : Ceratophyllum oxyacanthum Cham.
Callilrichineæ : Callitriche platycarpa Kütz. — Almsted, Sundsmark,
— stagnalis Scop.
— autumnalis L. — sjeldnere: Gammel-Pol.
Betulineæ : Betula odorata Bechst
Alnus glutinosa Gaertn,
Cupulifere: Carpinus Betulus L.
Fagus silvatica L.
Quercus pedunculata Ehrh.
Ulmacez: Ulmus montana Sm.
Urticacee : Parietaria erecta M. — sjelden: omkring Sønderborg.

29

Urtica urens L,
— dioeca L.
Humulus Lupulus L,
Salicinee: Salix fragilis L.
alba L.
amygdalina L,
purpurea L,
viminalis L.
Smithiana Willd,
acuminata Sm.

— cinerea L,

caprea L,

aurita L,

repens L, — hist og her: Helleso, Fyrmose.
var, y. argentea — Almsted-Mose,

Populus alba L.

— canescens Sm.
— tremula L,
— pyramidalis Roz,

— balsamifera L.

Chenopodeæ: Salicornia herbacea L. — temmelig hyppig, især
langs Alssund,

Schoberia maritima Mey. — hyppig.
Salsola Kali L. — hyppig.

Kochia hirsuta Volt, — sjelden: Kegenæs,
Chenopodium hybridum L,
— murale L. — sjeldnere: Adserballe.
— album L, — almindelig.
Blitum rubrum Rchb.
— Bonus, Henricus Mey. — almindelig
Atriplex calotheca Fr.
— hastata L. -- meget almindelig,

— patula L. — ligesaa,
— dittoralis L. —- ligesaa,
Polygonee: Polygonum amphibium L,

— lapathifolium L,

— Persicaria L.

— strictum All,

— Hydropiper L.

— aviculare L. '

— Convolvulus L.
‘Fagopyrum Tataricum Gaertn,

— . esculentum Mnch,
Rumex Hydrolapathum Huds,

— crispus L.

— divaricatus L. — sjeldnere: Hjortholm,

— . obtusifolius L,

30

Rumex nemorosus Schrad. — hyppig.
— KAcetosa L.
— . Acetosella L,
Plantaginee: Plantago major L.

— media L, — sjelden: Stevninge, Arnkilsøre,
— lanceolata L.
— maritima L, — meget hyppig.
— Coronopus L, — hyppig,
Plunbaginee: Armeria vulgaris Willd — meget hyppig.

Valerianee: Valeriana dioeca L,
— officinalis L. — hyppig.
Valerianella olitoria Poll. — hyppig, især ved Stranden,

— dentata Poll, — sjeldnere: Sundsmark, Bro,
Dipsacee: Knautia arvensis Coult,
Succisa pratensis Mnch, — hist og her,
Synantheree: Wampsana communis L,
Cichorium Intybus L. — meget almindelig.
Leontodon hispidus L. — hist og her.
— autumnalis IL,
Picris hieracioides L, — _ sjeldnere: Mummark,
Sonderborg.

Aracium paludosum Monn,
Hieracium Pilosella L.
— Auricula L.
— vulgatum Fr, — temmelig hyppig.
— tridentatum Fr. -- sjeldnere: Werthemine,
— boreale Fr, — hist og her: Werthemine,
| Bro, Arnkilsore,
— umbellatum L.
Crepis virens L. — meget almindelig.
— var, ß. elatior — hist og her: Sønderskov
0. ‘A:
— tectorum L,
Sonchus arvensis L,
— asper Vill,
— oleraceus L.
Lactuca muralis Fres,
Taraxacum officinale L.
Tragopogon pratensis L,

Hypochoeris maculata IL, — sjeldnere: Alssund.
— radicata L, — almindelig,
Centaurea Jacea L,
— var. (8. lacera — Fyrmose.
— Scabiosa L. — temmelig hyppig.
“= Cyanus L.
Arctium majus Schk. — temmelig hyppig. ,

— minus Schk. — almindelig.

31

Arctium intermedium Lge. — hist og her,
— tomentosum Schk. — Sønderborg, Frydendal.
Carduus crispus L.
Cirsium lanceolatum Scop,
— palustre Scop,
— oleraceum Scop. — sjeldnere: Sønderskov,
— acaule All. — hist og her.
— arvense Scop.
— heterophyllum All. — sjeldnere: Augusten-
borg (Math.).
Carlina vulgaris L.
Bidens cernua L.

— tripartita L. — hist og her.
Eupatorium cannabinum L,
Petasites offieinalis Mnch. — sjeldnere: Sonderborg,
Alssund.
— albus Gaertn. — sjelden: Augustenborg,
(Math ).

Tussilago Farfara L.
Tanacetum vulgare L — særdeles hyppig.
Artemisia vulgaris L,
Gnaphalium uliginosum L. — hist og her: Alm-
sted, Hunsley,
— sylvaticum L, |
Filago minima Fr, — sjeldnere: Augustenborg-
Fjord, Hellese, Pol,
— arvensis L,
— Germanica J., — hyppig.
Aster Tripolium L, — hyppig.
Erigeron acris L, — kun hist og her,
{Inula Helenium L, — ikke sjelden: Lysabel,
Tanslet o. fl. St.
— KBritanica L, — hist og her: Dreiet,
Hjortholm, Hørup, Sandvig o. fl. St.
— Kdysenterica L. — temmelig hyppig.
Bellis perennis L.
Achillæa Millefolium L.
— Ptarmica L. — hist og her,
Anthemis arvensis L.
Matricaria inodora L.
— var. salina — hyppig.
— Chamomilla L, — sjeldnere: Kegenæs.
Chrysanthemum Parthenium Pers. — hist og her.
— Leucanthemum L. — almindelig,
— segetum L /
Arnica montana L. —- sjelden: Pol (Brorson .
Senecio aquaticus Huds, — hyppig.

32

Senecio Jacobæa L.
— sylvaticus I. — sjeldnere: Almsted-Mose.
— vulgaris L.

Campanulacee: Jasione montana L. — ikke alm.: Ærtebjerg,
Hogebjerg, hyppigst nordost for Nordborg.
Campanula rapunculoides I. — hist og her:

Notmark, Augustenborg o, a. St,

— Trachelium L. — almindelig.

— latifolia L. — hyppig i alle Skov-
partier,

— rotundifolia L.

— patula L, — sjelden: Sønderborg
(Rafn).

— Rapunculus L. — hist og her: Son-

derborg (Schiøtz), Gammelgaard
(Math.), Alssund (Pet.).
Rubiaceæ : Sherardia arvensis L.

Asperula odorata L. — meget hyppig.
Galium Mollugo L. —- meget almindelig,
— verum IL. — temmelig sjelden: Kegenes,
Helleso-Strand.
— saxatile L. — sjelden: Augustenborg-Fjord.
— palustre L. — hyppig.
— uliginosum L. — ligesaa,

— Aparine L.
Caprifoliaceæ : Sambucus nigra L.
Viburnum Opulus L. — temmelig hyppig.
Lonicera Periclymenum L.
Oleinee: Fraxinus excelsior L.

Gentianee: Erythræa linearifolia Pers. — hist og her: Augusten-
borg, Kegenæs.
— pulchella Fr. — sjeldnere: Strandmark ved
Hjortholm,
— Centaurium Pers. —- hyppig.

Menyanthes trifoliata L.
Labiate: Lycopus Europæus L.
Mentha aquatica L.

— sativa L.
— arvensis L.
Origanum vulgare L. — temmelig hyppig.
Thymus Chamædrys Fr. — hist og her: Østerholm,
Kettinge, Kegenæs.
Clinopodium vulgare L. — hyppig.

Brunella vulgaris L.
Scutellaria galericulata L,
Glechoma hederaceum L.
Ballota ruderalis Sw.

33

Stachys silvatica L.
— palustris L.
— arvensis L. — hyppig.

Galeopsis Ladanum L. — hist og her.
— Tetrahit L,
— bifida Boen.
— versicolor Curt.
Lamium album L. — hyppig (først i de senere Aar).

— purpureum L.

— incisum Willd. — meget hyppig.

— amplexicaule L,
Galeobdolon luteum Huds. — meget almindelig.
Leonurus Cardiaca L.
Ajuga reptans L. — meget almindelig.

Verbenacez: Verbena officinalis L. — sjeldnere: Tanslet,
Borragineæ : Anchusa officinalis L. — sjeldnere: Augustenborg,
Hjortholm.

— arvensis Bieb. — hyppig.
Myosotis palustris L.
— lingulata R. S, — hist og her: Miang-Sø
o. fl. St.
— sylvatica Hoffm.
— intermedia Link.
— collina Hoftm.
— stricta Link.
— versicolor Pers.
Cynoglossum officinale L.
Symphytum officinale L. — sjeldnere: Nordborg.

Lithospermum officinale L. — hist og her: Gunde-
strup.
Pulmonaria officinalis L, — hyppig.
i —_ azurea Bess. — sjelden: mell. Gunde-
strup og Gammelgaard.
Convolvulaceæ: Convolvulus sepium L. — hyppig.
— arvensis L.
Cuscutinee: Cuscuta Europea L. — af og til.

Solanez: Solanum Dulcamara L. — meget hyppig.
—* humile Bernh. — hist og her: Skovby-Balle.
— nigrum L,
Hyoscyamus niger L.
Datura Stramonium L, sjelden: Stolbro (Kjærb.).
Scrophularinee: Verbascum Thapsus L. — hyppig.

_- thapso-nigrum Sch. — Gsterholm.

— nigrum L. — hyppig.

— Lychnitis L. — sjelden: Gammel-
gaard „(Math.).

Bot. tidsskr, bind 12. Journ. d, bot, tome XII. 3

CERN

Scrophularia vernalis L. — sjelden: »Als«
(Bot. F.).
— nodosa L,
Veronica hederæfolia L,
— agrestis L.
— arvensis L.
— serpyllifolia L.
— officinalis L.
— … KChamædrys L.
— scutellata L, — hist og her: Hørup,
Almsted,
— Anagallis L.
— Beccabunga L.
Antirrhinum Orontium L. -~ sjeldnere: »Als«
(Horn.), Broballe (Pet.),
Linaria vulgaris L.
— Elatine Mill. — sjelden: Sarup,
Rhinanthus major Ehrh. !
— minor Ehrh. — hist og her: Augu-
stenborg, Frydendal,
Pedicularis palustris L,
Odontites rubra Pers.
— — var. pallida — Ulkebøl (Math.),
Høruphav (Pet.).
Euphrasia officinalis L.
— parviflora Fr, — hist og her: talrig
paa Kegenæs.
Orobancheæ: Lathrea squamaria L. — hist og her: Stevninge,

Oxbel (Pet.), Augustenborg (Pouls.),
Lentibularieæ : Utricularia vulgaris L. — sjeldnere: Osterholm.
Primulaceæ : Glaux maritima L, — meget hyppig.

Anagallis arvensis L,
Lysimachia nemorum L. temmelig hyppig,

— nummularia L. — ligesaa,
— vulgaris L.
Primula grandiflora Lam, — meget almindelig.
Hottonia palustris L. — hyppig.
Samolus Valerandi L. — sjeldnere: Augustenborg
| (Pet.), Kegenæs (Schiøtz).
Ericinez: Calluna vulgaris Salisb, — forsvindende: Gammelskoy
Nord. for Pol.
Pyrola minor L. — hist og her: Fyenshay, Norreskoy,

Adserballe-Skov.
Umbellifere : Hydrocotyle vulgaris L. >
Sanicula Europea L. — meget almindelig;
Eryngium maritimum L. ikke sjelden baade ved den
nordlige og især den sydvestlige Strand.

35

Aegopodium Podagraria L.
Carum Carvi L.
Apium graveolens L, — Meels,
Pimpinella Saxifraga L.
var, dissectifolia — hyppig.
— magna L. — hist og her: Sundsmark,
Augustenborg, Osterholm,
Sium latifolium L,
— angustifolium L.
Bupleurum tenuissimum L. — sjeldnere: Hjortholm,
Oenanthe fistulosa L.
— Phellandrium L, — hist og her: Gude-
rup og a. St.
Æthusa Cynapium L.
Selinum Carvifolia L. — hist og her: Arnkils-Skov,
Angelica sylvestris L.
Archangelica littoralis Fr. — hist og her: Vollerup,
Augustenborg, Strand udfor Nørreskov o, a, St,
Peucedanum palustre Mnch, |
Heracleum Sphondylium L,
Daucus Carota L, — meget almindelig,
Torilis Anthriscus Gm,
Anthriscus siivestris Hoffm,
Cherophyllum temulum L,

Myrrhis odorata Scop, — temmelig hyppig: Ket-
tinge, Werthemine, Frydendal o, a. St.
Conium maculatum — hyppig. i

Araliacee: Hedera Helix L. — baade i Skove og Hegn,
Adoxa moschatellina L.
Corneæ : Cornus sanguinea L, — hyppig i Hegnene,
Crassulacee: Sedum acre L, — især ved Stranden,
— rupestre L. — hist og her: Kettinge, Hørup,
et Dige nærmest Vyled,
— Telephum L. — hist og her: især paa
Strandklinter,
Saxifragacee: Saxifraga granulata L. — temmelig hyppig.
Chrysosplenium alternifolium L,
— oppositifolium L. — ikke sjelden :
Fyenshav, Nørreskov o. a. St.
Ribesiacee: Ribes Grossularia L — hyppig i Skove og Hegn.

— rubrum L,
Ranunculacez: Thalictrum flavum L, — sjelden: Kegenæs (Schiøtz).
— simplex L. — sjeldnere: Kegenes,

(Sch. og Pet,), Nord for Pol (Pet.).
Anemone nemorosa L.
— ranunculoides L, — hyppig.
Myosurus minimus L, +

36

Ficaria ranunculoides Roth,
Ranunculus Lingua L, — hist og her: Miang-So,
Almsted-Mose,
— Flammula L.
— auricomus L,
— acris L.
— repens L,
— bulbosus L,
— sceleratus L,
== var, nova: fluitans (caule fluit., radices
emitt, foliis inf, 3-partitis, longissime
petiolatis) — Stevninge,

Batrachium hederaceum Fr. — sjeldnere: Sundsmark,
— heterophyllum Fr. — hyppig.
— confusum Gr. Godr. — sjeldnere:
Sønderskov, Sonderb.-Ladegaard,
— circinnatum Fr, — hist og her: Bro,
Miang-So,
marinum Fr, — hist og her: Miang, Kege-
næsgaard,
Caltha palustris L.
Acta spicata L, — sjeldnere: Bro,
Papweracez: Papaver Argemone L, — meget hyppig.
— dubium L,
— Rhoeas L. — sjelden: Gammelgaard.

Chelidonium majus L,
Fumariee: Fumaria officinalis L,

— var. scandens — Sønderskov,

Corydalis claviculata D. C. — sjelden: MeelsSkoy
i Masse,

— fabacea Pers.

— cava S, K. — særdeles hyppig.
Crucifere: Cardamine pratensis L.

— amara L — temmelig hyppig.

— intermedia Horn. — hist og her: Gammel- :
gaard, Sønderskov,
— silvatica Link — sjelden: Sönderskov,

(Schiøtz og Pet.).
Arabis Thaliana L,
Turritis glabra L,
Barbarea yulgaris R, Br.

— _ precox R, Br. — sjeldnere: Gammelgaard.
Sonderskoy,
— stricta Fr, — sjelden: Sundsmark.
Nasturtium officinale R, Br, — hist og her: Volle-

rup, Miang-Se,

37

— amphibium R, Br, — hist og her: Nord-
borg, Almsted, Miang,
— anceps Reichb, — sjelden: Hummelmai
(Schiøtz).
— palustre D, C.
Draba verna L,
Cochlearia officinalis L, — temmelig hyppig.

— Danica L, — ligesaa.
Thlaspi arvense L,
Teesdelia nudicaulis R, Br. — sjelden: Vest for

Holm og Nord for Pøl,
Cakile maritima L. — hyppig.
Sisymbrium Sophia L.
Alliaria officinalis Andr,

Dentaria bulbifera L. — sjeldnere: Nørreskov, Arn-
kils-Skov.
Erysimum cheiranthoides L, — hist og her: Hørup,

| Notmark.

Camelina foetida Fr,
— dentata Pers. — hist og her.

> — var, pinnatifida — Ysterholm,
Capsella Bursa pastoris Mnch.
Lepidium sativum L, — sjeldnere: vild ved Arnkilsore,
Brassica oleracea L, — vild ved Arnkilsore,

— campestris L, i
Sinapis arvensis L,
— alba L, — sjeldnere: Sonderborg, Hørup,
Raphanus Raphanistrum L.
Crambe maritima L, — hyppig langs hele den øst-
lige og nordlige Strand,

Resedaceæ: Reseda Luteola L. — hist og her.

Nympheacee :

Droseracez:

Violarice :

Nuphar luteum Sm, — hist og her.

Nymphæa alba L. — hist og her,

Drosera rotundifolia L. — sjelden: Almsted-Mose.
Parnassia palustris L. sjelden: Almsted, GOsterholm.
Viola palustris L.

— hirta L. — sjeldnere: Sundsmark.

— odorata L.

— var. alba — Nordborg (Math.).

— silvatica Fr.

— var. macrantha — hyppig.

— canina L. — hist og her.

— stricta Horn. — sjeldnere: Sundsmark.

—. tricolor L.

— var. Syrtica — Stranden ud for Norreskoy,
Portulacacee: Montia minor Gmel. — Sundsmark,

Paronychiez: Scleranthus annuus L,

38

Herniaria glabra L. — kun hist og her.
Alsinacee: Lepigonum rubrum Fr. — hist og her: Kegenæs o. a. St.
— marinum Wg. — ligesaa.

Spergula arvensis L.

Sagina nodosa T. G. -— sjeldnere: Fyrmose.
— procumbens L.
— stricta Fr. — hist og her: Augustenborg,

Høruphav.

Halianthus peploides Fr.
Arenaria serpyllifolia L.
Moehringia trinervia Clairv.
Stellaria Holostca L.
— uliginosa Murr.
— _ palustris Retz.
— graminea L,
— media Vill.

— nemorum L, — temmelig hyppig.
Cerastium semidecandrum Fr. c, var.
— viscosum L, — hist og her: Augustenborg.
— vulgatum L. |
Malachium aquaticum Fr, — hist og her: Arnkils-
Skov o. a, St,
Silenacee: *Dianthus Armeria L, — sjeldnere: Kegenes.

— barbatus L, — forv. Ulkebol-Skov (Math.).
Saponaria officinalis L. — hist og her: Kjær o, o. St.

Silene inflata Sm. — ikke sjelden: hyppigst ved
Alssund,
Melandrium diurnum Fr, — meget hyppig.
— vespertinum Fr, — ligesaa.

Lychnis Floscuculi L.
Agrostemma Githago L.
Malvacee: Malva borealis Wallm. — hist og her: Mummark,
Kegenæs (Pet,) Miang (Lange).
— vulgaris Trag,
— silvestris L.
— Alcea L. — sjelden: Arnkils-Skov.
Althea officinalis L, — sjeldnere: Stevninge-Nor,
Tiliaceæ : Tilia intermedia D, C.
— parvifolia Ehrh. — Meels-Skov,
Hypericinee: Hypericum perforatum L,
— quadrangulum L, |

— tetrapterum Fr. — hist og her: Sonder-
borg, Tanslet, Pol,

= montanum L, — sjeldnere: Frydendal,
Nørreskov,

— hirsutum L, — ikke sjelden,
Acerineæ: Acer Pseudoplatanus L, — »Als« (Horn,).

"39

Acer campestre L,
Polygalez : Polygala vulgaris L,
Frangulaceæ: Ilex Aquifolium L. — Skovby-Balle, talrig i Arn-
kils-Skov.
Rhamnus cathartica L,
— Frangula L,

Euonymus Europea L,

Euphorbiaceæ: Euphorbia Helioscopia L.

— Peplus L,
Mercurialis perennis L.
Geraniaceæ: Geranium pratense L, — sjelden: Hagenbjerg (i

mange Aar).
— phæum L, — sjeldnere: Nordborg,
— rotundifolium L,
— dissectum L,
— columbinum L, — temmelig hyppig.
— molle L.
— Robertianum L,
Erodium cicutarium L'Her,
Linee: Linum catharticum L,
Oxalideæ: Oxalis Acetosella L,
Balsaminee: Impatiens Noli me tangere L, — temmelig hyppig,
Onagrarieæ: Epilobium montanum L.
— palustre L.
— tetragonum L, — sjeldnere : Østerholm,
— pubescens Roth,
— hirsutum L.

Chamænerium angustifolium Scop, — sjelden: Fry-
dendal,
*Oenothera biennis L. — forv. Osterholm,
Circæa lutetiana L,
— intermedia Ehrh, — sjelden: Adserballe
(Kjærb,).

Haloragee: Myriophyllum spicatum L. — Miang-Sø,
a5 verticillatum L,
Hippuris vulgaris L,
Lythrariee: Lythrum Salicaria L.
Pomacee: Cratægus monogyna Jacq.
— Oxyacantha Jacq.
Sorbus Aucuparia L,
Pyrus Malus L,
Rosacee: Alchemilla vulgaris L,
— Aphanes Leers,
Agrimonia Eupatoria L.
Rosa canina L, c. var. nitida et coltina,
— rubiginosa L, — hyppig og ikke blot i Hegnene,

40

Rosa mollissima Fr, — hist og her: Almsted. Wer-
themine 0, a. St.
— pomifera L’Her. — hist og her: Nørreskov o, a, St.
Rubus cæsius L. c, var, — meget hyppig,
—— Radula Whe. — hist og her: Østerholm, Hørup.
— vestitus Whe, et var. viridis — -den alminde-
ligste Art,
— discolor Whe. — sjeldnere: Hjortholm.
— corylifolius Sm, — hyppig.
— Wahlbergii? Arrh, — Kegenæs,
— plicatus Whe. — sjeldnere: Mummark,
— suberectus And, — temmelig hyppig.
-— thyrsoideus Wim, — hist og her: Sønderskov,
Hørup o. a. St.
— Ideus L,
Potentilla Fragariastrum Ehrh, — Mintebjerg (Sch.),
Druelund (Math.).
— Tormentilla Scop.
— reptans L.
— argentea L.
— anserina L,
Fragaria vesca L,
— elatior Ehrh, — Bro, i en afsides Slugt ved
Mummark,
Comarum palustre L. — temmelig hyppig.
Geum urbanum L,
— intermedium Ehrh, — sjeldnere: Kettinge (Pet.),
Sundsmark (Schiøtz).
— rivale L.
S pirea ulmaria L,
— filipendula L. — sjelden: Gammeldam ved
Nordborg (Brorson),

Drupacee: Prunus spinosa L.
— insititia L. — hist og her i Hegnene,
— domestica L, — ligesaa.
— avium L,
— Padus L.
Papilionacee: Ulex Europæus L, — Augustenborg (Horn, gjenf,
1879: Pet.), Nordborg (Math.), Sundsmark (Pet.),
Ononis campestris Koch, — hist og her, især ved
Alssund.

— repens L. — meget hyppig.
Anthyllis vulneraria L.
Medicago lupulina L.
Melilotus officinalis Willd, — hist og her: Arn-
kilsøre, Mummark,

41

Melilotus alba L. — sjeldnere: Hardeshoi (Lge,),
Dyvig (Pet.).
Trifolium filiforme D, C. — hist og her.
— procumbens L.
— repens L.
— fragiferum (L.).
— arvense L,
— striatum L, et var, strictum,
— pratense L.
_- medium L,
Lotus uliginosus Schk, — ikke sjelden: Sonder-
skov, Fyrmose o, a, St.

— corniculatus L.

— — var, carnosa — Stevningnæs,
Astragalus glycyphyllos L. — særdeles hyppig.
Ervum tetraspermum L, — hyppig.

— hirsutum L. — temmelig hyppig.

Vicia lathyroides L, sjeldnere: Gammelgaard.

— angustifolia Roth.

— sepium L,
— tenuifolia Roth, — sjelden: Mummark.
— Cracca L.
— — var. leptophylla — Augustenborg-Fjord.
— silvatica L. — sjeldnere: Stevninge.
Lathyrus pratensis L. c. var.
— silvestris L. — hist og her: Werthe-
mine, Österholm o. a. St.
— niger Wim. — hyppig især i Vestsidens
Strandskove.
ae — var, fol. lineari-lanceolatis — Augu-
stenborg.
Ornithopus perpusillus L. — sjelden: Augusten-

borg-Fjord,
Det hele Artsantal: 690.

42

DEN DANSKE BOTANISKE LITERATUR FRA DE
ÆLDSTE TIDER TIL 1880.

SAMMENSTILLET AF

EUG. WARMING.

Efterkommerne maa altid, selv i Naturvidenskaberne, for
en meget stor Del bygge paa Forgængernes Arbejder; det
mindste man da kan gjøre er at kjende Navnene (Titlerne)
paa disse, selv om Videnskaben allerede for længst har
assimileret det ved dem vundne og et nøjere selvstændigt
Kjendskab til Forgængernes Værker derfor i mange Til-
fælde er overflødigt for det videre Arbejde. Gjælder dette for
den videnskabelige Literatur i det hele, saa gjælder det
specielt og i højere Grad om Fædrelandets Literatur; thi
denne har man ligefrem den Pligt at gjøre sig selv og andre
bekjendt med. Jeg har nu ofte med en vis Følelse af Skam-
fuldhed opdaget, at der i vor egen, ældre botaniske Literatur
fandtes Arbejder, hvis Titel jeg ikke en Gang kjendte, og
som endog stod i Berøring med Æmner, som jeg selv be-
skæftigede mig med; i Udlandets Literatur fandtes ingen
Antydninger af, at de existerede, og i Indlandets faldt det
mig ikke ind at søge. I Følelsen af, at jeg skyldte vore
ældre Botanikere i det mindste at vide, hvad de have pub-
liceret, begyndte jeg at gjøre derhen hørende Optegnelser,
især efter vore Forfatter-Lexika. Men da det blev mig
klart, at jeg langtfra var den eneste uvidende, gjorde jeg
efter Samraad med botanisk Forenings Bestyrelse mine Op-
tegnelser fuldstændigere for derpaa at lade dem trykke i
"»Botanisk Tidsskrift«,

43

Den nu foreliggende Fortegnelse over den danske bo-
taniske Literatur har altsaa et praktisk Maal, nemlig at give
de danske og andre Botanikere et let Middel i Hænde til at
gjøre sig bekjendte. med de af danske publicerede botaniske
Arbejder — rigtignok kun for Titelens Vedkommende; men
dette vil oftest være tilstrækkeligt til at vise dem, hvor vidt der
findes et og andet, som de for deres speciellere Studiers
Skyld bør gjøre sig nøjere bekjendt med. Jeg er overbevist
om, at mange ville finde Ting omhandlede i vor Literatur,
som de ikke have Anelse om, og som dog har Interesse
for dem.

Hvad der her gives, er altsaa kun et historisk Skelet,
i hvilket der er forsøgt gjennemført en kronologisk Ordning
af de enkelte Forfattere og ligesaa af deres Arbejder; for at
det kan faa Kjød og Blod og fremstaa som et levende,
. fyldigt Billede af Botanikens Udvikling i Danmark og af de
enkelte Botanikeres Betydning, maa der gjøres saa mange
Forstudier, og kræves der en saa omfattende Læsning i og
Kjendskab til ikke blot vor egen Literatur, men ogsaa til den
botaniske i det hele, — at man særlig maa ofre sig for
denne Opgave gjennem meget lang Tid. Forhaabentlig findes
der en Gang en eller anden, der vil paatage sig dette, ingen-
lunde uinteressante Arbejde; indtil da maa man nøjes med
de faa Brudstykker, som findes f. Ex. af Rottbøll, Steffens,
Hornemann og Didrichsen, og med det foreliggende »Skelet«.

I øvrigt skal jeg med Hensyn til Udarbejdelsen og
Planen bemærke følgende.

Jeg har ikke selv set alle de anførte Værker eller Ar-
tikler, men bygger i meget paa Erslews, Nyerups og Krafts
og andre Forfatter-Lexika. Herfra hentes ogsaa de fleste bio-
grafiske Data.

Jeg har anført alle en Forfatters botaniske Arbejder,
smaa saa vel som store; men Vanskelighederne ved intet
at forbigaa ere ikke ubetydelige, og at hver eneste lille
Artikel skulde være kommen med, tør jeg ikke indestaa for.
Dette forekommer mig dog at have mindre at sige; thi det

SUR... 00
. manglende vil altid en Gang kunne gives i et Supplement,
og meget er det i alt Fald ikke; alle Hovedværker og den
overvejende Del af det øvrige vil findes. |

Jeg har ligeledes anført, til hvilke videnskabelige Værker
de forskjellige have ydet Bidrag; thi en Mand kan i væsent-
lig Grad fremme Videnskaben ved de Samlinger, Oplysninger,
Iagttagelser o. l., som han meddeler andre, uden at han
selv fremtræder som Forfatter; og hans Navn bør da findes
anført.

Jeg har i Reglen paa den ene eller den anden Maade
anført ogsaa de Arbejder, der af fremmede Botanikere ere
" publicerede i Danmark.

Norske Forfattere ere ikke medtagne, naar de først ere
optraadte efter 1814, og slet ikke have været knyttede til
Danmark. Tyske, iSlesvig eller Holsten publicerede Værker
ere kun nævnte, naar jeg. havde Grund til at antage, at Forf.
var dansk Undersaat eller Embedsmand, eller at Arbejdet kunde
have Interesse for danske Botanikere, f. Ex. i floristisk Henseende.

Vanskeligere har det i en anden Henseende været at
drage Grænsen mellem, hvad der skulde nævnes og hvad ikke,
nemlig i H. t. de Videnskaber, med hvilke Botaniken har
saa mange Berøringspunkter: Havekunsten, Skovbruget, Land-
husholdningen og Lægekunsten. Jeg har nævnt alle Arbejder,
der gik i denne Retning, naar de skrev sig fra en Botaniker,
i det jeg gik ud fra, at de da vare udarbejdede med tilstrækkeligt
Hensyn til Botaniken, og det desuden hører med til Fremstillingen
af den paagjældendes Levnet at se hans Virksomhed ogsaa
i andre, beslægtede Retninger; men lignende Arbejder af Folk,
hvem jeg ikke tiltroede en grundig botanisk Uddannelse, ere
som Regel udeladte. Hvorledes jeg har baaret mig ad over
for andre Spørgsmaal vil man se af Fortegnelsen selv.

Af det biografiske er kun det allervigtigste medtaget,
som giver Oplysning om den paagjeldendes ydre Stilling;
hvilke Ordensdekorationer Vedkommende har modtaget, hvilke
lærde Selskaber han er Medlem af o. l. udelades. I øvrigt
henvises til Forfatter-Lexika. De nyere Forfattere have i

ae

Reglen selv opgivet mig de fornødne Data; naar de tillige have
revideret min Fortegnelse over deres Arbejder, er dette be-
tegnet ved et »Rev. af Forf.«

"I Erkjendelse af, hvor mange Mangler der findes ved
dette Arbejde, som dog har krevet ikke ringe Tid, beder
jeg til Slutning alle dem, der kunne meddele mig Rettelser
og Tilføjelser om godhedsfuldt at ville gjøre dette; muligvis
kan et Tillæg om nogle Aar da afhjælpe Manglerne. Mest
praktisk vilde det maaske endog vere, om der f. Ex. hvert
20de eller 25de Aar blev givet et saadant, som tillige med-
optog det i Mellemtiden publicerede.

Kjøbenhavn, 3, Maj 1880.

Henrik Harpestreng,
Kannik ved Domkirken i Roskilde i det 13de Aarh, + 1224.

Danske Legebog fra det trettende Aarhundrede, første
Gang udgivet efter et Pergamentshaandskrift i det store
kongelige Bibliothek, med Indledning, Anmerkninger og
Glossarium af Christian Molbech. Kbh. 1826. 8.

Henrik Smith (Henricus Faber Malmogius),
f, ı Malmø. Studerede i Wittenberg. Vejermesteri Malmø. + 1563,

En skon, lystig, ny Urtegaard, prydet med adskillige
Urter, som tjene til Sundhed; fordansket af Henrik Smith
udi Malmoe. 1520. 1546. 8. Kbh. 1557. 4. Rostock 1599.
8. Hertil føjes: Den hele Titel m. m., se N. M. Petersens
Literaturhistorie, II, S. 90—91.

Tredie Urtegaard tilhobesamlet af de beste og lerdeste
Lægers Bøger. Kbh. 1555. Fjerde Urtegaard 1557. 4to.
1598. 8.

Desuden forskjellige » Lægebøger« (se N. M. Petersen, II,
89—96).

46

Johan Domitzer.

En nyttig Plante Bog, Om mange slags Artige Imper
oc Poder, Oc huorledis mand skal sætte allehaande Fruct
oc Træ. Lille 8to. Kjøbenh. 1602. 1635 (findes i Univ. Bibl.).
1639. Editio lat. Francof. 1547.

/ Simon Paulli.

F. i Rostock $ 1603. Student (Rostock) 1621. Rejste udenlands
paa Bekostning af Frederik d. 2dens Enke, hos hvem (paa Ny-
kjobing Slot) hans Fader blev Livlæge, Kom tilbage 1625. Var
derefter Hovmester hos unge Adelsmænd ved Sorø Akademi, Rejste
atter udenlands og blev Dr. medicine 1630 i Wittenberg. Prak-
tiserede i Liibeck fra 1631. Derpaa 1635 Prof. medicine i Rostock.
1639—1648 Professor Anatomiæ, Chirurgie og Botanices i Kjoben-
havn. 1650 Hofmedikus. 1656 kgl. Livmedikus. + i Kjøbenhavn
23 1680 — (Paullinia Linn.).

Flora Danica, det er Dansk Urtebog; udi huilcken,
efter Christiani IV. skriftlige Befaling til Facultatem medicam -
udi det Kongelig Universiteet Kjøbenhafn, icke alleeniste zijr- —
“ ligste Figurer andragis, Men endocsaa Lægedomme til alle
Siugdomme gafnlige, korteligen oc klarligen antegnis: Saa
at den er baade en Urtebog oc Legebog. Kbh. 1648. 4.
Med Forf.’s Portrait og 4 Kbbr. Fire Parter. 393 p., pref.,
ind.

Quadripartitum botanicum de simplicium medicamen-
torum facultatibus. 4. Rostockii 1639. 1640. Argentorat.
1667. 4. 567 p. Francof. 1708 et alibi sæpius.

Hertil: Tegninger over Planter i fire Parter. Kjeben-
havn: Den første. Part 1647. 4. 393 Sider. (1. Part: 8.; 2.
Part: 136. 3. Part: 229. 4. Part: 11 Plantebilleder).

Viridaria varia regia et academica publica, in usum
magnatum gıloßoravwv collecta ac recognita. 1) Catal. planta-
rum hort. reg. Hafniensis. ?) Cat. des plantes cultivees au
jardin a Paris 1636. 3) Cat. plant. que 1651 in hortis War-
saviae erant. 4) Horti Oxoniens. 1648. 5) Horti Gymnas.
Patavini 1642. 6) Horti L. Batavi 1642 et 1649. 7) que
prope L. Bat. nascuntur. 3) Horti L. Bat. que accesserunt
1641. 9) Horti Groeningens. 1646. 1°) Plantarum seminum
exoticorum. 11) Laurembergii Botanotheca. Hafniæ 1653. 12mo.

Commentarius de abusu Tabaccı Americanorum veteri,
et herbæ Thee Asiaticorum in Europa novo, quæ ipsissima
est Chamaeleagnos Dodonæi, alias Myrtus brabantica, Danice
Porss, German. Post, Gallice Piment royal, Belgice Gagel
dicta. Cum figuris aeneis utensilia quedam Chinensium eaque
pretiosissima representantibus. Argentorati 1665. 4. —
1681. 4.

47

Ed. III: Quadripartitum botanicum de simplicium medi-
camentorum facultatibus ex veterum et recentiorum decretis
et observationibus. Francofurti ad Moenum 1708. 4. 9 foll.,
811 p., indices. |

[Historia vitæ et mortis Simonis Paulli (ved Joh. Bagger)
impr. cum S. Paulli quadripartito botanico. Francofurti ad
Moenum, 1708. 4.

De gramine Ossifrago D. Simon Paulli et Th. Bartholini
(Acta hafniensia, II, 126 - 134, c. fig.).

De herba Thee Asiaticorum. Ex Epistola Dr. Andre
Clyers, script. 20. Febr. 1674, Batavie Nove, ad D. D.
Simonem Paulli. (Acta hafn. IV. 1—c. tab.)]

Niels Knopf,

»Hieronymi filius Alstedensis«, Simon Paullis Discipel,
hjalp ham med Fordanskningen af og Opsegning af danske
Plantenavne til Flora Danica. Se N. M. Petersen, S. 196.

Jørgen Fuiren.

F, i Kjøbenhavn 2! 1581. Blev Dr. med. i Basel 1606. Læge
i Kjøbenhavn + 1628, (Fuirena Rottbøll).

Index plantarum daniæ indigenarum anno 1623 in itinere
per omnes regni istlus insulas ac provincias collectarum

(Bartholins Cista Medica, 1662, p. 278—93).

Joachim Burserus.

Fra Lausitz. Professor i Medicin og Fysik ved Sorø Akademi 1625.
+ 1639 (Bursera Jacq.).

Hans Herbarium findes. i Upsala (Se Brinnich, Naturv.
Fremgang, S. X. Se Vidensk. Selsk. Skr. X. 397).

Hans Hanssøn Skonning.

F. i Skaane 1577. Klokker ved Domkirken i Aarhus. Bog-
trykker, + 1650.

Mirabilia naturalia Eller Natur Wunder, det er: wunder-
lige oc adskillige naturlige Tingsters Beskriffvelse, nemlig: om
Mennisken: item, om underlige Bierge i Verden: Treers,
Urters, Diurs, Fuglis oc Ormis, underlig Art oc Natur: med
mere andet forunderligt som medfølger. Dernest: En drabe-
lig papistisk Løgn om Johanne Chrysostomo osv. Aaarhus
1639. 8. — Kbh. 1657. 8. (Se N. M. Petersen, III, 164-—65).

48

Niels Michelssen Aalborg.
F, i Aalborg. 1562. Præst ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn,

Medicin- Eller Læge-Bog, Deelt vdi 5 smaa Bøger. Oc
indeholdis i den 1. Bog, om Menniskets Sundhed ved lige
at holde, 2. om atskillige Siuger at curere ved naturlige
Kræfter. 3. om nogle synderlige Urters Kraffter: oc destil-
lerede Vand. 4. om den Lægedom som hvert Menniske altid
haffver hos sig selff. 5. om spæde Børns Siuger. — Kbh. 1633.
1634. 1635. 1638. 1640. 1664.

Huusholdnings-Calender Kbh. 1622. 2. Udg. 1632.

Otto Sperling.

F, i Hamborg 3% 1602. Studerede ved tyske Universiteter, Kom
1622 til Danmark, hvor han i Selskab med Jorgen Fuiren gjorde
botaniske Rejser 1622—23. Til Italien 1624. Dr. med. i Padova
1627. 1630 Provincialmedikus i Bergen, 1632 til Christiania.
1634 til Sjælland, 1638 Hofbotanikus; senere Stadsmedikus.
Maatte forlade Danmark 1652 formedelst sin Forbindelse med
Ulfeld. Levede en halv Snes Aar som Læge i Hamborg. Fortes
1664 som Fange til Kjøbenhavn. Døde i Kastellet 1681. (Sper-
lingia Vahl.)

Hortus Christianæus, seu Catalogus plantarum, quibus
Ser. Princ. Christiani IV. Daniæ Norvegie etc. Regis virida-
rium Hafniense Anno 1642 et superiore prefecto ejusdem
Othone Sperlingio adornatum est. Havniæ 1642. 8.

Oplagt paa ny og indfert i Simon Paulis Viridaria varia.
Havn. 1653.

Appendix ell. Catalogus plantarum indigenarum in Reg.
Majest. Viridarium Havniense Anno 1645 translatarum. (Er
indfert i Bartholins Cista medica S. 462.)

Hans Rasmussen Block.
Urtegaardsmand, Boede i Kjøbenhavn 1647.
Horticultura Danica. Hvorledes en zirlig oc nyttig

Urte-Hawe i Dannemarck kand anrettis, beprydis oc ved
Mact holdis. Kbh, 1647. 4.

Johan Valentin Willius.
Feltmedikus i Chr. V. Tid. + 1676.
En Del naturhistoriske og medicinske Bidrag i Bartholins
Acta medica, vol. III, saaledes:

Rara quedam in plantis observata (Acta Hafn. III. 143
—147 c. fig.).

49

A ohan Daniel Major.

F, i Breslau 16 1634. Professor i Kiel. + i Stockholm # 1693.

Dissertatio botanica de planta monstrosa Gottorpiensi
Mensis Junii A. 1665, ubi quedam, de coalescentia stirpium
et circulatione succi nutritii per easdem proferuntur, cum
figuris aeri incisis. Schlesw. 1665. 4 16 foll., 2. tab.

Programma ad rei herbariæ cupidos. Accesserunt Theo-
phili Kentmanni tabule, locum et tempus colligendarum
stirpium experimentes (continent catalogum plantarum, in
agro et hortis vulgo nascentium). Kilonii 1767. 4.

Dissertatio de Myrrha, Locustis, jejunio Christi, Christo
medico, lunaticis, paralyticis et sale. 'Kilonii 1668. 4. 40 p.

Americanische und bey dem Hochfürstl. Schlosz Got-
torff im Monat Aug. u. Sept. 1668 blühende Aloe dero Lieb-
habern zugefallen kürtzlich beschrieben. Schleszw. 1668. 4.
30 p. (Imp. cum Waldschmiedt Gründliche Beschreibung
der Aloe insgemein. Kiel 1705. 4. 36 p. — Se Waldschmiedt).

Civibus academicis, Aloen, in seren. Aula Gottorpiensi
sensim ac sensim jam efflorescentem, caulemque ramosum ac
floridum post hebdomadas aliquot expansuram, curiose suo
tempore atque in loco proprio visuris. s. p.d. Kilonii 1668. 4.

Memoriale De vegetabilibus littoris Holsatici quedam
continet. Kil. 1669. 4.

Catalogus plantarum, quarum mentio fit in Werner Rol-
fink libro secundo de vegetabilibus in gratiam prelectionum.
Fl 7423; 4 |

4 Thomas Bartholinus.

F. i Kjøbenhavn 29 1616. Berømt Anatom. Professor i Anato-
mien, Kgl, Livmedicus, Universitetsbibliothekar. + i Hagested
1% 1680.

Cista medica Hafniensis, variis consitiis, curationibus,
casibus rarioribus, vitis Medicorum Hafniensium, aliisque ad
rem medicam anatomicaın, botanicam, chymicam spectantibus
referta. Accedit ejusdem domus anatomica brevissime de-
scripta. Hafniæ 1662. 8.

Epistola de simplicibus medicamentis enquilinis cogno-
scendis, praefixa Hermanni Grube Commentario de modo
simplicium medicamentorum facultates cognoscendi. Havniæ
et Francofurti 1669. 8.

De imedicina Danorum domestica dissertationes 10, cum
ejusdem vindiciis et additamentis. Hafniæ 1666. 8. (Under
»2- De medicis Danorum inventis« anføres Leger og Bota-
nikere). 5, De Pharmacopaea danica.

Conrad Gesnerus. Deraris et admirandis herbis, que,
sive quod noctu luceant, sive alias ob causas, Lunariæ nomi-

Bot, tidsskr. bind 12, Journ, d, bot, tome XII, 4

nantur, etc. (cfr. Pritzel 3299). Ed. sec. emendatior, curante
Thoma Bartholino. C. iconibus quibusdam herbarum novis.
Hafn. 1669. 8.

Thome Bartholini Acta Medica et Philosophica Hafni-
ensia. LL. Ann. 1601 et 1672, 1]. 168: DET eb) IV.
1674. 1675. 1676. V. Ann. 1677. 1678. 1679. Heri:

Cerevisia ex succo betule (Acta hafniensia, I, S. 49).

Monstra varia plantarum et alia singularia (Ibid. 55—56).

Pisa Norwagica (Ibid. 66).

Plante nove Africanæ. (Ibid. II. 57-58, med 4 Tab.)

Arbor Philosophica et Tuber (Ibid. 58).

Plante noctu .odorate (Ibid, 59 -61).

De -gramine Ossifrago. D. Simon Paulli et Th. Bartholini.
(Ibid. p. 126—135 c. fig.)

Appendix ad Obs. XXIV. De plantis Africanis. (Ibid.
347 c. fig.)

De gramine Ossifrago specilegium. (Acta Hafn. IV. S.
98—101).

Malva monstrosa (Ibd. V. S. 325 c. fig. in tabula).

Se Conrad Gesner.

Ole Borch (Olaus Borrichius).

F. i Sonderbork (Ribe Stift) 7 1626. Student fra Ribe 1644.
1650 Sjette Lectiehorer ved Kjøbenhavns Skole. 1660 Prof.
philologiæ et chemico-botanicus, 1660—66 i Udlandet. Senere
Universitetsbibliothekar, Dr. med, (i Anjou) etc. Stiftede » Borchs
Kollegium« 1689. 13 1690. (Borrichia Adans.)

De usu plantarum indigenarum in Medicina, et sub
finem, de clysso plantarum, et Thee specitico, Enchiridion.
Havn. 1688. 8.

Oratio de experimentis botanicis, 1675, habita — mellem
Dissertationes, udgivne af S. Linthrup. Havn. 1715. 8.

De somno et somniferis maxime papavereis. Hafniae
1683. 4. 40 pg.

Kurzer Begriff von Gebrauch der einländischen Kräuter
in der Artzney. Hamburg 1696. 8: 255 p.

En Mængde naturhistoriske, kemiske, medicinske Afhand-
linger i Acta Medica Havniensia, f. Ex.:

Planta in planis silicibus enatæ (Acta hafniensia, I, 118
—119; (med Figurer VII og VIII).

Alga Saccharifera (Ibid. 119—120).

Hyoscyami radix spiralis (Ibid. 121 —22).

Chamemelum contortuplicatum, Hieracium contortupli-
catum et Strumosum (Ibid. 122--123).

51

Ranunculus fasciatus. Cotula fasciata, Hesperis fasciata,
Chamæmelum fasciatum, Pediculus ceras fasciatus (Ibid. 123
og 125 med Figurer).

Ophioglossum lingua una, sed bifida. Plantago spicä
itidem bifida (Ibid. 125 med Fig.).

Kali inscriptum (Ibid. 125. 26).

Muscus catharticus (Ibid. 126—27).

Viscum amygdale innatum. Flos caryophylleus flori
caryophyllæa innatus (Ibid. 127—28).

Erice baccifere usus an noxius? (Acta hafniensia, II,
161—62).

Geranium fasciatum, Corona imperialis fasciata, Hyssopus
fasciata, Martagon fasciatum (Ibid. 162—63, c. fig.

Pyrum pyro innatum (Ibid. 163).

Scabiosa prolifera singularis (Ibid. 168).

Pomus bifera (Ibid. 168—69).

De alga saccharifera Corollarium (Acta Hafn, IV. 159
—61 c. fig.).

De Opio Observationes (Ibid. V. 331).

Se ogsaa de to følgende.

Thorkill Arngrim.

De alga saccharifera, Oskabiono etc. Ex literis Dr.
Thorkilli Arngrimi Widalini, Garde, Island. 17. Aug. 1674,
ad D. Olaum Borriehium (Acta Hafn. III. 165 - 66).

Plura de Alga saccharifera, etc. Ex lit. Garde Island.
31 Pat. Jul. 1675 (Ibid. 172—73).

Hermann Nicolai Grimm.
Lege paa Ceylon, senere i Nykjobing paa Falster.
De arbore Cinnamomi. Ex Epist. Hermanni Nicolai .

Grimm, Columb& script. 8. Sept. 1675 ad D. Olaum Borri-
chium (Acta hafn. III, 167—68).

Christian Frants Paullini.
F. i Eisenach (Thüringen) 1643. Kom til Danmark og hørte
samt holdt (private theologiske) Forelæsninger i Kjøbenhavn, Rejste
senere mest om i Evropa, 1689 til sin Død 1712 praktis. Læge
i Eisenach, ji
Dissertatio botanica de Chamemoro norvegica variis
observationibus illustrata. Hamb. 1676. 4.

Caspar Thomesen Bartholin.
F, i Kjøbenhavn 19 1655. Blev Professor 1674. Læste over
Anatomi og Fysik, Dr, medec. 1678. + 11 1738. (Bartholina
Rob. Br.) |

me

(De herba Fumana. D. Arnoldi Syen, Botanici Leidensis
ad Casp. Bartholinum Thom. fil. 24. Jul. 1675. Acta hafn.
III. 103). |

Anatome plantarum. Ex Epistola Bononiæ 19. Maji |
1676 (Acta hafn. IV no. 19, 54-55).

Johann Ludwig Hannemann.

F. i Amsterdam $3 1640. + i Kiel 35 1724. Læge i Hamborg.
Blev 1675 Professor Physices i Kiel, Dr, 1675 i Kjøbenhavn.

Nova et accurata methodus cognoscendi simplicia vege-
tabilia. Kilonii. 1677. 4. 148 p.

Phønix botanicus seu diatriba physica curiosa de fils
tarum ex suis cineribus resuscitatione. Kiliae 1678 (eft. Pritzel)
Hamb. 1679. 4. 15 foll.

De Pernionibus, transplantatione, Auro vegetabili, Ca-
techu,, Maniaca (Act. hafn. Vol. III, p. 17-20).

De plantis noctee odoreris (Acta hafn. IV. 46 47).

/ Peder Kylling.

F. i Assens omtrent 1640. Student 1660. Blev kongelig
Botanicus "9 1682 med 300 Rdlr i Løn. Levede fra 1680 som
Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, hvor han døde 1696. (Ayl-
lingia Linn,).

Gyldenlund seu Catalogus Latino-Danicus plantarum
CCCCIII quibus Clem. Regis hæreditarii Christiani Vti
lucus, aureus dictus, nature foetura adornatus est. Hafn.

1684. 8.
Viridarium Danicum, sive catalogus trilingvis Latino-
Danico-Germanicus plantarum indigenarum in Dania obser-
vatarum, qvarum cuique suus est additus locus, quo inprimis
nascatur; nec non cuivis suum assignatum est tempus, quando
quevis florescat. Hafn. 1688. 4to. 147 p., præf. ind. (Blev
af Jørgen Tyge Holm bragt i system. Orden 1757).

Plante quedam domestice rare et ungventum éevzogilor
(Bartholins Acta medica hafn. II, 345. c. fig. af Linnea
borealis etc.).

Henrik Thomesen Gerner.

F. i Kjøbenhavn 1629. Præst i Birkerød; senere Biskop i Viborg.
+ 1700.

Meddelte Peder Kylling danske Planter (N. M. Petersen).

53

Peder Syv.
F. i Syv ved Roskilde 1631. »Philologus regius lingvæ danicæ«,
+ 1702. |
Meddelte Peder Kylling danske Planter til Viridarium
danicum (N. M. Petersen).

Sever. Jo. Cappellinus.
Dissertatio physicarum de plantis. I. Hafn. 1684. 4.

Gudmand Poscolan.
F. i Thorup i Sjælland. Blev 1694 "Præst i Kallundborg, +171.

Flora medicea Hafniaca Anni 1691 seu de viribus plan-
tarum in horto Collegii Medicei Anno 1691 inventarum vel
aliunde illuc translatarum, ut ibi crescant, Sehediasma bo-
tanieomedicum. Hafn. 1691. 4.

Kristian Gartner.

Horticultura eller Underviisning hvorledes Lyst-, Urte-, —
Frugt- og Kjekkenhauger i de nordiske Lande, især her
nordenfjelds, best kan bevares. Kbh. 1694. Trundhjem 1692.

/ Günther Christoph Schelhammer.
" F. Jena 1649, Professor i Helmstädt, Jena, Kiel, + Kiel 1716.

Viz regie ad artem stadium primum, de studio botanico
recte iustituendo. Programma. Kilonii 1705. 4.

Programma botanologica annorum 1683, 1690, 1691,
1693, 1695 (trykte i Jena, Hamburg etc.).

Oligerus Jacobæus.

F. 1650. Depon. fra Kjøbenhavns Skole, Fra 1680 Prof, i
Medicin. + 1701.

De Seminibus plantarum Indicis. Epistola. Lugd. Bot.
13 Nov. 1674 (Acta Hafn. III, 37).

V. Laurenberg
nevnes som Botaniker (N. M. Petersen III, S. 225).

Johan Friederik Marschalck.

De gramine ossifrago Appendix, Ex epistola Illustri et
Magnifici Cancellarii Norwegie Johannis Friderici Marschalck,
Bergis scripta ad D. Simonem Paulli Medivum Regium (Acta
Hafn. II, 232).

54

Constitutiones regie de Medicis et Pharmacopaeis.
Hafniæ 1672. 4 (Latine, dan. et germ.).

| “Wilhelm Ulrich Waldschmiedt.
F, Giessen 1669. Professor i Kiel, + Kiel 1731.

Programma ad herbationes anni 1696. Kiliæ 1696. 4.

Programma ad herbationes auni 1701 (De jucunditate
studii plantarum). Kiliæ 1701. 4.

Programma ad herbationes anni 1702. Kiliæ 1702, 4.

De sexu ejusdem plante gemino. Kiliæ 1705. 4. 22 p.

Programma de vegetabilium usu eximio iu medicina.
Kiliæ 1707. 4.

Civibus academicis, Aloen Amerieanam in seren. Aula
Gottorpiensi secunda vice florescentem, inque caulem multi-
florum propediem erupturam, curiose contemplaturis s. p. d.
Kilie 1705. 4.

Kurtze‘ und gründliche Beschreibung derer Aloen ins-
gemein, insonderheit aber derer Americanischen, durch Veran-
lassung zweyer in dem Hoch-Fürstl. Lust-Garten zu Got-
torff bald blühenden americanischen Aloen verfertiget, und
nebst einem vor vielen Jahren von eben dieser Materie heraus
gegebenem Tractat, ans Licht gestellet. Kiel 1705. 4. 36 p.

Americanischer zu Gottorff blühender Aloen fernere
Beschreibung, worinnen derselben Blühung und Verblühung,
nebst andren sonderbahren Anmerckungen, kürtzlich erörtert,
und einige wieder die schon vorher herauszgegebene Be-
schreibung derer Aloen ingemein, und insonderheit der ame-
ricanischen gemachte Einwürffe eines guten Freundes, be-
scheidentlich wiederlegt werden. Kiel 1706. 4. 36 p.

Programma (de plantarum vegetatione), quo ad publicas
plantarum demonstrationes invitat. Kilie 1710. 4.

rogramma de industria aevi hodierni, qua propagatio
plantarum, veterum eirca res hortenses occupationes post se
relinquit. Kilie 1712. 4.

Progr. ad Diss. Falkii (quo de generatione metallorum,

lapidum et plantarum): Kil. 1720. 4.

. Johannes Siricius.

Historische, physische und medicinische Beschreibung
derer im Hoch-Fürstl. Gottorpschen prachtigen Garten, das
Neue Werck genant, dreyen sehr rar blühenden Aloen. Mit
- Beyfügung einer kurtzen Beschreibung der gleichfals blü-
henden Yucca gloriosa (M. 1 Kb. Tavl.). Schleszw. 1705.
4. 64 p.

Kurze Beantwortung derer von Dr, W. U. W. (0: Wil-
helm Ulrich Waldschmiedt) sehr ungereimten, nichtswürdigen

Be

und injurieusen Jmputationen, wider seine herausgegebene
Beschreibung derer im Hochfürstlichen Gottorpschen Garten
verwichenes Jahr 1705 blühenden Aloen, und dessen Persohn,
der Wahrheit zu Steuer, und zur Rettung seines ehrlichen
Nahmens, allen Verständigen und Unpassionirten zum Urtheil
übergeben. Kiel 1706. 4. 68 p. |

I, D. C. (5: Siricius), Baja Cimbrice s. hortus ducalis,
qui sub Novi Operis Gottorpie colitur cum in ipso floreret
A. 179 Aloe Americana, eaque intra quinquennium tertia
depictus atque ad Bernh. Kempium missus. Sleswici (s. a.).
(2 Bl. Fol.).

Villum Worm.
Læste 1700—1701 de natura simplicium.

[Georg Franke, paa Latin Francus de Franckenau. |

F, i Naumburg 1644. Professor i Heidelberg og Wittenberg.
Bley 1695 Kgl, dansk Livmedikus. + 1704, Forfatter af bo-
taniske Arbejder, men for han kom til Danmark, saasom:

Lexicon vegetabilium usalium, in quo plantarum, quarum
usus usque innotuit, nomen cum synonymis latinis, graecis
etc — —, temperamentum, vires et usus — — — propo-
nuntur. 12. Argent. 1672. 142 p., præf.

Flora Francica sive Lexicon plantarum in quo nomina,
vires, præparata etc. 12. Argent. 1685.

(Yderligere hos Pritzel i Thesaurus literature.)

Georg Frederik Francus de Franckenau.
F. i Strasburg 1669. Prof. i Mediein 1708. + 1732.

Meddelte de medicinske Studerende ved Kjøbenhavns Uni-
versitet Kundskab om Planter 1709—12, 1714, 1716—18.

Georg Christian Fleischer.

Lilia Rubenis, sive Dissertatio philologicacritica. Haf-
niæ 1703. 4. 18 p.

_Joachimus Irgens.
F, 1644 i Itzehoe. Læge i Trondhjem og Christiania. - + 1725.

Catalogus plantarum Norwegicarum et preprimis Nidro-
siensium. 1704. 4. (Manuskript i Bot. Haves Bibl.).

Hilarius Christopher Kaasbe).
F. 1682. Præst i Kjøbenhavn. +.1754,

56

Dissertatio hist. critica de arboribus Sodomaeis. 23. Sept.
1705. 4to. 12 p.

Axel Olai Bay.

Dissertatio pharmaceutico-botanica de Junipero. 29. Febr.

1708. Hafn. 1708. 4.

Johannes de Buchwald.
F. i Meldorf 4 1658. Barbér. Blev Livkirurg hos Kronprins
Frederik 4 (1689), senere Medikus ved Kvæsthuset osv. 1717 —
38 Professor medicine, + 1738.

Specimen medico-practico- botanicum, sive brevis et
dilucida explicatio virtutum plantarum et stirpium indigenarum
in officinis pharmaceuticis quam plurium usitatarum, que in
regio botanico horto Havniensi iuveniuntur (med vedklebede
Planter) 4. Havnie 1720 — Oversat paa Tysk af hans Sen:

Balthasar Johannes de Buchwald.
F. i Kjøbenhavn 1697. Prof. Medicine fra 1739. + 1663.

Leste over Botanik ved Universitetet 1740—1763 (jfr.
Didrichsen’s, For hundrede Aar siden, S. 57).

Oversatte Faderens Verk:

Specimen Medico-Practico-Botanicum, oder kurze und
deutliche Erklärung, derer in der Medicin gebräuchlichsten
und in Dänemark wachsenden Erd-Gewächse, Pflanzen und
Kräuter — — — etc. Ins teutsche übersetzt von Balthasar
Johan. de Buchwald, Med. Doct. Copenhagen 1721. (med
vedklæbede Planter) 8. (Den fuldstændige Titel anføres hos
Didrichsen, For hundrede Aar siden, p. 60).

Artikler i »Kiebenhavnske nye Tidender om lærde og
curigse Sagers f. Ex. 1758, S. 30615 11, Se
Didrichsen 1. c. S, 70); 1754, 5. 11—12: 153 2.55

Jonas Ramus.
F. i Romsdals Fogderi, Præst i Norge (Gift m. Anna Colbjørnsen).
13318,

Norriges Beskrivelse. Kjebh. 1715. 4. (S. 258- 274 en
Fortegnelse over norske Planter).

Johan Adolph Jacobæus.

Johannis Adolphi Jacobaei, Oligeri fil. e regia societate
Londinensi de plantarum structura et vegetatione schedion.

Havn, 1727. 8. 27 p. pref. .

7 ae

Magn. Halling.

Theses botanice, respond. Severino Sevel, 4. Sept,
1733. Hafn. 1733. 2.

Henrik Lochstor.
F. i Christiania 1713. Læge i Bergen. + 1747.
_ Dissertatio de Nicotiana vera ejusque praeparatione et
usu medico. 17. Jun. 1738. 4. 12 Sider.

De medicamentis Norvegiae sufficientibus. 10. Marts
1740.

Robert Stephan Henrici.

F. i Helsingør 1718; Dr. med. 1748. Fysikus i Throndhjem.
72781,

Animadversiones quedam de laude et prestantia vege-
tabilium. Hafn. 1740. 4to. 12 p.

SÅ Georg Detharding.

F. i Stralsund 1671. Prof, i Medicin i Rostock, Indkaldt til
Danmark 1733. + 1747.

Fundamenta scientiae naturalis (etc.), in usum Auditorum.

Hafn. 1740. 8. (1735 hos N. M. P.).

Elias Müller.

F. i Tyskland, Dr. medicine, Landfysikus i Sjælland (boede i
Sorø). + 1752.

Hig einer Abhandelung von Fürtrefflichkeit der natür-
lichen Gewiichse, in Dännemark und Norwegen, samt der
dazu behirigen Länder, wovon es komme, dasz biszhero sie
nicht alle so hoch und vor andern ästimirt werden wollen
als sie verdienen etc. Hamburg u. A. (c. 1740). 8vo.

Christiernus Nørager.
Observationes de potu Thee. 12. Apr. 1740. 4. 12 S.

Christian Ludvig Mossin.

Specimen botanico medicum de centaurio minore et
chelidonio majore. 19. Jun. 1742. 4. Hafn. 1742.

Versuch einer poetischen Beschreibung zweier Amerik,
Aloen, welche 1745 in den Monathen Aug. u. Sept. in den
Königl. Lust-Garten zu Friederichsberg geblühet haben. Mit
ae zn Kupfer geätzten Vorstellung begleytet. Copenhagen

Oo. 4to,

"DEO

Christian Winneke.
Møntmester i Kjøbenhavn, + 1746.
Besehreibung des wahren Opobalsam-Baumes de Meccha,

Copenh. 1745. 8.

(Gust. Westbeck.)

Underretning om en Opfindelse af tvende Slags Bomuld,
som voxer hyppigt over heele Riget, saavelsom om Træ-
Moossen, og al dets hidindtil ubekjendte Tillavelse og Nytte.
Udg. paa Kgl. May.s af Sverrig Befaling, og nu af det
Svenskes i det Danske Sprog oversat. Kbh. 1746.

Biarno Pauli fl. (Bjarne Paulsen).

F, paa Island 72 1719, Student 1746. Berejste Island sammen
med Eggert Olafsen (se denne). 1760 Landfysikus paa Island,
71079,

Specimen observationum quas circa plantarum quarundam
maris Islandici et speciatim alge sacchariferæ dictæ originem,
partes et usus collegit atque pro stipendio vietus regio publ.
oppos. exam. submittit. 31. Oct. 1749. Hafn. 1749. 4,

Olafsens og Paulsens Rejse, se Olafsen.

Georg Tycho Holm (Jorgen Tyge H.).
F. i Korup (Fyn) d. 3 1726. Student fra Odense 1743. Cand,
theol. 1746. Var 1750-1751 i Upsala for at studere under
Linne, 1751—1753 i Norge. Rejste atter 1754 til Upsala, hvor
han 1757 tog Doktorgraden i Medicin, Bley 1759 Professor i
Oekonomien ved Amphitheatret paa Charlottenborg. + % (eller
159) 1799;

Nogle oekonomiske Optegnelser paa en Reise i Sands-
værd, men meest i Nummedalens Fogderie. 1751. (Thaarups
Magazin, I, 85—101. 1760). (Den 2. Del, der er botanisk,
findes i Manuskript i d. St. Kgl. Bibl.; se Didrichsen |. c.
pe gi.)

Disputatio inauguralis sistens Prodromum flore Danice.

Upsalie 1754. 4. (Ogsaa trykt i Linne’s Amoenitates Acade-
mice, vol. 5, og 1 Pontoppidans, danske Atlas.)

Johan Pauli.

F, i Nykjobing paa Falster, Tog 1763 den medicinske Doktor-
grad i Büzow, Levede som Lege i Kjøbenhavn,

Efterretning om de lollandske Mannagryn. (Oeconom,
Journal, IL, 388.)

Sl

Dansk oeconomisk Urtebog, hvori endeel vilde Væxter
og Urter beskrives, og deres Nytte vises Kbh. 1761. 8. 510p.

Indbydelse til Subskription paa en Flora Danica. (Uden
Sted og Aar; før 1761).

Hans Egede.

F. 1686 i Trondenæs Sogn. Fra 1721—1736 Missionær i Grøn- "
land + i Stubbekjobing 1758.

Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Natural-
Historie, og Beskrivelse over det gamle Grenlands Situation,
Luft, Temperament osv. Kbh, 1729. 8. Foreget Udg. Kbh.
1741. 4. Med 11 Tavler. (Oversat paa Tysk, Hollandsk
og Fransk.)

Description et histoire naturelle du Grønland. Traduite
en François. Avec 1 carte et 9 planches. (Copenhague et

Geneve, 1763. 8.

Paul Egede.

F. i Norge 1708 (Son af Hans Egede). 1754—1741 Missionær
i Grønland, 1761 titul, Prof theologie. Tit. Biskop 1779. + 1789.

Herbarium vivum samlet 1 Gronland ved Colonierne
Christianshaab og Godthaab. 1739. 4.

Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal
holden fra 1721 til 1788. Kbh. 1788. 8.

Krik Ludvigsen Pontoppidan.

F. i Aarhus 1698, Depon. fra Fredericia 1716. 1747 Biskop. i
Bergen, 1755 Prokantsler ved Kjøbenhavns Universitet. + 1764.

Det ferste Forsog paa Norges naturlige Historie, fore-
stillende dette Kongeriges Luft, Grund, Fjelde, Vande, Væx-
ter, Metaller, Mineralier, Steen-Arter, Dyr, Fugle osv. Bd.
1. 2. Med 29 Kaabertavler. Kbh. 1752— 53. 4to.

Danmarks og Norges oeconomiske Magazin. 8. Bd.
Med 23 Kobtavl. Kbh. 1757 —1764. 4.

Den danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark med |
dets naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Vexter,
Dyr og andre Affødninger etc. etc. 7 Bd. 1763—981 (fra dde
Bd. ved Hans de Hofman).

Heri Fortegnelse over danske Planter, forfattet efter
Tycho Holms »Flora Danica«, og væsentligt forøget ved
Captain Teilmand og forsynet med danske Navne af Jens Bang.

Johannes Pontoppidan.
F, paa Falster 1730. Præst. + 1802,
De Manna Israelitarum. Havniae 1756. 4. 8 p.

60

Frands Mygind.

Præstesen fra Broust i "Jylland, F. e. 1710. Student fra Aalborg
1729. Relegeret fra Universitetet i Kjøbenhavn 1734. Opholdt sig
senere i Leyden, Paris, St Petersborg, Italien, Wien, hvor han blev
kejserlig Hofraad. + i Wien $ 1789. (Myginda Jacquin,)

Han meddelte Schrader mange Bidrag til hans Værk om
Græsarterne.

Hos Didrichsen (For Hundrede Aar siden, S. 84 ff.) nævnes
og omtales nogle til dette Tidsrum, 1700—1752, hørende Mænd,
som have beskæftiget sig med Botanik, men intet skrevet,

Johan Hartvich Haugen,

Jens Horsenius.

Mag. Peder Jensen Lucoppidan (botanisk Manuskr, i
St. Kgl. Biblioth,, Ny Saml,, no. 338, a).

Jochum Halling. -

Frederik Rostgaard.

Peter Friederich Suhm.

a Christian Oede.r

F. i Anspach 3 1728. Studerede i Göttingen, hvor han 1749 tog
Doktorgraden i Medicin, Var Discipel af Haller. Kom 1752 i
dansk Tjeneste og bley 1754 kongelig Prof. Rejste udenlands 1754
til de vigtigste botaniske Haver, 1755—1760 botaniske Rejser i
Norge og Danmark, 1770 Finansraad og Deputeret for det norske
Rentekammer. 1773 Landfoged i Oldenborg. i Oldenborg 35
1791, (Oederia De Cand.)

Disputatio medica de irritabilitate, respond. P. Ascanio.
Hafn. 1752. 4.

H. L. du Hamel de Monceau, Vorschläge nach welchen
der Transport der Bäume, Landgewächse, Saamen und ver-
schiedener anderer Naturalien über die See zu veranstalten
ist, übersetzt (von Oeder). Kph. 1756.

Samme paa Dansk: Underretning om, hvorledes Træer,
Urter, Frø bedst kan forsendes tilsøes, oversat af Fransk.
“ Kbh. 1760. 8.

Index plantarum in Linnaei Systematis nature editione
decima recensitarum. 12. Hafniæ 1761.

Programma de opere Flora Danica dicto, jussu regio
edendo, adjecta speciminis loco icone plante, Rubus Chamæ-
morus. Prospectus d'un ouvrage intitulé: Flora Danica, avec
une Planche lø représente le Rubus Chamemorus. Fol.
Hafniæ Cal. Maj. 1761.

Efterretning om et Verk, som paa Kongelig Befaling
skal udgives, Flora Danica kaldet, tilligemed en Prove-Plade
af Multebers Planten (Rubus Chamæmorus), Kbh. d. 1. May

61

1761. Fol. 7 p., 1 tab., og Fortegnelse over de 60 Planter,
som det første Fascicul skal indeholde paa ligesaa mange
Plader. — Ogsaa paa Tysk.

Aftegninger paa de Planter, sem voxe vildt i Konge-
rigerne Danmark og Norge, i Hertugdømmerne Slesvig og,
Holsten, og i Grevskaberne. Oldenborg og Delmenhorst, til
at oplyse det under Titel Flora Danica paa Kgl. Befaling
foranstaltede Værk over disse Planter, udg. af Georg Chr.
Oeder [og O. F. Müller, M. Vahl, J. W. Hornemann, F. M.
Liebmann, Joh. Lange] — eller:

Icones plantarum sponte nascentium in regnis Daniæ et
Norwegiæ, *) in ducatibus Slesvici et Holsatiæ. et in comi-
tatibus Oldenburgi**) et Delmenhorstiæ ***) ad illustrandum
opus de iisdem Plantis, regio jussu exarandum, Floræ Danicæ
nomine inscriptum, editæ ab ejus operis auctore Geo. Chr.
Oeder. Vol. I—III. Hafn. 1761—70. —

Dette Værk, sædvanlig kortelig kaldt „FLORA DANICA“, har
haft følgende Udgivere :

Dr Gl, 4. Fascie. 7, 1761. . ==; Base. 92, 1703. — 3,
1764. — Vol. IL Fasc, 4, 1765. — 5, 1766. — 6, 1767. —
Vol, Ill. Fase. 7, 1768. — 8, 1769. — 9, 1770.

OF. Müller: Vol. :IV. Fase. 10,:1771. — 11, 1775. —
12, 1777. — Vol. V. Fase. 13, 1778. — 14, 1780. — 15,
1782. —

Martin Vahl: Vol. VI, Fasc. 16, 1787. — 17, 1790. — 18,
230 Vol Vi. Fasc,, 19,.1794,. — :20,.1797. — 21. 1799.

J. W. Hornemann: Vol. VIII. Fasc, 22, 1804. — 23, 1808.

— 734, 1810... —. Vol. IX,. Fasc. 25, 1813. — 26, 1816. —
27, 1818. — Vol. X, Fasc,. 28, 1819. — *29, 1821. — 30,
1293, — Vol. XL Fasc, 31, 1825. — 32,.1827. — 33, 1829,
War wall. Pase, 34,71850.:— 35,:.1832. — 36. 1834, — Vol,

mo ease, 37, 1836..—138, 1839. =:39, 1840,
F. M. Liebmann: Vol. XIV. Fasc. 40, 1843, — 41, 1845. —
42, 1849. — Vol. XV. Fasc, 43, 1852. — Supplementi fasc. 1, 1853.

parecer Vol. As tases 44,1856... 45,1861. —
Supplementi fasc, 2, 1865. — Vol. XVI. Fasc. 46, 1867. - 47,
1869. — 48, 1871. — Supplem. fase. 3, 1874. — Vol. XVII.

Fasc, 49, 1877. — 50, 1880.

Index systematicus secundum classes Linnaei dispositus.
Accedunt plantae gedanenses indigene ex Godofridi Reygeri
Flora Gedanensi desumpte. Fol. (17647). Hertil: Index al-
phabeticus; Table alphabetique; Register mit. beygefiigten

*) Nævnes ikke fra Vol. IX, medens Lauenburg tilføjes.
**) Nævnes ikke fra Vol, VIII,
***) Nævnes ikke fra Vol, IV,

62

deutschen Nahmen der Gattungen nach dem Linnäischen
Lehrgebäüde. — 4 Hæfter hver med de angivne Registere.

Flore Danice Volumen primum. Elementa botanicæ.
2 Voll. 8. VI. 382 p. cum 14 tabulis. Hafniæ 1764—
1766 (Blev lagt til Grund for Forelæsninger i Edinburgh og
Montpellier).

Flora Danica. Første Bind. — Indledning til Plante-
leren af O. C. Oeder. I. Part, oversat af Niels Henric
Thyrholm og II. Part, oversat af Barth. Jo. Lodde. 402 S.
Med 14 Kobbertavler. 8. Kbh. 1764—1766.

Einleitung zu der Kräuterkenntnisz 2 Theile, 434 p. 14
Taf. 8. Kopenh. 1764 — 1766,

Nomenclator botanicus inserviens Flore danicæ (continens
plantarum in terris Danicis sponte nascentium nomina ver-
nacula in linguis Gallica, Anglica, Germanica, Suecica, Danica,
cum nomenclatore synonymico-Linnæano et Pharmaceutico-
Linnæano). Hafn. 1769 8. 231 p. — Nomenclator botanicus
til at bruge ved Flora Danica, af G. C. Oeder. Kbh. 1769. 8.
— Nomenclator botanicus zum Gebrauche bey der Flora
Danica. Cph. 1769.

Enumeratio plantarum Flore Danice, id est sponte
nascentium in regnis Daniæ et Norvegiæ, ducatibus Slesvici
et Holsatiæ, comitatibus Oldenburgi et Delmenhorstiæ. Hafn.
1770. 8. 112 p. — Cryptanthere. -Samme paa Tysk:

Verzeichniss zu der Flora Danica gehörigen in den
Königreichen Dänemark und Norwegen, in den Herzogthümern
Schleszwig und Holstein und in den Grafschaften Oldenburg
und Delmenhorst wildwachsenden Kräuter. Kopenhagen 1770. 8.

Oederiana. (»Den Manen der Oeders, dem Vater und
seinen vier gelehrten Söhnen gewidmet von einem alten
Freunde«). Schleswig und Leipzig. 1792. 8vo. 263 S. Heri:
G. C. Oeders erste Rüge einer Zudringlichkeit, geziert mit
Noten von einem Veteranen. 1792; undertegnet: Im Julius
1781. -G. C. Oeder.

[Andenken an Oeder. Von Halem. Altona 1793. 8.
168 S. med Portrait].

Hans Strom

F, paa Sondmor 1726. Student fra Bergen 1743, Præst i Norge,
Fik 1780 Titel af Professor Theologie. + 1797. (Stromia Vahl.)

Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Séndmors Fog-
deri. I—II. Deel. Sorø 1762—69. 4.

Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Eger. Kbh. 1184.

Beskrivelse over Ti Norske Soe-Væxter. (Kjøbenhavnske
Selsk. Skr, X. 249—259, med 2 Tavler, og XII, 1779, S.

63

299—316, med 3 Tab., nærmest S. 314—16: Om uden-
landske Væxter opkastede paa vore Strandbredder.

Om islandsk Mos (lichen islandicus). (Schulz’s Christian.
phys. Aarbog. 1783.)

Underretning om den Islandske Moss, Marie- Græsset og
Geitna-Skoven, deres Tilberedelse til Mad. Paa det kgl. d.
Landhusholdnings - Selskabs Bekostning trykt og uddeelt i
Norge. Kbh. 1785. 22 p., med 1 Kbtavl. — 2. Udg. efter
Rentekammerets Foranstaltning, sst. 1795. 3. Udg., sst.
1801. 4. Udg. Christiania 1807.

Fortegnelse over endeel Norske Væxter, især Cryptoga-
mister, som et Tillæg til Gunneri Flora Norvegica. 1. Stykke
(Danske Vid. Selsk. Skr. Ny Samling, UI. 348—82).
Samme, 2. Stykke (Ibid. IV. 369 - 97).

Anmærkninger til Sendmors Beskrivelse (Norske Vidensk.
Selsk. Skr.” Ny Saml. 1. 103—70).

Fortegnelse over norske Sovæxter (Norske Vidensk.
Selsk. Skr., Ny Saml. II, 345—55).

Om vildtvoxende ædelige Væxter (I Ugeskriftet »Samleren«,
III, 22—26).

Recensioner over naturhistoriske Skrifter i de Berlingske
»lærde Efterretninger» fra 1786 af.

Om en red Materie paa Fiskedamme (Naturhistorie-
selskab. Skr., I. Bd., 2. Hæfte, 18--24).

Om nogle rare Mosarter 1 Norge (Ibid. I. Bd., 2. H.,
S. 30—38). :

Nytten og Fornedenheden af Natürens Kundskab osv.
(Alm. D. Bibl. 1778.)

Christopher Hammer.

F. 1720 i Gran Sogn i Norge. Student 1738. Studerede ved
Soro Akademi. 1752 - 1801 Generalkonduktor for Landet og
Kjobstederne i Aggeıshus Stift, + 1804 (Ved Testament skæn-
kede han sin Formue. Beger.og Samlinger til det Trondhjemske
Videnskabernes Selskab).

Afhandling om Potatos. Christiania 1766. — Udgivet
påa Fransk: Traité botanique des batates. Copenh. 1778.

Samme Afhandl., i 2 Opl., forøget med Anmærkninger
og Anhang udkom under Titel: Samlinger af botaniske,
chymiske, philosophiske og oeconomiske Afhandlinger. Chri-
stiania 1769.

Første Tillæg til Norske Natur-Historie, indeholdende
Betragtning over fornærmende og skumlende Rescensioner,
som Forsvar fur Norske Fauna, tillige med Rettelser, For-
bedringer, systematiske Register og Trykfeil. Kbh. 1784. 8.

64

Recension af Rafns Flora, 1. Del (Som Tillæg med N.
IX af »Hermoder«).

Skrev ogsaa: Forsøg til en norsk Naturhistorie, 1. 2.
Del. Kbh. 1775 —78; hertil Tillæg, Kbh. 1784, —

Underretning om Melia Azederach (Phys. oecon. Biblioth.
H. #16 19).

Flore Norvegice prodromus. Forleber af Norske Flora
eller Planterige. Udi systematisk og Linnæisk Dragt efter
Sexualsystemet. 8. 164 p., 10 foll. Kjobenhavn 1794 (Hertil
Rafns Kritik i Phys. Oek. Med. Bibliothek, V. 1795, 59—52
og Hammers Antikritik, sst, VII, 1796, 109).

Christian Frederik Bang.

Dissertatio de plantis quibusdam sacre botanicæ, cujus
particulam primam edidit Chr. Fr. Bang, respondente pre-
stantissimo et honoratissimo Casparo Abrahamo Borch.

Hafniæ 1767. 8. 26. S.

Jens Kraft.

F, i Frederikshald 1720, Fra 1746 Professor matheseos ved Sorø
Akademi, + 1765.

Anmærkninger over Treernes Natur (Kjøbenhavnske
Vidensk. Selsk. Skrifter 1. Række, VI. 233—40).

Niels Henrik Tyrholm.

Præst ved Frederiks Hospital i Kjøbenhavn, senere i Norge.

+ 1766.

Hr. L. du Hamel du Monceau, Underretning om, hvorledes
Træer, perennerende Urter, Frøe, og adskillige andre Natu-
ralier, best kand forsendes til Søes. Oversat av det Franske
efter Editionen av Aar 1753 af Niels Henrik Tyrholm.
Kbh. 1760.

Oversatte Oeders Indledning til Plantelæren. 1. Deel.
Kbh. 1764. 8.

Christianus Carolus Kreyer.

Dissertatio botanico-historica de sexualitate plantarum
ante Linnæum cognita. Hafn. 1761, Mense Julii. 4. 12 p.
(i Botan. Haves Exemplar findes det rettet til 12 Calen-
darum January 1762).

/ Theodor Holm, adlet Holmskjold.

F. i Nyborg 14 1732. Studerede Medicin; rejste udenlands 1757 ;

bley 1760 Medikus i Soro, og 1762 Professor i Medicin, Naturhistorie
og Botanik sammesteds, 1765—67 hos Grey Danneskjold Samso

65

1 Aarhus. 1767 Generalpostdirektør, 1772 Kabinetssekretær hos
Dronning Juliane Marie, 1781 ophøjet i Adelstanden, + 1793.
(Holmskioldia Retz.)

Om Anagallis og dens Brug i Vandskrek. Kbh. 1761.
8. 30 p., 1 tab. col. (Se Kritik og Svar i L. Tid. 1761, no.
37 og 40).

Afhandling om nogle Cryptogamer, som deels voxe paa
visse Dele af andre Vexter, deels fremkomme af Dyreriget;
iblandt hvilke Stridskellen (Clavaria Militaris) og den Pudrede
Greensvamp (Ramaria Farinosa) .fornemmeligen beskrives.
— Lest d. 13. Febr. 1778. (Vidensk. Selsk. Skr., Ny Saml.
1781. I. 279—302. Med 1 Tavl.).

- Beata ruris otio fungis danicis s. Coryphæi Clavarias
Ramariasque complectentes; cum brevi structure interioris
expositione. Topsvampene som indbefatte Kelle- og Green-
svampene, med en kort Forklaring over deres indvortes Byg-
eu 7.7. ARTY, 118 p.958 p., 33 tab: cols’ Kbh: 1790
(Tome II, 70 p., 42 tab. col. ved E. Viborg, Havn. 1799),
Fol. En ny Udgave besørget af C. H. Persoon. Leipz. 1797:

Coryphaei Clavarias Ramariasque complectentes cum
brevi structurae interioris expositione. Denuo cum adnota-
tiones editi nee non commentatione de fungis clavæformibus
aucti a Christiano Henrico Persoon. Lipsiae 1797. 8. IV.

239 p. 4 tab. col.

/ Otto Friederich Müller.
F. i Kjøbenhavn 2 1730. Student fra Ribe 1748. Studerede ved
Akademiet Theologi, senere Jura og Naturhistorie, Rejste uden-
lands (Tyskland, Schweitz, Italien, Frankrig, Holland) med Grev
Schulin. 1771 Arkivar i det norske Kammer. Levede som Privat-
mand fra 1772. Konferentsraad. + 2$ 1784.

Beskrifning paa Liimsvampen (Svenske Vetenskaps Acad.
Handl. 1762, lf. S. 105—114).

Efterretning og Erfaring om Svampe, især Rersvampens
velsmagende Pilse (Boletus bovinus); med Kaaber. Kbh.
1763. 4to. 70 p., 2. tab. (Samme Bog med kolorerede Tavler).

Beskrifning pa en myeket liten Mossa (Svenska Veten-
skaps Akad. Handl., 1764, XXVI, S. 28—33).

Die Feldlilie als ein Stunden-Zeiger bei Nacht und Tage
(Samlungen d. Bernischen oecon. Gesellsch. 1766, IV, S.
85—102).

j Flora Fridrichsdalina sive methodica descriptio plantarum
in agro Fridrichsdalensi simulque per regnum Danie crescen-
tium cum characteribus genericis et specificis, nominibus
trivialibus, vernaculis, pharmaceuticis, locis natalibus spe-
cialissimis, iconibus optimis allegatis, ac speciebus pluribus -

Bot. tidsskr. bind 12, Journ d, bot, tome XI, a)

66
in Dania nuper detectis. Argentorati, 1767. 8. XVIII, 238
p., ind., 2 Kobtavl..

Enumeratio plantarum terram vegetabilibus destitutam
intra anni spatium occupantium (Nova Acta Acad. Nat.
Curios. 1770, IV, 198—203).

Enumeratio stirpium in Islandia sponte crescentium
(Nova Acta Acad. Nat. Curios., IV, 203—215).

Von Würmern des süsssn und salzigen Wassers. Kopen-
hagen 1771. 4to.

Vermium terrestrium et fluviatilium sive animalium in-
fusoriorum, helminthicorum et testaceorum non marinorum
succincta historia. Vol. I—II. Havn. et Lips. 1773—74. 4to.

Udgiver af Flora danica etc. (se under Oeder). Udgiver af
6 Hefter (fasc. X, XI, XII, XIII, XIV, XV), Vol. IV—V.
Havniæ 1771 - 82. Fol. (Svar paa Recensioner af Fasc. XI
og XV findes henholdsvis i Krit. Tilskuer 1775, no. 16 og
Dansk Litteraturjournal, IW.483

Rejse igjennem Qvre-Tellemarken til Christianssand og
tilbage 1775. Kjebenh. 1778. 8.

Beskrifning på en klasad Våxt eller Frøplanta (Svenska
Vetenskaps Acad. Handl., 1719, S. 329— 335).

Om Gonium pectorale, et för blotta ögon osynligt vatten-
krak. (Svenska Vetenskaps Acad. Handl. 1781, S. 21—28).

Kleine Schriften aus der Naturgeschichte. Herausgegeben
von G. A. E. Geze, 1. Bd: ‚Dessau - 1782.8) ar
18 tab, |

Strand-perlebandet och Armbandet, tvänne microskopiska
Strandväxter (Svenska Vetenskaps Acad. Handl., 1783, S.
1—85).

Animalcula infusoria, fluviatilia et marina, quæ detexit,
systematice descripsit, et ad vivum delineari curavit O. F.
Müller, sistit opus hoc posthumum, quod in lucem tradit
vidua episcopi cura Othonis Fabricii. Hafn. 1786. 4to.

Om Infusionsdyrenes Forplantelsesmaader (Kjøbenhavnske
Vidensk. Selsk. Skr. II, R. 2. Bd., 226—39).

Om et besynderligt Væsen i Strandvandet (Læst d. 7.
Dec. 1781). Ibid. II, 2, S. 277—87, med 1 Tavle.

Om Infusionsdyrenes Frembringelse. Lest d. 14. Nov.
1783 (Sst., Ny Samling, III, 1788, “8.1—64, med Tab. I—II).

Om Svampenes Tilblivelse af forraadnede Materier (Nat.
Selsk SKEEL Big 25H),

Kort Efterretning om Svampe i Almindelighed (Natur-
historie Selsk. Skr., 1. Bd., 2. H., S. 176 —210).

Uber die ersten Gewächse unsers Erdkörpers und den
vom Schöpfer eingeschränkten Platz ihres Aufenthalts (Magaz.
für die Botanik, V, 177 ff., og iEggers’s gemeinnüz. Magaz.
, S. 21—26). |

67

Observations sur une explosion particuliére qu'on remarque
dans quelques espéces de clavaires et de Lycoperdon (Jour-
nal de Physique. XIV. 467— 74).

Sur la mousse d’eau invisible (Journal de Physique,
XXIV, 248—53).

Von einer sonderbaren Pflanze (Der Naturforscher, VII,
S. 189 —94).

Synonymen aus dem unsichtbaren Thierreiche (Der Natur-
forscher, IX, 205 — 214).

Bemerkung einer sonderbaren Austäubung bey einigen
Arten der Käulschwämme (Beschäft. d. berlin. Ges. natur-
forsch. Freunde, 1. Bd., S. 152—169).

Von einem in der Orangerie an einem Lorbeerbaum
gewachsenen Schwamme (Beschäft. d. Berl. naturf. Freunde,
III, 349— 55).

Von unsiehtbaren Wassermosen (Beschäft d. berlin. Ges.
naturf. Freude, IV, 42 - 54).

Von sich bewegenden Wassermoosen (Schriften der berlin.
Gesellsch. naturforsch. Freude, IV, 171—77).

Recensioner i Badens critiske Journal.

- [Lorenz Hansen. Tale til ;Erindring af Herr Otto
-Friderik Meller. Kbh. 8.]

alain Ernst Gunnerus.

F. i Kristiania %6 1718. Student 1737. Rejste udenlands 1742
(tog 1743 Magistergraden i Jena). Kom 1754 tilbage til Kjoben-
havn, blev Professor theologiæ extraordinarius. 1758 Biskop i
Trondhjem. Stiftede-sammen med Suhm og Schonning det norske
Videnskabernes Selskab 1760. -; i Kristianssand % 1773.

Efterretning om de saakaldte Løsnings-Stene eller Vette-
Nyrer, om Orme-Stene og nogle andre udenlandske Frugter,
som findes hist og her ved Stranden i Norge (Trondhj. Selsk.
_Skrifter, IH, 1765, S. 15).

Om nogle norske Planter (Trondhjemske Selsk. Skrifter,
IV, S. 81-86).

Flora Norvegica observationibus pr&sertim oeconomicis
panosque norvegici locupletata. Part I—II, c. 12 tabulis.
Fol. Pars I. Nidrosiæ 1766, 96 p., ind., 3 tab. Pars II.
Hafniæ 1772, 148 p., ind., 9 tab.

Rudolph Buchhave.
F. paa Bornholm 1737. Student 1758. Dr. med. 1767. Lege
1 Soro, senere i Kjøbenhavn. + 1796.

Grunden til Planteleren. Indrettet til Forelæsning paa
pet Ridderlige Akademie i Sorøe. Sorøe 1766. 8. (Omarbejdet
af Olavius; se denne),

68
| Observationes circa radicis gei urbani vires in febribus.
Hafniæ 1781. — Edit. altera, Hafn. et Lips. 1784. Oversat
paa Dansk, Kbh. 1781 og paa Tysk, 1782 osv. (Se Nyerup
og Kraft, S. 103).

ifans .von Aphelen.
F. 1719 i Trondhjems Stift. Professor i d. filosof. Fakultet i
SPORE PA a FeO:
Valmon de Bomare, Den almindelige Natur-Historie, i

Form af et Dictionnaire. Oversat, forøget og forbedret. 1-—8
Tome. Kbh. 1767 - 1770.

/ Christen. Friis Rottbøll.
F. paa Hørby Gaard (Sjælland) 2 1727. Student fra Roskiide
1745. 1754 Medikus ved Vaisenhuset. 1756 Professor medicine.
Rejste til Sverige for at høre Linné, senere til Tyskland, Frankrig
og Italien (indtil 1761). 1776 Prof. medicine ordinarius og
Direktor for Universitetets botaniske Have. + i Kjøbenhavn 19
1797. (Rotiboellia R. Br.)

Afhandling om en Deel enten gandske nye eller vel
forhen bekiendte, men dog for os rare Planter, som i Island
og Grønland ere fundne, tilligemed en kort Indledning om
Urtelærens Tilstand i Dannemark (Kjøbenhavnske Videnskab.
Selsk. Skrifter, Bd. X, 1766—67, S. 393—468, med 8
Kobbertavler. 4to.).

Botanikens udstrakte Nytte foredraget i et Indbydelses-
Skrift til Forelæsningerne i den botaniske Have for Aaret
1771. Med 1 Kobbertavle, 8. Kjøbenhavn 1771.

Descriptiones plantarum rariorum iconibus illustrandas
cum earum, que primo proximeque prodituro fasciculo con-
tinebuntur, elencho indicit. Programma lectie num in horto
botanico. 8. 32 p. Hafn. 1772.

Plantas Horti Universitatis rariores programmate, quo
lectiones botanicas anni 1773 auspicatur, describit. Hafn.
1773. 8. 32 p.

Descriptionum et iconum rariores et pro maxima parte
novas plantas illustrantium liber I. Cum 21 tabulis aeneis.
Fol. 71 p. Hafniæ 1773.

Editio nova. Hafniæ 1786. Fol. 71 p., 21 tab.

Descriptiones rariorum plantarum nec non materie me-
dice atque oeconomice e terra Surinamensi fragmentum.
(Disput. pro loco in consistorio). Respond. Arnold Nicol.
Aasheim. Accedunt 5 tabule. 34 p. 4to. Hafniæ 1776.

Beskrivelse over nogle Planter fra de malebariske
Kyster. Lest 13. Dec. 1782 (Vidensk. -Selsk. Skrifter. Ny
Saml. II. 525 -46 og Tillæg S. 593 - 94).

69

Rottbøll, E. Viborg og N. Bache: Catalogus horti bo-
tanici Havniensis. 1783. 8. (Manuskript i Botan. Haves
Bibliothek.)

Anmærkninger og Oplysninger til M. Porcius Cato de re
rustica (indrettede efter den Gesnerske Udgave) (Kjebenh.
Vidensk. Selsk. Skr., Ny Saml., Bd. 4, S. 229-300. 1793).

Beskrivelse over Strelitzia regine (Vid. Selsk. Skr., Ny
Saml. IV. 301—309, med 1 Tavle).

Descriptiones plantarum quarundam Surinamensium, cum
fragmento materia medice et oeconomice Surinamensis.
Cum figuris aeneis. Editio IL emendatior. Fol. 22 p., 5
Tab. Hafniæ et Lips. 1798. |

Descriptio plantarum Surinamensium (Bibl. f. Phys. Med.
og Oek. 14. 1798, p. 387).

Observationes ad genera quædam rariora exoticarum
plantarum cum genere novo Rolandre (Collectan. Societ.
medice havn., Ii., se Hornemans Efterretn. om NRolander i
Skand. Selsk. Skr. 1811, 457—94).

[Forsøg til en nye Grund-Lære om Koppernes Ind-
podning. Vidensk. Selsk. Skr. 1. Række, 9. Deel, S. 449
—511).

(Gartner Baches (se denne) Svar paa Tønder Lunds
Angreb paa den botaniske Have, er forfattet af Rottbøll).

[Om Rottbells Opposition mod Oeders Disputats, se
Langebekiana p. 347—64].

[Brev fra Linné til Prof. Rottbell, aftrykt i Videnskabe-
lige Meddel. fra d. naturhist. Forening. 1860, S. 265—266.]

Henrik Tonning.
Hører i Trondhjems Skole. Blev 1768 Dr. med. i Upsala. Senere
ansat ved Toldvæsenet i Trondhjem. + 1796.

Dissertatio botanico-medica sistens rariora Norvegiæ
sub pres. Caroli a Linnæi Upsaliæ 1768. 4.

Norsk medicinsk og oeconomisk Flora, indeholdende ad-
skillige Planter, som fornemmelig ere samlede i Tronhiems
Stift, hvilke systematisk anføres efter Linnæi Methode, samt
oplyses med fornødne Beskrivelser, og Anmærkninger udi
Læge-Kunsten, Landhuusholdningen, Farverier m, m. 1. Deel.
Kbh. 1773. 4. 185 p.

Olaf Olavius.
F. paa Gaarden Eyre (Isefjords Syssel) paa Island 1741 ell. 1742.
Student 1765. Anlagde et Bogtrykkeri paa Island 1773. Be-
rejste Island 1775—77 paa kgl. Befaling, Blev 1779 Tolder i
Skagen, 1788 i Mariager. + 1788.

70

Islandsk Urtegaardsbog søfnud og samannteken Bændum
og Alpydu aa Islande til reynstu og nota. Kaupmannahefn
ES 14.00.79, |

I. G. Wahlbom, Kørt Afhandling om Planternes Bryllup
og Trolovelse. Oversat af den latinske Original, som findes
i C. Linnæi Amoenitat. Academie. Vol. I, Lugd. Batavor.
1749, ved O. Olavius. Med 1 Kobbertavle. Kjøbenhavnske
patriotiske Samlinger, 1771. 1. Hefte, S. 5—109.

Termini botanici, som Grunden til Plantelæren, paa nye
i en alphabetisk Orden udgivne Kbh. 1772. 8. 72 p.
(Egentlig en Omarbejdelse af Buchhaves Plantelære i alfa-
betisk Orden).

Oeconomisk Reise igjennem de nordvestlige, nordlige og
nordostlige Kanter af Island; tilligemed Ole Henchels Under-
retning om de islandske Svovel-Miiner og Svovel-Raffinering,
samt Christian Zieners Beskrivelse over nogle Surturbrands-
Fielde i Island. 1. og 2. Deel. Med 6 Kort og 11 Kobber-
tavler. Kbh. 1780. 4. |

Nogle Islandske Urte-, Fiske- og Fugle-Navne med hos-
fojede latinske Navngivelser efter vore Tiders Naturkyndiges
Brug. (Islandske Literaturselsk. Skrift, 1. Bd.)

Gres- og Foderarter i Island (Sst., 8. Bd.).

Afhandling om de opmuntringsverdigste Naturprodueter
af Plante- og Dyreriget for Island (Landhuusholdningsselskabets
Skr., 4. Bd., S, 1—128).

Peder Thorstensen.
F. i Kjøbenhavn 1750. Student 1767. Dr, medic. 1775. Berg-
medikus paa Kongsberg, senere Inspektor ved Bergseminariet og
Lærer i Kemi, Mineralogi og Naturlære ved samme, + 1792.
Dissertatio de scirpis in Dania sponte nascentibus. Re-
spondente Nicol. Mohr. Havn. 1770, 4.

| Johan Ditlev Breckling Brandt.
F. paa Langeland. 1780 Præst paa Langeland,

Geo. Rothe, Kort Begreb af Naturlæren til Nytte for
Begyndere, samlet udaf Natur-Forskernes nyeste Opdagelser.
Oversat af tydske I det danske Sprog efter Det 3. og for
Bedrede Oplag. Kbh. 1770.

Eggert Olafsen (Egerhardus Olavius).
F. paa Island 1726 (Svefney i Bredefjord). Student 1745, Sendtes
1752 tillige med Bjarne Paulsen af Videnskabernes Selskab. til
Island for at undersøge det i fysisk og økonomisk Henseende, Kom
1757 tilbage til Kjøbenhavn. 1767 Vice-Laugmand paa Island.
Druknede 1768.

71

Rejse gjennem Island. I.—II Deel. Sore 1772. 4.

Reise durch Island. 2 Theile. m. 51 Kupfertafeln (Pflan-
zen etc. Kopenhagen 1774—75 4to. — Oversattes ogsaa
paa Fransk ved Gauthier de Lapeyronie. Paris 1802. 8vo,

Gerhard Schenning.

F. 1722 i Nordlandene. Rektor i Trondhjem, senere Professor
eloquentiæ et historiarum i Sorø. Medstifter af det trondhjemske
lærde Selskab. + 1780.

Udgav Olafsens og Paulsens Rejse i Island og skrev en
Fortale til den.

Christian Ernst Wilberg Schulze.
F. i Norge. Student. Fra 1790 Klokker og Skolelerer i Kragerø.
Tanker om Planternes dyriske Liighed. Til andres
Eftertanke, Undersøgelse og Forneyelse. Kbh. 1772. 8.

Morten Thrane Brünnich.
F. i Kjobenhavn %9 1737. Student 1757. 1769 Professor Hi-
Storie naturalis ved Kjøbenhavns Universitet. 1789— 1814 ansat ved
Bjærgværksvæsenet i Norge. Fra 1814 i Kjøbenhavn.

Reviderede den naturhistoriske Del af E. Olafsens og
B. Paulsens Reise gjennem Island. Bd. 1—2. Sore 1772.
| Historisk Afhandling om Naturvidenskabernes Fremgang
under de danske Konger siden Universitetets Stiftelse. Kbh.
1782. Fol. Oversat paa frausk: Les Progrès de l’histoire
naturelle .et des sciences analogues, en Danemarc et en Nor-
wege depuis la fondation de l'Université de Copenhague.
Traduit du Danois par N. J A. Yanssens de Campeaux, i
hans Litteratura Danica scientiarum naturalium. Copenh.
1783. 8.

Briinnich, Literatura danica scientiarum naturalium, qua
comprehenduntur 1) Les progres de l’histoire naturelle etc.
(se foran). 2) Bibliotheca patria Scriptorum scientias natu-
rales tractantinm. Hafn, 1783.

„Niels Dorph Gunnerus.
F. 1 Agershus Stift 13 1751 (Broderson af J. E. Gunnerus).
Student fra Trondhjem 1770. 1788 Amtmand over nordre Bergen-
hus’s Amt. + 1789. (Gunnera L.)

Tentamen oeconomico-botanicum de usu plantarum indi-
genarum in arte tinctoria methodo Linnæana conscriptum,
una cum discursu praliminari de utilitati botanices. Hafn.

1773.

Tractatus oeconomicus de divitiis Floræ Dano-Norvegicæ
in alimentum hominum. Hafn. 1774. 8.

Samlinger til Huusholdnings Videnskaberne. 1. Bd., 1.
Hefte, indeholdende Ekonomisk Afhandling om Dannemarks
og Norges naturlige Fordeele til kone for Mennesket af
Planteriget. Kbh. 1774.

Fortale til 2den Del af J. E. panies Flora Norvegica.

fi Johan Gerhard Kenig.

F. i Ungernhof (Polsk Livland) % 1728. Kom 1748 til Dan-
mark. Var paa Apothekerne i Sorø og Viborg. Studerede senere
i Upsala under Linné og i Kjøbenhavn paa Frederiks Hospitals
Apothek under Cappel. Sendtes 1764 som Botanicus til Island.
1767 Medicus ved den danske Mission i Ostindien. Dr. med. 1773.
+ 1 Tranquebar 1785. — Adnigia Linn.: do. Comm.

Dissertatio de remediorum indigenorum ad morbos cuivis
regioni endemicos expugnandos efficacia. Preside C. Friis
Rottbøll. Hafniae 1773. 8. 80 p.

Enumeratio stirpium ii Islandia sponte crescentium (Nova
Act. Acad. Nat. Curios. IV, 203—15). Samme indførtes
med a: bag i Olafsens og B. Paulsens Reise i Island,
Bd. 2.

aids fra Tranquebar til Ceylon (Vidensk. Selsk. Skr,
XII, 283—402).

Beschreibung eines Baums welcher zur VIII. Classe,
Octandria, und den 1sten Ordnung, Monogynia, floribus com-
pletis inferis gehört. (Der Naturforscher, XX, S. 1—7).

Botanische Bemerkungen. (Sst. XXIII, 201—12.)

Naturhistorische Gegenstånde betreffende Briefe an Retzius
(Sst. XXV, 170—86 og XXVI, 166—73).

/ Peder Forskål.
F, i Upland 1736. Studerede 1753— 56 i Gottingen under Michaelis,
derpaa Naturhistorie i Upsala. Bley 1760 udnævnt til Professor
af den danske Regering og sendt 1761 som Naturforsker til
Arabien. + i Yemen 1763. (Forskdlea Linn.).

Flora ægyptiaco-arabica sive Descriptiones plantarum,
quas per Ægyptum inferiorem et Arabiam felicem detexit,
illustravit Petr. Forskal. Post mortem Auctoris edidit Carst.
Niebuhr. Acced. tabula Arabiæ felicis geographico-botanica.
Hafn, 1775. 4to. 32, CXXVI, 219 p. (Texten er af Joh.
Zoega. I Værket findes tillige: Florula litoris Galliæ, ad
Estac prope Massiliam, Florula Melitensis, Florula Con-
stantinopolitana, Florula ægyptiaca sive catalogus plantarum
systematicus Aegypti inferioris),

13

Icones rerum naturalium, quas in itinere orientali depingi
curavit P. Forskal. Post mortem auctoris ad regis mandatum
aeri incisas edidit Carsten Niebuhr. Hafn. 1776. 4. 15 p.,
43 tab.

| Carsten Niebuhr.

F. i Lüdingworth 11 1733. Gik i Skole i Hamborg. Studerede
i Gottingen 1757—61. Sendtes 1761 af den danske Regering som
Geograf paa en videnskabelig Expedition til Arabien, Kom tilbage
1767. Levede i Kjøbenhavn til 1778, da han blev Landskriver i
Ditmarsken. + 1815. (Niebuhria DC., do. Neck., do. Scop.)

Se Forskal.

Johan Zoega.
F. i Rapsted ved Tønder 7, 1742, Gik i Skole i Plon og Altona.
Studerede hos Linné i Upsala 1762—64. Var 1765— 70 Med-
hjælper hos Oeder ved den botaniske Have. Bley 1771 Finans-
sekretær; senere Deputeret i Finantskollegiet. -- i Kjobenh. 1788.
(Zoegea Linn.)

Beskrivelse af nogle Planter i Linnes Mantissa plantarum
altera. Holmiæ 1771.

Skrev Texten til Forskals Flora ægyptiaco-arabica, som
Niebuhr udgav 1776.

Flora islandica, indført i Olafsens og Paulsens Rejse i
Island (som han udarbejdede efter O. F. Müllers Enumeratio
stirpium in Islandia sponte crescentium, med Tilleg af Konigs
haandskrevne Optegnelser).

Abraham Kall.
F. i Kjøbenhavn 1743. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket,

senere Professor i Historie m. m. + ,% 1821.

Supplementum ad Bibliothecam botanicam Alb, Halleri
ex scriptis Danorum. Progr. Hafn. 1775.

Peder von: Westen.
F. i Odense 1731. Dr. medicine i Rostock 1759. Blev Professor
Philosophie ved Odense Gymnasium. Präktiserede i Fyen; senere
Ejer af Odense Apothek, derpaa af det kel, Adressekontor ; derpaa
Postmester i Fredericia m. m. + 1789.

Naturhistoriens Nytte. Et Indbydelsesskrift til Fore-
læsninger herudi med en Oversættelse af Biischings Under-
visning i Naturhistorien. 1776. 4to.

Om Krappens eller Farverodens Plantning. 1781. 8 .

Plan og Charte til en botanisk Haves Anlæg ved Odense
Gymnasium. Odense 1782, 4.

Efterretning om Tobakken og Krappen. Odense 1783. 8.

74

[Käsemacher.

Fra 1770 Gartner v. botan, Have (paa Amalienborgi. Derefter
ved d. nye botan, Have (Charlottenborg). + 1780. (Efterfulgt
af N, Bache.) i

Catalog over den botaniske Haves Væxter. (Manuskr.
8. i Bot, Haves Bibl.)]

Niels Tønder Lund.

F i Trondhjem 1749, Student 1765. Blev Deputeret i General-
toldkamret, + 1809 (ved det Skibs Forlis, hvormed han rejste til
Norge som Medlem af den interimistiske Regeringskommission) (Gen,
Lundia Vahl == Analectis Vahl.),

Tvende smaa Afhandlinger. I. Om Maaden, hvorpaa
Naturen retter Udarter. IJ. Om Skiegaarder eller de Norske
Tregjerder. Soree 1777. 8.

Svar paa Recensionen, indrykket i den almindelige danske
Litteratur-Journal 4. Bd., 2. St. for Aar 1784, over Kobber-
stykker til Flora danica, 15de Hefte, Pag. 281—296. Kbh.
1786. 8. |

Noget om den botaniske Have i Anledning af Gartner
Baches: Et Par Ord til Publikum etc. . Kbh. 1788. 4.

Videre om den botaniske Have i Anledning af Svaret
for Gartner Bache mod det tilforn om Haven udgivne. Kbh.
1788. 4. |

. Om den rette quassia amara og om den falske efter H,
v. Rohr. (Naturhistorieselsk. Skrifter, I. Bd., 2. H., 68—72).

Friderik Holm.
F. i Kjøbenhavn 1743. Student 1765.

J. C. Huths Efterretning om Svampenes Oprindelse, som
findes i Bygninger, og det sikkreste Middel til at forekomme
samme. Oversat af Fr. Holm. Kbh. 1778.

Lorentz Spengler.
F. i Schaffhausen (Schweiz) 1720. Rejste som Kunstdrejer til
Tyskland og England, Kom 1745 til Kjøbenhavn og blev Kunst-
drejer, 1769 Kunstkammerforvalter, -- 1808. |
Von der grossen maledivischen Cocusnuss. (Schriften d.
Berlin. Gesellsch. naturforsch. Freunde, IV., S. 630).

Johan Christian Fabricius.
F. i Tønder 1745. Blev 1770 Professor Oeconomiæ i Kjøbenhavn.
1775 Prof. i Økonomi, Kameralvidenskaberne og Naturhistorie 1

Kiel, + 1807. (Fabricia Thunb. et ali.)

75

Reise nach Norwegen mit Bemerkungen aus der Natur-
historie und Oekonomie. Hamburg. 1779. 8.

Forsøg til en Afhandling om Planternes Sygdomme.
(Norske Vid. Selsk. Skr, V, 431—92).

Georg Heinrich Weber.
F. i Gottingen 1752. Professor i Kiel. -- Kiel 1828.

Primitiæ Flore holsatice. Kilie 1780. 8. 112 p.

Plantarum minus cognitarum decuria. Resp. Sebast.
Grauer. Kiloniæ. 1784. 4..20 p.

Suplementum floræ Holsatiæ. Kil. 1787. 8. 14 p.

H. F. Wiggers. Primitiæ floræ holsaticæ. Kilie. 1780. 8.
(Skal være forfattet af Geo. Heinr. Weber. Hos Pritzel skrives:
Dissertationem die 29 Martii 1780 sub præsidio Johannes Chri-
stiani Kerstens proposuit Friedrich Heinrich Wiggers; sed
autorem se professus est cl. Georg Heinrich Weber.)

Johan Clemens Tode.
F. ved Hamborg (Vierlande) 1736. Prof, i, Medicin ved Univer-
sitetet i Kjobenhavn, + 1806. (Todea Willd.)
Oversatte paa Tysk Buchhaves Observationes circa radicis
Gei urbani vires osv. Kbh. 1782 (Herom To en Strid,
se Nyerup og Kraft, S. 103).

Anonym:

Underretning om den Islandske Moss eller Fieldegræs ;
meddeelt i Anledning af det kgl. d. Cancellies Skrivelse af
18. August: 1781 til det Islandske Literatur-Selskab. Tron-
hjem. 1782.

Underretning om den Islandske Mos eller Fieldgres.
U; St: og A, 4:

Nicolai Christopher Kall.
F. i Kjøbenhavn 1749, Professor i. orientalske Sprog ved Uni-
versitetet, --?
De duplici plantarum sexu Arabibus cognito. Programma
I.. Hafn. 1782, Fol. Programma Il. Ibid. 1783. 8vo.

Niels Bache.
F. i Knudstrup, Aarhus Stift, 15 1748. Uddannede sig som
Gartner paa Rejser i Holland og England. Blev 1780 Gartner
ved d. botan. Have i Kjøbenhavn, 1795 ved Frederiksborg Slots-
have, 1794 Slotsforvalter og Gartner ved Charlottenlund, + 1795.

76

Et par Ord til Publicum i Anledning af den usand-
færdige Beretning om den kgl. botaniske Hauge og dens
Gartner, som Hr. Riegels i sit nyligen udkomne Skrift: De
fatis faustis et infaustis Chirurgiæ, S. 582 har indført. Kbh.
1787. 4.

Kammerraad Lunds Angreb paa den botaniske Haves
Forfatning, besvaret af N. S. Bache. Kbh. 1788. 4. (Skriftet
skal være forfattet af Chr. Friis Rottbøll).

Erasmus Gunnerus.
F. i Brevig. + i Kjøbenhavn som Student 1787.

Flora Macelli hortensis. Kiekken- og Urtehauge. Inde-
holdende alle de fornemste i Europa brugelige Kiokkenhauge-
Madvexter, med deres Dyrkning. Udgivet efter det Svenske
ved Erasmus Gunuerus. Kjøbenhavn 1786. 8.

Niels Ditlev Riegels.

F. paa Lolland 1755, Studerede Theologi. Boede mest paa sin
Gaard i Byen Hojet paa Falster. -- 1802.

Chirurgiens Historie i Danmark. Kbh. 1786. 8.
De faustis et infaustis chirurgie. Hafn. 1787. 8.

Noget at overveje for Direktionen i Naturhistorieselskabet.
Kbh. 1790.

Nicolai Mohr.
F. i Thorshavn (Færøer) 2% 1742, Student 1765. Rejste 1780
paa kgl. Bekostning til Island. Var 1786 som Naturkyndig med
paa Levenerns Expedition til Opdagelse af Grønlands Osterbygd.
1787 ansat ved d, kgl, Porcellænsfabrik som Kontrollør. + 1790.

Forsøg til en islandsk Naturhistorie. Kbh. 1786. 8.
XVI. 413 p., 7 tab. (Planteriget p. 149—252.)

H. P. €. Esmarch.
Dr, phil, Rektor ved Domskolen i Slesvig.

. Anfangsgriinde der Naturgeschichte, welehe zugleich zur
Ubung in der Lateinischen Sprache, dienen können. Flensb.
u. Leipz. 1787.

Anfang (og Iste og 2te Fortsetzung) einer Schles-
wigschen Flora. Schleswig. 1789. 1790. 17918. — 24, 32,
20 p. (Linnés Class. I—VIII). |

Beschreibung der Gräser, rietartigen Gewächse, Schäft-
linge und Kannenkräuter, welche in den Herzogthümern
Schleswig und Holstein wild wachsen. Schlesw. u, Leipzig

3794.28, Ae P-

Beschreibung der Gewächse, welche in einer Strecke von
zwey Meilen um die Stadt Schleswig ohne Anbauung wild
wachsen. Zum Nutzen bey botanischen Excursionen verfer-
tiget. Schlesw. 1810. 8. 270 p.

‚Erik Nissen Viborg.

F. i Bedsted (Aabenraa Amt) 3 1759. Student 1777. 1783
Lektor ved Kjøbenhavns botan. Have og ved Veterinærskolen,
1787—1790 Rejse til Tyskland, Ungarn, Italien, Frankrig, Eng-
land og Holland. 3% 1790 Professor i Veterinærvidenskaben. 1
1792 Doctor medicine (Kiels Universitet) 52 1797 Professor i
Botanik ved Kjøbenhavns Universitet, % 1798 Meddirektor for
den botaniske Have. 1801 Forstander for Veterinærskolen. + i
Kjøbenhavn % 1822. (Viborgia Thunb.; do. Munch.)

Botanisk eeonomisk Afhandling om Bygget. Et i Følge
det Thottske Legatum af det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab d. 22. Juni 1787 kronet Priisskrift. Med 4 Kobber-
stykker. 4. 62 p. Kjøbenhavn 1788. (Oversat paa Tysk:
Botanisch-ökonomische Abhandlung von der Gerste. Preis-
schrift. . Kopenhagen. 1802. 4. 56 p. 3 tab.

Schädiichkeit und Unschädlichkeit des Eibenbaums (An-
zeige d. Leipz. oeconom. Gesellsch. in der Michaelis Messe,
1788, p. 18). |

Fortgesetzte Beobachtungen über die Wirkungen des
Taxusbaumes (Riems neue Saml. ökonom. Schr., 4. Th.,
329).

Efterretning om Sandvexterne og deres Anvendelse til
at dæmpe Sandflugten paa Vesterkanten i Jylland, udg. efter
kgl. Befalning til Brug for Klitbeboerne. Kbh. 1788. 4. 71 p.
Med 7 Kobb. — Oversat paa Tysk af J. Petersen: Be-
schreibung der Sandgewächse und ihrer Anwendung zur
Hemmung des Flugsandes auf der Küste von Jutland, Zum
Gebrauch der Sanddünen-Bewohner. X, 70 p. Mit 7 Tafeln.
8. Kopenhagen 1789.

Forsøg til systematiske Danske Navne af indenlandske
Planter, forfattet til Brug for Lærlingerne ved den Kongelige
Veterinærskole. 8. Kjøbenhavn 1793. 344 p. (Oversat paa
Tysk. 1795.) |

Botanisk Bestemmelse af de i den danske Lov omtalte
Sandvexter, samt Efterretning om Sandflugtens Dæmpning.
Kronet Priisskrift. (Phys. oecon. med. chir. Bibl. III, 1794,
241—289 og 369—410.). I Særtryk. Kbh. 1795. Oversat
paa Tysk.

Botanisk oekonomisk Beskrivelse over de i Landhuus-
holdningen vigtigste Aspe- og Pilearter. Et Priisskrift, som
blev belønnet med det Kgl. Landhuusholdnings-Selskabs første

78

Guldmedaille i Aaret 1794. (Landhuusholdnings-Selskabets
Skrifter, VI, S. 1—116. I Særtryk. Kjøbenhavn, 1800, 8.

Underretning om Kær-Myssen og dens Anvendelse til
Føde for Mennesker og Kreature. Efter Rentekammerets
Foranstaltning trykt for Kongelig Regning og uddeelt i Norge.
Kiba. Sige. 135278:

[Beata ruris otia fungis Danicis impensa a Theodore
Holmskiold. Vol. secundum; post obitum auctoris editum.
Curante E. Viborg. Haun. 1799 fol.]

Fortale til M. G. Schäffers Oversættelse af Burgsdorfs
Anviisning til at opelske indenlandske og udenlandske Tre-
arter i det frie, i hvilken Oversættelse der ogsaa findes An-
mærkninger af Viborg. Kbh. 1799.

Indbydelse til Forelæsninger ever oeconomisk Botanik og
Veterinairvidenskaben for tilkommende Embedsmænd paa
Landet. (Phys.-oeconom. og medico-chirurg. Bibliothek,
XVII, 306—9.)

Bjerg Volverlej som Lægemiddel paa Huusdyr. (Nyt
Bibl. f. Phys., Med., Oek., III; 1802, 43—69.)

Efterretuing om engelske Kartofler, dyrkede i Danmark
(Nyt Bibliothek for Physik, Medicin og Oeconomie, VI,
188 — 93).

Om Jens Degn (Opsynsmand i Klitterne, boende i Sal-
tum Sogn, Hjerring Amt) og om de Gresarter, hvis Dyrk-
ning han har segt at udbrede. (Handelstidenden, 1805,
No:-95,)

Historisk Udsigt over det Kongelige Værk Flora danica.
(Skandin. Litter. Selsk. Skrifter. II, 1806, S. 221—265.)

C. H. Pfaff, über unreife, frühreife und spätreife Kar-
toffeln, und die verschiedenen Varietäten der beiden letztern,
vorzüglich in chemischer und medicinisch-polizeilicher Hin-
sicht; und E. Viborg, von der Unschädlichkeit der unreifen
und der rohen Kartoffeln. Kiel 180%.

Bemerkungen über die Veränderungen der Wegetabilien
in ausgetrockneten Teichen. (Berlin. Magaz. 1808. p. 74.)

Om Planters pludselige Fremkomst. (Beschäft. d. Berl.
Nat. Fr.)

Bidrag til Boglivedens oeconomiske Beskrivelse (Olufsens
»Nye oeconom. Annaler«, IV, 35—62).

Om Spelt og dens Dyrkning som en nyttig Kornart i
Danmark (Sstd. 88—122).

Almindelig Nogleax eller Hundegræs (Fl. Dan. Tab. 743)
dyrket som Foderurt i Danmark (Sstd. 123—27).

Om Pilevaands-Afbarkning og Plantning, tilligemed en
Fortegnelse over de hertil fortrinligste Pilearter. Med 6
Kobbere. Kbh. 1821. 4to. |

[Carl Viborg. Erik Nissen Viborg, en biografisk Skizze af

9
Prof. C. Viborg. (Biblioth. f. Læger, II, 1822, 195—231, og i
Særtryk, Kbh. 1823. I Udtog i Nekrolog i Ørsted. Hornemann
og Reinhardts Tidsskr, f. Naturvidenskaberne, 1,.01823,' 87382
—86).]

Paul Erdmann Isert.
Dansk Overlæge ved de dansk-afrikanske Besiddelser.

[Reise nach Guinea und den Caribåischen Inseln in
Columbien, in Briefen an seine Freunde beschrieben. Mit 1
Kupfertafel. Kopenh. 1788. 8.]

Index plantarum quas in regionibus Guinex, in insulis
Indie occidentalis St. Crucis, St. Johannis, Martinica, Goua-
deloupe, aliisque pluribus locis collegit P. E. Isert. 8. (Ma-
nuscript.)

[Andreas Dahl.)
F. i Warnhelm 4,7 1751. Demonstrator i Botanik i Åbo. + i
Äbo 1689. (Dahlia Cav.)

Observationes botanice circa Systema vegetabilium Divi
a Linné, Gottinge 1784 editum, quibus accedit juste in
manes Linneanos pietatis specimen. 8. Hafn. 1787 (Forf. fik
herfor Doktorgraden i Medicin i Kiel).

Odin Wolff.

F, 1760 i Kjøbenhavn. Decanus, senere Archivarius ved Kommuni-
tetet, Professor, + 1830,

Jean Jacque Rousseaus Botanik for Fruentimmer i Breve

til Fru de L. Oversat fra Fransk og med Tillæg forøget af

Odin Wolff. Kbh. 1789. — 2den gjennemseete og foregede
Oplag; Sst. 1790. —- 3die og forbedrede Oplag; Sst. 1803).

Peder Christian Abildgaard.

F, i Kjøbenhavn 72 1740. Student 1760. Paa Udenlandsrejser
1763—66 for at studere Veterinervidenskab. Dr, med. 1768,
Oprettede Veterinerskolen 1770. Professor ved samme fra 1773.
Udkastede Planen til Naturhistorieselskabet 1789, + 1801. (Abild-
gaardia Vahl.)

Indbydelse til et Selskabs og en Nationalstiftelses Op-
rettelse for Naturhistorien. Kbh. 1789.

Om Meeldroier. Naturh. Selsk. Skr., 1. Bd., 2. H., S.
52—67.

Om Infusionsdyrenes Oprindelse og Vandets Forraadnelse.
Sst. 3. Bd., 1. H., S. 70—87.

/ Martin Vahl.

F. i Bergen 10 1749. Student 1766. Studerede Botanik under
Linné i Upsala 1769-75. Gjorde forskjellige inden- og uden-

N,

landske Rejser for Botanikens Skyld, f. Ex. 1783. 1779 Lektor
i Botanik ved Kjøbenhavns Universitets botaniske Have 1789
Lærer ved Naturhistorieselskabet. 1801 Professor botanices ved
Universitetet, (Han var Medlem af Vidensk. Selsk. Se dets Over-
sigt for 1844, S. 156.) + 24 1804 (55 Aar gl.). (Vaklia Dahl,,

1
do. Thunb,)

Udgiver af Flora Danica, Hæfte XVI— XXI. Kjebenh.
1787—1805.

a er be paa en Rejse til Tunis (Samleren, 1787,

. 23—25).

1788 Medstifter af Naturhistorie-Selskabet og væsent-
ligste Arbejder ved dets Skrifter. [Skrivter af Naturhistorie-
Selskabet.. 1. Bd., 1. Hefte 1790, 2. H., 1791. — 2. Bd,,
1. H., 1792; 2. Bd., 2. H, 1795. — 3. Bd, ieee
3. Bd.,.2. H., 1794. — 4 Bd MMM, 1797: 47 Ba Zee
1798. — 5..Bd., 1..H., 1799; 5. Bd.,.2. H., 1802. ASER
1810. (Selskabet ophævedes 1804.)]

Heri findes af Vahl selv:

Om Slægten Cinchona og dens Arter. (I. B., 1. H.,
S. 1—25 m. K.; Tillæg hertil i VI. Bd., S. 23—83.) (M.
Vahl; Description of the genus cinchona, translated by B.
Lambert. Lond. 1797. 4.

Om Perdicium og dens Arter og en ny Slægt, Robria,
henhørende til Compositas. (I. B., 2. H., S. 1—18; hertil
Tillæg i 2. Bd., 2. H., S. 31—41.)

lagttagelser ved en Rejse gjennem Norge til dets nord-
lige Dele. (2. Bd., 1. H., S. 1—71; Fortsættelse i 3. Bd.,
2. H., S. 157—206).

Anmerkninger til Oberstlieutenant von Rohrs Beskrivelse
over nogle Planter. (2. Bd., 1. H., S. 205—21).

Beskrivelse over to nye Planter Tradescantia undulata
og Rudbeckia amplexicaule. (IL, 2., S. 25—30.)

Tilleg til de tvende Slegter Perdicium og Rohria.
(Ibid. S. 31.)

Om en Clavaria, funden paa Carabus hortensis. (Ibid.
II, 2., S. 42—50.)

Beskrivelse over Stellaria gronlandica og Dryas integri-
folta. V2 Sn 16972),

Om en Del cryptogamiske Vexter i de varme Himmel-
egne, og Beskrivelse over nogle Fuci fra St. Croix. (V, 2,
S. 99-47.) |

Tillæg til Beskrivelsen over Slægten Garcia. (V. B.,

. H., S. 48—53.)

Beskrivelse over nye Planteslægter (Corethrum, Sym-
phyllanthus, Analectis, Lamarckia, Ptyxostoma, Catonia,
Modecca, Wormia, Macaglia, Colvris, Sperlingia, Dacryodes,

81

Westia, Hornemannia, Schumacheria, Thonningia). (VI. B.;
S. 84—128.) "

Om Voxtreet fra Portorico. (Ibid. VI, 129—31.)

Om Atlasktræet (Zanthoxylum flavum). (Ibid. VI, 132
—34.)

Symbolæ botanicæ sive plantarum, tam earum, quas in

itinere, inprimis orientali, collegit Petrus Forskäl , quam
aliarum recentius detectarum , exactiores descriptiones nec
non observationes circa quasdam plantas dudum cognitas.
3 Partes. Cum 75 tabulis aeneis. Fol. Hafniæ. 1790— 94.
(I: 1790; 85 p., tab. 1—25; IL: 1791; 105 p., tab. 26—50 ;
III: 1794; 104 p., tab. 51—55.)

Eclogæ Americanæ seu descriptiones plantarum præsertim
Americæ ‘meridionalis, nondum cognitarum. 3 Fasciculi (Fasc.
3 udg. af N. Tønder Lund og.P. Thonning). Cum 30 tabulis
aeneis. Fol. Havniæ 1796—-1807 (I: 1796; 52 p., tab. 1—10;
Il: 1798; 56 p., tab. 11—20; III: 1807; 58 p , tab. 21—30).

Icones illustrationi plantarum ea in Eclogis
descriptarum inservientes. Decas I—IlI. Hafn. 1798—99.
Fol. 30 Tab.

Enumeratio plantarum vel ab aliis vel ab ipso obser-
vatarum, cum earum differentiis specificis, synonymis selectis
et descriptionibus succinctis. 8. Vol. I. Hafniæ. 1804 p. LX,
381 p. Vol. Il (posthumum edit. Niels Tønder Lund, J. W.
Hornemann et P. Thonning). Hafniæ, 1806. VIII. 423 p. (En
Udgave findes, publ. i Gottingen 1824—25).

Bibliotheca Vahliana. 4. (Manuskript i Botan. Have).

Fungi per regnum Daniæ et Norvegiæ crescentes, cum
differentiis Generum et Specierum, synonymis Autorum,
deseriptionibus et observationibus. Manuskript i Botan. Haves
Bibliothek. 40.

Enumeratio plantarum. Manuskript i Botan. Haves Bibl.,
4o., 7 voll. (Syngenesia deest.)

Manuskript til Enumeratio plantarum, i 54 Volumina. 80
oblong. (Bot. Have.)

[Publicerede desuden en Mængde zoologiske Meddelelser,
ydede Bidrag til Müllers Zoologia Danica, m. m.] |

[Carl Pehr Thunberg.]
F. i Jönköping 11 1743. Professor i Botanik i Upsala, +8 1822,
(Thambergia L., do. Mont.)
Beskrivelse over en ny og tilforn ubekjendt Planteslegt,
Dahlia crinita. (Naturh. Selsk. Skrifter, 2. B., 1. H., 133.)
Afhandling og Beskrivelse over nogle tilforn ukjendte
Arter af Slægten Rohria. (Naturh. Selsk, Skrifter, 3. B.,
I ee & KERES a j

Bot. tidsskr, bind 12, Journ, d, bot, tome XII, 6

82.

Beskrivelse over sex Arter af Slægten Rohria (Ibid, V.
1., S. 222).

Monographie af Urteslægten Gorteria. (Naturh. Selsk.
DR ee a ie

Urteslægten Melanthium. (Ibid. S. 11.)

Beskrivelse over 19 Arter af Slægten Gladiolus fra
Afrikas sondre Odde. (Nat. Selsk. Skr., 6. B., S. 1—15.)

Beskrivelse over de i Afrika ved det gode. Haabs For-
bjerg fundne nye Arter af Convolvulus. (Ibid. S. 16—22,)

Flora Capensis, etc. Fasc. I—V. Havniæ 1818—20.

[Anders Johan Retzius.|

F. i Christianstad (Skaane) 22, 1742. Professor i Lund, +.

10
i Stockholm ts 1821.

en over Pentapetes suberosa co fra Naturhist.
Selsk., IIl., 2, 144),
Anmærkninger over Phaseolus nanus og Pyrus baccata.

(Ibid. V. 2., 148.)

/ Hans West. |
F. paa Hindsholm i Fyn 1758. : Student fra Odense 1776. Var
1788— 1800 Rektor ved Skolen i Christiansted paa St. Croix.
Derpaa Notarius publicus, Gik 1802 som Konsul til Holland. +
1811 (i Cassel paa en Hjemrejse fra Frankrig), (Westia Vahl.)

Beretning om det danske Ejland St. Croix fra Junii
1789 til Junii 1790. (Iris, 1791; og i Særtryk. Kbh. 1790. 8.

Bidrag til Beskrivelse over St. Croix, med en kort Ud-
sigt over St. Thomas, St. Jean, Tortola, Spanishtown og
Crabeneiland. Kbh. 1193. 8. 363 p. — Oversat paa Tysk:
„mit Verbesserungen des Verfassers«; Kopenhagen 1794.

Julius Phil. Benjamin v. Rohr.

Tjente fra 1757 længe som Landmaaler paa de danske Øer i
Vestindien. Fra 1765 Opsynsmand ved de kongel. Bygninger der.
Fra 1786 hengav han sig til Rejser og Undersogelser over Bomulds-
plantningen. Afskediget 1791. — (Rohria Vahl; Pritzel henfører
med Urette Slægten til »Landkammerrath« Rohr i Merseburg).

Anmerkungen über den Kattunbau, zum Nutzen der
dänischen westindischen Colonien auf königl. Befehl ge-
schrieben. 1--2 Theil. Altona u. Leipzig. 1791. 8.

Beskrivelse over nogle Planteslegter med Anmærkninger
af Vahl. (Naturh. Selsk.' Skr. 2. Bd., 1. H., 205.)

Frants Wilhelm Trojel.
F. 1746 i Fuglevig i Fyn, | Godsforyalter, Landvæsens- og For-
ligelses-Commissair m. m. + 1819.

ent

Skrev nogle landøkonomiske Afhandlinger, f. Ex. om
Indhegninger, om de vigtigste Sorter af Pile og Popler, som
vides at kunne lykkes i Danmark, om en Svamp, som under-
tiden findes paa Solsikken (Helianthus annuus), og dens
Liighed med Meldrøjer. Se Erslews Forfatterlexikon, III,
S. 403.

Om en Svamp paa Soelsikken, Helianthus annuus, og
dens Liighed med adskillige Planters, især Rugens Misfoster,
Moderkorn eller Meldrojer kaldede, samt nogle Betragtninger
om Brand hos Planterne i Almindelighed. » (Naturhistorie-
Selsk. Skrifter, I, 2, 32. ;

Jens Bang.

F. i Kjøbenhavn 1737. Fra 1805 Professor i Anatomi ved Kunst-
akademiet. -+- 1808.

Iagttagelse ved et Bøgetræ. (Naturh. Selsk. Skrifter,
4. B., 2. H., 186—87.)

Erik Gjørup Begtrup.
F. paa Ingvorstrup i Aarhus Stift 15 1713. Student 1734.
1740 Sognepræst. + 1785.
I »Iris« findes en Afhandling om den botaniske Viden-
skabs Nytte for Landmænd. — Skrev landøkonomiske .Ting,
om Tervemoser (Oeconom. Magazin, VI, S. 387.)

Johan Jakob Paul Moldenhawer.
F. i Hamborg 77 1766. Professor!’ botanices i Kiel. + Kiel 2
1827.

Tentamen in historiam plantarum Theophrasti. Hamb.

MOIS 151 p.
Beyträge zur Anatomie der Pflanzen. Kiel. 1812. 4.
XII. 335 p., 6 tab.

Esaias Fleischer.

F. 1732 ı Eggitsløvmagle. Student fra Roskilde 1749. Hører i
Roskilde 1752—56. Senere Regimentskvartermester, Overforst-
inspektør ved Sorø Akademi, m. m. Blev 1781—85 Amtmand
over Antvorskov og Korsør Amter. Levede derefter 1 Slagelse,
+ 1804.

Forsøg til en Natur-Historie, indeholdende vor Klodes
Udvikling ved Adams Skabelse, og den dermed ved Synd-
floden foregangne Forandring, samt den historiske Astronomie,
etc. (10 Dele i 26 Bd., Kbh. 1786—1804.) 6te Deel. 1—2
Bd.: Planteriget. Kbh. 1793.

_ 84

Johannes Colsman.

F. i Kjøbenh. 1771. Bley 1811 Professor ved det kirurgiske
Akademi. + 1830. (Colsmannia Lehm.)

Prodromus descriptionis Gratiole sistens species a D.
Koenig detectas. Hafn. 1793. 8. 16 p.

/ Carl Gottlob Rafn.

F. i Viborg %1 1769. Student 1788. 1797 Assessor i Oekonomi-
og Kommercekollegiet. 1801 Medlem af Fabrikdirektionen. 1802
Sekretzr i Kommissionen angaaende Oprettelsen af et Museum for

Naturvidenskaberne. 1804 Kommitteret i Kommercekollegiet. --
LT 1808. (Rafnia Thunb.)

Danmarks och Holsteens Flora, systematisk, physisk og
oeconomisk bearbeydet; Et Priisskrivt. 1—2. Deel. 8. Kjø-
benhavn 1796 -1&00. (Med Kobberstukket Titelbl. og Titel-
vignetter.) VIII, 52 p., 2 tab. — Danmarks og Holsteens
Flora. (Recension i Bibl. f. Ph., Med. og Oekon. 14. 1798,
p. 385.)

Udkast til en Plantephysiologie, grundet paa de nyere
Begreber i Physik og Chemie. Kbh. 1796. 8. VII. 240 p.

Entwurf einer Pflanzenphysiologie, auf die neueren Theo-
rien der Physik und Chemie gegründet, mit vielen Zusätzen
und Veränderungen des Verfassers. Aus dem Dan. Übersetzt
von J. A. Markussen*). Kopenhagen u. Leipzig 1798. 8.
XX. 346 p. — Entwurf einer Pflanzenphysiologie. (Recension
i Bibl. f. Ph., Med. og Oekon. 14. 1798. p. 386.)

Utkast til en Växt-Physiologie, grundad på de nyare
theorier i Physik og Chemie, hvartil slutteligen bifogas en
kort Afhandling om Trädens Löf-fällning, forfattet af C. G.
Rafn och öfvers. pa Svenska af Dr. Jo. Henr. Olin. Upsala
1799. 8. ;

C. P. Funckes Naturhistorie og Technologie for Lærere
i Skoler og for dem, som ynde disse Videnskaber. — 2det
Bd., oversat efter den 2. forbedr. Udg. Foreget med An-
mærkninger af C. G. Rafn. Kbh. 1798 (se Hornemann og
Kielsen).

Naturhistorie for hver Mand. I. Bd., 1. Del; Kbh. 1802.
8. — 2. Del; Kbh. 1805. (Fortsattes af Kielsen).

Physiologisk Undersøgelse over Livskrefterne i den
organiske Natur, iser med Hensyn til det vegetative Liv.

*) Johan Ambrosius Marcussen. F. i Rodenæs ved Tønder
1773. Student 1789 (Kiel). Præst i 1) Asnæs, 2) .Faare-
vejle i Odsherred (Sjælland). + 1811,

85

(Vidensk. Selsk, Skr. 3. Bd., for 1803—1804. Kbh. 1805,
1. H., S. 255—279. I Sertryk.)

Sammenligning imellem Forsøg anstillede i Danmark og
Frankrige for at bestemme. hvormeget Meel og Bred en vis
Mængde Korn kan give. Kjøbenhavn 1806. 8.

Redaktør af Physicalsk-øconomisk og medico-chirurgisk
Bibliothek. Kjebenh. 1794—97 i 12 Bind, — Fortsattes
under Titel:

Bibliothek for Physik, Medicin og Oeconomie. 1798—
1800 i 6 Bind, og endelig under Titel:

Nyt Bibliothek for Physik osv., 1801—7. 9 Bd. og 3
Hæfter.

Følgende findes af Rafn selv eller uden Forfatternavn i
Phys. - oecon.- med. - chir. Bibliothek: Klintefreets giftige
Egenskaber. Il, 1794, p. 104—6. Recension af Hammers
Flore Norvegice prodromus. (V. 1795. 59—62; hertil Hammers
Svar i VII, 1796, 109.) Sukker Lønnen, Acer saccharinum
911795, p.'271).

I Bibliothek f. Physik, Med. og Oek.: Nyt Middel til
at fremskynde Vegetationen. (16. 1799, p. 206.) Efter-
retning om Taxtræet, de Norskes Barlind. (17. 1800, p.
79—92.) Om et nyt, fuldstændigt Værk over Planterne.
(17. 1800, p. 424.)

‚I »Nyt Bibliothek f. Phys., Med. og Oek.«: Tobaksavl
ved Fredericia. (I. 1801, p. 245—60.) Oekonomisk Nytte
af Vand-Ranunklen. (Ibid. II, 1801, p. 333—36.) Det
lange Græs ved Orcheston (Efter Maton). (Ibid. II, 1801,
p. 336—40.) Pomologisk Anmeldelse, (Ibid. III, 1802,
pe 2982259.) Om Indflydelsen af Luften og forskjellige
Gasarter paa Frøets Kimning (Efter Huber og Senebier).
(Ibid. III, 1802, p. 359—63.) Indigo af danske Planter.
(Ibid. V, 1803, p. 111—13.)

I de samme Tidsskrifter findes desuden f. Ex. i »Phys.,
oecon., med., chir. Bibliothek«: Andersen, Strand- Vejbred
oekonomisk betragtet, især som tjenlig til at forebygge Jordens
Bortskyllelse ved Elven og Vesterhavet. (IX, 1796, p. 1—29)
Om Planternes chemiske Analyse. (IV. 357--77.)

I » Bibliothek for Physik, Medicin etc.«: Om en nye
Maade at bevare Svampe. (VIII. 177—81.) lagttagelse
“over Sneens og Regnens Indflydelse paa Vegetationen. Efter
Journ. de l’école polytechnique, cahier IV, 270. (XI. 172
— 82.) Wimpey, Joseph. Forsøg for at opdage om hele
Kartofler eller ee bør foretrækkes til Plantning. (Bd.
XIII. 1798. S. 91—97,) En Maade at forstørre Træfrugter
og bringe dem tidligere til Modenhed. (Ibid. S. 99.) For-
søg 1 Henseende til Safternes Circulation i Træerne; over-
sat af C. G. Rafn, (Ibid. XIII, 174— 76.) Eifterretning om

86

den Farve, der uddrages af en Art Skampioner. (XIIL 177
—78.) Hany, At bevare tørrede Blomsters Farve. (Bd.
XIII. 1798, p. 352.) Girod-Chantran: Mikroskopiske Iagt-
tagelser over Lonboeplanterne. (Bd. XIII. 1798, p. 358—63.)
Om Boerhaves spiritus rectus, de nyere Chemikeres Aroma
eller Grundstoffet til Planternes Lugt (af Furcroy). (XIII.
363—-69.)

Retzius, Forsog med udenlandske Træer og Buske (Bd.
XIV. 1798, 193—235). — Iagttagelser om Brandax fra Øvre-
Tellemarken (Ibid. 255—37). — Vrolik, Om Aarsagen til at
Planterne aarligen tabe Bladene (Ibid. 278—91). — Van
Marum, Forøges Planternes Uddunstning under. Elektrise-
ringen? (Bd. XV. 1799, 269—70). — Samme: Frembringer
Elektrisering nogen Virkning hos de omfindligste Planter?
(Ibid. 271—72). -— Har Elektriseringen nogen Indflydelse paa
de smaa bevegelige Blade paa den bevegelige Hanekam
(Hedysarum gyrans). (Ibid. 272—73.)

I »Nyt Bibliothek f. Physik, Med., Oek.«: Turner:
Om den store Nytte af Bregner (I, 1801, p. 521—23).
Pontoppidan: Safranplantens Dyrkning i Danmark (III, 1802,
p. 358—59). Otto: Om Indfiydelsen af Jordens Bestand-
dele paa Vegetationen (III, 1802, p. 475). Viinholdt: For-
slag til Skovopelskning paa de jydske Heder (IV, 1802, p. 1
—66). Ventenat: Efterretning om Aya-Pana (V, 1805,
p. 212—19). Gouan: Om rodskydende Sumak (VI, 1803,
p. 219—20). Scheffer: Vejrligets Beskaffenhed og Virk-
ning paa Vegetationen i 1803 (VI, 1803, p. 353- 59).
Hermbstädt: Gjødningen og dens Virkning i Agerdyrkningen
osv. (Medd. af Uldahl). (VII, 1804, p. 68—77.) Thenard:
Viingjeringen (VII, 1804, p. 77—85). Fourcroy og Ber-
thollet: Beretning om Thenards Afhandl. om Viingjæringen
(VII, 1804, p. 85—95). Roubieu: Forsøg med at indsprejte
Qvikselv i Planter (VII, 1804, p. 102—4).

/ Heinrich Christian Friedrich Schumacher.
F. 15 1757 i Glückstadt. 1773 Compagnichirurg ved det Moenske
Regiment. 14 1778 Prosektor ved Kjøbenhavns Universitet hos
Rottbøll, 1779 Examen ved det anatom.-kirurg. Amphitheater.
Holdt anatomiske Privatforelæsninger fra 1781, 1784 Overskibs-
lege paa Linieskibet »Oldenburg«. Efteraar 1784 Reservechirurg.
1785 Underchirurg ved Fredriks Hospital. 1786 Examen ved det
kirurg, Akademi. 1786—89 Rejse til Paris og London, 1789
Lektor i Kemi og 1790 Lærer i Mineralogi ved Naturhistorie-
selskabet. 1792 Regimentskirurg. 1795 Professor ved kirurgisk
Akademi og til 1811 Overkirurg ved Fredriks Hospital. 7? 1808
Medlem af Videnskab, Selskab, Nedlagde sine Embeder og flyttede

oie

ud- paa Frydenlund 1813. Begyndte paa ny sin Praxis i Kjø-
benhavn (efter at have mistet sin Formue) 1816. % 1819 Prof.
ordin, i Anatomi. + ;% 1830 i Kjøbenhavn. (Schumacheria Vahl).

Om Bobartia Linn. (Naturhist. Selsk, Skrift. 3. B., 1.
ASSER)

Om Slægten Paullinia Linn. (Naturh. Selsk, Skr. 3. B.,
2. H., 115—32.)

I »The med. and phys. Journal« 1801. Oct., to Afhandl.
Om Pecchurim-Bønner og om Cortex Caribæus.

Enumeratio plantarum in partibus Siællandiæ septen-
trionalis et orientalis. Pars I—II, Hafn. 1801—3 (vol. I
1801; VIII, 304. 11: 1803, 489 p.). 1 dansk Oversættelse
ved Kielsen.

Den kjøbenhavnske Flora, eller Fortegnelse over Plan-
terne med tydelige Befrugtningsdele, som voxe vildt omkring
Kjøbenhavn, af C. F. Schumacher. Oversat af det Latinske
og forøget med danske Trivielnavne samt et Register af F.
Chr. Kielsen. Kbh. 1804. 8. 308 p.

Andel i Pharmacopoea Danica, regia autoritate a Collegio
med. Havn. compos. Hafn. 1805, 4to.

Andel i Pharmacopoea militaris oder ausgewählte. Samm-
lung d. Arzneymittel für d. Militärstand, aufs allerh. Befehl
herausg. v. d. Oberdirection d. milit, Medicinalwesens.
Kopenh. 1813. 12mo.

De officinelle Lægemidler af Planteriget, som voxe vildt
eller kunne dyrkes i de danske Stater, ordnede efter de for-
skjellige Aarstider, paa hvilke de indsamles, af C. F. Schu-
macher og Johan Daniel Herholdt. Kbh. 1808, st. 4.

[Herbarium pharmaceuticum, eller Afbildninger til Prof.
Schumachers og Herholdts Fortegnelse over de officinelle
Lægemidler af Planteriget (Af St. Heger). Kbh. 1822—25.
8. med 141 illum. Kobb.|

Medieinsk Plantelere for studerende Leger og Pharma-
oe af C. F. Schumacher. 2. Bd. 8, Kjøbenhavn 1825
—1826.

Beskrivelse af’ Guineiske Planter, som ere fundne af
danske Botanikere, især af Etatsraad Thonning. (D. Kgl. D.
Vidensk. Selsk. Afhandl. III. Deel. 1828, S. 21—248. I Sær-
tryk, Kbh. 1827. 4to.) 2det Stykke, (Sammesteds IV, 1829,
1—236. I Sertryk, Kbh. 1827. 4. 466 p.). (Maanedsskr. f.
Litteratur I: 1829. 315—23).

Florae hafniensis Fungi delineati. Vol. 1—3, fol. (Tegn.
i Bot. Haves Bibl.)

Excerpta botanica cum delineationibus, pro maxima
parte plantarum rariorum, ex herbario et manuscriptis Josephi
Banksii. Pars 1. et 2 c; tab. 227, London 1788 et 1789.
Manuskript.

88

[A. v. Schønberg. Zur Biographie des Etatsrathes C.F.
Schumacher. Kopenhagen 1837. 4.]

/ Jens Wilken Hornemann.

F. £ 1770 i Marstal. Student 1788. Udenlandsrejse 1798— 1800
til Tyskland og Frankrig, og i 1800 fem Maaneders Ophold i
London. 1801 Lektor i Botanik ved d. botan. Have i Kjøbenhavn,
1805— 1841 Udgiver af Flora Danica. 1806—34 mange Rejser
i Danmark og tilhørende Lande for Flora Danicas Skyld, 1808
overordentlig Professor : 1817— 1839 ordentl. Professor; Æresdoktor
i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet 1836. + 39 1841. (Horne-
mannia Reichb., do. Benth., do. Vahl.)

Nogle Bidrag og Bemerkninger til den danske Natur-
historie, (Phys.-medic.-chir. Bibliothek. Bd. I, S. 144 - 154.)

Om Landevejenes Beplantning med Træer. (Minerva,
1795, IV, 247.)

Naturhistorie og Technologie for Lærere i Skoler og for
dem, som ynde disse Videnskaber. Af C. P. Funke. Over-
sat med Tilleg og Rettelser af J. W. Hornemann. I. Deel.
Kbh. 1796 (2den og 3die Deel overs. af C. G. Rafn og F.
Chr. Kielsen).

Forsøg til en dansk oconomisk Plantelære (1. Deel).
Et Priisskrift. Kjøbenhavn 1796. 8.

Om de forskjellige Læremethoder i Naturhistorien. (Mi-
' nerva,'1197, 1.1552

Vandringer paa Hartz i Sommeren 1798. (Neumans
Danskes Reiseiagttagelser, Bd. II]. S. 22—50.)

Breve fra Paris og Bourdeaux. (Phys.-medic.-chir. Bib-
liothek. Bd. XVI. S. 1—16 og Bd. XVII, S. 143-156 og
S. 310-311.)

Brev fra London til Abildgaard (Ibid. XVIII. S. 364— 75).
Reise til Pic de Midi. (»For Sandhed«; Bd. V, S. 335 |
— 352.)

Reise fra Bagneres de Luchon til Venasque (Ibid. Bd.
VI; S. 92—110.)

(Haandbog for. Fugleelskere, uddragen af Bechsteins
Skrift om Stuefuglenes Naturhistorie, Kbh. 1802.)

Enumeratio Plantarum Horti botanici Hafniensis. Hafniæ
1804. 8. 30 S. — Supplementer hertil 1805 og 1806. — Ny
Udg. 1807, 44 Sider, med 2 Sider Fortegn. af Fro fra
Guinea sendte af Thonning. Supplem. HI. 1809.

Nekrolog over Martin Vahl. (Lærde Efterretninger. 1805,
no. 1. — Oversat paa Tysk iSchraders Journal f. Botanik.
I, 5. 166—77 og paa Fransk af N. Puerari.)

Medudgiver af: Martini Vahlii Enumeratio plantarum vel
ab aliis vel ab ipso observatarum, cum earum differentiis

specificis, synonymis. selectis et descriptionibus succinctis.
Vol. II. Hauniæ 1806. Skrev Fortalen hertil.

Dansk oeconomisk Plantelære, Andet Oplag, forøget med
norske og holsteenske Planter (1. Deel). Kbh. 1806.

Flora Danica. Icones plantarum sponte nascentium in
regnis Daniæ et Norvegiæ ete. Fasc. XXIIXXXIX (Vol.
VIII— XII) c. tabb. aeneis 1080. Ed. J. W. Hornemann.
Havnie 1806—1840. Folio (se Oeder.)

Nogle Bemærkninger ved mindre bekjendte, officinelle
Planter (Nyt Bibl. f. Phys., Med. og Økonomie. IX. 1806.
36 — 56).

Fragmentariske Bemærkninger paa en Reise i Norge i
Sommeren 1807, især med Hensyn til Planternes Geographi.
(Skandinav. Literatur Selskabs Skrifter. 1807. II. S. 389
—420.

res plantarum Horti botanici Hafniensis (Se oven
for 1804).

Historisk - kritiske Bemærkninger over Flora Danica.
(Skandinav. Literatur Selsk. Skrifter. 1809. S. 308—54.)

Bemærkninger om Aarsagerne til at vore indenlandske
officinelle Planter ikke blive saa almindelig brugte, som man
kunde vente og ønske, samt om Midlerne til at hæve de
Hindringer, som standse denne Sags Fremme. (Olufsens
oeconom. Annaler, 1809, Bd. XI, S. 118—138.)

Medredaktør af »Journal for udenlandsk Literatur«. I.—
VII. Kbh. 1810—16. 4to.

Om den svenske Naturforsker Daniel Rolander og Manu-
script af hans Reise til Surinam. (Skandinav. Litt. Sel-
skabs Skrifter. 1811. S. 457—494 og i Særtryk.)

Om den kongelige botaniske Haves nærværende For-
fatning og de Udvidelser og Forbedringer, den har erholdt 1
den sildigere Tid, samt om en udkommende Fortegnelse over
dens Planter. (I »Athene«. 1813. I. S. 101—131.)

Hortus regius botanicus hafniensis, in usum tyronum et
botanophilorum conscripsit J. W.-Hornemann. Particula I—
ll. Hafnie 1813—1815. 8. XIV. 995 p. (Hertil Supple-
mentum 1—3. 1819—22).

Bemærkninger om Vegetationen i Grønland samt om nogle
der af Wormskjold og Giseke fundne sjeldne Planter. (I Ud-
tog 1 Vidensk. Selsk. Oversigt fra 1ste Nov. 1815 — 3lte
" Maj 1816, S. 7—10. — Om Grønlands Flora (Dansk Litt.
Tid. 1332, S. 46—48).

Om den mod Berberisbusken gjorte Beskyldning, at den
skulde foraarsage Kornrust. (Olufsens nye oeconomiske
Annaler. II. S. 241—272. I Sertryk, Kbh. 1816.)

Tale i Anledning. af Universitetets aarlige Reformations-

9

fest, holdt i Nov. 1819 (oversat fra Latin i Rahbeks »He-
sperus«, Bd. I, S. 385— 409).

De indole plantarum Guineensium observationes, Pro-
gramma academicum. 4to. Havniæ. 1819. 27 p.

Rescension over H, C. Lyngbyes Tentamen Hydrophyto-
logie Danicæ. (Dansk Literatur-Tidende. 1819. No. 48, 49.)

Supplementum Horti botanici Hafn. in usum tyronum
etc. Hafnie 1819—22,

Om Martin Vahls Fortjenester af Naturkyndigheden som
Videnskabsmand og Lærer. (Videnskab. Selsk. Skrifter. I.
1824. S. 1—22. I Særtryk, Kbh. 1824. 4to)

Bemærkninger angaaende Forskjelligheden af Vegetationen
1 de danske Provindser. (Videnskab. Selskab. Afhandl.
1820, 1. B., S. 153—-208. 1 Særtryk; Kjøbenhavn 1821.
4to. (Dansk Litt. Tid. 1828. S. 221—24, 232—34).

Dansk øconomisk Plantelære. 3. forøgede Oplag. Kjøben-
havn 1821. XII. 1042 p., 2 tab. Fortsat med 2den Deel,
1837).

H. C. Ørsted, J. W. Hornemann og J. Reinhardt. Tids-
skrift for Naturvidenskaberne. 1—5. Bd. Med 3 Tavler.
Kbh. 1822 —28. 8.

Om Universitetets botaniske Have. Ørsted, Hornemann,
Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaberne. I. 1822. S. 64
. —8D.

Udtog af et Brev fra Provst Deinboll i Vadsoe i Fin-
marken. (Ibid. S. 123-—126).

Hornemann og J. F. Schouw, Oversigt af Botanikens
Fremskridt og Tilstand i dette Aarhundrede. (Ibid. S. 127
--191, S. 304—369.)

Reeension af J. F. Schouws Plantegeographi. (Dansk
Literatur-Tidende. 1825. No. 21, 22, 23, 24.)

Hornemann og J. F. Schouw, Oversigt af Botanikens
Fremskridt og Tilstand i dette Aarhundrede. (Ørsted, Horne-
mann og Reinhardts Tidsskrift f. Naturvidenskaberne. II,
1823, S. 1—42. Ill. 1824, S. 105—131).

Om Maaden, paa hvilken den nyfaldne Snes Mængde
maales i den botaniske Have. Ibid. III. 101—4.

Udsigt over Linnes Levnet, efter hans egne nys frem-
komne Optegnelser. (Nyt Aftenblad, 1824, No. 29, 30.)

Anmerkning til foregaaende Notice (9: til Hofmans No-
tice om Conferva zonatas Forvandling til Infusionsdyr), Or-
sted, Hornemann og Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaberne,
IV, 1826, S. 63—64.

Udtog af et Brev fra Botanikeren H. Bojer paa Isle de
France til Professor J. W. Hornemann. Dateret Port Louis
paa Isle de France den dte Febr. 1825. (Ibid. S. 263—65.)

91

Nomenclatura Floræ Danicæ emendata cum indice syste-
matico et alphabetico. 8vo. Hafniæ 1827. XXVIII, 214 S.

Om Fucus buccinalis Linnei. (Kgl. Danske Vidensk.
Selsk. Afhandl. ITI, 1828; S. 379-90, med 1 Kobbertavle.)

Recension af Schumachers Beskrivelse af Guineiske
Planter (Maanedsskr. f, Litt. I, 315—22).

Fortale til R. Rothes Udtog af en Dagbog over Gart-
neri. Kbh. 1828.

Om de tydske Naturforskeres og Lægers Forsamling i
Berlin i September 1823, især med Hensyn til Botanikernes
Deltagelse deri. (I Rahbeks »Tritogenia«, Bd. II, 1828, S.
140—172. I Særtryk, Kbh. 1829).

Nekrolog af Frederik Ludvig Holbøll (Dansk Literatur-
Tidende, 1829, No. 8, S. 125—28; aftrykt i Havetidende, I,
77— 80).

Mindetale, holden i det Kongl. Landhuusholdningsselskab
d. 30. Decbr. 1829 over afdøde Geheime-Statsminister Ove
Malling (Nye landoeconomiske Tidender, Bd. VII, S. 408—-
430. I Særtryk, Kbh. 1830).

Medredaktør af Maanedsskrift for Literatur, Bd. I—XX.
Kbh, 1827—28. |

Fortale til L. Meyers tydske Oversættelsé af C. A.
Agardhs Lærebog i Botaniken. I. Afd. Kbh. 1831.

Bemærkninger om 33. Hæfte af Flora Danica. (Dansk
Litt. Tid. 1830. 52—53.) — Om det 35. Hæfte, Ibid.
1833. 61.

[Sang afsjungen i Charlottenlund Skov d. 26de April
1834, da Etatsraad Hornemann foretog den første botaniske
Excursion, af Christian Winther. Dansk Ugeskrift, V.
1834. 51.]

Necrolog over afdøde botanisk Gartner Holbøll. (Lite-
ratur-Tidende, og Have-Tidende. I, S. 77— 80.)

Om de indenlandske Plante anvendte som Ziirplanter.
(Havetidende, 1836, II, S. 167—192.)

Anmeldelse af O. J. N. Morchs »Kort Anvisning til at
ordne Træer« osv. (Have-Tidende, V, 85—91).

Beretning om det 37te Hefte af Flora Danica. (Oversigt
ov. d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl., Skrivterne Bd. 6,
1837, S. CVI CVIL)

Dansk oeconomisk Plantelere. 2. Del. 1837.

Om Flora Danica. Krøyers Naturhist. Tidsskrift, I, S.
105— 137, og 417—475. — Over de Flora Danica; uit het
oorspronkeligk deensch overgezet door G. Ph. F. Groshans.
Leiden 1838. 8. (Sertryk af Tijdschrift voor Nat. Gesch.
en Physiol.)

Om de danske, norske og holstenske Botanikere og
Botanikens Yndere, som have nydt den Ære, at deres Navne

* 28

ere blevne tillagte Planteslegter til Erindring om dem. Ibid.
550—99.

Anmeldelse af »Planternes Sygdomme«, oversat ved S.
Drejer (Halds Tidsskrift f. Landoec., Ny Række, Bd. 11, S.
300— 309). he

Anmeldelse af Drejers »Anvisning til at kjende de
danske Foderurter« (Maanedsskrift for Literatur. Bd. XIX,
235 — 42).

- Anmældelse af Drejers »Flora excursoria Hafniensis«
(Maanedsskrift for Literatur. Bd. XX, 373—404).

Forsøg til en Fortegnelse over de vildvoxende, men i
"ældre Tider indførte Planter i Danmark, samt om dem, hvis
Oprindelse er uvis. »(Krøyers Naturhist. Tidsskr., II, S. 639
—650. HI, 59—84 og 113 --206.)

Af Hornemann findes mange Recensioner i Journ. f. udenl.
Literatur I—VIf og "Maanedsskrift f. Literatur I— XX. Re-
censioner i Phys. medic. chir. Bibliothek I—XVIII osv., i
»Lærde Efterretninger« f. Ex. 1808. No. 6, 47, 49, og i
Dansk Literaturtidende.

PA Peder Kofod Anker Schousboe.

F. i Rønne 1766. Student 1785. Studerede Naturhistorie og
holdt Forelæsninger i den botaniske Have. 1791—94 en botanisk
Rejse til Spanien og Marokko. 43 1800 Konsul (1821 General-
konsul) i Marokko. 1832 ı Tanger, (Schousboea Schum., do. Wild.)
N Iagttagelser over Vextriget i Marokko, samlede paa en
Rejse i Aarene 1791--953. 1ste Stykke, m. 7 Kb. (Vidensk.
Selsk. Skrifter for 1800, 1. D., 1. H., S. 1—204 og i Sær-
tryk.)

[Beobachtungen über das (Gewächsreich in Marokko,
gesammelt auf einer Reise in den Jahren 1791—93. 1. Theil.
Aus dem Dänischen von J. -Ambr. Markussen. Kopenh. u.
Leipzig. 1801. 8. XVI. 186 p., 2 tab.]

[Observations sur le regne vegetal au Maroc par P. K.
A, Schousboe, assesseur au college general d’agriculture,
commerce et industrie. Edition francaise-latine, etablie
d’apres l’edition danoise-latine de Copenhague (1800) par le
Dr. E. L. Bertherand. Et augmentee de la synonymie
actuelle par M. le Professeur J. Lange. Paris. 1874. 8.]

Om arabisk Gummi som Handelsvare (i Anledning af
Borgeren Suediani’s Bemærkninger herover. Bulletin des
sciences, No. 8, 1797). (Rafns Phys.-oeconom. og medico-
chir. Bibliothek, 1799, XV, 178— 185.)

Bidrag til Kundskab om Gummi-Sandarak. (Samme-
steds, 209—215). Oversat paa Fransk.

Om de Planter, hvoraf de ældste Folk i Europa have

93

betjent sig for at forgifte deres Pile; ved C. de Coquebert.
Oversat med Anmerkninger. (Sammesteds, 332—39).

Udtog af en Afhandling, som indeholder Forsøg, Under-
segelser og Iagttagelser over Almetræerne, af Boucher (Over-
sat i Phys. oecon. og medico-chir. Bibliothek, XVII, 256—
259).

Afhandling om Brand i Kornet og dens Syre, af Chan-
tran. (Oversat, sammesteds, S. 259—60.)

Decandolles Forsøg om Lysets Indflydelse paa nogle
Vexter. (Nyt Bibl. f. Phys. I. 1801. 276—81.)

Vigtigheden af Naturvidenskabernes almindelige Ud-
bredelse. (»For Sandhed«, III, 2. H.)

Henrich Steffens.

F. i Stavanger £ 1773. Student 1790. Lod sig 1794 examinere
af Naturhistorie-Selskabet; Mineralogisk Rejse i Norge 1794.
1796—1798 Privatdocent i Naturhistorie ved Universitetet i Kiel.
Disputerede for Doktorgraden £ 1797. Opholdt sig derefter mest
i Udiandet: som Professor 1 Mineralogi i Halle, i Physik og filosofisk
Naturvidenskab i Breslau, i Naturvidenskaben i Berlin. + i Berlin

18 1845. (Steffensia Kth.)

Udkast til en Lerebog i Botaniken af C. L. Wildenow.
Oversät efter den tydske Udgave og forøget med Anmerk-
ninger og et Tilleg om Botanikens Skjebne i Danmark.
Kbh. 1794, m. 8 Kobb. og 1 Farvetabel.

Friedrich Ekkard.
F. i Fridrichsort 1744. Amanuensis ved Bibliotheket i Gottingen
1775—81, og 1784—1814 ansat y. d. kgl. Bibliothek i Kjo-
benhavn.

Haandbog over almeennyttig Naturkundskab, saavel: til
daglig Brug for Kundskabs-Elskere, som for Ungdoms Lærere.
1. Deel: Mineral- og Væxtrigerne. Kbh. 1795.

Hans Meller.

F, i Stoustrup ved Fredericia 79 1756. Student 1758. Studerede
Medicin og rejste til Paris og London, og senere paa ny til Eng-
land, Frankrig, Holland, Tyskland, 1771 Dr. med. ved Kjoben-

hayns Universitet. Levede som Læge i Norge, + 1796. -

April Maaneds Flora. : (»Hermoder«. Christiania 1795.)

En botanisk Sommer i Norge, med Anviisning til at lære
Botaniken, og Anmærkninger over Planternes Brug i Læge-
videnskaben og Oeconomien. (l »Hermoder«, III, S. 42—67;
IV, 41—70; V, 1—14, 89—98. Christiania 1795.)

94

Beretning om nogle ulykkelige Huscurer og om nogle
hos os voxende giftige Planter. (Topograph. Journal, 2.
Hæfte, 108—27.)

Om Rensdyrmosen til Brød. (Sst., 7. Hæfte, 108—18.)

Nicolai Tychsen.

F. i Tønder 1751. Tog 1781 Examen chemicum et pharmaceu-
ticum, 1788—1800 Apotheker i Kongsberg. Flyttede 1800 til
Kjøbenhavn og anlagde Hjorteapotheket, -- 1804.

Skrev en hel Del oekonomiske og farmacevtiske Afhand-
linger, f. Ex.: Forsøg med Islandsk Geitnaskovs, Lichen
proboscideus, og Rensmos, Lichen rangiferinus, i Henseende
til deres opløselige nærende og farvende Bestanddele. (Natur-
historie-Selsk. Skrivter, IV, 2, 133.)

I det norske Videnskab. Selsk. Skr.: Om norsk Rha-
barber og dens Nytte til Farvning; i N. Saml. I, 69—82;
Forsøg med den Syre, hvilken Bladstilkene af Rheum pal-
matum indeholde; Sst. S. 53—90.

Sammenlignende Forseg mellem lichen islandicus og
lichen nivalis. (Danske Vid. Selsk. Skr., Ny Saml. V,

372—9V.)

Hans Guldberg Sveistrup.
F. i Ringsted 1770. Student 1788. Cand. juris 1792. 1793—
96 Huslærer -paa Strandmøllen hos Drewsen. Levede senere i
Kjøbenhavn som Literat og Translator. Bley 1813—14 Notarius
publicus i Bergen. + i Slagelse 1824. |
Breve over Naturhistorien. (Iris og Hebe, 1796, I,

378—88.)
Om Planternes Fornemmelse. (Iris og Hebe, 1796, II,
264—80.)

Liden underjordisk Urtebog, forfattet af Niels den Anden
og oversat af Magister Phalena. Kbh. 1798. 8.

| Martin Gottlob Schaffer.

Fk. i Kjøbenhavn 1745. Blev 1801 Forst-Plantageinspektor.

Anviisning til Skovdyrkningen og Plantagevæsenet i
Danmark, efter Burgsdorf, oversat og omarbejdet af Schäffer,
forsynet med Anmærkninger af E. Viborg. 8. Kjøbenhavn
1798.

Johan Christian Schønhejder.

F. i Kjøbenhavn 1742. Præst i Kjøbenhavn, senere Biskop i
Trondbjem. + 1803.

95

Planternes Liv betragtet i Bladenes, Stilkenes og Stam-
mens Næringsorganer og Bevægelighed. (Nyeste Saml. af
det Kgl. Norske Vid. Selsk. Skr. 1799, 183—202.)

Frederik Christian Kielsen.

F. 3 1774 i Kjøbenhavn. 1790 Student fra Helsingør. Lærer i
Naturhistorie ved Borgerdydskolen, Efterslægtskolen og Metropolitan-
skolen indtil 1819 (Overlærer 1812). Bosat som Pensionist fra
1819—1833 i Vordingborg, derefter i Kjøbenhavn. + 48 1850.

Naturhistorie for Ungdommen, til Brug i Skoler og ved
. privat Undervisning, af C. Ph. Funcke. 2det Oplag, gjennem-
seet og forøget af F. Chr. Kielsen. Kbh. 1799.

Samme Bog, 3. Opl., sst. 1801; 4. Opl., sst. 1812; 5.
Oplag, sst 1817. 6te Opl., sst. 1841. Tde Opl., sst. 1852.

Aug. Jo. Geo. Batsch’s Botanik for Fruentimmer og
Planteyndere, som ikke ere Lærde. Oversat efter den anden
tydske Udgave, og furoget med Anmærkninger af Fr. Chr.
Kielsen. Med 4 Kobbere. Kbh. 1801. 8.

Carl Phil. Funcke, Naturhistorie og Technologie for
Lærere i Skoler og for dem, som ynde disse Videnskaber ;
3die Bd., som tillige indeholder Forbedringer og Tillæg til
de tvende første, og alphabetisk Register over alle tre Bind.
Oversat af det Tydske, efter den 3die forbedrede Udg. og
forøget med Anmærkninger af Fr. Chr. Kielsen. Kbh. 1801.

Til Medlemmerne af Efterslægtselskabet, i Anledning af
Prof. Schows Indbydelse. Kbh. 1803.

. Forsøg til en Lærebog i Naturhistorien til Brug for
Skoler. 1. Hæfte indeholdende Dyrlæren. Kbh. 1802. — 2.
Hæfte indeholdende Planteleren. Sst. 1803. — 3. Hæfte,
indeholdende .Minerallæren, tilligemed et Register over alle
tre Hæfter. Sst. 1803. [Under én Titel, Kbh. 1804].

Samme Bog i 2. Opl., 1.—2. Hæfte. Kbh. 1812. 3.
Hæfte, Kbh. 1815.

Den kjøbenhavnske Flora, eller Fortegnelse over Planterne
med tydelige Befrugtningsdele, som voxe vildt omkring Kjø-
benhavn, af C. F. Schumacher, oversat af det Latinske og
forøget med de danske Trivielnavne, samt et Register. Kjø-
benhavn 1804.
peers i Naturhistorien for Begyndere. Kjøbenhavn

Samme Bog, 2det Opl., sst. 1812; 3die Opl., sst. 1820.

Forberedelse til Planteleren, eller Anviisning til at
kjende, samle og terre Planter. Kjobenhavn 1819.

Noglen til det Linneiske System. En Tabel. Fol.

Hertil kan bedst knyttes følgende Værker, hvis Forfattere jeg
ikke kjender:

96
Ledetraad ved Børns første Undervüsning i Naturhistorien,
Oversat af det Tydske Kbh. 1795.
Tavler til Funkes Naturhistorie, med Forklaring. 4.

/Oluf Christian Olufsen.

F, i Viborg 1764. Professor i Statsokonomi ved Kjøbenhavns
Universitet. + 1827.

Udgav Okonomiske Annaler (I—XII, 1797—1810), hvori
en ‘hel Del botaniske Artikler. Af Oversettelser o. |. uden
Navn eller Artikler af andre end de mere bekjendte Botanikere
kunne anføres: Om Rodpodning; efter Kruse i Weimar (I.
1799, S. 45); Tillæg hertil eft. Sickler, S. 56. — Sygdom i
Kartofler (eft. Pryce; Il. 334). — Planternes Næringsstof
(IV. 1804. 287); Oxygeneret Kogsaltsyres Indvirkning paa
Vegetationen (IV. 302). Berberissens Virkning paa Sæden,
af Heiberg (V. 1805, 3. 9). — Planternes Næring og Jordens
Frugtbarhed (eft. Kames ved Begtrup, V. 18). — En Op-
dagelse i Planteriget af Pastor Junge i Bloustrød (VI. 1805.
347; Kritik heraf i Litteraturtid. 1811, p. 279). — Aarsagen
til Rugens Misvæxt af Junge (VII, 1866. 11). — Hornemanns
Forsøg til en dansk-økonomisk Plantelære (VIII. 1806. 113).
— En ny Art Kaal (IX, 1807, 80). — Hesperis matronalis
af Paludan (IX. 196). — Bidrag til Kundskab om visse
Vexters Skadelighed for andre i Nærheden staaende (IX,
1807, 279). — Forsøg for at opdage, om’ Brand i Hvede er
smittende, af Schøler (X. 1807. 346). — Rodkopulering (XI. ~
1869. 245). — Bemærkninger til at berigtige Landalmuens
Mening om Sedarternes Forvandling og Planternes Selv-
avling; af Olufsen (XI. 297). — Om vore Kornarters natur-
lige Voxesteder, af Olufsen (XII. 1810. 212). — lagttagelser
‘over Muldjorden (XII. 214). — Den brandige Hvedes kemiske
Beskaffenhed (XII. 227). Meeldug og Honningdug (XII. 235).

I Nye Oekonomiske Annaler (I—V, 1812—20): Viingiæring
ved melstofholdende Legemer, af Maschmann (Ill. 1816, 241).
Kornarternes ældste Historie, af Link (IV, 1817. 246).

Lærebog i den danske Landoeconomie. Kjebh. 1805. —
2. Udg. 1814.

Abraham og Salomon Soldin.
Boghandlere 1 Kjøbenhavn. |
Den dauske Flora, eller naturlige Afbildninger af danske
Planter. Indeholdende en Samling af de almindeligste Mark-

blomster, som voxe vildt i Egnen omkring Kjøbenhavn. Ud-
givet af A. et S. Soldin. Kbh, 1807. 4to. Med 40 Tavl. —

97

Samme har ogsaa Titelen: Botanisk Billedbog for Ung-
dommen. 1—4 Hefte. Kbh. 1807. 4.

Niels Hofman Bang.

F, 8 1776 i Vejle. Student fra Nyborg 1793. 1797 med Martin
Vahl paa en botanisk Rejse i Danmark. Fra Efteraar 1797—
Marts 1800 i Udlandet (Tyskland, sydl. Frankrig, Pyrenæerne),
Fra Maj 1800 paa Rejse i Norge. Fra 1801 Besidder af Stam-
huset Hofmansgave. Underviste Lyngbye 1812—17. 1816 en
Rejse til Norge med Lyngbye. 1837 Rejse til Bøhmen, og i 1838
til Schweiz. + 3 1855 paa Hofmansgave. (Biografi ved Lieb-
mann; se denne 1855.) (Bangia Lyngbye).

To Breve til Schrader af botanisk Indhold. (Schraders
Botan. Journal for 1799.)

Anmældelse i »Dansk Litteratur-Tidende« af J. W.
Hornemann’s Hortus regius .botanicus. Hafniensis. (1814,
No. 17).

De usu Confervarum in oeconomia nature. 8. Hauniæ
1818. Accedit tabula col. (Anm. i K. Sprengels neue
Entdeck. I.)

Om Confervernes Nytte i Naturens Husholdning. (Viden-
skabernes Selsk. Skrivter II. Bd., S. 207—20, m. 1 Tav.
I Sertryk. — Se Dansk Litteraturtidende. 1828. 233—34).

Anmeldelse i »Dansk Litteratur-Tidende« (1819, No.
48—49) af H. C. Lyngbye’s Tentamen Hydrophytologiæ
Danice. |

Nogle Erfaringer om Planters pludselige Fremkomst,
meddeelte af Hofman-Bang, samt derved foranledigede Be-
mærkninger om den saakaldte Generatio æquivoca, af J. F.
Schouw. (Ørsted, Hornemann og Reinhardts Tidsskrift f.
Naturvidenskaberne, I. 1822, S. 108—18).

Skrivelse fra Proprietær Hofman til Professor Schouw,
angaaende de paa det Inddæmmede ved Hofmansgave frem-
komne Planter, tilligemed Anmærkninger af sidstnævnte.
(Ørsted, Hornemann og Reinhardts Tidsskr. f. Naturviden-
skaberne, II, 1823, 205—220.)

Bemærkninger om Vegetationen paa det Inddæmmede
ved Hofmansgave, i Aaret 1823. (Ørsted, Hornemann og
Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaberne. III. 1824, S.
290—301.)

[Om Fiskearter, der findes paa Kysterne af det nordlige
Fyen og i Odensefjord. 1823.]

Notice om Conferva zonatas Forvandling til Infu-
sions-Dyr; med 1 Tavle. (Ørsted, Hornemann og Reinhardts
Tidsskr. f. Naturvidenskaberne, IV, 1826, S. 60—62; jvfr.
sst. S. 63—64.)

Bot. tidsskr. bind 12, Journ d. bot. tome XII, 7

98

Bidrag til Kundskaben om de fossile Levninger af
Forverdenens Dyr og Planter, som ‘findes i Fyen. (Ørsted,
Hornemann og Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaben, V,
223—42.)

Udtog af en Skrivelse, dat. Hofmansgave 16. Jan. 1828,
ibid. 298— 307.

Hans Christian Lyngby. Nekrolog. (Krøyers Naturhist.
Tidsskr., H, SST |

Mange Bidrag til Flora Danica fra 1799— 1852.

Bidrag til Prof. J. Langes: Danske Flora, 1ste Udgave.

Botaniske Anmeldelser i Literaturtidenden.

Jørgen Landt. '

Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. Med 1. Kort
og 2 Kobbertavler. Kbh. 1800. 8.

Mathias Hagerup.

F, i Trondhjems - Stift 1765. Sproglærer, senere Expeditions-
Sekretær ved den norske Statsraadsafdeling i Stockholm. —

Oversatte: Will. Forsyth, Iagttagelser angaaende Syg-
domme, Saar og andre Beskadigelser paa alle Arter Treer
saavel Frugttreer som Skovtreer, tilligemed en egen Maade
at læge dem paa. Kbh. 1801. 8.

/ Friedrich Weber.
F. 1781. Professor botanices i Kiel. “+ i Kiel 1823. (Webera
Hedw.)

Fr. Weber und D. M. H. Mohr: Handbuch der Einlei-
tung in das Studium der kryptogamischen Gewachse. Prak-
tischer Theil. 1ste Abtheilung. Deutschlands Filices, Musci
frondosi et hepatici. — Ogsaa under Titel: Botaniches
Taschenbuch osv.

Botanische Briefe an Herrn Prof. Kurt Sprengel zu
Halle; Ein Anhang zu seiner Einleitung in das Studium der
kryptogamischen Gewächse. Kiel 1804. 8. 111 p.

Weber und Daniel Matthias Heinrich Mohr. Naturhistorische
Reise durch einen Theil Schwedens. Göttingen. 1804. 8.
207 pr; & tab.

Beiträge zur Naturkunde. In Verbindung mit ihren
Freunden verfasst und herausgegeben. Kiel 1808—10. 2. Bd.
8. (I: 1805. VII, 856 p;, tab; U Bl VE a
4 tab.)
Botanisches Taschenbuch auf das Jahr 1807. Deutsch-
lands kryptogamische Gewächse. I. Filices, musci frondosi
et hepatici. Kiel 1807, 12. XLVI. 509 p., 12 tab.

99

Hortus Kiliensis; oder Verzeichniss der Pflanzen, welche
im botanischen Garten in Kiel 1822 gezogen werden. Kiel
1822. 8. XIL 113 p.

Tabula exhibens calyptratarum operculatarum sive mus-
corum frondosorum genera. Kilie 1813. Fol.

Historia muscorum hepaticorum Prodromus. Kiliæ 1815.

8. 160 p.

ETS i SÅ Lg
Daniel Matthias Heinrich Mohr.
F. i Quickborn ved Pinneberg. Adjunkt v. Kiels Universitet. + i
Kiel 1808. (Mohria Sw.)
Observationes botanicæ, quibus plantarum cryptogama-
rum ordines, genera et species illustrare conatus est. Kiliæ

1803. 8. 45 p.

Volradt Augustin Obdrup.
F. i Kjøbenhavn. Student 1796. Studerede Medicin, + 1810.

Descriptio plantarum officinalium in Sælandia nascentium.
Particula I. Havniæ 1802. 8.

Begyndelses-Grunde af Botanikken, til Brug for de heiere
Klasser i Skolerne, med et tilfeiet Anhang om de inden-
landske giftige Planter af V. A. Obdrup, Stud. medicine.
Kjebenh. 1803. 8. 78 S.

Christian Ernst: Heltzen.

F. i Kjøbenhavn, Overbergamtsassessor, senere Berghauptmand
nordenfjelds,

Underretning om Urter, Græs- og Lav- eller Mossarter,
anvendelige i Nødsfald til Menneskers Fede. Trondhiem
1803.

Martin Richard Flor.

F. 1772 paa Thorseng, Student fra Odense 1790. 1801 Lærer
i Naturhistorie i Christiania. 1817 Lektor ved Christiania Uni-
versitets botaniske Have, + 1820,

Nogle Tvivl og Indvendinger imod Naturhistoriens Stu-
dium og imod dens Anvendelse som Læregjenstand i Skolerne;
Et Program. Christiania 1805. 4.

Naturvidenskabens Hjelp for Norge i den fødetrange
Sommer 1808. Et Skoleprogram. Christiania 1810. 4.

Bidrag til Kundskab om Naturvidenskabernes Fremskridt
i Norge. Et Skoleprogram. Christiania 1813. 4.

Udgav 1816 en forøget og omarbejdet Udgave af Funkes
… Naturhistorie for Begyndere.

100

Ledetraad for Begyndere til Kundskab om de alminde-
lige phanerogame Planter i Norge. Christiania 1817. 8.

Systematisk Charakteristik over de i Christiania Omegn
vildvoxende Planter, som have tydelige Blomster eller de
Phanerogame. Et Indbydelsesskrift til den offentlige Examen
i Christiania Cathedralskole. Christiania 1817. 8. 92 p. A

Systematisk Charakteristik over nogle Lægedomsplanter.
Et Indbydelsesskrift. Christiania 1819.

Skrev desuden økonomiske Afhandlinger, f. Ex. om
Tobaksavl, 1810.

Lorents Bynch.
F. i Kjøbenhavn. Blev 1787 Præst (paa Anholt).

Noget om Plante- og Havevæsenet fordum. (Iris og
Hebe, 1804. II. S. 97—142; 1805, II, 193—243).

Gregers Otto Bruun Begtrup.

F. 1769. Student 1787. Dr. phil. (i Kiel) 1795. Fra 1801
"Professor i Landokonomien ved Kjøbenhavns Universitet. + 4? 1841.

Skrev en Mængde landøkonomiske Afhandlinger (se
Nyerup og Krafts Lexicon, p. 50), f. Ex. om Tobaksplantning,
Om Valmuens Dyrkning, om oliegivende Planters Dyrkning, osv.

Om Planternes Næring og Jordens Frugtbarhed; oversat
efter Kames af G. Begtrup. (Olufsens Oecon. Annaler, V.
1805; 18—51.)

Peter Thonning.

F. i Kjøbenhavn „9, 1775. Student 1794. Studerede Naturhistorie og
Legevidenskab. Gjorde i Folge kgl. Resolution en botanisk Rejse til
dansk Guinea, iser for at finde Farveplanter, i Aarene 1799—
1803. Havde forskjellige praktiske Hværv, % 1829 Med-
direktør for det kongl. naturhist. Museum. + 29 1848 i Kjøben-
havn som Konferensraad. — (Thonningia Vahl.)

Medudgiver af: Martini Vahlii Enumeratio plantarum,
vel ab aliis v. ab ipso observatarum etc. Vol. II; Hauniæ
1806.
Medudgiver (med Tønder Lund) af Vahls Eclogæ Ame-
ricanæ; fascic. IIL Hauniæ 1807, cum tab. XXI—XXX.

De af ham samlede Guineiske Planter beskreves af
Schumacher (se denne. Se ogsaa P. Ascherson, Botanisch-
ethnographische Notizen aus Guinea, i Zeitschr. f. Ethno-
logie. 1879).

Med Hornemann og Rathke Udgiver af Vahls Symbolæ
botanic Tom. III, Hafn. 1814.

101

Johan Daniel; Herholdt.

F. 49 1764 i Aabenraa. Læge. Fra 1805 Professor ved Univer-
sitetet. + 1846. |

De officinelle Lægemidler af Planteriget, som voxe vildt
eller kunne dyrkes i de danske Stater, ordnede efter de for-
skjellige Aarstider, paa hvilke de indsamles. Af C.F. Schu-
macher og J. D. Herholdt. Kbh. 1808. st. 40. (Hertil Steph.
Hegers Herbarium pharmaceuticum; se Heger.)

Bidrag til Apothekerkonstens og Medicinaltaxtens Historie
i Danmark. (Skandin. Litter. Selsk. Skrifter 1811, S. 137
—264.)

Physiologiske Betragtninger over Forskjellen imellem
Planten, Dyret og Mennesket, i Henseende til Instinct, Sands
og Intelligents. 1ste Afdeling. (Skand. Lit. Selsk. Skr. XXII,
1827, S. 173—324; særskilt, Kbh. 1827). Oversat paa
Tysk: Physiologische Betrachtungen tiber den Unterschied der
Pflanze, des Thieres und des Menschen etc. Copenhagen

1830.

Magnus Stephensen.

F. paa Island 1762. Konferensraad, Dr. juris ved Kjøbenhavns
Universitet, Justitiarius i Islands Overret, m. m. + 1833.

Hugvekia til gödra Innbua a Islandi. Kaupmanahöfn.
1808. 8.

De til Menniske-fede i Island brugelige Tangarter og i
Serdeleshed Sel, botanisk oeconomisk beskrevne ved Magnus
Stephensen (Landhuusholdnings-Selskabets Skrifter, Ny Sam-
ling, Bd. I, S. 487—520; med 4 col. pl. — I Særtryk.
Kjebenhavn 1808.)

1809. Anonymt.

Catalogus herbarii I. Ryani M. D. Hafn. 1809 (se
Bibliotheca danica).

Johann Christian Wilhelm Wendt.
F. i Egernførde 1778. Kirurgisk Examen 1802. Medicinsk
Embedsexamen 1804. Lærer ved .Veterinairskolen 1802 1806.
Senere Regimentskirurg, Overmedikus ved Alm, Hospital, Professor
m, m, + i Kjøbenhavn + 1838.

Anviisning til at indsamle, tørre og conservere de i
Danmark og Norge vildtvoxende og dyrkede medicinske
Planter og Plantedele, ved J. C. W. Wendt. Kbh. 1810. 8.

2det forbedrede og forøgede Oplag heraf, Kbh. 1812.
XVI. 184 p. Oversat paa Svensk 1816.

Forsøg anstillede med Tangaske, og om sammes An-

102 -

vendelse som Soda (Efterretninger fra Selskabet for inden-
landsk Kunstflid, II, 159—63).

Noget om Thee og Thee-Surrogater. (Ssted. 414—40),
og 1 Sertryk 1815.

Om Salep-Roden og dens Surrogater. Med 3 Afbild-
ninger i Steentryk. Kbh. 1820.

Historiske og chemiske Bidrag til Kundskab om enkelte
Lægemidler af Slægten Euphorbia. 8. 52 p. Kjøbenhavn
1823. (Oversat paa Tysk 1825.)

Christian Ditlev Frederik Greve af Reventlow

til Grevskabet Christianssæde, 111748, Geheime-Stats-
minister. + 11 Oct. 1826.

Formeentlige Resultater af endeel fortsatte Undersøgelser
angaaende Indflydelsen af Træernes gjensidige Afstand paa
deres mere eller mindre fordeelagtige Vegetation. Af Ge-
heime-Statsminister, Greve af Reventlow. (Kgl. Danske
Vidensk. Selsk. Skrivter f. 1811 og 1812, Bd. 6., 3. H.,
S. 1—24.

Forslag til en forbedret Skovdrift grundet paa Under-
sogelser over Treernes Vegetation i Danmarks og Slesvigs
Skove. Udgivet paa hans Sonnedatter, Lehnsgrevinde B.
Reventlow’s Foranstaltning af W. Gyldenfeldt. Kbh. 1879.
4, 206 S.

[Christen Smith. |

F, i Drammen 17, Oct. 1785. Student fra Kongsberg. Studerede
Medicin. Bley Reservelege paa Frederiks Hospital, Berejste 1807
Norge i Folge med Hornemann. Professor i Botanik ved Christiania
Universitet. Botanisk Rejse i Norge 1812 og til England 1814.
Rejste 1815 med Leop, v. Buch til de kanariske Jer. + % 1816
paa Kongofloden,

Bemærkninger om nogle norske medicinske Fjældplanter.
(Topograph. statist. Samlinger, udg. af d. kgl. Selskab for
Norges Vel. II. Bd., 2. 1812.

En kort Skizze af hans sidste Rejse i Norge i Sommeren
1818. (Sst,)

Dagbog paa en Rejse til Congo i Afrika. Christiania
1819. 8. XVIII. 164 p. (Ogsaa publiceret i: Narrative of
an Expedition to explore the river Zaire, usually called the
Congo, in South Africa in 1816, under the direction of Capt.
J. K. Tuckey. London 1818. 4.)

Frederik Ludvig Holbøll.
F, $4 1765 paa Frydenlund i Sjælland, Slotsforvalter og Gartner
paa Frydenlund 1788, Gartner ved Universitetets botaniske Have

103

1793—1829. Udenlandsrejser fra 1793—1794. + 29 1829.
(»Holbøllia« Wallich.) |

Bidrag til J. W. Hornemanns »Danske oeconomiske
Plantelere« og til sammes »Hortus regius Hafniensis«, f. Ex.
Inddelingen af Silenerne efter Frøet (se Hort. botan.
Hafn. I, 419).

Oversatte Unzers Afhandl. om Skovplantning og Christs
og Vothmans Haveboger, som han berigede med Anmerk-
ninger,

Morten Wormskjold.

EF. 16 1783 i Kjøbenhavn, Student 1801. Cand. juris 1805.
Botanisk Rejse med Hornemann og C, Smith i Norge 1807. 1808
Sekondlieutenant, 1812--1814 naturhistorisk Rejse til Grønland.
1815—1819 med Kotzebues Jordomsejlings-Expedition (tilbragte 2
Aar paa Kamschatka), + ©? 1845 paa Gaune, (Wormskjoldia
Spreng:.)

Breve fra ham, dat. Godthaab d. 6. Sept. 1812. (Athene
1813, I. p. 77—85.)

Bidrag til Flora Danica, fasc. 26 ff.

1812. - Anonymt.

Om Viinsteen-Lav (Lichen tartareus) og nogle andre
Lavarter. Deres Voxested, Indsamlingstid og Tilberedelse
til Farvestof. Med 1 illum. Kobbertavle. (Handels- og
Industrie-Tidende 1812, No. 33. 4.)

Peter Christian Meier.

F. i Ditmarsken 1783. Skovrider i Kronborg Distrikt 1810;
i det Odsherredske 1825, + 1827.

Beschreibung des Tisvilder Flugsanddistrikts auf Seeland,
seiner Dämpfung und der darauf unternommenen Holzkulturen.
I A. Niemann’s »Vaterländische Waldberichte« I, 402—11,
930—542.

Jens Lassen Tommesen.

F. paa Gaarden Birket i Vendsyssel 1771. Dansk Jurist, Birke-
dommer paa Frijsenborg. -- 1839 i Hammel,

Bidrag til Berberissens Forsvar, bestaaende af en Brev-
vexling foranlediget af Skolelærer og Kirkesanger Schelers
Piece, om Berberissernes skadelige Indflydelse især paa
Rugen, saa og Hammel Gaardmænds Ansøgning med Er-
klæring og Bilage, samt andre Efterretninger. Udgivet og
med Tillæg forsynet af Anton Frantz Just, Viborg 1814. 8,

SUR,

Om Rust paa Rugen. (Halds Tidsskr. f. Landoekonomie.
II. 1833. 368—378.)

En Erfaring om Berberisser. (Nye landoekonomiske
Tidender, IV, 252.)

Nicolai Peter Schøler.

F. i Osby Sogn (Haderslev Amt), 1794—-99 paa Blaagaards
Seminarium, Skolelerer paa Frijsenborg fra 1797.

Berberissernes skadelige Indflydelse, især paa Rugen.
Aarhus 1813, 8. 15 S.

Om at opdage Brand i Hvede. (Olufsens oeconom. An-
naler X. 346—62.)

Brev til Pastor B. F. Rønne, angaaende Brand i Hveden
og andet mere. (Landoecon. Tid. IV. 24—26).

En Afhandling om Berberissens skadelige Virkning paa
Seden. (Ibid. VIII. 289—336.)

Forsøg og Erfaringer samt derpaa grundede Bemerk-
ninger, betræffende Kornrust, Brand, Meeldreie og Honning-
dug. (Halds Tidsskr. f. Landoekon. II. 1833. 345—68.) — :
Andre landoekonomiske Artikler, se Ersl. Forfatter-Lex.
1193:

Hans Holck.

F. 1766. Fra 1788 Degn og Skolelærer i Hesselager paa Fyn.
+ 1839.

Nogle Bemærkninger om Rust paa Rugen. J. C. Iversens
fyenske Avis 1814, No. 124, og i Kjobenhavns Skilderi,
1814, No. 77, i Udtog med tilføjede Bemærkninger i Halds
Tidsskr, f. Landoeconomi, II, 65—69.

Johan Christian Drewsen.

F, paa Strandmøllen ved Kjøbenhavn 1777. Formand, senere
President, for 1ste Agerdyrknings-Kommission, Formand for Kjo-
benhavns Amts Landkommunalforening, Rigsdagsmand osv. 7 1
Kjøbenhavn ‚%5 1851.

Forfatter af mange landokonomiske Artikler (Se Erslew
Forfatterlex. og Suppl. I. 389), f. Ex.:

Hvorfor er Tangasken skadelig for Vegetationen, og er
det under alle Omstændigheder. (Landoec. Tid. VI. 1815,
p. 200—14.)

Om Oprindelsen til Kartoflernes Sygdom. (Almuevennen
1V. No. 81—82.)

Udgav »Landoeconomiske Tidender«, 1815—17; oversatte
A. Thaers Grundsætninger for Landoeconomien, 1—3. Del,
Kbh. 1816—17, 4to. osv.

105

/ Nathaniel Wallich (forhen Nathan Wolff).

F. 28 1786 i Kjøbenhavn. Student 1801. Tog Preliminer-
examen 1802. Studerede Veterinærvidenskab, Medicin, Botanik.
1806 Examen ved d. kirurg, Akademi, 34 1806 Læge i Frederiks-
nagor. I det engelsk-ostind, Kompagnies Tjeneste 1814. Directeur
f. d. botaniske Have i Kalkutta fra 1815—1846 og gjorde som
saadan mange Rejser i Nepal, Hindostan, Birma, Assam; opholdt
"sig for sin Sundheds Skyld paa Cap 1842 —44. Æresdoktor ved
Kjøbenhavns Universitet 1821. . Boede i London fra 1847. + i
London % 1854. (Wallichia DC., do. Roxb., do. Reinw,)

Descriptions of 2 new. Species of Sarcolobus and some
other Indian plants. Cum tab. aen. 4. (Asiatic researches.
1816, XII, 566—76. I Sertryk 4to.) $

Descriptions of some rare Indian plants. Read Febr.
11 and June 3. 1818. (Asiatic researches, 1818, XIII. 4.
d. 369—445, 13 tab.)

An Account of a new species of a Camelia growing wild
at Nepal. Read December 12. 1818. 4. (Asiatic Researches.
Vol. 13),

Flora Indica, or Descriptions of indian plants by the
late William Roxburgh; ed. by William Carey to which
are added descriptions of plants more recently discovered by
N. Wallich. Vol. 1—2. Serampore 1820—1824. 8.

Af et Brev fra Dr. N. Wallich, Directeur ved den bo-
taniske Have i Calcutta, til Professor J. W. Hornemann,
dat. Katmandu i Nepal d. 18. Juli 1821. (Ørsted, Hornemann
og Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaben, I, 1822, S.
257 —264 ) |

Tentamen floræ Nepalensis illustratæ, consisting of bo-
tanical descriptions and lithographic figures of select Nepal
plants. Fasc. I.—II, Calcutta et Serampore. 1824—26.
Fol. 64 p., 50 tab.

Description of the tree which produces the Nepal cam-
phor wood and sassafras bark (Laurus glandulifera). (Trans-
actions of the med. et phys. Society of Calcutta; Vol. I,
1825. 45—54, med Afbildn., Pl. I.)

Extract from a letter regarding a fragrant grass;
addressed to the Secretary of the Medical Board, dated. 29.
Octbr. 1824. (Sammesteds, p. 368—69).

Neue botanische Entdeckungen im Reiche der Birmanen.
(Geigers Magazin für Pharm., 23. Bd., 1828, S. 3—5.)

A numerical list of dried specimens of plants in the
East-India Company’s Museum collected under the super-
intendence of Dr. Wallich, of the Company’s botanic garden
at Calcutta. London 1828. 306 pagg. Fol. max, (Trykt i
100 Exempl.)

106

On ginseng of Nepal (Transact. of. the med. and phys.
Soc. of Calcutta, vol. IV, 1829).

Über das neue Geschlecht Melanorrhoea und den Birma-
sischen Firnissbaum; mit Bemerkungen iiber die Geschlechter,
denen er an meisten ähnlich ist. (Archiv des Apotheker-
vereins, Bd. 34, H. 2, 1830, S. 129—42.)

Note zur les nouvelles decouvertes botaniques faites
dans les pays des Birmans. (Annales des sciences: lre Ser.;
XIV, 111.)

Observations sur le nouveau genre Melanorrhoea ou
arbre a vernis des Birmans, avec des remarques sur les
genres dont il se rapproche. (Sammesteds, 438.)

Plante Asiaticæ rariores; or descriptions and figures of
a select number of unpublished East-Indian plant. Vol. I.
—III. With 300 col. plates London, 1830—32. Im. fol.
(I: 1830. 15. 84 p., tab. 1—100. II: 1831. 86 p., tab. 101
—200. UI: 1832. VII. 117 p., tab. 201—295, et Map of
India, sign. 296—300.) (Se Maanedsskr, f. Litt. III. 1830,
452—66 og VI. 1831).

Über eine neue Ginseng-Wurzel, Panax pseudoginseng.
(Pharm. Centralblatt, Jahrg. 3, 1832, Bd. 1, S. 352—58,
nebst col. Abbild., Tab. 3.)

Uber die Gentiana Chirata Hamilt., Gentiana Chiragita
Roxb. Flem, (Sstds. 2, S. 599—600.)

Descriptions of some rare and curious plants (Trans- ~
actions of the Medical and Physical Society of Calcutta.
Vol. 7. 1834. 8.)

Wachsthum des Bambusrohres (Frorieps Tagesberichte,
1852, S. 24. (Se Bibl. univ. de Genéve, Oct. 1849.)

Report on the Botanic Garden of Calcutta. (Calcutta
Journal of Natural History; vol. II, 288—294.)

Andre officielle Rapporter om samme Have.

Description of two new Genera of Plants from Nepal.
(Transactions of the Linn. Soc. of London, XIII, P. 2. S. 608.

List of Indian woods collected. London. 8. 43 p. (Trans-
actions of the Society of arts. Vol. XLVIIL)

Sur les nouvelles de convertes botaniques faites dans le
pays des Birmans. (Ann. d. sc. nat. 1. Ser. tom. 14, p. 111.)

Christian Wilhelm Ritter.
F. i Flensborg 1765. Lege. + i Flensborg efter 1819.
Versuch einer Beschreibung der in den Herzogth. Schles-:
wig und Holstein und auf den angräntzenden Gebieten der
freien Hanseestidte Hamburg und Liibeck wildwachsenden
Pflanzen mit sichtbarer Blüthe. Tondern 1816. 8. 389 p.
Versuch einer Beschreibung der in den Herzogthümern

107

Schleswig und Holstein und auf den angråntzenden Gebieten
wildwachsenden Pflanzen aus der 24sten Klasze (Cryptogamen),
deren Nutzen und Schaden bekannt ist, etc. Ein Anhang
zu Schlesw.-Holst. Flora. Nebst einem Nachtrage zu letzterer.
Augustenburg 1817. 8. 68 p., et appendix Floræ 17 p.

Louis Charles Frederik de Coninck.

F. 1779. Kjøbmand. + i Paris 1852. (Erslew, Forfatter-Lex.
Suppl. I. 336).

Fiorin- Græs eller Agrostis stolonifera. (Landoeconomiske
Tidender, Bd. I, 239 - 50; IH, 97—102 og 245—52. Kbh.
1816, 8.)

Christian Bech.
2606. "Præst," 1832.

Bemærkninger over den røde Kløver og dens Afarter.
(Landek. Tid. VI, 1817, S. 63— 74.)

/ Joachim Frederik Schouw.

F. i Kjøbenhavn 3 1789. Student 1808. - Cand. juris „4, 1811
(3 1812 d. praktiske Del). Rejse i Norge 1812 (sammen med
Chr, Smith). 1813 Underkancellist. Disputerede for Doktorgraden
28 1816. Rejse til Tyskland, Italien og Frankrig 1816—1820.
Privatdocent; derpaa 28 1821 extraord. Professor, 23 1823
Medlem af Videnskab. Selskab, Rejse til Italien og Frankrig
1829— 30, og til Italien 1839—40. Direktør for d. botan. Have
$ 1841. Professor ordinar. 24 1845. + i Kjøbenhavn % 1852.
(Schouwia DC.)

Dissertatio de sedibus plantarum originariis. Sectio
prima. De pluribus cujusvis speciei individuis originariis
statuendis (pro summis in philosophia honoribus). Havniæ
1816. 8. 80 pagg.

En Excursion til Monte Bolca og Campo di Fontana i
"det veronesiske Landskab (med Tillæg af C. Molbech).
(Athene, Bd. IX, 1817, S. 220—29.)

Einige Bemerkungen über zwei, die Pflanzengeographie
betreffende Werke des Herrn von Humboldt. In einem
Schreiben an den Hofrath Schrader (»Jahrbücher der Ge-
wächskunde, herausgegeben von K. Sprengel, A. H. Schrader
aed HF. Link«, Bd. 1, H. 1, 1818).

Skrivelse til Geheimeconferentsraad Bülow paa Sanderum-
gaard, dateret Neapel, d. 16. Julii 1819. (Nyerups Magazin
for Rejseiagttagelser, Bd. I, S. 248—53.)

L’ultima eruzioni dell’Etna; trad. p. A. de Schoenberg
i »Giornale enciclopedico di Napoli«. 1819. I Særtryk.

108

Observations météorologiques sur le mont Etna, trad.
du Danois par A. de Schønberg, i Pictets »Bibliothéque uni-
verselle«, 1819, 34—43. I Særtryk.

Schema til en Forelæsning over Klimatologien (1820—21).
1 Kvartblad.

Schema til en systematisk Fremstilling af Plante-Geo-
graphien eller Planternes Stedlære (Geographia plantarum s.
Topologia plantarum). 8 Sider. 8vo. (Oversat paa Tysk i
Sprengels »Neue Entdeckungen«, Leipzig, 1821.)

Recension i »Dansk Litteratur -Tidende«, 1821, No. 15,
16, over J. E. Bode: »Om Vejrligets Forudsigelse, fordansket’
ved À. P. Medens; ‘

Plan einer pflanzengeographischen Ubersicht von Italien
und Sicilien. (Isis, 1821 og iSertryk, 4., med 1 Tab. 1821).
Oversat paa Italiensk.

Botaniske Oplysninger, i Anledning af J. C. W. Wendt:
Om Salep-Roden og densrSurrogater. (Bibliothek f. Leger,
1821, S. 97—103; jvfr. S. 275—77.)

Grundtrek til en almindelig Plantegeographie. Med fire
Tavler. Kbh. 1822. 8. VIII. 463 p., 4 Kort.

Recension i »Dansk Litteratur-Tidende«, 1822, No. 40,
41 af Hornemanns »Dansk oeconomisk Plantelere«.

Om Snelinien, iser paa Himalaya-Bjergene og i Ner-
heden af Æquator, efter Al. v. Humboldt. (Tidsskr. for
Naturvidensk., I, 86—102.)

Skizze til en sammenlignende Naturskildring af det nord- —
lige og sydlige Europa. (Skandinav. Litteratur-Selskabs
Skrifter. XVIII. S. 83—164. I Sertryk, Kbh. 1822.)

Nogle Erfaringer om Planters pludselige Fremkomst,
meddeelte af Hr. Hofman til Hofmansgave, samt derved
foranledigede Bemærkninger om den saakaldte Generatio
æquivoca. (Ørsted, samen og Reinhardts Tidsskr. f.
Naturvidenskaben, I, 1822, 108—118.)

Schouw og Hornemann, ave af Botanikens Frem-
skridt og Tilstand i dette Aarhundrede (Ibid. S. 127—91,
S. 304—368. Se II og II).

Kort Vejledning til at anstille meteorologiske lagttagelser
269—93.

Om de Planter, der afgive Lavendelvand og Lavendel-
olie. Ibid. S. 389—391.

Grundzüge einer allgemeinen Pflanzengeographie. Aus
dem Dänischen übersetzt vom Verfasser. Mit 4 Taf. und
Atlas von 12 color. Karten in gr. Quer-Fol. Berlin 1823.
8. VII. 524 p. (L Udtog ved Malte-Brun, i Brewsters Edin-
burgh Journal, osv.)

Kort Udsigt over de bayerske Naturforskere Johan v.
Spix’s og C. F. P. Martius’s Rejse i Brasilien. Udtog af J.

109

v. Spix's Brasilien in seiner Entwickelung, Rede zur Feyer
des Maximilians Tages. München 1821. (Ørsted, Hornemaun
og Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaberne, 1118237 8.
188—204.)

Anmærkninger til Hofman Bangs Afhandling om det paa
det Inddæmmede ved Hofmansgave fremkomme Planter.
(Hornemann, Reinhardt og Schouws Tidsskr. f. Naturviden-
skaben, Bd. II, 211—20.)

Udsigt over de canariske Øers Flora af L. v. Buch. I
Udtog og med Anmærkninger. Sammesteds, S. 251—270,
329—56.

Recension i »Dansk Litteratur-Tidende«, 1823, No. 25,
26, af J. G. J. Vallenstedts Urverdenen, oversat af A. F.
Elmquist.

Plantegeographisk Atlas. (Kbh. 1823. Fol., 1 fol., 12
Tavler.) (Henhørende til Sammes Grundtræk af en almindelig
Plantegeographie).

Om den usædvanlig lave Barometer-Stand, som fandt
Sted i den største Deel af Europa i 24.—26. Decbr. 1821,
(Ørsted, Hornemann og Reinhardts Tidsskr. f, Naturvidensk..
III, 1—51.)

Udsigt over de meteorologiske Forhold paa adskillige
Steder i Danmark. (Sammesteds, 81—95, 189—203, 302
— 17.)

Schouw og Hornemann, Oversigt af Botanikens Frem-
skridt i dette Aarhundrede. (Ørsted, Hornemann og Rein-
hardts Tidsskrift for Naturvidenskaberne, III, 1824, S.
105—131.)

Om Maisens oprindelige Fodeland, af L. Reynier. Over-
sat og ledsaget med Anmærkninger af Prof. J. F. Schouw.
(Ibid. S. 132—141.)

Udtog af Capitain Franklins Opdagelses-Reise til det
amerikanske Polarhav i Aarene 1819—22. (Nyt Aftenblad,
1824, No. 7, 8.)

Bidrag til Besvarelsen af det Spergsmaal: »om Klima-
terne væsentligen ere forandrede?« oplæst i D. Kgl. D.
Vidensk. Selsk. i Foraaret 1824. (I Udtog Vidensk. Selsk.
Afhandl., II, S. XXXIX—XLIV.) (Til Dels oversat paa
Engelsk og Fransk).

Bidrag til J. A. Schultes »Grundriss einer Geschichte
… und Literatur der Botanik«. (Flora, 1825,. 3. Beylage, S.
98—109.)
Recension i »Dansk Litteratur-Tidende« 1825, No. 33,
af E. F. Nolte, »Botanische Bemerkungen iber Stratiotes
und Sagittaria«.

110

Planterigets Physiognomie i Brasilien af Dr. C. F. P.
von Martius. Oversat med enkelte Forkortninger af Prof.
J. F. Schouw. (Ørsted, Hornemann og Reinhardts Tidsskr.
f. Naturvidenskaben, IV, 1826, S. 65—109.)

Nogle Bemærkninger om Veirliget i Island i Vinteren
1814—26, efter Landphys. Thorstensens Iagttagelser (Samme-
steds, 259—262).

Udsigt over de meteorologiske Forhold paa adskillige
Steder i Danmark. (Sammesteds, IV, 119—32, 249—53,
364—68. — V. 108—15, 353—58.)

Skildring af Veirligets Tilstand i Danmark. Med 4
Tavler. Et Priisskrift, belønnet af det Kongelige Danske
Videnskabers Selskab og udgivet med dets Understottelse.
Kbh. 1826.

Nogle Bemærkninger, henhørende til Meteorologien og
sammes Forhold til Lægevidenskaben, (Ottos »Ny Hygæau,
Bd. VII, 1826, 225—47.)

Essai sur la géographie botanique. (I Bulletin de la
Societé géogr., t. VI, Oct. 1826. 16 pagg.)

Beiträge zur vergleichenden Klimatologie. 1stes Heft.
Copenh. 1827; nebst 1 Tafel in Quertol.

Om Italiens Regnforhold. Oplest i D. Kgl. D. Viden-
skab. Selsk. (I Udtog i Vidensk. Selsk. Afhandl. IH, S.
XX— XXIII.)

Om Barometrets lave Middelstand i Island og flere
Steder. (Vidensk. Selsk. Afhandl. UI, S. XXIX—XXXIL.)

Om det dybe Barometerfald d. 14. Januar 1827. (Samme-
steds, S. LX—LXIL.)

Specimen Geographie physicæ comparative. Programma
(til Universitetets aarlige Reformationsfest) og i Særtryk.
Hauniæ 1828. 65 pagg., 4to., cum tabb. lithogr. 3. (Revue
ençyclop. t. 44, 1828, p. 138.) (Maanedsskrift for Litte-
ratur. 1829. I. 307—15.) (Oversat forkortet paa Tysk i
Berghaus’s Annalen der Erd-, Völker- und Staatenkunde
1829; i Udtog i Nouvelles annales des voyages 1838).

Einige Bemerkungen über die Windverhältnisse in der
nördlichen Hemisphäre; veranlasst durch einen Aufsatz des
Hern Prof. Dove über mittlere Luftströme. (Poggendorfis
Annalen der Physik, XIV, 1828, 541—58.)

Udtog af en d. 30. Oct. 1828 holdt (utrykt) Tale: »at
Klima og andre Naturforhold kun have en ringe Indflydelse
paa Folkeslagenes Characteer«, findes i Literatur-Tidende,
1828, S. 836—42 og er oversat paa Engelsk i Literary Ga-
zette 1829.

Medudgiver af: Collectanea Meteorologica sub auspiciis
Societatis regis scientiarum Danice edita. Fasc. I—III,

111

Hauniæ 1829—45. 4to. (I Fasc. I: Consectaria ex obser-
vationibus Neuberi auctore J. F. Schouw.)

Redakter af: Dansk Ugeskrift, udgivet af et Selskab.
Bd. I—VIII. Kbh. 1831—36. Heri en Del Redaktions- —
artikler og andre, nedenfor anførte Artikler. Uden Navn
findes f. Ex.: Naturforskeren Lamarek (III. 232—38). Lægen
og Botanikeren Lemonnier (V. 147—155). Botanikeren Des-
fontaines. Af Decandölle (V. 214). Om Planternes Søvn.
Af Prof. Meyer (VII. 149). .

Om Planteverdenens Veteraner. (Dansk Ugeskrift, 1831,
I. 211—20)

Om Naturvidenskabernes Fremstilling for Folket. (I. 221
—231.)

Naturen i Sydamerika. (I. 362—371.)

Om Vejrligets Indflydelse paa Lovspringet i forskjellige
Aar. (I. 423—24.)

Om Arracacha-Roden. (I. 495—95.)

Om Almanakkens Vejr-Spaadomme. (Dagen, 1831,
No. 298). |

Om naturhistorisk Underviisning i de larde Skoler.
(Dansk Ugeskrift; Bd. 2. 1833. 141—154, fortsat i 4de Bd.)

Douvilles Reise. (Sammesteds.)

Om Menneskeracernes Forhold til den omgivende Natur.
(I Udtog i Vidensk. Selsk. Afhandl. VD., S. LXXX—LXXXI.)

Om Varmens Fordeling i Aaret. (Sammesteds, S.
LXXXXII—LXXXXIV).

Om Barometrets Middelstand ved Havet. Sammesteds,
S. 289—342). I Særtryk. Kbh. 1832.

Europa. En let fattelig Naturskildring (Forsøg til en
physisk Geographie). Kbh. 1832. — Hertil Atlas ved O.
N. Olsen; Imp. 4to., 6 Blade med Text.

(Europa. Physisch - geographische Schilderung. Aus
dem Dänisehen. Kopenhagen 1833. 138 S., nebst Atlas; 6
Blätter. — Europa. Ein Naturgemälde. Aus dem Dänischen.
Als Beigabe zu jeder Geographie. Kiel 1833. 8. 84 Ark.

[Europa. En Fysisk-Geografisk Naturskildring. Ofvers.
af C. Julin-Fabricius. Stockholm. 1838. 8vo., med atlas af
6 kartor.]

[L’Europa, quaddro fisiografico facillimente inteso. Opera,
notomizzata da Jacopo Graberg da Hemsoe. Milano. 1839.
52 page. 8.]

[Europa, a popular Physical Sketch. Transl. from the
second Edition by Dr. Cantor. I »Calcutta Journal of Nat.
History«, vol. I, p. 390—419, 509—21; vol. II, p. 1—16;
vol. III, p. 188—206.]

Gjenopdagelsen af det gamle Cyrenaica. (Dansk Uge-
skrift, Bd. 3.)

119

e

Erindringsord til en Forelæsning over de plantegeogra-
phiske Riger. Kbh. 1833. 14 Ark. 8. (Oversat paa Tysk i
»Linnea«, Bd. 8, og paa Fransk i »Nouvelles annales de
l'histoire naturelle«, 2. Ser., t. 3.)

I »Maanedsskrift for Litteratur«, VIII, 271—75: Den
botaniske Del af Recensionen over Djørups og Sommers
Prøve-Forelæsninger.

Om den geographiske Underviisningsmaade. (Maaneds-
skrift f. Litteratur, XI, 339—55.)

Bemærkninger til en Recension af J. P. Mynster i Lite-
ratur-Tidende, 1834, S. 88—93, 101--8 (af Schouws: om
den geographiske Undervisningsmaade).

Yderligere Bemerkninger angaaende naturhistorisk Under-
vlisning i de lærde Skoler. (Dansk Ugeskrift, Bd. 4, 1834,
33 — 50.)

Nogle Bemerkninger, foranledigede ved Handelscommis
Gads Forslag om Realskolers Oprettelse. (Sammesteds.)

Indbydelse til en naturhistorisk Forening (af Schouw,
Eschricht og Collin; Sammesteds, IV, 1834, 87—88).

Forverdenens Planter. (Dansk Ugeskrift, Bd. 5, 1834,
127—134.) i

Fortsatte Bidrag til Planternes Historie. (Sammesteds,
137 — 147.)

Caffetreets Historie. (Sammesteds ; 317— 328.)

Alpeplanterne. (Dansk Ugeskrift, Bd. 6, 1835, 68—74.)
Naturen paa Sydhavsoerne. (Sammesteds; 133— 144.)
Parrot’s Reise til Bjerget Ararat. (Sammesteds ; 160—69.)
Sukkerrerets Historie. (Sammesteds, 269—77.)

Europa — osv. og Olsens Atlas. 2den Udg. 1835.

Afbildninger af Dyr og Planter, efter Dictionnaire des
sciences naturelles, ved J. F. Schouw og D. F. Eschricht.
11 Hefter. Kjøbenhavn 1835—44. Imp. 8., med 96 illum.
Kobbertavler med Text. (Maaanedsskr. f. Litt. XV. 1836.)

Om Almanakkens Veirtabeller. (Kjebenhavnsposten,
1835, S. 10.)

Medredaktør af de 3 første Bind af: »Have-Tidende«.
Udgivet af Selskabet til Haveculturens Fremme. Kbh. 1835
—37. Heri af Schouw:

Sommeren 1834. (Have-Tidende. I. 2—10).

Svar paa en anonym Skrivelse. (Sammesteds, 138.)

Lysets Indvirkning paa Planterne, (Sammesteds, 145
—50.)

De vigtigste Ziirplanters geographiske Fordeling. (Samme-
steds, 369—74, med Kort).

Om Isen i geographisk Henseende. (Dansk Ugeskrift,
Bd. 7; 1835, 115—21.)

Etna. (Sammesteds, 196—204.)

113

A. Burnes’s Reise fra Indien over Hindukush til Bukariet:
(Sammesteds.) |

Bjergvandringer i Norden og i Syden. (Dansk Ugeskrift,
Bd. 8, 1836, 18—26.)

Viinrankens Historie. (Sammesteds; 224— 32.)

Om fyldte Blomster. (Have-Tidende, II, 357 —64.)

Bomuldsplanten og Bomulden. (Dansk Folkeblad, II,
227-— 30.)

Natur-Skildringer. En Række af almeenfattelige Fore-
læsninger. Kbh. 1837. Med 2 Kobbertavler. (Flere Ar-
tikler findes særskilt aftrykte paa forskjellige Steder, se det
foregaaende.)

Erindringsord til en Forelæsning over den. almindelige
Plantelære. Trykt istedetfor Haandskrift for Tilhererne.
Kbh. 1837. 48 S.

Erindringsord til en Forelæsning over Naturhistoriens
Grundtræk. Indeholder foruden foranstaaende 3 Ark endnu
2 Ark, som angaa Dyrene. (Har ingen Titel.)

Naturen i Nordafrika. Foredrag i den naturhistoriske
Forening d. lide Mai 1835. (Krøyers Naturhist. Tidsskr. I,
1331, 8. 1—9.)

Fluefangeren og Kandebæreren. (Dansk Folkeblad, III
133 — 35.)

Oplysende Bemærkninger til Capitain O. N. Olsens
»Physisk-geographiske Kort over Danmark«. Udgivet af Sel-
skabet for Trykkefrihedens rette Brug. Kbh. 1838. 46S, 120.

5 Den strenge Vinter 1838. (Dansk Folkeblad, IV, 21
— 24.)

Tableau du climat et de la végétation de l'Italie, résultat
de deux voyages en ce pays dans les annees 1817—1819
et 1829—30. Vol. I. Tableau de la température et des
pluies de l'Italie. Avec und Atlas de 5 cartes (par O. N.
Olsen). Copenh. 1839, gr. 4. X. 214. 227 p. Understøttet
af det Kgl. D. Videnskab. Selskab.

Erindringsord til . . . . den almindelige Plantelere.
2den Udg. 1839. 48 S.

Natur-Skildringer. 2den Udg. 1839. (Indeholder flere
end Iste Udg.)

Udsigt over Vejrligets Characteer i Aaret 1838 (regnet
fra 1. Dec. 1837 til 1. Dec. 1838) saaledes som det havde
vist sig 1 Kjøbenhavn. (Förhandl. vid d. af Skandinav. Natur-
ea och Läkare hållna möte i Götheborg år 1839, S.

= 6.)

2

Observations on the climats of the portions of Europa
Bot. tidsskr, bind 12. Journ, d, bot, tome XII, 8

114

and Africa which are situated between the equator and 600
North latitude. (The Edinburgh Journal, by Jameson, 1840.)
Naturschilderungen. Eine Reihe allgemein fasslicher
Vorlesungen. Mit 2 Tafeln. 8. Kiel 1840.
[Plants characteristic of different Nations, translated by
Dr. Cantor. I »Calcutta Journal of Nat. History«. I. 344—51.]
Tale i Selskabet for Efterslægten paa Stiftelsesdagen
den 4de Marts 1841. Kbh. 11 Sider. 8.

Redaktør og Udgiver af: Dansk Ugeskrift. 2den
Række. Bd. I—VIII. Kbh. 1842—46. Foruden de i det
følgende nævnte Afhandlinger af Schouw findes oversatte eller
bearbeidede: August Pyramus Decandolle. (I. 1842. 125.)

Det usynligt virkende organiske Liv. Af Ehrenberg. (I.
309—325.)

Om Naturvidenskaberne som Dannelsesmiddel af Prof.
E. Fries. (IIL. 209.)

Sneulden (Lanosa nivalis Fries), af Prof. Unger, med
Note af Schouw. (VI. 1845. 76- 82 og 1 Tavle.)

Om Menneskets Forhold til Planteverdenen. Af Prof.
Zuecarini. (VI. 120.)

Pampassletterne; efter Darwin. (VII. 358.)

Troldhætten (Dansk Folkekalender for 1842; S. 134—40).

Om de Pompejanske Planter. (Förhandl. vid d. skandin.
Naturforskarnes 3dje möte i Stockholm 1842, S. 104—14).
I Særtryk.

De Italienske Naaletræers geographiske og historiske
Forhold. (Ibid. S. 617—619. — Refereret i »Flora« 1843.
I. S. 18)

Anmærkninger til Necrologen over Drejer. (»Fædre-
landet«, 1842. 3. Aarg., No. 1042.)

Bemærkninger i Anledning af nogle Yttringer i Justits-
raad Molbechs »Det danske Videnskabernes Selskabs Historie "
i dets første Aarhundrede. (Dansk Ugeskrift, 2den R., Bd.
2, No. 38. - Jvfr. Molbech i No, 48 og 49.)

Misteltenen. Foredrag 1 den naturhistoriske Forening d.
24de Februar 1839. (Dansk Ugeskrift, 2den R., Bd. 2, No.
27, S. 8—17.)

Erindringsord til en Forelæsning over Lægeplanterne.
Kbh. 1843. 97 S. |

Erindringsord til , . . . d. almindelige Plantelære. 5die
Udg. 1843. 53 S.

Flora Danica. Fasciculus XL. Hauniæ 1842. (De
egentlige Forfattere vare S. Drejer og Vahl.)

Erindringsord til en Forelæsning over de. vigtigste i
Menneskelivet anvendte Planter. Kbh. 1844, 70 S.

125

a

Oversigt over de geographiske og historiske Forhold,
som de italienske Lyngvexter (Ericaceæ et Vaccinieæ) frem-
byde. (K. D. Vidensk. Selsk. Skr., Bd. XI, 1845, S. CIV
—CX ; Oversigterne for 1843, S. 109.)

Beretning om det 40de Hefte af Flora Danica (Ibid. S.
OXXIV—CXXVIII. Oversigt over Forhandl. 1844, S. 9—13).

Bemerkninger over en Samling af eldre Blomster-
tegninger i Vandfarver fra det forrige Gottorpske Bibliothek
i den kgl. Kobberstiksamling (K. D. Vid. Selsk. Skr., XI,
1845, S. CLXXX—CLXXXIII. Oversigt ov. Forhandl. 1844,
S. 77--81).

Natur-Skildringer. Anden Samling. Kbh, 1845. Med 5
Tavler, hvoraf 2 kolorerede.

De italienske. Naaletræers geographiske og historiske
Forhold. (Det kgl. Danske Videnskab. Selsk. Afhandl., XI,
1845, p. 83—127. I Særtryk 1845, 4to med 1 Kort.) (Over-
sat i » Annales des sciencese, 3 Sér., t. II, p. 230—272; I
Sertryk, Paris 1845. Oversat paa Tysk af D. Beilschmied i
Hornschuchs Archiv skandinavischer Beitråge, 2. Bd. 1847.)

Erindringsord til . . . . d. almindelige Plantelære. 4de
Udg. 1845. 56 S.

Skandinaviens Natur og Folk. Et Foredrag, holdt den
22de Nov. 1844 i det Skandinaviske Selskab. Kbh. 1845.
15 S. med 1 Kort.

Efterskrift til en Notits: Planten i Begreb med at blive
Dyr af Dr. Unger (Dansk Ugeskrift, 2. R., IV. 1844. 170—74).

Formeentlige Viinstokke fundne ved Jernbaneanlægget i
Holsteen. (Sammesteds, IV. 159—60).

Mangel paa Indsigt i Naturvidenskaberne hos en aandrig
Skribent, (Sammesteds, V. 1844. 277—82).

En Samling af Blomstertegninger i den kongelige Kob-
berstiksamling (Sammesteds, V. 1844. 301—6).

Efterskrift til en Notits »Om det røde Havs Farve«
(Sammesteds, VI. 1845. 11—15).

Cycas circinalis i Blomst i den botaniske Have (Samme-
steds, VIII, 1846. 33—38).

Nye Zeeland (Sammesteds, VIII. No. 186—87).

Om de i Italien voxende Træer og Buske af Ege-
Familien (Cupuliferæ). Oversigt ov. d. K. D. Vid. Selsk.
Forhandl., 1846, 107—114.)

Om Birketræernes geographiske og historiske Forhold i
" Italien. (Ibid. 1847. S. 16—19,) |

Om Gummi Stoffet: Gutta Percha (Ibid. S. 91.)

Erindringsord til . . . . Lægeplanterne. 2den Udg. 1847.
89 S.
Den nærværende Planteverdens Fremkomst. (Forhandl.

116

ved de Skand. Naturforskeres 5te Møde i Kjøbenhavn 1847.
S. 119—134, trykt 1849). (Oversat i »Botaniska Notiser«,
1850, No. 1.) ;

Udtog af en Udsigt over de geographiske og historiske
Forhold af Italiens Græsarter. (Ibid. S. 451—56. Oversat
paa Tysk i Frorieps »Tagesberichte«, 1852, S. 44—48.)

Foreløbig Fortegnelse over den kjøbenhavnske botaniske
Haves Planter. Indeholdende dem, der ere blevne undersøgte
1 Aarene 1842—1846. Med et Kort over Haven. Kbh.
107: DB, ist. 8 ls tah:

Dansk Tidsskrift. . Udgivet og redigeret af J. F..
Schouw. Bd. 1—4 og 1. Hæfte (No. 25—27) 1847—51. —
Heri af Schouw:

Menneskets Indvirkning paa Naturen (I. 1847. 401—416).

Om de tidligere klimatiske Forhold i Danmark (I. 511
— 23). |

Oversættelser eller Bearbejdelser i samme Tidsskr. uden
Navn:

; Lysforholdene i Urskove; efter Grisebach (I. 299) m. m.
Endvidere:

Linnés Antegninger om »Nemesis divina«. Forkortet
Oversættelse ved F. Barfod (III. 107).

Om de geographiske og historiske Forhold, som de
italienske Træer af Egefamilien frembyde (Vidensk. Selsk.
Skrifter, 5.'R., I, 1849, S. 19—44).

De geographiske og historiske Forhold som de italienske
Træer og Buske henhørende til Birkefamilien frembyde.
(Sammesteds, S. 45—52.) Beggé i Særtryk: Ege- og Birke-
familiens geographiske og historiske Forhold i Italien. Med
1 Kort. Kbh. 1847.

Bemærkninger over en Samling af Blomstertegninger i
den kongelige Kobberstiksamling (Videnskab. Selsk. Skrifter,
5. R., Bd. Il, S. 41—64). I Sertryk, Kjøbenhavn 1849. 4to.

Danmark og Toscana. Foredrag i den naturhist. For-
ening d. 20de Febr. 1848. (»Dansk Tidsskrift«, 2det Bd.
S. 97—108.)

Prøver paa en Jordbeskrivelse. Med 3 Kort og 4 Tre-
snit. Kbh. 1851. 93 S., st. 8. Oversat: Proben einer Erd-
beschreibung mit einer Einleitung über die geogr. Methode.
Aus dem Dänischen von H. Sebald. Mit 3 Charten und 4
Holzschnitten. Berlin 1851.

Die Erde, die Pflanzen und der Mensch. Populäre Na-
turschilderungen von J. F. Schouw. - Aus dem Dänischen
unter Mitwirkung des Verfassers von H. Zeise. Mit der
Biographie des Verf. von P. L. Moller und seinem Portrait

117

nach Marstrand und 2 Tafeln. 8. Leipzig 1851. — Samme,
2te Auflage, Leipzig 1854. XV. u. 266 S., 8., m. 2 Steintaf.

Naturschilderungen. Eine Reihe gemeinverständlicher Vor-
träge aus dem Gebiet der Naturwissenschaften von. Prof. J.
F. Schouw. Neueste und vollständigste Ausgabe. Frei nach
dem Dänischen von G. F. vw. Jenssen-Tusch*) Mit einer
Lebensskizze des Verf. 2 Theile. Cassel 1854. XIV. und
496 S. 160, und (2. Theil.) Sondershausen 1856. V und 256 S.

Naturskildringer. En Række populære Foredrag. Ny
forøget Udgave. Med Forfatterens Biographie og Portrait _
samt 7 Tavler, Besørgede af Th. Jensen. Kjobenh. 1856.

Manuskript behandlende en systematisk Opstilling og
Beskrivelse af de danske Alger. do.

M. Vahls Collegium over Cryptogamisterne. 1803--4. 8vo.
Manuskript.

M. E. de Beaumonts Views of the relative Age of the
European Mountains, an abstract by Prof. Schouw, communi-
cated by W, M. Westermann, Esq. (Calcutta Journal of Na-
tural History; vol. III, p. 526—531).

Erinnerung auf eine Bemerkung des Hrr. ‘Prof, Dove.
(Poggendorffs’ Annalen der Physik, XXVIII, 510—11.)

On the supposed changes in the meteorological con-
stitution of the Earth (Brewsters Edinburgh Journal of sci-
once, VIII, No: XVI, p. 311—26.)

Udsigt over Denhams, Clappertons og Oudneys Op-
dagelser i Afrikas Indre, med et Landkort over det indre
Afrika. (Molbechs » Nordisk Tidsskrift«, I, 261—83, 325—64.)

Lettre (de M. le Docteur Schouw) a M. le Baron de
Zach (Zachs Correspondance Astronomique géographique etc.
I, 88—96).

Einige Bemerkungen über die klimatischen Verhältnisse
des tropischen Afrikas (Berghaus’s Annalen der Erd- und
Völkerkunde),

Jakob Hornemann Bredsdorff.
F. 3 1790 i Vesterskjerninge. Student 1809 fra Nykjebing. 23

1814 Cand. theol.: 30 1817 disputerede for filosof, Doktorgrad ;
opholdt sig i Tyskland, Frankrig, Schweitz 1817—19. Adjunkt
i Roskilde 12 1819—18 1821. 1822 Assistent ved d. Kgl.

Natural-Museum, 1823 Lector i Mineralogi ved Kjöbenhavns

=) Georg Friedrich v. Jenssen-Tusch, F. i Kotzenbüll i Eider-
stedt 75 1789. Sekondlieutenant 1807. Afgaat som Kaptain
1833. Major 1837. Postmester i Tønning 1843— 47,
Oberstlieutenant 1848,

118

Universitet. 1828 Lector i Mineralogi og Botanik i Sorø. + i
Skjerninge 15 1841.

De regulis in classificatione rerum naturalium observandis
commentatio. Dissertatio inauguralis. Hafn. 1817. 8. 69 p.

Aarhuus Amt. DBeskrevet, efter Opfordring fra det
Kongelige Landhuusholdningsselskab. Kjebenh. 1827. 80.

Haandbog ved botaniske Excursioner i Egnen om Sorøe.
Hefte I—II. Indbydelsesskrift. Kbh. 1834—35. 40. (An-
meldt i Dansk Litt. Tid. 1836. 195—98. Antikritik i An-
ledning heraf. Ibid. 1836. S. 257— 64.)

Om Vanskelighederne ved Planternes naturlige Classi-
fication. (Blandinger fra Sore, de Hefte, S. 28—48.)

Om vore almindelige Sedarters oprindelige Hjem, Udtog
af en Afhandling af H. F. Link, med Anmerkninger. (Ibid.
S. 60-72.)

Nogle Udsættelser ved Reichenbachs Plantesystem (Krøyers
Naturhist. Tidssk., III, S. 307—-314.)

Elenchus familiarum regni vegetabilis, adjectis earum
divisionumque superiorum notis contractis. Othiniæ, 1841. 8.

Christian David Gebauer.
F. 1777 i Schlesien. Kunstner. Professor, + Aarhus 1831.

Afbildninger til Naturhistorien i 20 illumin. og sorte
Kobbere (832 Fig.), tegnede ved C. D. Gebauer. Med dansk
"og latinsk Nomenklatur. Til Brug ved Underviisning. Kbh.
1818.

Hans Christian Lyngbye.

F, % 1782 i Blendstrup (Lindenborg). Student 1802. Derefter
Huslerer i Vendsyssel. Theolog. Kandidat 49 1812. Huslærer
paa Hofmansgave. Rejse til Norge 1816 sammen med Hofman
Bang. 1817 Universitetets Guldmedaille. Rejse paa egen Be-
kostning til Færøerne 1817. 1818 Videnskabernes Selskabs Sølv-
medaille, 3 1819—1827 Præst i Gjesing og Nørager (Aarhus
Stift). %1 1827—1837 Præst i Søborg og Gilleleje. 13 1826
Medlem af d. kgl, danske Vid. Selsk, + 18 1837. (Lyngbyea Ag.)

Tentamen hydrophytologiæ Danie, continens omnia Hy-
drophyta cryptogama Danie, Holsatie, Færoeæ, Islandiae,
Groenlandie hucusque cognita, systematice disposita, de-
scripta et iconibus illustrata, adjectis simul speciebus Nor-
vegicis. Opus praemio ab universitate regia Hafniensi orna-
tum et sumtu regio editum. Cum tabulis æneis LXX.
Hafniæ 1819. 4to.

Observationes Hierobotanicæ, quibus plantae sacri codicis
ad mentem optimorum interpretum illustrantur. Fascicul. I.

119

(Videnskabelige Forhandl. ved Fyens Stifts Landemode 1819.
Bd. Il. S. 24—84.)

Om Tørvens Reproduction. (Halds Beskrivelse over
"Randers Amt. S. 172—175.)

Efterretning om Hr. Gaillons mikroskopiske og physio-
logiske Undersøgelser med Conferva comoides Dillw. (Ørsted,
Hornemann og Reinhardts Tidsskr. f. Naturvidenskaberne,
IV, 1826, S. 36—59.)

Bidrag til »Flora Danica«.

Rariora Codana. Opusculi posthumi pars. (Videnskabel.
Meddel. fra d. naturh. Foren., 1879—80. S. 215—230; udg.
af Eug. Warming.)

Zoologiske Manuskripter af Lyngby (Rariora Codona ;
Animalia) findes paa Universitetets Zoo]. Museum.

Botaniske Manuskripter ejes af Etatsraad Hofman Bang,
f. Ex.: Mine formentlige Tanker over Legationsraad, Consul
Schousboes i Marokko ved Brev dat. Tanger d. 19. Aug.
1822 tilsendte Alger, dat. Gjesing d, 30. Mai 1825. — For-
tegnelse over Lyngbyes Algesamling. — Min Formening om
de i Herr. Hofman (Bangs) Brev af 20. Marts 1829 sendte
Baltiske Alger.

Christian Ferdinand Simonsen.
F. i Kjøbenhavn. Student 1802. Lege til 1820. Levede senere
i Kjøbenhavn.
Sammenligning imellem Planterne og Dyrene. Kbh. 1820.

Peder Jungersen Estrup.
F. i Randers 1791. Medicinsk Embedsexamen 1819. + 1830.

Oekonomisk Plantelere til Brug for Skoler. Kjeben-
havn 1820. 8.

É H.. Beck.
(Handelsgartner i Aalborg?)
Fortegnelse over Planter med tydelige Blomster fundne

vildvoxende i Egnen om Aalborg, 1820. 4. (Manuskript i
Botan. Haves Bibliothek.)

Peter Wogelius Deinboll.
F. i Kjøbenhavn 1783. Cand. theol. ved Christiania Universitet
1819. Præst i Norge, Fandt mange nye Planter i Norge.
(Deinbollia Schum. ).

Naturvidenskabelige Efterretninger fra Vadsoe i Fin-
marken, af et Brev til en Ven i Christiania. Novbr. 1818.
(Den norske Rigstidende, Aarg. 5. No. 15—16, 1819, Fol.)

126

Udtog af et Brev fra Provst Deinboll i Finmarken.
(Tidsskr. f. Naturvidensk. 1822, I. 123—26.)

[Soren Christian Sommerfeldt.]

F. i Agershus Stift i Norge 2 1794. 1812 Student ved Kjoben-
havns Universitet. Elev af Hornemann. 1816 Cand. theol. ved
Kristiania Universitet. Fra 1818 Præst i Salten i Nordlandene,
senere i Asker og i Ringebo. + 2§ 1838. (Sommerfeldtia Less.)

Physisk-Ekonomisk Beskrivelse over Saltdalens Preste-
gjeld i Nordlandene. (Kgl. Norske Vidensk.-Selsk. Skr., 2.
Bd., 2. H.; Throndhjem 1824. 4. 148 p. Planteriget p.
38—81.) |

Om den røde Sne eller Sphærula nivalis Sommerf., Uredo
nivalis auct. (Magaz. f. Naturvid. 1824, 249—53.

Cenangium diffusum, Physarum vernum, Circinotrichum
rufum, opdagede og beskrevne. (Magaz. f. Naturvidensk. VIII,
1827, H. 1, 170—73.

Bemerkninger paa en botanisk Excursion til Bergens
Stift. (Magaz. f. Naturvidensk., 1827, H. 3; 1828, H. 1.)

Beskrivelse over to mindre bekjendte grenlandske Planter,
Lychnis triflora og Draba oblongata. (Norsk Mag. f. Natur-
vidensk. 1824. 1. B., 150—54.)

Lichenologiske Bidrag (Vetenskaps-Akademiens Hand-
lingar, 1823 )

Tre nye cryptogame Planter, opdagede og beskrevne.
(Magaz. f. Naturv. VII, 1826, p. 295—99) (Tremella erecta,
Exidia lobata & Stemonitis arcyrioides).

Supplementum flore Lapponice quam edidit Dr. G.
Wahlenberg. Christianiae 1826. 8. XII. 331. 3 tab. col.

Bemærkninger ved Supplementum Flore Lapponicæ.
(Magaz. f. Naturvidensk., 1827, H. 1, p. 163—166.)

Aspidium crenatum, en ny art Ormbunke fran Norge.
(Vetenskaps-Akademiens Handl., 1834; ogsaa i Magaz. f.
Naturvidensk., 12. B., H. 1.)

Glyceria norvegica Sommerf. og Agrostis svaveolens Blytt;
beskrefne. (Vetenskaps-Akademiens Handlingar, 1837, 4 Sid.)

Bidrag til Spitsbergens og Beeren-Ejlands Flora efter
Herbarier medbragte af Keilhau. (Magaz. f. Naturvidensk.,
2 BB. PE 2)

Die

Dissertatio inaug. sistens analysin chemicam radicis
Filicis maris, Kilie 1821. 3.

Jens Stephan Heger.

F. i Kjøbenhavn 1769. Skuespiller 1796—1817, + i Kjoben-
hayn 1855.

be

Det Vigtigste af Naturlæren og Naturhistorien for Ung-
dommen. Til Brug ved den første Undervisning. 5. mege
forøgede og forbedrede Oplag. Kbh. 1822.

Herbarium pharmaceuticum eller Afbildninger til Prof.
Schumachers og Herholdts Fortegnelse paa officinelle Læge-
midler af Planteriget, som voxe vildt eller kunne dyrkes i
de danske Stater. Kbh. 1825. Med 8vo., med 141 illum.
Kobb.

Afbildninger, i Særdeleshed af de vigtigste vildtvoxende
Giftplanter, med Beskrivelse over deres Virkninger paa
Mennesket og Dyr. Kbh. 1827. Med. 8, med 40 illum.
Kobb.

Afbildninger af danske oeeonomiske Planter, med Be-
skrivelse over deres Egenskaber og Anvendelse. I systema-
tisk Orden efter Hornemanns danske oeconomiske Plantelere.
1.—3. Del. 1828—1831—35. Med. 8. med 288 illum. Kobb.

Peder Eggert Benzon.

F. i Vestenskov paa Lolland 1788. Cand. pharm. 1814. Rejste
til St. Croix 1816 som Bestyrer af Apotheket i Christianssted ;
kjobte dette 1824. Assessor pharm. Vendte tilbage til Danmark
1848. + 1848 i Kjøbenhavn. (Benzonia Schumacher).

Om den vestindiske Salop, dens Dyrkning, Tilberedelse
og almindelige Egenskaber. (Ørsted, Hornemann og Rein-
hardts Tidsskrift f. Naturvidenskaberne, II, 1823, S. 158—
172; aftrykt forskjellige andre Steder). |

Johan Arndt Dyssel.
F. 1798 i Østofte paa Lolland, Student 1815. Amanuensis hos

H. C, Ørsted. Lærer ved den militære Højskole, Professor, +
1846.

Udsigt over Plante- og Dyr-Chemiens Fremskridt i de
senere Aar, af Berzelius. Oversat af J. A. Dyssel. (Tids-
skr. f. Naturvidensk. Il. 1823. 271—328.)

Axel Moller Mørch.

F.1797 paa St. Thomas, Student 1813. ‘Cand. jur; 1817.
Universitetets Guldmedaille 1820 for Prisopgaven: »Postulatur
generis Jungermanniae Monographia, species indigenas, diagnosibus
loculentis et descriptionibus completis illustratas complectens, ad-
jectis simul rectis synonymis, locis natalibus, bonarumque iconum
citationibus, Rejse til Island 1820. Justitsraad 1850. + som
Byskriver 1 Svendborg,

Efterretninger om nogle islandske Planter. I Th, Glie-
manns »Geographische Beschreibung von Island«. Altona

1824, S. 156—149,

122

Bidrag til Flora Danica.

Oluf Nicolay Olsen.
Oberst i Generalstaben. + 1848.

Plantegeographisk Atlas (til J. F. Schouws Plantegeo-.
graphie). Kbh. 1824, Fol.

Ernst Ferdinand Nolte.

F. i Hamborg 23 1791. Professor botanices i Kiel. + i Kiel d,
15 1875. (Noltea Rchb.)

Botanische Bemerkungen über Stratiotes und Sagittaria.
M. 2 Kupf. Kopenh. 1825. 4. 44 p., 2 tab.

Novitie Flore Holsaticæ sive supplementum alterum
Primitiarum Flore Holsatice H. G. Weberi. Kilonii 1826.
8. XXIV. 82 p.

Beantwortung der Anfrage über die Abstammung einiger
Pflanzennamen in Flora 1847, No. 8 (Flora 1847. 297 —98).

[L. F. Ecklon.]
F. i Aabenraa. Rejste til Cap. (Ecklonia Hornem.)

Ecklon et Zeyher, Enumeratio plantarum Africæ australis
extratropicæ. Hamb. 1835—36. 8.

Hans Fortegnelse over Coronariæ og Ensatæ, udgiven af
Dr. Studel i Eslingen, 1837. 8.

Fredrik Thaarup.
F. 1766 i Kjøbenhavn. + 1845 (se Ersl. Forf.-Lex. II. 312).

Bidrag til det kjøbenhavnske Universitets botaniske Haves
Historie, og nogle Efterretninger om sammes nærværende
Forfatning med Notizer til Botanikens Historie i Danmark.
(»Telegraphen«. Kbh, 1826. 8.

Botanikeren Jens Wilken Horneman’s Levnet. (Genea-
logisk og biographisk Archiv. 1ste Bd. 1842, og i Sar-
tryk. 8.)

Ernst Fr. Hansen.

Anleitung zur Kenntnisz der einheinischen Gräser, so
wie zu deren Anbau, Saamengewinnung und Benutzung als
Futterpflanzen, zunächst für die Landwirthe der Herzogth.
Schleswig, Holstein und Lauenburg, gesammelt und nach
Mertens und Koch bestimmt und beschrieben. Nebst einem
Herbarium mit 65 Arten getrockneter Gräser. 8. Plön 1827.
(Dansk Litt.-Tid. 1829. 321—27.)

123

L. Hansen.
Skolelærer.

Herbarium der Schleswig-Holst.-Lauenb.-Flora. Semi-
centurie 1—3 (Maanedsskr. f. Litt. XII. 1834).

Oluf Nicolai Christopher Schlichtkrull.

F. i Kjøbenhavn 4%! 1801. Cand. pharm. 1821. Student 1828.
+ 7 1831.

De mutationibus vegetationis Daniæ. 1828. 4. Manu-
skript 1 Bot. Haves Bibl.

De officinelle Planter ordnede efter de Candolles natur-
lige Plantesystem, tilligemed de vigtigste Characterer paa
disse Planters Familier. Kbh. 1832. 59 S. 8.

Joh. Heinrich Christfried Dau.
F. 1790 i Altona, Privatiserende Lærd. -- 1 Kjøbenhavn 1831.
Bericht über die Torfmoore Seelands nach einer im
Herbste 1828 deshalb unternommenen Reise. Fir Deutsche
enthaltend: wichtige Zusätze, neue Aufklärungen und be-
stimmtere Beweise zu seinem Handbuche über den Torf.
Kopenh. u. Leipzig 1829. 8.

Oddur Jönsson Hjaltelin.
F. paa Island (Kalfafell) %2 1782. Liege paa Island. + Bjamar-
havn 12 1840.
Islenzk Grasafraedi. Utgefin ad Tilhlutun hins islenzka
bokmentafélags. Kpmh. 1830. 8. 379 p.

Leopold Meyer.

De Fuco vesiculoso atque de Jodo quedam, quod con-
tinet. Kiliae 1830. 4. 15 p.

Ludvig Meyer.

F. i Brunsvig 1780. +. som Kontorchef under Statsgjælds-
Direktionen.

Lehrbuch der Botanik von C. A. Agardh. 1ste Abthei-
lung: Organographie. — Ogsaa med Titelen: Organographie
der Pflanzen von C. A. Agardh. Mit einer Vorrede von J.
W. Hornemann. Aus dem Schwedischen iibersetzt. Mit 4
Kupfertaf. Kopenhagen 1831.

Jens Hansen Smidth.

F, i Kjøbenhavn 1769. Student 1787. Præst. Titulær Professor.
+ 1847,

Arboretum scandinavicum. Hefte 1. Kbh. 1831. 12
160 p. |
Artikler i »Have-Tidende« 1835, 1839.

“Joachim Otto Voigt.

F. i Nordborg (Als) 22 1798. Student 1816 (fra Kolding).
1822 Examen ved d. LÉ Akademi. 1826 Læge i Frederiks-
nagore (Bengaleni. 1834 Superintendent for den botaniske Have i

Serampore. % 1843 i London paa Hjemrejsen til Danmark.

N af Dr. Carey, Stifter af den botaniske
Have i Serampore. (Kreyers Naturhist. Tidsskr., I, S. 233
— 242.)

Catalog over Planterne i den botaniske Have i Seram-
pore. 1836. 40. (Manuskript i Botan. Haves Bibl.)

Nogle botaniske Nyheder fra Ostindien. (Af et Brev
fra Dr. Voigt i Frederiksnagor til Etatsraad Hornemann,)
(Krøyers naturhist. Tidsskr., II, S. 269—273).

Hortus suburbanus Calcuttensis. A Catalogue of the
Plants which have been eultivated in the Hon. East India
Compagnys botanical garden, Calcutta, and in the Serampore
botanical garden (1786 and 1809—1841). Printed under the
superintendence of W. Griffith. Calcutta, 1845. Med. 8.
XXIX, 745, LXVUI p. (Heri hans Biografi af hans Enke).

Niels Christian Nyborg Lassen.

F. 1812 i Odense. Student 1831. Lærer i Naturhistorie, fra
1839 af ved Aarhus videnskabelige Realskole. Fra 1856 ved
Roskilde. + i Roskilde %6 1857.

Grundtrek af Dyr- og Planteriget. Kjobenhavn 1834.

Oversigt over de danske phanerogame Planter efter
Sexualsystemet, nærmest til Brug for Eleverne af Aarhus
Realskole ved praktiske Ovelser.. 1ste Afd. Slægter (12 S.
i 8vo.), Aarhus 1841 (i Indbydelsesskrift til d. offentlige
Examen i den videnskabelige Realskole i Aarhus i Mai 1841).

Erik Christian Werlauff.

F. i Kjøbenhavn 1781. Bibliothekar ved det Kgl. Bibliothek.
Professor.

Biographiske Efterretninger om Botanikeren Frands
Mygind. (Herholdt og Mansas Samlinger til den danske
Medicinalhistorie. Kbh. 1834. 8.)

Udsigt over Kjøbenhavns Universitets-Byguings Historie,
1836.

ABS

Morten Christian Hempel.
Bogtrykker i Odense,

Flora eller almeennyttig Haandbog for Blomsteryndere.
Udarbejdet tildeels efter nyere isthe Skrifter. Odense
1834. 8.

Johan Ernst Christian Walter.

Portraitmaler og Kobberstikker. Opsynsmand ved det Kgl. Billed-
galleri.

Flora eller Pragtblomster i colorerede Afbildninger (med
dansk og tysk Text). Hæfte 1—36. Kbh. 1835—42. Fol.

Blomster-Museum eller colorerede Afbildninger af de
skjønneste Blomster og Siirplanter, med tydsk og dansk Be-
skrivelse. Hæfte I—II. Kbh. 1838—41. St. 8.

Peter Wilhelm Lund.

F. 14 1801 i Kjøbenhavn. Student 1818. Fra 1825—1829 i
Brasilien (Provinsen Rio de Janeiro), 1829—1831 paa Rejser i
Tyskland, Italien og Frankrig til Dels sammen med J. F. Schouw,
Medlem af d. Kgl. Danske Vid. Selsk. 2? 1831. 1832 i Kjoben-
havn. 1833—35 paa Rejse gjennem de brasilianske Provinser
Rio de Janeiro, Säo Paulo og Minas geraés. Bosat i Lagoa Sauta

fra 1835. + % 1880.

Brev til Professor Schouw, dateret Rio Janeiro, d. 3lte
Januar 1826. (I Tidsskrift f. Naturvidenskaberne, Bd. V,
S. 90—103.)

Udtog af et Brev, dateret Rio Janeiro d. 3. Juli 1826.
(Ibid. S. 104—7.)

Iagttagelser paa hans anden brasilianske Reise. (I » Det
Køl. Danske Vid.. Selsk. Afhandl.« VI, S. LVI—LVIII,
LXXXI, CXIL)

Bemærkninger over de almindelige Vej- og Ukrudts-
planter i Brasilien. Udtog af et Brev til J. W. Hornemann
(I Krøyers »Naturhist. Tidsskrift«, Bd. II, S. 53—67.)

Brev fra Brasilien. (I Schouws »Dansk Ugeskrift«, Bd.

VIL, S. 153—63.)

Bemærkninger over Vegetationen paa de indre Hojsletter
af Brasilien, især i plantehistorisk Henseende. I det Kgl.
Danske Videnskabernes Selskabs naturvidensk. og mathem.
Afhandl. VI. D, S. 145—88 (Udtog ibid. S. LXXX—LXXXIV
og i Have-Tid. IV, 547— 554).

Peter Clausen

(i Brasilien kaldt Pedro Claudio eller Pedro Dinamarquez), F. i
Kjøbenhavn, Kom til Rio de Janeiro i den 1ste Kejsers Tid,

126

os

- Blev menig Soldat; afskedigedes. Levede derpaa som Bissekizimiiler.
Gjorde Tjeneste som Spion under Krigen med den argentinske
Republik. Levede senere som Kjøbmand i Cachoeira do Campo.
Kjobte derpaa en Facenda, Porteirinhas, ved Curvello, hvor Lund
og Riedel 1835 gjorde Bekjendtskab med ham. Derefter blev han
naturhistorisk Samler, især af Planter og fossile Dyreben fra Kalk- .
stenshulerne, og fik Forbindelse med Musæerne i Paris og London.
1843 ledsagede han den store Castelnauske Expedition et Stykke
i alt Fald fra Rio de Janeiro til Sabara, Kom senere til Europa.
Var en Tid sindssyg og døde i Armod paa et Hospital eller en
Fattigstiftelse 1 London for omtrent en Snes Aar siden. Han har
i Briisseler Akademiets Skrifter publiceret noget om Minas geraés
Geologi, og hans botaniske Samlinger findes repræsenterede i de
fleste større Herbarier,

L. P. Larsen.
F. i Danmark. Gartner i Finland.

Om nogle Træer og Buske, som deels uden Dække,
deels med et Dække af Granris, have udholdt en Kulde,
hvor Qvikselvet frøs. (Havetidende, Bd. II, 1836, S. 217
— 226.)

Moritz Ludvig Born.
Berejste Island 1815—19. Capitain.

Bemærkninger om Ager- og Skovdyrkning paa Island.
(Dansk Ugeskrift. VII, Nr. 177—178.)
Islandica findes ogsaa i Blandinger fra Sorø, 8. Hæfte

1836.

[Daniel Frederik Eschricht.]

F. i Kjøbenhavn 48 1798. Professor i Medicin ved Universitetet,

Uber Diceras. (Müllers »Archiv« 1841. 437—38.)
Sammen med Schouw: Afbildninger af Dyr og Planter
etc. Kbh. 1835—41. 56 Tavler m. Text.

Otto Josias Nicolai Mørch.

F. 1799 i Aalborg. Gartner-Examen 1820. Ophold i Holland i
3 Aar, og Rejse til Nord-Tyskland 1835. Gartner ved d.. botan.
Have i Lund og ved d. botan. Have i Kjøbenhavn (1829—1842).
+ 25 1842.

Einige Bemerkungen über den Einfluss des Sonnenlichts
auf die Pflanzen, mit Rüchsicht auf ‘die Pflegung derselben.
(I »Allgem. Gartenzeitung«, 1835, S. 217.)

Efterretning om den amerikanske Agave, Agave ameri-

a

cana Linne, eller som den almindeligen kaldes den hundred-
aarige Aloe, i Anledning af et Exemplar, som forevises
blomstrende her. Kjebenh. 1836. 8.

Kort Anviisning til paa en let fattelig Maade at ordne
Træer, Buske og nrteagtige Planter, som hos os kunne lykkes
i Friland, efter Havekonstens Regler og forskiellige For-
dringer. Kjøbenh. 1838. 8.

Catalogus plantarum horti botanici Hafniensis. Hafniæ
1839. 8. 102 p. Supplementum hertil 1840. 8. 12 p.

Til »Have-Tidende« meddelte han en Mengde gartneriske
Bidrag, fra 1835—1841, blandt andet:

Om nye Planter, der første Gang have blomstret i den
botaniske Have i Kjøbenhavn i Aaret 1834. (I, 65—76. III,
10—25).

Om nye Kjokkenurter (Ibid. 91, 158, 171, 189.)

Nogle Bemærkninger angaaende eenaarige Planters Dyrk-
ning. (Ibid. 353).

Nye Siirplanter, der første Gang have blomstret i den
botaniske Have i Kjebenhavn i Aarene 1837—40, (VII.
1841. 9—12.)

Siirplanter, som 1841 første Gang have blomstret i den
botaniske Have. (VIII, 1842, 6.)

Have-Fidende.
Udgivet af Selskabet til Haveculturens Fremme. Redig. af P. D.

Feilberg, O, J. N. Morch, J. P. Petersen, J. F. Schouw. Bd. 1— 3,

1735— 37, — Bd. 4, 1838 af Feilberg og Morch, Bd. 5—6,
1839—41 af Dahlerup, Feilberg, Henningsen og Mørch, Bd. 7,
1841 af Dahlerup, S. Drejer, Henningsen og Mørch, Bd. 8—9,
1842—43 af Dahlerup, Rothe og A. S. Ørsted.

Heri mange Bidrag af Udgiverne, 0. a. — Oversatte
Ting f. Ex. Schiibler, Om den Temperatur, som forskjellige
Treer og Buskarter ere istand til at udholde i Tydsklands
Clima, I. 98.

Om Begreberne Art, Underart osv., af A, Dietrich,
VI. 303.
| Vegetationen og Havevæsenet paa Christiansø. VII.
337 —44.

Om Podeqvistens Indvirkning paa Stammen og omvendt.
VII, 345—47.

—… Plantelivets Perioder (VIII. 290— 97).

Om Temperaturen med Hensyn til Planternes Livsfunk-
tioner (VIII. 387— 410)

Planternes Sjæl. Af Martius. IX. 35—46, 115—27,

198

Af P. D. Feilberg”) findes f. Ex. i Bd I:

Bidrag til Georginens Historie, S. 12. — Om Blom-
sternes kunstige Befrugtning, S. 26, og en Mengde andre
Artikler i dette og de følgende Bind. — Erfaringer i Anledning
af den Skade Vinteren 1837 til 1838 foraarsagede paa Træer
og Buske. VI. 387 og 435.

Henrik Nikolai Krøyer.

F. i Kjøbenhavn 22 1799. Zoolog. Professor. + 1870,

Grundtræk til Vejledning ved naturhistorisk Undervis-
ning. Kbh. 1833. (Anm. i Maanedsskr. f. Litt. Bd. XVIII.)

Naturhistorisk Lærebog for de første Begyndere. Kbh.
1834. 2. Udg. 1839. 3. Udg. 1842.

/ Salomon Thomas Nicolai Drejer.

F. i Eveldrup ved Viborg 4° 1813. Student fra Viborg 1833.
Konstit. Docent 1838, 1840, 1841. 1839 Docent ved Veteriner-
Skolen, Disputerede for Magistergraden 4* 1840. Udgiver af
Flora Danica fra 1841—42. + 29 Aar gammel % 1842 (For-
giftning ved Snustobak). (Drejera Nees.)

- Anmeldelse af Bredsdorffs Haandbog ved botaniske Ex-
cursioner i Egnen om Sorø (Maanedsskr. f. Literatur, XVI.
443—84. Dagen 1836, No. 291, Litt. T, 1836, No. 13. 193
---98. 257).

Anviisning til at kjende de danske Foderurter. Efter
Wahlbergs »Anvisning till svenska foderväxternes kännedom«,
oversat og bearbejdet. Udg. af det kgl. Landhuusholdnings-
selskab. Kjøbenhavn 1857., (Anm. i Maanedsskr. f. Litt.
1838. Bd. 19).

Botaniske Bidrag. I. Scirpus palustris L. og S. uni-
glumis Lk. II. Polygala. III. Euphrasia officinalis L.
(Krøyers Tidsskr. I. S. 217—232. — Anm. i Linnea, XI, 5,
S. 153.) |
Bemærkninger om Slægten Polygonum. (Ibid. S. 345
— 350.)

Notice om Stellaria graminea L. (Ibid. 350—352.)

Botaniske Noticer af Lector Blytt i Christiania (Uddrag
ved Dreyer). (Ibid. S. 353—357.)

[Paralleler mellem Pattedyr og Fugle. (Schouws Dansk
Ugeskrift, VII, 371— 89) ]

Flora excursoria Hafniensis. Scripsit S. T. N. Drejer.

*) Peter Diderich Feilberg, f, 1804 i Kjøbenhavn. Student fra
Borgerdydskolen 1823. Fra 1830 ansat i Nationalbanken.
ois

à

129
Hafniæ 1838. 339 S. 120. (Se Maan. f. Litt., Bd. 20, 1838,
373 —405.) >

Fortegnelse paa endeel nye eller sjeldne Planter, som i
de sidste Aar ere fundne i Danmark. (Krøyers Naturhist.
Tidsskr. II, S. 176—191.)

Bemærkninger om nogle Arter af Lathyrus. (Ibid. S.
282—295.)

Floristisk Udbytte fra Aaret 1838. (Ibid. S. 416—431.)

Dr. Springs Udvikling af de systematiske Eenheders Be-
greb og deres Anvendelse. Kort fremstillet af . . . (Krøyers
Naturh. Tidsskr. II. S. 437—463.)

Lærebog i den botaniske Terminologi og Systemlære. Af
S. Drejer, korresponderende Medlem af det kongelige bo-
taniske Selskab i Regensburg. Kjøbenhavn 1839. XXII og
413 S. É
Om Havrens Forvandling til Rug. (Halds Tidsskr. f.
Landoekonomie. Ny Række. I, 1839, 175—80.)

Bekjendtgjørelse fra botanisk Docent S. Drejer, an-
gaaende en Plante-Samling som Supplement til » Anviisningen
til at kjende de danske Foderurter«. (Ibid. II. 1840, 324
—29.)

Om de Sygdomme, hvoraf Hveden har lidt i indeværende
Aar, en Betænkning afgiven til det kgl. Landhuusholdnings-
selskab af S. Drejer og F. Liebman. (Halds Tidsskrift for
Landoecon., Ny R., Bd. II. S. 509—16, med 1 Tavle.)

Recension af A. S. Ørsteds »Planterigets Naturhistorie «
(Petersens Tidsskr. f. Literatur og Kritik, Bd. IV, S. 107
— 42.)

Duplik af Drejer til Ørsteds »Bemærkninger, en Arti-
kritik«, 6 S., fulgte med samme Bind.

Svar paa Forsvaret for Hr. Ørsteds: Planterigets Natur-
historie, i »Dagen«, No. 50 og 51. Kbh. 1839. (»Kjeben-
havnsposten«, 13. Aarg., No. 65 og 66. Marts 1839.)

Om Planternes Sygdomme, med Angivelse af deres Aar-
sager, Helbredelse og Forebyggelse, og om nogle for Planterne
skadelige Dyr og deres Ødelæggelse. En Haandbog for
Landmænd, Gartnere, Haveelskere og Forstmænd af Dr. A.
F. Wiegmann, Professor i Brunsvig. Oversat af S. Drejer.
Udgiven af det kongelige Landhuusholdningsselskab. Med 1
Kobbertavle. Kjøbenhavn 1839. 197 S. t. 6, 8vo.

De nordiske Naturforskeres og Lægers Forsamling i
Gothenborg. (Dansk Folkeblad, Aarg. 5, No. 27, S. 105—7.)

Forsamlingen i Gothenborg. (Barfods »Brage og Idun«.

Bd. Ill, S. 23—28.)

| Planternes Metamorphose. Fire Forelæsninger af K. Fr.
Ph. v. Martius. Oversat. Kjøbenhavn 1840.

Bot. tidsskr. bind 12, Journ, d, hot, tome XII, 9

130

Elementa phyllologiae. Dissertatio inanguralis botanica.
Auct. Salom. Th. N. Drejer, Hauniæ 1840, 75 pag. 8vo.

Compendium i den medicinske Botanik. Kjebenhavn
1840. 8. VIII. 100 p.

Lærebog i Naturhistorien, for Skoler. Af S. Drejer
(Lerer i Zoologi og Botanik i Efterslegtsselskabets Real-
skole og 1 det von Westenske Institut) og P. Bramsen. Kbh.
1840. X og (Plante- og Mineralriget), 227 S.

Om den naturhistoriske Undervisning. I »Fedrelandet«,
I, Decemb. 1840, No. 368. 369. JI, Jan. 1841, No. 390,
392, 394.

Kortfattet Lærebog i Zoologi og Botanik, til Brug for
Skoler, af P. Bramsen og S. Drejer. (Kjobenh. 1841. 2den
Udgave 1846. Det botaniske ved Steenstrup.)

Om Bierne (Dansk Folkekalender, 1841, S. 141 fig.)

Nogle Bemerkninger om den botaniske Nomenklatur.
(Havetidende, udg. af Selsk, t. Haveculturens Fremme. Bd.
7, 1841, S. 1—6.)

Van Mons Theorie (Ibid. S. 193—205.)

Plantens Levnetslob. (Ibid. S. 433—40, 481—92, 529
—40 og Bd. 8, S. 49—67, 97—108.)

Recension over C. L. Streams naturhistoriske Læsebog.
(»Fadrelandet«, 1841, No. 673, 687; jvfr. »Dagen« 1841,
No. 245.)

Nogle Bidrag til den danske Flora. (Krøyers Naturhist.
Tidsskr., Ili, S. 409—422.) |

Revisio critica Caricum borealium in terris sub imperio
Danico jacentibus inventarum ; auct, S. Drejer, Artium Ma-
gister; (Krøyers Naturhist. Tidsskr., III, S. 423—480. —
Særskilt aftrykt: Hauniæ 1841).

Endnu et Par Bidrag til den danske Flora. Ibid. S.
496—498.

Lidt om Podning (Dansk Folkekalender, 1842, S.
140— 49.)

Critiske Bemærkninger om nogle danske Orchideer.
(Krøyers Naturhist. Tidsskr., IV. 1842-43, S. 45—70.)

Et Par Bemærkninger ved Synonymien i min Revisio
critica Caricum borealium; af Magister S. Drejer. (Lindbloms
Botaniska Notiser, 1842, S. 27—31.)

Om de skandinaviske Arter af Corydalis med knollet
Rod (Fumaria bulbosa Linn., Slægten Bulbocapnos Berüh.).
(Ibid. S. 33—43, dateret Marts 1842.)

Medredaktør af »Have-Tidende«, Sde Bd., 1842 (fra
Jan.—April). Heri: Plantens Levnetslob, S. 49—68, 97
—108.

Andel i »Flora Danica«, Fasc. LX. Haun. 1843. Fol.

131

(Heri 19 Tavler af Drejer, 22 paabegyndte af Drejer, fuld-
førte af Vahl) og Bidrag i Fascic. LXI, 1845.

_ Anviisning til at kjende de danske Foderurter. Med 2
Tabeller. 2den Udgave besørget af Joh. Lange. Udg. af d.
Kgl. Landhuusholdningsselskab. Kbh. 1843.

Samme. ödie Udg. ved samme. Kbh. 1847.

Symbolæ caricologicæ ad synonymiam Caricum extrican-
dam stabiliendamque et affinitates naturales eruendas. Ad-
jectæ sunt tabule æneæ XVII (et lithogr. III). Opus posthu-
mum ab Academia scientiarum Danica editum. Fol. Hafniæ
et Lipsie 1844. 37 p., 3 Schemata, 17 tab.

Kortfattet Lærebog osv. 2den forøgede Udgave 1846.
(Ben botaniske Del gjennemset af Jap. Steenstrup.) Heraf
3die Udg. 1849, 4de 1855.

[Necrolog over Salomon Thomas Nicolai Drejer. 40.
Fædrelandet. 3. Aarg. No. 1037, 1042.]

/ Bernhard Casper Kamphøvener.

F. 10 1813 i Kjoge. Student 1831. Docent i Forstbotanik 1837,
1839 og 1840. Paa Rejser i Udlandet 1839 (sammen med F.M.
Liebman i V.- og ®.-Gothland), 1840 (sammen med Elias Fries i
Skaane og Halland), 1842—44 (Syd-Europa). Forstdocent 1844
—45 og tillige 1844 Lærer ved Metropolitanskolen, Rejse i Norge
1844. Fra 1845—46 Botaniker paa Galatheaexpeditionen, Rejste
fra Kalkutta hjem. over Bombay, Suez og Grækenland; naaede
Kjoge d. 26 Juni 1845, + af Brystsyge d. 20. Juli 1846.

Om Examen for Gartnere. Uddrag af Examens-Commis-
sionens Protocol. (Have-Tidende, III, 1837, S. 563—75.)

Erindringsord til en Forelesning over Forstbotanik.
Kbhavn 1839.

Erindringsord til et Foredrag over Planternes naturlige
Familier med Hensyn til Forstvexterne. Kbh. 1840. 8.

Det kongelige Rentekammer og Forstinstitutet. (»Fædre-
landet«, 1840, No. 363, 365, og 1841, No. 418, 442. Ber-
lingske Tidende, 1840, No. 302.)

Fortegnelse over de Træer og Buske i det forstbotaniske
Anlæg i Charlottenlund, som ere forsynede med Navne. Kbh.
1845. 22 S. 8vo.

Delagtighed i »Uddrag af de paa Nicobarøerne i For-
aaret 1846 anstillede Undersøgelser. Trykt som Manuscript.«
(Optr. i »Nyt Archiv for Sevesen«; 2. R., I, 1846. S. 349
—18 og 449— 76.)

(Fortsættes.)

132

STUDIER TIL GRØNLANDS FLORA.

AF

JOH. LANGE.

—n

Forend den af mig udarbejdede og af Commissionen for
Grenlands geologiske og geografiske Undersogelse udgivne »Over-
sigt over Grønlands Flora» udkommer, ønskede jeg at gjøre
nogle Bemærkninger, som jeg ansér for ikke overflødige til
nærmere Belysning af det plantegeografiske Materiale, der er
indeholdt i det nævnte Skrift, men som ikke ret vel kunde
egne sig til Optagelse i dette. Jeg antog derimod, at disse
Bemærkninger kunde have nogen Interesse for Læserne af
»Botanisk Tidsskrift«, som en videre Udførelse af hvad jeg
har meddelt paa et Møde i »botanisk Forening«.

Siden jeg i 1857 udarbejdede en Fortegnelse over Grøn-
lands Planter, der blev meddelt som Bilag til Rinks
»Grønland, geogr. og statistisk beskrevet«, og hvori der kun an-
gaves et Antal af 320 Arter, have de botaniske Undersøgelser
i Grønland været stadigt fortsatte og med et saa heldigt Re-
sultat, at der nu i denne »Oversigta er optaget et Antal af
378 Arter.!) At Grønlands Flora saaledes er beriget med en

2) Heri er hverken indbefattet Afarter eller de Arter, for hvis
Tilstedeværelse i Grønland der kun haves utilstrækkelig
Hjemmel. Jeg har af tvivlsomme Arter kun betegnet med
særskilte No, saadanne, for hvis Forekomst i Grønland der
er større Sandsynlighed, dog maa formodenlig ved nærmere
Undersøgelse ogsaa enkelte af disse udgaa.

133

Tilvæxt af henved 60 Arter i Løbet af de senere Aar, og at
en Fremstilling af denne Flora altsaa kan gives langt fuld-
stændigere nu end i 1857, dertil have de Undersøgelsesrejser
fornemlig bidraget, som dels ere udsendte af andre Nationer
(Sverige, Tyskland, Storbrittanien og de nordamerikanske
Fristater), dels af den danske Regering, som i de seneste Aar
ved flere Expeditioner har ladet forskjellige Egne af det
danske Vestgrønland undersøge. Antallet af grønlandske Arter
tør ventes end yderligere forøget, dersom disse Rejser, som
det maa haabes, fremdeles fortsættes og muligen udstrækkes
til Østkysten.

Den Liste, som den Gang publiceredes, var for største
Delen bygget paa de rige Samlinger, Dr. J. Vahl under sit
otteaarige Ophold i Grønland hjembragte, hvortil kom ret
betydelige Bidrag, samlede af Kaptain Holbøll og Justits-
raad, Dr. Rink, hvorimod de grønlandske Plantesamlinger,
som hidrørte fra Tiden før Vahls Ophold der i Landet, ved
Giesecke, Raben og Wormskjold, vare dels langt
mindre fuldstændige, dels af underordnet Værd fordi Plan-
ternes Voxesteder i Regelen ikke vare angivne.

De siden Udgivelsen af Rinks Værk i 1857 tilkomne
Bidrag, som jeg har havt Leilighed til at gjennemgaa, ere
følgende:

1) Fortsatte Plantesendinger fra Rink (1858 — 63).

2) Et Udvalg af Planter fra Disco og Omegn, samlede
og skjænkede til Kjøbenhavns botaniske Have af Dr. R.
Brown (Campster), Deltager i Whympers Expedition 1867.

3) Planter fra Nordgrønland. samlede af Dr. Berggren
og Prof. Th. Fries, Deltagere i Nordenskiölds Rejser til
Grønland 1870 og 1871.

4) Planter, samlede af Dhrr. Copeland og Pansch
paa den nordtyske Expedition til Østgrønland 1869—70,
bestemte af Prof, Buchenau og Dr. Focke.

5) Planter, samlede paa de danske Expeditioner til
Sydgrønland af Docent Kornerup 1876, 1878 og 1879.

Desuden Bidrag fra Kaptain Normann, Justitsraad

134

Olrik, Lægerne Pfaff og Schiødte, FruerneM. Krarup-
Smith og T. Thygesen m. fl.)

Derimod har jeg ikke været saa heldig at se Exemplarer
af en Del Planter, som findes angivne fra Grønland i andre
end de ovennævnte Kilder, i hvilke de ere anførte efter
nedenstaaende Samlinger:

1) Kane, Planter, samlede paa Expeditionen for at
eftersøge Franklin (bestemte af Durand 1857— 58).

2) Lyall, Deltager i Belchers Expedition 1852—54,
Planter fra Nordgrønland, især Disco (bestemte af J. D.
Hooker, Proceed. of Linn. soc. 1875).

3) J. Taylor, Planter fra Nordgrønland 1856—61
(Transact. Bot. soc. Edinburgh 1862).

4) Prof. E. Dickie, Notes on arctic plants (Proceed.
Linn. soc. 1859). Planter fra Nordgrønland.

5) Dr. Walker, Deltager i Mac Clintocks Expedition,
Planter fra Gronlands Vestkyst (Proceed. Linn. Soc. 1861).

6) H. C. Hart, Deltager i Nares’s Polar-Expedition
1875—76, Planter fra Grønlands Vestkyst mellem 68° og 820
(Journ. of Botany 1880).

En Del af disse Samlingers Indhold foruden nogle flere
‘er optaget i Sir J. D. Hooker’s »The 1 part of the outlines
of the distribution of arctic plants« (Trans. Linn. soc. 1861,
reprinted 1875). hvor en fuldstendig Liste (tabulated view of
arctic flowering plants etc.) findes. over alle de Planter, der
fra det arktiske Amerika og Grønland vare den berømte For-
fatter bekjendte. .

Den sidst nevnte Afhandling er et af de vigtigste Akt-
stykker til den arktiske Floras og særlig Grønlands Be-
handling, grundet paa et betydeligt og, med Undtagelse af
de nyeste Iagttagelser, som det synes fuldstændigt Materiale
og givende en interessant Skildring af de arktiske Planters

1) De Kilder, jeg foruden de her nævnte har benyttet, dels ved
Udarbejdelsen af den tidligere Liste, dels tii nærværende
»Oversigt«, ere angivne i en Fortegnelse efter Fortalen til
sidst nævnte Skrift.

135

Fordeling, idet Forf., i Tilslutning til Darwins Theorier om
dette Spørgsmaal, søger at forklare Grundene til denne
Fordeling. |

Jeg skal ikke her, af flere Grunde, indlade mig paa det
vanskelige og omfattende Spørgsmaal om de arktiske og
særlig de grønlandske Planters Oprindelse, men indskrænke
mig til en Sammenligning mellem de enkelte Dele af Grøn-
land indbyrdes og med de øvrige Polarlande. Hvor nødig
jeg nu end gaar til at udtale mig, tildels i Opposition til en
Forfatter som Sir J. D. Hooker, der med Rette er ansét for
en af de første Autoriteter overhovedet og særlig i disse
Spørgsmaal, saa kan jeg ikke undlade i Sagens Interesse at
fremføre nogle Indvendinger imod flere af de i det nævnte
Skrift fremsatte Præmisser, som efter min Opfattelse trænge
til Modifikationer, der nødvendig ville faa Indflydelse ogsaa
paa de deraf uddragne almindelige Slutninger.

Først maa jeg bemærke, at det næppe er heldigt, naar
Hooker har sat Grænsen mellem den arktiske og
ikke arktiske Vegetation ved Polarkredsen. Fin-
marken N. for 669, har medsit mildere Klima en baade rigere
og langt mindre udpræget arktisk Plantevæxt end endog langt
sydligere Egne af Nordamerika og Grønland, Omvendt tør det
paastaas, at hele Grønland, ja selv det endnu sydligere beliggende
Labrador have en mere arktisk Flora end de N, for Polarkredsen
liggende EgneafSkandinavien, Rigtigere vilde det formentlig være
at drage Grænser efter Isothermerne, og vælger man
da Isothermen 0°, vil der N. for denne falde Labrador!) og
de nordligere Dele af N. Amerika, hele Grønland, Nord-
kysten af Island og det nordligste Lappland, S. for samme
derimod en større Del af Lappland, hele Finmarken og den
større, sydligere Del af Island. Sibirien N, for Baikal-Søen
(55°—60°) og den nordl. Del af Kamtshatka vil da ligeledes
falde N. for 0° Isothermen.

*) Efter Berghaus, stemmer den aarlige Middeltemperatur ved
Nain i Labrador (570 10° N. Br.) overens med den i Lappland
ved 689 40°.

136

Denne Begrænsning vil uden Tvivl give en nøjagtigere
Forestilling om den arktiske Floras Karakter end Grænsen
efter Bredegrader, hvilket en Sammenligning mellem Floraen
i Finmarken og i Labrador tilstrækkeligt turde godtgjøre.
Men en Ændring som den her foreslaaede for Omraadet af
den arktiske Flora vil nødvendig medføre flere væsenlige
Ændringer i de Hooker'ske Resultater.

Naar jeg altsaa, istedetfor at dele Grønland i et arktisk
Bælte Nord for og et ikke arktisk Bælte Syd for Polar-
kredsen, her foreløbig sammenfatter Grønland under
ét som henhørende til det arktiske Floragebet,
da turde dette Udgangspunkts Berettigelse ogsaa vise sig ved
Betragtning af den hele grønlandske Floras Karakter, som i
det mindste indtil 60°—61° er aldeles overvejende arktisk.
I det hele er der nemlig af Grønlands omtrent 378 Plante-
arter et Antal af 197, som findes baade i den nordlige (N.
for 677) og sydlige Del, medens 50 Arter kun ere fundne N.
for Polarkredsen, 118 kun S. for denne, men af disse sidste
er Størstedelen indskrænkede til den allersydligste Del, for
saa vidt de ikke, hvad der er Tilfældet med en stor Del af
de nævnte 118 Arter, forekomme i andre Landes arktiske
Regioner, hvilket vil sés af nedenstaaende Lister:

Liste 1: Planter, fundne i Grønland, Syd, men ikke
Nord for 67°.

Nordgr. i Grenl. Nordgr. i Grenl.
Wicia rated 1% „1.5608 Myriophyllum
Lathyrus maritimus. . 61° alternifl.. 60° 49°
Alchemilla alpina 65° 38% Epilobium lineare . . 64° 10°
Potentilla palustris .-. 64° 10° Cerastium vulgatum . 61°
Rubus saxatilis. . 63° 30° Stellaria borealis, . . 67°
— Chamaemorus 649 15° Alsinevernavar.propinqua 60°
Sorbus Americana. . . 63° 10° Sagina procumbens, . 61°
Hippuris vulgaris a. . 60° — nodosa .. . 61°
Callitriche hamu- Parnassia Kotzebuei . 61°
dada es eR: Viola palustris. . . . 64°
— vernalis . 60° — caninaf5, mont. 61°
Arabis Breutelii, . . . 609 — Mühlenbergiana 64°
Nasturtium palustre. . 60° 50° Rumex Acetosa , . . 61°

+ Capsella Bursa past. 61° — domesticus. . 61°

Coplis. trifolia. 2... 67°
Ranunculus acer ... 64°
- Cymbalaria, 64°
Sedum annuum, . 64°
Cornus Suecica . . , . 65°
Haloscias Scoticum . . 67°
Arctostaphylos Uvaursi 66°
Vaccinium uliginos. a. 64°
Oxycoccus palustris. . 640
Bolsa minor... |» 67°
Primula Egaliksensis. . 61°
Pedicularis Groenlandica 61°
Rhinanthus minor. . . 64°
Limosella aquatica . . 61°
Thymus Serpyllum 67°
Gentiana serrata ... 61°
Gentiana aurea. , 160
Galium triflorum. . . , 63°
— palustre . . 64°
Hieracium alpinum 620
ar murorum . 64°

<= atratum 62°

— vulgatum. 649

a Dovrense 64°

— auratum . 62°
Leontodon autumnalis. 61°
Antennaria dioeca. . . 66°
Gnaphalium uliginosum 61°
* Achillea Millefolium. 64°
Matricaria inodora . . 61°
* Blitum glaucum, . . 60°

Salix lanata. .. 60°
— glauca v.
angustif.. . . . 67°

Betula glandulosa. . . 63°
— alpestris. . 60°
— intermedia. 61°
— odorata var, . 61°

Alms ovata . : . . . 679

Potamogetonrufescens 64°
— heterophyllus 61°

Zostera marina . 64°

Platanthera rotundifolia 60°

Streptopus amplexifolius 67°

* Juncus bufonius . . 61°
— alpinus .. 61°

137

— flexuosa

Juncus squar-
10' ros. 609
— filiformis. . , 60°
10' Carex pratensis . 64°
58° — canescens... 67°
(?) RE EEE 060
49° METAL ANS une 61°
| — nigritella . 600
10° — subspathacea . 67°
— reducta.... 61°
— vulgaris. . . . 61°
a DAGE — turfosay. gronl. 61°
10° — Drejeriana. . . 600
— haematolepis 60°
— filipendula, . . 61°

— panicea v.
5° tumidula,.-;, ..::60°
— pilulifera . . . 64°
10° — Oederi HO
— ampullacea . . 61°
— vesicaria. . , . 61°
— hymenocarpa . 61°
10 Heleocharis palustris . 61°
Nardus stricta... 60°

Festuca durius-

Celavantat 629
504 Bromus Kolind 659
= Oar ammua. , iter enc 60?
10° — laxiuscula. . 67°
Glyceria Borreri . 63°
— archeas34.,67.)
i — maritima 61°
(?) Arctophila effusa . . . 65°
Catabrosa aquatica . . 65°
Aira alpina 1% G6?

65°

43
10°

40° °

43/

10/

20°

45‘

10%

20°
20°
50°
20°

Vahlodea atropurpur . 64° 10° (2)

Agrostis alba

#3. 00

28°

— canina , . 65° 20°

Anthoxanth. odorat. .

619

Lycopodium clavatum 609
— Chamecypariss. 60°
10° Isoétes echinospora 600 45‘

Botrychium Lunaria,

. 630

— lanceolatum 630
Polypod. alpestre 60% 43‘

188

Polypod. Phegopteris 65° 40° Lastrea spinulosa. . . 659 40/
Selaginella spinosa, . . . 61° — Filix mas . 609 43°

Ialt 118.

(De med * mærkede ere sandsynligvis indførte.)

Liste 2. Gronlandske Planter, fundne N., men ikke

S. for 67°.
Sydgr. i Grenl. Sydgr. 1 Grenl.

Dryas octopetala . . . 730 Ranunculus gla-

Potentilla pulchella . . 69° cialis TL UE

— Vahliana . . 69% 15’ —— nivalis , . , 670 45
— emarginula . 679 — affinis . . . 670 35°
— Frieseana, . 699 15’ Saxifraga hieraciifolia 739 30°

Chamaenerium latif. — flagellaris . 70° (?)

ambiguum. . 699 16‘ — Hirculus. . 74° 40°

Melandrium apetalum . 699 Festuca ovina*® borealis 719

Arenaria ciliata . 69° 30° Poa abbreviata. . . . 60° 254

Alsine stricta, ::. 68° 40° Pyrola secunda . . . 699 15°
— + Rossi 1 90 Utricularia minor . . 690
+40. arcticas 27727720 48? Pedicularis Kanei . . 70? 30°

Braya purpurascens. . 709 — lanatà. "Of" eS

Eutrema Edwardsii . . 700 47° — capilala . 789

Draba arctica: . . . . 67° — Sudetica . 699 15/

Vesicaria arctica . . . 69° Polemonium humile . 749 20°

Hesperis Pallasii. . . . 780 18° Stenhammaria maritim, 67% 45‘

Potamog. pusillus. . . 699 Taraxac. phymato-

Carex rupestris . . . , 670 carpum . .. . 699 15‘
— te 69° 30° Erigeron eriocephalus 70° 47‘
— holostoma . , . 699 10° Salix reticulata. : . 729
— misandra,... 67° Aira (Deschampsia)

Scirpus parvulus. 699 brevifolia , . . 749
Glyceria vilfoidea . . . 689 20° Dupontia psilosantha. 699 20‘
— vaginata... 689 | Alepecurus alpinus. . 679
RS Vahitana') 12709 47° Woodsia glabella . , 670
— angustala. . . 69° Lastrea fragrans. . . 679
— 00:

Ved at gjennemgaa disse Lister vil man finde, at blandt
de grønlandske Planter, som ere fundne Nord, men ikke
Syd for Polarkredsen ere 18 (a: 36 p. C.), nemlig de
med Cursiv trykte, amerikanske Typer, 4 (a: 6 p. C.) de
med spærret Skrift trykte, europæiske Typer, hvorimod
de øvrige 29 (9: 58 p. C.) ere fundne saavel i Amerika som
i Evropa (med Undtagelse af nogle faa, der enten ere egne

139

for Grønland eller fælles for dette Land og Spidsbergen. Af
de Arter derimod, som ere fundne Syd, men ikke Nord
for Polarkredsen, ere 14 (9: 12 p. C.) amerikanske, 30
(0: c. 25 p. C.) europæiske Typer, og 74 almindelige arktiske
Arter eller fælles for Amerika og Evropa (med samme Und-
tagelser som Liste 1).

Det viser sig altsaa, at disse Arter, som i Grønland have
en begrænset Forekomst, udgjere neppe Halvdelen af den
grønlandske Vegetation (168 imod c. 200, som ere udbredte
over hele Grønl.) og at deraf ere omtrent lige mange ameri-
kanske og europæiske Typer, dog saaledes at hine ere over-
vejende i det nordligste, disse i det sydligste Grønland.

Naar vi nu, paa Grundlag af det Materiale, der for
Øjeblikket staar til Raadighed til Kundskab om Grønlands
Flora, ville forsøge en Sammenligning mellem denne og de
Landes Vegetation, som i geografisk Henseende give de
naturligste Tilknytningspunkter, fremkommer følgende Resultat :

1) Det arktiske Amerika mellem Klippebjergene,
Polarhavet, Baffins- og Hudsonsbugten,') Dette Floraomraade
har tilfælles med hele Grønland 286 Arter.

2) Labrador?) har tilfelles med Gronland 135 Arter
(Naar Labrador, som har 14 Arter, der ikke findes i Af-
delingen 1, regnes sammen med denne, faar hele Gronland
i Alt fælles med denne Del af Amerika 300 Arter).

3) Det ostlige og arktiske Sibirien mellem Be-
ringsstredet og Obfloden,*) Denne Strekning har fælles med
Grønland 203 Arter.

4) Kamtchatka‘) fælles med Grønland 90 Arter.

5) Arktiske Rusland mellem Obfloden og det hvide
Hav samt Novaja Zemlja felles med Grenland 238 Arter.

1) Fornemlig efter W. J. Hooker, Flora Boreali-Americana 1840,

*) Efter E, Meyer, de plantis Labradoricis 1830.

3) Efter Ledebour, Flora Rossica 1842—53, samt Traut-
vetter, Flora terrae Tschuktschorum 1878 o. fi. En nøjere
Sammenligning med dette Distrikt vil kunne gjores, naar
Vega-Expeditionens Resultater foreligge,

4) Ledebour, Flora Rossica.

EUR

6) Skandinaviens nordlige Del, fra Lappland og
Finmarken indtil og med Dovrefjeld!) fell. m. Gr. 297 Arter.
7) Spidsbergen og Bjerne-Oen?) fælles med Grønl.

106 Arter.

8) Island) fælles med Grønland 230 Arter.

Fjernere Tilknytningspunkter haves desuden i:
Færøerne, som har tilfælles med Grønland 143 Arter.
Storbrittanien 169 Arter.

Danmark 127 Arter.

Syd-Evropas hoiere Bjerge 178 Arter.

Det har fremdeles Interesse for Sammenlignings Skyld
serlig imellem Grenlands, det arktiske Amerikas og det ark-
tiske Evropas Vegetation, at erfare, hvor stort et Antal af
samtlige gronlandske Arter der mangle i det arktiske Amerika,
men findes i det arktiske Evropa og omvendt. Til Oplysning
herom kunne folgende Lister tjene:

Liste 3. Planter af Grønlands Flora, som findes i
Skandinavien eller det nordlige Rusland, men mangle i arkt.

Amerika:

Alchemilla alpina,
Rubus saxatilis,
Myriophyllum alternif,
+ Callitriche hamulata,
Cerastium arcticum,

— trigynum.
Arenaria ciliata,
Sagina nivalis,

Alsine stricta Wahlenb.

Ranunculus glacialis,

— confervoides,

Thalictrum alpinum.
Sedum annuum.

— villosum.
Veronica saxatilis.
Thymus Serpyllum,
Plantago borealis,

1) Hartman, Skand. Flora;

Veg. Scand.

Gentiana aurea,
Galium palustre,
Hieracium alpinum.

— atratum,

— murorum,

_ Dovrense,
Gnaphalium Norvegicum.
Salix lanata.

Betula alpestris.

— intermedia.

— odorata.
Zostera marina.
Potamogeton marinus,
Habenaria albida.
Juncus trifidus,

— squarrosus,

— alpinus.

Blytt, Norges Flora; Fries, S.

2) Bidrag i Skrifter af Malmgren og Th. Fries 1862—69.
3) Grønlund, Bidrag til Oplysning om Islands Flora (Bot.

Tidsskrift II, 4, p. 36.

141

+ Carex gynocrates. Festuca duriuscula,

— microglochin, Poa laxiuscula.
+ — haematolepis. + Glyceria Borreri.

— pedata. — maritima,

— gilareosa, ‘ Aira alpina,

— vitilis. Agrostis alba.

— rufina. . Calamagrostis phragmitoides,
+ — elytroides. + Botrychium lanceolatum.

— hyperborea. Lastrea Filix mas.

Polypodium alpestre.
Isoétes echinospora.

== OF

Liste 4. Grønlandske Planter, som findes i det ark-
ikke i Skandinaviens eller Ruslands

+ Scirpus parvulus,
Nardus stricta.
Agropyrum violaceum.

tiske Amerika, men

nordligste Del:.

Saxifraga tricuspidata,
Primula Egaliksensis.

Potentilla Vahliana.
ae tridentata,

— anserina var. grandis,
— — » Groenlandica

Sorbus Americana,
Chamænerium ambiguum (opacum?),

Pedicularis Groenlandica,
Hieracium auratum,
Senecio pauciflorus.
Erigeron compositus,

Melandrium triflorum. Betula glandulosa,
Alsine Groenlandica. — nana var, flabellifolia,
Viola Miihlenbergiana. Platanthera rotundifolia,
Arabis Holboellii, Carex scirpoidea.
— Hookeriana. — pratensis (?).
Vesicaria arctica. hymenocarpa.
Hesperis Pallasıi. — supina,
Draba aurea, Bromus Kalniii,
— crassifolia. Glyceria arctica,

Ranunculus Sabinei, Calamagrostis purpurascens,
Anemone Richardsonii. == 3d.

Ved disse Lister maa imidlertid bemerkes, at blandt de
i Liste 3 anførte evropæiske Typer ere de med j mærkede 7
Arter hverken fundne i Lappland, Finmarken eller Dovre,
men i sydligere Egne af Skandinavien, saa at de ikke kunne
regnes med blandt de arktiske Planter i strængere Forstand,
Groenland hidtil fundne arktisk-
evropæiske Typer reduceres til 50. Paa den anden
Side kunne følgende Arter med Føje anses for amerikanske
Typer, idet de ere fælles for Amerika, Grønland og en af de

tilgrænsende Florer, men mangle i Evropas Fastland:

hvorved de i

142

Liste 5. Arter, fælles for Amerika, Grønland og

Spidsbergen:
Potentilla pulchella. Carex ursina.
— emarginata. Dupontia psilosantha,
Alsine Rossii. Festuca ovina * borealis.
Draba corymbosa, Poa abbreviata,

Saxifraga flagellaris. : — 9,
Liste 6. Arter, fælles for Amerika, Grønland og
Island:

Alsine verna var, propinqua, Campanula rotundifolia v, arctica,
Saxifraga Hirculus y, alpina, Platanthera hyperborea, —

Liste 7. Arter, fælles for Amerika, Grønland og
Øst-Sibirien eller Kamtchatka:

Dryas integrifolia Pyrola grandiflora,
Alsine arctica. Salix Groenlandica (arctica R. Br.)
Parnassia Kotzebuei, Streptopus amplexifolius, 1)
Ranunculus affinis, Carex duriuscula.

— Cymbalaria. Glyceria angustata,
Pedicularis lanata. Lastrea fragrans,

— euphrasioides.

— capitata, — 14.

Med Tillæg af disse ikke-evropæiske Typer, hvis Cen-
trum nermest maa soges i det nordlige Amerika, kunne alt-
saai Alt 60 Arter betegnes som amerikanske Typer.
Men Antallet af de i Gronland forekommende amerikanske
Typer bliver ifølge denne Betragtningsmaade større (60) end
de evropæiske (50 eller i alt 57), hvilket Resultat staar i
Modstrid med Sir J. D. Hookers stærkt fremhævede Paastand
om Gronlands Flora som nesten udelukkende evropeisk med
en højst ubetydelig Tilsætning af amerikanske eller asiatiske
Typer.?) I hvert Fald bliver Forskjellen mellem amerikanske

1) Funden i Syd-Evropas Alper, men ikke i Skandinavien eller
det øvrige Nord-Evropa.
»The Flora of the Greenland district is almost exclusively
Lapponian, having an extremely slight admixture of American
or Asiatic types « (Outlines of the distrib, of arctic plants p. 198).
»Greenland, though so favourably situated for harbouring
an arctic-American vegetation and so anfavourably for an
arctic-European one, presents liltle trace of the botanical
features of the great continent, to which it geographically be-
longs, and an almost absolute identity with those of Europa«
(lie ep, eS

5)

—

148

og evropeiske Arter i Grønlands Flora langtfra saa betydelig
som man efter den Hooker'ske Fremstilling maatte antage,
og naar man derhos tager i Betragtning den langt fuld-
stændigere botaniske Undersøgelse, som er bleven Skandina-
vien til Del frem for Grønland og det arktiske Amerika, maa
der vist nok tilraades nogen Varsomhed i at drage alminde-
lige Slutninger, og man tør derfor neppe formulere dette
Spørgsmaal anderledes paa vore Kundskabers nuværende
Standpunkt end at Grønlands Vegetation har omtr.
lige stor Lighed med Amerika og det arktiske
Evropa, men at, saaledes som det fremgaar ved en Sam-
menligning af Listerne 1 og 2 samt 3 og 4, de amerikanske
Typer især ere overvejende i det nordlige, de evropæiske i
det sydlige Grønland.

I den citerede Afhandling af Sir J. D. Hooker er frem-
deles udhævet som et Træk af Grønlands Vegetation dennes
paafaldende Mangel paa Arter eller Slægter, der
forekomme i de andre arktiske Florer.') Jeg kan
ikke ubetinget underskrive denne Karakteristik , om det end
maa erkjendes, at Fraverelsen i Grønland”) af et større
Antal Arter, der forekomme N. for Polarkredsen saa veli
Amerika som i Evropa er ret paafaldende. Hooker opregner
disse, i Alt 188%), hvorved dog maa bemærkes, at 13 Arter,
som findes paa denne Liste, ere fundne eller i det mindste
angivne fra Grønland, ja endog tildels (de med * mærkede)
betegnede som grønlandske i Hookers »Tabulated view of
arctic flowering plants«, nemlig:

Liste 8.
*Epilobium alsinefolium (origanif, * Pyrola secunda.
Lam.) Castilleja pallida,

*) » Another singular feature of both arctic and temperate Green-
land is its wanting a vast number of arctic plants, which
are European and are found also in America« (1. c. p. 218).

=) Her er dog Tale om hele Grønland og ikke blot den N, for
Polarkredsen beliggende Del.

3) foruden 15, der ikke ere optagne som Vandplanter eller Arter
med en indskrænket Voxekreds. Totalsummen af denne Liste

144

Betula alba.

* Juncus articulatus (alpinus Vill.)
* Heleocharis palustris,

* Catabrosa aquatica.

* Bromus Kalmii (ciliatus L.)

Oxalis Acetosella,
Sisymbrium Sophia,
* Saxifraga hieraciifolia.
* Andromeda polifolia,
* Arctostaphylos alpina.

Dernest kan der vere god Grund til at formindske
Listens Indhold med et Antal Arter, som der ifelge deres
geografiske Udbredelse kun vil vere ringe Sandsynlighed for
at treffe i Gronland, nemlig:

Liste 9.

Astragalus hypoglottis.
Lathyrus palustris.
Spiræa salicifolia.
Geum urbanum.
Potentilla Pensylvanica.
Thlaspi montanum.
Draba muralis.

Bupleurum ranunculoides.

Viburnum Opulus.
Lonicera coerulea,
Galium rubioides.
Aster alpinus,
Pyrethrum nodosum.
Senecio aurantius.
— resedaefolius.
Hieracium boreale.
Brunella vulgaris.
Glechoma hederaceum. -
Stachys palustris.
Scrophularia nodosa.

Androsace Chamaejasme.

Rosa blanda.
Sanguisorba officinalis.
Hypericum quadrangulum.
Cardamine hirsuta.
Erysimum lanceolatum,
Primula farinosa.
Plantago lanceolata,
Chenopodium album,
Corispermum hyssopifolium,
Lloydia serotina. 2
Cypripedium guttatum, ~
Typha latifolia,
Juncus communis.
Carex paradoxa.

— Magellanica,

— stricta,
Scirpus triqueter.
Glyceria fluitans.
Milium effusum.
Agropyrum caninum.
Hordeum jubatum.

Drages disse 42 og hine 13 fra den Hookerske Liste
over Arter, hvis Fraverelse i Grønland han finder paa-
faldende, saa bliver Antallet reduceret til 133 Arter, blandt
hvilke der unægtelig er adskillige, som man maa undres over
ikke at finde i den grønlandske Flora, f. Ex. Rubus arcticus,
Fragaria vesca, de arktisk-alpinske Astragalus- og Oxytropis-
Arter, Salix polaris, Pinguicula villosa og alpina o. s. v.

er angivet til 230 (pag. 221), hvilket formodenlig er en
Trykfejl for 203, hvilket Tal fremkommer ved Sammenlægning
af 188 og 15.

145

Men der maa hertil bemærkes, dels at Muligheden af åt finde
flere af disse og andre i Grønland ikke er udelukket, og dels
at det samme, som her er udsagt om Grønland, med større
eller mindre Ret turde finde Anvendelse paa andre høj-
nordiske Florer af lige Areal og for hvis Undersøgelse der
staar lige saa meget tilbage at gjøre som for Grønland. Det
er nemlig øjensynligt, at Grønland i Følge Landets Størrelse,
Vanskeligheden ved at færdes i samme, Mangel’ af Botanikere,
bosatte i selve Landet o. s, v. endnu er langt mindre fuld-
stændigt undersøgt end flere andre arktiske Lande, særlig
Finmarken og Lappland, hvor flere dygtige Botanikere
(Læstadius, Deinboll, Sommerfelt, Norman o. fl.) have havt
fast Ophold i Aarrækker, og som have været Gjenstand for
saa mange botaniske Rejser fra Linné af indtil Nutiden.
Sandsynligheden for en Forøgelse af det for Floraen hidtil
bekjendte Artsantal er altsaa langt større for Grønland end
for de nys nævnte Lande.

Endnu mindre er jeg i Stand til at indrømme Beret-
tigelsen af den anden Paastand af Hooker, der staar nøje i
Forbindelse med den sidst omhandlede, nemlig at Grønland
er et i Sammenligning med de øvrige arktiske
Floragebeter (Skandinavien N, for Polarkredsen, nordlige
og "vestlige Sibirien, N. V.-Amerika og det arktiske Ø.-
Amerika) særlig fattigt Land i Forhold til sin Ud-
strækning og at der ikke kan nævnes nogen for
Grenland særegen Art, som ikke er funden i et
eller andet af de Lande, hvorom der nærmest er
Rare €. p. 217). 1)

Naar man vil taxere et Lands Rigdom eller Fattigdom paa
Plantearter i Forhold til Landets Sterrelse, er det neppe tilladt
at medregne andet til Arealet end hvad der overhovedet indeholder
Betingelser for en Vegetation. Men her maa det erindres,
at Grønland frem for noget af de andre Distrikter, hvormed

*) In area Arctic Greenland exceeds any other arctic district
except the Asiatic, but ranks lowest of all in number of
contained species« (1. c. p. 216).

Bot. tidsskr. bind 12, Journ, d. bot, tome XI, 10

146

det sammenstilles, har et forholdsvis stort Areal, som aldeles
mangler Vegetation, nemlig Indlandsisen, Kun Fjordene og
Øerne langs Vestkysten og neppe Halvdelen af Østkystens
Kyststrækning ere botanisk undersøgte, og den Del af Grøn-
land, der er brugbart til en Sammenligning som bevoxet af
Planter, er næsten forsvindende i Forhold til den Del, der,
for saa vidt den hidtil er kjendt, staar som et levende Minde
om Istiden, aldeles blottet for Plantevæxt. Men naar hele
det store Areal, der indtages af Indlandsisen, fraregnes, vil
det grønlandske af Planter bevoxede Areal vise sig mindre
end noget af de andre Distrikter, hvormed Sammenligning er
anstillet. Hvad særlig det arktiske Sibirien angaaer,
da er dettes Udstrækning baade i det hele og især med
Hensyn til det med en Vegetation bedækkede Areal større
end Grønlands, og dog angiver Hooker dets Artsantal til kun
233 Arter, medens der fra det arktiske Grønland ere om-
trent 250, for hele Grønland 378 Arter kjendte. At Gren-
land derimod i Sammenligning med Nord-Skandinavien
er fattigt paa Arter, er vist nok en uimodsigelig Kjends-
gjerning, som dog ikke alene kan forklares ved det sidst
nævnte Distrikts mere almindelige Bevoxning med Planter,
men ogsaa ved dets langt nøjagtigere Undersøgelse og endelig ved
dets ulige gunstigere geografiske Beliggenhed (det er ovenfor
paavist, at Finmarken og Lappland ligge Syd for, hele Grøn-
land derimod Nord for Isothermen af 00 aarl. Middeltemp.

Paastanden om, at det arktiske Grønland ikke indeholder
nogensomhelst for samme ejendommelig Art,!) kan jeg lige
saa lidet underskrive. Efter de mig bekjendte Data findes
der nemlig i hele Grønland et Antal af 19 Arter, der ikke
vides at være fundne i noget andet Land, nemlig:

Liste 10:
* Calamagrostis hyperborea Lge, * Juncus triglumis v. Copelandi
Arctophila effusa Lge, Buch, & Fock.
* Glyceria vaginata Lge, * Erigeron eriocephalus J. Vahl,

1) »The arctic Greenland contains no peculiar species whatever«,
Hooker 1, c. p. 217.

147

Carex pratensis Drej. (adusta * Pedicularis Kanei Durand.
| Boott. ?) Lepidium Groenlandicum Fl. Dan,
* — holostoma Drej. # Sisymbrium humifusum J. Vahl
— nigritella Drej. Arabis Breutelii Rchb,
— reducta Drej. Potentilla Sommerfeltii Lehm.
= — stans Drej. * — Ranunculus Lge.
— Drejeriana Lge. # — Frieseana Lge.

— turfosavar, Groenlandica Lge,

Af disse ere de med * merkede 10 Arter fundne ogsaa
N. for Polarkredsen. Maa det nu end om en af disse Arter
(Carex pratensis) foreløbig ansés for tvivlsomt, om den ikke
er identisk med en amerikansk Art (C. adusta), bliver der
18 Arter tilbage, som indtil videre maa nævnes som særegne
for Grønland. Af disse ere 3 (Pedicularis Kanei, Lepidium
Groenlandicum og Potentilla Sommerfeltii) lidet bekjendte og
derfor tvivlsomme Arter. 4 Arter (Calamagrostis hyperborea,
Carex Drejeriana, Potentilla Ranunculus og Frieseana) ere |
opstillede efter 1875, da den Hookerske Afhandling
publiceredes, og kunde som Folge deraf ikke vere bekjendte
for sammes Forfatter. Men der bliver dog, naar disse fra-
drages, et Antal af 11 (deriblandt 6 arktiske) Arter særegne
for Grønland, af hvilke endog de 2 (Carex holostoma og
Erigeron eriocephalus) findes paa den Hookerske’ Liste, me-
dens de øvrige maa antages enten af ham ikke at have været
bemærkede eller ikke anerkjendte som selvstændige Arter.

Vil man hertil feje de Arter, som kun ere bekjendte
fra Grønland og Spidsbergen, forøges Antallet med
9, nemlig: |
Glyceria vilfoidea (And) Th, Fr, Taraxacum phymatocarpum J,Vahl

— Vahliana(Liebm.) Th. Fr, Draba arctica J. Vahl,

Poa filipes Lge.
og dette Antal af i Alt 24 Arter, der kun ere fundne i den
Grønland - Spidsbergenske Flora, maa i Forhold til disse
Landes Totalvegetation ansés for ikke ubetydeligt. Den ner
liggende Sandsynlighed for, at nogle af disse Arter efter-
haanden ville blive fundne i et eller andet af Nabolandene,
kan her foreløbig ikke komme i Betragtning.

Et Spørgsmaal, som frembyder ikke liden Interesse, er

148

Forholdet mellem Vest- og Øst-Grønland Viege-
tation. Her maa det imidlertid paa Forhaand bemærkes,
at den sidst nævnte Kyststrækning endnu kun er meget
ufuldstændig undersøgt, og at derfor dens fremtidige Under-
søgelse i botanisk Henseende nødvendig vil frembringe en
væsenlig Forandring i den Sammenligning, der efter det nu
bekjendte Materiale kan anstilles. Dette kan sluttes af den
betydelige Tilvæxt til Kundskaben om Vegetationen paa de
højere Bredegrader (73°—76°), som er fremkommen ved de
fra den tyske Polarexpedition med Skibene Germania og
Hansa hjembragte Samlinger, der tillige vidner om, at Vege-
tationen paa disse nordlige Bredegrader i Ost-Granland ingen-
lunde er saa fattig, som man tidligere var tilbøjelig til at
antage, idet Listen over de karkryptogame ug fanerogame
Planter fra denne Expedition udgjor i Alt 89 Arter, foruden
de af Scoresby og Sabine paa den samme Kyststrekning
tidligere fundne Arter.

Medens der fra Grønlands Vestkyst indtil Dato omtrent
ere 378 Arter af højere Planter bekjendte, er der fra Øst-
Grønland kun angivet et Antal af 205 Arter og 11 Varieteter.
Men endnu større bliver Forskjellen, naar man foretager en
Sammenligning mellem de Arter af Vestkystens Flora, som
ikke ere fundne paa Østkysten og omvendt. Følgende
Arter fra Vestgrønland ere nemlig ikke iagttagne

i Østgrønland: Liste 12.
Equisetum variegatum, Calamagrostis stricta. _

— silvaticum, — hyperborea.
Lastrea fragrans. Vahlodea atropurpurea,
Woodsia glabella, Dupontia psilosantha,
Botrychium lanceolatum, Catabrosa aquatica,
Selaginella spinosa. Arctophila effusa,
Lycopodium clavatum. Glyceria Borreri.

= Chamaecyparissus, — vaginata.
Nardus stricta. — arctica.
Agropyrum violaceum, — vilfoidea,
Alopecurus geniculatus, — Vahliana
Anthoxanthum odoratum. _ Poa laxiuscula,
Agrostis alba. — nemoralis,

— canina, Bromus Kalmu,

Heleocharis palustris,
Scirpus parvulus.
Carex gynocrates.
— ursina,
— incurva,
— duriuscula.
—- pratensis.
— bicolor.
— alpina.
— holostoma,
— reducta.
— haematolepis,
— cryptocarpa,
— anguillata.
— vulgaris,

— (turfosa var.) groenlandica,

— stans.

— elytroides,

— panicea v. tumidula.

— Oederi.

— pedata.

— supina,

— ampullacea,

— rotundata.

— vesicaria

— pulla.

Juncus arcticus.

— filiformis.

— alpinus.

— bufonius,

— triglumis. a.
Luzula arctica,
Triglochin palustre.
Streptopus amplexifolius.
Corallorhiza innata.
Platanthera rotundifolia,
Zostera marina.
Potamogeton marinus.

— pusillus,
— heterophyllus.
— rufescens.
Sparganium hyperboreum.
Alnus ovata.
Betula alpestris,
— intermedia.
— odorata,
Salix lanata.

149

Salix Myrsinites,

— reticulata,
Urtica urens,

Blitum glaucum,
Rumex Acetosella,

— Acetosa.

— domesticus,
Polygonum aviculare,
Senecio pauciflorus,
Matricaria inodora,

— Chamomilla.
Achillea Millefolium.
Gnaphalium uliginosum.
Artemisia borealis.
Leontodon autumnalıs,
Hieracium atratum,

— vulgatum,

— auratum,
Galium palustre.

— triflorum.
Vaccinium Oxycoccos,

— Vitis idea,

— uliginosum 3, pube-

scens,
Andromeda polifolia,
Arctostaphylos Uva ursi.
Pyrola secunda,
Menyanthes trifoliata.
Pleurogyne rotata.
Gentiana serrata.

— aurea,
Stenhammaria maritima.
Limosella aquatica,
Castilleja pallida.
Pedicularis Groenlandica.

— Lapponica.

— euphrasioides,

— Janata,

= Kanei
Utricularia minor,
Primula stricta.

— Egaliksensis,
Plantago maritima.
Haloscias Scoticum.
Sedum villosum.
Saxifraga tricuspidata.
Ranunculus reptans.

150

—_

Ranunculus Cymbalaria,
Lapponicus.
acer.
confervoides,
aquatilis v. arcticus.
Anemone Richardsoni,
Sisymbrium Sophia.
humifusum,
Arabis Holboellii.
Breutelii,
Hooker.
Cardamine pratensis.
Hesperis Pallasii.
Nasturtium palustre.
Braya purpurascens.
Eutrema Edwardsii.
Capsella Bursa pastoris.
Lepidium Groenlandicum.
Draba crassifolia.

Viola palustris,

canina,
Mühlenbergiana.
Parnassia Kotzebuei.
Sagina nodosa,

—

—

—

Sagina caespitosa,

Alsine arctica.

verna y, propinqua.
strieta.

Rossii.

Stellaria uliginosa.
Cerastium vulgatum.
Oxalis Acetosella,
Chamaenerium latif, ambiguum.
Epilobium palustre.
lineare.
Callitriche verna.
hamulata.
Myriophyllum alterniflorum.
Potentilla Frieseana.
Sommerfeltii.
Vahliana,
anserina,
palustris.

Dryas integrifolia.

Rubus Chamaemorus.
Vicia Cracca.

—

Følgende Arter ere derimod fundne i Ost-Grenland, men

ikke i Vest-Gronland:

Polypodium alpestre.
Aira brevifolia.
Juncus triglumis v. Copelandi,

(Liste 13.)

Saxifraga hieraciifolia.
Hirculus.
Arabis petraea.

Polemonium humile. = 1.
Altsaa er Antallet af de mod ©. fundne Arter, som
savnes mod V. kun 7, 9: 1/24 af de Arter, for hvis Ved-

kommende det modsatte Forhold finder Sted (167), og kun
lidet over Halvdelen af Grønlands samtlige Planter ere fælles
for Øst- og Vestlandet.

De Egne af Øst-Grønland, som ere botanisk undersøgte,
ere dels Sydkysten fra 60° til c. 65°, dels Nordkysterne og
Øerne mellem 73 og 77°. Derimod ligger der mellem 65° og 73°
et Bælte af Grønlands Østkyst, om hvis Vegetation ingen-
somhelst Oplysninger haves. Sammenligner man de i det

nordlige og sydlige Østgrønland fundne Arter, viser det sig,

151

at 113 Arter og 5 Afarter ere fundne i den sydlige, men
ikke i den nordlige Del, hvorimod omvendt 50 Arter og 4
Afarter ere angivne fra den nordlige, men ikke fra den syd-
lige Del af denne Kyst. Kun 41 Arter og 3 Afarter vides at være
fælles for hele Østgrønland. Disse sidste ere samtlige saa-
danne. Arter, som ogsaa i Vest-Grønland ere udbredte over
hele den undersøgte Kyst fra 60° til omtr. 73°, hvorimod
over Halvdelen af de kun i det nordlige Øst-Grønland iagt-
tagne Arter ogsaa i Vest-Grønland ere nordlige Typer, hvis
Sydgrænse falder omtrent ved Polarkredsen.

I plantestatistisk Henseende bør fremdeles angives For-
holdet mellem Arterne af de forskjellige Hoved-
afdelinger, mellem Planternes forskjellige Va-
righed og mellem Slægternes og Familiernes For-
hold til Artsantallet. Det viser sig da, at af Grønlands
Blomsterplanter og Karsporeplanter tilhøre:

Tomebladplanter.. .. . 228 Arter o: Karsp.: Enfr. = 1: 5,
Enfrebladplanter ... 125 — ES FE ge Ma = dl: 9.
Nogenfroede ..... i A Poe uote "T5 da
Karsporeplanter. ; , . 24 — (Hooker angiver Forholdet som

1: 2,9 mell. Enfrobl. og Tofrobl.)

16578 Arter.
Af disse ere:

buskagtige, . . 28 Arter | omtrent 11/,9 af

perennerende . 320 — | det hele Antal.

toaarige . . . . D — j{ omtrent 1/19 af

enaarige. . . . 25 — | hele Antallet.
378

Forholdet mellem Familier, Slægter og Arter :1 den
grønlandske Flora er følgende: De 378 Arter ere fordelte
i 151 Slægter, som tilhøre 55 Familier. Altsaa forholde
Familierne sig til Arterne som 1: 6,4, Slægterne til Arterne
som 1: 2,5: — (Hooker har for hele Grønland angivet Fa-
miliernes Forholdstal til Arterne som 1: 6,6, Slægternes til
Arterne som 1: 3,3.)

Det gjensidige Forhold mellem de enkelte Familier stiller

sig saaledes;

af Cyperaceae findes . . 53 Arter, af Campanulaceae findes :
» Gramineae » „.45 » » Vacciniaceae,, » |
» Cruciferae » Aue » » Rubiaceae »
» Compositae » .. 24 » » Labiatae »
» Alsinaceae » . .:22 » » Lentibulariaceae »
» Rosaceae RED. à à » » Plantagineae » 2 Arter.
» Liliaceae » ae » Primulaceae »
» Scrophulariaceae Så ”,» Umbelliferae »
» Ranunculaceae ..15 » » Callitrichineae »
» Filices ME CN 15) » » Halorrhageae »
» Saxifragaceae » 12 » » Papilionaceae »
» Ericaceae » 10 » » Isoeteae »
» Polygonaceae » ( 7 FA NER Cupressineae »
» Onagrariaceae | » Juncagineae »
» Typhaceae »
» Salicineae » | » Salsolaceae »
» Betulineae » 6 » » Urticaceae »
» Lycopodiaceae \ » Menyantheae »
» Borragineae »
» Orchideae » » Plumbagineae »
» Najadeae » d » 1» Polemoniaceae »
» Silenaceae » » Diapensiaceae »
» Cornaceae »
» Equisetaceae » » Papaveraceae »
» Gentianaceae » 4 » » Droseraceae »
» Hypopityeae » » Portulacaceae »
» Empetraceae »
» Crassulaceae SE » Oxalideae »
» Violarieae » = " » Pomaceae »

Inden jeg slutter disse Bemærkninger, turde det være
paa sin Plads at tilføje nogle Bemærkninger, der muligen
kunde tjene til Forklaring af den ikke ubetydelige Forskjel,
som findes mellem Sir J. D. Hooker og mig, ikke alene i de
sidst nævnte Forholdstal, men især i Spergsmaalet om den
gronlandske Floras Stilling i Sammenligning med de evrige
hejnordiske Florer. — Grunden hertil kan tildels søges i at
vi have benyttet et noget forskjelligt Materiale, idet dels H.
har havt Adgang til enkelte Samlinger, som jeg ikke har
været saa heldig at kunne gjøre mig bekjendt med, og at han
paa den anden Side ikke har kunnet benytte, til Udgaven af
1875 af sin Afhandling, de siden den Tid i Grønland iagt-
tagne Planter, som have staaet mig til Raadighed. Men ved

153

Siden heraf findes der Uoverensstemmelser af forskjellig Art,
som ikke kunne antages at hidrøre fra Forskjel i det be-
nyttede Materiale, men enten fra en forskjellig Bestemmelse
af de omhandlede Planter, fra en forskjellig Begrænsning af
Artsbegrebet eller andre Grunde. Naar man sammenligner
nøjagtig den Hookerske Liste med min Oversigt over Grøn-
lands Flora, møder man først et Antal af 40 Arter, som
findes hos Hooker, men ikke i min Fortegnelse. Disse ere
følgende: (Liste 141):

Botrychium Virginianum. . S Aira caespitosa®) . . ; . , E.
Agrostis vulgaris . S Glyceria fluitans. ..... G.
Deyeusıa varia...) . . G, Agropyrum repens . Sac)
stage... Carex microstachya .. . . G.°)
— Lapponica. . . . G. — Heleonastes ei.)
Calamagrostis lanceolata. . G.?) — stenophylla, 77027)

1) De anførte Tegn betyde, efter Hooker's »Tabulated view« G,
== Grønland i Alm., S. == Syd-Gronland, E. == Qst-Gronl.,
N. E, = Nordostl, Grenl,

*) De anforte Deyeuxia og Calamagrostis-Arter findes ikke i
nogen af de mig tilgængelige Samlinger eller i andre Fortegnelser
over Grønlands Flora. Muligen er en eller anden af disse at
henføre til de af mig, men ikke af Hooker anførte Calamagrostis
hyperborea Lge. og C. stricta Hartm,

4} Hvilken Autoritet Sir Hooker har for Forekomsten i Ø,-Grønl,
af Aira cæspitosa, er mig ubekjendt, Den findes hverken i
Listen over Scoresbys Planter eller i Buchenaus og Fockes
Bearbejdelse af de med Germania hjembragte Arter. Da A,
(Deschampsia) brevifolia nævnes særskilt, kan en Forening
med denne ikke antages at have fundet Sted.

*) Den ægte Agropyrum repens vides ikke at være funden i
Grønland. A, violaceum Horn, er væsenlig forskjellig derfra,
og denne er desuden anført særskilt af Hooker.

5) Da Carex microglochin ikke er anført i den Hookerske Liste,
kunde man formode en Navneforvexling med denne og C.
microstachya, Denne sidste finder jeg: intet andet Sted an-
givet fra Grønland.

6) Angivelsen af C, Heleonastes fra Grønland hidrører formoden-
lig fra, at Gay henførte den af Hornem. som C, elongata fra
Grønland angivne Art til ©. Heleonastes, Drejer har imid-
lertid oplyst (Rev, crit. Car, bor,), at Hornemanns C, elongata
hører til C, lagopina, og at hverken C. elongata eller C,
Heleonastes ere bekjendte ?ra Grønland,

‘) €. stenophylla fra Ungarn og Østerrig findes neppe i Gron-
land, Maaske sigtes ved dette Navn til C, duriuscula C. A,

154

Carex. aqnatilis . Tu, 0 Galium uliginosum . ... 8.
= salina in ols G; 4) —, ‘saxatale KNN SR G.
Luzula campestris. .... G. Polemonium coeruleum ?) , E.

— 7 PNOSR EGE Armeria vulgaris 4). . . . G.
Sisyrinchium Bermudianum S. Saxifraga Cotyledon . . . . G.
Betula fruticosa?) . . . . 8. Chrysosplenium alternifolium G.
Salix jalpestris..n „uch js G. Ranunculus aquatilis®). , . G.
— arbuscula ..... G..., Ooehlearia: Daniea © 007 G.
Gnaphalium silvaticum . . G. — Angliea, 45 Se
Arnica montana ..... G. — officinalis 6), . . G.
Hieracium umbellatum . . S. Braya alpina. . . . , . . . G.

‘)

te
nw

7

*)

Mey., som ikke findes paa Hookers Liste. Denne er dog
tilstrekkelig adskilt fra C, stenophylla Wahlenb.

C. salina har jeg ikke set fra Grønland, men derimod (.
reducla Drej,, som staar midt imellem C, salina og C, sub-
spathacea, og til hvilken der mulig kan vere sigtet ved hint
Navn.

Betula fruticosa, som anføres fra Syd-Grønland af Hooker, er
maaské den samme Art, jeg har optaget under Navnet B.
intermedia Thom,, hvilket dog er vanskeligt at afgjore, da
der i S.-Grønland findes flere andre Birkearter (B. glutinosa,
B. alpestris og B. odorata var, tortuosa),

Polemonium coeruleum anføres fra Ost-Gronland, P, humile
derimod fra N.-Gronland, Der er neppe Tvivl om, at kun den
sidst nævnte, men ikke P, coeruleum L, findes paa Grønlands
Østkyst, og at der altsaa ved de 2 Navne er betegnet en og
samme Plante,

Armeria vulgaris, A, Sibirica og A, Labradorica, hvilke alle an-
fores som gronlandske af Hooker, formoder jeg at maatte hen-
føres til en Art, Jeg har idetmindste ikke set flere Arter fra
Grønland end den, jeg har bestemt som A, Sibirica Turcz.,
der vist nok er synonym med A. Labradorica Wallr,

Durand (Plantae Kaneanae) angiver fra Nord-Gronland en A.
aquatilis var. arclicus, en tvivlsom Plante, som efter Beskrivelsen
synes nærmere beslægtet med R, hederaceus end med R.
aquatilis, og mulig- er en egen Art, Dersom Hookers An-
givelse af R. aquat. altsaa kun referer sig hertil, bør denne
Art vist nok udgaa af Gronl, Flora,

I min Oversigt over Gronl. Flora har jeg gjort Rede for de
Grunde, hvorfor jeg antager, at de Grønlandske Cochleariæ
ber henføres til ©. Groenlandica L. og C. fenestrata R. Br. Flere
end 2 Typer af denne Slægt har jeg ikke set fra Grønland,
og navnlig ingen svarende til de 3 af Hooker angivne Arter,
af hvilke dog C. Anglica angives af flere Forf, fra Grønland.

155

Cerastium viscosum. . . .. S. Potentilla verna°) . ... : . G.
Lepigonum salinum!) , . . G. — frigida.
Lychnis dioeca?)..... . E. Potentilla fruticosa. .

Derimod findes følgende 51 Arter, som jeg har optaget
i min Oversigt, og af hvilke jeg for største Delen har havt
Exemplarer til Undersøgelse, ikke i den Hookerske For-

tegnelse: (Liste 15):
Lycopod. Chamaecyparissus, A. Br, Potamogeton marinus L.
Botrychium lanceolatum, Platanthera rotundifolia,
Lastrea spinulosa, Betula glandulosa Michx.
Agrostis alba L. — alpestris Fr.
Calamagrostis (Deyeuxia) stricta, — intermedia Thom.
~- hyperborea Lge. Erigeron uniflorus L.
Poa annua. Matricaria inodora I.
— filipes Lge. — Chamomilla L,
Glyceria vaginata Lge, Hieracium atratum Fr.
— arctica Hook. — vulgatum Fr.
— Borreri Bab, — Dovrense Fr.
Scirpus parvulus, om auratum Fr,
Carex microglochin. Pedicularis Kanei Dur.
— gynocrates, — Groenlandica,
— duriuscula, — capitata.
— pratensis Drej Plantago borealis Lge.
—— . rufina Dre). . Cochlearia Groenlandica L,
— bicolor All. - Draba crassifolia Grah.
— nigritella Dre). Viola Miihlenbergiana Hook.
— stans Drej. Sagina cæspitosa J. Vahl.
— reducta Dre). Callitriche hamulata Ktz.
— baematolepis Dre). Epilobium lineare Mühl.
— cryptocarpa Mey. Chamaenerium latifol. — ambiguum,
— rotundata Wahlenb, Potentilla Frieseana Lege.
Luzula arctiea Blytt, — Ranunculus Lge.

Streptopus amplexifolius DC.

1) Lepigonum salinum har jeg ikke noget andet Sted set anført

blandt grønlandske Planter: derimod findes af Mr. Lyall

(Trans. Linn. soc. 1857) angivet fra Disco Arenaria rubra.

Muligen er det denne Plante, der af H. er bestemt som

Lepigonum salinum.

Angivelsen af Lychnis dioeca fra Ost-Gronl. hidrører fra Sabines

Planter, bestemte af W. J. Hooker (L. dioeca var. nana).

Buchenau og Focke antage, at hermed er ment en lav Form

af Melandrium affine.

3) Alt hvad jeg fra Grønland har set betegnet som P. verna,
har jeg maattet henføre til P. maculata; den ægte P. verna
er mig ikke bekjendt at vere funden der.

to
a”

De her fremhævede Uoverensstemmelser, som, hvis alle
de paa Liste 11 angivne Arter virkelig fandtes i Grønland,
vilde medføre et Tillæg af 40 Arter til det af mig anførte
Artsantal, saa at Totalsummen af grønlandske Planter vilde
blive 410, forøges nu yderligere ved Forskjel i Nomenklaturen,
som dog ikke kan forandre Artsantallet, men maa udledes
enten fra en forskjellig Bestemmelse af en og samme Plante
eller fra Anvendelse af forskjellig Synonymik. Følgende

Arter ere nemlig benævnte forskjelligt i Hookers og min
Liste:

Hooker: Liste 16, Lange:
Isoétes lacustris L, == Isoetes echinospora DR.
Juniperus communis L. == Juniperus alpina Clus.

Colpodium pendulinum == Arctophila effusa Lge. 1)

Carex flava L. Carex Oederi Ehrh.

Sparganium natans L, == Sparganium hyperboreum Læst.
Rumex aquaticus L. == Rumex domesticus, Hartm.
Primula Sibirica =: Primula Egaliksensis Wormskj.
Ranunculus auricomus L, == Ranunculus affinis R. Br.

De efterfølgende, paa den Hookerske Liste under 2 eller
3 No. opførte Navne ere i det mindste for Grønlands Ved-

kommende simple Synonymer:

Papaver alpinum. rene
Ranunculus Flammula?)... .
Draba Muricella, .
androsacea .
Sana Dim Nest se
Alsine ubsmosar 7, u

e L + Le D

+ . +

Liste 17.

Papaver nudicaule.
Ranunculus reptans, *
Draba nivalis.
Wahlenbergii.
Sagina saxatilis.
Alsine stricta Wahlb.

RER

Stellaria Edwardsii , . Stellaria longipes,

1) Den i Grønland af J. Vahl fundne Gresart. som er afbildet
i Flora danica Tab. 2343 under Navn af Poa pendulina,
maa nemlig ikke forvexles med den derfra aldeles forskjellige
Glyceria pendulina (Colpodium pendulinum Læstad.), som findes
i Torneå Lappmark og i Samojederlandet. Denne sidste er
afbildet i Fl. Dan, Suppl. tab. 126, og jeg har i Anm. til
Texten foreslaaet at betegne den gronlandske Art med Naynet
Arclophila (Glyceria) effusa.

Den ægte Ranunculus Flammula L. finder jeg ikke angivet
fra noget Voxested i Grønland, Om À. replans L. er en
derfra adskilt Art eller kun en Afart, derom ere Meningerne
delte,

te
ur

157

Saxifraga alpına. ......
Pyrola Groenlandica, . ,
Armeria Labradorica, . == Armeria Sibirica.
Oxyria reniformis ..... Oxyria digyna,

== Saxifraga Hirculus, })
Tofjeldia palustris. . . . . . == Tofjeldia borealis,

Pyrola grandiflora.

Platanthera Koenigu. == Platanthera hyperborea. ?)
Dur Spadicea, ...... Luzula parviflora,
Carex Wormskjoldii, , , . . == Carex scirpoidea,

— fuliginosa.... : . =
Kopresarscapmar. ni...

— misandra,
Elyna spicata.

Eriophorum capitatum. . . . == Eriophorum Scheuchzeri,
polystachyon , . — — angustifolium, ?)
JBL Ta RIDE FANS na cn. td

- —= Poa flexuosa.
meet , < . | Poa fle 4

Det er vel muligt, at der ved de her nevnte 41 Navne
ikke er tilsigtet mere end det Antal af 20 Arter, hvortil de
her ere reducerede, men en Misforstaaelse kan i hvert Til-
fælde let finde Sted, idet hver især er forsynet med et Mærke,
der betegner sammes Forekomst i Grønland, saa at man maa
formode, at her i det mindste har været Tale om tvende for-
skjellige Former af samme Art. Hvorledes nu end dette
forholder sig, finder der en ikke ringe Uoverensstemmelse
Sted mellem de af Hooker (tabulated view) for Grenland an-
givne og de i min Oversigt over Grønlands Flora optagne
Arter. At denne Forskjel ikke kan andet end have en be-
tydelig Indflydelse paa de almindelige Resultater, er ojen-
synligt, thi for Benyttelsen af et floristisk Arbejde til sam-
menlignende Betragtninger i plantegeografisk eller statistisk
Henseende er det fremfor alt nødvendigt, at der er et sikkert
Udgangspunkt at bygge paa i Arternes Bestemmelse,

1). I Grønland er, saa vidt mig bekjendt, Hovedformen af $.
Hirculus ikke funden, men kun en Afart /8, alpina Engl.

*) Identiteten af ?. Koenigii og hyperborea har jeg udforligere
omhandlet i Texten til Fl. Dan, fasc. 50 og Bemerkningerne
hertil (Vid. Selsk, Oversigt 1880).

3) Eriophorum latifolium Hpp., som ogsaa af Nogle er benævnt
E, polystachyon, findes kun angivet fra Grønland af Giesecke,
men dens Forekomst der ansér jeg for yderst tvivlsom,

158

NE SEES

DEN DANSKE BOTANISKE LITERATUR FRA DE
ÆLDSTE TIDER TIL 1880.
SAMMENSTILLET AF
EUG. WARMING.
( Fortsat.)

Frederik Michael Liebman.
F. 10 1813 i Helsingør. Student 1832. 1835 og 1836 Rejser
i Tyskland og Norge. Konstitueret Docent ved Universitetet 1838.
Docent ved Veterinærskolen 1837—40. 1839 Rejse i Sverige.
1840—1843 Rejse til Mexico. 1843 Udgiver af Flora Danica,
Fra Maj 1845 Docent ved Veterinærskolen. Medlem af Vidensk.
Selskab 13. Dec. 1844. Professor extraordin. fra 28. Nov. 1845,
Docent ved Polytekn. Læreanstalt 1846—1856. Profess. ordin.
og Direkter for botan. Have 4 1852. + 22 1856 (Liebmannia J.
Ag., do. Menegh.)

(Biograti: Notice sur la vie de Liebmann et speciale-
ment sur son voyage au Mexique par A. S. Ørsted; i Lieb-
mann, Chénes etc., p. VII-X.)

Om et nyt Genus Erythroclathrus af Algernes Familie.
(Krøyers Naturhist. Tidsskr. II, S. 169—175.)

Algologisk Bidrag. (Ibid. S. 274—281.)

Bemærkninger og Tillæg til den danske Algeflora. (Krøyers
naturhist. Tidsskr., II, 1838—39. S. 464—494. Hertil 1
Tab. (V]).)

Om de Sygdomme, hvoraf Hveden har lidt i indeværende
Aar, en Betænkning afgiven til det kongelige Landhuushold-
ningsselskab af S. Drejer og F. Liebman. (Halds Tidsskr.
f. Landoeconomi, Ny Række, Bd. II, 1840, S. 509—516 med
1 Steentryk.)

En secunder Roddannelse hos Laminarierne. (Forhandl.
v. d. skandin. Naturf. 2det Mode, 1840. Kbhavn 1841, S.
318—19.)

En ny islandsk Carex. (Ibid. S. 320—21.)

De varme islandske Kilders Vegetation. (Ibid. S. 336
—340.)

Om den nordsjellandske Vegetation. Populært Foredrag
i den naturhistoriske Forening. (Have-Tidende, Bd. VI,
1840, S. 243—259.)

Americas berusende eller inciterende Planter, populert
Foredrag i den naturhistoriske Forening. (Have-Tidende,
Bd. VI. 1840, S. 99—114.)

Rejse i Mejico. _ Efter Breve af Botanikeren Liebinann
(Schouws Dansk Ugeskrift. 2. R., I, 1842, 186—89. 201—
205, 235, 241—252. — II, 292—96. — III. 199—203).

En plantegeographisk Skildring af Vulkanen Orizaba.
(Förhandl. vid de Skand. Naturforskarnes 3dje Mote i Stock-
holm 1842. S. 571—596). (Bot. Ztg. 1844, S. 683.)

Skildring at det mejicanske tierra frias Vegetation fra
Omegnen af Tiuzutlan ved Begyndelsen af Regntiden. (K. D.
Vid. Selsk. Skr.. Bd. X, 1843, S. XXXV—XXXVIII, og
Overs. ov. Forhandl. 1842, S. 29—32.)

Tropenaturens Indflydelse paa Menneskeaanden. (Dansk
Folkekalender, 1844, S. 125—139.)

Deltog i det Skandinav. Naturforskermede i Kristiania
1844: Foredrag over de centro-amerikanske Palmeformer.
(Forhandl. v. d. Skand. Naturforskeres 4de Møde i Christiania
1844, S. 175—76).

Over nye Rodparasiter, henhorende til Balanophorernes,
Cytineernes, Orobanchineernes og Monotropieernes Familier.
(Ibid. S. 177—187.) (Thonningia mexicana Liebm., Helosis
mexicana Liehm., Scytanthus Bambusarum Liebm., to nye
Arter Conopholis Wallr., Monotropa coccinea Zucc.)

Biologiske Merkeligheder ved flere mejicanske Arter af
Slægten Cuscuta (C. aurea Liebm., C. strobilina Liebm., C.
Sidarum Liebm.) (Ibid. 3. 193—197).

En ny Orchidee-Slegt. (Androchilus campestris Liebm.)
henherende til Mejicos terrestre Former. (Ibid. S. 197—199.)

Om Guaco Liebm. (Ibid. 202—204.)

Om Cycadeernes Plads i Systemet, navnlig med Hensyn
til Reichenbachs Anskuelser. (Ibid. S. 204—214.)

Om Zonaria deusta. (Ibid. S. 214.)

Bemærkninger i Anledning af en i Tidsskr. f. Landoec.
omtalt ny Kartoffelart fra Mexico. (Halds »Tidsskr. f. Land-
oeconomi«, Ny R., VI Bd., 172—176.)

Karakteristik af Ceramites Hisingeri. (Kgl. D. Vid,
Selsk. Skr., XI, 1845, S. CCIE)

160

Om Central- Americas Palmeformer (K. D. Vidensk.
Selsk. Skr., XII, 1846, S. XXII—XXVII. Oversigt over
dets Forhandl. 1845; S. 4—10.. — Se Forhandl. o. d. skand.
Naturforsk. 4, Møde 1844, 3.175.) Beretning om d. 41. H.
af Flora Danica. (Ibid. S. CXXV—CXXVII. Oversigt ov.
Forhandl. for 1845, S. 134.)

Flora Danica. Icones plantarum etc. (se under Oeder)
Fasciculi XLI—XLIV (Tabulæ 2401—2640) cur. F. M. Lieb-
mann. Havnie 1845—58. (Ogsaa med dansk og tysk Text.

Hertil Supplementum. Fasciculus I (Tab. 1—60) cur.
F. M. Liebmann. Havniæ 1853, med 16 Sider latinsk Text.

Om det forvildede Qveg. Et Foredrag i den naturhist.
Forening. (Dansk Ugeskrift, 2den R., Bd. VI, 1845, S. 85
— 103.)

Om Sukkerrerets Cultur og Sukkerproductionen i America.
Foredrag i d. naturhist. Forening. (Dansk Ugeskrift, 2den R.,
VI: 1845. 311.)

Naturskildringer fra Americas Sydhavskyst, Foredragne
i d. naturhist. Foren. (Schouws Dansk Ugeskrift, 2. R., Bd.
VII, S. 1—17 og 365—83.)

Se Lange, 1845.

Om Americas Algevegetation mellem 15 og 229 N. Br.
(Oversigt ov. d. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl.,
1846, S. 72—77 og i Triers Archiv f. Pharm., III, 382— 88.
Refereret i »Flora«, 1848, p. 404.)

Udsigt over Lycopodiaceernes Forheld i Mexico. (Over-
sigt ov. d. Kgl. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1847, S. 37—43.)

Om Ærternes og Vikkernes Sygdom. (»Fedrelandet«,
1847, No. 153.)

Om Joachim Otto Voigt. (Schouws »Dansk Tidsskrift«,
I, 1847, S. 72—77.) |

Botanikeren Kamphøvener. (Schouws » Dansk Tidsskrift«,
I, 1847, S. 77—86.)

Nogle Ord om Befrugtningen hos Cycadeerne. Forhandl.
v. d. Skandin. Naturforskeres Ste Møde i Kjøbenhavn 1847
(trykt 1849), S. 501—507.

Om Mexicos Podestemoner. Ibid. S. 508—515.

Forelagde en (utrykt) Afhandling om Bornholms Vege-
tation. (Oversigt. Vid. Selsk., 1848, S. 15.)
a Efterretning om det 42. Hefte af Flora Danica. (Vid.
Selsk. Oversigt, 1849, S. 53.)

Den tropiske Zones Foraar. Popul&rt Foredrag, holdt
i d. naturhist. Forening. (Petits og Thornams »Tidsskr. f.
populær Naturvidenskab«, 1849, Hæfte 1; S. 7—20. Over-
sat i nordischer Telegraph, II, S. 841—44,)

161 3

Mexicos Bregner, en systematisk, critisk, plantegeogra-
phisk Undersøgelse. (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr.,
5. R, I, 151—322 (Register i 353—362) 1 Særtryk, Kbh.
1849. 4. 174 p.) |

Om Mexicos Aroideer. (Vidensk. Meddel. 1849, S.
11— 25.)

Mexicos Juncaceer. (Ibid. 1850, S. 36—48.)

Bidrag til Meliosmeernes Familie. (Vidensk. Meddel.
1850, S. 65—73.)

Chaetoptelea, en ny Slægt af Elmenes Familie. (ibid.
S. 74—78.)

To nye Valnedarter fra Mexico, beskrevne af F. Lieb-
mann. (Ibid. S. 78—80.)

Mexicos Halvgræs (Cyperaceæ), bearbejdede efter For-
geengernes og egne Materialier, med Tilleg af de i Nicaragua
og Costa rica af Mag. A. S. Ørsted samlede, samt nogle
faa ubeskrevne vestindiske Former. (D. Kgl. Danske Vidensk.
Selsk; Skr., 5. R. Il, 189—277. Sertryk, 4. 92 p.)

Philetaeria, en ny anomal Slægt af Polemoniaceernes
Familie. Med 1 Kobbertavle. (D. Kgl. Danske Vidensk.
Selsk. Skr., 5. R. II, 279—84. Samlet i Sertryk med
Mexicos Halvgres. Kbh. 1850, 98 S. og 1 Tavle.)

Mexicos og Central-Americas neldeagtige Planter (Ordo:
Urticaceæ) indbefattende Familierne: Urticeæ, Moree, Arto-
carpeæ og Ulmaceæ. (Sammesteds, 285—343. I Saertıyk,
Kbh, 1851. 4. 62 p. — Se Kanitz’s Ungarske Tidsskr., 1. Aarg.,
. 145.)

j [Dr. C. M. Gottsche. De mexikanske Levermosser;
beskrevne efter Prof. Fr. Liebmanns Samling. K. D. Vid.
Selsk. Skr., V. R., Bd. 6, S. 97—380, med 20 Tavler. 4to.]

Coehenillen. Populært Foredrag i den naturhistoriske
Forening. (Schouws »Dansk Tidsskrift«, Bd. IV, 1851, S.
1—16.)

Cacaoplanten. Popuiært Foredrag i den naturhist. Foren.
(Schouws »Dansk Tidsskrift«, Bd. IV, 1851, 525—535.)

Amerikas Egevegetation. Forkortet efter tvende populere
Foredrag i den naturhistoriske Forening. (Dansk Ugeskrift,
No. 27 (sidste Hæfte), 1851, S. 213—234.)

Mexicos og Central- Americas Begonier. (Vidensk. Med-
del. 1852, S. 1—22.)

Mexicos og Central- Americas Rubi. (Ibid. S. 150— 164.)

Betænkning om Anvendeligheden af Pinus pinaster til
Klitbeplantning. (»Departementstidende«, 1852, No. 31;
jvfr. »Berl. Tid.«, 1852, No. 143 af Riegels.)

Bot, tidsskr. bind 12, Journ, d. bot. tome XII, 11

162

Efterretning om det 43. Hefte af Flora Danica...) (Vid.
Selsk? Oversigt, 1852, 124—-25.)

Om Iste Supplementhefte til Flora Danica. (Ibid. 1853,
3. 54.)

Index seminum in horto Academico Hauniensi collectorum
(I »Annales des sciences naturelles«; 3me. Ser., Tome 19,
1853, p. 366—67.)

Index seminum horti Academici Hauniensis, anno 1853;
species nove. (Aftrykt i »Annales des sciences naturelles«,
4me. Ser., Tome I, p. 329—332.)

Novorum plantarum mexicanarum generum Decas auctore
F. Liebmann. (Vidensk. Meddel. 1853, S. 90—107 )

To nye Arter af Slægten Castelia Turp. (Ibid. S. 108
—111.)

Oversigt over Egeslegten i America. (Oversigt ov. d.
Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1854, S. 159—189.)

Mindeskrift over Etatsraad N. Hofman Bang. (Oversigt
ov. d. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1855, S. 206
— 222.

an Stoffet, hvoraf de saakaldte Palme- eller Panama-
hatte forfeerdiges (Claud. Rosenhoffs »Danmarks illustrerede
Almanak for 1856«; S. 88—91.)

Hans af Det Kgl. Danske Videnskab. Selskab under-
støttede Værk over de Amerikanske Egearter var ved hans
Ded ufuldendt; det udgaves af A. S. Ørsted: Les chénes
de l’Amerique tropicale. Iconographie des espèces nouvelles
ou peu connues. Leipzig 1869. Fol. XI. 31p, 57 tab., sign.
A—K, 1— 47,

/ Anders Sandøe Ørsted.

F. i Rudkjobing 1816. Student 1835. 1837 Naturhistorie-
lærer i Borgerdydskolen, 1839 tillige i Metropolitanskolen. Dispu-
terede for Magistergraden 29 1844 (9: Dr. phil. 10 1854). Fra
Foraar 1845— Juni 1848 paa Rejse til de vestindiske Øer og
Central-Amerika. Privatdocent 1851, Holdt Forelæsninger over
Lægeplanter i Foraarssemesteret 1857. Docent i Botanik % 1858,
Tit, Professor 2 1860. Besøgte Frankrig 1860. Prof. ord. 7
1862. Medlem af D. Kgl. Danske Videnskab. Selskab 23 1865.
+ 2 1872. (Oerstedella Rchb. fil., Oerstedtia Trevisan).

Planterigets Naturhistorie, en almeenfattelig Fremstilling
af de vigtigste Planter i deres Forhold til Menneskene og
Jorden, nærmest udarbejdet til Brug ved Underviisningen i
Realskoler og til Selvstudium, af A. S. Ørsted, Cand. phil.
Kbh. 1839, XVI og 384 Sid., med 34 Tavler med Træsnit.
(Herom en Polemik med Sal. Drejer i Tidsskr. f. Litteratur

16
og Kritik, IV. Af Ørsted S. 239—248: Bemærkninger, en
Antikritik. Se ogsaa »Dagen«, 1839, No. 50, 51; Kbhpost.,
1839, No. 65, 66; Berl. Tid., 1839, No. 41; Den Frisindede,
1840, S. 24.)

Autobiografi i Indbydelsesskriftet til Examen i Metro-
politanskolen 1840, S. 49.

Afbildninger til Planterigets Naturhistorie etc. Kbh. 1841.

Beretning om en Excursion til Trindelen, en Alluvial-
dannelse i Odensefjord, i Efteraaret 1841, d. 19de Octbr.
(Krøyers Naturhist. Tidsskr. III, S. 552—569, med Tavle
VII. I Særtryk, Kbh. 1842. Se Okens »Isis«, 1843, S.
935 — 38.)

Medredaktør af »Have-Tidende, udgiven af Selskabet
for Ha veculturens Fremme«. 8de og Øde Bd. 1842-43. Heri:
Manettia cordifolia (IX, 1—2, market »@«.) Methonica
superba (Ibid. 33—34, item). Om Blomstens Bygning hos
Mælkurterne (Polygalaceæ), Bd. IX, 145-57. — De Kors-
blomstredes Familie (Cruciferæ), med en Tavle med Figurer.
(Sstd. 415 —50.)

Iagttagelser over Vegetationens Fordeling i Oresundet.
(Förhandl. vid d. Skand. Naturforskarnes 3dje Möte, Stock-
holm- 1842, S. 621—622.) (Refereret i Bot. Ztg. 1844, S.
618; Flora 1843. I. 343).

[Grønlands Annulata Dorsibranchiata. Vidensk. Selsk.
Skr., Bd. X, 1843, S. 153—216.]

Om Lebens Betydning i Orchideernes Blomst. (For-
hand]. v. de Skand. Naturforsk. 4de Møde i Christiania 1844,
S. 219—221.)

De regionibus marinis. Elementa topographiae historico-
naturalis freti Øresund. Dissertatio inauguralis. Havniæ
1844. 8. 88 p., 2 tab. color. (Se Okens »Isis«, 1846, S.
318; Kjellmanns »Uber Algenregionen und Algenformationen
im östlichen Skager-Rack«, 1878.)

Autobiografi i Universitetsprogrammet til Reformations-

festen 1844, S. 47—48.

(Bedommelse af hans Andragende til Vid. Selsk. om at
faa et Skraberedskab til Skrabning paa store Dybder, se
Vid. Selsk. Skr., XII, 1846, S. LXXX VII.)

(Om hans Rejse til Vestindien og Mellem-Amerika, se:
Dr. Poulsen, Kurze Nachricht über die Reise des Herrn
Ørsted nach Südamerika. Botan. Ztg. 1848, S. 875—881.)

En Reise i Guanacaste i Costa-Rica. (Petits og Thor-
nams »Tidsskr. f. popul. Naturvidensk«, S. 21—35. Oversat
paa Svensk i Stockholms Aftenpost, No. 52, 1849.)

164

aan Physiognomie i Central-America. (Ibid. 255
~— 83.)

Iagttagelser over en hidtil ukjendt almindelig Udbredning
af microscopiske Planter i Verdenshavet. (Videnskab. Med-
del. 1849, S. 6—11. I Udtog i Frorieps »Tagesberichte«,
Botanik, 1852, S. 54—56.)

Om Lovene for Farvefordelingen hos Dyrene i Havets
forskjellige Dybder. (Videnskab. Meddel. 1849, S. 57—66.)

Planternes Physiognomie, oplyst ved Afbildninger, af E.
Thorwald. Første Afdeling. (Det tropiske Amerika). Kbh.
1851. 6 Sider i 8. og 1 Kobbertavle i Fol.

[De af Ørsted i Troperne samlede Svampe, beskrevne i
Elie Fries Nove Symbolæ mycologicæ, Upsaliæ 1851.]

[Uber eine von Oersted in Mittelamerika gemachte Laub-
moss-sammlung von C. Müller; Botan. Ztg. 1851, S. 257.
— Die von Oersted in Mittelamerika gesammelten Leber-
moose. Ibid. 913—915.]

[Andre tropiske Samlinger beskrevne i Liebmanns:
Mexicos-og Centralamerikas Halvgres, Mexicos og Central-
amerikas neldeagtige Planter, Mexicos og Centralamerikas
Begoniaceer, Bidrag til Meliosmeernes Familie.]

Centralamerikas Rubiaceer (Bestemmelser og Beskrivelser
mestendeels af G. Bentham). Ved A. S. Ørsted.) (Vidensk.
Meddel. 1852, S. 23—61). — Oversat i Hookers Journ. of
botany.

Composite centroamericane. Bestemmelser og Beskri-
velser af G. Bentham, ved A. S. Ørsted. (Sammesteds, S.
65—114). |

Geographisk statistisk Oversigt over Centralamerikas
Compositeer. (Sammesteds, S. 115—121.)

182 Afbildninger til Planterigets Naturhistorie. Til Brug
ved Underviisningen. Nyt Aftryk. Med Forklaring. Kbh.
1852.

Om Naturforholdene paa de dansk-vestindiske (er.
(Bergsoe’s Danske Stats Statistik, Bd. IV, 563-—99.)

Leguminosæ Centroamericane. Ved G. Bentham og A.
Ørsted. (Vidensk. Meddel. 1853, S. 1—19.)

Scrophularineæ centroamericanae. Ved G. Bentham og
A. Ørsted. (Sammesteds, S. 20— 31.)

Labiatæ centroamericanae. Ved G. Bentham og A.
Ørsted. (Sammesteds, S. 32—42.)

Malpighiaceæ centroamericane. Bestemmelser og Be-
skrivelser af A. Grisebach. Ved A. S. Orsted. (Samme-
steds, S. 43—52.)

Gentianee centroamericane. Bestemmelser og Beskri-

165

velser af A. Grisebach. Ved A. S. Ørsted. (Sammesteds,
S. 53—58.)

Mexicos og Centralamerikas Acanthaceer. (Vidensk.
Meddel. 1854, S. 113—181. Hertil Tab. 3—5.)

Myrtaceæ centroamericanae. Bestemmelser og Beskri-
velser af Dr. O. Berg. (Vidensk. Meddel. 1855, S. 1—26;
heri: Oversigt over Myrtaceernes Udbredning i Amerika, S.
18—26. Ferst udkommen i Juli 1856.)

Om det centralamerikanske Balsamtre (Myrospermum
sonsonatense Pareira) og Balsamkysten. (Sammesteds, S.
27—-32.) Først udkommet i Juli 1856.

Victoria regia, et Blik paa Tropevegetationen i Drivhuse.
(»Fædrelandet«, 1855, No. 217, 218, 221, 222, under
Merket 99.)

Plantae nove centroamericane, I. (Vidensk. Meddel.
1856, S. 27—32.) — II. (Ibid. S. 33— 43.)

Botanikens Stilling ved vort Universitet, samt, Forslag
til Oprettelsen af et botanisk Museum, af 1. 24. (»Fædre-
landet«, Nov. 1856, No. 275, 278, 280.)

Skildring af Naturen paa Jamaica, (Tidsskr. f. popul.
Fremst. af Naturvidensk., Bd. 3, 1856, S. 69—102.)

Nyopdagede eller lidet bekjendte, ved deres Anvendelse
vigtige Planter. 1) Elfenbeensplanten. 2) Guttaperchatreet.
(Sammesteds, S. 147—160, 287—312.)

Skildring af Naturen paa Jamaiea. (Tidsskr. f. popul.
Fremst. af Naturvidensk., Bd. 4, S. 61—106, 184 224, med
Kort over Jamaica). [Disse Skildringer ere samlede i Ser-
tryk, Kbh. 1857, og optrykte i Lütkens »Almeenfattelige
Naturskildringer«, I, 415—526.]

Centralamerikas Lobeliaceer. Ved Planchon og Ørsted.
(Vidensk. Meddel. 1857, S. 152— 157.)

Plantae novae centroamericanae. III. (Sammesteds, S.
187— 198.)

Kæmpetræernes Lund. (Med 4 Illustrationer i Cl. Rosen-
hoffs »Danmarks illustrerede Almanak for 1857«, S. 80— 86.)

Centralamericas Gesneraceer, et systematisk, plante-
geographisk Bidrag til Centralamerikas Flora. (Det Kgl.
Danske Videnskabernes Selsk. Skrifter, R. V, Bd. 5, S. 75
—152, med 11 Tavler og 1 Kort). — I Særtryk, Kbh. 1858;
78 S.; 4to,

Palme Centroamericane. (Vidensk. Meddel. 1858, S,
1—54.)

Nyopdagede eller lidet bekjendte, ved deres Anvendelse
vigtige Planter, 3) Kokospalmen, Piassabapalmen og Ris»

166

papirplanten. 4) Patchoeliplanten; Insektpulverplanten. For-
skjellige Planter, som ved deres seige Taver erstatte Hør og
Hamp. (Tidsskr. f. popul Fremst. af Naturvidensk., Bd. 5,
1858, S. 81—103, 411—413.)

Til Belysning af Slægten Viburnum. (Vidensk. Meddel.,
1860, S. 267—305, med Tavl. VI og VII.)

Iagttagelser over Udviklingen af Hunblomsten af Cryp-
tomeria japonica. (Forhandlinger ved de Skandin. Natur-
forskeres 8de Mode 1860, S. 711.)

Blomsterplanter uden Blomster, et Bidrag til Gymno-
spermernes Morphologie. (Sammesteds, S. 716—720.)

Koglepalmerne eller Cycadeerne. (Tidsskr. f. popul.
Fremst., U. R., Bd. 2, 5. 121—141.)

Myrsineæ centroamericane et mexicanæ. (Videnskab.
Meddelelser, 1861, S. 127—142, med en Dobbeltavle I—II.)

De stedsegrønne Boges Rige. (Tidsskr. f. popul. Fremst.,
II. R., Bd. 3, S. 216—261.)

Erindringsord til Forelæsninger over de naturlige Familier,
nærmest med Hensyn til Legeplanter. Trykt som Manuskript
for Tilhorerne. Kbh. 1862. 252 S. i 8.

Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme
hos vore Culturplanter, som foraarsages af Snyltesvampe.
Foredrag i det Kgl. Landhuusholdningsselskab, 1? 1862.
(Tidsskr. f. Landekon., 3. R., X, S. 137—158. Særtryk,
Kbh. 1862, 8., 24 S. med 2 til Dels kolorerede Tavler.)

Til Belysning af Bidens platycephala Ord. (Vidensk.
Meddel , 1862, S. 312—19, med Tavl. III og IV.)

Om Dverggrene og disses Indflydelse paa Træernes Form.
Et Bidrag til Træernes Architectonik. (Tidsskr. f. popul.
Fremst., Il. R., Bd. 4, S. .78—106).

Beskrivelse af en ny af Dr. P. W. Lund i Brasilien
hjemsendt Theeplante, Neea theifera Ord., og ligesaa af en
ny Krydderplante, Micania aromatica Ord. (Oversigt ov. d.
Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl., 1863, S. 9—11,
med 1 Kobbertavle.

L’Amerique centrale. Recherches sur sa flore et sa
geographie physique. Résultats d’un voyage dans les états
de Costa Rica et de Nicaragua, execute pendant les années
1846—1848. Premiere livraison. Copenh. 1863. IV. 18 p.
Med 22 kobberstukne og lithographerede Tavler. 24 Sider
i Fol. (Understøttet af D. Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab.)

Om Sygdomme hos Planterne, som foraarsages af Snylte-
svampe, navnlig om Rust og Brand, og om Midlerne til deres
Forebyggelse, Fire Afhandlinger, (Med 3 illum, Tavler og

167

— _

mange i Texten indskudte Træsnit.) Kbh. 1863. IV, 154
Sider. 8. [Oversat paa Svensk af Carl Hartman: Om
Våxtsjukdomar osv. Orebro 1865. VIII. 109 Sider, 8vo.)

Bidrag til Kundskab om Rustsvampene og Rustsyge.
(Tidsskr. f. Landekon., 3. R., XI, S. 145—173.)

Bidrag til Svampenes Udviklingshistorie. I. Phelonitis
strobilina II. Cladosporium og Macrosporium. (Videnskab.
Meddel. 1863, S. 245—264, med Tavl. HI—V.)

Svampene nærmest med Hensyn til Troldsmørsvampen.
1—2. (Tidsskr. f. popul. Fremst., II. R., Bd. 5, S. 73—130,
394—420.) 2

Om Dverggrene og disses Indflydelse osv. (Sammesteds,
S. 300—329; Fortsættelse fra Bd. 4.)

Frilandstrevexten i Danmark. Veiledning til Kundskab
om de Træer og Buske, som kunne dyrkes i Friland 1 Dan-
mark. Med Træsnit. llæfte ]. 96 Sider, m. Titelbillede og
Træsnit. Kbh. 1864. (2det Il. udkom forst 1867; Værket
afsluttedes aldrig; Forarbejder i Form af Tegninger m. m.
kjebtes af botanisk Have efter hans Ded.)

Bidrag til Naaletreernes Morphologi. (Videnskab. Med-
del., 1864, S. 1—36, med Træsnit og Tab. I - IL.)

Udgiver af: Loranthaceæ mexicanæ et centroamericane.
Enumeratio specierum hujus familie, quas in regno mexicano
Liebmann et in America eentrali Ørsted legerunt. Auctore
D. Oliver. (Sammesteds, S. 170—177.)

Om fremmede Træer, som egne sig til Skovdyrkning i
Danmark, nærmest efter Erfaringer fra den forstbotaniske
Have i Charlottenlund. Efter et Foredrag i d. Kgl. Land-
huusholdningsselskab, 27 1864. (Tidsskr. f. Landekon., 3.
R., Bd. XII, S. 113—32.)

Om det sydafrikanske Dvergtre med to Blade. (Tidsskr.
f. popul. Fremst., HI. R., Bd. 1, S. 324— 342.)

Bidrag til Svampenes Udviklingshistorie. Ill. (Viden-
skab. Meddel., 1865, S. 224—236, med Tavl. V og VI.)

Meddelelse om Iagttagelser anstillede i Løbet af Vinteren
1863—64, som have ledet til Opdagelsen af de hidtil ukjendte
Befrugtningsorganer hos Bladsvampene. (Vid. Selsk. Over-
sigt, 1865, S. 11—23, med 2 Tavler. Referat heraf af Th.
Fries i Botan. Notiser 1865, S. 155—161.)

Foreløbig Beretning om Iagttagelser. hvorved det godt-
gjøres at Podisoma Sabinæ (Dicks.) og Roestelia cancellata
(Jacq.) ere vexlende Generationer af samme Svampeart.
(Botaniska Notiser, 1865, No. 6, S. 105—107.) Oversat paa
Fransk:

Compte rendu provisoire de quelques Observations qui

prouvent etc. Oversat paa Tysk i Botan. Zeitung, 1865, S.
291. — Den fyldigere Meddelelse publiceredes 1868.

Om Generationsskifte hos Snyltesvampene, nærmest med
Hensyn til den i den seneste Tid ved Forsøg godtgjorte
Forbindelse mellem Berberisrust og Gresrust. (Tidsskr. for
popul. Fremst, 1866, III. R., Bd. 3, S. 207—228.) I Sær-
tryk under følgende Titel:

Om Berberisrust og Græsrust, nærmest som Tillæg til
hans Skrift »Om Sygdomme hos Planterne, som foraarsages
af Snyltesvampe« osv. Kbh. 1866, 32 Sider. 8. Oversat
"paa Svensk af Prof. Andersson i »Kongl. Landbruks Aca-
demiens Tidsskr.« 1867, No. 1.

Indpodningsforseg, hvorved det bevises, at der finder et
Generationsskifte Sted mellem den paa Enens Grene snyl-
tende Bevrerust (Podisoma juniperinum) og den paa Rennens
Blade voxende Hornrust (Roestelia cornuta). (Videnskab.
Selsk. Oversigt, 1866, S. 185—196, med Tavl. III og IV,
og fransk Resume, S. 15—16.)

Nouvelles observations sur un champignon parasite, dont
les générations alternantes habitent sur deux plantes hospi-
talieres différentes. (Extrait du Bulletin de 1'Academie
Royale des Sciences de Copenhague 1866.) Copenhague 1866.
8. 16 p. 2 tab.

Polemik i Hospitalstidende, 1866, S. 98. (Jvfr. S. 110
—12 og 129—32 af Rudolph Bergh). Felgeblad til No. 31.

Bidrag til Egeslegtens Systematik. (Vidensk. Meddel.,
1866, S. 11—88, med 2 Tavler og mange Træsnit. Med
fransk Résumé, Recherches sur la classification des Chénes,
og 1 Sertryk. Kbh. 1867.)

Til Belysning af Blomsterne hos den brasilianske The-
busk (Neea theifera Ord. 1863 — Pisonia Caparrosa Netto
1866) og hos Sneklokkebusken (Halesia tetraptera L.).
(Sammesteds, S. 89—96, med Træsnit.)

Nye Indpodningsforseg med Snyltesvampe, hvis vexlende
Generationer voxe paa Vertplanter, henhørende til to for-
skjellige Familier. (Videnskab. Selsk. Oversigt, 1867, S.
208—216, med Tavl. III og IV; fransk Resume, p. 38—41.)

Nouveaux essais de semis faits avec des champignons
parasites dont les générations alternantes habitent sur des
plantes hospitalières appartenant à deux familles differentes.
(Extrait du Bulletin de l’Academie Royale des Sciences de
Copenhague 1867.) Copenhague 1867. 8. 9 p. 1 tab.

Ang. Ørsteds Strid med Bergh, Didrichsen etc., se:
Voldgifts-Erklæring af Geheimeetatsraad Fenger. Kbh. 1869,
og Artikler i Fædrel. 1867, No. 61 og Fædrel. 1869, No.
109, 113, 120; i Berl. Tid.. 1867, No. 70, 75, 82 0, fl. og

169

1869, No. 126, 127, 130, 134; samt en Brevvexling, trykt
af Nat. Foren. i Anledn. af Generalforsamlingen 1867.

Sporeplanterne. Kbh. 1867, 48 S. 8.

Bemærkninger til Casimir de Candolles systematiske
Bearbejdelse af Juglandaceerne; meddelte i Naturhist. For-
ening, 18. Jan. 1867; cfr. Oversigt over vidensk. Møderne,

ep
z Frilandstrævæxten i Danmark. 2det Hefte. 1867. (Pilene
ved Prof. N. J. Andersson.)

Uber Roestelia lacerata (Sow.) nnd die anderen Arten
der Gattung. Briefliche Mittheilung. (Botan. Zeitung, 1867,
No. 27—29. Med Anmerkning af De Bary.)

Nye Indpodningsforseg med generationsskiftende Snylte-
svampe. (Botaniska Notiser 1867, S. 73—74.)

Om Pæretræets Gitterrust og Sevenbommens Bævrerust.
(Tidsskr. f. Havevæsen, I, 1867, "No. 21.)

Om en særegen, hidtil ukjendt Udvikling hos. visse
Snyltesvampe og navnlig om den genetiske Forbindelse mellem
Sevenbommens Bævrerust og Pæretræets Gitterrust (Forelagt
d. 17. Nov. 1865; publiceret 1868 i Det Kgl. Danske Viden-
skab. Selsk. Skrifter, R. V, Bd. 7, S. 563—576, med 3
Tavler.) I Særtryk, Kbh. 1868, 14 S., 4to.

Notis om Pæretræets Gitterrust (Roestelia cancellata).
(Botan. Notiser. 1868, 184—186.)

Et Forsøg paa Eristikens Anvendelse i den botaniske
Kritik af Dr. phil. P. Heiberg, belyst. Kbh. 1868. 30 S. 8.

Chénes de l’Amerique tropicale. Iconographie des especes
nouvelles ou peu connues. Ouvrage posthume prepare et
en partie acheve par Liebmann, revu et augmente d’un
apercu sur la Classification des Chénes en general par A.S.
Ørsted. Publie sous les auspices de la societe Royale des
sciences de Copenhague. Copenh. 1868. Folio 57 Tavler og
Træsnit. (Texten: Fransk og Latin.)

Den tilbageskridende Metamorfose som normal Udvik-
lingsgang, nærmest med Hensyn til Tydningen af Gymno-
spermernes Blomster. I. Om de i den senere Tid af Sachs
og Eichler fremsatte Tydninger af Gymnospermernes Blom-
ster. II. Om Dekbladenes morfologiske Forhold. (Meddelt
7. og 21. Febr. 1868 og 26. Febr. 1869. Videnskab. Meddel.,
1868, S. 83—184, med Tab. I og 49 Træsnit. Særtryk, 1869.)

Om den kristtornbladede Eg (Quercus agrifolia Nee) fra
Californien. (Videnskab. Meddel., 1869, S. 59—67, med
fransk Resume, S. 5—6.)

Et Bidrag til Kundskab om dimorfe og dichogame Blom-
ster. (Videnskab. Meddelelser, 1869, S. 68—79, med fransk
Resume, S. 7—10.)

170

Et Bidrag til Tydning af den i Oldtiden under Navn af
Silfion meget anvendte og heit skattede, men senere for-
svundne Kryderplante. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1869, S.
21—45, med 1 Tavle og fransk Resume.) I Særtryk, Kbh.
1869, 30 S.

Om Skovanleg paa Heder og Klitter i Jylland. (Tidssk.
f. popul. Fremstill., 1869, IV. R., 1. Bd, S. 91—112, med
1 Tavle.)

Et Indlæg i Hedesagen. (Kbh. 1869. 8. 118 Sider, med
3 S. Forord.) Første Afsnit heraf (S. 1—36) særskilt under
Titel: Et Blik paa Hede- og Klitplantagerne i Jylland.
Kbh. 1869. Thieles Bogtrykkeri.)

Nye Bidrag til Kundskab om Cupulifererne. Foredrag i
Naturh. Foren., 1869, 13. April. Referat heraf i Oversigt, p. II.

Nye Oplysninger om Bidens platycephala Ørd. Foredrag
i Naturh. Foren., 11. Nov. 1869; ref. i Oversigterne, 1869,
p. II.

Det centralamerikanske Ambratræ (Liquidambar macro-
phylla Orst.) (Videnskab. Meddel., 1870, S. 150—158, med
fransk Resume.)

Bidrag til Kundskab om Valdnöddeplanterne. I. Om den
kaukasiske Vinge-Valdned (Pterocarya caucasica). II. Til
Belysning af Slægten Oreamunoa Ørst. (Sammesteds, S.
159— 174, med 2 Kobbertavler og fransk Resume.)

Beretning om Universitetets paatenkte nye Botaniske
Have. Kbh. 1870. 18 Sider, med 2 Planer. 8. (Aftrykt i Tids-
skr. f. Havevæsen, 1870, No. 14, d. 28de Octob.) (Polemik
herom se: Ørsted, Didrichsen, Dybdahl, C. Rasmussen og
Warming samt en Artikel i Dagbladet).

En Berigtigelse. (Tidsskr. f. Havevæsen, 1870, Aarg.
V, 240.)

Dyrenes Farver i forskjellige Dybder i Havet. Foredrag
i naturh. Foren., 11. Febr. 1870, se Overs. ov, Møderne, p. 1.

Belysning af d’Hrr. Docent Dybdahls og Docent Didrich-
sens samt Hr. Rasmussens Angreb paa »Beretning om Uni-
versitetets paatenkte nye botaniske Have« af et Medlem af
den i Anledning af den botaniske Haves Flytning nedsatte
Komité.

Om nogle af de mindste Organismer. (Tidsskr. f. popul.
Fremstill., IV. R., 3. Bd., 1871.)

Lovsporeplanterne. En morfologisk osv. 2det Hefte,
(1ste udkom 1867) 104 Sider med mange Træsnit (i alt: LIV
med XXIX Fig. og 104 med 72 Fig.

Et Par Oplysninger til Docent Didrichsens » Yderligere
Bemærkninger i Anledning af Beretning om Universitetets
nye botaniske Have«. Kbh. 1871.

[Bälsporväxterna, En morfologisk och systematisk öfver-

FRR

sigt öfver denna växtgrupp af A.S. Ørsted, Med författarens
tillätelse öfversatt af Johan Hulting. Med 101 figurer i trä-
snitt. Stockholm, 1872. 8vo.|

Ørsted (og Lange): Betænkning over Warmings og
Pedersens Besvarelser af Prisspørgsmaalet om Væxtspidsens
Kløvning. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1872, S. 16—26.)

Bidrag til Kundskab om Egefamilien i Fortid og Nutid.
Med 8 Tavl. og 1 Kort. (Videnskab. Selsk. Skrifter, V. R.,
9. Bd.,:6. H. 1871. — I Særtryk. Kbh. 1871, 4., 176 S. 8
Tavl., 1 Kort.) 3
| Precursores floræ Centroamericane, Fragmentum post-
humum. Haunie 1873 apud Lind. (Beserget udgivet af
Warming.) I Kommission hos Franck. (Anmeldt i Bull. de
la Soc. bot. de France, 1875, XXII, Rev. bibl. p. 153.)

[System der Pilze, Lichenen und Algen. Deutsche ver-
mehrte Ausgabe von Grisebach und Reinke. Leipzig 1873.
8. 194 S. mit 93 Holzschn.|

" [Rob. Brown (Campst.): Biographical sketch of the late

Professor Ørsted, Copenhagen. (Transactions of the Botanical
Society of Edinburgh, XI, 1872—73.|

Bidrag til »Flora Danica«.

Bidrag til Joh. Langes »Haandbog i den danske Flora«.

Bidrag til A. Humboldts Kosmos, 4de Bd.

[Bibliotheca Orstediana. Fortegnelse over afdede Dr.
phil., Professor A. S. Ørsteds Bogsamling. Kbh. 1872. 8.
220 8. (3131 Nr.).]

“Christian Marinus Poulsen. /7/2 — 95”

F. i Aalborg 44 1818. Cand. pharm. i April 1858. 1839--45
Amanuensis ved det chemiske Laboratorium 1. Kiel. 1840
botanisk-mineralogisk Rejse i Norge. 1845 botanisk-mineralogisk
Rejse i Tyroi, Norditalien og Krain. Studerede 1843—45 i Wien,
Paris, Hohenheim og Heidelberg. 1844 Dr. phil. i Heidelberg.
Maj 1845 Lærer ved Bonde-Hojskolen i- Rodding, 1846 Fabrik-
kontrollør i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten med Bopæl i
Altona. 1851 Kommitteret under Finansministeriet. 1854 General-
befuldmægtiget ved Flensborg-Tonning-Rendsborg Jærnbaneselskab
og senere tillige Generalbefuldmegtiget for det danske Gaskompagni
og for Entreprenorerne for de jydsk-fyenske Jernbaneanleg ind-

til disses Fuldforelse. D ; 24 of 1337

Botaniske Bidrag i Krøyers naturhistoriske Tidssk., 2det
og 3die Bd., 1838—40.

Ligesaa i Dreyers Flora excursoria Hafniensis.

Ligesaa i E. Fries's Summa Vegetabilium Scandinaviæ.

Ligesaa i Joh. Langes Haandbog i den danske Flora 1851.

172

De agronomiske Læreanstalter paa Hohenheim i Wirtem-
berg. (Schouws Dansk Ugeskrift. II. R., Bd. 7, 129—156.)
Om Bøgens Forekomst i de øverste Lag af Esinger
‘Tervemose ved Elmshorn. (Bericht der 1lten Versammlung
deutscher Land- u. Forstwirthe zu Kiel. 1847, p. 515—518.)
(Dr. Poulsen, Kurze Nachricht über die Reise des Hrn.
Oersted nach Südamerika. Botan. Ztg. 1848, S. 875— 881.)
Om nogle i vort Skovbrug anvendelige Naaletræer fra
det vestlige Nordamerika. 1. Abies Douglasii Lindl. (Tids-
skrift for Skovbrug, 3. Bd., p. 271.) (Rev. af Forf.)

Niels Kjærbølling.
F. 11 1806 paa Als. - Seminarist fra Skaarup 1827. Senere

Lærer, Inspektor ved Have-Selskabets Have paa Snoghøj. 1852
Æresdoctor i Philos. ved Jenas Universitet.

Iagttagelser over de Virkninger, Vinteren 1837—38 har
havt paa adskillige Træer og Buske. I »Have-Tidende«, V,
1839, S. 216—19.

Haandbog i Frilands-Blomstergartneriet. == Kjøbenhavn
1842—43.

Lauritz Søndermann Holm.

F. 1785. Amtsfuldmægtig. Lærer ved Roskilde Skole til 1856.
+ 1857 i Roeskilde,

Dianthus caryophyllus. Have-Tidende. Bd. III, 1837, S.
255—263.

Om Slægten Hesperis. Ibid. S. 529—534.

Bischof: om Brugen af Linne’s Plante-System. Oversat.
Vedfejet en schematisk Oversigt over dets Klasser og Ordener.
Roskilde 1847. 14 S. og en Tabel.

August Weilbach.

F. i Kjøbenhavn $2 1813. Lerte Havekunsten i botan, Have
fra 1830, Examen som Kunstgartner 1835. Ansat som Med-
hjælper ved den botan. Have fra 1 1836. 1839—41 Rejse. til
Udlandet (især London og Skotland). & 1842 Undergartner og
>» 1842 Gartner ved botan. Have i Kjøbenhavn (fast ansat fra
25 1843), + 11 1868.

I »Havetidende« findes flere Artikler af ham: Om Vin-
driveri (V, 1—7); Dyrkning af Asparges (V, 97-105); Driv-
ning af Ferskener (V, 250—59); Beretning om Havedyrk-
ningsselskabet i London og dets Have (VII, 145—65); Op-
varmuing med varmt Vand (VIII, 1—6); Siirplanter, som
første Gang have blomstret i den botaniske Have i Aaret

1842 (IX, 47—52).

173

= Victoria regia. Fornemmelig efter Botan. Magazine by
Will. Jackson Hooker. 3. Sér., 3. Vol., 1847, med tilføjede
Uddrag af The Gardeners Chronicle and Agricultural Gazette
1849, No. 47 og 1850, No. 35. (Schouws » Dansk Tidsskrifte,
V, S. 1—20, med Afbildning).

Den botaniske Haves Areal, Bygninger, Plantestand og
Forhold til fremmede botaniske Haver. (Lindes »Meddelelser«
1849—56, I. 726—31.)

Victoria regia. (Berlingske Tidende, 1855, No. 183.)

Aalholms Have, med Grundplan. (Dybdahls »Tidsskrift
for Havevesen«, 1866, Bd. 1, S, 1—7, 23—27, 39—43.)

Bidrag til Joh. Langes »Haandbog i den danske Flora«.

I Landbohojskolens Bibliothek findes nogle haandskrevne Op-
tegnelser af W. til Forelæsninger af Schouw.

Rudolph Rothe.

F. i Kjøbenhavn 12 1802. Rejste 1824—27 i Tyskland, Ungarn,
Italien, Schweiz, Frankrig, Holland; 1841 i England; 1842 i Sverige;
1857 i Tyskland. Sekretær ved Grevskabet Bregentved 1828—33.
Bestyrer af de kongl. Haver ved Fredensborg (Kgl. Slotsgartner)
1833—49. Medarbejder, til sidst Medredaktør af »Havetidende«,
udg. af Selsk. til Havedyrkningens Fremme, Bestyrer af de offent-

lige Lysthaver fra 1 1850. + %° 1877.

Om Frugttræers Beskjæring i Skandinavien. (Forhandl.
ved de skandin. Naturforskeres 2. Mode i Kbhn. 1840, S.
322 — 330.)

Bemerkninger om Vinstokkens Beskjering 1 Skandinavien.
(Förhandlingar vid de skandinaviske Naturforskarnes 3je Mote
i Stockholm 1842, S. 597—603.)

Bemærkninger angaaende Begrebet »Gartnerkunst«. (För-
hand], v. d. skandin. Naturforskarnes 3dje Möte i Stockholm
1842, S. 631—640.)

Bemærkninger om Frugttr&ernes Knopper og Betingelserne
for deres Udvikling. (Forhandl. ved de skand. Naturforsk.
5. Møde i Kbhvn. 1847, S. 489-494.)
Landskabsgartneriske Betragtninger over Danmark. (Gyl-
dendalske Boghdl.) Kbhvn. 1853.

ain Martin Christian Lange.

F. paa Odstedgaard ved Fredericia %0 1818. Student 1836. Lærer
i Botanik ved Veterinærskolen 1842—44, og i Naturhistorie ved
Efterslægts-Realskolen, Friis’s Realskole og v. Westens Institut. I
Sommerhalvaarene 1846, 47, 48 midlertidig Docent ved Soro Akademi.
"Fra 25, Febr. 1851— 31. Marts 1858 Assistent og Bibliothekar ved
botanisk Have i Kjøbenhavn. 1851--1853 Rejse til Sydfiankrig og

"1, |
/ 3 d ©

174

Spanien. Fra 30. Oct. 1856—31. Maj 1876 konstitueret Direktør
for botan. Have. 11te Marts 1858 udnævnt til Docent i Botanik
ved Veteriner- og Landbohøjskolen. Docent ved polyteknisk
Læreanstalt 1856—1863. 1877 Æresdoctor i Filosofi ved Upsala
Universitet. Udnævnt til Professor 1860.

Joh. Lange og V. Strøm, Naturhistoriske Meddelelser af
et Selskab. (Krøyers Naturhist. Tidsskrift, III, 1840, S.
395— 409).

Bidrag til den danske Flora for Aarene 1841—42.
(Sammesteds, Bd. IV, 1843, S. 458—473.)

[Anvisning til at kjende de danske Foderurter. Efter

Wahlbergs Anvisning till svenska fodervåxternas kånnedom

af S. Drejer. — 2den Udgave efter Forf. Ded, ved Joh.

Lange: Kjebenh. 1843, med 2 Tabeller.]

Forslag til en Bytteforening for (især) nordiske Planter.
(Forhandl. v. d. skand. Naturforskeres 4. Møde i Christiania
1844, S. 199—200.)

Herbarium for den landoeconomiske Botanik. 9 Hæfter
tørrede Fodervæxter i Fol., med trykte Etiketter, Register
og Titelblad. Kbh. 1845—47.

En uventet Tilvæxt til den danske Flora. (I Schouws
Dansk Ugeskrift, 2den R., Bd. VIII, No. 190, S. 137—38.)

Bemærkninger om Vegetationen paa Lolland og Falster.
(Krøyers Naturh. Tidsskr., 2. R., I. (1844—)45, S. 428— 452.)

Lange, G. Jensen, F. Liebmann, Efterretninger om den
Skandinavisk-botaniske Bytteforenings danske Afdeling. (Ibid.
S. 650—52.)

Udgav Drejers Anvisning til at kjende de danske Foder-
urter. (Se ovenfor; 3dje Udgave, 1847.)

Carex paludosa og Aira bottnica. (Bot. Notiser 1849,
S. 165 —66.)

Om nogle danske Planters Fordeling og formodede Grend-
ser for deres Udbredelse, (Vidensk. Meddelelser, 1849, S.
17—95. Foredraget 25. April, 1849.)

Nogle Bemærkninger om Efteraarsknopperne hos de
danske Arter af Slægten Epilobium. (Ibid. S. 97—109;
Foredraget Decbr. 1849.)

Tornblad (Ulex) som Fodervæxt. (»Tidsskrift f. Land-
oeconomi«, 3die R., Bd. IV, 160—63.)

Kort over nogle Plantearters Fordeling i.Danmark. 1850.
40. obl. 11 Tavler (i Botan. Haves Bibl.).

al, montana og U. campestris. (Botaniska Notiser
1850, S. 81.)

175

Professor Schlechtendals Opfordring til ved Actietegning
at udruste en rejsende Naturforsker. (Triers »Archiv for
Pharmaci«, I, S. 262— 63.)

Haandbog i den danske Flora. Kjøbenhavn 1850—51. 8.

Om Møens Vegetation. Tillæg til C. Puggaards »Møens
Geologie populært fremstillet«. Kbh. 1851, S. 263—77.

Brev fra Joh. Lange, dat. Bagnéres de Luchon, 31. Juli
1851. (Botan. Notiser 1851, S. 152—159.)

Uddrag af et Brev fra Lange, dat. Mallaga d. 20de Jan.
1852. (»Ribe Stifts-Tidende«, 1852, No. 23, 25, 26, og
derfra i Flyveposten, 1852, Nr. 103, 108, 111.)

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum horti Hav-
niensis 1853.

Nogle Exempler paa Planters Acclimatisation. (Vidensk.
Medd. 1854, 37---45.)

Beskriv. af nye Arter i Index seminum 1854.

De vildvoxende Planter som Hjælpemiddel til Jord-
bonitering. Efter det Tydske. (Tidsskrift for Landoeconomi,
3. R., II, 161—91. Kbh. 1854.)

Forslag angaaende den botaniske Undervisning ved den
paatenkte Landbohøjskole. Bilag B. 2 til »Commissions-
Betænkning i Anledning af Veterinairskolens Udvidelse til en
Læreanstalt for de Landbovirksomheden vedrørende Fag«.
Kjobenh. 1855; aftrykt i Tidsskr. f. Landoekonomi, 3. R.,
III. Bd., 370—74. 8.

Foredrag i det kongel. Landhuusholdnings-Selskab om
Plantesygdomme. (»Ugeskrift f. Landmend«, IV, 60— 63.)

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum 1855.

Plantephysiologi og Planteculturens Theori, bearbeidet
til Brug for Landmænd af Dr. M. J. Schleiden. Paa Dansk
ved Joh. Lange. Kbhvn. (Philipsen) 1855. 8. Med 113
Træsnit. |

Medarbejder ved Nordisk Conversationslexicon. (Bog-
staverne A—F i 1ste Udg.)

Haandbog i den danske Flora. 2den Udgave 1857—59.

Oversigt over Grenlands Planter. (H. Rinks: »Gronland,
geogr. og statistisk beskrevet«, 2. Bd. 1857, Naturhistoriske
Tillæg, S. 106—135.)

Udgiver af »Flora Danica« fra 1857 til Dato.

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum 1857.

Beskrivelse af nye Plantearter i Index seminum in horto
academico Hauniensi a. 1859 collectorum.

176

_ Meddelelser om Værket »Flora Danica«, 14 Sider.
(Forhandl. v. d. skand. Naturforskermøde 1860, S. 747.)

Brudstykker af en Rejse i Spanien. 145 Sider. Rejse-
beretning, uddraget af Breve, med tilføjede Anmærkninger af
botanisk Indhold. (Dansk Maanedsskrift, 1860.)

Pugillus plantarum, imprimis hispanicarum, quas in itinere
1851—52 legit Joh. Lange. I. 82 Sid. (Videnskab. Meddel.
1860, S. 1—82.)

Flore Danicæ iconum fasciculus XLV. Fol. 19 Sider
m. 60 Tab. (1861).

Lange og M. Willkomm: Prodromus floræ hispanice seu
Synopsis methodica omnium plantarum in Hispania sponte
nascentium v. frequentius cultarum que innotuerunt autoribus.
Vol. I. 316 pagg. Stuttgart 1861. 8.

Pugillus plantarum, imprimis hispanicarum, quas in itinere
etc. II. 83 Sider. (Videnskab. Meddel. 1861, S. 32—116.

Beskrivelse af nye Plantearter i »Index seminum in horto
academico hauniensi a. 1861 collectorum «. 1862.

Pugillus plantarum, imprimis hispanicarum etc. III. (58
Sider i Vidensk. Meddel. 1863, S. 1—58.)

Descriptio iconibus illustrata plantarum novarum vel
minus cognitarum. precipue e flora Hispanica, adjectis pyre-
naicis nonnullis. 3 Partes. Cum 35 tabulis coloratis. Fol.
" Hauniæ 1864.

Haandbog i den danske Flora. 3die forøgede Udgave.
Kbh. 1864. 8vo.

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum 1864.

Descriptio iconibus iJlustrata plantarum etc. Fase. 2.
Pag. 9—12, Tab. 13—24. Hauniæ 1864.

M. Willkomm et Joh. Lange. Prodromus flore hispanice.
ol. II, pars I, pag. 1—278. Stuttgart 1865. 8.

Pugillus plantarum, inprimis hispanicarum. IV. (Viden-
skab. Meddelelser, 1865, 30—204, Tab. III—IV.)

Dansk botanisk- Literatur 1859—64 (Botan. Notiser,
1865, S: 113—117, 131 —135, 165—167). |

Supplementi Floræ danicæ fasciculus Il (sistens plantas
Sueciæ et Norvegiæ) 1865. Fol., 18 pagg. et 60 tab.

Resedaplanten (Reseda odorata). I Foreningen »Frem-
tidens« Nytaarsgave, 18659.

"Beskrivelse af nye Planter i Index seminum etc. 1865,
collectorum.

Beskrivelse af Calliopsis fimbriata Lge. i Index seminum
etc., anno 1866 collectorum.

a

Den botaniske Have i Calcutta under og efter Orkaneñ
d: 5. October 1864, efter den officielle Beretning. (Botan:
Notiser 1866, 82—86.)

Bidrag til Belysning af Atriplex hortensis L. (Botan,
Tidsskr. I, 12—19, og tab. I.)

Bemærkninger i Anledning af en preussisk Behandling
af Slesvigs Flora (Ibid., 41—50).

" Om Forekomsten af Taxtræet (Taxus baccata L.) i
Danmark. (Ibid., 51—53.) |

Opfordring til danske Botanikere. (Ibid. 256.)

Descriptio, iconibus illustrata plantarum novarum etc.
Fasc. III, pagg. 13 —20; tab. 25 —35.

Oversigt over de i Danmark udkomne eller af danske
Botanikere udgivne Skrifter af botanisk Indhold i Aaret 1865,
(Botan. Notiser 1866, 79—81.)

Oversigt over de, især i Ba bas 1865—66 i Danmark
iagttagne sjeldne eller for den danske Flora nye Arter.
(Botan. Tidsskr., 2. Bd., 30—67.

Yderligere Bemærkninger om de tveformede Free hos
Atriplex hortensis. (Ibid., 147—156).

Betenkning over Major Jenssen-Tusch’s Andragende om
Understøttelse til »Nordiske Plantenavne«. (Vidensk. Selsk.
Overs. 1867, S. 101—104.)

Flore danicæ iconum fasciculus 46; 20 pagg. et 60 tab.
Fol. Hauniæ 1867.

Om de vigtigste af de i det 46de Hæfte af Flora danica
optagne Planter. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1867, 153-—164
og med fransk Resume.)

Hypopityeæ mexicanæ et centrali-americanæ. (Videnskab.
Meddel., 1867, p. 112 - 121, med 2 Kobbertavler.)

Oversigt over de 1 Danmark udkomne eller af danske
"Botanikere udgivne Skrifter af botanisk Indhold i 1866.
(Botan. Notiser, 1867, S. 89—91.) |

Erindringer fra en Rejse i Sydfrankrig. (»Fremtidens«
Nytaarsgave for 1868.)

Oversigt over de i Danmark udkomne eller af danske
Botanikere udgivne Skrifter af botanisk Indhold i 1867.
(Botan. Notiser, 1868, S. 43—46.)

Flore danicæ iconum fascic. 47. 23 Sider, m. 60 Tab.
Fol. Havn. 1869.

Om de vigtigste af de i det 47de Hefte af Flora danica
optagne Planter. (Videnskab. Selsk. Oversigter 1869, S.
108—121, med fransk Résumé.)

Beskrivelse af nye Plantearter i Index seminum etc.,
anno 1868, collectorum.

Bot. tidsskre bind 12, Journ, d. bot. tome XII, 12

178

Oversigt over de i Aarene 1867—68 i Danmark iagt-
tagne sjeldne eller for den danske Flora nye Arter. (Botan.
Tidsskr. III, 1869, S. 67— 125.)

Opfordring til nordiske Botanikere. (Ibid. S. 126.)

Beretning om Universitetets botaniske Have for Aarene
1867—1868. Kbh. 1870. (Uddrag i Tidsskr. f. Havevæsen,
V,:5: 203)

M. Willkomm et Joh. Lange: Prodromus floræ hispanicæ,
vol. II, Pars 3. (Scrophulariaceæ). Stuttgart 1870.

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum etc., anno
1869, collectorum.

Beretning om Universitetets botaniske Have for Aarene
1869—70. Kbh. 1871. 28 Sider. 8.

Fortegnelse over de i Veterinair- og Landbohejskolens
Have og i Forsthaven ved Charlottenlund dyrkede Frilands-
træer og Buske. Med 2 Kort. Kbh. 1871 (Reitzel).

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum etc. Anno
1870 eollectorum. Havn. 1871.

Flore danice iconum fasciculus 48, 26 Sider m. 60
Tab. Fol.

Bemærkninger ved det 48de Hæfte af Flora Danica.
(Videnskab. Selsk. Oversigt, 1871, S. 36—55, med fransk
Résumé).

Bemærkninger om Freenes Form og Skulptur hos be-
slegtede Arter i forskjellige Slægter. (Botanisk Tidsskr. I.
R., 4. Bd., 1871, S. 230— 71, med 3 Tavler.)

Oversigt over de i Aarene 1869—71 i Danmark fundne
sjeldne eller for den danske Flora nye Arter. (Botan. Tids-
skrift, II. R., 1. Bd., 1872, S. 244—322.)

Lange (og Ørsted), Betænkning over Warmings og
Pedersens Besvarelser af Opgaven om Vextspidsens Klev-'
ning m. m. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1872, S. 16—26.)

Udvalg af de i Københavns botaniske haves frefortegnelser _
fra 1854—70 beskrevne arter, pa ny gennemgaede og op-
lyste ved afbildninger. (Botan. Tidsskr., II. R., 1. Bd., S.
177—194, med Tav.- I—IV.)

Nogle yderligere Bemærkninger om hængende Pile.
(Tidsskr. f. Havevæsen, 1873, S. 323.)

Bidrag til Spørgsmaalet om Mangel paa Farverigdom i
vore Træplantninger. (Sammesteds, S. 327.)

Affatter af Betænkning over de to af Samsøe Lund og
E. Rostrup til Videnskab. Selsk. indsendte Prisafhandl. om
Marktidselen. (Vid. Selsk. Oversigt, 1873, S. 47—60.)

Bidrag til Synonymiken for nogle kritiske Arter fra
Danmarks og Nabolandenes Floraer. (Videnskab. Selskabs

179

Oversigt, 1873, No. 2, S. 85—146, tab. II og IV, med

fransk Résumé.)

Beretning om Universitetets botaniske Have for Aar
1871—73. Kbh. 1874.

Icones plantarum sponte nascentium in regnis Sueciæ
et Norvegie, supplementum operis, Flore Danicæ nomine
inscripti, editum a F. M. Liebmani et Joh. Lange. Volum.
primum (unicum) continens fasciculos J, II, III, seu tabulas
1—180. Fascic. III (tab. 121—180), 1874. 16 pagg. et 60
tab., Fol.

Bemærkninger om 3die Supplement-Hefte af Flora
Danica. (Forhandl. v. d. Skandin. Naturforskeres 11te Mode,
1873; S. 352—355.)

Bemerkninger ved det tredie (sidste) Supplementhefte
af Flora danica. (Videnskab. Selsk. Oversigt, 1874, No. 2,
S. 35— 63, med fransk Resume.)

M. Willkomm et Joh. Lange. Prodromus flore Hispanice;
vol. III, Pars I; Stuttgart 1874.

Beskrivelse af nye Arter i Index seminum etc., anno
isis collect.

Iagttagelser over Lovspring, Blomstring og Løvfald i
Veterinær- og Landbohøjskolen for Femaaret 1867—71.
(Botan. Tidsskr., 1873, II. R., 3. Bd., S. 167—186.) Ser-
tryk, Kbh. 1873.

Vejviser i Universitetets nye botaniske Have. Kbh.
1875, 123 S., 8vo.

Victoria Crutziana d’Orbigny. (Tidsskr. f. Havevæsen,
X, 62.)

Udvalg af de i Kjøbenhavns botaniske haves frofortegnelser
for 1854—73 beskrevne nye arter, pa ny gennemgäede og
oplyste ved afbildninger. Afd. I]. (Botan. Tidsskr. Il. R.,
4, Bd., S. 1—10, med 4 Tavler.)

Plantearter beskrevne i Index seminum 1875.

Erindringer fra Universitetets botaniske Have ved Char-
more 1778—1874. (Botan. Tidsskr., IIL R., Bd. 1, S.
1—68, med Træsnit og 1 Kort; i Sertryk, Kbh. 1875.)

Nogle Ord til floristiske Botanikeres Overvejelse (Botan.
Notiser, 1877, S. 59—63.)

Beretning om botanisk Forenings Excursion til Skarritse.
(Botan. Tidsskr., III. R., 1. Bd., S. 175-176.)

Beretning om botan. Forenings Exkursion til Falster og
Ost-Lolland. (Sammesteds, S. 176 —179.)

Flore danieæ iconum fasciculus 49,

Bemerkninger ved det 49de Hefte af Flora danica,

180

(Vidensk. Selskabs Oversigt, 1877, S. 72—87, med fransk
Résumé.)

M. Willkomm et Joh. Lange: Prodromus Flore hispanicæ ;
vol. III; Pars 2. Stuttgart 1877.

Oversigt over de europæiske Arter af Naaletræernes
Orden og deres geografiske Fordeling og vigtigste Anvendelse.
(Tidsskr. f. Havevæsen, 12. Aarg., No. 4 og 5, med 1
Dobbelttavle). |

Lange og Rostrup: De danske Foderurter. Ud-
arbeidet paa Grundlag af S. Drejers » Anvisning til at kjende
de danske Foderurter«, 3die Udg. Udgivet af det Kgl.
Eandeachnddracesel at Kbh. 1877. 384 Sider.

Prodromus flore hispanice, auct. Willkomm et Lange;
vol. III, Pars 3.

Nogle Bidrag til Spergsmaalet om Ændringerne i Dan-
marks Plantevext. (Geografisk Tidsskr., 1878, 2. Bd.. S.
69—77.)

Diagnoses Plantarum peninsulæ Iberice novarum, a
varlis collectoribus recentiori tempore lectarum. (Videnskab.
Meddel., 1877—78, S. 222—241.)

Udvalg af de i Kjøbenhavns botaniske Haves Frofor-
tegnelser for 1854—1874 beskrevne nye Arter, paa ny
gjennemgaaede og forsynede med Afbildninger. Afd. IN.
(Botan. Tidsskr., III. R., 2. Bd., S. 131-141, med 4 Kobber- ©
tavler.)

Sammen med Mortensen: Oversigt over sjældne eller
for den danske Flora nye Arter (se Mortensen).

Iagttagelser over Levspring, Blomstring, Frugtmodning
og Løvfald i Veterinair- og Landbohejskolens Have for Fem-
aaret 1872—76. (Botan. Tidsskr., IJ]. R., 3. Bd., S. 57—71.)

Om de Sygdomme hos vore vigtigste dyrkede Planter,
som fremkaldes af Rustsvampe, snyltende paa forskjellige
Vertplanter, og om Midlerne til at indskrenke deres Ud-
bredelse (Udgivet paa Indenrigsministeriets Foranstaltning)
1879. 8. 45 S., med 25 Træsnit.

Bemerkninger om de af Cand. Kornerup i 1878 samlede
Planter paa Vestkysten af Gronland, af Joh. Lange. (Med-
delelser om Gronland, udgivne af Commissionen for Ledelsen
af de geolog. og geogr. Undersøgelser i Grønland) 1879.

I Manuskript 4to. 1 Botan. Haves Bibl. : Udtog af Bur-
sers danske Herbarium, som opbevares paa Universitets-
Bibliotheket i Upsala 1849. — Ejusd. Til Lolland-Falsters
Flora 1850. — Ejusd. Til Bornholms Flora. 1850.

(Rev. af Forf.)

Caroline Rosenberg.

F, % 1810 i Altona, Var en Tid Lererinde i Odense. 1838
optaget som Plejedatter af Stamhusbesidderen til Hofmansgave, N,

181

Hofman Bang, der vejledede hende i Botaniken. Studerede især
Alger og Mos, men hindredes ofte af Øjensvaghed 1 sine Studier.
Var den, der førte Fru Johanne Lüders ind i Botaniken. (Nekro-
log af denne i Bot. Centralblatt V, 255.) Har botaniseret foruden
i forskjellige Dele af Danmark ogsaa i det sydlige Norge og Holsten,
(Rosenbergia Ørsted).

Revision af Index i Endlichers Genera Plantarum.

Bidrag til Langes »Haandbog«. Udg. 1. 1850 og 3.
1864. (Systemat. Oversigt af de Danske Havalger).

Bidrag til Th. Jensens Bryologia Danica. 1856.

Bidrag til Heibergs Oversigt over de danske Diatomer.
1863.

Bidrag til Flora Danica (Tab. 2639, 2618, 2741, 2747,
2822).

Harald Alfred Fedor Piper.
Født d. 2 1823 i Kjøbenhavn Cand, pharm. Octbr. 1843,

6

Assessor pharm. Ejer af Hjorteapotheket i Kjøbenhavn fra 4 1849.
Bidrag til Langes Haandbog og Flora Danica.

Alfred Benzon.

Født i Stubbekjobing d. „% 1823. Cand. pharm. 1845. Eier af
Svaneapotheket i Kjøbenhavn fra 1, Januar 1849.

Bidrag til Langes Haandbog, Udg. 2.

Emil Charles Nicolai Petit.

F. i Kjøbenhavn 3 1817. Student 1834. Cand. med & chir.
1840, — Foredrog efter offentlig Foranstaltning Forstbotanik og
bestyrede d. forstbotan. Have i Charlottenlund 1842—43. Naturhistorie-
lærer ved Efterslegtsselskabets Skole og ved Metropolitanskolen i
1843—1848. Militair-Lege til 1852. Derefter praktiserende
Lege i Fredensborg indtil 1873. Justitsraad 1868. Tilbragte
nogle Aar i Syden: Bosat i Kjøbenhavn fra 1878.

Samling af Danmarks officinelle Planter. 1—15. Hefte.
Kbh. 1841. Fol.

Om Svampene. (Dansk Folkekalender for 1843. S.
167—186.)

Vaaren. Foredrag i d. naturhist. Forening d. 4de Mai
1844. (I Schouws »Dansk Ugeskrift«, 2det R., V. No. 118
08819; S. 223-236.)

Det sydvestlige Sjællands Vegetation. (Krøyers Naturh.
Tidsskr,, 2. R., I, 1844—45, S. 1—15. Overs. i Frorieps
neue Notizen, XXXIX; S. 177— 82.)

Bele. Si

Lærebog i Botanik for Skoler, (Med i Texten indtrykte
Figurer. (Kbh. 1845. IV og 112 S., st. 8.)

Naturhistoriske Tabeller til Brug ved Underviisning, 1—
3 Tab. Kbh. 1845—46. 3 Ark.

Sammenligning mellem dette og foregaaende Aars For-
aars-Kalender, (Forhandl. v. d. Skand. Naturforsk. ote Møde
i Kjøbenh. 1847. S. 495—500 (trykt 1849).

Medudgiver af Tidsskr. f. populær Naturvidenskab. 1—3
Hefte. Kbh. 1848— 49, med 1 Kort og 5 Træsnit. Ogsaa
med Titel: Populære Naturskildringer. Udgivne af E. Petit
og A. Thornam. Kbh: 1851. (c: 1850).

Om Planteeggets første Dannelse, med 2 Træsnit, (Petits
og Thornams Populære Naturskildringer. S. 54—67.)

Korte Notiser i samme Tidsskr. S, 91—96, 189, 284.

Lærebog i Botanik. 2det Oplag. Kbh. 1858 (o> 1850);
120 S. (Rev. af Forf.)

Vineens Strem.

F. i Tranekjer Sogn 32 1818. Student 1836. Cand. theol, 1842.
Lærer ved Odense Kathedralskole fra Okt, 1850, Adjunkt 44
1852. " Overlærer %7 1868.

V. Strøm og Joh. Lange: Naturhistoriske Meddelelser
af et Selskab. (Krøyers Naturhist. Tidsskr. III, 395--409.)

Begyndelsesgrundene af Plantelæren, til Brug ved den
første Undervisning i Naturhistorien, med 69 i Texten ind-.
trykte Afbildninger. Kbh. 1861. 68 S., 8vo. 2det Oplag.
1864. 3die Oplag 1872.

Planterigets Naturhistorie til Skolebrug. Med mange i
Texten indtrykte Træsnit. Kbh. 1871 (Gyldendal). 2. Opl. 1877.

Bidrag til Langes Haandbog. (Rev. af Forf.)

Jens Lorenz Moestue Vahl,
Søn af M. Vahl. F. i Kjøbenh. 27 1796. Cand. pharm. 1819.

T
Rejste i 1822—26 i Sverige, TE) Osterrig og Frankrig.
Deltog i Graahs Gronlands-Expedition 1828—29. ‘Opholdt sig
derpaa i Grønland til 1836. Rejste 1838 og 1839 til Spitsbergen.
Assistent ved botan. Haves Samlinger og Bibliothek fra 11 1840

—;% 1850. Doctor philosophie i Rostock 1842, + 18 1854

ugift, (Biografi i Bot. Ztg. 1854.) ;

Om hans Reiser i Grønland , se Vidensk. Selsk. Skr.,
Bd. 6, 1838, S. XX— XXI.

Observations sur la vegetation en Islande, avec une
Liste des plantes que l’on suppose exister en Islande, dressée
par M. Vahl. Imp. cum: E. Robert, Voyage en Islande et
au Groenland. Paris 1841. 8, p. 337 — 319.

ll

Synopsis muscorum frondosorum. 1—2, 8vo, (Manuskript
i botan. Haves Bibl.)

Andel i »Naturhistoriske Bidrag til en Beskrivelse af
- Grønland,« S. 111—135; se 5. 106—7, 103 se Rink og
Lange.) i

Bidrag til Hornemanns »Dansk-oeconom. Plantelæreu,

Bidrag til Sal. Drejers »Flora excursoriae.

Bidrag til Joh. Langes »Haandbog«, .

Bidrag til Flora Danica, fasc. 35, 36, 37, 42, 43.

Væsentlig Andel i Sammes fasc. 40 og 41.

Johannes Japetus Smith Steenstrup.

F. i Vang i Thy £ 1813. Student 1832. 1839—40 Rejse. til
Norge og Island. ®%* 1841 Lector ved Sorø Akademi, Rejste i
1844 med Kronprins Frederik til Skotland, Færøerne og Norge.
28 1845 Prof, i Zoologi.

Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vid-
nesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland, ledsaget af
sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-,
Kjær- og Lyngmoser i Almindelighed. (Det Kgl. D. Viden-
skab. Selsk. Afhandl., IX, 1842, 17—120. Sartryk, Kbh.
1841.) |

Gjennemsaa den botaniske Deel af P. Bramsens og S.
Drejers »Kortfattet Lærebog i Zoologie og Botanik«, 2den
Udg. Kbh. 1846.

Om de paa de skandinaviske Træer og andre Planter
forekommende Træmider (Phytoptus Dug.). Forhandl. v. de
Skand. Naturforskeres 7de Møde 1866. S. 189—90,

. Smaaudflugter paa Natur- og Kulturhistoriens Fælleder.
I. Kartoffel. (Dansk Maanedsskrift, udg. af Dr. Math.
Steenstrup. Bd. 2.)

Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Landets for-
historiske Natur og Kultur. (Beretning om Landmandsfor-
samlingen i Kjøbenhavn, 1869, S. 336.)

Tørvemosernes Bidrag tll Kundskab om Danmarks for-
historiske Natur og Kultur. (Folkelæsning. Smaastykker III.
Bd., 5. H., S. 267—303.)

Efterskrift (»Oplysende Bemærkninger«) til Carl Hansens
»Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomé-
Flora«. (Videnskab. Meddelelser, 1872, S. 146—149.)

Bidrag til Flora Danica og til Langes Haandbog.

Peder Pedersen.
F. 1806 i Kjøbenhavn. Observator ved Universitetets astron, Obser-
vatorium, Professor m, m, + 1861,

184

Foraarets Komme. I Havetidende, V, 1838. S. 134—
41 og VI, S. 40-46. 1840.

Biographie af Joachim Frederik Schouw. (Oversigt ov.
d. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1853, S. 247—
256) (og i den nye Udg. af Schouws Naturskildringer, 1856).

Vaarens Komme. Populært Foredrag i den naturhistoriske
Foren. d. 17de April. (Videnskab. Meddel. fra d. naturh.
Foren. i Kjøbenh. 1854, S. 1—36.)

Skildring af Veirliget i 1857 i Danmark, Norge og
Sverrig. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1858, S. 49—59.)

W. I. Th. Mauch.

Einige Notizen über Pflanzen und Pflanzenkundige Manner,
in den Herzoghhümern Schleswig, Holstein und Lauenburg.
Schleswig 1840. 8. (Statsbürgerl. Magazin von Falck. Bd.
FE 1)

Johan Georg Keller Jensen.

F. i Viborg 4 1818. Cand. pharm. 1842. Lærer i Naturviden-
skaberne ved Rødding Højskole 1, 1846— ,1, 1848. 1851 Time-
lærer i Naturhistorie i Kolding. Apotheker i Kværn i Angel &

1853— 1871. Apotheker i Kirke-Hvalsø ved Roskilde fra % 1871.
Se Lange 1845. — Bidrag til Langes »Haandbog«.

f Theodor Edvard Cantor.

F. 1809 i Kjøbenhavn. Student 1826. ‘Tog Kirurg. Examen
1832. 1833 Dr. med. i Halle. Rejste 1835 til sin Slegtning
N. Wallich 1 Kalkutta..

General features ‘of Chusan with remarks on the flora
and fauna of that island. London: 1842. 8.

Plants characteristic of different Nations, by Prof. Schouw;
ee by Cantor, (Calcutta Journal of Natural History,
I, 344—51.)

Europe, a popular Physical Sketch by Prof. Schouw;
translated from the second Edition. (Ibid, 390—419, 509 —
521. II, 1—16; III, 188—266. —

Conspectus of collections made by Dr. Cantor, Assistant
Surgeon, during his employment with H. M. 26 M. Regt. on
expedition to China. (Ibid. II, 101—8).

Johan Georg Forchhammer.

F. i Husum %? 1794. Student i Kiel 1815. Fra 1823 Lector,
senere Professor i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet og d. poly-
tekn, Læreanstalt. + 1863.

Om den almindelige Indflydelse, som Vandplanterne,
navnlig Tangarterne, have paa Dannelsen af Jordens Over-
flade. (Forhandl. ved de skandinav. NCAA 4de Mode
i Christiania 1844, S. 53 —67.)

Om den Indflydelse, Tangen udøver paa Jordens Ud-
vikling. (Vidensk. Selsk. Oversigt, 1844, S. 94—105. Se
ogsaa Triers Archiv f. Pharmacie, III, 51—77.)

Danmarks Jordbund i Forhold til Plantevexten, To
populaire Forelæsninger, holdte i den naturhistoriske Forening,
Vinteren 1849—50. (Schouws Dansk Tidsskrift, IV, 295
—332.)

/ Christian Theodor Vaupell.
F. i Kolding 14 1821. Student 1841; Cand. theol. 4% 1847.

Holdt et Dank Kursus paa det landøkonomiske Institut paa
Haraldslund i Sommeren 1847. Naturhistcrielerer ved v. Westens
Institut 1845— 55. Afgik som frivillig Menig til Armeen d. 19
1848; haardt saaret i Slaget ved Slesvig d. 2% 1848 (venstre
Arm exartikuleret). Læste over Planteanatomi ved Universitetet
1852. Rejste 1855—56 i Hannover, Holland og Frankrig, Holdt
efter Landhusholdningsselskabets Foranstaltning i 1858 Forelæsning
over Plantelæren i dens Anvendelse paa Kulturplanters Dyrkning.
Disputerede for den filosof. Doktorgrad 2 1859. Ernærede sig
væsentligst ved Undervisning i Frøken Zahles Institut, + af Bryst-
syge 12 1862. Ugift.

Bemerkninger over nogle danske Træarters Forekomst
af Stud. theol. Vaupell. (Schouws »Dansk Ugeskrift«, 2 R.,
VIII, No. 186, S. 72—80.)

Om Agerbruget paa Hedemoserne. (Et Udtog af Prof.
A. Grisebachs Afhandling »om Opdyrkningen af Bourtanger
Hedemose i Ostfriesland«. (Halds Tidsskr. f. Landoekonomie.
Ny Rekke, 9 Bd. 1848, 318—338.)

Om Rhizomets Bygning hos Primula auricula og chi-
nensis. (Videnskabel. Meddel. 1849, S. 76.)

‘En sammenlignende Undersøgelse af Karbundternes ana-
tomiske Sammensætning hos de fleeraarige Aroideestengler.
(Vidensk. Meddel. 1851, S. 33—48 med Tabula II.)

De nordsjællandske Skovmoser. En botanisk-mikrosko-
pisk Undersegelse-af de Plantedele, som danné Terven, og
af de Levninger af Fortidens Skove, der ere bevarede i
nogle sjællandske Skovmoser. Med 2 Tavler. 58 Sider. 40.
Kjøbenhavn 1851. . (Anmældt af Karl Miller i Bot. Zeitg.
1852, 76—77.)

Planterigets Naturhistorie, til Skolebrug. Med 236 Træ-
snit og Chemitypier, 8. Kjøbenhavn 1854.

186

Om Karbundternes, peripheriske Vægt i de dicotyledone
Planters Mellemstokke. (Vidensk. Meddel. 1854, S. 49—94,
med Tab. I og II.)

Indsendte en Afhandl, over d, fossile Naaletræ i vore Ler- og
Sandlag og ved vore Kyster. (Vid. Selsk. Oversigt, 1853. 211).
Forlangte den tilbage. (Sammesteds 1854. 208). Manuskripter
hertil findes i Botan, Haves Bibl.

Med Litken og Fogh Stifter af »Tidsskrift for populære
Fremstillinger af Naturvidenskaben«, 1854. Medudgiver 1854
til sin Død 1862.

I »Tidsskr. f. popul. Fremst.«, 1854, Bd. 1: Om Tre-
ernes Forgrening; S. 53—71. — Naturskildringer fra den
danske Halvees Vestkyst. I; Flyvesandet paa Sylt; S. 149
—168. II; Den slesvigske Marsk; S. 241—284 med 2 Tre-
snit og Kort.

Untersuchungen über das peripherische Wachsthum der
Gefässbündel der dicotyledonen Rhizome. 44 S. Mit 2
Tafeln. 8. Leipzig 1855.

I »Tidsskr. f. popul. Fremst. af Naturvidensk«; Bd. 2,
1855: Om Planteindividet. Efter Alex. Braun. I—II. S. 59
— 110. — Om Svermsporerne og Befrugtningen hos Algerne;
I—II, S. 161—183 og 239—49 med 19 Træsnit og 6 Chemi-
typier.

Mentone og Monaco. En Rejseerindring fra Vinteren
1856. (Steenstrups »Dansk Maanedsskrift«; VIII, 449
—482.)

Om Knopperne hos Agave americana. (Vidensk. Meddel.
1856, S. 111—117.)

Agerbruget paa Hedemoserne i den hollandske Provins
Groningen. (Ugeskrift f. Landmend«, V, 209—221 og 251
— 261.)

I »Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Naturvidensk«, Bd. 4,
1857: Om Parfume - Kulturen i Provence, S. 107—124.
— Efterskrivt til E. R. Groves Afhandling: Naturen paa
Slesvigs Vestkyst. S. 181—183. — Om Emsmoserne; S.
371—400.

Om Gresgangene i den hollandske Marsk. Foredrag
holdt i d. Kgl. Landhuusholdningsselskab, d. 4. Marts 1857.
(Tiddsskr. f. Landøkonømi; 3. R., V, 110—125. I Sertryk,
Kbh. 1857.)

Bøgens Indvandring i de danske Skove. Kjøbenh. 1857.
5355, 8:

Note sur le mode de multiplication de l’Agave ameri-
cana par M. Christian Vaupell. (Bulletin de la Société bo-
tanique de France, 1857, tome IV, p. 43 -47.)

187

»Note« om samme Æmne. Ibid. p. 898—899.

De l'invasion du hétre dans les förets du Danemark.
(Annales des sciences naturelles; 4 Sér., tom, VII. 1857;
p. 55—86. — Extrait. Paris 1858.)

Nizzas Vinterflora. (Videnskabel. Meddel. 1858, S. 129
—171.) |

I «Tidsskr. f. popul. Fremst. af Naturvidenskaberneu,
dte Bd., 1858: Oliventræet i Provence, S. 181—200; Viin-
stokkens Dyrkning i Frankrig, S. 262—283; Viinsygdommen
i Frankrig, S. 584—410.

Om Vejrligets Indflydelse paa Høsten i Frankrig. Fore-
drag i Landhusholdningsselskabet, d. 3die Marts 1858
(Tidsskr. f. Landøkonomi, 3die R., VI, 110—124.

_ Tørkens Indflydelse paa Vegetationsforholdene i det syd-
vestlige Sjælland. Beretning til d. Kgl. Landhuusholdnings-
selskab. (Sammesteds, S. 262— 266.)

Om Frugttrædyrkningens Tilstand i Danmark. (»Fædre-
landet«, 1859, No. 77, 78.)

1 »Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Naturvidenskaben«,
2. R., Bd. 1, 1859: Ægilopsgræsset eller den vilde Hvede,
S. 123—144. — Om Treernes Formering ved Grene eller
ved Knopper, S. 373—414.

Iagttagelser over Befrugtningen hos en Art af Slægten
Oedogonium. Udgiven for den philosophiske Doctorgrad.
Med 1 Tavl. 38 Sider. Imp.8. Kjøbenhavn 1859. (Se
»Ann. des sciences nat., 4 Ser. tom XI, 192—204.)

Sur la reproduction et la fecondation d’une espece du
genre Oedogonium. (Annales des sciences, 4 Ser., tom. XI,
p. 192—204. Extrait; Paris 1859.)

Om Opelskning af Frugttreer ved Fre. Foredrag 1
Landhuusholdningsselskabet, d. 2. Febr. 1859. (Tidsskr. f.
Landekonomi, 3. R., VII; S. 10—28; i Sertryk.)

Anmældelse af G. Forchhammers »Bidrag til Skildringen
af Danmarks geographiske Forhold i deres Afhængighed af
Landets indre geognostiske Bygning«. (»Fædrelandet«, 1859,
- No. 127.)

Erläuternde Bemerkungen zum Referat in der botanischen
Zeitung über die Abhandlung wegen Einwanderung der
Buchen in die dänischen Wälder. Flora, 1859, No. 30, S.
465 — 478.

Bemærkninger i Anledning af en af en blomstringsdygtig
Gren opelsket Vedbende. (Forhandl. v. de Skandinav. Na-
turforskeres 8de Mode, 1860, S. 711—713.)

2den Udg. af »Planterigets Naturhistorie«, 209 Sider

188

med 296 Træsnit og Chemitypier. (3die, 4de og 5te Udg.
ved Grønlund,) i

I »Tidsskr, f. popul, Fremstill. af Naturvidenskaben«,
2. R., Bd. 2, 1860: De vildtvoxende Træers Udbredning i
Danmark, S. 153—190. :

I «Tidsskr, f. popul. Fremstill. af Naturvidenskaben«,
2. R., Bd. 3, 1861: Om Lysets og Skyggens Indflydelse
paa Skovtræernes Form og Tilverelse, $. 181—203. — Om
Skovtræernes Selvsaaning og Frøets Udbredning i. Skoven,
S. 311—328.

Bidrag til Oedogonieernes Morphologie. (Oversigt over
d. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Forhandl., 1861, S. 213
—224, m. 1 Kb.-Tavle.)

Om Gammelmosens Tilstand 1844 og 1861. Foredrag i
Landhusholdningsselskabet d. 29. Jan. 1862. (Tidsskr. f.
Landekonomi, 3. R., X, S. 10—44. Med Kort.)

_ 1 »Tidsskr. for popul. Fremstill. af Naturvidenskaben«,
2. R., Bd. 4,. 1862: Om de Forandringer, som det danske
Skovlands Udstrekning har veret underkastet i den historiske
Tid, S. 389—436. (Trykt efter Forfatterens Ded.)

De danske Skove. Med 22 i Texten indtrykte Illustra-
tioner og et Titelbillede, efter Originaltegninger af Nordahl
Grove o. Fl., samt et Kort. Kbh. 1863. 8. 309 S. (Heri:
Autobiografi.)

Bidrag til Joh. Langes »Haandbog i den danske Flora«.

Bidrag til Hansens Herbarium over Slesvigs og Holsteens
Flora.

Henrik Johannes Krebs.

F. i Svendborg 2 1821. Farmacevtisk Kandidat 1840, Fra 1843
af bosat paa St, Thomas som Fabrikant, Nu i Kjobenhayn,

Et Bidrag til St. Thomas’ Flora. (Kreyers Naturhist.
Tidsskr. 2. R., Il. 1847, S. 291—302.)

/ Henrik Johannes Rink.
F. i Kjøbenhavn %6 1819. Student fra Sorø, Universitetets Guld-
medaille 1843 for en kemisk Prisopgave. 1845 —46 med Galathea-
Expeditionen. Hjemkom Decbr. 1846. Dr. phil, 1848—51 i
Nord-Gronland. 1852—1868 i Sydgronland, hyor han fra 1855 af
var Inspektør. Fra 1871 Direktør f. d. gronl, Handel i Kjøbenhavn,

Die Nikobarischen Inseln. Eine geographische Skizze
mit specieller Berücksichtigung der Geognosie. Kopenhagen.
1847. 8, VIII. 188 p. 2 tab. Heri en Oversigt over Plante-
vexten p. 127—139.

189

nenn fra mit andet Ophold paa de nikobarske
(Schouws Dansk Tidsskr., I, 1847, 131—169.)

ie die Flora der Mikebaren : Referat i »Flora«, 1848,
No. 24,

Grønland geographisk og statistisk beskrevet. Med Kort
og Atbildninger. 2. Bd. 1852 — 1857 (se Lange).

Nogle Erfaringer ved Forsøg paa Plantedyrkning i
Grønland. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., 1500. SIV OR 2:
Bd., S. 228.

"Danish Greenland. London 1877 (heri en ny Planteliste
af Joh. Lange).

/ Julius August Bentzien.

F. i Kjebenh. 2% 1815. Student 1833. Cand. theol. 1839.
Studerede Havebrug under R. Rothe. Fra 1847—1864. Gartner ved
Haveselskabets Have.

Har publiceret en Mængde Artikler og Værker om Have-
brug. Se Erslevs Forfatterlexicon, Suppl., I, S. 113.

Dansk Haugetidende fra 1849—1863.

Dansk Havetidende. Ny Række fra 1864.

Oversigt over de vigtigste Arter af Træer og Buske,
som kunne finde Anvendelse i Lyst- og Blomsterhaugen.
Med Træsn. Kbh. 1852.

De dyrkede Græsarter og Foderurter. En practisk
Haandbog for Landmænd, Godseiere, Gartnere etc., med
tabellariske Sammenstillinger af de forskjellige Græsblandinger.
En Oversættelse af P. Lawson. Kbh. 1858.

A. F. Bergsøe.
De dansk-vestindiske Øer. Se Ørsted.

Frantz Wilhelm Wendt.
F. i Kjøbenhavn 2 1815. Gartner, St. Jørgensbjerg ved Roskilde.
Forfatter af mange Artikler om Have- og Agerbrug.

Se Erslevs Forfatterlexikon, 3. Bd. S. 487 og Supplement,
Bd. 375: 5/6.

Fredrik Julius Christian Jensen,
Lærte Gartneri i Bot. Have, Gartner-Examen 1830. Handels-
gartner i Æreskjobing, senere i Aarhus.
Udgav Haandbog i Blomstergartneriet, Vejledning i Frugt- og
Kjokkenhave-Dyrkning, Stuegartneriet 0, fl. lignende Arbejder. Bidrag
i «Have-Tidende« o, s, v,

190

Edvard August Scharling.
Professor i Kemi.

Forfatter af flere Afhandlinger om organiske Stoffer, f, Ex,
om Giftstoffet i Frøene af Agrostemma Githago, om de to nye
brasilianske Planter Neea theifera og Mikania aromatica etc,

Julius Thomsen.
F. i Kjøbenhavn 1826; Cand. polyt. 1846. Lærer i Agerdyrk-
ningskemi 1850—56. Professor i Kemi fra 1866.
Om Vexelvirkningen imellem Planten og dens Omgivelser.

Kbh. 1850. 8. 80 S.

Anton Carl Luplau.
Juridisk Kandidat; Lærer ved Efterslægtsselskabets Skole og andre
kjøbenhavnske Skoler, + 1852.

Forseg til en biologisk Fremstilling af Kartoflerne, til-
ligemed deres Dyrkning og Anvendelse, samt enkelte For-
sigtighedsregler, man ber iagttage, ved den herskende Kar-
toffelsygdom. Kbh. 1850. (Paa Islandsk. Reykjavik, 1850.)

Ludvig Theodor Schiötz.

F. i Roskilde 4 1821; Cand. pharm, 1844. Berejste Bornholm
1849; Lærer i Naturvidenskaberne ved Rødding Højskole fra Nov.
1851 — Juni 1856. Berejste Sønderjylland og Vesterhavsøerne
1858. Brygger (Albani Bryggeri, Odense).

Bidrag til Bornholms Flora.. (Vidensk. Meddel., 1850,
S. 49—56:)

Beretning om en botanisk Reise, foretaget i Sommeren
1858 i Landskabet mellem Slesvig, Rendsborg og Ekernførde,
samt paa Vesterhavsøerne Amrom, Før og Sild. (Videnskab.
Meddel., 1860, 117—168.)

Bidrag til Joh. Langes »Haandbog« samt til »Flora
Danica«.

Didrik Ferdinand Didrichsen.
F. i Kjøbenhavn # 1814. I,ege-Examen 1840. Ansat ved

Frederiks Hospital. i Underskibslege (og Botaniker) ved » Galatheas «
Jordomsejling 1845—47. Overskibslege 1849. Konstitueret Over-
lege ved Armeen 1850. 29 1851 konstit. som Assist, og Biblio-
thekar ved botan. Have. 30 1854 Overlæge paa »Galathea«.
Bibliothekar og Assistent ved botanisk Have 1 1856—1875.
Docent i Botanik for Farmacevterne fra % 1858—Oct. 1875.
Docent i Botanik ved polytekn. Læreanstalt 1863—1873. 8? 1875
Prof. ordin,

191

Avicularia indica beskreven af F. Didrichsen. (Botan.
Notiser, 1850, S. 187—89.

Om Ligula og Vagina hos Græsserne (undertegnet »S.
Didrichsen«. Ibid. 140—41).

Notits om Sporen (calcar) hos Borragineæ. (Vidensk.
Meddel. 1851, S. 27—32.)

En supplementer Stigmadannelse BPs: en Gentianee.
(Ibid. S. 49—51.)

Jagttagelser og Bemærkninger, nærmest per Hensyn til
nogle ukjendte eller mindre kjendte Former af Stipler.
(Vidensk. Meddel. 1852, S. 123—134.)

Plantas nonnullas musei Universitatis Hauniensis, de-
scripsit F. Didrichsen. (Vidensk. Meddel. 1853, S. 86— 89.
og S. 182—200.)

Revision af de i Universitetets Museum forekommende
Convolvulaceer fra Guinea. (Ibid. S. 214—237.)

-Plantas nonnullas musei Universitatis Hauniensis, de-
scripsit F. Didrichsen. Manipulus tertius. (Vidensk. Meddel.
1857, S. 122—151.)

Har Linne seet Tingen og havt Syn paa Sagen trods
nogen Eftermand? Tvende botaniske Smaatilfelde. I, Stik-
kelsbær-tornen. II, Parkinsonia-tornen. (Schjedtes Natur-
hist. Tidsskr., 3. R., I, S. 119— 148.)

Noget om den saakaldte Jordned (Arachis hypogea L.).
(Botan. Tidsskr. I, 5—11, med 1 Tavle.)

Et besynderligt Synonym hos Linné. (Ibid. 37—40.)

Et lidet Modværge. (Ibid. 190—198.)

Om hans og andres Angreb paa A. S. Ørsted, se denne
1867.

For hundrede Aar siden; smaa Samlinger til et Tidsrum
af den danske Botaniks Historie. (Naturhist. Tidsskr., 3. R.,
6..B4.,. 1869.

Andre Bemærkninger om Universitetets paatænkte nye
botaniske Have. (Tidsskr. f. Havevæsen, 1870, d. 18. Nov.,
No. 16.)

Yderligere Bemærkninger i Anledning af Beretning om
Universitetets nye botaniske Have. (Tidsskr. f. Havev., 1871,
No. 20 i Tillæg.)

Bidrag til Flora Danica, Fasc. 43 (1852).

Bidrag til Langes. Haandbog i d. danske Flora.

Carl Christian Howitz Grønlund.

F. i Vordingborg 44 1825. Student fra Kolding Skole 1843.
Cand, theol. * 1850. Huslærer 1850—51, først i Højen ved
Vejle, siden i Hoptrup ved Haderslev, #4 1851 — 1,1 1864
Adjunkt ved Haderslev lærde Skole. Derefter Lærer ved » Haderslev

Læreres Skole« i Kjøbenhavn til 1 1880. Rejste 1868 og 1876
paa Island, Ansat ved Ny Carlsberg fra 1ste Januar 1880 som
mikroskopisk Undersøger. E

Avtobiografi i Thriges Indbydelsesskrift til den offentl.
Examen i Haderslev lærde Skole 1852, 3. 27—28.

Gummi elasticum og Gutta percha. (I »Blandinger«, udg.
af Folkeskriftselskabet. Iste Hefte. Haderslev, 1853, S.
34—39.)

Planternes Bygning og Liv. Almeenfattelig fremstillet.
Haderslev 1857. 8. 144 Sider. 76 Træsnit. (Udgivet af
Folkeskriftselskabet.)

Redaktør af »Dansk Ugeblad«. Et Folkeskrift af be-
lærende og morende Indhold. Haderslev 1857. Heri flere
Artikler, f. Ex. Freet. (S. 241). |

Forverdenens Planter og Dyr. Almeenfattelig Skildring,
tildeels efter P. Harting, »die vorweltlichen Schüpfungen«.
141 Sider med 50 Træsnit. Haderslev 1861. 8. (Udg. af
Folkeskriftselskabet.)

Svar paa Tiltale; et Forsvarsskrift af Forfatteren til
«Forverdenens Planter og Dyr«. 1862.

Om Dyrkning af Potteplanter. Udg. af Folkeskriftsel-
skabet i Haderslev. 1863. |

Artikler om Stueplanter i Bentziens Havetidende 1861
—62.
Om Anvendelse af Ordene Mistbænk, Drivbed og Varme-
bed. (Tidsskr. for Havevæsen, 1866. I. S. 110.)

Om Bladribberne hos monokotyledone Planter, navnlig
hos indenlandske Arter. (Botan. Tidsskr., I, 167—189 med
1 Tavle.)

Et giftigt Halvmos. (Pharmaceutisk Tidende, 1866, S. 214.

Udgiver af: Chr. Vaupells »Planterigets Naturhistorie,
til Skolebrug. 3die Oplag. Efter Forfatterens Ded omar-
beidet af Chr. Grønlund. 214 Sider med 290 Træsnit og
Chemitypier. Kbhvn. 1866.

Sveriges plantegeographiske Bælter, dets Kjekkenurter
og Frugttreer (efter N. I. Andersson, Aperçu de la végétation
et des plantes cultivees de la Suede). Tidsskr. f. Have-
væsen, 2. Aarg., 297—303, 313 —319, 329—337.

Medredaktør af Videnskabelige Meddelelser fra den na-
turhistoriske Forening for Aargangene 1868—80.

Skildringer fra en Islandsrejse i »Fedrelandet«, 1869.
No- 116—18.

Bidrag til Oplysning om Islands Flora. I. Laver. (Botan.
Tidsskr. 1870, Bd. 4, S. 147.)

Islandske Naturforhold, med serligt Hensyn til Islands
Plantevækst. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., 1870, IV. R.,
2. Bd., S. 107—127.)

193

Om Plantehaar. (Sammesteds, S. 401—427.)

Forskellen mellem frøenes ydre udseende hos Pedicularis
silvatica og P. palustris, betragtet i forhold til deres udvik-
lingshistorie. (Botan. Tidsskr., I. R., 4. Bd. S. 272-—283.
Med 1 Tavle. (Tab. IV).)

Stammens og Grenenes anatomiske Bygning hos Neea
theifera Ørsted, sammenholdt med andre Nyctagineer. (Viden-
skabel. Meddel., 1872, S. 60-——79 med Tab. I og en fransk
Résumé.) |

Bidrag til oplysning om Islands flora. 2. Halvmosser og
Mosser. (Botan. Tidsskr., Il. R., 3. Bd., 1—26.)

Stivelse og Bladgrent. (Tidsskr. f. popul. Fremstill.,
1873, IV. R., 5. Bd., S. 27—60.)

4de Udgave af Vaupells «Planterigets Naturhistorie«.
1873. Med 280 Træsnit og Chemitypier. 176 Sider, (Ste
Udg. 1880, 177 S. med 282 Træsnit.

Om Stivelse og Bredplanter. (Ved Udvalget for Folke-
oplysningens Fremme. 35 S. med 19 Figurer.)

Oplysninger i Anledning af Prof. Ed. Erslevs Angreb
paa Vaupells Botanik. .Et Forsvarsskrift. Kbh. 1874.

Danske Giftplanter. (Ved Udvalget for Folkeoplysningens
Fremme. 56 S. med 38 Træsnit.)

Bidrag til oplysning om Islands flora. 3. Höjere Kryp-
togamer og Fanerogamer. (Botan. Tidsskr. I. R., 4. Bd.,
" S, 36—85.)

Om Giftplanter. 2, Opiums-Valmuen. Med 3 Træsnit.
(Skrifter, udg. af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme.
22 Sider.)

Om Giftplanter. 3, Hampen. (Ibid., 14 Sider, 2 Tresnit.)

Beretning til Videnskab. Selsk. om sin Rejse til Island.
(Vidensk. Selsk. Oversigt, 1876, S. 46—48.)

Bidrag til Oplysning om Gresfrugtens Bygning hos for-
skjellige Slægter og Arter. (Botan. Tidsskr., HI. R., 1. Bd.,
S. 140 —174 med mange Træsnit.)

Islandske Naturforhold med serligt Hensyn til Mos-
vextens Betydning for Landskabet. (Tidsskr. f. popul. Frem-
still., V. R., 4. Bd., 1877, S. 321—356.)

Lichener samlede i Grønland af Prof. Fr. Johnstrup i
Sommeren 1874. (Vidensk. Meddel. 1877—78. S. 244—50.)

Om Giftplanter. Tobakken; Coca; Areka og Betel.
Med 15 Tresnit. (Udg. af Udvalget for Folkeoplysningens
Fremme. 64 Sider.)

Om Kleversilken. (Udg. af Udvalget for Folkeoplys-
ningens Fremme, 1878, S. 190—196. Med 1 Billede.)

Om Melbyg og Glasbyg samt om Midler til at fremavle
den forste 1 Steden for den sidste. En af det kgl. danske

Bot. tidsskr. bind 12. Journ, d. bot, tome XII, 13

194

Videnskabernes Selskab prisbelønnet Afhandling. Kjeben-
havn 1879.

Islandske Svampe, samlede 1876 af Chr. Grønlund.
(Botan. Tidsskr. 1879. 11. Bd., HI. R., Bd. 3, S. 72—76.)

Tillæg til Dr. Kjellmanns Afhandling: Bidrag til Kånne-
domen om Islands hafsalgflora. (Botan. Tidsskr. ibid. S.
81—83.)

Melbyg og Glasbyg. (Ugeskr. f. Landmend, red. af
Hertel. 1879. I. 5 R.. 7. Bd, S. 365; med Diskussion

5te Udgave af Vaupells Botanik. 1880.

Bidrag til Langes »Haandbog«, Branth og Rostrups
»Lichenes Danie«. (Rev. af Forf.)

Peter Lorenzen.

F, paa Als 11 1821. Dimitteret fra Skaarup Seminarium 1843.
Efter at have været Hnslærer, senere Konservator og Præparator
hos Prof. Eschricht Student 1849; Naturhistorielærer ved Friis’s
Realskole i Kbhvn. 1859; Lærer ved Soro lærde Skole fra 4 1851;
nu Overlærer sammesteds.

Fortegnelse over Sorø lærde Skoles Samling af Naturalier,
Bøger, Tegninger og andre Gjenstande til Brug ved den natur-
historiske Underviisning,

»Indbydelsesskrift t. d. aarl, Hovedexamen i Sorø Akademis
Skole i Juli 1854«,

Fortsættelse i »Indbydelsesskrift o. s. v.« 1855, 1856. 1857,
1858, 1859, 1860.

Bendt Søborg Jørgensen.

F, i Kjøbenhavn 49 1815. 1836 polytekn. Examen i Mekanik
og 1838 i anvendt Naturvidenskab. 1839—40 paa Rejser i Ud-
landet. 1845—1847 en Rejse til trea Holland, Belgien og
Skotland. Lieutenant 1848— 49, 1; 1849 Docent i Landokonomi
ved Polyteknisk Læreanstalt, Professor 7? 1852, Vice-President
i D, Kgl. Landhuusholdningsselskab fra 4% 1855. Lector i Land-

økonomi ved Veterinær- og Landbohøjskolen fra 41 1858,

Medudgiver (sammen med Hald) af Tidsskrift f. Land-
ekonomi. Tredie Række. Fra 1853. Heri og paa mange andre
Steder Afhandlinger om landøkonomiske Æmner. Se Erslew I,
S. 815 og Suppl., I, S. 988.

Beretning om Landbrugsforsog ved den kgl. Velen:
og Landboheiskole i Aarene:

1859 i Tidsskr. for Landekon., 3die Række, 7de Bind,
Side 379.

1860 i Tidsskr. f. Landok. 3. R. 8. Bd. S. 379.

1861 i do. 9. Bd. S. 360.

195

_

1862 i Tidsskr. f. Landek. 3. R. 10. Bd. S. 404.

1863 i do. 11. Bd. S. 432.

1864 & 65 i do. 4... R, 1. Bd. S, 456,

1866 i do. do. S. 601.

Dybdesaaningsforseg ved Vet. og Landbohoisk. i Tidsskr.
for Landok., 4de Række 6te Bind, Side 382. 1872.

(Hans Biografi ved Erh. Frederiksen, se »Hjemmet«, 1879,
No, 2).

Erhard Moller-Holst.

F. i Nyborg % 1825. Student 1843. Studerede Theologi 1844
—1848 og hørte naturhistoriske Forelæsninger. | Huslerer paa
Lolland 1845—46. Landmaalerexamen 1850. 1851--52 paa
landøkonomiske Rejser i Tyskland, Belgien, Nord-Italien, 1853—54
paa lignende Rejser i England, Skotland, Irland, Frankrig, Belgien
og Holland: 1856 i Norge. Har senere ofte besøgt Tyskland,
Frankrig, England og Sverige. Fra den af ham stiftede Frøkontrol
udgik Tanken om »Forening til Kulturplanternes Forbedring«. Lige -
ledes er fra ham udgaaet Tanken om »Fond til Landmænds Ud-
dannelse «.

Chemiske Markprædikener af I. A. Stéckhardt. I dansk
Oversættelse. Kbh. 1852. 2den Afdeling heraf 1854. —
2det Oplag 1859.

Theori om Vexeldrift; efter C. Sprengel. (Halds Tidsskr.
f. Landekonomi. XIV. 511—525.)

_ Chemiske Breve af Justus v. Liebig. I dansk Over-
sættelse. Ny Samling. Kbh. 1854.

Agriculturchemiske Meddelelser. Samlede og udgivne.
1-2 Aargang. Kbh. 1855—56.

Udgiver af »Ugeskrift for Landmend« fra 1. Oct.
1855—31. Dec. 1873, fra 1866 i Forbindelse med J. V. T.
Hertel. Derefter fortsattes Tidsskriftet af Hertel og S. C.
A. Tuxen.

Udsigt over de landøkonomiske Forhold i England, Skot-
Jand og Irland, sammenstillede med lignende Forhold i Frank-
rig af Leonce de Lavergne. Oversat. Kbh. 1855.

Irske Landboforhold. (Dansk Maanedsskrift 1855, II.)

Grundsætninger af Agerdyrkningsleren, af Greve de
Gasparin. Oversættelse. Kbh. 1859.

I Forbindelse med J. V. T. Hertel. Stifter og Udgiver
af »Dansk Landbotidende« fra 1866—74. (9 Aargange.)

Die dänische Samenkontrole (»Landwirthschaftliche Ver-
suchsstationen« XV, S. 202).

Die kultivirten Spargelarten (Ibid. XXI, S. 73).

Stifter af »Dansk Frokontrol«, aabnet 1. Jan. 1871,

196

Om hårde korn. (Botan. Tidsskr. III. R., 1. Bd., S.
188—189).

Vore Kornsorter. Foredrag i Landhusholdningsselskabet.
(Tidsskr. f. Landek. 1876). |

Udgiver af »Landbrugs-Ordbog for den praktiske
Landmand. En udførlig, letfattelig og paa de nyeste Er-
faringer grundet Fremstilling af Landbruget og samtlige der-
med i Forbindelse staaende Fag«. Med talrige i Texten
trykte Afbildninger. Kbh. 1876 (fortsættes endnu). Heri
mange Artikler af Udgiveren, saaledes en Række Frø- Artikler,
systematisk Fremstilling af Byg, Havre, Hvede m. m.

Dansk Frøkontrols Gjennemsnitstal. (Holts Lommebog
for Landmænd, 1880 og 1881.)

Bidrag til Frøavlerforeningens Aarsberetning 1879 og

Jvfr. for Resten Indholdsfortegnelserne i »Ugeskrift for
Landmænd«, »Tidsskrift for Landøkonomi«, 1831—66 o. a.
Bidrag til Joh. Langes Haandbog. (Rev. af Forf,)

Jacob Aall Hofman Bang.
F. i Kjøbenhavn 1,3 1810. Opdragen paa Hofmansgave, ud-
dannet til Landøkonom i Tyskland. Forpagter i Sjælland fra 1842
—1859; paa Hofmansgave fra 1860 til Dato.

Contra Berberissen. (Ugeskrift for Landmænd, anonymt).
Nogle Ord om Steenpartiers Anlæg og Anvendelse til
Blomstercultur. 29 S. med 3 Afbildn. Kbh. 1859. 8vo.

Peter Alberg Holm.

F. paa Færøerne % 1823. Student ved Kjøbenh. Universitet
1841. Besøgte Færøerne 1844. Cand. theol. 1847. Lærer især
i Naturhistorie ved kjøbenhavnske Skoler. % 1849 — 15 1855

Lærer ved Aarhus Kathedralskole; derefter ved Roskilde. Skole.

Skildringer af Naturen paa Færøerne. (Tidsskr. f. popul.
Fremstill. af Naturvidensk., 2. Bd., 1855, 1—28, 200—238.)

/ Johannes Theodor Reinhardt. /2/¢ —/772_

F. i Kjøbenhavn 4% 1816. Student 1834. lærer i Naturhistorie
til 1845. Deltager i Galathea-Expeditionen i 1845—47. Rejse
til Lagoa Santa 4 1847 — 13 1848. 2den Rejse til Brasilien
1850— 52; 3die Rejse 1854 56. Inspektor ved Zool. Mus, og

Professor i Zoologi,

Nogle Bemerkninger om den Indflydelse de idelige Skov-
brande have udevet paa Vegetationen i de brasilianske Campos.
(Vidensk. Meddel. 1856, S. 63—87.)

197

Brasiliens Urskov. Et populairt Foredrag, holdt i den
naturhistoriske Forening. I Steenstrups »Dansk Maaneds-
skrift«, VI, 185—226 (optrykt i Lütkens » Almeenfattelige
Naturskildringer«).

Nekrolog af Naturforskeren P. W, Lund i Vid. Selsk.
Oversigter 1880.

F, Borchmann,

Holsteinische Flora, Ein Taschenbuch zum Bestimmen der
einheimischen Phanerogamen. Kiel 1856.

/ Hans Mortensen. /729—/703

F. i Hesnæs, Aastrup S. p. Falst. % 1825. Dimitt, fra Jonstrup
Seminarium %6 1845 med Kar. »Udm. duelig«, Derefter Hus-
lærer paa Corselitze, Falster; studerede 1847—49 ved den polyt.
Lere-Anstalt, nærmest under H, C. Ørsteds Vejledning. + 1849
Lærer ved den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard ; 1 1853
Lærer i Overup paa Falster; 4 1856 Lærer ved Jonstrup Semi-
narium, Gjennemvandrede fra 1850 til 1879 alle danske Pro-
vinser i botanisk Øjemed, Rejste i Norge i 1871, i botanisk og
geografisk @jemed, Deltog i Naturforskermederne i Stockholm og
Upsala 1863, i Kjøbenhavn 1873 og Stockholm—Upsala 1880.

Anmeldelse af M. J. Schleidens Plantephysiologi og
Planteculturens Theori, oversat af Joh. Lange. (»Fædrelandet«
1856 Nr. 130.)

Om Plante-Samlinger, deres Grundleggelse, Indretning
og Forøgelse. Kjøbenhavn 1857. 8vo. 64 S.

Naturhistorie for Ungdommen. Nermest efter F. Mar-
tin’s: »Naturgeschichte fiir die Jugend«. Med 262 illumi-
nerede Afbildninger. Kjøbenhavn 1859 546 S. og 32 Tavler.
Stort 8vo.

[Naturlere for Borger- og Almueskoler. Med 58 Af-
bildninger. Kbh. 1860. 96 S. 8vo.

Geometri for Borger- og Almueskoler. Med 99 i Texten
trykte Træsnit. Kbh. 1860. 70 S. 8vo.]

Naturhistorie for Borger- og Almueskoler. Kjøbenhavn,
1860. 125 S. 8vo. |

Anmeldelse af ©. C. Andresens: »Om Klitformationen«.
(»Flyveposten« 1861 Nr. 246.)

_ Naturhistorie for Borger- og Almueskoler. Se ovenfor.
2den Udg. 1864.

[Naturlere for Borger- og Almueskoler. 2den Udg.
1865. Se ovenfor.]

Beretning om en botanisk Rejse til Fyen og Jylland i
Sommeren 1866. (Botanisk Tidsskrift 2. Bd. S. 13 —29.)

Sonderseens Vegetation, et Bidrag til den nordsjællandske

198

Flora. Med et chemityperet Kort over Søndersøen. Bo-
tanisk Tidsskrift 2 Bd. S. 255— 265.)

Naturhistorie for Borger- og Almueskoler. 3die Udgave.
1808; 4288;

Naturlere for Borger- og Almueskoler. 3die Udgave.
1870. Med 56 Afbildninger. Se ovenfor. |

Tredie omarbejdede og forøgede Udgave af T. Dahls
Botanisk Lommebog for Skoler, til Brug for Eleverne paa
botaniske Vandringer, indeholdende en letfattelig Beskrivelse
af de almindeligst vildtvoxende danske Planter, samt et
Tillæg med Forklaring af de i Bogen forekommende termi-
nologiske Udtryk. Kbh. 1871.

Nordostsjællands Flora. Med et plantegeografisk Kort.
Kjebenhavn 1872. H. Hagerups Forlag. 168 Sider. (Ser-
tryk af »Botanisk Tidsskrift« 2, R. 1. Bd. S. 8—68.)

En botanisk Excursion paa Dovre. (Et Uddrag af en
Dagbog). Med et Afskedsdigt til Norge. (Botaniska Notiser,
1872, S. 110—116.)

Anmeldelse af E. Rostrups »Vejledning i den danske
Flora, 4de Oplag. (»Fedrelandet« 1873.)

Beretning om den botaniske Forenings Excursion til
Amager den 14de Septbr. 1873. (»Botanisk Tidsskrift« 2. R.
3. Bd. S. 207—8.)

Beretning om den botaniske Forenings Excursion til
Indsøen Immelen i det nordøstlige Skåne, d. 24—28de Juli
1874. (»Botanisk Tidsskrift« 2. R. 4. Bd. S. 217—221.)

Naturhistorie for Borger- og Almueskoler. 4de Udg.
1874. 161 Sider.

Beretning om den botaniske Forenings Excursion til
Jonstrup Vang, Søndersøen, Kollekolle og Frederiksdal, den
l4de Juni 1874. (»Botanisk Tidsskrift« 2. R. 4. Bd. S.
216—17.)

Naturlære for Borger- og Almueskoler. 4de Udg. 1875.
Se ovenfor,

* Beretning om den botaniske Forenings Excursion til
Vintermøllerne og Bramsnæs, den 19de Septbr. 1875. (»Bo-
tanisk Tidsskrift« 3. R. 1. Bd. S. 179—181.)

Beretning om den botaniske Forenings Excursion til
Langeland og Thorseng, den 19—22de Juli 1876. (»Botanisk
Tidsskrift: pi R. 1. Bd. $S. 182185)

Anmeldelse af G. Hartwigs »Havet med dets Dyre-
og Planteverden«. 2den ejennemsete og foregede Udgave
ved P. Mariager. (»Fædrelandet« 1877.)

Anmældelse af C. Hartman’s »Skandinaviens förnämsta
ätliga och giftiga svampar«. (»Fedrelandet« 1877.)

Mindedigt om Elias M. Fries. + 8. Febr. 1878. (Bo-
tanisk Tidsskrift« 3, R. 3. Bd. S. 25.)

199

Mortensen, H. (og Joh. Lange): Oversigt over de
i Aarene 1872—78 i Danmark fundne sjældne eller for den
danske Flora nye Arter. (Botan. Tidsskr., 3. R., 2. Bd.,
S METRE

en af Dr. Eug. Warmings »Haandbog i den
systematiske Botanik«. (Fadrelandet, 1879.)

Marmorkirkens Flora. (Botan. Tidsskr. III. R., 3. Bd.,
S. 84—87.)

Den danske Floras Tilvext og Forandringer i den seneste
_Tid. (Tidsskr. f. popul. Fremstil., 1879, 476.)
Bidrag til Langes Haandbog i den danske Flora.

(Rev. af Forf.)

Thomas Jensen.
F. i Kjøbenhavn 3 1824. Student 1842 fra Metropolitanskolen.

Cand, theol. Sommer 1849. Lærer ved Ranum Seminarium. + i

Ranum 1877.

Bryologia Danica eller de danske Bladmosser. Kbh.
2206. 8. IV. 216:p, 9 tab.
Besergede en ny Udgave af Schouws «Naturskildringer«

1856

Ad Bryologiam Norvegicam annotationes aliquot (Vidensk.
Meddel. 1858, S. 55— 64.)

Bryologiske Bidrag. (Vidensk. Meddel. 1863, S. 238—
244.)
Conspectus Hepaticarum Danie eller Beskrivelse af de
danske Halvmosser. (Botan. Tidsskr., I, 55—166; i Sertryk.)

Additamenta ad bryologiam danicam, maxime e flora
Lögstöriana. (Ibid., I, 230--35.)

Additamenta ad Bryologiam et Hepaticologiam Danicam
e florula Bornholmiæ. (Botan. Tidsskr., Bd. 2, S. 266—289.)

| Morten Thomsen Lange.
F. 15 1824 paa Ostedgaard i Jylland, Student 1842. Deltog
som Frivillig i Krigen 1848; theol, Examen 1849; privat Skole-
bestyrer i Sorø; foretog i 1862 en Rejse for sin Helbreds Skyld
til Norditalien, derefter fra 1863—64 Præst i Ryllskov i Sønder-
Jylland. + %2 1875 som resid, Kapellan i Nyborg,
Den sydfyenske Øgaards Vegetativn, en floristisk Skitse.
(Vidensk. Meddel. 1857, S. 199—272.)
, Om Forandringen af Danmarks Plantevæxt i de sidste 2
Aarhundreder. 98 Sider. Kbh. 1859. 8.
Tillæg til Danmarks Flora. (Vidensk. Meddel., 1861.
S. 1—32.) |
Om Orchideernes Befrugtning ved Insekter (i Udtog

200

efter Ch. Darwin). (Tidsskr. f. popul. Fremstill., III. R., 2.
Bd., 1865, S. 273—307.

Føns Odde ved Lillebælt. (Botan. Tidsskr., Bd. 2, S. 10.)

Toscanske Mosser, et bryologisk Bidrag. (Botan. Tidsskr.,
2. Bd., 1868. |

Bryologiske Bidrag. (Botan. Tidsskr, III, S. 17—39.)

Bidrag til Langes »Haandbog«.

I Manuskript i Botan. Haves Bibliothek findes:

Til Fredericias Flora, 1857.

Til Sydfyens Flora. 1857.

Fortegnelse over de i S. Drejers Herbarium (tilhørende
Sorø Akademi) indeholdte Planter, nedskreven og foræret til
Botanisk Haves Bibliothek 1870; Fol.

V Frederik Georg Emil Rostrup. /23/ —/727

F. %8 1831 paa Steensgaard paa Lolland, Studerede de forskjel-
lige Grene af Naturvidenskaben fra 1850 til 1858, dels ved Uni-
versitetet, dels ved polyt. Læreanstalt, hvor han i 1857 tog Ex-
amen i anvendt Naturvidenskab. Fra 1858 Lærer ved det kgl.
Skolelærer-Seminarium i Skaarup. Blev 1867 tilkjendt Universitetets
og i 1873 Vidensk, Selsk, Belønninger for botaniske Prisopgaver,

Beskrivelse af »Gallemosen« paa Lolland. Af Cand.
polyt. Rostrup. (Meddelt 12. Novbr. 1858.) (Vidensk. Meddel.
1858. Kjøbenhavn 1859, S. 121—126. I Særtryk, 6 Sider.)

Om Vegetationen i den udtørrede »Lersø« ved Kjøben-
havn. 1858. (Vidensk. Meddel. 1859. Kjebenh. 1860. S.
1—24. Ogsaa i Sartryk.)

Plantevandringer. (Tidsskr. f. popul. Fremstil, af Na-
turvidensk., 1859, 2den R., [ste Bd., S. 33-57.)

Vejledning i den danske Flora. En populær Anvisning
til at lære at kjende de danske Planter. Kjøbenhavn 1860.
248 S.

Lollands Vegetationsforhold. (Meddelt 13. April 1864.)
(I Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Forening. Kjebenh.
1864. (Trykt 1865.) S. 37—119. Ogsaa i Særtryk med
egen Paginering S. 1—83.)

Vejledning i den danske Flora. Andet forøgede Oplag.
Kjøbenhavn 1864. XVIII og 276 S.

Afbildning og Beskrivelse af de vigtigste Fodergræsser.
En Vejledning for Landmænd til at lære Græsarterne at
kjende, og den hensigtsmæssigste Maade at benytte dem paa.
61 Sider. Med 69 illuminerede Afbildninger og 37 analytiske
Figurer paa 21 Tavler. Med Text af E. Rostrup. Kjøbenh.
1865. (P. G. Philipsens Forlag). 4to. |

Dyrkningsforseg med Sclerotier. (»Botanisk Tidsskrifte

201

1866. iste R,, 1ste Bd. S. 199—224 og Tavle III. (Re-
capitulatio S, 220—224). Sertryk uden særlig Paginering).

Lichenes Daniae eller Danmarks Laver, af I, S. Deich-
man Branth og E. Rostrup. (Bot. Tidsskrift 1ste R. 3die
Bd. S. 127—284 og 2 Kobbertavler (Tab. [JI og IV).
Kjebenh. 1869. Serskilt i Boghandelen fra Gads Forlag,
med egen Paginering S. 1—158).

Blomsterlese Planter. Vejledning til Bestemmelse af de
i Danmark hyppigst forekommende Svampe, Laver, Alger og
Mosser. Kjobemh. 1869. (P. G. Philipsens Forlag). 156 S.

Vejledning i den danske Flora. Tredie forøgede Oplag.
Kjøbenhavn 1869. XVIII og 292 S.

Færøernes Flora, en floristisk Skitse, hovedsagelig grundet
på Udbyttet af Rejser på disse Øer, foretagne i Sommeren
1867, af C. A. Feilberg og E. Rostrup. Af E. Rostrup.
(Bot. Tidsskrift 1ste R. 4de Bd. Kjebenh. 1870. S. 5—109.
Særtryk med samme Paginering).

Om Sygdomme hos de i Marken dyrkede Planter, Først
opt. i en Række af 12 Nummere af »Landmands-Blade«,
udg. af Chr. Jacobsen og I. L. Jensen, for Aaret 1870.
Udkom særskilt i 1871 paa Vilh. Priors Forlag, under Titel:
»Om Sygdomme hos de i Marken dyrkede Planter, samt
ig til at forebygge samme«. Med 58 Fig. i Træsnit.
4 8.

Anmeldelse af A. S. Ørsteds «Levsporeplanterne» i
»Fædrelandeta,.29. April 1871, af »16—5«.

Om Sygdomme hos de i Kjældere og Kuler opbevarede
Kartofler. (Landmands-Blade 1871, S. 161—165).

Vandpest. Flere Artikler under denne Titel i Svend-
borg Amtstidende, 28. Aug. 1871 og 5. Septbr. 1871, samt
i Landmands-Blade 1. Decbr. 1871.

Agermyntens Skadelighed for Kvæget. - (Landmands-
Blade, 1872, S. 251).

Anmeldelse af Th. Fries’s Lichenographia Scandinavica.
(Botan. Tidsskr., Il. R., 2. Bd. S. (11)—(16). Traduction
française (16)-—(20).

Gul Oxeoje, Chrysanthemum segetum, Svar paa en
Forespergsel. (Landmands-Blade, 1873, S. 446—448).

Bynkebladet Ambrosia. En fra Amerika indført Ukruds-
plante. (Ugeskrift for Landmænd, 1873, S. 575—577).

Vejledning i den danske Flora. Fjerde, meget forøgede
Oplag. Kjøbenhavn 1873. XXI og 374 S.

Monografi af Marktidselen. Prisafhandling. (Ined. Re-
fereret i Overs. af d. K. D. Videnskabernes Selskabs For-
handl. 1873.

Om vildt voxende Planters Anvendelighed til Bestem-

202

melse af Jordbundens Beskaffenhed. (Landmands - Blade
1873 Nr, 47, 48, 49, 50).

Om Kloversilken og dens Udryddelse. (Landmands-
Blade Nr, 13 og 14 for 1874.)

Om et ejendommeligt Generationsforhold hos Puccinia
suaveole:s, Foredrag paa det Ilte skandin. Naturforsker-
møde i Kjebenh. 1873, af Rostrup. Kbh. 1874. (Beretningen
Pag. 338—350. Særtryk med egen Paginering S. 1—13).

Om en genetisk Forbindelse imellem Puccinia Moliniae
Tul. og Aecidium Orchidearum Desm. (Bot. Tidsskr. 2den
R. 4de Bd. S. 10—13. Sertryk med samme Paginering).
Fransk Oversættelse »Sur une relation génetique etc.« Pag.
237—239. — Anm. i Bull. soc. bot. de France, 1875, XXI,
Rev. bibl. 154.)

En Rustsvamps Vandringer. (Tidsskr. f. popul. Frem-
still., 1874, S. 481.)

Brev til De Bary om Cronartium Ribicola. Botan. Zei-
tung, 1874, p, 79.

Om Blomsterlese Planters Indflydelse paa gængse Me-
ninger og Skikke; nogle kulturhistoriske Smuler. (Aars-
beretning for 1875 fra Skaarup Seminarium). 21 Sider.

Danske Plantesagn. Samlede af »5—16«. (Tidsskr.
f. pop. Fremstil. af Naturvidsk. 1875. Dte R. 2det Bd.
Rennen S. 73—77. Hylden S. 165—171).

Ibid. 1876. Ste R. 3die Bd. Birken og Ellen. S. 145
—149. Pilen S. 465—473).

Rosen, Lilien og Violen. (Illustreret Tidende (1876) Nr.
878 og 879).

Svamp i Bygninger. (Landmands-Blade 1876, S. 72
—74).
Dansk Havebog. Af F. I. Chr. Jensen. Femte Udgave
besørget ved E. Rostrup. Kbh. 1876. XII og 618 S.

De for Landmanden skadelige Ukrudtsplanter. Foredrag
i Svendborg Amts landøkonomiske Selskab, den 16de Marts
1877. (Trykt i Referat i Selskabets Aarsberetning for 1877
Nr. 100. (Nyborg 1878). S. 38—44).

De danske Foderurter. Udarbejdet paa Grundlag af
Mag. S. Drejers »Anvisning til at kjende de danske Foder-
urter«. Tredie Udgave, af Joh. Lange og E. Rostrup. Udg.
af det kgl. Landhusholdningsselskab. Kbh. 1877. VI og
314 8.

Om de paa vore træagtige Planter, dog fortrinsvis paa
Skovtræerne optrædende Uredineer eller Rustsvampe. Med
15 Tresnit. (Serskilt Aftryk med Titelblad af »Tidsskrift
for Skovbrug« II. S. 111—180. 1877).

Agaricus pantherinus. (Hospitals-Tidende, 2. R. IV. 13,
1877).

203

En Notits om Plantevæxten i Danmark i »Broncealderen«.
(Aarb. f. nord, Oldkyndighed og Hist. 1877. S. 78 - 82.
Særtryk S. 1—5.)

Diagnoser af nye Svampearter i F. von Thümens » Diag-
nosen zu Thümens Mycotheca universalis«. Flora 1877, 8.
169—174,

_ Diagnoser af nye Svampearter i F. von Thümens »Diag-
nosen zu Thümens Mycotheca universalis«. Flora. 1878, S.
87—94.

En botanisk Rejse til Lolland i Sommeren 1877. (Uge-
skrift for Landmend, 1878. S. 641—648).

Vejledning i den danske Flora. Femte, meget forøgede
Oplag. Kbh. 1878. XIX og 440 S.

Engukrudt. Foredrag i Svendborg Amts landøkonomiske
Selskab, den 18de Februar 1878. (Trykt i Referat i Sel-
skabets Aarsbéretning for 1878 (Nyborg 1879) S. 19—28 og
. 1 Fyns Stiftstidende 1878, Nr. 56—57. Tidsskr. f. Land-
ekonomi IV. R., 13 Bd., 516—523).

Runkelroerusten, Uromyces Bete. (»Nationaltidende«,
11. Oct. 1878, Nr. 890).

Beretning om en i nogle af de nordsjellandske Stats-
skove, paa Finantsministeriets Foranstaltning, i 1878 fore-
tagen Rejse for at undersøge den Skade, som er anrettet 1
Naaleskovene af Agaricus melleus. Trykt som Manuskript,
Kbh. 1879.

Stuegartneriet. En Vejledning til at dyrke, formere og
pleje Blomster i Værelser. Af F. I. Chr. Jensen. Femte
gjennemsete Oplag. ved E. Rostrup. (P. G. Philipsens For-
lag). Kbh. 1879. Med 28 Afbildninger. 201 S. |

En sydfynsk Aa. En naturhistorisk Skildring. (Skaarup
Seminariums Aarsberetning, 1879. S. 4—30.)

Sygdomme hos Skovtræerne, foraarsagede af ikke-rust-
agtige Snyltesvampe. I. Naaletræer (Tidsskrift for Skov-
‘brug IV. Særtryk med Titelblad. 1879. S. 1—86. Med
15 Tresnit).

Om Sneskimmel. («Nationaltidende«, 1879, d. 3. April.
— Ugeskr. f. Landmend, 1879, V, Bd. 7, S. 360).

Mistelen (Vicum album). Af »5—16«. (Tidsskr. f. popul.
Fremstil. 1879. S. 476—480 med 1 Tavle).

Bidrag til. »Om Landbrugets Kulturplanter«, udg. af
Bestyrelsen for Foreningen for indenlandsk Frøavl. 1879).

Bidrag til v. Thiimens: Melampsora salicina, eine mono-
graphische Studie. Wien 1879.

I Meller Holsts Landbrugsordbog en Mengde Artikler i
Aarene 1876—1879.

Bidrag leverede til: Langes Haandbog i den danske Flora.

Flora Danica.

eo

204

Jenssen Tusch’s Nordiske Plantenavne.
Mortensens Nordostsjællands Flora.
Dr. Müllers Undersøgelser over Skovjord,
Til Langes Oversigter over nye og sjældne Planter i
Botan. Tidsskrift,
Forord til Galschiöts Vejledning i Dyrkning af Han-
delsplanter o. s.v. (Rev. af Forf.)

/ Peder Andreas Christian Heiberg.

F. % 1837. Student fra Odense 1854. - 4 1860 Cand. mag.
(Botanik). Dr. phil. 2 1863. Beskeftigede sig fra 1867 mest
med Soudtorringsarbejder o. I. Redaktør af »Botanisk Tidsskr.«,
udgivet af den botan, Forening, fra 1866—1868. + % 1875 i
Hellebæk ved Helsingør.

Om Befrugtninger. hos Blomsterplanterne. - (Tidsskr. for
popul. Fremst. af Naturvidensk., R. I, Bd. 5, 1858, S. 323.)

Den herskende Kartoffelsygdom, dens Aarsag og Mid-
lerne til dens Forebyggelse. Af A. de Bary. Oversat af P.
Heiberg. Med 1 lithogr. Tavle. Kbh. 1862. 8. 98 S.

Conspectus criticus diatomacearum danicarum. Kritisk
Oversigt over de danske Diatomer. Kjøbenhavn. I—II. 135
S. med 6 Tab. 1863. 8. (1lste Hæfte trykt som Afhand-
ling for den filosof. Doktorgrad).

Medarbejder ved Nordisk Konversationslexikon, 1ste Udg.

Avtobiografi i Univers. Festskrift i An]. af Reformationens
Indførelse; 1863.

Etude morphologique sur l'Umbilicus pendulinus et sur
les espèces voisines. (Annales des sciences nat., Ser. V,
Tom. 4, p. 297).

Redaktør af »Botanisk Tidsskrift« fra 1866—1868. (Bd.
1 og 2).

Den morphologiske Verdi af Knolden hos Umbilicus
pendulinus DC. og de beslegtede Arter. Med 1 Tavle.
(Botan. Tidsskr., I, 236—255).

1867 ferte han med 9 andre en Polemik mod Orsted;
se denne. |

Den botaniske Forenings Virksomhed fra Okt. 1865 —
Jan. 1867. (Botan. Tidsskr. 2 Bd., S. 1—9).

Betragtninger over den af Professor Orsted fremsatte
Tydning af Gymnospermernes Blomster. (Botan. Tidsskr.,
2. Bd., 89.)

Morphologisk-anatomisk Beskrivelse af Eleocharis palu-
stris. (Ibid., 157—233 med 3 Kobbertavler; udkom til Dels
(fra S. 161 af) i 1868).

Den botaniske Forenings Virksomhed fra Januar 1867
til October 1868. (Botan. Tidsskr. III, 1869, S. 6.)

305

T. Dahl.
Overlærer.

Botanisk Lommebog for Skoler, til Brug for Eleverne
paa botaniske Vandringer, indeholdende en letfattelig Be-
skrivelse af over 370 Arter af de almindeligste vildtvoxende
danske Planter, samt et Tilleg med Forklaring af de i Bogen
forekommende terminologiske Udtryk. Kbh. 1858. Lille vo.

2den Udg. 152 Sider. Kbh. 1861. — 3die ved Mor-
tensen. 1871.

H. Harries.
Handelsgartner i Maribo.
Om den naturlige Formering og fremadskridende For-
ædling i Planteriget, Med 4 coll. Afbildninger. Kjebenh.
1861. 8.

Jakob Severin Deichmann Branth.

F, i Nykjobing p. Mors ; 1831. -Student fra Aalborg 1849,
Cand, theol. 1857. Udenlandsrejse til Tyskland og Italien, Hus-
lærer paa Statafgaard ved Bregentved, 1861—64 Bestyrer af en
Realskole i Tønder. 1866—71 Kateket i Skjelskor, 1871—80
Sognepræst for Elling og Tolne ved Frederikshavn: fra 1880 for
Ovsted og Taaning ved Skanderborg,

Lavarterne. Af Cand. theol. I. Branth. (Tidsskr. f
popul. Fremstill., 1860, 2. R., Bd..2, S. 339—64).

Lavernes Udbredelse i det nordlige Jylland, (Botan,
Tidsskr., Bd. 2, 1867, 68—88).

Branth og E. Rostrup: Lichenes Daniæ eller Danmarks
Laver. Med 2 Tavler. (Botan. Tidsskr., III, 1869, S. 127
—284; i Sertryk, Kbh. 1869. 8. Med 2 Tab).

Fyrreskovens. Undergang paa Lese. (Botan. Tidsskr.
1872, II. R., 1. Bd., S. 169—176).

Gustave Adolphe Thuret; en Biografi af E. Bornet.
(Tidsskr. f. popul. Fremstil., 26. Bd., 40—55).

Bidrag til: Flora Danica, Langes Haandbog, Langes
Fortegnelser over nye eller sjældne danske Planters Finde-
steder, Nylanders Beskrivelser af nye Arter i »Flora« -1866 —
68, P. Nielsens Sydvest-Sjællands Flora, Grønlunds For-
tegnelse over Laver samlede i Grønland af Prof. Johnstrup
(Beskrivelse af en ny Art), Krempelhubers Geschichte der Li-
chenologie 3die Del (dansk-norsk Lichenologi), Th. Fries Li-
chenes Scand., Almquist’s Monografier, 0. s. v.

(Rev. af Forf.)

206

Carl Christian Andresen.
F, i Egebolle (Lolland) 1812. Sandflugtskommissær i Thisted Amt.

LL

‘

Om Klitformationen og Klittens Behandling eg Bestyrelse.
Udg. med Indenrigsministeriets Understøttelse. Kbh. 1861.
8. Med 28 Træsnit og 1 Kort.

Hans Peter Gyllembourg Koch,

født 1807. Student 1827. Cand. theol, 1830. Præst i Nørre
Vedby og Nørre Alslev. Provst for Falsters Provsti.

Om Falsters Vegetation. (Vidensk. Meddel. 1862, 73
Sider; S. 79—152).

Om jordbundens indflydelse på afændringer af Gagea
stenopetala og Gagea lutea. (Botan. Tidsskr., II. R., 1. Bd.,
S. 194—197).

_ Beskrivelse af nye Arter i Index seminum etc. anno
1871 collecterum.

Jørgen Carl la Cour.

F. 2 1838, Skerso ved Ebeltoft. Landbrugsexamen ved polyt. Lære-
anstalt 1857. Assistent ved Veterinær- og Landbohøjskolen 1858.
I Krigen 1863—64. Udenlandsrejse 1865—66. Redaktør af
Tidsskrift for Landokonomi 1867. Oprettede Landboskolen ved
Lyngby 1867, Sekretær i det Kgl. Landhusholdningsselskab 1875,

Sygdomme i Kornet og Midlerne derimod. Foredrag i
d. Kgl. Landhuusholdningsselskab d. 1. April 1863. (Tidsskr.
f. Landøkonomi,. 16 Sider, 1863).

Landbruget i Kempen (Campinen). Tidsskrift f. Land-
økonomi, 1865.

Hedernes Benyttelse. Sammesteds, 1866.

Plantesygdomme 1866. Sammesteds, 1867.

Spiringsevne ved ulige Varmegrad. Sammesteds, 1869.

Hørdyrkningen i Belgien. Sammesteds, 1870.

Hvorved foranlediges Planternes Bortfrysning. Samme-
steds, 1880. |

Redaktør af Tidsskrift for Landekonomi.

/ Johannes Eugenius Bülow Warming, /2 4/-/72%

F. Mans 1841. Student fra Ribe 1859. Fra Febr, 1863—
Oct. 1866 paa Rejse til Brasilien (Ophold hos Naturforskeren Lund).
Cand, mag. 1868. I München Efteraars-Semester 1868. Dr. phil,
1871 (Disputats 7,7). I Bonn Foraarssemester 1871. Fik over-
draget at lede anatomiske Øvelser og holde Forelæsninger for Videre-
gaaende 2 1873—Udgangen af 1875. Docent ved Polyteknisk Lære-

207

anstalt fra 1874. Docent i Botanik for Farmacevter og i Plante-
anatomi fra 29 1875. (Warmingia Engler; inddraget fordi ==
Spondias. )

Bidrag til Vaupells »De danske Skove« (1863), f. Ex.:
Meddelelser om forskjellige Pur-Krat. (Assisterede Vaupell
og G. Ploug ved Udgivelsen.)

Om Lysfenomener i Planteriget (Tidsskrift for populære
Fremstill. af Naturvidenskaben; 1864 (3 R., 1 Bd.), S. 140
—151).

Symbolæ ad floram Brasilie centralis cognoscendam.
Edit. Eug. Warming. Particula I (Cordiaceæ, Asperifoliæ,
Vochysiaceæ, Mayaceæ), auct. Eug. Warming. (»Videnskabe-
lige Meddelelser tra d. naturhist. Forening,« 1867, S. 1 --45).

Nogle Iagttagelser over Varmeudviklingen hos en Aroidee,
Philodendron Lundii. Med 1 Tavle. (Videnskab. Meddel.,
1867, S. 127—144 med 2 Sider fransk Resume. Se ogsaa
Forhandl. ved Naturforskermodet i Christiania 1868, S. LXII).

Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig
i Camposegnene; med 1 Kort. (Tidskr. f. popul. Fremstill.
af Naturvidensk., 1867 (III. R., 4de Bd.), S. 147—187 og
265— 300).

Medredakter af J. A. Dybdahls »Tidsskrift for Have-
vesen«, 2 Aarg., 1867—68. (Heri nogle mindre, oversatte
eller bearbejdede Artikler, f. Ex.: Om Bregnernes Befrugt-
ning og Udvikling; 368—72; om Frostens Indvirkning paa
Træerne; Stikkelsbær og Ribs m. m.)

Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig
i Camposegnene. IV. Camposfloraen og Camposbrandene.
V. Camposdyrene. (»Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Natur-
vidensk.«, 1868 (3. R., dte Bd.), S. 1—34 og 193—252). —
Et Ildfenomen paa det aabne Hav. (Tidsskr. for popul.
Fremsill., 1868, S. 324 —328).

Udgiver af »Symbole etc.«, Particule II, HI, IV og V
(auctoribus Progel, J. A. Schmidt. J. G. Baker, Joh. Miiller,
Otto Beckeler, Otto Nordstedt) Vidensk. Meddel.; 1869.

Nogle Bemerkninger om Scopolia atropoides og andre
Solaneer. (»Botanisk Tidsskr.«, 1869, S. 39-66, med 2
Tavler); Forhandl. v. Naturforskermedet i Christiania 1868,
S. LXII—LXIV.

Übersicht über die wichtigsten Erscheinungen in der
dänischen botanischen Literatur. I »Flora«, 1869, S. 113—
116, 273—281 og 400—408.

Uber die Uarana (Paullinia sorbilis). I »Flora«, 1869,
S. 465—468.

208

Fra Jan. 1869 Medudgiver af Tidsskrift for populære
Fremstillinger af Naturvidenskaben. — En Udflugt til Bra-
siliens Bjerge. (Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Naturv.,
1869 (IV R., 1 Bd.), S. 1-34, med 1 farvetrykt Tavle).
Bearbejdelse og Oversættelse: Landene omkring Nord-
polen i Nutid og Fortid. Af Prof. Oswald Heer. (Samme-
steds, 1869, S. 112—149.) — Drageblodstræet paa Teneriffa.
(Sammesteds, S. 159—164). — Kinatræerne. (Sammesteds,
S. 190-218). — De nyeste Opdagelser i Polarlandene. —
Elodea Caradensis Rich. (Sammesteds, S. 322—326). —
Om følsomme Planter. (Sammesteds, S. 417—441). —
Spitsbergens miocene Flora; efter Oswald Heer. (Samme-
steds, S. 236 — 237). —

Udgiver af »Symbolæ etc.«, Particulæ VI (auct. C. F.
Meissner), VII (auct. A. W. Eichler), VIII (auct. E. Hampe),
(Videnskabelige Meddelelser, 1870, S. 125—149, 175—210
267—296). |

Udgiver af: Conspectus Algarum Brasiliæ hactenus
detectarum, auctore Dr. G. de Martens. (Videnskabelige
Meddelelser, 1870, S. 297—314).

Et Par Ord om Cucurbitaceernes Slyngtraad. (Viden-
skab. Meddel., 1870, S. 458—465 med 1 Side fransk Resume).

Uber die Entwickelung des Bliithenstandes von Euphor-
bia. (Flora, 1870, S. 385—397).

Übersicht über die wichtigsten Erscheinungen in der
dänischen botanischen Literatur. (Flora, 1870, S. 41-52,
113-115 og S. 353— 362).

Et Indlæg i den nye botaniske Haves Sag. Kjøbenhavn,
d. 23. Nov. 1870. 8vo, 12 Sider (Ikke i Handelen).

Kampen for Tilværelsen blandt Planterne. (Tidsskr. for
popul. Fremstill., 1870 (IV R., 2 Bd.), S. 349—374). —
Om Koka- og Uaranåplanten. (Sammesteds, S. 167—172). —
Lidt om Trofler. (Sammesteds, S. 474—480).

Er Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst
eller en Blomsterstand? En organogenetisk-morfologisk Un-
dersegelse, udgiven som Afhandling for den filosofiske Dok-
torgrad ved Kjøbenhavns Universitet. Med tre Kobbertavler.
Kbh. 1871. 8vo, 111 Sider. (Aftrykt i Videnskab. Med-
delelser, 1871, S. 1—108, med fransk Resume (18 Sider).

Udgiver at »Symbole etc.«; Particule IX, auct. Kernicke,
‚Progel, et Warming (Fam. Thymelæaceæ et Pontederiaceæ
c. Tab.) (Videnskab. Meddelelser, 1871, S. 309 —325).

Udgiver af »Algæ Brasilienses circa Rio de Janeiro a
clar. A. Glaziou, horti publici directore, botanico indefesso,
annis 1869 et 1870 collectæ. Exposuit Dr. G. de Martens.
(Videnskabelige Meddelelser, 1871, S. 144—148).

209

Udgiver af: Cyperaceæ quædam novæ inprimis Brasilianæ.
Descripsit Dr. O. Bøckeler. (Videnskab. Meddel., 1871, S.
149—156).

Forgreningen hos Pontederiaceæ og Zostera. (Viden-
skabelige Meddel., 1871, S. 342— 346; med fransk Resume,
S. 31 —32).

Om Støvudvikling i Axer og Blade. I »Botaniska No-
tiser«, 1871, S. 179—185.

Oversigt over de i Danmark trykte, samt af danske
Botanikere i Udlandet publicerede botaniske Arbejder (viden-
skabelige og populære) 1868-1870. I »Botaniska Notiser«,
1871, S. 60—65.

Autobiografi i Indbydelsesskriftet til Universitetets Fest
i Anledning af Reformationens Indforelse. 1871.

Mit sidste Ord om den nye botaniske Have. Kjebenh.
1871, 8vo, 18 Sider (Ikke i Handelen).

Kjens- og Befrugtningsforholdene i Planteriget. (Tidsskr.
f. popul. Fremstill., 1871 (IV R., 3 Bd.), S. 208—237, 270
—300, 437—460).

Forgreningsforhold hos Fanerogamerne, med serligt Hen-
syn til Klevning af Vekstpunktet. (Videnskab. Selsk. Skrif-
tee, ees BX Halfte 1,129 Ark. med 11. Tavler; 4o.).
(Besvarelse af en med Guldmedaille belønnet Prisopgave fra
D. K. Videnskabernes Selskab.) |

Udgiver af »Symbole etc.« Particula X auct. E. Hampe,
XI auct. C. F. Meissner, XII auet. Cas. De Candolle, XIII
auct. M. Seubert, F. W. Klatt, et (Balanophoreæ) Eug. Warming.
(Vidensk. Meddelelser, 1872, S. 36—59, 85—94, 109—131).

Om Forskjellen mellem Trichomer og Epiblastemer af
højere Rang. (Videnskab. Meddelelser, 1872, S. 159 —205
med 12 Sider fransk Resume).

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1871 i »Botaniska
Notiser«, 1872, S. 123—126.

Ubersicht über die Erscheinungen in der dänischen
botanischen Literatur. (»Flora«, 1872, S. 457—464).

Kjens- og Befrugtningsforholdene i Planteriget; IV, V
og VI. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., 1872 (IV R., 4 Bd.), -
S. 31—49, 81—105, 423-476). — Bearbejdelse: Au-
stralien, særlig i plante-geografisk Henseende. (Sammesteds,
S. 277— 302). — Naturvidenskabens Udvikling i de sidste
fem og tyve Aar. Et Foredrag af Prof. Ferdinand Cohn.
(Oversættelse, Sammesteds, S. 367—388). — Nye lagttagelser
over Bestevnings- og Befrugtningsforholdene hos Blomster-
planterne. (Efter Hildebrand, Delpino o. fl. A.). (Samme-
steds, S. 389—400).

Bot. tidsskr, bind 12. Journ. d, bot, tome XII. N 14

210

Untersuchungen über Pollen bildende Phyllome und
Kaulome. (2det Hefte af Hansteins »Botanische Abhand-
lungen«, Bd. 2; 90 Sider med 6 Tav. Bonn, 1873).

Udgiver af »Symbole etc«, Particula XIV auct. Krempel-
huber, XV auct. H. A. Weddell, Ed. Bureau et Léon Marchand,
XVI (Anonaceæ), auct. Eug. Warming. (Vidensk. Meddel.,
1873, S. 1—35, 48— 65, 142 — 162).

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1872 i »Botaniska
Notiser«, 1873, S. 140—142.

Übersicht über die Erscheinungen in der dänischen bo-
tanischen Literatur. (Flora, 1873, S. 92—94, 102-107).

Om Planten opfattet som et Samfund. (Tidsskrift for’
popul. Fremstill., 1873 (IV R., 5 Bd.), S. 377—395 og 429
— 446).

[Udgav det til Dels færdig trykte: Præcursores floræ
Centroamericanæ. Fragmentum posthumum, Auctore A. S.
Orsted. Havnie, 1873. Apud Th. Lindl.

Polemik med Erslev om dennes botaniske Lærebog; se
Erslev.

Udgiver af »Symbolæ etc.« Part. XVII et XVII (Len-
tibulariaceæ, Myrsinaceæ, Symplocaceæ, Styraceæ, Ebenaceæ,
Rosaceæ) auct. Eug. Warming, XIX auct. E. Hampe. (Viden-
skab. Meddel., 1874, S. 1—21, 59—75, 131—178).

Om Rødderne hos Neottia nidus avis Lin. Med 1 Tavle.
(Videnskab. Meddel., 1874, S. 26—32, med fransk Resume,
S. D—7).

Bidrag til Kundskaben om Lentibulariaceæ. Med 3
Tavler. (Videnskabelige Meddel., 1874, S. 33—58, med
fransk Resume, S. 8—15).

Om monosymetriske Blomsters Symetriplan med særligt
Hensyn til Vochysiaceernes Familie. (Skand. Naturforsk.
Forhandl. ved Mødet i Kjøbenhavn 1873, S. 371—12).

Om den af Darwin opstillede Theori om Orchideblomstens
Bygning. (Sammesteds, S. 335—336).

Om Anlæggelsen af Stevets Urmoderceller. (Sammesteds,
3.356,

Bemerkungen über das Eichen. (Botanische Zeitung,
1874, no. 30 (S. 465—470).

Morphologie der Monocotyledonen und Dicotyledonen.
Referater i Just’s »Botanischer Jahresbericht«, Bd. I (für
1873), S. 208—251). |

Om Maaderne paa hvilke Blomsterstevet beskyttes mod
Vind og Vejr. Efter A. Kerner. (Tidsskr. f. popul. Fremst.,
1874 [V R., 1. Bd.J, S. 105—136). — Plantevox (Efter
Wiesner). En Rustsvamps Indvandring i Europa. (Samme-
steds, S. 138—142). — Oversættelse eft. » American Naturalists:

211

»Om de Kaliforniske Kæmpetræers Fortid«. Af Prof. Asa
Gray. (Sammesteds, S. 154-179).

Om nogle ved Danmarks Kyster levende Bakterier. Med
4 Tavler. (Videnskabelige Meddelelser, 1875, S. 307—420
med et fransk Resumé paa 36 Sider: »Observations sur
quelques bacteries qui se rencontrent sur les cötes du Dane-
mark«, publ. i Aarg. 1876, S. 1—36).

Vochysicaeæ et Trigoniaceæ. (Monografier i »Flora
Brasiliensis«, Fasc. 67, 16 Ark, tol., med 26 Tavler).

Udgiver af »Symbolæ etc.«, Particula XX (auct. Marc.
Micheli et G. Bentham), XXI, auct. A. Grisebach. (Viden-
skabelige Meddelelser, 1875, S. 44—58, 59—120).

Specielle Morphologie der Monocotylen und Dicotylen.
(Referater i Just’s »Botanischer Jahresbericht«, Bd. II for
1874; S. 474—549; til Dels Ref. af Loew).

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1873 og 1874 i
- »Botaniska Notiser«, 1875, S. 15—19.

Om Varmeudvikling hos Planter. (Tidsskr. for popul.
Fremst., 1875 (V R., 2 Bd.), S. 125 —140). — Om kjed-
ædende Planter. (Sammesteds, S. 349—381).

Die Blüthe der Compositen. 2det Hæfte af 3die Bd. af
Hansteins »Abhandlungen aus den Gebiete der Morphologie
und Physiologie«; 167 Sider med 9 Tavler; 8vo. (Anm.
i Lit. Centralblatt. 1877, No. 34.)

Kurvblomsterne og Cand. S. Lund. Afsluttende Be-
mærkninger. (Videnskabelige Meddelelser, 1876; S. 442
—452). |

Om Cycadé-Ægget. Foreløbig Bemærkning. (Botaniska
Notiser, 1876; S. 182—183).

Om en fircellet Gonium (Dujardins Tetramonas socialis ?).
(Botan. Tidsskrift udg. af d. botan. Forening; 1876, 3. R.,
1. Bd., S. 69—83, med fransk Resume S. 23—24).

Smaa biologiske og morfologiske Bidrag. 1—6. Med 5
Træsnit. (Sammesteds, S. 84—110).

Morphologie der Angiospermen. I. Morphologie der
Vegetationsorgane. (Referater i Just’s »Botanischer Jahres-
berieht« for 1875, Bd. 3, S. 419—436; Ref. til Dels af
Loew).

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1875 og 1876 i
»Botaniska Notiser« 1876, S. 186—189.

Jul. Sachs: Om Botanikkens nuværende Tilstand. Tale
paa Würzburg Universitets 200de Stiftelsesdag. (Oversættelse,
Beskr for popul. Fremst., 1876 (V.R., 3 Bd.), S. 95—
119. — A. Kerner, Alpeplanterne. (Bearbejdelse; Samme-
steds, S. 245—268). — Om Forandringer i Syd-Afrikas

212

Plantevæxt fremkaldte ved Indførelsen af Merino-Faar. Af
John Shaw. (Oversættelse; Sammesteds, S. 473—479).

Teknisk-medicinsk Botanik i Grundtræk, nærmest som
Erindringsord til Brug ved Forelæsninger. (Den almindelige
Del). 68 S. i 8vo. Kbh. 1877 (Eget Forlag; i Kommission
hos Philipsen).

Undersøgelser og Betragtninger over Cycadeerne. Med
3: Tavler. (Overs. ov. d. Kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh.,
1877, S. 88— 144; med et fransk Résumé paa 16 Sider).

Udgiver af »Symbolæ etc.«, Particula XXII, auct. Zeller.
(Videnskab. Meddelelser, 1877, S. 426— 432),

Udgiver af »Symbolæ ete.« Particula XXIII auct. W.
P. Hiern; Particula XXIV auct. E. Hampe. (Videnskabelige
Meddelelser, 1877—78, S. 37—108 og 251—274).

Smaa biologiske og morfologiske Bidrag. 7—17. (Bo-
tan. Tidsskr., 1877 (3 R., 2 Bd.), S. 52—130, med 13 Træsnit).

Om Rhizophora Mangle L. (Botaniska Notiser, 1877, S. :
14— 21 med 1 Tavle).

Sur les Cycadees, leur morphologie et la signification
morphol ogique de leur ovule, I »Actes du Congres inter-
national de botanistes etc. tenu a Amsterdam, en 1877«.
6 Sider.

Louis Pasteur og de mindste Planter. (Tidsskrift for
popul. Fremstil., 1877, S. 1—48). — Lysende Ved (Efter
F. Ludwig). (Sammesteds, S. 387—390). — Forkortet Over-
settelse: Blomsternes Beskyttelsesmidler mod ukaldte Gjæ-
ster. Efter Prof. A. Kerner. Sammesteds, S. 444 - 467).

De Vovule. (Annales des sciences naturelles, 6 Ser.,
vol. V, S. 177—266 med 7 Tavler).

Ein Paar nachträgliche Notizen über die Entwickelung
der Cycadeen. (Botanische Zeitung, 1878, no. 47, S. 737
— 739.

Allgemeine Morphologie der Angiospermen. I. Mor-
phologie der Vegetationsorgane. (Referater i Just’s »Jahres-
bericht« for 1876, IV Bd., S. 432—454). |

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1877. (Botani-
ska Notiser, 1878, S. 74—78).

Om Farvninger navnlig af Have og ferske Vande ved
smaa Organismer. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., 1878 (V
R., 5 Bd.). S. 268—286. — Kompasplanten. (Sammesteds,
S. 319-320). — Regntræet (Efter. Thiselton-Dyer). "Pilene
ved Babylon. (Sammesteds, S. 233—238 og 240). — Over-
sættelse og Referat: Myretuers og Muldvarpeskuds Plante-
vext; Planterester i fossile sibiriske Nesehorn (Rhinoceros) ;
Jord af Hexemel. (Sammesteds, S. 470—72).

213

Haandbog i den systematiske Botanik, nærmest til Brug
for Universitets-Studerende og Lærere. Kbh. (Philipsen),
1878. 392 Sider med 333 Figurer.

Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie. (Overs, over det
Kgl. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1879, S. 73—88, med
" 2 Tavler og fransk Resume.)

Om Planteægget og dets enkelte Deles rette Homologier.
(Botan. Tidsskr., 1879 (3 R., 3 Bd.), S. 32—56 med et
Resume).

Udgiver af »Symbole ete.« Particula XXV, auct. A.
Progel, Bockeler, M. G. Berkeley. (Videnskab. Meddelelser,
1879—80, S. 19 —34). |

Udgiver af: Enumeratio muscorum hactenus in provineiis
Brasiliensibus Rio de Janeiro et Säo Paulo detectorum.
Scripsit Ernestus Hampe, Professor, phil. Doctor. Havniæ,
1579. Apud A.F. Høst & fil., bibliopolas Universitatis. 8vo.
(Aftrykt med en lidt anden Titel i Videnskab. Meddelelser,
1879-80, S, 73 ff.).

Morphologie der Angiospermen. I. Morphologie der
Vegetationsorgane. (Referater i Just’s »Botanischer Jahres-
bericht« for 1877, Bd. V, S. 344— 350).

Dansk botanisk Literaturfortegnelse for 1878 (Botan.
Notizer 1879, S. 45—49.)

En uddød Planteverden tæt oppe ved Nordpolen. — Om
den palæontologiske Oprindelse af visse Træer og Buske, der
voxe i Syd-Frankrig. Af Charles Martins. (Tidsskrift for
popul. Fremstill., 1879, S, 157—160). — Om Delelighed i
Planteriget og Virkningen af indre og ydre Kræfter paa
Organdannelsen. Efter Hermann Vochting. (Referat i Popul.
Tidsskrift, 1879, S. 359—372). — Om Insekternes Besøg i
Blomsterne. (Eft. Ch. Darwin, 435 449). — Om Plante-
sygdomme, fremkaldte ved Rundorme. (S. 450—479).

Niels Erik Hofman (Bang).

F. paa Hofmansgave 18 1803. Student 1822. Studerede uden-
lands især hos Thaer 1827—30, Blev 1831 Direktør f, de kgl.
Schæferier i Sverige, Forlod Sverige 1842. Bl a. Bestyrer af en
landøkonomisk Læreanstalt ved Hofmansgave 1843—1853. Be-
sidder af Stamhuset Hofmansgave fra 1855.

_ Sjerring Se. (Tidsskr. f. Landekonomi, 1865, S. 1—20.
I Sertryk.)

I Dybdahls Tidsskrift for Havevæsen findes for 1874
»Meddelelser fra Hofmansgaves Have«, hvori Beskrivelse af
sjældnere Træer, deres Alder og Størrelse,

214

Næringsvædskernes Bevægelse i Planterne. (Tidsskr. f.
Havevæsen, Bd. VI).

Om Tregrenenes Sammenpodning (Afsugning) og Nytten
deraf i Pomologiens Tjeneste. (Forhandl. v. d. Skand. Na-
turforsk, 1lte Møde i Kjøbenhavn, 1873 (udkom 1874), S.
311—335). |

Mange Bidrag til Flora Danica (Tab. 2745, 2753, 2754,
2755, 2868, 2569 etc.) og til Langes Haandbog.

Hans øvrige Arbejder ere overvejende af økonomisk,
pomologisk Interesse, f. Ex.: Om Dværgfrugttræers Behand-
ling. Med 37 Afbildninger. Kbh. 1872, — Die Obstzucht.
Berlin, 1872. — Vejledning til Behandling af Dværg-, Æble-
og Pæretræer. Kjøbenhavn 1878. (Se for øvrigt Erslews
Forfatter-Lexikon).

I 1869 forærede Etatsr. N. E. H, B, til den botaniske Haves
Bibliothek en Samling Mosser, ordnede i 2 Bind, suppleret med
mange Bidrag fra Prof, J. Lange, Pastor M. Lange, Th. Jensen,
Dr. Zetterstedt, Caroline Rosenberg m. fl,

/ Tyge Rothe. /237—/277
F. i Fredensborg 43 1834. Rejste 1857—59 i Tyskland, Italien,

Schweiz, Frankrig og Belgien, 1863 i Sverige, 1865 i Hol-
land og Belgien, 1875 i England, Frankrig og Tyskland.
Assistent ved den Kgl. Landbohøjskole „1, 1859 — #4 1867.
, Bestyrer af den kgl. Have- og Gartnerlæreanstalt ved Rosenborg
[kg], Slotsgartner] %5 1866. Medlem af Anlægsudvalget for den
botaniske Have: Maj 1871 — Juni 1874. Bestyrer af den kgl,
Landbohojskoles Haver 1, 1875 — 34 1879.

Den internationale Planteudstilling og botanisk-gartneriske
Congres i Amsterdam i April 1865. (Ugeskrift f. Landmænd,
1865, S. 227).

Odelæggelserne i den botaniske Have i Calcutta [d. 5.
Okt. 1864], oversat efter » Wochenschrift für Gårtnerei«.
(Tidsskr. f. Havevæsen 1866—67. I. S. 27—30).

Rodindpodning og dens Betydning for Frugttreedyrkeren.
(Tidsskr. f. Havevæsen 1866—67. I. S. 113—117). °

De dyrkede Amarantaceer (oversat efter K. Kochs »Wo-
chenschrift f. Gärtnerei). (Tidsskr. f. Havevæsen, 1866—67,
l, S. 129—134 og 145—151).

Luftredder hos drevne Vinstokke. Uddrag af en Af-
handl. af I. C. Clarke i »Gardeners Magazine«. (Tidsskr. f.
Havevæsen 1868—69, III, S. 73-—75.)

Bonapartea juncea i Blomst. (Tidsskr. f. Havevæsen
1868—69, III, S. 187—189.

_Vinterdrivning af den almindelige Champiguon. (Tidsskr.
f, Havevesen 1868—69, III, S. 193—200).

215

Champignon. (Tidsskr. f. Havevesen 1873—74, VIII,
S. 2—5).

Havebrugsudstillingen ved Landmandsmødet i Kjøben-
havn i 1869. (Tidsskr. f. Landøkonomi, 4. R., HI. Bd. 1869,
S. 563 —584). |

Et Bidrag til Oplysning om Sejglivethed hos Vinstokken.
(Botan. Tidsskr., IV. Bd., 1870, S. 144).

Febergummitreet (Eucalyptus globulus). (Geogr, Tidsskr.
2. Bd. 1878, S. 24—28).

Beskrivelse af Væxthusene i | Universitetets botaniske
Have i Kjøbenhavn med Oplysninger om Havens Anlæg og
Ordning i 1871—1874. Udarbejdet i Forening med J. C.
Jacobsen i Anledning af Universitetets Firehundredaars Jubel-
fest i Juni 1879. Kbh. 1879. Fol. med 17 Tavler. (Samme
Bog paa Fransk). | |

Afplukning og almindelig Opbevaring af Trefrugt i
Haverne. Kbh. 1880. |

Dyrkning af Artiskok i Danmark. Kbh. 1880.

(Rev. af Forf.)

Jens Andreas Dybdahl.
F, 2 1832 i Selde ved Viborg, Præliminær-Examen 1850, Iste
Del af Artium 1852, I 1% Aar Elev hos Handelsgartner Carl L.
Hansen paa Frederiksberg, derefter ved Rosenborg. Gartner-Examen
Sept. 1855. Medhjælper i botan. Have til Dec. 1856. Student 1857,
Cand, mag. 1862. Rejste i Udlandet 1863 og 64, Docent ved
Landbohoiskolen fra 1864. + 12 1879.

Havedyrkningens Theori og Praxis *eller Forsøg paa at
anvende Plantephysiologiens Hovedsætninger paa de alminde-
ligste Havearbejder, af John Lindley. Oversat, forkortet
og noget omarbejdet af J. A. Dybdahl. Kbh. 1867. 389 S.
med 39 Træsnit.

Kjokkenhaveplanterne, gjennemgaaede med Hensyn til
deres Oprindelse, Betydning, Varieteter, vigtigste Dyrknings-
maader, Sygdomme og de for dem skadelige Dyr. Med
Træsnit. Kbh. 1877.

Jordbær- og vore vigtigste Frugtbusk-Arter, gjennem-
gaaede med Hensyn til deres Udvikling, Betydning, Varie-
teter, Dyrkning paa Friland, Sygdomme m. m. Med en Deel
Træsnit og 6 Tavler med kolorerede Afbildninger. Kbh.
Tai. 8.

Stiftede »Tidsskrift for Havevesen«, der bestod
til hans Død 1879 (13 Aargange og 3 Nummere af d. 14de).
Heri en Mengde Artikler af ham, mest Bearbejdelser og
Oversettelser; af de mere botaniske kan anfores:

Lilium speciosnm. I. No, 2,

216

Nyere eller mindre bekjendte Planter (eft. Bot. Mag. o.

a.). (Tidsskr. f. Havevesen, I, 312, 340, 358, 374; 11.023

121, 144, 303, 320, og følgende Bind.

Lilium curatum. I, No. 13.
De Candolles Tale ved Aabningen af den botaniske Kon-

gres i London d. 23. Mai 1866. I, 20.

Gynerium argenteum. III, 2.

Eucalyptus globulus. III, 16.

Den botaniske Forening i Kjøbenhavn. IV. 207—10.
Nye eller lidet kjendte Frugtsorter. IV. 51—53; V,

No. 22. '
Kjæmpe-Drageblodstræet paa Teneriffa. V, 77.
Darwinismen.,; V: No,-47, 205 09, RØR 24.

Nye Gesneriaceer. V. No. 17.
Kartoffelpodning. V. No. 3.
De brogetbladede Pelargoniers Historie og Udvikling.

V. No. 4
_Forfalskninger i Frohandel og den engelske Parlaments-

akt derimod, V. No. 5.

Anleget af den nye botaniske Have. VI. No. 16, 18, 19.
Anmeldelse af »Fortegnelse over de i Veterinær- og

Landbohoejskolens Haver og i Forsthaven ved Charlottenlund

dyrkede Frilandstreer og Buske«. VI. No. 21.
Bemerkninger i Anledning af »Beretning om Universitetets

paatenkte nye botaniske Have«. (Tidsskr. f. Havevæsen,

1870, Aarg. 5, No. 15, S. 225—236.)

Hr. Warmings »Et Indlæg i den nye botaniske Haves

Sag«. (Tidsskr. f. Havevesen, V. No. 19.)

Arboretet i dei nye botaniske Have. (Ibid. S. 334.)
Vexelvirkning mellem Grundstamme og det Ædle, (VI,

No. 8).

Plantelivets Forhold til stræng Kulde. VII, 4, 5.
Kunstig Krydsbefrugtning. VII, 14.
Afændring af de dyrkede Planter, Efter Darwin. (VI.

No. 12, 13, 14, 16, 17, 21,.-VII. No.5, 7, 8. A222
Cytisus Adami. (VII. No. 6.)

Saftbevegelsen hos Planterne. (VII. No. 9, 10.) .
lagttagelse af nogle Afændringer hos Hybridafkommet

af krydsbefrugtede Arter. (VII. No. 13.)

Kunstig Krydsbefrugtning anvendt paa Frugttreer. (VII.

No. 9.)

Dionæa muscipula eller Fluefangeren. (VII. No. 11.)
Drosera eller Soldug (VII. No.. 15.)
Afændring hos de dyrkede Planter, Bd. VIII.

Om Sugeroddernes Beskadigelse ved for lav Temperatur

eller ved Udterring. (VIII. No. 4.)

Oxycoccus macrocarpa, IX, 9,

217

I Bd. 10, 1875—76: Kjødædende Planter; S. 23. For-
andring af Vævene paa Stiklingernes Snitflade; S. 68. Kar-
toffelpodning; S. 83. Spiselige Svampes Næringsværdi; S.

92. Procentforholdet mellem værdifulde og værdiløse Fre-
planter med Hensyn til Tiltrekning ved, kunstig Krydsbe-
frugtning; S. 94. Gummidannelse som Sygdomsfænomen

hos Frugttr&er; S. 116. Kartoffelsvampen; med Afbild-
ninger; S. 119 og 144. Puccinia Malvacearum; S. 222.
Cyclamen persicum; S. 249. Kaalpodning; S. 257.

I Bind XII:

Rudolph Rothe; S. 136—49.

Forfattere, knyttede til Dybdahls Tidsskrift:
N. Andersen, Hojskoleforstander og Skolelærer i Saxild
ved Aarhus. Lidt om Botanik, navnlig om dens Udbredelse

blandt Almuen. (Tidsskr. f. Havevesen. V. 250—56.)
Dahlia imperialis. I, 3.

Niels Fahle, Gartner paa Bygholm. Om Grunden til
Udtrykket Stedmoderblomst. III.

Et mærkeligt Tilfælde hos Crataegus Oxyacantha. IV, 7.

Morbærtræer i Nyborg. VIII, 18.

Om Vexelvirkning mellem Grundstammen og det Ædle
eller Forædlingsstykket hos Viinranken. Bd. XIIL No. 3.

H. K. V. Hansen, Gartner paa Bækkeskov, Den bo-
taniske Have ved Kew. Il.

" Fr. Wendt, Handelsgartner ved Roskilde, Biografi af
Weilbach. HI.

R. Christensen, botan. Gartner i Lund. Balantium
antarctium. VII. No. 2. Cycas angulata. VIII. No. 17.
Den internationale Udstilling i Køln 1875. IX.

Lidt om Bregner. XIII, 2, 3.

Wellingtonia gigantea. XIII, 9.

Nertera scapanioides. XII, 11.

Lilium giganteum. XII, 12.

C. Gentz, Stiftsgartner paa Valle. Minder fremkaldte
ved den botaniske Haves Flytning. (VIII. No. 13.)
Sirtreer og Buske i Vallo Stifts Have. XIII, 5.

G. Brøchner, De neringsydende Knolde. (Efter Wag-
ners malerische Botanik.) (Tidsskr. f. Havevæsen, 2. Aarg.,
S. 228, 259, 275.

D. T. Poulsen, Assistent ved den kgl, Veterinair- og
Landbohøjskole. Handelsgartner, Roeskildevej. Nogle lagttagelser
over Frostens Virkninger paa forskjellige Planter i Landbo-

218

højskolens botaniske Have og i den forstbotaniske Have i
Charlottenlund i Vinteren 1874—75, (Tidsskr. f. Have-
væsen, X, 245—249.)

Nye Planter. XI, 2, XII, 1, 2,3. Trillium grandiflorum.
Kvælstoffet i Planterne. XII, 8, 9. XI, 9. Cryptomeria
og Wellingtonia. XIV, 1.

Chr. Pedersen, Gartner, Kjonsforskjel hos Gynerium
argenteum. (VIII. No. 10.)

Araucaria imbricata, XII, 3.

Om spiselige Svampe. (VIII. No. 13.)

Ringsygen hos Hyacinthen. XIII, 12.

Kreftsygdommen hos Æbletræer. XIII, 6.

M. O. Andersen, Gartner paa Wrams-Gunnarstorp i Skane,
Virkninger af Kryds- og Selvbestevning i Planteriget. (Dyb-
dahls Tidsskr. f. Havevæsen, 1879, 13. Aarg.)

Hvorfor benytter Plantedyrkeren porøse Urtepotter, VI, 6.

A. Bruun, Jægermester, Humlebæk. Systematisk Ind-
deling af Æbler og Pærer, I, 5

H. D. Knutzen, Glycine (Wisteria) chinensis. I, 14.
Magnolia grandiflora. I, 22.

. August Christian Schultz. F. ?3 1813. Admiral,

Om Dyrkning af Bregner, af X., med mange Træsnit, (Tids-

skr. f. Havevesen; 2, Aarg., S. 57, 98, 128, 190, 221.
Linnea borealis L. (Ibid., 13. Aarg., 1—3.)

J. Nagel, Havebrugskandidat, Rheum palmatum L. og
Rh. offieinale Baill. (Bd. X. No. 7.)

Orchideer IX 11, 12. Den Leichtlinske Have i Baden-
Baden, IX, 7. Jord-Orchideer, XI, 7.

J. J. Hansen, Havebrugskandidat, Gartner paa Vedby-
gaard, Nogle Ord om Skovbundsplanter. Bd. XII, No. I.

J. G. Bolvig, Havebrugskandidat. Blomstersammen-
stilling, IX 15, : Palmer SAA

Om Tiltrækning og Fremkomst af nye og forædlede Racer
eller Varieteter af Kulturplanterne. Bd. XI. S. 65.

Om Bregnernes Forkim. XI. S. 111,

Æblestamme som Grundlag for Pæretræet. XI. S. 166.

Trøflen, dens Værdi, Plantning og Indhestning XI, No.
19021. de

En Reise til Australien. XII, No. 7, 9, 11, 12.

Emil D. F. Petersen, Havebrugskandidat, Reise til
Wiener-Udstillingen. VIII, 7.

219

Holger Christensen, Handelsgartner, Kandeberere.
XI, 10.

G. Carstensen, Havebrugskandidat, De dyrkede Gule-
rodsorters Forhold til den vilde Gulerod. XII, 1.

Valdemar Andersen, Havebrugskandidat. Egeskov.
Knold-Begonier. XII, 6.

C. Frederiksen, Slotsgartncr, Charlottenlund, Botanikens
Indflydelse paa Udviklingen af Havebruget i Belgien. XII, 2.

Hjort-Lorenzen. Sjeldnere Coniferers Haardforhed.
A; 6 |

C— n. (Cand. theol. C. Rasmussen). Erindringer fra Be-
søg i Provindshaver. XII, 12.

Planter til Stenheje. XII, 9.

Gesneriaceer. XII, 5.

V. Klee. En tropisk Skov. (VI. No. 25, 24.)
Om Forholdet mellem Varme og Vegetation. (VIII. No. 4.)

Causeur Botaniste (Kammerjunker Romer). Den inter-
nationale Udstilling for Havevæsen i Hamborg. IV, 15, 16,
174 18,20,..28.

C. Rasmussen, Havemand (Pseudonym). (Syn. Kammer-
Junker Romer; se Dagbladet 1871.)

Betragtninger over Forslaget til den botaniske Haves
Flytning. (Tidsskr. f. Havevæsen, Aarg. V, No.17, Tillæg).

Yderligere Betragtninger over »Beretning om Univer-
sitetets paatænkte nye botaniske Have«. (Ibid. No. 23, p.
353—371.)

En Berigtigelse. (Ibid. S. 378.)

Anleget af den nye botaniske Have. (Ibid. VI, S. 241.
Se ogsaa No. 18 og 19.)

L. Helveg, Havebrugskandidat, Assistent ved Landbohoj-
skolen. Biografi af J. A. Dybdahl, Cand. mag. og Docent ved
Landbohøjskolen, (Tidsskr. f. Havevæsen. 14. Aarg. No. 3.)

Af anonyme eller oversatte og bearbejdede Ar-
tikler kan fremhæves :

X. Noget mere om Vexelvirkning mellem Grundstammen
og det Ædle eller Foredlingsstykket. Bd, XII. No. 10,

Lidt om Bevægelsen hos Planterne, af K. I. S. 151—55.

De Candolles Tale ved Aabningen af den botaniske

Kongres i London d. 23. Maj 1866. "I. S. 273, 294, 305.

220

Kew Have ved London. I. 76—77.
B. Martagon-Gruppen af Lilieslegten eller Turbanli-
lierne. I. 91—105.

- Fersken og Nektarin paa et og samme Træ. Il. 292.
Botanisk-gartnerisk Rejseberetning. II. No. 3, 4, 5, 7.
Schweiz’s botaniske Haver. II, No. 4.

Noget om Vexelvirkning mellem Podekvist og Grund-
stamme V. 151—55.

O. Betragtninger over Planternes Hybriditet. V. No.
10,142. |

Om Humledyrkning i Danmark. V. No. 17.

Forsegshaven i Algier. (VII. No. 21, 22, 23, 24.)

2 Carl Hansen.

F. i Veile 2 1848. Havebrugsexamen 1871. 22 Maaneder i
Botanisk Have i Kjobenhayn, 1873 Rejser i Skotland og mange
Egne af England (til de fleste botaniske Haver), Ophold ved Kew
i London 1 Aar. 1873 Rejser i Frankrig, især det nordlige og
vestlige. Ophold ved Jardin des Plantes, 1874 Rejse i Belgien,
Rhinlandene, Baden, Wiirtemberg. 1 Semester Undervisning hos
Cramer i Zurich. 1875 Italien, 1876 Østerrig, Ungarn, N. Ø.
Tyskland. Gartner paa Lerchenborg, derefter fra 1879 Docent ved
Landbohøjskolen.

I Dybdahls »Tidsskrift for Havevæsen« har han
" publiceret:

Beretning om Plantesamleren Roezl’s Rejser i Amerika
i 1869—70. (VI. No. 12, 13.)

Reisebemerkninger af E. Regel: Haver ved Gand, Berlin
og Hannover. (VII. No. 19 og 20.)

London og dets Haver (VII. No: 9,10, 111,3

Poinsettia pulcherrima. (VIII, No. 18.)

Bougainvillea spectabilis, B. speciosa, B. glabra. (IX, 4.)

Eucharis amazonica, E. grandiflora, E. candida IX. No. 7.)

Syon House. (IX, No. 8.)

Nye eller lidet kjendte Foraarsblomster. (IX, No. 14.)

Syringa (Drivning af hvide Syrener), (IX, No. 17.)

Asparagus. (X, No. UN

Andre Leroy’s Plantesamlinger ved Angers (XI, No. 2.)

Den internationale Havebrugsudstilling i Køln 1875.
(X, No.-9 og 11.) |

Bindematerialier. (XI, No. 4.)

Parc Monceaux i Paris. (XI, No. 9.)

Arthur Frederik Feddersen.
F. 16 1835 i Kjøbenhavn. Tog 1856 ste Del af Examen i
anvendt Naturvidenskab ved den polytekn. Læreanstalt. Natur-

* 99]

historielærer i Kjøbenhavn. %! 1861 Adjunkt ved Viborg Kathedral-
skole, Tog 2 1864 en af Ministeriet fastsat Prøve i Naturhistorie
med Zoologi som Hovedfag.

Veiledning til at samle og præparere Naturgjenstande
(Tildeels efter Glasl’s Excursionsbuch). Med Afbildninger.
Kbh. 1865. 2den Udg. Kbh. 1879.

Om Mangotreets geografiske Udbredelse (Geografisk
Tidsskrift 1879).

Bidrag til Langes »Haandbog« og flere floristiske Ar-
bejder. Se for øvrigt Erslev.

Georg Ferdinand Borch.

F. i Kjøbenhavn %% 1835. Student fra Borgerdydskolen paa
Christianshavn 1852. Cand. med. 1858. Dr. med. 1865 15.

Bidrag til Læren om de planteparasitiske Hudsygdomme.
Disputats for Doktorgraden. (Kbh. 1865. 8. 110 S., med 4
Tavl. Cfr. Hospitalstidende 1866 m. m. — Ørsteds Strid med
Hejberg, Didrichsen etc.)

Johannes Schønberg Baagge. /739—/7°.
F. d. %, 1838 i Kallundborg, Cand, pharm. i Februar 1862.
Botanisk Konsulent hos A, Benzon, Svaneapotheket, fra 1863 — 69.
Provisor i Silkeborg fra 7, 65--,1, 76. Apotheker i Næstved fra
ar 76:

Fortegnelse over nye Voxesteder for endeel sjeldnere
danske Planter samt kritiske Bemærkninger om enkelte
Arter. (Botan. Tidsskr., I. 20--36.)

Bidrag til Langes »Haandbog«.

Peter Nielsen.

F. i Vonsbek Sogn (Haderslev Amt) %8 1829. Beskieftiget ved
Landbruget til 1855. Dimitteret fra Jellinge Seminarium 1857,
Lærer ved Flakkebjerg Institut fra 1, 1857—$ 1859. Derefter
Lærer i Ørslev ved Skjelskor. Begyndte 1858 floristiske Studier;
lagde sig senere især efter den landøkonomiske Botanik; har fra
1877 haft aarlig Understøttelse af det Kgl. TLandhusholdnings-
selskab til at lønne en Medhjælper for saaledes at kunne gjøre
Undersøgelser og Forsøg med Kulturplanter.

Flommen ved Sorø. (Botan. Tidsskr., I, 225—229.)

Anmodning til danske Botanikere. (Ibid., I, 256.)

1869. Exsiccat-Samling af Characeer, navnlig fra
Danmark.

Bemærkninger om vore Græsmarker. (Dansk Landbo-

tidende 1869, 4. Bd. S. 243—252, 277—287, 303—311.)

222 …

Bemærkninger om enkelte Slægter, Arter og Former af
danske Planter. (Botan. Tidsskr., II. R., 1. Bd., 3die Hæfte,
S. 197—220.)

Beretning om en botanisk undersagelses-rejse i egnen
mellem Viborg og Skive i august 1870. (Botan. Tidsskr.
II. R., 1. Bd., S. 220— 244.)

Sydvestsjællands Vegetation. (Botan. Tidsskr., 1873, IL.
R., 2. Bd., S. 261—389. Fransk Resume S. 389—403.

Nogle for Landmanden farlige Plantesygdomme. Dansk
Landbotidende. 8. Bd., 1873, S. 81—95, 97—117, 129—144,
353—371 og 439—447, samt Øde Bind, 1874, 257—76, 289
—304, 337—345, 367—383.

Dyrkningsforsog med Hvedebrand eller Stenbrand. Uge-
skrift f. Landmænd 1873, 1. Bd. S. 73—84.

Om Saahvedens Beisning (Leskning). Ugeskr. f. Land-
mend 1873, 2. Bd. S. 231—238.

Hvorvidt er der Rimelighed for at Landmanden gjennem
de nu begyndte Undersøgelser af Markfro tilstrækkelig sikres
mod Freets Forfalskning, og hvorledes stottes bedst Fore-
tagendets videre Fremme? (Foredrag i »De mindre Land-
brugeres Landboforening for Sore og tilgrænsende Amter).
Ugeskrift f. Landmænd, 1873, 2. Bd. S. 376—383, 413—416.

Om Rusten paa Kornarterne og Berberisfejden. (Uge-
skrift f. Landmænd, 1874, 2. Bd. S. 161—168, 183—191,
239—248, 343—348, 361—369, 375—83.

Læskningens Indvirkning paa Hvedens Spireevne og
Væxt. Ugeskrift f. Landmænd 1875, 2. Bd. S. 257—264.

Om Rusten paa Vinterseeden. Ugeskrift f. Landmend,
1874, 2. Bd. S. 493—94,

Læskningens Indvirkning paa Hvedens Spireevne og
Væxt. Ugeskrift f. Landmænd 1875, 1. Bd. S. 29—35.

De for Landbruget farligste Rustarter og Midlerne mod
dem. (Ugeskrift f. Landmænd, 1875, 1. Bd. S. 487—500,
515—523, 549—556, 567—574.

Hvorledes kan Landmanden paa bedste Maade mod-
arbeide de af Snyltesvampe foraarsagede Sygdomme hos
Sedarterne, navnlig Brand og Rust? (Foredrag i Sorø Amts
landøkonomiske Selskab). Ugeskrift f. Landmænd, 1876, 2.
Bd. S. 146—160.

Forplantning af Kornets Stovbrand og Bejsning som
Middel mod samme. (Ugeskrift f. Landmænd, 1876, 2. Bd.,
S. 267—74.)

Humle-Klever og Humleagtig Sneglebelg. Ugeskrift f.
Landmend, 1876, 1. Bd. S. 61-—66.

Kartoffelsygdommen. Ugeskrift f. Landmænd, 1876, 1.
Bd. S. 111—120, 156—162.

223

Nogle Bemærkninger om Græsmarken. Ugeskr. f. Land-
mænd, 1876, 1. Bd. S. 285—295.

Bidrag til Gresmarkens Historie. Ugeskrift f. Land-
mend, 1876, 1. Bd. S. 661—674.

Bemerkninger om nogle Rustarter, navnlig om en gene-
tisk Forbindelse mellem Æcidium Tussilaginis Pers. og Puc-
cima Poarum n. sp. (Botan. Tidsskr. HI R., 2. Bd., 5.
26—42.)

Om Brand- og Rustsvampe samt Midler til at forebygge
deres Angreb paa Kornarterne. Faxe 1877, 64 Sider. (Ud-
givet af Præstø Amts Landboforening.)

Om Kløversilke, Cuscuta Trifolii. (Ugeskrift f. Land-
mænd, 1877, I. 223—238 og 311—318.)

Hørsilke. (Ibid. II, 12—17.)

Om Ukrudsplanten Følfod. (Ibid. II, 411-—419, 441—
453, 467—477.) Ogsaa som Særtryk, Kbh. 1878. (Roms
Forlag), 3 Sider.

Om Dyrkning af Markfrø. (Foredrag, Særtryk af Loll.-
Falst. Stiftstidende d. 7. April 1877; udgivet af Foreningen
for indenlandsk Frøavl.) 20 Sider.

Om Kløveravlen, de angrebne Kløverplanters Udvikling
og Udseende, Ugeskrift f. Landmænd, 1878, 2. Bd. S.
585—588.

Vore Gresmarker (Foredrag i det Kgl. Landhusholdnings-
Selskab). (Tidsskrift f. Landekonomi, 1878, 12. Bd. S.
620—667.)

Gresmarkerne (Foredrag ved d. 14. danske Landmands-
forsamling i Svendborg d. 6. Juli 1878; optaget i Beretningen
om den 14. danske Landmandsforsamling i Svendborg,
Kjebenh, 1869, S. 620—667.)

Leskning af Havre og Byg mod Angreb af Stovbrand.
(Ugeskrift f. Landmænd 1879, 1. Bd. S. 326—333.)

Forsøg med Klover- og Gresarter til Froavl, meddelt i
»Beretning om Froavlerforeningens Virksomhed i Aarene
1876—78« Kjebenh. 1879. S. 32—52.

Bidrag til Langes »Haandbog« i den danske Flora.

Mange Artikler i Meller-Holsts » Landbrugsordbog«, navnlig
om Foderplanter, Ukrudtsplanter, Lægeplanter og Snylte-
svampe. Rev. af Forf.

Harald Christian Ludvig Jenssen-Tusch.

F. %2 1815. Sekondlieutenant & 1834. Oberst 4 1868, Af-
gaaet: 2, 1872.

Plantenavne i forskjellige evropæiske Sprog. I. Afdeling.
Nordiske Plantenavne (udg. med Understøttelse af d. Kgl.
danske Vidensk. Selskab). Hæfte 1—4. Kbh. 1867. 8.
XVIII. 276 p. Hæfte 5, Kbh. 1870. 8. 277—358.

294

Navnefortegnelse til nordiske plantenavne ved H.
Jenssen-Tusch. (Udg. med Understottelse af den botaniske
Forening i Kjøbenhavn). Kbh. 1871. 8. 122 S.

Opfordring til at yde Bidrag m. m. til et Værk: Plante-
navne i de skandinaviske, germaniske og romanske Sprog.
(Videnskab. Meddel. 1876, S. 453. Botan. Notiser, 1876,
S. 127—28.

Vilhelm Storch.

F. i Kjøng (Fyen) %! 1837. ste Del af Artium 1855. Polyt.
Adgangsexamen 1856. Polyt. Kandidat i anvendt Naturvidenskab
1861. Sekondlieutenant i Artilleriets Krigsreserve 1862. Kemiker
paa Sodafabriken Øresund ved Kjøbenhavn 1862—63. Deltog i
Krigen 1864 som Skandsekommandeur ved Danneyirke og Dybbøl.
Bley Krigsfange ved Stormen paa Dybbolskandserne den 18. April
1864. Medarbejder af V. Steins analyt.-kemiske Laboratorium fra
1865. Ansat som Medarbejder af den kongl. Veterinær- og Landbo-
hojskoles Is- og Mælkeriforsog under Docent Fjords Ledelse fra
1849. |

Væxtforsøg i Vand eller vandige Opløsninger. (Tidsskr.
f. Landoekonomi, 1867, Særtryk.)

Plantekultur i Vand og dens Betydning for Agerbruget.
(Ugeskrift f. Landm., 1. Bd. 1871, Særtryk.)

Agerjordens Absorptionsevne. (Ugesk. f. Landm., 1. Bd.
1871.)

Om Plantefroenes Spiring. (Ugesk. f. Landm., 2. Bd.
1871.)

Fosforsyrens Forhold i Jordbunden som Plantenæring.
(Ugesk. f. Landm., 2. Bd. 1871.)

Rodudviklingens Afhængighed af Planteneringsstoffernes
Forekomst i Jordbunden. (Sammesteds, 1. Bd. 1872.)

Hvilke Kvælstofforbindelser ere de værdifuldeste som
Gødning? (Sammesteds, 2. Bd. 1872.)

Hvilke Planteneringsstoffer ere de mest verdifulde for Land-
manden og i hvilken Tilstand ber de tilferes Jorden? (Fore-
drag i Presto Amts Landboforening 1872, trykt i »Faxe
Avis« og i »Dansk Landbotidende« 1874.)

L. Grandeaus Undersøgelser af Planternes mineralske
Ernering. (Ugesk. f. Landm., 1. Bd. 1873.)

W. Knops Jordundersagelser med Hensyn til en Værdi-
bedømmelse af Jordens Frugtbarhed. (Sammesteds, 1. Bd.
1873.)

Tab af Kvelstof 1 Landbruget og Midler til at forebygge
et saadant. (Ugesk. f. Landm., 2. Bd. 1873.)

Kortfattet Gedningslere og Landbrugs-Statik af Prof.
Dr. E. Heiden. oversat paa Dansk af J. V. T. Hertel og V.
Storch, 1874.

225

»Gødskning« (Landbrugs-Ordbogen, 2. Del, 1878).
Om Gips og dens Anvendelse som Gødning. (Samme-
steds, 2. Del, 1878.)
Kogsaltets Anvendelse som Gødning. (Sammesteds, 3.
Del, 1879.)
Kulsyren, dens Forekomst i Naturen og dens Betydning
som Plantenering. (Sammesteds, 3. Del, 1879.)
a Kvalstoffet, dets Forekomst i Naturen og dets Rolle
som Plantenering. (Sammesteds, 3. Del, 1879.)
Kalium, dets Forbindelser og dets Betydning som Plante-
nering. (Sammesteds, 3. Del, 1879.)
Gluten, dets Bestanddele og Mengde i Hvede. (Samme-
steds, 2. Del, 1878.)
Om Gedningsværdien af den saakaldte »tilbagegaaede «
(præcipiterede) Fosforsyre. (Ugesk. f. Landm. 1880, Sertryk.)
»Finjord«, dens Sammensætning og Mængde i Kultur-
jorden. (Landbr.-Ordbogen, 2. Del, 1878.)
Absorptionsevnen hos Agerjord. (Sammesteds, 1. Del,
1877.)

Rudolf Varberg.

Udflugter paa Naturvidenskabens Enemærker. Kbh.
1868. 8.

Carl Emil Fenger.

F. i Kjøbenhavn 1814. Fra 1845 Prof, ved d. lægevidenskab.
Fakultet. Direktor for Veterinær- og Landbohøjskolen, Borg-
mester, m. m,

Om det Virksomme ved Gjæringen, Forraadnelsen og
visse Arter af Sygdomssmitte. (Hygieiniske Meddelelser, udg.
af Hornemann, Bd. 5, Hefte 2—3, 1868, S. 127.

Theodor Henrik Jens Friedrichsen.
F. i Kjøbenhavn % 1827. Lærte Havekunsten hos Handelsgartner
J. A. Batzke, Botanisk Have, Rosenborg. Gartner paa Lyksborg
28 1855—% 1865. Gartner ved botan. Have i Lund fra (1) 1
1865—#9 1868, og ved botan. Have i Kjøbenhavn fra (44) 29
1868 til Dato,

Index seminum in horto Havniensi collectorum for Aarene
1869 til Dato.

v Hjalmar Frederik Christian Kierskou.( /3 3 ~—/ 7 60
F, i Kjøbenhavn $ 1835. Student fra Borgerdydskolen i Kjoben-
havn 1855. Cand, mag. 1862. Assistent ved Botan, Haves
Museum fra 1861. Bibliothekar sammesteds fra 1875, I et Par

Bot. tidsskr, bind 12. Journ. d, bot, tome XII, | 15

996

Aar før 1861 Lærer i Borgerdydskolen paa Kristianshavn. Deltog
som værnepligtig Lieutenant i Krigen 1864 (16de Regiment). Fra
1865—76 Lærer i Latinskolen i Store Kongensgade, Borgerdyd-
skolen i Kjøbenhavn, Frøken Jacobsens Pigeinstitut og Beyer, Bohr
og Femmers Lærerindekursus. Fra 1869 Redaktør af »Botanisk
Tidsskrift«, udgivet af den botaniske Forening i Kjøbenhavn (fra
Bd. Il), Fra 1876 botanisk Medarbejder i V. Steins analyt.-
kemiske Laboratorium. |

Medarbejder af Nordisk Conversationslexicon (Bogstaverne
A—G i 2den Udg.).

Lythrarieæ floræ Hispanicæ, i Willkomm og Langes
Prodromus floræ Hispanicæ, III, Pars 1, 1874, S. 170—176.

Catalogus Filicum herbariorum horti botanici Havniensis.
(Langes Beretning om Universitetets botaniske Have for Aar

1871—73. Kbh. 1874.

/ Rasmus Pedersen. /2/7 -/905
F. i Marslev ved Odense %9 1840. Student fra Odense 1860.
Cand. med. 1869. Opholdt sig med offentlig Understøttelse i Tysk-
land fra Efteraaret 1872—1876. Ansat som Laboratorieforstander
paa Carlsberg 1876—77. Midlertidig, Docent i Plante-Fysiologi
(for 5 Aar) fra 4 1879 (Kgl. Resolut. % 1879.

Opfatte de nyere Morphologer Begrebet Dækblad paa
samme Maade som Dr. Heiberg? (Botan, Tidsskr., III, 1869,
S. 6—17.

Virkningen af violet Lys hos Planterne, (Ugeskrift f.
Landmend, 1872, II, S. 168.)

Hvilken rolle spiller vækstspidsens klovning ved for-
greningen hos blomsterplanterne, (Botan. Tidsskrift, II. R.,
3. Bd.. S. 33—96, med 1 Tavl.) (Udgjer tillige med efter-
felgende en med en Pris belonnet Besvarelse af en Opgave
fra Videnskab. Selskab).

Koppens Udvikling hos Vortemælken. (Botan. Tidsskr.,
1873, S. 97—110; tab. II, Fig. 7—11; fransk Oversættelse,
S. 157—166.)

Haben Temperaturschwankungen als solche einen ungiin-
stigen Einfluss auf das Wachsthum. (Sachs’s Arbeiten des
botan. Instituts in Wirzburg, 1874.)

Beitrag zur Entwicheluhg des Polypodiaceenvorkeims.
(Sitzungsber. d. Naturforsch. Gesellsch. zu Leipzig, 17. Juli
1874, S. 37—39; fyldigere i Schenk og Luerssens Mitthei-
lungen, 2. Bd., Hefte 1, med 1 Tavle.)

{Om dyrfysiologiske Forsogsstationer. Kbh. 1875. Trykt
som Manuskript for Landhusholdningsselskabets Medlemmer.

Dansk, Svensk og Norsk botanisk Literatur refereret i
Just’s Jahresbericht for 1875, Bd. III, og for 1876, Bd, IV,

924

(Se en Annonce fra R. Pedersen i Botan. Notiser, 1877,
St: 96.)

Landbrugs-F ysiologi med særligt Hensyn til tyske plante-
fysiologiske Instituters og Forsogsstationers Arbejder. (Tidsskr,
f. Landoekonomi, IV R., 11. Bd., 1877, 26 Sider.)

Hvilken Indflydelse har , Atmosferens Kulsyremængde
paa Assimilitionen. (Ibid. S. 436—440.)

Berberisbusken. (Ugeskrift f. Landmænd; 1877, IL, S.
290—292.) . |

Undersøgelser over de Faktorer, der have Indflydelse
paa Formeringen af Undergjærsformen af Saccharomyces
cerevisie. (Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, udgivne
ved Laboratoriets Bestyrelse. 1ste Hæfte. Kjøbenhavn 1878;
S. 40—71, med 2 Træsnit og 1 Tavle, og fransk Resume.)

. Forsøg over den Indflydelse, som Indledning af atmos-
færisk Luft i gjærende Urt under Gjeringen udøver. (Samme-
steds S. 72—85, med 1 Tavle og fransk Resume.)

Undersøgelser over Varmegradens Indflydelse paa. Ud-
skilningen af Kulsyre hos Byg-Kimplanter i Mørke. (Samme-
steds, S. 86—105, med en Tavle.og fransk Résumé.) De 3
sidstnævnte Afhandlinger ere oversatte paa Tysk lidt for-
kortede, af Fassbender i Wien.

Artikler i Moller-Holsts Landbrugsordbog. (1. Bd. S.
558—59; II, S. 141—144, 224—29, 289—-97; III, S. 383—
91, 403—8, 562—80; IV, S. 150—52, 162—63.)

(Rev. af Forf,)

Edvard Erslev.

F, i Jægersborg 1824. Student 1844, Cand. mag. ?2 1850,
1850—1856 Lærer ved Roskilde lærde Skole, Derefter til 1869
Lærer (Overlærer) ved Aarhus Kathedralskole. Tituler Professor,

Nogle Ord om naturhistoriske Lærebøger tilligemed .

Brudstykker af en Lærebog i Botanik. Aarhus Kathedral-
skoles Program, 1869 (Jvfr. »Dagbladet« 1869, No. 209;
»Dagstelegrafen« 1870, No. 44; se ogsaa I. Sahlertz.)

En Artikel om den botan. Have i Breslau (i Anledning
af Havestriden). Fædrelandet 1871.

Den nye botaniske Have. (»Dagbladet«, 1875, No. 2.)

Planterigets Naturhistorie, en Lærebog for vore højere
Skoler. Med 394 Afbildninger. Kbh. 1873. 8. — Med sær-
skilt trykt Forord. (Svar til Sahlertz i »Dagens Nyheder«,
1873, No. 207. — Polemik med Warming i »Dagbladet«, No.
200, 221, 212, 225, 237%; 241, 943)

Om Maalet for den botaniske Undervisning i vore højere
Skoler og om Grundsetningerne i vore botaniske Lærebøger,
En pædagogisk Afhandling, Kbh. 1874.

é

228

Polemik med Vallee (se denne) i»Dagbladet« 1874, No,
218, 222, 227, 231, 235, 241, 247. — Polemik med Grøn-
lund i » Dagbladete, 1874, Nr. 295, 297.

Erslev og Feddersen, Naturens Bog, en Lærebog for
Realskoler, Pige- og Borgerkoler. Il. Planteriget, 1874.
(Jvfr. Berlingske Tidende, No. 208.)

Naturhistorisk Lærebog for Amueskoler og Begyndere
af Erslev og Feddersen. Kbh. 1877. (Jvfr. »Dagbladet«,
No. 178, 187. 194, 200, Nationaltidende No. 537.

Naturens Bog. IT. 2. Udg. Kbh. 1879. (Jvfr. »Dagens
Nyheder Nr. 217, 222, 223, 300. »Fedrelandet«, No. 234,
246 og en lang Rekke til Dels anonyme Bladartikler, som
drejede sig om Sahlertz’s Lærebøger. Se Sahlertz. Cfr. »Dag-
bladet« 1880, No. 15.)

Ivan Edgard Alexander Sahlertz.

F. i Kjøbenhavn %6 1839. Student fra Metropolitanskolen 1859.
Deltog som Lieutenant i Felttoget 1864 og i Forsvaret af Dybbøl
(16de Regiment). Naturhistorielerer ved Melchiors Skole, Frk.
Zahles Institut o. fl. Universitetspedel fra + 1872.

Om Hr. Overlærer Erslevs »Nogle Ord om naturhistoriske
Lærebøger tilligemed Brudstykker af en Lærebog i Botanik.«
Kbh. 1869. (Jvfr. »Dagbladet«, 1869, No. 274.)

Anmeeldelse af Erslevs „Planterigets Naturhistorie«. (Dags-
telegrafen, 1873, No. 193 og 195; Dagbladet 1873, No. 218).

Anmældelse af Erslev og Feddersens »Naturens Bog«,
II. (Dagstelegrafen, 1874, No. 254.)

Anmældelse af Erslev. og Feddersens »Naturhistorisk
Lærebog for Almueskoler og Begyndere«. (Nationaltidende
1874,06, 034; d. 17, Okt.)

Anmældelse af »Naturens Bog, II.« 2. Udg. (Fædre-
landet 1879, No. 234; »Dagens Nyheder« 1879, No, 300;
" »Dagbladet« 1879, No. 262.)

“En Udflugt til’ Dyrerigets Grændser (hvori om Trold-
smersvampen, O. F, Müllers vidunderlige Stavdyr).

Carl August Elberling.

F. i Slagelse 1,6 1834. Student fra Slagelse 1851. 1859 & Cand.
mag. (Mineralogi). Fra %2 1863 Assistent ved det Be. Kel.
Bibliothek, I

Undersøgelser over nogle . danske Kalktufdannelser.
(Videnskab. Meddelelser, 1870, S. 211—266, med 4 lithogr.
Tavler. Jvfr. Vidensk. Meddel. 1864, 279—280 og Botan.
Tidsskr. 2. R., 1. Bd., 1872, 2—2.

Om en Kalktufdannelse ved Veistrup Aa paa Fyen.
(Videnskab. Meddel. 1875, S. 421—424.)

229

Julius Jens Emil Hoffmeyer.

F. 20 1841 i Kjøbenhavn. Stydent fra Sorø 1860. Cand, mag.
(Botanik) 1869 4,7, Adjunkt ved Aarhus Kathedralskole fra 1869.
Stiftede 1871 »Jyllandsposten«, som*han redigerede til 1878.

Om spiselige Svampe. (Tidsskr. f. Havevesen, IV, S.
41—48.)
Nogle danske Haver. (For Idé og Virkelighed 1870, 9.
Hæfte.)
Protoplasma. (Theori og Praxis, red. af Paril Burmeister.)
Nyere (Undersøgelser angaaende Planternes Befrugtning.
(Tidsskr, ft. popul, Fremst., 1870, IV R., 2. Bd., S: 33.
‘ Anmeldelse af Erslevs »Planterigets Naturhistorie«.
(Fædrelandet 1873, No. 189.)
Erklæring i Anledning ai Warmings Oplysning om Erslevs
Planterigets Naturhistorie. (Dagbladet 1873, No. 211.)

; Edvard Siderius Boje.

Student fra Nykjobing 1847. Cand. mag. (Zoologi) %! 1860.
Lærer ved Slesvigs lærde Skole til 1864, Lærer i Faaborg, senere
Timelærer i Randers,

Lærebog i Botanik, til Skolebrug og Selvundervisning.
Faaborg 1870, 109 Sider, med Register og Fortale og 136
Træsnit.

Anonymt.

Afbildninger til Planterigets Naturhistorie med oplysende
Text. 2det Oplag (Hempels Forlag i Odense). (Dansk Ud-
gave af Schuberts Atlas.)

/ Peter Erasmus Müller.
F. i Kjøbenhavn 23 1840. Student privat ved Universitetet 1863.
Forstkandidat 1866. Dr. phil. % 1871. Lærer i Skovbrug ved
Landbohøjskolen i Kjøbenhavn 1 1873.

Om Ædelgranens Forekomst i nogle franske Skove.
Cher f, \popul. | Fremstil., IV R., 3. Bd.,: 1871; 5. 51
7

+

Tidsskrift for Skovbrug. Bd. 1—3. Kbh. 1876—78
(fortsat efter 1879), Heri en Mængde Bidrag, som til Dels
gaa ind paa Botaniken, Af Udgiveren f. Ex.:

Nyere Bidrag til Skovdyrkningens Theori. I. Om Vege-
tationsvandet. Bd. 2. 1877. 330—35.

Levfaldets Betydning for Jordbundens Rigdom paa Plante-
nering. (Tidsskr, f. Skovbrug; 2. Bd., S. 312—336.)

Studier over Skovjord, som Bidrag til Skovdyrkningens
Theori. I. (med nogle kemiske Undersøgelser af Jordbunden

230

i Bøgeskove af C. F. A. Tuxen). (Heri ogsaa mykologiske
Undersøgelser.) — (Tidsskrift for Skovbrug, 3. Bd. 1878. 147
Sider.)

Nogle Undersogelser af Sk inna Foredrag i det kgl.
Landhusholdningsselskab d. 27de Marts 1878. (Tidsskr, f.
Landekonomi, 1878, 16 Sider.)

Nogle Trek af Skovens Naturhistorie. (Letterstedske
Tidsskrift, 1879.)

Notice sur les foréts en Danemark, tiré de la revue des
eaux et forêts. Copenhague 1879. (Oprindelig trykt i »Eco-
nomie rurale du Danemark«, Paris 1878, i Anledning af
Pariserudstillingen, og i »Revue des eaux et foréts, Paris
1879.)

Grandeau’s Theori om Jordbundens Frugtbarhed, Fore-
drag i Landhusholdningsselskabet d. 26. Febr. 1879. (Tids-
skr. f. Landekonomi, IV. R., 13. Bd. 1879, S. 169122.
I Sertryk, 16 S. 8.) (Rev. af Forf.)

/ Samsøe Lund.

F. d. 29. April 1845 i Thostrup pr. Ringsted. Student fra Borger-
dydskolen i Kjøbenhavn 1864. Cand. mag. 1875. Assistent ved
Dansk Frokontrol fra 1876 og ved botanisk Have fra 1877.

Begeret hos Kurvblomsterne, et histologiskt forsøg pa
at hevde udviklingens enhed i planteriget. (Botan. Tids-
skrift, II. R., 2. Bd., 1. og 2: H., S. 1—120, med Træsnit.)

Bemærkninger om Begeret ‘hos Kurvblomsterne. En
Antikritik. (Videnskab. Meddelelser, 1873, S. 75—122,
tabula III; fransk Résumé, S. 10—37.).

Monograf. Beskrivelse af Marktidslen. Prisafhandling. (Se
Referat i Overs. ov. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1873. S. 47.)

Bidrag til Marktidslens Morfologi. (Forhandlinger v. d.
Skandin. Naturforsk. Ilte Møde i Kjebenh., 1873, S. 351
— 52.)

Mange Bidrag til Moller-Holsts Landbrugs Ordbog.

Bidrag til »Landbrugets Kulturplanter«, Nr. 1. 1879.

(Rev. af Forf.)

Jens Peter Jacobsen.

F, i Thisted 2 1847. Privat dimitteret til Universitetet 1867
Efter at have studeret Botanik i nogle Aar helligede han sig den
æsthetiske Forfattervirksomhed (Marie Grubbe, Niels Lyhne).

1870 for d. botan, Foren, i Kjøbenh, en Rejse til Anholt
og Læsø.

Vandt i 1873 Universitetets Prismedaille for Besvarelsen
af den udsatte Opgave om Desmidiaceerne.

231

Oversættelse af Darwins »Origin of Species«, først under
Titel: Naturlivets Grundlove, der senere ændredes til: Om
Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg; efter Originalens dte
Udg. 1871.

Menneskets Oprindelse og Parringsvalget, af C. Darwin,
paa Dansk ved Jacobsen, med 76 Tresnit. Kbh. 1874.

Apergu systématique et critique sur les Desmidiacees
du Danemark. Mémoire couronné par l’université de Copen-
hague. (Botanisk Tidsskr., II. R., 4. Bd., S. 143—215 og
Tab. VII VIII.) .

Fortegnelse over de paa Læsø og Anholt i 1870 fundne
Planter. (Botan. Tidsskr. 11. Bd. (3. R., 3. Bd.) 5. 88—114.)

/ Otto Georg Petersen. (94 7—/937
F. i Tersløse ved Sorø d. 26de Marts 1847. Student fra Sorø
Akademis Skole 1866. Cand. mag. 1875. Naturhistorielærer ved
Lyceum, Krebs Skole 0,a, Assistent ved Botan, Museum fra 1878.

Bemærkninger om den anatomiske Bygning af Rod og
Rodstok hos nogle Monocotyledoner. (Botan. Tidsskr., II.
B., a. Bd,,'S. 21011.)

Om korkdannelsen i urteagtige stængler. (Botanisk
Tidsskr., II. R., 4. Bd., S. 14—35, m. Tab. V— VI.)

Om Barkens Bygning og Stænglens Overgang fra primær
til secundær Væxt hos Labiaterne. (Botan. Tidsskr., III.
R., 1. Bd., S. 111—39, m. Tab. II—IV.)

Uddrag af Erindringer fra Universitetets botaniske Have
ved Charlottenborg 1778—1874, ved Prof. Joh. Lange.
(Tidsskr. f. Havevæsen, XII, No. 8 og 9.)

En Notits om vore indenlandske Bromus- og Poa-Arter
(Botan. Tidsskr., Il. R., 2. Bd., 43—47.)

En exkursion til Hesseloen. (Ibid., 48—51.)

Beretning om botanisk Forenings. Exkursion til Ege-
beksvang. (Botan. Tidsskr. TVR, 1. Bd., 181—182.)

Zur Entwickelungsgeschichte des Mesembryanthemum-
Stengels. (Botanische Zeitung, 1878, S. 785-789, med
Tab.. LY.) i

Bidrag til Nyctaginé-Stænglens Histiologi og Udviklings-
historie. (Botan. Tidsskr., 3. R., 3. Bd., 1879. 149—176,
m2 Tavl)

Medarbejder ved Nordisk Conversationslexicon. 1, og 2.
Udg. (H—9).

Carl Hansen.

Cand. pharm, Præparator af mikroskopiske Præparater i Paris, +

| Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes
Diatomé-Flora. (Videnskab. Meddel., 1872; 5. 135—146;
hertil oplysende Bemærkning af Steenstrup, S. 146—149,)

232

Foreløbig Fortegnelse over slesvigske Diatomeer. (Botan.
Tidsskr. IL R., 2. Bd., S. 27—33.)

Fortegnelse over ny findesteder for danske Diatomeer.
(Botan. Tidsskr., I. R., 4. Bd., S. 227—29.

Richard Poulsen.

F. i Kornerup Præstegaard ved Roskilde 21 1840. Student fra
Roskilde 1858. Cand, juris 1868. Assistent teed Sjellands Stiftsamts
Kontor og ved Nordre Birks Kontor, samt Lærer ved Privatskoler
i Kjøbenhavn. 1875 Lærer ved Roskilde Borger- og Realskole,
Skolelærer-Examen 1877.

Kornsorternes Hjem. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., IV.
R., 4. Bd., 1872, S. 241—264.)

/ Christen Thomsen.

F. i Kjøbenhavn # 1822. Student fra Borgerdydskolen paa
Kristianshavn 1842. Studerede Medicin, men opgav Studeringerne
paa Grund af Sygdom. 1847 Lærer ved Vordingborg Realskole.
1851 Adjunkt ved Randers Lærde Skole, 1857 Adjunkt ved
Roskilde Lærde Skole. + ;'5 1874.

Samsøgruppens Plantevext. (Botan. Tidsskr., II. R., 4.
Bd., S. 86—142.)

Roskildeegnens Flora. (I Roskildes lærde Skoles Ind-
bydelsesskrift, 1874.) i

Stephan Peter Nyeland.

F. i Korsør 7Z 1845. Havebrugskandidat 1865. Bot. Assistent
_paa Landbohøjskolen i Kbh. 1867—1874. Fra 1875 Direktør
for Havebrugshøjskolen Vilvorde.
Har skrevet en Del Arbejder om Havebrug, navnlig:
Frugthavedyrkningen. Kjøbenh. 1873.
Den nyere Beskjæringsmaade anvendt paa Pære- og
Æbletræer. Kjebenh. 1873.
Kjøkkenhavedyrkningen, 1878. Blomstervennen 1878.
Alleerne i og omkring Hovedstaden. 1879.
Ilamsturreumen yeu kovtfattet pra. Varlıdıriuy War visée Skceplaute . (879.

vA Emil Christian Hansen. /2 42 —/ 20 7

F. i Ribe $ 1842. Forst Malersvend. 1862 Huslærer paa Hol-
steinborg. 1864 Skolelærer-Examen i Kjøbenhavn. 1865 Iste
Del af Examen artium. Huslærer paa Fyn. 1866—69 paa det
Monradske Skolelærer-Kursus i Kjøbenhavn, og 1869 Examen.
1871 Student. 1872 examen philosophicum. Privat Assistent hos
Steenstrup (Torvemoseundersogelser) 1872. 1875 Rejse til Elias
Fries. 1876 Universitetets Guldmedaille, Fra + 1879 Forstander

233

for Carlsberg-Fondets fysiologiske Laboratorium. 1879 Rejse til
Någeli i Miinchen, Disputerede for d, filosof, Doktorgrad %5 1879,

En foreløbig Beretning om Moseundersøgelser i Efter-
sommeren 1873. (Videnskab. Meddel., 1873, S. 139—142.)

Om Bakterierne, de mindste levende Skabninger og
deres Betydning i Naturen og Menneskelivet. (Tidsskr. f.
popul. Fremstill., 1873, S. 280 314; Oversættelse fra Tysk.)

Om Gjersvampe. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., 1874,
V. R., 1. Bd., S. 409—429.)

De danske Gjodningssvampe (Fungi fimicoli danici).
(Videnskab. Meddel., 1876, S. 207 — 354, med Tab. IV—IX,
og fransk Resume, S. 37—71.)

Peziza Ripensis, spec. nova quæ a sclerotio gignitur.
(Hedwigia, 1876, S. 97—98.)

Kulturplanternes Ernæring. Populært fremstillet af Ad.
Mayer. Paa Dansk ved Emil Chr. Hansen. Kbh. 1877,
148 Sider.

Merkelige Gjedningssvampe. , (Tidsskr. f. popul. Frem-
* still. af Naturvidenskaben, 25de Marg., 1878, S. 35—49.)

Organismer i Øl og Olurt, med 2 Tavler. Udgivet for
den filosofiske Doktorgrad. Kbh. 1879, 8. 133 S., med 2
Tavler. Aftryk (med Tilfoielser) i »Meddelelser fra Carls-
berg Laboratoriet«. 2. H., 1879: Bidrag til Kundskab om
hvilke Organismer, der kunne forekomme og leve i Øl og
Ølurt, med 2 Tavler og 5 Træsnit, S. 185—291. Fransk
Résumé, p. 49—109.

Bidrag til Rabenhorst’s Fungi europæi exsiccati.
Rev. af Forf,

Knud Engelbrecht Vallee.

F. i Roskilde 3 1833. Student 1849. Prosektor ved kirurg.
Akademi fra ¢ 1860. + i Mentona 17 1877,

Logik, Botanik, Pædagogik og nogle andre lignende
»Smaating« contra Prof. Ed. Erslev. Af »Kotteriet« a—eo,
Knud Vallee og Jens Birke-Riis. Kbh. 1874. 8. (Hertil
knytter sig en Polemik med Erslev i »Dagbladet« 1874, No.
Bin 222, 221, 251; 230,241, 247.)

Gjennemsaa »Vaupells Botanik« 2. Udg. for Vaupell.

Bidrag til Langes Haandbog.

[Biografi af Vallø ved C. St. A. Bille, i Valles af hans
Enke udgivne Digtsamling.]

y

v Viggo Albert Poulsen. /9 Cs” —/9/9
F. i Kjøbenhavn 1855. Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn
1874. Medicinsk Forberedelses-Examen 1876,

234

Om Forekomsten af de Rosanoffske Krystalgrupper hos
Rosa. (Videnskab. Meddel., 1874, S. 121—125, med Træ-
snit.)

Planternes Farver. (Tidsskr. f. popul. Fremstill., V.R.,
2. Bd., 1875, S. 81—105.) |

Om Korkdannelse paa Blade. (Videnskab. Meddel.
1875, S. 44—58 og Tab. I[—III, med fransk Résumé, S.
6—9.)

Om nogle Trikomer og Nektarier. (Sammesteds, S. 242
—283 og Tab. V—VI; fransk Résumé, S. 11—15.)

Frospredningen i Planteriget. (Tidsskr. f. popul. Frem-
still., V. R.,.3. Bd. 1876, 409.)

Pulpaens udvikling hos Citrus. (Botan. Notiser, 1877,
S. 97—103, med Tresnit.)

Om udviklingen af hæfteskiverne pa visse slyngtrade.
(Ibid., S. 129—138, med 1 Træsnit.)

Om svermsporens spiring hos en art af slegten Oedo-
gonium. (Botan. Tidsskr., III. R., 2. Bd., S. 1—15, med 1
Tavle.) i : .

Om nogle paa de nodiforme Akser hos visse Papiliona-
ceer forekommende Nektarier. (Vidensk. Meddelelser, 1876,
S. 433— 441, med fransk Résumé.)

Das extraflorale Nectarium bei Batatas edulis. (Botan.
Zeitung, 1877, 780—782.)

Ein neuer Fundort der Rosanoff’schen Krystalle. (Flora
1877, S. 45—48.) |

Über den morphologischen Werth des Haustoriums von
Cassytha und Cuscuta. Eine vorläufige Mittheilung. (Flora
1877, No. 32, S. 507—512.) .

Om slyngende og klatrende Planter. (Tidsskr. f. popul.
Fremstill., V., 3. Bd., 1877, 161—200.)

Om Cassytha og dens Haustorium. En anatomisk og
organogenetisk Studie. (Videnskabelige Meddelelser fra den
naturhistoriske Forening i Kjebenhavn, 1877, S. 154—172,
med 1 Tavle. _

Planternes Bygning og Liv. En almenfattelig Frem-
stilling. Frit bearbejdet efter Thome. 1878 (Høst & Sen),
249 Sider, m. 58 Figurer.

Lille Plantelære. Beskrivelse af nogle Blomsterplanter
som Indledning til den første Undervisning i Botanik. Kbh.
1878, 42 Sider. 8, (Brødrene Salmonsen).

Den Schwendenerske Likentheori. (Tidsskr. f. popul.
Fremst., V., 5. Bd., 1879, 215—37.)

Botaniske Vegtavler til Brug ved Undervisningen 1
Skolerne. Tegningerne udførte af N. Skovgaard. Kbh. 1879,
Fol. (10 Tavler). Forklarende Bemærkninger hertil, 8. Biele-
feldts Forlag.

239

Det ekstraflorale Nektarium hos Capparis cynophallo-
phora. (Videnskab. Meddel. 1879—80, S. 35, med Træsnit
og 1 Tavle.)

Om nogle mikroskopiske Planteorganismer. [Sarcino-
globulus punctum; Chlamydomonas uva; Sarcina litoralis].
(Ibid. 26 pagg., med Tresnit.)

Havekunstens Historie. (I »Opfindelsernes Bog« ved A.
Lütken, 1879.) (Rev. af Forf.)

vAlfred Peter Carlslund Jørgensen.
F. i Odense 16 1848. Dimitt. fra Skaarup Seminarium 1868.

10

Huslerer i Kjobelev, Laaland, 1868—70, Student ved Univer-
sitetet 1872, efter privat Forberedelse, ‘Cand. phil. 1873,

Om Blomsternes Bestevning. I og II. Tidsskr. f. popul.
Fremst., V. R., 2. Bd., 1875, ce 224—240 og 417— 443.)
Samme. Afsnit III. ‘(Ibid., Aarg. 1876, S. 31—54.)

Charles Darwin: Reise om Jorden. Populære Skildringer.
Efter den engelske Originals nyeste, af Forfatteren gjennem-
sete Udgave. Paa Dansk ved Emil Chr. Hansen og Alfred
Jørgensen. Kbh. 1876. (Brødrene Salmonsen.)

Den anatomiske Bygning af Radix Caincæ. Ny phar-
maceutisk Tidende, 1878, No. 7, 5 Spalter, med 1 Tavle.

Naturhistorie til Skolebrug. Med Afbildninger. Kjøben-
havn 1878, 80 Sider. 8. (Brødrene Salmonsen).

Bidrag til Rodens Naturhistorie. (Botan. Tidsskr., 3.
R. 2. “dé 1878, S. 144—170, med 6 Tavl. og 3. R., 3. Bd.,
1879, pe 148, med 2 Tavl. (Rev. af Forf.)

Peter Johannes Liisberg.

F. d. Ste Juli 1855. Student fra Aarhus 1872. Cand, medicinæ
Sommer 1878.

Danmarks spiselige Svampe, deres Dyrkning og An-
vendelse. Efter W. Robinson og J. Arrhenius. Med Farve-
tryk og Træsnit. Kbh. 1876.

Carl Julius Salomonsen.

F. i Kjobenhavu 6, 1847. Student fra Metropolitanskolen 1865.
Cand. med. 1871, Sommer. Dr. med. 17. Marts 1877. Prosektor
ved Kommunehospitalet.

Zur Isolation differenter Bacterienformen. (Botanische
Zeitung, 1876, No. 39 (d. 29. Sept.).

Studier over Blodets Forraadnelse; med 3 Kobbertavler.
Disputats for den medicinske Doktorgrad, 176 Sider. Kbh,
1877,

236

Notits om Forekomsten af Bakterier i metastatiske
Pusansamlinger hos levende. (Nord. med. Arkiv, 1878, X,
No. 25. — I Særtryk, 8, 10 S., m. fransk Resume.)

Janus Lauritz Andreas Kolderup Rosenvinge.

F. i Kjøbenhavn -; 1858. Student fra Metropolitanskolen 1876.
Medieinsk Forberedelses-Examen 1878.

Spherokrystaller hos Mesembryanthemum. (Videnskab.
Meddel. fra Naturh. Foren. 1877—78, S. 305—314, m. 1 Tavle.)

Bidrag til Kundskaben om Slægterne Ulothrix og Con-
ferva, særligt med Hensyn til Væggens Bygning. (Botan.
Tidsskr., 3. R., 2. Bd., 114—134, med 1 Tavle og fransk
Resume.)

Vaucheria sphærospora Nordst. /. dioica; nova varietas.
(Botan. Notiser, 1879.) ;

Hans Zahrtmann.
F, i Vammen Præstegaard ved Viborg 14 1839. Cand. pharm.

10
1862. Senere konditioneret paa forskjellige Apotheker. 1870—
81 paa Hornslet Apothek.

En botanisk Exkursion i Egnen omkring Taastrup Sø.
(Botan. Tidsskr., UL R,, 2. Bd), S. 16—24.

Hans Peter Ernstsen.

F. i Ballerup ved Kjøbenhavn %9 1843. Dimitteret fra Jonstrup
Seminarium 1864, Siden Forste-Lzrer i Rørby ved Kalundborg.

Sammen med Joh. Lange, Beretning om Exkursionen til
Lerchenborg osv. (Bot. Tidsskr. XII. Bd., p. 4.)

Beretning om botanisk Forenings Excursion til Lamme-
fjorden og Vejrhøj. (Botan. Tidsskr., III. R., 1. Bd., S. 185

86.)

A. P. E. Toepfer..

F. i Kjøbenhavn 14 1840. 1860 —61 Timelærer ved Viborg
Kathedralskole, Derefter til 1864 Lærer ved Realskolen i Sonder-
borg. Frivillig i Krigen 1864. Fra 1869 Lærer ved den højere
Realskole i Slagelse og ved Undervisningsanstalten paa Gl.
Antyorskoy.

Planterigets Naturhistorie til Skolebrug. 106 Sider. 8.,
med 89 Træsnit. (P. G. Philipsens Forlag). 1878.

Naturhistorie til Brug for Borgerskoler og lavere Real-
skoler. 218 Sider, 8. (Rom).

Mange populere Skildringer til forskjellige Dagblade og
Tidsskrifter.

237

‘4 Jacob Christian Jacobsen.

F, i Kjobenhavu 3 1811. Eier af Bryggeriet »Carlsberg«, som
han anlagde 1847. Fra 1871—1874 Medlem af Komiteen for
Anlæggelsen af Universitetets nye botaniske Have. Stiftede 1876
» Carlsberg-Fondet« og de derunder hørende kemiske og fysiologiske
Laboratorier. resdoktor i Filosofien ved Universitetets Jubel-

fest 1879.

J. C. Jacobsen og Tyge Rothe: Beskrivelse af Væxt-
husene i Universitetets botaniske Have i Kjøbenhavn. Med
Oplysninger om Havens Anlæg og Ordning i 1871—1874.
Udarbejdet i Anledning af Universitetets Firehundredaars
Jubelfest i Juni 1879. Kbh. 1879. 19 Sider, XVII Tavler,
stor Fol.

7 Thomas Gottfried Thomsen.

F. 49 1841, Student 1859. Cand. polyt, 1866. Assistent ved
Universitetets kemiske Laboratorium,

Kemiske Undersøgelser over Sammensætningen af Tre-
ernes Ved. (Oversigt over d. Kgl. Danske Vidensk. Selsk.
Forhandl. 1878. 63—86; med fransk Resume. — Ogsaa i
Tidsskrift f. Fysik og Kemi 1879, 33— 54.

Erich Christian Werlauff Steenbuch.

F. i Odense d. 18 1850. Cand. pharm. Jan. 1872. Assistent
ved Universitetets kemiske Laboratorium fra 1872 (September).

Levnetsmidlerne og deres Forfalskning. I. (Kaffe, The,
Kakao). (Tidsskr. f. popul. Fremstill. 1879, Bd. 26, S. 269.)

Nyt Surrogat for Forfalskning af Kaffe, Freeue af Cassia
occidentalis. Med 1 Tab. (Ny farm. Tidende, 1879, No.
23, 359—61; se Berlingske Tidende, 1879, No. 273.)

Sophus Marius Riitzou.

F. i Kjøbenhavn 12 1851. Cand, pharm. 1873. Konditionerede
til Februar 1878. Derefter Manuduktor for Farmacevter i Kjobenh,

Bidrag til Langes og Mortensens Fortegnelser over nye
eller sjældne Planters Voxesteder.
Anatomiske Tegninger i Afhandlinger af Steenbuch.

Baron Henrik Franz Alexander Eggers.
F. i Slesvig By 75 1844. Fra 1858 i Odense Skole. Deltog i
Felttoget 1864 (8de Regiment). Gik derpaa til Osterrig. Fra
April 1865 til Noy. 1867 i Mexico i Kejser Maximilians Tjeneste,
Fangen ved Oajaca Okt, 1866. Berejste derpaa den sydlige Del

238

af Mexico. Fra Marts 1868 ansat ved 8. Bataillon i Viborg.
Fra Marts 1869 paa St. Thomas ved den vestind. Hærstyrke.
1870 Premierlieutenant. 1878 Kapitain.

[Erindringer fra Mexico. Kbh. 1869.]

Naturen paa de dansk-vestindiske Øer. Med 1 Tavle.
(Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Naturvidenskaben, 25. Aarg.,
1878, S. 1—34, 108—131, 188-230.)

Reynosia Griseb. En hidtil ufuldstændig kjendt Slægt
af Rhamnaceernes Familie. (Vidensk. Meddel. fra naturh.
Forening, 1877, S. 173—176, med en autograferet Tavle.)

Rhizophora Mangle L. (Videnskab. Meddelelser, 1877,
S. 177—181.)

St. Croix’s Flora. (Vidensk. Meddel., Aarg. 1876, S.
33—158, med 1 Kort.)
| The Flora of St. Croix and the virgin islands. (Bull.

Nat. Mus., Smithson. Institution, No. 13.

Andreas Nicolaus Kornerup.

F. i Kjøbenhavn § 1857. Cand. polyt. 1877. Rejse til Grønland
1876, 1878 og 1879. Docent ved Landbohøjskolen fra 1 1880.
+ den 5 1881.

Rige Plantesamlinger fra Grønland, bearbejdede af Joh.
Lange i »Meddelelser om Groenland.

Om det organiske Liv paa den østligste Nunatak.
(Meddelelser om Grønland, Hefte I, S. 150.

Bemærkninger om Grønlands almindelige Naturforhold.
(Ibid. Hefte 3, p. XX VI.)

Grundtrækkene af Jordbundslæren. Autograferet. Kbh.
1880. 4.

EFTERSKRIFT.

Da der er hengaaet mere end ét Aar, siden Begyndelsen
af denne Literaturfortegnelse sendtes i Trykken, har jeg i
denne lange Mellemtid kunnet samle en Del Tilføjelser og
Rettelser til de først trykte Ark. Jeg foretrækker imidlertid
først om lærgere eller kortere Tid at meddele dem i et
»Tillæg«, fordi jeg haaber at faa samlet endnu flere; der er
sikkert ikke lidet at tilføje og rette, og jeg beder derfor alle,
som have nogen Interesse for dette Arbejde, om at meddele
mig alt sligt, som de maatte blive opmærksom paa. Jeg har
allerede en Tak at bringe til Prof. Didrichsen, der har med-
delt mig en Rettelse til Oeder, som har kunnet medtages
før Trykningen.

Kjøbenhavn i September 1881.

939

NAVNE-FORTEGNELSE.

ee MichelssOn) 5.4.) coc eh let ate case Boos
Abildgaard, Peder Christian ......, SR clas Sindy Reet a ae

Andersen, . , .
Andersen, M. O,
Andersen, N...

RSR M OO) le a er tale eo" Le dae! ae) Se Le Lol ele Big. a Lee da

Were tale”, te. er a Late Te 0) Or Te he Rene rs: Ot) ‘On! se

BEER AE NE Le. ve Viet ad el. 10 Me QU MAMIE ADN el re SÆDET Mina EEE 0 ee ]

CE tio ge hike hata ae CN ans
Sn à 0 ee fe lee ele es wh eee oe

AROMAT LS
BRODY <a fe

Anonym, 1809
Anonym, 1812

D dia le ler ei CO. Le eet, EN (be je ARS hay Pe SO RT ie, ae

BE u a, “At oO) VO ET FMT Aa TONE RR SET SST FAD SER ER

eee ret ee Ware ve te 44 SE we) 1671 ATTY EEE Tie Me. et eh fe YA

BE Ae & Cadel te el @ ee ur ET nt Ve Ae BOER € ter Or ‘+

Aphelenr Hans yon... 4. , . SE lad nes ae REIHE. UNE
in io! hs be oye an a mue ge ss ve SA per ne ét LR Je

i ar KR OO Lee eS ge. 40 Mie noi Led BOE. lets emM Jae @..0 6-1

Baagoe, Sabaumes) pehonberg: vol, Asa ciel. 42

Bache, Niels . .

NAT NE FE ee Ca se Te 6, ey ei Oy Oe eke Lille seer a hie a te 1e

DCE, 3. 2. 0 anne
Mant. ¢Jacob Aall Hofmann, .. (i. . .,. . .. Bann AE

Bang, Jens. , .

CON RS BRS Ne Mean Not eut ee Je Mol ee) Le Fe. |, à ee 9, Jo oe ae

ee man. ne ee
ee ae ee fist
Beh Caspar Thomesen 2,01, . 4 2 . 40. Les 6 fe
EN à. ere REN ee

Bay, Axel Olai

Bech Christian

Pre... .

PROS Oe SN ae at ol a NE, | TO Ou ent hey IST + «ie, @ TOR © ONS cS

ee eee) Cee EST hadet. TH Oe Oe OO Oe 6 RONA Rn ea re

PAST Oa. era Aree ee. Bel REIT ee ea fe) elie

eer ier GTI M ss sud tude dial
Ben Giegers Otto Bruun , . . . . 0 0 2.2.0000 a ee ee
Ree US SAMUS sg 2 2 . , one pam en

Benzon, Alfred

CR ATC Tae oa rte et, lan eg u) i ee, Tan Sue an DET SR air we ak

Bde ae. ie 4 4 à 4 4 1 4.

Bergsnes.6. Bin Aas ER Sahin sd, UT Te ears
Block "Hans: Rasmussen. SAN Fr ie. HERR NH 2 URN? OK ‘
Baye; avard widens... 9 is GR TS ty En A NaS ERP RE
Duke, der us are ro ATEN LOS PRE NE
Böatch, ;Geors Ferdinand... 0 0 tn... tee Se LENS
Borch, Ole (Glaus Berichts): 2. „u. ee me EBEN!
Horenmanns ois ps as) wee ee d'a a rs Oe TREN CRE AT
Born; Moritz” Bude Dan a gic tial OT ST a sok
Botaniste, Causeur (Kammerjunker Rømer). ........ ne
Branth,. Jakob. Severin, Deichimidun.) 3...) nv, 0.3 dt caer
Brandt, Johan: Ditley Breeklmr "I... ei cus ae ad Daran ao
Bredsdortl, ‚Jakob "Hornemann: 001, 7.0, ac al dre AR Ty
Brown, Aare EST RIES a AD le BI teen ee
Prünmch, "Morten. Thrane, Bl aan Dae, eee
roch. CONS ES CE B VE sd AM TE init ES
Buchhave; Rudoiph "ru | NES PE RR N fre A oP
Buchwald, Balthasar Johannes de...) „m. > «2 eae a
Huciwald, Johannes ide Vou 3. eS GRUS ae eee ys MA ene
Barseris,: Jean “LP sees as ee ee ES oy ee ae s AA ee
Bynch, Lorents,n, 4 ice. kis are RES

Canter, Theodor: Edvard u.a. rs rie EURE se TRUE
Bappellinns, here. da: use. en es ee NET SHE
BaRStensenst © rd rer RE SOL GERE ehe ARE Re ERE
Christensen, Holger... . ... . . , se nn ve D'OR, HIDE EE
Christensen; Ba hist ile Im ren eue de Fee Kar RENE
Cigusenss Peter... TAN LE 6. AS
C—n, (Cand. theol. C, Rasmussen) . . . . . . . et

Galsman! Johannes: se eek. ee RE Selle a
Coninck, Louis Charles’ Frederik de’. In. nr, CMP
Cour, Jorgen. Garl la. 1 „ua 286 sr os she ee oo ee RTE .

Dahl SAR 7 NINE IR NEE + 2 + 02 eee
Pane Ge RENE AR LS ENS RSR ET RS et see
Dau; Joh; “Hemmnch Christfried'; 1... Sa NE See a eee
Deinboll, Peter W orelings (NS Se se RE + eae
Dethardiug; Gere: 2. TEN a ete ee ee RSS ESSEN
Didrieksen,' Didrik Ferdinand, SEE ee CARE
Domitzer: Johan 2" Ir OHR CCR OR ee ee cs TR
Drejer, Salomon Thomas Nicolai, . . , . . . og TONER
Drewsen,‘ Johan ‘Christian 4577 WR PR x
Dybdahl, Jens "Andreas, .. 2 Wen NOR .
Dyssel, Johan "Amar, SERRE Te BSR u!

= 3
RMR UNI... he à ra ee à
Hammer, Christopher. . . rele sc.“

Bot. tidsskr, bind 12. Journ, d, bot, tome XII,

Bern
en ale
Heede IMS, i hh EEE © à 6 4 ee a .
te METIS AU 9
Eggers, Baron Henrik Franz Alexander. , . , . , . . , ;
Ture ERE HEE VEC RL Male SEE SAREEN ØRE? A1
Bimeriae, (Comm August. „a use nee et teen
a Beben ee ee ee 404
Dt a > PR ne use Re LAS ME ;
Eschricht, Daniel Frederik. ...... RES TT EF M CE > WR oe;
A ee JE
strup beder Jungersen.. ı... cn . , , 4 + , + à eg

F.

Daves.) Johan Christian... L 4 , . 4% + 5% EPL EURE, AE
Du ne à à à PAT ER a EN:
Peoucrsen, Arthur Frederik, . . . 2... .% DEE ARTE

oe DE al Su er u ALONG
Ber El. ee NE AG 2
Becher, Bsalas, 2.2.34... a de en es MO A ET ONE
Fleischer, Georg Christian ...... MALE DSE WER, NDS
Flor DER Aehard. a... 2... 44 ou a Ay re ne MEMOS FRS
Forehhammer, Johan Georg. . . . . . . + . . . us NT tena: we
Para (Peter Stu. Bh Baik REN UN ea Re Rod
Franke, Georg, paa Latin rants de! Franckenau et. ct,
Franckenau, Georg Frederik Francus de... . . . . .., .
ee ee OS ‘
Poecomensen, Theodor. Henrik. Jens: . Dur... Ow. URL
ER US cw te ea RS ER aes

G.

Gartner, Kristian. , . BERN RE EN a tla Aa hg ghee h
Gebauer, Christian Bast LEE REY) eet nang iy as KN ig 4
Dreier : ai .
en ae; er ‘ RAR ME ah
Gerner, Henrik Thomesen ; Bae ete wean ØRNE Ur) à calle
ne Nieslar ne ee ae
Bernd Carl’ Christian- Howitz. + u. N. er
Peamerus, Brasmus . ya KR co à Er A LER
a JOH Brust „nn nn à DE S a)
mmerus, Niels Dorph- ;;, sv va , he 4s AR

H.
SEES St OR D pees à ek we PEU,
SS à Lu a eee DU GME, TELL LPS

Hannemann, Johan Ludvig... ...... de ce à 52
Hansen Cane QUES Ua lsc ache mane eek es al er aera Se 220
Mansen. Cards Sn ab apace ees, ap la ee a SPEER 231
Hansen, Emil, Christian’ oo nw acs cea be he eee 952
Hansen" Ernst Fr. 5:7 I She rola ea HAT ae are
Hansen) EL KN DS ee ie a NES 217
Basen ee RSR a re 218
Bapsen. Li: ou sw cps u ea ee CRE 123
Barpestrene. Henrik. 0.2 1 sce 0.00) ere ee re A
Miribel BE N [ASLE Re ee ARR </% donee
Haugen, Johan: Hartvieh . . .. 2 22.205 2 DLR ASER 60
Hafe-Tidende, , „un 2 4, LL a ee RSS 127
Heer, Sens Stephan... u NL AE Eee ss: he eee
Heiberg, Peder Andreas Christian". 2.7. oes, 2 2 ko . 204
Heltzen,- Christian Bimst:. .. . 4-4 ds babe ae ee 99
een Li ee Mee te T TR age . 14178 RME
Hempel, Morten Christian ...... EN EU ON - 125
Benrier, Robert Stephan 4,14 u... sl u is OS 57
Hetholdt, Johan Daniel... 3) sass EN FEDE REESE onl RE
Hialtelin,. Oddur .Jönsson,. ..... ou 2 002.02 0 0.0 2 AO 423
Hoffmeyer, Julius Jens Emil, ., 2... 2 sehn eee 224
Bölbell, Frederik Ludvig... :.. 2 2.2.2 USINE 102
Holck, Hans, ,; ., .; sn 0 + re re ~ it hd
ol. Eriderik oy). Jus pasate cake Oye eo lee ee 74
Holm, Georg Tycho, (Jørgen! Tyge H;). 1 40,3 « o). 000 58
Holm, Lauritz Sondermann , 2 hu ns rn er RS mnt
Holm; Peter Albere ..... 1... 42. OMS NN . 196
Holmskjold;. Theodor, ‚se, Holm , . ix. a! eis ze . 64
Holst, Erhard Moeller- 5, . . 3 u 0 ua u OS 195
Hornemamn, Jens Wilken, . „2 ET m 2 ene 88
Hofsentuen dense LUE i sy SERENA aes ee PR 60
I.

Arpens, Joachimus , , 4.9 2 + ss 9 « ovis, 20e A NONNE 55
Isert, Paul Erdmann , 00 6 oe dla RSS 79
7:

Jacobzus, Johan Adolph... , : . 1.4 oa) ones She si 406
Jäcobæus, Oligerus, , ,., s+ . .. see ©» SCO 53
Jacobsen, Jacob Christian 7200 . . ... + « JE CO 237
Jacobsen Jens Peter...) «+ 2 0 ss 0 OR 230
Jensen, Frederik Julius Christian .. . 24 i. CON 189
Jensen, Johan Georg Keller . .. Hu u... WI We oe 184
Jensen; Thomas’... asia » Less me CS 199
Jenssen-Tusch, Harald Christian Ludvig . . . . . . .. us eon Hee
Jorgensen, Alfred Peter Carlslund .. ... . .. OO 235

Jorgensen, Bendt Soborg. . . à . « 4 « + : + COS 194

k.
Bee dans Christopher (5... .. « 6). au es 55
eee een, hae. we gk len aol welt lamel. 13
FSI Neo ENE hr Stop her "4 4 in à à, 4 ah on 4 n ll 75
famphovener, Bernhard Casper . . 441, rn alle well 131
Been rederi Christian... an sa oli ore orde
Miærskou, Hjalmar Frederik. Christian .. 40k], wma). u 225
Niels, rennen er le 172
nn an en nn bite at RR 219
MEME eile ge ch av ah od we a le BAIL). 3 47
ee agi. x 218
ec ans Peter Gyllembourg .: ; . 4. , .1.1,,.. etd de . 206
D cup Andreas Nicolaus:. ..:.:.1.. 0. , 4 us, lai 238
D Jens | LR meee ee torse HE. Lil à 64
Berge Johannes ,..........., is si RTE St à 188
Don no nnstanms Carolus : . :2, . be . ed , . el. 64
re Nikolai a , een 128
ACT ato ae an a alla ra Me fe te de he ou de je we Ver id 52
ECR ar Sa teste tale ee ROLE it 74
BE Johan Gerhard... 10 ig 0a an. DR ie 72

L.
ee es 98
nee Joan Martin Christian... 2. , 2.2 lernen 175
een FEE 2,0. SEES ee 199
D da seb a ee te Se nse Asch 126
Lassen, Niels Christian aes! Calas PERMET VS a 124
EI te le a ee a re arte ae mm 53.
Liebman, Frederik ind. EN tae Rall ee iat at SAT PUR 158
ku bre, Peter Johannes. . . . . , . . .. MRC TENTATION 235
sole re à 219
ER nn tn bis ee 194
reger Jensen." NL ou ine. 60
D a) Malte LU ren Se, es (4
Ber Witrelm, EU, à. ie sr UE 125
WM MAR... ck 02 ET . re. NOS ae CE Ra RR 230
Ben Carl ee ke toy os er. De
Bags Christian, 5. 2.0 as en 4%. 118
LR ee ie aisle Lu es ye ser ie

M.
D mel. . Sn RE
Merenssen, Johan Ambrosius..-....... +. ES RR 84
Beer conan Friederik 2.0. cc +o. , . and . . 53
nn. eS 2, EEE Ale AR eR ay 86
ET ek eds in dre gers 184

. Meyer, Bava ERR ARE ERR sah sw Ge eee ER 123
Meier, Peter Christian . 2 7.4% .. 7% 1 SION ee ee 103
Mobr,: Daniel ‚Matthias Heinrich. . . x» 2 a .. REESE Sine 99
Mohr: Nicolai 2... 40e 2 we See RES 76
Moeldenhawer,. Johan Jacob Paul .- „ui. IR RON a 83
Mortensen, Hans: 40 we 2 NT ENS 197
Messin, . Christian .Ludvig - » : 404, Ar AM TO sages 57
Meypind; Frands < - 2000 UGLE SKINS site a js Sees Oo + Hed
Maler, asus . an. a le Gece) ee ENS SES 57
Muller, Otte: Friederich.- - „u. si. seek TONNERRE 65
Müller, Peter’. Erasmus « + «421,2 «ua ae een ee BEN...
Moeller; Hans. 77. Vo eo nee da SE AL Ty ties 93
Moller-Holst, Erhard : 4.2: 0. San apa 2 ee SAREEN 195
Marc AOL Maller a. 2% 1 ee Dee Po 121
Mørch, ‚Otte Josias: Nicolai. .. . 742. LION ORNE 126

N.
Nagel, Dee Son a SEER EDER SPS ec ge Ne SEE batty ae Nr 218
Niebuhr, Carsten +2 ee u an see re RENEE 73
Nielsen, Peter v2 2 ew esa el aba a CN EE 991
Nelte, Ernst Ferdinand" - =. + FA SØ he)... Eee ‘(nee
Nyeland, Stephan Peder . . . „u nts u. an vn ee 232
Norager, Christiernus - '.. ". 17 50.) 20 MI SP So 57

0.
RN te MU RE PORE Se 1.
Obdrup, Volradt Augustin... . . . . . . . . . . . . Cr rea,
Oeder, Georg Christian. * ins SLS eV 4 SON 60
Olafsen, Eggert (Egerhardus Olavius) : + + + + + . . . . . . 70
Oldvius, Olaf «tr 2 wi tele a tee GE eet) TRES 69
Olsen, Oluf Nicolay ota Se haat eh te a.» tke eo 122
Olufsen; Oluf Christian: - .% u 1a sr see 4 NS 96
OBO a ee ee a aan Be Ses a, BE ci es ae He a 86

P.
Pauli, Biarno fil. (Bjarne Paulsen). » ... + set aa RES 58
Paullini, Christian Frants. + .:.-,...1412 4 NO 51
Pauli; Johan: : BER © ete vera te tm Mee ie KOS DERE HE Nee, Ve 58
Paulli: Simon : : 205 su m 1 ele te hal sites a ar As 46
Pedersen, Chr. - » - .. se ee (lage ie tn Ss ee 218
Pedersen, Peder’ +: «4 + + “nu. 00 je) alla ler =) s) a De 183
Pedersen,” Rasmus * "7e". 7.1.1 eh cht 28 3 SION 226
Petersen, Emil 'D. 'F. - '. 7." 21.81 OO 218
Petersen, “Otto Georg ee ene OO Se TE 931
Petit, Emil Charles Nicolat.'. "10. ONE 181
Piper, Harald Alfred Fedor - - - ++ ++ + ee. se eee 181

Pontoppidan : - 2 . we 2 "7, se et et») Sot We SEE 86

Pontoppidan; Erik Ludvigsen. - - . . . . . . . . . . . eee 59
Bein. Johannes »/sihraagrith cute te armene. Kom OR")
em. nue où à à Le ne udl e «je 53
Poulsen, Christian Marinus: « «+ + . ji rss ie ce nel ges eo je 171
En DUR à à ne EN a Ur ne 217
Besen Richard: 6 | - + à ea 5 0 een. iene + ele 239
Pomeen, Viggo Albert : serve + à + + + + + miele op 233
R.
D ee ee Re Be TR eva 84
ma: ie à © A nee ee à ee oies Pl ep jee D6
Ben. ernennen tt mel fig je 219
Den Johannes Theodor. +. : +. 0.2... 2 elle + 196
Bender: Johan - - «se sauna nie tle See 82
Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve af .....+... 102
Eugels, Niels Ditley - + - . - . «+ « u + este en erg 76
RE To hann est ss vo sun aan ee nette 188
nina Wilhelm. + - + . 2.0. we neue. 106
Rohr, Julius Phil, Benjamin NÉS DORE LES AR ee RS Sur 82
Members. (Caroline. +: . . . . . 4 24 «4 + s Rule he 180
Rosenvinge, James Lauritz Andreas Kolderup. » » + + : + + . 236
Bosteaard, Frederik, -.- -..- © + +. . ee ee + naeh. ee 60
Rostrup, Frederik Georg Emil - - » : . . . . . eee . . . 200
D Moine 4... © + 4 4 à + + © + ee » judo oder 173
Bee ran ue 0 entente vestes 214
Ba ehristen Prise +. 0. 1...) ee le Fe Dane ces 68
Rützou, Sophus Marius. + + + . . . Léo se io at HS ee 237
S.
Sahlertz, Ivan Edgard Alexander + + - + ven... 228
ee ae re ee ee 235
Scharling, Edvard aan ae lie online u 190
Schelhammer, Günther Christoph Ba he, datent fin Whe. yh le 53
TS) aT 0) + 1. . 2... 0. a 4 . . . . 190
Schlichtkrull, Oluf Nicolai Christopher : + + - + - + + . . . . 123
Selousboe, Peder Kofod Anker... 4:20 wem le nl.“ 92
ae re der |. =... 0000 0 00 une is lente à 107
Be Christian mee .. + 20er be ees 218
Schulze, Christian Ernst Wihere iu. Sau. + Bele de ep 71
Schumacher, Heinrich Christian Friedrich. «+ + + +++ . . . . 86
Beats . 2 2 ee ee «muets ee 94
der lee enge Mile 102
Seltonhejder Johan Christian. - =: + +... + . 420 _sisowok » 94
rad. ee ae ee 71
Simonsens Christian Ferdinand - . les. «+ ee ee ew ee 119
Eee le rn 54

Skonning, Hans Hansson . . . . . . . ° ° ° ° L L id . . . e L 47

Smith: Christen su KE 4 Lara 2 «DORR ARE GBR 104
Smith, Henrik (Henricus Faber Malmogius). + + «2... 45
Smidth; Jens Hansens <:4 #4: vf aa 2 e HIT. 123
Soldin, Abraham og Salomon: . - + + + + + + . . « . . . . . 96
Sommerfeldt, Seren Christian. + « » "sr... see ee ee 120
Spengler, Lorentz =. 206.6 6 6 4725 au 40 Ben 74
Sperling, ‘Otto :: 4,5 600 3a a ala u 0 els AIR zer TE 48
Steenbuch, Erich Christian Werlauff + » » + . . + . - . . . . 237
Steenstrup, Johannes Japetus Smith. . » . + + . . . . ee . . 183
Steflens, Henrich. “4 2.0 0 1 Al cate SR EEE 93
Stephensen, Magnus - - - - . 6 6 . . . . ee ee we ee 101
Storch, * Vilhelm 22 2/2, 8 ea 2 CU AR, dT Ne M Re
Strom, "Hans. + 2.7 sine esta Ne CO eee ee 62
Strøm. ‘Vincens 2,1 Da ar a BEE Le Er ER 182
Suan, Peder 'Friedrich!. 27407 IM TI N. FIAT as u ER 60
Sveistrup, Hans Guldberg - » +--+ + + . . eee . . . . . . 94
Syr, Peder: © 3 4500 218227 28 Musa os ces ee "700
T.
Thaarup, Fredrik: - «2 sau 4 à à ¢ 3% zu SER ER ER SS ele 122
‘Thomsen, Christen =: : 44103021 ARMOR SUSUR Se Sa 932
Piomsen, Julius = = « 4 6 8 Fest ee FS En 190
Themsen, Thomas Gottfried: = + + + MINES Bure). Aura Bei, is
Thonnine, Peter + +22. 5.4 ses 0 the à à 00 sn 100
Pherstensen:. Peder - =» a. ot SA 2 lan a CPR 70
Fhunbers, Carl -Pebr - + + u Je 9 ov 6 8 st „TER ER 81
Tose,- Johan. Clemens + « «2 7.214. TØ UPS Se 75
Tnepferl A. DE... aus Lane a ale Ress TER > 236
Tommesen,. Jens. Lassen . <<. 9s Sue a MS SAONE 103
Touning, Henrik <-» tu 6" ur. TAPIA ae ONE 69
Frojel, Frants: Wilhelm)... +06)... s 5 OR OR 82
Tychsen, Nicolai. . + + + + + +. NERE ae 94
Tyrholm, Niels Henrik. . ~~... . . eee nano. 64
V.
Wahl,- Jens Lorenz Moestue..-..> RC SAKSE NIE Ieee > Sees
Vahl,: Martin .- +..." 00 ste de et ar RR LENA NE SERENE 79
Valloe, Knud Engelbrecht .:.:.:...-.).> JADE RUN SEES 233
Varberg, Rudolf - a... 1300 Shed U NEE ee 925
Vaupell; Christian: Theodor. HT L SAUT >, Ts BU GES
Viborg, Erik ‚Nissen »- + +... eet 27 o> a OE er NT.
Winholdt : 2: ee ue Ne ee RC PE 86
Voigt, Joachim ‘Otto... .r 3". ere LA La SUI AIT, ANNEES 124
W.
Waldschmiedt, Wilhelm ‘Ulrich: . 1-5. 2 537 2 See 54

Wallich, Nathaniel (forhen Nathan Wolff) » - . , . . . ++ + 105

Waiter, lohan Ernst Chrisbin 2m... een‘ 125
Warming, Johannes Eugenius Bilw.........- ter DE
en + tes ne 98
Weber, Georg Heinrich. - - - - » . . . . . . . . . . . . aoe L:
Moda Augustin i Le en eee ee à ee 172
era Wilhelm ls. re fa. 2 wma see 189
D ne a En 2317
een uname Christian Wilhelm : » . ». . - 2 6,0 6 . . te 101
oS Cities 124
ICL nie ee el Beaks 82
ee Oe SUP Rie OS 2p Sey MAN TA ee 58
eS Er SD ce hy td ee eh ee. Mie eae fe ee 73
Wiggers, IT Mirah a oa: ee ce Ore er A oes N Soe Gach ee 75
a Valehtin. = cine «saves, ans 0 ee 48
+ a te area a ehe 58
a nan SER ne 79
N ee ee TEE Mel 55
Mn ala, Morten... 75 264 #18 ah len Beeren al 103
X.
D D OR N Wate er) à 919
Z..
ee wig el wis ec ds le Ve te eh et Pte hs 936
eee feta oe en. eee) fa LE. MAG AR arts 73
Ø.

CH Mer rad I Re 9 ue ee en N 3 162

248

OM AXEKNUDER.
AF

SOPHUS RÜTZOU,

I Foraaret 1879 henledede Hr. Dr. Warming min Opmerk-
somhed paa det Forhold hos visse Planter, at Dele af Axen
ved Tørring skrumpe ind til et ringere Tværmaal end den
øvrige Axe, og opfordrede mig samtidig til at undersøge
Grunden hertil. Det er Resultatet af disse Undersøgelser
jeg her skal tillade mig at forelægge.

Som Exempel paa en Plante, hvor dette Forhold er
stærkt udpræget, kan nævnes Galeopsis Tetrahit. De
midterste Internodier paa et vel udviklet blomstrende Individ
vil være 30—40mm. lange med en diametral Brede af c.
3mm, som i den øvre Del temmelig pludselig voxer til 6mm,
for atter at aftage noget mod nodus (Tab. I. Fig. 1).

Tørres Planten vil et saadant Stængelstykke gjennem-
snitlig skrumpe ind til en Tykkelse af c. 2mm,; men den
øvre Deel bliver ei staaende ved en tilsvarende Formindskelse.
Idetmindste et Stykke af den vil blive tyndere end det øvrige
Internodium og altsaa forholdsvis være skrumpet langt
stærkere ind (Tab. I. Fig. 2).

Boies et saadant Stængelstykke vil den opsvulmede Del
kunne taale den stærkeste Bøjning, og et Brud paa dette
Sted give en glat Brudflade, der hurtig udtørrer. concavt;
medens den øvrige Del af Axen (som i det Følgende for
Kortheds Skyld blot benævnes »Stænglen«, i Modsætning til

249

den opsvulmede, stærkt sammenfaldende Del: »Axeknuden«),
giver et noget splintret Brud.

En Mængde Planter have slige Knuder; de kunne ligge
over nodus, som hos Mercurialis perennis (Tab. I, Fig.
5—6), eller paa begge Sider af den, som hos Mimulus
luteus (Tab. I. Fig 3—4), men ville dog alle brydes og
indterre paa samme Maade. *)

Grunden til den sterre Bejelighed i Axeknuden kunde
være en særlig Udvikling af Seig-Bast, men dette modsiges
af den glatte, hurtig indtorrende Brudflade, der snarere tyder
hen paa en vis Ungdommelighed paa dette Sted, og det
bliver derfor nødvendigt nærmere at undersøge Axeknudens
Bygning i Sammenligning med »Stenglens«, Da Planternes
Stilling i Systemet her er ligegyldig er nedenstaaende Ex-
empler ordnede efter Ligheden i Bygning uden Hensyn til
Slægtskabsforholdene. De kunne sammenstilles i 2 Grupper:

A. Planter, hvis »Stængel« ikke har Collenchym.

B. Planter, hvis »Stængel« har Collenchym,

A. UDEN COLLENCHYM,
a, Med Sclerenchymring i Banken.

Dianthus aridus**). Epidermis bestaaer af lang-
strakte, udadtil fortykkede og vortede Celler med porede
Sideflader, som dække 3 Rækker næsten isodiametriske
Parenchymceller, der ved en Række temmelig store, rectan-

*) Græssene have tilsyneladende ogsaa Axeknuder, men ‘det op-
svulmede Parti er i Virkeligheden den nederste Del af Blad-
skeden. De lades derfor her ude af Betragtning, ligesom
Actæa, Aralia og. flere andre med sammenfaldende Svulster
paa forskjellige Steder af Bladstilken.

**) Her, som i det Følgende, gjælde Beskrivelserne fuldt ud-
viklede Internodiér: hos fleraarige Planter, de ældre fra dette
Aar; hos laarige 'Stængelstykker fra Midten af Axen paa
udvoxne Individer.

250

gulære, tomme eller krystalførende Celler skarpt afgrændses
fra en Skede af tykvægget, poret Prosenchym (Tab. II. Fig.
9 sk), indadtil gaaende over i langstrakte, svagt collenchy-
matiske Celler, som paa alle Sider omgive de tangentialt
strakte Karbundter. Marvcellerne ere store, rectangulære,
svagt porede.

I Axeknuden, som findes umiddelbart over nodus, er
Barken collenchymatisk udviklet paa den ovennævnte Scleren-
chymring nær, hvis Celler imidlertid her ere tyndvæggede
(Tab. II. Fig. 10 sk). Barkens yderste Celler ere lang-
strakte, stærkt porede og temmelig uregelmæssige. Bastens
Vægge stærkt collenchymatiske, Marvcellerne uregelmæssige.

Geranium robertianum ligner i Bygning en Del
foregaaende, men dens 10 Karbundter ere ordnede i 2 Kredse
og Sclerenchymringen (Tab. II. Fig. 1 sk) naar ind til den
yderste Kreds, tiltagende i Megtighed udfor dens Karbundter.
Ligesom hos Dianthus mangler Bastprosenchym, men Blød-
bastens Vægge ere her ikke collenchymatøse. Bast og Ved
ere omtrent lige store og begge svagt udviklede (Tab. II.
Fig. 2 — et halvt Karbundt).

Axeknuden findes over nodus og udmærker sig ved de
større collenchymatøse Barkceller (Tab. II. Fig. 3), og ved
at Sclerenchymskeden, som er langt mere tyndvægget end i
»Stænglen«, er afbrudt paa flere Steder. Paa Vedkarrene
nær have alle Karbundtelementerne collenchymatøse Vægge
(Tab. II. Fig. 4 — et halvt Karbundt), Marvcellerne ere
mere uregelmæssige. Længdesnittet Fig. d viser Scleren-
chymcellerne paa Uvergangsstedet mellem Axeknude og
»Stængel«,

b. Uden Sclerenchymring,

Mimulus luteus har en i Tversnit 4kantet Stengel
med 2 bredere convexe og 2 smalle concave eller plane
Flader. Paa begge Sider af nodus tiltager Stænglen i Tyk-
kelse og Tværsnittet bliver mere cirkelrundt, kun afbrudt. af
smalle Flader og de nu svagere Ribber. Epidermis er

_ 951

chlorophylforende, dens Celler 3—4 Gange længere end tykke
med vortet Cuticula og indvendig fortykkede. Barken be-
staaer af lange, cylindriske, eensdannede Celler, som tiltage
i Størrelse og faae store Intercellularrum indefter. Basten
har talrige Sierer, men ingen Seig-Bast. Veddet danner en
sluttet, men ei tyk Ring. Stænglen huul.

Paa begge Sider af nodus er Stænglen stærkt opsvulmet
(Tab, I. Fig. 3) og her er Overhudscellerne glatte og tynd-
væggede, Barkcellerne delte radialt og tangentialt og deres
Vægge collenchymatisk fortykkede om Intercellularrummene.
I Veddet staar Karrene skarpt mod sine tyndvæggede Om-
givelser. Seig-Bast findes ikke, men Blodbasten danner en
sluttet Ring, medens det interfasciculere Ved*) endnu ikke
er uddannet, Marvcellerne ere store, men lave, tyndveggede
og uregelmessige og udfylde aldeles Rummet indenfor Kar-
strengsystemet.

Stellaria nemorum. Indenfor Epidermis med dens
stærkt fortykkede Celler og fremspringende Læbeceller følger
den 8—10 Rækker tykke Bark, bestaaende af tyndvæggede
Celler, hvoraf de midterste ere de største, medens Inter-
cellularrummene aftage i Størrelse ind mod den stivelseførende
Skede om de 4 korsvis staaende Karbundter, 2 større og 2
mindre, alle med stærke, brede Bastbelægninger med svulmede
Vægge, kun adskilte indbyrdes ved 1a2 Rækker Parenchym.
Vedpartierne ere gjennemgaaende tyndvæggede, brede, med
mange Kar; de omsluttes paa Indsiden af 2—3 Rækker
collenchymatøse Celler. Marven er meget regelmæssig, næsten
rectangulær i Tværsnit med 6 a 8 Rækker høie, tyndvæggede
vide Celler.

Axeknuden ligger over nodus. Dens Bark er dobbelt
saa mægtig som »Stænglens«, med noget uregelmæssige,

*) Herved menes det af Cambium dannede Ved uden Hensyn til
Sammensætningen, altsaa i videre Betydning end hos Sanio:
Vergleichende Untersuchungen tiber die Zusammensetzung des
Holzkörpers. Bot. Zeit. 1863,

252

kortere Celler af hvilke de yderstes Vægge ere noget svul-
mede. Belegningerne om Veddet mere collenchymatisk,
Marven omtrent uforandret.

B. MED COLLENCHYM I »STENGLEN.«.
a. Collenchymet i Grupper,

Polygonum aviculare. Den tykveggede Epidermis
dækker paa Stenglens Ribber Sclerenchymbundter, i Mellem-
rummene mellem disse chlorophylferende Barkceiler, hvoraf
de inderste ere noget sterre og ofte fere morgenstjerne-
formede Krystalgrupper af oxalsur Kalk. Schlerenchym-
cellerne ere lange, paa tværs rumdelte. Deres Intercellular-
substans farves ikke med Chlorzinkjod, medens derimod den
yderste Del af Veggen hos mange af dem bliver violet. Det
samme skeer i Reglen med hele Væggen (minusen Midtlamel) hos
de yderste Celler i Grupperne og ofte med enkelte i Midten
(Tab. III. Fig. 1 C). Forfelges Sclerenchymet ned mod
Basis af Internodiet til Axeknuden, som findes lidt over
nodus, vil Mængden af den violetfarvende Del af Væggen
tiltage, saaledes at umiddelbart fer Knuden vil hver Scleren-
chymcelle kun have en fin Ring ind mod lumen med bast-
agtig Charakter, medens den øvrige Del af Væggen reagerer
som Collenchym. Deter altsaa, hvad Haberlandt*) benævner:
provisorisk Collenchym.

Den indre Deel af Barken er storcellet med Intercellu-
larrum, men kun faa Rækker: indenfor Ribberne 1—2, inden-
for de chlorophylførende Celler 4—5. Bastprosenchymet danner
halvmaaneformede Belægninger om Bledbasten, hvis Vægge
ofte ere collenchymatisk opsvulmede. I Veddet ofte ufor-
vedede Celler mellem de midtstillede Kar (Tab. III, Fig. 1 U).
Marven, i hvilken forekommer sterre Hulrum, bestaar af
høie, vide Celler med forholdsvis smaa Intercellularrum ;
Garvesyregange baade i Marv og Bark.

*) Entwickelungsgeschichte des mekanischen Gewebesystems der
Pflanzen Leipzig 1879, Pag. 51.

_ 253

Ned mod Internodiets Basis svulmer Axen jævnt og
naar sin største Tykkelse noget over nodus for atter at
aftage mod denne. I Knuden ere Sclerenchympartierne fuld-
kommen collenchymatiske — hele Væggen lige ind til de
smaa uregelmæssige lumina (Tab. III. Fig. 2 B) farves violet
med Chlorzinkjod.

De chlorophylførende Celler ligne »Stænglens«, men ere
tilstede i ringére Antal. . Bastbelegningerne have tynde
collenchymatiske Vægge og af Veddet giver neppe mere end
de faa (4—5) Kar Phloroglucinreaktion. Marven er huul,
bygget af store, ofte .plasmaforende Celler med hvide glind-
sende Vægge.

b. Med Collenchym hele »Stænglen« rundt.

Polygonum sp. Barken under den meget tykvæggede
Epiderm bestaaer yderst af faa Rækker lange Celler med
collenchymatiske Vægge, nogle — i Reglen i lodrette Rækker
— føre oxalsurKalk; derpaa kortere, videre, tangentialt strakte
Celler ind til en sluttet, 2 Rækker tyk Sclerenchymskede.
Basten er svagt udviklet i Forhold til Veddet med dets
store Ring- og Skruekar. Det danner i Forbindelse med et
karløst Interfasciculærved et bredt Bælte om den af store
isodiametriske Celler byggede Marv, der ligesom Barken har
Rækker af Celler med morgenstjerneformede Krystalmasser
af oxalsur Kalk og tillige lange, smalle, garvesyreforende
Gange. I Midten er Stænglen huul.

Axeknuden findes over nodus som en jævnt tiltagende
Udvidelse af Axen. Barken er Collenchym med Intercellu-
larrum. De Celler, som danne Sclerenchymringen i den
øvrige Stengel, findes ogsaa her, men ufortykkede. I Kar-
bundterne er Alt med Undtagelse af Karrene tyndvegget.
Marvcellerne meget store; Stængelen ikke huul. Mængden
af oxalsur Kalk culminerer i et vandret Bælte i nodus. |

Mercurialis perennis. Stenglen er firkantet, de 2
modstaaende Kanter afrundede, de 2 andre med frem-
springende Ribbe (Tab. I. Fig. 5), dannet af collenchymatisk

254

Parenchym, der herfra strækker sig videre om Stænglen,
men kun som eet Cellelag og dette er endda ofte kun collen-
chymatisk fortykket paa den med Epidermis felles Veg. Der-
under c. 6 Rækker Celler med smaa Intercellularrum og
svagt collenchymatose Vægge (stærkest mod Peripherien).
Karbundterne brede, uden Seig-Bast, med tykvegget Ved,
hvori mange, vide, regelmessigt stillede Kar. Tykvegget
Interfasciculerved. Marven storcellet.

Over nodus er Stenglen opsvulmet. Her er hele Barken
collenchymatisk; ligeledes det interfasciculere Ved. I Kar-
bundterne ere kun Karrene tykveggede og forvedede.

Impatiens noli tangere. De tangentialt strakte
Epidermceller dække 2—3 Lag Collenchym og 3—4 Lag
forholdsvis meget stort, tyndvægget Parenchym. En tydelig
Endoderm med bølgede Vægge omgiver Karstrængsystemet,
hvis Veddel er tykvægget, medens Basten er tyndvægget,
uden Seig-Bast, tangential strakt og staaer ikke frem foran
de interfasciculære Partier . med deres tykvæggede Ved og
uden eller med kun 2—3 Celler brede Bastdele (Tab. II.
Fig. 6: et interfasciculert Parti). Marven er storcellet med
Delingsvegge i forskjellige Retninger, indadtil sammenfalden,
i Midten huul.

Paa begge Sider af nodus er Stænglen opsvulmet og
compakt. Overhudscellerne , næsten isodiametriske, Collen-
chymet 6—-8 Cellelag (Tab. II. Fig. 7), den øvrige Bark med
talrige, hyppigst tangentiale Delingsvegge. Karbundterne
ufortykkede; de interfasciculære Væv ligeledes (Tab. Il.
Fig. 8). |

Hele Planten har i Grundvævet mange Celler med
Raphidebundter og i Marven tillige Cellerækker med Garve-
syre,

Mirabilis Jalapa. Under Epidermis 3—4 Lag
Collenchym udenfor lige saa mange Lag chlorophylførende
Celler, som paa mange Steder træde ud til Overhuden i 3—6
Celler brede Partier (Tab. IV. Fig. 1 Chl.). Indenfor Barken
en Kreds af Karbundter uden Seig-Bast, men med tykvægget

255

Veddel og Interfasciculerved (Tab. IV. Fig. 2). I den stor-
cellede Marv spredte Karstrænge med tyndvæggede Elementer.

I den basal stillede Knude 6—8 Lag Collenchym (Tab.
IV. Fig. 3) og 2—3 Lag tyndvegget Parenchym, som intet-
steds naaer Epidermis. Tyndveggede Karbundter (Tab. IV.
Fig. 4) og collenchymatest Interfasciculærvæv.

Circza lutetiana. Under Epidermis 2—3 Rækker -
Celler med collenchymatiske Vægge, derpaa høie Celler ofte
med Raphidebundter. Karbundtsystemet danner en sluttet
Ring med enkelte peripheriske, meget lange Bastprosenchym-
celler og eensartet Ved, paa hvis Marvside findes Blodbast.
Store, regelmæssige Marvceller med, vide Intercellularrum.

Axeknuden findes umiddelbart over nodus;*) den har
under Overhuden et, dobbelt saa mægtigt collenchymatisk
Væv som »Stænglen«. Seig-Bast er ikke udviklet og i
Veddet staae Karrene skarpt mod den øvrige tyndveggede
Del.. Marvcellerne ere mere uregelmæssige. I Basten en-
kelte store Celler med Raphider.

Circea intermedia ligner i Bygning aldeles fore-
gaaende. | |

Asperula odorata har en firkantet »Stængel« med
afstumpede Hjørner og concave Flader. Under Epidermis
følger paa Fladerne een, i Hjernerne indtil 6 Rækker collen-
chymatiske Celler. I Hjornerne ere Væggene stærkest fortyk-
kede og porede. Derpaa følge store afrundede med Intercellu-
lærrum forsynede Celler; inderst en regelmæssig Endoderm,
som let brister, hvorved Barken løsnes fra Karstrængsystemet,
der danner en sluttet Ring om den storcellede Marv og har
en temmelig betydelig Mængde Bast uden Seig-Bast og et
regelmæssigt, især af Skruekar og Prosenchym, be-
staaende Ved.

I Axeknuden, som findes lige over nodus, ere Fladerne
nesten plane og Hjornerne noget mere afrundede end paa
»Stenglen«. I disse ere de 8—9 yderste Cellerækker kantet

*) Afbildet i Bot, Tidsskrift, Bd. 10, Pag. 88,

_ 256
collenchymatiske ; paa Fladerne er det samme Tilfældet med
2—3 Rækker, men i noget mindre Grad. Barkens øvrige
Celler vide, tyndvæggede. Basten har collenchymatiske
Vægge aftagende i Tykkelse ind mod Veddet, hvis Celle-
vægge, paa Karrenes nær, ligeledes ere svulmede. Marven
som i »Stænglen«.

Galeopsis Tetrahit. »Stænglen« er budt firkantet
med plane eller lidt concave Flader. Under den chlorophyl-
førende Epidermis strækker sig et Bælte af Collenchym, i
Hjørnerne c. 8 Rækker, aftagende til 1 å 2 Rækker paa
Fladerne, hvor det flere Steder afbrydes af de tyndvæggede,
chlorophylførende, med Intercellularrum forsynede Celler,
som danner den indre Del af Barken; inderst Endoderm.
Karstrængsystemet bestaaer af 4 store Karbundter i Hjør-
nerne, 4 mindre midt paa Fladerne og i Reglen 8 smaa
mellem de andre. Basten tæller kun ganske faa Prosen-
chymceller; Veddet har talrige Kar i radiale Rækker, ets
øvrige Elementer saavel som Interfasciculærveddet stærkt
fortykket og danner en fast Ring om den ei betydelige Marv
‘med dens aabne, kantede, høie Celler (Tab. III. Fig. 4);
Stenglen huul.

Op under nodus er Axen betydelig tykkere, Hjernerne
mere afrundede og Fladerne oftest concave. Epidermis er
uforandret, men Barken betydelig mægtigere og Collenchymet
gaaer jævnt over i den øvrige Bark, hvis Cellevægge ere
collenchymatisk fortykkede om Intercellularrummene — stær-
kest i de ydre Celler, jævnt aftagende mod Skeden; kun
denne og de den nærmeste Cellerækker ere tyndvæggede.
Seig-Bast findes ikke og i Veddet træde Karrene skarpt
frem mod den øvrige Del, der er tyndvægget ligesom de
interfasciculære Væv (Tab. III. Fig. 3). Marven er ikke huul,
men hele Rummet indenfor Karbundtsystemet udfyldes af
store, lave, saftfyldte Celler.

Galeopsis versicolor og bifida har selvsamme
Bygning som G. Tetrahit, dog ligger Axeknuden hos G.
bifida over nodus.

257

Pogostemum Patchouly har under, Epidermis et
Bælte af 4—6 Rækker Collenchym afbrudt paa c. 8 Steder af
chlorophylførende Celler. Den øvrige Del af den primære
Bark storcellet med Intercellularrum. Den sluttede Kar-
bundtring har yderst et brudt, 1 til 2 Celler tykt Lag af
udviklet Seig-Bast ; hele Vedringen er tykvægget; Marven
storcellet. Kork dannes tidligt i det subepidermale Cellelag ;
der afkastes altsaa intet af Collenchymet. |

Axeknuden ligger over nodus, har mægtigere — 8—10
Rækker — Collenchym og tyndveggede Karbundter uden
Seig-Bast. Korkdannelse er ei begyndt.

"Til denne Gruppe hører ogsaa mange Acanthaceer, der
ligne hverandre meget i Bygning. Som Type kan opstilles:

Beloperone nemorosa. Under den flercellede Over-
hud med talrige Cystolither et bredt Bælte af Collenchym
med" i lumina fremspringende Fortykkelser. Det afbrydes
påa 4 Steder af chlorophylførende Celler, som udgaa fra
den indre, storcellede, tyndvæggede Del af Barken; Basten
* har Grupper af Prosenchym indleirede i skarpt afgrændset
Intercellularsubstans (Tab. IV. Fig. 7 b). Alle Veddets
Elementer ere tykvæggede, ligeledes de interfasciculære Par-
tier. Marvens Celler porede.

I den umiddelbart over nodus værende Knude vise
Collenchymets Fortykkelser sig i Tværsnit firkantede, medens
det i Reglen i »Stenglen« ved Fremspringningerne ville vere
cirkelrunde; Barken ellers temmelig uforandret. Basten
mangler Prosenchymbundterne og i Veddet ere kun Karrenes
Vægge fortykkede. Marvens Celler ere glatte, bløde af-
rundede, lavere og mere uregelmæssige end i »Stænglen«.

Eranthemum nervosum slutter sig noie til fore-
gaaende, men Bastprosenchymcellerne ere her kraftigere og
oftest enkelte. Cystolither findes tillige i Marven 'og ere
større end hos Beloperone; i Reglen lig 8 Naboceller,
men ikke sjelden meget længere. Den største, jeg har iagt-
taget, svarede til 22 Marvceller og maalte 503 4.

Schaueria calicotriche har Bastprosenchymbundter,

Bot. tidsskr. bind 12. Journ, d, bot, tome XII, 17

i

258

men de enkelte Celler ligge ikke i tangentiale Rækker, som
hos Beloperone (Tab. IV. Fig. 5). Collenchymet er her poret
og i Axeknuden findes ogsaa Bastprosenchym, medens Veddet
er ufortykket. Bygningen ellers lig Beloperones.

Peristrophe speciosa har Cystolither i Epidermis
og tillige spredte i hele den primære Bark. Bygningen saavel
af »Stengel« som af Knude lig Beloperones, dog mangler
Seig-Bast aldeles.

Meniminia turgida. Under Epidermis med dens
talrige Cystolither c. 4 Lag collenchymatiske Celler, som —
jævnt, baade med Hensyn til Størrelse og Væggens Svulming,
gaa over i stort, chlorophylførende Parenchym, der paa 4
Steder naar helt til Overhuden, og af hvilket nogle Celler
i Rækken nærmest Collenchymet ere sclerenchymatiske. I
Basten smaa Bundter af Prosenchym (2—6 Celler i hver
Bundt). Iøvrigt som Beloperone. Den opsvulmede Del af
Stængelstykket findes ved Basis; det har c. 6 Lag vel ud-
viklet Collenchym oftest med-i lumina fremspringende For-
tykninger, ingen Sclerenchym, Seig-Bast eller fortykkede Ved-
partier.

Stephanophysum pulchellum. Under den 2—4
cellede Overhud med talrige Cystolither poret Collenchym
med fremspringende Fortykninger; det afbrydes paa mange,
c. 20, Steder af det underliggende chlorophylførende Væv,
som er storcellet, aftagende i Størrelse mod Endodermen.
Basten med spredte Prosenchymceller, enkelte eller parvis
samlede. Sluttet Vedring; poret Marv.

Axeknuden over nodus har Collenchym hele Stænglen
rundt uden Fremspringninger. I Karstrængene kun Karrene
fortykkede. Marven glat.

Goldfussia isophylla. »Stenglen« adskiller sig fra
Beloperones ved poret Collenchym, enkelte Bastprosenchym-
celler og Cystolither ogsaa i Basten og Marven. Axeknuden
ved at have Seig-Bast.

Dipteracanthus Schauerianus som Beloperone,

259

men har i »Stenglen« spredte enkelte eller parvis samlede
Bastprosenchymceller.

Asteracanthus longifolius afviger ved encellet
Overhud, derunder 3—4 Lag Collenchym, storcellet Paren-
chym og i Basten enkelte, sporadiske ei stærkt fortykkede
Seigbastceller. Axeknuden (over nodus) har ligesom Gol d-
fussia enkelte Seigbastceller; iøvrigt: 6—7 Rækker Collen-
chym; det indenfor liggende Parenchym noget sammentrykt ;
"fortykkede Vedelementer.

Schwabea ciliaris har indadtil poret Epiderm; 3—4
Rækker poret Collenchym, adskilt ved 2—3 Rækker meget
uregelmæssigt, chlorophylforende Parenchym fra et Par Lag
mere regelmæssige, porede Celler, som omgive Karbundtsystemet.
En enkelt periferisk Række Seig-Bast.

I Axeknuden, som ligger over nodus, er Overhudens
Indervegge collenchymatese;. Collenchymet udgjer 7—8
Rækker; der er intet uregelmæssigt Aandevæw, men 3 Rækker
storcellet Parenchym ind til Basten, som mangler Seig-Bast,
men hvis yderste Celler derimod har collenchymatøse Vægge,
ligesom de inderste Celler i de interfasciculære Væv og i
Vedpartierne.

De her omtalte Planter have altsaa alle et Parti af
deres Internodier, som i Bygning afviger fra den ovrige Del.
Beliggenheden er forskjellig — i Reglen tet over eller under
nodus —, men er constant for Arten.

Afvigelsen bestaar i dette Partis Mangel paa Scleren-
chym, Seig-Bast og overhovedet fortykkede Celler, samt i en
serlig Udvikling af Collenchym; mange af dets Celler ere
plasmafyldte og i Begreb med at dele sig; det Hele har et
ungdommeligt Udseende og gjør Indtrykket af at vere Inter-
nodiets yngste Del. Dette synes at bekreftes ved en Del
Maalinger, som viste at den sidste Strekning af Internodiet
netop skete i Knuden. *)

*) Maalingerne udfortes paa den forst af Miinter (Flora 1843)
angivne Maade: Ved Hjælp af et Tandhjul, hvis Tenders Yder-
kanter nøjagtig havde en indbyrdes Afstand af 1™™- og som kunne

260

Forskjellen i Bygning er -imidlertid ikke forbigaaende,
men hos mange fremtræder den allerede kjendelig i ganske
unge, kun et Par Millimeter lange Stængelstykker og kan
følges helt ned til de ældste endog 2—3 Aar gamle.

Gjennemgaas for Exempel Cyrthantera magnifica,
Meniminia turgida eller en anden af de nævnte fleraarige
Acanthaceer Stængelstykke for Stængelstykke, vil man let
kunne gjenkjende Axeknuden med dens afvigende Bygning —
hele Veien nedefter, selv paa et Par Aar gamle Axer, og
allerede makroskopisk vil der paa Tværsnittene være tydelig
Forskjel paa dette Parti og den øvrige Stængel. Dog gjælder
dette kun den overjordiske Del. Tab. I. Fig. 8 viser det
nederste af Stænglen hos Aristolochia Clematitis;
under Linien a—a, som betegner Jordoverfladen, sés ingen
Opsvulminger. I Botanisk Tidsskrift Bd. 10, Pag. 88 er
Circæa lutetiana afbildet med sine Udlebere; saalænge de
ere under Jorderf, er der ingen, Axeknuder, de komme først
paa den overjordiske Del og det samme vil vere Tilfældet
med de andre her omtalte Planter.

Axeknuderne ere altsaa eiendommeligt byggede Dele
af overjordiske Internodier, som i Reglen uddannes tidligt
og vedblive at have en fra den ovrige Axe forskjellig
Bygning og oftest ogsaa Form.

Men findes saadanne specielt uddannede Partier, maa
de vel ogsaa have en vis Betydning i Plantens Liv.

Undersøgelsen af Bygningen viste i Axeknuderne et
Maximum af Collenchym og et Minimum af Bast (i Schwen-
denersk Forstand). Collenchymet maa her altsaa overtage
Bastens Function; det er et betydelig svagere Væv i mekanisk
Henseende, (er derfor tilstede i forholdsvis større Mængde),
men tilsteder til Gjengjæld en større Boielighed. Axe-
iknuderne kunde maaske altsaa have til Hensigt at give

rotere om en i den gaffelformede Ende af et Haandtag an-
bragt Axe, inddeltes med Stempelsverte de unge Internodier
i millimeterstoxe Stykker og disses Tilvext maaltes Dag
for Dag.

261

Planterne Midler ihænde til at forandre Stænglens Retning,
naar denne af en eller anden Grund er bleven ugunstig, med
andre Ord, være et Slags Bøieled for Stænglen. Og denne
Antagelse synes at bekræftes; thi disse Planter ville, naar
de holdes nedbøiede, reise den frie Stængeldel i Veiret ved
en skarp Beining netop i Axeknuden. Dette kan vises ved
Forsøg med Planter i Urtepotte, som lægges paa Siden, men
" man vil ogsaa let i den fri Natur finde Planter, hvis Stængler
paa denne Maade har forandret Væxtretning. .

Sachs giver i Würzburger Arbeiten *) Resultaterne af
Beiningsforseg med forskjellige Stængler, først med saadanne,
hvis Internodier havde en større Længde (5 —20 ctm.); deres
nedadvendte Side voxede i Længde og Stængelstykket dan-
nede en Bue for at Stænglen atter kunde indtage den lod-
rette Stilling. Dernæst har han en Række Forsøg med
Græsstraa. »Sættes et udvoxet Internodium horizontalt i
Sand i Mørke krummes det opad paa det Sted, som ud-
vendig betegnes ved Bladskedens Opsvulmning. Vendes Ob-
jectet finder det samme Sted — nu altsaa i modsat Retning
— indtil Axen er ret, og det krummede og nu rettede Stykke
er nu lig Længden af den convexe Side af første Krum-
stykke , ..... . . Prosenchymcellerne deltage i For-
lengelsen; de ere her ikke forvedede som heiere oppe.«

Axeknuderne afvige i Bygning fra det øvrige Stengel
paa samme Maade som Græsknæene fra det øvrige Straa,
og det ter vel anses for sandsynligt at begge — specielt
altsaa Axeknuderne -—, ere Boieled beregnede paa atter at kunne
gjengive Stænglen dens normale Stilling, naar denne af en
eller anden Grund er. bleven forrykket.

: *) Sachs: Langenwachsthum der Ober- und Unterseite horizontal
gelegter sich aufwärts krummende Sprosse.

Fig.

Fig.

Fig.
Fig.

Fig.

Fig.
Fig.

Fig.
Fig.

Fig,
Fig.

10.

11.

262

FORKLARING TIL TAVLERNE.

Tavle I.°

'Galeopsis Tetrahit. © Fra den midterste Del af

Stænglen, Axeknuden ses under nodus.

Galeopsis Tetrahit. Den samme Del af Stænglen
efter Torring.

. Mimulus luteus for og efter Tørring, Axen er

opsvulmet paa begge Sider af nodus.

. Mercurialis perennis for og efter Tørring. Fig. 6

viser 5 efter hinanden følgende Internodier og den
gradvis mindre Sammenfaiden af Axeknuden nedefter
mod Basis af Stænglen.

Aristolochia Clematitis. Dele af de 2 nederste

Internodier og det første underjordiske; aa. Jordover-
fladen.

Tversnit af Stenglen af Galeopsis Tetrahit midt
paa et Internodium 19,

Samme Plante, Tværsnit af den tilsvarende Axeknude 19,

Beloperone nemorosa, Tværsnit af Collenchym
midt i et Internodium 225,

Beloperone nemorosa, Tværsnit af Collenchymet
i Axeknuden. I begge Figurer pege Pilene mod
Epidermis 285,

Tavle II.
Geranium robertianum,

Epidermis og Bark af »Stænglen«. E. Epidermis, Ch,
Chiorophylforende Celler. Sk. Skede. Kb. Karbundt. 180,

Et halvt Karbundt af »Stænglen«, 180,

Epidermis og de yderste Cellerekker af Barken i Axe-
knuden (Bogstaverne som i Fig. 1).

Et halvt Karbundt af Axeknuden !$°,

Længdesnit af Stænglens basale Parti med Skedens
nederste Celler Ta

nt ait 1 5% iC Journ sde bot. ; AE

“ta.

Tab. I.

gr

we eigen Fi
> Sap Sr <

ie |

£
SA Rützou ad nat. del.

Thornam. sculp

Be For

an SEELSTS

a >
KJ ve

Thornam werde.

Dr .
He oi
is SE
Sr
Ne

RTS
R Sa ESS

= re } \ ks CD
a OS 8 SS TES KR À
4 [JAN ; \ ) i SO
| > CONTRE
À 72
Ss Y
TE |
sous

7 Botanisk tideskrift 12 bd. (Tourn: de bot. )
SM. Ritzow ad nat. del.

a 3 (C0
f \ A
ll
1. 4 = .
i
|
Bus 7
|
€
,
a ;
A A\
| >
i ee
. i
;
4

x?
Em
W

D +

ee et ee

Met SITE oc

Fi Tay uly oF

ER, ate
ie ‘
a - L - -
cs er ~
a, en
x nig teen, lig ar oe 14):
® >
ce >
.
*
‘= a
‘
Sa N
N 4
h
i > >
% +
SA bn
- % “ =
r
an ai
EL
4 SER
IT
i se «
4 ee
7 F 2 . OS
‘
14 “
le .
<
* TEA
j =
.
* alm 4
-

+
.
u
.
-
’.
er
ne
en
u +
ér
+
+

"Botanisk tidsskrift 12 bi. (Journ: de bot.) x We. | Lab. IT} *

KETTE
RES 2
sg) 2 rs

D
0]
(|
veal
&
BS
Gay
OG
S
Ss
©)

SOS DO
LÉO ber
SEE 0 AQ - a B

IND BD UL \)

SENERE SES |
en SÅ 78 IR = a
ei no

SM Rützou ad nat. del. Thornam scudp .

Sept ae
a = ae

Feet,

Er ae

a Oe, Se ee ag Oe en eee Lite Gad de ms © ti à N ven —, ee k Res. dl val ee eee ee ee ee

a <
22 AA

Tab. IV.

VW (2

CE

oa
LEA

| Botanisk tideshrite 12 ba. (Journ, de bot.)

SM Ritzow ad nat. del

OX {| A N
ie.

a bie hy
ds ig

263

ne

Fig. 6--8. Impatiens noli tangere,

Fig. 6.

Fig. 8.

Tversnit af »Stenglen« med Epidermis, Bark og et
interfasciculert Parti 120, |
Tværsnit af Axeknudens Collenchym og nærmest til-
stodende Barkparenchym 120,

Tværsnit af en Del af et Karbundt fra Axeknuden,
S. Endoderm 12°,

Fig. 9—10.Dianthus aridus.

Fig. 9.

Fig. 10.

Pie, 1;
Fig. 2.
Fig. 3,

Fig. 4.

Tyzersnit af Sclerenchymringen i »Stænglen« 160,

Tværsnit af det tilsvarende Vedparti i Axeknuden 180,

Tavle III.
Polygonum aviculare. Tværsnit gjennem Midten af et
Internodium. 12°,
Tyersnit af et tilsvarende Parti i Axeknuden af samme
Plante 130,
Galeopsis Tetrahit. Tværsnit af en Del af
»Stenglen« 160,

Tyærsnit af den tilsvarende Del af Axeknudens Kar-
bundt og indre Bark af samme Plante 160,

Tavle IV,

Fig. 1—4. Mirabilis Jalapa,

| eae
Figs 2;

Tværsnit af Overhud og alee lis i »Stænglen« 160,

Tværsnit af et Karbundt i »Stenglen« med dets nær-
meste Omgivelser °8°,

ae 3 & 4. Tværsnit af de til Fig. 1 & 2 svarende Partier i Axe-

Fig. 5.

Fig. 6.
Fig. 7.

knuden 2 28 5,

pore. calicotriche. Tværsnit af et Bastparti
af Stænglen ?25.

Længdesnit af Collenchymet hos samme Plante °89,

Beloperone nemorosa. ‘Tværsnit af Basten med
tilstødende Bark og Ved #15,

REGISTER OVER NOGLE AF DE ANFØRTE

PLANTENAVNE.
An, = Anatomi. Hst. == Historie. Kf. — Kulturform. Mf. —
Morfologi. Sst. == Systematik,

Abies Douglasii (Kf.) 10.
Aristolochia Clematitis
—Mf.) 260.
Asperula odorata (An.—Mf.
255.
Asteracanthus longifolius (An.
—Mf.) 259.
Beloperone Agde (An.—
Mf.) 257.
Beta vulgaris (Kf.) 10.
Circea intermedia (An.—Mf.
| 255,
lutetiana (An.—Mf.)
255, 260.
Cyrthantera magnifica (An.—
Mf.) 260.
Daucus Carota (Kf.) 10.
Dianthus aridus (An, — Mf.)249,
Dipteracanthus Schauerianus
(An.— Mf.) 258.
Eranthemum nervosum (An.—
Mf.) 257.
Galeopsis bifida (An. —Mf.) 256.
Tetrahit (An.— Mf.)
248, 256.
versicolor (An.— Mf.)
256.
Geranium robertianum (An.—
Mf.) 250.
isophylla (An, -—
Mf.) 258.

(An.

—

Goldfussia

Impatiens noli tangere (An.—
Mf.) 254.
Kartoffel (Kf.) 10.
Knudekaal (Kf.) 10.
Miniminia turgida (An.—Mf.)
258, 260.
perennis (An,—
Mf.) 249, 253.
Memulus luteus (An.—Mf.) 249,
250.
Mirabilis Jalapa (An.—Mf) 254.

Mercurialis

Peristrophe speciosa (An.—
Mf.) 258.

Pogostemum Patchouly (An.
—Mf.) 257.

Polygonum aviculare (An,—
Mf.) 252, 253.

Rutabaga (Kf.) 10.

Schaueria cealicotriche (An. —

Mf.) 257.

Schwabea ciliaris (An.—Mf.)
259.

Stellaria nemorum (An.—Mf.)
Bar

PIePEOERE pulehellum
(An.— Mf.) 258.

Turnips (Kf.) 10.:

Vaucheria (Hst.—Sst.) 11.
spherospora Nordst.
B. dioica Kold. Rosenv.
(nov. var.) (Sst.) 11.

RÉSUMÉ FRANCAIS.

ETUDES SUR LA FLORE DU GROENLAND.
PAR

M JOH. LANGE.

Les observations suivantes, qui n'ont pu étre insérées dans
mon Apercu sur la Flore du Groenland!), me semblent assez ne-
cessaires pour l’entente des matériaux de géographie botanique, qui
se trouvent dans cet ouvrage.
| En 1857, j'ai composé un tableau des plantes du Groenland
qui a été publié comme supplément à l'ouvrage de Mr, Rink »Des-
cription géographique et statistique du Groenland«, mais dans
lequel je n'ai nommé que 320 espèces différentes. Depuis ce
temps, les recherches botaniques au Groenland se sont continuées,
et avec un tel succès, que ce tableau comprend maintenant environ
378 espèces de plantes.?) Cet accroissement des dernières années
d'une soixantaine d'espèces, au moyen duquel on est à même de
faire une description bien plus complète de la flore de ce pays
qu'en 1857, on le doit surtout aux voyages d'exploration qu'ont
organisés différentes nations (la Suede, l'Allemagne, la Grande-
Bretagne et les Etats-Unis de l'Amérique du Nord), particulière-
ment le Danemark. Le gouvernement de ce dernier pays, par ses
fréquentes expéditions, a eu pour but de faire explorer les diffé-
rentes parties du Groenland danois occidental. Il est à présumer
que le nombre des espèces groenlandaises augmentera encore, si ces
voyages, comme il faut l’esperer, se continuent et viennent a
s'étendre jusqu’à Ja côte orientale du pays.

Le tableau qui fut publié alors, avait en grande partie pour
base les riches collections apportées du Groenland par M. J. Vahl,
après un séjour de 8 ans, outre les collections assez considérables,
recueillies par M, M. Holbøll et Rink, tandis que les collections de
plantes groenlandaises, faites avant le séjour de M. Vahl dans le
pays, par M.M. Giesecke, Raben et Wormskjold étaient, partie moins

1) Conspectus florae Groenlandicae, auctore Joh, Lange. Kjøbenhavn 1880.
2) Ce nombre ne comprend pourtant pas de variétés, ni plusieurs espèces
du Groenland dont la présence dans ce pays nous semble problématique.

(2)

completes, partie d’une valeur secondaire, les stations des plantes
n'étant ordinairement point indiquées.

Voici les collections que j'ai eu l'occasion d'étudier après la
publication de l'ouvrage de M. Rink:

1) Les envois successifs de plantes faits par M. Rink (1858—63).

2) Choix de plantes de Disco et de ses environs, recueillies et
envoyées en cadeau au jardin des plantes de Copenhague par le
docteur À. Brown (Campster), membre de l'expédition de Whymper,
en 1867.

3) Plantes du Groenland septentrional, recueillies par M. M.
Berggren et Th. Fries dans les voyages au Groenland de M.
Nordenskjöld, en 1870 et 1871.

4) Plantes, recueillies par M.M. Copeland et Pansch pendant
l'expédition de l’Allemagne du Nord à l’est du Groenland en 1869
—70, classifiees par M.M. Buchenau et Focke.

5) Plantes, recueillies pendant les expeditions danoises au
Groenland méridional par M. Kornerup, en 1876, 1878 et 1879.

I] faut nommer encore les contributions de MM. Normann,
Olrik, Pfaff et Schiodte, des dames M. Krarup-Smith, T. Thygesen,
et de plusieurs autres.

De l’autre côté, je n’ai pu réussir à voir des exemplaires de
plusieurs plantes groenlandaises, citées dans le texte d’après les
collections de M. M. Kane, Lyall, J. Taylor, Dickie, Walker et Hart.

Une partie du contenu de ces collections a été nommée dans
»The 1 part of the outlines of the distribution of arctic plants
(Trans. Linn. soc, 1861, reprinted 1875)« par Sir J. D. Hooker,
ou se trouve une liste complete (tabulated view of arctic flowering
plants, etc.) de toutes les plantes de [Amérique arctique et du
Groenland que connaissait le célebre auteur.

Le traité de Sir J. D. Hooker est un des documents les plus
précieux pour l'étude de la flore arctique, et. surtout celle du
Groenland. Il est fondé sur des matériaux considerables, et, a
ce qu il paraît, les dernières observations exceptées, assez complets.
Il nous fait une description fort intéressante de la répartition des
plantes arctiques, l’auteur cherchant a en expliquer les motifs con-
formément aux théories de M. Darwin sur cette question,

Par plusieurs raisons, je n’entamerai point ici la question diffi-
cile et étendue de l’origine des plantes arctiques, notamment de
celles du Groenland. Je me bornerai a une comparaison entre les
différentes parties du Groenland, tant entr’elles que dans leurs rap-
ports avee les autres pays arctiques. Bien qu'il m'en coüte de
me prononcer contre un auteur comme Sir J. D. Hooker qui, de
plein droit, est considéré comme une autorité, notamment dans
les questions qui nous occupent, je ne saurais mabstenir de:
faire quelques objections à plusieurs prémisses de l'ouvrage
nommé, qui, selon moi, ont besoin de quelques modifications, ce qui

(3)

nécessairement influera sur les conclusions générales qui en ont
été tirées.

D'abord je ferai observer qu'il n'est guère heureux que
Hooker ait voulu placer au cercle polaire les limites entre les vegeta-
tions arclique el non-arctique.

Le Finmark, au nord de 660, avec ‘son climat plus doux,
possède une végétation plus riche, d’un caractère moins spéciale-
ment arctique que plusieurs contrées bien plus méridionales de
l'Amérique du Nord et du Groenland. De l'autre côté, on peut
poser en fait, que tout le Groenland, et même le Labrador, situé
encore plus au sud, ont une flore plus arctique que les contrées,
scandinaves situées au nord du cercle polaire. D’après mon avis.
il serait donc plus juste d’en régler les limites sur les lignes isothermes
Et, choisissant Visotherme de 09, on aurait au nord de celui-ci: le
Labrador”), les parties septentrionales de l'Amérique du Nord, tout
le Groenland, la côte septentrionale de l'Islande et la partie septentrionale
de la Laponie; tandis qu'au sud on aurait: une partie plus grande
de la Laponie, tout le Finmark et la partie méridionale et plus
grande de l'Islande. La Sibérie au nord du lac de Baikal (550+
600) et la partie septentrionale du Kamschatka seront aussi
situées au nord de l’isotherme de 00,

Cette délimitation donnera sans doute une idée plus parfaite
du caractere de la flore arctique que les limites réglées sur les
degrés de latitude — c’est ce qu’ une comparaison entre la flore
du Labrador et celle du Finmark rendrait évident. (Cependant une
limitation, telle que je viens de la proposer, des régions de la
flore arctique, amènera nécessairement plusieurs modifications impor-
tantes dans les résultats qu’a obtenus M. Hooker.

Au lieu de diviser le Groenland en une zone arctique au. nord
et une zone non-arctique au sud du cercle polaire, je regarderai
donc ici préalablement {out le Groenland comme faisant partie de la
région de la flore arctique; et la justesse d'un tel point de vue
sera prouvée par l'étude du caractère de toute la flore groen-
landaise, flore qui, du moins jusqu'a 600—610, est purement
arctique. En tout, il y a 197 des 378 espèces de plantes groen-
landaises qui se trouvent aussi bien au sud qu'au nord
de 670, tandis que 50 espèces n’ont été trouvées qu’au nord du
cercle polaire, 118 seulement au sud du même cercle. Deces 118
espèces, la plupart sont restreintes à la partie la plus méridionale
— à moins que, ce qui est le cas avec plusieurs des 118 espèces
nommées, elles ne se retrouvent dans les régions arctiques des
autres pays. (Voyez, sur ce sujet, les listes n0 1, plantes trouvées
au Groenland au S,, mais pas au N. de 670, et 2, pl. groen-
landaises trouvées au N., mais pas au S, de 670; pages 57
dans le texte danois),

*) Selon Berghaus, la température moyenne annuelle à Nain au Labrador
(579 10/ de latitude nord) coincide avec celle de la Laponie (à 680 40°),

(4)

En parcourant ces listes. on trouvera que, parmi les plantes
groenlandaises trouvées au nord et non au sud du cerele polaire,
les 18 (c'est a dire 36 pour cent), imprimées en caractères itali-
ques, sont des types américains; les 3 (c'est à dire 6 p. c.) im-
primées en caractères espacés, sont des types européens, tandis que
les autres 29 (ou 58 p. c.) ont été trouvées en Amérique aussi
bien qu’en Europe, à l'exception de quelques-unes qui tantôt sont
particulières au Groenland, tantôt se retrouvent et dans ce pays et
dans le Spitsberg. Des espèces, trouvées au sud, mais non au nord
du cercle polaire, les 14 au contraire (ou 12 p. c.) sont des types
américains, les 30 (ou 25 p. c) des types européens et les 74,
tantôt des espèces arctiques ordinaires, tantôt communes à |’ Amérique
et à l’Europe (avec les mêmes exceptions que la liste 1).

Tl est donc évident que ces espèces, dont l'apparition au
Groenland est restreinte, constituent à peine la moitié de la végé-
tation groenlandaise (168 contre environ 200 qui sont répandues
dans tout le Groenland), et que les types en sont tout aussi bien
européens qu’ américains, les derniers étant prédominants au nord,
les premiers au sud du Groenland.

Cherchons maintenant, en prenant pour base les expériences sur
la flore groenlandaise qui jusqu’ à présent sont disponibles, à com-
parer la végétation de ce pays à celle des pays qui, sous un point
de vue géographique, s’y rattachent naturellement; nous aurons les
résultats suivants :

1) L'Amérique arctique, située entre les montagnes Rocheuses,
la mer polaire, le golfe de Baffin et le golfe de Hudson!) possède
en commun avec tout le Groenland: 286 espèces.

2) Le Labrador?) a 135 espèces de commun avec le Groen-
land (en ajoutant le Labrador à la section 1, nommée ci-dessus —
et il ne possède que 14 espèces qui ne s’y trouvent pas aussi —
nous verrons que tout le Groenland, en total, a 300 espèces de
commun avec cette partie de l’Amérique).

3) La Sibérie orientale et arctique entre le détroit de Bering
et la rivière d’Ob.3) Cette région a de commun avec le Groen-
land: 203 espèces.

4) Le Kamschatka: +) 90 espèces de commun avec le Groenland.

5) La Russie arctique entre la rivière d'Ob et la Mer Blanche,
ainsi que le Novaja-Zemlia: 238 espèces de commun avec le
Groenland. .

6) La partie septentrionale de la Scandinavie. de la Laponie

1) d’après W. J. Hooker: Flora Boreali — Americana 1840.

2) d’après E. Meyer: de plantis Labradoricis 1830.

3) d'après Ledebour: Flora Rossica, 1842—53, Trautvetter: Flora
terre Tschuktschorum 1878, et autres, Une comparaison plus exacte
pourra se faire lorsque paraitront les résultats de l'expédition de Vega.

4) Ledebour: Flora Rossica, »

(5)

et du Finmark jusqu’ a (et avec) les montagnes de Dovre:!) 297
especes de commun avec le Groenland.

7) Le Spitsberg et l’île des Ours:?) 106 espèces de commun
avec le Groenland.

8) L’Islande:?) 230 espèces de commun avec le Groenland,

S’y rattachent encore:

Les îles ‘Feroe: 143 espèces de commun avec le Groenland.

La Grande-Bretagne: 169 — - — = - ==

Le Danemark : 127 — - — - - —

Les plus hautes montagnes de l'Europe méridionale: 178
espèces de commun avec Je Groenland. |

Pour la comparaison entre les végétations du Groenland, de
l'Amérique arctique et de l'Europe arctique, il serait intéressant de
savoir le nombre de toutes les espèces groenlandaises qui ne se
trouvent point dans l'Amérique arctique, mais que possède l’Europe
arctique, et vice versa, C'est ce que les listes 3, (plantes de la flore
groenlandaise qui se trouvent dans la Scandinavie, mais manquent
dans Amérique arctique et vice versa), et 4, (pl. groenlandaises se
trouvant dans l'Amérique arctique, mais pas au nord de la
Scandinavie ni de la Russie; (v. le texte dan. p. 9 et 10) pour-
ront éclaircir.

Il faut cependant remarquer que, parmi les types européens
cités dans la liste 3, ceux qui sont marqués d’une + n’ont été trouvés
ni dans la Laponie, ni dans le Finmark, ni a Dovre, mais seulement
dans les contrées méridionales de la Scandinavie, Ainsi ils ne
pourront guère être compris dans le nombre des plantes arctiques
proprement dites, et celui des plantes arctiques-europeennes trou-
vées jusqu a présent au Groenland, sera réduit a 50. De l'autre
côté. il y à des espèces qui, de bon droit, peuvent être regardées
comme américaines, se trouvant en Amérique, au Groenland, et au
Spitsberg (voir la liste 5, espèces communes à l'Amérique, au
Groenland et au Spitsberg; texte dan. p. 11) en Islande (voir la
liste 6, espèces communes à l'Amérique, au Groenland et à l'Islande;
texte dan. p. 11), ou en Sibérie (voir la liste 7, espèces communes
a l'Amérique, au Groenland et à l'est de la Sibérie, ou au Kam-
schatka; texte dan. p. 11), tandis qu'elles manquent sur le conti-
nent européen.

Si l’on ajoute ces types non-européens, dont il faut chercher
le centre dans l'Amérique septentrionale, il y a en tout 60 espèces
qui pourront être regardées comme types américains.

D'après ce raisonnement, le nombre des types américains au
Groenland sera plus grand (60) que celui des types enropéens (50,

1) Hartman: Skand. Flora, Blytt: Norges Flora (La flore de Norvége),
Fries: S. Veg. Skand.

2) Voir les écrits de Malmgren et Th. Fries 1862—69.

8) Groenlund: Bidrag til Oplysning om Islands Flora (Étude sur la
flore de l'Islande, Bot. Tidsskrift, II, 4, p. 36).

(6)

ou, en tout, 57), et un tel résultat est tout a fait contraire a
celui sur lequel insiste Sir J. D. Hooker en soutenant que la flore
groenlandaise est presque exclusivement européenne, avec une aug-
mentation fort peu considérable de types américains ou asiatiques.1)
En tout cas, la différence entre les espèces américaines et euro-
péennes du Groenland sera bien moins considérable qu'on ne serait
porté a le croire d’après l'exposé de M. Hooker. Et; si l'on tient
compte des recherches botaniques bien plus complètes de la Scan-
dinavie, comparées à celles du Groenland et de l'Amérique arctique,
il faut bien recommander quelque précaution avant d'en tirer des
conclusions générales. Au point où en sont nos connaissances, cette
question ne peut guère être formulée autrement qu’en disant que la.
végétation du Groenland lient presque autant de celle de l'Amérique
que de celle de lEurope, ajoutant que — ce que prouve une
comparaison entre les listes ] et 2, 3 et 4 — les types américains
prédominent par excellence au nord, les types européens au sud.

Puis, Sir J. D. Hooker, dans le traité cité plus haut, a appelé
l'attention sur un trait caractéristique de la végétation groenlandaise,
savoir: son manque frappant des espèces el des familles que l'on
trouve dans les autres flores arcliques.”) Je ne saurais souscrire
sans réserve une telle remarque, bien qu'il faille reconnaître
que l'absence au Groenland®) d’un assez grand nombre d'espèces
qui se trouvent au nord du cercle polaire en Amérique comme en
Europe, est assez frappante. Hooker en fait le compte, il y en a,
en tout, 188 espèces, 4) Cependant il faut remarquer que, des
espèces citées dans ce tableau, les 13 espèces de la liste 8 ont
été trouvées ou du moins indiquées au Groenland; une partie des
espèces marquées d’un *) sont même désignées comme groenlandaises
dans le »tabulated view of arctic flowering plants« par M. Hooker.
(v. le texte dan. p. 12.)

Il y aurait encore lieu d’amoindrir le contenu de la liste en
déduisant un certain nombre d'espèces que d’après leur étendue

1) The Flora of the Greenland district is almost exclusively Lapponian,
having an extremely slight admixture of American or Asiatic types“.
(Outlines of the distrib. of arctic plants p. 198.)

„Greenland, though so favorably situated for harbouring an arctic-
American vegetation and so unfavourably for an arctie-European one,
presents little trace of the botanical features of the great continent, to
which it geographically belongs, and an almost absolute identity with
those of Europa“ (l. c. p. 199).

2) Another singular feature of both arctic and temperate Greenland is its
wanting a vast number of arctic plants, which are European and are
found also in America (l. e. p. 218).

3) 11 s’agit ici de tout le Groenland, et non pas seulement de la partie située
au nord du cercle polaire.

4) Sont exceptées 15 espèces comme aquatiques ou croissant en peu d’en-
droits. La somme totale de la liste de Hooker est de 230 espèces (p.
221). mais il faut supposer que ce doit être 203 (nombre qui résulte de
l'addition de 188 et 15),

m ne à Mh Fi ur a Ann rn ha u hmm ann mar nam tts Oh hm 07 et NE ih me à ma jte 3 ita à nn
= z u. — “ inal tee E =
g a = suse le

(7)

oe ER,

géographique, l'on trouverait à peine au Groenland, savoir: les 42
especes citées dans la liste 9 (v. le texte dan, p. 13).

En déduisant} ces 42 espèces et les 13 espèces, nommées
plus haut, de la liste de M. Hooker sur les espèces dont il trouve
l'absence au Groenland si frappante, le nombre en sera réduit à
133 espèces, parmi lesquelles se trouvent plusieurs que vraiment
on pourrait s'étonner de ne point retrouver dans la flore groen-
landaise. Cependant je ferai observer que la possibilité d'en trouver
plusieurs et même d'en trouver d’autres encore au Groenland n'a
point disparu, et que tout ce qu'on a dit ici sur le Groenland,
peut être appliqué — avec plus ou moins de raison — à d'autres
flores arctiques de la même étendue, et pour l'exploration desquelles
il reste autant à faire. Il est évident que l'exploration du Groen-
land, par suite de la grandeur du pays, de la difficulté d'y voyager,
du manque de botanistes habitant le pays, etc., est beaucoup moins
parfaite que celle des autres pays arctiques et surtout du Finmark
et de la Laponie, où plusieurs botanistes ont été établis pendant
de longues années, et qui ont été le but de tant de voyages bo-
taniques depuis le temps de Linné jusqu’ à nos jours; d’où il ré-
sulte que la vraisemblance d'une augmentation du nombre d'espèces
connues jusqu’ à présent, est plus grande pour la flore groenlandaise
que pour celle des pays nommés.

Encore moins serais-je à même de souscrire cette autre assertion
de M. Hooker — qui se joint étroitement à celle que je viens de
traiter — que le Groenland, comparé aux régions des autres flores
arctiques (la Scandinavie au nord du cercle polaire, le nord et
l'est de la Sibérie, l'Amérique du Nord-ouest et l'Amérique arctique

de l'est) est un pays bien pauvre malgré sa grandeur, et quon ne

saurait nommer une seule espèce, particulière au Groenland, qui wait
élé trouvée dans l'un ou l'autre des pays dont il est question ict
up 217). 1)

Si l’on veut taxer la richesse ou la pauvreté d’un pays, quant aux
espèces de ses plantes, d’après la grandeur du pays, il n’est guère permis
d'y comprendre d'autres contrées que celles qui offrent vraiment les
conditions d'une végétation. Et, dans ce cas, il faut se rappeler
que le Groenland, plus qu'aucune autre des contrées avec lesquelles
on le compare, contient une grande région sans aucune végétation,
savoir les champs de glace de l'intérieur. La seule partie du
Groenland qui soit couverte de plantes et qui puisse servir à une
comparaison, (les fjords et les îles le long de la côte) n'est que
fort petite relativement aux grandes contrées dépourvues de toute
végétation.

Mais si l’on ne compte pas toute la grande contrée des glaces

1) „In area Arctic Gieenland exceeds any other atctic district except the
Asiatic, but ranks lowest of all in number of contained species“ (1, c.
p. 216).

(8)

de l'intérieur, la région groenlandaise couverte de plantes se montrerå
plus petite que chacune des régions auxquelles on l’aura comparée,
La Sibérie arctique est bien plus vaste que le Groenland, et le
terrain couvert de plantes y est plus étendre, et pourtant Hooker
ny à su nommer que 233 espèces, tandis que le Groenland
arctique possède 250 espèces et tout le Groenland 378 espèces
connues. Que, de l’autre côté, le Groenland, comparé au nord de
la Scandinavie, soit pauvre en espèces, voila un fait incontestable,
facile, cependant, à expliquer; car non seulement la végétation de
cette dernière contrée est plus généralement répandue sur le
terrain, mais l'exploration en a été bien plus minutieuse et enfin
la position géographique en est beaucoup plus favorable.

Quant à cette autre assertion, que le Groenland ne possède
aucune espèce qui lui soit particulière, 1) elle a aussi besoin de
quelques modifications. D’après les faits qui jusqu’ à présent me
sont connus, tout le Groenland possède 19 espèces qu'on ne sait
trouvées dans aucun autre pays (voir la liste 10; texte dan. p. 15).

Les espèces marquées d'un * dans la liste 10 ont aussi été
trouvées au nord du cercle polaire, Bien qu'il soit encore douteux,
si une de ces espèces (Carex pratensis) n’est pas identique à une
espèce américaine (C. adusta), il reste encore 18 espèces, qui pro-
visoirement doivent être regardées comme particulières au Groenland.
De ces dernières, les 3 (Pedicularis Kanei, Lepidium Groenlandicum
et Potentilla Sommerfeltii) ne sont que peu connues, et par la
encore douteuses. Les 4 (Calamagrostis hyperborea, Carex Dreje-
riana, Potentilla Ranunculus et P. Frieseana) ont été indiquées après
1875, c'est à dire après la publication du traité de M. Hooker, et
par conséquent elles n'ont pu être connues par l'auteur. Mais,
abstraction faite de ces espèces, il en reste pourtant 11 (dont 6
espèces arctiques) qui sont particulières au Groenland, et les 2 sont
même citées dans la liste de M. Hooker. Il faut supposer que
tout le reste n'ait pas été remarqué par lui, ou bien qu'il n ait
pas voulu les reconnaître comme espèces indépendantes.

Si l'on ajoute les espèces connues seulement au Groenland
el au Spitsberg, le nombre en montera jusqu’ a 5, savoir:

Glyceria vilfoidea (And.), Th. Fries,

— Vahliaña (Liebm.), Th. Fries,

Taraxacum phymatocarpum, J. Vahl.

Draba arctica, J Vahl.

Poa filipes, Lange.

Ce nombre de 24 especes trouvées seulement dans la flore

La

i) „The arctic Greenland contains no peculiar species whatever“, Hooker
l, Cs P- 212,

(9)

du Groenland—Spitsberg, est fort considérable relativement à lå
vegetation totale de ces deux pays.

Une question d’assez grand intérét serait la comparaison entre
la végélation de l'ouest el de Vest du Groenland. Cependant, il
faudra tout d'abord faire observer que cette dernière côte n'est
encore que fort imparfaitement explorée, et qu'un nouvel examen
donnera lieu, à l'avenir, sous le point de vue botanique, à des
modifications notables dans la comparaison que l’on pourrait faire
au moyen des ressources actuelles, C’est ce que démontre l’ac-
croissement des expériences sur la végétation des degrés de lati-
tude plus élevés (730—760), qui est dû aux collections apportées
par l'expédition polaire allemande de 1869 —7O, en tout 89 espèces
de plantes cryptogames vasculaires et phanérogames, avec les espèces
trouvées plus tôt sur la même côte par Scoresby et Sabine.

Tandis que nous connaissons aujourd’ hui environ 370 espèces
de plantes de la côte occidentale du Groenland, on n'a pu indiquer
que 205 espèces et 11 variétés de la côte orientale. Mais la
différence sera encore plus grande, si l'on compare les espèces de
la flore de la côte d'ouest qui ne sont point trouvées sur la côte
d'est, et vice versa, Car 167 espèces de l'ouest du Groenland wont
pas été observées à Vest (Voir la liste 12; texte dan. p. 17); de
l'autre côté on n'a trouvé que 7 espèces à Vest, que le Groenland
occidental ne possède pas (Voir la liste 13; texte dan. p. 19).

Ainsi le nombre d'espèces trouvées a l’est et non à l’ouest
n'est que „1, des espèces qui se trouvent à l'ouest et non à l’est
(167), et un peu plus de la moitié de toutes les plantes groen-
landaises sont communes aux pays de l’ouest et de l'est.

Les contrées de l'est du Groenland qui ont été explorees par
les botanistes, sont la côte méridionale de 600 à env. 650 et les
côtes septentrionales avec les îles entre 730 et 770. Entre 650
et 730 il y a done une zone de la côte d'est du Groenland dont
la végétation est complètement inconnue. En comparant les espèces
trouvées à l'est du Groenland septentrional et méridional, on verra
que 113 espèces et 5 variétés ont été trouvées au sud et non
au nord, tandis que 50 espèces et 4 variétés ont été indiquées
dans la partie septentrionale et non dans la partie méridionale de
cette cote. Seulement 41 especes et 3 variétés sont communes a
tout le Groenland oriental. Ces dernières sont aussi à l’ouest ré-
pandues sur toute la cöte explorée de 600 jusqu’ a environ 730,
tandis que plus de la moitié des especes observées seulement dans
la partie septentrionale de l’est du Groenland sont aussi à l’ouest
des types du nord dont les limites au sud se trouveront aux en-
virons du cercle polaire.

Quant a Ja statistique des plantes, ii nous reste encore a
indiquer les relations entre les espèces des différentes sections princi-
pales, entre la durée différente des plantes, et entre le nombre des
espèces dun côlé, celui des genres el des familles de Vaulre.

Bot. tidsskr. bind 12, Journ. d, bot, tome XII, 18

(10)

On verra alors que parmi les phanérogames et les cryptø-
games vasculaires du Groenland: |
les dicotyledones y comptent 228 especes;

les monocotylédones — 125 —
les gymnospermes — I —
les cryptog. vasculaires 24 —

en tout 378 —

C'est à dire:

que les Cryptog. vasculaires: monocotylédones — 1: 5,0,
- les — — : dicotylédones maa! pe
- les monocotyledones : dicotylédones ee RENS
d'apres } _ Frs cs — 1: 2».
Hooker:.
De ces espèces:
les 28 sont ligneuses environ 3} du
- 320 - pérennes nombre total,
- 5 - bisannuelles {environ 7, du
- 25 - annuelles | nombre total.

Voici la relation entre les familles, les genres et les espèces
de la flore groenlandaise. Les 378 espèces sont divisées en 151
genres apartenant à 55 familles. Ainsi les familles sont aux
genres comme 1: 6,8; les genres aux espèces comme 1: 2,5 (D’après
Hooker, les familles seraient aux espèces comme 1: 6,6, les
genres aux espèces comme 1: 3,3, dans tout le Groenland). |

Quant à la relation réciproque entre les différentes familles,
voir le texte danois, page 21.

Avant de terminer ces remarques, il serait bon, je crois, d'y
ajouter quelques observations pouvant servir à expliquer la différence
assez considérable entre les indications de M. Hooker et les miennes,
non seulement dans les proportions que nous venons de citer,
mais aussi et surtout concernant la question de la flore groen-
landaise comparée à celles du reste du Haut-Nord. — On peut en
partie en chercher la raison dans la différence des matériaux dont nous
nous sommes servis, M. Hooker ayant été à même d'étudier quel-
ques collections dont je n'ai pu faire la connaissance, tandis que
de l’autre côté il n'a pu utiliser, pour l'édition de 1875 de son
traité, les plantes observées depuis au Groenland, lesquelles étaient
a ma disposition, Mais outre : ces divergences, il y en a d'autres
de différente nature qui ne sauraient provenir de la différence
des matériaux, mais bien d’une nomenclature différente, d’une
limitation différente des espèces ou d’autres raisons. Si l'on
fait une comparaison exacte entre la liste de M, Hooker et mon

(11)

jtabeau de la flore groenlandaise, on trouvera d’abord environ 40
especes qui se trouvent chez Hooker, mais pas dans mon apercu,
(voir la liste 14) *),

J'ai
des

Les 51 espèces de la liste 15 (v. le texte dan p. 24), que
comprises dans mon tableau et dont. pour la plupart, j'ai eu
exemplaires entre mes mains, ne se trouvent pas, au contraire,

dans la liste de Hooker.

*) Les remarques suivantes se rapportent au texte danois, pages

1)

&

22, 23, 24, 25, 26.
Page 22.

Signification des signes, selon le ,Tabulated view“ de Hooker: G, =
le Groenland en a S. = le sud du Groenland; E. = Vest du
Groenland; N, E. == le nord-est du Groenland,

les 4 especes de Deyeuxia et de Calamagrostis ne se trouvent dans
aucune des collections 4 ma portée ni dans d’autres tableaux de la flore
groenlandaise, Quelques-unes appartiennent peut-être aux Calamagro-
stis hyperborea Lge. et aux C. stricta Hartm., que j'ai citées, mais
qui ne se trouvent pas chez Hooker,

3) Je ne sais ce qui autorise Hooker a prétendre la présence, dans l’est du

+

5

£.

7)

2

~~

2)

Groenland, de l’Aira cæspito: a. On ne la trouve ni dans la liste des
plantes de Scoresby ni dans les traités de Buchenau et Focke sur les
plantes apportées par l’expédition allemande. L’A. (Deschampsia) brevi-
folia étant spécialement nommée, il ne peut y avoir fusion avec celle-ci,
Le véritable Agropyrum repens, n'a jamais, que je sache, été trouvé au
Groenland, L’A. violaceum Horn, en diffère beaucoup et est d'ailleurs
cité par Hooker.

La Carex microglochin ne se trouvant pas dans la liste de Hooker, on
pourrait supposer une confusion des noms entre cette plante et la C.
microstachya, Je n'ai trouvé nulle autre part cette dernière comme ap-
partenant au Groenland,

Que la C. Heleonastes soit donnée comme venant du Groenland, pro-
vient sans doute de ce que Gay rapportait l'espèce nommée par Hornem,
C. elongata du Groenland à la C. Heleonastes, Drejer cependant a
montré (Rev. crit. Car bor.), que la C, elongata de Hornemann appar-
tient à la C. lagopina, et que ni la C, elongata, ni la C, Heleonastes ne
sont connues comme se trouvant au Groenland,

La C. stenophylla de Hongrie et d'Autriche ne se trouve guère au
Groenland. Peut-être indique-t-on par ce nom la C. duriuscula C, A,
Mey., qui ne se trouve pas dans la liste de Hooker. Celle-ci diffère
pourtant bien assez de la C. stenophylla Wahlenb.

Page 23.

Je n’ai pas vu la C, salina comme venant du Groenland, mais bien la
C reducta Drej., qui tient le milieu entre la C. salina et la C. sub-
spathacea, et à laquelle on vise sans doute par ce nom.

La Betula fruticosa que Hooker rapporte au sud du Groenland, est peut-
être la même espèce que j'ai indiquée sous le nom de B, intermedia
Thom.,' ce qui pourtant est difficile à dire, comme il y a au Groenland
plusieurs autres espèces de bouleaux (B. glutinosa, B. alpestris et B.
odorata var, tortuosa),

Le Polemonium coeruleum est indiqué comme provenant de l’est du
Groenland, le P. humile au contraire comme appartenant au nord du
Groenland. Il n’y a pas de doute que le dernier seul et non pas
le P. coeruleum L, se trouve sur la côte orientale du Groenland, et que
la même plante ait été désignée par deux noms différents,

(12)

Si toutes les especes citées dans la liste 11 se trouvaient
vraiment au Groenland, les divergences que nous venons de relever
donneraient une augmentation de 40 espèces au nombre d'espèces
que j'ai nommées, de sorte que la somme totale des plantes groen-
landaises serait de 410, Ces divergences deviennent encore plus
nombreuses par des differences de nomenclature, lesquelles n’aug-
mentent pourtant pas le nombre d’especes, mais doivent provenir ou
d'une désignation différente de la même plante, ou. de l’application
de synonymes differentes. Les especes de la liste 16 (v. le texte
dan. p. 25), sont citées differemment dans la liste de Hooker et
la mienne,

Les noms de la liste 17 (v. le texte dan. p. 25). citées dans
la liste de Hooker sous deux ou trois numéros, ne sont, du moins
pour le Groenland, que de simples synonymes,

Page 23.

4) L’Armeria vulgaris, YA. Sibirica et 1A. Labradorica, toutes citées comme
groenlandaises par Hooker, doivent, je suppose, être rapportées à une
seule et même espèce, Moi, du moins, je nai pas vu d’autres espèces
du Groenland que celle que j'ai désignée sous le nom d’A. Sibirica Turez.,
que sans doute est synonyme de A, Labradorica Wallr,

5) Durand (Plantae Kaneanae) donne du nord du Groenland la À. aqua-
tilis var. arctica, plante douteuse qui, d’après la description, semble
tenir plus du R, hederaceus que du R. aquatilis et constitue peut-être
même une espèce distincte. Si le R, aquat. de Hooker ne provient que
de cette indication, il y a tout lieu de-l’effacer de la fiore du Groenland.
Dans mon aperçu sur la fiore groenlandaise, j'ai donné les raisons pour-
quoi je prétends que les Cochleariae du Groentand doivent être rap-
portées à la C, Groenlandica L. et à la C, fenestrata R. Br, Je wai
vu que deux types de ce genre du Groenland, et je n’en ai vu aucun
qui répondit aux 2 espèces citées par Hooker, dont pourtant plusieurs
auteurs du Groenland nomment la C. anglica,

Page 24,

1) Je n'ai vu nulle autre part le Zepigonum salinum parmi les Plantes
groenlandaises ; mais M. Lyall (Trans. Linn, soc. 1857) a nommé l'Are-
naria rubra de Disco, Peut-être est-ce cette plante que H. a désignée
sous le nom de Lepigonum salinum.

2) La désignation de la Zychnis dioeca comme venant de l’est du Groen-
land vient des plantes de Sabine, classifiées par W.J. Hooker (L. dioeca
var. nana), Buchenau et Focke prétendent qu'il a voulu designer par
là une forme naine du Melandrium affine.

3) Tout ce que j'ai vu du Groenland sous le nom de P. verna, je Vai

" rapporté à la P. maculata; la véritable P, verna n'y a pas été trouvée,
que je sache,

6

ut

Page 25; liste 16.

1) L’espéce découverte au Groenland par J, Vahl et représentée dans la
„Flora danica", tabl, 2343, sous le nom de Poa pendulina, ne doit pas
être confondue avec la Glyceria pendulina (Colpodium pendulinum
Læstad,) qui en diffère beaucoup et qui se trouve dans la partie sep-
tentrionale de la Laponie, pres Torneå et dans le pays des Samoïèdes,
Cette derniére est représentée dans la Fl, Dan,, supplém. tabl. 126;
dans la note du texte j’ai proposé de nommer l'espèce groenlandaise
Arctophila (Glyceria) effusa,

(13)

Il est bien possible que par les 41 noms cités dans la liste
17, on n’ait pensé a designer que les 20 especes auxquelles je les
ai réduits, mais une méprise peut en tous cas facilement avoir lieu,
chaque plante étant munie d’une marque pour designer qu’elle se
trouve au Groenland, de sorte qu’ il faut croire qu’ il a au moins
été question ici de deux différentes formes de la même espèce.
Quoi qu’ il en soit, la divergence entre les especes que Hooker a
citées pour le Groenland et celles qui se trouvent dans mon aperçu
sur la flore groenlandaise, est assez remarquable. Il est évident
que cette divergence ne peut qu’avoir une influence considérable
sur les résuftats généraux, car si l’on veut se servir d’un tel
ouvrage pour faire des comparaisons sur le domaine de la géo-
graphie botanique ou statistique, il est surtout nécessaire d’avoir un
point de départ sûr pour l'estimation des différentes espèces,

Page 25; liste 17.

2) La véritable Ranunculus Flammula, je ne Vai vu indiquer d'aucun endroit

du Groenland. Si le R, reptans L. en est une variété ou forme une

x . , ’ a .

espèce indépendante, cest une chose dont on n’est pas tout-à-fait
d’accord,

Page 26.

1) Au Groenland on n'a pas, que je sache, trouvé la forme principale de
la S. Hirculus, mais seulement une variété f, alpina Engl.

2) L'identité des P. Koenigii et hyperborea à été traitée plus longuement
par moi dans le texte de Fl. Dan, fase, 50 et les remarques à ce texte
(Acad. des Sciences, Compt. Rendu 1880).

3) L’Eriophorum latifolium Hpp., nommé aussi par guelques-uns E. poly-
stachyon, ne se trouve cité pour le Groenland que par Giesecke, mais
je regarde comme fort douteux quil sy trouve réellement,

SUR CERTAINS GONFLEMENTS DE L’AXE DANS
QUELQUES PLANTES.

PAR

M. S. RUTZOU.

\ ——

M. le docteur Warming a appelé mon attention sur un cas
particulier chez certaines plantes, où l’axe, par l’exsiccation, se ré-
trécit en quelques endroits plus qu’en d’autres, et m’a engagé a en
chercher les motifs et la valeur. |

Je citerai comme un exemple où ce problème se produit très
visiblement, le Galeopsis Tetrahit. Les entre-noeuds inter-
médiaires d’un individu en fleurs bien développé auront environ
30 a 40%". de longueur sur 3". environ de grosseur diamétrale,
laquelle, dans la partie supérieure, se gonfle subitement jusqu’à
6™™-, pour diminuer un peu de nouveau vers le noeud (pl. I, fig. 1).

Si l'on fait sécher la plante, un tel entre-noeud se rétrécira
jusqu'à une grosseur diamétrale moyenne de 2mm., tandis que la
partie supérieure et plus grosse de la tige ne se tiendra pas à un
rétrécissement analogue, mais deviendra plus mince que le reste de
Ventre-noeud et se sera donc relativement rétrécié bien davantage
(pl. Lie. 2)

La partie gonflée d'un tel entre-noeud est flexible au plus
haut degre; si elle se rompt, la cassure en est plate, seche tres
vite et devient concave, tandis que le reste de l'axe, que dans la
suite, pour plus de brievete, nous nommerons »tige«, par opposition
a la partie gonflée et fortement rétrécie: »le gonflement«, donne
une cassure un peu dentelée. Ces »gonflements« se retrouvent
dans un grand nombre de plantes, ou sous le noeud, comme ici
dans le Galeopsis Tetrahit, ou par dessus. — Mercurialis perennis
(pl. I, fig. 5 & 6) — ou bien des deux côtés — Mimulus luteus
(pl. I, fig. 3 & 4) — mais ils se rompent et séchent tous de la
méme maniere, *)

*) Les herbes paraissent aussi avoir des .gonflements", mais la partie gon-
flée ne constitue que la partie inférieure de la gaîne. Nous nen tien-
drons donc pas compte, aussi peu que de |’Actée, de l’Aralia et d’autres
plantes à tumeurs rétrécies sur différentes parties du pétiole.

(15)

Voici la structure de la tige du Galeopsis Tetrahit :

La cassure de la »tige« est carrée et å surfaces plates ou
un peu concaves, Sous l'épiderme chlorophyllifere s'étend une zone
de collenchyme, composée d'environ 8 couches aux coins, qui vont
en diminuant, jusqu'à une ou deux couches aux faces, ou elle est
interrompue en plusieurs endroits par les cellules chlorophylliferes
& membranes minces, qui forment la partie intérieure de l'écorce ;
plus intérieurement encore, il y a lendoderme.

Le systeme fibro-vasculaire est composé de quatre grands
faisceaux vasculaires aux coins, de quatre moindres aux faces, et
en général d'un petit faisceau de chaque côté de ceux-ci. Le liber
ne compte que très peu de cellules prosenchymatiques; le xyleme.
a de nombreux vaisseaux disposés en rayons; les autres éléments,
ainsi que le xylème interfasciculaire, en sont fort épaissis et for-
ment un anneau serré autour du peu de moëlle aux grandes cellules
anguleuses et allongées; au milieu, la tige est creuse (pl. III,
fig. 4).

Immédiatement sous le noeud, l’axe est considérablement plus
gros, les coins en sont plus arrondis et les faces plus concaves,
L'épiderme est toujours la mème, mais l'écorce est bien plus puis-
sante et le collenchyme s'étend insensiblement dans le reste de
l'écorce, dont les cellules sont collenchymateusement épaissies autour
des méats intercellulaires, surtout dans les cellules extérieures, et
diminuent graduellement du côté de la gaine; celle-ci seule, et les
cellules adjacentes, ont les membranes minces. Il n'y a pas de
liber dur et les vaisseaux du xylème se distinguent bien du reste,
dont les membranes sont minces comme les tissus interfasciculaires
(pl. III, fig. 3). La tige n'est pas creuse. mais tout l'espace en
dedans du xylème fibro-vasculaire est rempli de grandes cellules
moëlleuses courtes et succulentes, ;

La difference entre la »tige« et le gonflement est done le
manque de liber dur et de cellules épaissies en général de celui-ci,
accompagné d'un excédant de collenchyme. Cette structure se
trouve aussi dans d’autres especes de Galeopsis (G. bifida, G. ver-
sicolor, etc.), et encore, pour tous les points essentiels, dans une
foule d’Acanthacees telles que les Beloperone nemorosa, Eranthemum
nervosum, Schaueria calicotriche, Peristrophe speciosa et autres; en
outre dans des plantes de differentes familles, telles que l’Asperula
odorata, les Circæa lutetiana et intermedia, Mirabilis Jalapa, Im-
patiens noli me tangere et autres (Comp. pl. II, fig. 6 avec 7 &
nl. IV, fig. 1 & 2 avec 3 & 4).

Le Polygonum aviculare n’a pas, comme les plantes précédentes,
de collenchyme par toute la tige, mais en groupes seulement, for-
mant des côtes sur la surface. C’est cependant ce que Haberlandt *)

*) Haberlandt: Entwickelungsgeschichte des mekanischen Gewebesystem der
Pflanzen, Leipzig 1879, p. 41.

16

appelle collenchymé »provisoire«, et qui plus tard se développé en
sclérenchyme (»Liber«, Schwendener, Haberlandt).

Un autre groupe ne contient pas du tout de collenchyme dans
la tige, tandis qu'un tissu de cette nature est plus ou moins de-
veloppé dans le »gonflement«,. Comme exemples on pourrait
nommer le Dianthus aridus, plusieurs Geraniums, le Mimulus luteus
et le Stellaria nemorum (Comp. pl. IL fig. 1 & 2 avec 3 & 4 et
la description des planches). J

Chez toutes ces plantes on trouve donc une partie des entre-
noeuds qui en structure dévie du reste de la tige; elle est diffe-
remment placée, mais se trouve le plus souvent tout pres du noeud, -
ou presque dans celui-ci, et la position en est constante pour
l'espèce. La déviation consiste, pour cette partie, dans le manque
de sclérenchyme, de liber dur et de cellules épaissies en général,
tandis que le collenchyme y est fortement développé; plusieurs des
cellules sont pleines de plasma et sur le point de se diviser; le
tout a un air de jeunesse et parait être la partie la plus jeune de
Yentre-noeud, Ceci semble constaté par une série de mesures, qui
ont montré que la dernière extension de l’entre-noeud avait précisé-
ment lieu dans le »gonflement«.

La différence de structure n'est cependant point passagère,
mais chez plusieurs jeunes plantes déjà fort visible dans des entre-
noeuds de deux ou trois millimètres de longueur seulement, et peut
se poursuivre jusque dans les plantes les plus âgées. même celles
de deux ou trois ans. Dans la Cyrthanthera magnifica et d'autres
Acanthacées, par exemple, le »gonflement« avec sa forme et sa
structure spéciales, est mème macroscopiquement visible depuis les
axes les plus âgés jusqu'à ceux de deux ans.

Ceci ne regarde cependant que la partie de la tige qui est
élevée au-dessus du sol. Pl. I. fig. 8 nous montre la partie
inférieure de la tige de l’Anristolochia Clematites; sous la ligne aa,

, désignant la surface du sol, on ne voit point de gonflements. Dans

le Journal de Botanique, vol. 10, page 88, est représentée la
Circæa lutetiana: ici on ne voit pas non plus de gonflements aux
stotones tant qu'il sont sous terre: C'est au-dessus du sol seulement
que ceux-ci se montrent, et il en est de même des autres plantes
quesnous avons nommées.

»Les »gonflements« sont donc des parties d’entre-noeuds au-
dessus du sol de structure particulière, qui en général se forment
de bonne heure et continnent a différer en structure, et le plus
souvent mème en forme, du reste de l'axe.«

L'examination de la structure a montré, dans les gonflements,
un maximum de collenchyme et un minimum de liber (comme
l'entend Schwendener). La différence entre ces deux tissus mé-
caniques consiste surtout dans la plus grande flexibilité, mais en
même temps dans le moins de solidité du premier, ce qui s'accorde

SÅ SLÅ

fort bien avec la grande quantité qu'on en trouve dans les gon-
flenients, la facilité avec laquelle ceux-ci se rompent et leur son-
plesse, qui fait que l’on peut les courber plus fort avant la
rupture,

Le role des »gonflements« pourrait donc bien être de mettre
les plantes en état de changer la direction de leur croissance
quand celle-ci par une raison quelconque est moins heureuse; et
c'est ce que Von peut constater par quelques essais avec des
plantes en pots que l'on couche d'un côté: les plantes se releveront
en general au moyen d'une courbure très accentuée dans le »gon-
flement« même (tandis que d'autres plantes se relèvent en se cour-
bant dans toute la longueur de la tige), et lon trouve même sou-
vent des exemples analogues parmi les plantes sauvages. Il faut
done presumer que les »gonflements« sont une sorte d’articulations
devant servir å rendre å la tige sa position normale, quand celle-ci,
par une raison quelconque, a été abandonnee,

EXPLICATION DES PLANCHES.

Planche, I.
Fig) 1. Galeopsis Tetrahit, pris du milieu de la tige.
On voit le »gonflement« sous le noeud.
Me: 2. Galeopsis Tetrahit. Meme partie de la tige

apres l’exsiccation.

Fig. 3-4. Mimulus luteus avant et après l’exsiccation,
L’axe est gonflé des deux côtés du noeud,

Fig, 5—6. Mercurialis perennis avant et apres l’exsicca-
tion. Fig 6 montre 5 entre-noeuds consecutifs et
la diminution graduelle du »gonflement« par le bas,
vers la base de la tige.

Fig, 7. Aristolochia clematitis, Parties des deux
entre-noeuds inférieurs et du premier entre-noeud
souterrain ; aa, surface du sol.

Fig. 8. Coupe transversale de la tige du Galeopsis Te-
trahit, au milieu de l’entre-noeud. 19,
Vie. 9. Même plante, Coupe transversale du »gonflement«
10

correspondant. % , 4

Fig. 10.
Fig, dd,
Fig. 1-5.
Fig. 6—8,
Fig, 9—10.
Eig, kd
Fig. 2.
Fig. .3,
Fig. 4.

(18)

Beloperone nemorosa, Coupe transversale de
collenchyme au milieu d'un entre-noeud, ?$5,

Beloperone nemorosa. Coupe transversale du
collenchyme du »gonflement«, Dans les deux der-
nieres figures, les flèches montrent Vépiderme, 255,

Planche I.

Geranium robertianum.

Fig. 1. Epiderme et écorce de la »tige«, E, =
epiderme, Ch. == cellules chlorophylliferes,
Sk. = gaine, Kb. == faisceaux vasculaıres. 160,

Fig. 2. Demi-faisceau vasculaire de la »tige«. 180,

Fig. 3. Epiderme et cellules extérieures de l’écorce
dans le »gonflement«, (Les lettres comme
a la fig. 1.)

Fig. 4. Demi-faisceau vasculaire du »gonflement«, 160,

Fig. 5. Coupe longitudinale de la partie basale
de la tige, avec les cellules inferieures de
.la gaine. 49,

Impatiens noli tangere,

Fig. 6. Coupe transversale de la tige, avec épiderme,

écorce et une partie interfasciculaire, 120,

Fig. 7. Coupe transversale du collenchyme du »gon
flement« et du parenchyme d’écorce ad-
jacent, 120,

Fig. 8. Coupe transversale d’une partie de faisceau
vasculaire du »gonflementa, SS. == endo-
derme. 120,

Dianthus aridus,

Fig. 9. Coupe transversale de l’anneau de scléren-
chyme de la.»tige«. 160,

Fig. 10. Coupe transversale de la partie de tissu
correspondante du »gonflement«. 180, ,

Planche III,

Coupe transversale par le milieu d'un entre-noeud du
Polygonum aviculare.

Coupe transversale d’une partie correspondante du
»gonflement« de la même plante. 130,

Galeopsis Tetrahit. Coupe transversale d'une
partie de la »tige«, 180,

Coupe transversale de la partie correspondante du
faisceau vasculaire du gonflement et de l’écorce inte-
rieure de la méme plante. 180,

Fig.

1—4.

(19)

Planche IV.
Mirabilis Jalapa,
Fig. 1. Coupe transversale de l’épiderme et du
; collenchyme de la »tige«. 160,

Fig. 2. Coupe transversale d’un faisceau vasculaire
de la »tige«, avec entourages adjacents. 725,

Fig. 3—4. Coupe transversale des parties du »gon-
flement« correspondant aux fig. 1 & 2,

Schaueria calicotriche, Coupe transversale
d'une partie du liber de la tige. 285, |

Coupe longitudinale du collenchyme de la même
plante. 225,

Beloperone nemorosa. Coupe transversale
du liber, avec écorce et xyleme adja-
cents, 419,

a

A
#1

me

AE TL

A AE
, à
ts LES L

7 ars . i ar 7 z
a ” ne» * = 2 - .. ot aig ri
- oo. 7 - Sd > “ = æ + .
: + | ir ee . = *
ren == ae sgl a u“ PR dl - 5
| Lee ; St ok AE ER 3 2
et ? ve. 2 mit as
see. ing ._ woe ioe 2 er
= ”- esse v oie + - Te 7. w
be “et - ner == Øl ne eu à et,
oad = 3 u 2 Le % z - er ofl
2 PR - ie ee me . ee + “ge eaten gh, wigs Sd == =
- . rn . ve me LE rae eo; u u
ig ke af … . : ee æ Pr kr, og SC Es -
“rn mer 5 - en ee
- x + + > eo =. kr Fier -
eS dl fr eae - Te ae tr
i ; 2 eae F a et tun
+e i = =i . - oe 5 -
en Finn = > . ee ee shed Foy
pea Re Men A & En wer, nd Te
Pr NE re Seats 2 he er = 2 prin nn an Tr io o's > RO DE en EIN =? zer
SE | a ST Er et NE as RON EE trade de Le FO ef ho dress RE NR pm GES wi PSS OT et pe BO area ea |
santa de had sea os He pes este RT Neel ie Planta he ere ee TESS ere 2% ; = < dl tee Ph el ee et el Fag eed 5
babe € M Me oie mit amer ee ie ee Sie Set he FR wae Nahe le De Be men en ae u a et en nn u ur 5 a 56 u na EL An à stg shah
Neue : _ RER LR SL fus ie À an or se ce ER oe =
Fl = CUS. > ng, fe ig | . reine win =. ee RAP
Ph D fe gin TE, A ge PARLE wer NET en LR re ESS Red Tare NIT
Ape ere ; GEN AR goo nae : BRETT EBENE
u an $ h or > ? i “ 7
eg 7 ; OF y ate et A Sa, SOA Ant Paha Mig te, Pott eS fhe my ee
chen a 27 Tate WT ie Se, Cons = eo 72, Pen de eg RAD Saba Ben DA En
RES = RE Np nate ak gy mee = RE Lat EE Te RG I”
Pat I ec 5% NH run N Tee TT Pr : a) we LN St 70°. i an a et AT des ”
2 s 4 at ey - ye ae Ae - ig re KH u u ee
REC - Me ete tee tS ae ne u a! Dee] NC nt pa nt ere exes ET RONA
i vv, 2 “ A a Date Beg" y > = ew 4
ane vw: 7 ay @ Be fe eat eee ag a A = = et ES M A en: er SO we
u wech u Te N a Te” en rie ae! PL SE
.. es es | vw GA + a gr a dk Tw vane a d
sn JR rd o. Fr PP NUS LR, DER, © Tige Poo 7
wi pren aly yan ORs use eng + en‘ we eure *
cs J se je = FR = ie Pas Be bal = M
Stews es : i aeg : wave see mern - RE TER
ee ler sy Og FO a À A Ay e775 hy SRE ne on RE en À Es
mn . ~~. eu, of » n : > . re x co wt
RC a wee tig! are Fo ed ‘a É 9 ets rer nenne
PPPS RL tat ow en ® ME as a ae) te re N ee eN

ER De . ev à
OM pe Er ON ae ee ie a

: +
a 4 .
2 2 7 rd - vd on 1%
ete OT tow é ne, 0 CREER LES
: y” à ~~ FS Jaw Lent ee rege teh on
i Pea SaaS Ne SR dre og gS ae OF Seg al OES are Oe Sey et Tne TS ae, pr 4 : 3 Le he net»
net Loge TELLER PE Te HET TIERE REES 5 | SE SERIE
Sas re Sas Sate, pe eee Fe Te gt ig ee > me egw De Pe
PE Le

’ N “ wi £ 2 :
À PR PT te ee TE ne eo MA, A OO a ST Tee Me vr
ELERS, cs At #2 CA Ce ee eee TET rae on Sanaa gh yy oe Fe are he TE HS
7 iz SA ghee, EJ af gb Atl el u Fr a ep Pg Fate” bee) Ar cre! pi
7 7 Syl ew ae ee wg PE yee Mal SD ao, Fight PE ehh oo on wet ge WO ee re Aie
Sy,” LL a maT Oe sg aan per D SR Vm Pe PAR er Fah Sarge” GE
u A) FE SEE A ee er ae CES REC. re m orn
wg eo u og Sos, Ce CCR NE hy ET NO EL We
À é Og Eo ey LE: Oo A gl es ag ge ree = = te
2 2572 % © ps Te PR LT ER Sat pee don ne, re ne DE
=< So Lord we SEEK FARE > ep Sa te x Maat herrer pe
> oe 7 OS Le adr apa eal po ag ek ac!
1.72 fay, Mts 5 gi whl 7e A Re Ua RE visen (2 IT ages Nese *
| en
”=

SR TT SER LEE Se og!
u a er ee 4 Te

rt ar i Pe
i GER AR" A er) RS KO nap ete

ps + DE are rx Le"
? Ea yy ee > at Rate pe “~ I y kal] = +, 4
Lot ie a SE DESSEN EEE age Io dah OR PONE ea ST
“© fy , CA a en Ow se = ho se à “ ar + »
Spee aig iat ca TD EEE RST
TE ad Sa yoy 4 EL EEE TE Ta RS TT SR ane.
7 ET Nag Pre

an aig” St SE 8 te que RS AS pi ne mn py AE NE
DE ee ee re ane Lee ae SES Se tops NE
ad OF a it SR Yet. “ "ra > En p Pry RE rn we ET oe i
u ww. ny 5 u Les en FT: # ET Ad ae ? 7
TS. ni 4 enon’ e es Stal Og aT Toe a

Eee
FREE
FREE ato
SES
ERE
RARES

re 3
TR RS
T4 en) N Cam eed

SAR
oer

REES oe

Cm,

=